Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)

Kongelige Rescripter,Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, udtogsviis udgivne t chronologist bed Orden Laurids Fogtman, Cancellieraad og Byfoged i Varde, samt Herredsfoged i Øster, Bester og Nørre Herred i Ribe Stift. VI Deel. II. Bind. 1801-1802. onalbiblioteket Kjøbenhavn, 1810. Trykt paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag i det Kongl, Waisenh. Bogtrykferie af G. . Schubart, Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf/6 Kongel. Rescripter, Resolut. og Collegialbreve. R efci. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. at den Godtgiørelse af 260 Rdlr. aar ligt, som er tillagt Rjøbenhavns Rodemestere og deres Oldermænd for Indqvarteringsfrihed, seal, fra sidste Mikkelsdag at regne, udredes af Indqvartes ringskassen, istedet for at Samme, siden Rescriptet af 19de Maji 1797 udkom, har været udbetalt af Renovationskassen. (a) C 1801, 2 Jan. Rescr. (til Amtmanden over Sorø - Amt), 2 Jan. ang. at samtlige criminelle Fanger i bemeldte Amt maae, indtil videre, tilstaaes 8 St. dagligt i fors flegningspenge, istedet for de ved Forordn. af ste April 1793 fastsatte 6 Stilling. (b) Rescr. (til Stiftamtmanden over Island og 2 Jan. Stiftsprovst Olavsen), ang. at Annerkirken (a) Uf Collegialtidenden No. 2, Side 25-m pac (b) Sammesteds, No. 1, S. 7; see almind. Gircul. 15 Jan. 1803. VI.Deel. II Bind. 3 Jan. paa Gaarden Vidimyri maae nedlægges, ved offentlig Auction bortsælges, den derved indkommende Capital tilligemed Kirkens Tilgodehavende til en anden fattig Kirke i Stiftet Holum henlægges, og dens Menighed for Fremtiden henlægges til hovedkirken Glumbe (c); dog at Præsten derved Intet afgaaer i hans hidtil havte Indkomster. 3 Jan. 6 Jan. 6 Jan. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. over Aggershuus), ang. at Brand-Inspecteuren i Frideriksstad Sev. Larsen (som har ansøgt, at hans Løn 15 Ndir. maatte forøges til 50 Rdlr.) maae fra dette Aars Begyndelse, nyde 30 Rdir. aarlig 2øn af Byens Kasse. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. i Sielland), ang. Frideriksborgs Salpeterverk i Hens. til Brandvæsenet. Gr. Brand-Inspecteur 2bel i Hillerød har, i Anled ning af den Tilladelse, som er meddelt Eierne af Frideriks borgs Salpeterverk, at fuldføre et næsten færdigt Straae- Zag paa en ny Salpeterlabe ved bemeldte Werk, anmeldt de Farligheder, hvilke saavel Kiøbstæden Hillerød som Slot tet Frideriksborg ere udsatte for. Foranlediget heraf, stulde Man herved melde: At Salpeterverket, endskjøndt det ligger paa Amtets Grund, bor staae under Hillersde Brandvæsens Opfyn, og fortere under Byens Brand-Jurisdiction, samt foruden anordnet Antal af Brandspande, Haandspreiter, Stiger og Hager, tillige være forsynet med en Balliespreite med en Stange af 12 a 16 Alens Længde. Canc. Prom. (til Stiftsbefalingsmanden i Ribe), ang. at, naar Jan Pieters i Ho (der har forespurgt, (c) Glaumbæ 9m om det af ham og Hustru i Hamborg oprettede Testa: 6 Jan. mente fan her i Landet ansees gyldigt, uden at confirmeres) og hun have stadigt Ophold her i Landet, bør deres Testamente være indrettet efter de Danske Love, og i andet Fald søges forsynet med Kongelig Confirmation. og 1 April. Kongl. Resolut at Tolden paa Engels Salt, 7 Jan. maae for Trondhjem samt for Christjanssands og Bergens Stifter til Julii Maaneds Udgang d. 2. nedsæt tes til den for Portugisisk og Spanse Salt bestemte Told; og at imidlertid ingen Fisk, nedsaltet med Engelse Salt, maae imod Fd. af 12te Sept. 1753 til fremmede Steder udføres. (d) Patent, ang. Frideriksverks frivillig bevæb= 9 Jan. nede Corps. (e) Kongen har med megen Velbehag erfaret den roesvær, dige Iver, hvilken samtlige Beboere paa Frederiksverk og dertil hørende Egne, efter Administrators Indberetning, have udviist, i at ville foretage de nødvendige Krigs-velfer, som udfordres til at erhverve Færdighed i Baabens Brug; og derhos taget i Overveielse, hvor særdeles nyttigt et saadant Corps vilde være til at forsvare dette vigtige Sted imod fjendtligt Anfald i paakommende Tilfælde: desaarfag har han ej alene ved dette Sit aabne Brev villet bevidne Sin allerhøieste Tilfredshed med de paa Frederiksverk allerede forhen trufne militaire Foranstaltninger, men endog, til deres videre Fremme og Vedligeholdelse, fastsætte og bestemme følgende punkter: Det af Beboerne formerende Corps feat fore Navn §. x. af Frederiksverks frivillig bevæbnede Corps, og det gives herved det Kongelige Orb, at det aldrig sal vorde beordret til nogen anden militair Tieneste end 22 (d) Af Coll. Tid. No. 21, S. 323- den, (e) udstadt igjennem Generalitetet; af Coll. Tid. No. 3, S: 33-41, hvor der findes noget Mere: see 2 Marts 1808, 9 Jan. den, som udfordres til Forsvar for Frederiksverk samt dertil henlagte og henhørende Egne, i Rrigstider. §. 2. Dette Corps, for hvilket Stedets Administrator altid er øverste Befalingsmand, betragtes vel som et Heelt for sig, men inddeeles dog i følgende Corps: Et Corps til hest, et Corps til Fods, et Corps S folk, et Corps Artillerifter og et Corps Jægere. Det første forsynes med en Befalingsmand, en Næstbefalingsmand, tre Underbefalingsmænd: det Andet med en Befalingsmand, der tillige har Opsynet med de øvrige Corps af Sofolk, Artillerister og Jægere; fem Næstbefalingsmænd og femten Underbefalingsmænd: det Tredie, Fierde og Femte hvert med en Næstbefalingsmand, tre Underbefalingsmænd; hvortil kommer en Toivarter og det fornødne Antal Under- §. 3. Dfficerer. Det tillades, at Mandskabet, som selv fors syner sig med, Klæder, Kost og Tæring, maae vorde forsynet med Armatur, Lædertsi og Heste-Eqvipage §. 4. af den militaire Etat. Samtlige Befalingsmænd ved Corpset vil Kongen Selv beskikke: til den Ende har Berkets Eier at indberette til Generalitetet, hvem han har betroet Berkets Administration, og denne kan derefter vente, paa Collegii Forestilling, at blive bes stikket til øverste Befalingsmand for Corpset. Med de øvrige Pladses Besættelse skal forholdes saaledes: at Administrator, efter indhentet Samtykke af Eieren, derom indgiver Forslag til Generalitetet, som har at forelægge Kongen Samme til allerhøieste Resolution. For Befalings- og Næstbefalings-Mændene udfærdiges. Bestallinger; Underbefalingsmændenes Udnævnelse be Ejendtgjøres Vedkommende ved Breve. Alle Ervedi tioner besangaaende udfærdiges paa flet papir og uden 9 Jan, uden nogen Gebyrers Erlæggelse. De tvende Befas lingsmænd ved Corpset forundes i saadan Egenskab Rang med Ritmestere og Capitainer; Næst- og Underbefalingsmændene erholde derimod ved denne udnævnelse ingen Rang eller større Fortrin, end det, som med deres ellers havende Embeder ved Verket og Stes. det er forbundet. Corpsets Faner maae behenges §. 5. med Armeens Feldttegn, og samtlige Befalingsmænd maae, i Tienesten, bære et Selottegn af grønt Silke med Guld iverket, hvilket ogsaa de iblandt dem, som ellers kunde være berettigede til at bære Armeens Feldttegn, skal betjene sig af ved Vaaben-Øvelserne, eller §. 6. naat Corpset er samlet. I Henseende til det Arbeide og Besvær, som Folkenes Exercice, Opsynet med Ammunitions -Sorterne og deslige, foraarfage samtlige Befalende ved dette Corps, tillægges Enhver af Efterfrevne i aarlig Gage, som følger: 2 Befalingsmænd, hver 9 Næstbefalingsmænd, hver = D 200 Nolt. IOO 9 Underbefalingsmænd, 1ste Classe, hver 50 9 Dito 2den Classe, hver 4 Underhefaligsmænd veb det beredne Corps, Sofolkene, Artilleriet og Jaegerne, af 3die Claffe, hver 30 30 5 Dito af samme Classe, hver 3 20 9 Kommandeerfergeanter, hver = 5 36 Sergeanter, hver 4 36 Corporaler, hver 3 I Formand for Tambourerne 3 1 Toivarter og Regnskabsfører Til Armatur, Reparation og Ammunitions Forfærdigelse, m. m. 50- I IO I alt den Summa 2700 Rdlr. 9 Jan. Hvilken Summa, fra indeværende Aars Begyndelse af, aarligen anvises og dernæst til Enhver uden al Afkort= §. 7. ning udbetales. Af Artilleriets der havende Beholdning skal bestemmes til Brug ved Frederiksverk, sg der stedse haves i Forraad: 2 Stykker 50 pundige Morterer, 4 IO 4 4 2 - 18 pundige Canoner, 12 pundige Dito, 6 pundige Dito, 3 pundige Dito, I pundige Dito. Disse skulle forsynes med de behøvende Blokke, Napperter og Lavetter, samt Granater, Kugler, m. m., dog saaledes, at for sammes Conservation stedse haves vedbørlig Omsorg, og at fun ren 6 pdig og een 3 pdig tages monteret til Brug til de aarlige Dvelser; og endeligen skal de til Landbatterierne fornodne Bet tinger haves tildannede, og forvares i Magasinerne §. 8. til, Brug, naar fornødent gjøres. Corpsets Styrke af Mandskab retter sig efter Arbeidernes og de øvrige Beboeres Antalf): over disse holdes en ordentlig Nulle, hvori de, som ere unge og bedst stikkede til at føre Baaben, indføres som Tienstbygtige, og alle de orige som Landevorn, hvilket kun i paakommende, Tilfælde §. 9. bruges til Frederiksverks egen evogtning (g). Bed en Completterings Session, som hvert Aar bør hol- (f) Collegialtidenden siger, at efter da værende Folkemængde vilde Styrken omtrent blive: 100 Matroser, 100 Artillerifter, 100 Jægere, 200 Gavallerister, og 800 til 1000 Infanterister. (g) Cfr. Forordn. 15 og 26 Febr. 1808. 9 Jan. holdes, og som skal bestaae af Administrator, de 2 Befalingsmænd, de 2 Nestbefalende, der henhøre med til Administrationen paa Stedet, og endnu en Tredie, som tillige er Skriver, kan Ind- og udskrivning fee af de Tienstdygtige, og Mandskabs-Mullerne forfærdi ges. Hele Karet igjennem ves Mandskabet, naar §. 10. Narstiden og Mark-Arbeidet tillader det (altsaa paa beleilig Tid, efter Administrators Anordning), i Vaaben, dog aldrig oftere end 4 gange i een Maaned; og paa en vis Tid af Aaret, som Administrator hver gang haver at bestemme og bekiendtgiore Befalingsmændene, skal i 3 til 4 Dage samlet foretages Øvelser med Corpsets tienstdygtige Mandskab, hvorved der dog mane haves Hensyn til, at det skeer paa en Zid, hvor ingen derved kan lide for meget i sin Nærings-Brug og Er hverv. I Sager, som betræeffe det egentlige Militaire §. II./ ved Corpset, har den øverste Befalingsmand at hen vende sig til Generalitetet, hvor ogsaa alle Rapporter, Mandskabs-Ruller og Inventarier indsendes. I alle andre Tilfælde, henhøre Sagerne under de anviste Jurisdictioner, ligesom hidindtil. Ligesom denne §. 12. Indretning ikke kan give Nogen Udgang til at undbrage sig det øvrige Enrullerings-Wesen for den Kongelige Land- og So-magt, men Anordningerne her som andre Steder blive i fuld Kraft; og ligesom Fredes riksverk herved ikke fader eller tilstaaes flere Privile gier og Rettigheder, end samme for nærværende Tib har og er i Besiddelse af: saaledes giver Kongen og Frederiksverk med Tilhørende den allernaadigste Forsika kring, at det ved denne frivillige militaire Indretning ei heller i ringeste Maade skal lide noget Slaar udi de samme Privilegier og havende Nettigheder, samt, at 20 4 faα= 9 Jan, saafremt det herefter maatte befindes, at Indretningen 9 Jan. 9 Jan. 10 Jan. medfører nogen væsentlig Stade eller Uleilighed for Verket og dets Drist, den ba ikke længere stal vebblive.

Rescr. (til Stiftsbefal. og. Biskopen i Aalborg), ang. at et Aalborg Byes Fattigvæsen tilhørende libet færgested, Ladens Sundsted kaldet (hvorfra vel haves Overfart til Vensyffel, men denne er formedelst Byens Nærliggenhed, I Miil, aldeles ubetydelig, og derfor ei heller har foaret mere end 4 Rdlr. i aarlig Afgivt) maae overdrages den afdøde Fæsters Sen Peder Zielssen i Østerladen som Hoistbydende for 120 Rdlr., ligesom der og i øvrigt skal forholdes efter Det, som i vedheftede Auctionsforretning er bestemt. Kongl. Tilladelse, at Overkrigscommissair H. J. Birchmaae indrette et Begravelsessted for sig og Familie, i Nærheden af hans Gaard Noisomhed udi Dnse-Sogn under Aggershuus-Stift; dog at vedkommende Kirke og dens Betjente derved Intet afgaae i deres lovlige Rettigheder. Rentek. Circul. (til enhver Amtmand i Danmark) hvorved han, i henhold til Kammerets Circulaire under 6te Novbr. 1792, anmodes om at ville, jo for jo heller, see Kammeret forsynet med de, ved bemeldte Circulaire, requirerede aarlige Attester for afvigte ar, om nogen Jordegods- Ejer lader drive nogen nedlagt Bondegaards Auling under sin Sædegaard, eller har indtaget under Sædegaarsens Brug noget af en Bondegaards Jorder, eller og ladet 10 Jan. ladet en Bondegaard formedelst Ildsvaade, Fæsterens Aftrædelse eller anden Anledning være længere end 3 Aar øde og ubeboet; og forventer Kammeret, at be meldte Attester ledsages med hans Betænkning over hvad derved af Præsterne maatte være opgivet som stridende mod Anordningerne. (h)

10 Jan. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), indeh. Kongl. Resolution under 31te f. M., at Slaugss og Andst herreder skulle, uagtet de fra 1ste Jan. d. A. ere henlagte fra Kolding- under Ribe: Amtstue, dog herefter indtil videre tilsiges af førstnævnte Amtstue til at forrette Kongereiser og frigter med Beite-Amt og ikke med Ribe-Amt. (i)

10 Jan. Gen. Land-Decon, og Commerce-Collegii Prom. (til Stiftsbefalingsmændene), ang. at Livorno gavn er af Chefen for de der stationerede Engelske Krigsskibe erflæret blokeret.

10 Jan. Sammes Prom. (til Amtmanden over Kjøbenhavns Amt), ang. Skorstenenes Reengioring paa Landet, og Tilsyn dermed.

Gr. Unledning af en til Rentekamret fra Amtsfor valter Andersen og Professor Magens skeet Anmeldel se, at Storsteens-Renovationsmester Bouri Syngbye ikke. opfylder den ham paaliggende Forpligt i Henseende tit Reengjørelsen af Storstenene i de kongelige Stoler paa Kjobenhavns Amt, har Amtmanden i Skrivelse af 6te d. 20 5

(h) See Circul. 12 Mart. 1803. (i) Beile-Amts vrighed &c.. menes tillige herom at være tilskrevet; cfr. Plac. 21 Junii 1794, D. XVII. - Under 16de Maji 1801 blev Ribe Stiftamtmand fra Mentekamret tilskrevet, at det ikke seer sig i Stand til at gjøre nogen Forandring i anførte Bestemmelse, da Andst-Herred havde ansøgt, enten at fritages for Kongos Egter og Frireiser under Beile:Amt, eller og ganske under Dette at henlægges. Jan. M. begiært dette Collegii Resolution for, om eller hvorvidt alle Storstenene paa Landet, ligesom det steer i Kjøbstæ derne, aarlig bør renoveres? Web den 9be §. i Fororde ningen om Brandvæsenet paa Landet af 29de Febr. 1792 er befalet, at alle Skorstene flittig skulle renses og feies, og de, som bruges ofte, i det mindste hvert Fjerdingaar, under en derhos bestemt Mulct i Tilfælde af Forsommelse. Der kan altsaa ingen Tvivl være om, at bet jo paaligger Landboerne, tigesaavet som kjøbstæd-Indvaanerne, at holde deres Skorstene forsvarlig rene. Men, da formodentlig ittun faa Steder er Leilighed til at faae denne Reengjering forrettet ved ordentlige Storsteensfeiere, det vel og vilde findes betænkeligt, overalt at bestitke saadanne, og at paas lægge Landboerne i Almindelighed at betjene sig af dem: 10 Jan. 12 Jan. §. I. §. 2. Saa maae det vel overlades til Enhver, enten han til sine Skorsteenes Neenholdelse vil betiene sig af en Storsteensfeier, eller besorge den ved egne Folk, fun at Reengjøringen efter Forordningens Forskrivt forsvarlig foretages, hvilket paaligger Brandfogderne og Brand Directeurerne ved de befalede Brandvisitationer at paasee. V. G. R. og Gen. Totdk. Circul. (til Toldbetientene), ang. at den ved Forordn. af 20de Marts 1799 forhoiede overordentlige Afgiv: ogsaa fra dette Uars Begyndelse og indtil videre vedvarer (k), overeensstemmende med Forordningens 3die §. (der meldes, for at forebygge mulig Misforstaaetse.) Interims-Anordning og Reglement for Lod seriet ved Kjøge. (1) Udi Kiøge al der herefter sære en fast Lods, som tillades at holde 2'a 3 Reserver. Lodsene betales for forrettet Lodsning: Naar et Skib gior Signal efter Lods, og allene vil bringes til at anere paa et passende Sted ude paa Reden, betales 16 Skl. af hver Fob (k) See Forordn. 1 Oct. 1802. () f Bogen: "den velinstruerede Skipper," Anhang S. 156; findes og i Coll. Tid. 1802, No. 40, S. 630. §+ 3+ Fod det er dybgaaende; men ifald det vil indlodses i 12 Jan. Havnen selv, da betaler det 20 Skill.; og, var det et Stib, som var for dybganende, til strap at gaae ind i Havnen, og loffede forst paa Reden, for siden at komme ind, og det havde betalt Lodspenge i første Tilfælde, da betaler det, for at lodses fra Neden ind i Havnen, ikkun 4 Skill. af Foden, men efter den Dybgaaenhed det havde, da det kom paa Reden. For Udlodsning betales i første Tilfælde 12 Skill., og i andet 16 Skill. Naar Lodsen til eller under Lodsningen, og til Sammes vedkommende Tjeneste forbliver over 24 Timer ombord paa det lodsende Stib, nyder han, foruden Lodshyren, Bemaals penge, i Overeensstemmelse med det under 27 de Octobr. 1800 ubstædte Interims: Reglement for Fladstrand og de dermed forenede Lodserier, hvilket i øvrigt bliver at følge, hvad saavel Lodsernes, som andre Vedkommen des Pligter og Rettigheder angaaer, forsaavidt samme paa dette Lodserie er anvendeligt, samt den deri befalede lovlige Omgangsmaade, ifald Trette skulde opkomme mellem den Skibførende og Lodsen, Lodsnins, gen, og hvad deraf dependerer, vedkommende. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), 13 Jan. ang. Sphævelse af den anden Post i Rescr. dat. 27 de April 1798 om Tobakspindersvendene i Kiobenhavns Laug (m). (Efter Oldermandens for dem giorte Ansøgning.) Canc. Prom. (til Biskopen i Sielland), ang. 15 Jan. at det maae være Evangelisk-lutherske Candidater, som forstaae Tydsk eller Frans ti! Fuldkoms men- (m) Er i Plac. 19 Jan. 1801; cfr. Plac. 23 Marts s. X. 15 Jan. menhed, tilladt, i Nødsfald at holde Prædiken i den 16 Jan. 16 Jan, §. I.. §. 2. §. 3. Reformeerte Kirke: (indstilt af Biskopen, i anledning af Skrivelse fra den Reformeerte Menigheds Pastor Mourier, siden her er aldeles Mangel paa Reformeerte Candidater, hvilket, formedelst Pastor Maurenbrechers vedvarende Svaghed, ofte aarsager stor Forlegenhed.) Kongl. Resol. Hvorved bifaldes en i be ved den 59de §. af Forordn. under 19de Julii 1799 befalede Sig, naler fra 3 Kirker, naar Ild i Kiobenhavn opkommer, 'der vanskeligen kunne anbringes, gjort Forandring. (n) Rescr. (til Stiftsbefal. og Biskopen i Fyen) ang. hvorledes Kirkerne i Also-Norre-Herred og paa Ærø skal bestyres (o). Stiftamtmanden over Fyens Stift seal for Fremtiben, sem Med-Directeur med Biskopen over samme Stift, deeltage i Overbestyrelsen af Kirkerne og Sams mes Midler i Also-Norre-Herred og paa Ærs. Kirke Inspecteurerne paa ro og Alse skulle, for den aarlige Oppeborsel af Kirkerne, stille Kirke-Sessionen Caution, hver med 1000 Rdlr., og derimod hver for sig nyde 100 Rdlr. i aarlig Løn. Provsten i Alse: Nørres Herred og de 4, øvrige Sognepræster i Herredet skal for Fremtiden være Tilforordnede i KirkeSessionen for Kirkerne paa Utss, samt Provsten paa Wrs og de 4 øvrige Sognepræster sammesteds ligeledes være. Tilforordnede i Kirke-Sessionen for Kirkerne paa Wre, for hvilke Sessioner hvert Steds Kirke-Inspec teur, ligesom forhen, aarligen til den af Provsten, efter foregaaende Aftale med de øvrige Tilforordnede, hver Gang bestemmende Dag og Sted, skal aflægge sit Regn (n) Kan læses i Coll. Tid. No. 5, S. 66-68; men bortfaldet ved Fd. I Nov. 1805, §. 59. (o) f Coll. Tid. No. 5, S. 70. Regnskab in duplo, hvilket af Sessionen paa det noie- 16 Jan. ste giennemganes, og derefter med dens paategnede Betænkning, indsendes til Stifts. Revisor (p), med hvis paategnede Revision det fra ham indleveres til Stiftamtmanden og Biskopen som Over Directeuver, hvilke da have at decideze Regnskabet, hvorefter det ene Duplikat nedlægges i Archivet, og det Andet hjemsen des til Kirke-Inspecteuren. Disse saaledes anordnede Kirke Sessioner fulle, paa lige Maade som de fora rige, staae til Ansvar for Kirkernes Midler, til hvil ken Ende Provsten bor have den ene Nogel, den ældste af de 4 Herredspræster den anden, og Kirke-Inspecteu ren den tredie Nogel til den trelaafede Kirke Caffe, hvori Kirkernes Obligationer og Documenter, samt ders Beholdning, som forhaanden ikke kan vorde udsat, bevares.

§. 4. Rescr. (til Stiftsbef. og Bisk. i Aarhuus), 16 Jan. ang. Forbedring i Stiftsrevisorens Løn, saa og Noget om Støvringgaards Kloster. Gr. Under 13de Septbr. 1793 har Kongen befalet, at for alle offentlige Stiftelser i Aarhuus-Stift skulde beskik tes en Stiftsrevisor med 150 Rdlr. aarlig Løn, men derhos undtaget Stevringgaards Jomfrue Kloster fra hans Revi fion, indtil Klosterets da værende Directionsskriver og Resis for derfra afgit, &c. Nu have Stiftsbefal. og Bisk. indbe rettet, at Borgemester Rhode, som beklædte dette Direc tionsskriver-Embede, er ved Døden afgaaet, meldende der hos, at ved den ham derpaa forundte Bestallings Confir mation var ham tillagt 124 Rdlr. aarlig, foruden fri Reise-Omkostninger i Klosterets Sager og Striomaterialier, hvilke uvisse Regninger siden ere bragte til den bestemte Sum af 26 Motr. aarlig, men at Striperen, foruden Regntabernes Revision, tillige var paalagt Brevverlingen med Forvalteren og Forpagteren, saa og Svartal-Udbetalingerne. til Kloster-Frøkenerne, hvilke Forretninger, paa Revisionen nær, St. og B. dog siden have paataget sig m. v., desaarsag bevilges: (p) fr, R. 13 Sept. 1793, S. 225,- Ut 16 Jan. 16 Jan, 16 Jan. At Stifts Revisor i bemeldte Stift nu maae nyde den ham, som meldt, tillagte passende Forbedring i Len, for herefter at revidere fornævnte Klosters Regnskaber til Directionens Decision; og at denne Forbedring maae ansættes til 50 Rdlr. aarlig, som dog først udbetales ham, naar Revisionen er skeet. Hvad de øvrige 100 Rdlr. angaaer, som have været den nu afdøde Directionsskriver tillagte, da, i Betragtning af, at Klosteret, efter deres Meldende, næsten altid til hvert Aars Snapsting har en betydelig Penge-Omsætning og, frem for andre Stiftelser, de fleste Renter at hæve, hvorved de sættes i den Nødvendighed, derhen at sende og holde 2 paalidelige og vederheftige Folk, tillades dem, til foranførte Brug derover at disponere. Rescr. (til Stiftsbef. og Bisk. over Aggershuus -Stift), ang. at Organisten ved det i Hole Præstegjelds Hovedkirke (ved Almuens frivillis ge Sammenstud) oprettede Drgel maae, efter den af Almuen vedtagne Forening, nyde i Len 2 s. af hver Communicant, Almisses og Lægds-lemmer samt Inderfter og Huusarme undtagne; saa og, at denne Løn, i Mangel af mindelig Betaling, ved Udpantning hos Webkommende mane inddrives, dog at den oppebæres efter Mandtal, naar Almuen lader sig tegne til Com munion: og bor Restance-Listen over dem, som til den Tid ei betale, indgives i det seeneste 3 Maaneder efter ethvert Wars Udgang, naar Restancerné skal have Ubpantnings -Ret. Confirmation paa det af AndreasKierrums gaard, Klokker til Domkirken i Bergen, under 4de 4 Jan. 1800 oprettede Gavebrev paa 550 Rdlr. (forøget 16 Jan. af Kongen med 50 Rdlr., istedet for ansøgte Eftergivelse af Ovartprocentskatten) til 6 a 8 eller flere fattige Borns Undervisning i danse Læsning, Børnelærdom og Skrivning, hvilke han selv nogle War hidtil har holdet i privat Skole ved Nostet, hvorfra Veien falder for lang til at søge de Publiqve; hvilken Summa for hans dødelige Afgang skal aflægges og operdrages til 2 vederhæftige Mænd som Erecutores, dem han maatte udnævne, der blive ansvarlige for og bestyre det Legerede saaledes: t af Sammes Renter udbetales qvartaliter eller hvert halve War Skolelønnen, og Resten af Renterne anvendes til Brod, Skoe, Strømper eller andre flige Todtorftigheder for Børnene (istedet for Strømper kan og kjøbes Garn, som Pigerne selv steiks te, hvortil de og bør holdes). Disse Udgivter og Bernenes Antal, som ei bør være mindre end 6, bea stemme de udnævnte Erecutores og Bestprere, nogentedes i Forhold med Indtægten, samt antage andre Bern i deres Sted, som efter deres Skjon enten gaae ud af Skolen, eller sættes hen i de publique Lese-Ekoler til videre Underviisning. De sætte og Børnene hos en Skoleholder eller Læremoder, hvor de bedst ops læres og holdes til Sædelighed. Skulde en af de udnævnte Bestyrere bortdee, antager den Længstlevende en anden paalidelig Mand, helst af Domkirkens faste Præster, i den Afdødes Sted. Efter de udnævnte Executorers Dod, ifald han da ei lever, overdrages bette Legats Ansvar og Bestyrelse til Inspecteurerne for Domkirkens jaakaldede Graa Skole, dog under den hoie Directions Opsyn, hvilken vilde bestikke en vederhæftig Mand til, at være ansvarlig for det Leges Jan. Legerede, og indcassere Renterne. Han forbeholder sig 17 Jan. 17 Jan, 17 Jan. selv Ret og Frihed til efter forandrende Omstændighe der videre at disponere og gjøre Forandring herudi til denne Indretnings Forbedring, samt lægge Meere til Capitalen, ifald han lever, hvilket skal tegnes paa dette Gavebrev til Underretning og Regel for Eftertiden.

Canc. Circul. (til Khavns. Magistrat, saavelsom samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. An søgninger om de i Fordn. 23de Maji 1800 nævnte Bevilgninger, Afb. III til Kongen paa stemplet, men Afb. II paa flet papir. (q) Canc. Circul. (til enhver civil Over-orighed i begge Riger), at ville, inden næste Maanebs Udgang, indberette, hvilke af de ham underordnede Embedsmænd der i afvigte Aar maatte have udmærket sig enten ved deres gode Embeds, forhold, eller ved det Modsatte: og ønsker man at vide, hvori Saadant Forhold har bestaaet, samt at modtage en lige Indberetning herefter aarligen. (Saasom det er vig tigt for Cancelliet, noie at fiende de under Samme henhø rende Embedsmænd.) (r) Rentek. Prom. (til Amtmanden over Roefilde -Amt), ang. Skriverpenge til Amtstuerne for Universitetets Gods. Gr. Ved Skrivelse af 27de Decbr. sidst har Kiøbenhavns Universitet forlangt Kammerets Resolution i Anledning af, at (2) Indeholdes i Plac. 19 Jan. 1801; Papizet er nu efter Fb. 25 Maji 1804, §. 13, No. 4 til 27 . cfr. Instr. 14 Junii 1800, §. 4, 4. og Prom. 17 Febr. 1801. (r) See Pr. 13 og 20 Sunii 1789, samt Resol. 4 Julii 3800 i Slutn. at Amtsforvalter Kierulff at have fordret 2 Rdlr. Jan. Douceur for forrige War og fremdeles aarlig af Universi tatets i Roestilde-Amt liggende Gods, efter Forordn. af 27de Aug. f. 2. I Anledning heraf har Kammeret under Dage Dato tilmeldet Universitetet, at, da Universitetets Gods i Roestilde og andre Amter kan i hvert Amt agtes lige med et incomplet Fordegods, Saa formener Kammeret, at af Universitetets Gods, ligesom af ethvert incomplet Gods, bor erlægges i Douceur eller Skriverpenge 1 Rdlr. til hver Amtstue, til hvilken det for sit Gods betaler Skatter: hvilket meldes Amtmanden til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Amtsforvalter Kierulff. Gen. Ld. Dekonomie- og E. Collegii Prom. 17 Jan (til Amtmanden over Aalborg-Amt), ang. at, naar Logstoer By ikke har Matricul-Nummere, Qvarterer eller navngivne Gader, falder det af sig selv, at disse ei heller kunne anføres i de anordnede Brandtarations og Brandforsikrings Protokoller, efter de meddeelte Schemata (s): der kan altsaa ikke være Noget imod, at Qvarteer og Gade efter den under 5te d. M. Collegium tilsendte Forestilling fra Herredsfoged Scharling udelades i Brandtarations- og Brandforsikrings Protokollen for bemeldte Logstoer-Bye og Matrikul Nummeret i den dertil efter Schemaet til sidstbemeldte Protocol bestemte Rubrike: hvilket Amtmanden vil tilkjendegive bemeldte Herredsfoged til fors noden Efterretning. Sammes Prom. (til Amtmanden over Nar: 17 Jan. huns-Amt), ang. hvorvidt, og af hvem, Branda Directeurene skal gives fri Befordring. (s) See Pr. 29 Nob. og 4 Dec. 1800, . 827-845+ VI. Deel. 11 Bind. $5 St. 17 Jan, 17 Jan. Gr. Brand-Directeuren i dette Amt, Lieutnant Krey, har under 13de d. M. andraget, at han hos Amtmanden har begjert fri Befordring til Gylling-By' og Sogn, i Hads Herred, for at anstille undersøgelse angaaende en samme steds forefalden Ildebrand, men at ham fra Amtmanden er fvaret, at Forordn. af 26de Martii f. 2. i zde § Litr. U. Sto. 2. viser, ved hvilke Leiligheder fri Befordring for Brand- Directeurene er at foranstalte, og at Bonde-Almuen deruden for ikke tan paalægges Byrder med fri Befordring. Han har derfor ansøgt Collegii Medvirkning til at erholde den fornødne Beforbring, som hans Embede udfordrer, hvis Mangel ellers maatte hindre ham fra at opfylde de ham paalagbe Embedspligter. Ved den ovenmeldte §. Litr. U, No. 3. er Brand Directeurene paalagt efter enhver Ilde brand at foretage en undersøgelse paa Brandstedet, og dérom at give vedkommende Dommer de indhentede Oplysninger, tilligemed hans Indberetning. Da denne undersø getse stager i Forbindelse med Politiet paa Landet, formener Collegium, med Befordring dertil vil forholdes efter den 28de §. i Forordn. af 25de Martii 1791, da Brand-Direc teuren uden faadan fri Befordring ikke vil kunne opfylde denne Deel af hans Embede. Hvor Brand-Directeuren skal indfinde sig, blot for at undersøge en forefalden Ildebrand, vil fri Befordring i Overeensstemmelse med bemeldte §. vel være at give af Sognet efter Omgang, saameget meere, som dette ikke ofte kan indtræffe, og altsaa ikke falde Almuen til nogen betydelig Byrde; men hvor han tillige reqvireres for, at lade Skaden taxere til Erstatning af Brandfors fikringen, vil denne Befordring af Reqvirenterne være at tilveiebringe, eller derfor at udrede Betaling, hvortil Amtmanden anmodes om, ved fornøden Foranstaltning at staae Brand-Directeuren bi, til hans Embeds Udovelse, og derom at meddele ham det Fornødne til Un derretning. 2. G. N. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldsteder i Danmark) ang. Brutto-Veg tens Unførelse i visse Tolosedle. Gr. Det er erfaret, at i Toldsedlene fra adskillige Told steder ikke, som Anordningerne befale det, anføres Brutto Veg Vegten af Varer, som svare Afgivter efter Wegt, og hvorfor Thara er fastsat. Dette bringes derfor herved i Erindring til Jagtta gelse og Efterlevelse. 17 Jan, Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at Zaas 17 Jan. dens Aaret bør regnes fra det Kongelige Rescripts. Date, hvorved forrige Sognepræst for Radsted i Lotland Hr. Rrag (som har forespurgt, om det ikke først bør begynde fra 31te Aug. f. A. som den Dag han fratraadde Embedet) blev fra Embedet entlediget, nemlig 25 de Julii 1800. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Aarhuus), 17 Jan. ang. at Auctions Holdelse over Bortforpagtningen af Skjødstrup Præstegaards Auling (hvorom var Tvist imellem Provsten og Bosnæsgaards Birkebommer) efter Prom. af 13de Decbr. 1788, 6te Marts 1790 09 11te Nov. 1797 tilkommer den geistlige Auctionsdirecteur, (da Auctioner over Præstegaarde, deres tilliggende Eiendomme eller Kuting ifte efter Anordningerne (c) kan tilkomme en verdslig Nettens Betient.) Generalpostamts Circul. (til Postmesterne), 18 Jan. ang. at oppebære I ß. lybsk høicre Porto for hvert enkelt Brev fra Hamborg til og fra Würzburg, Nürnberg, Regensburg, Augsburg, Svaben og Ita lien, som Rigs-Overpostamtet har maattet paalægge (u); og at alle til Italien bestemte Breve nu igjen efter §. 21 No. i den udenlandske Taxt af 2den Novbr. 1767 maae frigjøres til Trento, hvorved Foranstalt 4. ningen med Ordre af 2den Decbr. f. A. ophører. B2 (t) See nu Fd. 5 Dec. 1806. (u) Ophævet ved Prom. 22 Sept. 1801, Rescr. 23 Jan. 23 Jan. 23 Jan. AC 23 Jan. 23 Jan.

Rescr. (til Biskopen i Sielland), ang. at Roefilde-Conrectorats samtlige Indtægter fal, naar Naadens Waret efter afg. Conrector Sevel er udløbet, tilfalde Skolens Caffe, imod at denne til Conrector udbetaler 650 Rdlr. i aarlig Len, og udreder alle de paa Embedet hidtil heftende Afgivter, de Personlige (: Ertrafkat og Fattigskat) undtagne. (Saasom nogle bets Tiender, ved at opbydes paa ny, Tade forvente en betydelig Forhøielse.) Canc. Prom. (til Samme), ang. Dobe Attester fra Præsterne, til folketællingen. (v) Rescr. (til Amtmanden), ang. høiere Forflegnings -Penge for criminelle Fanger paa Bordingborg og Tryggevelde-Amter. (x) Rescr. (til Biskopen i Fyen), ang. at Soga nepræsten for Kjerteminde- og Drigstrup- Menigheder skal for Fremtiden svare aarligen i alt 150 Rdlr. til de Residerende Capellaner (y) i dette Sognekald. (Paa Biskopens Forslag om 123 Rdlr. 2 Mt. at lægges til de forrige 26 Ndir. 4 Mt., at Capellanen kan nyde anstændig udkomme.) Rescr. (til Stiftamtmanden i Viborg), ang. at der i Sjørup By udi Vroue- Sogn maae holdes 2 aarlige Markeder, nemlig den 4de Junii og 3die October, med Kram, Træ-Bare samt Kornvare og Kreature saavelsom andre Land-Producter. (Efter Ana søgning fra Beboerne i nogle af Fiends-Herreds Sogne, paa Grund af den lange Vei de have til nærmeste Kjøbstæ der.) () Regle (v) Er i Note () til Rescr. 28 Nov. 1800, Gibe 807. (x) Ligesom R. 2 Jan. 1801 for Sore-Amt. (y) Capellaniet nedlægges ved Vacance, i Følge R. 30 Sept. 1803+ (z) Er den 24 Jan, notificeret Khavns Universitet. Reglement og Anordning for Cathedral- 23 Jan. Skolen i Christiania (foreskreven med Hensyn til den derved nu trufne forbedrede Indretning.) Skolens hidtil værende Bestemmelse, at forberede (a) hin Bestemmelse. Disciplene Den hidtil brugelige Klasse-Afdeling i første, anden, tredie og Mester-Lectie ophæves (b). Hver Sprog- og Videnskabs Undervisning, der herefter skal gives, har fine egne Specialclaffer, = (c) en Høies re. Saadanne Specialklasser ere: 1ste Elaffe, som har em Ug. 8 Tim. i det Latinske Sprog 2den Classe, = 3die Claffe, 4be Claffe, F

8 II 9— §. I. §. 2. (Ifte Claffe, i det Græske Sprog 2den Classe, (3 die Claffe, i det Hebraiske Sprog, 1 Claffe, (Ifte Claffe, i det Danske Sprog 2den Elaffe, (3die Claffe, i det Franske Sprog 2den Claffe, B 0 D = 33 (Ifte Elaffe, 3die Claffe, 0 (2den Claffe, 3 C 2533 222 332 36 3 det Tydske Sprog (1ste Claffe, i det Engelske Sprog, I Claffe, iReligion og Moral 2den Classe, $ (Ifte Claffe, 3 die Claffe, $5 3 3 =

F O O → 3 i Ana (a) Ligesom det videre i Præmifferne til Regt. for Kjø benhavns Skole af 2den Oct. 1801, i Forordningerne, og hos Schou. (b) See Plac. 22 Marts 1805, §. I. (c) Ligesom Sammes ifte §. (1ste Classe, som har om llg. 3 Tim. 23 Jan. i Anthropologie i Geographie i Historie i Arithmetik 2den Classe, M 3die Claffe, M = = # =

= M = 3 = (Ifte Claffe, 2den Classe, 3die Claffe, (Ifte Claffe, 2den Claffe, (zbie Classe, (1ste Claffe, Claffe, = F 6 = adiesse = i reen og anvendt (1ste Glasse, Mathematik 2den Claffe, (2den 3die Claffe, (Ifte Staffe, 2den Classe, (zbie Claffe, (Ifte Claffe, 2den Classe, F 3 = = 3 = 32332 334 322 = 2 = 2 0 = 2

= = i Naturhistorien i Physit = = M 3322 (3die Claffe, F = 2 2 i Calligraphie (1ste Claffe, 0 (2den Claffe, = = i Tegning (1ste Claffe, = = = i Sang (2den Claffe, I Claffe, 4320 " = 3 2 4 §. 3. Bilaget No. 1 (d) angiver, saavidt det i Almindelighed er gierligt, hvert Sprogs og Videnskabs Undervisnings Materialier, Gradationer og Grendser i de enkelte Specialclaffer, saaledes som den, naar den forbedrede Skole-Indretning er i fuld Gang, skal udføres fra. S.§.4.5. neberft til øverst. Læretimerne = $ (e) 14 Dage En (d) Kan læses i R. Nyetups historis: statistist Stit dring af D. og N. III. 1. Khavn 1804, S. 341-363; cfr. S. 320, at de øvrige 5 Bilage ei ere trykte. Plan af 24de April 1805 paaberaabes af Hr. Assessor Schou i XIV Deel, Fd. 1806, S. 631. (e) §. §. 4 og 5 ere ligesom §. §. 4 og 5 i berørte af 2den Oct. 1801+ 14 Dage tilsammentagne. Ved Begyndelsen af ethvert Jan. nyt Skole-Aar, bliver den Dags Orden, og Følge af §. 6. Underviisningerne, der i dets Løb skal iagttages, i et Mode af samtlige Lærere bestemt, derpaa trykt og hver Discipel et Exemplar deraf tildeelt, paa hvilket de ham bestemte Læsetimer ere understrøgne. Ved hver ny Affatning deraf, maae følgende være de ledende Bes tragtninger: ikke at overlæffe nogen Lærer med fleere umiddelbar ovenpaa hinanden følgende Læretimer, hvorved hans Foredrag maa tabe i Munterhed og Held; at skaffe alle Lærlinger, saa forstiellige endog deres 2Evner og Tarv ere, Deeltagelse i hensigtpassende Underviisning; at forebygge de Uleiligheder der for de første Begyndere flyde af at lære Elementerne af flere forskiellige Sprog paa eengang at besætte Formide dagstimerne med de torrere Undervisninger, og Ef termiddagstimerne med saadanne, der ere af en mere sandselig Natur, og følgelig ogsaa mere tillokkende for Opmærksomheden. De forhen nævnte Underviisnings -Gjenstande (f) Anviisning. Samtlige Overlærere udnævnes af Kongen paa §. 8. Overdirectionens Forestilling, og faae Bestalling. Den første blandt dem er altid Skolens Rector. Han og de fire ældste Overlærere udgjøre det ordents lige Skoleraad. Ere der flere Overlærere, stiftes de yngre fierdingaarsviis at sidde deri. Adjuncterne ansættes af Overdirectionen, af hvem ogsaa deres Honorarium bestemmes; og bringes til hver saadan Plads af vedkommende Overlærer to eller tre Candidater i Forslag for Skoleraadet, der ba igjennem Directioner indsender Overdirectionen Forslaget, tilligemed fir Betænke (f) Ligesom Sammes §. 7. U 4 §. 7. §. 9. §. 10. 23 Jan. Bettenkning over de foreslagne Subjecter. Uden Overs directionens Vidende og Samtykke maae Ingen, enten paa længere eller kortere Tid, antages. Skoleraadet tildeler den af Overdirectionen udnævnte Adjunct hans særdeles Instrux i Overeensstemmelse med den almin delige, der efter Kongelig Befaling er affattet for Lærerne ved de latinske Skoler. Special: Opsynet over, at den efterleves, og at Adjuncten i sine Læretimer efterkommer fin Pligt, fører den Overlærer, han er underordnet. Forsømmer Overlæreren dette Opsyn, maa han staae til Ansvar for Følgerne. Finder han sig beføiet, til Besværinger over Adjunctens Embedsfø relse eller Forhold mod ham, har Skoleraadet ufortovet derom at underrette Directionen, som indhenter Overs directionens Bestemmelse. Efter foregaaende Fierdings aars Opsigelse, der og staaer Adjuncten paa hans Side §. 11. fri, ophører hans Tjeneste og Løn. Det er en fælleds. Hovedpligt for Lærerne, paa det neiagtigste at passe Læretimerne Ingen maae paa egen Haand udsætte fine, eller overdrage dem til en Collega eller Adjunct. Ingen maae tillade sig egenmægtig Time:Ombytning. Hindres Nogen ved uundgaaeligt Forfald, til rette Tid at mode til fin Undervisning, paaligger det ham, faa betimeligt som mueligt, at melde det til Rector, der i saa Tilfælde feier Anstalt, at nogen af de andre Lærere besørger hans Time. Afholdes en Adjunct ved en saadan Hindring, maa han ufortøvet melde det til Overlæreren i hans Fag, der firar med Rector aftaler det fornødne til gavnligen at syffelsætte Disciplene, og §. 12. foranstalter det. Ingen enten Overlærer eller Adjunct maae undslaae sig i ovenomtalte Nodsfald for at paatage sig efter Rectors Unmodning en og anden overora bentlig bentlig Time, især da bet paa den anden Side er Nec 23 Jan. tors Pligt at tage billigt Hensyn paa dens personlige Stilling, hvem han gjør denne Anmodning, samt paa Antallet af hans ordentlige Læretimer. I næste Sto teraads Forsamling giver Rector Ummeldelsen af den forefaldne Bacanse, dens Aarsager og de føiede Unstalter til Protocols. I Henseende til det hensigtpassende §. 13. Læreforedrag, de fornemste Midler til at vedligeholde og forøge Opmerksomheden under Underviisningen, same Nødvendigheden af flittig Gjentagelse og Prøve til Aftaler om at fyffelsætte Lærlingenes Huusflid og til deres moralske Behandling og Dannelse, indeholdes de væsentligste Forskrifter i den under No. 2 hosfoiede Instrux. Alle Lærere, ere forpligtede med Alvor og §. 14. fornuftig Strenghed at holde over den neiagtigste Efterlevelse af Skolelovene (No. 3), der ere affattede til at haandthæve god udvortes Tugt og Orden. Hver Discipel tilstilles ved hans Optagelse et Exemplar af disse Love, og i den første Undervisningstime i hvert nyt Halvaar forelæses de i alle Disciples Forsamling og samtlige Læreres Overværelse af Rector, som fors Klarer deres Hensigt og Nytte og tilføier en eftertrykkelig Formaning paa det ombyggigfte at efterkomme dem. Da en uafbrudt vedvarende Opsigt over samtlige §. 15. 16. Disciple er et saa væsenligt Stykke af Skoledisciplinen, == (g) forsynes med den under No. 4 hoslagte af Kongen approberede Instrux. At tiltjende §. 17. 18. de i Skolelovene omtalte mindre Straffe,

• (h) Jagttagelser, han angaaende Disciplene har

giort. Af disse blive ved hvert Halvaars Ende Reful- §. 19. 3.5 (g) Sigefom Sammes §. §. 15 og 16. (h) Ligesom Sammes §. §. 17 og 18. taters 23 Jan, taterne indførte i den almindelige Censurprotocol, hvis Indretning er følgende: Enhver Discipel har i denne Protokol, (efter det under No. 5 hoslagte Schema) sit eget med sit Nummer betegnede Censur-Ark, hvortil, naar det er fuldskrevet, det Andet, det Tredie 0. s. v. heftes. De specielle Angivender, hvortil den første Side et bestemt, blive strap ved Inscriptionen indførte af Rector. I de 5 følgende, Naturgaver, Skoleflid, Huusflid, Fremgang, Sæder, indfører hver Overlærer inden Epamen sin Dom, saaledes som den er at uddrage af hans specielle Cenfurregister. Efter Eramen udfyldes den fiette Nubrik af Skoleraadet efter de fleste Stemmer. I syvende Rubrik indføres af Rector Belobet af de Skolepenge, der for Difciplen fjerdingaarviis betales, eller hvis disse ere ham eftergivne, eengang for alle den Aarsag, der ere funden gyldig til at bevilge ham fri Skolegang. I den Nattende angives de Grunde, der have bevæget Skoleraadet til at tillægge ham Stipendium, eller siden forhøje eller formindske dette, samt naar han begyndte at oppebære det, og hvormeget hver Gang saavel det ham Udbetalte, som det for ham Oplagte, beløb. I noieste Overeensstemmelse med Censurprotokollens Angivende skulle alle private og offentlige vidnesbyrd §. 20. udstædes. Ved Enden af hver Maaned have Lærerne til Skoleraadet at indgive en skriftlig Indberetning om det af dem i Specialclafferne gjennemgaaede Pensum og dets Behandling. Adjuncternes undertegnes tillige af Overlæreren i samme Fag. Af disse Indberetnine ger, som især skal fremme Indseendet med Læremaadens Deconomie, samt med det Forhold, hvori den Tid, der anvendes paa hvert enkelt Pensum, staaer til hele Skoles Skolecursus, indsendes Overdirectionen hvert Fjerding- 23 Jan. aar Uffkrifter gjennem Directionen, og Originalerne, der betegnes med fortløbende Nummere, bevares i Skolens Archiv. De Overlærere og Adjuncter, §. 21. der ved samvittighedsfuld Opfyldelse af deres Pligter gjøre dem fortjente af Skolen overhovedet, og ved deres private eller offentlige Bestræbelser bidrage til det dem tildeelte Lærefags Opkomst, eller der ved færdeles henfigtpassende Læremaade og den paa deres Foredrag anvendte Omhu hos deres Disciple stifte udmærket Nytte, eller der ved den personlige Agtelse og Tillid, de hos deres Undergivne have erhvervet dem, vide at indpræge disse Følelse for Orden, Anstændighed og Kjærlighed til videnskabelig Flid, og underholde den i en udmær ket Grad, skulle for saadan deres Duelighed, Flid og Embedsiver ikke blot belønnes med Gratificationer og &ønningsforhøielfer, men og med Forfremmelse til høiere Embeder i deres Fag. Det hoieste Untal af, §. 22. Disciple, der paa eengang kunne optages og undervises i Skolen, sættes for det første til 75. Væsentlige Betingelser ved Optagelsen ere, at Lærlingerne, som dertil anmeldes, alt have fyldt det tiende Aar, at de med Færdighed læse dans og latins Skrift, og allerede ere underviiste i Regningens første Grunde. Discipel, for hvem. Efterat ben §. 23, 24, (i) Læretimer. 25. Skolepengene, der for alle Betalende uden Forskjel §. 26. ere eens, ere fastsatte til 20 Rdlr. aarlig; dog med den Indskrænkning, at, naar Forældre paa samme Tid have flere Born i Skolen, der for det Andet kun betales 15 Rdlr., for det tredie 10 Rdlr., og for flere end Tre slet Intet. Ved Begyndelsen af hvert vartal

(i) Ligesom dete §. §. 23, 24, 25, 23 Jan. tal (k) bortfalde. Alle Disciple, som §. 27. hidtil uben Betaling besøgte Skolen, beholde det Be neficium, saalænge de ikke selv gjøre dem uværdige dertil, for deres hele Skoletid. For Fremtiden fastsættes Tallet af dem, hvem det uden Betaling, de omtalte 2 Rdlr. undtagne, kan tilstedes at besøge Skolen, til 30. Dette Beneficium, som er den første Grad af = == (!) tildeelt. Blivet = (m) §. 28. 29. Stolestipendium = en Gratistplads under det løbende 5. 30. negtes. Ogsaa herefter skulle haabefulde og derhos trængende Disciple understøttes og opmuntres til fremdeles Flid ved Skolestipendier. Ikke blot Skulle de til dette Brug bestemte Legater herefter som hidtil allene og aldeles anvendes efter denne deres Bestemmelse; men der bliver og af den ordentlige Skolefond taget en aarlig Sum af 735 Rdlr., hvoraf 7 Disciple have hver 20 Rdlr., 7 hver 35 Rdlr., og 7 hver 50 Rdlr. Forslaget til samtlige Skolebeneftciers Fordeeling (n) forbeholdet. De beneficerede Disciple indgaae, i det de nyde §. 31. §. 32. = (o) have nydt. For den Latinskolens Disciple forhen paaliggende Kirke Opvartning, samt andre didhørende Sysler, ere de aldeles befriede, da disse Forretninger vilde være forbundne med for megen Hindring og Sinkelse i deres meere end forhen sysselsatte Skole- og Huusflid. Men om Son og Helligdagene indfinder sig den eene Halvdeel af Disciplene om For middagen og den Anden om Eftermiddagen i Kirken, (k) Reften som §. 26. () Det vrige ligesom §. 27+ (m) §. 28 og 29 ere ligesom dets 28 og 29de §. (n) Det vrige som Sammes §. 30.. (o) §. 31 er ligesom Gammes §. 31. ved ved Begyndelsen af den offentlige Gudstieneste, og 23 Jan. haves under Opsyn af en af Lærerne, som heri Biftes med hinanden. Evende Gange om Aaret, i Midten §. 33. af Martii = (P) forklaret. Examens. Inspecteurene, der bestaae af Skolens Direction og en eller anden dertil af Overdirectionen udseet lærd Mand, vælge efter Godtbefindende de Afsnit, Læreren (q) til Enden. Den anden ramen §. 34. hvert Uar er offentlig. Til den indbydes, foruden Disciplenes Forældre og Værger, ogsaa andre Viden fabernes Skjønnere og yndere ved et Program, som Overlærerne skiftes til at udarbeide. Enhver af disse §. 35. Prover, endes med (r) enkelte Charac teerlister. En Afskrift heraf sendes igjennem Direc tionen til verdirectionen, tilligemed Beretningen om Eramen; Ligesom og Forældrene meddeles de enkelte Censurer over deres Senner, bekræftede ved Skoleraas dets Underskrift. Maar den almindelige Prove er til Ende, (s) Dabel. Den offentlige §. 37. (t) Exa. §. 36. Prøve der foretages med dem A men artium. Til Brug ved Skolen er et Bibliothek §. 38. anskaffet, og en aarlig Sum af 600 Nbtr. bestemmes til dette Skolebibliotheks samit det mathematiste, physiske og naturhistoriske Apparats Vedligeholdelse og Forogelse. De Forskrifter, der angane saavel Skolens Bia bliothek som øvrige Apparat, indeholdes i det under No. 6 (p) Ligesom Begyndelsen af dets 32te §. (a) Ligesom Resten af Samme. (r) Som Begyndelsen af §. 34- (s) Ligesom §. 35- (t) Ligesom §. 36, dog findes ikke her de Orb: "ved Unks "versitatets Examina brugelige" Forordn. 22de Marts 1805, §. I+ forandret vez 23 Jan. No: 6 hoslagte af Kongen approberede Reglement (u). §. 39. Skolt, Raadet forsamles ordentligviis eengang om Ugen. Alt hvad der angaaer Skolens Fremtarv over hovedet, den bedst mulige Efterlevelse af den foreskrevne Skole-Drden, et hensigtpassende Valg blandt Læres Gienstænderne, Læremethodens og Lærebøgernes større Fuldkommenhed, Skole-Politiets Haandthævelse i dets vigtigere Deele, foredrages og aftales her. Lærerne, meddeele hinanden de fornemste Jagttagelser af deres Optegninger om deres Disciples Flid og sædelige For hold, saavelsom udfaldet af deres Bestræbelser at forbedre begge Deele; og de aftale hvad for Fremtiden i denne Henseende torde være raadeligst at foranstalte; Betydelige Skoletugts-Tilfælde undersøges og afgjøres §. 40. Her. Frem for Alting maa samtlige Skoleraadets Medlemmers Opmærksomhed være henvendt paa at opdage hver egenmægtig Afvigelse fra den foreskrevne Orden, samt alle Misbrug og Uordener i deres første Oprindelse, for strap at bringe dem i Undersøgelse, og ufortovet feie virksomme Mod-Anstalter. For Efterladelse af denne Pligt er Skoleraadet ansvarligt. §. 41. Defaa alle andre ved Skolen ansatte Lærere, som ikke ere Medlemmer af Skoleraadet, ere berettigede skrivtlig ved Rector at forelægge det deres Anmærkninger og Forslag, og derved at give Anledning til neiere Overs §. 42. veielser og Forbedringer. Over alle Foredrag, Naadflagninger og Beslutninger i Skoleraadet holdes en fortgaaende Protocol, som Overlærerne, Rector cene undtagen, fjerdingaarviis stiftes at føre. Naar Fors samlingen hæves, underskrives Protocollen af de tilstæ deværende Lærere. Hvo der ikke er enig med Plurali (a) Cfr. Plac. 12 Dec. 1806, §. 14. teten teten, tilfører Protocollen Grundene til sin Dissens; det 23 Jan. samme gjelder og om alle Skoleraadets officielle Indberetninger og Erklæringer. Hvad der fra Skoleraa det og i dets Navn udstædes, underskrives af dets samtlige Medlemmer. Skolerandets Medlemmer at være tilstæde i dets Forsamlinger, tør Ingen være borte derfra, uden i Forveien at melde sit gyldige Forfald til Nector, der lader det tilføre Protocollen. Er En nodsaget at gaae bort førend Modet hæves, maa Aarsagen, hvorfor hans Underskrivt fattes, angives i Protocollen, I disse §. 44. Moder fører Rector bestandigen Forsædet. Over de til Skolevaadet indsendte Breve og andet Indkommen de, som først gaaer til ham og af ham forelægges, holdes en fuldstændig Journal, hvori siden antegnes det Datum, under hvilket Svaret udfærdiges. Rector holder de mundtlige Foredrag og Raadslagninger i ordentlig Gang og lader Resultaterne deraf og de ved fleefte Stemmer tagne Beslutninger føre til Protocol. Ere Stemmierne lige deelte, gjør hans Stemme Udslas get; han besorger, at de fattede Beslutninger iverksets tes, og de Skoleraadet tilstillede Befalinger efterleves. Under hans særdeles, Opsigt staaer Skolens Arkiv, hvori alle den vedkommende Papirer registreres og gjemmes. Uden for Skoleraadet er Rector den umiddela §. 45. bare Opsynsmand over Stolens hele Personale; ham paaligger det at vaage, over, at Enhver paa det noieste efterkommer fin Pligt, i punktlige at passe fine Læretis mer, Han er flittig tilstede i Læretimerne, og giver Agt paa Lærernes Methode og Forhold, for at faae ved Privatforestillinger og Raad det Feilende forbes dret, og det Hensigtstridige afbiulpet; og skulde disse Da det er Embedspligt for §. 43. mob 23 Jan. mod Formodning intet virke, eller have aabenbar Gjens stridighed til Følge, aflægger han betimelig og nøiags tig Indberetning derom til Directionen, som strap har at indsende den til Overdirectionen. Att hvad der hører til at haandthæve en fornuftig streng Disciplin, er en Gjenstand for hans uafbrudte Agtsomhed og Omsorg. Paa ham hviler den første og fornemste Ansvarlighed for alle Uerdener, som de lovlige Fors Frifters Forsømmelse, og enhver egenmyndig Afvigelse §. 46. fra disse maatte foranledige. For nærværende Tid og til anderledes anordnes, betroes Overdirectionen over Cathedralskolen i Christiania til den angaaende Universitetet og de lærde Skoler nedsatte Commission. Til den gaae igjennem Directionen alle Forespørgseler, Indberetninger og Forslag; til den indsendes qvartaliter af Directionen Afskrifter af Lærernes maanedlige Indberetninger, og af Skoleraadets Deliberationsprotocol, samt hvert Halvaar af Censurprotocollen og Indbe §. 47, retningen om Eramen. Skoledirectionen paa selve Stedet skal bestaae af Stiftamtmanden, Biskopen og hvem Kongen desuden maatte finde for godt at tilforordne. Denne Skoledirection vender sig i Skolens samtlige Anliggender til Overdirectionen, hvilken sidste det forbeholdes i forneden Tilfælde at gjore Forestillinger til Kongen igjennem det Danske Cancellie; ligesom og alle Kongens, Skolen vedkommende. Beslutninger Tomme igjennem Overdirectionen til den der værende §. 48. Directions Kundskab. Den der paa Stedet værende Direction er Stoleraadets umiddelbare Foresatte. Dette corresponderer kun gjennem den med Overdirec tionen, og denne sidste tilstiller igjen Skoledirectioner alt hvad der skal komme Skoleraadet tilhænde. Alle Fores foreskrevne Skoleraads Judberetninger ere imidler: 23 Jan. tid stilede til Overdirectionen, og maa tilsendes denne in originali. Alt hvad der angaaer Valget af Lære: §. 49. bøger, Undervisningens Anordning, Inddeling og Beskaffenhed, Bestemmelsen af det Antal Timer der til hver enkelt Undervisning maae anvendes, og disses Følge paa hinanden, enkelte Disciples Claffe - Forflyt ninger i Forhold til deres Modenhed og Fremskridt, og de under Undervisningen tilkjendte Udmærkelser eller Straffe, bør Skoledirectionen, om den i didhørende. Tilfælde finder Noget at anmærke, blot at indberette til Overdirectionen, hvem det allene tilkommer i disse Zilfælde at meddeele Skoleraadet eller de enkelte Lærere de fornødne Erindringer. Ovenmeldte undtagen, §. 50. er Skoledirectionen befoiet, paa Stedet at afhjelpe hver Afvigelse fra den tildeelte Forskrivt; og er Sko teraadet saavelsom de enkelte Lærere pligtige i faa Henseende at adlyde den. Skoledirectionen authorises §. 51. rer alle Skoleprotocoller, Journaler og Censurbøger, og vaager over, at disse Protocoller, Journaler og Censurboger føres med den vedbørlige Nøiagtighed efter Forskripten. Den verificerer og attesterer de Afskrivter deraf, der til behorig Tid blive at indsende til Overdirectionen, og lader sig, til hvad Tid den beha ger, disse Protocoller, Journaler og Censurbøger fores lægge til Revision. Skoledirectionen er berettiget til §. 52. at indfinde sig i Læretimeine; 'Den vaager over, at enhver af Skolens Lærere gjør sin Pligt; at der altsaa uafladelig.. føres det virksomme Opsyn, som er nomgængelig nødvendigt; at der noie paasees, at hver Lærer punktlig iagttager det ham tildeelte Timetal; at de enkelte Læretimer ikke for fildig begyndes; at den i VI. Deel, 11 Bind. C denue 23 Jan. denne Henseende fornødne Control fores; og at samts lige Skoleforsømmelser i den næste Skoleraadsforsam ling med Upartisthed og Nøiagtighed tilføres Delibes rationsprotocollen. Skoledirectionen er berettiget at give Enhver, som herudi forseer sig, de fornødne Erindringer; sg, i Fald disse ikke skulde frugte, indberetter §. 53. den strap Sagen til Overdirectionen. Skoledirectionen berammer Halvaars Eramina, ved hvilke et af dens Medlemmer stedse maa være tilstæde. Skoleraadet opsætter Uskastet til Examens Inddeeling, opgiver den efter de enkelte Læreres Angivende for hver af deres Elaffer fornødne Zid, og forelægger Skoledirectionen §. 54. dette Udkast til Approbation. Skolens Casse: Com mission bestaaer af Rector, Conrector og Skolens Kasserer, hvilken sidste Kongen, efterat Overdirectionen derom har gjort Forslag, Selv vil beskikke med 200 Rdlr. i Løn og til Skrivmaterialier, hvorimod ham paalægges at stille en passende Caution. Denne Kasserer fører Skolens Regnskab, indkasserer Renten af de udsatte Capitaler, oppebærer Landskylden med andre Afgivter af Skolegodset, samt operhovedet hæver alle Skolens Indtægter, og udbetaler alle Udgivter (v). Skolens Penge forvares i en sikker Kasse med 3 forjellige Nøgler. Kassen staaer hos Rector. Enhver af Kasse-Commissarierne har sin Noget, som han i intet Tilfælde bør betroe til een af de andre Commissarier, naar han selv ved uopsætteligt Forfald hindres i at indfinde sig, men som altid maa betroes en Tredie §. 56, Mand med Skoledirectionens Samtykke. (x) Uf Skoledirectionen bestemmes en vis Dag hver Maaned til 6.55+ (v) See Plac. 12te Dec. 1806. (x) See Sammes §. 8. Kasse Kassedag, hvilken bliver offentlig bekjendtgjort. Paa 23 Jan. denne Dag mode alle tre Commissarier til den bestemte Tid. Hvad der af Kassereren i den afvigte Maaned er oppebaaret, lægges i Kassen. Hvad der behoves til at bestride den forløbne Maaneds Udgivter med, tages ud af samme. Over hvad der udtages og nedlægges, holdes Journal af Kassereren, som indfører det paa Stedet. Denne Journal bliver stedse liggende i Kassen, og bliver hver Gang af alle tre Commissarier underskrevet. Enhver af Skolens Directeurer er bes §. 57- rettiget at indfinde sig i Kassekommissionen, og at eftersee saavel Journalen som Pengebeholdningen. Skoledirectionen sørger for, at det aarlige Regnskab §..58. over Skolekassen indleveres til rette Tid; den lader dette Regnskab revidere, deciderer Notaterne, og udstæ der den fornødne vittance til Skoleraadet. (y) For Udgangen af det løbende Aars første Qvartal indsen-, des til Overdirectionen en verificeret Afskrivt af det afvigte Aars Regnskab, dog uden Bilager, men med oplysende Unmærkninger, hvor disse behøves. Fra det. §. 59. af Kongen approberede Udgivts - Reglement bør ingen Afvigelse finde Sted, uden foregaaende Anmeldelse til Dverdirectionen, som i fornedent Tilfælde har derom at gjøre Forestilling igjennem det Danske Cancellie til allernaadigst Resolutions Erholdelse. Confirmation paa Fundats for det Stama 23 Jan. peske Legatum 5000 Stdlr. til 2 fattige Studentere. Gr. Da afgangne Frue Geheimeraadinde 5 argrethe Elisabeth de Stampe, i Følge den hende og forhen afdøde Mand Geheimeraad og Statsminister Henrich de Stampe forundte Facultas teftandi, i sit Codicil af 24de Novbr. 1798 dets 4de §. har legeret 5000 Rdlr. til Kjø= (y) See ibid. §. 16. 2 23 Jan. Kjøbenhavns Universitet til et Stipendium for tvende fattige Studentere, og hun tillige i samme Codicils 8de §. har indsat Geheimeraad Christian von Brandt og Confec rentsraab Christen Schov til Executores testamenti, hvorved hun ei alene har bemyndiget dem, men endog paa lagt dem det som pligt, at fuldføre hendes sidste Villie paa bedste Maade: saa have de, i Overeensstemmelse saavel med det hun mundtlig har yttret for dem, som og med det hun har fastsat i Henseende til det forhen til Universitetet givne Reise-Stipendium (z), oprettet (2) følgende Fundation: §. I. §. 2. §. 3+ Denne af Geheimeraadinde Stampe legerede Summa 5000 Rdlr. til et Stipendium ved Kjobenhavns Universitet for 2 fattige Studentere skal bestandig føre Navn af Legatum Stampianum. Denne Capital 5000 Rdlr., som, med Renter fra hendes Dødsdag af, er overleveret til Confistorium, besørger Samme udsat paa Rente imod behørig Sikkerhed, ligesom andre Universitetets Midler. Den aarlige Rente af disse 5000 Rdlr. seal deles imellem 2 fattige og skikkelige Studentere af salig Geheimeraad Stampes eller Frues Familie, som ved Flid, Duelighed og god Spførsel vise sig værdige dertil; og, naar fleere saales des qvalificerede Studentere af deres Familie maatte findes ved Universitetet, saa bor de, som ere dem nærmest beslægtede, stedse have Fortrinet til at nyde det. §. 4. Dette Stipendium maae disse 2 Studentere oppebære i 5 paa hinanden følgende Aar, imedens de opholde sig ved Kjøbenhavns Universitet; og, da det skal være en Hjelp for dem til at fortsætte deres Studeringer, og at erhverve dem nyttige Kundskaber, saa maae de nyde samme, saasnart de have erholdet deres første Eramen med bedste Caracteer, men da skal de og med paalidelige Attester, saavel fra deres privat Præ ceptor, som fra de Professorer, hvis Collegier de høre, (z) See Confirm. 30 Julii 1790. (e) Under 22de Nov. og 8de Dec. 1800 hvert hvert Aar for dette Stipendii Ephorus bevise deres 23 Jan. gode Forhold og Fremgang i Videnskaberne. Til at §. 5. nyde dette Stipendium første Gang, udnævnes 2 af Geheimeraadens nærmeste beslægtede, nemlig hans celdste og yngste Softredottres Sonner Hr. Valdes már Henrich Rothe og Hr. Eecard Christopher Broager, som begge ere uformuende og have udmær ket sig ved Flid og god Opførsel, og vare yndede af Geheimeraadinden, medens hun levede; men for ben følgende Tid falder denne Ret at udnævne de Personer, som skulle nyde dette Stipendium, til Hoved -Arvingen efter falig Geheimeraad Stampe og Frue, som kommer i Besiddelse af det Stamhuus, der skal oprettes, som er Hr. Kammerjunker og Capitain i So-Etaten Holger Stampe (a) og de efter ham følgende Stamherrer; men, naar disse ei meere skulde være til, da skal saadan Udnævnelse tilfalde Consistos rium, alt i Dvereensstemmelse med det i 3die §. Anforte. Ligesom ingen Student maae nyde dette Sti. §. 6. pendium i længere Tid end 5 Uar, saa maae det ei heller nogensinde staae ledigt: skulde det derfor indtræffe, at en af de Studentere, som nyde dette Stipen dium, enten døde eller forlod Universitetet (b), eller ved flet Opførsel gjorde sig uværdig til at nyde det, for Hans Qvinqvennium var udløben, da skat den, som har Udnævnelses-Ret, besætte Pladsen med en Anden, som oppebærer Stipendiet fra den Dag den forrige forlod € 3 det; (a) Siden Kammerherre, og til Styse. (b) uagtet fornævnte to the forlod tet, for at besøge fremmede Universiteter, tillodes ham, der har nydt Stipendiet i 3 War, fremdeles at nyde det i de tilba geværende 2 Nar, ved Kongl. Resol. 23de, samt Canc. Prom. til Khavns Universitet og Ephorus 31 Julit 1802. 23 Jan, bet; til hvilken Ende han lader Vacancen bekjendtgjøre §. 7. §. 8. i Adreß-Avisen, at de nærmeste af Familien kunne blive underrettede derom, og melde sig med Beviis for at de besidde de Egenskaber, Fundationen udkræver; og, fulde da, efter 6 Ugers Forløb fra Bekjendtgjørelsens Dato, Ingen af Familien fremstille sig/ saa gives dette Stipendium til en anden fattig og skikkelig Student uden for Familien. Denominator fat lade bekoste en indbunden, pagineret, gjennembragen og med hans og Ephori Segi forsynet Protocol i Folio, hvori først denne Fundation Ord til Andet skal indføres, bernæst deres Navne ved Datum og Marstal, som nyde dette Stipendium, faa og de Nydendes egenhændige Qvittering for dets Modtagelse, og endelig det Datum og Aarstal, naar de Nydendes Tib er udløbet, og Nye indtegnes i deres Sted, og saa fremdeles. Denne Protokol skal leveres til dette Stipendii Ephorus, som beholder samme i sin Forvaring og iagttager det Dvene anførte.. Tvende Gange om Uaret uddeles dette Stis pendium til de 2 Studentere, hver Gang det Halve, enten i eller strax efter de 2 Hoved-Terminer; og, da Geheimeraadens Dødsdag var den. 1ode Julii, og Ges heimeraadindens Dodsdag den 14de Decbr., saa kunne disse 2 Dage eengang for alle bestemmes til Stipendi ets aarlige Uddeeling. Da Geheimeraadinde, Stampe ikke har bestemt Noget for den Umage og Omsorg Confistorium vil face med at udsætte dette Stipendium paa Rente, med at hæve og igjen at udbetale denne, og Billighed dog kræver, at Samme bør paassionnes: Saa har fornævnte hendes Hoved-Arving, for at gjøre fin afdøde Tantes Gave faa fuldstændig som mulig, af egne Midler skjenket 200 Rdlr. til denne Anvendelse, hvilke 1 Hvilke 200 Rdlr. leveres Consistorium, der besørger 23 Jan. Samme imod sikkert Pant paa Rente udsat, og hvoraf den Professor, som af Consistorio udvælges til Ephorus for dette Stipendium, nyder den aarlige Rente for sin Umage. I øvrigt paaligger det, saavel Denominator som Stipendiarii, at holde sig den 2den §. i 6te Capitel af Universitetets nyeste Fundats, dens Forskrivt om Stipendier efterrettelig. §. 9. Canc. Prom. (til enhver Biskop i Danmark) 24 Jas som tilstilles indsluttede igjennem det Tydske Cancellie udfærdigede Anordning om Vielse og Tils Iysning af Prædikestolene for Hertugdommene Slesvig m. v. (c); og [med Hensyn til den ved Rescript af 21 de Martii 1783 imellem Kongeriget Dan- €4 mark (c) Er Berordnung 28de Novbr. 1800, hvori befales: §. 1. Alle Personer, som vill træde i 2gtestand, skulle førend Bielsen lyses af Prædikestolen; §. 2. Dette steer i hvert Tilfælde 3 Gange, 3 forskjellige paa hinanden følgende Sondage (altsaa ingensinde ved at drage dem tilsammen forfjellige Gange, eller paa en hellig Dag i ugen) ved fulde Navn, Stand (dog blotte Situlaturer at sye), Bopæl, begges Haandtes ring, Enters forrige Mand, og Forældrenes Navne, faafremt de vides; §. 3. i det Scgns Kirke, hvor Brud og Brudgom, paa den Tid det forlanges, have ordentlig Ophold, og, faafremt dette er i forskjellige Sogne, da i begge Kirker; §. 4. har Nogen ei i sidste Sogn opholdt sig et heelt Nar, da i det Foregaaende, hvor den har været et Kat, eller i Fødefognet; §. 7 efter den tredie Lysning bies med Bielsen en heel uge, for at faae udstedt Uttesten, der bør lyde saaledes: "at Lysningen paa foreftreone Sted er skeet forordningsmessig og uden Indsigelse, samt at den atteftes rende Præst ikke er bekjendt, at Copulanden har indgaaet nogen anden gte-Forbindelse." §. 11. Dersom Bruden har uden for det Sogn, hvor hun er, og Vielsen ellers skulde holdes, Forældre, Værge, Cobstende, Forældres Sedfende eller Bedsteforældre, og Bryllu pet hos dem vorder holdt, eller dette skeer i deres tilkommende Bopæl, som de strax indflytte i, eller i Brudgommens allerede havende Baaning, faa retter sig Vielsestedet efter Bryllupsstedet. 24 Jan, mark og Hertugdommet Slesvig befalede Reciprocitat] (d) anmodes, at ville derefter tilkjendegive Præsterne i det ham anbetroede Stift det Fornødne til behørig Jagttagelse. 24 Jan, Canc. Prom. (til Biskopen i Sielland), hvorved tillades det af Seminarist Hors Anfegte, at anlægge en Sondagsskole i pkjøbing, hvori Lære - Svende og Drenge kunde undervises nogle Timer i Læsning, Skrivning og "Regning, efter at Gudstienesten er endt; dog at disse Sendays-Øvelser indskrænkes til den confirmerede Ungdom af Haands verkstanden, samt i Øvrigt underkastes Skole-Inspecs, teurenes umiddelbare Tilsyn. 24 Jan., Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at Jomfru Varthoes Bielse (der blev forlovet, medens hun med sin Moder opholdt fg i Grimstrup-Sogn, Hendes og Forlovedes Navne bleve indførte i Ministerialbogen sammesteds, samt eengang for dem der skeet Tillysning af Prædikestolen, men Moderen siden med hende er flyttet til Barde, og der har bosat sig for Fremtiden) vil det tilkomme Sognepræst Hr. Bech i Varde at forrette, efter £. 2-8-5, siden hun nu opholder sig i Varde. 24 Jan. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at Jep Hanssen i Mebel (som for Soer er dømt paa sin yderste Formue og til at betale dobbelte Leiermaalsboder, men, efter holdte Udlægsforretning, aldeles Ins tet eier, og Stiftamtm. har indstilt at maatte affone Boderne med Fængsel paa Vand og Brod i 8 Dage). fan (d) Istedet for Dette mellem [] ftod til Biskopen over Ribe-Stift: det Kongl. Rescr. of 4de Martii 1763. kan sættes paa Vand og Bred i saamange Dage, som 24 Jan. Forordn. af 6te Decbr. 1743 tilholder for de dobbelte Leiermaalsboder. 2. G. R. og Gen. Told Prom. (til vedk. 24 Jan. Stift- og Kiøbstæd-Amtmand), ang. Godtgjø relse af Toldkassen til Stædernes Veiere. Paa dette Kammers allerunderdanigste Forestilling har Hans Majestet Kongen ved Resolution af 7de d. M. bevilget: at den i Toldforordningen af aste Febr. 1797 §. 33 lovte Erstatning til de da i Embede værende Stædernes Beiere, der hidtil gjennem Toldkasferne maanedligen ere udbetalte samme efter de ældre Anordninger (e), maae for faa mange af disse, som have antaget det dem under 31te Aug. 1799 gjorte Zilbud, forandres til en vis bestemt aarlig Sum, som dem herefter fra Begyndelsen af indeværende Aar aarlig, eller den fierde Deel deraf qvartaliter af den Kongelige Kasse, saalænge Enhver især er i sit Embede, udbetales, imod at de ved Toldstederne hidtil holdte maanedlige Optegnelser derover bortfalde. Denne aare lige Godtgjørelse, er for Beieren N. N. i ja bestemt til == (f). Og er det tillige allernaadigst tilladt, at denne fastsatte aarlige Godtgjørelse maae ogsaa udbetales for den forløbne Tid fra 1ste April 1797 indtil ult. Decbr. 1800, altsaa for 34 Aar, dog saaledes, at deri fradrages, hvad ham hidtil efter de maanedlige Beregninger, gjennem Totokassen er forskudsviis udbetalt. I bet at Kammeret meddeler denne allerhøieste Resolution til Efterretning, stylde man tillige have anmodet, at Veieren i - € 5 (e) See Circ. 20 Maji og 10 Junii 1797. (f) I Ribe 40 Rdlr. herom 24 Jan, herom maatte blive underrettet, samt at nærmere 27 Jan. 27 Jan. 29 Jan. Foranstaltning kan ventes om Godtgjørelsens Udbetaling, naar fra Toldstedet, som derom i Dag er tilfrevet, indkommer Underretning om den af Toldkassen i forbemeldte 3 War forskudsviis udbetalte Godtgjørelse. = Canc. Circul. (til samtlige Stiftsbefalings- og Kjøbstæd Amtmænd (*) i Danmark), ang. frit Qvarteer for Se-Sessionernes Medlemmer.

Gr. Dá Enroulleringscheferne, efter indkommen Berets ning til Admiralitets Collegium, skat ved deres Sessions- Omreiser ofte have Vanskelighed ved at faae de fornødne vartere, for dem, subalterne Officierer og Mynsterstri seren: faa fulde Man, i Anledning af bemeldte Collegii ytrede nfte om at frit varteer paa disse deres Reiser maatte forundes dem, herved melde til Efterretning og vi dere føiende Forantstaltning. At, ligesom det er befalet, at Landmilice-Sessionens Medlemmer skulle anvises frit Qvarteer, saa bør der og paa samme Maade forholdes i Henseende til Medlemmerne af Sø-Sessionerne. Gen. Land Dec. og Commerce-Collegii Prom. (til Stiftamtmændene), ang. at freden med Algier er hidstillet. Aabent Brev (g), ang. et Hæderstegn for udmærkede Arbeidere ved de Kongelige Verfter. Gr. Da Kongen med hensyn til fin Orlogsflaades Sarv, har bestuttet, ved et Hæderstegn at belønne og opmuntre de Úrbeidere ved de Kongelige Berfter, som fortrinligst virke til Flaadens Vedligeholdelse, saa, ved dette aabne Brev, ikke alene stiftes et faadant Hæderstegn, men og tillige fastsættes de ufravigelige Regler, efter hvilke denne allern. tiltænkte udmærkelse skal kunne finde Sted, saaledes som følger: Hæderss (*) Dog maaskee ei i Sjelland. (g) Igjennem Admiralitets- og Commissariats Collegio ;, af Coll. Tid. No. 11, S. 161-165, 29 Jan §. I. Hæderstegnet skal i Solv fremstille, paa den ene Side det Kongelige Chiffer med Omskrift: 29 Januarii 1801 (til Erindring om dets Stiftelsesdag), samt: For god Tjenefte, og, paa den anden S.de en Ege- Krands med Indskrift: 25 War. Dette Hæderstegn skal bæres aabenlyst paa Brystet, i et rødt og hvidt Baand, saavel' under Arbeidet paa de Kongelige Verfter, som andensteds. Hæderstegnet meddeles aarligt §. 2. den 29de Januar paa en høitidelig Maade, efter Admiralitets - og Kommiffariats Collegiets nærmere Foranstaltning, (h); og skulle de med Hæderstegnet saaledes benaadede gode Tjenere, siden efter aarligen paa samme Dag nyde en Gave af 10 Groner. Ingen §. 3. mane tildeles Hæderstegnet, med mindre han har uafbrudt staaet i Kongelig Tjeneste udi fulde 25 Aar, som for Temmermændene skal regnes fra den Tid, de ere indtraadte i Haandverksstokkens 7de Klasse, og for de andre rbeidere fra den Tid, de ere komne i deres Haandverks nederste Klasse, eller som Svende i Kongens faste Tjeneste antagne. Ei heller maa Nogen erholde dette Hæderstegn, som i sin 25 aarige Tjeneftes Tid efter Dom har udstaaet corporlig Straf, eller er bekjendt for at være hengiven til saadanne Las ster, der stade Kongens Tjeneste, eller ødelægge ham selv, og forstyrre huuslig Lyksalighed, saasom Opsæt sighed, betydelige Absenters Sættelse, Drukkenskab, flet Forhold mod Kone og Born, m. m. Dog skal §. 5. disse sidstmeldte personlige Mangler, der udelukke fra Hæderstegnets Erhvervelse, kunne hæves, ikke alene ved at beregne de fastsatte 25 Uars gode Tjeneste fra den (h) I Sammes No. 25, S. 394 og 395 fees uddelingen den 15de Junii 1801, og for 1802 den 29de Jan. i No. 8, S. 122-124+ §. 4. §. 6. §. 7. 29 Jan. den Tid, Personen efter Dom har udstaaet corporlig Straf, eller kjendeligen forbedret sig, men endog derves at han har foretaget sig en eller anden cedel Handling, saasom ved, uden for Kongens egentlige Tjeneste, at have med Livsfare gavnet; ved at have reddet et ellers bruknet Mennestes Liv; ved at have opfostret en afdød Kammerats forladte Barn, m. m., Da det af Skibs- Tømmermændene alene ere de meest duelige, som forundes Adgang til Hæderstegnet, saa indskrænkes denne Naade til de Tømmermænd, som staae i Iste eller 2den Klasse, hvilke, naar de, under ovenanførte Betingelser, ere blevne meddeelt Hæderstegn, skulle bære Navn af kongelige Skibbyggere. Det Samme skal og gjelde. om Knæsmeddene, som ligeledes, efter erholdet Hα- derstegn, skal bære Navn af kongelige Skibsfmedde. Ligesom Kongen ikke vil have de øvrige Haandvers Pere ved fine Skibsverfter aldeles udelukkede fra dette Hæderstegns Erholdelse, faa fordres dog af disse, forus den de i foregaaende §. §. fastsatte personlige Egenska ber, tillige, at de, paa en eller anden Maade, i Kongens Tieneste have udmerket sig. Ogsaa skulle samtlige Mestere og Mestersvende, Qvarteermænd og Formænd være berettigede til dette Hæderstegn, dog at Mesterne og Mestersvendene, i Betragtning af deres større Lønning, ikke tilkomme den i 2den §. bestemte aarlige Gave af 10 Croner. De Mestere, som er holbe Hæderstegnet, bennades med Sø Officeerss Rang og en udmærket Mundering, bestaaende i en mørkeblaa Klædes Kjole med lyseblaat Underfoder, samt karmosinrode Opslage og Krave med en Gulde Tresse, hvid Best og blaa Burer, alt med de i Sø- Etaten brugelige Ankerknapper. Hæderstegnet fors §. 8. §. 9. brydes brydes i de Tilfælde, hvor den med Samme hæbrede 29 Jan. Arbeider falder i saadan Brøde, som, efter den 4de §, vilde gjøre ham ustikket til at erholbe Samme. Der imod beholder den eengang hædrede Arbeider Hæderstegnet til sin Ded, om han endog formedelst Alderdom, Svaghed, eller anden utilregnelig Brost nedsættes i Duelighed, eller gaaer paa Pension. Men ved Dødse fald, og, naar Nogen uden Pension afskediges fra Tienesten, skal Hæderstegnet uden Undtagelse tilbageles veres. Til at undersøge og bedømme, om en Arbeider, S. 10. har de fornødne Egenskaber til at benaades med Hæderstegnet, nedsættes en bestandig Commission, bestaaende af Fabrikmesteren, Compagnichefen og Haandverksstokkens Chirurgus, hvilke skulle sammentræde i Begyndelsen af ethvert Uars Januar-Maaned, for, efter skete Undersøgelse, at afgive. deres Betænkning, som med Over-Eqvipagemesterens Erklæring indstilles til Admiralitets- og Kommissariats-Collegiets nærmere Approbation. Denne Commission stal og paa samme Maade forholde sig, saa ofte den enten selv erholder sikker Kundskab om, eller af Over-Eqvipagemesteren vorder tilmeldt, at en eller anden Person siennes uværdig til at bære Hæderstegnet. Til denne Com- §. II. mission er det, at Enhver, som formener sig berettiget til Hæderstegnet, har, inden hvert Wars 1ste Januar at henvende sig, og med behorige Attester bevise, at han har de udfordrende Egenskaber. I Øvrigt overs drager Kongen denne for Drlogsflaaden vigtige Sag til Admiralitets- og Commissariats - Collegiets vedvarende Omsorg; ligesom Allerhøistsamme heller ikke pantvivier, at den foranførte Commissions Medlemmer jo ville, i deres Undersøgelse og Skjøn, handle som Mænd §. 12 29 Jan. Mænd af Ere og Samvittighed. Endelig har Admi- §. 13. ralitets- og Commissariats Collegium aarligen, i Februar Maaneds Begyndelse at indberette til Kongen denne Sags forventende gode Fremgang, samt hvad videre med Samme maatte staae i nogen Forbindelse. 30 Jan, Kongl. Resolution, hvorved bifaldes Stadt Hauptmandens Forslag, om en Forandring i det borgerlige Militaires Indretning udi Kjøbenhavn. (i) De 12 Compagnier af Borgerskabet skal inddeles 3 Divisioner (k); ved hver af disse ansættes en Major, ved hvert Compagnie en Stabs-Kapitain, og en daglig tjenstgjørende Premiermajor ved det hele borgerlige Militaire (1). Majorerne og samtlige Capitainer forundes saadan Rang, at hine rangere med Capitais ner i Armeen, Borger-Capitainerne, som have Compagnier, med Premierlieutenanter, og Stabscapitainer med Second-Lieutenanter. Overbevist om, at de borgerlige Militaire ville, i denne bifaldte Forandring og den Sammes Officerer forundte Naade, finde et nyt Beviis paa den Opmærksomhed, Kongen skiænker denne Indretning, venter Allerheitsamme ogsaa, at dette Corps vil med fordoblet Lyst ufortrødent stræbe, fuldkomment at Icere alt, hvad Kjøbenhavns fjække Forsvarere bør vide, naar de skal kunne virke med Held; tvivler derfor ikke paa, at Stadshauptmanden vil stedse (i) Uf Colleg. Tid. No. 6. vaage (k) Samme anfører, at Styrken af dette Militaire belø ber sig i Fredstider til imellem 3 og 4000 Mand, men, i Nødvendigheds Tilfælde, naar alt det indskrevne unge Mandskab fremkaldes til Stadens Forsvar, vil den udgjøre imellem 10 og 11,000 Mand. See Rescr. 10de Julii 1801. (1) See og Rescr. 16be Marts 1804, samt Resoh 15de Febr. 1805. vaage over, at ikke allene de nye antagne Militaire 30 Jan. blive vedbørligen tillærte og jævnligen øvede, men at de samtligen dannes til at kunne, naar Omstændigheberne udkræve det, svare til deres Bestemmelse (m). Ligesom Cancelliet har at tilkjendegive Stadshaupts manden denne Resolution, saa har det ogsaa at indhente fra ham, og til Approbation at forelægge Kongen en udførlig, med Collegiets Betænkning forsynet Plan,' om Borger-Compagniernes rigtigere Inddeling, Offi cerernes hensigtsmessige Avancements, og det videre som kan sigte til Indretningens større Fuldkommenhed. Kongl. Resol. ang. Forøgelsen af det borgerlige 30 Jan. Artillerie Corps i Biobenhavn. (Efter Forslag fra dets Chef Major Boye Junge, indstilt af det Danske Cancellie.) (n). Rescr. (til Stiftsbefal. i Sjelland), ang. 30 Jan høiere Forflegningspenge for criminelle Sanger i de Kjøbstæder, der høre under ham. (0) Rescr. (til vedk. Amtmand), det Samme 30 Jan. for Frideriksborg- og Kronborg- samt Hirschholms Amter. (p) Rescr. (til Stiftsbefal. i Fyen), det Sam- 30 Jan. me for Odense. (q) Rescr. (til Stiftsbefal. i Aalborg), det 30 Jan. Samme, for denne Kjøbstæd. (r) Rescr. (m) See Prom. 27de Maji 1801 om Jøder. (n) Kan læses i Coll. Tid. No. 6, S. 83 08 84, men bortfaldet ved Plac. II Febr. 1803 09 11 Maji 1804, §. 2, 5, 08 Regl. 13 Julii s. X., alle i Forordningerne. (o, p, q, t) Uf Coll. Tid. No, 5, S. 70, alle ligesom Reset. 2 Jan, 1801 for Sors. 30 Jan. 30 Jan. 31 Jan. Rescr. (til Amtm. over Veile-Amt), det Samme for Fridericia, samt at slige Fanger i Veile, Koloing, samt Bierre-Hattig-Herreder maae tils lægges dagligt I Skl. i deres Forflegningspenge. (s) Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Narhuus), ang. at Rasmus Sivertsen af Villersø maae uoparcellere den ham i Dolmer-By under' Randers- Amt tilhørende Gaard (hvoraf 9 Tdr. Hartkorn er Mensalgods til Grenaa Sognefald) imod at lade 20 Tender Land blive samlede til en Hovedparsel, samt at labe Jordene ansætte til Hartkorn paa anordned Maade, og at Mensal-Kornet (3 Tdr. 4 Skpr. Rug og 3 Tor. Byg), som tilkommer Greenaa-Sognekald af denne Gaard, maae betales i Penge efter de 10 sidste Aars Capitelstaxt, og hefte paa 15 Tønder af Gaardens Hartkorn, saaledes at der af hver Tønde svares I Rdlr. til nu værende og efterkommende Sognepræster i Grenaa, foruden den sædvanlige Cannest, der skal udredes in natura af Hovedparcellens Eier. Canc. Gircul. (til samtlige Amtmand, Grever og Baroner i Danmark), ang. Herredsfogders og Birkedommeres Overværelse ved. Veie Inddelinger, samt deres og Synsmænds Betalin ger derfor. Kongen har ved Resolution af 16de dennes befalet: 1) at herredsfogderne og Birkedommerne, i Overs eensstemmelse med den 69de §. i Vej-Forordningen af 1793, herefter skal overalt være tilstæde ved og bestyre VejrDelings Forretningerne, saalænge indtil det er blevet afgjort, hvilke Beje der skulle være Gjenstand (s) Ibid. forandret web Circul. 15 Jan. 1803. for for Inddelingen, samt om og hvorvidt enhver Jord- 31 Jan. lods-Eier skal deeltage i Veiens Istandsættelse og Vedligeholdelse, saavelsom paa hvilke Steder Broes skulle anlægges, m. v., hvorefter Opmaalingen, Repartition nen og Afpælingen kan foretages og udføres ved de sædvanlige Synsmænd: 2) at Herrebsfogden og Birkes dommeren, naar han er tilstede ved disse Forretninger, maae, i Dvereensstemmelse med Sportel - Reglementes for Danmark af 19de December f. 2., foruden fre Befordring (som det overlades til Vedkommende at give in natura, (t) men i andet Fald betales efter Vognmands Taxten) tillægges i Dietpenge 2 Rdlr. for den forsie Dag, og, faafremt Forretningen vedvas ter flere Dage, da 1 Ndir. for enhver af de Følgende: og 3) at Spnsmændene, i Dvereensstemmelse med den 7de §. i Forordn. af 23de April 1781 og den 9de §. i Forordn. af 8de Junii 1787, for hver Dag de have at bestille med Veienes Opmaaling og Afpæs ling, eller som Bitterlighedsvidner for Herredsfogden, eller for at bekjendtgjøre Forretningen, og lade samme underskrive, samt for Ashjemlingen, maae tillægges 3 Mark Danse, men for Repartitionen og Delingen at udregne og skrive fra 2 Rdlr. til 5 Rdlr., i Forhold til Beregningens Vidtleftighed og Vanskelighed; dog at de herfor fremlægge Regning i Retten til Tings vidnets Indlemmelse." Denne allerhøiefte Befaling skulde Man herved melde til Efterretning og Bekjendte gjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Biskopen i Aalborg), ang. 31 Jav. at Kirketjenesten til Heimesse i Budolphi (t) See Prom. 7 Nov. 1801, VI, Deel, 11 Bind. Kirke So 31 Jan. Kirke maae fra hvert Aars 1ste Nov. til 1ste April tage sin Begyndelse Klokken 9 om Morgenen istedet 31 Jan. 31 Jan. 3 Febr. for Kl. 9. (Efter Ansøgning fra Sognepræsten di, til Menighedernes større Beqvemmelighed.) lau Ganc. Prom. (til Stiftsbefal. i Bergen), ang. at Foreninger, indgangne for Retten, og ei ved Dom bekræftede, ikke kunne ereqveres (u). Gr. Forrige Foged over Nordhordlehns og Boss - Fogde rier, Unmad, har, foranlediget af et under bemeldte Fogderier indtruffet Tilfælde, forespurgt: om et Forliig, som ikke ved Fortigelsescommissionen tunde opnaaes, men er siden indgaaet ved Retten, kan uden foregaaende Dom ereqveres? I den Anledning fulde Man herved anmode Rammerherren at tilkjendegive bemeldte Unmad. At den 43de §. i Forordn. af rode Julii 1795 vi fer tydelig, at det ikkun ere de Forliig, som indgaaes for Forligelses-Commissionerne, der have Doms Kraft og kan ereqveres; derimod kan, efter Cancelliets For meening, de Foreninger, der af Parterne for Retten indgaaes, ei fuldbyrdes under Tvang af Erecution, med mindre Foreningen ved Dom er bleven bekræftet. General-Land- Dec. og Commerce-Coll. Circ. (til Stiftamtmændene i Danmark), indeh. Kong. Resol. af Gaars Dato, "at intet Skib, der er Kongl. Une dersaatter tilhørende, maae, indtil nærmere Ordre, udclareres til nogen fremmed Havn i Nord- eller West-Havet eller længere fraliggende Farvande", m. om Indenlands-Fart. (Unlediget af, at den Engelse Regjering har lagt Beslag paa alle Russie, Svenske og Danske Skibe i dens Havne.) (v) Generalitets- og C. Collegii Prom. (til Land- og Krigs Commissairen for det 1ste (x) (u) See Prom. 4 Maji 1802. (v) Ophævet; see Circul. 20 Junii 1801. Jydske (x) Maaskee ogsaa tit de 2 andre Jydske Districter. Jydske District), ang. det Fyenske Infante: 3 Febr. rie-Regiments National-Artilleristers Exercice i Fridericia (y). Gr. Da Collegium finder det tjenligere, at der med det Fynste Infanterie-Regiments Nationale Artilleristers Møde til den aarlige Excercice forholdes ved dette Regiment ligesom ved det ifte og 3die Jydske Infanterie- Regis ment, nemlig, at bemeldte Artillerifter, saavel de gamle som de ny udskrevne, ilke som hidindtil indfinde sig ved Artillerie-Detachementet i Rendsborg, men ved Regimentet i Fridericia, for 'der at øves: Saa anmodes han, forsaavidt Districtet vedkommer, at ville foranstalte det fornødne i Henseende til disse Nationale Artilleristers Møde i Fridericia til næste Samlingstider og fremdeles. Rescr. (til Stiftsbefat. og Bisk. i Sjelland), 6 Febr. hvorved det af Provst Amundin under 20de Decbr. f. U. til Sognedegn J. virring og Huusmand Peder Kristensen i Svallerup paa Parcel No. 3 af Svallerup-Præstegaards Jorde (paa hvis 10 Pare celler Auctionsbudene ved Rescr. af 28de Marts f. A. ere approberede) 1 d. 2 Fkr. 24 Alb. imod 3 Rdlrs. aarlig Afgivt af hver Tønde Land, paa lige Maade og under samme Vilkaar som de øvrige forhen bortfæstede Lodder, udstæbte Arvefæstebrev approberes. Confirmation paa en imellem Kammerher: 6 Febr. rerne Frid. Christian Greve af Holch Vinterfeldt og Baron Christian Henrich August hars denbergo Reventlov den 6te Septbr. f. 2. indgaaet Forening, hvorefter Baroniet Vintersborg i Lolland med alle dets Herligheder og Rettigheder (de Fribers lige Privilegier undtagne) overdrages til Kammers 2 (y) Forandret ved Prom. 27 Nov. 1802, Herre 6 Febr, herre Baton Hardenberg-Reventlov, som igjen til Kammerherre Grev Zolch Vinterfeldt overdrager Siellebro og SkovgaardiGodse i Fyen, med videre, siden Grevens Sødskende med Curator have som eventuelle Successorer til Baroniet Vintersborg dertil givet deres Samtykke; hvorhos tillades, at fornævnte Greve Holch Vinterfeldt og Arvinger, maae, som Eiere af Fiellebroe med underliggende Skovgaard-Gods, istedet for den hidtil havte Skattefrihed af Baroniet Wintersborg, nyde Skattefrihed af 59 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdkr. 1½ Alb., saa at de i Foreningen ommeldte 97000 Rdlr. maae, naar de udbetales, fremdeles efter foregaaende Indberetning til det Danske Cancellie, udsættes imod 1ste Prioritets Panteret og lovlige Renters Svarelse i Jordegods saaledes, at Capitalen, der forbliver en Sidei Commis: Capital for Greve Holch Vinterfeldt og Arvinger, stedse kan være betrygget, til hvilken Ende de udstædende Pante-Oblis gationer skulle af bemeldte Cancellie paategnes, at de tilhøre dette Fidei-Commis, og maae ei uden Same mes Samtykke pantsættes, opsiges eller udbetales (z). (z) Derhos er efter bemeldte Kammerherre Grev Bevilg oleka Winterfeldts, i henhold til denne Foreenings 5te Post, giorte Unsøgning, under 5 Junii 1801 bevilget, at ben paa bemeldte Vintersborg med underliggende, efter foregaaende forundte Kongl. Bevillinger, endnu heftende Gjeld, i alt 48,837 Rdlr. 29 s., maae transporteres og herefter hefte paa Fiellebroe: Gaard og Gods med underliggende Skougaard, imod at afdrages paa den for Wintersborg hidtil bestemte Maade, dog at saadan Transport i øvrigt steer med vedkommende Creditorers. Samtykke; samt, efter Ansøgning fra ham (og ans dragende, at det ikke allene vil blive ham byrdefuldt, men endog ganske umuligt, at udbetale de i Forenin gens 29de Post anførte 516 Rdlr. 2 Mt. 8 ß., for det beri benævnte Stykke Skov, da han tillige al udrede et bestemt aarligt Ufdrag paa den hidtil paa Baroniet Vine Bevilgning for Færgeftedet ved Koppang 6 Febr. Sund i Store Elvedalen, til Betaling og Sundtold samt 2 Rarles Udskrivningsfrihed. Gr. Generalkrigscommisfair Peder Anker som da værende Generalvei-Intendant har andraget, hvorledes han anseer det nødvendigt, at der med Sundstedet, Koppang Sund kaldet, i Store-Elvedalen, foretages en Forandring, og at til den Ende et ordentligt Færgefted indrettes, hvorved en Færgemand ansættes, som kan paatage sig at beferge verfarten, samt bekoste det dertil Fornødne imod at erholde Betaling af de Reisende efter en vis Taxt, som af Fogden over Østerdalen, Lind, er saaledes for aaet: I den største og mellemste Green i Sundet, som altid er nodvendig at maae overfares ved Sundredskab: For en Vogn med 2 Heste 32 ß. og 4 ß. for hver Heft meere som dere til bruges; for en Kariol med en hest 16 s., og 4 ß. meer, naar dertil bruges fleere end een heft; for en Kjærre meb een Heft.8 ß. for en Ridehest med Rytter 6 s.; for en løs Best 4 B., og for en enkelt Person 2$.; og, naar en af de mindste Sundgrene bliver faret til Vands, den halve Deel mere, samt naar begge de mindste Sundgrene blive ved Sundredskab befordrede, da dobbelt saa meget, som for den fterste Sundgreens Overfart er ansat (a). Hermed bevilges og tillades, at der til Dverfarten ved Koppang-Sund i Store-Elvedalen maae indrettes et ordentligt Færgested, forsynet med et Regulativ, som, i Overeensstemmelse med den af Fogden Lind foreflagne og ovenanforte Taxt, bestemmer den Betaling, som de Reisende for Overfarten over bemeldte Sund bor erlægge; dog at de, som efter Unordningerne tilkomme Friskyds, herfor fritages, samt at de 16 B., som hidindtil af hver af Store-Elvedals Gaardbrugere under Navn af Sundtold have været erlagte, fremdeles 3 af Vintersborg heftende, men ved Bevilling af 5te Junit d. A. paa Fjellebro-Gaard og Gods med underliggende Stougaard transporterede Gjeld). den 3ote ct. 1 2. tilladt, at foranførte 516 Ndir. 2 Mt. 8 s. maae afgaae i det, som bemeldte Kammerherre Grev Holck= Winterfeldt er pligtig at afbetale paa den paa Fjellebro-Gaard og Gods med underliggende heftende Gjeld. (a) Forhøiet ved Rescr. 9 Sept. 1808. 6 Febr. af dem ber svares, hvilken Sundtold, saavelsom den af de Reisende erlæggende Betaling ber tilfalde den, der som Færge: eller Sund-Mand ved Sundet ansættes, imod at han bekoster og vedligeholder Færger og alle øvrige til Overfarten fornødne Redskaber, hvormed Øvrigheden skal have neie Opsyn, at Samme alletis der ere i vedbørlig Stand: og skal Færgemanden desua den tilstaaes 3 Frikarle til Hjelp ved Oversætningen, hvilke af ham bor tonnes saaledes, som han med dem. tan blive forenet, hvilke Frikarle, imod at fritages for Krigstieneste, sulle tjene ved bemeldte Sund i 10 War, og hvortil alene maae afgives Mandskab, som enten allerede ere over 28 War gamle, eller ere utjenlige til at udskrives som Soldater. 6 Febr Rescr. (til Aggershuus-Biskop og Overberghauptmanden), ang. Forandring med de til Kongsberg Skole. bestemte 150 Rdlr. Gr. Da ved Funtats af 9de April 1790 for den latinfe og danske Skole i Bergstaden Kongsberg, dens 36ie Cap. Iste' §. er fastfat, at den der værende Apotheker, Leveran deurer, Huusnæringsholdere og Haandverkere sulle til Stotekaffen sammesteds erlægge aarlig 150 Rdlr., hvoraf Enhver betaler den Undéel,, som af Stedets Byfoged og 2 Tareerborgere aarligen maatte ansættes, samt at det Paalignede af Byfogden stat beforges inddrevet og afleveres til den, som forestaaer Segnskabet ved Skoletassen; og Overberghauptmanden, med hensyn til at tilveiebringe meere Drden i henseende til denne Contingents Inddrivelse, og i Betragtning af at Magistralia ei mere forrettes af Byfogden alene, men udøves af flere, har forestadet, at forberørte Skolefundations 3die Cap. 1ste §. maatte forandres derhen, at ikke Byfogden, men magistraten, ved 2 Tareerborgere fulde aarligen ligne de ommeldte 150 Rdlr., uden Undtagelse, paa enhver af Byens Indvaanere, som driver Handel eller anden Næring, eie Huse, og øve nogen Haandtering, eller ere Byens faste Indvaanere uden for Berg Etaten, og de andre Kongelige Betjente, som bor svare til Skotekaffen af deres Embeds Indkom ster hvad forhen er fastsat; og at saadan Tatering stal free inden Martii Maaneis Udgang for det løbende Aar, for derefter at tilstilles amneren, som inden næste Xats Mars Martii Maaned skal have indkravet og til Overberg: 6 Febr. taffereren afleveret den fulde Contingent; og endelig at Kamneren at være underkaftet en Mulct af i Rdlr., for hver Maaned han over den anførte Tid bliver indesiddende med disse Penge, eller forsømmer deres Inddrivelse, hvilken det skal være By fogbens Pligt at foranstalte, naar Kæm neren dertil forlanger hans Assistence; ret. Saa vil Kongen have foranførte Forslag approbe- Rescr. (til enhver Stiftsbefalings- og Amt: 6 Febr. mand (ö) i Norge), ang. at alle Civile i ethvert Stift skal efterkomme dets Befalingsmands Bestemmelser.

Gr. Ligesom ved Rescript af Sde Februar 1771 er befa- Yet, at be Kongelige Stiftsbefalingsmænd i de dem betroede Stifter udi Riget Norge fulle antage tem de Forretninger, som Statholder - Embedet har været anbetroet, faa gives ham hermed tilkjende: Ut Kongen i Overeensstemmelse med denne Befaling, og med hensyn til nuværende Omstændigheder, vil, indtil videre, og saalænge det fornødent eragtes, herved have fastsat og anordnet: at samtlige Amtmænd i Norge skulle i de Tilfælde, hvor den dem anbetroede Myndighed ikke hjemler dem til Sagernes Afgjørelse, henvende dem til Stiftsbefalingsmændene, for at ets holde disses nærmere Resolutioner, ligesom, og Amtmændene og samtlige civile Embedsmænd i ethvert Stift have at efterkomme alt hvad vedkommende Stiftsbefalingsmand til den Kongelige Tjenestes Fremme, almindelig Sikkerhed og Landets Forsvar anordner og bestemmer. Canc. Prom. (til Greverne og Baronen i 7 Febr. Norge) hvorved Næstforestaaende communiceres. 4 Sanc. (ö) Til Flere, fee Næstfølgende. 7 Febr. 11 Febr. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Christianssand), ang. Uconfirmeredes Møde ved Visitatser, og friskyds for Biskopen paa Em bedsreiser. Gr. Da Biskopen har forespurgt: 1) om ikke den uconfirmerede Ungdom fra 9 Kar og derover bør, efter foregaaende betimelig Titsigelse, møde for ham, for at aflægge Prøve paa deres Kundskaber, naar ikke enten Sygdom eller haardt Beir lægger Hindring i Veien? 2) om ikke S. 2. 2-16-7 og Forordn. af 28de Febr. 1691 er anvendelig paa de For celdre, som uden gyldig Karfag lade deres Børn udeblive fra denne Prove? 3) om den Biskoperne i N. 2. 2-17-13 og Forordn. af 20be ug. 1784 forundte Friskyds blot stræt ter sig til hans Visitats-Reiser, og ikke til dem, som han enten i Henseende til Stolevæsenets Forbedring eller andre hans Embede vedkommende Indretninger maatte finde fornodent at foretage i Stiftet? Saa meldes tienligst: at det, i Dvereensstem melse med lovens land og Hensigt, ikke mindre er den uconfirmerede Ungdoms Pligt at mode for Biskopen, end for provsten, til at aflægge Prove paa deres Kundskaber, samt at Fristyds i Analogie af Norske Lovs 2-17-13 ber tilstaaes Biskopen ikke alene paa Visitatser, men ogsaa i andre Embeds Reiser. Ganc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitat) ang. at (da det i alle Henseender befindes at være passende, samt med god Orden og med Universite tets Patronat-Værdighed overeensstemmende, at saavel Consistoriets som de enkelte Faculteters Betænknins ger og Erklæringer indsendes til Cancelliet igiennem Patronatet) ville, i Overeensstemmelse dermed, see det Fornødne for Fremtiden fra dets Side iagttaget, liges som man ogsaa derom i Dag, har tilskrevet H. D. Bertugen af Augustenborg (a). Rescr. (a) f Universitets-Journalen 1801; see 3nftr. 8be Maji 1801, §§. 14 og 16. Rescr. (til det Theologiske Facultet ved Uni- 13 Febr. verfitatet, og til samtlige Biskoper i begge Riger), ang. hvilke Studentere det er tilladt at prædike. Gr. Bet er det ved Forordn. afe3de Novbr. 1697 fastsat, at det ikke skal være unge Studenter, som ei have deres theologiste Attestats, formeent, til Froprædikener i Kjøb tæderne eller andre Prædikener paa Landet at øve sig i at prædike; men, da den alt for store Lethed, hvorved det tils lades umodne unge Mennester at træde offentligen frem som Religionslærere, maae befrygtes at kunne give Anled ning til Misbrug; ligesom og den Examen i de almindelige Religions-Sandheder, der udgjør en Deel af Eramen ar tium, ingenlunde kan ansees som noget tilstrækkeligt Beviis paa Vedkommendes Duelighed til at holde en Prædiken : faa gives hermed tilkjende, at Kongen, paa Grund af foranforte, har fundet det gavnligt og overeensstemmende med Senfigten og Bærdigheden af den offentlige Religions-Un berviisning at indskrænke den Studenterne hidtil forundte Tilladelse at betræde Prædikestoelen, og vil derfor herved have anordnet og fastsat: At Ingen for Fremtiden maae tilstedes Adgang til Prædikestolen, uden den, som virkelig har studeret ved Academiet i Kjøbenhavn, og kan fremvise Attester, saavel om hans Flid i at besøge de vigtigste philosophiste og theologiske forelæsninger, som om hans in Examinatoriis beviiste Fremgang i disse Videnskaber (b). Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til En- 16 Febr. roulleringschefen og Overlodsen i Trondhjems District), ang. hvo der udstæder Beregninger for at loose fra Valderhoug til Trondhjem. (c) Paa den fra Lods - Oldermand Haabisrn i Trond- Hjem indkomne Forestilling, under 31te f. M., med Commandeurens Paategning, betreffende Lodspenge= Beregningernes Udstædelse for de Skibe, som blive lodsede 35 (b) Forklaret ved Prom. 8 Aug. 1801. (c) See Plac. II Jan. 180516 Febr. Lobfebe fra Valderhoug til Trondhjem, har Man resolveret: at, naar denne Lodsning skeer directe af een og samme Lods, bor bemeldte Beregninger udstedes af Lobs-Oldermanden i Trondhjem; men naar Lodsen fra Balderhoug bliver aflost fra Beregninger udstedes af Lods 17 Febr. 17 Febr. $7 Febr. 18 Febr. derhoug. Sandoen, bør disse Oldermanden i Val- Educ. Prom. (til Amtmændene), ang. at paaskynde Indsendelsen af de ved Fd. af 19de Janv. sidstleden befalede Lister over Landeværnsmændene,(da det er fornodent, snarest muligt at være underrettet om Antallete Storhed i ethvert Amt.) Canc. Prom. (til Biskopen i Sielland), ang. at de aarlige Af og Tilgangslister over dem bør gives ved hvert Aars Udgang. ( Anledning af Forespørgsel fra en Sognepræst.) (e) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at der om alle Kongelige Bevilgninger bor indgives Ansøgninger, og disse ved hvert vars tals Udgang indsendes til Cancelliet, for der at bevares. (San har forespurgt, om han kunde udlevere nogen af Dem, til hvis udstedelse Forordn. af 23de Maii 1800 berettiger ham, paa Webkommendes mundtlige Begjering.) (d) Confirmation paa et af Student Hans Seidelin i Søndervilstrup under Veile-Amt den 26de April 1800 oprettet Testamente: 1) Et Tusinde Nigsdalet udsættes paa Rente i lovlig taxeret første Prioritets Jordegodspant, hvis Renter fulle anvendes til at lønne en duelig Skolelærer i Sonders Vilstrup, paa det at denne Byes Ungdom, hvor Tes (d) Cfr. Circ. 17 Jan. 1801. stator (e) See Pr. 21 Marts 1801, bortfaldne ved Forordn. 15 Febr. 1808. stator har opholdt sig en lang Nække af War, kan nyde 18 Febr. tilberlig Undervisning i Religion, Skrivning og Rege ning, hvortil Sognet saa meget mere trænger, som det har været inddeelt tit Eltang - Skole, af hvilket det formedelst Fraliggenheden ei har kunnet betjene sig, men maattet behjelpe sig med en saakaldet ufast eller lobende Skoleholder. Capitalen administreres af Stolens Inspecteurer, Amtmanden, Herredsprovsten og Sognepræsten, og i Henseende til Skole-Embedets Besættelse, forholdes efter Rescr. for det Koldingske Nyt terdistrict af 21 de Nov. 1766. 2) Paa samme Maade udsættes og administreres 200 Rdlr., hvis aarlige Renter anvendes til nyttige Bøgers Indkjob, hvilke uddeles blandt flittige og fattige Børn ved de aarlige Skole-Eraminer, som Præmie for de Flittige, og som Almiffe for de Fattige. Sognepræsten foreslaner for Amtmanden og Herredsprovsten, hvilke Bøger aarligen skulle anstoffes; og efter deres Approbation eller Fors andringer i Forslaget indkjeber Sognepræsten Bøgerne. 3) Paa samme Maade udsættes 600 Rdlr., som af Amtmanden, Herredsprovsten og Sognepræsten ligeles des administreres, og hvis Renter uddeles aarligen til trængende og huusarme Enter, eller faderløse Born i Vilstrup Sogn, dog ei i mindre Portioner end 4 Rdlr. til hver. Til at nyde denne Almisse foreslaae Sognepræsten og hans Medhjelper, og Amtmanden og Herredsprovsten approbere eller forandre Forslaget. 4) Under samme Betingelser og paa lige Maade udsættes 500 Rdlr., hvis Renter skulle anvendes til Understøttelse for Eltang Sogns Fattige. (f) Canc. (f) Af Colleg. Tid. 1802, No. 24, Side 377 379; fee Confirm. 28 April 1804. 19 Febr 20 Febr Canc. Prom. (til Amtmanden i Veile), ang. \at Landboere maae falholde slagtet Kjød, (g), og Opsigt med, at Vare ere gode og sunde, i Fride vicia. Gr. Efterat have modtaget hans Erklæring, ang. den fra Generalitets og Commissariaté Collegium indsendte Fo restilling fra det Fyenste Infanterie Regiment, om at det meatte tillades Bonden at falholde og udsælge Orekjød paa Ureltorvet i Fridericia, meldes: at, da der i Byen ikke er no get af Kongen authoriseret Slagter-Laug: Saa kan det ei forbydes Bønder eller Andre dertit at indbringe og der at falholde slagtet Kiod. I øv rigt paaligger det politiet, at have Tilsyn med, at Ware, som falholdes paa Torvet, ere gode og sunde, Rescr. (til Dr. og Prof. Theol. D. G. Moldenhauer), ang. det Pædagogiske Se minarii Direction, og Over Opfyn af Universitetets Patron, m. m. Gr. Da Dr. Moldenhauer ved Befaling af 24de Januar f. U. er overdraget det oprettede pædagogiske Se minarii Direction, tilligemed ben philologiste Underviisning samt Special-Inspectionen af Seminaristerne af Seligions: og Anthropologie-Klaffen, dog ikkun paa eet War, saaledes at han fulde være berettiget til, efter Warets udløb og af Lagi Regnskab over Seminariets Zilftand, igien at fratræde samtlige disse Forretninger. Og nu af en Forestilling fra Commissionen angaaende univerfitatet og de lærde Skoler med allernaadigst Belbehag erfares dette Seminarii helbige Fremgang, saavelsom hans Beredvillighed til, efter Com missionens derom ytrede Sonste, at vedblive dets Direction, imod at erholde Lettelse i nogle af hans Embedsforretnin ger; saa befales hermed: At han end videre paatager sig for Fremtiden Direc tionen over Seminariet, og Inspectionen over Religi ons- og Anthropologie Klassen i Samme, hvorimod Magister Børge Thorlacius, som under Dags Da to allernaadigst er beskikket til Lector, i de gamle Sprog Deb (g) See Plac. 22 Junii 1808, bed Seminariet, skal, i Følge sin Bestalling, under 20 Febr. Moldenhauers specielle Opfyn, og efter Dennes nærmere Unviisning, paatage sig den philologiske Unders of viisning, Bestyrelsen af Interpretations-Dvelserne og Gjennemsynet samt Bedømmelsen af Alumnernes latins ste Afhandlinger. I øvrigt gives herhos tilkjende, at fornævnte Commission er entlediget fra det hidtil med allernaadigst Bifald førte Over-Opsyn over Seminariet, hvilket Over Opsyn skal for Fremtiden være forbundet med Universitetets Patronat. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. Faste: 20 Febr. Brædikener i Abelcathrines og det almin delige Hospital udi Kjøbenhavn. (h). Gr. Directionen for Fattigvesenet i Staden har indsendt 2 Forestillinger fra begge Præster, hvori de anholde om, at de hidtil brugelige Faste: Prædilener paa Onsdagene i disse Hospitaler maatte ophøre, i Betragtning af,at itkun meget faa af Hospitalernes Lemmer, deels formedelst Svagelighed, deels. formedelst tiltagen Arbeidsomhed, paa den Tid befoge Kirken. Faste-Prædiken om Onsdagen maae herefter ophøre i bemeldte det Almindelige, Abel Cathrines og St. Hans Hospitaler, imod at Jesu Christi Lidelses His storie forelæses stykkeviis, og lægges til Grund ved det offentlige Foredrag fra Prædikestolen hver Sondag i Fastetiden. Kongl. Resol. at alle Holmens Mestere 20 Febr. og Mestersvende skulle gaae i blaa Klæder, med de i Sø-Etaten brugelige Anker-Knappe. (i) Rescr. (til vedk. Amtmænd), ang. høiere 20 Febr. Forflegningspenge for de criminelle Fanger i Hob 29 damn (4) (h) Cfr. Rescr. 15 Febr. 1798. (i) Uf Coll. Tib. No. 11, S. 166, smmel mosi (9 20 Febr, i Holbeke, Kallundborgs, Draxholms og Sæbygaards Amter. (k) 20 Febr. 20 Febr. 20 Febr. Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Sjelland), ang. at et Laan af 60 Rdlr., som F. G. Klemp i Vallekilde har Haab om at erholde af Kreditkaffen til Degnekaldets udskiftede Jordlods Forbedring, maae hefte paa Degnekaldet, indtil det, efter de for Kredit kassens übtaan i Almindelighed bestemte Regler, tan blive tilbagebetalt meb 6 procent aarlig Rente og f drag paa Capitalen. Rescr. (til Directionen for Skolelærer-Se minarium paa Brahetrolleborg i Fyen), ang. at Læretiden ved Dette bliver herefter ik Fun 3 Kar. Gr. Da ved Rescript af 6te Junii 1794, angaaende bette Seminariums Oprettelse, er iblandt andet fastfat, at Ses minaristernes Læretid og Ophold paa Seminarium skulde være i 4 War, dog saaledes, at =(1) findes passelig og Directionen nu har andraget, at Seminari fternes fulde Dannelse i en Tid af 3 Nar kan fuldendes, uden at de ville favne de fer en Landsby-Skoleholder fornødne Kundskaber, eller tabe Noget af pen practifte Færdighed, som egentlig danner Skolelæreren: Caa bil Kongen bav Saa vil Kongen have den for Seminaristerne ved fornævnte Skolelærer - Seminarium paa Brahetrolle borg ved Rescriptet af 6te Junii 1794 bestemte Læ tetid af 4 Aar fastsat for Fremtiden til 3 Aar, hvilken Indretning strax skal tage fin Begyndelse. Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. over Agdos gershuus-St.) ang, at den beneficerede Gaard Oustad, af Skyld 11 Sfpd., i Totens Præstegield maae (k) Sammesteds; er ligesom Resor. 2 Jan. 1801 for Sors. (1) Ligesom samme efcript S. 434+ made udlægges til Enkesæde for de residerende Ca 20 Febr. pellaners Enker i samme Præstegjeld, og i sin Tid, naar den lovlig ledig vorder, overlades Capellan Riers ulss Enke, som søgte derom, Confirmation paa 1fte Capitels 11te §. i det 20 Febr. under 5te Decbr. f. A. i Kjøbenhavn oprettede stigende Laane, Livrentes og Understøttelsess Selskabs Love, at ingen fordring og intet Beslag maae gjøres paa Livrenten, men at denne alene skal udbetales til vedkommende Interessent felo, som, hver Gang Renten hæves, dertil ved Policen beviser sig at være berettiget. (m) og (n) Canc. Circul. (til Khavns Höf og Stabs- 21 Febr. Net, samt alle civile geistlige Over-Øvrigheder i begge Niger)," ang. Stifte-Designatioher efter Schema neiagtig og hvert Ant at indsendes. Gr. Da det er befundet, at mange Stifteforvaltere ere feendrægtige i til vedkommende Øvrigheden at indsende d deres Stifte-Designationer, samt at de fleste heller ikte indrette Designationerne faa ordentlige, som Cancelliets Stric velser af 5te Decbr. 1767 og 3ote April 1768 og de introducerede Schemata () foreskrive, eller anføre Warsagerne til Stifternes Ophold faa tydeligen og fuldstændigen, som behøves; ligesom og at ber fra de fleste bevilgede Stifter og Opbuds-Commissairet, samt Executores estamenti aldeles ingen Efterretning indkommer om de af dem behandlede Ber: at San skulde man berve ammobet rei, è ded ville tilholde vedkommende faavet ordinaire som eps traordinaire (p) Stifteforvaltere, at de nøiagtigen sond sad jo sad efters (m) Us Coll. Tid. No. 9 S141; cft. Confirm. 7 Aptit 17970 sdien (n) Colleg. Tid. No. 9, S. 141, siger urigtig 28 Febr.; fee og Prom. 18 April 1801. (o) Sees ved Rescr. 6 Marts 1789 (p) See Circ. 9 Jan. 1802 12 mg (p) 21 Febr, efterkomme de herom udgangne Anordninger, og især Forordn. af 12 Febr. 1790, ligesom han og vilde paasee Jagttagelsen heraf, for faavidt hans District angaaer. 21 Febr. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Viborg, doogotits (q) til Rentekammeret), ang. at Procuratorer ei bør bestikkes mod Leiermaalsbe gængere. 21 Febr, Gr. Cancelliet har vel af hans Skrivelse dat. 11te Deche. f. U. erfaret be Warsager, som have bevæget ham til at beordre Er. juris Thomsen at udfore mod adfeillige Leiers maalsbegangere de Sager, for hvilke han nu har fordret Betaling; men, ligesom det er usædvanligt, at deslige Sa ger udføres ved bestikkede Actorer, saa finder ogsaa baade Cancelliet og det Kongelige Kentekammer, at en Procurators Bestikkelse i disse Sager havde været ufornøden. Imidtertid har Mentekammeret dog lovet at ville for denne Gang Labe ben af Thomsen indgivne Regning udbetale. Man skulde altsaa tilmelde Stiftamtmanden dette, men derhos titkjendegive ham, at Procuratorers. Bestikkelse til deslige Sagers Udførelse ikke for Fremtiden ber finde Sted. Canc. Prom. (til Amtmanden i Nyborg), ang. at Huusmænd med Jord bør til Skolen foare Korn, Fourage og Toro Gr. Rentekamret har tilstillet Cancelliet en Forespørgsel fra Forvalter Schübeler ved Baroniet Hottenhavn, om de Huusmænd, som ved udstiftningen ere tillagte Jord og Hartkorn ere pligtige deraf at fvace Korn, Fourage og Kørv til Skolen? Man fulde i Anledning heraf melden > At det ei kan tilkomme Gaardmandene, som have maattet afgive disse Forde, at svare Noget af Samme til Skolen, men Huusmændene, som alene heste For belene, bør af den dem tillagte Jord svare til Skolehels beren faameget i Korn, Fourage og Torv, som Gaard mændene, saalænge de benyttede Jordene, have uvredet of Samme (9) Tiligemed Thomsens Regning, Finants Finantscollegii Bekendtgjørelse, ang. Subscription 23 Febr. og Indskuddenes Betaling til de oprettede bestandige transportable Statsfonds. (r) Rescr. (til Stiftsbefalingsmanden i Narhuus), ang. 27 Febr., høiere forflegningspenge for de criminelle Sanger Aarhuus-Stift. (s) Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og 28 Febr. Kjøbstæd-Amt-mænd i begge Riger), ang. Kjøbstædernes borgerlige Militaire. () Gr. Da de nærværende critiste Omstændigheder udfordre, at enhver Statsborger bør, saavidt muligt, personlig bi drage til Fædrenelandets Forsvar, og selv værne for deres Eiendommes Sikkerhed mod fjendtligt Overfald, fra hvilken Pligt Kiøbstædernes Indvaanere, ligesaalidt som Landboen, ere fritagne: saa har Kongen med Hensyn til at frembringe den størst mulige Virkning af en væbned Borgermagt, og at give denne Indretning saa stor Fuldkommenhed, som Omstændighederne tillade, ved Resolution af Gaars Dato befalet: At følgende Poster skal tiene til Regel ved Organis fationen af det borgerlige Militaire i Kiebstæderne: I enhver Kjøbstæd, hvor særdeles Omstændigheder ikke forbyde det, skal indrettes et Corps af borgerlig Militaire, som skal bestaae af 2 Afdelinger, af hvilket den forste (r) Findes i Coll. Tid. No. 9, S. 129-131; See plac. 18 Febr. 1801, 2 Marts 1803, og 13 Junii 1806, samt Bekjendtgjørelse (hos Schou Side 538) 20de Junii 1806. (s) Af Toll. Tid. No. 11, S. 166; ligesom R. 2 San 1801 for Sors, dog her tun 7 s., altsaa bortfaldet ved Circul. 15 Jan. 1803- (c) Communiceret de i Provincerne commanderente Gene raler den 10 Marts f. 2. for at veilebes og understøttes. See i Almindelighed Circul. (om Jagere &c.) 19 Dec. 1801 og 11 Sept. 1802, samt 23 Junit 1804; Fd. 4 og Circ. 19 Junii 1802; Instr. 10 Junii og Prom. 6 Dec. 1803, Pr. 24 Marts og Plac. 11 Maji 1804, samt Pr. 15 Junii 1805. VI. Deel. 11 Bind, 28 Febr. første stal indbefatte alle Borgere, som ikke formedelst Legems Bræk, eller Svaghed, eller andre antagelige Aarsager, (u) ere-uduelige til at bære Vaaben, og den anden Afdeeling alle sig i Kjøbstæden Opholdende, som ere vaabendygtige, og ikke have taget Borgerskab, eller ere i noget Embede, der fritager dem for denne §. 2. Borgerpligt (v). Det hele borgerlige Militaire skal staae under Kjøbstædens Over Øvrigheds Befaling, og commanderes af de Borgere, som denne til dets Capitainer, Lieutenanter og Underofficerer udnævner (x). §. 3. Borger-Corpsets Iste Afdeling sal strax oves i at erera cere, og med Fordeel bruge Gevæhret, samt bestandig vedligeholdes i denne Øvelse; men den anden Afdes ling ikke førend fjendtlige troligheder ere at be frygte, i hvilket Tilfælde Over-Øvrigheden, efter Dmstændighederne, nærmere bestemmer, hvor megen Tid §. 4. til Vaaben - Øvelserne bør anvendes. Corpsets første Afdelings nærmeste Pligt skal bestaae i at vedlige holde god Skik og Orden i deres egen Kjøbstæd, efter Øvrighedens Foranstaltning; og den 2 den Afdeling paaligger det fornemmelig under Borger Officerernes Unførsel at afværge fjendtlig vold og Magt imod Kjøbstæden. I øvrigt skal det hele borgerlige Militaires Jubretning med Nullers Forfattelse og meere, samt deres særdeles Pligter noiere bestemmes ved dertil affattende specielle Reglementer for ethvert Sted, hvor til (u) t være 50 Nar, Fd. 4 Junii 1802, §. 1; dog see Prom. 18 Sept. 1804- (v) Om Helsingøer, see Rescr. 27 Nov. 1801; Studen tere ere befriede, Pr. 24 Julii 1802; ligesaa Vogns mænd, Pr. 3 Julii og 18 Aug. 1804. Om Artillerie og Jægere, see Circul. 19 Dec. 1801. (x) See Fb. 4 Junii 1802, §. 7; haves Ingen til Offic ceer, da see Pr. 24 Dec. 1802, §. 6. §. 7. til Over Øvrigheden haver at indsende det fornødne 28 Febr. Udkast til det Danske Cancellies Approbation. Det §. 5. Borgerlige Militaires Armatur skal bestaae i Gevæhrer med tilhørende Bajonetter og Bajonet: Gehæng, samt Patrontaske med Bandeleer; (y) Officerer og Underòfficerer bære en Sabél (z). Ethvert Borgers corps skal have fin Fane (a) og Tromme. I de Rjøbstæder, som ligge ved Seen, og i Krigstilfælde nærmest ere udsatte for fiendtligt Overfald, skal de nødvendigste Gevæhrer med Bajonetter og Bajonet- Gehænger, samt tillige Læder- Patrontasker med Bandeleer, strax af enhver Kjøbstæd anskaffes, for dermed at tunne, i paakommende Tilfælde, væbne nogle af Bors gercorpsets 2 den Afdeling; men for hvor mange Mand der saaledes strax skal anskaffes Armatur, det overla des til Over Øvrighederne at bestemme. De uoma gængelig fornødne Omkostninger paa denne Armatur reparteres paa samtlige Kjøbstæder, som staae under een Over Øvrighed. Disse, Vaaben skal i øvrigt omhyggeligen paa Raadstuen, bevares, og ikkun efter Over-vrighedens foregaaende Tilladelse hver Gang til Exercice og Brug udleveres til dem af begge Afdeline ger, som behøve dem; og, naar de ere brugte, skulle de strax igien afleveres (b). Hvad angaaer den ovris ge Armatur, som til Borgercorpsenes fulde Bevæb ning er nødvendig, samt de Ranoner, hvilke fra nogle Steder ere forlangte, da vil Kongen nærmere tage i Overs (y) See F. 4 Junii 1802, §. 21- 2 (z) Dm Feldttegn i Helsingøet, see Pr. 27 Marts og overalt Circ. 23 Junii og 7 Nov. 1801; F. 4 Junii 1802, §. 22. (a) See Fd. 4 Junii 1802, §. 3. (b) See Fd. 4 Junii 1802, §. 23. §. 8. 28 Febr. Overveielse, og derefter meddeele Sin Resolution, om og hvorvidt Alt eller Noget deraf kan vorde skjenket (c). §. 9. De Omkostninger, som medgaae til Anskaffelse af de nødvendigste Gevæhrer med tilhørende Armatur saavelsom til Trommer og Faner, fulle, forsaavidt enhver Kiøbstæd. deraf tilkommer at udrede, lignes paa alle bosiddende Indvaanere i Kjøbstæden, uden at noget personelt eller reelt Privilegium seal kunne fritage for Deeltagelse i denne Syrde; og ved den herover foreta gende Ligning af Tapeerborgerne, skal der tages Hensyn til, at de, som formedelst Svaghed eller Privi- Tegier ere fritagne for at indlemmes i Borgercompag nierne, og altsaa ere fri for personlig Byrde, desformedelst fremfor de øvrige Borgere og Indvaanere ansættes til at give et forholdsmæssigt større Penge-Bi- §. 10. drag (d). For enhver tjenstdygtig Borger i Corpsets forste Afdeling bor, naar Corpset er indrettet, an skaffes den fornødne Patrontafte med Bandeleer og en Cocarde, hvis Farve det overlades til Over-Øvrig Heden at bestemme, og som bæres paa Hatten, naar Borgerne ere under Vaaben. Bekostningerne herpaa, samt hvad der medgaaer til Tambourens Mundering, saavelsom til Krudt og Kugler, fulle lignes paa enhver By især, paa den i næst fprestaaende §. ommeldte Maade; men Tambourens Løn udredes af Rami 6. II. nerkaffen. Officerer og Under Officerer, ved Borgercorpsene maae bære en særskilt Uniform, hvor om de nærmere have at gjøre Forslag til Over-Øvrige hederne, for af Samme at approberes; men Bekostningerne derpaa, saavelsom paa Sabelen, udredes af dem (c) See Prom. 5 Maji 1804. (d) See Circul. 9 Julii 1803, selv selv (e). Solaugscompagniet i Korsøer bliver et 28 Febr, særskilt Corps for sig, der væbnes med Rifler og Hug- §. 12. gerter, ligesom det og bettoes 4. Feldtcanoner med bes Herig Ammunition." (f) at meddele (Tit.) denne Resolution til Efterretning, fulde man derhos ane mode Dem, at ville i Overeensstemmelse med disse Grundsætninger foranledige Organisationen af det bors gerlige Militaire i de ham underordnede Kjøbstæder; dog maae derved bemærkes, at Indretningen først skeer i de Kjøbstæder, som, efter deres Beliggenhed kunne fors modes at ville, i Tilfælde af Fjendtlighed, blive uds fatte for Overfald af Capere eller Streifpartier. Skulde i. øvrigt en eller anden Kjøbstæd være uskikket til, at modtage den her befalede Indretning, saa ville har derom gjøre Indberetning til Cancelliet. Hvad an gaaer Officerenes og UndersOfficerenes udnævnelse, da er dette overladt til ham, i den Overbevisning at han, i at vælge de dueligste, tillige, vil have Hensyn til, at ikkun de udnævnes, som Borgerskabet helst onfter sig, og har meest Agtelse for og Tillid til (g). Hvad Gèvæhrene betræffer, da venter Cancelliet at kunne, mod en passende, Betaling, tilveiebringe Nogle, som paa Forlangende skal blive overladte til de Kjøbstaber, hvilke først skulle bevæbnes 3 Canc (e) Om Honeur for dem, see Prom. 9 Nov. 1805; Epau letter, Resol. 4 Dec. 1801 og Circ. 23 Febr. 1802, samt Dito og Uniform m. m. Circ. 9 Jan. og §. 22 af Regl. (i Fd.) 4 Junii med Pr. 30 Jan. 1802, samt Circ. 15de Jan. 18035 og i henf. til afstedigede Resol. 13 April 1804. (f) Den sidste §. er neppe bekjendtgjort flere Over-origheber end Korsøers. (g) De ere ei fri for Synger, Pr. 24 Julii 1802. 28 Febr. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice-Sessioner og Amtmænd i Danmark), ang. Landeværnets Indret ning, Faner og Eed (h). Kongen har derom, pa Cancelliets Forestilling, resolveret saaledes: "Samtlige Landeværns-Corpser inddeles i følgende Regiments Districter: 1) det nordre Sjellandse: til Samme høre Bataillonerne, som ere norden for den Linie, som trækkes fra Corseer til Kiøbenhavn: 2) det sendre Sjellandsee: tit Samme regnes Bataillonerne, som ere sonden for den Linie, samt Derne Lolland, Moen og Falster; 3) det Fyenske: til Samme høre Fyen og Langeland: 4) det nordre Jydfle; Bataillonerne norden for Liimfiorden: 5) det østre Jydske De, som ligge often for Viborg og sønden for Liimfjorden: 6) det vestre Jydske: alt hvad der er fonden for Liimfjorden og vesten for Wiborg. Et Compagnie sal bestaae af 150 Mand og anføres af en Kapitain, en Premier-Lieutenant og en Second-Lieutenant. Fire Compagnier formere en Bataillon under en Stabs Officeers Unførsel. Ved hvert Compagnie ansættes 12 Underofficerer, de antages af Bataillons- Commandeuren. De tages helst af de nationale gevorbene. De bør være forsynede med god Attest/fra Regimentet, ved hvilket de have staaet. De, som kunne skrive, ber fortrinligen tages til Underofficerer. Landeværnets Vaaben bør være Geværer med Bajonetter, Sabler eller Pallaster, Pistoler, 2 trepundige Kanoner per Bataillon, desuden 3 Trommer per Compagnie. Baabnene, Kanonerne og Trommerne opbevares i Steder, hvor der ere Garnisoner, nemlig for Sjelland i Kjø th) See næstfølg. Prom. §. 1, Stefol. 17de og Pr. 21de (3de Stkr.) Marts 1801; bortfaldne ved Fd. 15 Febr. 1808. Kjøbenhavn, Kjøge, Næstved, Korsoer, Roeskilde, 28 Febr. Kronborg og Slagelse; for Fyen i Nyborg og Odense; for Jylland i Fladstrand, Aalborg, Randers, Aarhuus, Horsens, Fridericia og Veile. Landeværnsmændenes - Mundering skal være af Vadmel, rød, med en blaa Krave, og Opslage, smaa Knapper, Lerreds Burer, rund Hat og en grøn Federbust paa Hatten. Cancel=" fiet har at tilskrive Amtmændene, at foranstalte faa snart muligt disse Munderinger gjorte efter den Prøve, som dem skal vorde tilsendt, alt paa den meest passende og sparsommeligste Maade, imod at erholde dertil pac vedkommende Amtstue den fornødne Summe, som i fin Tid paa Amterne bliver at repartere. I Henseende til de fornødne Forskudde corresponderer Cancelliet med Finants-Collegium. Underofficererne bør have en liden Epaulet paa Skulderen. Hver Bataillon skal have en Fane som Dannebrog-Flaget: i Hjørnerne Kongens Chiffre; i Midten denne Indskrift: Landeværn for Kongen og Fædrenelandet. Ved denne Fane skal Landeværnet, saasnart Corpserne ere organiserede, compagnieviis, i Overværelse af Amtmanden og de af Kongen dertil anordnede Officerer, afs lægge følgende Bed: Da vi, efter at have faaet Afsted, som Soldater, ved den staaende Krigshær, nu ere udnævnte til at være Kongens Landeværnsmænd, saa sværge vi høitideligen, at vi stedse ville være vor allers naadigste Arveherre, Kong Christian den Syvende, hulde, troe, og lydige, og at vi villigen skulle vove Liv og Blod, for at værne om Fædrenelandet, imod dets og Kongens Fiender, samt til at forsvare Hans 4 28 Febr. Hans Majestæt og hans retmessige Efterkommeres 28 Febr. Eeneregjering paa Danmarks Trone: saa sandt hjelpe os Gud og hans hellige Ord. Det fra Regimenterne afskedigende Mandskab aflægger Eeden aarligen ved Sessionerne." Denne Kongelige Resos lution () meldes herved til forneden Efterretning; og følger herhos tillige 4 trykte Eremplarer af den befalede Eed, som Landeværns-Mandskabet skal aflægge. Canc. Circul: (til samtlige vedkommende Øvrighee der), indeh. Kongelig Resolution, ang. Landeværnss Compagniernes Styrke, og de Entlebigedes Mundes ring: (k) 1) Landeværns Compagnierne, som skulle bestaae af 150 Mand, maae dog for det første være af er mindre Styrke, indtil de, ved første Session, og siden, kunne vorde completterede med det Mandskab, som da entlediges fra Krigstjenesten, og indtræder i hiint Corps (1): 2) naar Landeværnsmanden har staaet 4 Aar i Tjeneste, og da enten har opnaaet den Alder, at han for videre Tjeneste, efter Anordningen, er fri, eller af andre. Aarsager derfra entlediges, faa skat Munderingen, som han, saalænge han er Landeværnsmand, har Tillabelse at bære som Hædersdragt uden for Tjenesten, være hans Eiendom. Canc. (i) Skal være af 13 Febr. efter Graahs Landbo= Lov givning, Side 300. (k) Fra Samme, Side 303- () under 7de Marts 1801 bleve Amtmændene fra Cancelliet tilfrevne, at ville besørge de fornødne Munderinger ogfaa for dem, som i lar efter erholdte Ufsteed tomme til Corpset. Canc. Prom. (til Amtmanden i Sorø), ang. 28 Febr. hvilke Beboere, der, i Henseende til Skifter, bør ansees som Huusmænd (m). Gr. Cancelliet har imodtaget hans Skrivelse af 5te Febr. sidstleden, tilligemed en Forespørgsel fra Birkedommer Petersen, om hvorvidt Forordn. af 21de Junii 1799, ang. Stifteforvaltningen Stervboer efter Huusmænd og Inderster, kan være anvendelig paa de Huusmænd, som have matrikulerede eller Eiendoms Jorder? I Anledning heraf skulde Man herved melde: At ligesom det i andre Tilfælde er fastsat, at den Huusmand, der eier eller bruger mindre end 1 Td. Hartkorn, fremdeles skal ansees som Huusmand, hvorimod den, der bruger I Td. Hartkorn eller derover, ikke længere skal henregnes til denne Klasse, saaledes, bor ogsaa denne Regel følges i Henseende til Unven delsen af Forordn. 21 de Junii 1799. Canc. Prom. (til Samme), hvorved bifaldes, 28 Febr. at Flakkeberg Herreds Ting forflyttes fra Kanehois Mølle til Skjelskiør og herefter holdes paa Raadstuen samme steds, imod at Byen derfor nyder den Godtgjørelse, som hidindtil er bleven betalt til Kanes hois Melle. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe, meb 28 Febr. hvis Erklæring Cancelliet har modtaget Forespørgsel fra Arvingerne efter afg. Kantmerraad og Herredsfoged Varthoe og Frue, om enten det efter bemeldte Kama merraad Varthoe af Herredsfoged Bach begyndte, men forinden den Afdødes efterladte Enkes Død usluttede Stifte skal sluttes, og Enkens halve Deel af Boet derefter ansees at høre under Varde Stifte-Ret, eller. om det først begyndte Skifte skal ansees som Hovedskif (m) Efr. Prom. 23 Nov. 1799. 5 te, 28 Febr. te, og følgelig alt hvad Frue Barthve har efterladt sig 28 Febr. i Varde, og som allerede er gjort i Penge, indføres under dette Hovedskifte m. v.) at man ikke kan andet end være enig med den af Stiftamtmanden i denne Sag afgivne Erklæring (a): han ville altsaa derefter give Vedkommende Besteed. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Holbeks Amt), ang. Tiderne til første og dobbelte Execution for Skatter &c. hos Andre end Bondestanden. Gr. Under 7de Dennes har Kammeret modtaget hans Betænkning, betreffende den imellem Amtsforvalter Schmidt og Kammerraad og Herredsfoged Lund i Holbek opkomne Tvist om Bestemmelsen af Tiden til, den dobbelte Executions Unmeldelse for nogle resterende Statter af Bønderup-Gods. I Anledning heraf meldes: At Kammeret er med Amtmanden aldeles enigt i, at den 7de §. i Forordn. af 30te Januarii 1793, efter dens udtrykkelige Orb, ikke kan eller bør forstaaes anderles

(n) Denne gik ud paa, at da Frue Barthoe er dob førend Stiftet efter hendes før afgangne Mand blev sluttet, maa bet begyndte Stifte, ved at sammenholde Forordningen af 5te April 1754, §. 2, med Lovens 5-2-21, formeentlig ansees som hovedfifte; thi a) det var jo uafgjort, hvor meget hendes Undeel havde blevet, og faa lange indtil saadant var bestemt, var jo hele Boet under een Behandling; og hvad hun flyttede med til Varde, var jo i egentlig Forstand ei hendes, men hele Boets, og hørte, uden Hensyn til Forflyttelse, under det Stifte, der var begyndt; b) at siden hun havde Tilladelse at sidde i ustift Bo, men. ikke benyttede sig deraf, faldt Recognitionen bort, og Silladelsen var at ansee, som den aldrig havde eristetet, i det jeblik hun erklærede, at ville fifte og dele med fine Bern; og c) at dette Tilfælde, at hun døde førend hendes Deel blev udtaget, snarere bør komme Arvingerne til Fordeel end Tab, h..ket Sidste dog vilde fee, naar 2 Stifter holdtes: naar altsaa Stif teretten i Barde faaer Betaling efter Forordn. af 19de Dec. 1800, §. 178, for de Forretninger, der ere holdte i Barde, kan den formeentlig ei tilkomme. Mere, og i øvrigt ber Stiftet holdes af den, som har begyndt det. serledes, end at for den til resterende Skatters og afgiv- 28 Febr. ters Inddrivelse hos Jordegodseiere og Andre paa Landet, uden for Bondestanden befalede første Erecus tion er bestemt en Termin af 8 Dage, og at den dobbelte Execution først, efter Amtmandens nærmere Autorisation, skal anmeldes, naar 14 Dage efter den første Executions-Termin ere forløbne, uden at nogen Betaling er skeet: hvilket han anmodes om at ville bekjendtgjøre for Kammerraad Lund og Amtsforvalter Schmidt. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. hvorledes 6 Martii. Præsten ved det civile Arresthuus i Kjøbenhavn Hr. Michelsen maae prædike over selvvalgte Teps ter. (o) Rescr. (til bemeldte Biskop), det Samme for Ny- 6 Mártii. ftebing og Rørvig - Menigheders Sognepræst Hr. Balse. (p) Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Bi- 6 Martii, skop), ang. 15 Skolers Inddeling i Holbo- Herred. (q) Gr. Eftersom til det danske Cancellie er indkommet et af Amtmanden over Kronborg-Amt forfattet Forslag (r) til de endnu ureglerede 15 Skolers Inddeling i Holbo-Herred, i ovennævnte Amt, og St. samt Bisk. have indstilt samme fil Bekræftelse, Saa vil kongen have ovenmeldte Forslag approberet, blot med den Forandring, at der i Henseende til den under No. 7 Litr. c anførte Bestemmelse angaaende Degne (o) Omtrent ligesom pr. 6 Dec. 1800, G. 855; men Arresthuset har en anden Præst. (p) 1802 blev i bans Sted Hr. Bang beskikket. (9) See Prom. 27 Febr. 1802. (r) f 26de Julii 1798, 6 Martii. Degne-Embedets Byrders Fordeling páa Skoleholderne skal forholdes efter bemeldte Cancellies under 23de Julii 1796 og 6te Januarii 1798 til Biskopen er gangne Skrivelser. I øvrigt skal dette approberede Forslag ikke være til Hinder i de Forandringer og Vestemmelser, som den forventende Anordning for Skolevæsenet paa Landet (s) nærmere i sin Tid maatte fastfæette. Forslag: Skolelærernes Indkomster: 1) Den visse Løn, som allernaadigst er bestemt til 50 Rdlr. aarlig for hver Skolelærer: 2) fri Bolig og Skattefrihed, under hvilken Skattefrihed dog ikke forstaaes de Afgivter, Skolelærerne i Degnenes Sted bør svare til Landemodet, til en eller anden latinse Stole o. f. v. eller hvad enhver Skolelærer bor svare til Skolelærer-Enkekassen og deslige: 3) Fri Brug af den Ford, som er eller bliver Skolerne tillagt uden fgivte Svarelse, saa og Tiendefrihed, forsaavidt samme et Hans Majestet Kongen tilhørende, men i Henseende til Præstetienden vil det komme an paa Enhvers Velten- Eenhed, hvorvidt de maatte findes villige til, at ville erklære sig for sammes Eftergivelse i Betragtning af denne almeennyttige og velgjørende Indretnings Fremme: 4) fem Favne Brænde aarlig til hver ordentlig Skolelærer frit opfovet og hjemført af Districtets Gaardbeboere: 5) tive Los Torv aarlig, hvoraf enhver Gaarbmand i ethvert District leverer et Læs inden ethvert Wars August Maaneds Udgang, og hvilken Torv bør være forsvarlig god, og ethvert Læs indeholde 15 Sneese eller 300 hele Tørv; og naar et Skoledistrict ei bestaaer af 20 Gaarde, maatte dog anvises Skolen Torveskjær i en af de nærmeste Kongelige Skov- (s) See Regt. (i Forordn.) rode Oct. 1806. Skov Indhegninger til den manglende Torv i de be- 6 Martii. stemte 20 Læs, hvilke manglende Torv maatte skjæres og passes af Skoledistrictets Huusmænd, og hjemkjøres af Bønderne: og i Tilfælde Betaling fulde erlægges for manglende Terv, formenes at samme for de første 10 Aar kunde bestemmes til 2 Mt. 8 s. pr. Læs; men, da Prisen paa denne Nedvendigheds Artikel muligen vil stige inden denne Kids Forløb, saa indstilles, at efter 10 Aars Forløb maatte flee nærmere Forestilling, om hvad Betaling der maatte ansees passende at svares. for et Læs Toro for den følgende Tiid: 6) Fourage til hver Skole 100 pd. He og 100 Lpd. Halm, foryden den Halm, som skal leveres for Degnetraven, hvilke 100 Lpd. He og 100 Lpb. Halm leveres med i Lpd. Hø og 1 Lpd. Halm af hver Tønde Hartkorn, og for faavidt disse 100 Lpd. He og 100 Lpd. Halm ei kan udredes af et Skoledistrict, som har mindre end 100 Tønder Hartkorn, maatte det manglende enten leveres fra an dre Skoledistricter, som have mere end 100 Tønder Hartkorn, eller og betales efter de Priser, som aarlig tilstaaes Yderne for Cavalleriefouragen; og maatte Fouragen leveres inden hvert Mars Mortensdag: 7) Degnes Jhokomsterne: a) Offer ved Hoitiderne og ved alle ministerielle Forretninger, hvor Offer tilkom Degnen, hvortil og henhører Betaling for at optegne de Personalier (det saa kaldte Testamente), som bruges ved Liigs prædikener; alle disse Penge: Indtægter nyder enhver Skolelærer af samtlige Vedkommende i sit District, ibe. regnet samtlige Fadderes og hele Følgets Offer, naar Barnet, Fæstemoen, Bruden eller Barselkonen hører til Districtet; hvilket Offer Skolelæreren selv modtager i den Kirke, hvor han stal mode som Kirkesanger, samt veb 6 Martii. ved Forretninger i Vedkommendes Huse, for saavidt han kan og bør derved være tilstæde; og naar flere Forret ninger af samme Stags forefalde paa een Dag i samme Kirke, og. der elle: de paagjeldende Hovedpersoner ere deels fra et, deels fra et andet Skoledistrict, Enhver da med sit Følge for sig ofrer til vedkommende Skolelærer; de til Districtet hørende, men uden for Sognet boende, bringe til vedkommende Skolelærer (som kan meddele dem Offersedle, saalænge Offer skal finde Sted) Hoitiös Offeret i Huset i det seneste til næste Sondag efter Hoitiden: den Kirken nærmest boende Kirkesanger i det Sogn, hvortil han hører, bør for vedkommende Skolelærer af et andet District modtage og sende ham hvad ham tilkommer af Offer ved ministerielle Forretninger, afden Deel af hans District, som ligger uden for det Sogn, hvortil han hører; og paa lige Maade maatte den Første møde for den Sidste ved deslige Forretninger i Husene i denne Deel af Di strictet, i det Tilfælde at denne sidste ikke kunde være der tilstæde, enten formedelst Sygdom eller fordi han maatte møde ved ministerielle Forretninger paa samme Tid i den Deel af sit District, som hører til det Sogn, hvori han boer; og i Tilfælde Hans Majestæt i Tiden fulde finde for godt at giere Forandring i Henseende tit de i denne Post omnævnte Indtægter, skal Skole Lærerne i saa Tilfælde ikke være berettigede til at gjøre Paastand om anden Godtgjørelse, end hvad Hans Majestæt i saa Henseende maatte finde for godt at bestemme: b) Degnetraven skal efter den Kongelige Resolution af 3die Maj 1786 tilfalde Skolelærerne, og i Henseende til det allernaadigst approberede Fore flag for nogle Skoledistricters Inddeling i Holbo-Her- reb red og det under 7de Decbr. 1795 forfattede og den 6 Martii, 4de Febr. 1796 indsendte Forslag til Skoledistricternes Inddeling i Tiæreby og Alsynderup- Sogne paa Friderichsberg Amt (t), formenes at Samme for Gaardbeboerne rettelig ber ansættes til visse Afgivter Sæd og Halm, og af Huusmændslodderne og andet smaat Hartkorn til en bestemt Betaling i Penge, for derved, faavidt muligt, at forebygge og afværge alle. Trætter og Chicaner imellem Skolelærerne og Bønderne, og paa Grund heraf formenes, at det Hartkorn, som er 4 Skpr. og derover, skulde ansees til Skole-fgivters Svarelse som en heel Tønde, men det, som er mindre end 4 Sep. forsaavidt Gaardmændene ans gaaer, skulde bortfalde, og altsaa Intet deraf svares; Afgivten, som da skulde svares istedet for Degnetienden af Gaardmændene og dem, som have Hartkorns-Jorder paa 4 Skp. Hartkorn og derover, ansættes i Dvereens stemmelse med det approberede Forslag for Holbo-Hers red, til Skp. Rug Skp. Byg, 20 Pd. Rughalna og 20 Pd. Byghalm, af hver Tønde Hartkorn, beregnet paa foranførte Maade, og maatte leveres i vedkom mende Skoler imellem ethvert Aars Mortensdag og Juul, og bør være godt og forsvarligt, saaledes at Samme kan ansees for gode Kjøbmandsvare: de paa Gaardenes Lodder affatte Huuslodder komme ikke til Afgang i Gaardenes Hartkorn ved den foranførte Bes regning af enhver Huus Lod, som i Almindelighed kan (paa lidet nær) antages at være Deel af en Tende Hartkorn, kunde svares istedet for Tiende aarlig 1 Mt. 86. og af alt øvrigt smaat Hartkorn kunde svas res saaledes: (c) See Rescr. 22 Maji 1801, det 6 Martii, det som er i Skp. og ei fuldt 1 Skp. 1 Skp. næsten 2 Sfp. 2 a 12 B. I ME. 8 B. 3 Sfp. 2 Mt. 4 B. 3 Mr. 3 Sfp., ei fuldt 4 Skp. men det, som er under 1 Skp. Hartkorn, burde være aldeles fri for at svare Noget for Degnetraven: c) Julerenten, som atene gives af Gaardmændene, formes nes at kunne ansettes til 1 Mt. af hver Tønde Hart- Forn, Hartkornet beregnet paa den i næstforestaaende Post ommeldte Maade, og maatte betales inpen ethvert Aars Juul: det skjønnes ikke rettere, end at samtlige Skolelærere jo ere lige pligtige til at besørge Blokkere nes Ringning og Kirkes Uhrets Optrækning; men, da dette ikkuns kan forrettes af den Skolelærer, som boer Kirken nærmest, saa foreslaaes, at hvor der er to eller flere Skolelærere i et Sogn, disse da blive lige deelagtige i at bestride disse Forretninger saaledes: Klok- Fernes Ringning og Kirke-Uhrets Optrækning formenes at kunne besørges for 4 Rdlr. aarlig; denne Betaling maútte fordeles paa Sognets Skolelærere, naar der ere flere end Een i et Sogn, saaledes at Byrden blev lige for dem Alle (til Erempel i et Sogn er 3. Skoles lærere, den, som boer Kirken nærmest, besorger Klok- Ternes Ringning og Kirke-Uhrets Optrækning, imod at de 2 Andre derfor erlægge tit ham hver 8 Mk. tilsama men 16 ME., som skulde indeholdes af October-Ovars tals Gage); hvor der ikkuns er een Skolelærer, besørs ger denne disse Forretninger uden Betaling (u): 8) i Tilfælde af Skolelæreres forflyttelse eller Afaang, indstilles, om ikke de visse Embeds = Indtægter burde regnes fra Ny- Uar til Ny-War, saaledes at for saa mange (u) Forandret i Rescriptet. mange Maaneder af Aaret, som ved Forfløttelsen eller 6 Martii. Afgangen er tilbage, nyder Eftermanden af Formanden eller dennes Bo den forholdsmessige Andeel af de visse og bestemte Indkomster, saaledes til Erempel, àt naar 6 Manneder ere tilbage af Waret, nyder Eftermanden det halve af Aarets visse og bestemte Indkomster, og, er 3 Maaneder tilbage af Karet, da Deele eller Deel. Skole- Districternes Inddeling følger nu (v). Rescr. (til Biskopen over Aggershuus-Stift) 6 Martii.. ang. at Sognepræsternes Enker i Frideriks hald skulle herefter bestandig nyde 60 Rdlr. i aarlig Pension af Sognefaldet, at begynde, naar Hr. Heg ge ved Døden afgaaer, og efterloder Enke; samt at den, i Tilfælde af flere Enker i Kaldet, sal deles imela lem dem. (Efter hans Ansøgning.) Rentek. Prom. (til Lollands Stiftamtmand) 6 Martii, ang. at Intet haves imod, at vedkommende Sognepræst udsteder de Attester, som Amtsforvalter Klinge flat fremlægge ved fine aarlige Regnskaber, om at de Vilkaar blive efterlevede, under hvilke Kama merherre Baron Lehn til Baronier Guldborgland ves Bevilling af 1 Ite Octbr. 1787 er tillabt, fremdeles at lade 2 ham fra Taagerup og Torskunde Sognekald overs (v) Men er, i 29 Rubriqper, alt for vidtløftig og speciel til at haves i dette Werk, og desuden meget ved Nee script af 3 Decbr. 1802 forandret. Stolerne ere: 1) Ramløse, 2) 2nnise, 3) Hagerup, 4) Baldby, 5) Asmindrup, 6) Beilinge, 7) Grædsted, 8) Allume, 9) Maanum, 10) Kagerup, 11) Beiby, 12) Elisa vilde, 13) Smidstrup, 14) Blidstrup, og 15) Unne rup, endnu ikke bygget. VI, Deel. 11 Bind. 6 Martii, overdragne øde Annepe og Mensal: Gaarde være ubebyggede m. v., hvilket Stiftamtm. anmodes om at ville tilkjendegive Amtsforvalter Klinge. 7 Martii. 7 Martii. 7 Martii. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at hver Fribager og Frislagter skal have Bræt opsat paa Udsalg-Stederne (x). Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. Gudstieneste for St. Olai Menighed i Helsingser Time sildigere end hidtil.. Gr. Da Sognepræsten for denne Menighed, Provst Jorgensen, har anholdt om, at Gudstjenesten sammesteds maatte paa de ordentlig dertil bestemte Dage begynde en halv Time sildigere end hidtil, saaledes, at der ringes første Gang Ki. 9, anden Gang Kl. 9 og tredie Gang. Kl. 9, paa Grund, af, at Handelsforretninger, som be stjæftige den største Deel af Menigheden, forhindre dem ofte fra at tomme i Kirken til rette Tid, m. v., saa stulde Man i den Anledning melde: Ut fra Cancelliets Side Intet haves mod det Unsøgte at erindre. Canc. Prom. (til Stiftsbefalingsmanden i Fyen), ang. 52 Rdlr. Løn af Middelfart- Rjøbstæd og Vends Herred for Arrestforvareren, men ingen Varetægtspeng. Gr. Med Stiftamtmandens Skrivelse af 12te f. M. har Cancelliet modtaget et Forslag fra Byefoged Sommer, om at Urreftforbareren i Middelfart maatte tillægges 52 Rdlt. aarlig, eller 1 Rdlr. ugentlig i vis Løn, istedet. for de 50 Rdlr. han hidtil har havt som Vægter sammesteds, men nu, siden Byfogden har holdt det nødvendigt at adftille Vagtertjenesten fra Arrestforvarer - Tjenesten, mister; hvorimod han skulde være uberettiget til at nyde Baretægtspenge for Arrestanterne. Da Stiftamtmanden finder det til god Ordens. Vedligeholdelse og Arrestanternes defto sikrere Bevaring nødvendigt, at Arrestforvarer og agter ere, 2 forskjellige Personer: saa skulde Man herved melde: (x) Sees i Plac, 13 Marts 1801. At At den for Arrestforvareren i Forslag bragte Len af 7 Martii, 52 Rdlr bifaldes, imod at han ingen Varetægtss penge nyder for Arrestanterne; men derimod holder Man for, at berørte 52 Rdlr. bor fordeles lige paa Middelfart-Kjøbstæd og Vends Herred (y). Kongl. Resolution, ang. Fordelingen af de 13 Martii Kjobenhavns Magistrat paaliggende Forret ninger: (z) 1) At den specielle Deling af visse Forretninger, som hidindtil har fundet Sted imellem Kjøbenhavns Magistrats Lemmer, i Fremtiden skal vedblive, men at Referatet saavel i de Sager, der vedkomme disse Fors retninger, som i alle andre Sager, hvorover Magis straten har at deliberere, herefter skulle overdrages de tvende virkelige og tvende Vice- Borgemestere, og alle Sagernes Referater, tilligemed de under Samme henhørende Expeditioner, saaledes fordeles i 4 Hovedfag, hvis Omfang nærmere bliver at bestemme: 2) at Opsynet over Sundheds Politiet i Almindelighed skal henlægges under et af disse 4 Hoved-Fag, og en lægekyndig Mand beskikkes til Vice: Borgemester, tit hvem dette Fag kan betroes: g) at med Raadstues Skrivers Contoiret skal træffes en faadan Indretning, at forommeldte fire Borgemestere, saavel i Henseende til Protocollernes Forelse, som og ved Sagernes Erpedition, kunne af Raadstueskriveren og de ham underordnede Contoirbetiente tilbørligen vorde understøttede: og endeligt 4) at de Forretninger, som i Særdeleshed F 2 angaae (y) Dg ham beregnes fra Paaste 1800, i Følge Cance Prom. 8 Decbr. 1801. (z) 2f Coll. Tid. No. 12, S. 177 og 178; fee Rescr. 14 Aug. 1801, 15 Febr. 1805 og 17 Oct. 1806. 13 Martii, angaae Laugenes forsamlinger, herefter, for en længere, Tid, skulle henlægges under de af Magistra 13 Martii. 13 Martij. 13 Martii. tens Lemmer, som dertil ved Valg blive udnævnte, og Enhver af disse i det Mindste i 3 Uar vedblive Tilsynet med det eller de ham især anbetroede Laug. Rescr. (til Biskopen i Viborg), ang. at Sognepræ sten for Ravnkilde: m. fl. Menigheder Hr. S. maae entlediges fra Embedet med 250 Ndlr. Pension aarlig i4 Qvartaler af Kaldet. (formedelst hans Affindighed og at itkun saare lidet Haab haves til hans Restitution.) Kongelig Resolution, at der i Christiania maae beskikkes en Commandeur for Borger- Compagnierne, under Navn af Stadshauptmand, hvilken made tillægges Rang med Capitainer af Infanteriet, og tillades at bære Feldttegn; samt at ham og Borgercompagnierne skal meddeles et, efter nærmere indkommet Forslag, approberet Reglement (a). Confirmation paa Gavebrev under 21 de Julii 1797 af Dorthe Elisabet Jonsdotter Boug, afg. Brugsmester og Moller C. Thoresens Enke i Moss, hvorved skjenkes 200 Rdlr., hvis aars lige Renter ene skal anvendes til at vedligeholde og, om muligt, forbedre og udvide et Skolehuus pag Værlesander for saa mange af offe:Land:Almues Bern, som dertil kan faae Adgang; Capital og Renter samt disses Anvendelse bestyres af Sognepræsten og Mosse Landfogns Fattigforstandere; Legatets Tilstand forevises Provsten og Biskopen ved hvers Visi tats; men Regnskaberne blive, Vidtloftighed zc. nt undgaae, baade Stifts. Directionen og Revisionen uvedkommende. (2) Uf Coll. ib. o., 13, C. 20 Canc Canc. Prom. (til Sundhedscommissionen i Helsin 14 Martii. geer), ang. at Admiralitetet vil lade Chefen for Vagtskibet i Sundet beordre at modtage de i Qvarantaine Forordningen ommeldte Blikkaffer og Declas rationer, (af hvilke herhos følge et Untal Er. i det Danske, Franske, Engelske og Tydske, hvilke tilligemed Blik-Kasserne ved Vagtskibets Unkomst maatte overle veres til Chefen for Samme), samt at lade den første Undersøgelse om de ankommende Stibes Tilstand stee ved en Officeer derfra. (b) Canc. Prom. (til Amtmanden i Sorø), ang. 14 Martii. Betaling i private Politie-Sager til Over- og Under Dommeren. Gr. J Henseende til den af ham i Skrivelse af 18 Jan. sidstleden gjorte Forespørgsel, om Betaling til Amtmanden som Overpolitierets Dommer paa Landet bør finde Sted, for faavidt cternes Beskrivelse angaaer i de Politiesager, som af private Personer appelleres til Amtmanden? und- Laber Cancelliet ikke, efterat have over berørte Skrivelse corresponderet med Commissionen angaaende udkast til et Sportel-Reglement for Danmark, herved at melde: At Samme tilligemed Commissionen er af den For mening, at i Overensstemmelse med Sportel- Negles mentets §. 130 bor Betaling etlægges til Amtmanden for Acter, som af Vedkommende i private Politie-Sager begjeres beskrevne, og at denne Betaling bør være der Samme, som i Følge Reglementet tilkommer Skrives ren ved Landstinget (c). Hvad angaaer det andet af Amtmanden fremsatte Spørgsmaat: om Underrets- Dommerne, fremdeles som hidtil, skulle i Følge Rescr. af 23de October 1795 selv føre Protocollen i alle Politierets-Sager, ligesom det ved Forordn. af 25de Marts 3 (b) See Prom. 4 Maji 1802, begge ophævede ved Ed. 8 Febr. 1805 (c) See Prom. 12 Marte 1805. 14 Martii, Marts 1791 er befalet for de deri nævnte Sager? de skjønnes ikke rettere, end at denne Regel, som har fin Grund deri, at der i Politie-Sager ikke altid er Leis tighed til at hente Skriveren, bor uforandret vedblive, og at altsaa ingen videre Betaling i private Politierets- Sager bør finde Sted end den, som ved Forordn. af 25de Marts 1791 et bestemt for Sager imellem Husbonde og Tienestetyende, samt Sager om Hoveriet, da Gjenstanden for Sportel: Reglementet ikke har været at bestemme Embedsmændenes Forretninger, eller i denne Henseende at giøre mindste Forandring, men blot at fastsætte den Betaling, som de Vedkommende have Net til at fordre og imodtage for de dem paalagte Forretninger. 14 Martii, Gen. Ld. Sec. og Commerce - Coll. Prom. (til hver Stiftamt- og vedkommende Amtmand i Danmark), ang. Prom. af 1ste og 8de Junii 1799 om Qvartal-Regnskaber for Brandcontingens ter, og diffis Anmeldelser i Amtstuerne, af Kjobs sted-Øvrigheder at iagttages. (d) Gr. De Kongelige Stiftamtmænd og vedkommende Amtmænd ere under 1ste Junii 1799 fra Collegio tilsendte et Schema, hvorefter Magistraterne eller Byfogderne i samtlige Kjøbstæder qvartaliter til Collegium skulde aflægge Regnskab for de paabudne Brandcontingenters Indkassering og Aflevering i vedkommende Amtstue; og under 8de f. M. anmodede om, at beordre bemeldte Øvrigheder, i den Uns meldelse, som sendes Amtstuen med den første Aflevering af hvert Wars Brandpenge, udtrykkelig at benævne den hele Sum, som Kjøbstæden for samme Aar, efter den derover forfattede Repartitions - Beregning, i alt har at udrede, ligesom og, hvor Brandpenge for flere ar paa eengang kunde falde at aflevere, at udfærdige særstiit Anmel delse for hvert Mars Brandpenge ifær. uagtet ere de forlangte Avartals-Extracter fra nogle Kjøb stæder deels ganske udeblevne, deels ikke indsendte ordentlig ved hvert Avartale Udgang, men allene naar Noget i Amtstuen

(d) See Prom. 26 Sept. 1801.. Des ftuen har været at aflevere. Ligesaa ere og de forbemeldte Anmeldelser til Amtstuerne fra nogle Steder enten ganske efterladte, eller og ikke forfattede færskilt for ethvert Mars Brandcontingent iser. Men da den tilsigtede Orden ikke kan opnaaes, uden at for ethvert Brandcontingent, hvoraf endnu Noget er at indkræve og i Amtstuen at aflevere, Extract til Collegium indsendes ved hvert Qvartals udgang, hvad enten i det forlebné Dvartal Noget er indkommet og afles veret, eller ikke, og at Anmeldelserne til Amtstuerne nøiagtigen indsendes paa den foreftrevne Maade: saa udfordrer Nødvendigheden, at det maa anmode de samtlige Stift amtmænd og vedkommende Amtmænd om Ut indskærpe Øvrighederne i de ham underlagte Kjøbstæder forbemeldte 2 Skrivelser, og tilholde dent for Eftertiden paa det neiagtigste at iagttage Samme, saavelsom det forbemeldte Schema med tilføjet Nota. 14 Martii, Canc. Prom. (tit Magistraten, og til Chefen for 17 Martii. det borgerlige Artillerie, udi Kjøbenhavn), ang. at i dette. Corps kan, med Friheder, antages Personer uden for Haandverksstanden (e). Kongl. Resolution, ang. nærmere Inddeling af 17 Martii. Landeværnet paa Gerne (f). a) Sjelland inddeles i 19 Batailloner, og disse i 2 Regiments Districter, nemlig det nordre og søndre Sjellandske. For en Bataillon bestemmes den Deel af Landet, som afgiver 375 til 378 Mand til Armeen i virkeligt Nummer, hvorved maa haves Hensyn til, at Sogne og Byer saa meget som muligt beholdes fam-, lede ved een Bataillon, og, hvor dette ikke faa fuldkommen skulde kunne følges, Mandskabet, som henhører til en By, dog ikke adskilles og fordeeles imellem 2 F4 Batails (e) & Collegialtidenden No. 13, G. 204; men aftrykkes ikke her, fordi det indeholdes i Regt. (Rescr.) 13 Julii 1804, §. 2, cft. §. 19. (f) hos Graah, S. 304 og 305, og Coll. Tid. No. 12, S. 178-180; see og Proin. 21 Marts 1801, bortskal det ved Fd. 15 Febr. 1808. 17 Martii. Batailloner. Hver Bataillon inddeles i 4 Compagnier. 26 Martii, Saavel Batailloners som Compagniernes Inddeeling i Districterne vil nærmere blive bestemt (g). I Halsted, Nalholms, samt Nykjøbings og Meens Amter, indret tes 4 Batailloner, hver paa 600 Mand; i Vording borg og Tryggevelde Amter 3 lige Batailloner; i Soro, Ringsted-, Antvorskovs og Korsser-Amter 3 Batailloner af samme Styrke; i Kallundborgs-, Sα- bygaards, Drarholms og Holbeks Amter 3 lige Batailloner; i Kronborg, Frideriksborg- og Hirschholms Amter 2 lige Batailloner; i Kjøbenhavns Amt 1 Bataillon: Roeskilde-Amt tilligemed Overskuddet fra Ring- Sted og Holbeks Amter udgjør 3 Batailloner. b) Fyens Landeværn inddeeles i 7 Batailloner, nemlig: i Odense og Ruggaards-Amter 2 Batailloner; i Affens og Hindsgavls-Amter 2 Batailloner; i Nyborg-Amt 3 Batailloner. c) Paa Langeland indrettes en Batails løn, hvilken tilligemed det Fyenste Landeværns Regiment staaer directe under den commanderende Gene zal i Fyen. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. Lygterne paa Vesterbro uden for Kjøbenhavn. (h) Gr. De fleste Beboere paa Vesterbro, uden for Kiobenhavn, have under 8de Novbr. f. 2. indgaaet en For ening om, flere Lygters Anskaffelse, og et aarligt Bidrag til at holde dem samtlige i Brand, af følgende Indhold: 1) At til de Lygter, som allerede haves paa Broen, endnu maatte blive at anaffe saa mange, at Untallet, paa den Strækning fra Ucciseboden til Gaarden Haabet, i det hele blev 24, samt at Bekostningerne paa denne første Indret ning bleve at repartere paa samtlige Broens Gaard- og Huus-Eiere, lige meget for hver, eengang for alle. 2) At Lygternes Vedligeholdelse med Lysning og Opsigten dermed, (g) See Prom. 21 Marts 1801. (h) Af Collegialtidenden No. 13, S. 199-201 samt samt Omsorgen for Tændingen og Stukningen, overdrages 30 Martii, til en paa Broen bosat Mand, som kunde besorge Tandin gen og Slutningen ved Broens Vægtere, og derfor staae Politiet til Unsvar. 3) At Bekostningen paa Tran, Væger, o. f. v. maatte tilvejebringes, deels ved det Overstud, som Broens Vægterpenge tunne afgive, deels ved Rec partition paa samme Maade, som Bagterpengene, i Forhold til de bebyggede Pladses Alenmaal til Broen, hvilket sidste især maatte finde Sted, dersom en 4de Bægter, efter Beboernes nske, der paa Broen bliver ansat; og ende ligen 4) at Lygterne maatte brænde i lige Tid med dem i Kjøbenhavn. Ovenanførte Forening, som sigtende til almindelig Beqvemmelighed og Sikkerhed, approberes som Regel for samtlige Broens Bebbere fra den Strækning imel lem Acciseboden og Gaarden Haabet, i Henseende til den ved Broens Lysning nu og i Fremtiden feiende Foranstaltning. Og skal denne Foranstaltning staae under Politiets almindelige Opsyn (i). Rescr. (til Stiftsbefal. over Aggershuus 20 Martii. Stift), ang. Tonsbergs ridende Borgercorps.

Efter den med hans Skrivelse til det Danske Cans cellie under 14de Martii sidstleden indsendte Ansøgning fra Ziels Bull med flere Indvaanere af Kjøbstæden Tousberg approberes, at der i bemeldte Tonsberg maae oprettes et ridende Corps, og for Samme bestemmes efterfølgende "Regler. Corpset skal bære Navn af §. I. Tønsbergs ridende Borger Corps, og bestaae af 19 Personer, hvorudi Chefen som Nitmester, den næstcommanderende Sfficeer og en Vagtmester ere indbegrebne. Ingen maag herefter antages i Corpset uden efter Votering og med de Deles Stemme-Fleerhed. Chefens Ordres til Tjenestens Fremme skal nøjagtig (See Rescr. 24 Julii 1801, §. 1. 5 opfyl §. 2. §. 3. 20 Martii. opfyldes; og, skulde Nogen imod Formodning gjøre sig fyldig i Opsætsighed, Forsemmelse, eller uden Syga doms Forfald udeblive, naar han er tilsagt at møde, bodes til Corpsets Kasse første Gang 10 Ndlr., 2den Gang 20 Rdlr. og 3die Gang aldeles udelukkes som §. 4. Medlem. Uniformen skal være en trekanted Hat med forgyldt Krampe, Cocarde, en lyseblaa Fier, og -2 Cordons af mørkeblaa Silke og Guldtraad, mørkeblaa Kjole med Guld-Epaulet og fantet med Guld-Snorer paa Kraven og Opslagene, gule Underklæder, et Gehæng med et forgyldt Brystskildt, som i Aftryk viser §. 5. Tonsbergs Vaaben, samt Pallast. Til Udmærkelses Tegn bærer Chefen og den næstcommanderende Offi cier Guld-Epauletter paa begge Skuldre, og Vagtmesteren 2 Rader Guldsnorer paa Kjole-Kraven og Armes §. 6. Opslagene. Enhver i Corpset, som er Borger til Tønsberg, fritages for Tjeneste ved BorgersCompag niet. 20 Martii, 20.Martii, Rescr. (til Biskopen sammesteds), ang. at Sognepræsten for Sigdals Præstegjeld skal til den residerende Capellan i Sigdals Kald erlægge aarligen 150 Rdlr. istedet for den ham hidtil af Sognekaldet tillagte Løn 100 Rdlr. (I Anledning af Vacancens Besættelse i dette.) Kongl. Resolution, ang. nogle Mandskabers Overgang fra Land- til So-kægder i Trondhjems Stift, (antediget af en derom indkommen Forestil Jing.) (k) Følgende Compagnier af det første og andet Trondhjemske Infanterie-Regiment, hvis Lægder ere ved Søs Ensterne (k) f Colleg. Zid. No. 16 b) Side 253; fee Forordn.. 3 Junii 1803 Tysterne og have Overflodighed af Mandskab, nemlig 20 Martii. det Stadsbeigbske, Fosnæste, Bjørnoeste, Næroeste, og Ritsense Compagnie af det første Trondhjemske, Regiment, og af det andet Trondhjemske Regiment bet Hevniske, Bigste, Gjemnikke, Gognatske, Fanottingske og Vesneffe Compagnie, tilsammen II Come pagnier, sulle afgive alle de Reserver til So-Etaten, for ved Samme at enroulleres, som have fyldt deres 256e Aar, samt alle ældre, som ere dygtige, deslige alle dygtige Artilleriekudske af disse Compagnier, uden Undtagelse; dog med den udtrykkelige Betingelse, at saadan Afgivelse ikkun skal gjelde for de Mandskaber, der nu befindes i de angivne Districter, og at følgelig deres Dvergang fra Land- til Se-Lægd maae være uden Følge for Fremtiden. Ganc. Circul. (til hver Amtmand i Dan: 21 Martii. mark), ang. at i Tiende-Foreninger skal Hartkornet anføres. (1) Gr. For at kunne aarligen forelægge Hans Majestæt en notagtig Beretning om Fremgang med de mindelige Tiendeforeninger i Danmark, er det nødvendigt for Cancelliet at bide Beløbet af det tiendeydende Hartkorn, som under slige Foreninger er indbefattet. Men da saadant i alminde lighed ikke findes anført i de indkommende Forretninger, Saa fulde Man i denne Anledning anmode ham at ville for Fremtiden fee iagttaget, at i de Foreninger, som af ham og Herredsprovsten foranstaltes indgaaede med vedkommende Tiende-Ydere i Sognekalds, Vacans cer eller af Tiende - Yderne for Amtmanden vedtages., neiagtigen anføres det Hartkorn, som har været Gjenstand for Accordten, tilligemed Sammes hele Beløb. Canc. Circul. (til hver Amtmand, Greve og Baron 21 Martii. i Danmark), hvorved han (i Sammenhæng med hvad (1) See Circut. 11 April 1797 og 2 Octbr. 1802. Can 21 Martii. Cancelliet under 16de Dennes har tilskrevet ham, 21 Martii. 21 Martii. 21 Martii. ang. Oplysning om Antallet paa de Jægere og Skyte ter, som maatte være) end videre, efter allerhoieste Befaling, anmodes at ville uopholdelig tilkjendegive samtlige Jordegods-Eiere, at de maa holde disse Jægere eller Skytter, forsynede med passende Armatur, i Be redskab til at møde paa den Tid og det Sted, som den - høistcommanderende General, nærmere bestemmer. Canc. Prom. (til Amtmændene i Jylland), ang. at den commanderende General er, efter hoieste Befaling, overdraget, i Forening med vedkommende Amtmænd, at organisere Landeværnet der i Landet, og med Hensyn til Localiteten foreslaae de Forandringer, som i Henseende til Districternes Inddeling m. v. kunde være forneden, uden at den Kongelige Resolution, som under 28de Febr. er communiceret, derudi stat være hinderlig. Canc. Prom. (til vedkommende Amtmand), ang. at det ordre Sjellandske Landeværns Regiment skal bestaae af alle de Batailloner, som ligge i Kjobenhavns, Noeskilde, Hirschholms-, Kronborgs, Frede riksborg, Kallundborg, Drarholms-, Sæbygaards- og Holbeks Amter, og det fondre derimod af Bataillonerne i Sore, Ringsteds, Antvorskov-, Korsøer, Vordingborg, Tryggevælde, Halsted-, Malholm-, Nyekiøs bing og Meens - Amter; det førstnævnte Regiment erholder altsaa 9, og det andet 10 Batailloner. (m) Canc. Prom. (til Biskoperne i Danmark), ang. at i de ved Fd. af 19de Jan. d. A. befalede Lister over Landes (m) 2f Graahs bemeldte Samling, G. 305, er og i Coll. Tib. No. 13. G. 205; fee Resol. 17de Marts 1801 Landeværnsmændene tillige skal indføres endogsaa 21 Martii. alle De, som i endeel Nar have været fri for Krigstjeneste, uden dog at have nogen skrivtlig Afskeed, men ved Gaards Modtagelse eve blevne fritagne for at udtjene den fastsatte Tid; og at de Præster, som et have iagttaget Saadant i de allerede forfattede Lister, skulle til Herredsfogden indsende en særskilt Liste over de saaledes udeladte. (n) Canc, Circul. (til Stiftamt- og Amt-man: 21 Martii. dene i Danmark), ang. hvorledes Omvurdes ringer hvert 10de Aar til Brand Assurance i Kjøbstæderne betales. (0) Gr. Til Cancelliet er indkommet endeel Forespørgseler, angaaende Forstaaelsen af den 232de §. i Sportelreglemen tet for Danmark af 19de Decbr. f. 2. I Anledning heraf Fulde Man herved melde, at da, Hensigten med bemeldte §. ikke har været at gjøre nogen Forandring i de Bestem melser, som d. af 29de Febr. 1792 indeholder, i Henseende til. Betalingen for den hvert 10de ar foretagne Omvurde ring af Kjøbstædbygninger til Brand-Assurance, Saa vil Betalingen for disse Forretninger, ligesom tilforn, blive at fastsætte, i Overeensstemmelse med bemeldte Forordn. af 29de Febr. 1792, den 13de §. (P). Ligeledes bor Taxationsmændenes Betaling an sættes til 1 Rdlr. for hver Taxationsmand, for hver Dags Forretning, uden Hensyn til, hvormange Byg=" ninger paa een Dag taperes. Hvad Udmeldelsen til disse Omvurderings-Forretningers Foretagelse angaaer, da, siden en almindelig Udmeldelse til Omvurdering for en heel Byes Bygninger er tilstrækkelig, og Omvurderingen ikkun kan betragtes som een Forretning, (n) Bortfaldet ved Fd. 15 Febr. 1808- (o) See Prom. 13 Junii 1801+ (P) See Plac, 19 April 1803- vil 21 Martii, vil Dommeren alene tilkomme Betaling efter Regles mentet som for een Udmeldelse. 21 Martii. 21 Martii 21 Martii, Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Sjelland), ang. Refusion til Præst og Degn i Birkered for Offer af Arbeiderne ved en Fabrik i Usserød. Gr. Efterat have modtaget Betænkning af 28de f. M. over den ved Amtmanden og Provsten under 8de Dec. f. 2. afholdte Forretning, angaaende hvad Refusion Kirkebetjentene i Birkerød ber gives aarlig, istedet for Offer af Urbeiderne ved Bomuldsfabriken og alteverket bed Usserød, fulde. Man herved melde: At, da dette, Collegium finder den fastsatte Refusion af 20 Ndir. at være passende og billig, saa approberes den herved følgende Forretning, ligesom det ogsaa bifaldes, at bemeldte Refusion bør deles saaledes, at Præsten deraf erholder 15 Ndlr. og Degnen 5 Rdlr. aarlig. Canc. Prom. (til de Samme), ang. hvem der beskikker Skolelærer og Kirkesanger i Qvandlose. Gr. Unledning af Amtmandens Forespørgsel, hvem bet tilkommer at kalde til det ledige Skolelærer og Kirke fanger-Embede i Quandløse, enten Kirkens Eier eller største Lodseier, skulde Man' melde: Ut i Overeensstemmelse med Skole-Forordningen af 23 de Jan. 1739, §. 13 og Rescr. 30te Martii 1742 bør vedkommende Kirkepatron og Lodseiere verela viis beskikke Lærer i Qvandløse, hvorved ingen af Parterne kan ansees fornærmet. Canc. Prom. (til Amtmanden i Soro), indeh. Kongl. Resolution af 13de d. M. " at af Soros Academies Kasse maae udbetales et aarligt Bidrag Bidrag af 300 Nolt. til Skolevæsenets Forbedring 21 Martii. i Sors Kjøbstæd." (Paa hans Forslag til Cancel liet.) (9) Canc. Prom. (tit Amtmanden over Svendborg: 21 Martii. Amt), ang. Landeværnslifter og deres Indsendelse, men Sognefogder og Legamend ei deri at indfø res. (r) ægsmændene bør §. I. §. 2. Hverken Sognefogderne eller indføres i Landeværnstifterne, omendstjondt de forhen have staaet i Krigstieneste (s). Ellers bør alle Mænd, som have staaet i Krigstieneste, og ere under 45 Aar, men, uden selv at have udtjent de bestemte 8 Aar, have stillet en anden i deres Sted, anføres iblandt Landeværnsmændene. Dette gjelder ogsaa om dem, der, efter at have udtjent, ere blevne lemlæstede eller vanføre, men saadant tilstødt Tilfælde anføres da i Anmærkningerne; og vil det af vedkommende Amtmand og Chef blive at bedømme, hvorvidt det om Sen Anmærkede maatte forholde sig rigtigt eller ei: berimod bør de, som bevise med deres Pas, at de fors medelst uopgtighed ere demitterede af Krigstjenesten, ei indføres i Landeværnslisterne. De befalede aarlige Af og Tilgangslister over Landeværnsmændene indsendes til Herredsfogderne ved hvert Uars Udgang. §. 3. §. 4. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 21 Martii. ang. Tingdag hver anden Uge verelviis for Stads og for Gorcing Malt gerreder, samt Jus ftiteprotokol for hvert. (q) See Prom. 12 April 1803- Gre Uf Graahs Landbo-Lovgivning, S. 305 og 306; er ellers fuldstændigere i Coll. Tid. No. 15, S. 235-237: bortfaldet ved Fd. 15 Febr. 1808, (s) See Prom. 31 Marts, 7 og 11 April 180. 21 Martii, 21 Martii. 21 Martii. Gr. I Anledning af den fra Herredsskriver Engels toft paa Fans (e) indkomne Ansøgning om, at Tingda gene for Stads, Gjording og Malt Herreber maatte, omendskjendt disse nu ere sepaterede (u), fremdeles for alle Herreder holdes eengang om ugen, nemlig een uge for Skads: eg den anden Uge for Gjetting og Malt-Herreder, samt at han mane bruge een Justits-Protokol for alle Herrederne, fulde Man herved melde: At den første Punkt af Ansøgningen bevilges, dog at Tingets Holdelse for disse Herreder hver 14de Dag ikke vedvarer længere end Herredsskriver Engelstoft lever. Hvad derimod angaaer Justits-Protokollen, da Bør der haves Een for hver Jurisdiction. Canc. Prom. (til Biskopen i Christianssand) ang. 2 Gaarde, lagte fra Hvidesos til Torredals -Præstegjeld. Gr. Bønderne Gunlit Ellingsen af Gaarden Sneaas og Lars Nilsmundsen af Omaas i Hvidesø Præstegjeld i Dvre- Telemarkens Fogderie, have anholdt om, at disse deres Gaarde, som egentlig ere beliggende i Borredahls Præstegjeld udi Nedre Tellemartens Fogderie, maatte for desto større Beqvemmelighed blive henlagte til sidstnævnte Præstegjeld. I denne Anledning meldes herved: At det Ansøgte tillades, imod at Supplicanterne, efter deres gjorte Tilbud, svare til Sognepræsten for Hvides Præstegjeld, Provst Windfeld, saalænge han lever og forbliver i Embedet, den samme Afgivt af deres Gaarde, som hidindtil. Vestindisk Guineis - Rente- og General-Told-Kammer -Circul. (til Toldstederne), ang. at naar de i Plac. af 18de Dennes (v) ommeldte Varer angives til indenlandske Steder, kan udklareringen ikke neg tes (t) Der var han Birkekommer, samt tillige Skriver i indbemeldte 8 Herreder, og refignerede fra de Sidste i Aaret 1806. (u) See Rescr. 3 Detbr. 1800. (v) Ophævet ved Plac, 24 Junii 1801. tes mod Caution for Ryk. Attesten inden 1 til 3 21 Martii. Maaneder; men, er Partiet betydeligt, og ei beviist til Landets forsvar, indberettes det forud til Collegium. Bevilgning for Vaisenhuset i Kjobenhavn, 24 Martii. ene og alene at lade trykke, oplægge og udsælge en af Syngemester Zink forfatted og ham affiobt Choral eller Gradual til den evangelist.christelige Psalmebog.,(x) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 24 Martii. hvorved bifaldes de af ham i Skrivelse af 18de d. M. ang. det borgerlige Militaires Indretning i Hens seende til Nullers Forfattelse m. M. (y) i de af ham underlagte Kjøbstæder gjorte Forslage: "Tillige foreflaces: at Rullerne for begge Afdelinger skal overles veres Corpsets hoieste Officeer, eller Kapitain, og at, for saavidt den iste Afdeling angaaer, Magistraten i Ribe og Byfogden i Varde anmelder ham Tilgangen Hvergang Nogen tager Borgerskab, samt Afgangen ved hvert Wars Udgang, men at, i Henseende til den 2den Afdeling, Extrastatskræverne hvert halve Aar anmelde Af- og Tilgang, hvorefter Capitainen skulde vebligeholde Nullerne ved hjelp af Corpsets Adjutant eller første Under Officeer (hvis ingen Adjutant behøves), og holde Protocol over hvortil, eller til hvilken Forret ning, enkelte af Borgermilitairet bruges og efterhaanden com= (x) Uf Goll. Tid. No. 22, S. 348. Efter Læsendes Warbog S. 87 al Bevilgn. være dat. 24de Maii. See Resol. 13de April 1798. (y) See Regt. (i Forordn.) 4de Junii 1802, særdeles §. 26, og Circ. 28de Febr. 2801 §. 4. VI. Deel, 11 Bird. 24 Martii, commanderes, paa det den Ene ej skal bruges ofters end den anden. Hvad dernæst Corpsets særdeles Pligter angaaer, da er det vel ikke muligt at forudsee ethvert Tilfælde, som kan indtræffe, og i hvilket slige Pligter kunde fordres; mig forekommer det derfor rigs tigst, hvis blot den i allerhoieste Resolution §. 4. befalede Grundsætning: "Corpsets 1ste Afdelings nærmes "ste Pligt skal bestaae i, at vedligeholde god Skik og "Orden i deres egen Kjøbstæd efter Øvrighedens Foranstaltning ", blev fastsat; thi derfra vil kunne udledes alle særdeles Pligter, uden at det behøves postviis at opregne dem, da, hvis de skulde opregnes, deraf letteligen kunde flyde den Uorden, at Borgermilitairet i et og andet muelig ubenævnt Tilfælde blev fristet til Ulydighed. Samtlige særdeles Pligter kunde derfore bestemmes i en saadan allerhøieste Befaling: Enhver underordnet Borgermilitair adlyder fine Foresatte, og hele Corpset adlyder Lovene og Øvrigheden. Øvrigheden maae aldrig fordre Lydighed uden i Kongens og Love nes Navn, og hvor den vil staae til Ansvar for. Af denne Befaling om Lydighed mod Lovene og Fores satte kan, synes mig, udledes enhver tænkelig Pligt ei allene for Borgermilicens Iste Afdeling baade i Freds og Krigstider, som f. Er. til Vagtheld, Patruiller, at give Signaler med Stormklokkens Klemten, eller med Flag om Dagen, til at være behjelpelig i at anholde Dmlebere og Deserteurer, samt til at assistere allevegne hvor Politiet enten ei er tilstrækkelig eller ved Haans den og hvor enkelte Borgere reqvireres af Øvrigheden enten directe eller igjennem Borger-Officererne; men og for 2den Afdeling, der formodentlig ei skal have færdeles Pligter uden naar den behoves mod Fjenden. 1 Gene General-Postamts-Gircut. (til Postmesterne), ang. 24 Martii, at, saafremt de erholde Efterretning om nogen tilfors ladelig 7phed (z) eller fra Postcontoiret afgaaer nogen Stafette, som ikke er bestemt til Kjøbenhavn, da derom, sær i nærværende Tidspunkt, uppholdelig at gjøre Indberetning. V. G. R. og Generaltoldk. Circul. (til Toldsteder: 24 Martii. ne), ang. at Fyhrene i Kattegat, paa Thune og Linbesnæs (a) ikke kunne nu ventes til alle Tider at brænde, hvorom Skipperne underrettes, Samme Collegii Bekjendtgjørelse (til de Sofarendes 25 Martii. Efterretning), at bemeldte Sphre, saavelsom paa Kronborg, efter Kongelig Befaling holdes indtil videre slukkede. Kronprindsens Skrivelse (til Khavns Univer- 25 Martii. sitet), indeh. Opfordring til de academiske Borgere, at modtage Vaaben, m. v. (b). Bed Yttringer haver jeg erfaret det ivrige Duste hos de academiske Borgere, ogfaa at bidrage til Fædrenelane dets Forsvar: dette foranlediger mig til at opfordre disse af Kjærlighed til Konge og Fedeland befiælede unge Mænd, til at modtage Vaaben, og den i denne Henseende nødvendige Undervisning, for med samme Held, som i forbum Dage, at væerne for Staden. Hs. Majestæt Kongen, min Fader, har udseet sin Overhofmarsal, Kammerherre Hauch, til Anfører for disse brave Fædrenelandets Forsvarere, en Mand, der har 2 (z) See Circ. 25de Aug. 1795 og 28de Junii 1796. (a) See Næstfølgende. liges (b) Af Coll. Tid. No. 13, S. 194 og 195; er ogsaa i Læsendes Narbog 1801, S. 78; fee Prom. 28de Marte 1801, 25 Martii. ligesaa megen Fordring paa min Tillid, som paa de crademiske Borgeres Agtelse. 27 Martii. 27 Martii, Rescr. (til Amtmanden over Sore-Amt, og til Stifts amtmanden over Nyborg), ang. en armered Jagt til Convoi ved Rorspers og Tyborg Færgeløb, samt at Deel mere maae tages i Færge Fragt (c). Gr. Da det er befalet, at den ved Færgelebet imellem Korsøer og Nyborg holdende Farge-Jagt, det store Belt kaldet, skal indrettes for Kongelig Regning, til at armeres for at convoiere de andre Jagter, imod at fra So-Etaten afgives den fornødne Armatur og hvad mere Bemanding der udfordres, end som haves af de til Jisbaade Transporten bestemte Folk, samt at Forskuddet til Færge- Jagtens Indretning og Armering stal besorges af Admira=" litetet: fad, i Overeensstemmelse hermed, tillades: At forbemeldte Færge-Jagt, det store Belt, maae gaae ud af Farten, samt at Færgelsbene i Korsøer og Nyborg maae, fra den Tid denne Befaling der vorder kundgjort og indtil videre, oppebære, under Navn of Convoi Penge, en Fjerdedeel mere, end Taxten fastfætter, for alt hvad der med Færge-Jagterne overføres, over hvilken Deels Forhøielse Færgeløbs- Kassereren skal aflægge et særskilt Regnskab, eftersom denne For hoielse skal tilfalde Kongens Kasse som Godtgjørelse for de anvendende Udgifter, samt til en passende Erstat ning i sin Tid til Færgeløbet for den Forringelse, som Jagten muligen kunde vorde tilfoiet, saadelsom for Gage og Kost til de flere Folk, som meerbemeldte Fær ge-Jagt til det tiltænkte Brug maatte bemandes med. Canc. Prom. (til Stiftsbefalingsmanden i Sjelland), ang. at Borger Capitainerne i helsingder tillades i Sabelen at bære Feldttegn, bestaaende af Guld med. mørkeblaat virked Silke, som bedst passende til den Uni- (c) Af Coll. Tid. No. 14, S. 2143 ophørt, see Prom. 6te Marts 1802. Uniform Borgerne have valgt. (Efter hans Indstil: 27 Martii, ling.) (d) Canc. Prom. (til Khavns Universitat), ang. 28 Martii. Kronprindsens Livkorps, der bestaaer af acas demiske Borgere. (e) Gr. Kongen har under Gaars Dato resolveret saaledes: Da de academiske Borgere ved Kjøbenhavns Universitat have yttret det Sonste, at tage under nærværende Omstæn ..digheder virksom Deel i Stadens Forsvar, og ere endvi ..dere dertil opfordrede af Bor Elskelige Søn, Hans Kongel Hoihed Kronprindsen," (f) Sad ville Vi, ikke allene allernaadigst bifalde, at disse kjække unge Mænd udgjore et særskilt Corps, bestemt til Stadens Værn, som skal kaldes Kronprinds fens Livkorps, og anføres af Bor Overhofmarskal Kammerherre Hauch, som Vi til Commandeur for samme allernaadigst have udnævnet; men Vi ville ogsaa tilstaae dem, saa længe denne Forsvars- Indrets ning vedvarer, og indtil den nu truende Fore ophører, den Ammunition og de Vaaben (g), som de behøve for at virke med Kraft og Held, og en Fane meb Ind skrivt: Videnskabers Dyrkere for Kongen og Sta den. I øvrigt kan Commandeuren, efter Overlæg. med Dr. Theol. Professor Moldenhauer, General- Auditeur Tørregaard, Professor Bang, og.Justitsraad Bugge, indkomme med nærmere Forslag angaas G3 ende (d) Menes bortfalden ved Regt. 2 Marts 1804 (i Forordn.) §. 20, cfr. §. z. (e) Af Universitets-Journalen for 1801 og Coll. Tid. No. 13, S. 195 og 196; er ogsaa i tafendes Warbog 1801, G. 78-80 (f) See Str. 25 Marts 1801. (g) Dertil fientede Kammerherre Lindenctone 1000 Rdlr., see bemeldte Aarbog, S. 80+ 28 Martii, ende Corpsets Organisation (h) og videre, som hen, til at fremme Indretningens Formaal, maatte ansee 28 Martii, 28 Martii. 28 Martii. for gavnligst. I at meddele Nector og Professores denne allerhøieste Resolution til Efterretning, skulde man tillige anmode de i samme benævnte Professorer at ville sammentræde med Overhofmarskal sauch, for med ham at overlægge det i denne Sag videre fornødne, Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. at ville ufortøvet iverksætte Det, som af Provincens commanderende General (da den nu værende critiske Tidspunkt udfordrer, i Henseende til de Foranstaltninger, som gjøres til Landets Forsvar, saavel Eenhed som Energie og Birksomhed) i dette Diemeed bliver forlangt; og at de af ham hidtil føiede, og til Cancelliet indberettede Foranstaltninger have fundet dette Collegii Bifald. Canc. Prom. (til hver Stiftamts og Amtmand samt Biskop i Danmark) ang. at ingen Kirke Klokke maae ringes, undtagen det af Vedkommende befales som Signal i en eller anden Henseende (for at forekomme Misforstaaetse under nærværende Omstændigheder.) (i) Canc Prom. (til Sjellands Stiftamtmand og Biskop), hvorved approberes den med deres Skrivelse indsendte, af Amtmanden Kammerherre Los venskjold og Provst Hammond udkastede Plan til Skolevæsenets Forbedring i Kirkehelsinge og Dres felberg Sogne, med de deri foreslagne Forandringer og Fordelinger af Degnekalbets Indkomster imellem Sog (h) udsat ved Resol. 17 Julii 1801; igjen oprettet veb Resol. 11 Aug. 1807, og blevet Kongens Livkorps den 20 Marts 1808. (i) Tilladt ved Prom. 14 April 1801. Sognenes Skoleholdere (k), og bifaldes, at Degnebolis 28 Martii. gen tilligemed den i Planen ommeldte Jord ved offentlig Auction bortsælges, og at af den indkommende Kjøbesum, efterat Præste-Enkekassens i Boeligen staaende 100 Ndlr med forfaldne Renter ere udbetalte, maae udredes de til Opførelse af 10 Fag nyt Huus ved den opbygte Skole fornødne Omkostninger. Plan dertil, i Følge det Kongelige Danse Cancellies Skrivels se af 15de Junii 1797. Eftersom Stedets Sognes præst Hr. Provst Holm oppebærer sin Præstekorntiende tit Kirke-Helsinge-Sogn i Negen, og af Dresselberg- Sogn efter Accord for 1799 i Stjeppen, vil der blive at forholde med Degnetraven efter fornævnte Cancellies Skrivelse af 19de Octbr. 1799 dens zdie Post, i Overeensstemmelse med Loven, der befaler, at "hvor hidtil brugeligt har været, at Degnen istedet "for Degnetraven har bekommet Korn i Skjeppen, der "bør det herefter derved forblive, hvilket er Tilfældet "i foranførte Sagne." Degnekaldets Indkomster, saaledes, som den afgangne Degn Allernp har haft dem, ère følgende (1): Af Reersø Bye i Helsinge-Sogn betales intet Degnekorn, da de ere fri for alle tre Tienders Ydelse. Summarise Indhold: Offer og Accidentfer

Rug, 1 Td. beregnet til Byg 56 Tdr. 7 Skp. beregnet 100 Rdlr. = 2 a =

efter Middelpriis, a 9 Mk. 85 = 2 ME. 75. Lateris: 187 Rdlr. 2 Mt. 7 B. G4 Penge (k) Om hver sin Forretning og udgift er Prom. 30 Mais 1801. (1) Dette Specielle udelades her. 28 Martii Transport: 187 Rdlr. 2 Mt. 7 B. Penge for Degnetraven af Hel finge-Gaarden Bred 40 Stkr., a x Mt. 2g 14 Snese, a 8 §. Byg, som leveres for Brod, Suul, Wg og Oste, 10 Tdr. 7 Skp., a 9 Mt., er Penge for benævnte Brod, Suul, Wg og ste, af dem, som betale Smaaredsel af 16 Gaardmændpaa Reerse: 16 Stfr. Brod, a I M., er 2 Rd. 4 ME. 16 halveGjæs,ar Mt. 2 = 4 16 Stke. Medister- 6 4= I : 16 I 14 I2 4 = Polse, a 4 B. = = 4 6 0 Summa 234 Rdlr. I ME. 5 ß. Foruden Degneboligen, med Have og Gaardsrum, ligger til Degnekaldet 4 Tønde Hartkorn, udskiftet af Fælledskabet, taxeret til 21 Tor. 6 Skpr. Land af bedste Slags, og hvorpaa der er god Torvejord. Deg nekaldet har tillige bekommet ind i Lodden 2 Tdr. af Engbund til Hoveds Græsning, hvortil Degnen, som Skoleholder, har været berettiget. Af Degnes kaldets Hartkorn, betales ingen kongelige Skatter, men alene de 3 Tiender. Til Degnekaldet, som har været forenet med Skolehold, har været henlagt Løn 6 Rdlr., Torv 20 Las, Ho 1 Læs, Halm 2 Læs. Disse Indkomster synes os at kunne fordeles saaledes, da der ere 2 Skoleholdere i Helsinge: Sogn, og i Drosselberg- Sogn Sogn og By er een Skoleholder, følgeligen i begge 28 Martii. Sognene 4 Skoleholdere. Skoleholderen i Kirkehel finge By synes os bør være tillige Kirkesanger, da han skal boe i Kirkebyen. Foruden foranførte Skolea løn, maatte ham tillægges af Degnekaldet: 1) Alt Hoitids. Offer og Accidentser aaf, Helsinge-Kirke 2) Degnekornet af Kirke-Helsinge By, nemlig af Aagaards 13 Bønder 9 Td. 6 Skp. Byg for sammes Smaaredfel 3 = 22 3) Vedbygaard-Godses Bonde 70 Rdlr. 13 Tor Brød. Penge. 2 = I 4. 4) Universitæts- Bonden 5) Begge Bostrup- Bønder 6) af Helsingegaar den falt 7) En samme tilhø II 2 = I P = 5 Rd. 45 rende Gaard I a = 4Sfp. = 2 == 8) Norager 2 Bønder 2 = I # 4 = = 9) Mullerup Byes 17 Gaardmænd 17 10 = 2 = 2 F 4 = 85+ 8 §. 8 Snese g, Bred 25 stk. 27T.6St.80 Rd. Degneboligen burde sælges tilligemed dens Have og Gaardsplads, samt 4% Tønde Hartkorn, hvorimod der skulde bygges 10 Fag nyt Huus (thi noget af Degneboligen duer ikke dertil), hvortil fra Degneboligens 5 Have, 28 Martii. Hape, saavelsom af Gaardspladsen, kunde reserveres det behøvende, saa og fornøden Plads til disse 10 Fags Opbyggelse strax ved den af Lodseierne ny-opbygte Skole. Foruden de 2 dertil liggende Tender Land Engbund, maatte der forbeholdes af Degnejorden 2 Tdr. Land, saa at der i alt blev lagt til Skolen 4 Tdr. Land, der ved en Landmaaler kunde framaales paa de Kjobendes Bekostnings ligesom, og disse 10 Fag Huses Opbyggelse burde efter given Plan sættes fil Licitation, og betales af de til Skoleholder-Enkekassens Bedste indkomne Penge for Jordens og Degneboligens Salg, efterat Enkekassens Tilgodehavende 100 Rdlr., med Pant i Degneboligen, først ere betalte. Kirke fangerens og Skoleholderens Indkomster i Kirkehelsinge blev altfaa: Skoleløn Terv 20 Læs, a 2 Mk. Ho et Læs Halm 2 Læs, a 4 Mk. = 6 Rdlr. .6 = 4 = I F 23 01 A I 13 2 = Byg 27 Tor. 6 Sfp., a 9 ME. 41 Brød 25 Stkr., a 1 Mk. = 3 = 12 §. = = 2g 8 Snese, a 8 ß. I Penge 4 I = 2 a 0 4 = 4 = IO 4 8 = I Hoitids-Offer og Accidentser mere eller mindre 70 3 = Er 141 Rdlr. 5 Mt. 8 f. Foruden 4 Tender Land, samt de 10 opbyggende Fag Huus, indrettet til beqvem Bolig. I Bindehelsinge- By er en Skoleholder, som for nærværende Tid har: Skolebyg, 4 Tdr. a 9 Mk. Rug 3 Tdr., anslanet til Byg, da 6 Rdlr. 1Td. Byg gaaer op mod 1 Td. Rug, 4 Tdr. 4 Sfp. a 9 M. 6 4 = 8 2 Lateris: 12 Rdlr. 4 Mk. 8 s. Løn Transport: 12 Ndir. 4 ME. 8 B. 28 Martii, Terv 25 Læs, à 2 Mk. Ho 3 Læs, a 8 ME Halm 5 Læs, a 4 Mk. = 2 12 8 4 3 F 2 = Er 40 Rdlr. 2 Mt. 8 5. Foruden 3 Tønder Land af bedste Slags, som han har bekommet ved Udskiftningen. Ham synes at kunne tillægges af Degnekaldets Indkomster følgende: Af Vindehelsinge -Byes 13 Gaardmænd, Aagaard tilhørende: 11 Tdr. 3 Skp. Byg for Smaaredfel I = 5 = Communitetets 4 Bender sam mesteds for alt 2 13 Tor. 5 Sfp. 2 Fokr. 3 P 5 Er 16 Tdr. 5 Skp. 2 Fokr. Helsingegaards Bonde for alt Præstens Mensalgaard for alt = = V

a 9 Mk. er 25 Nd. 3 s. af ovenmeldte Communitets Bønder Brød 3 Stkr. a1 ME. af Helsingegaards Bonde 1 Brob Vindehelsinge Skoles Indkomster bliver da i alt 3 Mr. = I = 66 Rdlr. II B. Paa Reersø er en Skoleholder, der har allenéste Leon i Penge Intet Byg og ingen Rug. 16 Rdlr. Torv 16 Læs, a 2 ME. 573 2 Mt. Græsning til en Ko og 5 Faar, da Byen ei er udskiftet. Han har og Ho 2 Læs, a 8 Mk.

2 D 4 Halm 2 Læs, a 4 Mk. I A 2 = Er 25 Rdlr. 2 Mr. 28 Martii, Ham burde altsaa tillægges af Degnekaldets Indkomster: af Dalby 11 Gaardmænd, der give 5 Tori 4 Skp. Byg og for Smaaredfel 5 4 Er 11 Edr. Byg a 9 Mr. 16 Rdlr. 3 MF. Af de 16 Gaardmænd paa Neerse: Brød 16 Stk., a I ME. 2 Rd. 4 Mk. Halve Gias 16 Stfr. M 2 a 4 = Medister-Polse 16 Stk. a 4 ß. = 4= 6 0 Reersø-Skoles Indkomster blev altsaa 47 Rdlr. 5 Mt. At Skoleholderen paa Reersø ei er tillagt saa meget som Skoleholderen i Vindehelsinge, kommer deraf, at hiin har ikkun een Byes Ungdom og Bern, der bør søge hans Skole, men denne har 2 Byer, nemlig Windehelsinge og Dalby. Udi Dresselberg Sogn er ikkun een Skoleholder, som for nærværende Tid har: Byg, 7 Tor., 9 Mk. F 10 Rdlr. 3 mk. = Rug 5 Tdr., anflaaet til Byg gaaer op imod Rug, 7 Edr.4Skp.a 9Mk.1 I Skoleløn I 8. 6

Substitut-Len af Degnen i Helsinge 6 Zerv 25 Læs, a 2 Mk. Ho 2 Læs, a 8 ME. Halm 3 Læs, a 4 Me. 8 2 2 3 2 = 4 = = M = Et 46 Ndir. 4 Mt. 8 B. Web Udskiftningen har han bekommet for sig selv 5 Tor. Land. Herfra afgaaer Substitutlønnen af Degnekaldet, som nu bortfalder 6 Rdlr. Igjen 40 Rdlr. 4 Mt. 8 s. Ham Transport: 40 Rdlr. 4 M. 83. 28 Mart, Ham burde tillægges af Degnekal dets Indkomster, da han tillige bør være Rirrefanger for Dros felberg-Sogn; thi han er boende i Kirkebyen: De 3 Hoitiders Offer og Accidentfer mere eller mindre AM 30 Rdlr. af Aastrup-Gaard: Afgiften af Hovedgaarden 1 Td. Rug anfat i Byg til Byg I 4 Sfp. I = af de øde Jorder I = 4 = af Degnens til Bostrup overdragne Annexjord

fra 2 under Bos strup lagteGaar de af, Mullerup, hvis Afgipt Byg skal betales med 1 ME. un der Capitelstars ten, beregnet ef= I 4 ter Middelpriis I. = 2 af Drosselberg Byes 11 Gaardmænd

61: 5 6 = for Smaaredsel F 2 # 2 Strandgaarde Er 13 Tdr.7 Sfp. Byg a 9 Mt. Ed. er 20 No. 4 ME. 14 B.. Lateris: 91 Rdlr. 3 Mt. 6 s. 28 Martii. 28 Martii. 30 Martii. 30 Martii, Transport: 91 Rdlr. 3 Mk. 6 ß. Penge Afgivt af Bostrup for Smaaredselen af de 2 Gaarde fra Mullerup for II Brod af Drosselbergs II Gaardmænd, a I Mk. 5 Snese g af samme, a 8 B. Penge 2 = I 5 === I s 5 16 2 = 12 . 23 4 = 8 = i alt 100 Rd. 2 ME. 10 f. som altsaa blivet Dresselberg Kirkesangers og Skole- Lærers Indkomster. General-Postamts-Circul. (til Postmesterne), ang. at Stafetter den Kongl. Tjeneste betræffende, som fra Postcontoiret forlanges afsendte, eller ankomme, seal saasnart muligt befordres, og det i den ved Fd. af 9de Septbr. 1763 §. 6 (m) bestemte Tid, under Mulct for Vedkommende, (hvilket i nærværende Tidspunkt er af megen Vigtighed. Efter det Danske Cancellies Unmode ning.) Kongl. Resol. at rationale, som i Aar have uds tjent, og ere indkaldte til Regimenterne, mane, for den Tid de derved længere maa opholde sig, nyde paa sædvanlig Maabe udbetalt de ved Fd. 20de Junii 1788 Bestemte 5 Rdlr. (n) Canc. Prom, (til Lollands og Falsters Stiftamtmand), ang. at Cancelliet holder for, at blot Borgers Capitainerne i de ham underordnede Kiebs (in) Nu Fd. 27 Jan. 1804, §. 30. (n) Uf Coll. Tid. No. 20, S. 310 og 311; fra Cancelliet bekjendtgiort Sessionerne den 31te Marts, men der bateres Resol. 27de. Kjøbstæder, som et Udmærkelses-Tegn, kunne bære en 30 Martii, Gul Krampe og Guld-Cordon om Hatpullen. (3 Anledning af hans Prom, om Borgervæbningen m. v.) (o) Canc. Circul. (til Stiftamtmændene i Danmark), 31 Martii. indeh. Notits at General-Postamtet har (p) indskærpet samtlige Postmestere i Danmark, at bære Omsorg for de Kongelige Estafetters haftigste Expedition og Befordring.

Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Nibe), ang. at 31 Martit. hverken Sognefogder eller Lægsmænd bør indføres i Landeværnsrullerne (q), og at af §. 5 i Fd. 19de Janu. 1801 (som tillader enhver Landeværnsmand at foge al Slags lovlig Næring paa hvilket Sted i Ris get han finder for godt) følger, at han og kan antages som leiet for en anden, naar der imod Saadant, efter de celdre Anordninger, ellers Intet er at erindre. (Paa Stiftamtmandens Forespørgsel.) V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Toldstederne), 31 Martii, ang. at den ved Fd. af 29de sidstleden befalede Em bargo (r) gjelder ogfaa for de Engelske Varer, som maatte findes paa eller udføres fra Transit Oplaget. Kongl. Resol. ang. Cold af Engelse Salt. (s) 1 April. Rescr. (til Etatsraad og Deputered O. Mal 5 April. ling, Cancellieraad og Assessor C. Knudsen, Bancodirecteur R. Kirketerp, Overkrigscom- (o) See Prom. 7 Novbr. 1801. (P) Under 28de Hujus. miffair (q) Grundene hertil ere de i prom. 11 Xpril 1801 Un førte. (r) Ophævet veb Forordn. 17 Junii 1801. (s) See Resol 7 Jan. 1801. 5 April. miffair J. Bang, Raadmand A. Skibsted, Assessor J. H. Bærens, Krigscancellifecretair 2 April. J. Lovmand og Pr. Saptorff), ang. Undersøgelse af væstede og Dræbte ved den Engelske Flaades Angreb paa den Danske Defension, samt de Sidstes Enter og Børn, og Hjelp til dem. (t) De Fornævnte skulle strap sammentræde i en Commission, hvis Pligt det skal være, deels noie at underfege (u) Antallet og Tilstanden saavel af dem ibland: Landets tjekke Sønner, hvilke ere blevne qvæstede ved det Angreb, der af den Engelske Flaade er gjort paa den danske Defension, som af deres Enker og Børn, der have tilsat Livet ved denne Leilighed, deels at modtage alle de Bidrag, som enten ved frivillige Gaver (v) eller paa anden Maade maatte indkomme til deres Understøttelse, og endeligt efter bedste Skjønsomhed, ved disse Bidrag og hvilke Midler de ellers kunne udfinde, ikke alene at afhjelpe de vastedes og deres Familiers saavelsom de Afdødes Enkers og Borns nu værende Trang, men endogsaa at overlægge og gjøre Forslag om deres Tarv for Fremtiden. Om det Hele have de nærmere i sin Tid at gjøre Indberetning, og i al Fald Forslag til Kongen igjennem det danske Cancellie. Canc. Prom. (til Landmilicic-Sessionerne), ang. at Enhver, der har, løngé eller fort, tjent som Krigsmand, bor, naar han udløses, indskrives som Landeværnss mand, (c) Af Coll. Tib. No. 15, S. 229 og 230. See Nesol. 26 Mart. 1802. (u) Med Portofrihed, Circ. 16 Maii 1801. (v) Deraf findes Endeel sammesteds Side 232 234, og i Resol. 24 April 1801; see herhos Prom. 16 og 30, Maii 1801, mand, undtagen uvaabenovede Artilleriekudske, der bør i paakommende Tilfælde bruges til at kjøre Bataillonernes Canoner. (x) 7 April. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisf. i 7 April, Fyen), ang. at Directionen for Odense-Graabrødre Hospital mane tilskjøde Apoteker Hartman i Ploen det, ved Rescr. af 5te Julii, 1799, Syge-An stalten ved benævnte Hospital forundte Privilegium til et nyt Apoteks Unlæg i orfe, m., v. (y) Rentek. Prom. (til Sjellands Stiftamt: 7 April. mand), ang. at Brændevinsbrænden paa Bornholm forbydes. Hans Kongelige Majestæt har paa Rentekammerets allerunderdanigste Forestilling under 1ste i d. M. res folveret saaledes: "All Brændeviinsbrænden paa Lans det paa Bornholm, og tillige Brændeviinsbrænden af Rug i Kiøbstæderne sammesteds, sal indtil videre/ ophøre, og alle Brændeviinskjedler paa Landet til dette Forbuds neiagtigere Overholdelse fyldes og forsegles' saaledes at de imidlertid ikke kunne bruges. I Overs trædelses- Tilfælde forbrydes Varene og en Mulet af 12 Rdlr. for hver Brænding, Halvparten til Angives ren og Halvparten til Sognets Fattige. Og i Hena seende til Proceduren i Sager om saadan Overtræ delse, forholdes efter de Anordninger, som gjelde i den, øvrige Deel af Danmark om ulovlig Brændeviinsbrænden.

