Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve fot Danmark og Norge, ubtogsviis udgivne i chronologift wed Orden Laurids Fogtman, Justitsraad og Byefogeb i Barde, samt Serredsfogeb i fter, Wester og Nørre Herred i Ribe Stift. VI. Deel. 13. Bind. 1805-1806. Kjøbenhavn, 1814. Paa den pldendalske Boghandlings Forlag, trykt i det Kongelige Vaisenhuses Bogtrykkerie af 6. 8. @chubart. Naalbiblioteket Depotbiblioteket Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf/6 Kongel. Rescripter, Resolut. og Collegialbreve. efer. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. hvilke af de i og ved Staben Drufnedes Liig mase obduceres (a). 1805 4 Jan. Kongel. Resolution, at den Afgivt, som 4 Jan. i Følge Reglementet for Fattigvæsenet i Danmark flat lignes pan jobstædernes Grundtaxt, bestemmes for. Svendborg til I Me. af hver Rigsdalers Grundtaxt, i Faaborg til St. af hvert Grundtaxtens Tal, og i Rudkjøbing til 3 Mt. af hver Grundstilling; dog at disse Bestemmelser ikkun gjelde, indtil nye Grundtaxter i disse Kjøbstæder blive satte, da ng Ligning deraf skal skee (b). Admiralitets- og Com. Collegii Prom. (til 4 Jan. Kh. Driberg, D. Generalkrigscommissair), om Anholts Se- Indrollering under 2det Sydske District. Gr. Efter at have modtaget Kammerherrens Skrivelse of 16de Nov. f. U. med Bilage, angaaende Den Unpolt 1) Indeholdes i Raadstue-Plac. 28 Jan. 1805+ b) Af Gett. Tid. No. 3, S. 44 09:45. VI. Deel 13 Bind fte. 21 09 4 Jan. og dens Beboere, har Man, om bemeldte Des Henlægs gelfe unter Se Indrolleringen, corresponderet baade med det Kongelige Generalitets cg E. Collegium eg med det Kgl. Danske Canceuie. Denne Sag er derpaa fra bemeldte Cancellie allerunderdanight bleven e. Majestæt foredraget; og Allerheitsamme har under 21de f. M. akernaadigst bi faldet: 5 Jan. 5 Jan. ,,t Den Anholt, under Aarhuus Stift, mane hens lægges under Se-Indrolleringen, og derfra aarlig free en passende Udskrivning" c). Bed at communicere Kammerherren denne allerhoiefte Resolution til videre Bekiendtgjørelse og Feranstaltning, er man tillige af den Fermening: At ovennevnte De bequemmest funde henlægges under det andet indske Solimit-District. Rentek. Circ. (til Danmarks Stiftamt: og Amtmand), at Hans Majestæt har ved Resolution af 19de Decbr. 1804 allernaadigst behaget at moderere den ved Forordn. af 1fte Octbr. 1802 paas budne Afgibt af Reberbaner i eller udenfor Kjøbslæberne, saaledes, at Afgivten itkun soares af de z Dele af disse Reberbaners Areal, eg altsaa for des svrige Deel bortfalder; ligesom forresten Afgivten af bemelbte Deele, hvoraf den skal svares, kan bes regnes ligesom af særskilte Pakhuse. Denne allerheiefte Resolution fulde Rammeret ikke undlabe herved at communicere til Efterretning og Bekjendtgjørelse (d). Generalpostamtets Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. 5 Mile til Varde og 6 til Tender fra Ribe. Gr. Efterat Hr. Kammerherren i fin Zid havde gjort General Postaxtet opmarffem paa, at Veienes Milelængs der imellem Ribe og Varde, samt Ribe og Tønder, beregnes faa aldeles urigtig, at der i denne Henseende nødven dig bør gjøres en Forandring, har man detangaaende cer re= (e) See Prom. 24 Aug. og 3 Octbr. 1805 samt 31 Maji 1806 med Note. (d) For Norge er Prom. 29 Decbr, 1804. responderet med den Kongelige Generalveicommission, fem under 15e Decbr. f. 2. bar tilmeldet Generalpostemtet, at den gamle Wei imellem Ribe eg Barde, efter den af bemeldte Generalveicommission foranstattede Opmaaling, og det derefter optagne Stert, ittun er 63000 ten (c), eller 5 Mile, istedet for, at bemeldte Bei hidtil har været beregnet for 8 Mite, og at Beien imellem Nibe og Benter er 78000 Alen eller 6 Mite, istedet for, at den hidtil ikkun er antaget for at være 6 Mile. Da General. Postamtet er aldeles senigt med Hr Kh., at Fragten for Befordringen paa bemeldte Beie, indtil de nye Beie vorde anfagte, bør beregnes efter deres forbemeldte virkelige længder, nemlig imellem Ribe og Barde for 51 Mile, og imellem Ribe og Tønder for 6 Mile, faa skulde man herved anmode Hr. Kams merherren, at de behagelig ville tilkjendegive Opfons. mændene over Befordringsvæsenet i Ribe og Varde, samt ovrige Vedkommende, Saadant til fornoden Efterretning. Jovrigt har General-Pestamtet, forsaavidt Weienes Beregning imellem Tønder og Ride betreffer, verom tilskrevet Postmester Friccius i Tønder det Fornødne. 5 Jan. Admiralitets- og G. Collegii Prom. (til Ind- 8 Jan. rolleringschefen i Christianssand District), at de afskedigede Soldater, der enten allerede have eller herefter ville fare med Koffardiestibe, som 6Fibetommermænd, bør behandles efter Collegii Resolution af 14 de Junii f. A., og følgelig indføres i Ertra-Rollen. (3 Gjensvar paa hans Forefpargfe!) (f). Kongel. Resolution, at den i Sjøbenhavn 11 Jan. for unge Officerer og Fricorporaler etablerebe Lære. Anstalt herefter skal fore Navn af Dit (c) Sg 1180 Alen, 21 2 Danske fem Prom. 22 Octbr. 1805 viser; Mile er altsaa for kneben. Betaling for 5 (f) See Prom. 2 Marts 1805. 11 Jan. Danske Militair Jeftitur, og Den i Rendsborg det Holsteenske militair Institut (g). II Jan. II Jan. II Jan. II Jan. Kongel. Resolution, at Overcanonererne ved So. Etaten stulle, istedet for den hidtil havte blaa Krave paa deres Munderingskjoler, hers efter derpaa bære en rave of samme Couleur som Opslagene paa Wrmene, nemlig braubguul (h). Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. at Bryggerlauget skat være ophævet ved dette Aars Udgang, m. M. (i) Rescr. (til Stiftamtmanden i Kalborg), at Pintie Markedet i Staden Aalborg, som tilforn er begyndt den 24de Maji, mane fra Nares 1806 af og faa fremdeles begynde den 6te Junii, og vedvare i 8 Dage. (Efter Unfsgning fra endeet i for fjellige af Jydlands Kjøbstæder bosatte Joder.) Confirmation paa Fundats for Foghs Friskole i Beite, (k) af Provst og Sognepræst Mag. Schisth i Beile og Bruneet Birkebommer eben som beffiftebe Stifte Com missairer og Executores Teftamenti efter fat. Kammerraad Soren Fog, der ved Deben afgik i Beile dan zite Aug 1794, og paa Grund af hans med Kongelig allern. Bevilling af 20de Rev. 1767 oprettede og i hans Stervoo delt (g) Af Coll. Tid. No. 3, S. 43; see Circ. 28 Junit 1806 (b) f Sammes No. 4, S. 62. (i) Som findes i samme Blad No. 2, S. 23 og 24% eg i Re. 21, S. 325 99 326, Resol. 24 Maji 1805, som henstiller til enhver Bygger, at tage 4000 Rd. eller Kgi. Obligation Serfor; fee Fon. 30 Aug 1. 2. (k) Meden tiltræder Inspectionen, men siden forhol des efter Anordningerne, siger den Kongl. Confirma tion i Henseende til 7 Post; see Rescr. 22 eller 26 Julii 3808 g 24 Waji 1811. den forbemeldte gite Aug. 1794 forefundne Teftamente, 11 Jan. tydende om en Stoles Oprettetfe saaledes: 1) bortfienkee jeg og giver til en fri danse Stoles Opbyggelse her i Beite, ene og alene for tive fattige Bern, ønskede helst nær ved Kirten, af Grundmuur, den Kapital 800 Rdlr.; 2) til en Stoleholdere fornødne løn og underholdning, som lærer Børnene i denne Stole, ei flere end Ovenbestævnte. Rene ten af den Aapital 2500 dr., som paa fitkert Pant ud fattes; 3 til disse tive fattige og nedtrængende Børn, der i ovennævnte Skole, naar Samme bliver opbygt og tom mer i Stand, autages og ei flere, nemlig tolo Drenge og aatte Piger, der i samme Stole nobe Underolisning i Cass ning, Segning og Skrivning, stal desuden enhver of disse fattige Børn hvert Xars rite Decor. udbetales til hjelp til Klæber saaledes: til fer Crengebern, de bebe Sangere, der dan assistere ved Sangen i Kicken, naar Gudstjeneste holdes, enhver af dem 8 Rdlr., saa vidt bekostes fan; de andre 6 Drenge, enhver sex Rdr., og af de 8 Pigeborn ligeledes enhver 4 Ndr., dertil giver og bortffienker jeg 2900 Rdr., der paa sikkert Pant udsættes; 4) til fornøben Jidebrand i Stelen, Sys, Papiir, Penne og Blak for Skolebørnene, bortgiver jeg 600 Ror., der, sem foranbes nævnte, udsættes paa Mente; 5) endnu bertgiver og stiene ter jeg til oftbenævnte Stole 200 Ror, der, som de fors anbenævnte, udsættes til Rentes Svaretfe, og for den ders af indkommende Interesse tjebes Bøger til disse fattige Børne Fornødenhed, saavidt titstræffe tan, facfom nye Testamenter, Psalmeboger med Forklaringer, som meest fornødne; 6) til tidtmeltte Stoles aartige Reparation og Bebligeholdelse fienter jeg 100 Rdr., der paa Nente uds sættes med de øvrige Kapitaler, jeg til denne fri Stole alene for fattige Barn har bortaivet: iøvrigt beder jeg mine respective Executores, en Fundats for den ommeldte Stole bliver af dem paa bedste Maade forfattet, eg, om de eragte nodig, da em allernaabigit Confirmation paa Samme at gjere allerunderdanigft Anfegning, ter vel kunde have sin Sytte og Gavn for Eftertiden," under 14de Aug. 1804 forfattet: Skolen sal bestandig bare Navn of Soghe fri Skole. Det af os indtjebte og fra Grunden af med Grundmuur opbygte Huus, beliggende paa Hjørnet of denne Byes lille Torv og Kirkegaarden under No. 153, saaledes som Samme nu er indrettet, fors bliver denne Stiftelses Eiendom, hvori den søndre Stue med deri værende Jern Vindova, samt Stole, Bordes og Bænke, er bestemt for Bernene til deres Ophold

§. I. §. 2. 11 Jan. holb og Undervisning i Stoletimerne, og mane ikke §. 3. §. 4. under noget Paastud benyttes af Skoleholderen tit privat Brug; det øvrige af Huset saavelsom Haven nyder Skoleholderen til Bopal for sig og Familie, saavelsom den i det nordvest Værelse befindende Jern- Windovn. Skatterne af Huset betaler Skoleholderen, hvorimod han nyder den for Huset faldende aarlige Udviisning i Beile Skov. Ligesom de ved Testamens tets 1ste Post bestemte 800 Rdr. af os ere anvendte til ommeldte Skolehuses Indkjob og Opbyggelse; faa have Vi ved Stifteslutning efter fat. Kammerraad Fogh udlagt Skolen de ved de øvrige Poster til Sto len og Skolebernene af Stifteren fejenkede 6300 Ndr., der for nærværende Tid staae i Weile: Melle, imod samme Molles Eiers derfor udstædte 1ste Prioritets Pante Obligation. Stifterens i Testamentet ytrede Billie bliver Grundreglen for denne Skoles Administras tion, Skoleholderens Lønning med videre; i Følge heraf a) faaer Skoleholderen i aarlig Len 100 Rdlr., hvilke udbetales ham qvartaliter; b) faaer han ligeles des aarlige Renter af 600 Rdr. til at anskaffe fornos den Jidebrand og Lys til Skolen, Papiir, Penne og Blak til Skolebørnene; dog staaer det i Directionens Magt, selv at anvende forbemeldte Renter til anførte Brug; c) maae Directionen ikke antage, ei heller Skoleholderen modtage i de til Undervisning bestemte Timer flere end 20 Bern, nemlig 12 Drenge og 8 Piger; disse Born vælges af Directionen; d) af disse Børn faae 6 Drenge aarlig til 11te Decbr. hver 8 Ndr., hvorimod de skal være pligtige til at assistere ved Sangen i Kirken, naar Gudstjenesten holdes; de andre 6 Drenge face til samme Tid hver 6 Nör., og enhver enhver af Pigebornene 4 No.; e) Renten af 200 Rd. anvendes aarlig til at anskaffe de fornoène Boyer for Børnene, saavidt tilstrække kan; f) hvad aarlige Reparationer, der forefalde ved Sketen, besorger Direcs tionen paa Stiftelsens Regnina; men skulde Noget voldeligen eller jodestes beskadiges enten af Stotehota deren og Familie, eller Skolebørnene, bor det af Stolehels deren eller Børnenes Foreldre bekostes istandsat. Saavel Stoleholderen som Skolebørnene ere forbundne til at rette dem efter den af Ds under Days Dato forfattede Instrux (1). I audet Tilfælde, og naar Dis reca II Jan. §. 5. (1) 1) Skoleholderen at fredse vise sig at være en gudfrygtig, ædruelig og ordentlig Mand, og hans Leve net og Forhold i alle Henseenter være uforargelig. 2) Han stal omgaces de børn, der anbetrées til hans Underviisning, med mhed og Lemfældighed, og med det Gode formane eg opmuntre dem til Flits tighed og Sædelighed; skulde han troe, at et Barn fortjener at straffes med hug, bør han derom forud raadføre sig med en af Directeurene. 3) Han skal undervise Børnene i Læsning, Christendom, Skrive ning og Regning, samt i Sistorien, Geografien eg Raturlæren, alt efter de Bager og den Plan, font Directeurene nærmere foreftrive ham. 4) Pan vaderviser og Børnene i Sang, og isærdeleshed dem, som skulle assistere ved Sangen i irten, med hvilke han hver Lovetteg Formidbaa, fra kl. 11 til 12, gjennemgaaer de Pfalmer, som skal fynges i Kirken den følgende Søndag: det Samme steer og Dagen førend de andre Festdage. 5) Stotetimerne stat være i Maji, Junii. Julii, August, September og October Maaneder fra kl. 7 til 11 Formiddagen, fra kl. 2 til 5 Eftermiddagen; men i ve andre 6 Maaneder fra kl. 9 til 12 cm Formiddagen og fra Kl. 1 til 4 om Eftermiddagen. 6) 3 de benævnte Stoletimer maae han ikke under nogen Prætert an tage andre til Underviisning enten i Stolestuen eller i de ham til Brug anviiste Værelser, end de bestemte Born, som Directeurene, i Falge Fundatsen, and tage, og hvis Antal beløber sig til 20. 7) Han maae ifte befatte sig med anden Bestilling eller Fors retning, i eller uden for Byen uden Directeurenes Sams §. 6. II Jan, rectionen 3 Gange forgiæves har advaret de Forsoms melige, bliver Skoleholderen entlediget fra Embedet og fraflytter Skolehuset, og Bornene forvises Skolen. Det staaer i Directionens Magt at gjøre de Forans dringer og Tillæg i Instructionen, som de maatte finde fornødne og tjenlige. Kort for hvert Wars 11te Decbr. holdes offentlig Examen i Skolen i Direction nens Overværelse. Directiopen kan afkorte de Born, som i det forbigangne Aar have viist sig dovne eller uskikkelige, i Forhold Noget af de Penge, de ellers skulde have til 11te Decbr, hvilke saaledes afkortede Penge deels anvendes til Præmie for de Born, der have udmærket sig ved Flib og Sæbelighed, deels oplægges til Skolens Fornødenheder i paakemmende Tilfælde.

Samtykke; og deres Samtykke kan ikke ventes, naar derved Noget i underviisningen kunde forsømmes. 3) Han maae ei heller, uden i Sygdoms Tilfælde, forfemme Bernene og Stoletiden. Skulde andre vigtige Forhindringer mode, angiver han det for Directeurene. Ferier gives Børnene om Julen fra Dagen før Juleften til Dagen efter Ryaars-Dag, og ved Paaffe i Dimmel-Ugen 9) Han skal daglig, strax efterat undervisningen Eftermiddag er endt, antegne i en dertil indretted og af Directioneu aushorisered Protocol, om ethvert Barn, enten det den Dag har været i Skole, eller ikke, og i sidste Tilfælde, om Barnet et sygt, har havt Directionens Zilladelse til at udeblive, eller ei; ligeledes anmær ker han, boad Flittighed og Opferfel Barnet bar viist; men ved hver Maanets udgang forfatter han en Conduittiste over Børnenes Forholdsi den afvigte Maaned, cg indsender Samme til Directeurene. 10) Hans Kone skal være pligtig tit, om bet forlana ges, 2de Eftermiddage hver uge, at undervise Pigebernene i Spening, Strifning og Spinden; ligesom hun og i hendes Omgang med Børnene skal rette sig efter denne Instruxes anden Artifel. 11) Børnenes Skrive Bøger sluttes dagligen saaledes: at deraf kan sees, hvad hver Dag er forrettet. 12) Ban maae ikke modtage Gaver af Børnene eller af deres Fors ældre i Penge eller Penges Bard, mindre gjøre Uns modning derom, under hvad Starn nævnes Bau. II Jau, §. 7. fælde. Soalange Bi leve, forbeholde Vi os Direco tionen over Skoten; men efter Bor Dod forhaabe Vi, at Amimanden over Veile, Amt, Sognepræsten og Byfogden i Veile maa overdrages Directionen - Denne originale Fundats tilligemed Hans Kongelige §. 8. Majeftets forventende allernaadigste Confirmation, nedlægges til Bevaring i Ribe Stifts Archiv, den Ene hes Skolens Directeurer, og den Anden hos Provsten over Norraugs Herred. Ganc. Circul. (fil Landmilice-Sessionerne, districts: 12 Sat. i Danmark), ang. Nationale (il Megimens viis, terne. Gr. Da dette Gellegii Circulair:Skrivelle af de Stov. 1803, betreffende Besættelsen af den tilfeldige Afgang, har foranlediget Tvivl, om den 4de §. i eriptet afgote Marts 1793, forsaavidt deri befales, at den tilfældige fe gang skal fra det Kongel. Generalitetss og Commisariatss. Collegium foranstattes igjennem Sessionerne, derved ser ophævet: laa skulde Man, efter derom at base correspon deret med bemeldte Collegium, herved melde: At, naar Circulairet af 8de Nov. 1803 forklares som alene anvendeligt paa de siden 1803 udskrevne Soldater, og ikke paa de til 1802 inclusive kommende Rekrutter, bortfalder bemeldte § i Reffriptet af 3ote Marts 1793, dog at derved iagttages, at den af Res gimenterne anmeldende Afgang, som betræffer de til 1802 inclusive udskrevne Krigsfolk, blot bør tjene til Lægdsrullernes Berigtigelse og Vedkommendes Brafskedigelse, som Landværnemænd (m), uden at Rea gimenterne nyde Godtgjørelse for slig tilfældig Afgang iblandt det Mandskab, som opholder sig i Garnisenerne.

(m) See Forordn. 15 Sebr. 1808. Canc. 12 Jan. 12 Jan. Canc. Prom. (til Biskoppen i Trondhjem), ang. Offer til refiderende Capellaner, hvor ledes maae tages. Gr. Anlediget af Ansøgning fra den residerende Capel- Yan til Meldalen i Trondhjems Stift, Hr Nannestad, em Sillabelfe til at oppebære sit Sffer paa Alteret, istedet for at modtage det paa den Maade, som er bestemt ved Rescriptet of node April 1801, ftutée Skan, i Overeens ftemmelse med Biskoppens Forlag, milde: At det overlades til enhver refiderende Capellan i Stiftet, enten han vil modtage Sfferet af Almuen paa den i bemeldre Rescript fastsatte Maade, eller paa Alteret; dog under den Betingelse, at hvis han eengang vælger det Sidste, maa han blive derved for fin Embedstid og lade sig neie med, hvad Menigheden af Godhed og udest vil give ham (n): hvilket maatte bekjendtgjøres Vedkommende. V. G. N. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Told Inspecteurer i Norge), ang. Lister over smaa Fartøier til Bandskydsen (0). Gr. Da der er ytret Tvivl om den rette Mening af den 8de §. af Forordn. 31 Aug. f. 2., i Henseende til hvitte Baade og Fartøier, der fulde indføres i de aarlige Lifter, som efter bemeldte Forordn. og Circulairet af 10de Nov. f. 2. om Samme stal afgives; faa metdes i Anledning her af og efter derom forte Brevverting med det Kongl. Admivalitets - og E. Collegium, at, da i Norge gives de Ste der, hvor der næsten ikke ere andre end smaa Baade, og hvor det altsaa i paakommende Tilfælte vil blive nødven digt at bruge disse til Wandskydsen, Maa de befalede Lister indeholde alle de smaa Fars toier eller Baade, som findes i ethvert District; dog at disse derfor ikke, naar de ere under 2 Læster, mod Skibsmaalings-Instructionen, maales ved Ankomsten til (n) Gfr. Prom. 23 Maji 1801 og N. 15 Febr. 181. (0) See Pr. 6 Nov. 1804, 16 Marts og 28 Maji 1805 samt 26 Marts 1808. - til Toldstedet. Ferresten er det efter meerbemeldte 12 Jan. Forordning Pligt, saavel for Inspecteuren som Tolds betientene, at gaae Kassereren tilhaande ved Listernes Affatning, paa det at Samme nøiagtigen og til rette Tid kunne blive afleverede. Dette ville De iagttage. 1 Avarantaine Directionens Prom. (til begge Rigers 12 Jan. Stiftamt og Amtmand samt vedk. Qvarant. Commissioner), om den gule Sebers Aftagelse i Spanien, og Forsigtighed med Skibe fra smittede Steder (p). Sammes Prom. (til Fyens og Jyllands Stiftamt: 15 Jan. og Amtmænd), ang. i prefferende Tilfælde at sende Dia rectionen Beretning ved Estafette og Telegrapherne (q). Canc. Resolution, at Fattigvæsenet iLog: 15 Jan, stoer maae, indtil videre, være adskilt fra det øvrige Fattigvæsens District i Kornum og Løgsted= Sogne (r). Canc. Prom. (til de Ældste og Forstanderne 19 Jan. for den tydske Reformeerte Menighed i Kjobens havn), indeh. Kongl. Resolution under 1 ite Jan. sidstleden,,,at det herefter maae være bemeldte Reformeerte Menighed tilladt, selv som forhen at (Bemeldte vælge Over, og Under Graverne" Widste og Forstandere hare forestillet, at Over- og Une der-Graver Tjenesten ved bemeldte Menighed ikke, efter beres Formening, ere af dem, som, i Følge Hans Majestate Resolution af 18de Maji f. 2. (s), kunne forundes velfortjente Underofficerer.) (p) See Forordn. 8 Febr. 1805+ Canc. (q) Af Colt. Tid, No. 3, S. 43; fee bemeldte Forordning. (r) Af samme Blad No. 12, S. 184. (s) See Prom. 19 Maii og Circul. 4 Aug. 1804; *g næstfølgende Promemoria. 19 Jan. 19 Jan, 19 Jan. Canc. Prom. (til den franske Reformeerte Kirkes Consistorium i Kjøbenhavn), Ligelydende. Ganc. Prom. (til Overberghauptmanden paa Bergstaden Kongsberg), ang. Repræsentan ternes Balg i denne Stad. Gr. Foranlediget af hvad han i Skrivelse til dette Gol- Zegium, bateret 21 de Decbr. sidstleden, har anfort, feuide Man, i Forbindelse med hvad Man under Ste samme Maaned har tilskrevet ham, herved melde, til behagelig Efterretning og videre føiende Foranstaltning: At Cancelliet bifalder den af ham i bemeldte Skri velse gjorte Indstilling: At Borger: Repræfentanters nes eller de eligerede Mænds Valg paa Bergstaden Kongsberg maae skee hver Gang ved Aarets Begyndelse og inden Februarii Maaneds Udgang; og at Res fcriptet for Danmark af 24de Marts 1797, denne Gjenstand betræffende, maatte i de Dele, som ikke i Rescriptet fer Kongsberg af 2den Maji 1800 cre fast. fatte, blive Meget for Magistraten i Kongsberg; dog at de 4 Mænd, som i Følge allerhøistbemeldte Rescript blive cenftituerede, endsfjendt de successive, efter fire Aars Forleb, afgaae, igjen ligefuldt kan komme paa Balg til at blive Repræsentantere, i Følge dette Col legii Resolution af 5te Maji f. U." Det ved Valget passerede bliver at indføre i Magistratens Protokel, og en udskrivt deraf at indsende til Over-Øvrighedens Approbation. Gen. Ld. Deconomie- og E. Collegii Circul. (til samtlige Amtsforvaltere i Danmark), ang. deres Procent af Brandcontingenter og Qvartals-Extracters Indsendelse under Mulct. Gr. Gr. Paa dette Cellegit allerunderdanigfte Forestilling 19 Jan. Har det behaget Hans Kongelige Majestæt under 16de d. M. allernaadigst at resolvere: ,,Bi bevilge allernaadigst, at Amtsforvalterne i Danmark, for, i Overensstemmelse med Brandforsikrings- Anordningen for Landet af 29de Febr. 1792, at inds kræve den ved sidste Junii Maaneds Udgang for 1804 til Betaling forfaldne Brandcontingent af de forsikrede Landbygninger, og fremdeles herefter, maae tillægges 2 pre. af det indkrævede første 1000 Rbr., og cer Procent af Resten, som anvises dem af de indfrævebe Penge, naar Indkrævningen er tilendebragt, og be fernoone Qvartais Extracter derover, efter et af Bert General Landoeconomie og Commerce Collegio meddeelt Scheme, i rette Tid til dette Collegium ere indsendte; hvorhos Vi allernaadigst ville, at ved Uses blivelse med disse Qvartals Ertracter, stal herefter forholdes efter det Forordningen af 3ote Jan. 1793. i 25de §. foreskriver, og de saaledes forefaldende Mulcter indeholdes ved Kuviisningen paa ovenbemeldte Godtgjørelse for Indkrævningen, og tilfalde Collegis Fattigbøsse." - Ved at communicere den Kongelige Amtstue i.... benne allerhoieste Resolution, undlade Bi ikke at tilfeie: at de i Vor Skrivelse af 8de Junii (t) 1799 forlangte Qvartals Extracter, efter det dermed fulgte Schema, maa herefter i Overensstemmelse med ovenbemeldte 25de § i Forordn. af 30te Jan. 1793 Hertil være indkomne i det seneste tre uger efter ethvert vartale Udgang, under en Mulet til dette Collegii Fattigbosse af 2 Rdr., hvilken Mulet for vedvarende Udeblivelse hver fjortenbe Dag fordobles i det Forhold, som i paafølgende 27de §. er fastsat. A8- (:) Bit Kiøbenhavns Amtflue under 18be maji 179921 Jan. 21 Jan. Admiralitets- og Com. Collegii Prom. (til Overlodsen Hr. Commandeur Esvenørn), om ertraordinair Betaling til Lodserne i visse Tilfælde.

Gr. Da Collegium formener, at det Tilfælde, som omhandles i Commandeurens Promemoria af 27de dennes, >: Forslag til en Plakat, om extraordinair Betaling til Lodserne i visse opgivne Zilfælde, rettest made overlabes at bestemmes efter Vedkommendes egen Aftale, eller afgiores efter den 21de §. i Forordn. af 19de Maji 1763 for Norge, eller den 22be §. i Forordn. (u) af 27de October 1800 for labstrands Lodserie, hvilket Sidste tjener til Reget for de ovrige Danske Lodserier; og disse Lovsteder anfees faa bestemte, som Sødvendighed fordrer og Omstændig hederne tillade, Finder Man det ikke raadeligt, at nogen Plakat udfærdiges for de opgivne specielle Tilfælde, da det kunde være at befrygte, at Man, i det man ved en saadan fpeciet Lov føgte at hæve en Uvished, lagde Grund til endeet Undre: hvorfor Man ogsaa, som ovenanført anseer det rettest, at lade det blive ved de gjeldende almindelige Anordninger, og iøvrigt overlade de specielle Bestemmelser til vedkommende Øvrigheds eller Dommers Kiendelse, naar Tvistighed opstaaer. Sammes Prom. (til Kh. Driberg, Generalfrigscommissaire i Dmt.), ang. at Collegii Approbation udfordres til So-Sessions-Berammelser.

Gr. Udi Indrelleringsforordningen af 8de Jan. 1802, §. 72 er det bestemt, at Indrolleringscheferne og Søs og Land Krigscommissairene sulle paa Forslagene til Ses Sessions Berammetserne inhente dette Collegii Appres bation. Efter denne Bestemmelse, som er grundet derpaa, at Collegium, forinden det kan approbere disse Forslage, maa afvarte Hans Majestats Befaling om og hvor stor udskriva ning ved Sessionerne stal stee, havde Collegium ventet, (u) Er her i Rescripterne ved I Deel, S. 650-667- at at entrer af de Herrer Insrolleringschefer eq Se eg anb: 21 Jan Krigscommissairer oppebiede Collegii Approbation, paa Sessionsberammelserne, inden de lobe Samme trekke og offentlig bekjendtgjøre. Men da dette ikke er Tilfældet i alle Districterne, foen Sellegium allerede for det Fyenske eg Langelandse, det iste Sjællandske og det 3die Jydske Golimit District, har modtaget trykte Platater til Ses fions Holdelsen i War, Saa skulde man herved anmode Kammerherren om, at titfjendegive samtlige Danske So: Districter: at Berammelserne til de almindelige So Sessioners Afholdelse ikke made trykkes eller offentlig bekjendtgjøres, førend der er paa de i saa Henseende indsendende For flage imodtaget Collegii Approbation, eller det ved Udskrivnings. Ordre er afgjort, at disse Sessioner tan berammes og afholdes. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 22 Jan Mulcten, naar en Slagtermester udebliver fra Liigs Bortbærelse. (Gr. Da Oltermanden for Slagterlauget i Staden har andraget, at den ved Slagterlaugets Artifte, af ste Majt 1683, §. 16, fastsatte Mulct af 1 Rdir. fer en Slagtermesters udeblivelse fra at bertbære tiig, er befunden at være et utilstrekkeligt Tvangsmiddel for den ildeblivende, desaarfag Pluraliteten af de i Staden varende Slagtermes stere have vedtaget at forheie denne Mutet fra 1 til 4 dr.: Saa, efter Oldermandens derhos gjorte Ansøgning, vil Kongen herved have approberet forommeldte Bedtægt, hvorved den ovenanførte i Slagterlaugets Laugs Artikle fastsatte Mulet foroges fra 1 til 4 Rdr. Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. at 22 Jan. Hoimesse-Gudstjenesten i Kjøge Kirke maae Herefter ansættes til kl. 9 Formiddag. (Derom, istedet for Kl. 8 hidtil, har Segnepræsten Sr. R. Fog anholdt hos Biskopen, i Følge endeel af Menighedens ytres de Duske.) (v) (v) ft. Rescr. 29 Julii 1803. 22 Jan. 25 Jan.

1. 5 Jan.

Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. Bestikkelse af Actores og Defensores i Helsingser, naar Sofarende ere bestjaalne. Gr. Han har indstilt: at Politie.Metten i Helsingøer, som bestaaer af samtlige Magistratspersoner, maatte bes myndiges til, i Tilfælde at Safarende sammesteds bleve beftiaalne, da at bestikke de Paagjeldende Acter og Defen for, paa det at de Sefarende, faa tibet som muligt, skulde opholdes ved faadanne Sager. Da Cancelliet anseer dette Forflag hensigtsmessigt og gavnligt for de Sefarende, saa Tulbe Man, tit Efterretning og Bekjendtgjørelse for Bedtommende, herved melde: At det indtil videre kan tillades Præsidenten og Mas gistraten i Helsingøer at bestifte Actores eg Defensores i saadanne Sager som Ovennævnte. Rescr. (til Sjellands Biskop), ang, at den mellem Sognepræsten til St. Peders Kirke i Kjøbstæden testved, Dr. C. 17. Dahl, og forhen Sognepræst tit St, Mortens Kirke sammesteds Hr. R. Fog indgaaede Forening om verelviis hver 4de Onsdag at holde ordentlig Gudstjeneste i hospital ts Byg. ning i bemeldte Næstved, samt ligeledes maanedsviis at dele de der forefaldende præstelige Forretninger mets tem sig, seal for Fremtiden være gjeldende som Neget for Sognepræsterne ved bemeldte Menigheder. (Efter det af Prasto Amtmand og Biftoppen indgivne Forslag.) Rescr. (til Samme), ang. at Præstetien den af de 2, i Følge allern. Rescript af 19de April 1754, til Bogos Kirke hentagte Gaarde paa Fars, der hidtil er paa Grund af bemeldte Rescript oppebaaret af Sognepræsten i Vordingborg Kjobs stad, stal for Fremtiden henlægges til Bogø Sog nekald. (Efter Biskoppens Forestilling.) ReRescr. (til Biskoppen i Christianssand), ang. 25 Jan. at Gudstjenestens Begyndelse i Christianssand mane saavel Sondag som Fredag samt andre hellige Dage fastsættes til kl. 10 Formiddag. (Derom have Præsterne ansøgt, og alle Vedkommende ytret Ønske.) Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Christians: 25 Jan. fand), hvorved Reglement for Stoleftaberne i den af Øvreboe- Sogns Almue i Oddernæs Præstegjeld af Nyt opbygte Goreboe Kirke appro bered. Canc. Prom. (til Commissionen ang. Uni 26 Jan, versitetet og de lærde Skoler), at Sang og Jord- samt Copulations-Penge deles mellem Frue- og Petri-Skole. Gr. Efterat have fra Petri Kirkes. Patron modtaget Betænkning tilligemed Erklæring fra Sirtens Widste, Curaterer og Forstandere over den fra bemeldte Commission indkomne Forestilling om de Frue-latinskole i Kjøbenhavn tilkommende visse Indkomster af Liigs Begravelser og Copulationer ved Petri Menighed ibidem, samt det af Com missionen gjorte Forslag til Sagens afgjørelse ved Forlig, har Gancellies allerunderd. foredraget pans Majestæt denne Sag. erhøistsamme har derpaa under 18de d. M. behaget at resolvere: ,,Vi ville allernaadigst fastsætte, at de omhandlede faakaldte Sangpenge samt Jord og Copulationes Penge deles lige imellem Frue-Cathedralskole og Petri Skole" (y). Denne Kongelige Resolution skulde - Man herved tilmelde til behagelig Underretning. Kongl. (v) See Prom. 16 April 1805 09 §. 109 i Forordn. 7 Sobbr. 1809. VI Deel. 13 Bind. 1ste . $5. 1 Febr 1 Febr. Kongl. Upprobation paa fremlagt Tegning til Uniform for Socabetcorpsets Auditeur, der bliver lig Gadet.Officerernes daglige Uniform, dog med Undtagelse af Cordons, Epaulettes, Sabel og Felditegn, hvilket ikke skal bare til Auditeurens Uniform; og er det tillige tilladt, at Socadets Acade miets Lærere, som efter Nars Tjeneste ansees værdige til Krigs-Assessors Characteer, med Rang i 9de Classe No. 4, og Uniform som Auditeuren, maae dertil indstilles, og nyde gratis Bestalling, naar denne Characteer allernaadigst forunbes dem, samt at Lærers ne ved bemeldte Academie, Professor Dichmann, C. Mørck og P. Ahlers, maae bære ovennævnte Uniform, &c. (Efter Forestilling fra Admiralitets- og C. Gellegie.) (x) Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), ang. Forandring i den af Jomfru Svave til Stemby Sognekalb bestemte Afgivt. Gr. Eftersom Hans Andersen af Kierby har an holdt om, at bans Fæstegaard med tilhørende fer Huse maatte fritage for at spare til Stamby-Sognekald, hvad afg. Jomfru Svaves Gavebrev af 6te Oct. 1618 (y) be stemmer, nemlig af Gaarden 3 Ørter Bag, et Lam, 2 Gjas, 2 Stpr. Havre, og at beste Stug og Byg for Præsten i 2 Dage, hver af dem med 2 Bud, og at hver af de fer Huse betaler til Sognepræsten 2 Slette Warf; og da han har erklæret sig villig til istedet derfor at give den af St og B. fereftagne aarlige Afgivt af Rug 2 Tende og Byz 4 dr.: saa, eftersom nu værende Sognepræst i Stamby, Sr. 3euthen, dermed har erklæret sig för noiet, vil Kongen have approberet: Xt bemeldte Hans Andersens Fæstegaard mee tilhørende 6 Huse maas fritages for bemeldte ved Jom fru (x) Af Goll. Tid. Ne. 7, E. 109 eg 110; cfr. Approb. 1 Marts 1805. (y) 3 Defmans Fundatfer T. V. S. 263. fru Spaves Gadebrev bestemte aartige Afgivt til Skam: by Sognefald, imod at han ifteber derfor eriægger til dette Sognekald 2 Tor. Rug og 4 Ede. Bog narlig, at be tales efter Middelprisen af 10 Wars Capitelstaxt og herfor at give Skamby-Sognefald iste Prioritets Pante Rettighed i benævnte Gaard. 1 Febr. Rescr. (til Stiftamtm. og Biskoppen over 1 Febr. Ribe Stift), ang. en Skole i Holstebro Kjøbstæd. Efter det fra Skole-Inspecteurene i denne Kjøbstæd indsendte Forslag til en Borgerskoles Oprettelse sams mesteds, samt afgivne Betænkninger, fastsættes indtil videre i denne Henseende: Det i Holstebro værende Fa= §. 1. brikhuus sienkes for bestandigt til Skolehuus for Byen og Bolig for Læreren. Bygningernes Istandsættelse samt Skolens Inventarium af Borde, Bænke, m. v., og de fornødne Læreboger for Stolelæreren og fattige Born bekostes første Gang af de Penge, der ere i Bes -hold fra Fabrik-Indretningen; det Overskydende gaaer i Kirkens Kasse, hvorimod denne betefter et Torve huus bygget ved Skolehuset, og siden holder disse 2 Huse i forsvarlig Stand. Skolelæreren nyder aate §. 2. lig 200 Rdr. i Løn og 30 Rdlr. til Ildebrændsel, hvorfor han skal helde de 2 Skoleskuer forsvarlig varme. Af disse 230 Ror. udreder Kirkens Kasse til hver rfte Jan. 10 Nor. og til hver St. Hansdag to Ndr.; det Derige lignes paa Byens Indvaanere, efter Enhvers Formuetilstand og Leilighed; dog afgaaer heri, naar Borchs Enke deer, det, som hun og Broder Chos mas Brevig have tillagt Skolelæreren (z). B 2 (z) Heri Forandring ded Mescr. 9 Maji 1806. Hvert §. 3. Nark 1 Febr. Kars December Maaned sammenkaldes samtlige Jud §. 4. vaanere i Holstebro af Byfogden til et Raadstuemode, for i en dertil indrettet Protocol at votere paa 4 Mænd, der for det følgende War skulle udnævnes til at ligne Bidraget til Skolevæsenet: og skulle disse 4 Mænd, hvad enten de ere Borgere, Embebes eller private Mænd, være pligtige at forfatte ligningen i Januarii Maaned. Denne Ligning feat in duplo forfattes, og strax henlægges paa Raadstuen i 8 Dage til Eftersyn af Indvaanerne, hvilke, inden denne Tids Udlos, steiftligen skulle anmelde, om og hvad de have imod Sama me, hvilket derved efter Stifts-Borinhebens Dom blis ver at afgjore; derefter skal den halve Deel ind. fræves inden 1ste Maji, og den anden halve Deel ins den 1ste October ved Byens Kræmmer. Alle Born af begge Kjøn skulle være pligtige at søge Skolen, fra den Tid de have fyldt deres 6te Aar, indtil de ere cons firmerede; dog dersom Mogen vil holde Skolelærer i sit eget Huus og for sin egen Regning, eller lade sine Born søge de i Tiden muligen oprettende Instituter der i Byen, skal det ikke være ham formeent: Ligefas undtages og herfra de, som ville labe deres Børn lære Latin og andre Videnskaber, end de, der læres i Skolen; dog at alle disse Tilfælde blive uden Ufkortning i den for Byen beslikkede Skolelærers Løn. Ligesaa skal det være Pigebornene tilladt fra det rode Wars Fylde at gaae den halve Day i Spe-Stole. Skulde en eller anden af Børnene, for de confirmeres, komme i Lære eller Tjeneste, eller om Sommeren bruges af deres Forældre til nogen Haandtering, da stal Sognepræsten og Byfogden tilligemed de til Skole:Bidragets Ligning advalgte 4 Mænd undersøge Sagen, og kunne da efter Oms Fole: Febr, Omstændighederne tillade bem det i en vis Lib. læreren skal være forbunden til at give alle stolepligtige §. 5. Bern den fornødne Undervisning ikke alene i Religion, ordentlig og tydelig Indenadslæsning, at skrive, saavel med Hensyn til Ortographie som Calligraphie, at regne, Baade paa Tavlen og i Hovedet, men og i andre for Almuen passende Videnskaber, sansom Fædrenelandets Historie, Jordbeskrivelse, Naturlære, Naturhistorie, den danske Sproglære, at læse og forstaae Mallings store og gode Handlinger; tikige feel han undervise de Børn i det tydske Sprog, hvis Forældre forlange det. Jevrigt har Skolelæreren at rette sig efter den herhos vedheftede Instrux (x). Alle stote S. 6. pligs (x) Lyder saaledes: 1) Læreren bor bestandig have Bør nenes forskjellige Alder og Evne for Spinene, og ind rette sin Ündervisning saaledes, at den bliver fatte lig for dem. 2) Bibelffe Fortællinger, som indehols de efterlignelsesværdige Exempler, og kunne gjøre forbeelagtige Indtryk paa Bornene, man især bruges. 3) Læreren maa neie udvikle og forklare Xit, hvad han lærer Bornene, eg leve dem fra bet Be kjendte til det Ubekjendte. 4) Hans Fortællinger, som maa være simple, muntre og lærerige, maa La reren lade Bornene gjentage med værdig og reen Stemme, og derpaa anvende det Fortalte paa deres egen Zonke og Virke-Krebs. 5) Han bør ikke blot opmuntre Bornene til Dyden, men ogfaa vænne dem tit Dydens Sovelser. 6) Alle de Ferdomme og overs troiste Sing, som maatte være Børnene bibragte, maa, han udrydde, men med saaban Barsomhed, at de ille sulle tabe den ägtelse, de fylde de Menne sfer, der have bibragt dem disse. 7) Bed Skole- Undervisningens Begyndelse og Ende skal der af læ reren og Børnene affynges en Sang af den ny evan getife christelige Pfalmebog, hvorefter af læreren holdes Ben. 8) Store og smaa Born maae ikke sidde imellem hinanden, men indbetes efter deres Fatteevne, Alder og Kjøn: passende Lærebøger bestemmes for en Hver Aider; dg, da Pigebornenes Bestemmelse er forfjellig fra Drengebornenes, bor hertil tages hensyn ved Underviishipgen. 9) Saveren-maa omgaaes Ber nene 1 Febr, pligtige Barn ffulle mede i Stelen om Sommeren fra Kl. 8 til 11 om Formiddagen og fra 2 til 5 om Eftermiddagen, og om Vinteren fra de samme Timer em Formiddagen og fra r til 4 cm Eftermiddagen; eg da ber ere 2 Stolestuer, faa frulle Drengene vare i den Ene, og Pigerne i den anden. Det Forßte, Bor. nene komme i Stole, skal Læreren eftersee, om de ere §. 7. reennene meb Gagtmebigbad, en fege at unbgaae enbog Stinnet af Partiskhed; han maa vaage over ftreng Orten, og ferge for, at der ebfe i tolen et funb og reen Luft. Dan skal berife fine marmefte Fores fatte totenspecteurene, den Agtelse og Arbe dighet, han er dem seyidig, og hvortil de ved en tib og vennehuth Ongang ber giore sia perbige. Bornarmee han af dem, maa han anbrage det paa en besteden Waade bos Stifte Derlabeben 10) Undertiben skat en Time For Her Eftermiddag faßtfettes til Greg og mittge hensigtsmessige helfer paa ben dertil ved ekoteboaningen udlagte Plate under Eares tend Opfon og Navitsning, tvorved ban drager Dms forg for, at Børnene ei tomme til Stade. 11) For jævnligen at ove Børnenes Tankekraft, skat væreren Lade dem gjøre Rede for det de i Naturen hade fest, samt veilede dem til Dyds Decise ved at lade dem prove sig selv. 12) Bed Aarets Ende anstilles en heitidelig Examen i 3afpectionens og foratorencs Doerbarelle, fem tertit indbydes. poitideligbeben begyndes med en til Diemebet affattet passenbe ang, beerpaa boltes en Sate af en af Safpccieurene eller af Bateren Selv. Gitet Graminationen følger etter en epleftende Sang. 13) Det tilates ifte folela tern at pantage fla nogen Borretning, fem funte aforage bam fra sin Beftemmetfe; berimob er han piiatig, naar fete afpectionen finder det nødvens bigt, at antage og tenne en duelig medhjelper, ber dog, forladen ban anlattes, bor everbercse of Eogs nepræsten fee fornavate tefer, obe aji 1806). 14) Derfom Stolelæreren ei i alle Dele opfylder fine Pligter saaletes fem be om Stolevafenet udgangne Anordninger og denne Joserar bestemmer, eller ban finted efterladen eller forfemmelig ibenkeende til fine Pligter, eller ved nogen Stage aft og übfoævelse gjør sig uværdig til sit Embede, og han ei efter Ad> Barfel forbedrer sig saaledes, at Boen og Etolen ton ware tjent med bem, ba flat han affattee, og en bustig and i bans @teb antages. reenlige og ordentlig klædte; findes heri Efterladenhed, I Febr. da anmelder Læreren det for Sognepræsten, som giver Forældrene en alvorlig Advarsel. mulcteres Forældrene paa 1 Mr. Frugter denne ikke, Skulde der iblandt §. 8. Bernene findes Nogen, som har udslæt eller anden fmitsom Sygdom, bor Forældrene strax besorge dem helbredede. Ece Forældrene fattige, besorges deres, Cuur paa Fattigkassens Regning: eg maae Bornene. ei tillades Adgang til Skolen, forend de ere curerede; og stulde nogen af Forældrene befindes heri at være forkommelige, bor de betale 2 Mt. i Mulet til Skole faffen. Dersom Forældre ei sørge for, at Børnene §. 9. møde i Skolen til de bestemte Lider, bør de, efter ers Heldt Advarsel fra Sognepræsten, betale 2 Mk. i Mulct til Skolekassen. Udebliver noget skotepligtigt Barn af §. 10. folen, bor Skolelæreren anmærke det, og emmelde bet i sin ugentlige Beretning til Sognepræsten, som haver at advare og irettesætte vedkommende Forældre.- Præsten skal give Skolelæreren aarligen en Fortegnelse over de otepligtige Børn. De Tider, Lovene bestem- §. II. me verboring i Kirken, meder Skelelæreren der med de stolepligtige Bern, for af Præsten at overhares i deres Christendom. Alle Søn og Hellig-Dage sulle §. 12. Drengebornene mode hos Skolelæreren de Tiber, ban advarer dem, for at følge med ham i Kirken, hvor han da har det fornødne Tilsyn med dem, samt at de lære at opstaar og synge Psalmerne. Ferierne i Ste- §. 13. len ere fra 24be Decbr. til 6te Jan., begge inclusive. fra Onsdagen for Skjertorsdag til Onsdagen efter Paaske, og i Pindse:lgen, samt 14 Dage i den travleste Kornhost. Alle de Disputer, som kunde opkomme §. 14. i Anledning af Skolelærerens og Børnenes samt For- aldre I Febr. ældrenes Sorhold, andrages strax hos Skole: Inspec tionen, som i Overværelse af de i 5te §. ommeldte 4 Mænd undersøger og bedømmer Sagen; og, ders som Varterne ei dermed ere tilfreds, da indsendes det §. 15. til Stifts-orighedens nærmere Resolution. Mulc terne inddrives efter Øvrighedens Resolution, naar ingen grundede Indvendinger imod Samme indkomme. I Febr, Confirmation paa en af Justitsraad Erich Bilsbech til Hæstrupgaard (6) under Aalborg Stift den 15de Decbr. 1804 opretted Fundats, hvor ved han har legeret 1000 Rdir. til Rachebye (a) Sogns Fattige under Hiering Amt: F big 1) Disse 1000 Ndr skal blive staaende paa første Pante Prioritets Net i Hastrupgaards Hovedgaard+ 2) De aarlige Renter af denne Eapital tilsvares og udredes med 4 preto., altsaa med 40 Ndr. aarlig ; og om høiere Renter i Tiden skulde blive tilladt, da Sal de Fattige dertil være berettigede, men 5 preto. maae det ikke overgaae. Til at forestaae disse Ren ters aarlige Uddelelse, bestemmes nuværende og efter kommende Hastrupgaards Cier, i Overværelse af Stea dets Sognepræst og 2 hans Medhjelpere. 3) De Fats tiges Antal, som nyde Deet i dette Legatum, udvæl ges efter deres Trang, uden Hensigt til Alder eller Sijon. 4) Nu værende Eier af Hastrupgaard og Gods lader bekoste en Protocol, som af S. 2. Hr. Biskopen i Valborg authoriseres og forsegles, hvori denne Fundats tilligemed den derpaa forventede allernaadigst Cons (*) 35ofmane Fundatfer T. IV, og bolts Lexicon nævnt eftrupgaard. (a) hos bolt og i Statscalenderen Rakke bye. $ 1 Febr, Confirmation Ord til andet indføres, og Regnskab for Senternes Uddeling aflægges, hvilket ved hvert Wars Nytaar indsendes til Revisionen fer Natborg Stift, og af Hr. Biskopen decideres. 5) Renterne skal aars lig uddeles i fice Svartaler, den første i Januarii eller til Nyaar 1805, den Anden i April, den Tredie i Julii, og den fierbe Qvartal i October, og det til faadanne Fattige, som med deres Sognepræstes Attest kan bevise deres Trang og chriffelige Forhold, hvilken Attest der følge med Regnskabet, naar Samme til Revision indsendes. 6) Ingen af de Fattige, som eengang ere antagne og indlemmede til Deelagtiggio relse i forbemeldte Capitals Renter, maae udelukkes fra Pensionen, faa længe de leve, med mindre de enten føre et strafværdigt Levnet, eller og deres Vilkaar mærkelig forbedres. 7) Til desto mere Sikkerhed for denne legerede Capital at Hæstrupgaards nu værende og efterkommende Eiere være pligtige til at udstede be= Harig tinglyst Panteforskrivning, hvilken indleveres tit Hr. Biskopen over Aalborg-Stift, for at henlægges til Bevaring i Stiftstiften. Saaledes bliver denne Fundats herved arbodig insinueret D. H. Hr. Biskop og D. Th. Studsgaard i Aalborg med lige Unmodning, at herpaa maatte vorde anfogt Kongelig allern. Confirmation; og, da Originalen forbliver i Stiftskisten, saa udbedes to Gjenparter deraf expederede, den Ene til Sognepræsten for Harristevs, Seielstrup- og Rachebye-Menigheder, og den Anden til Eieren af Hastrupgaards. Hovedgaard, til deres Efterret ning og Efterlevelse. Canc. 2 Fehr. & Felr. Canc. Prom. (ril A Stiftsover - Rettene i Norge, B Landsover: Rettene i Vestindien og CIsland, Djobenhavns Politie.Net), ang. Rang for Assessorerne i disse Rette. Da Hans Majesteet, ved under 25de Jan. sidfit. at bestemme Rangen fer Assessorerne i de 2 for Dans mark oprettede Landsover. Rette (b), tillige har behaget at tillægge Assessorerne i[Stiftsovers Rettes ne i Torge] Rang med No. 8 i Rangforordningen af 14 de Oct. 1746 dens 6te Klaffe: faa ffulde Cancelliet herved melde Saadant til behagelig Efterrets ning (c). Canc. Circul. (til Landmilice. Sessionerne, districtsviis, i Danmark), ang. at ikkun jenstdygtige maae udskrives (d). Gr Bet er det ved dette Gollegii Circulair Skrivelse af 22de Jan. 1803 befalet, beertebes der skat forholdes med Reserver, som formedelst Svagbeber angive sig uduelige til Krigstjenesten, cg Cancelliet kan, med hensyn til de af Samme yttrede Grundsætninger, itte scafalde, at der anvendes al muelig forsigtighed med, at Ingen paa underfundig Maade unddrager sig Landets Forsvar; men, da det af en Skrive:fe fra Generatitetet erfares, at bet underriden indtreffer, at Regimenterne tildeles Soldater, som piensonligen ere utjenstbygtige, Saa skulde man herved anmode samtlige Landmi lice Sessioner i . . . . . District, behageligen at wife paasee, at deslige Folk itt: udskrives; dog at der fremdeles som hidtil forholdes i Dvereensstemnielse meb (b) See Fd. 25, Jan. 1805, §. 9, og 14 Oct. 1746. (c) Iftedet for [ ] til A staaer til B Lands over= Retten i Vestindien, tit Cants over= Retten i Island, og til D Kjøbenhavns Politie Ref. (d) See Circ. 22 Octbr. 1803 med Noten og §. 6i Cirt. 27 Decbr. 1806. med forberørte Circulaire ihenseende til Dem, som an give usynlig bare eller indvortes at derom: haves tilstrækkelig Bished. 2 Febr vagheder, uden Canc. Prom. (til Fyens Biskop), ang, at 2 Febr.\\ det tillades Degn og Skoleholder Jørgensen i Kullerup, som ecdfvoren Tolk og Cranslateur at oversætte og vidimere de Documenter, som i sandant Diemed tilsendes ham; dog at han paa ingen Maade derved forsommer det ham betroede Degne- og Skoler lærer-Embede. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. 2 Febr. Incassation i Stervbost efter Kraad Stochholm. Gr. Oberst Christian Gyldenfeldt af Christia nia i Norge og Capitain Conrad Vilhelm Gyldens feldt til Søvig-Gaard have, som Arvinger efter afsøse Kammerraad Stechhelm til Hennegaard, anholdt om, at det maatte paalægges By- og Herredefeged Fogtman i Barde, som Stifteforvalter og Incassator i forbemeldte afdøde Rammerraad Stockholms Stervbo, at stille Supplicanterne tilstrækkelig Sikkerhed fer de af Beets Mids ler, ban, som saadan, har under Hænderne, hvortil han ikke har troet sig forpligtet m. m. 3 Anledning deraf skulde man herved anmode Hr. Kammerherren behageligen at ville tilkjendegive Vedkommende, at, da det er oplyst, at Auctionsconditionerne, hvori blantt Andet er bestemt, at Byfoged Fostman skal være Incassator, ere under strevne ei alene af fernævnte Capitam Gyldenfeldt, men ogsaa af de øvrige tilstedeværende Arvinger, og han uben Paastand paa at tilveiebringe Caution eller anden Sitterhed, er antaget til at oppebære alle Stervbocks Indtægter:

Saa kan Cancelliet efter disse Omstændigheder ikke heri indlade sig (e). B. G. R. og Gen. Toldk. Gircul. (til samts 2 Febr. lige saavel Stiftamt og Kjøbstæd. Amtmænd (e) Benen blev anderledes i Prom. 23 April 1805. som 2 Febr. som Told- og Consumtionsbetjente i begge Niger), indeh. Kongl. Resolution af 23 de f. M. 8 Feb 9 Febr. 9 Febr. at Indholden af Hatter pan Brændingskjedlene indtil Piberne maae, for saavidt den er under og indtil 8 Procent af Kjedlene, herefter og indtil videre fritas ges for Afgirts Svarelse efter Forordn. af 25de Maji f. 2, saaledes, at itkun Det, som Hattens Indhold indtil Piberne maatte overgade 8 Procent, beregnes og ansættes til Afgivt som Kjedet." Dvarantaine Directionens Fortegnelse over Varer, som ansees for giftfængende eller ikke (f). Ganc. Prom. (til Amtm. over Khavns Amt), ang. at Bidrag til Fattigvæsenet præsteres i Sognet, hvor Bopælen er (g). Gr. Fra Saarnby Sogne Fattigcommission bar Can celliet modtaget en med hans Gettering ferfonet Foreftit ling om at de Beboere af Store-Magleby-Sogn, som eie Jorde i bemeldte Zaarnby-Sogn, maatte tilpliates at ets Lægge M. pr. Tende Hartfern. J Antevig heraf fulde Man melde: at, da Præstationer til Fattigvæsenet, i Følge Meglementet af ste Juli 1803 § 34 Litr. c, ybes af Beboere efter Formue, Saa kan Ingen tilpligtes at bidrage til Fattigvæ - senet i det Sogn, hvor han ingen Bopæl bar, men vel eier Forde, pan hvilke ingen Bygning findes. Canc. Prom. (til Frideriksborg- &c. Amtmand), at Cancelliet bifalder det af ham gjorte For: (f) rykt bag ved Forordn. af sde febr. 1805, i Følge bens 15de §., og i Schous Udtog XIV Deel Pag. 268. (g) See Gire. 23 Febr. 7805 09. Prom. 27 Jan. 1810; cfr. Prom. 22 Jan. 1803. 9 Febr, Forslag: at vedkommende Auctionarii paalægges at indfordre den pro Gento, som af Losere Auctio ners Belob, i Følge Reglementet af 5te Julii 1803, skal erlægges til Amts attigtassen, og derefter at aflevere Samme til vedkommende Amtstue. Canc. Prom. (til Rentekamret), ang. Stem: 12 Febr pletpapir Forhandleres Sribed for borgerlig militair Tjeneste. Gr. Cancelliet har modtaget det Kongl. Mentekammers crede Skrivelse, dateret 31te Decbr. f. 2., 'hnert det har anført de Grunde, hvorpaa det har meent, at Stempletpapirs-Forhandlerne burde være feitagne for at deeltage i den borgerlige militaire Tjeneste. Men enda fiendt dette Collegium ci fan andet end vetblive dets i Skrivelse til Kammeret af 18de Febr. f. 2. ptrede Tans ker, at de forhen paaberaabte Stefolutioner og Privile gier ilte hjemte Stempletpapirs Forvalteren i Kjøbenhavn Set til at tilstaae de af ham antagne Stempleta papirs Forhandlere en faadan Fritagelse fem den Ome talte; saa il Cancelliet dog, med Hensyn til hvad Kame meret har i dets ovennævnte Prom, anført om Wanstes ligheden, der under andre Omstændigheder vilde være fors bunden med at faae vederheftige Stempletpapirs Ferhands Tere, den sterre Bidttoftighed med disses Regnskaber, og endelig den Bekostning, det pilde medføre for den Kongl. Kasse; hvorimod det Affavn, som Borgervæbningen vilde lide af en enkelt and i hver Kjøbsted, ille vil kunne komme i Betragtning, være enigt med det Kongl. Rentekammer i, Ut Stempletpapirs-Forhandlerne herefter, hvad en ten de ere Borgere eller ikke, maae fritages for at deels tage i den borgerlige militaire Tjeneste, saalænge de vedblive i denne Bestilling. Ved at tilmelde velbem. Rentekammer Saadant, fulde Man tillige tilføie : at Man med Dagsposten (h) berom har meddeelt samts lige Amtmand forneden Efterretning, (h) See Circul. 16 Febt. og 1 Junii 1805, Ganc. 12 Febr, 12 Febr Canc. Circ. (til samtlige Amtmænd i Danmark, Bornholm undtaget), ang. Læsning ved Herreds- og Birketinge af Skjøder og Pantebreve, der fer ved Landstingene læsdes, #g Registere m. M. i denne Henseende (i). Gr. Da Hans Majestæt ved Forordn. af 25de f. M. har, i at ophæve de hidtil værende Landstinge og Raadftue Rette i Danmark, og i disse Retters Sted at anordne Bandsover Retter, tillige befalet, at de Skjøder og Pantebreve, som hidtil ere læste ved Landstingene, herefter tutte læses ved Herreds- eller Birketingene, Saa har Cancelliet under Dags Dato tilskrevet samtlige Landsdommere, at ville foranstalte, at der af de nu værende Landstings-Skrivere bliver af Pantebogerne til Brug for Herredsfogderne og de Kongelige Birkedommere gjort omstændelige Registere for ethvert Herred, hvilke derefter skulle tilstilles vedkommende Embedsmænd; tillige ere samtlige Landsdommere blevne tilskrevne om, at foranstalte, at Landstings: Protocollerne og Archiverne blive afleverede til den vedkom mende Landsover: Ret, hvorfra i fin Tid de forned ne udskrivter og attester, om hvad der ved Landss tingene er passeret, vil blive at udlevere: hvilket Man ikke har vildet undlade, herved at melde til Efterret ning og Bekjendtgjørelse for Wedkommende. Canc. Circul. (til Landmilice- Sessionerne districtsviis, i Danmark), om Sonner af Udskrevne, der bleve Gefriedere eller Uns derofficerer, ere værnepligtige. Gr. Cancelliet har modtaget en Forespørgsel: om de Conner, som avles i Egteskab af Fædre, der, efterat være blevne udskrevne, ansættes som Gefriedere, eller siden indtræde i Underofficeers Nummer og saaledes ferblive i (i) See hertil Sircul. 21 Maji 1805+ Sav Garnisonstjenesten, tulle ansees som værnepligtige eller 13 Febr. itte. Efter berom at have corresponderet med det Kongetige Generalitets: on Commissariats-Collegium, fulde Stan i den Anledning berved melde samtlige Landmiliceastoner i... District, at, da en tandsoldat, der engageres til Gefrieder eller Underofficeer, behelder sine 5 or aarlig Douceur af landet i se sex War (k), i hvilke han, som Landsoldat, var tjenstpligtig, Saa kan han ifte heller fritages for de Forbindt ligheder, der pacligge ham som Landsoldat i den Zib: han kan altsaa ikke, om han er gift, i sandan ib tage sin kone og Børn med sig til Garnisonen; og de Born, som han i bemeldte Uar avler, ere derfor værnepligtige; men denne Forbindtlighed ephører derimod, naar disse sex Nar ere forløbne, og han bor da betragtes som fri Mand, og lig enhver anden gevorben Soldat, eller den, der, efter opfyldt Værnepligt, bosætter sig i Kjob. stæden (1), være berettiget til at tage sin, Kone til sig; ligesom og de Born, han efter den Tid avler med hende i Kiøbstæden, bør nyde lige Net med andre Kjøbstædfødte, efter Lovens Medfer. Generalpostamts Circul. (til Postcontoirene), 13 Febr. ang. i Henseende til Kartering af Brevene til Frederiksverk at iagttage, at disse Breve herefter blive at fartere paa samme Steds. Kart, paa hvilket de hidtil ere blevne karterede, med Anmærkning inden for Linien: Cil Frederiksverk (m). Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til det 14 Febr. Kgl. General-Land-S. og Commerce-Collegium), (k) Forøgede med 2 veb plac. 14 Nov. 1806. (1) Gfr. Fb. 15 Febr. 1808 og fenere Forskriotes. ang. (m) 2f Cott. Tib. No. 9, E. 140, see plac, 11 Febr. 1805. 14 Febr. ang. 11bfkrivnings-Frihed for Lærlinger ved Skibsbyggerier. 14 Febr. Efter at have modtaget Collegiums Skrivelse af 16de i f. M., betreffende de ved- ordentlige og faste Skibsverfter antagne Lærlingers Fritagelse for Udskriva ning til den Kongelige Tjeneste i deres Læretid, har Man om denne Gjenstand tilskrevet begge Gen. Krigsa commissairene for Soenrolleringen i Danmark og Norge, samt So-Enrolleringschefen i Slesvigs Dis strict saaledes, som af hoslagte Gjenpart behagelig vil erfares (n). Ved at communicere velbemeldte Colle gium dette, undlader Man ikke tillige at opgive Gruns den, paa hvilken dette Collegium har anseet det fornedent at bestemme en vis Alder, til hvilken Lærlin gen kan blive fritagen for Udskrivning, men ei længer, naar han nemlig har opnaaet denne Alder. Grunden hertil er fornemlig at forebygge, at en eller anden Lærling ei, ved i sin Lære-Contract at fane bestemt ens længere Tid, end han behøver at staae i Lære, stal kunne unddrage sig fra den Kongelige Tjeneste; og hvad den fastsatte Alder af 23 Aar angaaer, da er Samme ei alene bestemt i Analogie af Placaten under 20de April 1804, sem bestemmer, hvorvidt Lærebrens gene i Kjøbstæderne i Norge made fritages for Udskrivning til Sotjeneste; men den synes endog at være den Høieste Alder, til hvilken en Tjenestpligtig kunde fritages for den Kongelige Setjeneste paa Grund af at han lærer et Haandverk. Sammes Prom. (til Generalkrigscommissas riatet for Sø Indrolleringen i Norge), ang. (n) Er Adm. Prom. af 21 Febr. 1805. Pa Patenter for de fra Land Etaten under Sos 14 Febr. Indrolleringen Indkommende (o).. Gr. Unledning af et fra Indrolleringschefen i Tronds hjems District indfendt Forslag til Extrarolle: Patent fot de affedigede Bandmilitaire, som, paa Grund af at de ernære sig af Sofart eller Fiskerie, inddrages under Se Indrolleringen, og i Analogie af Collegii Resolution, af 14de Junii f. 2., indføres i Extra-Rollen, har Collegium resolveret: At i denne Henseende ingen ny Formular til Extras rolle: Patent behoves at etableres; da den nu havende Formular gjerne kan bruges, naat i Samme overs streeges denne Periode:,,Ee forflyttet fra Hovedrollent Mo... ti! Extrarollen No... formedelst at han har epnaaet den udi Judrolleringsforordningen bestemte Ut der af 50 Wat:" og i dets Sted scettes Warsagen til at han er indstreven i Estraxollen; og naar noget Diftrict har opbrügt sit nu havende Förraad Formulares til Extratolle Patent; faa kan i det ny deraf anskaffende Forraad deraf reent udelades fornævnte Periode, og derimod lades saa megen Plads staae aaben, som behøves til at anføre, hvorfor den Angjeldende er inda streven i Ertrarollen. Jevrigt bør en afskediget Lands militair, naar han meddeles Sø Patent, aflevere sit Afs des ellet Dimissions: Pas fra Land: Etaten; hvilket Pas modtages og forbliver under Bevaring ved Se-Indrolleringen, indtil han igjen udslettes af de Rollen, da bam faa, imod at tilbagegive sit So:Pas tent, fan tilbageleveres dette Pas med Paategning oms at han har staaet under So-Enrolleringen og bor denne Pnategning oplyse: under hvilket District, for hvilket Sted, i hvilken Nolle, under hvad No. og i (o) See Prom. 2 Marts 1805 VI Del 13 Bint. aste 6. 14 Febr. hvor lang Tid han har været Sø. Enrollered; hvori mod ham hverken gives Afskeed eller Pas fra Sø:En. rolleringen. Hvilket herved tilkjendegives til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for samtlige Norske So-Districter. 15 Febr. 9. I. §. 2. §. 3- Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), om de i dennes Magistratur forekommende Sagers Foretagelse og Behandling (p). Gr. Kongen er bleven foredraget et af Statens Overprafitent, Kammerherre urne, samt Gancelliete Pras bent, Kammerherre kaas, til bemeldte Collegium inde sendt udkast til en Bestemmelse for Maaden, paa hoilten alle i Magistraturen i Kjøbenhavn forekommende Sager herefter skulle foretages og behandles; og, da det ind- Fendte Forslags udførelse anfees at ville befordre Sager nes neiagtigere Behandling deb Magistraturen, vil have bestemt følgende: Alle til Magistratens Bedømmelse henhorende Sas ger skulle fordeles imellem 2 Contoirer, under Navn af det forste og andet Secretariat. Ethvert af disse Contoirer skal forestaaes af 1 Chef, der mane føre Titei af Secretair, og som tilfeies 1 til 2 Fuldmægtige, og de fornødne Copiifter eller Skrivere. Nuværende Raadstueskriver, Gancellieraad Lange, stal overtage det i ste Secretariat og fuldmægtig 3.oller overdrages det Undet. Enhver af de 2 Secretairer skulle paaligge de samme Pligter, som hidtil ene have været Raadstueskriverne panlagte, nemlig: a) De skulle paasee de tit Contoiret indkommende og berunder henhørende Sa gers tilborlige Ertrahering i dertil indrettede Protocoller, samt at de til Sagernes Oplysning under Re feratet nødvendige Ante acta blive vedlagte; b) de Fulle (p) 2f Col. Zib. No. 7, S. 97-101; see Sefer. 14 Aug. 1801, 30 Maji og 17 Oct. 1806. fkulle for Magistraten referere alle Contoiret vedkom: 15 Febr. mende Saget; dog skal den vedkommende Borgemester først tilsendes saavel Extracterne, som Sagernes Do, cumenter, og det saa betids, at denne kan gjøre sig tilstrækkeligen bekjendt med Sagerne, forinden de foretages i Raadstuen; c) Secretairene bor concipere de fornødne Expeditioner efter de i Referat Protocollerne indførte Resolutioner; de bør besørge Expeditionerne reensfrevne og confererede, samt, naar de af Magistraten ere underskrevne, at de da med deres Bilage blive sammenlagte, forseglede og bortsendte; Brevene fulle iøvrigt parapheres af den vedkommende Secres sair, førend be made fremlægges til Magistratens Uns derskrive; d) Secretairene sulle foranstatte de Personer tilsagte, som skulle møde for Magistraten, samt, naar de ikke ere at finde, at de da blive indkaldte i Avisers ne; iøvrigt bør de paasee og indestane for, at Alt i Contoiret er i behørig Orden, og at enhper af de underordnede Betjente opfylder sine Pligter; i Tilfælde af Secretairens lovlige Forfald bor Fuldmægtigen i Contoiret paatage sig hans Forretninger. Det specielle §. 4. Opsyn med de 2 Secretariater seat fores af 2 Borges mestere, Enhver ved Sit. Det skal være Pligt for §. 5- den opsynførende Borgemester, at gjøre sig paa det noieste bekjendt med enhver under hans Secretariat henhørende Sag, saa at han, ved Referatet af Sas gen, kan gjøre Magistraten opmærksom påa enhver vigs tig Omstændighed under Samme; ham skal det ogsaa paaligge, at aive skrivtligt Forslag til den Resolution som al affattes (de Sager, som vedkomme Sundheds, politiet, undtagne), og, naar Deliberationerne dere over ere fuldendte, da at nedskrive den endelige Refos c 2 lution 15 Febr. lution i en dertil indrettet Protocol. Fremdeles bst han gjennemlæse de af Secretairen efter Resolutionerne opfatte Concepter, forend de forelægges Magistraten in pleno, hvorhos han først vor underskrive dem, naar de ere reenskrevne. Endeligen skal bet ogsaa paaligge ham, at have Tilsyn med, at de under Secretariates henhorente Sager blive nøiagtigen oplyste, og at de 5. 6. fremmes med tilbørlig Orden og Hurtighed, Horhindres han for en Tid enten ved Sygdom eller andre Aarsager, fra at varetage det, som er ham paalagt, da maa han; med Overpræsidentens Forcvidende, formaae en anden Magistratsperson til, i den Tid at §. 7. overtage hans Forretninger. I tilfælde af Vacance bor Overpræsidenten udnævne en Anden af Magistras §. 9. tens Lemmer til at bestyre Forretningerne, indtil Plad- §. 8. sen igien er bleven befat. Nagtet de bestemte Wirkes kredse, som saaledes ere Borgemesterne anviste, tulle de dog begge ligefuldt vedblive at tage Deel i alle fores kommende Sagers Ventilation og Afajorelse. Nane den lægekyndige Borgemester ikke er givet Opsyn med det Secretariat, hvorunder Sundhedspolitiet hens hører, bør han i disse Sager først fremfige sin Mes §. 10. ning. Skulde Magistratens Forretninger saaledes tils tage, at de ikke under de sædvanlige Naadstue-Same linger kunne beqvemmeligen afgjores, eller visse Stags Sager befindes af den Widtloftighed, at Magistratens Tid formeget vilde spildes, naar de skulle foretages i de sædvanlige Sessioner, maar det være Overpræff denten tilladt, at udnævne en særskilt Committee, bes stanende af een af de Borgemestere, som ikke ere paas lagte det specielle Tilsyn med Secretairene eller andre særskilte Forretninger, samt af 2 Raadmynd efter Tour Tour og Omgang. Ere Sagerne af den Natur, at 15 Febr. de i Committeen veb yozliig imellem vedkommende Parter kunne afgjores, skeer dette; og i saa Fald bør Magistraten ved næste Raadstue. Samling gjeres en kort Beretning om det Forhandlede; i modsat Falb bor Sagen, naar den i Committeen er applaneret eller udarbeidet, fiden paa sædvanlig Maade foretages i en ordentlig Raadstue-Samling. De ved Magistratus ren ansatte 2 Secretairet tillægges Rang med Cans cellie Secretairer. Kongt. Resolution, at Under Officerene ved det 15 Febr. borgerlige Militaire i Biobenhavn maae, efter 4 Aard Tjeneste, have Ret til at træde tilbage iblandt de simple Borgermilitaire, og have lige Adgang tit Entledigelse med Disse (q). Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), 15 Febr. ang. Skolevæsenet og en Fattiges-Arbeids- Anstalt i Kjerteminde. Gr. Kongen er foredraget det af St. og 3. indsendte samt af Sognepræsten i Kjerteminde, Sr. I. p. Muller, cg Byfogden sammesteds, J. Bluhme, samt Byens Res præsentantere afgivne Ferslag til et nyt Skolebuses Op førelse og en Arbeids-Anstalts Indretning i bemeldte Kjer teminde; og vil allern. have bevilget og fastiat: 1) At det nu værende Skolehuus paa Kirkegaarden, som til dets nu værende Bestemmelse er anfeet uskik fet, maae istandsættes, og derefter afbenyttes saaledes, at de 2 Stuer paa heire Side af Indgangen blive ved Mellemvægens Nedbrydelse gjorte til een Stue, som skal vedligeholdes til en Urbeids-Stue for de af Byens Fats (1) Af Coll. Tib. No. 8, S. 124 og 125; ophævet seb Regl. 1 Junii 1808. 15 Febr. Fattige, der maatte ville soge derhen, for at faae Arbeide, og at det andet store Værelse paa den vens stre Side kunde bruges til, Boval for faadanne Fats tige, som Byen eller Fattigcommissionen ikke kunne Staffe anden Huusly: 2) at den af Organist Rorf og Softer kjøbte Gaard skal opføres saaledes, at der ers holdes de fornødne Leiligheder og Værelser i Samme til Skolerne, og i det mindste for, een af Lærerne: 3) at de til denne Gaards og Skolebuses Indretning, efter foregaaende offentlig Licitation, medgaaende Oms kostninger, der, efter forfatted Tegning og Overslag, ere ansatte til 5500 Rdr., maae laanes af Stiftets offentlige Midler mod 6 pro Eto. Erlæggelse i Rente og Asdrag paa Capitalen i 28 Uar. 4) Da de aar lige Ubgivter til Skolevæsenet i Kjerteminde ere anfatte saaledes: a) 6 pre. Nente og Afdrag af Capitalen 5500 Rd. b) a Læreres Lønninger 330 Nb. 400- c) Læremoderens Lenning 100- d) Til Ildebrændsel og Lysning 150 - e) Den bemeldte Rorf anordnede Leie 30 f) Skatter, Reparationer og andre Udgivter 40 - 1050 Md. tilsammen de forste 28 Mar men efter de 28 Aars Forleb, naar de 6 pre i Rente og Afdrag af den laante Capital fragaae, 720 Rigsdaler faa, til at bestride disse Udgivter, fastsættes: a) at Kjerteminde. Kirkes Kasse indtil videre maa aarligen tilskyde 400 Rd. Lateris 400 Rd. b) at Transp. 400 Rd. 15 Febr. b) at den af Jordbrugerne af Byens Marklodder tilstaaede Ferheielse i Jord: Afgivt ligeledes anvendes hertil e) at enhver Indvaaner, som har Evne, betaler aarlig for hvert Barns Unders siisning i Skolen 3 Nor., hvilket fors modes at ville belobe sig til 150- 100- 650 Nd. og endeligen d) at Udgivterne reparteres paa Indvaas nerne i samme Forhold, som ved det under 10de Junii 1803 allernaadigst approberede Regle ment (r) for Fattigvæsenet i de danske Kjøbstæder er fastsat i Henseende til de til Fattigvæsenet fors nødne Udgivter. Rescr. (til de Samme), ang. at naar Deg nen Bertram Schade enten forflyttes eller ved Deden afgaaer, og samtlige paa Soll sted Degs nebolig nu opførte Bygninger da i forsvarlig Stanb vorde afleverede, maae han eller hans Arvinger af Ef termanden i Degne- Embedet erholde udbetalt 150 Md. istedet for de ved Rescript af 10de Sept. 1777 fastfatte 150 Sible. for en Degneboligs Værbie og dens Forbedring. 15 Febr. Rescr. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. 15 Febr. Forandring med Magistraturen i Ribe samt med Ribehuus og Hunderup-Birker. Gr. Da Stiftbefal. til det danse Cancellie har indbe tettet, at Borgemester Embedet i Kjøbstæden Ribe er ble vet ledigt, og, derhos bragt i Forslag, at der ved denne Lei (r) 3 Forordn. under gte Julii 1803. 15 Febr. Seiligheb maatte træffes en Forandring i Magistraturen sammesteds og de dermed hidtil forbundne Embeder veb Ribehuus og Hunderup-Birter: faa, pae Grund deraf, zc. saavelsom i Betragtning af, at Raadfue Retterne veb Forordningen, dateret 25de Jan. d. 2., nu ere ophæves. Le, hvorved et faa stert Natal af Perfoner, som det nu Værende i Magistraturen, ifte længere anfees fornødent, fastsættes: 15. Febr. 1) At Raadmand og Byfeged Lund i Ribe feat være Borgemester sammesteds, imed at han fratræder Unden Raadmands Løn cg Jadkomst, fam: at Bors gemester og Byfoged Embedet herefter stedse skal være forenet: 2) qt By: ca Raadfue Skriveren i Ribe, B. Simonsen, der tillige vedbliver Forsie. Maadmands Embedet sammesteds, stat for sin Levetid tillægges den ledig blevne Anden-Raadmands Løn: 3) at Birkebommer-Embedet ved Ribehuus Birk stedse stat forblive samlet med Borgemester Embedet i Ribe, men at Hunderup Birkedommer og Skriver. Tjeneste (s) skal ved Bergemester og Byfoged Lunds Afgang hens lægges under Gjording herred: 4) at Birkeskriver Embedet ved Ribehuus Birk skal for Fremtiden bestan dig være forenet med By: eg Raadstue-Skriver-Tiene sten i Ribe; og endelig vil Kongen 5) ved Raadmand Simonsens dedelige Afgang nærmere bestemme, hvorledes der med Anden-Raadmands Løn eg Indkoma ster for Fremtiden skal forholdes (t). Rescr. (til Aggershuus- Stiftamtmand og Biskop), ang. at Kammerherre Peder Anker mage (s) Herom fee Reset. 1o Julii 1807 og 26 Febr. 1811; Lund døde den 1ode Aug. 1810. (t) Simonfens Eftermand blev som By- og Raadstue samt Birkeftriver, Politiemefter (efter Rescr. 27 April 1810) og 2ben Raadmand den 3die Aug. 1810 bea ftittet. maae paa Den Langse i Sannichebate Sogn oprette 15 Febr. en Kirkegaard til begrav liessted for Beboerne famz mesteds; dog at Sannichedals Kirke og dens Betjente Intet derved taber i Sammes hidtil havte lovlige Rettigheder: og skal Skolelæreren ved den paa Langse værende Stole, til Efterretning for Stedets Præst, være pligtig at optegne de Dode ved Navn, Stand, Alter, Debsmaade og Døds- og Begravelses- Dag med videre; og de Vedkommende være pligtige, at sætte et Tærke paa Gravene, hvorefter Præsten kan ledes til at kaste Jord paa dem, som maatte være begravne i hans Fraværelse: ievrigt bør denne Kirkegaard ved første Begravelse indvies med en pasfende Tale af Sognepræsten. (Efter Kammerherrene Forestilling til Stiftet, med Henson til for Fremtiden at ferfkaane Dene Beboere for den Besværlighed, de hidtil have havt, med at overføre deres Liig til fornævnte Kirke.) Confirmation paa en af Justitsraad og Her: 15 Febr redsfoged Knutzen, Landsdommer Bendz, Kiøbmand Rasmussen og Bogtrykker Iversen i Odense som Medskifte commissarier i afg. Kjebmand Peter Eilschous og Hustrues Anna Maria Bechers Stervbo, den 16de April 1804 forfatted Fundats for det af bemeldte Eilschons Hustru til Bedste for Fattige i Odense og Fyens Stift oprettede Legat. Fundatsen skal, tilligemed denne allernaadigste Confir mation foranstaltes behorig tinglæst og protocolleret ved vedkommende Retter til Sikkerhed i Fremtiden. - Fundats for Kjøbmand Peter Eilschous og Hus ftru Anna Maria fed Becher, beres Legat: 1) Kjøvs mand Peter Eilschous efterladte og siden bortdøde Enke Anna Maria fed Becher har ved Disposition 15 Febr. af 11te Maji 1790 bestemt et Legatum til Bedste for Fattige, hvilket, som en Følge af den under hens des og afdøde Mands Boes Behandling ergangne allernaadigste Heiete: Rets Dom og den paa Grund af Samme skeete Repartition og Stifte Slutning, beløs ber sig til den Capital 107,412 Kor. 69% s., men da- Repartitionen under Stiftet ei endnu har overstaaet Faralia appellationis, fan i Zilfælde at Samme skulde blive indtævnet til Heieße Net og Forandring derved free, bliver Sammé ved Pantegning paa denne Fundats at anmærke.-2) Dette Legatum skal faldes Salig Peter Eisch us og hustrues Anna Maria chete Legatum, og Menterne, deraf ere stjenkede og givne til fattige Enter og Jomfrue: samt gamle og fattige Men, som opholde sig i Odense eller i Fyen; dog skal de Afdødes Familie, Stegt og Svogerskab stedse have Fortrinet til dette Legatum, naar de ere trængende og fører et christeligt Liv og Levnet. Skulde ei sas mange Trængende melde sig, som Renterne beløbe sig til enhver Termin, da skal det Overblevne portionviis anvendes til Understøttelse for andre trængende Borgere og Haandverksmænd, særdeles dem, som ere. bebyrdede med svagt Helbred og mange Berns Op dragelse; dog skal de, som boe eg opholde sig i Odense, have, Fortrinnet frem for Andre. 3) Legatets Renter ere bestemte til hele og halve Portioner saaledes: at Ingen mane faae større end en heel Portion til 26 Rdlr. og ingen mindre end en halv Portion til 13 Rdlr. aarlig, som udbetales a Gange om Waret, nemlig 11te Junii og 11te Decbr. Termin, hver Gang det Halve imod behørige Avitteringer, der af vedkommende Sognepræst skal være attesterede, saavel i Henseende til Pensionisternes trængende Tilstand, som skikkelige For Forhold. Den Fattige nyder Pensionen til Dedsda: 15 Febr. gen beregnet, og fra den Tid af tillægges den i den Afbedes Sted tiltraadte Fattige Pension. Det bliver altsaa en Selvfølge: at Legatarius ei maae op. tage eller gives Forskud paa den tillagde Portion af dette Legat. 4) Omendskjendt en Pensionist indiader sig i Ægteskab, beholder den dog den tillagde Por tion, med mindre Samme ved det indgangne gtestab af Directionen ansees at være bleven faa fors mauende, at Pensionen bør gives til en mere Træn gende; thi i saa Tilfælde mister Pensionisten den havende Portion, og paa samme Maade forholdes bet, naar nogen Legatarius enten ved Arv eller paa anden Maade kommer i den Tilstand, at han ei behøver Pensionen, som ogsaa forbrydes ved Misgjer ninger eller andre Skarnsstykkers Udevelse; hvorfor enhver Legatarius, som melder sig, for at hæve fin Pension, skal medbringe fin Sognepræstes Attest saa vel om sin trængende Tilstand som sit tittelige For hold. 5) Ingen ension maae nogensinde belæg ges med Arrest, oførsel, Epecunion eller no gen Elags Behæftning, men Pensionen skal til Forfaldstiden udbetales til ben, som afleverer Legas tarii Qvittering, forsynet med Sognepræstens Attest, at den af Legatario selv er underskrevet eller vebkjendt, alt uden at noget Forbud herimod sal kunne gjø res, eller for gyldig anfees. - 6) Directionen for dette Legat sal bestaae af de samme Medlemmer, som Hospitalsdirectionen i Odense, nemlig Stiftamtmanden, Biskopen, Byens 3 Sognepræster, samt Bors gemesteren og de 2 Raadmænd. Ere Stemmerne ulige, gjelde de fleste Stemmer, men ere be lige, be 15 Febr. da gjelde de Stemmer, som Stiftamtmanden bitra der. Directionen skal i sine Moder og Beslutninger altid være complet eller bestaae af 8 Medlemmer; faa at, naar det kunde hænde sig, at Stiftamtmanden eller Biskopen var fraværende, eller ikke kunde mode i nogen af de fire aarlige Qvartal Sessioner, som fastsættes til den 4de Marts, 4be Junii, 4de Septbr. og 4de Decbr., eller, naar Helligdage indtræffer, da næste Sognedag, constituere de en Mand i sit Sted, som tager deres Plads og giver deres Stemme, eg, i Tilfælde af at negen af Sognepræefterne eller Magistratspersonerne maatte være fravæs rende, eller deres Plads vacant, conftituerer Biskos pen en af Capellanerne og Stiftamtmanden een af Byens eligerede Mænd til at indtræde i den vacante Plads, og give Stemme. Directionens Medlemmer skal have samme Tilsyn med dette Legatum, som med Hospitalets og andre publike Midler, samt derfor i alle Maader staae til Ansvar, hvorfor og de til dette Legat henherendeObligationer skal tages i samme Bevaring som Hospitalets. Directionen udnævner her efter Pensionisterne eller Legatarii ved fleste Stemmer paa den Maade, som ovenanført er. Og holdes alle Directions Samlingerne paa det Sted i Odense, som dertil bestemmes af Stiftamtmanden, der og skal have Net til at sammenkalde Directionens Medlemmer til andre Tider, naar og saa ofte han eragter bet fornødent. Hvad som forhandles og besluttes i Directions-Samlingerne, al indføres udi en dertil paa Legatets Bekostning anskaffet Protokol, hvorudi og alle de Fattige, som nyde af Legatets Renter, stal indføres. 7) Fuldmægtigen ved Stifts- og - Amts= Amts-Contoiret i Odense, baade nuværende og efters x5 Febr. kommende, udnævnes til Kasserer og Skriver ved denne Stiftelse, hvorfor han aarlig skal nybe af Les gatets Renter 150 Ndr. Han stiller antagelig Cause tion saavel for de ham anbetroede Oppeborseler af Legatets Renter, som og for Sammes rigtige Die stribution og Regnskabs Aflæggelse til hvert Wars Udgang. Han modtager alle indkomne Ansøgninger om Pensioner, forfatter en Liste derever med en Extract af enhver Ansøgnings Indhold og Grunde, som i Qvartalsmoderne forelægges Directionen. Naar nogen Fattig bliver antaget og indskrevet til at nyde af dette Legat, skal han decom Eriftlig underrette vedkommende Fatdigcommission i Sognet eller Byen til dens Efterretning i mødende Tilfælde. For øvrigt stal han gaae Directionen tilhaanbe udi Alt, hvad maatte angaae dette Legats Bestyrelse, og i saa Hens seende rette sig efter de Forholdsregler, som ham af Directionen maatte gives. 8) Naar denne Funs dats er bleven forsynet med Directionens Tilstaaelse for Legatets Modtagelse, og derefter læst ved Fyens. boe Landsting og Odense Byting, paa Legatets Bea kostning, skal en bekræftet Gjenpart leveres til Raads stue-Urkivet, og en anden Gjenpart til Stiftsprovsten, hvorefter Originalen afleveres til Bevaring i Stifts. Arkivet. Canc. Gircul. (til Danmarks samtlige Kjøb: 16 Febr. fræd.Overøvrigheder (u), ang. Stempletpapirsforhandleres Frihed for borgerlig militais Tjeneste. Gr. (u) Sjellands og Veile Amtmænd undtagne; see Ciscut 1 Junii 1806. 16 Febr, Gr. Efter at Cancelliet i Anledning af indkommen Ansøgning fra en Stempletpapirsforhandler om Fritagelfe for at deeltage i borgerlig militair Tjeneste, paá Grund af de dem forundte Privilegier, har fert Brevserting med det Kongelige Mentekammer, har man [under Dags Dato] (v) tilskrevet bemeldte Kammer: 16 Febr. At Stempletpapirsforhandlere herefter, hvad enten de ere Borgere eller ikke, maae fritages for ovenoma tatte Tjeneste, saalænge de vedblive i fornævnte Bes Stilling: hvilket man ei har skuldet forbigaaz, herved at melde til Efterretning og Bekiendtgjørelse for Bevkommende.

Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. Inddrivelse af Contingenter til Fattigvæsenet uden for, som skyldes af Beboere i Kjøbenhavn. Gr. J Anledning af hans Promemoria af 24 de Novbr. f. 2., hvori indstilles, at det maatte beftemmes, at Res stancer til Fattigvæsenet uden for Kiobenhavn, som fyldes af Beboere i Staden, maac, efter Requisition til den Kon gelige Landsover samt Hof- og Stads Ret i Kjøbenhavn, inddrives af underfogden paa samme Maade, som de d gifter inddrives, Stadens Indvaanere ere pligtige at svare, Har Man under Dags Dato tilstrevet bemeldte Ret: at da Kongen har ved Reskript af 15de April 1803 bestemt, at Stadens Indvaanere Pulle lide Udpantning for de Afgifter, hvormed de staat tilbage for Jorder under Amtets Jurisdiction, og Fattigvæsens Reglementet fastsætter i den 46te §, at Fattigcontingenterne, som ikke erlægges i rette Tid sulle inddrives, Saa holder Cancelliet for, at Underfogden i disse 2 Anordninger har fuldkommen Hjemmel, hvorefter Han fan inddrive paa den Maabe, som Neskriptet af 1803 befaler, de Fattig Afgifter, som ikke i rette Kid erlægges, naar Inddrivelsen af Stiftet forlanges ved Requisition til den Kongelige Landsever, samt Hof. og Stads: Net i Kjobenhavn, og en af Amt: (v) Bar nok ben 12te Februas. mane manden approberet Liste fremsendes: hvilket Man itke 16 Febr. undlader at melde til Efterretning. Canc. Circul. (til Amtmændene og nogle Bisper), 16 Febe. ang. aarlige Beretninger om farlige Sygdomme. Sr. 3 Følge den 4de §. i Forordn. af ste Sept. 1794 stutte Præsterne, de tonnede Lager og Gets Cierne, ved. hvert Ware Udgang, tilstille Amtmandene Beretning, om der have yttret sig veneriske og antre farlige, især smit somme Sygdomme, med Mere (x). Die Beretninger fulle Amtmandene derefter, med deres egne Bemærkninger, tilsende dette Sollegium. Da Cancelliet nu for Xaret 1803 fra de fleste Amter ikke har modtaget flige Beretninger, samt de nogle af dem, som man har erholdt, ere yderst ufuldstændige i Henseende til Antallet af de Perfoner, som efter evenmeldte Forordning fulde afgive dem : Saa maa man herved bringe ovenmeldte §s Bub i Erindring, til Overholdelse for Fremtiden. Canc. Prom (til Fyens Stiftamtmand), ang. at 16 Febr. Capitelstaxten for det Aar en Liende. Afgive forste Gang erlægges, bliver i Beregningen at mebtage (y). Gr. Foranlediget af den fra Hunderup-Bymænd under Odense Amt indkomne Forespørglet, om Capitelstaxten for 1804 skal indbefattes i Beregningen over deres Afgivt til St. Knuds Sognekalb, i Overeensstemmelse med den af dem indgaaebe Tiendeforening af zote Jan. f. 20 ; feutde Man, til Efterretning, og for at bekjendtgjøres Vedkommende, melde: At det Aars Capitelstaxt, i hvilket Afgivten for første Gang etlægges, ber indbefattes under Beregnin gen af Penge Afgivten. Canc. Prom. (til Lollandfalsters Biskop), ang at 16. Febr. en Ansøgning om hans Peter Runds tidligere Cos firmation fan ikke bevilges, da han ei inoen Confir. mationsdagen fylder det 13de dar. (x) Ophevet ved Plac. 3 Marts 1807. Ganc. (y) See Pr. 26 Febr. 1803 og 24 Nov. 1804, ophævebe ved Fdn. 8 Jan. 1810. 16 Febr. 16 Febr. Canc. Prom. (til Samme), at Stiftamtmanden er anmodet at paalægge 3 Borgere i Nysted, der selv have fulgt deres, Koner til Kirken m. v. efter Disses Barselfærd, Mutet, og at affinde sig med Kirkens Betjente, samt for Fremtiden efterkomme Loven og Anordningerne (2). Rentek. Circul. (tilämtmændene i Danmark), ang. Extrafkats Frihed for de til Tjeneste bea ordrede Nationales Familier. St. Da bet Kongelige Generalitets- og Commissariats Collegium ved Skrivelse af 5te Dennes hat underrettet Kammeret om, at adskillige Sandrecruters Koner have maattet betale Extraftat for sig og Bern, imedens j at Mændene ere commandedede til Tjeneste, og derhos begjert, at Webkommende maatte blive indstiærpede, itte at affor bre de til Tjenesten beordrede Nationales Familier Ep trafat: Saa, i Anledning Heraf anmodes Hr. Etatsraad og Amtmand Hansen om at ville foranstalte, at i Overa eensstemmelse med Rentekammerets Circulairer af 27 de Nov. 1762 og 18de Aug. 1781 (), samt med Hen spn til den 3bie §. af Forordn. 11te Junii 1802, alle Landsoldater eller Recruter, uden Undtagelse, i ben Tib de til Tjeneste ere commanderede, blive tilli gemed deres Hustruer og hes sig havende egne Vorn af vedkommende præster udeladte af Extraftats: Mands tallene, og for Extrastats Svarelse feitagne. Rescr. (3) Da diese 3 Borgere fogte eftergivet den dicterede Mulct, notificerede Cancelliet Biskopen under 17de Aug. 1805, at Stiftamtmanden er tilskrevet i Overe eensstemmelse med Biskepens Betænkning, som gif dethen: at de bør affinde sig med Rickene Betiente, betale en passende Mulet til be Fattige, og advares, for fremtiden at efterkomme Loven og Anordningerne. (a) 3 Rettelserne, Side 381 Kjobenhavns og Free deriksborgs Amtmand sit aparte Breve, og den Første cm at en teceut H. K. Bulde tilbagebetales den ere legte Stat. Rescr. (til Stiftamtmanden i Trondhjem), 19 Febr. at Stiftebehandling stal stee og underskrives i befalede Protokoller. Gr. Eftersom Soren friveren i Strinde og Selboe, J. Rt. Balle, har anholdt, at det maatte vorde ham tilladt, foruden den egentlige Stifte Protokol, endnu at Lade indrette en Behandlingsprotokol, fantan fem Samme paa flere Steder i Norge er brugelig, paa det han, naar flere end een Stifteforretning paa een Dag indtræffer, kunde faae alle Skifteforhandlinger paa ethvert Sted strat indførte; hvilken Tillatelse Stiftamtm. har intritt, at maatte forunted saavel fornavnte Justitsrqud Batte, fent de ovrige Sorenskrivere i Sondre og Norère-rouch ems Amt, om Saadant af bem maatte forlangee: faa, i 20nledning heraf, og ligesom forhen ved Seferiptet af aden Junii 1775 14 Re. 1791 cg 24de Maji 1782 for nogle Jurisdictioner i de svrige Stifter blandt andet er fastsat, vil Kongen have bestemt: At Nettens Behandling ved Stifter made for Eftertiden ingenlunde frives paa lose Concepter, hvorimod den i de anbefalede Protokoller strap stat indfores; men Kulde det for Ordenens Skyld ansees nødvendigt, at Cliftebrevet under eet i Skifte-Protokollen inddrages, made en Behandlingsprotokol af Amtmanden for Stifte Jurisdictionerne i bemeldte Amter authoriseres, hvori enhver Sessions Bestemmelse at indføres, eg af Vedkommende paa Sessions Stedet underskrives. Gen. 2d. Deconomie- og E. Collegii Prom. 19 Febr (til Amtmanden over Svendborg-Amt), ang. hvorvidt, og af hvem Brand-Directeurene stat gives fri Befordring. Gr. 3 Untetning af forben indkommen Forespørgsel cm Befordring for Brand-Directeuren til de anordnede under: Segelfer efter opkommet Jidebrand, har Collegium under 17de Jan 1801 tilstrebet Amtmanden over arbuus. Amf saaledes: Bed den 7de §. Sitr A. 3die Post i Forordn.. af 26te Marts 1800, er Brand:Directeuren paalaat, efter enver Fidebrant at foretage en underfagetfe paa Brands ftabet, og berom at meddele vedkommende Demmer de indi hentede Oplysninger tilligemed hans Indberetning. Da VIDiel. 13 Bind. estès. Senge 19 Febr, denne undersøgelse staaer i Forbindelse med Politiet paa Sandet, formene vi med Befordring dertil kan forholdes effer den 28de § i Forordn. af 25de Marts 1791; da Brand- Directeuren uden saadan fri Befordring ikke vil kunne op fylde denne Deel af ha s Embede. Til disse undersøgelser vil fri Befordring, i Dvereensstemmelse med bemeldte §., altsaa være at give af Sognet, faameget mere, som det itte ofte kan indtreffe, og følgelig ei falde Almuen til nogen virkelig Byrde. 21 Febr. I Overeensstemmelse hermed skulde vi og være enige med Amtmanden over Evendborg Amt i den De; uns der 5te d. M. meddeelte Betænkning over Forvalter &rbeckers Stage, ang. den sier Stjerninge: Sogn paalagte Betaling for Brand Directeurens Befordring til undersøgelse og Brandforhør, i Følge Brand:Direc teurens Instruction, efter Ildebrand i Østerfjerninge= By den 23 de Nov. 1803, at denne Betaling ber ubredes af Sognet, da den af Forvalter &pbecker om meldte Befordring fra Stifte til Stifte ellers maatte falde til idelig Byrde for de nærmeste Sogne ved Brand Directeurens Bopat. Dette vilde Amtmanden tilkjendegive Vedkommende til fornøden Efterretning. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til begge Generalkrigscommissairer for So-Indrollerin gen i Danmark og Norge, samt til Inde. Chefen i Slesvigs District), ang. Udskrivningsfrihed for Lærlinge ved Skibsbyggerier. (0) Gr. Sanvel til Nytte for Stilsbyggeriet i minde lighed, som fer den Kongl. Tjeneste, hat Collegium resol veret: At følgende skulle gjelde som almindelige Regler overalt ved Ss Indroileringen, nemlig: At Den, som for Se:Sessionen aarligen godtgier, at han, efter lovligen oprettet Lære-Contract, er antaget ved et orbent: ligt (0) See Prom. 14 Febr. 1805. ligt og fast Skibsverft for en vis bestemt Tib til Op 21 Febr. lærelse i Skibsbyggeriet, og derved virkeligen staner i Lære, mane fritages for Udskrivning til den Kongelige Setjeneste, saalænge hans Læretid varer; dog saales des, at hvis Samme ikke er udløben, naar han fylder sit 22de Aar, da gjelder denne Stitagelse ikke længere for ham, men han bor da være Ubfkrivning undergiven, lige med andre Indrollerede; ei heller fritager en om Oplærelse i Skibsbyggeriet oprettet Contract Lærlingen for at udskrives til Kongelig Tjeneste, naar ei denne Contract i det mindste 3 Maaneder, forend den Tid at Udskrivningen gaaer for sig, er foreviist Se-Sessionens Committerede, fanfremt den ikke allerede i Forveien har været forelagt So-Sessionen. Naar Nogen for So: - Sessionen beviser, at have udtjent fin ved Lærecons tract fastsatte Tid paa et ordentligt og fast Stibsverft, og at være akjendt duelig til Stibstømmermand, da gives ham i Rollen Bettegning "Stibstemmermand" ligesom han og naar han udskrives til den Kongelige Tjeneste, gives samme Bedtegning i Commande-Rellen over det udskrevne Mandskab. Sammes Prom. (til begge tigers Snbrolle: 21 Febr. ringschefer og Sve odfer), ang. Flag paa de nye Dels Eobsbaabe. Gr. Efter bertit indkommen Unfegning fed negle Lode fet, om Billadelse at foce Flag paa de nye Daks kodsbaade, og Commandeurcapitain Sellings Indstilling i den WR- Ledning, har Gollegium tillabt, At Lodserne mane, dog paa egen Bekostning, an skaffe sig, og paa disse Fartøior fore et Flag uden Split, ligesom Gilletei. Lobfer, med Navnet LODS. Hvilket saaledes tilkjendegives Hr. Commandeurcapi 2 täinen 21 Febr, tainen til Efterretning og Bekjendtgjørelse for de Lodferier i Deres District, som have erholdet eller herefter maatte faae nogen af disse Lodsbaade; ligesom og, at det Flag, som Gilletei-Lodser, i Følge det for dem uda færdigede Reglement under 29 de October 1798 (a), fulle fore, er et hvidt Flag, hvoraf den overste gjerdes part er som det danske, redt med hvidt Kors, men som har de Bogstaver, der stulle stake derpaa, malede paa den hvide Deel. 23 Febr. 22 Febr, Rescr. (tit Magistraten i Kjobenhavn), at det store, Vognmandslang mane, indtil næsif. September Maaneds Udgang, for Gadekjøtfel nyde mere end efter Karten af 14de Septbr. 1767. (b) Rescr. (til Fyens Biskop), ang. Fastepræs bifener i Odense-Kjøbstæd. Gr. Efterfor: Biskopen har andraget, at de fædvanlige darlige Fasteprædikener hidtil ere holdte i Graabrødre Kirke i Odense hver Mandag, Ziredag og Borobag fristeviis af Byens 3 Sognepræster, eg at der holdtes paa samme Tid Prædiken af Biskopen oua Onsdagen i St. Kaute Kirte, hvortil endnu tommer Fredagsprædiken ; og med season 1, at Fasteprædikerne ikkun faare libet foges, indstillet: om det ikke, for at forekomme igegyldighed og Kulde mod den offentlige Gudstyrkelse, rilde være gavnligt at for mindske disse daglige Prædikeners Tal i Haften: Saa fastsættes indtil videre: at enhver af Odenses Kjøbstæds Sognepræster fat prædike i sin Kirke hver Onsdag og Fredag over Lidelsernes Historie; hvorimod Mandags, Tirsdags- og Torsdags-Prædikener afskaffes; i ovrigt forbeholdes Biskopen over Syens Stift, Følge Loven, at forrette gasteprædiken, naar og i hvilten Kirke han det finder for godt, og som hans øvrige Embedsforretninger det tillade. Rescr. (a) 3 Foreroning samtingen, fee ny Anordning 1811+ (b) f Coll. io. No. 85 fee Plac. 13 Jan. 1806, Meser. (til Fyens Biskop), ang. at Præster 22 Febr. ne i Norre-Herred paa Als maae confirmere Ungdommen paa palme-Sondag, naar Confiemane derne i øvrigt have til den Tid erholdet behorig Under viisning i Christendommens Sandheber. (Efter Anfog mina fra Præsteskabet ved Provsten om saadan gorandring ihenseende til den til ungdommens Confirmation tovbestemte Dag, forste Sondag efter Paafe, med Henson til, at mange af de unge Confirmander af Manttiennet valge Sofarten, hvortil Landets Beliggenhed indbyder. og Indbragernes Zil boielighed opmuntrer, men at Sefatten de fleste ar aabs nes tidligere i Foraaret, end Confirmationsdagen, og at de maa faae tilbage, faa længe de endnu ikke ere confs merede, og derves undertiden tabe et heelt War for deres tilkommende Bestemmelse.) Rescr. (til Trundhjems Stiftamtmand og 22 Febr, Biskop), ang. en Skolefasse i Trundhjems og Romsdals amter, samt Bidrag dertil af præs fter &c. Gr. Kongen bar tabet Sig foredrage det af Biskopen indgivne Forslag til en Stoletasses Oprettelse i det fondre og nordre Trundhjemske samt Momsdals Amt, tilligemes den af Stiftamtmanden herover afgivne Betænkning; og vil have anordnet og fastsat: Stelekassens Bestemmelse er at forbedre Lønninger §. I. ne for de Skoleholdere, som Almuen formedelst Armod eller af andre locale Omstændigheder ikke formaaer selv tilstrækkelig at lønne, saavelsom og at give udlevede, men iøvrigt fortjente Skolelærere Pension, som dog at drig made overfiige 10 Rdr. aarlig ligelebes maar af denne Skolekasse udredes Pension til fire af de værdig sie og meest trængende Skoleholder Enker, dog aldrig ever, 5 Rdr. til hver. Skotekassen skal stade under Stift: §. 2. amtmandens og Biskepens fælles Bestyrelse og Ansvar: og have de ved hvert Wars Udgang at tilsende det danske Cancellie Extract af deres Regnskab in duplo, hvoraf de Fane det Ene tilbage med Decision. Skolekassens Ind- §. 3 tægter 14 22 Febr, tægter fulle være følgende: a) de i Følge Rescripter af 25de Maris og gbe Sept. 1803 til Nedlæggelse bestemte 3 Capellaniers Gaarde sælges ved indtræffende Bacanfer, og Kjobesummerne tilflybe benne Skotekasa fe (c): b) hvad Sognepræsterne, i Følge de nævnte Rescripter, efter Capellaniernes Neblæggelse, stat bes tale til Skolevæsenet, deraf tilflyde de to Tredicdele Cognets Stolekasse, men en Trediedeel til den der omhandlede almindelige Skotekasse: c Enhver, somforfremmes eller forflyttes til it Sognefald i de nævnte Amier, seal betale 4 Ndr., og Gahver, som forfremmes eller forflyttes til et Refloerende Capel, Lavie sammesteds, 2 Rdr. til denne Klasse; d) i alle Kirker i disse Amter skal ombres cengang om Naret enten Skjærtorsdag eller en af Paastedagene en Table, benne Skolekasse til Bedste ligeledes tilhører og denne Kasse, hvad der samles i Tavlen, naar Biskop eller Provst visiterer: e) alle Drafter, som ikke have Enter at pensionere, skulle til denne Skotekasse aarlig svare 13 af den bestemte Enkepension; dog skal dette funs giælde om de Præster, som i bemeldte Amter for Frems tiden blive bespillede eller forflyttebe, men ikke om dem, som nu ere i Embeder; de under Litr, d og e foreflagne Indkomster indsendes af proofrerne til Biskopen med de øvrige Kirkecontributioner, men den under Litr c foreslagne Indkomst modtages af Biskopen ved §. 4. Collatsens Meddelelse. Uf Stolekassen maae Intet udbetales, forend den har samlet en Capital paa 5000 Ror. Siden mane det Halve af dens Renter udbetales, men den anden halve Deel, saavelsom dens uvisse Inda (c) See Rescr. 2 Marts 1742, K. 1. Cite 306; 30 Mai 1806 og 10 April 1807. Indkomster, lægges til Capitalen, indtil denne et 22 Febr. voren til 10000 Nor. Naar. Capitalen er stegen dera til, maae alle Renterne aarlig udbetales, og blot.de nyisse Indkomster oplægges. Denne Skoletasses Ind. tomster maae tuns udhanes paa anordningsmessigt Pant i Jotdegods. Stotekassen stal nyde forberørte Indtægter af alle Sogne og Kirker baade i Kjøbstæ, berne og paa Landet i det søndre og nordre Trunde Hjemiske samt Romsdals Amt, Trundhjems By alene undtagen, hvorimod denne By ikke skat nyde nogen Understøttelse af Indretningen. Rescr. (til Biskopen over Trundhjems og 22 Febr. Romsdals Amter), ang. Kirke Expensers Betaling veb Mikkelsdag, og Geistlige at besorge dem. Gr. Da Biskopen for Cancelliet har andraget, at de Kirkernes Expenser og Contributioner, som i Følge Plas taten af 3die Jan. 1727 fulle erlægges til Sognepræsterne inden Juul, og derfra siden sendes Provsten, for af ham igjen at tilstilles Biskopen, stedse, formedelst at det i de ved Sekanten beliggende Provstier medtager ofte lang Sib, inden der gaaer Leilighed fra præst til Proeft, og siden igjen fra denne til Biopen, tilhandekomme Biskopen jaa filbig, at han, for ved Narets ubgang, at aflægge Nigtigs hed fer Alt, maa gjøre udvei til et betydeligt Forsud: faa, efter hans derhos gjorte Forslag, vil Songen have anordnet og fafifat: At Kirke. Eierne skulle (istedet for, efter forommeldte Plakat, at betale Kirke-Eiernes Expenser til Juut), hers efter erlegge Samme til Sognepræsterne til Mikkelsdag i det seneste, samt at Sognepræsterne sulle tilstille Provsterne dem inden den 1ste Nov., og disse igien ligeledes være forbundne at tilsende Biskopen Pengene famlede for Provstiet inden Novbe. Maaneds Udgang, paa det at der kunde være Tib til at foranstalte den befalede Execution inden Warets Udgang hos de Modvillige.

Canc. 23. Febr. Ganc. Circul. (til samtlige Stifsamt- og Amtmænd i Danmark), om Bidrag til Fattigvæsenet af Jordegodöciere, deres Fastedanter og forpagtere. Gr. Lid efter anden er til dette Collegium inbfemmen Spørgsmaale, nemlig om en Ainisse-yder, som boer i et Sogn, og sier ubebeet Haritorn i et andet, er pligtig at bidrage til de Fattiges Forsorgelse i begge Segnenes b) om Jerdegotseiere fulle spare Bidrag til Fattigvafenet i de Sogne, hvor de cie Feste-Bøndergaarde, paa hvilke der eve oftere befatte, emendiendt de ikke selv have Bo pal i disse Sogue; c) hvorvidt Bidrag til Fattigpelenet skat foares af Jorsegodseiere, som eie flere Seved: eller Forpagtnings-Gaarde, spad enten de drives for deres Negs ning, eller ere vortforpagtebe? De nu disse Sporgsmaule muligen tande opstane i flere Amter, eg i dem paa forskjellig Maade afgjøres, faa undlader Men itfe, til Efterretning, herved at melde: Ad a) Da Gattigvæfens-Reglementet kun taler on Beboere, og vil, at disse flat bidrage til Fattigvæs fenet ille efter beres Hartkorn, men efter deres Formues Tilstand, saa kan en saadan som den omspurgte Ale misse der ikkun ansættes til at svare Bidrag paa det Stet, hvor han har fin Bopet (d); ad b) da Fastes benderne, som bebee Gaardene, svare Bidrag efter des res Formues Zitsland, faa fan Saadant ikke affordres Jordegodseiere, der befinde sig i det ommeldte Tila fælde ad c) ligesom eftere svare der, hvor de boe, efter deres Formues Tilfland, saa maa ogsaa Forpagtere frare efter samme aalestok, og Eieren altsaa være fri, naar han ikke boer paa Stedet, og ikke der eier anden Bolig end den, hvis Brug er overladt Fore pagteren; har han derimod Bopæl sammesteds, om den endog blot staaer for hans Regning, faa at ingen Anden hafter Nytten af Samme, bor han bidrage til Fattigvæsea

(d) See Prom. 31 Decor. 1803 03 (til Khavns Amt) 9 Febr 1805, samt 27 Jan. 1810. væsenet efter samme Regel, som gjælder for dem, der 23 Febr. eie Lyststeder, hvad enten de komme der ofte, sielben eller aldrig; drives Gaarden for hans Regning, bor han faameget mere svare Bidrag, hvad enten han boer der, eller ikke; men er Gaarden aldeles ode, saa at han hverken der har Bopæl, eller Huusholdning, gives ins tet Bidrag. Canc. Circut. (til Amtmændene i Danmark), ang. 23 Febr. Amts-Sygehuse at indrettes. Gr. Paa Cancellie-Præfidentens Embedsreise afvigte Sommer i Fren har han bragt i Erfaring, at der herske mange Sygdomme iblandt Almuen, som efter deres Natur maatte anfees for ubetydelige, men blive langvarige, smertes lige, og ikke sjelden dødelige, af Mangel paa betimeligen erholdt og vedvarende anvendt hjelp. Karfagen til dette Onde maa fornemmeligen foges deri, at der ikke i de danske Provindfer, saaledes som i de fleste Amter i Norge, ere inte rettede Sygehuse, og at derfor de, i de vidtisftige Districter, ansatte Læger ikke kunne have vedborligt hon med de t disse værende vidtadspredte Syge. Dg, ligesom nu Savnet af saadanne Sygehuus-Indretninger under alle Omstændige heder medfører ubodelig Stabe, saaledes vil det, i Cardes Teshed ved indtreffende Epidemier, have hoist ebolaggende Følger. Cancelliet har sporet de heldigste Virkninger af de i Norge oprettede Sygehuse, og formener, at en lige Indretning, endeg med mindre Banftelighed, kunde indføres Danmark paa saadan Maade: 1) at der i ethvert Amt blen Inarest muligt oprettet et Sogehuus, hvilket skulde være tila fælles for landet og Kjøbstæderne: 2) at det blev anlagt i de Kjøbstæder, hvor der baabe er Apothek og en duelig tæ ge: 3) at dets Indretning, i det Væsentlige, enten blev jaaban, som den, der er approberet for de norfte Amtsa Sygehuse, f. Er. det i Smaalehnene og Bergen, eller ogfaa i Overeensstemmelse med den Organisation, sem Sygehuset for Halsted-Rant i Nakskov har faaet veb Stefript af ste Fea bruari 1802: 4) at de til denne, for Landboen og Kjøbstædmanden lige nyttige, Indretning medgaaende Bekostninger bieve reparterede paa Amtets hartkorn sg Kjøbstædernes Grundtaxt. Men førend dette Collegium, denne Gjenstand bes træffende, tager nogen endelig Beslutning, og indgaar med allerunderdanigst Forestilling til Hans Majestet 93 Febr, besangaaende, fulde man herover ubbebe sig Betænks ning. Med denne ville De tillige behage at indsende et Forslag deels om Stedet, hvor et fandant Sygehuus i det Dem anfortroebe Amt hensigtmessigst kunde være at opfore; deels om Maaden, hvorpaa den indre Inde zetning kunde ftee i Overeensstemmelse med det Locale, og hvad mere der i saa Henseende maatte anfees for. nodent: og, fer at Forslaget maatte blive san meget mere omstændeligt, maatte der tillige oplyses: om der i Amtet er Sygehuse eller andre offentlige Bygninger, som hertil kunde afbetjenes, og hvad Omkostningerne omtrent kunde blive, ved hvilken Beregning der især maa tages Hensyn til. at Indretningen steer paa den mindst bekostelige Maade, deg saaledes at dens Dies mærke ikke forfeiles. Til sterre Oplysning og beha gelig 23 Febr. fbetjening under Sagen, følger berhes Gjens part of Rescripterne om de ovennævnte Norske Syges huse. og ligeledes Gjenpart af Rescriptet under ste Februari 1802. Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks Amt), ang. Borgerskabs Tagelse, men ei Ombudde, af Lieut. Petersen. (e) Gr. Bandværnslieutenant og Moller Petersen af Stallundborg hat forespurgt: 1) om han er pligtig at tage Bergerseab paa den Næringsvei, han vil drive, og at af= Tagge Barger-Eed? 2) om han er fritaget for at forrette alle de personelle Ombub, der paaligge de egentlige Borgere? J Anledning heraf mettes til 1) at, da Levens 3- 31 fame Forordn. af 22de Oct. 1701 09 12te Febr. 1745 befale at Enhver, som i Kjøbstæderne vil drive Handel eller borgerlig Na ing, skal tage Borgerskab og aflægge Borger-Eed: Saa følger deraf, at han ei fan fritages for Opfyl delsen af denne Borgerpligt; og til 2) at, da bemeldte (e) See Collegiattidenden Ste. 36, S. 572. Lande Landværnslieutenant Petersen er benandet med et 23 Febr. Kongeligt Militair-Embede, saa er han og i Følge Plakaten af 27 de Julii 1804 fritagen for alle borgerlige Ombudde c. Hvilket Kammerherren ville tilkjendes give samtlige Vedkommende. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 23 Febr. ang. at d. 26de Octob. 1804 ikke er at ans vende paa Askalde fra Mindreaarige med Curatores eller Forskrivninger af Enker. Gr. Kammerherren har i Skrivelse af 26te f. 2. til dette Collegii Wigjørelse henstillet 2 Spørgsmaale, som Birkedommer Setup paa Fans har chkaftet, nemlig: 1) om Aftalde af Mindreaarige med Curetor at henvore tit de Documenter, som efter Forordningen af 26de October f. X. dens 1te § skal udstedes i Dommerens euer Natarii Dverværelse; og 2) om Forskrivninger af Enker ogsaa for denne orighedsperson at indgaaes? Da Cancelliet nu albeles bifalder hvad Kammers Herren i ovennævnte Skrivelse har ytret (f), saa stulbe man anmode Dem om, behageligen at ville, i Overs eensstemmelse dermed, give bemeldte Birkedommer 2ørup Besteed. Hvad endelig angaaer det af Kammerherren feto opkastede Spørgsmaal, om det er ligegyldigt, hvad enten Forpligtelserne, efter fornævn te Forordnings Bydende, indgaaes for Dommeren eller Skriveren, da undlader Man ikke, i Gjensvar hetpaa at melbe, at Contracterne bør indgaaes fer Skriveren, Hvis han er Notarius Publicus, men i modsat Fald for Dommeren. varans ()t Afkalde af Mindreaarige med Curator ikke henhøre til de Documenter, som i Følge den alleges rede Forordning skal udstedes i Dommerens eller Notarii Overværeise; eg at Forfrivninger af Enker ei heller behøves indgaaede for denne Svrighed. See Prom. 31 Decbr. 1804, 9 og 16 Marts 1805, 5 April 1806 og ? Jan, 1809. 27 Febr. I Martii, I Martii. Quarantaine Directionens Bekjendtgjørelse (i Følge §. 4 i Fd. Sde Febr. 1805), om hvad der, i Henseende til pestarted Sygdom, er at ansee som mistenkt Lant, "Epanien, Italien, Nord-America og de vestindiske Der", (g) samt bestandig "alle Eyrfiets og det africanske Barbaries Havne og Kyster"; som (mitter Sted "Spaniens sydlige kyst, Livorno, Charlestown og New-York." Kongl. Resolution, at det i Kjøbenhavn væ rende Kongl. Landcadetcorpses Larere, som efter 7 Nars Tjeneste anfees værdige til Krigsassessors Caraeteer med Rang i gde Klasse Ne. 4, mane dertil indstilles, samt til at bære Cadet Officerernes daglige Uniform med blua Pantaløns uden Sølvbesætning, uden Epauletter paa Uniformen, uden Cordons og Fiæder i Satten, samt uden Sabet oa Felottegn. (Efter Forestilling fra Generalitetss og E. Collegio). (h) Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Biskop), ang. at Sognepræsten for Jonshoved-Menighed, Hr. Faber, (som deets for at erholde forneden Fredning, og deels for Spsyn med hans Pileplantage, har opbygt et Markhuus, der for nærværende Tid er bortleiet til en Familie mod 58 Arbeidsdage, samt ders hes tilbudet at overlade Estermændene i Embedet dette Huns for 124 Ndr. under Betingelse 1) at Huset tages under aarligt Syn tilligemed Præstegaarden, 2) at Præsten kan bortleie det eller give Arvefæste derpaa (g) Ophævet ved Bekjendtg. 14 Junii 1806. mod (h) Uf Coll. Tid. No. 10, S. 155 09 156; cft. Approb. 1 Febr. 1805. mod forhøiet Afgift, 3) at bette Huus ifte fat hen: Martii. hore under geistlig Jurisdiction), sal af Estermanden i Embedet nyde 124 dr. for bemeldte Haus under de af ham soreslagne Vilkaar, saavelsom at han paa egen Belostning bør beforge Huset forsikret i den al mindelige Brand Anstalt, i Fald Saadant ikke allerede er skeet, og at Betalingen for Huset ikkun ber vedvare i 20 Nar, saaledes at a Deel deraf aarlig bortfalder, beregnet fra den Lid, Hr. Faber fratræder Kaldet. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Ge- 1 Martii, neral Land Dec, ogCommerce-Collegium), hvorved af Placaten om Vagere, der paa nogle af de farlige Brunde i Kattegattet samt ved Dragses Sandrev Tønde, blive som Dagmærker for de Sofarende i Følge Kongelig Resolution af 18de f. M. udlagte (i), fendes for det første nogle Exemplarer til behagelig Efterretning og Afbetjenings og (on denne Inde retning ogsaa angaaer andre Nationer, der befeile disse Farvande, og Man ikke kunde vide, om velbemeldte Col legium af den Aarsag fulde finde det passende, her at lade den oversætte i fremmede Sprog) tillige udbeder sig, at, dersom Saadant behagelig fulde blive forantstaltet, Oversættelsen da foreløbigen maatte blive ind sendt hertil, for, efter Overlodsens Commandeur Loven gens ytrede Ønske, hetfra at communiceres ham, for at paasee, at de i Placaten brugte Somands-Termini kunne blive overeenstemmende med vedkommende Nas tioners Somandssprog. Canc.. (i) 3 Forordningerne under 21 Febr. 1805; see Preme 31 Mai 1806 og Place 16 Jan, 1857. 2 Martii. a Martii, 2 Martii, Ganc. Circul. (til Stiftamt og Amtmæn dene), ang. Eftersyn af Regnskaber for paabudne 12 Procent. Gr. Af Forordningen, bat. 25de Fan. sidstleben, har Sr. allevede erfaret, at Stettensbetjente fulie aar lig aflægge Regnskab for de 12 Procente af Rettens e byrer, som i Følge bemeldte Ferordning ere tillagte Justitsvæsenete Fond, og at disse Embedsmænd ved Paategning fulle under Embeds. Eed bettæfte, at Intet videre af dem er oppebaaret end hvad der findes anfort i egnskabet. Man har taget i Betænkning at forefiaae nogen Control af Stiftbefalingsmandene og "mtmændene i Henseende til denne fgift, scels fordi deres Embedsforretninger allerede ere faa mangfettige, at de ikke billigen uden heießte Mods vendighed er forøges, og deels ferdi det, endog med den største Anstrengelse, maaskee deg vilde blive umueligt at komme til den Overbevisning om Segnskabets Rigtighed, at de med Sikkerhed kunde gjøre den fornødne Paategning herom. Smidlertid stulbe man dog anmode Sr. at De ved Deres Embeds-Bisitatser ville tabe Dem forevise Regnskaberne for bemelbte Sportler, og, fane vidt muligt, søge Overbeviisning om, at disse stemme med Protokollerne, samt, em negen Mislighed skulde i saa Henseende imod Formodning forekomme Dem, da -ufortovet indberette det her til Cancelliet. Canc. Prom. (til Amtm. over Frederiksborg m. fl. Amter, at den ved Forordningen af 25 de Jan sidstleden paabudne forbøielse af 12 peto paa de Sportler og Gebyrer, som ere tillagte Embedsmænd, ogfaa ber ubrebes af Stiftes og Skriver Salarium. (3 Gjenfvar paa hand Sorespørgsel.) (k) $ Admiralitets og C. Collegii Prom. (til Generalcommissariatet for So Enrolleringen i Norge), (c) See Prom. 2 Aug. 1806 og 10 Febr. 1807. Norge), ang. hvorledes Land Etatens Di a Martii, mitterede og svenske Folf fe indrolleres. () Gr. Efterat have overveiet. Dets Forestilling under 21de i f. M., i anledning af de af Co og Landskrigscommiss fairen i Aggershuus Stift fremfatte 2 Sporgsmaale, nemlig: 1) om ifte de, formedelst utjensdygtighed, fra land- Graten dimitterede Folk kunne, naar de berom anholde, vorde inblemmede i Coenrollerings-Ertvareller: 2) om ikke Svenske Fotf, som i nogen Tid have segt Opheld i Landet ved deres Handers Gjevning, og med uttefter fan godtgjøre, at have i laadan Zid opført sig upaaklageligen maatte, naar de derom anfage, indftrives i Corollerne, og meddeles Sopatenter? fulde Man i Gjensvar herved tilkjendegive. Ad 1mum, at forsaavidt de fra Land Etaten for medelst Utjenstdygtighed dimitterede Folk, der vil lade sig se indrollere, for at erhverve sig Rettighed til at ernære sig af Sofart eller Fiskerie, ogsaa befindes udygtige til So-Etatens Tjeneste, bor de indføres i Se Judrollerings Ertrarollen, men i ander Fald bør de indføres i Sammes Hovedrolle, naar de ere under 50 Har gamte: Dette gjelder ogsaa om enhver anden fra Land-Etaten Affebiget, hvad enten han søger Mæring paa et Skibsverft som Stibetonimermand, eller ved nogen anden af de Næringsveie, som gjør indrolleringss pligtig; dog undtages Herfra dem, som ved Land-Etas ten have fuldeligen, det er den hele fastsatte Tid, opfyldt den dem, efter deres Fodset pealagte Værnepligt, hvilke paa Grund deraf kan indføres i Extra-Mollen, deels for at de kunne nyde Godt af den fødte Bærnes pligt, de allerede engang tilfulde have opfyldt, Deels for, at de af dem, sem indrolleres i Kjøbstæderne, ei skulle komme til at erholde Consumtionsdouceur. I Henseende til de udtjente Postkarte, som vil lade sig fo.inbrollere, haver det aldeles sit Forblivende ved Got* (1) See prom. 8 Jan; og 14 Febr. 1805+ Tęgii 2 Martii, legit foregaaende Resolutioner dem angaaende. Ad 2dum: at, da Svenste Tolk, som opholde sig i Riget, og vil tabe sig fesindrollere, kan, om just itte i en rig med Sverrig, faa dog i andre Tilfælde, bruges paa de Kongelige Skibe, ligesom og være til Mytte for Coffar diefarten, Collegium desuden, under 24 de Martii 1804, har resolveret, at Skibsrhedere i Frederikshald tan forhyre faadanne Svenske Matroser, som have tas get fast Bopæl i Riget, og der ladet sig so indrollere (m), saa kan denne Resolution udvides til alle andre Stæder i Norge, hvor negen Svense har taget fast Bopal, og enten selv frivillig vil lade sig indrollere, eller formedelst sin Næringsvei ved Sven bor indrolle= Hvilket saaledes tilkjendegives til Efterretning og Communication for samtlige Norske So-Districter. 5 Marti. red.- - Ganc. Circul. (til Landmilice-Sessionerne, districtsviis, i Danmark), til Bekjendtgjørelse for Vedkommende, Hans Majestæts Befaling under 1 te d. M.: "at de Landfoloaterne i Kolae Forordningen af 20de Junii 1788 og 11te Junii 1802 tilstanede 5 Rer. aarlig Douciurpenge, istedet for at udbetales paa Amtstuerne, Herefter fulle betales Mandskabet, ved dets Mode til Regimenterne (n);" og at Amtstuerne fra det Kongelige Mentekammer kunne vente de fornødne Ordres desangaaende, paa det at denne Indretning endnu i Xar kan tage sin Begyndelse. Rentes (m) See Prem. 18 Mail 1805. (n) Befalingen indeholdt Mere, som erfares af Pront. 7 Septbr. 1805; fee Gircul. 9 Marts, 20 Aprit, 4 09 11 Maii 1805, 8 Aug, 1807 og 3 Decor, 1808. Canc. Prom. (til Khavns Magistrat samt hver 5 Martii, Stiftamt og Amtmand i D. og N., inden hvis Jurisdictionsgrend fer ligge Fæstninger), om Borgerhes Pligt at opise Fæstningsgrave. Efter det Kongelige Generalitets- og Commissariats Collegii Meldende, har Hane Kongelige Heihed Krom prindsen tilskrevet bemeldte Generalitet, at, naar Gom mandanterne maatte finde det fornødent, at en Opiisa ning af Fæstningsgravene seer, da er det Pligt for 20:gerskabet i Fæstningen, paa Commandantens Forlangende, at understøtte bette, Arbeide saavel med Menneskers Hjelp som med de fornødne Redskaber, og at Borgerne i samtlige Fæstninger til den Ende skulle bringes i Erindring denne dem siden Arilds Tid paas liggende Pligt. (o). Denne høießte Befaling skulde man herved anmode (Tit.) at ville foranstalte bekjendts gjort de vedkommende Borgerskab til underdanig Efters levelse. Rentek. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), 5 Martii, ang. Underretninger fra Brand-Directeuren, om afgiftspligtige Bygninger. Gr. Anledning af Stiftamtmandens Skrivelse af 23de f. ., ang. den Brand directeuren for Kiøbenhavns Amt, efter Kammerete Skrivelse af 28de August f. A., tile lagte Orere i Henseende til de afaivende Efterretninger om 2f og Bitgangen i Bygnings-Afgiften efter Forordn. af 1te October 1802, for Landbygninger, fulde Man herves melde: At Kammerets Hensigt ikke er, at Brand-Direc teuren, for at erholde Efterretning om de med Landbpg = (o) Saavidt i Raadstue-Viac. II Marts 1805; see Sts. 25 Jan. 1674 og 31 Octobr. 1749, Forordn. 24 Decbts 1808 og Plac. 24 Febr 1809. VI Deel. 13 bind. Iste. E 5 Martii. bygningerne ffecte Forandringer, skal foretage nogen Omreise i Amtet, da ingen Omkostninger enten hertil, eller til nye ankomne Bygningers Taxation og Opmaas ling kunne ventes tilstaaede; men at derimod Brand- Directeuren, under de ved Forordningen af 26de Mara tii 1800 og hans Instruction befalede Braudvisitationer af forsikrede og uforsikrede Bygninger, bør enten selv, eller ved de Mant, som Amtet conftituerer til at foretage bemeldte Brandvifitationer paa hans Beaut forstaffe sig fornoden Oplysning om de feretagne Fors andringer og nye tilkomme afgiftspligtige Bygninger, samt naar disse Forandringer ere skeete, eller de nye Bygninger ere blevne færdige tii Beboelse og Brug, og derefter afgive de bam paalagte Efterretninger om Forandringerne ved afgi ispligtige Landbygninger, samt naar disse Forandringer ere Beete; hvilke Efterretnin ger, naar de af Hr. Kammerherren ere forfonede med Pantegning, om eller hvorvidt De maatte finde Noget derved at erindre, behageligen maatte titstilles vedkom mende Amtsforvalter til Afgiftens Beregning og Ind. fordring, hvilket fleer fra den næstpaafølgende Termins Begyndelse, efterat Forandringerne ere foretagne eller nye Bygninger ere blevne færdige til Beboelse eller Brug; og maa foromm tote af Brand: Directeuren afgivne og af Hr. Kammerberren paategnede Esterrats ninger med en af Unitsforvalteren i Dvereensstemmelse dermed forfattet af og Tilgangslinie fremlægges ved de carlige Regnskaber for Afgifterne, efter Forordningen af Its October 1802. Herom ville r. Kammerherren behageligen meddele Kammerraad og Amtsforvalter Bier ferneden Underretning. Rescr. Rescr. (til Khavns Magistrat), at den det lille & Martii. Vognmandslaug ved Meser. af 23 de Maits f. 2. bevilgede forhølelse mane vedblive til 31te Decbr. 6. . Canc. Prom (til Kjøbenhavns Magifirat), 9 Martii. ang, at d. af 26de Octob. 1804 ikke er at anvende, naar Umyndige quittere for Legater. (p) Gr. Magistraten har i P. R. under iste d. 02 forespurat, om de af myndige udstedende Avitteringer for den dem tillagte aarti e Underfiettelse af de unter Magistratené Be styrelse værende Legater, but, i Doreensstemmelse med den 6te §i Forordningen af 26de Dctober 1804 forsynes med Værgers Underskrift. I Gienfvar herpaa melkes: at, da Forordningen af 26 de October f. 2. itfun har laante Penge og med den umyndige opgjorte Gjelds fordringer til Sjenstand, Saa fan dens Bud ikke være at anvende paa ovens. meldte for Understøttelser udstedende Svitteringer. Ganc. Circul. (til samtlige Amtmænd, Gres 9 Martü, ver eg Barener, i Danmark), ang. Forsvar samt fri proces ogsaa for Huusfæstere, der søges til Forbrydelse af Fæste. Gr. Ved den 12te § i Forordningen af s Junii 1787 er det befalet, at, naar en Gaardfæster tittales til Fastes Forbrydelse, skal ham af Amtmanden bestikkes en fri Pros Furater, som skal udføre Sagen paa flet Papir og uden Betaling til Nettens betjente; hvilket loobud ved Cancelliets Skrivelse af tote April 1790 et Vedkommende inde farpet. Da faabel, Cancelliet som det Kongelige Mentes tammer, med ho lket man desangaaende har corr,fponderet, finder det billigt, at Huusfæstere, ter tiltales af samme Narfag, ogsaa i enhver saadan Belforte Sag nyde lige Beneficium som Gaardfestere: saa sutde Man, tit Efters retning og Beffendtgjørelse for Vedkommende, herved metde: At det Gaardfæstere ved den 12te § i Forordninger af 8 de Junii 1787 forundte Beneficium, hvorefter dent seal bestilles frit Forsvar, og deres Sager feres pad üstems 2 (p) See Prom. 31 Deche. 1804, 23 Febr. og 16 Matts 18-5, 5 April 1806 eg 7 Jan, 1809.. 9 Martii, ustemplet Papir, i det Tilfælde at de af deres Husbonder tiltales til Fæstes Forbrydelse, ogsaa kan ude 9 Martii, vides til Huusfæstere, naar de i lignende Tilfælde fagsoges af deres Husbonde. Rentek. Circul. (til begge Rigers Stiftamt- og Amtmænd, Bisper, Grever og Baroner, om 4 Procent efter d. 12te Sept. 1792 af det Eyes cutores Testamenti tillagte Honorarium. Gr. J Anledning af en til Kammeret indkommen Feres spørgsel, om det Honorarium, som Executores Testamenti, ved Bestamente, tillægges for Stifters Behandling, fulde anfees som Stifte Salarium, og saaledes være fritaget for Xfgift efter Forordningen af 12te Septbr. 1792, eller som Legater, hvoraf Afgiften vor erlægges, har Kammeret corre sponderet med det Kongelige Danse Cancellie; og, da Man med Samme er bleven enig i, At, naar en Executor Testamenti for de Boer, som i Fremtiden tages under Behandling, blev tillagt Mere i Honorarium, end ham efter Anordningerne kunde til komme sem Stifteforvalter, fulde han af det Oversky dende være pligtig at udrede de befalede 4 pro Cento; faa meldes Saabant herved til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for samtlige Dem underordnede ordentlige Skifteforvaltere (9). Og, da de overordentlige Skifteforvaltere ved den yde Articul i Forordningen af 12te Septbr. 1792 ere panlagte til de ordentlige Skifteforvaltere at indberette, om eg hvor meget den Kongelige Kasse kan tilkomme i Afgift, faz maatte hine af disse underrettes om denne Foranstalt ning, og i Attesterne, paa Anmeldelserne om Afgiften af Boerne, maatte tillige anmærkes, om Grecutores Testas (1) Lil Bisperne: for femtlige ordentlige geiftlige Stifte forvaltere i --Stift; see Forordn. 5 Decor, 1806+ Teftamenti eare tillagte Mere end dem efter Anord- 9 Martii. ningerne kunde tilkomme, og da hvormeget. Rentef. Gircut. (til Amtmændene i Danmark), 9 Martii, ang. Nationales Douceur og Marsch-Penge. Gr. Da det Kongel. Danfte Cancellie ved Skrivelse af 5te i denne Maaned har communiceret Stammeret, at Hans Konget. Majestæt under Ite næstforhen bar bifaldet, at de Landsoldaterne efter Forordningerne tilkommende Douceurs. penge maar, istedet for at udbetales paa Amtstuerne, betales Mantfabet ved dets Mede til Regimenterne, og Cancelliet tillige har forlangt, at Douceurpengene maatte indeboldes pan Amtstuerne, men at ipenseende til Marsh pengenes utbetaling maatte, indtil videre, forholdes som hidtil: saa har Man i Dag tilfjendegivet Amtsforvalterne, At i Følge heraf bliver altsaa herefter fra Amtstuere ne ingen Douceurpenge at udbetale til Mandskabet selv, hvorimod Marschpengene, som hidtil, indtil videre udbetales, saa og, at det forstaaer sig selv, at Marsche pengene alene udbetales til de Soldater, som virkelig marschere til eller fra Regimentet eller Corpset, og alts faa ikke hverken til de Soldater, som fra det ene til det andet Uar forblive ved Regimenterne, eller til de Soldater, som, i den Tid de skulle forblive ved Regimen terne, maatte med Regimentets Tilladelse gjøre nogen Reise Hjem eller til andet Sted. Dette skulde Man ikke undlade herved at communicere. Hvorledes i øv. rigt med Douceurpengenes Afsendelse til vedkommende Regimenter og Corpser Bliver at forholde, vil, efter Correspondence med vedkommende Collegier, nærmere vorde afgjort, og herom skal Man, saasnart muligt, meddele nærmere Underretning. (r) Rente (r) See Circut. 20 April, 4 og 11 Mail 1805, 8 Aug. 1807 09 3 Decbr. 1808, cft. Prom. 7 Septbr. 1805+ 9. Martii, 12 Martii, Rentek. Prom. (til Amtm. over Kingfis Bing Amt), aug. Oppeborsel af og Regnskab for Paabuddene efter 8d. Ite Octob. 1802 samt 21 de Octob. 1803. (r) Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks Amt), ang. Procedure i Operpolitie Retten, og dens Acters Betaling. Gr. Hon har i Promem. af ste Jan fibftleden forespurgt, em Overpolitiereisdomme sulle gives særskilt beskrevne, eller den afgivende Resolution blot paategnes linderretsbommen, og i første kate, hvad der for en saadan Overpolitieretsacts Usædelse og Beskrivelse bør rṛlægges? Gjenfrar berpaa melbes: at, da zote § i Forordningen af 23te Martii 1791 udtrykkelig befaler, at med Procedure, Zilfigelse og Straf for Udeblivelse ped Overpolitiererten stat ferholdes ligesom seb Underretten, og da den følgende site § tillægger Amtmandens Kjendelse eller efelution i Overpolitieretssager samme Virt ning i alle Dele som en anden Overretstom, samt endelig, da den 30 § ligeledes foues at vise, at denne Kjendelse antages at udgjøre ea fra Sagens øvrige Documenter serseitt Act, Saa følger altsaa beraf, at der saavel under Sagens Procedure som i Henseende til Beskrivelsen bor iagttas ges samme fremgangsmaade og samme Formaliteter, som ved Under-Retten i Pelitie:Sager ere befalede at skulle iagttages, faavidt Saadant for Over Netten. kunde være anvendeligt, og at der altsaa i disse Sager bor (1) Ligetydende med Prom 30 Neobr. 1804 for Ribe-Nat og Sammes Note, med Forandring af Stader eg Embeder, men Registere 15 for landet No. 6 Ringfiebing, 7 Bolstebro, eg 8 Lemvig, at leveres Byfogderne med Forftriften b); a 1) afvigte Wars Udgang fortebne 9 Terminer af Jorber og Tiender, 4 2. af Landbygninger, 5 partater Forheielse, b.1,3) a 8) Gostgjørelse for Octob. Svartal 1802 samt for Nareb 5) e 1802 og 180g ifte fan finde Sted. Cabret af de i Oppebarfeisregifterne for Singk. Amt nævnte Afgifter erlegges i Skanderborg og Viborgsamt Ribe-tituer, og her er anordnet omtrent lige fem 1804, 4 Septbr. og 10 Novbr. bor udstedes særstilte Overpolitie Nets Domsacter in 12 Martii, Forma beskrevne. I Henseende til Betalingen for deslige Acters Beskrivelse, da bliver Samme, i Overcensstemmelse med den 130te § i Sportelreglementet af 19de Decbr. 1800, at etlægge til Amtmanden for Acter, som af Vedkommende i private Sager begje res beskrevne, hvilken Betaling bør være den Sammie, som i Følge Reglementet tilkommer Skriveren ves Landstinget. (t) Canc. Prom. (til Amtmanden over Christians: 12 Martii, Unn), at en Sorenskriver ikke bør forlade sit Embedsdistrict uden Amtmandens Forevidende og med hans Minde. (I Gjensvar paa Wints manders Skrivelse). Admiralitets- og C. Collegii Prom, (til Ind 12 Martii, rolleringschefen i Øster-Jydlands District), at, naar en Satte Skibsfører vil føre et andet Fartsi end det, den ham meddeelte Sette-Skibsfører Tilladelse tyder paa, da ber dertil forst erhverves dette Collegii Samtykke. (Tit Gjensvar paa Chefens Forestilling under 4de d. M.) Rescr. (til Biskopen i Christianssand), ang. 15 Martii. at den Resid. Capellan for Valle-Præstegjeld, Hr. A. Løndahl, (som var den første af Kaldets resid. Capellaner, der antog Capellangaarden Øvre - Vigmsstad til Bopæl, og har skeet sig nodsaget til at bygge nye Huse, der efter en Syns og Taxations Forretning af 1te Novbr. 1793 ansættes til 874 Rde, 43 B.), eller hans Arvinger, naar det ved en ny Bes (t) See Prem. 14 Marts 1801. figs 15 Martii. fistelses-Forretning bevises, at alle i Synsforretningen of 1ste Novbr. 1793 ommeldte Husebygninger ere i forsvarlig Stand, maae af Eftermændene i Embedet erholde Godtgjørelse for de paa bemeldte Vigmostads Capellangaards Opbyggelse anvendte Omkostninger, smod at der aarlig den Ite Novbr. 1793 afdrages Deel i Erstatnings-Summen, eg at altsaa, efter fulde 25 Aars Forløb, ingen videre Godtgjørelse fiude Sted. 15 Martii, Rescr. (til Bergens Stiftamtmand), ang. til hvad Finhed og Stempel Guld-Arbeide i Bergen maae forfærdiges. Gr. Ved Refkript af 26de Aug. 1778, befiendtgjort ved Plakat af 2ten Sept. næstefter, er tilladt, at Guldsmedlauget i Kjøbenhavn maae forfærdige Guld-Arbeide fra 18 til 20 Carat, og Ducatguld 23 Curat 8 Grzen, dog at Guldets Gehalt, for at forefemme alt Bedragerie herudi, paa bvert Stytte smaat Arbeide fat stemples tilligemeb Guldsmedens eget Stempel, som derfor skal staae til Au fvac, ea, naar Arbeidet er af den Størrelse, at derpaa kan sættes Varbeinene Stempel, Samme da tillige af ham skal proberes og ftemples (u); hvorhos det end videre als Ternaadigst er tilladt, at enhver Gutefined i' bemeldte Kjø benhavn maae forarbeide Rips under 3 Lobs Vegt, af hvad Gehalt de selv maatte finde for godt, deg at Guldsmedens eget Stempel altid skat fattes derpaa, for at fulle være ansvarlig til Gulbets Gehalt: ligeledes er ved Rescript of 7de Febr 1781, beffendtgjort ved Placat af 21 de samme Maaned, bevilget, at Guldsmedene i meerbemeldte Kjøben havn made være fritagne for at stemple det Arbeide, der befindes at være faa maat og derhos af faadan Façon, at itte noget fjendeligt Stempel derpaa tan anbringes; men, fulde nogen efter derimod aftade at sætte de anbefalede Stempler paa sit Arbeide, naar dertil findes Plads, stat han derfor hvergang bode 41de til Politiekassen Ligefem nu ved defeript af 5te Sept. 1800 er tilladt, ar bisse Bestemmelser egfaa maae aiætte for Guldsmedene i Kjøb staden Christiania, og ligesom det allerede forud ved Refriptet af 2den Dec. 1740 for Kjøbstæden Bergen er be ftemt, at hvad Guld-Arbeide, som i denne By forfærdiges, naar (u) See Prom, 17 April 1779 09 30 Aug. 1794, samt Plac. 10 Septbr. 1794+ naar det er saa fiint, at intet Stempel fan paafettes, 15 Martii. maae forblive ustemplet: Saaledes vil Kongen herved, efter Ansøgning fra Guldsmedlaugets Didermand i Bergen, have bevil get: at de i ovennævnte Rescripter af 26de Aug. 1778 og 7 de Febr. 1781, bekjendtgjorte ved Plakaterne af 2den Sept. 1778 og 21 de Febr. 1781, indes holdte Bestemmelser made herefter være gjældende for Bergen, ligesom de ere det for Kjøbenhavn og Chrifliania.

Confirmation paa en af Landsdommer 15 Mert, Bendz samt Christian Iversen som Grecu tores Teftamenti efter afgangne Handskehandler Jos han Mathias Lahn af Odense Kjøbstæd under ite Jan. dette Bar forfattet Sundats for en af bemeldte Lahn opretted Stiftelse for hjelpe-lose Børn: Udi den af afgangne Handskehandler 3. Mr. Rahn, §. I. som bebe i Odense den Ite Octob. 1802, efterladte. Disposition i Henseende til hvorledes han vilde, at der skulde forholdes med hvad han efterlod sig (r), er det bestemt at der af den betydeligste Deel af hans Formue skulde oprettes en Stiftelse for fattige og nodlis. dende Bern, især Fader og Moder-lefe af saadanne Forældre, som virkelig høre til Odense By, eller der have erhvervet sig Borger-Ret efter Anordningerne; eg at Kenterne af denne Stiftelses Capital skal anvendes til disse Borns Underholdning og Lærdom, hvorved de for Staten kan blive nyttige Borgere. Til denne Stiftelse, som at bære Navn af abns Stiftelse for hjelpeløse Børn, var af den Afdøde bestemt og givet (y) Dm et tegat ti, og et Andet tive Tusinde Rigsdater fee Couficmation 15 #pril 1803. 15 Martii. givet den af ham ibeende Gaard, udi Nedergade, under Brandforsikringe:No. 681, til et Stolchuus og Bolig for Lærerne ved Stiftelsen. Men, da Labn ved Doden afgit, befandtes denne Baard og dens Bygninger saa brøstfældige og indskrænkede, at Samme ei funde taale nogen Forandring; ei heller kunde derudi gjøres fardan Indretning, som kunde have varet til Hensigten af den Afdødes Willie, Efter Overlæg med Stiftets verdslige og geistlige Øvrigheder blev det derfor imel Iem Disse og os, som den Afdødes Erecutores, besluts tet at nedrive den gamle Gaard; og igjen pan Stedet at opføre en ny Bygning, efter den Afdødes Billie, pan 2 Etager og Grundmuur til alle Cider; men, da Pladsen var altfor indskrænket til derpaa at opføre den til Stiftelsen udfordrede Bygning, som endog blev endnu mindre ved det, at der blev afgivet og udlagt et Stykke af Samme til Gadens Udvidelse efter de af Regjeringen i faa Henseende gjorte Bestemmelser og Anordninger, for at faae den behovende Plads, blev ikke alene tilkjøbt et lidet Stykke Jord, som grendsede til den Afdødes Gaardshave, og tilhørte den i Nærheden beliggende Gaard No 679, men endog det ved den Afdødes Gaard imod Vesten beliggende Huus, under No 680, der, som gammelt og ubrugeligt, blev nedbrækket. Bed disse tilkjøbte Eiendomme erholdtes da ikke alene den udfordrende Byggeplads, men endog Gaardsrum og iibet Haverum, foruden det, at det Hele blev en, saavidt mulig, regalair Figur. Paa denne samlede Plads, der alt staaer udi Grundtaxt for 36 Mor., er bleven opført en Bygning til Stiftelsen paa 2 Etager, foruden en beboelig Kjelder under den halve Deel imod Østen, alt af Grundmuur til alle Sider Sider, foruden smaa Sidebygninger i Gaarden til 15 Martit. Ildebrændsel og andre Beqvemmeligheder, hvorover herved er heftet ikke alene et Maalebrev over den hele Grund, men endog en Profiltegning af Bygningerne til Oplysning i Ziden. Udi denne Bygning befindes 9 Stykker Jern Kakkelovne af forskjellig Størrelse, fanog en Kobber. Waffertjedel med det mere Inventas rium, som udfordres til Stiftelsens Indretning, hvorover Fortegnelse forfattes og afleveres til Stiftelsens Inspecteurer. Denne saaledes opførte Bygning er indrettet til Undervisnings Bærelser for Børnene, saa og til Beboelse for begge Mandslærerne og Læremsderen samt udi Kjelderen for Portneren. Bed den §. 2. Afdødes Disposition er henlagt til denne Stiftelse 50,000 Rolt., foruden Overskuddet fra den Afdødes ovrige Stiftelser, Legater og andre paa hans Bo hefs tende Udgifter, hvilket Overskud (x) stat, faasnart det kan see, paa denne Fundats blive tegnet. Stiftelses Bestyrelse er overdraget Stiftamtmanden og Biskopen som Directeurer, og de 3 Sognepræster, Magistraten samt 3 af Odense. Byes duelige og veder heftige Bergere eller Indvaanere, som foreslaaes af Inspectionen og vælges of Directionen, og ere tillige Inspecteurer ved den Afdødes Legat for gamle Mænd og Enker (y). Børnenes Antagelse og Antal udi §. 4. denne Stiftelse, der er indskrænket for Odense By alene; er overdraget til Inspecteurerne, som er paafagt, efter Pligt og Samvittighed, saaledes at handle, at der ei Nogen uden virkelige værdige, trængende sg nedlidende antages til at nyde godt af Stiftel= Denne §. 3. sen, (x) Formodes i Gell. Tid. 1803, No. 17, S. 258 at ville beløbe sig til 60.000 Rigsdaler, (y) See nysnævnte Confirm. 1803. 15 Martii, fer, hvormed Directeurerne skal have nøiagtigst Inds feende og Opfyn, og til den Ende lade sig forelægge ved hvert Aars Üdgang af Inspectionen en udferlig Fortegnelse over Bornene med Ferklaring em Enhvers §. 5. Trang eg Forfatning. De Born, som antages udi benne Stiftelse, nyde, efter Omstændighederne, saavidt mulig, Underholdning og Klæder eller et af Dees lene; men alle Børnene, som faae Adgang i Stiftels fen, skal have fri Undervisning. Men skulde det indtræffe, at Forældre, efter deres Barns Antagelse, fulde blive faa formuende ved Judkomsters eller Næs rings Tiltagelse eller tilfalden Arv, at Barnet ikke Behøver Underholdning eller Klæder, da bor Stiftels fen derfor fritages, og Samme gives til et andet trængende Barn. Paa samme Maade sal der og forholdes, om et Barn skulde tilfalde en saa stor Arv, at Sammes Neuter kan være tilstræffelig til dets Underholdning og Klæder. For ovrigt maa det antages til Regel, at levende Forældre nyde ikkun eet Barn af Gangen i Stiftelsen, saalænge andre Værdige og Trængende ere, med mindre der skulde være særdeles talents Omstændigheder og Bevæggrunde ; men derimod har ethvert trængende og nødlidende Barn, som er fader og moder-les, Adgang til Stiftelsen og dens Hjelp, for saavidt Stiftelsen kan §. 6. modtage dem. Drengebørnene skal gives en grundig og fattelig Undervisning udi deres Christendom og andre Bidenskaber; Pigebornene skal ligeledes gives grundig Undervisning i Christendommen samt Regning og Skrivning, og desuden undervises udi alle Slags Spening, fraeg at ftriffe eller binde, samt spinde Uden og Linned med videre, som kunde ud- fordre fordres til Duelighed for Tjeneste og Huus-Standen 15 Marti efter Tidernes Omstændigheder og Inspecteurernes Bestemmelse. Undervisnings Gjenstandene og Me. thoden skal iovrigt rette sig efter den Undervisningsplan, som herefter bliver forfattet, og af Stiftets Øvrighed approberet. Inspectionen fat bære Omforg §. 7. for at udsætte ikke aleneste fader- og moder lose Born, men endog de andre Børn, som nyde Kost eller Unders holdning, hos skikkelige Folk, der ei ere fattige eller selv trænge til Hjelp, naar den finder disse sidste Borns Forældres Tilstand saaledes, at de ikke kan eller bør betrees Barnet hes sig, da Stifterens Diemeed er, at Koßpenge fat komme Bornene tilgode, og at Disse skal gives en god moralsk Opdragelse, sem ei kan op, nanes hos fattige Forældre, der føre et umoralfet Liv og Levnet. Ikke aleneste Pleieforældrene, men enbog Forældre, som beholde Børnene hos sig, skal paakega ges at have Tilsyn med Børnene i Henseende til Reens lighed og hvad, som maatte udfordres til en anstændig og slikkelig Opførsel i og udenser Huset, hvorhos Bers nene skal indskjærpes og tilholdes, at vise imod Festera fædrene samme Lydighed og Ugtelse, som de skylde For ældre, og i Tilfælde af Fornærmelse fra cen af Siders ne, bliver Samme at anmelde for Lærerne, som igjen strap angiver det for Inspectionen, der afgjør Sagen efter foregaaende Undersøgelse. Inspectionen bemyn- §. 8. diges til at handle og slutte Accordt paa billigste Maade om Bornenes Koft, Logis og Tilsyn med at holde dem rene og hele i Klæder; ligeledes skal Inspectionen, beferge til Børnene de fornødne Blader af Ulden eg Linned, Hoved- og Fodtgi, som at bestaae for Drenges bornene af merkt indsprængt Klæde til Troie 08 Buper med 15 Martii. med støbte gute Knappe udi Treien, hvorpaa anbringes Bogstavet L, Uibstrømper og Sko, en fort rund Sat, Blaargarns Skjorter og Hergarns Hatsklæder; for pigebørnene af Hvergarn til Skjørt og Troie, Uldens" Klokke, blaaternede Forklæder, Hue paa Hovedet med Linned, som Stik og Brug er eller bliver i Liden, Kats tuns eller Hørterreds Halskæder, Blaargarns Særke, blaa Udstrømper og Pampusser til Fedderne, samt et lidet guult Messing Spænde eller Brysinaal til at hæfte Torklædet med, hvorudi anbringes Bogstavet L. Alt til begge Kjen anskaffes med mutigste Sparsommes lighed,, og ei mere end det, som efterhaanden er nødvendigt; men, da bemeldte Læder-Fodtoi vilde være tostbart at anskaffe, og holde Bornene vedlige med, da det snart opslides og forderves, især ved Vintertid, saa stal Bornene, især de stere, gives Trafo til dags lig, paa det Samme et skulde blive dem ubevant at gaae med, naar de bleve større, og Nødvendighed maatte udfordre, at de deraf skulle betjene sig. Men, paa det at der ei skat indsnige sig nogen Misbrug med det Toi, som Bernene gives, da skal Træfterne fors spnes web et Mærke eller Stempel, hvoraf Camme kunde kjendes, Linteiet paafyes med Snerehuisfting Bogstaverne L. S., foruden Barnets Navn, ligesom og enhvers at forsynes med samme Bogfaver og Drengens Navn, samt Sko og Pampusfer med et Mærke, paa det at Inter heraf skat kunne forbyta §. 9. tes.- Som denne Stiftelse i vor Frue-Sogn er bes liggende, saa skulle og alle de Born, hvilke her unders vises, af Sognepræsten til Vor Frue Kirke confitmeces, naar de til den Tid forblive i Stiftelsen, uden Hensyn til, i hvilket Sogn de ellers maatte være til Huse Huse eller Pleie. Her ethvert faadant Barn, som af 15 Martii. Stiftelsen confirmeres, tilstaaes af dens Casse 2 Rdr. tit Sognepræsten, 3 Mit Stofferen og 3 Mk. til Organisten. Til lærere ved denne Stiftelse anta: §. 10. ges 2 duelige og for god morals Opforset bekjendte Studentere eier Seminarister. Ferend Antagelsen stal de underkaste sig Prove udi Overværelse af Directeu rerne og Inspecteurerne, og, naar dette er skeet, gjør Inspecteurerne Forestilling til Directeurerne med Betænkning om den eller de Søgendes Duelighed til Læres Embedet, hvorefter Directeurerne meddele dem Beflating. Lærerne vedblive Embedet, fan længe de føre et ordentligt og fiffeligt Levnet, og som lærer opa fylder alle de dem paalagte Pligter efter meddelende Instrux of Inspecteurerne med Directeurernes Upproz bation, som de neie skal holde sig efterrettelig. Men, naar Forandring fulde enkes paa en af Siderne, da opfige Inspectionen med Directeurernes Samtykke Las reren med ar forud, enten til Decembris eller Jus nii Maaneds Uogång, og samme Opsigelsestid skal ane tages af Inspectionen fra læreren. Og, naar et kæres Embede ledigtvorder, da skal Inspectionen strap behø rig bekjendtgjere Samme i Stiftets Aviser, paa det de, som maatte attraae Samme, kan melde sig inden fer Uger derefter, og blive antaget, i Tilfælde at ingen duelig underhaanden var at faae. Disse Lærere skal §. II. have fri Bolig i Stiftelsens Bygning, saaledes fem Samme Enhver især maatte anvises; og nyder hver Lærer i aarlig Løn eg til Ildebrændsel 250 Ndr., hvil ket qvartaliter eller maanedlig udbetales, ligesom Læs rerne forlange det Til Pigebornenes Undervisning §. 12. i Haand-Arbeide antager og bestikker Inspectionen et Ques 15 Martii, dueligt og for god Opførsel bekjendt Fruentimmer, som, foruden anvisende frie Værelser i Stiftelsens Gaard, skal have udi aarlig Løn og til Ildebrand 125 Rdr. Skulde hendes Fortjenester være saa udmærkede, at hun til et Tillæg synes værdig, da mane bette dog ikke lige til mere end 25 Rdr., saa at hendes Len ikke maae foroges meer, end at den udgjør 150 Ror., hvilken Forøgelse skeer med Directeurernes Approbation. Denne Læremoder skal med Sagtmos dighed og udi Kjerlighed omgaaes Bornene, og i Hen. seende til Undervisningen og Fremgangsmaaden rette sig efter de Forholdsregler, som hende af Inspectionen bliver foreskrevet. Hun forbliver i Stiftelsen, saa længe hun opfylder fine Pligter, og ingen billig Grund haves til at afskedige hende; men skulde Misfornøielse paa enten af Siderne finde Sted, skal Opsigelse see §. 13. meb War til de foranførte Stiftetider. Underviis ningstiden for Lærerne og Læremoderen bestemmes ved Undervisningsplanen; og fulde Lærerne, uden at forsomme deres Pligter i det dem betroede Embede, og uden at betages den Tid og Leilighed, som de bør ans vende til Forberedelse til Underviisningen og til at erhverve sig flere Kundskaber ved Læsning af gode Skrifter, hvortil de, ved de til Stiftelsen anskaffende Bøger, gives Beiledning, face faa megen Tid tilovers, at de ville og kunne modtage Vorn til privat Underviiss ning i Frihedstimerne, da skal det være dem ufors meent; dog, fulde de misbruge denne Frihed, star Directionen og Inspecteurerne være bemyndigede til at indskrænke Samme. Ikke heller mane denne pris vate Undervisning foretages i Inftitatets Skoleværels ser, men i lærernes egne Værelser. Skulde en af Lærers Lærerne ei formedelst Sygdom kunne forrette sit Em 15 Martii. bede, da skal den anben Lærer i den Tid paatage hans Partes, og inddele Tiden saaledes, at Bernene ikke stat tabe af deres Undervisning. Børnene modta: §. 14. Skulde For: §. 15: ges i Stiftelsen fra det sjette Nar til det fjertende, med mindre et hoist sjeldent Exempel heri fulde gjote Undtagelse, hvilket overhovedet sees at være den hers fende and i alle Tilfælde i den Asbodes Testamente. For øvrigt stat Inspecteurerne sørge for, at Bernene Fan, saa snart som mulig, face den fornødne Unders viisning, paa det at, de kan komme i Lære eller pas anden Maade selv fortjene Bredet og ei være andre Trængende til Hinder udi at nyde Godt af Stiftelsen; og ingenlunde maae Nogen have Adgang i Stiftelsen længere end til de have været til Confirmation, eller indtil de omtrent ere 15 Nar gamle. eldre eller Pleiefædre afholde Bornene fra at foge Skolen, ca skal Lærerne andrage Samme for Inspec teurerne, som skal lade Vedkommende kalde for sig, og betyde dem deres Forseelse; men, skulde Samme være uden Virkning, bemyndiges Inspecteurerne til at uds sætte Barnet fra Skolens Beneficia, og lade dem kome me bedre sjennende Forældre tilgode; dog at denne Udsættelse skeer med Directeurernes Vidende. - In §. 16: specteurerné bemyndiges til at antage en duelig Mand til at undervise Børnene i Tegning, hvortil Stifteren har henlagt 50 Nor; ligeledes i Dvereensstemmelse med Stifterens and at antage en Syngemester for billig Betaling. De største Piger skat, efter Om §. 17+ gang ugentlig, tilligemed Portnerens Kone, fiftes til at reengjøre Stiftelsens Andervisnings- og Arbeids- Værelser udenfor Stoletimerne, paa det at Disse og VI Deel, 13 Bind. aste : 15 Martii kan blive vante til Orden og Reenlighed; for øvrigt maae ingen af Bernene gjore nogen Opvartning eller Bygang for Lærerne og Læremederen i Skoletimerne.- §. 18. Alle Pigebernene i Arbeidsskolen skat, uagtet at de ei selv face Klæder fra Stiftelsen, fre, faa vidt muligt, Tid efter änden, alt det Zoi af Uldent eg Linned, som de Pigeborn forbruge, der faae Klæber, saavelsom og hvad Linned at Drengebornene behove, ligesom og binde alle Strømper til begge kjon, for derved at fritage Stiftelsen for Udgifter; og ved Hør, Blaar og Uid, som af Bernette spindes, stat att gjøres i Arbeide til Lintei, og Klæder for Bernene selv, paa det at Pigebornene derved fan fee og lære Omgangen, hvortil læren oderen at bruge og anbringe dem efter de res Størrelse; ligesom det og kunde være nyttigt for et eller ander Pigebarn, som ei havde fuldkommen helbred til at tjene, em Dette lærte at væve, der, efter Omstændighederne, overlades til Inspecteurernes Bestemmelse, om dette Slags Arbeide kan finde Sted og §. 19. udføres i Stiftelsens Bygning. Ligesom Stiftelsen blev aabnet og indviet paa Stifterens Fodselsdag den 10de Decbr. 1804, faa skal og hvert Aar paa denne Dag holdes offentlig Examen i Overværelse af Direc teurerne og Inspecteuterne samt andre Indbudne af Byens Indvaanere, hvorbos det er Stifterens Ønske, §. 20. at en hensigtsmessig Tale maatre helbes I Henseende til Stiftelsens Capituler og Menter, da skal faae vel Directeurerne som Inspecteurerne, Een for Alle og Alle for Een stans it Ansvar, og altsaa tilfælles bære Omsorg for, at Giftelsens Capitaler blive imod for svarligt Pant udsatte, gg, om muligt, udi Jerdegods §. 21. De 2 Mandslærere skal føre Stiftelsens Regnskaber - for for den samme Løn, som dem er tillagt, nemlig een 15 Martii. Lærer Hovedregnskabet, og den anden lærer stal holde de daglige Journaler over de løbende Udgifter, ifæra deleshed være Læremoderen behjelpelig med at holde et rigtigt og ordentligt Regnskab over, hvad raa Mates rialier, som hende overleveres til Forarbeidning, hvers Jedes Samme bevirkes, og hvortil Samme anvendes, alt efter den enhver især af Inspecteurerne meddelende Instrux. - - - Hovedregnskabet sluttes til hvert Wars Ud. §. 22. gang, og afleveres af Regnskabsførerne inden Januarii Maaneds Udgang til Inspecteurerne, som med deres Paategning inden fire Uger derefter tilstille Directeuterne Samme. Udi dette Regnskab skal tillige anfø res, hvor Stiftelsens Capital er udsat og imod hvad Sikkerhed. Af Inspecteurerne vil det panligge de §. 23. 2 første, Stiftsprovsten og Borgemesteren, at modtage Renterne af Stiftelsens Capitaler, og besorge Udbetalingen af alle Udgifter, naar Samme af den hele Inspection ere approberede. Men, da disse 2 af In specteurerne, ligesom vet de andre 2 den afbede salig Rahns Stiftelser, faae mere Arbeide og Besværlighed end de andre Inspecteurer, er det billigt, at dem til, Lægges en passende Kjendelse, der bestemmes til 25 Ndr. aarlig for hver af dem. Derimod ere de plige tige til at holde en af Directeurerne authoriseret Kassebog over Indtægter og Udgifter, hvilken de tilligemed Beholdningen ere pligtige til at ferevise Directeurerne og Inspectionens ovrige Medlemmer, maar Disse maatte forlange det. Til Stiftelsens §. 24. Obligationer, Vengebehold, deciderebe Regnskaber og andre Documenters Bevaring er indrettet et med Jern vel forsynet Skab med flere Lanse og Nøgler til Die 2 IPC= 15 Martii, recteurerne og Inspecteurerne, hvorudi Indretnings tillige er fleet for den Afdødes 2 andre Etiftelser for fattige Mænd og Enker samt Jomfruer. Dette Stab, der hidindtil har staaet paa Raadstuen, forflyttes udi foranforte Stiftelses Bygning, til mere Beqvemmelige hed og Afbetjening ved holdende Samlinger af Direc teurerne og Inspecteurerne, da Sikkerheden er ligesaa fuldkommen udi denne grundmurede Bygning, som paa Raadstuen. Et andet Skab er tillige anskaffet for Regnskabs Inspecteurerne med behørige Laafe og Nøgler, til derudi at bevare ikke aleneste de modtas gende Renter, men endog til derudi at nedlægge de til Regnskabet henhørende og modtagne Qvitteringer, og Regninger samt andre Stiftelsen vedkommende Docus menter. Disse 2 Stabe skal stane paa det Værelse, som er indrettet til gorsamlingerne af Directionen og §. 25. Inspectionen. Een Gang over Maaned skal holdes en Samling af Inspecteurerne paa en af Disse bestemmende vis Dag i Maaneden, som opgives og tils meldes Directeurerne, ifald de derved skulde ville mos de; men sidst udi hvert Qvartal holdes et Mode af Directeurerne og Inspecteurerne, for at overlægge det Fornodne i Henseende til Stiftelsens Gavn eg Same Directeurerne og Inspec §. 26. mes Henfiats Opnaaelse. - teurerne, især Geistligheden, anmodes, efter Stifterens nsfe, at besøge Stiftelsen, saa ofte det er muligt, for at undersøge, om Lærerne opfylde deres Pligter, og om Børnene erholde den bestemte Underviisning, samt for at undersøge, hvorledes Stiftelsens Bern bes handles af Forældre eller Pleiefædre, og efterfee, hvors lebes der omganes med de Klæder, som Børnene nyde fra Stiftelsen; og stulde Uorden i saa Henseende finde Sted, Sted, da at kalde Vedkommende fer sig, for at give 15 Martii. dem de passende Advarsler til Rettelse on Forbedring. Ligeledes er det Stifterens Unmodning sit Inspecteu rerne, at de ville formane enten nogle af deres egne Koner eller andre fyndige Fruentimre til at paatage sig jevnlig Opsynet med Læremoderen, om hun giver dem den rette Underviisning udi alle Slags Spening, faa og at binde eller striffs, samt at spinde med vides te.- Til Afbetjening ved Stiftelsens Bestyreise an: §. 27. ffaffes følgende Hoved Protokoller: A) en Deliberas tions- eller Forhandlings: Protoket, hvorudi indføres, hvad Directeurerne og Inspecteurerne eller Disse alene afhandle og beslutte ved deres Samlinger; i denne Protokol inbferes allerførst denne Fundats, naar den af Hans Majeftet er confirmeret, som Grundvolden, hvorpaa alle Beslutninger eg Afbandlinger skal bygges: B) en Protokol med Rubriker, hvorudi alle Bors mene seal indføres ved Navn og Alder, deres Forældre, maar de indkom og naar de udgik af Stiftelsen, samt deres Fremgang og Opferfel, og endelig til hvilken Næringsvei eller i hvilken Tjeneste de ester deres Con irmation ere ansatte: C) en Protokol, verudi Stif effens Hovedregnskaber indføres, naar de cre revide rede og approberede: D) en Protokol, hvorudi Stiftelsens Inventarium indføres, og hvem der til Samme er ansvarlig: E) en Protokol, hvorudi ikke aleneste Stiftelsens Bogfamling, men endog de til Børnenes Underviisning Tid efter Anden anskaffede Beger stal indføres F) en Protokol, hvorudi indføres Unders viisningsplanen, alle Instruxer og de Forholdsregler, Tom Inspecteurerne meddele Børnenes Forældre eller Fosterfædre, tilligemes de Forandringer eller Tillæg, som Marii, som herudi Tid efter Anden maatte gjores;- med flere Protokoller eller Journaler, som maatte udfordres til Stiftelsens Bestyrelse og et ordentligt Bogholderie, hvortil Drengene og kunne anbringes og undervises §. 28. of Lærerne. Læremoderen skal være ansvarlig til det hende overleverende Hor, Blaar, Uld, Garn eller Traad med videre, sem auftaffes til arbeidsanstalten for Pigerne, derover holde ordentligt Register, og til Inspec teurerne aflægge derfor vedbørlig Rigtighed saavelsom og fornoden Oplysning, paa hvad Maade Samme til Bernene er anvendt. Og paaligger det Læremoderen at besørge de rage Materialier virkede, indtil Samme kan blive vævet og gjort i arbeide, hvorved Pigebor nene skal gaae hende tilhaande, fer at blive bekjendt §. 29. med Fremgangsmaaden. - For at give Lærerne Leis lighed til at erhverve sig Kundskaber udi den Kid, de fage tilovers fra Undervisningen i Skolen, er ans faffet en liben Samling af gode og passende Bøger, som aarligen stal formeres, dog at dette ei overgaaer §. 30, 12 Rdr. aarlig.. Stiftelsens Bygninger bør fors sikres i den almindelige Brandkasse, ligesom eg Stifa telsens Inventarium og Bogfamling i Meubelassus rance Societetet, Alt paa Stiftelsens Bekostning. §. 31. J Sygdomstilfælde vil det paaligge Inspectionen at ferge for Børnenes Helbredelse paa Stiftelsens Bekosts ning, overeenstemmende med Anordningerne fov andre §. 32. fattige Syge. Af Inspecteuren antages tit Portner udi Stiftelsen en fattig Borger, der enten strap eller i Tiden kan indsættes til at nyde en Portion af efgangne Lahns Stiftelse for fattige Borgere, og derhos al han nyde fri Bærelse i Kjelderen, og 6 Rdr. aarlig til Ildebrændsel, og for svrigt skal han rette sig - sig efter den Instrue, som ham bliver meddeelt af 15 Martii. Inspecteurerne. Maar saaledes alle de af denne § 33. Stifteffes Indretning og Sammes Fremgang flydende Ubgifter og paaløbende Skatter ere udredede, bliver Suerskudet af de garlige Menter af Stiftelsens Capis tal at anvende paa foranforte Maabe til fattige og nodlidende Drenge og Pigeborns Underholdning og Klæder, saavidt Samme fan tilstrække, uden at Cas pitalen nogen Tid maae angribes eller reres. J §. 34. Overeensstemmelse med Stifterens Villie, maae denne Stiftelse ei forbindes med nogen anden Indretning, under hvab Vilkaar eller paa hvad Maade det end kunde skee, men Samme bestandig at forblive særskilt fra enhver anden Stiftelse, og have sin egen Besty reise; men skulde Negen ved denne goddadige Indretning blive opmuntret til Gavmildhed og til denne Stiftelses Fremvert skjenke Noget, da slal Samme med Taknemmelighed modtages, dog at Samme ei i negen Maade gier Forandring udi denne Stiftelses Hoved-Indretning; men det mane stane Giveren frit for at bestemme, om Gaven skat anvendes til Bornes nes Kost eller Klæder, til lærernes Løns Forbedring, Bogers Anskaffelse, eller Indførelse af Haandarbeide for Drengebornene. - Stiftelsen forer sit eget Segt, §. 35. i hvis Omtids staaer: Lahns Stiftelse for hjelpeloje Born 1804, og i Ovalen i Midten: Egeria. - Som Executores Teftamenti efter afgangne Lahn §. 36. ere vi paa Grund af, at vi kjendte hans Villie og Tænkemaade, paalagde af ham, som hans Represen tantere, at mode, saa ofte det, er muligt, udi Direc tions og Inspections-Forsamlingerne ved derne Stif telse, for, efter fælles Overlæg med Bestyrerne, at af> handle 15 Martii. handle Alt, hvad der kunde sigte til Stiftelsens Tars 15 Martii. 15 Martit. ag Sammes hensigtsmessige Indretning og Udførelse efter den Afdødes Dusße, hvortil vi ved den Afdødes Disposition er givet Fuldmagt og gjort berettiget. Paa Grund heraf er denne Fundats da og efter Overlæg med Stiftelsens Bestyrere, saaledes fem an ført, forfattet og indrettet, i allerunderdanigst Fors ventning derpaa at erholde Hand Kongelige Majestæts allernaadigste Confirmation: hvorefter begge Dele tings læses ved Odense: Byting; og naar dette er sleet, afe leveres en ligelydende Gjenpart til Raadstues og Stifte Archiverne, og Driginal-Fundatsen med Confirmationen tages i Bevaring udi det foranforte store Skab i Stif telsens Bygning. Confirmation paa afg. Kjøbmand Lyder Venzel Nicolayfens mundtlige Disposition, ved hvilken han har skjenket 1500 Rde. til rFirs Fens, Korskirkens og Domkirkens Sogne i Bera gens Kjøbstæd, og ligeledes 1000 Sdr. til Viegoens Fattige i Nordlands Amit; dog med den af den Afdedes Born nærmere gjorte og i Udskrift af Stifter behandlings: Protokollen indeholdte Bestemmelse om, at Renterne af de 1000 Ndr. blive at anvende til Skolevæsenets Forbedring i Biegsens Fjerding. Kongelig Resolution (z), "at Befalingerne i Rescr. af 8de Februar f. 2., ang. Langbrændingens Suspension, (til Stiftamtmanden i Trondhjem og Amtmanden i Romsdals Amt i de dem underordnede Dis Stricter i Norge), maae endnu for det første i eet Aar, nema (z) Sgiennem Gen. Land-Deconomie- og E. Collegium. nemlig fra 1ste April d. N. til 1ste April 1806, for: 15 Marti. blive i Kraft; og bemyndiges herved bemeldte Stiftemt og Amtmand til i dette Tidsrum at suspendere Tangbrændingen, som ogsaa til at hæve Suspen fione igjen paa saadanne Tider og Steder, hvor de meb grundeb og fuld Overbevisning, og som de agte det at forsvare, finde det gavnligt eller skadeligt, og under, de Jagttagelser, som i bemeldte Restripter ere foreskrevne." Canc. Prom. (fil Stiftamtmanden i Ribe), 16 Mart, ang. Danske Trængende, der ere ankomne i det Slesvigste. Gr. Efterat Cancelliet havde modtaget Rammerherreng Betænkning i Skrivelse af 5te Decbr. f. 2. over den hertil inttemne Ferefpergfet fra Besidderen af Gresskabet Schak tenborg, angaaende hvor en Trængende fra et dans Sogne district, som over 3 til 6 Kar har opholdt sig i de schleepigste Sogne, skat forførges, naar den derfra bortvises, forbi det i det Schlesvigste skal være bestemt, at de, som ikke i 6 War have opholdt sig der, ei i fattigdomstilfælde tan nyde bjelp af Fattigfasfen, indtod wan sig, denne Gjenstand betreffende, i Brevyerling med det Kongelige Tyeste Cancellie, og da man nu fra dette Collegium dess angaaende har modtaget Svar, har man med Dagsposten tilstrevet ovennævnte Grevstabs Beffdder: At der vel, efter de for Hertugdømmene i Almindes lighed gjelbende Love, udfordres 6 Aars Ophold i et District, for at forpligte Dette til, at forforge de sig i Samme opholdende Fattige, men at dette Tidsrum dog ved et senere Rescript af 14 de Mai 1793. med Hensyn til de paa den Tib i Danmark om Fattigvæfenet gjeldende Love, er forandret fra 6 til 2 War, hvilken Bestemmelse endnu er i Kraft; dog forub. sættes udtrykkelig, at de, der saaledes have begivet sig fra Danmark til Hertugdommene, naar de her blive trængende, mane, for at kunne gjøre Fordring paa Unders 16 Martii. Understøttelse, have opholdt sig i 2 Nar efter hins anbent, i et Amt, Herred, Landskab eller Sogn; i modsat Fald kan saadanne Personer ikke der paastane nogen Forforgelse, men de vil i deslige Tilfælde blive fendte tilbage til deres forrige Hjemstand eller beris Hedested. Hvilket Man ikke skulde undlade herved at meddele. 16 Martii, 16 Martii. Rentek. Circul. (til samtlige Land Inspec teurer, og Notits til Amtmændene, i Danmark), at ved Parcellering af Hovedgaards., Præs stenaards og andre Jorder, af hvilke Statten efter Forordningen af 1ste Octob. 1809 er bereg net efter Arealet, bliver herefter at iagttage, at denne Skat fordeles paa Parcellerne efter rigtigt Forheld ligesom Hartkornet (x), samt at Fordelingen indføres i Hartkornsberegningen, som indsendes til Rentekanimerets Approbation. Canc. Prom. (til Aggershuus. Stiftamtmand), at Fd. af 26de Octob. 1804 ikke er at anvende paa Afkalde fra Mindreaarige med Curatores. (ö) Gr. Cancelliet har modtaget en Forespørgset, om Af falte bør forstaaes ved de vitteringer, som i Følge den 6te § i den under 26de Octob. f. 2. udgivne Forordning stulle attesteres af Notarius, naar de udgives af dem, som ifte ere fuldmondige. I den Anledning meldes: at, da bemeldte Forordning blot har laante penge, og med den Mindreaarige opgjorte Fordringer til Gjenstand, Saa kan den ikke være at anvende paa Afkalde, som Mindreaarige med Curatores udstede. (x) Forklaret ved Prom. 27 Juli 1805- Rentes (0) Af Coll Sid. No. 13, S. 203 cg 204 ; fee Prom. 31 Decbr. 1804, 23 Febr. 1805, 5 April 1806 og 7 Jan. 1809. Rentek. Prom. (til hver Stiftamt- og Amt: 16 Martii. mand i Danmark), hvorved ham tilstilles = - Exemplarer af en ved Gommandeur Lovenern, som ved Kongelig Resolution er overdraget Administras tionen af færgelobet imellem Lyftæb og geiligenhafen, udgiven trykt Bekjendtgjørelse (a), angaaende dette Færgelobs Beforgelse for Kongelig Regning inds til videre, af hvilke Exemplarer Amtmanden ville bea holde Eet, for at lade forevise dem, som maatte førs lange Samme til Eftersyn, hvorimod de øvrige Grem plarer behageligen maatte omsendes til Magistraten i Kjøbstæderne, til Foreviisning paa lige Maude. Bekiendtgjørelse: Det har behaget Hans Majestæt Kongen at befale Undertegnede, at bave indtil videre, under det Kongelige Nentekammers Overbestyrelse, Administrationen for den imellem Nysted i Lolland og Heiligenhafen i Holsteen oprettede Færgefart (b), hvil ken for det første stat føres med 2 dertil befragtede Færgejagter, indrettede til at kunne overføre Reisende, som medbringe Heste og Vogne, samt videre Kreature og Stykgods, til hvilke de i Overeensstemmelse med efterstaaende Regler og for efterstaaende Taxter kunne befragtes; desforuden er der en tiden Pakketbaab, som alene er indrettet med Beqvemmelighed for Passagerer, men kan ikke indtage Heste eller Vogne. Wed Heiligen hafen kunne Færgefartøierne endnu ikke gaae lige op til Byen, men maa anfte henimod Mitt fra Gamme, lige udenfor den saa kaldede Lassens Molle, hver Hei-- ligenhafens Skibe almindelig losse og lade. Passagererne maa da indtil videre gaae i Land og ombord ved (a) Dateret Kiøbenhavn 1 Marts 1805. be, (b) See Resol. 21 Decbr. 1804 og Mac. 24 Marts 1807+ 16 Martii, bemeldte Malle (hvor der i saa Henseende er opfat en Interims Landgangsbro), eller og gaae med Skibets eller anden Baad til og fra Byen; men saavel i Hene syn til at skaffe de Reisende al mufig Beqvemmelighed, font til Fordeel for Byens Handel, bliver fer nærvæs zende Zid anlagt en Skibsbro ved Byen, som forvens tes færdig indeværende Sommer. End videre er i afsigte Aar begyndt at epmudre et Lob fra bemeldte Lassens Molle og til Byen, hvilken Opmudring i Nar og frembeles skal fortsættes, saa at, faasnart Løbet i Ziben ved Opmudringen kan naar den tilstrækkelige Dybde, vil Færgefartøierne kunne lægge an ved Byens Stibsbro, og Landgangen der blive aldeles beqvem for. de Reisende. Da de 2 Jagter, som Man har fragted til bemeldte Færgefart, ikke ere paa Stedet, men skal først seile derhen, saa kan endnu ikke nøie bestemmes, head Tid enhver af dem i det tilstundende Foraar er pna be respective Steder, hvilket dog vil skee faasnart muligt, og nærmere i den Berlingske vis, Kjobens havns Adresse: Contoirs Efterretninger, Attone Mers curius og Hamborger Correspondent, skal blive ind. rykket: imidlertid kan, faasnart Sven og de paagiels dende Havne ere fifre for Jis, Pakketbaaden i Nystæd af Reisenbe befragtes til at gaae over med; og hvert tilkommende Foraar skal Tiden, naar man af forbes meldte Aarsag kan begynde Færgefarten, i de anførte Tidender blive bekjendtgjort. Færgetransporten skal aarlig vedvare til den sidste November, men efter den Dag kan ingen Reisende mere gjøre Regning paa, eller vente sig, at finde Færgefartøier paa nogen af Sis derne, til at foretage Overreiser med. I afvigte Uar var det blevet den da værende Entrepreneur tilladt, at overs overføre Reisende til Varnemynde, som er Indseis 16 Mart, lingen til Roftok; men efter Omstændighederne fan denne Overførsel indtil videre ikke finde Sted med Færgefartøierne; men faafnart Samme maatte kunne tillades og indrettes, stal Saadant blive bekjendtgjort tilligemed Taxterne derfor, og Bitkaarene derved. I Hensyn til den fornødne Orden, og paa det de Meiz sende kunne vide, til hvem de have at erlægge Frage ten, m. v. i Overeensstemmelse med de efterstaaende Taxter, er der efter allerhøieste Befaling ansat en Færge Inspecteur og Kasserer i Nystæd. Til denne Skulle de Reisende, forinden de afgaae fra Nysted, ers lægge saavel Fragten som det Øvrigbemeldte i Danse Courant; og de, som fra den holsteenste Side ankoms me, betale ved Ankomsten til Nysted den samme Taxt i Holsteens Courant. Til de Reisendes Beqvemmeliga heder bliver der opbygget et lidet Huus nær ved Nys stabs Stibebro, hvor de Ankommende fulle træde ind, for at erlægge Betalingen, og hvor altsaa Kassereres skal møde for at modtage Sarame, saafnart et Færges fattoi ankommer; han er pligtig at give saavel de an tommende som afgaaende Reisende Qvittering for det Betalte, naar de forlange Samme. Der skal inbtil §. z. videre være en saa taldet Børtdag om ugen, paa hvilken en af Færgejagterne sal, saavidt muligt, være tilstede paa ethvert af Stederne, for at afgane, naar tilborlig Fragt gives, ifølge efterstaaende Regler. I afvigte Aar vare disse Bortdage fastsatte til Torsdag i Nystad og Onsdag i Heiligenhafen, men Man har befunden, at det udentvivl vil være bedre, naag Bertdagene blive for Nystad om Søndagen, men for Heiligenhafen em Torsdagen. Bertjagten afgener 16 Martii, RI. 7, men i Novbr. Maaned Kl. 8 om Morgenen. At mulig Flid skal blive anvendt til, at der ikke stat mangle Fartøi til Bertfragt paa hvert Sted paa disse Dage; men, da Enhver kjender, hvormeget Soen og Weirets Ustadighed kan lægge Hindringer, saa er des itte gjørligt, at Man absolut kan forvisse Sandant tit alle Tider, især saalænge Man endnu ikke (indtil Man seer hvorledes Fatten, fordrer det) kan begynde Færgefarten med et større Untal Fartøier. Disse Bortdage seal vedblive indtil videre, men, dersom Man finder at andre og beqvemmere Indretninger i Henseende til Bertbagene kan træffes, seal Saadant blive bekjendtgjort. Paa andre Tider end som for Borten er fasts sat, maae Færgefartøierne ikke overføre nogen Passa- (§. 2. gerer, Kreature eller Gods uden fuld Fragt. Taxter for hvad af de Meisende, samt Forfendere af Kreature og Geds, betales i Frugt for Transporten imellem Nysted og Heiligenhafen, faasom: 1) For en af Færgejagterne 9 Herfor kan Den, der fragter Sagten, meds tage medhavende Familie eller Medreis fende, Følge og Eqvipage med 2 Heste, men for flere Heste betales særskilt efter Bertfragt. 2) For Pakketbaaden, naar en Reisende som med Feige, men uden hinderlig Eqvipage eller Reisetoi, fragter denne 3) Med alle 3 Færgefartøier paa Bertdagene, eller naar Betalingen skeer efter Borts taxten, da for enkelte Personer, Kreatu te eller Stykgods, betales som følger: fer en Karet uden Heste 16 Rd. 12 Rd. 3 96. for for en Chaise, Katesche, holsteens Vegn 16 Mart, eller Rustvogn 2 Rd. - en siden Post: eller Arbeidsvogn samt Kariol I Rd. en Hest eller Hoppe I Sb. - en ge eller Ko F 80$. et Fot eiler Kalv 3- 20.5. et Svin et Faar M P 32 8. P 16. - en Person af borgerlig eller høiere Stand en Haandværkskart, Bonde, Tiener eller Pige en Underofficeer, Mattos eller Soldat i eget rinde = - Bern (spæde, samt Underofficerers, Matrosers og Sotbaters, hvilke altid skulle være frie, undtagne) halvt imod 2idre, eller af Borgeres og de hoie 24 §. 1 Rd. = • 864 f. Stænders for hvert og for Andres