Denne allerhoieste Resolution skulde Kammes ret (x) Bortfalder ved Fd. 15 Febr. 1808, cfr. pr. 13 Du tobr. 1804 og 10 Dec. 1805. (y) See Noten (1) ved Prom. I Febr. 1800. VI, Deel. 11 Bind. 7 April, ret ifte undlade herved at communicere Stiftamtman den, ligesom og at Man under Dags Dato har coms municeret Amtmand Heiberg fornævnte Resolution til Bekjendtgjørelse for Vedkommende, samt videre feiende Foranstaltning. 10 April. 10 April. 10 April, Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at det libet Vognmandslaug maae for Kjørsel til Stadens almindelige Brolægning Aaret ud nyde Tillæg af 2 ß. paa et Læs Sand og 8 ß. paa en Dagvogn. (z). Bevilgning, at der paa den af det i Kjøbenhavn. oprettede Laane- og Livrente Selskab for alle Stænder uddelende Livrente ikke maae lægges Beslag eller Arrest, eller deri gjøres udlæg, men at Samme alene skal betales til Interessenterne selv. (a) Rescr. (til Stiftsbefal, og Bisk. over Trondhjem -Stift), ang. Heitids-Offer til de resis derende Capellaner overalt i dette Stift. Gr. Ved Rescr. under 24de October f. 2. er fastsat ab: Tillige Bestemmelser i Henseende til de refiderende Capellaners Offer i Aggershuus Stift. Nu have Stiftsbefal. og Bisk., efter. Unmodning fra endeel refiderende Capellaner i Trondhjems Stift, yttret det nste, at disse Bestemmelser ogsaa maatte fastsættes for samme Stift, med Tillæg af en vis Betalings Tid. I Betragtning deraf vil Kongen ligeledes have anordnet og fastsat, som en almindelig Regel for Trond- Hjem Stift, at samtlige refiderende Capellaner i dette Stift ogsaa skal nyde i Offer til hver Hoitid (a) Mandtallet. I Øvrigt skal Capellanernes 'Hois (z) Uf Coll. Tid. No. 16 b, S. 252 (a) Ibid. S. 254- (a) Ligesom Rescr. 24 Octobr. 1800; see prom. 12 Jan. 1805 Hoitids Offer være erlagt i det Seneste inden 4 Uger 10 April. efter hver Høitid. Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark), 11 April, ang. Districtschirurgers Tjeneste ved Landeværnet, samt deres Uniform og Gage. Bed Resolution af 30te f. M. har Hans Kongelige Majesteet befalet, "at samtlige Districts Chirurger i Danmark skulle paalægges, at gjøre Tjeneste ved Lan deværnet (b), som Bataillons-Chirurger, samt derhos tilladt, at de maae bære den Uniform, som Bataillons- Chirurgerne ved de gevorbne Regimenter bære, saa og, saalænge de gjøre Tjeneste, nyde den samme Gage, som disse," Denne allerhøieste Resolution skulde Man herved tilmelde med Anmodning, at tilkjendegive Samme for de i Amtet værende Districtschirurger; og har man ikke villet undlade, til Efterretning for Vedkommende, tillige at melde, at Bataillonschirurgernes Uniform ved de gevorbne Regimenter bestaaer i en høired Kjole med mørkegrøn Krave og Opslage uden Galoner, gule Knapper og paille Underklæder. Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. 11 April. at de Gaardmænd af Selimitterne, som have opnaaet 28 Aars Alder, og ere usovante, maae fritages for den Kongelige gieneste. (af Kongen approberet, ved Resol. til Tomiralitatet.) (c) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Sjelland), ang. II April. at Sognefogderne eller Lægdsmændene ei bor indføres i Landeværns:Rullerne, omendskjendt de forhen have staaet i Krigstjenesten, (siden de ere de, som Følge Fd. af 19de Jan, sidsteden skulle forfatte og holde Lifter over Landeværnsmændene, og de desuden ved andre 52 Ombuds (b) Samme er forandret, see Forordn. 15 Febr. 1808. (c) See Fd. 8 Jan, 1802, 11 April. Ombudsforretninger ere hindrede fra Tjeneste som Lande værnsmænd, hvortil kommer, at Forordningens 8 §. befaler, at Landeværnsmændene sulle i alle Ulmuens-Samqvemme habe Sede næst efter Sognefogderne og lægdsmændene; antes diget af Ansøgning fra en Saadan i Hersted-ster.) (d) II April. II April. Canc. Prom. (til Biskopen i Viborg), ang. at faste Tjenestefolk i Norre-Sogn høre til Dette, siondt Husbonden boer i Sondre Sogn. Gr. Sognepræsterne i Viborg, Sr. 3artmann og Hr. Fog have været af ulige Meninger, angaaende hvem det tiltom at forrette Wielsen ved en hos Kjøbmand E. Møller tjenende Piges Bryllup, da hun opholdt sig og drev Vertshuushold for bemeldte Mollers Regning i et ham tilhørende og i Norre-Sogn beliggende Huus, men hendes Husbonde derimod boer selv i Søndre-Sogn. I den Anledning, og da Biskopen har begjert dette Collegii Resolution, for at forekomme lignende Tvistigheder for Fremtiden, skulde Man herved melde: At, saalænge Kjøbmand Møller vedbliver at drive sit Vertshuushold i Norre-Sogn ved en af sine Folk, som egentligen dertil er fæstet, følger det af sig selv, at denne Person, som er i stadig Tjeneste der paa Ste det, henhører til bemeldte Nørre-Sogn." Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Trondhiem) ang. Tingvold Kirkes Rettigheder af Jordals og Melkils-Grænden. Gr. Eierne af Drendals Kirke have anholdt om, at det maatte tillades Gaardbrugerne af Jorbals og Melkills Grænden, som ved Neskr. af 15de Maii 1795 ere henlagte fra Tingvolds Kirke til Annerkirken rendal, at erlægge deres Tiende til den sidste istedet for til førstnævnte Kirke m. v. I Overeensstemmelse med herover afgivne Erklæ ring fulde man melde: At, da Tingvolds Kirke Eiere have Skjøde paa deres Kirke med alle tilhørende Rettig heder, Saa fan Kirke Tienden af ovennævnte Gaarde ikke fratages dem; men derimod bør Beboerne af Jor dals (d) See Pr. 21 og 31 Marte 1801 samt Fb. 15 Febr. 1808+ sals og Melkils-Grænden, som ved den skeete Foran 11 April, dring ere blevne fritagne for de længere Kirkereiser til Tingvold, Skyds efter Præsten m. v., give Supplikanterne en passende Godtgjørelse for Viins og Brøds Holdelse ved Communionen og for Stolestader i Kirken, hvorom de ved Sognepræstens samt Fogdens og Sorenskriverens Mellemhandling kunne gjøre mindelig Aftale til fast Regel for Eftertiden; ligesom de ogsaa, naar Reparation paa Kirken forefalder, bør tage Deel i Pligt-Arbeidet. Canc. Prom. (til Stiftamt- og Amtmændene samt 14 April. Bisperne i Danmark), ang. at med Klokkernes Rings ning kan indtil videre forholdes som sædvanlig, (da de Omstændigheder, som anledigede Forbudet under 28de f ., nu for det første ere ophørte.) Kongelig Resolution (e), hvorved sanctioneres Ops 15 April. rettelsen af Kongens Liv Jæger.Corps. Gr. Anledning af de nærværende trigerfte Conjunc turer, som true Fædrenelandet, har endeel unge Mennefter i Kjøbenhavn, besjælede af en roesværdig Iver for Kongens og Landets Tjeneste, frivilligen forenet sig om at oprette et Jæger: Corps under. Unførsel af Kammerjunfer F. v. Holstein, og i denne Henseende imellem sig vedtaget følgende Pancter og Bestemmelser, nemlig 1) Corps fet stal bestaae af 100 Mand, og om muligt bringes til et endnu større Untal; det vælger selv fine Officerer, og paa hver 25 Mand regnes en Officeer. 2) Det er redebont at lade sig bruge, ngar og hvor Hs. Kongelige Majestæt finder for godt, og udbeder sig det som en særdeles Naade at blive brugt, hvor Faren er størst. 3) Det lover og forpligter sig tit i Tjenesten at tyde fine udvalgte Officerer, og uden Murren at følge dem, hvorhen disse efter Befaling føre det. 4) Corpset læder og underholder sig selv, men forventer at blive forsynet med Armatur, Patrontafter, Tornostre og et Krudtkarre til Ammunition, samt, i Silfælde af Cantonnement, med Vognpasse til $3 fri (e) Igiennem Generalitatet; af Coll. Tid. No. 17, hvor der staaer 15, men i No. 33: 17 April; fee Resol. 7 Aug. 1801 og 8 Jan. 1802, samt Regt. 31 Jan. 1806. 15 April. fri Transport af Feldtfjær Sager og andre Fornødenhe der. 5) Endstjendt det ikke formodes, at nogen Mand af dette Corps, der allene har ren til Formaal, stulde foretage noget Strafværdigt, har Corpfet dog, for i mulige Tilfælde at undgaae de Widtløftigheder, som Forhør og Ret medføre, vedtaget at underkaste sig selv følgende Straffe, nemlig for ubetydelig Forsømmelse, eller andre ringe Feil, Arrest paa fortere eller længere Tid, efter Forfeetsens Beskaffenhed; men for saadanne Focseet ser, der vise uværdighed til at tiene efter Corpsets For maal, Afsted derfra. 6) Ingen mace tage sin afsted fra Corpset, saalange Krigen varer, med mindre han beviser, at en vigtigere Kongelig Forretning kalder ham, eller i Sygdoms Tilfælde. 7) Corpset holder for egen Regning 2 Halvmaaneblæsere, og besørger en Feldtskjær med de behørige Medicamenter. 18 April. 18 April. Kongen anseer med Belbehag den af de Forenede herudi viste Preve paa deres Hengivenhed for Konge huset, og paa deres Fædrenelandskjærlighed, og ei allene bifalder og sanctionerer dette Corpses Oprettelse paa den i berørte Puncter foreskrevne Maade, men og tillige vil: at Corpset al fere Navn af Kongens Livjæger Corps: at enhver af Corpsets Medlemmer, som i Tjenesten maatte komme til Skade, fikkerligen maae gjøre Regning paa Hans Majestats faderlige Forsorg og at Corpset skal vorde forsynet med Ams munition og med Brød, om forlanges, paa samme Maade, som ved den øvrige Armee finder Sted. Canc. Circul. (til Kjøbstædernes Over-Øvrigheder i Danmark), ang. at ingen flere frivillige og udtag, ne af Kiøbstæderne, i Følge Plac. af 18de f. M., behøve nu at indsendes til Forsvarsvæsenet i Kjø benhavn, at de Antagne hjempermitteres, og at de Underveisværende kunne vende tilbage, samt kunne, om behøves, vorde given høistnødvendig Understøttelse. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at Foged og Skriver begge bestyre Aucti onsvæ onsvæsenet, bære Ansvar, og dele Indkomsters 18 April. ne. (f) Gr. Cancellieraad By- og Herreds-Foged Diechmann i Colding har (g) andraget, at ban, efter det for Rettens Betjente i Danmark udgangne Sportel-Reglement, formes ner sig ene berettiget til Auctionsforvaltningen i fin Jurisdiction, samt de dermed forbundne Indkomster, anførende som Grunde 1) at den 183de til 197de §. inclusive i bemeldte Sportel Reglement nævne allene Auctionsforvalteren, uden at nævne Skriveren; 2) at Auctionsforvaltningen er en erecutiv Retshandling, hvis udførelse allene tilkommer Fogden; ligesom det 3) ei heller ved nogen Anordning er udtrykkeligen tilstaaet Skriveren, at dele Auctions-Salariet med Fogden, der affiger Kjendelser, og bestyrer det Seele, og som derfor ene staaer til Ansvar. I den Anledning skulde Man heryed melde til Bekjendtgjørelse for ham: Ut naar bemeldte §. §. i Sportel - Reglementet, i at be stemme den Betaling, som tilkommer Rettens Betjente for de til Auctionsvæsenet henhørende Forretninger, bruge det udtryk. Auctionsforvalteren", faa maae upaatvivle ligen derved forstaaes den physiste eller moralske Person, som, i Følge de gjeldende Anordninger og værende Indret ninger, har den Embedspligt, at forvalte Auctionsvæse net paa ethvert Sted. Paa samme Maade har Reglementet i adftillige andre §. §. nenet blot det Embede, til hvis Bestyrere eller udførere den fastsatte Betaling sal erlæg ges, uden at beftemme, hvilken den physiske eller hvilte de moralste Personer ere, af hvilke Embedet bestyres, hvilket ei heller kunde være bemeldte Lovgivnings Formaal. Følge Forordningerne af 4de Martii 1690 og 19de December 1693, ere i Kjøbstæderne Byfogderne og Byskriver ne bestikkede til, med hinanden at forvalte Auctionsvæsenet. Hvor altsaa senere specielle Anordninger ikke have gjort Forandring i denne Bestemmelse, der bor den ved Sportel-Neglementet bestemte Betaling, for de Auc tionsvæsenet vedkommende Forretninger, tilfalde begge disse Embedsmænd, som en morals Person, og altsaa til lige Deling, Hvad endelig betreffer det af Cance lieraad Diechmann anførte Argument, at han allene staaer til Unsvar for Forretningerne, da, siden Fogden $4 og (See Prom. 18 April, 12 Maii og 15 Aug. 1801 samt 6 Julii 1802. (8) Her qva Herredsfoged, men i Pr. af 15 Aug. som tillige Byfoged. 18 April, og Skriveren conjunctim ere Auctionsforvaltere, faa maa de og tilligemed hinanden bære Ansvaret, og dette Argument følgelig bortfalde. 18 April, Canc. Prom. (til Amtmanden i Ringkjøbing), det Samure. Gr. Herredsfoged Fuglsang har i en Forestilling anholdt om Bestemmelse, hvad enten Auctionsvæsenet, efter det for Rettens Betjente i Danmark under 19de Dechr. f. A. udfærdigede Sportet-Reglement, tilkommer ham ene eller conjunctim med Skriveren, hvilken i sidste Tilfælde altsaa fulde dele Auctions-Salariet med ham. I den An ledning fulde Man, til Bekjendtgjørelse for bemeldte Herredsfoged, herved melde: at i Følge Forordningerne af 4de Martii 1690 og 19de Decbr. 1693 ere i Kjøbstæderne Byfogderne og Byskriverne, paa Landet Herreds- og Birke fogderne med Herreds: og Birke Skriverne, bestikkede til, med hinanden at forvalte Auctionsvæsenet. Hvor altsaa senere specielle Anordninger ikke have gjort Forandring i denne Bestemmelse, der ber den ved Sportel-Reglementet bestemte Betaling (h) for de Auctionsvæsenet vedkommende Forretninger tilfalde begge disse Embedsmænd, som een morals Person, og altsaa til lige Deling; cg, naar Sportel-Reglemens tet, i at bestemme den Betaling, som tilkommer Ret tens Betjente for de til Auctionsvæsenet henhørende Forretninger, bruger det Udtryk" Auctionsforvalteren", saa maa upaatvivleligen derved forstaaes den physiske eller moralske Person, som, i Følge de gjeldende Anordninger, har den Embedspligt, at forvalte Auctionsvæsenet paa ethvert Sted. Paa samme Maade har Reglementet i adskillige andre §. §. nævnet blot det Embede, til hvis Bestyrere eller Udførere den fastsatte Beta- (h) Disse sidste 2 Orb fulle staae her (see næstforestaaende Prom. og dem, som nævnes i Noten) men findes itte i Originalen af denne Prem., ventelig ved en Skrisfeil. Betaling sal erlægges; uden at bestemme, hvilken 18 April. den Physiske, eller hvilke den eller de Morale Personer ere, af hvilke Embedet bestyres; hvilket ei heller kunde være bemeldte Lovgivnings Formaal. Hvad endelig betræffer det af Herredsfoged Fuglsang anfør te Argument, at han allene staaer til Ansvar for For retningerne, da, fiden Fogden og Skriveren conjunc tim ere Auctionsforvaltere, saa maa de og tilligemed hinanden bære Ansvaret, og følgelig dette Argument bortfalde. Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at 18 April. det bevilges Degnen Krosp eller hans Stervbo af Eftermanden i Joom Degnekald at erholde 100 Rdlr. for Degneboligen, imod at Samme afleveres i forsvarlig Stand, dog at Deel affortes i bemeldte Sum for ethvert Aar Supplicanten er i Embedet, hvilket ogsaa i samme Fo:hold skal gjelde for hans Eftermænd saaledes at Betalingen for denne Degnebolig efter 20 Aars Forløb aldeles ophører. (Krosp segte, 100 Sldr., i Betragtning af, at han har maattet betale denne Sum til Formandens Stervbo, grundet paa en Kon gelig Bevilning af 5te Febr. 1796; og Biskopen har opa lyst, at Boligen er i fortrinlig god Stand.) Canc. Prom. (til Amtmanden over Nordre: 18 April. Bergenhuus), hvorved ham, efter Begjering i Skriv. af 14 Martii sidstt. (i), tilstilles et Exemplar af Forordn. dat. 12 Febr. 1790 og en Gjenpart af Eane celliets Skriv. under 5 Decbr. 1767 (k) med Tilføiende: $5 at, (1) Formodes gjort i Unledning af Circul. 21 Febr. 1801. (k) Rettelser til Rescripterne S. 187. For Norge vare gangne Rescr. 21 April 1764 og Str. 30 April 1768. 18 April, at, endfjendt Samme egentlig kun ere udkomne for Danmark, maae de dog for Aarsagens Ligheds-Skyld ligeledes være anvendelige paa Norge. 18 April. 18 April. 18 April. Rentek. Prom. (til Lollands Stiftamtmand og Biskop), ang. at Klokker Methner ved Rodby Kirke herefter qvartaliter maae udbetales den ham af Ricken tillagte Løn 25 Rdlr. 2 ME. aarlig; samt at Stiftsbefalingsmanden og Biskopen ville tillægge Kirkeværgen Ordre om fra dette Wars Begyn delse og for Fremtiden, at udbetale ham bemeldte aarlige Len ved hvert Qvartals Udløb med 6 Rdlr. 2 Mf.; derimod kan Kammeret ikke tilstaae Klokker Methner den af ham ansøgte Hielp af Kirkens Midler. Gen. Lb. Deconomies og E. Collegii Prom. ang. Zumere paa Kiøbstædbygninger ved deres Dm/ tapering, m. v. (1) Sammes Prom. (til Amtmanden over Vordingborg og Tryggevælde-Amter), ang. at og faa Brand Directeurene kunne lade Mænd visitere for sig. Gr. Da den 17 §. i Forordningen om Brandvæsenet overalt paa Landet i Danmark af ande Februari 1792 tillader de Herredsfogder eller Birkedommere, hvis Jurisdictioner maatte være saa store, at de ikke selv overalt kunne fors rette det i samme §. befalede Eftersyn, at de dertil et eller flere Steder maatte udnævne 2 Mænd, som da havde at Forrette Eftersynet i det District dem blev anviist, og derom at gjøre Herrebsfogden eller Birkedommeren Forklaring, Saa finder Collegium ikke noget imod, at Brand: Directeurene, som efter Forordn. af 26de Martii f. A. træde i Herrebsfogdernes og Birkedommernes Sted, (1) Sees ved Prom. 4 Decbr. 1800 S. 827, Note (c) Sted, i Henseende til Brandvæsenet, og hvis Districs 18 April, ter i Almindelighed ere ulige støvre, end Herredsfogders eller Birkedommeres Jurisdictioner, besorge bes meldte Eftersyn paa samme Maade, hvor det ikke personlig af dem kan overkommes. Man kan altsaa Intet have imod, at Brand: Directeur Knudsen i Vordingborg og Tryggevælde-Amter, efter hans Coltegium fra Amtmanden under 3die f. M. meddeelte Skrivelse, foreslaaer til udnævnelse af Amtmanden 2 eller flere fornuftige og paalidelige Mænd for et vist District, til paa hans Vegne at foretage det omhandlede Eftersyn, og at han, efter deres Indberetning,. tilfører det Fornødne i Visitations-Protocollen, naar Brand-Directeuren i øvrigt efter Pligt besørger enhver befunden Mangel anmeldt og istandsat. Dog maatte Eftersynet paa denne Maade afverle saaledes, at det af Brand-Directeuren ferrettes personlig i det mindste faa ofte, som den 7de §. Litr. B. Sde Post i Forordn. af 26de Marti f. 2. fastsætter i Henseende til Eftersynet af de forsikrede Bygningers Vedligeholdelse i fore fvarlig Stand. General-Postamts Circul. (til enhver Post- 18 April. mester i Danmark &c.), hvorved ham foreløbig, da den ny Brevpost-Taxt (m) ikke formedelst indtrufne Conjuncturer kan komme ferend med næste Pakkepost, tilstilles et Aftryk af den specielle Taxt; og anmærkes, at denne Taxt forandrer allene Tapas tionen, men ikke Carteringsmaaden, saa at f. Er. Brevene til Fladstrand, Skagen, Sæby og Hals (m) Uf 28 Marte 1801 (i Forordn.), see Circul. 25 April 1801, 18 April. Spals skat fremdeles carteres til Aalborg, skjønt de taxeres directe efter forommeldte Taxt; til Hirschholm og Lyngby ligeledes paa Kjobenhavn, jont de taxeres directe. 21 April, Rentek. Prom. (til Generalkrigscommissair og Deputered Hasler som Administrator for Frideriksverks Gods), ang. nogle Skoler paa dette Gods. Paa Kentekammerets Forestilling har Hans Majestæt kongen under 11te i d. M. resolveret saaledes: "Det, som for de 3 Ham paa Frideriksverks Gods tilhørende Skoler i Brederob, Meelby- og Torupmagle Byer, godtgjøres saavel til Lærerne ved disse. Skoter, som til Skolerne selv, overdrages den Skoles kasse, der oprettes for samtlige Skoler paa Godset, imod at Skoledirectionen sørger for benævnte 3 Skoler og deres Lærere, paa lige Maade som for de øvrige Skoler og deres Lærere. Og kan det, som Skolekassen saaledes tilstaaes for Skoleholdernes Løn, godtgjøres fra indeværende Aars Begyndelse; men hvad som er bestemt for Skolebygningens Vedligeholdelse, nemlig 16 Rdlr. for hver Skole, fra den Tid af naar de med Temmermester Bourgeois og gochiem paa Livstid sluttede Contracter i den Henseende kunne op- Hæves. Ligeledes overlates Frideriksverks Godses Skos Te-Direction til fri Disposition den Fourage og Torv, som nu af 10 Zdr.. 2 Stpr. 1 Alb. af Kassemose-Byes Hartkorn afgives til Skolen, i Ramløse, imod at Godset til Vederlag derfor afstaaer det, som af Fourage eg Torv nu ydes af 31 Tdr. af Zifted - Byes Hartkorn til Skolen i Brederod.". Denne allerhøieste Resolus, tien fulde Man herved communicere. Kongl. Kongl. Resolution (til Admiralitatet), at 24 April. Generalgouverneur Roepstorff skal tilkjendegives Hans Majestæts' særdeles Velbehag udi det af ham i Anledning af Søslaget den 2den April pan en saa hædrende Maade (n) gjorte Tilbud, hvorefter han vil til Svasthuset udbetale 2500 Rdlr.; og at Renten efter hans Bestemmelse mane for det Første anvendes til de Coæstede og de Faldnes Enker og Faderløse, samt derefter være SøsQvæsthuset hiemfalden (o). Canc. Prom. (til Raadmand Lunding), ang. 2 Mk. 25 April. ugentlig i 6 Maaneder for Opfostringsborn raa Landet. (P) Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Fyen), ang. 25 April. udfærdiged Bevilgning for Ejeren af Grevskabet Bras hesminde, at maae lade nedtage Bly. Laget af haas strup Kirke under behørig Control, og at hvad Sams me ved Auction kofter mere end forsvarligt Steen-Tag med Kalk og Arbeidsløn, til Skolevæsenets Forbebring i Sognet anvendes. Rentek. Circul. (til samtlige Amtmænd i Nor- 25 April ge), ang. Geistliges, Preste-Enkers og Sorens

(n) Sans smukke Prom. dat. Einsiedelsborg d. 15de April 1801, hvorved han mener at skylde, for den Tid han var So Cadet og Kongen tjente ham, 2500 Rdlr., fortjener at læses i Coll. Tid. No. 20, S. 307-309 og at føles; cft. R. 5 April 1801. (o) See Resol. 26 Mart. 1802. (p) Ellers som Prom. 2 Decbr. 18, fee Prom. 5 Decbr. 1801. 25 April, renskriveres Frihed for Munderingss og Udred. ningss samt Sogedarbeidspenge. (q) Under 1ste hujus har Hans Majesteet resolveret saas ledes: Vi tillade, at de Sognepræster, refideren de Capellaner, Sorenskrivere og præstes Enker. i Christianssand- og Bergens-Stifter, som hidtil have nydt Frihed for at svare Munderingss og Udreds nings Penge, maae for deres Personer, Enkerne, saalænge de leve i ugift Stand, og de vrige saalæn ge de forblive i deres nærværende Embeder, beholde denne Frihed, dog Sorenskriverne og Præstes Ene Perne itkun for saavidt de virkeligen bruge en Gaard, samt med den Indskrænkning, at dem ikke godtgjøres disse Paabud af større Skyld, end den, hvoraf dem veb Skatte-Forordningen af 13de Decbr. 1746 er forundt Skattefrihed; hvorimod Friheden for bemeldte Afgifter, ved Dødsfald eller ved Forandring med benævnte Embedsmænd, aldeles henfalder. I øvrigt fritage Vi Sognepræsterne, de refiderende Capellas, ner, Sorenskriverne og Præstes Enkerne i Riget Norge fremdeles for at svare Foged: Arbeidspenge, dog Sorenskriverne og Præste Enkerne under samme Betingelse, at de virkeligen bruge en Gaard, og med samme Indskrænkning i Henseende til Skylden, hvoraf dette Paabud godtgjøres, som i Henseende til de nu Bærendes Fritagelse for Munderings- og Udrednings Penge i Bergens- og Christianssand - Stifter er bestemt". Hvilken allernaadigste Resolution hers ved communiceres Amtmanden til Underretning og videre Bekjendtgjørelse for fogderne i Amtet, sont tillige maatte gives fornoden Ordre om Foged-Arbeidss - (a) See Canc. Pr m. 16 Maii 1801. penges 25 April. pengenes Godtgjørelse tilligemed den øvrige Skattes frihed, dog med ovenmeldte allernaadigst bestemte Indfrænkning i Henseende til Sorenskrivere og Præste= Enkerne til hvilken Ende ved de aarlige Regnskaber made for disse, foruden deres Avitteringer for Skattefriheden, tillige erhverves behørigt Beviis, om de vir felig bruge Gaard, og hvormegen Skyld deri. I øvrigt anmodes Amtmanden om at indberette, naar nogen forandring foregaaer med de Embedsmænd, som nu ere i Besiddelse af Frihed for Munderings- og Udrednings-Penges Erlæggelse. §. I. General-Postamts-Circul. (til Postmesterne), 25 April. ang. Sagttagelser ved den ny Brev-Taxt. Bedlagt tilstilles det Kongelige Postcontoir 2 Erem plarer af den udfærdigede ny Brev-Posttaxt (r) tilligemted et Par Uftryk af den specielle Taxt fer bemeldte Postcontoir til Efterlevelse fra den iste Maji næstkommende: Og bør altid et Exemplar af Taxten og et af de specielle 2ftryk tigge til de Corresponderendes Eftersyn i Centoiret. I øvrigt opgives Postcontoiret tillige at iagttage følgende: Ligesom hidtil efter Pakkepost Taxten af 23de Febr. 1788 S. 16, 17, 21, 22 og 23, i Hensyn til forskjellige deri benævnte Gjenstande, Brev: Posttaxten er lagt til Grund ved Taxationen, saaledes skal og i Fremtiden i Henseende til alle disse Gjenstande den ny Brev-Posttaxt anvendes. Ligeledes skal denne ny Taxt anvendes i Henseende til de til Middelfart og Skanders borg bestemte Pakkepost: Sager af samme Natur, saaledes, at disse i Følge Ordrene af 13 de Junii 1795 og 28de Decbr. 1799 taxeres til Middelfart med 12ß.. Høiere (r) 2f 28 Marts 1801) i Forordningsamlingen. §. 2. 25 April, hoiere end til Kolding, og til Skanderborg med 12ß. Høiere end til Horsens, i Forhold til et enkelt Brev. Carteringen ved Brevposten, saaledes som den er bes stemt deels ved Ordren af 2den Decbr. 1797 og senere Ordre, men imellem Postcontoirene paa den lollandske Posttour og paa hin Side Ringsted (s) ved Ordre af 13 Decbr. f. A., forbliver uforandret, og skal altsaa Bres vene til Lyngby og Hirschholm fremdeles carteres paa Kjøbenhavn, og Brevene til Fladstrand, Hals, Sæby og Skagen paa Aalborg, samt Brevene til Nordborg (hvilket Sted ikke er benævnt i den til Drdren af 2den Decbr. 1797 henhørende Tabel) paa Skanderborg, men Brevene til alle øvrige udi den iste §. i den ny Taxt benævnte Stæder carteres derimod directe; Bre vene til Norge paa Kjøbenhavn, og til Sverrig paa Helsingøer. Det følger derimod af den 4de §. i den ny Taxt, at den ved forommeldte Ordre, af 13 Decbr. f. A., indtil videre foreskrevne Tapering af Brevene til Stæderne paa den Lollandske Posttour, som om det gik over Kjøbenhavn, saavelsom af Brevene til Næste ved, nu ophører, og at Tareringen steer efter den ny Taxt (t). 25 April. 28 April. Sammes Prom. (til Postmesteren i Varde m. Fl.), ang. Brev Portoen imellem Varde og Ringkjøbing, samt imellem denne Stad og Holstebroe, saavelsom at Noget deraf tilfalder ham. (u) Rentef. Circul. (til samtlige Amtmænd i Danmark), ang. at ogsaa Fæstebreve, der paalægge

(s) Her maa have været Forandring i Prom. il nogle Postmestere i Sjelland. (c) See Circul. 19. Decbr. 1801, §. 2. og Plac. 15 Jun 1802+ (u) Bortfaldet ved Plac. in Sun, 1802, lægge Fribønder Hov: Arbeide, sal af Dommeren 28 April. paategnes. Gr. For at forekomme, at de enkelte Hov-Arbeider, som forrettes af faakaldte hoveriefrie Bønder, ikke ved ny Fæ stebreve skulle blive enten ubestemte eller forøgede, anmo des (Titul) om at ville snarest mueligt bekjendtgjøre samttige Vedkommende: Ut forinden en Jordbrot til en faakaldet Sri Bone de udstæder et nyt fæstebrev, der indeholder noget Slags Hov-Arbeide, bør han, i Analogie med Forordn. af 6te Decbr. 1799, § 6, beforge Fæstebrevet af Stedets Dommer confereret med den afdøde eller fratraadte Besidders havte Fæstebrev paa samme Gaard, hvors efter Dommeren forsyner det ny Fæstebrev med Paas tegning, at det intet ubestemt eller forøget Hoverie indeholder", eller, i modsat Fald, tilbagesender Jorddrotten samme til Rettelse. Canc. Prom. (til Commandeurcapitain Le 2 Maji. venern og Professor Jacob Baden), ang. hvorvidt Rescr. 24 Jan. 1800 (om Stipendier til det pædagogiske Seminaries Alumner) bliver paa Ehlersens Collegium at anvende. Gr. Under 19de Febr. sidstleden have begge (v) forespurgt, om det Kongl. Rescript af 24de Jan. f. 2. til Khavns Universitet, betreffende, at der ved Besættelsen af de phi Tologiske Pladse paa Collegierne, og ved uddelingen af de - philologiske Stipendier, især fulde tages Hensyn paa det pædagogiske Seminaries Alumner, ogsaa er gjeldende for Ehlersens Collegium? Til Svar derpaa meldes herved: at, ba Rescriptet ikke gjør nogen undtagelse i Hensigt til Ehlersens Collegium og Universitetets Fundats (x) Cap. 6.. §. 2, No. 10, i Henseende til de Stipendier, hvor Familien har Denominations-Rettighed, foretriver samme Omgang som med andre Stipendier, ligesom Hans Majestet ogsaa er fuldkommen berettiget til at befale, hvorledes de Subjec ter (v) Ved Unledning, som fees i universitats Journalep 1801, 3die Hefte, S. 133 og 134 (x) Xf 7 Maji 1788+ VI. Deel. II Bind. 2 Maji, ter fulle være qvalificerede, som fortrinligvis med Stipen dier skulle understøttes: 8 Maji. §. I. §. 2. §. 3. Saa vil bemeldte Kongelige Rescript ogsaa blive at anvende som Negel ved Pladsenes Besættelse paa Eh- Lerfens Collegium, naar ved indtruffen Vacance Ingen af familien, der efter Fundatsen frem for alle Ans dre er berettiget til dette Stipendium, melder sig. Instrux for det Kjobenhavnske Universitæts Consistorium, med Hensyn til de dert forekommende Sagers Behandling. (y) Confistorium skat, som hidindtil, bestaae af Profesfores ordinarii og dets Secretarius, imellem hvilke Universitetets Rector haver Forsædet, og følgeligen tilkommer, i de tagende Beslutninger, tvende Stemmer, naar Stemmerne ere lige. Confistorium skal ei være berettiget til at tage nogen Beslutning betreffende Consistorialsager, med mindre Nector, Referendarius, Decani udi alle Facultater, een af Inspectores quæsture og Secretarius Confistorii der ere tilstæde; da disse Professorers Nærværelse er nødvendig til at udgjøre Senatus academicus ved Kjøbenhavns Univerfis /tæt. Skulde nogen af bemeldte Professorer have love ligt Forfald, bør han formage En af sine Colleger i Consistorio, som ikke ex officio der bør at være tilstæde, til at mode i hans Sted, paa det at Consistorium ei, formedelst hans Udeblivelse, skal sorde udsat. Consis storium bør holdes i det mindste hver tredie Onsdag, om Formiddagen Kl. 11 Sleet; men, skulde en eller anden Sag af Bigtighed fordre hastig Afgjørelse, skat Nec (y). 2f Universitats Journalen 1801 findes og i Coll. Tib. for 1803, 729-735 §. 4+ §. 5- §. 6. 9. 7. Rector være berettiget til at foranstatte et extraordinairt 8 Maji. Consistorial-Møde. Til ethvert saavel ordinairt som extraordinairt Consistorial-Mode, lader Rector samtlige Confistoriales betimelig tilsige ved Universitetets Fa mulus eller saa kaldede Pedel. Som Rector er den, der bestyrer Consistorialfagernes ordentlige Gang, saa modtager og han alene de Sager, som tilstilles Confistorium. Naar Rector har modtaget en Sag, skal han tegne paa Samme, ikke alené det Nummer, som viser Ordenen, hvorudi Sagen, i Relation til de andre Sager, i Confistorio vil blive at foretage, men endog Das gen, paa hvilken Sagen til ham er indkommen. Rector tilstiller, uden Ophold, Secretario Confistorii de indkomne Sager, paa det denne kan face dem fuldstændigen extraherede i Protocollen udi den Orden, som de af Rector paategnede Nummere tilkjendegive. Skulde Rector ved en eller anden Sags Gjennemlæsning for mene, at Nogens Erklæring eller Betænkning gjortes fornøden, førend Sagen i Protocollen ertraheredes, haver han at anmode Vedkommende om saadan deres Erklæring eller Betænkning, hvilken derefter vedlægges Sagen, og tilligemed Samme extraheres udi Protocollen. Naar Sagerne af Secretario udi Protocollen ere ertraherede, sættes de af Rector udi Circus, lation imellem samtlige Confistoriales, af hvilke Ingen maae opholde et Circulaire længere hos sig end een Dag i det høieste; og haver enhver Confistorialis į saa Henseende altid at paafegne det ham tilstillede Circulaire Dagen og Tiden, naar Samme af ham er modtaget, og naar fra ham afgaaet. Med ethvert Circulaire fat, foruden Sagernes Documenter, og de om Samme indhentede Oplysninger, tillige følge en af I 2 §. 8. §. 9. §. 10. §. II. 8 Maji. af Secretario besørget Udskrivt af den i Protocollen indførte fuldstændige Extract. Naar Sagerne have afcirculeret, sendes de af Rector til Referendarius Confistorii, som derefter modtager dem til Referat i næste Confistorio, Confistorio foretages Sagerne udi den Orden, som de dem af Nector givne Nummeré uhvise; og skal Referendarius først, forend der i en Sag voteres, foredrage Confistorio Sagen med alle dens Omstændigheder, og de af disse sig frembydende rationes dubitandi & decidendi, hvorefter han til Confistorii nærmere Overveielse fremlægger fin skrivtligen forfattede Indstilling, hvorledes han formener, at Beslutningen, saavel qvoad formalia, som realia, Eunde blive at affatte. Naar denne Referendarii Ind filling er lagt ad acta, begynder den egentlige Votes ring neden fra i den Orden, som de tilstedeværende Professorer (Referendarius med iberegnet) have Senium i Confistorio. Og maae Ingen falde den Voterende ind i Talen, medens han voterer, men Enhver skal oppebie den Orden, i hvilken, det tilkommer ham at §. 12. afgive fin Meening. Maar Voteringen er tilendebragt, affatter Rector, i Overeensstemmelse med Stemmer nes Flerhed, Beslutningen, som af ham dicteres til Protocollen; og paaligger det ved denne Leilighed samtlige tilstedeværende Confistoriales, men især Referendarius, noie at have Indseende med, at Beslutnin gen ikke alene affattes overeensstemmende med Pluvaliteten, men og at Samme gives sin tilbørlige Form. Det følger af sig selv, at de fra den tagne Beslutning afvigende Meninger bør, med de for Samme anførte Grunde, tilføres Protocollen. Saa sulle og alle Til- Stedeværende underßrive Protocollen, førend Confifto- rium rium hæves. Expeditionen besorges af Secretario, 8 Maji. som parapherer Samme; men den underskrives af §. 13. Rector og Referendarius; dog saaledes, at denne Sidfte fætter sit Navn i Linien neden for Rectors Navn. Sager af særdeles Vigtighed, og hvorudi Beslut: §. 14. ningen kunde anfees at medføre nogen Betænkelighed, erpederes ikke, førend Patronens Mening og Samtykke er indhentet. Paa det ikke alene den værende §. 15 Rector, men især hans Eftermand udi Embedet, altid kan have ved Haanden den nødvendige Underretning om Sagernes Gang og deres endelige Afgjørelse, bot Rector være forsynet med en af Confistorio autoriferet Protocol, hvori han under særskilte, Rubriquer anfører: a) det enhver Sag givne Nummer, b) Sagens Hovedtitel eller hvad den angaaer, naar c) den til ham er indkommen, d) fendt til Vedkommendes Er- Elæring og kommet tilbage, e) tilstillet Secretario for at extraheres, f) fat i Circulation og derfra komment tilbage, g) fendt Referendario, h) foretaget i Confistorio, og endeligen naar i) erpederet. Denne Protocol haver enhver fratrædende Rector at forevise Unis versitetets Patron, førend han overleverer Samme til sin. Eftermand. Da Universitetets Patron ei bør §. 16. være uvidende om hvad der, betreffende Consistorialsager, forhandles og afgjøres i Consistorio, saa haver Secretarius, inden 8 Dage efter ethvert Confistorii Hotdelse, at tilstille Patronen en Indberetning af Sagerne (z), hvilken Indberetning affattes i Form efter vedlagte Schema. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. Naadens-Aaret udi Igens Sognekald paa (z) Gfr. Prom. 11 Febr. 1801. 3 Gr. 8 Maji, 8 Maji. 8 Maji. Gr. Da ved Rescript af 8de Xpril 1769 til da værende Biskop er fastfat, at da værende Sognepræst for Igens Menighed, Hr. Areng's Enke eller Arvinger maatte i sin Tib nyde fuld Saadens-Nar af Igens Kald ligesom det i Henseende til de svrige Kald i Herredet forhen var fastsat: Saa, paa det at lige Grundsætninger i Hensigt til Naadens-Waret kan følges i dette Sognefald, som ved den Danske Lov ere bestemte for alle Sognefald i Riget Danmark, vil Kongen herved allernaadigst have anordnet og fastsat: at den under Dags Dato bestikkede Sognepræst for Igens Menighed Hr. H. Ahlmann (a) eller hans Arvinger sal, uagtet han i Overeensstemmelse med foranforte Rescript bør svare fuldt Naadens War til hans Formands Stervbo, dog ikke være berettiget til andet Vederlag end Naadens- Aarets Deling, paa den i Danske Lov foreskrevne Maade, ligesom der og i Fremtiden, i Henseende til Naadens-Aaret i Igen- Sognekald, skal forholdes efter Danske Lovs 2den Bogs 13de Capitel. Rescr. (til den Samme), ang. Indkomsterne af Igens Capellante i sin Tid at tilfalde Sognets Skoler, Præst, og dennes Enke. Gr. Ligesom ved Rescript af 20de Maij 1796 er fastsat, at det residerende Capellanie for Igen-Menighed maae veb første indtreffende Bacance ophæves og nedlægges, med bidere, saaledes vil Kongen ogfaa, med hensyn til at forbes dre Skolevæsenet i 3gen-Sogn, efter Provsten i Nørre Herred Hr. Fangels gjorte Forslag, herved end videre have anordnet og fastsat: At benævnte refiderende Capellanies Indkomster skal i sin Tid, naar det, ved indtræffende Vacance, vorder nedlagt (b), fordeles 1) paa Sognets 3 Skoler, saaledes, at a) Skolen i Dynnevith tillægges den paa Dyn () Om Afgivt af ham for en Tid, see Prom. 9 Maji 1801. (b) See nysnævnte Promemoria. Dynnevith-Mark beliggende Capellen-Jord Sendertoft, 8 Maji. af Indhold 5 Tdr. 5 Skpr., foruden Deel af det Capellaniet tillagte Byg med 8 Tor., og de 4 Tdr. 6 Sfpr. Rug, som leveres i baget Brod af Byerne Igen, Dynnevith og Stalbro, hvorimod denne Skole stat være forpligtet at afstage til Skoleholderen i Guderup den Samme paa Igen-Mark tilhørende Tofte af 2 tit 3 Skpr. Lands Størrelse; b) Skolen i Elstrup tillægges Deel af det Capellaniet tilfaldende Byg med 8 Tor. 5 Skpr. faa og den Capellaniet tilhørende Inda hegning Kirkelokken af Indhold 2 Ebr. 6 Sept., hvilken da kunde søges mageffiftet med nogen Sognekaldet tilliggende Jord paa Elstrup Mark; c) Skolen i Gus derup tillægges de øvrige 8 Tdr. af det Capellaniet tilfaldende Byg, foruden den ommeldte Dynnevith- Skole tilhørende Tofte paa Igen-Mark: 2) paa Præ ste: Enkerne i Kaldet, saaledes at de erholde fri Bolig i Capellangaarden og fri Afbenyttelse af den derved liggende Tofte paa 6 Tønder Land, samt Afgiften af de paa Capellaniets Jord bosatte Huusmænd af Belob 4 Rdlr. og 3) paa Sognepræsten i Kaldet, som skal tilfalde de Capellaniet aarligen tillagte 23 Tor. 6 Skpr. Havre, foruden nogle faa kaldte Jerns penge hos nogle af Sognets Beboere, af Belob 1 Rdlr. I ME., saavelsom Afbenyttelsen af Capellangaarden, dens tilliggende Tofte samt Huusmænds Afgift i Tilfælde at ingen Enke er i Kaldet; hvorimod det bestandigen skal paaligge Sognepræsten at indestaae for og udrede Capellanboligens Indlesnings- Summa 166 Rdlr. 32 . Rescr. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. 8 Maji, at De, som fra Justitsvæsenets Side ere 4 hef, 8 Maji, heftede udi Ribe - Amt, maae, indtil videre, tillægges 8. Maji. 8 Maji, hver 2 ß. daglig i Underholdningspenge, foruden de 6 s., som Forordn. af 5te April 1793 bestemmer. (Efter hans Forestilling, og de deri oplyste Omstændighe der.) (c) Rescr. (til Biskopen over Bergens Stift), ang. at Froprædikener for Fremtiden aldeles maae ophøre i Bergen, undtagen første Jule-, Paaskes og Pindse-Dag, paa hvilke 3 Zoitidsdage de fremdeles skal holdes ligesom hidtil. (Efter hans Forslag, og Beretning, at disse prædikener saare sjelden besøges, saa at Prædikanten ofte, af Mangel paa Tilhørere, maa gaae bert uden at prædike, de saaledes stifte tiden eller ingen Nytte, og ikke uden Vanskelighed af Prafterne tan befor ges.) (d) Confirmation paa Fundats for det Stam- (e) peske Legat til fattige Borns Opdragelse og Præste:Enker, udfærdiget af Kjøbenhavns Magistrat den 20de Marts 1801. Gr. Ved Codicil af 24de Rovbe. 1798 har afg. Geheimeraadinde Margrethe Elisabeth. de Stampe, i Følge det hende og afdøde Mand Geheimeraad og Statsmi nister Henrich de Stampe forundte Facultas teftandi, udi den ifte §. gjort følgende Bestemmelse: "Ved min Sødelige Afgang feat Executores teftamenti af mit Boes For mue udtage 40,000 Rdlr., af hvilken Capitals Rente Efter- Erevne nyde aarlig, saalænge de leve: Margrethe Gicelia Villebrandt = 400 Rdlr. Afg. Johan Christopher Wicks 2 Dettre Cecilie og Christine, hver 50 Mdir. Emanuel Willebrandt Sophie Magdalene y, spern 100 Rdlr. 100 Rdlr. 200 Rdlr. Mine (c) Saaledes overalt, efter Circul. 15 Jan. 1803. (d) under 13de Junii 1801 forlangte Cancelliet de Danfte, maastee og øvrige Norfe, Bispers Betænkning, om og hvorvidt det maatte ansees tilraadeligt, at Saaledes se i Kjøbstæderne befalede Froprædikener for Fremtiden afskaffes. (e) Datum fulde, efter Coll. Tid. No. 19, S. 293, være 24de April, der maa være den Dag, Resolution faldt. Mine Domestiker, som ere i min Tieneste ved min Ded, 8 Maji. aarligen: Stammerpigen Stuepigen Koftepigen Tienerne, hver Kudsten Forrideren Wortneren Gaardskarten 30 Ndlr. 16 Rdlr. 16 Rdlr. 20 Rdlr. 20 Rdlr. 10 Rdlr. IO Roir. 10 Rdlr. Dg ligesom de forbenævnte Personer efter hinanden ved Deben maatte afgaae, overdrages det til Kjøbenhavns Magistrat at anvende de Afdødes Pensioner til ikke lige og fattige Børns Opdragelse, og til fattige Enter; dog maae det høieste, de nyde aarligen, ikke være over 40 Rdlr." I Følge denne Teskatricis Beftemmelse have Erecutores af hendes og afg. Mands Testamente (f) i 11te Juni Termin 1799 til Magistraten udbetalt forbemeldte 40000 Rdir. i Pante-Obligationer, som altsaa strap bære Renter. Da der i Codicillen ikke var disponeret over disses fulde Beløb, saa have Universal-Arvingerne efter Testatorerne Hr. Kammerjunker Stampe og Hr. Cancelliefecretair Stampe, efter Overeenstemmelse med Magistraten, udnævnt de Personer, som fra 11te Decbr. 1799, og saalænge de leve, skulle nyde den øvrige Deel af Nens terne af den fientede Capital, hvorimod der ved disses Dødsfald skulde forheldes paa tige Maade, som af Teskatrix var fastsat i Henseende til de af hende benævnte Personer, at de Hine tillagte Portioner af Magistraten anvendes til skikkelige og fattige Børns Opdragelse, samt til fattige Enter. For paa en stjonsom Maade at hædre den godda dige Giverindes Minde, og nærmere at udvikle hendes formodede Billie, fastsættes herved følgende Bestemmelser: Dette Legatum skal bestandig føre Navn af det Stampeste Legat. Legati Capital 40000 Ndir. maae ikke forringes under hvad Paaskud det end være kunde. Magistraten skal bære Omsorg for, at Capitalen er udsat imod behørig Sikkerhed ligesom andre under dens Bestyrelse værende offentlige Midler. Den aarlige Rente af Capitalen, der, efter Aforag af Pro- Cento-Skatten, udgjor 1500 Rdlr., skal deles imellem 20 fattige Enker og 23 slikkelige og fattige Børn af Kjobenhavn; Enkerne nyde hver 40 Rdlr. aarlig, I 5 (f) See Confirmation 23 Jan. 1801. som §. I. §. 2. §. 3+ §. 4+ 8 Maji, som udbetales dem hvert Wars IIte Junii og IIte Decbr. Termin, hver Gang med det Halve eller 20 Rdlr.; Ethvert Barn nyder til dets Opdragelse aarlig 30 Rdlr., hvoraf dog kuns udbetales 26 Rdlr., lige lebes hvert Wars 11te Junii og 11te Decbr. Termin, hver Gang med det halve, eller 13 Rdlr.; de øvrige 4 Rdlr. tilbageholdes til Barnet ophører at nyde godt af Legatet, da Samme udbetales det paa eengang, for at kunne have en samlet Sum til at forskaffe sig de behøvende Klæder af Uldent og Linned, naar det selv stal erl, verve sig Underholdning. Deer Barnet derimod. i den Tid, det nyder godt af Legatet, henfalder bemeldte oplagte aarlige 4 Rdlr. til Legatet. Disse 4 Rolt., som aarlig tilbageholdes for ethvert Barn, seal, saavelsom de ro Rdlr. Renten udgjør meere end de deraf bestemte Portioner, gjøres frugtbringende, og de herfore indkomne Renter, der skal fore Navn af Op- Tags Renter, anvendes deels til at udbetale hine fire Rigsdaler, og deels til flere portioner for fattige Born. I øvrigt følger det af sig selv, at naar vær dige Trængende af saavel Testatricis, som hendes afdøde Mands Geheimeraad og Statsminister Henrich de Stampes Familie ansøge Legatet, og bevise deres Stegtskab til dem, disse da ber have Fortrin til at nyde §. 5. godt af Samme, hvorsomhelst de endog maatte opholde §. 6. sig. Intet Barn maae tillægges, Noget af dette Legat, forinden bets 7de Wars Begyndelse, og ikke længere 9 Maji. end til det har fyldt det 15de Aar. Af denne Fundats henlægges et trykt Eremplar til Bevaring i Raad ftuesArkivet. Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at Sognepræster for Igen. Menighed paa Also, Hr. Ahl- mann, mann, skal til den refiderende Capellan Hr. Petersen 9 Maji. sammesteds, saalænge denne i Embedet forbliver, aars lig betale 100 Me. I, og, efter Naadens-Marets Udløb, i 8 paafølgende Aar erlægge til hans Formands afg. Hr. Reimuths 2 umyndige Borns Opdragelse 50 Rdlr. aarlig. (g) V. G. R. og Gen. Toldk. Prom. (til Gene: 9 Maji. ral-Postamtet), ang. at Hans Majestæt Kongen har ved Resolution af 29de f. M. bevilget, at Porcelains Fabriken i Kjobenhavn maae herefter, og saalænge den drives for Kongelig Regning, nyde Tiendefrihed for det Brænde, som ved Udførselens fra Norge bestemt angives til Fabriken, og dertil her losses; og er, i Overeensstemmelse hermed, tillige allernaadigst tilladt, at Kammerraad Rosen i Arendal endnu maae af Toldkassen sammesteds tilbagegives den Træs lasttiende, som han i denne Henseende har ansøgt at nyde godtgjort. I det at Kammeret meddeler det Kongelige General-Postamt denne Allerhøjeste Resolution til Underretning, forbigaaer Man ikke tillige at tilkjen degive, at Arendals Toldkammer herom i Dag er til lagt forneden Ordre. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Bi 12 Maji, borg), ang. at Foged og Skriver begge bestyre, Auctionsvæsenet, bære Ansvar, og dele Indkom- Sterne. (h) Gr. Stiftamtm. har indsendt en Forestilling fra Cancellieraad Tolstrup, angaaende en Auctions - Protocols Authorisation, fordi han formener, at det fulde tilkomme Tham (g) See 2 Rescr. af 8 Maji 1801. (h) See P. 18 April og 15 Aug. 1801, samt 6 Julii 1802. G 12 Maji, ham som Herredsfoged herefter ene at forestaae Wuctionsvæsenet, og at udelukke Skriveren fra de derved faldende Indkomster. I Anledning heraf fulde Man, til Bekiendtgjørelse for Vedkommende, herved melde følgende: Naar Sportel: Reglementet §. 191 og flere §. §., ved at bestem: - me den Betaling, som tilkommer Mettens Betjente for de til Auctionsvæsenet hørende Forretninger, bruger det udtryk Auctionsforvalteren, saa maa upaatvivleligen dette Udtryk forstaaes om den phiste eller moralske Person, som i følge de gjeldende Anordninger og de vævende Indretninger har den Embedspligt at forvalte Auctionsvæfenet paa ethvert Sted. Paa samme Maade har Steglementet i adskillige andre §. §. nævnet blot det Embede, til hvis Bestyrere eller udførere den fastsatte Betaling skal erlægges, uden at bestemme, hvilken den phyfiste, eller hvilke den eller de mo ratste Personer ere, af hvem Embedet bestyres, hvilket ei Heller kunde være denne Lovgivnings Formaal. Cancellie raad Tolstrups Forestilling kan altsaa ingenlunde deci deres alene efter Sportel: Reglementet, men maa afgjøres ved hjelp af de Anordninger, som bestemme, hvo de Embedsmænd ere, af hvilke Auctionsvæsenet forvaltes, faa at, dersom, i Følge Anordningerne om Auctionsvæsenet, Herrebsfogden og Herredsskriveren i Lysgaard- og Hids-Herreder conjunctim ere Auctionsforvaltere der, da er, forsaa vidt bemeldte Herreder angaaer, den Auctionsforvalter, som Sportelreglementets §. 191 nævner, den moralske Per Son Herredsfogden og Herredsskriveren; og det er altsaa til denne moralske Person, at den ved Neglementet bestemte Betaling skal erlægges. I Følge Forordn. 4de Marts 1690 og 19de Decbr. 1693 ere paa Landet Her redsfogderne og Herredsskriverne, samt Birtebommerne og Birfeftriverne, beskikkede til, tilligemed hverandre at forvalte Auctionsvæsenet. Paa de Steder, hvor ikke ved senere specielle Unordninger er gjort nogen Forandring i denne Indretning, bør altsaa den ved Sportel-Meglementet bestemte Betaling for de Auctionsvæsenet vedkommende Forretninger tilfalde begge disse Embedsmænd som een mo rats Person, og altsaa til lige Deling. Og da der ikke, faavidt vides, for Lysgaard- og Side Herreder er ved spee cielle Unordninger skeet Forandring i de om Auctionsvæse net gjeldende Anordninger; Saa bor Herredsfogden og Herredsskriveren, paa samme Maade som hidtil, deeltage baade i Urbeide og. Indkomst, som forefalder ved Auctionsvæsenet i Overeensstemmelse med Reglementet, hvoraf følger, at Cancellieraad Colstrups Paastand ikke kan komme i Betragtning. Hvad det af ham brugte Argument an-, gaaer, gaaer, at han alene staaer til Ansvar for Forretninger: 12 Maji. ne, da er det indlysende, at naar Herredsfoged og Herredsskriver tilligemed hverandre ere Auctionsforval tere, hvilke de i Følge Fd. af 19de Decbr. 1693 ere, saa maa de og tilligemed hverandre bære Ansvar ret, og dette Argument maa saaledes bortfalde. Kongl. Resolution, at med Welbehag mod 15 Maji. tages hidtil værende Professor botanices Vi borgs (i) Tilbud at ville fremdeles holde forelæss ninger over Botaniken, og især dens anvendte Deel; og skal han være berettiget til i Universitetets Lecs tions Catalog strap efter Professor botanices at anmelde de Forelæsninger, han hver Gang agter at holde, dog uden at kunne vente ved Universitetet nogensinde at erholde Løn, (hvilket Foredrag, i Betragtning af hans udviisde Kundskab, Ftid og Talenter, vil være gavnligt for Botanikens Studium.) Rescr. (til Amtmændene over a) Sorø, b) 15 Maji. Wordingborg Amt), ang. en bedre Fordeling af joged og Skriver Embederne i Tybjerg og Ringsted:Herreder, og hvor Tingene holdes. Gr. Sors-Amtmand har indgivet Forslag til en bedre. Fordeling af Herredsfoged-Embederne i Tybjerg- og Ring- Stæd-Herreder ved indtreffende Bacance, saaledes at Here redsfoged og Skriver-Tjenesten i Tybjerg blev henlagt til Byfoged-Embedet i Næstved, samt Herredsfoged- og Skri ver Tjenesten i Ringstad Berred til Byfeged Embedet i Ringstad. Da Kongen finder, at Foreningen af ovennævnte Herredsfoged Embeder under een Embedsmand ikke alene maa foraarsage Langsomhed i Forretningernes Gang, men endog kan være til Uleilighed for Districtets Beboere; liges Tom (i) Bestikket til Forstander og første Læret ved Veteri nairstolen, og i hans Sted udnævnt Wahl som Professor botanices med 500 dtr. Løn af den Kongl. Kasse, da hans Forhold til den botaniske Have nærmere vil vorde bestemt: see Universitats - Journa Ten for 1801. 15 Maji. som og, at god Orden og Politie vanskeligen kan overhol des af een Herredsfoged i 2 vidtløftige Districter, da denne ikke kan være personlig nærværende paa ethvert Sted, faa ofte som han burde: 'faa vorder hevved anordnet og fastsat: 1) At Cancellieraad Vulff, ved Byfoged Siersteds Afgang fra Herredsskriver-Embederne i Ringstad- og Tybjerg Herreber, maae entlediges fra Herredsfoged- Embedet i Ringsted -Herred, imod at forundes Herredsskriver Tjenesten i Tybjerg-Herred med den halve Len, som Herredsskriveren i Ringstæd- og Tybjerg- Herred hidtil har nydt, og at Cancellieraad Vulf, som Erstatning for Tabet ved denne Forandring, maae ad dies vitæ tilstaaes 100 Rdlr. af Herredsfoged-Embedet i Ringstæd-Herred, hvilke ham qvartaliter skal udbetales med 25 Ndlr., samt Indkomsterne af Herredsfogedgaarden i Siersted, som ved hans, Afgang skal tilfalde Herredsfogden i Ringsted-Herred, hvor Gaarden ligger: 2) at Cybjerg-Herredsting, naar saadan Deling iverksættes, skal holdes i Næstved: 3) at Herredsfoged- og Herredsskriver Tjenesten i Ringsted Herred skal, naar ovennævnte Vacance indtræffer, forenes med By foged-Embedet i Ringsted-Kjøbstæd, og herredstingss Retten holdes i Ringsted: 4) at de ved den nu sam- Tebe Ringstæd- og Tybjerg-Herreders Net for Delingen anhængiggjorte Sager ogsaa der skal af Cancellieranb Vulf paadommes, men i Henseende til Pantebogen saaledes forholdes, at deraf, forsaavidt Ringsted-Herred angaaer, bliver gjort en formelig Udrift i den for Ringstæd-Herred indrettende ny Panteprotocol, som af Cancellieraad Vulf saavelsom af den ny Herredsfoged i Ringsted-Herred fælles skal attesteres, og at de Ningstad Herred alene angaaende papirer af det fælleds Archiv udleveres til dette Herred. Rescr. Rescr. (til Biskopen i Trondhjem), ang. 15 Maji, hoiere Løn for Alftahoug-Capellan. Gr. Kongen har, ved at udnævne Sognepræsten for Rørstad Hr. J. R. Jentoft til at være Sognepræst for Alftaboug og underliggende Unnerer, funden for godt, efter Missionscollegiets derom gjorte Forslag, at fastsætte nogle Bestemmelser til det residerende Capellanics Forbedring i Atstahoug, ligesom ved escr. under 14de Novbr. f. 2. er fastfat for Meelhuus-Præstegjeld; og vil, i Dvereensstem melse hermed have anordnet og fastsat: At de refiderende Capellaner i berørte Ulslahoug-Kalb herefter skulle nyde den fjerde Procent-Skat. (k) Confirmation paa det af Enkefrue Lovise 15 Maji. Charlotte Sehestedt-Juel, fød Grevinde af Scheel, paa hendes Sons Ove Christen Sehestedts Juel, Stamberre til Lislefgaard og Raunholt udi Fyen, hans Vegne, samt med hans og Eurators Sams tykke, under 29de Decbr. f. 2. oprettet Magestifte, hvorved en Deel deri speciel, anført og fornævnte Stamhuus tilhørende, men langt fra Hovedgaardene og adspredt beliggende Bøndergods, til Beleb 30 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdkr. I Alb. Hartkorn, udtages og af staaes fra Stamhuset, imod qt berunder igjen indz lægges det ligeledes speciel opgivne tilkjøbte og nær ved Hovedgaarden Nislefgaard beliggende Allodialgads, til Beløb 30 Tdr. 4 Skpr. Album. Confirmationer (1) paa 3 Fundatfer under 15 Maji. 31te Decbr. 1800 af Executores Testamenti (m) (k) Ligesom indbemeldte Rescr. af 14 Novbr. 1800. (1) Nemlig 3 forfjellige under. fornævnte Dato, stiøndt Coll. Tib. N. 24, S. 371 sætter 22de Maii. 15 Maji. (m) for afbebe Capitain Flemming Pulz's og Broders Ritmester Peder Pulg's Legater til A) Capellanens og Degnens Enker, B) 12 Fattige, C) et Orgels verk og Organisten i Skanderborg.

I Kraft af den dem under 9de Septbr. 1785 allernaadigst forundte Facultas teftandi til at disponere over deres Midler og Formue saaledes som dem lyster og godt synes, have de ved oprettet Testamente bes stemt og fastsat:

A. a) at Capellanens Enke i Skanderborg, naar Enke i dette Kald er, skal have en aarlig Pension af 20 Rdlr., og hertil legeret en Capital af 500 Rdlr.; b) at Degnens Enke i Skanderborg, naar Enke af Degnen er, ogfaa skal have en Pension af 20 Rdlr.; og ligesaa hertil legeret en Capital af 500 Rdlr. c) I Henseende til Capellanens og Degnens Enke i Skans derborg, da tilstaaes: at, naar der kuns er een Enke af begge Kald, da maae den Ene nyde begge Enkers Pension; er der paa een Tid flere end een Enke af et Kald, da nyder den Ældste alene Pensionen; og naar ingen Ente af begge Kald er, da gives de Fattige af Skanderborg-By, som have Almisse af den pulgifte Stiftelse, Enke: Pensionerne saalænge aarligen til Forhøielse i deres Almisse. d) Skanderborg-Byes nu- Havende Degns Lundorphs Kone stat, i Fald hun formedelst sin Mands Dod, som Degn her, bliver Enke, nyde den halve Degne Enke- Pension af 10 Ndtr. som i det foregaaende er bestemt Degne- Enken, , og altsaa dele det fulde Stipulerede med nuværende Degne Enke Madame Schade. Da denne Forans bring

(m) Ritmester H. off i Viborg og Overkrigscommiss sair G. Fischer i Grenga. dring alene er for denne Gang, saa er bet en Følge, 15 Maji. at, naar der skeer Forandring med en af disse 2 Degne Enker, det for Eftertiden forbliver ved det Fore gaaende, saaledes, at naar til een Tid flere end een Degne Enke befindes, den ældste da alene nyder den fulde Pension af 20 Rdlr." [Den Afgivt, som efter Kongebud nu eller i Fremtiden seat erlægges af udestaaende Capitaler, fortes de Personer, som ere tillagte Capitalernes Renter.] (n). Som en Følge af forestaaende Testatorum Bestemmelse, have nærværen de Capellan og Degne Enker i Skanderborg i de 3 sidste Uar nydt godt af dette-Legatum, og er af os (0) bleven udbetalt hvad dem er bleven tillagt; og moda tage end videre saadan Pensions Udbetaling af os i næste Junii Maaned; og, paa det de og efterkommen de Enker af disse Embeder kan være visse og forsikrede om i Eftertiden at nyde dette Gode, bliver af os i næste Junii Termin til Aarhuus Stifts Directeurer indbetalt en Capital af 1000 Rdlr., som under deres og efterkommende Directeurers Administration paa Rens te blive at udsette mod saadant Pant, som Loven befa ler, og den aarlige Rente heraf, første Gang i Junii Maaned 1802, og siden ved hvert Aars Junii Maaneds Udgang at udbetale til Capellanens og Degnens Enker i Skanderborg mod vedbørlig. Avittering, saaledes som Testatorum i denne vor Fundats indrykkede Puncter bestemme. B. a) 12 fattige af Skanderborg - By skal aarlig nybe 40 Rdlr. til lige Deling, og er til saadan Hensigt givet en Capital af 1000 Rdlr; b) Skulde det Tils (n) Gaalebes [] stod ogfaa i E. (0) Executores. VI. Deel. 11 Bind. K fælde 15 Maji, fælde indtræffe, at ingen Enker er efter Capellanen eller Degnen i Skanderborg, da skal bemeldte 12 Fattige, som en Forhøielse i den dem tillagte Almisse, nyde Renten af de 1000 Rdlr., som ere legerede for Ca pellanens og Degnens Enter, saalænge Vacancen af Enke varer; c) Jens Herning og hans Kone Bens dir Andreassens Enke og, Laurs Mathias ens Ros ne Maren i Skanderborg skal have en Forret til at nyde godt af denne vor Fattig-Stiftelse, om de ere eller blive trængende; hvilket at bedømme, og deref ter at tilkjende med fuldkommen Naadighed, overdrac. ges Executores af dette Testamente. d) De første Fats tige, som indtages og indsættes i denne Stiftelse, væl ges af Executores, men i Fremtiden af Sognepræ ften, Capellanen og Degnen i Skanderborg, saaledes at enhver af dem har 4 Almiffepladse ved Vacance at besætte." Som en Følge af forestaaende Testatorum Bestemmelse, er til et Antal Fattige af Skanderborgs By i de 3 sidste Aar uddeelt Renten af fornævnte legerede Capital 1000 Rdlr., mod vedbørlig Qvittering; og, til Ubredelsen af denne Udgivt for Eftertiden vor der næste Junii Termin Capitalen 1000 Rdlr. indbe talt Directeurene for Aarhuus: Stifts milde Stiftel ser, for under sammes Administration mod saadant Pant, som Lovene befale, paa Rente at udsættes, og den aarlige Rente ved hvert Aars Junii Maaneds Udgang af dem udbetalt til Sognepræsten, Capellas nen og Degnen i Skanderborg, der i Forening strap uddele Samme til de udnævnede 12 Fattige af Stan derborg-By; og forpligtes disse 3 Mænd til, inden hvert Aars Junii Maaneds Udgang til høibemeldte Directeurer at indsende Beviis om, at, og til hvil fe ke Personer Uddelingen er skeet. Men, da den lege- 15 Maji. rede Capital 1000 Rdlr., som meldt, ei vorder indbetalt til Directeurerne førend i næste Junii Termin, saa er det en Selvfølge, at det første Aars Rente, som de efter ovennævnte Bestemmelse udbetale, skeer ved Junii Maaneds Udgang 1802, og at vi (p) for sidste Gang udbetale Rente Junii Maaneds Udgang Til at nyde godt af forbemeldte Stiftelse, udnævnes herved for første Gang. (q) 1801. C. "Den af os Længstlevende beholder vores efterladende Midler og Formue af hvad Navn nævnes kan. Hvad vores sidste Villie videre maatte indehol de, bliver herpaa Tid efter anden at optegne, og efter Tykke og Forgodtbefindende at forandre af den os Længstlevende. §. 1.) Den os tilhørende saakaldede Slotshave gives til Skanderborgs forrige Slotskirke, nu Skanderborg Byes Kirke, til evig Eiendom saaledes, efter begge vores Ded, at Organisten ved bemeldte Kirke skal have Brugen af bemeldte Slotshave, som en aarlig Indkomst til hans Embede, hvad enten han deraf selv sig vil benytte, eller Sanime bortleie; 'ligesom det og er ham tilladt, at lade opbryde de i benævnte Toftes Grund befindende Steene og Brokker, Samme at sælge og i sin Embedstid at gjøre sig den saa nyttig, som han bedst veed og fan, alt efter nærmere Bestemmelse og Fundats, som derover af vore Erecutores testamenti oprettes. Af vore Midler gives til et Orgelverks Opførelse og Opbyggelse i Skan derborg-Byes Kirke fra 600 til 1000 Rdlr., hvilket Orgels Anskaffelse og Opførelse gandske overlades vore Execu (p) Executores. -2 (q) Her opregnes de foran i c) nævnte 2, samt 10 Undre. 15 Maji. Erecutores testamenti efter bedste Tykke at foranstalte, alene paalæggende dem dette, at, til en Afmindelse af os og vor Familie, skal paa Orgelverket anbringes vore salig afdøde Forældres, Broders og Søsters med vore egne Navne, tilligemed vort Familie-Vaaben (r). Den første Organist, som kaldes til Skanderborg- Kirke, efter at dette Orgelverk er opført og opbygget, bestikkes, udnævnes og voceres af vore Executores testa. menti; men, naar bemeldte Organist-Embede derefter i Tiden ledig vorder, beskikkes Succeffores af Stiftamtmanden og Biskopen. §. 21.) Den Capital, som muligen maatte tlive tilovers fra de i Iste §. til et Orgelverks Anskaffelse legerede 1000 Rdlr., anven des til at opføre en Bolig for Organisten til fri Bolig udi Slotstoften; eller og derfore andensteds i Byen for ham jebes Gaard eller Huus, alt som Expecutores for bedst maatte befinde. Dg, skulde dette Overskud ei hertil være tilstrækkeligt, made dertil an vendes af den Capital, der er benævnt i 16de §., da bemeldte 16de §. er ophævet og tilbagekaldt, alt paa det at Udgivterne til en fri Bolig for Organisten tils fulde kan udredes; hvilket at udføre, saavelsom ait andet efter dette Codicils Indhold, vore Executores testamenti overdrages at ordne, efter deres Villie og bedste Skjønnende. §. 24. E.) Til aarlig on for Organisten er jeg herved legerende 1000 Rdlr. Det er en Følge, at den Afgivt, Hans Majestæt maatte byde, skal erlægges af udestaaende Capitaler, og som nu er eller i Fremtiden paalægges, kortes de Personer, som er tillagt Capitalernes Renter:"- Thi have vi (s) foranstaltet, at ei alene saadant et Orgel (r) Gfr. Prom. 31 Octbr. 1801+ (s) Nemlig Erecutores. verf, verk, som legeret er, i Skanderborg-Byes Kirke af de 15 Maji. falig Afdødes efterladte Midler og Formue er opført og opbygt, ligesom og til Orgelmester antaget 2. J. Skou, som fra ifte Jan. 1800, da Orgelet første Gang blev brugt, forestaaer Drganist-Tienesten, og er sat i Besiddelse af Nytten og Brugen af den Organist-Embedet tillagde Slotshave, og for eet War, til sidst afvigte Junii Termin, udbetalt Renten af de til Løn for Organisten legerede 1000 Noir, saa og isteden for Bopæl 37 Ndir. 3 ME. til Hausleie; men endog, at til udøvelsen af denne Udgivt for Eftertiden (da vi, efter Brevverling med Stiftets Directeurer, finde det meest hensigtsmessigt og bedst, saavel for nærværende som efterkommende Organister, at Organistes isteden for fri Huus aatlig nyder en passende Summa som Huusleie) vorder indbetalt til høibemeldte Direc teurer (for at udsættes paa. Rente mod rescriptmessigt Pant) en Capital af 1000 Rdlr., hvoraf Organisten Hvert Wars Hunii Maaned hæver Renten som 46n, og en Capital af 875 Rdlr. 3 Mt. 14 B., der er alt hvad Boet faner i Behold til Organistbolig, hvoraf Orga nisten ligesaa hvert Uars Junii Maaned hæver Renten som uusleie; og, da disse Summer, tilsammen 1875 Rdlr. 3 Mt. 14 B., først indbetales til høibemeldte Directeurer i Junii Termin 1801, saa hæver Organisten saavel Løn som Huusleie hos os i bemeld te Termin; men for Eftertiden, og første Gang i Junii Maaned 1802,, hæver han Samme hos meerheibemeldte Directeurer for Aarhuus-Stifts milde Stiftel ser. Men ligesom nu Skanderborg-Byes Kirke herved bliver sat i Eiendom og Besiddelse af forbemeldte Ore gelverk, saaledes panlægges den eller dens Inspeç 3 teurer 15 Maji, teurer ogsaa som Pligt for Eftertiden at holde Sam- 16 Maji. 16 Maji. me i god og vedbørlig Stand til Menighedens Nytte og Opbyggelse. Og, da Kirken ogsaa herved overdinges Slotshaven til Eiendom, dog saaledes at Drganisten og Eftermænd i Embedet, som en Embeds-Indkomst, beholder Nytten og Brugen af Samme, faa bliver det ogsaa Pligt for Kirken eller bens Inspecteurer at vaage over, at denne Eiendom til ingen Tid bliver Kirken eller Beneficiario fravendt. I Øvrigt ere vi ganske forvissede om, at Stiftets Directeurer vil vaage over, at hvad de afdøde sal. Pulzzer i for anforte Puncter af deres Testamente have bestemt, og vi udi denne Fundats end videre tilfoiet, noie vorder overholdt og efterlevet. [Og bede vi, at denne Driginal Fundats, til noie Overholdelse af nærværende og efterkommende Directeurer over Narhuus: Stift maae vorde bevaret i Stiftstiften.] () Canc. Prom. (til det V. G. Rentes og Generaltolds Kammer), ang. Straf for at beskadige mærker til Skibsfartens Sikkerhed. (Derom har fornævnte Kammer forlangt Cancelliets Betænkning. (u) Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i Norge), ang. Geistliges, Præste-Enkers og Sorenskriveres Frihed for Munderings- og Udreds nings samt fogedarbeids. Penge. Gr. (t) Dette [] stod ogiaa i A. og B, samt var tilføiet her: at en Gjenpart maae til Efterretning og Efterlevelse vorde meddeelt Skanderborg-Kirkes Inspecteurer og Forstandere, men i B. ligefaa Sognepræsten, Capellanen og Degnen. (u) Der, paa udførligen anbragte Grunde, gik ud paa den i Plac. af 15 Julii 1801 fastsatte Straf som for anden Gang begaaet Tyverie efter Fd. 20 Febr. 1789. Gr. Unledning af 2 fra endeet Præster i Bergens-Stift 16 Maji, indkomne Ansøgninger om Fritagelse for de militaire Udredfeler, samt Foged Urbeidspenge, som dem af Fegderne vare blevne affordrede, har Rentetamret, efter foregaaende Brevverling med Cancelliet, allerunderdanigst forestillet Hans Majestæt denne Sag, hvorpaa Allerhøistsamme under 1ste f. M. har resolveret saaledes: CC Vi tillade, (v) er bestemt." Denne aller- Hoieste Resolution skulde Man herved melde til Bes kjendtgjørelse for Præsterne i Stiftet, og til fornoben Jagttagelse ved indtræffende Forandring med disse Embedsmænd.

Canc. Prom. (til Listers og Mandals Amt: 16 Maji. mand), ang. Mænds Udmeldelse af Fogderne til deres og Sorenskrivernes (endog Skiftes og 2uctions) Forretninger. (x) Gr. Foranlediget af den, ved hans Skrivelse under 12te Uug. f. 2. Cancelliet tilstillede Forespørgsel fra Fogden Echorn, om ikke Fogderne i Følge Sportel-Reglementet af 11te Junii 1788, 2den Afdelings 14de §. ere berettigede til at udnævne Mænd til alle Forretninger, som enten ved Sorenskriveren, eller ved Fogden selv afholdes? skulde Man herved melde til Efterretning og Bekjendtgjørelse for de Vedkommende: At, da ovenmeldte §. i Sportel - Reglementet i Almindelighed hjemler Fogderne Ret til, imod den deri fastsatte Betaling, at udnævne Mænd til Forret ninger, hvor vende eller Flere udfordres, Saa følger heraf, at herunder maae forstaaes saavel de Forretninger, der af Sorenskriverne, som de, hvilke af Fogderne selv afholdes, og at disse altsaa ligeledes ere berettigede til at udnævne Mænd, baade til Skiftes og Auctions Forretninger. Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at det ved 16 Maji. den afg. Hr. Braabyes Ente i Norup under 5 September 1800 forundte Bevilgning, at nyde Kaldets K 4 fulde (v) Ligesom Resolutionen i Rentet. Circ. 25 April 1801. (x) See Prom. 5 Febr. 1803 og 1 Junii 1805; cft. Pr 10 Octbr. 1801. 16 Maji, fulde Indkomster indtil Datum af Successors Kaldsbrev, &c. (hpilken Succeffor Hr. Schmidt nu, da hun uden Livsarvinger er ved Deden afgangen, har fegt, ei at maatte strække sig til hendes Udarvinger, m. v.), vil have sit Forblivende, og at i Øvrigt hans Paastand henvises til Afgjørelse ved Domstolene. 16 Maji. 18 Maji. 22 Maji, General-Postamts Circul. (til Postmesterne), ang. at Brevene til og fra den til Understøttelse for dem, som i Slaget den sden April ere quæftede, eller have mistet deres forsørgere (y), sal i Hensyn til Porto Friheden behandles saaledes som i Fd. af 17 de Junii 1771, §. 4, 5 og 6, samt Plac. 12te Septbr. 1772 er fastsat i Henseende til Commissioner, der angaae Kongl. Tjeneste eller Lans dets almindelige, Affaires. Qvægfyge-Commissionens Circul. (til samtlige Sø- Toldsteder i begge Riger), ang. at det i Henseende til de fra Havnene i steiseen, hvor væg, sygen er ophørt, ankommende Stibe ikke videre behø ves at forlange de i Tilfælde af Qvægfygen anordnede Attester, samt at Circul. af 25 de Nov. og zote Dec. f. A. ere ophævede. Kongl. Resolution, ang. 5 Deputerede i det Danske Cancellie: at Sager, som vedkomme Revisioner af Regnskaber for Umyndiges Mids ler og offentlige Stiftelser, hvorom under 12 Sept. f. 2. (z) er resolveret, skal henlægges under et færs filt Departement og Cancellie Assessorerne for Frem (y) See Rescr. 5 April 1801. (z) See med mere i Circul. 18 Julii 1801, tiden tiden deeltage i de Forretninger, som ved Resol. af 7de 22 Maji, Decbr. (a) 1799 vare Expeditions-Secretairene i Jus ftitsdepartementerne paalagte, og, naar Departements cheferne hindres fra at møde i Collegiet, referere dets Sager. (b) Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Sjelland), 32 Maji. hvorved et af Amtmanden med Flere under 7de Decbr. 1795 forfattet Forslag, ang. Skole Distric ternes Inddeling i Tjæreby- og Alsønderup Sogne paa Frideriksborg - Amt (c), approberes som gjeldende indtil et almindeligt Forslag til samtlige Skole-Distric ters Inddeling paa Frideriksborg-Amt nærmere bliver forfattet, og med Kongl. Approbation forsynet; dog, paa det at større Lighed imellem Skole Districternes bestemte Indkomster kan finde Sted, vorder Forslaget derhen forandret, at, naar den deri benævnte Skole ved Damhuset er oprettet, skal Bendstrups - Byes 5 Gaarde og 9 Huuse, der ere ansatte til 20 Tdr. Hartkorn, fratages Alsønderup-Skoledistrict og henlægges til Damhuus- Skoledistrict. I øvrigt skal dette approberede Forslag ikke være til Hinder i de Forandringer eller Bestemmelser, som den forventende An 'ordning for Skolevæsenet paa Landet nærmere maatte fastsætte. Canc. Circul. (til hver Stiftamt- og Kjøbstæd: 23 Maji, Amtmand i Danmark), ang. at Borgerskabs- (a) Om er ikke 20de Novbr:? $5 breve (b) 2f Goll. Tid. No. 22, S. 345 09 346; cft. Statscalenderen 1807, S. 59-61. (c) Aftrykkes ikke som alt for specielt og temmelig vidt loftigt; cfr. 6 Marts 1801, 23 Maji, breve til nye Brændevinsbrænderiers Anlæg ei for det Første maae udskædes. (d) I Følge Kongl. Befaling af 8de d. M. (e) skulde Cancelliet herved anmode ham at paalægge samtlige Magistrater i de ham underordnede Kjøbstæder, ikke at udstæde Borgerskabsbreve til nye Brændeviinsbrænde riers Anlæg, forinden nærmere bestemte Regler for Brænderiernes mere passende Indretning og Størrelse kunne blive fastsatte; men i Tilfælde, Nogen imiblertid maatte komme i særdeles Betragtning til et saadant Verks Unlæg, da derom at gjøre, Indberetning til dette Collegium. Dg, da Allerhoissamme tillige har befalet dette Collegium at undersøge, om ikke visse Forpligtelser kunde paalægges Brændeviinsbrænderne, Ditapperne og Høkere, ved hvis Opfyldelse Kjøbstædernes Byrber lettedes, Vindibeligheden opmuntredes, og nyttigere Næringsveie understøttedes, saa skulde Man anmode ham om, ved Magistraterne i samtlige Kjøbstæder i det ham underordnede District at indhente Oplysning om: hvor mange Borgere der paa et- Hvert Sted drive forommeldte Næringsveie, hvorvidt deres Untal er til eller aftagende, hvorvidt de ere blandt de mere eller mindre Velhavendes Antal i hver Stad for sig, i Forhold mod dens øvrige Borgere; samt med Beretning herom indsende Lister over de forarmede eller nu blandt Almisfelemmer henhørende Borgere paa ethvert Sted, der forhen have drevet saadanne Næringsbrug, tilligemed hvad videre Oplysning ethver Steds locale Forfatning maatte give Unledning til, (d) Cfr. Pr. 28 Octbr. 1786, S. 616 og 617, samt Tillæg i ifte Deel, S. 486. (e) Staaer i Coll. Tid. No. 20; cfr. Prom. 2 Septbr. 1807. til, og derhos at meddele Cancelliet hans Betænkning 23 Maji. om, hvorvidt disse Arter af borgerlig Næring maatte synes for enhver Stads andre Næringsveie skadelige, eller ikke; hvilket Ult tillige Cancelliet snarest muligt forventer sig meddeelt. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. over 23 Maji. Uggershuus-Stift), ang. at det beroer paa enhver Resid. Capellan, om han vil tage Offer efter Rescr. af 24de Octbr. 1800, eller paa forrige Maade. (f) Gr. Anledning af Vaales og Ramnæs Præstegjelds Almues Unsøgning om, at Stefcr. af 24de Octbr. 1800, ang. Maaden, paa hvilken der stal ofres til de residerende Capellaner, maatte ophæves for disse Præstegjeld; skulde Man, til Efterretning og videre Betjendtgjørelse for Bedtommende, melde: At, da Reset. alene er udvirket til Fordeel for de residerende Capellaner, uden at det derved paalægges disse, absolut at betjene sig af de dem derved givne Rettigheder, og de nærværende residerende Capellaner i Vaale og Ramnas ved Paategning paa Ansøgningen have ytret det nste, at modtage deres Offer paa samme Maade som forhen har været Brug, førend bemeldte Rescript blev givet, Saa staaer det enhver Capellan frit for, om han vil overlade til Almuens Goddadighed at yde ham Offeret paa samme Maade, som forhen, da Ingen derved fornærmes; men i dette Tilfælde maa han da ogsaa i. alle Henseender renuncere paa Øvrighedens Bistand, om han skulde finde sig misfornoiet med enkelte Almuemænds Ofring: der behøves altsaa ingen nye Bestema melse i denne Henseende. Canc. Prom. (til Biskopen samme steds), ang. at det 23 Maji. fan tillades Sognepræsten Provst Hørbye at forrette de i Hovedsognet forefaldende Bornedasb, Brudes (f) Cfr. Prom. 12 Jan. 1805. vielfer 23 Maji. vielser og Communion for gamle og frøbelige Pers 23 Maji, 23 Maji. foner i Præstegaarden, indtil den afbrændte Krogstad- Kirke igjen er opbygget, (faasom det vilde være besvær ligt saavel for Menigheden som for ham, ved enhver forefaldende ministeriel Forretning at reise til Skie-Annex.) Rentek. Prom. (til Amtm. over Soro-Amt), ang. Kongelige Skatters Erlæggelse i den Mynt, hvori de ere udskrevne, m. M. Gr. Generalmajor Castenskiold til Friderikslund har forespurgt, om ikke de Kongelige Amtftuer ere pligtige til at modtage Stattebetalinger i Species-Sedler efter den Cours, som paa Samme findes bestemt i Avisen? I An- Ledning heraf anmodes Amtmanden om at ville bekjendt gjøre Generalmajoren, At de Kongelige Skatter bør erlægges i den Mynt, hvori de ere udskrevne; og, naar han vil erlægge disse i Species, kan Samme ikke modtages uden i det ved Kongelig allernaadigst Resolution af 1 Ite Julii samt Placat af 3die Decbr. 1794 bestemte Forhold af 100 Rdlr. Species for 125, Rdlr. danse Courant. G. Ld. D. og Commerce Collegii Prom. (til Stifts amt og Amt-mændene, m. Fl.), ang. Handel og Skibsfart under Vaabenstilstanden, sluttet med den Engetfe Admiral.. Efterat under 9de f. M. var sluttet en Vaabenstilstand paa 14 Uger med Chefen for den Engelske Flagde i Østersøen, Admiral Parker, har dette Collegium, i Forbindelse med de almindeligen trufne Foranstaltninger, fundet sig foranlediget til at tage adskillige Messurer betreffende de Handlendes Forhold og Handels -Foretagender under da værende Conjuncturer, hvorom herved meddeles nærmere Underretning. Et af de vigtigste Anliggender, som Collegium efter ovenmeldte Conventions Afslutning maatte være betænkt pad, A paa, var saa hastigt som mueligt at befordre et til 23 Maji. strækkeligt Forraad af Kornvare og Levnetsmidler til Norge. Der blev i den Henseende truffen en mundtlig Overeenskommelse med den Engelske Admiral, hvor ved han erklærede sig villig til at meddele de til Norge med Fødevare bestemte Skibe Sikkerheds-Passe. Det blev derfor under Iite f. M. fra Collegio til videre Bekjendtgjørelse for de Handlende tilkjendegivet Stas dernes Magistrater, at de Handlende ufortovet maatte Henvende sig til dette Collegium med deres efter et foreskrevet Schema indrettede Angivelser af de til forbenævnte Fart bestemte Skibe, hvorefter man vilde fore anstalte det videre fornødne. For tillige faa meget muligt at sikre den indenlandske Handel med de danske Provindser mod den muligen befrygtende Foruroligelse ved Meddelelse af et authentist Document om den sluttede Vaabenstilstand, blev Stædernes Magistrater under 18de April tilstillet et Untal trykte og af Collegio verificerede Copier af denne Convention, for at udde les til Skipperne, dog med den Bemærkning, at He. Majestæt derved paa ingen Maade og i intet Tilfælde, men allermindst under nærværende critiske Conjunctus rer, agtede at paatage sig nogen Garantie for Udfaldet af private Handels-Foretagender. Efterat den En gelske Admiral senere havde erklæret, at han ikke agtes de at forstyrre eller forurolige den danske, svenske og russiske Handel i Østersøen og Cattegat, at han i Fol ge deraf ikke længer behøvede at udstæde de hidtil brugte Sikkerhedspasse for de til Norge bestemte Skibe, da Farten til Norge og Kyste-Handelen der var at ansee som indbegreben med under hiin Bestemmelse, saa har Collegium ved Circulairer af aden og 5te Maji liges lebes 1 23 Maji. Lebes meddeelt Stædernes Magistrater denne, Erklæ ring til Bekjendtgjørelse for de Handlende. Da det var vigtigt, at foranførte Efterretninger saa hastigt som muligt kom til de Handlendes Kundskab, har Colle gium tildeels pr. Estafetter middelbar meddeelt Stædernes Magistrater dem, for strax at bekjendtgjøres for Handelen; og har man nu, ved at melde alt hvad i denne Henseende af Collegio er foretaget, villet udbede, at Vedkommende i Tilfælde af mulig gjørende Fore spørgsel fra Stiftet maatte meddeles de fornødne Op= Iysninger. 23 Maji. 2. G. R. og Gen. Toldk. Prom. (til Stifta amtmanden i Trondhjem), ang. forhøiede Havnepenge af de i Trondhjems gavn over 6 Maaneder liggende Skibe. Gr. Da man med hans Skrivelse af 3die Marts sidstt. havde modtaget Trondhjems Havne-Commissions Forestil Ting og en Betænkning fra de eligerede Mænd i denne Hen feende, har man om denne Sag gjort Hs. Majestæt Kongen allerunderdanigst Forestilling, og Allerhøiftsamme har ved Resolution af 13de dennes bifaldet: At af de fremmede Skibe, som henligge i Trondhjems Havn over 6. Maaneder, uden a Reparation, Winterleie eller Ladning dertil er Aarsag, betales, for uben de almindelig bestemte 8 s. pr. Læst, for 7 de Maaned 1 s., for 8de 1 s. og siden 2 ß. maanedlig pr. Læst." Denne allerhoieste Resolution commu niceres Stiftamtmanden til egen forneden Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Havne - Commissionen, og henstilles i øvrigt til hans Forgodtbefindende at foranstalte Samme til øvrige Vedkommendes Underret ning offentlig kundgjort, paa den Maade han finder passeligst, da Toldkasserer Martensen er tilkjendegivet det det Fornødne til de forhøiede Havnepenges Oppebor 23 Maji, sel i Tilfælde. Canc. Prom. (til Stadshauptmanden i Kjø: 27 Maji, benhavn), ang. de i det Khavnske borgerlige Militaire antagne Joders Eed og Tjenesteforreta ninger (g).. Gr. Gjensvar paa hans Skrivelse af 21de dennes, hvort han forespørger, om ikke en Forandring i Eedsformularen maatte ansees nødvendig, naar Personer, der bekiende sig, til den Jødiske Religion, antages ved det Kjobenhavnske borgerlige Militaire, uagtet disse maatte erklære sig villige til at aflægge Eeden efter den for Lutheranerne befalede Formular, hvilket Sidste med de 2 nyligen anfatte undere Officerer Stadsmegler d' Andrade og Strømpefabriqueur Warburg, stal vare Zilfældet, fulde Man herved melde: At ligesom Cancelliet ingen Betænkelighed finder ved, at fornævnte d' Andrade og Warburg aflægge Tros skabs Eeden i den sædvanlige Form og i de Udtrykke, Saa fandt hjelpe mig Gud og hans hellige Drd," da de selv dertil ere villige, faa formener dette Colle gium og, at i Almindelighed paa lige Maade kan for holdes, naar Vedkommende dermed erklære sig tilfreds. I det tilfælde derimod, at nogen ved det borgerlige Militaire antagen Jede selv maatte finde Betænkeligs heb ved at aflægge Troskabs- Eeden efter den sædvane lige Formular, kan det tillades denne at aflægge Sam me i de af Professor Rall foreslagne Udtrykke "Saa fandt hjelpe mig Gud, Himmelens og Jordens Ska ber." (h) I øvrigt finder Man, at det ikke kan være Tvivl undergivet, at jo de borgerlige Militaire, der henhøre til den jødiske Menighed, bør lige med dens christne Medborgere, efter Tour og dens Foresattes (g) See Prom. 22 Octbr. 1808. (h) Eft. Prom. 16 Novbr. 1805 Befa 27 Maji. Befaling,, deeltage i Tjeneste-Forretninger, hvad en ten disse maatte indfalde paa hellige Dage eller paa andre Tider. 39 Maji. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. Enke Pension af Degnekaldene i Somme-Herred. Gr. Eftersom Biskopen i Anledning af Degnen ved Frues Kirke i Roefkilde under Somme-Herred, Toger assens Ansøgning om Entepensions Bestemmelse af Degnekaldet har andraget, at Ente-Pensionen vel er allerede bestemt af nogle men ikke af alle Degnekalde i dette Herred, og derfor ytret det Ønske, at faadan Ente-Penfion tillige maatte bestemmes for de Degnekald udi bemeldte Herred, hvor endnu intet i denne Henseende er fastsat; saa anordnes og fast- Sættes, Ut af de Degnekald udi fornævnte Somme Herred, hvor Enke: Pensionen endnu ikke er bestemt, herefter sal svares i aarlig Enke-Pension som følger. I vore frue- Sogn udi Roeskilde 10 Rdlr., af Kornerup og Svogerslov 10 Rdlr., af St. Jbs og St. Jørgens 5 Rdlr. af Himmelov, og Cantoratet ved Jomfrue: Klosteret 10 Rdlr., af Ragerup og Kirkerup 10 Rdlr. Og skal Pensionen svares udi 4 Terminer, nemlig ved Paaske, Pintse, Mikkelsdag og Juletider, samt Enken til Sikkerhed gives første Prioritet udi Degnes Traven eller Degne Kornet, men, om der ere flere Enker udi et Degnekald, skal den Sidste ikke nyde Pension af Kaldet, forend den Forste ved Døden er afgaaen. Derimod udi de Degnekald, hvor nu for Tiden svares noget Vist af de nærværende Degne til deres Formænds Enker, i Følge indgaaet Forpligtels ser eller Løvte, bør Saabant fremdeles uvægerlig er lægges, saalænge disse Degne-Enker endnu ere i Live og i ugift Stand. Rescr. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg: 29Maji. og Kronborg- samt Hirschholms- Amter), ang. Veivesenets Bestyrelse i disse Amter. Gr. I en frá Birtedommerne i bemeldte Amter indkom men Unisgning, anføre de, at Veiene der ere næsten alle faa yderlig forfaldne, at de behove enten at istandsættes ellet af ny at anlægges efter en rigtig Plan, hvilken deres mange andre Embedsforretninger hindre dem fra at udkaste og udføre, paa Grund af hvilket de have anholdt om at befries for Opsynet med Bei-Urbeidet, og at Samme heref, ter maatte overdrages en særstilt person. Da Amtm. 6 sin heroser meddeelte Betænkning ikke alene har bevidnef Rigtigheden af dette Andragende, men endog med Hensyn til at Birkedommerne og Amtsforvalterne, som det efter Unordningerne paaligget at babe Opsyn med Wei-Urbeidet, have faa mange andre Embeds: Forretninger, at de jævn ligen hindres fra fligt Opsyn, har anseet Forslagets verkfettelse nyttigt; saa vil Kongen herved have anordnet og fastsat: At Vei. Politiet paa Kronborge, Frideriksborg- og Hirschholms Amter maae indtil videre være frasite Birkedommer-Embederne i disse Amter, og overdrages Hospitalsforstander 4. Dahlerup, imod, foruden fri Befordring in natura of Amtet, fad ofte hait fores tager Reiser for Veivesenet, at nyde 250 Rdlr. aarlig Løn, som udredes af Veikassen; dog saaledes, at Birs Fedommerne i alle af Wet: Arbeldet sig teisende Pos lities Sager bedblive Dommer: Embebet; hvorimod bemeldte Hospitalsforstander Dahlerup skal ikke alene udføre alle de Birkedonimerne og største Lodseier ved Bei Forordningens §. 69 og 70, samt Placaten of 4de Uprii f. U. paalagte Pligter, men ogsaa som Vei Fiskal paatale alle Forsommelser eller Vorbener sed Bei-Urbeidet, og inddrive Multier hos de Skyldige, samt overalt rette sig efter de ham af Amtmanden, efter Overlæg med Beimesteren, meddelende Ordres. VI. Deel. 11 Bind. Rescr. 29 Maji, 29 Maji 29 Maji. Rescr. (til Amtmændene i Warhuus og Ringfjøbing), ang. at Tyrsting-Brads Herreders Tinghuus maae forflyttes fra Kloborg til Brædstrup, Gr. Herredsfogden har andraget, at Herredernes Tinghuus er saa brøstfældigt, at det umulig længere kan til mogen Nytte og Barighed repareres, ligesom det og er yderlig indskrænket og ringe af Bygning, samt ligger i Kloborg i en udkant af Jurisdictionen, hvortil de fleste Beboere have en meget lang og besværlig Bei: af hvilke Aarsager han har anholdt om, at dette Tinghuus maae forflyttes fra Kloborg til Brædstrup, som ligger i Middel puncten af Herrederne, og hvor disses Forligelses-Commis sion holdes, ligesom han og, i Tilfælde af et nyt Tinghuu ses Opførelse, tilbyder at ville til Gamme af sin Eiendoms Jord udlægge den fornødne Grund. I Anledning heraf, og da samtlige Herredernes Beboere og Lodseiere heri have samtykket, tillades, At forbenævnte Tyrsting-Vrads-Herreders Tinghuus maae flyttes fra Kloborg til Brædstrup, og der paa en af Herredsfoged Holst, efter hans Tilbud, skjenked Grund, et nyt Tinghuus opføres af Grundmuur, hvis Bekostning udredes af samtlige Herredernes Beboere. I øvrigt skal Bygningens Opførelse stilles til offentlig Licitation, og tilslaaes den Mindstbydende paa det Danske Cancellies nærmere Approbation. Kongl. Resolution, hvorved den befalede Einbar go ophæves i Henseende til de Engelske Skibe, som, for at indkjøbe og afhente levende Hummer, ankomme til de Steder i Norge, hvor der haves Hummer fangst (i). Rescr. (til Amtmanden over Nordre-Bergenhuus), ang. Tingsted for Indre-Daler-Skibrede, samt Tingtider i Sønder og 27ord-fjords Sogderie. Gr. (i) Af Coll. Tid. No. 23, S. 364; fee Forordn. 17de Junii 1801. Gr. Eftersom han haver andraget, at Gaarden Dusen i Indre Dahler Skibrede har mange War været Tingsted for Almuen sammesteds, men nu værende Eier deraf, Lieutnant Storm, har frafagt fg Tingholdet, ligesom og, at Embedsmændene have klaget over Husenes yderlige Brøstfældighed, saa at det bliver nødvendigt dertil at vælge et andet Sted, men at intet beqvemmere haves end Tingste det for Forde-Stibrede, hvorved nogen Forandring foraar fages i den forhen fastsatte Tingtid: Da vil Kongen have fastsat, saavel at Tingstedet for Indre-Dahler Skibrede, der, som meldt, forhen har været holdt paa Gaarden Dusen, maae forflyttes til Førde-Skibredes Tingsted indtil anden beqvem Leilighed gives til at holde Tingstedet i førstnævnte Stibpede, samt at i Følge heraf Tiden til Sommer, og Soft Tingenes Holdelse i Sond og ordfjords Fogderie maae for Eftertiden indtil videre saaledes bestemmes: Nordfjords Fogderie: 29 Maji, Sommer Tingene. Hofttingene. For Flat Skibrede paa Odsmundvog 9 og 10 Oct. 12fe og 13de - den 12 og 13 Junii. Dangs Dito paa Bryggen den 15 og 16de " Eids og Hordningdals Dito paa Dusnes den 18, 19 og 20de Strijens Dito paa Tonning 23, 24 og 25de Dedens Dito paa Dito Sted, 26 og 27de 0 Gloppens Dito i Korsvigen 29, 30 Junii og 1fte Julii Breums Dito paa Reed, 2den og 3die Julii a £2 15, 16,0g 17. 20, 21 09 22. 23de og 24de 26, 27 og 28. 29de og 30te. Sønd 29 Maji.. 30 Maji. 30 Maji, Sondfjords Fogderie: Sommer Tingene. For Jolsters Skibrede paa Bierreth den 6 og 7 Julii 3 Forde Dito i Førde, 9, 10 og IIte Indre Dahl Dito i Førde, 13 og Hosttingene. 2 og 3 Nov. 5, 6 og 70e 14de 9de og 1ode Brangee Dito i Vaagene, 16, 17 og 18be 12, 13, 0914. og 21de 16de og 17de 19de og 20de Ustevolds Dito i Sougesund, 20 Yttre Dahle Dito paa Frods, 23 og 24de Canc. Prom. (til Stiftspefal. og Bisk. i Sjelland), ang. at Præsters og Degnes Hartkorn samt Molleskyld ikke beeltage i SkolesJorders. Segn. (k) Gr. Etatsraadinde Neergaard til Svenstrup har fore Spurgt, om Præster og Degne, som have Hartkorn, sulle tage Undeet i Hegn omkring ny udstiftet Skotejord, samt om Møllestyld og hertil bør beregnes og hvorledes? Man fulde i Anledning heraf, og i Overeensstemmelse med det Kongl. Rentekammers Betænkning, til Efterretning og Bes fjendtgjørelse for Supplikantinden, melde: at, da Præster og Degne et af deres Hartkorn bidrage til Skole - Jordenes Udlægning ved udstiftningerne, og da Mellefkyld ikke hviler paa nogen Jord, men kun paa Næringsbrug, Saa bor af Præsters og Degnes Hartkorn, liges saalidet som af Mollefkyld, bidrages til Hegnets Opfe relse og Vedligeholdelse omkring udlagte Skole-Jorder. Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. et Oratoriums Opførelse i Frue Kirke til Bed= (k) See prom. 7 (S. 460) og 21 April samt 4 August 1798. Bedste for Dem, som i Slaget den 2den April ere 30 Maji, qvæftede, eller have tabt deres forsørgere. Gr. Commissionen for begge (1) har ansøgt om Tilladels fe at lade opføre et Dratorium af beydn, die Schöpfung ", i en af Stadens Kirker, hvortil Frue-Kirke an fees at være den beqvemmeste. Da Biskopen paa det bedfte har anbefalet det Ansøgte, og Consistorium itte pad Frue Kirkes Begne har Noget herimod at erindre, naar Kirken fritages for alle Omkostninger, Saa er bemeldte Commission under Dags Dato igjennem 'Cancelliet meddeelt den attraaede Tilladelse at lade opføre det ovennævnte Pratorium i Frue Kirke paa Søgnes eller Hellig-Dage om Eftermiddagen, saa ofte den maatte finde det tjenligt, til Bedste for de Omtalte, dog at Aftensangen om Søndagen og Hels ligdagene ei derved forstyrres; hvilket Man herved skul de melde til videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Samme), ang. Fordeling 30 Maji. af Embedsforretninger og Udgivter imellem Rickehelsinge og Drøffelberg Sognes Kirkesans gere og Skolelærere. Gr. Unledning af Bifeopens Promemoria dat. 5te d. M., samt det af Provst Hammond forfattede udkast til en Plan derfor, i henhold til den af Amtmanden og Provsten forfattede Stoleplan, som under 28de Marts dette War er allernaadigst approberet, fulde Man herved melde, At Forslaget bifaldes, og at i Dvereensstemmelse dermed herefter vil blive saaledes at forholde: De §. 1. tvende Kirkesangere, som tillige ere Skolelærere i Kire te Helsinge og Droffelberg, bør forestaae Sangen, hver udi sin Kirke, og forrette alle accidentelle fors retninger, samt, ligemed de 2 andre Skolelærere, holde Skole hver i sin By. Enhver af disse, 4 bør holbe Bylæsning om Vinteren paa sædvanlig Kid i (1) See Rescr. 5 Upril 1801. £3 bert 30 Maji, den By, hvoraf han tonnes; nemlig Kirkesangeren og Skolelæreren i Kirke-Helsinge bør læse i Kirke-Helfinge -By, Skolelæreren i Vinde-Helsinge, udi Binde Helsinges og Dalby - Byer, Skolelæreren paa Reierse, i Reierse Bye, og Kirkesangeren og Skolelæreren i Drosselberg, udi Droffelberg- og Mullerup Byer: fremdeles skal de 2 Kirkesangere catechisere om Søndagen til Sidst Gudstjeneste, hver i sin Kirke. Og da det hidindtil har været Brug, at Skolelæreren i Binde Helsinge har staaet i Degnestolen for at assistere ved Sangen, og tilligemed Degnen taget imod det Offer og Accidentser Enhver har villet give ham, saa maae denne Skik fremdeles vedblive. De provstelige Cirs culares befordres herefter som tilforn af de 2 Kirkesangere. Den i Kirke-Helsinge skal besorge Ringnins gen om Søndagen og til Heitiderne som sædvanligt, samt ligeledes Morgen, Middag og Aften; men i Drosselberg forholdes, der i saa Henseende fremdeles De aarlige Udgivter af Kirke-Helsinges og Drosselberg - Degnefald, som ere: §. 2. som hidtil. Til Amtstuen 8 Rdlr. ME. 85. Enkepension = I2 3 0 Tit Slagelse Latin-Skole 5 Til Landemoderne F 3 4 Summa 25 Ndir.4 Mk.8 §. skal fordeles saaledes, at Kirkesangeren og Skolelæreten i Kirke-Helsinge deraf udreder 12 Rdlr.; Kirkesan geren og Skolelæreren i Drøffelberg 8 Rdlr.; Skolelæ reren i Vinde-Helsinge 3 Rdlr. 2 Mk. 8 ß., og Skolelæreren paa Reierse 2 Rdlr. 2 Mt. I øvrigt bliver den ovenmeldte under 28de Marts d. A. approberede Plan for Skolevæsenets Indretning i disse disse Sogne fremdeles Neglen, hvorefter samtlige Wed- 30 Maji. kommende have at rette sig. Ganc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at 30 Maji. Eieren af Hindemae Proprietair Charles Mourier maae, uagtet han er af den Reformeerte Relis gion, efter Ansøgning communicere med den Luthers fee Menighed. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Hol- 30 Maji. beks-Amt), ang. Eskildstrup- og Herrestrup- Skoleftuer. Hans Kongelige Majestæt har paa Rentekammerets Forestilling under zode d. M. resolveret, at Skolestuerne i Eskildstrup- og Herrestrup Skolebygninger i Odsherred maae indrettes efter den Ham forelagte Tegning paa lige Maade, som Skoleftuerne paa Fris deriksborg og Kronborg-Amter, dog at istedet for sædvanlige Skoleborde forfærdiges opstaaende Halvborde; Bekostningen 206 Rdlr. 20 s. kan udredes af Godsets Jordebogs Kasse." Paa Grund af denne allerhoieste Resolution, anmodes Amtmanden om at ville foranstalte bemeldte Skolestuer i Eskildstrup- og Herreftrup Skolebygninger indrettede i Overeensstemmelse med den ommeldte Tegning, som herved følger, samt efter vedlagte ved hans Skrivelse af 17de Martii sidstl. indsendte og af Hofbygmesteren Professor Magens modererede 2 Overslage; da Bekostningerne, som paa ingen Maade maae overstige den bevilgede Sum 206 Rdlr. 20 ß., kan ventes Vedkommende anviist, naar derover indsendes behørig Regning tilligemed Beviis for at Arbeidet forsvarligen er fuldført. 24 Rente30 Maji. 2 Junii. Junii. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Aal-- borg), ang. Fri-Befordringer fra Hobro til Puurhuset at forrettes af Gistum-Herred. Gr. 3 Anledning af de med hans og Randers-Amtmands Betænkninger of 27de f. og 4de d. M. tilbagefendte. Ane dragender fra Cancellieraad cg Amtsforvalter Gjødesen pg Justitsraad Blom om fri Befordringer fra Hobro til Punchufet, som den Første formener at bor forrettes af Manders Amts Beboere, hvori begge Skiftesteder ligge,.. men den Sidste derimod troer, fremdeles som hidtil, at bør forrettes af det under Walborg-Amt henlagte Gislums Herred, fulde Man melde, At det mag forblive derved, at bemeldte Gistum Herred fremdeles, som hidtil, forretter de ommeldte fri Befordringer fra Hobro til Puurhuset, indtil anden Bestemmelse for Konge og Fri-Reiser i Almindeligs hed kan tages. Canc. Circul. (til samtlige Stiftsbefalings- og Amt-mænd (m), Grever og Baroner i begge Riger), ang. at enhver Fremmed, der vil reise ud af Hans Majestats Stater, bør, om han endog har erholdet Pas fua en fremmed Magts Minister, Consul eller Agent, saavel i Freds: som i Krigs-tider være forbunden til at tage Pas hos Øvrigheden paa det Sted, hvorfra han reiser, (da Cancelliet, efter at have corresponderet med det udenlandse Departement, an seer det nødvendigt, at der i Henseende til fremmede Reis sende haves den neieste Opmærksomhed.) General-Postamtets Prom. (til Postmesteren i Barde), ang. at Byfoged Fogtman ikke kan give Attest for Breve, med mindre de angaae enten Delinqvents eller Landmilice Sag (n), hverken i Fol (m) Til ham i Sors var Promemorien noget anderledes; menes ogsaa gaaet til Kiøbenhavns Politiemester. (n) See Circul. 17 Marts og 14 April 1792, samt 10 Jan. 1795 Følge paaberaabte Fd. af 17 Junii 1771 eller Circut. 2 Junii. af 5te Decbr. 1795, der i denne Henseende er tilbages kaldet ved Circul. af 19de Julii 1796, da efter denne Sidste Brevene, Formyndervæsenet angaaende, naar de ere til Collegierne, gaae portofri uden Urtest, og, naar de ere til Over: Øvrigheden, kan denne meddele Attesten. (0) Rescr. (til Magistraten og til Politiemefte- 5 Junii. ren (p) i Kjøbenhavn), ang. Neisepassene udi Kjobenhavn i hans Navn at udstædes, m. v. om ugent lige Lister til Magistreten. Gr. Da ved Rescr. af ste Dec. f. 2. er befalet, at Pase contoiret i Kjøbenhavn stulte henlægges under Politiets Opfyn, men at dermed skulde berde indtil det ny Na a de og Dom-huus blev opbygget; og nu er bleven andras get, at Politiet allerede har erholdet faaban Leilighed ved dets øvrige Værelser paa Charlottenborg, at Pass contoiret der kan henflyttes, og denne Befaling saales des strax vorde udført: saa vorder herved anordnet og fasts fat: 1) At Pas Contoivets Henlæggelse under Politiets Spfyn nu stat iverksættes, og bemeldte Contoir strap forflyttes til Politiekammeret; 2) at Rescriptet af 6te Febr. 1789 for saavidt skal forandres, at Reisepassene i Kjobenhavn herefter udstedes i Politiemesterens Navn, forsynede med hans Underskrivt og Politiets Seg! (q), og at det Ansvar for Samme, der hidindtil har paas lagt Magistraten i Almindelighed, og Overpræsiden= 25 ten (0) Medvendigheden fordrer end videre Brevverling meb fraværende saavel Præster om umyndiges Døbe Attefter som Retspersoner om Arve - Capitalere Staaendei Pantebogen, til Regnskabsbilage: og fri ubleve ring til ogtman, som Herredsfoged i Karet 1798 af 2 Breve i flig Materie anlebigede anførte Prom. (P) Der, naar Pascontoiret af ham er overtaget, haver Saabant til Efterretning offentligen at bekjendtgjøre. (9) See Rescr. 19 Marts 1802 5 Junii. ten i Særdeleshed, i Følge heraf for Fremtiden skal overtages af Politiemesteren; og 3) at Magistraten ved ugentlige Lifter fra Politiekammeret skal gives Efterretning om de Passe, hvilke til bortreisende Haand. verkssvende i den forløbne Uge ere udstedte, samt ligeledes, naar smitsomme Spger paa andre Stee der herste, underrettes om, hvorvidt derfra ankommene de Reisende ere befundne at have medbragt fornødent Sundhedspas. 5 Junii. 5 Junii. 6 Junii. Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Christianssand), ang. Vandsp Capellanbolig. (1) Bevilgning, at 2 Sjælle Broer paa Averfie - og Forslov-Marker maae overdrages Fæ steren af Eskildstrup-Melle, Niels Hanssen, til Vedligeholdelse i 10 War, imod at oppebære 2 Still af hver Vogn, I Still. af hver Ridende, og I Skill. af hvert væghoved, som passerer Broerne; og at han forpligtes, efter 10 Aars Forløb, at aflevere disse Broer ved lovlig Syns- og Tarations Forretning, i lige saa god Stand, som de af ham imodtages. (s) Gen. Ld. Deconomie- og T. Collegii Prom. (til Fyens Stiftamtmand), ang. at Collegium er fuldkom men af Meening med ham i Skrivelse af aide f. M., at med Bestemmelsen af Betalingen for Bpftrivers ne, i Anledning af den i Aar forefaldne almindelige Omvurdering, ikke alene Skriverens Arbeide under Tarationsprotocollens Ferelse bør komme i Betragtning; men ogsaa hans havte Udgivter ved Anskaffelsen af de anord= (r) Er i Note til Rescr. 15 Marts 1799. (s) Af Coll. Tid. No. 28, S. 433anordnede Protocoller og deres udfærdigelse; dog kan 6 Junii. Bekostningen paa disse Protocoller ikke ventes anvist fra Kjøbstædernes almindelige Brandforsikring saaledes, som skeet er fra Landets almindelige Brandforsikring for de af Branddirecteurerne anskaffede Protocoller, men denne Bekostning vil tilligemed den øvrige Betaling for Skriveren være ham at tillægge paa samme Maade som forhen har været indført. (t) Kongl. Resolution, ang. nogle Sagers For 10 Juni. læggelse fra det Danske Cancellie til Rente kammeret, samt fra Dette til Hint. (u) Admiralitets- og E. Collegii aabne Brev, ang. 11 Junii. at der til Veiledning for de Søfarende, der seile imellem den jydske Kyst og Samsø, og ofte fee sig nødsagede til at søge Norsminde-Havn som en Stoppeplads eller Ankersted for contrair Vind o. s. v., er blevet opfat et Sømærke paa Calden Ryssinge Gaardes Grund ved Norsminde, bestaaende af en omtrent 12 Ulen Høi tjæret eller fortmalet Bjelke med en hvidmalet Tønde paa Toppen, hvoraf Bundene skulle være fortmalede. Til dette Somærkes bestandige Vedligehol delse skal alle til denne Havn indgaaende Fartøier for det første og indtil videre erlægge til Norsmindes Eier (v) eller den, han til Oppebørslen bestikker, 4 B. Danse af en aaben Baad, dog de undtagne, som tilhøre nogen paa Stedet eller paa Kyssinge Gaardes Grunde boens de; af Dæks-Fartøier, som ere under 10 Læster, beta- (t) Efr, 21 Marts 1801. Tes () Findes i Coll. Tid. No. 26, S. 401 og 402, samt i Circul. 11 Julii 1801. (v) See næstfølgende Promemoria. II Junii, les 8 6. Danse; af Fartøier, som ere imellem 10 til II Junii. 12 Junii. 20 Lasters Størrelse, 16 s. Dansk; og af dem, som ere over 20 Læster, 32 ß. Dansk, for hver Gang de antobe og antre i denne Havn, kerges Jagterne fra Rallundborg eller Aarhuus alene undtagne, som ere fri for denne Afgivt: hvorimod Eieren af Norsminde forpligtes til at vedligeholde dette Mærke i forsvarlig Stand saavel med Maling, som i alle øvrige Henseender; og, naar det fulde bringes i Erfaring, at derved Forsømmelse fandt Sted, skal Vedkommende for bemeldte Eiers Regning lade Samme istandsætte og dets Vedligeholdelse paasee. Sammes Prom. (til Overlodsen Commandeur -Capt. Lovenern), at, efter hans Forslag, Kammerherre Baron Gyldencrone, som er Amtmand i Randers (x) og Eier til Moesgaard, hvor Zorsminde ligger under, og som vil forpligte sig og tilkommende Eiere at sørge for Vedligeholdelsen af Sømærket paa Calpe, maae paa disse Vilkaar for det første og indtil videre af Skibe og Fartøier, der løbe ind til Nersminde-Havn, erholde den Afgivt, som hosfølgende aabne Brev (y) indeholder, hvilket herveb communiceres til Efterretning og fornøden Bekjendts gjørelse. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Formanden for Favnsætterne og Læsserne i Staden maae nyde een og en halv Lod af Favnsæt ternes saakaldede fælles Bosse, istedet for at han deraf, i Følge Fb. af 5te Maji 1683, ikkun skulde nyde lige Deel med Favnsætterne. (2) (x) Giden Befalingsmand over, Karhuus-Stift. (y) Det staaer her foran. (z) Af Coll. Tid. No. 28, S. 433 Kongl. Kongl. Upprobation paa den til Organisationen af 12 Junii. Landevrrnet i Norre-Jylland foretagne Inddeling 3 Regimenter, nemlig 1) det Nordre-jydske, bestaaende af 3 Batailloner, 2) det Østre-jyöske, best. af 9 Ba tailloner og 2 Auriliair-Compagnier, og 3) det Vestres jydske, best. af 4 Batailloner. (a) Canc. Circul. (til Over-Øvrighederne i begge Riger), 13 Junii. ang. hvilke Tømmermænd maae efter Bekjendtgjø relsen af 9de Maii 1799 til Bolmene oversendes. (b) Canc. Prom. (til Amtm. i Ringkjøbing,) ang. 13 Junii. hvorledes Omvurderinger hvert 1ode Har til Brand Assurance i Kjebstæderne betales. Gr. Fra General Land Deconomie og Commerce Collegio har Cancelliet modtaget en Ansøgning fra endeel Huus-Eiere i Ningkjøbing, om Moderation i den dem, fer Byens almindelige Omvurdering i Overeensstemmelse med Forerdn. af 29de Februarii 1792 affordrede Betaling til Rettens Betiente, efter den 232te §. i det for disse under 19de Decbr. sidstleden udfærdigede Sportel-Reglement. Ef ter at have fort Brevverling desangaaende med den til bes meldte Sportel-Reglements Utarbeidelse nedsatte Commiss sion, fulde Man herved melde: at, da Sensigten ikke (c) een udmeldelse. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), 19 Junii. ang. en ny Ligning af Vægterpengene sammesteds. (d) Rescr. (til Samme), ang. at Seilmager: 19 Junii. laugets Svende i Kjøbenhavn herefter selv mage (a) Ibid. No. 25, S. 396 09 397, see Resol. 21 Maji 1802; bortfaldne ved Fd. 15 Febr. 1808. (b) Indeholdes, endog mere fuldstændig, i Bek. 23 Julik 1801- (c) Ligesom Circ. 21 Marts 1801. (d) Er i Coll. id. No. 26, og i Plac. 22 Junii 18023 see Prom. 12te April 1803, samt Rescr. a4de Junii 1.8.319 Junii. maae bortbære deres Medbrodres Liig, imod at er- 20 Junii. 20 Junii. lægge aarligen 4 Rdlr. til Liigkassen, som Erstatning for det Tab, Samme, ellers derved vilde lide. (De have hos det Theologiste Facultat begiert sig Saadant tilladt, uden at betjene sig af de offentlige Lügbærere.) Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. for hvilke Liig Indtægterne tilfalde Nicolai Menigheds Præster og Kirkebetjente. (e) Gr. Præsterne til Helliggeistes Kirke have flaget over, at Nicolai Meenigheds Præster og Kirkebetjente gjøre dem Indgreb i deres Rettigheder, ved at ville paa Grund af Rescriptet dateret 4be Julii 1800 tilegne sig Indtægter af alle de Familie-Liig, som boe i deres Sogne, endskjøndt de have faste Begravelser i andre Kirker eller paa andre Kirkegaarde.

I denne Anledning skulde Man herved melde: at, ligesom Indtægter ved Liig, der nedsættes i visse Sas milien tilhørende Gravsteder, enten i Kirken eller paa Kirkens Assistentsgaard, fremdeles efter hidtil værende Brug bør tilhøre samme Kirkes Præster og øvrige Kirkebetjente, uanseet at den Afdøde var inblemmet i 'et andet Sogn, saa bor ogsaa i Følge deraf saadan Indtægt ligeledes tilfalde Nicolai Meenigheds Præster og Kirkebetjente af de Liig, der havde vist Gravsted, Familien tilhørende, i deres Kirke, eller paa deres Kir kegaard, men nu blive andensteds jordede, da fornævnte Kirke og Kirkegaard ophore, uanseet at den Afdøde ikke var indlemmet i Nicolai Sogn. Canc. Drom. (til Amtmanden i Ningkjøbing), ang. Aumatur og Lædertoi for Landeværnet. (f) Gr. I Unledning af Amtmandens Forlangende under 27 de f. . om at fra Cancelliet maatte hos Generaliteter reqvis teres og ham tilsendes det fornødne Lædertoi for Lande nærnet i Amtet, skulde man herved melde: At (e) See Prom. 11 Junii 1808; cfr. Piac. 11 Jan. 1805 og Rescr. 9 Jan. 1807. (f) See Forordn. 15 Febr. 1808, At fornævnte Collegium, for ikke at gjøre større ud- 20 Junii. Levering af Armatur og Lædertei til Landeværnet, end for de virkelig existerende, efterdi det ikke er muligt, uden meget langsomt, at staffe nogen Forraad deraf har, efter dets Meldende, i Almindelighed vedtaget, at vedkommende Regimentschefer skulde dertil indsende Requisitioner paa det Antal Armatur og Lædertsi, som, til at forsyne enhver Bataillons virkelig tilstedeværende Mandskab, udfordres, og at følgeligen Intet foretages, ved de fra Amtmændene, i denne Henseende, indkom mende Requisitioner. Canc. Prom. (til Samme), ang. Forher 20 Junii. efter Ildebrand paa Landet ex officio at holdes uden Betaling. Det Gr. Forrige Byfoged i Lemviig, Landvefenscommissair Lindahl, har flaget over, at Eieren af et afbrændt ga fureret lidet Huus har negtet ham Betaling for Forretning og Reise ved det efter Brand- Directeurernes Begjering i samme Anledning holdte Brandforher, og anført som Grund for sin Begring, at intet Forhør var af ham begjert. Kongl. General-Land-Deconomie- og Commerce-Collegium, med hvilket man derom indlod sig i Brevyerling, har der paa svaret:" at faafremt Gieren af det afbrændte Huus vil renoncere paa den ham tilkommende Brand-Erstatning, kan ei heller fra Brandforsikringens Side fordres, at han fulde erhverve den anordnede Taxationsforretning over Brandstaden; men, da den 3ote §. i Forordn. af 29de Februarii 1792, om Brandvæsenet paa Landet, befaler i Almindelig hed, at Herredsfogden eller Birkedommeren strax efter en Hver Ildebrand stal holde Forhør, og det ikke blot i Hen syn til Brandforsikringen, hvilket da ifkun tunde angaae de forsikrede Steder, men fornemmelig for at undersøge, om bemeldte Forordning af Vedkommende er efterkommet, eller om den opkomne Ild er foraarfaget ved Overtrædelse af nogen af de beri foreskrevne Regler: Saa kan den befalede Undersøgelse om Warsagen til, Ildebranden og de derved forefaldne Omstændigheder derfor ikke efterlades; dog behøver dette Brandforhør ikke at holdes paa Brandstedet, hvortil den zote §. i bemeldte 20 Junii, bemeldte Forordning om Brandvæsenet ei heller giver 20 Junii. 30 Junii. nogen Anledning, tvertimod bestemmer den 29de §. at alle Brandsager skulle afgjøres ved den sædvanlige Ret". I at meddele Amtmanden dette Commerce- Collegir Svar, fulde Man tillige melde at dette Fors hør, efter de saaledes oplyste Omstændigheder, bor ansees som en Justitssag, der paaligger Dommeren som en Embeds-Pligt, og kan han følgelig derfor saa meget mindre tilkomme Betaling, som han ikke behoe ves dertil at foretage hogen Reise. I øvrigt, da den 29de §. i Forordn. af 29de Febr. 1792 henholder sig til Forordn. af 25de Marts 1791, saa vil i al Fald derefter være at forholde. Canc. Prom. (til Samme), ang, at Klagemaalet fra en Bonde over sin Præst, i Overeensstemmelse med Cancelliets Circulaire af 27de Jan. 1798, 2den Post, qvalificerer sig til Afgjørelse ved Øvrigheden, som i bette Tilfælde er den geistlige, og bor efter sin Natur henvises til Herredsprovsten. ( Unledning af Fore spørgsel fra Forligelses-Commissarierne for Hjerm-Ginding- Herred, om benne Klage skal være Gienstand for Forligelfes Commissionen.) Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at Beboerne i Beirs, Børsmose og Grærup ikke kan, som de have ansøgt, tillades, at græsse deres Rreature inden for de afdelede Indfredningslinier, men at de i Henseende til Sandenes Fredning maae holde sig Forordn. af 19de September 1792 paa det noieste efterrettelig. At overlave Beboerne Flyvesan bene til Dæmpning, anseer Kammeret ikke for tjenligt, forinden man er underrettet om, at den ved Plantning og Fredning fat i saadan, Stand, at ingen videre Fare Fare af den lader sig defrygte. Hvad Land-Inspec: 20 Junii, teur Ellungs Befordring som Sandflugts- Commiss fair angaaer, da er ham tilskrevet, at bestræbe sig for, at Samme bliver saalidt byrdefuld for Beboerne som muligt, og, efter hans Begjæring, tilladt, istedet for en bespændt Bondevogn at bruge et Par Forspænds heste for hans egen Vogn. Gen. Ld. Dec. og Commerce-Collegii Prom. (til samts 20 Junit. lige Over Øvrigheder i Danmark og Norge), ang. at Skibe ete igjen tilladte at fare, og skal af Consulerne abenlands expederes. (g) Hans Kongelige Majesteet har i Anledning af den i de Brittiske Havne paa danse Skibe lagte Embargos es Ophævelse, som Collegium ved en officiel Indbereta ning fra den Kongl. Consul Wulff i London er bleven underrettet om, ved Resolution af 17de d. M. befalet: "At den efter allerheieste Befaling igjennem dette Gollegium under 27de eller 31te Januarii fidftt. trufne Foranstaltning, hvorefter ingen Danske Skibe maatte udclareres til fremmede Steder i Nord eller Westhavet, fra nu af skal være aldeles ophævet, og at Skibsfarten i Følge deraf sal nyde samme Frihed, og dermed for holdes paa samme Maade som har fundet Sted inden bette Wars 14de Januarii; samt at de Kongl. Consus ler paa fremmede Steder mace, ved at underrettes om Embargoens Ophævelse i Engelland, tillægges den Ber faling, at de et længere sulle negte nogen Skipper, der paa egen Risico maatte beslutte at tiltræde Reisen til nogen indenlandsk eller frenimed Havn (de Storbrite taniske Softæder med indbefattede), de til saadan hans Reise (g) See næstfølg. Girculaire og Plac. 17 Junii 1801- VI, Deel. 11 Bind. 20 Junii. Reise fornødne Expeditioner, men dermed igjen forholde sig paa samme Maade, som forhen er skeet, inden forbemeldte Embargo fandt Sted." 20 Junii. B. G. Rentes og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd og Toldsteder i begge Niger), ang. at Skibe igjen maae udclareres, samt Vare til Krigss brug udføres. Da Kammeret fra det Kgl. General-Land-Deconomie- og Commerce Collegium er underrettet om, at det igjennem Stifterne til Toldstederne bekjendtgjorte Fors bud af 27de og 31te Januar d. 2. mod Udklarering til Nord- og Vest-Havet, nu ved lige Foranstaltning er ophævet (h), og Toldstedet er tilstillet den Kongelige Forordning af 17de Dennes om Ophævelse af Ems bargo paa Engelske Skibe og Varer: faa meldes end videre, at Hans Majestet Kongen har befalet, at det Forbud, som under 18de Marts d. A. er vet Placat udgaaet mod Udførsel af Vaaben og Varer til Krigsbrug, og til Stibes Lorustning, fra Dans mark og Norge til fremmede Steder, skal fra nu af være ophævet. Ved forløbigen at underrette om denne allernaadigste Beslutning, efter hvilken Toldbetjentene ved Skibes og Varers Udklarering have dem at forholde, og hvorved bliver ellers at rette sig efter de foregaaende Foranstaltninger og Unordninger, især Placaten af 28 de Marts 1794 og Kammerets Circulair af 1ste April næstester (i), om Afsendelser og Bestemmelser for faas danne Varer, tilkjendegives tillige, at med det første kan ventes den trykte offentlige Anordning derom tilstillet (k). (h) See Nastforestaaende. (i) Begge bortfaldne ved Fd. 4 Maji 1803. (k) Er Plac. 24 Junii 1801. Rescr. Rescr. (til Directeurerne for det Fyens 23 Junii. se Skolelærer Seminarium), ang. at Eieren af Friherskabet Brahetrolleborg er Medlem af Seminarii Direction. Gr. Da de ved Rescript af 6te Junii 1794 ere befalede at føre den speciale Direction over det da oprettede Skoles Lærer-Seminarium paa Brahetrolleborg i Fyen; og den angaaende de Danske Skolers bedre Indretning allern. an erdnede Commission nu til det danske Cancellie har indsendt et fra dem indkommet forslag, betreffende, at enhver her efter tilkommende Eier af Friherskabet Brahetrolleborg maatte, som Medlem, tiltræde benævnte Fyenste Skolelæ rers Seminaries fpeciale Direction, og at nuværende Lehnss besidder, Grev Ditlev Reventlow, nu strax, som overordentlig Medlem, maatte tiltræde samme Direction, dog uden at udøve Stemme Rettighed, førend han, som fuldmyndig, kan blive dens ordentlige Medlem: faa gives hermed tilkjende, at Kongen, i anledning deraf, samt da set, med hensyn til den neie Forbindelse, der efter Sagens Natur finder Sted imellem Seminariets Direction og Gies ten af Baroniet Brahetrolleborg, paa hvis Grund Semic nariet er beliggende, i alle henseender vil være gavnligt, at bemeldte Grund Eier deeltager i Seminariets Bestyrelse, Herved vil have foranførte deres Forslag approberet. Canc. Circul. (til samtlige Stiftsbefalings- 23 Junii. og Kjøbstæd-Amtmænd i begge Niger), ang. at Borger Officerene i alle kjøbstæder udi Danmark og Norge mane, naar de Saadant ønske eg. forlange, foründes, Tilladelse at bære port d'epée af Guld med ivirket grøn Silke, hvilket Kongen under 5te Junii d. 2. har resolveret. (Efter Metbende fra Ge neralitats og Commissariats-Collegio.) General-Postamts Circul. (til Postmesterne), ang. 23 Junii. at Brevene til Portugal, formedelst den standsede Postgang imellem dette Rige og Spanien, for nærværende Tid ikke modtages anderledes end til Befordring over, London, hvortil de maa frankeres med 30 Ls. fra Hamborg. (1) M2 Rescr. (1) Bortfaldet ved Sircut. af Aug. (ventelig 29be) 1801. 26 Junii. 26 Junii. Rescr. (til Stiftsbefalingsmanden i Sjelland), ang. et Laan til Havne-Anlægget ved Næstved, og Ufdragets Erlæggelse af Indtægterne samt Grunds og ærings Stillingen. Gr. Det er Kongen blevet foredraget, at der til udfø relsen af den af Havne-Commissionen i Kjøbstæden Næstved udkaftede og approberede Plan til Waens Opmuddring og en Havns Anlæg ved Karebeksminde, vil udfordres et Laan af 40,000 Ndir. og at denne Capital fan erholdes af den Kongl. Creditkaffe mod 6 pro Cento aarlig Ufbetaling, naar Byen, foruden den anbudne Sikkerhed i de Samme tilfal dende Havne Ufgivter, forpligtes til subsidielt Ansvar for Afdragets. rigtige Erlæggelse, hvortil den forste Deel af Byens Indvaanere have paa det af Havne Commissionen udstædte Circulaire erklæret sig villige efter den foreslagne Ligning af 1 Mk. aarlig for hver Unpart af Grund- og Nærings Taxten eller for hver saakalded Grund og Nærings Stilling, hvorefter Byens ordinære Afgiv ter lignes. Da Pluraliteten af Byens Indvaanere har samtykket i at paatage sig det subsidielle Ansvar for det attraaede Laan, og da Kongen anfeer denne Maade at fremme dette nyttige Unlæg paa, for den beqvemmeste: Saa bemyndiges herved Magistraten og de eligerede Mænd i bemeldte Næstved, til, i Anledning af det til et Havne-Anlæg ved Byen, med videre, optagende Laan af 40,000 Rdlri, paa bemeldte Byes Begne at indgane subsidielt Ansvar for at denne Capital med deraf sva rende Renter, faaftemt Samme ikke til rette Tid af Havne-Afgivterne kan udredes, skal, efter den foreslagne Ligning paa Grund af Næring, verde tilbagebetalt med 6 pro Cento aarlig, og i Medhold deraf underskrive den Obligation, som for dette Laan til Credits Eaffen bliver at udstæde. Rescr. (til Stiftsbefalingsmanden i Aarhuus), ang. Maltkjøllerne i samme Kjøbstæd.

Gr. Veb Rescript af 24de Mali 1799 er befalet, at Maltkjøllerne i Kjøbstæden Aarhuus ille maae være af Muur og Tre, men blot af Steen og Joen. Dette blev for del, hvorefter == forandret ved Rescript af 7de Novor. f. 2., som befaler, 26 Junii. 1) at den med de Eligeredes Ansøgning fulgte Segning af Raadmand Kruses Kjelle i Horsens fulde være den Me- (m) Stjobstaben Warhuus. Wen, da Stiftebefal. paa ny til det Danske Cancellie har indsendt en Ansøgning, hvorians Raae med flere Indbyggere af bemeldte Karhuus anholde om at forstaanes for at indrette deres Kjeller i Overeensstemmelse med Rescriptet af 7oe Novbr. 1800, beets paa Grund af deres formuens hed til at bekoste Jern-Kjeller, og deels paa Grund af, at endeel gamle Bygninger ikke kunne bære en faa stor Byrde: faa, i Betragtning af de oplyste, Omstændigheder, og i Opereensstemmelse med Stiftamtmandens over sidstnævnte Ansøgning afgivne Erklæring, saavelsom General-Land- Deconomie- og Gemmerce-Collegii Betænkning, vil Kongen have bevilget: At blot de Kjølle Storstene, som ikkuns ere af en Halosteens Muur, skulle nedrives, og igjen med en heel Steen opføres, hvorimod alle Kjeller indvendig, saavelsom alt til Grisen og Skorstenen grendsende Træs værk skal beklædes med en halvsteens Muur. Da dette Nar er formedelst de dyre Tider og andre Omstæn digheder meget trykkende for Enkelte, saa haver Magistraten at tabe forfatte og til Stiftamtmandens Bedoms melse indsende en Fortegnelse over samtlige Kjollebru gere samt deres Formuenhed, og derefter overlades der til Stiftamtmanden at bestemme, hvilke Kjøllebrugere der anfees at have Evne til strap at indrette deres Kjøller og dertil hørende Skorstene paa foranforte Maade. Disse paalægges det ufortovet og i det seeneste inden Iste October næstkommende, at lade denne Indretning fuldføre, og ved lovligt Syn bevise, at Saadant er steet, da i modsat Fald Kjollen strax bør gjøres ubrugbar (n). De øvrige bekjendte Uformuende tilstaaes 3 Tid (m) Er ligesom Rescr. af 7 Novbr. 1800. (n) Web Prom. tit Stiftamtmanden fra Cancelliet, som fra Gen. Ed. Deconomies og Commerce Collegio var til Ufgjørelse sendt hans Skrivelse, blev den 30te San. 1802 §. I. §. 2.. 26 Junii. Zid som den allersidste, til ifte Dctober 1802, til hvilken Tid de Kjoller, som ikke ere istandsatte, ogsaa fulle giøres ubrugbare, og i denne Tid skulle berørte §. 3. Kjeller være under Brandvæsenets noieste Tilsyn. I øvrigt paalægges det Magistraten og Byfogden, som en ufravigelig Pligt at paasee, at enhver ny Bygs ning, hvori Kjolle skal være, bliver opført og indrettet iOvereensstemmelse med Rescriptet af 24de Maji 1799, og at, hvor Rjølle af ny opføres i et forhen opbygt Huus, Kjøllen da indrettes efter Rescriptet af 7de Novbr. 1800, og i. modsat fald strax igjen nedrives. 26° Junii. Rescr. (til Stiftsbefal. og Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. Bolig for den resid. Capellan og for Præste Enkerne i Rolløng- Præstegjeld. Gr. Da ved Rescr. til Biskopen under 13de Sept. 1793. og 2 Jan. 1795 (o) et befalet, at den resid. Capellani Rol Loug Præstegjeld fluide være bosiddende i Unneret Opdal, og Anmergaarden Opdal afstaaes til Bolig for bam; men Almuen af Nohre Anner under benævnte Præstegjeld nu har anholdt om, at Nohre Wnnergaard maatte beftemmes til hans Bolig istedet for ovenmeldte Mensalgaard Opa dal, og denne derimod ansættes til Bolig for Præste= Enkerne i Kaldet, paa Grund af, at Nohre-Unnergaard er af lige Skyld, Godhed og Størrelse som Annergaarden Opdal, og at det med hensyn til Opdals: og Nohre - Unneres Beliggenhed, vilde være langt beqvemmere for Menigheden, at den resid. Capellan boer i dette end i hiint Anner, ligesom og Nohre-Anner er det største og folkerigste i Præstegjeldet, faa fastsættes: 1) At 1802 (paa Grund af de anførte Omstændigheder, og da det optagne Syn godtgjør, at Kjøllernes Tilstand er saaledes, at ingen Fare for denne Vinter af dem for Byen er at befrygte) omtalte Indvaanere givet, Henstand til Ite October 1802; men, dersom nogen Forsømmelse efter denne Tid skulde finde Sted, ville Stiftamtmanden foranstalte Rescriptets Bydende paa det nøteste iverksat. (0) Cfr. Rescr. 5 Oct. 1787 1) At Nohre Annergaard, som har været brugt til 36 Junii. Enkesæde for Præste-Enkerne i Rolloug-Præstegjeld, skal ansættes til Bolig for den resid. Capellan i samme Præstegjeld, istedet for den dertil udlagte Opdals Unnergaard, og at den til saadant Brug skal anvendes, naar nuværende Sognepræst eller hans Enke maatte aftræde fra Kaldet, eller bortdoe; samt 2) at Anner gaarden Opdal, med underliggende Præsterud, derimod Skal udlægges til Enkesæde for Præste-Enterne i Rolloug, og maae, som en Følge heraf, naar den bliver bygselledig, ei bortbygsles, undtagen paa Aaremaal. Rescr. (til de Samme), indeh. Regulativ for 26 Junii. Sognepræstens aarlige Indkomster i Modums Præstegjeld. (p) Gr. Under 4de Julii f. U. ere Provsten over Kongsbergs= Provstie Hr. F. H. Berg, og Byfoged Wulfsberg i Strømsø befalede, som Commissarier at undersøge Sognes prasten for Modum Præstegjeld Hr. C. Teilmans og bemeldte Præstegjelds Almues reciproqve Klageposter, samt til en fast Bestemmelse for Fremtiden at forfatte et Regu lativ for Præstens Indkomster i Modum-Præstegjeld, i Liig heb med det under 25de Jan. 1788 (q) for Dvre-Tellemartens Provstie i Christianssands: Stift approberede Negulativ. Fornavnte 2 Commissarier have derpaa forfattet efterfresne Regulativ for Sognepræstens aarlige Indkomster udi Modums Præstegjeld: I. De visse Indkomster: 1) Mensal Godset. Dette nyder Sognes præsten fremdeles med alle dets lovlige Rettigheder. Here ved bliver at bemærke: A. Den egentlige vette raste gaard efter Lovens 2-12-1. Obs. Hvad denne Gaards Huuse og Bygninger angaaer, da er derved, saavel for Ulmuen som for Sognepræsten, følgelig Lovenes Orden at iagttage: 1) Almuens Pligt i Henseende til Præstegaarden.. Efter Lovens 2-12-4 haver Modum Præstegjelds Almue at bygge og forsvarlig at iftandbolde for deres Sognepræst 3 Hufe, nemlig a) en Borgestue: da dette, Huses Be stemmetse er deels den kirkesøgende Almues Samling, især den kolde Vintertid, for og efter den offentlige Gudstjeneste M 4 ved (p) Dette tefct., fiendt for enkelt Sted, menes heelf at fortjene Offentlighed. (a) Forandret ved Rescr. 30 Nov. 1798. 26 Junii, deb ovebkirken, samt deets Confirmandorum og den ev rige Nimue Ungdoms Samling til Undervisning og Overe horing of Præflen, faa følger heraf, at muen selv ber bekoste og fremskaffe den Brændeveed, som til deres egen og til deres Ungdoms Nytte forbruges Vinteren igjen nem, i dette Huus: b) et bertekammer: Forklaring over dette saa, ofte emtoiftebe Fuses Sterrelse, Indretning. og Beffaffenhet, haver Lovaineren selv givet, udi efcrip tet for Agger af robe Sept., 1734, hvor bet bebber, at Serrekammer efter Lovens Pag. 307 er en Stuebygning med Rammer og Kjøkken med behørige Derve, Binduer, Corfteen og Bærelser oven paa: en faaban Bygning haver Modum-Prastegies Ximus, foruden de toende andre anords nebe Bygninger, fremdeles at itanbholde paa obum- Præstegaard til Segnepræstens Brug og Benyetelfes c) en Seftestald: denne bliver af Størrelse, Indretning og Omfang, fem Brug og Sæbrane hidtil varer haver, og kan være passende til Antallet af de Heste, Præstegaarden bet ene ar i bet Audet behover og fremfobce: 2) Sognepræstens Pligt i Henseende til Praftegaarden: alle uti ge ufe pea Præstegaarden, fat Sognepræsten uden ringefe Ubgiot for Niniuen selv bygge og iftandhelde, efter bemeldte Lovsted 2-12-4, alt under Unsoar af Nabod, Følge Rescr. af 6 Xug. 1784 eg 17de Matt. 1797. - B. 2nnergaarden ved fraliggende Unner Kirker: af denne Gaard oppebarer Sognepræsten alle Zienders Deele, efter Lønens 2-12-3- Obf. Skulde der til hans rette Praftegaard ei findes fornoden Bygnings-Tommer og Brans beveeb, Gjærbefang og Braatte Ryning (vid. 2-12-1), da nyder han dette af Annergaardens Skov, om der ellers er Ston til den efter Lovens 2-12-2; men, skulde end itte anergaarden tunne levere alt i denne Senseende Forsi nebne tages bet (NB. efter Uhvitening) af de Bonber gaarde, som til hans Bord lagte ere, efter Lovens C. De aarlige landdrottelige Ref tigbeder: Disse bestaae i følgende: 1) Landskyld: De Leilændinge, der have Gaarde af Zungeskyld, betale Landptb, efter Sovens 3-14-15, eg følgelig i Docteenostems melse med den aarlig udkommende Capitels art; de Leis Tændinge derimod, heis tlibogßebe Menfalgaarde fylde Emer, Huber, Skind, hugne Borb zr., betale Landskyld. efter forordn. af ste Febr. og 3die Det. 1685, saaledes nemlig pand Smor eller i Bismer Pd. 6 E. Smor med 90 f., et Bismer Pd. Smør med 3 Ort og 3 5., en Hub eller 12 Kalvestind med 1 Ndir. 24 f., et Stpd. Salt med 2 Motr. 48 5., et Tylt hugne Bord med 48 $. e. f. v. 2) Stydefærd: Denne foares af Seilandingerne efter Lovens 3 14 19, og naar saadan Skydsfærd ei ydes in natura, ba betales ben aarlig i Penge, i Dvereenstemmeffe meb Rescr. af 19de Sept. 1749, vilket Rescript til Aggershuus Stifts Dvtighed samt det af 2den Julii. 1796 bliver 2-12-1. - at at sammenligne og forbinde med den almindelige Stydsfor: 26 Junii. erbning af 20be Aug. 1784 saaledes, at Beneficiarius taber sig i Skydsfærd for de i Loven bestemte 12 Mile betate paa følgende Maade: af en fuld Gaard 2 Ndir., af en halv Baarb for 8 tite 5 Drt og 85., af en gierdenbeel: eller be Gaard for 4 Mile 64 s. aarlig: tenne tydefærd, som tillige er befatet udi tat. af 2ten Sept. 1791, haber Sognepræsten paa Modum af fine Leilandinge aarlig at tade sig betale, faafnart es faqfremt den et tilbydes og fvares in natura: 3) Den Tredie:Wars Lage: Denne haver fin Grund udi Lovens 3-14-12, og bestaaer deri, at Beneficiarius nyder hvert 3bie Nar Zillæg i Landskyld af 1 Stpb. Junge 1 Sibir. og of enover mindre Stoida l'advenant berefter: 4) Bierde Borboielfe efter 2ovene 3-14-16: naar lanebrettelige Mettigheder ei til Sognepræsten blive be talte inden Jule-sten hvert War, da haver han Met til at lade sig betale en Fjerde-Deet mere i landskyld end denne ellers fulde beløbe sig til; men denne fjerde Forhøielle maae iffur frætte sig til den ordinaire simple Santpib, og ei have Sted i Henseende til de vorige Benævninger eller Species af lands. brettelige Rettigheder. Def. Paa resterende landbrottelige Nettigheder skulle Beneficiarii i Ulmindelighed, følgelig og Sognepræsten paa Modum være berettigede til, aarlig inben puit Maaneda udgang at indlevere en Fortegnelle til Amtet, da vedkommende Amtmand haver at paåtegne dpantnings-Ordre for det Sidste War, men et for Flere, da det øvrige maa anfees som en særdeles creditered Gjeld, hvorfor uspantning ei haber Sted, alt i Analogie med Rescr. af 22de Mart. 1780; i øvrigt er det overeens Femmende med Sagens Natur, at Omkostningerne ved Udpantningen og ved de ubpantebe Effecters Salg gaaer paa den Styldiges Regning 2) Tiende; Denne er den faaa kaldede Gaardmanès-9fettighed, som Sognepræsten af hver felbfat Gaard eller Plads oppebæret, og som bestaaee i en vis Afgivt af Korn, Smer og D denne afgivt nyder Sognepræsten paa Modum frembeles efter den Stylo eller Ansættelse af Samme, som Gaardene og Wladfene hidtil have været ansatte for, og følgelig ere pligtige til aarlig at erlagge, dog saaledes, at bris Saardene fulde blive endnu deelte imellem flere Opsiddere, betaler og erlægger enhver ikke meer i Tiende, hvad Slags denne end maatte være af, end i forhold til den part, han af Gaarbens- Styld haber i Drugs ligesom nu Smgatienden betas," tes fremdeles i penge, som bidindtil skeet er, saa bliver derimod Korn-fenben leveret til Sognevraften in natura, tigefem forrige War havde Sted (), Def. Hoved Sognets Nimue haver antlig inden Der. Maanede gang, at freme føre deres Tiende til Sognepræstens uus, ligesom Bed. tegty 5 (1) Forandret ved d. 31 Julii 1801 og Prom. 28 Aug. 1802. 26 Junii, tagt, til og Brug er næsten over hele Blorge, i nalo gie med Forordn. derom af 11te Mart. 1664; de Tiendedende derimod i Unnererne have aarlig at levere deres Tiende inden samme Maanebs Ubgang paa en af Sognepræsten vis bestemt Dag, og paa en vis fastsat Gaard i Unnererne, hvor enten Sognepræsten selv eller en af ham meb Fuldmagt forsyned Mand moder, for at imodtage Tienden, og derfor give vittering i den Tienbedendes Avitteringsbog: paa benne aade vil den Sognepræstens grundede Besværing for Eftertiden ophøre, at modtage Kienben Smaaptut, og belde Folf til bens Modtagelse, Karet igjennem, hoiltet hidindtil skeet er. Obf. 2: 3 Anas Logie med Rescr. af 22de Mart. 1780, bliver resterende Tiende paa lige Maade ved Udpantning at inddrive for sidste War som Landfyldes, og ligesom denne paa den Stoldiges Bekostning i alle Maader (s). Obf. 3; Af følgende Gaarde og Pladse maa i Modum-Præstegjeld ingen Ti ende fordres eller betales: a) itte af Præste: Enke fedegaarben, saalange benne beboré eller bases til Brug af raftesEnte i Kaldet, og det beeld ferbi ingen Tilladelse dertil findes udi Loven6 2-13-7 09 2-13-9, deels fordi Præste-Enter som perfonæ mifferabiles, efter Covens 2-13-7, ere fritagne for Sandstyle, uden forfaas vidt deres tillagte Enkesædegaarde skulde fylde meer end I Stpd. Tunge Sondenfields eller i en halv Løb eller Spand Nordenfjelds, i hvid Følge Lovgiveren har befalet, at Baubold iftun fat foares af det, som er over ben fastfatte og bemelbte Stylb; Prafternes Enter findes og i det sbrige, naar be exe fattige, fem ilfældet er med de fleste, at være fritagne for Skatter og Paabudde: b) ifte af den refiderende Capellans Gaard; thi den er tiendefri, efter Rescr. af 19be Xug. 1699; c) ifte af be Pladse, som i Gaardents udmarke blive oprybbede, hvilke ere tiendefri for bestandig; ligelebes nyde de i Kongens. eller Baigdernes 21minbinge eller be paa uftyIdsat Jord o prydde de Ager og Enge Tiendefrihed paa 10 Mar, og ellers paa 15 War, naar saadan Rydning indbe fatter blobe og forhen ufrugtbare Wyrer, som maatte gjen nemgraves inben be tunde cultiveres; alt i Doereenstem melse med Forordn. af 29de April 1752 §. §. 5te og 6te.- 3) uusmanb6 Rettigheben: ba faa eller ingen Duusmænd i Modum-Præstegjeld foare Tiende til præsten, men erlægge ifkun een Stjeppe Havre til Viinholdspenge til Kirkerne, faaer Sognepræsten ei heller nogen Tiende af disse for Eftertiden, men derimod bliver enhver Huusmand og hans Hustru efter Lovens 2-12-7 og Ne gulativet af 25be Jan. 1788, pligtige til at gjere præsten en Arbeidsdag eller i Mangel deraf, Manden betale 24. og Konen 12 8. aarlig; og made det berce paa Sogs nepra (s) See ibb. III. fb. nepræsten, enten Arbeidet al forrettes in natura eller beta: 26 Junü. les med penge: naar Huusmændene og deres hustruer op fylde denne beres Pligt, da fulle de for Offer til Sognepreften være befriede: de Fattige, som trænge til uns terholdning af Fattigkassen, og gamle Folk, som have fledføret sig til deres Bern eller Andre, skulle være forstaanede for saadan Arbeidsdag eller Penge-fgivt i dens Sted. 4) Hovedtienden. Denne i Regulativet af 25de Jan. 1788 omtalte fgibt er ikke bekjendt i Modum Præstegjeld eller i det hele Kongsbergske Provstie, ja ei engang Benav nelsen af Samme, hvorfor denne afgivt. Her henføres under de herefter anførte Brudevielser. 5) Offer paa de 3 store Heitider: det er enhvers Pligt, som med Alterens Sacrament betjenes, i Følge Lovens 2-12-7, at give Præsten Offer, hvorfra dog ved dette Regulativ uus mændene allerede ere undtagne, som den Deel, af Almuen, der mindst synes at kunne taale denne Afgiot; da nu ellers en stor Deel af Ulmuen have erklæret sig villige til at give Sognepræsten et billigt Offer, men Mange derhos ikke have bifaldet Offer stieppens ydelse, som noget her gandfre udsædvanligt, faa bliper, for at undgaae og forekom me al Fering i Fremtiden, Offeret hver heitid til Sognepræsten af Almuen i Modum-Præstegjeld saaledes bestemt: 1) en Gaardmand og Bruger af fuld Gaard 32 s. 2) Den der bruger en Treungs Gaard, 24 B. 3) en Bruger paa halv Gaard 16 s. 4) Opsidderne paa de eller Fjerdings gaarde hver for sig, hvormange de end ere, 12 ß. Obs. Den, der eier eller bruger flere Gaardeparter, end den han beboer, fvarer og Offeret til hver Heitid for Samme; 5) Tjenestefolk og Bondens eller Undres confirmerede Born, som ere hjemme hos Forældrene, naar de ere arbeidsføre, have hver Hoitid til Sognepræsten at ofre, Mandspersoner hver 8 s., og vindespersoner hver 4ß.; og bliver det hver Opsidders Pligt at samle og til Sognepræsten til hver oitid at aflevere Offeret for alle de Personer, som ere hans Tjeneste, og staae under hans Opsyn: Obs. Skulde vedkommende Offer-ydende hellere ville levere Sognepræsten det oven for bestemte Offer uden for Kirken, det er i Præstens eget Huus, end ved fring paa Ulteret, da have de herudi fuldkommen Frihed, naar alene Klokkeren ikke. derved taber sit Zitkommende: naar altfaa Offer leveres. uden for Alteret, maae tillige det Sædvanlige til Klokke ren være medfølgagtig, da Samme af Sognepræsten imodtages, og derefter af ham Klosteren overleveres. II. De faakaldte Accidentier eller uvisse Indkomster af adstillige Ministerial Forretninger: 1) Brudevielser: da det foregaaende viser, at den faakaldte Hovedtiende ikke finder Sted i Modum-Præstegjeld, saa bliver derimod for Brudevielser, saavel i Hensyn til Regulativet af 25de Jan. 1788, som Rescr. af 20de Febr. 1767, og til den i Aggershuus Stift i Almindelighed for denne Forretning sæds 26 Junii. febrantige Betalingsmaabe, i Mobums Prategiferb for f tertiden, at betale som følger: ) en Suusmand og en al mindelig jeneftebreng a ble. ; b) en Gaarbmand eller Gaarbmanbe en af maadelige Vilkaar 3 Ndir. c) en Gaardmand paa des og halvgaard i gob Forfatning 61 dir.; d) en Gaardmand paa Treungs-Gaard 8 Ndir; og e) en Gaardmand paa fulb Gaard 10 Rdlr. Obf. i: Dec; Tom Rogen ved Brudevielfer i Kitten tillige vil ofte med eller uden Følge, da have de deri deres fri Villie, men for faadan Ofring maae 3ntet afgaae fra Præsten i den her bestemte Betaling. Obf. 2: Derfom Sogneprästen meb Betkommende ikke kunde forenes om Betalingen, i Antedning af be foran brugte Orb "maadelige Wilkaar og gob Forfatning," stal Præsten dog uden Ophold være pligtig at forrette Bielfen, naar Saadant af ham forlanges, og Sagen imidlertid anbrages for Amtmanden, som Sams me meb fin Betantning indsender til Stiftamtman den og Bift open, der fulle afgive en inappellable Decision, hvorefter Bonden eller Brudgommen bor betale Praften, hvad ham er bleven paalagt, og i Mangel af Betaling libe Udpantning paa samme Maabe, som her foran er fastfat, paa egen Belostning. Obf. 3: Forlanger Regen Præstens Tjeneste i sit buus i dette ilfælde, ba bor Præsten derfor i Følge Lovens 2-12-7 fornøies med en bere og tilstrætteligere Betaling end den her Anførte.→ 2) Bornedaab og Barselqvinders Kirkegangbermed fat bet for Eftertiden have sit forblivende veb Los vend 2-12-7 og Stefcr. af 20de febr. 1762, faa at Sogs nepræsten for enhver Barnebaab betales 16 B., og for hver Barfelgvinbes Rietegang, ligesaa 166. Obf. Wille Fabdere eller Kirkegangs Koner desuden gaae op til Offers, staaer det i deres fulde Friehed, dog at derved Intet liqvideres i de betalte 16 s. 3) Confirmation: For denne modtager Præsten, i Overeenstemmelse med Regulativet af 1788, den Kiendelse for sit Arbeide, fem Enhver godvillig vil forunte ham, ligesom hidindtil brugeligt været haver, dog faa at Sugen forefeives hvad der skal gives, og at ei heller tages Noget af de Fattige. 4) Jordspaakaftelse og 2iigprædiken: da Liigprædikener i Modums Præstegjeld ere fjeldne, faa maae bet tomme an paa For ening imellem Sognepraften og Vedkommende, hvad derfor fat betales, naar Samme forlanges; men for simpel Jordpaalafelfe uten tiigprædiken betales derimod 16 til 24 §. efter abveré bane og Billie, Obs. 1 Saavel i dette sidste Zilfælde som i alle foregaaende henseender tages" ingen Betaling af den Fattige eller faabanne Perfoner, som trænge til understottelse af Fattigkassen, eller som af Alder og Strobelighed have fledfaret sig til fine Bern eller Andre; men derimod bliver det Ingen forméent, efter fin Evne, gode hiertelag og fri Villie, at betænke sin Sjaleforger med Mere end det her i dette Regulativ An- - forte førte i Overeensstemmelse med lovens 2-12-9. Obs. 2: 3 26 Junii. alle de Tilfælde, hvor det ei er specielt anført, maae So g nepræstens Indkomster, naar Samme ei af Bed tommende rigtig blive erlagte, ved Udpantning, som den mindst kostbare Inddrivningsmaade, blive at inddrive uden udgivt for Præsten, men paa den Skyldiges Bekoste ning, alt i Overeensstemmelse saavel med Lovens 2-12- 11, som Rescr. dat. 22de Mart. 17805 og efter den Grundsætning, at Præsten ved Udpantning forsikres sit Tilgodehavende med meste og mindste Skilling, uden Tab udbe talt, bliver det Lensmands og Mænds egen Sag, om deres tilkommende lovlige Gebyr ei udbringes af de udpantede Effecter, efterat Præstens Fordringer for Omkostninger og for Rettighederne først ere udbragte. Foranførte Regulativ vil Kongen indtil videre have approberet, og skal strap tiene til ufravigelig Regel, samt uopholdeligen efterleves saavel af Sognepræsten som af Almuen i bemeldte Modum- Præstegjeld. Rescr. (til Biskopen over Aggershuus-Stiff 36 Junii. og Overberghauptmanden), ang. Omtareringerne af Kongsberg-Kirkes og Skole-Kasses Panter, samt Betalingen derfor. Gr. Red Rescr. af 10de Oct. 1788 (t) er befalet, at Kongsberg Skotekaffes Panter skal hvert tredie ar om taxeres, hvilket skal forrettes af Byfogden imod en bes ftemt maadelig Betaling af Skolekassen, og ved Rescr. af 30 Aug. 1793 er derudi fastsat den Forandring, at det kan være nok, at de Jord: Eiendomme, som ommeldte Kasse ere givne i Pant, omvurderes hvert 9de Xar; ligesom og, i Henseende til Betalingen for de hvert 3die Aar befalede Omtarationer, tilfoiet det Tillæg, at Byfogden derfor dag- Lig (*) 42 Rdlr. Nu har Byfoged Nested, i ne ledning af de mangfoldige Panter, hvis Omtaxation var forlangt, anholdt om Forandring i denne saaledes befalede Betalingsmaade, paa Grund af at han og Vurderings mændene i andet Fald ikkun vilde erholde en aldeles ufor holdsmessig Betaling. Kongen finder billigt, at Byfogs den og Tarationsmændene nyde nogenlunde passende Ers statning for deres Urbeide med at afholde disse Zarationet 3 sg, efter at have overveiet den herover afgivne Betantning, vil have fastsat: (t) See Rettelser i I. Deel, S. 508-510. (*) Ligesom sidstmeldte Rescr. §. I. 1) Xt 26 Junii. 1) t Byfogden i Kongsberg, med en Tommer mand og en Muurmester, titigemed Selvverkets Byg mester, skal afholde de befalede Dmtarationsforretnin ger over Kirkens og Skolens Huuspanter, imod derfor at nyde det halve af det; som Rescr. af 9de Maji 1776 bestemmer for Tarationsforretninger over offentlige Stiftelsers Panter, nemlig 28 s. til Byfogden, 16 f. til Bygmesteren og 12 5. til hver af de 2 Haandvære. fere; tilsammen 68 F. for hver Forretning: 2) at de Anfarende af den faste Stok, hvis Huuspanter ikke ere taterede høiere end til 300 Rdlr., skal være fritag ne for de omimeldte Forretningers Betaling, hvilken da vil blive at udrede af Kirke eller Skole-Kassen: 3) at alle de Kirkens og Skolens Panter, som tilhøre Andre uden for den faste Stok, af hvad Værdie de maatte være, eller de Anfarende af den faste Stok, naar Panterne ere vurderede over 300 Rdlr., skal omvurs beres for Eiernes Regning, imod den anførte Betaling og stemplet Papirs Bekostning, naar Eierne ikke med Byfogdens Attest kunne godtgjøre deres Uformu enhed til at ubrede denne Udgivt, som da erlægges af Kirke eller Skole Kassen: 4) at alle til Kirken og Stolen pantsatte Ford-Eiendommes Omtarering, som seal see hvert 9de Aar, maae, i Betragtning af Nogles Fraliggenhed, betales i Dvereensstemmelse med Rescr. af 9de Maji 1776, saaledes, at Omvurderingens Betaling bliver Deel mindre end den første Forretning, hvilken Udgivt af Eierne selv bør udredes: samt 5) at Skole Juspecteurerne for Fremtiden maae fritages for at være nærværende ved Panternes Tarationer, imod at Forretningerne paa ovenanforte Maade udføres; hvorhos Byfogden bør at holde sig Rescr Rescr. af 14de Aug. 1776 til Stiftamtmanden og 26 Junii. Biskopen over Uggershuus-Stift, dets 2den Post efterrettelig. Rescr. (til Greve Ahlefeldt-Laurvig), ang. 26 Junii. at der maae betales I Skill. af hver Tønde i Maalerpenge, i Laurvigs Grevskab og Tolddistrict. (Efter Ansøgning fra Overveieren og Maaleren i dette District.) Ligesom ved Rescr. af 1ste Aug. 1788 til Stiftsbefalingsmanden over Aggershuus: Stift er bevilget, at Stadsmaaleren i Christiania maae betales I Skill. af hver Tønde i Maaferpenge, imod at han derhos fuldbyrder det, som angaaende de fornødne Sækkes Anskaffelse i Forvión. af 5te Maji 1683 er foreskre vet, saaledes vil Kongen have ovenmeldte Rescr, ers tenderet til Laurvigs Grevskab og Tolddistrict. (u) Confirmation paa Fundats for Jorgen 26 Junü. Plougs og Hustru Barbara Kirstine Hempels Pleiehuus, udstedt af hende og Lauværge i Faa borg den 19de Maji,1801, saaledes lydende: Imellem min afdøde Mand Agent Jørgen Jacobs fen ploug, forhen Kjøbmand her i Faaborg, og mig Hans Hustru Barbara Kirstine Hempel, var besluttet, at vi af hjertelig Taknemmelighed for Guds megen Godhed imod os, og af Kjerlighed til vore træn gende Medmennesker, til Hjelp for Uformuende, Træn gende og Fattige, vilde oprette en liden Stiftelse her i vores Fødeby Faaborg. Det behagede Gud ved Des den at bortkalde ham, da Planen til dette Verk var lagt, men ikke fuldført: derfor opfylder jeg herved med Glæ (u) Til det øvrige Norge d. 11 Sept. og til Danmark $, 18 Dec. 1801. 26 Junii. Glæde saadan vores Beslutning, i det Stiftelsens Bygs ning og Indretning er færdig, og over Samme for fatter denne Fundats til Efterretning for alle Vedkom mende i Fremtiden, naar jeg ved Deden er afgaaet, thi saalænge jeg levet, ferer jeg setv Bestyrelsen efter §. 1. eget Forgodtbefindende: Det os tilhørende Huns, bes liggende i Grønnegaden No. 179 imellem Skrædermester J. 5. Hulevads Huus paa ostre og J. R. Muncks paa vestre Side, bestaaende af 10 Fag til Gaden, een Etage hoi af Muurs og Bindingsverk, samt teglhængt, en Plads 4 Alen bred ved vestre Ens de med Port for til Indgang; et Sidehuus i Gaars den, bestaaende af 4 Afdelinger til Torv eller Brænde 15 l. langt og 4 A. bredt, ligesaa teglhængt, samt tilliggende Gaards- og Haverum, saaledes som det er indhegnet efter Hagnsdeelings - Forretning af 8de Apr. d. 2., alt saaledes som denne Eiendom har tilhørt min falig Mand og mig efter lovlige Adkomster, gives her ved til et Pleiehuus for Uformuende og Trængende Her af Faaborg-By, og maae ingensinde til noget andet §. 2. Brug anvendes, saalænge Verden staaer. Dette Huus har 4 Stuer, hver med et Kjøkken, Fyrested og Madfab; i hver Stue er en Jern-Kartelovn med Tilbehør, samt afdeelt Luftrum til hver Stue; udi hver af disse Stuer indlægges 2 Personer, altsaa 8 Personer i alt, som her for bestandig indtages, og nybe fri Bolig og Brug af Haven, som til hver Stue anvises sin Part. §. 3. Til denne Stiftelse stjenkes og bestemmies 2500 Ndtr., som skal indsættes i den Kongelige Kasse, og der bestandig blive staaende paa Rente, og aldrig maae opfiges eller komme i nogen Particulait Mands Værge, men bestandig i Regjeringens Kasse uden nogen Forandring. andring. Af Renterne al aarlig udbetales til hver 26 Junii, Person 10 Rdlr., hvad enten det er Mand og Kone eller enkelte Perfoner, og det enten qvartaliter, maa nedlig eller ugentlig, efter Directionens Forgodtbefin dendez de øvrige Renter anvendes aarlig til Ildes brændsel med videre for de meest Trængende efter Dis rectionens Skjønnende, samt til Skatter. Naar og §. 4 faa ofte nogen af vores plougs og Sempelste Jamis lie, Slegtninger og Paarerende Fulde befindes at være i uformuende og trængende Forfatning, da skal de fores trækkes, alle Andre, og fortrinlig nyde Stiftelsens Gave, hvad enten de ere fødte her i Faaborg eller an* densteds; og, dersom Nogen af disse skulde være træn gende til at nyde af Stiftelsens Penge, uden at de i Stiftelsens Huus ønskede at faae Bolig, da mante det for dem finde Sted, og de, naar deres Trang er stor, tillægges en dobbelt Portion; men det finder ikke Sted for Andre, som ere uden for Familient; i Tilfælde at en Bolig i Stiftelsens Huus desformedelst blev ledig, maae den besættes med andre Trangende, som imida lertid alene nyde fri Huus og Brug af Have-Pletten og et videre. De, som i denne Stiftelse maae ind- .§* 5. tages, skal være af Faaborg Byes Indbyggere, have i nogle as havt Borgerskab, eller i det mindste her i 3 Har holdt Dug og Dise, og ere uformuende, og trængens de; de maae være af begge Kjøn og af alle Stænder, dog først og fremmest af Riobmands, dernæst gaande verks, faa og af Geistlig Standen, samt Sofas rende, hvorved agtes, at de ikke have nogen fastsat Pension andensteds fra, som er over 10 Roir. Videre fastsættes: a) De Widre foretrækkes altid de yngre, naar de ere i lige Kaar, saa og de mere Svagelige og VI. Deel. 11 Binds Stres 26 Junii. Skrøbelige for de mindre; b) Børn made her aldeles ingen indtages, ei heller Personer under 50 Aars Alder, med mindre de maatte være beladte med en eller anden ulægelig Svaghed, eller ulægelig Legems Bræk, som giør det dem umueligt, enten at tjene eller paa anden Maade erhverve deres nodtorftige Livs Ophold; c) Ingen, som er forstanden berøvet eller hengiven til Drukkenskab, Klammerie, Betlerie eller andre aabenbare Laster, hvorved de Andre kunde foruroliges og blive dem til Byrde, maae indtages mogen Tiid i denne Stiftelse; d) der skal altid og ved enhver Vacance meest haves Hensigt til, at Mand og Kone kan blive indlagt tilsammen, dog mane de ingen Børn med sig indtage, hvilket gjelder i Almindelighed for Alle, undtagen saadanne Bern, som i Litr. b. ere benævnte; e) to Enter, to ugivte Fruentimmer indlægges ellers tilsammen i en Stue, men et Fruentimmer og et Mandfolk maae ikke indlægges tilsammen i een Stue, med mindre det Tilfælde var, at et aldrende Fruentimmer kunde behøves til Hjelp hos en gammel Mandsperson, og begge vare af fundatsmæssige Egenskaber. §. 6. Alle de, som indtages i denne Stiftelse, skal det paa ligge som christelig Pligt, og efter Lovens Bydende, at føre et gudfrygtigt, stille og fredsommeligt Liv og Levnet; de skulle villigen hjelpe og tilhaandegaae hin anden i Sygdoms- og Skrøbeligheds- Tilfælde, samt i den daglige Omgang bevise hinanden al Venskabelig hed og Tienstagtighed. Enhver skal holde god Orden og Reenlighed i sin Bolig, være enig om at holde Orden og Reenlighed paa Gaden for Huset, i Gaarden og i Haven, da alt Feie- og Gulv-skarn samles paa det dertil indrettede Sted ved Gaarden. Directio men nen skal strengelig holde over, at dette efterkommes, 26 Junii. og i modsat Fald have Ret til, med Alvorlighed at fors mane og foreholde de Efterladne; fulde dette ikke virke paa bem, da skal Directionen have Ret til at fratage dem af deres Underholdningspenge for en Maaned; og, skulde de efter den Tids Forleb ikke forandre deres Opførsel, men fremture derudi, da skal Directionen have Magt til, strap at udsætte dem af Stiftelsen, uden foregaaende Lov og Dom. Dog skal det staae til Dis rectionen, om saadan Person vitterlig siden forbedret sig, efter deres Forgodtbefindende at indlægge den igjen ved forefaldende Vacance, i Fald den er dertil trængende og værdig. Saalænge jeg lever, forer jeg selv ene og §. 7. alene Directionen over denne Stiftelse efter eget Godtbefindende, da den først gaaer i Opfyldelse efter mine Dages Ende i Følge denne Fundatses bog- Vstavelige Indhold: naar jeg er død, da indsættes til a) Første Directeurer mine tjere Brødre Hr. Cancellica raad Hempel og Hr. Postmester Hempel, Kjøbmæn dene Simon Hempel Ploug og Simon Hempel, samt Cornelius Ploug, item Hr. Sparrevohn paa Pilegaard, om de alle overleve mig, eller saa mange som da leve; b) efter dem tiltræbes Directionen af vores Familie paa begge Sider, som boer og opholder sig her i Byen, saaledes at der alletider ere 4 Direc teurer; men naar den Tid indtræffer, at der ikkuns ere 3, da tiltræder Formanden for de eligerede Mand i Faaborg, som den Fjerde; c) naar ingen af forom meldte vores Familie mere befindes her i Byen, da indsættes Sognepræsten, Byfogden, Overfor mynderen, samt formanden for de eligerede Mænd her i Faaborg, til at føre Directionen over N2 denne 26 Junii, denne Stiftelse, dog at den bliver stedse særskilt, uden nogen Tid at komme i Forbindelse eller Fælledsskab, enten med Byens havende Hospital, Fattigvæsenet, eller nogen anden Stiftelse i eller uden for Fyens- §. 8. Stift. Directeurerne vælge imellem sig en af dem, som ved Omverling hvert Aar paatager sig det specis elle Tilsyn med Pleiehuset, og paafeer, at den for?: revne Orden der holdes; og, naar noget forefalder, da at samles med de andre Directeurer, og derom deliberere og derefter tage Beslutning i Overeensstemmelse med denne Fundats, som alle Tider maa indføres strap i den dertil indrettede Protocol, og af samtlige Directeurer hver Gang underskrives; forbemeldte valgte Directeur skal tillige fore Protocollen over Stiftels sens Indkomster og Udgivter, saaledes at det Beholdne altid kan sees, og over de Personer, som indtages i Stiftelsen, og derfra dve eller udgane; saalænge den benævnte Directeur besorger Foranførte, i Fald han vedbliver mere end eet Aar, nyder han til Skrivematerialier af Hjelpekassen, ligesom den er formuende til, fra 2 til 6 Rdir. aarlig. Endnu fastsættes, at i Fald ved Deliberationer Stemmerne skulde være lige, da har den ældste Mand af Directeurerne, hans Stemme §. 9. Udslaget. Til Fyldestgjørelse for Directionen og al ufortient Daddel at dæmpe, skal de af Directionen over Stiftelsen holdende Protocoller forevises Amtmans den, over Svendborg - Amt, inden 3 Maaneders For 'Tob efter hvert Wars Ende; og, naar disse af ham ere paategnede, at han ikke finder Noget derved at erindre, skal Directionen være angerlos, og ingen skal have Ret til at affordre dem andet Regnskab. Skulde Amtmanden som Over- Øvrighed finde Noget misligt i Bestye relfen, relsen, stridende imod, denne Fundatses Indhold, eller 26 Junii,

• Fald han ved at tage Pleiehuuset i Diesyn, som til

alle Tider efter hans Godtbefindende staaer ham frit for, forefinder nogen Uorden, da anmodes han, at indberette det udi det Danse Cancellie, til hvis Be- Syttelse denne Stiftelse henstilles. Der maae aldrig §. 10. nogensinde gjøres Forandring med denne Stiftelse eller dens Fonds Capital, som kan være afvigende fra denne Fundatses Indhold i mindste Deet, om man endog efter Tidernes foranderlige Tænkemaade vilde paastaae at indrette det nyttigere; men det skal være nok, naar det af os tilsigtede og herudi bestemte Gode kan opnaaes, som dog alletider kommer Trængende til Nytte. Til Stiftelsens Bygninger og Indhegninger at vedli- §. 11. geholde, samt Skorsteens- Renovation, Brand: Assurance, de Afdødes Begravelse med flere Udgivter, som kan forefalde, skal oprettes en Extra: Hjelpekasse, paa følgende Maade: a) Saavel de første 8 Personer som enhver Person, der siden indlægges, skal i de første 13 Uger alene nyde frit Huus, altsaa oplægges disses Penge i den Tid; b) ligeledes oplægges det, som de i Stiftelsen bortdeendes Efterladenskab udbringes til ved Auction; c) bliver dette, gjort i Penge, over 100 Rdlr., alle Udgivter først fradragne, og den Afdøde efterlader sig uformuende Arvinger uden for Stiftelsen, da maae Samme deles saaledes, at Stif telsen faaer det Halve og Arvingerne det andet Halve, men er det under 100 Rdlr., tilfalder alt Stiftelsen; d) skulde faa betydelig Arv, Gave, eller Gevinst tilfalde nogen af de i Stiftelsen boende, at den deraf kan leve tarvelig, da skal den eller de betale Stiftelsen tilbage hvad de af den i Penge have oppebaaret, og der= N3 paa 26 Junii, paa ubflytte af Stiftelsen efter Wars foregaaet Op. figelse, for at give Plads for Andre mere trængena de, og desuden, naar Arven, Gaven eller Gevinsten var af Beløb fra 800 til 1000 Rptr., Deel, og fra 1000 Rdlr., i hvor høi Summen var, f Deel deraf til Etiftelsen betale; e) naar en Person er valgt til at nyde Plads i Plehuset, skal den afgive en Fortegnelse ' over alt hvad den cier, som opbevares ved Protocollen, og mane den eller de, som i Stiftels sen indtages, deraf Intet bortgive, fælge eller af: Hænde, ei heller vantsætte uden Directionens Videns de eller Billie; f) dersom Nogen laaner en i Pleies, huset indkommen Persen noget Bohave, Kjokkentei, Sengeklæder m. v. til Brug, da maa Eieren strap an melde det skrivtlig for Directionen, om den vil vente at faae det igjen; g) det overlades til Directionen, om den af en i Stiftelsen afdod Persons Efterladenskab vil lade, efter foregaaet Vurdering af 2 uvillige Mænd, udtage enten Sengeklæder eller andet nødvendigt Bohave eg bevare Samme i Stiftelsen for i andet modende Fald, at hielpe en anden indkommende Person med, som ikke paa nogen Maade selv kunde forskaffe sig det nedvendige til Brugs dog finder dette ikke Sted uden §. 12. Nodstilfælde. Naar Directionen beholder Noget tilovers fra de nødvendige Udgivter, da opspares det for den i forestaaende Post benævnte Hjelpekasse, indtil Summen bliver Too Note., som da udsættes paa Rente, der tillegges Capitalen indtil den har opnået 500 Rdlra; disse 500 Ndir. skal da strap indsættes i den Kongelige Kasse paa Rente, og ei derfra maae udtages, forend beviisligt gjøres, at de til det Brug, som Herefter bestemmes, nødvendig behøves, eller nogle der af; af; men fra den Tid af at de 500 Rdlr. ere samlede 26 Junii, og indsatte udi den Kongelige Kasse, tillegges Renters ne ikke længere, men made anvendes til Husets Neparation og Forbedring, og Resten gives til de i Stif telsen paa den Tid befindende Personer, saaledes som Directionen finder for godt, dog at enhver Persons Vilkaar og Trang tages i Betragtning. Skulde det hænde sig (som Gud i Naade afvende!) at Stiftelsens Huus paakom faadant Uheld, hvorved Bygningen blev ruineret, og de ommeldte 500 Rdlr. ikke vare blevne famlede, og ingen anden Udveie havdes til dets Istandsættelse, da made dog Fonds Capitalen 2500 Rdlr. hverken dertil eller til noget andet Brug nogensinde anvendes, opsiges eller formindskes; men Directionen drager i saa Fald Omsorg for, at laane faameget, som til Husets beboelige Istandsættelse behøves, og beta- Ter siden det laante og Renten deraf med den aarlige Rente af Fonds: Capitalen 100 Rdlr., imidlertid maae de, som indlegges i Stiftelsen, taale den Skjebne, ikke at nyde Penge af Stiftelsen, førend Gjelden er afbetalt, men alene ftit Huus, naar Bygningen igjen er bleven beboelig, samt Brug af Haven, Skul de forommeldte Capitaler eller Noget deraf blive brugt, da drager Directionen igjen Omsorg for, at den igjen opspares, saaledes som foran er meldt. Naar en i §. 13. Stiftelsen afgaaer, som ei efterlader sig saameget, at, den kan blive begravet for, mane af Hjelpekaffen dertil gives 4 Rdlr.; i Almindelighed skal ved Alles Bes gravelse, som doe i Stiftelsen, forholdes tarvelig.. Vil derimod den Afdødes Familie og Venner bekoste den, skal det staae dem frit selv at indrette den lige som de finde for godt. Til Adskillelse fra andre Hospi- §. 14. №4 taler, §. 15. 26 Junii, taler, gives denne Stiftelse det, Navn: "Jørgen Plougs og hustru Barbara Rirstine Hempels Pielehuus." Af denne Fundats skat, naar den har fundet Kongelig Confirmation, og for Fyenbo - Landse ting og Faaborg Byting er læft og protocolleret, een Gjenpart afleveres til Amtmanden over Svendborg- Amt, for at bevares i Amts Arkivet, Een til Stedets Sognepræst, for at bevares ved Præstekaldets Docu menter, og Een til formanden for de eligerede Mænd, for at opbevares ved Byens Documenter, da Originalen bliver i Directionens Værge, tillige med 2 protocoller jeg skal lade indrette og authoris fere, den Eene til en Deliberatiens-Protocol, og den Anden, hvorudi Regnskaber bliver at fore, alt til Efterretning for alle Vedkommende i Fremtiden. Stutningen overlades denne Stiftelse i Guds trygge og varige Beskjermelse, og Kongelig Majestæts Bes flyttelse og Forsvar, onskende de Mænd, som herefter 27 Junii, Til Tiden faae Bestyrelsen over denne Stiftelse, den Ridejerhed, Flid og Redelighed, i dette deres Arbeide for trængende Medmenneskers Understøttelse, som fan have Velsignelse til Følge for dem her og hiffet. General Ld. Dec. og Commerce - Collegii Prom. (til Stiftamt- og Kjøbstæd-Amt-mandene), ang. at de med den Tunesiske Regjering hidtil havte Stridigheder ved en Fredsslutning ete bilagte, og den gode Forstaaelse med Samme igjen tilveiebragt. (v) Nentek. (v) Skat til samttige Consuler og Handelscommissairer være afgaaet den 23de Junii. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Holbeks Amt)," 4 Julii. ang. Taration over de ved Kallundborg, Landeveis Anlæg afgivne eller beskadigede Grunde. (x) Gr. Under 23de f. M. har han indsendt en Skrivelse fra Land Inspecteur Bildsted, som han, i følge Kammerets Skrivelse af 31te Jan. sidst, har bestiftet til at foretage og overvære be deri ommeldte undersøgelser fog Barationer i Unledning af den Vedkommende tilkommende Godtgjørelse for afgione Grunde og tilføiet Stade ved Gruusgravning og Kjørsel til den ny, Kallundborg-Bandevei, og hvorved har forespørger, 1) om han, hvor Veien gaaer over en udskiftet Bycs Jorder, stal tage en enkelt udstiftet Gaards Lob eller den hele Byes' boniterede Jord til Taxten No. 24 til Maalestok for Hartkorns Beregningerne; 2) om der, hvor Beien gaaer over Hovedgaardsjorden, skal tages. hele Gaardens boniterede Ford til Maalestok; 3) om han, naar Beien gaaer over Kjøbstæd: Jord, som ikke er anfat tit Hartkorn, men til Jord, fat beregne de afgivne Grunde til Jord; og 4) om han, for at bestemme disse Hartkorns Beregninger, felb skat optage Karterne over de Byers og Lodders Jorder, som Beien gaaer igiennem, eller han stat erholde dem af vedkommende Lods-Eiere, i Fald de der ere at bekomme? Unledning heraf meldes i Svar til 1) at hele Byens udskiftede Jorder bør tages til Maalestok: 2) at en Hovedgaards hele boniterede Jord ligeledes bør tages til Maalestok: 3) at forsaavidt til Landeveien ere afgivne Sjøbstæd-Jorder, som hverken maatte være udfliftede eller matriculerede, kan Land-Inspecteuren, naar disse Jorder efter deres Forhold til samtlige Kjøbstæ dens Jorder ere taperede, indsende sin tillige paa Veis karterne grundede Beregning over de afgivne Jorder til Kammeret, for der at sættes i Hartkorn: og 4) at Kammeret formener, at til Hartkorns Beregningerne. vil af de Amtmanden titstillede Veikarter kunne haves den fornødne Oplysning: hvilket han anmodes at ville bekjendtgjøre Land-Inspecteur Bildsted. (x) Efr. Plac. 9 April 1804 5 Gen. 7. Julii. Gen. Ld. Deconomie- og E. Collegii Prom. (til Amtmanden over Kjøbenhavns Amt), ang. at ligesom Brand-Directeuren efter den 7de §. Litr. A. 1ste Post i Forordn. af 26de Martii f. A. alene træder i Dommerens Sted i Henseende til de bes falede Brandvifitationer og Commando ved Ildes brand, saaledes tilkommer det fremdeles Dommeren qva Politiemester efter denne og den næstfølgende 3 die Post at efterkomme hvad ham forhen i Henseende til Justitiens Pleie i Brandsager har været paalagt: det vil altsaa fremdeles være Birkedommerens Pligt at undersøge og paakjende de Overtrædelser imod Brands Anordningerne, som for ham af Brand - Directeuren vorde anmeldte. (Paa Forespørgsel fra Amtmanden, om Brand Directeuren feal for Politie Retten paatale Overs trædelser imod Brand - Unordningerne, eller det alene tilkommer Birkedommeren efter Brand directeurens Anmeldelse at undersøge og paatjende deslige Sager?) 10 Julii. Rescr. (til Havne-Commissionen i Kjøbenhavn), ang. et af Coffardie-Capitainer, mod Frihed for Borgermilitairet, udvidet Havne politie udi Staden, i Tilfælde af Ildsfare. (y). Gr. Ligesom Kongen har bifaldet den, i Anledning af Fiendtlighederne i April Maaned d. A., fra Politiets Side, i Kjøbenhavn trufne Interims Foranstaltning, hvorved et særdeles Opsyn over de her i Canalerne liggende, Skibe, til disses Betryggelse mod Ildsfare, blev overdraget adskillige i Gevæsenet kyndige Borgere,eg disse betroede til, hver i sit mindre District, at paafee, at samtlige Fartøier saavidt muligt vare aftaklede, at Vand var i Merset og paa Dakket, at Spygets Huller vare tilstoppede,, og Pomperne udhængte uden Borde; samt til, i Nøds-Tilfælde, at be forge Kapning og Syntning, og ellers i Almindelighed at holde over, at Stibene, faavidt muligt, laae i bedste Orden, og at Farvandet blev ryddeligt til. Pramfproiternes Frembringelse: faa anfees det og gavnligt, at denne Indretning for Fremtiden vedbliver, paa det at saavel Staden i Alminde - (y) af Colleg. Tid. No. 28, S. 431; see Forordn. 1ste Novbr. 1805+ mindelighed, som de Sandlende i Særdeleshed, ved et saa 10 Julii. Tebes udvidet havnepolitie end mere kunne betrygges mod Fare i Ildebrands Tilfælde, Efter Politiemefters gjorte Forslag, samt fornævnte Commissions saavelsom Over. Brand; og Band:Commissionens derover mebdeelte Betænk ninger og Cancelliets i den Anledning gjorte Bemærkninger, anordnes og fastsættes altsaa : At ovennævnte, i Anledning af Fiendtlighederne i sidstafvigte April- Maaned, i Kjobenhavn trufne Indo retning ved Havne - Politiet udi Kjobenhavn skal, til det Almindeliges Sikkerhed, fremdeles vedblive, og et særdeles Tilsyn med de i Havnene og Canalerne liggen de Skibe i Jidebrands. Tilfælde paa lige Mande bestandigt overtages af nogle blandt de sammesteds bo fatte Coffardie Cavitainer, der ikke længere beskæftige sig med at fate til Sees; disse sulle af Savne Coms missionen udnævnes og instrueres, til at varetage denne Deel af Havne Politiets Forretninger, imod, saalænge de vedblive Samme, at fritages for den dem ellers paaliggende borgerlige militaire Tieneste. Kongelig Resolution, at Kjobenhavns 10 Julii. Norre: Port, som Middelpunct for Forstæderne, maae, paa de Tider den ellers skal være luffet, aabres saavel for de Fruentimmer, der ere i Barns Nod, og agte at foge posels: Stiftelsen i Staden, som ogsaa for de Beboere uden for Portene, der i Syg doms Tilfælde ville hente en Læge, dog under Jagttagelse af de Forsigtigheds-Regler, hvilke Gouvernemens tet, for at forebygge Misbrug, finder fornødent at bea ftemme. (z) Kongl. Resolution, ang. Telegrapher for 10 Julii, de Danske Kyster. (a) (z) Af Coll. Tid. No. 29, S. 447- Gr. (a) Af Samme No. 30, S. 463; fee Resol. 15de Jan. 1802 med Notes 10 Julii. 10 Julii. Gr. Efterat det Kongelige Admiralitets- og (Commissa riats Collegium har ved allerunderdanigst Forestilling, af 9de d. M., foredraget Hs. Majestæt, hvorledes Telégra phien nu var organiseret fra Spodsbjerg paa Nord-Siden af Sjelland til øens Klint, for at meddele Efterretninger om, hvad der foregaaer paa Geen ved Indfeilinger til Sunbet og i sterseen omkring de danske kyster, samt tillige oplyst disse Telegraphers Fuldstændighed, samt Signal Commissionens herved havte Urbeid, med at, angive Formerne, forfatte Ordbogen, oplære og anvise Personalet; og en af dets Medlemmer, Commandeur Capitain og General -Adjutant Lorenz Henrich Fister, desuden til lige havde udfeet Puncterne, hvor Telegrapherne ere fatte, samt ordnet og bestyret Urbeidet, har allerhøiftsamme allernaadigst resolveret: 1) At Signal Commissionen, og end videre Commandeur Capitain Loreng Sister, skulde tilkjendegives -allerhøjeste Bifald med det Overlæg og ufortrødne besværlige Arbeid, som den og han har havt med at inventere og udføre Telegrapher for de danske Kyfter: 2) at den af ham foreslagne Stamme af Telegraphistet (6 literaire og 4 fokyndige) maatte holdes paa de foreslagne Vilkaar (at af de literaire erholde To 144 og To 120 Rdlr. aarlige Vartpenge, samt de To blive Aspirantere til Vartpenge, naar Plads bliver ledig, og at de 4 Søkyndige ansættes og bruges ved Holmen, som overcomplette Underofficerer med Kost og Gage, eg 36 Rdlr. aarligt Tillæg hver), og at til Øvelse opreises en Linie af Telegrapherne I Maaned aarligt: 3) at de literaire Candidater maae anlægge og bære den foreslagne Uniform med den af Collegiet indstillebe Modification, nemlig: blaa Troie med en Guld- Treffe om Kraven, lange blaa Beenklæder, rund Hat med staaende Fjær, fort Sidegevær og Knapper stems plede med Telegraph. Rescr. (til Stiftsbefal, og Bisk. i Sjelland), ang. et Stk. af Taarnby-Præstegaards Jord at overdrages Hr. Bruun. Gr. Gr. Kongen er bleven foredraget en Ansøgning fra Sog nepræsten i Taarnby paa Amager Hr. L. D. Bruun, om at maatte, til nogen Erstatning for de af ham paa Præstes gaarden anvendte betydelige Bekostninger, overdrages til Eiendom den Præstegaarden tilliggende saa kaldte Bagernes Have, af omtrent 4500 qvadrat lens eller 2 og tre Fier dedeel Skpr. Lands Indhold, imod deraf at svare 4 ME.. aarligen til Kaldet, og paa følgende Betingelser: 1) at de tilkommende Eiere af denne Have ikke maae udvide Hegnet over den for lidet af Byen og Naboer erkjendte Grendse Linie, som til Sikkerhed nærmere maatte undersøges ved 2 af de dueligste og kyndigste Mænd i Byen: 2) at Eieren ifle paa nogen Maade og, under noget Paastud maatte stoppe den Vandrende, som gjør Skjel imellem denne og Kromandens Have, da samme Nende er fornøden til at bortføre skadeligt Band fra Præstegaardens og Byens Jor de; 3) at Eierne ille maatte opføre nogen Bygning i denne Have nærmere Præstegaarden end 20 Alen: og endelig 4) at det tillige, da Bageren og Smeden der i Byen have et Stykke af deres Huse paa denne have, maatte til Silter hed for dem fastsættes, at Havens Eiere stulle være tilfreds med, at dens vestre Linie strækker sig til hjørnet af deres Huse, imod at de vedblive at svare hver 2 Mk. Da det er oplyst, at endeel af Jorden falder saare lav og sumpig, og' at den omhandlede Have ligger afsondret fra Præstegaar dens anden Have, der er tilstrættelig for Præsten: saa i Betragtning heraf, samt med hensyn til de store Bekoste ninger, som ansøgeren paa hans Præstegaards Opbyggelse har anvendt, bevilges: At fornævnte Hr. L. D. Bruun maae, til nogen Erstatning derfor, til Eiendom overdrages den Præste gaarden tilliggende, faa kaldte Bagernes Have, underde anferte Betingelser, og imod at deraf svares til de efterfølgende Præster i Taarnby 4 Me. aarlig Afgivt. 10 Julii. Rescr. (til Stiftsbefal. og Biskopen i Fyen), 10 Julii, ang. Haagerup Skole fremdeles at staae i Forbindelse med det Spenske Skolelærer Seminas rium. (b) Gr. Da ved det under 6te Junii 1794, angaaende et Stolelærer Seminarii Oprettelse paa Batoniet Brahetrolleborg i Fyen, ergangne Rescript tillige er fastsat, at en Stole fulde indrettes i Ceminariets Bygning, hvor ungdommen af 40 i nærheden boende Familier fulde for Frem (b) Sce Rescr. 20 Novbr. 1801. tiden 10 Julii, tiden nyde Undervisning af Seminariftetne alene; og Kons gen nu er bleven foredraget en ansøgning fra Ente - Grev inden paa Brahetrolleborg, om at Haagerup-Skole, hvorunder de ovenmeldte 40 Familier henhørte, og hvis hele District, med Baroniets forrige Besidders Tilladelse, senere var henlagt under Seminariets Stole, fremdeles paa fam me Vilkaar, som forhen, maae staae i Forbindelse med Seminariet; veb Erklæring ogsaa er oplyst, at den ommeldte Forflyttelse af Stolestedet hverken har foraarfaget Districtet nye Byrder, eller foranlediget for Mængden, efter Districtets Middelpunct, en længere Stolevei, samt at Ge minariet selv deraf hester dobbelt Fordeel, efterdi det der ved vinder Leilighed for dets Seminarister til practise velse i Catechisationen, og haagerup-Stoles Indtægt, som, foruden det bestemte Ildebrændsel, udgjor aatlig 110 Mdle, derved tilflyder Seminariets Kasse: faa befales, 10 Julii. At benævnte Haagerup Skole under Baroniet Bras hetrolleborg maae fremdeles, paa samme Maade som hidtil, vedblive at staae i Forbindelse med det Fpenske Skolelærer Seminarium. Rescr. (til Bisk. over Aggershuus-Stift), ang. Løn af Sognepræsten for Capellanerne Til Aggershuus Slot og Aggers Menighed. Gt. Eftersom Sammes Slots- og Sognepræst St. S. M. Keyser, i anledning af det refiderende Capellanies Bacanse sammesteds, har andraget, at Maaden, hvorpaa den resid. Capellan hidtil har været lønnet af Sognepræ sten, ved at nyde, i Overeensstemmelse med Anordningen af rode Septbr. 1734 (c), den fierde Part af Tiende, Landskyld og puusmandspenge, samt den tredie Deel af Uccidentseene, letteligen tan forantetige Tvist og Misforstaaelse imellem Embedsbrødre, men at Saabant vilde kunne forebygges yden Tab for Capellanen, naar ham i dets Sted maatte tillægges en dis bestemt en af 200 Stdir. m. v.: Saa vil Kongen have anordnet og fastsat, at den refiderende Capellan til Uggershuus- Slot og Aggers Menighed fal, istedet for at oppebære fine Indkoms free paa den ved Anordningen af 10de Septbr. 1734 fastsatte Maade, for Fremtiden nyde 200 Rolt. aarlig Løn, som ham af Sognepræsten qvartalsviis seal (c) See ogsaa descr. 23 Octbr. 1795+ ubbe udbetales, foruden Offeret af Aggers-Meenighed paa 10 Julii, de 3 Offèrdage, og den ham til Bolig udlagde benefi cerede Gaard Lie. I øvrigt skal de 50 Ndir., som forhen have været tillagde den residerende Capellan, for at prædike hver 4de Søndag i Slotskirken, herefter bortfalde, og han derimod fritages for at bidrage til den personelle Capellans Lønning, hvilken skal udres des af Sognepræsten. alene med 150 Rdlr. aarlig. Rescr. (til Stiftsbefalingsmanden i Trondhjem), 10 Julii. ang. at det af 6 og Brænde Paabudne til Torvs Indretningen maae endnu i 3 Aar vedvare. (d) Bevilgning, at Skyde-Selskabet, det bor: 10 Julii. gerlige Broderskab, paa Eutin uden for Kjø. benhavns Vester - Port, maae ved dets Forsamlinger bære et Tegn paa Brystet af Solv, efter en indsendt og approbered Tegning. (e) Sanc. Circul. (til samtlige civile og geistlige 12 Julii. Øvrigheder i begge Riger), ang. nogle Sagers Forlæggelse fra det Danske Cancellie til Rena tekammeret, samt fra Dette til Hiint. Under 12te September f. 2. har Kongen resolveret saaledes: "Da Vi finde, at endeel Sager, som nu ere. henhørende under det Danske Cancellies Afgjørelse, burde henlægges under Rentekammerets, hvorimod Andre sortere under dette Collegio, som efter Sammes Natur burde af Cancelliet expederes, saa ville Vi, as disse Sagers Fordeling bestemmes efter andre Regler og (d) 2f Coll. Tid. No. 30, S. 468; gielder fremdales, see Rescr. 20 April 1804. (e) Uf Samme, Ne. 28, S. 439. 11 Julii, og i en med Samme mere overeensstemmende Orden. Til Zine regnes Expeditionerne, som vedkomme de, Bore geistlige og verdslige Embedsmænd beneficerede eller offentlige Stiftelser tilhørende Jordegodsers Afhændelse og Overdragelse til Eiendom, naar saavel Statens som enkelt Mands kjendelige Fordeel fremkalder saadan Forandring; thi ligesom det paaligger Vort Cancellie at haandhæve bemeldte Embedsmænd i de vem tilkommende Rettigheder, saa vente Wi derimod, naar Sporgsmaalet er om Land-Deconomie, Jorders Cultur, Bestyrelse og Afhændelse, af Bort Rentekam. mer, igjennem hvilke Vore Anordninger, disse Gjen stande betreffende, emanere, den Sagkyndighed, som kan være De Borgen for rigtige Grundsætningers hen sigtsmessige Anvendelse ved Fæste-Jorders Overdragelse til Eiendom, til muligste Fordeel for Vedkommende. Da det derimod henhører til Justits Collegii væsentligste Pligter at vaage over de Umyndiges og publiqve Stiftelsers Tarv, saa følger ogsaa deraf, at Sam mes Regnskaber og disses Revision, som for en stor Deel nu ere henlagte under Kentekammeret, henhøre til Cancelliet, og bør af Samme besorges til Betrygs geise for Stiftelserne og de Umyndige. Men, inden Vi herudi tage nogen nærmere Beslutning, ville Vi, at Vort Danske Cancellie og Rentekammer, efter indbyrdes Correspondence, forelægge Ss en Plan, efter Hvilken benævnte Sager kunne rigtigst og i Svereens) stemmelse med denne Bores tilkjendegivne allernaadigste Willie, fordeles, og anvises det Collegium, hvortil de zetteligen høre." Efterat Cancelliet, i Følge heraf, har corresponderet med det Kongelige Rentekammer, og sidstnævnte Collegium om denne Sag har gjort Fores For stilling til Hans Majestæt, har det behaget Aller: 11 Julii. høistsamme, under 10de Junii sidstleden paa ny at resolvere, som følger: "Det er Vores allernaadigste Willie: at alle Sager, som angaae Bestyrelsen af de, geistlige og verdslige Embedsmænd beneficerede, eller offentlige Stiftelser tilhørende Jordegodser og disses Afhændelse og Overdragelse til Eiendom, skulle, forsaavidt deres Ventilation ikke allerede er begyndt, henlægges nu ftrat fra Vort danske Cancellie under Vort Rentekammer, hvis nærmere Forestilling Vi forvente angaaende, hvorledes disse Sager ved Samme ville blive at besørge (f). Derimod skulle alle de Sas ger af dette Slags, som ere begyndte at ventileres, afgjøres ved Cancelliet, dog efter foregaaende Overs eenskommende med Rentekammeret i ethvert enkelt Tits fælde (g). De 3 under Vort Nentekammer hidtil ve rende Comptoirer for Revisionen af Regnskaberne for Umyndiges Midler og de 2 Comptoiret for Res visionen af Regnskaberne for de danske og norske Kjøbstæders Indtægter og Ungivter med alle ders henhørende Sager, saavelsom den under det ene af bemeldte 3 Comptoire henlagte Revision af Negnska berne for Gisselfeldts adelige Jomfine: Rloster og for Opfostrings: Stiftelsen for nyfødte og forladte Bern, samt af de fra Amtstuerne indkommende Beregs ninger over de af Bores Kasse skeete Forskudde for be meldte Stiftelse, henlægges fra næstkommende iste Jus lii aldeles under Vort Danske Cancellie (h). Endes ligen ville Vi: at Revisionen af Regnskaberne for (f) See Resol. 9 og 16 Septbr. 1851. (g) See Prom, 9 og 30 Jan. 1902. (h) See anførte Reset, 16 Sept. 1801. VI. Deel. 11 Bind. Rige 11 Julii. Kjøbenhavns Tugt og forbedringshuus, Ras spehuset, Moens Tugthuus, Vartoushospital, det almindelige Hospital, Abel Cathrines Hospital, St. Hans Hospital og Claudi Rosets Stiftelse, Opfostringshuset, Kiøbenhavns Fattigvæsens Indtægter og Udgivter, Herlufsholms Skoles Gods, Harboes Enkefrue-Kloster, Hillerød Hospital og Støvringgaards adelige Jomfrue Kloster, skulle, som hidtil, besorges i Rentekammerets Kjobenhavnfie, Sjellandske og Jydske Renteskriver - Comptoirer, saalænge nærværende Nenteskrivere ere betroede disse Comp toiver; men disse samtlige Regnskabers Decision og de dertil henhørende Sagers Referat skulle fra bemeldté 1ste Julii overtages af Cancelliet (i)." Man skulde altsaa til Efterretning meddele disse allerhoieste Nesos lutioner, hvorefter Vedkommendes forestillinger, An søgninger og Breve, som angaae de ovennævnte Snger, vil blive at indsende til det Collegium, under hvilket disse Sager, i Følge foranførte Bestemmelser, for Fremtiden skulle henhøre. 14 Julii. Canc. Prom. (til Land- og Krigscommissai ren i det iste Jydske District), ang. Beviis i Henseende til dem, der ved Sessionen gives Navn af Pleie: Sønner. Gr. Ved Prom. af 7de Febr. sidstieden har han, ved at tilstille Cancelliet Extract af Notaterne over Tilførslerne ved Sessionen afvigte Aar for bemeldte District, hvorved det under 4 General-Notat er af Generalkrigscommissairen, Kammerherre Driberg, erindret, at der, med henhold til flere i samme Uar betegnede pleie-Senner, maatte lægges

(i) De heri nævnte Forretninger, som overtages af Cancelliet, ere (efter Coll. Tid. No. 26, S. 402) de der for Fremtiden skulle henhøre under det i Resol. 22de Maji 1801 omtalte Cancelliets ny Departement, See Resol. 12te Febr. 1802, 3die Febr. og 13de April 1804gee Mærke til, at for Fremtiden stedse fordres edeligt Tinge 14 Julii. vidne af Pleie-Faderen, til Beviis, med hvilken alder han har imodtaget Pleie-Son, samt at han selv ingen Sønner har, m. v., forlangt i Følge den 6te Post i Forholds-Reg- Terne af 19de Jan. 1799 dette Collegii Decifion, siden der til Hjemmel for denne General-Notat itte har kunnet ope gives nogen Anordning. I Anledning heraf, samt efterat Man fra Kammerherre Driberg er bleven underrettet om de Grunde, som han har i sin Contra: Notat anført for Samme, fulde Man herved melee, at, ba inan ifte tan andet end bifalde det af Kammerherre Driberg i sin Cons tra-Notat Yttrede, og i øvrigt maa anfee dét, der ved Gee neral-Notaten er requireret, som gavnligt for Landmilice Indretningen og den Kongelige Tjeneste: Saa vil der for Fremtiden være at erhverve edelige Tingsvidner til Bevis for, i hvilken Alder en Pleies fader har modtaget en Pleieson, samt at han selv ingen Sonner har. Canc. Prom. (til Amtmanden over Rjóbenhavns: 16 Julii. Amt), hvorved tillades, at dette Amts Birke og Eptras Rets: Sager maae indtil videre behandles paa Birkes dommer Bangs Bopæl i Kjobenhavn. (k). Kongl. Resolution, ang. at de academiske 17 Julii. Borgeres militaire Øvelser udsættes. (1) Ligesom Kongen ved Resolution af 27 de Marts d. 2. (m) tilkjendegav Kjøbenhavns academiske Borgere det Bifald, med hvilket Han modtog deres patriotiske Til bud, at ville med Kraft og Mod tage virksom Deel i Stadens Forsvar, og til den Ende bevilgede dette Corps den fornødne Ammunition og Vaabner, saalænge indtil den 2 (k) 2f Coll. Tid. No. 29, S. 459. Derved vil det (efter Canc. Prom. af 31te Oct. 1801 til samme Amtmand, som har under 13de f. M. berørt Ansøgninger fra endeel Beboere og Zingmænd, om at Birke Retten maatte holdes i Ballerup som sædvanligt) have sit, Forblivende. See Rescr. 24 Junii 1803. (1) Uf Coll. Tid. No. 30, S. 472 (m) Er i Prom. 28de Marte. 17 Julii, den truende Fare ophørte, saa har Allerhøistsamme og med særdeles Tilfredshed erfaret, at det har fuldkoma men svaret til Forventningen, og med uafbrudt Flid og Anstrengelse, under Anførselen af dets nidkjære og fortjente Commandeur samt brave Officerer, søgt at dannes til lige faa duelige som kjække Forsvarere. Men da de Omstændigheder, som opflammaede deres Mod og fremkaldte denne Forsvars- Indretning, ei mere ere de samme, og Corpsets vedvarende militaire Øvelser ei paa nærværende Tid ere fornodne, saa ansees det meget mere for gavnligt, at disse udsættes, indtil samme Omstændigheder maatte udkræve lige Midler (n). Kongen forvisser Sig tillige, med fuldkommen Tillid til Corpsets Lemmer, at de da med samme Redebonhed og Lyst vil gribe til Vaabnene, som de nu nedlægge, men som tillige med Corpsets Fane foranstaltes opbevarede for dem paa Arsenalet, faa længe indtil Faren opfers drer dem til at samles under Samme, og at de, i saa Fald, vil modigen ile til Stadens forsvar, som var Indretningens Formaal. Imidlertid beholde og bære Corpsets nu værende Medlemmer den approberede Mundering, hvilken de med Nette vil ansee som en Hædersdragt, der bringer deres patriotiske Grundsætninger i Erindring og vidner om det Bifald, Kongen stjenkede Samme. 17 Juli Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. over Aggershuus- Stift), ang. at Eierne af Grans Sognekirke (der under 21 de Febr. f. 2. bleve fritagne for at opføre den m. v.) maae istandsætte den afbrændte Hovedkirke, og Derimod den anden saa kaldte Gavekirke sloifes, samt deraf (n) See Opfordring 11 Hug. 1307 og Resol. 20 Marts 1808. deraf tages de Materialier, som ere tienlige til Hoved: 17 Julii. Firkens Indretning; dog at de i øvrigt opfylde den dem ved foranførte Rescript paalagde Forpligtelse, faa at Kirken bliver fuldkommen lys og rummelig for Almuen samt anstændig og beqvem for den offentlige Gudstie, neste: (Efterdi de lettere kan istandsætte Hin, der har brugbare Mure, end udvide den anden.) $150 Canc. Circul. (til Krigs- og Land-Commissairene i 18 Julii. Danmark), ang. de til Styrmandssedle og Caracteer af hoiere Befarenhed qvalificerede Solimitter. (0) Rentek. Circul. (til Amtmændene og Amtsforvalterne 18 Julii. i Danmark), ang. at de Beholdninger af Rug og byg, Kgl. Resol. 8 Julii. som endnu haves i Amtstue Magazinerne af de ved Fd. af 26 de Septbr. og 21 de Novbr. f. U. skeete Udskrivninger, maae, for saavidt derover ikke er disponeret, og Samme kan undværes, bortsælges for Rugen 7 Ndir. og Bygget 4 Rdlr. 48 B. pr. Tønde. Gen. Vei Commissionens Prom. (til Amt: 18 Julii. manden i Beile), ang. at Broen over Vestereble, Ala, paa den mindre Landevei til Ringkjøbing, maae af Amtet istandsættes og vedligehoides. (Efter Hans Forlangende.) Admiralitets- og Commissariats-Collegii Be: 23 Julii. fjendtgjørelse, ang. hvilke, der kunne vente som Tømmermænd eller Tømmermænds Lærlinge ved Holmene at vorde antagne. (P) Gr. Da Bekjendtgjørelsen af 9de Mai 1799 har imob Formodning givet Anledning til, at endeel aldrende Personer med Koner og Bern ere reiste til Kjøbenhavn, men efter Unkom (o) See Forordn. 8 Jan. 1802. (p) See Circul. 25. Julii 1801* 3 23 Julii. Antomften befundne uduelige til Kongelig Tjeneste ved Hote mene: saa, paa det at Ingen herefter forgiæves fulde foretage sig faadanne Reiser: Seer man sig nedsaget til herved at indskrænke ovens meldte Bekjendtgjørelse derhen: at fra Stæder uden for Kjobenhavn tunne herefter alene de Personer vente at blive antagne til Temmermænd eller Tømmermænds Lætlinge ved Holmene, som ere af den Alder fra 16 8 til 25 War, ugifte, uden Børn, og af saadanne Le- 24 Julii, §. I. gemskræfter, at de kunne ventes at blive duelige Skibs- Tommermænd, samt have nogen Kundskab i Læsning og Skrivning. For flige Personer er altsaa herefter Bekjendtgjørelsen af 9 de Maji 1799 og de i Samme fastsatte Vilkaar ene og alene gjeldende.. Rescr. (til Over-Brand- og Vand-Commisfionen i Kjobenhavn), ang. særskilt Bestyrelse af Gadernes Belysning, Brand- og Vandvæsenet i Staben. 8 Gr. Da det er nødvendigt, at de Forretninger, hvilke hidtil have været Commissionen paalagte, vorde paa ei beqvemmere Maade fordeelte, og at udførelsen af hvad den herefter tilsammen beslutter, overdrages nogle blandt den, hvilke i Særdeleshed Eunne pagfee og være ansvarlige for, at dens Beslutninger tilbørligen iverksættes, saa vorder, med Hensyn dertil, anordnet og fastsat: Alle de Foranstaltninger, der vedkomme Gadernes Belysning i Kjøbenhavn, skulle herefter besørges af Politiemesteren og den af tagistraten, som dertil af Kongen udnævnes, hvilke, forsaavidt det Decono miske derved angaaer, have at correspondes med Magistraten; dog, hvis noget af Lygte.Skatten maatte blive tilovers, naar de fornødne Udgivter til Belysnin gen ere udredede, da bliver saadant Overskud til Commissionen at aflevere, for at modtages i Commissionens Kasse, Kasse, hvortil Samme bør henhore (q). I Overeens 24 Julii. stemmelse hermed ere under Dags Dato Politiemeste ren samt Vice-Raadmand Lund tillagte den fornødne Befaling om, saaledes at overtage Bestyrelsen af Stas dens Lygte Væsen, for hvilken Commissionen herefter fritages. I Henseende til Brand og vandvæsenet, §. 2. hvilket fremdeles af Commissionen bliver at bestyre, da skulle samtlige Commissionens Lemmer, ligesom hidtil, deeltage i alle Deliberationer over de derunder hen hørende Sager, og det Deconomiske være betroet deres fælleds Omsorg: men, hvad Epecutionen af deres Beslutninger og Ansvarligheden for denne betræffer, da feat Samme, forsaavidt Brandvæsenet angaaer, overtages af Etatsraad og Börgemester Flindt og Major Boye Junge, og, for saavidt Vandvæsenet i Almindelighed er vedkommende, af Generalmajor Peymann og Professor Voldike, i hvilke Forretninger Conducteur Hassing tillige haver at gaae dem til Haande; hvorimod de særdeles Foranstaltninger i Henseende til Vandvæsenet, som nærmest staae i Forbindelse med Politiet, herefter, ligesom hidindtil, af Justitsraad og Politiemes fter Haagen blive at besorge (r). Dg, da under Dags Dato er anordnet en særskilt Commission til at undersoge Bandvæsenets Tilstand, og at udarbeide en Plan tit Sammes Forbedring, saa er det tillige Kongens Willie, at bemeldte Commission, bestaaende af Generalmajor Pepmann, Professor Voldike, Professor Vars berg, Brandcapitain Kirkerup, og Hoffontainemester Friis, af Overcommissionen meddeles alle de Oplys ninger om Stadens Vandvæsen, hvilke den maatte behøve, 4 (a) See . 24de og Plac, 29 Junii 1803, §. 2. (r) Forandret ved 2 Instr. af 11te Julii 1806. 24 Julii, behave, og at den paa Forlangende gives Abgang til og Brug af alle i ver- Commissionens Archiv beroende Charter og Docuntenter. 24 Julii. 24 Julii. Rescr. (til Magistraten, og til Politiemeste ren i Kjøbenhavn), ang. Pensioner for Politie Etaten og Vægter Compagniet, samt Overskud fra Forstes Indtægter i Khavn. ( Anled ning af et fra ham indkommet Forstag.) (s) 1) Samtlige under PolitiesEtaten hørende Betjente, der ikke af Kongen umiddelbar bestikkes, maae forundes Kongelig allernaadigst Tilsagn om, at de; naar de ikke Længere kunne vedblive Tjenesten, have at vente sig anstændig Forsørgelse ved Pension, i Forhold til deres Tjeneste: Nar og udviste gode Opførsel (t): 2) at disse Pensioner, saavelsom de, til hvilke Vægterne, i Følge Restriptet af 31te Dec. 1783, have Adgang, efter Politiemesterens Forslag, af Magistraten skal beftemmes; og, hvis Magistraten troer at finde Grunde til at fravige Forslaget, skal Saadant af Cancelliet nærmere bedømmes: og 3) at, hvad der af de Indtæg ter, hvilke til Politie-Etaten ere eller vorde reglementerede (u), bespares, stal oplægges til en Fond, hvorfra videre Forbedringer ved saadanne Indretninger i Hoved- Staden, som have god Orden, Indvaanernes fælles Beqvemmelighed, Sygdommes Afværgelse, eller andre Politiet vedkommende Foranstaltninger til. Gjenstand, kunne blive understøttede. Neser. (til Stiftsbefal. og Biskopen i Sjelland), ang. at Inspecteurene for Fattigvæsenet i Kjøge maae (s) Af Coll. Tid. No. 30, S. 465. (t) Efr. R. 4 Maji 1770. (u) Cfr. R. 5 Decbr. 1800, §. 10. paa paa Kjøge Fattigkasses Begne til Nedbrydelse bortfælge 24 Julii. 5 pag Fænnediget i bemeldte Kiøge beliggende, af Sara Rols, ved Gavebrev af 11te Junii 1694 til fattige BorgersEnker sjenkede Paaninger (v). Canc. Circul. (til samtlige Stiftsbefalings: 25 Julii, og Amt-mænd, Grever og Baroner i begge Nis, ger), ang. at foranstalte indsluttede Bekjendtsiørelse fra Admiralitets- og Commissariats - Collegio (x) snarest muligt overalt kundgjort. = Rentek. Prom. (til Amtmanden i Ringkjøbing), 25 Jutti.. ang. at i Tilfælde af Udpantning feal for Skattes Rugen erlægges samme Betaling, nemlig 7 Rdlr. pr. Zende, som er for Den, der sælges, bestemt i Kama merets Circul. af 18de Dennes. Gen. Ld. Dec. og Commerce - Coll. Prom. (til Stifts 25 Julii. befalings: og Kjøbstæd- Amt-mændene), ang. at indfærpe Magistraterne den punktligste Efterlevelse af de for Certificaters Udstædelse i Rescr. af 25de Febr. 1793 og ellers foreskrevne Regler. (il at forekomme ei alene ethvert virkeligt Misbrug, men ogiaa Alt hvad beraf paa nogen Maade kunde faae Skin eller derom opvække Mistanke.) (y) Canc. Prom. (til Stiftamtmand Helfried 25 Julii. i Beile og Biskopen i Ribe), ang. at naar Hospitalsforstander Smith i Kolding paa egen Bekostning, og uden mindste Udgivt for Hospitalet, Svarer til Kolding - Kirke og dens Betjente for enhver. (v) See Sofmans Fundatfer, T. (x) Her foran under 23de Julii, om Holmen. 5 afdød VII. G. 436. ømmerfort tiy (y) See Fd. 4 Maji og 1 Julii 1803. 25 Julii. afbod Hospitalslem det Samme, som for ethvert andet fattigt Liig, haves Intet imod, at han herefter ops dyrker den Plads, som kaldes Hospitalets Kirkes gaard, og at de ved Deden afgaaende Hospitalslems mer begraves paa Byens Kirkegaard. 31 Julii. 31 Julii. Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Sjelland), ang. Serbymagle- og Kirkerup-Degnefalds Deling imellem Sognenes Skoleholdere. Gr. Da St. og B. have indsendt Sore-Amtmands og Vesterflakkebjerg-Herredsprovstes Betænkning og udkast dertil, hvori foreslaaes: 1) at Skoteholder Brun i Sørbymagle maatte ansættes tillige til Kirkesanger i Sørbymagle. Sogn, og Skoleholder Entebelle i Kirkerup ligeledes bestikkes til Kirkesanger i Kirkerup-Sogn, og begge nyde, Degne Indkomsterne hver af sit Sogn: 2) at de udgivter, som hidtil have været paalagte Degnekaldet, maatte fordeles paa begge Kirkesangerne, i Forhold til hvert Sogns Harttorn: samt 3) at Skoleholder Enkebølle maatte paalægges at forrette Kirkesangen i Sorbymagle-Kirke, saa lange Skoleholder Brun, der ikke skal være oplagt til Sang, er i dette Embede, imod at udbetales af denne 16 Rdlr. aarligen i 4 Qvartaler: saa, i Betragtning af at disse Bestemmelser befindes at være hensigtspassende, Vorder foranførte Forslag indtil videre approberet, saaledes at Samme ikke skal være til Hinder i de Bestemmelser, som en forventende almindelig Anordning for Skolevæsenet paa Landet i Danmark nærmere maatte fastsætte. Rescr. (til Stiftsbefal. og Biskopen udi Island), ang. Snæfogstad-Kirkes Nedlæggelse,. Gudstjenestens Holdelse i Kirkerne Klosterhole og Burfeld, Fordeling af Snæfogstad-Sogn imellem begge, samt magelagt Jord til Præstebolig. Gr. Førstnævnte Kirke er aldeles faldefærdig og unødven dig; der haves Intet at opbygge den for; Menigheden befaaer itkun af 19 til 20 Personer, der have erklæret sig villige at søge Annepet. Thi Thi bevilges: 1) Snæfogstad-Kirke maae nedlægges 31 Julii. og ved offentlig Auction bortsælges, samt Kjobesummen, med Kirkens Instrumenter og Ornamenter, ved Biskopens Foranstaltning skjenkes til den nærmeste fate tige Kirke: 2) at Hovedkirken for Fremtiden maae være paa Klosterhole, og Gudstjenesten der forrettes tvende Helligdage, men hver tredie Helligdag paa Anneret Burfeld: 3) at Snæfogstad-Sogn maa fordeles saales des, at Gaarden Snæfogstad søger Kirken paa Klosterhole, men den anden Bondegaard Ondverdarnæs, tillis gemed de 2 Huusmandspladse, henlægges til Unnerkiv Een paa Burfeld: 4) at Præste-Enken i Kaldet maae i Betragtning af hendes kummerfulde Forfatning eftere gives de 12 Rdlr., hun er tilfunden at udrede sont Nabod paa Snæfogstad-Kirke: samt 5) at den Kongen tilhørende Ford Klosterhole maae magestiftes med des beneficerede Ford Snæfogstad for at anvendes til Bolig for Præsten i Fremtiden. Kongl. Resolution, at det Norske Jæger: 31 Julii. corps, () som nu har sin Garnison i Christiania, skal forlægges til Kongsvinger, og det Oplandske Infanterie Regiments 2 Grenadeer - Compagnier derimod garnisonere i Christiania, istedet for paa Kongss vinger. (a) Kongl. Resolution, at den Sondenfieldske. 31 Julii. Stielober-Bataillon og det Oplandske Infanterie Regiments Ullensagerfke Bataillon, den Sidste sont en let Infanterie Bataillon, herefter stat være annecterede forbemeldte Jægercorps. (b) (z) See næstfølgende Resolution. (a) (b) f Coll. Kid. No. 32, S. 500. Canc, I Aug, Aug. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Biskopen i Sjelland), ang. at Lysholm Huse under Gisfelfeldt bør høre til Haste-Sogn, og ikkun bidrage til Deres egen Skole, Gr. Kammerherre Gres Danneftiold Samsø har tit Cancelliets fgiørelse fremsat det Spørgsmaal: til hvil Tet Sogn de 16 use, som nu ere opbyggede paa en under Gisselfeldt Hovedgaard henhørende Jord-Lysholmen kaldet, skal henhøre, samt om Beboerne af disse Huse ikke bør væte befriede for at afgive Biedrag til nogen anden Stole, da han er i Begreb med at lade opbygge en særstit Stole for bem? Dette Collegium er med Stiftsbefalingsmanden og Biskopen enig i, at da det af de indhentede Oplysnin ger ikke med nogen Bished kan siennes, hvad enten Lyshol men er beliggende paa Testrup-, Hasle- eller Braaby-Sogns Grund Saa bor Lysholmens Beboeres Beqvemmelighed. fornemmelig komme i Betragtning, og de altsaa henlægges til det Sogn, hvis Kirke er dem nærmest, hvilk fet er Haste-Sogn, ligesom de ogsaa bør være fritagne for alt Bidrag til enhver anden Skole, naar Grev Danneskjold Samsø efter sit Tilbud lader opbygge en egen Skole for dem. Canc. Prom. (til Biskopen i Viborg), ang. i hvad Orden Sognepræster til Ferslev, Dall og Bolsted skal kaldes. Gr. Sognepræsten til Ferslev, Dall og Boldsted-Meniga heder Hr. Merch har anholdt om dette Collegii afgisten- Se Resolution, om ikke Hans Majestæt ved sidste Vacance i dette Sognekald kaldte pda Dall- Kirkes Vegne? samt, for at undgaae at Tvift for Eftertiden, tillige udbedet sig beftemt, i hvad Orden Kaldsretten skal udøves; da han I aldeles frafalder Paastanden for Ferslev-Kirke paa dobbelt Kaldsrettighed imod Volsted. I Unledning heraf fulde Man melde: at, ligesom der sidste Gang blev kaldet af Hans Majestæt paa Dall-Kirkes Vegne i Aaret 1782, kaldes pa Saaledes vil der ved forste Vacance kaldes paa Volfed Kirkes Begne, og faa fremdeles i fastsat Orden, uden Hensyn til Kirkernes Hartkorn, for Ferslev, Dall og Voldsted. Canc. Canc. Prom. (til Biskopen i Aarhuus), ang. I Aug. at Assessorer ikke behøves ved Auctioner hos Geistlige, og at Salarium da ene tilfalder Provs ften. Gr. J Anledning af den fra Provsten i Galthen Herreb Hr. Schmidt indkommne Forespørgset: om dette Colles gii Skrivelse af 12te Oct. 1799 til Biskopen over Sjellands Stift, betreffende Auctioners Holdelse hos levende Geistlic ge, ogfaa stal ansees gjeldende for de andre Stifter i Dane mark? undlader Man ikke herved. at melde: jak At Auctions Salarium, i dette Tilfælde ene tilfalder Provsten, imod at han selv betaler Opraaberne (c), da ingen Assessorer behøves til denne Forretning. General Postamts-Prom. (til vedk. Postmestere),. x Augang. en særskilt Post over Horten til Vestlandet i Norge som Prove. (d) Ganc. Circul. (til samtlige Øvrigheder i begge Ria 4 Aug. ger), ang. at Sygdommen i Cadip allerede i Jan. Maaned sidst er ophørt, og siden ikke fra Spanien, Ena geland eller andre fremmede Steder hørt om saadan smitsom Svaghed, saa at p. t. ingen Fare at befrygte, som meldes med Hensyn til Oparantaine for Skibe trufne Foranstaltninger (e); Log at (siden der, efter Beretning, iblandt de danske vestindiste Tropper, Tom ere fragte fra St. Croix til Engeland, har yttret sig Blodgang) foranstalte, i Fald Skibe med nogen af dem indkomme i de Norske Havne, at vedkommende Læge undersøger om, og hvorvidt Qvarantaine ansee nødvendig.] (f) (c) See Fd. 5 Dec. 1806. Kongl. (d) Staaer i Goll. Tid. No. 32, S. 498-500; fee Plac. 6 Julii 1805- (e) See Circ. 1 Nov. 1800. (f) Dette, taget af Coll. Tid. No. 32, S. 501, er, efter Samme, ikke til Svrighederne i Norge afganet. 5 Aug. Kongl. Resolut., ang. Uniform for Brand- Directeurene paa Landet i Danmark. (g) Gr. Da Disse efter Forordn. af 26de Marts 1800 have verste Commando ved Ildebrand næst efter Amtmanden, saa er det, saavel i denne Henseende, som med hensyn til deres øvrige forfjellige Forretninger, anseet nyttigt, at de bære en udmærket Klædedragt, saa at Folket kan vide, hvem de, paa en Tiid, da et Dieblik kan være overmaade vigtigt, egentligen fulie adlyde, og i Tilfælde af Forgribelse eller Dpsetsighed, ei stulde kunne undskylde dem med uvidenhed, at de ei kjende Branddirecteuren: og, da Branddirecteurene ere at ansee som et Slags til Politiet Henhørende Embedsmænd, saa er det ansect passende, at deres Dragt, i Henseende til Formen, kommer overeens med ben, som ved allernaadigst Resolution af 3die April f. 2. (h) er tilladt Politiemesterne at bære, og siden, ved Resolution af 18de Julii f. 2., alle de Embedsmænd, som udøve Politiemester-Embedet. Efter Commerce Collegiets Forestilling, i Anledning af et desangaaende indkommet Forslag, bevilges derfor: At Branddirecteurene paa Landet i Danmark maae anlægge og bære en Uniform, bestaaende af en mørke. graa Kjole af sort og hvidt indsprængt Klæde, med mørkegraat Underfoder og fort Manchesters Krave og Opslage, af saadan Form, og med saadanne Gulds Galuner om Krave og Opslage, samt saadanne gule Knapper og en saadan Epaulet paa den hoire Skul ber (i), som for Politiemesterne er anordnet, samt dertil en pallie Underklædning, ligeledes med gule Knapper, og en trekantet opfestet Hat med en fott Kokare de. (k) Kongl. (g) Af Coll. Sid. No. 34, S. 538. Gee Prom. 9 Julii 1808. (h) 3 Prom. 26 Apr. 1800, S. 551+ (i) Tvende Epauletter, efter Resol. 19 Dec. 1804 (k) Dette, at Branddirecteurene = == Kokarde, er samtlige Amtmand fra G. 2. Deconomie- og Commer ce Collegio anmodet at bekjendtgjøre Bebkommende til Efterretning. Kongl. Resolution, ang. Kongens Liviægeri 7 Aug, corps, sanctioneret under 17de (1) Apr. d. A., at det maae bestandigen vedblive, og dyrke de begyndte Vaaben-Øvelser; indtil 4 Compagnier forøges; bestaae af Landets Senner, som ikke ere virkelige Stadens Borgere, naar de deri indtræde, eller pligtige til So eller anden Land-Tjeneste, m. M. (m) Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. Ca 7 Aug. techisation udi Hobro af Chordegnen istedet for Aftensang. Gr. Biskopen har forestillet, at Aftenfangsprædiken i Hobro hidtil er bleven besørget af Chordegnen, som tillige er Skoleholder sammesteds, men at det for en Skolelærer, som dagligen skal arbeide i sin Skole, synes alt for be fbærligt at prædike hver Søndag; hvorimod det vilde være lettere for ham, og til ikke mindre Nytte for Menigheden, istedet for Prædiken at holde Catechisation for Ungdommen, dog uden at tabe den Indkomst, som Chordegnen hidtil har habt af Menigheden for at holde Aftensangsprædiken, efterdi dette Levebrød ved saadant Tab vilde blive alt for ringe og utilstrækkeligt; thi anordnes 1) At Chordegnen, som tillige Skolelærer i bemeldte Hobro, mane være feitagen for at holde Aftensangsprædiken, hvorimod han skal i dens Sted holde hver Sondag-Eftermiddag Catechisation i Kirken, med pass fende Bon og Sang, samt en kort Opmuntrings-Tale: 2) at hvad Degnen hidtil har nydt af Hobro - Kioba stæds Indvaanere, for at holde Aftensangsprædiken, fremdeles skal erlægges til ham for denne hans Cates chisation: 3) at Sognepræsten sammesteds skal have bestandigt Tilsyn med denne Forretning, og forud paa en passende Maade forberede Menigheden til en saadan Forandring, samt opmuntre den til at indfinde sig ved Catechi (1) I Coll. Tib. No. 17 staaer 15 Apr. (m) Som findes i Coll. Tid. No. 33, men bortfaldet ses Regl. 31 Jan. 1806. 7 Aug. Catechisationen, og især at lade Ungdommen flittigen besøge Samme. 7 Aug. 7 Aug. 8 Aug. Kongl. Resolution, ang. at Nationale i Nor ge, som ei møde ved Completterings-Sessio nerne eller de aarlige Tegninger, skulle indsættes i Nummer. (Paa Generalitats og Commissariate-Colles gii Forestilling. (n) Naar et eller andet ungt Mandskab i Norge, uden Beviislig lovlig Aarsag, forsommer at møde ved Completterings -Sessionerne eller de aarlige Tegninger, for at unddrage sig fra den Pligt at tjene Kongen og Landet, da skal saadanne Mandskaber, uagtet de maatte være over den Alder, som den Kongelige Resolution af 17de April 1799 (0) fastsætter for Enroulleringen, ved første indtreffende Vacance, indsættes i Nummer som Soldater, for at tjene den bestemte Tid, eller hvis de, ved deres Indsættelse, ere over 26 Aar, da ikke længere, end til de have fyldt deres 36te War; dog at det kan tillades dem, om de frivilligen ville lade sig anhverve til et eller andet gevorbent Korps. General Postamts Placat, ang. at de nordester bestemte Breve skulle for Fremtiden paa Frideriks halds Postcontoir indleveres fra Kl. x til 4 Tirsdags Eftermiddag. (P) Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i Dans mark og Norge), som nøiere bestemmer Stude redes Adgang til at prædike, og studeredes til at catechisere, (n) Af Coll. Tid. Sto. 36, G. 571- (0) I Circul, 20 Apr. 1799. (p) f Coll. Tib. No. 32, S. 50z; anderledes i Plac. 11 Junii 1894+ Gr. Da Cancelliet har modtaget abftillige Foresporases 8 Aug. ler om hvorledes det Kongl. Rescr. af 13de Febr. d. A., angaaende Studenters Udgang til at betræde Prædikesto len, skal forstaaes, saa fulde Man i denne Henseende meddele følgende nøiere Bestemmelser: §. I. 5. 2. At det ovennævnte Rescr., hvis Hensigt er, for Frems tiden at forebygge de Misbruge, som kunde befrygtes, naar umodne unge Mennesker, uden behørig Forberes delse, betræde Prædikestolen, angaaer ikke saadanne stu decede Degne, studerede Skoleholdere og andre Studiost, som allerede forhen have aflagt tilstrækkeli ge Prover paa deres Duelighed til offentlig Foredrag; dog bør i Fremtiden saadan deres Duelighed ikke bez dømmes alene af de Præster, som have betjent sig af deres Hjelp, men tillige bevidnes af vedkommende Provst og Biskop. Rescriptet fastsætter ikke som en nødvendig Egenskab for dem, der ønske sig Tilladelse at bestige Prædikestolen, at de allerede skulde have underkastet sig theologist Embeds: Examen, men alene at de fulde have hørt de vigtigste philoso phiste og theologiske Forelæsninger, og kunne forevise Uttester om deres in Examinatoriis udvije Fremgang, hvilke Attester altsaa maae være udstædte af vedkom mende academiske Lærere, som pleie at holde disse Fos relæsninger. Derimod følger det af denne Anordning, at faadanne Studiosi, som enten strap efter Examen artiun, eller, efter at have tilendebragt det philosophia ske Eursum og udholde Examen philofophicum, fors lade Universitetet, uden at have besøgt theologifte Forelæsninger, ei kunne være iblandt deres Untal, som have Tilladelse at prædike, da de ei kan formodes at besidde de til Religions-Undervisning høistfornødne theologiske Kundskaber. De, som, efter at have studes §. 3. VI. Deel, 11 Bind. 30 Bef 8 Aug. ret ved Universitetet, siden have forladt den videnska belige Bane, og søgt een eller anden borgerlig as ring, kunne heller ikke have Adgang til Prædikesto= §. 4. §. 5. 8 Aug. 8 Aug. len. Studerede Degne, Kirkesangere og Skos leholdere, som for Fremtiden bestikkes, kunne ej udelukkes fra denne Begunstigelse at prædike, saafremt de ellers have de i Rescriptet fastsatte Egenskaber. Men ustuderede eller seminaristisk oplærte Skoles holdere bør ikke tilstædes Adgang til at prædike, da deres Dannelse har havt et andet Formaal, og de savne lærde Kundskaber; derimod kan det tillades flige Skoleholdere i Præstens uomgjængelige Forfald, og naar Ingen kunde haves til at holde Prædiken, da, efter foregaaende Sang og aflæst Evangelium eller Epistel, at holde en dertil passende Catechisation med ungdommen paa Kirkegulvet. Canc. Prom. (til de Samme), ang. at faae indhentet og Cancelliet meddeelt en neiagtig Efterretning om hvert Præstekalds aarlige uvisse og visse Ind komster, hvorved ikke haves mindste Hensigt til at foranledige nogen Forandring i Geistlighedens Embeds- Indkomster, eller nogen Forheielse i dens Afgivter. (Paa Grund af Universit. Fundats 7 Maii 1788, Cap. IV. §. 13, m. M., da de Optegnelser, der grundede sig paa Fd. af 4 ug, 1788, ikke ere paalidelige nok til omtalte Henfigt, (a) Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Ribe), ang. at Sognepræsten i Vellinge herefter skal betale de Kongelige Skatter paa Amtstuen af nogen Degne. Jord, som ved Rescr. af 9de Junii 1741 er til Præstegaarden henlagt. (a) Fuldstændig i Coll. Tid. No. 35, S. 551-553. Rena Rentek. Circul. (til samtlige Amtmænd i Dan: 10 Aug, mark), ang. Beregning af Hartkornet paa Jorde, som til Skove Opelskning indtages, (tilmeldt Amtm. i Anledning af Plac. 26 de Nov. 1800.) Kongen har under 9de Aug. 1799 resolveret saaledes: "Hartkornet M = (r) hele Byens boniterede Ureal". Ganc. Prom. (til Directionen for det Glassen: II Aug. ské Fidei-Commis), hvorved meldes Kongl. Resolution om Velbehag med dens Nidkjerhed til Opfyldelse i 2de sidste Uar af Stifterens Villie, og at det, i Henseende til ansøgt Fritagelse fra Krigstjenes ften for Lærlingene ved dets Agerdyrknings: S minarium, forbliver ved Anordningerne. (s) Rescr. (til Magistraten i Khavn), hvorved. 14 Aug. Fordelingen af de Samme paaliggende Forret ninger noiere bestemmes, m. v. Gr. Ligesom under 13de Mart. d. 2. er befalet, at Rea feratet af alle under Magistraturen i Kjøbenhavn henhøren de Sager for Fremtiden fulde overtages at de 2 virkelige og 2 Vice Borgemestere, ifteden for at Samme tilforn af Raadstueskriveren er bleven besørget, samt at de Forret ninger, hvilke i Særdeleshed angaae Laugenes Forsamlin ger, fulde paa en længere Tid end tilforn henlægges une der de af Magistratens Lemmer, som dertil blevé udnævnte, saaledes vil Kongen, efterdt have taget de fra Magistraten i Anledning deraf indkomne Forslag, tilligemed det Danske Cancellies ved Samme gjorte Bemærkninger i noieste Overo veielse, end videre herved i denne Henseende have anordnet og fastsat følgende: Neferatet af de under Kjøbenhavns Magistratur hen- §. I horende Sager fordeles efter 4 Klasser, hvilke, uden Hen syn til Borgemesternes Drden, af hvem Referatet be- 2 forges, (r) Ligesom Resol. i Gircul. 14 Sept. 1799; cft. Fd. 27 Sept. 1805+ (s) f Minerva 1801 i Augufti, S. 11 14 Aug. sørges, blive at benævne, som 1ste, 2det, 3die og §. 2. 4de Hovedfag (t). Til 1ste Hovedfag fulle henlæg- §. 3. ges: Sager, som vedkomme Ægteskab, Umyndige, Eus ratorers Bestikkelse, Overformynderiet i Almindelighed, Urv og Skifter, Religion, Kirker og Skoler med hvad der anganer de der henhorende Betjente og Regnskaber, Legater, offentlige Stiftelser og Collect Fondet, samt dertil hørende Regnskaber, Forligelsesvæsenet,, Handel og Søfart, Toldvæsenet &c., Fattigvæsenet tilligemed alle de Sager, som nærmest til nogen af ovenstaaende kunne henføres. Referatet af disse Sager og det specielle Tilsyn med Sammes Expedition overtages af Conferentsraad og Borgemester Hjorthoy. Til 2det Hovedfag henlægges Sager vedkommende Justeervæsenet, Polities, Havne- og Renovations-Væsenet, forsaavidt Samme hører til Magistratens Virkekreds, Port- og Passage-Pengene, Brand- og Vand-Væsenet med derunder henhørende Regnskaber, hvad der angaaer Brolægnings Commissionen, Liiglaugene og Studen ter-Pengene, som betales af visse Laug, Bevillinger, som af Magistraten udfærdiges efter Forordningen af 23de Maji 1800, (Testamenter og Bevillinger at sidde i uskiftet Boe undtagne, som henhørende under Iste Hovedfag) Forsvarsvæsenet og Indqvarteringen med derunder henhørende Regnskaber, Laugene i Alminde lighed og hvad der angaaer Fabriker, Forestillinger og Erklæringer i Bygnings- Sager, tilligemed alle de Sager, som nærmest til nogen af Ovenstaaende kunne henføres. Referatet i disse Sager og det specielle Tilsyn med Sammes Expedition overtages af Etatsraad §. 4. og Borgemester Flindt. Til 3die Hovedfag henlæg- (c) See Rescr. 15 Febr. 1805- ges ges Sager, som vedkomme Stadens Kemnerie og 14 Aug. derunder henhørende Indtægter og Udgivter, Penfioner og Gratificationer, Skatter og Afgivter, Brand- Contingent af de paa Stadens Broer assurerede Bygninger, Ansøgninger om Betjeninger, Regnskabs- Sa ger, som ikke under de tvende første Afdelinger ere henhørende; hvad der angaaer Bidstrupgaard og Nealisations Commissionerne, Borgerskabs Tagelse og Opsigelse, Begjeringer om Syns- og Tarations-Mænd, tilligemed alle de Sager, som nærmest til nogen af. Foranførte kunne henføres. Referatet i disse Sager og det specielle Tilsyn med Sammes Expedition overtages af Justitsraad og Vice-Borgemester Schiøtt. Til 4de Hovedfag henlægges Sager vedkommende Sundheds-Politiet, Forsyningsvæsenet i Almindelig hed, samt Korn og Brænde-Magasinerne, de aarlige Folketællinger og Lister over Hefte og Keer, Sager vedkommende det aarlige Forraads-Eftersyn hos Vedkommende, tilligemed alle de Sager, som nærmest til nogen af Ovenstaaende kunne henføres. Referatet i disse Sager tilligemed det specielle Tilsyn med Sammes Expedition bliver at overtage af den Lægekyndige Bors gemester. Forhindres nogen Borgemester til en Tid, enten formedelst Sygdom eller andet lovligt, Forfald. fra at besørge det ham paaliggende Referat, tillades, at han, med Overpræsidentens Forevidende, formaaer en Anden til at overtage sine Forretninger; men i Tilfælde af Vacance, bor Overpræsidenten udnævne den af Magistratens Lemmer, af hvem den Afgangnes Forretninger beqvemmeligst kunne overtages, til at besørge disse, indtil den ledige Plads bliver besat. Tilsynet med Laugenes Forsamlinger deles intellem Raad- P 3 mæn §. 5. §. 6. §. 7+ 14 Aug. mændene, efter det af disse til det Danske Cancellie inde §. 8. sendte Forslag, i Dvereensstemmelse med hvilket dette Tilsyn, efter 3 Aars Forløb, tillige kan omverle; dog maae ved saadan Omverling ingen Afvigelse see fra den ved Resolutionen af 13de Martii d. A., fastsatte Regel. Men naar Vacance imellem Raadmændene indtræffer, forinden de bestentte 3 Aar ere udløbne, skal den Afgaaendes Forretninger tildeles den ny Ind trædende, og denne vedblive Samme indtil Omverling igjen finder Sted. Lønnen for dey Embedsmand, som beskikkes til Lægekyndig Borgemester, bestemmes til 1000 Rdlr. aarlig, hvorhos han forbeholdes Ret til ved indtræffende Vacancer imellem Borgemesterne at 'ascendere til hoiere Løn. Bemeldte 1000 Rdlr. skal indtil videre afholdes af politiets Besparelses fond, men i sin Tib, naar de nuværende 5 Vice-Raadmænd alle ere optrandte til Gage, og halv eller heel Naadmands -Løn derefter vorder ledig, overtages af Stadens Kasse. Maar halv eller heet Naadmands-Len saaledes tilfalder den Lægekyndige Borgemester, stal Taadens Aarer derfra først udredes, og ham imidlertid af Politiets Besparelses Fond godtgjeres saameget, som ved Raadens Aaret afgaaer i den for ham bestemte. Løn; hvorimod intet Vederlag for denne Godtgjørelse ved hans Forflyttelse eller Afgang skal finde Sted (u). §. 10. Samtlige 4 Borgemestere fritages, i Betragtning af de dem paaliggende Forretninger, for herefter at være Medlemmer af Kjøbenhavns Forligelses Commis. §. II. fion. Udgivterne til Contoitbetjentes Lønninger og til Skriv-Materialier ved Kjobenhavns Raadstues skriver Contoir skulle herefter afholdes af Stadens §. 9. (u) See Rescr. 17 Oct. 1806. Kasse, = Kasse og Naadstue Skriveren saaledes forvisses 14 Aug. den ham for sine egne Forretninger tilstaaede, Len af 1000 Rdlr.. Neser. (til Biskopen over Aggershuus- 14 Aug. Stift), ang. at de residerende Capellaner i Eosberg Præstegjeld skal for Fremtiden nyde 150 Ndlr. i aarlig Løn af Sognepræsten istedet for de hidtil oppebaarne 120 Rdlr.; samt at de skal være fritagne for at svare Landskyld til Sognepræsten af Capellangaarden Keyserud (v). (Anfegt ved Sognekal dets Vacance, og bevilget med Heasyn til det ulige For hold, som finder Sted imellem Capellanens og Sognepræ stens Indkomster.) Canc. Circul. (til Landmilice-Sesfionerne i 15 Aug. Danmark), ang. at ville ved de aarlige Sessioner paasee, at der til Recruter ved Garden til Hest og til Fods udskrives de smukkeste og meest veldannede Folk. (Saasom Cancelliet er underrettet om, at endeet af de til forbenævnte 2 Corps fra adskillige Steder levere be Recruter, omendstiøndt de have den anordnede Høide, og deres Antagelse derved i evrigt ei tan efter de strenge fte Regler negtes, dog ei ere af saa smut Anseelse, som kunde ønskes og, i forhold til mængden af flige Folk iblandt Bondestanden, ventes.) Canc. Prom. (til Sjellande Stiftamtmand 15 Aug. og Biskop), ang. Kongl. Approbation paa Be neficiariers Magelægs: og udskiftnings Forret ninger. (x) Gr. Provst Prato u har foreflaaet, at det maatte paalægges alle Beneficiarii, Prester og Degne, faafnart udstiftning eller Magelæg med de dem beneficerede Jorder var foretaget, strax at lese de til Sagen hørende Documenter, og derpaa ansøge Kongel. Confirmation m. v. P4 (v) Cfr. Rescr. 24 Nov. 1797. (x) See Prom. 9 og 30te Jan. 1802. I den 15 Aug. 15 Aug. I denne Anledning skulde Man herved melde: at det overlades til Stiftsbefalingsmanden og Biskopen at advare Vedkommende om, at slige udskiftnings- og Magelægs Forretninger üden Kongelig Approbation ei ere gjeldende. Ganc. Prom. (til Amtmanden i Beile), ang.. at Foged og Skriver begge bestyre Auctions væsenet, bære ansvaret og dele Indkomsterne. Gr. Cancelliet har modtaget de med Amtmandens Stri velse af 24de Julii sidstleden indkomne Forestillinger fra By- og Herreds-Fogderne Diechmann (y), Buhl og 2ange, hvori de anbrage, at By- og herreds-Skriverne have negtet at udlevere dem Auctionsprotocollerne, da de dog, i Følge det for Rettens Betjente i Danmark udgangs ne Sportel-Reglement, formene sig ene berettigede til Auctioneforvaltningen i deres Jurisdictioner, samt de dermed forbundne Indkomster; hvilken Paaftand de bygge paa føl gende blandt andre Grunde: 1) at den 183de til 197de §. incl. i bemeldte Sportel-Reglement, nævne alene Auctionsforvalteren, uden at nævne Skriveren: 2) at Auctionsfor valtningen er en executiv Retshandling, hvis udføreise ene tilkommer Fogden; ligesom det 3) ei heller udtrykkeligen i Mogen Unordning er tilstaaet Skriveren at dele Salariet med Fogden, der affiger Kjendelser og bestyrer det Heele, og som derfor ene staaer til Ansvar. I den Anledning skulde Man herved melde, til Bekjendtgjørelse for bemeld te Herredsfogder: at, naar bemeldte §. §. i Sportel-Reg- Yementet i at bestemme = (z) Formaal. I. Følge Forordn. af 4de Martii 1690 og 19de Dec. 1693 ere i Kjøbstæderne Byfogderne og Byskriverne, og paa Landet Herredsfogderne og Herredsskriverne bestikkede til med hin anden at forvalte Auctionsvæsenet. =1 Hvor altsaa senere specielle = = = (a) følgelig bortfalde. Re- (y) Cfr. Prom. 18 Apr. 1801. (z) Ligesom Gr. i Prom. 12 Maji 1801. (a) Ligesom Texten i Prom. 18.Apr. 1801, dog at, istedet for det af Canc. Nd. Diechmann" her staaer ..det af Herredsfogderne" cfr. endnu Prom. 6 Julii 1802. Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Ribe), 21 Aug. ang. at et Huus og Have ved Gjellerup - Brastegaard, frahegnet dennes Jordlod, maae tjene til et bestandigt Enkesæde for Præste Enkeene i Gjelle rup Sognefald, under følgende Vilkaar og Bestemmels fer: 1) at dette Huus betales de afgaaende Præster eller deres Stervboer af de Tiltrædende med 150 Rdlr.: 2) at Enken, eller Enkerne, naar der ere 2 i Kaldet, som beboe samme Huus, betale Sognepræsten deraf i Leie, hvad Herredsprovsten skjønner at være billigt, samt vedligeholde Huset, hvilket Provsten ved sine Vis fitatfer bør paasee; samt 3) at Huset med Have, naar ingen Enke er i Kaldet, af Præsten selv benyttes, imod at han vedbørligen vedligeholder Samme, da han i manglende Fald af Eftermanden ikkun ber erholde den Bærd, det maatte befindes at have efter Provstens og 2 tilfagne Herredspræsters Skjønnende. (Efter Sogs nepræst østs Ansøgning.) Rescr. (til Biskopen i Viborg), ang. at Sognepræ: 21 Aug. sten for Laasby og Stalke, Mag. ikken, entlediges med 200 Rdlr. aarlig Pension, samt at det ham tiltommende Naadens Aar først efter hans Doo maae tage sin Begyndelse for hans Enke eller Arvinger. (Efter hans Unsøgning.) (b) Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. over Ug- 21 Aug. gershuus-Stift), ang. et forbedret Skolevæsen, og Kirkesangen, i Frideriksstad. Gr. Kongen er bleven foredraget en af Commissionen, som har været nedsat for at beraabflaae derom, udarbeidet Plan 5 (b) forandret, efter hans Ansøgning, ved Rescr. til Bio open 9de Oct. 1801, at begynde ved Successors Kaldsbrevs Datum, og at han til den Zid maae oppebære Kaldets fulde Indkomster. 21 Aug. Plan til en Real- og Elementair-Stoles Opret telse sammesteds; og vil i Anledning heraf, samt med Henfyn til at fremme Ungdommens Oplærelse og moralske Dannelse i den Egn af Riget Norge, hvortil denne tæte- Anstalt tan ubftrække dens Birksomhed, have fastsat og ancrbnet følgende Bestemmelset: §. I. 6. 2+ §. 3. §+ 4+ Første Afdeling om Skolevæsenets Bestyrelse. Til at bestyre og opretholde denne Lære-Anstalt, samt overlægge og foreslaae alt hvad som sigter til dens Tarv, videre Udstrækning og fuldkommenhed, skal bestandig være en Direction, som skal bestaae af de hidtil væ rende Skole-Inspecteurer, nemlig Stedets Borgemester og Sognepræst, samt 3 af Stedets Indvaanere, der Alle maa være eller have været Huusfædre, og for Tis den skal bestane af de nuværende 3 Stole-Commissarier saalænge de dertil ere at formane; men naar Nogen af disse afgaaer, skal hans Plads besættes ved Balg imellem 3 Huusfædre, som dertil af Directionen fores flades. Denne Direction skal i alt, som angaaer Lærdommen, Politie og god Orden ved Skolen, udgjøre

Skoleraad, hvori Overlæreren tillige skal have

Sæde og Stemme, og hvis Forhandlinger skal indføs res i en for Directionen indrettet Protocol, som føres af Overlæreren. Alt hvad derimod vedkommer Skolens Deconomie og offentlige Indretning, dens Indtægtskilder og disses hensigtsmessige Anvendelse enten til Forsgelse af Lærernes Indkomster eller anden gavnlig Indretning for Stiftelsen, skal ene og alene være Directionen overdraget, til Afgjørelse ved fleeste Stemmet. Directionen skal vaage over, at alle Skolens tilhørende Penge og Capitaler, som ved denne Indretnings Begyndelse af Friderikstad-Skoles nu værende Inspecteu rer skal den overleveres og gjøres Rede for, blive lov messigen udsatte, til en for Stiftelsen stedse varende rentes §. 5. rente-ydende Fond; og skal Directionen, Een for Alle 21 Aug. og Alle for Een, være ansvarlig for at denne fond, saavelsom alt hvad i sin Tid maatte tillægges Samme enten ved privat Donation eller offentlig Foranstaltning, ikke uden efter Kongens Befaling bliver forringet, i hvilken Henseende Directionen stedse stal søge at modifie eere denne Indretnings Udstrækning, overeensstemmende med dens aarlige Indtægtskilder. Skolens Regnskab skal forfattes af Overlæreren, efter et af Directionen indrettet og af Stifts-Øvrigheden approberet Schema, og indleveres inden hvert Mars 1ste Febr. til Direction nen, med hvis Paategning det derefter indsendes til Stiftet, for med de øvrige offentlige Regnskaber at underkastes Revision og Decision. For Regnskabets Forfattelse og Erklæring over dei Samme forefaldende Antegnelser, skal Overlæreren nyde af Skolens Kasse et aarligt Honorarium af 20 Rotr. Ved Skolen skal være følgende authoriserede Protocoller, foruden den i §. 2. Ommeldte, hvilke anskaffes for Skolens Regning, og føres af Overlæreren: 1) en Journal, hvori ind- . fores alle de Forretninger af nogen Vigtighed, som dagligen kunne indtræffe, nemlig a) naar en Discipel indtræder eller afgaaer; b) alle indløbende Forandrin ger saavel i Hensigt til Informations Tiden, som Maaden, hvorpaa den bliver udført; c) en Lærers Udeblivelse fra de bestemte Informationer, om Samme har Sygdom eller hvad andet Forfald til Grund, samt hvorledes denne Tib i saa Fald bliver nyttet ved Skos len; d) naar en Lærer eller Discipel bliver syg, indfø res dette ved Datum, ligesom og naar han igjen bliver frisk; og endelig e) indføres i denne Journal alt hvab der er passeret ved de mindre og offentlige Eramina, 5. 6. som 21 Aug, som ere Skolen vedkommende: 2) en Immatriculas tions. Protocol, der forklarer Skolens samtlige Disciples Alder, Fødested, deres Forældre eller Foresatte m. v. 3) en Copiebog, hvori indføres al den Correspondence, som er Skolen vedkommende, tilligemed Aars-Regnskabet, saaledes som det af Overlæreren bliver forfattet.. §. 7. Alle Skolens Indtægter i rede Penge, uden for de Læreren tillagte accidentelle Indkomster, skal modtages af Overlæreren, ligesom han og udbetaler Lønningerne og alle Skolens øvrige Udgivter efter bestemte Indtægts - og Udgivts-Anviisninger fra Directionen, hvilke stedse skal være forsynede med i det mindste 3 af dens Lemmers Underskrivt, og skal vedlægges Regnskabet som Bilage. Til den Ende skal Overlæreren til de smaa og løbende Udgivters Bestridelse stedse være forsynet med en passende Beholdning af Skolekaffens rede Penge, efter Directionens Bestemmelse. Alle Skolekassens øvrige rede Penge skal nedlægges i en dertil indretted Kiste, hvori Skolens Obligationer og vigtige øvrige Papirer ligeledes skál bevares. Denne Kiste stal være forsynet med 3 Lacse og forskjellige Nøgler, hvoraf Borgemesteren, Sognepræsten og den ældste Meddirec teur hver skal have Een; og skal Directionen attestere paa de aflæggende Regnskaber, at den i Samme anforte contante Beholdning forefindes i Kassen, samt at Skolens Capitaler efter Regnskabets Forklaring ere §. 9. besørgede lovligen udsatte. Directionen, eller i det mindste dens Pluralitet bør overvære de af Overlæreren anstillede Eramina for hver Klasse, og skal være samlet en Gang hvert Fjerdingaar, for at beraadslaae om alt hvad der vedkommer Stiftelsens Tarv og Indretning, samt for at modtage og nedlægge de i Qvartalets Løb §. 8. indindkomne Penge. Det skal tillige være Directionens 21 Aug. Formaal, i Forening med Overlæreren, i Tiden at see §. 10. det bragt derhen, at denne Stiftelse ved en med Sammes vorende Indtægtskilder og Antallet af Udenbyes- Concurrenter indrettet hensigtsmessig Plan, som da skal indsendes til Kongelig Approbation, udvides til en Lære-Anstalt, hvortil Indbyggere fra Norges fiers nere Egne med Tillid kunde sende deres Bern til Underviisning og Dannelse. Anden Afdeeling om Lærerne, deres Pligter, indbyrdes Forhold og Indkomster. Ved Skolen skal være 3 faste og beskikkede §. II. Lærere, nemlig en Rector eller Overlærer, hvilket Embede, efter Rescr. af 220e August 1800, skal forenes med det residerende Capellanie ved indtræffende Vacance, og Læreren desaarsag af Kongen udnævnes igjen nem det danske Cancellie (e), og 2 Underlærere, som udnævnes af det i §. 2 ommeldte Skoleraad, efter forud af Overlæreren anstillet Prove i Directionens Overværelse. Alt hvad som vedkommer den offentlige §. 12. eller private Undervisning i Skolen, Lære-Methoden, og hvad Lærebøger skal lægges til Grund for ethvert Lærefag, samt den vedbørlige Drden, Inddeling af Læretimerne, endelig alt hvad der vedkommer den indvortes Politie, saalænge noget Foredrag finder Sted, tilkommer det Overlæreren at ordne og foranstalte, efter Overlæg med Directionen, og i saa Fald staae Underlærerne umiddelbar under Skolens Rector eller Overlærer, og have i alle Dele at holde sig de af ham givne Forholdsregler efterrettelige, samt at vise ham sommelig Wrbodighed og Lydighed. Men skulde nogen af Underlærernes Forhold være saadant, at det ikke sømmer (c) ft. Rescr. 28 Junii, 4, 3) en §. 14. 21 Aug. en ungdomslærer, eller at han derved vilde forfeile sin Hensigt, og venskabelige Advarsler fra Overlærerens Side ei kunde virke, haver denne at andrage Saadant i Skoleraadet, efter hvis Bestemmelse alvorligere Advarsler, Tab af Løn for en bestemt Tid, eller, om Sagens Beskaffenhed fordrer det, aldeles Afsættelse fra §. 13. Embedet vil være at anvende. Skulde Overlærerens Forhold, imod Formodning, gjøre ham uskikket til denne hans vigtige Bestemmelse, enten formedelst moralse Ufuldkommenhed eller Forsømmelse af sine Pligter, bør Directionen, efter frugtesløs anvendt venskabelig Advarset af Sognepræsten, andrage Saadant for Biskopen, til nærmere foranstaltende Undersøgelse. Foruden det, som i de foregaaende §. §. 2, 5 og 10 er anført, stat Rectors eller Overlærerens Pligtet fornemmelig bestaae i a) at give en grundig og fuldstændig Undervisning for de af Skolens Disciple, som have opnaaet den Alder, at de fordre en hoiere Kundskab end den der af Under- Læreren gives, faasom, foruden de for den modnere Alder udviklede Kundskaber og Begreber i Religionen, at foredrage en med Borgersamfundet passende Moral, bygget paa den christelige Religions Lærdomme, saa og, Anthropologie, Verdens Historie, Geographie, Begyndelses-Grunde til Naturhistorien og Naturlæren, Urithmetik og Geometrie, Modersmaalet efter gramma ticalfe Regler, Ortographie, og et af de levende Sprog Frans, Engelse eller Tydsk, samt Undervisning i de academiske Videnskaber for dem af Skolens Disciple, som maatte forlange Saadant for særskilt Betaling efter Accord: b) paasee, og ved et nøiagtigt dagligt Opsyn at være ansvarlig for, at Underlærerne i eet og alt opfylde deres Pligter, saavel i Henseende til Flid 08 og Paapassenhed, som i Hensigt til Læremethoden og 21 Aug. dens Forskrivters Opfyldelse: c) selv cengang om ugen at holde chatechetiske og moralske Foredrag for den fattige Skoles Ungdom: d) at have et nøiagtigt Tilsyn med de Skolen tilhørende Bøger og Inventarier. Uns §. 15. derlærerne skal fornemmelig give grundig Undervisning i Skrivning, Regning og Læsning, Øvelse i Regning i Hovedet, den bibelske Historie og Religion, samt de første Grunde af Geographien, saa og veilede Børnene til Forstandsøvelser. Da skal den af Underlærerne, som bliver bestemt til Undervisningen for Byens Fattigskole, tillige forstage en rigtig og god Choral, for at kunne give Undervisning i Samme, og med Fattigs stolen gjøre, Tjeneste ved Birk Forretningerne som Cantor eller Forsanger; den anden Underlærer skal, fpruden de foranførte Egenskaber, tillige have nogen Kundskab i Moralen, Naturvidenskaben samt Ret skrivning, paa det at han tillige i disse Kundskabers Undervisning kan gane Overlæreren tilhaande med fors noden Repetition. Overlæreren skal, foruden hvad §. 16. han, efter det nævnte Rescript af 22de Aug. 1800, fan vente sig tillagt, nyde aarlig af Skolens Kasse 200 Rdlr., samt af det, som bidrages for Disciplenes Uns derviisning, et, til disses Antal og hans derved mere eller mindre forøgede Arbeide, forholdsmessigt aarligt Tillæg, indtil 200 Rdlr., samt frie Bopæl i Stolens Bygning. Den af Underlærerne, som forestaaer Underviisningen for Byens Fattigskole og med denne Kirke fangen, skal nyde i aarlig Len af Skolens Kasse 50 Rdlr., samt Offer og Accidentser ved Kirkens For retninger, ligesom forhen Skolens Lærer og Cantor har været tillagt, faa og til Huusleie 30 Rdlr. Den anden 21 Aug. anden Underlærer skal nyde i aarlig Løn af Skolens Kasse 80 Rdlr. og 30 Rdlr. til Hausleie, samt af det, som bidrages for Disciplenes Undervisning, et §. 17. aarligt Tillæg indtil 100 Note. Det, som uden for disse Lønningers Bestridelse i Fremtiden maatte oversyde af Skolens faste eller tilfældige Indkomster, skal anvendes til Skolebygningens Udvidelse og Bedligehol delse, Bogers og Inventariers samt Klæders Unskaffelse for de meest trængende og forældreløse Børn, og ende ligen til at bestride Undervisning i flere Konster og Widenskaber, end de Skolens faste Lærere ere eller kunne paalægges; og forinden maae Intet anvendes paa, Forogelse i de faste Læreres Løn, dog at de Overlæreren og den anden Underlærer ved næstforegaaende §. bestemte Tillæg skal udbetales, forend til nogen af de, i denne §. anførte Udgivter made gjøres Anvendelse. Tredie Afdeling, om Skolens almindelige Indret §. 18. ning. Skolen inddelesi 2 Klasser. I ben første eller Underlærerens Klasse gives Undervisning i de Kundsaber, som i foregaaende 15de §. ere anførte for Underlærerne at foredrage, og i samme made antages ethvert af Byens Børn, uden at dertil udfordres negen Forkundskab, naar det har opnaaet en Alder af 7 Aar. §. 19. For ethvert af dem, som ikke vil nyde denne Underviis ning uden Betaling i Byens Fattigskole, og med denne tage Deel i Kirke Opvartningen, betales aarligen for Undervisningen i denne Klasse 8 Rdlr.; og skal da for denne Borgerklasses Ungdom være en særskilt Læresat, §. 20. hvor den ene af Lærerne giver Undervisning. I den anden eller Overlærerens Klasse foredrages de Kundsaber, hvori Overlæreren ved foregaaende 14de §. et panlagt at give Underviisning. I denne Klasse antas ges ges Ingen, uden efter foregaaende Prove af Overlære: 21 Aug. ren, i Overværelse af 2 i det mindste af Directeurene, at have gjort Rede for Grundighed i de Forkundskaber, som i Underlærernes Klaffe foredrages. For Undervisning § 21. i denne Klaffe betales aarlig 20 Rdlr. Men, naar denne lære-Indretning i Fremtiden skulde bekomme en større udstrækning, enten ved Disciplenes forøgede Antal, eller ped offentlige eller private tillagte Hjelpekilder, sal for de flere elles hoiere Kundskaber, hvortil særskilte Lærere maae antages, saasem flere levende Sprog, den anvendte Mathematik, Tegning, Musik med videre, betales noget Mere forholdsmessig til Skolens Ind tægtskilder og de Kundskaber Enhver i Særdeleshed maatte forlange Undervisning i, efter et af Skoleraa det i sin Tid bestemt Regulativ. I Hensyn til Undervisning i de døde Sprog, og de academiske Biden- Staber, forholdes efter foregaaende 14de §. Litr. a. For §. 22. uden forommeldte Skolepenge, betales for hver Difcis pel ved Antagelsen i Skolen 2 Rdlr., og ved Indtræ delsen i Overlærerens Klasse 4 Rdlr., samt ved hvert 4de Qvartal for Enhver i sidstnævnte Klasse 1 Rdlr. til Lys og Brændepenge, hvilket alt tilfalder Skolens Kasse; hvorimod Intet videre maae betales eller fordres af hvad Navn nævnes kan. De ommeldte Skolepenge S. 23. erlægges med Part ved hvert Fjerdingaars Begyndelse, og betales til Overlæreren imod dennes vittes ring; men, om nogen Discipel i Qvartalets Lob skulde, afgaae, bliver ingen Tilbagebetaling tilstaaet. Da §. 24. denne Skole alene tilhører Frideriksstads By, og for det meeste underholdes af dette Steds Offentlighed, der desuden ved en anden offentlig Skole-Indretning er forget for Sorstadens Indvaanere, saa fordrer VI. Deel. II Bind. Billig 9. 21 Aug. Billighed, at Ingen uden Frideriksstads Indvaanere kan nyde Adgang til fri Undervisning i fartigsto len, eller til nogen Undervisning i Real-Skolen, for den anførte, med denne Skoles offentlige Hielpe= §. 25. kilder, forholdsmessige ringe Skolelen. Men, for tillige at gjøre denne Almeenanstalt saa almeennyttig som mueligt, kan ogsaa fremmede og Udenbyes. Born antages til Undervisning i Samme, saalænge det bestemte Untal af Disciple ikke af Syens Ungdom er befat, imod at for saadanne Udenbyesbørn erlægges Part mere i Skolelen, nemlig 30 Ndlr. i øverste og 12 Rdlr. i nederste Klaffe. Det hoieste Untal af Difciple, som paa een Gang maae antages ved Skolen, §. 26. efter dens nu værende Indretning, fastsættes til 15 i Overlærerens og 20 i Underlærernes Klasse, den fat- §. 27. tige eller publike Skole uberegnet. Saalænge det i næstforegaaende §. bestemte Antal ei er complet, og fiden, naar Pladse blive vacante, kan de dertil anmeldte Børn til alle Tider antages ved Skolen til Underviisning i Underlærernes Klasse, da de, som antages i de 2 første Maaneder af 2vartalet, betale Sammes fulde Belob af Skolepengene; de derimod, som antages i den sidste Maaned, bor Intet erlægge af det vartals Skolepenge. Men i Overlærerens Klaffe antages Ingen, uden ved Avartalets Begyndelse, efter forhen af lagt Prove, i Følge foregaaende 20de §. Læretimerne ere dagligen: om Sommeren, eller fra Paaffe til Mitkelsdag, fra Klokken 8 om Morgenen, til Kl. 11, og fra kl. 2.om Eftermiddagen til K 5; men om Vinteren fra kl. I til 4 om Eftermiddagen: og mane ikke tillades Serier eller Afvigelser fra denne bestemte Undervisnings -Tid, undtagen Onsdags og Loverdags Ef- §. 28. tere termiddag, 14 Dage i Juulen og 4 Dage i Paaste 21 Aug. og Pintse Hoitiderne, samt 14 Dage i Sommertiden, saa og for enkelte Disciple, hvis Alder eller Helbred, efter Overlærerens Skjønnende, fordre en mindre Anstrengelse. Intet maae undskylde en Discipels Udeblivelse af Skolen uden beviislig Sygdom; i andet Fald har Læreren at antegne enhver udeblivelse i de. herefter ommeldte Caracteer - Tabeller. Foruden at §. 29. paasee, at Disciplene til de bestemte Klokkesæt møde i Skolen, have Lærerne tillige at paaagte, at den muligfte Sommelighed, Orden og Reenlighed iagttages. For §. 30. Børnenes physiske Dannelse skal der ogsaa, saavidt mueligt, drages Omsorg: I denne Hensigt skal de un der Lærernes Opsyn nyde passelige opmuntrende Adspre delser og Legemsbevægelser i fri Luft, og med Tiden, om muligt, anføres til gymnastiske og, mechaniste Dvelfer.

Skulde nogen Discipels Opførsel og Sæder være §. 31. i den Grad fordervet, at hans Exempel eller Omgang maatte synes farlig for de Øvrige, fal, naar al fra Lærernes Side anvendt Formaning og Frettesættelse har været frugtesløs, Saadant af disse andrages i Skoleraadet, som derefter skrivtligen bør tilkjendegive en saadan Discipels Forældre eller Andre, til hvis Omsorg han er anbetroet, af hvad Beskaffenhed hans Forseelse har været, paa det at disse kan anvende den nødvendige strengere Tugtelse; men, skulde det befindes, at denne enten ikke var anvendt, eller var aldeles frugtesløs, efter en af Skoleraadet efter Omstændighederne bestemt Prøvetid, bør en saadan Discipel aldeles udelukkes af Skolen. Over de Disciple, som ere i §. 32. Overlærerens Klaffe, sal af denne holdes neiagtige Caracteer Tabeller, hvori, under de 2 Nubrikker: 2. "Flity" 21 Aug. "Flid" og " Sæder" dagligen under Enhvers Navn stal bemærkes hans Fremgang eller Efterladenhed, og hans moralske Opferfel, hvoraf ved de 2 aarlige Epas mina uddrages et almindeligt Resultat for enhver Discipel, som af Directionen tilføres. I Underlærernes Klasse skal hver Discipel have fin Caracteerbog, som han dagligen medbringer i Skolen, og hvori Lære ren for hver Dag anmærker hans Fremgang, Flid, Efterladenhed og Forseelser, paa det at Forældrene stedse kunne underrette sig om Samme, og derefter indrette den for denne Alder saa virksomme huuslige §. 33. Straf eller Belønning. Skulde nogen Discipel blive beladt med udslæt eller noget andet smitsomt Tilfælde, §. 34. enhed og bør han afholde sig fra Skolen, saalænge Samme vedvarer; men i dette eller andre Sygdoms Tilfælde skal Skolepengene erlægges ligesaafuldt, som om han var tilstæde, da hans Plads staaer ham aaben, med mindre at Sygdommen vedvarer over et Fjerdingaar. Evende. Gange om Aaret, til Paaske og Mikkelsdag, skal holdes offentlig ramen for alle Skolens Klaffer og Disciple, paa en af Directionen efter Overlæg med Over- Læreren bestemt Dag, hvorom samtlige Stedets Indvaanere og Andre, som ønske at være tilstæde, underrettes ved en kort og passende Indbydelses Tale af Overlæreren fra Prædikestolen, paa en af de foregaaende hellige Dage. Ved disse Examina skal, foru den de mundtlige og skrivtlige Prover paa enhver Difcipels Fremgang og Kundskaber, tillige fremlægges de holdne Caracteer Tabeller, med Directionens paa tegnede Resultat, til Enhvers Eftersyn og Bedømmelse. §. 35. Maar den offentlige Eramen ved Paasketider er afholdt, skal til 4 af de Disciple, som have meest udmærket sig, mem= nemlig i hver Klasse, uddeles passende og til hver 21 Aug. Klasse hensigtsmessige, Premier, enten af gode og nyttige Bøger, andre videnskabelige Apparater, Me-, dallier eller Andet, som Directionen 'effer Overlæg maatte finde meest passende til Opmuntring. Men, paa det at ikke alene naturlige Fatte- Evner skal komme i Bea tragtning, skal særdeles haves Hensyn til Caracteers Tabellerne og de Disciplene i samme meddeelte Resul tater, saa at Flid, Fremgang og gode Sæder sammens lignes hos ethvert Subject, som skal findes værdig til denne Udmærkelse. Efterat denne Bestemmelse af Sko- Terdadet er gjort, overleveres Præmierne af Overlæreren til de Fortjente, efter en kort Opmuntrings-Tale k Overværelse af Directionen, og i fuld Stole Forsam ling. Skulde nogen af Stedets Indvaanere eller Undre ville skjenke Bidrag af passende Præmier til denne Hensigt, eller Venge til disses Anskaffelse, seat Samme ikke alene med Taknemmelighed af Directionen imodtages; men denne fat endog i sin Tid skrivtligen underrette den ædlé Giver om Anvendelsen, tilligemed den Discipels Navn, Alder og Fortjeneste, som er funden værdig til en saadan opmuntrende Belønning. Naar §. 36. en Discipel forlader Skolen, skal meddeles ham et Tes ftimonium, der forfattes af Overlæreren, og underfrives af Skoleraadet. I dette ber anfores, hvad Fremgang den afgaaende Discipel har gjort i enhver Videnskab i Særdeleshed, samt hvorledes hans moralske Forhold har været, og endelig, om han har opnaaet nogen Præmie, og hvori Samme har bestaaet. Disse Testimonia skat indføres i en af de ved Skolen, indrettede og authoriserede Protocoller.. Fierde Afdeling om Fattigstolen. Denne Skole sal staae under samme §. 37. Besty 23 21 Aug. Bestyrelse, som det øvrige af denne Lære-Indretning, i §. 39- sit hele Omfang, og den daglige Undervisning for Samme skal gives af den Underlærer, som tillige fors retter Cantor-Tjenesten i Kirken, under Opsyn af Overs §. 38. læreren. Enhver Indvaaner af Frideriksstad og Batterland, som ikke har Udgang til nogen anden fri og offentlig Skole-Indretning, og ingen Andre, maae, uden Hensyn til Stand og Vilkaar, her have Adgang til fri Undervisning for deres Born af begge kjon, i de Kundskaber, som i foregaaende 15de §. ere paalagte Læreren at foredrage, imod at disse Born stedse ere for synede med de fornødne anstændige Klæder og de nødvendige Skolebøger, samt at de, tilligemed Byens fats tige Bern, tage Deel i Kirke-Opvartningen, hvor fra Real Skolens Disciple aldeles skal være fritagne. Men fornemmeligen skal denne Skole være for Byens fattige og faderlose Born, eller for dem, hvis For ældre aldeles ere fatte ud af Stand til at bestride deres Berns Oplærelse og moralske Opdragelse, og som i Dvereensstemmelse med den foregaaende 17 de §. blive af Skolen forsynede med de fornødne Bøger og Inven tarier til deres Undervisning, og, efter Omstændighe §. 40. derne, med nødvendige og passelige Klæder. For de fattige Born, som ere i den Alder, at de kunne være deres Forældre eller dem, hvis Omsorg de af Øvrighes den ere anbetroede, til Hjelp i deres Haandtering eller Næringsvei, maae, efter Bestemmelse af Directionen, i Følge Omstændighederne, Læretimerne indskrænkes, hvorved Directionen maa have neie Indseende med, at dette ikke giver Anledning til Lediggang eller Ryggesløshed og Sæders Fordervelse. Skulde nogen af de i den fattige Skole optagne Born befindes saa lastefulde §. 41. og og morals fordervede, at Formaninger, Frettesættelser 21 Aug. og de i Skolen anvendelige mindre Straffemidler ikke kunne være virksomme til Forbedring, saa at deres Erempel og Omgang vilde være farlig, for de Øvrige, anmeldes Saadant af læreren for Directionen, som haver at tilkjendegive det for Øvrigheden, paa det at den alvorligete Revselse, eller, om det er fornødent, an den Foranstaltning fan feies til et saadant Barns mu tige Forbedring. Saalange Skolens offentlige Hjel- §. 42. pekilder ei ere tilstrækkelige til at forsyne de fattige. Skolebørn med de nødvendigste Rlæder, eller andre private eller offentlige Indtægter ei dertil ere henlagte, skal ethvert Aar, ved den ved Mikkelsdagstider afholdne offentlige Eramen, udmærkes 4 af de fattige og faderlose Born, som have gjort sig meest fortjente ved Flitz tighed, Fremgang i Kundskaber og Reenhed i Sæder, for hvilke, efter Directionens Bestemmelse, i Følge Omstændighederne, sal anskaffes Klæder til Julehoitiden. Alle Sondage og helligdage skal denne Sko- §. 43. Les Disciple være forsamlede paa Skolen Time førend Kirketjenesten begynder, for tilligemed Læreren át møde i. Kirken, til bestemte Tid. Ved Fredags og Onss page prædiken, samt alle øvrige Kirke forretnins ger, skal faa mange indfinde sig, som af Læreren bestemmes efter Fornødenhed, til Kirkesangen og Opvarts ningen. Saavet herved, som ved Disciplenes daglige Mode i Skolen, bor Læreren paasee og overholde den, muligste Reenlighed, Drden og Sommelighed. Da §. 44. der ved denne Lære-Anstalt, saavidt muligt, er forget for at borgerlig og tildeels videnskabelig Oplærelse og moralsk Dannelse, deels for ingen, deels for en billig Betaling, og det derfor vilde være en utilgivelig Brøde 4 hos 21 Aug. hos forældre eller Andre, som Ungdommens Dans nelse er anbetroet, at lade denne opvore i Vankundighed og Lediggang, hvorfor de billigen bor staae Staten og Lovene til Ansvar: saa paa det at de, som forsømme denne vigtige Pligt, at sørge for de dem anbetroede Borns moralske og videnskabelige Dannelse ved denne eller anden Lære-Anstalt, eller ved privat bekostet Uns dervisning, derfor, efter frugtestese anvendte Advarfler af Sognepræsten, fan vorde tiltalte ved Lovene, eller ved offentlig Toranstaltning satte udaf Naadighed for deres Borns moralske Opdragelse, ftal Sognes præsten hvert Aar i Directionens første Forsamling indlevere en Liste over alle de Born af Frideriksstad og Batterland, som have fyldt 7 War, med Forklaring om, hvo Forældrene ere, eller hvo der ere i Forældres Sted. 22 Aug. 22 Aug. Canc. Prom. (til Directionen for civile Betjentes Ente Kasse), ang. det af dens Bogholder Assessor Zeuthen gjorte Forslag til Sammes Forandring. (d) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Matricul-Skylds Anførsel i Adkomstbreve, som tinglæses. (e) Gr. Under 25de f. M. har Mentekammeret forlangt Cancelliets Betænkning over Kammerherre og Stiftamtmand Kaas's og Justitsraad samt Amtmand anges herhos tilbagefølgende Forslag til at Matricul-Skylden paa Eien domme, som sælges, i de udstædende Stioder kan blive an fort conform med Matriculen. Til Svar herpaa skulde Man i Henseende til Stiftamtmandens Forslag No. 1, "at enten Fogden eengang for alle burde paalægges under fir Bekræftning at meddele Sorenskriveren en Gjenpart af den hele (d) See Circ. 31 Octbr. 1801, Coll. ib. 1804, No. 28, S. 437, samt Confirm. 18 Maji 1804, i samme og nogle følgende Nummere, saavelsom i Forordn. 1804. (e) See Prom. 26 Sept. og Circ. 24 Oct. 1801. Hele Matricul i Fogderiet, baade efter No. og Skyld", 22 Aug. eller og at Sorenskriveren maatte tillades ved Sammen komster paa Tingene eller ved andre Leiligheder selv at tage Gienpart deraf" melde, at det første Alternativ efter Cane celliets Formening vil medføre for megen Vidtløftighed og Vanskelighed at faae iverksat, og at det adet ikke vel kan qvalificere sig til Gjenstand for en Anordning, Hvorimod Sorenskriverne, naar de med Fogderne derom kan blive forenede, selv kan forstaffe sig Gjens parter af Matriculen. I Henseende til No. 2 af For slaget, vilde det neppe være passende, at paalægge Almuesmanden den Byrde ved de omhandlede Documens. ters Tinglysning, at medbringe Bevis for at Eiens dommenes rette Skyld deri er opgivet, da det maa blive vedkommende Contrahenteres egen Sag at sørge for, at de fornødne Oplysninger i saa Henseende forsaffes. Derimod formener dette Collegium, at det i denne Materie med Hensyn til almindelig Regel kunde forblive ved det, som velbemeldte Kammer under 14de Sept. 1799 har foreslaaet, og Cancelliet derefter ved Skrivelse af 26 de Oct. s. 2. til Amtmanden over Romsdals Amt har bifaldet. Canc. Prom. (til Lollands og Falsters Stifte 22 Aug. amtmand), ang. nogle Skifter i Rødby, som for Fremtiden tilfalde Byfogden. Gr. Det Kongl. Rentekammer, med hvilket man har fert Brevverling angaaende den fra Byfoged Klein i Rødby indkomne Ansøgning, om at den Stifté-Ret, som Amtsforvalteren over Watholms- og Maribo Amter hidtil har svet efter de Indvaanere i Byen, som have havt Jorde i Brug, hvoraf er svaret afgivt til Kongens Kasse, maae ved nuværende Amtsforvalters Død tilfalde Byfogden, har nu tilmeldet Cancelliet: Ut Hans Majestet under 29 de f. M., ved at uda nævne Amtsforvalteren for Halstedklosters-Amt p. C. Danchell til fra næste Wars Begyndelse tillige at være 25 Amts= 22 Aug. Amtsforvalter for Walholms- og Maribo: Klosters = Amter, har bestemt, at forberørte Skifter for Fremtiden feal tilfalde Byfogden i Nødby. 22 Aug. 28 Aug. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Hol beks Amt), ang. at det i Dvereensstemmelse med Lovens 1-24-I paaligger vedkommende Rettens Betjente inden Retten at aftinge Leiers maals Boder (f); og anseer Man det ufornedent, at Amtsforvalterne skulle møde eller lade mode enten ved disse Aftingninger eller ved Udlægsforretninger, som paa Amtsforvalternes Fotlangende eller efter, vedkommende Amtmands Foranstaltning foretages for Broholdsbøder, der af Amtstuen ere forskudte (g). Rescr. (til Generalkrigscommisfair P. S. Fons), ang. Benzongaards Afhændelse, og Pensioner til dens Enker fra Estvadgaards: Klos fter (h) Gr. Da han i Skrivelse af gde Apr. d. 2. har indbe rettet, at den Estvadgaards. Kloster i Nørre - Jylland underlagte Stiftelse Benzongaard kaldet, som er beliggende i Kjøbstæden Viborg, og ved Enkefrue Benzons Zesta mente, af 4de Mart. 1745, er ftientet til Brug og Beboelse for 7 trængende Enker, der tillige nyde 10 Rdlr. aarlig (i), befindes nu faa brostfældig, at dens Reparation vil efter indsendt Overslag koste 1252 Rdlr. 2 ME., hvorfore han, paa det at Klosteret funde undgaae denne kostbare Reparation, og i Betragtning af, at der for Tiden ikkuns boer een Enke i Gaarden, samt da det er sjeldent, at En- Kerne forlange Bopæl sammesteds, har med Priorindens og Klosterdamernes Samtykke gjort forsøg paa, hvad den ne Gaard ved Auction kunde udbringes til, ved hvilken Auction Bygmester Stilling, i Følge den senere indsendte Aucti (f) See Circ. 8 Sept. 1798. (g) See Fd. 2 Aug. 1786, §. 14. (h) See Resol. 28 Sept. 1804. (i) See Hofmans Fundatfer T. IV. S. 630-632, og Rescr. 15 Marts 1799Auctionsforretning og de derudi indførte Auctionsconditio- 28 Aug. ner, er bleven hoistbydende med 2070 Rdlr.; saa bevilges, At fornævnte Benzongaard maae overdrages bec meldte Bygmester Stilling for de af ham veb Auctio nen budne 2070 Rdlr. under Opfyldelse af de i Fora retningen anførte Conditioner; og skal Effvadgaards Kloster, imod at nyde denne Capital, betale til hver af Enkerne i Benzongaards Stiftelse 20 Rdlr., istedet for den fri Bopæl, som de efter Fundatsen skulde have. Ganc. Prom. (til Amtmanden i Ningkjø- 29 Aug. bing), ang. at, naar Vedkommende have tilstanet, eller det er bevist, at de have benyttet sig af en überettiget Jordemoder, saa kan det udpantes, som efter Plac. af 29de Apr. 1791 tilkommer Sup plicantinden (5: Jordemoderen i et District ved Lemvig, som har anholdt derom, da hun ei har Evne til at inds føge sin Betaling ved Rettergang.) Generalitets- og E. Collegii Prom. (til 29 Aug. Krigs- og Land Commissairene i Danmark), ang. at den Gage, som de nyde af den militaire Fond, bliver for Fremtiden anviist maanedlig en avance, saaledes som i Almindelighed ved Armeen skeer. General Postamts Circul. (til Postmester ne), ang. at Brevene til Portugal nu igjen ggae den sædvanlige Vei over Frankerige og Spanien, og at altsaa den ved Circul. af 23 de Junii sidstt. be= Ejendtgjorte Foranstaltning bortfalder. 29 Aug. (k) Canc. Prom. (til Amtmanden i Beile), ang. 1 Septbr. Betalingen for Pante-Obligationer at tinglafe, protocollere og paategne. Gr.. (k) Datum var in blanco, mén formodes at være 29de. 1 Septbr. Gr. Propst Petersen i Kolding har forlangt dette Collegii Resolution om, hvorledes §. §. 199 og 207, c, d, i Forordn. 19de Dec. 1800 bet forstaaes, i Anledning af, at Rettens Betjente sammesteds, for at tinglyse og protocollere et Skjøde paa et Eiendomshuus, samt en Panteforskrivning i samme Huus, hvorpaa ellers ingen anden Heftelse hviler, stal have fordret Betaling efter §. 199 for Tinglysning og Paategning, samt for Indførelse i Protocollen, og desuden efter §. 207 c, stienst Intet var at melbe, og Sutet er meldt. Efterat have i den Anledning corresponderet med den Konget. Commission, som har udarbeidet Sportel: Reglementet for Danmark, skulde Man herved melde følgende: Wed Forordn. af 7de Febr. 1738 §. II. er det udtrykkeligen befalet, "at Rettens Skrivere, A los naar nogen Pante Obligation til Læsning fremlægges, Eulle eftersee i Pantebogen, om det i Obligationen nævnte Pant er rigtigt og med ingen Gjeld beheftet, eller om Andet derpaa hefter end i Obligationen er anført, samt derom, ved den læfte Obligations Tilbagegivelse, give Creditor Efterretning, eller sætte det udtrykkelig, dog genetaliteter, bag paa Obligationen i den Paategning, som stal vibne om den fleete Protocollering." I Overeensstemmelse hermed har Sportel-Reglementets §. 207 antaget, at der ved en Pante-Obligations Tinglysning stulde stedse t den af Retten skeete Paategning (og uden at vedkommende Creditor behøver at requirere Saadant paa anden Maade, end ved at levere Obligationen til Tinglysning) indeholdes, A es deels Attestation om at Obligationen er tinglyst og pro tocolleret, de eis Attestation om, enten, at ingen foregaaende Seftelser paa den pantfatte Zing ere tinglæste, eller at ældre Heftelfer paa den pantfatte Ting ere ting- Læfte, hvilke i saa Fald nævnes generaliter (udtogsviis) i Paategningen. Sportet Neglementet, som overalt har fulgt den Regel, at Rettens Betjentes Betaling burde staae i Forhold til deres Arbeiders Lidtløftighed og Besværlighed; og at især de Forretninger, af hvilke kunde opstaae Ag størst Ansvar, burde bedst betales, har saaledes fielnet Betalingen for Documenters Tinglæsning og Paategning her. om fra Betalingen for Attestationer om ældre Heftelser eller om Mangel af ældre Hefteifer, eftersom disse 2 Forretninger virkeligen efter deres Natur ere forskjellige; fremdeles, da dette, at paategne om virkelige ældre Heftelser, træver mere Urbeide end det at paategne, at ingen Seftelse findes, har Reglementets §. 207 Litr. c. tillagt Retten 16 s. mere for det Første, end Samme Litr. d. har das tillagt for det Sidste. Men da det er umuligt, at de i §. 207 c. og d. benævnte Tilfælde kunde jamlede finde Sted, efterbi den pantsatte Ting ikke paa eengang tan være baade forhen pantfat og ikke forhen pant fat, fan er det klart, at ittuns, een af de i §. 207 Litr. c. og d. bestemte Betalinger kan paa eengang tilkomme Metdec ovas to asdan of fake ten, ten, og altsaa, naar Betaling kræves efter Litt. c. kan I Septbr. intet kræves efter litr, d, og omvendt. Betalingen for en Pante-Obligations Tinglæsning, Paategning og Protocollering er altsaa i Følge Neglementet (1): a) for Tinglæsningen selv og Pantegnin gen om denne Handling, efter §. 199; b) for Indforelsen i Protocollen, efter samme §.; c) for Paategning om ældre Heftelser efter §. 207 Litr. c, eller for Paategning om, at ingen ældre Heftelser findes, efter samme §. Litr. d; d) for særskilt Attest af Panteprotocollen, naar Samme forlanges, efter §. 207 Litr. b; e) for Udskrivt af Pante Protocollen, naar Samme forlanges, efter §. 207 Litt. a. Anvendes forestaaende Sætninger paa det i Provst Petersens Forespørgsel ommeldte Tilfælde, saa er det tydeligt, at, dersom Skriveren ved Tinglæsnings-Paategningen paa de ana forte Documenter har udeladt Attestationen om forher værende Heftelser, eller om Mangel af saadanne Hef telser, saa har han forsømt en ham i Følge Forordn. 7 de Febr. 1738 §. 11. og Sportel Reglementet §. 207 c og d. paaliggende Pligt; og han kan altsaa heller ikke have været berettiget til at fordre den i Prov fens Promemoria anførte Betaling 4 Mt. og 4 Mr., tilsammen. 1 Rdlr. 2 Mk.; thi, om det endog antages, at Udeladelsen af saadan Attestation fulde kunne ansees som Beviis for, at ingen Heftelser findes i Pantebogen, saa er det dog uden Tvivl rigtigere handlet af Skriveren, at han følger Forordningens bestemte Forstriot og uds trykkeligen attesterer: enten at ingen Heftelse findes, eller i modsat Fald hvilke disse ere. Documenterne bør derfor tilbageleveres Skriveren, og han, i Overa eens (1) See Circ. 30 Jan., Prom. 10 Apr. og, 7 Aug. 1802;. samt Forordn. 25 Jan, 1805I Septbr. eensstemmelse med de foranførte Regler, gjøre den for nodne Pantegning paa disse Documenter, hvoraf fotger, at, dersom Paategningen bliver efter Reglemen tets §. 207 Litr. d, bør Skriveren af de oppebaarne 8 Mt. tilbagebetale 2 Me. 5 Septbr. 5 Septbr. Canc. Prom. (til Patronen for Khavns Universitat), ang. at under Gaars Dato er udfær diget Kongl. Befaling for Dr. phil. Begtrup, til at være Professor eptraordinarius ved Universitetet, med Forpligtelse til at foretage Indenlandsreiser til nyttige Efterretningers Indsamling om Ageroprks ningen og dens Tilstand, og i Vinterhalv- Aaret fra aste Nov. til 1ste Apr. at holde offentlige forelæsninger saaledes indrettede, at de baade for Studerende og Ustuderende kunne blive nyttige; hvorfor ham af den Kongl. Kasse er tillagt 600 Rdlr. aarlig Løn, foruden hvad ham til de nævnte Reiser som fornodent bliver tilstaaet. (m) Canc. Prom. (til Amtmanden over 1) Randers - og 2) Tistæd-Amter), ang. nogen Forandring i Det, der bidrages aarlig til Viborg- Stifts Physicus. Gr. Da dette Collegium er blevet oplyst om, at Byfogs den, Bystriperen, Postmesteren samt Beier og Maaleren i Hobro, i Følge en Feiltagelse udi Fortegnelsen fra Viborg Stifts Contoir, ere inddragne unter Rescriptet af 20de Apt. 1792, for at bidrage til det Stifts-Physicus i Viborg tilstaaede aarlige Tillæg, hvortil de allerede forhen have været ansatte udi den, i Følge Rescriptet af 18de Dec. 1767, forfattede Repartition, og altsaa ikke kunne anfees at være af de forbigaaede eller siden tilkomne Be tjente: saa har man i Dag tilskrevet Stiftamtmanden og Biskopen over Viborg-Stift, At (m) Uf Universitats Journalen 1801, 4de Hefte. Side 162. At følgende Bidrag for Fremtiden ville komme til 5 Septbr. at udgaae af bemeldte Rescr. 20 Apr. 1792 for Hobro By, nemlig af a). Byfogden 2 Mk., b) Byskrives. ren 1 Mk. 8 ß., c) Veier og Maaleren 1 Mk., d) Pestmesteren 2 ME., tilsammen 1 Rdlr. 8 B.; i, hvis Sted efterstaaende Embedsmænd blive til dette Bidrag at ans sætte: a) Viborg-Stiftsrevisor 3 Mk. 8 s., b) Branda directeuren i Viborg (saalænge denne Tjeneste er for bunden med Hospitalsforstander Embedet sammesteds) 1 Mt., c) Branddirecteuren i Tisted (saalænge de under Litr. b. nævnte Tjenester ere forenede) 2 ME.; men naar denne Forening ophører, da ansættes b) Branddirecteuren i Viborg 1 ME. 8 ß. og c) Branddirecteu ren i Tisted 1 Mt. 88. Hvilket Man ikke har villet forbigaae, herved at melde til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Rentek. Prom. (til Lolland-Falsters Stiftamtmand, 5 Septbr. som har indsendt en Skrivelse fra Byfoged Moller," hvori han forlanger, at Maribo - Kjøbsted maae blive af Amtet godtgiort 7 Rdlr. 1 ME., som han har udlagt til Landeværnslieutenant obses og medhavende Armaturs Befordring fra Maribo til Naskov, da Befor dringen formeentlig urettelig skal være forlangt afgivet af Maribo Kjøbsted), at, da det fra Kammeret udfærdigede Pas for Chefen for det Sondre Sjellandske Landeværns Regiment, Oberst Dpholm, eller de Sfficerer, som han finder fornødent at udcommandere paa de i Regimentets Tjeneste foretagende Reiser, Inder saavel paa Kjøbsted: som paa Amts - Befordring, saa tan Maribo-Kjøbsted ikke vente sig godtgjovt ovenmeldte for Lieutn. Lohses Befordring udlagte 7 Rdlr. I f. Kongl. 9 Septbr. 11 Septbr. II Septbr. Kongl. Resolution, at der oprettes et nyt Contoir for de fra det Danske Cancellie under Rentekammeret henlagte Sager, som angaae de geistlige og verdslige Embedsmænd beneficerede eller offentlige Stiftelser tilhørende Jordegodsers Afhændelse og Overdragelse til Eiendom. (n) Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. at samt. lige Skolelærere i Egeberg Sogn maae bestikkes til Kirkesangere sammesteds paa Vilkaar, at, naar den forventende Forordning om Skolevæsenet paa Landet i Dannemark udkommer, skal de underkaste sig dens Bydende, og hvad af den maatte flyde i Henseende til Degne-Indkomsternes Deling. (Efter Provstens Forestilling til Biskopen og Sognemændenes nske, paa det at de derved kunde fritages for, længere at svare dob belt Skole Toro og Fourage, som de have vedtaget ved Skolens Oprettelse i Braade, indtil Forandring steer med Skolevæsenet.) (o) Rescr. (til hver Stiftsbefalingsmand i Norge), ang. at der maae betales I Skill. af hver Tønde i Maalerpenge. Ligesom ved Rescr. = (P) ertenderet til Stadsmaalerne i [de øvrige af] (9) det ham anbetroes de Stifts Kjøbstæder og underliggende Tolddistricter. Ree (n) Af Coll. Kid. No. 39, S. 6203 fee Circ. 11 Julij og Resol. 16 Sept. 1801. (o) See Regl. 9 tov. 1804, og Regi. 10 Oct. 1806 (i Forordn.) (P) Ligesom Rescr. 26 Junii 1801. (a) Dette i [] var i Rescr. for Aggershuus-Stift alene; i Rescr. til St. i Bergen stod: Overmaaleren i Bere gen og underliggende Tolddistrict. Rescr. (til Stiftsbefalingsmanden i Christi 11 Septbr. anssand), ang. Gadernes Oplysning, flere Vægtere, og Frihed for Brandvagt i denne Kjøbstæd. Gr. Eftersom han for det Danske Cancellie har andraget, at det vilde være meget nyttigt for Kjøbstæden, hvis am me kunde erholde den fornødne Gade-Oplysning, son den for nærværende Tid er næsten aldeles blottet for, da der ikkun gives meget faa Gade-Lygter i Byen, der bekostes af de mere Formuende, hvilke endog sjelden ere tændte, og at han, for at afhjelpe denne Mangel, har i Forening med Magistraten indhentet de eligerede Mænds og Borgerska bets Samtykke til at Byen skal udrede de Udgivter, som til bemeldte hensigts Opnaaelse vil udfordres, hvilke Uds gipter, iberegnet en Foregelse af Bægternes Antal med 3 Nye, og Forhøielse i de origes Løn, for at have Tils syn med Lygterne, anstaaes til 721 Rdlr. aarlig, foruden en Summa af 700 Rdlr., som de første Lygters Unskaffelse vil tofte; men at Samtlige finde det altfor byrdefuldt for Byen, om Samme desuden fremdeles fulde vedblive at holde den ved Reset. af 3die Julii 1782 etablerede Brands pagt, hvis aarlige Omkostninger beregnes til 519 Ndir. 243. ; Da vil Kongen have ophævet bemeldte Rescr. af 3die Julii 1782, samt fritage Christiansand - By for at holde den ved Rescriptet befalede Brandvagt, imod at Byen udreder de fornødne Udgivter til dens Gaders Oplysning og 3 nye Vægteres Anskaffelse. Bevilgning, at Generalmajor J. F. Castens 11 Septb skjold af Friderikslund i Sjelland maae et eller andet Sted paa hans Eiendomme indrette et Begras velsessted for sig og Familie, dog at vedkommende Kirke og dens Betjente derved Intet fragane i deres lovlige Rettigheder. (1) Canc. Prom. (til Amtm. over Holbeks Amt), 12 Septbr. ang. Rettighed til, eller Accord om Degnetras ven. (r) 2f Cell. Tid. No. 37, S. 587+ VI, Deel, It Bind. R Gt. 12 Septbr. 12 Septbr. 12 Septbr. Gc. Anledning af, at en Degn fat have fordret den ham tilkommende Degnetiende in natura, har Proprietair Selchou til Selchousdal forespurgt: 1) om ikke Degutn, hvor Tiende-Accord er indgaaet om Præstetienden, bør modtage en Trediebeel af den for Præsten bestemte Tiende- Afgivt? og 2) om Degnen i modsat Tilfælde kan fordre mere end Degnetraven efter Loven? Cancelliets Circul. Skrivelse afe Oct. 1799 fastsætter udtrykkeligen følgende Bestemmer: 1) at Degnetraven paa de Steder, hvor Præsten. == (s) = = = Præsternes Accordter, Man skulde derfor anmode Amtmanden, at ville give Supplicanten Beskeed i Overeensstemmelse her med, da Sagen i øvrigt, naar Vedkommende ikke i Mindelighed kunne blive forenede, henhører til Afgjørelse ved Domstolene. Canc. Prom. (til Amtmanden i Ringkjø bing), ang. Rettighed til, eller Accord om Degnetraven.. Gr. Hr. Etatsraad har ved Skrivelse af 12te f. M. indfendt 2 Ansøgninger, fra Degnen Krosp i Jdoms- og Degnen Rømmer i Sunds- Sogn, om at bemeldte Sognes Beboere maatte tilholdes at yde dem, istedet for Dega netraven, en Trediedeel af den Penge: Afgivt, som Sognepræsten er accorderet for den ham tilkommende Tiende. Cancelliets Circulair Skrivelse af 19de Oct. 1799 indeholder udtrykkeligen disse Bestemmelser: (c) Canc. Prom. (til Amtmanden i Nyborg), ang. Sager om Hoverie Fortegnelser at høre til Forligelses commissionen og ordinair Ret, samt forsvar. (u) Gr. Forvalter Degner paa Juulskov har forespurgt: 1) om de Sager, som anlægges mod Bender til Fastes For brydelse, () Det udeladte i Circ. 19 Oct. 1799; fee Pr. 12 Sept. (nasts.) og 24 Oct. 1801. (t) I det Dorige, og til Enden .. Domstolene" ligelydende med Næstforestaaende, kun at her, istedet for .. Supplicanten" staaer Supplicanterne." (u) See Plac. 5 Junii 1801, Circ. 10 Apr. 1790 09 9 Marts 1805y Prom. 15 Febr. 1794 og 28 Nov. 1795+ brydelse, fordi de ikke ville lade de befalede Boverie Forteg-12 Septbr. netfer vedhefte deres Fæstebreve, skulle udføres ved Politicret ten eller den ordinaire Net? 2) em Bønderne i stige Sager stal fororones Forsvar? 3) em Indstævningen stal stee ved een eller flere færstitte Stævninger? og 4) om dejlige Sa get bor indklages for Fortigetjes Commissionen? I den Anledning, fulde Man melde til Bekjendtgjørelse for Bedtommende: a) at, da Sagsøgeren efter Bor Lovgivnings Grundsætninger stal følge Sagvolderens Bærneting, naar Sagen te enten for et særdeles eller privilegeret Værnes ting bor udføres, hvilket ikke er Tilfældet med de ommelda te Sager, Saa bor disse, som andre Sager, der anlægges mod Bønder til fæstes jorbrytelse, udføres ved den ordinaire Ret: b) at naat Bønderne ere ufors muende, og forlange frit Forsvar i deslige Sager, bør det dem forordnes: c) at de bør indstævnes ved færskilte Stævninger: og endelig d) at disse Sager først bør indklages for Forligelses commissionen. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nanders: 12 Septbr, Amt), ang. at Notarius publicus bør godtgjøres Reise Omkostninger. Gr. By og Herreds-Skriver Kierulffi Ebeltoft hat anholdt om at nyde Gedtgjørelse for Omtostninger paa en Reise han i Forretning, som Notarius publicus, efter Re quisition har maattet gjøre til og fra Avelstrup. An ledning heraf fulde van herved melde til videre Bekjendt gjørelse for Supplicanten: at, da han, ved blot at oppe bare den for sige Forretninger fastsatte Betaling, ikke uben Tab tan befordre sig frem og tilbage, Saa ber ham, saavel for denne, som for andre Forretninger, hvortil han i Egenskab af Notarius pub licus bliver requireret, tillægges Godtgjørelse for Reis se Omkostninger efter Stedets Vognmandstaxt frem og tilbage fra det eller de Steder, hvor Forretningen i Følge Requisitionen skal fee; dog under den Bestem melse, at, dersom Forretningen skeer hos flere per soner paa samme Sted, da beregnes Befordring fun R 2 12 Septbr. eengang eller for een Forretning, saa at Intet uden det virkelige 'Udlæg godtgjøres ham. 12 Septbr. 12 Septbr. 16 Septbr. Canc. Prom. ang. Salg af nogle Ger ved Ebbels toft, til Havnevæsenet. (v) Rentek. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. efter hvad Pas eller Ordre Fri Befordringer maae afgives. End- Gr. Af en Indberetning har man bragt i Erfaring: at nogle Landeværns Officerer fat have reqvireret fri Best re dringer, uden dertil at være forsynede med Passer. fjendt Kammeret et bør paatvivle, at jo vedkommende Amtsbetjente i denne Henseende iagttage de Kongelige Ans ordningers Bydende; saa dog, for at forekomme at Wiss brug, Anmodes Amtmanden om, at ville tilkjendegive Amtsforvalter N. N., at fri Befordringer ikkun bor afgives til dem, som efter et Collegii-Pas, eller efter en paa Grund af Anordningerne udfærdiget Ordre der til ere berettigede. Kongl. Resolution, ang. Optrædelse til heiere Løn for de Contourchefer og Fuldmægtige, som det Danske Cancellie og Kentekammeret have (x) verlet. (Paa Rentekammerets Forestilling.) (y) Ligesom det paa den eene Side er billigt, at nuvæ rende Revisorer og Fuldmægtige ved de 5 Revisionscontoirer for Regnskaberne for Umyndiges Midler og de danske og norske Kjøbstæders Indtægter og Udgivter ikke ved disse Contoirers Henlæggelse under det Danske Cancellie tabe de Fordele, hvortil de hidtil under Rentekammeret have været berettigede, saaledes vil kon (v) I Note (v) til Confirm. 6 Sept. 1799. (x) See Circul. 11 Julii 1801. (y) Af Coll. Tid. No. 39, S. 618 og 619, gen gen paa den anden Side, at de Efterkommende, i en 16 Septbr. seende til deres Lønninger, paa ingen Maade Fulle staae i Forbindelse med Nentekammeret. Reviser s vinghoff beholder i Overeensstemmelse hermed, ikke alene de Tillæg til sin Len han nu har, men han træder desuden, efter sin Tour, op til de for ældre Contoirchefer i Almindelighed bestemte hoiere Tillæg; ligesom og Revisorerne Secretair Becker, Schmit og Dreier skulle efter deres Tour, ligemed Rentetams merets Contoirchefer, i Tiden træde op til de disse forundte Tillæg, hvorimod disse 4 Revisorers Estermænd, saavelsom den Revisor, der ansættes i Secretair Hans fens Sted for det 2det Kjøbstæd-Regnskabernes Nevifionscontoir, blive dertil uberettigede, da disse Tillæg, efter fornævnte 4 Revisorers Afgang, alene komme Rentekammerets til den Tid værende ældre Contoirchefer tilgode. De for de 2 ældste Revisorer i Særdeleshed. bestemte Tillæg skulle vedblive for nuværende og efterkommende Revisorer for de under Cancelliet henlagte Confairer, uden at Revisor for Contoiret for uafgjorte samt Delinqvent- og Bro- Regnskabs- Sager under Rentekammeret, efter nærværende Revisor Aabves Afgang, deri skal tage Deel. Fremdeles fluuie Fulda mægtigerne Lemming, Grandjean og Borchsenius for deres Tjenestetiid beholde den hoiere Gage de nu have, og de 2 Sidste, tilligemed Fuldmægtigerne Wins de og Smith, være berettigede til, ligemed Rentekammerets tilbageblevne Fuldmægtige, at træde op til Tila læg efter deres Tour, men, naar disse 5 Fuldmægtige i Tiden afgaae, skulle derefter alene de 10 ældste og 10 næstældste Fuldmægtige ved Rentekammeret nyde de for dem ved Resolution af 19dè November f. 2. R 3 be 16 Septbr. bestemte Tillæg, uden hines Eftermænds Deeltagelse i Samme. 16 Septbr. §. I. Reglement for Havnevæsenet i Kjerteminde. (z) Commissionen holder sig de allerede udgangne og videre udkommende Anordninger i Henseende til Havnevæsenet i Almindelighed og Sammes Forandring i Særdeleshed, saavidt Kierteminde maatte vedkomme, §. 2. nøie efterrettelig. Den første Tirsdag i hver Maaned, naar den ikke indfalder paa en Helligdag, (i saa Fald den første Sognedag derefter) om Eftermiddagen Kl. 5; holder Commissionen fine ordentlige Moder paa det Sted, hvor Samme findes beqvemmest, naar det kunde skee uden Omkostning, men, i manglende Fald, §. 3. da holdes Samlingen paa Naadstuen. I disse Mo- (a) underskrives. Commissionen mane AVE §. 4+ der P intet afgjørende resolvere, med mindre samtlige Medlemmer ere nærværende. Den af Commissionens Medlemmer, som ei med Pluraliteten er enig, fremsætter tortelig fine Modgrunde, men han maae derfor ei negte sin Underskrivt; og, skulde det indtræffe, at Een eller Flere af Commissionens Medlemmer, formedelst Sygdom eller andet lovligt Forfald, ikke kunde mode, naar Noget i Commissionen bliver at afhandle eller afgiore, da mane det være Den eller De Tilstcedeværende tilladt at vælge en Anden eller Andre af Byens deri kyndige og upartiske Mænd til at beklæde Commissionen, og have Stemme istedet for Den eller e Fraværende. Naar Arbeidslønnen for en Reparation

(2) Igjennem Generaltoldkammeret. (a) Ligesom §. 3. i Korsger: Regl. 19 Sept. 1798, Side 592. tion eller Noget, som vedkommer Broen og Havnevæ- 16 Septbr. senet, overstiger 100 Rdlr., bor Samme sættes til offentlig Licitation, dog om een eller anden Undtagelse heri skulde være fornøden, da kan Commissionen desangaaende i Forveien henvende sig til General Toldkammeret, ligesom og Licitations-Forretningen forinden, approberes af bemeldte Kammer; men, da Byen for nærværende Tid allerede eier et betydeligt Forraad af fornødent Tommer og Planker til Skibbroens fores staaende Hovedreparation, og Commissionen, ligesom forhen er skeet af Sobroens Kasserer (hvilket af Vedkommende, under Tingenes forrige Bestyrelse, er fundet for rigtigst), ved forefaldende, Leiligheder til lettere Prifer kan indkjøbe og efterhaanden anskaffe de behovende Materialier, end en Entrepreneur bliver istand til i en Hast at anskaffe Samme for, naar Reparationen inden en vis Tid skal være fuldført, saa bør det derved for Fremtiden have sit Forblivende uden Licitations- Forretninger i Henseende til Materialierne: og, paa det at Commissionen ikke skal vorde udsat for Mistanke om at have havt nogen Fordeel af Materialiernes Indkjob, skal de øvrige af Byens eligerede mænd, som ikke ere Medlemmer af Havne commissionen, fremdeles som forhen besigtige de indkjøbte Materialier, samt paa Fortegnelserne derover attestere, at Samme ikke alene er af den beregnede Værdie, men endog af den anførte Bonitet og Beskaffenhed. Over ethvert saadant betydeligt Arbeids Fremgang og Tilendebringelse gjøres hvert Halvaar Indberetning til Generals Zoldkammeret. Ingen af Commissionens enkelte Med= §. 5. lemmer maae staae for nogen Leverance som Entrepres neur enten umiddelbar eller middelbar, da alle Accorder R 4 bør 16 Septbr, bør fee af den samlede Commission, og Udgivterne af alle dens Medlemmer approberes; men ved offentlige §. 6. Licitationer fan enhver, skjendt han er Medlem af Commissionen, gjøre Bud paa Arbeidet for egen particu lair Regning og Risico. Til dagligen at have Opsigt og holde Orden ved Havnes og Opmudrings- Væsenet m. v., sal en havnefoged med en billig Løn være bes Slikket, hvilken Commissionen antager, og til hvem den meddeler saadan Instrux, som den til Tjenestens Djemed finder passende. Naar og forsaavidt denne Havnefoged med Redelighed og Flid varetager sin Tjeneste og de ham i Samme foreskrevne Pligter, haandhæver Com missionen ham i den Virksomhed og Myndighed, som til Forretningernes Fremme er forneden; men, forsømmer han sine Pligter, og foregaaende Mulcter og Advarsler ikke have forbedret hans Forhold, har Havne- Commissionen Myndighed til, uden Segsmaal eller Dom, at afsætte ham fra sin Bestilling. Saa vel de Forseelser, for hvilke han mulcteres, som de, ved hvilke Tjenesten forbrydes, opgives ham i hans Instrux, paa det han kan vide derfor at vogte sig. Commissionen forsyner ham med et Tegn eller Skildt, som han altid ber medhave til Foreviisning, at han er Havne og Bro-foged, og berettiget til at holde §. 7. Drden paa Broen og i Havnen. Ovenmeldte Bro- og Havne-foged paaseer ligeledes Orden ved Loffen og Ladden paa Broen og i Havnen, samt at Opmuds ringen forsvarlig iverksættes, ligesom han og fører Opsyntet ved Baglastens Udkastelse; og, naar Overtrædelser, af hvad i denne Henseende er eller bliver befalet, fee, haver han at anmelde Saadant for Commissio nen, som undersøger og paakjender Forseelsen efter Sas Sagens Beskaffenhed. Paa det Sted ved Skibbroen, 16 Septbr, hvor et Fartøi er lagt, enten for at indladde eller udtoffe, har det Rettighed til at forblive liggende t det høieste i 6 Dage, dersom det ei i kortere Tid kart blive tilladdet eller udlosset; men, ligger Fartøiet ved det saakaldede Risthalested for at indladde eller udtoffe, og et andet Fartøi behover Pladsen til Kjolhaling, skal det første forhale til et andet Sted, hvor Havnefogden efter det Locale anviser Samme; og maae Vedkommende ei spilde nogen beqvem Tiid til Kjølhalingen, for ei at forhindre Andre, der kunde faae Plads der paa Stedet. Handler Nogen uovereensstemmende med disse her i denne §. anførte Grunds Regler, boder den, som fører Fartøiet, 2 Rdlr. foe Hver Dag Fartøiet bliver liggende over den bestemte Tid, eller naar det er enten udloffet eller tilladdet, og maatte forvolde Ophold for Andre. Skulde det inds traffe, at saa mange Fartøier paa eengang ville have Plads ved Broen, at de ikke Alle kunne faae Samme, da bliver det en Regel, at de dybest gaaende faae de Pladse, hvor der er dybest Vand, saa at følgelig de Mindre vige for de Sterre, og de Fartøier, som da ikke have med Indladning eller Udlosning at gjøre, lægge uden for de Andre, ligesom og de Fartøier, der lægges i Vinter Havn, ordnes efter det, som her er bestemt i Henseende til deres Størrelse og Bandets Dybde. Viser Nogen sig heri gjenstridig, bøder den, som fører Fartøiet, ligeledes 2 Rdlr. for hver Dag, han ikke efterkommer hvad ham.paalægges til denne Ordens Jagttagelse. Da et Fartøi i Følge denne i det høieste ikke maae forblive liggende i 6 Dage ved Bryggen, hvor det har lagt for at loffe eller ladde, 5 fac 16 Septbr. faa fastsættes end videre herved i Henseende til Tiden, i hvilken de udloffede Varer maae forblive liggende paa Broen, at Baade, under 2 Læsters Drægtighed maa ikkun have deres Last, som enten skal indstibes eller udlosses, liggende paa Broen i een Dag, Fartvier frá 2 indtil 12 Læfter i 2 Dage, Fartøier fra 12 til 20 Laster i 3 Dage, og Fartøier over 20 Læfter i 4 Dage. For hver Dag Varerne blive liggende paa Broen over den bestemte Tiid, bødes til Havnekassen I s. af hver qvadrat Allen, som Temmer og Brænde Last maatte optage Plads paa Broen, og dobbelt saameget pr. qvadrat Allen af Jern, Steen, Kalk, og faadanne tunge Varer. Baglast af Steen, Gruus, Sand og dertil henhørende, saavelsom tomme Foustagier og dejlige Skramterier, skal strax bortføres fra Broen, saavidt Omstændighederne tillade det. Skul de Vedkommende imed denne Ordre lade det henlægge enten uindskibet eller fra Broen uopkjørt over 3 Dage, bebes daglig 4 s. for hvert Læs, som Havnefogden anflaaer slig en Hob for at indeholde. Fordrister Nogen sig til at kaste Baglast over Bord, hvorved Havnen og Indløbet kan opfyldes og forderves, bøder den, som fører Fartøiet, strax efter Havne-Commissionens Sigetfe fra 2 til 10 Rdlr. efter Omstændighederne, og §. 8. desuden erstatter Skaden. Med Opmudringens Foranstaltning og Prammenes og Inventariernes Conservation og Istandholdelse m. v., forholdes efter de af Kam meret approberede Forslage. Regnskabet over Bro- og Havne-Væsenet føres af en af Commissionens Medtemmer for et Uar, hvorefter en Unden af Medlems merne for det andet, og den Tredie for det tredie Nar bestyrer Regnskabet, saaledes, at alle Vedkommende §. 9. bære bære lige Byrder, hvilke Regnskaber tilligemed de 16 Septbr. attesterede Indtægts- og Udgivts: Bilag indsendes aars lig inden 8 Uger efter ethvert Wars Udgang til Revifion i General-Toldkammeret (b). Den af Commiss §. 10. sionens Medlemmer, som ferer Regnskabet, besorger tillige Skriver Embedet i Commissionen. For Regnskabet og Correspondencen i og uden for Samlingerne, samt for at have Arkivet under Opsigt, og dertil være ansvarlig, tilstaaes ham aarlig af Havnes faffen 20 Rdlr.; og, skulde den af Medlemmerne, som efter Touren bliver pligtig til at besorge Foranferte, ikke have Lyft eller Leilighed dertil, tillades det ham at overdrage Samme for det Aar til en Anden af Medlemmerne, som dertil er at formane, og følgelig nyder den bestemte Løn. Af Kassen = = (c) Udgivter. §. II. 12. Imedens Reparationer paa Broen foretages, hader §. 13. Bro- og Havne fogden behørig Opsigt dermed efter de specielle Instructioner, som Havnecommissionen maatte finde passende at meddele ham desangaaende, ligesom og Een af Commissionens Medlemmer daglig bor have Overopsynet med Arbeidet; og, faa ofte Nedvendighe den det udfordrer, derved være tilstede. Alle Tommer §. 14. Corter, som høre til Broen, eller til dens Inventarium og Reparation skal anvendes, bør forsynes med den i 1 1te Post ommeldte Hammers Stempling, som forrettes af Havnefogden i 2 af Commissionens Medlemmers og de ovrige eligerede Mænds Overværelse; eg, paa det at Havne Commissairerne ikke at blive mistænkte for at kunne misbruge Stempelhammeren, leveres den efter Stemplingen til Een af de eligerede Mænd, (b) See Circul. 21 Nov. 1801. (c) §. §. 11 og 12. ere ligesom §. §. 1. og 12 i fornævnte Reglem. 1798. 16 Septbr. Mænd, som Commissionen ved Pluraliteten dertil maatte udnævne., under hvis og 2 Andre af de elige rede Mænds Forsegling den bevares, indtil Samme §. 15, igjen skal aabnes og afbenyttes. Syns og Besig telfes Forretningen paa tilendebragt Arbeide skal skee paa lovlig Maade af uvillige Mænd, som Retten udmelber, hvorved nogle af Commissionens Medlemmer og havnefogden kan være tilstæde; og maae ingen- Udbetaling fee, ferend lovlig Synsforretning haves, at Arbeidet m. v. er kjendt for dygtigt: dog maae Commissionen af Havnekassen udbetale Entrepreneuren for Arbeidet et forholdsmessigt Forskud, saaledes at den selv seer sig betrygget, hvorudi dog samtlige Med- Lemmer skal være enige, da den, som ikke har samtyk fet i Forstuddets Betaling, bør være undtaget for Ana svar i den Henseende; heraf følger, at ei heller Materialier til Bros og Havne-Væsenet henhørende maaz udbetales af Kassen, førend de uvillige Mænd baade have overværet, Temmerets eller Plankernes Stemp ling, og attesteret den beregnede Værdie saavelsom §. 16. Tingenes anførte Bonitet og Beskaffenhed. Bro, og Havne: Kassen seal være forsynet med en saadan Laas, at den ikke kan oplukkes uden med 3 forskjellige Nøgler, af hvilke enhver af Commissionens Medlemmer §. 17. meddeles og bevarer den ene. Cold; og Consume tions Kassereren i Kjerteminde oppebærer, i Følge Told-Forordningen, Bro- og Havne-Kassens Indtæg ter, og paa sædvanlig Maade maanedlig aflægger Rigtighed for Samme til Havne-Commissionen (d). Skulde Havnekassen faae en saadan Beholdning af Penge, som paa nogen Tid kunne undværes, seat Com- (d) See Prom. 26 Sept. 1801+ Commissionen sørge for, faa fremt det er gjørligt, at 16 Septbr. faae de ei behøvende Penge udsatte paa Rente imob behørig Sikkerhed, indtil de igjen kunde behoves; dog kommer det an paa Commissionens Medlemmers Plus ralitet, som i saa Fald alene staaer til Ansvar derfor, om Tab desformedelst hos Debitor skulde eristers. Wed ethvers Aars = (e) næsttilstundende Uar. §. 18. Alle Mulcter, som efter dette Reglement saavel af Bro- og Havne-Fogden som andre Vedkommende erlægges, tilflyde Havne-Kassen, og beregnes Samme tits Indtægt. §. 19. Kongl. Resolution, ang. det borgerlige 18 Septbr. Artillerie Corps i Kjøbenhavn, at forøges med et fjerde Compagnie, og af hvilke Borgere (f); dog at de Personer, som formedelst. Alder og Svaghed ikke ere istand til at gjøre borgerlig Militair Tjenes ste, kunne desuagtet echolde Borgerskab paa Øltaps pers, Marftandiser og Vertshuusholder a ring. (Paa Major Boye Junges Forslag.) (g) Rescr. (til Commissionen for de til Gader: 18 Septbr.. nes Udvidelse i Kjøbenhavn henlagde Fonds), ang. Bryggervangens Afhændelse, og at den ikke maae bruges eller eies af Andre end Bjøbenhava nere. (h) Gr. Eftersom Commissionen har andraget, at der af den saakaldte Bryggervang ved Kjøbenhavn, som indeholder 127 og en halv dr. Land geometrise Maal, hidindtil ikkun er svaret 30 Rdlr. aarlig, samt hver 5te Aar 12 Rdlr. 48 s. i Res (e) Ligesom §. 21. i Regt. 1798. (f) Bortfaldet ved Regl. 13 Julii 1804 i Forordningerne, (g) Af Coll. Tid. No. 39 og 40, hvers første Side. (h) Cf Rescr. 17 Apr. 1798 09 10 Jan. 1799, famp Plac. 18 Marts 1803. 18 Septbr. i Recognition, og at Commissionen desaarsag har tilbudt Bryggerlauget denne Bang til Eiendom, imod at det for hver Tende and skulde betale 80 str., og for den aartige Afgivt og Recognition eengang for alle 1200 dit., hvilket Tilbud ogsaa af Lauget er antaget paa Kongelig Approba tion: saa, da Byens Kasse vinder ved dette Salg, bevilges herved, 18 Septlr. At den saakaldte Bryggervang make overdrages Kjøbenhavns Bryggerlaug (i) til Eiendom, under fol gende Vilkaar: 1) at Lauget derfor udbetaler 80 Rdlr. pr. Tønde Land geometrise Maal: 2) at den deraf ertagte aarlige Afgivt og Recognition hvert 5te Nar maae ceffere, imod at Lauget i dens Sted betaler de derfor tilbudne 1200 Rdlr. eengang for Alle: 3) at den Lauget saaledes overdragende Eiendoms-Ret tillægges det Vilkaar: At Ingen uden Staden Kjøbenhavns Borgere og Indvaanere eller Beboere paa dens Grund mane overlades disse Jorder til Benyttelse enten i For pagtning eller til Eiendom. Rescr. (til Amtmanden i Sore), ang. nogle Sore Academies Bygninger i Henseende til Brandvæsenet. Gr. Kongen er bleven foredraget et tit General - Sands Deconomie: og Commerce Collegium indkommet, og derfra det Danse Cancellie tilstillet Forslag, fra Sorø-Byes Brand- Ret, at Brandvæsenet for Sere-Academies Bygninger oven for Klosterporten maatte fremdeles som hidtil administreres under eet med Byen, og alle Brandsager, disse angaaende, paadømmes af Sero-Byes Brand-Ret. Da det befindes, at nogle af disse Academiets Bygninger ere byggede tet op til Byens Huse, Muur til Muur, og Nogle udgjøre den ene Side af Gaden, hvor Byens udgjøre den Anden, og da en Ildebrand i disse Bygninger vilde være ligesaa farlig for Byen, som en Ildebrand i Byens egne Huse: saa vil Kongen herved have anordnet og fastsat: At Sore Academies samtlige ovenfor Klosterporten og imellem Samme og den saakaldebe philosophiske Gang beliggende Bygninger skulle, i alt hvad Brands (i) Ophævet ved Forordn. 30 Aug. 1805 væses væsenet angaaer, sortere under den samme Jurisdic- 18 Septbr. tion, og være de samme Love underkastede, som Sore Byes Bygninger; dog med den Undtagelse, at Acade miet ikke forpligtes til at indlemme dem i Brandfor sikringen, med mindre Samme selv skulde finde det nyttigt. Canc. Circul. (til hver Stiftamt og Amt- 19 Septbr. mand (k) i Nørre - Jydland) hvorved ham til fornøden Efterretning og videre foiende Foranstaltning i paakommende Tilfælde, for saavidt ham kan vedkom me, tilmeldes hvad Kongen ved Resolution under 11te d. M. har befalet: Sorstandsningernes Repara tion skal besorges af Ingenieurene i Norre Jylland, og Betalingen udredes af Rjøbstæderne, som især nyde Fordelen af dem. Derimod skal Udgivterne, som kunne forefalde i provincial Toibuset med Skydset, Ammunitionen &c., udredes af den Kongelige Kasse, ligesom det hvád Opsynet med Ryst: Batterierne og Standserne vil koste; med mindre Toihusets Capital skulde vore saa betydelig, at Renterne af den overskydende Sum kunne betale Dette, som da skal skee." Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 19 Septbr. at en Seminarist, som ved Doden afgaaer, førend han er ansat til offentlig Skolelærer, unegteligen henhører under den verdlige Jurisdiction. (I Anledning af Forespørgsel fra Provsten i Ods-Herred.) (1) Ganc. Prom. (til Revisor Weber), som 19 Septbr. meldes, at der under Gaars Dato er udfærdiget Confir (k) og Notification til den commanderende General, (1) See Fd. 5 Dec. 1806. 19 Septbr. Confirmation paa et af Petronella Henrica Ferslev af Odense under 29 de f. M. oprettet Testamente, hvori Hunt legerer 200 Rdlr. til de meest Trængende, og 276dlidende, helst Huusarme i St. Hans Sogn, hvilken Capital Executores teftamenti, hvortil hun i Testamentet har udnævnt Hospitalspræsten Mag. . . Gottschalk og Kloffer C. X. Serslev ved St. Knuds Kirke, skulle besørge afleveret, under Navn af det jers levske Legat, til Stiftets Øvrighed. 19 Septbr. Canc. Prom. (til Biskopen i Aarhuus), ang. Hobro- Sognefalds Tiende 180r i Zaadens Aaret, bea gyndt 8de Maji. Ufg. Sognepræst i Hobro Hr. 3. Blichfeldts Ente har anholdt om dette Collegii Resolution i Henseende til hvorledes der bør forholdes med Delingen af Sogne talbets Indkomster imellem hende og den i hendes afdøde Mands Sted under 8de Maji d. X. kaldede Sognepræst Hr. Warberg, da hun, paa Grund af Cancelliets Resolution dat. 18de Oct. 1788, hvorved bu pærende Præste- Ente Mad. Wise blev anfeet berettiger til at oppebæve Zienden for hele Waret 1787, formener, at hende ogsaa maae tilkomme hele Tienden for indeværende Aar; hvor imov Hr. Warberg paastaaer, at Tienden, i Følge Lobens 2-13-2, bet tomme til Deling. I denne Unlede ning fulde Man herved melde at den paaberaabte Reso Jution af 18de Det. 1788 ikke, gior nogen undtagelse i Lovens Bestemmelse. Ligesom altsaa afg. Hr. Blichfeldt i Dvereensstemmelse hermed fra 31te Aug. 1787 til samme Zid 1788 har nydt Halvdelen af et Kars Tiente og øvrige i samme Tid forfaldne Indkomster, saaledes bor ogsaa hans Successor Sr. Warberg nyde Halvdelen af indeværende Hars Tiende i Naadens Waret fra 8de Maji 1801 til 8de Maji 1802; thi Warsagen til at Hr. Warberg herved fnarere kommer til at faae Deet i Tienden end hans For mand, der Intet nøb af Tienden for Waret 1787, er denne, at førstnævnte var faldet førend St. Bartholomæi Dag eller den 24de August, og altsaa forend indeværende Wars Tienpe bar forfalden, hvilket derimod ikke var Tilfældet meb Hr. Blichfeldt, som først blev kaldet den 31te Aug. 1787, da Tienden for samme War efter Lovens 2-13-3 allerede var forfalden, og følgelig maatte tilfalde Enken alene, som indtil den Sid efter Bevilgning oppebar Kab dets fulde Indkomster i Hobro, Rens Rentek. Prom. (til Magistraten i Roesfil- 19 Septbr. de, som har forespurgt, om Landeværns Of ficererne, enten stedse, eller alene i den Tid de jore Tjeneste, for Extra-Skats Svarelse skulle være bestie: de): at det er alene de udkommanderede Landeværnss mænd der i Følge Placaten af 24de April d. 2. eve befriede for at svare Eptra Skat, hvorimod disses Sfficerer, hverken for den Tid de cre i Tjeneste eller ders efter, tilkommer Befrielse for at svare Extra-Skat. (m) Canc. Prom. (til Krigs- og Land Commis- 22 Septbr. fairen for det 1ste Jydske District), om Ansvarligheden for Leiede, der undvige fra Regimenterne, vacante Cumeres Besættelse, og Beløn ningspengene. Gr. I Unledning af hans Skrivelse dat. 18de Julii sidst leden, og derudi gjorte forskjellige Forespørgseler, fulde Man herved have ham tilmeldet: Betreffende den, for en anden leiede og med Amtss pas imod Caution forsynede Landsoldat N. S. af Veis te Amts 20 Lægd F. 125, som er undvigt fra det Oldenborgske Infanterie Regiment, da vil det ved Sessionen nærmere blive at undersøge, om han har havt Amtspas alene med Caution for hans Ophold i. Fridericia Kjøbstæd, i hvilket Fald Cautionisten ikke kan kræves til Ansvar for hans Undvigelse, imedens Han var i Tjeneste ved Regimentet og under dets Jus risdiction, eller om Cautionisten, ved den Leiedes Uns tagelse har forpligtet sig til at være ansvarlig for hans Tilstedeblivelse i de paatagne 8 Wars Krigstjeneste, da han, i dette Tilfælde, er pligtig at stille en anden (m) See Forordn. 15 Febr. 1808. VI. Deel, 11 Bind. Mand §. 1. 22 Septbr, Mand i den, Remtes Sted. Imidlertid bør dette va cante nationale No. strap ad interim besættes med en §. 5. Overcomplet (n). Naat Regimenterne ere forsamlede tit Landets Forsvar, bør alle vacantvordende Numere strax besættes, og deraf følger, at de nye indtræbende Krigsfolk, der strax møde ved Regimenterne, ogsaa ere berettigede til de 5 Rdlr. Belønningspenge; dog ber den Landrecrut eller National, som casseres ved første Mode ved Regimentet, igjen tilbagegive de modtagne 5 Rdlr., hvilke, da han ikke for Samme har gjort Fyldest, bør tildeles den, i hans Sted, ad interim ind- §. 6. fatte Overcomplette. Cautionisterne for de Krigsfolk, som undvige i den Tid de ere ved Regimenterne og under disses Jurisdiction, kunne ikke drages til Ansvar uden i det under den her anforte 1ste Post benævnte Tilfælde, nemlig naar de have gjort sig ansvarlige for en leiet Krigsmands Tilstedeblivelse i de for en anden paatagne Tjeneste-War. 22 Septbr... 24 Septbr. General Postamts-Circul. (til Postmesterne), hvorved communiceres, at den ved Circul. af 17de (0) Jan. d. A. bekjendtgjorte Forhøielse i Brevpost Taxten af 1 Lß. for et enkelt Brev til Frankrig, Bairn, Schwaben og Jtalien nn igjen er ophævet, og at følgelig den udenlandske Posttaxt af 2den Nov. 1767 herefter igjen bliver Reglen for de Breves Taxering, der ere frankerede til Nürnberg, Augsburg eller Trento. Canc. Prom. (til Patronen for Khavns Universitat), ang, at dets Fundats af 7de Maji 1788, (n) §. §. 2, 3 og 4 angie en Landsoldat der var død, Gen som havde Knæskade, og Een der havde svagt Syn. (e) 18de her i Samlingen. 1788, efter hvad i Indledningen til Samme udtryk 24 Septbr. keligen anføres om ældre Anordninger, unegteligen maa antages at have aldeles ophævet Rescriptet af 3die Sept. 1784. (Han har forlangt Cancelliets Tanker, i Anledning af, at Professor Baden, ved at anholde om Fritagelse fra, til Examen i Livius at examinere de Candidater, der ikke angive ebraisk, vedbliver at paas beraabe sig bemeldte Rescript.) (p) Rescr. (til Khavns Magistrat samt Stiftbefalings- 25 Septbr. og Kjøbstæd Amt-mændene i begge Niger), hvorved den 13de Punct i Rescriptet af 25de (q) Febr. 1793, om fart og Handel til Søes i Rrigstider, nærmere bestemmes. (r) Kongel. Resolution, hvorved for de civile 25 Septbr. Deputerede i Admiralitets- og Commissa riats Collegio bestemmes en Uniform, at bære for Eftertiden, bestaaende af en mørkeblaa Kjole med Ras batter, hvidt Underfoder og Kant; hvide Underklæder, hvoraf Beenklæderne skulle være Pantaløns, og korte Støvler, alt med Unkerknapper, Guldbroderie paa Kraven og Opslagene; desuden sort Hat med Cokarde og en guldbroderet Agraffe, og endeligen Sabel med Port d'Epee. (s) Kongl. Resolution, ang. en forandret Uni 25 Septbr. form for den Kjobenhavnske Borgermilice. G.2 (Efter p) Uf Universitats-Journalen 1801, 4de Hefte, . 160; fee Fb. 22 Marts 1805. (9) Til Nogle den 22de. (1) Udstædt igjennem Gen. Ed. Dec. og Commerce Collegio; see Pr. 29 Sept. og Circ. 3 Oct. 1801, ophævet samt bortfaldet ved Plac. 14 Apr. 1802, Fd. 4 Maji, Plac. 8 Junii, Fd. 1 Julli, Plac. 9 Nov., Prom. I Junii, 26 Julii, 8 og 22 Nov. 1903. (s) Uf Coll. id. No. 42, S. 669. 25 Septbr. (Efter Forestilling fra Stadshauptmanden til Generalitets= og Commissariats: Collegium, som har refereret den.) () 25 Septbr. Uniformen bliver for Fremtiden som følger: 1) For Over- og Under Officerer: carmosinrod Klædes Kjole med lyfeblaa Rabatter, Krave og Spflage, og pallie Underfoder, pallie Klædes Vest og lange Burer eller Pantaløns, forte Støvler, trekantet Hat med Gulda Krampe og Cordons, lyseblaa Fiæer og sort Cocarde, samt 2 Guld-Epauletter for Over- og 1 for Under-Offi cererne: 2) for de virkelige Borgere: fraprod Klædes .Kjole med samme Underfoder, Nabatter, Krave og Opslage, saa og Best og Burer eller Pantaløns, samt Hat med Fjær, ligesom for Over- og Under-Officererne, men Cokarden efter vedkommende Compagnie, og paa Skuldrene et Guld-Baand med Fryndser som en Dragon, og for dem samtlige sort Lædertoi. Denne Uniforms Anskaffelse maae skee successive, saaledes som Enhvers Omstændigheder det tillade; den skal stedse bruges i Tienesten; men det maae i øvrigt staae enhver virkelig Borger frit for, at anskaffe sig til Brug, som Hædersdragt, i heitidelige Sammenkom ster uden for Tjenesten, en Uniform, liig Offices rernes, blot med den Undtagelse, at Distinctionen dere paa bliver den samme, som haves paa Tjeneste - Uniformen.

Kongl. Resolution, ang. Cathedral-Skolerne i Kjobenhavn og Odense. (u) Herved bifaldes et af den Kongelige Commission for Univerfitatet og det lærde Skolevæsen udarbeidet Ud- Fast til et Reglement og en Anordning for Cathedral: Sko: (t) 2f Coll. Sid. No. 43, S. 671 og 672. Forandret ved Nesol. af 17 Junii 1803. (u) f Samme, No. 41, S. 639 g 640. Stolen i Riebenhavn (v), og tillige approberes 25 Septbs adskillige af bemeldte Commission, angaaende denne Stote, gjorte Indstillingspuncter, hvilke deels angaae Forbedringer i Lærernes Lønninger og Vilkaar, deels indeholde, at Provetiden med fornævnte Skole maae med den offentlige Eramen i indeværende October-Maaned sluttes, samt at den ny for Fremtiden gjeldende Skole Anordning maae med Begyndelsen af den ny Ekole-Cursus den 1ste Novbr. d. A. træde i fuld Kraft, og at Adjunct Weinschenk maae paalægges den For pligtelse, at gaae Conrector Clikken, som Skolens nutværende Bibliothekar, tilhaande. Kongen har saa vel af denne som de flere allerunderdanigst forelagte Beretninger erfaret, hvad heldig Fremgang Commiss fionens nidkjære Bestræbelser for de lærde Skoler have allerede havt, og vil derfor, at den tilkjendegives Hans færdeles Tilfredshed og allerhoieste Bifald. I øvrigt Bemyndiges Commissionen til, nu at skride til at un dersøge Tilstanden ved Odense Skole og Gymnasis um, og at affatte de derpaa grundede Forbedringsfors flag, samt fra Stiftsovrigheden i Fyen (x) og alle med Odense Latin - Stole, Gymnasium og Communis tet i Forbindelse staaende Embedsmænd at indhente alle de Efterretninger, der maatte vedkomme den næta mere Undersøgelse. Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Sjelland), 25 Sepfbr, ang. at et Laan paa 1000 Rdlr., som Sognepræ ften til Reerslev og Vedby, Hr. J. C. Svitzer, agter, til Præstegaards-Jordenes Forbedring, at an- 3 føge (v) 2f 2 Oct. 1801, Forordningfamlingen, og hos Schou. (x) Denne tilfkreves derom fra Cancelliet den 3 Oct. 1801. 25 Septbr. føge af Creditkaffen, mane hefte paa Sognefaldet, indtil bet, paa de for denne Kasses Udlaan i Almindelig hed bestemte Vilkaar, er blevet tilbagebetalt. 25 Septbr. Rescr. (til Biskop Vidalin og Justitsraad Magnus Stephensen), ang. Underholdnings- Betalingen for de Spedalske i Hjalbanner- Øres Hospital. Gr. Da Forstanderen ved Sjalbanner-Sores Hospital udi Island Gudmund Sivertsen har andraget, at formedelst de, siden Aaret 1786, da Placaten af 18de August 1. 2. ophævede den forrige Handels- Indretning der paa Landet, forhøiede Prifer paa alt hvad som Henhører til Folkelen og det daglige Livs Ophold, kunne Lemmerne i bemelte Hospital, især naar Betalingen steer i Penge, ikke pleies tilbørlig for den til deres underholdning fastfatte Betaling, som i Overeensstemmelse med Anordningen om Hospitalerne paa Island af 27be Maji 1746. dens 5te Art. er 500 paa landsviis i gode og tjenlige re (der var paa den Tid 20 Rdlr. Kroner) for en Mandsper fon, og 400 paa landsviis (eller 16 Kroner) for en vindesperson: faa bevilges, At Underholdnings- Betalingen for de Spedalske i benævnte Hjalbanner-Dres Hospital maae indtil videre erlægges i Overeensstemmelse med det, som Anordnin gen af 27de Maji 1746 i dens 5te Art. fastsætter, saaledes at Samme skeer i gode og tjenlige Dre, ifær Fødevare, beregnede til den Priis, som landsviis gjeldte i bemeldte War, og saavidt Hospitalsfisken i Snæfieldnes -Syssel ikke tilstrækker, tillige i Penge; eller og, at for hver Mandsperson maae betales i alt 30 Rdlr. og for hvert Fruentimmer 24 Rdr. i Penge alene, i Fald Hospitalsforstanderen heller ønsker denne Betalingsmaade, i hvilket sidste Fald Biskopen og Justitsraaden have at foranstalte Hospitalsfisken sat til offentlig Auction paa deres nærmere Approbation; og, dersom Hospitalets Udgivter derved skulde overstige Indtægterne, Da sa have de at melde Saadant til vedkommende Amts 25 Septbr. mand, som skal see Hospitalets Kasse det manglende refunderet ved Repartition paa Amtet, hvorimod Hospitalsforstanderen efter hans Ansøgning Intet kan tilstaaes for de Syges Opvattning, saalænge disse ere faa faa. Canc. Circul. (til samtlige Stiftsbefalings- 26 Septbr. og Amt-mænd, Biskoper, Grever og Baroner f begge Riger, Landsdommere i Danmark og Stiftsover-Retterne i Norge), at lade alle Vedkommende bekjendtgjøre vedlagte Eremplar af den imela lem Kongen og den nu regjerende. Hertug af Mechlenburg Schwerin under 28de Aug. d. A. til Extension af Conventionen dat. 30te Oct. 1772 (ang. Frihed for Decimations Etlæggelse) sluttede Convention (y): Efterat Hs. Majestæt med den afdøde Hertug Friede rich til Mechlenburg - Schwerin og Güstrov, under 30te Oct. 1772 havde oprettet en Convention, i Følge hvilken de Afgangspenge, som indtil den Tid fora dredes af de om- og bort-reisende Indvaanere, ligesom og i Arv- og andre Tilfælde, forfaaaidt saadan Afgivt indfled respective i den Kongelige og den Hertugelige Kasse, ere blevne ophævede imellem Hs. Majestæts Kongeriger og Lande paa den ene Side, og samtlige Hertugelige Mechtenborg - schwerinske Lande paa den anden Side: saa har Hs. Majestat atter med den nu regjerende Hertug, Friederich Franz, indgaaet den Forening, at den gjensidige Ophævelse af Afgangsretten fra nu af ei skal være indskrænket til de Afgangspenge, som hidtil indfløde i den Kongelige og den Hertugelige Kas 4 (y) Indføres her overfat fra Coll. Tid. No. 38, S. 596 og 59726 Septbr. Kasse, men at Oppeborselen af alle saadanne Afgangspenge, uden Forfiel enten de komme Landsherrens Kasse tilgode, eller hæves af Privat- Ovrigheder og Communer, for Fremtiden ganske skal være afskaffet. He. Majestæt erklærer derfor, at alle i hiin Convention af 30te Oct. 1772 indeholdne Bestemmelser, uden Hensyn paa Sammes daværende Indskrænkelse, til de i den Kongelige Kasse indflydende Afgangspenge, for Fremtiden skal udstrække sig til alle og enhver Decimationsfald, uden Forskjel, enten Afgivten kom mer den Kongelige Kasse eller Privat- Øvrigheder og Communer tilgode; og denne Declaration og Ertension at have den samme Kraft, som om den Ord til Andet var indlemmet i fornævnte Convention of 30 Oct. 1772.

26 Septbr. Canc. Prom. (til Amtm. over Nyborg-Amt), ang.at Documenter i Delinqvent. m. fl. Sager maae befordres ved expresser istedet for med Posten. (z)

Gr. Unledning af at Justitsraad og Postmester Becker i Svendborg har vegret sig ved, fra Landsdommer utdal, at modtage, til 2ffendelse med Biposten, en Act i en De- Tinqventfag, der var af 2 og en halv Punds Vegt, hvil Ken Begt Biposterne, der betragtes som ridende Poster, ei ere pligtige at modtage, har Amtmanden i Skrivelse af 26de Julii d. A. indstilt om det, for at forekomme deslige Disputer, og at befordre Sagernes Gang, kunde tillades Amtmanden og Rettensbetjente i Delinquentsager og andre Sager, som ei taale Ophold, at sende Expreffer til hinanden. Efterat man i den Unledning har corresponderet med Generalpost-Amtet, fulde Man herved melde: at, da det efter Forordn. af 16de Aug. 1775 er Enhver tilladt i fine egne Sager at sende Expreffer,

Saa haves der Intet imod, at Documenterne i flige Sager befordres ved Expresser, istedet for ined Posten, naar Tilfældet er som det. af ham i forbemeldte Skyia velse Anførte. Canc.

(z) Eft. Prom. 27 Aug. 1796, S. 570. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Aals 26 Septbr. borg), ang. at ved Borgervæbningen i Aalborg maae antages en Adjutant, der kjender de militaire Øvelser, og deri kan undervise Borgerne, med Gage 10 Rdlr. maanedlig, som udredes af Byen paa den Maade, Kongl. Resol. af 27de (a) Febr. fibskt. bestemmer i Henseende til andre Udgivter af samme Beskaffenhed. (Waa Forestilling fra Stiftamtmanden, at en Saatan er høistfornøden.) (b) Canc. Prom. (til Amtmanden over Randers- 26 Septbr. Amt), ang. Hensigten af tinglyste Documen ters Paategning, samt at Dommere, der ei ere Skri vere, ikke svare for Pante: Protocollen. Gr. By og Herreds-foged Fellumb i Ebbeltoft har forespurgt: om, og hvorvidt han, uden at paadrage sig Unsvar for Pante-Protocollen, ter modtage den i Sportels Reglementets 208de §. for Dommeren bestemte en Fjerdepart af det for Documenters Zinglæsning og Paateg ning indkommende Sallarinm? Man fulde i den Anledning herved melde, til videre Bekjendtgjørelse for Byfogden: At den ovennævnte §. i Forordn. af 19de Dec. 1800 ikke giver Anledning til den Formodning, at en Dom mer, som ei tillige er Skriver, skulde, ved at oppes bære den deri bestemte Betaling, paadrage sig noget Ansvar for Panteprotocollen, da den i Paragraphen omtalte Paategning blot har til Hensigt, at bevidne Rigtigheden af, at et Document virkeligen, er tinglyst. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang, 26 Septbr. Matricul Skylds Anførsel i Adkomstbreve, som tinglases. (c) (a) I Circul. 28de. 65 (b) See Regt. (i Fd.) 4 Junii 1802, §. 10. (c) See Circut. 24 Oct. 1801. Sr. 26 Septbr. Gr. I Gjensvar paa det Kongl. Rentekammers Skrivel se af 5te d. M., hvori Samme henstiller til dette Collegi um, om det ikke ved Extensionen af Cancelliets Foranstalt ning i Henseende til Romsdals-Amt, angaaende Attester af Metriculen, funde tilføies, at Sorenskriverne tillige fulle paaagte, naar Fogdens Attest veb Stiebers og Adkomst breves Forevijsning til Tinglysning ikke vedfulgte, om den sælgende Gaards eller Gaardeparts Matricul-Nummer og Styld, at Sælgeren da medbragte sin Stattebog m. v., giver man sig den Ære herves at melde: At Cancelliet ikke fan fravige fin under 22 de f. M. strede Mening at det ei synes passende at paabyrde Almuen, ved de omhandlede Documenters Tinglæsning, at medbringe Beviis for, at Eiendommens rette Skyld deri er opgivet, hvorfor Man formener, at det ligesaa lidet kan paalægges Almuen som Pligt, til denne Oplysnings Erholdelse at forevise deres Skattebøger for Sorenskriveren, som til at medbringe de beherige Attester fra Fogden. Derimod holder Cancelliet for, at det vilde være nyttigt og hensigtsmessigt, naar Almuen igjennem vedkommende Amtmænd blot blive advarede om at besorge, at der ved slige Documenters Tinglæsning medbringes de fornødne Oplysninger for Sorenskriverne om, at det Brugs Matricul- Nummer og Skyld, som afhændes, er rigtig anført i Documentet, enten ved Attester fra Fogden af Matriculen, eller ded Sælgernes Skattebøgers Foreviisning, i hvilke bemeldte Matricul-Nummer og Skyld bør være indført: og kunde Almuen tillige betydes, at herved blot er taget Hensyn til deres egen Sikkerhed, for at afværge Tvistigheder og Processer, som mellem Kjøber og Sæls ger let kan opstaae, naar den afhændede Eiendom blev anført i Skjødet eller Adkomstbrevet under et urigtig Matricul-Nummer og Skyld. Canc. Canç. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at Sogs 26 Septt. nepræsten for Huusby-Menighed og Prædikant til Vedelsborg Capel Hr. Gleerup, maae førstk. 2den Advents Sondag i Bedelsborg-Capel, under den offentlige Gudstjeneste, 'confirmere Baronerne J. G. Vedel og 3. C. G. Vedel. Gen. Ld. Deconomie: og E. Collegii Prom. 26 Septbr. (til Amtmanden over Sorø Amt, som under 23de f. M. har forespurgt, om og hvorvidt den 15de §. af Brandforsikrings- Anordningen for Kjøbstæderne af 29de Febr. 1792 fan ansees at være ophævet eller forandret ved dette Collegii Ekrivelse af 1ste Junii 1799, og om Amtmanden, paa Grund deraf, nu læftgere paaligger noget Tilsyn med, at Brandcontingenter betimelig inddrives og indbetales ?): at, efter Collegit ovenmeldte Skrivelse af aste Junii 1799 og den tils feiede Nota paa det derved fulgte Schema, har vedkom mende Øvrighed i Kjøbstæderne vel qvartaliter til Collegium at aflægge Rigtighed for Incassationen og Afleveringen af den hvert War forefaldende Brandcons tingent, og derved at indsende de fra Amtstuen for Brandcontingentens Aflevering erholdende Qvitteringer, men i øvrigt forbliver det i Henseende til Amtmandens Tilsyn ved Anordningens ovenmeldte 15 §. V. G. R. og Gen. Toldk. Prom. (til Stift- 26 Septbr. amtmanden i Fyen), ang. forhøiede og udvide de Havne- og Bro Afgivter til Kjerteminde. Det under 20de f. M. med Stiftets Betænkning indsendte af Havne-Commissionen i Kjerteminde forfattede ny Udkast til et Reglement for Commissionen og for Havnevæsenet sammesteds, har Kammeret fores lagt 16 Septbr, lagt ans Majestet Kongen, hvorefter Allerhøistsam me under 16de dennes har approberet og underskrevet det herved følgende Neglement. Ligesaa er, i Hens seende til det i sin Zid indsendte Forslag til forboiede og udvidede Havne og Bro Afgivter, allernaadigst under forbenævnte Datum bifaldet: "at istedet for den ved Resolutionen af yfte Junii 1711 tilladte 5. Bro-Penge af hver Tønde Etyrtegods, maae herefter soares 18., og istedet for 13. af hver Tønde bundet Gods og hver Skippd. Vegt herefter 25., naar Samme med ind- eller udenbyes Fartsjer ind- eller udføres; fremdeles: at af Tommer, Brænde samt Tag- og Muurstene maae betales i Bropenge 163. pr. Læst af Indenbyes, og 3gß. af Udenbyes; end videre, at de ved Resolutionen af 23de Aug. 1766 bestemte havnepen. ge mane forhøies til det dobbelte nemlig 16ß. for de i Byen hjemmehørende, og 32ß. for fremmede Fartøier for hver Reise, dog med den Undtagelse, at naar Byens Indvaanere ind eller ud-skibe Ware med et udenbyes-Fartøi, da betales, naar disse Ware ubgjøre fuld Ladning, ei mere end af Indenbyes-Skibe, men naar ikkun et vantum ind- eller ud-flibes, som er ei af den Betydenhed, at for Samme skal fee Clarering paa Toldboden, svares ikkun Bropenge af Godset, og i andet Tilfælde (naar nemlig Varene ikke udgjøre fuld Ladning, men dog mere end Deel deraf), betales Bropenge som for Indenbyes, og Havnepenge i Ferhold til den ind eller ud-stibede Qvantitet, nemlig af det Skibsrum de Indenbyes-Vare optage, som af Indenbyes Skibe, men af det øvrige Rum som Af Udenbyes." I at meddele denne allerhøieste Resotution, udbeder man sig at Havne-Commissionen, veb tillige tillige at tilstilles forbemeldte Neglement, decom maatte 26 Septbr. underrettes, da det i ovrigt overlades til Stiftamtmandens Omsorg, at foranstalte de Poster af Reglementet, der bør komme til hver Mands Kundskab, ligesom og' Resolutionens videre Indhold, offentlig kundgjort, saaledes som han maatte finde det til Diemedet meest pas feligt. Med Hensyn til Oppeborselen af de nu befes lede Havner og Bro Afgivter ved Toldstedet er Toldkassereren Lieutenant Brochdorff tilkjendegivet det fornødne.

og 3Octobr. Gen. Ld. Dec. og -Commerce Collegii Prom. (tit 29 Septbr. Kiobenhavns Magistrat samt Stiftsbefalings- og Kjob stad Amtmændene i begge Riger m. l.), indeh. Kons gelig Resolution af 25de d. M. i Forbindelse med Rescript under samme Dato, at ethvert med Kongl. Sós pas forsynet Skibs Salg skal ufortovet af Rehderne til Collegium indberettes, og disse, naar det er solgt til fremmede, strap dertil indsende de for Samme ei længer gjeldende Papire, samt uopholdeligen underrette Skipperne om enhver hovedforandring i Reh deriet. (d) Rescr. (til Rector og Professorer ved 2 Octobr. Khavns Universitet), ang. dets Qvæstur og et ved den oprettet Bogholder-Contoir. Gr. Med Hensyn til de betydelige Midler, som forval tes ved dette Universitat, og for at tilveiebringe den for nødne Orden ved Sammes Bestyrelse, anordnes og fast Sættes: 1) Ut et Bogholder Contoir mane oprettes ved Universitetets væftur, og Rector og Professores være (d) Er i Plac. 7 Octbr. 1801, hvor chou angiver Das tum 3die Oct., under hvilket Datam det maaskee ti Khavns Magistrat er afgaaet. 2 Octobr, være authoriserede til at antage en duelig Person til Bogholder med 300 Rdlrs. aarlig kon; ligesom og hermed approberes vedheftede Reglement for samme Contoir (e); 2) at til Skrivematerialier, Bræn de (e) Reglement for et ved Universitetets vestur oprettet Contoir: §. I. Contoiret holdes i Nærheden af Universitatets Bygninger, og, om mueligt, i samme Suus, hvor Kassereren boet. §. 2. Kassereren og Bogholderen, som ved dette Contoir ansættes, ere, indtil oftere Samling ansees fornøden, ikkun pligtige at være tilstede 2 Gange om ugen, Onsdag- og Loverdag-Formiddage, Kl. 8-11 om Sommeren, og Kl. 9-12 om Vinteren, samt desuden i Terminernes Tid fra 11te Junii og 11te Decbr. indtil Maanedens Udgang, hver mandag og Fredag i samme Tid. §. 3+ I Almindelighed bør alle Indbetalinger til, og alle Udbetalinger fra Universitatet see paa dette Sted, og i ovenmeldte Tid, hvorved især følgende Orden bliver at iagttage: a) saavel Bogholderen som Kassereren holde hver et efter de forskjellige Fonds, hvortil Indtægterne eller udgivterne henhore, indrettet og til hinanden corresponderende, pagineret, gjennembraget. og af Confistorio authoriseret Mes:fter, hvori alle forefaldende Jadtægter og udgivter under Dag og Datum indføres: b) desaarsag bliver det ikke Kassereren til tadt at modtage eller udbetale nogen Sum, uden at Bogholderen derom underrettes, og sættes i Stand til, behørigen at kunne protocollere samme: c) til Lettelse i de herved forefaldende Forretninger, og til Sammes sikrere Gang, bruges Blanketter, hvis Indretning og fbetjening Consistorium har nærmere at bestemme. §. 4 Ilfun i enkelte Tilfælde, for Er. naar Penge efter Sagens Natur nødvendigen maae. hæves eller udbetales andensteds end paa Contoiret, naar Penge enten affordres eller erlægges af udenbyes Folt, som ikke kunde oppebie den bestemte Tib, naar de aarlige Senter, Distributser og Lønninger til Vedkommende ere at udbetale, eller Pengesummer fra Professores at affordre, modtager eller udbetaler Rasa Fereren ige Summer uden for Contoiret, men i de 2 første og samme lignende Tilfælde har han ufortøvet, i det seneste første Contoirdag derefter skrivte Jigen derom at meddele Bogholderen forneden Efterretning, til behørig Protocellering; i sidste Tilfælde bliver derimod at iagttage, hvad i næste 5te og 6te §.. er foreskrevet. §. 5. Maar Tiden er, at de aarlige Mena de og Lys med videre ved anførte Contoir, maar til 2 Octobr. staaes 200 Rdlr. aarlig; 3) at Universitetets Kasserer Menter, Distributser og lønninger til Wedkommende Bulle omdeles, da kan dertil bruges. de hidindtil sædvanlige Repartitioner og Lister. Dog ber disse, paa tet at Bogholderen ogsaa herom betimeligen kan vorde underrettet, altid først til Paategning ham forevises, Ligesom de og, naar de komme tilbage med Vedkom mendes vittering, igjen bor ham paa Contoiret forea vises, og, naar den fornødne underretning om de udbetalte Summer og deres Belob deraf i hans Register er indført, contrafignerede leveres Kassereren tilbage. §. 6. De Avitteringer, hvilke Kassereren udsteder til nogen af Professorerne for afleverede. Penge Summer deres Administration vedkommende, maae ei udleveres forinden Bogholderen i sit Stegifter derom har noteret det Fornødne, og de af ham ere contrafignerede. §. 7- Til samme Terminer som forben, nemlig Iste Febr., 1ste Maji, Ifte Aug. og 1ste Nov., har Kassereren at affatte de forhen anordnede vartal: Extracter, hvilke bør være Bogholderen til Revision leverede i det seneste 14 Dage efter Forfaldstiden, hvorefter de nopholdeligen tilstilles Infpeétoribus Qvætture, for at forelægges Consistorium. §. 8. Den første Dag i hver Maaned (de i forrige §. ommeldte Maaneder undtagne) har Bogholderen at indgive til Inspectores Qvæfture en fummarift Beregning over den hos Kassereren for ethvert af Universitatets Fonds værende Beholdning, naar Indtægter og udgivter ere lignede med hinanden. Ligeledes har han og i sit Register (hvor Indtægt og udgivt bør indføres pad de lige for hinanden staaende Gider) hver Loverdag i Registeret selv at opgiøre ethvert Fonds Conto, som strax tan vise, om, og hvor stor Beholdning ved hvert isat gives. §. 9. Bogholderen er den første Revisor af alle Kassererens Regnskaber for Universitetets for fjellige Fonds, hvilke fra ham sendes til Inspectorum Qvæiture Med-Revision, og da til Consistorii Decifion. Ligeledes er han tilligemed Kassereren Wed-Revisor af samtlige Professorum Regnskaber, som da tilstilles Infpectoribus Qvæfturæ. §. 10. Til Infpectores Qvælture har Confistorium især overdraget Tilsyn med Contoirets Forhandlinger, og Ret til, fra Samme at requirere hvad Oplysninger de ansee nødvendige. Desuagtet bliver det dog enhver anden Confistorialis uformeent, af Contoirets Protocoller selv at forstaffe sig, hvad Underretning han attraaet. §. 11. Hverken Bogholder eller Kasserer maae undstage sig for at fast Octobr. ferer Cancellieraad Lasted maae, fra rste Jan. 1802, bevilges et aarligt Tillæg paa 100 Rdlr., til hans hidtil havte Gage 300 Noir.; 4) at Universitetet maae være bemyndiget til, af alle i vesturen indestaaende Capitaler, Børnepenge undtagne,, at beregne pro Cento aarlig til ommeldte Udgivters Bestridelse; og endelig 5) tillades, at naar den forhøiede Almanakforpagtning i fin. Tid begynder (f), maae 200 Nolr. deraf anvendes til at bestride Kassererens Løn, hvorimod den Universitetets Bygningskasse og Vorfrue Kirke i Kjøbenhavn ved Nesol. af 3die Decbr. 1784 paa lagte Afgivt til hidtil værende vasturens Fuldmægtig skal ophore. 2 October. 2 October. Rescr. (fil Stiftsbefal. og Bis. i Sjelland), ang. at afg. Kloffer Schoulunds Eyfe i Kjøge maae, det ferste Aar efter sin Mands Dod, nyde 20 Rdlr., og p. t. Klokker la Motte derefter (ligesom Schoulund ved Rescr. af 25 de Novbr. 1789 var bevilget) til Hjelp til Huusleie udbetales 20 Rdlr. aarlig af den sammesteds nedlagte Latinskoles Midler; dog at dette Tillæg ikkun vedvarer saa længe som Skolefondet ved aarlig Indtægt foroges, og indtil Samme ved Kongl. Resolution erholder anden Bestemmelse. (g) Rescr. (til Landsdommerne for Sjelland og Moen), ang. at Professor og Vice-Landsdommer 27. 17iss sen fremdeles maae vedblive som constitueret at fores stage iagttage, head, foruden det her bestemte, Consistorium. maatte finde fornødent til gavnlig og filter Ordens Vedligeholdelse videre at anordne. (f) Confe. Stefer. 14 Jan. 1785- (g) See Rescr. 5 2ug. 1808, §. 17+ staae Landstings Horer og Skriver: Tienesten 2 October. ved Siellands Landsting, og nyde dens Indkomster, indtil han som virkelig Landsdommer tiltræder Gage; dog at han, naar det findes fornødent, holder Cons toir i Ringsted. (h) Rescr. (til Stiftamtmand O. Stephensen 2 October. og Biskop Hr. Vivalin), ang, at udi Island skal ikkun være een Biskop og sena een Latinskole. Gr. Kongen er bleven foredraget: a) at, da Holum Stift ikkun indbefatter omtrent Part of Landets Overfla de og Deel af dets Indbyggere, synes en Biskops Nær værelse paa Holum, især naar Latinskolen sammesteds maatte forenes med Reikevig-Skole, ikke at være nødvendig, saa meget mindre, som der i Island ellers ikke gives betydelige offentlige Indretninger, Skoler eller Stiftelser, hvis Bestyrelse og Opsyn er Biskopen overdraget, denne selv ofte at varetage dem; hvortil endnu kommer, at der ved Holum Bispestoets Ophævelse kunde tilflyde Skolevæ senet betydelige Indtægter, til at bevirke en forbedred Indretning af Samme, hvorpaa Kongen, med hensyn til at udbrede Held og fand Oplysning blandt undersaatterne, vil være alvorligen betenti b) at der til Opretholdelsen af 2 særstilte lærde Skole-Instituter paa Island, naar Samme hensigtsmæssigen fulde indrettes, vilde udfordres en meget betydelig Capital, uden at derved vilde vindes mere, end at et ikke betydeligt Untal af Disciple fra Is lands nordlige Dele kunde nyde Undervisning i en egen Skole, hvorimod een eeneste Eareanstalt for Island burde synes at være tilstræffelig, med Hensyn til Landets Folkes mængde, og at kunne med de forenede Indtægtskilder, ved Holum Bispestoels og Stoles Nedlæggelse og de Samine' tillagte Jordegodsers Afhændelse, gives en hensigtspass nde Grab af Fuldkommenhed, som ingenlunde kunde ventes af 2 lærde Skoler, uden at enten den Kongelige Kasse fulde be byrdes med en overordentlig Udgivt, eller Landet med paa læggende Skatter. Efterat have taget denne Sag under noieste Overqeielfe, anordnes og fastsættes: 1) At Holum Bispestvel for Fremtiden skal være ophævet, og Biskopen over Skalholt-Stift være Biz skop over hele Island, imod at nyde, foruden hams (h) Bortfaldet ved Forord. 25 Jan. 1805. VI. Deef. 11 Bind. hide 2 Octbr, hidtil havte Indkomster, et aarligt Tillæg af 200 Rb. 2 Octbr. (i) 2 Octbr. (k) §. I. §. 2. af den nedlagte Holum Bispestoels Indkomster: og 2) at Holum Latinskole ligeledes for Fremtiden skal være afskaffet, med den. Bestemmelse: at de nuværen de Disciple ved samme Skole made begive sig til Reis Pevig-Skole, hvor de strax skulle modtages, og der nys de lige Understøttelse eller saakalded Almisse med denne Skoles Disciple, hvilken for det første udredes af den nedlagte Holum Latinskoles Indtægter. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. at Kattuntrykkersvendene i Staden herefter maae bortbære deres Laugsbrødres Bilg, imod at erlægge aarligen 4 Rd. til Liigkassen, som Erstatning for det Tab Samme ellers derved vilde lide. (Efter deres Ansøgning om Tilladelse dertil, uden at betiene sig af de offentlige Liigbærere).

Confirmation paa en af Kattuntrykkersvendene i Kiøbenhavn, om en Syge- og Begra velses Kasses Oprettelse, indgaaed Forening. "Mye og forbedrede Love for Kattuntrykkersvendenes Syge og Dodekaffe, som var geraadet i slette Omstændigheder. Denne Kasse er alene stiftet for at komme de i kassen værende Svende, som skulde blive syge eller doe, til Hielp, at de ikke have nodig at ligge Stadens Hospitaler eller Andre til Tyngde og Byrde. Samtlige i denne Kasse sig Befindende og Indskrevne bør (i) Efter Coll. Sid. No. 43, S. 683 skal dette Reset. bære af 25be Septbr., som maae være Datum af Res folutionen. (k) Denne Confirm. er i samme Blab angiven ogsaa at vare af asde Septbs, bør betale 16 Me. b. om Sommeren i fire Gange, nems 2 Octbr. lig 4 Me. hver 8 Uger; og maae i samme Tid ingen Restance finde Sted. Den, som udebliver med sit Contingent, nyder ingen Sygepenge i de 8 Uger, hvort Samme er bleven skyldig. Ingen Restance kan blive §. 3. betalt eller modtagen paa, andre Tider end i de 4 Forsamlingsdage; skulde Nogen gjøre Underslæb i dette, for at tilvende sig uretmessige Sygepenge, bøde berfor efter Sagens Befaffenhed og Samtliges Bes flutning (1). Bliver Nogen Noget fyldig, og lader §. 4. bet henstaae i de 4 Betalingsdage om Sommeren, blis ver den eller de ved slig Forsamlingsdag udslettet. Hvem, som ikke møder, og sitter fine 4 Me., maa §. 5. og fikte 1 Mk. til 3echen, hvis ikke, og den maae laas nes af Kassen, maa derfor erlægges 4 B. til Anserivers, penge, som gaaer til Samme. I de 3 Församlinger om Vinteren erlægges 8 s. hver Gang til Bechen, naar den ikke møder; og naar Samme ikke bliver sendt, at laane, skal fee, af Staffen, etlægges ligesom oven ee anført. (m) Det, som om Vinteren kan blive ans §. 6. ffreven, maa ved første Forsamlingsdag om Somme ten strax blive betalt. Hvem, som indkiober sig i Kas. §. 7. fen, maa dertil erlægge 2 Rd. i Indskud. Hvem §. 8. som indkiøber sig i 2den eller 3die Gangs Forsamling om Sommeren, mane derfor betale de foregaaende Cons tingenter, nemlig 4 Me. for hver Gang de Andre have erlagt deres i dette Aar; i fjerde Gangs Forsamling og Betalingsdag kan aldeles Ingen indkiobe sig. Ingen §. 9. kan blive antaget, som ikke bringer Bevils at han er virkelig Svend, og har udlært; skulde Een eller Flere ville indkiøbe sig, og det existerede, at Faa vare forfamlede,

(1) m) Bortfaldet, see neben 2 Octbr. famlege, kan det ikke skee, undtagen at Alle blive næs ste Gang tilsagde at mode, for at resolvere, om Noget skulde være at indvende: er det da Samtliges Bil lie at antage dem, mane de strax erlægge Indskudet. §. 10. Ingen, som er syg, kan blive antaget, ei heller Nogen, som er belagt med Svaghed, at han ei kan are beide meer, og som kunde blive Kassen til Byrde; §. 13. men, om Nogen siden efter, at han har indkiobt sig, bliver belagt med Svaghed, da haver han sin fulde §. 11. Prætention, og skal nyde sin Net i alle Defe., Ingen Sygepenge godtgiores, som de selv kan være Skyld i, som venerist eller slige Tilfælde, som de kunde formodes selv at have pandraget sig: fulde det imod Formod=" ning indløbe, og blive opdaget, maa den Skyldige derfor erlægge de oppebaarne Penge, og aparte straffes for fligt §. 12. Bedragerie, (n) Hver Interessent, som bliver syg, una der ugentlig 9Mk. d., hiemme eller pag Hospitalet, liges som han vil. Skulde en Syg Ingen have, der tager sig noget af ham, da besorge de tvende Svende Samme henlagt paa Frederiks Hospital paa Kassens Regning. §. 14. Afgaaer En ved Deden, da er det deres Pligt at beforge dens Jordefærd for Begravelsespengene, som er for det første 10 Rd., og derfor paa næste Forsamlingsdag at levere neiagtigt Regnskab. Skulde Fon det Tid efter anden blive større, da stal Dodepengene blive forbedrede efter Proportion som Fondet kan taale; §. 16. dog ved Alles Samtykke. Saasnart der haves en Capital af 500 Rd., skal der betales 30 Rd. i Begras velsespenge til hver Afdødes Paarørende, som besørs ge Begravelsen. Hver 8de Uge om Sommeren leve res Regnskab for Indtægten og Udgivten af de 2 Svende, §. 15. §. 17. (n) forandret, see neden Svende, som staae for Regnskabet. Alt hvad der kun 2 Octbr. de mangle, bor Samme erstatte, da Sligt er indløs bet under deres Forsømmelse. Disse Svende blive §. 18. valgte, og afverles En efter Anden; dog seet man ved Balget efter, at de nogenledes kan ferive, og føre det fornødne Regnskab. De 2 Svende, som Forretningen §. 19. have ved Kassens Uabning, mane ikke blive borte, uden at Sygdom fulde være indløben, eller en anden lovlig Forretning, som derfra hindrer: dog stal han besorge Nøglen til Kassen ved en Anden, som kan være tilstæde, og med dens Collega aabne og fore Uls ting til Bogs, hvad der kan være udgivet og indta get, samt oplæse det lydelig for alle Tilstedeværende, at Enhver veed, hvab. ved Samme foregaaer, og alt hvad Kassen formaaer: forfeer sig Nogen herimod, beder han 2 Mk. til Kassen. Ved Regnskabets Stute §. 20+ ning, hver Gang Forsamling er afleveret, underskrives Dato og Aarstal, samt begges Navye. Det omffiftes imellem Svendene at møde med 2 forseglede Negler hver Gang der forsamles, paa det at Laasen ei skal beskadiges, om Nogen skulde have forkommet dere anbetroebe Negle. Den, som saaledes forkommer Neglen til Kassen, bor lade gjøre En for sin egen Regning, og tillige bøde 2 Mr. i Straf til Kassen. Det omskiftes alle Tider imellem Svendene hver &de Uge §. 22. at tilsige, naar Forsamlingen skal være; og den, Tom Touren tilhører, maae være tilstæde, og forrette hvad ham som Junggesel tilkommer. Forglemmer han at §. 23. tilsige Een eller Flere, da boder han 2 Mt. til Kassen for hver. Iligemaade er det hans Pligt at fee til de Syge, og bringe Sygepengene. Skulde en §. 25 af de 2 Ladesvende eller Junggesellen tage Sygepen- 33 gene §. 21. §. 24. 2 Octbr. gene til sig, og, efter den Tid den Syge skal have dem, beholde dem Natten over hos sig, mulcteres han med I Rd., og længere I à a Mo., efter Beskaffenheden §. 26. af Opholdet. Ingen Sygepenge erstattes eller udbes tales paa mindre end 5 a 6 Dages Sygdom, og bes §. 27. tommes da for en heel Uge nemlig 9 Ms. Ifald En eller Anden overfalder sin Mebbroder med Skieldsord eller Stagsmaal, naar Forfamlingen er ved Kassen, §. 28. erlægges 4 Rd. i Straf. Skulde En irritere den Anben saaledes, at der kom Slagsmaal deraf, bliver den anfeet som den fyldige, der har givet Leilighed til Strid; og maae derfor bede lige faa stor Mulkt som §. 29. han var den Angribende. Bliver det tilstæbet at bære Kattuntrykkersvendene samt Koner og deres Børn (0), §. 31. da seal saa mange dertil behaves eller forlanges at bortbære være pligtige, dog efter Touren, paa det at §. 30. Ingen fat opholde sig derover. Hver, som bliver titfagt, og ikke møder, til at bære Liig, bøder 2 Rd. i. Straf til Kassen. Ingen maae stikke nogen Anden for sig i deres Sted, undtagen det er af Ladebreprene; og gjelder Touren dog ikke for Den, som forretter Tienes ften." Denne Forening confirmeres og stadfæstes here veb; bog med følgende Forandringer: at bemeldte Svende stat træffe en saadan Control, at ingen urets mæssige Sygepenge oppebæres, isteden for det, som er fastfat i 3 die §. og at det, som i ste og 6te §. er bes stemt at seal betales til den saa kalbte Zech, bortfals ,ders ligesaa skal og den Straf, som i 11te §. er fasts fat for dem, som have tilvendt sig Understøttelse i Sygdomme, de selv have paaført sts, bestemmes af Polis tiemes (0) See næstforestagende Rescript. tiemesteren, og ikke efter Svendenes egen slutning. Be 2 Octbr. Confirmation paa et af samtlige Bundtma & o&br. gerlaugets Svende i Kjøbenhavn imellem sig den 19de August d. 2. oprettet Reglement, "hvorledes ved Lader og Tide Pengenes Erlæggelse, samt ved Sygdom og Dødsfald bør at forholdes: Bundtmager §. I. svendene vælge selv deres Dldgeseller, en Overs og en Under Didgesel, som indfører skrivtlig i deres Protos col ved Tidepengenes Erlæggelse, af hvor mange, og den Summa qvartaliter erlægges, og hvad ellers foretages ved Forsamlingen. Skulde Ingen af disse godt kunne føre Pennen, kan de vælge den, de troe bedst at kunne forrette det, som Skriver ved deres Forsamling; men ingen af disse nævnte Personer faae derfor nogen Betaling, men gjøre det gratis, og maa ansee det som en Ere at tjene Broderskabet, som ved dets Valg har viist, at det har Fortroelighed til dem, og som de ansee for de dueligste og bedste. Valget skeer ved de fleste Stemmer. Skulde Balg-Stemmerne vpere lige, giver Bisidderen Udslaget, ved at lægge fin Stemme til hvilken af de Balgte han vil; og derved er Valget gjort lovligt og rigtigt. Den valgte Over- Oldgefel er pligtig at forblive ved sit Embede et heelt Aar, og efter dets Forløb avancerer Under-Oldgesellen til Over-Oldgefel, og vælges en nye Under-Olbgesel. Skulde han inden den Tid reise fra Staden, er hans Formand pligtig at forestaae Embedet indtil Aarets Udgang. Ut tilsige Svendenes Mode, skal altid den §. 2+ yngste af Svendene, hvad enten han er indfødt eller fremmed, efter Tilfigelse af Oldgesellerne, ufortrøden 4 og 2 Octbr. og uden Undskyldning forrette. Intet uden Sygdom eller Fraværelse gjelder her som Undskyldning, og i dette her benævnte Fald tilsiges denne Forretning af den Yngste næst for ham. Under det Navn "Yngste" forstaces altid den, som fortest har været Svend. §. 3. Laugsmesterne udvælge en Mester, som skal være overværende ved Svendenes Forsamling som Bifidder, for at paasee, at Alting gaaer ordentlig til, at ingen Norden foregaaer ved deres Samling. Denne har altid den ene Nogle til Laden og Over-Oldgesellen den anden. Ingen Lade-Forsamling bør skee, uden Ol §. 4. dermandens Minde og Samtykke. Fire Gange om Aaret, nemlig Nytaar, Paaske, St. Hansdag og Mikkelsdag holdes vartal, og betales Tidepenge, nemlig 2 s. ugentlig for de i Arbeid staaende Svende, og som enhver ster efter Forordningen af 8de December 1785 (P) for sine Svende skal indeholde og betale til Svendeladen, ligesom og for den Tid en bortreisende Svend har været hos ham. Didgesellen flat give en bortreisende Svend et Legn, at han Intet er skyldig til Laden, som han bor forevise Older- §. 5. manden, naar han vil have Beviis til Pas. Naar en fremmed Svend ankommer, som her vil føge Tienefte, bør han melde sig hos Oldgesellen, der bør underrette ham, hvor han nærmest fan komme an, eller hvilke Mestere som have anmeldt sig at bruge Svende; Hvorfor en Tabel bor være opslaaet paa deres Herberg eller Forsamlingssted, hvilket beforges af Oldgesellen efter Unordningen af 21 de Martii 1800, og, naar samme Svend har faaet Arbeide, at tilmelde det Oldgesellen,

(p) See tillige Plac. 23 Marts 1801. gesellen, at han kan vide, fra hvad Tib han har at betale 2 Obr. Zidepengene. (q) Skulde der imellem Svendene findes §. 6. noget saa uopdragen slettænkende Menneste, at han i deres Qvartal-Samling og Mode beviser nogen anden Svend Grovhed ved Skjeldsord, eller ved at slaae i Bordet, eller anden uanstændig Omgangsmaade, og ei vil, naar Bifidderen eller Oldgefeller tilfiger ham at være ordentlig, og formaner ham dertil, ber han betale 3 Mk. (1) til Fattigbeffen: skeer det oftere, bør han anklages ved Politieretten, og straffes efter Politiemesterens Kiendelse og Dom. Ladens Penge §. 7. bor ei paa nogen Maade bortodes eller udtages til Gilde eller Tractement, men disse penge opspares og famles til fattige Syges Pleie i Sygdomstilfælde til at indtages i Hospitalet, og, i Mangel af Efterladenskab ved Dødsfald, at faae dem tarvelig og anstændig begravet. Da Laugets Svende ei gierne ere faa man: §. 8. ge, at de selv kan bære deres Døde til Graven, og derfor ei kan selv bære eller have Liigbaare, ber Svena dene antage de beskikkede Liigberere, og betale derfor.. Maar en Svend deer, som ingen Familie har her paa Stedet, eller Nogen, som vil antage sig den Afdøde, bør Oldgefellerne strax anmeldeDødsfaldet til Skifteretten, og med den aftale om de maae af hans Efterladenskab lade ham begrave, og af deres Lade besorge det Mange Tende (s); men uden Skifterettens Minde og Villie bor de ikke tage hans Efterladenstab bort, ei heller besørge hans Begravelse, da slig ulovlig Behandling 25 (9) Bortfalder, see Confirmationen, herneden. (r) 48 s., fee Samme. let (s) See Samme. 2 Octbr, let kunde af hans Arvinger volde dem en Proces. For Resten har de de Kongl. Anordninger at holde sig efterretlig, især Farordn. af 21 de Marts 1800," Dette Reglement confirmeres og stadfæstes herved, deg med følgende Forandringer: 1) at ingen Lave fors samling skeer uben Kiøbenhavns Magistrats foregaaende Tilladelse; og flat Samme altid holdes i Overe værelse af en Magistratsperson, samt med Stedet, hvor Svenbenes Lade i Fremtiden bør være, forholdes tigesom hos de andre Lauge, saaledes at Laden staaer hos Oldermanden, som ogsaa dertil maae have Nogle, eg med Bifidderen overvære Samlingen: 2) at den 5te Post gjorte Bestemmelse i Henseende til fremmes de Svende bortfalder, da dermed skal forholdes efter Forordningen af 21 Marts f. U. 3) at den i 6te Post fastsatte Mullt af 3 Me. til Fattigkassen bliver 48 B. og 4) at i Henseende til den i 8de Post omhandlede Anmeldelse, naar nogen Svend doer, skal for holdes efter Placaten af 12te Junii 1780. 8 Octbr. Rentek, Circul. (til samtlige Amtsforvaltere og Magistrater, saavelsom Grebskabers og Baroniers Besiddere, der selv aflægge Regnskab, i Danmark), angaaende at Officererne ved Landes værnet ikke skal afforores Rangkat, da Samme, i Overeensstemmelse med den ved Kammerets Circulaire af 16de April 1791 communicerede allerhøieste Be faling, tilfalder det militaire Sond, (tilmeldt efter Forlangende fra Generalitets- og Commissariats-Collegio, som har underrettet Kammeret om, at Magistraterne i adstillige Kiøbstæder have spurgt om Forholdet dermed, og efter Finantscollegii Betænkning.) (c) 2. G. (t) See Circul. 30 Janv. 1802 og 31 Decbr. 1803. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Detbr> Toldsteber), hvorved Rescr. af 25 de Septbr. d. 2. om Sopasse, meddeelt i Affetivt fra General Land - Dec. og Commerce-Collegio, bekiendtgieres til Efterretning og Jagttagelse. Canc. Prom. (til Biskoppen i Ribe), hvorved, paa 3 Detbr. Grund af de anførte Omstændigheder, bifaldes, at Cognepræst C. i Prafikjær har hjemme i huset ægtes viet Ungkarl J. 27. til hans Forlovede 3. P. uden dertil fortveien erhvervet Kongl. Dispensation. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. Kir: 9 O&br, fefangere og Skoleholdere i Trige: og Ølsted -Sogne. Gr. Eftersom Biskopen i Skrivelse til det danske Cancellie har foretaget, at det ved Sognebegnen og Stolehol der Boeghs Deb ledige Degnekalb for Trige og Bifted= Menigheder maatte deles saaledes: 1) at Kirkesangeren i Trige, som tillige er Stolzholber for samme Sogn, behol der alle dette Sogne Degnekals, tilkommende Inbkomfter, samt Enkepenge af ErigerKirke, og at den Skoleton, som Stole Fundatsen har bestemt for bette Sogn: 2) at ben efa ter Proprietair Sechers Foranstaltning privat ansatte Stoleholder i Sisted, der ved anstilled Prøve er funden duelig,, nu bliver Kirkesanger for samme Sogn, og berefter nyder de af samme Sogn faldende Degne-Indkomster, samt den hibindtil havte Bopæl og Jord, ligesom og Eyfepenge af Solsted Kirke, og at ben Stoleton, som i Fundazsen af 1742 er bestemt for Difted Sogn: 3) at hoc, som i Frem tiden af Biskopen beseittes til kirkefanger for det ene eller andet af disse Sogne, altid bliver tillige Skoleholder fam mefted6: 4) naar Delingen af Degnekaldet indrettes paa foranførte Maabe, bortfalder alt det orige, Skoleholdes ren i Ølsted hidindtil som Interims-Stoleholder for samme Sogn har været tillagt, i Følge Rescript af 20de Febr. 1795 men, ligesom Indkomsterne saaledes blive deelte, beles og forholdsmessig alle de afgifter, som hvile paa Degnekaldet: Saa vil Kongen have dette Forslag, der sigter til at bringe Skolevæsenet paa en bedre Fob i fornævnte Trige 9 Obr. Trige og Difted Sogne,. herved approberets, dog at Samme ikke skal være til Hinder i de Forandringer 10 Obr. 10 Octbr. etter Bestemmelser, den forventende Anordning for Skolevæsenet paa Lanbet nærmere i sin Tid maatte fastsætte. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Ribe), ang. at Jeppe Christensen Alrum og Hustrue Mariane Christensdotter Moller, boenbe paa Gaarden Drgaard i Resen Sogn under Ningkjøbing -Amt, i et imellem dem den 2den Mai 1797 oprettet, og den IIte April d. 2. confirmeret Testamente have fastsat, at den Længstlevende af dem skal til et Skolefond for Refen Sogn strax: efter den Afdodes Dod betale 100 Std., som anvendes paa bedste Maade for den opvorende Ungdom, og, om mueligt, til et Skolehuses Opbyggelse, Alt efter Øvrighedens Tykke og Foranstaltning. Canc. Prom. (til Overberghauptmanden), ang. det ved Markeder i Kongsberg til Fat tigvæsenet Paalagte. Gr. I Skrivelse under, 20de Junii f. 2. har han begjert dette Collegii Bestemmelse i Henseende til adstillige Spergsmaale om. Forstaaelsen af den rite §. i Rescriptet af 27be Septor. 1799. Til Svar herpaa meldes: At Cancelliet tiltræder hans Formening. at der for alle 3 Markedsdage tilsammen svares i Nd, af enhver Bod, ligesom 24 B. for alle 3 Dage af Enhver, som fælger paa Markedet uden Bod, samt at Afgivten bliver at erlægge af de Handlende, som leie Boden, og ikke af Bodens Eier. Fremdeles er Man enig med ham i, at de, som bringe Levnetsmidler til Markeder- ne, ne, naar de ikke derved bruge Lirespil eller udsælge 10 Octbr. Brændeviin, ikke kan paalægges denne Afgive, og at de, som sælge is aabne Boder, der ei have Lukke, bør betale lige med dem, som handle uden Boder, samt at de, som paa Markedet udfælge Bare for Stedets Handlende og Haandværkere, ikke bør være befriede for Afgivten af deres der havende Boder eller Kifter. Dera imod formener Man, at den ommeldte 1ite §. i Rea fcriptet ikke er anvendelig paa de fremmede Handlende, som komme til Byen nogle Dage for Tarkedet, og udsælge deres Vare i Husene hos Indvaanerne, liges som ogsaa, at faavet den ommeldte som de øvrige z Rescriptet befalede Afgioters Svarelse stear bør sættes i Fuldbyrdelse, da de ere bestemte for at bestride de nedvendige Udgivter il Fattigvæsenet. Til Slut ning maae dette Collegium anmærke, at Man, i Henseende til den af ham indsendte Plan, betreffende Fattigvæsenet i Kongsberg, har indladt sig i Brevverling med det Kongl. Finantscollegium om de til Øjes medets Opnaaelse manglende Resourcer, hvilket har foranlediget denne Sags Henstand. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden i Trond. 10 Obr. hjem), ang. Betaling til Fogderne, for at overvære Skyldsætningsforretninger. Gr. Til Svar paa hans Girivelse af 18de August sidst leben skulde Man herved, til Efterretning og Bekjendtgive relse for Vedkommende, melde: at, da Cancelliet, efter Cor. respondence med det Kongelige Stentekammer, er blevet underrettet om, at bemeldte Kammer under 27de Auguft 1796 (a) har beftemt, at Fogderne bør være overværende ved Skyldsætnings-Forretninger, sem requireres paa Grund af Forordn. af asde Decbr. 1764, hvilket og synes analog med hvad der i Henseende til deres Moder ved Rybnings pladsers (u) Er i Rettelserne, 1577. 10 Octobr. plabfers Styttsetning i Statteforordningen af 13de Decbr. 1746, 6te fbelings fte §. er befalet, og Kongens affe Intet vinder ved de forstmeldte Forretninger, som atene afholdes til Sælgerens og Kiøberend Fordeels 10Octobr. Saa følger deraf, at Fogderne, naar de ved fflige Forretninger ere nærværende, bør være berettigede ikke alene til fri Skyde og Dicetpenge, men ogfaa til Salarium (v). Der kan derfor intet Andet være at erindre imod de af Fogeb Lind, for de indsendte og hethos tilbagefølgende 2 Forretninger beregnede Omkostninger, end at de 2 No. for hver Forretnings Bei rammelse udgade, da disse ei kan tilkomme ham, men ifkun Sorenskriveren, som er den, der berammer stige Forretninger. Rentek. Prom. (til Amtm. over Aarhuus Amt), ang. fri Befordringer, hvorvidt af Rjøbstæderne og af Amterne i Horsens Egn bes. strides. Gr. 3 Taledning af Skrivelse af 22de f. M. og mede fulgte 2 Klager fra Horsens Kjøbstæde Magistrat over, at Byen for meget skal være besværet med frie Befordringer, som formeertlig af Amterne burde ubrebes, m. v., fulde man melde til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende: At Kiøbstæderne ikke kan tilkomme at udrede Be fordring efter andre Passer end dem, som lyde paa Borgerbefordring, samt at Stjernholms Amt formenes herefter ligesom hidtil at burde tage Deel med Skanderborg-Amt i den forefaldende fri Amts Befor dring for Horsens.Bye, for saavidt det derved ikke mere besværes end hidtil. Canc, (v) See Prom. 5te Febr. 1803. cft. 16 Maii 1801 og z, Junii 1805. Ganc. Circul. (til Landmilice-Sessionerne i Dan 13 Octbr, mark), indeholdende Kongl. Resolution af 2den b. M., at af be Reserver, som ved Landmilice-Sessio nerne have dette Aar trukket Frilod, maae til næste Session udtages og paa samtlige Districter fordeles 181 Mand, for som Nationale, at complettere Untals let af dem, der af vedk. Regimenters Styrke døde og bleve gjorte uduelige, da den Engelske Flaade den 3ote Marts d. . passerede Kronborg, og i Bas taillen paa Kiøbenhavns Reed den aden April næstester. (Paa Cancelliets forestilling) (x). Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskopen 13 Octbr. i Ribe), ang. at de Enevold Sorensen, i Guldager paalagte Muleter, fordi han ikke har ladet.sit Barns Hjemmeda ab confirmere i Kirken, bør inddrives efter Forordn. af 6te Decbr. 1743, dog at den Skyldige hensættes paa Vand og Brød. Kongelig Befaling (tit Livmedici Aaskov 14 Qabr. og Guldbrand, Justitsraad og Prof. Callisen, samt Professorerne Vinslov og Viborg) ang, at, da RokoppeJnopodningen eller den faakaldede Vaccination, i Følge de Erfaringer, som der om haves, maa ansees som en Opdagelse af største Vigtighed, og da de Forsøg, hvilke, efter Collegki Medici Indberetning, saavel paa andre Steder, som her, dermed ere blevne anstillede, fortjene særdeles Opmærk somhed, de strap skal sammentræde i en Commission, for at indhente og samle alle til denne Sag tjenlige Oplysninger, og at undersøge og overveie de anstillede Forsøg, (x) Fuldstændigere i Coll. Zid. No. 41 . 644, * Graahs Samlinger, S. 309. 14 Octbr. Forsøg, samt derover til Kongen, igjennem det danske Cancellie, at indgive deres Betænkning og Forslag til 16 Octbr. de nærmere Foranstaltninger, hvilke, i denne Hens seende, af Commissarierne maatte agtes nodvendige for de Kongelige Niger og Lande (y). Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Ribe), ang. Skole-Indretningen i Megeltender, Daler og Ballum-Sogne paa Grevskabet Schackenborg (2). I Overeensstemmelse med en af Grev Schack samt Sognepræsten for Mogeltønder Provst Cramer forfatted Plan fastsættes og anordnes følgende Bestem §. 1. meiser: Skoleholderne beskikkes' af Grevskabets Besid der efter Sognepræsternes Forslag, og foregaaende Provelse af Herredsprovsten, alt i Overeensstemmelse med Skole-Forordn. af 23 de Janv. 1739 §. 14. Sko ie-Districterne i hvert Sogn bestemmes af Skole-Direc tionen, eftersom det ansees bedst passende til det Locale. §. 3. Skolehusene i hvert District vedligeholdes af Districtets Skole-Interessentere, saaledes at 4 hele Kaads-Beside dere tage Andeel og bære Byrderne imod en heet Gaard; og kommer ikke mindre Deel end Gaard og §. 2. Kaad i Betragtning, da de mindre ansees Alle §. 4 som halve (a). Skolekassens Indtægter ere følgende: a) Det Halve, som indkommer ved Tavlerne i Kirken; Det (y) f Coll. Kid. No. 42, S. 661 og 662; efter Sam me for 1802, No. 15 S. 239 bevilget 300 Rd. i 2 Nar; see Circ. 9 Janv. 13 og 17 April, samt Pr. 31 Marts, 20 Julii og 7 Septbr. 1802. (z) See Prom. 19 Jan. 1799. (a) See Prom. 31 Decbr. 1803. pet andet Halve tilfalder Fattigkassen; b) alt hvad 16 Obr ved Brylluper, Barsler, Gjæstebud og slige Samlin ger maatte indsamles; c) hvad efter Forordningen giz ves istedet for Kirkelys: d) alle Boder ved Netterne, som efter Skoleforordn. af 23 de Janv. 1739 §. 31 tilfalde Skolekaffen: e) De, som holde en Huuslærer til deres Børn, betale aarlig til Skotekaffen 2 Me. til 1 Rd., efter Ansættelse af Gresskabets Besidder og Herredsprovsten, i Overeensstemmelse med Forordn. af 23 de Janv. 1739 §. 39: f) Beboerne ved Unen i Mogeltønder-Sogn, som ei lade deres Børn søge Mogeltender-Sogns Hovedstole, betale ligeledes efter Ansættelse, fra 3 ME. til 1 Rd., i Overeensstemmelse med Rescriptet af 29de Decbr. 1792: g). af Bee tjente og dem, som ere uden for Bondestand, betales ef ter forommeldte Ansættelse fra a ME. til 1 Nd. aarlig til Skolekassen: b) hver Gaardbesidder betaler aarligen fra 2 Mk. danse til x Rd. og i) hver Huusbesidder og Inderste, sem ei er aldeles uformuende, fra 4 se til 2 Mk. d. k) Mollere, Kroemænd, Haandværksmænd, Kniplingshandlere, efter Ansættelse, fra 1 ME. danse til 1 Nd. Disse Skole-Indtægter indsamles §. 5. qvartaliter af Skolernes Forstandere, som i hvert Sogn ere 2 Boelsmænd og 2 Kaadnere, der af Grevskabets Besidder beskikkes af dem blandt Sognemændene, som ere duelige til en saadan Forretning. Disse forestane denne Forretning i 2 Aar saaledes, at 2 hvert Aar fratræde og 2 igjen beskikkés, paa det der stedse forbliver nogle kyndige, der kan anvise de nye Tiltræe dende. De indsamlede Penge leveres Sognepræsterne §. 6. tilligemed en Designation over det, som maatte staae ubetalt, og Sognepræsterne tilstille saavel Pengene VI. Deel. 11 Bint. som 16 Octbr, som Restance Fortegnelserne til Skole Directionen, der foranstalter det Udeblevne ved Udpantning af §. 7. Sognefogderne inddrevet. Uddelingen af Skolelønnen i Penge til Skoleholderne steer af Skoledirectionen, som bestaaer af Grevskabets Besidder og Herredsprovsten. Disse bestemme hvad enhver Skoleholder aarli gen skal have, alt i Forhold til de formuende Skoles børns Antal i hvert District med øvrige Omstændig heder, som naatte foranledige Forandring i denne Ud- §. 8. deling. Skoleholderne undervise alle de fatzige Born, som dem af Sognepræsten, efter Overlæg med de Fattiges Forstandere, paa en Fortegnelse anvises, uden nogen Betaling. Af de Formuendes Børn erholder han ugentlig for Læsning og Undervisning 2 ß. d. ;- naar tillige læres at skrive, 3 ß. d., og naar tillige §. 9. læres at tegne, 43. d. Skoleholderne forfatte Fortegnelser over de Born, som udeblive fra Skolen uden Aarsag, og levere Samme Sognepræsten, som da kalder de forsømmelige Forældre for sig i Medhjelper nes Overværelse, og formaner dem. Kan dette ikke hjelpe, meldes det til Grevskabets Besidder, som ved en Resolution belægger dem med en Pengemulkt af 4 6 §. 10. til 1 ME. d. Alle Børn, fra 6 Aar indtil de ere confirmerede, ere pligtige at sege Skolen, dog undtages de, som Forordn. af 23de Janv. 1739 §. 36 og 37 ommelder i Høste og Ploie-Tiden at forstaanes, saavelsom de, der af Sognepræsterne maatte befindes at være komne saavidt, at de ikke behøve ideligen at gaae i Skole; dog maae disse Sidstommeldte qvartaliter be- §. II. tale 12 ß. d. til Skolekassen. Da det skal være en Stik, som og finder Medhold i Forordn. af 13 Janv. 1741 §. 16, at de Personer, som lære Pigebørn at at kniple, tillige undervise dem i deres Christendom, 16 Obr. faa kan disse Børn ogsaa fritages for Skolegang; dog at af de Formuendes Forældre betales aarligen 2 Mr. dansk til Skolekassen. Sognepræsterne levere Skole- §. 12, holderne en Liste paa alle folepligtige Born i Sognets Skoleholderne bære Tavlerne i Kirken §. 14. §. 15 §. 16. §, 17: de Fattige i en særskilt Rubrique. Iftedet for Brænd- §. 13. sel, som der i Egnen skal være meget kostbar og vanskeligen at erholde, forbliver det ved den hidtil brugte Stil, at Børnene ugentligen medbringe nogle Torv til Skolen. efter Omgang, tænde Lysene paa Alteret, og Een af dem er stedse om Søndagen i Kirken tilstæde hos Præsten, særdeles i Megeltender-Sogn, hvor Degnen tillige er Organist.. Skoleholderne erholde af hvert af de formuende Bern, som første Gang kommer i Skolen, i Antrædelsespenge 8 ß. d.; og Mere made ei fordres for hvert Barn. Skoleholderne nyde i ov rigt alle de Rettigheder og Friheder, som Loven og Skoleforordningen tilsige dem. Hvad i øvrigt derudi ikke anderledes herved er fastsat, forholdes i alle Ting, Skolerne angaaende, efter Loven og Anordningerne. Un: §. 18. terviisningen i Skolerne skeer i Overeensstemmelse med Skoleforordningen af 23 Janv. 1739 og Instruxens Indhold. For Indtægt og, Udgift aflægger Sogne: §. 19. præsten aarlig til Skole-Directionen Regnskab, som indføres i en dertil indretted Protokgl. Skoleforstan: §. 20. derne, ere Sognepræsten behjelpelige med Regnskabets Uflæggelse, og underskrive samme. Dog skal denne allernaadigst approberede Plan ikke være til Hinder i de Bestemmelser eller Forandringer, som den forventende almindelige Anordning om Skolevæsenet paa Landet i Danmark maatte fastsætte 11 2 Canc 17 October. 17 October. 17 Octobr, Canc. Prom. (til Amtm. paa Bornholm), ang. at i Følge Rescriptet af 27 de Maii 1785 dets 15de §., kan Bye- og Herredsfoged Jespersen ikke tilkoma me Betaling for Bjerge, Contractens Affattelse og Biergelønnens Repartition i Anledning af et i Nær heden af Nerve indstrandet Svense Stib. Canc. Prom. (til Greve Ahlefeldt - Laurvig), ang. at der i Henseende til Tjenestedreng Ambjørn Jens sen Ciet (der i en af Procurator Falck paa Embeds Vegne anlagt Vidnesag imod Sergeant Solve Fosa sene med flere har været indstævnt og forelagt som Bidne, men har ikke vildet aflægge Vidnesbyrd, og hverken formaaer at udrede de allerede idomte Faldsmaalsbøder, eller, ved at dømmes i lige Straf, kan bringes til sin Skyldighed), for hans Modvillighed. med at aflægge Bidnesbyrd i den omhandlebe Sag, bor forholdes efter Lov og Anordninger, og at, som en Følge heraf, saavel de ham allerede idømte Falds-- maalsbøder, som hvad videre ham af det Slags Boder i denne Sag maatte blive idømt, bør af ham afsones i Overeensstemmelse med Forordn. af 12te Julii 1799. Gen. Ld. Deconomie- og C. Collegii Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at de af Brand-Directeuren over Brandskader foranftaltende Taxationsforretninger ikke udfordres eller behove at afhjemles uden dette Collegii eller Eierens specielle Requisition, hvilket Vedkommende maatte tilkjendegives. (Da 2 Herreders Betjente have ladet hver en sig Forretning afhjemle af Taxationsmændene paa Tinget, som ikke veb Forordn. af 26de Marte f. . er befalet, og Sikke disse Forretninger ogsaa i Følge bemeldte Forordning i t- 17 mindelighed ere Rettens Betjente uvedkommende.) Octbr. Rescr. (til Stiftamtmanden over Lolland og 23 Qabr, Falster), ang. at Beier og Maaler N. Smith i Nakskov maae fordre og oppebære I Skl. af hver Tende, som maales, imod at han anskaffer og holder de fornødne Sække til Stibnings Brug. (Efter hans Ansøgning.) (b) Kongl. Resolution, ang. Borgervæbnin 23 Obr. gen i Norges Kjøbstæder. (c) Gr. Efterat Cancelliet havde forelagt Kongen be fra samtlige Stiftamtmænd i Norge inttomne Beretninger om Borgervæbningens Forfatning i Kjøbstæderne sammesteds, saavelsom de Foranstaltninger, hvilke under Krigs-Uroelig hederne vare blevne føjede til Kjøbstædernes Forsvar, er resolveret: "Kongen har ladet Sig omstændeligen foredrage de til det Danske Cancellie indsendte Beretninger on: Bor gervæbningens Tilstand i Norges Kjøbstæder, og deraf skeet den Nidkjærhed, med hvilken Stiftbefalingsmændene heldigen have virket til dette Djemeed, og tillige den kraftfulde Patriotisme, med hvilken Borgerskabet i Kjøbstæderne har vist sig bereed til, naar Nødvendigheden opfordrede dem, at forsvare et elsket Fadreneland: Han vil derfor, at Cancelliet tilkjendegiver Stiftamtmændene Hans allerhoieste Bifald med deres udmærket gode Forhold, og ved dem Borgerskabet Hans færdeles Tilfredshed med deres udviiste Sindelaug, som fortjener Hans Agtelse og Tak." 11 3 (b) See almindeligt Rescript af 18 Decbr. 1801. Rescr. (c) Af Cellegialtidenden 1802, No. 27, S. 436 09 431 cfr. Circ. 19 Junii 1802 for Danmark. 23 Octobr. Rescr. (til Generalmajor &c. E. J. Walterstorff. Kammerjunker og Regjeringsraad 3. C. Lilienskjold, Major Sobótker, Over-Auditeur og Hoiesteretsprocurator P. Rosenstand: Goiste, og Kjøbmand J. F. Hage), ang. Bestyrelsen af de danskvestindiske Ger, samt deres Tiltale m. v., der have favoriseret Fien den (d). Gr. Ligesom Kongen, i Antebning af hvad paa Hans Vestindiste er, ved disses Dvergivelse, og medens de have været i fremmed Besiddelse, i dette Kar er foregaaet, har (e) tillagt dem en almindelig Befaling til at modtage Be styrelsen af de offentlige Foranstaltninger, paa bemeldte Der, samt at undersøge de Kongl. derværende Embedsmænds og øvrige undersaatters brugte Forhold, og hvorvidt nogen blandt disse, til Fordeel for den fiendtlige Megt, maatte have overrraadt de Pligter han fyldte Kongen og Fædrenelandet: San bemyndiges de herved end videre til, i Kongens Navn, at suspendere de blandt Hans paa fornævnte vestindiske Der ansatte Justitsbetjente, hvilke maae agtes at have forbrudt sig mod den Eed de til ham have aflagt, og desaarfag ikke kunne tilstædes at vedblive de dem overdragne Forretninger, hvilke Forretninger indtil videre ved andre af Commissarierne constituerede Embedsmænd blive at besørge. Mod de af Comm. suspenderede Justitsbetjente, saavelsom mod de af Dernes andre Indvaanere, der maatte findes, ved bekjendt Handling at have overtraad eller tilsidesat de dem som Kongl. Undersaatter paaliggende Pligter, have Comm. derefter at befale offentlig Action anlagt, for en af dem, der paa Stedet, i Kongens Navn anordnende Com (d) Om Tilbagegivelsen af dem, see Coll. Zid. 1801, No. 44, S. 687. (e) Sgjennem det Vestindiske Kammer, fee Coll. Tid. No. 44, S. 688. Commission, for hvilken alle Vedkommende skulle uden 23 Octbr. Exception mode. Ligesom Commissarierne og have at foranstalte de Skyldige, hvis Forbrydelser maatte findes af saadan Natur, at den bor drage Arrest efter sig, personligen hæftede. Dersom Nogen, mod hvem saadan Undersøgning af dem foretages, eller mod hvem Tiltale efter deres Befaling anlægges, undviger til de fremmede Nabe-Der, da maae han for dem, eller for den af dem anordnede Commission, indkaldes med, det i Danske Lovs. 1-4-10 foreskrevne Varsel af 6 Uger, efter hvilken Indkaldelse Sagen mod ham, hvad enten han moder eller ikke, lovligen bliver at forfølge. Og paa det at alle Vedkommende herom kunde vorde underrettede, skal denne af Kongen fastsatte Bestemmelse ved en offentlig Proclamation i St. Croir's terkte vis foeud af dem bekjendtgjøres. Endelig have de og at foranstalte, at dem, som ere heftede eller undvigte under Aktionen, bestikkes fornødent Forsvar. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), 24 Obr. ang. Vedligeholdelsen af Orgelværket i Bir- Ferod Kirke. Gr. I Anledning af hans Skriveise, betreffende hvem det tilkommer at istandsætte og vedligeholde Samme m. v., meldes herved: At, saafremt den forrige Præst i Birkerød afgangne Trydes Enke ikke kan bevise, at Drgelet er kom met til Kirken efter det Kongelige Gavebrev af 21 de August 1688 (f), bør hun tade Samme istanb- Sætte. 11 4 (f) See Hofmans Fundatser VII, S. 152. Can. 24 Oths. 24 Octbr. Ganc. Prom. (tit Generalkrigscommissair Hasler), ang. den Degnen i Snorup tils tommende Liende. Gr. G. K. C. har gjort Forefpoegfel om, hvorvidt Deg nen Hiorthi Enorup paa Frederiksverts Gods tan paastaae den ham af Sognets Beboere tilkommende Tiende ydet paa geren, samt om han ikke kan tilpligtes at modtage Betaling for fin Trediedeel efter samme eget,, som Tienden efter indgaaet Accord erlægges til Præsten? I Gjenfvar herpaa fulde Man metbe: At det opkastede Spørgsmaal er besvaret i Canczla liets Circulair Skrivelse af 19de October 1799 dens Iste §., der fastsætter: at Degnetraven tilfreds, (g) Canc. Prom. (til Stiftsbefal., og Bisk. i yen), ang. Renter til Organist og Klokker ved St. Hans Ricke af Kjøbesummen for deres bout solgte Boliger. Gr. Da det af Skrivelse fra Stiftsbefat., og Bisk. fees, at der ved den over disse Boliger, i Overeensstemmelse med dette Collegii Skrivelse af 27de Septbr. f. 2. afholdte Auc tion var fun buben 708 d. for bemeldte Bygninger, hvil fet Bub, som var 192 Ro. under Tarationssummen, St. og B. ei have troet at burde indstille til Cancelliets Approba tion; men at der nu underhaanden var budet 700 Md. for Organist og 350 d. for Klokker-Boeligen, hvilke Bud, som 150 Rd. over Zarationssummen, de efter Beneficiarii Begjering have indstillet til dette Collegii Approbation, faqledes at Kjøvefummen udsættes iblandt Stiftets publiqve Wieler, og hvoraf Organisten nyder Menten af de 700 Rd., samt Kloftesen af de 350 Rd.; faa skulde Man herved melde: At denne gjorte Indstilling bifaldes, saavel i Henseende fil de gjorte Bud, som i Hensigt til Kjobe fummens Indsættelse iblandt Stiftets publiqve Midler, og Fordelingen af Renterne. (g) tt ligesom samme rfte §. Canc. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. over 34 Octbr. Lollands Stift), ang. Brænde og Gjerdsel i Vennerslund Stove aarlig til Sognepræsten i Sundbye. Gr. Da Gieren af Bennerslunb paa Falster, Confe rentsraad og Juftitiarius Golbibenken har anholdt em Approbation paa en imellem ham og Sognepræsten for Stalager og Nørre Kirkeby-Menigheder Hr. Sorensen, under 8de August d. 2. indgaaed Forening, hvorved den Sundbye-Præstegaard tilhørende Skovpart overdrages Bennerslunds Eier, imod at ban, i Stedet for den i Følge Re folutionen af af 20de Janv. 1798-bestemte Favn Brændes Utvisning til Sundbye Præstegaard af bemeldte. Slov, forsikrer Præstekaldet i Favn slaget Bøgebrænde og 5 Las Gjerdsel fra Bennerslunds Skove; og Stiftsbefal. samt Bisk. Have fundet denne Forening til Fordeel for Kaldet: faa fulde Man melde: At Foreningen approberes; dog at Samme tilfoies den Bestemmelse: at de 5 Las Gjerdse! vorde Præstegaarden udviiste inden hvert Aars 1ste Maj og paa fan bequemt et Sted, at Kjørselen til Udviisnings- Stedet ei bliver over I Miil fra Sundbye- Præstegaard.

Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i 24 Obr. Aalborg), ang. af hvem Klokkeren til Bu dolphi Kirke ibid. beskikkes. Gr. Tit Gjenfvar paa deres Skrivelse af 15de forrige Maaned, pori de, i anledning af Klokkerens til Budolphi Kitke i Nalborg, J. C. Boed dødelige Afgang, forespør ge, hvorledes med Klokkernes Bestikkelse i Aalborg-Stift og Aalborg-Bye for Fremtiden skat forholtes; skulde Man melde: at; da det esfares, at Stiftamtmand og Biskop have, i Forening med Byens da værende Borgemester og Sognepræsten, udnævnt ikke alene den sidstafdøde klokker til Budolphi Kirte, men ogfaa dennes 2. Formand, hvis Bestallinger under 11te Septbr. 1718 06 12 Decbr. 1738 igjennem Cancelliet ere confirmerede; Saa bør det forblive herved, saaledes som forhen i faa mange Aar har været Brug (h). 11 5 (h) See dog Br. 26 Marts 1808, Canc. 24 Octbr Ganc. Circul. (til samtlige Amtmænd og Grever samt Baronen i Norge, notificeret Rentekammeret), ang. Matricul Skylds Anførsel i Adkomstbreve, som tinglases, og om etaling for fogdens Attest, af Matriculen (i). Gr. I Anledning af, at der for Cancelliet er opkastet det Spørgsmaal, om det ikke maatte ansees nyttigt, at Sorenskriverne fra vedkommende Fogder, blive forsynede med Ufferipter af Matriculen, som kunde sætte dem i Stand til, ved Skjøders og udkomitbreves Einglysning at paafee, at afhændede Eiendommes Matricul- Nummer og fulde Skyld rigtig anføres i bemeldte Documenter, stulde man, efter herom at have ført Brevverling med det Kongelige Rentekammer, herved melde til Efterretning eg Betjenorgjørelse for Vedkommende, At der hverken fra Rentekammerets eller Cancelliets Side findes Adgang til at foranstalte, at saadanne Af- Skrivter blive Sorenskriverne tilstillede, men at disse Embedsmænd derimod kan blive forsynebe med de fornoone Efterretninger af Fogderiernes Matricul, paa den Maade, at privat Mand, som i privat Sag behover saadan Efterretning til Brug for Sorenskriveren, maa derom henvende sig til Fogden, som da meddeler den fornødne Attest af Matriculen, imod derfor, i Analogie af Sportelreglementet for Norge af 11te Junii 1788 1fte Cap. 13de §, at nyde i Betaling 1 Rd.; hvorimod Fogden i offentlive Sager bør meddele saadanne Attester uden Betaling. I øvrigt ville Amtmanden [Greven, Baronen] foranstalte (*), at (i) See Prom. 26 Sept. 1801 og 9 Junii 1807; cft. Pr. 28 Septbr. 1799. (*) For ikke at igjentage hvad som forhen er tilskrevet Romsdals Amt i denne Materie, blev Brevet til denne Amtmand saaledes: "Mast at henholde sig til Cancelliets Prememoria af 26de October 1799 til Am- tet, at Almuen bliver advaret om, at besørge, at der ved 24 Otbr. Skjøders og Adkomstbreves Tinglysning medbringes de fornødne Oplysninger for vedkommende Rettens Betjent om, at den Eiendoms Matricul-Nummer og Skyld, som afhændes, er rigtig anført i Documentet, og at saadanne Oplysninger tilveiebringes enten ved Attest af Matriculen, som Vedkommende meddeles af fogden, eller ved Foreviisning af Sælgerens Skat tebog, i hvilken Matricul-Nummeret og Skylden af Eiendommen bør være indført; hvorhos Almuen tillige maatte betydes, at der med denne Udvarsel blot haves Hensyn til deres egen Sikkerhed, for at afværge Tvis stigheder og Processer, som imellem Kjøber og Sælger let kunne opstaae, naar den afhændede Ejendom bliver i Stjø tet, betreffende: hvorledes der bør forholdes, i Hen seende til de Efterretninger, som Sorenskriverne af Fogderiets Matricul kunde behøve m v., fulde Man en videre have ham anmodet at ville foranstalte &c." Nysnævnte Prom. til ham tyder saaledes: Efterat have corresponderet med det Kongelige Rentekammer i Antetning af Hr. Etatsraadens Forespørgsel under 23de Julii dette Mar angaaende Eieren, der fulde bestride Bekostningen paa de Ufftrivter af Matriculen, som Sorenskriverne i Sundmsers Fogderie have reqvireret, utde Man herved tjenstlig melde, at hverken Kammeret eller Cancelliet finder Adgang til at foranftalte Sorenskriverne leverede saadanne Affrister, men derimod kan Sorenskriverne blive forsynede med de fornødne Efterretninger af Fogderiets Matricul paa denne Maade, nemlig at privat Mand, som i prisat Sag behøver faadan Efterretning til Brug for Sorenskriveren, maa derom henvende sig til Fogden, som da meddeler den fornødne Attest af Matriculen, mod den fra dette Collegio i lige Tilfælde og i Analogie af Sportel-Reglementet for Norge, bets 1ste Capit. 13be §. ved Skrivelse til Amtmand Høyer, hvoraf følger Gjenpart, under 22 Decbr. 1798, bestemte Betaling; hvorimod Fogden i publiqve Sager bør være forpligtet at meddele faabanne Attester uden Betaling, hvilket de behageligen ville bekjendtgjøre Vedkommende." 24 Octbr, i Skjødet eller udkomstbrevet anført under urigtig Ma. tricul-Nummer og Skylb., 24 Octbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Hedemar kens Amt), ang., at under Udtrykket "alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger" ogsaa forstaaes Varetægtspenge, men for Landet i Norge ei Vagthold. Gr. Ved Høiesterets-Dom af 15de October 1800 er Ole N. Im mislund, der tiltaltes for Undsigelser mod Peder D. Immistund, tilfunben at betale de af ctionen lovlig flydende Omkostninger. Shavel i Unledning af dette udtryk i Dommen, som at Vedkommende, der under Sagen have holdt Vagt over bemeldte D. N. Immis Yund, have begiert Betaling derfer, har Fogden Assessor Spård i Skrivelse til dette Collegium forespurgt: 1) om Varetægts Omkostninger ved en Heiesterets Doms Exe cution kan paastaaes godtgiorte, naar Samme i Dommen ikke udtrykkeligen findes benævnte? 2) om en Erecutor, efter Tidernes Beskaffenhed, kan bestemme, hvormeget en Bagthavende for et Jævndøgn fan tilkomme i Betaling? I den Anledning stutde Man, efter herover at have indhentet Betænkning fra Juftitiarius, i Hoiesteret, herved melde, til videre Bekjendtgjørelse for bemeldte Foged Spård: 1) At Hoiesterets-Dommen, veb at nævne: "Ale af Actionen lovlig flydende Omkostninger," ogsaa der=" under forstaaer Varetægtspenge for Arrestanter i Juftitssager: 2) Bagthold ved Arrestanter, som i Des Tingvent eller Justitsfager paa Landet i Norge ere heftede hos Leensmanden, er et onus perfonale, fem efter Organg ber afholdes af Boigdens Mænd, da hverken Norske Lov, Sportel Reglementet af IIte Junii 1788, eller nogen anden Kongl. Anordning fastsætter Betaling for de vagthavende Mænd. Varetægtspengene paa Landet i Norge fan altsaa ikke være andre eller større, end det halve Lod Selv ugentlig, som N. 2. 122-46 tillægger den, der paa Frengflet Fængslet varer, altsaa i det omhandlede Tilfælde 24 Octbr. Leensmanden. Rentek. Circul. (til samtlige Amtmænd i 340&br. Norge), ang. at Embedsmænd aldeles ikke tillades Saugbruge i deres Districter. Gr. Omendstjenst det ved Forordningerne under 23de Janv. 1686, 30te April 1692, 28de Februar 1705 og 31te Julii 1743 (k) er forbudet alle baade Geistlige, Militaire og civile Embedsmænd, enten directe eller indirecte at bru ge Saugbrug, eller nogen dermed forbunden Trælasthandel i deres Embeds-District, saa bave deg adskillige Embeds mænd, som enten ved Urv eller gteftab ere tomne i Be siddelse af saadanne Brug, brugt i de senere Eider saadan Utkomst til Motiv for at erhverve sig Tilladelse til at be nytte disse Brug i deres Embeds-Districter, istedet for at de ved betimelig Salg burde have forget for at afværge alt for stort Tab ved Brugets Afhændelse, som de vidste var den forbuden at drive; og Nogle have endog ved Kjøb anskaf fet sig saadan Brug, i Haab om, herefter at erhverve Be villing til Sammes Benyttelse enten for egen Regning eller ved Bortforpagtning. Da nu Hans Majestæt ved Resolution under 14de hujus har paalagt Rentekammeret, herefter ikke at giore Forestilling for Nogen om saadan Tilladelse, men at paasee Anordningernes stricte Efterlevelse i denne Henseende, faa communiceres Amtmanden dette til Advarsel ei alene ved forefaldende Leiligheder for vedkommende Paagjeldende selv, som paa cen eller anden Maade. kunde finde Adgang til at blive Eiere af Sangbruge i deres Embeds-Districter, men endog for Amtmanden til Underretning, i Tilfælde at Ansøgninger af denne Natur Fulde fremkomme til hans Erklæring. (k) See tillige Circ. 8 Septbr. 1798. Confir 27 Octbr. Confirmation paa det af Kjøbmand Niels Sørensen i Kjøbenhavn under 10de d. M. oprettede Testamente: 1) Skal af hans redeste Midler udleveres 4000 Rd. til Fattigvæsenets Direction i Kjobenhavn, eller hvem Andre der, til at forestace Fattigvæsenet, maatte be stikkes, hvoraf Renten til de sædvanlige Terminer udbetales af bemeldte Fattigvæsens Bestyrere til 10 Perfoner af hans Slegtskab (1), imellem hvilke, eller saa mange af dem, som efter hans Dod befindes at være i Live, Renten deles lige, uden Forskjel paa Kjon eller Alder, og naar Nogen af dem ved Doden af gaaer, da deles hele Renten lige imellem de Efterleven de, indtil den Sidste, der nyder den heel; men, naar de Alle ere døde, tilfalder Fattigvæsenet i Kjøbenhavn Capitalen; dog, skal de Efterlevende fremlægge gyldig Attest om ethvert Dødsfald, forend den vacante Por tion deles imellem dem, og dersom saadan Beviis ude bliver een eller flere Terminer, tildeles denne Rente imidlertid de Fattige. 2) Skal til Abel Cathrines Stiftelse i Kjøbenhavn, hvorudi for nærværende Tid er indlemmet hans salig Moders Søsterdatter Jomfru Bente Moller, udbetales 500 Nd. paa den Condi tion, at Renten deraf betales til hende, saalænge hun lever, da Capitalen efter hendes Dod tilfalder Stiftelsen, naar deraf til hendes anstændige Begravelse ev udbetalt 80 Rd.; dersom hun deer førend han, tilfalde diss 500 Rd. det almindelige Fattigvæsen: 3) Til Trinitatis Kirkesogns Arbeidshuus og den dermed fors bundne Friskole skal ligeledes udbetales 500 Rd. paa deu (1) Der i Testamentet opregnes. den Condition, at Renten deraf betales til afdøde Temis 27 Octbr. merspend Nr. Volenteins 2 Born Ziels Christian- og Anne Kirstine, saalænge de leve, men efter Enhvers Død tilfalder Capitalen bemeldte Stiftelse. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stadsret), 27, Octör. hvorved bifaldes, at Examinatus juris 2.2. Schram indtil videre af Retter conftitueres til Copiist ved Auctionscontoiret, og at ham i Nødvendigheds Tilfælde meddeles den i Rescriptet af 5te Decbr. f. 2. ommeldte specielle Constitution til at forrette Auce tioner. Canc. Prom. (til Amtmanden i Sorø), ang. 27 Obr. at J. F. B. Voigt kan vinde Borgerskab i Sore Kjøbstæd som Dreier, imod at han deeltager i alle Kjøbstæders personelle og reelle Byrder samt Skatter, ligesaa fuldt som de i Byen boende Borgere, uden at forpligtes til, der at holde Dug og Dif, saalænge han er Forpagter af Landeveisbommen ved Sorø, og beboer det derved opbyggede Huus; dog skal han, saasnart han fraflytter dette Bombuus, tage fast Bopæl i Sore, eller ogsaa have sit Borgerskabsbrev forbrudt. (Han anholdt om Tilladelse til at maatte bru ge Dreier-Professionen, og at afsætte Urbeidet paa Markederne.)