1. 48 6.

32 6. 32 §. = P 20§. 1M 645. 16. - en Kuffert eller Riste et Sftin = et Chatol, Dragkiske eller deslige -en Tende Kornvare i Sæk (lose Kornvare og andet Styrtegods modtages derimod ikke) alle andre veiebe Bare pr. Lispund 3 49. en Tønde med Brændeviin eller vaade Bare A 245. -et Orehoved Viin, Mjed eller deslige en Gaas eller Kalkun 48 6. 4. for. 16 Martii. for et Par nder eller Hens - U en Alen Tømmer 6 a 8 Zommer - en Ulen dito 10 a 12 Commer - en Ulen Plante 4 B.

1 B. $ 2 §. 1 f. §. 3. For at forebygge Uorden fra Færgefolkenes Side, fasts sættes herved, ligesom ved Kallundborg og andre Stas der, de Drikkepenge, som de Meisende, eller Forsens dere af Kreature og Gods sulle erlegge, imod hvilke Hine ere pligtige til at være Lidsenbrodrene i Nysted Behjelpelige at sætte Godset m. v. ind og ud af Far. teiet, samt besørge Samme vel og sikkert fastgjort, ta ge Hjulene of Vognene, om det behøves, og surre bem tilbørlig fast med Touge, som bør haves i Stibet, førge for at Kreaturene ordentlig og vel behandles i alle Henseender, saa og ved Heiligenhafen være behjel pelige i at faae Loiet vel af og i Skibet. Drikkes pengene, som skulle erlægges, bestemmes saaledes: for en Karet uden Heste en Chaife, Kalesche, holsteens Vogn eller Rustvegn - en liden Post- eller Arbeidevogn - en Kariol en Hest eller Hoppe en Ope eller Ko et Fol, en Kalv eller et Faar et Svin d A = 56 §. 40 §. = 20§. 16. 24 B. 20 5. 4 B. 6 5. 24 B 12 8. 12 s. en Person af borgerlig eller heiere Stand en Haandverkskati, Bonde, Tjener eller Pige - Borgeres eller af de høiere Stænders Børn - andre Børn M Børn under 1 Nar, saavelsom Underofficerers, Soldaters og Matrosers Bern, naar de følge meb 6 §. med deres Forældre, hvad enten Disse reise i eget 2rinde eller ere commandes rebe, betale ingen Drikkepenge. for en Underofficeer, Soldat eller Matros, i eget rinde - en Kuffert et frin en Sæk eller Tendezods Naar noget Færgefartøi fragtes af en Reis sende med Familie eller Følge og medhavenbe Equipage, betales i Drikkepenge: a) for en af Færgejagterne b) Pakketbaaden $ 97 1805. " 6 ß. = 8. 48. a 4 §. 4 Rd. 3 Nd. 16 Martii. enten Transporten steer imellem Nysted og Heiligens hafen, eller fra Nysted til Barnemynde. Om.Berta dagen, naar der seiles alene for hals Fragt, betales 2 Rdr. i Drikkepenge for hvilket Fartøi, der skal afs gade. Drikkepenge betales ogsaa af dem, som efter Pas nyde fri Transport med Færgefartøierne. Disse Drikkepenge sulle alle erlægges til Færgefassereren, som derfor skal aflægge Regnskab, efter den dermed fastsatte Bestemmelse. -Dersem nogen af Skipperne §. 4- fordrer eller paastaser af de Reisende, eller Forfenderne of Kreature og Gods, flere Drikkepenge end de fasts fatte, stal han første Gang bede 4 Rdr. til Stedets Fattige; for samme Forfeetse tulle Skibsfolkene forste Gang belægges med 2 Nde Mulet til de fattige, og for gjentagen Forseelse fordobles disse Straffe hver Gang. Af de Reisende, som afgaae og ankomme, §. 5: samt af hvad som forsendes eller ankommer med Færs gefartøierne fra eg til Nysted,, sat til dens Havnekasse betales i Bropenge, nemlig: VI Deel. 13 Bind. 1ste 5. ef 16 Marcii, af en Karet = 24 §. - en Chaise, Kalesche, Phaeton, stor holsteens Vogn eller Rustvogn 20 B. -en, tiden Pestvogn eller Arbeidsvogn 16 B. 12 §. og Matroser undtagne) 25. en Kariol eller Vogn med 2 Hjul -en Person (Born, Underofficerer, Soldater - en Vogn, der bringer Gods til eller fra Færgefartøierne, og ifte flat gaae eller har været med disse, hver Gangen Hest et Qvæghoved AP

et Fot, en Kats eller et Svin -- et Faar eller Lam 16 §. 68. 4 B. 2 §. I f. Bemeldte Bropenge oppebæres ligeledes af Færgefas § 6. fereren, som derfor aflægger Regnskab. Til den fornødne Ordens Vedligeholdelse og Neifendes Beqvema melighed, er antaaet visse Lidsenbredre i Nystad, hvilke, end efter den fastsatte Taxt, sulle paa Forlangende beforge de Reisendes Loi imellem Gjaftgis veraaniden og fibsbroen naar Silsbroen bliver færdig i Heiligenhafen, og Skibene tunne komme til Samme, fulle der og indrettes Biofenbrødre samt fasts §. 7. sættes Taxt for Saaimart negan Reisende, som vil fragte en Fataefagt for sig selv og medhavende Familie eller Reisefelskab, ankommer og vil betale den for Færgefaaterne bestemte fulde Fragt, skal Jagten afgane til bedd Lid den Reisende forlanger det; ment, ankommer fandan Reisende, eller meldet sig ikkun 12 Timer tidligere, end den til Bertjagtens Afgang bes stemte Tid, og ikkun Bortjagten er tilstede, seal Jags. ten opheldes til den bestemte Tid, eg den Reisende 1 Fun kun betale Fragt for sig, medhavende Verfoner og 16 Martii, Gods, efter Borttaxten. Naar en Neisende har §. 8. Gi fragtet en heet Jagt, og ikke medfører fuld ladning, kan han tillade Andre at medfølge, imod at de betale Bortfragt efter Taxten; men imod Befragterens Villie mane ikke medtages enten Personer eller Kreature, og ei heller Stykgods eller Bare, naar disse Sidste kunne være til Hinder. I Bortjagterne miaae ikke §: 9. modtages flere Kreature, end de der kunne være i Rummet, faa at Ingen maae stane paa Dækket. heller maae Befragteren af en heel Færgejagt ude enten Heste eller væg stane paa Dækket, uden at han derom er bleven enig med Clipperen, som dog skal være angerlos, ifald de paa Dækket værende Kreature i paakommende Uveir, eller ved nogen anden usermodentlig Handelse, enten maatte styrte eller faide overborde. I Tilfælde at Neisende have meldt siq, §: 10. og Færgefagten ikke formedelst Uveir eller Modvind kan afgane paa Bertdagen, eller formedelst tilfældige Oms stændigheder intet Fartøi var tilstede, skal i ferste Titfælde Bortjagten afgaae saasnart muligt, og i Sidste de Reisende befordres med den første affeilende Jagt; og maae de Reisende i ingen af disse Tilfælde affor dres hoiere Fragt end efter Borttaxten; dog maae de Reisende vente, indtil Fartøiet i det mindste facer halv Fragt. Maar det Tilfælde made indtræffe paa en af §. ff. Siderne, at ingen Færgejagterne var tilstede paa Bertdagen og Tiden, men derimod Pakketbaaden, stat denne afgaae med de Reisende, naar de i have hins derlig Eqvipage, og imod at de betale efter Borttapa ten, samt tilsvare i det mindste en Bertjagts halve Fräst, i Tilfælde Betalingen efter Eazten ikke maatte - De, som reise i Kongelig 16 Marii. udgjøre faa meget. §. 12. Tieneste, og efter de Kongelige Collegiers Passer tilkomme fri Befordring, bør altsaa, naar deres Meise falder denne Vei, nyde fri Transport med Færs geskibene. Ligeledes skulle de, som overfende Kreatu re, nyde fri Transport for en Person, som er Vagt ved dem, naar de afsende 10 Stykker Heste eller Horns qvæg, og for 2 Personer, naar de affende 16 Styf= §. 13. fer. Pakketbanden skal ikke fare i Bort med Færges jagterne, undtagen i det i code § ommeldte Titfcetbe, men fan fragtes af Reisende, som ikke mføre Bog- Med Borts jagterne er det de Reisende tilladt at gane fra Nystad til jehmern, og derfra til Nysieb, imod samme Be taling som betales af Reisende imellem Nysted og Heiligenhafen; men de Reisende skal forge for, at de til og fra Fehmern, afhentes fra (Fartøjet eller sættes embord, ved Færgefolkene fra Bergestedet i Fehmersund, saaledes at Jagten besformedelst intet Ophold lider i dens Gang mellem Nystad og Heiligenhafen, og disse Reisende maae ifte medføre Vogue, Heste, els ler noget andet Gods, som for de andre med Bertjage ten værende Patsagerer tunne, foranledige Ophold ved Uden for Borttiden kan en af Færgejagterne fragtes fra Nystad til Fehmern, og den skal da qaae til og andre faa nær som muligt Færgebufet ved Fehmersund ; men den, der har fragtet Jagten, skal to besetge sig og Meda havende ufortover afbentet fra tibet med Stedets Færgefartøier, hvorved intet Ophold mane see. Færs gejagten sal derfra uopholdelig gane til Heiligenhafen, eller efter Omstændighederne retournere til Nystad.- §. 14. ne, Kreature eller nogen svær Bagage §. 15. Sammes Uolosning eller Indladning. - De, De, som ville reise fra Kehmern til Nysted, maae 16 Martii. egfaa fragte i Heiligenhafen en af Sagterne, naar §. 16. der er Leilighed, hvilken Jagt da kan gaae ledig til Færgehuset ved Fehmersund; og, naar den er ankoms men, skal ben, der har fragtet Samme, ufortovet indfinde sig med sit Medbringende; og maa Færgejagterne ikke fragtes fra andet Sted paa Fehmern, end Færgehuset. Pakketbaaden kan ogsaa fragtes §. 17. fra Nysted til Fehmern af Reisende, som ikke medføre hinderlig Equipage; og dette Farisi stal gaae til hvilket sted der paa Den, Befragteren forlanger, samt Vind, Beir og Leilighed tillader det. Pakketbaaden stal ufortovet gene enten tilbage til Nystad eller til Heiligenhafen, men, bpis Passagerer ville følge med, maa den vente 6 Timer, og Disse betale da fuld Fragt for at gaae til Nystad, men en Trediedeel af Fragten, naar de gane til Heiligenhafen. Ellers betales den samme Fragt for Færgefartøierne imellem Nysted og Fehmern, som imellem Syfiæd og Heiligen= - Hafen. Reisende, som med Packetbaaden ville afa §. 18. gaae fra Fehmern til Nystad, kunne bestille den til sig enten fra Nystad eller Heiligenhafen, og den skal da, om muligt, til den bestemte Tid, eller saasnart det er gjørligt, komme for at afhente dem; men af de Reis sende maae Pakketbaaden ikke opholdes i dette Tils fælde betales den fulde Fragt. Hverken nogen af §. 19. Færgejagterne eller Pakketbaaden mane fragtes til at afhente Reisende ved Fehmersunds Færgehuus paa den holsteenste Side, men de Reisende fra denne Side fulle gaae ombord fra Heiligenhafen. Befindes nogen Skips per at have taget Reisende eller Gobs ombord fra bes meldte, eller noget andet uvedkommende, og uden for det 16 Martii, det i dette Reglement, bestemte Sted, stal han derfor §. 20. bobe hver Gang 10 Rdr. - Tommer og Planker, naar Samme er længere, end at det beqvemmelig kan føres paa Dækket, maae ikke modtages med Børtjagterne, med mindre at det, uden Hinder af Kreature eller Andet, fan modtages i Rummet, og ikke er længere end at det kan føres ned af Lugen; men har det større Længde, og en Færgejagt til Sammes Transs port kan overlades paa den Tid uden for Borttiden, §. 21. mase Jagten fragtes alene dertil. - 24 Kasser og andet end i Taxten benævnt Stykgods, betales efter Omstændighederne Fragt i Forhold til det, som i Taxten er bestemt; men i usædvanlige Tilfælde maae Afs senderen accordere om Fragten med Færgeinspecteu- Færgejagterne mane intet Geds indtage, som kan være til Hinder for de medfølgende Meisende. §. 23. En beet Jagt kan, uden for Berttiben, fragtes til at §. 22. ren. overfore Kreature imod fuld Fragt, naar Betalingen for hvert enkelt Stytte er mindre end den fulde fragt, men er Betalingen hoiere, da betales for ethvert Stykke §. 24. efter Taxten. Naar alle Færgefartøierne ere paa een Side, skal det Ene faa snart muligt gdae tilbage til den anden Side, uanseet om det har Fragt eller ikke, men maae ingen Passagerer eller Gods følge med udenfor §. 25. Berttiden, med mindre derfor at betale fuld Fragt.- Ingen af Færgefartøierne, saalænge de dertil ere bes stemte, made benyttes til andet end Færgetransporten.- §. 26. Skipperne og Stibsfolkene skulle vise de Neisende at mulig høflighed, saa og sørge for deres Beqvemmeligheder, saavidt muligt og Omstændighederne tillade, samt drage Omsorg for, at de Reisendes Toi bliver vel behandlet, og sat paa fikre Steder. Skipperne skulle Tiges ligeledes sørge forsvarligen for be Kreature, som kom: 16 Martii. me ombord, og at Skibsfolkene hjelpe dem, naar de enten falde omkuld eller komme i nogen Fare paa Stibet, dog uden i faa Fald at forsomme den fornødne Tjeneste for Takkelagens Bestyrelse og Skibets Sikker hed. Forfendingsgods og Bare feat beforges godt stuvet paa de anviste og beherige Steber. Maar Nos get maatte forkommes eller beskadiges formedelst Stip. perens eller Skibsfolkenes Skjødesleshed, skal hun eller de, naar det lovlig bevises, erstatte det, fanvidt deres Formue ftrækker. Stipe me bør være forspnede §. 27. med de fornødne Spise og Drikke-Bare, som de Reis sende kunne bekomme imod billig og bestemt Betaling, der fastsættes af vrigheden; dog stal Skipperne ikke være forpligtebe at give de Meifende varm Mad, men fold Spise; og fulle Skipperne, foruden Kaffe, Thee, Viin, Brændevin og godt Dl, vær forsynede med til ftrækkelig godt Band. Kahytten bør være forsynet med et Inventarium af Fade, Tallerkener, Knive og Gaffer samt Theetsi med videre, der Alt ber være reent og godt til Passagerernes Afbetjening; og bør Skipperne paafee at mulig Meenlighed og Sedentlighed i tibet. Den Skipper, som ligger for Berten, §. 28. bør, efter foregaaende betimelig Advarsel til de anmeldte Reisende, være færdig til Affeiling, og, naar Vind og Veir tillader det, afgane til den bestemte Tid, og til alle Tider, faasnart han er ankommen til sit Bestemmelsessted, paa den forteste og meest ucpholdelige Mande søge at losse det Medhavende, og ufors tovet sætte sit Fartøi i Stand til, saa hastig som mua ligt at kunne feile igjen. Bare, Forsendingsgods og Kreature bør være indtaget i Stibet saa betimelig, at bet 16 Martii, det ikke hindrer bets Afgang til den bestemte Rid. 29. Med Færgefartøierne maae under Lovens Etraf ikke overføres nogen Person, som ei er forsynet med lovligt Pas ; og i øvrigt maae de Kongelige Anordninger i Henseende til fremmedes Overforfet noie iagtta §. 30. ges.- Da denne Færgetransport er indrettet til de Reisendes Sikkerhed og Beqvemmelighed, faa maae ingen Uvedkommende befatte sig dermed, under Tiltale efter Loven, og fuld Erstatning for de Fornærmels ser, som Færgetransporten derved maatte side. 16 Martii. B. G. R. og Gen. Toldk. Gircul. (til samts lige Bold og Consumtions - Betjente, saavelsom (c) samtlige Stiftamt: og Amtmænd i Danmart), ang. Contoirtiden for Consumtionsvæsenet.

Gr. Anledning af adskillige Forespørgsler om den ved Coldforordningens roode § ommeldte Zid for Told: cg Consumtions-Vasenets Forretninger, bliver Contoirtiden, for saavidt Consumtionsvæsenet angaaer, herved bestemt saaledes, at Expeditionen begynder om Segnedage fra Klakken 7 Morgen til 12 Middag, og om Eftermiddagen fra Kloffen 2 til 7, samt om Son og Hellig Dagene til Formalings: og Brændings Sedfers udstedelse, fra Kloffen 7 til 9 om morgenen. Derimod forbliver, i Henseende til Toldvæsenets For retninger, Expeditionen som hidtil. Herom ville (Tit.) meddele Vedkommende i Stæderne fornøden Underret ning. Sam (c) For at bekjendtgjøre Stabernes Indvaanere; fee Plas 24 Decor 1805. Sammes Circul. (til Norges Told-Infpecteurer og Gasserere), ang. Lister over Fartvier til Enrolleringschef og i Toldbogen. (d) I Forbindelse med Kammerets Circulair af 12te Januat sidstleden meldes Dem end videre til Efterretning og Jagttagelse: 1) at Circulairet af 21 de Januar f. 2. bliver at udvide til alle Baade og Fartøier, hvad enten de bære Navn af Fiskebaade, Lodsbaade, Lysts baade, eller benævnes paa anden Maade, og hvad en ten de bruges i Fart inden eller uden for Telddistrictet; meu for saavidt deres Alder og hvor de ere bygte ikke kan opgives i de befalede Lister, da kan i Rubrikerne til Alderen og Bygningsstedet anføres: "Vides ei.": 2) i Henseende til Anforselen om Dæksfartøier paa den i Forordningen af 31te Auguft f. 2. § 8 befalede Liste, da bestemmes Dette til de mindre Skibe og Baade, som det bemeldte Forordning tilfoiede Regu Lativ Lit. A viser, at skulle for Skyds betales miles viis: 3) at den i samme Forordnings 9de § befalede Numerering flat fee indrollerings districtsviis, saates des, at hver Baad og Fartøi i Enrolleringsdistrictet erholder sit særskilte Numer, og tillige mærkes med det forste Bogstav af Enrolleringsdistrictets Benævnelse. Og da det er overladt til enhver Enrolleringschef at bestemme for sit District den Orden, i hvilken Numes reringen ber see, maae Vedkommende henvende dem til ham desangaaende. (e) Martii, (d) See Pr. 6 Novbr. 1804, 28 Mai 1805 og 26 Marts 1808. (e) Set Prom, 24 Mai 1805. 18 Ma 19 Martii. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Indrolleringschefen og Overlodfen i Christianssands District), at Lodsoldermænd og Havnefogder fritages for Borgervæbningens Øvelser, Efter den med det Kongelige Danske Cancel berom førte Correspondence, har bemeldte Cancellie tilkjendegivet, at være af den Formening, at Loddeldermænd eg Havnefogder, der i Almindelighed ere befriede for alle andre borgerlige Oners, ogfaa bet fritages for Borgervæbningens Øvelser, og at Saadant var tilmeldt Stiftamtmanden i Chrifliansand Stift: hvilket facledes tilkiendegives Hr. Commandeuren til Efterrets ning og Bekjendtgjørelse for samtlige Dem underlagte Lodsoldermænd og Havnefogder. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden sver Aggers. huus:Stift), om nogle fattigvæsenet i dette Stifts Kjøbstæder bevilgede Indtægter ved Bjøb og Salg 26. for 3 Mar. Gr. Cancelliet bar, ved paa ny allerunderdanigft at forestille Sans Majestæt Sagen, angaaende visse Indtægtskilder for Fattigvæsenet i Aggershuus-Stifts Kjøbstæder, tillige feredraget Allerheitsamme de, i Følge Kongelig Re solution paa dette Collegii i bemeldte Sag forhen aforte. Forestilling fra Stiftamtmanden samt Fattigvesenscommiss fionen i Christiania indhentede Erklæringer, hvoraf erfa res, at saadanne Indtægter, som vet Meglementet af ste Julii 1803 ere bestemte for Fattigrafenet i Danmarks Kjøbstæder, ikke ansees titftræffelige til de Fattiges Forsørgelse i Uggershuus Stifts Kjøbstæder. Det har derpaa behaget allerhøistbemeldte Hans Ma jestæt ved Resolution af 1ste denne Maaned, at tilstane samtlige Kjøbstæder i Uggershuus-Stift (Bongsberg undtagen) følgende Indtægter, dog for det første ikkun for 3 War, nemlig: 1) en Afgift af pro Cento af alle faste Eiendomme, som høre under disse Kjøbstæders Juris Jurisdiction, samt af Stibe, som i Kiøb og Salg 19 Martii. overdrages, hvad enten det skeer ved offentlig Auction eller underhaanden, af hvilken Afgift Kjøber og Sælger hver skulle erlægge den halve Deel; med Hensyn til denne Afgift bar Hans Majestæt derhos bestemt, at ine tet kjede til Lin læsning maae antages, forinden det med vittering fra vedkommende Fattigvæsensfass ferer er godtgjort, at Afgiften er betalt; samt at, em Vedkommende ikke fremkomme med deres Skjøder til Tinglæsning, Fattigvæsenet deg ligefuldt skal være berettiget til at fordre Afgiften, og Hine pligtige til at udrede den, og at anvise Skjødet, 14 Dage efterat, Handelen er gjort, for saavidt Skibe angaaer, men inden fire Maaneder af faste Eiendomme, ifald Skjedet ikke inden den Tid er leveret til Tinglæsning: 2) en Afgift af peto af alle Slags Bare og Losore, som sælges ved Auction, for hvilken Afgift enhver Inkassator skal aflægge Nigtighed til Auctionsdirecteuren, som har at aflevere Belobet til Fattiguefenets Kasserer: 3) en Afgift af 10 pto af fremmede Kunstneres Fore tjeneste, naar Disse, efter dertil erholdt Tilladelse, of fentlig lade sig fee eller høre, eller fremvise Sjeldenheder, Kunststykker og deslige; tillige har Hans Majes stat fastfat, at der, i Tilfælde Control fra Fattigvæses nets Side ikke maatte kunne besorges, skal af faadanne Kunstnere svares en vis Summa, som af Øvrigheden bestemmes: 4) en Afgift af 2 ß af hvert Spil stems plet Kaart, som forbruges i fornævnte Kjøbstæder; benne Afgift oppebæres af Kaartforhandleren, som dera for ved Narets Udgang aflægger Regnskab til Fattig commissionen: og 5) en Afgift af 6. af hver Pot Viin, og 1 s af hver Pot Brændeviin, uden Forfie! of 19 Martii. af Slags eller Styrke, hvilken Afgift af Biinhandlere, Vertshuusholdere, Hekere og alle andre med Drifte vare Handlende, skal fem Næringsskat qvartaliter er lægges af hvad de af slige Vare, efterat disse til Staden ere indferte, efter eget Opgivende igjen for handle; saa har Hans Majestæt ogfaa befalet, at dens ne Afgift, for saavidt Brændeviin angaaer, ligeledes skal foares af dem, som, til at brænde Samme i Kjobslæberne, ere berettigede. Denne allerhoiefte Reso Tution har man ikke fuldet undlade herved at meddele Stiftamtmanden, med Anmodning, at ville foranstalte den fornødne offentlige Bekjendtgjørelse af Samme. 19 Martii. 22 Martii, Qvarantainedirectionens Circul. (til hver Overov righed) med 6 Exemplarer af en af Directionen foranstaltet Oversættelse af en Afhandling om den i Lis vorno hestende Seber, udgivet af Doctor Palløni Sammesteds, hvilken Afhandling vi mage bede Dem at ombele til de i Deres District ansatte Læger, ligesom vi allerede have anmodet Sundhedscollegiet at embele Samme tit de practiserende Læger, og ved de militaire Collegier foranlediget Bogens Uddelelse til samtlige Regiments- og Divisions-Chirurger. Rescr. (til Kjobenhavns Universitet), ang. Delingen af Inscriptionsgebyrerne ved dette Universitat. Ligesom Kongen har ved Anordning af Dags Das to (f) bestemt Inscriptionsgebyrerne ved dette Univerfitæt til 11 Ror., saaledes anordnes og fastsættes og herved, at fornævnte 11 Ndr. skulle fordeles, som følger:

(©) § 23+ ger: til Rector 2 Rdr., til det philofophiffe Facul: 22 Martij. tets Decanat 4 Ndr., og til Pedellerne 3 Ror, hvorved da al videre Fordring fra deres Side seat bortfalde til Capellanen ved Trinitatis Kirke 1 Ndr., og til Universitetsbibliothefet 1 Mdr., hvoraf Underbibliothekaren skal beholde sin hidtil havte Andeel. I de Aar, i hvilke Professorerne 22 Creschow og B. Thorlacius forestaae det ommeldte Decanat, deles dets Sportler, efter Aforag af et Honorarium af 150 Rde. til Ugrets Decanus, i fire lige Dele; og skulle da Professorerne Abraham Rall, L. Bugge, Licolat Kall og Jeremias Weidike nyde hver een af disse fire Dele: i Tilfælde at en eller anden af fibstbemeldte Professorer enten ved Deden eller paa anden Maade afgaaer, skal saavel hans eget Decanat-Mars Sportler, efter Afdrag af et Honorarium af 150 Nor. til Den, der forestager Decanatet i hans Sted, som og den for omtalte 4de Deel, der har været ham tillagt, anven des til at betale Inscriptionsgebybierne for bes viislig fattige Studentere. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Reno: 22 Martii. vationsskattene Ferheielse i 3 War. (g) Ganc. Prom. (til Amtmanden over Ringkjo: 23 Martii. bing-Amt), at Cancelliet er aldeles enigt med ham i det han i fin under 25de f. M. afgivne Erklæ ring har yttret, angaaende den indkomne Forestilling fra Sognefogden i Meirup Sogn, hvori han har fores spurgt, om politiestævninger i Seger betraffende (g) Indeholdes i Plac. 27 Marts 1805; ferlanget og forhøiet ved Rescr. 15 og lac. 25 Jan., Stefer. 13 og Plac. 19 Decbr. 1608. 23 Martii. Zusbonders og Tjenestefolks indbyrdes forhold, saavel i Kjøbstæderne, som paa Landet, skulle forkyn des uden Betaling; og fulde derfor herved anmode ham om, at ville, i Overeensstemmelse med ovenans forte Erklæring (h), give Vedkommende Besteed. 23 Martii, 26 Martii. = General Land Deconomier og C. Collegii Prom. (til Amtmanden over Beile-mt), ang. Jordlofter over Hedeboernes Bryggerhu se 2. i dette Amt. Gr. Efterat vi, under ode f. M., havde meddeelt det Kongelige Danske Cancellie de hertil indkomne 3 Skrivelser fra ham af 11te og 21de Decbr. f. 2., og derem, under ste d. M., modtaget Cancelliets Svar, skulde vi ikke und late, til Bekjendtgjørelse for Vedkommende, at melde: Ligesom det, efter vor Skrivelse af 14ée April f. 2., kan være Beboerne i Omme-Sogn tilladt, at lægge Lofter over deres aabne Bryggerhuse, forsteensstuer og Bagerovne, af Sajer eller Græstørv, overstrøgne med tilberedt Leer og Kalk, kunne disse Lofter ogsaa være at tillade Beboerne i Sosted: samt i Brande og Lindeballe-Sogne, og i Almindelighed Beboerne paa Hederne under Veite-Amt. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Ges neralfrigscommissariatet for Co-Indrollerine gen i Norge), at Landlagdernes Mandskab i Norge vel maae fiske, men ei fare. Gr. Forordningen af gdie Junii 1803 tillader i Slutninaen af dens 4de § Landlægdernes Mandskab paa de Tider af Karet, naar et eller andet betydeligt Fisterie i de nærgrendsende Fjorde dertil giver Anledning, da at benytte Samme (h) Supplicantens Forespørgsel fyned afgiort i 1ste Cap. 2den af Sportelforordningen 19 Decbr. 1800; inds filles, ci ham ifte fan gives saadan Besteed; cft. Prom. 14 Novbr. 1801 § 3. Samme paa hvad Maade, de bedst vide og kunne, uden at de 26 Martii, Desaarfag fule overgaae til So-Etaten. Denne Tilladelse zr fiten ved Piafet af 23de Upril 1804 bleven udvidet saa ledes, at Landtægternes Mantskab, som boe langs mes Fjordene, fute bestandig være berettigede til at ernære ig af Fisterie, uden desaarsag at cvergaae til Se Etaten: Da denne Platat paa nogle Steder urigtigen blev tagen i faa vidticftig en erstand, at det Pulse være Landlæge dernes Mandskab tilladt, ar fare med Kisterhuggerter og faadanne Fatteier, uagtet Disse egentlig ikke udgif paa Fiferie,, men forte Fiskevare fra Sted til Unbet, saa fandt Gellegium det fornødent, ved Rescript af 1ste November f. 2, at forbyde tandlægdernes Manistab Expedition fra So-Enrolleringen til Fart med Stibe eller Datsfartøier, Endsfiont Hensigten med dette Ferbud ikfun er at vindre vindrollerede Exfolk fra at gjøre Indgreb i de Se-Indrolteredes erclusive Set til at fare med tibe eller Fartøier, som fra Sted til Andet fare Bare, hvad enten Samme be staae i Fisk eller 2nder, men ikke at udelukke Rogen fra at drive Havfiserie i Nordseeus saa er dog nu opficaet det Spørgsmaal: om de af Norges Beboere, der for deres Livs Sikkerheds Skyld længe Dæk i deres Baade, 'stulle med Disse være ferbudet at drive Haofisterie? For nu at hæve den viel, fem i den Henseende maatte finde Sted, fulde Man, efterat have om denne Sag modtaget Generale. Krigscommissariatets Betænkning under 1ste d. M., Herz ved anmode bemeldte Commissariat om, behagelig at bes fjendtgjøre samtlige Norste Sodistricter: at, da Havfisketiet i Nordsven, og fornemlig paa nogte der værende Banker, er saa uusiemimelig en Næringstilte, at de See Indrolleredes Rettigheter ifte tan trantes ved at udgangen til Samme taaer aaben for Alle og Enhver, og da tets birksomme Drift er af megen Vigtighed baade for Staten og det Almindelige, Saa bør det ikke være be Uindrollerede i Norge fors meent at benytte dette Sisterie ligesaavel med Dakssom aabne Fartøier, naar de kun dermed udgaae pad Fisterie og ei paa Sragt, eller for at forhandle allerede indtagne Fiskevare; ligesom det ei heller kan tillades dem, fra Fiskeriet at bringe den fangede Fist til noget andet Sted end Norge, dog bor det aldrig være noe gen Kiebmand, Skibseier eller nogen Anden tilladt at bruge Windrollerede paa Fartøier, som udredes og med forhyrede eller leiebe Tolk udsendes til Fiskerie, saas længe 26 Martii, længe det kan bevised, at indrollerebe Sefelt dertil 29 Mertii, 29 Martii. ere at bekomme. Hvorimod det ene og alene tilkommer de Judrollerede at fare med de Skibe eller Far toier, der udgane fra noget Sted enten for at sege Fragt, eller med Ware til et andet Sted, hvad enten disse Vare bestane i Fife eller noget andet Slags. Skulde derfor Nogen befindes at have indsneget sig i en saadan Fart, da bor han behandles efter den rode § i Fd. af zdie Juni 1803. Rescr. (til Stiftamtmanden over Narhuuss Stift), ang. nogle Markeder i Narhaus-Amt. Gr. J Anledning af Ansøgninger fra Berretsfogden for Torsting-Herred samt 2 Mænd af Salten-By, og endeligen fra Bofogden i Skanderborg, bevilges: 1) At Torsting Marked mane fra Natet 1806 af og faa fremdeles holdes den 2den Onsdag i October Maaned (i): 2) at Markederne i Salten-By made fra samme Tid bestemmes til 2den Onsdag i Julii og sidste Tirsdag i September Maaned: og 3) at Markederne i Kiebstæden Skanderborg ligeledes fra ovens meldte Bib mane henlægges til 4de Onedag i Mai og 4de Fredag i Julii Manned. Resolution, at Kongen af Sin Kasse a) bevilger den Botaniske Have 4000 Rdr. til dens Gjelds Afbetaling, og til at beftribe be Omkostninger, som ville ferantediges ved de i Forestilling (k) foreslagne nye Indretninger i bemeldte Have; b) fra indevæs rende Tilladt at holdes paa den Dag endog i Waret 1805, red Prom. 21 Septbr. 1805, fordi dette tilligemed Zinnet Marked vare fatte til 18de October. (k) Ivente, em Tilstanden, m. M., findes i Gell. Tid. Ste. 18 . 273 278. cenbe Wars Begyndelse afbeider dens faßte Lenninger 29 Martii. 720 dr., og end videre giver aarlig 200 Ndr, til dermed at bestride Reparationerne paa Havens Bpgninger. Rescr. (til Islands Stiftamtmand og Bi: 29 Martii. Stop), at Annerfirfen paa Sialmholt i r næs Syssel maae nedlægges, og Sognet til Hoveds tirken Hraungerde henlægges, m. M. Ganc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 30 Martii. om Plapse udenfor Stadens Norreport for Liig fra forrige Nicolai Sogns Gader. Cancelliet har allerunderdanigst foredraget Hans Majestæt den fra Magistraten indkomne Forespørgsel, om ikke ligenes Begravelse fra de Gader, som ere hen. lagte fra Nicolai Menighed til Garnisons: og Brems merholms Kirker, ber see paa den til Kirkegaard for Helliggeistes Kirke udnævnte Plads, hvilken Kirke nu har erholdt den største Deel af den Plads, som var bes stemt til Kirkegaard for Nicolai Menighed, ifald den var forbleven samlet; tilligemed Biskopens Betentning og Magistratens senere meddeelte Oplysninger. Det har derpaa under Gaars Dato behaget Hans Majestæt at resolvere: 1) at Ligene fra de Gader, som af Nicolai Menighed skulle henlægges til Bremmerholms og. Garnisons Kirker i Kjobenhavn, fulle, naar Begras velsen skeer udenfor Potten, begraves paa den Deet af Kirkegaarden udenfor Stadens Nørreport, som er udlagt til Helliggeiftes Kirke, og Betalingen for Gravstederne tilflyde denne Kirke: 2) at Kirkebetjentene ved Bremmerholms og Garnisons Kirker desuagter tils VI Deel. 13 Bind. Iste H. $ komme 30 Martii, komme den sædvanlige Betaling for disse Liig, deg at 30 Martii, 30 Martii. det i Henseende til Betalingen til Graverne forbliver ved den under 1 de Febr. d. A. allernaadigst approbes rede Instruction fer Graverne paa Kirkegaarden udenfor Nerreport, § 3. - Denne Kongelige Resolution skulde Man herved melde til behagelig Efterretning. Canc. Prem. (til Amtm. over Ringkjøbing- Amt), em et District, i hvilket et andetsteds hjemmehorende Fruentimmer hændelseviis har født et uægte Barn, er pligtigt at underholde det. Gr. Da Cancelliet bifalder Det, som Sr. Etateraad bar stret i den af Dem under 25de f. D. afgive Frilæring ever en fra Sognepræsten i Virum, hr. B Krarup, ind kommen Forestilling, hvori ban bar forespurgt, om et Dis ftrict er forpligtet til at underhelde et Fruentimmers uægte Barn, fordi det i Samme hændelseviis er født, og uagtet Moderen ikke der har sin hjemsand: 170 Saa skulde Man herved anmode Dem, at ville i Overeensstemmelse med ovennævnte Deres Erklæring (1) give Vedkommende Besteed. V. G. R. og Generaltold. Circul. (til hver Zoldinspecteur i Danmark og Norge), at Den, som ved Coldvæsenet fører det øverste Opsyn, tiltræder Ovarantaine-Commissionen. I Følge den 1ste § af Forordningen af 8de f. M. angaaende Avarantainevesenet i Danmark og Norge, som Toldstedet er tilsendt til Efterretning for de Konges (1) Denne indstiller, om Præsten (der har lovet en Huus tone ugentlig i Mt. for at modtage en Qvinde, og 2 Mt. naar hun har gjort Barfel, samt henvender sig til Cancelliet med en Forestilling, som efter Reglemen tet burde gjøres til Amtsdirectionen) ifte retteft af vises til Denne, der efter undersøgelse afgiver Resos Iution. Kongelige Betjente sammesteds, sal Den, som ferer 30 Mati, det øverste psyn ved Toldvæsenet paa de Sosteder, hvor Quarantainecommissioner enten ere eller nu blive. oprettebe, tiltræde Commissionen som Medlem. Dette meldes til Efterretning og Efterlevelse, for saavidt Inspecteuren ikke allerede er indtrandt i fornævnte bea falede Commission som Medlem. Qvarantainedirectionens Prom. (fil Amtm. 30 Marti over Ringkjøbing Amt), at der, med Hensyn til Holstebro Kjøbstads Beliggenhed, ikke beho ver at oprettes nogen Quarantainecommission sams mesteds, men at derimod i Ringkjøbing ber organi feres en Sundheds commission i Overeensstemmelse med Forordningen af 8de Febr. d. 2. dens 1ste §. Canc. Prom. (til Fattigvæsensdirectionen i 2 April. Kjøbenhavn), indeh. Communication, at Man under Dags Dato har tilskrevet den Kongelige Landsover samt Hef eg Stabs Ret i Kjobenhavn, at det Udtryk "Tatalia Appellationis", sem forekommer i den 195de § af den for Kjobenhavns Fattigvæsen aps proberede Plan, ved en Trykfeit hat faaet Sted istedens for Fatalia Executionis". ( Anledning af Direction nens Promemoria af 16de forrige Maaned. (m) Ganc. Prom. (til Norges Stiftamt. og Amt: 2 April, mænd, Grever og Baroner), ang. hvad Poste $2 aabs (m) Det sidstnævnte rigtige lidtryk staaer og saaledes hos Schou i plan i Julii 1799; cfr. Prom, 6 Marts 1802, 2 April. aabnere videre godtgjeres for den Norske Postes dobbelte Gang om ugen. (n) 2 April, Gr. Ved Forordningen af 4de Auguft 1758, 2ben fe Beling, er det bestemt, at femtlige Rencelise Betjente, cie vite, geistlige eller militaire, der bor i. Posttouren, og til Postaabnere b stikkes, famit Sebnemand, Gjaftaivere oy Un bre, som dertil boe beqpen.meligt, stulle, faafnart te derom anmodes, uveaerlig og uten nogen Forepending, overtage Postens Watning, og de dermed i Forbindelse staaende Forretninger. Da nu Hans Majestæt, ved Resolution af 12te Maj f ., har befalet, at en bobbelt ugentlig Post for Nor ge skal etableres (), hvilken Indretning paa nogle Steder allerede er iv rskat, og Postaabnerne, som følgeligen au ere pligtige at aabne og have linn med 2 ugentlige Poster, derved erhelde foroget Arbeid, saa er det ogfaa billigt, at Cancelliet dem tilstaars fterre Godtaiereise end hidindtil. har derfer, efter foregaaente Brevverting med det Konge lige Generalpostamt, indstillet til hans Majestæt, at de Post-Wabnere, sem, iftedet for fri underveis: Porto, Hellere ville have Betaling af posttassen, maae tilstaaes i de Egne, hvor den dobbelte ugentlige Post enten er indført, eller herefter indføres, den tobbette Godtgjø relse af Det, som forhen har været dem tillagt, samt at de Post Nabaere, som fremdeles ville benytte den dem tile stanede Portofrihed, desforuden maae erholde den Godtgjø relse i Penge, som hidindtil er tilstaaet de Post: Kabnere, der have renonceret paa den dem bevilgede Pertofrihed. Dette Forslag har Hans Majestæt ved Resolution af 22de f. M. bifaldet; hvilket man ikke har skuldet undlade herved at melde til Bekjendtgjørelse for Beds kommende, ligesom ogsaa denne allerhoieste Resolution er communiceret bet Kongl. Generalpostamt. Rentek. Prom. (til Amtmanden paa Borns holm), ang Salarium, naar Effecter af Almindingskoven paa Bornholm ved Auction sælges. Gr. I Unledning af en fra Amtsforvalter Due paa Bornholm indkommen Skrivelse, angaaende Indcassation of (n) F Coll. Sib No. 28, S. 433 09 434; cft. Plac. 10 Novbr. 1804, § 4, (o) Ses Plac, 16 Juni 1804 of Pengebeløbet for de Stev Effecter, der ved offentlig 2 April. Auction bortsælges i den Kongelige Atmindingskov raa Bornholm, har Kammeret, efter desangaaende fort Sorre spondence med Everforstmester Hr. Kammerberre &instow, gjort an Majestæt allerunderdanigft Forestilling, hvorpaa Auerhoissamme under 19 December f. 2. har behaget at resolvere saaledes: «Vi bevilge allernaadigst Amtsforvalteren som Incassator, og Rettensbetjente, i Salarium for de Skovs Effecter, som ved offentlig Auction bortfælges fra den Ds tilhørende Almindingskov pan Bornholm, 4 s. of hver Rigsdaler, som Det, der sæiges, udbringes til; hvilket Salarium betales af Bieberne, og deles faas ledes, at Amtsforvalteren faaer Halvdelen, og Mettensbetjente den øvrige halve Deel." Denne allerhoieste Resolution fulde Man herved communicere Amtmanden til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Amtsfors valter Due og øvrige Vedkommende. Rescr. (til Trundhjems Stiftamtmand og Bis 5 April. Stop), at Sognepræsten for Ørkedalens Prastes gjeld, Provst Coldevin, skal af Eftermanden i Embedet nyde Erstatning for de af ham paa Præstegaardens Fore bedring anvendte Omkostninger 577 Ndr. 1 Ort 15 B.; dog saaledes, at, naar 3 War fta Syns og Taxationss Forretningens Dato, den 23 Det. 1804, ere forløbne, Deel af Erstatningssummen afgaaer for hvert Aar, han efter denne Lids Forløb forbliver i Embebet. Rescr. (til Sjellands Biskop), at 1) Guds: 5 April, tjenesten om Sondag- og Fredags- Formiddag i Kallundborg i Fremtiden bestemmes til Klokken 10; 2) hveranden Fredag bestemmes til Catechisation for Ungdommen sammesteds, som skifteviis udføres af Sognes 5 April, Sognepræsten og den resider Capellan, og hverander 6 April 6 April. Fredag holdes den sædvanlige Gudstjeneste. (Til mere Beqvenim lighed for Menigheden, samt da det efte stal ind treffe, at der i Byen ingen Communion holdes om teras gen, og at Jugen da moder i kirken.) Canc. Circul. (til hver Stiftamt: og Amtmand samt Biskop i begge Riger), hvorved ham tilstilles Crem plater af en gjennem det Kongelige Departement for de udenlandske Sager under 31te December frestleden udfærdiget Overeenstemmelse imellem Kongerigerne Danmark og Torge og de churfpeftelige wir temib rgske Stater, angaaende gjensidig Ophævelse af, Decimations Erlæggelse; for at blive alle Vedkommende bekjendtgjort. (p) Canc. Prom. (til Fyens og til Lollandfalsters, Biskop), at Lollands og Falsters tjenstledige Capellaner ei have Ret til Ansættelse i Fyen. Gr Anledning af den af Fyens Biskop indsendte Stri velse (9) fra Sognepræsten til Stemminge: ca Fielde: enigheder i Lolland, Hr. antef, angaaende at den for 3 War siden anfatte Personelcapellan Hr. Holm maatte veb indtræffende Vacance forfattes til et Kald under Fyens Stift, fuide Mau bersed melde: at, da Lolland og Falster, ifølge Kongelig Resolution af 21 de Juni 1799 (1), ved Biskop Blochs Deb ere blevne adfitte fra Fyens Stift, og uds gfore et Stift for sig selv: Saa kunne de tjenstledige personelle Capellaner, som der have været ansatte, ikke, paa Grund af Refkriptet af 23de Decbr. 1729, have Rettighed til Unsættelse i Fyen. Canc. (p) Gri Schous Fd. Udtog under 21de Dec. 1804; og der urigtig anfat at være publiceret 30 Marts 1805; ophævet ved Resol. 19 Aug. 1811. (4) Over hvilken den anden Biskop gav Betentning den 28 Marts. (r) I Prom. 29 Juni 1799, cft. R. 29 Novbr. 1806 og 2 Febr. 1810. Canc. Prom. (til Lollandfalsters Biskop), 6 April. ang. Indkomst for Catecheten i Rodby af den Kongelige Kasse.. Gr. Efterat Man havde modtaget Bispens Forestilling om, at Eatecheten i Rødby maatte frembeles bebelde de 5 dr. 5 Sko. Byg og 42 B i peuge, som han hidtil har nydt af det Sammesteds i Karet 1786 nedlagte testo Gapel- Tanies indkomster, indlod dette Collegium sig i Gorrefpone dence med det Kongelige enterammer om benne Sag. - Velbemeldte Collegium har nu berettet: Ut Hans Majesteet paa Kammerets allerunderdaniga ste Forestilling under 27 de Febr. fidsleden allernaadigst har resolveret: "Den Catechet, som efter sach bes slikkes i Nodey: Kjøbstæd, og hans Eftermænd tan, indtil videre, aarligen, af Vores Kasse godtgjøres, ef ter ethvert Nars Capitelstaxt, de 5 Tor. 5 Stpr. pg, og udbetales de 42 ß. i Deputatpenge, som titkorn have været tillagte det nu nedlagte Capellanie i fors nævnte Kjøbstæd. (s," Denne allerheieste Resolution suide Man ikke undlade herved at melde. Gant. Prom. (til Samme), om Catechef, 6 April. Degne og Skolelærere i Rodby og Ringst bolle. Gr. Biskopen har i Skrivelse af erde Martii sidstleden yttret det nfte, at de hidtil forenede Embeder, Catechet, Chordegn og Skelelærer, i Redby, og Sognedegn i Ningfe bolle, maatte ved den i Anledning af As pachs Entiedis gelse indtrufne Bacense adskilles saaledes, at Catechet Chordegn eg Skolelærer i Rødby blev et Embede for cen Perfen, og Sognedegne:Embedet i Minglebølle blev et Accessorium for Stoleholderen sammesteds; samt derbes meldet, at han, efter Overlæg med Herredsprovfren, bar forfattet en saadan Repartition over Indkomsterne, at Catechet, Chordegn og kolelærer i Rotby erholder a) alle med disse Tjenester fra Robby Kjekstad kommende Indtægter; b) Renterne af et Legat 18 Mur; c) Deputat fra Høibygaard, 12 Ter. 6 Skpt. Byg, 34 Stp. Rug, og Venge 1 Rbr. 1 ME, 106,; d) 2v- (s) See næstfølgende Promemoria. ling ; 6 April. lings e) Deputat fra mistuen 5 Tor. s Stpt. Bog, es i Penge 42 6. (s): at. Gognebegnen i Wingfebølle erholder a) alle med Ringfebelle Degnekalb forbund e Indkomsters b) en Eng paa Ringjebolle. Mark; c) Deputat fra øibys gaard 14 Tdr. Byg. 6 April. 8 April, §. 1. I denne Anledning fulde Man ikke undlade berved at melde til behagelig Efterretning: at Cancelliet ikke finder Noget herimod at erindre. V. G. R. og Gen. Toldk. Prem. (til Fyens Stiftamtmand), indeh. Kongl. Resolution af 27de Marts d. A., hvorved den unter 9de (t) Jue ni 1802 til Middelfart fargebro bevilgete cent af Water nedsættes til Prosent. Pros Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Værs gerne ved Holmens Kirke), ang. Betaling til Denne for Grave og Monumenter paa Skibe. Kirkegaard udenfor sterport. (Efter Værgernes Fors flag). (u) Fer de vorne Liig, som begraves paa fornævnte Kitkegaard, og for hvilke der, efter Reglementet af 4de Octbr. 1798, fulde betales til Holmens Kirke, skal til bemeldte Kirke erlægges samme Betaling, som ved Reglementet af 15 de Febr. d. 2. er bestemt for Kirkes gaardene udenfor Norreport, nemlig for Liig, som udføres med bedste Liigvogn til 20 Ndr. naar Liigvognen til 1o Rdr. bruges 8 Kdr. 6 - naar Liget udføres med Liigvogn til 5 ell. 8 Rdr. 4 for Liig, som udføres i ringere Liigvogne 2 - §. 2. At Betalingen for Born paa 5 Mar og derunder skal (+) See neftforestaaende Promemoria. (t) I Prem. 19de. (u) Us Coll. Tid. No. 16, S. 253 255. være være det Halve imod for Vornes Liig. For Eiendoms: 8 April. grave feal betales & dr, og det maae i saa Fald til. §. 3. lades Betkommende at gjøre en Indhegning om Gra ven af smaa Beplantninger eller Stakit, som dog ikke maae være hoiere end 2 Alen over Jorden. Fer en §. 4. Litgsteen paa en Eiendomsgrav Kal aparte betales 4 Ndr. Betalingen for Monumenter maae blive ufor: §. 5. andret, som ved Reglementet af 4be Detbr. 1798 er fastfat, fra 10 til 50 Ror., efter Monumentets mere eller mindre Pragt. Maar Monumentet opreises, stal, §. 6. foruden den under 5te Post ommeldte Betaling, betales det for Eiendomeretten Stipulerede; men, hvis Graven er muret, da end videre en aparte Recognition efter nærmere Bestemmelse. Bemeldte Reglement af §. 7. 4de Octbr. 1798 stat være uforandret i Henseende til Divisionernes, So-Teihuus-Compagniets og Haand verkstokkens Mandskab med Koner og Born samt Hol. mens Sogns Fattige (nemlig at disse ikke betale Moget til Kitten for Jorden). Kirkeværgerne fulle §. 8. lade optage et Kaart over Skibskirkegaarden, der viser ethvert Begravelses Plads, som kan anbringes m. v., og derefter indkomme med nærmere Forslag om det, Der vil blive at iagttage med Begravelsespladsene paa Skibskirkegaarden, for at faae det fornødne Num og den Orden indført, at Gravene følge paa hinanden m. v. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 9 April, ang. Forhøielse i Stræberfpendenes Tidepenge.

Gr. Magistraten har forlangt Gancelliete Upprobation paa at de Ribepeage, som af Stradersvendene erlægges til Laugete Labe, maatte, efter Oldermandens Begjering og med hensyn til, at Soenbeladen er kommen i betydes lig Gjeld, forhøies fea 2 Mt. & til 3 t. 8 § qvartaliter for 9 April. for boer Soend. I Gjensvar herpaa meldes berved: at Cancellet, i Betragtning af de oplyste Omstændigheder, og da Laugets Kassesvende deri ere enige, bisalder: 13 April. Ut de ommeldte Tidepenge forheics fra 2 Mf. 8 f. til 3 Mt. 8 8. for hver Skræderfvend qvartaliter. (v) Canc. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd i Danmark, hvorved (til forneden Efterretning og Jagttagelse samt videre Bekjendtgjørelse for alle Vedkommende) tilstilles hosfølgende Regulativ, hvorefter Lant militair - Etatens Fonds ber godtgiores alle, paa civile Zvrigheders eller Embedsmænds Requisitioner afgivende Commandoer: "For Officerer de anordnede Diarvenge, som ere: for den, der staaer i Obersilieutenants Nummer og Bataillonscommandeuren vet Infanteriet, daglig 4 Rd. for den der staaer i Majors Nummer for en Ritmefter eller Capitain samt en Secund Ritmester og Stabscapitain daglig for den der staaer i et af de subalterne Officerers Nummere, daglig 3- 2- For Mandskabet det ordinaire Tractement og Unders munderingspenge, samt desuden i Tillæg: for en Underofficeer og Trompeter, daglig 12 B 6 B. og for Gemeen, Tambour eller Piber med frit varteer, det være sig en Cavallerist, Jæger eller Infanterist; og for enhver af Officeer og Tjenestehestene, som medføl: ger, i Tillæg til den ordinaire Forflegning Stp. Havre daglig for den Tid de ere udenfor Garnisonen." Canc. (v) Beb Prom. 1 2pril 1806 er tillagt 1 ME. qvartaliter. Canc. Prom. (til Amtm. over Holbek-mt), 13 April, at Kjøberne af Træer i de Kongl. Skove bes tale de paabudne 12 Procent. Gr. By og herreds Skriver Stenum i Myfjobing har forespurgt om den ved Forordningen af 25de Jan. d. N. paabudne 12 pGto Ferboielse af Retsgebohrerne cefaa stal anvendes pna Salariet ved de i Ors: Herred holtende Auc tioner over Kongelige Stove med videre. Da der haves en egen Bestemmelse for Salariet ved de ovennaonte Stov Auctioner, har Man i den Anteoning corresponderet med det Kongelige Rentekammer, som nu har svaret: At det har tilskrevet Overforstmesteren, Kammerher re Linstov, at der ved de affattende Conditioner til Auctioner, som holdes over Træer, der i de Kongelige Skove bortsælges, sal iagttages, at bet paalægges vedkommende Kjebere at afholde becorte paabudne Fors hoielse, ligesom de i Almindelighed afholde det bestemte Salarium: hvilket Amtmanden ville tilkjendegive for nævnte By- og Herreds Skriver Stenym. Canc. Prom. (til Borgerskole Commissio: 13 April. nen i Odense), at der, som tilstaaet af Genera litets- og Commissariats Collegio, mane for det første i 6 Nar af det Fyenske Dragonregiments Kasse giores et Tilskud af 80 Ror. aarlig til Skolen. Canc. Prom. angaaende en Auctionstvist. (x) 13 April. Canc. Prom. (til Commissionen for Univer: 16 April. fitætet og de lærde Skoler), om Accidentser til Fue Latin og Petri Sogns Skole. Gr. Commissionen har behaget i Skrivelse af 22de Febr. d. U. at forespørge, om den Kongelige Resolution af isde Jan. næst forhen, som er communiceret ved Cancelliets Stris velse af 26de samme Maanet, bor forstaaes saaledes, at Herefter blot de omtvistede Accidentser, eller og samtlige (x) Er i Note til Pr. 12 Novbr. 1803. udisse 16 April, udisfe Indtægter af Petri Segn fulde teles imellem Frues Latinskole og Petri Cogne Stole, i hvillet forste Tilfælde 16 April, 18 April. 18 April. riftoten vilde beholde Oppeberfeten af Jorts og Copulas tions Penge ved Hausbrylluper, hvoraf den bestandig har været i uafbrudt Besiddelse, dog blct Sang- '03 Copula tions Penge ved firkebrylluper blive at dele imellem begge Stoter, men i sidste Tilfælde vilde libe et meget foteligt Sab. I Gjensvar fulde Cancelliet berved melde: at den svennævnte Kongelige Resolution ikkun kan have Hens fpn til de Accidentser, der imellem begge Stoler have været omtvistede. Ganc. Prom. (til Fyens Biskop), at den ny evangeliske psalmebog ifte nu, efter endeel Indvaaneres derom indgivne Unsøgning, fan afskaffes i Rjerteminde, men fremdeles bar bruges ved den of fentlige Gudstjeneste. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Ges neralfrigscommissairene i D. og N.), at enhver So-Indrollered, i det Dieblik han udskrives til Kongens Tjeneste, bor fratages sit Patent, og Dette forblive i Bevaring ved Indrolleringen, indtil enten hans Udskrivning igjennem Districtets Chef ophæves, eller han ved sin Hjemkomst fra den Kongelige Tjeneste indløser det med det Dimissions og Neises Pas, som ham gives, ved at forloves fra bemeldte Tje neste. Hvilket herved tilkjendegives til Efterretning og Bekjendtgjørelse for samtlige So. Districter. For at forebygge Misbrug af de Indrellerede med deres Patenter, naar de ere udskrevne.) Gen. Ed. Dec. og Commerce Collegii Prom. (til Amts mændene), at Havnene Cadip og St. Lucar ere af den engelske Regjering erklærede at være bloqverede. Ganc. Canc. Prom. (til Landsover samt Hof- og 20 April, Stade Retten i Kjøbenhavn), at § 2 i Placat af 14de Decbr. 1802 gjælder ogsaa for Kjø. benhavn. Gr. Beb Rettens Stribetfe unber 6te f. 27. bar Cans telliet modtager et Promemoria fra Xuctione irecteuren i Kjobenhavn, efefor Brown boori ban, i Walebning af 2 for det Asiatise Compagnie Heidte Auctioner, indstiller, at den i Placaten af 14de Decbr. 1862 § 2 indeholdte Bes ftemmelse. "at i det Eilfælde, hvor Auction er bolbet over en fast Eiendom, og islaget er skeet under Vilkaar af Sælgerens Approbation, bet, naar Approbation negres af Sælgeren, Salatium beregnes som for forgjeves Opraab," maae, uagtet denne Placat ikke er givet for jobenhavn, @gfaa gjælde i denne Stad. Cancellier har desangaaende inblabt sig i Correspondence med det Kongelige Rentetams. mer, og ligesom Samme ifte har fundet Noget imod det giorte Forslag at erindre; Saaledes bifalder dette Collegium ogfaa: at ben i forommeldte Placat af 14de Decbr. 1802 § 2 inde. Holdte Bestemmelse bør finde Sted ligesaavel i Hens feende til de Auctioner, ber holdes her i Staben, som be, der holdes udenfor Samme: hvilket Retten ville tilkjendegive de Vedkommende. Ganc. Circul. (til hver Danmarks Xmimanb, 20 April, som har Kjøbstæder under sig), hvilken efter Hans Kongelige Høihed Kronprindsens Befaling Herved tilstilles vedlagte Schema, hvorefter de Lister, som fra samtlige Borgervæbninger i Kjøbstæderne aarlig indsendes til den commanderende General, for Fremtiden skulle være indrettede. Heissamme has derhos befalet, at hvis der skulde være Anmærkninger eller Oplysninger fornødne, eller Forslag findes node vendig at gjøres ved disse Listers Inbgivelse, da stal Saadant anfores paa et særskilt Urk, som følger med den Liste, hvortil de høres Lifte Liste over Borgerbevæbningens Styrke m v. Kil hvil: 20f fen hville Af Baaben beling be I hvor mange Geros eller Com pagnier indbeelte Stats Hauptmand Ritmester eller Captain Lieutenanter Cornetter eller Fendriker Bagtmestere eller Sergeantere underofficerer Hautboiste Spillemænd Tjenftdygtige Borgere henho fraaende rende Anden Artillerie Forfte Cavallerie Anden Jagere Forste Infanterie Anden Infanterie Summa 20 April. Canc. Circul. (til hver vedkommende Amtmand), hvorved ham, efter H. K. H. Kronprindsens Befaling, tilstilles et Schema, hvorefter de til den commanderende General indgivende Lister over Rpfimilicen i Frems tiden fulle indrettes. Hoistsamme har derhos (y) hvortil de høre. Nubriker: Amt, Herreder, Fors standes - (y) Bigelom. næstfcreffaaende Circataire; bortfaldet ves Fd. 26 Febr. 1808. udi N. N. Kjøbstæd (Fæstning) i N. N. laaned 180. Armatur og Lædertoi: Underofficerer Borgere underofficerer Boraeve haves mangler haves mangler 33a04 mangtre haves mangler af Overofficerer af linderofficerer af Borgere. Deraf ere: Hvor: Combel

Sty: Par Uove: Gite plet mange ererde

certe de Pigevær foler ere gevæv der munderte tei Overmange Gange bar Corpfet eller Compagniet været famlet til Exercise i det forbigangne Mar. N. N. Den Høisteonimanderendes Navn. (*) See Prom. 11 Cepfbr. 1802 og Instrux 10 Juni 1803. standeriernes Nummer, Bestyrernes Kaune, Unfocer. 20 April. ves Antal, Mandskabets Untal, Sognenes Antal, Samlingspladse. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand og Bis 20 April, ffop), om hvorledes er at forholde, naar Bern attrages underviste i en anden Skole. (2) 6. (2) Bortfaldet ved Regt. (i Koroven.) zo Octob. 1806, fee ifær §. 15. 20 April. so Xpril. Gr. I Knlebning af Skrivelse fra Amtmanben obez Sore Amt, angaaende Forholdsregler i faz Henseende, sutde Man, efter berover at have mobtaget Betænkning, Mede til behagelig Efterretning og til Regel i liga nende Tilfælde for Fremtiden: 1) Ut be Forældre, som attrade at lade deres Bern undervise i en anden Skole end i Den, som er indrettet for det District, hvor de spholde sig, bor først henvende sy til Sognepræsten for det Skoledistrict, i hvis Stole de snikke at labe beres Born undervise, for at erhverve hans skriftlige Ritstaaelse for, at Børnene efter Omstændighederne i ben Stole til undervisning kunne modtages: 2) at .de, naar de have erholdt en sandan Zilstaaelse, bos forevise den for Sognepræsten i bet District, til hvis Skole Boenene egentlig henhøre: 3) at Sognepræs sten i det Skoledistrict, hvis kole Børnene for Efters tiden blive pligtige at foge, bor forge for, at de indtegnes i Stolejournalen, og i Dvereensstemmelse med Forordningen af 25 de Mai 1759 bliver ansvarlig for, at de fra ben Zid af der stadig søge Stolen, saaledes at der i denne Henseende med dem fores femme Control, og iagttages samme Fremgangsmaade, som meb Stoledistrictets egne Børn; og 4) at der forges for, at vedkommende Skoleholder ved saadan Foranstaltning Intet taber i fine lostige Rettigheder. Rentet. Circul. (til Amtsforvalterne, og Notits tit Amtmændene, i Danmark, ang. Nationales Douceur, penge fra Anstituerne til Militairet at forfendes. (a) Overeensstemmelse med den imellem vedkommende Collegier og Kammeret forte Correspondence ihenseende til de Landsoldaterne efter Unordningerne tilkommende Dous (e) See Gircut. 8 2ug. 1807 09 3 Decbr, 1808. Douceurpenges Afsendelse fra Amtstuerne til vedkom: 20 April. mende Regimenter og Corpfer, undlader Man ikke, i Henhold til Kammerets Skrivelse af gde i forrige Maas ned, herved at underrette om, at, faafnart Amtsforvalteren erholder de Lister, som Amemanden, ifølge Ganz celliers Circulaire af 30te Marts 1793, hvert Har meddeler ham over det til Douceur og Marfch. Penge berettigede Mandskab, bliver af disse Lister, for et hvert vedkommende Regiment eller Corps især, at uda skrive en nøiagtig Extract, som, tilligemed Douceurpens genes Beløb, bliver (*) at tilsende vedkommende Regis menters og Corpfers Kassecommissioner. hvilke derefter paa en Ejenpart af Extracten meddele Amtsforvals teren vittering for Beløbet, samt, for saavidt blande det nationale Mandskab er forefalden Afgang, hvorom han, paa den Tid Extracten er forfattet, ikke har væ ret vidende, tilbagesende Douceurpengene for de afs gangne Soldater, og derom gjøre Forklaring i vits teringen Ligesom fornævnte Extract bør indbefatte alt Mandskab, saavel det i Garnisonerne værende som be i Samlingstiden Medende og de nye udskrevne Res crutter, hvilke derefter indkomme, saa bliver og ved hver Mand især at anføre det Lægds og Løbe Num mer, hvormed han er udskreven, og af Band- og Søn Krigscommissairen anmeldt for vedkommende Regiment ellerCorps, omendskjendt han, formedelstOmflytning eller ved nye Nullers Forfattelse, maatte fiven have erholdt et andet Nummer, hvilket i faa Tilfælde tillige bliver at anfore. Med Tarschpengenes Udbetaling forbliver det derimod fremdeles, som hidtil, ved Anordningernes Bybende.. I Henseende til, at Listerne over det til (*) See Circul. 8 Aug. 1807 og 3 Decbr. 2808. VI Deel 13 Sino. Iste . Dous 20 April. Douceur: og Marsch-Penge berettigede Mandskab forfattes regimentsviis, og ellers indrettes saaled 3, at Amtstuerne kunne afgive de heri ommeldte Extracter, vl Cancelliet nærmere tilfetive Amtmændene; og iøvrigt bor Regningerne over udbetalte Douceur: og Marsch Penge herefter, som hidtil, attesteres af Anitmændene, at samtlige i Regningerne anferte Dous celt og Marfch-Venge tilkom dertil berettigede Soldater, samt at Marschpengene ere rigtig beregnede og u betalte, hvorimod Douceurpengenes Udbetaling gedtgjøres med vedkommende Regimenters eller Corpsers Kassekommissioners Qvitteringer. 28 April. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christianssand), at Borger Heilof Herloffens i Colbjørnsvig paa Hiissen i Øyestad-Sogn eiende Gaard, omtrent 700 Alen senden for Arendal, og ikkuns veb Ekibsrekden adskilt fra denne By, maae incorpores res under bemeldte Byes geistlige og verdslige Jurise dicien, og ansees for en virkelig Deel af Samme ; hvorhos fornævnte Gaard desuagtet fremdeles skal vede blive at svare alle de paa Samme for nærværende og tilkommende Tider beftende Skatter og Chera publi. ea, saaog at Gaardens Eiere noie efterleve Told: og Con umrions: Anordningerne ihenseende til Handel oa kibsfart til og fra Gaarden, samt svare den paas budne Ln Amtion 3 Ror. af hver Person over 12 Uar, som opholder sig paa samme Gaard, tilligemes Sik og Stad: Skat, samt den ved Forordningen af ste Oct. 1802 paabudne Bygningsafgift: endelig bor ei heller Stedets vedkommende nu værende geista lige og verdslige Embedsmænd ved denne Forandring af Jurisdiction afgane Noget i deres Embedsindkoms Sanc. ster. Canc. Prom. (til Vaccinationscommissionen 23 Aprile Kjøbenhavn), om Vaccinationen end videre at fremme, og om det Tilfælde, at Nogen fik Bornes Fopper. Gr. Cancelliet bar foredraget Hans Maiestæt Commise fionens Indberetninger i Promemoria under 3ite Decor. forrige Nar og 21 de Jan. sidstleden, om Vaccinationens Fremgang Maret 1804 (n), tilligemed de i førstnævnte Skrivelse gjorte Forslag til at sitre Baccinationens Gang i Fremtiden, og bevirke dens videre udbredelse. Det bar derfor behaget Auerhøistsamme under sde Martii sidstleder at resolvere : 1) Ut den offentlige Vaccinationsanstalt i Kjeben havn fremdeles skal vedblive, deels for at vedligeholde Vaccinationen i Staden, deels for, efter anmodning, at kunne afsende Vaccine-Materie til alle Steder & Hans Majestæts Lande: 2) at de i Provindserne bes stikkede Medici og Chirurgi bemyndiges til at reqvirere no le Subjecter blandt de Børn, som nyde offentlig Opdragelse, Understøttelse eller Undervisning, hvilke ikke have havt de naturlige Kopper, og ere funde, for at vaccinere dem, og derved vedligeholde den friske Mas terie: 3) at Kjøbmand Espensen i Kjobenhavn skal, til Beviis paa Hans Majestats Belbehag med hans ivrige Bestræbelser for Vaccinationens Fremme, erholde Medaillen Pro meritis i Guld, og Missionair Rose volo og Assistent Schytte i samme Diemeed en lige Medaille i Solv: 4) at det skal være Seiftligbedens Pligt, saavel ved Barnedaab og Confirmation, som andre passende Leiligheder at opmuntre Berkommende sit Vaccinationens Benyttelse (a): 5) at naar Nogen blis I 2 ver (6) Et Udtog deraf er i Gell. Tid. No. 17. S. 257-2635 der ere anmeldte som vaccinerede i Hasene 1802, 2 pg 4: 28.966. (a) See næstfølgende Promemoria, 23 April, ver fpg af de naturlige Ropper, hvad enten Stoppes fogbommen kommer ved Inoculation eller af anden Aarsag, skal der saavel under Sygdommen, som i Tile fælde af Dedsfald, i eet og alt forholdes efter Forord. ningen af 17de April 1782 fot Danmark og Plakat 3die Juni 1791 for Norge om smitsomme Syge (b): 6) at authoriserede eller stemplede blanketter skat forfendes til alle Stæders Svrigheder, for at uddeles til dem, som befatte sig med Baccinationen, og at diese Blanketters Form og Indhold skal være saaledes, som af Commissionen i dens Indberetning er fores fladet; samt at flige Attester ikke mane gives til ana dre end dem, hvis Vacciner den 8, 9 eller 1ode Dag efter Vaccinationen vare befundne at være genuine eller ægte (c): 7) at det skal være Pligt for alle Metici og Chirurgi, naar de forste Gang befordres, at fremlægge Beviis om deres Duelighed til at vacci nere: 03 8) at Vaccinations commissionen indtil vi dere skal vedblive de Samme overdragne Forretninger.- Allerhøistbemeldte Hans Majestæt har derhos end vis dere resolveret: "Vi ville, at Baccinations commiss fionen tilkjendegives Vort allerheieste Velbehag med dens ligesaa nidkjære som heldige Bestræbelser for denne vigtige Sags Fremme." Hvilken allerhofefte Reso lution herved communiceres Commissionen til Efterrets I ove ning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. rigt har Cancelliet, i Overeenstemmelse med denne allernaadigste Befaling, idag tilskrevet samtlige Beds kommende det Fornødne. (d) (b) See for Kjøbenhavn Plac. 13 Febr. 1808. Canc. (c) Denne Peft hvorom og mage fees Circul. 23 hujus) tilligemed 2den eg ste poster findes i Piac. 19 Apri! 1805. (d) Ece 2 næstfølgende, Ganc. Prom. (til samtlige Biskoper), at det 23 April, i Følge Kongl. Resolution af 8re Martii sidst. leben skal være Geistlighedens Pligt saavel ved Barnedaab og Confirmation som andre passende Lei ligheder, at opmuntre Vedkommende til Vaccination mens Benyttelse. (e) Canc. Eire. (til hver Stiftamtmand, Greve 23 April, og Baron, i begge Riger), hvorved i Følge Hans Majefiæets Resolution af 8de Martii sidsleden, som ved en Placat af gde benne Maaned igjennem dette Collegium er fundsjort, fremsendes et Untal Blanketter til de allernaadigst befalede Kokeppe-Ind podnings Attester f), sem af vedlemmende Læger fulle meddeles dem, de have vaccineret. Ved at le disse Blanketter til dem, som befatte sig med Vaccinas tionen, ville (Tit.) tillige paalægge de Vedkommende : a) at de, naar de udstede en slig Vaccinations Attest, ikke alene sulle underskrive deres Navn, men tillige deres fulde Embedstitel: cg b) at de skulle betyde den, til hvem Attesten meddeles, at han haver neie at gjemme Samme. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at 23 Xprit. en i det Hannoverfte grasserende gestesygdom, ogsaa i Cærheden af Slesvig skal have ytret sig ; samt at, i Fald den skulde ytre sig i Ribe Amt, fors anstalte alle angrebne Hefte fra de Sunde adskilte og paa et særskilt Sted hensatte, ligesom og de Gaarde eller Steder, hvori befængte Heste befindes, udvendig betegs (c) See 4de Post i foretagende, og rem. 20 Juli 802. (f) Et ftryk er i Forordningerne og bes Schou ved fornævnte Placas see Prom, 1 Juni 1805+ 23 April. betegnede med et Mærke til Underretning for Enhver; hvorhos Ham tilstilles nogle Bemærkninger, som af en Beterinairlæge i Altona ere gjorte over den i sams borg herskende Hestesygdom, til Veiledning. (g) 23 April. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Indcassation i Sterrboet efter Kraad St chholm. Gr. Oberst og Commandant Christian Gyldenfeldt i Korsvet, samt en ældste Sen, Oberst Christian Gyldenfeldt i Christiania i Norge, have, som Medarvinger efter afgangne Rammerraad Stochholm ti! Hen negaard, hos Cancelliet anholdt om, at et maatte paalægges By og Herredsfoged Fo at man i Varde, som Stifte forvalter og Indcassator i fornavate Rammerraad Stocha holms Stervbe, at deponere Boets Masti bonorum enten i Banken eller i en anden offentlig Kosfe, indtil Cagen, hvorpaa Stiftete Slutning berber, er tilendebragt, eller indtil den ommeldte Tid at stille Supplicanterne antagelig Sikkerhed for den dem formeentlig af dette Stervbo til tommente Arvepart. Anledning heraf skulde Man her ved anmode or Kammerherren, behagelig at ville tilkjende give ovennævnte By og Herredsfoged Fogtman, at, fiden Arvingerne ere berettigede til at tilbagekalde det Mandas tum, som de engang have givet h), og det letteligen kunde inbtraffe, at han, som Stifteforvalter og Indcassator, enten pludselig ved Doden kunde afgaare, eller de Penge, som han har under Hænder, ved ulykkelig Hændelse funde fortemme, Saa bør han, for at sikre Arvingerne i alle mulige Tilfælde, eponere de af ham i det oftmeldte Stervbo indcasserede Penge paa det Sted, som Arvingerne maatte anvise, eller og for Samme stille de af Arvingerne, der maatte forlange Saadant, tilstrækkelig Caution. (i) Ad: (g) See Prom 28 Mai 1805+ (h) See Prom. 2 Febr. 1805 (i) Hverken anviisde de Sted til Depofitum, eller videre brøde sig om den dem paa Stemplet Papir til 25 Rdr. 30 §. altsaa til Sum 20:25 Tusinde Rdr.,)- deres Ars blev imod 23000 dr. forelagte mere end til ftrækkelige Caution, men tvertimod lode Indcassator ved en Patron aftvinge Renter, langt flere end veb Omfatning funde erholdes; eg Arvingerne efter dem forcerede vel Stiftet fluttet i Utide, men lede Indcase fator have Unfvaret for Arven, uden at affordre den 14 Maaneber. Udmiralitets- og E. Collegii Prom. (til Sø: 23 April. og Land Krigscommissairen i 1fte Jyöske District), at følgende 4 Mand= = = = af dette District made, paa Grund af deres Engagement som Saltere og Kofte for det Kongelige Sifteries og handelss Inftiuti Altone, frigives fra den nærværende Udskrivning til So. Tjeneste, hvilket Hr. Kammerherren vilde besorge opfyldt. I øvrigt har Collegium resolverer at det Mandskab, som af Dis reftionen fer bemeldte Inflitut aarligen i Movember= Maaned, opgives at være antaget og nødvendig bes hoves i Institutets Tjeneste som Saltire, fi tere og Rokke, maae forbigaaes ved Udskrivning, naac der ikke er Mangel paa andet tjenstdygtigt Mandskab til den Kongelige So Tjeneste. Engagement som Matros i Instituters Tjeneste fritager derimod i*ke for Udskrivning. Confirmation paa en af Lars Terpager Ha- 26 April. gen, Eier af Høvdingsgaard, den 24 de October 1804 opretted Fundats paa en Capital af 500 Nolr., som er fejenket de arige i Mebins Sogn, Præstee Amt; og saaledes at saavel nu værende som efterkoma mende Præster i neben Sogn, til Sikkerhed for Funs datsens paalydende Sum 500 Rdlr., der udsættes i Præstegaarden, skal for den Sum udstæde en Første. Prioritets Pante: Obligation. Fundats. Da Sognepræffen i M.hrn, Hr. Mag. Crainer, havde andraget for mig, at min falig Bedstefader, Lars Lepager, Provst og Sognes præst havde legeret 100 Stdr. til Mehrn: Sogns Fattige, hvilken Capital siden ved andre tilkom mende 26 April, mende Regata og hans Forsynlighed var veren til 3 300 Rolt., og at han ønskede, at see disse de Fattiges Capitaler forøgede indril 500 Rd., og samme fun. dere i Præstegaarden, paa det at de Fattige saaledes kunde eie Præstegaarden og have deres Penge paa en fitter Maade udsatte, saasom Præstegaarden berefter uvegerligen skal betales med 500 Rdlr., og tillige en- Hver succederende Præst i Kaldet kunde tiltræde Gaars den, uden at gjøre Laan til dens Betaling: faa har jeg, som allerede havde bestemt de Fattige en Gave, været villig til at opfolde et Duse, der stemmede overs een med mit Eget, brorfore jeg herved giver og legezer 200 Rdlr. til Mebrn Sogns Fattige, paa det Vilkaar, at disse 200 Ndir. paa samme Maade som Provst Terpages og øvrige Legater blive funderede i Mehrn Præstegaard, saa at samtlige 500 Mblr. til evig Tid eller faa længe der er Præstegaard i Mehrn, der skal staae uopsagte, og at enhver Sognepræst i Kaldet saavel nærværende, som alle tilkommende Ef terfølgende, skal betale de Fattige Renterne deraf med 4 pro Cento eller 20 Rdlr. aarligen, som erlægges i 2 Terminer, nemlig til 11 de Junii og 11 de Decem ber, hver Termin med det Halve, da jeg ikke tvivler om, at jo rredsprovsten ved de befalede Syn vil have nøje Indseende med, at Præstegaarden ikke fors fald r, men holdes i den lovbefalede forsvarlige Stand, paa det at enhver succederende Præst saa meget villis gere kan tiltræde Gaarden, og betale de aartige Nenter.