Rescr. (m) (til Stiftsbefalings- og Kjøbstæd-Amt 30 Octbr. mændene i begge Niger), ang. at Varer maae føres til de nyligen i Rrig (der nu er standset) begrebne Mag- (m) udstadt fra Gen. Ed, Dec. og Commerce-Collegio,, uden at maae veb Trykken bekjendtgjøres; men er tilli gemed Circul. 31 October 1801 ophævet ved plac. 14 April 1802 og Forordn. 4 Maii 1803, 30 Octbr. Magters Havne og Kyster, §. 2 i Plac. af 28 Marts 1794 er ophævet, Rescr. af 25de Febr. 1793 og Skibscertificaternes Form forandret, m. M. 30 Octbr. 30 Obr. §. I. Rescr. (til Stiftsbefalingsm. og Bis. i Sjelland), ang. Tillæg for lyderlærerne ved Rocs kilde gatin stole i 3 2lar, 100 Rd. til 5te, 60 til 4de og 100 til zdie Lecties Hører. Rescr. (til Geheimeraad og Statsminister Grev Christian Reventlov, Kammerherre og Stiftamtmand Baron Juel-Vind, Biskop Dr. Bloch samt Sognepræsten P. DO. Boi sen), ang. det Vesterborgske Skolelærer Seminarium i Lolland. Gr. (a) Kongen har bragt i Erfaring, at de oprettede Stolelærer Seminarier paa Blaagaard og Brahetrolleborg itte tunne forsyne alle Skoler i Danmark med seminaristist oplærte, duelige Skolelærere; og derfor, med Hensyn til at fremme sand og fornuftig Oplysning iblandt Almuen, anseer det fornødent, at flere Seminarier, med en hensigts passende Grad af Tarvelighed og Simpelhed, anlægges i landlige Egne udi bemeldte Danmark; samt vil, at et Se minarium for Skolelærere sal anlægges i Vesterborg paa Lolland, efter en af Pastor Boisen udarbeidet plan, og i Overeensstemmelse med hvitken, samt efter de indhentede Betænkninger, have for dette Seminarium fastsat følgende Bestemmelser: Antallet paa de Subjectèr, som kunne antages i dette Institut, maae ifte overstige 15; dog maae det være (n) Disse ere tagne af Goll. Tid. No. 46, S. 719, 720, og selve Reglementet af de trykte Exemplarer, der den 7de Novbr. og den 24de Decbr. 1807 bleve fendte Stifts-vrighederne, paa det at Disse, i Følge Kgl. Resol. af 23de Detbr. f. 2., tunne undersøge, dm og hvorvidt Samme paa flere Steder i Landet maatte være anvendelig. Grundsætningerne til Planens udarbeidelse findes i Coll. Tit. No. 49 S. 770 08 7713 cfr. Prom. 1 Junii 1802. §. 20 være tilladt, efter foregaaende Conference meb Direc: 30 Octbr. tionen, at forøge dette Antal, dersom Skolevæsenets Tarv det udfordrer. Seminaristerne bør udvælges af Bondestanden, og have fyldt det 18de Aar, førend de modtages. Seminariets første Lærer bør, i Direcs tionens Overværelse, undersøge, om Subjectet kan læse med Fornuft, skrive en god læselig Haand, regne i det mindste de 4 Species med Brek, og gjøre Rebe for Religionens vigtigste Sandheder; bog bør de Persos ner, som ellers ere vel oplagte, kunne antages, age tet de, i Hensyn til de nævnte Kundskaber i Regning og Skrivning, maatte være noget tilbage. Et halvt Aar før deres Modtagelse indgive de en af dem udars beidet Ansøgning om at vorde indlemmede i Seminaristernes Untal, og med denne Ansøgning følger Sognepræstens Attest om den vedkommende Persons Alder, Opførsel, Skolegang, og Manden, paa hvilken han hidindtil er bleven underviist. Hvert Aar modtages i Begyndelsen af September Maaned 5 Seminarister, indtil Antallet er fuldtalligt. De forblive et halvt ar paa Prove, da Lærerne derpaa anmelde de modtagne Subjecters Duelighed for Directionen, som, ifølge denne Indberetning, enten beholder, eller afviser dem. Saasnart Ynglingen er kjendt duelig til at deeltage i Undervisningen ved Seminariet, nyder han alle de Nettigheder, som Seminaristerne paa Blaas gaard og Brahetrolleborg ere forundte. Han er fritagen for at tjene enten som Soloat (o) eller Matros; bog udslettes han ikke af Militair-Rullen, førend han, (o) See Circul. 7 Storbr, og 22 Decbr. 1807 VI. Deel. 11 Bind. veh §. 3< §. 4. 30 Obr. ved fin Udgang af Seminariet, kan med sit Studs maal bevise, at han er duelig til Skole Embedet. Naar han med dette Skudsmaal forlader Seminariet, har han fortrinlig Ret til Befordring fremfor alle andre, som ikke ere underviste ved noget Seminarium, eller der have taget Eramen, og efter Sammes udfald §. 5. erholdt Attest om Duelighed. Da det er et væsentligt Formaat for denne Undervisnings-Anstalt, at opdrage noisomme og tarvelige Skolelærere, saa bor Semina rifterne i deres Underviisnings-ar ingenlunde afvige fra den anstændige og sædelige Bondes Klædedragt. De bor logere, og spise hos de Bønder, som boe i Om kredsen af Seminariet. Directionen, saavelsom Lærerne, bør derfor føie Anstalter, at der staffes ethvert Medlem, som har meldt sig, og ved sin Ansøgning, fine Attester og sin første Eramen har viist, at han fortjener Opmærksomhed, Logie, Kost og Pleie hos en sædelig og fornuftig Bonde eller Huusmand. Efter det af Pastor Bojsen gjorte Tilbud, anvendes 3 Værelser i Vesterborg - Præstegaard til Undervisnings- Værelser for Seminaristerne, saaledes, at, naar det fastsatte Untal af Seminarister er fuldtalligt, og de ere inddeelte i 3 Klasser, enhver Klasse erholder sit eget Værelse. Hvad disse Bærelsers første Indretning, som bør være med Simpelhed, og deres Vedligehol delse i Fremtiden, maatte fordre, udredes af Sca minariets Fond. I disse Værelser bor Seminarifterne opholde sig, den Tid undtagen, de tilbringe i deres Logie. Og da Pastor Bojsen tillige har erklæ ret sig villig at afstaae den Deel af Præstegaardens Have, som ligger uden for disse Værelser, saa vil enhver Seminarist kunne bekomme en liden Plads as §. 6. dyrke. §. 7+ dyrke. Efter Tilbud forsyner Pastor Boisen Semis 30 Octbr. nariet med Brænde, Lys, Skrivmaterialier, Bøger, og hvad Andet til Undervisningens Fremme maatte behøves, imod at hans Regninger, naar de af Direc tionen ere reviderede, udbetales af Seminariets Fond. Da Pastor Boisen har erklæret sig villig til at være Lærer ved Seminariet, uden at forlange noget Salas rium, faa har Kongen udnævnt ham til at være forste Lærer ved denne Undervisnings-Anstalt. Den anden Lærer, som dette Institut behøver, forundes 300 Rd. i aarlig Løn; og, da Pastor Bojsen ogsaa har tilbudt at afstaae et Huus, som ligger i Præstegaardens Mare fer, i Nærheden af Præstegaarden, maae dette Huus indrettes til en beqvem Bolig for den anden Lærer. Til at give Seminaristerne paa visse Tider practise Undervisning i Havedyrkningen, maae en i Nærheden boende Gartner bruges. Undervisningen i Musik og Sang maae en i Nærheden boende Skoleholder, som dertil er duelig, forestaae. Udgivterne, som foranforre Bestemmelser ville udkræve, ere anstaaede til følgende: 1) Udgivter til de Indretninger, som strax maatte gjø res, a) til den anden Lærers Bolig 900 Rd., b) til at indrette Undervisningsværelserne i Præstegaarden 100 Rd., i alt 1000 Rd. 2) Narlige Udgivter: a) til Brænde, Lys, Skrivmaterialier, Bøger o. s. v. 100 Rd., b) til at vedligeholde Undervisningsværels ferne 30 Rd., c) til den anden Lærer, i Løn 300 Rd., og til Græsning og Foder 30 Rd., d) til Læreren i Musik og Sang 50 Rd., e) til Gartneren 100 Rd., i att 610 Rd., Kongen har tilladt, at der til dette Seminaries første Indretning af Fondet ad ufus publicos eengang for alle udredes 1000 Rd., og at der

1. a

til §. 8. §. 9. 30 Octbr. til dets Opretholdelse, af samme Fond, i 4 paa hinan den følgende War, tillige bidrages 610 Rdlr. aarli gen (p). Undervisningstiden for Seminaristerne ind- Frænkes til 3 War. I Paaste- og Juletiden haves 14 Dages Ferier. I August Maaned ophører al Underviisning. Det tillades ikke alene, men det ønskes endogsaa, at Seminaristerne i Høstens Tid hjelpe den Bonde, hos hvilken de logere. Deres Legemer styrkes ikke alene ved dette Haand-Arbeide, men de mindes ogfaa derved om den Stand, fra hvilken de ere komne, og muligen kunde deres Medhjelp i Høstens Tid og faa bidrage til, at Bonden villigere modtager dem'i Kost, og at Udgivterne for dem kunde vorde lettere. §. 10. Seminaristerne behove, i Hensyn til deres Bestemmelse, ikke lærde og vidtudstrakte Kundskaber, men bor især indskrænkes til dem, som ere væsentlige for Almuen. Alt, hvad Seminacisterne foredrage, bør figte til at udrydde Overtroen, og lede Almuen til christelig Dyd. De bør derfor have tydelige og bestemte Begreber, og deres hele Underviisning bor være practise; ligesom og hele Underviisnings-Anstalten bør foreene sig i den Punct: at danne gode, tarvelige og §. II. noisomme Lærere. Den anden lærer underviser i Skrivning, Læsning, Regning, Geometriens Begon delses-Grunde, Naturhistorie, Naturlære og Fædrenes lands-Historie. Med den Sidste forenes tillige en fort Udsigt over Menneskehistorien i Almindelighed. Se minaristerne bør lære at skrive en god tydelig Haand, og især i Hovedet at beregne det vigtigste, som møder i det huslige Liv; lære at fjende Legemernes Bestaffenhed,

(p). See Prom. 31 Octbr. og Rescr. 11 Decbr. 1801. Pt. 24 Julii 1802 og 3 Aug. 1805 fenhed, og ikke være fremmede i de almindelige diætis 30 Obr. fte Regler, som Enhver bor iagttage. De bor veb Naturlæren, ved Natur- og Fædrenelands Historien lære at vorde forsigtige, vindskibelige i deres Kald, uden Fordomme at betragte Naturen, at vorde igjen nemtrængte af Skaberens Godhed, og at elske deres Fædreneland. Til dette Maal bor Læreren indskrænke sig, og udelukke Alt, som ikke kan anvendes i en fim pel Landsbyskole. Den første Lærer underviser i §. 12. Sjælelæren, Moral, Religion og Catechetik. Synges §. 13. mesteren giver Undervisning i Sang og Musik, og Gartneren i Havebyrkningen. Den anden lærer feat. §. 14. baade om Sommeren og om Vinteren undervise fra Klokken 2 til 6 om Eftermiddagen; fra 2 til 3 i Skrivning fra 3 til 4 i Regning igjennem alle Klasfer; dog med den Bestemmelse, at Seminaristerne af 3die Klaffe tillige bivaane denne Time, som Tilsynsmænd, og undervisende under Lærerens Tilsyns fra 4 til 5 Naturhistorien om Sommeren, hvortil henhører det Almindelige om det menneskelige Legeme, og Naturlæren om Vinteren; fra 5 til 6 Fædrenelands:His storie i Forening med Geographien. Til denne Bidenfab bor Timen hele Aaret igjennem anvendes., Læreren bør ikke alene foredrage, men Seminaristerne bør ogfan under hans Veiledning have Leilighed at fortælle, og ove sig i benne Kunst. Om Formiddagen dicterer han Seminaristerne et kort Udtog af de Afdelin ger, som han Dagen i Forveien har gjennemgaaet; han dicterer den første halve Time, og igjennemgaaer det orthographise den sidste halve Time; dette skeer fra Kl. 10 tit II. - Den første Lærer skal foredrage for den anden §. 15. Klaffe, fra Klokken 10 til II om Formiddagen, Sieles 3 lieren 30 Octhr, læren i det første Halvaar, og i det Under Indledning til Moralen og Religionen, hvortil tages Stof af den bibelske og Fædrenelandets Historie; fra 11 til 12 Religionen, som den er grundet paa Bibelen, og især Jesu Taler. Med denne Undervisning forenes Catechetiken, hvoraf Methobelæren maa for Skolelæreren §. 16. udgjøre det Væsentlige. I det andet Aar skal den anden Klasse skrivtligen udarbeide de Videnskaber, i hvilke den i første Uar blev underviist. Denne Udar beidelse bør flee efter en bestemt Plan, som meddeles dem af den anden Lærer. Hvad de udarbeide frent lægges til hans Rettelse, hvilken uafbrudt bør foreta §. 17. ges fra Kl. 11 til 12 om Formiddagen. I det tredie Uar skal den tredie eller sidste Klasse skrivtlig udarbeide de Videnskaber, som den i det undet Aar ere foredragne, og tillige gives den Anledning til selv at læse Bøger, som henhøre til deres Fag. De bor be standig gjøre Udtog, af hvad de læse, og underkaste dette, saavelsom deres videnskabelige Udarbeidelser, den første Lærers Rettelse. Disse Udarbeidelser forfattes af dem om Formiddagen, médens den første Lærer un- §. 18. derviser den anden Klasse. Om Eftermiddagen en Dag om ugen bør een af Seminaristerne, som henhe rer til tredie Klaffe, besøge en Skole, og indgive sit Beretning herom til Læreren. Evende Seminarister bør undervise Confirmationsbørnene, og øve dem i at Iese, frive og regne. De bor catechifere med dem over Naturhistorien, Naturlæren, Moral og Religion. De fortælle ogsaa det Interessanteste af den bibelske og Fædrenelandets Historie. De bør udarbeide enhver Eatechisation, og, ferend den gjennemgaaes med Børnene, underkaste de Samme Lærerens Bedømmelse. Medens Medens Catechisationen bedømmes, bør alle Semina 30 Octbr. rifter af 3die og 2den Klaffe være tilstede. Alle Se minarister bør være nærværende ved Catechisationen i Kirken, og frundom bør gives den 3die Klaffe Tilladelse at catechisere offentligen i Menighedens Nærværelse. Her bør alle Seminarister være tilstæde, og efs ter Gudstjenesten give deres Betænkning. Hver Fre- §. 19.. dag Eftermiddag skal den første Lærer repetere de Afdefinger, som han Ugen igjennem har foredraget for Seminaristerne. Til den Ende fremlægge disse et Udtog af hvad de Ugen igjennem have lært, og som vorder af Læreren recenseret. Samine Repetition finder. Sted hos den anden Lærer hver Loverdags Eftermid dag. 3 Timer hver Loverdags Formiddag skal Syns §. 20. gemesteren undervise i at synge, og at spille paa Klabeer. Disse Timer ere fra 2 til 5 om Sommeren, og fra 1 til 4 om Vinteren. Den halve Deel af enhver §. 21. Underviisnings-Time bør være indviet til det theore tifte Foredrag, men den anden Halve bør være aldeles practise; dog maae det overlabes til Lærerens Bedoms melse, naar Undtagelse i denne Henseende skulde være nødvendig. Læreren bør strat catechetiff igiennemgaae, hvad han foredrog, eller og een af de meest duelige Seminarister bør have Tilladelse i Lærerens Nær værelse og under dennes Veiledning, at catechisere med de øvrige. Læreren ber aldrig foredrage Noget, uden tillige at vise, hvorfor han foredrager, og hvorledes deraf kan gjøres Brug i en Landsbyskole. Ved Læse- §. 22. Øvelser bør det være Lærerens Hovedbestræbelse at lære Seminaristerne at læse med udtryk og Varme. Ved Regningen bor Læreren ikke indlade sig i mathemati ske Undersøgelser, men fornemmeligen ove Seminari- 4 fterne 30 Octbr. fterne i at regne ud af Hovebet. I Hensyn til Na turhistorien bør Læreren indskrænke sig til de meest be: Ejendte Mineralier, Planter og Dyr, og aldrig glem me, at han foredrager Naturhistorie for Seminarister, som i Fremtiden skal danne duelige Bender, der bør vide at benytte sig af Jordarterne, af Planterne, o. f. v., og at fryde sig ved deres Stand. I Henseende til Naturlæren bør Læreren indskrænke sig til de Kapit- Yer, som tjene til at afskaffe Overtroen, og at forjage al derpaa grundet Frygt. Fædrenelandets Historie §. 23- bør ikke foredrages som en sammenhængende systema tise Historie, men helst indeholde Fortællinger om gode, ædle Mænd af alle Klaffer, som have været Landets Biir. Den, i Samfund med Naturlæren, bør være Forberedelse til Religionen. Af disse læres Guds, Dybens og Samvittighedens Tilværelse, især naar Fæbrenelandets Historie fremstilles saaledes, at Seminazisterne af enkelte Scener kan lære at gjøre sig et individuelt Begreb om de Pligter, som i Moralen skal afhandles. Sjælelæren bor foredrages forend Moral og Religion. Læreren bør benytte sig af den biberste Historie, for at bibringe Seminaristerne en god Maade at fortælle paa. Religionen, som bør være den inters effanteste Gjenstand for Læreren, bør han grunde paa Bibelen, og undervise efter den indførte Landets Læs rebog. Han begynder sin Undervisning i Moral og Religion med Bon. Til Catechetiken, hvis Regler igjennem alle 3 Aar practise ere foredragne, beftemmes ifkun et halvt Xar. Den Aand, som bor herse i en simpel Landsbyskole, bør ogsaa være Seminariets. Maar dette derfor er organiseret, bør der føies Anftalter, at Seminaristerne kunde vorde grundigen uns dervi derviste i et eller andet Haandværk. Dog bor hver 30 Octbr. fen Lærerne eller Seminaristerne betragte det Haand- Arbeide, i hvilket en Seminarist har erhvervet sig Færdighed, som en mulig Næringsvei i hans tils kommende Stand. Det paaligger Directionen eens gang i Tiden at forfatte en Plan til en Industrie-An stalt, som bør forenes med Seminariet. Da uopsæt. §. 24+ telige Embedsforretninger muligen undertiden kunde bortfalde Pastor Bojfen fra den Undervisning, der paaligger ham som Seminariets første Lærer, saa maae det, i dette Tilfælde, være ham tilladt at opsætte sine Undervisnings-Timer, imod enten at give Seminarifterne Neget at læse og repetere, eller og at formaae den anden Lærer til at lade dem tage Deel i den Unberviisning, som hans Klasse bivaaner (q). Semi- § 25 nazisterne bør være i en uafbrudt Virksomhed, og ats beide efter den Plan, som i dette Reglement fastsættes. Der bør tillige forfattes Love, som bestemme Seminaristernes Pligter, deels imod hverandre indbyrdes, deels imod Lærerne. Disse Love, som tillige ome tale Seminaristernes Klædedragt, Deconomie, o. f. v., forfattes af den første Lærer, og revideres af Directionen. Directionen for dette Seminarium skal bestaae §. 26 af Grevskabet Christianssædes Besidder, Lollands Stiftamtmand, Biskopen, Institutets nuværende første Lærer, og nogle Præster, som vælges af de øv rige Directører. Alt afgiores efter Stemmernes Fleerhed, men i vigtige og vanskelige Tilfælde, hvor Stemmerne ere lige, har Grevskabets Besidder den afgjørende. Til ham skal Institutets Lærere henven (q) See Prom. 7 Septbry 1805+ 5 be §. 274 30 Obr. de sig med deres Forslag, og han lader ved sin In spector dirigere og besorge Seminariets oeconomiske Forfatning, da Geheimeraad og Statsminister Grev Reventlow ikke har havt noget at erindre herimod. Billige besørger Grevskabets Besidder, paa Seminariets Fonds Regning, Bygningernes Istandsættelse og Vedligeholdelse. Han modtager, og udbetaler Lærernes Løn. I Samfund med Seminariets forste Lærer accorderer han med Benderne og Huusmændene, som ville modtage Seminarister, og udbetaler Pengene, som han dertil maatte bekomme. Ved hvert Nars Eramen aflægges Regnskab, som gjennemsees af Di rectionen. Saalange Seminaristerne endnu ikke ere befordrede, bør de, efterat have fuldendt deres Under viisningsaar, hvert Fjerdingaar indsende til Institutet en Afhandling over en eller anden Materie af Metho delæren, især af Catechetiken, og tilfoie en udførlig Catechisation over en eller anden Religions-Sandhed. Maar de ansøge et Skole-Embede, bør ikke alene den Caracteer, som de erholde ved Udgangen af Semis nariet, men ogsaa Bedømmelsen af de til forskjellige Tider indsendte Afhandlinger komme i Betragtning. Seminaristerne, der udgaae af Seminariet, og vorde ansatte som Skolelærere i Lolland eller Falster, bør vedblive at staae i noieste Forbindelse med. Seminariet og dets Lærere. De bor correspondere og raadføre sig med disse, og meddele dem deres Betænkninger og Er faringer. Dersom det er nogenledes muligt, bør de Hvert Uar møde ved Seminaristernes Eramen, og medbringe til Directionen en Beretning over deres Skoles Forfatning, de Hindringer, der have mødt dem, den Maade, paa hyilken be have søgt at hæve disse, og den §. 28. Frems Fremgang, som Børnene have gjort. To Skolelæ 30 Octur. rere, som Directionen udvælger, kunne i dens Overværelse catechisere over en Materie, som den Dagen i Forveien havde givet dem at udarbeide. Web Slut §. 29. ningen af hvert Aars Junii Maaned er Examen saavel for de 2 første Klaffer, som for dem, der ere færdi ge at udgaae af Seminariet. Denne Eramen skal bes staae meest, i mundtlig Samtale imellem Lærerne og Seminaristerne, men ogsaa i skriftlige Spørgsmaale, som af alle Directionens Medlemmer forfattes. Skulde et eller andet Medlem af Directionen ikke kunne være tilstæde, sendes Besvarelsen til det fraværende Medlem. Disse Spørgsmaale bør besvares udførligen af de udgaaede Seminarister, hvilke tillige i Directionens Overværelse feat catechifere, og aflægge Prøve paa at undervise Bern. De ber tillige indgive en fuldstæn dig Beskrivelse over, hvorledes en god Skole skal være indrettet. Besvarelsen af Directionens Sporgsmaale §. 30 bør være vedhæftet Seminaristernes Caracteer, hvilken udledes deels af deres Kundskaber, deels af deres motalske Opførsel i den Tid, de have opholdt sig ved Seminariet, og den underskrives af alle Directionens Medlemmer. Rescr. (til Biskopen i Christiansand), ang. 30 Obr. at Sognepræsten i Stavanger Provst R. Giellebols Hustrue maae, om hun overlever ham, og naar den nuværende Enke i Kaldet Provstinde Ramstrup ved Doden er afgaaet, nyde aarlig 100 Rd. Pension af Stavanger Sognekald. (Saameget har han i en lang Række af ar maattet svare, og Kalbet kan meget vel taale denne udgivt.) Rescr 30 Octbr. 30 Ditbr. Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Christiansand. Stift), ang. at der til Istandsættelsen af den meget forfaldne Soggenval Ricke (hvoraf Deel eies af Sognets Fattige, der ikke kunne udrede deres Andeet) maal, for saavidt denne Part vedkommer, overalt i Kjøbstæderne ombæres Collectbøger, paa Landet udsæt tes Bekkener en Sondag, samt skal erlægges 1 Rd. af hver Hoved og 64 B. af hver Anner- Kirke i Stiftet. Rescr. (til Stiftsbefal. i Ribe), ang. at Mette Jensdotter, Rristen Jensens Hustrue i Lunde: Sogn, eftergives Lovens Straf for det af hende med J. C. . begaaede Hoer, imod at hensættes 14 Dage i Fængsel paa Vand og Brød, fordeelt i 2 Gange, a 8 Dage. (Saasom hun stal til dette Feiltrin vare fortebet derved, at hendes Mand har mange War været borte fra hende i Tjeneste, samt ikke bidraget til hendes og de res 2 smaae Berns Underholdning.) 30 Obr. Confirmation paa den imellem Kammerherre A. C. von Heinen som Eier af Hollufgaard, og Kammerjunker J. von Benzon, Besidder af Stamhuset Christiansdal i Fyen, den rode og IIte Julii d. A. oprettede Forening, hvorved den første overdrager den ham i Følge Høiesterets Dom af 12 Maii 1767 fælles med Christiansdals Eier hidtil havte Jagt paa Hjallese Byes Marker, eller sammes Bønders Jorder (der høre under Stamhuset), som fuldkommen Eiendom til Stamhuset Christiansdals nuværende og efterkommende Besidder, og den Sidste derimod frasiger sig og efterkommende Befiddere af bemeldte Stam huus al Rettighed til Konge- og Kirke: Korn- og veg-Tienden af den Kammerherre v. Zeinen tilhø rende rende Gaard Store-Hesberg, af Hartkorn 13 Tor. 4 30 Octbr, Sfpr. 2 Fokr. 2 Alb. samt I Ed. 4 Skpr. Skovskyld, beliggende i Sanderum-Sogn. General-Postamts Circul. (til ethvert Posts 30 Octbr. contoir), hvorved samme tilstilles en Placat, som bestemmer den Porto, der fra 1ste Januarii næstk. stal betales for Brevene til og fra Stege paa Men (r), og beordres, tillige fra næstkommende Aars. Be gyndelse at udskæde directe Karter for Brevposten til Stege, hvorfra det ligeledes igjen for Brevposten kan forvente directe Karter. [For Pakkeposten stal deri mod det, som henhører til Stege, fremdeles som hid til karteres paa Vordingborg, dog med den Jagtta gelse, at Breve med Bancosedler, Actier og andre For skrivninger, Acter eller Documenter, taxeres lige til Stege, endskjendt de karteres paa Vordingborg Karte, da de fra Vordingborg vorde befordrede til Stege med den for Postkassens Regning anlæggende Post.] (s) Canc. Prom. (til Directionen for fondet ad ufus 31 Detbe publicos), indeh. Kongl. Nesol. under 23de d. M. at der af dette Fond maae til det Vesterborgste Stoles lærer Seminariums første Indretning udredes 1000 Rd., og til bets Opretholdelse 610 Rd. aarlig i 4 Har (t). Canc. (r) Af 20de Octbr. 1801, forandret ved Plac. 13de Apri 1802. (s) [] gif ilkun til dem, der Have Patte Poster at expedere. (t) See Rescr. 30 Octbr. 1801, §. 3. 31 Octbr. 31 Octbr. 31 Sctbr. Canc. Circul. (til enhver Stiftsbefalings- og Amts mand samt Biskop i begge Riger), hvorved ham (for at kunne blive de Vedkommende i hans Embedskreds meddeelt) tilstilles Udkast til Forandring i den civile og adskillige Stenders Enkekasse, med hosfoiet Fortegnelse over alle Dem, som deri ere eller have været Lodtagne. (Paa Forlangende af dens Bogholder, Assessor. Beuthen.) (u). Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Danmark), ang. Mulct for de, til at give Retsbetjentene Oplysninger, udeblivende Almues-Folk. Gr. Da det undertiden skal indtræffe, at Almues-Folk paa landet, naar de af Rettens Betjente paa Embeds Begne indkaldes for at afgive Betænkning og Oplysning udi en eller anden Sag, udeblive uden antageligt Forfald, faa ffulde man served melde: At Amtmanden, i Analogie af Forordn. af 3die Decbr., 1790, bemyndiges til, i de Tilfælde, hvor han finder det fornødent,, at Bønder eller andre Almues -Folk bor mode Rettens Betjente, enten paa Aastederne eller ved disses Hjem, for at meddele noiere Oplysning om en eller anden Sag eller Ting, disses Embede vedkommende, at mulctere dem, som efter behørig Advarsel udeblive, uden at anmelde og bevise lovligt Forfald. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Sielland), ang. Stedet, hvor Kjøbenhavns Amts Birke og Extra Retssager behandles. (v) Canc. (u) See Prom, 22 Aug. 1801, Confirm. 18 Maii 1804 i Forordningsamlingen, med Assessor Schou6 Note ved Samme S. 87; noiere bestemt den 5te Maii 1806. (v) Er i Note til Prom 16 Julii 1801, Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), 31 Octbr. ang. at Rescriptet af 31te Janv. 1766 (om Degnegaardes Avling at tilhøre Successor m. v.) angaaer hele Sjellands Stift, altsaa og Bornholm, (Sognedegnen i Hasle, F som derunder henhører. Hiorth, har forespurgt, om det ogsaa er gjeldende for Bornholms Provstie.) (x) Ganc. Prom. (til Amtm. over Kallundborg 31 O&.. m. fl. Amter), hvorved meldes, at der under Gaars Dato er udfærdiged Bevilling for Simon Sas Tomon at nedsætte sig i Kallundborg, imod at erlægs ge 20 Rd. til Byens Kasse, med mindre han lovligen kan bevise, at han er en portugisist Jode, i hvilket Tilfælde han i Følge Forordn. af 30te Julii 1684 og Placaten af 23 de Janv. 1750 mas ansees fritaget for saadan Recognition. Canc. Prom. (til Landsdommerne i Norre-Jylland), 31 Detbr. om deres Ret til af Aflysnings-Gebphrer, efter §. 217 i Negl. 19 Decbr. 1800, og til at verificere Skriverens Attester om pant. (y) Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i 31 Obr. Narhuus), hvorved nogle i Skanderborg- Kirke gjorte Forandringer bifaldes. Gr. Stiftsbefal. og Bisk. have indberettet, hvorledes det, formedelst Anbringelsen af et til Standerborg-Kirke af Ritmester PuT og Broder ved Testamente (2) stienter Draelverk, er anfeet fornodent, at gjøre Forandring meb nogle Stole i bemeldte Kirke, og ved samme Leilighed tils lige (x) Efr. Prom. 24 Febr. 1787+ (y) Bortfaldet ved Forordn. 25 Janv. 1805, især §. &. (z) See Confirm. 15 Maii 1801. 31 Octbr. lige at anbringe Prædikestolen oven over Alteret, hvorfra Praften bedre tan sees og høres, end fra det Sted, hvor den tilforn havde været; men at Stomagersvendene, som hidtil havde havt deres Sæde i Kirken paa et over teret pærende Pulpitur, hvilket ikke er anfeet passende, med Hen fyn til at Præsten derved under Gudstjenestens Forretning lets teligen kunde foruroliges, og Anledning til Forargelse gi ves, ved denne Anledning er anviist Stolestade nede i Kir ten, og Pulpituret forandret til en Balustrade, hvor for Eftertiden ingen Pladfe for Tilhørere skulde være. Imidlertid al bemeldte Skomagersvende have viist sig utilfreds med denne Forandring, og gjort Paaftand paa, fremdeles at ville betjene sig af fornævnte Pulpitur, hvortil de grunde deres formeentlige Ret paa et Stjøde, som dog aldrig et confirmeret, ligesom de og heller ikke derfor have betalt nogen Indfæstning m. v. Man fulde i Unledning heref ikke undlade at melde til Bekjendtgjørelse for Vedkom mende: 31 Octbr 31 Obr. At Cancelliet aldeles bifalder de af Stiftsbefal. og Biskopen i denne Henseende føiede Foranstaltninger. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. i Trondhjem), ang. at imod Molde: Byes eligerede Mænds Forslag til en Jordemoders Antagelse sammesteds, Intet findes, at erindre, (hvilket han til approbation har indstilt.) Gen. Ld. Deconomie- og C. Collegii Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at tilkomne Kjøbstæd-Bygningers Brandtarationer indsendes ikkun ved Qvartalets Udgang, og ei til Stiftamtmanden. Gr. Byfogden i Varde har under 20de b. M. indsendt en Ubfkrivt af Barde-Kjøbstæds Brandtaxations-Protocol, angaaende en ünder Hoved-No. II og Bi-No. 12 der i Byen opført ny Molle, og derhos begjert Collegii Nesolu tion, om Sligt for Eftertiden er fornødent eller ikke, og om, i sidste Fald, Hensigten opnaaes ved vartals-Extrac ters Afgivelse, samt, i Forste, om ogsaa Stiftamtmanden Tal have Gjenpart. I Følge den 3die Post af den Kongl. Resolution under I ate Novbr. f. 2., som den 29de f. M. er come communiceret Stiftamtmanden til Bekjendtgjørelse i Kjøbstæderne (a), indsendes Udskrivt af den Taxations. Forretning i Brandtarations - Protocollen, hvorefter Bygningerne ere anførte til Forsikring i Brandfors fikrings-Protocollen, kun ved forefaldende Brandskas de; men i Henseende til nye tilkommende Bygninger indsendes ellers kun til Collegium ved hvert Qvartals Udgang en Extract af Brandforsikrings- Protocollen, saaledes som Forandringerne deri ere tilførte. Liges som Indsendelsen af den ovenmeldte Udskrivt af Taras tionsprotocollen ang. den ny Molle altsaa er overfløs dig, san vilde det og være unyttigt, af slige Udskripter at tilstille Stiftamtmanden nogen Gjenpart, da Brandforsikringsprotocollen ikke, som forhen den genes cale Tarationsforretning, findes ved Stiftscontoiret, men alene ved Byen og ved Collegium. Dette ville Stiftamtmanden tilkjendegive Byfogden til fornøden Efterretning. 31 Octbr. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 31 Octbr. Toldsteder), ang. at Varer maae, i Følge Rescript af 30te Dennes, med indenlandske Stibe føres til de nya lig i Rrig begrebne Magters Havne og kyster. Kongl. Resolution, ang. unge Se-Offi- 6 Novbr. cerers Dannelse ved Videnskaber og Udenlandsreiser. (Efter Admiralitets Collegii Forestile ling.) (b) Som (a) Bed det Trykte af Samme, VI. D. 10, S. 826 er glemt hogle Liniet, som vil blive tilførte i Rettelser og Tillag, 1ste Fortsættelse. (b) af Coll, Tid. for 1802, Sto. 6, Side 81-88- VI, Deel. 11 Bind. 6 Novbr. Som noiere Bestemmelser af de ved den danske Marine værende Indretninger, fastsættes: at der, blandt So Etatens videnskabelige, Embeder, for Fremti den skal være Get for Skibbyggeriet, Eet for Artillerie -Væsenet, Eet for Mekanik og Eet for Hydrau lif, og at unge Sfficerer skulle videnskabeligen oplæres i disse Poster, skaffes Leilighed til at udvide déres Kundskaber i fremmede Lande, forvisses om imidlertid at staae i Graden med Etatens Officerer, gives Udsigt til Levebrød, og derfor, naar de tiltræde et af disse Embeder, nyde for Sammes Bestyrelse 12 1400 Rd. aarligen, imod at udgaae af So: Officeers Gagering. Til ethvert af disse Embeder skal bestem mes een eller to Aspirantere, hver med 200 Rdlrs. Tillæg til den Gage, de nyde som Officerer i Etaten, imod at de forrette en eller anden Subalterne-Tjeneste, deres videnskabelige Fag vedkommende. Uagtet unge Officerer, underviste paa Kongelig Bekostning, hertil fortrinligen skulle vælges, fordi deres militaire Opdra gelse gjør dem mere sikkede end Andre, til at comman dere iblandt og over andre Officerer, skulle dog unge. Mennesker uden for Etaten, med Talenter eller Kundskaber, ikke være udelukkede fra Adgang til den Deel af den Kongelige Tjeneste, som vedkommer Mekanik og Hydraulik, men vel fra de andre Poster, da Stibbyggerie og So-Artillerie udfordrer Erfarenhed i Sømandskabet. For at opnaae denne Hensigt, befales tillige: a) at de 6 Officerer, som, efter foregaaende allernaadigst Resolution, have begyndt at modtage Undervisning af Lector Matheseos, skulle vedblive Samme uafbrudt, og deres Fremgang, naar det aarlige Cursus er til Ende, bedømmes ved en Gramen, i Overa Overværelse af Admiralitets-Collegiets Deputerede og 6 Noybr. nogle andre Videnskabsmænd, samt, naar Studeringerne da befandtes fuldbragte, atter ved Examination bedømmes, hvilke der maatte fortjene at reise paa Kongelig Bekostning, hvortil alene fortrinlige Kundskaber, men ingen Anciennetet skal komme i Bea tragtning; b) imedens de saaledes studere, skal Enhver vælge sig den af de fice Videnskabsdele, som han anseer sig bedst oplagt til, hvilket da berettiger ham til at faae Adgang til alt det Locale ved Holmen og de indenlandske Indretninger, der høre til hans Fag; de, som studere Skibbyggeriet, anbefales til Fabrikmeste rens særdeles Undervisning, og Alle maa noie være underrettede om Dagens Kundskaber her i Landet, inden de reise udenlands; c) det Neise: Stipendium, som saaledes til sin Tid findes nødvendigt, vedbliver i tre War for de fire første, Een til hvert Embede, og siden skulle Nogle reise hvert andet eller tredie Aar, 'saaledes, at Bidenskabernes Fremskridt kan følges her. d) Der skal, foruden de 10 Rd. maanedligt, som efter foregaaende allernaadigste Resolution ere tilstaaede hver af de Studerende til Haandbøger og understøttelse, udsættes 200 Rd. aarligen i Sø-Etatens Reglement, til Anskaffelse af saadanne kostbare mathematiste Vers ker, som det ei er hver Mands Leilighed at bekoste. Kongl. Resolution (c), hvorved approberes de af Admiralitets- og Commissariats-Collegio fremlagte Tegninger til forandrede S6-Officeerss Munderinger, og bestemmes, at disse herefter fulle 2 2 være: (c) Uf Coll. Tib. 1801, No. 47 S. 745 748; cfc Resol. 8 og 15 Jan. samt 12 Febr. 1802 og 11 Jan. 1805- 6 og 13 Novbr. 6.09 være: Stads-Munderinger, beftacende i en blaa 13 Novbr. Rjole med rod Krave og Opslage, rode Rabatter, hvidt Foder og hvide kanter, hvide Underklæder, hvoraf Beenklæderne blive Pantaløns, forte Kavallerie-Støv. lev med Guld ved Kanten og Guldduster; alt med den Forskjel, at Kraven og Opslagene paa Admirals-Munderingerne blive befatte med Guldbroderie; Rabatterne ligeledes med Guld-Sleifer ved Knaphullerne, og Guld- Broderie, saavel desuden forpaa Rabatterne langs med Kanten af Samme, som paa Forstykkerne af Kjeten, Klapperne ved Lommerne, Skjødene og ved Hofteknapperne; Generaladjutants-Munderingerne ligeledes med Guld-Broderie paa, Kraven (der for dem bliver blaa) og Opflage, Guld-Sloifer paa Rabatterne, og Guld- Broderie paa Klapperne ved Lommerne og ved Hofteknapperne (d): og de øvrige Officerers Munderinger med Guld-Galoner ved Knapperne paa Kraven og Opflagene, omkring Knaphullerne paa Rabatterne, Klapperne ved Lommerne og ved Hofteknapperne, samt at Guldet paa Støvlene bliver, i Henseende til Brede og Form, noget forskjelligt paa Admiralernes og Generals Adjutanternes fra de øvrige Officerers. Daglig Mundering, bestaaende i blaa Kjole med red Krave og Opslag, blaat Slag, blaat Foder, hvid West, blaa Pantaløns og forte Cavallerie-Stovie med sorte Dus fer; ligeledes med den Forskiel, at Admiralerne pan Krave og Opslage beholde Guld-Broderie, og at General -Adjutanterne face blaa Krave og Opslage, ligele des med Guld-Broderie (e) Begge disse Slags Munderinger skulle anlægges til Kongens nu forestaaende

(d) Forandret ved Resol. 28 Febr. 1806. (e) See Resol. 22 @ctb 1802. 6 09 staaende Fødselsdag, og samtlige So-Etatens Officerer samme Dag anlægge Guld Distinctions Epauletter, 13 Novbr. Enhver efter sin Grad, der skulle bæres, Een paa hver Skulder, og for de virkelige Admiraler med 3 Selvstjerner, for Vice-Admiralerne med To, og for Contre- Admiralerne med Een; fot Commandeurerne med en Solv-Indfatning over Kantillerne; for Commandeur- Capitainerne med to Solv-Rosetter, og for Capitainerne med cen Selv-Rosette sammesteds; for Capitain= Lieutenanterne uden Selv; for Premierlieutenanterne med to Guld-Snore fra Kantillerne og til Kjolekraven, og derimellem redt Klæde med 3 Guld-Nosetter, og for Second Lieutenanterne lignende Epauletter, dog ikkun med to Rosetter. General-djutanterne af Søs Etaten anlægge aparte Epaulettér, og paa den hoire Skulder et Skulderbaand, der til Stads-Uniformen bliver af Lahn, men til den daglige Uniform mat væ Hs. K. H. Kronprindsens Adjutant af Søs Etaten bærer Mundering efter sin Stilling i Etaten som Officeer, men Skulderbaand som General-Adjus Til Munderingerne høre desuden: sort trekanted Hat med sort Silke-Cocarde og Guld-Cordonet, og for Admiralerne med Strudsfjære paa den indvendige Side af Skyggerne samt Guld-Agraffe med Guldstjerner; for General-Adjutanterne ligeledes med Guld-Agraffe og Guld-Stjerner, samt Guld-Galon om Kanten, og for de ovrige Officerer med Guld-Galon om Kanten og Guld-Krampe, fort Halsbind, Anker= Enapper, Sabel med Port d'Epec.. Stads-Unifor bet. tanterne. - - merne skulle bæres tit Courer og Apartementer ved Hoffet, samt ved andre Solenniteter, og samtlige Dfficerer maae opslide de gamle Munderinger uden for 23 Tienes 9.6 og Tienesten (f).. - De paa Vartpenge eller Pension 13 Novbr. værende Se-Officerer er det tilladt, enten fremdeles 6 Novbr. at bære den nu havende Uniform, eller til den fastsatte Tid at anlægge de nye Munderinger; dog i begge Til fælde kun med een af de befalede Distinctions-Epauletter paa hoire Skulder. Og de Se-Officerer, som Herefter afgaae paa Bartpenge eller Pension, maae bruge sidstmeldte Mundering, ligeledes med tilhørende Distinctions Epaulette, efter Enhvers Grad, paa heire Skulder (g). Kongl. Resolution, ang. Uniformer for Officerer af Armeen og Landeværnet, samt Epauletter for andre ei egentlig militaire. (h) Samtlige (f) See Prom. 9 Novbr. 1801 og Resol. 20 April 1804- (g) See Resol. 4 Febr. 1803. (h) 2f Coll. Tid. No. 50, S. 783 03 784. Efter Mel dende i Samme S. 785 er Resolutionen igjennem Generalitets og Commissariats-Collegiet bleven kundgjort samtlige Regimenter og Corps, samt af bemeldte Collegium foranstaltet, at der hos Gouvernementet, Commandantfabet og det militaire Bare Depot i Kjøbenhavn, Gouvernementet i Rendsborg, den com manderende General i Fyen og i Nørre Tydland, samt det Kongelige Norse Generalitete og Commis fariats Collegium i Christiania, findes Copier af de approberede Tegninger, saavel til de ber omtalte Epauletter som Uniformer, for at tjene Vedkommen de, hvilke dertil naatte henvende sig, til Eftersyn; Ligesom og, efter fornævnte Tidende No. 51 S. 806, anordnet, at de med Pension, og med Tilladelse at bære Armeens Feldttegn, i Naabe afskedige de Officerer ei erhelde nogen Forandring i deres uniform, men at denne forbliver saaledes, som hidindtil har været fastsat, undtagen i Henseende til de ved alerbøieste Resolution af 6 f. M. befalede Di stinctions-Epauletter, af hvilke dog disse Officerer it: Eun bære een Epaulet paa den heire Skulder. Samtlige Officerer af Armeen og Landeværnet 6 Novbr. skulle herefter bære forskjellige Epauletter, Enhver efter sin havende militaire Grad; disse Distinctions Epauletter, hvoraf stedse. Bæres 2, Een paa hver Skulder, Fulle anlægges til Kongens Fedselsdag; de skulle være af Guld, naar Uniformen har gule Knapper, men af Selv, naar den har hvide Knapper, og i øvrigt, i Henseende til Formen, skulle, ligesom en særskilt Di ftinction paa Ermerne for Officererne af Husar-Regi mentet, naar de bære Dolman eller Pelts, indrettes efter det Mynster og den Tegning, som dertil er gis vet. End videre anordnes en Stads Uniform for Generalerne i Armeen, hvilken ligeledes sal anlægges til Kongens førstkommende Fødselsdag, og bæres til Courer, Apartementer og deslige Solenniteter, saavel som og i Tjenesten ved General-Revuer og lignen de Leiligheder, hvor de tillige bære et Skærf over Kjolen af Guld og rød Silke; fremdeles en ny daglig Uniform for Samme, som dog ikke bæres af de Generaler, der tillige ere Regimentschefer; en Stads- Uniform for General Adjutanterne og for General Qvarteermesterne, hvilke Sidste til Distinction bære en red Fjær med guul Top i Hatten; en Stads- og en daglig Uniform for de ved Generalstaben ansatte Officerer, som derhes bære Epauletter efter deres Grad i Armeen, og desuden, naar de ere Generalqvarteermesterlieutenanter, eller Aide-Generalquarteermestere, en rod Fjær med guul Top; og en Uniform for de Of ficerer, enten af Cavalleriet eller Infanteriet, hvilke staae a la suite ved Armeen, og som tillige skulle bære Distinctions Epauletter efter deres Grad i Armeen (i). Endes 24 (i) See Resol. 28 Febr. 1806, om Gehenger. 6 Novbr. Endeligen foreftrives, hvorledes de Epauletter skulle 6 Novbr. 6 Novbr. være indrettede, som Generalkrigscommissairerne, Ge neral Auditeurerne og alle Andre, der bære Uniform med Epauletter, men ei ere virkelige Militaire, herefter Have at anlægge; samt befales, at alle Adjutanter hos Generalspersoner skulle bære til Distinction en red Fiær i Hatten. (k) Samtlige Officerer af Cavalleriet og Infanteriet tillades, strax at maae anlægge mørkeblaae lange Burer eller Panteløns, som de kunne bære uden for Tjenesten, saa og i Tjenesten, naar Overkjole bæres (1). - Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Froprædiken i Trinitatis Kirke udi Kjøbenhavn maae herefter ganske afskaffes, undtagen paa den første Helligdag af de 3 store Heitider, og paa de 2 Confirmationsdage. (Efter Ansøgning af den refiderende Capellan Hr. Palludan, som har andraget, at det falder ham, som er paalagt, hver Sen- eg Helligdag at beforge Froprædiken og Aftensang tilligemed Altertjenesten for og efter Prædiken, samt Barnedaab i Sognepræstens Forfald, meget besværligt at holde fornævnte Froprædiken, og at denne desuden er til liden eller ingen Nytte, efterdi der undertiden er fun I eller 2, og ofte slet ingen Til- Hørere.) Rescr. (til Amtmændene over Vordingborg- og Tryggevelde samt over Soro-Amt), ang. at Tybjerggaards Birk maae annecteres Gisselfeldt Klosters Birk, saalænge Birkedommer Beck betjener dette Embede, og, ved hans Afgang fra Samme, nedlægges og under vedkommende Herres der henlægges. (Da Kammerraad Neergaard har frafagt (k) Dm Hattene see Resol. 29de Marts 1808. (1) Denne Periode staaer i Coll. Tid. Re. 46, S. 730. frafagt sig sit Embede-fom Birkedommer og Skriver ved 6 Novbr. Tybjerggaards Birt, og Birkepatronen Kammerherre Christopher Schøller Bülow har tilbudet, at ville overdrage. Kongen Birke-Rettigheden til dette Birk, naar Samme maatte annecteres Gistelfeldt-Klosters Birt, saalænge Bir tebemmer Be & betjener dette Embede.) Rescr. (til Amtmanden over Holbeks Amt, 6 Novbr. og til Stiftsbefalingsmanden i Aarhuus), ang. Forhøielse af Færgeløbstaxten imellem Aarhuus og Kallundborg. Gr. Da Kongen ved Rescript af 17de Marte 1797 har bevilget Interessentskabet i Færgeløbet mellem disse Kjøb stæder følgende forhsiede Vintertaxt, nemlig, af en Sta rosse (m) Eqpipage, m. v., 16 Rd.; hvilken Forhsielse i bemeldte Taxt er udløbet den 1ste mai indevæ rende War; og forbenævnte Interessentere nu hape andraget, at de Grunde, som foranledigede denne Forhøielse, ikke alene vedvare, men endog, formedelst alle Skibsmaterialiers stedse stigende priser, gjøre det endnu mere bekosteligt og besværligt paa dette med Farlighed og Hasard 12 Mile saa vanskelige Farvand, at fortsætte Færge-Transporten; hvortil endnu kommer, at de, foruden betydelige Beskadigelser paa Zattelage og Fartøier, ved at støde paa Grund, o. f. v., for nylig have aldeles fortiift 2 Færgesmatter, af hvis Mandskab og indehavende Ladning af Kreature, aldeles Intet blev bjerget, samt hele Takkelagen af en tredie Emakke, foruden en Transport af nye Seil og Zougverk fra Kjøbenhavn, hvilket underveis forulykkedes forrige ar: faa bevilges, At den ved foranførte Rescript af 17 de Marts 1797 bevilgede Forhøielse af Færgelobs-Taxten imellem Kjøbstæderne Aarhuus og Kallundborg maae, saaledes som Samme i dette Rescript for Vintertiden er bestemt, fremdeles i 4 Uar (n) gjelde som Taxt for hele Uaret. 5 Kongl. (m) Ligesom det berørte Rescript af 17de Marts 1797, dog at her Rubriken "Sommer," og Ordet "Winter" over sidste Rubrik, ere udeladte, samt i denne Rubri Marker gjorte til Stillinger.. (n) For Fremtiden og indtil videre, efter Rescr. 29de Novbr. 1805+ 6 Novbr.. 6 Novbr. Kongl. Resolution, hvorved a) bemyndi ges Generalkrigscommisfair P. Anker til, med samme Autoritet, som ham forhen, i Egenskab af Ge neral Bei-Intendant, har været tillagt (o), at forestane Bestyrelsen over Arbeidet, saavel ved Landeveien, der fører fra Bamble i Bradsbjerg-Amt til Grendsen af Aggershuus: imod Christiansand-Stift, som ved den til Bergen gaaende Landevei, indtil begge disse Beie blive færdige, og b) befales, at de 2 Veimestere i Aggershuus-Stift til den Ende skulle, herefter som forhen, gaae ham tilhaande, og henvende sig til ham om alt det, der vedkommer disse Beie, og de flere nye Veies Unlæg, som Omstændighederne maatte udfordre. (p) Confirmation paa det af afg. Kjøbmand Christen Schaarup af Listed under iste Decbr. 1799 oprettede Gavebrev: "Indkomsterne af den Eng, som han eier i Tisted, en Karls Slæt, skal efter hans Død tilhøre 4 fattige og arme Mænd eller Coinder i samme By, paa den Maade, at Engen bortleies aarlig eller nogle Ular til den Hoistbydende; Leien, som da indkommer hver Michaelis, deles lige imellem de 4 Fattige, som Sognepræsten og Chris stian Lassen Winther udnævner; Engen umae aldrig sælges, men stedse, som ommeldt, komme de Fattige tilgode." Kongl. (o) See Instrux 15 April 1791 med Noter, samt R. 13 April 1798. (p) Af Coll. Tid. No. 49, S. 779. Kongl. Bevilling, at Sognepræst Samuel 6 Novbr. Jensens veo Testamente af 10de Junii (confirmeret den 11te Julii) 1696 til Vindeby Sogns Fattige legerede Capital 400 Rd., der stedse skulde blive indestaaende udi Vindebygaard -i Lolland (1), maae med 500 b. indsættes i Kongens bestandige transportable Statsfonds, paa de Vilkaar, som indeholdes i de herom fra Finantscollegio skeete Befjendtgjørelser.

(Saasom Gaardens nuværende Eier Hans Nielssen har anttaget, at saalænge denne hef telfe fat hvile paa hele Gaardens Hartkorn, som udgjer 16 Tender, er han og efterkommende Eiere aldeles betaget den Raadighed at kunne afhænde noget deraf; og derhos anholdt om, at maatte, for at befries for denne paa Gaara den heftende Byrde, indbetale dette Legat i den Kongl. Kasse med 500 d., til Betryggelse saavel for Capital som Renter.) (r) Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. over 7 Novbr. Lollands Stift), hvorved Næstforestaaende communiceres. Canc. Prom. (til Stiftamtmændene og Bi- 7 Novbr. skoperne), hvorved notificeres den Kongl. Resolution ang. den approberede og medfulgte Plan til det Vesterborgste Skolelærer-Seminarii Oprettelse i Lolland. (s). Canc. Prom. (til Amtmanden over Sorø 7 Novbr. Amt), ang. Tilsigelse og Indmeldelse af Befor

(9) See Hofmans Fundatfers VI D. for Lolland. -Pag. 138. (r) See næstfølg. Promemoria. (s) See . 30 Octbr. og Circut. 24 Decbr. 1801. 7 Novbr. fordringer for Herredsfogder og Birkedommere i Veivæsens Forretninger. Novbr, Gr. General-Veicommissionen har tilstillet dette Colle gium til afgjørelse en fra Amtmanden unter Tobe Septbr. 1799 og 20de August 1801, til Samme gjort Forespørgsel: 1) om ikke enhver Herredsfoged eller Birkebemmer, maatte bemyndiges til, selv inden sin Jurisdictions Grendset ved Sognefogderne at lade Befordring tilsige til de Reiser, som de have at giøre for at opfylde de dem, i Henseende til Beivæsenet, paaliggende Pligter? og 2) om ikke Justitsbetjentene og Sognefogserne, i faa Fald, maatte paalag ges, hvert halve War til Amtmanden at indgive en Fortegnelse over de astede Reiser? I denne Anledning seul de Man, til Efterretning og Bekjendtgjørelse, fer Badkom mende, herved melde: At, ligesom det ved Kongl. Resolution af 16de Januari d. U., hvilken ved Circulaire af 31te f. M. er bekjendtgjort, bestemmes, at Herredsfogder og Bir kedommere skulle, til de Neiser, som foraarfages af Bei-Tilsynet, have fri Befordring, saaledes finder Cancelliet heller Jntet imod foranførte af Amtmanden gjorte Forslag, at erindre, naar det tillige iagttages, at de af Justitsbetjentene og Sognefogderne gjørende Fortegnelser over de astede Reiser, ogsaa indsendes til Amtstuen, der i Henseende tit Fri-Neisernes Forde ling skal holde den fornødne Rigtighed. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), indeh. Kongl. Resol. af zote Detbr. sidstleden, at det skal have sit Forblivende ved den ny evangeliskchristelige Psalmebogs Brug i Horbelov g Falqversløv - Menigheder, (i Anledning af saavel adskillige Sognemænds mundtlige Klage i Kirken ved Bi- Stopens seneste Visitats, som og af det Ønste 13 af Sognenes Beboere fenere have skrivtlig ytret, at blive forstaanet for Den, og at maatte beholde den Gamle, m. v.) Canc. Canc. Prom. (til Samme), ang. de Trol: 7 Novbr. leske Skoler og dertil havende samt stigende Capital. (c) Gr. Han har i Skrivelse af 22de f. M. foreslaaet: 1) Ut den Capital, der under Benævnelsen af "de Trolleske Skolers Depositum" i Følge Baron Friderich Trolles Fundats af 23de Jan. 1695 er oplagt, og, til indeværende Nars udgang, udgjør 321 Rd., som staaer i Behold hos Biskopen, maae udsættes paa Mente mod Sikkerhed, som Placaten af 1ode April 1795 anordner for offentlige Stif telfers Midler: 2) at samtlige nuværende Trolleste Skolebygninger affuceres strax i Landets almindeli ge Brandkasse, hvilken Bekostning tilligemed den aare lige Brandstat udredes af de 12 Rd. 4 ß., der udgjøre den aarlige Rente af de 321 d., som det til Karets udgang aflagte Depositum for 107 War er opløbet til: 3) hvad der af den aarlige Rente herefter maatte overskyde fra disse Udgivter, oplægges i Behold hos Stiftets Biskop, tillige med de 3 Rd., der fra Gaarden i Ulbelle-Strandhuse efter Fundatsen af 23de Jan. 1695 (u) blive i Behold: 4) Nafte Termin, efterat saadant Depositum af Strandhuse= Gaarden, samt af Rente-Overskuddet, er opvoret til 50 Md., gjøres en saadan Beholdning paa ny frugtbringende, og dermed continueres indtil 5) i Tidens Længde en Bygnings Fond af 1200 Rd. er oplagt og gjort frugtbringende, da en saadan Sum formodes at blive tilstræffelig til, ikke alene at opbygge en Skole af ny i ulykkelige Tilfælde, men end- og at give et Overskud i Behold til næste Baade. - Da dette Forslag er aldeles coereensstemmende med Cancelliets Sonfte at fremme og filtre Fundatsens velgjørende Diemeeds

Saa skulde Man melde: At dette Collegium aldeles bifalder Samme, hvorhos Man maa anmode Biskopen at ville foie de fornødne Foranstaltninger i denne Henseende. Canc. Prom. (til Lollands og Falsters 7 Novbt. Stiftamtmand), ang. at det kan tillades Borgemester og Byfoged Brock i Nykjøbing at bære Den (t) Cfr. Prom. 20 Marts 1802. (n) Cfr. Hofmans Fundatser VI. . 161-159, og T. IX. (for Fyen) S. 9, 10. 7 Novbr, den for Politiemesterne i Kjøbstæderne og paa Landet bestemte Uniform, der bestaaer i en carmoisinrød Kiole ====(v) Hat. (Efter hans Ansøgning.) 7 Novbr. 7 Novbr. Canc. Prom. (til Lollands og Falsters Stiftamtmand), ang. Port d'Epee og Epaulet, m. M., for Borger Officererne i Nykjøbing paa Falster. (x) Gr. Cancelliet har modtaget hans Prom., dat. 22de f. M., med derhos fulgte Begjering fra Borgemester Broch i Nykjøbing paa Falster, om Tilladelse for Borger-Officererne sammesteds at bære Port d'Epee, samt en Epaulet paa den heire Skulder, og paa Satten Guldkrampe og Guld-Corden med Avaste. I den Anledning skulde Man herved melde: At det kan tillades Borger- Officererne i Nykjøs kjøbing at bære Port d'Epee af Guld med ivirket gron Silke; hvad derimod det Øvrige af Begjæringen an gaaer, da vil det i den Henseende have sit Forblivende ved dette Collegii Skrivelse af 30te Martii dette Aar. Canc. Prom. (til Biskopen i Aalborg), ang. at en Præst, ei 2 Mile fra Kjøbstæden, skal selv befordre ptraftats Mantalslisterne. Gr. Sognepresten til Seierslev-Menighed paa Morse, Hr. Sommer, har laget over, at han af Artmand Ferslev er paalagt, selv at befordre Extraftats Mantalslisterne til Nykjøbings Posthuus, hvilket han formener burde free of Sognefogderne. Efterat have derover indhentet Amtmandens Erklæring, skutte Man herved anmode Biskopen at ville tilkjendegive Hr. Sommer, At, faafremt Præstegaarden, efter hvad Amtmanden i forberørte hans Erklæring har indberettet, ligger mindre (v) Ligesom Prom. 26 April 1800 (S. 551). fee Resol. 18 Julii s. 2. og Prom. 20 Novbr. 1804. (x) See Circ. 23 Febr, og §. 22 af Regt. (i Forordn.) 4 Jumi 1802. mindre end 2 Mile fra Nykiobing, vil det blive hans 7 Novbr. Pligt, selv at at befordre ovennævnte Lister. (y) Canc. Prom. (tit Directionen for Fondet ad ufus 7 Novbr. publicos), indeh. Kongl. Resol, af 30te Octbr. fröstl.,, at med særdeles Tilfredshed er skeet af Beretning om det Tensbergske Skolelærer-Seminarium (z) de godé Fremskridt, som Samme allerede har gjort m. v., og at derfor til dets Opretholdelse maae af benævnte Fond udbetales 800 Rd. aarlig i 3 Aar. Canc. Prom. (til Samme, og til Biskopen over 7 Nopbr.. Christianssand-Stift), ang. Skoleholderes Underviisning m. v. i dette Stift. (a) Gr. [Cancellier har foredraget Hans Majestæt, med hvile fen Held han uefladeligen bestjæftiger sig med Skolevæsenets Fremme i det ham anbetroede Stift, ved, under hane Veiledning og Opfyn, at lade dets Skoleholdere un dervise om Vinteren i Christianssand, hvilken hans Bostræbelse har havt en over at Forventning heldig Frem gang, som af de indsendte Attester og vedlagte Prøver paa Skoleholdernes Skrivemaade tydeligen spores, samt derhos foredraget Kongen hans Tilbud, fremdeles, indtil et Skolelærer Seminarium kan blive oprettet, at ville are beide med Stoleholderne om Vinteren, naar ham maatte forundes en lige understøttelse som den, han forhen havde modtaget af Cancelliet, samt at han tillige har ytret det Dnske, at frientes et Exemplar af Kleves Forskrioter for hvert Præstegjeld, til Omfordeling blandt Stiftets Skoleholdere]. (b) Allerhøistbemeldte Hans Majestæt har derpaasunder 30te f. M. resolveret: (y) See Prom. 22 Junii 1776, Side 678. At (z) See Noten (g) ved Rescr. 15 Novbr. 1794, og Læs fendes Narbog 1801, . 141-143, men det findes ikke i Statscalenderen 1807, menes altsaa at være inds gaaet. (a) Cfr. Rescr. 15 Rovbr. 1794 og 13 Novbr. 1799, V. §. 6. (b) Det imellem [] Stadende var ikkun til Biskopen, 7 Novbr. 7 Novbr. 7 Novbr. At Biskopen Dr. Hansen, hvis nibkjære og heldige Bestræbelser (c) til Skolevæsenets Fremme i dette Stift med allerhoieste Tilfredshed er erfaret, maae i 3 Uar udbetales 100 Rd. aarligen af Fondet ad ufus publicos, til dermed at bestride de Omkostninger, som udfordres til Skoleholdernes Undervisning i Christia anssand, og at der mane tillige udredes den Summa, som behøves til Anskaffelsen af et Exemplar af Kle ves Forskrivter for hvert Præstegjeld i bemeldte Stift, til Uddeling blandt Stiftets Skoleholdere. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. over Bers gens Stift), ang. 1500 Rd. til Skolevæsenets For bedring i dette Stift. Gr. Efterat det Kongl. Missionscollegium er fra Cancelliet blevet anmodet om, at Bergens Stift fremdeles i 3 Nar maatte udbetales de til Skolevæsenets Forbedring, ved Kongl. Resolution af zde Novbr. 1794 (d) paa 3 Har bevilgede 500 Md. aarlig af Seminarii lapponici og den Norske Skolekasses Fond, har Samme meldet: At det er villigt til, naar førstkommende 11 Decbrs. Termin er forløbet, at anvise Bergens Stift 1500 Md., men derhos ytret, at derfra vilde afgaae 202 Rd., som er Missions contingent for Aaret 1800,- hvilket skulde have været nedsendt til Missionskassen forst i Foraaret, men ei endnu er betalt, og i Fremtiden maatte nedsendes til bestemt Tid til nødvendige Udgive ters Bestridelse af Missionen. Dette har man ikke vildet undlade herved at melde til Underretning. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Sjelland), ang. at Stipper . paa Fære, som har ladet sin Sustru efter (c) See 'herom ogsaa i Goll. Tid. 1803 No. 13, S. 196 og 197 (d) Go Rescr. 15 toebt. 1794 efter flere Barfelsenge besøge Ricken, uden at anmelde 7 Novbr. Saadant for Præsten, eller lade hende holde Kirkegang paa lovbefaled Maade) bør betale 4 Me. Mulct til Sognets Fattige, og tillige fornøie Kirkens Betjente for det dem tilkommende Offer. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til 9 Novbr. samtlige Enrullerings- Chefer med Flere), ang, forandrede Se-Officeers-Munderinger. I Følge allerhoieste Resolution af 6te dennes Eat til Hans Majestet Kongens nu forestaaende Fødselss dag af Officererne i So-Etaten anlægges saadanne nye Munderinger, som de allernaadigst approberede Tegninger, der ere til Eftersyn i So-Etatens Archiva Contoir, viser. Samme Dag anlægge alle So-Etas tens Officerer Distinctions Epauletter, Enhver efter sin Grad, saaledes, som af Tegningen sammesteds vil sees, der bæres paa hver Skulder. Stads-Uniformers ne bæres til Cour og Appartementer ved Hoffet samt ved andre Solenniteter. Det tillades samtlige Offices rer af Etaten at opslide de gamle Munderinger udena. for Tjenesten. De approberede Prover til Epauletter, Skulderbaand, Hatte-Treffer, Krampe og Cordoner dvor findes hos Guldtrækkeren Joden Loria. Hvilket tile kjendegives til allerunderdanigst Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for de i Districtet tilstedeværende sub alterne Officerer. Kongl. Resolution, ang. forandrede St) 13 Novbr. Officeers-Munderinger. (e) (e) Er oven for i 6 og 13 Movbr. VI, Deel. 11 Bind. Rescr. 13 Novbr Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Betaling til Frue-Latin-Skole ibidem for Liig, som af Vor Frelsers Menighed jordes paa dens Assistentsgaarde. (f) Gr. Ligesom ved den 2den Post i Placaten af 24de Aug. 1798 er fastfat, at for Liig, sem jordes paa de Frue-Latin advold @ Stole vedkommende 4 Kirkers Afdelinger paa Assistents- Gaardene, erlægges til Stolen, naar den dyreste Liigvogn bruges, 10 Rd. 3 mk., ligesom om Ligene i Kirken eller Kapellet bleve begravne; naar Liigvognen til 10 Rd. eller 8 Rd. bruges, betales til Stolen 5 Rd. I ME., ligesom om Ligene i Urtegaarden eller de paa Kirkegaarden indhegnede Pladfe bleve begravne; men, naar Siigvognen til 5 Rd. bruges, betales ikkun det Samme som hidindtil; og for Liig, som udføres med de 2 ringeste Liigvogne, betales Intet til Stolen: saaledes (i Overeensstemmelse med den fra Commissionen for Universitatet og de lærde Skoler derom gjorte Forestilling, og da Frue-Latinstoles Rettighed. til Liig og Sangpenge af Frelsers-Kirke paa Christianshavn, i Følge Rescript under 30te Mai forrige Nar, ved Cantor Gylches Afgang fra Embedet nu er tilbagegaaende) vil Kongen have anordnet og fastfat: At den 2den Post i Placaten af 24de August 1798 Seal for Fremtiden være Regelen, hvorefter Betaling erlægges til Frue-Latinskole i Kjobenhavn for de Liig, som af Vor Frelseres Menighed paa Christianshavn jordes paa dens Assistentsgaarde. 13 Novbr. Kongl. Resolution, ang. Lodferiernes Bestyrelse af Enrulleringscheferne som Over- §. 1. lodser (undtagen i Sjelland) og af Mynsterskriverne. (Efter Forestilling fra Admiralitets- og Commissariats-Collegio.) (g) Lodserne i de Danske og Schlesvigs Districter (Sjellands District undtaget) skulle henlægges under de respective Enrulleringschefer, og disse tillige være ver (f) See Plac. 18 Novbr. 18010207 m 2 ( (g) Uf Coll. Tid. No. 48, S. 756; fee Prem. 23de Novbr, 1801 Overlodser, hver i sit District, men Commandeur-Capi- 13 Novbr. tain Lovengen vedblive at være Overlods for de ham spesiel underlagte Lodferier, dog ikkun i Sjellands District; samt Mynsterskriverne paalægges at forrette Skriveriet ved Overlods - Tjenesten for vedkommende Overlodser, som tillige ere Enrullerings-Chefer. I §. 2. Henseende til disse samtlige Lodseriers Bestyrelse sulle de udfærdigede Interims-Instructioner og Reglemen ter indtil videre følges. Forommeldte danske Enruls §. 3. lerings-Chefer og Enrullerings-Chefen i Schlesvigs Dis ftrict maae, som Overlodser, tillægges de Emolumenter, som efter Forordningen af 24de Marts 1777 §§. 10 og 11, ere tillagte og oppebæres af de Norske Overlodser. Rescr. (til Stiftamtmanden i Fyen), ang. 13 Novbr, 100 Rd. aarlig til Byfoged Bang i Bogense fra Odense, Stam, Lundes og Skovby, Gerreders Foged og Skriver. Gr. Det er Kongen blevet foredraget, at Jurisdictio nerne omkring Kjøbstæden Odense sal være saaledes sammenblandede imellem hinanden, at derved foranlediges adstillige ordener i Rettens Betjentes Embedsførelfe; liges som og, at Byfoged-Embedet i Bogense skal være faa tin ge, at en Embedsmand deraf ikke kan have nødtørftigt udtomme. Da Stiftamtm. nu, for at forebygge hine üordes net, og forhjelpe denne Embedsmand til bedre Vilkaar, har forestilt Nødvendigheden af en ny og rigtigere Inddeling af Jurisdictionerne i Odense-2nt, samt dechos, i Unlebning af, at herredsfogden og Skriveren i Odenses, Cham, Lunde og Skovbye-Herreder, Kammerraad Holm, ved Doden er afgaaet, har foreslaaet, at en Deel af denne Jurisdiction strap fulde henlægges til Byfoged-Embedet i Bogense, imod at Herredsfoged-Embedet igjen fulde gives Erstatning herfor fra Raunebjerg-Herred, naar den nuvæ rende Herredsfoged og Skriver, Landsdommer Mylius, derfra afgaaer; faa, i Anledning heraf, og indtil den tils sigtede Forandring i Jurisdictionerne paa eengang tan vorde iværksat, anordnes: 32 At 13 Novbr. At Byfoged Bang i Bogense seat, indtil hans Vilkaar paa anden Mande kan blive forbedrede, til lægges aarlig 100 Rd. af den Embedsmand, som be stikkes til Herreds oged og Skriver i Odense, Stam, Lunde- og Skovby-Herreder (h), foruden det, som er bemeldte Byfoged Bang fochen (i) tillagt af Byfoged. Embedet i Middelfart, 33 Novbr. Bevilgning til at lægge noget Bøndergods under Stamhuset Christiansdal, m. v. Gr. Eftersom nuværende Besidder af Stamhuset Chris ftiansdal udi Fyen, Kammerjunker Jacob Benzon, har andraget, at, da hans afg. Fader, med Kongl. Tilladelse, solgte Stamgodserne Catrinebierg i Sjelland og Rugaard i Norre-Jydland, samt igjen oprettete bemeldte Christians dals Hovedgaard med underliggende Bøndergods til Stam huus, blev der en Forstiel imellem førstnævnte Gaardes Kjøbesum og den Sidstes Vurdering af 34550 Rd., som blev hensat til Fideicommis, og hvorfor fulde indfisbes Jordegods, naar Samme kunde erholdes, samt at der nu er indtruffen den Leilighed, at han, ved at erholde 2 Bøndergaarde og et uus, Dyrup-Gaardene kaldet, i Sanderum Sogn, Raunebjerg Herred og Odense - Amt, af Hartkorn 26 dr. 5 Skpr., beliggende tet ved Hovedgaar den Christiansdal og Sammes Marker, samt midt udi dens Enemarfer, tan undgaae de Ubehageligheder, som for Stam huusbesidderen kunne flyde af saadan Beliggenhed, desaar fag han har aftiøbt Eieren, Kammerherre von Heinen Samme for 10,000 Rd., saa, efter bemeldte Kammerjunker Benzons Ansøgning, samt Kammerherre Benzons til Tyrsbek, som Formynder for Supplicantens umyndige Son og, efter denne, nærmeste Agnat, dertil givne Sam tyffe, bevilges: At foranførte Bøndergods, af Hartkorn som meldt 26 Tbr. 5 Skpr., og som med Bygninger, efter ind sendt Tarations-Forretning, er vurderet for 1 1896 Rd. 3 ME., maae underlægges Stamhuset Christjansdal og Kjøbesummen 10,000 Rdlr. optages af For benævnte. (h) See Rescr. 27 Jan. 1804, §§. 1 og 6 (i) Wed Rescr. 18 Maii 1798. Con Confirmation paa det af Geheime - Confe- 13 Novbr. rentsraadinde Caroline Agnese Bille-Brahe, f. Raben, under 1ste Octbr. d. A. udstædte Gavebrev, hvorved Overndrup Præstegaards Bygninger (der i gammel Tid ere blevne opførte af en af Egeftove Hovedgaards Eiere, og derfor bestandig siden har været Sammes følgende Eiere overdraget og tilhørende) med at deres med Net Tilhørende, saaledes som Samme nu er, og i Qverndrup By beliggende forefindes, fejenkes og overdrages til p. t. Sognepræst Hr. Rasmus Laser og Arvinger med samme Net og Nettiga hed, som hun dem selv eiet haver; dog paa den Maade, at han og Arvinger maae ved Sammes Fratrædelse af hans Eftermand i Embedet ikkun derfor lade sig betale. den for andre Landsby - Præstegaarde i Fyens Stift fastsatte Summa af 500 Stdlv. eller 333 No. 2 Mr. (k), hvilken Betaling saaledes skal gjelde for ham og hans Efterkommere i Qverndrup Sognefald, Mand efter Mand, naar han og de forsvarligen vedligeholde denne Præstegaards Bygninger, hvilke herefter i Hena seende til deres Istandholdelse og Opsyn skal være de samme Love og Vilkant underkastede, som for andre Præstegaarde i Fyens Stift enten ere eller Herefter anordnede vorde. Confirmation paa det af Kammerjunker 13 Novbr. Niels Juel Reedt af Palsgaard i Nørre- Sydland (som under 21de Novbr f. 2. er tilladt, paa nærmere Kongl. Approbation at oprette et Fideikommis af den ham, ved afg. Oberstlieutenant Brahes Testamente, til et Stambuses Indkjeb tegerede, men dertil, 3 3 (k) Ved Rescr. af 29 Octbr. 1802 fat til 500 Sigsdaler. 13 Novbr. dertil, efter Jordegodsers nuværende Priser, utilstræk: 14 Novbr. felige Capital (1), som med oplagte Renter udgjor 55,600 Rd. m. v.), i Følge heraf under 5te August sidstleden oprettede Erectionsbrev for dette Fideicommis (m) med vedføiede Jordebog; og bevilges derhos, at denne Confirmation ikke skal være hinderlig i at afhæn de det Palsgaard underliggende Bøndergods til Fæsterne selv, eller træffe Foreninger om Tienderne, naar der i første Fald deponeres i Kongens Kasse til Forrentning en saadan Capital, som svarer til den formindstede Sikkerhed i det øvrige Pant. Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i begge Niger) ang. selvvalgt Text og Psalmer paa næste dag, i Anledning af den endte Krig. ytaarss Gr. Da den Fare og de med Krigen uadskillelige ulyk fer, som truede Fædrenelandet, nu heldigen ere afvendte, vil det upaatvivleligen for enhver god Christen og sand Fædrenelands-Ben være faare behageligt, ved den offentlige, Gudstjeneste, paa næste Nytaarsdag, i at faste et Blit til bage paa det forbigangne War, at ledes til saadanne Betragtninger, som tunne stemme Hjertet til at takke Forsnnet for Freden og Befrielse for de, ved Warets Begyndelse truende, Farer; men da hertil ingen Anledning givesi Dagens befalede Text, har Hans Majestæt, efter Cancelliets allerunderdanigste Forestilling, allernaadigst bifaldet: At der paa næste Nytaarsdag maae overalt i begge Riger, istedet for den anordnede, prædikes over en anben bibelsk Tert, og at det made være Præsterne overs ladt, selv at vælge den Text, som de finde meest pasfende

(1) 50000 Rdlr. (m) 2f Dette, som privat, meddeles her ikkun §. 1, at de 55600 Rd. skat samlet staae i Palsgaard og Godset efter Jordebogen paa. Unden-Prioritet næstefter Frue Uhrenfeldts Donation af 200 Rdlr. til Assens Sogns meeft trængende Skolebørns Underviisning. See Hofmans Fundatfer T. XI. S. 349. fenbe til Talens Anledning og Hensigt, saavelsom og 14 Novbr. Psalmerne til Dagen, efter Talens Indhold, af den i Menigheden brugelige Pfalmebog, og næste Sondag forud at give Underretning saavel om Tepten som om, Psalmerne. Canc. Prom. (til det Juridiske Facultat), 14 Novbr. hvorved bifaldes et Forslag fra Directeuren for det Kongl. Bogtrykkerie 3. S. Schulz, at Prisen for Exemplaret paa Trykpapiir af den Zorske Lov maae blive bestemt til 9. Mt. Ganc. Promemoria (n), ang. at Ramse: 14 Novbr. Thune-Herreders Ting maae, indtil videre, forflyttes fra Vindinge til Roeskilde, og der hver Fredag holdes i Tingstuen, imob at Herredsbetjentene for Brugen af de i bemeldte Stue værende Bænke, Borde og Kakkelovn, betale en aarlig Kjendelse til Ræmnerkaffen af 2 Rd., og under de Vilkaar, at bemeldte Herredsbetjente selv paa egen Bekostning an staffe sig &ps og Varme (o);, ikke nogen Tingdag hæve Retten førend Kl. 2, og i øvrigt affinde sig med 1 Rdlr. aarligen til Taarnvægteren, for hans Umage og Tilsyn med Kakkelovnen. Canc. Prom. (til Amtmanden over Sorø 14 Novbr. Amt), ang. at hver Proprietair maae kjøbe og fælge Bøndernes Korn paa sit eget Gods. Gr. Amtmanden har, i Anledning af den ved Forordn. af 13de Decbr. 1692, igjentaget ved Forordn. af 25de Aug. 1741, gjorte Bestemmelse, at det aleneste maae være Proprietairex

34 (n) Af Coll. Tid. No. 48, S. 764. (o) See Prom. 21 Maii 1803. 14 Novbr. prietairen tilladt, sin egen Gaards og Godses Avling og ei videre, til hvem han vil, at bortforhandle, forespurgt, em det her brugte udtryk "Gods" bør forstaaes saaledes, at en Proprietair er berettiget at optjobe alt sit Godses Bønders Korn, eller om den ham pivne Tilladelse alene indskrænker sig til det, Proprietairen selv avler, og til hans Landgjelde? Efter derom at have corresponderet med det Kongl. Sentekammer, skulde Man herved melde: 14 Novbr, 14 Novbr. Ut bemeldte Rentekammer er enig med Cancelliet deri, at ved Forbudet i Forordn. af 13de Decbr.. 1692 (p) ikkun er taget Hensyn til Opkiøb paa Andres Godser, og at det altsaa maae stade enhver Proprietair frit for at kjøbe Korn af Bønderne paa sit eget Gods. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen), ang. at justitialiter Tiltalte ei kunne i Forligel fes Commissionen mode for Andre. Gr. Forligelses-Commissarierne i Middelfart have (i Unlebning af, at Examinatus juris Jørgen Hansen, der et frataget hans Constitutioner som Sagfører, og sat under Justitiens Tiltale, har mødt som Fuldmægtig for For tigelses-Commissionen i abftillige Sager) forespurgt, om Mogen, som er under Zustitiens Tiltale, kan mode for Forligelses Commissionen paa fraværende Parts Begne, saalange Actionen mod ham vedvarer? I den anledning fulde Man herved metde, for at tilkjendegives bemeldte Forligelses-Commissarier: At det ei kan tillades Nogen, som er under Justis tiens Tiltale, at mode i Forligelses-Commissionen for en Anden. Ganc. Prom. (til Lollands og Falsters Stiftamtmand), hvorved, i Anledning af en Begjering fra Byfoged Canneris i Stubbekjøbing, om at der i Byen maatte fretages en ny Grundtert til (p) Cfr. Rescr. 12 Decbr. 1696. til Regel for Byskatternes Ligning, ligesom forhen er 14. Novbr. skeet, i Følge Rescript af 13de October 1747, melbes, at den foreslanede Omtarering bifaldes. (Eftersom de Forandringer, som siden den Tid have funden Sted ved adfillige af Byens Grunde og Bygninger, fynes at gjøre en ny Zarationsforretning nødvendig.) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Kat: 14 Novbr. huus), ang. Frihed i Bei-Arbeide for Stillinge Annex (der forhen har været Præste=) gaard. Gr. Fra den Kongl. General-Wei-Commission bar Gane celliet modtaget en Ansøgning, hvori Peter Dam og Henrich Jenssen af Stilling, som Eiere af den sammesteds forhen værende Annergaard, have anholdt om Fritagelse for Bei-Arbeide in natura, paa Grund af, at de havde kjøbt Gaarden med samme Nettigheder, som Præs sterne nu for dem havde besiddet den. I den Anledning fulde Man, efterat have corresponderet med det Kongl. Rentekammer, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Bedtommende, melde: Ut, siden det er oplyst, at denne Gaard tilforn har været en Præstegaard, og at den er overdraget Beboerne med samme Net og Herlighed, som Sognetalbet har eiet den, Saa kan Eierne af Gaardens Hartkorn, i Følge Beiforordningens 27 de §., ikke paalægges at forrette Wei-Urbeide in natura, men de ere berettigede til, liges som Eierne af andet privilegeret Hartkorn, at bidrage med Penge. Canc. Prom. (til Amtm. over Ringkjøbing: 14 Novbr. Amt), ang. Fordringer i Stervboer af, og Extraskasslister til Jorddrotter, samt Gebyhrer ved Forligelses:Commissioner, Gr. Jorddrot C. Sarpyth paa uldsund har anholdt om dette Collegii Resolution paa følgende 3 Spørgemgale: 1) om Jordbrottens Fortring i et Stervbo, af Bygfæld og Besætning, dens Fortrins-Ret skal paadjendes af vedkommende, Dommer, naar Bygfalt og Besætnings-Forvet ningen er i alle Dele afholdt efter Forordn. af Sde Junit 1787, og Jorddrotten ingen anden Fordring af Skatter, Landgjelde, Laan eller anden Forstrækning har i Sterv boet, og hvori findes det fornødne Tære- og Sædekorn ef 3 5 ter 14 Novbr. ter Taxationsmændenes Stjønnende? 2) om det ikke er vedkommende Sognepræsters eller mtsforval teres Pligt, paa Forlangende, uden Betaling og under deres Navne, maanedlig at meddele Jordegods-Eieren en Lifte eller Extract over Extraftats-Contribuenterne, og til de befalede 2 Terminer de til Karlestatten g), for begge Dele paa sit Gods værende fatpligtige Personer? 3) om en Jorddrot, som indkalder alle sine Bender under een Jurisdiction, samt en Incassator, som indkalder alle sine Debi torer efter en Auction til Forligelfes Commissionen, har Amtmanden under 14 Decbr. 1798 resolveret, at naar For Viig træffes, enten med een eller flere personer, er kun at betale 2 Mt. 8.5., og om der da i Følge Rescriptet af 11te October 1799, naar en Indkaldelse i foranførte Uns ledning udstædes, skat anfees at betales for een Indkaldel ses Fortyndelse i et Sogn, uagtet der ere flere end een Person indvarslede i Sognet, mere end 12 ß.? I den Unledning fulde Man, Forsaavidt Spørgsmaalene No. 1 & 3 betræffer, herved anmode Amtmanden, at ville efter hans paa Forestillingen tegnede Erklæring af 19de Julii sidstleden (r) give Harpyth Besteed. I Henseende til No. 2 har det Kongl. Rentekammer ytret, at det ved Anordningerne ikke er paalagt Amtsforvalterne at meddele Jordegods-Eierne bemeldte Ertracter (s), ligesom Kame (q) Ophævet ved D. Fd. 21 Octbr. 1803. (r) 1) Forordn. af 8de Junii 1787 §. 15 indeholder det bestemteste Svar, der kan gives paa det første af de optaftede Spørgsmaale, da Fortrins-Nets Paadommelse endog er nævnet, efterat at Husbondens Kravs Gyldighed er underkastet, Herredsfogdens Dom: 3) Naar den 38te §. af Forordningen 19de Decbr. 1800 sammenholdes med Rescriptet 11te October 1799, svnes Enhver ubeføiet til at opkaste det her gjorte Spørgsmaal; en billig Tænkemaade maatte ogsaa formaae Enhver til ei at forlange, at en Stævningsmand fulde anvende mange Dage for en Betaling af 6 ß. d., og i store Sogne tan Tilfældet ofte indtræffe, Helst i Hede-Egne, hvor der ofte fan være Miil og derover imellem Steder (see Prom. 18 Decbr 1802): Spørgsmaalene synes at være i Lovgivningen forklarede &c. (s) See Skriv. 19 Octbr. 1762. Kammeret ogsaa anseer det betænkeligt, formedelst det 14 Novbr. dermed forbundne vidtløftige Arbeide, at paalægge dem det som en Pligt. Tanc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøben 17 Novbr. havn), ang. Lygter uden for Stadens 3 Porte, saavidt Fæstningens Grund naaer. Gr. Hans Forslag, om Nedvendigheden af, at Fastningsbroerne uden for Stadens 3 Porte maatte vorde belyfte (t) paa lige Waade som Stadens øvrige Gader, har Cancelliet allerunderdanigst foredraget Kongen, Som har derpaa under Gaars Dato resolveret: "Ut Strækningerne fra Stadens Vestres, Nørre og stre: Port over de for Samme værende Broer og indtil der, hvor Fæstningens Grund ophører, skal være, paa lige Maade som Kjøbenhavns øvrige Gas der, belyfte, og at Bekostningerne paa de dertil nødvendige Lygters Anskaffelse, Vedligeholdelse og Forsyning udredes af Generalitetet, som angaaende denne ny Udgivt corresponderer med Finantscollegium." Canc. Prom. (til Generalkrigscommissairen 17 Novbr. Kherre Driberg), hvorved approberes General -Bemærkning No. 1, der bestemmer, at de i Lægdsrullen anførte og med U. t. S. betegnede udløs ste Krigsfolk bor blive staaende i Rullen til 36 Aars Alder, og da først meddeles Afskedspas. (u) Rescr. (t) Saavel til Beqvemmelighed, som for at afvende Farlighed ved Passagen, siger Coll. Tid. No. 47, Side 739 (u) Taget af Prom 10 Decbr. 1805 20 Novbr. 20 Novbr. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Almisse-Lemmernes Biig maae, til hvad Zid paa Dagen, som det fornodiges, begraves, uden at de Anordninger, som binde Begravelser til en vis Tio, deri skal være til Hinder; og at Fattigvæsenet maae være befriet for at erlægge Portpenge ved fornævnte Liigs Udkjørsel af Stadens Porte om Fredag. -eller Søndag, samt ved Renovations Uokjørsel fra bet Almindelige Hospital: dog, i Tilfælde at Borts kjørselen seer ved en udenbyesboende Mand paa Stadens Grund, bør han være forsynet med et, hans Navn paategnet, Tegn fra Fattigvæsens-Directionen, som, hver Gang efterat Teguet er afbenyttet, igjen modtager Samme til Bevaring. (Efter Ansøgning fta Directionen for Stadens Fattigvæsen.) Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Fyen), ang. Brahetrolleborg Degnefalds Henlæg, gelse til det Spenfke Skolelærer Seminarium. Gr. Ved Rescript under 11te Decbr. 1789 er bevilget, at Degnekaldet = = (v) lige Vilkaar. Kongen er nu bleven foredraget et fra veb Deden afgangne Greve Reventlov indgivet Forstag, om at det. anførte Rescript maatte forandres derhen: at Brahetrolleborg- Degnekald maatte henlægges til det Fyenste Skolelærer Seminarium, ligesom Stoleholdet i Haagerup District, imod at Seminariet besørger Kirkesangen og Orgelverket i Brahetrolleborg-Kirke, naar det der indrettes, saavelsom alle andre Degnekaldet paaliggende Pligter, men at det i Henseende til Krarup-Sogn maatte forblive ved Rescriptet. Fremdeles er Kongen foredraget en Begjering fra hans efterlevende Enkefrue, om at foranferte Forslag maatte forandres derhen: at, naar efter den nuværende Degns Død, hane Indkomster tilfalde Seminariets Musiklærer, de 110 Rd., Seminariet hidindtil har havt af Brahétrolleborg- Skoletaje, igjen maae falde tilbage til Samme, for dermed at lønne en Skoleholder for Haagerup-By. Da dette For: flag (v) Ligesom samme Rescript, Tillægget udi I Deel S. 519. flag fornemmeligen sigter til at udvirke Skolelærer-Semi: 20 Novbr, nariet paa Brahetrolleborg en ikke ubetydelig Tilbert i dets Indtægter, paa det, at, Samme funde sættes i Stand til at lønne en duelig Musiklærer; og da Skoleholderne i Brahetrolleborg Sogn allerede efter den afdøde Greves trende saaledes ere aflagte, at de ikke trænge til Forbedring i Indkomster: saa bifaldes, At det under IIte Decbr. 1789 ergangne Rescript maae forandres derhen, at Braheirolleborg Degnekald, ved indtræffende Vacance, henlægges til det Spense Skolelærer-Seminarium, ligesom Skoleholdet i Haagerup Skoledistrict veb Rescriptet af rode Julius sidst leden; imod at Seminariet besorger Kirkesangen og Orgelverket i Brahetrolleborg-Kirke, naar Samme der anskaffes, samt alle andre Degne Embedet panliggende Pligter, og under Vilkaar, at de 110 Rd., som Se minariet hidindtil har havt af Brahetrolleborg Skoles kasse, da falde tilbage til denne: samt at det ihenseende til Krarup - Degnefald maae forblive ved fornævnte under 11te Decbr. 1789 ergangne Befaling.e silam pa Rescr. (til Amtmanden i Beile og Biskopen 20 Novbr. i Ribe), ang. at Organisterne i Fridericia, Iversen og Jørgensen, hver mane titstages et Tits læg til deres Løn af 4 Rd. fra de vedkommende Kirker; dog under den Forpligtelse, at de spille paa Orgelet om Søndagen ved Barnedaab, hvad enten de derfor nyde særskilt Betaling eller ikke. (Efter deres Unføgning.)

Rescr. (til Biskop Hansen i Christianssand), ang. 20 Novbr. at han maae være fritagen for at foare til sin Efters mand i Embedet de 300 Md., som af Arvefæsteren til den Christiansand.Bispestoel beneficerede Deel t Oddernæs Kongsgaard ere erlagte for de paa dena Re 20 Novbr. ne Gaardpart værende Bygninger. 21 Novbr. 21 Novbr. (søgt fornemmelig paa Grund af, at Embedet ved dette Urvefæfte har vundet omtrent 120 d. i aarlige Indkomster.) Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amt-mænd i begge Riger), ang. Opmærksomhed ved Landstrygere, Passers Udstædelse og Færgestederne. Gr. Da det befrygtes, at en stor Mængde Mennester, som have stret i de krigførende Magters Tjeneste, og nu, da Freden er bragt tilbage i Europa, derfra afskediges, ville streife omkring i Nabolandene uden lovlig Nærings vei, i hvilket Tilfælde de lettelig kunde fristes til at søge underholdning ved at betle, stjæle og røve; Saa skulde Man herved anmode (Tit.) at ville tilholde de ham underordnede Øvrighedspersoner, nøiagtigen at holde over de angaaende Losgængere og Landstrygere samt disses Eftersøgning, Paagribelse, Afstraffelse og Transport, udgangne Anordnin ger; ligesom og indsfjærpe dem, at omgaaes forsigti gen med passers Udstædelse, og endelig at panlægge dem, at foreholde Færgemændene, hvad Straf de, efter Loven og Anordningerne, ere underkastede, dersom de fra eet Færgested til et Undet overføre Personer, der ei medbringe saadant Pas og Beviis, som Anordningerne udfordre. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. i Sjelland), ang. Skarpretterens Hjelper ved Executioner, naar Zatmand ikke eristerer. Gr. Skarpretter Ingermann af Moeskilde har klaget over, at Natmændene ved Adlersborg og i Holbet have neg tet at assistere ved 2 forefaldne Erecutioner paa Tyvsdelingpenter. Anledning heraf fulde Man herved melde: At, da det af Amtmandens Erklæring erfares, at oven nævnte Natmænd ikkun ernære sig af Storsteensfei ning, og derfore itte tunne ansees forbundne til at assiftere ved Executioner, Saa Saa finder Man det rettest, at Skarpretter Inger 21 Novbr. mann selv medtager en Hjelper ved Executioner, som derfor kan tilstaaes en særskilt Betaling, i Forhold til den Betaling, som Skarpretteren tillægges for Ere cutionen. (x) Canc. Prom. (til Amtm. over Frederiksborg 21 Novbi, 2. Amt), ang, at Udpantning hos de uægre Borns Fædre, hos hvem Opfostringshjelp ei i Mindelighed er at erholde, bør forrettes af vedkommende Sognefoged. manden.) ( Anledning af Forespørgsel fra Amt- Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i 21 Novbr. Halborg), ang. Foged: og Skriver-Korn af Sellingfo Præstegaard og andet Hartkorn. Gr. Sognepræsten for Hellingsø og Gjettrup-Menighe der, Provst Rasbech, har forespurgt, om Herredsfogden i Hassing og Refs-Herreder er berettiget til at fordre 4Sfpr. Byg aarlig i Foged- og Skriver-Korn af helligse Præstegaard, da en derunder forhen lagt Gaard, Isacksgaard kaldet, paa 3 Tdr. 2 Skpr. 2 Foft contribuabelt Hartkorn, nu er Samme fraftilt m. v.? I denne Anledning fulde Man, til Bekjendtgjørelse for Bet kommende melde: Ut, da det er oplyst, at Foged- og Skriver-Korn i en lang Række af Aar er svaret fahvet af Helligse Præstegaard, som og af adskillige andre fri Præstegaards-Jorde i disse Herreder, Saa bør ommeldte 4 Skpr. Byg, som tilforn ere erlagte af Hellingsø Præstegaards og de dermed forhen sammenlagde skattepligtige Forde, fremdeles udredes af denne Præstegaard og den derfra nu adskilte Isacksgaard i Forhold til disse 2 Gaardes Hartkorn. Canc. (x) See Taxt 8be Marts 1698; cft. Prom. 4 Decor, 1802. 12 21 Novbr. 21 Novbr. 21 Novbr, Canc. Prom. (til Biskopen i Aalborg), ang. den ny Psalmebogs (y) Indførelse i en Me nighed, naar Pluraliteten er enig deri. Gr. Sognepræsten for Nykjøbing, Lodderup- og Else: Menigheder paa Morse, Provst Schade, har gjort Fore sporgfel: om ikke den ny Pfalmebog, naar Præsten har en Eid i Forveien hver Sondag efter Gudstjenesten gjort Me nigheden bekjendt dermed, bør indføres til Brug ved den offentlige Gudstjeneste, om endfjendt nogle faa Personer, blot af Mangel paa Billie til at anskaffe sig den, ikke have Bogen? Man fulde i den Anledning melde, til videre Betjendtgjørelse for Supplicanten: Ut, naar Pluraliteten af Menigheden er enig deri, bør den nye Psalmebog indføres. Canc. Pront. (til Biskopen i Fyen), ang. at Suf terhuus: 13: Inspecteur Vogelsang i Odense maae lade sin Son J. P. V. offentlig confirmere i Frue-Kirke den første Sondag efter Helligtrekonger. 2. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samt lige Stiftamt og Amt-mænd i Danmark) (z), ang. Straffebøder for Forsømmelse i Havne og Bro Regnskaber samt antegnelser.. Gr. Paa Kammerets allerunderdanigste Forestilling, og hvorom man har modtaget Stiftamtmandens Betænkning (a) samt derefter med det danste Cancellie brevverlet, har Kongen under 11te. Dennes resolveret saaledes: "For at paaftynde Havne Regnskabers Aflæggelse efter den ved Kongl. Resolution af 25de April 1798 (b) befalede Orden, Udstrækkes herved den i §. I af Forordn. dat. 23 de Februarii 1748 ommeldte Straf til Havnevæsenet, (y) See Prom. 8 Novbr. 1800, samt Pr. 11 Septbr og 19 Novbr. 1802. (z) Ogsaa til det Danske Cancellie, see Circul. 15 og 19 Decbr 1801. (a) af zde Febr., 21 de Maii o. f. ». (b) Prom. 28 April s. 2. faa at den herefter ogsaa finder Sted ved for fildig Inde 21 Novbr. sendelse af Regnskaber, henhorende til Havne: og Bro-væsenet, eller for sildig Besvarelse af Antegnel fes-Poster ved saadanne Regnskaber. Ethvert Stede Zavne-Commission udreder de saaledes ifaldne Bo der mod Opreisning hos den eller dem, som i Særdes lesheb have forestanet Regnskabet; og med Bodernes Anvendelse og Deling forholdes efter de Regler, som for andre. Steder ved hvert Steds Havnevæsen ere bestemte. " Denne Resolution meddeles til egen Efters retning og fornødne Bekjendtgjørelse. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til 23 Novbr. Overlodsen Commandeur-Capitain Lovenern), ang. Lodserier, af hvem bestyres, og om Flee res Oprettelse. Under 13de dennes har Hans Majestet Kongen als lernaadigst-approberet, "at Lodserne i de Danske og Slesvigs Districter (Sjellands District undtaget) skal henlægges under de respective Enroullerings - Chefer, og disse tillige være Overlodser hver i sit District; dog at Commandeur - Capitainen vedbliver at være Overlods for de ham speciel underlagde Lodserier i Sjellands District, og i Tilfælde giver Betænkning om hvad der maatte forefalde,. saavel angaaende be nu under enhver Enroulleringschef henlagde, som hvad flere nye Lobserier, der kunde blive oprettede, Lopsmærker og deslige Indretninger, samt angaaende Lodseriet i Almindelighed, naar Saadant forlanges; ligesom og nu for Tiden meddele enhver vedkommende Enroulleringschef de havende Efterretninger om ethvert Lodserie fra Sammes Oprettelse: at Lodserierne indtil VI. Deel. 11 Bind. A a videre 23 Novbr. videre bestyres efter de udfærdigede Interims - Negle ments, Instructioner eller Anordninger: at de Danske Envoulleringschefer og Enroulleringschefen i Stesvigs District (Sfellands District undtaget) nyde som Overlodser de ubetydelige Emolumenter, som efter Forordningen af 24 de Marts 1777 §. 10 og 11 ere tillagte, og oppebæres af de norske Overlodser (c): hvilket saaledes tilkjendegives Commandeur-Capitainen til fornøden Efterretning, i hvis Følge han haver alts faa nu for Tiden at give enhver vedkommende. Enroulleringschef alle mulige Efterretninger om ethvert Lodferie især fra Sammes Oprettelse, samt fremde les give Enroulleringscheferne de behøvende og forlan gende Oplysninger. Denne Forandring med Lodses. rierne haver han at tilkjendegive vedkommende Lods- Oldermænd og fodser, paa det Enhver uopholdelig fan melde sig hos fin foresatte Overlods. 24 Novbr. Canc. Prom. (til Amtmanden i Ringkjøbing), ang. en i Holstebro af Landeværns Overs og Under-Of ficerer havt Indqvartering. (d) Gr. 3 Anledning af hans Prom. af Sde d. M. med der Hos fulgte Skrivelse fra Byfoced Tranberg i Holste bro, hvori han forespørger, hvorfra og naar de af Byens Indvaanere, som have modtaget Landeværns-Officerer og Underofficerer i Qvarteer, i den Tid de opholdte sig der, for at lære Exercitien, kunne vente den derfor accorderede Betaling, som omtrent vil beløbe sig til 200 Rd., Bulde Man herved melde, at ligesom man paa andre Steder, hvor ligeledes fri Indqvartering, i samme Tilfælde, er ble ven anviist, har anseet den for en Sgadan, som enhver Kjøbstæd selv maae bære, Saa (c) See sol. 13de Novbr. 1801, (d) See Prom. 13de April 1802 og Forordningen 9be Maii 1806. Saa vil og det Samme gjelde i Henseende til den 24 Novbr. ne Indqvartering i Holstebroe; og vil den Betaling, som Enhver, efter Billighed, derfor kan tilkomme, være at udrede af Byens Kemner-Kasse. Novbr. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og 24.09 28 Amt-mænd (e) i Danmark), ang. Uniformer for dem. Da Hs. Kongelige Majestet allernaadigst har befalet, at samtlige Stiftamtmænd og Amtmænd i Danmark og Norge sulle efterhaanden, aniægge og bære saadanne Uniformer, som de af Allerhoissamme approberebe vedfeiede Tegninger udvise, den Ene, Litr. U, ved Hoitideligheder, og den Unden, Litr. B, dagligen (f): Na 2 faa (e) Til Sjelland den 24de, og Jydland den 28de; hvad Dag til Fyen og Lolland &c. vides ikke. (f) Den første er efter Coll. Tid. No. 48, S. 760 og 761, hvor det sees, at Resolutionen faldt under 27de Novbr., samt efter Dilo No. 51, S. 814) saaledes: En høirød kjole med pallie underfoder og Kant, lysegron Krape og Opslage, Guldbroderie saavel paa Kjolen som paa Kraven og Opslagene, og 2 Guld- Epauletter; paille Best og Pantaløns, samt trekantet Hat med Guid-Krampe og Cordons, sort Cocarde og en hvid opstaaende Fjeder, forte Stevler med en smat Guld-Tresse om Kanten og Guld-Duse foran, fimt Sporer, Sabel og Port d'Epee, med matte Gilda treffer paa Gehænget. Den daglige uniform er omtrent ligesom denne, undtagen at der intet Bro derie findes paa Kjolen, men alene paa Kraven og Opslagene, hvorimod Kjolen er forsynet med Rabatter, ingen Guld-Tresse om Støvlerne, men alene en fort Bust foran paa dem, og fort Cocarde paa Hatten. See Circul. 1 Decbr. 1801, og §. 9 af Plac. 27 Novbr. 1. A., cfr. Fd. 26 Febr. 1808. Saale des som begge Circul. af Novbr. og 1 Decbr. her ere aftrykte, afgit de til Stiftamtmanden i Ribe, Ejendt udi det Forste var Datum in blanco; til Amtmanden i Ringkjøbing derimed gik ikkun en prom. under 1 Decbr., hvori begges Indhold bar sammendraget. 24 og 28 faa har Man (Titul) Saadant herved, til Efterret- Novbr. ning, at tilmelde. Den approberede Prove af 26 Novbr. 27 Novbr. Broderierne til disse. Uniformer findes i øvrigt hos Perlestikker Hielm i Kjebenhavn, og de approberede Treffer til Gehænger og Støvler hos Guldtrækkeren Jeden Lovia. Admiralitets- og C: Collegii Prom. (til Overlodsen Commandeurcapitain Lovenørn), ang. at, naar Skippere, som søge Norsminde havn, vegre sig ved at betale den paabudne Afgift, fan Eieren af Norsminde, som i Følge det ham under 11te Junii dette Aar meddeelte aabne Brev tilkommer denne Afgift, søge Vedkommende til Sammes Erlæggelse. Rescr. (til Biskopen i Sjelland),. ang. at Sognepræsten for Frederiksberg og Hvidovres Menigheder, Hr. Liebenberg, maae, fra næste ars Begyndelse, vælge frie Tepter af den hellige Skrift for sit offentlige Foredrag af. Prædikestolen; dog saaledes, at der vælges et sammenhengende Stykke, deals af Evangelierne, deels af Epistlerne, deels af Psal merne, deels af Salomons Drdsprog m. v., som da oplæses langsomt og tydeligt paa Prædikestolen, og hvoraf Præsten vælger sin Materie efter eget Tykke, saa og, at paa hoitidsdagene vælges saadanne Terter, som staae i Forbindelse med Festens Anledning og Hensigt: (ansøgt af ham, for at gjøre sit Foredrag fra Prædikestolen mere frugtbar, og at kunne udvide Samme over de Grendser, som foreskrives i de sædvanlige Søn- og Hellig-Dagsterter.) Regle Reglement for det borgerlige Artillerie Corps i Helsingser, hvorved ansættes alle saadanne vaabendygtige Mænd, hvilke ellers i Følge Kongl. Resolution af 27 de (g) Febr. d. 2. maatte henhøre under Helsingsers borgerlige Militaires 2den Afdeling, dog Andre ogsaa uformeent, deri at indgaae. (h) 27 Novbr. Kongl. Befaling, ang. en ny Hof-Uni 28 Novbr. form for Hofcavalererne, hvilken skal bestaae af haired Klædes Kjole med mørkeblaae Fioiels Kra ve og Opslage, broderede med Guld, samt hvide Underklæder: Gallas Uniformen er broderet i Guld med Sleifer, og en Kant langs med Kjolen og rundt om Lommerne; den sal anlægges paa Kongens forestaaen de Fødselsdag: Den daglige Uniform er broderet efter samme Tegning med Sloifer, men uden Kant, og kan efterhaanden anlægges. (i)" Circul. om Uniformer for Stiftamt og Amt: 28 Novbr, mænd. (k) Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Ag- 28 Novbr. gershuus-Stift), hvorved meddeles, at Kongen (i Anledning af Cancelliets herom allerunderdanigst gjorte Forestilling) har under 20de denne Maaned resolveret: "Det skal vare farverne tilladt, at nedsætte sig overalt paa Landet i Aggershuus- 2 a 3 (g) Circ. 28. See Prom. 12 Marts 1803. Stift, (h) Ophævet ved Regt. 2den Marts 1804, i Forordningerne, altsaa og hos Schou. (i) 2f Coll. Tid. No. 49, S. 778+ (k) See Circa 24 Revbr. 1801. 28 Novbr. Stift, og sammesteds drive deres Haandverk, dog ik fun med egne hænder." (1) 28 Novbr. 1 Decbr, 1 Decbr, 2. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Toldstederne), ang, at ville, i Anledning af Rescriptet under 25 de September fidfileden, qvartaliter til Kamret indfende en Fortegnelse over de fornyede Coepasses Dato og Nummere, Skibenes og Skippernes Passe for de Elibe, som ved Toldstedet med fornyede Latinske og Algierske Passe udclareres. (m) Ganc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amt-mænd i Danmark), hvorved, i Continuation af Cancelliets Skrivelse under 24 (28) de f. M. end videre herved meldes Hans Majestats, Villie, at samtlige Stiftamtmand og Amtmænd i Danmark og Norge frulle efterhaanden anlægge og bære saadan Uniform, som den af Allerhøistsanime approberede Tegning Litr. B. udvise, men at de ved Heitideligheder kunne bære den anden under Litr. A betegnede Canc. Prom. (til Stiftebefal. og Bisk. i Syen), ang. til Vedkommende at levere-redfølgende Kongl. Confirmation paa et af Frue-Gehei meraadinde cheel paa Nakkebølle under 3 Ite ctbr. 1801 oprettet Gavebrev, hvori hun legerer 12500 Ro. til Understøttelse for fattige En Fer og ugifte Personer af begge kjon, der maatte mangle nedtørftigt Udkomme. Canc. (1) Cfr. Privil. 26 Septbr. 1749 §. II. (m) See Circul. 27de Aug. 1803; cfr. Feb. 4be Maii f. 20. Canc. Prom. (til Amtmanden i Hjoring), ang. at Stitt efter afg. Præste:Ente Mad. Vadum, der siden sin Mands. Død har været bosat i Sæby-kjøbsted samt Auction over Losoret, Gaarden og Mark Jordene, tilkomme Provsten i Børglum-Herred. de Civiles Forespørgsel.) (Paa 1 Decbr, Kongl. Resolution, at Amtmændene i 4 Decbr. Danmark, Norge, Island og Hertugdommene, samt Landdrosten i Pinneberg og Administras tor i Grevskabet Rangau, feulle, forsaavidt dem ingen heiere personlig Rang er eller bliver forundt, her efter have Rang efter Rangforordningens 3die Klass ses No. 9, istedet for, som hidtil, efter dens 5te Klasses No. 2. (n) Resol. ang. Epauletter og Distinctions 4 Decbr. Tegn For Over- og Under Officerer ved Kishstædernes borgerlige Militaire.. (Paa Cancelliets Forestilling.) (o), Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. hvor 4 Decbr. ledes Præsterne ved Bremerholms Menig hed maae vælge andre end de forordnede Terter, (som de,, Dr. Bloch, gjorth og golm, have an søgt, for at gjøre deres Foredrag mere frugtbar og opbyggeligt.) De mane fra næste Wars Begyndelse vælge frie Terter af den hellige Skrift, for deres offentlige Fore: 2 a 4 drag (n) Af Colleg. Zid. No. 50, G. 795: fee Fordningen 12te Aug. 1808. (o) udi Gollegialtidenden 1802 No. 1, og Circul. 23de Febr. 1802; cfr. 2 Prom. af 30te Jan. 1. 2. 4 Decbr. drag fra Prædikestolen; dog saaledes, at der vælges sammenhengende Stykker, især af det nye Testamente, og fortrinligen af Evangelierne, hvoraf tages Materie efter eget Lykke, saa og, at paa hoitidsdagene væl ges saadanne Terter, som staae i Forbindelse med Fe ftens Anledning og Hensigt. 4 Decbr. 4 Decbr. Rescr. (til Samme), ang. at en aarlig Ente Pension paa 60 Rdlr. skal udredes' af Slangerup Sognekald for Fremtiden, Sognepræsten Provst Raben har anholdt.) (hvorom Rescr. (til Stiftsbefal. i Aarhuus, og til Amtm. over Aarhuus-Amt) (p), som gjør Bestemmelse i Henseende til Skanderborg - Birk og flere Herreder i den Egn. Gr. Birkedommeren i det Skanderborgske District, under Aarhuus:Amt, Docter juris E. Munch eberg, saavelsom Birkeskriveren sammesteds u. E. Tolstrup, der tillige er Byfoged og Byskriver i Skanderborg, have formedelst Alderdom og Svaghed ansøgt Tilladelse at nedlægge deres Embeder, imod deraf at erholde en passende Pension, som dem tilstaaes tildette Wars Udgang. Dg, da der, foruden de Embeder, som ved denne Resignation blive ledige, paa nær værende Tid er vacant Byfoged- og Auctionsforvalter-Embedet i Aarhuus, tilligemed det ene Raadmands Embede sammesteds, og Herredsfoged- og Skriver-Embedet i Haslev, Besterliisberg, Galthen og Hovelberg-Herceber (q): saa har Kongen besluttet, ved denne Leilighed at indføre en bedre Kongen (p) Menes ogsaa gaaet til, eller notificeret Viborg- Amt, hvori Hovelberg Herred ligger, da Coll. Tid. No. 50, S. 787 siger: "vedkommende vrigheder;" cfr. Plac. 21 Junii 1794 (q) fra dem, samt fra Byfoged-Embedet i Aarhuus, blev Vice-Borgemester Hvid (ved Rescript til Stiftet af 31te Detbe, 1800) efter Ansøgning enttexiget, imod at han beholdt Auctionsdirecteur Embedet i Karhuus-By, som, naar han tiltræder Birkeligbor: gemester-Embede, falder tilbage til Den, som i hans Sted til yfoged udi Aarhuus bestikkes. Indretning ved Jurisdictionerne i denne Egn, og vil have anordnet: Borgemester og Byfoged Carge i Horsens, som tillige er Herredsfoged i Voer Herred, skal mobtage det Stykke af samme Herred, som hidtil har lagt under Skanderborg-Birketing; og bliver han tillige Skris ver i dette District, ligesom han er det i det Øvrige af Herredet, men derimod afgiver han aarlig 20 Rd. i Pension til Dr. Muncheberg, saalænge denne lever. Herredsfogden i Tyrsting- Brads- Herreder, Landvæsens commissair Holst, modtager det Stykke af Tyrsting herred, som hidtil har lagt under forbemeldte Birk, og bliver ligeledes Skriver i samme District, ligesom han er det i det Øvrige af Herredet; hvorimod ogsaa han udreder aarlig 20 Rd. til Dr. Muncheberg for dennes Livstid. Haslevs og Vesterliisberg, Framlev, og Sabro-herreder samles under een Herredsfoged, som tillige bliver Skriver sammesteds (r), og med dette Embede forbindes Byfogeds og Auctionsforvalter-Embedet i Aarhuus, samt (saalænge den herefter bestemte Pen sion vedvarer) det der nu ledigværende Raadmandes Embede (s), hvorimod den Mand, som erholder Samme (t), svarer deraf i aarlig Pension til Byfoa ged Colstrup 160 Rd. aarlig og til Dr. Manches berg 40 Rd. aarlig, foruden de 50 No., som tilkomme afg. Byfoged Thranes Enke. Hielmslev og Gjern Herreder oprettes til et særskilt Embede, hvor Herredsfogden tillige bliver Skriver, og dette forbin= 21 a 5 bes (r) Om Zingets Holdelse i Aarhuus er Rescr. 21 Jan. 1803+ (s) See Resol. 19de Aug. 1803, (t) Samme Dag Auditeur Petersen., 4 Decbr §. r. §. 2.° §. 3 §. 4+ 4 Decbr. des med Byfoced og ByskriversEmbedet i Skan derborg. Af disse samlede Embeder svares aarlig 40 Nd. til Byfoged Tolstrup og 20 Rd. til Birkedommer muncheberg; og skal derhos den Mand, som bestikkes til dette Embede (u), naar Pensionen ophe rer, være forpligtet til at lade sig neie med, am Kongen maatte finde for godt at fratage ham enten Byfo ged og Byskriver-Embedet i Skanderborg, eller Skaarup og Tvilum-Sogne, eller og med den ham betroede §. 5. Jurisdiction befale nogen anden Forandring. Gal 4 Decbr. then og hovelbjerg Herreber, som hidtil have været forenede med Syfoget Embedet i Aarhuus, stal adskilles derfra, og i sin Tid forbindes med Byfoged- Embedet i Randers; men da den her værende Embedsmand allerede har 3 Herreder, saa overdrages for haanden disse Herreder til Vice-Raadmand Bendixen i bemeldte Randers, som deg i øvrigt skal være fornoiet med de Forandringer, som allernaadigst maatte befales. Confirmation paa den af Syffelmand John Jacobsen og Kjøbmand Friderik Lynge of Øfjords Syssel i Island den 23 de Septbr. 1787 for en faakaldet Fattig, Borse for nødlidende Enker og fas derlose Børn opretted Fundation: De vil i forbemeldte Henseende, aartigen, saalange Forsynet under dem Liv og Evne, yde og tilsidelægge en tiden Summa Penge, og betjene sig for det første af en forseglet Blit-Borse, som de endog vil henstille offentlig i en Handels-Boutike i fjords Kjøbstæd, til ogsaa Andres frivillige Biedrag. Denne Borse ville de eengang om Naret (u) Lijesaa Procurator 2. N. B'agger Naret aabne og efterfee, og over samme holde en liden 4 Deebr. Conte eller Caffabog, hvori Borsens Indhold hvers gang ordentlig indføres; men naar dens Capital er boren til 200 Rb. og derover, ville de formane Stedets Provst eller en anden brav Mand af den geistlige Stand at tiltræde som Med-Directeur, og, om den ene af Stifterne forinden skulde ved Doden afgaae, eller i andre Maader forhindres fra at vedblive som Dis recteur, udvælger den Efterlevende eller Bedblivende, en Anden i hans Sted af samme Stand til Meddirecteur, hvilket fremdeles stedse skal iagttages, saaledes at Direktionen, endog efter Derrs dødelige Afgang, altid bestaaer af en civil og en geistlig Embedsmand, samt en Borger og Handelsmand i Defiords Kjøbstæd, hos hvilken sidste ogsaa Borsen bør stane og bevares. Naar Borsens Capital er voren til 250 Rotr. (), bekester Indretningen selv en forsvarlig og durabel Borse, høist af Kobber med 3 Hengelaase for Samme, hvortil 3 Directeurer bekomme hver sin Nogle. Fra den Zid af, og endog før, fulle Bors sens Penge, om muligt, gjøres frugtbringende, dog, med mulige Præcaution i Henseende til sladcelos Betaling, om Pengene udsættes paa Neuter eller deslis ge. Imidlertid maae der dog af denne Borse ingen betydelig Hjelp ydes, forend sammes Capital er voren tit 500 Rd., med mindre hoi Nedvendighed det udkræver, som indtræffende Unar, Hunger eller dyr Tid, da dog af Directionen i Forveien gjøres Bestemmelse over det nødvendig behøvende Ubleg og Assistence, grundet paa Sognepræstens og Bestyreres Attester i de (v) Det er den allerede 1801, efter Coll. Tid. 1802, No. 1, Side 7. 4 Decbr. ventilerende Poster, med Omstændighederne. Naar nu 250 No. er indsamlet, ansøges denne Fundat fes allernaadigste Confirmation, samt at det især maatte Hans Kongl. Majestæt behage at forunde og fastsætte: 1) At det mag være Indretningens. Disecteurer tilladt offentligen at udsætte Børsen til En hvers frivillige Bidrag og Gaver, som maatte have Lyst til at fremme de Fattiges og Trængendes Tarv og Nytte med, og at denne Tilladelse maatte fremdeles, ja in perpetuum forundes: 2) at naar de 500 Rd. ere blevne Børsens Eiendom, maae Samme derefter ikke røres, men disses Renter skulle da, saavidt Behov gjøres, anvendes til Understøttelse for fattige Enker og faderlose Børn, inden Dfjords Syffel, og Kjøbstæd: 3) at Institutet maae forundes den sam me Prioritet og andre Rettigheder, som Fattiges-Mens ge i Almindelighed nyde efter Lovene: 4) at denne Indretning maae indbefattes under Amtets Inspec tion som andre Ting Fattigvæsenet betreffende efter Amtmandens Instruction samt Loven: 5) at det made være Directionen uformeent at gjøre andre eller flere Bestemmelser, efter Tidernes Leilighed, end her ere berørte, forudsat at de ere med Institutets Velfærd og Stifternes havte Diemeed og Princip overeensstems mende. Maar nu dette er blevet afholdt, forventes, at Fattigborsens Direction, uden at Stifterne videre behove at foreskrive nogen sære Regler, vil i og efter disses Levetid, overeensstemmende med deres forberørte Bestemmelser, efter bedste Skjonnende anvende denne Borses Midler til at lindre fattige Enker og faderløse Borns ved paalipelige Attester bevisende haarde Kaar, inden Syffelet og Kjøbstæden, om Sammes Indbyg- gere gere skulde i Tiden saaledes tiltage, at deriblandt fande 4 Decbr. tes ogsaa saadanne Fattige, som her ere omtalte. Indtil Borsens Penge ere blevne fulde 500 Rd., bes holder dette Institut, saavelsom Bersen selv, Navn af "nødlidende Enkers og faderløse Berns inden fjords= Syssel og Kjøbstæd Fattig-Borse;" men efter den Tid enftes det benævnet med "Understøttelses-Institut for fattige Enker og faderlose Born, inden fjords Spsfel og Kjøbstæd." Canc. Prom. (til Raadmand Lunding), ang. at 5 Decbr. det Pleieforældrene paa Landet, der have Opfostrings børn, for hvilke der endnu oppebæres Betaling, ved Resol. af 2den Decbr. 1800 og .25de April d. A. til faaede Tillæg, af 8 Still, ugentlig, maae til gote Junii 1802 vedvare. (x) Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), 5 Decks. ang. at der af det refiderende Capellanie i Ringsted (y) maae i Fremtiden svares Pension til Enker. ne i Kaldet, hvilken i Dvereensstemmelse med Lovens. 2-13 10 og Rescriptet af 1ode April 1744 ber bestemmes af Provsten og 2 Herredspræster, (efter Hr. Petersens Ansøgning, og, da det, formeberst den ved sidste Vacance i Sognekaldet erholdte Forbedring, vil kunne taale Afgivten,) Canc. Prom. (til Samme, og til Kronborg-Amt: 5 Decbr. mand), ang, at Styrmand 2. H. Klitgaard kan ans fettes til Skoleholder i Dauglokke - Slette udi Asminderød -Sogn, (da han, som er meddeelt gode Widnes byrd (x) f Berlings Avis No. 98. (y) Nedlægges ved Vacance, i Følge Rescr. 29 Sulii 1803, 2, 5. Decbr. byrd om sin Duelighed og sit retsafne Forhold, tillige funde give Underviisning i Navigationen, hvilket ansees færdeles nyttigt for Districtets unge Mandskab.) 8 Decbr. 8 Decbr 8 Decor. 11 Decbr. Rentek. Prom. (til Amtm. i Beile og Biskopen i Ribe), ang. en af Sognepræsten i Jellinge ansøgt Tilladelse, at bortsælge eller til Arvefæste overdrage en Præstegaardens Lod; i hvilken An- Ledning Kammeret har ytret, at det, istedet for blot mod Kjøbesum at bortsælge de Eiendomme og Jorde, som pro officio ere tillagte geistlige Embedsmænd, vil være fordeelagtigere, om der foruden Kiøbesum blev bestemt en vis aarlig Afgivt af Born, som efter Egnens Beskaffenhed maatte bestemmes til Rug, Byg eller anden Sæd, og som stedse skulde hefte paa Eiendommene, hvilket Korn dog ikke skulde leveres in natura, men betales med Penge efter Middelprisen af de 10 sidste Wars Capitelstaxt. Canc. Prom. (til Amtm. over Sorø-Amt), ang, at ei Noget kan være at erindre imod, at den i Slagelse antagende faste Rammer maae indtil videre tillegges 100 Nd. i aarlig Løn af Byens Kasse, (som Antmanden har forlangt approberet.) Canc. Prom (til Amtm. over Kronborg-Amt), ang. at de 14 No. 4 ME., som det af Jordbruger Wi Annisse forsømte Arbeide til Skolen og Veiene har kostet at lade forrette, kan hos W. ved Udpantning inddrives. (Amtm. spurgte, om Dette maae see, eller derfor skal anlægges Søgsmaal.) Kongl. Resolution, at General Auditeur og Admiralitets Deputered . 27orregaard skal have Rang med Conferentsraader, og hans Charge saavelsom samt: samtlige Kongelige General Adjutanter herefter have 11 Decbr. Rang med Commandeurer i So-Etaten; dog at Disse ingen videre Anciennetet erholde, end Den, deres øv rige Stilling i Etaten giver dem. (2) Kongl. Resolution, at General Adjutanter, de 11 Decbr. 2 virkelige General Auditeurer og Generalqvar teermestere ved Landmilitair - Etaten skulle herefter have Rang med Oberster; dog at de Forste og Disse. derved ligesaalidet som forhen erholde negen hoiere An ciennetet eller Avancement i Armeen end Den deres ellers havende militaire Charge medfører. (a) Rescr. (til Directeurene (b) for det Vester: 11 Decbr. borgske Skolelærer - Seminarium), ang. at dectil maae henlægges Vesterborg Skoleholder -Embede, m. v. om et Orgelverk og Pulpitur i Vesterborg Kirke. Gr. Eftersom Geheimeraad og Greve Reventlow har andraget, at han er villig til at overdrage Skoleholder Embedet i Vesterberg-Sogn i folland, hvis aarlige Ind tægter, foruden Degne-Indkomsterne, som tan anflaces til 140 Ndir., bestaae i 12 Rdir. Stolepenge, 5 Ter. Rug, 7 dr. Byg, 32 pd. Hs, 128 fpd. Halm, 10 Favne Knippel eller Fagot-Brande samt Brugen af 6 en halv Tv. Land meget brugbar Jord, til den Person, som an sættes til Unden-lærer ved det i bemeldte Westerborg-Sogn, i Følge den under 3ote October d. A. allernaadigh approberide Plan, oprettede Seminarium for Stolelærere hvorved udgifterne til en Bolig for Samme spares, Jord erholdes saavel til Huusholdningens Forsynelse, som til Seminaristernes prattiste Dvelse i Havedyrkning; ligesom og derved al Collision forebygges med deres Adgang til Skolen, for at øves i Berne underviisningen: samt derhoe (z) Af Coll. Tid. No. 51, S. 811. (a) Af Sammes No. 52, S. 827. (b) De, som nævnes i Overskrivten tit Rescr. gote Octbr. 1801 11 Decbr, derhos anholdt om, at denne Overdragelse maae fce, m der følgende Biltaar: 1) at nu værende Skoleholder i Ve sterborg, Fogh, inaatte befordres til et godt Degne-Embede, saaledes at hand Raar derved forbedres: 2) at af den for den anden Lærer ved Seminariet bestemte Løn aarlig betales 100 Rd. tit. Grevfabets Stotekasse til Nytte for Skolevæsenet: 3) at Børnenes Under viisning steer paa, samme Tider, som i Grevstas bets øvrige Stoler, og indrettes saaledes, at Bor nene ei tomme til at lide ved det at Seminaristerne gives practise Dvelse i underviisningen, samt at der anden læ rer i øvrigt holder sig Stole-Neglementet i Grevskabet (c) efterrettelig:4) at der af de Penge, som ere bestemte til Bygningen af en Boepel for den anden Lærer, maae an vendes 300 Std. til at indrette et Orgelverki Wester borg Kirke til Brug saavel ved Gudstjenesten, som til Svelse for Seminaristerne, da Greven er villig til at udrede Det, som Orgelets Indretning, med fornøden Pulpitur ved Samme til Plads for Seminaristerne, kan komme til at foste mere: faa (i Betragtning af de Fordele, som ved dette Forslag tilflyde Seminariet, og de Besparelser, som derved kunne bevirkes for denne Stiftelse, samt med Hensyn til - saavel Degneboligens som Skolehusets beqvemmere Bes liggenhed) II Decbr, Bifaldes herved, at Skoleholder-Embedet i Vesters borg ved indtræffende Vacanse, naar nuværende Sto leholder Fogh er befordret til et godt Degne-Embede, hvorved hans Kaar forbedres (d), maae henlægges til Skolelærer Seminariet sammesteds paa de foranførte Vilkaar. Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Aarhuus), ang. 100 Rdlr. aarlig af Aarhuus-Kammerkasse til Organisten. Gr. Da ved Rescript af 15de Decbr. 1797 er bevilget, at de daværende og efterkommende Organister i Aarhuus maatte nyde aarlig i Organistpenge af Byen, 2 Mr. af hver Gaard og r Mt. af hvert Huus, sem er 4 Fag og derover, og at Samme, fulle betales til ham, ved hvert Mars Udgang, &c.; og Magistraten i bemeldte Aarhuus nu Har andraget: at Organistpengene efter Ligningen omtrent tan (c) Af 9 Marts 1792. (d) Derom blev Biskopen samme Dag fra Cancelliet tilkrevet. fan udgjøre 100 b. aarlig, men at der imed benne Be- 11 Dechr. talingsmaade især findes at erindre: 1) den særdeles van. felige Ligning paa hvad der stal anfees for Gaard eller Huus, hvad Bygning der fat regnes til at udgjore 4 Sag huus eller ikke: 2) at de ved Bygningerne forefaldende Forandringer giøre et aarligt Eftersyn af alle Huse, og hvert War en ny Ligning nødvendig: 3) at Organisten ikke hvert ar kan regne paa en lige Summa: og endelig 4) at den Rige, af hvitten Organisten forhen oppebar 3 Gans ge faameget, nu ikke svarer mere end den Fattige: Saa fastsættes følgende Forandring i ovenmeldte Rescript, nemlig at Organisten i Aarhuus maae fra Begyndelsen af Aaret 1799, og siden fremdeles darlig, for hvert Nar erholde 100 Ndir, udbetalt som Organistpenge af Byens Ræmmerkasse, Halvdelen til 11te Junii og den anden halve Deet til 11te Des cember; hvorfra dog bør afkortes det, som nuværende Organist Ebeling allerede deraf har oppebaaret, hvore imod Restanserne indtil Udgang af Aaret 1798 skal bortfalde, uden at han derpaa kan gjøre Paastand. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. 12 Decbr. lovlige Omkostninger at fradrages de den Nordenfieldske Veikasse tillagte Boder. Gr. Bemeldte Kammer har, foranlediget af et indtruffet Tilfælde, forlangt Cancelliets Betænkning, om ikke fra de, ved Kongl. Resolution af 29de Julii (e) 1768, Beitassen nordenfields i Norge tillagde arbitraire og Boldsbøder bor, i Analogie med Forordn. af 26 Febr, 1744, fradrages. de paa Sagerne medgaaede lovlige Omkostninger, ligesom hidindtil er skeet i Henseende til de, bemeldte Kasse ved fornævnte Resolution tillagde Boder for ulovlig Skovhugst? I den Anledning utde Man herved melde: at, foruden at det synes at flyde af Tingens Natur, at Sagernes Omkost ninger maa fradrages Beløbet af de omhandlede Bøder, forinden disse kan henlægges til Veikassen, efterdi Henfigten af den Kongl. Resolution af 29de Julii 1768 vel neppe kan have været anden end Den, at tillægge Beikassen stige Bøder i Tilfælde at de virkelig blive en reen Indtægt for den Kongl. Kasse, som og ved Samme selv vil lucrere, (e) Rescr. 28 Aug. VI. Deel. II Bind. see Prom. 20 Junii 1795- $25 b Saa 12 Decbr 12 Decbr, 12 Dechr. Saa taler Analogien af Forordn. 26de Febr. 1744, efter Cancelliets Formening, aldeles til Fordeel for den Kongl. Kasse i dette Fald, da her er fuldkommen paritas Rationis til at extendere denne Forordnings Dispos sition, betreffende Skovbøder, til de omhandlede Bøder. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Sjelland), ang. at Skoleholderen i Bjever stov ber af Gummersmarke nyde sædvanlig Betaling, dog at denne ophører, saafnart bemeldte. By henlægges til en anden Skole, (da Skolelærer Kier derom har ansøgt, og det er oplyst, at Gummersmarke for Tiden ikke er henlagt til nogen vis Skote, og følgelig ere fritagen for alle udgifter i denne Henseende, samt at Børnene søge Bieverstov-Stole som nærmest beliggende.) Rentek. Prom. (til Amtmændene (f) over Sorø og Holbeks samt Noeskilde - Amter), ang., den Kjobenhavns Communitæt paa noget dets Gods, mod aarlig Afgivt, forundte Jagt Rettighed. Veb Concession af 28de i f. . er Communitæ tet i Kjobenhavn forundt den Hans Majestæt i Følge Forordningerne af 18de April 1732 og 23de. April 1781 tilkommende Jagtrettighed paa følgende Deel af dets Jordegods, imod deraf at svare i aarlig Af givt til den Kongelige Kasse pr. Tønde Hartkorn 16 Stilling, nemlig paa [111 Tdr. 7 Skpr. 13 Fdkr. Hartkorn i Eggerslovmagle- og Gimlinge-Byer, under Korsøer og Antvorskov Amter fra Begyndelsen af Aaret 1802, og paa 7 Tdr. 4 Skpr. 3 Fokr. I Alb. Hartkorn i Tjereby under Korsøer-Amt fra den Tid disse (f) Hver for sig. disse Jorder, som bruges af Bouden Hans Larsen, 12 Decbr. blive indhegnede.] (g) Canc. Circ. (til samtlige Stiftamt- og Amt-15, 19Dec. mænd i begge Niger), ang. Straffebøder for (h) Forsømmelse i havner og Bro-Regnskaber samt Ans tegnelser. Gr. Det Kongelige Bestindist Guincife Rentes og Gea neral Teidkammer har tilmeldet dette Collegium, at det ellernaadigst har behaget Hans Majestet, paa Kammerets allerunderdanigste Forestilling, Sesangaaende at resolvere saatetes: "For at paaftynde havneregnskabers Aflæggelse efter den ved Bor Resolution af 25 April 1798 þefalede Orden, Udstrækkes herved den i §. 1 af Fd. dat. 23de Februarii 1748. (i) bestemte." Hvilket here ved meldes til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Resolution, at Kongen med særdeles Tilfredshed 18 Decbr. har erfaret de heldige Fremskridt, som forligelsesvæs senet vedbliver at gjøre. (k) 62 Reso (g) Istedet for [] staaer i Prom. til den Anden "178 dr. 6 Stpr. 2 Ftr. 2 Aib. Ht. i Honge og Tjørnes Tunde-Byer under Sæbygaards Amt, og paa 23 Idr. 3 Skpr. 2 Atb. St. i Jyderup- og Lucrnvet Byer under Holbeks Amt, fra indeværende 1801 Mars Bes gyndelse, samt paa 11 br. 5 Sfpr. Hartkorn i Baa rup og Losserup Byer under sidstnævnte Amt fra Ber gyndelsen af Aaret 1802, og til den Sidste" 69 dr. 6 Skpr. 2 Ffr. st. i Eiby: g Kyndelose-Byer under Rossiildesamt fra den Zid, da den Geheime raad Rofentrans ved Concession af 13de Julii 1762 for £ivatio forundte Ret til Jagten paa bisse 2 Byers Marter maatte ophøre." (h) I Danmark den 15, i Norge den 19de Decbr. (i) Herfra ligesom Circ. 21 Novbr. 1801. (k) Af Collegialtidenden No. 52, S. 825 og 826, hvor Seeb 18 Decbr. 18 Decbr. §. I. §. 2. 3+

Resolution ang. Vaccinationen. (1)., Instruction for Politie-Fuldmægtigerne og Copiifterne i Kjøbenhavn (udfærdiget igjen nem det Danse Cancellie). (m) De skulle i Almindelighed forrette alt, hvad dem af Politiemesteren, Tjenesten paa nogen Maade vedkom mende, tilfiges. De skulle derhos noie gjøre sig be kjendte med den Politiebetjentene givne Instruction (n) og paasee, at Samme opfyldes; og, naar de finde, at nogen af disse ikke efterkommer sine Pligter, have de derom at underrette Politiemesteren. De skulle ind finde sig paa Politiekammeret, og der forblive, om Sommeren fra kl. 8 om Formiddagen til Kl. 1, om Vinteren fra kl. 9 til Kl. 2, og om Eftermiddagen hele Naret fra Kl. 4 til kl. 7. Skulde Forretnin gerne fordre, at der i denne Bestemmelse af Tiden fkeer Forandring, rette de sig efter Politiemesterens Bes faling. Ingen Fuldmægtig eller Copiift maae, uden i Sygdoms-Tilfælde, eller naar Embeds Forretninger kræve hans Nærværelse andetsteds, blive fra Politie kammeret, ei heller forlade Samme, forinden han har meldt fees den til H6. Majestæt (vide Resol. 4de Julii 1800, No. 3, Side 662) gjorte Indberetning, og at i 2aret 1800 udi, begge Riger vare Sager ved Commis fionerne: foretagne 52102, forligte eller hævede 34154, udsatte 1521, henviisde 16438, indstævnte 4415+ Web Politie Retter: foretagne 3381, forligte eller havede 2433, udsatte 182, paademie 796. Om Saadant for 1798 findes anført i Regifie tets I Part S. 428, og 1799 (ikke 1800) S. 429. (1) Er i Cire, 9 Jan, 1802. (m) f Coll. Tid. 1802, No. 1, S. 10-13, cfr. Rescr. 5 Decbr. 1800, §. 2. (n) 311 Decbr. 1800, i dous udtog. 18 Decbr. §. 4. §. 5. meldt sig hos Politiemesteren, og erholdt dennes Til ladelse. Foruden at politie Fuldmægtigerne skulle hver for sig føre de protokoller i Retten, hvortil de i Særdeleshed ansættes, saa skulle de ligeledes indfø re de Domme, som ved hver Protokol affiges. Det skal og paaligge Dem, at indkassere de ved Protokol lerne, efter Rettens Domme, faldne Bøder, og Samme ved hver Maaneds Udgang at aflevere til den Fuldmægtig, som Politiemesteren betroer til at føre Regnskabet paa sine Vegne. Over samtlige Beber skulle de desuden ugentligen meddele Politiemesteren Lister, med Forklaring, hvilke af Samme der ere inds komne, og hvilke der staae til Restance, paa det at det Fornødne kan blive foranstaltet til disses Juddrivelse. Endvidere have de hver Loverdag at levere Po= 5. 6. litiemesteren Liste over Antallet af de ved Protokollerne incaminerede Sager, med Forklaring, hvormange bers af, enten ved Dom eller paa andre Maader, ere af gjorte; og bør disse Lister saaledes indrettes, at den Sidste bestandigen kan vise det fulde Antal af incamio nerede og afgjorte samt overblevne Sager siden Aarets Begyndelse. Copiisterne skulle udskrive alle Doms. Acter og Forhører, holde Journaler, registere, reens skrive Breve, og fore Copie-Bøgerne, samt i een eller flere Fuldmægtigers Forfald fere de Protokoller, hvore til disse ere ansatte, og da efterkomme de i §§. 4, 5 og 6 fastsatte Pligter, alt ligesom de hertil af Polities mesteren beskikkes. Ved Ildebrande, som opkomme i Huus, skulle alle saavel Fuldmægtige som Copiis fter mode, iførte den befalede Uniform (o). Det Samme 36 3 (o) See Prac. 15 Julii 1793 og Fo. 1 Rovbr. 1805. §. 7. §. 8. 18 Decbr. Samme skal og gjelde ved Skorsteene-Ild om Natten; men, naar denne Sidste opkommer om Dagen, fan det være nok, at de tvende Fuldmægtige, som ere an §. 9. fatte hos Politiemesteren, mode. I Oplsb eller andre Tilfælde, hvor Folkestimmel enten har fundet eller kan ventes at finde Sted, skulle de, endog uanmodet, mede, og der paasee, at alt, hvad som befales af §. 10.. Politiemesteren, vorder efterkommet. Skulde det indtraffe, at Politiemesteren, formedelst andre Embedsforretninger, ikke strax i saadanne eller andre Tilfælde selv kunde være tilstæde, da have i Særdeleshed de ham beskikkede 2 Fuldmægtige i hans Sted at varetage det Fornødne, saaledes som de dertil ville staae til Ansvar; ligesom og de øvrige Fuldmægtige og Copiister have at rette sig efter det, sem af hine, i flige §. 11. Henseender, maatte blive foranstaltet. De skulle i alle deres Forretninger holde sig de Kongelige. Anordninger efterrettelige, og altid have hos dem den saakaldte Jus stitsbaand, tilligemed Bryststitdiet, paa det de, i §. 12. paakommende Tilfælde, kunne være kjendelige. Ingen Fuldmægtig eller Copiist mane være ude af. Byen, uden at have dertil erholdt Politiemesterens Tilladelse. §. 13. Fuldmægtige og Copiifter forpligte dem til, under de res aflagte Embeds-Ged, at, opfylde alle de Pligter, som, efter denne Instruction, paaligge dem. 18 Decbr. §. I. Instruction for Vægter-Inspecteuren og Bægterlieutenanten i Kjøbenhavn, (udfærdiget igjennem det danske Cancellie). (p) De seul i Almindelighed neie panfee, at hvad som hidtil allernaadigst er befalet om attevægterne og (p) Af Coll. Tid. 1802, No. 2, S. 17-20. Gades Gadelygterne, eller herefter vorder anordnet, paa det 18 Decbr. De skulle noie gjøre dem beneiagtigste efterkommes. kjendte med den for Gadevægterne udstedte Instruc tion (9), og enhver Forseelse derimod, som maatte tomme dem til Kundskab, skal de frivtligen anmelde for Politiemesteren. Vægter-Lieutenanten skal stedse indfinde sig ved Vægter-Paraden, og der tilholde Vægterne at efterkomme de dem paaliggende Pligter, paas see, at de mede ædruelige, at de ere iførte den befalede Vægter-Uniform, og forsynede med alt hvad Samme tilhører. Skulde Vægterlieutenanten være syg eller have andet lovligt forfald, at denne Pligt opfyldes af ægter-Inspecteuren. Naar Vægterparaden er opstillet, har den, som commanderer, at melde det til Po litiemesteren, for at han, om han finder det nødvendigt, kan efterfee Samme, og paa bet at han kan lade Bægterne give de fornødne Ordres, om hvad Tjenes sten maatte vedkomme. De skulle ideligen, til forskjellige Tider og ellers saa ofte det befales, efterfee, om. Vægterne ere paa deres Poster, at Lygterne ordentli gen ere tændte, og ellers at Alt efterkommes, som vedkommer Ordens Haandhævelse. Tiden, ngar, og Stederne hvor de have patrouilleret, melde de til Polit emester, naar de have forefundet Uordener. De skulle nøie paasee, at ingen Tran, uden den, som er god og forsvarlig, leveres til Brug for den offentlige Lysning, at Vægterne ikke ombytte eller forfalske Sams me; samt at den Qvantitet, som gives til denne Brug, virkeligen hertil anvendes. De fulle i alle opkommen de Ildsvaades Tilfælde personligen indfinde sig ved Ild= 64 (a) See 31 Decbr. 1800 i Schous Udtog. §. 2. 1. §. 3. §. 4. §. 5. §. 6. 18 Dechr. Ildstedet, for at paafee, at de Beægtere, som efter dis ses Instruction have at mode, virkeligen ere tilstæde, og tilholde Vægterne at efterkomme det, som af Politiet befales (r). Til den Ende melde de sig hos Polis tiemesteren, eller i hans Forfald til den ældste tilfæ deværende Politie-Fuldmægtig, for at modtage de Dr. dres, eller den Anvisning, som Tjenesten maatte ud- §. 7. kræve. Naar Vægterne befales at være Politiet be hjelpelige, enten Dag eller Nat, sal enten Vægter Inspecteuren eller Lieutenanten personligen møde, og aflevere det requirerede Antal til Politiet, og ellers selv blive tilstæde, saalænge Nødvendigheden fordrer det. §. 8. Bed Forbryderes Afstraffelse, hvor Vægterne fulle formere reds, stat enten Vægter-Inspecteuren eller Lieutenanten mode til de Tider og Steder, som af Politie. mester befales, for at anføre Vægterne, og foranstalte det videre Fornødne ved Commandoen. Naar Væg terne skulle møde for Retten, seal Vagter-Inspecteuren eller Lieutenanten fremstille dem saavel ved For herene, som ved Doms Affigelse. Fornærmes Vægterne, paa en eller anden Maade, da have deres fe ficerer, endog om hine selv ei klage, at gjøre Anmel delse derom. Vægter-Inspecteuren og Vægter-Lieute nanten have at paasee, med lige Nøiagtighed, som om Gadevægterne er befalet, at Taarnvægterne opfylde §. II. de dem paalagte Pligter (s). Vægter-Inspecteuren skal aflægge aarligt Regnskab for de Penge, som ham §. 12. anvises til Vægtercorp sets Betaling. Vægter-Inspec teuren og Lieutenanten skulle, for deres Tjeneste, ny- §. 9. §. 10. de (r) See Forordn. I Novbr. 1805, V. (s) See Instr. 16 Janv. 1801, i Schous udtog, og Fb. 1 Novbr. 1805, V. de hvad dem enten nu er, eller herefter allernaadigst 18 Decbr. maatte blive tillagt (t). Fremdeles skal Vægter-Inspecteuren nyde de ham, ved Resolution af 1 Ite Jan. 1745, tilstaaede 2 Me. af hver, som maatte forlan ge Vægternes Assistence ved Brylluper (u). Rescr. (til samtlige Stiftamt- og Kjøbstæd: 18 Decbr. Amt-mænd i Danmark), ang. at der maae betales 1 Skill. af hver Tønde i Maalerpenge. Ligesom ved Rescript af 1ste August 1788 og 1 Ite Septbr. (y) dette Aar er bevilget, at Maalerne udi Kjøbstæderne og Told-Districterne i Riget Norge maae betales 1 B. af hver Tende i Maalerpenge,. imod at de derhos fuldbyrde det, som angaaende de fornødne Safkes Anskaffelse i Fororon. af 5te Mai 1683 er foreskrevet (x): saaledes vil Kongen have bemeldte Re scripter extenderede til Stadsmaalerne udi samtlige Kjøbstæder og Tolddistricter i Niget Danmark. Circ. om Havne-Regnskaber (y). 19 Decbr. Canc. Circul. (til samtlige vedkommende Øvrigheder), 19 Decbre ang. Forsigtighed i Henseende til en smitsom gunt Ses ber i Neu-York og Norfolk samt tilgrændsende Egne i Nord-America, og at, for at kunne fjende Rigtighes den af Sundhedspasse derpaa, et Schema dertil kan forventes. (z) 55 Canc (t) See Rescr. 5 Decbr. 1800, §§. 6, 7. (u) See Anordn. (i d.) 5 Junii 1771, VI. C) Samt 26 Junii. (x) See Prom. 25 Septbr. 1802. (y) See 15 Decbr. (z) See Circ. 16 Janv. 1802. 19 Decbr, §. I. Canc. Circul. (til hver Stiftamt- og Kjøb stad Amt = mand i Sydland), ang. endeel Kiøbstæders frivillige Artillerie og Ja ger. Corpser. Gr. Da de fleste Kjøbstæders Beliggenhed gjør det nøds vendigt, at der, til at forsvare dem i Krigstider, især for pludseligt Overfald af Kapere, oprettes So Batterier, hvis Betjening udfordrer flere Artillerister, end det Kongelige Artillerie-Corps, naar ufred indtræffer, vil kunne undvæ re; der ogsaa, for at vedligeholde Communicationen imellem So Batterierne og Kjøbstæden, behøves lette Tropper, som igjen tunde støtte sig paa den i Kjøbstæden værende zden Afdeling: saa har Hans Majestet ikke alene med særdeles Welbehag ladet sig foredrage den Beredvillig hed, hvormed endeet Kjøbstæders Indvaanere have bidra get til Oprettelsen af deslige frivillige Artillerie- og Jæger Corpser, men endog, for at give disse Corpfer desto mere Fasthed og Varighed, samt paa det at der af Gamme, i Tilfælde af ufred, kan frembringes den størst mulige Nytte, ved Resolution af 13de forrige Maaned befalet, At følgende Punkter fulle tjene til Regel ved deres nærmere Organisation: De i Norre-Jydlands Kjøbstæder oprettede frivillige Jæger og Artillerie-Compagnier benaades med allerhøieste Sanction, som Dele §. 2. af Borgervæbningen Ethvert af disse Compagnier sal bestaae af et vist Antal Nummere: og skal det Untal, som nu findes, lægges til Grund. Dette Antal maae ikke overskrides, med mindre Dverovrigheden (Stiftamtmanden eller Amtmanden) ved allerunderda nigst Forestilling godtgjør, at flere Nummere bor an tages, hvorom da kan ventes allerhoieste Nesolution. §. 3. Jæger og Artillerie-Compagnierne skulle have Officerer og Underofficerer. Naar Jæger-Compagniet bestader af 20 Mand, og Artillerie-Compagniet af 16 eller derunder, da ansættes kun een Officeer ved hvert Compagnie. Men bestaaer det Første af flere end 20 indtil 40, og det Sidste af flere end 16 indtil 32 Mand, Mand, da ansættes 2 Officerer ved hvert Compagnie, 19 Decbr. Ere Compagnierne endnu større, da ansættes 3 Officerer ved ethvert af dem. Naar der ere 2 eller flere Officerer ved et Compagnie, kaldes den øverste af dem Capitain. Disse fficerer have lige Nang med de ove rige Borger Officerer; dog ansees Capitainen ved Ars tilleriet som den yngste Capitain ved Borgervæbningen, naar der ved Samme i 'en By ere flere Capitainer. Capitainen ved Jægerne rangerer med Capitainen ved Artilleriet, efter deres Anciennetet. De øvrige Offi cerer ved Artilleriet og Jægerne rangere med Borgerofficererne. For enhver Officeer ansættes 2 Underof ficerer. Ethvert Jæger Compagnie skal have en Hornblæser, som for den Tid, hvori han bruges, skal tonnes af Remner kassen; ligesom han og paa denne Kasses Bekostning skal nyde Undervisning hos den nærmeste Infanteries Garnison, som har Hornblæser, naar han ikke mere bequemt kan blive underviist. Og fulle Infanterie-Regimenterne hertil være Borgermilitairet behjelpelige. For en Hornblæsers Unders viisning skal betales 4 Rdlr. Det skal i øvrigt ikke være bemeldte Compagnier formeent, paa egen Bekostning at holde og lade oplære flere Instrumentister. Officererne og Underofficererne ved Artillerie- og Jæ= §. 4+ ger-Compagnierne ansættes af Over-Øvrigheden paa samme Maade, som de andre Borger-Officerer. Dog bør det især paasees, at Lyst, Kundskab og nogen Formue, saa meget muligt, findes forenede hos dem, som dertil vælges; faaog at disse kunne nyde de Underhavendes frivillige Tillid. Ingen maae herefter ansættes som Artillerie-Officeer, forend han har aflagt Prove paa sin Duelighed til at omgdaes et Batterie.. Saavel 19 Decbr, Saavet Artillerie: som Jæger-Compagnierne stane under Stadscapitainen eller Stadshauptmanden og Borz §. 5. gerfanen. Til Jægere bør vælges rafle unge Mennester, især saadanne, som have Evne til at mundere sig selv. I Henseende til Artillerister skal det paasees, at dertil vælges Borgere, Borgersonner og saadanne Indvaanere, som kunne formodes at blive i Byen. Og er det desuden gavnligt, om disse tillige have lært et Haandværk, der paa nogen Maade staaer i Forbindelse med Artillerievæsenet; faasom, om de ere Tom §. 6. mermænd, Snedkere eller Smedde. De borgerlige Artilleristers Geværer skulle være ligesom Armeens Artilleristers,, og skal leveres paa det Offentliges Bekostning. Artilleristernes Muntering skal bestaae af en graa Troie med mørkeblaa Opslag og Krave, samt mørkeblaae Pantalens; en rund Hat med en sort Fier, og forte Støvler. Jægerne skulle have riflede Kugleboffer og en fort Sabel med faadant Hæfte, som kan sættes paa Boffen, faa at Sabelen kan tjene istedet for Bajonet. Det formodes, at de Frivillige i de mere velhavende Kiøbstæder selv anskaffe sig denne Armatur. Men hvor det ikke er Tilfældet, der skulle Pengene til Sammes Anskaffelse blive forskudte af den Kongelige Kasse, imod at dette Forskud igjen betales af Kammerkaffen i 10 Terminer, hvert Aar Een. I begge Tilfælde skal Geværet og Sabelen forsynes med det Nummer, som Jægeren haver i Compagniet, ens ten han er Underofficeer eller simpel Borgermilitair; og feat Geværet stedse blive ved dette Nummer. Har Jægeren paa egen Bekostning anskaffet det, da betales Samme af Eftermanden i Nummeret efter Taration. Bliver Nummeret undertiden vacant, da betaler Byen Geværet, Deres Mundering skal bes Decbr. Geværet, indtil Vacansen besættes. Er Geværet 19 derimod anskaffet ved Forsud, da skal det bevares paa Raadstuen, og kun udleveres, naar fornødent gjøres, til Den, som staaer i Nummeret. Jægernes Lædertei skal være fort. staae af grønne Treier og grane Pantaløns, forte Støvler og en rund Hat. Dog skal det være de Ara tillerie- og Jæger-Corps, som allerede selv have anskaf fet sig Uniformer, der ere anderledes end de her befas lede, tilladt at bruge Samme, indtil Nye, formedelst de Gamles Ubrugbarhed, vorde anskaffede; hvilket ogs saa tillades i Henseende til Jægernes Lædertsi. Sablerne og Geværene derimod, som disse Corps forsynes med, bør være saadanne, sem de her ere befalede. Paa det at Artilleristerne kunne erholde den fornødne Undervisning, skal der feies Anstalt til, at ved hver By, som har Artillerie-Compagnie, er i det mindste een Kanon af det Slags, som i Krigstilfælde udkræves; sadog, at en kyndig Officeer eller Underofficeer ved de i Nørre-Jydland værende Artillerie Detache ments, giver den fornødne Undervisning, især til Of ficererne og Underofficererne; da det derefter forventes, at disse selv kunne undervise de simple Borgermilitaire. De Udgivter, som Slitage. paa Læderteiet foraarsager, skal udredes paa den i den allerhoieste Resolution af 27 Februari (a) d. A. bestemte Maade. Det til Exercicen fornødne Krud skal aarligen blive leveret fra Artillerie-Corpset i Kjøbenhavn, naar først nærmere er bleven bestemt, hvor meget dertil maatte udfordres (b). Der §. 7. (a) Prom. 28de Dito. (b) See Prom. 23 Junii 1804§. 9. .IO. 19 Decbr. Der skal blive meddeelt en trykt Auviisning i Artille rie:Tjenesten for Kjøbstædernes frivillige Artillerister. §. 8. Der skal ligeledes blive trykt et Reglement for de frivillige Jægere, paa det at disse i alle Kjøbstæder kun de erholde eensformig og passende undervisning; i hvilken Hensigt en kyndig Officeer af det virkelige Militaire stal, især første Gang, gaae til Haande ved Underviisningen. Da det hos Jægerne især udfordres, at de, foruden at forstaae Maneuvrene, kunne skyde sikkert, saa skal der, sees derhen, at de, ved Øvelse, erholde god Færdighed heri: til hvilken Hensigt der aarligen sal vorde leveret et vist Levantum Krud og Bly fra de Kongelige Krudmagaziner. Hvad mere hertil maatte udfordres, formodes de frivillige Jægere selv at ville forskaffe sig. Af Remnerkaffen stal aarligen udsættes visse Belønninger, bestaaende af nogle varige Stykker, som ere betegnede med Byens Waaben; hvorved dog Udmærkelsen skal komme mere i Betragtning, end Belønningernes indvortes Værdie. Naar en Kjøbstæds Forsvarsbatterier ligge i en saadan Afstand fra Byen, at Artilleristerne, i fiendtlige Tider, maa opholde sig ved Samme, og altsaa være borte fra deres Hjem, da skal der ikke alene drages Omsorg. for, at Artilleristerne gjøre Tjeneste efter visse Afloss ninger, og at Compagniet dertil inddeles; men der vil ogsaa i slig virkelig Krigstjeneste vorde af den Kongelige Kasse wobetalt ligesaa meget for dem, som for Artilleristerne ved den stagende Krigshærs.foruden hvad Byens Indvaanere, efter Overeenskommelse, udrede til diffé frivillige Forsvarere af deres Fødeby. Skulde nogle af de frivillige Jægere ligeledes maatte være borte fra deres Hjem, da skal ovenmeldte Bestemmelse §. II. ogsaa ogfaa finde Sted i Henseende til dem. Ligge For: 19 Decbr. svarsbatterierne over een Miit fra Byen, da have den commanderende General og Oversvrigheden, naar Krigsuroligheder paakomme, nærmere at bestemme, om Byens Artillerister bør kommes til Hielp af Armeens eller de ved Landeværnet værende Artillerister. Omendskjendt disse frivillige Corps, ligesom det øvrige §. 12. Borgermilitaire, ene stane under den civile Øvrighed, uden nogen Forbindelse med den staaende Krigshær, saa skal dog den i Norre-Jydland commanderende Genetal aarligen, og nu saasnart muligt er, tage disse Corps i Diesyn, og derefter til Hans Majestæt allerunderdanigst indberette, i hvilken Forfatning han maatte forefinde dem (c). I Krigs-Uroligheder regu leres deres Tjeneste af den commanderende, General, efter Overeenskommelse med Over-Ovrigheden og i Overeensstemmelse med de heri anførte Grundsætninger. Dog skal det haves for Dine, at deres Byes Forsvar, i Forbindelse med Defensionens øvrige Dele, alene bliver det tilsigtede Diemed.,- I at tilstille (Titul) denne allerheieste Resolution til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende, skulde Man tillige anmode ham, at ville aarligen til Cancelliet indsende udførlig Beretning om det borgerlige Mili taires Tilstand i den Dem anbetroede Embedskreds, for derved at forvisses om, Indretningens vedvarende Nytte. I øvrigt ville han opgive, hvor stor vantitet Krud der til disse Øvelser maatte behøves, da Man derefter om dets Levering vil indlade sig i Brevverling med det Kongelige Generalitets-Collegium. (c) See Circul. 11 Septbr. 1802 med Note. Canc. 19 Decbr. 19 Decbr. Ganc. Prom. (til Lollands eg Falsters Stift. amtmand), hvorved bifaldes hans Indstilling, at endnu een Vægter maae antages i Maribo, foruden den der allerede forhen Bærende, og tilstaaes I Rdlr. ugentlig i Løn, samt at denne Løn maae lig nes iblandt Byens øvrige staaende Udgivter. Canc. Prom. (til Amtmanden i Ringkjø bing), ang. Competence til Strand-Auctio ner og forretninger m. M. under Ryssensteen eller Ulvborg-hind herred. Gr. Det er ham bekjendt, 1) at Herredsfoged (d) Fuglsang har opkastet det Spørgsmaal, hvad enten det tilkommer ham som Herredsfoged, eller Birkedommeren ved Ryssensteens Birt, at holde alle ved Indstrandinger i samme Birk forefaldende judicielle Forretninger, saasom Opbjergnings Forretninger, Forhører og Extra-Retter, som udfordres i ommeldte Tilfælde: 2) at fornævnte Herredsfoged og Birtedommer have været uenige om, hvem det tilkoms mer at forrette Auctioner over noget left, af Havet paa Ryssensteens Forstrande indkommet,Gods, hvortil endnu ingen Eiermand har meldt sig, men som er bortsolgt, førend Aar og Dag vare forløbne, følgelig førend det endnu med Bished, tunde vides, om nogen Eiermand vilde melde sig bertil: 3) at Birkedemmer Claudi har ansøgt om, at blive tillagt Skifteret efter de Bønder, som, siden Baron Juul solgte Rysfenfteen -Gods, ere blevne Selveiere, og dem, som herefter maatte blive det. Efterat have taget denne Sag i noie ste Overveielse, skulde Man, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Herredsfoged Fuglsang og Birkedommer Claudi, herved meide i Henseende til 3die Punkt: at, Hvad de Gründe, sem Birkedommer Glau di har anført for sin Begjering, nemlig at han har lidt Tab ved Res riptet af 20de Julii 1798, som fratager ham de Ructioner, hvilke strandede Fork holde over deres Gods, at han et mere maae beregne sig Godtgjørelse for Reiser til og fra de Steder, hvor Auctionerne holdes, og endelig, at han har lidt Tab ved de nye Branddirec teurers Unsættelse, der nu holde Syns- og Taxations- For (d) I ulvborg-hind-Herreber; om et andet Herred see Prom. 29 Decbr. 1799 *i Regifteret ved Auctio ner, S. 152 og 153, Forretninger i anledning af Brandstade og naar Bygnin 19 Dechr. ger stal taperes til Assurance i Brandtassen, da kunne de tvende førstanforte Grunde saameget mindre komme i Betragtning, som han aldeles ikke kan vente Erstatning for Sabet af Indtægter, hvilke juft de senere Lovgivninger, der blot forklare de ældre, udtrykkeligen vise at være oppebaarne, uden at Anordningerne have hjemlet dem; og, om ham, endog tilkom Godtgjørelse for det Tab i Indkom fter, som ved de senere Love maatte være tilføiet ham, saa kunde dog saadan Godtgjørelse ikke tilveiebringes paa en anden Embedsmands Bekostning, hvilket dog vilde være Tilfældet, naar de Skiftet, som ved Eiendommenes Salg skulle gaae over til andre Embedsmænd, bleve Birke dommer Claudi forbeholdne: Følgelig kan denne Deel af Birkedommerens Ansøgs ning paa ingen Maade være at tilstaae. Hvad 2den Punkt angaaer, da finder Man, at faafremt rette Eiermand til det indstrandede Gods ikke inden Aars og Dags Forlob skulde indfinde sig, bor Auctions- Salariet udbetales til Birkedommeren, og imidlertid bør dette Salarium enten strap deponeres hos Tredie Mand, eller og Herredsfogden stille antagelig Caution for Sammes Tilbagebetaling efter saadan Tids Forløb. Hvad endelig det Spørgsmaal betreffer: om det tilkommer Herredsfogden eller Birkedommeren at holde alle ved Indstrandinger forefaldende Forretninger? da bør deslige Forretninger, naar der ere levende Folk med det strandede Gods, tilkomme Herredsbes tjentene; er derimod Godset Vrag, da tilfalde de Justitsbetjentene i Birket. T Canc. Prom. (til Stiftsbes. og Bisk. over 19 Decbr. Aggershuus Stift), ang. at ved Bygselbre ves Publication skal fra Beneficiarji medfølge Qvitteringsbøger. Gr. Ved en Kongl. Resolution af 11te Jan. 1797 ere Beneficiarii og Jordegods: Eiere i Norge bleone, fritagne for, efter Forordningen af 27de Novbr. 1775, aarligen at. forevise vedkommende Amtmand de af dem udstadte Fæstes VI, Deel, II bind. Sc beeper 19 Decbr, reve, Reverfaler og vitteringsbøger, og at indsende de ved bemeldte Forordning befalede Designationer, hvorimod Sorenseriverne i ethvert Fogderie bleve paalagte at afgive til Fogderne ved ethvert Aars udgang en Designation over alle i det ar til Publication fremkomne Fæstebreve og Reversaler, hvormed skulle følge Qvitteringsboger, med Sorenßrivernes paategnede Attest om, at de have været udstædte paa det anordnede stemplode Papir (e). Men, da det Kongl. Rentekammer i den Anledning har tilskrevet Cancelliet, at besuagtet en og anden Sorenskriver i Aggershuus-Stift har forklaret i den paa Designationerne ved Fogdernes Regnskaber meddeelte Attest, at vitterings. bøger ikke have fulgt med Bygselbrevene, og at de altsaa, saavidt vitteringsbøger angaaer, ifte have kunnet meddele nogen Attest, 19 Decbr. 19 Decbr. Sad skulde Man anmode St. og Bisk. at ville erindre vedkommende Beneficiarii i bemeldte Stift, til hvis Embede Bygfelgods er henlagt, om den dem i denne Henseende paaliggende Pligt. Gen. Ld. Deconomie- og E. Collegii Prom. (til Amtmanden i Ringkjøbing), indeh. Kongl. Resolution under 16de d. M. at Ringkjøbing- Amt skal, fra 1ste Jan. næste. Aar, deles i tre Brand-Directorater, saaledes, at det Nordre inde holder Bandfuld, Skodborg, Hjerm-, Ginding- og Ulfborg Herreber, hvori Holstebro - Kjøbstæd bliver Brand-Directeurens Bopæl; det Sondre, Hind, Bol ling og Nørre Herreder, hvori Ringkjøbing bliver Brand Directeurens Bopæl; og det Østre, Hamme rum- og Vrads-Herreder, hvis Brand - Directeur boer i Rind eller Giellerup-Sogn.

Gen. Postamts Circul. (til Postcontoirene i Danmark,) ang. Porto-Frihed for Landeværnss

(e) Bides ikke, om Resolutionen gjelder, og efterleves, siden §. 28 i Forordn. 25 Maji 1804 ei har Mogot derom: cfr. Ferordningens Præmisser. værns Officerer, den Rollandfte Post, samt For 19 Decbr. heielse overalt i Pakkeposttaxten. Herved communiceres: 1) at de ved Landeværnet anfatte Officerer tilkomme den samme Portofrihed i Kongelige Tjeneste Sager imod Attesters Meddelelse, som ved Forordn. af 17de Janii 1771 §. 9 er tils staaet Cheferne for de Kongelige Corps, Regimenterne, Divisioner og Bataillons, hvilken Portofrihed ved Circulair Ordre af 24de (f) Sept. 1771 er udvidet til dem, som i forbemeldte Chefers Fraværelse maatte være den høistkommanderende Officeer: 2) at i Følge Kongelig Resolution af 18de d. M. skal fra næstkommende Aars Begyndelse, ved Fragtens Beregning for de, til den Lollandske posttour henyorende Pakkes post Sager, iagttages, at Veiens Længde til og fra de Steder, hvis Sager forfendes over Ringsted, stat beregnes over Ringstad og ikke over Kiøbenhavn, samt at Afstanden imellem Ringsted og Stæderne paa den Lollandske Posttour, saavelsom imellem disse Stæder indbyrdes, al beregnes efter det Miletal, som er anført i den Brevpoßtaxten af 28de Martii d. A. vedheftede Tabel, hvilken altsaa i foranførte Henseende træder i Steden for den i Pakkeposttaxten af 23 de Febr. 1788 anførte Tabel over Miletallet paa den Lollandste Posttour (g): 3 fremsendes secved et Exemplar af en Placat (h), hvorved den Vegnmændene forundte Forhøielse i Vognmandstaxterne er forlænget indtil næste c 2 (f) Er her i Rescripterne under 14de; see Prom. 26de Nov. 1791+ (g) Sperom er siden Plac. 15de Junii 1802, cfr. Plac. 12te . M. (h) f 15de Decbr. 1801; siden derom 24de Decbr. 1802 og 24 Decbr. 1803. 19 Decbr, næste ars Udgang: 4) paa det at Postkassen kan 22 Decbr. erholde Erstatning for denne Forlængelse, har Hd. Majestæt ved Resolution af 11te d. M. befalet, at de ved Kongelige Resolutioner af 25 de Detbr. 1799 og 21 de Novbr. 1800 paabudne forhøielser i Tap ten for de med Pakkeposten forfendende Sager, nemlig for de Sager, der taperes efter Vegten, af Deel, og for Sølvbarrer, Sølvmyndt, Guldstænger og Guldmyndt saavelsom andre Kostbarheder af Deel, samt for de med Pakkeposten følgende Reisende af 2 Lybskilling mere pr. Miit (i hvilken Henseende de i General Postamtets Ordre af 26de Detbr, 1799 foreskrevne Bestemmelser maatte iagttages), fremdeles skal vedvare indtil Udgangen af Aaret 1802. Confirmation paa en af Enten Margrethe Klow, afg. forrige Urtekræmmer Henrik Carstensen Høyers Enke af Kiobenhavn den 21de Novbr. 1801 opretted Disposition, hvorved hun i 6te Post (i) til Vor Frue Sogns Fattiges Skole i Kjøbenhavn, og til den i bemeldte Sogns Pleichuus oprettede Friskole, ftienter 5000 Ndir., som er omtrent Tredieparten af hendes Hovedlod; dog at Capitalen for det første indsættes i Stadens Overformynderie og der gjøres frugtbringende; af Renterne udbetales den halve Deel til hendes Son, saa længe han lever, og den anden halve Deel til hendes Soster Cathrine Klow, i ægteskab med Friderich Christian Rose i Lyngby, fan længe hun lever; men naar een af bemeldte Tvende ved Doden afgaaer, falde den Afgangnes Renter til bemeldte Skoler, til lige Deling, (i) De svrige Poster ere trivate. 09 Y eg udbetales til Bestyrerne for Skolerne, som anvende 22 Decbr. dem til Hjelp og Understøttelse for Børnene til Fode og klæde og Opdragelse. Og, maar den Anden ved Doden afgaaer, udbetales Capitalen til Stadens Magistrat, som udsætter den paa Rente under Navn af Margretha øyers Legat, imod 1ste Prioritets: Ret i faste Eiendomme paa, lovlig Maade, eller i Kongl. Statsfonds Obligationer til 4 Procent, om Samme paa den Tid kan faaes. Renterne af Capitalen udbetales til Bestyrerne af ovenmeldte Skoler til lige Deling, og de anvendes til Forbedring i Bornenes Fede, Klæde og Opdragelse. Skulde disse Skoler i Tiden enten overgaae nogen Forandring, eller aldeles ophore, da, som Capitaten stedse maae være urørt, og Renten alene anvendes til de meest fattige Børns Pleie, Opdragelse og Lærdom, overlades det til Ma gistraten at bestemme og henlægge Renterne til hvilken Stole Samme finder meest trængende, naar hendes Hensigt ikkun opfyldes, det hun haaber Magistraten vil vaage over, og i dette Fald fordre Regnskab af Vedkommende derfor. §. I. Confirmation paa det den 7de Nov. 1800 22 Decbr. (k) oprettede og derefter af det Danske Cancellie den 27 de Dec. f. 2. approberebe "Forslag til Artikle for et Liiglaug i Soro." Det skal bestaae af 12 Mand, som af Magistraten i Sorø beskikkes; og, skulde flere end disse ved en eller anden Leilighed for langes, maae Lauget selv anskaffe Samme; men, naar ellers Nogen af de nu beskikkede Liigbærere ved Deden afgaaer, eller paa anden Maade gaaer ud af Lauget, Cc 3 (k) f Byfogden. mane 22 Decbr; made Ingen paa egen Haand træbe i Steden, men det beroer paa Magistraten, hvem han dertil vil ansætte, hvorfore Forandringen strax skal anmeldes for ham, paa det en anden skikkelig Mand fan igjen for: §. 2. deiligst blive beskikket. Liiglauget skal have en For mand, til hvem Vedkommende kan henvende dem, naar noget Liig skal bæres til Jorden; denne Formands. Pligt bestaaer i at tilsige de orige i Lauget, modtage Betalingen, som herefter i 5te §. findes fastsat, og i øvrigt at iagttage hvad der til god Skik og Orden i Lauget udfordres. Dette Laug skal allene være be rettiget til at bortbære alle i Soro Bye forefaldende Liig, hvad enten de henhøre til Borgerskabet eller øvrige Indvaanere i Byen, uden at nogen Andre i denne deres Rettighed skal kunne gjøre dem Indgreb. §. 4. Bed Liigbæringen skal de indfinde sig paa den ved Tilsigelsen bestemte Tid med sommelige forte Klæder §. 3- og Kapper, og forholde sig ædruelige og slikkelige. §. 5. Betalingen for deres Umage fastsættes saaledes: 1) for et Liig, som sættes i Kirkens aabne Begravelse (1), 24 Rdlr., 2) for et Liig, som begraves i Kirken (m), 18 Rdlr., 3) for et Liig, som bæres i Hænderne, og nedsættes i Kirkegaarden, naar Klokkerne ringe, 12 Ndtr., 4) for et Liig, som nedsættes paa Kirkegaarden, uden Klokkernes Ringning, 8 Rdlr., 5) for et Liig, som bæres paa den store Liigher, naar Klokkerne ringe, 8 Rdlr.; 6) for et Liig, som bæres paa den store Liigbor, uden Klokkernes Ringning, 6 Rdlr.; 7) for et Liig, som bæres paa den lille Liigbor, 4 Rdlr.; 8) for et liig, som bæres paa den lille Bør med 8 Mand, 2. Rdlr. 4 ME.; 9) om forlanges 2 eller flere af Liiglauget

(1) (m) Begge Steder forbudne ved Fd. 22 Febr, 1805. lauget til at bortbære Born, fra Fedselen til Confir 22 Decbr. mationen, da for hver Mand 1 Me.; 10) fra Cons firmationsdagen af betales for et Liig saaledes some foran er bestemt, hvad enten Liiget bortbæres af Lauget eller ikke; 11) De, som dee i gattighusene eller nyde Almisse af Fattigkassen, eller hvis Sterrbo er saa ringe, at det aldeles ikke formader at udrede Begravelses Omkostningerne, skat Lauget være pligtig til at bære til Jorden uden Betaling. Bevilling, at Organist H. Fr. Oppent 22 Decbr. hagen i Rudkjøbing maae fortsætte sin Konst som Orgelbygger og Instrumentmager overalt i Kongens Riger og Lande, hvor hans Tjeneste maatte blive forlangt. Canc. Circul. (til hvert Stifts Befalings: 24 Decbr. mand og Biskop i Sydland), hvorved Samme (der under 7de Novbr. sidstleden ere meddeelte en Afskrivt af den ved Præsten Hr. Boisen forfattede og af Hs. Majestet allernaadigst approberede Plan til et Skolelærer Seminariums Oprettelse i Lolland (n), hvilken, i Følge Kongelig Resolution af 23 de Oct. næst forhen, skal tilsendes samtlige Stifts-vrigheder i begge Rigerne, paa det at disse tunne andersøge, om og hvorvidt Samme paa flere Steder i Landet maatte være anvendelig) end videre tilstilles 100 (0) Exemplarer af denne nu ved Trykken bekjendtgjorte (n) See Rescr. 30te Oct. 1801. Cc4 Plan, (0) 30 Expl. til Stiftamtmand Hellfried og Ribe- Biskop for Veile-Amt, samt 200 Ex. til Fyens og Lollands Biskop under 29de Decbr., da maaffee ogsaa de øvrige Stifts Dorigheder ere tilskrevne. 24 Decbr. Plan, med Anmodning, at samme maatte uddeles i 29 Decbr, (P) §. 1. det Dem anbetroede Stift, saaledes, at foranførte Hs. Majestæts allernaadigste Resolution derved pan bedste Maade kunde vorde opfyldt. Confirmation paa det af Skomager Chri stian Huus og hans Hustru Maren Hansdatter af Odense, til Bedste for 8 fattige Borgers Enker sammesteds, den 24 de Sept. (q) d. 2. opret tede Gavebrev og Fundats: Han har ved Auction tilkjøbt sig den paa Horsetorvet i Odense forhen beliggende gamle Bygning, Doctorsbode kaldet, og paa denne Plads opført en grundmured Bygning, hvilken Bygning de skjenke til fri Beboelse for 8 fattige Borger - Enker, og i saa. Henseende oprette herved følgende Fundation: Forbenævnte Bygning, der under Brandforsikrings - No. 642 Litr. A. er beliggende paa Horsetorvet i Odense, bestaaer af 28 Fag til Gaden og 30 Fag til Gaarden, I Stage rundt om, opført af massiv Grundmuur, samt et Baghuus paa 25 Fag, 1 Etage, Muur- og Bindingsverk, hvis egentlige Berdie i Brand - Asfu rance - Protokollen er taxeret for 2860 Rdlr.; udi denne Bygning er anbragt 4 Forstuer eller Hoved- Indgange fra Gaden, hvoraf de 2 Forstuer imod Besten, nemlig Litt. A og B, indeholde hvet 4 Væ relser eller Baaninger: disse 8 Vaaninger, tilligemed 8 i Baghuset indrettede Torvehuse, af hvilke hver Baa- (p) Efter Coll. Tid. 1802, No. 5, S. 73, fulde Confirmationen den 19de Decbr. være meddeelt. (a) Dg 20de Dctor., see i Slutningen. Det hele er fra Cancelliet den 29de Decor. tilsendt Fyens Stiftamtmand og Biskop. Baaning tillægges Eet, (for derved at forekomme, at 29 Decbr. ingen Torv opsættes paa Lofterne, som ingenlunde maae tilstedes,) bestemmes, altsaa herved til fri Bes boelse og afbetjening for 8 fattige Borger-Enker; da den øvrige Deel af Forstuen, nemlig Lite. C, der bestaaer af 2 Værelser med Gaardsrum og Baghuus, og Forstuen eller Indgangen Litr. D ligeledes med Gaardsrum og Baghuus, der er indrettet med Bærelser og Beqvemmeligheder, til Beboelse for en honet Familie, bliver bestandig bortleiet til sikkelige og vederheftige Folk, da der i Henseende til Anvendelsen af den derfor indkommende Huusleie herefter nøiagtigere skal gjøres Bestemmelse. Foruden det i denne Post Anførte, befindes udi Baghuset endnu et Kammer. eller Num, der bestandig skal forblive som et Materialhuus for Bygningen, og hvortil en af Directeurene anmodes at imodtage Noglen. Forbenævnte 8 Bæ §. 2. relser bestemmes og legeres herved til fri Beboelse for ligefaa mange fattige og trængende Borger: Enker af Odense, om hvis kristelige og uberygtede Liv og Levnet haves neiagtig og tilforladelig Kundskab; og fal, faa længe Mogen af Testatorernes Familie maatte findes at være trængende, og af god og ustraffelig Opførsel, disse fortrinlig og uden Tilsidesættelse være berettigede til denne Understøttelse; og maa det bety des enhver Indtrædende, at det, som de indføre med sig (hvorover Directionen modtager en Fortegnelse).. tilfalder efter deres Ded de øvrige Lemmer til lige Deling, hvilket Directionen paa bedste Maade, og om muligt in natura, besørger deelt imellem de ovrige 7 Lemmer, med hvilken Directionens bedst mulige Deling de skal lade sig noie. Saalænge en af Testas §. 3. Cc 5 torerne 29 Decbr. torerne er i Live, forbeholde de sig selv Magt og §. 4. §. 5. Raadighed til at give fri Beboelse i disse. Baaninger til hvem og til hvor mange de selv, efter Omstændig hederne, finde for godt; men efter Begges Dod skal det fulde Antal (i Fald det da ikke allerede maatte sare skeet) efter Bestemmelsen indtages. Borgemes steren i Odense, som nu er, og hans Efterkommere i Embedet, anmodes at paatage sig og overdrages herved Over-Opsynet over denne Fundations rigtige og neingtige Opfyldelse, og som Med-Directeurer, efter Overs læg og Forening med de 2 af Test. beskikkede Executores Teftamenti, at antage og beskikke 2 fornuftige, redelige og vederheft ge Mænd af Borgerstanden; og Seal disse bestandig vælges og udtages af Test. Familie, faa længe nogen deriblandt findes, som til dette fors standerstab maatte være skikket og beqvem, ligesom og den Ene af disse paa lige Vilkaar skal bestandig være af Skoemager - Professionen, hvilken Direction tilligemed Executores Teftamenti, saalænge begge eller een af dent ere i Live (men efter deres Dod Directio nen) ene og alene bemyndiges til, i Overeensstemmelse med foregaaende 2den Post at antage dem, der ved indtreffende Bacanse igjen skal indlægges. Men, skulde ved begge Testat. Dødsfald een eller flere af de i ifte Post bestemte 8 Vaaninger ei af dem selv være belagt eller bortlovet, bemyndiges Executores Teftamenti herved til for første Gang allene at antage og complettere Antallet. Skulde det imod Formodning indtræffe, at nogen af dem, der er forundt fri Vaa ning, skulde, efterat de ere indkomne, ved et ukristeligt, uordentligt eller uroligt Liv og Levnet gjøre sig saadan dem forundt Understøttelse uværdig, staaer det Direc tionen 29 Decbr. tionen frit for, efter et Fjerdingaars Opsigelse, at lade en Saadan, udflytte, og igjen at antage en anden Trængende. De udi 1ste Post under Benævnelse af §. 6. Forstuen eller Indgangen Litr. C og D anforte Leics Værelser blive efter begge Testat. Deb af Directionen paa bedste og fordeelagtigste Maade bortleiede til filkelige og vederheftige Folk, der kan stille Borgen for den accorderede Huusleies prompte Erlæggelse til de fastsatte Tider; dog skal de Leiere, som maatte beboe disse Bærelser ved Teskat. Ufgang, uopsagt blive boende, saalænge de i rette Tid betale den Huusleie, hvorom de med Testat. have sluttet Accord. Denne saaledes aarlig indkommende Huusleie anvendes paa følgende Maade: a) Borgemesteren tillægges aarlig 15 Rdlr. for hans Uleilighed med i alle Henseender at paasee denne Fundations nøiagtige og hensigtsmæssige Udførelse, samt ved ethvert Aars Udgang at forfatte et tydeligt og notagtigt Regnskab, i Henseende til denne Postes Indhold: b) Ligeledes udredes deraf alle af Grund og Bygning gaaende Skatter, samt hvad der aarlig kan medgaae til Bygningens Reparation og Vedligeholdelse, efter forudgaaende neiagtigste Accord med Vedkommende, hvilken Reparation dog i mange Aar vil blive heel ubetydelig, sadsom denne Bygning er my rundt om grundmuret, og i alle Maader uden Brestfældighed. Hvad videre efter disse Udgifters Bestridelse ved ethvert Aare Udgang maatte blive tilovers, besørger Directionen imod sikkert Pant og lovlig Rente udsat, og det saaledes War efter Andet, indtil en Fond er samlet af 1000 Rdlr.; og for desto haftigere at face denne Summa complet, legeres herved end videre til denne Stiftelse 400 Rdlr. i Penge, der af Execu. tores 29 Decbr, tores Teftamenti beferges udsat paa samme Maade, §. 7. som andre publiqve Midler, og Renterne deraf tillige med Huusleien føres til Indtægt i det af Directionen aarlig aflæggende Regnskab; og, naar saaledes den Fond 1000 Rdlr. er opnaaet, bliver af denne Capitals Renter og foranbenævnte Huusleie aarlig til hver af de 8 fattige Enker udbetalt 8 Mdlr., hvorimod enhver af dem især da tilforpligtes at vedligeholde Værelserne indvendig med Kalkning og Udspækning, samt Vinduerne med hele Nuder: og, skulde nogen af dem ved Uforsigtighed eller Skjedesløshed forbrænde eller paa anden Maade beskadige Ficellegulvet, da besorger Directionen Samme istandsat, og Bekostningen derfor afkortet i dens Contingent, som har forvoldet Skaden. Dg, da der endnu efter Afdrag af alle i denne Post. bestemte Udgifter (især udi de Aaringer at ingen fynderlig Neparation forefalder) vil blive et Overskud af imellem 20 og 30 Rdlr., bestemmes herved, at ogsaa dette Overskud fremdeles sal oplægges, eg, hvergang 50 Rdlr. er sammenbragt, mad Samme af Directio nen ved sikker Udsætning gjøres frugtbringende, ogsaaledes fremdeles: og bestemmes denne aarlige stigende Capital til dermed at udrede de Udgifter, der engang i fin Tid kunde forefalde, naar en hoved - Reparation maatte findes nedvendig. Udi en dertil indrettet, Protokol, som forbliver i Borgemesterens Bevaring, bliver denne Fundats Ord til Andet indskreven, hvorefter af Directionen indføres alt hvad der angaaer denne Stiftelse, saaledes at deraf kan sees, hvor meget den forbenævnte Fond ved ethvert Uars Udgang har formeret sig, indtil den har naaet sin Bestemmelse; og endelig hvad Stiftelsens Bestyrere til bedst muelig Oplysning maatte 1 maatte finde nødvendig at indføre efter fælleds Over: 29 Decbr. læg og med Samtliges Underskrift. Denne Fundats, §. 8. tilligemed den forventende allernaadigste Confirmation, bliver, efterat den forud ved Odense Byting er læst og protokolleret, afleveret til Opbevaring i Raadstue: Archivet, og en af Executores Teftamenti verificeret Gjenpart deraf i Stifts Archivet. Den i zde Post §. 9. benævnte Protokol bliver tilligemed det aarlig aflæggende Regnskab ved hvert Aars Udgang at forevise nuværende eller herefter kommende Stiftsbefalingsmænd, som anmodes at tage Regnskabet under sin Revision, og i øvrigt paasee, at denne Fundations Indhold neiagtig bliver opfyldt, samt ved Underskrift i Protokollen at antegne dens Foreviisning, og om Noget imod det Anforte maatte være at erindre. De §. 10. af Testat. beskikkende Executores Teftamenti anmodes herved om, og bemyndiges til, i Overeensstemmelse med alt foranførte, at see denne. Stiftelse og Fundation til Punkt og Prikke iverkfat: til hvilken Ende de paalægges behørig at indrette den i 7de Post ommeldte Protokol, samt efter 8de Post ligeledes at beforge denne Fundats tinglast, protokolleret og afleveret paa bestemte Steder: og, naar Alt saaledes, i det setteste et Nar efter den Længstlevendes Dod, af dem er bragt i behørig Orden, bliver Stiftelsen, med alt dertil hørende, overleveret Directionen, efterat de 2 Meddirecteurer, paa den i 4de Post bestemte Maade, ere blevne valgte, hvilken Maade at vælge Meddirec teurer paa, skal vedblive saalænge begge eller een af Executores Teftamenti ere i Live. Og, da disse, efter det imellem Testat. oprettede Testamente, er paalagt, at see alt hvad der angaaer denne Fundation efter Testat. 29 Decbr, Zestat. Billie udført, skal de af Directeurene i ethvert §. II. Tilfælde antages og ansees som Testat. Repræsentan tere, og altsaa med Directeurene tage Deel i denne Stiftelses Bestyrelse og skulde (som ikke baabes) imellem dem og Directionen opkomme nogen Tvistigs hed eller Misforstaaelse, i Henseende til denne Fundation, saa skal Saadant indstilles til Stiftsbefalingsmandens Decision, som da bliver afgjørende. Skulde udi denne Fundats være Noget forglemt, som kunde have Hensyn til Stiftelsens Vel og Teskat. gode Hen sigt ved Sammes Oprettelse, da maa denne Mangel af Executores Teftamenti, som Testat. Repræsentan tere, afhjelpes; og skal da Sandant indføres i forans førte Protokol, under deres og Directionens Underftrift, som et Tillæg til Fundationen, der skal have samme forbindende Kraft. (r) Efterat donne Fundation var fluttet, tilfoies den følgende Bestemmelser: Direc teurene for indbemeldte Stiftelse tilligemed de indsatte Executores Teftamenti maa ei foretage nogen Repas ration paa Stiftelsens Bygninger, eller Accord on Hunsleten af de Værelser i Stiftelsen, som ere bestemte at bortleies, uden i Forveien dertil at have erhvervet Stiftamtmandens Approbation, den de ogsaa skal være forpligtede at erhverve i Henseende til Stiftel sens Penges udsættelse paa Rente, Lemmernes Valg, samt daværende Lemmers Beafskedigelse, om de forsee sig. Stiftamtmandens herved tilfviede forøgede Arbeide forhaabes ikke bliver negret at udføres. Canc. (r) aavidt af 24de Septbs. Det Følgende er under 20se Sctbr, Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen), 29 Decbr. ang. Mulct for udeblivende Erklæringer, hvorledes inddrives og i Fyen anvendes. Gr. Han har i frivelse af 3die d. M. indstilt: at det maatte tillades ham at dictere enhver under hans Juris diction hørende Rettens Betjent en tulct fra 2 til 10 Rd., naar han ikke, til den ham forelagte Zid, indkom med Erklæringer og Oplysninger, som ham i Embeds Sager affordres; og at disse Mutcter, i Overeensstemmelse med dette Collegii Skrivelse af 2den Wug. 1788 eg Rescript af 31te Aug. 1792, enten maatte tilfalde Odense Lugt- og Manufactur-Huus, eller Stedets Fattige, samt at de maatte inddrives ved Udpantning i den forsømmetige Betjents Bo paa hans Bekostning. I den Anledning skulde Man itke unblade herved at melde: At dette Collegium holder for, at der ved Rescript af 13de Octbr. 1787 (s) er givet Over-Evrighederne tilstrækkelige Tvangsmidler i Hænde mod de Embedsmænd, som i den ommeldte Henseende vise sig efterladne; og derfor ei finder, at nogen ny Bestemmelse skulde være fornoden. Hvad i øvrigt Mulcternes Anvendelse angaaer, da bor Cancelliets Skrivelse af 2den Aug. 1788 i den Henseende være Regien, ligesom det og følger af sig selv, at Udpantning maae anvendes, dersom Mulcterne ei i rette Tid erlægges. Canc. Prom. (til Amtm. over Hjøring-Amt), 29 Decbr. ang. Chirurgi-Lennen af Landsaatterne paa Læso. Gr. Canc. har modtaget hans Prom. dat. 20de Octbr. sidstt. med derhos fulgte, og af (t) Amtmand Lybecker paategnede Repartition over den Deet af Chirurgi en paa Læsø, som Landsaatterne sammesteds, i Følge Rescriptet af 14de Novbr. f. 2. (u), skat udrede. Efterat have des angaaende ført Brevverling med det Kongl. Kentekammer, fulde (s) See dets Noter (s) og (t), Pr. 25de April 1795 og Circ. 3 Maji 1800, S. 556 og 557- (t) Forrige. (u) 3 Tillægget, Side 680. 29 Decbr. tutde man, i at tilbagesende forberørte Repartition, herved melde 29 Decor. At dette Collegium ikke finder Noget imod, at foranforte Chirurgi Len i Overeensstemmelse dermed ud redes; dog paa følgende af Amtmanden i berørte hans Skrivelse foreslagne Vilkaar: a) at de følgende Branddirecteurer paa Læse ikke ansættes for mere end 3 Mt. aarlig: b) at der aarlig gjøres Regning over hvad der bliver at udrede af Formue og Handel, samt at denne Ligning forfattes af Birkedommeren, Landfog den, Præsten og Præstens Medhjelper, strax derpaa offentlig bekjendtgjøres paa Den, og 14 Dage derefter Indsendes til Approbation af Amtmanden, ifald ingen Erindring derimod indkommer, som giver billig Anledning til en eller anden Forandring og c) at Ind krævning og Udtælling paalægges Landfogden, som derfor bør aflægge aarligt Regnskab til Amtet.. Canc. Prom. (til den Vestindiske Regjeringscoma mission), angaaende Pension af Byskriver:Embedet i Christianssted paa St. Croix. Gr. Ved Cancellieraad E. Evalds Entledigelse i Aaret 1787 fra Byskriver-Embedet i Christiansstad paa St. Groir, blev ham af Samme tilstaaet 1000, dlr. aarlig i Pension, indtil han kunde erholde et convenable Embede, da denne Afgift fulde nedsættes til 600 Ndir. Da hau, beskikket til Oberstlieutenant, er bleven tillagt Befaling at tiltræde 2det Medlems Post og Forretninger ved det Kongl. Gouvernement i Tranqvebar, saa har s. Majeftet under 18de denne Maaned paa Cancelliets derom gjorte Forestil ling behaget at resolvere: At den Oberfilieutenant Evald tilkommende Afgift af ovennævnte Embede maae indtil videre nedsættes til 600 Mblr., og de øvrige 400 Ndir. tilfalde Byfriveren paa Stedet. Inte Interims Reglement for Lodserne i Hals 31 Decbk, eller Indløbet til Limfjorden. (v) I Hals skal herefter og indtil videre være 6 faste og §. I. 2 reserve Lodser, som skal have en Oldermand, hvil ken vel ikke er pligtig selv at lodfe, men skal dog have Kyndighed om Lodseriet og dermed holde tilbørlig Drden og Opsigt. Disse Lodsers Sarvand er: at lodse Skibene til den bedste Ankerplabs paa Rheden uden for Hals-Tender, samt ind til Ankerpladsen ved Hals og videre Limfjorden op til Aalborg. Fremdeles sal der haves Hensyn til, at der altid imellem Hals-Lodse ere Nogle, som paa Forlangende kunne lodse et Skib til Fladstrand, saavelsom til Stæderne paa den jydske Ryst, sønden for Aalborg, samt til Belterne. Naar §. 2. det indtræffer med sten - Vind, og tillige saa haard Kuling, at Lodserne enten aldeles ikke kan udfeile fra Hals, eller roe til de Skibe, som ankomme, eller og naar Skibene med Paalands: Vind, endfjendt med bedre Weir, komme hastig ind imod Land, og Lodsers ne have Modvind og forhinderlig Strøm, at det er Lodsen umuligt at komme betids nok ud til dem uden for Tønderne (x), saa bor Oldermanden, naar han seer et Skib under disse Omstændigheder indseile med Lods= Tegn fra Toppen, uopholdelig beforge fra den dertil indrettede Flagstang ved Hals-Fæstning følgende Sig nal: Naar et 10 Fods dybgaaende Skib kan uden Fare feite (v) udstadt fra Admiralitetse og Commissariats-Collegios i Anhang til Graahs. vei instruerede Skipper" Pag. 73-77 er en ældre Anordn. af. 18 taxte 1735, som, saavidt ei ved dette af 1801 bortfaldet, tommer i første Fortsættelse af Rescript-udgavens Rettelser og Tillæg, Efr. næstfølgende Reglement. () Efr. Bevilgn. 17 Jan. 1685 og Rescr. 25 Jan. 1687- VI. Deel. II Bind. 1 30 31 Decbr. feile over Grunden ved Tenderne, hidses et Dans Flag, men naar ikkun 9 Fods kunne gaae over, da hidses et blaat Flag; men naar Vandet er saa lapt, eller Søen i saadan Bevægelse, at det kunde være farligt endog for mindre Skibe, at gaae over, da hidses begge Flagene, det blaa øverst. Forsømmer Dt. dermanden dette, bør han, for hver Gang det ham §. 3. overbevises, bøde 2 Rdlr. Taxten, hvorefter Lodser ne betales for forrettet Lodsning: For at lodse et Stib eller Fartøi frá Tenderne og ind til Hals-Rhed, betales 16 Skill. af hver Fod det er dybgaaende, og for udgaaende fra samme steds til forbi Tønderne 12 Skill. af hver Fod: naar et stort Skib kommer til Ankers uden for Hals-Tønder, og der udloffer endeel af dets Ladning formedelst Pramme eller Ligter, for at blive saa let, at det kan komme over Grunden, bør det, i Betragtning af at Skibene forhen betalte ester Lesters Drægtighed, og den større Værdie af Ladning, betale i Lodspenge 24 Skill. af hver Fod det lane, ferend Losningen begyndte; og sandant Skib betaler for Udlodsningen efter samme Untal Fodmaal, som det be talte for ved indgaaende, med 16 Still, af hver Fodhvorved anmærkes, at de Ligter, som bruges til enten at losse saadant Skib, eller siden efter til udgaaende at lade det, betale Intet, med mindre nogen af dem i Særdeleshed brugte Lods. I Betragtning af at Løbet er belagt med Tønder og Mærker, skulle alle Skibe og Fartøies, som for Lesters Drægtighed ete brændte, og ikke betjene sig af Lods ind og udløbende ved Hals, betale halv saa meget som de der betjene sig af Lods; Dg mane Coldbetjentene i Aalborg og Hals ingenlunde clarere Skibene, forinden de bevise at at have erlagt de befalede Lodspenge. Dersom et Stib, 31 Dechr, som kommer fra Søen og betimeligen gjør Signal efter Lods, og alene bruger Lodsen for at bringes til Ankers paa Rheden, hvor det indtil videre vil blive liggende, betales 16 Skill, af hver Fod. For Oplodsningen fra Hals-Rhed til Aalborg, som er 4 Miit, betales 64 Skill. af hver Fod; dog ere Skibene ikke pligtige enten at tage eller betale Lods, naar de selv tiltroe sig at kunne seite fra Hats til Aalborg; men benytte de Stibførende sig af nogen uvedkommende Person til denne Lodening, da straffes han og den, i dette som i alle flige Tilfælde, i Overeensstemmelse med den 7de og 8de §. af Lods-Anordningen for Fladstrand. Skulde noget Skib forlange Lodsning fra Hals til noget Sted paa Limfjorden imellem Hals og "Aalborg, , og ikke ville heel op til Byen, da skeer Bee talingen i Forhold til Distancen, og denne Taxt, nemlig 16 St. af Foden for hver Miil. For at lodse fra Hals til Fladstrand eller Hirsholmene, betales 1 Rdlr. 48 Still., ind i Asaa Nende 48 Skill., til Hurup- Bro 24 Skill. til Indløbet af Mariager Fjord 64, Skill., til Indløbet af Randers Fjord 1 Rdlr., til Thunoe 2 Rdir, og til Belterne 2. Ndir. 48 Skill. af hver Fod Skibet er dybgaaende: hvilke Taxter gjelde alle fra 1ste April til 30te Septbr. incl., men fra 1ste Octbr. til 31te Marts incl. skal betales Deel mere,- Lodserne fra Hals mane ikke befatte sig §. 4. med at lodse fra Aalborg til Hals: ligesaalidet maae Aalborg: Lodser paatage sig Lodsning fra Hals til Aalborg, med mindre det seer efter begge parternes indbyrdes Foreening eller saadant beviisligt Tilfælde, at ingen af det Steds Lodser, der tilkom Lodsningen, 352 vare 31 Decbr. vare tilstæde, saa de kunne forrette Samme; i alle andre Tilfælde bode de som en anden Uvedkommende. Er derimod Skibet ikke lodset heel op til Aalborg, men til noget Mellemsted paa Fjorden, da ere Hals-Lodse berettigede, siden at lodse det videre til Aalborg eller ud: det Samme gjelder i lige modsatte Tilfælde for Aalborg Loose, naar et Skib lodses fra Aalborg paa §. 5. Fjorden ud efter. Naar et Skib udlodses fra Aalborg af samme Steds Lodse, da maae disse ikke lodse det læn gere end til Hale, og skal der lade sig afløse, da det tilkommer Hals-Lodse at udlodse det til Søes, desaarfag stal Aalborgs Lobs betimeligen advare den Skibsforende at hidse Signal fra Toppen, som tilkjendegiver, at Hals-Lodse skulle komme ombord for at aflosepaa den anden Side Aalborg, ind efter i Limfjorden, maae Hals-Lodse ikke befatte sig med at lodse noget §. 6. Fartøi, som tilkommer alene Aalborg Loose. Maar Lodserne i Aalborg skulde formærke, at en Skibsforende har betjent sig af en uvedkommende Person, som ei er Skibet tilhørende, til at lodse sig op fra Hals til Aalborg, da bør han anmelde det for Magistra ten i Aalborg, for at fee Vedkommende behørig tiltalt og straffet til Fordeel for de fornærmede Lodser: Ligesaa bør Oldermanden og Lodserne i Hals. paatale, naar de formærke nogen Uvedkommende befatter sig med Lodsning fra Aalborg, Fjorden ud efter, under indbyrdes Tiltale til hverandre for samme Godtgierele se, som den Skibførende skulde erlægge, om Nogen paa een af Siderne vidende efterlader dette, og endog disse Bøder dobbelt, i Fald det kunde bevises, at de §. 7. colluderede med saadan ulovlig Lodsning. Naar Lodsningen skeer enten til Fladstrand paa den ene eller til Ran Randers Fjord paa den anden Side, eller op til 31 Decbr. Aalborg, og Lodsen opholdes ved Stibet for Lo08- ning over 24 Timer, da betales ham i Dagpenge 48 Skill. for hvert følgende Etminal; men, skeer Lodsningen videre til noget andet Sted paa den jydske Kyst, eller til Belterne, da betales Etmaals-Penge først efter 2 fulde Etmaals, Forløb. Opkommer Trette §. 8. imellem nogen Skipper og Lods, eller een af Parterne har Aarsag at klage, da, naar Skibet er indgaaende til Aalborg, andrages Sagen for Magistraten sammesteds, som behandler den efter Gjæste Rets.Maade; men, forefalder Trætten med et udgaaende Skib, faa det blev for vidtloftigt at andrage det i Aalborg, maa den Klagende andrage Sagen for den i Hals eller nær meste Forligelses Commission, som tilligemed Dldermanden, og, om muligt, een eller to sagkyndige Mænd søge at bringe Sagen i Nigtighed, eller afholde Forhøret, som da tilsendes Magistraten i Aalborg til yderligere Forfølgelse; skulde det begjeres, og Skibet derefter kan opholdes, er een af Magistraten i Aalborg pligtig at nedreise til Hals, og bivaane For heret, imod ved Sagens Uddrag at erholde sine Retfe Omkostninger godtgjorte paa den Tabendes Bekestning. Hvad Lodsernes almindelige Pligter og Rettigheder ere anghaende, da rette de sig efter de no gjeldende Lods-Anordninger, men især efter den under 27 de Octbr. 1800 udstædte Interims-Anordning, for Fladstrands og de dermed forenede Lodserier; og i alle Sager, for eller imod dem, demmes, efter Omstændighederne, i Overeensstemmelse dermed. 3 Inte: 31 Decbr. 31 Decbr. §. I. Interims Speciel Instruction for Lodseriet i Hals. 3 Interims Reglement for Aalborg - Lodfer. (y) I Aalborg By skal indtil videre være tvende faste Lobser, med de efter Omstændighederne behøvende Reserverdisse Lodser skulle være berettigede til at lodse de Stibe, som det forlange, fra Aalborg-By og til Hals, samt fra Aalborg og til Løgstøer eller hvad andet Sted paa Limfjorden imellem de to forbemeldte Steder; men, naar de have lodset til Hats eller Logstoer, maae de ikke tage Retour Lodsning, til Fornærmelse for disse Stæders Lodse, med mindre det skeer efter Dvereenskommelse, eller ingen Lods var tilstæde. Da det Tilfælde kunde indtræffe, at flere Lodser, paa een og samme Tid, kunde behoves, saa ber Lodserne kjenbe nogle paalidelige Folk, der i flige Tilfælde kunne bruges som hjelpe Lodser, og disse have et Tegn af dem til den Hensigt, men dog paa saa Maade, at de ikke lodse uden i ovennævnte Tilfælde, og maae da ingenlunde tage heiere Lodspenge end Taxten fastsæt- §. 2. ter. - Taxten for Aalborg - Lodser bestemmes herved saaledes: For at lodse et Skib eller Fartøi fra Aalborg til Hals, betales 32 Skill. af hver Fod Stibet er dybgaaende, og ligeledes for at lodse op fra Walborg til Løgstøet, 32 Skill.; og, naar Lodsning skulde

(y) Samme og andre 6 i Rescript Tillægget Pag. 650- 679 aftrykte Reglements skat efter førnævnte Anhang 2det Blad være udstædte, i Følge Kongl. Resolution af 4de April 1800, fra det ved næstforestaaende Neglement for Hals, der i Et og Andet hermed maa jævn fores, nævnte Collegio; see næstfølgende Instruction og Promemoria. de free til noget Mellemsted paa Fjorden, da i Forhold 31 Decbr. med denne Taxt efter Distancen. Denne Taxt gjelder fra 1ste April til 30te Septbr, incl., men fra 1ste Detbr. til 31te Martii incl. skal betales Deel mere. Saalænge Lodsen er ombord, nyder han, foruden de §. 3. ham tilkommende Lodspenge, fri Kost og Tæring; og, opholdes han ever et Etmaal eller 24 Timer i Lodsfors retninger til Skibets Tjeneste, da betales ham end vi dere 48 Skill. for hvert paafølgende Etmaal; og følgelig for den overskydende kortere Tid efter samme For hold, og dette forstaaes fra den Tid han er bestilt og har mødt for at være beredt til at lodse Stibet, i det jeblik Vind og Leilighed tillader det; bestilles en Lods af Kjobmand eller Skipper at mode, og indfinder sig, men Skipperen siden forandrede sin Tanke og ikke vilde bruge Lobsen, skal Lodsen dog have fin Lods-Betaling og. Etmaals-Penge for den Tid han har været opholdt paa. Skibet. Lodserne skulle have et bestemt og bez §. 4. qvemt Opholdssted, saa at de Handlende og Sofarende stedse kunne vide, hvor at træffe dem; og bør der ligge en Protocol, i hvilken Vedkommende kan indskrive til hvad Tid de ere Lods begjerende, og hvor at møde, for at gaae ombord til det. Lods forlangende Skib. Naar en Lods forsommer. at møde til bestemt Tid og Sted, skal den fyldige Lods bode 1 Rdlr., om end ogsaa Skibet derved ingen Ophold lider; men, skulde beviisligt Ophold foranlediges, boder han ikke alene dobbelt, men skal, om forlanges, lodse Skibet den Tour frit, ja endog, efter Omstændighederne, derfor af Magistraten dommes til højere Straf, hvilket i saa Fald indstilles til det Kongelige Admiralitets- og Commissariats Collegii nærmere Decision. Aalborg- §. 5. Ob 4 Lod31 Decbr. Lodfer ere pligtige at besørge og vedligeholde de trende Veder eller Mærker paa den Grund i Limfjorden, som faldes Dynen, hvilken ligger imellem Aalborg og Logstøer, hvorimod de oppebære 8 Skill. af hvert §. 6. Dæks Fartøi, som passerer denne Grund. (z) Disse Lodser ere ikke pligtige selv at eje Baad; ved Aalborg stal Skipperen besorge dem ombord til den Tid han selv bestemmer, og saavel i Logsteer som hals skal de andre Lobser sætte dem i Land: desaarsag skal Skibet betimelig gjøre det sædvanlige Tegn efter Lods, for at de bemeldte Steders Lodser betids kan komme til Borde, for at aftage den ombord værende Lods; dog staaer det dem frit for, at føre Baad med sig om §. 7., de vil. Hvad saavel Lodsernes som andrè i saa Hen- 31 Decbr. 31 Decbr, seende Vedkommendes Pligter og Rettigheder angaaer, bliver i øvrigt den under 27 de October 1800 udstedte Interims. Anordning, for Fladftrands og de dermed forenede Lodferier, at følge, samt den deri anbefalede lovlige Omgangsmaade, ifald Trette skulde opkomme imellem de Skibførende og Lodsen, Lodsningen og hvad deraf dependerer, vedkommende. = = Interims Speciel Instruction for Aal- Borg-Lodser, hvorefter alle Vedkommende sig indtil videre have at rette og forholde, i Følge Kongl. Resolution af 4de April 1800. (a) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Overlodsen General-Adjutant Lovenorn), at efter (2) Cfr. Taxt (i Forordningerne) 23 Nov. 1779. (a) Saaledes tyder og Ovenstaaende for Hats, men ingen Slige trykkes. See næstfølgende Promemoria. efter de ved hans Prom. under 24de Dennes ind- 31 Decbr, sendte Forslage ere hosfoiede Reglementer og speci elle Instructioner udfærdigede for Lodserne i Hals og Aalborg By, der, ligesom de foregaaende, for det første skulle gjelde ad interim, og hvilke herved fendes til Efterretning (b), og for at besorge Regtementerne trykte i Forbindelse med de øvrige Interims, Reglementer for de Danske Lodferier, paa de Vilkaar, som forhen i lige Tilfælde er skeet, hvorefter man ens sker dem tilbage, for at kunne tilsende Overlodsen i Øster-Jydlands District Samme med videre Ordre. 1802. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. hvorledes 2 Jan. Capellan Hr. Discher i Holstebro maae vælge andre end de forordnede Texter. (c) Confirmation paa Regler for Jens Grøn 2 Jan. bechs Legat 1000 Rdlr. til Fattige (i sin Tid) udi Edsberg-Præstegjeld. Gr, Forhenværende Eiet af Gaardene Søndre- og Nordre Huseby i Edsberg Præstegjeld, Hegger- og Frølands- Fogderie, udi det Smaalehnste Amt, Jens Grønbech, har, ved disse Gaardes Salg til 2. Frangen i Aaret 1789, indført i Skjødet følgende Clausul: af denne Kjøbesum har jeg bestemt og herved fastsætter, at 1000 Rdir., fra nu af og indtil evig Tid, stat blive staaende i Gaardene Sondre og Nordre Huseby, saaledes at 500 Noir. i hver Gaard alle Tider og uforanderlig stal hefte paa dem, i hpad Handlinger eller Transactioner disse Gaarde af nuværende eller tilkommende Eiere maatte blive underkastede for Fremtiden, og af hvilke 1000 Ndir. Gaarbenes Eiere aar lig skal erlægge Renter, til Den eller Dem, som efter min nærmere herom gjørende Disposition bliver berettiget til at 265 imoda (b) See Prom. 23 Nov. 1801. (c) Sigesom Rescr. 4 Decbr. 1801. Han er siden bleven Sognepræst i rrild. 2 Jan. imodtage og oppebære Samne." Og, da nu bemeldte Jens Grønbech derefter i Maret 1790 ved Døden af gif uden at efterlade sig nogen anden eller videre Dispos fition for Renternes Anvendelse af ovenmeldte Capital, have vi som hans efterladte og alle myndige Arvinger skeet os ene berettigede til at anvende disse Renter, det vi og hidtil have giort faa overeensstemmende med den Afdødes ytringer nu og da til nogle af os, som muligt; men, da Sognepræsten til Evsberg, Sr. Professor itse, har til Stiftets og Amtets vrigheder ytret den, Formening: at Renterne af ovenmeldte Capital sulle af den Afdøde være legerede til bemeldte Sogns Fattigtasse, og følgelig henhøre under Edsberg-Sogns Fattigcommissions Bestyrelse og Anvendel se, have vi, dog uden at antage denne Hr. Professor Wil ses Slutning, enten som den Afdødes absolute Willie eller som Følge for os til at bestemme disse Renters Anvendelse for kommende Tider, men deels for at undgaae de Uleilig heder disse Renters uddelelse medfører for os, som langt fra hinanden og langt fra Edsberg, hvor Senterne mod tages, ere boende, men fornemmelig for at staffe Donatio nen Offentlighed, Sikkerhed og uforgængelighed under v righedens Opsyn, besluttet og herved fastsat følgende Regi ler, for indbemeldte Renters Anvendelse, i allerunderdanigst Forventning om He. Kongel. Majestæts allernaadigste Con firmation paa følgende Poster:

§. 1. Capitalen 1000 Rdir., som efter Bestemmelse i Skjødet nu staaer i Gaardene Sondre og Nordre Huseby, mane fremdeles derudi blive staaende, uden at nuværende eller tilkommende Eiere behøver derfor at udstæde nogen Pante-Obligation; men de aarlige Ren, ter af Capitalen maae hefte paa enhver Gaard for 500 Rdlr., som en Servitus, der aldrig kan eller maae adskilles fra disse Gaarde, men erlægges hver IIte Junii og 1 Ite Decbr. Terminer, for den halve Part; og dette Legat eller Servitus maae ikke være Gaardenes Eier hinderlig udi at pantsætte Eiendommene imod første og flere Prioriteter, dog at disse Pantsættelser ei kan eller maae præjudicere de aarlige Renter af ovenmeldte Capital (d).

§. 3. Af disse Renter, som

(d) Anden §. angit, at Capital og Renter maae nyde fuld Frihed for Skatter og Paalæg, og at Renterne, i Fald de udeblive, maae ved Udpantning inddrives, men blev ei confirmeret. som i Følge de nugjeldende Anordninger beløbe til 2. Jan. 40 Rdlr., fra Uarets Begyndelse 1801 og fremdeles erlægges til Sognepræsten for Bosberg - Præste gield, som derfor maa staae til Ansvar, og aflægge Rigtighed for Sammes Anvendelse ved ethvert Aars Fattigkasse-Regnskab. I Henseende til disse Renters §. 4. Anvendelse, da skal følgende deraf nyde Understøttels se, saalænge de leve, nemlig: (e) Naar nogen af §. 5. Fornævnte eré døde, skal deres ansatte Pension deles imedlem eller til Guri riksdatter, Ellechen So, phie Rested og hendes Softer Lansmand Heides Ente, indtil den Førstnævnte opnaaer 12 Rdlr., og hver af de 2 Sidstnævnte 24 Rdlr.; men hvad derefter bliver tilovers af Renterne, ligesom naar alle fornævnte ere døde, skal det hele Rente-Beløb distribueres af Eosberg: Sogns Fattigcommission til Sognets Fattige; dog at fornemmelig sees paa, at fattige Enker med Born, og de, som af Alderdom og Skrøbelighed ikke selv ere istand til at fortjene, nyde Præference; ligesom og førstnævnte Elias Pedersen, eftersom hans Svaghed maatte tiltage og hans Fors fatning tiltrænge, bør nyde et passende Tillæg aarlig. I øvrigt, om nogen af vores Familie, som herudi ikke er benævnt, i Fremtiden skulde tiltrænge og ans holde om Understøttelse af dette Legats Renter, bør de dertil være berettiget fremfor. Edsberg Sogns Fattige. Kongsberg den 8de og Kjobenhavn den 16de Maj 1801. O. Rested (f). Paa min Broder Peder Resteds og (e) Her opregnes 4, saasom de 3, der i §. 5. nævnes, eg desuden en Enke. (f) Etatsraad og Hoiefterets 2ffeffor. 2 Jan. 2 Jan. 2 Jan. og egne Vegne, J. Rested (g). Pan min Hustrues Johanne Sophie Resteds og egne Vegne, Berg. Canc. Prom. (til Amtmanden over Frideriksborg Amt), ang. Varselers Besørgelse samt Stævningsmænd at være tillige Tingmænd i Kronborg - Birk. Gr. Amtmanden har indsendt og tildeels anbefalet et Forslag, fra Birkedommer (h) Lemvig, af følgende væ fentlige Indhold: 1) at alle befalede Sagførere sulle, i Justits: og beneficerede Sager, foranstalte Indkaldelserne faa betimeligen leverede til Stavningsmændene, at disse, i det mindste, kunne have en heet Dag til at forkynde Samme: 2) at Stavningsmændene maatte befries for at tilbagelevere Stavningerne til udstæderen, og at dette maatte besørges enten ef Sognefogden eller af Vedkommende selv: 3) at Stævningsmændene maatte nyde en pasfende Betaling for Stavningernes Forkyndelse i Justits-, beneficerede og Politic-Sager m. v. og 4) at Ting mæn denes Løn, som, i Følge Praxis, hidtil paa Kronborg Amt er bleven ubredet af ethvert Sogns Beboere, maatte, efterhaanden som de gamle Kingmænd afgaae, tillægges Stævningsmændene, imod at de besorge Singmands Forretningerne. - I denne Anledning skulde Man melbe: At det, før saavidt de 3 første Punkter af Forslaget angaaer, vil have sit Forblivende ved Loven og Anordningerne (i); hvorkmod der, fra dette Collegii Side, Intet kan være at erindre imod det, som under No. 4. er foreslaaet. Canc. Prom. (til (k) Kammerherre Rosenørn), ang. den afbrændte og igjen opbygte Nyborg Kjøbstæd. Gr. Cancelliet har udførligen foredraget Hs. Kongl. Majestæt, hvad der af den oeconomiste Commission er fore- (g) Mandals Sorenskriver. (h) i Kronborg Birk. (i) Cfr. Prom. 27 Aug. 1796. (k) See Ordre 14 Maii 1799. taget, taget, i Anledning af Ildebranden udi Nyeborg (1), og tillige i Overeensstemmelse med Kammerherrens Forslag indstilt, at Samme, da denne formedelst bemeldte Byes. Opbyggelse er unødvendig, maatte vorde ophævet., Auerheitsamme har derpaa under 4de f. M. resolveret: "At den oeconomiste Commission i Nyborg nu maae ophæves, og at bemeldte Commission derhos maae tilkjendegives He. Majestæts allernaadigste Bifald og Tilfredshed med dens udviste retsfafne og nids kjære Forhold, i den Samme anbetroede Sag." 2. Jan. Canc. Prom. (til Amtmanden i Sjøring), 2 Jan. ang. et Skolehuus sammesteds. Gr. Foranlediget af hvad Biskop Skudegaard i Skrivelse af 11te Dctor. 1799 havde ytret betreffende at Stolehuset i Hjøring udi 6 War har ligget uopbygget, ana modede Cancelliet Amtmand Justitsraad Lybecker hers over at meddele Erklæring. - Af hans Svar, som nu er indkommet, fees, at det almindelige Skolebuus i Hjering afbrændte i Aaret 1793 tilligemed flere Huse og Gaarde, og, at Samme siden ikke er opbygget, formodentligen kommer deraf, at Brandhjelps- Summen for dette forhenmed Straatag belagte og med Leer-Bagge forsynede Huus er saa liden, nemlig 80 Rstr., hvilken ikke af Vedkom mende er affordret for at vorde anvist til udbetaling. For at forstaffe Byen et eget Skolehuus, saaledes som det efter Brand-Anordningerne bør være, og som det kan være passende til sin Hoved Hensigt, hvortil ovennævnte Brandhjelps Sum er utilstrækkelig, har Justitsvaaden derhos foresladet, at der paa Byens Regning maatte optages en Capital til Laans, hvilken med sine paaløbende Renter kunde lignes paa Byen til successive Afbetaling, efter dens Leilighed. Da det afbrændte Skolehuus i Hjøring igjen bor opbygges, og Cancelliet holder for, at den til Sammes Spbyggelse fornødne Capital, med mindst Byr de for Byen, kunde tilveiebringes paa den af Justitsraad Lybecker foreslagne Maade, saa skulde Man herved anmode Amtmanden at ville foranstalte det Fornødne i Overeensstemmelse hermed. Canc (1) Findes, om Ildebranden b. II og 12 Septbr. 1797, Collect, Uddeling m. ., i Collegialtidenden No. 1+ . 2-6. 2 Jan. 2 Jan. 5 Jan §. I..

Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Degneboligens Grund i Valls-y kan bortsælges, og den geistlige Enkekasse som Panthaver udbetales sit Tilgodehavende af Kjobesummen. (Paa Biskopens Ind stilling, da Boligen formedelst Degnekaldets Nedlæggelse ei mere behøves.) Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at Humble Sognepræst maae paa Anden Sondag i Fasten con firmere Jacob Rabe, m. v. Confirmation paa en af Mette Christine Dinesen, Enke efter Etatsraad Top, den 19de Julii 1799 oprettet Disposition over Capitaler til Vartou, Zicolai Ritke eller dens Arbeids Ans stalt, Vaisenhuset eller St. Hans Hospital, Bab les forforgelses Anstalt. For de 2000 Ndtr., som hun ved sit Gavebrev af 28de April 1796, hvilket den 24de Junii næst efter allernaadigst er confirmeret, har tillagt ospitalet Vars tov, oprettes 2 Senge til 2 Lemmers Gavn. De første, som skulle nyde godt af disse Penge, skal være hendes gamle tro Tjenestepige Ellen Mogensdatter, Enke efter afgangne Emedemester Petersen, og Ingeborg Thage, hvilke tillige hver for sig skal nyde Renten af de 1000 Rdlr., som til hver Sengs Oprettelse er skjenket; men, skulde de ikke kunne nyde baade godt af Sengene og den fulde Rente af 1000 Rdlr., da skal hendes Executores teftamenti (saafremt Pigerne heller vil have den dem tillagte Nente end Brugen af Sengene, og den Understøttelse, som de efter Hofpitalets Indretning og Omstændighederne efter Sengenes Oprettelse maatte kunne erholde) være berettigede til at bevirke, at Sengenes Oprettelse udsættes, indtil Piger Saavel de for 5 Jan. Pigerne ved Deden maatte afgaae. – ovenmeldte Legatum oprettede 2 Senge, som de 2 Senge, hvortil Testatrix som Arving efter salig Frue Justitsraadinde Boertmann er berettiget, og om hvis Belæggelse imellem Teskatrix og hendes Medarvinger under 25de April 1796 er indgaaet Forening, fulle for Fremtiden belægges af hendes Sen Mouriz Top og hendes Executores teftamenti, efter fælleds Overlæg og fleste Stemmer. Efter hans Ded træbe hans ægte Descendentere i hans Sted, og, som meldt, i Fors ening med Executores teftamenti, saalænge nogen af disse ieve, belægge Sengene efter fleste Stemmer, hvorved hans Descendentere dog kuns have een Stemme. Naar ingen af forberørte ere til, gaaer Rettigheden til disse Senges Belæggelse over til de nærmeste af Familien. Hun giver end videre: a) til Nicolai §. 2. Birkes Opbyggelse 1000 Rdlr.; men, om Kirkens Opbyggelse ikke ved hendes dødelige Ufgang skulde være besluttet (m), hvorom hendes Executores teftamenti skal søge Underretning, da stal disse 1000 Rdlr. tilfalde icolai Sogns Arbeids-Anstalt: b) til Vaisenhusets Opbyggelse 1000 Rdlr.; men, om Sammes Opbyggelse ikke ved hendes dødelige Afgang fulde være bestemt, hvorom Executores teftamenti ligeledes søge Underretning, da skal disse 1000 Rdlr. tilfalde St. Hans gospital som fast Fond: c) til den af Hr. Biskop Balle oprettede Forsorgelfes Anstalt 1000 Rdlr. Af ovenanførte legerede 3000 Rdlr. skal ovenmeldte hendes Tjenestepiger, foruden hvad de erholde af Bartov, tillige, saalænge de leve, nyde Renterne, nemlig, Enhver for sig i (m) See Rescr. 21 Decbr, 1804- halve, som 5 Jan, som ovennævnte Legatarier skal være pligtige til at udbetale i hver 11te Junii og 11te Decbr. Termin, Halvdelen hver Gang; men, ligesom Een af dem deer, da henfalder dens Andeel af Renterne til lige Deling imellem bemeldte 3 Legatarier; og naar den Sidste ved Døden afgaaer, beholder hver Legatarius Interessen af den Samme tillagte Capital. Udbetatingen af de i denne og i den foregaaende Post ommeldte Legata skeer, saasnart muligt, efterat Proclas ma i Beet er udløbet. (IT) 8 Jan. 8 Jan. Kongl. Resolution, om Socadet-Officerenes Uniform; hvilken bliver forskjellig fra de andre Sø-Officerers deri, at Rabatterne paa Stads= Uniformen blive blaa, istedet for rede: at Sabelen bæres i en sort Læder-Rem, der henges over Skulderen, og for paa Brystet er prydet med et forgyldt Anker: at der paa den daglige Mundering alene bliver Galloner om Kraven og Opslagene, og at Pantalongerne blive til begge Munderinger blaa med de approberede Guld Galoner og Snorer, hvilke de øvrige Officerer ogsaa mane bære paa deres blaa Pantaløns. (0) Kongl. Resolution, at Officerene ved Kongens Livjægercorps nyde den Rang, som er tilstaaet Kjobenhavns Borger Officerer, og skulle paa deres Munderinger bære samme Epauletter som de. (p) Rescr. (n) De øvrige Puncter af Dispositionen angik hendes Son m. v. (c) 2f Coll. Tid. No. 3, S. 40; see Stefol. 6 (03 13) Novbr. 1801. (p) 2f Samme, S. 453 bortfaldet veb Reglem. 31 Jan. 1806, §. §. 8. og 15+ Rescr. (til Stiftsbefal. og Biskopen i Fyen), 8 Jan. ang. en Bogsamling for Alfe-Norre Her reds Skoleholdere, der bekostes af Birkerne. Gr. Den refiderende Capellan i Nordborg Hr. Fr. Ebbesen har andraget, at han, for at udbrede nyttige Kunda faber blandt de i Nørre-Herred paa Also værende 10 Skoleholdere, har formaaet dem til eengang ugentligen, at modtage hans Veiledning og Underviisning i de Sundstaber, som vedkomme deres Embedet; i hvilet piemed han, efter den af ham lagte Plan, agter forst at bibringe dem det danse Sprogs Grammatik og Orthographie, samt an stille velser i ordforklarende Læsning, faavet af Lærebo gen som af Biistomsbogen,, og dernæst at igjennemgaae det nyttigste af Jordbeskrivelsen; han har derhos ytret, at han nødigen vilde foraarsage disse uformuende Skolelæ rere nogen udgift til Bøgers Unfeaffelse, men ønster, at der af hver Kirke i bemeldte Nørre Herrey aarligen maae udredes 2 Rdlr., i alt 1o Mblr., hvoraf den ene Ndir. fulde bestemmes til Godtgjørelse for den Skoleholder, der om Vinteren holder en Stue varm i undervisningstimera ne, og for de øvrige 9 Rdlr. efterhaanden anskaffes pas sende Bøger for Stelelærerne. Da Stiftsbefalingsmanden og Biskopen udi Erklæring ere eenige med Kirke Sess fionen i, at Hr. Ebbesens Plan fortjener Bifald og den understøttelse han forlanger af Kirkernes Midler, som meget vel kunne afholde denne ubetydelige afgift; men derhos forestaae følgende Bestemmelser: 1) at Prisen paa de Bøger, som aarligen anstaffes, ei maae overstige 9 Rdlr., ligesom og en Fortegnelse paa de ny anskaffende Bøger aarligen bør forelægges Sessionen, og af Samme attesteres, forinden Regningen til udbetaling af Kirkernes Kasse kan af Kirke Inspecteuren antages: 2) at der over de Skrifter, som saaledes aarligen anskaffes og forblive ved Herredet, indrettes og continuetes en ordentlig Fors tegnelse in duplo, hvoraf den Ene forbliver ved Sams lingen, og den Ünden bevares i Herredsprovstene Archiv, som tillige er første Medlem i Kirke-Sessionen, samt at denne Bogfamling stedse betroes den ældste af Herrebets Skolelærere til Bevaring, der for den hete Bogfam ling, hvortil samtlige Herredets Skolelærere beholde fri Adgang, stal være ansvarlig, og derfor ikke uden Beviis fra Modtageren maae udlaane entelt Bog af Samme; Saa bevilges, at der af Kongens Kirker i Also- Nørre Herred aarligen mane udredes i alt 10 Rdlr., eller 2 Rdlr. af hver Kirke, til nyttige og passende Bogers Anskaffelse for Herredets Skoleholdere, efter VI, Deel. 11 Bind. Ee anførte 8 Jan, anforte Hr. Ebbesens Plan og paa de af Stiftsbef. og Biskopen foreslagne Vilkaar. 8 Jan. 9 Jan. Rescr. (til Stiftsbefal. og Biskopen over Aggershuus-Stift), hvorved approberes, at Organisterne Lars Ursin og Gudmund Guldbrandsen mane, efter den af Lillensager præs stegjelds Almue vedtagne Forening, nyde i Løn 48. af hvert confirmeret Menneske; dog saaledes, at Inderster og virkelige Fattige derfra undtages: og maae denne saaledes bestemte Løn, i Mangel af mindelig Betaling, ved Udpantning inddrives, naar Nestances Listerne indleveres inden den ved Rescriptet af 22 de Martii 1780 bestemte Tid. (De ere saaledes forenete, at disse aarlige 4 Still. fal, efter Mandtal, oppebæres og erlægges af hver Husbonde for sig, Hustru, Børn, Tienestefolk og Huusmænd.) Canc. Circul. (til enhver af samtlige vedk. Over-Øvrigheder i Danmark), ang. extraordinaire Skifteforvalteres Beretninger rigtig hvert Har at indsendes. Gr. Ved den 7de §. i Forordn. af 12te Febr. 1790 ere saavel Opbuds- og Skifte Commissarier som Executores teftamenti paalagte, aarlig at tilstille Stedets Øvrighed fuldstændig Forklaring, om hvad der af dem, i Henseende til de under Behandling havte Boer, er blevet forrettet, paa det at denne Forklaring tilligemed de øvrige Stifte Designationer derfra til Cancelliet kunne indsendes. Des uagtet, og enbjondt denne Befaling ved Circulaire af 21de Febr. 1301 er indstærpet samtlige Vedkommende, mod tager Cancelliet dog meget faa Beretninger, angaaende de Stifter, som forrettes af saadanne extraordinaire Skifte forvaltere. Man skulde derfor anmode ham, at ville i det senes ste inden Febr. Maaneds Udgang meddele Cancelliet en Fortegnelse paa de under hans Jurisdiction værende Sterb Sterv, Opbuds- eller Fallit Boer, som behandles 9. Jan. af Erecutores, Skiftes og Opbuds Commissarier eller Opbudsmænd, og inden samme Tid affordre disse, samt indberette til Cancelliet, hvad der i berørte Boers Slutning maatte gjøre Hinder. I øvrigt paatvivles ifte, at han jo for Fremtiden tilholder alle ham une derordnede extraordinaire Skifteforvaltere i rette Tid at afgive til ham de befalede Beretninger om Skif terne, som da med de øvrige Skifte Designationer indsendes til Cancelliet. Canc. Circul. (til samtlige Stiftsbefalings: 9 Jan. og Kjøbstæd Amtmand (q) i begge Riger), ang. Borgercorpsernes Uniformer. (r) = Gr. J Anledning af en til Cancelliet indkommen Fores spørgsel, om det ved Plakaten af 27de tovbr. f. 2. er forbuden Borgercorpserne at bære pauletter, skulde, Man herved melde, for at bekjendtgjøres Vedkommende At berørte Plakat aldeles ikke har Hensyn paa de Personer af Borgervæbningen, hvis Uniformer nf Stifts amtmændene eller Amtmændene ere approberede i Overs eensstemmelse med den Kongl. Resolution af 27de (s) Febr. f. A. §. 11. I øvrigt forudsætter Man som afgjort, at ingen af disse Uniformer ere lige meb dem, der ere approberede for de militaire Etater. Ganc. Circul. (til a) samtlige Stiftamt- og 9 Jan. Amtmænd samt Biskoper i begge Riger, b) Admiralitetet, c) Generalitetet, d) indbemeldte Commission, e) Magistraten, f) Directionen Fe 2 for (q) Til ham i Aarhuus var Begyndelsen anderledes. (r) See Prom. 30 Jan., Circ. 23 Febr. og §. 22 af Regl. (i Fd.) 4 Junii 1802, samt Girc. 15 Jan. 1803. (s) Prom. 28de. 9 Jan, for Fattigvæsenet og g) for Fødsels-Stiftelsen i Kjøbenhavn), ang. Undersøgelser i Henseende til Vaccinationen, og om dennes Fremme. Gr. Fra den angaaende Vaccinationen eller Rotoppe Indpodningen i Kjøbenhavn nedsatte Commission har Gan celliet modtaget en saadan Beretning om Resultaterne af Sammes undersøgelser, som af hosfølgende Extract (t), hvori (t) Af ste Decbr. 1801 (efter Rasendes Aarbog 1801, S. 181), saaledes lydende: I Overeensstemmelse med Ss. Majestats Befaling af 14de Octobr. d. 2. har Commissionen deels ved Bekjendtgjørelse i Uviferne opfordret de practiserende Læger, til at meddele sig deres Erfaringer i denne Sag; deels ved egne Forsøg bestræbt sig for at erholde nærmere Oplysninger om Samme. Commissionens egne Forsøg belø be sig til 297; og de af andre practiserende Læger indberettede ere 408. 2f disse, for det meeste nøiagtige, Erfaringer troer Commissionen at kunne uddrage følgende Slutninger: 1) at Vaccinationen, i det mindste for en Tid, afværger Smitten af de naturlige Kopper; de Vaccinerede, som i en Distance af 4, 8 til 12 uger, ere blevne indpodede med de-naturlige Kopper, have itfe faaet denne Sygdom; Adskillige, som ere blevne vaccinerede, have ligget i Seng hos dem, der havde de naturlige Kopper, uten at disse have smittet dem; og man har ifte kunnet bringe Noget i Erfaring, som kunde give Mistanke om Anstikkels se af de naturlige Kopper hos dem, som ere vaccinerede. Commissionens egen Erfaring er, i øvrigt, endnu ikke tilstrækkelig til at bestemme, om Smitten af de naturlige Kopper for bestandig kan forebygges ved Vaccinationen, hvilket dog udenlandske Erfaringer give Grund til at haabe: 2) at Vaccinationen ikke er forbunden med betydelige Tilfælde, enten paa Indpod. ningsstedet, naar Operationen skeer ved Punctur, eller paa det øvrige legeme, da de Fleste neppe ere mærkeligen syge, og kun Enkelte have tydelige feberagtige Bevægelser eller Kirtelhævelser under Urmene: 3) at her i landet endnu ikke har været Anledning til Mistanke om, at de Vaccineredes Helbred fulde have lidt noget ved Indpodningen, eller at andre Sygdomme skulle derved væve blevne frembragte: 4) at Baccinationen, med spæde og ældre Børn, unge og Gamle, sygelige og friste, under Dentitionen og udenfor Samme, synes at gaae frem i den sædvanlige Orden uden at gjøre nogen Forandring i Helbredet: og endeligen 6) at Rofopper, eller Vacctner, ikke fmiste Everi bemeldte Commissions Forslag til Vaccinationens 9 Jan," Fremme tillige indeholdes, nærmere vil erfares. Efterat have ladet Sig denne Sag foredrage, har det behaget Hs. Majestæt ved Resolution af 18de Decbr. f. 2. i Almindelighed at bifalde de af Commissionen i ovennævnte Beretning gjorte Forslag, og derhos at tilsige de Lager og Chirurger, som uds mærke sig ved Baccinationen, sit allerheieste Bifald, samt Haab om fortrinlig Befordring i Fremti dest Ee 3 fmitte paa anden Maade, end ved umiddelbar Bere relse af Materien. Dg, da det ansees gavnligt, at den Deel af 2tmuen, som mangler Oplysning, Pleie og Beqvemmelighed i Sygdoms-Tilfælde, og som er indtagen af Forbomme, samt fattes Formue, opmuntres til Vaccination; har bemeldte Commiss fion tillige foreslacet: 1) at der ved alle Division ner og Regimenter maatte noie undersøges, hvormange af Mandskabet, samt dets hustruer og Bern, ikke have havt Kopperne, og at disse maatte af deres Forefatte opmuntres til Vaccinationen: 2) at Mandskabet paa de til Lange Reiser be stemte Stibe maatte paa samme Maade behand Yes: 3) at denne undersøgelse ogfaa maatte stee ved Fattigvæsenet i Kiøbenhavn, af Districts: Directionen, blandt Almisse-Lemmerne, og at Ind podningen maatte foretages af Fattigvesenets Districts -Chirurger: 4) at det Samme maatte iagttages ved alle offentlige Lære-Anstatter, især ved dem, hvori der gives fri underviisning: 5) at enhver af den ringere Stand og Almuen, i Kiøbenhavn, frit kunde indpodes, paa de Dage, Timer, og det Sted, som til den Ende i Aviserne bekjendtgiordes; i Un- Ledning heraf foreslacer Commissionen tillige, at en i dette Fag øvet Mand maatte bestitkes til saaledes at forrette Vaccinationen under Commissionens speci elle Opsyn, samt at indsamle og conservere Vaccinations Materie til videre Brug og Forsendelse: 6) at samtlige Stiftamtmand, Amtmand og Jor degodseiere, samt Biskoper, Præster og Skoleholdere maatte anmodes om at anbefale Vaccinationen i deres Birkekreds: 7) at alle æger, saavel i Kiøbenhavn som i Provindferne, maatte paalægges, hver 3die Maaned at tilstille Commissionen saavel Lifter over de af dem vaccinerede, som Resultatet af deres Erfaringer i denne Henseende. 9 Jan, ben (u) 9 Jan. [ at mebbele (Tit.) denne allerhøieste Resolution til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende, og derhos at lade følge et Antal Erems plarer af den ovennævnte Ertrack, fulde Cancelliet anmode Dem at ville saavel i Almindelighed, som i Særdeleshed med hensyn til hvad under 6te og 7de (v) Post er approberet, foranstalte det Fornødne.] (x) Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Sjelland, ang. Klokker Embederne i Slagelse at forbindes med Borgerskolen. (y) Gr. (u) Derhes blev (efter Coll. Tid. for 1801, No. 51, G. 806) befalet, at det hele skal meddeles det Tydste Cancellie; og, efter at Saadant er steet, har ps. Majestæt (i den hensigt, at der imellem den herværende Commission og det Medicine Facultat i Kiel, angaaende denne Gjenstand for begges Opmærksomhed og undersøgelser, en gjensidig umiddelbar Meddelelse maatte, faa snart muligt, finde Sted) igjennem sidstnævnte Collegium resolveret: at det Medicinste Facultat i Riel, efter udstedelsen af en Betjendtgjø relse i Hertugdommene ang. Vaccinationen, liig Op fordringen fra den her anordnede Commission desan gaaente, stal prøve de indkommende Resultater og egne Erfaringer, og indsende Resultaterne af deres Sagttagelser tilligemed de til Localet passende Forflag. " See Coll. Tib. 1802, No. 1, S. 13 og 14; samt, om Læger, Circ. 13 (17) April 1802, og 20 Decbr. 1803, pl. 19 April 1805 og 13 Febr. 1808. (v) Disse 2 Ord. og 7de" bleve udeladte i Prom. til Biskoperne. (x) Zilligemed Notits om Circul. til de vrige, blev, iftedet for [], til b, c, d, e, f, g ftrepet: I at fremfende et Antal Exemplarer af den ovennævnte Beretning, undlader man ikke, herved at meddele Resolus tionen til Efterretning og videre Foranstaltning. See og Pr. 31 marts 1802 samt 20 Decbr. 18033 tillige om hvad siden er virket, Collegialtidenden 1804, No. 4 og 5, Pag. 49:59, 70-77.- (y) Tildeels bekræftet ved Prom. 30 Julii 1808, cfr. Circ. 26 Larte f. 2., 20 Septbr. 1799 og 28 Dctbr. 1803, Gr. Stiftsbef. og Bise. have i Skrivelse af 3die Novbr. f. 2. indsendt et Forstag fra Commissionen for Slagelse danske Skoler, om at Stoffer Embederne ved de i denne By værende 2 Kirker maatte ved forefaldende Vacanse forbindes med Borgerskolen; og beforges af de 2 ved Samme ansatte Lærere, saaledes at Stotelæreren Bisserup, som den ældste, tillægges det største Klokker Embede ved St. Mikkels, og Skolelæreren Torlitz det Mindre ved St. Peders Kirke; hvorbos de tillige have ytret, at dette Forslag fandt deres fuldkomne Bifald, naar alene derved paasees, at Vedkommende ikke forsomme Stole Underviisningen, som den vigtigste Deel af deres Embedspligter, for at iagttage de tesker-Embedet paaliggende Forretninger. I denne Anledning fulde Man, efterat have herover modtaget den for de danske Skolers bebre Indretning anordnede Commissions Betænkning, herved melde, At dette Forslag bifaldes paa de indstilte Vilkaar. 9 Jan. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. 9 Jan. Kongl. Approbation paa Beneficiariers Magelægs - og Udskiftnings Forretninger. (z) Gr. Fornævnte Kammer har i Skrivelse af 5te Decbr. f. 2. forlangt Oplysning om Anledningen til dette Colles gies Skrivelse af 15de August 1. A. til Stiftamtmanden og Biskopen over Sjellands-Stift, betreffende Magelægs- og Udskiftnings Forretningers Approbation, forsaavidt beneficeret Gods betreffer. I Gjensvar herpaa fulde Man ikke undlade at melde: At Cancelliets forberørte Skrivelse er foranlediget af en Forespørgsel fra bemeldte Stiftamtmand og Biflop, da Man formeente, at det er en Følge af Tingens Natur, at Magelægs Forretninger (hvortil Man og fornemmeligen har havt Hensyn) ikke, forsaavidt beneficeret Gods angaaer, ere gjeldende uden Kongl. Approbation, og dette Collegium og fad troede, kunne have Indseende med, at Udstiftnings- Forret ninger ikke blive til Fornærmelse for det beneficerede Gods. at Ee 4 Canc (z) Cfr. Circ. II Julii 1801, Prom. 30 Jan. og 2 Febr. 1802. 9 Jan, Canc. Prom. (til Samme, samt Notits til Stiftamtmanden og Biskopen i Fyen), ang. et Begravelses-Capel ved Nordborg Kirke paa iso. Gr. Fornævnte Stiftamtmand og Biop have indsendt en Indberetning fra den anordnede Session for de Kongl. Kirker i More Herreb paa Alss, betreffende, at der ved Nordberg Kirke findes et i lavet 1700 opført Begravelses Capel, i hvilket Ligene af Hertug August, hans Ge malinde og flere fyrstelige Personer findes bisatte; og at denne fjendt i sig selv solide Bygning nu, efter et Tidsrum af mere end 100 War, trænger til en Hoved Ne paration, der vilde udfordre en Bekostning af 179 Rdlr. 5. 8 8.5 men at der af den fyrstelige Familie egentli gen Intet findes henlagt til dette Capels Vedligeholdelse. Stiftamtmanden og Biskopen ytrede derhos: at da det ommeldte Capel ikkun er lidet, nemlig 14 Alen i Dvadrat og tilmed af massiv Grundmuur, og i dete første Seculo ikke har foraarfaget Nordborg Kirke videre udgift, end Murens nødvendige Kalkning og udspætning, syntes Befoftningen af 180 Rdlr. til dets fuldkomne Istandsættelse, og dets Vedligeholdelse i Fremtiden, at være en alt for ubetydelig udgift til at dette Minde af benævnte høifyr- Felige Familie, fulde af Mangel paa nogen anden Fond ganse forfalde, uden at tale om, at Capellets Nedbry belfe muligen i Siden vilde koste mere, end nu dets betis melige Istandsættelse. Denne Sag har Cancelliet foredraget Ss. Majestæt, som herpaa under 18de f. M. har resolveret saaledes: De paa Capellets Istandsættelse anvendte Bekosts ninger, samt de, som til dets Vedligeholdelse vil i Fremtiden medgaae, bør udredes af Vores Kasse; Cancelliet har at tilkjendegive Bort Rentekammer denne Vor Resolution." 9 Jan. Canc. Prom. (til Beile-Amtmand, som har spurgt, om Typs Arrestanten P. Roed af Engelholms Ladegaards Mark, hans 2 yderlig fattige Born bor un derholdes af Ribe:mt, hvorunder Faderens Forbry delse er begaaet, eller af Sognet i Veile-Amit, hvor de opholde sig?) at da det er in confeffo, at Delinquenten, Bernes Bernenes Fader, henhørte under Beite-Amt, forend 9 Jan. han begik det paaflagede. Delictum, ligesom Bornene ogfaa opholde sig der, saa vil die, i Overeenstem melse med Fd. af 5te April 1793, blive at underhol de paá vedkommende Herredskaffes Bekostning i Beile- Amt; men, i Fald denne dertil fulde være uformu ende, da bør de henhøre under Fattigvæsenet. Canc. Prom. (til Randers-Amtmand, som indsend- 9 Jan. te en Forening mellem Selveiergaardmand C. Jenss sen vil af Tveed Sogn og hans 3 Svigersønner i Henseende til den Arv, som deres Hustruer kunde tilkomme efter ham), at den paa Foreningen ansøgte Confirmation ei behøves.. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Sorø 9 Jan. Amt, Kammerherre Steman), indeh. Kongl. Resolution under 8de Hujus, hvorved bifaldes, at ham, saalænge Soro Academies Jordegodsers Administration er overdraget Rentekammeret, anbetrees den Inspection over bemeldte Gods, som nu afe døde Professor Steenstrup har havt. (a) Rentek. Prom. (til Amtmanden over Brads: 9 Jan. berg-Amt), om ulovlig Hugst i nogle Skove," og ei at kaldes til Forlig i Sager om Forbrydelser eller efter Collegiers Ordrer instituerede. Efter de ved hans Skrivelse af 23de Decbr. f. A. oplyste Omstændigheder, bifaldes hvad han har foran stattet angaaende den i de beneficerede Skove Hoidal og Heydals Skove forovede ulovlige Hugst, og anmos e 5 desa (a) Forvalter Meeberg blev ogsaa det Formodne tila ferevet; see Rescr. 1 April 1803. 9 Jan, des han om at tillægge Fogden fornoden Ordre, at indstævne Arrest og Nelarations Forretningen til Stadfæstelse, samt paa lovlig Mande at tiltafe Navirferne; hvorhos Kammeret, i, Henseende til hvad han har ytret om at indkalde dem for Fortigelses: Coms missionen, maa formelde, at, ligesom i Almindelig hed Indkaldelse for Forligelses-Commissionen ikke kan finde Sted, hvor der handles om Forbrydelser imod Anordningerne, saa finder det ei heller Sted i Særs deleshed i Sager, der institueres efter de Kongelige Collegiers Ordres. 9 Jan. 15 Jan. (eller 29) Rentek. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. en fra en Gaard ferend Plac. af 2den Aug. 1786 bortsolgt Eng. Gr. Da Placaten af 2den August 1786 udtrykkeligen tillaber, at det ved de Jord-Afhændelser, som da vare fore tagne uden ordentlig Hartkorns Ansættelse, maae have sit Forblivende, og afhændelsen af Engen, Moestifte - Eng kaldet, fra Gaarden No. 14 i Sundby: ster paa Amager er skeet over 20 Kar førend ommeldte Placat udkom, Saa formener Rentekammeret, at Kjøberen Overfrigscommissair Wolgvars ikke kan negtes den fornobre Paategning pqa Skjødet af Forvalteren Landvæsens commissair Bierg. Kongl. Befaling, at en Commission skal nedsættes, for at igjennemgaae de hidtil gjeldende Anordninger, der betræffe Sundhedspolitiet i Kongens Niger og Lande, og at affatte et Forslag til Sammes mulige Forbedring. (b) Kongl. (b) f Collegialtid. No. 3, S. 33-35, hvor er at fee Gjenstandene i det Enkelte, og Commissionens Perfonale: 2a ffov, Guldbrand, Møller, Tode, Scheel, hvortil er foiet ved Rescr. af 5te Marts 1802 §. 1, Kongel. Resolution, hvorved approberes 15 Jan. Tegninger til efterfølgende paa Kongens forestaaende Fødselsdag anlæggende Stadsmunderins ger, nemlig Fabrikmesterens, som bliver forskjel lig fra de andre Officerers deri: at Kraven og Opslagene blive carmoisinrede, Foderet og Kanterne lyseblaa; Rabatterne af samme Couleur som Kjolen, og Pantalongerne ligeledes mørkeblaa med Guld; hans daglige Mundering bliver ligesom denne, dog -uden Galloner paa Opslag, Krave og Rabatter: Under- §. 2. officerernes ved Se-Cadet Corpjet, der bliver som So-Cadet Dfficerernes, undtagen at Krave og Opflage blive blaa isteden for røde, at de ikkun bære een Cadet Underofficeers Epaulet paa heire Skulder, at der kommer mindre Guld paa deres Pantaløns, og at de ikke faae Port d'Epee: Cadetternes, der bliver lige §. 3. som forommeldte, undtagen at de ikke faae Epaulet og heller intet Guld paa Pantaløns og Stovler: Den §. 4. ferste Skibsbygmesters og Mesteres ved Constructi one Sklen, naar de ere benaadede med Hædersmedaillen, nemlig som Fabrikmesterens med den Forskjel, at de pan Opslage og Krave faae nogen anderledes og mere Guld-Udsyening; at der ikke bliver Rabatter paa, Kjo 1802 (ber figer, at Commissionen er under 29 Jan. 1. U. anordnet) Frankenau og Mynster samt fiben Flere, vide Statscalenderen 1807, S. 149 09 150, der siger, at Commissionen er nedsat d. 29de Jan. 1802. Det samme figer selve Commissionen i sit Circul. til samtlige Landphycici, Districts- og Regiments-chirurgi usi begge Riger, med Fortegnelse over de fornemste Gjenstande, XVI for at vorde underrettet om tilstanden og mulige Forbedringer, fee Coll. Tid. 9o. 52, S. 821-828; 1802, Rescr. 28 Maii, Circ. 16 Dctbr. og Pr. 6 Novbr. Com Portofrihed og Segl), 1803, 13 Maii og 18 Novbe. samt 1804. 4 Maii. 15 Jan. Kjolen, mindre Guld paa deres Pantaløns, og at de hverken bære Epaulet, Sabel eller Feidttegn; de an tre Mestere bære i lige Tilfælde samme Mundering/ dog blot med en Guld-gallon om Krave og Opslage. (c) 15 Jan. 15 Jan. Rescr. (til Khavns Hof- og Stads- Net), ang. Execution af Tyenders Domme uden Gebyhrets Betaling forud. Gr. det er blevet andraget, hvorledes Tjenestetyende i Kjobenbaen, naar de for tilgodehavende Løn eller Andet, følgende af Tjeneste-Contractens mislige holdelse, ved Politie -Retten have erhvervet Dom over deres Husbonder, itte tunne erholde Execution efter Samme, med mindre de, i Overeensstemmelse med Anordningerne og lige ved Andre, forud erlægge Executionsgebyhret, hvoraf ofte er fulgt, at disse, for Størstedeten Fattige, ei have kundet nyde den dem tilkommende Ret, uden at gjøre udveie til Penge ved kostbare Laan, eller ved at pantsætte deres Klæ der eller Bohave. - Da det er en vigtig Gjenstand for Lovgivningen, at den Fattige forhjelpes til en promte Ret, og Billigheden taler for, at et fattigt ienestetyende ikke bor betale Executionsgebyhr, naar Jntet hos den Dømte fan erholdes, saa vorder herved anordnet og fastsat: Ut Underfogden i Staden skal være bemyndiget til at ereqvere politierettens Dommie i Sager imellem Husbond og Tyende, uden at forlange Retss gebyhret forud betalt af de Sidste, men at Samme berimod skal udlægges hos den Skyldige, naar noget hos denne er at erholde, efterat Domhaveren er fleet Fyldest efter Dommen. Rescr. (til Chefen for Khavns borgerlige Artillerie Corps), ang. en Correspondent og Bogholder ved Samme. (d) Gr. (c) Af Goll. Tid. 1802, No. 4. S. 59 og 60, cft. Resol. 6 (og 13) Novbr. 1801. (d) Om forandret eller bortfaldet ved Regl. (i Forordn.). 1 Junii 1808 ? Gr. Da Chefen har meldet, hvorledes han ved fornavnte Corpses Oprettelse anfaae det nødvendigt, at der ved Samme blev ansat en Betjent til at beforge Correspons dencen og Bogholderiet, og at Corpsets samtlige Over- og Under Officerer forenede sig om, til disse Forretninger at antage en duelig person, imod en garlig Godtgjørelse af 4 Adir. af hver Over- og 3 Rdlr. af hver under Officeer ved Gorpset, hvortil alle de orige siden ligeledes have forpligtet sig og derhos (i Anledning af at en lige Judrets ning stedse vil blive nødvendig, saameget meere, som Fore retningerne tiltage i lige Forhold med Corpsets Udvidelse) foreslaaet, at en saadan Embedsmand maatte vorde ansat iblandt Corpsets reglementerede Personale, samt at den først antagie Exam. juris og forvalter ved Kunst Acade miet . E. Sonnin, der bestandig har besørget de ham overdragne Forretninger med alle Vedkommendes Bifald, maatte til Belønning for hans lange Tjeneste porde allernaadigst stadfæstet i denne Post: Saa bifaldes dette Forslag, om en saadan Embedsmands Ansættelse iblandt Corpsets reglementerede Personale, og stadfæstes fornævnte . C. Sonnin i det ham forhen overbragne Embede, som Correspondent og Bogholder ved det Kjøbenhavnske Borgerlige Artillerie Corps paa Vilkaar, at han besorger, Corpsets Correspondence under Bestyrelse af den Høistcommanderende, og fører Regnskabet for Corpsets Fonds, samt Artilleristernes Liig, og Spge= Kasse, saaledes som i Reglementet er eller bliver befalet, imod at nyde ovennævnte ham frivillig tilstaaede aarlige Godtgjø telse af 4 Rdlr. af hver Over-Officeer og 3 Rdlr. af hver Under-Officeer. (d) 15 Jan, Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. c. 15 Jan. verdagsprædikens Ophør i Bremerholms- Kirke. Gr. Da det ved Instruction under 28de April 1736 for Catecheterne, ved Bremerholms Menighed i sjøbenhavn er anordnet, at den 3die Catechet fulde om Loverdagen pra (d) See Regl. (i Ft.) 13 Julii 1804 3. 11 og 13, cife 15 Jan. cise Kl. rr være i Kirken, hvor han da fra Prædikestolen at holde en Tale, der skal tjene til Forberedelse for dem, som tante at gaae til Skrifte og Gudsbord, - samt strax, uden at gaae ned af Prædikestolen, repetere, med Børnene alt hvad han har talt; men Provsten veb Holmens Prov stie, Dr. Theol. J. Blod, nu har andraget: at denne Prædiken er aldeles hensigtsløs og overflødig siden ingen Tilhørere derved indfinde sig, hvorfor han har anholdt om, at Gamme maatte bortfalde for Fremtiden: saa be vilges, 15 Jan. 15 Jan. At den nævnte Præbiken, som zdie Catechet ved Bremerholms Menighed (e), efter Instructionen for Catecheterne af 28de April 1736 §. 2, skal holde om Loverdagen Kl. 11, maae for Fremtiden være afskaffet; dog at den derhos til samme Tid befalede Catechisation fremdeles vedbliver. Rescr. (til samme Biskop), ang. hvorle des Sognepræsten i Kallundborg Dr. N. Schoth mane vælge andre end de forordnede Ters ter. (f) Kongl. Resolution, ang. Nyborg, Sprogs- og Korseer Telegrapher. Det stal staae Enhver D (g) commus nicere Efterretningen til den anden Side af Beltet. Kongl. (e) Cfr. Rescr. 15 Aug. 1806. (f) Ligesom Rescr. 4 Decbr. 1801. (g) Findes i Collea. Tid. No. 4, S. 51 08 52, og i en Betjendtgjørelse 22 Jan. 1802 udi Forordningerne. I denne staaer foran og bag efter kort Indhold af det Anstaltede og af Forestillingen, samt i omtalte Blad S. 49-51, 52 og 53 desuden følgende: Efterat H6. Majestet havde resolveret, at samtlige Land- Telegrafer fulle nedlægges og opbevares paa siffre Steder, for i paakommende Silfælde strax at tunne reises, men at Belt Telegraferne ved Nyborg, paa Sproge og i Korsser derimod skulle blive staaende, har Kongl. Resolution, at det maae overdrages 15 Jan. til Commandeuren for den Langelandske kandeværns Bataillon, Kherre og Oberstlieutenant Grev Ahles har General: Postamtet, under hvis Bestyrelse de, ere henlagte, truffet følgende Foranstaltninger til at Belt Telegraferne kunne vorde faa gavnlige for Postvæsenet og det almindelige, som muligt. Bestyrerne af Belt Telegraferne skulle bestandigen, hele Waret igjennem, være opmærksomme paa Posternes Befordring over Beltet, og de i Nyborg og Korsser ansatte Bestyrere til den Ende postdagligen tilmelde General-Postamtet Posternes Unkomst og Afgangs-tid. met Postjagterne ; til enhver Tid, men især naar der er Jisi Beltet, skulle Bestyrerne af Belt Telegra ferne assistere Belt Postførerne med at meddele alle de Efterretninger, som de til Posternes hastige og filtre Befordring maatte forlange. Paa den Tid af Maret, da Posttransporten tan formedes at free med Jisbaade, erholder Bestyreren af Nyborg Telegraf fra Bank Contoiret i Altona postdagligen opgivet; hvorledes Vexel-Coursen er imellem de vigtigste Handelsstæder, hvilken Efterretning han, imedens Jistransporten vedvarer, igjennem Telegrafen com municerer til Bestyreren af Korseers Telegraf, som, naar Posten fra Hamborg ikke kan komme til Korsser Mandag og. Fredag Uften, skal indberette Samine til Bankcontoiret i Kjøbenhavn med den Sjel- Landfte Post, der indtræffer i Kjøbenhavn Tirsdag- og Leverdag Morgen. Med samme Post erholder man og de vigtigste Nyheder af de Aviser, som med Posten fra Hamberg ankomme om Sondag og Torsdag til Nyborg, hvilke Bestyreren af Nyborg - Tele graf, naar Transporten skeer med Jisbaade, extractviis communicerer om Mandag og Fredag til Kor søer, og, da den Sjellandske Post i Almindelighed ankommer til Kjøbenhavn Kl. 6 Tirsdag- og Leverdag Morgen, saa kan det berlingste Contoir paa disse Dage giore Brug af Samme til dets Avis ser. Naar der er Jis i det store Belt, og Posten til og fra Kjøbenhavn desaarsag ikke tan komme over Beltet til den sædvanlige Tib, da afgaaer en Extra- Post saavel fra Korfoer til Kjobenhavn Mandag- og Fredag aften, som fra Nyborg til Haderslev Son dag og Onsdag aften, samt fra Haderslev videre til Hamborg Mandag og Torsdag Morgen, med hvilke Poster de igjennem Telegraferne til Korsøer og Nyborg meddeelte Efterretninger videre kunne befors dres, 15 Jan, Ahlefelet Laurvig, tillige at besørge de Amtmanden over Svendborg Amt hidtil paaliggende Forret. ninger, som vedkomme benævnte Bataillons Equipe. ring og Mundering (h); men at almindelige Foran staltninger, det hele Svendborg Amts Landeværn be træffende, derimod foies igjennem Amtet. (i) 15 Jan. 15 Jan. Rescr. (til Aggershuus - Stiftamtmand. og Biskop), ang. Stolestaderne i Flesberg Hovedkirke. Gr. Da Provsten i Kongsberg Provstie Sr. I. H. Berg, har andraget, at hele og halve Gaardes Deling imellem flere Opfiddere i Flesberg-Sogn har foraarfaget, at nogle Stolestader i Flesberg-hoved-Kirke sit for faa, og Andre for mange Indjiddere, hvilket gav Anledning til Tvistigheder imellem Almuen, til hvis Forebyggelse Sognepræsten Provst Engelhardt med kirkeværgen og 13 af Sognemændene, efter Foranstaltning af Stiftamtmanden og Biskopen, have forfattet en ordentlig Inddeling, af Stolestaderne i bemeldte Kirke; og fornævnte Proust Berg paa endeel af Almuens Vegne tillige har ansøgt om aller naadigst Confirmation paa ovennævnte Inddeling: Sao vil Kongen have bemeldte af Provst Engel hardt med Kirkeværgen og flere af Almuen forfattede Inddeling of Stotestaderne i Flesberg Kirke herved confirmeret og stadfæstet. Rescr. (til Amtm. over Trondhjems Amt), ang. Forandring i Tingtiderne udi Stør og Vardals Jogderie. (k) Or. bres, og altsaa den kostbare Befordring pr. Eft afette, som 2fsenderen ellers maatte anfee nødven dig, undgaaes." Bidere, om Telegrafisterne og de res Uniform, see Coll. Tid. 1802, No. 9, S. 129 og 130. (h) Formedelft den lange Afstand imellem Langeland og det Borige af Antet. Bortfaldet ved Fd. 15 Febr. 1808. (1) Af Toll. Tid. No. 5, S. 76. (k) 2f Coll. Tid. No. 5, S. 69, 70+ Gr. Da Fogden og Sovenskriveren have andraget, at 15, Jan. adskillige Zinge, formedelst Søreisen til Lervigen, der stedse er forbunden med Fare, og tillige dependerer af et vist Slags føjelige Binde, undertiden gaae over Styr; men at man fra Lervigen, naar Zinget er forbi, igjennem alle Slage Forandringer af Bind og Beir, kan komme til sit hjem, nden at blive opholdt; samt derhos forestaaet en Forans dring i Beigdetingenes holdelse, faa fastsættes: At de, ved Anordningen af 16de Julii 1756, for Beigdetingenes Holdelse i Stør og Værdals Fogderie bestemte Tider mane forandres saaledes: For Værdalen Schognen Vintertingene. Aasens Anner-Tinglaug Stordalens Præstegjeld $ A 6. og 7 Febr. 9 og 10- 12-

1. 14, 15 og 16-

Frostens Tinglaug Lervigens Præstegjeld For Værdalen Schognen 18- 201 Sommertingene. 15 og 16 Aug. Hasens Anner-Tinglaug Sterdalens Præstegjeld Frostens Tinglaug Lervigens Præstegjeld 18 og 19- 21 5 23, 24 og 25- 27- 29- Confirmation (1) paa afg. Geh. Raad Adam 15 Jan. Christopher Baron af Holstens til Friherskabet Holsteenhuus i Fyen for 6 Fattighuse paa bemelba (1) Ansøgt af Stifterens Con Kherre Ditley Baron von Solsten, som under 9de Junii 1794 har paa tegnet Fundatsen, at den i alle Maader stal af ham blive opfyldt og efterkommet. See og næstfølgende Promemoria VI, Deel. II Bind.

1. f 15 Jan. bemeldte Baronie, til fri Bolig for 44 Familier eller

88 enkelte Personer, med flere de Fattige tilstaaede Fordele, gjorte Fundation: For gt giøre de Fattiges Vilkaar faa taalelige som muligt i Alderdommens og Strobel at eds Dage, og til lige for at befrie Gaardmændene paa Baroniet fra at have Huusværelser i og ved deres Fæstegaarde, som Erfarenhed saa ofte viser, at de fleste ulykkelige Ildebran de komme fra, har jeg i de forløbne Aaringer, dog med stor Bekostning, ladet opbygge deels af nye, deels ind rettet forskjellige beqvemmelige og rummelige Hufe, nemlig: a) udi Dietnikke: Bp, 2 rummelige grundmurede Huse, hvert opført af Kampefteens Muur, hvorudi 12 Familier hver fo for sig beqvemmelig og magelig kan boe, eller og 24 enkelte Personer, 2 Mands og 2 Fruentim mer tilsammen; ved disse Bygninger ere de fornødne Kuber opførte, til at bevare Ildebrændsel udi, og saa ledes afdeelte, at hvert Værelse har Sit forsynet med Dore, Lans og Lukke for; derved er en rummelig indhegned Kaalhave, og denne igjen inddeelt en Plet til hvert Værelse, hvorudi de Fattige kan plante Kaal og Have-Urter: b) et dito Huus af samme Bygningsmaade udi Rattiro. By, ligesaa til 8 Familier eller 16 enkelte Personer; derved Terve-Kuber og Haveplads, ligesom ved de forrige er anført: c) et lige Fattighuus af Muur og Bindingsverk udi Fustrup: By ved Langense, til lige saa mange Familier eller enkelte Personer, som i forestaaende 2den Post er beskrevet, og med samme Tilbygning af Torve- Kube og inddeelt Haveplads. Lader Gud mig love endnu nogle ar, agter jeg at opbygge 2 saadanne Fattigs huse, Et udi Bester-Uaby paa Holsteenhuus - Gods, og Et udi Rite-By paa Langense-Gods, hvert til 8 Familier eller 16 enkelte Personer. Der blive da 6 saadanne Fattighuse (foruden det funderede Hospi tal ved Diernisse-Kirke, som jeg har ladet udvide og tilbygge, saa at 3 Personer mere kan rummes end for) paa. Baroniet, hvorudi kan boe beqvemmelig 44 Familier eller 88 enkelte Personer, To va To tilsammen. Men, skulde die 2 sidstnævnte Huse ei blive opbygte og indrettede, ligesom de forommeldte, for min Bortgang fra denne Berden, saa paalægger jeg berved Lehnfølgeren som en hellig Pligt, at udføre denne min lagde Plan, de Fattige alene til Nytte; thi lige saalidet som jeg enten har eller vil tage mindste Huusleie af dem, saalibet maae enten næste Lehnfølger, eller de efterfølgende Lehnsherrer, kræve eller oppebære noget af dem, under hvad Navn nævnes tan: derimod paalægges næste og efterfølgende Lehnes Server eller Besiddere af Godserne til Verdens Ende: 1) at give aarlig til begge Godsers Fattige, som boe og opholde sig i disse 6 Fattighuse, 66 Rdlr. 4 ME., som betakes og uddeles af Lehnsherren til de Trængende iblandt dem, efter Enhvers Omstændigheder, ved hvert Nars Julefest; desuden skal disse Fattige have den aarlige Amisse af Godserne, som de nuværende Anordninger eller herefter udkommende Forordninger fastsætte og befale, og aldeles Intet derfor maae afgaae, eller udi Almiffen decourteres: - 2) det fornødne Ildebrænd sel af 6 Læs Terv til hvert Værelse eller Familie, stal af enhver Byes Jordbrugere dem tilfores, da Lehnsherren hvert Aar laber paavise, i hvilken Tørve- Luge paa Baroniet de Fattige kan selv besørge den skaaren, dog under Opsigt fra Hovedgaardene, lige- If 2 som 15 Jan. 15 Jan. som jeg hidtil har brugt, for at afværge Misbrug: 3) Disse 6 Fattighuses Bygninger skal Lehnsherren, den Næste saavelsom de Efterfølgende, bestandig holde vedlige, og udi god beboelig Stand, og ingenlunde lade Samme i mindste Maade forfalde; derimod staaer det stedse i Lehnsherrens eget Behag, at udnævne de Fattige af Baroniet, som i disse Huse fane fri Bolig, Ingen Glæde kan være større, end at komme fine trængende Medmennesker til Hjelp, og meddele dem af den Guds Velsignelse man er betroet. Pas det at Efterslægten i den fildigere Alder ikke skulde lade denne for de Fattige saa nyttige og bekostelige Indretning ganske forfalde, og komme i Uorden, enten formedelst Fraværelse eller saa videre, saa anmodes nuværende og efterkommende Sognepræster i de z Sogne Viggerslev, Diernisse og Bester-Naby, at paasee denne Fundats i alle Maader opfyldt og eftere levet: til den Ende stal enhver Præst, strap efter min Død, blive meddeelt en vidimeret Afskrift heraf; og ønsker jeg, at Dhrr. Præster tilligemed Degnene engang om Aaret, nemlig strap efter Nytaar, vilde be fege disse Fattighuse, hver i sit Sogn, for at erfare, om denne Fundats i eet og alt bliver efterkommet. I manglende Fald vilde de derom erindre Lehnsherren; og, fulde han vedblive at efterlade fin Pligt i Hens seende til Opfyldelsen af alt Foreskrevne, da melde de det for Stiftamtmanden og Biskopen, som behage lig ville paatale den Ret og de Fordele, de Fattige ved denne Fundats er givet: til den Ende skal en Gjenpart blive til sin Tid nedlagt i Stiftstiften, ligesom benne Original for Fyenbo- Landstings- Ret og Baroniets Birketing bliver at læse og protokollere. Endnu - erips erindres, at i min Besiddelses-Tid har jeg ved Kjob 15 Jan. for egne Midler anseelig formeret Bender-Godset, sat store Penge saavel paa Hovedgaardene, hvoraf Lans gense fra Grunden af ny er opbygt, som Kirker og Bendergodset, og end videre ved Fælledsskabets Ops hævelse og mange Bøndergaardes og Huses Udflyt ning, en Saugmolles og et Teglverks Anlæg og saa videre, hvoraf de efterfølgende Lehnsherrer alene faae anseelige Fordele, som langt overstige den liden Byrs de, dem ved denne Fundats paalægges til Baroniets egne Fattige, hvoraf ieg saameget vissere formoder dens Opfyldelse i alle Dele. Hotsteenhuus d. 26 October 1786. Holsten. Da Gud har forundt mig Livet til denne Dag, faa har jeg ladet de forannævnte 2 Fattighuse, i Vesters Aaby paa Holsteenhuus.Gods, og udi Niie-Bye paa Langense - Gods, deels af ny opføre og deels inbrette, og derved havt den for mig behagelige Glæde, at see alle 6 Fattighuse i complet og beboelig Stand udi min Albers 77 Uar. Langenfs d. 9 Junii 1794. Holsten. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og, Bisk. i 16. Jan. Fyen), hvorved denne confirmerede Fundation dem tilstilles, for deraf, til Sammes Jagttagelse, at meddele Sognepræsterne i Vigerslev og Diernisse samt Vester-Uaby vidimerede Gjenparter. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amt: 16 Jan. mænd i begge Riger (m), med et Untal trykte Blan- Ff 3 fetter, (in) Dog i Norge samt til varantaine Commissionen t Christianssand under 23 Jan., men ei til Christians- og Hedemarkens Amtmand eller Overberghauptmanden. See Plac. 5 Novbr. 1802. Ophævede ved Forordn. 8 Febr. 1805. 16 Jan. fetter, Engels (hvorved anmærkes, at Districtets Navn, saavelsom Ordene that no plague 16 Jan. - at present exist vil befindes skrevne) og Danse, til de i de Cordamerikanste Stater brugelige Sundhedspasse, i Henbold til Circ. af 19de Decbr. f 2., saavelsom hvad der i Henseende til Skibe og Vare derfra bør at jagttages. Ganc. Gircul. (til samtlige Stiftamt- og Amt-mænd, Biskoper, Grever og Baroner i begge Riger, samt Notits til Rentekammeret), ang. Afgifter til Rebifionscontoirene 2 Gange, men attesterede Fortegnelser ikkun eengang aarlig at indsendes. (n) Gr. Da det ved Forordn. af 13de Januarii 1792 er be falet, at der, til at bestride Omkostningerne ved de, til, Betryggelse for de Umyndiges Midler og Skifternes hastige Tilendebringelse, oprettede Revisions Centoirer stal i alle Sterv og Concurs Boer erlægges I Procent af det, som overstiger den Sum, hvoraf Stifte: og Skriver-Salarium, efter Unordningerne, ber svares, samt ligeledes en Eredie deel Procent af alle Stervboers beholdne Midler, og af Fallitboers Indgjeld; og end videre, ved Plakat af 17de Xugust . ., anordnet, at Stifteforvalterne selv bør indeholde denne fgivt, samt til hvert Mars 14de Januarii og 14de Julii indlevere Samme i den nærmeste Kongelige Kasse, fadvelsom til samme Tider indsende Rigtighed der for til det Kongelige Rentekammer; men det vil være til Lettelse saavel for vedkommende Skifteforvaltere som for Revisionen ved bemeldte Kammer, om Indsendelsen af be attesterede Fortegnelser eller Forklaringer om disse Afgivter itkun sede een Gang aarlig: Saa skulde Man, til Efterretning og Bekjendtgis relse for Wedkommende, herved melde, at fornævnte attesterede Fortegnelser eller Forklaringer skal af Vedkommende for Fremtiden ikkun indsendes til Kammeret een Gang om Aaret, nemlig ved hvert Aars Udgang; men (n) See Circ. 27 Aug. 1803 og 27 Febr. 1802 fra Rentekamvet. men at Afgivternes Aflevering desuagtet skal fee til 16 Jan de forhen anordnede Terminer; [hvilket Sidste St. (A. Bisk.) ved Stifteprotokollernes aarlige Nevision ville noie paafee] (0). Canc. Prom. (til Finantscollegium og til 16 Jan, Overberghauptmanden), ang. Besættelsen af Byfoged-, By- og Bergamts: Skriver: samt Skifteforvalter Tjenesten ved Kongsbergs Sølvverk. Efterat det Kongelige Rentekammer i Skrivelse af, 28de f. M., havde communiceret dette Collegium Hs. Majestæts Resolution af 25 de næstforhen, saaledes lydende: Vi bemyndige allernaadigst Vort Danske Cancellie til, i nærværende Vacanse og fremdeles at gjøre Forestilling om Besættelsen af Byfoged-, Byfiver og Skifteforvalter Tjenesten ved Kongsberg- Solvverk; og maae af disse Tjenester, hvortil ikke er nogen reglementeret aarlig Gage, fremdeles ligesom hidtil, udredes de afg. Byfoged Barths Enke tillagte 100 Rdlr. aarlig, saalænge hun lever og forbliver i Enkestand; derhos er det Bores allernaadigste Willie, at Skrivertjenesten ved Bergamtsretten ved Sølvverket skal herefter, som forhen, være forenet med bemeldte 3 Tjenester med den til Embedet reglemente rede Gage 100 Rdlr. aarlig af Bergkassen og under Betingelse, at Bergamtsskriveren, i Fald Vi i sin Tid skulde finde fornødent at gjøre nogen Forandring i de nugjeldende Anordninger, i Henseende til Muthunger, Frister og Skifter i Berg- Jurisdictionen f4 (0) Dette [] er udeladt til Greverne og Baronerne. uden 16 Jan, uden for Bergstaden (p), ikke maae vente nogen Godts gjørelse for den Forringelse i Embedets Accidentser, som saadan Forandring maatte medføre; i Øvrigt skal ogsaa Bergamts Skriveren for Fremtiden have votum deliberativum og decifivum i de Sager, som for Bergamts Retten behandles og paakjendes, saaledes at han, ferend nogen af de andre Dommere i Retten, aflægger sit Votumi i enhver Sag og derved. anfører rationes dubitandi & decidendi, samt forkla rer Sagens og væftionens Beskaffenhed og paabe raaber de Sagen vedkommende Love og Anordninger, alt saaledes som han i fornødent Fald agter at tilsva re: " har det behaget allerhøistbemeldte Hs. Majestæt paa Cancelliets herom gjorte Forestilling, at bestikke Procurator M. 5. Stabel til Byfoged, Bys skriver samt Skifteforvalter og Bergamtsskriver, alt saaledes som i ovenmeldte Resolution er bestemt: hvil ket Man ikke undlader herved at melde til fornøden Efterretning.. 16 Jan. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. fri Underviisning &c. ved Fødsels-Stiftelsen for Lærlinge fra Kongl. Godser. Gr. 3 Gjensvar paa det Kongl. Rentekammers Skri velse af 22de f. M., hvori Samme ytter den Formening: at de Lærlinge, som fra Hs. Majestats Godser indsendes til Fødsels Stiftelsen for at undervises i denne Bidenskab, bør i Følge Rescr. af 23de Martii 1787 nyde aldeles fri underviisning og øvrige velser, fulde Man herved melde: At Cancelliet, paa de af det Kongl. Rentekammer fremførte Grunde, ikke kan andet end tiltræde den af Samme i denne Henseende ytrede Formening. Canc. (p) See, om Berkets Indstilling, Rescr. (i Fb.) 10 Julii 1805 og Plac. 30 Septbr. 1808. Canc. Prom. (til Beile-Amtmand), ang. 16 Jan. Ildebrændsel af Fridericia til Vagthold ved Toihuus og Krudts Taarn. Gt. Generalitets- og Commissariats Collegium har bes, gjert: at det maatte vorde foranstaltet, at Staden Frides ricia enten forstaffer den fornødne Ildebrændset in natura til det Bagthold, som efter den i Nørre-Fydland comman berende Generals Forestilling er nødvendig i Nærheden af det i Byen værende Toihuus og Krudtaarn, eller og udres der 20 Rdlr. til dette Ildebrændsets Anskaffelse. Efter at have herover modtaget Betænkning fra Amtmanden, stul be Man herved melde: At det bliver Byens Pligt at levere den fornødne Ildebrændsel til ommeldte nødvendig befundne Vagt hold; hvorimod Byen kan vente, at der ved en ny Indqvarterings- Repartition (q) bliver taget Hensyn fil denne Byrde, saa at den derfor kan vente Godte gjørelse af Hjelpe-Indqvarterings-Skatten, fra de for Indqvartering in natura befriebe Kjøbstæder. Canc. Prom. (til Ringkjøbing- Amtmand), 16 Jan. ang. Bekjendtgjørelsesmaaden af Resolutioner paa godsløse eller parcellerede Hovedgaarde. (r). Gr. Det Kongl. Rentekammer har tilstillet Cancelliet en Forespørgsel fra ham: om den hidtil fulgte Skit, ved Circulairer til Hovedgaardene at bekjendtgjøre alle, almindelige Zing angaaende, Resolutioner, maatte kunne henføres til de Privilegier, som Hovedgaardene ved Kongl. Resolutioner have beholdt, uagtet deres Bøndergods er afhændet, og Hovedgaardene selv ere udparcellerede? I den Unledning fulde Man herved melde: Ut i alle Sager, som ikke angaae Hovedgaardene selv, anseer Man ingen anden Bekjendtgjørelsesmaade nødvendig, end den, som er sædvanlig for enhver Jord-Eier. f 5 Canc (a) See Prom. 18 Febr. 1804 (r) Gfr. Prom. 12 Octobr. 1302 og 15 Zan. 1803. 16 Jan. 16 Jan. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), hvorved bifaldes, at Student C. Sr. Hansen, som ved seneste Era men artium er udmærket, af Helsingoer Latinsoles Fond gives 50 Rdlr. extraordinair Belønning (fom Stolen tan taale at udgive, og Faderen anholdte om; samt ba benne, som dens Conrector i mange War, har gjort sig fortjent af Stolen.) Rentek. Prom. (til Amtmanden over Bradsberg -Amt), ang. at ikke Salarium, men Udlæg, betales Sorenskriveren for de den Kongl. Interesse vedkommende Forretninger. Efter de ved hans Skrivelse af 30te Decbr. f. A. op- Tyfte Omstændigheder bifaldes, at af de 50 Tylter Tommer, som den beneficerede Gaard Hoflands Skov kan taale at afgive, de 25 Tylter foranstaltes bortsolgte ved offentlig Auction, men de øvrige 25 Tylter til videre blive staaende uanhugne, samt at han til et Forsøg, hvorvidt det vil geraade den Kongelige Kasse til For deel, at bortsælge dem frit leverede til Basdraget istedet for paa Raaden, foranstalter Licitation over Hugsten og Kjørselen til Vasdraget, hvortil han anmodes at foranstalte det fornødne, m. v. Hvad i øvrigt angaaer hans Forespørgsel, om hvorvidt Sorenskriveren tilkommer reglementeret Salarium for disse Forretninger, formeldes til behagelig Gjensvar, at for deslige Forretninger, som vedkomme den Kongl. Ins teresse, kan Salarium ikke være at tilstaae; men derved kan han, saavidt han har maattet gjøre Reise i den Anledning, forvente sig Dietpenge samt øvrige paagaaende Omkostninger godtgjorte, efter derpaa indgivende af Amtmanden attesteret Regning, Gen. Gen. Ld. Deconomie- og E. Collegii Prom. 16 Jan. (til Amtmanden over Beile-Amt), ang. Brandtaxationsmænd i dette Amt. Det under 28de Decbr. f. A. indsendte Forslag fra Branddirect. Hansen i Veile-Amt, angaaende at Ziels Olen i Bierlef, som med flere fra I Julii 1800 har været beskikket til Taxationsmænd, maatte fremdeles ved blive, samt, til Lettelse for Amtets Beboere, ene ansættes for det hele Amt, og Sognefogderne hver i sit Fogderie til at være medtarationsmænd, overlades til Stifts amtmanden over Beile:Amt, som det i Følge den 7 §. B. 2. i Forordn. af 26 Marts 1800 tilkommer aarlig at udnævne det fornødne Antal Tarationsmænd; da der imoo ifte fynes at kunne være Noget at erindre, naar Udnævnelsen i Følge bemeldte §. skeer aarlig; dog skulde Collegium overlade, om ikke istedet for Sognefogderne kunde udnævnes hver Byes Brandfoged, som baade maatte være nærmere ved Haanden, og tillige paa denne Maade kunne tilvendes en tiden Fortjeneste, da ham ellers som Brandfoged Intet er tillagt. Canc. Prom. (til Chefen for det Khavnske 19 Jan, borgerlige Artillerie), ang. halv Ertra-Skatte -Frihed for dets Gemene. Gr. Paa Cancelliets Forestilling, at dette Corpe maatte forøges med et 4de Compagnie m. v., behagede det H3. Majestat iblandt andet at resolvere: At dette Collegium Fulde correspondere med det Kongl. Rentekammer, om itte Fritagelse for Extra Stat kunde vorde de derefter an Sættende borgerlige Artillerister forundt." Fra bemeldte Kammer er man nu bleven underrettet om, at Hs. Majestat under 2den Decbr. f. 2. har resolveret saaledes: De gemene Artillerister ved det 3die og 4de Compagnie af det borgerlige Artillerie-Corps her i Staden ville Vi forunde lige Moderation i Ertrastatten, som Artil 19 Jan, Artillerifterne ved det 1ste og 2det Compagnie hidtil have nydt; og betale de saaledes ved samtlige 4te Compagnier herefter ikkun halv Extra-Stat for sig og Hustru. (s) 22 Jan. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. Bolig og høiere Løn for Kjøbelov- og Vindeby Capellan. Gr. Eftersom Biskopen har andraget, at der nu, i Anledning af det ved Sognepræsten Hr. Hahns Død ledig blevne Kjøbelov- og Bindeby Sognefald i Lolland, gives Leilighed at forbedre det residerende Capellanie sammesteds, hvis aarlige Indkomster, som betates af Sognepræsten, Eun beløbe sig til 112 Rdlr., saavelsom at forstaffe Samme en fast Bopæl, som det hidindtil har savnet; samt til dette Siemeed forestaaet: 1) at det maatte paalægges den tiltommende Sognepræst, at afhende og overlade den resid. Capellan i Kaldet, Sognekaldets Unnergaard i Vindeby) faasnart Samme bliver ledig fra den afgangne Segnepræs stes forpagter, hvilket i det seneste formodes at ville see til Staadens Marets udgang, imod at den resid. Capellan strap ved Modtagelsen a) udbetaler afg, Dr. Hahns Stervbo den for bemeldte Unnergaard allern. anordnede Inblesnings-Sum 200 Rblr., hvorimod p. t. refid. Capel: Tan peb Afgang eller forflyttelse modtager af sin Eftermand en lige Summa; b) samt ligeledes udbetaler hvad Samme for Unner-Præstegaardens Udstiftning, efter appro berede udgiftsberegninger, saaledes som d. af 23de April 1781 §. 20. fastsætter, maatte kunne tilkomme, hvilken Refusion og paa lige Maade godtgjøres den nuværende refid. Capellan hr. Larsen, ved fgang eller Forflyttelse, af hans Eftermand: 2) at den aarlige fgift af Sognefaldet til det refiderende Capellanie maae forhøies indtil 160 Rdlr., men i Naadens Maret til det halve af denne Summa: faa, paa Grund af dette Forslag, hvorved det resid. Capellanie, hvis hele Indkomst efter ngivelse beløber sig til 130 dtr., og endda savner fast Bopal, uden føleligt Affavn for Sognekaldet kan vorde forbedret, bevilges og fastsættes: 1) At den Kjøbelov- og Vindeby-Sognekald i Lol land tilhørende Annergaard i Vindeby herefter maae bestemmes til fast Bopæl for den resid. Capellan i dette Kald, (s) Samt Børn, efter §. 22 af Regt. (i b.) 13 Julit 1804; see Regt. I Junii 1808. Kald paa foranførte af Biskopen foreslagne Bil 22. Jan, kaar (); samt 2) at der af Sognekaldet, istedet for de hidtil svarede 112 Rdlr., herefter tillægges den refid. Capellan 160 Rdlr. aarlig, eller hvert halve Nar So Rdlr., men i Maadens-Naret kun det halve. Rescr. (til Stiftsbefal. og Biskopen over Spens, 22 Jan. Stift), ang. at Datteren af Vesterhasinges og Sande hottslyndelse Sognepræst Hr. p. R. Vestergaard (som i Følge Rescr. af 17 de Maii 1780 dg 1fte Marts 1799 har opbygt Enkesædet, brandassureret til 880 Rdlr.) maae, faafremt hun i ugift'Stand fore bliver, og overlever sin Moder, træde i Enkes Reta tighed, og nyde den ommeldté Enkebolig til fri Brug og Beboelse, saalænge ingen anden Præste.Enke er paa Kaldet; men, naar Præste-Ente bliver, da strap med Maadens-Narets Udgang at vige og gjøre Boligen rpd.. delig til Beboelse for denne. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Ber: 22 Jan. gens-Stift), ang. at de maae meddele Endre Chris fijan Dahle et for de efterkommende Kirkernes Direc teurer i Bergen forbindende Lofte om, at erholde den første ledigblivende Organist Tjeneste ved Kirkerne i Bergen, og siden, naar Lacanfe ved Nykirken indtræffer, da at forundes Organisttjenesten ved samme Kirke; hvorimod Faderen til sidstnævnte Kirke er villig at sjenke 300 Rdlr., hvortil den er trængende. Confirmation paa en den Isle Octobr. 1801 22 Jan. opretted Convention til et Liigkasse Societat i Kjøbstæden Randers, for faavidt angaaer Sammes (t) See Neser, 2 Septbr. 1808. 1648 22 Jan, 16de Art., som bestemmer, at ingen Arrest eller Be flag fan gieres paa de tit Vedkommende udbetalende Begraveljespenge. 23 Jan. 23 Jan. 23 Jan. Canc. Circul. (til. de fleste Over-Øvrigheder &c. i Norge), ang. den gule Seber, og med Blanketter til de brugelige Zordamericanffe Sundhedspaff. (u) Ganc. Prom. (til Mentekammeret), ang. at Hovedgaarde miste Privilegier, naar de ved Salg af Bøndergods blive incomplette (v). I Gjensvar paa det Kongl. Nentekammers Skrivelse af 2den d. M., skulde Man ikke undlade herved at melde: At Man aldeles tiltræder den i bemeldte Skrivelse yttrede Mening, at, da Forordn. af 13de Maii 1769 §. 2. kun handler om Gaardes fitaaelse mod aars lig Afgift, fan Eieren af Eßßiær- og Skivehuus- Hovedgaarde, Justitsraad C. Lange, der har afhændet Bøndergaardene, mod accorderet jobesum, ei yære berettiget til at beholde den Herlighed til de afhæn dede Bøndergaarde af Jagtrettighed, Sigt og Sagefald og Fiskerettighed, samt Ret til at forrette Stifter, hvilket han har forbeholdt sig, og bemeldte Hovedgaarde ei heller beholde Skatte- og Tiende-Frihed, for saa viot noget af det til deres Complettering hørende Bøndergoes paa foranførte Maade madtte være afhændet. Ganc. Prom. (til Over Brand- og Band- Commissionen, samt til Chefen for det borgerlige Artillerie Corps i Kjøbenhavn), ang. at Kongen har ved Resolution af 15de d. M. bifaldet det (u) Ligesom Circ. 16 Jan. 1802; see Noten til Gamme. (v) Est. Plac. 26 Jan. 1807. det af Commissionen i Skrivelse af 29de f. M. under- 23. Jan. støttede Forslag fra Chefen, at der for de borgerlige Artillerister, der møde som Rednings-Corps ved opkommende Ildebrand i Staden (x), maatte anskaffes en Fane, og at denne Fane, for desbedre at stilles fra de andre brugende Faner, maatte blive mørkeblaa, og derpaa med gule Bogstaver sættes den Inscription: Rednings Corps. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. i Christians- 23 Jan. sand), ang. Extra-Arbeiderne i Christjanssand Fæstning, deres Qvarteer i Byen, Syge iblandt dem, og Dodes Bortbærelse. (y) Gr. Det Kongl. Generalitets- og Commissariats - Collegium har tilstillet Cancelliet det Norske Generalitets- og Commissariats - Collegii Forestilling om, at de føiede Foranstaltninger i Henseende til dem, som efter Forordn. af 12te Julii 1799 henfattes til Extra-Arbeide i de Norske Fæstninger, itte i det hele ere passende til de locale Oma stændigheder ved Christiansand-Fæstning m. v., tilligemed Stiftamtmandens Betænkning, hvoraf erfares, at de sig paa bemeldte Fæstning befindende Extra Arbeidere tan indquarteres i Byen, imod at Samme for en Extra- Arbeiders varteer erholder den samme Betaling, som sædvanlig gives for en Musketeers, og deres Liigs Bortbærelse, naar de ere civile, see ved Byens Vægtere, imod at Samme derfor bekomme en tiden Kjendelse." I denne Betænkning er førstnævnte Collegium enig, og har derfor overladt til Cancelliet i saa Henseende at foranstalte det fornødne. Da Cancelliet ogsaa alteles bifalder hvad Stiftamtmanden i denne Materie saaledes har foreslaaet: Saa fulde Man herved anmode ham, i Overeensstemmelse hermed, at foie de fornødne Foranstaltnin ger; hvorhos Man ikke skulde undlade at melde, at Generalitetet, efter det Christiansandske Commandant fabs Proposition, har erklæret sig villig til at udrede af (x) See Regl. (i Fd.) 13 Julii 1804 §. 17, 08. 1 Junii 1808; samt Fd. 1 Novbr, 1805. §. 84+ (y) Cfr. næstfølgende Promemoria. 23 Jan. af Regimentslassen de Bekostninger, som medgaae til syge Extra Arbeideres Underbringelse og Kuur, da ingen Slavekasse eristerer i Christianssand. 23 Jan. 23 Jan. Sanc. Prom. (til Listers og Mandals Amtmand), ang. Ertra Arbeidets Tid for dem i Norge, som ei bidrage til deres Borns eller Hustruers Underholdning., Gr. Foranlediget af den af ham i Skrivelse af 29be Decor. sidst gjorte Forespørgsel, angaaende hvor lang Tid de Extra-Arbeidete, som ei formaae at udrede det dem paas lagte Bidrag til deres Borns eller hustruers Un derholdning, ber afsone Samme ved Kron Arbeide, Fulde Man herved have ham tilmeldet, at, da Forordn. af 12te Julii 1799 §. 1 og 4 (z) i Henseende til Arbeidstiden for Extra-Arbeidere udtrykkelig henholder sig til hvad Forordn. af. 6te Decbr. 1743 betreffende Bøder i Almindelighed bestemmer, men denne sidstnævnte Ferordn. 14be §. fastsætter, at de Almues Folt, som i Fæstningen bor afsone Boder, Pulle straffes saa lang Zid med Arbeide sammesteds, saa at en Dags Arbeide regnes for hver Mark Sanfte, som de ikke kan betale," Saa er heraf klart, at denne samme Regel bør an vendes i Henseende til de Extra-Arbeidere, sem maatte være i det af Amtmanden omspurgte Tilfælde, Canc. Prom. (til Beile-Amtmand og Ribe-Stifts Biskop), ang. at naar 2. Ammidsbøl til Stiftet indleverer en tinglyst Pante Obligation i Kjeldkjæra Hovedgaard paa 3000 Mblr., hvoraf Renterne erkjen bes at tilhøre Breßten Kirke, maae ham gives fri Maadighed over dennes Hartkorn, Ager og Eng 9 Tor. 7 Sept. 3 Fkr. 2r Alb., saaledes som han bebst veed i Tiben ac afhænde det. (a) Gen. (z) fr. Prom. 17 Maji 1800 (hvor der, Lin. 13, er Deb en Trykfeil fat ran (istedet for Kron) 2.r beide), Plac. 2 Octbr. 1801, og Prom. t1 Septbr. 1802. (a) See Prom. 5 Maji 1803. Gen. L. Deconomie- og C. Collegii Prom. 23 Jan, (til Amtmanden over Assens- og Hindsgauls: Amter), ang. Brandfogdernes Afløsning efter 5 Aar. Gr. I Unledning af et forhen indkommet Forslag, om at Brandfogderne maatte afloses fra denne Bestilling, eller og dem derfor tilstaaes nogen Belønning, et, efter des angaaende indhentet Betænkning, under 12te Aug. 1797 til revet Amtmanden over Svendborg-Amt, at, da Forordningen om Brandvæsenet paa Landet af 29de Febr. 1792 itte befaler, at Brandfogderne fulle forestaae deres Bes stilling uden fløsning, Saa kunde man ikke have Noget imob, at Brandfogderne tillades at nedlægge deres Embede, efterat de have været Brandfoged i 5 Aar; da igjen Andre af de bedste Mænd dertil kunne ansættes hvortil Collegium og skulde henholde sig i Anledning af det Samme fra Amtmanden i Skrivelse af 12te d. M. tilsendte Forslag i samme Henseende. General-Postamts-Circul. (til Postmesterne), ang. /23 Jan. at Breve til Engelland kan blive befordrede over Frankerig, og fra Hamborg, af med 7 25. frankeres (o: et Enkelt) (b), og at Afsenderne uden paa saadanne Breve maa anmærke, om de skal gaae enten derover, eller den vanskelige Tour over Euphavn, enkelt Porto 5 Lß. Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), ang. 26 Jan. at Huusmands Enken Une Pedersdatter af Horup- By i Slangerup-Sogn, der havde besluttet at indtræde i 2gteskab med en Ungkarl, Larsen fra Slagslunde, til hvilket (b) Gfr. Circ. 22 Septbr. 1801, VI. Deel, 11 Bind. 69 ved Navn Jens gtestab Tillyss ning 26 Jan. ning var skeet 3 Gange, mane, paa Grund af at fornævnte Jens Larsen er som afsindig fat i Beva ring i Frideriksborg Amts Daarekiste, indlade sig i nyt Ægteskab, uden at den skeere Tillysning deri kal være hende hinderlig, eller Samme komme videre i Betragtning. 26 Jan. 26 Jan. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. at en af den i et Værgemaals Regnskab af fagt Decision staaer under Hoieste - Ret. Gr. Cancelliet har imodtaget Magistratens Erklæring af 27de Nov. f. 2., over en Forespørgsel fra Hof og Stadsretsprocurator silfe, om en af bemeldte Magistrat un der 22de Julii sidst affagt Decision, paa det af ham som Curator bonorum i urteftemmer N. e. de Hemmerts Fallitbo aflagt Bergemaale tegnstab, for den umyndig erklærede Mad. de hemmere, bør være hinderlig i, at de imod bemeldte Værgemaals-Megnstab fremførte Indven dinger paakjendes under fornævnte N. K. de Hemmerte Opbudsbe, som anden anmeldt og omtvisted Gjeld, eller om Decifionen derimod stal ansees, som Stiftamtmændenes og Bifopernes Decisioner, angaaende publiqve Stiftelsers Regnskaber, og desaarsag paaankes til Heiesteret i Ana logie af Forordn. 23de Febr. 1748? J Antebning heraf maa Man melde: At velbemeldte Magistrats Decision, om den paa ankes, bliver, i Analogie af forberørte Forordning og Instructionen for Kiøbenhavns Magistrat (c), umid delbar at appellere til Hoiesteret. Canc. Prom. (til Sjellands-Stiftamtmand), ang. at Cancelliet anseer Canc. No. og (d) Birkedommer Badstuber for at have været berettiget til at afholde den af Vordingborg Byfoged paaklagede Auction over et Partie Erter paa Vordingborg-Amtstue, (da Anitstuen og dens Kornmagasin maa agtes at være til Am- (c) f 28 Aug. 1795. (d) Vordingborgs.. tet tet henhørende, og Mentekammeret desuden om Auc- 26 Jan. tionens Foranstaltning har tilskrevet Amtmanden, der igjen derom har tillagt Birkedommeren Ordre.) Rentek. Prom. (til Nibe-Stiftamtmand og Biskop), 26 Jan. ang. at Intet haves imod, at Narre- Kirkes Eier, C. Teilmann paa Endrupholm, afhænder bemeldte Kirs kes Hartkorn 2 dr. 6 Skpr. 1 Alb. til Fæsteren Ziels Jenssen, imod at han udsteder en Pante-Obligation med 1ste Prioritet i Gaarden (e) for 250 Rdlr., hvoraf Renterne erkjendes at tilhøre Aarre Kirke, og efterat Obligationen er tinglyst og forsynet med Kirke- Ejerens Erklæring om, at Capitalen er Kirken tilhø tende, og ikke uden Stifts-Dorighedens Forividende og Tilladelse stál blive opsagt, transporteret eller af Pantebogen udslettet; een verificeret Gjenpart deraf .bliver at aflevere til Stiftet, og Een til Rentekammeret.

Canc. Prom. (til Khavns Magistrat), ang. Naas 28 Jan. dens Waret efter 2 af dens Lemmer. Gr. J Anledning af Magistratens, Forespørgsel, betræffende Naadens - Uarets Svaretse efter afg. Justitsraad og Vice-Borgemester ange m. v., feuide Man herved melde: at, da den ham tillagte Løn roco Rdir. herefter, bliver at dele imellem Raadmændene tæssøe og Skib fted, Saa vil det naturligviis ogsaa, tilfalde enhver af dem at svare til anges Arvinger 500 Rdlr., hvilket udgjør de 1000 Ndir., som han har svaret til hans Formands Arvinger, for hvilket Raadmand Skibsted ikke kan paastaae sig befriet, eftersom han ikke i Raad- Gg 2 stuen (e) nemlig i den hele Gaard (og ei blot i det ham fra Kirken solgte, under hans Gaard brugende Harte forn), i Følge Kammerbrev til de Samme, af 23 Marts 1802. Hvad 28 Jan, stuen tiltræder Løn ester Stadshauptmand Mylins, men efter bemeldte Justitsraad Lange. derimod den anden Deel af Magistratens Skrivelse, betræffende Forstaaelsen af Rescriptet af 28 de Juni 1799, angaaer, da maa Man i denne Anledning be mærke, at der ved Expeditionen af bemeldte Rescript er indloben en Skrivfeil; da Elutningen af Samme, i Overeensstemmelse med den Kongl. Resolution af 21 de Júnii samme Aar, ber lyde saaledes: At Naadens Aaret, paa 100 Rolt. nær, skat ved den nederste Raadmands Len herefter bortfalde" (f); hvoraf altsaa følger, at den, som tiltræder 500 Rdlrs. Len efter Stabshauptmand Mylius (med. Hensyn til hvem foranførte allerhoieste Resolution er afgiven) alene haver at svare too Rdlr. til ham eller hans Arvinger, da de øvrige 400 Rdlr., som af bemeldte Mylius have været erlagte til hans Formands, Raadmand Vissings Arvinger, andensteds fra ere ham refunderede; samt at dette ligeledes vil finde Sted i Henseende til Enhver af dem, som herefter tiltræde denne ved Raadmand Vissings Ded ledigblevne, og Mylius tiffalone, halve Raadmands-Lønning af 500 Rdlr. Til ydermere Oplysning lader Man tillige følge bekræfted Gjenpart af forbemeldte Rescript af 28 de Junii 1799 saaledes som Samme er henlagt i Cancelliets Archiv. 29 Jan. Kongl. Resolution, at der ved Kongens Ge sandtskaber skal indføres Uniform, nemlig for de Kongelige Gesandter af første, anden og tredie Rang: en red Kjole med mørkeblaa Rabatter, Krave og (f) Er, saaledes rettet, aftrykt i Rettelserne efter I Deel, S. 639eg Opslage, broderede med Guld, Knaphullerne lige 29 Jan ledes broderede med Guld, hvidt Foder og hvide Underklæder, gule Metal- Knapper, hvorpaa præges en Love med Hellebarder, som en Deel af det Kongelige Baaben, samt Port d'Epee og Kordon om Hatten af Guld, gjennemvirkede med mørkeblaa, Silke: - for de Kongelige Residenter, Charges d'Affaires, Le gations: Secretairer og andre ved Gesandtskaberne ansatte Personer: en Uniform liig den foranforte, dog med den Forstiel, at ikkun Knaphullerne blive brobes rede. (g) Canc. Prom. (til Generalitets- og Commis- 30 Jan. sariats Collegium), ang. Epauletter og Diftinctions Tegn for Over- og Under-Officerer ved Kjøbstædernes borgerlige Militaire. Gr. J Anledning af, at benævnte Collegium i Skrivelse af 2den 6. M. har forlangt Efterretning, om de, ved Hs. Majestats Resolution af 4de Decbr. f. 2. (h), for dem bestemte Epauletter &c. sulle være almindelige for samtlige Borgerbevæbninger i Danmarts Kiebstæder, skulde Man herved melde: At Cancelliet anseer fornævnte Epauletter og Di-. flinctions-Tegn som almindelige for alle de borgerlige Corpser, der ikke ved særdeles Sanction ere bevilgede at bruge Andre, hvilke dog formeentligen hverken have eller bor have samme Form som de, der nu for de egentlige Militaire ere anordnede. Canc. Prom. (til Chefen for det Khavnske 30 Jan. Borgerlige Artillerie), ang. Distinctionstegn for dets Under-Officerer. 69 3 (g) 2f Coll. Tid. No. 8, S. 113 09 114. (b) I Circul. 23 Febr. 1802; see Noterne til Circul 9 Jan. 1802+ 30 Jan. 30 Jan. I Gjensvar paa hans Skrivelse af 18de Dennes tilmeldes ham herved: at Cancelliet anseer det af ham gjorte Forslag til Distinctions Tegn for Underoffices rerne ved samme Corps, som overeensstemmende med den Kongl. Resolution af 4de Decbr. f. A. (i), og derfor bifalder, at de 5 yngste Bombarderere ved hvert Compagnie af bemeldte ham anfortroede Corps bære een vast i deres Epaulet, de 5 ældste vende og Commandeer Sergeanterne og Fyrværkerne hver Tre. Canc. Circul. (til samtlige Stiftsbefalings- og Amtmænd samt Biskoper, Grever og Baroner i Danmark), ang. Betaling, for at finglæse Lodsedle og Stiftebrevs Ertracter. (k) Gr. Til Cancelliet er indkommet Forespørgsel: om ikke dette Collegii Skrivelse af rode Febr. 1798, som tillader, at Lodsedle og Extracter af Repartitioner og udlæg til Umyndige, til Sikkerhed for deres, i Forældrenes efter Labte Eiendomme beroende, Arvemidler, maae udfærdiges paa flet Papiir, ag tinglases uden Betaling, nu kan an fees ophævet og forandret, deels ved Forordn. af 21de Junii 1799, der i Sammes anden §. bestemmer, at Dommeren og Skriveren, for flige Lodsebles Tinglæsning, i Huusmands og Indersters Boer, skal nyde 24 Stilling, til lige Deling; deels ved Sportel: Reglementet af 19de Decbr. 1800, der aldeles ingen Judfrankning gjør, i den ved Sammes §. 199 fastsatte Betaling, for Tinglæsning og Protocollation med hensyn til flige Bobfedle, i Alminde lighed? I Anledning heraf har Cancelliet funden fornsdent, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende, at melde: Ut hvad Betalingen for Lodsedles eller forommelbte Extracters Tinglæsning, til Sikkerhed for de Umyndige, i Huusmænds og Indersters, Boer, angaaer, da vil Forordningen af 21 de Junii 1799 §. 2. blive Regel (i). See i Circ. 23 Febr. 1802, b, Regt. (i Fb.) 13 Julii 1804, §. 23, og 1 Junii 1808, §. 70. (k) See Prom. 10 April 1802, §. I. Reget for Samme; hvad derimod Betalingen for flige 30 Jan. Documenters Tinglæsning, i Gaardmænds Stersboer, betreffer, da vil Samme blive at bestemme efter Spors tel Reglementet af 19de Decbr. 1800 §. 199, dog med den Indskrænkning; at naar den Afdødes Ægtefælle, enten til sin Nærings Drivt eller dagligt uundværligt Beug, begjerer at beholde Boets lose eller faste Gods, da skat Betalingen flee i Overeensstemmelse med Forordningen af 21 de Junii 1799. Ganc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand 30 Jan. og Biskop), ang. Kongl. Approbation paa Beneficiariers Magelægs- og Udskiftningsforretninger. (!) Gr. Foranlediget af den ved Skrivelse fra Stiftamtmanden og Biskopen den 29de Decbr. f. 2. indsendte Fore sporgsel fra Provsten i Bjeverstov-Herred Hr. Sonnesen, om det, i Følge dette Collegii Skrivelse af 15de Aug. sidst leden, ogfaa er fornødent at ansøge Approbation paa de Udstiftnings og Magelægs: Forretninger, som for lang Tid siden ere passerede m. v., stulde Man herved melde: At Man/bifalder hvad Stiftamtmanden og Bisko pen i den Anledning have ytret, saa at Approbation paa saadanne forhen passerede Magelægs - Forretninger bør ansøges, naar Samme ikke forhen er ers holdet, men at nærværende Beneficiarii, naar Omkostningerne derved skulde blive betydelige, bør nyde Erstatning af Estermændene, i Proportion til det ved Godtgjørelse for Udskiftning fastsatte Tidsrum. I øvrigt forbigaaer Man ikke at anmærke, at saadanne Approbationer kunne ventes gratis. Canc. Prom. (til Vordingborg - Amtmand), 30 Jan. ang. at Lars Terpager Hagen af Høvdings- Gg 4 (1) See Prom. 9 Jan. og 2 Febr. 1802. gaard, Jan. 30 gaard, som Bestyrer af Mehen Skole, maae tils staaes 5 Rdlr. for hver af de 3 Favne Brænde, som stal leveres til Skolen, og denne Udgivt reparteres paa Stole Districtet blandt de vrige. (il ringere Priis tan Brænde der i Egnen ikke erholdes, og forhen var ikkun 3 Rdlr. pr. Favn bestemt.) 30 Jan. 30 Jan. Canc. Prom. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. udmeldte Mænds Betaling ved Strandinger samme steds. Gr. Cancelliet har imodtaget Amtmandens Promemoria af 2den Novbr. sidstleden, tilligemed et Forslag fra By- og Herredsfoged Gad (m) betraffende, at den Betaling, som Sportel-Reglementet af 19de Decbr. 1800 t dets 134te §. har fastsat for Mænds udnævnelse af Ketten til at foretage en eller anden Forretning, ikke maatte være anvendelig i Brags-Tilfælde paa Bornholm, da Rescriptet af 27de Maji 1785, angaaende Strandinger sammesteds, ikke fors modes at være ophævet ved Sportel-Reglementet. Foran Lediget heraf, fulde Man herved melde: at i Betragtning af de specielle Narsager, som have foranlediget Rescriptet af 2/de Maji 1785 for Bornholm, finder Cancelliet, Ut, naar Mænd udmeldes af Retten i det Tilfælde, som Rescriptets 12te §. berører, da maae de nyde den derved fastsatte Betaling: hvilket Man skulde anmode Amtmanden at ville tilkjendegive saavel Byfoged Gad, som øvrige Vedkommende, til Efterretning. Canc. Prom. (til Lollands og Falsters Stift amtmand), ang. at §. 29 i Forordn. af 10de Julii 1795 ikke angaaer andre Officerer end Indquarterede. (n) Gr. Forligelses Commissarierne i Satstov have fores Spurgt: om Commissionen, naar en Landeværns: Officeer indkaldes for Samme i en Gjelds- eller anden privat Sag, da ligeledes skal, i Følge Forordn. af rode Julii 1795 §. 29, først underrette den Høistcommanderende derom, uagtet (m) i Hasle-By og Nørre-Herred. (n) Cfr. N. Circ. 29 Novbr. 1800. uagtet denne opholder sig paa Landet, men hans Undergivne i Kjøbstæden? I den anledning fulde Man herved melde til Efterretning og Betjendtgjørelse for Vedkommende : At, da den 29de §. i Forordn. dat. 1ode Julii 1795 ikke angaaer Officerer i Almindelighed, men blot de i Stæderne Indquarterede, faa finder dette Collegium ikke, at den kan være anvendelig paa Offi cererne ved Landeværnet. 30 Jan. Canc. Prom. (til Veile-Amtmand), ang, 30 Jan. hvorledßs extraordinair Indqvartering, incl. til Land og So:Sessioner, udi Veile Amts Rjob. stæder (0) betales. Gr. Han har i Promemoria dat. 4de Dennes, i Anled ning af de hyppige Klager over Kjøbstædernes Repræsen tanteres og orighedens Nedsættelse og formeentligen ulige Bestemmelse i de indgivne Regninger af dem, som have havt extraordinaire Indqvarteringer, forestilt Nødvendigheden af faste Regler for disse udgifters Bestemmelse, og til den Ende foreflaaet følgende Reglement for extraordinair Indqvarterings Betaling i Beile, Fridericia og Kolding: a) For en, Generalsperson med 2 Domestiker om Sommeren i 1 a 2 Dage og Nætter betales 4 Mt. dagligen, eg om Vinteren med Lys og Ilde brand 1 dir dagligen; varer Indqvarteringen længere end 2 Dage, faa betales om Sommeren ikkun 3 Mt. og om Vinteren 4 ME. dagligen: b) for Stabs- og andre Officerer med en Ziener betales om Sommeren for 1 a 2 Dage og Nætter 3 Mt. dagligen, og om Vinteren for I a 2 Dage og Nætter med Lys og Ildebrand 4 ME. dagli gen; varer Indqvarteringen længere, da betales for dem om Sommeren ikkun 2 Mk., og om Vinteren 3 Mt. dagligen: c) for en Underofficeer i 1 a 2 Dage betales 8 8. og for en Gemeen 6 s. dagligen om Sommeren, og om Vinteren for en Underofficeet 10 s., og for en Gemeen 86. dagligen; men, naar Indqvarteringen varer længere, da betales for Underofficeren om Sommeren ikkun 6 ß. og om Vinte ren 8 ß. dagligen, samt for den Gemene om Sommeren 4 B. og om Vinteren 6 s. dagligen. (p). For de 2 Sessionsdeputerede ved Milice-Sessionen, som hver maae medføre Fuldmægtig og Sjenery betales Mat og Dag g 5 (o) Samt i Zifted, Prom. 8 Maji 1802. - om (p) a, b og c bortfalde ved Fd. 9 Maji 1806 §. §. 14, 40, samt Schema B, fee Rescr. 9 Novbr. 1804 30 Jan, om Vinteren, for hver af dem lige, med 1 Rdlr. 2 Mt. for det samlede Bogie samt Lys og Ildebrand, og om, Sommeren 1 Rdlr. For de øvrige Officerer betales Ind quarteringen ligesom forhen er anført for Stabs- og andre Officeter, og ligeledes for Sø-Officeerer ved Mart ne Sessionen. 30 Jan. 30 Jan. 30 Jan. Dette Reglement, imod hvis Bestemmelse man ikke finder Noget at erindre, vorder af dette Collegio herved approberet til Regel for den, extraordinaire Indqbarterings Betaling i de Amtmanden underordnede Kjøbstæder. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Aarhuus), ang. Maltkjolerne sammesteds. (q) Canc. Prom. (til Samme), at det i Cancelliets Skrivelse af 1 Ite April brugte Udtryk ..i Forening med Provsten" ikke forudsætter, at Amtmanden og Provsten altid skulle være enige i Bestemmelserne udi de af dem afholdte Ciendeforeninges Forretninger; thi ere de af ulige Meninger, tilkommer det Cancelliet at bedømme disse. (Anledning af Forespørsel.) (r) Canc. Prom. (til Sjellands-Stiftamtmand og Bis ffop), ang. at Candid. Theol. Chr. Strom (som ved Cancelliets Resolution af 21 de Martii f. 2. blev beikket Rectoren ved den latinske Skole i Slagelse til Medhjelp i hans Svaghed) maae imidlertid af Hospitalets og Skolens fælleds Kasse (som uden sin Skade tan taale denne udgift) tilstaaes 28 Rdlr. maanedlig. (Efter Indstillingen, og i Betragtning af Stedets Dyr hed m. v.) Canc. (a) Er i Note til §. 2 af Rescr. 26 Julii 1801. (r) Af Graahs Landbo Anordninger 1802, S. 497+ Canc. Prom. (til Amtmanden i Beile, af hvis Stris 30 Jan. belse et bragt i Erfaring, at der imellem Sognepræsten. for Egtved og Ødsted - Menigheder, Hr. Robke, og nogle af sidstnævnte Sogns Tiende- Ydere er opstanet ulige Mening om Tiden, fra hvilken de sidste 10 Nars Capitels-Taxt til Bestemmelse af Tiende Afgift, after den indganede Forening, her beregnes, da Hr. Robs ke vil regne fra Aaret 1800, Yderne derimod formes ne, at Beregningen ber begyndes fra 1798 og 10 Uar tilbage), ang. at Beregningen bør tage fin Bes gyndelse fra den Dag Præsten kommer i Besiddelse af hele Tienden, og altsaa fra Nandens-Marets Ende. Rentek. Circul. (til samtlige Amtsforvalte: 30 Jan. re og Magistrater saavelsom de Grevskabers og Baroniers Besiddere, der selv aflægge Negnstab), ang. Landeværns-Officerernes Rang og Rangstat./(s) I henhold til Kammer ts Circul. af 3die Octobr. f. 2. meldes: at Rangflatten ikke skal affordres de f ficerer ved Landeværnet, som ei ellers haye en boiere Rang end den de have efter deres Post ved Landevære net, hvorimod denne Stat fremdeles bliver at affordre saavel de Landeværns Officerer, der ere afskedigede militaire Rangspersoner, og have civile Embes der med Gage, som de Civile, der ellers ere benaadede med Rang, naar med den Post, de som Landeværnss Officerer beklæde, følger en ringere Rang, end den de ellers have; hvorhos i øvrigt meldes til Efterretning, at det Kongelige Generalitets- og Commissariats: Collegium under 2den Dennes har underrettet Kammeret (s) See Circul. 31 Decbr. 1803. om, 30 Jan om, at Landeværns Officererne have lige Rang med Dfficererne af Armeen i samme Klaffe. 30 Jan. Rentek. Circul. (til samtlige Land - Inspec teurer og Landmaalére i Danmark), ang. Copie Karter at afgives, og om Udskiftnin ger m. v. aarlig indberettes. (t) Gr. Ved Forordn. af 23de April 1781 §. 33 er det allernaadigst befalet, at enhver Land-Jaspecteur eller Landmaaler, som har forrettet nogen Opmaaling, stal naar. usstiftningen er tilendebragt, afcopiere Kartet med de den første udskiftning vedkommende derpaa tegnede Delingslinier, Loddernes Størrelse og Lobsejernes Navne, og der efter afgive Copien til Amtmanden for af ham til Mentekammeret at indfendes. Dette, Anordningens Bydende er imidlertid ikke allevegne blevet neiagtigen efterkommet, da adstillige Byer ere blevne udstiftede af Fælledsskab, uden at Copie-Karter over Samme ere indkomne til Kammeret. Da dette altsaa seer sig nodfaget til at foie de fornødne Foranstaltninger faavet til at faae de manglende Copie Karter over allerede ustiftede Ejendomme til Rammevet indsendte, som til at fee allerhøistbemeldte H6. Majestæts Befaling for Fremtiden paa det nøieste iagttaget, Saa ville Hr. M. N. inden næstkommende Martii- Maaneds Udgang til Kammeret indgive en fuldstændig Beretning om, hvilke Byer og Eiendomme han fra fin Landmaaler Bestallings Datum af har opmaalt, og hvilke han har udskiftet, over hvilke af disse Byer og Ejendomme han har indsendt de befalede Copie-Karter til Amtmanden eller Kammeret, om han er i Besiddelse af færdige Copie Karter, som endnu ikke ere indsendte, hvilke i fan Fald maae følge med hans Indberetning til Kammeret, samt, i Tilfælde han ikke har afgivet Copie-Karter over nogle af ham opmaalte Eiendomme, inden hvilken bestemt Tid han da seer sig istand til at aflevere alle de resterende Copie Karter til Amtmanden. I øvrigt ville han for Frems (t) See næstfølgende Circulaire. = Fremtiden paa det noieste iagttage hvad der i Forordn. 30 Jan. af 23 de April 1781 §. 33 allernaadigst er foreskrevet, hvorhos han, i henhold til Kammerets Circulairer til samtlige Land Inspecteurer og Landmaalere i Dane mark af 24de Febr. og 5te Maji 1787, ved hvert Aors Begyndelse til Kammeret ville indberette, hvilke For retninger han i det afvigte Aar har havt, samt hvilke Copie Karter han har afleveret til vedkommende Amtmænd, ligesom han ogsaa aarligen til samme Zid ville indberette sit Opholdssted (u) til Kammeret. Rentek. Circul. (til Amtmændene i Danmark) 30 Jan. indeh. Notits derom, og at Udskiftningsfor retninger skal til Rentekammeret indsendes. Bed at tilstille Amtmanden hoslagte Afskrivt af en i Dag udfærdiget Circulaire til samtlige Land- Inspec teurer og Landmaalere i Danmark, angaaende de ved Forordn. af 23 de April 1781 befalede Copie-Karters Aflevering til Amtmanden, for af ham til Rentekam meret at indsendes, anmodes han om, at, i Til fælde at nogen Land- Inspecteur eller Landmaaler til ham maatte have afgivet noget Copie: Rart, som endnu ikke til Kammeret er indsendt, han da ville snarest mueligt tilstille det Samme. Og, da Forordn. af 23 de April 1781 §. 33 befaler, at over alle Udstiftninger, som foretages, skal Beftrivelses: Forret ninger af Landpa sens:Commissairerne udfærdiges, af hvilke Forretninger Amtmanden og Landvæsens - Com missairerne bør levere 2 Exemplarer, hvoraf det Ene af Amtmanden indsendes til Rentekammeret; men Saadant ikke allevegne neiagtigen er efterkommet, (u) See Circut, 31 Decbr, 1802. fac 30 Jan. faa maae det anmode Amtmanden om, at han for 30 Jan. Fremtiden vil see allerhøistbemeldte Befaling paa det noieste iagttaget, ligesom han ogsaa ville inden næste Martii Maaneds Udgang til Kammeret indgive en fuldstændig Beretning om, hvilke Udskiftningsforret ninger, der, fra ovenmeldte Forordnings Bekjendtgjø relse af, ere indsendte til Kammeret for det ham anbetroede Amt, samt, for faaviot Nogle ikke maatte være indsendte, inden hvilken bestemt Tid han da secr sig istand til at kunne indsende alle de resterende Udfiftnings - Forretninger til Kammeret. Rentet. Prom. (til Kammerherre og Stiftamtmand Moltke), ang. at kjøbte, men ei stiedede Langstoels Eaarde maae ikke til Andre overlades. Gr. Da det efter Indberetning til Kammeret er ind truffet, at Riebere af afhændede Laugstoels-Gaarte, som endnu ifte bave præsteret hvad de paa Kiøbet ere pligtige, og altsaa ilte selv have erholdet kongeligt Skjøde, desuag tet paa egen Saand have affeaaet Kjøbet til en anden Uvedkommende, som i Opsidderens Sted har betalt Renter og frag m. v.: faa, for at forekomme saadanne f.. staaelser, hvortil Opsidderne ere aldeles uberettigede, Unmodes Kammerherren, at betyde vedkommende Kjetere, at de afhændede, Gaardes Afstaaelse til Anbre, saalange Kjøberne ikke selv ved erholdt kongeligt Cjede ere blevne Eiere af Gaarden, kan ikke ventes accorderet; men, skulde det indtraffe, at en eller anden Kjeber attraaede hellere at oplade Bruget til en fremmed Kieber mod et billigt Foderaad, end selv at fuldbrede Kjobet, maa saadant indberettes til Kam meret, da Opsiddernes Tarv i denne Henseende skal komme i Vetragtning ved den Beslutning, der bliver taget angaaende Gaardenes Disposition ved Bortsæle gelse eller paa anden Maade. Rentek. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden over Lolland 30 Jan. og Falster, der har forlangt Kammerets Resolution i Anledning af Birkedommer Rolles Forespørgsel, om Sognets Fattige eller Justitskaffen skal tilfalde en Mulet af 2 Rdlr., som han i Følge Forordn. af 4de Martii 1690 har ikjendt to Stokkemænd): Ut Kammeret med Hr. Kammerherren er enigt i, at bemeldte 2 Rdlr., i Analogie af Norske Lovs ifte Bogs 7de Cap. 3die Art. og efter fornævnte Forordn., ber tilfalde den Kongelige Kasse. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Hol: 2 Febr. beks Amt), ang. at tun Magelæg, men ei Uoftiftning af beneficeret Gods forelægges Kongen. (v) "Gr. I Anledning af en fra Provst Bech indkommen Begjering om at maatte blive udleveret de Documenter, som henhøre til udskiftningen af de Byer i Dds-Herred, hvori der er beneficeret Gods, paa det at han efter det Kongl. Danse Cancellies Befaling tunne indfende Samme til hs. Majestats allernaadigste Approbation, maae Rammeret, efterat have desangaaende corresponderet med det Kongl. Danfte Cancellie, anmode Kammerherren om at bekjendt giore for Provsten, at da Forordn. af 23de April 1781 §. 26 befaler, at udstiftning af beneficeret Gods, Bal af Stiftamtmanden og Biskopen som samme Godses Forsvar approberes, Saa maa det derved have sit Forblivende; hvori mod det forstaaer sig, at Forretninger angaaende beneficeret Godses Magelagning maa forelægges Hs. Majestæt til allernaadigst Approbation. Rescr. (til Lolland-Falsters Stiftamtmand), 5 Febr. ang. Halsted Amts Sygehuus og Chirur. gus m. m. i Nakskov. (x), Gr. V (v) See Circ. 11 Julii og Prom. 15 Aug. 1801, 9 og 30 Jan. 1802. (x) ft. Resol. 6 Junii 1806. 486 5 Febr. §. I. Gr. Da ves Rescripter af 2den Febr. og 5te Octobr. 1798 (y) er befalet, at der i Nakskov fulde oprettes et almindeligt Sygehuus for Halfted Amt, saavel til deri at helbrede den veneriste Sygdom, der havde yttret sig i ad- Tillige Sogne sammesteds, som til fbenyttelse i andre Tilfælde; og Stiftamtmanden i Følge deraf til det Danske Cancellie har indsendt et af Amtsforpalter Danchet for fattet Forslag til et Reglement for den oeconomiske Inde retning ved bemeldte Sygehuus, tilligemes de dertil gjorte Anmærkninger af Landphysicus, Districtschirurgus og er redsfoged Schwendsen som Meddirecteurer for Sygehuset, faavetsom sin egen derover afgivne Erklæring: saa faste sættes følgende: Stiftelsen og det for Samme anskaffede og indrets tede Huus i Nakskov sal staae under Over-Opsigt af Amtmanden over Lollands Amter, og under de befalebe Inspecteurer, som ere: Landphysicus i Lolland og Falster, Amtsforvalteren og Districtschirurgus, i Halsted Amt, samt Herredsfogden i Lollands Nørres Herred, deres umiddelbare Bestyrelse og Forsorg, i alt hvad der kan fremme dens Hensigt til Fordeel for det Almindelige, efter de Anordninger, som for den ere §. 2. eller herefter blive givne. Den hele Inspection bør samles i det mindste 2 Gange om Navet, nemlig den ferste Mandag i Januar- og Julii-Maaneder. Skul de et eller andet for Stiftelsen vigtigt Tilfælde udfors dre et overordentligt Mede, da skal Inspectionen sammentræde pad den dertil af Amtmanden bestemte Dag; og maae Intet uden forhen berammede uopsættelige Forretninger, og Lægernes Afhentelse til en eller an den Syg, antayes som gjeldende Warfag for Udeblis §. 3. velse. Districtschirurgus i Halsted Amt bestyrer de Syges Kuur; dog skal han, naar Inspectionen samles, og Landphysicus besøger de Syge, underrets te denne om hvad han maatte forlange at vide angaas ende Patienterne, samt forevise de Syge Historier, (y) Det Sidste er i Nogen til det første. han Han imidlertid har samlet. Ilkuns naar saadanne 5 Febr. Sygdomme indtræffe, som i Forordn. af 17de April 1782 ere anførte, melder han det for Landphysicus, hvilket desuden efter bemeldte Forordnings 3 die §. er ham befalet. Det Deconomiske bestyres i Fællig, med de øvrige Inspecteurer, som afverle qvartaliter. Inden det følgende Aars medio Februarii bør hele Infpectionen aflægge og til Amtmanden indsende ordentlig documenteret Regnskab over Sygehusets Indtægt og Udgift i det forbigangne Aar. Saalænge Stifts revisor tillige er Medinspecteur, revideres Regnskabet ved Amtscontoiret, og de forefaldende udsættelser udfærdiges derfra til Inspecteurenes Besvarelse, hvor efter Samme af Amtmanden decideres; men, naar Stiftsrevifor ei tillige er Inspecteur, forholdes med dette Regnskab som med andre offentlige Stiftelsers. Forordn. af 23de Febr. 1748 bliver ellers Reglen for Inspectionen i Henseende til denne Indretnings aar lige Regnskaber. Wed Stiftelsen bør holdes 1) en §. 4. Protocol, hvori alle de indføres, som melde sig til at blive antagne i Stiftelsen, deres fulde Navne, Alder og Bestilling, samt Patientens forhen havte Bolig og Opholdssted i Samme anføres Tiden, naar de ere indkomne, eller om Lægen finder deres Sygdom af den Beskaffenhed, at de ikke kunne antages, de Karfager han har givet derfor, samt naar de igjen ere udgangs ne, enten helbredede, døde eller i samme Tilstand, som da de indkom: 2) en Protocol, hvori Inspectionens Forhandlinger indføres; 3) en Protocol, over Stif telsens Indtægter og Udgifter: 4) en Protocol, hvori anføres hvad nyt Inventarium der er anskaffet, samt hvorledes det Gamle er anvendt: og endelig 5) ent VI. Deel. 11 Bind. Jour 5 Febr. Journal, hvoti Lægen anfører den Syges Alder, Navn, Dagen han indkom og Sygdommens Historie, samt siden ved Dato hvad der anordnes for den Syge, hvorlebes Patienten befinder sig, og omsider, enten han er udganet helbredet eller død i Sygehuset; ligeledes, ifald Lægen skulde finde det fornodent, hvad han ved Obductionen fandt unaturligt i de Dodes Legemer. Denne Journal føres paa last Papiir, saaledes at den, naar nogle Ark ere. samlede, kan indbindes og forblive ved Sygehuset; og skal den ved hver af Inspectionens Samlinger forevises Landphysicus. Disse Protocoller saavelsom Journalen anskaffes for Syges husets Regning og Udgiften reparteres som andre Sy- §. 5. ge-Omkostninger, efter Anordningerne. Naar Inspectionen finder nogen Forbedring eller Forandring ved Sygehuset nødvendig, skal den derom gjøre Forefilling til Amtet, da Intet uden dets foregaaende Up- §. 6. probation maae foretages. Endskjendt Inspectionen, i Følge heraf, ingen betydelige Udgifter for Stiftel sen kan gjøre, uden Amtmandens erholdte Approbation, fad made det dog være Lægen og den tilsynhas vende Inspecteur tilladt, at gjøre mindre betydelige Udgifter for Sygehusets Regning, naar Nødvendigheden fordrer Tings Anskaffelse, som ei fan opsættes, og hvoraf Nutten vilde tabes, om Approbation fra Amtet først skulde indhentes; dog fal, Sagen ved næ ste Mode indberettes og lovligen attesterede Regninger over disse Udgifter indsendes til Upprobation. Naar nogen Syg melder sig, da skeer det hos den tilsynhavende Inspecteur, som aufører det i sin Protocol No. 1. Derpaa giver han den Syge en Seddel omtrent af følgende Indhold: N. N. Huusmand af N. N. By, §. 7. M. N. N. N. Sogn, anmeldt N. N. Dag (og sit Navn 5 Febr. under). Med denne Seddel gaaer den Syge til Læ gen, som undersøger, om han ikke har af de langvas rige eller incurable Sygdomme; kan han antages, skriver Lægen bag pad: antages, (og sit Navn); hvis ei, da Aarsagen, hvorfor han ikke kan antages, (og sit Navn): Dette indfører igjen den tilsynhavende Ina. specteur i Protocollen No. 1: enten ankommen og indtaget den Dato, eller ei, antaget af følgende Gründe, som underskrives af Lægen. Dog bør Folk, som veb ulykkelige hændelser blive beskadigede, strax brin ges til Sygehuset uden foregaaende Seddel fra Inspectionen; hvorefter Lægen uopholdelig haver at mela de deres Indtagelse for den tilsynhavende Medinspec teur. Naar den Syge gaaer ud af Huset, bør han af Inspectionen adsperges, om han har noget paa Forflegning eller Behandling at klage. Til den Ende bestemmes en vis Dag i hver uge, til at udskrive Patienterne. Dagen for gaaer den tilsynhavende Inspecteur tilligemed Lægen hen i Sygehuset, og adspørger dem, som forlade det den tilkommende Dag, om de have Noget at besvære sig over? fulde Nogen have grundet Klage, forges der for, at Sligt ei oftere indtræffer; og, er det, af Betydenhed, andrages det for hele Inspectionen. Det bør ikke tillades nogen §. 8. Inspecteur, tillige at være Deconomus: ligesaalidet bør tilstaaes Medicamentpenge, men Medicamenters ne forskrives fra Apotheket, og Apothekerens Regning berover attesteres af Districtschirurgo, samt gjennem fees og paategnes af Landphysico, om Noget derved findes at erindre, hvorefter den tilstilles Amtmanden, for derefter at indsendes til Collegii medici Revision 55 2 efter 5 Febr. efter Anordningerne, inden Samme til Udbetaling anvises. Paa de Medicamenter, som i Qvantiteter ordineres, maae Apothekeren gives Rabat, efter Læger- §. 9. nes Forslag. Da dette Sygehuus især er indrettet for Halsted Amts venerife. Suge; faa ber og disse samt derefter Amtets andre Syge (de med Børnes Fopper og chroniske Tilfælde undtagne) have fortrinlig Adgang til Sygehuset. De veneriste Syge nyde fremdeles som hidtil fri Kuur og Pleie i Sygehuset, i Overeensstemmelse med Rescriptet af 2den Julii 1790. De andre Syge, som dertil have Formue, betale selv deres Kuur; men, naar Uformu ende, efter Øvrighedens Foranstaltning, der indlæg ges, bor Bekostningen paa deres Kuur og Pleie at erstattes Sygehuset enten af vedkommende Fattigkasse eller af Amtet, i Overeensstemmelse med Anordnin gerne. Næst efter Halsted-Amts Syge, bør de ves neriste Syge fra Stiftets andre Amter have Fore trinet til at blive indlagte i Sygehuset mod fri Kuur og Pleie, hvis Bekostning lignes paa den i Rescriptet af 2den Julii 1790 bestemte Maade; og endelig Amternes øvrige Syge, hvis Kuur og Pleie dog bør betales enten af Patienten selv, om han har Formue dertil, eller af vedkommende Fattigkasse eller Amt. For alle de veneriske Syge bør indrettes særskilte Værelser, i hvilke andre Syge, saavidt muligt, ikke indlægges. Paa det at Districtschirurgus i Hals sted Amt, der alletider skal boe i Nakskov (2), og følgelig blive den bestandig practiserende Læge ved denne Stiftelse, ei skulde have grundet Anledning til Klage, over at hans Forretninger ved denne Indret - (z) Cfr. Rescr. 26 Julii 1805. ning ning forøges, uden at han derfor nyder nogen Godt 5 Febr. gjørelse, saa bør ham, i Analogie af Rescriptet dat. 2den Julii 1790, tilstaaes for hver Syg, hvis Kuur skal bekostes af det Offentlige, og som cureret udgaaer af Sygehuset, 2 Rdlr., der udredes paa samme Maade som de øvrige Omkostninger. Da Sygehuset ligger §. 10, i Nakskov Kjøbstæd, er det billigt, at denne By ogs, faa nyder godt af en saa veldadig Indretning. Det tillades derfor Takskov: Byes Judvaanere, imod Betaling efter et forfattende Reglement, at indlægge deres Syge af alle Arter (chroniske undtagne) i Sy gehuset, naar dertil gives Plads tilovers for Amtets Syge; for hvilke Sidste dog en af Sygeftuerne i det mindste skal stedse staae ubesat. Siden Sygehuset, §. II. af Mangel paa Fond; ikke strap fan anstaffe sig et fuldstændigt Inventarium, saa paalægges den Syge, for det første, at medbringe, naar han indtages i Sygehuset: a) de fornødne Sengeklæder, der maa beftane af en Under- og en verdyne, 2 Hovedpuder og et Par Lageners b) det fornødne Ganglinned. Dog Seal for Sygehusets Regning og til Brug for de neds lidende Syge, der et selv kan anskaffe sig Samme, faasnart muligt anskaffes Klæder og Lagener til 2 Senge, samt nogle Gangklæder og Linned, hvilket den Syge kunde iføres, naar han, indtages i Sygehuset, da hans Medbragte, under Kuren, renses og udleveres ham, naar han helbredet udgaaer. Bekost ningerne herpaa saavelsom paa de ovrige endnu manglende Inventaria, saasom Seygesteder, Borde, Stole m. v., bør udredes af Halsted-Amts Hartkorn. Naar §. 12. nogen Syg indtages fot Betaling i Sygehuset, bør den give dette Sikkerhed, for hvad det tilkommer den 563 Hele 5 Febr. hele Tib, i hvilken Kuren varer, og derhos stedse enten erlægge Betalingen for fin kuur og Pleie 8 Dage forud, eller og stille en vederheftig Mands Borgen for, at denne Betaling ved Ugens Udgang skal blive erlagt. I Tilfælde af mislig Betaling tilstaaes Sygehuset Ret til uden Rettergang at lade si. Tilgodehavende af vedkommende Rettens Betjent udpante af §. 13. den Skyldige eller Cautionisten. Ved Indtrædelsen i Sygehuset betydes den Syge at vise Lydighed og Agtelse mod Lægerne, Inspection og Deconomus, og i alt at forholde sig sædelig og ordentlig finder han Aarsag til Klage, melder han det for Lægen eller Inspecteurerne, som efter foregaaende Undersøgelse retter §. 14. Sagen. Naar de Syge udgaae af Sygehuset, som helbredte, især de, der med den veneriske Syge have været anseete befængte, skal dem meddeles Attest af Lægen om deres Helbredelse; hvilket Beviis de førend deres Hjemreise skulle betydes at forevise Amtmanden, paa det at han kan, om han finder det fornødent, er kyndige sig om den Syges Tilstand, og hvorledes han §. 15. i Sygehuset har været behandlet. Til det daglige Tilsyn ved Huset, Opvartning ved de Syge, Ordens Vedligeholdelse, Keenlighed og de Syges Pleie m. v. antages en god ædruelig og paalidelig Mand, som gives Navn af Sygehusets Deconomus, hvis Pligter skal være: A. 1) at have Tilsyn med Husets Bygninger, at derpaa ingen Skade skeer, drage Omsorg for Ilb og Lys, og for alt dette staae til Ansvar: 2) overleveres ham Husets Inventarium, efter derover forfattet Optegning,, som i den for Huset indrettede Protocol indføres, og hvori Uf- og Tilgang amotetes; og tilsvarer han hvad han paa denne Maade har modmodtaget: 3) mangler Noget, enten ved Bygningen/5 Febr. eller Inventarium, skal han strap melde det for Inspecteuren, som, hvis Manglerne ere af Betydenhed, derom indgiver Forestilling til Amtet, men, ere Manglerne mindre betydelige, beordre de enten Deconomus at lade det istandsætte, eller selv ved Andre afhjelpe det manglende: 4) forskaffer han de Syge den Spise, Drifte, Lys, Varme og Reenlighed, som af Legen i Særdeleshed og Inspectionen i Almindelighed fores skrives, for en bestemt Betaling, efter det Reglement, som til den Ende bliver forfattet og ham overleveret: 5) naar Antallet af de Syge ikke overstiger 3 Personer, forbindes han at give dem nødvendig Opvartning, for den Betaling, som ved Reglementet bes stemmes: 6) han forpligtes til at holde Orden imellem de Syge; befindes nogen af disse uregjerlige, eller at foraarsage Üorden i Huset, henvender Deconomus sig strax og umiddelbar til den nærmeste tilstedevæ rende Inspecteur, der efter Omstændighederne enten afgjør Sagen, eller foranstalter Inspectionen strap famlet til anden lovlig Omgang; 7) finder Inspectio nen det nedvendigt, da stiller Deconomus Borgen eller andyn lovlig Sikkerhed for det, som af Husets Inven tarium og øvrige Stiftelsen tilhørende, ham betroes: + B) herfor tilstaaes ham af Stiftelsen følgende Forde le: 1) fri Bolig i Huset, i det Værelse, dertil er inds rettet og bestemt, tilligemed Brug af Kjøkkenet og Spisekammeret, saavelsom Loftsrummet, saavidt det til Stiftelsens Nødvendighed behøves; ligeledes Gaardsrummet og Havepladsen, efter den Indretning man forventer med Samme i Tiden at kunne gjøres til Husets Fordele og Prydelse: 2) nyder han ugent- 54 (ig 5 Febr. lig Betaling for enhver Spgs Pleie og Opvartning, som indlægges i Huset, efter billig Accord og det Reglement, der for de Syges Pleie nærmere bliver fastsat. Overstiger de Syges Antal 3. Personer paa een Tid, da godtgjøres ham til Hjelp til deres Opvartning en Gangfone, imod en fastsat daglig Betaling efter Omstændighederne. Disse Gangkoner antages af ham selv, dog med Lægens Vidende, som maae sjønne deres Duelighed, og for Forsømmelse, Ulydighed, Utroskab m. v. bortvise dem fra Sygehuset, da Deconomus i saa Fald maa sørge for at staffe an §. 16. dre dertil Qvalificerede. Da Erfarenhed har lært, 6 Febr. - at ingen af Almuen, der formedelst nogen mere eller. mindre farlig Sygdom tages under Kuur i sit hjem, iagttager samme steds den Orden med Medicamentera nes Brug, som foreskrives, eller kan holde den Diæt, der til hans Helbredelse i alle Henseender er nedvendig, hvorved Lægens anvendte Flid og mange kostbare Medicamenter ofte spildes, uden Nytte for Patienten og det Almindelige: saa bor ingen Syg, som til at antages i Sygehuset er qvalificeret, nyde enten Medicamenter eller fri Kuur uden for Samme paa offentlig Regning, uden meget særdeles Tilfælde, hvilke maa overlades Lægens Stiennende, som desuden ber be stræbe sig for, paa alle mulige Maader at svække Ulmuens Fordomme imod denne velgjørende Foranstaltning.

Canc. Circul. (til Landkrigscommissairer-. ne i Danmark), ang. at være tillige Sokrigscommissairer, med Tillæg i Gage, samt om Befjendtgjørelse af Fb. og Plac. Sde Jan, 1802. Da Da det Kongl. Admiralitets- og Commissariats: 6 Febr. Collegium har meldet, at Hs. Kongl. Majestæt, veb at approbere de af Commissionen tit Indrulleringens bedre Indretning i Danmark forfattede Forslage, saavel til en Forordning angaaende bemeldte Indrullering, som til den didhen herenbe Plac. angaaende Forholds reglerne ved Extra-Sessionerne m. v., end videre allernaadigst har accordevet Landkriges Commissairerne, der nu allernaadigst ere udnævnte at være tillige Sp Frigs Commissairer, et Tillæg i Gage samt Dieta og Reise Penge af 300 Rblr. aarlig, saa har man Saadant herved til Efterretning feuidet tilmelde. I ovrigt, ligesom Landkrigs-Commissairerne med Posten vil erholde 10 Eremplarer af foranforte, igjennem forbemeldte Collegium udfærdigede Forordning og Placat, faa blive og, efter dets Forlangende, de fornødne Exemplarer efterhaanden tilsendte saavel samtlige Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark, for af de Første at tilstilles Herredsfogderne samt Proprietais rerne, Sognefogderne og Lægdsmændene i deres Ama ter, og af de Sidste ligeledes Birkedommerne, Sognefogderne og Lægdsmændene i deres Lehn, som Bi soperne, for at tilstille Præsterne. Magistraterne og Byfogderne i Kjøbstæderne blive de og fra Cancelliet tilsendte. Canc. Prom. (tit Rentekammeret, og til 6 Febr Hjørring-Amtmand), ang. af, efter en fra General -Postamtet communicered Kongl. Resolution af ayde f. M. (a), feat der anlægges en Post (a) Findes i Coll. Tid. No. 6., S. b 5 imels 84; fee Plac. 13 og Circ. 17 April 1802; under 22de sg. 1801 er Sams meret derom tilskrevet. 6 Febr. imellem Aalborg og Fladstrand, over Hjøring, ridende (istedet for hidtil gaaende), og, for det første i et War, med Vogn eengang 'maanedlig, &c. 6 Febr. 6 Febr. Canc. Prom. (til Amtm. over Holbeks- Amit), ang. Forliigs-Megling paa Samso i Sager Lehns-Besidderen selv betræffende. (b) Gr. Kammerherre Grev Danneskjold Samsø har meldet, at Grevstabet Samsøes Forligelses: Commission har indstillet, om de nærværende Fortigelses- Commissairer. sammesteds i Sager, som angaae Lehnsbesidderen selv, tunne megle ligesom i alle andre Sager, uagtet de i Følge Rescript af 11te Jan. 1799 høre til Amtmandens Megling, da Samsses, Beliggenhed giver anledning til undtagelse i nysnævnte almindelige Befaling. Foranlediget heraf skulde Man anmode Amtmanden, at ville constituere de nuværende Forligelses Commis farier paa Samsø, nemlig Birkedommer Petersen og Sognepræsten enkel i Traneberg, til at megle i Sager, Lehnsbesidderen selv betræffende; hvorimod Brand Directeur Friis som Grevens Forvalter bør træde ud af Forligelses-Commissionen i disse Sager. Canc. Prom. (til Biskopen i Viborg), ang. at Landeværns-Officerer kunne udøve jura patronatus & birca. (c) Gr. Biskopen har i Skrivelse af orde Octobr. f. 2. fore- Spurgt om det tunde tilkomme Nislev, der er Lieute nant ved Landeværnet, og Andre, som, ere i lige Forfatning med ham, at udøve jus vocandi m. v. ? Hs. Majestæt bar paa Cancelliets Forestilling desangaaende under 15de f. M. behaget at resolvere : 22 Saavel den i Cancelliets Forestilling benævnte Lieutenant Zislev, som de øvrige ved Landeværnet anfatte Officerer, bør nyde de Rettigheder, og følgeligen

(b) See herhos Prom. 5 Sept. 1795, Tillægget G. 566 og 567 med Note. (c) See Prom. I Maji 1802. ligen ogsaa udøve jura patronatus & hirce, som de 6 Febr. øvrige ved Armeen ansatte Officerer efter Loven og Privilegievne ere forundte." Denne allerhøjeste Resolution skulde Man herved meddele til Efterretning. Ad Canc. Prom. (til Aalborg-Stiftamtmand 6 Febr. og Biskop), ang. at Oslos-Veslos- og Arup- Sognedegn, T. Langballe, bør af sin Eftermand i Embedet udbetales 150 Rdlr. i Erstatning for de af ham til Degneboligens Istandsættelse anvendte bety delige Bekostninger, naar han inden 3 Aars Forløb, fra 1ste Jan. dette Nar beregnet, enten forflyttes eller ved Deden afgaaer; men efter denne Tid, om han forbliver i Embedet, bor han, for den Nytte han selv nyder af Boligens Forbedring, afkorte aarligen 10 Rdir. af den bestemte Erstatnings Sum, som kommer Eftermanden til Fordeel, og saaledes continuerer indtil den hele Sum saaledes er liquideret. I øvrigt skal Degneboligen ved Overleveringen være i forsvarlig, Stand, da den ved Samme værende Brestfældighed tilsvares af Formanden eller hans Stervbo. Canc. Prom. (til Amtmanden i Ringkjø- 6 Febr. bing), ang. i Forretninger om Tiende-Accordier i Præste kalds: Vacancer at indføres hvad der er forellaaet og tilbudet. Gr. Cancelliet har imodtaget hans Skrivelse af inde Jan. sidstleden med den af Merre: Nissum Sogns Tiende Ydere gjorte skriftlige Erklæring, om hvad de formeente at kunne fvate for Præstens Ziende Unpart m. v. Men, da deraf ikke kan sees, hvilke Propositioner dem fra Commissionens Side ere gierte til mindelig Forening, maa Man herved anmode om, At han i Fremtiden, naar han i Forening med Herredsprovsten søger at tilveiebringe mindelig Tiendes Fors 6 Febr. Forening, i Anledning af Præstekalds Vacance, vilde 10 Febr 10 Febr. 12 Febr. afholde, og derefter til Cancelliet indsende en ordentlig Forretning over det passerede, hvoraf Man kunde ers fare saavel de til Tiende-derne gjorte Forslag til mindelig Forening, som de af disse i denne Henseende giorte Tilbud. Kongl. Resolution (d), at den ved Resolution af 8de Julii 1779 paa 3 Aar givne og ved Resolution af 25 de Novbr. 1782 indtil 1ste, Julii 1803. forlængede Tilladelse til at faae afskreven Indførsels Colden af 16 Lpd. Hamp for hvert Skpd. beviislig udfort Cougverk maae forlænges til at gjelde ogsaa fremdeles efter 1ste Julii 1803 indtil videre, samt udstrækkes til alle Reeblagere i Landet. Resolution, at Kongen med megen Velbehag og Tilfredshed har ladet Sig af Finants Collegio fore drage den fra Committeen for Handelens Tarv afgivne Beretning om dens Bestyrelse af det i Kjobenhavn oprettebe, med allerheieste Approbation af 25 de Septbr. 1799 forsynebe gaane Institut, der under de da værende fer handelen mislige Conjuncturer, kunde giore Udlaan paa Varer og Effecter. (e) Kongl. Resolution, som approberer de ved Admiralitetets Forestilling fremlagte Tegninger til Stads og daglig undering for Admirali tats Commissairen, som deri bliver forskjellig fra Sb Officerernes, at Krave, Rabatter og Opslage (ikke (d) igjennem Generaltoldkammeret; see Gircut. 27 Febr. 1802. (e) 2f Coll. Tid. No. 7, hvor Rapport og Beslutninger herom findes S. 97-108. (istedet for røde) blive blaa, og at der paa Kjolen ikfe 12 Febr. kommer andet eller mere Guld end de for denne Ghara ge allernaadigst approberede Epauletter. (f) Kongl. Resolution, at Kjobenhavns Regn: 12 Febr. faber, som dog af Byens 32 Mænd bør revi=" deres, skulle indsendes til det Danste-Cancellie, for der at decideres; og at saavel med samme som dens Overformynder Regnskaber skal følges samme Regler og Fremgangsmaade som for de øvrige Kjøbstæder fastsat og befalet er: (til den fornødne Orbens Overhol delse og Wedkommendes Betryggelse, m. M.- paa Cancelliets Forestilling.) (g) Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Bi- 12 Febr. stop), ang. at Justitsraad Chr. Lange af kjøbenhavn maae paa sin Gaard Norte-Alpenlyst i Fres deriksberg Alee lade indrette et Begravelsessted for sig og fin Familie; dog at vedkommende Kirke og dens Betjente derved Intet fragaaer i deres lovlige Rettig heder. Rescr. (til Resid. Capellan Hr. P. Thou 12 Febr. boe i Nyborg), ang.,, saalænge han beklæder dette Embede i Nyborg, at indtræde som Medlem af Directionen for den med fattigvæsenet fores nede Pleie og Arbeids Anstalt sammesteds, (fastsat i den under 22be Jan. 1789 (b) approberebe Plan. Han har andraget det nfte at maatte blive Medlem, for med des (f) 2f Coll. Tid. No. 8, S. 114; see Resol. 6 (og 13) Novbr. 1801. (g) af Samme, S. 120; tildeels forandret ved Resol 3 Febr. 1804 (h) Er not en Skrivfeil istedet for 1790, fee-s. 2. 22" Jan. §. 2 12 Febr. desmere held at virke til den med Anstalten i Forbindelse staaende danse Stoles Forbedring.) (i) 13 Febr 13 Febr. 13 Febr Canc. Prom, (til Amtm. over Præstø-Amt), ang. at, Rescriptet af 26de Aug. 1746, som fritager Sognefolk fra Arbeide ved Ricke's Reparas tioner (k) i deres Host- og Sæde - Tid, ogsaa for Kunsmænd og Inderfter maa ansees gjeldende. (3 Anledning af en fra Provst Platou atter indkommen Forestilling om nærmere Bestemmelse for det arbeide, som skal gjøres til Kirke og Skole Reparatio ner i Softens Kid.) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Aarhuus), ang. Landevärnsmændenes Ret til Nærings Brug. (1) Gr. I Gjensvar paa hans Forespørgsel angaaende om Forordn. af 19de Jan. 1801 §. 5 skal forstages saaledes, at en Landeværnsmand kan nedsætte sig i en Kjøbstæd og drie ve Haandverk, uden at iagttage den Orden og Maade, som Lovgivningen ellers foreftriver, meldes herved: At Forordn. af 19de Jan. 1801 aldeles ikke giver Landeværnsmændene Ret til at bruge andre Næringsveie end de, som i Anordningerne ere tilladte; ligesom det og følger af sig selv, at de derved bor iagttage de Fors skrifter, som bemeldte Anordninger i den Henseende indeholde. Ganc. Prom. (til Stiftsbefal. over Aggershuus), hvorved bifaldes hvad han, i følge en Skrivelse fra Magistraten i Christiania, har indstilt, at Kjøbmand Knud Cholstrup, fra dette Wars Begyndelse og fremdeles, maae paa Byens Kjæm ner (i) Blev fra Cancelliet den 13 Febr. notificeret Fyens Biskop. (k) Gft. Prom. 25 Septbr. 1802. (1) See Fd. 11 Junii 1802, §. 8. og 15 Febr. 1808. ner Kasse anvises 20 Rdlr., for dermed at tenne 13 Febr. Een, der kan assistere ham med den fra Byens Side pligtige Leverance af Brænde og Lys m. v. til Garnisonens. Sygestuer. Canc. Prom. (til Sjellands-Stiftamtmand), ang. 13 Febr. at, naar Lodsen Jellum i Helsingøer (der har ved blevet at nægte at lade sit hjemmebebte Barns Daab confirmere i Kirken) ikke inden næstkommende ste April lader sit Barns Daab confirmere i Kirken, bør ham paalægges en Mulct af 1 Rdir. daglig, som for dobles hver uge, indtil han efterkommer sin Pligt i denne Henseende. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Stift: 13 Febr. amt- og Amt-mændene), a) indeh. Kongl. Resol. under 3die d. M. om Ophævelse af Resol. dat. 24de Decbr. 1794 (m), b) at fremmede Varer i uprivilegerede Cationers Skibe henføres under Toldforordningens §. 49, (da So-Krigen nu er op hort.) (n) Rescr. (til Kjøbenhavns Universitat), ang. 19 Febr. at de f/Dele af de saakaldte Vestindiske Penge, som Kongen i Rescript af 14de Junii 1770 (0) har forbeholdt Sig at disponere over, herefter maae tillægges Universitetets Natural-Samling; ligesom bemeldte Samling ogsaa sjenkes de Dele af den opkomne Beholdning, dog saaledes, at heri afgaaer

(m) i Circ. 17 Jan. 1795- (n) Eft. Circ. 19 Junii 1802 og Plac. 22 Decbr. 1803- (o) Er dat. 15 Junii;, see af dette Dato 2 Rescripter i Rescript Tillægget ved I Deel S. 205 09, 206 samt i VI D. 10 B. S. 755 med Noterne. 19 Febr, gaaer hvad Naturalsamlingen hidindtil haper faaet udbetalt mere end Samme tilkom. 19 Febr 20 Febr. Rescr. (til Fyens - Stiftamtmand og Biftop), ang. at Sognepræsten ved, Frue-Kirke i' Odense Hr. T. Chr. Wirth, naar han, ved et paa egen Bekostning, og under Herredsprovstens Bestyrets se, af kyndige Haandverksmestere optaget og lovligt afhjemlet Syns-Tingsvidne, beviser, at Præstegaars den er overalt istandsat, maae af Eftermanden ers holde en Erstatnings- Sum af 40 Rdlr., imod at han eller Arvinger tilsvarer Præstegaardens fulde Broßfald, ved dens Aflevering, samt at den Capital 400 Rdlr. herefter maae være en bestemt Indløsnings: Sum for den Frue-Sognefald i Odense tillagte fri Bolig, der fra Mand til Mand, ligesom for Lands-- by Præstegaarde er fastsat, udredes. ( Betragtning af de betydelige Omkostninger, dens Istandsættelse udfordrer, og efter hans Ansøgning om 500 Rdlr.) Canc. Prom. (til Generalkrigscommisfair Pflueg), ang. at der kan leies for Landeværnsmænd, og af Barnepligtige. (0) 20 Febr. Canc. Prom. (til Aggershuus-Stiftamtmand), ang. zuues Inquisition efter ftjaaine Roster i Krogstad- og Nas Præstegjelde. Gr. Under 30te f. M. Har Amtet indberettet, at nogle Almucsmænd af Krogstad og as Præstegjelde have andraget, at Tyverie og Indbrud i den seenere Tid der ere blevne meget hyppige, samt at Almuen ønskede, at Huus- Inquisition efter ftiaalne Koster maatte anstilles: hvorfore Amtet, med Aimuens Samtykke har foranstaltet, at samtlige af denne til Inqvisiterer udvalgte Personer bleve bemyndigede til, naar og hvor te maatte finde for godt, meb (o) f Graahs Landbo- Anordninger 1802, S. 497; ophævet ved Fd. 15 Febr. 1808. med tiltagne Mænd at anstille undersøgelser efter Tyveko= 20 Febr, fter og at anholde Samme samt de Personer, som Kosterne maatte findes hos, og derefter overlevere dem til lovlig Forfølgelse af origheden. At Cancelliet nu aldeles bifalder denne gjorte Fors anstaltning, det undlader Man ikke herved at melde. Canc. Prom. (til Stiftsbefal, i Trondhjem), 20 Febr. indeh. Kongl. Resolution af 12te d. M. "at den hver af de 2 Raadstuetjenere i Trondhjem hidind. til af Byens Kasse tillagde Løn 50 Rdir. maae fra dette Aars Begyndelse af og for remtiden saaledes forhøies, at den ældste Raadstuetjener i aarlig Len tilstaaes 100 Rdlr., og den Vugste 75 Rdlr." (Paa Cancelliets Forestilling, efter at have modtaget Skris velse fra Stiftamtmanden under 29de Decbr. f. A.) Rentek. Prom. (til Stiftamtm. og Amts: 20 Febr. forvalteren i Ribe), indeh. Kongl. Resolution af 3die d. 17, at den ved Resolution af, 29 de Aug. 1769 tilstaaede Eftergivelse af halv Epcraftat for 895 og af heel Extraffat for 110 Fattige paa Strogodserne i forrige Koldinghuus - Amt, under de ved Resolutionen bestemte Vilkaar, fremdeles indtil videre mane vedblive saaledes, at i de under Nibe-Amt henlagte Slaugs- og Andst Herreber fritages 277 Fattige for halv og I ro. for heel Skat, og derimod i de øvrige Herreder af forrige Koldinghuus-Amt, der nu henhøre under Beile: Amt, i alt 617 Fattige for halv Skat." (p) Canc. Circul. (til Danmarks Stiftamt- og 23 Febr. Kjøbstæd-Amtmand), ang. Epauletter og Di- (p) Menes ogsaa til Beile Amt afgaaet. VI. Deel, 11 Bind. Ji stinc 23 Febr, ftinctions. Tegn for Over og Underofficerer ved Rjøbstædernes borgerlige Militaire. (q) Ligesom He. Majestæt ved Resolution of 27de Febr. f. 2. (r) §. 11. har overladt til vedkommende Over-Øvrigheder i Ulmindelighed at approbere Uniformerne for Borgervæbningen paa ethvert Sted, hvilke Uniformer dog, i Følge Cancelliets Skrivelse af 98e Jan. d. A., ikke maae være lige med dem, som ere bestemte for de militaire Etater, saaledes har Allerhøistsamme end videre ved Resolution af 4de Decbr. f. 2. befalet, at, hvor Over- eller Under - Officerer ved det borgerlige Militaire af Over-Øvrigheden enten allerede er bevilget, eller herefter maatte blive tilladt at bære Epauletter, der skal følgende iagttages: a) Over- og Under-Sfficerer bære, de Første 2, og de Sidste een flettet Epaulet, efter den af Hs. Majestæt for det borgerlige Militaire i Kjobenhavn tilforn approberede Tegning: b) vafter paa Underofficerernes Epaulet skulle tjene til at udmærke disses forskjellige Grader, og Corporalen saaledes bere een, Sergean ten to og Commandeer - Sergeanten trende hengende Qvaster paa Siden af Samme (s): c) Distinctioner ne paa de af Over Officererne bærende to Epauletter fulle være følgende: Fændrikens uden vaster, Ses conblieutenantens med een vaft, Premierlieutenans tens med tvende og Capitainens med 3 nedhengende Qvaster; Majorens med 3 Qvaster og en saadan Rosette, hvorpaa denne Stabs Officeers Grad herefter

(a) See Megt. (i Forordn.) 4 Junii 1802, §. 22, samt for Norge Prom. 6 Marts 1802 og Circ. 15 Jan. 1803; cfr. Plac. 27 Novbr. 1801. (r) er i Circul. 28de (s) Cfr. Prom. for Khavn 30 Jan. 1802. efter i Armeen bliver at kjende, og Corpsets Chef, 23 Febr. naar denne kan sættes i Klasse med Oberster, -med en Bordure af forskjellig Metal, liig den, hvormed Oberstens Grad i Armeen udmærkes:" hvilken allerhoieste Resolution man ikke har skuldet undlade, hers ved at meddele til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende; da det i øvrigt følger af sig selv, at ingen andre Epauletter end de herved Approberede herefter af de til Borgervæbningen henhørende Perso ner maae bruges. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. hvor: 26 Febr. ledes Hr. Claus Pavels, anden Resid. Capell. ved Nicolai Kirke, maae vælge andre end de forords nede Terter. (Efter hans Ansøgning.) (t) Rescr. (til Biskopen over Bergens - Stift), 26 Febr. ang. nogle Sogne eller Annerer at henhøre under andre Provstier i dette Stift. Gr. Eftersom han har andraget, at det foraarsager For virrelse og Ophold i Tingenes Gang, hvor et Præstegjeld er deelt imellem to Provstier, og at der ved Provst Herzbergs Dsd nu gives Leilighed til at berigtige Saadant i det Sundhordlehnske Provstie: saa, paa Grund heraf, bevilges og fastsættes: 1) At Strandebarm, hvis ene Anner allerede sorterer under Hardanger-Provstie, nu ganske maae henlæg ges til samme Provstie: 2) at de 2 Sunds Annerer Østervold og Mørter, som hidindtil have sorteret under Sundhordlehns Provstie, herefter made trækkes ind under Nordhordlehns Provstie, hvortil Hovedsognet 'og Fields Anner henherer: 3) at Evindvigs Sognes kald under Nordhordlehns Provstie maae henlægges Ji 2 under (t) Ligesom Rescr. 27 Novbr. 1801. Han er forflyttet til Aggershuus Slot &c. 26 Febr, under Sogns Provstie, til hvilket allerede bemeldte Sognekalds 3 Annerer henhøre. 27 Febr. 27 Febr. Canc. Circul. (til hver Stiftamt: og Amtmand samt Greve og Baron (u) i begge Riger), ang. Reisendes Passe af Øvrigheder ne at paategnes. Gr. Da Man har bragt i Erfaring, at de vedkommende vrigheder, paa adskillige Steder, ikke, i Overeensstemmelse med Anordningerne, have forsynet de Reisendes Pasfer med Paategning om, at Gamme ere dem foreviiste, men enten aldeles efterladt saadan Paategning, eller, i dens Sted, meddeelt de Meisende en los Seddel til at pas fere videre: Saa finder Cancelliet det nødvendigt, herved at anmode om, at tilholde de vedkommende, ham underord nede, Øvrighedspersoner, at de, i denne Henseende, holde dem Loven og Anordningerne efterrettelige. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. hvem Skifte efter Præstegaardes Huusbeboere tilkommer, Gr. I Anledning af den fra Sognepræsten for Asmindered, Provst Gutfeld, indkomne Ansøgning om at befries fer Fremtiden for Skifteforhandlinger efter dem, som have Huse paa Asminderød - Præstegaards Grund, og der ved Døden afgaae, undlader Man ikke herved at melde, for at bekjendtgjøres ham: At Stiftet efter saadanne Beboere ikke tilkommer Præsterne, men enten Provsterne, naar de afdøde Personer vare geistlige, eller den vedkommende civile. Stifte Ret, naar de Afdøde vare civile. (v) Canc. (u) Om de 2 Sidste tales dog et i Coll. Tid. No. 9, S. 143+ (v) Om Disse see Circul. 28 Sept. 1793, og bine Fd. 5 Deebr. 1806; eft. Prom. 6 Marts 1779, 15 Jan. 1780, 31 Julii og 13 Novbr. 1790, 24 Decbr. 1791, 1 Septbr. 1792, 1 Junii 1793, 13 April 1799, 22 Febr. og 15 Marts 1800 samt 3 April 1802. Canc. Prom. (til Amtm. over Frideriks: 27 Febr. borg Amt), hvorved 2 Forslage, om Skolevæsenet i golbo gerred, bifaldes. Gr. Amtsforvalter Secretair Balslev og Provst So rensen have foreflaaet: at 1) hvor eet af de Skole: Di ftricter i Holbo Herred, hvis Inddeling under 7de (x) Martii f. 2. er bestemt, ei endnu er forsynet med Skole, og et faadant Districts Skolebørn følgelig maae søge un dervisning i anden Skole, den Stolelærer, som giver, et saadant Stole Districts Born Underviisning, maatte være berettiget til at oppebære de Indtægter af det vacan te Stole-District, som dets Beboere ere pligtige at erlægge efter ovennævnte approberede Forslag, indtil de manglende Skoler blive byggede og forfpuede med lærere: 2) Huuse mandsarten herefter maae tilfalde Skolekassen. Anledning heraf fulde Man melde: At den første Post, som aldeles overeensstemmende med Billighed, bifaldes; ligesom Cancelliet og, i Henseende til Huusmændenes Contingent til Skolen, med Nentekammeret er enigt i, at det vil være nødvendigt at bekjendtgjøre i de Skole- Districter, hvor nye Lærere, som ikke ere berettigede til denne Ind- komst, ansættes, og den ny Plan bringes i udøvelse, at Huusmændenes Skole Contingent eller den saa kalbte Huusmands Mark fremdeles sal erlægges, samt at den herefter fat betates til Skolekassen, hvor af Skolelærernes Løn udredes, istedet for til Skolelæreren selv. Canc. Prom. (til Fyens Biskop), ang. at 27 Febr. Sognepræsten for Maribo- og Hillested-Menig heder, Hr. Boeck (som formener sig berettiget at oppebære Smaaredfels Tienden af Hillested- Sogns Tiende- Ydere, hvilken disse have negtet ham, m. v.) ikke kan ansees berettiget til at fordre Smaa redsel af Tiende Yderne; (da samtlige Wedkommende i 31 3 Fores (x) er 6te. 27 Febr. Foreningscommissionen bevidne, at Gmaaredselen er indbefattet under den anbudne Afgivt ved den under 26de April 1799 om Korn og væg Tienden confirmerede Forening.) 27 Febr. 27 Febr. Canc. Prom. (til Biskopen over Aggershuus -Stift), ang. hvilke Embedsbreve Provsterne kunne give Attester for. Gr. I Anledning af den fra Provst Blom indkomne Forestilling, om han, for at befries fra at betale Porto af offentlige Sager, maae udstede Attester for de Expeditioner, der gaae igjennem hans hænder, men ikke directe til Stiftet, har dette Collegium indladt sig i Correspondence med det Kongelige General-Postamt. Dette har nu svaret: at, da Provsterne, efter 9de Art. i Forordn. af 17de Junii 1771, have Porto Frihed for deres Breve, naar de habe Kongelige Forordninger at bekjendtgjøre, eller derom at correspondere, Saa er Provst Blom, i Følge Placaten af 12te Sept. 1772, berettiget til at udstæde Attester for alle de Breve, som han i disse Sager afsender og modtager, omendskjendt Samme ere til og fra Andre end Stiftet, desaarfag der i denne Henseende ikke fornø diges nogen anden Bestemmelse; for de Breve deris mod, som han, sit Embede vedkommende, maatte affende og modtage i Sager angaaende Skoler, Kirker, eller andre saadanne offentlige Indretninger, som have deres egen Fond, kan han ikke meddele, saa danne Attester, men maa erlægge den befalede Pors to, da saadanne Indretninger ikke ere tilstaaede nogen Porto Frihed: hvorimod det synes billigt, at han bør nyde sit i saa Tilfælde havende Udlæg godtgjort af den Indretnings Kasse, som Sagen er vedtommende. Dette skulle Man anmode Biskopen at ville tilkjendegive ham. Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. at det af Organisten til St. Dlai Kirke i Helsingøer, C. §. Hove, Hove, (som har ansøgt Tilladelse til, paa Orgelet 27 Febr. i Roeskilde Domkirke at opføre 2 a 3 Gange en af ham selv componered Concert m. v.) Ansøgte kan tillades ham under de af Kirkens Inspecteur foreslagne Vilfaar, nemlig, at Organisten. ved Domkirken er tilstæde hver Gang Supplicanten betræder Orgelet, saavel ved foretagende Preve, som under Concerten selv, imod derfor af ham at nyde et billigt Honorarium, samt, at Deel af det, som ved Concerten maatte indkomme, tilfalder Roefkilde - Byes Fattige. Rentek. Circul. (til samtlige Amtmand, 27 Febr. Grever og Baroner samt Biskoper i begge Riger),

, ang. Side-Arvs-Afgivter 2 Gange, men attesterede Fortegnelser ikkun eengang aarlig at indsendes. Gr. Efterat det Kongelige Danse Cancellie under 16be f. M. havde tilmeldt Kammeret, at samtlige Stiftamtmænd, Amtmand, Grever og Baroner, samt Biskoper i Danmark og Norge, var under samme Dato derfra tilstrevet, at de ved Placaten af 17de Aug. 1792 befalede attesterede Fortegnelser eller Forklaringer om de ved Forordn. af 13de Januarii næstforhen bestemte Afgivter, til at bestride Omkostningerne ved de til Betryggelse for Umyndiges Midler med Mere oprettede Revisionscontoirer, ikkun een gang om Waret fulde indsendes til Kammeret, nemlig ved hvert Aars Udgang, har Kammeret under 26de f. M. gjort Hs. Majestæt Forestilling, om ifte pad lige Maade kunde forholdes i Henseende til de attesterede Fortegnelser eller Forklaringer, som indsendes til Kammeret, om den ved Forordn. af 12te Septbr. 1792 paabudne Afgist af Arv: Og har Hs. Majestat derpqa under 3die d, M. resolveret saa- Ledes: Efter de Ds foredragne Omstændigheder bifalde Vi allernaadigst: at i Henseende til de attesterede Fortegnelser eller Forklaringer, som indsendes til Bort Rentekammer hvert Mars 14de Januarii og 1 4de Julii, om den ved Forordn. af 12te Septbr. 1792 paabudne Ji & 21f= 27 Febr, fgirt af Urv, som tilfalder Andre end 2gtefælle, 27 Febr.: Livsarvinger, Fader eller Moder og dem som med Hende arve, træffes for Bore Niger Danmark og Norge med underliggende Lande for Fremtiden den Foranbring, at bemeldte Fortegnelser eller Forklaringer ikkun indsendes een Gang aarlig, nemlig ved hvert árs Udgang; men i øvrigt skulle vedkommende Øvrigheder ved. Skifteprotocollernes aarlige Revision noie paasee, at bemeldte Afgivts Aflevering stedse steer til de forhen anordnede Terminer (y)." Ved herved at communicere Hr. N. N. denne allernaadigste Resolution til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse (saavel for Amtsforvalter N. N. som øvrige Vedkommende] (z), fulde Man tillige anmode N. N. om at ville paalægge bemeldte Amtsforvalter at paaagte, at samtlige Fortegnelser eller Forklaringer om Afgivterne efter begge ferbemeldte Forordninger af 13de Januarii og 12té September 1792, som til ham fra Skifteforvalterne afgives til Fremlæggelse ved hans Regnskab, ere eller blive forsynede med vedkommende Stifte-Jurisdictions Dvrigheds Attest om deres Migtighed efter Skiftepros tocollerne, forinden de med Regnskabet til Kammeret indsendes. Rentek. Circul. (til Stiftamt- og Amtmandene i Sjelland, Fyen, Aarhuus, Viborg, Ribe

(y) Under Mulct i Norge, see Circul. 27 Aug. 1803. (2) Her var Forandring til Geh. E. d. og Amtmand evegau samt til Bornholms Amtmand; da derhos blev tilskrevet Administrator for Frideriksverks og Forvalteren for det Bernstorffte Gods. I de til Bi-, foperne er ogsaa passende Forandring, samt Notits om det Amtmændene Tilskrevne. be og Randers) ang. den paabudne Fourages 27 Febr. Leverance ved Andre og paa godt føre. Gr. Foranlediget af, at en Eskadrons-Chef havde negtek at modtage nogen gourage, fordi den ei af yderne selv blev fremført, da disse, formedelst at Reien, efter ved holdende Regnveir, var bleven næsten uftemtommelig, havde overdraget en nærmere Garnisonen boende Selveier at pra ftere denne Fourage for dem, har Kammeret corresponderet med det Kongelige Generalitats- og Commissariats = Colle gium, og da dette Collegium under 13de Dennes har melbt, at samtlige Cavallerie - Regimenter derfra ere tilkjendegivne,

At det máne, være Fourage Yderne uformeent, at tade deres Leverancer præstere ved hvem og paa hvad Maade de bedst ere tjente med, og at Leverancerne altid bør reqvireres fil de i Forordn. af 28de Julii 1784 bestemte Terminer, samt saavidt muligt paa godt Fore: saa skulde Man ikke undlade herved at communicere dette til Efterretning og Bekjendtgjørelse. Gen. Ld. Deconomie- og E. Collegii Prom. 27 Febr. (til Brand Directeuren i Kjøbenhavns Amt), indeh. Kongl. Resolution af 12te Dennes, at han herefter fritages for at betale Boms penge ved Stadens Porte, og til den Ende forsynes med det anordnede Passage. Tegn": Collegium og (til videre Foranstaltning) Khavns Magistrat fra det Danske Cancellie communiceret den 20de. (I Anled ning af den med Dette forte Brewverting om det af ham begjerte Zegn til fri Paffage igjennem Stadens Porte). (a) V. G, R. og Gen. Toldk. Circul. (til Stift: 27 Febr. amtmændene og samtlige Soldsteder i Danmark) indeh. Kongl. Resol. af 1ode Dennes (b) at Ji 5 (a) See Lifte, i Forordningerne, 21 Septbr. 1808. (b) See Denne her fotan.. for 27 Febr. for det Tougverk, der forarbeides paa Reberbaner, som enten ere, eller herefter kunne blive anlagte, maae indtil videre godtgjøres Indførselstolden af 16 Lpd. Hamp for hvert Skpd Tougverk, der beviisligen som Cargason udføres til fremmede Steder; for saavidt Hampen er paa Credit Oplag, godtgjores Indførselstolden ved Afskrivning paa Oplaget." 2. Martii. 5 Martii, 5 Martii. 5 Martii. Canc. Prom. (tilt Biskopen i Ribe), ang. at C. Christensen og S. Andersdatter af Fardrup beheve ingen Bevilgning til at indgaae 2gteskab med hinanden, uagtet de, efter at der for dem var lyft af Prædikestolen til deres i forrige Vinter besluttede ægteskab, have derpaa ophævet saadan Forbindelse. Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisf. i Fyen), ang. at Eieren af Skjoldemose under Svendborg Amt Christian Friderich Berg maae indrette et Begravelses Sted for sig og Familie udi den Skjoldemose tilhørende Skov; dog at vedkommende Kirke og dens Betjente derved Intet afgaaer i deres lovlige Rettigheder. Rescr. (til Biskopen i Fyen), ang. hvorledes Sognepræsten for Veggersløse paa Falster, Hr. J. Collin maae vælge andre end de forordnede Texter. (c) Rescr. (til Amtmanden over Nordre - Bergenhuus- Amt), ang. at Sommertingene i tres og Indre- Sogns Fogderie maae for dette War begyndes noget tidligere

(c) Ligelydende med Rescr. 27 Novbr. 1801 for Hr: tiebenberg. ligere (d) end ellers i Loven fastsat er, (for at dermed 5 Martij. kunde forbindes de allern. befalede Tiende Commissioner.) Confirmat. paa de af Liiglauget i Præsts: 5 Martii. Kjøbstæd under 28de Novbr. 1799 oprettede Laugs-Artikle og paa en dermed i noieste Forbindel se staaende Forening, dat. 8de Febr. 1796; dog med det Tilfsiende i Henseende til den 1 1te Post i Liiglaugs- Artiklerne, at, foruden de Undtagelser, som indeholdes i Sammes 1ste Post, stal de Militaire, om der fin Tid skulde see Indqvartering i Præstø, være fris tagne for at lade deres Døde bortbære af fornævnte Liiglaug, uden derfore at erlægge den ved 4de Post fastsatte Betaling. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads- 6 Martii, Ret, samt Notits (e) til fattigvæsenets Direc tion), ang. at Boder til Kjobenhavns Fattigvæsen ereqveres ligesom de til Justitskassen. Gr. Directionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen har andraget, at; naar Execution for Boder til Fattigvæsenets almindelige Kasse stulde stee, har Man i en Række af War sendt en Betjent med fra Fattigvæsenets Side. Men da Directionen har indskrænket Antallet af Fattigvæsenets Betjente, og de, som nu haves, ikkun have liden Tid til overs fra deres Forretninger; det ogsaa synes unødvendigt at nogen Betjent følger med, da Underfogden sikkert baade tan og vil iagttage Fattigvæsenets Tarv: saa suide Man, paa Grund af Directionens Forlangende, tilmelde de Tilforordnede i Kjobenhavns Hof- og Stads- Net: At der ved Execution af de Fattigvæsenets Hovedkasse idømte Boder maa forholdes paa samme Maade, som ved Execution af dem der ere tildømte Justits- (d) 3die Maji 1 7de Julii. Canc. (e) Dog ikke af Grundene; cfr. Plan I Julii. 1799, §. §. 184, 194 09 195; samt Prom. 2 April 1805. 6 Marti 6 Martii, 6 Martii. Canc. Prom. (til Rammerherre Rosenorn (f) og til Amtm. over Sorg-Amat), indeh. Kongl. Resol. under 12te Febr. d. A. at den' Forhøielse i Færgeløbstaxten, som Færgelsbene i Korsser og Zyborg har været tilladt under Navn af Convoi penge indtil videre at oppebære (g), nu fat ophøre. (Efter Generatpostamtets Meldende.) Canc. Prom. (til samtlige Stiftsbefalingsmænd i Norge, Laurvigs Greve, og Oberberghauptmanden), ang. Epauletter og Distinction Tegn for Over og Under Officerer ved Rjøbstædernes borgerlige Militaire. Web Resolution af 4de Decbr. f. A. Har Hs. Maje skat befalet at, hvor - == = (h) Canc. Prom. (til Bergens Stiftamtmand), ang. 2 Beimestere i Trondhjems - Stift og derunder lagte Sundmsers fogderie, (i) I Anledning af Cancelliets derom allerunderd, gior te Forestilling, har Hs. Majestæt under 19de Febr. sidstleden tilladt: 1) at Sundmoers-Fogderie, uagtet Allerheissammes Resolution af 4de Jan. 1788, maae i Henseende til Beivæsenet henlægges under Trondhjems Amt: 2) at der i Trondhjems-Stift samt Sundmeers Fogderie maae ansættes 2 Beimestere, nemlig. Een for Romsdals Amt og den Deel af Trondhjems Amt, som ligger sønden for Stordalen, samt Sund (f) See Ordre 14 Maji 1799. (g) See Rescr. 27 Marts 1801. (h) I det Svrige tit Enden aldeles ligesom Circ. 23 Febr. 1802; see Circ. 15 Jan. 1803. (i) See næstfølgende Promemoria. Sundmoers Fogderie, og den Anden for den nordre 6 Martii. Deel af Trondhjems Amt eller Stør- og Bærdalens,' Indersens og Numedals Fogderier. I Overeenstem melse hermed har det end videre behaget Allerhøistbemeldte Hs. Majestæt under Gaars Dato at bestikke Ritmester og Conducteur J. M. Braun til Veimes ster i sidstnævnte District med en Gage af 500 Rdlr. aarlig af Veikassen. Canc., Prom. (til Trondhjems Stiftamt: 6 Mortii. mand) det Samme, og at der for det andet af de bevilgede Veimester Embeder skal fastsættes en Gage af 400 Rdlr. af Veikassen, samt at det er forbeholdt Cancelliet, nærmere at gjøre Forestilling om dette Embedes Besættelse med et dueligt Subject. Canc. Prom. (tit Rentekammeret), ang. at Mada: 6 Martii. me Carisen til Gammel-Kjøgegaard er som uprivile gereb ikke berettiget til det paa Kagstrup-Strand opdrevne og bjergede Skibsredskab: (Paa Kammerets Prom. af 20de Febr.) Canc. Prom. (til Kammerherre Rosenorn), ang. 6 Martii. at man (efter at have modtaget hans Skrivelse af 17de f. M. samt den dermed fulgte Afskrift af en over Søren Ryby ergangen Dom, hvoraf sees, saavel hvad det er for en Forbrydelse, hporfor han har gaaet 8 Aar i Slaveriet i Nyborg, som og, at han senere for begaaet Tyverie er igjen dømt til nogle Aars Arbeide i Nyborg Fæstning, da den Omstændighed, at han har været dømt til Slaveriet, ikke bør efter udstaaet Straf betage ham Adgang til paa lovlig Maade at ernære sig, og han desuden, saavidt man veed, har været med i Glas 6 Martii. i Slaget den 2den April, og ber opført sig vel) finder ingen Anledning til, at ham skulde negtes den Bevilling til at nedsætte sig som Fri Snedkermester i Nyborg, som han har anholdt om, naar ingen anden lovlig Gründ heri maatte være hinderlig. 6 Martii. 6 Martii. 6 Martii, Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), hvorved bifaldes Sognepræst Hr. Baggers i Ballum Forhold med en guns Copulation uden dertil erhverved Konge lig Dispensation. Canc. Prom. (fil Biskopen i Trondhjem, som har forespurgt, af hvem Stiftet efter Doctor Goldts afg. Hustru, samt efter bemeldte Doctor Goldt selv i Tiden skal forrettes), ang. at, da meerbemeldte Doctor Goldt som Landphysikus ei alene har havt et civilt Embede, men og for nærværende Tid, efterat han har nedlagt Samme, nyder Kongl. Pension, samt er bosat paa Landet, hvor han driver et ikke ubetydeligt Jordbrug, kan han, med Hensyn til disse Omstændigheder, ei ansees at høre til den geistlige Skifte Jurisdiction, hvorfore det tilkommer den verdslige Skifte - Ret at forrette Skiftet, saavel efter hans afg. Frue, som efter, ham selv, naar han ved Doden maatte afgaae. Rentek. Prom. (til Ringkjøbing - Amtmand), ang. at alle Bønderkarle uden for Solimitdistricterne, hvad enten de tjene Forældrene eller ikke, og alle Landeværnsmænd bor udrede Tjenestekarle Statten (anlediget af en Skrivelse fra Provst F., at slige Karle troe sig befriede). (k) (k) Sphævet ved Forordn. 21 Octobr. 1803. Ren= Rentet. Prom. (til Amtmanden over Sisters 6. Martli, og Mandals-Amter), ang. Veimestertold af Præster, men ei af Fogder. Efter de ved hans Skrivelse af 16de f. M. oplyfte Omstændigheder, kan det vel' derved have sit Forblivende, at Præsterne i Lifter og Mandals - Fogderie for den forbigangne Tid blive ukrævede for Veimester- Told 6 §. pro perfona, men derimod blive Samme at tilsvare fra indeværende Wars Begyndelse og fremdeles; hvad derimod Spergsmaalet angaaer, hvorvidt Veimester -Told skal fvares af fogderne, da tjener til Underretning, at de derfor ere fritagne ved Foranstaltningen af 18de Januarii 1772. Canc. Prom. (til Sjellands Biskop, og til 9 Martii. Generalitetet), indeh. Kongl. Resolution af 5te d. M., hvorved bifaldes, at den forrige Præstebolig for Sognepræsten ved Garnisonens tyoste Menighed i Riobenhavn maae overdrages Sognepræsten Hr. Zudtwalker til Eiendom, imod at betale til Garnisonskirken 8000 Rdlr., foruden alle af Kjøbet flydende Omkostninger; saa og at Kirken, ved Gaardens Afhændelse fra ham eller Arvinger, forbeholdes Forkjobs Rettighed til Samme, imod at betale en lige Summa af 8000 Rdlr., samt alle paa Præsteboligen af Hr. Hudtwalker beviisligen gjorte Forbedringer. (Cancelliet har foredraget denne Sag efter en det af Generalitets: og Commissariats Collegium sendt Forestilling fra Stadens Gouvernement, da Boligen efter den forhen ergangne Kongl. Resolution fulde sælges ved Auction.) Rescr. (til det Theologiske Facultæt ved 12 Martii. Khavns Universitat), ang. at Doctor og Pro- feffor 12 Martii, feffor Cheol. D. G. Moldenhauer dispenseres for, i Fremtiden at biyaane de homiletiske og catechetis fe Prever, som Cenfor, og at hans Partes i denne Henseende skal forrettes af Professor Theol. Peter Brass. mus Miller, (i Betragtning af, at oldenbauer er anfat som Directeur ved det pædagogiste Semi narium (), og hans Embedssysler derved forøgede.) 12 Martii, Confirmation (m) paa en af Executotes Teftamenti (n) efter afg. Viinhandler Thomas Sorensen udi Odense, i Følge dennes testamen tariste Disposition (0), under 18de f. M. for Legat a) 500 Rdlr. til St. Hans Kirke, og b) Boets Bea holdning 15550 Ndir. tit, Understøttelse for fattige af Borgerstanden i Odense, forfatted Fundats: 1) De 500 Mdir. ere givne til St. Hans Kirke i Odense unde Kirkens Directeurers og Inspecteurers Bestyrel se og Ansvar, saaledes at Renterne af 400 Rdlr. tila falde Kirken, og skal fanvendes til Sammes Nytte, faa og til Vedligeholdelsen af den Afdødes Gravsted, som er indrettet ved den sondre Side af Kirkens Taarn og indhegnet med et Jeru-Gitterværk, og Nenten af de øvrige 100 Rdlr. er givet til Graveren ved bemeld te Kirke, og til ham skal betales for at reenholde og have Tilsyn med den Afdødes Gravsted. 2) Boets Beholdning 15550 Rdlr. et bestemt og herved oprettes til et Legatum for fattige og nødlidende gam le frage Borgere af Odense, Borgeres Enker eller Born, (1) See R, 24 Jan. 1800 og 20 Febr. 1801. (m) Fra Cancelliet den 13de Marts sendt Fyens Stiftamte mand og Biskop, for at overleveres Vedkommende. (n) Landsdommer Bends, Have Inspecteur Muller og Farver P. E. Selling husen. (o) dateret 9de Rovbr. 1799. Børn, som have levet og leve et gudfrygtigt og sæde: 12 Martii. ligt Liv og Levnet, og have været arbeidsomme, men formedelst Alderdom og Skrøbelighed ikke kan ernære sig. Til disse skal Renterne uddeles saaledes: at Eno hver nyder en fuld Portion, bestemt til 13 Nblr. aarlig, der uddeles den 24 de Junii og 24de Decbr., hver Gang det Halve; og omendejondt der kunde mangle Noget udi en fuld Portion, at Renterne ei dertil vare tilstrækkelige, skal dog et saadant Overskud bortgives, og den, som nyder Samme, have fortrinlig Adgang til en fuld Portion ved første Vacance. Og i Henseende til Bestyrelsen fastsættes: a) Denne gives herved Commissionen for Fattigvæsenet i Odense, som tilligemeb Directeurerne for Fattigvæsenet, Stiftamtmanden og Biskopen i Fyens Stift, hvilke derover have Over- Opsynet, meddele Executores teftamenti Qvittering for Modtagelsen af Legati Capital, for hvilken de samtlig, Een for Alle og Alle for Een, staae til Ansvar, og skal paasee, at Samme imod tilstrækkelig Pandt, paa lovbefaled Maade, sikkert bliver udsat, paa det at Capitalen ei nogensinde skal blive forringet, hvoraf da følger, at Commissionen ikke uden med Directeurernes Vidende og Samtykke maae udsætte Legati Capital; ligesom da og, at Obligationerne bea standig forblive under sikker Bevaring hos Commissionen for Odense Byes Fattigvesen: b) Commissionen for Fattigvæsenet vælger og udnævner, efter de fleste Stemmer, de Fattige, som de finde værdige og træns gende til dette Legatum; og, skulde Stemmerne være lige, skal deres Mening være gjeldende, som have Medhold af Commissionens første Medlem; dog, fulde i Tiden Mads Clausen Sifter og Kone af Odense, deres VI. Deel, 11 Bind, RE Bern 12 Martii, Børn eller Arvinger blive trængende, da skal disse foretrækkes frem for Andre efter Fundatsens Bestemmelse, siden den Afdødes Hustru Efter Maria Bore gesdatter var en Søster til bemeldte Mads Claus sens Kone, ligesom og den Afdøde har gjort Executo res teftainenti berettigede til at udnævne de Første, til at nyde af Legati Renter, siden de ere bevidst for endeel, hvilke den Afdøde helst ønskede, at der skulle nyde godt af Samme: c) i det mindste skal 3 af Com missionens Medlemmer tilligemed Forstanderen være nærværende paa Raadstuen ved Legati Renters Uddes ling pan de forhen bestemte Dage: d) af Executores teftamenti anskaffes paa Boets Bekostning en Protos kol, hvorudi skal indføres Fundatsen for dette Legatum, alle de Fattige hver Gang Uddelingen skeer, saa og det aarlige Regnskab med hosføied Forklaring, hvor Capitalen er udsat, og imod hvad, Sikkerhed, hvilken Protokol og Regnskab skal føres af Forstande ren eller Regnskabsføreren ved Fattigvæsenet, som derfor skal nyde 10 Ndlr., der forlods tages fra Legati Renter. Og ved hvert Aars Udgang skal denne Pros tokol forevises Directeurerne, og af dem paategnes, hvilket Forstanderen skal besørge forinden de tillagte 10 Rdlr. maae ham anvises eller godtgjøres i Regnsabet: e) Commissionen reviderer Regnskabet, og efterat det af Directeurerne er forsynet med Paategning, om Noget kunde være at erindre, indsendes et ligelydende Regnskab med fine Paategninger til det Kongelige Danske Cancellie, igjennem Stifts-Revis foren, hvis aarlige Indberetning forklarer om dette Legat: f) saalænge Executores teftamenti leve, tage de Deel udi de Fattiges Antagelse, og ere over- Whe værende ved Uddelingen af Legati Renter og Regnska, 12 Martii. bets Revision, som den Afdødes Repræsentantere: g) naar denne Fundation af Hs. Kongelige Majestæt er confirmeret, læses Samme ved Fyenbo Landsting og Odense Byting; og derefter afleveres Originalen i Stifts: Arkivet, og en verificeret Afskrift meddeles Commissionen for Fattigvæsenet. Canc. Prom. (til Stiftamtm. og Bisk. i 13 Martii. Ribe), ang. at afg. Postmester P. Grøn i Holstebro har ved oprettet Testamente af 22de Novbr. f. 2. fastsat, at hans, universale Arving Ingeborg Label og efterfølgende Eiere af Krogsdal skal af den Capital, hvoraf 3 i Testamentet nævnte Personer for deres Livstid nyde Renten, efter disses Dod svare I pro Cento aarlig til Deling imellem Holstebro Byes Fattige og Danske Skoleholder, hvilket for bestandig skal forblive saaledes. Canc. Prom. (til Fyens Biskop), ang. at Sogne: 15 Martii. præsten Hr. Doctor Birch i Assens maae Søndagen den 28de Martii næstkommende confirmere Drengene S. H., R. H. L., J. og Chr. P. Kongl. Resolution, at Sukkere, som hid: 17 Martii. komme fra Amerika, maae, fiondt ikke Oplagsvare, hen føres under Toldforordningens 68de §. og saaledes, istedet for Forhøielses-Told, betale, foruden de alminde lig anordnede Afgivter og tilligemed dem, I pro Cento af Værdien. (Paa Generaltoldkammerets Forestilling.) Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. hvor: 19 Mart. ledes Præsterne ved Vorfrelsers Kirke (H 1 2 Sabris 19 Martii. Fabricius og Fenger) mage vælge andre end de fors ordnede Tester. (p) 19 Martii, 19 Martii. 19 Martii, Rescr. (til Kjøbenhavns Politiemester), ang. at Laurids Leth, efter Ansøgning, i Naade entlediges fra hans Embede som Passkriver i Staden imod at nyde 6 pro Cento af Paspengenes Beløb i Pension aarlig, hvilken Pension. dog skal bortfalde i Forhold til, som han paa anden Maade maatte opnaae en forbedred Indkomst; og Politiemesteren bemyn diges herved til at constituere en af Fuldmægtigerne, ved Politiekammeret til at besørge Passkriverens Forretninger, imod derfor at nyde 6 pro Cento af Paspengenes Beløb. (q) Rescr. (tit Kjobenhavns Magistrat), ang. at det Interessenterne i det lidet Vognmandslang for deres Kjørsel til Stadens almindelige Brolægning ved Rescr. af 1ode April f. A. tilstaaede Tillæg mane vedblive til indeværende Wars Udgang, (i Betragtning af " vedvarende hoie Priser.) Rescr. (til Aggershuus-Stifts Biskop), ang. at den Prædiken, som i Følge Rescriptet af 7de Marts 1776 holdes hver mandag udi Fasten i Chri stiania Kjøbstæd, made for Fremtiden aldeles ophøre, (Saasom Sognepræsten og den øverste Capellan have fore stillet, at den saare, sjelden besøges, saa at prædikanten tibt, af Mangel paa Tilhørere, maa gaae bort uden at prædike, stifter saaledes ikke den tilsigtede Nytte, og alene er til Byrde for Præsterne.) Rescr. (p) 2f Coll. Sid. No. 19, S. 298;. ligelydende med Rescr. 27 Novbr. 1801. (9) Cfr. Rescr. 5 Junii 1801. Rescr. (til Amtm. over Listers og Mandals 19 Martii. Amter), ang. høiere Forflegningspenge for samtlige Arrestantere i disse Amter. (r). Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. 20 Martii. hvilke Børn under Se-Etaten ei af andre end dens Præster maae confirmeres. Gr. Det Konget. Admiralitets- og Commissariate = Col Legium har berettet, at ved Stolernes Organisation i Myboder er truffen den Foranstaltning, at Skolebørnene kun ne erholde, Spise ved. Skolen, imod at en liden Part af den Kost, de erholde som Bern af Stolens faste Stot, blis ver dem afkortet, indtil de ere confirmerede; samt, paa det at denne Indretning ikke skulde eluderes, tillige ytret det nste, at et almindeligt Forbud maatte bevirkes imod, at paandverkostokkens eller Divisionernes Børn, som have Rug eller Kost fra So Etaten, maae af andre end Sø Etatens Præster confirmeres: Saa skulde Man anmode Biskopen om at tillægge de vedkommende Præster i Kjøbenhavn den fornødne Ordre desangaaende. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Politieme- 20 Martii. fter), ang. at Qvaksalveres Forum er Politie: Retten. Gr. Ved at tilbagesende vedlagte Forher over Brandeviinsbrænder Humlegaards hustru, i Anledning af, att hun udgiver sig for at kunne curere adskillige Slags Syg domme, maa Man, i Anledning af Politiemesterens gjorte Forespørgsel, ved hvilken Ret denne Sag skal paakjendes, herved. melde: At Cancelliet finder, at Placaten af 9de Novbr. 1735, der bestemmer Forum competens i dette Slags Sa ger, ei er ophævet ved den senere udkomne Forordn. af 5te Septbr. 1794, hvoraf følger, at Sagen vil blive at paakjende ved Kjobenhavns Politie = Ret. RE 3 Canc. () nemlig 8 Skill. daglig, ligesom i Rescr. 2 Jan. 1801 for Soro-Amt; forhøiede ved Prom. 15 Octbr. 1808. 20 Martii, 20 Martii. 20 Martii, Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), ang. at, da Auctionen over de Trol leske Skolers Gods (s) alene skal være et Forsøg, behøves der lige saa lidet i dette som i flere lignende Tilfælde Taxation; og, hvad angaaer Omkostnin gerne ved Auctionens Holdelse, saafremt den maatte blive frugtesløs, da vil Saadant i sin Tid nærmere blive at bestemme. Canc. Prom. (til Fyens Biskop), ang. at resid. Capellan Hr. Boesen i Faaborg maae paa en af de næste Sondage confirmere Drengen J. M. J., der formedelst antagen Hyre ei kan oppebie den anordnede Confirmations- Søndag. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Kronborg m. fl. Amter), ang. at De, der have Bevilling paa Krohold, ikke maae lade det bruge ved Andre. Gr. Ved Skrivelse under 20de i forrige Maaned har Amtmanden, i Henseende til Kroeholdet paa Kronborg- District, blandt andet ytret den Formening, at det med Ligegyldighed kunde ansees, enten Vedkommende, som er overdraget Kroholds-Rettighed sammesteds, selv bruge dette Krohold, eller lade det bruge ved Andre, naar det ikkun overholdes, at ved Kroholdets Brug ingen Uorden finder Sted. Men, da man hevi ikke er enig med ham, saa maae Kammeret, som derimod formener, at den, der for fin Person er overdraget Kroholds-Ret, ikke med denne personlige Rettighed tillige er givet Net til uden Tilladelse at overdrage Kroholds-Rettigheden til anden Mand, her ved, i Sammenhæng med Dets Skrivelse til Amtmanden under 16de Januarii dette Aar, Anmode ham om, at ville foreholde samtlige Kro- Holdere paa Kronborg-District, at de, som andre lige med (s) Under 6te Marts d. . bleve de anmodede om at foranftalte Auction derover (undtagen Bondegaarden i Hundstrup) til et Forsøg, og paa Approbation; see Prom. 7 Novbr. 1801. med dem Privilegerede, ere uberettigede til at bort 20 Martii. forpagte Vertshuusholdet; samt at de derved udsætte sig for Tiltale til at have forbrudt den dem allernaa digst meddeelte Bevilling. Og vilde Amtmanden i ova rigt, ved herom at underrette Birkedemmer Lemvigh, tilholde denne, at han, som i Følge det Kongelige Danske Cancellies Resolution under 16de Decbr. '1800, er paalagt, med tilbørlig Adrvaagenhed at paafee, at den mødende Üorden i de privilegerede Kroer paa Kronborg-District strap hemmes og paatales, tillige haver Indseende med, at den personligen privilegerede Kroholder ikke lader Kroholdet bruge ved anden Mand. Rentek. Prom. (til Lollands og Falsters 20 Martii, Stiftamtmand), ang. Beviis fra Postmeste ren for Skatter til Amtstuen. Gr. Ved Skrivelse af 28de Januarii d. 2. har Byfos. ged Gjerlevi Nystad besværet sig over, at Postmesteren sammesteds har negtet ham Beviis for de til Amtstuen affendte Penge, som i Kongelige Skatter vare indkomne m. v. Anledning heraf har Man corresponderet med det Kongelige Generalpostamt, som under 6te Dennes har tilmeldet Kammeret, at det, efterat have indhentet Postmesterens Erklæring, hvorved denne har svaret, at Byfogeb Gierlev ikkun har afsendt 2 saadanne Breve, det Ene den 19de Januarii sidst, da, han ikke forlangte Beviis for Indleveringen, og det andet, den 16de i f. M., da ham blev meddeelt Beviis for Modtagelsen, Har tilkjendegivet Postmesteren, at han skal meddele Byfogden Attester for Penges Afsendelse til Amtstuen, uden derfor af ham at fordre Betaling. Kongl. Resolution, hvorved Adskilligt i 24 Martii. Told og Consumtions-Forordningen nærmere bestemmes. Rt 4 24 Martii, Bi bifalde allernaadigst: 1) at naar ulovlig Loffen eller Laden foretages ved forskjellige Loffe- eller Lades steder, og af eller i forskjellige Fartøier, endsfjendt paa samme Reise, erlægges for hver saadan Loffen eller Laden den Bode, som Told Forordningens 15de §. har lagt pad Læste Drægtigheden; 2) at, naar en Oplagshaver angiver til sin Qvartals - Afregning større Beholdning end ved Eftersynet hos ham forefindes, de formeget angivne Varer ansees som forblevne i Landet, og deraf betales, foruden de anordnede Afgivter, end videre disse Afgivters halve Beløb i Mulct; de i Forestillingen anforte Tilfælde, som have givet Unledning til denne noiere Bestemmelse, falde bort uden videre Paastand: 3) at alt emballeret Gods, som angives fra Credit Oplag til Udslibning, skal være forsynet ogsaa med Mærke, hvilket mærke tillige nøiagtigen skal anføres paa Oplagshavernes Angivelser, for at disse kunne af Opsynsbetjentene sammenlignes med Godset, og den neiagtige indbyrdes Overeensstemmelse mellem Gods og Seddel kjen des; er Godsets Mærke enten ikke anført paa Oplagss feddelen, eller stemmer Sedlens Marke ikke neiagtig med Godsets Mærke, maae Sedlen ikke attesteres af Betjenten, og Afferivning paa Oplag for faadant Gods finder da ikke Sted: 4) at enten Oplagshaveren eller i hans Sted. Afsenderen, naar denne tillige er Oplagshaver, bevidner Oplagsvarenes Udførsels Rigtighed efter Forordningens 236te §.: 5) at fremmede friz gjorte og indenlandske fri Varer til indenlandske Stes der maae indslibes efter Afladerens Beqvemmelighed, og Godset med Passeersedlen derpaa modtages af Skipperen, som, saalænge han ligger i Ladning, paalæg- ges ges at sørge for, at alle i Dagens Lob modtagne Sedler 24 Martii. om Estermiddagen paa eengang og faa betimelig afs gives til Contoiret, for at protokolleres, at Varerne endnu samme Dag inden Toldodtidens Slutning kunne af Opsynsbetjentene eftersees, hvorefter de i Skis bet nedstuves: 6) at Credit Oplagsvarer, som ans gives til Udførsel, skulle indlades samme Dag, som Oplagssedlen lyder paa; i Tilfælde Optagshaveren ikke inblader, eller ikke fuldfører Indladningen samme Dag, sal han dog om Aftenen, inden Toldbodtidens. Slutning, melde sig, i Kjobenhavn paa det Havne- Contoir, i hvis District Skibet, som lader, ligger, uden for Kjøbenhavn paa Hovedcontoiret, og der lade tilbogsføre, at Indladningen den Dag ikke er fleet eller ikke fuldført, samt erklære, om han enten alde les ikke agter at udføre Barene, eller hvad Dag det fremdeles vil fee; efterdi en Oplagsseddel herefter ikke gjelder uden den Dag, for hvilken den er tagen, eller den Dag, for hvilken den ved Protocollen erklæ res at skulle gjelde; forsommer nogen Oplagshaver inden Toldbodtidens Slutning, den Dag han har dates ret fin Oplagsseddel, men ikke faaet Barene indlapne, at lade den i Protokollen enten udslette eller overføre til en anden Dag, betaler han derfor Indførselsa Rettighederne i Mulct: disse samme Bestemmelser gjelde ogsaa for indenrigske Varer, for hvilke Con sumtions Godtgjørelse finder Sted, med den Forstjet, at her Rettigheden efter Consumtionstarifen bea tales i Mulct: 7) at det ikke maae være Brændes viinsbrændere tilladt, at lade frace Korn til Crea àturers Føde, uden deraf at betale Afgivt som af Korn til Brændevin: 8) at este fra Danmark af $1,5 HO 24 Martii, ro Rdlrs. Værdie og derunder maae ansættes til Ud. 26 Martii. forsets Told 1 Rdlr. saavel til fremmede Steder, som til Hertugdommene: 9) at samtlige disse nærmere Bestemmelser ved Teld- og Consumtions Forordningen, maae, ligesom i de forrige Nar er skeet (t), samlede bekjendtgjøres fra Generaltoldkammeret i en Platat til hver Mands Underretning. Resolution, hvorved Kongen, som har igjennem det Danske Cancellie ladet Sig foredrage Beretning og Forslag fra den for den Anden- Aprils Qvæftede anordnede Commission (u), samt med Glæde og Taknemmelighed seet de umiskjendeligste Bes viser (t) Skeede i den af 3rte Marts 1802, men alligevel ikke overflødig anfeet her at trykkes. (u) Findes (cfr. Stefcr. af ste April 1801) i Collegialtidenden No. 12, S. 177-186, No. 14, S. 210-213, No. 15, S. 225-232, No. 16, S. 242-247, samt No. 18, S. 273-283, og hvoraf sees, at der er til Aarets udgang 1801 indkommen goddadige Bidrag 228,987 Sbr. 23 og en halv Stilling; ved Skuespil ler Knudsens Concerter i Stæderne 14,702 Mbit. 69 og en halv Stilling, og fra Admiralitetet Gave 19,600 Rdlr. (der alt med Bished vil kunne anstaaes til 256,000 Rdlr.) foruden aarlig Pension 1248 Rdlr. efter §. 935 i Sokrigs-Artikulsbrevet, aarligen af 2ndre 237 Rdlr., Rente. 100 Rdir. af den Capital Gen. G., Roepstorff har givet (see Resol. 24 April 1801) og af andre udsatte Capitaler, saavelsom at Understøte telserne da havde været omtrent 20,000 Rdlr., og ville i Maret 1802 blive 17,348 str., nemlig til a) vaftede 11,116 dtr., b) 160 Enter og 216 Børn til 18 Rdlr. med Tillæg for Uvisse 7,232 Rdlt, ligesom at deres Untal, som vorde understøttede, er 740, og at Nogle nyde 45 Rdlr.; endeligen foreslaaes 1) en fast Fond af 210,000 Rdlr., 2) en Extra-Fond af 26,000 Rdlr., og 3) Overskud fra begge, en Fond til at understøtte og hjelpe Dem, som herefter i Krigstib qvæftes for Fædrenelandet, samt Enter og Børn af Dem, som ba falde (cfr. Præmisserne i Fd. 21 Octbr. 1803); 4) at hver Pensionist gives et Document. viser paa Sit tro Folks udmærkede Goddadighed, som 26 Martii, fvarer til dets kjekke Mod, bifalder de af Commissionen hidtil foiede Foranstaltninger og indstilte grundede Forslag; samt vil, at Alt vorder i begge Rigers og Hertugdømmers Provincialblade indført og i en fuldstændig Act bekjendtgjort, saavelsom af Sin Kasse feyde 20,000 Rdlr. til den faste Fond, som, naar de væstede og deres Efterladte ere forsynede, kun de i Fredstider vore og i Krigstider anvendes til dens Bestemmelse m. v.; endeligen, at en Indberetning om Commissionens Forhandlinger forelægges Kongen aarligen, og Resultaterne deraf offentligen bekjendtgjøres. (v) Rescr. (til Ribe Stifts Biskop), ang. 26 Martii. hvorledes Sognepræsten for Egtved- og Ølsted- Menigheder, Hr. Robke, maae vælge andre end de forordnede Lerter. (x). Rescr. (til Trondhjems Stiftamtmand og 26 Martti. Biskop), ang. at til Størens Capellan- Gaard Myklingen maae overlades det Sognekaldet tilhørende Engstykke Ramstad uden Wederlag eller aarlig Afgivt, samt at den maae forsynes med de nødvendige pgninger ved Mensalgodsets Salg, saaledes, at naar een eller tvende af Sterens Sognekalds Menfalgaarde blive bygselledige, disse da paa nærmere, Approbation man fælges ved Auction eller tit Opsidderne for billig Betaling og derved tilveiebringes 4 til 500 Rdlr., som udfordres til at udløse saavel de (v) 2f Coll. Tid. No. 18, S. 284 09 285+ (x) Ligelydende med Rescr. 27 Novbr. 1801. af 26 Martii, af den resid. Capellan for Bygningen betalte 130 Rdlr., 26 Martii. 27 Martii, 27 Martii. som de af ham til Forbedringer anvendte Omkostnin ger; samt til at bringe alle Gaardens Huse i den Stand, at de herefter aabodsfrie kunne afleveres fra den afgaaende til den tiltrædende Capellan. ( Untedning af Sognepræstens Entledigelse, og da Capellangaarden trænger til Jord.) Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Christjanssand- Stift), ang. at Eierne af Bókle Kirke (der af Elde er forfalden, og formedelst Menighedens Tiltagelse for liden, samt ikke af dem kan opbygges og udvides) maae tillægges 1 Rdlr. af hver Hoved og 64 5. af hver Unner Kirke i Stiftet. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads- Ret), ang. at det er ikkun Vare fra de danste vestindiske Ger, hvoraf Auctions Salarium er pro Cento. (y) Gr. Efterat have correfponderet med det Kongelige Ge neral Land Deconomies og Commerce Collegium inledning af det ved Nettens Skrivelse af 20de Jan. d. A. indsendte Prom. fra Auctions directeuren i Staden, Assessor Brown, hvori han forespørger, om der ved det i Spors tel Reglementet af 13de Aug. 1777 §. 68 brugte Udtrys Vestindiske producter" skal forstaaes alle de fra Vestine dien kommende Bare, eller blot de, som hidbringes fra de danste Bestindiste Eilande, fulde Man herved melde: At der ved forommeldte Udtryk Westindiske Producter " blot bør forstaaes de Bare, som hidbringes fra de Danske Vestindiske Der. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe, som i Anledning af, at Borger Rasmus Jessen i Ribe for ham har indanket en ved samme Byes Politie Ret afsagt Dom, hvorved han for Indgreb i Vogna (y) af Addresse-Contoirs Efterretninger 1801, No. 129. Vognmandslaugets Rettigheder er dømt i 4 Rdlrs 27 Martii. Mulct, indstiller til dette Collegii Resolution, om bemeldte Dom kan indstævnes for ham eller for Høieste- Ret, eller og om det ved Samme bør have sit Forblivende) at, ligesom Forordn. af 25 de Martii 1791- om Politievæsenet i Almindelighed ikke kan anvendes paa Kiøbstæderne, saa finder man ei heller, at den, i Henseende til ommeldte Sags Indstævning for Stifts amtmanden, kan her tages til Regel, ligesom og, at Sagen ikke heller er qvalificeret til at indstævnes for Hoieste Ret. Rescr. (til Stiftamtmanden over Sjellands- 30 Martii, Stift), ang. Fortegnelser over sluttede og uluttede Skifter fra Skifte-Jurisdictionen paa Serg aarlig til Cancelliet at indsendes. F Gr. Da Konge Frederik den Femte har under 13te April 1764 tilstreven Stiftamtmanden over Sjellands- Stift, Da vi er kommen i Erfaring, hvorledes = == (z) Cancelliet haver at indsende"; og det nu er ble vet andraget, at bemeldte Rescript itfe ansees gjeldende paa Færs: Saa tilkjendegives herved Kongens Billie og Befas ling, at fornævnte Rescript ligeledes extenderes til Skifte-Jurisdictionen paa bemeldte Land Færs. Canc. Prom. (til Over-Brand- og Band Commis: 30 Martii. fionen, og Notits (a) til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at naar Laugs Oldgefeller vise Uvillighed i at ass= (z) Ligesom anforte Rescript 1764, hvorhos fan sees Skriv. 5 Decbr. 1767 (T) og 30 April 1768, pr. 11 Novbr. 1786, 30 Junii og 29 Septbr. 1787; samt 7 Junii 1788, R. 6 Marts, 1789 og Forordn. 12 Febr. 1790, §. 8. (a) for at tilkjendegives Vedkommende. Nu maa forhol des efter Forordn. 1 Novbr. 1805 og Plac. (i cheus btog) 28 Aug. 1806. 30 Martii. assistere Brandmønstrings - Sessionen ved Svendenes 30 Martii. 30 Martii, Ansættelse til Brandtjeneste, eller Brandmønstrings Sessionen har tilsagt Laugenes Oldermænd eller Andre til Moder, og disse udeblive, maae Commissionen, efter derom gjorte Anmeldelser fra bemeldte Session, dictere de Skyldige en Mulet fra 2 Mt. til (Unlediget af en Forestilling fra Commissionen.) 4 Rdlr. Canc. Prom. (til Amtm. over Soro-Amt, som har indstilt, om ikke Underholdnings- Omkostningerne for 2 smaa Born, som tilligemed deres Forældre have været indsatte i Forbedringshuset paa et War, maatte, i Overcansstemmelse med Forordn. af 18de Martii 1778, godtgjøres Herredskassen ved Ligning paa Stiftets Amter m. v.), at Cancelliet Intet herimod finder at erindre; hvorom Man tillige under Dags Dato har tilskrevet Stiftamtmanden over Sjellands: Stift. General Postamts - Circul. (til hver Postmester), ang. nogle Skrifter og deres Priis, som sendes med Posten, samt om det Tilfælde, at Collegiers og andre Embeds: Breve ikke komme Eierne tilhænde. Herved communiceres ham 1) at Hs. Majestæt ved Resolution af 26de d. M. har tilladt, at det af Land Inspecteur Lund udgivne Maanedsskrift Nordisk Landvæsens og Landhuusholdnings- Magazin" maae forfendes for Postkassens Regning; bette Skrift fors sendes med Pakkeposten, hvor denne gaaer, men til de Postcontoirer, hvor ingen Pakkepost kommer, skal det derimod følge med Brevposten; en Aargang eller 12 Hefter af dette Skrift, af hvilket et Hefte maanedlig ud= udkommer (b), skal af Abonnenterne betales med 3 Rdlr. 30 Martii, 48 Skill. paa Trykpapiir og med 4 Rdlr. 48 Skill. paa Skrivpapiir, hvoraf Postmesteren selv beholder 48 Skilling for Distributionen, og det af Incassationen flydende Ansvar, imod at beregne det Øvrige til Indtægt i Qvartal Extracterne paa samme Maade som i Henseende til Minerva er fastsat (c), ligesom og ved Slutningen af det garlige Postregnskab maa anferes, hvormeget. Postkassens Indtægt af dette Skrift i det udlebne Aar har været; i øvrigt bestilles dette Skrift ved Breve til Justitsraad og Postmester Hammond, hvilke skal sendes under Couvert til General: Postamtet: 2) at fra indeværende Aars Begyndelse bliver at betale til Justitsraad Albrecht for Moniteuren 36 Rdlr. 32 Lß., og for de Slesvig Holsteenste Provincialblade foruden den fastsatte modererede Porto 4 Rdlr. aarlig, hvorimod af Abonnenterne kan oppebæres for den forstbenævnte Tidende 40 Ndtr. 8 Ls., og for den sidstbenævnte 5 Rdlr. 32 L§. 3) Dersom det Tilfælde skulde indtræffe ded hans Postcontoir, at Breve fra de Kongelige Collegier, eller fra Embedsmænd eller offentlige Stiftelser, naar disse ere forsynede med Embeds- eller den offentlige Stif telfes Segl, ifte af en eller anden Aarsag kan komme Eierne tilhænde, da skal Samme indsendes til Gene ral-Postamtet; og, dersom de fra Afgangsstedet er satte i Porto, da skal tillge Kartet medfølge, paa det at Portoen kan i vedkommende Revisionscontoir vorde affres vet, hvorefter Kartet skal vorde ham tilbagesendt. (d) (b) udgivelsen er siden ophørt. (c) See Circ. 3 Febr. 1795- (d) Nøiere bestemt ved Sircul. 10 Julii 1802. Kongl. 31 Martii 31 Martii. 2 April, 2 April,

Kongl. Resolution, at det hidtil værende Contoir for de Kongelige Activ- og Passiv- Fordringer under Finantskaffe Directionen skal deles i 2, det Første under Navn af Statsgjelden's Cons toir, og det andet under Navn af de Kongelige Aca tivfordringers Contoir. (e) Ganc. Prom. (til Commissionen for Sundheds-Pos litiet i Kjøbenhavn), hvorved bifaldes dens Forslag, til Island, Grønland og Færøerne at sende Vaccines Materie saavelsom en kort trykt Underretning om dens Anvendelse og Sygdommens Fremgang samt et oplysende illumineret Kobberstik over Vaccin-Blegnene. Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. hvorledes Sognepræst og Capellan ved Helsingøers Dlai Kirke maae vælge andre end de forordnede. Tep ter. (f) Confirmation, paa et af forrige Handelsmand Christopher Dramsrud under 10de f. M. til Bergstaden Kongsbergs Fattige oprettet Gavebrev: til Bergstaden Kongsbergs Fattige skjenkes 1065 Rdlr., med følgende Bestemmelser: 1) Denne Capital seal, som en urørlig Capital, uden Forkortning og Formindskelse til evig Tib tilhøre Kongsbergs Fattigkasse, under Navn af det Dramsrudske Le gat, og den hele Capital stedse være secureret paa den Maade, som Rescriptet af 3die Novbr. 1774 om publiqve Penge byder og fastsætter; 2) Det hele Legat (e) Af Goll. Tid. No. 15, S. 239 og 240. fal, (f) Uf Samme, S. 19, No. 298; ligesom St. 27 Novbr. 1801+ flat, som de øvrige Bergstadens Fattigkasses Penge, 2 April. stane under den ved Rescriptet af 27 de Septbr. 1799 befalede almindelige Fattig: Directions Bestyrelse og Ansvar, da Directionens samvittighedsfulde Retsindiga hed er ham Borgen for, faavet selve Capitalens ufor anderlige Sikkerhed og Bevar, som Renternes aarlige Uddelelse efter hans Willie. 3) Renterne af de 1000 Rolt,, som, i Følge de nu gjeldende Anordnin ger, belebe til 40 Ndir. aarlig, sulle fra indeværende Aars Begyndelse og fremdeles derefter aarligen erlæg ges og betales til 20 af Bergstadens ældste, fattigste og skikkeligste Almisselemmer, saaledes at enhver af bemeldte 20 Personer, foruden hvad de af den almin delige Fattig-Forflegning maatte nyde, erholder 2 Rdlr. til Hjelp til Klæder aarlig, hvilke 2 Rdlr. betales og leveres dem ved hver 11te Junii og 11te December Termin, hver Gang med 1 Rdlr eller 96 §. 4) San snart en af bemeldte 20 Personer ved Doden afgaaer, sættes en anden værdig Almisselem ind i den Afdødes Plads, hvilken Sidste bekommer af de 2 Rdlr. i første Mar i Forhold til gerne, den i samme Aar haver nyde Samine, og den Dede ligeledes af samme 2 Rdlr. tillægges til Begravelse efter Ugerne, den levede i fra Aarets Begyndelse til Begravelses Dagen. 5) Paa det at enhver af de 20 Fattige kunde aarlig nyde 2 Rdlr. fuldt udbetalt, uden Afkortning, saa stjenkes herved fremdeles de 65 Rdlr., af hvis Nenter den paabudne pro Gento aarlig betales til H6. Majestæts Kasse. 6) Stulde nogen af hans Stegtninger ansøge óm Deelagtighed i dette Legats Renter, da haves In tet derimod, naar saadan Een ikkun nyder i Liighed med andre Almiffelemmer, nemlig 2 Rdlr. om Aaret, VI. Deel, II Bind. 21 2 April. og ikke mere, og derforuden fører et kristeligt og ret: 3. April. 3 April. staffent Levnet, hvilket af Fattig Directionen unders seges og bestemmes. 8) Saavel de 600 Rdlr., der ere Ole Maussens Obligations Gjeld, naar de til Directionen blive betalte, som det øvrige af dette Legat, maae stedse være paa iste Prioritet udsat i godt Jordegods paa Landet, og aldrig i noget Bergstadens Huus og Bygninger, der Aar efter Uar kunde udsættes for Omstændigheder, der ikkun vilde forvolde Capitalens Tab. Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand), ang. en Besvangred prompte at skaffes Hjelp fra Faderen til Barnets Opdragelse. Gr. I Gjensvar paa hans Skrivelse af 18de f. M., angaaende at Rettens Betjente ei altid hurtigen forhjelpe et besvangret Fruentimmer til at erholde den hielp til hendes Barns Opdragelse, som hun tilfemmer af fin Barnefader, fulde Man ikke undlade herved at melde: At der Intet haves imod, at han i den ham anbes troede Jurisdiction udfærdiger en Advarsel. angaaende prompte Assistance i saadanne Tilfælde, og en alvora lig Erindring til de Embedsmænd, som findes fora sømmelige. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Aalborg), ang. at naar Joder ere fødte her i Riget, eller ere forsynede med Kongl. Leidebrev, saa have de samme Ret til at kjøbe Jordegods, som ents hver Unden af Kongens Underfaatter. ( Anledning af hans Meldende til Rentekammeret, at 2 Joder have sluttet Forening om Kyo Hovedgaard i Aalborg Amt med dens tilhørende Kirker og Bøndergods; og Forlangende om Forholdsordre, i Tilfælde at Kjobe: Contracten bliver ham foreviist.) Canc. P Canc. Prom. (til Amtmanden over Hjøring- 3 April. Amt), ang. Skifte Beretninger til Amtmanden fra Præster som Beneficiavier, og Proto: Follet af Eiere under 20 Tdr. Hartkorn. (g) Gr. I Untedning af hand Skrivelse dat. 3die f. M., hvori han begjerer Underretning om, hvorvidt de Geistlige, der sem Beneficiarier ove verdslig Stifte-Net, ere pligtige at forevise og til Amtet indsende deres Protokoller, stulde Man ikke undlade at melde til Efterretning og Bekjendt gjørelse for Vedkommende: At, da Præsterne ikke forrette disse Skifter som Geistlige, men som Brugere af beneficeret Jordegods, faa følger det af sig selv, at Præsterne som Beneficio arier bør indlevere Beretning om Skiftevæsenet til Amtmanden. I øvrigt bifalder Man aldeles den af haim ytrede Mening, at de Stifteforvaltere, der eie mindre end 20 Tor. Hartkorn, ligesom de der eie Mere, skulle have de Protokoller, som Forordn. af 12te Febr. 1790 bestemmer, dog uden at dertil be= Hoves at bruges stemplet Papiir. Canc. Prom. (til Commissarierne ang. den i Fyen 3 April. opdagede Tyvebande), at Enhver af dem bor i Commissionen tage Sæde og underskrive efter sin Rang; hvorom der imellem dem skal være ulige Meninger. Admiralitets-Prom. (til det B. G. R. og 5 April, Generaltoldkammer), ang. Udførelse af §. 67 i Sø-Envulleringsforordningen ved Helsingpers. Toldoo. Efter dette Kammers ærede Skrivelse af 25de f. M. et Man enig i, at Iverksættelsen af den 67de §. i So. Enrulleringsforordningen af 8de Januari, d. A. £12 i Hen= (g) See Pr. 8 og 22 Maji, 5 Junii og 31 Julii 1790 ;. samt i Septbr. 1792, cft. 27 Febr. 1802 med Note. 5 April, i Henseende til de Sundet gjennemgaaende Skibe, be= 6 April. 7 April, tragtede som liggende i aaben Sø og uden for Told- Opsynet, ikke fan ereqveres enten af det Øresundske eller, Helsingserske Toldvæsens Betjente: altsaa at Udførelsen af Forordningens Bydende ved Told-Inspecteuren i den fraværende Sós Enrullerings: Offi. ceers Sted, og paa de Tider, naar Vagtskibet ikke ligger i Sundet, alene maatte angaae Skibene, forfaavidt de gjøre Angivelse ved Helsingoers Toldbod, og da tillige gjøre den befalede Rigtighed for deres Bemanding. Saaledes udbeder Man, at Told- Ins specteuren ved fornævnte Toldsted maatte instrueres. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Narhuus), ang. Betaling for flere Udskrivter, end Een, af Registeringsforretninger til Brug ved Auctioner. (h) Gr. Cancelliet har modtaget hans Skrivelse under 19de f. M., med derhos fulgte Forespørgsel fra By- og Raadstueskriveren i Horsens, Cancelliefecretair Heiberg, om han som Stifteftriver, efter Forordn. af 19de Decbr, 1800, er pligtig til, uden Betaling at levere mere end een Udskrift af Registerings- og Vurderings: Forretninger til Brug ved Auctioner, og om han ikke har et til, for de flere faas danne udskrifter at fordre Betaling efter bemeldte, Forords nings 79 §. I den Anledning fulde Man til Efterret ning og Bekjendtgjørelse tiensttigst melde: At han ikke er pligtig uden Betaling at levere mere end een Udskrift af overmeldte Forretninger, men er berettiget til at lade sig for de Flere, der fordres, bez tale som for Protokol-Udskrifter. Kongl. Resolution, ang. 6000 Rdlr. fra afg. Conf. Rd. Hansen til Præmier for nyttige Foretagender paa Færgerne, i sinmarken, Iss (h) See Prom. 17 Julii 1802 08 31 Marte 1804- land land og Grönland, under Landhunsholdnings 7 April. Selskabet. (i) Gr. Afg. Conferentsraad og forrige Deputered i det Kongelige Rentekammer ansens Enke har tilkjendegivet Finantscollegium, at hendes afdøde Mand havde ønstet, at en Capital af 6000 Rdlr. maatte overdrages den Kongl. Kasse, alene mod en aarlig Rente af 4 Procento til hans efterlevende Enke, imod at denne Rente efter hendes Dod maatte anvendes til Præmier for nyttige Foretagender og Anlæg paa Færøerne, i Finmarken, Island og Grønland. I Henseende til Anvendelsen af disse Renter oplyser et af hende indsendt Document, at han har ønsket, at de 240. Möle. aarligt maatte anvendes til Præmier, Opmuntrin ger og understøttelser i ovennævnte Lande paa den Maade, at de, i de første 5 eller 10 Nar, tom Færøerne alene til Nytte, og derpaa i et lige Tidsrum bleve anvendte i et hvert af de andre Lande, samt at derpaa atter begyndes. med Færeerne, og faa fremdeles i samme Orden som forhen. Blandt en liden formuende Almue vilde smaa Opmuntringer virke nogen Gavn, og 24 Præmier, hver paa 10 Rdlr., eller og 4 Præmier paq 60 Rdli. vilde sikkert ikke være uden Nytte, naar de bleve anyendte til: 1) udmarked tid i Skolevæsenet og Berne: Opbra gelsen, 2) Steenrydning og Steen: Gjerders Opførelse, 3) Myrers eller Moradsers udgravning, Rybning og For bedring, 4) Fælledskabers nyttige Ophævelse og nyttige Indhegninger, 5) ede Gaardes Optagelse, 6) Unlæg af nye Huusmands-Pladse, naar der tillige tilstrækkeligen beviles, at disse nye Familier kunne have tilstrækkelige Sta ringsveie, 7) Zuers Bortskaffelse og Engenes Planering, i Island, 8) Havers Anlæg og nyttige Urters og Rødders Frembringelse, 9) nyttig og forsynlig Anvendelse af disse Have Sager og nyttige Berter i Huusholdningen, 10) Suusflid, hvor Samme behøver Opmuntring, 11 Forsøg til Anlæg af nyttige Skove eller dog til Spelfening af nyt. tige Træ-Sorter, 12) Huusbygning af Steen, hvor Saadant findes tjenligt, og nyttige Malle-Anlæg, 13) een og anden enkelt Green af Fiskerierne, som ved faa smaa Summer kunne opmuntres: disse Præmiers udsættelse, Bestemmelse og Tilfjendelse har Conferentsraad Hansen tillige ytret, maastee bedst at kunne stee, ved det Kongelige Landhuusholdnings- Selskab. Skulde den Tid nogensinde tomme, at slet ingen Præmie til disse Gjenstande i disse Lande behovedes, da beder han, at Renterne maatte an vendes til Skole Indretninger, eller og til Lønninger nes Forbedring for nogle faa af de Præster i Island, hvis Indkomster itfun ere ringe. - Paa Finants Colle giets desangaaende allerunderdanigst gjorte Forestilling (i) af Coll. Zid. N. 16, S. 249 = 252+ beha 7 April. behagede det Hs. Majestæt, under zde d. M. at resolvers saaledes: 9 April. 10 April. Med særdeles Velbehag modtage Bi den af afgangne Conferentsraad og Deputereb i Vort Rente tammer Hansens Enke tilbudne, og af hendes afdøde Mand til Præmier for nyttige Foretagender og Anlæg påa Færserne, Finmarken, Island og Grenland be ftemte Capital af 6000 Rdlr.; og meddele Vi hende herved den Forsikring, at hun, saa længe hun er i Live, skal oppebære Sammes Nenter. Vi ville derhos, at Capitalens Anvendelse til Præmier til de af afg. Confeventsraad Hansen bestemte Gjenstande overdrages, Wort Landhuusholdnings Selftab; og authoriseres Finants Collegium herved, at lade dette Tilbud, offentligen bekjendtgjøre." Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. hvorledes Sognepræsten for Helliggjestes Kirke i Kjøbenhavn, Hr. Dr. Rofoed, maae vælge andre end de forordnede Terter (k) Canc. Circul. (til samtlige Landmilice-Sessioner, districtsviis, i Danmark), ang. hvad Maal National-Rytter og Dragon-Heste al have. Gr. Af en Skrivelse fra Generalitets- og Commissaris ats Collegio har Cancelliet erfaret, at det af Vedkommen de er anmærket, at de nationale Heste ved Rytter og Dra gon Regimenterne i Danmark leveres af hoiere Maal end de gevorbene Heste have, som af Remonte Commissionen anskaffes, desaarsag, der, da denne Blanding af større og mindre Hefte har skadelig Indflydelse paa et Regiments Bevægelser, er andraget paa, at nationale hefte for Tremtiden maatte leveres af samme Maal, som ved Remonte- Commissionen er antaget, hvilket for en Rytterhest er 10 (k) 2f Coll. Tid. N. 19, S. 298 og 299; ligesom N. 27 Novbr. 1801. 10 varteer 2 Commer (1) og for en Dragonheft 9 var 10 April. teer 4 Tommer (m). Da imidlertid efte fra 4 til 8 Nars Alder maae antages, og endeel af de første tildeets vore, efterat de ere leverede, men Remonte Commissionen desaarsag ved de gevoröne Heftes Indtiob paaseer, at de, som endnu ere i Bext, kjøbes med saadant undermaal, at de, naar de ere, ubvorne, ei holde mere end bet anordnede Maal, og at det, for at opnaae den attraaede Lighed i Heiden, er nødvendigt, at der følges lige Grundsætninger ved Untagelsen af gevorbne og nationale Hefte: Saa skulde Man herved anmode Sessionerne at ville, i Henseende til de nationale Hestes Antagelse, som i Fremtiden af Udrederne til Nytter og Dragon- Regimenterne leveres, neie paasee, at ingen Nationat Hest. bliver antagen, der mangler enten mere eller mindre end 2 Tommer i det bestemte Maal, naar den endnu er i Bert, eller ikke har fyldt sit 5te Aar, og ingen hverken under eller over det fastsatte Maat, som har udvoret. Canc. Circul.. (til samtlige Land- og Søskrigscom: 10 April. misfairer i Danmark), ang. hvad der til Solimita Districtetne paa Landet kan henregnes. (n) Gr. Da det er bragt i Erfaring, at nogle Gods - Eiere fulle være sindede til nye Selimiter at foreflaae Steder, fem ligge 2 Mile ind i Landet affides fra Strandbredden, og det følger af sig selv, at Steder, bet ligge 1 a 2 Mile fra Stranden, ei tunne have naturlig Beliggenhed til Fi ferie, saa fulde Man, til Hensigtens Opnaaelse, samt for at forekomme forskjellige Meninger om Stedernes naturlige Beliggenhed, herved have Krigscommissairen anmodet,

At ville, ved at udstede Plakat til de forestaaende So-Ertra-Sessioner, derudi anføre, at det vil paaligge dem, der have udstedt den ved Placaten af 8de Januar d. A. befalede Segneliste No. 3 efter For- 214 inulat (1) nedfat i Tomme, veb Circul. 9 Ceptor. 1806. (m) See Prom. 13 April 1802 og E. 9 Septbr. 1806. (n) See Circul. 12 Junii og 9 Octbr. 1802. 10 April, mular Litr. E, ved Ertra-Sessionen at opgive, hvor- 10 April. 10 April. vidt ethvert, efter naturlig Beliggenhed, foreslaaet Sted ligger fra Strandbredden, paa det at Listen der efter ved bemeldte Session kan gives Bedtegning, til videre Anførsel paa den i Placatens zben 2fdeeling 5te Post Litr. b befalede Extract, der skal indsendes til Cancelliet og som bør være forsynet med denne Ops lysning, for derefter med Vished at kunne bedømme, hvilke af de, efter naturlig Beliggenhed, foreslagne. Steder kunne og burde henregnes til Solimit Distric terne paa Lanbet." Canc. Prom. (til Danmarks Generalkrigscommisfaire), ang. at ikkun Gaardmænds Sønner kunne vente de 2 sidste Krigstjeneste 2ar eftergivne. (0) E1 3 Canc. Prom. (til Amtm. over Frideriksborg Amt), ang. at Qvægtiende (in specie Tiende-Gaas til Præsten i Græse) er at svare, skjøndt ei Bonde-Ford besanes. Gr. Af Amtmandens Skrivelse dat. 22de Decbr. f. 2:, med Bilage, har Cancelliet bragt i Erfaring, at Smeden Anders Nielsen af Græse negter at levere Sognepræsten br. Eiter sammesteds den af denne paaftdacze Tiende Gaas, og at han til Grund for fin Begring anfører D. 2. 2. 23-1, 2 Art., formenende, at disse 2 Art. alene kunne anvendes paa dem, som besaae Bonde-Ford, og føl geligen ikke kunne forpligte ham, der ingen Jord bruger m. v. Foranlediget heraf, fulde Man herved melde: at, endstiøndt 2-23-1 alene nævner dem, der befaae Bonde Jord, som tiendepligtige af de Korn Sorter, som i faadan Jord avles, Saa følger dog, deraf ikke, at Samme Capitels 2den Art. ogsaa kun skulde anvendes paa de samme Personer; begge Artikle have meget mere til Hensigt, (o) f Graahs Landbo Samling 1802, S. 498, at at betegne de Sorter, hvoraf i Almindelighed ber gives to April. Tiende, nemlig deels af det, der faaes, og deels af det, der fødes; og, da der i sidstnævnte Art. ilfe er Spørgsmaal, om de i Samme som tiendepligtige nævn te Personer besaae Bonde Jord, men om de have Qvæg, Lam, Kalve, &c., faa kan det ikke antages, at Art. Herfra undtager dem, fordi de ingen Bonde Jord besace, følgeligen fan Smeden Anders Ziel fen ikke fritages for at yde Tjende af de Gjæs han opføder. Canc. Prom. (til Amtm. over Svendborg. 10 April. Amt), ang. hvilke Vitterlighedsvidner ved Forhøre i Delinqventsager tages i Eed. Gr. Herredsfoged Brorson i Gunds-Gudme-Herréber har forestilt, hvor byrdefuldt det er for dem af Almuen, der bruges som Bitterlighedsvibner ved præliminair-For hører i Detinqventsager, jiden at indstævnes ved Sagens Incamination, for at beebige det afholdte Fothor. I den Unledning fulde Man herved melde til Bekjendtgjørelse for bemeldte Herredsfoged Brorson: At naar andre end beedigede Stokkemænd bruges til Vitterlighedsvidner, kunne de strax tages i Eed ved Forhørets Begyndelse. Canc. Prom. (til Greve Ahlefeldt-Laurvig), 10 April. ang. Lodsedles Tinglysning, Vurderin gers Beedigelse og Sognefogoers Mede ved Stif ter m. v. Gr. Han har fremsat følgende Spørgsmaal: 1) om der for Tinglysning af Lodsedle, hvorved Umyndige gives udlæg og Sikkerhed i Lobore eller faste Eiendomme, blot stat betales efter Forordn. af 21de Junii 1799, hvad enten saa te Boer, i hvis Eiendomme de ved Lodsedlene gives udlæg, ere de i Forordningen omtalte Suusmands og Indersters Boer eller ikke? 2) om der af fodsedle stal, naar de tinga Tafes, indleveres Gjenparter i Retten? 3) om Sognefoga derne, efterat Forordn. af 19de Decbr. 1800 er udkommen, 215 ftulle 10 April. Fulle bruges ved Stifterne, og tillægges den Douceur, som i 1-25-24 et tilstaaet Stifteforvalternes Betjente; eller om den 181de §. i bemeldte Forordn. hæver Rescr. af 6te Junii 1794? 4) om i ethvert Bo, hoor Effecterne ei sælges, men udlægges til Sikkerhed for Aro, Vurderingsforretningen over Boets Effecter stal beediges? og 5), om i de Boer, hvor Vurderingsforretningerne efter Forordn. af 21 de Junii 1799 fulle beediges, Eeden seat aflægges ved Stiftet, efterat Vurderingsforretningen er passeret? I den Anledning skulde Man ikke undlade herved at melde i Henseende til det 1ste Spørgsmaat: at,da Forordn. af 21de Junii 1799 kun handler om Huusmænds Stervboer, og formodentlig har bestemt et saa ringe Gebyhr, især med Hensyn til, at disse Boers Formue i Almindelighed er hoist ubetydelig, denne Forordnings Bud ogsaa er aldeles fpecielt, faa kan deraf ikke drages nogen Følge i Henseende til Betalingen for Rettens Betjente ved Lodsedles Tinglysning, i andre Tilfælde; og, da der ei i Forordn. of 19de Decbr. 1800 tales Noget i Særdeleshed om Lodseble, §. I. Saa maa Lodsedle i alle andre end de i Forordn. af 21 de Junii 1799 omtalte Boer antages at henhore under de i den 199de § i hiin Forordn. omhandlede Documenter, som tyde paa Pengesummer: og der maa altsaa, i Overeensstemmelse med denne §, for deres Tinglysning betales i Forhold til Størrelsen af §. 2. de Summer de lyde paa (p): angaaende det 2 det, at, da §. 203 i Forordn. af 19de Decbr. 1800 bes faler i Almindelighed, at der skal indleveres Gjenpar ter af Documenter, som tingleses, saa kan Undtagelse ei finde Sted i Henseende til Lodsedle: §. 3. betræffende det 3die, at Rescr. af 6te Junii 1794 overlader udtrykkelig til Sognefogdernes fri Balg, at lade sig bruge til de deri benævnte Forretninger; thi det hedder i bemeldte Lovgivning. naar de selv ønske det, og ansee det fordeelagtigt for sig": det er altsaa ikke en absolut Følge af Rescriptets Bestemmels se, at de fornævnte Ombudsmænd skulle bruges til Vurderingsforretninger &c., veb alle Skifter, og det (p) See Circut. 30 Jan. 1802. Saam faameget mindre, som Rescriptet endnu tilfeier bet 10 April. Pilkaar, for saavidt som de erkjendes dertil duplige: dersom Sportel Reglementet havde ubetinget sagt, at Sognefogderne tilkom det, som Lovens 1-25-24 tillægger Stifteforvalterens Tiener, faa kunde deraf uddrages en Modsigelse imellem, derte Reglements og det anførte Rescripts Bestemmelser men, da den omhandlede Sportel, vedbliver at tilfalde Stifteforvalte ren, naar Sognefogden enten ikke vil, eller ikke fan bruges til at udføre de i Rescriptet omhandlede Ferretninger, saa formener Cancelliet, at disse Reglementets Drd Skifteforvalteren beholder fremdeles liges som hidtil" c., ikke kunne modtage den Fortolkning, at dermed sigtedes til at gjøre nogen Forandring i de Regler eller Lovbestemmelser, sem hidindtil have fundet Sted, ligesom det ei heller var Gjenstanden for dette Reglement, at bestemme, hvem, eller hvilke det tilkommer, at udføre, Embedsforretningerne, men ikkun at fastsætte, hvormeget der for enhver af disse mage fordres og modtages (9): hvad 4de Punct an- §. 4. gaaer, da vil det, i Henseende til det her Omspurgte, have sit Forblivende ved Loven og Anordningerne: og i Henseende til det 5te: at, da det vilde blive de §. 5. i dette Spørgsmaal ommeldte ringe Boer alt for byrdefuldt, om de, ved særstilte Forretninger til Tinge, skulde lade de skeete Taxationer beedige, saa kan Eeden af Vurderingsmændene aflægges i Stifte-Retten, efters at Vurderingsforretningen er foregaaaet; hvilket og i et lignende Tilfælde er befalet for Kjøbenhavn ved den 4de §i Forordn. af 31te Julit 1754. (r) (9) See Prom. 27 Aug. 1803. (r) See Prom. 21 Aug. 1804 og 24 ug. 1895. Canc. 10 April, To April, Canc. Prom. (til Amtm. over Hjørring- Amt), ang. fri Befordring for Provsterne til Uostiftninger ang. Jord til Skoler. Gr. I Gjensvar paa Amtmandens Skrivelse af 28de Jan. d. U., hvori han, i anledning af en Forespørgsel fra, Provst olm, udbad sig dette Collegii Resolution, om Provsterne tunne tilkomme fri Befororing, naar de i Overeensstemmelse med plakaten af 25de Novbr. f. . skal møde ved udstiftnings-forhandlinger angaaende Jords Udlæg til Degne, og Skoleholdere, for at paasee disses Ret m. v., undlader Man ikke, efter herom at have corresponderet med bet Kongl. Rentetammer, at melde til Efterretning: At Provsterne til slige Forretninger bor anskaffes fri Befordring af vedkommende Skole District. Canc. Prom. (til samtlige Øvrigheder (s) i Norge), ang. den militaire Jurisdictions Ret til Auctioners Holdelse hos og efter Militaire. Gr. Unledning af den fra Cancellierand og Sorenriver schmann til Cancelliet indkomne Forestilling, hvori han paaklager, at Regiments quarteermester og Aus diteur Sütow ved det Trondhjemste Dragon - Regiment har afholdt en Auctions-Forretning hos Cornet Holst paa Roraasgaard, hvortil Bochmann formener, at han er uberettiget, fulde Man, efterat have herem corresponderet med det Kongl. Generalitets- og Commissariats Gollegio, have meldet: At man anseer den militaire Jurisdictions Beretti gelse til Auctioner hos Militaire ei at være indskræne frt blot til dem, som afholdes i disses Stervboer; thi foruden, at denne Mening baade er overeensstemmende med Praris, og synes at være hjemlet i Tingenes Natur, efterdi hvad der i Følge Rescripterne af 4de Jan. 1732 og 19de Julii 1737, deres udtrykkelige Drd, gielder i Henseende til Auctioner efter afdøde Militaire, endnu mere maa gjelde om dem, som afhol des (s) efter Coll. Tid. No. 24, S. 3813 men til Stiftamtmanden i Trondhjem er Prom.. saaledes som her anført, altsaa de 2 Perioder [itte til de vrige. ses hos levende Militaire, er bemeldte Menings Rigs 10 April. tighed sat uden for at Tvivl ved Rescriptet af 4de. Jan. 1742 (t), der bestemmer, at om Auctioner stut de udfordres hos, Over- eller Underofficerer efter Nams- Domme, sal de forlanges af de Militaire, nemlig for Stabs-Officerer hos General-Auditeuren, og fra Eapitainer til Underofficerer inclusive, hos Regiments Auditeuren (u). [Med Hensyn til foranforte Grunde, skulde Man anmode Stiftamtmanden, at ville bekjendtgjøre Vedkommende, at Regimentsqvartéermester og Auditeur Splow med fuld Ret har afholdt den hos Cornet Holst paa Roraasgaard passerede Auction, og som en Følge deraf ikke kan være forpligtet til at afgive Noget af det for denne Forretning oppebaarne Salarium til den civile Jurisdiction], saint at den sam me Rettighed, som den militaire Jurisdiction, i Følge Rescripterne af 4de Jan. 1782 og 19 de Julii 1737, har til at afholde Auctioner efter afdøde Militaire, ogsaa bør tilkomme dem hos de i Live værende og i virkelig Tjeneste staaende Militaire. Canc. Prom (til Amtm. over Stavanger: 10 April. Amt, og til Generalveimesteren i Christianssand Stift), ang. Godtgjørelse til Grund-

• eier eller Leilanding for Stage ved nye veies

Anlæg. Gr. Efterat Cancelliet har imodtaget faavet Amtmandens som Generalveimesterens Betænkninger i Anledning af den Skade, som Opsidderne paa Gaarden Odelstad med Flere have lidt paa beres Jorde ved den ny Poste og Landeveis

(+) Er i Rosenstande militaire Rescripter, S. 811.. (u) Her har Collegialtidenden desuden hvortil kommer, at Forordn. af 16de Junii 1752 for Danmart bestemt afgjør dette Spørgsmaal til Fordeel for den militai re Jurisdiction", see nu Plac. 19 April 1805. 10 April, de-veis Anlæg i Jedderens og Dahlernes Fogderie, stulbe Man herved have meldet til Efterretning: at dette Colle gium er aldeles enigt med dem deri, at den Vedkommende ved Tarationsforretningen af 13de Aug. 1801 tillagde Godtgjørelse for de Steen Gjerder, som til 3ndhegning paa begge Sider af Veien behoves, bør bortfalde, hvorimod den øvrige ved Tarationsforretningerne fastsatte Godtgiorelse, tilligemed disses Bekostninger, bør Vedkommende erstattes af Bei-Kassen, eller, i Fald den ikke dertil er tilstrækkelig, af de tit Veivæsenet aarlig bestemte 5000 Rdlr.; Da der i øvrigt i denne Materie kan opfastes følgende Spørgsmaate i almindelighed: 1) om Godtgjørelsen seal tilfalde Eieren, o: Jorbdrotten, eller Leilændin gen, i det Tilfælde at Gaarden ikke bruges og beboes af Eieren? 2) hvorledes med Godtgjørelsen bliver at fosholde i Tilfælde at Gaarden bruges af flere enten Eiere eller Leilandinger? fulde Man, efter herom at have corresponde ret med det Kongl. Mentekammer, i Analogie med de Bestemmelser, som ere tagne for deftige Godtgjørelser i Danmart (v), have til Efterretning som almindelig Regel meldet: At det, i Henseende til det første Spørgsmaal, vil tomme an paa, af hvad Natur Skaden er, saasom om den bestaaer i, at paa Jorden er gravet Gruus, taget Steen eller deslige, eller anden Uleilighed fors aarfaget, som alene kan ansees at komme Leilendin gen qva Jordbrugende til. Last, i hvilket Fald, Godt gjørelsen tilfälder Brugeren, uden Hensyn til, enten han er Eter eller Leilænding, men er det Jordvei, som er lagt ud til den ny Vei, da er Skaden at ane see som forringelse i Eiendommen, og altsaa tilfalder Godtgjørelsen Eieren, hvorimod denne i Betragtning af det Savn, som Opsidderen eller Brugeren, naar han ikke er Eier, men Leilending, lider i sit Brug, bør godtgjøre den Sidste, saalænge han vedbliver Bruget, Renten af den til Refusion tilstaaede Capital. Skulde, derimod. Godtgjørelse falde for Skade paa. beneficeret Gods, da bør den Godtgjørelse, som ellers til (v) See Fd. 13 Decbr. 1793, §. §. 14-16, Plac. 6 Aug. 1800 og 9 April 1804; cfr. Prom. 4 Julii 1801. tilkommer Jorddrotten, tilfalde Kongen, imod at Hs. 10 April. Majestæt erstatter Beneficiarius Renten, af Beløbet, hvilken Sidste igjen ber lade Leilændingen være utræe vet for et lige Beleb af Landskylden. Betræffende Godtgjørelsens Fordeling paa flere Eiere eller Leis lændinge, da bor den fornemmelig rette sig efter, hvorvidt Skaden har rammet enten noget enkelt Brug, eller Fleres fælleds Brug, hvilket ved Tarationen ber paasjonnes; og bør Godtgjørelsen, i sidste Fald, be stemmes efter det Forhold, som Enhvers Skyld staaer i til det hele. Disse Regler blive da og, i det her om handlede specielle Tilfælde, i Henseende til den Opsidderne paa Gaarden Odelstad med de Flere tilkommende Godtgjørelse, for faavidt Samme kan være applicable, at anvende. Canc. Prom. (til Trondhjems Stiftamt: 10 April. mand og Biskop), med Gjenpart af det af Sorenskriver Claus Koefoed qva Notarius forfattede, Testamente, hvorved Bonden Anders Christophers fen Haarstad af Tiller-Sogn, i Strindes og Sælboe= Fogderier har legeret Hs. Majestæt 4000 Rdlr., under Forventning at Allerheissamme allernaadigst ville anvende de aarlige Renter af denne Capital til en Indretning, der kunde tjene bemeldte Tiller-Sogns Ungdom til Oplysning og Dannelse, hvorhes Stiftbefalingsmanden og Biskopen anmodes at ville paa-, fee at disse til offentlig Brug legerede 4000 Rdlr. udbetales, og der efter indkomme med Forslag om. hvorledes bemeldte Capital paa bedste Maade, i Overs eensstemmelse med Testators Hensigt, maatte kunne anvendes. ' Canc. 10 April. 10 April. 12 April, Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Viborg, som med Erklæring har indsendt Skrivelse, hvori By- og Herredsfoged Selmer i Stive forespørger, om han selv skal udrede de Bekostninger, som ville medgaae til at lade indrykke i de offentlige Tidender den igjen nem Cancelliet under 19de Junii, f. A. udfærdigede Bevilling til at indkalde dem, der formene sig at have nogen Ret til de i Skive: Kjøbstæds Protocoller værende og undflettede pante. Obligationer, som ere 20 Aar gamle og derover), at det Kongl. Rena tekammer, naar dertil indsendes behørig documen teret Regning over de medgangne Bekostninger, er villig til at foranstalte Betalingen anviist. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Trondhjem, som med Forestilling fra Sognepræsten for Meldahls Præstegjeld, Provst Parelius, har indsendt Liste over resterende Skoletold (x) i Nennebo- og Meldahls- Sogne for Aarene 1799 og 1800), at disse Restancer kan inddrives ved Udpantninger, imod at Boigdes Commissionen staaer til Ansvar for Restancernes Nig tighed, hvorhos Man dog tillige maae anmode Stifts amtmanden at advare Vedkommende om Betaling 14 Dage for Udpantning foretages, (da det vilde være vidtløftigt for Beigde-Commissionen, ved ettergang at inddrive Restanterne, fem for de Fleste ikkun udgjøre 4 til 68., og Debitorerne selv ingenlunde vil være tjente med at paadrage dem betydelige udgivter i denne Henseende.) Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), indeh Kongl. Resolution under gde d. M., at den under 2den August 1782 allernaadigst approberede Psalmebog for de Tybste Menigheder i Kjobenhavn fra forsta (x) See N. 19 Junii r699. C førstkommende Paaske - Hoitid mane indføres til Brug 12 April. ved den offentlige Gudstjeneste i Garnisons tydse Me. nighed i samme Stad. (Efter Sognepræstens Ansøgning, da den ny tydske Psalmebog bruges ved St. Petri og Frederiks Kirke paa Christianshavn) (y) Canc. Prom. (til Vaccin Commissionen; 13) og Circul. til Amtmændene (z) i begge Riger), 17) indeh. allern. Resolution under 9de d. M. Bi forvisse Os om, at Districtschirurgi, som Vi have tilfagt Vor allerhøieste Velbehag og lovet fortrins lig Befordring, naar de udmærke sig ved Vaccinationen (a), vil derved tilstrækkeligen opfordres til, uden at fordre Betaling, at vaccinere Bonte Almuens Born; hvilket vedkommende Amtmænd have at tile kjendegive Chirurgerne." (For at udbrede Vaccinationen, er det (b).foreflaaet, at dem maatte paalægges Sligt uden Betaling, naar Bernene paa bestemte Tider indfandt sig hos vedkommende Chirurgus.) April, Canc. Prom. (til Landmilice - Sessionerne i 13 April. Sjelland, Biskoperne ibid. samt over Fyens- og Lollandfalsters-Stifter), ang. at til Artillerie geste, istedet for det hidtil bestemte Maal. 10 Avarteer, maae herefter antages. Saadanne, som hol de Dragonheftes Maal 9 Qvarteer 4 Tommer d. An [æg= (y) ft. Prom. 29 Jan. 1803. (z) under 17de, dog ikke Dem, der have kun Kjetstæder under sig. (a) See Circ. 9 Jan. 1802. (b) af Amtmanden i Sors. VI. Deel, 1: Bind. Si m 13 April. legs-Maal uden Eko (c); dog maa derved som ufra- 13 April, vigelig Regel paasees, at de have sunde, føre og sterke Lemmer (fiben en liden og derhos svag Heft ikke kan udholde det, som ved Artilleriet udfordres.)

Canc. Prom. (til Amtmanden over Svendborg Amt m. Fl. (d)), ang. Stadsmusis cant og Organist Embeders Forening og Besættelse. Gr. Byfoged Becki Nyborg har foreslaaet, at Magistraterne i de Kjøbstæder, som hidtil have været henlagte til Stadsmusicant-Tjenesten i Svendborg-Amt, maatte bemyndiges til at bestikke Stabsmusicantere og Organister i een Person. Efterat have i den Anledning indhentet Stiftamfmanden og Biskopen over Fyens-Stift, deres Betants ning &c., fulde han ikke undlade herved at melte: at, da den Kongelige Resolution af 25de April 1800 (), i at henlægge Stadsmusicant Tjenesterne til Organist-Embederne, bar forbeholdt det Kongelige Capel den Samme efter Rescriptet af 14de Junii 1780 tilkommende Rettighed, Saa følger det af sig selv, at, naar et Stadsmusicant -Embede bliver ledigt, overdrages dette uden 'videre i Dvereensstemmelse med berørte Kongelige Resolution til Organisten, naar han vil antage det og dertil er duelig; men, naar disse samlede Embeder blive ledige, tilkommer det først Överhofmarschal Ien at bringe saadanne Personer i Capellet i Forslag, som ere duelige til begge Embeder, og af disse Foreflagne vælger da Stiftamtmand og Biskop, som Kirkens Directeurer den, med hvilken Embederne formodes at blive bedst tjent. Skulde derimod Ingen blive bragt i Forslag, saa tilkommer det Stiftamt- (c), See Circ. 10 April 1802 og 9 Septbr. 1806. mand (d) Nemlig Fyens Stiftamtmand og Biskop, samt Kam merherre o senørn som Nyborgs Over-Øvrighed, og Notits til Overhofmarschallen. (e) i Prom. og Circul. 24 Maji 1800.. mand og Biskop, der stedse skal have bortgivet Drga- 13 April. nist-Tjenesten, hvortil Stadsmusikant: Embedet er henlagt, at besætte de ledige Tjenester med en til dem begge duelig Mand. Canc. Prom. (til Amtm. over Svendborg 13 April. Amt), at Cancelliet bifalder hans Indstilling, at Chefen for det frivillige lette Corps i Faaborg maae bære Borger-Capitains Distinctions-Epauletter, og at Valdhornisterne ved bemeldte Corps maae bære en Sølv-Epaulet, ligesom Dver-Jægerne., Canc. Prom. (til Amtmanden over Ringkjøbings 13 April. Amt), ang. hvilket Slags Indqvartering ei kan fra andre Stæder ventes Hjelp til. Gr. Byfogden med flere Indvaanere i Holstebro have anholdt om, at den udgivt, som Byen i forrige Aar har havt ved Indqvarteringen af Candeværns Over- og underofficerer, maatte reparteres paa samtlige Kjøbstæder i Ris be-Stift. I den Anledning stulde Man herved melde: at, da Indqvartering af dette Slags ei hører til Ligning, men maa afholdes in natura af hver Kjøbstæd, hvor, Samme maatte falde, Saa kan ikke heller Holstebro By dente nogen Godtgjørelse af de andre Kjøbstæder derfor. (f) Admiralitets-Prom. (til samtlige Sø-En- 13 April. rolleringschefer) med Bekjendtgjørelsen om et Blusfyr paa den nordlige Side af Bornholm. (g) Canc. Prom. (til den Grønlandske og Færøi: 14 April. ske Handelscommission), hvorved meddeles Mm 2 Kongl. (f) See Prom. 24 Novbr. 1801 og Forordn. 9 Maji 1806. (g) Er under 6te April 1802 i Schous Forordningss Udtog. 14 April. Kongl. Resolution under gde d. M., at den for de til Grønland oversendende Læger og Chirurger ved Kongl. Resolution af 20de April 1792 fastsatte Tjenes stetid af 7 a 8 Aar maae nedsættes til 4 Aar fra den Tid de ere komne til deres Bestemmelses Sted i Grønland. " (Efter Commissionens Forslag.) 14 April. 17 April, 17 April. Kongel. Approbation paa det Generaltoldkammerets Forestilling vedlagte Udkast til Havne: Reglement for golbek. (h) Circul. ang. Bonde-Almue-Børns fri Vac cination. (i) Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Ribe), ang. at Capellan Hr. Satterup i Ribe kan, som Kongl. beskikket Folkelærer, ei formenes at undervise Børn. Gr. Capellanen til St. Catharina Kirke i Ribe Hr. N. Satterup (k) har andraget, at han, efter Anmodning, af adskillige Forældre og Formyndere, som ønske at give deres Børn og Myndlinger en mere udstrakt Kundskab, end den de kunde erholde i den der værende danske Skole, og som ikke kunde benytte sig af den videnskabelige Dannelse, der gives i den latinske Skole, fordi de ere bestemte til at blive Lemmer af Næringsstanden, har paataget sig at give saadanne Børn den til deres Bestemmelse passende under- Diisning; men, at ham heri lægges Hindringer i Veien af den beskikkede Skoleholder N. Brafen (); i hvilken Henseende han tillige har ansøgt om Bevilling til, fremdeles at undervise Born, som have lært at læse og skrive Sammenftrift, samt regne de 4. Species, i Christendom, Skrivning, Regning, Historie, Geographie og Mathematil. Stiftsbef. og Bift. have i Erklæring ytret den Formening, at, da paa Grund af Forordn. af 24de Septbr. 1708, (h) af dette har man ikke udstriot; see Resol. 16 Julti 1802. (i) See 13 April 1802. (k) Han blev siden samme Menigheds Sognepræst. (1) Cfr. Prom. 12 Junii 1802. 1708, I. 20 §. og D. 2. 2-18, ingen uden den besit 17 April. kede Skolelærer er berettiget til, at give undervisning i Læsning, Regning og Skrivning, saa tunde den ansøgte Tilladelse ikke uden visse af dem opgivne Indferentninger forundes Supplicanten. Man skulde i denne Anledning herved melde: at, da Hr. Satterup er en af Kongen bestikket Folkelærer, og de af Stiftsbef. samt Bisk. anførte Levstæder altsaa ikke paa ham ere anvendelige, Saa kan det ikke formenes ham at give den ommeldte Undervisning. Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. 17 April. den ny evangelisk - christelige Psalmebogs Brug i Gram-Menighed. Gr. Af hans Skrivelse d. d. 17de f. M. med Bilage har Cancelliet bragt i Erfaring den i Gram-Menighed opkom mende Tvistighed i 2nledning af den ny evangelifke christe Lige Psalmebogs Indførelse sammesteds, da nogle af bes meldte Menigheds Medlemmer have modsat sig Brugen af fornævnte Pfalmebog ved den offentlige Gudstjeneste, efter at Samme af de fleste Stemmer frivillig var antaget, de fornødne Exemplarer anstaffede, og Sangen under Guds, tjenesten derefter alerede med Orben ført afvigte Gondag Sexagesima. Man fulde i denne Anledning herved melde: at, da fornævnte den ny evangelist christelige Pfalmebog. eengang af de fleste Stemmer (m) i Gram- Menighed frivillig er antaget, og allerede indført ved den offentlige Gudstjeneste sammesteds, Saa bor Samme og for Fremtiden bruges ved Gudstjenesten i bemeldte Menighed. Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Stiftamtmand, 17 April. som, paa Grund af Rescripterne dat. 14de Septbr. 1736 og 10de Maji 1737, har ytret den Mening, at Omkostningerne, som vare anvendte paa de 2 i Nakskov anholdte Betlere J. C. Lange af Slagelses Kjøbstæd og 2. Hansen af Gjentofte: Sogn paa Kjos benhavns Amt, burde udredes af de Steder, hvor de høre hjemme), at det i den Henseende vil blive at forholde efter Forordn. af 18de Marts 1778 dens 3bie §. Si 3 (Paa (m) Cfr. Prom. 21 Rovbr. 1801. 17 April. Paa Grund of Erklæringer fra Siellands Stiftamt: og` Soro Amtmand.) 17 April. 17 April. Rentek. Prom. (til Directionen for det Fyens fe Skolelærer-Seminarium), hvorved notificeres Kongl. Resolution d. d. 31te Martii, betræffende, at der bestandig herefter maae oplæres 6 Seminarister, for i Tiden at ansættes som Skols Lærere paa de Kongelige Godser, og at Bekostnin gen paa Underholdning (n) samt til tarvelige Nødvendigheder af Klæder, m. v., for disse 6 Seminarister, af hvilke aarlig udgaae 2, i hvis Sted 2 Nye igjen antages, mane, i den Tid de opholde sig ved Semis nariet, udredes for Kongelig Regning af vedkommende Jordebogs: Kasser. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at intet Forliig kan negtes Tinglæsning, og hvad Pante-Net denne giver. (0) Gr. J Anledning af den fra Raadmand og Byfoged und i Ribe indsendte Forening, som er oprettet ved Ribe-Byes Forligelses Commission, imellem Søren Nielsen med Flere af Roager, paa den ene, og Mads Bertelsen Meller i Nibe paa den anden Side, der er fremkommen til Tinglæsning paa Ribe Byting den 2den Decbr. f. U., og hvilken Forening indeholder en ordentlig Pantsætteise for Capital og Renter, har Kammeret corresponderet med det Kongl. Danfte Cancellie, med hvilket man nu er blevet enigt i, at, siden Forordningen om Forligelsesvæsenet bestemmer, at en ved Forligelses Commissionen indgaaet Forening skal have samme Virkning som en ufvækket Dom, Det da ikke kan negtes Nogen at faae et ved Forligelses Commissionen indgadet Forliig tinglyst, i hvad Vilkaar dette end maatte indeholde, men at Tinglæsningen dog ikke kan give Vedkommende anden eller (n) See Rescr. 6 Junii 1794, §. 4, og 21 Junii 1806. (o) See Circul. 3 Marts 1804, Forordn. 25 Maji s. 2. §. 15, og Prom. 5 Aug. 1806. eller større Net end den, som erholdes ved en Nams- 17 April, doms Tinglæsning, nemlig, at Debitor i faa lang, Tid, som Placaten af 18de Jan. 1788 bestemmer, hindres fra at sælge eller pantsætte sit Gods, hvorinod, naar Hensigt haves til at erholde særskilt Pante- Ret i nogen enkelt Ting, der bør udstædes Pantes forskrivning paa anordnet stemplet Papiir. Og da dette er en Sag, hvorom Kammeret troer menige Mand bor have Kundskab, saa har man ved Skrivels se under Dags Dato til bemeldte Cancellie ytret det Dnse, at Samme ved en Placat offentlig maatte bekjendtgjøres. General Postamts - Circulair (til Postcon- 17 April. toirene), ang. Fladstrand, Hjoring, Sæ by og Skagen Post, samt hvorledes pakkepost: Sager over Hamborg blive at frankere og adressere. Postcontoiret tilstilles herved' en Placat (p), i hvis Følge den 1ste Maji næstkommende postdaglig skal ud- Stædes directe Karter over Brevene til Hjøring og Fladstrand; hvorimod Brevene til Sæby og Skagen fra samme Tid karteres paa Fladstrand, hvorfra de vorde omkarterede til Sæby og Skagen, isteden for at dette nu skeer i Aalborg. Da bemeldte Brevpost første Gang afgaaer fra Aalborg Tirsdagen den 4de Maji næstkommende, og fra Fladstrand Natten til bemeldte Dag, saa udstedes det første Karte fra Stæderne paa den Lollandske Tour med den fra Lolland de sidste Dage af April afgaaende Post, og fra de øvrige Steder i Danmark den første Postdag i Maji Maaned. Alle til Pakkeposten henhørende Sager karteres derimod Mm 4 frems (p) af 13be April 1802; fee Prom. 2 April 1803. 17 April. fremdeles som hidtil; men i Henseende til Tarationen forholdes efter Placatens Taxt.. Ved denne Leilighed kundgjøres tillige Postcontoiret, at indtil videre skal de over Hamborg forsendende Pakkepost Sager til den Neder og Overfach fiske Kreds, de Kongelige Preussiske Stater (indbefattet det Preussiske Polen), den Vestfalske Kreds, den bataviske Republik, Braband, Flandern, Frankerige og Sveits, frankeres indtil Hamborg. De Pakkepost: Sager, som skulle befordres over Grændserne af de foran benævnte Lande, stal addresseres til en Mand i Hamborg, som kan beforge Sammes videre Forsendelse. De til Rusland bestemte Pakkepost - Sager fat frankeres til Hamborg, og addrefferes fil en Mand i Memet. 22 April. 23. April, Admiralitets-Prom. (til Commandanten ved Kjøbenhavns Toldbod, og til den Høistcommanderende for Batteriet Tre-Kroner), at ville, naar Ss. Majesteets Undersaatters Roffardie Stibe ankomme fra lange Reiser, betyde deres Skippere, at de strax mede hos Enrulleringschefen Hr. Comman deur gutken, og, saavidt muligt er, besorge, at denne Ordre punctlig opfyldes. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. Slagterie udi Stadens Forstæder re. Gr. Ligesom ved Rescr. af 4de Decbr. 1776 er befalet, hvorledes de Gaarde i Kjøbenhavn, hvori eves Slagterie, bør være indrettede, saaledes vil Kongen ogsaa, tit Ordens og Meenligheds Vedligeholdelse i Henseende til Slagteris erne pda denne Stads Broer, herved anordne følgende: 1) Det. . (q) Omkostninger. Rescr. (q) Bigesom i Politie-Placat, som Ham blev befalet at bekjendtgjøre det ved, af 24de April 1802 findes, og af hr. Assessor Schou er rettet. Rescr. (til samtlige Stiftamtmænd og Bi: 23 April. ffoper i Danmark), ang. at Herredsprovsterne skal være pligtige, hver af sit Herreds Kir- Fer, at indkræve og indsamle den Brandhjelp, som til en ved ulykkelig Hændelse afbrændt præstegaards eller Rivkes Opbyggelse af Kirkerne maatte bevilges, samt derefter at indsende Samme til Stifts Øvrige heden, for at overleveres de Vedkommende: (ligesom det ved Danske Lovs 2-22-51 er befalet, at Studii - Skat, Cathedraticum, Kirkestat, Skolestat, som Kirkerne udgivet have, eller med Rette bør at give, feal Provsterne fils ftilles, for af dem at overleveres paa vedkommende Steder.) Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Bi- 23 April. stop), ang. at et Laan paa 400 Rdlr., som Hr. Prahl agter at søge af Creditkassen til Indhegning af hans præstegaards. Jorde, maae hefte paa Bickerst Sognefald, indtil det, paa de for Credits kassens Udlaan i Almindelighed bestemte Vilkaar, er blevet tilbagebetalt. Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. Fore: 23 April. ning af det Danske og Hollandske Pastorat ved Magleby - Menighed paa Amager mod Afgivt til Skolevæsenet. (r) Gr. Fra Compastor ved Magleby-Menighed paa Amager Hr. F. C. Schmitto er indkommen Ansøgning, om at det Danske Pastorat ved denne Menighed, som er blevet ledigt, maatte blive forenet med det pollandske. Og, da Biskopen i Erklæring med vedkommende Herredsprovst er enig i, at Embedet beqvemmeligen vil kunne besorges ved een Præst, og at 2 Præster ikke mere af Magleby - Sogn vil kunne have nødtorftigt underhold: saa, i Betragtning heraf, samt med Hensyn til Skolevæsenets Fremme, vil Kongen have anordnet og fastsat: Mm 5 At (r) See Prom. 22 Jan. 1803 og Rescr. 8 Junii 1804; cfr. næstfølg. Rescript. 23 April, At det danske og hollandske Pastorat ved Magleby- 23 April. Menighed paa Amager maae for Fremtiden være forenede, dog at af dette forenede, Embede skal til Skoles væsenets Forbedring i Sognet, svares en aarlig Afgivt af 150 Rdlr., naar ingen Enke pensioneres af Samme, men, naar Enkepension hviler derpaa, ikkun 100 Nolr, aarligen. I øvrigt er under Dags Dato fornævnte Hr. Schmitto meddeelt Kaldsbrev paa, at være ene Præst ved samme Menighed, under den Betingelse, at han adeligen skal svare til Skolevæsenets Forbedring i Sognet, saalænge de af kaldet pensiones rende 2 Enker leve, og i Enkestand forblive, 50 Rdlr.,. men, naar een af disse afgaaer, 100 Rdlr., og endeligen, naar ingen Enkepension mere hviler paa Kaldet, 150 Ndir. Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. Nedlæggelse af det resid. Capellanie ved Taarnby- Menighed paa Amager, mod Afgivt fra Sognepræs ften til Skoleværtet m. v. (s) Gr. Da Sognepræsten Hr. L. D. Bruun har ansøgt derom; og Biskopen i Erklæring har bevidnet, at Taarnby- Præstetald meget vel kan bestrides af een Mand, og at Capellaniets Indkomster ikke ere tilstrækkelige til en Fas milies tarvelige underhold: saa, i Betragtning heraf, samt med hensyn til Skolevæsenets Fremme ved den af Sognepræsten tilbudne aarlige Afgivt, vil Kongen have anordnet og fastsat: At Taarnby Resid. Capellanie paa Amager nedlægs ges, imod at Sognepræsten sammesteds erlægger til Skolevæsenets Forbedring i Sognet i de forfte 10 Aar 50 Rdlr., men efter den Tids Forløb, eller om den paa Sognekaldet hvilende Pension forinden skulle ophøre,

(s) See næstforeft. Rescript, R. I Octobr. 1802, §. 4, og & Junii 1804. here, 100 Rdlr. Og forbeholdes Rector og Profes: 23 April. forer ved Riobenhavns Universitet jus vocandi til dette residerende Capellanie, i Tilfælde af, at Samme igjen skulde blive oprettet. Rescr. (til Amtm. over Sorø-Amt), ang. 23 Apr. Forhøielse i Bro- og Canal-Penge til Korsgers Gade og Landevei. Gr. Da han haver andraget, at Gaden i Stabelstaden Corsøer, der udgjør et Stykke af Landeveien, er i en faadan Forfatning, at den længe har været anseet trængende 'til en ny Brolægning, samt dens Omlægning nu ikke læn gere tan opsættes, men at denne By, som endnu fylder til Beikassen for dens Andeel af Chausseen 8156 Rdir., hvorpaa Intet hidindtil har formedelst Byens uformuenhed fundet afdrages, vilde blive aldeles ruineret, dersom den skulde udrede de til Gadens Brolægning medgaaende Omkostninger, der er anstaaet til 3792 Ndir 50 s. hvorfor han har indstillet, at Korsøer By maatte tilstaaes en faadan Forhoielse i Bro- og Canal Pengene, som ved Rescriptet af 27de April 1798 er forundt Kjøbstæden Nyborg, Saa forundes herved. Korsser - By, til Hjelp til Omkostningerne paa dens Gades Omlægning og dens Gjelds Afbetaling til Veikassen, en Forhøielse i de bestemte Bro og Canal Penge, faa at Samme, indtil ovennævnte Gjeld og Omkostninger ere betalte, maae svares saaledes: Af en Karet eller Rustvogn Chaise Postvogn Af et Skib, som loffer eller lader, a Læst. Af en Hest, Hoppe, Dre eller Koe Af 4 Faar eller Sviin 645: 405. 20. 6 B. 3 I B. I B. foruden de Afgivter, som hidtil ere betalte, og hvilke som tilforn tilflyde Havnekassen (t). Derimod skal Afgivten af Skibe, som trænge eller kjølhale, samt (t) See Regt. 19 Sepfbr. 1798, §. 15. for 23 April, for gaaende Reisende forblive som den er; ligesom og 23 April, denne forhoiede Afgivt skal oppebæres af Coldkasses reren der paa Stedet (u), og indbetales i Kjæmnerkass sen, for ikke at blandes med Bro og Havnevæses nets Kasse, der skal være adskilt for sig selv. Alle Fartøier, som toffe og lade ved Ladepladse, der maatte henhøre under Korsoer Told District, skulle betale Bro og Canal: Afgivten, hvad enten de lægge til Broen eller ikke. I øvrigt skal der aarlig af- Lægges vedbørligt Regnskab for denne Afgivts anordningsmessige Anvendelse. Rescr. (til Stiftsbefal. over Aggershuus- Stift), ang. Politievæsenets bedre Indretning i Christiania, (anlediget af hans Forestillinger.) Politiemester Embedet i denne Stad skal for Eftertiden være forenet med Byfoged Embedet. Endvidere finder Kongen det nyttigt og hensigtsmessigt, saavel at give Politieretten en anden Form, som at gjøre en Forandring med Maaden, hvorpaa Politiemes steren og Politiets Betjente hidindtil have været løn nede, og har til den Ende fastsat følgende Bestemmelser: 1) at Christiania Politie Nets Organisation saaledes stal forandres: a) at alle ertrajudicielle, Politievæsenet vedkommende Sager, som hidindtil have været be= Handlede ved bemeldte Ret, derfra udgaae, og henlægges under Magistraten, samt at Byfogden, som Politiemester, stedse bør have Sæde i Raadstuen, naar saadanne Sager der omhandles, hvilket Sidste bør skee paa visse dertil af Stiftamtmanden, efter Overlæg med Vedkommende, bestemte Dage, hvorimod (u) See Prom. 26 Junii 1802 og 21 Maji 1803. Polis 2) Politie Retten, paa lige Maade, som forhen, bor 23 April. vedblive at behandle og paadomme de judicielle Sager: b) at denne Rets nuværende Lemmer, nemlig Stiftamtmanden, Præsidenten, Commandanten og en af Byens Repræsentantere af Samme bør udtræde; hvorimod bemeldte Ret herefter skal bestaae af følgende Tilforordnede: 1) en Assessor af Stifts - Overretten, som dertil af Stiftamtmanden bringes i Forslag, og af Kongen udnævnes, hvilken bor fore Navn af Juftitiarius i Politie-Retten, og iagttage alle de Pligter, som i Henseende til Orden og Rettens indvortes. Politie paaligger en Justitiarius i Stifts - Overretten; 2) den yngste Assessor i Stifts-Overretten, og 3) en lov kyndig Raadmand i Christianiæ Magistratur: at Justitiarius i Politie-Retten, Fleischer, maae af de 1200 Rdlr., hvortil Politiemesterens og Politiebetjen tenes Indtægter aarlig kan .anslaaes, nyde i aarlig Gage 400 Rdlr., og desuden de 300 Rdlr., som han qva Assessor i Stifts Overretten har mindre end den for hans Plads i bemeldte Ret reglementerede Løn, stor 1100 Rdlr., samt at, naar han fra Justitiarii Embedet afgaaer, de 200 Rdlr. af forstommeldte 400 Rdlr. da skal tilfalde hans Eftermand i Juftitiarii -Embedet, og de øvrige 200 Rdlr. anvendes til Løn for 2 nye Politiebetjente, hvorimod de øvrige 800 Rdlr. bør fordeles saaledes, at 400 Rdlr. tilfalde Politiebetjentene i Christiania, hvoraf Fuldmægtigen erholder 160 Rdlr., og hver af de 2 andre Be tjente 120 Rdlr., og at Byfogden, som Politiemester, nyder 400 Rdlr. aarlig Løn (y), imod at han selv bør (v) Dette, og at Bulfsberg var beskikket til Byfoged, blev Stiftamtmanden fra Cancelliet under 24de næs efter notificeret. 23 April, bor fade føre Protocollen ved Politiekammeret. I ovtigt vil Kongen, at en lige Summa af 1200 Rdlr. af Sin Kasse forskudsviis og qvartaliter, ligesom andre Gager, udbetales Vedkommende, imod at de Politiet tillagte Indtægter, paa samme Maade som hidindcil, af Politievæsenet eller paa dets Vegne oppebæres og derfor aflægges Nigtighed. Endelig er det Kongens Villie og Vefaling, at Stiftamtmanden, efter Overlæg med Assessor Fleischer og Byfoged Vulfss berg, forfatter et Udkast til en ny politie Anord ning, som ikke alene nærmere bør bestemme Alt, hvad den foreslaaede Forandring med Politievæsenets Bestyrelse foranlediger, men tillige foreskrive nogle paa Tiderne mere passende Politie Love, hvilket Udkast i sin Tid, tilligemed det Danske Cancellies. Betænkning derover, skal forelægges Kongen til Bedømmelse. 23 April. Rescr. (til Islands Stiftamtmand og Biskop), ang. at Hlivarende Kirke maae nedlægges, og dens Menighed henlægges til Teige: Kirs Fe, samt at de 20 Hundrede, som Kirken eier i Gaara den Hludarende, maae henfalde til Jordens nu værende Eiere, 3 vilder tilfalde Præsten, men Kirkens Rudera med Ornamenter samt portione ecclefiaftica tilhore Landstingsskriver Sivertsens Arvinger. (Formedelst at den er faldefærdig zc.) 23 April. Rescr. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at Ægtemand O. P. af Tistrup, som har bedrevet Hoer med Pigen R. M. C. eftergives Forseelsen, imod Fæng-- fel paa Vand og Brod i 14 Dage, der deles i 2 Gange. 23 April. Rescr. (til Samme), angaaende at C. 5., som, uvidende om, at Pigen 2. J. ei var confirmeret, har har begaaet Leiermaal med hende, og er fattig, efter: 23 April. gives Straffen. Canc. Prom. (til de ved Domkapitlet i Vi 23 April. borg Residerende (x) og til Conrector J. Tetens), indeh. Kongl. Resolution under 9de d. M. at Convector ved den Latinske Skole i Viborg bor, i Henseende til Indkomster af Lectoratet, anfees at være fat i lige Klasse med de Residerende ved Domkapitlet, uagtet han ikke har Navn af Medresiderende, og i Følge heraf bør ham tilkomme den omtvie stede, Lector forhen tilhørende, Part af de Resideren des Emolumenter." (y) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til En- 23 April. rulleringschefen &c. i Friderikshalds District), ang. at fremmede Sofarende kan, paa Vilkaar, at de indrulleres, meddeles Borgerbreve som Baads mænd. (2) Efter Anordningerne om Sø: Enrulleringen skulle Fremmede, som nedsætte sig her i Rigerne, og ernære sig af Søfarten, her indrulleres; og naar vedkommende Magistrater ikke meddele Nogen af disse Bors gerbrev uden paa de Vilkaar, som i formeldte Anordninger ere bestemte, kan man fra dette Collegii Side ikke have Noget imod, at deslige Fremmede meddeles Borgerbreve som Baadmænd, hvilket tilkjendegives Com (x) Biskop Tetens, Stifteprovst 2 strup og Rector Hansen, der meente, at Rescr. af 14de Junii 1740 (cfr. R. 20 Febr. 1692) har paa ingen Maade gjort Conrector til Medresiderende. (y) Denne Part er formodentlig ved den ny Indretning henlagt til Skolekassen. (z) See Prom, 15de Maji 1802 og Forordn. 3 Junji 180323 April. Commandeurcapitainen i Anledning af hans Skrivelse desangaaende af 5te Decor. forrige War. 24 April, 24 April, Canc. Prom. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. hvilke ugifte Fruentimmers Testamenter fan confirmeres. (a) Gr. Ved at tilbagelende vedlagte af Sofirene M. M. og M. G. Spend oprettede Testamente, fulde Man. melde: at Cancelliet, efter de oplyste Omstændigheder, Intet har imod at ommeldte Zestamente confirmeres uden Betaling. Hvorhos Man tillige i Anledning af Magistratens ved den Leilighed gjorte Forespørgsel, em de Testamenter, som af ugifte Fruentimmer oprettes, uden at disse i Forveien have erhvervet Myndigheds: Bevilling, tan confirmeres, tulee Man med Hensyn til almindelig Stegel melde: At Cancelliet anseer det 18de Aar, som den Alder, hvori et ugift Fruentimmer med Gyldighed kan gjøre Testamente. Ganc. Circul. (til samtlige Biskoper i Danmark og Norge), ang. at Conrectores og. Horerne aldeles forbydes at dimittere til Academiet. (b) Gr. Skoleforordningen af 11te Maji 1775 §. 90 fastfætter, at det skal være saavel Conrectorerne som Horere ne i Skolerne uformeent, naar det kan see uden at forfemme deres offentlige Skole-Embede, at informere andre unge Mennester end deres underhavende Disciple privatim; dog maae de aldeles ikke selv dimittere Nogen til Ucades miet, men saadanne Disciple fat i nogen Tid frequentere den der værende publique Skole, for derfra af Rector at blive dimitterede." Da der undertiden indgives Ansøgninger on Difpenfation fra dette Lovbud, som er bygget paa de meget rigtige Grundsætninger, at Stolelærerens Interesse bør være udeelt for den Anstalt, veb hvilken han er anfat, for at opretholde den fornødne Lyft og Iver under Hans trettende Embedsførelse, at et Stole - Embede efter nærværende Indretning udfordrer en Mands hele Opmærksomhed, Tid og Kræfter, og at det befrygteligen vilde op- Dække en skadelig Fordom mod en offentlig Skole, naar den (a) Efr. d. 23 Maji 1800 og Prom. 18 Junii 1803. (b) See Forordn. 22 Marts 1805, §. 7. den ved Samme ansatte Lærer ei torde betroe fine private 24 April. Disciple til dens Underviisning: Saa skulde Man herved anmode Biskopen at ville bringe de Vedkommende. i Stiftet bemeldte gode §. i Skole Forordningen af 11te Maji 1775 i Erindring som et Lovbud, hvorfra ingen Dispensation for Frems tiden vil kunne finde Sted. A Canc. Prom. (til Nentekammeret), ang. 24 April. Præsident og Borgemester Embederne i Christiania, Christianssand og Trondhjem.

Under 9 de d. M. har det behaget Hs. Majestæt, at bestikke Præsidenten i Christianssand, J. 2. Bull, til Præsident i Christiania, dog med den Forpligtelse, at Bull til Cancellieraad, By- og Raadstue- skriver i Steen, Schlambusch, af Embedets Indkomster aars lig afgiver 263 Rdlr., indtil denne enten ved Des ben afgaaer, eller paa anden Maade bliver befordret; og tillige at ansætte Auditeur og Borgemester Hammer i Trondhjem til Præsident og Borgemester i Christians fand, imod at erlægge i aarlig Pension til forhenvæ rende Præsident, Etatsraad Pavels, 333 Rdlr. 2 M., og efter hans Ded til hans Enke 130 Rdlr.; samt endelig at beskikke Vice Borgemester i Trondhjem, Justitsraad Rnudsen, til virkelig Borgemester sammes steds, dog uden at have nogen Adgang enten til Løn eller Sportler: hvorhos Allerhøist samme har resolve ret, at Borgemester Embedet i Trondhjem, fors faavidt dermed forbindes Løn eller andre indkomster, for Fremtiden bør indgaae, men at af de, bemeldte Embebe af Hs. Majesteets Kasse hidtil tillagde Inde fægter, made forundes Auditeur Hammer Godtgjø VI. Deel. II Bind. Nn relse 24 April, telse for de 333 Rdlr. 2 ME. han, som Præsident, i 24 April. Christianssand, til Etatsraad Pavels, og de 130 Rdlr. han efter dennes Dod til hane Enke bliver pligtig at erlægge, samt at bemeldte Indkomster i øvrigt, efter nærmere allerunderdanigst Forestilling, maae anvendes til at forbedre andre Embedsmænds Løn, som dertil maatte ansees qvalificerede. Hvilket Man ikke har vildet forbigaae, herved at melde. Canc. Prom. (til Generalvei - Commissionen), ang. Huusmændenes-Gangdage eller Arbeide ved Veie. Gr. Commissionen har i Skrivelse af 13de f. 907. for: Langt dette Collegii Betænkning angaaende om Huus nænd, der bruge Harttorn til deres Hufe, ere pligtige til at fore rette den i Beiforordningens 32te §. befalede Gangdag eller ikke, m. m.? Da nu dette Collegium aldeles tiltræder den af det Kongl. Rentekammer i den Henseende ytrede, og af den Kongl. Generalvei Commission i forberørte Skrivelse anfette Formening, (c) Saa har Man ikke skuldet undlade, herved at melde dette, og derhos at lade følge tilbage de Cancelliet tilfendte Dokumenter. Rentek. Under 20de Februarii sidst saaledes: 1) at, da Vei forordningen befaler, at Suusmænd skulle forrette Gangdage til de ny Veies Indretning og Bedlige holdelse, men da man derimod ikke veed, at nogen Praftation til andre Landeveie eller Biveie et paalagt uusmændene, siden Byrden af disses Wedlis geholdelse efter de ældre Anordninger alene paaligger Hartkornet, fáa fionner Kammeret itte, at Arbeidet ved de gamle eller Viveienes 3standsættelse kan gjøre yogen Forandring i den Forpligtelse, fer paaligger puusmændene at gjøre Gangdage ved det ny Bei- Urbeide: e) at de Huusmænd, som have Hartkorn, ikkun Fan paalægges, enten at gjøre Gangdag ved Bei - Uvbeidet eller for deres Hartborn at forrette Arbeide in narura eller betale Bei-Arbeidet, og at det i ethvert entelt Tilfælde tilkommer Generalvei - Commissionen, at bestemme, hvad enten disse Huusmand fat gjøre Gangbage eller forrette eller betale Bei Urbeidet for peres Hartkorn.. See Prom, 3 Julii 1802. Rentek. Prom. (til Amtmanden (d) og Amt? 24 April. forvalterne over Frideriksborg og Kronborg- Amter, Notits (e) til Sjellands Biskop), ang. Forhøielse af Recognition ved Huses Overdragelse til np Eiere, og af Indtægter til Skolers ne, deres Bestyrelse og Regnskab især af Amtsfors valterne, paa fornævnte Amter. (f) Paa Rentekammerets alleranderdanigste Forestilling har Hs. Kongl. Majestæt under 14de i d. M. allernaadigst behaget at resolvere saaledes: Den Necognition af 5 Notr., som, i Følge den 9de Artikel af det af Os approberede Udkast til Arvefæste og Skiodes Breve for Huusmændene paa Frideriksborg og Kronborg -Amter, sal erlægges, saasnart et Huus ved Dods fald, Salg eller andre Tilfælde overlades eller afhæn des til en ny Eier, ville Bi for de Huse, hvorpaa herefter meddeles Arvefæste og Stiede - Beeve, have fotheiet til 10 dtr. Deraf skat de 5 Rdlr., ligesom forhen, erlægges til Borcs Kasse, men de andre 5 Rdlr. til Amtets Skolekasse. Og bevilge Bi: at de hidtil i Birke-Regnskaberne beregnede Indtægter af Gades Jord paa fornævnte Amter, mane ligeledes tilflyde Mn 2 Stoles (d) Til ham begynder Prom. saaledes: Angaaende det Kammeret ved hans Skrivelse af 12te Decbr. f. 2. tilstillede Capitain og Amtsforvalter Arentz's Fore flag, til at fremme en mere hensigtsmessig og forbe dred Undervisning i Solerne paa Frideriksborg-Amt, har Kammeret gjort s. Majestet Kongen allerund. Forestilling, hvorpaa Allerhoissamme har under 14de Stutningen er Rentekammer." Notis om det Biskopen Tilfreone, samt at Amtsfot valterne ere om Regnskaberne fornøden Ordre tillagfe. (e) og at betjenbtalore Resolutionen for vedkommende Provster og Sognepræster paa begge Districter. (f) See Prom. 15 Jan, 1803 0g Regt. (i Forordn.) 10 Detbr. 1806. 24 April. Skolekasserne. Af disse Kasser blive de fornødne Udginter til Bøgers, Regnetavlers og Skrivmaterias liers, med Meres, Unskaffelse for Skolerne, saavelsom Pensioner for Skoleholdere, der formedelst Alder, Svagelighed eller andre deslige Aarsager ikke kunne forrette deres Tjenester, at udrede. For Resten er det Vores Villie: at oftmeldte Frideriksborg- og Kronborg Amters Skotekasser skulle bestyres af en Commission, der skal bestaae af Amtmanden, Amtsforvalteren og en Provst eller Sognepræst af Amtets Præ fter, og at Regnskabet skat føres af Amtsforvalterne, gjennemfees og attesteres af Amtmanden, og revideres under Vort Rentekammer." I Følge denne allerhøies fte Resolution, vilde Amtsforvalteren i det Regnskab, som han i Overeensstemmelse med bemeldte Resolution skal føre over Districtets Skolekasses Indtægter og Udgivter, for Fremtiden, fra 1ste Maji næstkommen de at regne, anføre blandt andet til Indtægt de hidtil i Kirke- Regnskabet beregnede Indtægter af Gade- Jord, hvilke Indtægter derimod under behørig Forklaring kunne udelades af Districtets Kirkeregnskab. Dg maa forresten det ommeldte Skolekasse: Regnskab, efterat Samme er gjennemseet og attesteret af Amtmanden, aarligen indsendes, tilligemed Amtsforvaltes rens øvrige Regnskaber til Kammeret til nærmere Revision. 24 April. Rentek. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amt-mænd i Norge), ang. Regnskabspakker fra Norge til Collegierne godt at emballeves. Gr. Det er indberettet til Kammeret, at Regnskabs-Pak-- fer, som fra Norge nedsendes til de Kongl. Collegier, ved Ankomsten til Christiania-Postcontoit ofte befindes forslidte, og de indlagte Documenter saa absplittede, at Postcon- toiret toiret mad ordne dem, og forsyne Pakkerne meb nyt Dm 24 April. flag og Seilgarn. For at fee forekommet de saaledes afsendende Documenters Bedærvelse og mulige Ferkommelse, Anmodes (Tit.) at foreholde Fogoerne i N. N. Amt [og øvrige Regnskabsbetjente i Stiftets Kjøbstæder] (g) ikke alene at omvinde Documenterne, sont indlægges i de afsendende Pakker, med godt Seilgarn, men tillige forsyne Pakken med saa tilstrækkeligt Omslag, at det Indeholdende ikke kan staae Fare for, under Transporten at adsplittes eller læderes. General Postamts Prom. (til Postmesteren 27 April. i Warde), ang. at Hs. Majestæt har ved Resolution af 23de d. M. udnævnt L. J. Roed til Posts mefter i Ringkjøbing, iblandt andet under Vilkaar, at Canc. Rd. og Postmester Gulgaard i Varde for sin Embedstid beholder Avisdistributionen i Ringkjø bing og tilhørende Post-District (h); og at Posten fat fra 1ste Julii befordres 2 Gange ugentlig ridende i 8 a 9 Timer, samt den Postillion, som befordrer til og fra Varde, ikke fore. Posten længere end til Tarm, hvor Postillionen fra Ringkjobing derimod bør møde. (i) N1 3 Kongl. (g) Dette [] er udeladt i Circ. til Amtmændene. (h) Efter Gen. Postamtets Prom. af 28 April 1804_Eat Koed udlevere vis-Patten til llgaards Coms mittered, og Patten, aaben i Hjørnerne, samt aabne Billetter derom mellem disse 2, gaae portofrie. (Blandt andet indeholder Gen. Postamtets Prom. 1802 til Barde af 11te Maji, at til Befordringen imellem Varbe og Tarm itte tilstaaes mere end 4, samt imellem Varde og Ringkjabing 8 a 9 Timer; af 29de Maji, at mellem Barde og Tarm tilstaaes 4 Time, til Expeditionen i Ribe Time for Bankobrevenes Omkartering, og at Postsætte sendes fra Collegiet til Habersleb, for at bru ges imellem Hadersleb og Ringkjøbing; af 12te Junii, at 30 April, 30 April, 30 April. I Maji. Kongl. Resolution, hvorved det borgerlige Artillerie Corps i Kjøbenhavn (k) tillades at anlægge og bære i Hatten en hvid Fjær med rod Top. (1) Kongl. Resol., hvorved bifaldes, at Renterne af den til Bedste for Kjobenhavns brandlidte Indvaanere oplagte Fond maae anvendes til Understøttelse for dem blandt Disse, som ved Ildebrand berøves det Nodvendige af deres Gangklæder, Linned og Haandverksredskaber. (m) Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Biskop), ang. et Laan paa Pedersborg- og Kindertofte Sognekald til Jordenes Forbedring. (n) Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand og Biskop), ang. at den saakaldte Klokker- Jore, at med hensyn til Tiden, paa hvilken Posten, i Fol ge Placaten af Dags Dato, ventes at indtræffe i Barde, al Brevene til den fra Haderslev udgaaende Post indleveres hver Mandag og Torsdag-Eftermiddag imellem kl. 2 og 6, samt til den fra Lemvig og Holstebro tilbagevendende Post hver Tirsdag og Fredag fra Kl. 5 om Eftermiddagen til kl. 9 om Afte nen af 19de Junii, at en Placat derom stal opslaaes og bevares, samt at nye Timesedler fat bruges imel lem Hadersleb og Varde; og af 9de Octobr., at Postillionen fra Varde bør i Tarm ride til Ringkjøbing- Postillions Avarteer, samt denne ligeledes til Siins, og der aflevere Postsækken, ligesom begge bør tiltjendegive deres Ankomst ved at blæse i Posthornet: fee end videre Prom. 27 April og 11 Septbr. f. 2., samt Py. 4 og Plac. 8 Jan. 1803. (k) Dets Over og Underofficerer, Regt. 13 Julii 1804, §. 23, samt 1 Junii 1808, §. 70+ (1) Af Coll. Tid. No. 19, S. 302; (m) Fra Samme No. 21, S. 3343; fee Resol. 18 Octobr. 1799. (*) Bestemt til 200 Rdlr., ellers ligesom R. 23 April 1802 Jord, 48 Alen i Længden og 27 Alen i Breden, 1 Maji. udi Ringsted fan for bestandigt overdrages Landstingshorer Sellings Enke eg Skomager Klint, for at lægges til deres Haver, imod at der for Samme svares i alt 2 Rdlr. aarlig til Chordegnen i Ringsted. Canc. Prom. (til Amtmanden over Svend I Maji borg-Amt, som har indstilt, at det maatte paalægges Districts Chirurgerne, naar de formedelst langvarig Svaghed hindres fra at forrette. deres Embede, da at anmelde, Saadant for Amtmanden; samt at det ligeledes maatte befales saavel Sognepræsterne som Districts Chirurgerne, i Tilfælde af smitsomme Sygdommes Udbrud paa et Greyskab eller Baronie i det ham anbetroede Amt, ei alene derom at, gjøre Anmeldelse for Greven eller Bäronen, men tillige for Amtmanden), at, da Man aldeles bifalder denne Amtmandens Indstilling, saa skulde Man ikke undlade herved at tilmelde ham Saadant, med Anmodning, at han derefter ville tilkjendegive Vedkommende det Fornødne. (0) Canc. Prom. (til Biskopen i Aarhuus), ang. 1 Maji. at Landeværns Officerer kunne udøve jura patronatus & bircæ. Gr. Da Biskopen ved under rode Febr. fidsel. at tilstille Cancelliet de indkomne Oplysninger om Kirkernes Forfat ning i arbuus-Stift, tillige har opkastet det Spørgsmaal, om de Kirke-Eiere, der i den fenere Tid ere blevne Officerer ved det oprettede Landeværn, og ikke forhen kunde udøve nogen Kalds-Rettighed, nu formedelst denne Officeers Navn og Nang tan ansees som privilegerebe, faa stulde Man til Efterretning herved melde: At Hs. Majestæt paa dette Collegii Forestilling, for anlediget af en lignende Forespørgsel fra Biskop Tes Mn 4 (o) Efr. Plac. 3 Marts 1807. tens, I Maji, tens, betreffende hvorvidt Landeværns: Lieutenant Lislev kunde i denne Avalitet ansées Kaldsberettiget under 15de Jan. d. A. har resolveret saaledes: Saavel= P = (P) forundte." I Maji, I Maji. Canc. Prom. (til samtlige Amtmand i ggershuus Stift), ang. Sneebrydning af de nærmest Kongeveien Boende, imod Godtgjø relse. (q) Gr. Kammerherre og forrige General: Vei Intendant. Anker har underrettet Cancelliet om, at han paa sine Reiser fibstafvigte Vinter paa adskillige Steder har fundet Veiene, i Anledning af den ualmindelige store Snee, util børlige i Henseende til Sneebrydningen, og at Alle vare enige om, at Aarsagen hertil var, at de fleste Roder have en balv à 1 Miil at gjøre, førend de kan naae Konge veien, do Sneen imidlertid passes saa haardt til, at Snee Plovene gaae oven paa, hvorved Beiene i mindste Tee- Beir blive ufremkommelige. For nu at raade Bob paa denne høift adelige uerden, stulte man til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende herved melde Amtmanden,

At alle de Gaarde i det ham anbetroede Amt (eller Grevskab), som ligge Kongeveien nærmest, bør være pligtige til at paatage sig Snee-Brydningen, imod af de vedkommende Noder qt nyde en billig Betaling, som Amtmanden tilligemed Beimesteren har at bestemme. gtes Canc. Prom. (til Biskopen i Bergen), ang. fabs Indgaaelse af en Mand med Den, der 8 Maaneder efter hans Kones Død fødte ham et Barn. Gr. Controleur Hoe af Kjøbenhavn har andraget, at vedkommende Præst stal have negtet at vie O. H. B. af Evindvigs Præstegjeld til Mari Philippus Datter Søndre-Onneland, fordi hun nedkom med en Datter 8 Maaneder, efterat hans Hustru var begravet, til hvilket Barn han erkjender sig som Fader. I den Anledning skulde Man herved melde: at, da det Kongl. Collegium medicum

(p) Sigelydende med denne Resol. i Prom. 6 Febr. 1802. (a) Cfr. Stefcr. 3 Septbr. 1805+ cum ikke med Bished tor ansee ovenmeldte Barn at I Maji. være avlet imedens Barnefaberens Kone endnu levede, fden, efter Sammes Formening, et 8 Maaneders Barn, meget godt kan leve, og undertiden være ligesaa sterkt som et 9 Maaneders, saa at der vanskeligen kan stielnes derimellem, maa Præsumtionen altsaa være for, at det om handlede Barn ei er avlet i Hoer, men forft efterat le Hansens Hustru er død. Biskopen vilde derfor tilkjens begive vedkommende Præst, At den ovenanforte Omstændighed med Mari Phis lippusdatiers Barns tidlige Fødsel ei der være Ole Hansen og hende til Hinder i at indgaae Ægtes skab med hinanden. Canc. Prom. (til Sundhedscommissionen i Helsing- 4 Maji. ser, som har forespurgt, om ikke den af Admiralitetss og E. Collegio foiede Foranstaltning, at den ved Helfingoers Toldbod inspektionhavende Officeer skal indtræde i Sundhedscommissionen, bør forstaaes saaledes, at denne Officeer først efter Bagtskibets Affeis ling tiltræber Commissionen, isteden for Bagtskibets Chef): at, da ved den Foranstaltning, som, efter Commissionens Begjering, er foiet fra Admiralitetets Side, alene er taget Hensyn til den Tid, naar intet Wagtskib er liggende i Sundet, saa vil der, saalange bemeldte Bagtskib er liggende ber, blive at forholde i Dvereensstemmelse med hvad Commissiouen under 14de Martii f. 2. fra Cancelliet er bleven commu niceret. (r) Canc. Prom. (til Amtm. over Sorø - Amt), 4 Maji. ang. de ved Ketten indgangne Forliigs juridiske Virkning og Beskrivelse. (s) Gr. Procurator Baadh af Slagelse har forespurgt: 1) om et ved Retten indgaaet og med Parternes Under- (r) See Forordn. 8 Febr. 1805. (s) Cfr. Prom. 31 Jan. 1801. Mn 5 Trift - 4 Maji, ftrift i Justitsprotocollen forsynet Forliig, i en Sag som er henvist til Stettergang, ikke er af samme Virkning og Forbindelse, som om det var indgaaet ved vedkommende Forligelfes Commission, og om der ikke efter Samme tan giores udlæd efter Anordningerne om Forligelsesvæsenet? 2) om et faabant ved Retten indgaaet Forliig, naar Sam me af Parterne forlanges beskrevet, sal skrives paa ftemplet Papiir, og om vedkommende Dommer eller Striper tan fordre Betaling for Beskrivelsen, underskrift og for fegling? Anledning heraf, fulde Man herved melde: 4 Maji. 5 Maji. At flige ved Retten indgaaede Forliig bor, naar de skal have juridisk Virkning, af Dommeren sanctioneres ved Dom, ligesom og, at der med Udférift af saadanne Forliig bør forholdes paa sædvanlig Maade. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Ribe, samt til Revisor Weber), hvorved notificeres, at der under Dags Dato er udfærdi get Confirmation paa et af nu afg. afskediged Capitain Johan Arnd Mylford i Ribe oprettet, og ved den længst levendes Dod i Dpfyldelse gaaende Testamente, hvori følgende Disposition er indført: Den danske Skolevæsens Forbedrings-Anstalt tillægges 300 Rdlr., som Skole Inspectionen besørger udsatte paa Pant, imod lovlig Rente; Renten anvendes af Inspectionen i Overeensstemmelse med det tilsigtede Diemed." Co Kongl. Resolution, ang. Afgivter af Brænde og Brænde Transport til Kjøbenhavn.

Gr. Da Afgisterne af Brænde og Brænde Transport ere for ubetydelige til at kunne virke nogen mærkelig Forhoietse i prisen, hvilket og Erfaringen fra sidstafvigte Nar har viist; og da de Omstændigheder, som Krigen forantedigede, nu ved Freden ere hævede, Kunne bemeldte Afgivter (t) ikke eftergives. Kongl. (t) Generaltoldkammerets Indstilling var, om de ved forstjellige Kongl. Resolutioner (i Plac. 28 Julii 1797 og Kongl. Resolution, at Directionen for Vaisenhus 7 Maji. fet stal indkomme med en Plan om Maaden, paa hvilken Børnene saavel i Kjobenhavn, som de, der skal fordeles i begge Rigerne, hensigtsmessigst kunne opdrages og undervises. (u) Rescr. (til Khavns Universitat), ang. at 7 Maji. Auditorierne paa Walkendorfs, Ehlersens og Borks Collegier i Kjobenhavn, inden næste Vintersemesters Begyndelse, at være indrettede til academist Brug, og at de dertil medgaaende Omkostningers Beløb skal forskydes uden Renter af Communitetet, hvorimod sidstmeldte Stiftelse oppebær 100 Rdir. aar lig af Almanakpengenes Overskud, indtil det hele Forskud er tilbagebetalt. Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Bi- 7 Maji. stop), ang. at samtlige Lærere ved den latinske Skole i Slagelse fremdeles made forundes det dem ved Rescripterne af 27de Decor. 1799 og 23de Jan. 1801, hver Gang paa et Aar, af Slagelsesgospitals og den latinske Skoles. fælleds Midler bevilgede Tillæg i fuusleie, Penge, saalænge indtil forandrede Omstændigheder foranledige anden Bestemmelse herom. Rescr. (til de Samme), ang. et Laan paa 7 Maji. Skjelby og Gunderslev - Sognekald til fore eg 24 Decbr. 1798) og fidft under 30 April 1800 (i Plac. 8 Maji f. 2.) forundte Eftergivelser i Afgivter af Brænde og Brænde Fragt til Kjobenhavn skulle for indeværende Aar tilstaaes? See Plac. 30 Maji 1804 og 3 Febr. 1806. (u) Af Collegialtidenden No. 27, S. 423, i hvilken Tidende, paa Biadene forved, findes Indberetning om Stiftelsens Tilstand. 7 Maji, foretagende Grundforbedringer med Præstegaardens Jorder. (v). 7 Maji. Kongl. Resolution, at Missionscollegiet stal herefter fritages for al Deeltagelse i de, den faakaldte Finmarkte Mission vedkommende, Sager, hvilke henlægges under det Danske Cancellie, som da har at sørge for, at de denne Sission tilhørende Capitaler bestyres i den befalede Drden, og udsættes mod rescriptmfig Sikkerhed: dog skulle de Grønlandske og Ostindiste Missioner vedblive at nyde den Understøttelse, som til Sammes Vedligeholdelse ansees fors neden, hvorom Missionscollegiet har at henvende sig til det Danske Cancellie, for at Samme fan foranstatte Pengenes Udbetaling. Denne Forandring i Henseende til den finmarkske Mission seal tage sin Begyndelse den 1ste Julii indeværende Aar. (x) 8 Maji. Canc. Prom. (til Commissionen for de Danske Skos lers bedre Indretning), ang. det fpenfte Skolelæ rer Seminarium. Gr. Cancelliet har foredraget 6. Majestæt et fra Seminariets Direction til Commissionen indkommet Forslag, bes træffende Seminariets oeconomiffe Forfatning og Besættel fen af Anden-Lærers Embede véd Samme m. v. Hs. Majestæt har under 30te f. M, behaget at bifalde: at det Tillæg af 1000 Ndlr., som under 25de Junii 1800 (y) paa 3 War er forundt Skolelærer= Seminariet paa Brahetrolleborg, fremdeles mane udbeta - (+) Bestemt til 300 ble., ellers ligesom Stefcr. 23 April 1802. (x) f Collegialtid. No. 24. S. 370. Forved Resolutio nen fees i samme Tidende, S. 353-362, 369 08 370, Missionsvæsenets Fremgang og Tilstand. See Prom. 25 Maji 1802. (y) i Prom. 5 Julii 1800. V 22 betales fornævnte Seminarium endnu i 3 Aar, men efter 8 Maji. den Tids Forløb ophøre, naar det lærde Skolevæsen selv maatte trænge til at nytte Overskuddet af Odense - Com munitats Kasse (z)." I Anledning af Directionens Fors flag, om det ledige Lærer-Embeds Besættelse, har Hs. Majestæt ligeledes bifaldet at Sognepræsten for Krarup -Menighed Hr. J. Bang maae, med en aarlig kon af 300 Nolt. og fri Bolig paa Seminariet i de for Anden-Lærer indrettede Værelser, beskikkes til Semina riets Lærer i Religion, Anthropologie og andre under Hans Kundskabskreds passende Undervisnings- Grene efter den af Directionen imellem Lærerne foretagne Fordeling, samt at Sognepræsten for Krarup - Menighed for Fremtiden, mod den ommeldte Løn og fri Bopæl, fredse tillige beskikkes til Seminariets Lærer paa den Maade, at den specielle Direction foreslaaer to til tre qvalificerede Subjecter for, den kaldsberettigede Brahes trolleborgs Besidder, som da vælger en af de foreslagne, og meddeler ham Kaldsbrev til at være Sognepræst for Krarup Menighed og Lærer ved Seminariet; hvilket Kaldsbrev derefter indsendes til allerheieste Confirmas tion (a).". Hvad angaaer det af Seminariets Direc tion yttrede Forslag, at Conrector ved Odense-Latinskole, Magifter Bloch, maatte udnævnes til Medlem af Samme med 300 Rdlrs qarlig Løn til Vognleie og Dicta penge, for paa Stedet at kunne have det fornødne Opsyn c., har Commissionen for Universitetet og de lærde Skos ler, i dens herover afgivne Betænkning, ytret, at Conrec toren ved Odense-Latinskole ved den allern. anordnede - Fore (z) Beb Resol. 3 Jan. 1805 end videre tilstaaet i 2 War fes Prom. 22 Maji, Resol. 1 og Rescr. 6 Octbr. 1802, (a) Wortfaldet ves escr. 26 Aug. 1808. 8 Maji. Forandring med samme Skole, som med det Forste kan 8 Maji. 8 Maji. ventes udført, daglig vil blive syffelsat i Stolen, saa at dette ham tiltænkte Embede altsaa ikke under faas banne Omstændigheder kunde være at forene med hans Embede i Skolen. Med Hensyn hertil have Cancelliet ikke troet at burde forelægge Hs. Majestæt, Directio nens foranførte Forslag; men Man har i øvrigt under Dags Dato tilskrevet bemeldte Direction, at dette Collegium ikke havde Noget at erindre imod, at Conrector Mag, Bloch, under de anforte Vilkaar, indtræder i Directionen for det fyenste Skolelærer-Seminarium, indtil den med Odense Latinskole forehavende Forandring er iverksat. (b) Canc. Prom. (til Amtm. over Frideriksborg- Amt), ang. Forkyndelse gratis af Stævninger i beneficerede og befalede Sager." Gr. Ved at indsende hertil en Ansøgning fra Stokke og Stævnings-mændene i Amtet, hvori de anholde om en aars lig Løn, samt om Fritagelse for Bei eg Pligt-Arbeide, har han indstilt, at Supplitanterne, saalænge de vedblive at være Stævningsmænd, maatte bevilges ben af Birtetoms mer Tonnesen foreslaaede Frihed for Hovdage, og tile lægges Betaling for Stævningers Fortyndelse i alle befaled de og beneficerede Cager, Hvilken Betaling Amtmanden for mener, Funbe i beneficerede Sager udredes af den, som for undes beneficium paupertatis, og i befalede Sager af Des Linqventkaffen. Anledning beraf stulle Wan, til Efters tetning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, herved melde: 26 Ut hvad den foreslagne Betaling angaaer, da vil det i denne Henseende have sit Forblivende ved Anordningerne, (c) Ganc. Prom. (ril Amtm. over Sorø Amt), ang. et Skolchuus i Sors. Gr. (b) See anförte af Maji og Dctbr. 1802. Han er siden gaaet til en anden Skole. (c) See Forordn. 3 Junii 1796, §. 22. Gr. Han har anholdt om dette Collegii Upprobation pad 8 Maji. det af ham iForening med Byfegden og Sognepræsten gforte Kjøb af nuværende Borgemester Klagenbergs Gaard i Soro for 1400 Rdlr. til et Skolehuus. I denne Unted ning fulde Man hevved melde: At dette Collegium bifalder dette Kieb, samt at der i øvrigt Intet haves at erindre imod, at der søges et Laan paa 600 Ndir. af Slagelse Hospital, impo første Prioritet i bemeldte Gaard, og at de øvrige 800 Rdlr. laanes af Soro Byes Fattigkasse, som for nærværende Tip skal have en saadan Capital ledig. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden i yen), 8 Maji. ang. i hvilke Kroholds- og Brændevins Sager erlægges Salarium. Gr. Han har forespurgt om det i Kroholds-Sager, som efter orighedens Foranstaltning paatales, #al erlægges Salarium til Dommer og Actor? Efterat have i den 2n- Ledning correfponderet med det Kongt. Sentekammer, fulde Cancelliet itte undlade hetved at melde: at, da Forordn. af 2den Aug. 1786 tillader, at Beder og Omkostninger, som flyde af Sager om utilladelig Brændeviinebrænden og Krohold, maae i bestemte Tilfælde udbetales af den Konal Kasse til Ungiveren, men derimod beftemmet, at de ei maae udredes af denne Kasse, naar ingen angiver et, Saa kan det Salarium for Dommer og Skriver i forommeldte Sager, hvoroni tales i Forordn. af 19de Decbr. 1800 dens 18de eg 34 §., ikkun, i Overeens stemmelse med Forordn. af 2den August 1786 dens 10de §., tilstaaes dem, naar deslige Sager anlægges efter speciel Angivelse; hvorimod baade Cancelliet og Kammeret holder for, at der med disse Sager, naar de anlægges uden Angivelse, og alene efter Øvrig hedens Foranstaltning, ber forholdes i Henseende til. Omkostningerne, som med andre Justits; og Polities Sager, for hvilke Rettens Betjente intet Salarium tan tilkomme. Canc. 8 Maji. 8 Maji. 8 Maji. Cant. Prom. (til Stiftamtmanden i Narhuus), ang. at Jorgen Bang, Jacob Chri stensen, Søren Eriksen, Rasmus Sisgaard, Laurs Iversen, Peder Ovesen, Christen Oves sen, Bernt Lielssen og Jens Linde af Skanders borg (der have anholdt om Bevilling at tage Borgerfab paa at brænde Brændeviin, hvorved de alle i endeet Aar have ernceret dem, dog uden at have havt... Borgerskab), kan tillades at vedblive deres hidtil brugs te Næringsvei, naar de derpaa tage Borgerskab. (d) Canc. Prom. (til Amtmanden over Listæd= Amt), ang. at det for Weile, Fridericia og Kolding under 30te Jan. sidsiteden approberede Rega Iement for extraordinair Indqvarterings Betas ling (e), hvoraf herhos følger Gjenpart, kan ertenderes til Tisted og Nykjøbing. (Efter Begiering fra Byfoged Brøndlund i Tistad om, at det maatte til denne Kjøbstæd extenderes.) Canc, Prom. (til Amtm. over Assens Amt, samt Notits til Stiftamtmanden og Biskopen i Fyen, der have meddeelt Oplysninger over den fra Degnen for Søllested og Bedtofte-Sogne, B. Schade, indkoms ne Ansøgning, betreffende førstnævnte Sogns Vega ring for at bidrage til Degneboligens og Skolehus sets Udflytning til den ved Byens Udskiftning udlagte Skolelod m. v.), at Sollefted Sogns Beboere under Mulct skal forrette vedborlig Pligts- Arbeide i benne Henseende, efter Tilsigelse og Omgang ligemed de øvrige Beboere i Søllested- og Bedtofte Sognes Stole District. (d) Efr. Circul. 23 Maji 1801. (e) Noget forandret ved Forordn. 9 Maji 1806. Canc. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 8 Maji. ang. at det Kongl. Generaltoldkammer er under Dags Dato anmodet, at ville bekjendtgjore vedkoms mende Told-Inspecteurer det, imod Grevskabet Schas ckenborgs Besidders og Godserne Troiborgs og Østerbygaards Eiers Brændeviinsbrænden og Ud- Stædelse af Kroholds Bevillinger, skeete Forbud. (f) B. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samt 8 Maji. lige Toldbetjente i Danmark), indeh. Kongl. Resol. under 28de f. A., hvorved tillades, at de paa Fattigvæsenets Fabrik i Tøndern bevisstigen fore færdigede uldne Strømper og Suet mage indtil videre indgaae i Danmark mod den halve tarifmessige Told. (g) Canc. Prom. (til Sjellands-Stiftamtmand), ang. 13 Mail. at man igjennem Departementer for de udenlandse Sager er under 11te Maji sidstteden bleven underrete tet om en Kongl. Resolution, i anledning af den Svens see Regjerings Beslutning om at lade Postsækken til og fra Hamborg befordre over Sundet ved egne dertil bestemte Sofolk, af Indhold, at der fra denne Regjerings Side Intet var at indvende mod denne/ forehavende Indretning, men at det tillige forventedes, at de Folk, som brugtes til den Svenske Postsæks Transport, paa det nøjagtigste afholdt sig fra, at overbringe Personer eller Gods, som ikke umiddelbar vare Posten vedkommende." (h) (f) Gfe. Resol. 15 Mobbr. 1773+ (g) Efr. Circul. 24 April 1784 (h) See Plac. 14 Marts 1808. VI. Deel. 11 Bind, Rescr. 15 Maji. Rescr. (til Stiftamtmanden i Narhuus), ang. Overdragelse af et Horsens Kjøbstæd tilhørende Stykke Jord til Jens Monberg og hans Jorgen Hanssen. Gr. Ligesom ved Rescript dat. 16de October 1795 er bevilget, at Kjøbmand Jens Monberg af Horsens, maae til fuldkommen Eiendom overdrages det, af ham paa den Tid i Leie havende, og fornævnte Horsens-Kjøbstæd tilbe rende Stykke Jord, Rokker Jorden kaldet, under Vil taar, 1) at han og efterkommende Eiere deraf skal svare i aarlig Jordskyld 15 Rdlr., 2) at denne Jordskyld bliver heftende ikke alene paa det overdragne Stykke, men endog paa et Stykke af Monbergs fonden for eiende Toft, 3) at Supplikanten bel maae sælge enkelte Styk ter af det saaledes forheftede, men ei uden at nogle af Magistraten udmeldte mænd i Forveien have taxeret hvad Anpart af Jordskylden der skal hefte paa hvert Stykke, saa og, at der ved saadant Salg paalægges Parcellerne eller det hele en Tredie-Deet mere i Jerdskylb til Byens For deel, end de nu bestemte 15 dir. aarlig udgjøre; 4) at ham tillades at bebygge Jorden, men at han i saa Fald skal være forbunden til at udlægge af Samme til For tog for Bygningerne, saavel til vestre som til nordre, Side, hvad Magistraten til den Tid maatte bestemme; 5) at han borttager den ved hans allerede eiende Softs Dige fonden for Rokker-Jorden værende Runding, ud imod Landeveien og udflytter Steendiget paa hans egen Jord, saa meget at det kommer i Linie med Rokker: Jordens Dige: Saaledes vil Kongen, efter fornævnte Jens Mons bergs og hans Jørgen Hanssens, af bemeldte Horsens, deres herom gjorte Ansøgning &c., have bevilget, at fornævnte Hans Jorgen Hanssen maae overtage fornævnte paa Rokker: Jorden hidtil heftende Jord skyld, og derfor give Kjøbstæden Horsens Hypotheque ien ham tilhørende Gaards Avl paa Byens Mark No. 27, der er matriculeret for tiendefri og fri Kjøbstæd - Jord 5 Skpr. Hartkorn, hvorimod Jens Monbergs Eien domme maae befries for den Jordskyld, som hefter derpaa efter forbemeldte Rescript af 16de Octobr. 1795, hvis 4de og 5te Poster dog fremdeles bør stane ved Magt. Rescr. Rescr. (til Amtmanden over Stavanger: 15 Maji. Amt), ang. at Zingstedet for Hetlands Skibrede under Ryefolke Fogderie maae forflyttes. fra Gaarden Høje til Gaarden 27arstrand, samt at Tingstedet for Vigedals, Vats, Stjernere og Lees vangerskibreder ligeledes maae forflyttes fra Gaars den Jelsø til bemeldte Gaard Nærstrand. (Efter Amtmandens Andragelse, at faadan Forflyttelse vilde blive til megen Lettelse for 2lmuen faavet i Henseende til de nu forefaldende So-Reiser, som med hensyn til den afgivende. Tingstyds.) (i) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Nars 15 Maji. huus), ang. Mundering for de borgerlige Artillerister i Aarhuus, m. v. Gr. Da han har indstillet: 1) om Majoren og Capitais nen ved det borgerlige Urtillerie i Aarhuus maatte, efter deres derom yttrede Dufte, bemyndiges til at giøre Forstud til Unskaffelsen af Munderinger for de Gemene ved bemeldte Corps m. v. ? 2) om de af bemeldte Byes Jægere forrige War anskaffede 60 Geværer, som de have ladet istandsætte, endnu i 4 Aar maatte beholdes? 3) om det i bemeldte 2den Post Anførte, i Tilfælde at Saadant blev bevilget for Karhuus, maatte udvides til Randers og Horsens; Taa fulde Man herved melde: At Cancelliet aldeles bifalder denne hans Indstilling. Canc. Pren. (til Stiftamtmanden over Ag- 15 Maji. gershuus Stift), ang. at fremmede Sofarende kan, paa Vilkaar at de indrulleres, meddeles Borgerbreve som Baadmænd. (k) Gr. I Anledning af den af det Kongl. Admiralitats- og Commissariate Collegium til dette Collegium indsendte Klage fra Enrulleringschefen i Friderikshalds-District Come mandeur Capitain Wium over, at Magistraten i Frides rikshald 002 (i) See Forordn. 24 Febr. 1764, Rescr. 1 Octobr. 1784 20 Febr. 1767, §. 9, 20 Octobr. 1797, og Pr. 30 Marts 1799. eevanger, her og i Coll. Tid. No. 21, S. 334, skal være Leer anger. (k) See Prom. 23 April 1802 og Forordn. 3 Junii 1803+ 15 Maji, rikshalb meddeler Borgerbreve til adskillige Svenske Underfaatter, som Baadførere m. v., hvorom Stiftet har afgivet sin Betænkning, skulde Man herved have meldet,. At, naar vedkommende Magistrater ikke udskæde Borgerbreve til fremmede Sofarende uden paa det Vilkaar, som i Enrullerings-Anordningerne ere bestemte, nemlig at de seindrulleres, kan der Intet haves imod, at deflige Fremmede meddeles Borgerbreve, som Baadmænd. 15 Maji. Ganc. Prom. (til Amtm. over Nordre-Bergenhuus -Amt), ang. Auctioner over fast Gods og strandet Skib &c., som uden for deres Jurisdics tioner holdes. Gr. Han har tilstreven Cancelliet, at Birkebommer Rennord i Anledning af de ulige Meninger, som haves vm Forstaaelsen af 3die §. i.Forordn. af 2rde Junii 1793, har optafter følgende Spørgsmaale 1) om ben Embedse mand, som tilkommer Wuction over fast Gods, ikke er for bunden at afholde Auction derover paa hvilket Sted, uden. for Eiendommens Jurisdiction, som Sælgeren maatte forlange og anfee sig fordeelagtigst? 2) om itte Auction over strandet Stib, med dets Inventario og Ladning, tilkommer den Embedsmand, der har Jurisdiction paa Strandings: Stedet, og om ikke denne baade er forbunden og berettiget at afholde Auctionen paa hvilket Sted uden for Jurisdic tionen, som Sælgeren maatte finde sig beqvemmest, og hvor han kunde have henbragt det bjergede til Bevaring? Til Svar herpaa undlader Man ikke at melde: ad I mum: at Auctionsforvalteren i det omhandlede Tilfælde ikke kan forpligtes til at holde Auction uden for den Jurisdiction, hvor Godset ligger; men, naar Saadant af Sælgeren forlanges, og hin Embedsmand dertil er villig, maae det være ham tilladt, uden at vedkommende Auctionsforvalter paa det Sted Auctionen holdes kan være berettiget til herudi at gjøre no gen Hinder, eller af Sælgeren paastaae noget Auctions- Salarium: ad 2 dum; at Cancelliet bifalder Amtmans dens dens herover ytrebe Formening (1) og derfore maa an- 15 Maji, mode ham at give Birkedommer Rennord Besteed i Dvereensstemmelse med Samme. Canc. Prom. (til Amtmanden over Vordingborg 15 Maji. Amt), ang. Betaling for en over 2 Gaardes Forpagt ning holdt, men uapprobered Auction. Gr. I Unledning af en fra Etatsraad og Deputered Wormskiold, paa egne og Medformynder for Besid deren af det Thottiske Fidei Commis, Otto Reed Thott, Etatsraad ee steds Vegne indgivet Fores, spørgsel, om Herredsfoged Holstein tan med Kette tiltomme fuld Betaling efter en til dem indgived Segning for Auctions Salarium ved Opbudet af Lindesvold- og Strandegaard Hovedgaardes, Bortforpagtning ben 29de Junii f. ., da de derpaa gjorte Bud, uagtet de bleve stadfæstede ved Hammerslag, dog ikke vare faabanne, Do 3 at de Cat Spørgsmaalet ventelig bør besvares benegtende. Birkedommeren feiler i at ansee strandet Stib og Gods i Almindelighed som Immobilia. Der gives vel nogle faa Tilfælde efter vores Love, hvori Stib af specielle Warsager sættes i Klaffe med Saadant, mer disse kunne ikke afgive nogen almindelig Regel. Stran det Skib og Gods er efter dets Natur Losøre, og Som Saabant betragtet maa det være Eieren tilladt i Følge Forordn. af 21 de Junii 1793 §. 3 at lade det henføre og sælge paa hvilket Sted han vil; og det tilkommer da Auctionsforvalteren paa det Sted, hvor det sælges, at forauctionere det, og nyde den derved faldende Fordeel; og ifte fan Strandings-Stedet komme i nogen Betragtning til anden Bestemmelse. Unega telig flyde mange uleiligheder af, at Birket og Lehnet ere sammenblandede under hinanden i den Egn, som Birkedommeren ommelder, men i det opgivne Tilfælde synes Amtmanden dog, at det staaer i Sala gerens Magt at undgaae dem, thi han tan, om han vil, og finder det at være til Fordeet, labe alt det Strandede henføre og bortsælge under een Jurisdica tion. Ut Birkedommeren har i det opgivne Tilfælde, som han melder, renonceret paa Indkomster af den over det strandede Gode paa Strandingsstedet holdte Besigtelse og Taration, var han efter Amtmandens Formening ikke forbunden til, ligesom og vedkommen de Auctionsforvalter ei derpaa har gjort Fordring. Enhver Embedsmand maa i almindelighed være alene berettiget til at afholde de Forretninger, der tilhøre hans Embede i det ham anbetroede District. 15 Maji. de kunde approberes? hvorhos bemeldte Etatsraad or m fiold forlangte, at Cancelliet, i modsat Fald, vilde bes ftemme den holstein derfor titkommende Betaling, har dette Collegium under Dags Dato tilskrevet oftmeldte Etatsraad Wormsiotd, at, da intet af de, paa de 16 forfjellige Opraab af bemeldte Hovedgaarbes Bortforpagt ning, giorte Bud, efter Omstændighederne, haver kunnet være at approbere, 15 Maji. Saa kunne disse Opraab ikke ansees anderledes end som frugtesløse, og Herredsfogden altsaa, i Overeens stemmelse med Sportel Reglementet af 19de Decbr. 1800, ikke tilkomme mere end 2 Rdir. for hvert Op raab, eller i alt 32 Rdlr., hvortil dog i al Fald bor Tægges de Omkostninger, som maatte foranlediges ved Opraaberens Reise fra og til Auctions-Stedet, hvil fe ikke i Regningen ere omtalte. Bed at tilmelde Amtmanden dette, maa Man anmode ham om, at meddele meerbemeldte Herredsfoged Holstein den fornødne Underretning derom. Canc. Prom. (til Amtmanden over Svendborg- Amt), ang. at ikkun af Kiobesummen for solgte Losøre, og ei af det til Omkostninger Paalagte, kan fordres Salarium. (m) Gr. Herredsfoged Brorson og Herredsskriver Baggeri Sunds-Gudme-Herred have forespurgt, om de kunne beregne sig Auctions: Salarium ei alene af den Summa, som instommer ved Auctionen over afg. Overkammerherre Eichstedts Lesere, men ogsaa af de 8 pro Cento, som Executores teftamenti efter ham have ved Auctions Conditi onerne paalagt Rjaberne at svare til Wuctions- og Incaskations: Salariun Man Fulbe i den Anledning herved anmode Amtmanden at ville tilkjendegive bemeldte Brorson og Bagger, at Salarium ikkun kan fordres af Kjøbe fummen. Nentek. (m) Efr. Prem. 31 Julii 1892. Cancelliets Circulaire af 1obe April 1810 tillader nu at udvide Salariet, som her omspurgt. Rentek. Circul. (til Danmarks Stiftamt: 15 Maji. og Amt-mænd, Grever, Baroner og Amtsforvaltere), ang. Stangstat af Grever og Baroner, der ei ere Lehnsbesiddere, samt Anførsel derom i Extraskatslisterne.. Det Kongelige Finants Collegium har communicee ret Kammeret Hs. Kongelige Majestæts allernaadigste Resolution af 17 de Februar d. A., saaledes lydende. I Henseende fil Grevernes og Baronernes Rangsat fastsættes som en almindelig Regel for den følgende Tid, at samtlige Grever og Baroner, som ikke ere Lehnsbesiddere, sulle erlægge Rangskatten fra den Tid af, at de have fyldt det 25de Aar, nemlig Grea verne efter Rangforordningens 3die Klaffe No. I, Grevernes yngre Sonner, som ikke efter Erections. Patentet ere Grever, efter 4de Klasse No. 7, og Bas tonerne efter 4de Klasse No. 3, hvilken Bestemmelse skal tage sin Begyndelse fra næstkommende 1ste April af, da de Grever og Baroner, som ere i ovenmeldte Tilfælde, og hidtil ingen Nangskat have erlagt, ei heller for den foregaaende Tid skulle svare Nogen." Denne allerhoieste Resolution anmodes (Tit.) om, at ville bekjendtgjøre vedkommende Magistrater og Sys fogder i de under hans Bestyrelse henhørende Kjøbstæder til behørig Jagttagelse i Henseende til Nangskattens Indfordring fra Iste forrige Maaned; og maatte bemeldte Magistrater og Byfogder tillige tils kjendegives, at der i Mandtallerne, samt Af- og Til-gangelisterne (n) over Eptraffats Contribuen terne, hvori anføres Grever og Baroner, som ikke ere. Lehns 50 4 (n) Om det Samme af Præsterne, see Næstfølgende 15 Maji. Lehnsbesiddere, tillige bør gjøres behorig Forklaring, om disse have fyldt det 25de Aar eller ikke. 15 Maji. 15 Maji 18 Maji. Stentek. Prom. (til Biskoperne i Danmark), hvorved samme Kongl. Resolution meldes, og at Præsterne i Mandtallerne samt 2f og Til gangslisterne over Extraskats contribuenterne, hvori anføres Grever eller Baroner, som ikke ere Lehnsbes siddere, tillige bør gjøre behørig Forklaring, om disse have fyldt det 25de Nar eller ikke. Rentek. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. Requisition om Udlæg for Skatter hos Andre end Bondestanden paa Landet. Gr. Amtsforvalter Andersen har laget over, at Birkedommer Bang, efter at have anmeldt dobbelt Execu tion for resterende Kongl. Statter hos Hansen i Røyels Kro, i Følge den ham overleverede og af Amtet under 9de Decbr. f. 2. og 29de San. d. 2. paategnede Restanceliste, ikke har foretaget udlæg, da han paastaaer, at Amtsforvalterens nærmere Requisition bør foregaae, forinden Udlæg steer. Kammeret finder det overeensstemmende med Fororon. af 3ote Jan. 1793, angaaende de Kongelige Skatters Oppebørsel m. v., at, naar Udlæg skal foretages efter den ommeldte dobbelte Execution, da skal Samme i Forveien reqvireres af Amtsforvalteren. Confirmation paa et Reglement for Udbyneder -Hospital. Gr. Eftersom Eieren af Overgaards Gods i Norre-Jydland er, i Følge et, i lavet 1577 af dette Godses da værende Eier afg. Ridder Jørgen Lyche og dennes Hu stru Frue Beate Brade, oprettet Gavebrev (o) forplig tet til at underholde 6 Fattige i Udbyneder-Hospital, imod at oppebære den i Gavebrevet benævnte Deel af udbyneder- Sogns (0) Er i Hofmans Fundats: Samling T. II. S. 421 09. 422+. 1 Sogns Tiende, og der, til Opfyldelse heraf, er af Stift: 18 Maji. amtmanden og Biskopen over Aarhuus Stift bleven til allernaadigst Confirmation indsendt vesheftede af Overs gaards Godses nu værende Eier Kammerjunker Friderich von Urenstorff under 20de Jan. d. I. vedtagne Forflag til et Reglement for ovenmeldte Udbyneder Hospital, af hvilket Reglement i det Danske Cancellie er indleveret en ligelydende Gjenpart: Saa vorder dette Neglement udi alle dets Orb, Claufuler og Puncter, saaledes som det her findes, confirmeret og stadfæstet; og skat Samme tilligemed denne Confirmation af fornævnte Kammerjunker von Arenstorff foranstaltes behorig tinglæft og protocolleret, til Sikkerhed for den følgende Tid. Forslag til et Reglement for Udbyneder-Hospitat efter Jorgen Lykkes og Frue Beate Brades Funs dats og Gavebrev dat. Mandagen p. Teft. omn, fanctorum War 1577, hvoraf en verificered Gienpart dette Reglement vedheftes: Af den til Hospitalet ved Gaves brevet henlagte Andeel af Udbyneder- Sogns Tiende, der oppebæres til Overgaard, udreder nuværende og efterkommende Overgaards Eier til 6 fattige Menne ffers Underholdning i Udbyneder-Hospital som følger: 1) Enhver af de 6 Fattige i Hospitalet leveres maaneblig 1 Skpr. Rug, 1 Skpr. Byg, samt Suulpenge 3 ME., der gjør aarlig for 12 Maaneder 18 Skpr. Rug og 18 Skpr. Byg, samt Penge 6 Rdlr. og derforuden gives hvert Lem aarlig i Decbr. Maaned til klæder 3 Rdlr. 2) Til Hospitalet leveres hvert Aar i rette Tid om Sommeren al den Torv, som der behøves, tor og god, saa at samtlige Lemmer dermed kan være tilstrækkelig forsynede til fornøden Varme og anden nødvendig Brug; dog skal denne Levering ikke noget Aar overstige 26 gode Læs i alt, som leveres forsvarlig efter Egnens Skik og Brug. 3) Hospita 05 Lets 18 Maji. lets Bygninger med Tilbehør holdes i forsvarlig og upaaflagelig Stand til alle Warets Tider. 4) Hvert Ular mod Slutningen af Decbr. Maaned aflægger nu værende og efterkommende Overgaards Giere et ordentligt Regnskab, at Fundatsen efter dette Reglement for det afvigte Aar er bleven, opfyldt, og hvorudi ved Navn indføres de Personer, som have nydt godt af Fundatfen. Dette Regnskab maae af Stedets. Sognes præst attesteres, at han ved Undersøgelsen har fundet, at de indskrevne Lemmer bande ere værdige og træns gende Almisse Lemmer og tillige at de have rigtig og ordentlig modtaget den dem bestemte Deputat. 18 Maji. 19 Maji. Canc. Prom. (tilStiftamtmanden over Lolland og Falster) hvorved hans Indstilling, om en bestandig Fattigs commission for Nakskov-Kjebstæd, bestaaende af En af Magistraten efter Omgang, en af de eligerebe Borgere ligeledes efter Omgang, en mand i enhver afByens 8 Ro der og Fattigfarslanderen, bifaldes og at Man i øvrigt forventer, at den af forberørte Commission udarbeidende Plan, forsynet med hans Betænkning over Samme, i sin Tid vorder indsendt til dette Collegii Bedommelse. (P) Rescr. (q) (til Stiftsbefal. over Aarhuus- Stift, Geh. R. Hoeg-Guldberg), ang. Havnes

(p) See Regt. for Kiøbstæderne 5 Juli 1803, især §. 2. (q) Igiennem Generaltoldkammeret: af Coll. Tid. No. 24, S. 372 og 373, hvor det S. 371 og 372 fees, at ogsaa Brødrene Hansen have gjort heldige Forfog: at Fartøier, 11 Fod dybgaaende, kunne komme Randers paa 3, 10 Fods paa 1, 09 7 Fobs indtil Miil nær: at 2 Vinterhavne ere indrettede for 27 Stibe, hvoraf Nogle ere over 40 Laster drægtige; at dette i alt hai loftet 31,000 Rdlr., cg Havnen deraf nu fylder 15,880 Rdlr.; og at Byen desuagtet er i. Krigstider utilgængelig. See Resol. 9 og Bevill. 16 Aug. 1799 i Tillægget bag ved Rescripternes I Deel G. 641-645, samt Rescr. 22 Decbr. 1802. ne Indretningen og Seilløbets Fordybning ved 19 Maji, Randers. Af Randers-Havne: Commissions Judberetning m. M. har Kongen med særdeles Velbehag erfaret den patriotiske Iver, som Randers-Byes Borgere i Almindelighed, dens Havne-Commission i Særdeleshed, under Stiftamtmandens Overtilsyn og Byens Borgemesters Justitsraad Cardes, som Commissionens Fore mand, virksomme Bestræbelser have viist, for at bes gynde, fortsætte og tilerdebringe, ved egne Kræfter, og alle mødte Vanskeligheder uagtede, det for Byen viga tige Berk af Hayne-Indretning og Seillebets Fordyb ning; og forvisser Kongen Sig om, at havnesComs missionen, som ved sin vel overlagte og utrettede Virksomhed allerede har udrettet saa meget, vil fremdeles vedblive at vaage over, at det begyndte Gode vedligeholdes til Hæder og Gavn for Byen og dens driftige Handel. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg: 21 Maji. m. fl. Amter), ang. at Districtschirurgen paa Frideriksborg - Amt herefter maae nyde et aarligt Tillæg af 100 Rdlr. for Medicamenter til de fattige Syge, og at disse 100 Ndir. maae lignes paa Districtets Gaard- og Huusmænd. (Eftersom han, 2. Lynge, har andraget, at der af de ham i Løn og Medicamentpenge til Sygehuset og de fattige Syge paa Amtet tillagte 200 Ndir. bliver videt eller Intet tilovers til hans Families Underholdning, hvorfor han har anholdt om, at maatte, ligesom Chirurgen paa Kronborg Amt, tilstaaes 200 Rdlr. aarlig til Medicamenter for Sygehuset og de fattige Syge paa Amtet.) Kongl. Resolution, hvorved et af Thorsings 21 Maji. Eier, Kammerherre Juel, indsendt Adkast til en 21 Maji. en forbedred Indretning af Fattigvæsenet paa be meldte, Chotsing, bifaldes med nogle Forandringer, som en Interims-Foranstaltning, indtil en almindelig Anordning om Fattigvæsenet for Danmark udkom. mer (r). 21 Maji. 22 Maji, Kongl. Resolution, at det af 9 Batailloner bes staaende ostre Jydske Landeværn Regiment deles i 2 Regimenter, der skal fore Navn af det 1ste og 2det Østre Jydske Landeværn Regiment, hint indbefatte de første Batailloner med tilhørende 2 Auxiliair- Compagnier, og dette de 4 sidste Batailloner. (s) Canc. Prom. (til Commissionen for Univerfitætet og be lærde Skoler), ang. Reform ved Latinskolen, samt om Overdragelse af Kirke: Op vartningen og nogle Indkomster til andre Skoler, i Odense. Gr. Fornævnte Commission har i Skrivelse af 18de d. M. anmodet dette Collegium om, at forelægge Hs. Majestæt Sammes Forslag angaaende Lærernes Personale ved Doense Batinstole, de forskjellige underviisningsfags For deling imellem dem, deres Gager og Emolumenter, og de Forandringer og Forberedelses- Unstalter, der udfordres i og ved Skolebygningen m. v. Commissionen har ladet medfølge et udkast til et Reglement for Odense-Stole, der nærmere i fin Tid vil blive s. Majestæt forelagt (c), og i det væsentlige er bygget paa samme Grundsætninger, og indeholder de samme Bestemmelser, som de for Kjøbenhavns og (r) Udkastet og Reset. Tan Tases i Collegialtidenden 1803, No. 43, S. 674-681, og No. 44 S. 698-701, men ere bortfaldne ved Regt. (i Forordn.) for Landet af 5 Julii 1803 og senere Anordninger. (s) Uf Coll. Tid. 1802, No. 22, G. 337, og Graahe" Landbo-Samling, S. 499; bortfaldet ved Forordn. 15 Febr. 1808. (t) See R. I og 6 Octobr. 1802. og Christiania Cathedralskoler allernaadigst approberede 22 Maji. Reglementer, med nogle yderligere Tillag, af hvilke dog fun det, som indeholdes i den 33te §., kan betragtes som afvigende fra de Bestemmelser, der allerede ved foranførte Reglementers Sanction have erholdet Hs. Majestæts Bi fald. Denne §. angaaer nemlig en Indretning til at lette de Forældre, som bestemme deres Børn til Studeringer, den Banselighed, det maatte have for dem at skaffe deres Børn de til Optagelse i de egentlige Skoleklasser nødven dige Forkundskaber. Med Hensyn hertil er i bemeldte §. forefladet, at Stolen i Odense, naar den gives en forbes dred Indretning, tillige maatte forsynes med en egen or beredelses klasse, hvori de, som ønskedes optagne i Stolen, kunde meddeles Elementair Undervisning i Skrivning, Tegning og Regning, samt forstaffes Færdig, hed i at læse vanse og latinst Skrift, derforuden anstilles de for Lærlingernes Alder passende Forstands - Øvelser, og lægges Grund til den paafølgende Religions-Undervisning. Zil at modtages i denne Klaffe, for hvilken daglig bestems mes 4 Læretimer, udkræves, at Lærlingen er 9 War gammel, og i det mindste kan læse dans Strift, og i denne Klasse maatte 12 Disciple antages, og fastsættes Stolepengene, hvorfra i første War ingen Befrielse finder Sted, foruden de befalede Indskudspenge, til 10 Rdlr. for hver, betales forud og indkræves paa samme Maade, som i udkastets 26de §. foreskrives i Henseende til de øvrige Disciple." Cancelliet har allerunderdanigst foredraget Hs. Majes ftæt denne Sag; og, ligesom s. Majestæt ved allers heieste Resolution af 21 de d. M. har approberet Commissionens foranførte Forslag om en forberedels ses Rlasses Indretning ved Odense Latinskole, saa ledes har allerhøistsämme end videre under samme Da to bifaldet: 1) at den 1ste Novbr. d. 2. made fastsættes, som Terminen, hvorfra den ny Skole-Reform ved Odense-Latinskole skal tage sin Begyndelse: 2) at Rector Heiberg ved samme Skole, foruden de Fore retninger, han som Rector hidtil har haft, og herefs ter maa paatage sig, overdrages som Overlærer, Underviisningen i den aben og 4de latinske Sprogklasse, eg Conrector Bloch ligeledes Underviisningen i samte lige grædske og danske Klasser; og, da samtlige Lære res 22 Maji, res hidtil havte Indkomster fra den nye Reforms Bes gyndelse indflyde i den der værende Skolekaffe, at da fra den Zid af maae anvises Rector, foruden fri Bolig, en fast Gage 1200 Rdlr. af Skolens Kasse, og Conrector, som ingen fri Bolig faaer, en Gage af 900 Rdir.: 3) at Femte-Lectie-Høreren T. Tropel maae udnævnes til Overlærer i Historie og Geogra phie, og den hidtil værende 4de Lectiehover . B. Lund til Overlærer i Religion og Moral, og tillige i det hebraiske Sprog: 4) at enhver af de 2 øvrige Colleger, Rasmussen og Reinecke maae tilstaaes aarlig af Skolekaffen 200 Rdlr. som Bartpenge, indtil deres Ønske om at befordres tif Præstekald, kan opfyldes, og ligeledes Candidat Thune, der har været anfat som Vicarius for Collega ropel, eengang for Alle en Gratification af 100 Rdlr., samt Stolens Cantor Heimerau fremdeles at nyde sine hidtil hafte Indkomster, der ere angivne til 189 Rdlr. (u), men med den Forpligtelse, at paatage sig Læretimer der maatte vorde ham anviiste til at give Underviisning i sin Konst i nogen anden Skole der paa Stedet: 5) at Magister C. S. Degen maae ansættes med Carakteer af Overlærer i Mathematik og Physik med aarlig Len af 500 Rdlr.: 6) at enhver af de Adjuncter, som ansættes ved Odense - Latinskole i de end videre fornødne Lærefag, maae tillægges en aarlig Gage af 300 Rdlr., og denne Gage forheies for den af dem, der maatte befindes meest duelig til at forrette Secres tariatet i Skoleraadet, med 100 Rdlr., og for den, der skal gaae Rector tilhaande ved Skolebibliothes Bet, med 50 Rdlr., samt at Tegne og Skrives mesteren (u) See Prom. 6 Octobr. 1802. mesteren mane bestemmes en aarlig Løn af 240 Rdlr. 22 Maji. af Skolekaffen: 7) at de udnævnte ny Overlærere maae meddeles deres Bestallinger gratis, og at samts lige Lærere ved dense-Skole mane være fritagne for Embedsskat indtil videre: 8), at Commissionen for Universitetet og de lærde Skoler maae være bemyndiget til, ufortøvet at træffe de fornødne Foranstalt ninger til de nødvendigste Forandringer i Skolebygi ningen, og de meest hensigtspassende Indretninger af det nødvendige Antal Læsestuer: 9) at Commissionen maae gjøre sig Umage for at forstaffe Rectoren en Bolig med de nødvendigste Beqvemmeligheder, enten i Skolebygningen selv eller i det mindste saa nær ved Samme som muligt (v): 10) at den maae afhjelpe Mangelen paa litteraire Hjetpekilder og videnskabelig Apparat, med stadigt Hensyn paa Lærernes og Lærs lingernes væsentlige Hornødenheder, og lægge Grund til et udsøgt Skolebibliothek, og skaffe Plads til Samme enten i Skolens eller Gymnasiums Bygning: 11) at den, til at bestride samtlige ved fornævnte forberedende Indretninger foraarsagede Bekostninger, maae lade opsige en Sum af i det, hoieste 12000 Rdlr. af Odense Communitæts oplagte Capital, og anven de denne Sum til de ovennævnte Fornødenheder, og i fin Tid aflægge for Hs. Majestæt det neiagtigste Regnskab for Sammes Anvendelse: 12) at Commisfionen maae lade de Disciple, der efter Lærernes Dom erklæres uduelige til Studeringer, og derfor ved Reformens Begyndelse man forlade Skolen, udbetale deres Oplag, og desuden 20 Rdlr. hver: 13) at Ries Fe-Opvartningen tilligemed Liigpenge, Bryllups penge (v) See Prom. 25 Decbr. 1802, 22 Maji. penge, Tavlepenge samt Cordegnenes Offer, hvilket efter Middelsum anflaaes tit 260 Rdlr., og Oppea børselen af bemeldte Indkomster, hvilke den latinske Skole hidindtil umiddelbar har haft, for Fremtiden maae overdrages til de catechetifte Skoler i Oden se, der staae under Biskopens specielle Opsyn (x): samt endelig: 14) at Rector Hejberg til Godtgjørelse for de Omkostninger, Hans Reise til Kjøbenhavn og Ophold sammesteds har foraarsaget ham, maae af Skolekassen i Odense udbetales en Gratification af 150 Ndir. Disse Hs. Majesteets allerhsieste Resolus tioner (y) skulde Cancelliet herved meddele den Kongl. Commission til Underretning. 22 Maji. 22 Maji, Canc. Prom. (til Kammerherre Grev Dannestjold Samso), ang. at det er en Følge af Ordene i Bevillingen dat. 17 de Novbr. 1797, hvorved ham tillades at bortsælge Grevskabet Samsø, at han vedbliver at være kaldsberettiget til de vedkommende geistlige Embeder paa Samsø, indtil Kirkerne ere solgte, da Bestemmelsen om første Kaldsrettigheds Forbehold for hans Person derefter vil gaae i Opfyl delse. (Han har derom forespurgt, ved at berette, at han ikkun har bortsolgt nogle enkelte Gaarde, og neppe denter at sælge Mere i nogle Mar.) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe Kammerherre Moltke), ang. at Hs. Maje stæt, som er af Cancelliet forelagt Beretning om Fremgangen med Tiendeforeninger i Danmark, hac (x) See Prom. 6 Octbr. 1802, Plat. 22 Marts 1805, §. 8 R. 6 Septbr. og 27 Decbr. 1. A. (y) De ere, dog med nogen Afvigelse, indførte i Colles gialtidenden Me. 40, S. 627-630. har i denne Anledning befalet, at Kammerherren, 22 Maji, som fortrinligen har bidraget til denne Sags Fremme, skal tilkjendegives Hs. Majestæts allerhøieste Bifald med hans udviste Nidkjærhed og heldige Bestræbelser med at slutte Tiendeforeninger, (z) Canc. Prom. (til nogle Amtmænd i holand), 22 Maji, ang, at ville foranstalte i Amtet, at den ved Placat af 27 de Novbr. f. 2. stadfæstede frivillige Ryst Mis lice vorder. (i Fald det ikke er skeet, hvorom Man ei endnu er underrettet) forsynet med den i bemeldte Placats 9 de §. befalede Rokarde, faasnart muligt og det seneste til nu forestaaende Samling. (a) - Rentek. Prom. (til Amtmanden paa Born: 22 Maji. holm), at Kammeret er enigt med ham i, at der, ved at beregne Afgivt af Arv efter Forordnin gen af 12te Septbr. 1792, bor, i Følge allerhøistbemeldte Forordnings 2den §., tages, Hensyn til Belo bet af Boets hele formue. (I anledning af hand Skrivelse, dat. 3ote forrige Maaned.) Canc. Prom. (til Biskopen over Trond: 25 Majl. hiem Stift), ang. Bestyrelsen af det Finmarkske Missionsvæsen, og Bortsælgelsen af dets Gods. Hs. Majestæt har under 7 de d. M. resolveret saas ledes: I Følge de af Missions collegio i dets Berets ning om Missionens nuværende Tilstand, og Forslage om en Forandring i dens Bestyrelse, fremsatte Grune De (z) Om nogen, og hvem änden sit ftigt Bifalb, vides ikke (a) See Prom. 5 Junii 1802 og Forordn. 26 Febr. 1808+ VI. Deel. 11 Bind. Pp 25 Maji, de fritages 26 Maji. §. I. §. 2.

infions collegium for at Deeltagelse i de, dei saakaldte Finmarkske Mission vedkommende, Sager, hvilke henlægges under det Danske Cancellie, som da hav at sørge for, at de denne Mission tilhe rende Capicaler bestyres i den befalede Drden, og udsættes mod rescriptmessig Sikkerhed. Denne Forandring i Henseende til den Finmarkske Mission skal tage sin Begyndelse den 1ste Julii indeværende Nar. (b) Endeligen skal det Jordegods, som til den Finmarkse Mission er henlagt. naar Forpagtningstiden er udrunden, sælges og forvandles til Selv-Giendom paa den Maade og i den Orden, som for det beneficerede Godses Salg ved Resolution af 1ode Junii 1801 af Kongen er bestemt og fastsat." Denne allerheieste Res solution skulde Man herved meddele til Efterretning. Rescr. (til Director for det pædagogiske Seminarium i jobenhavn), ang. den Eramen, som dets Alumner ved deres Udgang af Samme bor underkaste sig. (Efter hans Forslag.) (c) Den Candidat, som ønsker at bimitteres enten fø rend den Tids Forleb, ham er tilladt at forblive i det pædagogiske Seminarium, eller mod Enden af hans. treaarige Ophold ved Samme, skal indgive desangaaende til Director en stiftlig Anfegning, hvori han bør meddele en almindelig Udsigt over fine hidtil dyrfede Studeringer, og sin særdeles, Forberedelse til at forestane et tilkommende Lære Embede ved en af de lærde Skoler. Efterat denne Ansøgning har circuleret imellem samtlige Inspecteurer, og, naar disse have (b) Er, med Mere, foran under 7de Maji trykt. (c) Af Coll. Tid. No. 22, S. 338-340. bevilbevilget Abgangen til Dimissions Proverne, vedtage 26 Maji. de i en Forsamling Opgaverne til Candidatens skrivt lige Prore Afhandlinger. Disse bestaae a) i et Thema til en latins, i lærd Form forfatted, Afhandling i den Videnskab, Candidaten især har opofret sig til; b) i en paa danse affattet methodist Udvikling af en Lære: Gjenstand efter Begreberne af de forskjellige Klasser, som ere indførte i de forbedrede Skoler. Naar §. 3. disse skrivtlige Udarbeidelser da ere bedømte af Director og samtlige Inspecteurer hver for sig, og befindes an tagelige, saa anstilles i deres fælles Overværelse den mundtlige Prøvelse, som skal undersøge a) Omfanget og Grundigheden af Candidatens Indsigter i sin Hovedvidenskab og Sammes enkelte Dele; b) hans Bes kjendtskab med Opdragelses- og Undervisnings-Videnflab i Almindelighed, of hans Fass færdeles Methos dik; c) hans Kundskab i de gamle og nyere Sprog, som han har havt Leilighed at lære ved Seminariet. Fra den under Litr. a. befalede mundtlige Prøvelse i deres Hovedvidenskab skal de Alumner af Religions, Klaffen være befriede, som have taget den theologis ste Embeds Examen, og ved Samme erholdt bedste Characteer. Director er berettiget til at vælge de videnskabelige Opgaver og Sprog- Genera, som den mundtlige Prøvelse stal omfatte. Saa ofte Sammes videnskabelige Gjenstande tillade det, bør den holdes i det Latinske Sprog. Dernæst paalægges Candidas §.4. ten at gjøre en offentlig mundtlig prøve paa hans Lære-Methode for de forskjellige Klasser, hvorved liges lebes Director og samtlige Inspecteurer paa Embedsvegne ere nærværende. Naar alle disse Prover i for §. 5. anførte Orden ere aflagte, og den for Enhver af Pp 2 Sams 1 26 Maji, Samme tilkommende Characteer bestemt, opsættes i en Forsamling af samtlige Lærere det Testimonium, der skal meddeles Candidaten, som underskrives af Director og samtlige Lærere, og indeholder en med Pligt og Sandhed overeensstemmende Forklaring om Candidatens Naturgaver og Anlæg, hans i og udena for Seminariet viiste Flid, den Grad af lærd Uddannelse, han hidtil har opnaaet, samt de særdeles Cha racterer, som ved de mundtlige og skrivtlige Prover paa hans Duelighed som lærer ere blevne ham til kjendte. 26 Maji. 28 Maji. Canc. Prom. (til Amtmanden over Frideriksborg -Amt), ang. Skadesløsholdelse for Netsbetjentene ved Reiser til Extra-Retter, Syn over Dode og forher i offentlige Sager. Gr. Han har i Anledning af en Forespørgsel fra Birke- Sommerne Lemvigh og Tønnesen udbedet sig bette Collegii Resolution for, om ikke underrets: Dommerne, i de ham anbetroede Amter, maae nyde Diatpenge i Overeensstemmelse med Placaten af 21de Martii 1800, og fri Befordring, naar de skulle giore Reiser til Extra-Retter, Synsforretninger over døde Mennesker og Forher i offentlige Sager? Gjensvar herpaa skulde Man melte: at, da Forordningen af 19de Decor. 1800 ikke udtrykkeligen har ophævet Placaten af 21de Martii næstforhen, Saa vil denne Placats Bydende, i Henseende til de Rettens-Betjente tilkommende Dietpenge i deslige Sager, endnu blive at tage til Følge, ligesom det ogsaa af den '91 de §. i Sportel: Reglementet af 19de Decbr. 1800 er klart, at Nettens Betjente mane i flige Sager kunne paastaae Godtgjørelse saavel for deres Befordring, som for andre havte virkelige udgifter. (d) Kongl. Nesolution, at Commissionen, som er be falet at forfatte Udkast til en Anordning om Medicis (d) See Prom. 31 Decbr. 1808. nal: nalpolitiet (c), skal tillige overveie, hvorvidt det maatte 28 Maji. være hensigtsmessigt eg gavnligt, at Collegium te dicum, til hvis Medlemmer saavel Chirurger som Medici burde udnævnes, blev paalagt et Over: Sas ritets Collegiums Pligter, og overdraget Tilsynet med Alt hvad til Medicinalpolitiet ansees henhorende, Alt under det Danske Cancellies Overbestyrelse. (Paa Dettes Forestilling., (f) = Canc. Circul. (til hver Stiftsbefalings- og 29 Maji. Amt-mand i Danmark), med = = Exemplas rer af det af Professor Viborg udgivne Skrift, som indeholder en Anvisning til at kjende og behand le Averke, Hestekopper og Snive,, til afbetjening i paakommende Tilfælde, hvilke Cancelliet har foranstaltet indkjøbt. (g) Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand), at Man 29 Mati. aldeles Intet har imod, at Raadstues Bygningen i Assens med nogle Fag forøges, og at Arbeidet dermed begyndes, saasnart Byens Kæmnerkasses Formues Tilstand det tillader. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 29 Maji. ang. at Man finder det betænkeligt, at Nogen Skulde tillades at bære den borgerlige Militaire Uniform, som ei hører under Borgervæbningen, Cantebiget af hans Indstilling, at Sligt maatte vorde 3 Mænd (h) tilladt.) (e) See Befal. 15 Jan. 1802. Pp 3 Canc, (f) 2f Coll. Tid. No. 23, S. 362; see R. 13 Maji og 18 Novbr. 1803 samt 4.Maji 1804 (g) See Forordn. 28 Novbr. 1806. (h) Den Ene var en Byfoged, som havde Interims-Be faling over Byens, Militaire, den Anden havde været Officeer derved, men nu forflyttet, og den Trebie i et af Byens vigtige Embeder. 29 Maji. 29 Maji. Canc. Prom. (til Amtmanden ever Beite-Amt, som har indsendt Forestilling fra Fargemand Ziels Hans sen i Fridericia, hvori denne formener, at det ei fan paalægges ham at være Overformynder, paa den Grund, at han ved Forordn. af 8de Jan. sidstleden er paalagt Byrder ved Extrasessionen i Henseende til Sp Enrolleringen), at der fra det Kongl. Admiralitets- og Commissariats Side findes Intet, som kan være til Hinder i, at . Hansen bestikkes til Overformyns der, og det saameget mindre, som han, formedelst sin Alder, formodentlig ei vil være underkastet Udskrivning til den Kongl. Tjeneste; og at, da Cancelliet aldeies tiltræder denne Mening, Supplicanten altsaa, paa de af ham anferte Grunde, ikke kan fritages for det ham paalagte Ombud. Canc. Prom. (til Amtmanden over Romsdals- Amt, som har indstilt, at Drengen Niels Bævre maatte indsendes til nærmeste Festning for der som Rron Arbeider at aftjene 8 Ndtr., han til Procurator Landmark er idomt at betale i Salarium i en mod bemeldte Dreng for Overfald af Ole Houdeness anlagt Sag m. v.), ang. at, da blot Boder, hvortil det Procurator Landmark tilkjendte Salarium ikke kan henregnes, efter Forordn. af 6te Decbr. 1743, i Tilfælde af de Paagjeldendes Uformuenhed, skal afsones med korporlig Straf, saa finder Cancelliet Amtmandens Forslag, at tZiels Berre, i Mangel af at udrede bemeldte Salarium, fulde ansees med Kron - Ar beide, ikke at have nogen Hjemmel i Loven. Ligesaalidet er der efter Cancelliets Formening nogen Grund til at repattere forberørte Salarium imellem Deline qvent qvent Omkostninger, da den Sag, hvori Samme 29 Maji. er bleven Landmark tillagt er en aldeles privat Sag, og Procurator Salarium desuden under ingen Omstændighed kan blive, Gjenstand for Repartition paa Almuen. Canc. Prom. (til Sognepræsten for Brønd 1 Junii. by-vester og øster Hr. E. Hammond), ang. et Skolelærer Seminarium i Brøndby vester. Gr. Cancelliet har foredraget be. Majestat den af ham intgivne Plan tit et Stolelærer Seminaries Oprettelse t Brøndby-vefter, i Overeensstemmelse med det af hs. Majes ftet under zote Dctobr. 1801 approberede Seglement for det Besterborgste Skolelærer Seminarium i Lolland; deg med følgende af ham foreslagne Forandringer, som de loca le eller andre tilfældige Omstændigheder maatte utkræve, nemiig 1) Har han erflæret sig villig, til undervisningss varetfer for Seminaristerne at afstaae 3 Værelser i Brøndby -vester-Præstegaard, i den gode Tilstane, hvori de nu bes findes, samt selv at beforge dem aarligen vedligeholdte, hvorved de for det Vesterborge Seminarium til Baretfer nes Vedligeholdelse bevilgede 30 Retr. aarlig bortfalde; men at de extraordinaire Bekostninger, som maatte utfor dres til disse Værelsers første Indretning til dette Brug, samt til deres Meublement med Berde, Bante, Stabe, hvilket alt forbliver Seminariets Inventarium, udredes derimod af Seminariets Fond. 2) Da ingen Gartner findes i Nærheden, der kunde antages til at give Seminari sterne den fornødne Anviisning i Sabetonen, har Hr. Hammond erklæret sig villig til, efter den Kundstab og velse han i endeet War har erhvervet sig i dette Fag, at give Seminaristerne i sin Eave at den theoretiste Kundskab og practiste Unviisning, som disse efter, deres tiltommende Bestemmelse maarte beheve; hvorved de fer det Besterborgste Seminarium til en Sartners aartige Len he ftemte 100 dir. bortfalte. 3) Da det vil være vanske ligt, der at erholde en Lærer i Sang og Musik, har han tillige tilbudet sig at undervise Seminaristerne i at fynge Choral og anden Sang, samt at spille efter Noder paa Biotin ligesom bet og gnfees nødvendigt, at Semie nariets n den Larer maatte have nogen musikalst Kundskab og Færdighed, for at deeltage i denne underviisning. Derved bortfalde de 50 Rdlr., som ere bestemte aarligen for en Lærer i Musik ved det Besterborgste Skole p. 4 lærev= 1 Junii. fterSeminarium. 4) ban har ligeledes erklæret sig villig til, foruden de 3 til underviisningen bestemte Værelser, at overlade 2 Barelfer i Praftegaarden til Bolig for den anden Lærer, saa og selv at vedligeholde disse Værelser, ber i øvrigt ligge i Sammenheng med undervisningsvæs relserne. Han anmærker, derved, at de udgivter, som maatte være bestemte til den anden Lærers Bolig ved det Besterborgfte Seminarium, vilde saaledes bortfalde her, tilligemed de 30 Rdlr., som er fastsat for Anden-Lærer ved bemeldte Seminarium aarligen til Græsning og Foder. 5) han. har end videre erklæret sig villig at beforge til Seminariet Brændsel, tys, Skrivmaterialier, Bøger, og hvad Andet til undervisningens Fremme maatte behøves, imod at hans. Regninger desangaaende, naar de af Directionen ere appreberede, udbetales ham af Seminariets Fond. 6) Som første Lærer ved Seminariet vil han give undervisning i Religion og Moral, Bibellæsning, Catechisation, Anthropologie, Geographie, Historie, Religionshistorien og Astronomie foruden Muse, Bavetenst og gerbyrkning. Den anden Lærer bør give Underviisning i Læsning med danse Sproglare, i Skrivning med Stilevelse, i Regning medi Geometrie, i Naturlæren og Naturhistorien, samt deeltage i Underviisningen i Sang og musik (i). 7) Et bestemt og detailleret Reglement over Underviisningens Dele, Grands fer, Methode, Drden o. f. v. forfattes for dette Seminaris um, reviberes àf Directionen, og approberes til Efterføl gelfe. 8) or at have de Banffeligheder, som kunde møbe med at erhelbe veloplagte Seminarister, er forellaaet: a) at fertenaarige Seminarister maatte antages i Tilfalde af, at et tilstrætteligt antal af attenaarige Subjecter ei Fulde melde sig (k): b) at 4 a 6 daglige undervlisnings im et maatte fastsattes, og bertit især om Vinteren afbenyttes be merte Gftermiddage og aftener; at Ferier maatte gives fra Seminariet 3 ger i den trableste Pleietib, og 3 uger i den travlefte Softenstid, men fun 8 Dages Ferier ved Jule: eg Paaste Hoftidens samt at det maatte tillades Seminarifterne at arbeide for deres berholdning bos Bonberne alle de Tider eg Timer, som be itte tilbringe veb Underviisningen og velsen i Seminariet, hvorved de vilbe sættes i Stanb til at fortjene enbret af beres Underholdning, og enbog uben for Underviisningstimerne være beftjeftigebe meb nyttigt og funbt Xrbribe: samt c) at fattige uuemands Genner maatte tilftanes af Seminarists Fond foruden Skatte fris Br. Sammonb er fiben bleven Amtsprovst, og be skikket en Capellan, ber, faavidt erindres, er omtalte Unden-Lærer. (k) kun Attenaarige, see neden. frihed (1) en aarlig understøttelse af 5 Rdlr., til hjelp til Klæder. 9) Omkostninger ved dette Seminarium anfattes til følgende: 1) til Underviisningsværelsernes første Indretning og fornødent Inventaries Anskaffelse strax eengang for alle 100 Rdlr.; 2) aartige udgivter a) til Brænd fel, Lys, Skrivmaterialier o. s. v. 100 Ndir.; b) til den første Lærer for Værelser, Underviisning og øvrige Umage med Bestyrelse og Opsigt 300 Ndir. ; c) til den anden Larers Lønning 300 dtr. ; d) til 10 i det ringeste af de fattigste Seminarifter, hver 5 Rdlr. til Hjelp til Klæder, i alt 750 Rigsbaler. Hs. Majestæt har under 28de f. M. allernaadigst bifaldet denne Plan; dog med den Indskrænkelse, at ikkun attenaarige Subjecter antages til Seminarister, og med det Tillæg, at Directionen over dette Seminarium overdrages Commissionen for de danske Skolers bedre Indretning. Ligeledes har Hs. Majestæt bevilget, at der til dette Seminaries første Indretning maae af Fondet ad ufus publicos een Gang for Alle udredes 100 Notr., og at der til dets Opretholdelse af samme Fond i 3 paa hinanden følgende War maae bidrages 750 Rdlr. aarligen. I Junii. Rentek. Prom. (til Forst Inspecteur 1 Junii. Bruel) ang. Tiltale og Straf, for at afskjære unge Boge (m). Gr. Efter Correspondence. med Overforstmesteren Hr. Kammerherre Linstowi Unledning af Hr. Bruels Skrivelse under 16de Januarii d. 2., angaaende blandt andet dem, som, ved at stiere Kofteriis af Bøge viste i de kongelige Skove, affiære de af Froet opvorende unge Boge, meldes herved, At Kammeret finder, at forommeldte Forbrydere bør tiltales til Straf efter Skovforordningen af 18de April 1781 dens 35de §. Pp 5 Rescr. (1) Om udskrivningsfrihed see Circ. 7 Novbr. og 22 Decbr, 1807+ (m) Gfr. Prom. 27 Aug. 1805. 4 Junii. 4 Junii. Rescr. (til Khavns Hof- og Stads- Net), ang. Godtgjørelse til det Sjellandse lette Infanteries Auditeurer for Skiftev. Gr. Da ved Rescript af rode Junii 1778 er fastsat, at Auditeurerne ved de Regimenter, som ligge i Garnison i Kjøbenhavn, maae, saalænge de der forblive, nyde Enhver for sig og Eftermænd 40 Rdlr. aarlig af of og Stads- Rettens Sporteltasse som Erstatning for de militaire Stif ters Senlæggelse under bemeldte Stet; eg te ved 1ste og 2den Siellande Bataillon lette Infanterie i Gitadellet Friderikshavn ansatte Auditeurer, Regimentsqvarteerme fterne J. C. Schousboe og S. Vedel, nu have anholdt om, at den ved ovennævnte Rescript bestemte Godtgjørelse ligeledes maatte tilstaaes bem og efterton mende Auditeu rer ved fornævnte 1ste og 2den Bataillon tette Infanterie, saalange die ligge i Garnison sammesteds, samt at denne Godtgjørelse maatte forundes Supplicauterne fra deres Ansættelses Dato den 1ste Jan. 1790: Saa tillades, at Auditeurerne ved den iste og anden Sjellandiße Bataillon lette Infanterie mane, saalænge Samme forblive i Garnison i Citadellet Friderikshavn, ligesom Regiments-Auditeurerne af Hof- og Stads- Rettens Sportelkaffe tillægges en Godtgjørelse for de ved bemeldte Batailloner forefal dende, under Hof- og Stads-Retten henlagte, Stifter, hvilken Godtgjørelse dog, efter Bataillonernes Størs relse i Forhold mod Regimenterne, ikkun bliver at bes fremme til 20 Rdlr. aarlig for hver Bataillons Auditeur. Ligeledes bevilges og, at de nuværende Auditeurer, fornævnte Regimentsqvarte ermestere Schouss boe og Vedel made nyde denne Godtgjørelse fra deres Ansættelses Dato den 1ste Jan. 1790. Rescr. (til Biskopen over Ribe-Stift), ang.. hvorledes Skads Herreds Præster maae vælge andre end de forordnede Terter (n). (n) Ligelydende med Rescr. Novbr. 1801. Bevil Bevilling, at Proprietair H. Petersen 4 Junii. til Engelholm, under Vordingborg - Amt, maae i en bag Haven ved Hovedbygningen af hans. Gaard beliggende Hoi lade indrette et 23 gravelsesfred for sig og Familie; dog at vedkommende Kirke og dens Betjente derved Intet fragaae i deres lovlige Rettigheder. (0) Canc. Prom. (til Amtm. over Kjøbenhavns 5 Junii. Amt), ang. Forandring med Politiet paa pette Amt. Gr. Cancelliet har foredraget Hs. Majestæt det af Mirfe dommeren i jesenhavns Rytterdistrict ytrede sonste om, at Politie Jurisdictionen maatte vorde adftitt fra den evrige civile og criminelle Jurisdiction i bemeldte District, og en særskilt Embedsmand bestikkes til at overtage alle de Steders Birkebommer som Potitiemefter tillagte Forret ninger. Ved at indstille ovenmeldte Andragende til at maatte, som interimistist Forandring ved Politievæsenet paa Kjøbenhavns Amt, nyde erheieste Bifald, har dette Collegium tillige bragt i Forslag, at saavet den i det Kiøbenhavnske Rytterdistrict anfattende Politieme ster, som Birtedommeren i Taarnby-Birt paa Amager, maatte vorde forsynede med et passende Antal lønnede Betiente, hvilke tilligemed Sognefogderne kunde gaae dem tilhaande i Politiets Forretninger, og udføre de af dem i saa Henseende givende Befalinger. I Anled ning heraf har Ss. Majestat ved Resolution af 28de f. M. bestemt, At Birkedommer . J. Bang, i Dvereensstemmelse med det af ham ytrede Ønske, indtil videre maae være entlediget fra alle tit Politievæsenet henho rende Forretninger i Kjøbenhavns Rytterdistricts Birk (P), og at disse Forretninger ligeledes indtil videre al overtages af forrige conftituerede Skifteforval ter paa St. Croix M. J. 2. Nielsen som Politiemester i bemeldte Districts hvorhos Hs. Majestæt har tilladt, (o) Af Coll. Tid. No. 26, S. 413+ (p) See Resol. 11 Junii 1802 og Prom. 12 April 1803. 5 Junii tilladt, at 1000 Rdlr. aarlig mace for det Forste udredes af Allerhøiftsammes Kasse, hvoraf 800 Rdlr. bevilges politiemesteren i Kjøbenhavns Rytterdis ftrict, og 200 Rdlr. Birkedonimeren i Taarnby: Birk paa Amager, for dermed at lønne de fornødne Politiebetjente i begge forommeldte Jurisdictioner (q). I at meddele Amtmanden denne H6. Majestæts aller- Høieste Resolution, fulde Man tillige anmode Ham om at foranstalte det videre Fornødne, og at farge for, at denne Forandring med Politiet paa Kjobenhavns Amt vorder offentligen kundgjort. 5 Junii, 5 Junii. 5 Junii. Canc. Prom. (til Amtm. over Svendborg- Amt), ang. at det kan tillades Landsdommer og Byfoged Jorgensen, herefter at holde Faaborgs Byting om Fredagen, istedet for om Onsdagen; dog at denne Forandring bekjendtgjøres 3 Gange i alle Fyens Aviser. (Efter dennes Begjering.) (r) Canc. Prom. (til nogle Amtmænd i Jydland) med en Model til Ryfimilicens Rokarder, og, i Hen hold til Prom. af 22de f. M., at lade forfærdige dere ester, i Fald ei alerede skeet er. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads- Ret), áng. en Obligations Udflettelse af Vantebogen. (s) Gr. I Anledning af en fra Urtekræmmer Erell inds kommen Ansøgning, om at den, paa et af ham paa Gaarden No. 303 i Stormgaden uditadt Skjøde, af Hof- og Stabs-Retten gjorte Paategning, i Følge hvilken der endnu

(9) See N. 7 Nov. 1800 (i Tillægget S. 679) og Prom. 12 April 1803, R. 22 og Plac. 29 Octobr. 1802, §. 7. (r) San er andensteds anfat; besuagtet menes Tilladel fen gjeldende og i Aviserne blev det bekjendtgjort. (s) See Prom. 24 Junii 1802. nu paa bemeldte Huus stal hefte en under 16de Junii 1773 5 Junii. tinglæst Pante-Obligation pan 400 Dir., maatte relareres, fulde Man melde: at, da bemeldte Huus allerede i Maret 1773 efter lovlig Omgang er ved offentlig Auction bleven bortsolgt, uden at den Førstprioriterede er skeet Fyldest for sin Fordring deri, og de evrige Panthavere følgeligen ingen Ret kunne have til Pantet, Saa tan foromtalte Obligation uden videre udslets tes af Pantebogen: hvilket maatte tilfjendegives Beds kommende ved Udleverelsen af hosfølgende 8 Documenter.

Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Christians: 5 Junik sand), ang. stemplet Papiir til 3 Transporter efter Hovedstoel, og dog Renter tillagt. Gr. I Anledning af Byfogden i Arendahl Cancellieraab Bergs Forespørgsel under 2den Marts d. 2. om, hvorvidt 3 Transporter paa en Doms Fordring med Renter kunne passere som ffrevne paa stemplet Papiir efter Hovedstolens Beløb, uden at Kenterne ere tillagte, meldes: At de i Henseende til det dertil brugte stemplede Papiir tan efter Omstændighederne saaledes passere. = Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til 10 Junii, samtlige So Enrolleringschefer m. Fl.), med Bekjendtgjørelse ang. et Blusfyr paa den sydlige Hut af Salfter, Gjedser-Odde kaldet. (t) Kongl. Resolution, at fire, med Academiets 11 Junii. Første eller Anden - Gramenscharacteer forsynede, Lager skulle antages til Overstibschirurgi, og tilstaaes hver 300 Rdlr. aarlig Sage, samt linie form som Divisionschirurgerne; 2) : 8 Seconds eller Skibschirurgi skulle antages, hver med 150 Rdlr. aarlig Løn, og Uniform som So-Etatens fubal (t) Er under 3die Junil 1802 i tous Foretdnings Ustog. 11 Junii. fubalterne Chirurger, samt Forflegning ved Officeer II Junii. Bordene, naar de udcommanderes til Skibs; 3) at til disse 2 Poster fortrinligen skulle komme i Betragte ning de bekjendte duelige Over Chirurgi, Divisioners nes Reserve- og Underchirurgi, samt de ved flere Reiser med de kongelige Stibe udmærkede Skibschirurgi; og 4) at der maae tilstaaes de lepaminerede 3 War, til at fuldende deres Studier, i hvilken Tid de forblive paa de sædvanlige Vartpenge, naar de ikke ere ubcommanderede. (Paa Forestilling fra Admiralitets- og Commissariats-Collegio, efter indhentet Forslag fra So-Etatens Over-tæger.) (u)) Kongl. Resolution, at det er Birkedomme ren i Kjobenhavns Rytterdistricts Birk, saalænge Politiemester - Embedet i bemeldte District beklædes af en særskilt Embedsmand (v), tilladt at bære en Uniformi, liig den for Personalet ved Kon gens Fogeds Contoir i Kjobenhavn bestemte (x), og saaledes bestaaende af carmoisinrod Kjole med Unders foder af samme Farve, paille Underklæder, dunkelgraa Manchesters Krave og Opslag med Guld Galon om Samine, og Gulo-Epaulet paa hoire Skulder; og at (da Omstændighederne muligen paa flere Steder funde foranledige en lige udskillelse imellem Politiemesters- og Foged-Embedet) de Under vrighedspersoner, der ikke som kongelige Fogder tillige beklæde Politiemesters Embede paa Stedet, ligeledes maae tillades at bære en saadan Uniform, som den Ovenanforte. (y) (u) Uf Coll. Tid. No. 26, S. 411 og 412. (y) See Prom. 5 Junii 1802.' Kongl. (x) See Pr. 27 Febr. 1796, R. 25 April 1800 og Pr. 14 Jan. 1808. (y) Af Goll. id. No. 27, S. 429. Kongl. Resolution, at Medicatet ved 11 Junii. Sors Academie og Gods skal adskilles fra Chirurgicatet ved bemeldte Academie og Gods samt fra Districtschirurgicatet i Soromt, hvorunder et Stykke af golbefs Amt er indbefattet. (2) Kongl. Befaling, at al videre Undersøgelse, 11 Junii, saavel den nu afdøde Regjeringsraad Lichten stein, som flere i 2cterne nævnte Kongelige Embedsmænd udi Ostin ien vedkommende, seal ophøre, og at saaledes den anordnede Commission stat være op- Hævet. (a) Resolution, hvorved Kongen tilkjendegi 11 Junii. ver Sin Tilfredshed med de kjendelige Frem skridt, som de private Skole Anstalter i begge Riger (h) have gjort, til at befordre gavnlig Underviisning, og danne nyttige Borgere. (c) Resolution, at Kongen med færdeles Bel: 11 Junii. behag har erfaret den kjendelige Fremgang, den ny Psalmebog har havt, og den Nidkjerhed, med hvilken Biskopen over Sjelland har heldigen frem (z) Sammesteds S. 430. met (a) Denne var under 21de Junii 1799 anordnet til at undersøge, om og hvorvidt te til de Kongelige Regieringer i Ostindien henberende Embedsmænd, efter de imod dem frembragte Besyltninger, maatte have misbrugt te til deres Handels Foretagender meddeelte Sopasse og Skibsdocumenter, men har ei kundet finde fyldestgjørende Beviis for Bestyldninger nes Rigtighed. Af Coll. Tid. No. 25, S. 395 og 396. (b) Disse, i Zal 73, opregnes og tildeels beskrives i Coll. Zid. No. 32 og 33 497523- (c) f Camme, No. 33, S. 524 11 Junii, met Samme, i det den ved frit Vaty er indført i 277 af Stiftets Menigheder. (d) 12 Junii. 12 Junii. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Stemplet Papir til Jodernes Ægtepagter.

Gr. Da Cancelliet har erfaret, at Joderne i Kjøbenhavn fulle staae i den Formening, at der til de Ægte pagter, som ved deres Giftermaale indgaaes, ikke skulde behøves stemplet Papiir: Saa undlader Man ikke herved at anmode Magis straten at ville tilkjendegivé dem, at denne deres Formening er urigtig, og at der til disse Documenter bør bruges stemplet Papir af 1ste Klasse, efter Sum mens Størrelse, som Documenterne lyde paa. (e) Eane. Prom. (til Land- og Sø-Krigscommissairene i Danmark), ang. Distancerne mellem Opholdssteder og Strandbredden at anmeldes, til derefter at bestemme Solimit: Districterne. (f) Gr. For at opnaae den størst mulige Titforladelighed t Henseende til den ved Cancelliets Skrivelse af 1ode April fdstieden tilsigtede Oplysning, har Kh. og Generalkrigscommissair Oriberg tilfeiet følgende Bestemmelser i den af ham udstedte Ss-Extra-Sessions-Placat: Det Kongl. Danske Cancellie har ved Skrivelse af rode April d. U. befalet, at der ved Extra-Sessionerne bør gjøres Rede for, hvorvidt de i Sogneliften Litr. E. No. 3 dens 3die Klasse anførte beboede Steder, der have naturlig Beliggen hed til Fiskerie, ligge fra Strandbredden, paa det derefter nærmere kan bedømmes, hvorvidt de opgivne Steoer kan og bør henlægges under Sslimit Distric tet. Som Følge heraf ville undersøgelses - Commissionerne, førend Extra-Sessionen holdes, forfatte og ved Extras Sessionen afgive en navnlig Lifte over de i Sogneliften No. 3 dens 3die Klasse anforte Beboere og deres Opholdssteder,

(d) Ibid Sto. 37, S. 583; see Pr. 8 Novbr 1800, R. 18 Junii og 19 Nopbr. 1802. (e) See Prom. 21 Aug. 1802 samt Fotordn. 25 Maji. 1804, §. 2 og 13. (f) See Prom. 23 Sunii og Girc. 9 Dctobr. 1802. steder, med Bedtegning, hvorvidt hvert Opholdssted om: 12 Junii. trent ligger fra Strandbredden, hvilke Lifter indsendes rit det Kongelige Dante Cancellie tilligemed den Extract, som efter allernaadigst placat af 8de Jan. dens zden Afdelings 5te Post Sitr. B. dertil bør indsendes. For de enkelte Sogne, hvis samtlige Mandskab enten allerede er, eller bestemt bliver henlagt til Selimit-Districtet paa Lans det, blive ovenmeldte navntige Lifter ufornødne." At dette har fundet Cancelliets Bifald, skulde Man herved have meldet. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 12 Junii. ang. Øvrighedens Assistence mod ulovligt Skolehold i Ribe. (g) Gr. N. Brafen, Skolelærer i Ribe, har ansøgt om Beneficium Proceffus gratuiti til Sags udførelse, deets imod nogle af Indvaanerne sammesteds, der stulde have nedlagt den Beskyldning imod ham, at deres Born Jutet Iære i den ham anbetroede Stole, deels mod adskillige Andre, der formeentlig ulcoligen skal holde Skole. antediget heraf, skylde Man herved melde, For At det ansøgte Beneficium, efter Omstændigheders ne, ikke kan bevilges, men at Ansøgeren, i Hensyn til det panklagede ulovlige Skolehold, kan henvende sig til vedkommende Øvrighed, hvis Pligt det er, naar han angiver, og, i Tilfælde af Megtelse, kan bevise saadant Skolehold, da, i Følge Forordn. 24de Septbr. 1708 §. 20, at hemme det, og mulctere de Skyldige, uden at Sogsmaal ved Retterne i den Henseende er fornødent. Canc. Prom. (til samtlige Stiftsbefalings: 12 Junit, og Amt-mænd, Grever og Baroner i Norge), indeh. Kongl. Resolution af 28de Maji, hvor. ved Rescriptet af 16 de Octobr. 1776, som tilholder (g) Efr, Prom. 17 April 1802. ake VI. Deel. 11 Bind. 04 12 Junii, alle paa Landet i Norge boende, under 4 Rdtvs Mulct, at opfore Skorstene i deres Huse, ophæves. 14 Junii. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til hver So-Enroulleringschef og Overlods (h) i Danmark), ang. hvorvidt kodsec ere udskriv ningsfri, samt tilligemed Borgerstippere paa Landet bør indrulleres. Gr. I Betragtning af det store Antal Lodser, som hid indtil paa en vis Maade og Tid udgaaer fra Sø - Enrulleringen,

Ville han tage under neiere Overveielse, om Lodsperfonalet i District paa noget Sted kunde indfkrænkes uden fadelige Følger for Skibsfarten. Dg, da de danske Reserve Lodser (i Tilfælde saadan Udskrivning paakom, at de maatte medtages til den Kongelige Tjeneste) ligesaalidet i saa Fald kan fritages for Wokrivning, som de norske Reserve-Lodser, ei heller de faste Lodser i Krigs- eller Nods: Tilfælde: saa maa han under saadanne Omstændigheder tage dette til Regel med Hensyn til, at de udstædte Lods. A11- ordninger og Reglementer cre fun ad interim. Liges Tedes maae de U-Envullerede, som allerede kunne være, eller hereft blive beskikkede til Lodser, enrulleres, og saaledes indføres i Nullen med den fornødne Vedteg ning. i hvad Qvalitet de ere Lodser, og med hvad Befarenhed. I Anledning af, at der i Districter ne findes adskillige bosiddende Skippere paa Landet, der have taget Borgerskab i Kjøbstæderne, er det Sporgsmaal blevet opkaftet, i hvilken Rulle disse bør indføres, da deres paa Landet avlende Sønner anføres i So Hovedrullen for So-Districterne paa Landet. - Hers (b) undtanen Sjellands og Vester Jydlands Districter, see 2 Næstfølgende. Herpaa har Man decideret, som bliver samtlige Sø 14 Junii. og Land Krigscommissairer communiceret, at de pa Landet bosiddende Skippere, der have taget sor gerskab i Kjøbstæderne, stal indføres i Rullerne paa det Sted, hvor de virkeligen boe og opholde sig, uden Hensyn til det tagne Borgerskab; og som saaledes ligeledes tilkjendegives Chefen til fornøden Efters retning. Sammes Prom. (til Ghef og Overlods i 14 Junii. Bester Zydlands, samt Chefen i Sjellands- District), ang. det Samme. Da de U-Enrullerede, som allerede kunne være eller herefter blive beskikkede til Lodser ved de under ==> District værende, kodserier [hvorom Underretning ers holdes fra Overlodsen General-Adjutant Commandeurs capitain Lovenorn] (i), skat enrulleres, saa haver Chefen at indføre faadanne i Rullen med den fornødne Vedtegning, i hvad Kvalitet de ere Lodser, og med hvad Befarenhed, da de danske Reserve-Lodser († Til fælde saadan Udskrivning paakom, at de maatte medtages til den Kongelige Tjeneste) ligesaalidet i sad Fald kan fritages for Udskrivning, som de norske Reserve Lodser, ei heller de, faste Lodser i Krigstid eller Nods-Tilfælde. I Anledning af, at der i Dis stricterne = (k) forneden Efterretning. Hvad Byen Dragser angaaer, refererer man sig til Collegii Skrivelse af 31te f. M. 54 2 Same (i) Dette [] ftadet ei i prom, til Wefter: Indlands Dis strict; see Næstfølgende. (k) Ligesom Næstforestaaende. 14 Junii. 18 Junii. 18 Junii. Sammes Prom. (til Overlodsen i Sjellands District, G. . Commandeurcap. Lovenern), ang. hvorvidt Lodser ere udskrivningsfri samt bør inbrulleres. Gr. I Betragtning = (1) ad interiin. Dg, da de U-Enrullerede, som allerede kunne være eller herefter blive bestikkede til Lodser, skal enrulleres og indføres i Rullen med den fornødne Bedtegning, i hvad Dvalitet de ere Lodser, og med hvad Befarens hed; ville Hr. General- Adjutanten herom nu og for Fremtiden i indtræffende Tilfælde give Enrulleringse chefen Commandeur Lutken forneden Underretning. Kongl. Resolution, at Politiemesteren i Kjebenhavn stal herefter, til den for dette Embede anordnede Uniform, bære saadanne Epaus letter, som Stiftsbefalings: og Amt-mændene ere befalede at anlægge. (m) Kongl. Resolution, ang. St. Hans Ho spital for Afsindige og Vanvittige, Vene rifte og Incurable, at forbedres. (n) Gr. Resultaterne af den derom under 27de Novbr. 1794 og ste Marts 1802 anordnede Commissions Forhandlinger, indeholdne i den fra Samme indkomne Forestilling, som af Cancelliet er bleven Hs. Majestet forelagt, ere følgende: 1) Hospitalete Resourcer ere nu lækkeligere end fors hen. De Fonds, som egentligen til Bygning eve givne, ere ved Menter og Renters Rente opvopne til circa 40,000 Rdlr. () Ligesom Begyndelsen af forstauferte Prom. 14 Junii. (n) Uf Coll. Tid. No. 27, S.430; see Plac. 15 Julii 1793, samt Circ. 24, 28 Novbr. og 1 Decbr. 1801. (n) 2f Toll. Tid. No 28. S. 438-446. Foran Samme, . 433-438, ftauer Noget om Tilstanden og den tidligere Correfpondence m. M. Og om udvidelsens Fremgang findes Mere i samme Blad for 1803 No. 1, . 1 og 2. Rdlr. 24 Sit St. Gans fofpital bar afbede Supercargo 18 Jusii. u jentet fin efterladte formue, som beregnes at. blive 120,000 Rdlr.; og, da han ved Testamentet har bes ftemt, at ben al vareil Bjelp og ytte for Hospita lets bedre og fuldkomnere Indretning og Brug, saaledes fem tets Direction finder bedst tieniigt, og den anfeer det at være til største og varigste Gavn for be Elendige og Fattige, som, derved kan finde felp og eindring, faa. fours i hans Ord at ligge den Hensigt, at Capitalen kunde fordeles imellem de to Sevco Dejecter: beqvem uus leilighed, og daglig Pleie. Vel er ved Nuchs Legat den indskræntende Omstændigheb, at Menten for det første udde- Tes dartigen til visse af bem udnævnte Perfoner, saalange de leve, og at altsaa Capitalen først kan anderledes be nyttes efterhaanden, som disse bortdoe; imidlertid er her dog en Grundvold, hvortil at tage hensyn, og, naar man dertil lægger den fremvogne Fond, tvorover hospitalet har fri Difpofition til Bygning, faa bliver det klart, at man nu, meer end forben, kan see mulighed til, og paas tynde en forbedred Indretning, hvortil ogsaa ofpitalets betydelige Mangler tydeligen fremtaide. 2) De foregebe Besourcer og den bed & Zaftamente aabned: fgt uagtet, overstiger dog hofpiratets Flytning og bete Bog ning, efter Jupiteraad ar sbors Pen, Hospitalets Kræfter, naar man forudfætter, at det er ikke not for dets hjelpetrængende Semmer, at have puusty, men at man ogfaa maa fotfilee beni 3ocatarier og daglig tele, hvis Betostninger Fattigvæsenets hove tasse, efter dens uvise Indtægter, og mangehaande give til kats tigvafenet i minoelighed, ilte, faavidt Commissionen er underrettet, er istand til at afholde, naar itte nogen be tydelig og polpitalet feto tilberente Capitat dertil ved fine Renter kan bidrage det meste. Commissionen melder, at, faavidt det af dens Medlem Majet Lange tán be demmes, og i Wangel af efterlatte, Overflag fra Justitsraad parstorff, beregnes, vilde den af ham i Segning foreslagne Bygning med Bandledning og videre ikke kunne opføres og indrettes under 160,000 Stdir. eftes nuværende Priser. Commissionen antager endvidere, at, om man enbog i hans udkast vilbe giøre nogen Forandring, hvortil efter de Underretninger, men har om forbedrete Indretninger af deslige Hospitaler paa andre Steder, vel kunde vate anledning, da vilde dog enhver anden hensigtsmessig Bygning, naat hele Hospitalet til andet Sted julte flyt tes, ifte kunne opføres for mindre Bekostning. Man mane altiaa, i manget af tiltrættelig Bygnings Capital, opgive Ideen og Ønsket om Hospitalets Forlæggelse til an det Sted, forudfat at det kan blive, hvor det er. 3) Dere sem Hospitalets nuværende Grund var indfrantet til bet um, hvorpaa nuværente Bygninger staae, vitte bet, efter Gommissionens gormening, være vansteligt, at give 43 det 18 Junii. det en saadan Forbedring, som i alle Henseender fan ønskes; meu fil ofpitalet ligger et dets Bygningsgrund tilhørende Benge, af circa 6 Tör. Land, hvorpaa, efter foretagne undersøgninger om Grundens bed og dens Elevation over den i Nærheden liggende St. Jergens Se, kan bygges, og bror tillige faa tuminelig Plabs omkring Bygningen tit Inblukker, Haver og Spadseregange faint replantninger, fan haves, som neppe andensteds tunne erholdes. Paa benne Plads Lunde altfqa en ny Bygning opføres for ten Staffe of ofpitate:s Personaie, som man dertil vilde be stemme, til denne Bygning anvendes den Capital, som med Reservation af Jtteanvendelse til de gamle Bygningers Reparation er gib, og de gamle Bygninger, forbedrete! veb, egen boning angbe eller poide, da blive be qvem og rummelig Bolig for de klasser af Personalet, som bleve tilbage: alle Bygninger og Indretninger, baade Gamle og Nye, under fælles Opfyn og Deconomie. 4) Antages Perfonalets Forbeling paa cprnanforte aabe, og Sparge maalet, da bliver, hvilken Klasse man fra det nuværende hospital til den ny Bygning fulde affondre, da formenet Commissionen, at det maatte være de Afsindige og Banvittige: disse have hittil i St. Hans Hofpital havt de sletteste Leiligheder, og kunne ikke i de gamle Bygs ninger faae dem synerligen bedre, i det mindste ikke Saa banne, som bengtsmessige Indretninger. til at helbrede Afsindige, og formide deres Kaar, forbre. Det er og den Klaffe, som allermeest fremkalder til medlidende Omhu. Ogsaa formener Gommidltonen, at en Bygning for dem, bens fatsmessigt indrettet, vilde vift blive fagt, endog af Bormuende, som Tunne betale, og for boille maare entog- Legater til Hospitalet kunne gives; da enhver Familie, Som befvates med en Uffindig, vild. ikke betænke sig paa, at søge Leilighed for den i et for fündige vel indrettet Hospital, hvor al Umage anvendtes og pleien var indrettet til Holbredelse, om muligt. Anderledes er det med Venerife: denne Sygdom er af den Natur, at den uben Banstelighed, og uden at Sygdommens Slags bliver bekjendt for Andre end Lægen, tan cuveres i privat Huus, Eget eller Leiet, ja ogsaa under andef Navn i andet Syge- Hospital: det kan altsaa itte rimeligen formodes, at enten St. Dans eller noget andet hospital, naat det er bekjendt for ikke at have andre Patienter end Beneriske, vil blive fegt af andre end de fieste og fattigfte, fem ikke angensteds eller paa anden Maade kunne blive curerede, og altsaa tvinges af Rødvendighed til at sætte sig ud over den Stam, som hefter paa at have ligget paa et Hospital for Venerifte, hvilket vanseligen kan riuies (0) Hvad den tredie Klaffe, af St. Hans Hospitals Personale angaaer, de 3n- Cu (o) Eft. næstfølgende Resolution, og Prom. 15 Jan. 1803curable nemlig booraf faa gobi som Ingen ken gloed 18 Junii, tilbage til Borger-Selfabet, ha fortzer Menneskeligheden, at er ogsaa ferges for disse, men endog mindre Bequem mieligheder for dem, end for de farar,arte 2 Klaffer, kunne fuldeligen faldeftgjøre det, Webenheden fylder dem, og giøre dem deres Kaar taateligere, end de ville være i Stadens private Fattigvaaninger. Heraf følger, at naar ny Bugning indrettes for nogen Klaffe af St. Hans Hospi tals Perfoñale, maa det være for de Afsindige og for Banvittige, og, naar disse afsondres fra de nuværende Bygninger, tunne Samme, med nogen Reparation, og i al Bald nogen Zilbygning, blive rummelige for Beneriste, endeg i storre Antal end nu, ligefem as for Incurable i fornedent Antal Man regner, at Antallet paa Affindige og Banvittige kunde blive det mindste 100, af Benerife, som paa eengang laae paa Sygeftuerne, ligesaa stort, og Incurable, hvis Antal hidtil fatvanligt bar været 220, maatee 250, eller flere efter Omstændigheberaz. 5) Ind strænter man sig saaledes til en ny Bygning for f sindige og Banvittige, i forbindelse med Forbedring af de gamle meget solide Bygninger, for Wenerife og Jacurables da vindes, efter Commissionens Metdende, derved ifær: ) at 3ndretningen for de Affindige og Banvittige tue gives at den forbedring i Plan og udførelse, som de nyere Tiders Erfaringer om Omgangsmaaden med affindige give Andeening tils bette tan ifte fece i nogen gammel Bygning; b) ab naar en Deet faatetes foretages, vil forbedringen i det hele meget hurtigere tomme i Gang enb naar hele Indretningen fulbe finters i forste Fald funde tun et Mars Zib medgaae til Borandringen, thi ber byggebes fun for en Deel, og, faafnart denne Deel var udflyttet, vare strax flere Beqvemmeligheder for de. Zilbageblevne, hvilke Beqvemmeligheder efterhaanden kunne forbedres; i foste Fald vilde flere Xar medgaar: <) at Befoßtalagen vilde blive meget mindre; den ny Bygning. nemlig ilte lofte det halve af hvad en ny Bygning for hele Hospitalet vilde beløbe sig til. Mod den Beinartning, angaaende pofpitalets nuvarende Plads, at den er lav og fugtig, tilfoier Commissionen, at den ei er lavere endi mangfoldige Begninget i Omegnen, hvor Private bee med Bequemmelighed; at Fugtighed tan i ny Bygning foretommes veb jelberbygning o. b., og visse forrige Zid tillaftede Grevter omkring de gamle Bygninger tunne igjen aubnes ved Band-Aftræk. Overalt formodes Grunden ei at kunne være fugtigere end 2malienborg har været, og Erfaringer i den feneré Zid have viist, ot paa Hospitalet. selv kunde Foranstaltninger tages imod Meilighed af Fugtiated.

Heller ifte lage Officianterne, som der boe, over Fugtighed, og Mortaliteten paa St. Hans Sofpital er langt fra ikke stor, men, naar man betragter Personalets Beskaffenhed, endog mindre end man fluide vente. 244 Pag Begs 18 Junii. Tegninger og Overslag til ny Bygninger er Commissionen betænkt, og et udkast er dertil forfattet, men, for at faae dem saa hensigtsmessige som muligt, har Commissionen tilskrevet det udenloedste-Departement, og udbedet sig dete" Met virkning til at exholde afcopierede Bygningstegninger af Salehuset i Bien, og af det ny St. Lucas Sospital, som nu skal være under Arbeide i Engel- Land. Disse vil Commissionen oppebie, forinden der Lægges sidste haand paa Tegningernes udarbeidning. Imidlertid, og forend Detaille-Planen udarbeides og allerunderdanigst forelægges, har Commissionen fundet det høist nødvendigt foreløbigen at underkaste Hovedpuncterne af den generale Plan 6. Majestats Bedømmelse, for især at erfare, om det maatte finde allerheitsammes Bifald: 1) at St. Hans Hospital, paa den Plads, hvor det er, og den nærliggende Grund, som det eier, gives den Forandring og forbedring, som tilsigtes, faafremt ikke ved Detaille- Planens udarbeidelse nogen nu uforudfeelig Hovedhindring, imod Formodning, fulde møde: 2) at i faa Fald en, ny Bygning opføres, i alle senseender hensigtsmessig, for de Afsindige og Banvittige, og at Hospitalets nuværende Bygninger da forbedres og efter Fornødenhed udvides for Veneriske og Incurable (p). — De detaillerede specielle Planer, Tegninger og Overslag, for hvilke disse 2 foregaaende Puncter, som hovedregler, maatte lægges til Grund', forbeholder Commissionen sig nærmere. og faasnart muligt at forelægge. Imidlertid behove ei alle Forberedelser til de ny Bygninger og Indretninger at ud sættes. I hvad Form, der for de ny Bygninger for Afsindige og Banvittige end nærmere maatte vælges, kunde fornødne Materialier, faasom Kalk til at nedlægge i Ku Jer, Steen o. 1. v., for at vinde Tip, endnu i denne Sommer anskaffes, for at have alle Sing paa rede Hænder til at begynde med Bygningen i næste Foraar, og dermed sanda fynligen at blive færdig i næste Commer, især om man maaffee endnu i dette Efteraar kunde grave og forberede Grunden, ved hvilke Forberedelser i det mindste et heelt Var i Tiden kunde vindes; og Commissionen har derfor indstillet, om den maatte authoriferes til, efter Overlæg med Fattigvæsenets Direction, at fee efterhaanden i denne Sommer en passende vantitet af gode Bygningsmateria- Lier anftaffet, hvortil en Deel af den Bygnings- Fond, Hospitalet allerede har, kunde hensigtsmessigen anvendes. Samtlige Commissionens Forslag finde Kongens fuldkomneste Bifald. Kongl. (p) See Samme. Kongl. Resolution, ang. en Interims An 18 Juni, stalt til at helbrede Beneriske incl. Barslen de i Kjøbenhavn. (q) Gr. Fra den angaaende Sundheds- Politiet nedfatte Commission er til det Danske Cancellic indsendt en til Com missionen af dens Medlemmer, Dr. Scheel og Dr. My n fter, indgiven Beretning om den veneriste Syges tiltagende udbredelse i Hovedstaden, og om utilstrækkeligheden af de der værende offentlige Foranstaltninger til veneriske Patienters Helbredelse. Begge fornævnte Læger have der hos bragt i Forslag, at 2 Sygehuse maatte vorde indret tebe for Patienter, der ere bebeftede med denne Sygdom og, af Mangel paa plads, itte paa St. Hans Hospital kunne blive indlagte til fri Kuur og Pleie. Directionen for Fattigvæsenet har i Betænkning ytret, at den anseer det nødvendigt, at der, indtil St. Hans Hofpitat tan erholde den tilsigtede udvidelse (r), feies faadanne Interims-Foranstaltninger, ved hvilke denne fartige Sygdom ikke allene kunde standses i Hovedstaden selv, men ogsaa hindres fra at udbrede sig i Provindserne. Men, da Bekostningerne paa Interims Sygehuse formodes at ville blive betydelige, og Leilighed til disse vanskeligen strax tunne erholdes, har Directionen foreslaaet, at henflytte et antal af 60 til 70 af de f St. Sans Hospitat værende ulægelige leielemmer, og at intlægge disse i en af Blaagaards Bygninger, faafremt den fornødne Plads der paa Stedet uden Betaling maatte blive tilstaaet. Paa denne Maade vilde et tilstrækkeligt Antal Pladse for vene rifte Patienter igjen tunne tilveiebringes paa St. Hans Hospital, og Betostningen paa Leie-huus spares, ligesom og Bekostningen paa Kuur og Pleie blive mindre. Hensyn til de aarlige løbende udgivter for det forøgede Antal Patienter, som saaledes modtages paa St. Hans Hospital, formener Directionen, at ved denne Leilighed, eengang for alle, maatte bestemmnes Regler for Omkostningerne paa venerife Patienters Kuur i Almindellgged, og at disse billigen tunde fastsættes saaledes: 1) attig væsenet betaler, eller giver fri Kuur til de under dets Forsorg staaende indskrevne Almisse-Lemmer, Pensionister og Personer, som henhøre til disses Huusstand: 2) for dem, som høre til Amterne, betale Amterne: 3) for Haandverkssvendene betale Laugene af deres Sygekaffe, af hvilken Omkostningerne ubredes for andre Suga domme: 4) for Andre i Staden eller paa dens Grund, som itte henhøre til Fattigvæsenets Perfonale, fynes Staben, q 5. som Med (1) Uf Coll. Tid. No. 31, .-431-485. (r) Efr. næstforestaaende Resolution og Pr. 15 Jan. 1803 18 Junii, som Commune, liarfom Amterue for Gine, at burde bes tale pofpitalet. Men, da greberite-Hospital er indrettet til gehuus for beu tasse af Stadens Indvaanete, em hville her er porgsmaat, anfeed det itte upallenbe (naar Byrden fulde blive for flor for Stadens Kasse), at en forbeltsmessig ändeel af Frederiks Dospitals Ind tægter, især naar bette Hospital vedbliver at fritages for at mottage Beneriffe, bestemtes til at betale for Disse: 5) endnu ere Nogle tilbage, Fremmede nemlig, g farende eg sense, som af og til melde sig, og som naar de ere her, Menneskeligheden forbyder, især i Vinters 3ib, at bertvile ucurtrebe. Disse hengore ille til nogen Landets Commune, fete til noget Baug, ille til fattigscesenet. Det synes at være en Gjenstand for Staten, som Stat, at ferge for disses og hár Statskaffen ba at ubréde Bekostningerne, som formodes ei at kunne blive betybelige: 6) militaire jenstgjørende cureres paa de militaire Sygeftuer. Paa denne Maade formener Di rectionen, at ingen fertilote boeie bebeves for at tilveiebringe Bloftningerne paa Kuut o cic til det forsgede Antal veneriste Patienter, for hvilke nu ny Foran faltninger tilfigtes, undtagen for faavidt, at de incurable. Plejestemmers Ophold paa Blaagaarb maatte udfordre nogen mere ubgibt ved deelt Deconomie, end nu medgaaer paa Hospitalet selv, hvilken dog maa anfees at blive ubes tydelig. Endeligen anmærter Directionen, at det undertiden skal være Silfældet paa det fri Accouchement- Huus, at Fruentimmer, som der indkomme for at nyde Fedfes-jelp, findes at være veneriste, og fete faa basti yen, at de ei uden Fare for deres eller Fosterets Liv kunne bortsendes. Directionen anmærker, at, da det er forbu det at føge at faae at vide, hvo de ere, har Uccouchement -Bufet ingen Ret til at sende dem, naar de ikke selv sille, til veneriste Sygeftuer, et heller har det endnu Inde retning til at curere dem; at det derfor vilde være ønskeligt, at, naar de ovrige Foranstaltningce faics, til at. forebygge ben veneriffe Emittes Ubbrebelfe, ba ggfaa denne Duke tigged tages i Betragtning, og nogen Anstalt i den Henseende fremmes saaledes, at ingen, som ved denne Stiftelse er funden venerife, enten fete eller meb sit Bara kundé derfra udgaae, uden enten at være cureret ved Stiftelsen paa særskilt Sted, faafremt dertil er Leilighed. og ubozie, eller efter dens Foranstaltning andensted. - Samtlige die Forslag af Directionen fer sjøbenhavns Fattigvafen bar Cancelliet, som anfaae den emhandlede Sag for at være af faa megen Bigtighed, at den ei kunde udsættes, indtil alle dertil hørende Ertiæringer vare blevne indhentede, indstillet til Ds. Majestats foreløbige Approbation, for berefter at tunne tilgerive Vedkommende bet Fornobne. Ligeledes har Gancelliet inbstillet, om ifte be forøgede udgivter, som til den foreslagne interimistiske Pleie Pleie Kaftalt for Beneriske maatte behøves, torde ventes 18 Junii, godtgjorte af den Kongelige Kasse. De i Cancelliets Forestilling indeholdne Forslag approberes; og bevilges den i samme Anteoning gjorte Indstilling angaaende Godtgjørelse af den Kongelige Kasse. Kongl. Resolution, ang. Tvangs-Arbeids- 18 Junii. huse til Forbrydere og Boders Affonelse. (s) Gr. Cancelliet har til He. Majestats Bifald indstillet: a) at det fornødne Antal fra Tugthusene færftite Forde dringshuse eller Tvangs-Arbeidsanstalter maatte paa bes qvemme Steder vorde indrettede, hvori de, som temmes til offentligt Arbeide paa bestemt Tid for mindre betydelige Forbrydelser, og de, som ved saadant Arbeide skulle affone Beder, kunde hensættes; b) at Tugi og Rafphusene, som Straffe-aftalte for grovere Forbrydere, og for Saadan, som have gjort sig fyldige til Frihedens Tab for Livstid, maatte gives en faadan forbebred Indretning, at de, som bevares deri, tilbørligen tunde abstilles ved arbeidet, og dette, med hensyn til Forbrydelsernes Grad, gives den fornødne Strenghed: c) at de Forbrydere, som efter Lovene burde ftraffes med Fæstningsarbeide, maatte inddemmes til Arbeide i Zugt- og Rafphusene t lige, faa lang Sid, som den, de ellers havde at tilbringe i Staveriet t): d) at Lemmerne i de nuværende Forbedringshuse, saavelsom de, der andensteds affone Boder ved offentligt Arbeide, maatte overtages i de nye indrettede Arbeidshuse, saafnart Om stændighederne Saadant funde tillade, og Slaverne, ligeledes afleveres til Tugt og Rafphusene, faafnart de nødvendige Foranstaltninger til deres Modtagelse, der ere trufne samt e) at Bekostningerne paa disse Foranstaltnin ger og nye Indretninger forstudsviis maatte afholdes af Hs. Majestats Kasse. Efter Antallet af de Forbrydere af begge Kion at regne, som aarligen inddommes til Forbe brings (s) Uf Coll. Tid. No. 29, S. 457-459. Foran Samme S. 449-457 fees de flere Grunde, og at Kongen ved de Resolutioner, der ligge til Grund for Plac. af 15 Jan. 1790 og 30 Novbr. 1792 samt Fd. 12 Julit 1799 (om Kron-Urbeidet i Norge) har bifaldet, at de grovere Forbrydere stulle adstilles fra Dem, som blot til Rettelse eller Forbedring vorbe til offentligt arbeide hensatte." (c) See Prom. 30 Octobr. 1802 og Circul. 26 Febr. 1803. 18 Junii. dringshuusarbeide, vilde, efter Cancelliets Formening, Een efter disse Grundsætninger indretted ny Svangsarbeidsanstalt være fornøden for Kjøbenhavn og Kjøben havns Amt; Een for den nordre og vefire Dret af Sjelland tilligemed Lolland, samt de flere under Sollunds Stift henhørende Der, og i det højeste Een for hvert af Rigernes 18 Junii. svrige Stifter. Fattigvæfenets vangsar beidshuus i Hovedstaden vilde, ved at gives en ftørre udvidelse, tunne opfylde Ønsket om et virkeligt Forbedringshuus for Kjøbenhavn og Kjøbenhavns Amt, og Directionen for Fattigvæsenet er villig til at overtage Bestyrelsen deraf, efter de samme Grundsætninger, som, ved den allerede værende mindre vangsarbeidsanstalt for Betlere, ere prøvede og befundne hensigtsmessige. Tugt huset i Stege paa Møen vilde, naar Livsfangerne forflyttedes til det nuværende Zugthuus poa Christianshavn, ligeledes tunne afgive et passende Forbei ringshuus, og det formodes, at lignende Indretninger, paa de øvrige Steder, sionet aldeles nye, dog uden store Bikostninger, kunde være at indføre. Endeligen udbedes Hs. Majestæts Befaling til, efter Correspondence med de øvrige Kongelige Gotte og andre Vedkommente, at fremkomme med en omstændeligere Plan til Tugt, Rasp og Forbedringshusenes Indretning, i Overeensstemmelse med de her be rerte Grundsætninger, somt Forslag om Widlerne, ved hvilke de dertil fornødne Fonds kunne være at tilveiebringe. Paa denne Cancelliets Forestilling har det behaget He. Majesteet at resolvere saaledes: Vi bifalde saintlige Cancelliets Indstillinger, og ville, at det inden ser Maaneder indkommer med den tovede Plan til Tugts, Rasp og Forbedringshusenes hensigtsmessige og paa de i denne Forestilling antagne Grundsætnin ger bygte Indretninger." (u) Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. Gudstjenesten, hvor den evangeliff-chriftelige Psalmebog i dette Stifts Menigheder er eller vorder indført. (v) Gr. Efter Coll. Tid. (u) See R. 17 og 24 Junii 1803. S. 459-461 bar Cancelliet derpaa forlangt Betæntninger m. . fra Generalitetet samt Directionerne for Tugthusene og Khavns Fattigvæsen (See R. 8 Novbr. 1800, 11 Septbr. og 19 Rovbr. 1802. Gr. Da han, inledning af indløbne Klager over 18 Juniie Sangenes Forkortelse i nogle Menigheder, hvor Pfalme bogen er indført, og med hensyn til at vedligeholde den ved Gudstjenesten nadvendige Orden, har forestaaet fol gende Bestemmelser til Regel for Sangen ved den offentlige Gudstjeneste i de Menigheder, hvor fornævnte Psalmebog er eller vorder indført: 1) nemlig at Gudstjenesten hver Gang fulde begynde med den sædvanlige Bøn af Ghoredøren, og derpaa synges en Pfalme til Indgang, som maatte være at vælge mellem Pfalmerne No. 371-3785 2) at Præsten derefter fulde intonere for iteret til Heimesse den ene Son eg Hellig-bag Psalmen No. 1, den anden Søn og Hellig-dag Psalmen No. 3, som derpaa af Menigheden fortsættes indtil Enden: 3) at Præsten derpaa maatte meffe Collect og Epistel, hvorefter følger den af ham valgte Hovedpfalme, hvilken ei maatte være tortere end 3 Vers i bet ringefte, og hvor intet Orget findes, til at prætudere det første Bers, stulde Sangerén træde frem i Chordøren, og forelæse det tydeligen, paa det at Menigheden beqvemmeligen kunde oplede Pfalmen: 4) at Evangelium, naar fuld Me se holdes, derpaa skulde messes for Atteret, og derefter synges Psalmen No. 2355 mo sidste Bers af Psalmen maatte Præsten gaae paa Præ dikestolen: 5) men at, naar fuld messe bortfalder (paa det at Zid kunde levnes efter Prædiken til Gatechisation, Communion og ministeriale Forretninger), maatte fynges en af raften valgt Pfalme, som ikke maatte være fortere end 2 Bers, da Sangeren ligelebes fremtræber i Chorderen for at forelæse bet zfte Bers, og med sidste Bers gaaer Predikanten paa Prædikestolen: 6) at det maatte være tilladt, ligesom hidtil paa oitidsdagene paa hoer Ssn og elligdag, at lade fynge fra Prædikestolen 1 eller 2 Bers, enten strax efters at Prædikanten havde forelaft Texten, som skal forklares, eller og under Prædiken selv, hvor han finder at denne Sang fan tjene til nyttig Afverling i hans Foredrag og til Opbyggelse for Tilhørerne; og fulde han da selv oplese det eller de Vers, som han vilde lade synge, hvorpaa Sangeren med Drgelet, hvor dette findes, intonerer Pskal men, da Tavlerne, som imidlertid kunne ombæres, i Kjøbstæderne af Klokkeren og andre Vedkommende, paa Landet af Sognets Anden Skolelærer og Kitkeværgerne eller andre gode Mænd, paa det at Sangeren ubehindret kunde styre Sangen i Menigheden: 7) at Prædikanten, naar Prædiken er til Ende, skulde, forend han gaaer neb af Prædikestolen, forelæse det ifte Vers af den Pfalme, som da fat fynges,, hoorpaa følge Kirkeforretningerne, Catechisation, Communion, Barnedaab, Brutevielse med Psalmer, som i psalmebogen ere dertil anviste; til Stut ning maatte fynges 1 eller 2 Bers, og hele Gudstje nesten stuttes med den fædvanlige Ben i Chordszen; 18 Junii. en 8) men at det i Henseende til Froprædiken og Aftensang, samt Onsdags- og Fredags- Gudstjenefte, maatte forblive som hidtil, dog at Præsten pælger Plaimerne, og lader en Pfalme synge istedet for Litaniet og endeligen 9) at Presten fulde lade de valgte Pfalmers Numere tilkjendegive paa avler ops hengte i Kirken, og Degnen, kirkesangere, Ste Lelærere efter Prestens Zilfigende faa betemetiger ans bringe Numerne, at Menigheden ved dens Ankomst i Kir Een strap tunde vide de falmer, som fulle afsynges; Ligesom de og fulde være behjelpelige at oplede Psak merne for enighederne: 18 Junii.. 18 Junii. Saa vil Kongen have Biskopen bemyndiget til, i de Menigheter udi Sjellands-Stift, hvor den evangelist -chriftelige Pfalmebog er indført eller herefter indføres, at foreskrive,det Fornødne i Overeenestemmelse med, foranforte Forslag. Stefer. (til Amtmanden over Weile - Amt), ang. at det borgerlige Artillerie Compag nie udi Fridericia forundes de samme Friheder og Rettigheder, som ved Reglement af 19de Junii 1789 (x). er tillagt det borgerlige Artillerie i Kjobene Havn. Efter Unfegning fra Capitainen om Skattefrihed for sig og øvrige Mandskab af Compagniet.) Rescr. (til Stiftsbefal. over Aarhuus- Stift), ang. Korn-Oplag i dets Kjøbstæder til Mangels Forebyggelse. (y) Gr. Fra ham er til Cancelliet indkommet Forslag til Forebyggelse af befrygtende Mangel paa Kornvate i Kjob fæderne Nachuus, Horsens og Randers. I den Henseende fastsættes følgende Bestemmelser: De (x) Dette er i Rescripterne, men bortfaldet ved Negl. 13 Julii 1804, i Forordningerne: hvad dette Sidste ber vilger, menes da her at gjelde; cfr. Regl. 1Junii 1808. (y) Disse Bestemmelser ere fra Cancelliet under 29 Junii f. A. medteelte de øvrige Stiftamentand, og Disses Tanker forlangte, om og hvorvidt en lige Indretning maatte anfees passende og gavnlig i de dem underordnede Kjøbstæder. De herefter opgivne Borgere i fornævnte Kjøbste: 18 Junii. der skulle være pligtige hvert ar fra 1ste Martii til §. 1. Iste Novbr., uden Hensyn til hvad enten Capitelstaxten er høi eller lav, at have følgende vantiteter af Kornvarer i Oplag til Udlevering mod Betaling, efter Øvrighedens Anvisning, nemlig a) Kornhandtere, som selv eie Skibsparter, hver 20 Tör. Rug og 10 Tdi. Byg eller Malt; b) Kornhandlere, som ikke eie Skibsparter, hver 15 Tdr. Rug og 5 dr. Byg eller Malt; c) Brændeviinsbrændere, hver 6 dr. Rug og 4 Tdr. Byg eller Malt; d) Bagere, hver 4 Tdr. Rug. Endskjendt disse Kornvare skulle være §. 2. anskaffede inden 1ste Martii hvert Aar, saa maae derpaa dog ikke, uden i yderste Nodefald, gives Ans viisning uden fra 1ste Julii indtil 1ste Novbr. J Slutningen af Junii Maaned, og ellers saa ofte Stiftamtmanden maatte ansee det fornodent, skal Beholdningerne eftersees, og, dersom Noget da maatte mangle i det vantum, som enhver af fornævnte Borgere er paalagt at have i Beredskab, eller det Korn, som forevises, ikte skjønnes at være af tilberlig Godhd, al den Vedkommende inden en vis Tid, og under en daglig Mulct, som begge Dele af Stift amtmanden bestemmes, være pligtig at forskaffe det manglende, eller gode Kornvare istedet for de Kasserede. Af Oplaget at Intet udleveres uden mod Be §. 3. taling efter gangbar Priis, hvilken Priis Magistras ten med 4 af de eligerede Mænd og 4 af de ældste Oplagshavere skal forenes om, og bekjendtgjøre. Anviisnings Seble gives af Magistraten, men der maae ikke til Nogen anvises heiere end 4 Skpr. paa eengang, og ei mindre end een Stjeppe. Hvad Sats §. 4. tig 18 Junii, tigvæsenet heraf erholder, skal dette betale ligesom §. 5. enhver Anden. Med disse Oplage skal især haves 18 Junii. §. I. Hensyn til at forstaffe lelp for fattige Haandvers feve, Enter og Familier i smaa Vilkaar, de Gifte af Landmilitair-Etaten, og de gifte Sofolk, samt endelig Dagleiere, hvilke Alle ei kan formodes at have Leilig hed til at forspne sig for lang Bid. Rescr. (til Stiftsbefalingsm. over Aalborg= Stift), ang. Arresthuus, mod aärlig afgivt til Stiftsprovstiet, og fangevogter for Aalborgs Amt. (Efter hans Forslag.) I Dvereensstemmelse med den vedlagte indsendte Legning maae i Aalborg opføres et Arresthuus 42% Allen tangt og 15 Alen bredt, som indrettes til at rumme 10 Arreffantere, samt til Værelse for en Fangevogter, foruden fornøden Gaard og Haveplads ved Huset; dog bliver der ved Husets Opbyggelse at iagttage a) at Vægge og Lofter i alle Arrestkamrene, for større, Sikkerheds Skyld, beklædes med 2 a 24 Tomme Planker; b) at Gavlene blive murede af I Steens Tykkelse; c) at Husets Vinduer, saavel til større. Lysning som Luftighed, i Arresterne gjøres lige med de i Arrestfordarerens Værelser paa Tegningen Bærende, imod at de forsynes med forsvarligen anbragte Ferna Stænger; og d) at der omkring Gaarden opføres et 5 Ulen hoit Plankeverk, hvis Bræder bør nagles paa Jangs, og at der over Plankeverkets hele Længde andringes et Par Bræder som Tag til dets Bedækning, hvilket i al Falb kunde forsynes med Jern- Pikker: §. 2. Bygningen maae opføres paa den foreslagne, Prov. stiet i Aalborg tilhørende Grund, of Indhold 2032 Alen, Alen, imod at derfor erlægges en aarlig Afgivt til 18 Junii. Stiftsprovstie Embedet af 24 Rdlr. Stiftamt. §. 3. manden maae uden Licitation accordere om hele Husets Opbyggelse og Indretning med Muurmester Zielssen i fornævnte Aalborg, imod at han, uben at den i hans Overflag fastsatte Sum derfor overskrides, efter hans Tilbud tillige aaffer adskillige Beqvemmeligheder i Arrestkamrene, og bliver ansvarlig' i 4 Uar efterat Huset er afleveret ved Syn for allé de Brostfældigheder, som kunde opstaae af Bygningen, samt at Stiftamtm., efter sit givne Lovte, giør sig Umage for, at fane det ansatte Overslag noget formindsket i Summen, ligesom og paafeer, at de ovenomhandlede Jagttagelser ved Husets Opbyggelse be nyttes. De til Bygningens Opførelse medgaaende §. 4. Omkostninger, som vil belobe til 6000 Ndir., maae af den Kongl. Kasse i.3 Terminer forskudsviis udbe tales, imod at bemeldte Kasse derfor nyder den af ham tilbudne Sikkerhed i Arresthusets Grund og Bygninger, samt erholder 2 Procent, Capital Afdrag og 4 pro Cento Rente aarlig, hvilken Sum, indberegnet de øvrige Omkostninger til Senge Matrassers Anskaffelse m. v., hvorover han i sin Tid haver at afgive Regning, maae lignes med 6 pro Cento aarlig paa hele Aalborg Amt, de deriveærende Riobstæder iberegnet. Fangevogteren ved Arvesthuset maae, for- §+ 5+ uden fii Bopæl, tillægges 200 Rdlr. i aarlig Løn, imod at han holder en duelig Assistent, forskaffer Sldebrændsel for Arrestanterne, holder, en tændt Lyg te i hver Arrestgang, og holder Marketenterie for Arrestanterne, hvilket Sidste dog ei thane være monopolis, men blot for dem af Fangerne, som ville bes VI. Deel, II Bind. Rr nytte 18 Junii, nytte fis deraf's hvilke 200 Rdlr. tilligemed de undet No. 2 ommeldte 24 Molt., tilligemed Underholds ningspenge for Arrestanterne, maae lignes paa Kab borg-Amt iblandt Delinquent-Omkostninger. 18 Junii. 19 Junii. Kongl. Resolution, at samtlige Weimestere i Norge skulle cefter bære en Uniform, bec staaende af carmoisineed kjole med sorte Rabatter, Krave og Opslag, gule Knapper og Baand af Guld pad Doublurerne, samt paille Underklæder. (2) Canc. Circul. (til samtlige Stiftsbefalings- og Kjøbstæd Amt-mænd i Danmark), ang. Kongens Tilfredshed med Borgervæbningen og forsvaret under Krigen i Danmarks Rjobstas der. (a) Gr. Efterat Cancelliet havde forelagt Hs. Majestæt en Beretning om Borgervæbningens Forfatning i Danmarks samtlige Kjøbstæder, saavelsom angaaende de Foranstalt ninger, hvilke under Krigs Uroelighederne ere gjørte til Kjøbstædernes Forsvar, har det behaget Allerhøistsamme under 11 d. M. allern. at resolbere saaledes: Vi have ladet Ds forelægge Beretningen om Bor gervæbningens Tilstand i Danmarks Kjøbstæder; og, ligesom Bi med. Glæde have erfaret Borgerskabets ufortredne Beredvillighed i at deeltage i Landets Forsvar, og Øvrighedens Nidkjærhed i at lede Folkets varme Patriotisme til dette vigtige Maal, faa ville Vi ogsaa, at Vort Danske Cancellie tilkjendegiver Stifts og Amts Øvrighederne Vort allerhøieste Bifald, med deres embedsmæssige gode Forhold, og Borgerskabet Vor Tak og Tilfredshed med de utvetydige Prøver, (z) Af Coll. Tid. No. 27, S. 430. de (a) See Circut. 28. Febr. 1801, og om Norge Resol. 23 Octobr. f. 2. de have givet Ds paa undersaattelig Hengivenhed og 19 Junii. sand Fædrenelands Kierlighed." Hvilken allerhøieste Resolution Man herved skulde melde til Efterretning og Bekjendtgjørelse for samtlige Vedkommende. V. G. R. og Generaltoldk. Circul. (til 19 Junii. samtlige Toldbetjente i Danmark), indeh. Kongl. Resolution under 2den Dennes, at den i Toldforordningens 49de §. paabudne halve For hoielse af Told maae blive ukræver af strandede Varer." (b) 2. G. R. og Generaltoldk. Prom. (til Fyens 19 Junii. Stiftamtmand), indeh. Kongl. Resolution af 9de Junii d. U., hvorved til Middelfarts Færgebro approberes Afgivter; Af en Caret, Chaise eller Jagtvogn = Posts eller Bonde- Vogn (c) Heft, Ko eller Stud, 6 Faar eller 6 Lam til et Hoved, af hver 4 B. 25. IB. 10. D Hadersleb-Baad pro Cento af Varers Værdie, de Varer undtagne, som spare ovenmeldte Afgivter (d). Af fremmede Bande, som afgive eller modtage Gods eller Fragt ved Byen 2. §. Af Fartøier, som losse eller ladde ved Broen, for hver Læst, det Gods, som indtages eller udlosses, kan beregnes til 0 8 R: 2 Flyttes (b) See Mac, 22 Decbr. 1803. (c) Forandret, see Prom. 11 Decbr. 1802. (d) Nedsat til, see Prom. 6 April 1805. 19 Junii. Flyttegods, af Læffet af en almindelig Bondevogn 22 Junii. og af Læffet med en større Vogn 48. 6 §. Rentek. Prom. (til det Danske Cancellie), ang. et Begravelses-Sted for Frideriks borg Slotsmenighed af Herlev Sogn. (e) Gr. Amtmanden over Frideriksborg- m. fl. Amter har, anlediget af Ansøgning fra Beboerne i de faa kaldede Ny- Huse veo Frideriksborg, indstillet, at Frideriksborg Slots Menighed, hvorunder de ommeldte Beboere henhøre, maafte förundes en særskilt Kirkegaard til Begravelse for seres Døde og at dem til en faaban Kirkegaard maatte overlades en ved den forrige Stutmefterbolig veo Frideriksborg lig gende indhegned tiden Tofte. Forsaavidt angaaer den ommeldte Toftes Overladelse, har Kammeret gjort Hs. Majestæt allerunderdanigst Forestilling, hvorpaa Allerhoiftsamme under 18de d. M. allernaadigst har behaget at resolvere saaledes: Vi tillade allernaadigst, at den vesten for den forrige Stutmesterbolig ved Frideriksborg liggende liden indhegnede Toft, af nogle Stjepper Lands Størs relse, maae udlægges til Begravelses-Sted for Beboerne af de saakaldte Nyhuse sammesteds og for omliggende Beboere paa Frideriksborg-Slots Ladegaard, og øvrige Steder paa bemeldte Slots og Hovedgaards Grund, der ikke ere underlagte Hillerød Kjøbstæd, men henhøre til den saakaldte Frideriksborg Slots- Menighed af Herlov - Sogn, for fanvidt hertil igjennem Bort Danske Cancellie meddeles Vedkommende Bevilling." Dette skulde vi ikke undlade herved at communicere; ligesom og at Man, angaaende denne Resolution, under Dags Dato har meddeelt Amtmanden Geheime Conferentsraad Levegow forneden Communication; (e) See næstfølgende Promemoria. be da Kammeret i øvrigt maa overlade Sagen til velbe- 22/Junii. meldte Cancellies nærmere behagelige Afgjørelse. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Frides 22 Junii. riksborg- m. fl. Amter), det Samme. Gr. I anledning af hans Skrivelse og den derved fulgte Ansøgning fra Beboerne = (f) saaledes: Vi tillade = (g) Bevilling." Ved at communicere Deres Excellence denne allerheieste Resolution til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, ligesom og, at Man, for saavidt Sagen i det øvrige vedkommer, under Dags Dato har tilstillet det Kongelige Danske Cane cellie forommeldte Deres Excellences Skrivelse med Bilage, til nærmere Afgjørelse, maae vi ellers tjenst ligst anmode Deres Ercellence om, at ville foranstalte den ommeldte Tofte udlagt til Kirkegaard for Frides riksborg Slotsmenighed, for saavidt Vedkommende dertil igjennem det Kongl. Danske Cancellie meddeles Bevilling. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads: 24 Junii. Ret), ang. at, naar en Forstprioritered ei fan af et Pant naae Betaling, kunne de flere Prios riteters Obligationer af pantebogen udslettes. (h) Gr. Anledning af en fra J. A. Buberg af Kjobena havn indkommen Ansøgning om, at en af 3. From til von Beringßiold udstadt og den 9de Julii 1764 tinglæst Pante Obligation, stor 300 Rdlr., med Anden= Prioritet i Gaarden No. 374 Litra A i Prindsensgade i St. Annævefter varteer, maatte udslettes af Pantebogen, fulde Man herved melde: at, da bemeldte Gaard i Naret 1766, efter Dom og Execution, offentligen er bortsolgt, uden at den i Samme første Prioriterede er bleven fyldestgjort for sin Fordring; (f) (g) ligesom Forestaaende. (h) See Prem. 2 Aug. 1806. Rr 3 Sas 24 Junii. 26 Junii. 26 Junii. - Saa finder dette Collegium Intet at erindre imod, at foranførte i Pantebogen aabenstaaende Obligation, uden videre, deraf udslettes. Paa foranførte Grund finder Cancelliet heller intet at være imod, at de af Bager 3. Henningsen udstædte og den 4de Novbr. 1793 tinglaste Panteforskrivninger, den Ene til Moller Schmidt for 430 Rdlr., og den Anden til Brygger de Place for 460 Rdlr., begge med 3die Prioritet i Gaarden No. 275 i Adelgaden, strax ud- Fettes af Pantebogen; ligesom Man og, i henhold til dette Collegii Skrivelser af 5te Dennes, til Efterret ning skulde melde: at deslige Obligationer kunne i Fremtiden, i Tilfælde som dette, uden videre, udflettes af Pantebogen, da det er en Følge af Sagens Natur, at hvor den første Prioriterede ikke efter lovlig Omgang fan fee fyldest for sin Fordring, der maa de øvrige Panthavere have tabt deres Ret til Pantet. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Cancelliet igjennem dét Kongl. Finantscollegium er blevet underrettet om, at Hs. Majestæt har eftergivet Kammerherre og Overpræsident Urne det til Naadens Warets Betaling til hans Formand erholdte Forskud af den Kongelige Kasse, samt at Allerheitsamme tillige har bestemt, at Laadensaas ret for ham og alle efterfølgende Overpræsidenter i Kjøbenhavn for stedse skal ophøre. (i) Canc. Prom. (til Krigs- og Land-commissairen i det første Sjellandske District), ang. at Arbeide i Forbedringshuset ikke an- (i) Cfr. S. 1 Octobr. 1772, §. 1O.. fees fees af ben Art, at en Landsoldat, som har ubstaaet 26 Junii. det, jo kan indtræde i sit Nummer igjen, og tjene fin Zid ud. (k) Canc. Prom. (til Amtmanden over Soro: 26 Junii. Amt, ang. Korseers Bro- og Canal-Penge af færge-Skipperne til Toldkassereren at leveres. (I) Gr. Da Cancelliet aldeles bifalder hvad han har anført i Erklæring over en Skrivelse fra Færgelobets Kasserer Mot Ler i Nyborg, hvori han foreslaaer, at det maatte paalægges Portbetjentene i Korsser, ligesom det er skeet i Nyborg, at oppebære de ved Rescriptet af 23de April sidst- Leben Korsser Kjøbstæd bevilgede extraordinaire Bropenge met vitere: Skulde Man anmode Amtmanden om, at ville give Vedkommende Beseed efter forberørte hans Erklæring, i Følge hvilken det, i Henseende til Oppeborselen af den ved ovennævnte Rescript Korsser: Kjøbstæd fors undte Forhøielse i Bropengene, forbliver derved, at den tilligemed de gamle Bropenge og Canalpenge opkræves af Skipperne, og af disse afleveres til Toldkassereren.

Canc. Prom. (til Stiftamtmanden, og Notits til 26 Junii. Biskopen, i Lolland), ang. at give Huusmand J. Jacobsen, som selv har indledet fin Hustru i Rice en efter overstandne Barselseng, uden Anmodning eller Erindring til Sognepræsten i Horslunde &c., en Frettesættelse og Advarsel, og derhos panlægge ham 24 5. Mulct til Sognets Fattige. Rentek. Circul. (til samtlige Amtmænd i 26 Junii. Danmark), ang. Indberetning 2 Gange aarlig om Flyvesandene og Bekostninger derved, m. M. Rt 4 (k) fraahs Landbofamling 1802, S. 500. (1) See Prom. 13 Nobbr. 1802 og 21 Maii 1803. Gr. 26 Junii. Gr. Efterat Kammeret med megen Fornøielse har erfaret den heldige Fremgang Foranstaltningerne til Finves fandens Dæmpning i Danmark paa flere Steder have havt, anfeer Collegium det for Pligt, saavel i Betragtning af Sagens Vigtighed, som til fortjent Opmuntring for de Mænd, der udmærke sig ved Virksomhed og Iver for denne Gag, samt for med muligfte Kraft at see de ordener standsede, som endnu paa fine Steber gaae i Svang, for Fremtiden 2 Gange aattig, nemlig i Februarii og August Maaneder, allerunderdanigst at foredrage Hs. Majestæt Resultaterne af de fra enhver Sandflugts-Commission især til Kammeret indkommende aarlige Indberetninger om Flyvesandens Tilstand i de Enhvers Opsigt anbetroede Districter. Men, for at erholde de til disse allerunderda nigfte Forestillinger fornødne neiagtige Oplysninger, om Hvad der til Sandflugtens Dampning er paa ethvert Sted især foranstaltet, ved hvem Saabant er udført, hvo der har udmærket sig ved Paapassenhed og Frid, og Hvo der har begaaet worden mod Anordningen eller Svrighedens Befalinger, hvilke Omkostninger der ere medgaaede til Dampnings-Anstalterne, hvor ofte og paa hvab Tid Sandflugten er bleven bereift af Commissarierne saavelsom af Amtmanden, med Mere (m), Anseer Collegium det nødvendigt, at 'Sandflugtscommissionerne for Eftertiden 2 Gange aarlig, nemlig inden Udgangen af December- og Junii Maaneder (n), afgive deres Indberetninger til Amtmanden, fra hvem Samme, med hans udførlige Betænkning over Sagen, forventes uden Henstand indsendt til Karme ret. Indholden af dette Circulaire vilde han bekjendtgjøre samtlige i Amtet ansatte Sandflugts Commisfairer, saavelsom de Herredsfogder, i hvis Herreder nogen Sandflugt maatte befindes. Dg paatvivler Kammeret ikke, at han jo vil paasee, at Indbereta ningerne betimeligen dertil blive indsendte fra ethvert Sted især. Admi- (m) See Prom. 6 Julii 1799 og 30 Jan. 1796. (n) Dog kun i Decbr. af Herredsfogden, see Pr. 7 Jan. og 9 Junii 1804. ang. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til 28 Junii. Danmarks Generalfrigscommissaire), Hoved og Ungdoms Nulle samt Af- og Tilgang over Solimitter paa Landet, og hvors vidt enten So-Officerer eller Toldbetjente have med Disse at bestille. Generalkrigscommissairen villé bekjendtgjøre Efter staaende til Efterkommelse af samtlige Land- og Sø Krigs Commissairer: Den nu ved Ertea: Sessionen §. I. formerede ny Hovedrulle benævnes poved Rulles Iste Deel, og Gjenparter deraf indsendes, strax efter Extra Sessionernes Tilendebringelse, saavel til Admis ralitetet som til Generalkrigscommissairen, i hvis Archiver dette Fundament til den ny Solimit Inds retning bør opbevares til Efterretning og afbetjening for Fremtiden. Lige Gjenparter indsendes til sin Zid af den ny hoved Rulles 2den Deel, der kommer til at indeholde de nu, efter naturlig Beliggenhed, anmeldte og i Sognetisterne No. 3 dens 3die Klaffe, anforte Land Reserver, naar den derover indsendte Extract af Hs. Majestæt nærmere er bedomt (0). Det til disse Gjenparter behøvende schematiske Papie anskaffes for Kongelig Regning; og, da Land- og So: Krigs Commissairernes øvrige Embedsforretnin ger ikke tillade dem selv at gjøre disse Afskrivter, har Collegium foranstaltet, at den Underofficeer, der an sættes som Skriver ved Extra-Sessionen, end videre beordres at skrive omtalte Gjenparter efter Extra- Sesfionen; de blive følgelig alene nøiagtig at confronteres og. Rigtigheden at attesteres af Land- og So- Krigss Commissaixene. Naar paa forestaaende Maade den §. 2. - (o) See Prom. 12 Junii 1802. Kr 5 113 28 Juni, ny Hoved-Rulles rste og 2den Deel er forfattet og. indsendt, bliver for Fremtiden med ny hoved Rulles Ubstædelse at forholde som følger: Af den ny Hoved- Rulles 1ste og 2den Deel formeres 2 forskjellige Hos veb-Ruller, saasom a) en Hoved Rulle over et Districts hefe Udskrivnings-Masse, nemlig over alt Mandskabet fra 16 Aar til høieste Alder (p); denne Hoved-Rulle bor i Følge Forordn. af Sde Jon. 1802, §. 50, aatlig forfattes, og Gjenparter deraf indsendes efter bes meldte Lovsteds Indhold (q); b) en ungdomssRulle over Selimit Mandskabet fra speed og til 15 Mars Alder inclusive; denne Ungdoms- Rulle forfattes kun aarlig for det Amt eller de Amter, hvilke det løbende Aar face nty Lagos Ruller, og vedligeholdes i 3. Nar ligesom Lægdsrullerne; derimod bor Land- og So- Krigs Commissairen aarlig til Generalkrigscoma missairen indsende en Extract over Af- og Tilgang, for faavidt Solimit: Mandskabet angaaer, uddragen af de til ham indsendende Uf- og Tilgangslister for hele Districtet, saaledes at denne Extract deles i.2 abskilte Documenter, hvoraf det Ene indeholder Afgangen og det andet Tilgangen, hvorved bemær tes, at paa Afgangslisten, foruden den af Lægdsforstanderen anmeldte Afgang, end videre af Land- og Sos Krigscommissairen ber anføres til sidst og for sig selv de Solimitter af 16 Wars Alder, som bør det lebende Aar udgane af Ungdoms-Rullen, og indføres blandt Udskrivnings- Maffen i Hoved Rullerne for hele Di- §. 3. ftrictet. I Anledning af detom indkommen Fore- (p) See Prom. 23 Aug. 1802. sporg- (q) See Circ. II Septbr. 1802, §. 4 og 5, Prom. 28 Octobr. 1802 og 26 Maji 1803. spørgsel, der er anlediget af, at Overkrigscommissair 28 Juni, sischer (r) har af Toldkasserer Lielssen i Hjerting forlangt maanedlig Liste over de paa de der fra Toldstedet erpederede Fartøier farende Solimitter m. m., har man tilskrevet det Kongelige Generaltoldkammer, at det alene er paa de Steder, hvor enten ingen Se Officeerchef eller Subalterne er ansat ved Se-Enrulleringen, eller ikke personlig tilstæde, at det vedkommer Coldvæsenets Betjente at iagttage disse Forretnin ger, So-Indrulleringsvæsenet vedkommende, altsaa og at give de anførte Efterretninger; hoor derimod Sos Officerer ere ansatte og tilstæde, iagttage disse selv deres Partes, som følgelig paa disse Steder blive Toldvæsenets Betjente uvedkommende. (s) Kongl. Approbation paa Udkast til Havne: Taxt for Stege. 2 Julii. Canc. Prom. (til Biskopen i Christians: 3 Julii. fand), ang. at Stervboer efter Gravere samt entledigere Klokkere, Degne og Skoleholdere paa Landet i Norge behandles af Civile. Gr. Stiftsprovst Støren har i Unledning af Placa ten af 29dé Jan. d. 2., angaaende Stiftebehandlinger efter Klokkere og Skoleholdere i Norge, forespurgt: 1) om de Klokkere eller, som de i 'Christianssand - Stift stat talbes, Degnes og Skoleholderes Stervboer, der bortdee, efter Embedets Nedlæggelse, endda al behandles af den geistlige Stifteret? og 2) om de i adßillige Landsby-Kalb ansatte Gravere, hvoraf findes 3 i Mandals Provstie, for faavidt disse nyde tenning og Offer af Menighederne, og der i Egnen føre Navn af Klottere, for Fremtiden skulle henhøre under den civile eller geistlige Stifte-Forvaltning? I den Anledning fulde Man herved anmode Biskopen om at ville tilmelde Provsten: ad 1 (r) i det 2det indske District. (s) See, Circul. 4 Septbr, 1802 3 Julii. 3 Julii. 3 Julii, ad

I mum: at, naar Klokkere eller Degne og Skoleholdere nedlægge deres Bestillinger, blive deres Sterv boer at behandle af den civile Stifteret (t): ad 2 dum: at Skifter efter Gravere, hvad enten disse føre Navi af Klokkere eller ikke, naar de ikke ere virkelige Klokkere, here under den civile Stifte-Forvaltning. Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Stifte amtmand og Biskop), ang. Istandsættelsen af Hospitalet i Ryde, funderet af Gammelgaards Eier Kammerherre og Amtmand Morgenstjerne, og at han bør meddele saavel Provsten i Lollands Sonder Herred som Sognepræsten for Landet, og Ryde-Menigheder en bekræfted Gjenpart af den oprettede Fun dats, m. v. Rentek. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. Vertskab i leiede Værelser paa Kjobenhavns Amt uden Bevilling. Efter Deres Excellences Hr. Geheimeraad og Stifts amtmand Grev Knuths under 22de i f. M. meddeelte Betænkning, i Anledning af Amtsforvalter Anders fens Forespørgsel under 12te Martii sidftt., er Kammeret enigt med Deres Hoigrevelige Excellence i, at Eierne af de paa Kjøbenhavns Amt beliggende Steder, hvori nogle af Stadens Selskaber have leiet Værelser, og lade sig bevérte af deres egne Klubverter, ikke med Hensyn hertil kan paalægges at søge Bevilling paa Tracteurhold, og deraf at svare aarlig Afgivt: hvilket herved tjenstligst meldes Deres Hoigrevelige Excellencetil Efterretning. Og vilde De i øvrigt om denne. Kams (t) See Prom. 1o Marts 1804 Kammerets Resolution underrette Amtsforvalter An 3 Jalii dersen. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Frides 3 Julii. riksborg og Kronborg - Amter), ang. Huusmænds Pligt at forrette Vei- Arbeide. C I Overeensstemmelse med Deres Excellences Hr. Geheime Conferentsraad eg Amtmand Levetzows under 24de i f. M. meddeelte Erklæring (u) over den fra Huusmendene Anders Larsen og Soren Jörs gensen af Annikke paa Kronborg - District indkomne Skrivelse af 5te næstforhen, angaaende hvorvidt de ere pligtige til at forrette Bei-Urbeide, maa vi tjenstligst anmode Deres Excellence om, at ville ved Ste cretair og Amtsforvalter Balelov lade benævnte Huusmænd betyde, at de efter Anordningen ere pligtige at forrette Wei- Urbeide. Canc. Prom. (til Amtmanden over Beile. 6 Julii. Amt), ang. hvad Foged, og hvad Skriver forretter og betales ved Auctioner og Tinglysningsbevidnelser.

Gr. Under 20de Novbr. f. 2. tilstillede han dette Colle gium nogle Forestillinger, fra Byfoged tange og Byriver Kragballe i Beile, betreffende adskillige Sviftigheder imellem dem om Forstaaelsen af Sportel Reglemen tet af 19de Decbr. 1800. De (u) Vei Arbeide er et ved Anordningerne befalet offentligt Arbeide, hensigtende til det Almindeliges Nytte, og ingenlunde staaer i nogen Forbindelse med det Arbeide, som Huusmændene i Følge de dem meddeelte Arvefæste Skjøder ere pligtige at forrette enten in natura, eller og at betale med penge, hvilket Sidste alene er et Arbeide Hs. Majestæt Kongen, som Godse eier, har forbeholdt sig jeg formener derfore, at Intet tan være at reflectere paa den herved tilbagefølgende Ansøgning fra Huusmændene . B. og S. J., men at disse ere pligtige til at forrette det Wei-Urbeide, som anordningerne bestemme. Seeprom. 24pril 18026 Julii. §. I. De Spørgsmaale, om huis afgjørelse disse Embedsmænd twistede, ere, for faavidt Auctionsvæsenet angaaer, følgende: 1) om Byskriveren skal have Stemme i Henseende til Berammelse af Dagen, paa hvilken Auction skal holdes, eller om Byfogden, uden at indhente Skriverens Samtykke, skal kunne bestemme Auctionsdagen? 2) om Byskriveren skal tilligemed Byfogden underskrive Auctions pacater, og herfor oppebære det halve Gebyr? 3) om Byskriveren er berettiget til at giøre Opraab ved Auctionerne, og at føre Auctions: Hammeren? 4) om Byskriveren stat deeltage med Byfögben i kjen delsers Uffigelse under Auctionsforretningen? 5) cm. Byfogden skal bidrage til ny Auctionsprotocollers Unstaffeise? I Henseende til Tinglysning og de der med forbundne Forretninger tviste de: 6) om Byfogden tilkommer den i Sportel-Reglementets §. 208 fastsatte Deel ef de Betalinger, som finde Sted i Følge Reglementets §. 207 Lite. C og D, eller om Samme tilhøre alene Stri Deren? Hvad det første af foranførte Spørgsmaale angaaer, da saasom det i Almindelighed ved Retter, der bestaae af flere Personer, er antaget og fulgt som Regel, at den iblandt de Tilforordnede, som har Forsædet i Ret ten, bestemmer Tiden, paa hvilke de Forretninger, som ikke ved loven ere bundne til nogen vis Tid, skulle foretages, hvilket egentlig henhører til Kettens Politie, Saa bør ligeledes Byfogden som Formand, eller den Første i Auctions-Retten, bestemme Tiden, paa hvilken Auction skal holdes, deels fordi det vilde foraarfage Sinkelse og Tidsspilde, om Skriverens Sam-. tykke altid skulde indhentes, førend Auctionsdagen funde bestemmes; deels fordi det er unødvendigt, da Skriverens Forretninger næsten alle ere af den Natur, at de, for saavidt Forretningerne uden for Huset angaaer, ere fælleds med Dommerens, og at altsaa den Dag, som er beqvem for Dommeren, ogsaa maae være det for Skriveren. At i øvrigt Byfogden firar, efter at han for Reqvirenten af Auctionen har bestemt Das gen til Auctionens Holdelse, bør underrette Skris veren herom, dette kan saa meget mindre kaldes i Tvivl, som Auctionen ei kan holdes, uden at Skrive §. 2. ten med hans Protocol er tilstæde berved. I Hens feende ) seende til det 2det af de fremsatte Spørgsmaale, da, 6 Julii. som den berammede Auctions Bekjendtgjørelse ved Auctionsplacat er en Forretning, der, ligesom den ovenmeldte, henhører til Rettens Politie, og der ikke er nogen antagelig Grund til at forandre den hidtil gjeldende Praris, at Fogden ene underskriver og uds færdiger Auctionsplacaterne, faa ber hermed forhol des, som hidtil; sadameget mere, som Diemedet, dette nemlig at Liebhaberne underrettes om Auctionens, Holdelse, ligefuldt opnanes, hvad enten Byfogden alene, eller Byskriveren tilligemed ham, underskriver Placaten. Hvad det 3die af benævnte Spørgsmaale §. 3. angaaer, da, saalænge det er vist, at Ekriveren,' paa Grund af Forordningen 4de Martii 1690, feat føre Auctionsprotocollen: at han ikke paa een og samme Tid baade kan føre Protocollen og forrette Spa taabet: og at Protocollens Forelse, ved Lov paalagt Skriveren, ikke kan paaligge Dommeren eller Fogden: saa er det ogsaa klart, at Opraabets Besorgelse ikke kan tilkomme Skriperen; ligesom det ogsaa vilde' forgarfage Uorden og Forvirring i Forretningerne, om det antoges, at Fogden og Skriveren skulde alternere, da der i fad Fald maatte gjøres mangfoldige specielle Bestemmelser i Henseende til Maaden, paa hvilken Omverline gen skulde skee. Betræffende det 4de Spørgsmaal, om §. 4- Byskriverens Deeltagelse i Kjendelsers Affigelse under Auctionsforretningen, da er det vel saa, at Forordn. af 4de Martii 1690 har indfat Byfogden og Byskris. veren til at forvalte Auctionsvæsenet tilligemed hver andre; men, da Forordn. af 19de Decbr. 1693, som nærmere forklarer hin Forordn., har sjelnet imellem nogle Arbeider, som skulle forrettes af Fogden, og Nogs 6 Julii. Mogle, som Skriveren skal besorge, saa viser dette, at disse Embedsmænd, omendiondt de begge ere Auc tionsforvaltete, og, som Saadanne, dele de ved Auctionerne faldende Indtægter, dpg for god Ordens Skyld skulle have hver sin Deel af Forretningerne at iagttage: det er altsaa rigtigt, at fogden, som hidtil, vedbliver ene at assige de ved Auctionen forefaldende Rjendelser, ligesom Skriveren ene besørger Skrives riet ved Documenternes Udstædelse. Det er i øvrigt uden for al Tvivl, at Skriveren, naar han ikke deeltager i Kjendelsernes Affigelse, ei heller fan staae §. 5. til Ansvar i saa Henseende (v). Hvad det 5te Spørgs maal angaaer, da saasom de ved Auctionerne forefal dende Indtægter ere tilfellebs for Foged og Skriver, saa er det baade ret og billigt, at de begge i lige Deele bidrage til den ubetydelige udgift ved Aucti §. 6. onsprotocollens Anskaffelse. Hvad det 6te angaaer, da er det, ved at sammenholde Forordn. af 7 de Febr. 1738. §. II med Sportel: Reglementets §. 207 Litr. C og D, aldeles indlysende, at, da ovenmeldte Forordn. med udtrykkelige Ord nævner Rete tens Skrivere, som de, der skulle gjøre Paategning om be heftelser, der i Pantebogen findes antegnede at hvile paa den Eiendom eller Ting, der er det ting- Inste Documents Gjenstand, saa kunne hine i Sportel Reglementets §. 207 Litt. C og D nævnte Forretnin ger ikke besørges af Undre end Skriveren, som den, der har Pantebøgerne i sin Værge, og som, da han for Samme staaer tit Ansvar, ikke kan eller bor lade bem komme af sin Værge: men, er det saa, at Skriveren

(v) Anderledes i Prom. 18 April, 12 Maji og 15 Aug. 1801, cfr. pr. 13 Octobr. 1802, §. 10. veren alene forretter dette Arbeide, og at Dommeren 6 Julii, dermed Intet hat at bestille, saa er det i Overeensa stemmelse med de Grundsætninger, som Sportel-Reg lementet ellers har fulgt, úpaatvivleligt, at Byfogden ikke kan fordre Betaling for et Arbeide, som han hvers Ten forretter eller kan forrette, siden han ikke har Protecollen i sin Værge: de i Reglementets §. 307 Litr. C og D bestemte Gebyrer tilhøre derfor ene Skriveren, og Dommeren maa ansees uberettiget til at fordre nogen Deel detaf (x). I Overeensstem melse hermed ville Amtmanden give Byfoged Lange og Byskriver Kragballe Besteed &c. Confirmation paa en indsendt Plan fra 9 Jul Klokkeren i Ørschougs Præstegjeld paa Sunde moer i Bergens-Stift, P. O. Strømme, som har givet fin af 50 Bind bestaaende ogsamling, og med sin Hustru vil forøge den, til et frit Laanes Biblios thek for Sognets Almue, der skal i deres Levetid/fors blive paa deres Bopæl, Gaarden Haugaas, og bes styres af dem selv, samt efter deres Død under Sogs nepræstens Opsyn hensættes til den af deres nærmes. ste Arvinger, der ansees meest stikket til at bestyre Samme, og som tillige boer paa et saa bequemt Sted 1 Præstegjeldet, at Bogfamlingen kan af Almuen fos ges, eller, hvis ingen Saadanne skulde være, da tit en Almuesmand, der bande er villig og duelig ders til. (y) Kongl. (x) See Prom. 1 og 26 Septbt. 1801, 7 Aug. 18026 20 Febr. eg 24 Decbr. 1808. (y) Af Toll. Tid. Sto. 37, 582 og 583+ VI. Deel. 11 Bind. 9 Julii. 9 Julii. 9 Julii. Kongl. Resolution, at den Vestindiske Regjering maae, foruden hvad ved Plac. af 12te Aug. 1800 er bestemt, ligeledes være bemyndi get til at meddele Confirmationer paa Testamenter, oprettede af Andre. end Plantage Eiere, naar Disses Dispositioner ikke gaae uden for de Bestems melser, som indeholdes i Rescriptet af 15de Novbr. 1765 (2) Rescr. (til Amtmanden over Vordingborg- og Tryggevelde-Amter), ang. Sigt- og Sagefalds - samt Skifte-Nettighedens z. Overdragelse fra Øbjerggaard, Gr. Conferentsraad N. Sy berg af Kjøbenhavn har andraget, at han har overdraget de bjerggaard underliggende Benders Gaarde til Eiendom, og alene forbeholdt sig Hovedgaardstaxten med omtrent 32 Tdr. Hartkorns Bøndergods, nogle idløse Huse og Fabriken; hvorhos han har tilbuden, at ville overdrage Kongen Sigt- og Sage-faldsrettigheden paa bemeldte bjerggaard og dens Tilliggende, samt Stifterettigheden til den Embedsmand, som Kongen maatte fefale, at Stifte- Protocollerne og Overformynderiet skal afgives til. Kongen har i Naade antaget dette Conferentsraad Rpbergs Tilbud, og vil, at Stifteprotocollerne og Overformynderiet skal overtages af Amtmanden Kammerherre Bjelke, som nuværende Skifteforval ter i Birket (a), og i sin Tid af vedkommende Ret tens Betjent. Rescr. (fil Amtm. over Ringkjøbing-Amt), ang. at den ved Vrads Herreds Sygehuus i Skanderborg ansatte Chirurg Gyrfting made forundes et Tillæg af 3 ß. daglig for Narene 1800, 1801 (z) Af Samme No. 40, S. 631 og 632. (a) See Plac. 18 Junii 1803; han gik fra Amtet 1808. 1801 og til de ham tilstaaede 13 s. om Dagen 9 Julii, i forflegningspenge for hver af de Syge i Standerborg Sygehuus, samt indtil videre blive boende i bemeldte Sygehuus, uden at svare Huusleie. (Efter Ansøgning fra ham, som hidtil har erlagt den med 25 Rdlr. aarlig, og Sufete Skatter,) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 10 Julii. ang. Qvarteer paa Landet for So-Sessio nen. Gr. Han har under 24de April sidstleden forespurgt, hvorfra de ved Sø Sessionens Holdelse for dette Nar k Landsbyen Bredebroe foraarsagede udgister, til Beløb 9 Rdlr. 24 ß. skulde betales, samt begjert Resolution, hvorledes i flige Tilfælde for Fremtiden fulde forholdes. I den Unledning stulde. Man herved meide, at, da det Kongelige Admiralitetscollegium ikke har troet, at denne Udgivt kunde afyoïdes af Sø: Etaten, Saa har Man under Dags Dato anmodet det Kongl. Rentekammer om, at Samme maatte udredes af den Kongl. Kasse. I øvrigt formoder Man, at, da Sø- Sessionerne sædvanlig gives frit Qvarteer i Kjøbsto derne, saa vil saadan extraordinair Indqvartering for Fremtiden ikke oftere indtræffe. Canc. Prom. (til Biskopen i Aalborg), ang. 10 Julii, Beregning af Paabudet til Revisionscontoirene.