Denne Fundats, som jeg forhaaber at vorde als lernaadigst confirmeret, skal Ord til andet indføres i Mehrn Sogns Fattiges Protokol, og af samtlige Sogne. Commissionens Medlemmer underskrives, samt eit en Gjenpart deraf nedlægges i Amtets Fattigkasse, aó April, paa det at Amtets Fattigvæsens - Direction kan paasee denne min Donations Overholdelse og Renternes nøjagtige Betaling til ovenanferte Terminer, ligesom hidindtil er steet. Canc. Prom. (til Overbrand: og Banda Gommissionen, samt til Stadshauptmanden og Brandmajor Kickerup i Kjobenhavn), ang. det Kjøbenhavnske Brandcorpies Fane, dens Brug og Bevare: Sted, samt om Eed af dets Officeret (k). Hans Majestæt har, efter indkommen Forestilling fra Brandcorpfet i denne Stab, under 19de April sidstleden behaget allernaadigst at befale: 1) at den Sane, som forben tilhørte Brandcompagniet, og nu staaer hos Stabshauptmanden, skal afleveres til Brand majoren, og i Fremtiden hos ham opbevares: 2) at denne Fane skal forandres saaledes, at den bliver passende for det nu værende Brandcorps: 3) at de ved Brandcorpset ansatte Over og Underofficerer, som endnu ikke have aflagt Eed, fat saavel som alle de Over: og Underofficerer, der i Fremtiden udnævnes og ansættes, aflægge deres Troskabs Eed under denne Fane par den Maade og efter den Formular, som i Analogie med den 3die § i Stadshauptmandskabets Instruction e bestemt: 4) at denne Fane stal i overordentlige Tilfælde, saasom under Krigs. Uroligheder, plantes paa Corpsets Hoved Allarmplads, paa det at Over-Brand- og Band commissionens Medlemmer samt andre ved Ilden anordnede

(k) Cee nele forordn. I Movember 18053 cfr. Resol 30 Jan. 1810. 27 April. 27 April. nede Embedoniænd kunne uden Vanskelighed vide Ste 27 April. 27 April. det, hvor de fornodne Ordres udgives, og Rapporter modtages: 5) at denne Fane ogfaa skal bruges veb Højtideligheder, hvor Brandcorpset maatte blive beors dret til Paradering med videre. Denne allerhøjeste Resolution skulde Cancelliet herved melde til Efterrets ning. 2 G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Kjø benhavns Magistrat saavelsom begge Rigers Stiftamt og Amtmænd samt Told: og Cone samtionsstæder), ang. Consumtionefrihed for Rom og Arraf fra test og Ostindien, m. v. om Godtgjøre.se eg Oplag (1). Sammes Circul. (til Toldkassererne i Norge) ang. efter det Kongl. Admiralitets og E. Collegii Forlangende, grundet paa Placaten af 1 Ide Januar sidstleden, hvoraf boslagt følger et Eremplar, at oppebære og til bemeldte Collegium ved hvert Wars Udgang at aflægge Migtighed for de i 6de § paabudne 4 s. af hver Rigsdaler af alle ordinaire og extraordinaire 200spenge, som ere bestemte at henlægges til. Uns derstøttelseskasse for Lodserne; dog behoves herom ikke at gjøres nogen Anførsel i Toldregnskabet eller den Ertract, som her til Kammeret maanebligen indsendes sver de economiske Afgivter. (m) Quaran (1) Er fuldstændig i Raadstue: Plac. & Mai, og korteligen i Plac. 24 Decbr. 1805, ved § 78. (m) See Prom. 4 Jalii 1805. Quarantaine Directionens Regler til Sagt: 27 April. tagelse af Sundheds- eller Quarantaine-Commissi nerne i de Danske og Norse Se-Stæder, hvor Observationsquarantainer kunne holdes. (n) Gr. Forordn. af de Februar 1805, hvilken man foruba fætter at enhver Sundhete: eller Quarantaine Commisfin gjør sig nøje bekjentt med, indeholder det Almindelige og væsentlige, sem blis.r at efterkomme, naar og saalænge pestarted Sygdom kan befrygtes. De Regler, som herved gives, skulle altsaa kun tjene til, i Forbindels med Forordningen, nærmere at veis lede. Til den Erbe vil man herved følge samme Orden, som Forordningen selv har antaget, og henføre de speciellere Regler til de Forordningens §§, under hvilke de nærmest henbote: altsaa Commissionen paa ved §. I. ethvert Sted samler sia, naar nogen Omstændighed gjør det fornødent. Dens Medlemmer have Sæde, eg Underskrivt efter deres Rang. I Samlingerne fores en gjennemdraged og af samtlige Medlemmer forsegled. Protocoll, over hvad som foretages og bes sluttes. Ere Meningerne forskjellige, besluttes efter fleste Stemmer; dog at de, som ifte ere enige, med Pluraliteten, tilføre eller vedlægge Protocollen deres Mening og Grunde, og at, naar Sagen taaler Ophold og er af Vigtighed, det Omhandlede, tilligemeb Enhvers Mening, indberettes til Quarantaine- Dis rectionen til Decision. I alt hvad som angaaer Mes dicinalvæsenet, giver den Lægekyndiges Mening Ud. flaget, naar Sagen ikke kan udsættes efter Indberets ning til Quarantaine Directionen, som i fornødent Fald vil indhente Betænkning fra vedkommende Sunds hebss (n) Bifaldte ved Kongt. Resolution af 3die Detbr. 1806. 27 April, hebscollegium. Med Brerskaber og Documenter, for til Commissionen indkomme, eg Affrister af hvad font fra den udgaaer, holdes nøjagtig Diben, fan at Come missionen Intet savner i dens Archiv af hvad den ber eie. Samtlige Commissionens paa Stedet værerbe Medlemmer underskrive Commissionens Expeditioner, be Attester undtagne, om hvilke i Forordningens § 7 og her i det følgende meldes. Disse tunne af er af Commissionens Medlemmer udfærdiges. Til Brug ved dens Expeditioner bor enhver Commission have sit eget Segt, hvilket den besørger sig anskaffet, hver fcadant ikke allerede er skeet (0) Naar eg faa vidt det er fundet eller findes fornedent at indlemme Udens byesmænd, f. Er. fra Ushavne, i nogen Eostads Quarantaine Commission, mode disse i Commissios nens Samlinger, naar de i Costaben ere nærværente; men iøvrigt udføre de Commissionens Beslutninger, naar Quarantaine Foranstaltning i Udhavnen er at tverksætte, og underrettes fra Commissionen om, hvad de derfra som dens Medlemmer bor vide, ligesom de og give Underretning til samme, om hvad den fra dem bør underrettes om. Commissionens Expeditioner uns derskrives ikke af dem, uden naar de i Compnisfionen ere tilstæbe. Naar indtræffende Tilfælde gjere civil eller militair Vagt fornøden, til at vaage for en Tid imod ulovlig Samqvem, forlanger Commissionen fams me fra vedkommende civile Øvrighed eller nærmeste Højstcommanderende over det Militaire, deg ingens sinde over det Antal, som Nødvendigheden fordrer. - ved §. 4. Saalænge, efter de Bekjendtgjørelser, som fra Quas rantaine Directionen ere udgangne, Smitte ved beb §. 3. - (o) Dm Portofrihed er Circ. 13 August 1805. Skibe Stibe eller Varer fra noget Sted fan befrygtes (P), 27 April, anfee Quarantaine Commissionerne sig i Birksomhed. Bringes ved Skib eller paa anden Maade Efterretning om udbredt Smitte paa noget Sted, der endnu ikke fra Quarantaine Directionen er bekjendtgjort som smittet, undersøger vedkommende Commission neje em Paalideligheden, forinden Noget desangaaende bes kjendtgjøres. Dvevalt har Forordningen, ved Bestems melsen om saadanne Bekjendtgjørelser fra Quarantais ne Commissionerne egentligen Hensyn til Stæder, som ligge langt fra Kjobenhavn, saasom paa de Norste Kyster. Fra de nærmere, og følgeligen alle Danske Stæder, indberettes ufortavet ved Posten eller deb Stafetter til Quarantaine Directionen, som da for anstalter Bekjendtgjereisen, naar den ansees forno: den. Quarantaine Commissionen bør ikke være uvi. ved §. 7. dende om noget Stib, fem til dens District ankommer. Til den eller de i Forordningen nævnte Perfoner, som betroes at paapasse ankommende Skibe, og at gjøre de Stibførende, eller hvem de udsende, de for forst fore, skrevne Spørgsmaale m. v., giver Commissionen bes hørig Instrux, som affattes efter de locate Omstens digheder paa ethvert Sted, og blandt andet paalægger dem, at underrette de Skippere, de tillade at gaae i Land, om den Orden i hvilken disse, i Følge Forord ningen, Bulle melde sig for det vedkommende Medlem af Commissionen. Til de Attester, som denne & ommelder, følger herhos Blanket No. 1. De udfyldes og underskrives paa Commissionens Vegne af en af dens Medlemmer, og udstædes gratis, da de kun for almindelig Ordens Skyld ere foreskrevne for Skive, (p) See Bet, 27 Febr. 1805. imob 27 April, imod hvilke ingen Mistanke kan haves (q). Eporas. ved §. 10. maalene, som denne s ommelder, skal den, som betroes til at spørge og imodtage Svarene, have trykte hos sig, paa det at han desto nemmere fan blot tilføje Svarene. Aftryk, til dette Diemed indrettede, følge herhos. Naar flere beheves, kunne de, paa de Stea der hvor Trykkerier ere, besorges; ellers forlanges de fra Directionen. Tillige antegnes Antallet af de Pers foner, sem ere emberd, være sig Skibsmandskabet eller Passagerer. At de alle bør vise sig paa Dækket, naar den Skitførende besvarer Spergsmaalene, er deels for at hans udsigende kan skee vidnesfast, deets for at man fan forvisse sig om, at alle ere oven Senge og funde. Med Hensyn til dette sidste er det paa andre Steder. Brug, at Mandskabet tilholdes at gaat omkring paa Dækket, og slane sig met Hænderne paa Underlivet, da den, som er beladt med pestarted Eygdom, ikke vel taaler saadanne Slag. I eller ved de Sestæder, hvors til Farten fra frenimede Steder er stærk, og hvortil ogfaa tibe fra smittede og mistænkelige Steder jevne ligen kunne ankomme, vil Quarantaine Directionen, naar vedkommende Quarantaine Commission derom gjør Forslag, søge et bequemt og afsondret Huus i Land bygt, kjøbt eller leiet, hvor Skipperne, uben anden Samqvem med Landet, kunne henvises til, for at fremlægge deres Skibsdocumenter, og gjøre den nærmere Forklaring; hvilket, især naar det ideligen indtræffer, ikke uden Vanskelighed kan see paa Bane det. Men i de Stæder, hvor enten ingen fart fra fremmede Steder er, eller hvor sædvanligen kun enkelt Skib af og til, fra fremmede Steber ankomme, vilde (q) See Bet, 10 Marts 1810. fag= faabanne Foranstaltninger være for kostbare, og unyt 27 April, tige i Forhold til Brugen. I saadanne Stæder maa altsaa, naar, og saalange ingen færskilt Foranstaltning er fejet, al Forklaring fra den Skibførende modtages, ligesom de første Svar, fra Skibsborbe, og alle Skibsdocumenter, paa den i 20de § emmeldte Maade, afs gives til Commissionen, for af den, efter foregaaende Regning og Rensning, at eftersees. De Skibsdocus menter, til hvilke især tages Hensyn, ere: a) Skibsjournalen, for at erfare hvor Stibet til enhver tid har været; b) Folkelisten, sem ber vise hvilke Personer Stibet har ombord; e) Manifestet over Labningen, eller be Documenter (hvad Navn de end fra de for fjellige Steder have) som nævne Ladningen i det hele og stykkeviis, saavelsom Indhelden af Pakker, Kasser, o. dest.; d) Stibets almindelige Pas, naar saadant haves; e) Sundhedspas for Skibsmandskabet og Va rer, naar Stibet kommer fra Steber, hvorfra Sundhedspas har kunnet haves; f, Quarantaines Pas, eller saakaldet Practica, naar Stibet nogensteds har lagt under Quarantaine; g) Øresunds eller Bett Pas, naar Skibet har passeret dette Sund eller nogen af Betterne. Naar Quarantaine. Huus i Land er kjøbt, bygt eller leict, maa saadant Huus ikke beboes af Andre end hvem Quarantaine - Commissionen der maasee kunde ansætte som Begter, eg da af ham alene; og ikke bruges til Andet end hvad Commissionen for Quarantainens Stylo bestemmer, faasom: til Sama tale med Skippere, Dapirers Røgning og Rensning, Indtagning af saadan Person eller Personer, som paa en eller anden Maade kunne muligen have havt nær Samqvem med mistænkt Person eller Gode, og derfor Sør 37 April. ber holde Quarantaine. Ogsaa kan i og ved dette Huus Samtaler imellem Stipperen eller Undre fra Stibet, og En eller Anden fra landet eller fra andre Stibe, af Commissionen, til visse bestemte Tider (f. . om Formiddagen mellem kl. 8 og til 12, vm Eftermiddagen imellem kl. 2 og 6) tillades, men da maa en af Commissionens Medlemmer være tilstæde for at paasee den fornødne Orden, os imidlertid et grønt Slag vaie fra Hufet. Maar, og faa ofte noget Rum eller Værelse saaledes er brugt, bor der udlustes, for lukte Vinduer og Dere gjennemroges, og dernæst igjen udluftes, Gulvet med Sovand og ved Svaber det er en Bist af oppillet Zougverk, bundet paa Stang af vaskes. Naar med en Skipper fra mistænkeligt Stib beldes Samtale, ber han stedse være i Afstand fra ben han taler med. Hans Papirer reres fun med sed §. 11, Zang indtil de ere rensede. At Undersøgelse af miss 12, 13. tænkelige Stibes Documenter, og at Bedemmelse om dem i Forening med den Ekibforendes Ferkiaring, bec see i den samlede Commission, og denne derefter tage Beslutning, om Skibet bor holde Quarantaine eller ikke; og hvis det findes quarantainepligtigt, da hvilken Quarantaine, Loeninges eller Obfer ations: Quas rantaine. Beslutningen meddeles vebkommende Stip. per skrivtlig, under Quarantaine Commissionens Haus der. Wiser det sig klart ved den forste Undersøgning som skeer ved Stibet, at det ikke kan tages under Obfervations Quarantaine, men bør gane til Christi ansfind, tilstædes Skipperen ikke at komme i Land, men Commissionens skrivtlige Henvisning til Christi ansfand tilstilles ham, og Commissionen giver med næste Post, eller gjennem Leilighed, Sundheds. Com- - miss missionen i Christianssand Underretning om, at faa 27 April. dant Skib dertil er henviist. Naar Beslutningen, om at gaas til Christianssand, seriottigen meddeles Stipperen, advares han tillige om, at han ufortøvet, faasnart Bind og Beir tillader det, bor afgaae til sirs Bestemmelse. Mangler han Moget, faasem: Provis foner, Band, Skibsredskab og dest. tit Reisens Forts sættelse, besørger Quarantaine Commissionen ham det med behørig Forsigtighed (tilbragt, saaledes at det hidses fra Baad og i Skibet, uden at nogen af dem, som bringe det, gaaer over i Skibet eller og at bet hentagsee paa affondret Sted, hvor Stibets Mands fab, ved egen Band, selv kan afhente det. Imidlers tid (det er fra den Tid af det sjønnes, at Stibet maa henvises til Christianssand, og indtil det er afe gaaet) foranstaltes Wagthold i dertil posteres Baad eller Baade, for at hindre al Samqvem imellem bes melbte Stib og andre Skibe, samt imellem det og Landet. Efter Fornedenhed kan og bor ogsaa ved. faadan Leilighed Landvagt paa passende Steder ansæte tes, men uden Bekostning for Slibet, da Saabant alene firer for at betrygge Landets Indvaanere. Saasnart det er besluttet, at et fib bør ligge i Obs fervations Quarantaine, sættes strap en paalidelig Mand ombord, for ber som Opfpnemand, at paasee og foranstalte, at alt det seer, som til Rensning, Regning og ulovlig Eamqvems fværgelse m. v. bør foretages. Om alt hvad enhver sandan Opsynsmand has ver at iagttage, giver Commissionen ham skrivtlig Instrux, i Overeensstemmelse med disse Regler. Forend Han gaaer ombord, aflægger han i Commissionen Ged paa, at iagttage efter Pligt og Samvittighed hvad VI Deel. 13 Bind. afte . yam. 27 April. ham er foreskrevet. Den, som engang har aflagt faaban Eed, ansees som Gedsvoren, naar han derefter til lige Forretning ansættes. - De Stibe, som tages - under Observations: Quarantaine, kunne være te Slags: De nemlig, som ere bestemte til at leffe i en indenland Havn, eller de, som skulle passere Drefund eller Belterne til Østersøen. Et Stib, som fagloffe i indenlands Havn, man ifte belde Observations: Quarantaine andensteds end der hvor det skal loffe. Efibe, som ere bestemte til Dsterfeen, sulle holde deres Observations Quarantaine ved Helsingser eller Kjobenhavn, Nyborg eller Fridericic. Men, da det endnu er uvist, om, og hvorvidt Magterne i sterfeen ville tilstede andre Ekibe, end be, som have holdt Quarantaine i Chrißjanssand, Adgang til deres Havne, saa maatte vedkommende Commissioner, inds til saadant nærmere er afgjort, derem advare de Stipe web §. 17. pere, som til Østerseen ere bestemte. Formelige Quarantaine Indretninger ere hidtil indrettede i sols gende middelhavets Havne Malta, Bencbig, Triest, Livorno, Genua, Port Mahon paa Minorca, og Marseille. Fra disse Stæder, naar de ikke af Qua rantaine Directionen ere bekjendtgjorte som ¡mittede, kunne de der udstædte Quarantaine: Passec, eller sans kaldte Practicaer, ansees antagelige til at bevirke den Fritagelse for at holde Quarantaine, hvilken Forords ningens 17 de § ommelder. Dgfaa ere eller blive deslige Quarantaine. Indretninger ordnede i Engeland, den Bataviske Republik, og i Renad Havn ved Gothenborg; men da disse deets ere blot for Skibe, som toffe i hine Stater selv, og deels endnu ikke noksom kjendte, maa Directionen forbeholde sig at give nærmere nærmere Underretning, om og naar Quarantaine: 27 April. Passer fra Rogen af dem kan antages (r); de fra Christianssand ere altid antagelige. Efter Det, ved §. 18= som disse Forordningens §§ foreskrive, kan det ikke 24, cfc. 15 være vanskeligt eller tvetydigt, fer enhver Commission og 16. i de Stæder, hvor Observationsquarantaine kan holdes, hvad i Henseende til ethvert Skib fra dets Antagelse i faadan Quarantaine indtil dets Aflosning fra samme, bliver i Ulmindelighed at iagttage og foranstätte. Man tilføjet da her, i Hens feende til det Specielle alene følgende: 1) Da Reens lighed, frise Luft, fylling i eller med Vand, og Røgning, ere de Midler, ved hvilke Smitte kan fores kommes, eller tilintetgjeres, naar den skulde have hefs tet sig i Skib eller Bare, saa bliver ogsaa disse Midler, under Opsynsmandens Zilsyn, dagligen og afvertende at anvende medens Stibet ligger under Quarantaine. Til den Ende man Stibet, naar og faavidt Beieliget tillader det, ligge under anbne Luger og Dorie, idelis gen holdes reent med Baffning og fylling, og gjentagne Gange gjennemroges i Rummet, mellembats, samt i Cabys og Lukafer, med det Røgningsmiddel og paa den Made, som hosfølgende Forferivt under No. 2 (s) anviser. Enhver Opfyndmand bor, førend 2 han (r) See Circul. 17 Maii 1805. (s) Anviisning til Røgning med mineral fure Dampe, ombord paa Stibe, som Igge i Observationsquas rentaine: Naar Mandskabet paa et mistænkeligt Stib har været de i Quarantaine Fotoreningen (§ 18) beftemte 30 Dage underveis, og udholdt den forestrevne Observationsquarantaine af 4 Dage, uden at nogen smittende Sygdom har vist sig, da ere alle de Gang- og Køj Klæder, som ere blevne brugte paa Reisen, ingen Mistanke underkastede, thi de ville have ytret Smitten paa dem, som have betjent sig af samme; men 27 April, ban gaaer embord, være undervist i Segninge Mes theben, paa det han ombord kan beforge den rigtigen ivert men, da man ei fan være vis paa, at alle leder af Etibets Besætning paa enkerte Maade ere blevne prevrbe, faa byder Borsigtigheden at renie alle de Stæder, som ikke ved Stibets Ankomst findes i bagligt. Brugs benne Rensning steer paa følgende aabe: alle midtanfelige Gang og Seng - Klaber, saavel fem papirer og andre giftfangenbe Eager, og de Kufferter eller Kifter disse have lagt i, blive under ition of en af, Quarantaine Commisfionens let Temmer, eller en dertil beordret paalidelig Werfen, dog uden at berøres af ham, udbredte paa et tit Magningen passende Sted i Stibet, saaledes at de ei Itage pattebe paa hinaaben; oa, for at forekomme dette, fan enbeet of bemelbte Cager epbenges paa Enore, fem til ben Grbe te trufne. 3 gald bette af en eller anden Grund ikke kan stce i Eaften, bor Nabytten eller Styrmandens Putaf taget dertil. at coge bemeldte Tej i en almindelig Stibetabyt, be Heves en passende Quantitet af den Guytonste Blan zing til be oregenerte togfaitfure lampe, som fan faaes fra ethvert Apothek efter følgende Recept: No. I. R. Salis culinaris Zij is Pulv. Magnesii nigri 3v3 M. D. ad Chartem. S. No, I. (Ajokkenfalt 6 Bod 2 Qvintin; fort Brunsteen s Doint, i et Papit meb Paatiot No. 1.) No. 2+ R. Olei vitrioli ij D. ad vitr. S. No. II. (Bitriolelle (concentreret vovligre) 4 2ob i et las eb enffrist No. 2) Denne Portion anfeed tiltræffelig til et Barelse, i hvilket 10 enge have Plads; den er følgeligen ster net til en estahyt. Pulveret No. 1 blandes i en Staal af Porcelain eller Steentoj, eller i et eller flere Glas hvilke fitfte dog man varmes, for ei at fpringe itu af den Barme, fem fremkommer naar Vis triot lien poagobes); meb faa meget Banb, at bet er Tugtigt (hvortil omtrent a tod Band vil behøves), og sættes ben paa et Sted hvor Staaten ei tan velte 6. Efter at da alle Vinduer ere lufte, flaaes Bis

1. viol Dien No. 2 paa Blandingen, meb ben Forfig

tigi ct, at man, for ei at tomme til at hofte, bogter it Mg tverksat, 2) Alt hvad som haves inden Borde-af Boeklæder, Gangkleder, brugte eller i Gjemme, Lins sig for at intaanbe fermeget af de opftigende Dampe. For at være sikker paa at Kabytdøren ei for hoftigen seal aabnes, forsegles den, eller Reglen til samme tages i ervaring og fer efter 24 Limero Fertob eabnes hen, eg ojet udleveres til fei Practica. Dae samme Miaate reges i taften, Forbets til bens Stors telfe, med 2 eller flere Portioner af Pulveret. Gr Bitriol Olida seag, hvillet tiendes terpen, at Blane dingen ei damper fraftig not, da maa Bagekartet, for at befordre Dampenes Udvikling, fattes i et Kar med varmt Sand. Astronomiste eller andre n ftrumenter, og Sager af erat, bot ei udfattes fee de jure Dampe, som kunne beskadige dem (@tibets 3ernbotter og destige Zing angribes ei berat paa nogen fadelig Waade, hvilket Erfaringen paa Frez gatten reberiteearn bar piid). Gntette ejer, som ere farvebe uagte, fuavel fem egina uægte Guida Ioner, taale ei ret vel de sure Dampe; men paa disse Ean her neppe reflecteres. 36enfrende til Wands - abet funde Regning under, Obfervations Quaran taine behoves, a) for at gjøre det muligt at Que tantaine Commisfionens Ragafyndige Mettem, ubea. Fate for Smitte,, fan underfoge en Sng, som ei kan fremstilles pas Dattet, og om pis. Sygdom Come misjonen ei tør forlade sig paa tipperens ngis velse eller for at sætte lægen i Stand til, uben fete at blive unbergiven Quarantaine, at bicipe en Fracturist eller anden faatan umistenkelig. Eng : b) Naat nogen smitsom Eygdem viifte sig under Observationsquarantainen, uden at Stibet, derfor burde Henriles. t Gyfitjonsfand. 3 disse Bitfalde tan, naar de bos hvilke der skal roges med de fure Dam pe, ei hare et svagt Bryst, den for anforts Blanding af Siettenfalt og Beankeen anvendes dog med hen Borsigtigbeb, at Bitriót Otten tan belbed i fmoa Portioner paa samme, paa det at udviklingen af Dempene ei ai sece for baftigens og iagttages frem. teles derved, at Blandingen, naat den ef længere ryger, af og til vel emrores med en Pind eller Fivefilt. Skulde derimod nogen af de Personer, som fat udfæettes fer disse Dampe, bave et fast Bryf, da kan der, isteden for den oxygenerte Saltsyre, reges med den mindre pirrende simple Saltsyre (hvis Dampe erheltes, naar Brunftenen udelades af ten anferte Btanding), eller og med ben eubnu temfældi sere Salpeterfore; hoitte, fiendt be aufere for min. $re 27 April 27 April, Linned eller Undet, eller af andet Tej af hvad Navn nævnes fan, Skipperen, Mandskabet eller Passagerer tilhørende, skal, naar Beiret det tillaber, især forfnas vidt det ikke paa Reisen har været brugt, men henlagt nedpakket, eller indsluttet i Kister, Sfvine, Stabe, Kufferter og deslige, bringes tilligemed Kisterne, Sfris nene o s. v. paa Dækket, for der at luftes, og naat Stibet roges, da henlægges eller ephenges i de Rum hver Regningen skeer, for hvilke Rum imidlertid Lus ger og Dørre holdes tillukte; Kister, Efrine e. s. v. vaskes inden og uden med Sevand. Hvor dette Nensningsmiddel ellers fan anvendes, er det endnu virks sommere end Luften, og ber fortrinligen bruges. 3) Att hvad dre virksomme end de crybeerte faltfure Dampe, deg i mange. Tilfalde med upaatvivlelig Stytte ere blevne anvendte imeb smitsomme @ygdomme. For at rege med Salpeterfyren, et Num, hvis Størrelse seater til en almindelig etiosfabyte, kommes a Lod Bitriol- Olie i en Thetop, og tastes i samme 1 Led Salpeter. Blandingen omrøres med en Pibestick eller Trapine, men ei med Metal, da derved vilde fremfemme rode farpe Dampe Ligeledes er at iagttage, at til et større um ei maa bruges et stort, men flere mindre Rogelar, da ellers den ved Salpeterets Decomposition frembragte Hebe, i første Tilfælde vile de foraarfage rade sarpe Dampe, som angribe Brystet. Lægen kan gaae ned til den Eyge, efterat hos denne er bleven røget Time, og imedens Dampene endnu omgive ham, og danne en uskadelig atmosphere. 2t han, ifald Sygdommen er mistænkelig, og Sødvens digheden ikke udfordrer at røre ved den Syge, bot afbolde sig fra at berøre denne, for ikke selv at un dertastes den samme Quarantaine, behøver neppe at anføres. Hos de Syge, som ere angrebne af en smittende Sygdom, maa i det mindste reges 2 Gange om Dagen; og naar et fib, for en faadan Sygdoms Skyld, fra Observations Quarantainen henvises til Christjanssand, maa Quarantaine Commissionen fors fone Stibet med de til Røgning underveis fornødne Ingredienzer. Scheel, D. M. Stadsphysicus i Kjøbenhavn. See Circul. 17. Mai 1805. hvad Skibet indehaver af Stykaots, i Baller, Ton: 27 April, der, Kasser, Bundrer, Pakker, og deslige, skal, naar det ikke er giftfængende Varer, udrages eller udstyrtes af de Omslag, hveri det er indsluttet. Baller, Tons der, Kasser og andre Emballager af Tree vases uden og inden med Sovand. Omspobninger og Mellem= Stepninger af Straa, Papir og andre giftfængende Ting fraffilles og nedsænkes i Soev. Pakterreber, Patbaand og deslige, af giftfængende Ting, nedsæns kes ligeledes, eller og renses ved fuftning og Roge ning, som andre giftfængende Varer, Fade med Biin, Brændevin, lie, og andre flydende Varer afskylles eller afpastes uden om med Sovand. Krukker og Flaster, fyldte med flydende Varer, vaskes ligeledes, især over og omfring Propperne. 4) Naar Stibe have Sep tegods, faasom Kornvare, Salt og des lige inde, bor samme, naar Rummet i Lasten tillader det, tastes, for at man kan forvise sig om, at ingen andre, Vater deri forefindes. Kan det ikke free fore medelst Mangel af Rum, da skal, ved Quarantainens Ubleb, saameget udloffes fra Stibet, i Baade eller Pramme, at den fornødne Undersøgning kan foretas ges. 5) Det under No. 3 og 4 Anførte angaaer egentlig ikke giftfængende Varer. Ved at bestemme, hvilken Quantitet af giftfængende Varer paa Skibet selv kan renses, og hvorvidt Skibet i Følge 16de § kan, dette uagtet, forblive i Observationsquarantaine, maa nøje paafees, at vantiteten ikke er større, end at den behørige Luftning og Rensning i den foreskrevne Tid kan, i Skibet, paa dets Dæk, og ved Ophængning, behorigen see paa særskilte og afsondrede Ste. der saaledes, at de ikke under Rensningen blandes med andre 27 April, andre Ekibets Warer og Gobs; be behandles i ovrigt, thenseende til Udsætning i fris Luft, Wabning, Ud. patning og Indpakning, Baffning og Regning i Atmindelighed, paa samme Maade, som ikke giftfæn gende Varer; alene at endnu yderligere Barsomhed længere tid til ethvert Stage Rensning anvendes. 6) I Henseende til den Orden, i hvilken forbemeldte Rensning skal foregaae, iagttages især: a) gerend Opfyndmanden gaaer ombord, bor han vaske fine Hane der og Hoved, og ifere sig reent Linned; medtager han egen Køje og Kojeklæder, ber disse, ligesom og Klæberne, som han har paa, eller har taget med sig, gjennemroges: b) faasnart han kommer omborb, fora anstalter han strax en almindelig Regning i Skibets Cabpt, bets Rum, og alle øvrige dets Aflukker; alle Kister, Strine, Skabe og deslige i Gabyt og evtige Mum, aabnes for Røgningen; ligeledes udspredes Koje Klæberne i disse Rum; for Regen lukkes alle Derre, Luger og deslige, og saaledes staae Rummene tillukte i nogle Timer, hvorefter de aabnes og gjens nemluftes: c) Derefter bringes alle Klæder og alt bet Gods, af head Navn nævnes kan, som tilhører Elips per, Mandskab og Passagerer, paa Dækket, hvor det Att oppakkes og luftes, og henlægges dernæst i et Num, for under lukte Dørre eller Luger at gjennems roges; Intet, end ei det allermindste, dem tilhørende, maae holdes tilbage: d) naar dette er skeet, foretages Stygodset, og da forst det, som kan have Emballage af giftfangende Ting, dernæst det, som ikke har saadan Emballage, hvilket Att behandles som forommeldt; endeligen omteres eller tastes Styrte Godset: e) saar ledes kan den første Rensning ansees fuldført, naar ellers ellers ingen giftfængende Varer ere i Skibet, og der 27 April, behøves kun derefter, at Stibet, indtil Quarantaine Tiben udløber, ibeligen gjennemluftes, og at almindelig Rogning, som den hvormed Opsynsmanden bes gyndte, flere Gange efter Omstændighederne sientages, samt at denne Luftning og Rensning især en vendes paa Skibsmandskabets Klæder og andet Toi of Uldent og Linned o. f. v.: f) men, er der giftfæns gende Varer at tense, da soger man at samle dem, for først i et særskilt Rum saaledes netpakkede fone de ere, og i 2 a 3 Dage at lade dem staae indelufte under gjentagen Røgning; derefter bringes de i fri Luft, hver Baller, Kasser, Tender o. f. v. forst ope planes, men Emballager af Tøj eller Maatter opspræt fes saaledes, at Luft kan indtrænge imellem Emballas gen og Varerne selv, og stane saaledes urørte i nogle Dage; derefter pakkes de ud fra hinanden, og stables eller ophænges i fri Luft, eller skylles i Vand naar de kunne taale det, omrøres eller omlægges i Stablerne hver Dag, og røges, naar Reg kan anbringes, enten ved hjelp af Presenninger eller paa anden Maade, umiddelbar under dem eller omkring; hvormed afvers lende fortfares medens Quarantaine Tiden varer. 7) I hele Quarantaine Ziden, fra først til sidst, bee Stibsdækket og alle Steder hvor Baskning kan anbrina -ges, især medene Varerne behandles, dagligen vaskes eller affeylles. Saa bør og alle Personerne paa Stibet dagligen vaske Hoved og Hænder med Sovand, og om Sommeren af og til bade sig. Saadan Bask ning bor især ogfaa gjentages før, under og efter Ars beidet, naar de behandle Varerne og deres Rensning, fær giftfængende Varer og Emballager, da Bandet 09 27 April, og fan blandes med Edike. J Varernes Rensning tager Opsynsmanden ingen Deel, men seer alene til, at den skeer som den bor. Haves levende Dyr inden Borde, bør de dayligen vastes eller overflylles med Sovand. 8) I samme Tid bor en af Quarantaines Commissionens Medlemmer, eller hvem den dertil bes troer, hver anden, tredie eller fjerde Dag, efter Omstændighederne, forføje sig, hen til tibet, og fra Opfynsmanden, uden selv at stige ombord, lade sig give Underretning om hvad paa samme foregaaer. Skulde Opsynsmanden finde det fornødent, imidlertid at tale med nogen af Commissionen, giver han dertil et Tegn, som med ham aftales, eller og han roer hen til det Sted, hvor det tillades at tale med folk fra Quaran tainesibe, men da kun til de Zider som dertil ere bes stemte, og altid med grønt Flag paa Baaden. 9) De under Quarantaine liggende Stibes Baade bør man i Quarantaine Ziden saaledes forsikre sig, at de ikke uden med Commissienens eller Opsonsmandens Tilladelse kunne bruges. Til den Ende maa intet Etib, medens det ligger under Quarantaine, have meer end et lidet Fartøj hos sig i Vandet; hvilket Fartøj, efter Opsynsmandens Godtbefindende, indsættes hver Aften. Naar dette, eller anden Baad behover Rensning, skeer faabant ved at fylde Fartøjet med Band, afvaske Bredderne, og hvad som ellers ikke kommer under Band, og derefter øse det lens. 10) Bliver Nogen syg paa Stibet, maae Commissionens lægekyndige Medlem forfoje sig ud til samme, for at tale med Opsynsmans den, dog uden at gaae over paa Stibet, da de Under retninger, han om den Enge skal erholde, maae gives ham ved bemeldte Opsynsmand, efter de Spørgsmaale, som som Lægen opgiver. De Maerter, som tilfjendegive 27 April, den pestartede Sugdom, der tillægges Navn af den gute geber, findes udførligen beskrevne i Sr. Pallos ni's trift, som er bleven Sundhedscommissionen og de practicerende Læger tilstillet til Underretning ; og Kjendemærkerne paa den egentlige Dest i Professor Schrauds Afhandling, oversat af Dr. Frankenau, og trykt i 1804, af hvilket Skrivt man vil besørge Quarantaine Commissionerne nogle Exemplarer tils stillede, saavidt de ikke allerede dermed cre forsynede. Saafremt Lægen skulde finde Sygdommen af den Bes skaffenhed, at han kan ansee den fer pestarted, ophører Observationsquarantainen strax, og Stibet henvis fes til Christianssand, da den Opsynemand, som er paa samme, medfølger, og gaaer der i Quarantaine. Paa Reisen afholder han sig fra det Rum, hvor der Syge er, eg besørger daglig Røgning saavel der som i alle øvrige Num. 11) Naar Quarantaine Tis den er udleben, og Intet er indtruffet, som bør forlænge den, eller foranledige Henvisning til Christjans fand, begiver Commissionens lægefyndige Medlem sig ud til Stibet, lader alt Mandskabet, saalebes som ved første Undersøgning, vise sig paa Dækket og medtager Underretning fra Opsynsmanden, om Alting er iagt taget hvad skee burde. Maar han finder dette fuldført, træder han selv ombord, og undersøger, om Intet endnu mangler, samt foranstalter den sidste Røgning overalt. Om denne Forretning giver han skrivtlig An meldelse til Quarantaine Commissionen, som derefter udstæder Practica for Stibet, efter hosfølgende Blans ket No. 3, og derhos meddeler Uttesten No. 1, saa fremt Stibet gaaer der fra Stedet. 12) Ganer et Stib 27 April, Skib fra Helsingser til Kjobenhavn, for der at holde Observationsquarantaine, sættes i Helsingser en Op. synsmand ombord paa samme, som følger med til Kjøbenhavn. Skibet gaaer og under grønt Flag, og lægget sig paa det Sted, som fra Trekroners Batterie anvises. Den Opfpnsmand, som følger med fra Sela fingoer, bliver ombord, indtil Skibets Quarantaines Zid er udloden. 13) Et fast Reglement for be Betalinger, som quarantainepligtige fibe have at elægge og afholde (foruden hvad Lodsen efter Anordningerne tilkommer) fan endnu ikke nøjagtigen bestems mes; imidlertid, og indtil videre antages og følges disse Regler: 1) Alle de Skibe, som efter Ferordnin gend 8de Gere mistænkelige, blive tillige at ansee som Quarantainepligtige, og derfor Quarantaine Afgive ter undergivne. De derimod, mob hvilke efter Fors ordningens 7be §, ikke kan være Mistanke, have Ins tet til Quarantaine Besenet eller i Anledning beraf at erlægge. 2) De Omkostninger, der udfordres for ethvert enkelt Stib, til sammed Undersøgning, Bes vogtningen paa Stibet selv, dets Luftning og Mensning, den tilladte Transport, som Skipperen maatte forlange, til og fra Skibet, bets Indlæggelse i Qua rantaine og dets Ublesning fra samme, falde dette Skib alene tit Last. Men de Bekostninger, som man anvendes til faste Indretninger eller Foranstalt ninger, med Hensyn til quarantainepligtige Slibe i Almindelighed, saasom Huus i Land, fast Quaran taine Baad host behaves, Wagtbaade, faste Quaran taine Betjente og deslige, vil paa anden Maade blive beforget. 3) I Følge heraf betales: A) af ethvert quarantainepligtigt Stib, hvad enten det lægges i Quas Quarantaine, efter det efter Forordningens 17be § 27 April, derfor fritages, eller det henvises til Christjanssend: a) for første Sundhedsbesøg, d. e. den første Undera fegning, som efter Forordningens. 10de § foretages, til Lægen, eller hvem som ellers efter Commissionens Foranstaltning undersøger, 5 Rotc.; b) for den eller de Boade, sem i Quarantaine Ziben, efter Stips perens Forlangende, gaae fra eller tis Stibet, ders Baadteie, som efter Lev eller Billighed eller Sædvane der paa Stedet betales, hvilken Commissionen betins ger eller bestemmer; dog maa det paa de Steder, hvor Quarantaine Huus haves i Land, være Stipperen tils ladt at bruge fin egen Baad til Transport imellent Stibet og bemeldte Huus, naar Opfpnsmanden medfølger. Endvidere: B) af et Stib, som fritages for Quarantaine paa Grund af Forordningens 17de §, for bets fremmede Quarantainepasses Paategning til Den, som besorger | Expeditionen, I Rdlr. C) 2(f et Stib, som lægges under Quarantaine: a) til Ope synsmanden paa Stibet, fra den Dag han træber ombord, indtil den Dag han forlader Skibet, begge in clusive, daglig 1 Rdlr. foruden hans Kost ombord; b) hvad som under Quarantainen anvendes til Mogelfe, efter Regning; c) for Quarantaine Passets udfærdigelse til den, som samme udfærdiger, 2 Rdlr. (c). Alt hvad ethvert Skib saaledes har at betale, indkræver Quarantaine-Commissionen efter specificeret Regning, og udbetaler til Enhver hvad ham tilkommer. Førend Regningen er betalt, afgives ifte Quarantainepasset eller Paategningen paa det frems mede (t) Omtalte Regt. udkom under 25de Maii 120, fee Prom. 3ide Mati. 18 27 April. mede Pas. Wed § 33, Saar bet, som for Quarantaine. Passets Udstædelse eller Pantegning fan fordres, er paa et Sted i Kongens Riger og Lande blevet erlagt, betales Intet for de Pantegninger, som andetsteds gjøres, mes dens Passet endnu er gyldigt. Indtil videre indsen. des til Directionen, Afseridt af den specielle Regning, som ethvert Stib ee given (u); og forvisser man sig om, at enhver Quarantaine : Commission vit noje vaage over, at intet Stib bebyrbes med anden eller større Udgivt end Den, som udtrykkelig er tilladt og bestemt. Naar Øvrigheden, i Strandings, Tils fælde, efter Anvisningen i Forordningen, henvender sig til Commissionen om Naab og Bistand, gjør denne sig al Umage, for dermed at gaae tilhaande, paa det, at faadanne Foranstaltninger kunne verde fojebe, som stemme overeens med Forordningen og med de her Web § 37. givne Regler. - Skulde det Uheld indtraffe, at Smits ten viiste sig paa Stedet hver Commissionen er, eller i Nærheden, da tvivles ikke paa, at den i Følge denne § føjer, eller bidrager til, de kraftigste Foranstaltninger, for at hindre Udbredelsen, og at den uopholdelis Web § 39. gen derom gjør Indberetning Zil at paasee og 34, 35. - holde over, at Ingen, i hvo det er, ustraffet overtræs Man der Quarantaine-Forordningen, er Quarantaine Goma missionen nærmest bemyndiget eg forpligtet. forvisser sig om, at den i saa Henseende ikke tillader sig nogen Eftergivenhed. Forbrudte Boter beforger ben, paa lovlig Maabe, for Quarantaine Kassen inde fordrede (v). Over Forbrydelser, som medføre højere Straf, begjerer den forhører optagne, og indsender samme (u) Bortfaldet ved Circ. 2 August 1805. (*) See Mac. 1 2pril 1808. samme til Quarantaine - Directionen, paa det at det 27 April, fra kan foranlediges Juftits: Action imod Forbryderen, hvem man ikke tvivler om, at vedkommende Net har i fornedent Falb ladet hæfte, efter at de behetige Forsigs tigheder fra Quarantaine. Basenets Side ere anvendre, naar Personen har været quarantainepligtig. Forans forte, Regler ere, paa det at fremgangsmeaden overs alt kan være censformig, affattede eenstydende for alle Steder. Forsaavidt paa noget Sted maatte være los cate Omstændigheder, som kunne foranledige videre Modificationer, end de som her ere nævnte, ventes derom fra Stedets Commission Judberetning eg Forslag. = Quarantaine Directionens Bekjendtgjørelse, til 27 April. Forklaring af Bek. 27 de Febr. sidstleden, at som miss tenkt zand ansees de i Staterne New york, Pensyl vanien og Georgia beliggende Havne, men hvad der tommer fra øvrige Nordamerikansße Stater, er med Sundhedspasse forsynet og umistænkelig befunden, tillades her fri Adgang; som smittet ansees alene Charlestown i Sydcarolina (x). Interims §. I. Lodsreglement for Odense: 29 April. Fjord (y). For at betjene de Sefarende paa Odense= Fjord, feal der herefter ikke aleneste være en fast Lods med behørig Reserve som hidtil ved Stige, men tila lige ogsaa en fast Lode med Reserve veb Indlebet fra Soen til Fjorden. Naar noget Skib kommer indseis lende i Bugten uden for Indløbet til Obense Fjord, eg gjør det sæbvanlige Tegn for Lobs, ba er Lodsen, som boer ved Ubløbet, paa Hukken, der kaldes Sko. ver (x) Ophævet ved Bek. 14de Junii 1206. (y) Fra Admiralitets- og E. Collegio; fee næstfølg. 2 Instruxer og Prom. 24de August 1895- §. 2. 60 ag April. ven, pligtig at femme Caabant betide imode, og Todfe det op til Rehden eller Ankerpladsen uden for Indløbet Gil Odense: Kanal; men vit Stibet, hvis dets Dybe gaaenhed tillader det, med det samme indselle i Kanas len, da skal han følge med fibet lige ud for Stige, Hvor Lobsen fra Stige ftal aflofe ham, for at lodse Samme videre op, og i saa Tilfælde skal han ved Inds feilingen i Kanalen labe Stibet hidse Signal, som tila Ejendeaiver Lodsen i Stige, at fandant Skib skal lobe fis videre op; for saadan Lodsning, hvad enten den skeer til Rehden eller Stige, betales 32. Stilling af Hver Fob Skibet er bybgaaende; forlanger Skibet at Tobses til Klintebjerg-Havn, betales det Samme, men forlanger det ikkun at lodses til Ankerpladsen ved Muns Bebo eller til noget andet Losses eller Ladested i Odense. Fjord, betales 16 Stilling af hver Fes. Skulde et. Skib være kommet ind uden at have taget Lods, og ganer til Ankers veb Munkebo, men derfra gjer Sige nal for Lobe for at føre det til, eller ind i Odenses Kanal, da er Lodsen fra Skoven pligtig at gaae til bet, og forrette denne Lodsning, for hvilket betales 24 Stilling af Foden; men vil han fra denne Ankes plads, eller fra nogen anden Losse eller Lade: Plads i Odense Fiord (Stillinge-Rehb og Klintebjerg-Havn undtagen) tobles tit Socs, betates 16 St. af hver Fob Skibet er dybgnaende. Udlodsningen fra Stiges Rehd eller Klintebjerg Havn, enten til Sees eller til Muntebo, eller til nogen anden Losse: eller Lade-Plads paa Odense Fjord, tilhører Lodsen i Stige at beforge, og for Udlodsningen til Søes betales ham 24 SE. pr. Sod af det lobfende Skibs Dybgaaenhed, men 16 St. af Soben til Munkebo eller nogen anden Stoppe eller Ankers §. 3. §. 4. Ankerplads i Fjorden, som Efibet forlanger Lodsning a9 April, til. Forestaaende Podsbetaling gjelder for de som mer Maan:dec, nemlig fra iste April til 3ote September inclufive, men i Vinter- Maanederne, nemtig fra ste October til ultimum Martii, betales en Siets tebeel mere. Naar noget Stib tommer til Odense: Fjord, og har Lods eller bekjendt Mand fra noget an det Sted ombord, da maa denne it befatte sig med Lodening inden for Indløbet til, eller Mundingen af Fjorden, da han og Skipperen i saa Fald ansees efter ben 7de og 8de §i Forordningen for Fladstrands Ledferie (2). Alle Dæks Skive og Fartøjer, som ere brændte for Læfedrægtighed, og ikke ere hjemmebørende i Odense By, eller hveri Odense Indpaanere ere Rehe bere for mere end Halvparten, stutte være pligtige at bruge og have Lods fra Stige ombord, naar de ops eller ned feile Kanalen imellem Stige og Odense, fas vel i Henseende til den Veiledning, som de for Kanas len og dens Beskaffenhed maatte bebove, som for at Loosen skal paasee og være ansvarlig for, at ingen Wors dener begaaes paa denne Fart til Hinder for Kanalen eller imod dens Reglementer, og, skulde Lodsen fors mærke Saadant at mode, skal han advare Etipperen derom, og om denne desuagtet fulde vedblive eller tillade Stibets Mandskab nogen Uorden, da er Ledsen pligtig, under Straf selv at blive anseet derfor, at meide Saadant til Kanal Opsigtscommissionen i Odens fe. Saalænge Stibet er i Kanalen, maae det aldeles ingen Unter lade falde, men naar det behøver at stoppe eller standse, da stat det gjøre fast i de paa Siderne (z) 27de Sctor. 800, i Rescr. ved 1. Dret, S. 650 667; see for Nyborg ibid. S. 671+ VI Desi, 13 Bine. ifte 5. 29 April, anbragte Fortoinings og Sorbatings: Pete, eller meb Dræk eller Barp Ankere, som sættes paa Land, saaledes at de ikke beskadige Trællegangen. I den Deel af as naten imellem Stige og Rbden ere Stibe ifte pligs tige til at tage Lobs, men naas et fib bruger Leds fra Rehben og til Odense eller fra Odense til Rehden, betales 8 Mt. D.; imellem Rehden og Skibhusene 4 E.; imellem Odense og Stige betales 1 Rdr.; imellem Odense og Stibhufene 4 D., og følgelig imellem Skibhusene og Stige 2 ME.; deraf følger vis dere, at naar et Stid har havt Lobsen fra Stige til Skibhusene, hvorfore der er betalt 2 M., og siden til anden Tid skal eller vil have Rede fra Skibhusene til Odense, betales 4 E., og saaledes omvendt, alt uden Hensyn til Warets Tib, eller til Stibenes, og for tastes drægtighed mærkede Fartsjers Størrelse eller Dyb gasenhed. De til Lods Pligtige, eller naar Odenses Byes hjemmehorende Skibe forlange Lods imellem Odense og Stige, skulle de fra Odense, eller fra Skibhusene, naar de ligge der, lade Lodsen i Stige vide til hvad Tid han haver at mode ombord, og bor de i Taa Fald bestemme Tiden han skal mede, saa bestemt og faa rigtig, at han ingen Ophold tider, og er Elis bet da ikke færdigt at afgaae inden 4 Timer efter den bestemte Tid, da bor kodsen godtgjøres 1 Rdr. for Opholdet, og 1 ME. for hver Time derover; men mes der Lodsen ikke, eller nogen af ham abfendt paalidelig Mand til denne Tjeneste, inden to Timer efter den bes stemte Tid, da fan Stibet ilfe aleneste afgaae uden Lobs, men Lodsen mister sin Lodsbetaling for denne Tour, og indeffacer desuden for Følgerne. Skulde flere Fartøjer til een Tid være færdige at afgane mets Tem lem diese Steder paa Kanalen, da kan det være Lob: 29 April, fen tilladt, at lade dem følge hverandre saaledes, at Han kan beserge deres Lods: Auviisning og Dpfigt med dem paa cengang; dog nyder han lige Betaling af dem hver især; men skulde Etmaatspenge for Ophold over 24 Timer faae Sted, betales ham disse fun af bem pro rata. Saalange Loosen er ombord til Lobsa ning, nyder han fri Kost og Tæring, samt et passeligt Sted, at hvile paa, naar han, dertil kar Tid og Leilighed; og i alle Tilfælde, enten paa Fforden eller paa Kanalen, hvor Ledsen for Lodstjeneste opholdes ombord over et Etmaal, skat han desuden betales for hvert af de følgende Etmeal 3 Me, og fulde det sidste Etmaal ei være udløbet, betales han, for den deraf forløbne Tib, i tilborligt Forhold. Loosen i Stige stat fremdeles ligesom forhen, i Betragtning af Seiladsens Vanskelighed paa Obense: Fjord, formedelst Grundene, vedligeholde de hidtil paa samme unders heldte '19 Prikker eller Niss. Grene, saaledes at de ere Fjendelige over Vandet, nemlig paa Stige: Rehd 9, i Saffen 4, paa Nordre: Hovebs Middelgrund 2, paa Sen trekantede Middelerund 2, paa Jerskovs Hage T, og paa Lundby - Middelgrund 1, for hvilket han vebbliver at beholde de ham derfor tillagte 2 St. af Lasten af hvert Skib og for Læstedrægtighed mærket Fartøj, saavel for Jud som Ud-gaaende. Hond i øvrigt disse Lodsers og andre Vedkommendes Pligter og Rettigheder i Ulmindelighed angaaer, i Hensyn til Lodstjenesten, bliver det under 27be October 1800 udstædte Reglement for Fladstrands og de dermed fors enete Lodserier, at følge, faavidt Samme her er ans vendeligt, samt den deri befalede lovlige Omgangss maade, £ 2 §. 5. 29 April, maade, ifald Trette fulde opkomme imellem den Stiba førende og Lodsen, Lodsningen og hvad deraf depende rer vedkommende. 29 April. 29 April, 29 April. 30 April, Instruction for Lodserne ved Odense = Fjord (a). Instruction for Lodseine ved Odense: Canal (b). Admiralitets og E. Collegii Prom. (til Indrulles ringschefen i Frederiksbald District), hvorved bis faldes, at den 2ben Post i Collegii Resolution of aden Martii 1804 er ved de i Uar afholdte So Gessoner i bemeldte District indskrænket til de Stæder, hvor ingen Consumtionspligt svares, men hvis Beboere af det indrollerede Mandskab dog hidtil have faaet Consumtions Douceur. Canc. Prom. (til Amtm. over Holbeks Amt), ang. Ting eller Stokke mænd i dette Amt. Gr. Af bans Prom. dat. 3cbe f. M., har man erfaret, at Forordningen af 4de Martii 1690, der gjør det til Pligt for alle bosatte Bønder at lade sig, efter Omgang, Prive til Stoffemænd, itke i Mands Minde er bleven fulgt paa Solbeks Amt, undtagen ved det lidet Hagested: gaards Birk, men at de fleste Eegnes Beboere ete blevne enige om, at antage Sognefogden til deres Repræfentant for Retten, og derfor have tilstaaet ham en aftalt Belene ning, da dette har havt til Følge, at, naar Sognefogs derne boede langt fra Tingstedet, eller vare for magelige til, efter deres Tour, at søge Samme, have giert Ace cordt med nogle nær ved Singstedet boende Perfoner, Hvoraf Adskillige endog flat gives, som dertil ere uskikkede: faa har han, for at have denne uffit, foreflanet: at af hvert Nirle: Sogne bofatte Bønder i Holbets Amt maatte fremdeles, om de ønske det, contrahere med Sognefogden om at mode ved Retten paa deres Begne i Zualitet af Sing (a) (b) See foranstaaende Reglements King eller Stoffe Mand; men, naar Sognefogben, enten 30 April. fordi han er Eingstedet langt fraværende, eller af andre 2arfager vil sende en uten i sit Sted, bor det see efter Amtmandens Constitution, som hver Gang fornyes, meb videre. Anledning heraf fulde Man meide: at, da For ordningen af 4de Martii 1690 tilfaber en enkelt bosat Bonde at sende en god Mamb i sit Sted, Saa fan der heller Intet være imed, at hans fora flag i den Henseende, indtil videre, følges. Canc. Prom. (til Amtmanden i Ringkjøbing), 30 April. at de ved Sessionerne til Candmilie-Indret ningens Fordeel indkommende Penge fulde indbetales i Amestuerne, for derfra, det snareste muligt, naar Sessionen er forbi, at indsendes til Cancelliet. (3 Gjensoar paa hans Forespørgsel) (c) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 30 April. om den ved Fd. 21 de October 1803 anordnede Forbsje (se paa Sportler eg Bebybre (d). Gr 3 Skrivelse af 3die d. M. har han indsendt en Fores fpørgsel fra fervatteren ved Treiborg Gods, Herredsskriver Himmark, angaaende om den ved Forordn. af 21de October 1803 befalede Forhøjelse af 12 pet. raa Sportler og Gebyhrer, skal beregnes af den paabudne pt. til Revisionscontoirerne, eller om den Ferhøjelse, han allerede i 3 Stifter af bemeldte Afgist bar beregnet, skal tilbageleveres Vedkommende; hvorhos Kammerherren tillige har fremfat det Spørgsmaal, em ovennævnte 12 pet. beregnes af den ved Forordn. af 12te Septbr 1792 befalede Afgibt? 3 Gjensvar herpaa fulde Man itke undlade, til Efterretning og videre. Bekjendtajerelfe for Vedkommende, at melde: at, da de emhandlede Afgivter ikke paa negen Maade kunne ansees som Sportter eller Gebyrer, men Secimod ere Statter, al Saa fan de 12 pro Centum ikke heller beregnes. af ovenmeldte Afgivter, eg følgelig bør Herredsskriver Simmark tilbagelevere Vedkommende det af ham ved (c) See Prem. 1 Junii 1805. (d) See Prem. 8 Febr. 1800, 817 30 April, en misforstaaelse af Unordningens Bud urettelig oppebaarne. 30 April. 3 Maii, 3 Maii, Canc. Prom. (til Overberghauptmanden paa Kongsberg), at den ved Forordning. af 25de Januar sipstleden paabudne Forhøjelse af 12 pt. paa alle Sportler og Gebyrer ved Rets tene i begge Riger ogsaa bor svates of Auctionss Salazier (e). (Foranlediget af Forespørgsel fra Pros feffor Olavsen sammesteds.) Resolution, at Kongen har med færdeles Belbehag skeet den gode Fremgang, de Coms missionen til Understøttelse for de fra Slaget den 2 en pri 1801 avertere og efterladte overs bragne Forretninger have havt, og bifalder dens Indstillinger (f). Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Bis stop), om Skolevæseneis bedre Indretning i Ringstad. Gr. Kongen er blesen foredraget et af Sognepraften, Byfogden og de eligerede Mænd i hingsted in givet For flag til Skole-Basenets bette Indretning i bemettte Ringstæd, samt vil have anordnet og fastsat følgende Bestemmesser:

a) Rings (e) Samt Forretninger; og of de ved Lesore: Xuctioner paalagte Afgister, efter Circul. 10 April 1810. (f) Samme og Forhandlingerne i Karet 1804 fees i Coll. Zid. 1805, 9to. 51, . 805 811, og beri: at fra Ifte Jan. 1805 have 222 Qvaftebe, 288 Cufer, Bern og Ferlovede, og 125 Forældre, i Air 635 fast aarlig Understøttelse: Hovedfonden at vare 227,216 Rdr. 59 Sf, og Extrafonden 24,577 d. 28 St., i Ult 251,793 b. 87 St. - see St. 5 og 24 April, 30 Stati 1801, 26 Marts sg 30 Julii 1802, samt 17 Julii 1803. a) Ringstab skal herefter ikkuns have een Stole, nemlig den frost opbyate Borgersole: b) den hidtil værende fattigitole stal gaae ind, og den gamle klok ker, som det var paalagt at holde denne Skole, bør i sin høje Alderdom derfor være fritaget og beholde de Indkomster, han hidtil som Klokker og Sognédegn hae hant; c til 2 Lesestuers Indretning i ovennævnte Ekote anvendes det halve of Bygningen mod nordre Side, som deles med en Mellemvæg i 2 lige brede Værelser med en Etif-Storsteen ovenover og en Winds ovn i hvert Værelse, det Ene til Drenge det Under til Pige Skole; hvert Værelse oplyst med 4 Fag Bins duer, og indvendig indrettet faa, at, foruden kæres rens Plads med Borbe og Skolens Bogreol, fan lige ud for ham stane en Nab af Borde og Bænke, til 25 Disciple; i hvert Bærelse ophenges en U-BE-Tavle, en glat Tavle til at frine paa, og en flittigheds-Eavle; da Læreren herved betages en Deel af fia forrige Baas nings Beqvemmeligheder, maa han igjen gives de fors nodne Leiligheder i et Par Jeg i Sibelengden; d) til de fornødne Indretninger i Ekoten samt Inventas rium af Borbe, Banke, Tavler, Landkort, Læseboger og Skrivmaterialier mane, efter Overslaget, anven Der ansættes 2 Lere e; Enhver af des 500 Rdlr. Efter Klokker disse nyder i aarlig Len 250 Ndir. Mogielts Dob bestikkes den ældste Lærer, naar han dettil er flikket, tillige til Klokker og Degn, imod at afgive 50 Noir. af den ovennævnte for ham bestemte Zon: e) indtil den Tid nyder den ældste Lærer fri Bopæl i Skolebygningen, men efter Kloster Mosfelts Død tiltræder han Ktofferboligen: f) den yngste La rez anffaffer sig selv Bopæl, indtil den ældste Lærer - 3 Maii. §. I. §. 3. hat 9. 3. - 3 Maii. har tiltraadt Klokkerboligen, da han noder fri Bepæl i Skelen. Til at udrede de 500 Rdlr., som, efter Overslag, ere fornødne til Indretningerne i Skolebygningen og Inventariums Anskaffelse, anvendes forst en Capital af 100 Ror., som Skolevæsenet i Rings stad bar paa Rente. Det bør derefter forsøges, hvormeget der til dette Zjemeed ved frivilligt Sammen fud af Ringsted Indvaanere maatte indkomme. Det Øvrige maa laanes af Etiftets offentlige Midler, imob Pant i Skolebygningen, og at afbetale Eummen i 28 Aar med 6 pet. aarlig i Mente og Afdrag paa Capitalen. De aarlige Udgifter, der anstaaes faas ledes: a) Renter af den laante Capital, naar Intet ved frivilligt Sammenstud maatte indkomme, uds gjør b Begge Læreres Lønninger e) Reparations Omkostninger paa Skole: bygningen d) Reparations Omkostninger paa Inven tarium, Skrivmaterialier for fattige Bern, Lysning om Vinter- Uftener 24 Rdlr. 500 50- 26 600 Moir. skulle udredes saaledes: a) de ben nu værende Stoles Lærer af Kirken tillagte 50 Roit. aarlig, og af den nedlagte Latinskoles Midler so Rd, i alt 100 Re. b) af den Latinske Skoles Midler skal endvidere udredes aarlig = 350- i alt 450 Rd. Det øvrige af Udgifts Summen, som dog ved det residerende Capellanies Nedlæggiefe og dets faste Ind tomsters Henlæggelse til Stolevæsenet i Overeensstem melse De melse med Restriptet af 29be Julii 1803 vil formind: 3 Maii. skes, skal udredes ved Ligning paa Ringstad Byes Inbvaanere efter Enbvers Tilstand og Leilighed, paa samme Maade, som ved det allernaadigst approberede Reglement for Fattigvæsenet i de danske Kjøbstæder er fastsat, i Henseende til de Udgifter, som Fattiga væsenet kræver. Til Ildebrand i Etolestueine an faffes aarlig 10 Havne Brande. Hertil anvendes be 3 Faune, som Kirken i bemeldte Ringstad hidtil har betalt til denne Skole og de 2 Favne den har betalt den der nedlagte Latinstole samme steds. avrige 5 Favne maae endvidere udredes af bemeldte Kirkes Midler. tole: Raadet at bestaae af Byrns §. 4. Sognepræst, Byfogden, den nedlagte Latinskoles Deco nomus, der tillige skal være Borgerskolene Regnskabsfører og Gasserer, samt 4 af Byens bedste Mænd. De af Byens Mænd, som have deeltaget i dette Forflag til Skolevæsenets bedre Indretning, blive strap Medlemmer af Skole: Raadet, og, naar disse afgaae, vælger Skole Raadet selv en af Byens kyndigste og bedste Mænd i den Afgaaendes Sted. Dette Skoles Naad skal, da Byfogden og Sognepræsten stedse ders af ere Medlemmer, udnævne begge Skolelærerne, og give dem Instrux i Overeensstemmelse med det appro berede Skole: Reglement. Skole. Naadet forsamles i Stolen ikke alene veb Qvartals Epamen, men og Hver første Mandag i Maaneden, for at ordne og paasee, at de fastsatte Bestemmelser gaae i Opfyldelse. Det lader sig forevise Skolelærernes Journaler ever Børnene, ber opmuntre ved Præmier den Flittige, ved Advarseler paaminde den Lade og skikkelige samt paalægge de Forældre og Husbander, der tabe beres §. 5. 3 Maii. deres Børn og Undergivne forfemme Skolegang, efter Anordningerne en passende Mulct. Det Forhandlede indføres i en af Stifts-vrigheden authoriseret Pres tokgl. 2ærerne skulle bolde sig Skole Raadets i Protokollen indskrevne Bestemmelser efterrettelig. Den ene Lærer skal undervise i Religion, Natur: og Vers dens Historie, den Anden i Regning, Etrivning, Geographie og Mathematik. Begge undervise de smaa Børn i Bogstavering, Læsning, danse Sprookundskab, og begge gjentage hver Dag i sin Stole Forstands= Øvelser: Een af dem skal give Undervisning i det Lyoffe Sprog. I øvrigt skal af kole Raadet fors fattes et fuldstændigt Reglement farvet over Læses Timerne som Bidenskaberne, der i tolen fulle foredrages, og Elementairbogerne, som til dette Djemaęd fulle bruges, hvilket Reglement igjennem Stifts- Øvrigheden inbfendes til det danske Cancellie til nær mere Approbation. Deg skal disse allernaadigst fastfatte Bestemmelser ikke være til Sinder i de Bestemmelser, som en forventende almindelig Anordning om Skolevæsenet i Kjøbstæderne nærmere maatte faßtsætte. 4 Maii. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Danmark), ang. Douceur og Marsch - Penge for Nationale, samt de førstes Forsendelse fra Amtstuerne til Militairet. Gr. Bed Resolution af 1ste Martii sidstleden har det behaget Hans Majestæt allernaabigft at befale, at de Sols daterne tilkommende 5 d. aarlig Douceurpenge for frems tiden ikke skulle udbetales dem paa Amtstuerne, men derimod ved Regimenterne. Følge beraf ere Amtsforval ferne igjennem det Kongelige Rentekammer blevne til Lagte Orbre, faavet om nøjagtige Extracters Afgivelse. carlig til vedkommende Regimenters og Corpfers asses commissioner over det til Douceurpenge berettigede Mands ¡ftab, Fab, som om Belebets Afsendelse til Samme, med vis bere (g). Men, da det, i Henseende til bemeldte Exa tracter, som fulle grunde sig paa de Sister, hvilke Amtsforvalterne, efter dette Collegii Circulaire af gote Martit 1793, echolbe fra Amtmændene over det til Douceur og Marsch Penge berettigede Mandskab, er fornødent, at Mandaberne deri anføres faa nøjagtig med lægde og Lobe-Nummer, at de sed Regimenterne tunne kjendes, og De Nationale i den Zid, hvori de, efterat være exercerede, opholde sig i lænderne, undertiden ved Omflytninger, eller og ved nye Rulers Forfærdigelse, forandre tægts- og Zobe Nummer, hverom. Regimenterne ere uvidende, Saa bør disse Lister for Fremtiden indrettes saatebes, at hver Mand især anføres med det Lægds= og Lobe: Nummer, hvormed han er udstreven og af Lands og Se Krigscommissairen anmeldt for vedkommende Regiment og Corps, omendsfjonbt han, formedelst Omflytning eller nye Rullers Forfattelse, maatte sidest have erholdt et andet Nummer, hvilket i saa Tilfælde tillige bliver at anføre. Ligesom ogsaa disse Lifter over Douceur og Marsch Pengene, til Lettelse for Amtsforvalterne, og for at bevirke en hurtigere Afs gjørelse, bor være ferfattede regimentsviis. Hvilket herved meddeles til behagelig Efterretning og Jagttagelse.

3 Ganc. Circul. (til samtlige Grever og Bas toner, motif. Amtmændene, i Danmark), ang. i Fremtiden at indsende de ved dg. af ste Septbr. 1794, § 4, befalede Indberetninger, om fmitsomme Sygdomme, til vedkommende Amtmænd, under hvis Districter Grevßaberpe eller Bas zonierne maatte være beliggende (h). Canc (g) See Circul. 5 og 9 marts, 20 April, 11 Maii, og Pr. 7 Septér 1805, samt Circul. 3 Decbr. 1808. (h) Bestaaer vel for endeel, uagtet Plat. 3 Marie 1807. 4 Maii, 4 Maii. 4 Maii, 9 Maii. §. I. §. 2.

Canc. Prom. (til Amtm. over Sorø Ume), ang. Omkostningernes udredelse af Sigt og Sage Salesfefen, maar Bisskræmmere ei tunne. Sr. Med mtmandens Prom. af 7be d. M. har Man modtaget Sjellands Landtingsdom over en i Ringsted ans helbt Omløber og Bissekræmmer, navnlig R A., hvorved Han er tilfunden at have de hos ham forefundne Vare fote brutte, og at betale de af Uctionen lovlig flytende Oms testuinger. Da det af Forordningen af 13de Febr. 1775 § 7, efter Amtmandens Fermening, ifte fynes klart, om de paa Pige Sagers Unførsel met gaaede Omkostninger fulle udredes af det for de anholdte Bare indkommende Beløb, Som desuden i nærværende Zilfælde vilve være utilstrætteligt, faa har der foranlediget ham til at forespørge, hvor Jedes de paa faadanne Sagers utferelse medgaaende Om kostninger, naar de ikke af de Domfalutes Eiendele kunne erholdes, blive at udrede? I Gjensvar herved meldes: at saavel i nærværende som i lignende Tilfælde blive Omkostningerne at ude rede af Sigt og Sage Saldekassen. A1 Interime Anordning for Lobferne ved Nymindegab og paa Mingfjebug-Fjord. (1) Bed Nymindegab seal der herefter ligesom forhen boe en fast Lods, som er pligtig at belde 4 dygtige Reserve: Lodse, for betimelig, saalænge Beiret gjør det muligt, at kunne gaae med ham i kartojet de ankoms mende Skibe imede, som ved det anordnede Lodstegr ere Lodsforlangende. Foruden disse skal han endnu Holde 2 andre Reserver, til at oppasse de paa Fjorden værende Mærker, samt Prikker eller Koste. De Mærs fer og Prikker, som Lodsen haver at vedligeholbe, ere følgende: Bed Indløbet af Nymindegab skal Lodsen Holbe to store Kaber med store sorte Prætter paa, som sættes (i) ra tmiralitets- og E. Gollegio; af raa's vers instruerede Skipper, Unhang, S. 273-178; fee næstfølgende Instrux. 9 fattes og flyttes efter det dybeste Lob igjennem Bræn Maii. Dingerne, hvilke ofte forandre sig ved stormende Weir: Lodsen maa derfore, naar Saadant har været, faa snart muligt undersøge de indlobne Forandringer; disse Kaber skal staae paa Sandbankerne, saa hoit, at de kan sees et godt Stykke i Søen, og de skal stilles faa, at man fan feile, ved at holde dem over eet igjens nem den yderste Brænding, men i Hensyn til Fors andringerne paa de inderste Brændinger, tør Lodsen, saalænge det for Veir og Segang er muligt, betimes lig gaae ud over bemeldte inderste Brændinger og tibet faa nær imode som skee kan, og da feile foran Stibet, at det kan finte ind efter ham, naar Beiret er saa haardt, at han ikke kan komme ombord. Bidere al han, naar et Skib ankommer, som vil søge Gabet, hidse dans Flag paa den Flagstang, som staaer ved Lobsens Uokikshuus; og naar Skibet da nærmer sig Indlebet, og stryger sit Flag til Tegn, at det vil sibe, hvor dybt der er, stryger han Flaget paa Flags stangen, hvilket betyder een Fod, og hidser det strap op igjen, og atter stryger det ned, og hver Gang det saaledes nebhales, betyder det een Fod, altsaa saa mange Gauge, som det stryges, faa mange Fods Dybde er der i Løbet; naar han dertil vil betegne halve eller trefjerdendeel, hidses Flaget sidste Gang, og bliver staaende rester paa Stangen. Det følger af sig selv, at naar Weiret og Sven tillader det, bør ledsen gaae Stibet imode uden for den yderste Brænding. Det er ikke overflødigt at bemærke: at det er et fiets bent Tilfælde, at Skibe, som gaae over spo danske Fob, kan komme ind igjennem Gabet til Fjorden, og ofte er der mindre Band; i hvilket Fald der haves Rigtes 9 Maii. Eigter at toffe med. Foruden foranforte Kaber og §. 3. Tegn, at han vedligeholde paa Pynten af Stouning= Sand en stor Kabe med et sert Bræt paa. J Stjern Na stal han vedligeholde 30 Kaber af Lægter, fordeelte som følger: Paa Pladen i Stjern. Na fire Kaber med Træ Fløje, som viser til hver Side, da det er feilbart paa begge Cider af den fra Stjerna indtil den nordre Pampus, maa paa den østre Side, som er Tippen, ftane fem, og paa Pynten deraf, kals det Robefandshage, lige over for Middelgrunden, setz god Kabe med fort Bræt paa, som kan sees fra hvile ten Side man kommer. Atten Stykker skal stane pas den søndre og vestre Side af Farvandet ned til Pama pus, og videre paa den nordlige Side tvende Kaber. Alle de her foranforte Kaber, der ikke have denævnte særskilte Betegnelser, skulle have Koste paa Toppen. §. 4. Dersom bemeldte Kaber og Prikker af den faste Lods enten ikke tilberligen vedligeholdes, eller det befindes at nogen af dem er borte, faa bet paa mindste Maade kunde være til Hinder i Seiladsen, da skal den faste Leds, naar beviislig Klage derovet til magistraten i Ringkjøbing indløber, bobe for første Gang 2 Rdr. til Stedets Fattige, anden Gang dobbelt, og tredie Gang, ifald det forfætlig forfemmes, og Sandant bea vises, skal han endog kunne dommes fra sit Embede. Skulde Skylden derimod ikke være hans, men Forsema melsen ligge hos nogle af de til Bagernes Oppasning ansatte Reserve-Lodser, da belægges de med de halve Beder, og ligeledes afsættes fra Tjenesten, ifald Fors fæt og vedvarende Stjobesløshed er Skyld deri. Men, skulde saadan Forfømmelse have foranlediget nogen Søskade, da skal den vedkommende Lods, foruden at erstatte 9 Maii, erstatte Skaden, for saavidt hans Formue Kasser, efter Forseelsens Grad, endogsaa demmes til at a bride i Jern paa visse War, eller fin Livstid efter Omstan dighederne. Cert, hvorefter Lodserne betales for §. 5. forrettet Lodstjeneste. Enten Lodsen har, naar Beis ret tillader det, gaaet Skibet imede uden for den yders ste Brænding, eller ved de i § 2 ommeldte Tegn veis ledet Slibet ind, og lodset det til Pampus, betales i Lods og Prikke Penge 48 St. for hver Fob af Elis bets Dybgaaenhed, naar det stikker fem Fod og derover, og 40 t. af hver Fod, naar det stikker under fem God. For Ublodsningen fra Sendre: Pampus til Sses ud over Brændingerne betales det Samme, hvor veb pbermere man bemærkes, at, dersom Stibet har ligtet, betales desuagtet efter den Dybgaaenhed det haver med den Last det ankommer eller afgaaer. Maar et Fartøj forlanger Lodsning fra Pampus tis Ringe jobing, eller omvendt, fra Ringkjøbing til Pampus, betales ligeledes 48 St. for hver Fod af dets Dyba gaaenhed, hvorved den almindelige Regel følges, at naar, Skibet stikker imellem to Fodmaat, saasom imel- Tem fem og fer, betales for fulde sex. Smellem Rings Siebing og Pampus er ingen pligtig til at tage 2008, men, i Tilfælde de ingen bruge, fulle de erlægge 64 St. af ethvert etib eller Smaffe den Hensigt til dets Størrelse, men af smaa Jagter 32 t. for Sp gaaende, og ligesaameget for Nedgaaende; dog erlægge de i Ringkjøbing hjemmehorende Skibe kun det Halve af bemeldte Prikkepenge. Ligter eller Fartøjer, der alene bringe Bare imellem Ringkjøbing og Pampus for at loffe eller lade et fib, erlægge ikke disse Prita Pepenge. Stulbe noget Sartej forlange Loosning fra 9 Maii. Nymindegab til Fanø eller Sanderho, da har Lodsen Lov at accordere, og er i det mindste berettiget til at nyde fem Rigsdaler for Lodsningen til det forfte, og fer Rigsdaler for Lodsningen til det sidste Sted. Denne Taxt ajelder for de fer Sommermaaneder, nem lig fra ifte April til gote September incl., men fra Jste October til 31te Marts incl, betales en Sjettes deel mere; dog blive Priftepengene stedse de Samme.

§ 6. Saalange Lodsen er ombord, nyder han fri Kost cg Tæring og et skifteligt Sted at ligge paa i fine tillas delige Hviletimer; og naar Lodsen, fra den Lid han er bestilt at mode og er kommen ombord til eller under Lodsningen, og til Sammes vedkommende Tjeneste forbliver over 24 Timer ombord paa det lodsende Stib, nyder han feruben Lobshyren 48 Skill. i Etmantepenge, i Dvereensstemmelse med det under 275 Debr. 1800 udstedte Interims Reglement for Flade strand og de dermed forenede Lodserier (k), hvilket og i øvrigt bliver at følge, hvad saavel Lodsernes og ans dre Vedkommendes Pligter og Rettigheder angaaer, samt den deri befalede lovlige Omgangsmaade, iskal Trætte skulle opkomme imellem den Skibførende og Lodsen, Lodsningen og hvad deraf dependerer, vedkommende.

9 Maii. Interims Speciel Instruction for samme Lodser.

9 Maii. Admiralitets og G. Collegii Prom. (til Zold Inspecteuren i Kragerø), ang. flyttede Judrolleredes Expedition i fart (1).

Gr. Collegii Resolution af 25de April 1803, eg den berpaa grundede 6te Post i den herhos tilbagefølgende of

(k) Bins med 1. Deet, Tillæg, S. 650-667. (l) See Prom. 28 Octbr, 1803 og d. 19 Junii 1807. af General Commiefariatet for So-Indrolleringen i Norge 9 Maii. udstædte Lægdsrulle handler om faadanne Es Indrullerede, som vit reise fra deres eget til et andet Indrulleringsdistrict for at søge pre; hvilket et et under Kilfæide end det, vorpaa Hr. Told: Inspec teurens Forespørgsel, under 24de i f. M., gaaer us, nems lig om de Indrullerede maae expederes i Farten med ja as banne Stive, sem ere antomne til et andet District, enb. tet, de høre hjemme i, og have faaet Wange! i deres Bemanding, desaarfag der paa det Sted, et faabant tib er antommen til, fothyres nye folk til det. rullerede I dette tilfælde face altsaa te Spre i deres eget District, fiendt med et Skib, som hører hjemme i et andet District, og bor især, for at Stibet ei fat blive opholdt, expeberes i Farten med det paa den i Forordningen af 3die Junii 1803 §. 5 foreskrevne Maade, naar der ellers ikke i Udskrivs nings Tilfælde fra denne Sibe er nogen Hindring for ben eller de Sø Indrullerede, som vil tage Spre meb et saadant Stib. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Stibe), Ir Mail. ang. at §. 12 af Rescr. 7 de Febr. 1794 iagt sages ved Obligationer for Umpnoiges midler (m), Gr Borgemester og Byfoged tund i Ribe har i en inblommen med Hr. Kammerherrens Betaufning ledsaget Forestilling, Untedning of en Observationspést ved hand Doerformynderie Regnskab for forrige War, forespurot, om ben Clausul, som indeholdes i den 12te §i Rescristet af 7de Febr. 1794, fremdeles fat indføres i Obligationer fet Umyndiges Midler, da Sager, der angaar ikke, dog, efter Forordningen af rode Julii 1795, fetele to a fulle fores tages ved Forligelses Gommissionerne, over enten afgjø res eller henvises til Domstolene. Endffiendt Cancelie nu ikke anseer det uundgaaelig fornødent, at den Betina gelse, som indeholdes i den 12te § af ovennævnte Rescript,- indføres i de Obligationer, som udgives for Umyndiges Midler, faa holder man dog med Hr. Kammerherre for, et det er nyttigt at denne Clauful vedbliver at flane i Obligationerne, da den alletider er et nyt Baand for Des (n) ft. Prom. 29de Octbe. 1803+ VI. Deel. 33 Bind. 1ße 5. SITE bitc II Maii. bitor til at iagttage en større Nejagtighed, end han mo free ellers vilde gjøre, naar den bortfaldt aldeles: II Maii ST Maii Hvorfore De ville behage at tilkjendegiv Borges mester Lune, at Betingelsen fremdeles bør indføres i de omtalte Obligationer. Canc. Prom. (til samtlige Stiftamtmænd og Biskoper i Norge), at Stoleholdere skal førend Antagelse præsenteres for Sessionsdeputationen.

Gr. Da det Kongelige Rescript af 26be Februarii 1762 til Biskopen over Uggershuus:Stift, hvorved Præsterne fors Andes Met til at valge Skoleholdere, udtrykkelig befaler, at disse stal sraferteres for de Sessionsdeputerede, sem, for saavidt flere Subjecter haves, valge Den, som er mindst stikket til Krigstjenesten, og det Kongelige Rescript af 19de Julii 1780 til Stiftamtmændene og biskoperne i Norge paalægger Sessionsdeputationerne at paasee, at Den, sem antages til Skoleholder, forbliver beroed faa Lange, fent han efter Unerdningerne er pligtig at tjene som Soldat; saa skulde Man, for at disse Loobud nøje žan efterleves, og Sessionsdeputationerne derved sættes i Stand til at opfylde be bem ved sidstnævnte Restript paa- Yagte Pligter, samt for at god Orden i denne Henseende kan vedligeholdes, Anmode (Tit.) og Deres Hajærværdighed at tilkienbegive Vedkommende, at Ingen bør antages til Skoleholder, forinden den fornødne Requisition besans gaaende er indgivet til Sessionsbeputationen, og han for Samme er præsenteret. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden i Bers gen), em Se Indrulleredes Antagelse ved Brandcompagnierne i Bergen.

Gr. Med hans Skrivelse af 16be Martii fidftleben har Cancelliet modtaget en Befoæring med Bilage fra Brand- Directeur Lund i Bergen over at adskillige af denne Byes Brandfolk anfee sig fritagne fra Sjeneste ved Brandvæsenet, paa Grund af, at de ere enroullerede. Foranlediget heraf, fulde Man, efterat have om denne Sag corresponderet meb med det Kongelige Admiralitets- og Gemmisfariats Colle: 11 Maii. gio (n), melbe, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende : Ut det sø enroullerede Mandskab, som er bosiddende i Bergen, og paa Grund af Indrulleringsforordnin gen af 3die Junii 1803, dens 14de §, bruge boks gerlige Næringsveie, kan, som tilforn, antages vib Brandcompagnierne sammesteds, naar det alene steer paa saadan Maade, at de 1) ikke derved hindres i at flytte fra Byen eller bruge deres egentlige Næringse veie som Indrullerede, efter Indrufferings. Forordning gens 1ste §; 2) ikke betynges med Penge. Udgifter eller Forpligtelse til i deres Fraværelse at præstere Nos get til Brandvæsenet; og 3) ei heller unddrages fra de Pligter, som med hensyn til Indrulleringsvæsenet paaligge dem. Rentek. Circul. (til samtlige Amtsforvaltere 11 Mali. og Communication til Amtmændene (o) i Dans mark), ang. Douceur og Marsch Penges Ubbetaling til Landeværns: Lambourer af Amts stuen efter Amtmandens Attest. Gr. 3 Unledning af, at Kammeret af det Kongel. Ges neralitets og Commissariats: Gellegium er blevet undere zettet om, at en Bandeværns-Tambour paa Grund af Kammerete under gde Marts sidsteden ergangne Ordre om, at de Landsoldaterne tilkommente Douceurpenge stulle udbes tales 2 (n) See Prom. 24 Maii 1805. (o) Saa lydende: "Hvorledes Kammeret i Dag bar tils Prevet Amtsforvalterne om, at te Landeværnstame bourerne i Overeenestemmelse med Placaten af 28de August 1801 tiltømmende Douceurpenge frembetes stulle udbetales deni paa Amtstuerne, samt i Henseende til de, over de til bemeldte Tambourer udbetalte Doue seur og Marfch Penge, afgivne tegningers Attestation, det ulte man ikke undlade, ved indlagte Gjen part, at communicere til behagelin Efterretning." See tillige Plac. 16 April 1305, Gitc, 16 Jan. eg Forordn. 15 Febr. 1808. 11 Maii, tales der ved Regimenterne, er paa Amtstuen blevet neg tet Douceurpenge, fulde man ikke undlade, herved at tile Ejenbegive Amtsforvalterne: II Maii. At bemelbte angaaende Landsoldaternes Douceur penges Udbetaling fejede Foranstaltning ikke vedkom mer Landeværns. Tamboureines Douceurpenge, men at disse blive, som hidtil, at udbetale dem, tilligemed Maischpenge, paa vedkommende Amefluer. Da i wvrigt ved adskillige af de indkomne Regninger over udbetalte Douceur og Marsch Penge, mangler Bes viis, deels for Marschpengenes rigtige Beregning, og deels for Douceur og Marsch Pengenes Udbetaling, faa maatte, paa be herefter afgivende Regninger over bemeldte Penges Udbetaling, erhverves Anumandens Attest om Rigtigheden i denne Henseende. Rentek. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), at Bygningers-Argiot svares efter deres Tilstand ved Forfaldstiden. Gr. Efter hans under 4be b. M. mebbeelte Betantning over en Forestilling fra Magistraten i Helsingøer blandt Undet om at be Forandringer, som formedeift Brantfore fifringens Forhøjelse eller Stedsættelse ere foregaaede, i den Termin, Afgivten fræves for, ifte maae femme i Betragtning til Bestemmelsen af den veb Forordning af ifte Des tober 1802 paabudne Bygnings Afgiot førend den næstpaas følgende Termin, fulde man ikke undlade herved at melde til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for bemeldte Magistrat: At ligesom den ved fornævnte Forordning af 1ste Detbr. 1802 paabudne Bygnings: Afgivt forfalder til Betaling hver første April og første October, fas følger og deraf, at Afgivten ber efter de bestemte Regler beregnes og erlægges af de skatpligtige Bygninger og Leiligheder saaledes, som Samme forefins des paa den Tib Afgirten for enhver Termin især til Betaling er forfalden. Rentek. Rentet. Prom. (til Amtmanden paa Born: 11 Maii. holm), ang. Stempietrapur til Gjordemos der Bestallinger (p). Wr. Anledning af hans Forefperg fel ved Skrivelse af 6te Martii sidstleden, ang. det stemplede Papiir til de Bestallinger. fem meddeles examinerede Gjordemocre, naar disse ansattes i et eller andet District paa landet Borns holm, fulde Man herved tienftligen metde: At Kammeret finder det rettest, at deslige Bestals linger, efter Foroidningen om det stemplete Papiirs Brug af 25 de Maii f A., frives paa stemplet Va piit No. 4, til, 27 Stilling. General Land Deconomie og. G. Coffegii 14 Maii, Prom. (til Directionen for det Kongel. octroievede almindelige Brand Assurance Com 59 pagnie paa Varer og Effecter), at de Dans ske Vestindiske Øers Beboere kunne ved det ikke faae forsikret. Gr. Fornævnte Direction har under 27de f. 9. begjert dette Collegii Bestemmelse, om de Danske vestindiste Ber egsaa tunne anfees for at hare til den Kreds, inden hvil ten Compagniet har ved dets Detroi erholdt Tilladelse at virke og om det, uden at afoige fra de Grundprinciper, som ere lagte for Dagen i Indledningen til Ortroien, og hvorpaa Compagniets Oprettelse er bygget, kan negtes de Bestindiste Underfaatter, lige med andre Migernes og Fore stendemmenes Underlaatter, at søge og erholde Sikkerhed ved Compagniet for Ildebrande Tilfælde; samt i Silfælde af at Collegium fandt risse Assurancer antagelige for Compagnirt, at en Kongelig allernaatigst Ferhosetse i Præmien for flige Xffurancer maatte verbe udvirket. - Da Detreien alene nævner Rigerne og Fyrstendommene, men intet Sted de Danske Bestindiste Ber; ligesom ei helter v.b. Bestemmelsen af Affurances Præmierne i 8de § er taget noget Hensyn til disse sper, Saa tunne Samme ifte anfees at henhøre til den Kreds, inden hvilken Compagniet ved dets Octroi har Killadelse at virke, og altsaa kunne de Vestindiske Uns (p) See Forordningen af 21 Stobbr. 1810. bet 14 Maii. derseatter, uden at afvige fra de Grundsætninger, som ere lagte for Dagen i Indledningen til Octroien, og hvorpaa Compagniets Oprettelse er bygt, negtes at føge og erholde Sikkerhed ved Compagniet for Ilder brands Tilfælde, og det saa meget mere, som ovens meldte 8de § endog tillader at negte Assurance i Ris gerne og Fyrstendommene, naar den ikke kan bestaae meb Compagniets Sikkerhed og Fordeel. Skulde denne Udvidelse imidlertid findes fordeelagtig for Compagniet, maa man dog henstille, em Samme itse maatre agtes at henhøre blandt de vigtige Sager, som ikke efter Des troien kunne afgjøres, og hvorom efter dens 19de §, en Generalforsamling ftal sammenkalbes; og naar i faa Fald et detailleret Forslag, angaaende denne Ass furance, maatte vorde hertil indsendt, stal Samme her nærmere vorde taget i Overveielse, og Hans Majestæt til allernaadigst Resolution forelagt. 14 Maii. Generalpostamts Gircul. (til Postmefterne), ang. Estafetters hastige Befordring. Gr. Det er i den fenere Tid flere Gange indtruffet, at Estafetter ere blevne betydelig forsinkede, fordi Postkarten, naar van enten selv eller Estafeth sten under Befordringen var kommen til Ekade eller bleven fyg, har indlagt sig paa et eller andet Sted underveis, uden strap efter Pligt at førge for Estafettens videre Befordring. Da Gjenstan den for Estafetters Afsendelse i Almindelighed er vigtig, og Forsinkelse og den mindste Grad af Stjodesløshed funde foraarfage et betydeligt Tab, faavet for 2fsenderen som Modtageren, saa tilkjendegives dean herved til egen fernøs den Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vognmæns bene og deres Postkarle: At de under alle Omstændigheder bør vise den sterfte Omsorg for, at Estafetterne vorde befordrede saaledes som Forordningen af 27de Jan. f. 2. §. 30 befaler, og at Vedkommende til den Ende bør tilholde Post- Parlene, Maii, Tarlene, at de, naar Sygdom eller andre Hindrin: 14 ger indtræffe underveis, som maatte foraarfage, at Befordringen ikke fan see med den anordnede Hurtigs hed, da uden Ophold henvende sig til de i Nærhes den Boende om den fornødne Hjelp, bet være meb Karl, Hest eller i andre Maader, til Befordringens ffyndigste Fremkom til den Station eller det Sted, Hvor Estafetten efter Zimesedlen skal afleveres. Etuldedisse Pligter efterlades, enten af Wedkommende, som afgive eller befordre Estafet Befordringen, eller af Landbeboerne, da maa den Skyldige tilskrive sig selv de beraf flydende Følger. Rescr. (til Stiftamtmanden i Viborg), at 17 Maii, et Heste, væg- og Kram: Marted maae fra Mar 1806 af og faa fremdeles aarlig holdes ved Vinderslev By den anden Beredag i Mai Maaned og den første Torsdag i October Maaned. (Efter Infog ning fra to Selveiere i Binderslev.) Rescr. (til Biskop Vidalin og landsover: 17 Mai. rets Assessor Grondahl), at Underholdningsbetalingen for Lemmerne i Hergslands Sospital maae, indtil videre, ansættes til 30 Rdlr. aarlig for en Mandsperson, vg 24 Rd. for en vins desperson, dog altid beregnet til Penge og ikke til Lanbgres Værdie; men, dersom Hospitalets Udgifter ders web skulde overstige dets Indtægter, da have Biskopen es G. at melde Saadant til vedkommende Amtmand, som flat fee Hospitalets Kasse det Manglende refuns deret ved Repartition paa Amtet. (Forstanderen har, i Betragtning af Geonetsmidlernes stigende Dyrbed, ans holdt em Forhøjelse i ten veb nord.1. af 27de. Maiz 1746, Art. 5, for hospitalsleminerne fastfarte Betaling.). Genes 17 Maii. Generalpostamtets Bekjendtgjørelse, at den Nordlandske Post maae som et forsøg indtil videre gaae hver tredie Uge, istedet for hver Sjette; fra det Nordlandse Postcontoir i Bindalen, m. v. (1)

17 Maii. Quarantaine Direct. Circul. (til Sundhedscommissionerne), hvorved, ligesom er dem under 27de f. M. tilstillet Regler med Bilage, a) fremfenbes et2ntal Exemplarer af en paa Directoriets Anmodning af det Kongelige Sundhedscollegium forfatted Anvisning for Skippere til at standse smittende Sygdomme inten Skibsborde (r), med

(q) Af Coll. Tid. No. 20, S. 313; cft. 30 Marts og 6 Julii 1805.

(r) 1) De smittende Sygdomme, som inden Stibeborde ifær trænge til hjelpemidler, og som man abon en kyndig Læges Nærværelse dog paa nogen Saade kan haabe at bestride, ere den galde agtige Sprin kel og Forraadnesses Feber, samt den gute Feber - 2) Tilfældene, hvoraf man skal kjende disse Eyadomme, ere i Sngdommens Begyn delse af eens Bestaffenhed, hos de fleste, nemlig først usædvanlig Kulde i Legemet, Smhed eller Smerte i Zemmerne, Hovedpine eller Svindel, Qvalme eg File bøjelighed til Brækning, Trykken og Klemmetse i Hjertetulen, undertiden med bitter eller raaden Smag i Munden. Near Sygdommen ftiger til Forraads nelsesfeber, faa bliver den Syge meget mat og sofig faaer ofte merkerade Pleiter paa Armene, Brystet og Laarene, og ei sjelden Naieblødning. Noar derimod Sygdommen bliver den gule geber, faa bemærkes efter faa Dane fra Sygdommens Begyn delse, oftest den tretie Dag, den gule Farve i huden og urinen Bræfning paakommer af sig selv, og tiltaget mere og mere, tilsidst med fortagtig uttafret Materie; herved ytrer sig ogfaa Blottab af Safen, Diunden eller andre Legemets Dele. 3) Lagemaa den mob foranførte Eygdomme fan omtrent være af eens Beffaffenheb, og maa, forsaavidt den fan være anvendelig af Perfoner der ere ufynbige i Lægekunsten, uben at misbruges til Stabe, være følgendel 4) Gtrar i Begyndelsen, naar anførte Sygdomstilfælde tre 17 Maii. med Aamodning om, at Commissionen ville besørge Samme uddeelte til de indenlandske Skippere, naar de

ytre sig, og den første Feberkulde er forbi, maa gives et Brakpulver i lidt koldt Vand, og naar den Syge da mærker Qvalme og Begyndelse til Brækning, maa han drikke meget lunket Band, og igiene tage denne Drik, saalange Brætningen ytrer sig.

— 5) Skulde Patienten ved Brakpulverets Virkning ei tillige faae negle Gange rigelig Stolgang, saa maa han, omtrent 6 Timer efter at have faaet Brækpulveret, tage en bestee fuld af Zareerputerret beer toes Die Time, indtil nogle Stelgange ere frembragte.

— 6) Dmtrent 12 Zimer efter Brugen af anforte f forellesmibier at Patienten tage det beibe Gamphers pulver, en heftefulb boer anben Times under Bet gen af dette Middel er det muligt, at Sygdommen marfeligen aftager, thoillet Raib man vedbtiver Brugen af dette Medicament.

— 7) Men, skulde Sygdommen bemattes at tiltage, solifet i den gule Feber er fart, ofeeft ben teebie Dag, med befisbes lia Matheb, Btobfied at Rafen elict andre Dele, Dubens gule Farot, torlice Bretninger, faa maa man, iftebet for fibftanferte Pulver, give ben Enge en Mixtur, som tillaves af een potte kottt Vard, hvortil der blandes 6o Dracker af den stærke Svovlsyre og lidt Sukker; heraf taget den Soge to Spile. Peer fulde hver anden Sime, og bebbliver den indtil Bebring: Denne samme Webicin ten bate passenbe. saat Fiber: Segbommen, uben, den gute Farve, til tager, og nedfører betydelig Matheb, Defiabed, es maustee foromtalte pletter ea Biobfiob.

— 8) Stub de Patienten under stoßbemeldte Tilstand have ferit Roppet Stotgang, eg denne water i to, høist tre Dage, faa maa man fege at befordre Kabning, orb. at give af Lazeerpulveret en befefulb em frenem, ea baar bette ci virter, ba ligefaa meget næste Wera sea.

— 9) Sulde Sygdommen under anførte Medicin vare flere Dage uden Forbedring, kan man foruden Mixturen give den Syge 60 af de styrkende Draaber tre Gange daglig i lidt koldt Vand. Dette maa især gjelde om Forraadnelsesfeberen

— 10) Drikken maa i disse Sygdomme, ifær i de forge Dage, vare jævnlig oa rigelig, beift Bolig, og tan være enten bart koldt Band, naar Samme er godt, eller boilket er bedre) gjort fyrligt enten med Gi tronfast. Bitnabile, eller nogle Draaber af beetfo zen; berimellem maa egfag brilles affict Davte og Byg Suppe. Naar Madlyften indfinder sig, da ere De 17 Maii, be ere i Begreb med at ubclarere, og de ikke befindes at være bermed forsynede; b) underrettes om, at den - an Preus de belste obemidler i Beganbetfen ebret, eller Bandgreb med t, og paa beu Tid fan ogfan nybes roget Bin eller flertt DI: Smør og Brod bor ei tile Lades førend Kræfterne noget markelig ere tiltagne. 11) Den Syge maa om muligt have et fra de Sande effendret og rummeligt Opholdsftet, hvorfra alle unedvendige Meubler og Klæber samt Bare maa borts føres, for et at modtage Smitte. Dette gjelder ifær em ben guie Bebet. 12) en maa fege at fortaffe ged es fund Euft omkring ben pae; man maa derfor efte aabne Rummet for adgang af ben friske Luft, og tillige bruge den mineralfte Regning, som bestaaer deri: at man tager tvende Spisesteer fulde almintetigt jetfinfatt i en Porcelains hitep eller i et Glas, og dertil apber Draaberiis 6e eller 70 Draaber af den sterke Svovlsyre. Saadan Por zien tagligen 2 Bange fan vare not for et Lutaf eller maadeligt Stibatum; men, er det større, og deri haves flere Bose, maa beraf bruges bobbelte Portio ner. Medens øgningen varer, tillukkes utafet eller Rummet, hoovi ben @vge tigger. -13) il- Syge Til Oppasser hos dem, som formodes at have smitsom Sygdom, maa vælges en vis Person, faa at denne Forretning ei seførges ved flere, som derved kom i Fare for at smittes. Det ferstaaes af sig selv: at man ikke maae fee paa Betalingen, for at tilfredss stille en faadan Oppasfer. Den aldrende og magere agtige and vil hertil være bebit tittet, eftersom Erfarenhed har lært, at de unge og blødrige Folk snae reft kunne fanget af emitten, ifær af den gute Bes bet. 14) tulbe Negen, foruden Oppasseren, have rinde i den Syges Opbetbested, fad er det bedst, at han gaaer derken strap efter at foromtatte Søgning er skeet; eg bersem Nodvendigheden udkræver, at be Sunbe stal sove i samme tum som den Syge, maa Regningen egfaa fee i forveien. - 15) De Klæ = der og Tilbatteifer, som ten Spge har brugt under Sygdommen, maa, naar denne har været den gute geber, je fer jo hellere veb Dppasferen ubfastes og nebfantes i Caen." Derimod, naar Engboinmen iffua har været Rorraabnetfcs: eller Sprinkel geber, Zan man lade Klæberne ligge i falt Band et Par Dage; berefter ubplle dem i tub, eg ophange bem til ørring, hvoraf ingen Fare er at befrygte. De, som de af faaban Sygdom, maa ogfaa jo for jo hellere veb Oppaeferen ubfaßtes i havet. 16) Det - Sufaf Preussiske Regjering har tilladt, at de Skibe, som have gjort Observationsquarantaine i Danse eller Nor- ske

Sufaf eller Stum, hvor de Syge have ligget, maa, naar Sygdommen enten ved Helbredelse eller ved Dor ben er endt, vel udrenkes, deels ved at anvende flere Portiones af auforte mineralske Regning, deels ved, den fri Lufts Adgang, og derle de Nummets Afva ning met Goband. De Medicamenter, der efter benne Anolisning udfordres, og som ere omtrentligen beregnede til at forfone et Stibemant ftab af 8 til 10 Persones, ere følgende: 2. R. Pulv. Rad. Ipecacuan. j Taxtar. emet. Gr. I. M. D. in 3oplo S. 30 Brakpulveres R. Pulv. Crem. Taxtar. Živ Rad. Rhei opt. Zij M. d. ad virr. S. Lapeerpulser, en Theerfulb of Gangen. 3. R. Pulv. Crea. Taxtar. Zij 4. 5+ Sacchar. canar. 3j Camphor. Zif M. D. ad vitr. in 4ple. S. Campherpulver. R. Essent. Cort. peruv. j Liqvor Nervinus (*) f M. D. in 4plo S. Styrfense Draaber. R. Acid, sulphur. fort. xvj D. S. Stærk Svovlsyre. 17 Svovlsyren maa bevares i en Steen Krukke og Bli Kasse, hvoraf man til fornødent Brug kan folde es Glas med Glasprop, og lade det staae i sit særskilte faste Rum. Bed Brugen af dette til Røgningen maa man nøje vogte sig, at Intet spildes, da den mindste Draabe deraf æder Hul, hvor den falder. Skulde et eller andet af foranførte Lægemidler blive opbrugt uns (*) Liqvor. nervinus R. Liquor. anodyn. m. II. C In qua folv. Camphor, i D. Dervsie, Mail. 17 Maii. ffe Softæber, og berom medbringe anerbnet Beviis, maae nybe fri og ubehindret Abgang i de Deusfifte Havne, hvorem de i Commissionens District antema mende til Preusfiße Savne bestemte quarantainepligtige Stibes Stippere ftrap til Beroligetje maa unber gettes. 18 Maii Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. Siemmedaa & Stadfæstelse i Kirken (s). Gr. Da Concelliet har bragt i Erfaring, at pae negle Steder har indineget sig den Misbrug, at Berns Daob, som er forrettet hjemme i bufet, ittke stadfæstes i Kirken: Saa skulde man anmobe Deres Højærværdighed om, at paalægge præsterne, i faa Henseende at iagt. tage det Fornødne, i Overeensstemmelse med Loven, Ritualet, og Anordningerne, for at forekomme denne Misbrugs Udbredelse. Canc. berseis, fan Stileføreren efter forestaaende Recepter erholte Nye af samme Stage, paa ethvert inden eller udenlandsk Sted, hvor der er pothef. - Kjo benhavn, i det Stongelig medicinst chirurgiske Sunda hebs Collegio, den 3die April 1805. (s) Af Coll. Tid. No. 35. . 555. Mibe Stiftamtmand blev fra Cancelliet tilfrevet, a) samme Dag at ville paalægge Forpagter Smith paa Hennegaard (som Degrede sig ved at lade sit Barns Hjemmedaab i Kir en stadfæfte, inden en passende Zid at lade sit Barns Daab confirmere i kirken, i Evercensstemmelse meb Loven, Nitualet og 2nordningerne, da han ellers fan bente at blive fat under Siltale; b) under ste Junii næstefter (da Smith barbe anholdt om forandring anferte Resolution), at det ved Denne vil i den Henseende forblive, med mindre han vil indløse Dis penfation, hvilken han paa nærmere Anføgning fan Dente at erholde; e) under 17de Auguft f. 2. at det web forberørt. Resolutioner vil bave sit Forblivende, ba Smith havbe ansegt om at maatte forundes Dispenfationen uben Betaling. See Forovon. 27de Jul 1771. Canc. Prom. (til den Islandske Landsover: 18 Maii. Ret), ang. hvorledes Erception freer mod en Rettens Titforordned, samt En i hans og Sagførers Sted conftitueres. Gr. Rettens Juftitiarius Stephensen, bari Strio velse af 24de Martii fistieden forlangt dette Collegii Bea ftem netfe for: 1) hvorledes exceptio judicis inhabilis mod en Tilforordned i bemeldte Ret bor fremsættes og paakjendes; og 2) om ikke Forordningen af 7de Maii 1788 Sap. 4, § 18 eg Forordningen af 3die Junii 796 § 40 bør være Reget faaret i Denseende til bestikkende Tilfors ordnede i Lanbsover. Mettere ordentlige Medlemmers Fora fald, som i Henseende til Segforeres Bestittelie ved samme Net? Foranlediget heraf fulde Man til fornøden Efters retning melbe: At Hvad det første Spørgsmaal angaaer, da ber den omhandlede Erception, i Overeensstemmelse med den 15de i Hejesterets Infleur, hvoraf hechos fols ger et Eremplar, fremsættes for Juftitiarius; og bor den Tilforordnede, mod hvem Erceptionen gjøres, ikke deeltage i dens Paakjendelse, hvormed bliver at fors holde aldeles efter nysnævnte § i Højesterets - Instrux. I Henseende til det andet Spørgsmaal ber det have sit Forblivende sed Forordningen af 11de Julii 1800 dens Bydende, da det ikke ansees aideles nodvendigt, at de ovenanførte af Juftitiatio allegerede Anordnin ger følges ved Constitutioner, især Sagføreres, efterdi Opfyldelsen af disse Anordningers Bud kunde paa Is. land være forbunden med Vanskelighed, og da den 6te § i Forordningen af 11de Julii 1800 blot nævner en lovkyndig Embedsmand til Constitution i en Ritforordnede Sted. Endeligen skulde Man ikke unda labe at anmærke, at det er en Selvfølge, at saavel den bestikkende Tilforordnede som Sagfererne bør være bet Sprog mægtig, hvori der procedere. Xba 18 Maii, 21 Maii, Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Ges neralfrigscommissariatet for So. Indrollerin gen i Norge), at af Svenske maae ikkun de i Norge Bosatte bruges i Rofferdis Forten. Gr. Dette har under obe s. . indsendt en Begjering fra Grosferer G. and af 29be f. ., paa egne og øy rige Stieschederes Begne i Frederikshald om, at de maatte bruge ubefatte Svenste Matrofer til deres Stibes Beman ding, for faavidt Landers indrullerede Søfolk ikke dertil Pan erholdes. Da den for denne gjering anførte Grund, nemlig Mangel af egne Sofott i landet, itfe er antagelig, naar man betragter det store Antal Esfolk, som findes i Norge, og at det altsaa ikke fan være umuligt for Skibs thedere i Frederikshale, naar tér er mangel paa indrulle rede Matroser i Frederikshald District, da at faae de manglende forhyrede i Norges andre So: Districter: Saa finder Collegium ingen tilstrækkelig Grund til at forandre dets Resolutioner af 24de Maii 1804, og 2den Martii 1805, om at ikkun faabanne Svenske Matroser, som have taget fast Bopæl i Norge, og der ladet sig seindrullere, mace bruges i Koffardiefarten; men det bør derved have sit Forblivende. Forslag til, at Lobs Oldermanden i Frederikshald fulde optegne og anvise de Sø Indrullerede, som ville tage Syre. m. v., fan Collegium ikke indlade sig i. Hvilket Go neralkrigscommissariatet saaledes ville tilkjendegive by melote Crosserer Land. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Dans mart, Bornholms undtagen), ang. Læsning ved Herreds og Birke-Tinge af Skjøder og pantebreve, der før ved Landstingene læsdes, og Registere m. M. i denne Henseende. Gr. Da der er indkemmet adskillige Forefpergfeter om, hvorledes de ved Cancelliets Skrivelse af 12te Febr. sidstleben bestemte omstændelige Registere af Landstingenes Pante ag Stjede Protokoller til Brug for Herredss og de Konges lige Birte King, Pulle indrettes; og Man tillige er bleven gjort gjort opmærksom pas, at det vilde medføre større Nytte, a1 Maii, dersom vedkommende Under Netter, iftedet for de ommeldte Registere, bleve forsynede med fuldstændige udskrifter, fordi man da ikke behøvede jebnlig at søge til Sandsover - Retsterne, for derfra at erbolde udskrifter og Attester, angaae ende hvad der ferhen ved Bandstinget et passeret:

Saa har Man i Dag tilskrevet samtlige Landstings Skrivere følgende: For ethvert Herred, eller Konges ligt (det er forhen værende Nytter districts) Birkes Ting skal forfattes en Afskrift i chronologist Orders af de nu gjeldende Skjeder, Pantebreve og andre Do cumenter, som stifte Ret i Eingen i de Eiendomme, der ligge i Herrebet eller Birket, overeensstemmende med Bestemmelsen i Forordningen af 25de Jan. 1805 § 30, og disse Afrifter forsynes med et alphabetis Register dog skal der, i de Tilfælde hvor Fordebe gerne veb Pante Obligationerne ere ordlydende med ben ved Skjødet, Overeensstemmelsen blot anmærkes, uden at afskrive Hine: Dette skal ligeledes see, hvor Forskjellen imellem dem er af den Beskaffenhed, at ders beb een eller flere Anmærkninger kan gjøres fjendelig, uden at Tydeligheben i pankommende Tilfælde derved svækkee; og endelig skal der blet gieres Udtog, hvor Det er aabenbart, at et Udtog fan, under enhver Hors ubsætning, fupplere Documentet, for saavidt detom nogensinde kan blive Spergsmaal, faasom, hvor negotium bestaaer i et eneste pasfus, og den stiftede Ret er uomskiftelig, for Erempel Stieder til Kongen paa Kaldsrettighed. Be adstædte Afskrifters Rigtighed bekræftes af Landstinge Skriveren, og tilstilles eftero haanden, som de blive færdige, ben vedkommende Amts mand, for at overleveres til Rettens Betjente (t). I ben Zib, som medgaaer, inden et Herred eller Konge ligt (t) henseende til Sames, fee Prom, 28 Decbr. 180531 Maii, ligt Birketing bar faaet fin Afrift til Rettesnor, al Landstingshoreren udskæde de forlangende Attester om Godsets Behæftelse, ligesom og besorge Forhæftelser paa vedkommendes Begjering udslettede, alt imod sædvanlig Betaling og den paabudne Forhøjelse af 12 pro Cento. For Beløbet af det, som for slige Attesters Udstædelse eller Documenters Udflettelse maatte inbkomme, aflægges maanedlig Regnskab til Cancelliet. If at melde (it.) dette til Efterretning og Bekjendts gjørelse for Vedkommende, fulde Ran derhos anmode Dem, at ville, det snareste muligt, foranstalte meds Seelt tit vebkommende Landstingshørere en Specifica tion paa de Eiendomme eller Hovedgaarde, som ligge i ethvert Herred eller Kongeligt Birk i den Dem anbes troede Embedskreds, overeenstemmende med Forords ningen af 25de Jan. 1805, § 20, da der, naar fans dan Specification ikke haves veb Haanden, let kunde indløbe nogen Feil, ved at henføre Eiendommen til et urigtigt Herred eller Birk, især om Skjødet eller Pans tebrevet ikkun nævner Amtet. 21 Maii, Canc. Sircul. (til samtlige Amtmænd i Dans mark), ang. &fterretning om Priis paa solgte Eiendomme fra Retsbetjente til Matricules ringen (a). Sr. Det Kongel. Mentekammer bar tilmeldt Cancelliet, at, til Forfattelsen af den af Ss. Rajestæt allernaadigst befalede ng Mattiful for Danmark, henhører, som en væ fentlig Deel, at samtlige Jorder skal ansættes til Penges Barcie, efter hvad de i enhver Egn eller Omtrets, som indbefatter Eiendomme af nogenlunde cene Gothed, pleie at sælges for, eller kunne anfees at være værd i handel. Da Matrikulerings Urbeibet for hele landet ventes fart at lomme i Gang, faa fulde Man, i Følge bemeldre Kammers Forlangende, herved (u) Cfr. Circ. 25 Septbr. 1804. Anmode Unmode Amtmanden, at ville tillægge de i Diffries 21 Maii, tet værende Rettens Betjente Ordre om, at de, paa Forlangende af de til Matrikulerings. Arbeidets Uda førelse udnævnte Land Inspecteurer eller Andre, meddele dem Efterretning, om de, i de sidst forløbne ar steete Kjob og Salg, og deriblandt, saavidt det maatte være dem bekjendt, de færdeies Omstændigheder, som maatte have foraarfaget, at en eller anden Eiendom e: solgt til usædvanlig høj eller ringe Priis. Canc. Prom, (til Amtm. over Holbefs Amt), 21 Maii. at stemplet papir skal bruges i Kroholds= Sager. Gr. Kammerherren har i Prememoria under 1 de Jas nuarii dette War, ved at afgive deres Betænkning, ane gaaende hvorvidt det har kundet være Lars Olsen Post tilladt at fremlægge Documenter paa ustemplet Papiir i den mod ham ved Drarholm Birks Politie - Ret antagte Bandprangs Sag, derhos tillige henstitt: at alle Sager, som behandles politie tetsviis, maatte føres paa ustemplet Papiir, om det end ifte an ecc ganske evident, at den 26de § i Forordningen af 25de Martii 179: paabyser dette, og as in fpecie toholds-Sager didhen maatte henregnes Cancelliet har i den Anledning indtatt fia i Correspondence med det Kongelige Rentekammer, som berpaa har meldet: At, ligesom Samin formener at Fritagelse for stems plet Papirs Brug ikke bør finde Sted i andre Polities Sager end de i Forordn. af 25de Martii 179 ubtrykkelig Benævnte (v), saaledes anseer Kammeret det ei heller passende, allerede nu at søge udvirket Forans bring i den under 25 de Maii forrige War udgangne Anordning om det stemplede Papirs Brug; og hvad i Særdeleshed Kroholds-Sager angaaer, da skulle de, & Følge Forordn. af 28en Aug. 1786, § 10, ikke bes handles ved Politie Retten, men ved den ordinaire Net (v) See tillige Piac. 25 Octbr. 1799- VI Deel 13 Bind. 1ste S. R 21 Maii. Ret paa Gjæste. Rets. Maade. Om dette Kammerets Svar har Man ikke skuldet undlade, herved at med. dele Kammerherren Efterretning. 24 Mail. Rescr. (til Amtm. over Sore Amt), ang. Forandring med Magistrats- og Rets: Embe der i Slagelse og Love-herred samt Vedby. 00 Kragerup Gaards Birker. Gr. Amtmanden har forestillet: at, da Byfogden i Slagelse, isærdeleshed i fin Egenskab som politiemefter, staaer under Magistraten, faa fynes det ikke passende, at i en By, hvor der ere flere lønnede Magistratspersoner. ben første af disse, nemlig Bergemesteren, tillige er By foged, og at det ikke har nogen væsentlig Mytte, at Was giftraten i Slagelse bestaaer af to perioner, da Borgemeste Tens Stemme deg altid er afgjørende. Efterat hans paa Grund deraf indgivne Forslag, angaaende en Fordeling af Magistrate og Byfoged, samt Raadstue, og By: Skrivers Embederne i bemeldte Slagelse, er laget i nøjeste Over veielle, gives hermed tilfjente: a) At Naadmands-Embedet i Slagelse skal for Eftertiden være ophævet, og dets Indkomster, med ben Undtagelse, som her neben for omtales, tilfalde Bys foged Embedet, med hvilket Embede By og Raadstues Skrivertjenesten i Slagelse stat ved indtræffende Bacance forenes: b) at Bestyrelsen af alle Magistrats. forretningerne skal henlægges under Borgemester. Em bedet, og dette Embede være forenet med Birkebommertjenesten i det Antvorskovßte Bitk, anfortroet Bite Fedommeren, Genc. Secretair R. L. Bagger, imed at han beholder sine nu, som Raadmand, havende Jud. tægter og Jorder, samt af Borgemester Embedets Emolumenter Brugen af de Borgemester Embedet tile liggende Jorder i Slagelse By faakaldte Lillevang, der skal udgjøre omtrent 10 Tor. Land. Jovrigt bifaldes Amtmandens Forslag om, at Herredsfogedtjes =1 nesten nesten i Love Herreb, der hidtil har været forbunden 24 Maii. med Borgemester og Byfoged Embedet i Slagelse, maae derfra vorde adfeils, hvortil er udnævnt Birkebommer Henneberg, imob at Kammerjunker Barner tilskjeder Kongen Birke Nettigheden til Wedbygaards Birk til Indlemmelse under Love Herred, saas lebes at Samme tilligemed Kragerupgaards Birk strap neblægges og henlægges under Hercedes, hvormed des skal udgjore cen Jurisdiction (x). Rescr. (til Lollandfalsters Stiftamtmand), 24 Maii. ang. at de fire Sogne Taagerup, Torslun de, Ecrindlef og Ølstrup maae afgaae fra Musses Herred i Lolland, og underlægges Sugelje Herred sammesteds. (Efter hans Indstilling, til Beqvemmeliga hed for bemeldte Sognes Beboere.) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Inds 24 Mail, zulleringschefen i Christjanssand-District), ang. Fartøjers Numerering til Bandskydsen, m. M. (Gr. Under 7be i d. m har han giert Forespørgsel om: 1) hvo der stal rive de Forordningen af 31te Aug. 1804, § 8, befalede Gjenpart-Lifter? 2) Hvem det titfemmer at besørge den i samme Forordnings gbe § bes falede Rumerering af Baade og Fartsjer, og hvorfra Be toftninger hertil at udredes; 3) boem den Soistcom manderende for Land-Gtaten er, som skal meddeles ovennævnte Gjenpartlister? Gjenjoar herpaa tulde Man herved tilkjendegive Dem: 1) At, naar Mynsterskriverens ovrige Embebsforretninger ikke fulde levne ham faa megen Tib, som behøves til at skrive disse faa Gienpart Lifter, og Hvorfor han ellers ikke bør undslane sig. faa maa Hr.. Commandeuren for denne Gang lade dem se ive af hvem de kan faae dertil for billig Betaling, eftec (x) See Rescr. 28 Junii 1805- Na Specia 24 Maii, specificeret Regning, som indsendes ser til Collegium; 34 Maii. 2) at den omhandlede Numerering bor besorges af Baadenes og Fartejernes Eiere, og paa disses egen Bekostning. Ordenen, i hvilken denne Numerering bør see, formener Man, at enhver Indrulleringschef for sit District bedst kan bestemme saaledes, at Ever Baad eller Fartøj faaer sit særstilte Nummer (y); 3) at Gjenpartlisten for Christianssand. District fan tilsendes den commarderende General Sendenfjelds Hs. D. Prinds Christian August til Augustenborg. Sammes Prom. (til Indrulleringschefen i Bergen), om Se Indrulleredes Antagelse ved Brandcompagnierne i Bergen (z). Gr. Efterat base correfponderet med det Kongelige Danske Cancellie, om og hvorvidt det sa indrullerede Mandskab i Bergen kunde deeltage i Tienefte ved Brandvæsenet sammesteds, seulbe Man herved tilfjendegive Hr. Commandeurcapitainen: $ We fra dette Collegii Side Intet haves imod, at det se indrullerede Mandskab, sem er bosiddende i Bergen, og paa Grund af Indrulleringsforordningens 14de § bruger borgerlige Næringsveie, bliver anta get ved Brandcompagnierne sammesteds, naar det alene seer paa saadan Maade, at de: 1) ikke ber. ved hindres i at flytte fra Byen, eller bruge deres egentlige Næringsvei som Indrullerede, efter Indrut. Yeringsforordningens Iste §: 2) ikke betynges med Penge Udgivter, eller Forpligtelse til i deres Fravæ relse at præstere Noget til Brandvæsenet: 3) ei heller unddrages fra de Pligter, som med Hensyn til Indrolleringsvæsenet panligge dem. (y) See Circul. 16 Marts 1805. (z) See Canc. Prom. 17 Maii 1805. Rescr. -Neser. (til Biskopen over Ribe. Stift), at 24 Maii. ordinered Degn paa Rome Hr. Holm til en maae anvende den Sum, som af den ved Rescript af 1ste Martii 1765 da værende Sognepræst Hr. Teve paalagte Afgift til en Capellanbolig sammesteds er op. lagt, og som seal være voret til 500 Note., Boligs Indtjob og Istandsættelse paa Vilkaar: at Saadant ei man overstige de fornævnte 500 Rdlr.: at Regnskab af Hr. Holm derfor aflægges og med Be viisligheder godtgjores, at Capitalen dertil er anvendt: at lovligt Skjøde ubstædes saaledes, at det nu ser Tiden og herefter skal være en bestandig Bolig for den ordinerede Degn paa bemeldte ; samt at den nu værende og efterkommende ordinerede Degn egsaa stal vedligeholde og aflevere Boligen ved lovligt Syn, i Dvereensstemmelse med Nascript af 29 de Octbr. 1802, angaaende Præstegaardes Vedligeholdelse. Kongl. Resolution, a) at der skat oprettes 25 Maii. et Revisionscontoir for de under Stiftamtmandene og Biskopens fælles Bestyrelse henlagte of fentlige Stiftelser i Sjellands Stift, og dertil ansættes en Contoirchef eller Revisor med 800 dlr., en Fuldmægtig med 300 Rd. og en Copiift med 200 Rd., samt desuden til Contoirhold tilstaags Revisor 400 Rb. aarligen: b) at denne Indretning skal tage fin Begyndelse førstkommende første Julii: c) at Omkostningerne skulle udredes af Overskudet af Stiftelsernes Midter; eg d) at Directionen fra Udgangen af næstkommende Har og derefter agrligen bør indsende til Cantelliet en speciel 25 Maii. speciel Forklaring over Revisionsvæsenets Fremme, sg hver enkelt Stiftelses Forfatning (a). 25 Maii, 25 Maii. Canc. Circul. (til samtlige Biskoper i Dans mark og Norge), hvorved til Efterretning og Jagttagelse mebbeles, hvad Hans Majestæt har beha get under 17de d. M. at resolvere: 1) at det ved indtreffende Vacance i Sogne Ralde, hvad enten Kaldsrettigheden tilhører Hans Majestæt eller ikke, mane være Cancelliet tilladt at nedlægge allerunderda nigst Forestilling, om en passende Afgibt af disse Ems beder til et Skolelærer: Seminarii Fond (b): 2) at det til den Ende skal paaligge i koperne ved den sædvanlige Indberetning om Vacance i Sognekalde, tillige at meddele en nøjagtig Beretning om Embeder nes Indkomster og de paa Samme hvilende pr der (c), tilligemed Deres Forslag til den Afgivt, Em bederne kunne taale at foare til Seminarii Fondet. Ganc. Circul. (til Directionerne for de i Amterne ny oprettende Forbedringshuse), om en Indretning ved disse til at afbenytte Been som Sea Gr. Vnledning af et af bet Kongelige Sandhuss holdningsselskab fremsat Spørgsmaal: hvorledes man bedst forvandler Been til en nærende Fabe," bar Profesfor Viborg og Committeret Rafn indleveret en Af handling, som er bleven tronet med Selskabets første Guld - Mebailla Veb (a) 2 Coll. Zib. No 22, S. 347 09 348 fee Prom. 13 Aug. 1808, og om forrige Revifer, Prom. 26be Rovbr. 1791, S. 302. b) For at kunne oprette Skolelærer Seminarier, hvor de endnu mangle, og opretholde Dem, som allerede ere til, figes i den Kongl. Resolution, Hr. Profes for Hurtigkarl har Deel II S. 128 og 129, Unden Udgave af Love. Samlingen for Geistligheden, indført. (c) Nøjere bestemt veb Circul. 27 Julii, 3 Aug. og 14 Decbr, 1805. Bed at tilstille Directionen et Exemplar af oven: 25 Maii. nævnte Afhandling, skulde Man udbede sig Directios nens Betænkning, om det ikke maatte anfees gavus ligt, at der i Forbedringshuset fejes en saadan, som deri ommeldt, Indretning til at stede Been, hvilken ba ei alene kunde anvendes til Brug for selve Stif telsen, men endog overlades til Andre imed Betaling. Canc. Prom. (til Amtmanden over Sore Amt), 25 Maii. ang. hvorvidt Skolers Vedligeholdelse skal lignes paa Hartkorns Eiere (d). Gr. 3 Anledning af dette Collegii Resolution under 10de November 1804, betreffende at de Beteftninger paa Stolebygninger og deres Vedligeholdelse, som efter Foror af 23de Jan. 1239 ifte fulle præteres in Natura af Gaabe eg Buns Mændene, bor reparteres paa Skoledistrictets samtlige Looseieres Hartkorn, bar ban forespurgt: om det, som foaletes stat repartires paa lodseiernes Bartkern, t ubredes af Hartkornets Brugere, nemlig Fæstebønderne, eller alene af Hartkornets Eiere, nemlig of Proprietairene for alt deres i Districterne eiende Bartkorn, og af Selvs eierbønderne? I Gjensvar herpaa fulde Man melde til Efterretning at, da den 22de eg 24de § i Forordn. af. 23de Jan. 1739 nøje bestemmer, hvad af Skoledistrictets Beboere ved en Stoles ny Bygning og dens Reparation kan fordres, og samme 24de § stielner imellem dem, der give Halm til Zag, kline Væggene, holde Diger om Kaalhaven samt Brenden vettige, og dem, som Stelen byate, der have at reparere al auden Breftfældigh-s, benævnte i 22 de § til Matérialier af Tommer, Bræder, Borde, Banke, Jern med videre og Arbeidsløn, bvordeb Lovgivningen sy nes at have taget Hensyn til de Materialier, ever hvitte en Fæstebonde selv, efter sit Fæstebrev, er raadig, men fritaget ham for Leverancen af andre Materialier: Saa bor Omkostninger paa Skolers Vedligehol delse lignes paa Hartkornets Eiere, for saavidt Sams me ikke ved benævnte Forordning af 23 de Jan. 1739 enten med fornodne Materialiers Kjørsel eller med Gang (d) Bortfaldet for Sjelland zc. ved Regt. (ib.) 10 Oct. 1806, §§ 51 55, men ordlydende her aftrykt som tienende til Regel for Jydiant, indtil ogsaa des faact Reglement. 25 Wait, Gangbage, og med Leverancen of Leer, Bender og Langbalm, samt med udforgerlig Hegn er Stole Dis strictets Gaard og Huus: Mand paalagt. 25 Maii, 25 Maii. Generalpostamte Circul. (til Postmesterne), ang Viborger Samler at forsendes med Brevposten, og hvad koster. Ved Resolution af 17de d. M. Har He. Majestæt allernaadigst tilladt, at Viborger - Samter, som udgives fra Bogtrykkeriet i Viborg, maae forsendes overs alt med Brevposten imod modereret Porto, dog med nogen Indskrænkning i Henseende til der Antal som forsendes uden for Sybland. Prisen for bemeldte Avis er fastsat til 15 ME pr. Set, hvoraf det diftris buerende Postcentoir titflyder 3 Mt. for Distributio nen og Indcassationen, imod at beregne det erige til Indtægt i vartals Extracterne eller de hatvaarligen afgivende Beregninger, paa samme Maade som i Henseende til de Berlingske Aviser er fuftfat. De Exemplarer af Viborger. Samter, fem paa det Kongelige Postcontoir forlanges, blive at requirere fra Postcontoiret i Viborg ved aabne Sedler. Dvarant. Directionens Reglement for Das Ges byrer og andre Omkostninger, som i Følge Kongl. allern. Resol. af 22 de Maii 1805 ere at erlægge til parantaine Vasenet (e): 1) Ethvert Stib, indenlandsk eller fremmed, fon fra hin Side Cap Fie nis terræ, eller fra fremmede Steder paa denne Sibe Cap (e) 2f fongen bifaldet 3bie Dctbr. 1866, men tilbage faldt ved, Regt. 11 og Circul. 13 Junii 1812; ice Regler 27 pril 1805, ved Fb. §. 18:24, No. 13, faxit Prom: 31 Mati 1805. Cap indtil Indløbet i Kattegattet ankommer til no 25 Maii. gen Dans, Norse eller Holsteens Havn, eller pasferer Øresundet, Belterne eller den Holsteenste Canal, eg ved Undersøgning af vedkommende Qvarantaine Commission befindes saaledes umistænkeligt, at det kan tillades ubehindret Samqvem, Lesning og Ladming, skal derom og dertil af vedkommende Qvarans taine Commission gives et pas, for hvilket Pas der som Gebyhr ftal erlægges til Qvarantoinekassen pan Stedet, efter Untallet af Stibets Befætning og Pass fagerer: a) naar Stibet kommer fra hin Side Cap Finisterræ, for hver Person, Skibsføreren derunder indbefattet, 1 Rdlr.; b) naar det kommer fra Højben af Cap Finis terræ indtil Højden af Skagen, ligeledes for hver Person 48 B. Beløbet af det hele Gekyhe skal tegnes paa Passet selv, og videre end dette mage Jutet, af hvad Navn nævnes fan, fra Qvarantoinea væsenets Sibe kræves eller tages. 2) Naar et Pas eengang er betalt, gjelder det for samme Reise overalt i de Kongelige Riger og Lande, uden at noget Slago nyt Gebyhr for Paategning eller i anden Maade bliver at erlægge. 3) Gebyhrerne oppeberes ved ethvert Steds Qvarantaine Commission. 4) Intet Stib, som er pligtigt at tage saadant Pas, udklareres fra vedkommende Colofamer førend Sundhedspasfet er left, og kan forevises (f). 5) Alle Stibe fra Østers soen til Nordsøen, og alle Stibe som komme fra no gen Havn i Kattegattet inden for Stagen, ligesom og alle Stibe i Farten imellem Danmark og Norge indbyrdes, samt imellem Rigerne og Hertugdommene, ere paa disse Reiser fritagne for at Ubgivt til Qvarane taine - (f) See Circul. 1 08 15 Junii, samt 10 Aug 1805. 25 Maii. tainevæsenet. 6) Fra forbemeldte Gebyr ere og fas de Skibe fritagne, som lægges i Observationsqva rantaine; derimod betales af ethvert faadant Skib: a) for det første Sundheds Besøg, b. e. den ferste Undersøgelse, som efter Forordningen af 8 de Febr. 1805, dens 1ode § foretages, til Lægen, eller hvem som ellers efter varantaine: Commissionens Foranstaltnin ger undersøger Skibet, 5 Rdlr.; b) for den eller de Baade, som i Qvarantainetiden efter Skipperens Fors langende gaae fra eller til Stibet, den Baadleie, som efter Lov eller Billighed eller Sædvane der paa Stę. det betales; hvilken vedkommende varantaine Com mission seal betinge eller bestemme; c) til Opsynsmanben, som sættes ombord paa Skibet, fra den Dag han træder ombord indtil den Dag han forlader Skibet, begge inclusive, daglig i Ndir. foruden hans Kost ombord; d) hvad som under varantainen anvendes til Regelse. - efter Regning; e) for Qvarantainepass fets udfærdigelse til Den, som besorger Expeditionen, 2 Rdlr. - 7) Naat et Skib holder Losnings vas rantaine i Christianssand, betales sammesteds Det, som ved Reglementet for Stibes Lesnings. Qvarantaine er eller vorder bestemt. 8) De Passe, som ere ubstædte efter fuldendt Losning, eller Observationse quarantaine, ajelde siden, hvor Stibet i de Kongelige Riger og Lande ankommer; men be Efibe, som paa Grund af Forordningens 17 de § fritages for Qvaran taine, tage Passet og betale Gebyhr efter dette Regle ments 1ste §. 28 Maij. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Nibe), om Forsigtighed ved indvortes Heste-Syg- Domme. Gr. Gr. Da Cancelliet havde modtaget Kammerherrens 28 Maii. Skrivelse, dat. 1ste d. , med de derhos fulgte Oplyss ninger, hvorefter det var at befrygte, at den i det ban; noverste grasserende formeentlige smitsomme beste Sygsom, der skal have ytret sig i Hertugdemmene, og være udbrudt i Nærheden af Slesvig, var bragt ind paa de Jydske Grændser, tilskrev man Professoren i Veterinair videnskaben, Viborg, og udbad fia hans Betænkning faavet med hensyn til Sygdommens Natur og Farligbed, som og i Henseende til hvilke Midler og Forholdsregler, der maatte ansees at være de hensigtsmessigste til at standse Sygdommen, og hindre dens udbredelse. Han har herpas svaret: at den i Holsteen herstende Hestes Sygdom, efter de Oplysninger som om Samme haves, er en epizootist Snge af afthenist Statur, som itte er ane stikkende, og som enhver Dyrlæge veed at behandle Dog har han anseet det som en gavnlig Forsigtige hed, saavel i denne som enhver anden indoorres Beste: Sygdom af denne Natur, at adskille de frge fra de sunde Heste, og give dem begge reenlige og luf tige Stalde (g). Ved at meddele dette Professor Via borgs Svar, fulde man, paa Grund af dette, tillige melde: at det nu ikke længere anfees nødvendigt, at de Gaarde eller Steder, hvori findes Heste, der ere bes fængte med den ovenomtalte Sygdom, saaledes, Tom i dette Collegii Skrivelse af 23de f. M. blev foreskrevet, Setegnes udvendigt med noget Mærke om, at der fama mesteds er syge Heste. Canc. Prom. (til samtlige vedkommende Kmt- 28 Maii. mænd i Norge), ang. Fortegnelser over Bande og Fartøjer til Transportvæsenet, af Tolda betjente etter Fogder, Lens: og Loosolder Mand, med friskpos og Diætpenge (h). Gr. Til Cancelliet er indkommen Forestilling om, et de Fortegnelser, som Zoldbetjentene, i Følge Forordnin (g) See Forordn. 28 Mebbr. 1806. gen (h) 2f Cell. Tid. No. 34, S. 539 cg 540; herom Mete i Prom Nosbr. 1804, Circ. 12 Jan. 1805, 17 Junii 1806 og 26 Marts 1808. 28 Maii, gen af 3rte Wug. f. 2. § 8, ere paalagte at forfatte over alle de i deres Diftricter forefindende Baade og Fartøjer, der kunne anfers tjenlige fer Transportvæsenet, maatte sverdrages Fogderne til udfærdigelse ved Lensmændene, hoor Samme ifte af Zoldbetjentene, enten formedelst Savn af disse, eller den lange Bei de af den Karfag maatte reise, Eunne optages; samt at Wedkommende hertil maatte ets Holde Friskyes cg Dietpenge. Foranlediget heraf fulde Man melde til fornøden Bekjendtgjørelse for Vedkommende : 28 Maii. At, paa de Steder, hvor ingen Toldbetjente ere aris fatte, eller hvor Omstændighederne hindre dem fra, fels at Eunne opfylde, den dem ved bemeldte § i Fore ordningen af 3 Ite Aug. f. 2. paalagte Pligt, maae be i samme § emmeldte Forretninger overdrages Fog, derne til Udførelse ved Lensmændene; dog at de op tagne Fortegnelser ferst sendes til Toldstederne, og ders fra til Indrulleringschefen. I øvrigt bor de, af hvem disse Forretninger udføres, nyde saavel Friskyds som Diætpenge. Endelig undlader man ikke at tilføje, at det Kongelige Admiralitets og Commissariats- Collegium, med hvilket man om denne Sag har fort Brevverling, nu har underrettet Cancelliet om, at Lods Oldermændene, som formeentligen kunne dis drage endeel til de befalede Fortegnelsers Fuldstændighed, ere, ved Ordre til samtlige So Indrullerings: Chefer og Overlodser i Norge, paalagte, ligelebes at middele Coldstederne Optegnelser over Baade og Fars tejer, sem ikke høre hjemme ved selve Toldstederne. Canc. Prom. (til Kongsbergs Overberghauptmand, som ved Skrivelse af 8 de Marts sidstleden har indsendt Ansøgning med Bilage fra endeel Borgere paa Kongss berg, hvori de anholde om Betaling for det dem paas lagte ertraordinaire Vagthold ved Tyvss og andre Arrestantere, fra Decbr. Maaned 1803 til Decbr. Man Maaned 1804): at det omhandlete Bagthold maa an- 28 Maii. fees, som en borgerlig Tynge, Vedkommende, uden Godtgjørelse, have burdet præstere. B. G. K. og Gen. Toldk. Prom. (til pens 28 Mail, Stiftamtmand), indeh. Kongl. Resolution af 22de Dennes, "at den ved Placat af 8de Junit 1803 paabudne Afgivt til Odense Canal af Byg ningsmaterialier, saasom Tommer, Lægter og Bræder, Kalk, Muut og Zag Steen, samt Kampesteen og Sand til Brolægning, kan indtil videre nedsættes til det Halve, eller 72 St. pr. Commerce Leeft." (Par Kammerets Forestilling), (i) Qvarant. Direct. Bekjendtgjørelse, at pestarted 28 Melia Sygdom har ytret sig i Cotinth pag Halveen Morea, samt paa Den Candia; Kysten Guinea at ansees som deels smittet, deels mistænkt (k), Resolution, hvorved Kongen bifalder, at 31 Maii. Guiton Morveaur's Luftrensningsmiddel maae medgives de herefter udcommanderende Skibe i tilstrækkelig vantitet, efter det i fan Henseende ude færdigede Regulativ (1). Rescr. (til Biskopen over Uggershuus-Stift), 31 Mali. at Catecheten ved vor Frelseres Kirke i Christiania for Fremtiden skal forrette den af Sognepræsten hidtil holdte Fredagsvrædiken i bemeldte Kirke. (Sognepræsten har forestillet: at det for ham, der tillige Som Stiftsprovst har mange Forretninger at varetage, er meget (i) 2f verfens vis i Junii 1805; cft. Regt. 29 Upril og Prom. 24 Xug. 1805. (k) Sphævet ved Bet. 14 Junii 1806. (1) Xf Goll. Rid. No, 24, S. 380. 31 Maii, meget bebordende at forrette Fredagspratiten; at Cateche tea, foruden en Offenbag af Menigheden, hat 100 Rdir. Een af Sognepræsten; samt at hans Embedsforretninger Icvne ham tilstrækkelig Tid til at kunne holde den ommeldte Fredagspræditen.) 31 Mail Confirmation paa Udskrivt af det af afg. Kjøbmand Hans Tank i Bergen under 14de Martii 1803 oprettede Testamente, for saavidt hans deri bestemte Legatum, under Navn af jane Tanks og hustrues Maria Lanks Legatum, til fond for en Real Stole i Bergens Biebsted betræffer: "Jeg underskrevne Hans Tank, Borger og Kjøbmand her i Bergen, tilkjendegiver herved: at, i kraft af allern. mig meddelte Facultas teftandi, dat. ben 4de Aug. 1797, samt det derefter imellem mig og min afdøde Hustru, aria Lant, fob Cramer, under 7de Septbr. 1798 oprettebe Testamente, og i hvis første Post jeg er indsat til hendes eneste Arving, samt berettiget til, som længstlevende, at oprette et andet Testamente og med hendes eftertabte og min fælles Formue eller Bo at giore og lade, hvad mig behager, haver jeg ved min Forstands fulde Brug oprettet nærværende Testamente, der er og indeholder min sidste Billie, hvilken jeg anmoder Hr. Justitsraad Joh. Haberdorff og Assessor Hr. J. L. Schody, som Executores Teftamenti, nøjagtig at beferge udført, naar jeg veb Deben er afgaaet. Til Tilsynsmænd og Incassatores i mit Bo udnævner jeg herved Overvras ger og Forligelses Commissair Hr. J. Robro og Kjobmand He D. Paasche. 4de Post. I øvrigt anmærkes her, at naar Tauts Minde sælges, skal der udtrykkeligen indføres i Auctionsconditionerne, at Kjos Seren og efterfølgende Eiere deraf ere forbundne til at Beba sedligeholde de af mig plantede Linde Træer fra 31 Maii, Stadsporten og op til Broen, saavelsom alle mine evrige plantede Pile og andre Træer, samt, at om dette efterlades, skal de Deputerede Sorgere Ber gen være berettigede til at paatale Saabant pad Byens Vegne, og, om Cieren ikke i Mintelighed, efter Advarsel, planter Nye, hvis Nogen skulde være udgaaede, da skal de Deputerede Borgere have Ret til at labe Saadant gjøre for Eierens Regning og paa hans Bes tofining. 5te Post. Hvad der, efter at min Gjelb er betalt og alle Udgifterne paa dette Testamentes Fres cution re fradragne, matte blive tilovers, sem mit Boes beholdne Formue, bestemmer jeg herved til en fast, vedvarende og uroffelig Sond, som skal bære Navn af Sans Tanks og hustrues Maria Tanks Res gatum, hvoraf Menterne, da Capitalen albrig mane røres eller formindstes, paa fetgende Maade stal ans vendes: §. I. Dersom min Handelsbetjent J. €. Wiesener hos mig vedbliver til min Dod, og efter Samme, indtil min Auction, og Alt beab mit Br vedkommer, er bragt i mutigste Diben, da nyder han aarligen den rode August i Livstid af dette Legats Kenter 50 Rblr. §. 2. Paa lige Maate . . R11. mohr 20 Rdlr. §. 3. 2. 2. Ronow 20 Ndir. §. 4. Jomfru 2. 7. Gansen 50 Rolt. §. 5. Som fru B. Wiggers 20 Rdlr. §. 6. Stuepigen 27. Bloch 50 Rdlr. §. 7. §. 8. Drengen E. Olsen 2 d. §. 9. 03 P. Rnuts sen 2 Rbir. §. 10. Min Halvfester Madame *. Sampy, fod Tank, 50 Rd. §. 1 1. Esterhaanden, som disse forbenævnte bortdee, falder det for Enhver især Bestemte tilbage til Capitalen. §. 12. Til det. Pigen J. Øren 5 Rdlr. bor 31 Maii. borgerlige Senebuses Lemmers bedre Pleie i Bere gen betales aarligen af dette Legats Renter 50 Rdlr. §. 13. Ligefaa til Domkittens yattiges Skole 25 Rdlr. §. 14. Kil 27pkirkens Dito ligeledes 25 Rotr. §. 15. Til Rocstirkens Dito ligesaa 25 Rott. §. 16. Til rifkolen ligeledes 25 Rdlr. 5. 17. Maar et Sistab i Bergen islandbringes til drukneze Tenneffers Roning, skal dertil aarligen af dette Legats Renter gives 10 Rdlr. §. 18. Bir dere al af Renterne af meerbemeldte Legatum bes standigen aarligen holdes en Lotteri Seodel i det Kongl. Kjobenhavnske Klasse: Lofterie, med Devise til Z. & H. £s. Forogelse, som skal betyde til Tanks og Hustrues Legate Forøgelse, hvoraf det er klart, at hvad der paa Samme maatte vindes, skal ene og alene tilhøre oftbemeldte mit og Hustrues Legatum, og tjene til at forøge Sammes uroffelige Capital eller Fond c. §. 19. Til aarlig Vedligeholdelse af mit og min Roo nes Gravsted med deromkring plantede Træer paa St. Jacobs eller Marke Kirkegaarden, hvilket, efterat mit Liig deri er nedsat, aldrig maae aabnes til noget andet Liigs Nedsættelse derudi, udbetales kirkeværgen 5 Note. af Legatets Renter, af hvilken Summa han selv beholder for sit Tilsyn og Uleilighed hermed 2 Rd.; be øvrige 3 anvendes, som meldt, til Gravens og derom plantede Træers Bebligeholdelse, hvorfore Kit keværgen ved Aarets Udgang aflægger Regnskab in duplo til dette Legats Overbirection, nemlig Stifts amtmanden og Biskopen i Bergen, hvilke, naar Intet ved Regnskabet findes at erindre, tegne deres Appros bation paa Duplicatet, som tilbageleveres ham. Hvad bet maatte blive tilovers, føres til Indtægt i næste Ware Xars Regnskab, og oplægges, indtil Graven, eller 31 Maii. Træerne om Samme, funde bebeve en storce Repa tation eller Forbedring, hvilken da deraf bestrides; og, skulde da den oplagte Summa ei dertil være tilstræk kelig, skal det Manglende, efter foregaaende lovlig Zaration og bemeldte Dverdirections Bifald, udbeta les af Legatets øvrige Renter. §. 20. Da min sa deby Bergen sad hejligen trænger til en Borger eller Real Skoles Oprettelse, hvor honette og brave Mænds Børn kunne blive vedbørligen underviste i Religion og Moral, Legning, Stjen Skrivning, Regning og Mathematik, Handels- Videnskab og Bogholderie, Historie og Geographie samt Statistik, Matarbisterie, Anthropologie, Technologie og Physie, saavelsom bet Danske, Tydske, Franske og Engelske Sprog efter Grammatik; og hvor der tillige kunde forges for beris legemlige Færdigheder ved passende grannastiske veis ser især Svømmen; og saadan en Lære: Anstalt giver Udsigt til, at Bornene her Hiemme under beres Fore ældres eller Forefattes egen Spsigt, langt bedre og fikkrere end ved at bortsendes til fremmede Stæder, kunde dannes til bydige, ædle Mennesker og retsafne indsigtsfulde Borgere: saa fejenker jeg af de øvrige mit og Hustrues Legats Renter, som maatte blive til overs, efterat de foran bestemte Udtællinger ere secte: a) aarlig 100 Rdlr. til Hjelp til en Reaiskoles Ops rettelse, Fremvert og bestandige Vedligeholdelse i Ber gen, i det mig faa tjere Haab, at mine formuende Medborgere, til Gavn for deres egne Børn og det Ulmindelige, ville bidrage til, at en saatan Realskote smart maatte blive oprettet og organiseret her i Bers gen; bemeldte 100 dtr. udbetales, saasnart et Nars VI Deel. 13 Bind. aste . Rene 31 Maii. Menter ere indkomne af mit Boes beholdne Formue, og der begyndes med Realskolens Oprettelse, dog, som meldt, at desparsag Intet mane once i de forander stemte Udtællinger, og paa det Vilkaar, at 2 a 3 Born af honette og uformuende Foreldre i Bergen - deri nyde fri Undervisning, naar Skolens Indrets ning er islandbragt: b) vibere paa foranforte Wilkage of Renterne 20 Rblr. aarlig til pasfetige Præmier for be 4 dydigste og flittigste Elever i bemeldte Reals skole, at blive uddeelt aarlig paa min Fødselsdag den xode Augusti, til disse mine vakre Medborgere, hvilke jeg haaber fra det Sted at velsigne og glæde mig over, hvor min and da er: c) saalange indtil Oprettelsen og Indretningen af en saadan Realskole, i Bergen iverksættes, skal forbemeldte under a og b. anførte 2 Summer, 120 Rdlr, tilligemed de sprige fra foran bestemte Udtællinger overskydende Nenter lægges til Capitalen, og gjøres frugtbringende: d) naar Capis talen derved, og formedelst de her foranbestemte Pens sioners Opherelse, eller formedelst Gevinst i Klaffes Lotteriet paa den ferommeldte Lotterie Seddel, er stes gen til 60,000 Rdlr., eller derover, da feat Renterne, som maatte blive tilovers, efteråt de foranforte antlige Udtællinger ere skeete og Gravstedets forommeldte Hos ved. Reparation er besorget, ene og alene tilhøre Reais Skolen i Bergen, og strax anvendes til dens Indret ning, em Samme ei allerede skulde være iverksat, dens Fremvert, Udvidelse og muligste Fuldkommenhed samt bestandige Vedligeholdelse: e) det foranførte i denne § viser, deels hvad Undervisning jeg ønsker der maae gives i den tilsigtede Realskole, deels at jeg for det første kun har havt Hensigt til en Undervisningss eller eller Lære: Anstalt for Drenge: Born, deels endelig at 31 Maii. Stolen ikke skai være for blot uformuende honette Fora ældres Born, men og for Born af de Forældre, som ellers havde Evne til at give deres Børn en kostbar Opdragelse i fremmede Instituter: at disse Sidste mare yde en taalelig Betaling for deres Borns Underviiss ning i Realskolen til dens Kasse, følget af sig selvnaar derfor Fonden for mit og Hustrues Legatum es vopet til en Capital af 60,000 Rdlr. eller derover, og Realskolens Indretning ved hjelp af denne Capitals fra foranbestemte Udgifter overskydende Renter er bragt i Stand, og Undervisningen kan begynde, skal, fors uden de foranførte 2, endnu 12 a 16 Børn af ufors muende Forældre, være sig honette og brave Borgers folk eller Embedsmænd, nyde fri Undervisning i Realskolen, hvilket Untal, efter Omstændighederne, kan foreges, men aldrig maae formindskes, saa længe der gives uformuende Forældre, som ønske deres Bern frit underviiste i denne Skole: det skal derfor og.. naar et eller flere af de uformuende Berne Underviis ning i Realskolen er fuldendt, et Fjerding-Uar iforveien anmeldes i bette Steds Adresse - Contoirs Efterretnin ger, at der bliver Vacance i Neatstolen for faa og faa mange Børn af honette og brave uformuende Fora ældre, hvilke Bern, i Følge Hans Tanks og Hustrues Maria Tanks Legatum, tunne nyde fri Undervisning sammesteds: f) samtlige de Born, som formedelst dette mit og Hustrues Legatum nyde fri Undervisning & Realskolen og føle sig glade ved denne min Rones og min Bestemmelse, beder jeg at ville paa min Fødfelsbag, den Tode Augufti, aarlig under en af Real fkolens Læreres Ledsagelse besøge vor Grav, og da tænke dergies 31 Maii, tænke paa vor Gud, ved hvis ubegribelige og rende Forsyn jeg er bleven sat i Stand til at gavne mine Medborgere efter min Ded. - g) Angaaende Realskolens Organisation, dens Læreres Antal og Elea vernes Klasser bestemmer jeg Intet, men overlader Saadant til de kyndige og rebelige Mænd, som i Tis den dertil af Stiftamtmanden og Biskopen paa dette Legais Vegne, efter Forslag af sibennævnte dets Cu ratorer og Administratorer, maatte betroes. Jeg tils føjer kun dette, at, om den af mig tilsigtede Realskole eller Lære Anstalt tillige kunde blive et Opdragelsess Institut for Drengeben, især af Udenbpes Fors eldre, og, om Renterne af Fonden for dette Legat Funde blive tilstrækkelige til at bidrage ogsan til en særs Tilt Stoles Oprettelse af lige Fuldkommenhed for hos nette og brave Mænds Dottre, har jeg Intet derimod, men inderlig ønsker; ligesom jeg og gjerne bifalder, at Realskolen forbindes med den her værende lærde eller Latinske Skole og Seminarier, naar disse Sidste undergaae den Referm, som nu er foretaget med Kjøs benhavns, Christiania og Odense Stole, saafremt faadan Forbindelse, efter nøje Undersøgelse og Over Iæg, maatte befindes at kunne free til Fordeel for Begge, og uden at Realskolens muligfte Fuldkommens hed derved forhindres; men i den Forfatning den lærbe eller latinske Skole i Bergen nu er, maae aldeles ingen Forbindelse imellem denne og Realskolen finde Sted; ei heller maae nogen af Renterne af dette Les gat anvendes enten til Opdragelses Institut for Dren gebern eller en Skole for Pigebørn, forend Realskolen for Drengebørn er bragt i Stand og til muligste Grad af Fuldkommenhed, da det er bedre at have een Ind- retning rening til guldkommenhed, end at udvide sig til flere, 31 Maii. naar de Samtlige kun kunde blive maadelige og ikke foare pensigten. 6te Post. Til Curatorer og 2bministratorer af dette mit og Hustrues Legatur unter Ove direccion af Stiftamtmanden og Bißopen Bergen, indsætter jeg Bergens Byes deputerede Borgere cüler Repræsentantere, saavel de ved mis Dod Bærende som Sitkommende, ei paatvivlende, at de jo, i Betragtning af min gode Hensigt, og det Gavn de, ved at bidrage til Sammes Spelle kunne virke for det Almindelige, findes ligesaa villige dertil, som jeg er forsikret om, at De med at Rebelighed, Ombyggelighed og Forsigtighed ville vaage over, at dette Legats Capital aldrig formindskes, men i Overeensstemmelse med Foranførte forøges, og at Rens terne beraf anvendes nøjagtig efter min Forskrivt og Bestemmelse. 7de Post. Maar Proclama i mit Bo ex udlebet, og det med nogenlunde Vished kan vides, hvad mit Boes beholøne Formue, og følgelig dette Lea gate oprindelige Capital eller Fond bliver, indgive Executores Testamenti Ansøgning om, at Capitalen maae modtages i den Kongelige Kasse imod sædvan lige gangbare Renter at anvises paa Bergens Stifts amtstue, og derfra at udbetales aarligen i 2 Termis ner til Legatets Curatorer og Administratorer, Ber gens Byes deputerede Bergere eller Repræsentantere. Ekulde dette blive, allernaadigst bevilget, indsættes Cas pitalen i den Kongelige Kasse imod Kongelig Oblis gation til Hans Tanks eg Hustrues Maria Tanks Leo gatum i Bergen, hvilken Obligation ved mit Boes Elutning overleveres meerbemeldte Euraterer og Administratorer imod Quittering, sem af dem samtlige unders 31 Maii. underskrives;, men, skulde Capitalen ikke blive modta gen paa foranferte Maade i den Kongelige Kasse, va udbetales Samme ved Boets Slutning til oftbemeldte deputerede Borgere imod Qvistering af dem samtlige, hvilke da sørge for, snarest muligt, at gjøre Samme frugtbringende. Intet enten af Capitalen eller de til Sammes Ferogelse, indtil 60,000 Rdlr. eg berover, aarlig oplæggende Renter, der ligeledes strax gjøres frugtbringende, maar nogensinde udlaanes uden imob referiptmessigt Pant i Jordegods eller andre faste lovs ligen og redeligen taperede Eiendomme, samt fosformes tige Første Prioritets-Pants-Obligationer, hvilke, snarest muligt er, skulle lovligen tinglyfes paa Debitors Bekost. ning, og hvori udtrykkeligen skal meldes, "at Pengene ere udlaante af Hans Tauts og Hustrues Maria Tanks Legatum." Skulde Legaters Curatorer og Adminis stratorer, hvilke, i Følge Forordningen af 31te August 1774, under intet Paaskud, mase indesidde med dets Midler, i hvor tilstrækkeligt Pant og Sikkerhed de end derfor vilde give, ei kunne erholde enten den oprinde lige Capital eller de oplæggende Renter deraf udsat pas Rente imod foranfecte Sikkerhed, anmeldes Saabant i Overeensstemmelse med Forordningen af 9de Martii 1792 for den Kongelige Finantsfasse Direction mee be deri foreskrevne Beviisligheder om, at Legatets Midler forgjæves have været søgt udsatte, og med Ans søgning om at Capitalen eller dens oplagte Renter maae vorde imodtagne i Kongens Kasse meb forommeldte Renters Svarelse, da nys anferte Forordning of 31te August 1774 giver mig Udgang til at haabe, at Hans Majestet forunder publique Midler samme Faveur som de Umyndige. 8de Post. Naar paa bette dette Testamente er Kongelig Stadfæstelse erhvervet, 31 Mail. anskaffe Executores Teftamenti pas mit Boes Betofts ning en Protokol, som af dem igjennembrages, pagis neres, forsegles og authoriseres, hvorudi derefter inds fores, under Bekræftning af Executores em Gjenpars tens Rigtighed, følgende: s) det mig allern. forundte Facultas teftandi af de Augufti 1797; b) ben første Post af det imellem mig og min Hustrue, Maria Tank, under 7be Septbt. 1798 oprettede Testamente; c) nærværende mit Testamente med den Kongelige Stadfæstelse paa ben derudi indeholdte Fundats fee mit og hustrues Legatum; d) mit Bees beholdne Formue og Sammes Overlevering til Bergens Byes de=' puterede Borgere eller Repræsentantere, som Curatore og Administratorer for Legatet, hvad enten Udbetalin gen skeer ved en Kongelig Obligation eller Content; e) med foremmeldte Overleverelse af mit Boes beholdne Formue skal tillige følge denne Protoket, hvori samts lige. da værende deputerede Bergere under deres Hans der vedtage, at Capitalen er til dem udbetalt, og desa foruden give samtlige paa lige Mande deres Tilstaaeife herfore paa selve dette mit Testamente, hvorefter Sams me tillige med den Kongelige Stadfæstelse paa Fundatfen deri og de deputerede Bergeres Tilstaaelse om Capitatens Modtagelse sal tinglyfes eller publiceres saavel for Stiftsover-Retten som for Bytinget. Hoad denne Tinglysning omtrent fan foste, beregner Execu tores iforveien mit Bo til Udgift. Naar bemeldte Tinglysning er skeet, aflevere Executores Teftamenti dette mit Testamente in originali med den Kongelige Stadfæstelse paa Fundatsen deri, og bemeldte Paas, segning til Legaters Overdirection, Stiftamtmanden 20 31 Maii. ag Biskopen i Bergen imod begge deres Beviis for Modtagelsen, og bevares siden i Stifts: Arkivet. 9de Post. Da kun Een ber forestane et Regnskab, saa vælas de deputerede Borgere eller Repræsentantere i Bergen ved de fleste Stemmer Een imellem sig selv til at føre Regnfub for dette Legatum, hvorfor ham tifs bydes og tilstaaes 2 pro Cento af de aarligen indkomne Renter, som han forlods afdrager og fører til Udgift i Regnskabet, hvilket fat aflægges til hvert Uars ultimum Decembris, indføres i forbemeldte Protokol med hosføjet Forklaring om, hvor Capitalen er udsat og imod hvad Sikkerhed, saint hvor meget den oprindelige Capital aarligen er stegen ved de overskydende Renter, indtil den bestemte Summa opnaaes; og endeligen ats tesferes af de øvrige Repræfentantere ved deres Hæn ders Underskrift, hvorefter denne Protokol inden hvert Wars 14de Januar skal forevises Overdirectionen, Stiftamtmanden og Biskopen, og eftetat Samme er forsynet med deres Paategning, om de have Noget eller Intet ved det aflagde Regnskab at erindre, skal et liges lydende Regnskab, som ved Protokollens Foreviisning for Stiftamtmanden og Biskopen tillige afleveres, fors synet med samme Paategninger indsendes til det Kons gelige Danse Cancellie igjennem Stiftet. Den uns ber 5te Post 18de § ommeldte Klaffe Lotterie. Seddol skal være taget inden hvert Aars Decbr. Maaneds Ud. gang, paa det at dens Nummer, freven baade med Tal og Bogstaver, samt Devis kan være indført i Regns skabet. Skulde nogen Gevinst udkomme i en af de fire første Trækninger, og en ny Seddel saaledes være tagen til de følgende Klaffer, skal Sammes Nummer strax indføres i tidtbemeldte Protokol, ffreven ligeledes baade beade med Tal, Bogstaver og Devis, og Anførselen 31 Maii, underskrives af samtlige Repræfentantere. Iode Post. Indeholdende nogle nøjere Bestemmelser og Tila læg til abftillige af de foregaaende Poster: E. 5te Postes 18de § forandres derhen, at Devisen til Tanks og Hustrues Legats Forøgelse at stade med fulde Ord i den der ommeldte Klasse. Lotterie Seddel, og ikke med Begyndelses-Bogstaverne: F. Veb 5te Post 20de § Lit. e, tilføjer jeg følgende nærmere Bestemmelse: Fer at have en Regel at følge i Henseende til For egelsen af det her i Testamentet allerede bestemte Antal Born, som skal nyde fri Undervisning i Reals stolen, naar Samme er indrettet og bragt i Stand, fastsætter jeg, at, naar det er blevet bestemt ved Skos Tens Organisation, hvad formuende Forældre have at betale aarlig til Realskolens Kasse for ethvert Barns Undervisning, skal lige faa meget regnes af mit og Hustrues Legats Renter for hvert uformuende Barn, som nyder fri Undervisning i Realskolen; og saaledes vil det blive let at beregne, hvor højt Antallet af de Børn, som stal nyde fri Undervisning, fam ftige over bet her i Testamentet allerede bestemte Untal. Børn, som nedstamme fra Executores Testamenti og Tilsynsa værgerne i mit Bo samt fra de, deputerede Borgere, der ere eller have været Curatorer eller Administratorer ef mit og hustrues Legatum, og endelig fra mine her i Testamentet nævnte tro Tjenere, stat være fortrinlig berettigede til at nyde fri Undervisning i Realskolen, naar deres Forældre have samme Ret som Andre. De Forældre, som ere qualificerede til at faae deres Born frit underviiste i Realskolen, melde sig hos de depute rebe Borgere, som indsende en Fortegnelse paa Bora nene 3 Maii, nene til Stiftamtmanden og Biskopen, med Forklaring om, hvilke Born de formene nærmest dertil berettigede i Overeensstemmelse med Testamentets Indhold; og blandt disse Bern vælge Stiftamtmanden og Biskopen det Antal, som tan antages. Skulde be, imod Formodning, være uenige om et eller andet Barns Unta gelse, stal Stiftamtmandens Stemme gjøre udslaget. Navnene paa de til fri Undervisning i Realskolen ans tagne Bern indføres tilligemed Forældrenes ved Dag og Datum i ovenmeldte Protokol, hvori det ligeledes antegnes, naar disse Bern udgaae af Stolen. Stjondt jeg ikke har inbladt mig i at bestemme Skolens der taillerede Organisation, saa maa jeg dog erindre: at hvad der af formgende Forældre betales for deres Berns Undervisning, stal indflyde i Skolens Kasse, hvoref Lærerne skal nyde deres Len; og maae Lærerne aldeles ikke i Skolen modtage Nogen til Undervisning imob privat Betaling. G Web gde Post Lit, e lægger jeg til:, at det til mig paa mit og Hustrues foroms meldte Gravsted ubstædte Skjøde af Dato 9de Decbr. 1801, tinglyst den 8de Martii 1803, skat in originali vedhæftes dette Testamente, og tilligemed Samme afleveres til Overdirectionen, Stiftamtmanden og Biflopen, for siden at bevares i Stifts. Arkivet. Iite Post. Endelig have Executores Testamenti, naar deres Forretning er stuttet, at indlevere til Bevaring i Stifts- Arkivet en formelig. Act over mit Boes Behandling, hvis Bekostning med Skriverløn feres mit Bo til Udgift. 31 Maii, Rentek: Prom. (til Amfm. over Ringkjøs bing-Amt), ang. Stat af 11 finaa Moller paa Harboøre. I Betragtning af, at de i Harboete Sean va 31 Maii. rende 11 smaa Weirmoller mane være for det meste indrettede til Eiernes eget Brug, som tillige ere Eiere af Bøndergaarde, eftersom hele Sogner Bun indeholdes omtrent 120 Tor. Hartkorn, kunne samtlige disse elleve Mollers Eiere fritages for den af deres Gaardes ra ninger beregneve Stat efter Forordningen af 1ste Des tober 1802, fra dette Aars Begyndelse at regne; men Skatten af Møllerne selv vedbliver uforandret. Hvils fet Herr Amtmanden anmedes om at bekjendtgjøre for Vedkommende, og behageligen at foranstalte, at de bers ved for Skatten fritagne Bygninger blive behørigen anforte paa den første hertil indsendende Afgangsliste. Quarant. Direct. Prom. (til Sundhedscom: 31 Maii. missionerne), med Exemplarer af det i Reglerne under 27de April sidstleden ommeldte faste Regles ment (m), efter hvilket, som i følge den derom givne Kongelige Resolution skal opslaaes paa Col cons toirene, ligesom og i Quarantaine Husene, hver Saadanne ere, Sundhedscommissionen ville nu hæve. de beri nævnte Betalinger; hvorimod de Interinsa Megler, som paa bemeldte Sted under 13de Post, No. I, 2 og 3, indeholdes angaaende Betalingen, ophore. Tillige følge Blanketter til de Passe, som efter Reglementet blive at udslæbe. For Oppeborselen og Regnskabsføringen over Passegebyrene, samt for Pasexpeditionen, Har Hans Majestet tilstaaet 4 Pros cent af de oppebaarne Gebyrers Belob. Til hvem Sundhedscommissionen vil overdrage dette Arbeide, uns der hvilken Sikkerhed for Oppeberfelen, under hvilken Form (m) Dateret 25 Maii-180531 Maii. Form i Regnskabsferingen og Oppebersternes Afleve ring, derom ønsker man snarest muligt Commissionens Forslag. I Følge de om Quarantainepasvæsenet og den dermed forbundne Betaling bestemte Regler, henhore altsaa de Expeditioner for Stibe, hvilke Com missionen har som Commission at besorge, tit 3 Klabfer, nemlig: a) De, der skulle udfærdiges for alle Stibe, som ankomme til Stedet fra udenrigske Steder paa hin Side Cap Finisterre, eller imellem Eap Fis nis terræ og Skagen, hvilke betales efter Antallet af Personer; b) De, som udfærdiges for Stibe, som ligge i Observationsquarantaine; Disse udfærdiges efter de Blanketter, som tilligemed de trykte Regler ere blevne Commissionen tilstillede, og betales efter Reglementet kun med 2 Rdlr., fordi de quarantaineheidende Slibe besværes med andre Udgifter og med Ophold: c) De Attester, som efter Forordningen af 8de Febr. d. A. bens 7be §. ete nødvendige for Stibe, for ikke at afs vises fra indenlandske kyster og Strande, faafreme de der ville søge Samqvem; til disse exe ligeledes Blan ketter tilstilledes de gives til ethvert Skib i inden eller uden landsk Fart, og udstedes, som forhen bestemt, gratis, og undet et af Commissionens Medlemmers Underskrivt; endog naar et Skib faaer et af de under Lit. a og b ommeldte Passe, bliver Attesten ikke overflodig (n); thi, derson: Skipperen frivillig eller i Nedstilfælde vil lande Folk, eller have Samqvem med No. gen paa Kysterne, kan han bruge denne Attest, og gjemme det Pas, som er ham af sterre Vigtighed. Disse Bemærkninger ere tilføjede, for at forekomme al Misforstaaelse om bemeldte Passers Hensigt og Anvendelse.