Gr. Provst Carstensen i Tisted har forefpurgt: om han) som Stifteforvalter i afg. Confistorialraadinde Steen strups Bo, al beregne Revisionscontoiret Indtægt i Følge Forordn. af 130e San. 1792, uastet alle Arvingerne ere myndige? og i faa Fald, om han da forstaaer bes meldte Forordning rigtig, naar han forst beregner Rdlr. pro Cento af den hele beholdne Sum, og siden 1 Rdlr. pró Cento af det, som overstiger 10,000 dir? J, den Anled ning fulde Man herved anmode Biskopen, at ville tilojens begive Provst Earstensen, At Forordningen af 13de Jan. 1792 synes, at være ganske tydelig, naar den udtrykker sig saaledes: 562 1. §. 10 Julii, §. 1) af ethvert Bo= 10 Julii. = (b) overstiger bes meldte 10,000 Ndir. §. 2) Ligesom = mere end 10,000 Rdlr." = (c) Canc. Prom. (til.Biskopen over Island), ang. en ny Psalmebogs Indførelse sammesteds. Gr. Han har indberettet, at det Islandske Land-Ops lysnings-Selskab, som ved Rescript af 22de Julii 1796 er bevilget at maatte fuldføre en ny Psalmebog for Island, og forsyne den med endeel, efter udvalgte Revisorers Stionnende valgt, og af daværende Biskop Finsen bedømt og for passende anseete Psalmer, strax med roesværdig ver har arbeidet paa at foranstalte de for Landets Tilstand meest passende Pfalmer af den nyeste danske Psalmebog over satte i det Islandske Sprog, og i denné Hensigt udlevet Belønninger for Dem, der indsendte nye antagelige Originaler; samt tillige meldet, at Justitsraad Stephanfen af disse Psalmer, der saaledes deels bestaae af gode Oversættelser af den nyeste danske Psalmébeg, deels af Originaler og endeel gode gamle Psalmer, som vare blevne rettede, har ordnet en Samling, som i afvigte Sommer blev udgivet paa, ovenmeldte Selskabs Bekostning, og som Bifopen finder i alle Henseender at have Fortrin for den gamle Pfalmebog, og derfor har troet sig befoiet til at anbefale til almindelig Brug; ligesom den og allerede paa endeet Steder er antagen med almindeligt Bifald. Med Hensyn til disse saaledes oplyste Omstændigheder skulde Man herved melde Biskopen til Efterretning og videre for noden Foranstaltning, At den ommeldte af det Islandske Land Oplysnings - Selskab i Trykken udgivne ny Psalmebog maae indføres overalt i Island til Brug ved den offentlige Gudstjeneste; dog med de vedkommende Menigheders Samtykke og uden Tvang; da dette Collegium i øvrigt forventer af ham, at han vilde anvende Bestræbelse for Psalmebogens Indførelse der i Landet. (b) Sertil ligesom §. 1 i Forordningen. (c)Ganske somSammes §.2. Rentek. Wed F. 19 Decbr. 1800, §. 171 er hver af begge Summer fat til 20,000 Rdlr. Rentet. Prom. (til Amtmanden oper Sorø 10 Julii. Amt, Forst Inspecteur Brüel og (d) Forstkasserer Reeberg), ang. Godtgjørelse til nogle Beneficiarier for Tab ved opelsket Skov paa Sorge Academies Gods. Under rate Maji 1802 har Hs. Majestæt resolves ret: Vi bevilge allernaadigst, at vedkommende Beneficiarii for det Tab, de have lidt i deres Indkomster af Tienden med videre af adskilligt til Skovs Opelsening Tid efter Anden indtaget Hartkorn paa Soro Academies Gods, tilstaaes af Academiets Forstkasse de foreslagne Erstatnings-Summer, der tilsammen bes løbe fer den forbigangne Tid til 31te Decbr. f. . 222 Rolt. 95 B., og siden aartigen, saalænge Ved tommende blive i deres nærværende Embeder, 21 Rdlr. 91 B., hvorimod al Godtgjørelse for deres Efters mænd bortfalder: dog blive de Degnen i Pedersborg Jochum Zarth Adolph for indtaget Hartkorn af Haugerup By for den forbigangne Tid tilkommende 26 Rdlr. 32 ß. at udbetale til Bønderne, forsaavidt disse have ydet ham ligesaameget i Degnetrave, efters at Hartkornet var indtaget til Skov, som før, da Benderne derimod, siden Degnen nu tilstaaes aarlig Godtgjørelse for bemeldte Hartkorn, herefter levere for holdsmessig mindre i Degnetrave. I ovrigt finder det Vort allernaadigste Bifald, at forrige Sognepræst for Steenmagle- og Steentille-Menigheder Hr. Wals thers Ente er for det Tab, hendes afdøde Mand havde lidt i Indkomster af en Deel til Skov indtaget Hartkorn i Steenlille-Sogn, udbetalt 26 Rdlr. 26 B. (d) for at udbetale Godtgjørelserne. $ 3 af 10 Julii, af fornævnte Kasse.". Denne Resolution communi ceres herved. 10 Julii. To Juli Gen. Ld. Deconomie- og E. Collegii Prom. (til Amtmanden over Hjøring - Amt), ang. Betaling til Branddirecteur og Mænd, naar forgieves reises til requirerede Tarationer. Gr. Da Billighed selv tilsiger, at Branddirecteuren og Barationsmændene bøy have skatning for Reise og Tidss Spilde, naar de requireres til at tapere en Bygning til Brandforsikring, uagtet faadan aration ikke af tem fan foretages, fordi Bygningen ilte befindes saaledes beskaffen i Følge Forordningen om Brandvæsenet af 29de Febr. 1792, at den efter Brandforsikringsnordningen for Bandet af samme Dato kan antages til Forsikring: faa tvivler Man heller ikke om, at kommende Requirenter efter understøttelse af de Kongl. Amtmænd i fornødent Fald. jo es ville findes villige til faaban Erstatning. Man finder det derfor ikke endnu nødvendigt efter Nitmester og Branddirecteur Ornings Forslag, hvorover Amtmanden under 18de Martii sidstleden har meds deelt Betænkning, at udvirke nogen almindelig Bestemmelse i denne Henseende, eller for jering-Amt at fast- Sætte Noget i Særdeleshed, især da slige Tilfælde formebentlig meget ville forebygges ved den af bemeldte Branddirecteur foranstaltede Bekjendtgjørelse i Aalborg- Ugeblad, og endnu mere, dersom denne Bekjendtgjø relse gjentages paa samme Maade, som i Instructio nens 2 den §. er foreskrevet Branddirecteuren ved Fors andring af Bopal. Ikke heller seer Man sig istand til, med Hensyn til saadanne forgjæves Reiser, at udvirke Branddirecteuren det af Amtmanden forestagne aarlige Tillæg til hans Løn &c. General Postamts Circul. (til Postmesterne), ang. Postmesterne at convelutere Breve til til det Kongelige Huus, og at tilbages eller indsen 10 Julii. de visse, Eierne ei tilkomne, Breve. Gr. Paa det at Brevene til He. Majestat Kongen og de Høie Personer af det Kongelige uus kunde være desto sikrere for Bestadigelse, er Postcontoirerne, meddeelt den Forholdsordre (e), som herved gjentages og bringes i Erindring, At de forbemeldte Breve skulle efter deres forskjels lige Addresser, nemlig til Enhver af de hoie Personer for sig sammenbindes i stærkt Papir, og enhver saas ledes sammenbunden Pakke derefter forsynes med behorig Udskrivt, samt med Postcontoirets Segl forfegles. - Da General Postamtet i øvrigt har fundet, at Circulair Ordren af 30te Martii sidstleden, hvis Bea stemmelse, at Breve fra de Kongelige Collegier eller fra Embedsmænd eller offentlige Stiftelser, for saavidt disse ere forsynede med Embeds- eller en offentlig Stiftelses Segl, skulle, naar de af en eller anden Aars sag ikke kunne komme Eierne tilhænde, indsendes til General-Postamtet, allerede, i Hensyn til forskjellige Collegii-Breve, har havt en gavnlig Virkning, kunde, ved it gives en passende Udvidelse, endnu virke mere udbredt Nytte: faa fastsættes i dette Diemeed herved: at alle Breve, der ere paategnade Kongelig Tjeneste, og tillige i Følge den af Afsenderen meddeelte Attest frit karterede, samt Breve, der ere betalte paa Af gangsstedet, men hvis Afsender kan skjønnes deraf, at de ere forsynede med en offentlig Stiftelses eller Indretnings Segl, sulle, naar de ikke kunne komme Eieren tilhænde, men henligge uafhentede, Fatteres tilbage til det Postcontoir, hvorfra de ere afsendte, med Oplysning om Aarsagen, hvorfor de ikke efter Addressen ere afleverede, hvilken Oplysning det Post: 584 (e) Under 17 Decbr. 1735 og 21 Novbr. 1772. con- 70 10 Julii, contoir, hvortil et fandant Brev tilbagesendes, skat meddele Affenderen ved Brevets Tilbageleverelse, som uopholdeligen bor fee. Paa lige Maade, skal forhol des med uafhentede Breve, omend sejendt de ere satte i Porto, naar de alene ere forsynede med et Embeds, offentlig Stiftelses eller Indretnings Segt, hvorefter det afsendende Postconteir altsaa kan udfinde, hvem Afsenderen er; dog ffal, i dette' Tilfælde, et saadant tilbagegaaende Brev fættes i Porto, hvilken dog ei ved Brevets Tilbagelevering til Afsenderen skal ind-, fræves, men derimod en Atteft eftes om, at Brevet er ham tilbageleveret, hvilken Attest skal vedlægges Kartet til Oplysning ved Revisionen. I alle foranforte Tilfælde skal det Postcontoir, fra hvilket et saaledes henliggende Brev tilbagesendes, anmærke paa det Karte, hvormed Samme er modtaget, saavel under hvilket Datum som paa hvilket Karte efter dette No. Brevet er tilbagefendt; og afferives Portoen for Brevet, naar dette har været ansat i Porto, ved at henvise til det Kart, hvorved det som meldt igjen er omkarteret til Afsendelsesstedet. I Følge af disse Bes stemmelser bliver det herefter alene Breve fra de Kongelige Collegier i Kjobenhavn, der ei kunne tomme Eierne tilhænde, som efter Drdren af 30te Martii d. U. skulle indsendes tit General-Postamtet. (f) 16 Julii. Rescr. (til Stiftsbefal. over Ribe. Stift), ang. hvorledes en tet Norden ved Ribe anlagt ny Vei bor vedligeholdes, og dens plantninger

• c. fredes. (g)

(f) See Plac. 10 Martit 1800. Sr. (g) af Coll. Tid. No. 30, S. 470-473. Beien, her omhandles, er anlagt mere eftlig end paa det Sted, som var be= Gr. Eftersom han i Skrivelse til Cancelliet har andra: 16 Julii. get, at der udenfor Nibe-Byes Nørreport befindes en Weiftrækning af omtrent 1400 Alen, bekjendt under det Navn Weilen, paa hvis Istandsættelse og Forbedring der ofte forgjæves er gjort Forsog, indtil der nu endeligen er tilveiebragt en vel opheiet, bred og med Gruus belagt, Bei; og i den Anledning foreslaaet efterfølgende Poster, som Neglement til Veiens Vedligeholdelse, nemlig: 1) at alt aan de 2rbeide ftal bestrides af Byens Kasse; 2) at Byens Borgere og Indvaanere, som holde heste og Vogne, fulle forrette hver aarligen en Dags Kjørsel til Beien, efter Ramnerens foranstaltende Tilfigelse 2 Dage forud; 3) Ramneren har Zitsyn med Kjerslerne, og Kjøresven dene rette sig efter hans Ordrer; 4) Hvis Veien i overort dentlige Tilfælde bliver usædvanligen beskadiget, forrettes be flere behøvende Kjørsler efter rigtig Smgang; 5) Den, som driver Avlsbrug, og ikke holder beste, men leier disse til Arbeidet, bør alligevel sende en velbespændt Vogn, cller i dets Sted betale 1 Rdlr. for ver Dags pligtige Kjørfel efter Omgang; 6) Den,, som efter Tilsigelse udebliver, des taler 1 Rdlr., som, naar Zilfigelsen er beviist, ud pantes i Mangel af mindelig Betaling; og 7) Tilfigelsen bes gynder det første War med Byens første Avarteer, og gaaer derfra til det 2bet, 3die og 4de, som er det Sidste, mensiden begynder Samme ved ben, Tilsigelsen Karet forhen hørte op ved: saa, i anledning af denne Forestilling og General-Bei-Commissionens derover afgivne Betænkning, Bil Kongen have ovenanførte Puncter approberede, som et Interims - Reglement, saalænge indtil hoveds Landeveienes ny Anlæg, i Følge Bei Forordningen af 13de Decbr. 1793, der paa Stedet foretages for den almindelige Veikasses Regning, og derefter Inddelin gen, for bestandigt, fleer ofter Forordningens For Erivt. Endvidere (i Henseende til Stiftamtmandens i forommeldte Skrivelse gjorte Forslag, til at fores bygge, at ikke de ved den omhandlede ny Vei anlagte 2 Planteskoler samt de ved siden af Veien plantede Træer skulle, enten af Vanartighed eller Egennytte, oprives, afbrækkes eller beskadiges) vil Kongen have fasts $ 5 bestemt ved Rescr. 3 Maji 1780, S. 750 i Regifteret," hvor den ei kom iftand; cfr. ibid. S. 755 og 758, Pr. 25 Septbr. 1790 og 25 Julii 1794. 16 Julii, fastfat: at, hvis Nogen afhugger eller forfætlig beskadiger enten de ved meerbemeldte Vei, efter Øvrighedens Foranstaltninger, anlagte eller anlæggende plantes skoler, eller deres Indhegninger, eller de deraf gjorte Udplantninger af Træer paa Siderne af Beien, skal de Skyldige lide den Straf, som Hegnss Forordningen af 29 de Octobr. 1794 §. 22 bestemmer, med efterfølgende Forandring og Tillæg: forst at Born strax ved første Forseelse stal tugtes med Riis i Politiets Overværelse, og dernæst, at den, som for Politiemesteren eller Kemneren angiver og beviser nogen af de benævnte Forbrydelser, skal derfor nyde en Belønning af 1 til 2 Rdlr, af Byens Kasse. 16 Julii. Rescr. (til Stiftsbefal. over Christjanssand- Stift), hvorved bevilges, at Kjøbmændene Søren Cortsen og Borge Rosenkilde samt Mynfterskriver F. Rosenkilde mane til Eiendom overdra.. ges de af dem i fæstehavende Lokker paa Egences Mark ved Stavanger, nemlig den Første Lokken No. 1, den Anden No. 6, og den Tredie Litr. D, saaledes, at bemeldte Lekket af dem og efterkommende Besiddere maae afhændes og gaae i Arv, imod at de strax til Stavanger- Byes Kasse erlægge følgende Summer, nemlig S. Cortsen 200 Rdlr., B. Ros senkilde 350 Rdlr. og Mynsterskriver Rosenkilde 100 Rdlr., samt at der bestandig saavel af dem som af bemeldte Lokkers tilkommende Besiddere svares i aarlig afgivt til Byen af No. 1: 4 Rdlr., af No. 6: 4 Mblr., og af Lite. D 2 Rdlr., ligesom og at enhver ny Besidder erlægger til Byen istedet for Indfæst ning 5 Rolt. af hver Lokke, og endelig, at det i øvrigt cvrigt i Henseende til Hegn, Veie samt Beiters og 16 Julii. Bands Afledning haver sit Forblivende ved Rescripter af 20de Julii 1771; dog saaledes, at Besidderne, af forberørte 3 Loffer bør være pligtige at indtage deres Gjerder, og udlægge Veien til en Bredde af 8 Aten, samt besorge, at Grovterne blive hver & Alen brede. Confirmation paa §. 11 i de sor Liiztassen 16 Julii. i Kjøbenhavn, den forenede Venskabs Por tionskasse, under 12te Junii d. A. oprettede Love, der fastsetter: at ingen Arrest ellet Beslag meatte kunne gjøres paa Liigpengene; ligesom ei heller ders. ved mindste Ophold maae finde Sted ved Udbetalingen." 11 Kongl. Resolution, at vedlagte Udkast til 16 Julii. Bro Taxt for Holbek, med den deri af Generaltoldkammeret foreslagne Forandring, at, istedet for I pro Cento af Indkjobsprisen for de i Karten 'unævnte Varer, betales den Transittold, hvortil det samme Slags Varer i Toldforordningen er anfat, ere hotder herved allerheiest Approbation og Underskrift. (h) Canc, Circul. (til samtlige Stiftamt: og 17 Julii. Amt-mænd i Danmark), indeh. Kongelig Res folution af 18de f. M., at de herefter beskikkende Postmestere skulle, naar de tillige drive borgerlig Næring, og af Øvrigheden ansees ikkede til at være Overformvndere, være forbundne til at paatage sig dette Ombud, lige med deres Medborgere." Ganc. Circul. (til hver Stiftsbefalings- og 17 Julii. Amt-mand i begge Niger), der tilstilles Eremplarer af 2 Cancelliet fra den herværende Fran- (h) See Upprobation 14 April 1802. fee 17 Julii, ffe Gesandt, igjennem Departementet for de udenlandske Sager, tilstillede Actstykker, som indeholde nogle den jeanfte Regjerings senere Anordninger, Emigrantere og de deporterede præster betræffende; og anmodes at ville drage Omsorg for, at bemeldte 2 Actstykker, ved at omdeles, erholde en henfigtmessig Publicitet, i hvilket Diemeed Eremplarer deraf ligeledes blive vedlagte det næst udkommende No. af Collegial-Tidenden. (i) 17 Julii, Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. Betaling for flere Udskrivter end Een af Registeringsforretninger til Brug ved Auctioner. (*) Gr. I Anledning af en, fra Byskriver og Herredsfoged Leight Roestilde indkommer Forespørgsel: om Sportel- Reglementet af 19de Decbr. 1800 §. 184, der bestemmer, .. Ut ingen Betaling fat finde Sted for udskrifter af Regi steringsforretninger til Brug ved Auctioner, eller til Efterretning ved Catalogers Trykning," tan extenderes til flere end een Ubfkrivt, fulde Man anmode Stiftamtmandsabet at ville tilkjendegive ham, At foranførte §. er uanvendelig, naar der behoves flere end een af deslige Udskrivter; og at altsaa vedkommende Rettens Betjent er berettiget til at fordre sædvanlig Betaling for hver af de Udskrivter, som maatte begjeres, efterat den Første i Overeens stemmelse med Sportel - Reglementet gratis er bleven be= Krevet. Canc. (i) De, aftrykte i det Franske Sprog, Senatus-consulte du 6 Floreal an to, portant Amniftie pour fait Emigration, inferè dans le No. 217 du, Moniteur univerfel, Copenhague 1802, chez Schultz, og Extrait d' une Lettre du Miniftre de la police generale au Citoyen Dagueffeau, Envoyé extraord. de la Republ. en Dannemarck, du 1 Prairial an Io, fulgte paa eet Art med No. 29 af bemeldte Tidende. - Cfr. Circul. 4 Septbr. 1802. (k) See Prom. 6 April 1802 og 31 Martii 1804 Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. 17 Julii. at naar begge parterne ere enige i Trolovel fens Sphævelse, behøves der ingen videre Sanction; i andet Fald bliver forligelses Commissionen eller Domstolene det Sted, hvor Disse have at henvende sig. (3 Anledning af Forespørgsel fra en Provst om, hvorledes der stat forholdes med Dem, som ikke ville ægte hinanden, efter at Lysning fra Prædikestolen er skeet for dem.) (!) Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i 17 Julii, Aalborg), ang. nogen Lenning til Landphysi cus og Chirurgi udi Aalborg-Stift, af hvem udredes. Gr For Cancelliet er fremsat det Spørgsmaal, hvorfra resterende 1 Rdlr. 68 ß. af Chirurgi og Land Physici Løn ninger, som have været paalagte det forrige Resid. Capella nie i Saby samt Usdals Birkedommer og Skriver, for aret 1801 og fremdeles skal udredes? Efter at have om denne Sag indhentet de fornødne Oplysninger fra sjøring - Amtmand, har man i Dag tilskrevet denne, At forberørte 1 Rdlr. 685. maae indtil videre fors deles paa de i Hjøring Amt oprettede ny Embeder, saaledes: Amtmanden Amtsforvalteren Branddirecteuren Postmesteren Apothekeren 13 486. 325. 16 B. 12 B. 12 B. 16.1 12§. (m) Herredsfogden i Horns- og Venneberg-Herreder Herredsskriveren sammesteds Hvilket man ikke har vildet undlade herved at melde. Ganc. (1) Af Coll. Tid. No. 31, S. 493; fee Forordn. 4 Jan. og Prom. 4 Maji 1799 samt Pr. 7 April 1804 (m) Men, da Sognepræsten i Sæby, som dertil skal contribuere 16 B., et, formedelst en Feiltagelse paa 17 Julii.. §. I. §. 2. Canc. Prom. (til samtlige Stiftamtmænd og Laurvige Greve i Norge), ang. den Magi. straterne, for Staadstue Attester og Certifi cater i Anledning af Algierske og andre Latinske Passer, tilkommende Betaling, (n) Gr. I Unledning af, at der til Cancelliet er indkommes Forespørgsel om, hvad Betaling Magistraterne i Kjøbstæ drne udi-Norge tilkommer for de Raadftne - Attester elles Certificatet, der af dem udstædes saavel til Algierse Passers Erholdelse i Overeensstemmelse med Forordn. af 1ste Maji 1747, som for at forstaffe Vedkommende den for flige ubrugte Passe ved Anordningerne fastsatte Godtgjø relse, stulbe Man, efterat have herom fort Brevderling med det Kongl. General-Land-Deconomies og Commerce= Collegio, herved have meldet: i Heenseende til iste Post: gt, da ingen vis Bestemmelse, angaaende Betalingen for saadanne Documenter, indeheldes, enten i Fd. af 1ste Maji 1747, eller fenere Anordninger, Maa Sportel: Reglementet af 11te Junii 1788, 7de Afdelings 4de §. og 8de Afdelings 9de §. (hvil ke ved Rescriptet af 22de Febr. 1793, der blot angaaer de saakaldte Latinske Passe, ikke kunne anfees forandrede) blive de Regter, som Magistraterre i Henseende til den omhandlede Betaling bør holde sig efter: rettelige, hvilken Betaling ikke maae forheies, uanseet at Requisitioner om saadanne Documenter skulde til Magistraterne indkomme udenfor de almindelige Naadstue - Dage, og foranledige at disse maa holde Extra Moder paa Raadstuen, da Sportel-Reglemen tet aldeles ikke hjemler en saadan Forhøielse. Betræffende den 2den Post: at, da de heri omhandlede Forretninger have aldeles Liighed med de Magistvaterne i Forordn. af 1ste Maji 1747 Paalagde, tiß som Hjøring Amtscentoir, ikte het bleven anført iblandt de andre Contribuerende, saa anmodede Cancelliet under 7 Aug. 1802 Stiftamtmanden og Biskopen at ville rette denne Mangel; cfr. Rescr. 28 Decbr. 1787. (n) ft. Forordn. 4 Maji og 1 Julii 1803. kommer disse Embedsmænd den samme Betaling her 17 Julii for, som for de under 1ste Post ommeidte Certifis cater. Canc. Prom. (til Laurvigs Greve), ang. 17 Julii. at Sammenleie af visse Beslegtede :c. maa som simpelt Leiermaal anfees. (o) Gr. J Anledning af Over Inspecteur Bulls Skrivelse af 23de f ., betreffende, hvorvidt Maria Larsdatter og hendes Morbroder E. Svendsen, for med hinanden begaaet Leiermaal, tan anfces straffeyldige, som for Blodsam, fulde Man, ved herhos at tilbagefende den over M. Larsdatter afsagde Dom, have metbet: At det ved de ergangne Dommé, i Henseende tit fornævnte Personer, bor have sit Forblivende; samt at det, som en almindelig Regel, maa antages, at Sammenleie med Farbroder, Morbroder eller andre Beslegtede og Besvogrede, som i Følge Forordn. af 23de Maji 1800 ere tilladte uden Dispensation at ægte hinanden, ei ere Gjenstande for de i 6-13 13, 14 Art. fastsatte Straffe, men blive alene som fimple Leiermaale at ansee. Canc. Prom: (til Amtmanden over Beile:Amt, som 17. Julii. har hos Rentekammeret begjert at anvises af Sigt og Sage-faldskaffen 78 Rdlr. 5 M., som ere medgaaede til 5 Arrestværeisers Indretning i Veile: Byes Raadhuus), at denne Bekostning i Følge Forordn. af ste April 1793, om Fængslernes bedre Indretning, §. 2, bør lignes paa vedkommende District. Canc. Prom. (til samtlige Biskoper), hvor 20 Julii. ved tilstilles Exemplarer af Kirkesanger Peter- (o) Cfr. Pr. 14 Aug. 1802. sens ao Julii, fens Skrift om Ro Ropperne (p), hvilket af den til Vaccinationens Fremme nedsatte Commission (9)' er befundet hensigtsmessigt, med Anmodning, at Samme maatte blive uddeelt blandt Præster, Degne og Skoleholdere paa Landet (paa det at Kundseab om denne for det 201mindelige vigtige Sag Ean ved Disses Medvirkning end videre blive udbredt blandt Land-Almuen.) 20 Julii. 20 Julii. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), at Cancelliet, i Gjensvar paa hans Skrivelse, bifalder, at Sagen imod Guiseppe Ciesa, som tiltales for at have indbragt 3 Bjørne, paadommes ved Kjøbenhavns Politie-Ret, i Overeensstemmelse med Forordn. af 27 de Octobr. 1773. Canc. Prom. (til Bornholms Amtmand, som har indsendt en Klage fra Raren Hansdatter Damm af Renne, hvori hun besværer sig over, at hun, deb et af hendes Svoger paa hendes Vegne ved Ronnes Forligelses Commission indganet Forliig, er bleven tilstaaet ringere Bidrag af Jens Didriksen til det af ham med hende avlede uægte Barns Underholdning, end om hun havde i saa Henseende henvendt sig til Amtmanden i Overeensstemmelse med Forordn. af 1 4de Octobr. 1763; og tillige indstilt, hvorvidt bemeldte Forliig ved Resolution kan tilsidesættes, eller om Samme bør stage ved Magt), at, da Klagerindens Svo (p) Om Ko Kopperne, Melketopperne eller de nye Kopper, deres Indpodning, og evne tik at afvende Smitten af de almindelige Børneto pa per, m. M. af Johan Petersen, Skolelærer, Kirkesanger og Slotecantor paa Hirschholm, Andet Oplag. Khavn 1802. Trykt hos Breinholm." See Gircut. 7 Septbr. 1802. (a) See Befal. 14 Octobr. 1801. Commissionens Erkla ting af sde Febr. 1802 et trykt foran i Bogen. Svoger, som har paa hendes Vegne indgaaet bemeldte 20 Julii. Forliig, ikke, i Dvereensstemmelse med dette Collegit Resolution af 26 de April 1800, har kundet handle som hendes Verge, da han el dertil var bestikket, saa vil det, uanseet det indgaaede Forliig, tilkomme Amts manden, i Følge Fd. 14de Octobr. 1763, at bestemme det Bidrag, som Barnefaderen er pligtig at give Klagerinden. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til En- 22 Julii, rolleringschefen og Overlodsen i Vester-Jydlands District), ang. Betaling for Lodstjenes ste ved Graadyb. Gr. Da Dmstændighederne ikke tillade, at nogen fast Lodstaxt kan reguleres for de Stippere, som vil benytte sig af Reserve Lodsen ved Graadyb: Saa approberes, at den Betaling, han, for sin Lodstjeneste hos Vedkommende bor have, maae stee efter Ret og Billighed og ved Overeenskommelse med dem, han betjener, saaledes som Hr. Commandeurs capitainen har under 12te d. M. foreslaaet, hvilket Man i alt approberer til Iverksættelse paa bedste og forsvarligste Maade. Kongl. Resolution, at Amtmanden over 23 Julii. Roeskilde Amt skal overtage Bestyrelsen af Kjøbstæderne Roeskilde og Riøge. (r) Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Bie 23 Julii, stop), ang. Præste Korntienden i Foged by (r) 2f Coll. Tid. 1803, No. 33, og i Plac. 12 Aug 1803; cft. Circ, 28 Septbr. 1793 08 Plat 2 Junit 1794, A. I. VI. Deel. Bind, 23 Julii, by-Sogn, Noget til den resid. Capellan, og Noget 23 Julii. til æstved St. Peders Kirkes Sognepræst. Gr. Da det ved Rescript af 17de Martit 1741 er faste fat, at Fogedby-Sogn, der i en lang Nække af ar havde været henlagt til St. Peders-Sogn i Næstved, stutde haveen resid. Capellan, og denne beholde alt Offer, alle Acci dentser, saa og vægtiende med Smearedsel af Sognet, men Sognepræsten til St. Peders Kald i Næstved nyde Fogedby-Sogns Korntiende, dog uden der at udføre præstes lige Forretninger; og Biskopen udi en paa egne og. Stift amtmandens Begue til det Danske Cancellie indgiven Fores stilling har anbefalet et af Inspecteuren ved de Plessiste Fidei-Commis-Godser, i Anledning af den ved St. Peders Sognekald i Næstved indtrufne Vacance, indgivet Forslag, om at Tienden af det under Foge bygaards Gods henho rende Hartkorn i Fogedby Sogn 132 r. 1 Skp. 2 Fdkr. 1216. maatte henlægges til Præsten i Fogedby, der har et saare ringe Embede, og at Sognepræsten til St. Peders Kirke i Næstved maatte beholde Tienden af det øvrige Hartkorn i Fogedby Sogn, der beleber sig til 149 Tdr. 3 Sfpr. 1 Fokr. 1 216., med Hensyn til, at Præsten i Fogedby derved vilde erholde taaleligt udkomme, uden at Præsten til St. Peders Sogn i Næstved-vilde tabe betyde ligt i Indkomster fremfor hans Formand, efter de nu af Amtmand og Provst, i Anledning af St. Peders Sogne kalds Vacanse, med Fogedby Sogns og Grimstrup - Byes Beboere afsluttede bestandige Tiende - Foreninger: Saa bevilges og fastsættes: at Præste-Korntienden af det under Fogedbygaard Gods henhørende tiendepligtige Hartkorn i Fogedby Sogn, 132 Zdr. 1 Skp. 2 Fdkr. 1 Alb., maae henlægges til den resid. Capellan i Fogedby, men Sognepræsten til St. Peders Kirke i Næstved fremdeles beholde Præste - Kerntienden af Fogedby-Sogns øvrige tiendepligtige Hartkorn, 149 Tdr. 3 Skpr. 1 Fdkr. 1 Alb. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. Diatpenge for Sættevommere i Juftits -Sager. Gr. Byfoged Bredsdorff af Vordingborg har, i Untedning af at han af Stiftets Øvrighed har været constitueret Dommer i 2 Justitssager udi Stege paa Moen, forespurgt dette Collegium: om Placaten af 21de Martii 1800, hvor- beb veb Rettens Betjente i Delinquent og Justits: Sager ere 23 Julii. tillagte 1 Rdlr. daglig i Diætpenge, naar Rettergang hol des ever en Miil borte fra deres Bopæl, stal ansees gietdende for Sattedommere, som af Øvrigheden bestiktes tit at pleie Retten i langt fraliggende Jurisdictioner? eller om ikke disse kunne fynes at tilkomme Noir. daglig i Diætpenge. Foranlediget heraf stutde Gancelliet herved melde: At det i denne Henseende vil have sit Forblivende med Sportel: Reglementets (s) Bestemmelse. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbens 24 Julii. havn), ang. at Overformynderiet, ibid. ikke fan gratis fra Skifteftriver Contoiret meddeles Noskrivier. Gr. Magistraten har, i Anledning af 2nne E. Meyers Ansøgning om at faae 200 Rdlr., som hun har indestaaende i Overformynderiet, indskudt i den almindelige Farsørget ses Anstalt, meldet: at det ved adskillige Leiligheder er nedvendigt for Overformynderne, at erholde fra Stifte Netten Udskrivter af Stiftebrevene, men at Stifteskrive ren har ikke troet sig befeiet til at meddele Samme gratis, og derfor anmodet dette Collegium om at ville udvirke en Kongl. Resolution, hvorefter Skifte:Retten for Fremtiden maatte uden Betaling meddele Dverformynoeriet de behøvende Afskrivter. Hof- og Stads Retten, hvis Betænk ning over denne Sag Man har indhentet, har nu svaret: . at det Ansøgte saameget mindre burde bevilges, som Overformynderne i alle de Boer, hvorudi Umy na dige tilfalde Ars, der til Dverformynderiet aflevetes, erholde tillige de originale Skiftebreve, hvoraf den behøvende Oplysning kunde haves. Skulde desuden, ved et eller andet enkelt Tilfælde, behøves nogen udskrivt fra Stifteftriver: Contoiret, da indseer bemeldte Net itke, hvorfor Samme fulde meddeles gratis, da dens Bekostning, ligesaaveljom Indskrivningspenge til Overa formynder Contoiret,, kan afdrages vedkommende Myndlings Urv, og disse desuden maa betale andre i Ana, ledning af deres Arvemidler forefaldende udgivter." Ved at communicere Magistraten Dette, skulde dette Collegium herved melde: at Cancelliet bifalder det af Hofs og Stads- Retten Unforte. It 2 Canc. (s) 19 Decbr, 1800, §. 17 og 56; fee Prom. 20 Decbr. f. 2., 26 Maji 1802 og 31 Decbr. 1808, cft. Forordn. 24 Octbr. 1806, 24 Julii. 24 Julii. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Almisse Bidrags Indfordring særskilt hos enhver Parcellist af Gaarde. (t) Gr. Førend Cancelliet afgav den Betænkning, som det Kongl. Rentetammter i Skrivelse af 19de Jan. sidstt. har forlangt, over en fra Amtmand Benson (u) indkommen Forespørgsel, om det ved en Gaards Udstykning bør paalægges Hoved Parcellens Gier, imod Regres til de øvrige Parcellister, at indestaae for det Almises Korn, som den samlede Gaard var ansat for", har Man funden fornødent at indhente adskillige Oplysninger fra samtlige Amtmænd i Danmark, denne Gjenstand betrafs fende. Efter at Man nu har erholdt disse, skulde Man ikke undlade herved at melde: at, da Almisse-Bidrag ikke bestemmes blot efter den Avantitat Jord, som den ydende besidder, men især med hensyn til dennes Formues Zilstand, det derhos maaskee ofte kunde indtræffe, at det faldt Hoved-Parcellisten besværligt at udrede dette For stud, siden Man vel fan tænke sig det Tilfælde, at Hoved= Parcellens Besidder var den mindst Formuende af Parcellis sterne; fremdeles, da Erstatningen af det udlagde ofte tunde give Anledning til Tretter mellem Hovedparcellens og de øvrige Parcellers Eiere, og da Forskuddet dog ved Evangsmidler maatte inddrives, naar det ei prompté blev udredet: Saa holder Man for, at Bidraget til Fattigvæsenet bør indfordres særskilt hos enhver af Parcellisterne.. Canc. Prom. (til Amtm. over Sorø - Amt), ang. at Studentere, Haandverksdrenge og Landlæges Mandskab høre ei under Borgers Mis litairet. Gr. I Anledning af Forespørgsel i Prom. af 15de Julii sidstl., om hvilke Personer der skal henhare under det borgerlige Militaires 2den Afdeling, fulde Man herved meldes At Studentere, paa Grund of deres Rettigheder som academiske Borgere, ikke kunne ansees at henhere til Borgerklaffen, og følgeligen bør være befriede for borgerlig Militair Tjeneste. Ligeledes bor Haand (t) Cfr. Regl. 5 Julii 1803, §. 34 b, og 35. (u), i Randers. verkss A. verksdrenge og de, der staae, i Landlæges Rullerne 24 Julii. Tom ungt Mandskab eller virkelige Soltater, itfe heller indlemmes i det borgerlige Militaires sden Afdeling; hvorimod de Afskedigede saavelsom de øvrige Tjenestefolk, som henhørende under bemeldte Afdes ling, bør indskrives. Canc. Prom. (til Grev Danneskjold-Sam- 24 Julii. so, som i Skrivelse af 13de d. M. har forespurgt, om Samss-Grevskab, med Hensyn til kats tigvæsenets ny Indretning, skal ansees som en Deel af Sjelland; samt om han i Henseende til Amtets Fattig Direction stal ansees som Amtmand), at Den Samsø vil i det omspurgte Tilfælde være at an see som henhørende til Sjelland, og han tillige som Amtmand; samt at han, i henhold hertil, ville i fin Tid indberette, hvorledes Amts-Directionen i bemeldte Grevskab organiseres. (v) Canc. Prom. (til Kherre og Stiftamtmand 24 Julii. Rosenørn), ang. at Borger. Over- og Underofficerer ikke ere fri for andre personelle Byrder.. Gr. J Anledning af den med hans Skrivelse indsendte Begjering fra Capitainerne ved det borgerlige Militaire i Nyborg, Bec og ivet, om at Over og Underofficererne ved det borgerlige Militaire maatte fritages for andre borgerlige personelle Byrder, skulde Man ikke und- Made herved at melde: At det i denne Henseende vil have sit Forblivende ved Reglementet for Borgervæbningen i de dansse Kjøbstæder (x), som ikke undtager Over- og Underofficerer.

It 3 Canc. (v) See Megt. 15 Junii 1802 99 5 Julii 1803 (i Forordn.) §. §. 3, 4, 57-61, samt Prom. 6 Septbr. 1802, (x) af 4 Junii 1802 (i Forordn.) §. 25. 24 Julii. Canc. Prem. (til Directionen for det Vesterborg, 24 Julii. fre Skolelærer Seminarium), ang, at de det til staaede 1000 Rdlr. eengang for alle, og af 610 Rote. aarlig for 3 Qvartaler 457 Rotr. 48 s. blive af Zahlkaffereren, efter Ordre fra Fondet ad ufus publicos afr3de d. M., udbetalte. (Efter Begjering fra Hs. Excell. Grev Reventlau, om at lade Samme hæve paa Halfted Amtstue.) (y). Canc. Prom. (til Amtm. over Randers- Amt), ang. i hvilke Boer bor beregnes Paabudet til Revisionsconteirene. Gr. Under 2den Febr. sidstt. har han indberettet, at Byfoged Hiort () i 2 Boer, hvor udgivten og Indtæg ten balancerede, ifte har beregnet Kongens Kasse til Indtægt, den i Forordn. 13de Jan. 1792 paabudne Afgivt til Revisionscontoirene, uagtet der i disse Boer er taget Stifte: Salarium, og forespurgt, om denne Afgivt i deslige Tils fælde bør svares eller ikke? Efter herover at have ført Brevverling med det Kongl. Rentekammer, skulde Man herved melde: At den ovenmeldte Afgivt af ethvert Bors beholdne Midler, hvor Boet er folvent, og af Indgjelden, hvor det er concurs, bør erlægges, haar Skifte-Salarium af Boet beregnes; men, da Byfoged Hiort imidlertid, faavidt Man af Omstændighederne kan see, har handlet bona fide, og han ikke, da Udlodning allerede er skeet, kan nogensteds fra faae Erstatning for den uberegnede pro Cento i de omhandlede Boer; faa kan han være befriet fra denne pro Centos Erlæggelse i disse Stervboer, imod at han for Fremtiden, saaledes som forommeldt, beregner Afgivten af deslige Boer. Canc. See Rescr. 30 Octobr. 1801, §. 8. og Prom. 3 Aug. 1805. (z) i pobro. Canc. Prom. (til Biskopen i Trondhjem, 24 Julii. som har ansøgt om Tilladelse at bortfæste paa Fæsternes og deres Hustruers Livstid omtrent 180 Maling af de Jorde, som tilligge Bispestolens Avlsgaard Berg), at det Ansøgte tillades; dog at der, i Henseende til Landskyldens Forhøielse af disse Fæstere, forholdes i Overeensstemmelse med Norske Lovs 3die Bogs 14de Capitel 14de Artikel.. Rente. Circul. (til Fogderne Veideman, 24 Julii. Vinde, Echhorn og Hejberg), ang. Skarpretterløns Indfordring af dem. Ligesom Fogden hidtil haver oppebaaret den Skarpretteren i Christianssand-Stift aarlig i Løn tilkommende Bold i Ledenes Fogderie, saaledes ville De og fremdeles indfordre Samme, og derfor aarlig ved et inden Tinge examineret og attesteret Mandtal gjøre Skarpretter Froholt Rigtighed, hvori ham igjen af det fulde Beløb i Incassations Salarium bliver at decourtere 8 pro Cento, som bemeldte Skarprettet i hans til dette Kammer afgivne Erklæring har tilstaaet dem. (a) General Postamtets Prom. (til Postmeste- 27 Julii. ren i Lemviig), ang. at Viborg-Samler, Aarhuus- og Ribe Stifts Aviser ikke kunne paa andre Vilkaar end imod sædvanlig Porto, som for Breve, forskrives til Lemviig. De Penge, It 4 fone (a) Han ansøgte, at face fin Len udbetalt af den Kongl. Kasse ligesom Landphyfici, hvorover Rentekammeret 1 under 13 Martit 1803 titstrev Stiftamtmanden i Christianssand, at indhente Declaration fra ham, om hvad pro Gento han er villig at tilstaae egderne, og fra Disse, hvorvidt de dermed ere tilfreds, 27 Julii. som Bønderne forfende til Amtstuen, for dermed at betale deres Skatter, kunne ikke ansees for Kongl.

• Skatter, forinden de af Amtstuen ere modtagne, og

følgeligen ei heller ved deres Afsendelse til Amtstuen taperes til ringe Porto end som for private penge i Almindelighed er fastfat. Skattebøger fulle i Fors hold til deres Vegt og Veiens Længde taxeres efter der almindelige Vegt-Taxt i Pakkeposttaxten af 23 de Febr. 1788. (b) 30 Julii. so Julii. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Berkgesellerne ved Stadens Brandvæsen maae være Frimestere, og holde hver en Svend. (c) Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. over Trondhjems -Stift), ang. Haarstads Legat til Skolevæsenet og et Laanes Bibliothek i Klæbo: og Tiller Præstegjeld, samt til 2 Seminarister i Trondhjem. (d) Gr. Nu afg. Bondekart Anders Christophersen Haarstad af Tiller-Sogn i Trondhjems-Stift har ved Testamente af 3ote Novbr. f. 2. legeret til Hs. Majestæt en Capital af 4000 dtt., i det Haab, at Allerhøist samme vilde have den Maade for hans Fødested, Tiller-Sogn, efter allerhøiest Forgodtbefindende, af Capitalens Renter at lade gjøre en Indretning, der kunde tiene dette Steds Ungdom til Oplysning i Christendom, og til at danne den i Bondestanden til dydige og nyttige Borgere. Efterat Cancel Yiet har forelagt Kongen de indkomne Forslag, bifaldes følgende: 1) (b) See Plac. 12 Junii 1802 og 8 Jan. 1803 (c) Indeholdes i plac. 4 Uug. 1802, og i § 123 af Forordn. 1 Novbr. 1805- (d) 2f Coll. Zid. No. 31, S. 485-487at Renterne af den ommeldte Capital maae an: 30 Julii. sendes saaledes: a) til de 2 i Klæbos og Tiller Sog, ne værende Skoleholderes Løn, som af Almuens Skoletold og Skolekassen hidtil kun har været 16 til 20 Rdlr., gives et aarligt Tillæg af 40 Rdlr.; b) til Præmier for Skoleholderne, naar de ere optærte, og vise Flid i at undervise Ungdommen, foruden i Christendom, ogfaa i Skrivning, Regning, Geographie og musikalsk Sang, samt for de Skolebørn, som deri udmærke sig, især naar de ere trængende, til Bøger og Klædningsstykker, aarligen 30 Rdlr.; c) til 2 Seminaristers Ophold ved Skolelærer: Ses minarium i Trondhjem maae, da den Ene der kan være fri, i 2 Ular anvendes aarligen 50 Rdlr.; d) til Lars Forfæt den yngre, imod at holde til visse Tider paa fin Gaard fast Skole især for ældre og forfemte Mennesker, være Sognepræsten behjelpelig med Confirmations Ungdcenmen, Tilsynet med Skoleholbet og Laanebibliothekets Bestyrelse, samt for at forestaae Kirkesangen, og beopagte de Klokkerne forhen paaliggende Kirke Forretninger og Untegnelser, maae, foruden den Deel af Klokker Indkomsten, som ham anvises af Beigdecommissionen, udredes aarligen 20 Ndlr.; e) til et Boigdebibliothek, hvor af nyttige Almuebøger udlaanes, der,, efterat de have circuleret i Præstegjeldet, og ere læste, kunne sælges til Fordeel for Bibliothekkaffen (over hvilken et eget Regnskab fores), maae for det første anvises aarligen 10 Rdlr. 1 2) at den legerede Capital, 4000 Rdlr. maae under Stiftamtmandens og Biskopens Tilsyn af Beigdecommissionen udsættes paa Rente, mod Pant t 5 i Jora 30 Julii. i Jordegods og den Sikkerhed, som for publiqve Mid- Ter er foreskreven. (e) 30 Julii, 30 Julii. Confirmation paa et af nu bortdøde Major ved Borgerskabet og Brygger i Kjøbenhavn Jorgen Moller samt efterlevende Enke-Frue Vibeke Moller, fod Serløv, under 30te Junii d. A. epretted Testamente, hvorved deres Boes hele Formue er bestemt at skulle i Tiden tilfalde det Offentlige, saaledes at, naar visse nævnte Personer og Linier ere ved Døden afganede, og det dem i Renter tillagte er faldet tilbage til Boets Maffe, da skulle tilsidst Renterne deles i to lige Dele, hvoraf Halvdelen tilfalder de i Slaget den 2den April 1801 veftede, og den anden Halvdeel deles igjen i to lige Dele mellem de Fattige i Rjøbenhavn, samt de Fattige i Se vel, og Haderup Sogne. (f) Confirmation paa den 53de Artikel i Lovene for det i Aalborg Kjøbstæd den 9de Martii d. A. stiftede Enkepensions Selskab, under Navn, af understøttelse for Efterladte, at de Penfio ner, som af Selskabet i vereensstemmelse med den 26de Artikel i fornævnte Love til Enkerne udbetales, skulle i alle Tilfælde være fritagne for Arrest og Be flag." Canc. (e) Paa Sorenskriverens dobbelte Forespørgsel tilstrev Cancelliet den 18 Septbr. 1. 2. Stiftamtmanden og Biskopen at Capitalen ber udbetales til dem, eller og til Baigbe: Commissionen, om de dertil ville give den Fuldmagt; og at det er en Følge af Forordn. af 12 Septbr. 1792 dene udtrykkelige Orb, at Firepro cento Afgieten ei skal udredes af denne til offentlig Brug legerede Capital: (f) Uf Coll. Tid. No. 40, S. 633 og 634; sidstnævnte ligge i Ribe Stifts Ginding Herred. Canc. Circul. (til Kjøbenhavns Magistrat 1) 31 Julii. 1), saavelsom samtlige, Stiftamt- og kjøbstæd- Amt-mænd i Danmark 2) og Norge 3), ang. 2) 3 Aug. Haandverks- og Laugs-Frihed for Dém, der 3) 7 Aug. i 12 Mar have tjent ved den Glykstadske. Sø.Eqvis page. (g) Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand), 31 Julii, ang. at Spreiter maae fra Odense komme Landet til Hjelp ved Ildebrande. Gr. Det Kongt, General-Land-Deconomie- og Commerce Collegium har tilstillet Cancelliet en Forespørgsel fra ham, om det maae tillades een eller to af Odense Byes Sproi ter, at komme til hjelp ved Ildebrand paa Landet i en Omkrets af 1 høist 2 Mile, imod at Landbo= Brandkassen betaler Leie af Hefte til Sprøiterne, og Vognleie for de vigtigste Brandfolks Befordring, samt 4 blz. til hver Sprøites Mandskab, og befester Sprøiternes Istandsættel fe i Silfælde af Bestadigelse? -Da nu bemeldte Colle gium berhos har ytret, Ut det vel fra Kjøbstædernes almindelige Brandfor fittings Side Intet kan have imod den ovenmeldte Hjelp fra Odense ved Ildebrand paa Landet, men at det dog ikke finder, at de i denne Henseende foreslagne Udgive ter og Bekostninger kunne være Landets almindelige Brandforsikring at panlægge; saa har man ikke skul 'det undlade herved at tilmelde Saadant. Canc. Prom. (til Lolland Falsters-Stift: 31 Julii.. amtmand), hvorved bifaldes yvad han i Promemoria dat. 15de Dennes har indstillet: at Kakskov: Byes 2 Vægtere maatte tilstanes Tillæg i deres hidtil havte Løn, saaledes, at de for 26 Vinter Uger nyde hver i Rdlr, ugentlig, og i de 26 Soma (g) Staaer heel i Placat '4 Aug. 1802 og i Coll. Tid. No. 31, S. 493-495, men i Sidste og hos Schou urigtigt, at være til alle under 31 Julii eppederede. 31 Julii, Sommer - Uger 4 ME. pr. lge, samt at de i Nakskov, værende 2 Politiebetjente maatte tillægges en aarlig Len af 10 Rdlr. hver, imod at de for Fremtiden selv bekoste den dem befalede Uniform; og endelig, at disse Udgivter, til Belob 33 Rdlr. aarlig, maatte fordeles imellem Byens faste Udgivter. 31 Julii. Canc. Prom. (til Amtmanden over Svendborg -Amt), ang. at Kjøberne ved Auctioner tunne paalægges at erstatte Salariet. (h) Gr. Fra Birkedommer Nyborg paa Langeland er ind tommen en Forespørgsel: om det, uagtet Forordn. af 19de Dechr. 1800 i §. 183 bestemmer, at Requirentere af Auctioner over Locore skulle betale Auctions-Salarium, fan tillades Reqvirenterne, at gjøre det til et Vilkaar for Kiøberne, at de skulle betale visse Procent af Kjøbesummen til Xuctions- og Incasations-Satarium? Ef terat have i den Anledning corresponderet med den Commission, som har været nedsat til at forfatte et Sportel Reglement for Danmark, stulde Man ikke undlade herved. at melde til Bekjendtgjørelse for bemeldte Birkebommer- Styborg: at, ligesom Sportel-Reglementet af 19de Decor. 1800 ikke i Almindelighed har andet Formaal end at be stemme de Betalinger, som tilkomme Rettens Betjente for de af dem forrettede Arbeider, hvilket dets Indskrivt og hele Indhold viser, saa har det ei heller i Særdeleshed ved i ben 183 §. at fastsætte, at Auctions Requirenten stat erlægge det bestemte Salarium", havt 'andet til hensigt, end at betegne den Person, hos hvem Rettens - Betjente fulle kunne kræve Auctionsfalariet; og det har hverken været, eller kundet være Gjenstand for Sportet-Reglemen tet, at foreskrive Regler, ved hvitte Sælger og Kjøber Fulde være bundne i Henseende til Forfattelse af Auctions- Conditionerne, Hvorfor det er uden for at Tvivl, at Auctions-Reqvirenten, som i Følge Bestemmelsen i Sportel Rege Tementets §. 183 fat erlægge (a: udlægge) Auctions- Salariet til Rettens-Betjente, maae, ubehindret af Sportel Reglementet, kunne ved Gonditionerne paa Lægge Kjøberne at erstatte dette Udlæg. (h) eft. Brom, 15 Maji 1802, den Sidste. Canc. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads-Net), 31 Julii. ang. Svedenborgtaneren 2ppelberg, der vegrer sig ved at aflægge vidne: Led. Gr. Assessor Host har, som Demmer i Nettens zdie Bidnekammer, andraget: at Hof- Instrumentmager P. Appelberg, der er stævnt som Vidne i en Sag imellem Muurmefter S. og Kattetoons Fabrikant D., for Retten har erklæret, at han vel var villig til at afgive sandfærdig Forklaring, men at han, som Svedenborgianer, i Følge fine Religions Principer, ingen Eed kunde aflægge; hvors imod han vilde underkaste sig Meeneeds-Straf, i Silfælde at hans Forklaring blev befunden at indeholde usandhed: i hvilken Anledning Assessor øst tillige har forespurgt: om der ikke i dette Tilfælde kunde være Narsag til undtas gelse fra Lovens almindelige Bud om Eeds flæggelse? Efter at have over denne Sag indhentet Høieste - Rets og det theologiske Facultats Betænkninger, stulde Cancelliet melde: at, da det af de om Svedenborgs Læresæts ninger offentligen udgivne Skrifter tydeligen fees, at Eeden ikke, hverken af moralske eller religiøse Grunde, kan misbilliges af dem, som bekjende sig til forommeldte være: Saa finder dette Collegium det betænkeligt at for anledige nogen Dispensation for Appelberg; hvorimod Man man overlade Sagens Afgjørelse til vedkommende Dommer i Dvereensstemmelse med Loven. Canc. Prom. (til Samme), ang. et forhør at 31 Julii. continuere og fluttes ved Criminelkammeret i en Sag, hvor der ere befalede Commissarier. Gr. Ved Commissorium af 2den d. M. har Hs. Majestæt befalet fefforerne Morgenstierne og Bangert, at sammentræde i en Commission med de igjennem Admiralis tets- og Generalitets Collegio nærmere beordrende Mili taire, for at undersøge og paakiende en Sag, hvis Under=" føgelse allerede er begyndt ved Hof- og Stads- Rettens Eriminel Kammer, imod Arrestant J. M. Canzinger med flere. Asseffor Morgenstierne har derefter særfilt, og de øvrige Commissarier samlebe, ytret, at det bilde forlænge de Skyldiges Arrest, og medføre unødvendig Widtløftighed, om det ved Eriminel Kammeret begyndte Forher sammesteds skulde sluttes, og derefter continuere Commissionen; hvorhos de have indstilt: om ikke Fore heret, uagtet Commissoriet, kunde continuere ved Grimis nel Kammeret, indtil at det sammesteds paa sædvanlig Maa 31 Julii. Maade, kunde fluttes.. 31 Julii. 37 31 Julii, 31 Julii. melde: Foranlediget heraf, fulde Man At Cancelliet i Betragtning af de anførte Grunde, og da Saadant ikke strider imod Commissoriets Hens figt, nemlig at spare Tid og Udgivter, ikke finder Noget derimod at erindre. Canc. Prom. (til Amtmanden over Soro: Amt), ang. at det i Henseende til Enken Ane Cathrine Arrabo, fod Hansen, af Korsoer, som har anholdt om at forundes Dispensation fra at opfylde Forordn.. af 23de Maji 1800 dens rste Afdelings 4de §., vil have sit Forblivende ved fornævnte Forordning. Rentek. Prom. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. fri Befordring for Artillerie- Officererne sammesteds. 3 Anledning af Amtmandens under 15de d. M. meddeelte Betænkning angaaende den af det Kongl. Generalitets- og Commissariats Collegium indsendte Forestilling fra Commandantskabet paa Bornholm om fri Befordring for Artillerie- Dfficererne sammesteds ved de af dem i Embedsforretninger foretagende Reiser, har Man under Dags Dato svaret bemeldte Colles gium, at Kammeret er af den Formening, at Bornholm Lands Beboere bør afgive fri Befordring til vedkommende Artillerie-Officerer, maar disse reise i Embedsforretninger, hvilket herved communiceres. Rentek. Prom. (til Landvæsens Commissair Tha gaard), ang, hans udmærkede Virksomhed til Sand flugtens Dæmpning i Tisted Amt m. M., og Værdighed til den heieste Gratifiatcion, som Hs. Maje Stats Resolution af 15de Jan. 1800 bemyndiger KamKammeret, til aarligen at tilstaae flige Sandflugts- 31 Julii. commissairer, hvilken anvises paa Tisted-Unitstue.' (i) Rentek. Prom. (til Amtrand Ferslev) Notits 31 Julii. berom, og at Kammeret har med Fornoielse erfaret det meget, der i afvigte Aar er udrettet til Sandflugtens Dæmpning i Thagaards District, og hvor betydeligt Amtmanden dertil har bidraget, samt at man haaber gode Følger deraf. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe, 3 Aug. samt til Khavns Universitat), ang. Forandring i Tiden til Voerbasse-Markeds Holdelse. Gr. I Unledning af den fra Branddirecteur 2ndre son paa Voerbasse Sogns Vegne inotomne Ansøgning ong, at dette Sogns aarlige Marked, som hidtil er holdt ved Michaelis Tid, maatte herefter holdes den 5te August hvert, War, fulde Man herved melde: at, da det er op lyft, at denne Markedstidens Forandring vil være Sognet til Nytte, siden Markedet da itke kommer i Collision med andre Markeder, og Sognets Beboere ei heller paa den Zid ville forhindres fra Soft Arbeidet, Saa kan det Ansøgte bevilges. Ang. de ved Glyfstads So Equipage 3-Aug. udtjente. (k) Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), 6 Aug. hvorved den af samtlige Lodseiere i Sandager- Skole District under 9de April.d. A. afholdte Fors retning angaaende den til Skoleholderen sammesteds (som ved Byens Udskiftning ikkun havde erholdt Jord til 2 Keet og 4 Faar) i Overeensstemmelse med Plac. af 25 de Novbr. 1801 manglende Jords Udlæggelse til 2 Faars (i) See næstfølgende Promemoria, begge af Coll. Tid. No. 32, S. 508 og 509. (k) See Circ. 31 Julii 1802. 6 Aug. 2 Faars Græsning af Gaardfaster Hans Johansens 6 Aug. 6 Aug. 6 Aug. Jordlod under Fideicommisset Boltinggaard, grænds sende nærmest til Skolelodden, uden derfor at affortes Noget i de Kongl. Skatter og andre udgivter, der af hans Jord, saaledes som den nu er, bor svares, imod at han erholder i Godtgjørelse 5 Rdlr. aarlig, som lignes paa Skoledistrictets samtlige Hartkorn, og betales inden hvert Aars 1ste Novbr, til Boltinggaards Eier, samt fra denne til ham hver Mortensdag, approberes; dog at den Jord, som saaledes udlægges til Skolen, bliver Samme af en Land Inspecteur tils deelt, efter den, ved Jordes Udstiftning foretagne Taxation. Rescr. (til Stiftamtmanden i Aalborg), ang. at det borgerlige Artillerie Corps i Aalborg Kjøbstæd forundes de samme Friheder og Rettigheder, som ved Reglementet af 19de Junii 1789 (1) ere tillagte det borgerlige Artillerie udi Kjøs benhavn. Rescr. (til Stiftamtmanden i Aarhuus), det Samme for det borgerlige Artilleries Corps i Aarhuus: Kjøbstæd. Confirmation paa et af Birgitte Jacobine Christensdatter, Enke efter afg. A. A. Bie, udi Tjære Sogn, Medences Lehn, Christianssand Stift, under 12te Julii b. 2. oprettet Testamente, paa Capitaler til fattigvæsenet og fattigskolen i Gromstad, til uomstødelig Regel: I) (1) Her maatte Noten ved Rescr. 18 Junii 1802, for Fridericia, anvendes. 1) Torfer Gundersdatter skal af hendes Formue 6 Aug forlods tillægges 2000 Ndir., faafremt hun overlever Testatriz, og indtræder i ægteskab, men saalænge hun lever i ugift Stand, skal hun alene nyde Renterne aarlig udi 2 Terminer; og, fulde hun i ugift Stand ved Døden henkaldes, saa skal af Capitalen henlægges 1500 Rdlr. sem Fond til en fattigskole, og 500 Ndtr. som en Fond for Fattigvæsenet i Grømstad. 2) ligesaa gives til den umyndige Øllegaard Jacobis ne Dietrichsen 2000, Rdlr. forlods, om hun Tea skatrix overlever og udi Ægteskab indtræder, men face længe hun lever i ugift. Stand, skal hun alene nyde Renterne aarlig i 2 Terminer; og fulde hun doe & ugift Stand, skal Capitalen henfalde til Sognepræst Jens Nielsen Lastens Born, og til lige Deling imellem disse uden Forstjet af Kjon. 3) til Bedste for hendes Broder Jørgen Böhm skal 500 Rdlr. afe sættes, hvoraf Renterne aarlig i 2 Terminer skal tile falde ham, saalænge han lever, men efter hans Ded sal denne Capital henfalde til Sognepræsten J. 27. Lassen, eller, naar han maatte være død, til hans efterladte Børn, og til lige Deling imellem disse. 4) bemeldte J. 27. Lassen, nu ved Trolds Kald, gives 500 Rdlr. forlods. 5) til Bedste for Agnete Olsdatter, Ægteskab med Sans Bohm, ftal 1250 Rdlr. afsættes, hvoraf hun aarligen i 2 Tera miner skal nyde Renterne saalænge hun lever, men efter hendes Dod skal det Halve af Capitalen tilfalde, Fondet for jattigskolen, og den anden halve Deel Fondet for Fattigvæsenet i Grømstad. 6) til Bedste for Mette Malene Andersdatter Bie, Enke efter afg. J. Julfen 500 Nott., hvoraf Renterne aarligen i a VI. Deel. II Bind. U 6 Aug. Terminer skal hende udbetales saalænge hun lever, men efter hendes Dod sal Capitalen henfalde for en Femte Part tit amanuensis T. Arups Born, og for 4 Femteparter eller 400 Rdlr. til hendes Mands Broderborn 2. D. Bie, J. M. Bie, 1. J. Bie og Peter Juel Bie, til lige Deling imellem disse, uden Forskjet af Kjon. 7) til en fast Fond for Fattigvæsenet i Gromstad sjenkes for Tods 1000 Rdlr., hvoraf Renterne aarligen i 2 Terminer skal uddeles til 6 Personer af de meest Træn gende i Grømstad, men saalænge Pigen J. Henrikss datter off lever, nyder hun de halve Renter. 8) til en fast Fond for fattigfkolen i Gromstad gives forlods 500 Rolt., der maa gieres frugtbringende. 9) til Mandens Brodersen Johan Peter sie gives forlods 500 Rdlr. 10) til Teskatricis Sø sterbatter J. M. Jacobsdatter, i Ægteskab med Ole Toysch, gives 200 Rdlr. forlods. II). til hendes Born gives 200 Rdlr. forlods til lige Deling imellem disse. 12) til Amanuensis C Acups Børn gives 250 Rdlr. forlods til lige Deting imellem disse. 13) til Gunder Jonsen Grebstads Son Anders og Datter Birgitte gives 200 Rdlr. til lige Deling imellem dem. 14) til Mandens Broderson A. C. Bie hans Døtre Anne Marie og Marthe Anderss datter gives 200 Rdlr. til lige Deling. 15) til Piz gen Raren Clemensdatter gives 100 Rdlr. 16) til Christian pharo gives 200 Rdir., og den store Sølvkande, vegtig omtrent 100 Lod, ligesom han og indsættes til Inkassator af samtlige Efterladen. faber, naar de ved offentlig Auction ere gjorte i Pen- ge ge (m). 18) Skulde Bo og Formue ved Opgjerels 6 Aug. sen, naar alle Omkostninger ere fradragne og forestaas. ende Poster ere opfyldte,. endnu taste nogen Beholds ning af sig, faa skal denne henlægges som Fond til en Fattigskole i Grømstad, hvilken Skole al bestyres af Sognepræsten og 2 af Gromstads Indvaanere, og Ungdommen skal blot oplæres i deres Christendom, samt Skrivning og Regning. 20) Skulde een eller flere af hendes Arvinger bortdoe, og ikke hende overleve, hvis Lod udi dette Testamente er gjort nogert Anvendelse af eller Bestemmelse med, saa indgaae deslige Arveposter, og henfalde igjen til Boet, hvorefter de anvendes efter 18de Post til Fond for Skoles væsenet. Rescr. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. 6 Aug. en egen Chirurgus for Eilandet Fans. Gr. Da Stiftamtmanden har i Skrivelse til det Danske Cancellie indberettet, at Beboerne paa Fane, hvis Antal stal udgjøre 2200, og som nu ligger under Districtschirure gicatet i Kjøbstæden Varde (n), have anholdt om hans Medvirkning til at en Chirurgus for dette Eiland maatte bestikkes, imod at han af Landet selv bliver løgnet med 2 Mt. 8. aarlig af hver Huus Gier, hvortil disse paa nogle Enkelte nær, med Fritagelse for Almisselemmer, bes kjendte forarmede Uftægtsfolk og endelig fattige Piger, have forbundet sig; ligesom de ogsaa have erklæret dens villige til, hvis en egen Chirurg blev dem bestiftet, frem deles som hidindtil at yde den bestemte Chirurgi ton af Landets Hartkorn; og Stiftamtm. med hensyn til, at det vilde være meget gavnligt for Eilandet, om det Unsøgte blev dets Beboere tilstaaet, samt at den bestikkede Districtss chirurg Monrad i Varde intet ved den attraaede Forans dring vilde afgaae i den ham tillagte ten, har indstilt Beboernes nfte til Bonhørelse: Bu 2 Saa (m) §. 17 er om hendes Guld, Klæder, Linned, Boskab og mere Sølv; og §. 19 om Testamentets Executor rer, samt hvad de stat Have. (n) See Rescr. 20 April 1775 og næstfølg. Prom. af 7bes 6 Aug. 7 Aug. 7 Aug. Saa-bevilges, at Eilandet Fane herefter maae have dets egen Chirurg, som i sin Tid af Kongen skal vorde udnævnt; til hvilken Ende bifaldes de af Beboerne, ved de herhos tilbagefølgende 2 Dokumenter, indgaaes de Forpligtelser om deres Bidrag til den ansættende Chirurgi Løn, hvorved Kongen dog tilføier følgende Bestemmelser: a) at, hvis Betalingen negtes, som boerne have vedtaget at udrede til Løn for deres dem beskikkende Chirurgus, maae Samme ligesom Kongl. Skatter inddrives ved Execution: b) at Len nen ikke maae være under 150 Rdlr. aarlig; naar altsaa hver Huus-Eier har betalt 2 Mk. 88., og den Fattige med Flere efter Vedtægten er fritaget for denne. Betaling, bør det i bemeldte Sum Manglende reparteres paa Huus. Eierne: c) at den beskikkende Chirur gus ikke maae være fra Den over 24 Timer af Gana gen, med mindre Storm og Uveir fulde forhindre hans Tilbagefart over Bandet: og d) at Fano vedbliver som hidtil, at contribuere til Districtschirurg Monrads Løn. Canc. Prom. (til det Chirurgiske Arademic), Communication deraf (o), og at ville indkomme med Forslag om dette Embedes Besættelse. Ganc. Prom. (til Amtm. over Ringkjøbing- Amt), ang. at Ny Sogns Kirketaarn og Spir paa Holmsland bor som Sømærke vedblive og vedligeholdes. Br. Under 19de Junii d. A. anmodede Man Amtmanden, at forbyde Cancellie - 2ffeffor Amidsbøl, til Søgaard, 'at nebbryde NyesSogns Kirketaarn, indtil videre, eg Man (o) Dog ikke af det med mindre Still Trykte. tile tilkjendegas Amtm. tillige, at dette Collegium havde ind- 7 Aug, ladt sig i Correspondence med det Kongl. Admiralitets- og Commissariats Collegium, angaaende, om en Baun, op reift paa Klitbjergene, kunde bruges som Sømarte, istedet for Kirketaarnet. Udmiralitatet har nu svaret, at, da en Baun eller faabant Somærke ikke er istand til, med lige Nytte, at træde i det omhandlede Nye-Sogns Kirketaarns Sted, bør dette Kirketaqrn, efter dets Formening, frembeles vedblive, og vedligeholdes. I Henbold hertil skulde Man melde: at, da den Bevilling til at nedbryde dette Taarn, som under s2de August 1800 er forundt Cancellies Assessor Amidsbøl, fornemmeligen er grundet paa den da fremlagte Atteft fra nogle Lodser ved Nyemindegab, om at samme Taarn ikke tjente til Somarte, men det siden ved de af Indrullerings-Chefen i Vester-Jydlands District, Commandeurcapitain Bagge, og Overlobsen General Uds jutant Løvenern meddeelte Oplysninger er godtgjort, at ommeldte Kirketaarn med Spiir itke tan undværes, som Beiledning for de Sofarende og Fisterne, Bevillin gen følgelig er erhvervet paa urigtige Grunde, Saa vil den, tilligemed dens Grunde, bortfalde. Man skulde derfor anmode Amtmanden at ville tilfjendegive Cancellie-Assessor 2 nidsbøl, at den ovennævn te, ham under 22be August 1800 meddeelte, Bevilling til at nedbryde Nye-Sogns Kirketaarn, til Cancelliet bør indsendes til Cassation, imod at han erholder tilbage betalt, hvad han for Sammes Indløsning i Cancel liet har erlagt. = Ang. de ved Glykstads Se Eqvipage 7 Aug. Udtjente. (p) Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøben: 7 Aug. havn), ang. at Legater, tillagte myndige eller mindreaarige Personer, naar Dispositionen er clausuleret saaledes, at Legatarius enten aldeles ikke, eller først efter en vis Tids Forløb, bliver Legatet fuldkommen raadig", bør henhore under vedkommende Overformynderies Bestyrelse; (thi, naar en Capis cc (p) See Circ. 31 Julii 1802, u 3 tat 7 Aug. tal legeres til en myndig eller mindreaarig Person, med Vilkaar, at Legatarius enten aldeles ikke, eller først naar han kommer i Myndigheds Bilstand, maa disponere over Samme, faa maa Legatarius, endfjendt han kan i andre Tilfælde ansees som myndig eller mindreaarig, dog i Henseende til den ham saaledes legerebe Capital anfees som umyndig. - 3 Anledning af et opkommet Spørgsmaal, om Khavns Overformynderie er pligtigt at modtage og ad miniftrere slige Legater.) (9) 7 Aug. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. i hvilke Tilfælde en Politiemester maae committere Andre til Mode i Sogne Commissios nerne. Gr. 3 Anledning af hvad Planen til Fattigvæsenets provisoriske Indretning paa Landet i Sjelland i dens 3ote §. (r) beftemmer om Sogne-Commissionernes Forsamlinger, hvilke almindeligviis tulle holdes paa visse bes, stemte Tider, har Politiemester Nielsen (s), ved at anmærke, at det ikke kan være ham muligt til disse Tider at overvære dem We, forespurgt sig, hvorledes han i saa Tilfælde havde at forholde sig? Cancelliet fulde derfor anmode Stiftamtmanden om, at ville tilmelde ham, At Man vel maae onske, at Stedets Politiemester, faa ofte som muligt, indfandt sig i Sogne - Commiss fionens Forsamlinger, og desaarsag alternerer med at møde i disse, men at det i øvrigt falder af sig selv, at naar bemeldte Forsamlinger paa een og samme Tid holdes paa forskjellige Steder, og det altsaa ikke kan være Politiemesteren muligt at overvære dem Alle, han dà maa være berettiget til at committere nogen Anden til i sit Sted at tage Mode i Samme, forsaavidt han ikke selv der kan være tilstæde. Canc. (a) Uf Coll. Tid. No. 37, S. 586 og 587; cft. Rescr. I Octobr. 1772 §. 12. (r) See nu Regt. (i Fb.) 5 Julit 1803, §. §. 2 og 30, Pr. 11 og 25 Geptbr. samt 23 Octobr. 1802 og 8 Jan. og 3 Decbr. 1803. (s) For Kiøbenhavns Amt, see Pr. 5 Junii 1802. Canc. Prom. (til Amtsforvalterne (t) Capi: 7 Aug. tain Ahrentz i Frideriksborg og Secretair Balslev for Kronborg), ang. at Man har, i Overeensstemmelse med den 3die §. i den under 28de Maji d. A. allernaadigst approberede Plan til Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Sjelland (u), udnævnt ham til at tiltræde bet samlede Frideriksborg-Amts Fattigvæsens Direc tion. Canc. Prom. (tit Rentekammeret, som har forlangt 7 Aug. Cancelliets Tanker over en Forespørgsel fra Amtmanden over Hjøring Amt, ang. hvad enten Omkostningerne i en mod Mette Toller for Mistanke om forsvet, Tyverie i Kjøbenhavn anlagt Sag bør udredes af Kjøbenhavn eller Hjoring-Amt, hvorom er ført Brevverling med Khavns Hof- og Stads- Ret): at, da Amtmandens Skrivelse viser, at Mette Moller ei er bleven actioneret ved forum delicti, og at hun tillige er frikjendt, kan de paa hendes Action medgaaebe Omkostninger ei blive af Khavns Sigt og Sagefalds Kasse at udrede. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand, som 7 Aug. Har indsendt en Klage fra Universitetets Forvalter Sischer i Roestilde, over at Byskriver Leigh, til hvem han paa Mad. Rofteds Vegne havde leveret et Skjøde paa et lidet Stykke Jordsmon, som hun har kjøbt af sin Gjenbo 5., for at faae det læst ved Bytinget, har, istedet for blot at forsyne Samme med Paa- (t) Sver for sig. 1u4 teg= (u) See Plan 15 Junii 1802 og almindeligt Regt. 5 Julii 2803, Forordningerne. 7 Aug. tegning, om Moget heftede paa den sjøbte Eiendoms 7 Aug. 7 Aug. eller ikke, vedheftet en Attest paa 63. Papiir, og derfor fordret betalt 1 Rdlr. 6 s., foruden de 3 mk. 8 B., der efter Sportel-Reglementet sal erlægges for Tings lysningen og Indførelsen i Protokollen), at Man fins der Byskriver eighs Fremgangsmaabe hjemlet Forordn. af 7 de Febr. 1738, i Overeensstemmelse med hvilken Anordning saavet ved Kjøbenhavns Hofs og Stads-Ret, som ved flere Retter, særskilt Betaling erlægges baade for Udskrift af Pantebogen, og för den Attest, der følger eller bør følge Skjødet. (v) Canc. Prom. (til Amtmanden over Soro-Amt), ang. at C. P. maae fra sorbeorisgshuset reise hjem til oft Arbeide. Gr. Ehriften Pedersen af Sfterffovshuse ved bes mart, som for Skovtyverie er tilbømt at arbeide i Kjøe benhavns Forbedringshuus i 2 Maaneder, har anholdt om Tilladelse til at reise hjem, for at indhøste sin Sad, imod igjen, naar besttiden er tilende, at indfinde sig, hvilket dette Collegium i Betragtning af Omstændighederne ved Skris velse til Justitsraad Koefoed af 3die d. M. har bevil get ham. Ved at melde dette, skulde Man derhos tjenstligst anmode Amtmanden om, at ville tilholde Supplikan ten, igjen at indfinde sig i Forbedringshuset, naar Hans Hoft er til Ende. Canc. Prom. (til Amtmanden over Frideriksborg- Amt) ang. beneficium paupertatis. Gr. Høiefterets Advokat Klingberg, som er befalet at udføre en Sag ved Høieste Ret for Bonden Jens Larsen af Herlev under Frideriksborg-Amt mod Forstvæsenet, har indberettet: at Amtmanden er af den Formening, at det Sens Larsen i denne Sag forundte Beneficium paupertatis itte kan forstaaes derhen, at Rettens Betjente veb ünder-Retterne ftulle være pligtige, uden Beta- (v) See Prom. I Septbr. 1801 og 6 Julii 1802, §. 6 med Note. Betaling at udstede Sagens Acter. I Anledning heraf maa Man herved melde: at, da det er en Følge af beneficio, at alt hvad der i Sagen forhen er passeret, skat, naar det forlanges, meddeles beskrevet uden Betaling, og ba der i den ovennævnte Sag ingen Uct, men ittun en Udftrift af Dommen, tilforn er bleven indsendt, Saa skulde Man herved anmode Amtmanden om, at ville foranstalte, at denne Sage Acter blive af ved Commende Rettens Betjente udstædte uden Betaling, og Advocat Klingberg tilstillede... 7 Aug. Rentek. Prom. (til Lollands- og Falsters-Stiftamt: 7 Aug. mand), ang. en for den Kongl. Kasses Regning holdt Auction. Gr. Eandvæsenscommissair og Byfoged teini Søds by har anholdt om, at maatte blive anviist 16 Rdlr. 2 Mt. 8 ß: i Auctions: Salarium for den over Rsdby=kirkes Tiendekorn den 12tè Jan. d. 2. afholdte Auction. Unledning heraf anmodes Kammerherren om, at tilkjendegive fornævnte Byfoged Klein, at, siden Auctionen er afholdt for den Kongelige Kasses Regning, Saa fan ham, i Følge hvad der forhen i lignende Tilfælde, efter Brevverling med det Kongelige Danske Cancellie, er bestemt, ikke tilstaaes det forlangte Sas larium, men, at han, ifald han ellers har havt nogle Udgivter ved Auctionen, og derover indsender behørig legitimeret Regning, kan vente sig Samme erstattede. Canc. Circul. (til samtlige Hospitals Directeurer 10 Aug. i begge Riger), at meddele neiagtige Forklaringer øver de under deres Direction værende Hospitalers Bygninger, samt Efterretning om de ved Stiftelser. ne ansatte Præsters Indkomster, og Betænkning, om ikke de Værelser, som nu ere anvendte til Kirker og til Boliger for Præsterne, tunne, naar Bacanser indtræffe, indrettes til Beqvemmeligheder for Hospis talslemmerne, og disse vorde betjente af Menighes

1. 5

ders 10 Aug. dernes Præster paa ethvert Sted, imod at dem der for tillægges en passende Deel af de afgaaende Hospitalspræsters Løn, hvis Overskud da kunde anvendes til at forbedre Stiftelsernes Indretninger og de Fats tiges Kaar. (x) 13 Aug. Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Biskop) ang. at en af Amtmanden over Falster og Møen samt Provst Stauning under 4 de Martii d. A. forfattet Plan, angaaende Kjeldby Degnekalds Deling imellem Sognets Skolelærere, og Skoledistrica ternes Inddeling m. v.; approberes og stadfæstes; dog at saavel Skolelæreren i Kjeldbymagle som Kjeldbylille tillægges Prædicat af Kirkesanger, da de begge forestaae Sangen i Kirken; og hvad Speilby Skoles Opbyggelse angaaer, da overlades Samme til Amta mandens og Provstens Foranstaltning, paa den Maade, at Arbeidet sættes til Licitation, da det foreslagne i Henseende til Udgivternes Bestridelse bifaldes; dog at behørig Regnskab i sin Tid aflægges for det Hele. I øvrigt skal denne approberede Plan ikke være til Hinder i de Forandringer eller Bestemmelser, som den forventende Anordning for Skolevæsenet paa Landet i Danmark (y) nærmere maatte fastsætte. Udkast til Plan derfor: 1) Degnekaldet deles imellem de 2 nuværende Skoleholdere i Sognet, Siorth i Kjeldbymagle og M. Anderssen i Kjeldbylille, paa den Maade, som siden foreslaaes. 2) om hver af dem skal bea flikkes som Kirkesanger, eller gjorth kun være Kirkesanger og Skoleholder tillige, og M. Anderssen Sto (x) Af Coll. Tib. No. 33, S. 524. (y) Er Regl. 10 Octobr. 1806 iblandt Forordningerne. Skolelærer alene med Tillæg af Degnekaldets Inds 13 Aug. komster, indstilles til de Herrer Directeurers eget Godtbefindende (z). 3) Hjorth bliver som Kirkesanger og Skolelærer ved at boe i Skolen i Kjeldbymagle, da Degneboligen i samme By vel skal sælges til privat Brug, og dens Kjøbesum anvendes saaledes, som strap herefter bringes i Forslag; 4) men Kjeldbylille er i Henseende til Stedets Beliggenhed aldeles ubeqvem til Bolig for den anden Kirkesanger eller Skolelærer. Stedet er faa langt fraliggende fra Speilby og Ullemark, at deres Børn endnu mindre der end i Kjeldbymagle, især om Vinteren, kan søge Skolegang, hvoraf det fremdeles vilde vorde Følge, som det hidtil har været, at Sognets egen Ungdom maa søge Ekole - Undervisning i fremmede Sogne, og dens egen Præst ikke kan have Tilsyn med dens Oplærelse, hvil ket synes upassende, og burde, saavidt den gamle Inddeling af Skoledistricterne nogensinde kan tillade det, forebygges. Ja Kjeldbylille er i Forhold til Sognets Øvrige Beboere saaledes beliggende, at ingen anden af dem kan formedelst Skoleveiens Længde lægges til Skolen i Kjeldbylille foruden denne By selv. 5) Der fore bifaldes Sognepræsten Hr. Lunds Forestilling om en ny Skoles Oprettelse i Speilby, hvortil Godseieren Hr. Resch paa Nordfeldt skjenker Bygnings- og Haveplads, med det Tillæg, at, naar et Huus vors der fæsteledigt, da at tillægge Skolen 1 Tde. Land i Marken, hvor Huusmændene have Jord. Hvad Udredningen af Bekostningerne paa Bygningens Opførel fe angaaer, da. foreslanes, at, naar Degneboligen med tilliggende Tofte, i alt henved 2 Zdr. Land, (z) Er oven bestemt, 13 Aug. fælges, og af dens Kjøbesum er udlagt hvad som lovligen hefter paa den, det Overskydende da maatte fjenkes til bemeldte Stoles Opbyggelse i Speilby, hvilket da formodes at vorde tilstrækkeligt til et tarveligt Skolehuses Opbyggelse, især naar dertil maatte lægges Skolens Indkomster fra dens Confirmation indtil Undervisningen kan begyndes. 6) Hvad Fordelingen af Degnes og Skolelærer Embedets Forretninger imel Tem begge Kirkesangere anganer, da menes: a) Kirkes fangeren i Kjeldby forretter alle en Degn tilhørende Forretninger i og ved Kirken, opvarter ved Alteret og Skriftemaalet, samt antegner til Communion, catechis ferer om Søndagen, naar Præsten ei selv forretter det. Formedelst uundgaaelige Hindringer, ringer Klokkerne paa bestemte Tider, beforger Provstebrevene i Tour og Retour, forretter Aftenlæsningen i Kjeldbymagle og Pollerup, og i øvrigt uforsommeligen og troligen underviser de Byers Ungbom, som ere henlagte til hans Skole; b) Kirkesangeren i Speilby indfinder sig i Kirs ken hver Sondag og Onsdag, naar offentlig Gudstjeneste holdes, for tilligemed Kirkesangeren i Kjeldbymagle at assistere ved Sangen, dog begynder og forestaaer den Sangen, som af Præsten dertil ansees beqvemmest; men de øvrige Kirkeforretninger besørger Kirkesangeren i Kjeldby selv, undtagen i Sygdoms- eller andet Fors nødenheds-Tilfælde, da Kirkesangeren i Speilby besørger disse Forretninger uvegerligen og uden Betas Ving og, naar et af Kirkesanger - Embederne vorder ledigt, forretter den tilbageblivende Kirkesanger den Andens Forretninger som Degn, i Bacansen, uden Betaling, til Fordeel for SkoleholdersEnkekassen; endvidere besørger Kirkesangeren i Speilby Degnes Læse læsningen i bemeldte Bye og Ullemark, og i øvrigt 13 Aug. forestaner sin Skole med Flid og Troskab. 7) Begge Kirkesangeres Lønninger og Indkomster af Embedet kunne efter Forretningerne billigst, fordeles imellem dem saaledes: a) Kirkesangeren i Kjeldbymagle, som den, der har de fleste Forretninger i og ved Kirken, oppebærer ene Heitids-Offere, saavelsom accidentelle Offere udeelte, hvilke med Vished udgjøre aarligen 50 Rdlr., saa og Jules og Panske-Renter af Kjeldbymagle og Pollerup omtrent 15 Ndir. og de 2 Skpr.

• Land i sidstnævnte Byes Mark, som for har lagt til

Degnekaldet; derimod oppebærer han af Degnekornet kun det Halve, ligesom ogsaa afgiver det Halve af Kjeldbymagle Skoles Indkomster til ham i Speilby; dog beholder han selv Skole-Jorden udeelt: b) Kirkes sangeren eller Skolelæreren i Speilby nyder derimod den halve Deel af Degnekornet, og den halve Skoleløn, samt Jule- og Paaste-Renter af Speilby og Ullemark, omtrent 8 Rdlr. Inddelingen af de Bønder, som skulle yde Degnekornet, skeer bedst af Provsten efter Overlæg med Sognepræsten, paa den for Skolernes Beliggenhed beqvemmeste Maade: af det Korn, som aarligen svares til fattigstolen i Stege, leverer hver af dem det Halve, ligesaa af de Kongl. Skatters men Landemodes: Expenserne erlægger hver for sig efter Anordningerne til begge Terminer. 8) I Henseende til disse Kirkesangeres Bestikkelse er det af sig selv forstaaeligt, at Biskopen, som ellers skulde kalde Degn til Kjeldby-Menighed, ber herefter beskikke Kirs kesanger i Kirkebyen Kjeldbymagle; men hvad Kir tesangeren eller Skoleholderen i Speilby angaaer, da formenes, at med hans Bestikkelse bør forholdes som med 13 Aug. med andre almindelige Skolelæreres efter Rescriptet af 19de Decbr. 1794, uden at største Lodseier i den Unledning vinder anden Rettighed end den, som bemeldte Rescript hjemler ham og som han hidtil har. øvet ved Skolen i Kjeldbymagle. 9) Den i Kjeldbylille værende Skole er nødvendig for denne Byes Ungdom, er og Kongl. confirmeret, og ikke af Benderne efter Behag og Indfald kan nedlægges. Maar nuværende Skolelærer Morten Anderssen ansættes ved Speilby-Skole, saa bliver hiint Skole-Embede ledigt. At nu ogsaa denne Skole og Ungdommens Underviisning kunde vinde noget derved, samt den tilkommende Skolelærer have noget Mere i Indkomster end forhen, faa foreslaaes, at han, imod at forrette Aftenlæsningen i Kjeldbylille og Tostrup, hvilke ere langt fra de andre Kirkesangere, maatte herefter nyde Jule: og Paaste Renter af disse 2 Byer, og desuden, som et Tillæg til sit ringe Levebrød, have og bruge de 2 Skpr. Land Degne-Jord, som ligger tet ved hans Skole-Jord i Kjeldbylille, samt næsten 2 Skpr. Land i Tostrup, forhen Degnen tillagt; og endeligen, at Kirkesangeren i Kjeldby aarligen afgav til ham 6 Rdlr. i Penge; hvorimod han skulde være forpligtet til, uden videre Betaling at assistere ved Kirkeforretninger, naar en af de Andre havde Forfald, ligesom ogsaa ved forefaldende Vacanser paa et af de andre Steder. 10) Paa Grund af alt Foranførte kan Skolelærer i Udby Peder Hanssens indgione Unsøgning om Tillæg i Indkomster fra Kjelds - bymagle-Skole, m. v., ikke anbefales til Benhørelse; thi a) kan Kjeldbymagle Kirkesanger-Embede efter Des lingen ikke taale saadan Afgang i dets Indkomster; b) behøver ingen af Kjeldby Sogns Ungdom for mere Næra Nærheds Skyld at søge Skolen i Udby, naar en Skole 13 Aug. oprettes i Speilby; c) Skelen i Ubby er en privat Bondeskole, som af Bønderne efter Behag kan neds lægges, og Skolelæreren enten selv forlade den, eller af Bønderne afskediges; efter saadan Qvalitet kan det vel ikke være passende at den tillægges Noget fra er Kongl. Skole. Finder P. Hanssen derimod bedre og fastere Udkomme derved, kunde han maaskee ansættes som Skolelærer i Kjeldbylille, naar denne Skole vore der ledig, og faaer det Forslag bragte Tillæg, hvor med han vel kunde være tjent, især naar han kunde have Haab om at træde i en af de andre Kirkesangeres Sted, hvis een af dem før ham skulde dee, og han i øvrigt paa den Zid dertil findes duelig. Confirmation paa en imellem Linnedvæ: 13 Aug. ver-Laugets Mestere og Svende i Khavn den 3 die April sidstleden opretted Forening med den deri ved en senere Forening af 8de Maji sidstleden gjorte Forandring: Af 3die April 1802: Oldgefellerne havde paa Svendenes Vegne til Magistraten ansøgt om at Svendenes Tidepenges Erlæggelse maatte forandres saaledes, at de, fra sidstafvigte Nyaar af at regne, vilde erlægge hver 48. ugentlig i Overeensstemmelse med Laugs - Artiklera ne; hvorimod, naar en Svend bliver syg, som staaer i Arbeide ved Lauget, skal hans Cuur og Forflegning paa Hospitalet udbetales af Bossen, uden at en saa dan Svend skal være pligtig, naar han bliver fris, at betale Noget deraf tilbage; men, døer Svenden paa Hospitalet, bliver Beffen berettiget til forlods Betaling af hans Efterladenskab, saavel for det der ud 13 Aug. udbetales for hans Cuur og Forflegning, som for hans Begravelses Bekostning. Ligeledes vilde Svendene, at, saasnart nogen Svend bliver syg, og vil ester Forestaaende nyde fri Cuur og Forflegning, da skal han strax melde sig til Indtagelse paa Hospitalet, og saasnart han saaledes haver meldt sig, betales strap af Bossen, uagtet han ei strap Ean komme ind paa Hospitalet, det Samme, som hans Tuur og Fors flegning skulde koste paa Hospitalet, men saalænge han ikke melder eller lader sig melde til Hospitalet, nyder han aldeles Intet af Bossen; dog bliver hans Begravelse, om han ved Deden afgaaer, af Bossen at bes koste, i Fald han selv ikke eier Formue dertil. Olders manden og Laugets samtlige Mestere vare enige i at tilstane Svendenes forestaaende Propositioner. Men, ba det kunde befrygtes ved flere Svendes Sygdom paa eengang, at Beffen kunde komme i Under-Balance, og den liden Sum af circa 150 Rdlr., der nu haves til Fond, letteligen medgaae, faa, for at forekomme dette, forestillede Oldermanden og Mesterne paa Laugets Vege ne, at naar det skulde indtræffe, at Beffens nuværens de Fond blev ved Udgivter til syge og bortdede Svende formindset indtil 120 Rdlr., ba skal Spendene strap, foruden de ommeldte 4 s. ugentlig, gjøre et lidet pass fende Tilskud til Boffen qvartaliter, indtil dens Fond igjen er opvoren til 150 Rdlr., men derefter skal alt faabant extraordinair Tilskad bortfalde, og ei mere sinde Sted, med mindre det ommeldte Tilfælde atter indtraf, at dette Fond atter sank ned til 120 Rdlr. Dette vedtog ligeledes samtlige tilstedeværende Oldges feller og Laugssvende. Af 8de Maji f. 2: 1) Raat en Svend, som er gift, og efterlader Rone og Boen, Born, sal hans efterladte Enke og Born tilhore 13 Aug. hans #fteriatenskaber, uden at Sygekassen for sit, Tilgodehavende skal have nogen Betaling for det, som er anvendt af samme paa hans Sygdom og Begravels se: 2) naar en Svend, som beviislig er fyldig til Mesteren, ved Deden afgaaer, 'om da Mesteren for sit Tilgodehavende skal af hans Eftecladenskaber nyde forlods Betaling frem for Sygekassen? De mødte Mes stere vare enige i, at Mesterne skulde for faameget som et Nars Tidepenge nyde forlods, Betaling af en afdød Svends Efterladenskaber, fremfor Sygefaffen. Svendene, som vare mødte, stemmede derimod saales des: 7 vare af samme Mening som Mesterne, men 33 vare aldeles imod, og ikke vilde bifalde denne Post, eller det under denne Post af Mesterne Proponerede. Canc. Prom. (til Fyens Biskop), ang. at 14 Aug. Rentekammeret har under 31te f. M. beordret Kammerraad og Amtsforvalter Villemoes i Odense, for Fremtiden hos Degnen i Trestrup - Korup at indfordre Skatterne af et Stykke Jord paa Trøstrup - Kocup Marker, bestaaende af 7 Skpr. 2 Fbkr. 2 Alb. Hartkorn Ager og Eng, som forhen har været hen lagt til Allese:Degnekale, men ved Højesterets-Dom i Aaret 1794 er frakjendt dette, eg tillagt Trøstrups Borup Degnekald. Canc. Prom. (til Biskopen i Aarhuus, og 14 Aug. Notits til Biskopen i Viborg), ang. at Anneret Hornbek nu kan henlægges, under Nara huus-Stift. Gr. Bis. i Aarhuus har i Anledning af den Kongl. Ser solution af 29de Junii 1792, som befaler, at naar Prova VI, Deel. 11 Bind.

stes 14 Aug. ste: Embedet i Sønderlyng-Herreb, Viborg Stift, bliver vacant, skal Anneret bornbef strax henlægges under Narhuus Stift, og med Christrup høre til eet Herred, nu da Provste Embedet i Gozderhald Herred, er vacant, og Provsten i Senderlyng-Berred or ertiæret sig villig at af staae den Settighed, han som Provst tunde have til An nexet Hornbet, i Skrivelse af 2den April d. 2. foreslaaet: 1) at Unnerfognet Horebet fra nu af maae tilligemed Ho vedsognet Christrup henhøre under Støvring-Herred i Naryuus -Stift, paa Grund af, at det, formedelst Beliggenhe den nær ved Randers, bedst kunde forestaaes saavel i Bacanfen som i alle andre Ting af Provsten i bemeldte Stev:. ring-Herred: 2) at af samme Warfag bemeldte Hornbek,.. ligesaavelsom Christrup, maae, forsaavidt Præsten og hans Embede vedkommer, herefter henhøre under Randers-Amt, oa at altsaa Sognepræsten til Christrup og Hornbet hen=" vises til Randers Amts contoir og Amtstue med alt hvad han i den Henseende kan have at iagttage, da eliers al anden verdslig Jurisdiction, som angaaer Hornbek, derved fulde blive uforandret. J Anledning heraf fulde Man, efterat have desangaaende corresponderet med det Kongl. Rentekammer, herved melde, 14 Aug. At det i denne Henseende vil have sit Forblivende ved den foranforte Kongl. Resolution, hvilken nu ef ter Omstændighederne kan sættes i Udøvelse. (a) Canc. Prom. (til Amtm. over Romsdals- Amt), ang. at Sammenleie af visse Beslegtere 2c, maa som simpelt Leiermaal anfees. (b) Gr. Ved at indberette, at Drengen J. A. St. har be svangret sit Sødstendebarn B. Rasmusdatter, har Amtmanden tillige forefpurgt: om den Straf, som Norffe. Bovs 6-13-13 dicterer for denne Forseelse, ikke bør borter falde paa Grund af den senere Lovgivning? Anledning heraf fulde Man herved have metdek At Leiermaale, som beganes af Beflegtede eller. Besvogrede med hinanden, hvilke, i følge af For ordn. af 23 de Maji 1800, uden Bevilling tillades at indgaae 2gteskab; ei efter 6-13-13 og 14 blive at straffe, men maa alene som simple Leiermaale blive at ansee. (a) See almindeligt Rescr. 24 Decbr. 1802. (b) Efr. prom. 17 Julii 1802, Canc Canc. Prom. (til Fpens Stiftamtmand, der har 14 Aug. forespurgt, om Kjobmand &. af Bogense, som paa flere Markeder har falbudet og endelig solgt en ham tilhørende Hest, uagtet han skal have været vidende om, at den var befængt med Snive, derfor bor tiltales, og om dette bør skee ved den ordinaire. Ret, eller ved Politieretten) at fornævnte Kjøbmand 2. for denne Handling bør tiltales ved den ordinaire Ret. (c) Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Stiftamtmand), 14 Aug. ang. en Politierets. Dom at paakiendes af Amtman den, ikke Baronen. (d) Gr. Besidderen af Baroniet Christiansdahl, Kh. Baron Knuht, har, i at fremsende vedlagte Stævning, som Forpalter Bugge ved bemeldte Christiansdahl anseer sig bes foiet at udtage, med Paastand til underfjendelse af en Politierets-Dom, afsagt af Birkedommer Friis den 26de Jutii sidstl. ved Baroniet Christiansbahis Birketing, i a ledning af en oes Optagelse paa en af Kornmarkerne ved Baroniets Hovedgaard, tillige forespurgt: Hvo der stal paakjende denne Sag? I at tilstille Stiftamtmanden denne Stævning, fulde Man tillige anmode ham, at ville, som Over- Politie Dommer, foretage og paakjende denne Sag, da Baronen ei selv kan paakjende Samme. Canc. Prom. (til Amtmanden over Assens Amt, 14 Aug. som har forespurgt, om Svendborg eller Assens- Amt skal underholde Børnene af en til Affens: Amt for et halvt Aar siden ankommet Mand, 5. J., som er tilligemed sin Kone bleven pangreben for begaaet Tyverie i Svendborg-Amt, og derhen afsendt, for at tiltales og dømmes), at de omhandlebe Born, som Xp 2 (c) See Forordn. 28 Novbr. 1806. fat- (d) See Pr. 15 Febr., 22 Marts og I Novbr. 1794* samt 22 Aug. 1795+ 14 Aug fattige og forladte, bor, efter Forordn. af 5te April 14 Aug. 17 Aug. 20 Aug 1793, underholdes af det Herreds Fattigkasse, i hvilket de opholde sig, og at Udgivterne paa deres Underholdning, ifald denne Kasse dertil maatte være uformuende, bør lignes paa Assens Amt, iblandt de andre offentlige udisse Udgivter. General Postamtets Placat, ang. Indleveringstiden for Pakkepost Sager i Odense. Med Hensyn til de Tider, Pakkeposterne kan antomme til Odense, fastsættes herved Indleveringstiden for alt hvad der henhører til Forsendelse med Pakteposten paa Odense Postcontoir saaledes: Til der fra Hamborg ankommende og til Kjøbenhavn indgaaende Pakkepost kan indleveres hver Loverdag fra Kl. 10 om Formiddagen til Kl. 4 om Eftermiddagen, og til den fra Kjøbenhavn ankommende til Hamborg udgaaz ende Pakkepost, hver Sondag fra kl. 11 om For middagen til Kl. 5 om Eftermiddagen. Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. at det af Stadsmeglet 3. 3. Howig Ansøgte, at hans 2 ældste Doitre maatte til næstkommende Michelsdag confirmeres af Præsten til Stadens Arresthuus, Hr. Michelsen, der i en Tid af 8 War hadde underviist dem i Religionen, og at Confirmationen maatte foretages i Frideriksberg-Kirke, hvorimod Sognepræ ften Hr. Liebenberg ikke havde noget at erindre, kan bevilges, dog at vedkommende Præst Intet af gaaer i sine Rettigheder. Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), ang. Kjerteminde Kirkes Jorde, Noget der- af af til Sognepræsten og guusleie til den Sorriges 36 Aug Enke. Gr. Udi Foreftilling til Cancelliet have St. og Bisk. berettet, at Kjerteminde-Kjøbstæd-Kirkes Jorder 4 dr. I Sp. 2 Fokr. Hartkorn, hvis Ureal udgjør 470,180 Allen Ploieland og Engbund, eller omtrent 39 dr. Land, ere, ved forhenværende Sognepræst Hr. Heilmanns Død, blevne fæsteledige; og tillige indsendt et Forslag fra bemeldte Kirkes Inspecteurer og Kjerteminde-Byes eligerede Mænd, om at fornævnte Jord maatte inddeles i 7 Lodder, hvoraf de 6, hver paa 60,000 Klen, fulde udleies til Byens Indvaanere, mod for hver at foare i Afgivt 16 Rdlr. 4 Mt. den 7de derimod skulde tillægges. Sognekaldet fri for at Afgivt, med at Præsten eftergiver at formentlig Fæste-Ret til de øvrige 6 Lodder; samt at afg. Sognepræst Hr. Heilmanns Ente fulde nyde aarlig af Kirkens Kasse en Pension af 50 Nott., imod at frafalde sin for meentlige Ret til, efter sin ands Ded at beholde Fæstet. Da St. og Bisk. tillige have yttret, at disse Kirke For der nu efter Naadens-Warets udgang ville, som fæsteledige, saa meget mere være Kirken hjemfaldne, som det forrige Sognepræst afg. Hr. Heilmanni Xaret 1780 meddeelte Fæstebrev aldeles ifte omtaler hans Enke efter ham: at hans Enke saaledes ikke har mindste Skin af Ret til nogen afgivt af Kirkens Jorder, men at alt hvad hun for hendes Enke stand kan vente af Kirken, er en billig Huusleie i Følge Lovens 2den Bogs 13de Cap. 11te Art., den Directionen efter hendes virkelige Trang og Kirkens Evne faa meget mindre kan negte hende, som Kirkens Indkomster ved dens Jorders ny Bortfæstning kan ventes anseeligen forøgede; og endelig, at Sognepræsten for Kjerteminde og Orig strup Menigheder, som brøstholden for Jord, vel efter Lovens 2-22-26 har fortrinlig adgang til Kirkens Jors i der, mod en billig aarlig Leie, men derimod ikke mindste Udgang til at nyde enten det heele eller en Deel, uden i Conformite med Rescriptet af 15de Decbr. 1752 at give saameget som enhver Unden; Saa fastsættes herved: 1) at Kjerteminde Kirkes, ved afg. Sognepræst Hr. Heilmanns Dod, nu fæsteledige Jorder af Hartkorn 4 Tdr. 1 Skp. 2 Fdkr. bor strax, efter nærmere Opmaaling, inddeles og afpæles. i7 Lodder, med ligemeget af Hartkornet, Engbund udlagt til hver Lod: 2) at de 6 af saadanne Lodder, hver paa 60,000 Aten, ber opbydes paa de hoist bydendes Livstid, og paa Stifts-Øvrighedens nærmere Xp 3 20 Aug. Approbation: 3) at den 7de Lod af 110,180 Alen fal, efterat Auctionen paa de 6 Lodder er afholden, tilbydes nuværende Sognepræst, som paa Jord ér brestholden, vel uden Indfæstning, men dog, imod at svare til Kjerteminde-Kirkes Kasse af Tønde Land Middelprisen af hvad der svares af de øvrige bortleiens de 6 Lodder (e), og at saadant Fæste ikkun skal gjelde saalænge han forbliver i Embedet: 4) at afg. Sognepræst Hr. Heilmanns Ente stat, efter Lovens 2- 13-11, fra Naadens: Aarets Udgang nyde en med hendes Trang og Kjerteminde Kirkes Formue passende aarlig Huusleie af Kirken, saalange hun i Enkestand hensidder. 20 Aug. Kongl. Resolution (f) at Selbo, Robberverk i Norge maae i 6 Aar, fra indeværende Nars Begyndelse af at regne, eftergives af Robbertotden, dog at Extrapaabudet svares af bemeldte af Tolden, ligesom af Zienden i Følge Forordn. af 14de Maji 1768 og 12te Junii 1770. 21 Aug. Ganc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Stemplet-Papir til Jødernes Wgtepagter. (g) Ligesom Cancelliet under 12te Junii d. A. har tile ffrevet Magistraten, at der til de af Joderne i Staden udstædende Ægtepagter bor bruges stemplet Papir af forste Klaffe efter Summens Størrelse, som Docu-, men e) Den bestiftede Sr. Muller fegte om Medsættelse i Afgivten, men Cancelliet resolverede ved Prom. til St. og B. under 23de Octobr. 1802, at det ved Ne scriptet vil have sit Forblivende. (f) Sgjennem Generaltoldkammeret emaneret. (g) See næstfølg. Prom. og Forordn. 25 Maji 1804, §. 2. mentet lyder paa, saaledes skulde Man herved anmode 21 Aug. Magistraten, at ville tilkjendegive Over-Rabineren og de Ældste for den Jodiske Menighed i Staden, at de til 2gtepagters Underskrivt authoriserede Vidner maatte betydes, at de ei bor underskrive noget sligt Document, som ei findes udfærdiget paa forordnet stemplet Papir. Ganc. Prom. (til Amtmanden over Beile: 21 Aug. Amt), det Samme, for saavidt angaaer Joderne i Fridericia. Canc. Circul. (til hver Stiftamt- og Amt: 21 Aug. mand (h) i Danmark), ang. Foresatte, som ci lade Unge i Kjøbstæderne søge Skole, at mulcteres. Gr. Med Hensyn til at hæve de Hindringer, som standfe Stolevæsenets Fremgang i Kjøbstæderne, derved, at Forældre, Værger eller andre Foresatte, ubekymrede om deres Børns eller Myndlingere Oplysning og Dannelse, Tabe disse forsømme Stolerne og opvore i Lediggang og Bankundighed; skulde Man herved tjenstligst tilkjendegive ham, At de Forældre, Værger, Husbonder, eller Madmødre i Kjøbstæderne, som ikke tilbørligen holde deres Bern, Myndlinger eller Tpende i Skole, ber dicteres en efter. Omstændighederne passende Mulct, hvilken dog i intet Tilfælde bør overgane 3 Mk, for hver uge, som Børnene befindes at have forsømt Skolen. Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Stiftamtmand, 21 Aug. som har indsendt en Forestilling med Bildge fra Magistraten i Nakskov, betreffende en imellem Samme og Byens eligerede Mænd opkommen Tvistighed, om 4 (h) Sil ham i Gors er allerede Prom. I Martii 1800, 48 21 Aug. 48 Rdlr., som er fra Christiansdal efter indgaaed Forening erlagt for den Byens fælleds Græsning, 21 Aug. 21 Aug. 2 Skoven" kaldet, ved et Hegns Rettelse fragravne Jord, skal tilhøre Byens almindelige kæmnerkaffe, eller den saa kaldede Græsnings- eller Skov-Kasse), at forbenævnte 48 Rdlr. bor, ligesom Stiftamtmanden mener, komme Byens Kemnerkasse til Indtægt. Canc. Prom. (til Amtm. over Svendborg-Amt, som Har indstilt, at en i Ribe paagreben og derfra til Faaborg transporteret Better, E. V. S., maatte, da han er faa svag, at han ei kan arbeide, ved første Vacanse indtages i Odense-Hospital) at Fyens Stiftamtmand og Bi- Pop have meldet, at be, uagtet bemeldte E. V. Fridriksen, efter Dobe-Uttest, er ikkun 50 War gammel, dog, som Directeurer for Hospitalet, Intet have imod, at han, da Districtschirurgerne Monrads og Hempels Attester vise, at han bande har en incurabel Svaghed, og tillige er udygtig til Tugthuus Arbeide, til Forflegning med fuld Portion i bemeldte Hospital indtages; dog at hans Transport fra Faaborg til Odense ei bliver Hospitalet til Byrde, og at det ei bliver pligtig til at underholde ham længere, end til han, efter dets Medici - Attest, er istand til selv at fortjene sit Brød. Canc. Prom. (til Amtm. over Veile-Amt, som har fra forrige Byfoged Lange over den indkomne Klage fra P. Langballe med flere Brændeviinsbrændere i Beile, over Indgreb i deres Næringsvei af uberettigede Bræendeviinsbrændere, indsendt Erklæring, hvoraf erfares, at Byfogden hat for Retten fremkaldt de Paaklagede, og under Mulcts Paalæg forbudet dem at brænde Brændevin, ligesom at det ogsaa er blevet be= bekjendtgjort Told og Consumtions Inspecteuren, for 21 Aug. dermed at hindre dem fra at erholde Consumtions Seddel) at man efter disse Omstændigheder finder ikke, at Byfogden har efterladt Noget af hvad der paalane ham; dersom altsaa Klagerne fremdeles formene, at uberettiget Brændeviinsbrænden finde: Sted, man de skriviligen med deres Klage derover fremkomme for, Byfogden som Politiemester, og navnlig opgive de Personer, som ere Gjenstanden for deres Klager, da Sagerne i saa Fald ville blive foretagne og paakjendte sed Policieretten. (i) Canc. Prom. (til Amtmanden over Tistad: Amt, 21 Aug. med hvis Prom. Cancelliet har modtaget Ekrivelse fra Byfoged Splitd. i Nykjøbing paa Morso, hvori denne indstiller, om det Districtschirurgus S., ved Kongl. Resolution af 2den Julii sidstt., dicterede 8 Dages Fængsel paa Vand og Bred maatte forandres til Huus-Arrest, da der intet convenabelt Arrestkammer gives i Byens Arresthuus for Arrestantere uden for Almuestanden; og derhos forespørger, om den ham paalagte Straf maae ereqveres i Intervaller, i Betragtning af at han er eneste Chirurgus og Læge paa Den, og det let kunde indtræffe, medens Arresten varede, at Syge trængte til hans Hjelp; samt ytrer om Arresterne der i Byen): at det, i Henseende til den S. dicterede Fængsels Straf, vil have sit Forblivende ved den Kongl. Resolution, og at der, angaaende hans Embedss Bestyrelse, medens Arresten varet, vil blive at forholde par samme Maade, som ifald han var syg eller fraværende; i øvrigt ville Amts

• r 5

(i) See Forordn. 25 Maji 1804, §. 2 08 3. mants 21 Aug. manden indberette, af hvad Aarsag Arresterne ikke ere istandsatte, saaledes som ved Anordningerne er befalet. 21 Aug. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Ringkjøbing -Amt, og til Stiftamtmanden i Ribe), ang. All og Randbel-Hedens Hartkorn, Paabudde, toftiftning, Skov. Plantager og Eiendoms Ret. Hs. Kongl. Majesteet har under 18de Junii d. A. behaget at resolvere saaledes: Vi bifalde allernaadigst, at Alhedens og Randbøl Hedes Colonier, efter den af Amtmand Selmer og Land-Inspecteur Rpnde foretagne Laration, ansættes til hartkorn; dog saaledes at 4 (istedet for efter Vor Resolution af 16de Marts 1796 (k) og den derpaa af Selmer og Rynoe grundede Beregning 5) Tdr. Land til Taxten 24 ans sættes til 1 Tde. Hartkorn, og at det Hartkorn, hvor for Gaarden No. 2. i Hoffmansfeldt nu ansættes, naar dens afbrændte Heder igjen komme istand, forhøies med 1 Skp. 2 dkr. Atb. Og stal Colonisterne, paa den ved nysnævnte Vor Resolution bestemte Maade, [vare Skatter og Afgivter af Hartkornet fra næste Aars Begyndelse. Til Udskiftning og, hvor det er nødvendigt, Omtifening af Jorder paa fornævnte Heder kunne de fornødne. Bekostninger, efter Bore. Resol. af 16de Marts og 12te Octobr. 1796, udre des af Vor Kasse, dog ikkun for saavidt de ikke kunne afholdes af Colonie: Fondet, og at Udgivten dertil i intet Aar overstiger 2000 Rdlr., bemeldte Fond ibes regnet. De Bebore, som formedelst Udskiftningerne maa udflytte, kan tilstaaes 2 a 3 Wars Befrielse for 2f= (k) i Prom. 6 Aug. eg 17 Septór. f. 2.; cft. Pr. 4. Junii 1803. este, Afgivter efter de Omstændigheder, som ved enhver 21 Aug. enkelt Leilighed af Landvæsenscommissionen med-Forslag om Befrielsen maatte blive opgivne. Maar bes meldte Udskiftninger ere foretagne, og hvad øvrige Anstalter, der til Coloniernes Tarv maatte ansee nodvendige, ere foiede, forvente Bi Vort, Rendekammers nærmere Forestilling om, paá hvad Maade og under hvilke Vilkaar Colonisterne, efter det ved bemeldte Vor Resol. af 16de Martii 1796 meddeelte fan gives fuls Eiendom paa deres Gaarde og Huse. Fremdeles ville Vi: at indbemeldte Strækninger nem lig: 1) paa Alheden, a) omtrent 3000 dr. Land af Colonien Christianshedes Jorder, b) Over- og Nedres Juliance Hede-Coloniers Jorder, i alt 2508 Tdr. Land, c) henimod 6000 Tor. Land af Frideriksdals eller Kompedals, Friderikmoses og Bekgaardens, samt tildeels af Bestre Christianshois Eiendomme, d) 339 Tdr. af Hoved Colonien Friderikshedes og Colonien Østre-Friderikshedes Eiendomme; 2) pan Randbolles Bede, a) omtrent 830 Tor. Land af Colonien Hoff mannsfeldts og Friderikshaabs Eiendomine, b) 6 til 700 Tdr. Land, af Frideriksnaades Eiendomme, og c) Nedre eller Sondre-Moltkenbergs Jorder, omtrent 650 Tor. Land, og saaledes i alt paa begge Hederne 14027 Tdr. Land, skulle efterhaanden indtages til Skovs Opelfening. Dg bemyndige Vi Vort Rentekam mer til at lade veb Forst-Inspecteur Bruel, Landvæ fenscommissair og Colonie-Forvalter Gjørup, og en Land-Inspecteur, som Kammeret dertil maatte finde bes. evem, søge Afhandlinger med Colonisterne om Afstaas else af disse Strækninger, for hvilke de desuden, fræ den Tid de afgives, nyde forholdsmessigt Hartkorns 1 Aug. Afflag. Ligeledes haver Rentekammeret at lade nærmere handle med Engersvang Byes Beboere, om at afstaae indbemeldte 184 Tdr. Land af deres Eiendomme for at forenes med de Skovpiantager, som paa Over- og Nedre Juliance Hedes Coloniers Jorder anlægges. Endelig vente Vi i sin Tid bemeldte Kam mers nærmere allerunderdanigste Forslag, om hvor stort et Untal af Skovbetjente, der, i Anledning af fornævnte Strækningers Indtagelse til Stov, behove at, ansættes, og hvad Løn og Emolumenter dem kunde være at tilstaae; ligesom ellers ved Afhandlin gerne med Colonisterne om Strækningernes Afstaaelse skal tages Hensyn til, om derved tillige kan erholdes fornøden Leilighed til Bolig og Jord for de Skovbes tjente, som ansættes." Denne allernaadigste Reso- Tution communiceres herved Amtmanden til Efterret ning med Anmodning om, at han, efter indhentende Erklæring fra [Landvæsens commissair og Colonie-Forsalter Gjørup, hvem Man ved Kammerherre og Stiftamtmand Sehested under Dags Dato har ladet] (1) benævnte allernaadigste Resolution bekjendtgjøre, ville meddele Kammeret fin Betænkning om, hvilke Colonier i (Ringkjøbing-Amt] (m) der trænge til Udskiftning, og i hvilken Orden Samme kan være at fores tage. Kammeret har ellers, ved ligeledes under Dags Dato at bekjendtgjøre forestaaende allernaadigste Reso= Tution for Forst Inspecteur Briel, paalagt denne, ved en nu foretagende Reise til Hederne i Iydland at efter= (1) istedet for Dette [] staaer til Ribe Stiftamtmand [Colonie Inspecteur Lindenhahn, hvem vi ved Stiftamtmand Hellfried under Dags Dato har labet] (m) og her [Rive- Amt] Sehested var over Viborge og elfried over Veile - Amt. eftersee de Strækninger, der skulle indtages til Skov: 21 Aug. Anlæg, samt at meddele Kammeret sin Betænkning over, hvilke Dele af disse Strækninger først dertil bor benyttes, da Kammeret derefter agter at foie Anstalt, paa den i Resolutionen foreskrevne Maade, til de fornødne Afhandlinger med Colonisterne om, Jordenes Afstaaelse (n). I øvrigt skal herfra blive foiet nærmere Anstalt til Spatternes Indfordring hos Colonistevne fra næste Wars Begyndelse paa den i Resolutionen foreskrevne Maade, naar den Hartkorns-Beregning er færdig, som Man ved Kammeret lader forfatte. (0) General-Land-Dec. og Commerce = Collegii, 21 Aug. Prom. (til samtlige Stiftamt- og Kjøbstæd- Amt-mænd i Danmark), ang. Huders og Skinds Indkjøb paa Landet til de professionister, som bearbeide dem. Gr. Paa Grund af adskillige indkomne Ansøgninger om Forlængelse af Resolutionen under 8de Julii 1789 (p), hvorved det tillades, at Professionister, som forarbeide Huder og Skind, ved udsendte Commissionaiver paa Landet maae indkjøbe disse behøvende raa Materialier, er dette Collegium derom indgaaet til Hs. Majestæt med allerunderdanigst Forestilling, og det har behaget Allerhøistsamme under 13de d, M. derpaa allernaadigst at resola sere saaledes: Vi (n) See Prom. 4 Aug. 1804, om Skov. (0) En Afskrivt af Denne, saavidt 1: (maaskee og Randby) Hede angaaer, blev under 23de Octobr. 1802 tilstillet Colonie-Forvalteren (samt Amtmændene det notificeret), med Ordre til, derefter hos Coloni sterne at indfordre de Kongelige Skatter fra næste Lars Begyndelse, i de 3 første ar , i de 3 naste War, i de tre Følgende Dele, og i det tode War og siden fremdeles, Skatternes fulde Beløb efter Hartkornet. See Herhos, i Henseende til andre Pags budde, Prom. 19 Masts og 2 April 1803. (p) Prent 14 Julij s. 2. 21 Aug. 23 Aug. ..Vi approbere herved allernaadigst, at den Tilla delse, som ved Vor Resolution. af 8de Julii 1789 blev forundt samtlige Professionister, som forarbeide Huder og Skind, at de ved udsendte Commissionairer, paa Landet kunne indkjøbe de behøvende raa Materialier, maae extenderes til at vedvare indtil videre, under de Forskrivter og Bestemmelser, som i bemeldte Vor allers hoieste Resolution ere fastsatte." Ved at communis cere denne Hs. Majestats allerhoieste Resolution til (Tit.) nærmere foranstaltende Bekjendtgjørelse for vede kommende Professionister i det. Dem betroede [Stifts] Amts Kjøbstæder, [maa Collegium henholde sig til hvad det under 14de Julii 1789 bemærkede i Hena seende til, at det af Kjøbstædernes Magistrater, eller Byfogder neie bliver paaseet, at den fornødne Drden med de udstedte Passers Tilbagefeverelfe ingttages, og at Man aarligen underrettes om, hvorvidt denne allerhøiefte Tilladelse findes at svare til dens Hensigts Opnaaelse.] (9) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Danmarks Generalkrigscommissaire), ang. at alle De, som have benyttet Søfart, bør i Hoved og Lægds- Nullen gives Betegnelse sóvant, uagtet pe endnu ei have været commanderede til Dra logs, der maatte tilkjendegives samtlige Lands og Se Krigscommissairer. (r) Canc. (g) Til Amtmændene var ikke [], men: anmodes Dé herved at ville anbefale de respective Magistrater eller Byfogder, at de noie lade paafee den fornødne Orden med de udstædte Passers Tilbageleve reufe, som og aariig her til Collegium at indberette, Hvorvidt = E = = Opnadelse." (r) See Circ. 11 Septbr. og 9 Octobr. 1802, Pr. 4 Aug. eg 3 Septbr. 1803. Canc. Circul. (til Kjøbenhavns Magistrat, 24 Aug. samtlige Stiftamt- og Amt-mænd, Grever og Baroner i begge Riger, samt den Vestindiske Regjeringscommission), ang. for Eftertidek, ved Indbetalingen i den Kongelige Kasse af Gebphe ret for de af ham [den], i Overeensstemmelse med Forordn. af 23de Maji 1800, udleverede Bevillinger, at ville affordre vedkommende Regnskabsbetjent separat vittering in duplo for det til Bevillingerne forbrugs te stemplede papirs Beløb, og derefter til Cancel liet indsende Samme tilligemed særskilt vittering for det for Bevillingerne erlagte Gebphr. (Efter Stentekammerets Begjering.) (s) Rentek. Prom. (til de øvrige Kongelige Col- 24 Aug. legier (t), og til Amtmand Mandiy), ang. at han i Svereensstemmelse med den bekjendtgjorte Konget. Resolution af 23 de f. M. strap modtager Bestyrelsen over Rjobstederne paa Born holm. (Unledning af hans Skrivelse under rode denne Maaned.) Rescr. (til Stiftsbefal. i Christianssand, 27 Aug. og Notits til Generaltoldkammeret), ang. at Gaarden Kallevig, Matricul No. 439, beliggende paa Hiis-Den i Djestads-Sogn i Nærheden af Arendal, mane incorporeres under bemeldte Byes geistlige og verdslige Jurisdiction, og ansees som en virkelig Deel af Samme, dog ikkun forsaavidt faas meget af fornævnte Gaards Grund angaaer, som Bore (s) See Circ. 6 og 27 Decbr. 1800, 31 Decbr. 1803 og 23 Junii 1804. (endog General Beicommissionen og Postamtet, men ei Finantscollegium; see Rescr. 19 Novbr. 1802. 27 Aug. Borger og Kjøbmand M. M. Kallevig, deels til Bebos 27 Aug. else har bebygget, og deels med Pakboder og Bolverfer agter at bebygge, tilligemed Fortog i Havet af den faakaldte Kallevig-Bugt, samt fornødne Tomter deromfring, og hvilken Strækning, i Dvereensstemmelse med den af Foged Weisemann og Sorenskriver Finne herover foretagne Befaring og Opmaaling, er befunden at tage sin Begyndelse ved Havet i Kallevig-Bug ten, fra en skarp Bjergspidse, hvorfra den gaaer i Sydvest til Sonden 400 Alen, og derfra i Ost Nord-Ost Stræg mere østlig, 200 Allen; hvorefter alt, hvad som ligger paa østlige og nordlige Side af bemeldte Linier, tilligemed Fortog af Havet for anlæggende Skibe, bliver det af bemeldte Gaards Grund, som under Arendal Byes Jurisdiction saaledes maae indlemmes; hvorhos Kongen dog vil, at fornævnte Gaard Kallevig desuagtet i Henseende til de Kongl. Skatter bør forblive under Fogderiets Matricul, og tage Deel i Fogderiets Amtsligninger med de flere offentlige Byrder, som for nærværende Tid hvile derpaa, faa og, at Gaardens Eiet noie efterlever Told og Consumtions- Anordningerne i Henseende til handel og Skibsfart til og fra Gaarden, samt fremdeles som hidindtil svarer den paabudne Consume tion 3 Rdlr. af hver Person over 12 Aar, som ops holder sig paa samme Gaard, tilligemed Folkes og Stald Stat; endelig bør ei heller vedkommende Stedets nuværende geistlige Betjente ved denne Fors andring af Jurisdiction afgaae Noget i deres Ems beds Indkomster. (Efter hans Ansøgning.) Confirmation pan 2det Capitels 17de §. i de for det i Kjøbenhavn oprettede Enke-Pensions: Sorsors gela gelses: og Godtgjørelses Selskab affattede Love, 27 Aug. hvori er fastsat, at ingen Pension eller Godtgids relse kan belægges med Execution, Beslag eller Arreft, og at Ingen fan paa nogen Maade antages som Creditor eller Eier undtagen de i Policen nævnte Personer." (u) Confirmation paa følgende af Hofjunker 27 Aug Marcus Give Rosencrants samt Sognepræs sten til Strøm (for at forskaffe det Oudalske Korns Magasin, til hjelp for Fattige, en varigere og mere udbredt Nytte) foreslagne Forandringer i den for bemeldte Stiftelse under 8de April 1791. allern. cont=" firmerede Fundats: Foruden Sognepræsten, som §. I. hidtil har været og fremdeles bliver Stiftelsens Inspecteur, og de 2 af Hovedsognet blandt Ulmuen valgte Forstandere, skulle herefter vælges 2 Forstandere af hver af de 4 til Præstegjeldet henhørende Annerer, saa at Forstandernes Antal i alt herefter bliver 10, hvilke samtlige med Sognepræsten, ved fleste Stemmer, afa gjøre, hvo der bør bevilges Laan af Magasinet, samt hvormeget enhver af de Laanende bør tilstaaes. Disse §. 2. af hvert Unner valgte Forstandere forpligtes, ligesaa. vel som de 2 af Hoved-Sognet, til at paasee, at de, som i hvert Anner have erholdet Laan, til den i Fundatsen fastsatte Tid, igjen indlevete Samme, og om dette skulde mangle, da at anholde hos Sognepræsten om, at det udlaante Korn uopholdeligen hos den Laas nendes Eautionist indfordres, eller om det hverken hos ham (u) Confirmationen es i Karet 1805 cafferet, altsaa ile" mere gjeldende. VI, Deel. 11 Bind. SA 9 27 Aug. ham eller Debitor i Mindelighed kan faces, da ane modes Cognepræsten om at requirere Uopaniningse Drdre hos Amtmanden, paa det at Udlaanet ved Ubpantning kan vorde inddrevet. Skulde det imidlertid indtræffe, ved flere paa hinanden følgende mislige Nar, at een eller flere af Laanerne aldeles var sat ud of Stand til at udrede Betalingen, da kan saadan en uformuende Debitor, naar han kun er bekjendt af Forstanderne for en vindslibelig og ædruelig Mand, bevilges udsættelse, mod at han, for Betalingens rigtige Erlæggelse til den herefter bemte Tid i næste, Nar, stiller en vederheftig Mand som Borgen, der forpligter sig som Selvskyldner. Men, paa det at Forstanderne i Anneperne ikke skulde være uvidende. om, hvilke de Laanere ere, som ei til rette Tid have erlagt Betaling, bør hver af dem have Optegnelse over de Personer, som i hans Anner have erholdet Laan af Magasinet; saa bor og Sognepræsten og Forstanderne af Hovedsognet, til hvilke den daglige Ber styrelse samt Udlevering og Modtagelse af Korn i Mas gasinet fremdeles som forhen bør være overdraget, melde Forstanderne i Anneperne, hvem der til rette Tid ei har betalt det ham betroede Korn. Paa det at Det udlaante Korn ei skal anvendes til andet Brug end bet, hvorfor Magasinet er oprettet, saa fastsættes: at istedet for den i 15de §. i Fundatsen bestemte Tid, inden hvilken de, der ønske at nyde godt af Magasts net, sulle melde sig hos Stiftelsens Bestyrere desangaaende, bør saadan Anmeldelse skee til den 14de Martii, og den Termin, som i 16de §. er bestemt til Udleveringen, nemlig sidst i Mastii eller først i pril, §. 4. udsættes til sidst i April eller først i Maji. Da 2 pas §. 3. hins hinanden følgende Misverts:War have gjort det næsten 27 Aug. umuligt at indfordre, til de bestemte Terminer, hos de Laanende det skyldige Korn, hvoraf Virkningen har været, at Magasinets Beholdning (uagtet opstegen, Reftancerne iberegnede, til 1300 Edr.) ei har været tila strækkelig til at afhjelpe Mangeten paa Sædekorn i Beigden, saa skal, i Overeensstemmelse med Stifterens Hensigt, de rede Midler, Stiftelsen nu har i Kassen, som beløbe til 146 dlr. 28 §., der henligge frugtesløse, anvendes til derfor at indkjøbe et større Qvantum Korn, een Fjerdedeel Byg og tre Fjerdedele Havre; dog ei forinden det kan erholdes i Magasinet leveret i det høieste Havren for 3 dir, og Byget for 4 Rdlr. pr. Tønde. Da denne Stiftelse er oprettet af afg. §. 5. Generalkrigscommisfair Holter, som var Eier af Slaars stad og fleere Gedser i Dubalen, saa fastsættes: at de ham efterfølgende Eiere af Slaarstad, i Dudalen bes liggende, skulle stedse, fra nu af, være berettigede til, enten selv eller ved Fuldmægtig, at være nærværende, naar der handles om at bevilge Udiaan af Magasinet; og bør da hans eller hans Fuldmægtiges Stemme gjel de lige med Ens af de øvrige Bestyrere: men, da den nærværende Eier af Slaarstad, Marcus Gise Rosens Frants, boer langt fra Stedet, som sandsynligen ogs saa i Fremtiden kan blive Tilfældet, fritages Staars stads Eier for alt Ansvar for Magasinets Bestyrelse, hvori han og ingen videre Deel skal have end een Stemme med de Øvrige, naar der handles om Udlaan af Korn.". Confirmeres, dog med den Inda Frænkning: at de efter 1ste §. ny antagende Forstan dere ikke tilstaaes den samme Belønning, som de Nærværende ved Fundatsens 5te §. ere tillagte; saa y 2 09/ 27 Aug. og, at Betonningen for de i Hovedsognet antagende Forstandere bør bortfalde, naar de Nærværende afgaae 38 Aug. §. 1. §. 2. 28 Aug. fra denne Bestilling. I øvrigt vil Kongen, at disse confirmerede Bestemmelser skal læses for det Ting, hvörunder Dudalens Præstegjeld hører. Canc. Circul. (til samtlige Amtmand, Grever og Baroner i Danmark), ang. af hvem Syns og Tarations Forretninger efter Fasteres Deb betales. Gr. 1 Cancelliet et (v) intkommet Forespørgsel; om de Omkostninger, som medgaae til de Synsforretninger, der afholdes veb-Fæstegaardes Afikvering, skulle udredes of tervboets Masse; eller om de ikke bør udredes af Jordbrotten, naar han fordrer Manglerne strax istandsatte, og af ten efterlevende Wgtefelle, naar denne blot bliver an foarlig for anglernes Standsættelse, og saaledes alene begierer Gaard og Besætning fonet, for derefter i Boet at gjøre Paastand om Sammes Erstatning i Penge? - For anlediget heraf fulde dette Collegium, til fornøden Efters retning og. Betjendtgjørelse for Vedkommende, herved melde: Naar den = (x) unødvendig. Afles veres derimod Gaarden til Jorddrotten efter Bondens Dód, og den efterlevende Enke ikke vil vedblive Brugen og Besiddelsen af Fæstegaarden, saa er Jordbrotten pligtig at betale Syns- og Afleverings-For retningens Omkostninger, i Følge Forordn. af 8de Junii 1787 §. 8. Canc. Circul. (til de Samme (y) i begge Riger), ang. den italienske Republiks Skibe. Det (v) Fra Amtmanden i Sorø, som, foruden en lige Prom., sit Stotits af Circulaires til de orige. (x) Ligelydende med §. 1 i prom. 17 Maji 1794 til Bors dingborg; see Noten e) derved. (y) dog ikkun for saavidt de have havne i deres Di Stricter; see Circ. 11 Septbt. 1802. Det Kongelige Departement for de udenlandske Sas 28 Aug ger har tilmeldet Cancelliet, at Hs. Majesteet, efterat have ladet sig foredrage en fra den Franske Republiks Herværende Gesandt indkommen Begjering, angaaende den nylig oprettede Italienske Republiks Skibe, har, under 20de d. M. befalet, at den Italienske Res publiks (z) Skibe stal i de Kongelige Havne nyde den samme Modtagelse, og i fornedent Tilfælde der Bistand, som andre venskabelige Magters Stibe." Denne Resolution fulde Cancelliet ikke undlade, here ved at meddele til fornoden Efterretning og Bekjendt gjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Amtmanden over Kjøben: 28 Aug: havns-Amt), ang. at han herefter bemyndiges til at beskikke de Hof: og Stads-Netsprocuratorer, som føre private Sager ved Birketingene, tit, ligemed Andre, at udføre faavet befalede som beneficerede Sager veb Birke: Retterne paa Rjøbenhavns Amt, hvorom Kjobenhavns Hof- og Stads Ret ligeledes under Dags Dato herfra er bles ven tilskrevet. (3 Gjensvar paa hans Indstilling i Stribrife af 17de Dennes.) Canc. Prom. (til Kammerraad og Landvæ: 28 Ang. fenscommissair Larsen paa Benzonseie, og til Universitatsforvalter Fischer i Roeskilde), ang. at tiltræde Rocskilde Amts Fattigvæ fens Direction. (Efter Amtmandens Forslag.) (a) Canc. Prom. (til forrige Amtsforvalter 28 Aug. Norager og til Cancellieraad Bie i Lyngby), (z) Siden blevet et Kongerige. 2y.3 (a) I øvrigt ligesom Promt. 7 Aug. 1802... at 28 Aug. at tiltræde Rjøbenhavns Amts fattigvæsens Dis rection. (b), 28 Aug. 28 Aug. Canc. Prom. (til Amtmanden over Hjøring- Amt, som har forespurgt, om Districtscht rurgerne, naar de, i Følge Rescriptet af 2den Julli 1790; beordres til at reise, for at curere veneri ke Syg, bor gives fri Befordring in natura af Amtet), at saadanne Befordringer ber leies, og Betalingen derfor, i Følge ovennævnte Rescript, reparteres paa hele Stiftets Amter. (Efter Brevverting med Rente tammeret.) Canc. Prom. (til Kjobenhavns Hof- og Stads- Ret, med hvis Skrivelse er indkommen Promemoria fra Auctionsdirecteuren, hvori han, i Anledning af de 2 efter Meglerne Schistts og Herløvs Reqvifition ved Auction bortsolgte Skibe med Ladning, Ketty og Union, forespørger sig, hvad Auctions-Salas rium fornævnte Meglere derfor bør erlægge), at Salget af det Hele maa blive at ansee som Salg af Eiens dom og Auctions: Salarium derfor betales efter Sportel: Reglementets §. 66, men at, da saavel Skibene som Inventarier og Ladningen ere først, hver for sig, blevne særskilt opraabte, saa bør, for hvert forgjeves Spraab, som er fleet, betales efter Sportel Reglementet §. 70, hvilket maatte vorde ham tilkjenbegivet.

28 Aug. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskopen i Aalborg), aug. at Beneficium proceffus gratuiti er under Gaars Dato udfærdiget for Skagen Ricke i en Sag mod Sognepræsten til Drum og Daugaard Sr. (b) I øvrigt ligesom Prom. 7 Xug. 1802. Hr. L., som skylder Kirken 33 Rdlr. 203., samt 28 Aug. i Dag tilstillet Beile Amtmand med Anmodning, at, anordne fri Procurator, samt kjendegivende, at Sagen ei er Gjenstand for Sorligelsesvæsenet, (da ben anlægges for en Kirte efter Cancelliets foranstattning.)

Educ. Prom. (til Amtmanden over Buskeruds 28 Aug. Amt), ang. Forening om morum Sognepræstes Tiende. Gr. f Amtmandens tvivelse af 3die f. m. har dette Sellegium erfaret, at Sognepræsten i Modum-Præstegjeld, Dr. Teilmann, Sat vegret sig ved at indlade sig med den i Overeensstemmelse med Forordn. af 31te Julii 1801 af holdte Tiendecommissien, da han stod i den Formening, at Tiendevæsenet mellem ham og Menigheder var bestemt veb Regulativet af 26de Junii 1801 m. v. Stiftamtm. og Bift. have i Betænkning ytret den mening, at Hr. Zeilmanns Forudsætning, at det anførte Regulatis stulbe være aldeles afgjørende for ham og Tiende yderne, er urigtig, med hensyn til, at Megulativet, der forestri ser, hvad enhver Gaardbruger har at erlagge i Korn og Smaatiende, deciderer en Tvist, sem længe har havt Sted mellem Sognepræsten og Almuen, og det i Overeensstem melse med den da exifterende Lovgivning, der bsd al Korn- og Smaa Tiendes Erlæggelse in natura efter Optælling paa Marken eller Omkastning i Saden; men at Forordn. af 31te Julii f. 2. Iste §. udtrykkeligen forbyder denne Waabe at hæve Tienden paa, og foreftriver i zde §. Litr. d. at Commissionen Eat formaae Parterne til at antage Korn til den bestandige Maalestot, saaledes, at det beftemte vantum Ziendetorn itte ybes in natura, men i Penge efter et Middeltat af de 20 sidste Zars Copitelstaxt. Da Cancelliet bifalder hvad Stiftamtm. og Bisk. saaledes have ytret, saa skulde Man herved melde: At Tiende-Commissionen bør gjøre Hr. Teilmann opmærksom paa Saadant, da den i øvrigt, om han fremdeles skulde vedblive sin, Vegring, haver at for holde sig efter Forordn. af 31te Julii 1801, §. 7, Lite. d. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til En- 30 Aug. rolleringschefen og Overlodsen i Tydlands østre District), ang. Færgerie af Fridericia Lodser. WD 4 Ef 30 Aug. Efter den med det Kongl. Generaltoldkammer forte Correspondence i Anledning af hans Skrivelse under 3 Septbr. 9de f. M., findes Intet at erindre ved, at Lodserne i Fridericia erholde den omsøgte Tilladelse til alene at transportere de dertil ankommende Skippere med deres Folk til og fra Borde ved Skibene (c); dog undtages, naar Skippere, ved egne Baate vil besorge sig fra og til Borde, samt naar de udsætte Flag for at faae Strøm: Inspecteuren ombord, som i saa Fald be førger sig fat ombord ved sin egen Baad; heilket faglebes tilkjendegives Commandeurcapitainen til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse. Rescr. (til Stiftsbef. og Bisk. i Aarhuus), ang. Prioritaten for en Afgivt fra Villiamsborg til Grum og Daugaard-Sognekalo. Gr. Da Kongen under 8de Junii 1774 hat confirmeret en imellem Justitsraad J. H. de Lindenpalm og da værende Sognepræst for rum og Daugaard-Menigheder Hr. C. Bloc indgaaed Forening, hvorved den rum og Daugaard Sognekald tilliggende Zunergaard i Daugaard overdrages Eieren af Bryseesborg imod en aarlig Afgivt i Landgjelde 1 d. 2 Skpr. Rug, 3 Tdr. Bag og 2 Ter. 4 Skpr. Havre, som betales efter hvert Wars Capitelstaxt i Aarhuus-Stift, samt desforuden i Penge for Tienderne 22 Ndir. 5 ME. 7 5. m. v. ; og I. F. Schmidten af Williamsborg nu har andraget, at den første Prioritat, som for ommeldte Afgivt hefter paa Billiamsborgs Hovedgaards Eiendom, er ham til Hinder ved Hovedgaardens foregaas ende Afhændelse i Parceller: Saa bevilges, at den første Prioritet, som hefter paa Villiamsborgs Hovedgaards Eiendomme for ovenanførte Afgivt af den Drums og Daugaard-Sognekald forhen tilhørende Annergaard i Daugaard, maae forflyttes og overtages paa Caugaard-Kirke. Canc. (c) See Reg. 27 Octobr. 1800 §. 3, veb I Deer,,Gibe 669. Canc. Circu. (til begge Nigers Stiftamt. 4 Septbr. og Amt-mænd), der tilstilles Eremplarer af en Cancelliet fra den herværende franse Gesandt, ved. Departementet for de udenlandske Sager, tilstilled Indkaldelse, udstedt af hans Regjering til alle de i den 27de militaire Division (det nu med Frankerig forenede Piemont) hjemmehorende og nu fraværende Individuer, og anmedes, at ville drage Omsorg for, at bemeldte Indkaldelse, ved at omdeles, erholder en hensigtsmessig Publicitet, i hvilket Diemed Exemplarer deraf ligeledes blive vedlagte det næst-udkommende No. af Collegialtidenden. (d) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over 4 Septbr. Beile Amt og Biskopen i Ribe), ang. Præstepenge til de Lutherske Præster af fremmede Religionsbekjendere i Fridericia. (e) Gr. I Anledning af Sognepræsten ved Trinitatis-Kirke i Fridericia Hr. Dr. Bugges gjentagne Andragende af 25de Novbr. f. 2., angaaende Præstepenges Erlæggelse af de fremmede Meligions: Bekjendere i hans Menighed, har Man fra St. og Bisk. modtaget Betænkning og dermed fulgte Erklæringer fra de fremmede Menigheders Forstan bere, hvoraf erfares, at disse Alle erklære deres Menigheds -Lemmer villige til, at erlægge Praft e penge som en frivillig Gave, men at de, støttende sig paa Love og Anordningerne, modsætte sig at erlægge Samme efter en fastsat art. Da Cancelliet bifalder hvad St. og Bisk. have ytret om denne Gienstand, faa sulbe Man i Overeensstemmelse dermed melde: y 5 2t (d) Det fulgte No. 360g var Arrête des Consuls de la Republique françaife. Le 10 Mesfidor An 10, contenant le rappel dans leurs pays de tous les Individus de la vingt-feptième Divifion militaire qui en font abfents." Copenhague 1802, chez Schultz. Cfr. Circ. 17 Julii 1802. See Confirm. 29 Jan. 1734, P. II. §. 2 og rib 15 Maii 1747. §. 25+ 4 Septbr. 4 Septbr. 4 Septbr. Ut be lutherske Præster i Fridericia til hver Høitid, naar de nyde Offer af deres egne Menigheder, kunde, ved en af dem dertil valgt Kirkebetjent eller anden god Mand, hos, de fremmede Religions - Betfendere, som boe inden Enhvers Sogn, lade indsamle de dem titkommende Præstepenge som en frivillig Gave, men at de mod Enhver, som modvilligen skulde negte bem disse Præstepenge, maae søge deres Ne paa lovlig Maade. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), ahg. at Intet kan være at erindre imod, at Sans Rasmussen og Margrethe Hansdatter af Nakskov indgaae gtestab sammen, uagtet de forhen have været forlovede, og forlovelsen ophævet. (De have anholdt om, at de maae ægte hinanden.) Rentek. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. Forlovspenge og Afkalde paa Kjøbenhavns Amt. Anledning af Stiftamtmandens under 21 de F. M. meddeelte Betænkning, meldes til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Amtsforvalter Andersen, at Kammeret finder det overeensstemmende med Unordningerne, at der af de Arve - Capitaler, som falde i de fra Kjøbenhavns Amt til det samlede Frideriks borg-Amt henlagte Farum, Gandløse og Slagslun de Sogne, ikke svares Forlovspenge, saalænge Urve:Eapitalerne indestane i Kjøbenhavns Amts Overförmynberie; men at der derimod af disse Capitaler, naar de adgaae af Kjøbenhavns Amts Overformynderie, bør fvares Fortevspenge. Og kan Kammeret i øvrigt ikke være enigt med Amtsforvalter Andersen i Nødven dig= digheden af, at de udskædende Afkalde forsynes med 4 Septbr, hans Paategning, forinden de modtages til læsning for Retten. Gen. 2d. Deconomies og E. Collegii Prom. (til 4 Septbr. Stiftamtmanden i Beile), ang. Spnss, og Lingss vione om en gedebrand, frit og paa flet papir. Gr. J Anledning af den fra Stiftamtmanden under 20de f. M. indsendte Forespørgsel fra Landvafens og Clit-Commissair Steenstrup, (til hvilken Stiftamtmanden har henvendt sig angaaende det ved Collegii Skrivelse af 17de Julii sidst forlangte Zingsvidne, til Oplysning, om de deb Plakat af 3ite Octobr. 1766 foreskrevne Forsigtigýedsregs ler vare iagttagne ved Collonist Stiels Mogenssens Aftetørv-Branding, hvorved der var opkommen Ild i Heden), om Zingsvidnet kan føres paa -uftemplet Papir, og om Mettens Betjente, Stavnings: og Syns-mænd sulle have Betaling, fulde Man herved meide, At Tingsvidnet kan føres paa ustemplet Papir, ag at Man formener, at hverken Rettensbetjente eller Stevningsmændene kan tilkomme Betaling i dette eller flige Tilfælde, hvor Tingsvipnet alene forlanges, for at tjene til Oplysning i en det Almindelige vedkom mende Sag; men hvad derimod Synsmændene, ere angaaende, da kan over deres Betaling indsendes Rega ning, som fra Collegio skal blive foranstaltet udbetalt. V. G. R. og Generaltoldk. Circul. (til 4 Septbr, samtlige Toldbetjente i Danmark, Khavn und tagen), ang. maanedlige Skibsbemandingslifter fra Enrollerings Officerer eller Toldsteder til Só og Landskrigscommissairer. Gr. Da der paa de i Enrollerings Forordningen af 8be Jan. b. . §. 57 befalede Lifter over det forhyrede Mand stab anføres blandt hinanden saavel Enrollerede af Kjøb ftæderne, som de til Solimit-Districter paa Landet Henhorende, og disse Lifter i Almindelighed, eftet hidtil brugt Forhold, sendes Enrollerings-Chefen, hvorved altsaa Se- eg Band-Krigscommissairene ikke erholde den behøvende under ret Septbr, retning: faa, paa det saavel Ss og Land-Krigscommis fairene som Eurollerings-Cheferne kan erholde den for En hver fornødne underretning, Paalægges det herved, efter Anmodning fra bet Kongl. Admiralitets- og Commissariats-Collegium, der vedkommende Kongl. Coldbergent i hvis ingen S Intollerings Officeer der er ansat, eller ifle der personlig tilstede, maanedlig til enhver vedkommende So og Landskrigscommissair at indsende Lifte, indrettet efter medfølgende Schema (f), over bet expeberede Mandskab, som henhører til Sanimes Selimit- District paa Landet, og til Entollerings. Cheferne over det enrollerede Mandskab af Biobftaderne, samt derhos tillige paa enhver Liste anføre, hvilke Solimitter og 'Enrollerede den løbende Maaned maatte være komne tilbage til Districtet. Canc () Fortegnelse over det til Solimit-Districtet paa Landet (eller Enrolleringen i Kjøbstæderne) henhørende and- Fab, som i St. Maaned d. 2. er expederet fra N. N. Kjøbstæd. Aint (et. Lage No. Pa- Bye.) De Expedèredes tent Navn og Fødested. No. Er Skippe pe rens de Stavn. ret den 9. M. 16. II. 102. R M. 57. 18te fører Zug Telv Fartøiet 92. 9. 40. 140. 4+ St. N. M. 18de M. M. 2ug af St. Kjøbstad.

9. 9. 80. 96. 36. 9. N. St. 27de M. N. af Rug N. Bye N. N. den M. 1802. 9. 9. See pr. 28 Junii, 23 Aug. eg 9 Septbr. (3 Stft.) 1802; forandrede ved §. 2 af Forordn. 19 Junii 1807, og Pr. 8 ug. f. 3. Canc. Prom. (til Chefen for det borgerlige Artib 6 Septb lerie Corps, og til Magistraten, i Kiøbenhavn), ang. de Borgere, som bør i dette Corps indtræde, eller forblive. (g) Sanc. Prom. (til Grev Danneskjold-Samsø), 6 Septbr. ang. at, paa hans Forslag, bifaldes, at Sog-. nepræst enkel i Traneberg og Forpagter eergaard tiltræde Samso. Grevfkabs Fattigvæsens Direc tion, hvilke derfor under Dags Dato dertil ere ude nævnte og derom fra Cancelliet tilskrevne; samt at imod hans Forespørgsel, om hans fuldmægtig kan indtræde i Fattigvæsens Directionen udi Amtsforvals terens Sted, efterdi der ikke er nogen Kongl. Amts forvalter paa Samse, Intet findes at erindre. (h) Canc. Circul. (til Biskoperne, samt til Stift: 7 Septbr. amt og Amt-mændene i begge Riger), hvor ved sendes Exemplarer af en ved den (i) befalebe Commission om Vaccinationen eller Rokoppe Indpodningen udgiven Underretning, [for at blive til Stiftets Præsteskab uddeelte.] (k) Sanc. (g) Indeholdes i plac. 10 Septbr. 1802, men bortfalden ved Regl. (i Forordn.) 13 Julii 1804, Præm, og §. §. 2, 6, og 1 Junii 1808. (h) Cfr. Prom. 24 Julii 1802. (i) See Befal. 14 Octbr. 1801, Resol. 18 Decbr. f. ., Pr. 13 og 17prit samt 20 Julii 1802. (k) Til begge Sidste blev fat: til 2fbetjening, og for at gjøre videre bekjendt for de dem underordnede Embedsmænd, til at udbrede et rigtigt Begteb om denne Sygdoms Fremgang og Cymptomer. Der for medfulgte ogfaa illuminerede Tegninger af Saar' tene. Deels af den, Narfag, og deels efter det i dette Bert indskrænkede um, kan det ei her aftrykkes Om, hvad der er fremvirket, og, Resultatet deraf, ton læses i Goll. Eid. 1803, No. 2, 17:00 7 Septbr. 7 Septbr. 7 Septbr. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand, som har til Approbation indstilt en under 31te Martii d. A. mellem Helsingsers By og dens Hospis tals Direction indgaaed Contract, hvorved Byen, for end videre at erholde 8 Senge i Hospitalet til Brens militaire Spge, forbinder sig til at betale 100 Rdlr., aarlig til bemeldte Stiftelse), at denne Foreening af dette Collegio er bifaldet. Canc. Prom. (til Amtmanden over Randers Amt, som har indsendt den af forrige Frisenvold Stamhuses Parcellister gjorte Paastand, ac Bruasgaards og Løgstrups Godsers Eiere ere pligtige at deeltage med dem i Erlæggelsen af de 6 Rdlr., der i lang Zid aarlig af Stamhusets forrige Besiddere har været udredet til Galtens Herredskasse), at Man aldeles bifalder Hr. Amtmandens yttrede Formening, at nemlig Frisenvolds Parcellister bør, saavel for Havene 1799, 1800 og 1801, som for den efterføl gende Tid, betale til Galten-Herredskaffe i Medføt af Rescriptet dat. 5te Martii 1734. (1) Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand, som har indsendt Dyrlægerne Peder Mikkelsens og hans Pedersens Regninger af 13de Junii d. U. over hvad dem formeentlig tilkommer for de Reiser og Udgivter, som de, i Anledning af Snives Sygdommen, til den Tid have havt, i hvilke Regninger hver af dem. begjerer 2 Rdlr. daglig i Dicetpenge, og 1 Ndir. for deres Uleilighed, samt Forsømmelsen af dekes Profession), at Diætpengene bør for hver af Dyrlægerne neb- (See Regl. (i Forordningerne) 5 Julii 1803. fæt sættes til I, Ndir. daglig, men at der i øvrigt Intet 7 Septbr. haves mod bemeldte Regrtinger at erindre; samt at det Halve af Regningerne ber udredes af Landet, og det Halve af Stiftets Kiøbstæder, (da Sygdommen et alene i Kjøbstæden Bogense, men ogsaa paa Landet har hersket.) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til 9 Septbr. Overlodsen i Sjellands District, G. U. og G. E. Lovenern), ang. Lodsers Paapassenhed med Skippere, der skal clarere Stromtold ved Zyborg. (m) For at afværge, at ingen Skibe skulle snige sig fore bi Nyborg, og affeile, uden der først behørigen at have anmeidt sig og gjort Toldklarering, paalægger Man herved Hr. Commandeurçapitainen, efter den derom med det Kongl. Generaltoldkammer førte Correspondence, nøiagtig at beordre deres underhavende Lode ser, hvis Lods Strækning kan vedkomme denne Sag cgsaa i den Deel at være paapasselice, ved at opbringe til Nyborg alle de Skibe, som de paa deres Krydsnin ger i Beltet maatte antreffe, hvis Skippere ikke med Beviis (hvilket de bemyndiges til at affordre) kunne godtgjøre at have, som ovenmeldt, gjort Toldklarering ved Nyborg, men desaarsag sneget sig forbi. For denne Oppasning og Opbringelse af saadanne Skibe, er Lodserne tilstaaet at erholde lige Deel af den bestemte Mulct, som i slige Tilfælde er tilstaaet Toldbetjentene og Vagtfibs-Chalouppens Folk, nemlig: Naar det opbringende Fartøi er 10 Læster og derover Naar det er 5 Læster og under 10 Lester (m) See og Næstfølgende. 5 Rdlr. 3 9 Septbr. Og under 5 Læster 9 Septbr, I Rdtr. hvorhos Hr. Commandeurcapitainen tilkjendegives, at Embedsmændene ved Strømtoldvæsenet i Nyborg ere fra ovenmeldte Generaltelbßammer underrettede, at vedkommende Ledser blive faafedes beordrede. Sammes Prom. (til Enrolleringschefen og Overlodsen i a) Lolland og Falsters samt Moens, og b) Fyens District), det Samme; og om maanedlige Skibsbemandingslister fra Enrollerings Officerer eller Toldsteder til So og Land Krigscommissairer. (n) For at afværge = (0) beordrede. Paa bet So- og Land-Krigscommissairerne kan være vidende om det til Solimit-Districterne paa Landet henho rende Mandskabs Søfart og derefter gjøre behørig Antegnelse i Rollerne, haver Hr. Commandeurcapitais nen [Capitainen] at foranstalte, at vedkommende Ss: og Land Krigscommissair maanedlig tilsendes Lister fra de Steder, hvor Listerne over det expederede Mandskab, som henhører til Solimit-District paa Landet, pantegnes og modtages af de til Se. Enrolleringen hørende Officerer eller Mynsterskrivere, saaledes indtettet som medfølgende Shema (p); samt et paa Listerne tillige anføres, hvilke Selimitter den lebende Maaned maatte være komme tilbage til Districtet, da Man ligeledes har foranstaltet, at Hr. Commandeur capitainen [Capitainen], til fornøden Efterretning for bem selv, fra vedkommende Toldbetjente paa de Ste ber, (n) See 2 næstfølgende Promemorier, Forordn. 19 Junii 1807, §. 2 og Prom. 8 Aug. 1. X. (o) Ligesom Mastforestaaende. (p) Gee ved Circul. 4 Septbr. 1802. der, hvor ingen So-Officerer ere ansatte eller tilstede, 9 Septbr. bliver maanedlig tilstillet lige Lister og Efterretning over det enrollerede Mandskab af Rjøbstæderne. Samme Collegii Prom. (til de Samme i 9 Septbr. Bester- og Øster-Jydlands samt Chefen i Sjel, lands District), om maanedlige Skibsbemandingslister fra Enrollerings-Officerer eller Tolofteder til 'Sos og Land Krigscommissairer. (q) Mandskab af Kjøbstæderne. Paa det = D = Bemeldte Admiralitets Prom. (til Dan: 9 Septbr. marks Generalkrigscommissaire), hvorved tilfjendegives dets Foranstaltning, at samtlige Indrullerings Chefer og Told Inspecteurer eller Officianter i Danmark maanedlig indsende til Land- og Se Krigscommissairen Lister over det expederebe Mandskab, som hører til Sølimit Districtet paa Landet, hvilke Lister end videre bør oplyse, hvilke Solimitter den lebende Maaned maatte være kommen tilbage til Districtet." (r) Canc. Circul. (til samtlige Krigs- og Land: II Septbr. Commissairer, samt Notifs til enhver Amt=" mand i Danmark), ang. Af og Til-gangslister, nye Lægdssedle og Se-Hovedrulle, So, og Land Sessionernes besimelige Holdelse, m. M. (s) (q) Ligesom den sidste Deel i Naftforestaaende. Gr. (r) See 2 næstforestaaende Promemorier, og Gire 4 Septbr. med Schema i Note. (s) Forandret ved Circ. 25 Febr. 1809.. VI. Deel. 11 Bind. II Septbr. Gr. Paa det at Krigs og Land-Commissairernes Embedsforretninger kunne nogenlunde fordeles paa Warets hele Zid, og den Kongl. Tjeneste, saavel for Land: som Sø- Etaten, paa den tilsigtende Waade, vorde fremmet, finder Cancelliet det fornabent, at foreftrive følgende Regler, som af alle Vedkommende skulle efterleves og fotges: §. I. Af- og Til-gangslisterne for hele Districtet indgives, som sædvanligt, hvert Aar den 18de November, og bor, med henhold til de nye Selimitters nuhavende første Bestemmelser, og de Grundsætninger Indrullerings -Forordningen paabyder, derved iagttages: a) at Listernes Afgangs Bemærkninger oplyse, hvilke Sølimitter, ved Listens Slutning, af en eller anden Narsag, maatte være fraværende fra Lægdet enten som commanderede til Delogs, endnu i Farten, eller paa hvilken anden Maade, som ved Bemærkningen nøiagtigen bør oplyses: b) at Listernes Tilgangs Bes mærkninger bør oplyse, hvilke Solimitter, ved Listens Slutning, ere komne tilbage til Lægdet, efter at de, paa en eller anden Maade, som benævnes i Vedtegningen, have været fraværende: c) at Sonner, som avles af egne og. Skoleholdere, ber-anfores pak Tilgangs-Listerne og Præsternes Udskrivter i Følge Forordningen af 11te Junii d. A.; samt d) at 2feg Tilgangslisterne bør bestemt være indsendte den 18de November, paa det at Land- og Sø-Krigscoms missairen ikke skal blive sinket i sine Embedsforretnin ger, men strat kan begynde med Lifternes Revision; og ber Lægdsforstanderne, ved paafølgende Sesfion, tilkjendes en Mulct af 10 Rdlr. til Sognets Fattige, i Følge Placaten af 2 rde Novbr. 1797, for hvert Lægös Lister, der ei indsendes til den bestemte §. 2. Tid. For det eller de Ainter, som, i Følge Ge neralkrigscommissairens Unmeldelse for Amtmanden, bør bør have nye Lagossedle, indsendes Uf eg Til: 11 Septbr. gangslister med dertil hørende Præste = Attester, den 18de Maji, over de i Lægderne forefaldne Forandrin ger fra 12te Novbr. afvigte Aar til det lebende Nars Iste Maji, ligesom den 30te Maji næstefter indsendes nye Lægdssedle for de omgjeldende Amter til Land- og Se-Krigscommissairen; og iagttages derved det samme Forhold, som er bestemt i første Post. De sædvan- §. 3. lige S og Land-Milice-Sessioner bør holdes saa betibs om Navet (t), at disse Sessioner kunne være tilendebragte førend Sefarten aabnes; og bør, saavel for at vinde Tid som til Konge. Egterries Besparelse, bemeldte Sessioner holdes samlede i Rjøbstæ derne saaledes, at Landmilicesessionerne paa hvert Sted begynde strap efter at Sofessionen er holdt, liges som Land- og Sø Krigscommissairene ber saavidt muligt bestemme Lægdernes Mode for Sessionen faas ledes, at Søsessionerne allerførst holdes for de Sø lægder, der, efter deres Folkemængde, fortrinligen bidrage til Søudskrivningen. Krigs- og Land-Com- §. 4- misfairen bør forfatte fin Expeditions Protocol for næste Uars Landmilice - Session saaledes, at Samme er færdig den 18de Novbr., følgelig senere kun behøs ves at tilføre de Rettelser, hvortil de den Tid indkommende Af- og Tilgangslister kan give Andoning. I øvrigt forbliver det ved allerhøieste Befaling af 14de Dctbr. 1796 (u): at Krigs: og Land Come missairerne, under det derved bestemte Vilkaar, forend de tiltræde Sessions - Reiserne, bør afsende Gjenpart (t) 1808 bestemte til 1ste Deebr. 33 2 af (u) See Prom. 22 Octobr. 1., . i Rettelserne, i Bind med 1ste Deel, S. 578 99 579+ II Septbr. af de aarlige Tilgangslister til Amemændene og Glo nevalkrigscommissairen; ligesom det end videre bestemmes at Fortegnelsen over det løbende Aars Tilförler ved Sessionerne, særskilte for Landmilice og Sø Sessionerne, bør tilsendes Generalkrigss commissairen forinden Maji Maaneds Udgang. §. 5. Da det er ved 2den Post bestemt, at de nye Lægdssedler udstædes äarlig i Maji Maaned, saa flyder deraf, at den ny So govedeulle aarlig udstædes, efter= at de ny Lægdssedler ere reviderede og berigtigede, samt, at Gjenparter deraf, i Medfør af §. 50 i Forordn. af 8de Jan. 1802, derefter snarest muligt indsendes i Overeensstemmelse med Anordningerne. II Septbr. Canc. Prom. (til Sjelland& Biskop), ang, fun een Politiemester i Fattigcommissio nen, samt protocol og Regnftab for Hoved og Annep Sogn i eet Amt. Gr. Herredsprovst Hr. U. R. Schreiber, af Soderup ved Noeskilde, har, i Anledning af den 2den og 51de §. af den til Fattigvæsenets provisorisße Indretning og Bestyrelse paa Landet i Sjelland, under 28de Maji sidstt. allern. approberede Plan (v), gjort 2 Forespørgseler, hvorom han har udbedet sig dette Collegii Resolution. Foran lediget heraf, fulde Man herved anmode Bisk. at ville be kjendtgjøre ham : a) At ved Stedets pofitiomefter i 2den §. forstaaes Politiemesteren paa det Sted, hvor Præsten boer, og Commissionen, holder fine Forsamlinger, saa at, om end Annersognet har en anden Politiemester, behove dog ikke begge Politiemestere at være Lemmer af Com missionen, men alene førstmeldte, der, saa ofte hans Embedsforretninger det tillade, har at deeltage i Soga ne (v) Under 15 Sunii i Forordningerne; see ibid. Regt. 5 Julii 1803, §. 2 08 51ne: Commissionens Forhandlinger (x): b) at det føl 11 Septbr. ger af §. 51, at, naar begge en Præffes Sogne ligge i eet og samme Amt og Herred, vil ikkun een protos col og eet aarligt Regnskab for det hele Sogne-District være nødvendigt. (y) Canc. Prom. (til Amtmanden over Frideriks II Septbr. borg-Amt), ang. at den af hs. Majestæt den 28de Maji sidstt. bifaldte Plan til Fattigvæsenets provisoriste Indretning og 'Bestyrelse i Sjelland (2) ikke vil blive at anvende paa Frideriksverks Gods. (Efterdi der for Dette er under 4de April 1798 en Plan approberet.) Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og 11 Septbr. Kjøbstæd-Amt-mænd i Nørre-Jydland, notific. den commanderende General ibid.), ang. Relationer til ham om Kjøbstædernes frivil lige Skyttes, Jegers og Artilleries Corps. (a) Gr. Da det er paalagt ham, at afholde et aarligt Eftersyn af de oprettede frivillige Skytte, Jæger og Artillerie Corps ded Borgervæbningen i Nørre - Jydlands Kjøbstæder, saa skulde Man, med Hensyn hertil, Anmode Stiftamt (Amt)- manden, at ville foranstalte, at der, fra de hom anbetroede Kjøbstæder, hvor saadanne Corps maatte findes, ikke alene strax med deles bemeldte General-Lieutenant Molike de fornødne Lister og Efterretninger om disses Tilstand, men at han endog aarlig vorder underrettet om den Frem gang, de have gjort i deres Øvelser, samt de Pras 3 3 mier, (x) Gfr. §. 1 i Prom. 25 Septbr. og 23 Octobr. 1802. (y) See Prom. 3 Decbr. 1803. (z) See Neten til Næstforrige. (a) See Circ. 9 Julii 1803, §. 12, og 15 Junii 1805; cfr. Circ. 28 Febr. og 19 Decbr. 1801. II Septbr, mier, der ere udsatte og vundne, hvor dette Sidste allerede har fundet iverksættes. II Septbr. II Septbr. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Aarhuus), ang. at naar Pluraliteten af Huusfædre stemme for Indførelsen af den ny Psalmebog, bør det mindre Antal rette sig derefter. (Paa Fore spørgsel fra Capellanen for Nebeager og Bjerre Sogne, i Anledning af, at 5 af 24 Baardbeboere i Ncbsager-Sogn havde modsat sig dens Indførelse.) Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Fattigvæsenet i Fardrup-Sogn. Gr. Efterat Cancelliet havde modtaget hans Forestilling, dat. 20be Decbr. 1800, om at Fattigvæsenet og dets Bes ftyrelse i Fardrup Sogn maatte fepareres saaledes, at den Danske Deel sit dete Fattigvæsen efter de Danske Love, og den Slesvigske ligeledes sit Fattigvæsen efter de Slesvigste Love, udbad Man sig derom det Kongl. Tydske Cancellies- Betænkning. I denne, som man nu har modtaget, hen-. holder bemeldte Collegium sig til Haderslev - Amtmands Betænkning i denne Cag, som gaaer ud paa, at Fattige væsenet i det Thorninglehaste hører under Hadersleb-Amts Administration, og at Ribe-lmt kun tager Deel deri, for Jaavidt de enkelte under dette Amt henhørende undersaatters Intereffe fører det med sig. Amtmanden har saaledes, dá ingen Forandring i Fattigvæsenets Regulering hos ham er bleven begjert, troet, at det burde blive ved den Nærværende, saa meget mere, som den foreslaaede Deling vilde medføre betydelige Banfteligheder. Det Tydske Cancellie formener saaledes ogsaa, at den nærværende Admi nistration ber indtil videre vedblive, og det faa meget mere, som Fardrup Sogn hører til Kalslund-Herred, der, efter Grandfe: Reguleringscommissionens (b) Plan, i det Hele bil underlægges Ribe-Amt. Efter de oplyste Omstændigheder kan dette Goller gium ikke andet end tiltræde denne Mening: hvorefter det da vil forblive ved den nuværende Indretning af Fattigvæsenet i bemeldte Sogn, indtil Separations. Fore (b) See Pr. 18 April 1798 og 19 Febr. 1799 i Regifte ret P. II. S. 476 og 477, og Prom. 19 Octobr. 1802. Foreningen imellem Norre-Jydland og Hertugdømme- II Septbr. ne bliver fuldført. Canc. Prom. (til Stiftsbefalingsmanden 11 Septhr over Trondhjem-Stift), ang. at, og hvorledes, civile Domme over nationale Soldater til Kron-Arbeide for Bidrag til uægte Børn eller idømte Boder af de Militaire ereqveres. Gr. Det Kongl. Generalitets- og Commissariats - Colle gium, med hvilket man har corresponderet i Anledning af Stiftets Skriveise, dat, 8de Junit sidstl., har nu fuerever Cancelliet: \t, naar nationale Soldater efter Forordn. af 12te juli 1799 (c) blive af den civile övrighed tilkjend te at forrette Kron Arbeide i de norske Festninger, enten for at betale det pligtige Bidrag til deres uægte Børns Opdragelse, eller at afsone Bøder, paaligger det den mi litaire Jurisdiction at besorge Saadant epeqveret, følgelig og at lade de Angjeldende frembringe til Fastningen, naar Sligt af den civile vrighed reqvireres: at hermed ved Regimenterne Sondenfields i Norge forholdes paa den Maade, at vedkommende Soldater, som fulle fore rette Kron Arbeide, forsones af Regimentet med Pas, og beordres, selv at begive sig tit Fæstningen til den bestemte Tid; men, dersom Regimentet har Grund til at formode, at de ikke selv frivilligen ville indfinde sig der, blive de frembragte ved en Underofficeer fra cet Compagnie til et Andet og, naar Touren falder igjennem flere Regimentsdistricter, forsynes vedkommende Regiment dertil med en aaben Drdre, samt at det nu, i anledning af dette Collegii Skrivelse desangaaende, er foranstaltet, at disse Krone Arbeideres Indbringelse til Fæstningen skeet for Fremtiden paa samme Maade beb de Trondhjemske som ved de Gene denfjeldske Regimenter, siden Saadant kan ivertsættes uden Bekostning for Regimentskasserne." Dette skulde Man ikke undlade herved at tilmelde til fornøden Efterretning. Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks-Amt), II Septbr. ang. at panlægge Fuldmægtig S., som har ladet sin Kone holde Kirkegang efter Barselseng, uden at ers 33 4 tag= (c) Cfr. Prom. 17 Maji 1800, Plac. 2 Octobr. 1801, 08 Pr. 23 Jan. 1802. 11 Septbr, lægge Offer i Overeensstemmelse med Rescriptet af 22 de Nobbr. 1754 til Sognepræsten øvrige Kirkea betjente i Kallundborg, i alt at udrede 2 Rdir. til samts lige Kirkebetjente, hvilket Offer, i Manget af minde lig Betaling, bør inddrives i Overeensstemmelse meb Cancelliets Circulaire Skrivelse af 28de Maji 1791. 11 Septbr. II Septbr, V. G. R. og Gen. Tolok. Circul. (til samtlige Toldbetjente i Danmark), ang. den Jtalienske Republiks Skibe venskabelig at modtages og bistaaes i Havnene. (d) Generalpostamts Prom. (til Postmesteren i Varde), ang. Postbefordringen imellem Ringkjøbing og Varde, Postens Afgang fra Side fte, eller, i Opholds-Tilfælde, Estafetter. (e) Gr. Med Hensyn til den lagte Plan for Postens Befor bring imellem Holstebro og Hadersleb, hvorefter denne Post altid vil kunne komme betids til Hadersleb, om den endog imod Forventning blev forsinket flere Timer unders veis, hvilket dog ikke bør finde Sted ved en god Post-Indretning, har General Postamtet ikke troet, at det nogen Tid feulde blive nødvendigt, at fastsætte en vis Afgangstid for Posten i Barde, i det Tilfælde at Posten fra Ringe tiobing ikke dertil fulde ankomme saa betide, at den, i Forening med Posten fra Barve, kunde naae Hadersleb forinden Hovedposterne dertil ankom; thi, naar Posten efter Planen afgaaer fra Holstebro hver Tirsdag og Fre bag Formidoag Kl. 10, fulde den være i Ringkjøbing de Jamme Dages Eftermiddag Kl. 5, og i det seneste afgaae berfra kl. 6, hvorefter den fulde indtræffe i Varde hver Onsdag og Loverdag - Morgen Kl. 3, og naar den derfra efgaaer Kl. 3, skulde den indtræffe i Nibe bemeldte Dags Formiddag Kl. 10, hvorefter den fulde afgaae fra Ribe Kl. 12 Middag, og kunde være i Hadersleb hver Onsdag- og Loverdag aften Kl. 7, som er 4 a 5 Timer forinden Hovedposterne, især om vinteren, kan ventes at ankomme i Hadersleb. For at være vis paa, at Postens Befordring fune (d) Ligesom Circut. 28 Kug. 1802. (e) See Pr. 27 April 1802 med Noter, Placat 12 Junii f. 2., Prom. 40g Plac. 8 Jan. 1803. kunde fee i den bestemte Tid, har man givet Contrahen- II Septbr. terne en Time pr. Miil efter Beiens virkelige længde, fient der til Posternes Befordring ellers i Almindelighed ittun tilstaaes Time pr. Miil. Etatsraad og Amtmand Hansen (f), med hvem General-Postamtet forud corre sponderede om bemeldte Postes Anlæg, har ogfaa erklæret, at bet Locale ikke lagde nogen Hindring i Veien for, at, fornævnte Plan kunde udføres, da der, paa de Tider Po ften ifte fan passere Broen ved Tarm, ligge Baade, hvormed Postiüionen tan føres over Bandet; og dette er ogfaa fornemmelig Warsagen, hvorfor man har ladet Posten omstifte i Tarm. Endskjendt General-Postamtet efter det Foranførte ikke kan forestille sig, at det uden i et særbeles enkelt og uovervindeligt Tilfælde skulde indtræffe, at Posten fra Ringkjøbing, som foranmeldt, fulde udeblive saalænge, at det blev nødvendigt at lade Poz ften fra Barde afgaae, Saa vil Man dog i et saadant enkelt Tilfælde ikke have Noget imod, at Postmesteren i Varde, naar Posten fra Ringkjøbing om Sommeren, som regnes fra medio April til medio Octobr., ikke indtræffer i Varde om Onsdag- og Loverdag - Morgen forinden Kl. 8 og om Vinteren de bemeldte Dages Morgen Kl. 7, lader Posten med Brevene fra Varde af gane til Mibe fornævnte Dage og Klokkeslæt, at de derefter betids kan komme til Hadersleb. Naar Pos, ften fra Ringkjøbing om Onsdagen ankommer til Bar de forinden 2 Timer efter at Posten derfra er afgaaet, da skal de medbragte Breve paa de Vedkommendes Regning, som har foraarfaget Opholdet, afsendes pr. Estafette til Hadersleb, for, om det var muligt, at Estafetten enten underveis kunde naae Posten fra Barde, eller komme faa betids til Hadersleb, at Bres vene endda kunde afgaae derfra med Hovedposterne. Naar den Ringkjøbing-Post derimod om Loverdagen ankommer til Barde, efter at Posten i Følge det For anførte derfra er afgaaet, da skal den altid afgaae 3% 5 pr. (f) i Ringkjøbing. - II Septbr. pr. Estafette til Hadersleb, paa det Brevene til Hertugdommene og Sydland kunne vorde forsendte med de om Sondagen eller Mandagen fra Hadersleb til Hertugdommene og Indland afgaaende Poster. Over bemeldte Estafettes Bekostninger maa han uopholdelig til Generalpostamtet indsende Regning, belagt med den udfærdigede Estafettes Timeseddel og Vedkommendes vitteringer, ligesom Timesedlen fra Ringkjøbing ogsaa vedlægges, hvorefter General Postamtet nærmere vil, afgjøre, hvorledes der i Henseende til Sammes Betaling skal forholdes. Ligesom Generat- Postamtet under Dags Dato har tilstillet de øvrige Posts mestere paa Posttouren imellem Hadersleb, og Holstebro Extracter af Timesedlene for afvigte Julii og Augusti Maaneder, som vise de Forsinkelser, der ere indlobne ved Postens Befordring, og paa det alvorligsteindsejærpet dem, at deslige Forsinkelser for Fremtiden iste maae finde Sted: saaledes tilstiller man ogsaa herved Barde Postmester en Fortegnelse over den ham overdragne Befordring imellem Barde og Tarm, hvor efter han 4 Gange har forsinket betydelig paa Touren fra Barde til Tarm; men da han i övrigt, og især fra Tarm til Varde, meget vel har befordret Posten, ja endog ikke sjelden vundet i den ham tilstaaede Tid til Befordringen, saa er man meget vel forneiet med hans Befordring, da man forventer, at saadanne Forsinkelser, som ere skeete de forbenævnte 4 Gange, ikke oftere vil finde Sted. II Septbr, Qvægfyge-Commissionens Circul. (til samtlige Sø Teldsteders Betjente i Danmark og Norge &c.), ang. at Qvægfygen er udbrudt i Lithauen i det Mietske De Departement, og at be, i Henseende til de fra Riga 11 Septbr. ankommende Stibe, ber paasee det om Sundhedss, Attester Anordnede iagttaget. (g) Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. at det 14 Septbr. i Vordingborg til den 8de Octobr. fastsatte Marked maae for i Uar holdes den 6te f. Maaned. (Fordi der paa b. 8de er Marked i Falsters Nykjøbing.) (h) Canc. Prom. (til Samme), ang. at By- 14 Septbr. skriveren selv bør bekoste Raadstue- og Poli ties Rets: Protokgl. Gr. Da Cancelliet bifalder hvad Stiftamtmanden i Prom. af 24de f. M. har anmærket i Anledning af Herredsfoged og Byskriver Leighs Begjering om, at udgiv terne for Anskaffelsen af en Saadstue og Politierets-Protoest maae blive ham godtgjorte af Byens Kasse, laa Fulde Man herved melde: At Byens Kasse ikke kan paalægges saadanne Udgivter, men at Byskriveren selv bor bekoste deslige Protocoller. Canc. Prom. (tit Samme, i Anledning af hvad han 14 Septbr. i Prom, af 24de f. M, har anmærket over en Skrivelse fra Herredsfoged og Byskriver Leigh, hvori han klas ger over, at Arvingerne efter afg. Kjøbmands. Enke Kornerup i Roestilde have vegret dem ved at betale Auctions Salarium af nogle hendes Bo tilhørende Jorder, hvorpaa har været anstillet 2 forgjeves Auctioner); at Cancelliet er enig med Stiftamtmanden deri, at Auctionsforvalterne i nærværende Til fælde bør, for ethvert Opraab og Hammerslag, som er skeet, tillægges 2 Rdlr. (g) Uf Coll. Sid. No. 38, S. 593 g 594 Gen. Gygen ei ophørt 1803 i Jan. (fee Goll Tid. No. 3, S. 37), men siden, vide Circ. 12 Septbr. f. 2. (h) Fra Camme, No. 38, S. 600. 14 Septbr. 13 Septbr. Gen. Ld. Deconomie- og E. Collegii Prom, (til Amtmanden over Soro-Amt), ang. at Bygninger uden Muurverk kan under Landets Brandforsikring antegnes. Gr. Branddirecteur Thorsen har under 12te 8. M. indsendt en ben iste nestsochen af ham ved de udnævnte Zarationsmænd foretaget Vurderingsforretning over Parcellen Augustenhofs Bygninger paa Antvorskovs Hovedgaards Mark i St. Peders-Sogn og Antvorstevs Birk, tilhørende Etatsraad Bruun; og derhos forespurgt, om disse Bygninger, som ere befundne opførte alene af Temmer og Bræder uden muurvert, tunne antages til Forsi tring, endfiendt Bygninger af saadan Bygningsmaade ikke udtrykkelig findes benævnte i Brandforfittings- Unordringen for Landet af 29be Febr. 1792? 3 bemeldte Unordnings 1ste §. bestemmes alene, at de Bygninger, som kunne indlemmes under Forsikringen, ftulle være forsvarlig. indrettede mod Ildsfare, efter Forordningen om Brandvæ= Tenet overalt paa Landet af samme Dato, og forsynede med de ved denne Forordning befalede Brandredskaber. Sidstbemeldte Forordning indeholder ikke noget Forbud imod, at opføre Bygninger paa Landet af Tømmer og Bræder, og Brandforsikrings Anordningens 2den §. foreskriver alene, hvorledes en Tarationsforretning stal for fattes, men beftemmer ikke Noget i Henseende til visse Bygningsmaaders udelukkelse fra Brandforsikringen. Der findes altsaa Intet, som kunde være til Hinder for de ovenmeldte Bygningers Antegnelse under Landets almindelige Brandforsikring, hvilket Amtmanden ville tilkjendegive Branddirecteur Thorsen til Efters retning. Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. at det kan have sit Forblivende med den ene Blokke i Tyvelse: (i) Kirketaarn, (som Biopen har indberettet: at deri iftun er, og at Samme desuden Fat være for tiden m. v., samt i den Unledning indstilt, om det ved denne ene Klokke skal have sit Forblivende; men Vordingborg-Amtmand har titstiuet Cancelliet en paa Kirkens Eier Hr. Rabens Begne af hans Fuldmægtig afgiven Erklæring, hvori denne melder, at efter den nøis agtig (i) Nævnes og saaledes i holds Lexicon, men Sie velse i de geistlige Calendere. A agtigste undersøgelse er Ingen, forekommet, som kan er 18 Septbr. intre, at der har været meer end een klokke i bemeldte Kirketaarn, men vel at denne Ene for mange Nar siden git i Stykker, og at der da blev ophengt en meget liden Klokke, der blev brugt i en Snees Aar, indtil den nuvæ rende meget store Klokke blev der isteden anskaffet, hvilken ogfaa skal være tilstrækkelig, da Sognet ikkun udgjør Tyvelse By, hvoraf paa et par Aar er udflyttet nogle Gaardmænd, som ogsaa kan høre Klokken, i Storm og Uveir undtagen, hvilket i dette Tilfælde formenes at ville blive det Samme, om der endog blev anskaffet een Klokke endnu.) Canc. Prom. (til Ribes Stifts Biskop), 18 Septbr. ang, den evangelisk-christelige Psalmebogs Indførelse i Brande: Sogn, Gr. Med Biskopens Forestilling af 4de d. M. har dette Collegium modtaget en Skrivelse fra Sognepræsten i Bran de Hr. Lund, hvori han forespørger: om der kunde være Noget imod, at han til næste Advents-Sondag indfører fornævnte Pfalmebog ved den offentlige Gudstjeneste i Brande: Sogn, uagtet 18 af 141 Familier i Sognet ifte have villet give Samtykke dertil. Man skulde i denne Anledning melde, At den ny Psalmebog ber indføres i Brande-Sogn, og de 18 Familier i denne Henseende rette sig efter Pluraliteten. Canc. Prom. (til Viborg-Stiftamtmand og 18 Septbr. Biskop, hvilken Sidste har indmeldt, at den resid. Capellan ved Domkirken. i Viborg, Hr. Tileman, er, efter Rector Hansens Forslag, af dem tillagt 100 Rdlr. aartig af Skolekaffen for visse Tie mer daglig at give Eleverne i Latinskolen Underviisa ning i det Tydske Sprog, hvoraf allerede er spores, god Nytte), at Cancelliet bifalder denne af Stiftet saaledes feiede Foranstaltning. (k) Canc. (k) Om endnu staaer ved Magt efter skeete Stoles Reform? 18 Septbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Hedemarkens Amt, der har meldt, at Guldbrand Olsen Edsbroen af Bingers Præstegjeld, aldeles uformuende til at udrede de 3 Rdlr. Han skulde erlægge til Underofficererne ved Livgarden til Fods for en ved Zoieste Ret tabt Sag, har, efter Amtmand Hovers Foranstaltning, udstaaet 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød), ang., som Efterretning for Frems tiden, at Amtmand Høyers Fremgangsmaade, med at hensætte fornævnte Guldbrand Olsen paa Vand og Brød, er aldeles urigtig, da de forommeldte 3 Rdlr. (1) blot ere et Gratiale til Underofficererne, som Bes lønning for deres Umage med at gjøre Opvartning i Hoieste Ret, men ingenlunde Straffeboder, der i Mangel af Betaling med corporlig Straf bør afsones. 18 Septbr. Canc. Prom. (til Sjellands Biskop, med hvis Fores stilling Cancelliet har modtaget en Ansøgning fra Birthe Rifoahl, af Kjøbenhavn, om at hendes Son Peter Moller, der ved et Fald i sin Barndom er bleven saa aldeles vanfør, at han ei kan gaae, eller reise sig, maae confirmeres hjemme i huset), at Cancelliet ikke finder Noget at erindre derimod, dog at han har den beherige Alder, og at den foretagende Confirmation skeer i Vidners Overværelse, da han, efter det ham af Hr. Pavels givne Bidnesbyrd, stal være vel undervist i Religionen.) 18 Septbr. Canc. Prom. (til Samme, som har til Cancelliet indstilt et af Provst Engelbreth opkastet Sporgsmaal, angaaende hvorledes der skal forholdes med Sæden paa Haunelov Degneboligs Jord, der vel forme

(1) Forhøiede ved Rescr. 2 Novbr. 1804. 2. medelst den'i Uar indtrufne sildige Host ikke var ind: 18 Septbr. hostet for Degnen Storms Død den 20de f. M., men dog begyndt at meies), at, da fornævnte Degn Storm døde den 20de Aug., paa hvilken Tid Sæden var moden til at hostes, saa kan den med Grund an fees at være hans Stervbó tilhørende., Canc. Prom. (til Bornholms Amtmand), ang. at 18 Septör. tilholde 3 Koner i Nepe, der efter Sognepræstens Andragende have i forrige Uar ganet i Kirke efter deres Barselseng, uden at anmelde sig hos ham, eller at offre de vedkommende Kirkebetjente i Følge Rescriptet af 22 de Novbr. 1754, at erlægge til Præs ften 2 Mk. og til Deguen 1 Mt. i Offer, som i Tilfælde af Ophold kan foranstaltes inddreven i Overeens stemmelse med Cancelliets Skrivelse af 28 Maji 1791. Canc. Prom. (til Biskopen i Aarhuus, notific. 18 Septbr. Lollands Biskop), ang. at den imellem Sognepræst Hr. V. i Hobro og Sognepræst Hr. J. i Rødby væ rende Tvist, ang. Maadens Marets Desing i sidst nævnte Kald, henvises til Afgjørelse ved Domstolene, i hvilken Henseende Cancellie Resol. af 17 de Detbr. 1801 ikke skal være til Hinder. Canc. Prom. (til Landmilice - Sessionen for His 18 Septbr. ring-Amt), ang. at Moder til Slegfredson kan i. Faders Sted medtage ham, ei over 10 War, til kjøbstæd. Gr. Ingeborg Jensdatter Lamb fra Aalborg, nu opholdende sig i Kjøbenhavn, har i Ansøgning flaget over, at hun ikke tan faae jin Siegfredson til sig, uden at stille Caution for ham til Eieren af Boergaards Gods. Men, da det ved Amtmandens Erklæring er oplyft, at Supplicantindens Son Jens Pedersen af 47de Lægd Utbet Sogn under Løbe-No. 488 iftun er 8 Aar gammel, og Moderen til et legfredbarn træder i Fa derens Sted, følgelig paa Grund af Forordn. af 20de Jua 18 Septbr. Junii 1788, §. 7, er berettiget til at medtage sit Barn, som ei, er over 10 Nar gammelt, naar hun flytter til Kjøbsted; saa skulde Man herved melde, At der i Henseende til det Unsogte vil blive at fors holde efter forberørte hs Bydende. (m) 18 Septbr. Cant. Prom. (til Amtmanden over Christians-Amt, som har forespurgt, hvorvidt Oberstlieutenant pris stroph kan forundes Friskyds til sin Sivtning fra det Oplandske Dragon Regiment til det Trondhjems ske), at den saaledes forlangte Friskyds, som stridende imod Forordn. af 20de Aug. 1784, ikke kan tilstaaes fornævnte Oberstlieutenant. 38 Septbr. 21 Septbr. Canc. Prom. (til Trondhjems Stiftamtmand), ang. at Capitain Klingenbergs Inspection over Rundes Syhr ophører med hans Formynderskab. Gr. J Anledning af indkomne Forespørgseler saavel fra den constituerede Byfoged i Molde, som Capitain H. M. Klin genberg af Naro ved Molde, om Sit stnævnte, der fors hen har været Barge for Ane Marie Koren, nue efterat hun under 15de Maji sidstt. har erholdt Myndig heds Bevilling under Curator, fremdeles bot vedblive Inspectionen over det hende tilhørende. Runde-Fyhr eller ikke, fulde Man herved anmode Stiftsbef. at tiltjendegive sagbel fornævnte Capitain Klingenberg, som den cons ftituerede Byfoged, at, da Inspectionen over dette Fyhr alene har været Capitainen overdraget i Egenskab af bes aneldte Une Marie Korens Formynder, Saa følger det af sig selv, at Samme nu maa ophøre tilligemed hans Formynderskab. Canc. Prom. (til Khavns Universitat), ang. at, efter det Kongl. Rentekammers Mel dende, He. Majestæt har under 20de f. M. resolves ret saaledes: Det af Professor Cicolaj Elert til Kjøbenhavns Universitets Bibliothek cverdragne. (in) Cfr. Gircul. 22 Jan. 1803, §. I. Les Legat af hans hele Formue paa omtrent 4000 Rdlr., 21 Septbr. hvoraf nogle af ham bestemte trængende Personer i detes Levetid skulle nyde Renten, ville Vi allernaas digst have fritaget for Afkortning af den paabudne avartprocento-Skat, saaledes at denne Skats Be løb, ligesom for andre offentlige Stiftelser, der for Sammes Erlæggelse ere befriede, pleier at see ved hvert Wars Udgang, godtgjøres bemeldte Legat af Vores Kasse." (Efter hans i Cancelliet indgivne n føgning.) Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt: og #1 Septbr, Amt-mænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. trykte Kongelige Anordningers hastie ge Bekjendtgjørelse, og Indberetninger derom (v). Gr. Da det erfares, at Se udkomne Kongl. Unerbnins ger ikke overalt saa betimelig, som see burde, ere blevne bekjendtgjorte, og det dog er meget vigtigt, at Kongens Bub kommer snarest muligt til Undersaatternes Kundskab, faa er det, til at bevirke dette i Fremtiden, anfeet nod vendigt i denne Henseende at foreskrive følgende Regler, der maatte saavel tjene til egen Efterretning, som bekjendt giøres enhver Vedkommende, for faavidt ham angaaer: Alle trpkte Kongl. Anordninger ville herefter (uden §. 1. Hensyn til hvad hidtil har været Brug (0)) fra Cole legierne blive tilsendte Stifts- og Amts-Botighederne, til Ombeling imellem samtlige dem underordnede Eme bedsmænd baade i Kjøbstæderne og paa Landet. De af §. 2. fornævnte Anordninger, der efter deres Natur udfors dre, at de strap bor komme til Aimeen Kundskab, bor, naar de, ved at afsendes fra Stifts- eller Amts- Øvrigheden med den ordinaire Post, ikke inden 8 (n) Fos Norge et Circul. af 25 September. Das (o) See Privil, 24 Junii 1661, §. 3 med Note, 10. .47 VI. Deel. 11 Bind. a1 Septb. Dage kunde blive bekjendtgjorte paa vedkommende Sted, ufortovet sendes med Extras Befordring (p): og bør de ved saadan Ertra-Befordring medgaaende Omkostninger lignes blandt de øvrige uvisse offent §. 3. lige udgivter. Ligesom det er Rettens Betjentes Pligt, naar Anordninger til Tinglæsning ere dem tilstillede, ufortovet at publicere Samme, saa bor de og, næste Post efterat Anordningerne ere læste ved Retten, til Stiftets eller Amtets Øvrighed indberette, §. 4. hvad Day Læsningen er fleet (9). Over disse Beretninger bør ved Amtet eller Stiftet holdes en Label, hvoraf det Collegium, igjennem hvilket Anordningen er udfærdiget, qvartaliter meddeles den nødvendige Efterretning om Tiden, paa hvilken Samme er bes kjendtgjørt, med Anmærkning, om nogen Forsømmelse. §. 5. har fundet Sted. I øvrigt vil der af alle Anordnin ger blive tilstillet samtlige Biskoper et faa stort Ans tal, at hver Præst deraf kan erholde eet Exemplar. Og bor Præsten, omendskjendt Anordningens Læss ning af Prædikestolen ei deri er befalet, dog, næste Sondag efterat den er komment ham tilhænde, fra Prædikestolen bekjendtgjøre, at en saadan Anordning er udkommen, samt give Menigheden en kort Beret ning om Samme, hvorefter den forbliver i Præstens Bevaring, paa det at De, som forlange det, kunne hos Præsten erholde noiere Underretning om dens Indhold: om hvilket Sidste, samtlige Biskoper fra Cancelliet ere blevne tilkjendegivet det Fornødne. (r) Canc. (p) Cfr. Circ. 5 Febr., 2 April og 16 Julii 1791, samt 13 Septbr. 1800. (q) Under Mulct, see Circ. 13 Octobr. 1804; cft. R. 22 April 1740. (r) See næstfølgende Circulaire. Canc. Circul. (til samtlige Biskoper i Dan- 21 Septbr. mark og Norge), ang. Kongl. Anordningers snareste Bekjendtgjørelse fra prædikestolene. Gr. Af de hidtil udkomne Kongl. Anordninger ere ikkun Nogle, nemlig de, hvori Saadant udtrykkeligen befales, blevne bekjendtgjorte fra Prædikestolene (s). Men, da det er meget vigtigt, at alle Anordninger blive, det snareste stee kan, almindelig bekjendte, saa, til destededre at opnaae denne hensigt, Vil der herefter af alle Anordninger, fra det Collegium, hvorigiennem disse udfærdiges, blive tilstillet Biskopen til Fordeling iblandt Præsterne i Stiftet et saa stort Untal Exemplarer, at enhver Præst deraf kan faae Eet (t). I at underrette ham herom, skulde Man tillige anmode ham, at ville tükjendegive Præsterne, at be, naar dem tilstilles en Anordning, hvis Læsning fra prædikestolen ei deri er befalet, dog fulle næste Søndag, efterat Anordningen er kommen dem tilhæns de, fra Prædikestolen bekjendtgjøre, at en saadan Anordning er udkommen, samt give en kort Beretning om dens Indhold, hvorefter den forbliver i Præstens Forvaring, paa det at de (u), som forlange det, kunne hos ham erholde noiere Underretning om Sams me. Hvad i øvrigt de Anordninger angaaer, hvis Læsning fra Prædikestolen udtrykkeligen befales, da følger det af sig selv, at disse, herefter som hidtil, blive Ord til Andet at oplæse, og at deres Læsning ligeledes bør skee saasnart muligt, nemlig næste Son² dag efterat Præsterne have modtaget dem. Naa 2 Men Eula (s) See R. 3 Martii og 21 April 1683, 16 Geptbr. og 18 Stovbr. 1804, Pr. 15 Jan. 1680 og 26 Septb 1695. (t) See §. 5 [4] i Circ, 21 og 25 Septbr, 1802, (u) See Noten ved §. 4 af Sidste. 21 Septbr, fulde altsaa anmode Biskopen at ville vaage over, at det her Foreskrevne nøiagtigen efterkommes. 24 Septbr. Rescr. (til Amtmanden over Budsteruds- Amt), ang. Lider for Tingene i Nummedals: eg Sandsværds Fogderier, samt et eget Tingsted for Tohre Anner. Gr. Da han i Skrivelse til det Danske Cancellie har ans draget, at Almuen i Opdals-Anner længe har onftet, igjen at faae sit eget Ringsted, hvilket ved Rescript under 25de Aug. 1786 blev ophævet, og henlagt under Tingstedet for Nohre Unner; og at, da Tinget i Maret 1800, formederst Leinsmand N. Sevlies Afreise fra Districtet; blev forflyttet fra dennes Gaard Sevlie til Gaarden Kittilsland 2 Mile langere uo, yderst i Stobre, Almuen har faaet Foie til at klage over den Tingveis Besværlighed, da de, som bee nærmest imod Nohre-Sogn, have over 2 Mile at reise til dette Tingsted, eg de længstfratiggende, 8 Mile frem og Ligesaamange tilbage, hvorfor Almuen ogsaa har anholdt om, at en under Gaarden Sendre: Fonftette tiggende Plads maae fastsættes til et særskilt Tingsted for Opdal: Saa bevilges, at fornævnte Opdals Anner hers efter mane erholde sit eget særskilte Tingsted inden Sognets Grændser, og at de almindelige Tinge for bemeldte Unner, fra næstkommende Nars Begyndelse, maae berammes at holdes paa Pladsen Sondre - Fonfelie Eie. Og da Amim. end videre har andraget paa en Forandring i de ved Rescriptet af 25de Aug. 1786 bestemte Tingtider i Nummedals- og Sandsværds Fogderier, efterdi Erfaring har vist, at Fore retningerne paa Tingene nu ikke meer ere af den Widtloftighed, at Embedsmændene bebove at opholde dem i de ved Rescriptet bestemte 4 Dage paa hvert Tingsted, men at den halve Tid er tilstrækkelig til Forretningernes Bestridelse, saa fastsættes, at Tings tiderne, Lummedals og Sandsværds Fogderier mage maae for Eftertiden berammes i følgende Orden, nem: 24 Septbr. lig for: Winter Ting. Opdals-Unner Sommer-Ting. Host-ing. 11 Febr. 17 Junii. 17 Septbr. Nohre-Anner 13- 19 19 Rolloug og Væglie 15- 21- 21 Flesberg-Præstegjeld 17- 23 23 Sandsværds-Præstegjeld 15 Mart. 8 Julii. 11 Novbr. Rescr. (til Ribe-Stiftamtmand), ang. at Raren 24 Septbr. Iversdatter i Tistrup-Sogn, som ste Gang har beganet Leiermaal, eftergives den Straf, som hun desformedelst har gjort sig fyldig at libe, imod at hun hensættes i Fængsel paa Vand og Brod i 8 Dage, (med Henson til, at hun, efter Præstens afgivne utt.st, i øvrigt fører et roligt og stille Liv, samt uden synderlig Understøttelse selv opføder hendes 3 levende Børn, &c.) Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand 25 Septbr, og Biskop), ang. et Stk. Ningmuur for Lillefyndby Kirkegaard. Gr. St. og Bisk. have under 3die f. M. titffrevet Cans cellist i Anledning af en til Dem indkommen Skrivelse fra Amtmanden over Frideriksborg- med flere Amter, betraffende, at Bønderne i Lilletyndby-Sogn vegre sig ved at fors rette Kjørset med Steen til et nyt Stykke Ringmuurs Opførelse paa det Sted, hvor en i Aaret 1793 afbrændt Kirke- Tabe hegnede for Kirkegaarden i bemeldte Lilletyndby; m. v. Efter herover at have corresponderet med det Kongl. Rentekammer, stulde Man melbe: At forommeldte Stykke Ringmuurs Opførelse af nyt bor i det hele stee for Lyndby - Kirkekaffes Regning, uden Byrde for Lilletyndby Gaardmænd, hvilke det blot máa paaligge, ved den aarlige Reparation af den opførte Ringmuur, at forrette Kjorsel og Haands langer Arbeide Aaa 3 Canc. 25 Septbr. 25 Septbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Kjøbenhavns Amt), hvorved (i Anledning af den med Fores stilling af 4de d. M. fulgte Skrivelse med Bilag fra Eieren af Cathrineberg, Justitsraad Lassen, i hvilken han, paa Grund af at han har solgt Godset til Bens derne, har frasagt sig Opsigten over Sengeløses Byes Skole, samt med at være dens Forstander og Regnskabsferer) bifaldes den af Amtmanden og Prov sten gjorte Indstilling, at, nemlig, Sognepræsten, Skolemanden og 2 Mænd af Sognet for Fremtiden besorge Sengelose Byes Skoles aarlige Reparation, og Regnskabsvæsenet ved Samme, i Overeensstemmelse med Anordningerne. (v) Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks -Amt), ang. hvilken af 2, Politiemestere, der er i Sogne Commissionen, Amtsdirec tionen og dens fri Befordring, Mulet ved Retterne og forligelses Commissionerne, m. M. om Fattigvæsenet. Gr. Han har i Skrivelse af 14de Aug. sidstl. gjort føl gende Forespørgseler og Forslag, i anledning af den zote og 57de med flere §. §. i den for Fattigvæsenets provisori fe Indretning, og Bestyrelse paa Landet allern. approbere de Plan af 15de Junii d. 2. (x): 1) om den Politiemester og den Gods: Eier, som har det meste Hartkorn i et heelt Sogne District, bestaaende af 2 Sogne, alene skal være Medlem af Sogne - Commissionen, eller og ethvert Sogns Politiemester (i Tilfælde at hvert Sogn har Sin) og største Lodseier i hvert Sogn skal være det tilsammen? 2) om der ved det meste Hartkorn i Sognet alene forstaaes det ufri eller tillige Hovedgaardstaxtes Hartkorn? 3) om det ikke, med verksættelsen af Fattigvæsenets Indretning efter den ny Plan, maae henstaae til næste Lars Begyndelse? 4) hvorledes Retterne og forligelses-Commissionerne have at forholde sig, naar Vedkommende ud= (v) See noie Regt. 10 Octobr. 1806, §. §. 33, 63 og 64. (x) See Regl. 5 Julii 1803. udtrykkeligen betinger sig, at de mulcter, som efter 25 Septbr. Planens 47de §. ere bestemte til Indtægt for Amtskassen, ftulle gives til Sognets Fattige? 5) om det mace tillades Amtmanden at bestemme Amtsdirectionens Forsamlinger for Kallundborg, Drarholms- og Sæ bygaards Amter paa Kallundberg Amtstue, og for Hol beks-Amt paa Holbeks:Maadstue, og dertil af hvert af disse 2 Districter at foreslaae 2 Proprietairer, saaledes at hvert District funde have sin egen Protocol og fine Forsamlinger for sig selv, imod at han vaager over, at lige Grundfæts ninger blive fulgte, og lige Regler iagttagne i begge Di ftricter og Forsamlinger? og 6) om ikke samtlige Directio nens Lemmer stal nyde fri Befordring af Amtet paa Reis ferne til Forsamlingerne, og om de i saa Fald maatte bes myndiges til selv at reqvirere Samme paa Amtstuen, uden Amtmandens specielle Anviioning? - I Anledning heraf fulde Man herved melde: 1) Bed Stedets politiemester i det omspurgte Tilfælde kan alene Politiemesteren i den største Deet af Districtet blive at forstaae, som i Henseende til sine Meder i Sogne-Commissionerne har at alternere mellem disse, da det ei kan være ham muligt at møde paa eengang i dem Alle (y); ligesom og ved storste godseier forstaaes Den, der er i Besiddelse af største Jord-Eiendom i hele Sogne-Districtet (z). Til 2): Veb det meeste Hartkorn forstaaes ogsaa Hovedgaardsa taxten. Til 3): Planen bør, som en for det Almins delige nyttig Indretning, tage sin Begyndelse saafnart som muligt. Til 4): De, under den deri ommeldte Betingelse faldende Mulcter bør i stige Tilfæl de komme det bestemte Sogns Fattigkasse til Gode. Til 5): Dette bifaldes (a). Til 6): Directionens Lemmer tilkomme fri Befordring til Forsamlingerne dog bør saadan Befordring ikke gives uden Amtmana dens specielle Anviisning. Aaa 4 Canc. (y) Cfr. Prom. II Septbr. og 23 Octobr. 1802, §. I. (z) Cfr. Prom. Movbr. 1808. (a) See Prom. 27 ug. 1805. 25 Septbr. 25 Septbr, §. I. §. 2. Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Stiftamtmand), ang. i hvilke Tilfælde Maalerpenge kan hæves. Gr. Capitain Oldeland, Beier og Maaler i Bands holm-Boldvistrict,, har anholdt.om beneficium proceffus gratuiti til Sags Unlæg mod Kjøbmand S. i Maribo, fordi denne skal have negtet at betale ham Masterpenge af det fra Bandheim utibede Korn; og bemeldte S. har forespurgt om han made bruge sine egne Gække ved Kornvares Udstidning, uden at betale Maaleren 1 s. pr. Tønde, i Følge Rescriptet af 18de Decbr. 1801? I den Anledning fulde Man herved melde: At det ansøgte beneficium paupertatis ei kan bes vilges, da det ei kan sees, om Capitain Oldeland har været forlangt til den omhandlede Forretning, men han efter hans Bestalling ei findes berettiget til at hæve Maalerpenge, med mindre han kaldes af Vedkommende til at maale. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amt-mænd, Grever og Baron i Norge, samt Overberghauptmanden paa Kongsberg), ang. trykte Kongel. Anordningers hastige Bekjendtgjø relse og Indberetninger derom. (b) Alle trykte Kongl. Anordninger ville for Frem tiden (uden hensyn til hvad forhen har været Brug) fra de Kongl. Collegier ei blive andre civile Øvrig hedspersoner tilsendte end Stiftsbefalings: og Amt mændene, hvilke ombele Samme imellem de dem underordnede Embedsmænd i Kjøbstæderne og paa Lan det. De af fornævnte Anordninger, som efter deres Natur udfordre, at de uopholdelig bør komme til Almeen Kundskab, sulle af Stiftsbefalings- og Amtmændene ved Extra Befordring afsendes til Vedfom

(b) Gr. ere ligesom de i Circut.. 21 Septbr. 1802. kommende, i Tilfælde det maatte befindes, at deres 25 Septbr. Bekjendtgjørelse derved hastigere fremskyndes, end om Afsendelsen blev foranstaltet med den ordinaire Post: og bør de ved saadan Extra-Befordring foraarfagede Omkostninger lignes blandt de øvrige uvisse offent lige Uogivter. Ligesom det er Rettens: Betjentes §. 3. Pligt, naar Anordninger til Cinglæsning ere dem tilstillede, saasnart som muligt, i Overeensstemmelse med de herom udgangne Love, at publicere Samme, saaledes bør de og, næste Post efterat Anordningerne ere læste veb Retten, til Stiftet eller Amtet indbe rette, hvad Dag Kundgjørelsen er skeet; over hvilke Beretninger af Stiftsbefalings- og Amt-mændene bør holdes en Cabel, hvoraf disse Embedsmænd qvarta liter bør meddele de vedkommende Kongl. Collegier, Hvorigjennem Anordningerne ere udfærdigede, den fors nodne Efterretning om Tiben, paa hvilken Samme ere bekjendtgjorte, med Anmeldning, om nogen Fors femmelse i faa Henseende maatte have fundet Sted (c). I Øvrigt (d) Fornødne. E M §. 4. Canc. Prom. (til det Kongl. General-Toldkammer), 25 Septbr. ang. at Brændeviinsbrænder S. Dichs under Gaars Dato er forundt Bevilling til tillige at brygge Gu i hans i Helsingøer beliggende Gaard, dog under Bil taar, at han af Maltet til Øl betaler ligefaamegen Consumtion som af Matt til Brændeviin. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand og Bis 25 Septbr. ftop), ang. Spostromo Ralds Annepgaard, og Præste Enten Winthers Leve Uttester. 2 a 5 See Prom. 26 Novbr. 1803. Gr. (3) Eige som : 3 fornente Circ. 21 Septbr., kun at efter Ordene. paa det at De" her stager .. af Me nigheden", følgelig her.. paa det at de af Menigs heden, som forlange det, 2c, 25 Septbr. 55 Septbr. Gr. Sognepræsten for Sydstrøms paa Færs, Hr. Beg trup, har forespurgt: om Cancelliets Resolution af rode April sidstt. i Henseende til hans Unfegning om, at ham maatte overdrages Annergaarden Nordre bal, som er tillagt Præste-Enken Winther, men som derpaa havde fat en Opfidder m. v., fritager fornævnte Ente, der opholder sig i Tydland, for at tilsende Hr. Begtrup eller Provsten Leve-Uttester fra Øvrigheden paa Stedet, hvor hun opholder sig? I denne Anledning fulde Man melde: At bemeldte Resolution aldeles ikke fritager Enken for at skaffe Leve-Uttest, men Samme bør af hende tilveiebringes. Rentek. Prom. (til Directeuren for den Kongl. Opfostrings Stiftelse), ang. at dens Born, tje nende Andre end Pieie-Forældrene, ei nyde Skatfris hed, (e) Gr. Det Kongl. Danske Cancellie har under 18de Dennes tilstillet Kammeret hans Forestilling af zote i f. st., om at Opfostrings Stiftelsens Bern, som med Pleie - For ældrenes Samtykke tjene Andre, maatte tilstaaes Skattefrihed, hvori han, til Grund for fin Formening, at pleiebørnene, hvad enten de ere hos Pieieforældrene, eller med disses Minde tjene hos Undre, ere, indtil de have opnaaet 25 Nars Alder, paa Grund af Forordn. 7de Decor. 1770 fri for alle ordinaire og extraordinaire Skatter, har paaberaabt Kammerets Skrivelse af 21be Aug. 1792. Bed denne Skrivelse er den de fra Opfostringsstiftelsen udsatte Børn i fornævnte Forordning tilsagte Fritagelse for Statter og Paalag udvidet til det ved Forordn. af 3die Aug. 1791 befalede Paabud af Tjenestekarte (f), men denne Resolution er afgiven i den Forudsætning, at Børnene vare i Pleie Forældrenes Tjeneste, hvilket ogsaa fandt Sted i det i hans Skrivelse af 18de Febr. f. 2. ommeldte Tilfælde. Naar derimod Børnene tjene Undre, formener Man, som Kammeret og i en til det Danske Cancellie under 12te Junii d. X. afgiven Betænkning har ytret, At dem ikke kan tilkomme den omtalte Skattefrihed, da denne synes alene at være tilstaaet i Faveur af Pleieferældrene, paa det at disse, som uden anden Godtgjørelse, naar Børnene have fyldt det 6te Aar, maae (e) See nu Bekjendtg. (i Schous Forordnings- Udtog) 23 Junii 1804, G. (f) Ophævet ved Fd. 21 Octobr. 1803. maae besørge deres Opdragelse og Underholdning, ikke 25 Septbr. skulde endnu udrede Skatter for Børnene, hvilke disse ei selv kunne tilveiebringe, siden de ere forbundne at tjene Pleieforældrene alene for Kost og Underholdning. Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og 1 October. Biskop), ang. Taarnby: Degnefalds Nedlæggelse, Besørgelse, og Indkomsters Fordeling paa Sognets Skolelærere, (Efter Forslag fra Biskopen og Sokkelund Herreds Provst.) (g) Taarnby-Degne Embedsforretninger skal fordeles §. 1. paa følgende Maade: a) at, da Degn og Skoleholder 17. Lund i Taarnby, formedelst Svagheder, ei lengere kan forestaae disse Embeder, beskikkes en Unden i hans Sted som Kirkesanger og Skolelærer i Taarnby, ved hvem Degne- Embedets Forretninger i og uden kirken besorges, undtagen hvad i det Følgende paalægges de øvrige Skolelærere særskilt, hver i sit District: b) 3fterlæsningen i Byerne for den vorne Ungdom, som fastsættes til Søndags Eftermiddag fra 2 til 3, fra 1ste October til 1ste Maji, forrettes af enhver Skoleholder i sit District, til hvilken Ende enhver Skolelærer skat forfatte en Liste over sit Districts vorne Ungdom, og paa Samme hver Sondag antegne dem, som mødte, og dem, som bleve bors te, hvilken Liste maanedlig forevises Præsten, der forst skal foge at formane de forsømmelige til at mode, og, naar dette ikke frugter, da forfatte en særskilt Liste over disse og anmode Øvrigheden om Tvangsmidler mod de modtvilligen forsømmelige: c) i Henseende til Mandtallerne, som af Præsten og Medhjelpere for fattes (g) ft. R. 3 Febr. 1769 og (i Tillægget, efter 1 Deel S. 333) 25 Rovbr. 1778, §. 11. 1 Octobr. fattes til Extra Skatten og andre Skatter, fai enhver Skolelærer give Præsten og Sebhjelpere al mulig Oplysning i sit District: derimod fat Kirkesan geren i Taarnby være Præstens egentlige Medhjelper ved alle Mandtallers Forfatning, ligesom Degnen §. 2. forhen. Taarnby-Degne-Embeds Indkomster for deles paa følgende Maade: a) hver Skolelærer behol der i sit District hond Degnen forhen tilkom for Degnetrave og Paaste-Mente: b) det indkomne Offer ved Heitiderne, Bernedaab, Kirkegangstoner samt Bryl- Tupper i og uden Kirken indsamles, og deles saaledes: hver Søn og Hellig-dag skal en af de øvrige Skolelærere i Sognet, efter aftalt Omgang mellem dem, mede i Degnestolen tilligemed Kirkesangeren i Taarns by, være behjelpelig ved Sangen og de øvrige Forretninger i Kirken, og modtage alle Offere tilligemed ham, hvorefter de faldne Offere bringes af dem til Præstegaarden, hvor de i Præstens Overværelse af dem tælles, og deres Sum indføres af dem i en dertil inbretted Bog, ved Datum, og ved hvilken Forret ning Offeret er faldet; Bogen bliver under Præstens Gjemme, og Pengene, nedlægges i en dertil indretted laased Kasse med et hul oven i, hvorigjennem de kan nedlægges; denne kasse, hvis Nogle skal være i den ældste fraværende Skolelærers Gjemme, bliver i Præstens Forvaring og aabnes hvert Fjerdingaar i samtlige Skolelæreres Overværelse, og det, som deri forefindes, fordeles paa følgende Maade: først fratages det, som er eller herefter bliver Byrde paa Degne kaldets Indkomster, nemlig: de Kongl. Skatter af Değnekaldet, Afgioten til Frue-Latinskole, og 50 Rdlr. Vension for Degn og Skoleholder Lund; men, naar han han ved Doden afgaaer, falde disse 50 Rdlr. til Des 1 Octobr. lingskassen; endelig udtages 40 Nole. aarlig, og, naar Lund deer, 50 Rdir., som Løn for Kirkesangeren i Taarnby, der maa bære Degne-Embedets fleste Byra ber; hvad derefter maatte blive tilbage, deles lige imellem Sognets 7 Skolelærere og følgelig faaer Kirs kesangeren i Taarnby og sin Deel deraf som Skolelæs ser tillige: c) Kirkesangeren i Taarnby beholder derimod ene hvad der falder for at skrive Testamenter eller Personalia ved Dodes Begravelse, Uttester af Kirke. bøgerne, for at besørge Grave kastede, samt Ringningen med Klokkerne. I Henseende til Kirkesangernes §. og øvrige Skolelæreres Bestikkelse i Taarnby-Sogn forholdes i Fremtiden saaledes: a) Skoleholder og Kirkesangeren i Taarnby bestikkes af Rector og pros feffores ved Kjøbenhavns Universitær, som hidtil have Net til at beskikke Degn: b) hvad de øvrige. Skolelæreres Bestikkelse angauer, da foreslaae Bymændene, hvor en Skole bliver ledig, efter Overlæg med Præsten, 3 eller i det mindste 2 Personer, hvorefter Provsten, naar, vedkommende Præst har til meldet ham det Fornodne, fastsætter en Dag, paa hvilken han kommer selv i Skolen, og, i Præstens og Bymændenes samt Forvalterens Overværelse, prever de Foreslagne, vælger og leder til eenstemmig Valg af den Bedste, som derefter erholder sin Bestikkelse til det ledige Skolelærer-Embede af Amtmanden, Provsten og Forvalteren paa Amager. Hvad endelig §. 4. angaaer den Afgivts Anvendelse, som af Sognefale der i Anledning af det resid. Capellanies Nedlæggelse i Følge Rescr. af 23 de April d. A. Herefter skal spares til Skolevæsenets Fremme i Taarnby-Sogn, ha I 'Octobr. da a) saalænge ikkun 50 Rdlr. fvare, anvendes Sam me de 2 første Var til at forsyne Skolerne med de efter Børnenes Mængde fornødne Læsebøger og Lands taxter, samt et fornødent Antal af nye Testamenter, og den nye evangelisk-christelige Psalmebog, foruden 2 til 4 hele Bibler i hver Skole: naar Skolerne saas ledes ere forsynede med Bøger, gives aarlig en Præs mie af 10 Rdlr. til den af Sognets Skolelærere, som viser meest Flid med Ungdommens Undervisning, hvilket Herredsprovsten i Forening med Præsten bestemmer, og 10 til 15 Ndir. anvendes endnu aarlig til Bøger, deels til Skolernes Inventarier, deels til Præmie Bøger for Børnene, hvorefter Overskudet deles aarlig imellem alle 7 Skolelærere: b) naar Afgivten af Sognekaldet til Skolevæsenet stiger til 100 Rdlr., udvides Præmierne for Skole ærerne til 3, En paa 15 Rdlr., En paa 10 Rdlr., og En paa 5 Rdlr.; og til Bøger for Skolerne og Præmiebøger anvendes da 15 til 20 Rdlr. aarlig, ligesom 30 Ndir. deraf aarlig tages til udtjente Skolelærere eller fattige Skolelæreres Enker med uopdragne Børn, eller til en Fond for dette Diemeed, efter de indfaldende Dmstændigheder; til hvilke 30 Rdlr. og lægges, hvad af Præmier til Skolelærerne, naar disse ei gjøre sig dertil fortjente, ei aarligen bliver tilkjendt: og skal Oplysning og Forklaring om dette, samt Forslag til Unvendelsen efter Omstændighederne, af præsten aarligen indgives til Provsten, af denne med sine Betænkninger til Biskopen, som bestemmer Anvendelsen. Derefter deles Overskudet af de 100 Rdlr. blandt alle Sognets Skolelærere. Præsten skal holde en Regnskabs- Pros tocol, hvori indføres, hvad til enhver Skole af denne Ufgivt I Afgivt saaledes aarligen bliver anvendt, og den under: 1 October. frives af enhver Skolelærer for sit og fin Skoles Modtagne, samt igjennemgaaes og attesteres af Prove sten; ligesom og desuden enhver Skolelærer ber inda føre i sin Skoleprotocol, hvad han, Skolen og Børe nene have aarligen modtaget i Penge og Boger, og disse med deres Priis. I øvrigt skal denne approbes rede Plan ei være til Hinder for de Bestemmelser, som i den forventende almindelige Anordning om Skolevæsenet paa Landet i Danmark (h) nærmere maatte fastsættes. Kongl. Resolution til Cancelliet, at tilfjen: I October. degive Geheime-Archivarius, Justitsraad Thor: Felin, Kongens Tilfredshed med hans hensigtsmessige Bestræbelser for Geheime Archivets Vedligehol delse og beqvemme Indretning, (i) I Rescr. (til Siellands Biskop), ang. Dage 1 October. til Confirmationens Holdelse for Holmens. Menighed i Kjobenhavn. (k) Gr. Da Sognepræsten og de refid. Capellaner ved bes meldte Menighed have i en til det Danske Cancellie indkommen Forestilling ytret, at det ikke sjelden indtræffer i Holmens Kirke, at alle dens 3 Præster maa paa een og, samme Sondag, eg i en id af 3 til 4 Timer, baade eras minere og confirmere en ungdom, ofte bestaaende af flere hundrede Børn, hvoraf Følgen bliver, deels at de mange Confirmanter, som i faa lang Tid maa opholde sig i Kire ten, tabe Agtpaagivenheden, efterdi det næsten er umuligt at holde saa mange Børn i Orden paa Kirkegulvet, deels at enhver af Præsterne, for ikke at optage Tiden for fine Colleger, maa saaledes synde sig, at han ikkun kan give ethvert Barn nogle faa og meget utilstrækkelige Spørgse maale: faa, efter deres derhos gjørte Masøgning &c., bes vilges: (h) See Regl, 10 Octobr. 1806. (i) 2f Coll. Zid. No. 41, S. 647+ (k) Uf Samme, S. 644 09 645- 2ft I October. At Sognepræsten og de resid. Capellaner ved fors nævnte Menighed maae holde Confirmation, foruden paa de fastsatte Confirmations. Sondage efter Paasfe og Mikkelsdag, ogsaa paa den i samme Uger følgende 'Onsdag og Fredag (1), saaledes at Enhver af dem verel viis paa sin Dag baade examinerer og confirmerer den Ungdom, som han selv har forberedet til Confirmation. I October, Kongelig Resolution (m), hvorved bifaldes et af Commissionen for Universitetet og det lærde Skolevæsen He. Majestæt, gjennem det Danse Cancellie, forelagt Udkast til Reglement og Anordning for Cathedralskolen i Odense, og tillis ge entlediges forrige Collega 17. B. Lund fra den ham forundte Overlærerpost med Vartpenge, indtil han til et geistligt Embede kan blive befordret, hvors til han ved første passende Leilighed maae bringes i Forslag; Ligeledes bifaldes Afstaaelsen af Chordegnes nes Tiende-Gjæs og vægtienden til de Catechetiske Skoler sammesteds, foruden de bemeldte Skoler ved Resol. af 2ide (n) Maji d. A. tilstaaede Indtægter; end videre, at Rescripterne af 16de Martii 1764 og 21 de Febr. 1771 sulle være hævede, og at der af Odense Communitets Midler skal, fra Iste Novbr. 6. 2. at regne, udbetales en aarlig Cum af 2,800 Rdlr. i 4 Qvartaler til Cathedralskolens Kasse (o). §2. Specialclafferne og de Enhver af Samme tildeelte Læres timer ere: I det (1) Forandret ved Rescr. 26 Novbt. 1802. (m) f Coll, Tid. No. 42 og følg. (hvor Man skeet, at bet Approberede er i det Basentlige overeensstemmen de med Regl. af 2 Dctobr. 1801 (i Forordningfama lingen) for Khavns Cathedral-Skole, følgelig er der som her ikkun anført de Afbigendes) (n) i Prom. 22. () See a Rescr. af 6 Octobr. 1802. I October. 22 Ciful 22 22 13 Geo=] I metrie I rie. metit. vendt turhi- fit. Geo Hifto- rith- og an- Magra

Mathe: storie. mati 3 I 3 T B 2 H 2 2 3 20 VI, Deel, 11 Bind. T 2 2 2 2 " 2 2 3 4. 4 $985 har om ugen Eimer] Maje. har om ugen Timer Klaffe. har om ugen Timer Klaffe. har om ugen Timer | Klaffehar om ugen Timer) Klaffe. har om ugen Eimer | Klaffe. bar om ugen Timer) Klaffe. bar om ugen Timer Klaffe. har om ugen Timer | clase. bar om ugen Eimer) Klaffe. har om ugen Timer Klaffe. har om ugen Imer Klasse. har om ugen Timer | Klaffe. har om ugen Timer] Klaffe har om ugen Timer Klaffe. I bet I bet 2707 Latin: græfte I det det He det I det Reli- Danske Fran- Tydske gion thro- 2nste Sprog brai Sprog Sprog ste fe Sprog Sprog og polo Mogie. phie. Sprog Kgl. 2 T 12 I 3 M E 3 M 2 273 2 t 4 2 B Resolutioner og Collegialbreve. 753 1802. 10 09 1 2 4 2 2 3 3 + 3 = 3 2 2 3 3 CI 3 2 2 3 8 3 Q 8 et 3 10 Q 3 3 2 1 October; §. 3. Skulde Disciplene i et eller andet Lærefag ikke endnu være komme saavidt, som efter de enkelte Special claffers Bestemmeise er passende, men dog Omsorgen for grundig Underviisning i de philologiske Rund skaber og disses Drivt i det hele Omfang gjorde det nødvendigt, at tillægge denne Undervisning een eller flere Timer, foruden de her ovenfor bestemte, kunne enkelte Lærefag, f. Er. Physik og Naturhistorie, et Fjerdingzar eller Halvaar udsættes for at anvende de Timer, som derved bleve tilovers, til de philologiske §. 4. Undervisninger og Øvelser. Læretimerne ere stedse om Formiddagen fra 8 til 12, og om Eftermiddagen §. 6. fra 2 til 5. Fire Uger før det nye Halvaars Begyne delse bliver den Dagsorden og Følge af Underviisnins gen, som i dets Leb skal iagttages, fastsat i et Mode af samtlige Lærere o. s. v. Hvert saadant nyt Lec tionsschema indsendes til Overdirectionens Provetse;, og, efterat have erholdet dennes Approbation, trykkes det, og et Eremplar deraf tildeles hver Discipel, paa hvilket de ham bestemte Skoletimer ere understrogne. 6. 7. Naar Nogen ansættes til ordentlig Lærer, er med tillagt: denne Ansættelse den Forpligtelse forbunden, at paatage sig 4 Læretimer hver Dag, naar det fordres. §. 25. De ikke til Studering bestemte Disciple, og de, der kun besøge enkelte Underviisninger, maae ei i nogen Klaffe udgjøre meer end omtrent en Trediedeel af det hele Antal Disciple i Klaffen, hvilket aldrig maae være over 35. §. 26. Skolepengene, der for alle Betalende uden Forskjel er eens, fastsættes til 20 Rdlr. aarligen, dog med den Indskrænkning, at, naar Forældre paa samme Tid have flere Born i Skolen, betales der for det Andet kun 15 Rdlr., for det Tredie 10 Rdlr., og for flere end end Tre Intet. Alle Disciple, som hidtil uden Be: 1 October, taling besøgte Skolen, beholde dette Beneficium, saa §. 27. længe de ikke selv' gjøre sig uværdige dertil, for deres hele Skoletid; for Fremtiden fastsættes Tallet af dem, hvem det uden Betaling, de ovenmeldte 2 Rdlr. undtagen, kan tilstædes at besøge Skolen, til 30. Sti- §. 30. pendiaternes Antal fastsættes til 21, af hvilke 7 Dis sciple kunne nyde hver 20 Rdlr., 7 hver 35 Rdlr, og 7 hver 50 Rdlr. For den Latinskolens Disciple for §. 32. hen paaliggende Kirke-Oppartning, samt andre dida horende Sysler, ere de aldeles befriede, da disse Fore retninger vilde være forbundne med for megen Hindring og Sinkelse i deres meer end forhen sysselsatte Stoles og Huus-Fliid (p). Men om Son- og Helligdagene indfinder den ene Halvdeel af Disciplene sig om Formiddagen, og den Anden om Eftermiddagen, i Kirken ved Begyndelsen af den offentlige Gudstjes neste, og haves under Opsyn af een af Lærerne, hvil ke heri stiftes med hinanden (9). Tiden til de tvende §. 34. aarlige Examiners Holdelse fastsættes til Begyndels sen af April og October-Maaneder. Ved Censuren §. 36. over Examens Udfald feat Charactererne, efter et af Commissionen forelagt Schema, indføres i en Genea raltabel, der hver Gang tilligemed Indberetningen om Examens Indretning, og ben paa hver Klaffes Prøvelse anvendte Tid, samt en Beretning om de derved tilstedeværende Inspectorer og Overlærere, indsendes til Overdirectionen. Ved at bedømme Disciplenes §. 37. Modenhed til at opflyttes i en høiere Klasse, har Skole: Raadet at anvende den noieste Omhu, og blot at Bob 2. (p) See Prom. 22 Maji 1802 med Note. af= (q) §. 33 angaaer den deri omtalte Forberedelses-Klasse. I October. afgjøre den efter egen Overbeviisning, uden at tage mindste Hensyn paa Forældres eller Værgers uforstan dige og paatrængende Fordringer; Premier af Bos ger for udmærkede Disciple skulle tilkjendes af Over- §. 38. directionen. Den offentlige Prove for dem, som ftulle gaae til Universitatet (r), deles i en skrivtlig og en mundtlig Prove. Hiin gaaer for ved denne, og bestaaer i Henseende til Sprogkundskaberne i nogle phitologiske og Oversættelses-Opgaver, en latinse Provestil og en dansk Udarbeidelse over et forelagt Thema; i Henseende til den i de videnskabelige Klasser gjorte Fremgang, i Spergsmaal, hvoraf 2 i hvert enkelt Lærefag udvælges af Skole-Raadet, og under vedbørlig Opsigt udarbeides ligesom hine Opgaver. Naar da paa samme Maade samtlige skrivtlige Prove: Ubarbeidelser ere censurerede af Eramens-Inspectorerne og Stole Raadet, uddrager dette af de enkelte Censure lister for begge Prover, den Skrivtlige og den Mundtlige, den Characteer, der ved fleste Stemmer er tils kjendt hver Candidat i hvert enkelt Fag. Disse Characterer indføres i Protocollen, og bekjendtgjøres for Candidaterne; de indføres ligeledes i hver Candidats Stoles Ceftimoniumi, for hvilket det hidtil Sædvan tige betales, som tilfalder Skolekassen; desuden trykkes be i Byens vis. Ved Indberetningen om denne Deel af den offentlige Eramen til Overdirectionen vedlægges de Dimitteredes skrivtlige Udarbeidelser in §. 39 originali. Til Skole Bibliothekets og det mathe matiske, physiske og naturhistoriske Apparats Vedlis geholdelse og Focogelse bestemmes en aarlig Sum af §. 43. 600 Rdlr. Over alle, Andrag, Raadslagninger og (:) See Forordn. 22 Marts 1805. Bez Beslutninger i Skole: Raadet holdes en fortgaaende I October. Protocol, som, naar Secretariatet ikke udtrykkelig skulde være en af Lærerne overdraget, Overlærerne, Rector undtagen, fjerdingaarsviis skiftes at føre o. f. v. Alle Indberetninger o. f. v. til Over-Directionen gaae §. 47. igjennem Skole-Directionen paa Stedet, af hvilken ogsaa indsendes til Overdirectionen de befalede Afskrivter af Lærernes Indberetninger o. s. v. (s). Skole: Direcs §. 48. tionen paa Stedet skal bestaae af Stiftamtmanden, Biskopen og hvem Kongen desuden maatte finde for godt at tilforordne. Denne Stole Direction vender sig i samtlige Anliggender til den i Kjøbenhavn væren de Overdirection, hvilken Sidste det forbeholdes i fornodent Tilfælde at gjore Forestilling til Kongen igjen nem det Danske Cancellie; ligesom og alle Kongelige, Skoten vedkommende, Beslutninger blive igjennem Overdirectionen bekjendtgjorte for den derværende Dis rection. Den der paa Stedet værende Direction er §. 49. Skole Raadets umiddelbare Foresatte. Dette corre sponderer kun gjennem den med Overdirectionen, og benne Sidste tilstiller igjen Skole Directionen Alt, hvad der skal komme Skole Raadet tilhænde. Alle foreskrevne Indberetninger af Stole Raadet ere dog stilede til Sverdirectionen, og maa tilsendes denne in originali, Alt hvad angaaer Balget af Lærebøger, §. 50. Undervisningens Anordning, Inddeling og Bestafe fenhed, Bestemmelsen af det Antal Timer, der til hver enkelt Underviisning maa anvendes, og disses Følge efter hinanden, samt enkelte Disciples Opflyt ninger i Klasserne, i Forhold til deres Modenhed og , Fremgang, bor Skole-Directionen, om den i didhobb 3 (s) øvrigt ligesom §. 45 i 2 October. 1801. ten 1 October, rende Tilfælde finder Noget at anmærke, blot indbe rette til Overdirectionen, hvem det alene tilkommer i disse Tilfælde at meddele Skole-Raadet, eller de enkelte Lærere, de fornødne Erindringer. Dette undta get er Skole-Directionen befoiet til, paa Stedet at afhjelpe hver Afvigelse fra den givne Forskrivt, og Skole-Naadet, saavelsom de enkelte Lærere, ere pligs §. 51. tige i faa Henseende at adlyde den. Skole-Directionen authoriserer alle Skole-Protocoller, Journaler og Cenfurbøger, og vaager over, at disse Protocoller, Journaler og Censurbeger føres med den vedborlige Nøiagtighed efter Forskrivten. Den verificerer og atteste rer de Afskrivter deraf, der til de bestemte Tider skulle indsendes til Overdirectionen, og lader sig, til hvad Zid den behager, disse Protocoller, Journaler og Cen- §. 52. furbøger forelægge til Revision. Skole-Directionen er berettiget til at indfinde sig i Læretimerne. Den vaager over: at enhver af Skolens Lærere gjør sin Pligt: at der altsaa uafladeligen føres det virksomme Opfyn, som er uundgaaelig nødvendigt: at der noie paasees, at hver Lærer punctlig iagttager de ham tils deelte Timer: at de enkelte Læretimer ikke begyndes for sildig at den i denne Henseende fornødne Control føres, og at samtlige Forsommelser fra Lærernes Side i den næste Skole-Raads-Forsamling med Upartiskhed og Nøiagtighed tilføres Deliberations - Protocollen. Skole-Directioner er berettiget til at give Enhver, som heri forseer sig, de fornødne Erindringer; og, ifald disse ikke skulde frugte, indberetter den strax §. 53. Sagen til Overdirectionen. Skoledirectionen fører Opsynet over de halvaarige Eramina. Skole-Raadet opsætter Udkastet til Examens Inddeling, opgiver den, til til at prove enhver Klaffe, fornødne Tid, og fore: 1 October. lægger Skole-Directionen dette Udkast til Approbation. Alle Gymnasiet og Latinskolen i Odense tilhørende §. 54. Fonds og Jadtægter bestyres for Fremtiden af den derværende Skole-Direction. Til den Ende tilstilles bes meldte Direction et udførligt Indtægts: og Udgivts- Reglement (No. 8 og 9), som af Kongen er appro beret, og fra hvilket ingen Afvigelse finder Sted uden Overdirectionens Samtykke, da det panligger denne Sidste i fornødent Tilfælde at indgaae med allerunders danigst Forestilling desangaaende. Der beskikkes en egen Regnskabsfører og Kasserer, hvilken det paaligger, for bemeldte Stiftelser ogsaa at oppebære de i §. §. 26 og 33 anordnede Stolepenge, efter en Designation, som hvert Ovartal tilstilles ham af Skoleraadet. Af hvert Aars Regnskab over disse Stiftelsers Indtægter og Udgivter bliver en vidimered Afskrivt, dog uden Bilag, indsendt til Overdirectionen. (t) Saafnart § 55- den nærværende Forstander for Communitetet i Oden se ved Doden eller paa anden Maade afgaaer, skal denne Stiftelse adskilles fra Hospitals-Directionen, og ligeledes underlægges Skole-Directionen der pan Stedet. Skolens Overdirection skal imidlertid fra dette Regle ments Dato af have Over Opsynet med Administratio nen og Communitetets Formue. Til Samme indsendes eengang for Alle bemeldte Stiftelses Jordebog, samt hvert Nar en vidimered Afskrivt af det forløbne Aars Regnskab, dog uden Bilag. Stolens Kasse: §. 56. Commission erholder hvert Qvartals første Maaneds=' dag af de forenede Stiftelsers Kasserer udbetalt, hvad den i Overeensstemmelse med Skolens af Konzen 366 4 (t) See Plac. 12 Decbr. 1806. ap: 1 October, approberede Udgivts Reglement behover, til at bestride det løbende vartals Udgivter med (u). §. 57. Den første Dag i hver Maaned er Kassedag. Paa denne Dag mede alle 3 Commissarier til den bestemte i Forveien offentlig bekjendtgjorte Tid. Det Oppes §. 58. baarne lægges i Kassen o. f. v. Inden Januari- Maaneds Udløb indleveres Regnskabet over det afvigte Aars Udgivter til Skole-Directionen, som lader det revidere, deciderer Notaterne, udstæder den for nødne Qvittance, og indsender derpaa en vidimered Afskrivt af dette Regnskab, dog uden Bilag, til Overdirectionen. (v) 1 October. Bestalling for Bataillonschirurgus ved det Bergenhusiske Infanterie-Regiment C. Uckermann, til at være herefter tillige Districts Chiruts gus i Sund: og Zordfjords fogderie under Nordre Bergenhuus- Amt, imod at tillægges i Løn for sidstmeldte hans Embede 4 ß. af hver gaardbrugende Mand i Fogderiet, dog under den Forpligtelse, at han bor curere de Fattige uden Betaling, samt oplære 2 Koner af hvert Sogn i Gjordemoder Kunsten, faa og, at han, i Tilfælde den Nordfjordske Bataillon maatte erholde Ordre til at marschere ud af Bataillons Districtet, ei bør være berettiget at nyde nogen Len som Districtschirurgus i den Tid han saaledes maatte være uden for Sund og Nordfjords= Fogderie. (Saasom Kongen har funden for godt, at t Dette et Districtschirurgicat fat oprettes.) (u) Canc. vrigt det Samme som §. 47 i 2 October 1801; fee Plac. 12 Decbr. 1806. (v) See Samme. Canc. Prom. (til Generalitets- og C. Golles 2 October. gium), ang. at Khavns Borgercapitainer -ei ere pligtige at indskyde i den almindelige Enkekasse, men som enhver Anden have Adgang dertil. Gr. Anledning af den, med fornævnte Collegii Skrivelse af 1ste Maji firstt. fulgte, Forespørgsel fra den Kongl. Posttaffe-Pensionedirection, om det kunde paalægges Borger -Capitainerne i Kjobenhavn at giere Indfeud i Enkekassen for deres hustruer, har Cancelliet correfponderet med Directionen for den Almindelige Enkekasse om denne Sag, som har svaret: At den, i Overeensstemmelse saavel med den Almindelige Enkekasses Fundation, som med Forordn. af 4de Aug. 1788, ifte fan fjonne, at Borger-Capitainerue ere pligtige at indsætte i Kassen, ligesom de ikke heller, naar de gjøre Indskud, kunne fritages for at erlægge den for ureglementerede Betjente anbefalede Recognition, eller 10 pro Cento af Indskudet, da dem ikke decourteres den ferffe Maaneds Gage til Kassen. Da i øvrigt Kassens Fundation giver Enhver Adgang til at intereffere i Samme, kan der Intet haves imod, at Borger-Capitainerne gjøre Indskud. Dette har Man ikke skuldet undlade herved i Gjensvar at melde. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbens 2 October. havn), ang. at det ansees nyttigt og passende, at den ved trykte Bekjendtgjørelser, der ved Indgan gen til Assistents Ritkegaardene uden for Staden opflaaes, advarer mod Beskadigelse derinde, m. M. (x) Canc. 66 5 (x) Det Samme, fem staaer i Plac. af 6 Octobt. 1802, dog at i Prom. (tagen fra Gell. Tid. No. 42, S. 669) Intet findes om Indgangenes Lutning hver aften. See Regl. 15 Febr. 1805 §. 8 og 9, samt Instr. 1. D. §. 13-15, i Forordningsamlingen.