(n) See Prom. 1o Marts 181o. Canc. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden og samt: I Junii, lige Amtmænd i Sjelland), ang. Stempletpas pirforhandleres Frihed for borgerlig milia tair Tjeneste (o). Canc. Prom. (til Landmilice Sessionerne, 1 Junil, districtviis, i Danmark), ang. Landmilices Penges Indsendelse gjennem Amtstuerne til Cancelliet (p). Gr. Foranlediget af en indkommen Forespørgfet, om Benge, som-til Landmilice Fondet erlægges, ikke kan indbe tales i den nærmeste Amtstue-Kasse, fulde Man, til feve noden Efterretning og Jagttagelfe, herved melde: At de Penge, som ved de aarlige Sessioner indkoms me til Landmilice: Væsenets Ferdeel, bor strap, naar Sessionerne ere afholdte, indbetales paa vedkommende Amistuer, før derfra at indsendes til Cancelliet. Ganc. Prom. (til Amtmanden over Sven- 1 Junii. borg-Amt), ang. Attests Meddelelse til endog forhen Vaccinerede (q): Gr. Anledning af Forespørgsel fra en Districtschis rurg, om Baccinations-Attester ogsaa skulle meddeles Dem, som have været vaccinerede, førend Placaten af 19de Aprit d. X. udkom, meldes: at, da Attefkerne skulle tjene til Sitkerhed for eg Beviis em Vaccinationens Rigtighed, Saa ber Attesterne meddeles Enhver, der er vacci neret, uden Hensyn til Tiden, hvorpaa det er skeet, naar Den, der har vaccineret dem, tor indestaae for, et Baccinerne have været af det rigtige Slags. Canc (o) Sigesom Circut. 16 Febr. 1805, undtagen at iftebet [ ] her staner: "under 16de Februarii sidstleden," som dog nok var 12te. (p) See Prom. 30 Xpril 1805. (q) Af Coll. Tid. No. 31, S. 494; see tillige Pr. os Circ. 23 April 1805 I Junii. I Junii. I Junii. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nordlands Amt), ang. Auctionsvidners Udmeldelse af Fogderne mod Betaling (r). Gc. 2f Amtmandens frivelse, batereb 23be Martit sidstleden, og de med Samme fulgte Bilage erfarer Cancels liet, at Sorenskriveren i gelgelands Fogderie, U. etft, ikke finder Fogdens udmeldelse af Bioner ved Auctionsforretninger fornøden, og at Fegden, efter hans Formening, urettelig gjør Paastand paa Betaling i denne Henseende. Men, da det ansees ligesaa nødvendigt, at der ved Auctionsforretninger ere a Bioner nærværende, for at kunne bekræfte Nigtigheden af hvad sammesteds pasferet, som at der ved Under Rettene i samme penfigt skal være Baugrettesmand tilstæde; og Sportelreglementet af 11te Junii 1788 2den Afdeling § 14 i Almindelighed hjemler Fogderne Wet til, med den beri fastsatte Betaling, at udnævne Mænd til Fors retninger, hvor 2 eller flere udfordres, uden at gjøre nogen Undtagelse i Henseende til, om Sorenskriveren eller Fogden afhelder disse Forretninger; Saa følger heraf, at Fogderne alene ere berettigede til at udmelde Mænd til Vidner ved Auctionsforretnin ger, og at de derfor bor nyde den ved foranførte Paraz graph i Sportelreglementet bestemte Betaling: hvilket Man herved skulde melde til forneden Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prem. (til Fyens Biskop), at Pigen M7. C. B., sem er kommen i Barselseng nogle Dage efter at hendes Ferlovede ved Døden var afgaaen, tan, ligesom Biskopen formener, som en cegtevied Barnemoder høj. tideligen i Kirken indledes; dog at Saabant i øvrigt bliver uden at borgerlig Indflydelse. (Derom forespurgt af Hajrups Sognepræst paa A16.) V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til begge Rigers Coldsteder), med Regt. om Pasgebyver &c. ved Avarantainevæsenet (s). (r) See Prom. 5 Febr. 1803. (s) f 25 Mas, see Circul, 15 Junii 1805, Sams Sammes Circul. (til de Samme og (t) til. 1 Junii. Stiftamt og Amtmændene i begge Niger), indeh. Kongl. Resolution af 22 de f. M., em hvad der skal svares i Lolo of Musseliner eller Cambridges. Rentek. Prom. (til Amtmanden i Mingkjø: 1 Junii. bing), ang. at man anseer det for tilstræffeligt, at Overlevering af dampede Santflugt Stræks ninger til Beboerne eller Grund Eierne flere i Klit Inspecteurens og 2 uvildige eller fremmede Mænde Overværelse, uden at Herredsfogden er tilstæde, naar i øvrigt vedkommende Grund. Eiere give deres skrivelige Tilstaaelse for at de have modtaget Sandflugt: Strok. ningen afbeles dæmpet, eg ligeledes, at de selv ville være ansvarlige for Dæmpningen, om nogen Sandflugt herefter skulde opstane; om hvilken Tilstaaelse, han og ommeldte uvildige Mænd forsyne Forretningen med fornøden Underskrivt. Tomiralitets: og E. Collegii Prom. (til Ge 2 Junii. neralitets- og Commissariats - Gollegium, samt til Generalkrigscommissariatet for Sø-Indrule leringen i Norge), ang. Mandskabs, Overgang fra den ene til den anden Militair Etat. Efter Dettes Forslag og Dette Collegii allerunders banigste Forestilling berom, har det behaget Hans Kons gelige Majeftet allernaadigst at resolvere saaledes: "Bore Resolutioner af 18de Martii og 20de Junii, 1800, angaaende det indrulleringspligtige Mandskabs Overs () for at blive de Sanblende tilkjendegibets secs i Plac, 7 Junii ag 24 Decbr. 188. 2 Junii. Dvergang i visse Tilfælde fra den ene til den anden 4 Junii. af vore Militair-Etater (u), tillægges herved følgende nærmere Bestemmelse: At ingen Ansøgning ons sens dan Overgang ber komme i Betragtning til Afgjørelse, uden ved de afholdende Completerings- eller Ss.Sess fioner, hvori det seal paaligge den eller de Angjeldende, personligen at møde og de Committerede at undersøge ag bedømme, om Ansøgerens Anliggende staaer, til at forene med den Kongelige Tjenestes sandsynlige Nytte, samt om Unsegningen kan opfyldes uden Prejudice for nogen af Etaterne. Naar da Ansøgningen i Over eensstemmelse hermed bevilges af Sessionen, saa brins ges den Paagjeldende af Sø og Land- Krigscommiss fairen til Tilgang i den ene, og til Afgang i den an den Etats Rolle." Denne Hans Majestæts allerhøjeste Resolution fulde Man herved communicere til Efterretning og videre forneden Bekjendtgjørelse. Canc. Prom. (tit Amtmanden over Buskes rubs Amt), ang. Korn til Hougfund Færgested som Zold aarligen. Gr. Med hane Stripelfe, bateret 11 Maii sibstleden, bar Cancelliet modraget en Ansøgning fra de nu værende Sandmænd, ved Hougsund Færgefted paa Eger, Peber Pedersen og Jacob Nielsen, hvori de anhoide om, at de ved Resolution maatte blive berettigede til, for Eftere tiden at nyde den Sund: Cold, som hidindtil ved dette Sundsted er erlagt. Da det ved Tingsvidne er oplyst, at enhver fuld Gaard af Eger-Sogn har fra umindelige Tider betalt aarlig I Svarter, Havre, eg Lier, Sigdahls, Mos bum, Stouges og Sande-Sogne hvert zdie War 1 Stjeppe Havre i Sundtold til dette Færgested: Saa skulde Man melde, for at bekjendtgjøres Ved. kommende at denne Betalingsmaade ligeledes maaé gjelde for Eftertiden. (u) Est. Resol. 20 Marts 1801. Canc. Canc. Prom. (til Listers og Manta's Amtmand), ang. 121 Procent at betales ved visse fr etningers Gebyrer. Gr. Med Skrivelse, dateret 2ben Aprit fidftreden, bar Cancelliet modtaget en Forespørgsel fra egben over Mandals Fogderie, Echorn, om den ved Forordningen af 25de Januarii 1805 befalebe Forhøjelse af 12 pro Gento paa Embedsmændenes Sportler og Gebybrer skat betales, 1) af den Sum, der erlægges for Mænds udnæv nelfe, hvad enten dissee Antal er 2 eller flere; 2) af de Indskrivningspenge, som til Fogden betales for Ind. forseti Skatte- eg Odelsskatte: Mandtallets 3) af Executionsgebyrer, naar Samme ere un der I Motr. og 4) af det, som for en ny Skattehogs Meddelelse erlægges? Man fulde i den. Unleds. ning meite, til Betjenttgjørelse for Vedkommende: At den omhandlede Forhøjelses; Afgift bor svares de under No. 1, 3 og 4 benævnte Tilfælde, hvorimod Samme bortfalder i det under No. 2 benævnte, da Indskrivningspengene tilkomme Fogden som Oppebora felsbetjent. Kongl. Resolution, ang. Huusverters og Modemesteres Pligt ihenseende til Rulle over So Indrullerede. A (Paa Forestilling fra Cancelliet, derom af Admiralitetet anmodet, da adskillige af Rodemesterne i Norges jeb og Bade: Stæder, hvilke efter § 45 af Forordn. dat. gdie Junts ISO3 alle over det sig i deres District opholdende so. inds rullerete Mandßab bolte specielle Ruller, samt deri nøjag tigen antegne de imellem hver Session Beete Af og Tils gange, formedelft Fedfet; Dødsfald, Afsked o. f. v., have for Admiralitets- og E. Cellegium andraget, at det ikke er dem muligt at opfylde de dem saaledes paalagte Pligter, da Duus Cierne ifte for dem anmelde de Sa- Indrullerede, som flytte ind og ud af deres use) (x). Samts (v) 3 chou udtog, S. 234, figes, men urigtig, at være af gde, da en almindelig Promemoria expetes redes; cfe. Goll. ib. So. 40, . 630. (x) Uf Colt. Sid. No. 27, S. 428 0g 429; see Prom. 27 Junii 1805. VI Deel. 13 Bind. zste . 1805. 4 Junii. (v) 7 Junii. 7 Junii. Junii. 8 Junii. Samtlige uus Fiere og Vester i bemeldte Kjob. og Lade: Stæder skulle paalægges, naar nogen af det til Setjenesten henhørende Mandskab flytter ind eller ud af deres Huse, eller der doer eller fødes, da inden 24 Simers Forløb, og under en Mulet af 16 s. til Stedets Fattigvæsen i Forfemmelse. Tilfælde, at ans melde ben foregaarde Forandring for Rodemesteren, det i øvrigt selv jævnligen ber undersøge, om Huuss eierne i denne Henseende fulde gjere sig fyldige i nosen Efterladenhed; og, til Djemebets destobedre Sps naaelse, skal hensigtsmessigen inbretted: trykte Blanketter til faadanne Vameldelser, i Kjekæderne af :]Ta. gistraten, men, forsaavidt Ladestæderne angaaer, af Sogterne, meddeles Rodemesterne til Brug for Huuseierne.

Canc. Prom. (til samtlige Amtmand i Norge), at den ved Forordn. af 25de Januar d. A. befalede sorboje:se af 12 Procent paa Embedsmæns denes Sportler og Gebyrer ikke bør erlægges af de Jnitivningspenge, som efter Sportelreglementet af 11te Junii 1788 fulle betales til Fogderne i Norge for Indforfet i Skatte og Dels 17 notallet. ( Anledning af en indkommen Forespørgsel) (y)- Rentek. Prom. (til Amtm. over Assens og Hindsgavis: Amter), at gartkorneberegninger skal fee efter nye Tepationer Gr. Da Rentekammeret af hans Skrivelse, dat. 22de f. M., har erfaret, at Hartkornsberegningen over Huusmand F. Ernst's Jorder i Stetterod og R. Hanffens i Skydebjerg ere forfattede efter Tarationer, der ere foretagne i Narene 1781 og 1786; og altsaa den Ene for 24 og (y) 2f Sammes No. 25, S. 395; i Prom. 4 Junii 1805 fees Forespørgselen. og den anden neften for 20 ar siden, fae tilbagefendes 8 Junii. Disie herveb, med Anmodning, at tilholde de Vedkommende, at labe foretage nye lovlige Sarationer, og derefter labe forfatte nye arttorns Beregninger. I øvrigt ville Kammerherren bekjendtgjøre Landmaas ler Rasmussen, at Zapatiensforretninger, som ere ældre end 6 War, ikke mane lægges til Grund for Harts kornsberegninger, med mindre kjøber og Sælger maatte være enige om at antage en for flere Aar siden sleet Taration (2). Xomiralitets eg C. Collegii Prom. (til samt: 10 Juni, lige Divisionschefer og Holmens Over-Equipa gemester, Motits til Se. Statens General. Aus diteur, den combinerede Ret og Holmens Prooft), ang. Se-Etatens Frisedle og Giftcrmaal efter Prædikestoels-Sillysning (a). Gr. Jokge den 403bie §i Se Krigsartikelsbrevet for Zandtjenesten, som bestemmer, at vedkommende Compagnies efer sulle foranstalte, at de efter Friseddel Forlovede hotte Beruup inden 8 uger efter Frisedlens Datum, bar Preost jorth titstillet Collegiet en Skrivelse med Fortegnelse paa abstillige perfoner i Co Etatens Tjeneste, som veb Holmens Kirke have meldt sig til Sopulation, uben enten at fuldbyrde eller ophæve Samme inden den lovbestemte Sid; og derefter forlangt, at omskrevne Personer maatte af deres Forefatte blive tilholdte inden en via Tid at intræde i lovligt gteab, eller ophæve roloveisen. Da Cellegiet, i Anledning heraf, confererede bemeldte §, som en gjettende Lov for Se Statens faste andstab, med Fororbningerne af 1988 Febr. 1783 og 4de Jan. 1799, famit et Rescript, dat. 18de Maii 1799, til Biskopen i Siellands Stift, som ephæder Trolovelser, og foreskriver abstillige Poster, hvilke de, som ere af Civil Etaten, og ville indlade sig i atestab, fulle efterleve m. o., fandt man faa megen Uovereensstemmelse i Lovgivningen for begge ovenmeldte Stater, og at disse Ucvereensstemmelser, især den, at det Baaer Civil. Etatens Folt, sem ere Ipfte fea Prædikestolen til gtestab, frit for, at holde Bryllup, naar de selv ville, da derimod Se-Etatens Mandskab er indskrænket til en Lid 2 (z) Bortfaldet ved Forordn. 25 Junii 1810. (1) Af Goll. Sid. No. 34, S. 377:380. 10 Junii, af 8 uger efter grifedlene Datum, at en Correfpendence meb Sg Statens General Auditeur og tet. Kengt. Dane Cancellie var nødvendig, for at faae en nejere Bestemmelse af § 402, 403 og 406 i Krigs Uttifeisbrevet. I denne Unledning ere nu følgende Bemærkninger eller Puncter vedtagne til Regel for Fremt.den: 1) Bor Formularen til en Friseddet være saaledes indrettet, som følgende Schema (b) udviser; 2) bør stiseddel af vede tommende Compagnie Chef forelæses saavel Mande perfonen som Fruentimmeret; 3) naar Friseddel ferste Gang er given, men af en eller anden gyldig Naisag ikke i rette. Tid bleven afbenyttet, skal Compagnied rfer være pligtig til, at give en ny friseddel, lydende paa 8 Dage, istedet for at ben forste lyder paa 8 uger, naar denne af begge paagjeldende Personer forlanges inden et Wars Forleb esterat den første Friseddel var udstædet; men, 4). fulde en længere Tid være hen sounden, eller Fastefottene endog skulde have labet ben anden Friseddel henligge ubenyttet, maa Divisionsches fens Resolution, paa en senere Begjering om Giftermaal, forsynet med Compagniechefens Betænkning, først indhentes; 5) ba Forordn. af 19de Febr. 1783 er ved Forordn. of 4de Januar 1799 albeles ophævet, og den Sidste ifte fastsætter nogen vis Tid, efter hvil fen &pening af prædikestolen er ugyldig, faa be: hoves (b) Seg N. N., Chef for bet - Compagnie udi - Di vision, tillader herved N. N., Watros udi bemeldte Compagnie, No. at maatte indtræde adi gte fab med Ente (Pige) N. N.; thi ville N. N, Prooft ved Holmens Menighed, naar Jntet efter s. Majestæts Lov, Forordninger og Anordninger deri er hins derligt, ved deres Paategning dem for Trolovebe erklære, og faa, efter lovlig Zillysning, inden 8 Ugers Dagen fra Datum af tilsammenvie, da denne Frisedbel som er last for begge Personer, efter be meldte Zids Forløb er uden Kraft, og Forlovelsen ops hævet; oa, stulde de Forlovede være flyttede sammen, fulle de strat flytte fra hinanden. hoves ikke Tillysning for de samme Personer oftere 10 Junii. end hidtil, uagtet de maatte have faaet mere end een Friseddel; 6) endeligen er Holm ns Proeft anmodet om, at foranstatte vedkommende Divisionschefer og Holmens Equipagemefter qvartaliter remitterede de Fris febie, som maatte være uafbenyttede i den herved bes fiemte Tib, for at denne Befaling kan blive desto nøiagtigere efterlevet. Hvad iøvrigt angaaer de Pers foner, som findes anforte paa Provst gjorts Lisßer, eller Andres, som til Datum ei maatte have benyttet de bem paa 8 Uger meddeelte Frisedle, ba maa te fremkaldes og. betydes, at deres Trelovelser ansees som hævede, og disse Bestemmelser ogsaa blive gjeldende for dem, saafremt de ikke inden 8 Uger fra Datum labe sig copulere. Gammes Prom. (til Ss og laub Krigs ro Junii. commissairen i 2det Sjellandske District), at De, som have gjort et Eogt, maae ei til Land- Frigstjeneste udskrives. Danske Can: fritagne for Bed at tila Gr Efter Gerrespondence med det Kongt cellie ere Peder Andersen af Praste:Amt 90-71, 09 Jens Rietsen af samme Amts 73-33, Landkrigstjenesten, og forblive Salimitter. tienregive pr. Obersten dette, tan man ifte undlade at tilføje: Ut man ikke finder det rigtigt, at disse à Mænd, tilligemed andre af 2det Sjellandske District ere blevne udskrevne til Landkrigstjeneste, uagtet de have gjort et Togt til Drlogs, og altsaa efter den 22de §i Ferord: ningen af 8be Jan. 1802, burbe have været anførte i Rollen, og behandlebe som Sovante, thi den af Hr. Obersten for saadanne Folks Udskrivning til Landkrigstjenesten anførte Grund, nemlig at de ifte, orb at have tjent 10 Junii. tjent paa Blokskibene i Slaget den 2den April 1801, fan være blevne duelige til Sovante, findes ei alene II Junii, 14 Junii, i sig selv uantagelig, men den medfører endog en Slags Ubillighed med Follene, og opvækker Misneje hos dent. Ganc. Circul. (til Landmilice-Sessionerne, districtsviis, i Danmark), ang. Indkaldelse til de aarlige Samlinger af det efter 2 Nars Garnisonstjeneste hiempermitterepe Mandskab (c). Gr. Da der tilforn i Henseende til Fremgangsmaaden med at indkalde Landrekruter eg Landfeldater til de aarlige Samlinger, har fundet den Forstiel Sted, at de første, naar de permitteredes, medtage deres Munderinger og fors Tonedes med Regimentspas, fem bestemte, paa best lans Zid de havde Permission, de Sidste derimod afleverede des res Munderinger i Garnifonerne, og afgit til lagberne uden Pas: saa er til det Kongelige Generalitets eg G. Collegium indkommet Forespørgsel om, hvorledes der med deres Indkaldelse for Fremtiden skat forholdes, som efter Forordningen af Trte Junii 1802 permitteres hjem efter 2 Zars Carnifenstjeneste. Foranlediget heraf skulde man, for at forekomme mulig overeensstemmelse i saa Henseende, til Efterretning have Seefionerne tilmeldet: at, da al Forfiel imellem Bandrekruter og Landsoldater er ophert: Saa vil der med Indkaldelsen til de aarlige Sams linger af det efter 2 Wars Garnisonstjeneste hjempera mitterede Mandskab forholdes saaledes, som forhen med Landsoldaterne er fleet, og Indkaldelsen altsaa besera ges af vedkommende Land og So. Krigscommissai ret ved de aarlig udsædende Sessionsplacater. Bevilling, at det Kongl. Sundhedscolle gium i Kjøbenhavn ene og alene maae være bes rettiget til at udgive den af Samme forfattede Pharmacopoca danica (d). Ree (c) Gft. Plac. 14 Novbr. 1806 og 6 Novbr. 1307. (4) Coll. Zid. No. 29, S. 462; see Forordn. af samme Dato. Resolution, hvorved Kongen, efter Cancel: 14 Junii, ffets Forestilling, bifalder en af Directionen for Prindieff Charlotte malies Stiftelse (til nærmere at bestemme, hvilke Perfener sur fulle hens here under den 3die Claffe, som i bemeldte Stiftelses "Tredie Reglement (e) nævnes) tagen Beslutning: Staffe staaer ligefaafuldt aaben for de civile og geift. lige Embedsmænd uden for Rangen, som for næringss brugende Borgere; og skal det, byer Gang en Plads i denne eller i 4de og 5te Klaffe bliver ledig, beroe paa Directioneus eget Stjønnende og Bestemmelse, efter Pluralitet at fastsætte, hvem af te Ansøgende kunne antages til den ledige Plads i en af benævnte Klaffer; thi de Ansøgendes personlige Omstændigheder og Gors fatning bor fornemmeligen afgjore, til hvilken af de 3 nederste Klaffer Enhver kan blive at henføre." (f). Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), 14 Junii, at Indløsnings. Summen for Igen. Præstes gaard paa Als, naar et nyt Baaningshuus of Grunds muur, 27 Nien langt og 17 Alen bredt, er opført, maae ansættes til 2000 Rdlr., beregnet den lovfors melige Indlesnings. Sum 500 Rele., hvilke 2000 Rdir. fordeles paa 25 Ular, saa at der aarlig af gaaer Deel for Hr. Ahimanns Embedstid, ⚫g Eftermanden faaer faa mange 25 de Dele at betale til (c) Dat. 24de Julii 1773, der i Schous udtog, 2den Udgave, sa i opfners aarlige Forordninger 1783, men Confirmationen af 21de Jan. 1784 saavelsom et Rescript 11te Junii 1783 Rescripterne, samt enb videre i Collegialtidenden 1809 No. 31 og følgende. (f) Uf Cell. Bid. 1805, No. 28, G. 442 09 443

• + Junii. til Ansøgeren eller hans Arsinger, som maatte mangle,

naar denne inden 25 Aars Forløb fulde afgaae fra. Kaldet, hvorefter Præstegaarden, naar den forhøjebe Erstatning saaledes bortfalber, bliver at indløse for Sen tovbestemte Sum 500 Rble. (g) 14 Junii. 14 Junii, Rescr. (til Biskopen over Nordlands og Finmarkens Amter), ang. at Kjørvig - Gaard, Kirken tilhørende, og sfyldende 4 Pd., maae, naar den vorder Bygsel- ledig, udlægges til Capels la Gaard i Brond Præstegjeld, imod at Bir:

• en igjen erholder de to Vog i Gaarden Biorge,

der er beneficeret Præstebolet, men ei til Capellans gaard bequem. (Saasom der var ingen Gaard for den refid. Gapellan, hvilket har til Følge, at Kimuen, som stat fere Presterne til Kirke, befoæres med tang Styds, efterdi begge Præsterne boe nær ved hovedkirken; og at, fer at Yette Almuen denne Skyde, Capellanen bat boe i Biige Maner.) Rescr. (til Stiftsbef. over Agger&huus- Stift), ang. hvilke Bare Apothekeren ene og hvilke tillige Kjøbmændene i Kragero mace ubsælge. Gr. Eftersom S. P. Sop, Apotheker i Kjøbstæden Kragero e anbraget, at han af egen Fermue. bar anlagt Apotheket i bemeldte Kragerø, hvor tilfoon intet Saadant har været, men at han ifte skeer sig i Stand til, fremdeles at forsyne bet med den fornødne Medicin, faafremt det itte bliver jobmenbene sammesteds formeent at handle med adskillige til Medicinalvæsenet henherende Vare: da vil Kongen, i Antebning heraf, samt efter den af Sundhedscollegio hecover afgivne Betænkning, og for at der kan ha ves bestemte Grendser i Henseende til de Ware og Handelse Artikle, som ubetukkende maae forhandles af Upothekeren, rg dem, som tilfælles kan sælges af ham og Krambodhands Terne i Kragerø, have fastsat: (g) ft. Refct. 8 Mati 1801. At At det skal være Kjebmændene forbudet, og Apos 14 Junii. thekerne ene tilladt, at handle med følgende Poster: Antimonium, destillerebe Bande af Balsom, (h) Bes skaffenhed. Canc. Gircut. (til Directionen for Fattigvæ 15 Junii. fenet i ethvert (i) Amt), ang. hvorledes Regns staberne i fattigoistricterne paa Landet inds zettes, Cancelliet har troet, at det vilde være gavnligt, om de aarlig indsendende Extracter af ethvert Ames Fat tigdistricters Regnskaber i alle Amter indrettedes paa sen og samme Maade. Man skulde derfor, ved at fremsende indsluttede Tabel til Veiledning i faa Hens seende, anmode Directionen at ville for Fremtiden inds rette Amts . . . . Fattigdistricters Regnskab paa den Maade, som bemeldte Tabel udviser: Navne (h) Banffe til Enden ligesom Rescr. for Bornholm af 17de Auguft 1804, der ogfaa er i samme are Goll. Zid. No. 34, 537:5393 men, istedet for Saxten 1772 gielder nu Forordn. 14 Jun. 1805 og Taxt 28 Jan. 1806, bvoraf Noget i Schous übteg, saavels som senere Baxter og Plac. qm Hallife Medicin af 15de Maii 1807+ () undtagen i Soro, fem samme Dag tilfreves, at af dens Skrivelse under 8de April er erfaret be berlige Fremskridt og den gode Virkning, som Forforgellesmaaden med Brad og forædlede Kornvare samt andre Saturalproducter har hast i Sors: Amt i det forrige War. Fles Smer Of Brænde Anmært. Lorv Z Z NNNNNNNN Z Epd, Pb Navne Penge Rug 3 Brød Gryn 2 Z Meel Malt Erter NN 9 3 Sty 2 Sfp 2po Po 2d Sfp 3d Sfp Stp 2d Stp Sega N N N NNN Z NNNN Z 17 2 Z NNNNNN N N N NNN NN NNN Kongelige Rescripter, Sogn 234 NN N N Z₁ N N N NN NN N NN N Canc. Circul. (til alle Stiftamt og Amt: 15 Junii mænd i Fyen, Iyoland, Colland og Falster, Stiftamtmænd og Overberghauptmand i Norge samt Laurvig Grevstab), ang. Gresbevisning, som ved Borgervæbninger gives den commandes rende General, Stiftamt, og Amtmanden.

• Det har allernaadigst behaget Hans Majestæt ved

Resolution of 24de f. M. at befale: "at, da den 12te §. af den Kongelige Instruction for de coma manderende Generaler paalægger dem, engang aarlig at lade sig samtlige Bergercorps i den Provints, hvort de føre den militaire Commando, præsentere (k): faa skal denne Præsentation for den sversie militaire Bes falingsmand i Provindsen see højtideligen: og haver derfor samtlige Borgervæbninger i begge Miger, vob den aarlige Præsentation for den commanderende Ges neral saavidt Gerpfernes Styrke tillader det, at give ham samme résbeviisning, som Linietropperne efter Ceremoniel Reglementet for Armeen er befalet at give ham, undtagen Stilbragt for det Huus, han beboer, hvilket ikke skal gives af Borgervæbningen; og skulle samtlige Magistratspersoner sletje ved denne Leis lighed mode paa den Plads, hvor Borgercorpserne præsenteres. Stiftamt og Amt mændene gives af de dem underlagte Borgercorpser stedse samme ress beviisning, som Ceremoniet. Reglementet for Armeen bestemmer for en virkelig Regimentschef. I Øvrigt tilkjendegives disse Embedsmænd Allerhøjßsammes Bis fald med deres heldige Bestræbelser for Borgervæbnine gens Fremme, samt at Hans Majestet med Welbehag vil see, at de ere tilstæde, naar Borgervæbningen pas (k) See Circul. 10 Junii og 9 Juli 1803. bet 15 Junii, bet Sted, hvor de opholde sig, antlig præsenteres for 15 Junii. 21 Junii, 22 Junii. den commanderende General i Provindsen." Denne allerhøjeste Resolution fulbe Man herved medbese til fornoden Underretning og sibere Bekjendtgjørelse for alle Vedkommende. 2. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samt: lige Totebetjente i begge Riger), ang. Sundhedspasse, eg Stibe el ellers at toldclare: res (I). I Følge Reglementet for Paßgebohrer og andre Oms foftninger til Qvarantainevæsenet af 25be f. 9., man inter Stib, som er pligtigt at tace Sundhedspas, udclareres fra Zoldstedet, førend Sundhedspasset er lost og foreviist. Dette, og at fornævnte Reglement efter Kongelig Befaling sal opslaacs paa Toldconicis rerne, meldes Dein herved til Jagttagelse og Efters retning. Kongl. Resolution om Administrationsges byr I pro Mille for Stjobenhavns Overformyndere (m). Ganc. Circul. (til samtlige Over. Øvrighe der i begge Riger), ang. Gebyrenes For bølelse 12 Procent at afleveres til Kongl. Oppes borselsbetjente. Det Kongelige Finants Collegium bar underrettet Cancelliet om, at samtlige Amtsforvaltere i Danmark, samt Bahlcassereren i Christiania, Stiftamisktiverne i (1) See Gircut. 1 Junit eg 10 Aug. 1805. Ber (w) Uf Goll Fid. Sto. 35, 5543 og er med proan. & Saabfue Plac, 5 Julii 1805 ligelydende. Bergen og Trondhjem, og Sogderne i Norge ere, be: 23 Junii. ordrede, efter Defignationer og mob vitteringer in duplo, at mootage den ved Forordningen af 25ce Jan. b. U. podbudne Forhøjelse af 12 Procent pan de Sportler og Gebyrer, som ere tillagte Embedsmænbene ved Underretterne i Danmark og Norge, og at beregne Samme til Indtægt i deres Regnskaber; til lige har Rentekammeret anmærket: at det anseer/det fornedent, at Vedkommende under dette Collegium hos rende Embedsmænd vorde paalagte, ved Pengenes Afs levering til Oppebørselsbetjentene at lade medfølge Designation in triplo, for at der pas de 2 fan medbes les Qvitteringer, og den Tredie kan blive tilbage hos Dopeborselsbetjenten, for af denne at fremlægges veb hans Regnskab: hvilket man fulde melde til Efterret ning og nærmere føjente Foranstaltning. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Dane 22 Junii. mart), indeh. Kongl. Resolution of 32te f. M.: "at, naar en Landeværnsmand belægges meb Slaverie eller Tugthus. Straf, eller formedelst Cra verie inddomimes i forbedringebut, skal han uds flettes of Rullen, som uværdig til nogensinde igjen at, vorde optaget i Landeværnet;" til forneden Efterrets aing og Jagttagelse (n). Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), 22 Junii, ang. hve der bør høre til Taarnby-Skole, m. v. Gr. J Anledning af den fra Gaardmændene E. v. og 3. N. i Taarnby paa Umager Rammerherren tilstillebe, 09 (p) Menes endnu et gjelbe, nagtet Forordn. 15 Febr 1808; see rom: to Dctor. 1809. 22 Junii. 3 fben med hans Erklæring indsendte Anfegning, hvort de anholde em en Bestemmelse i Henseende til tigning paa alle Vedkommende af de 120 dtr., som ere medgaaede til en Hovedreparation paa bemeldte Byes Stole med videre, fulde Man, Overeenstemmelse med hans forslag, melde til behagelig Efterretning: 22 Junii, A) at alle Beboerne paa Ladegaarden eller 2opte gaardens Parceller, bør vedblive at here til Taarnby. Stole: B) at Gaardbrugerne af Bondestanden, som nu ere eller blive paa bemeldte Gaards Grund, skulle tage lige Deel med de øvrige Taarnbyes Gaardmænd og Beboere, efter deres Skyld, i Overeensstemmelse med Rescriptet af 3 die gebr. 1759: C) at 20ptgaarbs Eier, naar han er uden for Bondestanden, bar bidrage for #Deel af sit Hartkorn til Skolens Vedligeholdelse, men i øvrigt være fri for anbre peber og Ubgifter, Stolen vedkommende, faa lange hans egne Børn ikke søge den: D) at de til Stolens Hoseb.Iftandsættelse laante 120 Rolt. 5er lignes paa Hartkornet, og inds fordres paa 2 Gange, bet Halve til næste St. Hans Dag, eg det andet Halse til paafølgende Wikkelsbag. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), at Intet betales for Licitationer til eller Syn ever stondsættelse af Landeveisbroer. Br. Hr. Kammerherren har i Grivelse, dat. 18de f.. M., berettet: at en Rettensbetjent, i det Dem anbetroebe Amt, har i itationeconditionerne til nogle offentlige Broers Istandsættelse inofort den Betingelse: "ci Entre preneurerne tulle betale alle af ticitationen og tagende Gynsforretninger flydende Omkostninger og Salarium;" hvothes de, da otommende Mertensbetjent har troet sig berettiget ved Sportelreglementet af 19de December 1800, hat forlangt Cancelliets Refelution i denne Henseende - Foranlediget heraf fulde Man i Gjenspar paa ovenmeldte Dr. Kammerherrens Skrivetic, herved melde: At Forordn. af 5te April 1793, 3bie Cap., 2den § Lit. b, som bestemmer, at Rettensbetjente ikke tilkom: me me Betaling for Licitationer over almindelige Landes 22 Junii, veis Broers Opførelse eller Istandsættelse, ei er hævet ved den 194de § i det ovenanførte Sportelreglement; og hvad Omkostninger og Salatium for Spnaf-recte ninger over offentlige istandsatte Broer angaaer, da maa Man lige tjenstlig melde: at, da intet Lovbuo befaler Rettensbetjente at overvære deslige Forretning ger, og mindre tillader dem derfor at fordre Betaling, faa kunne de heller ikke paastaae eller tilkomme en Inds tægt, som ved Lovgivningen ikke er tilstaaet. Ind 22 Junii. Canc. Prom. (til Samme), at Roteppe poonings Attester (hvoraf berved tilstilles 200 Stykker), bør meddeles Enhver, Læge eller ikke, som befatter sig med at vaccinere. (Paa hans Forlangende og Forespørgsei) (o). Mentek. Gircul. (til samtlige Stiftamt- og 22 Junii. Amt mand i Danmark), ang. Alf, og il gang ved Landbygninger til Afgivt efter Forordn. 1ste October 1802. Gr. Paa Rentekammerets allerunderdanigste Forefile ting, i Anledning af et Forslag fra det Kongl. Generals Land Deconomie og Commerce Collegium, om, at vedkom mende Brand Directeurer maatte tilstaaes Godtgjørelse, for at meddele den fornødne Efterretning i penseente ti! 2f og Til gangen i Bygningsfgioten efter Forordnin gen af 1ste October 182 for Landbygninger, Har He. Kongl. Majestæt under 12te d. M blandt Andet allernaadigst resolveret, at ber i Amterne i Dans mark med Undtagelse af Kjøbenhavns Amt, ikkun fac ofte, som bet af Kammeret apfees fornodent, flat, for anstaltes Undersøgelse om Af- og Lil-gang ved den veo Forordningen af 1ste October 1800 paabudne 2f- (o) See, Forordningen af 1810. givt aa Junii, givt af Landbygninger." Og er Kammeret ved aller højstbemeldte Resolution tillige bemyndiget til, for saadanne Undersøgelser at bevilge vedkommende Brands directeurer, eller dem, som af Kammeret dertil antaz ges, af den Kongelige Kasse passende Godtgjørelse. Hvilket herved meldes til Efterretning og Bekjendtgiorelse for Branddirecteuren i Amtet. 22 Junii. G. 20. Deconomie og E. Collegii Prom. (til Overs Øvrighederne i Danmark), ang. at af Biebstæderne stat ved indeværende Maanebs Udgang beregnes og ind kraves de sædvanlige og til indfaldne betydelige Brands fader anordnede 20 §. af hvert forfiteet roo Rd., der siden liquideres i Ubgisten fra ifte Julii f. 2. til 30te Junii d. U. (P). 25 Junii. General Postamts Prom. (til Riobftad. Overs ve righederne), ang. Spjelp til Vognmandslang, eller Lae Befordring, hoor Intet er, at præsteres i Rjøbstæderne efter Antal of Sefte, som holdes (q). G. Fra flere Steder er indkommen Forespørgsel om, hvorledes Befordringen meest hensigtsmessig kunde udredes og fordeles paa Indvaanerne i de Riebstater, hvor det hide til ikke har været muligt at face Bogumanbstauge oprete tede, eller, naar Indvaanerne ester Forordningen af 27de Jen. f. 2. § 1, ftulle tomme Vognmændene til Sjelp med Befordring. Efter at bave i Anledning beraf corresponde ret med det Kongelige Danske Cancellie, fulde man herreb melde til Underretning og videre Bekjendtgjørelse for Wedtommende

At det ansees rigtigt, at Befordringen fordeles imellem de befordringspligtige Indvaanere efter det større (p) See Rescr. 29 Marts, Pr. 12 April og 21 Junii 1806. (q) Bortfaldet ved Prom. 24 Decbr. 1808, Piac. 11 April og Prom 4 Julii 1809, samt Forordn. 6 Novbr. 1819; fee Gircut, 6 Juli 1805. større eller mindre Antal Heste de holde til at drive 25 Junit. Byens Jorder, eller til Næringsbrug, saaledes, at Den, som dertil holder 2 eller 3 Heste, befordrer I Gang, naar Den, som holder 4 a 6 Heste, befordrer 2 Gange, og fat frembeles, hvilken Orden saaledes i Hver Dmgang for Fremtiden bliver at iagttage. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til 25 Juni, Hvervingschefen i Kjøbenhavn), ang. hans Pligt, waar udskrevne Matroser ikke møde. Gr. J Anledning af den Liste, fem Hr. Commandeuren unter zote d. M. har inbfendt over endeel af det i Aar udspresne Mandskab, som ei haver medt under veryingen, Tulde Man herved tilkjendegive Dem: Ut De haver at opgive dette Mandskab til vedkom mende Districter, hvorfra da Aarsagen til Mandskas bets Udeblivelse vil blive at undersøge; bog undtages herfra dem af bemeldte Mandskab, hvis udeblivelse vedkommende District selv har anmeldt. Henseende til de Skippere, med hvem det er anmeldt, at en eller anden udskreven Matros er hidsendt; da haver Hr. Commandeuren at erkyndige sig om disse Stipperes Ankomst her til Staden, og affordre dem de med dem hidsendte Matroser; men, hvis de ikke skulde levere disse Matroser inden deres Afseiling igjen herfra, eller inden den Tid, de have forpligtet sig dertil, da strap derom at gjøre Anmeldelse til vedkommende District. Et lige Forhold bør vervingschefen i Fremtiden iagt tage, nane nogen udskreven Mand ei moder til bestemt Tid under Hvervingen, eller ikke følger med den Trans. port, hvormed han fulde have fulgt hertil. Sammes Prom. (til Generalkrigscommissa: 27 Junil. riatet for Sø. Indrulleringen i Norge), ang. VI, Deel. 13 Bint. 1ste Huus 27 Junii. Huusverters og Nodemesteres Pligt i Henseende til Rulle over So Indrullerede. 28 Junii. 28 Junii. Gr. For at fætte Modemesterne i Norges Kjøbstæder og Ladesteder istand til at opfylde de Pligter, som ere dem paalagte ved 45 i Forordn. af 3tie Junti 1803, om ee Indrulleringen i Norge, har Sans Majestat under 7de d. . allernaadigst behaget at resoivere: At samtlige Huus-Eiere og Verter i bemeldte Kjob= og Ladesteder skulle paalægges... ...() Brug fer Huus: Eierne. Denne allerhøjeste Resolution, som igjennem bet Kongelige Danske Cancellie er meddeelt samtlige Stiftamtmænd, Amtmænd, Grever og Baros ner i Norge til Bekjendtgjørelse for Wedkommende : skulde Man herved communicere Generalkrigscommiss fariatet til Efterretning og Bekjendtgjørelse for samts lige Norse Se Districter. Kongl. Resolution, ang. 100 Rdlrs. Tillæg for Notarius i de 32 Mands Sorsamling, Overs trigscommissair Hammerich (s). Rescr. (til Amtmanden over Holbeks Amt), ang. at Herredsfogedtjenesten i Love Herred, der hidtil har været forbunden med Borgemester og Byfoged-Embedet i Slagelse, skal derfra adskilles, og at Vedbygaards Birk, i Følge det Kongen paa Birke Rettigheden under 8de d. M. meddeelte Skjøde, tilligemed Kragerupgaards Birk strax skal nedlægges, og henlægges under Hercedet, hvormed det skal udgjøre een Jurisdiction, da 2. Henneberg er under Dags Dato til Herredsfoged beskikket. (Frafilletfen forestillet af Amtmanden, og ved Core Amtmands Betantning, paa Grund af, at Omsorgen for Politievæsenet ifte saa nøje (r) Det udeladte som Resol. 7 Junii 1805. (s) See Rescr. 14 Novbr, 1806. har har kundet vorbe iagttaget, da Serredsfegden har boet i 28 Junii. Stagelse, Miil fra Herredets Ringsted, med videre) (t). Kongl. Resolution, at den det Danske Can: 3 Julii. cellie hidtil overdragne Overbestyrelse af Uni versitetet og. de lærde Skoler feat for Eftertiden føres af en Direction, under Benævnelse af Direction for Unire fietet og de lærde Skoler (u); samt at derved ophører saavel Patronatet for Kjøs benhavns Universitet som og den angaaende Universi tetet og de lærde Skoler nedsatte Commission: alle Expeditioner under Kongens egen Underskrift og Segl fee igjennem Cancellies; Directionens Seal bes faaer i det Kongelige Vaaben med Omskrift: Directionen for Universitetet og be lærde Skoler (v). Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til alle 4 Julii Indrulleringschefer i Norge, og til den paa Frideriksværns Verft Højstcommanderende), ang. Ledspenges Oppeborsel ved Coldstes Derne. Gr. Det Kongelige Bekindis Guineiske Bente og Ge neraltold Kammer har tilsendt Gollegium til Betænkning en Forestilling fra en Zeld Oppeberselsbetjent i Norge, som i Anledning af de ved den 6te § i placaten under IIte Januarii d. 2. paabudne 2fgivters Oppeberfel m. v. (x) har andraget, at han ikke kunde blive vidende om, hvilke eller hvormange Skibe, der enten formedelst contrair Vind eller af andre Warsager indkomme til udhavnene i hans District. Herpaa har Tellegium svaret: (t) See Rescr. 24 Maii 1805. 2 20 (u) Det Mere er i Plac. 19 Julii og Instr. 13 Septbr. 1805, begge blandt Forordningerne. (v) f Goll. Tid No. 29; hver der S. 451 fees, at Res fot. af ste næstefter bestemmer en Fuldmægtias Une sættelse ved Contoiret med 500 Rdlr., og 2 Copiifter med 250 Ndir. hoer i aarlig Gage. (x) See Gircut. 27 April og 6 Julii 1805 4 Julii. 5 Julii. 5 Julii. At Forordn. af 19de Maii 1763 ikke er ved be meldte Placat bleven forandret, i Henseende til hvile fe Skibe der ere lobspligtige, men blot i Henseende til Betaling for Lodsning; og at følgelig Forordnin gen, især dens 28de, 29de og 3ote §, samt senere Resolutioner ville, i Forbindelse med Placaten, blive de Regler, som Toldbetjentene i Henseende til Størrels fen og Oppeborselen af de i Placaten's 6te 6 ommeldte Afgivter have at følge, men at det i øvrigt, naac Stibe indkomme til de Havne, hvor ingen Toldbetjente vare ansatte, eller om hvis Ankomst og Affeiling disse ingen Kundskab kunne face, eller og Slipperen ingen Toldclarering gier, vil blive den Lodses Pligt, der har indlodset Skibet, at gjøre tilborlig Rigtighed for de under væftion værende Afgivter. Hvilket saas ledes tilkjendegives Hr. Commandeurcapitainen til Ef terretning og Bekjendtgjørelse for Deres underhavende Lodser, som De haver at paalægge, selv i forbemeldte Tilfælde at gjøre den befalede Rigtighed til Wedkom mende for Afgivten af Lobsfortjenesten. Rescr. (til Amtm. over Kjøbenhavns Amt), ang. at Politiemesteren paa dette Amts Rytterdistrict, 17. 3. 2. Lielsen; skal tillige overtage de Forretninger, som hidindtil have været hem Tagte til Vei fiskalens Embede (y). Rescr. (til Amtmanden over Holbeks Amt), ang. at Borgemester og Byfoaed, samt Byskriver Embederne i golbek skulle herefter være forenede (z). (y) Af Gell. Tid. No, 27, S. 425, (z) Sammesteds. Rescr. Rescr. (til pens Stiftamtmand og Biskop), 5 Julii. ang. at den af Sognepræst B. Mathiesen paa Gudme. Præstegaard anvendte Sum 2345 Rd. 4 Mt. 10 f. mane ham eller Arvinger godtgjøres af Eftermanden, dog at Deel af den nævnte Erstate nings. Sum afganer for hvert War, han forbliver i Embedet, indtil Erstatnings. Summen er forringet til den for Præstegaarde i Almindelighed fastsatte Indles. nings Eum 500 Rdlr., sem derudi skal være indbes fattet, faa og at Præstegaarden af ham vedligeholdes og afleveres i forsvarlig Stand. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Ribe: 5 Julii, Stift), at 1000 Solr. af Stiftets offentlige Midler maae laanes den tiltrædende Ribe: Domkirkes Sog nepræst í hans Residents og dens Eiendomme, imod at han skal istandsætte og vedligeholde Bygningerne, og aflevere dem ved Syn i god on forsvarlig Stand, samt betale 6 pro Cento aarlig i Rente og Afdrag paa ben laante Capital. (Saasom Stiftamtm og Biskopen have oplyst, at Domkirken ei er i Stand til at bekoste den ved Rescr. af 13de Decbr. 1793 ved Bacance befalede Hobeb Reparation) (a). Kongl. Resolution, ang. 1Inder Officerer 5 Julii. ved den Norske Armee at tilstaaes Fordele, eg at forforges med Embeder iCivil: Etaten. (Ligesom de ved Armeen i Danmark og Hertugdemmene staaende 1nder Officerer ere under 8de Maii 1804 ferundte adskillige forbedrede Bitfaar, faavet medens de staae i Tjenesten, som naar de, efterat have tjent i endeel War, udtræde af Samme) (a). (x) Bortfaldet ved Rescr. 8 Aug. 1806. (2) If Coll. Tid. 9o. 49, S. 769-774; fee to Prom, af 19 Mali og Circut 4 Aug. 1804. 5 Julii. A. I Henseende til Under Officererne, som stane ved det sønden og norden: fieldste Regiments, samt det norske Jægercorpfes gevorbne Deei og ved de natio nate Infanterie-Regimenters tjenstgjørende Grenadeers Compagnier: 1) Bed Indtrædelsen i den militaire Tjeneste godtgjeres en Under Officeer af Regiments kassen 20 Rdit., til Equipering og andre pangaaende Omkostninger; den, som i Tjenesten avancerer ders til, 5 Rdlr.: imod at hver i begge Tilfælde tjener i bet mindste 6 War som Under Officeer i den gevorbne Deel. 2) I Tjenesten selv godtgjøres et Tillæg af 2 Rdlr. om Karet til Den, der har tjent i 12 Nar fem Under Officeer, og fremdeles vedbliver i Tjenesten, Hvilke 2 Nd. udbetales ved hvert Nars Udgang, endog i det Aar, hvorudi han opfylder det 12te Tjeneste-War; endvidere Rd., eller med de førstnævnte ialt 4 Rd. aarlig til Den, som har tjent 30 War, og som tjenstdygtig endnu længere vedbliver i Tjenesten, hvoraf de 2 Rd. betales i Erecceermaaneden eller ved Udmarsch, og de øvrige 2 Rd. ved Narets Udgang; de, sem opfylde deres 20de Tjeneste: Aar forinden Juni-Maaneds Udgang, tiltræde allerede Tillæget af 4 Rd. i samme Aar, uden nogen Affortning; dog.maa de Under-Officerer, som tilflyde ovenmeldte Tillæg, have tjent den fastsatte Tid ved den gevorbne Deel, og følgelig den Tid, de maatte have tient ved de Nationale, ikke tas ges i Betragtning. - 3) Bed Afgang fra den mili taire Tjeneste tilfaaes Under Officerer enten Emploi i det civile sag eller pension. Til Ansættelse i det Civile, vil Tjenestetiden, Duelighed og deres For hold i Tjenesten blive en fortrintig Unbefaling; bog er det derved blevet fastsat, at Ingen kan gjøre sig Hanb om om saadan Ansættelse, uden i det Mindste at have 5 Julii, tjent i 12 Kar i det Militaire, med mindre Hans Ma. jestæt af særdeles Naade vil forunde studerede og for deres særegne Kundskaber bekjendte Under Officerer Befordring for Tiden, og forfremme En og Unden deraf inden disse 12 Wars Forløb, naar deres øvrige Spførsel fortjener det; dog maa disse i faa Tilfælde have tjent 6 til 8 War, forinden derom kan ffre Ana meldelse og indgives Ansegning. Udi Pension tilstaaes Den, der har tjent fulde 20 Aar som Under Officeer, og ikke af lyft eller Uvillie forlanger fin Affed, naar han ikke faaer anten Emploi, 20 Note. aarligen; for Hvert War, at denne tjener længere, foroges Vensioner med 2 Rdlr, aarligen, indtil fulde 30 War, saa at den, der har tjent i 30 Aar, faaer 40 Note. aarligen i Pension; findes Den, der har tjent 30 Var, endnu tjenstbygtig og i marschfarbig Stand, foroges Pensio nen for hvert Uar med 1 Ndtr., indtil fulde 40 Aars Tjeneste, hvorefter Deu, der har tjent 40 Nar, aatfis gen oppebærer udi Pension 50 Rd., som ikke forhøjes. Paa det disse Oldinge, som have tjent fantænge og vel endvidere kunne have godt af deres lange Tjeneste, bes vilges Dem, som bare tjent 30 War og derover, ved beres Afgang, og siden hvert 3bie War, en Kjole med fort Krave og Opslage, en hvid Vest og en Hat, faa og udi Undermundering aarlig et Par beide Klædes. Buper, to Skjorter, et Par Sto og et Par Stromper, ligesom det og tillades, at de fremdeles maae bære Sabel, og denne, tilligemed et Gehæng, leveres til dem, dog under vedbørlig Omsorg, at disse Hæderstegn ei tabes, men komme tilstæbe igjen. Den Pensionist, som ikke skulda vide noget andet Sted at søge sit Op. hold, 34. 5 Julii, hold, kan endnu have sit Tilhold til det Regiment eller Corps, hvorved han har staaet, og fremdeles henhore under Compagniets Opsigt og Omsorg, følgelig ved Samme modtage sin Pension oy de ham tilstaaede Munderingsstykker, hvilke Sidste og derfra uddeles til dem, som have valgt deres Ophold paa fremmede Steder. Over disse Munderingsforter, saavelsom den betroede Armatur, har han aldeles ingen videce Naadighed end til eget Brug, følgelig kunne de under lige Vilkaar for Kjøber og Sælger, som ved de i Tjes nesten staaende, hverken afhændes eller pant(æts tes. - I Henseende til de Under Officerer, som tjene ved den virkelige nationale Styrke, nemlig ved Dras gon og Infanterie Regimenternes samt Jægercorp jets i Districtet værende nationale Batailloner: Bed Afgang fra den militaire Tjeneste tilstaaes disse Under- Officerer enten Emploi i det sivile jag, naar de ved god Tjeneste og Duelighed vise sig beqvemme til sanban Emploi, eller pension; bog er derved tillige fastsat, at Ingen fau gjøre sig Haab om Ansættelse det Civile, uden i det Mindste at have tjent i 12 Unt i det Militaire, med mindre, ligesom forhen under Lit. A § 3 er anført, He. Majestet Kongen af færdeles Maade vilde forunde studerede og for deres særegne Kundskaber bekjendte Under Officerer Befordring for Ziben; dog maa disse i saa Tilfælde have tjent 6 til 8 Aar, forinden derom kan skee Anmeldelser, eller indgi ves Anseguing.. Udi Pensione tilstaaes Den, der har tjent fulde 24 Aar som Under-Sfficeer, og ifte af lyft eller Uvillie forlanger sin Afskeed, naar han ikke fader anden Emploi, 20 Rdlr. aarligen. For hvert Nary at Denne tjener længere, foroges Pensionen med 1 Rd. mere, mere, indtil Samme udgjør 34 Md. autligen, som da s Julii. ikke forhøjes. Endvidere bevilges Dem, som have tjent 30 Mar og derover, ved deres Afgang cengang for alle en Kjole med fort Krave og Opslage, en hvid Best og en Hat, samt et Par hvide Klædes Burer, to Skjors ter, et Var Sfo og et Par Strømper, hvilke Mun. beringsstykker af dem alene mace benyttes til eget Brug, og hverken afhendes eller pantsættes, una der lige Vilkaar for Kjøber og Sælger, som ved det i Tjenesten staaende Mandskabs Mundering Ender Sted: ligesaa tillades det og, at de fremdeles made bære Sabel, og naar de ikke selv skulde være Eier af en Sabet, da leveres dem en Sabel med Gehæng af det Compagnie, hvorved de have staaet, som i faa Fald, ved indtræffende Dedsfald, maa paasees igjer leveret tilbage til bemeldte Compagnie. Den Pensios nist, som ikke skulde vide noget andet Sted at søge sit Ophold, kan have sit Tithold til Regimentet, hvors veb han har staaet, og fremdeles henhore under Com pagniets Opsigt og Omsorg, følgelig ved Samme modtage fin Pension. - De civile Embeder, fonz ere bestemte for Under Officerene ved den norske Armee, ere de samme, som findes bestemte for Unders Dfficerene ved den danske Armee (b), Sanc. Circul. (til samtlige Stiftamt og 6 Julii, Kjøbstæd Amt mænd saavelsom Biskoper i P Danmark), ang. at Befordringsvæsenet hefter paa alle, endog Beneficiariers Jorder under Rjøbstæden (c). (b) Sees i Prom. 19 Mati og Circul. 4 Aug. 1804. (c) See Prom. 25 Junii 1805 eg 24 Decbr. 1808, fami Placat 11 April 1809 og 6 Novbr. 1810. 6 Julii. 6 Julii. Gr. Af abftillige indkomne Foreftillinger har Cancelliet erfaret, at endeel af Kjøbstædernes Embedsmænd, som i denne Egenskab ere tillagte Noget af Byens Jorder, til hvis Brug de helde heste, staae i den Formening, at den Iste i Foreroningen af 27de Jan. forrige Aar ikke er anvendelig paa dem, naar den befaler, at de af vernes Indvaanere, som holde Heste til at drive de af Ryens Jorder, fem de bave i Brug, fulle i fornodent Fuld deels tage i Befordringen." Efterat bette Collegium herover har modtaget det Kongelige Generalpost mts Betænkning, skulde Man ikke efterlade at melde til Efterretning og Be Ejendtgjørelse for Vedkommende : At Befordringsvæsenet, efter den iste § i forbemeldte Forordning af 27de Jan. forrige War, er et Onus, der, sem en reel Byrde, hefter paa Byens matrikulerede Jorder, hvad enten de ere i Beneficiarii eller Andres Besiddelse (d). Nentek. Prom. (til samtlige Stiftamt- og Amt mand i Danmark), indeh. Kongl. Resoe lution af 19de f. M. (paa Kammerets Forestilling), "at Magistraten eller (hvor ingen Magistrat er) Byfogden i Kjøbstæderne udi Canmark og Norge, Kjøbenhavn undtagen, bevilges for saavel den forbis gangne som følgende Tid til Godtgjørelse for deres forøgede Forretninger ved den ved Forordningerne af. 1ste Octbr. 1802 paabudne Sygningsafgivts Oppeberfel, og Rigtighede Aflæggelse for Samme, 2 pro Cento af det aarlige Beløb af den Bygningss Afgivt, som de oppebære og aflægge Regnskab for;" hvilke 2 pro Cente kunne under beherig Forklaring i Regnskaberne over Bygnings. Afgivten fradrages den oppebaarne Afgivts Belob (e). Canc. (d) Van Grund deraf funde Sognepræsten Provst 2. i Semvig, efter Generatpostamtets Skrivelse til Ring- Ejebing-Amtmand af 8de Octbr. 1805, ikke fritages. (e) See for Norge Circul. 29 Julii 1805, samt ellers Circul. 18 Octbr. 1806 og 27 Maii 1809. Canc. Gircul. (til samtlige Amtmænd i Sjel: 6 Julii, land), ang. at Præste Attest om Gave til Fattige skal medfølge Skjødet til Tinglæsning (f). Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Sø- 6 Juli, Sessionen i Kjobenhavn), at Slag bør bevises med Zingsvidne, ei med Attester. Gr. Efter Indrutteringschefen, Commandeur Platous Indberetning er I von Titius, sem job anført i Kiøbenhavns Hovesrulle, ved sidste Secfion everført til Extracullen under No. 17, ., paa Grund af at han, efter de paa hans hermed følgende Anfeaning teonebe Uts teskationer af 4 her i Staden bosiddende and, har lage tilfælde. Herimod har Generalfrigscemmisfaiten Rh. Driberg i beslagte Nota ytret: At Xcteter i sig Silfælde ikke ere fyldestgjørende; men Slag bor bevidnes med Tingsvidne. Dette kan Collegium ikke andet end bifalde, og boe være Neglen i Fremtiden; dog mane det, i Henseende til ovennævnte C. 3. von Tilius's Overførsel i Ertrarullen, have sit Forblivende derved for denne Gang. Gen. Ed. Deconomies og C. Collegii Prom, 6 Juffi. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Brandforfikring af Bygninger hvor Amterne Ribe og Hadersleb ere blandede. Gr. Efterat have modtaget de fornødne Betænknin ger fra vedkommende Embedsmænd, saavet i Ribe som Haderslev Amt, i Anledning af Branddirecteur 2ndrefons ferificulige Andragender, om Bebeere under Ribes Amt, hvis Bygninger ere forsikrede under Forstendommere nes Brandforsikring, eg som han melder, onste derfra at udgaae eg at indiemmes under den almindelige Brandforfifring for Lanbet i Danmark, melbes: Ved den nærmere Anordning og Bestemmelse af 27be Marts 1793 er vel fastfat: at, hvor forsticige Jurisdictioner findes blandede, faarel under Grevstabet Schackenborg, som i den Deel af Ribe (f) Ligelydende med Circut. 27 Julii 1805, dog ei her i Gr hvad der staaer imellem [], 6 Julii, Ribe Amt, der ligger fenden for Konge: Uaen, skal den Jurisdiction, som den største Part sorterer under, og den samme vedkommende Amtmand, ene have hele Opsynet og Befalingen i Brandvæsenet, og derefter enten Forordningen om Brandvæsenet paa tandet, i Danmark af 29de Febr. 1792, eller de for Hertugdømmet Slesvig gjettende Brands nordninger af alle Beboerne iagttages; men, da denne Bestemmelse, som alene vedkommer Brandvæsenet, ikke ftrætter sig til Byghingernes Forsikring, under de forskjels lige Fornfrings: Indretninger; og det kunde lede til ufore noden Vidtløftighed, naar Beboerne kunde lade deres Byg ninger udslette og indtegne under hvilken Brandforsikring de til forskjellige Tider fandt for godt: 6 Julii. Saa anfees det rigtigst, at Bygningernes Fors. fikring Bliver uforandret, som forhen, og at vedkom mende Branddirecteurer betydes, at afholde sig frå at foretage nogen Tarationsforretning til Forandring Heri, samt, at hvad i denne Henseende paa egen Haand er foretaget, ansees som ugjort, og det Nodvondige til den Ende foranstaltes. Ligesom Amts manden over Habersted. Amt herfra i Dag herom er tilmeldet det Hornodne, ville vi og have den Kongl. Amtmand over Ribe Unft anmodet om, i den Hene feende at bekjendtgjøre og foranstalte det Fornødne i Rise Amt, saavel i Henseende til udslettelsen af de Bygninger, som fra den Slesvigske Brandforsikring maatte være indtegnede under Ribe Amt, som Tils bagebetalingen af det, der af Vedkommende i den Henseende maatte være erlagt. B. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Toldkassererne. i Norge), ang. Lodspenges Oppebørsel ved Toldstederne. Gr. I anledning af de i den 6te § af Placat af 11tè Januar sidstleden paabudne-4 s. af hver Riasdaler af alle. ardinaire og extraordinaire Lobspenge, som Hr. Kassereren til Følge bemeldte Placat og Circulairet af 27de April sidst leden oppebærer og aflægger Rigtighed for til det Kongelige Admiralitets eg Gommissariats Collegium, har bemeldte Collegium underrettet Kammeret: Aft At samtlige & obfer blive beordrede (%) at giere 6 Julii. Rigtighed for evenmeldte Afgivt i det Tilfælde, at et etib, enten formedelst contrair Vind eller andre Warsager, indkommer til Ubhavne i Zelddistrictet, boor enten ingen Toibbetjent er ansat, eller om hvis Un komst eller Asseiling disse ikke kunne face nogen Kunds stab, eller og at Stipperne ingen Zoldclavering gjøre. I øvrigt, da Forordn. af 19de Mail 1763 ikke ved Placaten er bleven forandret i Henseende til hvilke Stibe der ere lodspligtige, men blot i Henseende til Betalingen for Lobsning, vil emmeldte Forordning, især dens 8de, 29de og 30te §, saavelsom senere Resolution blive, i Forbindelse med Placaten, de Regler, som, i Henseende til Afgivternes Størrelse og Oppeberset, bør følges. - Dette melbes Dens til Efterretning. Ganc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand 13 Julii, og Biskop), ang. Brænde Transport til Frideriksberg Skole. Gr. Efterat have modtaget Betænkning ever den fra Frideriksberg Byes Beboere indkomne Forestilling, angaa ente hvorvidt de øvrige Jordbrugere under Frideriksbergs Sogn ere forpligtebe at deeltage i den dem ved Cancelliets Skrivelse af 19de Maii 1804 paalagte Brænde Eranspert til Frideriksberg Skele med videre; skulde Man, for at bekjendtgjøres Webkommente, mette: At Man med St. og Biskopen anseer det for bile ligt og ret: at samtlige til Frideriksbergs.Sogn heus hørende Avlsmænd eller Jordbrugere (dem paa Wester brs undtagne), hvis Born have lige Abgang til Sko len med Frideriksbergs: Byes Bern, og følgelig fors tere under Skole. Districtet, bør beeltage i den deb fors (g) See Prom. 4 Sulit 1805. nævnte 13 Julii. nævnte Concellie. Resolution panlagte Brænde Trans 13 Julii. 16 Julii. port efter rigtig Omgang. Jevrigt anseer Man det unødvendigt, at Cognet besværes med en Vogn for Den, sem paatager sig pspnet med Brændets Transport. Gen. Postamts Circul. (til Postmesterne), ang. at Christiania Intelligents: Sedle med Brevposten forsendes. Web Resolution af 28de f. M. Har Hans Majes stæt tilladt, at Christiania Intelligents: Sedle, som udgives fra Bogtrykkeriet i Christiania, maae forsens des overalt med Brevposten imod modereret Porto, dog med Forbeholdenhed, at indskrænke de saaledes forfendende Intelligents. Sedle til et vist Antal, dersom de skulde befindes alt formeget at besvære Posten. - Prisen for bemeldte Avis er fastsat til 2 Rd. 80 %. pr. Sæt, hvoraf det distribuerende Postcontsir tilfly der 48 s. for Distributionen og Incassationen, imod at beregne det Øvrige til Indtægt i Qvartais Ep tracterne eller de halvaartigen afgivende Beregninger paa samme Maade, som i Henseende til de Berlings see, Aviser er fastsat. De Exemplarer af Christiania Intelligents- Sedler, sem paa det Kongelige Postcontoir forlanges, blive at requirere fra Postcontoiret i Christiania ved aabne Sedle. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt. og Amt mænd, Grever og Baroner (h) i begge Riger), (h) Saavelsom titMagistraten i Riebenhavn, efter cous Unforfet i sit udtog ved Raadstue: Plac. 24 Julif 1805, med hvis Indhold "Departementet exami Niger), ang. 2 Svenske Krydseve ved Skaane, 16 Julii, for Snighandel at forebygge. Kongl. Resolution, ang. bet Kiøbenhavnffe bor: 19 Julii. gerlige Infanterie, ders Muictering, Reigoret, og Forandring i § 168 af Sr. igde Julii 1799 (i). V = Kongl. Resolution, ang. Forandring med 19 Julii. So og Land Krigscommissaire - Embe derne i Chrisjanefand, og Bergens Stifter. (Efter Forestilling af omiralitets og E. Collegio, antebis get af Andragende fra General-Krigscommissariatet for Sø Indrulleringen i Norge, om at Christianssand og Bergens So og Land Krigscommissairers Embeder, formedelst det fiore Folketal der er i Districterne, og de vidttoftige Reiset, Commissairerne have at foretage, itte hensigtsmessigt kunne varetages af 2 Mænd, især i Krigs- og Equiperingss. tider.) (k). Tit Forretningernes Formindskelse, skal af ovenmeldte to Districter oprettes et nyt Se og Land- Krigscommissariat, under Navn af det Stavan gerske,, og bestaae, for saavidt Solimit: Districtet angaaer, af det Stavangerffe Amt i Christjanssand- Stift, og det Sendre Bergenhusske Amt i Bergense Stift, men i Henseende til Land Statens Districter af de i forstbemeldte Amt beliggende 6 Infanteries Compagnier, det Vesterlehnske Regiment tilhørende, samt i det sidstmeldte Wint af 6 Infanterie Compag nier af det Bergenhusiste Regiment, sem udgjør den bergenste Bataillon. Selimiterne udi den Deel af Brads examinerede." Circulairet er ligelydende; dettes Stut ning lyder: Man skulde altfaa anmobe (Bit.) at ville bekjendtgjøre denne foranstaltning i deres Eme bedekreds for de Handlende, (i) at læfe i Coll. Tit. No. 33, S. 513 5155 ophævet. ved Negl z Junii 1808 og Forordn. 1 November 120g. (k) af Goff. id. Ro. 30 S. 465-467. 6. I. §. 2. 19 Julii. Bradsberg Amt, fem ligger i Nggershuus-Stift, fulle Die henlægges under det Christianssandste Solimit §. 3. strict. Indrulleringschefs og Overtoos Posten samt Mynsterskrivertjenesten i Stavanger District fat inda gaae, og Indrullerings, Overtods samt Kyftværnss Forretningerne for Ladestæderne Eggersund og Sog gendahl genlægges under Indrulleringschefen i Chris §. 6. ftianssand. District. En Subalterne: Indrulleringsofficeer skal stationeres bestandig i Stavanger-By, der underlægges Bergens Se Indrulleringsdistrict, for at observere Skibsbemandings Erpeditionerne; men deris mod Subalterne-Indrulleringsofficeers-Posten i Stærs §. 7. strand indgaac. Vedkommende militaire og civile Bes tjenter, som ved denne Forandring fane længere Reis ser at bestride, gobtgiores af Se Etatens Fond deres Reise Udgivter og fædvanlige Dietpenge, medens Reis Denne Forandring tager fin Begyndelse §. 8. ferne skee. 19 Julii. fra forstkommende iste September. Rescr. (til Stiftsbefal. over Christjanssanda Stift), at Hingster ei maae gaae løse paa Salleb i Zedenæss Lehn, m. v. (1) Gr. Ligesom det ved Rescript til Stiftebefalingsman Sen over Trundhjems Stift, datered zdie Junii 1803, er forbudet Beboerne i Meidalens ca Rennebo Tinglauge t Brkedals Fogderie, at lade deres Hingster gane løse i be sammesteds værende fælles Græsgange, og at Enhver, som yerimod forfeer sig, fat, foruden at erstatte Staden, som afi saadanne lose Singfier foraarfages, bede til Segnets Fattige 20 Ndir. Saaledes (efter Forestilling fra Stifts befal, samt efter Rentekammerets Betænkning) vil Kongen have fastsat: At foranførte Bestemmelse ogsaa indtil videre skal tjene som Reget for Beboerne i Nedenæs: Lehn samt til= (1) Def Samme for flere steder ved St. 10 Jan. 08 29 Kug. 1805. tilstødende Tvedt og Bamble Præstegjelde; hvorbos 19 Julii. bestemmes, at det under samme Straf skal være Almuen formeent at tabe Hingster gaae lose i havnes gange uden Fællesskab, naar Samme ere uindlukkede, eg stode til Landevei. Canc. Prom. (til pens Biskop), at det ihenseende til 17aadens ar af Nordborg Capellanie, hvilket Hr. . har forlangt fuldt saaledes som han har maattet give sin Fermand, vil have sit Forblivende ved Canselliers Skrivelse af. 15te Octbr. 1795. Canc. Prom. (til kollandfalsters Biskop), at 17 cos Tai Z., sem fidße Paaffe fulde været confirmeret, men dersea ved Eygdem forhindredes, maae confive. mixes paa en Sondag forinden den befalede Confic mations Sondag. Mentek. Prom. (til: 1) samtlige Fogder i Norge, 2) Jarlsberg Greve og 3) Amtmand Levenskjold for Laurvigs Gresskab), om Rigtighed for Statkammerfondets Indtægter i Sorge efter Sög. 21 de Octbr. 1803. Det Kongelige Finantscollegium har forlangt, at Statkammer-Fondets Indtægter terminviis, fitar efter Zilendebringelsen af de i Norge holdende aarlige Skat tetinge, maa blive Fondet anviiste; men da, efter den Forklaring, som om Forhøjelsen, efter Forordningen af 21 de October 1803, nu for Tiden afgives i endeel af Fogdernes Extracter og Regnskaber, disse til Skats kammersendet henlagte ikke kan nøjagtigen opgives; VIDeel 13 Bind. Iste 5. R faa 20 Julii. 20 Julii. 20 Jalii, 20 Julii, faa [ville Hr Foged for Eftertiden, saavel i beres] (m) aflæggende Termin og General Extracter som Megna faber under en særskilt Artikel aufere Statkammers fondets Tilkommende af de, ved Forordning af 1ste October 1802, paabudne Afgivter, samt imod separate Qvitteringer, som vedlægges Termin Extracterne, ind betale Beløbet i Bahlkammeret. 22 Julii, Admiralitets- og C. Collegii Prom. (til Indrulleringschefen eg Overlodfen i Bragnas. Di strict), om de Norske Lodsets Betaling og Forseelser. Gr. Til Gjenfvar paa Hans Forespørgsel under iste dennes, tittjendegives herved: At Lobferne ikke tilkomme anden Betaling for Ind- og Ud ledsning af Havn, samt videre Lodsning, end den, som er bestemt i de 4 forste §§ af Placaten una der 11te Januarii d. A., Hvilken Hr. Commandeuren i alle Tilfælde, hvor der kunde være Spørgsmaal besangaaende, haver at tage til Følge; og, skulde det befindes, at Lodserne efterlod de dem ved de allernaadigst ergangne Forordninger og Placater paalagte Pligter, eller bedrog Skipperne ved at forlange højere Betaling af dem, end tilladt er, give dem Avitteringer med fals Se Navne under, eller paa anden Mande, haver Com mandeuren at lade dem derfor tiltale og domme. Hvad i øvrigt angaaer de forlangte Exemplarer af Ti= I tabellerne (n), da ere disse nu under Trykning, og ftulle, naar de ere færdige, blive Hr. Commandeuren til (m) 3ftedet for [ ] tilfreves No. 2 og 3: "at ville be ordre Amtsforvalteren, for Eftertiden saavel i hans;" fee Prom. 7 Septbr. 1805. (n) See Fog. 17 Mail 2805+ tilsendte uden Betaling, dog ikke flere Exemplarer, end 22 Julii, at hyer Oldermand i Deres District fan face Sit; ønsker Hr. Commandeuren flere, da maatte De derom henvende sig til Sofort Archivet, hvorfra disse Tabels ler udsælges, og som Commandeur zovenørn er Dis recteur for.. Rescr. (til Sjellands Biskop), at Fropræ: 26 Juli diken i Helliggeistes Kirke i Kjøbenhavn maae i Fremtiden være ophævet, undtagen paa ders første Dag af de 3 store Højtider og Confirmations Søndagen. (Paa Forestilling fra dens Præster med Stiftsprossten, da Nicolai Menighed nu for største Delen har fortatt denne kirke, og den refid. Capellan, der stal besorge Aftensang, ei seto tan beforge Froprædiken.) Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Bis 26 Julii, stop), at Klokkeren ved St. Mittels Kicke i Slagelse, Ronnenberg, der er antaget til at fors rette Sang og Ben i Slagelse Hospital, mane tillægges en aarlig Len af 100 Rd., fra dette Kars Begyndelse at regne, og denne Len udstrækkes til Eftermændene i Embedet. (Efter Sts. 08 Bispens Forestilling.) Kongl. Resolution, at Nere paa Bornholm 26 Julii. oprettes for Eftertiden og indtil videre til ef, Rønne Toldkammer underordnet, Toftelareringssted for ind og ud gaaende Skibe og de Ware, som meb dem ind og ud gane; men ei for Strandinger (o). Rescr. (til Collandfalsters Stiftamtmand), a6 Julii. at der, foruden den hidtil i Nakskov. Kjøbstæd R2 (e) af Coll. Eid, No. 31, S. 494. eg 26 Julii. og Omegn ansatte Læge, endnu skal bestikkes en Chis 26 Julii. rurg for Byen alene, og at han af Brens Kasse feat tilstaaes en aarlig Len af 150 Rdlr.: og skal den ansættende Chirurgus være forpligtet til, ligemed den allerede beskikkede Læge, uden Betaling at curere dem, som af vedkommende Øvrighed og Præst der i Byen meddeles Attest om fattigdom, hvorimod Medica menterne tik disse Mennesker maae betales af Fattige (vilket efter Stifttassen, efter nærmere Regning. amtmandens Andragende er Indvaanernes almindelige nite) (P) Rescr. (til Amtmanden over Randers-Amt), ang. Penge for Passage over Roasted Bro. Gr. Eftersom Jens M. Morum, af Maasted Bre huus, har anholdt cm, at tet hans afg. Fader, Niels orum, under 5te Junii 1761 medbette Privilegium paa at hæve Bro.Penge af Naasted Bro i bemeldte Amt. imod at holde Broen i forsvarlig Stand, maatte udvides ag transporteres over paa ham, og ham tillige forundes en Forhøjelse i Bro Taxten: Sea bevilges og tillades: a: fornævnte Jens Ziels fen Morum made for Passagen over bemeldte Raasted Bro hæve følgende Bro Penge saavel for Tour som Retour, nemlig : Af en med 6 Heste bespændt Vogn - med 4 Heste bespændt Vogn = beslagen Vogn, bespændt med 2 Heste ubeslagen Dito Reisende (9) 9 Af 10 St. Store Hoveder og derunder Sviin, Faar og deslige og berunder I 6 B. 4 = 2 # I = I s 2 = M Dog (p) fr. Rescr. 19 Novbr. 1725 og 5 Febr. 1802. (q) tal not være Ridende; cfr. Bevilling 10 Octbr. 1738, som paalagde de 5 første her i No. 4 nævnte Sogne at yte aarligt Korn. Dog paa følgende Vilkaar: 1) at de Reisende hverken 26 Julii. Nat eller Dag foraarfages Ophold ved Bommens Rabning og Bropengenes Erlæggelse: 2) at, dersom han forsømmer Broens forsvarlige Vedligeholdelse, da bes myndiges hermed Amtet til at lade Samme istandsætte paa Eierens Bekostning: 3) at der uden for Bombus fet ophenges en fort Zavle, hvorpaa med store hvid. malede Bogstaver og Lal anføres den her bestemte Taxt; eg endelig 4) at de, som fjore Konge. Reiser og med Skattekorn til Magazinet, de, som reise i Embedsforretninger, samt Beboerne af Raafted, Koua fted, Taarup (r), Bestertorslof, Svendstrup, Ada ferg, Glenstrup og Borup Sogne skulle være fris tagne for at erlægge Bropenge. I øvrigt forbeholdes at tilbagekalde dette Privilegium, i Fald Beiens Omlægning eller ny Anlæg i sin Tid her maatte giøre nogen Forandring nødvendig. Rescr. (til Amtm. over Brabsberg - Amt), 26 Julii. at Moelands: Præstegjelds med tilhørende Un nerers Ting, som hidtil er holdet paa Gaarden Dahs ler, herefter maae holdes paa Gaarden Thriseth i Laurs dal, hvor Tinget for Laurbais Præstegjeld allerede holdes; og at Tinget samt sortigelses commisfios me for Lissedals Cinglang herefter maae vorde holdte inden Anneret Nissedals Grændser; dog at vede kommende Almue forsvarligen istandsætter og vedlige holder Tingveien for Embedsmændene. (Efter hans Forestillinger og vedkommende Almuers ytrede Duste) (s). (r) Skal være Faarap. Canc. (s) fr. Fd. 28 Febr. 1727, M. 7 Zug. 1776, 27 Novbe. 1795, 30 Maii 1806 og 11 April 1810. 27 Julii. 27 Julii. (u) Canc. Prom. (til Landsover samt Hof- og Stads Retten, Politie-Retten og So-Rettens Justitiarius i Kjøbenhavn), ang. Uniform for Over Ritternes og Kjøbenhavns Polities Rets Lilforordnede samt S, Rets Justiti arins (t). Paa Cancelliets allerunderd. Forestilling har det bes Haget Hans Majestæt under 19de denne Maaned at resolvere saaledes: Vi tillade at de Tilforordnede ved Landsover: Rettene i Danmark og Island samt pan de vestindiske Der- og Medlemmerne af Stiftsover- Rets tene i Norge, Politie-Retten i Kjøbenhavn, samt Jus stitiarius i Eo: Retten sammesteds, mane, ligesom Cancelliets Assessores, anlægge deets en daglig og deels en Stads: Uniform, samt at den første maae bestane i en Kjole med Overslag af carmosinrodt Klæde og Uns derfoder af samme Farve med Opslage og Krave af fert Fløjet, broderede med 2 Guld Sleifer paa Eiberne of Kraverne og Armene, forgyldte Knapper, en hvid Vest, grane Pantaløns, Støvler og en trekanted Hat med forgyldt Krampe og Knap; og Stads Unis formen af en lige couleur Kjole med een Rad forgyldte Knapper, Underfoder af samme Farve, sort Fløjels Krave og Opslage, samt hvide Underklæder, og paa Kjolen samt Krave og Opslager broderede Sløifer: hvilken allerhøjeste Resolution herved meddeles til bes hagelig Efterretning. Canc. Circul. (til samtlige Biskoper i Danmark), ang. ved Vacancer i Soguekalde at (t) Bekjendtgjørelsen maa vel ogfaa være skeet i Norge, Island og de vestindiske Dec. (u) Til Norges Bisper er Prom. 3 Aug. 1805; fee og Circul. 14 Decbr. 1805+ at indberette Disses Tilliggende, for at bidrage til 27 Julii. Seminarii fondet. Gr. Under 25te Maii d. N. har Cancelliet tilfjendeginet D. H. Majestats auferhøjeste Befaling om, at De, ved enhve. Indberetning om Vacance i Segnekald, tiüige stukke meddele nøjagtig Efterretning sm Embedets aarlige Inclemfler, eg de paa Gamme boilende Byrder, tilligemed Deres Forslag om den Afgivt, Embedet tunce taale at afs give til det oprettede Seminarii Font. For at disse Bes retninger kunne blive fua nejagtige og paalitelige fors muligt, Skulde man herved anmode Dem om, at ville ved enhver saadan Beretning meddele Oplysning: 1) om Zorn inden, hvad Samme belober enten efter inda geaet beflandin Forening, eller, hvor en Saadan ikke er indgaaet, efter den afgaaende Præstes Beregninger derover, hvor Samme tunne haves, eller og efter hrad Konge og Korn. Zierben i Sognene, efter inde gaaede Foreninger, maatte indbringe; 2) on Præstes gaardens Jordira Hartkorn, Areal og Beffaffens hed; 3) om Qvægtiendene og Smaarsdselens Inde bringende for Præsten; 4) em head Offer og Ncci dentser kunde anflaaes til; 5) om til Embedet ligger andre Eiendomme, Refusioner og Indkomster, samt head disse aarligen belobe. Canc. Circul. (til samtlige Amtmand (v) i 27 Julii. Danmark), ang. at Præste Attest om Gave til fattige stal medfølge SElster til Cinglæsning. Gr. Eigesom man, under gde Octbr. 1802 [i Overeenss stemmelse med det for Fattigvasenet i Sjelland da appre berede Meglement, og for at Fattigkassernes Indtægter, saa meget som muligt, tunde betrygges] titserav samtlige Amtmænd i Sjellands Stift om at ville tilholde vedkommende Rettersbetjente i deres Amter, ei at antage til læsning for Retten noget Stiode, naar ikke dermed fulgte Præs (v) Siellands undtagne; see Circul, 9 Julii 1805 og 27 Maii 1809. 37 Julii. Præstens 2ttest, om nogen frivillig Gave ved Handelen er 37 Julii. $7 Julii. givet af Kjøber og Sælger til Cognets Fattige, eller ikke, og i første Fald, boot meget af disse er blevet erlagt, hoilten Attest af vedkommende praft ubegerligen og uden Betaling bør meddeles: Saaledes fulde man nu anmode (Tit.) om, ogsaa at ville iagttage dette i det ham anbetroede Amt; og (for at tilveiebringe en nøjagtig Control i denne Hene seende) tillige paalægge vedkommende Rettens Bes tjente, ved hvert Wars Udgang at tilslille Amtets Fats tig Direction en Sortegnelse over hvad der, i det fors toine Nar, er givet til Fattigvæsenet, ved Skjøders Læsning, udi ethvert Sogn, efter de medfulgte Præstes Attester, paa det at denne Fortegnelse derefter kunde sammenholdes med Anferseterne i Fattig-Regnskaberne. Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), indeh. Kongl. Resolution under 19de Dennes, "at Greabrodri Ritke i Odense mane nedbrydes, og at de af Stiftet i denne Henseende gjorte Forslag skulle følges." Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden i Chrie Rjanssand), ang. 12 pro Gent af Sportler, naar Auctions og Notarial. Forretninger erpes deres, men ei veb Documenters Skrivning. Gr Bed at indsende til Cancelliet ben befalede Berets ning over de Indtægter, som i Rebenas: Sorenftriverie ere tilfaldne Justitsfondet i Følge Forordningen dat. 25de Jan 1805, har Sorenskriver inne tillige forespurgt: om den paabutne 12 pct. af Betalingen for Rettens For handlinger ogfaa skat beregnes 1 Henseende til de Sport Yer, som tilflyde Sorenskriverne af Auctionsferretninger, Notarial Instrumenter og Translationer, samt veb Docu menters Skrivning for dem af Ximuen, som ikke selv tan skrive? Cancelliet skulde i den Inledning anmode Stiftsbefalingsmanden, at ville tilkjendegive Serensfeciver Finne, At At de ommeldte 12 pet. bor feares af Sportlerne 27 Julii. for Auctionsforretninger (x), samt af Votarials Instrumenter og Cranslationer, men at derimod denne Afgift ikke af Betalingen for Documenters Skrivning for Almuta skal beregnes. Rentet. Prom. (til Stiftsland Inspecteur 27 Julii. Flor), at Arealskatten reparteres ogsaa paa Kjær og Hede. Gr. 3 Anledning af Stentefemmerets Circulaire af 16de Martii d. X., ang. Fordeling af Stetten efter eg. af rste Octbr. 1802, ved Parcellering af hovedgaards, Prajregaards og andre Jorder, af heilfe Statten efter bemeldte Forordning er beregnet efter Kreatet, har han forespurgt, cm ifte des hete Stats Summa af en saadan Gaard i Fors hold til Hartkorner bliver at fordele paa entoer Parcel Hartkorn, enten Somme er Uger, Eng, Kier eller Hede, eller kun paa de Parcellers Hartkorn, sem bestaae af ger 9. Eng? I Gjensvar berpaa meldes til Efterretning og fors neden Jagttagelse ved medende Tilfælde: At foroms meldte Skat ogsaa, efter rigtigt forhold, maa repara teres pan Kjær og Hede. Gen. Ld. Oeconomie: og E. Collegii Prom. 27 Julii, (til Ringkjøbing Amtsture), ang. resterende Brandhjelpspenges Inddrivelse. 4 Gr. J Anledning af 2mistuens Forefpergsel af 11te d. M. desangaaende meldes: At saadanne Restancer, i Følge den 18de § i Brandforsikrings Anordningen for Landet af 29de Febr. 1792, af Amtmanden foranstaltes inddrevne paa samme Maade, som efterstaaende Skatter; og at Amtmanden over Ringkjøbing Umit derfor idag herfra er anmodet em, angaaende de ommeldte resterende 17 Mb. (x) Cfr. Prom. 30 Xpril 1805 21 §., 27 Julii. 21 8., at iagttage bemeldte og Forordn. af 30t: Januar 1793. 29 Julii. 30 Julii. 2 Aug. Rentet. Gircul. (til Norges Stiftamtmand eller (y) hver Kjøbsteds Magistrat, Byfoged, i Norge), om 2 pro Cento for at oppebære Bygnings Afgivten i kjøbstæderne (z). Canc. Circul. (til samtlige Amtmand), indeh. Kongl. Resolution af 19de Dennes, at den halve Deel af det, som er medyaaet til de af Amtmændene, i Følge den Kongl. Resolution af 13 de Febr. 1801 (a), til Landeværnet i Danmark anskaffede Munderinger, mare, uden Erstatning, afholdes af den Kongelige Kasse; men at den anden halve Deel skal godtgjores Samme ved en almindelig Repartition paa samtlige Amters Hartkorn, og udredes i 4 Qvartalet." -Rescr. (til Biskopen i Bergen), ang. 1) at 2 ved lillensvang: Bræstegaard værende, af Ringervig Præster hidtil beboede private Giendomshuse maae kjøbes til Bolig for Sognepræsten: 2) at til Indkjøbet samt Istandsættelsen mane sælges af Kal dets længstbortliggende beneficerede Gods: 3) at disse Huse derpaa seal ved lovligt Syn overleveres Hr. Herzberg med Forpligtelse for ham eller Arvinger, at aflevere dem til Eftermanden i aabodsfri Stand. Quas (y) Hvilket ikke vides, Wagistrater sc. (z) Bigelydende med Prom. for Sanmart af 6 Julii 1805; fat ellers ikke førend under 7de September være gaaet til nogle Stæder som Steen, Laurvig, Tønsberg, m. fl., at beregnes fra 12te April 1803; denne Ordre vedlægges første, men paaberaabes i hvert følgende Regnskab. (a) See 2 Circul. 28 Febr. 1801 eg Forordn. 15 Febr. 1808. Svarant. Direct. Gircut. (til Sundhedss 2 Aug. commissionerne), at Sundhedspas-Gebyre indleveres i, og berigtiges ved Toldkasserne. Gr. For at tilveiebringe Gensformighed i Regnskabsfaringen over de Gebyrer, som, i følge det under 25be Mait d. 2 utfartigete Reglement, deis 3die Post, al erlægges, cg ved ethvert Stede varantaine: Commission oppeberes af Stibe, som, fra bin Side Gap Finis terre eller fra fremmede Stedee paa denne Tide bemeldte Cap. indrit Indløbet i Kattegatet ankomme, og befindes umistentelige for fmitsom Sae, har man ladet trykke et Schema til Brug i evenmeldte Henseende. Af dette Schema fremsendes herved Exemplarer. Man onsfer, at Commissionen vil lade sin Regnskabsbog indrette derefter, og venter i evrigt, at Commiss fionen, indtil videre, i Førstningen af hver Maaned indsender en bekræfted Copie af Regnskabsbogen føre den forløbne Meaned, hvortil de herbes følgende Sche mata kunne benyttes (b). Web Narets Udgang vilbe Commissionen indsende General - Regnskab for det hele Nar, hveri, som Indtægt, blot anfores de maanedlige indkomne Total Summer i henhold til Maaned6-Era tracterne. De indkomne Pasgebyrer blive, ved indes værende... Maanede Udiob, for hele den forløbne Tid, og siden maanedligen at indlevere i Toldkassen i hvor man har serget for, at Pengene skulle blive imodtagne: til den Ende vilde Gemmissienen, i Begyndelsen af hver af de følgende Maaneder, veb

1. riftlig Anmeldelse in duplo, underrette Coldkasses

reven om Belebet af Gebyrene for den forrige Maas ned, og tilstille ham Samime, imod at han paa det Ene, Commissionen tilbageleverede, Exemplar af Uns meldelsen meddeler Qvittering for Summens Mobtas gelse, hvilken sendes med den maanedlige Beretning til Direcs (b) Forandret ved Circut. 18 Jan. 1806. 3 Aug. Directionen, for ot vorde i vedkommende Revisionss contoir noteret; det andet Exemplar forbliver hos Toldkassereren til Bilag ved hans egnskab, at intet Mere har været at beregne til Indtægt (c). For saa vidt Directionen maatte have approberet nogen af Com misfionen forefaaet enkelt Bekostning, eller almindelig Ubgistsclasse for 2varantainevasenet, kan Samme ubredes af de oppebaarne Gebyrer, og i Regnskabet anføres til Udgivt, ligesom dette og bliver at anmærke paa, den til Directionen maanedligen indsendende Ess pie af Regnskabsbogen; men andre end de saaledes appreberede Udgivter maae Commissionen ikke anvife, eller Regnskabsføreren udbetale. Qvitterede Regnins ger for de saaledes Udbetalte indsendes med Hoved= Regnskabet, hvori desuben anføres Datum af den eller de Skrivelser, hvori de skeete Udgivter of Directionen maatte være approberede. Ved de under 27de April sidstleden udfærdigede trykte Regler er det Pag. 28 bes fremt, at Qvarantaine Commissionen indtil videre skulde til Directionen indsende Afskrivt af den specielle Regning, som er givet erhvert quarantaineholdende Stib. Denne specielle Anmeldelse kan herefter bortfalde. Derimod vilde Commissionen, tilligemed de evenanførte Maaneds. Extracter, indsende Beretning om de i Maanebens Lob ankomne quarantainepligtige Stibe, paa det af Directionen dertil indrettede Schema, hvoraf man i denne Hensigt lader. . Exempla rer følge. Skulde ingen Oppeborset af Pasgebyrer, finde Sted, ei heller noget quarantainepligtigt Skib ankomme, i nogen af de Maaneder Farten er aaben, ba venter man alligevel ved Maanedens Udgang Coma miss (c) See Circul. 10 Aug. 1805. missionens Beretning om, at ingen Gebyr har været 2 Aug. at hæve, eller at intet quarantainepligtigt Stib er ans kommet. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 3 Aug. at Beier og Maaler uden for Barde i Told. Districtet ikke behøves (d). Gr. I en med Hr. Kammerherrens Erffering forsynet Ansøgning bar Sieutenant samt Fold og Consumtions Inspecteur 3. G. Lybecker of hierting anholdt om at bestikkes til Veier og Maaler i Barde olddistrict uden for Barde-jobstæd. Efter at Man har i anledning heraf corresponderet med det Kongel. Westindis Guineiste Rente og Generaltold Kammer, Fulde Man anmode Dem om, at ville tilkjendegive Euplicanten: At Cancelliet ikke indseer Nødvendigheden af, at der uden for Warde. Kjøbstæd i Tolddistrictet ansættes nogen Beier og Maaler, da deslige Embedsmænd paa andre Steder ikke findes uden for Byerne, og paa Grund heraf finder Man ingen Anledning til at gjøre en enkelt Undtagelse paa dette Sted, og derom at indgade med allerunderdanigst Forestilling til Hans Majestæt.

Canc. Prem. (til samtlige Biskoper i Norge), 3 Aug. ang. ved Vacancer i Sognefalde, at indberette Disses Tilliggende, for at bidrage til Semi-. nariis fondet (e). Gr. Under 25de Maii b. 2. har Cancelliet tilfjendegivet D. H. Hans Majestæts allerhøjeste Resolution om at De, ved enhver Indberetning om Cacance i Sognefald Bulle meddele nøjagtig Beretning om Embedets serlige Jadkoms frer og de paa Samme heilende Byrder, tilligemed Deres Forslag om den afgivt, Embedet tunde taale at afgive til det oprettede Seminarii- Fond Paa det at disse Berets ninger tunne blive faa nøjagtige og paalidelige som muligt, (d) Efr. Skriv. 10 Maii 1753- (e) Til Danmarks Bisper er Circul. 27 Sulit og 14 Decbr, 1805. 3 Aug, 3 Aug. 3 Aug. 6 Aug.

Skulde Cancelliet herved anmode Dem om, at ville ved enhver saadan Indberetning, meddele Oplysning: 1) om Rerstientens og Smee in ens Indbcina gende, i Overeensstemmelse med de af Tiende: Coms missionerne i selge Edg. af 31te Julii 1801 afholdte Forretninger: 2) om de Indtægter, som kunne haves af Præstegaarden: 3) om Indkomsterne af Sognetaldets beneficerede Gods: 4) om til Embedet er henlagt andre Indkomster, og hvad disse belebe sig til; samt 5) om hvad Offer og Accidentser kunne anslaaes til. Canc. Prom. (til det Vesterborgfte Skolelærers Seminarium), indeh. Kengl. Resolution under 17be f. M., "at den til dette Seminarium ved allern. Res felution af 23de October 1801 paa 4 War af Fondet ad usus publicos bevilgede Understøttelse, 610 Rdlr. aarligen (f), maae fremdeles i 3 Aar deraf udredes." Canc. Prom (til Biskopen i Ribe), ang. Bestyrelsen af St. Catharine Kirke i Ribe (g). Canc, Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Bestyrelsen af St. Catharine Kirke i Ribe. Gr. Efterat Cancelliet har modtaget br. Kammerher rene Skrivelse, dateret ste Junii sidstteden med den derhos fulgte Erklæring fra Borgemester Lund i Ribe, i Unied: ning (E) Bed Cancelliete Prom. til samme Direction under 10de Aug 1805 er efter Refot. af 2den f. 9. Semis nartets lærere Bisep Beifen og Hansen filtjen begivet Hans Majestats altethejeste Betbehag med des res heldige Bestræbelser for Stolelærernes Underviis ning og Dannelse. (g) See nastfølgende Promemoria. ning af det fra, Biskopen over Ribe Stift, D. Th. Mib: 6 Aug. belboe indkomne Forslag, betreffende Forandring med Bestyrelsen af St. Catharine Sirte i Mibe, bar man under zdie d. M. tilskrevet fetnævnte Biskop (h): At dette Collegium bifalder hans Forslag, saaledes, at Stiftamtmanden over Ribe Stift, herefter, i Stedet for Borgemesteren i Ride-By, overdrages Bes styrelsen af den svenmeldte Kirke, tilligemeb Biflopen, og at Regnskabsførings. Pengene eller Archidiaconi- Salarium, som Biskopen over Ribe. Stift hidtil har nybt af Kirken, fremdeles maae vedblive: hvilket Man ikke skulde undlade Herved at melde. Canc. Prom. (til samtlige Over: Øvrighe: 6 Aug. der i Norge), ang. Districtsdyrlægernes og Mænds Forretninger samt Betaling ihenseende til ihjels skudte smittede geste, ligesom og, at saavel de alles rede bosatte som de for Eftertiden fra Veterinairskolen dimitterende Dyrlæger at aflægge en saadan Eeb, at de Forretninger, som de siden maatte afholde, derved fane en faa tilstrækkelig Fidem, at ingen videre Bea edigelse ihenseende til ovenanforte Forretninger er nedvendig. (Bestemmeifen i Gircut. af zde Julii f. 20. em Forretningerne tit Erstatning efter Plac af 20de Deckr. 1793 har aarfaget nogle Spørgsmaals.) (i). Nefc. (h) See næstforan, og den derved forandrebe Ganc. Str. 3 Maii 1735. (i) Stager i Coll. Tid. No. 32, . 505 508, ment, liges som Plac. af 1793, bortfaldet ved Forordn. 28 Novbr. 1806, undtagen Det on Eden, hvortil medfulgte Fors mular: Jeg undertegnede N. N., som pua. Stifts Betoftning er ved den Kongelige Veterinairs ffole i Kjøbenhavn splært i Dyrlægekonsten, og som nu, i Folae Rescriptet af 20de Detbr. 1792, nedsætter. mig som Dyrlæge i bemeldte Stift, lover og fværger, at jeg med al mulig lid al bestrebe mig for at helbrede de foge Streature, til hvis iets in taldes: et 9 Aug. Rescr. (til Stiftsbef. og Biskopen i Chris stjanssand), ang. en Real- og en Gratists Skole i Arendal. §. I. §. 2. Gr. Eftersom til det Darffe Cancellie er indkommen en af forrige Stiftamtmand og Biskop abfasted Plan til en Real Stoles Oprettelse i Kjøbstæden Arendal : Da vil Kongen, indtil videre, bave approberet føls gende Plan til en Real Stoles Oprettelse i fornævnte Arendal: Foruden, en Gratisk eller Fris Stole for de Fattiges eller Uformuendes Bern, oprettes en anden sterre Lære Anstalt i Arendal, hvori Undervisningen betales, og som skal fore Navn af Arendals borgerlige Real Skole. For denne Skete indrettes de fornødne Leiligheder i den til dette Brug kjøbte Gaard. § 3. Ved Real: Stolen ansættes 2 Lærere, hvilke, uden at være hinanden underordnede, skulle undervise hver i det dem tildeelte gag, og efter den Undervisnings Plan og Methode, som ved et Reglement nærmere og nøjagtigere bestemmes; og skat den ene af disse Lærere altid tillige være Arendals-Kirkes Chordegn og Blok: Fer, og lennes med Degnes og Klokker Embedets Inds komster, uten videre Betaling for den Underviisning, han et jeg, naar det overdrages mig at afholde Synsføre retninger over syge, eller fermedelst smitsom Sygdom dræbte Kreature, faa nøjagtigen som muligt skal angive saavel Sygdomstilfældene hos de levende og alle de Marker, sem kunde lede til kundskab om de dræbte eg obducerede Kreatures Sygdoms Tilftad medens de vare i Live, fem cgfaa den Bærdie de synebe Ope Lunde a fees at have havt, uden at lade mig of Benfab, Gave eller andre Narfager forlede til i nogen Henseende at afvige fra Sandheden: samt endeligen, at jeg ogfaa i alt andet af yderste kræfter stat redes ligen opfylde de mig som offentlig prøvet Dyrlæge paaliggende Pligter: faa fandt hjelpe mig Gud g hans hellige Ded. den. N. N. han giver i Skolen (k); den 2den Stolens Lærer et: 9 Aug. holder derimod i aarlig Zon 250 Rdlr ; og skulde Skolens Kasse i Tiden tillade det, da ansættes endnu en 3die Lærer med 200 Mdir. aarlig Løn. Dersom §. 4. Lecalet tillader det, bør den ene af Stolens Lærere er holde fri Bopæl i Skolebygningen, imod at han holder nejagtigt Opfyn med Samme, indkræver Skotelønnen hos vedkommende Forældre, og holder Beg over de lobende Indtægter og Udgifter, som han ester Stole: Commissionens Ordre modtager og udbetaler. Reals §. 5 §. 6. §6 Stolens Lærere skat være Candidati Theologiæ me bedste eller næstbedste Character, naar saadanne Gandia bater dertil kunne erholdes, og den Ene, som tillige er Chordegn, umiddelbar bestikkes af Biskopen i Chris stianssand. Stift (1), men den Anden antages af Skole= Commissionen efter Stiftsdirectionens nærmere approbation og i Overeenskomst med de Borgere, som nu teane sig for Borns Indsættelse, eller ved indfaldende Bacance maatte have Bern i Skolen. Skulde nogen af Lærerne gjøre sig skyldig i forsætlig fjobesloshed, og efter givne Advarsler ikke forbedre sig, da bemyndis ges Stole Commissionen til at indkalde den Feilende for sig, og give ham en Tid af 3 Maaneder, efter hvis Forteb hon, i Fald ingen Forbedring har vist sig, efter Commissionens Anmeldelse, maatte vente at blive affat fra sin Post af Stifte Øvrigheden. Denne Real- §. ffoles Opsyn og Bestyrelse anbetroes den nu værende af Stiftsdirectionen indsatte Skole-Commission i Arena Sal, ligesom for Fremtiden Stedets Byfoged, Sognes præst (k) Gfr. Prom. 26 Marts 1808. (1) Cfr. Prom. 9 Julii 1808 om Catecheter. VIDel, 13 Bind, iste . 9 Aug. præst og Læge altid blive faste Medlemmer i Commis §. 9. §. 10, fionen tilligemed 3 til 4 af Byens bedste Bergere, §. 8. som den øvrige Commission sets udvælger, sig. Saα= vet den ene Lærers Lønning som andre Realfolens nødvendige Udgifter udredes og bestrides af den indtomne Skoteløn, hvilken fastsættes for hvert Barn til 30 Note aarligt, som betales til Skolekassen quartaliter, og altid hvert Qvartal forud, foruden Introductionspenge, som anvendes til Ekole- Undervisningens Nødvendigheder og Apparater, hvorover den i Skolebygningen boende Lærer holder Inventarii Liste, og hvorfor han bliver ansvarlig. Naar Forældre paa samme Tid have flere Born i Skolen, betales for det andet Barn ikkun 20 Rdlr. og for det Tredie 10 d. aarlig, og for flere end 3 Bern flet Intet. I Reals Stolen mans intet Barn antages, uden i det mindste at kunne læse reent og færdigt inden i Bog, skrive Sams menskrivt, og regne.de fire Species; iøvrigt flal ethvert Byens Barn fra 7 til 8 War, hvis Forældre kunne og ville udrede Skoletennen, have Adgang til Skolen, og ester Provelse i ovenanferte Sorkundskaber (hvorom Beretning indføres i Stolens Protokol), optages i Sto len, hvor de da undervises i følgende Bidenskaber: A. ved den ene Skolelærer 1) i Religion, Moral med Bibelhistorie og Anthropologie; 2) i Megning, hvortil hører tillige Geometrie og Handelsregning; 3) i Ret og Stien Skrivning forenet med Brevstiil Øvelse: B. ved Skolens Undex Lærer 4) i Historie, ifær Fædrenelanders, og Geographie, hvortil og hører, Haindels Geographie og de første Grunde af Fædrenelane dets Statistik; 5) i Naturlære og Naturhistorie: 6) i det työske, franske og især det engelske Sprog, som nærmest fornodent for Stedets Handlende. Læfe: 9 Aug. Timerne fastsættes dagligen hele-2aret igjennent til sex §. 11. Timer, hvis Inddeling og Anvendelse i Henseende til Elevernes Klasser og de forskjellige Bidenskaber, hvori hver Klasse til sin Tid skal undervises, nærmere i Skole Reglementet bestemmes. Lazerne maae ingen §. 12. Friheds Dage eller Timer tilstæde, undtagen Loverdags. Eftermiddag, og i Jule- og Paaste. Helligdage til hver Højtid 8 Dage, samt fjorten Dage i Hundebagene; ellers maae aldrig Bornene udeblive af fo len, uden at Forældrene have tilmeldt Lærerne Aarsagen. Hvert halve Aar, nemlig ved Paaffe og Mik §. 13. kelsdag, holdes, efter foregaaende Bekjendtgjørelse og under Skole Commissionens Tilsyn, offentlig Exa men, hvori Skole. Commissionen giver Eleverne Hos vedcharakteer efter deres udviste Fremgang. Til faas danne Examina fat baade Børnenes Forældre og Audre have Adgang, ligesom det altid skal staae Forældrene frit for at bivaane den daglige Undervisning. Omgang deler Skole Commissionen den ugentlige Inspection saaledes imellem sig, at En af dem hver Dag og til ubestemt Tid besøger Skelen, og i en dertil indrettet Protokol indfriver, hvad han har fundet at anmærke. Det paaligger Lærerne at holde rigtige og §. 15. nøjagtige Protokoller saavel over Bernenes Tat, som Efter §. 14. deres Opførsel og Fremgang, ei alene fra den Tid de indkom i Skolen, men og ugentlig og fra den ene Era men til den følgende; ligeledes Protokol over Stolens Inventarium for Boger, Kaart og faa videre. Ingen §. 16. af Lærerne made under noget Paastud fordre Douceur, Gaver eller Foræringer af vedkommende Forældre for noget Barn, endnu mindre gfore partis Forstjet imet: lem 9 Aug. lem Børnene efter Forældrenes Stand, Wilkaar og Generesitet, men være nøjede med de dem tilstaaede Lønninger og grements; ei heller maae Lærerne for eyen Regning og privat Betaling antage noget Barn i Stolen; hvorimod det dog ikke skal være Lærerne formeent i de Timer, i hvilke de ikke give Underviisning i Skolen, endskjøndt der ellers kan være Stole for een af Klasserne, at informere Bern, der ikke høre til Klassen, privat, i hvad de ikke kunne lære i Stolen.

§. 17. Endskjøndt denne Realskole nærmest og egentlig er indret tet for Arendals Borgeres Born, hvilke og fortrinliga viis at have Adgang til Samme, saa skal det bog ikke være Udenbyes Folk, naar disse vil give den fam me fastsatte Skoteløn, formeent at sætte deres Born i Stolen, saalænge Antallet af samtlige Byens Stoleborn ikke verder saa stort, at Lære: Unstalten ei tan modtage Flere.

§. 18. - De nærmere specielle Planer med Sertil hørende Stole Reglement og Regulativ, passende for Skolens hensigtsmessige Indretning, har Stole Commissionen, efter Overeenstemst med begge Skolens Lærere, at forfatte; og, naar de da af Stifte birectionen ere approberede, at bringe i kraftige Uds onetfe til ufravigelig Rettesnor for denne Realskole. I ovrigt stal foranferte saaledes approberzde Plan ikke være til Hinder for de Bestemmelser, som en almindes lig Unordning on Skolevæsenet i Riget Norge nær mere maatte fastsætte.

10 Aug. Canc Gircut. (til samtlige ver. Øvrigheder i begge Riger), ang. at de ved Forligel fescommissionerne om Separation forenede Ægtefolk skulle strap sege Bevilling. Gri Gr. Da Cancelliet har bragt i Erfaring, at 2gtefotf, 10 Aug. fem snfte at stilles ad, ofte frane i den urigtige Forme ning, at be, náar de, i Feige en af bem fer en Forliget- Sescommission indgaaed Forening, i 3 at have levet ade feilte i Henseende til Bord og Seng, uden hertil at være meddeelt Bevilling af Øvrigheden, ere berettigede til at anfage om deres Egteftabs aldeles Ophævelse: Saa fulde Man anmode (Zit.) om, i det Dem betroede District at ville foranstalte, at der i Fremti den serges for, at de gtefolk, der ved Forligelses commissionerne pad Lander indgaae Forening om at leve adskilt i Henseende til Bord og Seng, derefter er holde den befalebe Bevilling af Øvrigheden, samt, at Forligelses. Commissairene i Kjøbstæderne paalægges, at betyde dem, som saaledes forenes om at leve adskilte, at de strap derefter have at henvende sig til vedkommende Øvrighed om Bevillingen, da saadanne ses parerede Ægtefolk ellers, efter 3, Kars Forløb, og efter decom indgiven Ansøgning, ikke kunne vente at erholde Tilladelse til at indgaae nyt og andet Ægteskab (m); hvilket Sidste ligeledes maatte bekjendtgjeres alle Vedkommende.

Canc. Circul. (til Amtmandene i Danmark), 10 Aug. ang. at under Landeværnet indtræde igjen til 45de Aar dets afskedigede Under Officerer (p). Gr. Det Kongl. Generalitets- og C. Collegium har tile meltet Cancelliet, at, i Anledning af en tit Samme inde kommen Forespørgsel, om hvorledes der skal forholdes, naar Bandeværns Underofficerer, som ere anfatte med Trac tement, afgaae, ere samtlige Landeværns Regimenter, une ber 20de f. M., tilskrevne: At for alle Landeværns Underofficerer, som afskedi ges. (m) See Prom. 7 og Circul. 14 Mati 1796, samt Prom. 29 Decbr. 1804 og Fog. 18 Octbr. 1811. (n) Synes tildeets gjeldende, uagtet Forordn. af 158e Febr. 1808. 10 Aug. ges, skat, naar de have været Landeværnemænd, fors inden de bleve antagne til Under Officerer, i deres of Regimenterne udstædende Ufskedspasse anføres, at de, indtil de naae deres 45de Aar, igjen stulle indtræbe ved Landeværnet som Landeværnsmænd, i den Afdes ling, hvorunder de, beregnet fra den Zid, de ere blevne Landeværnsmænd, henhøre; og at Regimentet tillige har at anmode deres Afgang, som Underofficerer, for vedkommende Amtmand. Denne Foranstaltning und lader man ikke herved at meddele til Efterretning. 10 Aug. 10 Aug. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. hvorledes en bevilged Prokurator kan fritages for at føre befalede Sager ved en Net. Gr. Kammerherren har under 6te f. M. ferlangt dette Gollegii Resolution, om landsover, samt of: 03 Stads- Retsprokurater Kiar, efter sin derom gjorte Begjæring, fan fritages for at bestiftes tit at udføre publike befalebe Sager paa Kjøbenhavns Amt? I Gjenivas herpaa meldte: Ar den Prokurator, der ikke vil benytte sig af fin Bevilling til at fore private, Sager ved en Ret, ogfaa bor være befriet, for at paatage sig offentlige el befas tebe Sagers Udførelse ved samme Ret, naar Saadant ikke ved Bevillingen er bam udtrykkelig paalagt, efterdi han i andet Fald vilde komme til at bære Byrder, uden at nyde Fordelene. I Følge heraf maa egfaa Profurator Riær være befriet for at beskikkes i dess lige Sager, naar han ikke længere vil udføre private Sager ved Amtets Birketing; dog bor han, forend Sradant kan tilftanes ham, late fin Bevilling aflæse ved Birketinget. Rentek. Prom. (til Fyens Stiftamtmand eg Biskop), ang. at saalange Jordene i Skole Distric Districtet ligge endnu i Jalledftab, bet felebols 10 Aug. deren forstaffes Græsning til 2 Kerr og 6 Faar paa Fælliget; men, maar Uskiftning skeer, for ham uds lægges Jord til bemeldte Kreature fed nær Skolen som muligt, og vedkommende Lodseiere, som udlægge Jorden, for Sammie tillægges Godtgjørelse af hele Skole Districtet, i Overeensstemmelse med Placaterne af 7 de Octbr. 1784 og 25 de Novbr. 1801. (Borana lediget af Vegring fra Lodseierne heri til Skoleholderen i Hout pan Langeland.) (o) 2. G. N. og Gen. Toldk. Circul. (til Tolds 10 Aug. stederne i begge Riger), at Sundhedspas. Gebyre indleveres i og berigtiges ved Cold- Fasserne (p). I Følge Reglement af 25 de Maii sidstleden skal af ethvert Skib, som fra hin Side Cap finis-terra, eller fra fremmede Steder paa denne Side bemeldte Cap til Indløbet i Kattegattet ankommer her til Landet, eller passerer til Østerseen, og befindes umistænkeligt for smitsom Syge, erlægges en Vesgebyr til Qvarantainekassen, som skal oppebæres ved ethvert Steds Quesantaine Commission, hvorfra den igjen bliver at indbetale i den Kongelige Kasse. Afleveringen af disse Gebyrer skal maanedlig fee til Toldkassererne, og Fremgangsmanden dermed bliver følgende: Vedkom mende Sundhedscommission indgivet ved hver Maaneds

(e) Da Ct. og Bit. under Ifte Novbr. 1306 berettede Lodseiernes Uvillighed, endog i, ei at ville tilftane en billig Godtgjørelse i Penge, tilskrev Cancelliet dem den 3die Jan. 1807, at Mentekammeret, efter Syar af 1gte f. 9., itte tan Andet end vedblive den i Strie velsen af rode Aug. 1805 ytrede Formening, fem Ganz celliet tiltræder. See Plac. 18 April 1894 og Stegt. 10 Octbr. 1806, §. 52. (p) See Circul. 2 Angust 1805. 10 Aug. nebs Begyndelse skrivtlig Anmeldelse in duplo til Told: 10 Aug, 13 Aug. fassereren om Betebet af Gebyrene for den sidstferiebne Maaned, og tilstiller denne Belobet, mob at Toldkass fererne paa det ene Eremplar af Anmeldelserne, som tilbageleveres Commissaitene, meddeler Qvittering for Summens Modtagelse, men beholder det Undet til Belæg ved sit Regnskab for, at intet Mere haver været at beregne for Qvarantainevæsenet til Indtægt; Hr. Zolderen (Kassereren maa derfor i Deres Regnskab fær filt anfete de maanedlige Qvarantaine Indtægter; men derimod bliver det ufornodent ved Afleveringen i Hovedkasserne, at gjere færftitt anmeldelse om vas rantaine Indtægten, der blot afleveres tilligémed de øvrige Indtægter, hvis Oppeborsel er Dem anbetroet. Dette meldes til Efterretning og Jagttagelse. Generalpostamts Prom. (fil Postmesteren i Barbe), at Embedsmænd som leie uden for Wognmandslaugene, skal tage Passeerseddel. Gr. Anledning af bans Sorespørgsel, om de Embedsmænd, som i følge Generalpoflamtets Circulaire af 16de Julii f. 2. ere fritagne for at afbenytte Vognmands: Be fordring, naar de udføre deres Embedsforretninger paa Landet, ere forbundne til paa saadanne Reiser at tage Pass skeerfeddet, fermeldes herved til Efterretning: at, da veb tommende Embedsmænd aufres pligtige at godtgjøre, at Deville betjene Den af den i bemeldte Circulaire forundte Frihed uden for der beri ommeldte Tilfade, Ber De i Medhold af Forordn. 27de Januarii f. 2. dens 7 de §. No. 7 paa saadanne Deres Embedsreiser forsyne Dem meb Passeerseddel hos Opsynsmanden. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. Skatters Oppeborsel ved Sognefogderne i de forrige Nytterdistricter. 6. Ct. Sognefoged Ole Pedersen i Herlev har fore: 13 Aug. fourat: om det er hans Pligt at optrave Extraffat og an tre imaa Skatter i Sognet og indbetale omme i Ambe stuen eller om han blot fat titsige Vedkommende, hvad Dag de, efter den ham tilsendende Ordre, sulle møde, for directe at betale fatterne i miffuen? Efterat have i ben Anledning brevvertet med det Kongelige Mentekammer, frutbe bette Collegium tienftligst anmode Hr. Kammerherre behageligen at ville tiltjenbegive bemeldte Die Peder fen: at, da Segnefogderne paa de forrige Mytterdistricts Godser bestandig, cadeg ferend Forordningen af 11te Ro sember 1791 udkom, bave været pligtige at gaar ben Kone gelige Oppeberfetebetjent til Haande ved Statternes Ops. trævning; og allerhoiftbemeldte Forordning, ved i 2mindelighed at bestemme Cognefogdernes Pligter, itte har indfranket eller opbanet de Sognefogderne paa de Kongelige Gobfer paalagte færdeles og ældre Forpligtelser, Eaa tan han ei heller undslane sig for, efter Amtsforvalterens Begjering, at opkræve ovenmeldte Skatter. I øvrigt følger det af sig feto: at Amtsforvalteren er pligtig at antage Sognefogdernes Qvitteringer som gyldige for de Oppeborseler, han ved dem lader hæve, og at Yderne altsaa med disse Avitteringer tunne an fee sig fuldkommen betryggede. Canc. Prom. (til Neutekammeret), ang. Af: 13 Aug givt til Revisionscontoirene ved Samfrændefifter og af en gtefelles hovedlov. Ge. Det Kongelige Mentekammer har forlangt bette Collegii Berænkning over en Steivelse fra Rammer-Junter Schöller v. Krogh, soe saavidt han deri forespørger, a) om han, ser har stiftet med fine Børn ved Samfrænder, vel skal erlægge den ved Feg. af 13de Jan. 1792 befalede Afgivt til Revisionscontoirene; b) hvis denne Afgivt skal erlægges, om den da vel kan beregnes uden af Børnenes Arvemidler, og derimod ikke af hans Boeslod; og endelig, c) om Afgioten i det Falb vel tan beregnes of 8 Warter af Storaas Kobberverk, der ogfaa høre til Boets Midier, og fora ere ansatte til 50,608 Rdlr. ? 3 Gjensvar berpaa metbes: at, da der af de Beer, fem behandles af Samfrander, ligefuldt fat foares Stifte og Skriver: Salarium til ben ordinaire Stifte Ret, samt da Samfrander ere overor Bentlige Skifteforvaltere: San 13 Aug. 13 Aug. San Pionner Cancelliet ikke rettere, end at der ei kan være Tvivl ont, at jo Afgivt til Revisionscontois rene ogsaa stal svares af Samfræende. Skifter, efter hvad der udtrykkelig er bestemt i Forordningen af 13de Jan. 1792; heller ikke indseer dette Collegium, at der er mindste Anledning til at antage, at ovennævnte Kammer Junker Schöller v. Krogh ikke skulde svare Afgivten, forsaavidt hans Hovedlod betræffer, eller at denne Afgivt ikke skulde beregnes af de tit Boets Mids ler henhørende 8 Parter af Roraas Kobberverk. Dette synes saa meget mere at være indlysende deraf, at Forordningen bestemmer, at meerbemeldte Afgivt stat beregnes af Boets Beholdning, der overstiger det, yooraf Skifte Salarium svares, hvorved indirecte tils fjendegives, at Afgivten skal paa samme Maade sont Stifte Salarium beregnes af Beets samlede Masse, hvilket da ogsaa indeholdes i Ferordningens Ded. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Bergen), ang. lbflettelse af senere Prioriteter, der veb Pantets Utilstrækkelighed til den Første tabe beres Ret, samt af de Documenter Piac. af 18de Jan. 1788 omtaler (q). Gr. Cancelliet bar modtaget hans frivelse, dateret 23de Martii fiostieden, hvori han indstiller: at de flere Pants forskrivninger og efteifer, som hvile paa en Eiendom, maae, naar den første Prioriterede ikke er bleven fyldest gjort for fia Fordring, ansees annullerede, og uden videre utslettes af Pantebøgerne; samt med Strisetfen modtaget en Forespørgsel fra Secretair og Byskriver Heiberg i Bergen, hvori han anholder em Resolution paa følgende Puncter: 1) em pacaten af 18de Jan. 1788 § 2, stat ferfaaes saaledes, at Rettens Betjente skal være forbundne at negte Zinglysningen af de Documenter, som Debitor laber fremtevere, eller de alene, derpaa stat anmarke de Hef (1) See Prom. 2 Aug. 1806; cfr. pr. 17 April 1802, Circ. 3 Maii og Fd. 25 Maii 1804, § 15. Seftelser, sem allerede hvite paa Eiendommene; 2) em ct ter & Betjente tilkomme Salarium for,efter bemeldte Fererinings 4de sat utslette de Documenter, som Creditor la er tinglyfe, for at hintre Debitor fra at disponere over sit Gods og boilte Vedkommende, efterat den i samme § bestemte Zio er exipireret, itte vape indieveret til flysning; 3) em udslettelsen af et faabant Document uden vibere fan free vee Rettens Pactegning, at Documentet i Følge Placaten af 18de Jan. 1788 § 4 utslettes? 210 Gsar herpaa falde Cancelliet, boab anaaaer den af Stift befalingsmanden proponerede udslettelse af Panteforskriv ninger, metbe: At, da det er en Følge of Sagens Natur, at hvor den forste Prioriterede ikke efter lovlig Omgang fan See fyldest for fin Forbring, der maa de øvrige Pants havere have tabt deres Net til Pantet, saa tunne des lige aabenstaaende Obligationer i faa Tilfælde uden vis dere udslettes af Pantebogen, saaledes som for Kjøbenhavn ved Cancelliets Skrivelse af 24de Junii 1802 e: bestemt. I Henseende til den første af Byfria verens Forespørgseier, bifalder Cancelliet den af Stiftbefalingsmanden ptrede Sormening: at Debitor og Eier of Pantet ikke kunne negtes Adgang til at face tinglyst, hvad flere Documenter han til Heftelse paa simme Pant maatte see sig anlediget at udslære, men at der ved saadan Leilighed, og da yngre Prioriteter ifte kan ophæve de Eldre, blot fat anmærkes de Heftelser, som paa Pantet forud maatte findes. gaaende det andet Spergemaal har Cancelliet indhentet Efterretning fra den Kong!, Landsover fame Hof- og Stads Ret: om hvorledes der i det omhandlede Zilfælde forholdes ved denne Met; i hvilken Anledning Man har modtaget en Efrivelse fra Assessor og Breva friver Borch, hvoraf erfares, at, naar faabanne Dos cumenter, som Creditor har ladet tinglyse, for at hin dee Debitor fra at disponere over sit Gods, vorbe, uben Xa 13 Aug. 13 Aug. uden at de ere indleverede til flysning, af Pantebogen udslettede, bliver en saadan Ubftettelse ikke betalt. Dette formener Cancelliet ogsaa at være rigtigst og meest overeensstemmende med ovennævnte Forordning, der paalægger Rettens Betjente det som Pligt at udflette lige Documenter, naar den Zib er forleben, i hvilken de beholde deres Kraft til at hindre Debitor fra at raade over sit Gods, ligesom det ogsaa vilde medføre Uleilighed og Bidtløftighed, naar Vedkommende i al gald ved Tvangsmidler maatte bringes til at udrede Betalingen for Udflettetfen. Hvad den tredie Punct betræffer, da formener Cancelliet med Stiftbefalingsmanden: at 2flysningen uden videre fan sec ved Rettens Paategning om Documentets Udflets telse, da Placaten ikke tilholder Creditor eller Debitor at effectuere denne Udslettelse, men paalægget Rettens Betjente Saabant ex officio. 13 Aug. - Quarantaine Directions Circul, (til Ovarantaine Commissionerne), ang. Sundhedscommissionerne tildeels at correspondere uden Porto, eg tildeels at beregne den. Det Kongelige General Postamt har underrettet Direetionen om, at have tilkjendegivet samtlige vedkom. mende Postcontoirer, at de Breve, som afsendes fea de ester Forordningen af 8de Febr. & 2. § x anordnede Sundhedecommissioner, og ere forsynede med Disses Segt, samt paategnede "Kongelig Tjeneste," skulle afgane pertofri, forsaavidt de ere bestemte til Directio nen, Stiftamtmændene, andre Quarantaine Commis foner, eller til de Hoist commanderende Officerer i Di

1. tricterne. Directionen undlader derfor ikke, at gjore

Com Commissionen bekjendt med denne foranstaltning, og 13 Augderhos at melbe, at, faafcemt Commissionen i vas rantainevesenets Unliggender maatte correspondere meb Undre end de Ovennævnte, til hvilke fri Porto er tile Flanet, da ville den ved Brevenes Afsendelse eller Modtagelse erlægge Porto for Samme, og siden ved Aarets Udgang til Directionen indgive Beretning aver det saaledes Uolagte, med Oplysning om hvert Brevs Afsendelses Datum og Addresse, paa det at man derefter tan foranstalte Quarantaine - Kassen de derved havle Udgivter refunderede af Postcassen. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi. ao Aug, stopen i Trondhjem), ang. fri Jord van Airtegaarden for Dem, som have havt Ret til fri Begravelse i Kirken (1). Gr. 3 Anledning af Forestilling under gode April d. 2. fra St. og B., annaaende fet, Begravelse paa Kirkegaars den for dem, som hidtil pro Officio have havt fri Begra velse i kirkerne, med videre, meldes: 2t be, som have havt Ret til fri Begravelse i Kiza ten, maa ansees berettigede til fri Jord paa Rickegaarden.

Rescr. (til Fyens-Stiftamtmand og Biskop), 23 Aug ang. det Nybergske Begravelsessted i Dres lette Kirke, 300 Rdie, derfor at staae i Breslettes Præstegaard, til Afgang i hvad den herefter toffee mere, samt Oplæg af Renter og 100 Rd. til offents lig Brug, m. M. Confirmation paa den af afdobe Krigsraad 23 Aug. Gleerups og Hustrues Kirstine Cykkes Ar= (1) See Forordn. 22 Febr. 1805, pinger 23 Aug. vinger ben sobe Junii b. 2. forfattede eg derhos ved. lagte undate, foret af bemeldte Krissraad Bleerup og Hustrue ved Testamente af 19be Nov. 1796 for Trans gende stiftet Legat, fort 2500 Rdlr., der al inde staae i Robflet Hovedgaard i Kalborg Stift; dog at Redflet Gaards Eier, der efter Fundatsen (s) stal op pebære (s) Samme Inder saaledes: efter Madsets forrige Eierd fatig Krigerand Sens Gleerups og Frues Rite Stine Epptes teftamentariste Disposition, oprettet den rode Nsvbr. 1796, og allern. confirmeret den. zdie artis 1797, ee Menten of Capital goo 2ble., 4 pro Gente, bestemt at ubdeles il gattige i abum: Sega, og enten af Capital 1600 Rbir. udbetales earlig til en eller toende af de meest trangenbe og fatig Strigsraad (tercup nærmest Mesestede alti golge fer bemetête Difpofitions Jubboid saaledes: "Efter min e Renes tabelige afgang feat følgende Gapitater inder faati Modflets hovedgaard og nærmere of mig eller Arsinger epsione 200 Tenber pertkorn, neftcfter de Legata, fem udi Gamme cre intestaaende og fatte af terrige Gier: a) den Capitat goo ble., hvoraf las res aarlig Rente 4 pro Gento, er 36 str., hvoraf 3 uoteles den første Dag i hver Maaned til 3 eller 6 Fattige af Rotflets Bobs i Badum Sogn, ligefem bei Fattiges Mængde og rang er til, saaledes: at, nace ber, itkun ere 3 Stetter, som Sehøve letp, foar disse hver 1 Rdlr., men naar der ere 6, da itkun 3 E per maaneblig, over hvilken Begation af vore Arvin ger forfattes Fundats, som ferbliver ves Medflet, og beraf gires 2 Gjenparter, den Ere til Stiftets riabed, eg den Anden til Segnepræsten i Vabum: b) den Capital 1600 Sbit., hvoraf feared aarlig Mente 4 pro Gente, fem ubbetales bvert Karé Snapés ting til ben 21bfte, naat ban tillige er, vederheftig, paa Montslinien i mia nebftigende kamilies t'andet Fald til den Bngre efter ham, som tan anfees veder beftig, hvilken Mente uddetes til cen eller tvende af be i min Wamilie værende meest trængende eg mig nærmest beslægtiget, boottil for forft ubmetbes hanne leerup, berute peb Brea Præstegaard. Pea belte Peant ville vore tjære Bern ubabe uns bate, bvoruet al beftenimes, byem of Zamilien der stat være berettiget til at udmelde de Trængende, og hvorpaa anfeace Renat. Confirmation, bvorefter min aidße Son, Jørgen leerup, beholder Camme i fin Barge, og deraf udsteder 2 ligelydende Gjenparter est til pebære og uddele Renterne, aarlig aflægger Regnsfab 23 Aug. tit Stiftsrevisionen, i Aalborg for Renternes rigtige Uddeling. Confirmation paa den af de Sangme ben, 23 Aug. 20de Junii d. N. forfattede Fundats for det af bemeldte Krigsraad Cleerup og Hustine ved Testa mente af i gde Novbt. 1796 for Trængende med mere Stiftet Legat, stort 400 Rdlr., der skal indestane i Birkumgaard udi Aalborg. Stift; dog sal Birkum gdarbs til hans 2 Sedsende." - Com Følge deraf blivec herved nuværende eg efterkommende Modflets = iec forbunden til at fpare aatlig Rente 4 pro Cepto eller 36 Rdlr. af de for Bedsets Godses Fattige i Batum Sogn legerede goo dir., og af denne Mente at uddele 3 Rdlr. den første Dag i hver Micaned, til 3 eller 6 Fattige, efter den i Dispositionen gjorte og ovenforauferte Bestemmelse. Ligeledes forbindes nit værende og efterkommende Rodslets: Eier aarlig at ferrente den til salig Krigsraad Gleerups meest Fattige og nærmest beslægtede, bestemte Capital 1600 vir med 4 pro Gento eller 64 die., som udbetales i ethvert Kars Snapsting til undertegnede Severin Gleerup til Vaug, hvem der er vaigs til at udmelde den eller de af den Gleerupße Familie, som i Følge Dispositionen bør nyde bemeldte legata efter Johanne Gleerups Deb. Disse 2 legerede Capitaler, tilsammenlagt 2500 Rdlr., bar. Giverne efter Dispofitionen, bestemt at intestaae i Rødstets- Gaard og 200 Zdr. Hartkorn; men, da falig Krigs. raad Gleerup og Frue ikke bar opgivet bemeldte Baritorn, saa have vi, som disses Born og Arvinger, derover forfattet Fortegnelse eller Jordebog, som her ved findes heftet, og viser: at Rodßets. Hepedgaard med dens Hovedgaarbstaxt af ger og Eng fame Va dum Kirke med dens Tiende og Hartters, tilligemed endeet Bundergods, ialt udgjor 200 Sdr. Hartkorn. hvilket Hartfern med dets tilhørende Eiendomme bestandig skal være til Sitterhed for ommetste legereve Capitaler 25co Rotr., og derudi have Prioritets Ret næst efter de i Rødstet allerede indestaaende ce af be Herrer a esoner I reve Capitet 4300 bir. ; og saaledes skal disse tiges Midler af nu værende og efterkommende Købstets: Eier tit fildigfte Zid være conserveret, og efter Giverens Bestemmelse anvendes. 23 Aug. gaarbs: Eier, der efter Fundatsen (t) skal oppebære og 24 Aug. uddete Renterne, aarlig aflægge Regnskab til Stiftsrevisionen i Aalborg for Nenternes rigtige uddeling. Canc. Prom. (til Amim, over Nanders: Amt), ang Beedigelse af Taxation, naar der skif tes efter stoft levende gunsfolk (u). Gr. Han har med frivelle, dat. 2den . M., indsendt en Forestilling, i hvilken By: og Herreds Foged Fels I umbi 20heltoft har forespurgt, paa hvilket sted den ved Forordn. af 21de Junii 1799 § 4 befalede Geds Bes Træftelse paa de i Húusments og Inderstere Etervboer afholdte Taxationsforretninger feat affegues, em ben mace free veb Stifte Retten, eller e-edigelsen fat see til Linge efter formelig Indstævning? (t) Gamme tyder saaledes: Bed Birfumgaards forrige Giers, fatig Krigsraad Jens Gleerups og Frues Kirstine &yttes unter 19de Novbr 1796 oprets tede og den 3die Martii 1797 ellern. confirmerede teftamentariffe Dispofition er enten af 400 Rblr., som paa forste Prioritet fat intestaae i.Bittumgaard, henlagt til Skoleholdernes Lønning i den vesterste Stole paa Den Giet samt fire fattigste indfødte Giols beer, efter den i bemeldte Disposition gjorte Bestem metfe, saaledes tydende: Bigeledes stat nedsættes og indestaae paa første Prioritet udt den af mig eiende Bisgaart, Birkumgaard kaldet, i Gjøl Sogn, den Capital 400 Metr., hvoraf at svares aarlig Rente 4 pro Gento; deraf bestemmes aarlig 8 Rele til Sfo Icholbernes Bons Forbedring i den vestre Stote i Gjøts Sogn, og 8 d. uddeles af bemeldte Birkumgaards- Gier hvert are Juul til de fire fattigste indfødte Gjelboere, over hvilket Begatum ligeledes af vore Ar vinger forfattes Fundats og indsendes til Stiflets Svrigbed." I sige deraf bliver herved bestemt: at bemeldte legerede 400 Ndir. for bestandig skal være indestaaende paa forste Prioritet i Holsgaarden Bir- Eumgaard paa Siel, og hvoraf nu værende og efters tommende Birtumgaards Gier aarlig erlægger Rente 4 pro Cento eller 16 Mdir., hvoraf de 8 Midir. aarlig udbetales til Gleteholderne i den vestre Stole paa Gjet, og de evrige & Rotr. uddeles til ethverr Wars Juul til de fire fattigste indfødte Gjølboere, alt fuld, tommen og nøjagtig a fyldes efter Giverens Billie, (1) See 9, 10 April 1802, § 1 og 5, samt 21 Wug 1804, I Anledning beraf fulde Man herved melde: at, 24 Aug. zaar edelig Afhjemling til Zinge i det ovennævnte Tilfælde finder Sted, bor Afhjemlingen free ved det Fo rum, hvor Zapationsmændene ere udnævnte; naar ders imod de myndige Arvinger og de Umyndiges Verger samt andre Vedkommende declarere, at de ingen Afhjemling til Tinge forlange, kan det, til Omkostningernes Besparelse, være tilstrækkeligt, at Taxations forretningen underskrives med Lovens sædvanlige Ged: "Saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord;" hvilket Amtmanden ville bekjendtgjøre By- og Herredse Foged Fellumb. Admiralitets. eg C. Collegii Prom. (til Kh. 24 Aug. Driberg, Generalfrigscommisfair i Danmark), hvorved den aarlige So-Udskrivning, som i Følge Kongl. Nesolution of 21be December 1804 (v) fat fee fen Den Anholt, bestemmes for det første til 2 Mand hvert Nar; samt til Sø og Land Krigscommissairen i 2det jydske District (hvors under bemeldte er henlagt), overlades at bestemme Ziden, naar denne Ubrivning sal gaae for sig, og Maaden hvorpaa den skal stee; saavelsem hvorledes disse 2 Mænd hvert Foraar sal hidsendes: Alt forventes besørget paa bedste og menagerligste Maade. Dette tilkjendegives saaledes Kammerherren tit Efterretning og Bekjendtgjørelse for 2det iydike Districts So og Land Krigscommisfair. vilket B. (v) See Prom. 4 Jan. og 3 Octbr. 1805, 31 Mais 1806 med Note. VI Deel. 13 Bind. aste S. 24 Aug. 24 Aug. 27 Aug. V. G. R. og Gn. Toldt. Prom. (til samtlige Stiftamt eg Amtmænd i Danmark, hvilke, ang. Mulct, for at fare paa Odense - Fjord og Canal uden Anmeldelse, meddeles, hvad Kongen, paa Kammerets gjorte Forestilling, ved Resolution af 16de Dennes har resolveret: "Hvo, som farer med Fartoj eller Baad, brændt til Læste Drægtighed, paa Odense Sjord eller Canal, stat hver Gang forud anmelde det for Coldvæsenets Bes tjente; hvorimod hvo, som uanmeldt træffes paa Sjors den, betaler uden Forstiet, enten Fartøjet eller Baas den er labt eller ifte, ro Nite. hver Gang, men paa Canalen, naar Fartejet eller Baaden ikke er ladt, 10 Rdlr., og naar de ere labte, da desforuden den fems folds Canal Afgivt, hvilke Boder tilfafde Unhols derne." (x). Sammes Bekjendtgjørelse, ang. et Lampefyr paa Christjande (y). Canc. Prom. (fil Rentekammeret), ang. hvilke Skovforbrydelses-Sager gaae Forligelsescommissionerne forbi. Gr. Det Kongl. Rentekammer har i Skrivelse af 29de Junii siestleden, i anledning af tilbagefølgende Promemes ria med Bilage fra Dverforstmesteren, Kammerherre Linstow, forlangt dette Collegii Betænkning om ikke de Sager, som, efter Kammerets Foranstaltning, anlægges imod dem, der begaae Forbrydelser imod Forordningen af 18de April 1781 i de Kongelige Skove, efter Ferordn of 10de Julii 1795 dens 4de Gapitel ere undtagne fra at inddrages

(x) See Plac. 8 Junii 1803, Befal. 26 Junii 1804, Regl. cg Instr. 29 April 1805, de sidste 3 i Mes scriptsamlingen. (y) Uftrykt i Hr. Assessor Schous Fdg. Udtog 1805. . 349. drages for Forligetfescommissionen, forinden de mod Ned: 27 Aug, kommende anlægges? I Gjensvar herpaa undlader Cancelliet ikke, næst at henholde sig til dets Skrivelse af 21 de November 1795 (z), berved at melde: at, naar deslige Sager anlægges efter det Kongelige Rentekammers Befaling, formenes de, i Følge den 23 de § i Forordningen om Forligelsesvæsenet, ei at høre til Forligelfescommis: fionerres Forbandlinger; men derimod bor de først samme steds foretages, naar de anlægges af vedkom mende Forstbetjente, uden Ordre fra Kammeret. Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks 27 Aug. Amt), ang. Omverling af storste Lods ier i en Sogne Commission. Gr. Amtmanden har forespurgt: om en Godseier, der, som største Lodseier, er Medlem af en eller anden Fattig. væsens Commission, fan, naar han ønsker det, efter 3 Mars Forteb, fratræde Camme, og hvilken Gouseier da i hans Sted at tiltræde Commissionen? I Gjensvar herpaa meides: at det, i Analogie af Reglementet for Fattigvæsenets proviseriske Indretning og Bestyrelse (a) dets 29be §, ifte kan nægtes den Godseier, der har som største Lodseier været Medtem af en Fattigvæsens Commission i 3 Aar, at fratræbe denne sin Bestilling, og i saa Fald er Den, som efter ham har det største Hartkorn i Sogefe-Districtet, pliga tig at indtræde i Sogne Commissionen. Avarant. Directions Bekjendtg. (til Sundhedscom: 27 Aug. missionerne), at som smittet mad anfees Staden Corint paa Morea, Den Candia, og det Hollandske Fort St. Georg de la mina paa Guinea- Kysten; (z) Tillag ved I Deel, S. 572. 2 (a) 2f ste Julii 1803% fee Prom, 11 Jan. 1806. fams 27 Aug. samt som mistænkt Land den øvrige Deel af samme Kyst (1). 30 Aug. 30 Aug, Rescr. (til Sjellands Biskop), ang, hvorledes Bremmerholms Præster dele de ved Nicolai Menigheds Overtagelse faldende In komsier, og Sognepræstens Embede med Liig. Gr. Da han udi Forestilling har anholdt om Approbation paa et fra familige Prefter ved Bremmerholms Menighed i Kjøbenhavn indgivet Forslag, om at de Indkom fter, som herefter ville tilflyte dem ved Overtagelsen af den Deel af Nicolai Menighed, som er tillagt Bremmerholms Sogn (c), maatte deles imellem dem paa følgende Maade: 1) t Indkomsterne af Præstepenge og alle øvrige 2ccidentser ved Kirken deles paa samme Maade som Ind- Tomsterne af det gamle Bremnerhelms Sogn: 2) at Jerdpaatastelfen paa Assistentskirkegaarden uden for Stadens Norre-Port tillegges Sognepræsten, som og holder Protos kol over Bigene, med de Betingelser: a) at hvad ham gives for Følge, beheider han udeelt, b) men derimod deles, hvad der gives for Jordpaatastelfe, i 2 lige Dele, hvoraf Cavellanerne nyde den ene og han den Anden; dog c) i Tilfælde at den ene Capellan indbydes til Følge, men den Anden ikke, da beholder den Sidste det, som ellers tilfaldt begge fer Jordpaatastelfe; og d) naar begge Capellanerne tages med til Følge, da svarer Provsten Intet af den Jerdefærd:

Saa approberes herved de i ovennævnte Forslag ins deholdte Bestemmelser, saaledes som Samme her fin des anforte, til en bestandig Reget for Fremtiden. Rescr. (til Biskopen over Trundhjems og Romsdals Amter), ang. at Sognepræsten for Indersen herefter maae fritages for at holde mere end een Prædiken hver Son og Hellig Dag, imod at ham paalægges 1) at holde en gestprædiken efter Indhestningen paa en Segendag aarlig i hver under hans Kalo beliggende Kirke, deels til Opmun (b) Ophævet ved Bek. 14 Junii 1806. (c) See Rescr. 21 Decbr. 1804 V tring tring til Tak til Gud for Jordens Grøde, deets til 30 Aug. Formaning at bruge Guds Gaver retteligen; og 2) hver Sondag ikke alene at catechisere for Ungdoms men, men især for Skriftemaalet, at catechisere for de Uçifte blandt Confitenterne. (Caasom Hr. Bodtker har bedet sig Saabant tilladt, og den bam ved Kaldsbrev paalagte Befaling, at holde Gudstjeneste i2 Kirter hver Soneg bellig Dag, ophævet, hvilket han saameget mere Haaber, som Almuen i et hans Ansøgning medfulg: Promes moria har ønsket den bevilget.) Nemiralitets og G. Gollegii Prom. (til Kh. 31 Aug, Driberg, Generalfrigecommisfair i Danmark), ang. indrullerede Matroler ved Post Jol len eg Færgen i Middelfart. Gr. Efterat have modtaget hane nærmere Betænkning under 19de t. ., betraffende, hvorledes de Misbruge, som finde Sted ved de Ce-Indrulleredes Austrelse til Post- Jollen og Færgen i Middelfart, kunne forebygges, hat Col legium, fer at afskaffe disse Misbruge, besluttet: At de So-Indrullerede, som ansættes til bemeldte Post Jolle og Færge, ber, saalange de forblive derved, formenes Net til at fare med Koffardie: Skibe; og til den Ende imidlertid afgive deres Sp Patenter, fum medtages i Bevaring ved Indrulleringen; og at det i øvrigt paalægges So Sessionernes Deputerede ved næste Session nojagtig at undersøge, hvor mange Soif i Almindelighed nødvendigst behoves for at kunne vedligeholde Post og Færge. Befordringen for Middelfart; det hertil nødvendig befundne Antal Matroser opgives da til dette Collegii nærmere Resolution: Hvilket saaledes tilfjendegives til Efterretning og videre fornøden Bekjendtgjørelse for Vedkommende. 2 G. . og Gen. Toldt. Eircut. (til Stiftamtman- 3r Ung. bene over, samt Coldstederne i Chrißianssands og Bers .gens 31 Aug. gens samt Trondhjems Stifter), indeh. Hvab Kongen har paa Kammerets Forestilling under 25de d. Mresolverer: "at tvetpoift Salt mane, indtil videre, indføres til fornævnte Stifter, mod den for Spans Salt bestemte Cold" hvilket meldes herved til Efterrets ning; [og i Tilfælde, at saadant Salt udgaaer fra Cres. dit: Oplaget i ... By eller og som fortoldet til Steder i ag ershuus 3tist eller til Danmark, da maa derom see noje Forklaring i Told Passeersedlen, som derpan udstædes, eg om det forfeldede Liverpols. Salt tillige anmærkes, hvad Told deraf er betalt.] (d), 3 Sept. Rescr. (til Stiftamtmanden over Christians fand: Stift), om Sneebrydningens Foretagelse i dette Stift (c). Gr. Da Stiftamtm. udi Skrivelse til det danske Cane cellie har andraget, at de hidtil brugelige Sneeplove i Christiansfand Stift ere for fmate til at Sneebrydningen dermed tilbørligen fan ferrettes, og derhos hat anholdt om, saavel at 2 muen maatte forpliates til herefter at be tjene sig af bredere neeplove, som at den Betaling af 24 f. pr. pub, sem ved Nefcriptet af 7de April 1797 et tillagt de nærmest Veien boende Bender i Rebenas: og Reabsigdelaugets Amter, for at ferrette Sneeb yeningen for de længere Bortliggende, maae forhøjes til 32 §. pr. Hud: Befales og fastsættes følgende i Henseende til Snee= §. 1. beyoningen i Christianssand Stift: Almuen skal være forpligtet til berefter at betjene sig af Snceplove af 4% Alens Brede, tit dermed at foretage Sneebryoningen; dog kan det for det ferste, indtil General: Beimesterens nærmere Bestemmelse, tillades dem at benytte sig af be allerede færdige Sneenlove, naar disse i det mindste §. 3. ere 6 Fod brede. Hvo, som efterat være anfagt til Sure: bestaaer ei (d) Dette [] var ei til Stiftamtmændene; med Krigen, fee sig. 9 Sept. 1807. (e) See næstfølgende 2 Rescripter. Sneebrydningens Foretagelse, forfemmer amme, 3 Sept. og ber første Gang bebe 1 Nd.; hvilken Mutct for igjen tagen Forsommetse fordobles indtil 5 Rd.: disse Mulc ter, som ved joydeine bor inddrives, fulle tilfalde Bei Kassen, og anvendes til Sneeploves Anskaffelse. De længere fra Veien boende Bender i Nebenæs Naabsig delaugets Amter skulle, istedet for de 24 ß. pr. Hud, som de efter ovennævnte Rescript af de April 1797 bidtil have betalt til de nærmere boende for at forrette Sneebrydningen for dem, herefter betale. 32 B. pr. Hud for hele Winteren, hvilke 32 ß. af vedkom mende veged bor indkasseres, og derefter hvert Foraar betales til Sneebryderne. §. 3. Rescr. (til de øvrige Amtmænd i dette Stift), 3 Sept. det Samme (f). Rescr. (til Stiftets Generalveimester), 3 Sept. ang. hans Opsyn dermed. Gr. Da ved Rescripter af Dage Dato til Stiftamtmanden og samtlige Amtmand i Giristjanssand: Stift er fastfat adskillige Regler, fem berefter fulle følges ved Sneebrydningens Foreta else i bemeldte Stift 3): faa, for at disse Segler desto nøjagtigere kunne bitve iagttagne, Wil Kongen herved have ham bemyndiget til at paaa tage sig det fornødne Opsyn med fotommeldte Snee brydning. Canc. Circul, (til samtlige civile Over v. 3 Sept, righeder i begge Niger), ang. at itkun Egteskab af Letermaalsbegængere med hinanden befrier dem fra bocer. (f) Dog med ubetadelse af 3die Post. (g) See næstforan. Gr. 3 Sept. 3 Sept. Gr. Zeb allerhøjeste Resolution of 24de Januarii 1798 (h) er det bestemt, at naar nogen Manes eller vindes- Perfon, der har beaadet Reiermaal, fien efter gifter sig, maae al Action imes den Styldige, i Betragtning af det indgangne gtestab, bortfalde. Cancelliet har derefter bragt i Erfaring, at adftitiae Embedsmænd forstaae denne Resolution saalei es: at den Skyldige, ved at gifte sig bør fritages for ermaalsboderne, uden Hensyn til, om Egtes fabet indgaaes med den Perfon, med hvilken Veiermaalet er begaaet, eller ikke.. I den Anledning fulde Man anmode (Tit.) at ville tilkjendegive Vedkommende, at det i Resolutionen om meldte 2gteskab, der skal befrie den Skyldige fra at erlægge Beder, ikke kan forstaaes om Andet end Det, som indganes med den Person, hvermed Leiermaalet er begaaet, da ethvert andet 2gteskab ikke staaer i nogen Forbindelse med den ved Leiermaalet begangne Brøde. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Kh. Driberg, Generalfrigscommissair i Danm.), ang. at af Fiskere meddeles ikkun de Indrul lerede fiskerpatenter. Gr. 3 Anledning af det, der ommeldes i Hr. Kammers Herrens Skrivelse under 20de f. . om de i- 3 Jydske District indrullerede 995 Fiftere, har Colegium resolveret: at, da Collegii Resolution af ste Martii f 2. ene taler om Se Indrullerede: Skulle saa mange af de omhandlede 995 Mand, som, ene ved en Mistydning af bemeldte Resolution, ere indførte i Ss Extra Rullen, og som i øvrigt ikke paa andre Grunde henhøre under So: Indrulleringen, fratages de dem urigtigen meddeelte Fiskerpatenter, og bringes til Afgang i Extra Rullerne; eg fulle So. Krigscommissairerne for Eftertiden iagttage, at ingen uden de virkelige So Indrullerede meddeles de omhande

(h) 3ircut. 3 Febr. 1798; fee Prom. 7 Maii 1803. Hendlede Fisker: Patenter, eg paa Grund deraf anfe: 3 Sept. res i Eptra Ruflerne: Hvilket saaledes tilkjendegives Hr. Kammerherren til Efterretning, Gjensvar og Be= Ejendtgjørelse for samtlige Dem underlagte Se og Land: Krigscommissaires. Kongl. Resolution (i), at den ved Placaten af 22de 6 Sept. Marts d. U. fastsatte Termin, ved hvilken de lærde Skolers Sang-Opvarmning fulde ephore, mace forlænges til 1ste Januar 1806. Rescr. (til Tolland-Falsters Stiftamtmand 6 Sept. og Biskop), ang. at 50 Nolt. af de 80 Rdlr., som svares af Dannemate og tillitse Sognes kate, og som, i Følge Rescriptet af 14 de Nov. 1788, skulle uddeles iblandt flittige Skoleholdere i Lolland, herefter maae forundes Skoleholderen ved Charlot tenlund Skole i Dannemare: Sogn, samt at det overlades til Biskopen over Lolland og Falster, at an vende de øvrige 30 Nole. til Skolevæsenets Bedste i bemeldte 2 Sogne, indtil en ny Skole i tillitfes Sogn er opbygget eg med en duelig Seminarist fors synet, da fernævnte 30 Ndir. mane tillægges denne. (Efter Sognepræstens Forslag.) Canc. Prom. (til Directionen for det Vester: 7 Sept. borgske Skolelærer: Seminarium), indeh. Kongl. Resolution af 30te f. M., der approberet Biskop Boisens Ferslag, fremdeles at deeltage i Religions Undervisningen og den dermed forbundne Cathechetik, og, som den Directeur der boer paa Stedet, at ville paasee alt Det, som tjener til Seminas riets (3) Under 9te fra Universitetsdirectionen communiceret Stifts Sprighederne; see Rescr. 27 Decur. 1805. 7 Sept. riete Tarv: hvorimod Castor. Vicarius paatager sig alt Det, Biskopens ovrige Embedsforretninger ikke mere vil tillade ham at overkomme ved Seminariet (k). 7 Sept. 7 Sept. Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Biskop), at Sognepræsten i Rodby skal, som af Biopen ham paalagt, forrette 4 Fasteprædikener i Ringsebolle. (Svilket han formeente at være Catechetens Pligt, men efter Rescr. af 27de San. 1786 ei sees at kunne paalægges Denne.) Canc. Prom. (til Amtmanden over Nanbers: Amt), om hvad der i Czationales Douceurpenge maae Fortes (1). Gr. Uf Amtmandens Skrivelse, batered 28de Junii sidstleden, med Bilage, bar Cancelliet bragt i Erfaring, at det Fyenste Infanterie Regiment har staaet i den For mening, af den Kongelige Resolution af 1ste Martii derte War, hvori det hedder, at der i de Nationales Douceurs penge itke maae fee nogen Decourt uden til Beløb for Tornistere med Mere, har tilintetgjort de Bestemmelser, som ere fastfatte i Forordningen af gote Maii 1794, i en feende til det Bidrag, som en Landsoldat eller Rekrut stal yde til sit uægte Barn; eg at bemeldte Regiment, paa Grund heraf, har auseet Amtsforvalter Wesenberg i Ranbers ubeføjet til at tilbageholde den ved Regimen tet fraaende Nationales P. 9. Hammerheis Dous ceurpenge, for at udbetale disse til et Fruentimmer, ved Navn M J., der med ham har avlet et uægte Barn. Efterat Cancelliet, denne Sag betraffende, bavde insladt sig i Brevberling med bet Kongelige Generalitets og Commissariats: Collegium, har dette Collegium nu svas ret: at det har tilfjendegivet det Fyenste Infanteries Regiment, At slige Decourter som den Ovenomtalte, hvilken er grundet i Ferordningen af 30te Maii 1794, ikke fant (k) See § 24 og 26 i Rescr. 30 Octbr. 1801, og Noten til Prom. 3 Aug. 1805. (1) Det Væsentlige af denne Promemoria, bortfalden ved Circul. 3 Decbr. 1808, er i Collegialtidenden No 44, S. 601 sa 692. Resol. af i Marts er i Circul. ste f. Maaned. kan nægtes udbetalte, samt at den paaberaabte Kon 7 Sept. gelige Resolution blet har hensyn til Fordringer fra Regimentets Side, men ikke til de, som maatte see i Medfor af de Kongelige Anordninger. Dette Genes valitetets Svar undlader Man ikke herved at meddele Amtmanden til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 7 Sept. ang. Forraads Fouragen hos de fra Godser afhændede Gaarde. Gr. Da han ved Skrivelse af 24te i f. M., blandt Ane det, har forespurgt, om noget tunde være imod, at Bons der, hvis Gaarde til dem ere afhændede, eller herefter of handes fra samlebe, Godser, maatte, maar de saaledes cre blevne Selveiere, feu holde Optag af Ferraade: Fouragen, Enhver for sit Bartlern, og være fer denne Fourage ane svarlig saa fuide man herved melde: At med Oplaget af Forraads: Fouregen of deslige Benders Hartkorn, under Ribe - Amt, mac forholdes i Overeensstemmelse med Fdg. af 5te Decor. 1792. bens 2den §, da Kammeret ikkun, naar færdeles Oms stændigheder maatte fordre det, skeer sig i Stand til, at udvirke Forandring i den derved gjorte Bestemmelse. Rentek. Prom. (til Samme), ang. Adskilligt 7 Sept. om Sandflugtsdæmpningen i Ribe: Nint. Gr. Ved den af Hr. Kammerherren tilstillede Indberefs ning fra Sandflugtscommisfair Ellung om Sandflugtcas Tilstand i hans District for Sommeren 1804, fiabes følgende at erindre: 1) at denne Indberetning er indiemmen et Nar for fildig til Kammeret, da den efter Circulaire Skriz velse af 26de Junii 1802 allerede fulde have været indsendt til Kammeret ved Ubgangen af Junii Maaned forrige War: 2) at han ikke har gjort nogen Forklaring om, hvor udi de forefundne Uordner imed Sandflugts- Anordningen bestaae, eller af hvem de ere foretagne, og heller ikke i Indberetningen gjert nogen Forklaring om de faldne Mulc ter, eller indienet Amtstuens Ovistering for den Deel af Mulcterne, som tilfalder Sandflugtstassen, og 3) at han vet har gjort Forklaring om, at Fredningslinien i Conne vane 7 Sept. Sogns Sandflugte: Stratning ikke er opbotet, men at han yar efterladt at gjøre Forklaring, om og hvad han har for anstaltet for at hæve denne Morden. I Anledning heraf anmedes Hr. Kammerherren om, at tilholde ham 1) for Eftertiden at indsende de aarlige Indberetninger om Sandflugtens Tilstand i hans District saa betids til Hr Kammerherren, at de til Kam.. meret kunne være indsendte til de i bemeldte Stris velse af 26de Junii 1802 ommeldte Lider, nemlig inden Udgangen af Junii eg December Maaneder for ethvert Aar (m): 2, at han for Eftertiden i sine Indberetninger, i den dertil indrettede Rubrique, mane gjere Forklaring om, hvorudi de lordner, som maatte være forefaldne, bestaae, samt af hvem udøvebe, og hvad Mulct Vedkommende derfor have erlagt; og da den 3 die § i Forordningen af 19de Septbr. 1792 befaler, at Opspnemend ne seulle holde Bog over de Mulcter, som aarlig maatte falde, saa maa han os, i Overeensstemmelse med bemeldte §, lade sig disse Bo get forevise af Opsynemændene, og i hans Indberets. ning giore fuldstændig Forklaring om, hvorledes Fredningen i Enhvers District befindes, samt ligeledes lade Amtstuens vittering medfølge hans Indberetning over de Mulcter, som der indbetales: fremdeles 3) at han, i Overeensstemmelse med den 19de § i Forords ningen af 19de Septbr. 1792 og paa den derudi fores revne Maade, drager Omsorg for, at Fredningslinien i Loune Sogn, samt øvrige i hans Indberetning ommeldte Steder, ufortovet blive opdolede, og at han, i Tilfælde at Vedkommende derudi fulde vise Forsoms melse, strap maa gjøre Indberetning derom til Hr. Kame (m) See bog Forandring heri ved den paaberaabte Promemoria. Kammerherren, for at Urbeidet kan blive fuldført og 7 Sept. Vedkommende mulcterede for deres Forsommelse. Hvad dernæst angaaer He Kammerherrens Skrivelse, hvorudi De indberetter, at De, ved Deres Omreise ins deværende Aar, har i Hq og Opby-Sognes Sandflugtss Strækninger befundet, at der i de beplantede Klitter findes Strækninger, hvor Vinden har faaet Overhaand, og Sandflugt paa ny er udbrudt, med videre, da ville De tilkjendegive Sandflugts. Commisfair Ellung: at man havde ventet, at han allerede forlængst havde havt saadan Orden i hans District indført, at Opsynsmandene og Klitsogterne, hvem Saadant ellers paaligger, i Følge Fdg. af 19de Sept. 1792, strax gjorde Inds beretning til ham, naar saadanne nye Sandflugter & deres Klit District opkomme; og, da slige nye opkomme Sandflugter strap bor dæmpes, forinden de udbrede sig videre, saa vilde Hr. Kammerherren tilliendegive ham, at han ufortovet maa brage Omsorg for, at emmeldte Sandflugts Stratninger i de beplantede Klitter blive dæmpede, og at man venter, at han paaseer, at Klitbetjentene for Eftertiden efterkomme deres Pligter. Hvad angaaer Hr. Kammerherrens Forslag i Henseende til Klit-Tagets Ueplantning i Busker isteden for i Nas der, da vise Indberetningerne fra Sandflugtscommiss sairerne i Tistad og Hjoring-Amter, hvor Rades Plantningen nu bruges, at denne Plantningsmande har Fortrinet for Buseplantningen. Skulde derfor locale Omstændigheder ikke være til Hinder i Rades Plantningen, hvorom De ville behage at indhente og hertil med Deres Betænkning indsende Sandflugtsa commissair Ellungs Erklæring, bør denne Maade, at udplante Klit. Laget paa, foretrækkes Bustplantnina gen 7 Sept, gen, naar og hvor den er anvendelig. 7 Sept. For ovrigt, - i Antebning af St. Kammerherrens Indstilling om, at lungs District maatte blive deelt imellem 2 Sande flugtscommissairer, meldes: at man anseer det rettest, at onimeldte District for det første bliver udeelt. Naar Sandflugtscommissair Ellung (n) indsender sin Indberetning em Sandflugtens Tilstand for den sidste halve Deel af ethvert Aar, maae han indsende Reg ning over de ham for hele Haret tilkommende Diets penge, hvormed tillige mane følge en Journal over de Dage, han har bereist Sandflugts. Strækningerne i hans District, hvilken Journal man være forfonet med vedkommende Opsynsmænds eller Klitfogders Beds tegning, angaaende hvilke Dage han har vereist, eller havt Forretninger i deres Klit-Districter Med denne Indberetning man tillige følge Fortegnelse over Klits fogderne, forsaavidt dem er tilstaaet Len, med Forklas ring om, hvor meget Enhver især er tilstaaet, for at deres Lønninger derefter kunne blive dem anviste; og ligeledes Regning fra vedkommende Nettensbetjente over de dem tilkommende Didtpenge. Rentek. Prom. (til Amtmand Rafn), om Skattammerfondets ved Laugrettesmands Eedtagelse. Gr. Da Kammeret har bragt i Erfaring, at den ved Forordning af 21 de Octbr. 1803 paabudne Deel Fore Højelse i de Spertler og Gebyrer, som beregnes den Kongelige Kasse til Indtægt, itte overalt indfordres af de for Vaugretsmænds Ecdtagelse erlæggende Sportler: Saa maa vi anmode Hr. Amtmand, at beordre Sorenskriverne i Buskeruds Amt, ved Oppeborselen af den Hans Majestæt titkommende een Rigsbaler for (n) 3 Maret 1811 er en Anben i hans Sted ansat. bes 03 Deel 7 Sept. bemeldte Eedtagelse (o), tillige at oppebare Forhøjelse, der færskilt til Kogderne overleveres; ligesom ogsaa Sogderne maatte tillægges Ordre at mob tage ovenmeldte Forhøjelse, og indbetale Samme for Skatkammerfondet med særskilte Stiftamtstueqvitterine ger. I øvrigt følger det af sig selv, at hvor denne Forhøjelse ikke er bleven beregnet for den Zid, Forordningen fastsætter, maa Samme endnu indtræves og beregnes til Indtægt i Regnskaberne for indeværende Aar. B. G. N. og Gen. Toldk. Circul. (til en Sept. deel (p) Coldsteder), at strandet Gods, naar det ikke losses eller lades i eller ved Kjøbstæd: Havn, mane herefter være fritaget for oeconomiste Afgica ter til den Havn, i hvis Teld District Strandingen er indtruffen. Neser. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Trund: 13 Sept. hjems Stift), ang. at den refiderende Capellan til Meelhuus r. P. Sch. Zissen mane for be af ham paa Capellan Gaarden Barmbo opførte eg eis ende Bygninger samt øvrige Reparationer, imod at denne Gaard fremdeles vedligeholdes og afleveres i god og forsvarlig Stand, nyde en Godtgjørelse af 1000 Rd., saaledes at Samme udbetales ham af den Summa, der udkommer ved Salget af den Meelhuus. Pas storat (o) See Megl. II Junii 1788, IV. 22, Prom. 16 Aug. 1800 og 20 Julii 1805. (p) 3 Kallundborg, Korsøer, Næstved, Vordingborg. Nystad, Sartjøbing, Stykjøbing, Stubbekjøbing, Ribe, Nalborg. Aarhuus, Randers, Horsens, Gree naa, Ebbeltoft, Mariager og eile; see Sog. I Febr. 1797, 23 20. 13 Sept. storat beneficerede Gaard, Schieringsted, naar beh blis ver bygselledig. 13 Sept. 14 Sept. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Ind. rulleringschefen og Overlodsen for Christjans fand District), ang. Skipperes Frihed ihenseende til kodsers Antagelse. Gr. Collegium har fra Commandeuren modtaget et Prom. under 2den dennes med Bitag, i hvilket der indstil les: at, ligesom det efter Lodsforordningen af 19de Maii 1763 § 12, er og forbliver Lodsernes Pligt, at lodie det Stib forst, sem tommer først; saaledes tunbe det og synes, at Stipperne, naar de intendere at gaae i Havn, burde være pligtige at modtage den førstkommende Lods, og Saa - Men da det dant paa ægges dem ved en Placat, m. v Bilfælde kunde tantes, at Stippere, som efter den 7de §-i bemeldte Forordning ikke-ere pligtige til at tage kods uden naar de selv ville, troede, naar den forfte koos tom til bem i Søen, at de ikke behovede nogen Leds; men derimod, ved at komme nærmere til andet, forandrede Mening, og enftede for en eller anden Warfags eder Omstændigheds Styd, at have Beds; og Collegium finder det betænkeligt, saavel i Henseende til disse, som andre Skibførende, at paalægge dem nogen Indstrænkning: Saa maa det herefter, i Tilfælde af det omskrevne Slags, som formenes fun sjelden at indtræffe, fore blive som hidindtil, at det nemlig maae beroe paa Skipperne selv, naar og hvor i Soen de vil antage Lobs (9): hvilket saaledes tilkjendegives Hr. Conis mandeuren til Gjensvar. Canc. Prom. (til Amtm. over Præstø - Amt, notific. Lolland-Falsters Stiftamtmand og Bis (top), at det ihenseende til Degn og Skole: Holder C. Bangs Indkomster m. v. vil have sit Forblivende ved Cancelliets Resolution af 3die Nov. 1804. (3 Anledning af Skrivelse fra Baagø = Lands Beboere em at faae Cancellicts Resolution desangaaende forandret eller tilintetgjort.) (9) See Plac. 19 April 180. Generalpostamts Circul. (til Postmesterne), at det 14 Sept. af Justitsraad og Landsoverrets: Assessor Bartholin i Viberg udgivende Kvartalsskrivt "Corre: Jvds lands Chemis," maa, efter Kongt. Resolution af 6te D. M., forsendes med Palke: Posten, saalangt denne gaaer, men længere hen med Sterposten. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd, og 17 Sept. Notits til Landmilice - Sessionerne, districtoiis, i Danmark), ang. Fothold, naar Nationale tages ved Haandverker i Lære. Gr. Da det er bragt i Erfaring, at Bandmilice Distric terne tabe enbeef værnepligtigt Wantfab berves, at Mes server, som have erholdt Amtépasse til jobftabcrne, for der at oplæres i Haandverker, efter læretidens udløb mode tage Larebreve paa deres Profesfioner, og paa Grund af disse, af vrigheben medtage Steifepacfe, hvormed de forlade deres i Amtspassene angione Opholdssteder, og deres Kautionister siden ere befundne uformuende til at opfylde teres, for de Bortgaaede, indgangne Rautioner: saa har Cancelliet fundet forusdent at bestemme følgende: Naar en Haandverksmester i Kjøbstæderne tager en værnepligtig Dreng fra Landet i Lære, stal han, uns der Mulet af 5 Rdlr. til Byens Fattige, være pligtig at anmelde Saadant for Laugs.Didermanden og Byens Magistrat. Naar de Drenger bliver berettiget til at erholde Lærebrev, skal Laugs Oldermanden, under Mutet af 10 Ndir. til Byens Fattige, være forpligtet til at levere Samme til Byens Magistrat, eller, hvor Denne ikke er, til Byfogden, som derefter haver at fende Samme til Amtmanden over det Ummt, hvorfra Drengen er, for hos ham at blive i Bevaring, indtil Reserven har opfyldt den ham panliggende Værnes pligt. VI Deel. 13 Bind. Iste 5. U Intes 19 Sept, §. I. §. 2. Interims Reglement for Lodserne paa Alare samt for Haderslebens og Assens Lodserie (q). Naar Lovs Paa Naro, i Lille Belt, skal der herefter indtil vis dere være 3 til 4 Lodser, hvilke skulle kunne lodse til efterfølgende Steder og i Nærheden af Lille Belt. Formedelst Beliggenheden af Naro og Grundene i Lilles Belt, sulle disse Lodser i Særdeleshed være indgaas ende Lodser fer Haderslebens Fjord, og tillige saavel ind som udgaaende Lodser fra Assens; men i Has dersleben skal der være een Lods for udgaaende Stibe. De Skibe, som komme sender eller nord fra, og ville have Lods, til noget af de efternævnte Steder, skulle betimeligen gjøre det fastsatte Lods Tegn med Flag fra Toppen og Lodserne skulle være forpligtede, saa hurs Taxten for tigt som muligt, at gaae dem i Møde. Lodsningen bestemmes at være følgende: sen kommer til et fender fra kommende Skib fri uden for Naro Flakke, eller, naar Skibet kommer nord fra, naar det er tvers vesten for Baagø, og lodser det ens ten til Assens eller til Ankerpladsen ved Stevelt, i Mundingen af Haderslebens Fjord, da erlægges i Lobs penge 8 Lybs Stilling af hver Fod af Skibets Dyba gaaenhed; naar samme Skib vil lodses videre fra Stee velt op til Hadersleben, saa nær Samme efter deres Dybgaaenhed kan komme op til Byen, betales indtil videre 12 lybs Stilling af hver Fod af Skibets Dybs gaaenhed. Der fat opsættes en Flagstang paa Stage Odde ved Indløbet til Haderslebens Fiord, og, naar Stibe, som ligge paa Rehden veb Stevelt, ville have Lods (4) Fra Admiralitets- og E. Collegio: af Coll. Tid. 1806, No. 13, S. 200 204, Lods derfra op til Hadersleben, eller til Eses, eller 19-Sept. og til noget af de efternavnte Steder, da kan den Stibsførende hidse et Flag paa bemeldte Flagstang, saaledes at det tydeligt tan fees paa 2ars, og da stutte Lodserne ufortovet komme til bam; stulde han heri vise sig forfemmelig, at udeblive ever en rimelig Tid, han kunde komme fra Hare, da ber den tibsforende derover indgive beviistig klage til Dverloosen, som belægger hamt med Straf i Bader, og videre, efter Omstændighederne, indberetter Sagen til Collegii Decision. Naar et Skib vil udledfes a Asjene, tan Det, nane Beiret er klart, at det fees fra Aare, hidse Flag fra Teppen, hvorefter Lodsen uopholdeligen for komme, eller og han kan ikke Bud efter Lodsen, som ikke er vanskeligt, og bestilte ham at mede til en vis Lid. For at loose fra Assens sonder efter fri af are: Flakke, eller nord efter, til tvers vesten for Baage, bes tates 8 Lob Stilling; for Lodsning til Heilsminde 10, til Kolding 20, til Fridericia (r) 24, til Gena ner: Fjord 15, til Apencabe- og Nordborg Fjord 20, til Sønderborg og Faaborg (s) 24 Skilling Ly6ß pe. Fod. Taxten til disse frostmeldte Steder gjelder, hvad enten Ledsen modtager og lodser Stibet fea Soen, eller fra Assens til Stevelt til noget af disse Stedet. Lobs fen i Hadersleben er berettiget til at lodse de Stibe, som forlange bet, ned af Fjorden til Stevelt, men ikke til Soes. Taxten derfor er 12 ybst Stilling of Stibets Dybgaaenheb. Disse Taxter gjelde for de 6 Semmer Maaneber, nemlig fra ifte April til 3ote September inclusive; men fra 1ste October til 31 te Marts U 2 (r) See Regl 27 Octbr. 1800, T. i Bind med 1 Deet 657-670, (s) See Megt. 5 Rovbe 1805. 6. 4. 19 Sept. Marts incluf. betales Deet mere.- Lodsen i Haders §. 3. leben skal være pligtig til at sætte og vedligeholde de i Haderslebens Fjord bestemte Peeker, Chibe og Fartøjer, som for Læstedrægtighed ere brændte, og som ikke betjene sig af Lods, fulle, naar de tesse og lade i jorden, erlægge i Prikkepenge: af et i Gjorden hjems mehorende Skib en halv, af fremmede Shibe en Lobi Stilling pr. Left; af Baade og Fartøjer, som tosse og lade i Fjorden, og ikke for Læstedrægtighed ere brændte, 2 Lybst Stilling. Naar en Lods, formedelst Lodsningen til fornævnte Steder, opholdes ombord Længere end i 24 Timer, da betales ham fra den Tid og videre, foruden Lodshyren, de fastsatte Etmaalspenge, 24 Lyb Skilling. I Alt øvrigt, have disse Lodser de samme Rettigheder og Pligter, som i det under 27 de October 1800 udstedte Interims - Regles ment for Fladstrands og de dermed serenede Lodses rier (*) ere bestemte, hvilket altsaa af dem følges, og de, i Tilfælde af forseelser, skal være underkastede i Ved Følge Omstændighederne at demmes efter. dette Neglement ophæves det under 27 de Octbr, 1800 for Uare-Lodserie udstedte Interims. Reglement (u). 20 Sept. - - Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. at C. P. Berentsen, Enke efter afg. Sognedegn for Frideriksberg Menighed, 7. Dreyer, mane, fan- Iænge hun forbliver i Enkestand, of Frideriksberg= Degnekald nyde en aarlig Pension af 30 Rdlr., som abredes qvartaliter af Eftermanden i dette Embede; samt (t) 3 fornævnte Bind ved 1 Deel, S. 650 667. (u) Som Slesvigst ikke, i Rescriptfamlingen, men & Bra ahs velinstruerede Skipper, Anhang, S. 49 08 50samt at denne Penfion at tjene til Rege i samme 20 Sept. Embede for Fremtiden (v). Gant. Prom. (til samtlige Grever og Baroner i 21 Sept. Danmark), om de ville samtykke i, at deres Birkes tommeres behandlinger og Domme indentes for Provincia. Doer Retten (x). sjeftes Gr. Cfaring har vist, at det privilegium, fem Danske 200 1-6-11 og Norste Løn 1-6 -10, conf. med Forordningen af 10de April 1750, indeholde, og i hvis Følge Greutabernes, Baroniernes samt Rytterdistricternes Bir tetingsdomme umi delbart indantes for Højeste: Ret, itte medfører nogen velgjørende Biekning; hvorimod den Bors ger, som hører under en af disse Retter, mac fee sig affaacen fra Udaang til, lige med andre Hans Majestæte Underfaattere at faae fine Cager paakjendte ved Provine cial Overretrene, og, ireté Sred, at indirektes for Ret, nagtet den omtvistede Gjenstand kunde være af saa ringe Bærd i Forhold til Omfoftningerne, at ban, i at vinde Sagen, dog maatte tabe fine Penge; ligesom ogsaa faadan Afvigelse fra den almindelige ettergangsmaade giver Tretyst og Dubftab teilighed og Baaben stil Chis cane og urettelse, samt leder til den Tanke, at Canbe og Stifts Overrettene ere mindre nødvendige end de anfees for at være. I 'Betragtning af Disse og flere Weilighe der, sem den bidtil gjeldende Indretning medfører, til tade for Rettens vedborlige og hurtige Pleie, har Hans Majestæt ogfaa fundet sig anlediget til, ved Forordning af Ete d. Mat befale, at de Kongelige Nytterdistricters Bir teemmeres Behandlinger og Domme herefter fulde indants for den vedkommende Provincial Overret; hvorbes Hans Majestæt har bemyndiget Cancelliet til at correspons dere med samtlige Grever og Baroner, om de ville give deres Samtykke til, at deres Birkedommeres Behandlinger maatte lige med andre Underretters paaankes i Overeens stemmelse med Lovens almindelige Forskrifter. I allerunderdanigst Følge af denne Befaling fulde man udbede sig Deres behagelige Betænkning, om De, i Betragtning af Forenforte, ville samtykke i, at der, i Hens (v) Cfr. Rescr.. 26 Marts 1777. (x) Af Cell. Tid. No 39, S. 620. Cammesteds, No. 44, S. 692 fees, at Greverne til Samas og e thraborg have under 9de og 10de October 1805 samtykket. 21 Sept. i Henseende til Deres Birkedommeres Behandlinger og Domme, forholdes paa samme Maade, som ved den allegerede Anordning er fastsat for de forrige Kongelige Rytterdistrict is Birkedommer. 24 Sept, Canc. Circul. (til samtlige Amtmand (y) i Danmark), ang. hvorledes Huusly paa kandet bør skaffes de dertil Trangende. Gr. Til dette Gollegium er fra negle Over-Øvrigheder indberettet, at der jevnligen indløbe Klage over, at de, som bave Hjemstand et Stee, negtes Huusiy der, endfriendt de ernære sig selv; og at Sogne Gommissionerne i alminde lighed ikke opfylde hvad dem, i Følge Cancelliets Resolus tion af 12te Nesember 1803, paaligger; da de isteden for at være faabanne til Huusty Trængende behjelpelige i at forstaffe dem Samme, snarere søge, saa meget som muligt, at undgaae denne dem paalagte pligt, ved at anføre: en ten at faadanne Personer eller Familier ikke paa den Tid, de ere trængende til ungly, nyde Understøttelse af Fattigs væsenet, eller, at de ikke ere berettigede til at fordre denne poa det Sted, hvor de i jeblikket behøve ut v. - For nu, faavidt som det kan lade sig gjøre, at ry, e de Hin dringer af Beien, der i denne Denseende møde saavel Op nadelsen af det, ved Lovgivningen om Fattigva fenet, efters tragtebe Maal, som Cancelliets og Over Durighedernes derben sigtende Foranstaltninger; og for i Fremtiden at forebygge, at de, der øjeblikkeligen trænge til Huusty, uaga tet de ellers kunne ernære sig selv, og blot negtee Saadant, af Frygt for, at de engang i Eiden, hvis de blive træn gende, fulde folde det Sted, hvor de opholde sig, til Byrde, itte, saaledes fem bet paa nogle Steder skal have været Silfældet, Bulle udsættes for, enten at fee bem feis og deres Familier berovede at Suusty, eller see deres Inde bo henlagt under aaben Himmel: Skulde Man anmode (Tit.) om, at ville tilfjendes give samtlige Sognecommissioner i bet Dem anbetreede District: at, naar Mogen, sem i et Sogne District, paa lovlig Maade, ernærer sig, uden ber at have væs ret bosat i 3 Aar, fulde blive huusvild, da paaligger det (y) indtagen ham i Aarhuus, fee Pr. 12 Novbr 1803, Circul 24 Novbr. 1804, : 7 Mai 1807 03 20 Febr. 1808. det Fattigcommissionen i Districtet at forskaffe en saa 24 Sept. dan Person eller Familie Huus, mod fæbvanlig Bes taling, for hvilken Commissionen ber indestane; og, stuide ingen Huusleilighed være at erholde, da er Com missionen berettiget til at indlægge den huusvilde Vers fon eller Familie ved Omgang i Districtet, indtil et eller andet Sted fan faaes til Leie. - Skulde Huusleien, naar Leietiden er udloben, ei blive betalt af den forhen Huusvilde, da maa saadan en Person ansees for trængende, eg bor da henføres til det Sted, sont det, efter Anordningerne, paalaae at understøtte ham, ifald han strap, da han manglede Huus, var kommen derben: men den forskudte Huusleie bliver for det Sognedistricts Regning, hvor han blev huusvild, efterdi dette maa anfees for en Interims - Hjelp, som det Sted, hvor Personen bliver trængende til Samme, i Følge Reglementet for Fattigvæsenet, er pligtig at foraffe. Sg, hvis nogen Fattigcommission, imod Formodning, skulde negte Opfyldelsen af det Ovenan førte, saa bor den, ved en nærmere bestemmende daglig Mutet, tvinges dertil. Kongl. Resolution, om Mandskabs Afgi: 25 Sept. velse fra Dragon- til Infanterie-j.neften og omvendt, i Norge. (Efter Forestilling fra Generalitete og E. Collegio, paa det at ikke nogen af de i Norges Dragonlægder fødte mandskaber, som vel mangle den ved allerhøjeste Resolution af 17de April 1799 (z) anordnede Højde til Dragontienesten, men dog ere fuldtommen fittede til at vare Soldater, fulde tabes for Urmeen, og vorde unddragne fra den almindelige Nærne, pligt, fordi de ikke kunne sættes i Nummer sem Dra. goner) (a). S16: (z) 3 Circul. 20 April 1799; see og Resol. 7 August 1801. (a) Af Goll. Zid. No. 44, C. 692. 25 Sept §. 1. Sessionsdeputationerne for de Morffe Dragon Ne gimenter bemyndiges til at afgive til de Infanteries, Compagnier i samme District, som, ved Completterings: Sessionernes Afholdelse, have Mangel paa tjensts dygtigt Mandskab til beres Complettering, alle de unge Mandskaber, som have opnaaet 22 Aars Alder, og mangle den udfordrende Bert til Dragontjenesten, men derimod ere tjenlige til at være Soldater; dog undta ges Dragon Ubredernes ældste Sønner eller de til Dras gon Qvarterene Odelsberettigede, da disse ikke bør underkastes saadan Afgivelse: denne fat i øvrigt skee paa Sessionsstedet, hvor Enhver kan heres, og hans §. 2. mulige Modgrunde af Sessionen veies. Maar et eüer andet Infanterie Compagnie har Overflødighed par tjenstop.tigt Mandskab, og deriblandt findes Nogle til Dragontjenesten stikkede Folk, som have Lyst til at indsættes i Numer ved Dragon Compagniet i samme District, mone Sandant, efter Sessiouens nærmere Bestemmelse, være dem tilladt. 26 Sept. Canc. Circul. (til Byens og Sydlands Amts mænd), ang. at endeel Stykhefte skal udskris ves, og ved SIF fra Amterne afleveres. Til de Batterier og Regimentskanoner, som fulle gjøres mobile, skal efter højeste Befaling af Landet leveres 1586 Stytheste, som udskrives af Indland, Tyen og Hertugdommene, og hvoraf 864 skulle mode i Flensborg, men Resten i Rendsborg; af disse Heste Skulle de Dele eller 1057, i Følge Rescriptet af 29de Maii 1789, hvoraf indsluttet selger Gjenpart (b), leve= (b) rytt T. i Bind med I Deel, S 514 517, 03 sammesteds S. 346 349 Rescr. af 8 Septbr, 17-9, og leveres af Danmark, hvilket efter den af det Konge: 26 Sept, lige Rentekammer forfattede Repartition vil omtrent belobe sig til rest of 177 Tv. Ager og Engs Hartkorn. Ved herem at underrette Amtmanden, maa man anmode Dem om, ucpholdeligen at foranstalte det Antal Heste, som i Følge focberørte Repartition vil blive at udrede af det Dem anbettoede Ummt, og som beløber til... anskaffede paa den Mande, som til den højeste Befalings hurtigste Udførelse, til mindst Byrde for Amtet og meest Sikkerhed for den Stillende, findes passende. Hestene mode for Udredernes Regs - ning ved Amtscontoiret eller hvilket Sted dertil findes beqvemmest, hvor de modtages af en dertil af Amtet bestikket Opsigtsmand, sem, efter holden Besigtelse af en Dyrlæge eller (hvor denne ei er tilstede) af andre Kyndige, samt efter behorig Taration og Mærkning, qvitterer for Modtagelsen. Til Transporten antages tillige af Amtet de fornoene Folk, nemlig I Kart for Hver 6 Heste. I øvrigt bør bemeldte Opsigtsmand, (fom forsynes met de fornødne Penge af Amtstuen til Fourage m. v., hvor denne ei kan haves af Kongelige Magasiner, eller efter General Qvarteermeftertientes nant Capitain Haffners Foranstaltning) følge Hestene paa Marschen, og aflevere dem efter indsluttede Note. Disse Felf nyde daglig i Diætpenge fra den Dag, de antræde Reisen med Hestene: Den af Amtet udnævnte Opsynsmand 2 bir daglig, enhver Officeer de efter hans Charge tilkommende Diatpenge, hver Under Officeer Tillæg 24 s. og hver Nytter 12 §. frem og tilbage, hvilket Ult bliver at udrede af Amts fruen. og af dette Sidste fendte Cancelliet Amtmændene den 8de October 1805 ligeledes hver et Exemplar; see Circul. 11 Nobbr. og 3 Decbr. 1805. 26 Sept. ftuen. 27 Sept. De Folk, sem antages til Transporten, og som kunne være helft de Stykkudske, der i Følge dette Collegii Circulaire af 24de d. M. stat udskrives af Landet, gives 24 6. daglig, men ingen Forflegning. De forblive ved Hestene til Flensborg, om disse end= og for modtages af en Regiments - Commando. Samtlige herved havende Udgivter, saavelsom Diæts penge frem og tilbage for dem, som besorge Transpor ten (hvilke Diætpenge beregnes efter den de Militaire meddeelte Marschroute til Flensborg og tilbage efter 4 Miles Marsch daglig) udredes af Amtstuen, og bliver siden at repartere, efter det Kongelige Rentekam mers nærmere Foranstaltning. I øvrigt følger det af sig selv, at, naar Hestene ere saaledes som Rescriptet af gbe September 1779 bestemmer, og det førs modne i Overeensstemmelse med hvad ovenfor er befas let iagttages af Amtet, ville de ikke blive vragede af Regimenterne, maa Vedkommende, i Tilfælde at en Hest under Transporten kommer til Stade, være berettiget til den i Rescriptet af 29de Maii 1789 bestemte Godtgjørelse af 25 til 30 Rdlr. Hvilket saaledes til fornøden Efterretning, derefter fojende hurtigste Foranstaltning og Bekjendtgjørelse for alle Vedkommende tjenstligst meldes. Og have Amtmandene til Cancelliet at indberette, naar Hestene fra Amtscontoiret afgaae til deres Bestemmelse Sted, samt hvor mange saavel Opsynsmænd som andre Folk, der. til Transporten ere antagne. Rescr. (til Sjellands Biskop), at det i Fremtiden maae tillades Præsterne ved Garnisons- Danske Menighed i Kjobenhavn at holde Confir mation, mation, den Ene paa den befalede Søndag, og den 27 Sept. Anden næste Sondag derefter. (Saasom disse Præster have i Unseening andraget, at Confirmationen taber sin Højtidatiched, naar der fat iles med Forretningen, ligesom det eafaa bliver trettende for Ungdommen, naar ben varer for længe hvilker deg maa finde Sted især i Garnifonstirken, naar et ftert Untal paa een Dag skal overs boris eg confiemeres af 2 Praster) (c). Rescr. (til Lolland-Falsters Stiftamtmand 27 Sept og Biffor), ang. at Sognepræsten for Ons. Ier og Eifildstrup Menighed, Sr. Dalhof, maae af Nybiebing Hospitals Midter tilflaaes et Laan af 1500 Rolt, der hviler paa Embeder, og afberates i 28 Mar med 6 pro Cento aarlig Rente og Afdrag, paa visse Vilkaar; formedelst den opbygte forfaldne Præstegaard. Rescr. (til Stiftb, og Rift, over Ribe: Stift), 27 Sept. ang. 50 Rd. aatlig til Nerrenissum Sognes præst og Lemvig Skoleholder, Gr. Da Eieren af Norre: Miefum Kirke i Skodborgs Herred, Byfeged T. K. Schönau har andraget, at ban ønsker at overlade Merrenisium: Cogng Beboere hver især deres kirletiende til Eiendom; men at det i Henseende til 50 Rdir, som i Følge et Kongeligt Skjøde af 16de August 1723 og en af Kammerraadinde Petersen, den 3de Julii 1747 oprettet og den 15de Septbr. samme War cuernaatiast confirmeret Fundation (d), fulde udredes aarligen af bes meldte Kirke, og deles imellem Segnepræsten sammeftess og Skoleholderen i Lemvig, vilde medføre Banftelighed, ved at beregne, hvor stor Andect enhver Sognets Beboer deraf burde udrede: desaarsag han har anholdt om, at indbetale i Stiftets offentlige Kasle en faa stor Capital, at ovenmeldte 50 Rdlr. deraf tunne udredes, og Rerrenisa fum Kirke derefter fritages for denne aarlige afgivt: Saa bevilges herved: at ovenmeldte Eier af Nørres nissum Kirke maae tit Inddragelse blandt Stiftets of fenta (c) Cfr. Rescr. 29 April 1808. (d) Staaer i Hofmans Fundetfer, 2. IV. Pag. 646. 27 Sept. fentlige Midler indbetale en Capital of 1333 Ndlr., hvoraf Renten à 4 pro Cento, naar fradrages den befalede pro Gento (e), udgjer 50 Rd., som i 2 Ters miner udbetales til Sognepræsten i Norrenissum og Skoleholderen i Lemviig med 25 Nd. til hver, imod at den paa ommeldte Kirke, efter ovennævnte Stjode og Fundation hvilende Forpligtelse at udrede denne Summa, fra den Lib Capitalen er bleven indbetalt til Stiftet, ophorer. 27 Sept. Rescr. (til Stiftamtmanden i Aalborg), ang, Bropenges Oppebørsel i denne Stad udi 5 27 Sept. Nar. Gr. Ved Mescript af ste util 1775 er bevilget: at Aalborg Kjøbstæd udi g paa hinanden følgende Aar maatte have ribed tit af 2lte, som indpasserede, at oppebære i Porfeae udi Bropenge: For en Chaise eller Karosse med 4 til 6 Sefte 4 B, for en Postpogn 2 S., for en Bonde= eller Arbeids: Vogn 1. ß., og for enhver heft eller Fahoved B. (f): hvilken Tilladelse derefter ved Rescripter a tene 1780, 1785, 1790, 1795 og 1800 er forlænget paa 5 følgende War, faa at den ved indeværende Nars Ende ubleber. Da nu Kammeren i bemetete Aalborg har an hofbt om, at Byen fremdeles maatte forundes Bevilling til at hæve disse Bropenge, som ere uundværlige for den til at bestride dens mange og frore Bro ogifter, og for de Vernde ikke medfører nogen Byrde: Eaa bevilges: at Walborg By maae endnu i 5 Aar fra næstkommende Nars Begyndelse eppebære de samme ved Rescript af ste Julii 1775 og fenere Bevillinger tilstaaede Bro - Penge. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Rings fjøbing-mt), ang. hvorvidt Skole: holder (e) Efterladt ved Ferordn. 4 Septbr. 1809. eller (f) Her var i de forrige Rescripter, see især det fuld: Kendigt henfatte of 20be August 1790, tilføjet om Adskilliges Frihed. eller Kasse udreder Skatterne af de Hiin tillagte 27 Sept. Jorder. Gr. Kammerjunfer Jermin paa Aurumgaard har fores fpurat sig, om Cloteholderen eller Stole Districternes Be boere sal betale te Kongl. Statter af te Serde, som Sto Lerne efter Placaten af 25de Sovbr. 1801 ere tillagte i adftillige Skole Districter, hvor han er største Bosseier? I Anledning heraf meldes herved til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende: At hvor ingen anden Forening, enten sed de fores gaaende Udstiftninger eller ved de senere afholdte Forretninger, hvorved Skolerne have etholdt den befalede Sord til 2 Koers og 6 Faars Græsning, er indgaaet, maa de Kongelige Skatter udredes af vedkommende Skoleholdere eller af Stole Kassen, om nogen Sandan exifterer. Gen. Postamis-Circul. (til Kjøbstæd Over Sorig 27 Sept. hederne og til Befordringsvæsenets Opsynsmænd), indeh. Kongl. Resolution under Gaars Dato, at den indtil September Udgang d. A. bevilgede højere Lapt for hvert Par Hefte i Befordring med Holsteenske Postvogne eller i Forspænd, 5, samt med de mindre Posta vogne 4 Mt. pr. Miil, maae vedvare indtil den iste Julii 1807. Ganc. Gircut. (til Amtmændene i Danmark), hvor 28 Sept. ved de underrettes om H. K. S. Kronprindsens Bes faling til samtlige Landeværns: Regimenter, ang." Compagnierne at completteres (g). Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. 28 Sept. en Tavle i og for Helliggeistes- Kirke til Højmesse og Aftensang. Gr. Kjøbenhavns Magistrat har indsendt en Skrivelse fra Bergerne ved Helliggeifles Kirke, hvori de med Hensyn (g) See Forordn. 15 Febr. 1808. til 28 Sept. til de betydelige udgifter, bemeldte Kirke stal have hast sed den ny Indretning med Kirkegaarden uden for Stadens Serreport, samt det ab Kirken formeentlig vil lide ved at Begravelserne i Samme vil i fremtiden ophore, have anholdt om: at den Savle, fem nu for Kirken ombares ved Gudstjenesten alene til Højmesse, maatte tillige ombares til Aftensang: 28 Sept. Foranlediget heraf undlader Man ikke at melbe: at det Ansøgte kan bevilges saaledes, at Tavlens Bestemmelse ved Indskrift maa være den paategnet, og at famine Tavle, som fel ombæres af en af caverne, følger efter de Fattiges Lavle, der nu ombæres, ligefem Præs sterne ved Helliggeisies Kirke bør næste Søndag, for Tavlen sættes i Gang, fra Prædikestolen kundgjete denne Foranstaltning, og opmuntre Menigheden til at fremme Hensigten deraf, efter Enyvers Evne og gode Villie. Gane. Prom. (til Stiftb og Biskopen i Aarhuus), 9 Nov. (cit Amim. over Randers. Amt), ang. en ever nogle Aarhuus Bispestoels Tiender til Forpagtning holdt Auction. Gr. Untebning af den af Amtmanden med Skrivelse af 3die Septbr. sidstleden indsendte Besværing fra Borges mester og herretsfeged Dr. J. Stadfeldt i Randers over Prooften i Rougle Herred, or. Getzsche, fordi tenne al have afholdt en Austion over Ferpagtningen af be Aarhuus Bispestoel tilliggende Tiender i Vivild, Veils by og Nørager Sogne, til hvilken Auctions Holdelse fors nævnte Dr. Stadfeldt formener sig at have været bes rettiget, skulde Man melde: At det tilkommer den verdslige Auctionsdirecteur at afholde deslige Auctioner, da Geiftligheden, i Følge Rescript af 96e Maii 1738 (h), ikke maae befatte sig med Auctioner over urørligt Gods, og Tiende ikke, fors inden de ere hævede, kunne ansees som Losere eller tøtende (h) Dette er for Norge; for Danmark see R. 10 Aug. 03 14 Septbr. 1753, Prom. 16 Febr. 1771 i Res giftrete 1 Part, S 131, og Forordn. 5 Decbr. 1806 Bidt efter lidt bortfalde Rige Disputer. rørende Gods, men snarere som accessorium rei im- 28 Sept. mobilis, og at, som en Følge heraf, Doctor Stads flot er berettiget til at nyde det ved den ovenomtalte af Hr. Provst Gossche afholdte Auction faldende Salarium, Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. en Vielfe, 28 Sept. ber tilkom Digob - Præst. Gr. I Unledning af at Sognepræsten for Conborg og Egvad, Hr. Bloch, har udbedet sig Cancelliets Bestem melse for, hvem Indkomsterne bør tilfalde for Chr. Chriftenkens og Pigen K. Pedersdatters Vielse, som er forrettet af Præsten i Biged, uagtet Pigen var forlovet i Egpad Sogn, fulde Man melde: At det, efter D. 2. 2-8-5, tilkom Præsten i Dis god at forrette Bieisen, da Bruden, efter de meddeelte Splysninger, med sin Husbonds Minde var forløvet fra sin Tjeneste i Egvad: Sogn, og opholdt sig i fine Forældres Huus i Ølgod Sogn, paa den Lib Tillyss ning og Vielse fandt Sted. Gen. Ld. Dec. og Commerce Collegii Pront. (til 28 Sept. Kjøbstæd Overøvrighederne), ang. Certificater og Søvasse at erhverves paa rette Sted, og ei hos Uvedkommende (i). Canc. Prom. (til kolland. Falsters Biskop), at Com 30 Sept. tesse C. Reventlov maae confirmeres i Vesterberg Kirke paa extraordinair Dag. Befaling til den borgerlige Indrullerings. 1 Octbr. commission, om i Kjøbenhavn at sammens træde, for i Overeensstemmelse med Anordningerne, at bestemme, saavel til hvilket Corps enhver i Stas (i) See Forordn. 9 April 1810. Ser 1 Octbr. den sig nedsættende Borger bor ifølge sit Næringss brug henhøre, som til at faffette benævnte Corpsers Rettigheder til Stadens Borgere (k). I Octbr 3 Octbr, Ganc. Circul. (tit Landmilice. Sessionerne, districtviis, i Danmark), ang. Soldaters Mode det Har, i hvilket de ere udskrevne, og hvad ellers bor free (1). Gr. Da det ofte indtraffer, at en Soldat af en eller anten Warfaa ikke meter hos retkommende Regiment ellet Corps i tet or han er udreven, faa bat Gancelligt, paa en Forestilling, fundet fornotent at beslemne: At en saadan udeblivende Soldat ber ved den paas følgende Sessien meddeles et nyt Indrulleringsbes viis paa fulde 6 Aars Tjeneste; og hvis han har opz pebaaret Marschpenge for det Nar, hvori han var ubskreven, men ikke mødte, da bor disse Penge af ham tilbageleveres, siden Samme fun ere tilstaaede den virkelig tjenstgjørende Soldat. Ved at melde Dette til Efterretning og forneden Bekjendtgjørelse, fulde man tillige anmode Sessionerne, noje at vaage over, at ingen af de udskrevne formedelst foregiven Graghed udebliver til den Tid, da han skulde mode hos vedkommende Regiment eller Corps. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ins deh. nogle Bestemmelser for det flore Vogns mandss (k) f Coll. id. No. 40, G. 628. De udnævnte bes stode af Cancellie: Deputered Etatsraad Monrad, Stadshauptmanden og det ene Gorpfes samt det andet Corpses Chef, saavelfon Brandmajor Kirkes rup; forandret ved Regt. 1 Junii 1808, §§ 11:17, og ved Rescr. 2 Jan. 1810, at Petitiemesteren er isteden for den Første; udvidet ved Resol. 10 Jan. 1810. (1) Cre Promt. 28 Julii 1792, G. 499, og Circ, 26 Septbr. 1795+ mandslang (in). (Kongen er bleven foredragen Magis 3 Octbr. flratens til Cancelliet indeine Forestilling, angaaende det af Generalpostamtet gjorte Forstag, om at de ved Forords ningen af 27be Jan. 1804 bestemte 30 Lauge eller Ruller i det saakaldte ftere Vognmands-Baua maaite, med hensyn til Vanskeligheden ved de nu vacante 4 Rullers Besættelse, samt for at Bogamændenes Rettigheder eg Pliter kunde blive lige for enhver af Interesfenterne, netfættes til 25, for at alle Interessenterne i bemeldte Baua ficar kunne beeltage i den Dette tilhørende Jord, imed at ethvert en Felt Leug herefter stulde hoide 6 peste cg 2 Boane til Reiser, samt 6 hefte og 3 Begne til Gabetierfet: - og har fundet, at Redsættelsen i Vognmandsrullerne fait de af Sagistraten i Ferslag bragte ovrine Forandringer og Jude fræntninger vide være til Gavn for det Offentlige ) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Se 3 Octir. og Land Krigscommissairen i 20et Inoske Difrict), at Collegium finder ingen Unledning til, at undtage Anholterne fra at deeltage i det Privilegium, som ved Resolution af ste Marts 1804, er tilstaaet de sveige Se Indrullerede i Dans mark, men vel, at denne Resolution cgfaa paa Anhols terne skal anvendes, saaledes nemlig, at be, ligesaavel som de andre So Indrullerede, futte med 36 Wars Alder have Ret til at erholte fiskerpatenter, og overs gaae fra Hoved til Ertra Nallen: Hvilket, i Anleds ning af Hr. Overkrigscommissairens Foresporgfel des angaaende i Prom. under 24de f. 9., herved tilkjens degives Dem i Gjensvar og til Jagttagelse (n). Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Stiftamtmand 5 Octbr. og Biskop), at Cores Levering til Skolerne paa 6 (m) Uf Toll. Tid. Sto. 40, S. (32:65; et, undtagen her tilførte Grunde, i Raabftue Placat 10 Octbr. 1806 forandret ved R 19 og Piac. 20 Junii 1807; cfr. Prem. 8 Octbr. 1805+ (n) See Prom. 4 Jan. og 24 Aug. 1805. VI Deel, 13 Bind, iste . X 3221 5 Octbr. Søholt: Gods og Syn derover maae i Tilfælde uds sættes til ult. Julii (0). 5 Octbr. 3 Octbr, varant. Direct. Circul. (til Sundhedscommisfionerne), ang. nogle Steder i Zord America at ans sees som smittede, og Andre som mistænkte (p). Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. en Forpligtelse i Borgerbreve til Hyre kudske med hensyn til vacante Vognmandsruts Ter (9). Gr. Det Kongt. Generalpofsamt har andraget: at det har været vanskeligt at faae 2 vacante Vognmandsruller i Vognmandslauget i Staden befatte, eg, for at forebygge Saadant i fremtiden, bragt i Forslag, at de, som heref ter nedsætte sig som Sorekubfe, tillige maatte blive for. pligtede til at indtræde i Vognmandslauget, naar Vacance inbtraf, eg ingen hertil frivillig meldte sig. Da Syre= Pudse Kierselen er lettere og fordeelagtigere end Vogne mandskjørselen, finder dette Collegium det ogfaa billigt og hensigtsmessigt, at biin, som desuden er en Green af Be fordringsvæsenet, forenes med Vognmandsfjørfelen, som er besværligere, og tilveiebringer mindre Fordele, da Hy ekudskene desuden, efter Forordn. af 9te Septbr. 1763 og 27de Jan. 1804 ere forpligtede at komme Vognmændene, naar disse ikke kunne bestride Befordringerne, til Sjelp med de fornødne Hefte og Vogne, bliver det en Følge, at de, i Tilfælde af at Vognmandslauget ikke kunde bestride dets Kjørfel i eg uden for Staden, fem til at tage Deel deri. Paa Grund heraf billiger Cancelliet fuldkommen det af temeldte Cellegium giorte Forslag, sem aldeles passende til det tilsigtede iemeed; og fulde derfor ikke undlade, ber. ved til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende at melte: At der i de herefter til Hyrekudske udedende Sora. gerbreve bør indføres: at de, efter deres Borgerskabse breves Ælde, skal være forpligtede at indtræde i Vogna mandslauget, naar Vacance indtræffer, og ingen fris (o) See Megl, 10 Octbr. 1806, §. 52. (p) Ophævet veb Bek. 14 Junii 1806. villis (q) Cfr. Rescr. 3 og Plac. 10 Octbr. 1806, samt Pl. 26 Junii 1807. villigen melder sig til de ledig blevne Nuller i Vogn. 8 Octbr. mandslauget. Rescr. (til Lolland-Falsters Stiftamtmand 11 Octbr, og Biskop), ang. 610 Rdlr. tilhørende proos ften i Collands Norre- Herred. Gr. Eftersom Selveier Niels Rasmussen af Provfielund i Collant har andraget, at han er Eier af den faakaldte Provste tund, der forben har været provsten i Nørre Herred pro Officio tillagt; men at deri staaer 610 Roir, paa første Prioritet, hvoraf Prooften nyder Renterne; og verbes ansøgt om, at maae udbetale bemeldte 610 Rigsdaler: Sag bevilges, at fornævnte 610 Rdlr. mane udbetales og inddrages under Stiftets offentlige Midler, for at gjøres frugtbringende for den vedkommende Beneficiarius. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 12 Octbr. ang. den ny Begravelses. Plads, en Gra verbolig og et Liighuus uden for Stadens Nørres Port (r). Gr. Til Cancelliet er indsendt to Tegninger til Anlægs get og Indretningen af den ny Kirkegaard uden for Stadens Norre-Port samt til et Haus, der fulde tjene til Graverbolig, og tillige indeholde et Liigkommer, hvor £iig, imedens Gravene muredes, kunde, naar Vedkommende maatte ønske det, indsættes. Da disse Tegninger ere aldeles hen figtsmessige, metdes: 1) At dette Collegium approberer de ommeldte Lega ninger til Anlægget og Indretningen af den ny Kirs kegaard uden for Stadens Nerreport, samt til en Graverboligs Opførelse sammesteds: 2) At Gartneren ved Blaagaard, Preisler, fan antages til Gartner ved den omhandlede Kirkegaard, med 100 Rolt. aarlig Løn;