2 October,

2 October Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Danmark), ang. i Foreninger om Præstetiender at oplyses, om derne ere Selveiere eller Fæstebønder, og disses Husbonder at samtykke. Gr. Da Cancelliet ved nogle Leiligheder har erfaret, at det ved de af Amtmand og Provst afholdte Forretninger til at tilvebringe mindelige Foreninger om Præstetienden, i Anledning af Præste: Embeders Vacance, itte er iagttaget, at indhente vedkommende Godseieres Samtyike til de med deres Fæfebønder afsluttede Tiende-Foreninger, hvilket, i Overeensstemmelse med den Kongelige Indbydelse af 18de Martii 1796, §. 7, er nødvendigt, forinden faadanne Fores ninger kan confirmeres til en bestandig Regel for Fremti ben; saa skulde Man herved melde, At det i enhver saadan af Amtmand og Provst afholdende Forretning boz oplyses, om Tiende- Yderne ere Selveiere eller fæstebønder, og i sidste Tilfælde Godseierens Samtykke til den med hans Fæstebønder indgaaede Tiendeforening søges tilveiebragt, førend Foreningen indsendes til Confirmation. Canc. Prom. (til Amtmanden over Vordingborg m. fl. Amter, Kherre Bjelke, som har indstilt, at Næstved Kjøbstæds Beboere maatte hos ham kunne erholde de Bevillinger, som ellers efter Forordn. af 23de Maji 1800 udfærdiges af Stiftamtmanden, under. Hvem Næstved Kjøbsted er henlagt), at Man, efterat have med Denne derom corresponderet, aldeles Intet finder derimod at erindre; ligesom han og herved bemyndiges til forommeldte Bevillingers Udfærdigelse for Næstved-Kjøbstæd. (y) Sanc. (y) Det er siden fulgt af sig selv, da Næstved er (vide Plac. 21 Junii 1794 IV og 18 Junii 1803) lagt une der Prafts Amt. Canc. Prom. (til Amtmanden i Randers), 2 October. ang. at der, til at indgaae 2gteskab med sin Stedfaders kjødelige Søster, ei behoves Bevilling. (Efter Forespørgsel fra Provst S. i Galthen.) (z) Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amt-mænd 2 October. (a), Grever og Baron i Norge, samt til varantaine Commissionen i Christjanssand), ang. at lade iagttage Forordn. af 14de Novbr. 1800 i Henseende til at den gule Feber meget heftig igjen er udbrudt i Philadelphia, Baltimore og Nev - York. Canc. Prom. (til Amtm. over Bordingborg m. fl. 2 October. Amter, som har meldt om Huusmand iets Peiters sens assindige hustru), at der i det Meense Tugt- og Forbedrings-Huus ingen Plads er for hende; samt ei heller ledig i St. Hans-Hospital; men at der, efter Directionens Beretning, ved Hospitalet er indført et Slags Ergier, hvilke de Afsindige om Dagen kunne gaae ud med noget Tilsyn, uden at kunne stade sig selv eller Andre, ligesom det og er bemærket, at, naar de saaledes gaae i den friske Luft, blive de som oftest roligere, hvorhos Directionen har tilbudet, at ville, imod Betaling, tilstille Vedkommende en saadan Troie, som i dette Tilfælde maaskee kunde bruges med Nytte. Canc. Prom. (til Amtmanden over Beile:Amt, og 2 October. til Fyens Stiftamtmand), ang. en Executionsforret ning at beskrives paa forrige Byfoged Ranges Ber toftning. Gr. (z) Cfr. Forordn. 23 Maji 1800, §. I. (a) undtagen i Christians Amt og Amtmand hyge fon; see Forordn. 8 Febr. 1805. 2 Setober. 2 October. 2 October. Gr. Da Cancellieraad Buhl med flere Commissarier samt Actcr i den med nogle Bergere i Beile samt forrige Procurator Konnerup anlagte og ved Høieste-Net paadomte Sag, i anledning af adskillige til Cancelliet fra disse indgivne urigtige Klager, have andraget, at be hos forrige Byfoged i Beite, nu Byskriver &ange, ifte endnu have kunnet erholde den hos de Domte afholdte Executions- eller udlægs Forretning bestreven, Saa Fulde Man herved anmode Amtmanden, at ville paalægge den constituerede Byfoged i Weile, at meddele Klagerne denne Forretning bestreven paa slet Papir, paa Byskriver Langes, Bekostning; dog at derfor ei betales mere end 8 ß. for Urket. Canc. Prom. (til Amtmanden i Randers, som har indgiven Forespørgsel, hvorledes der i den imellem Kasserer 2. og Told-Inspecteur G. i Greenaa væren de private Sag vil være at forholde med den, Forsts meldtes befalede Sagfører tilkommende, fri Befor dring), at denne Befordrings Bekostninger bør uds redes af samtlige Kjøbstæder i Amtet: men dog mane det først godtgjøres, at Sagføreren ingen anden Sag har havt sammesteds ved Retten paa den Dag, da han modte i berorte Sag. Gen. Ld. Dec. og Commerce Collegii Prom. (til Stiftamt- og Amt-mændene), ang. at Algierske So passe seal, efter fuldendt Reise, paa ny erhverves. (b) Gr. Da det ved indløbne Forespørgseler erfares, at det er draget i Tvivl, hvorvidt det af Hs. Majestæt under 25de Septbr. f. 2. udfærdigede Rescript, saavidt det angik ei alene de Kongl. latinste, men og de Algierste Sepasses Fornyelse, ved Plac. af 14de April 1802 sua aldeles er ophævet, at ogsaa de deri indeholdte Bestemmelser for Fornyelsen af de Algierste Sepasse ere tilbagekaldte eller ei, faa anmodes herved (Tir) at ville tilkjendegive Magistra terne, at, da den Kongl. Befaling i Rescriptet af 25de Septbr. f. 2., som fornemmeligen, ja ene, havde til ud-- trykkelig benfigt paa det neiagtigste at overholde den i Trace (b) See Forordn. 1 Julii og Circul. 27 Aug. 1803. Tractaterne med de fremmede Manter foreskrevne Form 2 October. Henseende til Meddelelsen af de i Krigstider fornødne Kongl. Copasse og Certificater, ved bemeldte Placar aldes les er ephævet, uden at den deri indeholdne Punct, som angik de Algierste Sopasse, fra denne Tilbagekaldelse er undtagen, Saa kan ei heller den ved bemeldte ophævede Res feript tilladte Fornyelse for de Algierske Sopasse nu længer finde Sted, men vedkommende Sefarende maa, efterat være tilbagekomne fra en Reise, til hvilken de med Algierske Passe have været forsynede, paa den forhen befalede Maade erhverve nye Algierske Sopasse, naar de til, deres videre Reise dermed behøve at være forsynede. Ganc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand, 5 October. og til Commissionen for Helsingoers Fær gelaugs bedre Indretning), ang. at Det underlægges Øresunds Toldkammer, og skal assistere Told Opspret. Det Kongl. General-Toldkammer, med hvilket Man har derom corresponderet, har ny tilmeldet dette Collegium, at Hs. Majesteet, efterat være Sagen foredraget, har (c) resolveret saaledes: «Da Vi ville have Bestyrelsen af det Helsingeerste Færgelaug henlagt under Drefunds Toldkammer, saavidt Laugets Forret ninger derunder ber henhøre, saa befale Vi herved, at det Helsingeerste Færgelaug og hver Enkelt i Lauget herefter skal være pligtig at lyde det Øresundsee Told- Opfyn i alt hvad angaaer Opsynet med de gjennem Sundet gaaende Stibe, Skippernes Førsel fra Skibene til Toldkammeret og tilbage, Foranstaltninger imod at Ingen igjennemfeiler uden at melde sig; og at, (c) Under 20de Aug. 1802. naar 5 October, naar Nogen af Færgelauget heri er overhørig, bør han drages for Helsingvers Politieret til Strafs Lidelse efter Omstændighederne. Disse Bestemmelser lægges til Grund for den specielle Plan til Fordelingen af Færgelaugets Anvendelse, som derefter bliver at forfatte (d)." Denne allerhøieste Resolution har Man ikke vildet undlade herved at communicere. 6 October. Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), ang. at Rescr. af 16de Martii 1764 og 21 de Febr. 1771 (hvilke fastsætte, at 2 eller 3 af de fra Odense, Latinskole og Gpinnasio dimitterede bedste Disciple, der agte at forblive ved 2cademiet, maatte af Communitetets Midler tillægges hver i 3 Aar 70 til 80 Rdlr. aarlig) skal være ophævede. (e) 6 October. 6 October. Rescr. (til (Samme), ang. at af Odense Communitets Midler skal, fra 1ste Novbr. 1802 at regne, til Odense: Lathedralskoles Kasse udbetales i 4 Qvartaler en aarlig Sum af 2800 Rdlr. (f) Canc. Prom. (til Fyens Biskop), indeh. Kongl. Resolution, at den Cantor Heimeran forundte made forhoies til 200 Rdlr., samt at de catechetiske Skoler i Odense maae, foruden de dem ved Resol. af 21 de (g) Maji 1802 forundte Indtægter, tilstaaes Chordegnes Tiendegjæs og vægtiender, som af Latinskolens Colleger, qva Chordegne, forhen have været oppebaarne. Rescr. (d) See Plac, 3 Maji 1803- (e) (f) See Resol. 1 Octobr. 1802, (g) i Prom, 22de. Rescr. (til Lolland-Falsters Stiftamtmand), 8 October. ang. at Musse-Herreds Ting i Lolland maae forflyttes til Sapklobing, og der holdes paa samme Sted som Bytinget, imod at Herredet paalægges, derfor at udrede 10 Ndir. aarlig i Tinghuuspenge. (h) Confirmation paa et under 6te Septbr. d. 2. 8 October. af Frue Dorthe Margrete Rosenberg, Enke efter Cancellieraad Hansen, til Heffelmed, oprettet Testamente til Heffelmed Hospital og et Land-Almues Bibliothek. (i) Til et Hospitals Opbyggelse og Indretning ved Hal Kirke gives 300 Rdlr. og til samme Hospital 2000 Noir., hvis aarlige Renter, efter Procent f drag, 75 Rdlr. anvendes saaledes: a) 4 Lemmer, som optages i Hospitalet, nyde hver I Noir. maanedlig; b) 4 fattige Børn uden for Hospitalet nyde hver 5 Rdlr. om Aaret til deres Opdragelse, indtil de ere confirme rede; c) til Ildebrændsel i Hospitalet anvendes aarlig 4 Rdlr.; d) til Hospitalets Vedligeholdelse aarlig 3 Rdlr. Disse 4 Hospitalstemmer og Børn udtages af de meest Fattige uden Forskjel af Kjen i Ual- og Billum Sogne, men fortrinligen af det for nærvæs rende Tid under Hesselmed henhørende Gods. De ne Stiftelse kaldes Hesselmed Hospital, og Heffelmeds gaards Eier tilligemed Sognepræsten i Aal bestyre Samme under Stiftets Direction, og aflægge aars ligt Regnskab for Samme. Disse Bestyrere paaligger det ogsaa, at foranstalte Hospitalsbygningen opført og hensigtsmessigen indrettet efter en af Stiftet appro (h) Uf Coll. Tid, No. 41, S. 643 og 644. (i) Af Samme, No. 42, S. 667-669. be 8 October, bered Plan: at vælge de Lemmer og Børn, som skulle nyde Godt af Indretningen: at drage Omsorg for Hofpitalsbygningernes Vedligeholdelse; og endeligen, ved en Fundats at, bestemme, hvad ydermere anfees fornodent for denne Stiftelse, hvilken Fundats, naar ben af Stifts-Øvrigheden er approbered, skal tjene til nfravigelig Neget for Eftertiden. Desuden fejenkes, til et Landalmues Bibliotheks Oprettelse, 400 Rdlr., Hvis aarlige Rentor skulle anvendes til nyttige Bøgers Anskaffelse, især Saadanne, som handle om Land: Huusholdningen, og hvilke Bøger skulle være til Udlaan blandt Bondestanden især af al- og Billum- Menigheder. Sognepræsten i at anskaffer Bøgerne efter Overlæg med Heffelmedgaards-Eier, og, ved de carlige for Øvrigheden aflæggende Regnskaber for Fattigvæsenet i NalSogn, aflægges ogsaa Regnstab for alt dette Bibliotheket vedkommende i en dertil authorisered Protocol. I det forommeldte ved Aal- Kirke opbyggende Hospital indrettes tillige et bequemt Værelse til Bibliotheket. Sognepræsten i Ual holder Catalog over Bogerne, staaer for Udlaanet, samt svarer til deres Tilstædeblivelse og Conservation. Endelig jentes 500 Rdlr., hvis aarlige Renter skulle tilfalde Sognepræsten i Aal som Gjengjeld for det ham paas lagte Tilsyn med Hospitalet og Bibliotheket. 9 October. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at til en Last Spansk Salt regnes 18 Tønder. Gr. Høiesterets Procurator Wivet har forespurgt: hvor stort Qvantum Tendemaal der, efter de gjeldende Love, udgiør en Kjøbenhavnst Last Spanse Salt? I Anledning heraf fulde Man herved melbe: at ligesom Piac. af 28de Maji d. 2. har bestemt en Left Steentul, hvis hvis Tendemaal efter de gamle Anordninger er lige med Salt-Tendernes, til 18 Zonbér pr. Læst, Saa har og et faabant Qvantum Salt altid været regnet for een Last: denne Bestemmelse vil altsaa fremdeles, som hidindtil, blive at tage til Følge: hvilket maatte blive Advocat Wivet bekjendtgjort. 9 October, Canc, Circul., (til Land- og Sø Krigscommissaires 9 October. ne i Danmark), ang. Underretninger, hvorefter at bes stemme, hvad der under Sp-Districterne bør henhøre. Gr. Da det ved Bedømmelse af de Extracter, som, i Følge Plac. af gde Jan. d. 2. 2den Afdeling ste §. b. skulle indsendes til Cancelliet, vil for endeet komme under Betragtning, hvorvidt de i Samme anførte Beboeres Opholdsteder ligge fra Stranden, for derefter at kunne be stemme, hvilke der skulle henføres til So-Districterne, Saa skulde Man herved anmode Land- og Se Krigscommissairen 1) at tilføre de indsendende Extrac ter over de Beboere og deres Sonner, som endnu ikke have faaet Betegnelse S. L. i Lægdsrullerne, men hvis paaboende Steder have naturlig Beliggenhed til Fiskerie, som ei af Beboerne benyttes, i Anmærk nings Rubriken ved hver Beboer især, hvorlangt Stedet ligger fra Stranden, efter de derover med Extracten indsendende og ved Extra-Sessionerne modtagne Lister over bemeldte Beboere: 2) at ledsage Extracten med en Rapport, som oplyser samtlige de Steders Beliggenhed, der bør komme under, noiere Overveielse ved Extractens Bedommetse, med Hensyn til locale Omstændigheder efter Listernes Indhold, der fraholde Beboerne fra at benytte Fiskerie nu og i Tiden. Og da det tillige vil være nyttigt, at der haves tabellariske Lister saavel over det Mandskab, der, i Følge de i at indgivne Sognetister Ne. 3 dens 3die Klasse, er, paa nærmere allernaadigst Approbas VI, Deel, 11 Bind. Ecc tion, hed, som over de ny Selimitter, der findes anførte rulles 1ste Deel, saa vilde han tillige, med de omi den ved Extra-Sessionen i Nar forfattede ny Hovedmeldte Extracter, lade følge saadanne Lister, indret tede i Overcensstemmelse med vedlagte Schemata (k), 9 October. tion, udfeet til Sølimitter efter naturlig Beliggen hvor (k) abellari tie over det anbab, som i golge be 1802 inbgivne Cogne-Lifters 9to, 3 bene 3bie Kasse, paa nærmere allernaabigft Approbation, et ubfeet til nye elimitter i N. N. District, efter naturlig Beliggenhed. Mand Mand Senner, Mand stab af Amt. Samtlige Amters Devebtal. Manb fab fra fab fra ab fra som staae Camtti Spæd til 21 til 25 til tante ge dies 20 Mar 24 Mar 35 Mar Krigs Hoved tal. inclusive. inclusive. inclusive. tjeneste. 36 Nar, Beboere Begge som af gaaer over dissed 36 Xar. Hoved- 1803+ tal. Begge Hovedtals Gumma. hvorhos Man, i Anledning af den 4de Rubrik i 9 October, Tabellen I. Sønner, som staae i Land-Krigstjenesten", maa anmærke, at derved forstaaes de, der ei ved Extra -Sessionerne ere bragte til Afgang, som de, der Ccc 2 ikke abellari ifte over be nye Setimitter af R. District, fem fiabes anforte i ben, veb Extra Sessionen 1802 forfattebe ny Boved-Nulles 1fte Deel. iblandt disse ere: iblandt Maneffabet fra 17 Ware der og terover befindes fra Doved Spad fea fra Goved Seele Balds Halv Xmnt. Rul til 17 til 36 Mar tal befas Lens Hoved 16 Mar 35 ar og Sum ten. befa: Ge: Use: ufe Stip: Styr: Baad ten. vante. bante, pere. mænd, førere. inclu der: ma. tal. five. over. Samt lige disses Hoved tal. 9 October, ikke kunne eller bør forandres til Selimitter, hvilke Krigsmænd følgeligen afgaae i de foregaaende 3 Rubriker, men indlemmes i den følgende 5te Rubrik: Samtlige disses Hovedtal." I ovrigt skulde Man ved denne Leilighed tilkjendegive, at, saalænge det ikke er ved allerheieste Befaling bestemt, hvilke af de i den indsendende Extract anførte Beboere og deres Sønner skulle henlægges til Solimit-Districtet, bør disse samtlig henregnes til, og behandles, som Landlægds Reserver. 9 October. 9 October. Canc. Prom. (til enhver Amtmand i Sjelland), ang., i Overeensstemmelse med den for Fattigvæsenet i Sjelland approberede Plan, at ville tilholde vedkommende Rettens-Betjente i sit Amt, ei at antage til Læsning for Retten noget Skjøde, naar ikke dermed følger Præstens Attest, om nogen fri villig Gave ved Handelen er givet af kjeber og Sælger til Sognets Fattigkaffe eller ikke, og i første Fald hvormeget af disse er bleven erlagt, hvilken ätteft af vedkommende Præst uvegerligen og uden Betaling ber meddeles. (Pad det at Fattigkassernes Indtægter Bunne saavidt muligt betrygges.) (1) Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. at Portbrænde skal erlægges, omendskjendt Vedden blot kjøres igjennem Kiøge. (m) Gr. Da Cancelliet bifalder hvad han i Skrivelse af 18de f. M. har anmærket, i Anledning af et Prom. fra Forvalter Birch, der flager over, at det ved Forordn. af 4de Aug. 1788 §. 25 tilladte Portbrænde er i Kjøge By bleven ferdret og taget af Brænde, som fra Svenstrup-Gods blot er Ejørt igjennem bemeldte By, uden der at forblive, Saa (1) See Regt. 5 Julii 1803; Pr. 7 Jan. 1804; 9 09 27 Julii 1805 og Circ. 27 Maji 1809, (m) Efr. Prom. 18 Junii 1791. Saa skulde Man herved melde, at det omhandlede Portbrænde bør nu, som forhen, erlægges af hvert Brændelas, som kommer til Kjøge, hvad enten Samme føres dertil for at forblive, eller blot kjøres igjennem. 9 October, Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks 9 October Amt og Notits til Baronen), ang. at ville for Fremtiden uddele de paa Baroniet Adlersborg forefaldende Bevillinger, da Regnskabet over Samme fan aflægges under det af ham udstædende Regnskab for Holbeks Amt. Canc. Prom. (til Generalitets- og C. Collegium), hvorved meldes, at Hs. Majestæt har, paa Cancelliets Forestilling, om Approbation paa ada stillige Dele af den af Commissionen til fattigvæse nets bedre Indretning i Christianssand forfattede Plan, ved Nesol. af 24de Septbr. fidfil., blandt Undet provisoris bifaldet, at Commandanten over de Christianssandre Fæstninger tiltræder som Medlem Fattig Directionen sammesteds, dog saaledes, at har bemyndiges til, i haus Forfald, at committere en anden Officeer til at tiltræde Directionen; ligesom og, at samtlige Medlemmer af denne Direction under Dags Dato frá Cancelliet er meddeelt Communication des angaaende. Canc. Prom. (til Amtm. over Soro-Amt), hvorved bifaldes hans i Prom. af 8de Jan. f. 2., som Rentekammeret har tilstillet Cancelliet til Afgjørelse, gjorte Indstilling, at de circulaire Bres ve, som Øvrighederne og Amtsforvalterne sende omfring til Jorddrotterne i Embedssager, af disse selv C Ccc 3 imel 9 October. 12 October, 12October, imellem sig máa besorges befordrede fra Sted til Andet, uden Byrde for Sognefogderne og Bønderne, med mindre en eller anden Jorddrot udtrykkelig maatte have betinget sig dette som Hoverte, eller derfor gobt gjort Bonden en anden Hovreise. (n) 13 October. Canc. Prom. (til Bornholms Amtmand), ang. Skifte og Auctions-væsenet, Se-For- Flaringer og Protefter, Betaling for Extra Ret, Executioner og Magistrat: Skjøder, paa Bornholm.

Gr. Byfoged Viborg i Rønne har gjort følgende Fore spørgseler: 1) om den Betaling, som Sportel: Reglemen tet af 19de Decbr. 1800 §. 141 bestemmer for Executionsforretninger efter Hoieste-Rets- og andre Domme, ogsaa ber finde Sted for Executioner efter Forlig? 2) hvad Betaling Fogden bør nyde for Executioner i en vis bestemt Ting, fem Besidderen, uagtet indgaaet Forlig eller afsagt Dom, nægter at udlevere? 3) om det ikke fremdeles maatte have sit Forblivende ved de paa Bornholm, i Fallit- og Stervboer hidindtil brugelige, i Rescriptet af 7de September 1742 titdeels hjemlede Tillysninger ved Kirkestævne,, imod at Stifteforvalteren, for enhver Tillysnings: Seddel, nyder faameget som Sportel Reglementets 173 §. tillægger ham for Gjenparter af Proclamata ? samt om det kan tilkomme Stifteseriveren tilligemed Stifteforvalteren at udstæde disse Tillysninger og følgeligen ogiaa at deeltage i Beta- Lingen? 4) om Stifteforvalteren bør nyde Salarium efter den Sum, som Selveiergaarde paa Bornholm, med deres tilliggende Eiendom, i Overeensstemmelse med Forordn. af 14de Octobr. 1773 §. 8 og 9, ansættes for, eller om Betalingen bor bestemmes efter Eiendommens virkelige Vær die? 5) om ikke de hidtil brugelige, saakaldte Contract: Stifter fremdeles maae vedolive, og Skiftescriveren i des lige Boer nyde den Betaling, han med Vedkommende maatte forenes om, dog at samme først af Amtmanden approberes? 6) om Anordningen, betraffende Stifter efter Huusmænd, eller saakaldte udbyggere, kan anfees ophævet ved Sportel Reglementet af 19be Decbr. 1800? 7) om ben Bestemmelse, som indeholdes i Sportel Reglementets 190de §., ogsaa skal gjelde, naar Auctionen ei contremanderes

(n) Cfr. Forordn. II Novbr. 1794, §. 4, h, Prom. 16 Jan. 1802, 15 Jan. 1803 og 17 Decbr. 1808. deres førend efterat Auctions Retten og Liebhaverne ere 13 October, komne til Auctionsstedet, eller dog saa sildig, at Uuctienen ikke fan affiges? samt hvorledes der bor forholdes, naar Auction skeer efter Execution, og Debitor, efterat Auctions Retten ér sat, betaler, og paa den Grund protesterer imod Auctionen? 8) om Sportel Meglementets 194de §. ogsaa kan ansees gjeldende i Henseende til Licitationer over Arbeide, som betales af Kamnerkassen, eller lignes paa Herredets Beboere? 9) om et Stefcript (hvis Datum Byfogden ikke angiver), der bestemmer, at Reta tens Betjente Intet skulle nyde for Auctioner over Drive gods, uden i Tilfælde af Reise 1 Ndtr. for Befordring, kan anfees ophævet ved Sportel: Reglementets 4de Afdelings Ifte og 2det Capitel, eller, om i det mindste Auctions- og Incassations Salarium maae tages af Bjergernes Part? 10) om ikke Byskriveren, der deler Auctionsforvalterens Salarium med Byfogden, ogsaa bør deeltage i de Handlinger, for hvilke Auctionsforvalteren staaer til Ansvar, f. Er. Kjendelsers Afsigelse i Tilfælde af Protester eller andre Tvistigheter; og om ikke, naar Auctionsvæsenet stal være felleds, By- og Herredsfogden bør være berettiget til at nyde det Halve af det, som Sportel-Meglementets 195be §. 'tillægger Auctionsforvalteren for Beskrivelsen, imod at han tager lige Deel i Beskrivningen? II) om Rettens Betjente, naar en Extra-Met, i de Tilfælde, som omtales i Sportels Reglementets 231 te §. Litt. G, begjeres nedsat, bor nyde særskilt Betaling for Extra-Rettens Redsættelse, og da hvormeget? samt, om det staaer til Bebkommende selv at bestemme: om Dommeren stat imodtage So Forklaringen, i Anledning af strandet Skib og Gods, samt Havarier? eller om dette skal see af Notarius Publicus efter Neglementets 226de §.? eller og, om Notarius alene bør imodtage Forklaringen, naar den er bestemt til det i sidstmeldte §. omtalte Brug, og Dommeren i alle andre Tilfælde ? og 12) om Magistraten, naar den udstæder Skjø der paa Byens Grunde eller Andet til Private, derfor maae tage Betaling, som for et Auctions Skjøde? samt om Skriveren heraf bør nyde det Halve, eller hvor meget? - I Anledning af disse Forespørgseler stulde Cancelliet herved ytre, ad 1) da Lovgivningerne om Forligelsesvæsenet have, §. 1. i Henseende til Execution, sat de ved Commissionerne indgaaede Forlig i Klasse med Domme, saa er det klart, at Rettens Betjente maa for Executionsfors retninger efter deslige Forlig tilkomme den samme Betaling, som for Execution efter Domme: bette viser ogsaa Analogien af dette Collegii Skrivelse af 17de Decor. Ecc 4 13 October, Decbr. 1799. ad 2) da der i de Forlig, ved hvilke §. 2. den ene Part har forpligtet sig til Udlevering af en vis bestemt Ting, maa, i Overeensstemmelse med Ans ordningerne, enten være bestemt en Pengefum, som i Mangel af Tingens Udlevering skal betales for Tingen selv, eller en Mulct være fastsat, for hver Dag Udleveringen efter Præstations- Tiden negtes, faa bor Betalingen, i ferste Tilfælde, beregnes i Forhold til den bestemte Pengefum, og, i sidste Tilfælde, i Forhold, til Beløbet af den Mulct, for hvilken Erecutive nen skeer. Dette maa ligeledes gjelde om Domme, og Gebyhret bør, i begge Tilfælde, bestemmes efter §. 3. Sportel Reglementets 141de og 143de §. §. ad 3) da deslige Tillysninger tildeels ere authoriserede ved Rescr. af 7de Septbr. 1742, saa finder Cancelliet Intet imod, at de fremdeles vedblive, imod at Skiftes forvalteren i Overeensstemmelse med Sportel-Reglementets 173de §. tillægges 24 ß for hvert Sted, hvor Tillysningen seer, og for samme Betaling besørger Tillysnings-Sedlen sendt til vedkommende Steder, uden Udgivt for Boet; hvorimod ingen videre Betaling for Indkaldelsen bør finde Sted. J Concursboer ber Betalingen bestemmes efter Reglementets 173de §. Da det er Skifteforvalteren og ikke Skifteskriveren, som, efter Loven og Sportel-Reglementets 173de §., skal udstæde Proclama, faa bor ogsaa han nyde Betalingen for Tillysnings- Sedlene, saafremt ikke nogen speciel Anordning for Bornholm heri har §. 4. gjort Forandring. ad 4 da der ikke gives nogen anden ved Anordningerne hjemlet Maade til at udfinde Værdien af en Selveiergaard, end den ved Forordn. af 14de October 1773 §. 8 og 9 bestemte, faa bør Skifteforval valteren ogsaa tilkomme Salarium efter den saaledes 13October, bestemte Sum. ad 5) Man finder Intet imod, at de §. 5. hidtil brugelige Contract-Stifter fremdeles vedblive, §. 7. og at Skriverens Salarium bestemmes paa den fores flagne Maade. ad 6) i denne Henseende henvises §. 6. Byfoged Viborg til Sportel-Reglementets 182de §., som med udtrykkelige Ord bestemmer, hvorledes der skal forholdes. ad 7) naar Auctionsforvalteren, paa Grund af en uigjenkaldt Reqvisition, er kommet til Auctions: Stedet, maa det, med Hensyn til Gebyhret, antages, at hans Forretning er begyndt. I Sver eensstemmelse med Reglementets 147de og 187de §. §. tilkommer ham ogsaa derfor Auctionsgebyr, endsfiondt Auctionen da afbestilles. I de af Byfoged Viborg emspurgte 2 Tilfælde, blive derfer Neglementets 187de og 188de §., men ikke §. 190de, Reglen (o). ad 8) §. 8. dette Spørgsmaat er paa det nøiagtigste afgjort ved Plac. af 10de Junii 1796 og Cancelliets Skrivelse af 12te Jan. 1799, hvoraf herved følger en Gjenpart (p). ad 9) dersom det af Byfogden omtalte Re- §. 9. script existerer, da bør det ved Samme have sit Forblivende (9). I øvrigt følger det af sig selv, at, dersom Auctionsforvalteren tillige besørger Inkassationen efter en Auction over Drivgods, han da ogsaa haver Ret til, derfor at lade sig betale af dem, som have anmodet ham om, at paatage sig dette hans Embede. uvedkommende Arbeide. ad 10) da Byfogden og §. 10. Byskriveren i Følge Forordn. af 4de Martii 1690 Ccc 5 og (o) Cfr. Plac. 14 Decor. 1802. (p) See og Regt. 19 Decbr. 1800, §. §. 184-194, og Prom. 14 Jan. 1804. (q) Om er af 27 Maji 1785? cfr. §. 12. 13October, og 19de Decbr. 1693, tilligemed hverandre, skulle forvalte og forestane Auctionsvæsenet, saa bor de ogsaa, hvor ingen speciel Anordning deri har gjort Undtagelse, tilligemed hverandre deeltage i det Arbeide og de Indkomster, som forefalde ved Auctioner, i Overs §. II. eensstemmelse med Sportel-Reglementet (r). ad 11) Det er, i Følge Unordningerne, overladt til vedkom mende Parter, enten de ville lade Soforklaringer og Protefter fee for Notarius Publicus eller for Dommeren. I sidste Tilfælde bestemmer Sportel = Reglementets 231te §. Litr. G, hvad Gebyhr Dommeren tilkommer. Her finder ingen Extra Ret Sted; thi Dommeren fan, ligesom Notarius, modtage Forklaringen hjemme i sit Huus. Begjeres da siden en Extras Ret fat, for at faae Forklaringen besediget, da viser Sportel Reglementets 14de og 52de §. §., hvad der §. 12. i saa Fald bør betales. ad 12) i Tilfælde at de omtalte Byens Grunde ere solgte ved Auction, bør for Auctions Skjødet, hvilket af Byfogden som Aucs tionsforvalter, og ikke som Magistrat, udskædes, betales efter Reglementets 185de §., af hvilken Betaling Skriveren ogsaa bør nyde sin Andeel. Udstædes derimod Skjøder paa Byens Grunde af Magistraten, uden foregaaende Auction, da kan Byskriveren ikke paastaae nogen Andeel af det derved forefaldende Gebyhr. 150ctober. Rescr. (til Amtmanden over Roeskilde- Amt), ang. at Selfs Birketing herefter maae holdes i Roeskilde istedet for paa Selsøgaard, imod at Patronen for Selfo-Birk dertil paa egen Bekost:

(r) See Prom. 18 April, 12 Maji og 15 Aug. 1801 samt 6 Julii 1802 med Noter, B kostning forskaffer saadanne Værelser med Lys og Bar: 150ctober. me, at Retten der kan holdes med den Heitidelighed, hvormed den bør pleies. (Eftersom Patronessen for Selso Birk har derom anholdt og andraget, at det vilde blive lettere at finde en duelig Embedsmand, som kunde beklæde Dommer: Embedet i Birket, og at Amtets Byrder med Befordring, i Tilfælde af Delinqventsag vilde blive mindre, naar Birketinget blev holdet i Kjøbstæden Roestilde, hvor Birket har sit Arresthuus fælleds med Byens, samt at Birkets Beboere, som sege Tinget, Intet derved vilde lide, da de i Almindelighed have rinder i Kjøbstæden, hvilke de tillige kunne regte.) (s) Rescr. (til Lolland-Falsters Stiftamtmand), 150ctober. ang. at Bytinget i Maribo, som hidtil er holdet om Torsdag - Formiddag, maae herefter holdes om Mandagen paa den i Loven befalede Tid. (t). Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads: 160ctober. Ret), ang. Udgivters Formindskelse til Curatorer og Revisorer m. M. i de Khavnske Sterv borr. (a) Gr. I Anledning af adskillige Fid efter Anden indløbne Klager over, at Stervboer, der endog ere af ringe Betydenhed, ikke sjelden besværes med uforholdsmessige udgiv ter til deri ansatte Curatorers og Revisorers Betaling, finder Cancelliet det nødvendigt at bestemme: At, naar Boer ere af saadan Beskaffenhed, at Cus ratorer eller Revisorer deri behøves, bor disses Regninger over det Salarium, dem kunde tilkomme, af Stifte-Retten bedømmes, og efter deres i Boet havte Umage modificeres, saavel i det Tilfælde at samtlige Arvinger ere myndige (med mindre disse udtrykkeligen have givet deres Tilstaaelse for, at de erkjende Billigheden af de fremlagte Regninger), som og, for (s) See Rescr. 26 Septbr. 1809. (t) Af Coll. Tid. No. 42, S. 659. (u) Cfr. Plac. 21 Martii 1809+ nents 160ctober, nemmeligen, naar der ere umyndige Arvinger i Boet, og det hvad enten disses Formyndere og Værger have fundet Noget ved Regningerne at erindre eller ikke. I øvrigt venter Cancelliet, at Skifte Commissionen vil saameget muligt søge at formindske Udgivterne ved ethvert Boes Behandling, paa det at disse ikke uden Nødvendighed fulde falde de Vedkommende, især de mindre Formuende, til Byrde. 160ctober, 1.60ctober, Canc. Prom. (til Directeuren for det kjøbenhavnske samt Meenske Lugt og Forbedrings -huus, som har forespurgt, om ikke smaa Tyverier, begaaede i Tugt, Resp og fors bedrings-huset, hvorved en Fange berover enten fine Medfangne, eller nogen af Betjentene eller Stifs telsen noget denne eller hine. tilhørende, maatte herefter, som hidindtil, straffes med den i Stiftelser brugende Haand-Cugt), at Cancelliet Intet finder at erindre imod, at deslige mindre Forbrydelser afgjøres paa den hibtil brugelige Maade. Canc. Prom. (til Amtmanden over Sorø- Aurt, som har andraget, at have ladet et Ringsted by tilhørende, og tet ved Samme beliggen de Stykke Jord, stort 5 Sfpr. I Fdkr. Alb., fætte til Auction til Arvefæste, iblandt Andet paa de Vilkaar, at deraf for bestandigt til Byen aarligen skulle fvares 5 Rdlr., for hvilke Byen bestandig skulde beholde 1ste Prioritet i Jorden, og, at enhver ny sæster skulde svare en vis Recognition, samt at Eieren af St. Jørgensgaard Schow har budet 2 Mk. 1 B., som ved hver Fæsteforandring skal betales til Byen, for= 1. foruden den aarlige Afgivt; og derhos indstilt, at denne 160@tober. Afhændelses- Maade, og det gjorte Bud, maatte vorbe approberet, og Byfogden med de eligerede Mænd derefter bemyndigede til at udstæde Arvefæste Skjede til den Hoistbydende), at Cancelliet ikke finder Noget herimod at erindre. Canc. Prom. (til Generalkrigscommissair 160ctober. Hasler, som har indsende en Skrivelse fra Stifts-Land-Inspecteur Fensmark, hvori han, i Anledning af, at den største Deel af Gaardmændene i Thorup Sogn have indgaaet bestandig Tiende-Forening med Præsten, har forespurgt, om Gaardbeboere, af hvis matriculerede Jord-Lodder ere udlagte til Huusmænd, skal af disse nyde Betaling for Tienden, i samme Forhold som de svare Tienden til Præsten af hele Gaar dens Hartkorn, eller de skal tage Negen paa Ageren m. v.), at Cancelliet med Rentekammeret er enigt i, at Huusmændene i dette omhandlede Tilfælde bør godtgjøre Gaardmændene Afgivten for Lienden af deres Huuslodder, i Forhold til det disse Lodder indes holde af bonitered Jord, imos Gaardlodderne. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. over Uggers: 160ctober. huus Stift), ang. Forandring i §. 10 af Rescr. 13de Jan. 1792, i Henseende til Christiania yes Veie. Gr. I Anledning af et fra Bei-Inspecteur Hisrring i Christiania indkommet Forslag, forsynet med Stiftete Erklæring, om, at der, for faavidt bemeldte By angaaer, maatte fee Forandring i den zode Afdeling i Rescriptet af 13de Jan. 1792, angaaende Kjøbstadernes Veies Vede ligeholdelse i Aggershuns-Stift, bar He. Majestat under 1ste d. M. fastsat som Neget for Eftertiden: " 2ft 22 160tober. At den i forbemeldte Rescripts 10de Afdeling gjorte Bestemmelse, angaaende hvad Vedkommende, som uden 160ctober. gyldig Aarsag efterlade at mode til Kjørsel og Arbeide, bor betale til Erstatning herfor, maae, i Henseende til Christiania By, didhen forandres, at der istedet for en tospendt Vogn bør betales 1 Rdlr., istedet for en eenspendt Vogn 72 ß., og istedet for en Arbeidsperson 32 ß., for hver Dag Samme, efter foregaaende Tilfigetse, ikke moder;" hvilken allerhøieste Resolution Man ikke skulde undlade herved at melde. Canc. Prom. (til Biskopen over samme Stift), ang. at der vel kan lyses til ægtestab, men dette ei indgaaes, forend Skifte efter afdød Ægtefælle er begyndt, m. v. om Forbudsmænd.. Gr. Provst Berg paa Kongsberg har forespurgt: 1) om Præsterne maae foretage Lysning af Prædikestolen for Enkemand og Ente til nyt Wgtestab, førend enten Stifte brev efter afdød Wgtefælle, eller Attest om Stiftets Fores tagelse af vedkommende Jurisdictions: Betjent dem forevi fes? 2) om det for fattige Almues Folk, der ikke kan bes tale det i Sportel Reglementet fastsatte Gebyhr, maae være tilladt at bruge 2 Mænd af deres nærmeste Frænder, 1 eller 2 andre skikkelige Mænd, hvis Forbud da maatte være Præsten ligefaa gyldigt, som om det var skeet ved Rettens Betjente eller Kongens Foged? F Anledning here' af fulde Man herved have meldet, for at tilkjendegives Provst Berg, I Henseende til 1ste Punct: at da det kun er Vedkoma mende i Loven forbudet, at indgaae Ægteskab, førend der er holdt Skifte efter den først afdøde Ægtefælle, faa fan Lysning af Prædikestolen forinden finde Sted, naar alene Ægteskabet selv ikke indgades, forend efters at Skiftet beviislig er sluttet, eller begyndt at foretages (v). I Henseende til den Punct: at det heri bør have sit Forblivende ved Loven. (v) Cfr. Rescr. 29 April 1796. Gene General Postamts Circul. (til Postmester. 160ctober. ne), ang. at Brevene fra og til den Kongl. Commission for Sundhedspolitiets bedre Indretning skal behandles saaledes som i Forordn. af 17de Junii 1771, §. §. 4, 5, 6, sammenholdt med Plac. af 12te Septbr. 1772, er fastsat i Henseende til Breve til og fra Commissioner, der angaae Kongl. Tjeneste eller Landets almindelige Affaires (x). Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. 19October, Paategning af Landeværnsmændenes Passe. (y) Gr. I Anledning af en Forespørgsel, om den, i §. 8 af Forordn. af 11te Junii d. 2., Compagnie Cheferne ved Landeværnet paalagte Paategning paa de Landeværnsmends Passe eller Følgesedle, sem flytte ud af Compagnies Districtet, strax skal tage sin Begyndelse, saasnart Cheferne have erholdet Rullerne over Mandskabet, eller en vis Tid fastsættes, fra hvilken dette Ferordningens Bydende skal sættes i Kraft, har Generalitets- og Commissariats- Collegium ytret, hvormed Cancelliet er enigt: at, da alle Compagnie Chefer ved Landeværnet ikke endnu boe i deres Compagnie-Districter, vorder det bedst : At det i Henseende til Compagnie - Chefernes Paas, tegning paa Landeværnsmændenes Passe eller Følge sedle, udsættes til næste Session er holden, til hvil ken Tid da ogsaa vil være at bestemme, hvorledes der i Compagnie: Chefernes Vacanse eller Fraværelse der med skulde forholdes. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 190ctober. ang. Love Herreds Jurisdiction over nogle Selveiere i Løntup. By. Gr. Herredsfogden i Love Herreb J. M. Dahl har besværet sig over en Resolution af Overretten i Gottorp, i Føl (x) See Befal. 15 Jan. 1802, Pr. 6 Novbr. 1802 og Circ. 14 Febr. 1804. (y) See Dr. 31 Decbr. 1803, 7 og 21 April 1804, samt d. 15 Febr. 1808. 190ctober i Følge hvilken de Selveiere i Lourup, som forhen have været Fæstere under de adelige Godser Lindevit og Hørbro, Bulle, omendfjendt tingpligtige under Love Herred, dog i Henseende til Arvedelinger, Contracter og deslige, som Godseierne forhen have besørget, henhøre under Amtsbes tjentene i Eygomkloster-Amt. Efterat Man herover havde modtaget Stiftamtmandens nærmere Betænkning i Skri velse af 28de Novbr. f. A., tilstrev Man det Kongl. Tyds ste Cancellie, at uagtet man ikke kunde andet end aldeles tiltræde hans i den Anledning ytrede Mening, saa dog, da den Commission, som er nedsat angaaende Grendse Reguleringen imellem Jydland og Hertugdømmene (z), for modentlig snart vil endes, og de Bestemmelser, som derefter tages, rimelig ville gjøre destige Jurisdictions Di fpüter umulige, henstillede man til bemeldte Collegium, 200&tober. 22 October, 22 October. Om ikke det opkaftede Sporgsmaal kunde fra begge Collegiers Side saalænge lades uafgjort, og Love- Herreds Betjente imidlertid tillades at udøve de omtvistede Rettigheder, hvoraf de hidtil havde været i Besiddelse. Dette Forslag har det Kongl. Työske Cancellie bifaldet. Kongl. Resolution, at vedlagte (a) Udkast til et Havne Reglement for Helsingøer approberes.

Kongl. Resolution, at alle General: Adjutanterne i Se-Etaten maac paa deres daglige Mundering anlægge Guld Sloifer af samme Fasen som de Sølv- Sleifer,, der allerede ere fastsatte for Land-Etatens General Adjutanters daglige Mun dering. (b) Rescr. (til Magistraten og Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. Brandvæsenet (i Forening

(z) See Noten til Pr. 11 Septbr. 1802 om Fardrup- Fattigvæsen. (a) Af Generaltoldkammeret indstillet, (b) 2f Coll. S. No. 44, S. 698; cft. Resol. 6 og 13 Novbr. 1801. ning med Stadens) og 2 Politiebetjente uden for 22October. dens Porte. (c) Rescr. (til Stiftamtmanden i Viborg), 22 October. hvorved approberes det ved Auctionen af 22de Septbr. d. 2. paa et Stykke af Viborg, Byes felles Jorder, beliggende imellem Christianspriis- og Liseborgs Eiendomme, gjorte hoieste Bud af 20 Ndir. 2 Mk. aarlig Afgivt til Spens Kasse. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amt-mænd, 23Octobers Grever og Baroner i Danmark), ang. Opiysning fra Under Retterne om Borders Priis med Hensyn til Afgivt efter Forordn. af rfte Octobr, 1802. (d) Gr. I Følge den 43de §. af Forordn. af 1ste id. M. em en aarlig Afgivt af Besiddelse, Nytte og Brug af faste Giendomme i Danmark, Bal, i ethvert Amt, nedsættes en Commission, som skal undersøge og bestemme de afgivtspligtige Land Eiendommes Beskaffenhed og Bærdie, og berefter ansætte og beregne hver enkelt Afgivt. Til Ops Iysning og afbetjening for disse Commissioner, ved Sammes Ansættelser af Jorders Vardie, behoves fra Lands tingene og Underretterne Efterretning af de derved læste Stieber og Panteforskrivninger, om de Summer, hvorfor. Jorder i ethvert Amt deels, ere solgte, deris pantsatte, hvilken Efterretning, efter en af 6. Majestæt under Iste d. M. allernaadigst approbered Instruction for berørte Amts-Commissioner, bliver dem at meddele. Cancelliet maa derfor anmode (Tit.) om at ville foranstalte, at ovenbemeldte Efterretning fra Underrets terne bliver tilstillet ben, til herommeldte Diemed, i deres District nedsættende Commission. Rens (c) Er i Plac. 29 Octobr. 18023 men istedet for den nævnte Fd. 19 Julii 1799 er nu Fd. 1 Novbr, 1805 $ fee R. 8 Julii 1803 og 4 (hos Schou i Plac, 11) Julii 1806 med §. 7 cfr. Prom. 5 Junii 1802 og dens sidste Note. (d) See nastfølg. Circulaire, og Canc Circ. 11 Dechr. 1802. VI. Deel II Bind. 206 23October. Rentek. Circul. (til Stiftamt og Amt-mændene i Danmark), med Exemplarer af samme Forordning samt Instruxer for Commissionerne til at ansætte Afgivten, og vm disses Protocoller, m. v. (e), saavelsom at communicere Vedkommende til Efterretning og Opfyldelse hvad Hs. Majestæt har, blandt andet, under 1ste d. M. resolveret: Jorddrotter og Bes neficiarier i Danmark skulle, faasnart Afgivten af deres Godser er ansat, og Ansættelsen approberet, til Rentekammeret indsende Udskrivter af deres Godsers Jordebøger, med vedtegnede Forklaringer, om hvilken Deel de, og hvilken Deel Fæstebønderne, af afgivten have at udrede." 23October. Canc. Prom. (til Amtmanden over Roeskilde -Amt), ang. Sogne Commissionerne og Legater, samt Politiemesteren som Medlem af de Første. Gr. Provst Heiberg i Kirke-Saaby har andraget og forespurgt om følgende: 1) om, naar der i 2 Sogne ere 2 Politiemestere, begge disse skulle være Medlemmer af Sogne-Commissionerne, eller, om kun een af dem skal væ re ved hvert Sogne Districts Fattigvæsen? 2) om ikke Sogne Commissionens Forsamlinger kunde see paa andre Dage, end de ved den Kongl. approberede Fattigvæsens Plans 30te §. bestemte ? 3) at Politiemesteren og største Lodseier ikke kunne, paa een Dag, mode i alle de Come missioner, hvoraf de ere Lemmer; og at det derfor vil være nødvendigt, at nogle af Commissienerne udsættes, eller og, at der skeet en anden Bestemmelse i denne Henseende? 4) om det ikke kan tillades at bruge. de gamle Fattigva fens Protocoller; eller om Nye, efter Planens 32te §., fulle anskaffes? Og 5) om de Legater, af hvilke der aartig, af visse i Fundationerne dertil bestemte Mænd, ubteles en fast fat Sum til Fattige, kunne heuregnes under Fattiges Midler; eller om nogle af Sognets Fattige i modfat Fald, med Commissionens Vidende, kunde henlægges, til saabanne Legater, og derved blive Sogne-Commissionen uvedkommende ? I Anledning heraf, fulde Gancellist melde: ad I) (e) See Rentek. Circ. 4 Decbr. 1802 og 29 Septbr. 1804. ad 1) at hver Politiemester alene har at tiltræde 23 October. Sogne Commissionen for sit District (f): ad 2) at 3 Man ikke finder Noget at erindre imod, at en anden af de første Dage i Maaneden bestemmes til Sogne- Commissionens Forsamling, naar dens Lemmer deri maatte være enige, og Forandringen bekjendtgjøres de Vedkommende: ad 3) at Politiemester og største Lodseier maae alternere med deres Moder i Sogne-Com missionerne, og at de, hver Gang de ikke selv kunne møde, have at befuldmægtige en Anden dertil i deres Sted: ad 4) at Man ikke kan have Noget herimod at erindre, naar alene de gamle Protocoller, paa befaled Maade, af nye blive authoriserede: ad 5) at deslige Legaters Bestyrelse maae blive Fattigvæsenet uvedkommende; hvorimod Commissionen kan forlange Underretning om, hvem der nyder Understøttelse af disse Legater, og derefter tage Hensyn dertil, naar der maatte blive Spørgsmaal om saadanne Personers Understøttelse af Sognet.. Ganc. Prom. (til Rentekammeret), ang. 23 October. hvilke Norske Land Reserver høre under civilt Foro. Gr. J Skrivelse af 24de Aug. sidstl. har Nentekammeret forespurgt om dette Collegii Bestemmelse i Skrivelse af 15de Decbr. 1792 til afg. Stiftamtmand Fieldsted, ang. at alle unge Mandskaber, der i Mullerne ere anførte som Reserver, tulle fortere under det civile, og ikke under det militaire Forum, stat forstaaes om alle Reserver, eller btot om Reserver ved Infanteriet? Efter herom at have corresponderet med Generalitets- og Commissariats-Collegio, fulde Man, ved at tilbagefende det med ovenmeldte Kame merets Skrivelse fulgte Bilag, metde: at der ved de nor-- se Dragon Regimenter eristere 2 Slags Reserver, nemlig virkelige eller egentlige Reserve: Dragoner, og Interims Reserver. Disse Sidste, saavelsom samtlige Reserver ved 3662 In (f) Gfr. Pr. 11 og 25 Septbr. 1802, og Regl. 5 Julii 180323 October. Infanteriet, fortere som unge Mandskaber under det civile Forum, men ifte de Forte, nemlig Reserve-Drago nerne, thi disse eve, fra den Day af de som Saadanne fattes i Nammer, virkelige Militaire, da de baade blive tagne i Eed, og mede veb Exercice Samlingerne eller an den Krigstjeneste, følgelig aldeles hengere under det mili taire Forum. Da Fegden Eliters Formening i denne Sag altsaa er alveles rigtig, 23 October 23 October. Saa følger heraf, at Cancelliets Bestemmelse i Skrivelse af 15de Decbe. 1792 til afg. Stiftamtmand Fieldsted blot bør forstaaes om Interimsreser verne ved Dragonerne og samtlige Reserver ved Infanteriet.

Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Aarhuus), ang. at 2 Aarhuus Markeder, der efter Bevilling af robe Octobr. 1800 skulle holdes Onsdagen før Midfaste og den sidste Tirsdag i Julii, men ere i negle Exemplarer af Almanakken for 1803 urigtigen ansatte til 4de Febr. og 22de Julii, kan holdes paa de i Bevillingerne bestemte Dage, og den omhandlede Feiltagelse bekjendtgjøres i Aviserne. Rentek. Prom. (til Samme), ang, endeel Randers- Kjøbstæds Jorder, hvilke Nogle. have forlangt udskiftede. (g) Gr. Endeel af Randers Kjøbstæds Indvaanere have ved Kammeret anholdt om at samtlige Byens Jorder maatte blive udskiftede, og derhos iblandt andet foreslaaet, at de faakaldede Fælleds - Bange maatte deles efter Grundtaxten," saaledes at de Jorber, som i Forhold dertil blive Stederne tillagde, bestandig ftulle følge Samme, samt at de Jorder, som Nogle tillige besidde i de saa kaldte private Bange, maatte komme med under udstiftningen, for at begge Slags Jorder samlede paa eet, Sted kunde udlægges til bedre Afbenyttelse, m. v. I anledning hecaf meldes: at, da bemeldte saa kaldede Fælleds Bange ere efter de indsendte Oplysninger hele Byen som en Commune, og ikke Borgeren som private Eiendomme, tilhørende, Saa (g) 2f Byens Beskrivelse ved Stadfeldt, S. 398-404Saa kan Ustiftningen paa den ansøgte Maade, 23October. for saavidt disse Jorder angaaer, aldetes like finde Sted, da ei alene endeel af Byens nuværende, men og dens muligen tilkommende nye Indvaanere, om Byen blev udvidet, derved bleve udelukkede fra de dem tilkommende Rettigheder og Fordele; og da disse Jorder, efter de indsendte Oplysninger, dlerede ere inddeelte i ordentlige Vange, til afverlende Kornfæd og Græsning, og bruges paa den Maade, som Kammeret anseer meest passende for Kjøbstædmanden, der mere bør see hen til Fordernes hensigtsmessige Brug til Græss ning end til Bornsæd, fan tan Man nu for Tiden heller ikke tilraade dermed at foretage nogen Forandring. Imidlertid paatvivles ikke, at jo Randers - Kjøbstæds Magistrat, og i Særdeleshed Justitsraad og Borge mester Carde, der med saa megen Iver, som Supplie canterne i deres Ansøgning selv anfore, har sørget for Jordernes Opdyrkning til det de nu ere, fremdeles vil lade sig Jordernes Forbedring, især med hensyn til Græsningen, være meget magtpaaliggende. Hvad dernæst angaaer Udskiftningen af de saakaldte private Vange, da skjønnes ikke rettere, end at Eftergræsningen paa disse Jorder, der, ligesom hine, forhen skal have været hele Byen tilhørende, jo endnu er reserveret Menige-Mand i Byen, og i faa Tilfælde vil Samme heller ikke kunne udskiftes, med mindre en saadan Forening om Udskiftningsmanden kunde træffes, at Eftergræsningen desuagtet og uden Fora nærmelse blev Byen forbeholden. Men, da de nu gjeldende Udskiftnings-Anordninger ikke indeholde Regs ler for det Tilfælde, hvor Een eier Jorden, og en Anden er berettiget til Eftergræsningen, og følgelig Dbd. 3 Des 23October, Delingsplanen, Taxationsmaaden, den Godtgjørelse som enkelte Borgere, der have tilkjøbt sig Jorder til høie Priser, fordi de ere Byen nærliggende, men muligen kunde blive Samme udlagte paa længere fras liggende Steder, hvorved de naturligviis, og saa meget mere da ingen Loflytning her som ved Landsby- Jorders Udskiftning kan, finde Sted, ville tabe i deres Værdie, derfor funde være berettiget til at fordre med videre, ville komme til at beroe paa mindelig Overs senskommelse imellem Wedkommende, men Nogle aldeles have erklæret sig imod alt Udstiftning; faa kan Kammeret nu for Tiden ikke indlade sig i Samme. 23 October. Rentek. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. Ins ventarium ved Kongl. Kirker og Skoler paa Kjo benhavns Amt. Gr. Da Amtsforvalter Undersen ved Skrivelse til Kammeret under 22de Maji f. 2. har ytret, at han ikke har den nødvendige og neiagtige Kundskab i Henseende til bet ved samtlige Kongl. Kirker og Stoler paa Kjøbenhavns Amt værende Inventarium, Saa maa Kammeret anmode Biskopen om, at ville foranledige, at vedkommende Kirkebetjente og Skoles lærere paa Kjøbenhavns Amt ved Pantegning paa de dem fra Antsforvalter Andersen tilstillede Inventariis Ertracter forklare, hvorvidt der ved Kirken eller Skoa len maatte være Inventarium uden for det paa Ertvats ten Anforte, samt Beskaffenheden af det sammesteds nus værende Inventarium. Dg udbeder Kammeret sig underrettet om den herefter feiende Foranstaltning. 28October. Admiralitets- og C. Collegii Prom. (til. Danmarks Generalkrigscommissaire), ang.. 2004 naar og hvorledes summarise Extract over Solis 28October. mitter til ham indsendes. (h) Gr. Med Henhold til, at Forordn. af 8de Jan. d. A. §. 20 befaler, at til ham stal, faasnart Sessionerne ere tilendebragte, indsendes summariff Beretning om, hvormange Perfoner der findes i Co-Hovedrullen, paa det han terefter kan forfatte Repartition, hvorefter Districterne bor levere Mandskab til Flaadens Bemanding, naar Udskrivningen befales; og den heraf flydende Følge, at Land- og Se Krigscommissairerne, i udskrivnings Tilfælde, paa ny maatte omreise Districtet for at holde So-Udskrivnings- Sessioner, har han foreslaaet, at bemeldte summariste Beretning maatte sendes ham strax efter at de aarlige Af- og Til-gangs-Lifter i Novbr. ere reviderede, paa det han, naar Ss Udskrivningen befales, uden Ophold kunde forfatte Repartitionen, og Land- og Sø Krigscommissairerne derved kunde vinde den lettelse, at So Udskrivningerne blive foretagne ved den først i Aaret holdende Session; og disse paa denne Maade befriedes fra den Sø - Udskriv nings Session Forordningen paalægger dem. Efter hans Indstilling under 23 de Dennes, bifal des at Sós og Land Krigscommissairerne befales, at de, saasnart de aarlige Af og Tilgangslister i Novbr. ere reviderede, og So-Hovedrullerne derefter berigtigede, snarest muligt have at indsende til Genetalkrigscommissairen den summariste Beretning, For ordningen af 8de Jan. 1802 dens 20de §. paalægger dem; samt at denne Beretning over Udskrivnings- Massen, fra 16 War og til høieste Alder, bør være indrettet med de samme Rubriker, som findes anførte i den fra Generalkrigscommissairen under 22de Octobr. 1802 modtagne Gjenpartsliste over det Fyenske Di stricts Selimitter, kun med den Forstiel, at Rubri- Ferne over de Selimitter, der bør fraregnes Udskrivnings Massen, endnu forøges med 2 nye Rubriker, nemlig a) over de Solimitter, som bemeldte Tid endnu maatte være til Orlogs eller paa Holmen, og b) sver 3684 de (h) See Prom. 7 Sunil 1803, 5 Martii og 6 Novbr. 1804, samt 15 Martii 1806. 280tober. de Selimitter, som den Tid endnu maatte være fras værende i Coffardie-Farten: hvilket han ville paalægge samtlige So og Landkrigscommissairer. 28October. Rentek. Circul. (til samtlige Amtmænd i Norge), ang. Bestemmelse af de ved Forordn. af 1ste Octobr. 1802 paabudne Afgivter. (i) Med Dags-Posten tilstilles Amtmanden Eremplas rer af en Kongl. allern. Forordn. af 1ste d. M., om en aatlig Afgivt af Besiddelse, Nytte og Brug af faste Eiendomme i Norge, saavelsom de i den Anledning for nobne Schemata til Commissions: Protocoller. Til Udførelsen af allerhøistbemeldte Forordn. blive følgende Foranstaltninger at iverksætte: Angaaende Afgivten af Jordbruge paa Landet, da vit Amtmanden af hosføls gende Udkast til Instructioner for de i Forordn. 25de §. anordnede Commissioner erfare, hvorledes Jordbrugers nes Taration sal see districtsviis, saaledes, at Jorder af omtrent lige Godhed og Beskaffenhed ikke i Hen figt til Brugenes Størrelse, men Jordsmonnets Bo nitet, ansættes til et District. Han anmodes derfor at ville, forsaavidt bet ham anbetroede M. N. Amt vedkommer, efter sin havende locale Kundskab, samt ellers forsaavidt han maatte finde det fornødent efter Overlæg med de Embeds- eller andre gode Mænd, som han maatte tiltroe fornøden Kundskab, inddele Amtet i de i den Henseende fornødne Districter, og derom gjøre Indberetning til Kammeret, meb Forslag paa hvem han maatte ansee beqvemme til at kunne udnævnes til Commissairer, 2 eller 3 kyndige og paalidelige Mænd for hvert District; dog at Fogdirne, saavidt det (i) See og Næstfølgende. fan fan undgaaes, ikke foreslaaes formedelst andre dem 23October. i Anledning af dette Paabud paaliggende Pligter. Disse Commissairers udnævnelse beroer derefter paa Kongl. allern. Resolution. Af de ham tilstillede Sche mata maatte det behage ham, til Brug for de for Afgivten af Jordebrugene og Tienderne paa Landet anordnede Commissioner, at lade indbinde de fornødne Protocoller, saa mange og sad store, som efter Amters Districter behøves. Disse Protocoller blive, efterat de af Amtmanden ere authoriserede, at tilstille vedkommende Fogder, der udfylde nogle af Rubrikerne til Commissionens Beiledning. Paa samme Maade maatte det behage Amtmanden, af de dertil henheren de Schemata at lade indbinde og authorisere de fornødne Protocoller for Afgivten af Bygningerne i Lade og Ubligger Stederne, som tilsendes vedkommende Sorenskriver, Magistrat eller Byfoged, for deri at anføre Bygningernes Antal, Eiernes Navne, Bygs ningernes Benyttelse, Værdie, Længde og Bredde m. v., og tilstilles derefter disse Protocoller den nærs meste Districtscommission til Afgivtens Ansættelse. For saavidt disse Bygninger ellers ikke skulde være ass furerede i nogen Brandkasse, og følgelig ikke ere tapes rede til Bardie, maatte Vedkommende, som have Ins spectionen der paa Stedet, beordres at antage 2 Mænd, som de maatte tiltroe forneden Kundskab til at kunne tapere dem til Værdien efter samme Regler, som ved Taration til Brandforsikring finde Sted; ligesom vel er at mærke, at det i Hensigt til de affurerede Byg ningers Værdie ikke er den Summa, hvorfor de ere assurerede, men den, hvortil de i den Anledning ere taperede, som i Protocollerne bliver at anføre. Odd 5 Liges 28October. Ligeledes maatte af den, som det vedkommer at ud fylde Rubrikerne i Protocollen, foranstaltes, at Bygningernes Længde og Bredde af 2 fyndige Mænd opmaales ved Forretning under behorig Bekræftelse og Eeds Tilbud, som følger Protocollen! Hvad Ud= 28October. givter, der af disse Foranstaltninger maatte flyde, seal samtlige efter derpaa indgivende og af Amtmanden attesterede Regninger blive erstattede. Rentek. Prom. (til Stiftamtmændene i Norge), det Samme, - 3. (k) Eeds Tilbud, Angaaende Afgivten af Med Dagsposten - som følger Protocollen. Bygningerne i Kjøbstæderne, da maatte det behage (Tit.) at foreslaae, hvilke fyndige og paalidelige Mænd, der kunne udnævnes til Commissairer, og derom gjøre Indberetning til Kammeret, til paafølgende Kongl. allern. Resolution. Ved at udfylde Rubrikerne i Protocollerne, maatte Magistraten eller Byfogden berhos beordres især at have for Dine: 1) at ingen Bygning udelades, hvad enten den efter sin Værdie bliver afgiftspligtig eller ikke; 2) de i Protocollen anforende Taxations-Summer af alle en Gaards, Huses eller Eiendoms Bygninger, anfetes efter den ved Byg ningernes Forsikring i Brandkassen passerede Tarationsforretning eller paalidelig Ettract deraf; og, hvor Bygningerne ikke skulde være taperede til Brandkassen, efter den Tarationsforretning, som efter Forordningens 3die Cap. 19de §. derpaa sættes, hvilket er saameget mere fornødent at paaagte, som Afgivten skal ansættes ikke efter Forsikrings-Summen, men Tarations-Summen

(k) Ligesom Foranstaaenbe, undtagen Stiftamt- (et Amt:) mand. men ved Forsikringen, hvilket og gjelder om Bygnina 28October. gernes Værdie i Lade- og Udligger-stederne. 3) Til at maale Bygningerne, maatte Magistraten eller Byfogderne beordres at udnævne 2 kyndige Mænd, som strap i Overværelse af en af Magistratspersonerne eller Byfogden foretage og faasnart muligt fuldfere Maaline gen, samt derefter under behørig Bekræftelse og Tilbud af Eed afgive Forretningen om Bygningernes Længde og Brede, som følger Protocollen. 4) De faa ledes af Magistaten eller Byfogderne udfyldte Protocoller blive derefter af dem at tilstille de dertil nærs mere anordnede Commissioner. Og i øvrigt maatte dem betydes, at de pan Commissionens Requisition blive pligtige at forskaffe dem hvad Oplysninger eller Documenter, de maatte attrage til Veiledning og Efterfyn. Hvad Udgivter, der af disse Foranstaltnin ger = J - $ (1) erstattede. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 29 October. hvormed gives tilkjende, at Kongen, foruden de i Rescr. til Bißopen af 15de Junii 1792 fastsatte Bestemmelser, angaaende Præstegaardenes Vedlige holdelse og Betaling i det ham anbetroede Sjellands Stift, herved vil have fastsat: at haverne ved Præs ftegaardene sat, ved de i anførte Rescr. befalede aar lige Synsforretninger, tillige efterfees, og deres Forbedring eller Forringelse antegnes, samt Forringel fen, i Tilfælde af Dødsfald eller Forflyttelse, tillige komme i Betragtning til Uffortning i de ellers bestema te 500 Rdlr. for Præstegaarden. (m) (1) Ligesom Slutningen i Næstforrige. Rescr. (m) See §. 7 i næstfølgende Neser og Prom. 3 Marti 1804 29October. §. I. §. §. 2-6. §. 7. 290tober.

Rescr. (til enhver af de øvrige Biskoper i Danmark), ang. hvorledes Præstegaardene og deres haver betales, vedligeholdes, og aatlis gen synes. Gr. Ligesom ved Rescr. af 15de Junii 1792 til Biskopen over Sjellands Stift er fastfat adfeillige Bestemmelser i Henseende tit Præstegaardenes Vedligeholdelse og Betaling i samme Stift, m. v., saaledes vil Kongen og hermed, efter at have ladet Sig omstændeligen foredrage de fra de syri ge Biskoper i Danmark til det Danske Cancellie indkomne Betænkninger, denne Gjenstand betreffende, have anord net og fastfat: Enhver Præstegaard i det Biskopen anbetroebe Stift, som efter Synsforretning befindes i veoborlig god Stand, og saaledes afleveres, seal for Fremtiden betales af Estermanden i Kaldet med 500 Rdlr. til den afgaaende Formand eller hans Enke og Stervbo. Til en forsvarlig Resolutions Erheldelse. Haverne = gaarden. = (n) Endeligen vil Kongen, at (o) 500 Ndir. for Præste. Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), ang, at der af Gudbjerg Præstegaards Jorde maae, henlægges 6 Tdr. Land til det, i Følge Rescr. af 28de Decbr. 1792, oprettede Enkesæde for Præste -Enkerne i Gudbjerg-Sognefald. 29October. Rescr. (til den Westindiske Regjeringscommission), hvorved den, naar der maatte opstaae Disputer imellem Med - Arvinger i et Stervbo, og (n) Ligelydende med 2-6te §. i indbemeldte Rescr. 1792, dog Parenthesen om Bornholm i §. 6 her udeladt; samt at her i §. 2 staaer Bagerovn, itfe Bagerovne; og til §. 3 og 4 see R. 28 Decbr. 1804 (§. 3) og 17 April 1795- (o) Ligesom næstforestaaende Rescript. og de indsatte Executores Teftamenti kunne anfees 29 October. som Parter, eller være interesserede i Sagen, altsaa ikke kunne paakjende Vedkommendes Prætenfioner, bemyndiges til, da at udnævne Commissarier til deslige Tvistigheders Paakjendelse. (P) Canc. Prom. (til a) Generalitetet, b) Sjø- 300ctober. benhavns Politiemester, c) Directeuren for Kjø benhavns Tugt-, Rafp- og Forbedrings-huus), ang. at Slaver, som undvige, og sig paa ny forbryde, sal i Raspbufet indsættes. (9) Gr. Cancelliet har foredraget Ss. Majeftet, Wotit eme sterens Indstilling i Skrivelse af 7de d. W., om at de 2- undvegne og igjen paagrebne uertige Staver, P. Meimike og J. Ibsen, der begge tilforn have været belagte med høieste Tyvs Straf, maatte strap indtages i Rasphuset, og der forblive under streng Bevogtning deres Livstid, og at det maatte fastsættes, at enhver Slave, som allerede er paagreben, eller herefter paegribes og befindes at være undvigt enten fra Glaveriet eller fra Arbeidet, maatte,, efterat have udstaaet den Straf, han, i Eilfælde af befunden Forbrydeife, efter Lovene maatte tilkomme, isteden for at indsættes i Fæstningen, strax afleveres til Rafphuset, og der forblive under fitter Bevogtning enten for Livstid, eller indtil hans Straffetid udløb; samt Generalite tets saavelsom Directeurens i den Anledning meddeelte Be tænkninger. Da Allerheitsamme ved Resolution af Gaars Dato allern. har bestemt: 1) at fornævnte 2 undvigte og igjen paagrebne ucetlige Slaver. p. Meinike og J. Jbsen fal, uden videre, strax indsættes til Arbeide i Kjøbenhavns Rafphuus, under streng Bevogtning, paa Livstid: 2) at enhver Slave, som allerede er paagreben eller for Eftertiden paagribes og befindes at være undvigt, enten fra Staveriet eller fra Arbeidet, samt paa np har gjort sig fyldig i forbrydelser, fal, (p) 2f Coll, Tid. No. 46, S. 723- fora (1) See Plac. 19 Novbr. 1803, cfr. Resol. 18 Junii 1802, Præmisserne c) 30October, foruben den Straf han i Tilfælde af Forbrydelse efter Loven maatte tilkomme, stear afleveres til Rasphuset, og der forblive under sikker Bevogtning, enten for Livstid eller indtil hans Straffetid udløber; og 3) at og Bekostningerne herpaa skal afholdes af Stiftel sen: Saa har dette Collegium ikke skuldet undlade herved at meddele denne allerhøieste Resolution til Efterretning og videre Foranstaltning. 30October. Canc. Prom. (til Danmarks Generalfrigscommissaire), ang. hvorledes De, der erholde Gaardmænds passe, bor i Lægdsrullen blive staaende. (r) 30October. Gr. Han har i Skrivelse af 22de Febr. d. X. ytret den Formening, at de, der for Fremtiden erholde Gaardmænds- Passe, alligevel burde blive staaende i agdsrullen, indtil de have fyldt deres 36 Nar, med Bedtegning: har mod taget Gaardmands-Pas i Følge Forordnin gen." I at underrette ham om, at dette Collegium aldeles bifalder foranførte hans Ytring, og anseer, det som umiddelbar Følge saavet af Cancelliets Skrivelse af 10de Martii 1791, som af de af ham anførte Love steder, maa Man i øvrigt overlade til ham, i Fald han finder det fornødent, berom at underrette samtlige Land- og So-Krigscommissairer. Canc. Circul. (til Danmarks Landmilice-Sessioner, districtsviis), ang. at med de i Nar udskrevne Latios nales Tjeneste forholdes som hidtil. (s) Gr. I Anledning af indkommende Forespørgsel, om de ved dette Aars Session udskrevne Nationale sulle forblive ved Regimenterne de 2 første ar i Medfor Forordn. af 11te Junii d. 2., eller det først ved næste ar skal være Pligt for det Mandskab, som da ikkun udskrives til 6 Mars (r) See Circ. 22 Jan. 1803, §. 4. (s) See Plac. 14 Novbr. 1806. je: Tjeneste, fulde Man, for at hæve den herem paa, adftillige Steder herskende uvishet, herved have meldet: at, siden foranførte Forordnings 1ste §. udtrykkeligen bestemmer, at Forkortelsen i Tjenestetiden tager sin Begyndelse i næste Kar, saaledes, at Deel af de Nationale gradeviis afstediges,

Sad bør med de Tationale, som i Aar ere ndfrevne, forholdes paa sædvanlig Maade. 30October. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand og Bi- 30October. Stop), ang. at Fattigvæsens. Planen for Sjelland ikke gjelder paa msen. Gr. St. og Bisk. have ved Skrivelse af 18de f. M. inte fendt en Promemoria fra Provst Stauning, i Møens Herred, i hvilken han forespørger, om den af Hs. Maje stat allern. approberede Plan, til Fattigvæsenets provisoris ste Indretning og Bestyrelse i Sjelland, ogsaa er gjeldende for Moen, og derhos ytrer det Dnske, at Saadant i modfat Fald maatte vorde befalet. tenne Anledning skulde Cancelliet, efter herom at have corresponderet med Amts manden over Moens Amt, melde: At bemeldte Plan (t) ikke er gjeldende for Moens Land, og at det med dens Udvidelse til Moens Land, efter dette Collegii Mening, bor beroe, indtil at Man ved Erfaring er bleven overbevist om Gavnligheden af de provisoriske Indretninger, som ved meerbemeldte Plan ere foranstaltede i Sjelland. Canc. Prom. (til Amtm. over Frideriks: 300ctober. borg-Amt), ang. hvad af Flyvesands-Arbeide og forstrands Rettighed hører under Frideriksverks og hvad under Kronborg, birk. (u) Gr. Birkedommer Lemvigh i Kronborg Amt har ved Skrivelser af 1ste Martii og 26de Julii d. U. paaantet, at Birkedommeren ved Frideriksverk forméentlig uretteligen har afholdt Auction over et, omtrent midt for det saakaldede Flyvesands-Arbeide ved Tisvilde, den 3die Novbr. f. 2. (c) af 15 Junii 1802; nu er Regl. 5 Julii 1803 for Ban bet overalt. (u) Efr. Bevilling 23 Junii 1797. 300&tober f. 2. indstrandet Skib, og derhos begiert, at Grændserne imellem hans Jurisdiction og Frideritsverks Gods nøiagtigen maatte vorde bestemte, paa det at Disputer i Fremti ben kunde forekommes. Efterat have corresponderet saavet med Rentekammeret som med Administrationen over Friderifsverts Gods, fulde Man melde: at, da det ved den, under 27de Octobr. 1794 begyndte, og len zote Decbr. 1796 sluttebe Ubftiftnings: Forretning over Adzerbo - Over drev, hvilken under 28de Martii 1797, af Mentekammeret, paa Hs. Majestats Begne er bleven approberet, udtrykkes ligen er vedtaget: at, til at forebygge at Dispute om Forstrands Mettigheden, stal den Strækning, hvor det indhegnede Flyvesands Arbeide steder til Stranden, deles i 2 lige Deele, af hvilke den vestre Deet tilhø rer Frideriksverk, og den østre Kronborg-mt", og det er in confello, at Indstrandingen steede paa bemeldte vestre Deel, 300ctober. Saa jenner Cancelliet ikke rettere, end at Birke dommer Lemvigh er uberettiget til at føre nogen Anke i denne Henseende. Sg, hvad den begjerte nærmere Bestemmelse af hans Jurisdiction angaaer, da er denne skeet ved bemeldte Udskiftnings-Forretning, der ved det Kongl. Rentekammers Approbation i Overeensstemmelse med Forordningen af 23de April 1781 har erholdt Lovs Kraft: hvilket maatte vorde bemeldte Birkedommer Lemvigh tilfjendegivet, ved Dverleve reisen af Sagens hermed tilbagefølgende Documenter. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Aarhuus), ang. hvem der kan bevilges Tegn til at binde om lose Hundes Hals. Gr. I Unledning af den med hans Skrivelse under 24de Aug. d. X. indsendte Forespørgsel fra Byfogden i Randers: Dr. juris Stadfeldt, betreffende hvilke de særdeles Omstændigheder ere, under hvilke han, som Politiemes fter, kan meddele enkelte Personer Tegn (v) til at binde om Halsen af de Hunde, som de onse at holde lose, suide Man herved melde: 2t (v) Coll. Tid. No. 46, S. 731 figer: be i Plac. af 12te Junii d. 2. ommeldte Tegn", cfr. Prom. 21 Martii 1789. At flige Tegn ikkun bor bevilges dem, om hvilke 30October. Man med Vished kan formode, at de ville sørge for deres Hunde, saa at ingen Sare af disse kunde være at befrygte. Ganc. Circul. (til samtlige Stiftamt og 300&tober. Amt-mænd, Greverne og Baronen samt Overberghauptmanden i Norge) ang. at Forening, om at forbigaae Forligelses Commissionen, ei maae indgaaes eller i Retten antages. Gr. Da Cancelliet er kommet i Erfaring om, at nogle Dommere staae i den feiltagende Formening, at det skulde være Parter tilladt at indgaae Forening om, at Tretter, dec. imellem dem maatte oplomme, itke skulle være Gjenstande for vedkommende Fertigelses-Commissions Behandling, og at disse Dommere, i Følge hevaf, endeligen have paadomt adstillige saadanne Sager, uagtet Samme ei have været foretagne for bemeldte Commission, Saa skulde Man herved anmode (Tit.) at erindre samtlige Underdommere i F = om at enhver saadan Forening, som stridende imod Forordn. af 1ode Julii 1795 §. 49, for Kjøbstæderne, og Forordn. for Landet af 20de Jan. 1797 §. I, er ulovlig, og som en Nullitet at ansee, og at følgelig ingen Dommer, uanseet at en slig Forening maatte være indgaaet af Parterne, er berettiget til at antage nogen Sag til Paakjendelse for hans Domftogt, som i øvrigt er af saadan Natur, at den, i Følge Anordningerne, qualis ficerer sig til Behandling for Forligelses-Commissioners ne, naar det ikke i Forveien med Attest fre meerbes meldte Commission et beviist: at mindelig Forening imellem Parterne har været forsøgt, men er ikke bleven opnaaet. VI. Deel. 11 Bind. Eee Canc. 30October. Ganc. Prom. (tif Overberghauptmanden i Norge), ang. Handel og anden Næring paa Bergstaden Kongsberg. Gr. Skrivelle of 23te f. 9. bar tan foreslaast, at følgende Bestemmelser, Dandelen paa Bergstaden Kongd berg vedkommende, maatte nyde Kongl. allern. Upprobation: 1) at et uindskræntet Antal af andlende, under Stavn af jebmænd eller Scammere, mace, i Bergftaden Stongue berg og de til sammes Jurisdiction hengerende udsteder, brive Bandel med alle de Bare, sem jobstædeene i almim delighed er tilladt, naar de derpaa enten allerede have er hvervet, eller herefter vinde Borgerftab, hvorved deg. Overberghauptmandens eller Berghauptmandens Samtykke til Saatonnes Antagelse maae, Belge den Kongl. Res folution af ste Robe. 1800, ferub indhentes af Magistraten; og ber tillige paafees, at faabanne ere til det ansøgte ova lificerede: 2) at det bar være alle Bergstadens Kjøbmand eller Handlende formeent at udstjenke Brændevin i deres Sule eller Boutiker, enten i Dofis eller pagleviis, under 10 Rdlrs. Straf, som deles imellem Angiveren, Pofitiet eg Fattigfaffen: 3 at det Untal af borgerlige uus næringsholdere, som ved Forordn. af 18de April 1735 eg ved Kongl. Resol. af 13de Septbr. 1236 er bevilget, maae fremdeles tillades, eg paa dette Naringsbrug i Overeens stemmelse med den Kongl. Resol. af 5te Novbr. 1800 meddeles Borgerfab; dog maae Saadanne ikke have Oplag til udsalg af andre Bare, end de, som til bemeldte Næringsbrug udfordres, itte heller maae be eve anden hans del end den, som foranferte Forordn. har bestemt for bergerlig buusnærings boorbos bem tillige fan ferundes Fre beb som pifeverter at udfælge tillavede Mabvare tit Fortæring i eller uden for bufet: 4) at Ingen i Bergstaden eller dens udsteder, maae drive Handet med Ede- og Drikkevare, eller med Brødbagning og udsalg af noget Slags Levnetsmidler, som ikke derpaa har vundet Borgerab: 5) at alle Bredbagere fulle fatte et tiendeligt Mærke paa deres Brød, hvilket Mærke de forud til Byfogden skal opgive, uden hvilket de ikke maae sælge faadant Brød, hvorpaa Vegten og Taxterne fastsættes; derimod stal de udenbyes fra med Brød Kommende sælge Samme paa det offentlige Torv og ikke i husene: 6) fremmede Kjo be eller Handelsmænd, eller Bøn der maatte det fremdeles være tilladt, i Medhold af aller- Hoiftbemeldte Forordnings §. 11, at bringe til Bergstaden og udsælge paa Torvet eller uden for Amtshuset Levnets miter, Drittevate undtagne, bog at faadanne Fremmede, i Overeensstemmelse med bemeldte Forordn. og Plac, af 25de Novbr. 1801, behorigen meldes, men naar de ere uden for Bondestanden, da ber de for Byfogden lege legitimere sig som Bergere fra det Sted, hvor de høre 30October. hjemme: 7) alle Sager, som reise sig af Forfeelfer mod en saadan Forordn., tulle, til Juftitiens haftigere Befor bring, behandles som Politie-Sager, saaledes som Rescr. af 15de Decbr. 1758 til Stiftamtmandene i Norge befaler: 8) i Følge forudgivne Kongl. Befalinger af 6te Decbr. 1723 og Forordn. af 18 April 1735 §. 7, maae det. ikke tillades Betjente eller Sølvverkets faste Stot (x) at drive Handel eller udstjente Drit

1. evare til Nogen, alt under den dermed forbundne Tiltale

og Straf. I den Anledning har Hs. Majestæt, paa Cancelliets gjorte Forestilling, ved Resolution af 22de d. M. bifaldet samtlige Poster af bemeldte Forslag, hvilken allern. Resol. Man herved skulde melde til fornøden Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Hvad i øvrigt angaaer hans Forespørgsel i ovenmeldte Skrivelse, betreffende hvorvidt der, med Hensyn til Cancelliets Skrivelse af 23 de Aug. 1800, bør udfærdiges speciel Bevilling til at handle med ostindiske og chinesiske Varer for Kjøbmænd og Huusnæringsholdere, ellet om blot saadan Bevilling skal udstedes for de Personer, som ene og alene drive denne Handel, skulde Man ikke undlade at tilkjendegive ham: at de i forommeldte Kong!. Resolutions 1 ste Post omhandlede Kjøbmænd og Kræmmere ere tillige berettigede til at handle med ostindiske og chinesiske samt vestindiske Vare, uden dertil at behøve nogen særdeles Bevilling; hvorimod de saakaldte Huusnæs, ringsholdere, hvis Handel efter Forordn. af 18de April 1735, og den Kongl. Resolutions 3die Post, er indskrænket til Salg af Øl, Brød og Brændeviin, samt tillavede Madvare, ei have Adgang til at handle med de omqvæstionerede Vare, med mindre de dertil erholde speciel Bevilling. Fee 2 Canc. (x) See Rescr. 10 Julii 1805, i Forordning-Samlingen. 30 October. 300ctober. 2 Novbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Vordingborg- og Tryggevælde-mter), ang. at tilholde Peder Madssen af Breinegaarden, som efter Forestilling fra Sog nepræsten til Evendrup, indsendt af Biskopen, har lavet fin Rone gaae i Kirke efter Barselseng, uden at melde sig hos ham eller at ofre, at erlægge til vedkommende Kirkebetjente et passende Offer, som, i Tils fælde af Sphold, kan foranstaltes inddrevet i Overeensstemmelse med Cancelliets Circul. af 28de Maji 1791. Rentek. Prom. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. Breve mellem dette Land og Kjøbenhavn at see befordrede. Efter hans under 11te d. M. meddeelte Betænkning, er Kammeret enigt med ham i, at der ikke gjøres nogen Forandring i den Orden, som nu for Tiden bru ges i Henseende til Modtagelsen og Afleveringen af Breve fra og til Bornholm af vedkommende Skippere, som gjøre Neiser frem og tilbage imellem Staden Kjos benhavn og Landet Bornholm; men derimod maa Kammeret ved denne Leilighed overlade, til hans nærs mere Foranstaltning i enkelte Tilfælde, naar Omstæn dighederne maatte gjøre det nødvendigt, og Communicationen imellem Bornholm og Kjøbenhavn formes delst Aarets Tid maatte være standset, at leie et Fara toi til Sverrig, for derefter at see sine Embedsbreve over dette Land hertil snarest muligt befordrede. Ganc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amt-mænd i Danmark), ang. 2 aarlige Beretninger om Læredóttre til Accouchementhuset og Mangel paa Gjordemødre. Gr Gr. Anledning af Skrivelse fra den Kongl. Gjerde- 2 moder-Commission, angaaende Besættelsen af de, i Følge Rescr. dat. 23de Martii 1787 (y), paa den Kongl. Fødsels: Stiftelse i Khavn værende Pladse med frit Ophold og Undervisning, af hvilke Pladse 6 besættes til Paaste og 6 til Mikkelsdag, Skulde Man anmode (Tit.) at ville, inden hvert Aars 1ste Jan. og 24de Junii til Cancelliet indberette, om der i det ham anbetroede District maatte forefindes nogle dertil skikkede Fruentimmere, som med frit Ophold og Underviisning attraae at blive paa Accouche menthuset oplærte i Gjordemoder Videnskaben, og ved samme Leilighed maatte det tillige meldes, om der paa noget enkelt Sted i Districtet skulde være Mangel pan duelige Gjordemødre. Novbr Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), 5 Novbr. ang. Oldgefellers Valg ved Skomagerlaus get ibidem. Gr. Da Svendene ved dette Laug have anlegt om Forandring i den ved Rescr. af 13de Waji 1775 bestemte Maade til Valget saaledes, at der herefter tite fulde stee Balg paa Tydske, men alene paa indfødte Svende, bes vilges, At der med Valget af samtlige 4 Oldgefeller ved bemeldte Laug made for Fremtiden forholdes saaledes, at Svendeskabet ved frit Valg og ved fleste Stemmer maa vælge hvem det vil, uden Hensyn til, om han er født i Danmark, Norge, Holsteen, Sverrig, Tydskland, eller af hvilken anden Nation det end maatte være. Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. at 5 Novbr. Nodebo Annersogn, som ligger i Stro Herred, mane, i Hensyn til geistlige Sager og 027 Gee z provi (y) See Sammes P. III, Circ. 18 Juli 1789 08 11 Junii 1791 5 Novbr. provstelige Forretninger, henlægges fra Strs: til Holbo Herreb, bvorunder Hovedsognet Esbønderup henherer; deg at nuværende Provst i Strs-Herred (2), for sin Embedstid, oppebærer alle provstelige Rettighe der af Nodebo-Sogn., (Efter Unsøgning fra Sognepræs ften Provst Sorensen.) 5 Novbr. 5 Novbr. 5 Novbr, Rescr. (til Fyens Biskop), ang. at Mette Marie, Andersen af Munkebo maae stedes til nyt gtes fab, uagtet hendes Mands Dod ei juridisk kan be vises. Rescr. (til Amtm. over Ringkjøbing-Amt), ang. at Christian pallisen af Holstebro- Kiøbstæd maae bygge og boe paa et Stykke, som han har tilkjøbt sig af solstebroskiebsted Jord, No. 62, imod at han tit Consumtionskaffen i bemeldte Kjøbstæd betaler 2 Rdir. for hver Persen, der sammesteds opholder sig, Børn under 12 War undtagne, samt ikke brænder Brændevin, enten til Salg eller til eget Brug, ikke heller brygger Øl til Udsalg. Confirmation paa det af Sognepræsten og Byfogden i Skanderborg for Kirken og dens Værge forfattede Reglement, dog den 3die Artikets 4de §. (a) undtagen: Art. 1. om §. 1. Kirken, som af Kongen er skjenket til Skan- Kirkebyg derborg - Byes Brug, staaer ligesom andre Kjøbstædningen med kirker under Stifts:ovrighedens Direction, og under tilhørende Inventarier. Byfogdens og Præstens Inspection. §. 2. Naar nogen Forandring og Indretning i Kirken, eller Nepa = (z) Han er 1808 afgaaet; fee og Rescr. 24 Decbr. 1802. ()t Formuende af Byen, som selv ere iftand til at fæfte, maae ei hos Andre i Pulpitur eller Stoct titlas des jevnlig Plads. rene, paration paa Samme skal foretages, bor Saadant skee 5 Novbr. efter Inspecteurenes Forestilling og Directeurenes Upprobation. §. 3. Kirkens Værge skal have Opsyn med Kirken og dens Inventarier, være ansvarlig for Samme, forsaavidt de ikke ved uforebyggelige Tilfæl de beskadiges, indberette deres Mangler til Inspecteu som da have at sørge for hvad skee bør efter Dmstandighederne. §. 4. Kirkens Værge skal have Tilsyn saavel med Ringeren som Graveren ved Kirken, at de gjøre deres Pligter, især at Ringeren, som tillige feier Kirken, holder Kirkens Gulv, Stole, Vinduer og hvad der staaer under hans Pleie, reent og ordent lig samt altid Vinduer og Døre lukkede; ligesaa at Graveren holder Kirkegaarden lukket, fri for Ereature og Gravene rene for Ukrud. §. 5. Kirkens Værge maa, saavidt muligt, have Opsigt med at In- -gen kaster med Stene enten paa Kirkegaarden eller omkring ved Kirken, hvorved dens Vinduer og Tag kunde lide; og fulde nogen heri gjere sig spidig, maa Værgen strax anmelde Saadant for Byens Øvrighed, at den Skyldige kan vorde tiltalt. - §. 1. Kir: Art. 2. om Værgens kens Værge maa være forsynet med en af Stiftets Forhold med Øvrighed authorisered Protocol, som altid holdes or- og Ansvar dentlig og net, at den, til hvad Tid fordres, kan frem for Kirkens lægges til Directeurenes og Inspecteurenes Eftersyn. Indtægter og Udgivter. §. 2. I denne Protocol indfører han neie og ordentlig Kirkens Indtægter og Udgivter, de Mindste med de Storste, f. Er. Kirkens Capitaler, hvor Samme ere ubsatte og mod hvilket Pant; de aarligen indkommen de Renter, Indfæstninger, den aarlige Afgivt af Pulpiturer, lukte Stole og Stolestader, Betaling for Klokker og Jord, samt hvad der maatte gives eller Eee 4 sejen= 5 Novbr. fientes til Kirken. §. 3. For Kirkens ubestaaende Capitaler har han intet Ansvar, da Samme stane uns der Inspecteurenes Bestyrelse; men han fader sig alene af Dem meddele Underretning om disse Capitaler, modtager deres Renter ved Termins.Tiid, og beregner dem Kirken til Indtægt. §. 4. Han skal have en egen Kasse, hvori han bevarer Kirkens Indtægter, og som altid, naar forlanges, maa veere rede til Directeurenes og Inspecteurenes Eftersyn; og sal han stedse omgaaes forsigtig med de Kirkens Penge, han har under Hæn der, og agte paa Lovens Drd: 1ste Bogs 2det Cap 21 de Art. og 5te Bogs 2det Cap. 83 de Art.- §. 5. Naar hans Beholdning af Kirkens Penge er Hundrede Rdlr., skal han saa betids anmelde det for Inspecteurene,

nt de til næste Terminer, om det ei kan fee strax, kan udsætte 50 Rdlr. paa Rente; Resten forbliver hos ham til løbende Udgivters Bestridelse. §. 6. Warligen til 1ste Maji aflægger Kirkeværgen sit Regnskab over Kirkens Indtægter og Udgivter, skrevet ordent ligt, til Inspecteurene, in duplo, at et Exemplar kan være i deres Værge til forneden Ufbetjening i Tilfælde Art. 3. em at en eller anden Oplysning skulle gives. §. 1. Pulpiturer, Enhver ledig Stoel, Pulpitur og Stade bortfæstes, og Stole: om Fæster gives, inden en Maaned efter Vacansen; stader: Pulpiture og Stole ved offentlig Auction af Inspeclufte Stole teurene; og Stader efter Anmeldelse for Inspecteurene, og med deres Samtykke, af Kirkeværgen uden Auction efter fastsat Taxt, nemlig 1 Rdlr. Indfæstning og 2 Mt. aarlig Leie for hvert Stade saavel i Mandssom Fruentimmer-Stolene. §. 2. Ved enhver Auca tion over Pulpiture og Stole seal Kirkeværgen være nærværende med sin Protocol, og deri strap antegue Sæ Fæsterens Navn, Indfæstningen og den aarlige Leie, 5 Novbr. tilligemed Auctionsdagen; da saadan Untegnelse stat tjene Fæsteren til fuld Sikkerhed for sit Fæste uden videre Fæstebrevs Meddelelse, som ei tilstaaes. §. 3. Indfæstningen betales uvægerligen inden 6 Ugers Forleb ligesom den aarlige Leie til hver Paasfe. I Tilfælde af udeblivelse med Betaling til bestemt Tiv, bliver efter en Meaneds Frist Pulpituret eller Stolen eller Stadet paa Fæsterens Regning stillet til ny Auction. §. 5. Ingen Faster maae ved nogen Indretning eller Forandring give sin Steel en anden Stikkelse i Rum, Længde eller Brede, uden at have forbrudt sit Fæste. — §. 1. Klokkerne maae ikke Art. 4. om ringes for Liig, ingen Plads i de aabne Begravelser tilstædes, ei heller Grav fastes, forend Vedkommende, gaards som begjere Plads, Jerd og Ringen, have fremvist Jorden: Klokkeren og Graveren Kirkeværgens, rivtlige Beviis for, at de have betalt Kirken efter den fastsatte Taxt. §. 2. Intet Liig maae nyde fri Jord uden Inspec teurenes frivelige Tilladelse. Klokkerne og Kirke Rescr. (til Stiftamtm. over Christjanssand- 5 Novbr. Stift), ang. Arendal-Kjøbstæds og Egns Defensionsvæsen mod fiendtligt Overfald. Gr. Af en til det Danfte Cancellie indkommen Ansøg ning erfares, at der i afvigte Aars Jan. Maaned blev af Borgerskabet i Arendal, efter foregaaende Indkaldelse, holdet Møder paa Raadstuen, hvor da, i Anledning af et af afg. Major Soulfeldt indgipet Forslag til Byens og Havnens Defenfion, i Tilfælde af fiendtligt Overfald, blen af de Tilstedeværende blandt andet vedtaget: at Byens Borgerskab sulle indestage Vedkommende for alle de Be testninger, som de foreslagne Foranstaltninger til Byens, Havnens og Egnens Defenfion maatte medtage, samt dertil siere udlægget, indtil Kongl. Resolution kunde afgives, om hvorvidt disse Bekostninger eller hvad Deel deraf tulle, enten mod eller uden Deeltagelse af de udenbyes Boende, forblive Byen og Borgerskabet til udgivt, eller refunderes Gee 5 Sant 5 Novbr. Samme af Kongens Staffe; og at der, til at beferge, ordne og bestyre Defenfione Anftalterne, eg buab bermed Rob i forbindelse, Fulbe udvælges et Borgerraab af 5 brave, and, hvilke som Bestyrere falbe jabborbes overlegge og veb fleste Stemmer beslutte samt bringe til udførelse, hvad de, efter de locale Omstændigheder, anfaae tjenligst til Stedete og Egaens Defenfion mod fiendtligt Dverfalb, faa og paa Borgerskabets Regning og ansvar optage de behø vende Pengelaan til Bestridelse af alle ved Defenfionsvæ fenet forefaldende Bekostninger, hvorhos, som Kasserer og Regnskabsferer, blev udvalgt Borger Hans Poulsen Mel, der, efter bemeldte Bestyreres Deere, fulde ube betale de ved Defensionsvæsenet forefaldende udgivter, og berever holbe rigtigt Regnftab, boilket seulde gjennemfees og attesteres af Borgerraadet, hvorefter udgivte Belebet uben Medfigetfe feutbe ubrebes af Byens Borgerskab og 3ndvaanete, saaledes, at Enbber dertil feutde contribuere efter Evne og Formue, hvis Bestemmelse blev overladt til uvildige Mænds Stjon, saaledes: at Borgerskabet ved en Raadstuefamling, efter foregaaende Indkaldelse dertil, be- Fjendtgjort ved Trommeslag, fulde ved fleste Stemmer mel Tem sig selv indbyrdes utvalge 7 Tareerborgere, hvilke, efter forub for Stedets Befoged aflagt Geb, at ville efter Samvittighed og bebfle Stjonnenbe ferrette Taxationen saaledes som de holdt for rettet og rigtigst efter den Kunds

1. ab der haves om Medbergernes Cone og Formue, fulde

sammentræde og indbyrdes overlagge, samt ved fleste Stemmer ansætte og tapere hvad enhver af Byens Handlende og andre Indvaanere efter denne burde udrede som sin Andeet af Ubgibterne, hvorefter de inben en forelagt fort burde betale Samme, under Udpantningsvang, eg, om det seulbe inbtræffe, at neget blev uerboldeligt, da skulde Saadant enten proportionaliter paalignes de orige, eller af Byens Kasse tilftodes; og i henseende til det, som disse axeerborgere fete for deres egne Perfoner burde contribuere, da skulde dermed forholdes saaledes, at de imellem sig selv indbyrdes fulde udvælge en brav Medborger, som kunde træde i den Taperendes Sted, der fulde fravige Forretningen, medens ber voterebes om boab han fulde erlegge. Da nu bemeldte Bestyrere af Urendal Byes Defenfiensvæfen tilligemeb Byens Repræfentans tere derhos i fornævnte Ansøgning have meldet, at der, i Følge heraf, er Tid efter Anden indkjøbt Materialier, Batterierne ved Byen istandsatte, og et Nyt anlagt paa Sandvigen, med Mere, hvortil Pengene ved Laan og. Tilskud af egne Midler ere tilveiebragte; ligesom de ommeldte 7 Tareerborgere derefter af Bergerskabet ere udnævnte, men at bet ved Raabftuafamlingerne terom Ombaubs- Yebe og Bebtagne ei et underferevet af alle de Borgere, som Funde have Evne til at bidrage forholdsviis til udgivterne, samt at det befrogtes, at nogle af disse fulbe giore Wobs id figets figelser, i Senseende til utbredelsen af hvad de, som Andeel 5 Novbra af berørte udgivter, forholdsmessig maatte blive paalagte; faa gives hermed tilkiende, at Kongen, Anledning af deres derhos gjorte Begjering samt Stiftamtmandens der over afgivne Erklæring, og da Byfogden har forklaret, at hele Borgerskabet forud offentligen har været indkaldet til at raadslaae om hvad der skulde foretages til Stedets og Havnens Defenfion, samt at det, som da blev indgaaet, er underskrevet af de fleste formuende Borgere og Indvaar nere uden nogen anmeldt Modsigelse eller Erindring af de Svrige, enten imod det Passerede, eller det, i Overeensstemmelse hermed, foretagne Valg af Zareerborgere, Vil have approberet foranførte til Arendal Byes og Egns Forsvar i Krigstilfælde ved de derom foran staltede Raadstuesamlinger Vedtagne; og vil derhos, at de Bestemmelser, som de i indeholdes om Maaden, paa hvilken Enhvers Undeel af de til Defensions-Anstal terne fornødne Udgivter af Tareerborgerne bliver paas lignet, skulle være forbindende for de Borgere og Indvaanere, som ei have underskrevet i Raadstue- Proto collen. Canc. Prom. (til Stiftsbefalingsmændene 6 Novbr. og Bisperne), indeh. Kongl. Resolution af 29de f. M., at, naar Ciender, som tilhøre offentlige Stiftelser, blive fæsteledige, skulle de overlades Tiende Yderne for bestandig, naar en fuldkommen Erstatning for Tiendernes da havende Bærd kan erhol des ved den derom imellem Stiftelsernes Inspecteu rer og Tiende. Yderne treffende forening, hvilken da indsendes i Gancelliet til nfirmation; men, dersom flig Forening ei fan ophagee, skal derom desuagtet skee Indberetning til Cancelliet tilligemed vedkommende Inspecteurers og Directeurers Betænkning. " Canc. Prom. (til Commissionen for Sund: 6 Novbr. heds-Politiets bedre Indretning), hvorved bifaldes, hvad den i Prom. af 22de October fidftt. 6 Novbr. fibft. har anholdt om, at maatte, for at kunne bes 6 Novbr 6 Novbr. advol nytte sig af den Samme tilstaaebe Postfrihed, labe forfærdige et Signet med Indskrift: Sundheds Po lities Commissionens Sigl. (b) Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. Forandring i Doctor og Chirurgi Skatten i Kjøge. Gr. Han har gjort Cancelliet opmærksom paa Nødven digheden af, at der foretages en Forandring i Repartitionen af Provincial: Doctor og Chirurgi Skatten i Kjøge. Foranlediget heraf, skulde Man herved melde: at, da Bold Inspecteuren, som har et af de betydeligste Embe der i bemeldte Kjøge, befindes at være aldeles udeladt ved Ansætningen til fornævnte Stats Svarelse, Saa ber de 2 Mt., som Stadens Kasse i nogle ar formeget har maattet udrede, herefter panlægges Told- Inspecteuren, og end videre 2 ME. af de paa Veiermester Tjenesten uforholdsmessigen ansatte 3 Me., saa at Beiermesteren for Fremtiden alene tilpligtes at ers lægge 1 Mk. og Teld-Inspecteuren 4 Mk. aarlig i Doctor og Chirurgi-Stat. Canc. Prom. (til Amém. over Beile-Amt), ang. at tilholde Jodernes Wldste i Fridericia, at indsende til Cancelliet saavel Designationer over de af dem behandlede Skifter, som Forklaring over Sammes Fremgang, og Beretning om de Umyndie ges Midler for den forbigangne Tid og fremdeles Herefter. (c) Canc. (b) See Befal. 15 Jan. og Circ. 16 Octobr. 1802. (c) Den 30 Martii d. 2. forlangte Collegium sig fra ham underrettet, om de Eldste holde sig Rescriptet af 21 April 1764 09 Forordn. af 12 Febr. 1790 efterrettelige. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Aal: 6 Novbr. borg), ang. Skorsteensfeierens Len ibidem. Gr. Stiftamtm. har indberettet, at det er meget vanfeligt at faae duelige Subjecter til Storsteensfeieve i ala borg, fordi den ved Rescr. af 18de Septbr. 1795 fastsatte Len af 224 Rdlr. aarlig er utilstrækkelig til en saadan Mands Udkomme, saameget mere, som han nu maa holde en Svend sit Hielp; samt forestillet, om ikke Storsteens feieren i Aalborg herefter, i Betragtning af Ovenanforte, maatte for det første tilstaaes i aarlig Len 260 Rdlr. nemlig fra sidstafvigte St. Hans Dag af indtil udgang af Maret 1804, og at han maatte fra den Zid af aarlig unde et Tillæg af 10 Rdlr., indtil hans Len blev fuldt 300 Ndir., samt at ægter og Brand: Kasen sammesteds, der ved denne Forøgelse i Storsteensfeierens Løn vil lide et bes tydeligt Tab, maatte, til nogenledes Godtgjørelse derfor, eftergives 300 dtr., som den fylder til Byens Kemnerkaffe. Da 'nu Stiftamtmanden formener, at ingen duelig Skorsteensfeier for en ringere Len erholdes, og tillige har ytret, at Byen meget ønsker at beholde den, som nu forretter Storsteensfeiningen, men at denne uden saadan Forbedring ikke vil blive der: Saa skulde Man herved melde: at denne hans Indstilling bifaldes. Canc. Prom. (til Amtm. over Soro-Amt), 9 Novbr. ang. hvorledes Salarium for Auctioner til forpagtning beregnes. Gr. Birkedommer Bagget, ved Grevskabet Holsteinborg, har forespurgt: om den 184de §. i Sportel Neglementet af 19de Decbr. 1800 skal forstaaes saaledes: at, naar Forpagtninaer og Nettigheder, i visse Aur, og imob bestemt aarlig Afgirt, bortforpagtes ved Auction, Salarium da kun skal betales af den Afgivt, Forpagtningen i et Aar indbringer, eller om bemeldte §. skal forklares saaledes, at Salarium bør beregnes efter det, som Bortfors pagtningen indbringer i alle de bestemte Nar, i forhold til den aarlig svarende Afgivt? I anledning heraf stulde Man anmode Amtmanden, at ville tittiendegive fornævnte Birkedommer Bagger,. At der ikke, efter dette Collegii Skjønnende, hver ken af bemeldte Lovfteds Ord eller Sammenheng kan uddrages anden Forstaaelse end denne: At Auctions Sala's 9 Novby, Salariet for Forpagtninger og Rettigheder, af hvilke 13 Novbr. Afgivterne ere fastsatte aarviis eller til bestemte Ters miner, fal, naar alle Aars Afgister ere lige, berega nes af eet Wars Afgivt, og i Tilfælde, at Afgivterne ikke for alle Aar ere lige, da af den Sum, der er høieste Afgivt for eet Nar; samt at, naar den opraabte Tings eller Rettigheds Brug er bestemt for kortere Tid end eet War, men Afgivten dog er reparteret paa flere Betalings: Terminer, Auctions-Salariet da skal berega nes af den Sum, som alle Terminer sammenlagte udgjøre, hvilken Forklaring ogsaa stemmer overeens med den i Forordn. af 27de Novbr. 1775 §. 1 (d) inde holdende Forskrivt, der er bygget paa den samme Grundsætning, som Sportel-Reglementet i dette Tilfælde. Canc. Prom. (fil Khavns Hof- og Stads= Ret), ang. at Executioner og Arrester hos civile Betjente ved militaire Corps saavelsom hos Officerer sal af Reqvirenten forud meldes den søistcommanderende.

Gr.Studiosus juris Buge af Kjøbenhavn har anholdt om, at det maatte paalægges underfoged Grønlund at gjøre Execution hos Chirurgus Kærner, efter en af Commiss fionair innemann over bemeldte Kærner erhverved Gjeldscommissions-Dom m. v. Men, da denne Ansøgning itte qualificerer sig til afgjørelse ved Resolution, saa kulde Man anmode Netten at ville, i Overeensstemmelse med Dens Erklæring af 9de Septbr. sidstl., give Ansøgeren den Besteed, at han i denne Henseende maa forlange Fog dens Kjendelse, og at han, dersom han maatte finde sig miss fornoiet med Samme, maa gaae frem paa lovbefaled Maade, for at faae den forandret. Dg, da Underfoged Grønlund i denne Anledning tillige har forespurgt: 1) om Anmeldelse for Regimentschefen er nødvendig, naar Executionsforretning seal see hos de civile Betjente ved Regimenterne, der ei ere Officerer? 2) om Ansøgning eller Anmeldelse kan, blot fordi Caserner ere Kongl. Bygnin ger, ansees fornøden, naar Executions- eller Arrest-forrete ning (d) Nu af 25de Maji 1804, §. 24. ning skal fee, enten hos Officerer, eller hos Civile, Taas som Chirurger, Marquetentere, Bossemagere, Svende, Tjenestetyende og Andre, som findes i Caffernerne, og, i saa Fald, hos hvem Anmeldelsen bør free? og 3) om Fogden eller Greditor at besorge saadanne Ansøgninger eller Ans meldelser? Saa fulde Man, efterat have correspon deret med det Kongl. Generalitets- og Commissariats Collegium desangaaende, anmode velbemeldte Ret, at ville, i Overeensstemmelse med foranførte dens Erklæring, give Underfogden saadant var: ad 1) at det er ligesaa nødvendigt, at det anmeldes for de Hoistcommanderende ved de militaire Corps, naar Execution forlanges foretaget hos de civile Betjente ved disse Corps, som naar den skal skee hos Offices rerne, efterdi det kan være Chefen magtpaaliggende at lade møde ved en saadan Forretning, for at iagtta ge Corpsets Tarv, samt, i Tilfælde af Debitors per sonlige Heftelse, at foranstalte Embedet forrettet ved en anden: ad 2) at Cafferner ikke kunne henføres til de Kongl. Bygninger, hvorom Rescr. af 10de Martii 1786 taler: og ad 3) at Anmeldelserne, i Overeens stemmelse med Forordn. af 1ode Decbr. 1790, bør see af Creditor eller den, som requirerer Executionen. 13 Novbr. Ganc. Prom. (til a) Inspecteur Trojef 13 Novbr. paa Annaberggaard, b) Prop. Rasmussen paa Helsingegaard, c) Justitsraad Lund paa Knapstrup, d) Kammerraad Lassen paa Kongsdal), ang., i Overeensstemmelse med den 3die §. i den under 28de Maji d. U. (e) allernaadigst approberede Plan til Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse i Sjelland, at tiltræde Fattig. væsens Directionens Forsamlinger for Kallundborg, Drag (e) under 15de Junii i Forordning-Samlingen; nu 5 Julii 1803. 13 Novbr. Dearholms- og Sæbygaards-Amter. (f) (Efter Amte mandens Forslag.) 13 Novbr. 13 Novbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Sore. Amt), ang. Korssers Bro- og Canal - Penge af Færge Skipperne til Colpkassereren at leveres. (g) I Følge det Kongl. V. G. N. og Gen. Toldkam mers Anmodning, har Cancelliet under Dags Dato tilskrevet Kammerherre Rosenørn i Nyborg, at der i Henseende til Bropengenes Oppeborsel i Nyborg skal forholdes.paa samme Maade som der under 26de Junii sidstleden for Korsser By er anordnet, samt at Man finder det passende, at en Mulet af 4 Rdlr. fastsættes for den Færgesipper, som negter at forevise vedkommende Toldkasserer sin Fragtbog: hvilket Sidste Man ligeledes skulde melde til fornøden Efterretning. Canc. Prom: (til Stiftamtmanden over Nys borg, Kammerherre Rosenorn), ang. Bropengene i Nyborg af Færge- Skipperne til Tolokassereren at leveres. (h) Gr. Færgelebskasserer Meller i Nyborg har i Promes moria af 4de Maji foreslaaet, at det maatte paalægges Portbetjentene i Korsger, ligesom det skal være skeet i Nyborg, at oppebære de ved Rescr. af 23de April sidstl. Korsser Kjøbstæd bevilgede extraordinaire Bropenge. I Unledning heraf bar Man, i Overeensstemmelse med Sorø Amtmands derover afgivne Erklæring og gjorte Forestilling, under 26de Junii sidstleden tilskrevet bemeldte Amtmand: At de ved allern. Rescr. af 23de April d. A. Korsser: By tilstaaede forheiede Bropenge made tilligemed de gamle Bro- og Canal-Penge opkræves af Skipperne, 99 af disse afleveres til Toldkassereren. Det Kongl. West (f) Til den Sibfte blev fat Solbers Amt, som de Alle ere efter Plac. 21 Junii 1794, III. (g) See næstfølgende Promemoria og Pt. 21 Mait 1803. (h) See Prom. 21 Maii 1803 Bindiske Guineiske- Rente: og Gen. Toldkammer, 13 Novbr hvem Cancelliet tilmeldte dette, har i Skrivelse af 23de f. M. ytret det Ønske, at der, i Henseende til lige Indtægters Oppeborsel i Nyborg, maatte finde lige Forhold Sted som ved Korseer, hvorhos Samme tillige har anmodet dette Collegium om, at foranstalte det fra Cancelliets Side i saa Henseende Fornødne. Paa Grund heraf skulde Man herved anmode Kherren, at ville foranstalte, at der med Oppeborselen af Bropengene i Nyborg forholdes paa samme Maade som ved Korsoer er anordnet. I øvrigt finder saavel Cancels lier som Gen. Toldkammeret det passende, at der fastsættes en Mulct af 4 Rdlr. for den Færgeflipper, som negter at forevise vedkommende Toldkasserer sin Fragt bog. Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand), 13 Novbr. ang. at Politiet bør fee Plac. af 3die Septbr. 1800, om Riisgierder (i), overholdet. Gr. I Unledning af den fra Brand Inspecteur rns strup af Odense indkomne Skrivelse, hvori han forespør ger, om det tilkommer de ved Brandvæsenet ansatte Embedsmænd eller Politiet at paasee Overholdelsen af Plac. af 3die Septbr. 1800, angaaente Riisgjerders Af faffelse om Haver og andre pladse imellem Bygningerne i Kjøbstæderne i Danmark, fulde Man herved melde, for at tilkjendegives Vedkommende: At det tilkommer politiet at paasee bemeldte Plas cats Overholdelse. Rentek. Prom. (til Fyens Stiftamtmand 13 Novbr. og, Biskop), ang. at Sognepræsten for Rise- Menighed paa ro, Hr. Provf Fangel, maae for (i) Cfr. Plac. 20 Julii 1802. VI. Deel. II Bind, Fff 13 Novbr. Maret overlades Stradet af den Rise-Rieke tib kommende Unpart Korntiende, imod derfor at erlægge 13 Novbr. 25 Rdlr. til Hs. Majestats Kasse; men at der for den følgende Tid skal søges at træffe Afhandling med Yderne om Tiende Afgive i Penge, m. v. Rentek. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. Maalingen m. v. til Bygnings-21fgivten. (k) Gr. Han har under 2den d. M. indsendt en Skrivelse fra Brandbirecteurén paa Kjøbenhavns Amt, Secretair Ditten, som, i anledning af de ham efter. Forordn. af 1ste i f. M. overdragne Forretninger, forespørger: 1) om hvad han kan vente sig tilstaaet i Dietpenge, foruden hvad han for Arbeidet formeentligen kan fortjenes 2) om ham tils kommer fri Befordring; 3) om de til Brandtaxationsfor retningerne brugende Tarationsmænd kan bruges til den befalede Maaling, og til de uforsikrede Bygningers Taration, samt bpad disse Zarationsmænd i faa Maade kan vente dem tilstaaet i Dietpenge; 4) angaaende den sox, ham fornødne Oplysning i Henseende til de umatriculerede Jorder; 5) om de Bygninger, som endnu ikke ere fuldførte, skal taperes; 6) om kjøbstads Beboere, der eie Bondegaarde, kan ansees som virkelige Agerdyrkere? Til Svar herpaa maae vi anmode Kherren om, at ville bekjendtgjøre Branddirecteuren Secretair Ditten: 1) at han nærmere kan vente bestemt, hvad Gratifica tion ham for sit Arbeide kan tilstaaes: 2) at Udgivter ved Befordring med videre, efter indsendende documenteret Negning, kan ventes godtgjorte: 3) at Kammeret finder Intet imod, at den befalede Maaling og de ufor-. fikrede Bygningers Taration besorges ved de til Brandtarationsforretningerne brugende Taxationsmænd, som for deres Arbeide i saa Henseende kan betales hver 48 ß. daglig, over hvilken Betalings Beløb, saavelsom over Udgivterne ved Tarationsmændenes, Befor dring kan til sia Tid indsendes behorigen documente red Negning til nærmere Anvisning: 4) at han i den befa= (k) Efe, Prom. 27 Novbr. 1802. befalede Protocol har i Henseende til de umatricules 13 Novbr. rede Jorder at anføre den Efterretning, som kan indhentes fra vedkommende Besidder: 5) at det følger af sig selv, at der af ellers afgivtspligtige Bygninger, saalænge disse endnu ikke ere fuldførte, og altsaa heller ikke beboede, ikke spares Afgivt: og 6) at alle Bons dergaarde, der ligge paa, eller som høre til Jorder, af hvilke Afgivt svares, ere uden Hensyn til hvem samme tilhøre eller beboe, i Følge Forordningens 35te §., fri for Bygnings-Afgivt. 2. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Stiftamt: 13 Novbr. mændene), indeh. Kongl. Resol. af 3die Dennes, at Born-Varer i uprivilegerede Nationers Skibe maae, indtil Junii Maaneds Udgang næste Uar, indgaae, uden at betale forhøielfes Cold. (1) Sammes Circul. (til Toldstederne), det Samme; 13 Novbr. men angivende Korn Varer paa Credit Oplag ers lægge den ved Toldforordningen for Varet med fremmede Skibe befalede Afgivt. Admiralitets- og C. Collegii Prom. (til Enrulles 15 Novbr. ringschefen og Overlodsen i Stavanger-District), ang. Styrmands: Sedle og borgerskab for Enrulles rede. (m) Gr. I Anledning af Commandeur-Capitainene i Promemoria under 28dé f. S. fremsatte Sporgsmaal tiltjen degives ham til Efterretning: at, uagtet det paalig. §. I. ger enhvet So-Indrullered, som er bosat og opholder sig i, samt farer fra et Indrulerings District, i hvis Hoveds Rulle han er indført som Matros i Zilfælde, at erhverve sig Styrmands- Seddel hos samme Districts Enrulleringschef,

(1) See næstfølgende Gircut. (m) See Forordn. 3Junii 1803. Fff 2 Saa 15 Novbr. Saa kan det dog ikke formenes ham, naar han efter de lovbestemte Regler har erholdet Tilladelse at flytte til og fare fra et andet District, og der har ladet sig indrullere, da at erhverve sig Styrmands Seddel fra Enrulleringschefen i det District, han saaledes er flyttet til, hvorom denne Sidste ber, efter hvad som er befalet, underrette den første Enrulleringschef, for §. 2. at annotere denne Forandring i Protocollen. Hvad Ertra Nullens Mandskab og det af dem omsøgende Borgerskab angaaer, da kan Gamme ikke negtes dem i Betragtning af, at den, der for Alder eller andre Warsagers Skyld er indført i denne Rulle, ikke bør udskrives til So-Krigstjenesten uden høi Nødvendighed: dog maatte derved iagttages, at ingen af dem tillades at tage Borgerskab som Skipper, uden han i Forveien har godtgjort at have de dertil befalede Egenskaber; samt at der, hvad enten det saaledes tillades Dem at vinde Borgerskab som Skippere eller paa en anden Næringsvei, forholdes med deres Sonner i Henseende til Enrullering efter Forordningen. 19 Novbr. Rescr. (til samtlige Stiftamtmænd og Biskoper i Danmark), ang. Kirkernes Vedligeholdelse, og aarligt Syn over dem af Provsterne, m. v. (n) Gr. Da til det Danske Cancellie er indkommen Fores stilling, angaaende Forandring saavel i Tiden som Maaten, hvorpaa Synsforretningen over Kirker afholdes: saa, efter at samtlige Stiftsovrigheder i Danmark have til samme Cancellie afgivet deres Betænkninger, denne Gjenstand be træffende, vil Kongen have fastfat og anordnet følgende Bestemmelser: 1) at der over enhver Kirke i det St. og Bisk. an Betroede = = Stift skal aarlig i Junii Maaned tages

(n) See Prom. 30 Julii og 17 Septbr., 1803, 16 Junii 1804 og 21 Decor., 1805. ges Syn af Herredsprovsten og 2 uvildige af Retten udmeldte Mænd, nemlig en Tommer og en Muur-mester, hvilke under deres Hænder og Tilbud af Ged, skulle forklare, i hvad Tilstand Kirken befindes, da Provsten tillige flat attestere og indføre Beretning derom i Embedsbogen, hvorefter Synsmændenes Forklaring skal ved Aarets Udgang indsendes fil Biopen for at bevares i Stifts Archivet, efterat de fornødne Anmeldelser i det Danske Cancellie og tit andre Vedkommende ere gjorte: 2) at der over de Kirker, som eies af Herredsprovsten, skal tages Syn paa lige Mande i den Kirken nærmest boende Præstes Overværelse, soin ligeledes attesterer og derom indfø rer Beretning i Embedsbogen, med videre, mens Synsmændenes skrivtlige Forklaring indsendes af Provs ften ved Aarets Slutning til Biskopen for at forvares i Stifts Archivet, da han tillige meddeler Cancelliet Beretning herom (0): 3) at vedkommende Kirke-Eiere til saadant tagende Syn sal, under en passende Mulet for Udeblivelsex, være, pligtige paa en af Provsten i Forveien bestemt Dag, at afgive 2 vel bespændte Vogne, Een til Provsten og Een til de 2 udmeldte Synsmænd, samt betale til hver af sidstnævnte 48 s., naar de til Synsforretningen ikkun máa anvende en halv Dag, og 1 Rdlr. til Hver, naar en heel. Dag dertil er nødvendig: 4) at der til en forsvarlig og vel vedligeholdt Ricke skal udfordres, at Loft og Gulv ei ere brostfældige, at Taget er heelt og tet, at Murene og Tommerværket er i saadan Stand, at Nodvens dighed ei udkræver Forbedring i det første Uar, efterat. Syn er taget, og endelig, at Vinduer, Porte og Dore ff 3 (o) See §. 2 af Rescr. 28 Decbr. 1804. ere 19 Novbr, 19 Novbr. ere saaledes beskafne, at de kunne holdes for anstæn= 19 Novbr. dige og brugbare, hvorom Synsforretningen skal indes holde speciel Forklaring: og endelig 5) at, naar vedkommende Kirke. Eier skulde finde sig misfornviet med det tagne Syn, saa staaer det ham frit for, paa egent' Bekostning, at lade afholde et lovligt Overjpn. Rescr. (til Bornholms bestandige Commisfion), ang. Sphævelse af Rescr. 6te Julii 1742 og 19de Maji 1747, m. M. Gr. Beb Rescr. af 6te Julii 1742 er anordnet en bestan dig Commission paa Bornholm, som fulde bestaae af Commandanten, Amtmanden, Provsten og Amtsforvalte ren, hvilke 2 Gange om Maret ftulle samles, og i tvivl somme Tilfælde kunne sammenkaldes af Commandanten m. v. Ligeledes er det ved Rescr. af 19de Maji 1747 bes falet, at Indvaanerne paa Bernholm skulle indlevere deres Klager og Ansøgninger til denne Commission. Da nu Amtmand Mandir har anholdt om en nærmere Bestem melse i Henseende til denne Gommissions Birkekreds, samt derhos forestaaet, at Rescr. af 19de Maji 1747 maatte aldeles ophæves, faa, i Anledning heraf, samt Oberst- Lieutenant Fun.chs (p) i den henseende afgiv Erklæring, saavelsom vedkommende Collegiers derom meddeelte Betænkninger (q: Vil Kongen herved ophæve ovennævnte Rescripter af 6te Julil 1742 og 19de Maji 1747 og de deri gjorte Bestemmelser, hvorimod Commandanten og Amimanden paa Bornholm, naar tvivlsomme Tilfælde fulde indtræffe i deres Embedskreds, herved bemyndiges at træde sammen med hinanden for at overlægge

(p) Commandant, (9) Anledning af forrige Commandants Dod gjorde Witm. Mandir d.28Decbr.1801 en fuldstændig Forestilling til Gancefict, som under zote Jan. 1802 sendte den til Rentekammeret, hvilket han efter Opfordring meddeelte udførligt Forslag under 15de Marrii, og det forlangte igjen under 3die April Betænkning derover fra Gancelliet, der ved Prom, af 4de Maji tiltraadte Kammerets og Amtmandens ytrede Mening. Cfr. Resol. 30 Maji 1787, Prom. 24 Aug. 1802 og 7 Septbr. 1808. lægge hvad der efter Omstændighederne maatte være 19 Novbr. at foranstalte. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), 19 Novbr. ang. at Froprædikerne maae i samme Stift aldeles ophøre, undtagen i Odense: og Svendborgs Kjøbstæder, hvor de fremdeles skulle holdes. (1) Rescr. (til Biskopen over Ribe-Stift), ang. 19 Novbr. at det resid. Capellanie i Stjerbek: Sogn under Nibe Stift mane nedlægges, og dets Indkoms fter anvendes til Skolevæsenets Forbedring i Sogs net, efter en af Amtmanden over Haterslefs Amt og vedkommende Herredsprovst nærmere forfattende Plan, dog at Sognepræsten i Skierbek istedet for de af ham hidtil erlagte 52 Rdlr. til egnen sammesteds i Fremtiden ikkun udreder 30 Rdlr. aarligen. (Efter Forestilling fra Stiftamtm. og Bisk. i Rive, Betænkning og Erklæringer fra det Tyeste Cancellie og Over:Retten i Gota torf samt fornævnte Amtmand). (s) Rescr. (til Samme), ang. Kalderet til Ca- 19 Novbr. pellaniet, og Noget af dets Tiende til Sognepræsten, for Michaelis: og Erritso-Menigheder. Gr. Fra Sognepræsten for Michaelis Menighed i Fride ricia a nneret Ervitse Hr. Prevst L. Hasse er indkoms men Ansøgning om, at Korn og væg-Tienden af Erritsø- Sogn, som den resid. Capellan for samme Menigheder hidtil har oppebcaret, og som er anflaaet til 285 Rair. aarlig, maatte,, da den refid. Capellan Hr. Fenger er under 8de Junii d. 2. ved Deden afgaact, tillægges ham for hans Livstid, imod at han overdrager Kongen den ham, i Følge allern. Privilegium af 13de Maji 1676, som er igjentaget udi et mellem Sognepræsten eg den resid. Capellan sammesteds, under 28de Novbr. 1733 forfattet (t), og derefter under 7de Aug. 1747 allern. confirmeret Negle- &ff 4 ment, (r) Cfr. Rescr. 30 Septbr. 1803- (s) Cfr. Rescr. 24 April 1741 og Prom. 12 April 1777+ (t) See Confirm. 29 Jan. 1734. 19 Novbr, ment, titkommende Kalbsrettighed til det resid.. Capellanie saavel ved nuværende Bacause som og i tilfælde Capella-s niet efter hans Embedstid fulde blive ledigt; hvilken Bea gjering han i en senere Forestilling til Cancelliet har forandret derhen, at 140 Rdlr. af Capellaniet, hvilket om trent udgjør det palve af ommeldte Tiende, maatte tillægges ham. Da Biskopen har i Ertiæring understøttet det Ansøgte, med hensyn til, at Provst a fe er ligesaa værdig som trængende til den ansøgte Forbedring i sine Indkomster, on at Capellaniet, om endog den ommeldte Indkomst af Tiende blev frataget Samme, endnu vilde blive af større Indtægter end de almindelige Capellanier i Stiftet m. v. : 19 Novbr. Saa bevilges og fastsættes, at Sognepræsten for Michaelis Menighed i Fridericia og Anneret Erritsø fornævnte Provst 2. Saffe mane, for sin Embedstid, tillægges 140 Rdlr., af den, det vacante resid. Capellas nie for samme Menigheder tilkommende, Korn og Qvæg Tiende af Erritso-Sogn, imod at han for sin Embedstid overdrager Kongen den ham som Sognepræst tilhørende Kaldsret til det nævnte resid. Capellanie (u). Ivrigt vil Kongen i Fremtiden, efter Provst Haffes Afgang fra Embedet, have Sig Raldsretten til det nævnte resid. Capellanie forbeholden. Rescr. (til Biskopen over Karhuus-Stift), ang. at Soby), nu Anner til Haurum-Sogn, maae henlægges som Anner til Praften i gammel, og Said, annecteret til Hammel: Sogn, henlægges som Anner til Præsten i haurum. Sogn, imod at Præsten Hr. Manicke i Hammel overdrages Soby- Sogn paa samme Maade som den fratrædende Præst har havt Samme, især at ingen bestandig Tjend forening afsluttes i Vacansen, og at erholde i sin Tid aarlig 11 Rdlr. for Det, som Sald-S. afgiver Me (u) Ved Bacanse at det nedlægges, og anderledes forheldes, efter Rescr. 12 Aug. 1803, §. 2. Mere end Soby-S., hvilket er givet Beviis for af, 19 Novbr. G. E. Grevinde Rrag-Juel Vinds Kriis, (sem har ansøgt Ombyttelsen, til mere Beqvemmelighed for Sognefol Tene og Præsterne.) (v) Rescr. (til Biskopen over Christiansand 19 Novbr. Stift), ang. Gudstjenesten, hvor den evangeliff christelige Pfalmibog i dette Stifts Menigheder er eller vorder indført. Gr. Ved Rescr. af 18de Junii d. 2. er Biskopen over Sjellands-Stift bemyndiget, i de Menigheder udi fornævn te Stift, hvor denné Psalmebog er indfert, eller herefter indføres, at foreskrive det Fornødne, efter følgende af ham indgivne Forslag: 1) at F(x) oplede Pfalmerne for Menighederne. Og, da Biskopen har anholdt om, at dette Rescr. maatte udvides til det ham anbetroede Stift: Saa gives hermed tilkjende, at Kongen vil have Bis stepen bemyndiget til, i de Menigheder udi Christianssand -Stift, hvor den evangeliff-christelige Psalmebog er indført, eller herefter indføres, at foreskrive det Fornødne i Overeensstemmelse med foranferte Forslag. Resolution, hvorved Kongen ophæver den 20 Novbr. i Nyborg nedsatte Reguleringscommission, hvis Forretninger nu ere tilendebragte, og tilkjendegiver dens Medlemmer Sin særdeles Belbehag med bens udvilsde Nidkjærhed og heldige Bestræbelser (y). Canc. Prom. (til Land- og Sø-Krigscoms 20 Novbr. misfairen i det første Jydske District), ang. Bilæg, der bør til Cancelliet følge Forestil linger om Landmilicevæsenet. Sff 5 St. (v) Cfr. Rescr. 24 Decbr. 1802. (x) Ligesom i Nefcr. 18 Junii 1802. (y) Uf Goll. Zid. No. 49, S. 776; see i Megisteret p. 1. S. 200, 867 og 870 6 Rescripter, samt Rescr. 23 Septbr. 1803. 20 Novbr, Gr. Ved en Skrivelse fra Generalfrige-Gommisfair Kherre Driberg er Cancelliet blevet gjort opmærksom paa, at Landmilice Sessionen for Stibe Amt, i tens over . . Thistrups Ansøgning, om Fritagelse for Krigstjenesten, afgivne Erklæring, ikkuns, for favidt det som denne Sag betreffende var, ved Rotater, passeret mellem Generalkrigscommissaic Driberg samt 2. og S. Kr., leseligen har berørt, at lignende Notater med dem, som i Erklæringen verbaliter ere anforte, vare igjentagne, isteden for, at hans i afvigte Aar opgione Notater ligeledes verbaliter burde, i Medfør af Cancelliets Resol. af 3ite Dotobr. 1795 (z), været anfette, paa det at Sagen i sin hele Sammenheng, funde i Cancelliet været overseet og bedømt. 20 Novbr. 23 Novbr. I Anledning heraf kan man ikke undlade herved at bringe forbemeldte Resolution, som iblandt andet befaler, at, naar Forestillinger indgives til Cancelliet over Tilfælde, der staae i Forbindelse med Reqvifitioner eller Notater fra Generalfrigscommissairen, bør disse vedlægges i verificeret Gjenpart", i Erindring, med Melbende, at Samme, i lige Tilfælde som det Foranførte, neiagtig bør følges. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Trondhjem, som har forefpurgt, hvorledes der skal forholdes medi Qvindemennesket Guru Pedersdatter Overholmen af Værdalen, som har begaaet 3 Leiermcale), at, da Lejermaalene ikke ere begaaede med 3 forskjellige Perso ner, bliver hun alene for simpelt Letermaal at ansee. Canc. Prom. (til Amtmanden over Veile Amt, font har indsendt en Forestilling fra de verdslige Auctionsdirecteurer i Brusk Herred, hvori de besvære sig over Indgreb i deres Rettigheder af Provst Petersen i Kolding, der haver i Aviserne averteret, at han, som Herredsprovst, agter at holde Auction over Herslef= Kirke og Kirketiende, som tilhører afg. Sognepræst Bruuns (z) Tillægget, bag ved I Deel, S. 570, 571; fee Noten. Bruuns Stervboe), at, da Herslef-Kirke og Kirke: 23 Novbr. tiende er privat Mands Eiendom, og tillige urørligt Gods, faa tilkommer Auctionen over Samme de civile Nettens Betjente. Rentek. Prom. (til Sjellands Stiftamt: 23 Novbr. mand), ang. Rosholderskat af Amagerland, samt dets Frihed for Kornskats, og Sourage penge, med flere Paabudde. Hs. Kongl. Majestæt har, paa Rentekammerets aller underdanigste Forestilling, under 17de d. M. allern. behaget at resolvere saaledes: Saalange Amager Lands Beboere svare den ved Resol. af rode Maji 1717 bestemte Rosholderskat 4½ Rdlr. pr. Tende Hartkorn, ville Vi, uagtet under denne Skat maa antages tillige, at være indbegreben herskabelige eller Jordebogs Afgivter, dog have dem ikke alene for den forbigangne, men og for den følgende Tid fritagne for at erlægge efterstrevne senere Paabudde nemlig 1) de veo Forordn. af 24de Aug. 1791 paabudne Kornskatepenge 16 ß. pr. Tønde Hartkorn; 2) de ved Forordn. af 3die f. M. til Erstatning af Landsols daternes Douceur paabudne 16 s. pr. Tønde Hart forn; 3) det Paabud, som aarlig reparteres til Ere statning af Landsoldaternes Marichpenge; og 4) det Paabud, som ligeledes aarlig reparteres til Erstat ning af den extraordinaire Bekostning paa anskaffet Fourage til Cavallerie og andre Regimenter og Corpser i Danmark: men den ved Forordn. af 1ste f. M. paabudne Afgivt af Besiddelse, tytte og Brug af faste Eiendomme, saavelsom de Skatter, som herefter maatte paabydes, blive uden Undtagelse at udrede of Amas 3 Novbr, Amager-Lands Beboere, ligesom af vore øvrige Upbeefaatter i Danmart". hvilken allerhøieste Resolution herved communiceres til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Amager-Lands Beboere. 26 Novbr. 26 Novbr. 26 Novbr. 27 Novbr. Rescr. (til Sjellands Biskop), hvorved Rescr. af 1ste Octobr. d. A. dethen forandres, at Confirmationsdagene for Holmens Menighed fastsættes til Sondagen for Paaske og Mikkelsdag, og de 2 første paa hinanden, efter Paaske og Mikkelsdag, indfaldende Sondage. (a) Rescr. (til Lolland-Falsters Bikke;), ang. hvorledes Hr. Knudsen i Skjeldby maae væls ge andre end de forordnede Texter. (b) Rescr. (til Amtmanden over Finmarkens- Amt), ang. at samtlige criminelle Fanger i bette Amt maae indtil videre tilstades 8 s. daglig i Underholdningsvenge, istedet for de nu fastsatte 6 f. (Efter hans Forestilling.) (c) Canc. Prom. (til samtlige Landmilice - Ses fioner i det Fyenste samt 1ste og 2det Sydste- District), ang. det Fyenske Infanterie-Regiments Henlæggelse under Zorre-Jpolands Gene val Commando, og Cationales Mobetid. (d)

=

Det Kongl. Generalitets- og Cominissariats Colles gium har underrettet Cancelliet om, at i Følge Hs. Kongel. Majesteets Resol. af 29de f. M. Skal det i (a) Af Coll. Tid. No. 49, S. 776. (b) Ligelydende med Rescr. 27 Novbr. 1801. (c) See Circul. 15 Jan. 1803. (d) Gfr. Prom. 3 Febr. 1801. Fri Friderits garnisonerende Fyenske Infanterie-Regiment, 27 Novbr. som hidtil har hørt under den Slesvig-holsteenste Commando, ganske derfra afyaae, og henlægges under Norre -Jydlands General Commando samt have sin Eperceer Cid til selv samme Tid som de andre Regimenter i Indland, hvilket Man ikke har villet undlade, til Efterretning herved at melde, paa det at Regimentets Tationale, som forhen indfandt sig i Friderits den 2 den Junii, herefter kunne mode sammesteds til Exercitie hvert Wars 26 Maji. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Viborg, som har forlangt Cancelliets Resolution, om det kan paalægges de af Sognets Beboere, der boe paa Hovedgaardstaxten, at gjøre Vagt ved saadanne Afsindige i Sognet, som bor bevogtes) at Almues. mændene, som beboe Hovedgaardstaxters Grunde, ikke mere end Andre bør være befriede fra de Affindiges Varetægt. 27 Novbe, Rentek. Circul. (til samtlige Amtmand i 27 Novbr. Danmark), ang. Embeds-Paabuds Erlæggelse af Brand-Directeurene. Gr. Da det Kongl. Generaleland-Deconomie- og Conmerce Collegium under 6te i d. M. har tilmeldt Kamme ret, at der i Feige Forordn. af 26de Martii 1800 ere paa Landet i Danmark testikkede Branddirecteurer, som have ' tiitraadt deres. Embeder og nydt len fra iste Julii s. . ; og disse Branddirecteurer ikke ere fritagne for at .erlægge det ved Forordningerne af 14de Maji 1768 og 12 Junii 1770 befalede Paabud: Saa maa Man anmode Amtmanden om, at ville tilholde den i det ham anbetroede Amt (e) bestikkede Brand- (e) Ringkjøbing Amt har 3, i Følge Prom., 19 Decbr. 1801, hvilke Alle svare Paabudet efter Kammerbrev tit Amtmanden af 29de San. 1803; see næstfølgende Circulaire.. 27 Novbr. Branddirecteur at meddele sig Angivelse, under Embeds: Eed, over hans samtlige Indkomster for f. A., hvilken Angivelse, som af Amtmanden, naar Denne Inter derved finder at erindre, attesteres, bliver der efter at tilstille vedkommende Amtsforvalter, Magis strat eller pfoged, da disse om det anforte Paabuds Indfordring og Beregning derefter fra bemeldte i ste Julii 1800 og fremdeles, for saavidt de samtlige Indkomster udgjøre 100 Rdlr. aarlig og derover, under Dags Dato ere tillagte fornoden Ordre. 27 Novbr. Rentek. Circul. (til hver Amtsforvalter og Magistrat eller Byfoged i Danmark), hvorved Dette (f) meldes til Efterretning og Jagttagelse, for saavidt nogen Branddirecteur enten opholder sig i = > = eller herefter samme steds maatte komme til at boe. 27 Novbr. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Frideriksborga Amt), ang. Maaling, m. v., til Bygnings. Afgive ten: Gr. Under 3die d. M. har Amtmanden indsendt Skri velse fra Branddirecteuren paa det samlede Frideriksborg- Amt, By og Birke-skriver Steenberg, hvori han, i Anledning af de ham efter Statteforordningen af 1ste i f. M. overdragne Forretninger, forespørger: 1) hvor han fat søge Efterretning om, hvilke de afgivfspligtige Steber ere, hvis Bygninger ikke ere forsikrede i Brandkassen, og hvilke saavel af disse, som af de forsikrede Steder, der have umatriculerede Jorde; 2) om de Steder, som eies af Kjøbstæd-Beboere, og have matriculerede Jorde, skal henregnes under de i Forordningens 36te §. nævnte kyststeder, samt om hele Frideriksborg-Byes Steder blive at betragte som (f) Ordlydende indtil Ordet Byfoged; og her tillagt: ..for derefter, saavidt de samtlige Indkomster udgjøre 100 Sblr. aarlig og derover, at indfordre det anførte Paabud fra bemeldte rste Julii 1800 og fremdeles, og beregne Samme til Indtægt i sine Regnskaber, hvil Tet herved meldes, 2c, som Cyststeder; 3) om til Fabriker benhører Teglverker, 27 Novbr. Kalkfabriker og Pottemager-Done, og i saa Fald em andre Bygninger derved stal opmaates end Denene; 4) om de efter 3die Post i Rentekammerets Circulaire under 23de. f. M. af vedkommende Dommer udnævnte 2 Mænd, der stat forrette de befalede Opmaalinger, kan vente dem nogen Betaling for deres Arbeide; 5) om Birtedommeren efter fornævnte Circulaires 3die Post skal tilligemed Brandbirec teuren overvære de befalede Opmaalinger, og i saa Fald om han skal henvende til Birkedommeren paa Kjøben havns Amt om at udnævne Mand til at foretage Opmaalingen i Farum, Slagslunde og Gantiese Segne, faaa velsem og at overvære Samme; 6) om Birkesommeren og. Branddirecteuren skal være tilstede ved de Bygningers Taration, som ikke ere forsikrede i Brandkassen? Til Svar herpaa maa Vi anmode Deres Excellence, om at ville bekjendtgjøre Branddirecteuren, By- og Birke-skriver Steenberg: 1) at allerhøistbemeldte Forordn. af 1ste f. M. bestemmer de afgivtspligtige Steder, og at han i Henseende til de umatriculerede Jorde har i den befalede og af ham forfattende Protocol at anføre den Efterretning, som fan indhentes fta vedkommende Besidder;, 2) at Forordningens 35te §. be stemmer, hvilke Bygninger der skulle være fri for Byg nings-Afgivt,, og efter Forordningens 35te og 36te §. Sulle af alle andre Bygninger paa Landet Afgivten udredes, dog ikke anderledes end af Bygninger i de mindre Kjøbstæder, af hvilke Afgivt ikkun svares forsaavidt Bygningerne bruges til Beboelse, Huusholdhing eller Verksteder; 3) at, da Forordningen paaky der Afgivt af Bygninger ikkun forsaavidt de bruges til Beboelse, Huusholdning eller Verksteder, saa forstaaer det sig selv, at Teglverker, Ralkfabriker og Pottemager. Ovne ere fri for Afgist, forsaavidt de ikke beboes; 4) at de 2 Tarationsmænd kan for deres Arbeide betales byer 48 ß. daglig, over hvilken Betalings Beløb, saavelsom over Udgivter ved disses Bee 27 Novbr: Befordring, fan til sin Tid indsendes behørigen documeutered Regning; 5) at det ikke er bestemt ved Kammerets Circulaire, at Birkedommeren skal overvære de befalede Opmagtinger, og at han, til at foretage Ope maalingen i Farum, Staystunde og Gandlese-Sogne, maa reqvirere Mænd udmeldte af Birkedommeren over Kjobenhavns Amt; og 6) at han i Henseende til Bygningernes Taxation, som ikke ere forsikrede i Brandfaffen, har at forholde sig efter de ved Brandforfikrings -Anordningen fastsatte Regler. Da ville Deves Excellence tilkjendegive By- og Birke-skriver Steenberg, dt han nærmere kan vente bestemt, hvad Gras tification han for sit Arbeide i Anledning af Forordningen kan tilstaaes, og at hans Udgivter ved Befor bring med videre, efter indsendende documentered Regning, kan ventes godtgjorte. Ellers maa Kammeret, i Anledning af hans gjorte Forespørgsel, overlade til ham, forsaavidt hans Embedsforretninger maatte være ham overlegne, at henvende sig til Vedkommende for at foranledige, at en duelig Mand conftitueres til at forrette den Deel af hans Embedsforretninger, som han ikke seer sig istand til selv at beforge. Hvad der. angaaer den befalede Opmaaling i Hirschholms By, da bliver Samme at bestyre af. vedkommende Brand: Directeur. 27 Novbr. 2. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samte lige Zoldbetjente), ang. den ved Forordn. af 20de April 1796 Skibe paalagte Afgivt. (g) Under 17de Dennes er det allern. befalet, at, ders som fremmed paa de Danske Vestindiske Øer kjøbt Skib (g) Ese. Plac. 25 Junii 1800, Fb. 21 Octobr. 1803, §. 3. Plac. 3 Febr. 1806 og 10 Febr. 1808. bleyen erlagt. Shib til Toldstedet ankommer, maa Afgivt efter For: 27 Novbi. ordningen af 20de April 1796 foares, naar det ikke bevises, at Afgivten allerede eengang af Slibet et Endvidere tjener til Jagttagelse, at fremmede, af indenlandske Redere kjøbte Stibe for Fremtiden ikke bør udclareres, forend Afgivten af 10 Ndir. pr. Læst er erlagt, da Reverser, eller Fors pligtelser til at indestade for Afgivternes ligtige Ere læggelse, ikke maae antages; men de Redere, som troe at kunne vente Nedsættelse, tilkjendegives: at de efter indgiven Ansøgning til det Kongel, General-Land- Deconomies og Commerce Collegium, bygget paa ana tagelige Grunde, kunne i sin tid efter Omstændighe derne vente at erholde Afgivten i det hele eller for en Deel tilbagebetalt. Kongl. Resolution, at den i Bropenge: 1 Decbr Taxten for Nykjøbing paa Falster af 9de April 1800 (h) bestemte Afgivt Still. pr. Tønde af udgaaende Kornvarer kan forhøies til Tønde. Skill. pr. Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Bi- 3 Decbr. stop), hvorved Inddelingen til 15 Skoler i Holbo-gerred forandres. Gr. Da ved Reset. af 6te Martii f. 2. er confirmeret et af Amtmanden over Kronborg - Amt indsendt Forslag til 15 Skolers Inddeling i Holbo Herred; og han udi en tit (h) Dette er Datum af Resolutionen, hvorved Kongent har approberet et Bro og avne Reglement for Rykiøbing paa Falster, samt en Bro penge art for bemelote By, omtrent 7 Urf stort, communiceret Lollands Stiftamtmand under 19de Uprit f. 2. fra Generaltoldkammeret, paa hvis Forestilling ogfaa Resolutionen af 1802 faldt: VI. Deel. II Bind. 699 3 Decbr, til det Danske Cancellie under 14de Aug. d. 2. indkommen Skrivelse har andraget, at der til ham var indkommet ab stillige Anmeldelser om, at der i det ovennævnte approbe rede Ferslag havde indsneget sig adskillige Feil, i det at Gaardenes og husenes Antal paa nogle Steder urigtig er anført, at nogle Steder vare henlagte til en Skole, men burde henlægges til en anden, som var dem nærmere, m. v. samt han derhos har indsendt et af Serredsprovsten og Kronborg Amts-Forvalter under 26de Martii d. 2. i denne Anledning forfattet Document, indeholdende de Rettelser og Bestemmelser, som efter foretagen undersøgelse ansees nøds vendige i fornævnte approberede Forslag: 4 Decbr. Saa gives hermed tilkjende, at Kongen vil have dette Document (i) approberet; dog at de ved Blidstrup-Sko-> le anforte Høielfe-Gaarde, der staae for 3 Tbr. 3 Efpr. 3 Fdkr. 2 Alb. Hartkorn, skulle efter i førstnævnte Fors flag antagne Grundsætninger ansees som Gaarde af 3 Tdr. Hartkorn, og erlægge deres Bidrag i Følge dertil. I øvrigt skal dette ikke være = fastsætte. = = (k) Canc. Circul. (til Landmilice Sessionerne, districtviis i Danmark), ang. Antallet af Nationale Danmark bør stille til Armeen, disse ei (i) Det indeholder ved hver af de 15 Sfoter nogle Forandringer og er ei til nogen Nytte eller Oplysning her at indføre, efterdi hint Ferslage Inddelinger ikke ere trykte, Tom fees af sidste tote ved det og Rescr. 6 Martii 1801; ikkun afskrives her dets Slutning: i Almindelighed bestemmes, at, om noget mindre Hartkorns Sted eller Lodhuus saavelsom Huns uden Ford enten maatte være forglemt, eller siden bliver opbygt, skal det lægges til den Skole, som det ligger nærmest. Afbygger Steder paa Jorde, som blive afhændede fra Gaarde, bør være fri for at svare som Hartkorns- eller Lod-Huse, imod at Gaarden bliver ved at svare den fulde fastsatte Afgivt, som om intet derfra var afhændet, da dens Besidder igjen haver sin Regres til Afbyggeren for en forholdsmessig Andeel af Afgioten." salt for (k) Det udeladte som Slutningen af selve Rescriptet 6 Martii 1801; see Prom. 15 Jan. 1803 og Regl. (i Fd.) 10 Octobr. 1806. ei i Fredstider at tjene i Hertugdømmene, og om 4 Decbr. Marine Corpset. Gr. Bed Resol. af 18de Junit d. 2. har 58. Majestæt befalet: at en Commission fulde sammentræde, for at bes femme, efter hvilket forhold Hertugdommene sulle for Fremtiden deeltage i Urmeens Recrutering. Samtlige Commissionens Medlemmet bave været enige i, at det vilde være en alt for haard Byrde for Danmark, om Danske Land-Soldater fulde, i Fredstider, forrette Krigstje nefte Hertugbommene, eg saavel i Betragtning heraf, som paa Grund af de fremlagte tiger, har Commissionen ytret den Mening at Danmark hverken met Sikkerhed fan, eller med Billighed ber, paalægges at recrutere en sterre Deel af Armeen, end den, som nu er indquarteret i de Danske Provinser, nemlig 21,246 Mand, der udgjør omtrent af hele Nemeen (1), for hvilte saaledes i Freme tiden ingen verving fulde behøves, under de af det Dante Cancellies 2 Wiedlemmer i Gommisfionen opgione, eg ber efter anforte Forudfatninger: disse ere følgente: Det tilkommer Danmark at recrutere 21,246 Mand. Genetalkrigscommissairens indsendte Extract, og Listerne over oskrivningsmassens Styrke til næste ar, oplyse, at der haves Mandskab af 19 Mars Alder og 61 Tommers Høide = og af samme Alder fra 60 Sommers side til 60 3031 Mand 521 - titsammen 3552 Mand. Naar dette Antal multipliceres med de 6 War, som nu ere bestemte for Krigstjenesten, deleber det sig omtrent til faa meget, som den Deel af Urmeen, der garnisonerer eller har Standqvarieer i Danmart. Men her maa og ferges for, at der kan haves det fornødne Untal Overcomplette. Dertil ánvifce følgende Gjelpefilder: A) efter General trigecommissaitens Extract, ere 571 af det unge Manbe stab begjerte fritagne, til Hjelp for gamle eller svage gaardbrugende Forældre. Af disse kan ikke alle ventes tilstaaede, em ber endog ikke var Mangel paa Mandskab til Kongens ienefte; thi mange af disse Begjeringer vilde. aden viol befindes at mangle lovlig Grund, og i øvrigt er faabant Wandstab blot fritaget, naat ber baves til ftrætteligt Xntal af Nnbre til jenestens af fornavnte 571 anb formenes altiaa: at ber kan gjeres Regning paa den halve Deel til Necruteringen. B) ba Wan, t angel af landskab, der babe naaet 20 Kars Kider, maa 96 2 gaae (1) og, efter Coll. Zid. 1803 No. 5, S. 79, Hertug dommene 9070 Mand af de der indquarterede 11070 Wand. See Stecul 4 Jan., 8 og 19 9oubr. 1803, - samt Plac. 14 Nobbr. 1306. 336 4 Decbr. gaae til Dem, der ere 21 og 22.&c., faa kan det ei paas tvivles, at jo en stor Deel af dem, som i det 20de Nar ikke holdte Soldater Maal, maa have naaet det i en Alder af 21 eller 22 Kar, efterdi de fleste Mennester vore indrit be blive 24 og 25 War gamle. C) Endog mange af de 19 aarige, som ved sidste Session ikke holdte 60 Tommer, kunne maafree til næste Session have voret faa meget, at de have naaet 61 Zommers side. D) i de nye Selimit-Districter vil der vel ogsaa findes Endeel, som ei havé anvendt sig til Søen og ere dygtige til Landtrigstjenesten. E) Son ner af Degne, Substitutet og Skoleholdere, som ei ere studeerte eller oplærte p Kongl. Semina pier, ville ogfaa marteligen forfatte Recruteringsmass fen, da Saadanne nu ere værnepligtige. ) da Marine- Corpfet at vedblive at bestaae af hvervede, spares Recruterings Stammen, for at udskrive til dette Corps. G) Man venter, at det ikke regnes fad noie, om der kunde hos Nogle findes en Mangel af etter Tomme i de bestemte 61 Commer (m), især da denne ringe Forskjel nep pe kan falde i ine, og den unge Soldat endnu vorer, efter at have fyldt det 20de War. H) endelig kan det ei sættes i Tvivl, at Hs. Majestet vil, i sin Viisdom, sætte Grændser for den ny Forøgelse af Sølimitter saaledes, at den kan bestaae med Landkrigshærens Vedligeholdelse. 4 Decbr. Efterat denne Sag har været Hs. Majestæt fores lagt, har Allerhoissamme ved Resol. af 3die d. M. Sifaldet Commissionens ptrede Formening i det hele, hvilket Man herved skulde melde til fornøden Efterret ning og Jagttagelse. Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand), ang. Skarpretterens Hjelpere, af Natmænd elley Andre, ved Executioner, og Betaling for Rag. (n) Gr. Stiftamtmanden har forespurgt: om Natmændene skulle gaae Skarpretterne tilhaande ved Executioner, og hvad Betaling de i saa Fald derfor bør nyde; eller om Starpretteren selv bør forstaffe sig og betale de nødvendige Hielpere? Til Spar herpaa suite man ikke undlade at melde: 20% (m) See Circ. 17 Decbr. 1803. (n) Efr. Prom. 21 Novbr. 1801. At Skarpretteren for den Betaling, som han, i 4 Decbr.. Overeensstemmelse med Taxten af 12te Martii 1698, erholder for Executioner, selv ber forstaffe sig de nodvendige Hjelpere. Men, naar Regstrygning finder Sted, da kan ham, i det Tilfælde, at der ingen Pat findes opreift, hvortil Delinqventen under Executionen fan bindes, feruden hans Salarium efter becorte Taxt tilstaaes særskilt Betaling, som dog ei maae overgaae 4 Rdlr., for at reise og bortføre Baget eller Pælen, heilket Arbeide han da maae besorge, forrettet entent ved Natmanden eller en Anden, hvem han i saa Fald selv derfor betaler: Den indsendte Regning følger herhob tilbage. Rentek. Circul. (til Stiftsbefalings- og 4 Decbr.. Kjøbstæd-mt-mændene i Danmark), ang. Kjebstedbygningers Maal og Protocollation til Afgivt efter Forordn. af Iste Octobr. v. A., og Betaling for det Forste. (0) Gr. Unledning af endeet fra adftillige Steder indtomne Forespørgseler, om de, før den ved Forordn. af ifte Octobr. d. 2. paabudne Afgivt af Besiddelse, Nytte og Brug af faste Eiendomme i Danmark, fritagne Kjøbstædsbygninger ftal opmaates og indføres i den ved Kammerett Gircul. af 23de i f. M. ommeldte Protocol for Kjøbstæd bygninger, samt om og hvad Betaling det til disse Opmaca linger brugende Mandskab skal have, fulde Man herved melde: At alle Kjøbstædbygninger bør, i Overeensstemmelse med det communicerede Schema, anføres i den anordnede Protocol, men de af benævnte Bygninger, som ved Forsikring i Braudkassen ere taperede for 200 Rdlr. og derunder, saavelsom de i Forordningens 30 §. ommeld = Ggg 3 (o) Skjøndt kuns da temporair, maae det vel gjelde i Henseende til Bygninger, der efter den Zid opbyg=. ges; fee Prom. 13 og 27 Novbr. 1802. 4 Decbr, meldte Udhuse til Avlingsdrivt, Stalde, Skurer og deslige, hvilke ere fritagne for den paabudne Afgivt, behove ikke at opmaales; derimod maa, i Overeens stemmelse med Nentekammerets Circul. af 23 de Detbr., noie jagttages, at i Protocollen anfores Tarationsfummen af alle en Gaards eller et Huses Bygninger tilsammenlagt, hvad enten derunder er indbegreben. afgivtsfri Bygninger eller ikke, og uden Hensigt til. om i en eller anden Bygning maatte være Brænde viinsverker eller anden kostbar Indretning, der kunde have forhoiet Taxationssummen, da derfor intet Afdrag made finde Sted. De Mænd, som bruges ved Opmaalingen, kan tilstaaes hver 3 Mk. daglig for deres Arbeide; yg naar derover til Kammeret sendes behørig documentered og attestered Regning, kan Sama mes Beløb ventes anviist. 10 Decbr. 11 Decbr. Bevilling, at Generalmajor Darret, af Gaarden Billerud i Christians Amt, maae indrette et Begravelsessted for sig og Familie paa bemeldte Gaard; dog at vedkommende Kirke og dens Betjente derved Intet afgaae i deres lovlige Rettige heder. (P) Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Danmark), ang. at de i Anledning af Forordn. Iste Octobr. d. A. befalede Efterretninger af Skjødes og pante Protocollerne, om de Summer, for hvilke Jorde ere solgte eller pantsatte, behøve ikkun at meddeles for en Eien doms sidste i de senest forlobne 5 War indtrufne Salg, da det og forbeholdes Amtmanden eller Amtscommis fonen, (p) f Coll. Sid. No. 51, 810. fionen, at lade sig, om fornodent ansees, meddele 11 Decbr. nærmere Efterretninger om et eller andet Sted, (da de atene sulle tjene tit. Veiledning for Commissionerne, til at bestemme Eiendommenes nærværende Bardie. er indkommen Forespørgsel.) (q) Derom Canc. Prom. (til Assessor Zeuthen, som har forés II Dechr. fpurgt, om Skipper paa Morkegaard i Holbeks-Amt, der skal have beholdt de Friheder, Samme tilforn vare tillagde, uagtet Bendergodset efter Kongl. Tilladelse derfra er afhændet, skal læses ved Hjem. eller ved Lands-tinget), at de paa bemeldte Gaard udskædende Stioder og Pante Forskrivninger, i Overeensstemmelse med Danske Lovs 5-3-28 og Placaten af 5te Febr., b. 2., blive at liese ved Landstinget. (r) Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand og II Decbr. Biskop), hvorved meldes det Kongl. Genera titets- og E. Collegii Svar, i Anledning af det fra Commissionen for Pleie og Arbeids-Anstalten i Tys borg indsendte Forslag, ang. hvorledes det i bemeldte By isvanggaaende Beclerie af de der i Garnison ligs gende Soldaters Roner og Børn samt slaverne bedst kunde hemmes. Canc. Prom. (til Amtmanden i Hjørring), hvorved 11 Dechr. han bemyndiges, at mulctere fra I til io Ndtr. Dem, som, efter frivilligen at have ladet sig tegne til at paatage sig det Ryftmilicen paaliggende hæderlige Kald, udeblive fra de tilsagte Kystmilice-Samlinger, uden at melde Forfald. (s) 99 4 Canc. (a) Af Goll. Tid. No. 50, S. 792; fee Canc. Circ. 23 Octobr. 1802. (r) Bortfaldet ved Fd. 25 Jan. 1805, §. 20. (s) 2f raah's Landbo Samling, S. 502; bortfaldet ved Forordn. 26 Febr. 1808 og senere Nuordninger. 11 Decbr. IT Decbr. II Decbr. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Bergen), ang. Ægteskab med afdød Stedfaders anden Hustrue. Gr. Der er anholdt om, at Niels Sanssen og En- Een Karen Nielsdatter ettevig af Useen ved Bergen, hvoraf den Sidste er Niels Hanssens afdøde Steds fader D. P. Hetlevigs efterladte anden hustru, maatte forundes Bevilling til at indgaae gfeftab med hinanden. Foranlediget heraf, fulde Man, herved anmode Stiftsbef. at ville tilkjendegive bemeldte Niels Hanssen, At der til det Ansøgte ingen Bevilling behoves, da fandant Ægteskab i Følge Forordningen af 23be Maji 1800 er tilladt. Canc. Prom. (til Biskopen over Bergens-Stift), ang. 2 Gruentimre, der have veniam fexus, at fifte en Arv. Gr. Gognepræsten for Goanedals Præstegield, Provst Christie, har forespurgt: hvorvidt 2 Dattre efter en der i Provstiet afoed Præste Ente ere berettigede til at bele den Afdødes Bo imellem sig, uden Mellemkomst af den competente Stifteret, paa Grund af at de have erholdet Kongl. Bevilling til at være deres egne Værger under Guratel? I den Anledning fulde Man anmode Biopen at ville tilkjendegive fornævute Provst Christie, at, da Fruentimmer, som bevilges at være myndige under Curatores, ere at ansee som mindreaarige Mandspersoner, der efter N. &. 3-19-34te Art., under Curators Opsyn, sels kan administrere deres Midler, Saa følger det af sig selv, at de ovennævnte 2 Fruentimre med deres Curatorer ere berettigede til at Stifte imellem sig den dem tilfaldne Arv. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldbetjente), ang. hvorledes den paabudne almindelige SyrAfgivt ved Coldstederne oppe bæres. Ved at tilstille dem indlagte Forordning (t) om en almindelig Fyr-Afgivt af Skibsfarten fra næste ars (t) af 24de Rover. Be Begyndelse, meldes end videre til Efterretning og 11 Decbr. Jagttagelse: at denne Afgivt, som efter Forordnin gens 1ste §. kun betales af de Skibe eller Fartøier, der passere Fyr eller Fyre, erlægges altid ved udgaaende for den indenlandske Skibsfart; men naar et Skib an kommer fra et indenlandse Sted, og det ikke bevises, at Afgivten for den Reise allerede er erlagt, eller ikke nok erlagt ved Udgaaende, beregnes det Manglende ved Indgaaende; det er derfor nedvendigt, at pac Toldsedlene forklares, at, og hvormeget i Fyr-Afgibt er blevet hævet. Stibe fra og til fremmede Stes der, og fra og til de Danske Besiddelser uden for Europa, erlægge Afgivten baade ved Indgaaende og Udgaaende, og den bestemte Afgivt for Skibe fra og til Steder uden for Europa betales saavel af ballaftede, som af ladte Stibe. Af Stibe, kommende fra og bestemte til fremmede Steder, som ved Forbiseiling losse eller ladde Gods, erlægges Fyr-Afgivten alene af faa mange Læster Gods, som loffes eller indladdes indtil en Fierdedeel af Skibets Drægtighed; men udgjør det Udlossede eller Indladdede over en Fjerbedeel af Skibets Drægtighed, da erlægges den fulde Afgivt af Skibets hele Drægtighed i begge Tilfælde, efter den for ladte Skibe fatte Afgivt. Naar et Stib indkommer fra fremmed Sted, og er bestemt med Labning til forskjellige indenlandske Havne, betales Fyrs Afgivten pan første Sted Skibet anteber og loffer, og afftrives paa Toldsedlen, paa det at ikke Fyr-Afgive ten for samme Reise skal blive oppebaaren mere end een Gang. Det følger af sig selv, at de Fyrpenge, som hidtil ere betalte ved Strømmes Coldsteders ne i Beltene, vedblive ligesom i Øresund efter For. G99 5 ord. II Decbr, ordningens 3die §. II Decbr. 14 Decbr. - fibe, som ikke medbringe Gods over een Commerce-Læst, ansees ved Afgivtens Beregning for Ballastede. Fyr Afgivten beregnes til Indtægt Tote-Regnskabet i en særskilt Rubric, og istedet for de hidtil oppsbaarne Pro-Center af adstillige af de partielle Syrpenge, som ved næste Aars Begyndelse bortfalde, er det ved allerhøieste. Resolution af 24 de f. M. tilladt, at for Oppeberselen af fornævn=" te almindelige Fyr-Afgivt mane bevilges Regnskabsfø reren eller Caffereren 1 pro Cento af Beløbet, som ved hver Maaneds eller hvert Qvartals Udgang..maae fradrages Belobet i Toldregnskabet, og derudi passere til. Udgivt. Sammes Prom. (til Fyens Stiftamt mand), indeh. Kongl. Resolution af 1ste Decbr. fibstt., at til Middelfart: færgebroes Vedligeholdelse maae oppebæres I Skill. af hver reisende Bonde- eller anden Almues-Mand, og 2 Skill. af alle andre Reisende uden Forstjet (u); dog at Middelfarts egne Indvaanere, den Betjent som, fører Pakke-posten, og de Bønder, som fore Levnetsmidler til Middelfart, for Afgivten fritages. Canc. Prom. (til Land- og Sø-Krigscommissairen i 2det Jydske District), at Intet haves imod, at Beboerne af Vrads-Herred, under Ringkjøbing-Amt, indkaldes til Mode ved Lands milice-Sessionen enten i Ringkjøbing eller Holstebro, hvilket af Stederne disse helft maatte vælge. (v) (u) See Prom. 19 Junii 1802. Kongl. (v) Han overdrog Balget til deres Lægdsforstander; see Prom 28 Jan. 1797. Kongl. Resolution, at de til et Valfeverk, 15 Decbr. som anlægges paa Frideriksverk, henhørende Dele maae toldfri indføres, naar Administrationen udstæder sin Forsikring om Anvendelsen ene til bemelda te Verk. Bevilling, at Instructeur og Skuespiller S.Schwarz 17 Decbr. af Kjobenhavn mane udi Danmark og Norge i 5 Aar lade opføre Skuespil og Baletter, mod Noget til de Fattige; samt at dette hans private Theater mane føre Navn af det privilegerede Provincial-Theater." (x) Canc. Prom. (til Amtmanden over Sorø 18 Decbr. Amt), ang. Betaling til Varselsmænd for at forkynde Stævninger og forliigs Indkaldels fer. (y) Gr. Han har underrettet Cancelliet om, at Sognefog den 2. Gritsen af Kyse har gjort følgende Forespørgse fer: 1) om den 38te §. i Forordn. af 1yde Decbr. 1800 bør forstaaes ligefrem efter Ordene, faa at Stævnevidnerne for enhver Persons Indkaldelse ikkun begge tilkomme en Betaling af i M., eller om ikke denne §., i Analogic af hvad der desangaaende paa andre Steder i Forordningen er fastfat, bet forstaaes saaledes, at enhver af Vidnerne tils tommer Betaling af 1 Mf. og 2) hvad Betaling Barselsmændene tilkomme, i Tilfælde af at en Indkaldelse til Forligelsescommissionen skal forkyndes for flere Personer enten i een eller forskjellige Byer: samt derhos forlangt dette Collegii Nesolution desangaaende. I Gjensvar herpaa skulde Man herved melde: ad 1) at, da Sportelregle mentet, ved at bestemme Betaling til Stavningsmændene for Stævningers Forkyndelse, overalt, undtagen i den 38te §., har fastsat Betaling færftilt for hver af disse Mænd, og der ikke kan være nogen Grund til herudi at gjøre undta gelse for det Tilfælde, som §. 38 omtaler, Sna (x) Findes udførligere i Coll. Tid. No. 51, S. 809, 810; og efter samme Blad for 1803, No. 3, S. 44 er-ham under 3zte Decbr. tilladt at opføre saavel Lo verdag:Aften som andre aftener for hellige Dage, Be-, dedagen og dens foregaaende Uften fumt aftenerne i den stille Uge alene undtagne. (y) See Prom. 14 Novbr. 1801, §. 3. 18 Dechr. Saa er det upaatvivleligen formedelst en Skriv- eller Trykfeil, at de Drd til hver af" ere udeladte i þemeldte 38te §.; hvilket ogsaa den Reglementet vedheftede Tabel udviser. Heraf følger da: at Stæv ningsmændene ved Underrettene paa Landet bor være berettigede til at oppebære ved Stævningers Forkyndelse 16 s. hrer, for hver Person, som stævnes, hvad enten det er Part eller Vidne (z). ad 2) ved dette Collegii Skrivelse af 21 de Julii 1798 Litr. b, til Stiftamtmanden over Christjanssand-Stift, er det afgjort, at der for Indvarsling til Forligelsescommissionerne skal erlægges til Varselsmændene den ved Anordnin gen om Forligelsesvæsenet bestemte Betaling for hver Persen, som de indstævne. Efter Rescriptet af 1 Ite Octbr. 1799 fane Tilsigelsesmændene for Titsigelser til Forligelsescommissionerne paa Landet i Danmark hver 6 ß. for hver Sags for hvilken Betaling de blot have at tilsige den Indklagede; thi efter Analogien af dette Collegii Skrivelse af 12te Jan. 1799, til samtlige Øvrigheder i Norge, stal Klageren ikke tils figes, da han, i Følge Forordn. af 20de Jan. 1797 §. 22, der ved Rescr. af 11te Octobr. 1799 er ertenderet til Danmark, selv modtager Kaldsfedlen umiddel bar fra Forligelsescommissionen, og derefter ved Stæv ningsmændene besorger den forkyndt for den Indklas gede. Tilkomme altsaa Stævningsmændene for Tile figelsers Forkyndelse til Forligelsescommissionerne paa Landet i Danmark hver 6 ß. for at tilsige een Person, nemlig den Indklagede, faa er det ogsaa uden for at Tvivl, at der i ethvert Tilfælde, hvor der til Forligelsescommissionerne paa Landet i Danmark tilfiges flere end (z) See Prom. 18 October 1806. een sen Person, bor, i Overeensstemmelse med fornævnte dette 18 Decbr. Collegii Skrivelse af 21 Julii 1798 Litr. b, betales 6 ß. til hver of Barselsmændene for hver Person, som tilsiges, og for hver Gang samme Person, ved Sagens gjentagne Foretagelse i Commissionen, tilsiges af Varselsmændene; hvorimod disse ingen Betaling for Tilsigelse erholde, i Tilfælde at Parterne, bed. Sagens gjentagne, Foretagelse i Forligelses commissionen, vedtage at mode uden Tilsigelse. Hvilket Kherren ville behage at tilkjendegive Vedkommende til forneden Efterretning. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Trond: 18 Decby. hjem, som har indsendt Begjering fra Strandsidderne i Skjørn under Fosens Fogderie, om at maatte fritages fra Friskyds i Fredstider), at det, indtil videre, bør have sit Forblivende ved det, som i Fogderier har været almindelig Brug, nemlig, at Huusmænd og Strandsiddere tage halv Deel med Gaardmændene i Frist posen til de almindelige Tinge. Rentek. Prom. (til Lolland-Falsters Stift: 18 Decbr, amtmand og Biskop), ang. 4 Tor. Byg aarlig til Sognepræsterne i Lollands Zorresherred af den Lars Pedersen i Tjorneby overladte Calentes Gaard, m. M. Rentek. Prom. (til Listers og Mandals 18 Decbr. Amtmand), om Forhold ved Norske Benders Skatte Restancer. Gr. Ved indsluttet at tilbagefende de ved Amtmandens Skrivelse af 23de f. M. fulgte 3, ved Foaden Echorn afholdte, Indførfeteforretninger i adfeilligt Jordegods i Mans dals Fogderie, meides i Gjenfpar, at Kammeret paa det af Fogden i den Anledning gjorte Spørgsmaal, om og Hvorvidt han er berettiget til at requirese saameget af Jors bene, 18 Decbr, bene, hvori er skeet Indførsel, bortsolgt, som fornødiges til at erstatte de Kongl. Statter med paaløbende Omkostninger, er enigt med Amtmanden, 21 Decbr. At det vilde være haardt, om en Bonde for et Nars Skatter skulde sættes fra Gaard og Næring. Kamme ret finder det derfor overeensstemmende med Billighed, at Godset endnu et Nar maae staae til Indløsning, dog saaledes, at Fogden, i Analogie med Forordnin gen af 18de Jan. 1788 (a), maatte paalægges at lade Indførselsforretningen paa ny tinglyse, hvorom Amtmanden anmodes at tillægge Fogden forneden Ordre. Rentek. Prom. (til Sfellands Stiftamtmand) om Ansættelse til afgivter efter Forordn. 1ste Octobr. 1802. Gr. Foranlediget af en under 16de i d. M. indkommen Forespørgsel fra den i Følge Forordn. af ifte Octobr. sidst Leben udnævnte Ansætningscommission for Kjøbenhavns Kmt, har Kammeret paa Forespørgselen i det hele resolves ret i Overeensstemmelse med allerhøistbemeldte Forordne af 1ste Octobr. sidstleden, 1) at Commissionen i den forfattende Protocol uns der det contribuable Hartkorn har at anføre, Ager- og Engs-Hartkornet, men, om en Eiendom foruden Agers og Engs Hartkorn tillige har Skovskylds Hartkorn uden Skov, da maa Værdien af Ager- og Engs-Hartkornet forhøies efter hvad det opdyrkede Skov-real kan have foroget Ager og Engs: Hartkornets Tillæg af Jord: 2) at, ligesom alle Bøndergaarde efter den 35te §. ere fri for Bygnings-Afgivt, saaledes blive og de Bygninger, der ere opførte paa Hovedgaardstaxt, naar til Samme drives saameget Jord, som kan ansees lige med en Bondegaards sædvanlige Tillæg i Districe tet, ligeledes fri for Bygnings-Afgivt; de øvrige Landbygninger anføres efter Forordningens Forskrivt: (a) See tillige Forordn. 18 April 1781 og Plas, 11 Junii 1790 J Og venter Kammeret, at Commissionen i den efter 21 Decor. Instructionens 4de Post førende Protocol anmærker de specielle Omstændigheder, som have foranlediget hvert Steds Anførsel til Afgivts Svaretse: - hvilket hers ved meldes til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for bemeldte Commission. Rescr. (til Stiftamtmanden i Aarhuus, 22 Decbr, Geh. Rd. Heegh-Guldberg), ang, at de under hans Overbestyrelse af Havne-Commissionen i Horsens, og i Særdeleshed dens Formand Naadmand Kruse, ufortrøden foretagne og uafbrudte Arbeider, for at fordybe og inddæmme Horsens Fioro og dens Asstrøm, saaledes at Skibe bande deri kunne have Vinterhavn, og ladte gaae meget heiere op til. Byen end tilforn, ere af Kongen med allerhøieste Bifald og Belbehag anseets; samt at Marmor-Tavler, mes passende Indskrivter, skulle af Generaltoldkammeret (b) besorges opfatte paa Raadstuerne i Horsens og Rans ders, til Erindring om disse Byers Havne Norbe dringer (c), og om de Mænd, som have bestyret Samme. Admiralitets- og C. Collegii Prom. (til 23 Decbr. Danmarks Generalfrigscommissair), ang. Sonderho Beboeres Frihed i Henseende til So-Udskrivning. (d) (b) Gjennem Dette er Rescriptet expederet. Gr. (c) Disse beskrives i Coll. Tid. for 1803, No. 3, 45 47; see Rescr. 14 Junii 1793 i Regifteret, I p. S. 691, R. 14 Maji 1794, 9 og 16 Aug. 1799, T. samt 19 Maji 1802 med Noter. (d) See Prom. 22 Aug. 1803 og (om Nordby) 20 Febr. 1804; cft. Pr. 30 April 1. 2. 23-Decbr. 24 Dechr Gr. Sønderho: Beboere paa Eilandet Fane i Nibe Stift have anholdet om, at de, som havde og førte Skibe førend Forordn. af 8de Jan. d. U. uskom, fremdeles maae føre og anfees som Stippete, samt at dette Sogn fremdeles made nyde godt af Resolutionen under 166e Junii 1778 (e), og ikke ved de aarlige udskrivninger fratages. nogle af det til egne Stibes Bemanding fornødne eller anhyrede Mandstad. Anledning heraf har man resolveret: At der i Henseende til disse Beboere ikke kan gjøres nogen Forandring i Forordn. af 8de Jan. sidstl.; men at det, i Tilfælde af udskrivning, maa tages i Betragtning, om og hvorvidt Omstændighederne kan tillas de Slaansel; hvilket saaledes bliver at iagttage, og som saaledes funde communiceres Vedkommende. Rescr. (til enhver Biskop i Danmark), ang. at alle Annersogne i det ham anbetroede = = = Stift, som henhore under andre Herreder end Hovedfognene, seal, i Hensyn til geistlige Sager og provs ftelige forretninger, henlægges til de Herreder, hvvri Hovedsognene ere beliggende, deg at nuværende Provster for bisse Unnerfogne, i deres Embedstid, oppebere beraf alle provstelige Mettigheder. (Efter at Kongen har lader sig foredrage de fra Bißoperne i Danmark indfom

(e) Den er fra General-land-Deconomies og Commerces Collegium til Stiftamtmanden i Ribe, lydende saates des: Efterat Man til det Kongl. Admiralitets: og Commissariate Collegium havde indsendt en hertil fra Sønderho Beboere paa Eilandet Fano i Nibe Stift under 21 de Febr. sidstl. indkommen Unsøgning om Befrielse fra udskrivning til He. Majestats Sotjeneste, er os nu derfra igjen tilmeldet, at omendsfjendt Supplicanterne vel ikke aldeles eller uden Indskrænkelse kan fritages fra udskrivning, saa vilde dog bemeldte Collegium beordre Enrulleringschefen, at, naar Om stændighederne endeligen skulde giøre det fornødent, at de medtages, det da flat fee med saadan Moderation, at deres Skibsfart og Næringsbrug i mutigste Maade kunde spares for det Lab at miste Behøvende Fort; hvilket Man skulde udbede sig at maatte verde Supplicanterne communiceret til fors neden Efterretning og Resolution paa bemeldte deres Ansøgning." tomne Betænkninger, betraffende, om det vilde være hen: 24 Decbr. sigtspassende og nyttigt, at alle Kirker og Menigheder, der forestaaes af een Praft, henlægges til eet perred under een og samme provst.) (£) Rescr. (til Fyens Biskop), ang, hvorledes resid. 24 Decbr. Capellan Hr. Thonboe maae vælge andre end de for=" ordnede Lepter. (g) Rescr. (til Biskopen over Viborg-Stift), 24 Decbr. ang. at de ved Rescr. af 24de Decbr. 1772 (h) fastsatte Froprædikener i Viborg-Domkirke paa den første Dag af de 3 store Heitider skal afskaffes, og at Gudstjenesten til aftensang paa disse Dage i Fremtis den skal forrettes af Capellanen sammesteds. (Saasom Biskopen har ytret, at endog bemeldte Froprædikener søges saalidet, at de som næsten unyttige kunde ophøre.) Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og 34 Decbr. Amt-mænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. at uberettigede Gjordemodre ei maae bruges. (i) Gr. Ved Plac. af 29de April 1791, 2den Post, er fastsat, at, vor examinerede Gjordemødre ere ansatte, bør Enhver, som bruger nogen uberettiged Gjordemoder, desuagtet bes tale den Eraminerede, med mindre denne, formedelst Syga dom, Fraværelse, eller Kald til Forretninger andensteds, ikke kunde paa Forlangende erholdes. Da Erfaring har Diist, at examinerede Gjordemødre, som ansættes i Provins ferne, ofte i lang tid maa savne Fortjeneste og den saa nødvendige jævnlige velse, i det de Vedkommende holde sig (f) Cfr. R. og Pr. 29 Junii 1792, 5 Jan. og 18 Maji 1799, 14 ug, og 19 Novbr. 1802. (g) I øvrigt ligesom Rescr. af 27 Novbr. 1801. 1809 ## han ei i den geistlige Statscalender at finde. (h) See tillige Rescr. 24 Decbr. 1777, i Tillægget veb I Deel, S. 316. (i) See Schous Note ved Placaten, samt . og Pr. 15 Septbr. 1792, 4 Febr. 1797, 23 Novbr. 1799, 29 Jan, og 30 Julii 1803 samt 28 Novbr. 1806. VI. Deel. 11 Bind, 24 Decbr, sig til de gamle Uoplærte, og derfor ikkun faa fortrinlig duelige Gjordemødre have villet lade sig ansætte i Provin ferne; samt, da den ved ovennævnte Placat givne Tilla delse, til at betjene sig af uexaminerede, grunder sig paa Billigheden af, at de vedkommende Barselfoner ei burce forbydes fremdeles at benytte sig af de gamle, stiøndt neplærte Gjordemødre, til hvilke de alt længe havde havt Fortrolighed og sem de alt havde betjent sig af, forinden den Examinerede blev ansat, saa sulde Man, med Hen syn hertil, melde : 24 Decbr. At den ovennævnte Tilladelse alene bør forstaaes i Hensigt til nuværende neraminerede Gjordemødre, saa at fra den Dag, en eraminered Gjordemoder er antaget af Øvrigheden, maae Ingen i det hende tildeelte Dis strict under noget Paaseud betjene Barselkoner, naar hun ei forhen har practiseret samme steds, eller er ble ven examinered og med Gjordemoder- Commissionens Attest dm Duelighed forsynet. Canc. Circul. (til de Samme i begge Riger (k), og til samtlige Biskoper), ang. hvad der i Henseende til dødfødte Born paaligger Gjordemsore, Læger og Geistlige, samt Disse med Fødes og Døde-Lister. Gr. For at erholde nøiagtig underretning om Antallet af dødfødte Børn, er det ved Cancelliets Circulair Stri velse af 14de Junii 1800 til samtlige Biskoper i Danmark, Norge og Island fastsat: at de fra enhver Herredsprovst aarligen afgivende Efterretninger om Copulerede, Fødte, og Dode, tulle være forsynede med 2 nye Rubriker, under Titel Dødfødte", en for Mands og en for vinde- Kjønnet, i hvilke ethvert Sogns dødfødte Børn, der ere over 7 Maaneder gamle, skulle anfores, dog at der tillige i Overskrivten over de 2 til Dødfødte indrettede Rubriker bestemt angives, at Antallet af disse dodfødte Born ei inda befattes i det i den almindelige Rubrik for de Fødte anforte Untal. Men, da de Efterretninger, som derved erholdes, ere, formedelst Mangel paa nøiagtig Anmeldelse for Præsterne, ikke tilstrækkelige til at frembringe den tilsigtede Nyt- (k) Dog ikke 3die eller sidste §., der var tilføiet i Prom. til Bisperne; see noie Circ. 9 Decbr. 1806 og Pr. 24 Jan. 1807 Nytte, og Sagen selv, med hensyn til at formindste de dødfødte Borns Antal, er af megen Bigtighed, saa har Cancelliet anseet det nødvendigt til dette Diemeds Opnaaelse, at føie følgende Foranstaltning: 24 Decbr Enhver Gjordemoder skal, under Mulet af 5 Rdlr., §. I. for hver Gang hun forsømmer det (1), anmelde for Præsten ethvert Barn, ved hvis Fødsel hun har været brugt, og som enten kommer dødt til Berden, eller deer inden 24 Timer efter Fødselen. Paa denne Ans meldelse, som afgives, i Danmark og i Kjøbstæderne i Norge og Island, inden 8 Dage eller anden Sondag efter Forlæsningen, og paa Landet i Norge og Island, inden en af vedkommende Øvrighed bestemmende Tid, i Forhold til Veiens Længde imellem Præsten og Gjordemoderen, anføres Faderens og Moderens Navn, omtrent i hvilken Maaned efter Svangerska bet Konen fødte, Aarsagen til hendes fortidlige Nedkomst, om den kan vides; i Henseende til Forløsnin gen, om Fosteret kom let, naturlig, besværlig, ved Wending eller Instrumenter, til Berden; om der var Liv tilsyne, da det fødtes, eller ikke; i forste Tilfælde, hvorlænge Livet varede; om Gjordemoderen brugte nog-, le Haandgreb eller Midler til at face det i Live, eller holde Liv i det, og hvilke; eller ikke, og hvorfor ikke; og om Moderen tilforn havde født noget dødfødt Barn. Dersom Gjordemoderen ikke selv kan skrive, skal hun mundtligen opgive alle anførte Omstændigheder for Præsten, som fører dem i Pennen. Denne Anmel delse oplæses derefter af Præsten for Barnets Moder, om hun lever, hvis ikke, da for dets Faber, om han var tilstede, og een eller to af de fornuftigste Koner, der have været nærværende ved Fortøsningen, som da 5h2 mes (1) Formildet ved Circut. 25 Jan. 1806 og §. 3 af Circ. 9 Decbr. s. 2. 24 Decbr. med deres Underskrivt eller paaholden Pen bevidne Efterretningens Sandfærdighed, eller anføre, om nogen Omstændighed eller af Gjordemoderen begaaet Seil er urigtigen anført, eller fortiet, samt om nogen §. 2. Hjelp er forsømt at prøves. Vedkommende Præster bør derefter anføre disse Anmeldelser udtogsviis i Ministerialbogen, og ved Aarets Slutning sende dem same mendragne til Stiftets Physicus (m), der inden 8 Dages Forløb, skal afgive dem til Stedets siskop med sine tilføiede Betænkninger over Alle eller hver især, hvor han fandt Noget at anmærke. Biskoperne indsende dem derefter til Cancelliet med de sædvanlige §. 3. Kirkelister, hvori Resultatet er anført. Paa det at de, ifølge ovennævnte Circulair Skrivelse af 1 4de Junii 1800, af Herredsprovsterne aarligen afgivende ister over Døde og fodte kunne blive overeensstemmende, bør de Dedfødre anføres ei alene i de tvende egentlige Rubriker for Samme, men ogsaa i de generale Rubri ker for de Døde og Fødte tillige. Det følger af sig selv, at de egentlige Rubriker for de Dødfødte da ikke regnes med i Hovedsummen for Dede og Fødte (n). Dette fulde Cancelliet herved melde til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. 24 Decbr. Canc. Prom. (til Amtm. over Hjørrings Amt, af hvis Skrivelse erfares, at der ved Organisationen af det borgerlige Militaire i Hjorring skal være indtruffet det Tilfælde, at Ingen skat fin- (m) See Prom. 4 Febr. 1804; forandret, see Circ. 23 Junii f. A.; see derhos Rescr. 28 Decbr. f. 2. og Pr. 7 Novbr. 1807. (n) Denne §. gif, som meldt, itkun til Biskoperne, fee oven for. findes, der baade er duelig og villig til at paátage sig 24 Decbr. Officeers. Pladsen ved Samme), at, naar Ingen godvillig vil modtage Officeersposten ved fornævnte Borgervæbning, følger det af sig selv, at den ældste Underofficeer fører den øverste Commando ved Samme. Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), 24 Decbr. ang. at bekjendtgjøre C. . Friis af Skydebjerg (der har klaget over, at det formeentes ham at lære Andre Guds Ord, m. v.) at der paa hans Klage Intet er at agte, men at det vil have sit Forblivende ved Cancelliets Skrivelse til Amtmanden Kherre Greve Vedel af 24de Julii 1802. Canc. Prom. (til Fyens Biskop), ang. at tilkjendegive Hr. Provst Blicher (som har ansøgt Proclama til, i de offentlige Tidender at indkalde Arvingerne efter afg. Sognepræst Hr. Sontum), at Proclama fub poena præclufi & perpetui filentii til at indkalde ovenmeldte Arvinger, ikke kan bevilges. 24 Decbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Frideriksstads: 24 Decbr. og Smaalenenes-Amter), ang, at foranstalte det til Sygehuset i Frideriksstad af den Kongl. Kasse gjorte Forskud 1304 Rdlr. 45 ß. reparteret paa Amtet, saaledes at Deel af denne Summa betales aarlig i 5 paa hinanden følgende Aar. (Efterat have corresponderet med Rentekammeret om dets Refusionsmaade.)

Rentek. Prom. (til Commissionen for Uni: 25 Decbr. versitetet og de lærde Skoler, samt til Fyens Stiftamtmand og Biskop), ind:h. Kongl. Re- Hhh 3 folu= 25 Decbr. folution af 15de Dennes, at den Hs. Majestæt i 28 Decbr. 29 Decbr. Odense tilhørende Magazinbygning, der ved Resol. af 1 Ite Junii 1799 blev imod aarlig Leie og under adskillige Betingelser overladt Fattigvæsenet sammesteds til Brug, men som dette nu ikke vil afbenytte, overlades Odense Latin Skole til Rectorbolig, for Kjøbesum 2000 Rdlr. (o) Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks Amt) ang. Varetægtspenge for Landets Arrestanter til Borgemester Rommedahl i Kalundborg. Gr. Foranlediget af den med Amtmandens Skrivelse af 13de f. M. indsendte Ansøgning fra Borgemester og Byfoged Rommed ahli Kalundborg, om at nyde, ligesom bans Formand i Embedet, de i hans Embedstid faldne og berefter faldende Fængsels- eller Baretegs-Penge for Arres ftantere fra Landet, fulde Man, efter derom at have corresponderet med det Kongl. Rentekammer, derved melde: at, fiden Borgerskabet Intet haver derimod at erindre, Kan det være Supplicanten tilladt, indtil videre at nyde fornævnte Baretægtspenge. (p) Resolution, at den Kongelige Manufacturhandel maae, for det første i 4 Aar, foretage en Paketfart imellem Kiøbenhavn og de Danske Etablissemen ter i Ostindien efter en Kongen forelagt Plan. (q) Kongl. (o) Efter Prom. fra Rentekammeret til de Samme af 19de Martii 1803 er Amtsforvalteren i Odense tillagt Ordre, til dem at overlevere Gaarden; og under 6te April 1803 blev fra Commissionen for Üniversitetet og be lærde Skoler fendt Kongeligt Skjøde paa fornævnte Gaard til Skolens Direction, for deraf at tage Gjenpart til Opbevaring i Skolens Archiv, og Originalen at remittere. Efr. Pr. 22 Maji 1802, No. 9. (p) Han er siden andensteds ansat. (a) Denne og Resol. findes i Goll. Tid. 1803 No. 5 S. 65-67; see Reg!. 23 febr. 1803. Kongl. Resolution, hvorved approberes Ind- 31 Decbr. Seling af Forretningerne ved Generalitets- og Commissariats Collegium. (r) Til at bestride de forøgede Forretninger ved Genera litets- og Commissariats - Collegiet, som Landværnets Oprettelse og de seneste Forandringer i Landmilicevasenet have til Følge, er et nyt Bureau under Navn af 4be Departements-Contoir oprettet ved bemeldte Collegium med 1803 Wars Begyndelse. 2andeværnet (s) henlægges til det i ste Departements:Contoir, som derhos fremdeles beholder det øvrige Zationalvæsen; hvorimod dette Contoir afgiver Cavallerie Regimens ternes Deconomie og Regnskabsvæsen til det ny oprettede 4de Departements-Contoir, som desuden mobtager det militaire Uld-Manufactur og Baredepot, samt Armeens hele Munderingsvæsen, Pensionsvæsenet med dertil hørende Fonds og Regnskaber, tilligemed Regn- Sabets Revision for den militaire Pensions- og Rentefond.

Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen 31 Decbr. over Aggershuus-Stift), hvorved Fundatserne for Hafslund Vaisenhuus og Skole i Noget forandres. Gr. De have under 1ste Maji d. X. til det Danske Cancellie indsendt Forestilling fra Bestyrerne for Hafslunde- Vaisenhuus og Skole i bemeldte Stift, hofjunker M. G. Rosenkrang og Sognepræsten til Stieberg, Provst Sr. 2. M. Glückstad, hvori de melde, at de til bemeldte Stiftelse af afg. Generalinde Hvitfeldt. ved Fundats af 16de Martii 1753 frientede 2000 Rdlr., og de af afg. Justitsraad Fahne ved Fundats af 24de Septbr. 5 4 1790 (r) 2f Coll. Tid. for 1803, No. 2, S. 30 og 31. (s) See Forordn. 15 Febr. 1808. 31 Decbr. 1790 stjenkede 2500 dtr., ikke ere tilstrækkelige til, at der efter Givernes Billie kunne antages 6 Drenge og 6 Pigebørn til Underholdning og undervisning hos Stoleholderen, besaarsag de, deels for at opnaae Stiftelsens Formaal, teels for ved Renternes bedre Anvendelse at giøre Indretninge nyttigere, have foreflaaet følgende Forandringer i forbenævnte Fundatser: 1) at det herefter maae beroe par Hafslunds Eier og Stedets Sognepræst, som Stiftelsens Inspecteurer, enten at udsætte te fattige Børn, som bør nyde godt af Stiftelsen, hos retsafne Bønderfolk, faa nær ved Hafslund, at de kunde benytte Skole-Undervisningen i dertil bestemte Zimer, eller og, at tinge dem i Kost hos Stol holderen, alt, eftersom Omstændighederne synes at giøre det meeft tjenligt til Børnenes moralske Dannelse og physiske Pleie: 2) at det Fahnese Legat maae forblive paa den Fod, det nu staaer, indtil Menterne kunne blive tilstrækkelige til at afgive 16 Rdlr. til hvert Pigebarns Underholdning, samt at den Kone, som stat antages til disses Undervisning i baanbgjerning, kan erholde 50 Rdlr. i Løn om Navet: 3) at det maae overlades til Inspecteus rerne, til Pigebørnenes sidstnævnte Undervisning at anta ge enten Skoleholderens Hustru, naar han er gift, eller hvilken anden hæderlig Kone, be finde dertil bedst stikket: 4) at den Fungatsens 5te Post for den Hvidtfelt ste Stif telse foreftrevne undervisningsmaade for Børnene i den Deel af Stjeberg-Sogn, som kaldes Bergen Sierdingen, herefter aldeles made bortfalde, imod at Vaisenhusets Fond bidrager 12 Rdlr. til den for denne Deel af Sognet nødvendige Skoleholders Løn; hvorimod, naar disse For andringer maatte finde Kongeligt Bifald, fornævnte of junter Rosenkrang har tilbuden at ville forøge Stiftelfens Capital faameget, at for be 6 Drengebørn, som efter førstnævnte Fundats fulle indtages i Stif telsen, aarlig kan betales 16 Rdlr., og at Skolekol derens køn for Fremtiden kan blive fastsat til 120 Rdlr., samt desuden de i foranførte 4de Post ommeldte 12 Rdlrs- Bidrag til Skoleholderens Løn i Borgen-Fierdingen udre des; ligesom han og forbinder sig og efterkommende Hafslunds Eiere saavel af de oplæggende Senter af det Fahnefe Legat, som af Sammes Hovedcapital, at svare 5 pro Cento aarligen i Rente, hvilke, tilligemed den af ham herved belovede Sum, blive prioriterede i Hafslund= Gaard næst efter en Jomfrue Eleonora Urbin for sin Levetid stipulered Pension; endeligen under samme Betingelse at ville opbygge en ny og beqvem Skolebygning, uden Byrde for Skolekassen. Thi vil Kongen have foranførte af Hofjunker Marcus Gipe Rosenkrantz og Provst Glückstad foreflagne Forandringer i Fundatferne for Hafslund - Vais sen. fenhuus og Skole approberede, mod at Forfinævnte op- 31 Decbr. fylder de af ham i den Anledning gjorte Tilbudde. Canc. Prom. (til Sjellands Biskop, som 31 Decbr. har indberettet, at det ved Rescript af 27de Octobr. 1797 er bevilget, at Degnes og Skolehol der Tienesten i Kirke Stillinge maatte forenes, saas længe den nuværende Degn Aagaard levede m. v. 5 men, at bemeldte Aagaard nu har frasagt sig bemeldte Byes Skolehold, og at Skolepatronen Generalmajor Castenschiold har antaget hans Son Seminarist J Aagaard til Skoleholder, hvilken Wocation Sognepræsten sammesteds Hr. Lange har veg ret sig ved at antage m. v.), at ovennævnte Semina rist J. Aagaard kan overdrages Skoleholdet i Stil linge, færskilt fra Degnekaldet, og at sidstnævnte Embede derimod ved indtreffende Vacance kan fordeles imelle Sognets Skoleholdere, efter en af vedkom mende Amtmand og Provst forfatted og nærmere approbered Plan (t). Cánc. Prom. (til Fyens Biskop, i Anled- 31 Decbr. ning af Segnepræst for Rutmark - Menighed Hr. Withs Forestilling i Henseende til den i bemeldte Menighed indførte ny evangelift christelige psalme bog, som nogle af Sognemændene siden efter have modsat sig), at tilkjendegive Vedkommende, at, naar. Pluralitéten af Huusfædre i Menigheden har eengang. givet sit Samtykke til den ny Psalmebogs Indførelse, bor Samme fremdeles bruges ved den offentlige Gudstjeneste. Shh 5 Sanc. (t) Sidste er skeet under 27de Jan. 1809. 31 Decbr. 31 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Aalborg), ang. Aalborg Amt at erstatte Nibe - By Omkostningerne paa 2 dets Betlere, Gr. Magistraten i Ribe har andraget, at han ikke har fundet sig befoiet til at udbetale de Omitostninger, som ere foraarfagede Byens Kasse ved den opbragte Betler Frands Thomsens og hans hustrues Baretægt og underhold ning m. v. i Mibe, og derfor begjert Cancelliets Resolu tion; angaaende hvorfra bemeldte Omkostninger af Beløb 43 Rotr. 4 . 85. tal vorde RibesByes Kasse godtgjorte. I den Anledning stulde Man herved melde: at, Ligesom Man under IIte Septbr. sidstleden tilmeldte ham, at Man fandt, at de omhandlede Betlere henhørte til Forsørgelse i Biersted - Sogn, saa bør ogsaa Aalborg - Amt, hvori dette Sogn ligger, erstatte Ribe-By de paa deres Varetægt og underholds ning sammesteds med videre medgaaede Omkostninger. Rentek. Circul. (til samtlige Land - Inspecteurer og Landmaalere i Danmark, samt Notits til Amtmændene), ang. at, ligesom samtlige Land: Inspecteurer og Landmaalere i Danmark forhen ere paalagte eengang aarlig at indberette deres Opholdssted til Rentekammeret, saaledes findes det fornødent herved end videre at paalægge Dem, Herefter at indberette til den Amtmand, i hvis Amt De have Deres egentlige eller faste Opholdssted, naar De enten for bestandig eller kun for en Tid forlade Amtet, for andensteds at fuldføre en eller anden Dem overdragen Forretning, eller bortreise i saadanne Til fælde, som De kunne formode ville medtage Tid; og derhos underrette ham om, hvorhen De reise, eller hvor De imidlertid opholde Dem, for at Amtmande ne, i paakommende Tilfælde, stedse kunne være underrettede om, hvor de Landinspecteurer eller Landmad lere, lere, fra hvem de skulle indhente Oplysninger og Er: 31 Decbr. flæringer, ere at finde, og for at forebygge, at ingen Sag, af Mangel paa Saadant, fulde henligge uafgjort: hvilket herved meldes til fornøden Efterretning sg Jagttagelse. General Postamts Circul. (til Postmester: 31 Dechr, ne), indeh. Forskrivter i Henseende til Penge, Papire 9g andre Sager med pakkPosten, Tapas tion, Cartering, hvorvidt mod Attester portofri, Contoir Rettigheder og Cvartalsregninger. Gr. Endstjendt det ved Circulair Ordre af 19de Julit 1796 er beftenit, hvorledes der i Følge Placaten af samme Dato stal forholdes i Henseende til Kongelige penge og andre til Patte-Posten henhørende Kongelige Tjenestefager, er det dog under Revisionen befunden, at Poßmesterne i Danmark ikke paa alle Stever efterkomme det, som dess angaaende er befalet, ligesom de ei heller i lige Form affat te de Regninger, som firar efter hvert vartals Udløb til General: Postamtet indsendes over Porto og Gontoir - Rets tigheder for bemeldte Sager i det forløbne Svartal. Dette foraarfager, at vedkommende Revisor ikke sfelden ved Re visionen af forbemeldte Regninger mangler de Oplysninger, som behøves, for at bebomme, om de ere rigtige eller ikke.. Desaarsag deels fastsættes, deels igjentages og indfiæerpes herved følgende Forholds-Regler til neiagtig" Jagttagelse for Fremtiden: A, angaaende hvem, der kan meddele Attester, og hvorledes disse bør være inds rettede. 1) de Kongelige Embedsmænd, som efter Forordn. af 17de Junii 1771 §. 9 og Plac. af 12te Septbr. 1772 have fri Correspondence med, Brevpesten, kunne og med Pakkeposten afsende eller modtage Penge, Pakker og deslige til denne Post henhørende Sager, som angaae den Kongelige Tjeneste eller det Almindelige, uden derfor at erlægge Porto eller Contoir Rettigheder, imod at de i Følge Plac, af 19de Julii 1796 meddele Postcontoiret Attest om, at disse 31 Decbr, disse Sager angaae Kongelig Tjeneste eller det Almins delige, og at de derfor hverken have betalt Fragt eller Contoir-Nettigheder", ligesom Udstæderen ogsaa maa anmodes om, at tilføie ved Underskrivten den Betjes ning, han beklæder, paa det deraf ved Revisionen kan skjønnes, om han til Udstædelsen har været berettiget; men, skulde Afsenderen ikke have tilføiet dette, da maa Saadant af Postmesteren tilføres. 2) disse Atte stèr skal altid udstedes af Afsenderen, naar han der til efter foranførte er berettiget, men, naar Afsenderen ikke maatte være iblandt de Embedsmænd, som kunne meddele Attester, kan todtageren, naar han dertil er authoriseret, indlose Sagerne med Attest. 3) dersom Sagerne derimod forsendes til eller fra de Kongelige Collegier i Kjøbenhavn, skal hverken Afe senderen eller Modtageren derfor meddele Attester, men det er paalagt Postcontoirene i Kjøbenhavn derover at holde den fornødne Rigtighed. B. om Sagernes Taration. 1) i Følge Pakkeposttaxten af 23 de Febr. 1788 Pag. 16 beregnes ikkun halvt saameget i Fragt for Banco Sedle, der vedkomme Kongelig Tjeneste. eller ere Banco Contoiret tilhørende, som for Bans cosedle i Almindelighed. 2) Document: Pakker, som angaae Kongelig Tjeneste, og til Lettelse for Breva posten, efter Vedkommendes Forlangende i Attesten eller paa Brevet, afsendes med Pakkeposten, gaae gans se frit indtil fuldt 1 Pund; og, naar der med Bancos sedle følge Breve eller Brevpakker, gaae disse ligele des frit indtil I Pund, hvorimod Bancosedlene tare res som foranmeldt. 3) naar Brev- eller Documents Pakker derimod veie over I Pund, og altsaa alene henhøre til Forsendelse med Pakkeposten, gane de ikke - frit; frit; men, for at lette Fragten, der vilde blive alt 31 Decbr. for høi efter Document-Taxten, skal disse Sager ikke taxeres derefter, men efter den i forbemeldte Pakkes posttaxt Pag. 7 anførte almindelige Taxt efter Vegs ten, med den temporaire Forhøielse efter Ordren af 24de d. M. 4) Obligationer, Actier og andre Forskrivninger, som lyde paa Jhændehaveren, Fulle taperes efter Pakkeposttaxten Pag. 17, og Oblis gationer, Actier og andre Forskrivninger paa Zavn, ligeledes efter samme Taxt Pag. 22, i Forhold til Summens Størrelse; hvorimod Vegten i dette Til fælde ikke skal tages i Betragtning, med mindre den overstiger I Pund. I sidste Faid, nemlig naar Vega ten overstiger I Pund, skal vel tillige beregnes Fragt efter Pakkens Vegt, dog ikke efter Document-Taxten Pag. 22, men efter den almindelige Begt- Taxt Pag. 7 i Pakkeposttaxten, med Tillæg efter Ordre af 24de d. M. Anvisninger, qvitterede Obligationer og Beviser, samt Qvitteringer, gaae ganske frit indtil fuldt 1 Pund, uden Hensyn til Sammes paalydende Summa; men, naar de veie over I Pund, skulle de taxeres som Pakker efter den almindelige Taxt efter Vegten, ligeledes uden Hensyn til den Sum, de lyde pan. 5) alle øvrige Sager, undtagen trykte Ron gelige Anordninger, som gaae aldeles frit, naar de med Pakkeposten forsendes til Bekjendtgjørelse, maa taxeres efter Pakkeposttaxten af 23 de Febr. 1788 og Ordren af 24de d. M. I øvrigt taperes enhver Deel for sig, om endog flere Dele eller Pakker maatte henhøre til eet og samme Addressebrev, C. Contoir Rettigheder angaaende. De beregnester Plac. af 27de Novbr. 1790, sammenholdt med Plac. 21 de Junii .3777 31 Decbr, 1777. saaledes: for hvert Pengebrev, Pakke, Kasse m. v. i Skriverpenge 2 Lß., og i Veierpenge af det, der skal veies, 1 £ß., saa og 1 £ß. for Beviis om Modtagelsen; dersom Fragten derimod ikke beløber sig til fulde 4 Lß., da maae der ikke beregnes mere end 2 Ls. i alt i Skriver- og Beier-Penge samt for Beviset. I Bærepenge for det, som hjembringes Vedkommende fra Postcontoiret, beregnes: for hvert Pengebrev og Haandpakke, hvorfor Mod tageren skal mebbete Qvittering, 22ß., og for et Fragta brev 1 23.; for hver Pakke, Kasse m. v., der ikke i rette Tid afhentes, naar den veier til 10 Fund, 2Lß., over 10 til 60 Pund 4 2ß., og over 60 Vund 62ß. Skulde Sagerne derimod være af saadan Størrelse og Begt, at de ikke ved Postbudet kunne frembringes, men dera til udfordres, en Vogn, da maae derfor beregnes hvad en Vogn paa Stedet koster, og desuden 6 Ls. for Posts budets Umage ved Af- og Paa-læsningen, og for at aflevere Samme. D. om Carteringen. Ved Carteringen iagttages, at det, hvorfor der skal gives Attest af Afsenderen, karteres i Franco, og det deria mod, hvorfor der meddeles Attest af Modtageren, eller som er bestemt til de Kongelige Collegier i Kjøbenhavn, farteres i Porto. Desuden maa Sagernes Indhold samt Værdien og Begten, og, naar der kan være Spørgsmaal om Fragtens Beregning efter Værdie eller Vegt, da begge Dele, neiagtig anføres; ligesom der og ved alle Sager skal tilfoies, saavel paa Kartet som i Protocollen, at de angaae Kongelig Tjeneste, samt Ufsenderens Navn og Betjening. I øvrigt mas tillige erindres, at ethvert særskilt Stykke, ligesom foran er an:-ærket ved Tareringen, maa karteres for E. om Ovartalsregningerne. Disse Neg sig. - nin 7 ninger skal indrettes efter det hoslagte Schema (u), 31 Decbr. som afgiver Erempler paa de fleste af de foranforte Tilfælde og maa derved iagttages, at det, som afs gaaer med Posten, indføres først for sig efter Datum tilligemed Contoir - Rettighederne for alt det, som efter det Foranførte afgaaer i Franco, og Porto; hvornæst lige= (u) Regning over Porto og Contoir-Nettigheder for de med Pakkeposten fra og til Odense Postcontoir befor drede Kongelige Tjenestefager i Octob. Qvartal 1802. Datum og Stedet, Til og fra hvem At- Bærdie Frage Con- Ro. efter hvorhen (Sagerne ere, samt te- og Karterne. eller hvorfra. Til Oct.2.8. Kjobenh. ==No. 9. Dito, 16 No.12 Dito. Nov.6No2 Nyborg. Nov. 7No1 Veile. Indholden. fter Vægten. Afgaaet: Til Zahlkammeret fra Odense: Amtstue B. S. Lil Dito fra Dito Solvmynt. Til Danfte Cancel tie fra Stiftamtmand Gersdorf, Documenter.

Til Nyborg-Amtftue, fra Dito, B.S. Til Stiftamtmand Hellfried fra Dito, en Obligation paa Navn. == No-2. Viborg. Sil Stiftamtmand Sehestedt fra Dito, en Obligation paa Shandehaveren og Documenter. 14No.2. Karhuns, Til Stiftamtmand Guldberg fra Odense -Amtstue, en Ob ligation paa Theenbehaveren.

Dec. 7 Nor Aalborg. Til Stiftamtmand Peng fra Krige eg Land Commissair Driberg, Documen tex, VI. Deel. 11 Bind. Sii nes No. ten. toir Rete tighe der. N. F £5. 1000Mb. = 2 (a) 250Rdlr. 2 (b) 2 Pund. = 3 () I 350Ndir. = 2 42 ( (1000.) feit 32 (e) (2 Lod.) 3 500Mblr. 2 Pund. 30) 13) 3 (f) 4 500blr. 202 (g) 5 10 Pund: 33 3 (h) 31 Decbr. ligeledes anføres for sig, efter Datum, alt det, som med Posten, ankommer i Porto, og hvorfor ved. kommende Embedsmænd meddele Attester, tilligemed Bæres Datum og Stedet, No. efter hvorhen Karterne. Til og fra hvem at: Sagerne ere, samt te Værdie og Frage Cons ten. toir= eller hvorfra. Ret tighes der. fra R. L. 25. Oct. 9.N.8, Kjobenh. 23 No.9. Dito. Indholden. fter: Bægten. Ankommen: Toldkasserer Vogt fra General Toldtammeret, et Stempel.

StiftamtmandGers borf fra Rentetam meret, Regnftabsfager.

Nov.13N2 Colding. Amtsforvalter Villemose, fra Kolding- Amtstue, Selvmynt. 27 No.4. Nyborg. Toldkasserer Vogt No.5. Dito. fra Zolder Bang, B. S. Amtsforvalter Villemose, fra Nyborg- Amtstue, en Obliaation paa Thandehaveren.

Dec. 7No 4 Malborg. Tit Amtstuen, fra Byfogden i borg, et Sølv-Uhr nes No. 16 Ltd. = =2(i) 10 Pund. 2 (k) 100 Rdlr. = 2 (1) 154 Rblr. 0 2 (m) = 500 Rdlr. F 2 (n) alli en 2fte, 6 25 Rdlr. 18 2 (0) og en Pakke medDocumenter.

Banco-Sedle. Selvmynt. 2 Pund. 30 Rdlr. = 5 Rdlr. 11) 13) 3) 2 Bitr, a) for dette No. Har det afsendende Post-Contoir blot at beregne Contoir-Rettigheder, siden det er til et Kongeligt Collegium, altfaa bette Sto. uden Attest stulde Tættes i Porto. Contoir Rettighederne ere kun be regnede med 2 s., da efter Placaterne af 21de Junii 1777 og 27de. Novbr. 1790 ingen Beier: men alene Skriver Penge maae beregnes af Kongelige Penge i Banko Sedle. b) om dette No. gjelder det samme som om det foregaa ende, og Contoir-Rettighederne ere kun beregnede til 2Ls., siden det ikke behøvede at veies til fragtens Bestemmelse. Litr. c) Bærepenge for det Ankomne, hvad enten det paa Af- 31 Decbr. gangsstedet er tapetet i Franco eller Porto. Alt Det, der, som foranmeldt, angaaer Kongelig Tjeneste, føres paa Bitr. c) herom gjelder det Samme som om de foregaaende No., undtagen at Contoir-Rettighederne ere beregnede med 3., fordi Pakken til Fragtens Bestemmelse stat veies, hvorfere den Kongelige Kasse ogsaa betaler Beierpenge derfor. - d) i dette Tilfælde har Atteft været nødvendig, da det itte git til et Kongeligt Collegium, men til Amtstuen i Nyborg, og Uttesten har fundet modtages af Afsenderen, fordi han var dertil qvalificeret; tillige er i defte Tilfælde det Forsendte fat i Franco paa artet, da 2ffenderen er den, der meddeelte Attesten. Da Portoen af roo Ndir. Banko Sedle er imellem Odense og Nyborg 26. og af 350 Mdir. 7 s., men af Kongelige Penge i Banko Sedle ikkun skal betales halv Porto, saa er Portoen ikkun anført med 4 B., og Contoir Rettighederne ere fun anførte med 2 Ls. af samme Warfag, som foran under Litr. a er anført. e) her er ligeledes taget Afsenderens Attest, da det ei var til et Kongeligt Collegium, og Udstæderen var be pettiget til at meddele Samme, af hvilken Warfag dette No. er anfat i Franco og ikke i Porto. Fragten er efter Pakkeposttaxten Pag. 22 beregnet med enkelt Porto 3 &. for Obligationens paalydende Summe 1000 Rdlr.; Vegten, 2 Lod, er ei taxeret, da Docu ment-Pakter, den Kongelige Tjeneste angaaende, gaae aldeles frit, naar de ei ere over r Pund. Contoir Rettighederne ere kun beregnede med 2 2ß., da det itte behøvede at veies til Fragtens Bestemmelse. f) det foranførte viser, hvorfore dette No. er sat t Franco og Attest modtaget. Fragten er beregnet, efter Zarten Pag. 17 D. med 30 2ß. af Obligationen; af Documenterne, effer Pag. 7, med ro ts., Deet Forheielse 3 £ß., da Documenterne nødvendig maatte veies til Fragtens Bestemmelse; i avrigt har man antaget, at det hele har været i een Patte; thi ellers fulde Contoir-Rettighederne været 52. g) Fragten beregnet efter Samme Pag. 17 D, og fore di det ikke skulde veies til Fragtens Bestemmelse, Cone toir-Rettighederne med 2 Lß. h) Fragten er beregnet efter Pag. 7 med 30 25., Deel Forheielse 8 Ls., i alt 38 25. Hvad Contoir - Rettighederne angaaer, da ere Samme beregnede med 3 s., fordi Pakken fulde veies til Fragtens Bestemmelse. 3 Henseende til de afgaaende Sager anmærkes i øvrigt i Almindelighed: at naar 2ffenderen har faaet Attest for det afsendte, bliver paa Regningen tillige at an= føres 1866 31 Decbr, paa een Regning, undtagen det, som vedkommer Milis tair-Etatem, hvorfor til General-Postamtet indgives Torstilte Regninger, som stilles til det Kongelige Ge neralitets- og det Kongelige Admiralitets - Collegium, alt ligesom Sagerne henhøre til enten af bemeldte Militair-Etater. Disse Regninger, med de dertil hø rende Attester, skat strap efter hvert Qvartals Udiób indsendes til General Postamtet; og fan Sammes Beløb vel derefter anføres inden for Linien iblandt Udgivterne i Qvartals Ertracterne, men det vore der ikke godtgjort, forend Regningerne ved Revisionen ere befundne rigtige, og Pengene derefter fra ved= Zommende Collegier ere indkomne i Postkassen. feres for Attesten 1 25., med mindre Fragten ikke belober sig til fulde 4 Lß., da i det Heie itte maae beregnes mere end 2 ß. i alt i Skriver: og Beieve Penge samt for Attesten.. i) som ankommen fra et Kongeligt Collegium, har dette Ro. fra Kjøbenhavn været fat i Franco, altsaa bliver for det modtagende Contoir alene at beregne Bære penge, som, da det er en Haandpatke, blive 2 Ep. k) af samme Aarsag beregnes af det modtagende Postcontoir ingen Fragt, og i Bærepenge tun 2 Ls., da det ikke er over 10 d. 1) m) &n) i disse Tilfælde har blot Berepenge været at beregne af det modtagende Contoir, da det afsendende Gontoir maa antages at have sat disse No. i Franco, og modtaget Attester, fiden Afsenderen kunde med bele disse. o) i dette Tilfælde maatte Sagerne sættes i Porto, siden Afsenderen ei kunde meddele Attest; derimod, da Modtageren tunde meddele Samme, fulde det mods tagende Contoir imod saadan Atteft udlevere Sagerne, naar Addresse Brevet løb paa Kongl. Tjeneste, og i Regningen anføre Portoen og Contoir Rettighederne saaledes: Porto af uhret, Værdie 25 idir. efter Pag. 15 i Pakkeposttaxten med 13 26., Deel Forhøis else 5 s., i alt 18 ß.; Documenter 2 Pund, efter Pag. 7, med 10 s., Deel Forhøielse 3 s., i alt 13 £§.; Banco-Sedle go Rdlr. efter Pag. 16 C, med 3 s.; vg Selvmyndt 5 Rdlr., ligeledes efter Pag. 15 med SL., Deel Forheielfe 3 Ls., i alt 11 25. Contoir- Rettighederne eller Barepenge ere anførte til 4 28., da man har antaget, at Uhret var særstilt indpakket, og det vrige i een Patte; hvis ikke, havde kun blevet at. beregne af een Patke 2 s., med mindre det hele veiede ever 10 Pd.