1. 2

(r) Uf Coll. Tib. No. 43, . 679 681; fee Regt. 48 Instr. (i Forordn.) 15 Febr. 1805 12 Octbr. Løn; dog, at ham nærmere meddeles en Instrux, 12 Octbr. hvorefter han har at rette sig (s): 3) at Omkostnins gerne paa Anlægget og Indretningen af Kirkegaarden, og paa Graverboligens Opbyggelse og Vedligeholdelse samt Gartnerens ken, ubredes af de vedkommende Kirs ker efter det Forhold, i hvilket dem er utlagt Jord paa Kirkegaarden: 4) at den anden ved Kirkegaarden ans fatte Graver, som den ommeldte Graverbolig anvises til Bopæl, bør udrede 40 Rote. i aarlig Huusleie, eg at der for hvert Lifg, som indsættes i Liigstuen, bor erlægges 4 ME., og, naar Samme i længere tid end en Maaned har været der indsat, fremdeles 4 Mt. maanedligen; hvilken Indtægt, som oppebæres af Graverne, og for hvilken af disse aflægges Regnskab, tilfalder, tillige med Huusleien, de vedkommende Kire ker, efter det Forhold, i hvilket de have udredet Oms kostningerne. Canc. Circul. (til Landmilice Sessionerne, districts viis, i Danmark), ang. nogle Solimitter, der skulle afskediges til Landeværnsmænd (t). Gr. Forordningen af 19de San. 1301. befaler, at Hlle, Som have staaet i Landkrigstjeneste, fulle, naar de ere un der 45 Xar, anføres i Landeværns Rullen; men, da det desuagtet er indtruffet, at slige Strigefolt, fordt de fiden ere anvendte til den Kongelige Søtjeneste, ere med 36 Xars Alder meddeelt Frihedspas: Sad Gra (s) Efter Cell. ib. 1806, No. 7, S. 300 102, approa beret den 14de December 1805: §§ 15 specielle 6) at han ei maae befatte sig med at pryde Gravene paa Kirkegaarden; 7) han skal søge at vedlige holde god Ferstaaelse med Kirkegaardens 2 vere, opføre sig bøflig og tjenstagtig imod Byens Kirkebetjente, som der have at bestille, og overhovedet bestræbe sig for at undgaae al Strid og ubehageligheder.

(t) See Prom, to Decbr. 1805 og Forordn. 15 Febr. 1808. Saa skulde man metde samtlige Landmilice. Ses: 12 Octbr. foner til Efterretning og Jagttagelse: at de Limitter, som have staaet i Landkrigstjenesten, førend de bleve indlemmede under de nye Selimitter, skulle meds deles Afskeedspasse som Landeværnsmænd, naar de ef ter Anordningerne ere berettigede til Udgang af Rullen. Canc. Prom. (til Amtm. over Ringfjobing: 12 Octbr. Amt), ang. Udeblivelse med attigcontingent, eg leiet Bud med Breve til Posthuset. Gr. Sognepræsten for Them Sogn, hr. Nemusfen, har indstillet: a) om det ikke maatte paalægges den, som efter Zilfigelse udebliver med sin Centingent til de Fattige de fastsatte Dag, at betale en Mulet til Cognete Kattige for hver Dag han saaledes udebliver; og om det maatte tillades Sognefogden at gibre Execution efter en ham af Cupplicanten leveret Restance-Eiste: og b) om ikke Sognet bør beforge til Postbufet de Breve, som ere forsynede med Sogne Fattigoæfenscommissionens Segt? Foranlediget heraf maa man anmode Amtmanden at tille tilkjendegive fornævnte Hr. Namussen: ad a) at det i denne Henseende vil have sit Forblivende ved Reglementet for Fattigvæsenet; og ad b) at til de emmeldte Breves Befordring maae leies Bud for Fattigkassens Regning. Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Biskop), at Hr. 12 Octer. Clausen maae confirmere fin Son paa en anden Sondag end den Befalede. Ganc. Gircul. (tit Landmilice Sessionerne, 19 Octbr, amtsviis, i Danmark), ang. Forholdsmaade af Lægdsforstandere, Præster og Sessio ner ihenseende til de ved Gaarde hjelpende Sønner. Gr. For at afverge Misbrug i Henseende til de gamle Gaardmænd og gaardbrugende Enker bevilgede Sønner, stev det ved dette Collegii Circulaire Skrivelse af 22de Julii 19 Octbr. Julii 1797 paalagt Laabsforstanderne aarlig paa be af dem til Sessienerne udgivende udtoge af tægtsrullen at anmete, naar en Gammelmands Son under tilladt Alder paa en eller anden Maade kom ud af sin Stilling. Men, da det er brast i Erfaring, at denne Befaling i Almindeligbed ikke efterkommes af Lagdsforstanderne, saa at de Meferver, som fylde 36 Aar, og derved udgaae af Rul lerne eg hvilke til den Tid have staaet antegnede som gamle Mænos Senner, til bemeldte Tid udslettes sem Gaaromænd af Mullerne, uden at Lægdsforstanderne drages til ansvar, fordi de ikke vehetig have anmeldt det den Gana, da disse Fædrene bevilgede Sonner kom ud af deres Stilling; og entect af i6fe Reserver paa denne Maade befries for at epipite Bærnepligt: saa har Cancelliet fundet fornødent at bestemme følgende: 1) Samtlige Lægdsferstandere Have aarlig, og fort forend Sessionerne skulle boldes, at forfatte et Udtog af Lægdsrullen over det samtlige deri som gamle Mends eller gaardbrugende Enkers Sonnen betegnede Reserver, hvilket Ustog bør indeholde følgende Rubris fer: Amt, Læge, ny Lebe: No. eller Littera, Sona nens Navn under fortegnet Fader, Sonnens Fødested, Alder og Opholdssted, alt saaledes som Sonnen findes i Lægdsrullerne, samt en Vedtegnings - Rubrike, hvori alene betegnes ennens Stilling enten som G. M. S. eller som Gb, E. S., men for Resten bliver ubeskrevet til Præstens Afbetjening. Dg, da samtlige Soga nepræster under Dags Dato ere (u) befalede paa det nøjeste at undersøge, om de paa det dem af Lægdsforstanderne tilstillende Udtog anførte Gammelmands eller gaardbrugende Enkes Sønner den Tid endnu virkelig, og i ugift Stand, ere hos deres gaardbrugende Forældre, og om en eller anden af disse Forældrene bevils gede Sønner fulde enter have forladt Forældrene, eller (u) Bed Circulaire til Bisperne, som altsaa itte a parte trykkes; see Circul. 22 Octér. 1805; Prom. 3 Mair eg Circ. 15 Novbr. 1806, 3 09 7 Novbr, 1807. eller selv være komne i Besiddelse af Fædrenegaarden, 19 Octbr. eller og Gaardbrugerne ved Doden være afgaaede, da derem at give vedkommende Reserver oplysende Bedtegning i den dertil paa Ubtoget anførte Rubrike; hvorhos Præsterne tillige, naar Udtoget saaledes af dem er berigtiget, ere paalagte, under Embedseed at attestere deres tilferte Bedtegningers Nigtighed, samt und Forsegling, ved Lægdsmanden, sende Udtoget til vedkommende Sessions-Deputerte: saa have 2) d. Hre. Sessions Deputerte ved Sessionerne paa det nøjeste at undersøge de dem af Præsterne tilstillede Ubtoge, samt derefter at foranstalte de Reservers Mode, hvis forandrede Stilling udkræver, at de, i Følge Forordnins gen, ber behandles ved udskrivningen, hvilket, faavidt muligt, bor See det lobende eller feneft det paafølgende Aar. I øvrigt ber Udtogene, esterat de ved Seesios nen ere benyttede, tilfendes Generalfrigscommissairen med Fortegnelsen over Titforsterne, hvorpaa de ber benævnes som Bilage: hvilket filkjendegives til Ef terretning, videre føjende Foranstaltning og Bekjendtgjørelse for alle Vedkommende. Kongl. Resolution, at Commissionen for 22 Octbr. de Fonds, som ere henlagte til at afbetale de til Gadernes Udvidelse afkiebte Grunde, made uden Betaling overlade Kjøbenhavns Magistrat 62,600 Alen Grund til en fattiges Kirkegaard ved Siden af det til Norre Assistentskirkegaards Udvidelse af Nerres Fælled indtagne Stykke (v). = Kongl. (v) f Coll. ib. No. 49, S. 774 03 775 cfc. cem. 12 Octbr. 1805, 22 Octbr. 22 Octbr. Kongl. Resolution, ang. Præmier af Fats tigkassen i Holbers Aut for nyttigt Haand- Arbeide i Landsby Skolerne (x). $ Gr. Amtmanden over Selbetet har berettet, at bes meldte Amts Fattigvæfens Direction, for at bibringe ungdommen i Landsbyskolerne mag paa nyttigt Saand: Urbeide, bar ytret det Buffe, at maatte af Amtets Fattige Easses Midler bestemme for eet Aar 100 Rdtr. som Præs mier for Lærere og Lærlinge i landsby Steterne, paa den Maade, at 60 Sibir. udsættes til Spmuntring for de Lerere, der i bemetete Tidsrum reb Underviisning i nyttigt Haand-Arbeide havde meest gavnet, laa at 30 Rdlr. blev første, 20 bleo anden, og 10 Sibir. tredie præmie; samt at 40 Rdir. bleve bestemte for de flittigste Lærlinge, face ledes, at den meest Udmærkede erhetet 5 Mdtr., og at 2 Præmier bleve af 4 Adir., 3 Præmier af 3 Mdir., 4 af 2 Rdlr. eg 10 af 1 d. 3 tillige paa Amtsdirectienens Begne anboldt om, at dette Forslas maatte nybe Bifald, og at der maatte gives Samiyfte til, at 100 Stir. af Fattige tassen maatte anvendes paa denne Maade: Hundrede Rigsdaler af Holbeks Amis Fattigkasses Midler mane for eet Aar, og (om Hensigten dermed fjonnes at blive opnaart) fremdeles, efter Cancelliets nærmere Resolution, anvendes til Præmier for Ans viisning til og udøvelse af nyttigt Haand Arbeide, paa den af Amtefattig-Directionen foreslaarde Maade; bog, at saavel de Lærere som de Lærlinge, der concurs cere til Præmie, ikke erholde Samme, medmindre de i Henseende til Skolevæsenet i øvrigt have opfyldt deres Pligter. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. nye Borgerbreve til Bryggere. Gr. I Skrivelse af 11te Octbr, fibftleden har Magistra ten forespurgt: om den Pligt, at tage Borgerskab, som ved Ferordn. af gote August sidstleden er paalagt Enhver, som i Fremtiden vil drive Bryggerie, ogsaa paaligger de af Bryggerlaugets Interesfentere og Fribryggerne, som have erklæret, at ville vedblive deres Bryggerie under den befalede ny Indretning, med videre? (x) Uf Coll. Zid. No. 49, S. 778 og 779. Man Man skulde, i Anledning heraf, tilfjendegive: at 22 Derbr. den, der har taget Borgerskab som Brygger, bør meddeles et nyt Borgerbrev, men uden nogen Udgift for ham. Canc. Prom. (til Samme), ang. hvorledes 22 Octbr. Een maae drive Bryggerie i 2 Gaarde (y). Gr. Magistraten bar i Anledning af at Brygger Jacobsen, som fortsætter Bryggeriet i hans Gaats paa Gammeltorv, bar erklæret, at han ogsaa driver Bryggeriet i sin Gaard i Amaliegaden, forlangt dette Golegii Resolution: om det for Estertiden tan tillabes Bryggerne Staden at drive deres Bryggerie paa mere etib eet Sted, 03, i Fald Saadant ei kan formenes tem, men de, efter den ved Ferordning. af 3ete Auguft softleben befalede ny Indretning, have Frihed til at trive Bryggeriet paa faa mange forsjellige Steber, sem de maatte finde for godt; om diefe da ikke paa hvert Stet bør være feriynede meo det for hver enkelt Bryggergaard bestemte gorraad, samt betale Nærings Stat i Forhold til de Bryggergaarde eller Steder, hvori Bryggerierne drives, med videre? Tit Gjensvar skulde Man herved tilkjendegive: at der Intet kan være imod, at en Mand driver Bryggerie i 2 Gaarde; men han maa da svare dobbelt Næ ring og for hver have Concession samt det ved Fors ordningen af zote August sidsleden befalede Korns forraad. Canc. Prom. (til enhver Biskop i Danmark, 22 Octbr. notific. Landmilice Sessionerne, amtsviis), ang Indretningen af Præste Aftester til Dem, der forlange fri hjelpende Sonner. Gr. For at sætte Sessionerne iftand til nøje at holde over, at ingen Fater eller Ente, fem dertil er uberetti get, skal kunne tiivende sig nogen af deres værnepligtige Sonner anfat tit jelp som gammel Gaarbmands cuer gaardbrugende Enkes Son: Har Cancelliet fundet fornedent at udstæde hostagte (y) See Plac. 26 Geptbt. 1806. Schema 22 Octer. Schema (2), hvorefter de i saa henker de erhvervenbe Præste Attester fulle være indrettede, og tilstiller og (z) Foreviferen garb i ber , som beboer og dyrker en Ba, Sris Darttern er Londer Stjepper Fjerdingkar. Kibum, ifølge tet mig foreviste eg endnu gjeldende febres (tingly t fede), bar opnaaer Alber Nar, triber Nar, som bebt i Segnekirke den ano Korbenevnte Gaardbruget bar efterßlaaenbe endnu levende egne Genner eg Stiffanner: A. E gne Sønner: T. døbt i Sognetirte ben Anno har følgelig nu Alber Aar, river Tar. 3. B. Stiffonner: I. debt i Sognefirke ben Nano > har følgelig nu Alder Aar, skriver War. 2. 3. Forbenævnte Gearbbruger holder Tienestefarts bette, saavelsom at ban, efter Ministerialbagernes Haberfogelfe, ifte har flere end foxbenannte enuer og Stiffonner, attesteres hermed under Embeds - Ged. Prastegaarb ben Sognepræst for Anno (Seg!) Menigbeb Nota, 1. Er Kirkebogen enten brændt eller efterrettelig, saaledes at Ferældrenes Alder ikke deri kan ople des; da bor fligt of Praften bemartes i det l lemeum, der findes ovenker imellem Gaardbrugeren og dennes Senner. Det samme iagttages, naar Manden er fobt i fremmed Sogn. 2. Efter hver Sons Navn og Niber, ber Sonnens Stilling anforcs i Atteften; faafem: om ban ce hjemme hes Forældrene eller iraværende; om han es gift og bofat, samt paa hvilket Sted; ofn ban har lart Haandverk, og derved er bleven uvant til Bonde Urbeide; om han enten endnu staaer i Krigdtjenesten, eller har modtaget Aifteebopas, og beelige. 3. Efter Stikkennens Ravn, bor atteften give Op Iyoning cm ben afdøde rette Baders fuite stava; 28 berfer Biskopen bet fornødne Untal heraf, til Fordeeling 22 Octbr, blandt Sognepræsterne; bvothes Han ville bekjendts gjøre Disse, at for Fremtiden blive ikke andre af dem udstædende Attester, angaaende en Gaardmands eller gaardbrugende Enkes Ackomst til en Sons Frihed for Krigstjeneste, antagne ved Sessionen, end de, ste indrett.be efter bemeldte Schema. Canc. Prom. (til Amtm. over Ringkjøbings 22 Octbr. Amt), ang. hvem Amts- Fattigdirectionens Resolutioner tilstilles. Gr. Hr. Lund, Provst i Skodborg Herreb og Sognes præst til Lemviig og Norre Lem, har besværet sig over, at nogle af Ringliebing Amts Direction, Fattigvæsenet an ganende, afgivne Resolutioner ere igjennem Herredsfogden ham os flere Præster meddeelte, fiondt det formenes, at Saabanne, naar de angaae et enkelt Scens Fattigvæsen, umiddelbar burde tilmeldes Sogne-Commissionerne og tillige indstilt, at Amtsdirectionens Resolutioner, naar de betraffe et Herreds Fattigvafen i Almindelighed, maatte ligeledes meddeles Herretsprovsten til videre Bekjendtgjø telse for samtlige Præster i Herredet. I Anledning beraf fulde man melbe: at Resolus tioner, angaaende Fattigvæsenet, bør tilsendes vedtommende Sogne Commissioner, og, i Følge heraf, bor Brevene, der indeholde Saadanne, tilstilles Sog nepræten, der, efter Reglementet for Fattigvæsenet, er første Medlem i Commissionen. Canc. Prom. (til Samme), om Forsorgel 22 Octbr. sesplanens Bekjendtgjørelse i Lemvig. Gr. eg, har Gaardbrugeren ingen Stiffonner, da bør Stigt anmeldes af Præsten paa det Sted, hvor disse sulle være tilførte. 4. Er det en gaardbrugende Entke, som meddeles Ut test, da bor Attesten give Oplysning om den afdøde Mands fulde Navn, samt naar han ved Da den afgit. See Circut. 23 Novbr. 1805 g 4 Febr. 1806; cfc. Circul. 19 Ditbr. 1805. 22 Octhr, Gr. Byfoged Sonau i tembiig bay, paa Grund af, at der sammesteds har været forstiellige Weninger om Maas ten, hvorpaa Forforgetfesplanen burde bekjendtgjøres Byens Indvaanere, indstillet, om bet itfe mautte ansees tilitats Beligt, at planen til de fattiges Serforgetfe sammesteds, til Vedkommendes Efterretning ligesom Stattetigningen, Blev henlagt i nogle Dage paa Maabftuen til Esterfyn, eg at det ved Trommeslag befjendtgjordes, naar den saaledes var henlagt. Forrige Amtmand har derimod i Erklæring ytret: at han anseer det for mere benfigtspassende, at en Gjenpart af Forforgelsesplanen bliver ombaaren fil Ind vaanerne, for at kunne gjenzem æse den, og at den, om Nogen hat Bemærkninger derved, maae blive bos enbver af dem nogi. Simer, for at de kunde faae paategnet hvad de i saa Henseende hadde at erindre. Naar Planen va saaledes var omsendt, kunde den siden henlægges bes en af Kattigforstanderne, for at være bestandig til Eftersyn for Enhver, som forlangte det; og, for at Enhver, som vilde giøre sine Bemærkninger, ikke uide mangle det fornødne. Papiir, Pen og Blæt, maatte Planen gjennemftybes med reent Papiir, og det Sidste leveres af vedkommende Fattigforstander.

22 Octbr. Da Cancelliet nu ikke fan andet end bifalde denne Mening, som overeenstemmende med den 34 § i Reglementet for Fattigvæsenet i Danmarks Kjøbstæder, faa fulde man herved anmode Amtmanden, at ville give Vedkommende Besteed efter forberorte Erklæring. Canc. Prom. (til Samme), at det et paaligger Slegtninge at underholde deres træn gende Familier. Gr. J Anledning af en fra Byfoged Tranberg i bole stebro indkommen Forespørgsel, om Reglementet fer Fattigvæsenet har hævet den ældre Lovgivnings Bud, om at Fattige og til Ximisfe Trængende burde forforaes af deres Elegtninge, hvis de havde Midler dertil, flutde man ber seb melde: at, da Reglementet for Fattigvæsenet af ste Julii 1803 itfe paabyder Saadant, og det ikke heller er Cancelliet bekjendt, at der er negen anden gjeldende Anordning, som paalægger Stegtninge at underholde deres trængende Familier: Saa kan Saadant ikke peabyrdes dem: hvilket maatte tilkendegives bemeldte Byfoged Tranberg. AdmiAdmiralitets- og G. Collegii Drem. (til h. 22 Octbr. Driberg, Generalfrigscommissair), ang. Ses Udskrivningen. 1) Naar i Fremtiden ved udskrivningen det bestemte Antal af Heel og Halv befarne ikke kan tilveiebringes, bor de deri manglende ikke completteres med Sø vante eller Ufovante, men Manglen af hvert Stags derimod opgives Collegium faafnait muligt. 2) Ethvert Districts Chef bor mode ved Udskrivningen paa ethvert Sted, og ikke dertil bestitke Mogen paa fine Begne, uden enten formedelst Sygdom, eller andre Højstmagtpanliggende Embedsforretninger, og Saadant da meldes Collegium. Generalpostamts Prom. (til Ribe- Stift- aa Octbr. amtmand), ang. Fragt for 5 Mile mellem Ribe og Varde, samt efter Milemærker til og fra affides liggende Steder. Gr. J Anledning af bans Skritetfe laf ste t. 9., be træffende Beiens Opmaaling og Afsættelse med Milemær fer melleta Ribe cz Barve, Tutte man herved metde til Underretning og videre Betjendtgjørelse for Oplynemændene og øvrige Vedkommende : At Generalpostamtet finder det aldeles hensigtsmess sigt, at Kammerherren til Vedkommendes Efterretning som meldt, har lavet fornævnte Bei affette med Mi lemærker; men, da Resultatet af den seneste Opmaaling bar vist, at Beien fra Ribe: Norre: Vort til Barde Sonder: Port ikkun udajer & Wile og 1180 Alen, hvilket sidste Alemaal dog ei bliver Miil, saa finder man ikke, at den forbemeldte Bei imellem Ribe og Varde, da Gaderne, efter hvad General Beicom missionen ved en anden Leilighed har resolveret, ikke X Comme 22 Octbr. komme i Betragtning, fan ansættes for mere end 5 Miil, og det vil altsaa i denne henseende have sit Fors blivende ved Generalpostamtets foregaaende Skrivelse of 5te Jan. fidsleden, som grundet paa de fra Genes ral Beicommissionen erhvervede Oplysninger. Forsaavidt de øvrige afsides liggende Steder betræffer, er Generalpostamtet enig med Kammerherren, at de afs fatte Milemærker overalt paa Veiene bor være Reglen, hvorefter Fragten herefter betales til og fra de afsides liggende Steder. 25 Octhr 25 Octbr. Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand), ana. at Birkedommeren ved Kjobenhavns Amts Rytter districts. Sixt made for indeværende Aar og fremdeles nyde 4 s. af bver Tønde Hartforu i Distric tet, istedet for de veb Forordn. af de Norbr. 1720 bestemte 2 s. pr. Tønde. (Efter Birkedommer Baags Ansøgning, paa Grund af, at den erredsfogderne ved Fd. af 4de Marts 1690 tillagte faste ton er langt bety deligere ) Rescr. (til Wiborg-Stifts Biskop), ang. Forandring med 4 Sognetaide og 2 Capel= Tanier i dette Stift. Gr. Kongen har lavet Sig foredrage 2 til det Danske Cancellie indgivne Ferslag, Et fra afg. Biskop Dr. Tetens, eg det Andet fra den fercie comfituerede Biskop, Hr. 3artman, em en Ferandring i senfon til følgende geistige Einbeder i Gistund, eg Rind Herreder, nemlig: 1) Strandby, Biørnsholm og Walle: Sognekald og refie derende Capellanie; 2 Gislund og Testrup Sognefalds 3) Farsø og Boanfild: Sognefald; 4) Simestad, vil som og Hvam: Sognekald samt residerende Capellanies og vil: At der, istedet for disse fire Sognekald og to refie berende Capellanier skat ved indtræffende Vacance oprettes 5 Sognefald, og at Sognene da skulle fordeles faas saaledes, at 1) Bjornsholm forenes med Malle Sogn, 25 Octbr, 2) Strandby med Farsø Seyn, 3) Simestad meb Testrup Sogn, 4) Vognfild: med Gidlund (a): Sogn, samt 5) Hvams med Hvilsom Sogn, og da udgjørende nævnte 5 Sognefald, hvorefter de tvende residerende Capellanier bliver at nedlægge. Og, da Simestad, Hvilsom og Hvam - Sognekald nu ved Sognepræstens dedelige Afgang er blevet ledigt: saa skal Fordelingen, forsaavidt disse Sogne angaaer, strax gaae i Opfyl delse, saaledes at Hvilsom og Hvam - Sogn utgjøre eet og Simestad. Sogn eet Sognekald, til hvilket Sid. ste i sin Tid Testrup Sogn, som ovenmeldt, skal henlægges.

Canc. Prom (til Fyens Stiftamtmand og 26 Octbr. Biskop), ang. at Geh. Raad Bulov maae, efter Bevilling af Gaare Date, for sig og Hustru lade indrette et Begravelses: Stes i Sanderumgaards Have, under Witkaar, at vedk. Kirke og dens Betjente Intet derved i deres lovlige Nettigheder seagaaer.. Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Biskop), ang. at 26Ss:br. Sognepræst, Hr. Obet i Naskov (fom hat forespurgt, hvad ham tilkommer for Zaadens ar af det til Kals det forhen herende; til Fordeel for Stelevæsenet neba lagte residerende Capellanie) ber af det nedlagte Em beds faste Indkomster nyde 206 Rdlr. for Naadens- Naret, (da han er berettiget til Vederlag for det Naadens War han selv har svaret.) Canc. Prom. (til Samme), at Enke- Prouffinde 26 Detär. Borchs Besværing over, at hendes afbede Mands Successor, Hr. Obel, negter hende Undeel i Raks (a) Kaldes i Galenderen Bistum. 26 Octbr. for: Sognefalds 17aadens, Naz, ber henvises tis Afgjørelse ved Domstolen, med udfærdiget Beneficium. 26 Octbr. 26 Octbr. 26 Octbr. 29 Octbr. Canc. Prom. (til Amtm. over Ringkjøbing - Amt), ang. em Gusbonden eller Sognet stal beforge Ljcnefte Part 3 3. hel re et. Gr. Efterat have mortaget forrige Amtmante afpione Gektering ever den fra Peter Laursen af Dabt i Foufing Sogn in temne Forestilling, tvori han har forespurgt: em booriænge han er pligtig at ferge for bans Tjenestes fart Bertet Jenssen, de bar brattet hit ene Been i bane Tjeneste, efterdi han ait bat beloftet hans Selvres deife i 19 Uger, og den Sragbed ban endnu maatte have, vel er en Fetge af det game-tilstedte Uheid, men han for længst er af Suplicantene Sjeneftr: Saa fulde man berved melde: at, dersom fornævnte Tjenestekarl B. Jenssen her nogen ondartet eller ule gelig Sygdom, som ikke staaer i nogen umiddelbar Fore bindelse med det Becubrud, han har lidt i sin Huss Bonds Tjeneste, saa bor hans videre Helbredelse besots ges af det Sogn, hvor han er kommen til Stade. Gen. Lb. Dec. og Commerces Collegii Circul. (til Kjøbstæd Over Øvrighederne), at den Engelske Regjes ring har hævet slokaden for Biben og Vesten. Qvarantaine Directionens Bekjendtgjørelse, at den gule Seber er i Livorno ophørt oa paa Mallaga standset, dette sidste Sted altsaa alene at betragte som mistenft; fun at de Skibe, som derfra bidfore Frugs ter, kunne, i Følge Kongl. Resolution af Gaars Dato, tillades, at holde Observationsqvarantaine, uden at Frugternes Emballage aftages og destrueres (b). Ganc. Prom. (til Amtm. i Ringkjøbing), at linder: Told og Consumtions: Beijent Holmgaard er Borgervæbningen uvedkommende. (b) Ophævet og bortfaldet ves Bet. 14 Junii 1806 Gr. 2f en frivelse fra det Kongelige General: Told: 29 Octbr, kammer har Canteuiet erfaret, at Under Soid- og Con fumptions Betjent i ingtjobing, P. Holmgaard, er af den borgerlige arigsret under 2den Aug. sidstleden muteteret for udeblivelse fra Baaten verferne. Da fornævnte Holmgaard er i Aaret 1795 af Rammeret antaget til underbetjent, og følgelig i Kongens dienepe: Sad er han Borgervæbningen uvedkommende, og den ham saaledes uretteligen idomte Mulet vil altsag bortfalde, hvilket man herved skulde anmode Amtmans den at ville betyde Vedkommende. Canc. Prom. (til Biskop Boisen i Lolland), at Col 29 Outbr legiet er tilfreds med hans Forsøg til forbedring i den offentlige Gudstjenest, og at, i Følge Kongl. Resolution, en Commission stal sammentræde til at bedomme det (c). Admiralitets og E. Collegii Prom. (til Ind: 29 Octhr rulleringschefen og Overlodsen i Christjanssand- District), om Lodser, der gjøre hinanden Indgreb.

Gr. Paa den af Commandeuren under 16de dennes inde sendte Anfegning fra Leds. Oldermanden ansen i gs gershuus og nogle af hans underlagte Codfer, om Beskyt relse mod forméentlige Indgreb i deres Lebsrettigheder af andre Districters Losser, m. v., har man resolveret: At det bør have sit Forblivende ved de af Hr. Coma mandeuren citerede Collegii Befalinger, under 4de Jus nii 1801, 14de Julii og 17de November 1803, meb flere, saaledes at der i den aabne So ifte er nogen bea (c) Han og flere Bisper bleve fra Cancelliet ved Prom. af 14de Febr. 1806 fentte nogle Exemplarer af For foget, til Omdeling mellem Provsterne, at de kunde derocer afaive Betænkninger inden Udgang September 1806, hvilket ved Kongl. Reset. af 18de og Ganc. Prom. 26de Julii 1806 blev forlænget til 1806 Mars Udgang. VI Deel. 13 Bind. 1ste - 29 Octbr, bestemt Grendse for Lodsningen, men at den Lods, der kommer først til et Stib, har Fortrinsret for de Lodfer, som senere maatte antomme, til at lodse det fra Sven og directe til eller ind i den Havn, det forlanger, naar han er kjendt paa Fahrvandet, og der i Havnen ingen Lodser ere, som ved Anordningerne maatte være berettigede til at modtage Stibet af So Lodsen, og indbringe det i Havn. Derimod maae ingen Leds ligge paa Laur i et andet Oldermandab, enten paa Fjeldene eller i en Havn med sin Band, for dermed at udgaae, og lige derfra antage sig sjensynlig anfemmende Skibe til Lodsning: og, skulde herefter nogen Lods paa denne Maade forsee sig med Indgreb i Andres Lodsrettighed, kan han vente sig, at blive derfor tiltalt og dømt, naar vedkommende fornærmede Lodser henvende sig med fuldkommen beviist Klage derover til vedkommende Øvrighed eller Ret, hvortil de Fornær mede kunne, efter Omstændighederne og Hr. Commane deurens Unbefaling til Collegium, vente sig Beneficium paupertatis: vilket saaledes tilkjendegives Hr. Coms mandeuren til Gjensvar og forneden Beffendtgjørelse. I Nov. Rescripter, at Over Brand- og Vand: Commissionen i Kjobenhavn entlediges fra de Samme paaliggende Pligter, ved indeværende Aars Udgang, og at igjen kat nebfettes 2 Commissioner, Een for orand og Een for Vand Væsenet, samt den under 24de Zulii 1801 for Vandvæsenets bedre Indretning nedsatte Commission til demeldte Tid ophore (d). Rescr. (d) Golf. Sid. No. 47, S. 737 03 738; fee Forordn. 03 Rescr. 1 Revbr. 1805, 2 Infruitioner 11 Julii 09. (i choue Motog) 2 Placater 28 Aug. 1806. Rescr. (til Brandcommissionen i Kjobenhavn), om snareste Istandsættelse af endeel ved Brandvæsenet værende Mangler (e). I Nov. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 1 Nov. Refusion samt Præste og Degne- Penge, af iodike Familier i Gelliggeines, Sogn (f). (Inde filt af Magistraten, i Betragtning af, at Cognet har faaet et betydeligt Tillæg ved Nicolai Menigheds Fors deling.) Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. at den i Nov. Gudstjeneste, som for nærværende Tid holdes hver anden Onsdag i Gelliggeiftes og hver anden Onsdag i Trinitatis Kirke, mace begynde om Fors middagen Kl. 9, hvilket Præsterne ved fornævnte Kir ker have at bekjendtgjøre deres Menigheder fra Prædis kestolen. (Efter Biskopens Forefilling, og at endect gamle og vagelige Familier af liggeistes Kirkes Me nighed skulle ønske det kl. 9. stedet for hidtil (g) Kick ten 8.) Rescr. (til Samme), ang. at Haarlofes z Nov. Skole, som er bygget for Beboerne i Tiereby Sogn paa Freestov - Overdrev i Herlev Sogn, for Fremtiden skal henlægges til Ziereby Sogn i Stro Herred udi Frideriksborg Amt. ( Antesning af For flag fra Sognepræsten for Frideriksborg og Herlev, Provst Jensen.) Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Bis a Nov. stop), ang. Bederlag til Kallehauge-Sogne- Fald for Brugsret i Præstens Liørnehoved. 2 (c) Sees i samme Tidende, S. 739-742. 3r. (f) Er i Naadstue Placat af 9 Rovbr. 1805. (g) See Rescr. 23 at 1760, § 6. I Nov. I Nov. Gr. Da Rentekammeret har i Skrivelse til det Danske Cancellie ytret, at bemeldte Kammer anseer det vigtigt, at en under det Kengt Gods Petersgaard beliggende Jords ftvætning, Præstens Tjørnehoved kaldet, udi hvilken Brugs ret til Græsning og Underßov tilligger Langebels Præstegaard og som adstiller Kongens indfredede Skove, inddrages under disse Skove: og at det desaarsag, efter foregaaende Taxation, har ladet afbandle med Sognepræsten for Kalles hauge Sogn, Maaister Schionning, om Afstaaelse af ferberørte angebets Præstegaard tilberende Brugsret, imod at Præstekaldet til bestandig frit Brug overlades 21 Id. Land af Petersgaards, povedgaards Skootedmark senden for Beien, ifald disse der endnu skulde forefindes, foruden den Jord, som allerede er fraskaaren Stootedmarken, og at Sognepræsten desuden udvises Tre til 10 Favne Bøges brænde, hvilket ban enten modtager paa Roden efter Uds viisning eller i klevet Favnebrænde, Favnen, beregnet 3 Ulen høi eg 3 Uten bred, samt Brændet I Alen langt, liges som og at et Hegn omkring foranførte 21 d. Land paa Kongl. Bekostning foranstattes opfort: Saa vil Kongen have forommeldte af Rente Kame meret afsluttede Magelæg i alle dets Punkter herved approberet. Rescr. (til Amtm. over Svendborg, Amt), ang. Transportløn m. m. ved Boyden-Færgested.

Gr. Eftersom Færgefellene ved Boyden- Færgefted under Svendborg Amt have anholdt om, at den Færgelen, de nu i lang Zid have oppebaaret, for at overføre Folk og Gode fra Boyden i Fyen, til Fyensbav paa 216, maatte forhøjes, da saavet Levnetemidler som de til Færgernes Vedligeholdelse udfordrende Materialier ere paa den senere Zid ftegne til en langt højere Priis end forhen: San bevilges og tillades: at Færgefolkene ved bes meldte Boyden - Færgested made herefter oppebære i Færgeløn for Overfarten med de store Baade 8 Mt. om Sommeren og 2 Nd. om Vinteren, og for Transs porten med de mindre Baade 5 Mt. om Sommeren og 1 Nd. om, Vinteren, samt at de for Heftes og Bogs nes Ind- og ud ffivning og i Drikkepenge, mane lade sig betale følgende: a) for s) for en ordinair Postvogne eller anden aaben Vogns Ind og Ud - stibning b) for en stor hotsteenske Vogn med Katesche 24 5. I Nov. eller en Phaeton c) for en Karet d) for en Heft at ind og ud sibe e) i Drittepenge for fuld Fragt med den store Baad og med den lille Baad 32- 48- 4- 32- 16- Dog paa følgende Vilkaar: 1) at de Reisende ikke paa nogen Tid af Dagen foraarfages ufornødent Ops hold: 2) at Baadene holdes i forsvarlig Stand: 3) at der ved Færgestedet opbenges en fort Tavle, hvorpaa med store boibmalede Bogstaver og Tal anføres denne allernaadigst bestemte Lapt; o endelig 4) at de, som reise i Kongens Wrinder i eller paa Grund af Ems bedsforretninger, stulle være fritagne for at erlagge Det, som her ovenfor er befalet. Rescr. (til Ribe-Stifts Biskop), at nu værende og efterkommende provst i Ner-Rangstrups Herred skal have Opsyn med den af Sognes præsten for Branderup Menighed, Hr. Barfoed, i Maret 1802 for denne Menighed oprettede Almues 2 ogsamling, og paa fine aarlige visitatser eftersee og undertegne Samlingens Regnskab, undersøge dens Tilstand, Bogernes Bevaring, fami overlægge med Samlingens Bestyrer, hvad.videre der kan agtes gavn ligt til denne almeennyttige Indretnings videre Frems tarv og vedvarende Birksomhed. (Efter Hr. Barfoeds Ansøgning.) Rescr. I Nov. 34% I Nov. I Nov. I Nov.

Rescr. (til Christjanssand: Stifts Biskop), ang. at Sognepræsten i Christianssand, Hr. Stiftsprovst Che. Sorenia, skal tillige være Sogneprest for Oddernæs: Præstegjeld, indtil forrige Sognepræst, Provst Schilderups Debsfald, imod at opfylde de Biltaar, under hvilke denne ved Rescript under Dags Dato er entlediget; men at Oodernæs Sognefald, naar Pensionen til Provst Schielderup ophorer, at deles saaledes, at Hovedsognet Oddernæs Henlægges som Anner til Christianssand. Sognekald, og Annererne Øvrebo, Vennerland og Helgeland uds gjøre et eget Sognefald, under Navn af Øvrebo= Sognefald, samt at dette da maae fotundes den resis derende Gapelian sammesleds, hvis Embede ophører, dog at Sognepræsten i Øvrebo nyder 60 Md. aarligen i Refusion of Christiansfund: Sognefald. (Efter An= Tegning fra Stiftsprovst Sørensen, med hensyn til Christianssand Sognetalds utilstrækkelige Sublomster.) Rescr. (til Bergene Stiftamtmand og Biskop), ang, at det Sogndals Sognefald i Bergens Stift, tilliggende beneficerede Gods maae ved Embedets nu værende Vacance og efter Naadensa Marets Udløb benlægges til Bergens Bispestol til dens Indkomsters Forbedring, (da disfe, efter Biskop Bruuns Metdende, ikke staae i Forhold til Tidernes Dyrhed.) Bevilling, at det Bornholmske Selskab for Efterflægten, hvis Formaal er Oplys nings Udbredelse og Industriens og oeconomist Culture framine paa Landet Bornholm, mane i Kjøbstæder Renne anlægge et Bogtrykkerie til Bes quema 1 Nov. qvemmelighed og Brug for dem, som sig deraf ville betjene, samt derhos oprette et med Bogtrykkeriet forbundet Addresse Contoir: til hvilken Ende Selskabet skal tilforpligtet være, et godt eg forsvarligt Bogityks Ferie sammelteds at vedligeholde, dog at det sig derudi efter Loven og de om Bogtrykkerier allernaadigst uds gangne eller herefter udgivende Förordninger tilberti gen retter og forholder. I øvrigt haver Selskabet Trap at melde sig hos politiemefteren i ovennævnte Rønne, og forevise ham dette Privilegium, forinden det af Samme maae benytte sig.

2 Nov. Canc. Prom. (tif Fyens Biskop), at Gieren af Gravendal paa Ærø, L. Mouristen, maae, i Følge forundt Bevilling, for sig og Familie indrette et Begravelsessted i sin Have; dog at vedk. Kirke og dens Betjente derved Inter fragaaer i deres lovlige Rettigheder.

5 Nov. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Omstifte af Svende ved endeel gauge, Fris mestere og borgerlige Artillerister &c. (h).

5 Nov. Canc. Prom. (tit Amtmanden over Weite Amt), ang. et tingleft Forliigs Udslettelse. Gr. P. J. Bch bar anbeldt cm, at det maatte paalæages friver ragballe sammesteds at ud flette et angaaende 50 Rdlr. indgaaet Forliig, der under 27de Jan 1802 er blevet tinglyst af den da værende Eier af et Sted der i Byen, som Supplicanten siden bar til forhandlet sig, og nu igien afhændet til en Fredie; men bemeldte Boffriver har derimod ytret, at der paa det smmeldte Ferliig maatte erhverves Mortificationsdem, førend det kunde udslettes: I Anledning heraf fulde Man ikke undlade at an- mode

(h) Er i Raadstue Placat 6 Jan. 1806, 5 Nov. mode Amtmanden om, at ville tilkiendegive Vedkom mende: at Forliiget i Analogie af den 4de § i Placas 5 Nov. §. I. §. 2. ten af 18de Jan. 1788 kan uden videre udslettes.. = Interims Reglement (1) for Zodsen ved Stjelfjor. Web Indseilingen til Stieltjer Bavn skal herefter være eg bee en fast Lods i det dertil indrettede Huns paa den nordostlige Side af Indlebet, hvilken tillades at holde en eller to Reserver, eftersom Harten er bes høvende. Capten, hvorefter Bodsen betales for forretted Lodstjeneste: Naar et Stib enten kommer nord fra, og betimelig gjør det sædvanlige Tegn rfter Lods, eller fender fra er kommen ind imellem Aggersø og Stisnes, og ligeledes hidser bemeldte Tegn for at blive todfet til Rebben ved Stjelskiør, da skal Lodfen gaae samme betids imede, for at anvise det den bedste Ankerplads, hvorfor betales ferten Stilling for hver Fob Skibet er dybgaaende; naar et Skib vil, lodses fra Rehden ind til Baasen, ligeledes 16 St., og naar Samme vit lodfes lige op til Byen selv, da 32 Sf. pr. God. For at lodse udgaaende Skibe fra Baasen til Rehden, 12 St., men fra Byen til Rehden 24 St. pr. Fod; i sidste Tilfælde er Stibet pligtigt at labe Lodsen betimelig vide hvad Tid han skal møde til Udtoboning; og maa det see saa bestemt, at Stibet ved hans Unkomst er seilfærdigt, at ham ingen Ophold møder. Bestilles en Lods op til Byen, for at udlodse, men Skipperen forandrer fine Tanker, og vil ikke bruge Lode, stal Lodsen dog have sin fulde Betaling; og, ders (1) Fra Admiralitets- og C. Collegio; Bodien blev fame me Dag givet en Instrux. See Noten til næstføls gende Reglements ende. fte April til 30 Sep derfom han opholdes unødvendigen mere end to Timer 5 Nov. efter at han er medt, da ber ham godtgjøres 1 Mt. for hver Time derover. Forsommer derimod Godsen at mode til den bestemte Tid uden beviisligt lovligt Forfald, da at han ikke alene bode 1 Rdlr., men tils lige lodse Skibet frit. For Lodsning til Basnæs bes tales 2 Mf., til Bisserup 3 Mt., til Karrebetsminde 4 Mt., til Bordingborg x Rdlr., til Korsser 2 Mk. og til Nyborg 3 Mt. for hver Fod Stibet er dybgaas Til andre Stæder, hvor Henlodsningen maatte forlanges, og Lodsen er villig at paatage sig 2odsningen, maae Betalingen stee efter Accord, dog saameget muligt i Forhold til Taxterne for de andre Steder paa Kysterne. Forestaaende Taxter gjelde for de 6 Soma mermanneder, nemlig fra den tember inclusive, men fra ifte inclus. betales Deel mere. at sætte og vedligeholde tre Marker paa Landet ved Gjedehaved, bestaaende af Stager, Een paa ti, vg To paa toto lens Hojde, hvoraf den forreste, eller den, som staaer nærmest Sokanten, er den, som skal være ti 2ten høj, og hvorpaa der skal være et hvid malet Tværbret. Paa hver af de bageste skal være en Rost paa Toppen; den Ene af disse seal staae saaledes, at naar den holdes overeet med den forreste, da anviser den Linien af den bedste Ankerplads paa Rehden; og naar den Anden holdes overeet med den forreste, da anvises Directionen af Løbet over Store Brenning. - Fremdeles skal han vedligeholde, saalænge Farten vas rer, følgende Prikker: Een paa Pynten af Tosegruns den og Tre paa Kanten af Grunden paa den østlige Side langs Brenningen, hvoraf den første stat stace ctober til 3ate Martii Loosen skal være pligtig §. 3. fvers 5 No, tvers for den paa Tosegrunden; den Tredie lige for Pynten, kaldet Bagerovnen, og den Anden midt imela tem dem; videre tre Stykker i Petelobet, omtrent i lige Afstand fra hverandre om Bagbord Side, naar man seiler ind og endelig Een ved Steentarret. For disse Mærkers og Prikkers Vedligeholdelse skulle alle Ekibe og Fartøjer, der for Læstedrægtighed ere brændte og som komme til Stjetsjor, hvad enten de gaae ind i Havnen eller blive paa Rehden, naar de ikke betjene sig af Lodser, erlægge i Prikkepenge 6 Sf. af hver Last, saavel for Indgaaende som for Udgaaende, med mindre Skibet alene anfter paa Rehden uden at losse eller lade, da i saa Fald kun ertægges i Mærke og Prikke Penge det halve eller 3 St. pr. Left for kommende og lige saa meget for ganende; de i Stjetskjor hjemmehorende Stibe erlægge i begge Tilfælde ikkun det halve af foranfor e Prikkepenge. Lodjen skal have Tilsyn med, og advare Skipperne, at Ingen uds taster Baglast til Skade for havnen eller paa noget andet Sted i Lobene og Fahrvandet, som kunde blive til Hinder for Seilladsen, og ikke uden paa saadanne Steder, som af Havne Commissionen i Overlæg med Loosen anvises. Forseer nogen Stipper sig herimed, da dommes han første Gang i 4 Rdlr. Boder, sem siden, hver Gang samme Forseelse igientages, fordobles; og, dersom det skeer med Lodsernes Vidende og Willie, uden at han har anmeldt det for Magistraten, da belægges den skyldige Lods hver Gang med 4 Rd. §. 5. Boder, hvilket alt tilfalder Steders Fattige. Naar Lodsen til eller under Lodsningen og til Sammes vedkommende Tjeneste forbliver over 24 Timer ombord, nyder han foruden Lodshyren, i Etmaalspenge en halv §. 4.

- - Rigss 5 Nov. Nigstaler om Dagen i Overeensstemmelse med det under 27 de Detbr, 1800 uoftædte Interims Reglement for Fladftrands og de dermed forenede Lodferier (k), hvilket Reglement egfan i øvrigt bliver at følge, hvad faavet Lodsernes som andre Vedkommendes Pligter og Rettigheder angaaer, for fanvidt som samme her ved dette Sted er anvendeligt, samt den beri befalede love lige Omgangsmaade, ifald Trette fulde opkomme imels lem Skibsførerae og Lodserne, Lodeningkn, og hvad deras dependerer, vedkommende. Interims Reglement (1) for Faaborg 5 Nov. Lodser. For at betjene de Sofarende, som ere det fortan gende, skal der indtil videre være en fast Zode, som maae holde en Reserve, for Indseitingen til Faaborg: disse skal boe i Fiskerteiet Dyreborg, facledes at de kunne holde Ubfik med de Stibe, som komme sonder fra, naar de gjøre det fastsatte og sædvanlige Tegn for Lots, for betimelig at Sunne møde og lodse Camme efter den herefter fastsatte Taxt; og tillige ere disse Losse pligtige at holde Udkik og være agipangivende, near der i Faaborg gjøres et med dem aftalt Signal fer Stibe, som viudtodses, at de da uopholdelig mede ved Samme. Disse Lodsers Cart bestemmes at være: naar et Stib kommer i Nærheden af Stioldnes eller (k) T. Bind med I Deel, S. 650-667; fee ibid S. 671 om Nyborg - Lodser. (1) Fra Admiralitets og E. Collegio; og godsen blev samme Dag meddeelt Instruction. Foreslaget tilli gemed Mastforestaaente af Gommandeur ovenern, som samme Dato sit dem, for at tabe trytte, og at Derte fonde fra Collegio fendes vett. Overlots; see Regl. 19 Septbr. 1805 09 7 Junii 1806. §. I. §. 25 5 Nov. eller Mordhukken af rø, og der gjør Tegn efter Lode, da betalis for Indlodsningen til Faaborg 24 Stilling for hver Fod Slibet er bpbgaaende, og det Samme for Udlodsningen frit til Sees under Skioldnæs eller vest forbi Lys. Naar et Skib er kommet imellem Bjerno og Hukken Knoblen, og da farst gjer Signal for Lods, da betales 16 St. fer Indlossning, og liges saameget for Ublodsning. Fra Faaborg til Svenborg- Sund, hvor Svenborg Sunds Lodsen afløser, 32. Til Rifleness 48 St., og til Marofund eller Assens, hvor Narefunds: Lodfen afløser (m) 24 St. Til flere end de ber benævnte Steder er denne Leds ikke pligtig at lodse.. Naar Vodsen under Lodsningen til de her forhen benævnte Steder forbliver over, 24 Timer ombord, noder ban, for den Tib som er derover, foruden Lodshyren, i Etmaalsperge en halv Nigs, dater om Dagen. Forestaaende Taxt for Ledsnin gen gjelder for de 6 Sommer Maaneder; i de 6 Vinter: Maaneder betales Deel mere. Hvad i øvrigt Lodsernes almindelige Pligter og Rettigheder angaaer, da vette de sig efter de nu gjeldende, eller herefter uds kommende Lods Anordninger, og især efter det under 27 de October 1800 udstæbte Interims-Reglement for Fladstrands og de bermed forenede Lodserier (n), og i Tilfælde af Forseelse underkastes at dommes efter Oms stændighederne i Overeensstemmelse dermed. 9. 3. $ Nov. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskop over Wiborg -Stift), ang. dobbelt Afgivt til Viborg- Tugthuus fra Sæde og præstegaarde, gart: Forn og Kjøbstæder (0). (m) See Regt. 19 Septór. 1805. (n) T. i Bind med 1 Deel, G. 650-667. (o) See Circul. 16 Novbr. 1805. Gr. Gr. Eftersom Inspectionen for Viberg Zugt og Ma= 8 Nov, nufactur-Haus har anholdt om, at bemelbte Stiftetse maatte erholde en Forvejelse i fine faste Indkomster af 10 à 1200 Retr. aarlig, faa længe den skal vedblive at være Zugthuus far hele Norre Jydland, og at denne ny Indretning maatte tage jin Begyndelse den 1ste Januar 1806, da det ellers er at befrygte, at Stiftelsen à modsat Fald, paa Grund af Dyrbeden af alle dens Nødvendigheder og bens aartige Ünderbalance, vil gaae til Grunde; og berørte Inspection derhus har indstilt, hvorvidt Intraderne kunde for- Højes, efter Rescriptet af 7te Febr. 1766, som bestemmer. 2 Mt. af en complet Sædegaart, 10 s. af en Præstegaard og 8. af en Tente Hartfern, der i alt udgjør 909 Mblr. aarlig, foruden 300 Stdir., som aarlig repartetes paa alle Sydlands Kjøbstæber: Saa anordnes og befales: at der, foruden det, som aarligen, i Følge ovennævnte Rescript, dateret 7 de Februar 1766, svares af de complette Gadegaarde, Præstegaardene, Hartkornet og Kjøbstæderne udi Nørres Jydland, endvidere fra 1ste Jan. næstkommende of skal udredes aarligen af hver complet Sædegaard sammesteds 2 Mt., hver Præstegaard 10 3., hver Tønde Hartkorn ß. og af Kjøbstæderne 300 Rd. til Tugt= og Manufactur Huset udi Wiborg - Kjøbstæd, samt at denne Afgivt, der skal erlægges paa samme Maade, som i oftmeldte Rescript af 7 de Febr. 1766 er fast fat, skal vedblive, indtil de nye Forbedringshuse i Morre Jydland ere indrettede (p). Rescr. (til Stiftamtmanden i Viborg), ang. 8 Nov, Betaling for Overfarten mellem Viborg og Asmild Kloster. Gr. Da Vice: Landsdommer 5cff, til smild Kloster i Viborg-Amt, har anholdt om Tilladelse til at anlægge en Base, og derved en Flydefærge imellem Asmildkloster og Kjøbstæden Viborg, for derved lettere at kunne forstaffe Viborg Byes Indvaanere fri Adgang til hans eiende have og Skov-Anlæg; samt at det maatte være ham tilladt, for Overfarten paa bemeldte Flydefærge at oppebeære en pas sende Betaling: (p) See Circul. 25 Junii 1803. 505 8 Nov. 8 Nov. 8 Nov. 9 Nov.

Saa bevilges og tillades: at han maae anlægge en Pase og en Flyde Færge imellem Asmild: Kloster og Viborg Kjobsæd, imod at holde saavel Basen som Flyde Færgen i forsvarlig Stand, samt at han for Overfarten med Flyde-Færgen mane oppebære følgende Afgifter, nemlig : 1) For en Karet eller Chaise 2) For en Vogn med Kalesche eller en stor Postvogn 3) For en beslagen Vogn 4) For en Bonde: Vogu 5) For ethvert Qvægs: Hoved JO F. 642H I- eg 6) For en gaaende Person frem og tilbage 2- Dog paa følgende Bukaar (q). Rescr. (til Biskopen i Ghristjanssand), ang. at Fredagsprædiken maae i Arendal for Fremtiden være afskaffet, undtagen i 6 Uger efter Paaske og 6 Uzer efter Mikkelsdag, dog at Catechis sation afholdes i Prædikens Sted; og at der i Faste ligerne mane herefter i Arendal præbikes over Christi Lidelses Historie om Sondaden, i Stedet for de fædvanlige Faste Prædikener om Fredagen. (Saasom det falder Segnepræsten, som ene Præst, meget besværligt, at holde Gudstjeneste baave Son og Fredag, hvilken Sidste iftun meget lidet søges.) Bekjendtgjørelse fra Qvarantaine Directionen, at Stæderne Philadelphia og Zew York ansees som smittere (r). Ganc. Circul., hvorved enhver Kjøbstæd: Over Øvrighed, i Følge højeste Befaling, an- (4) 1, 2, 3 ligesom 1, 3 og 4 i M. z Novbr. 1805. (r) Ophævet ved Bet. 14 Junii 1806. modes at stilkjenbegive samtlige Beigervæbninger i de ham anbetroede Kjøbstæder, at de ved Samme an fatte Officerer, som bære det borgerlige Feldttegn, skal, af de dem subordinerede og til Borgervæbningen hen Herende Personer, gives militaice Gonn urs, meu at Saadant ikke kan fordres af den staaende Armees Mandskab, som er Borgervæbningen uvedkommende. 9 Nov. Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Stift 9. Nov. amtm. og Biskop), ang. Renter af det Scha, venikke Lecat til Skolevæsenet i Torres Vedby, og Alster Sogne, Gr. Sognepræsten for Morre Wetby og Nørre Alsleve Menigheder, Hr. Provst Styerup, bar ondraget: at en Præst i samme Kald, Masmus Scbavenius, har med Kongelig Confirmation af 1ste October 1725 givet 100 Mitr. til Nørre Bedby Kirke, for af Renten at vedlige holde hans oprettede Begravelse og Epitaphium; men da disse Renter, foruden en Hovedstoel af 100 dtr., som allerede i Naret 1760 deraf er oplagt (s), og af hris Ren ter Fattigvæsenet nnder godt, igjen i provst Nyrups Formande, afg. Professor Glahns Tid ere opløbne til over 100 Metr.: Saa har Provsten indstilt, at det saaledes feneft indsamlede Overskud med deraf flydende Henter', der ikke formedes at ville blive nødvendige til Begravelfens Vedligeholdelse, maatte femme Nørre Bedby og Norre Atslev Sognes Skelevæfen tinode, Efterat Cancelliet bas foredraget Hans Majestæt denne Saa, resolverede Allers højftianime under Iste denne Maaned saaledes: "Vi tillade, at saavel de i den forrige Sognepræst for Nørre Vedby og Nørre Alslev - Menigheder afg. Professor Glahns to oplagte Renter af det Scha veniske Legat, som de der i Fremtiden maatte vorde tilovers fra Omkostningerne paa oftnævnte Begra velses Vedligeholdelse, mane anvendes til Skolevæsenets Forbedring i Norre: Bedbr og Norre Alslev= Sogne." Hvilken allerhøjeste Resolu ion herved melbes. Canc. (e) Sce ofmane Fundatfer VI. T. . 151 152 9 Nove 9 Nov. Einc. Prom. (til Wentinanden over foring Amt), ang. en preites Roentiendro Ropelse in Mit Gr. Feranlediget af en fra 9. Chriftenken og flere of paverslev Sogus Biberre indtomaten Feretitling, hvori de ytre soil, om de eve pligtige at bortføre Præstens Kerntiende lige saa langt som konge eller Kirke. Zienden, med videre, skulde man metde: At, i Følge Lovens 2-23-5 og Forordn. af 9de Aug. 1708, § 3 (1), ete de, naar forlanges, pligtige til at føre denne Tiende een Wiit fra Kitten at, regne. Ganc. Prom. (til Aggershuus. Stifts Bi- Top), at for resterende Offer tan itkun cene gang aatlig ubpantes. Gr. Den tonftituerede Biftep har indfendt en frivelse ffa. den resid. Capellan for Vemb præstegjeld, Hr. H. H. Gsidenpalm, af 26te eetil at forben, veri denne hat anbraget: at han under rate Febr. fidfrieden hat an mohet amanden over Shrißians Amt om, at meddele sig pontinge tore hes negle af tombs enighed, som bace nentet at erlægge ham Jute Offer for afvigte Aar, en at Amtmanden har litmeidet ham, at han ikke kunde b.vilge Udpantning for enkeite Offerbage i hvilken nieb ning fernævnte Sr. Gylden palm bar forespurgt: ont Amtmand Sommerfelbt tan eller bor negte Resolution til o pantning for entette hoities Offere? Forantediger heraf stutte Man melde: at, da efeciptet af 225e Martii 1780 beiater, at brittigheden aarligen inden April Waas nets Stutning at indlevere Fortegnelser over be Rettigst beder, som for et feriebne er efterftane; uden at være betalte, og vedkommende Amimænd derefter tør paategne Udpantning for det sidste Aarz 09, da Rescriptet af 24de Dcibr. 1800, angaaende de refiderende Capellaners Højs tids Offer, fattfætter, at ben samme Waabe eg be samme Regler, feat ovcanaonte Mefcript ere fastsatte, ogfaa stal følges ved Indorivetica af Restanterne af de residerende Capellaners Offer: Saa tan, i Overeensstemmelse med fornævnte Ane erdningers udtrykkelige Bydende, Udpantning for testerende Offer iftun bevilges een Gang aarlig, men ingenlunde for enkelte Hojtids Offere. Canc. (e) See tinige Rescr. 15 Sulii, Iug. og 19 Derbr. 1766, alle ved d. 8 Jan. 1810, $ 16 og 35 ophævebe. Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. 11 Nov. Udskrivning af flere Artillerie Budske og geste. I Følge højeste Befaling, udfordres der, foruden de Artillerie Kudske og peste, som efter dette. Collegii Circulair Skrivelse af 26 de Septbr. fidsleden ere ud- Prevne, endnu 43 Rubfte, og 109 Hefte, til Besæte ning af de marfcherende Batterier; af disse udreder Danmark 29 Kudste og 73 Heste, som strax uoftrives for snarest muligt at møde i Rendsborg; fremdeles behøves der til den faakaldte flyvende Park 205 Kubse og 412 Hefte, som pas nærmere Ordre kunne være Berebte til frar at afgaae til Rendsborg af disse leve rer Danmark 136 Kudste og 274 Defte. Beb at tilmelbe (Tit.) Saabant, maa man derhos anmode Dem om, ufortovet at føje de fornødne Foranstaltninger til, at der af det Dam anbetroede Amt anffeffes det Samme sitkommende Untal Seße, der reparteres paa Hartkornet, paa samme Maade, som ved ferberorte Circulaire af 26de Septbr. fiofiteden er befalet, og altsaa beløber sig til a) af de, der strap sal afgane.. b) af de, der holdes i Berebskab..., ligesom der ogsaa i Henseende til Besigtelfen, Mærkningen, Transporten zc. forhote des ligesom dersed den Gang er fastsat, kun at ber fra Militair Etatens Side ingen Assistance kan ventes. - Hvad Kudßenes Uoskrivning angaaer, da vil De fra Generalkrigscommissait, Kammerherre Oriberg, som er beordret at forfatte Repartitionen, blive underrettet om, hvor fort et Untal det Dem anbetroebe Amt skal levere. Saavel de strap Ufgaaende som de, der hols des i Beredskab til nærmere Ordre, leveres i Rendsz borg til Artillerie - Commandeuren, og Kudstene kunne bruges til at føre Hestene. Om hvad Lid Hestene - VI Deel. 13 Bind. iste . kunne 11 Nov. kunne indtræffe i Rendsborg, onsker man at blive underrettet. 16 Nov. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand og Biskop), ang. Kirke: og Skole- Betjentes Indkomster af adskilte Bøndergaarde (u). Ef Gr. Umimanden oder Præste:Amt har indgivet en Fore Sporgfel: om itte en Gods Eier bar selv være forpligtet til at betale de vedkommende Kirkes og Skole Betjente, hvad dem tilkommer af nedlagte og til puusmand addeelte Bøndergaardes Jorder, imod Regres til sine Leiere? terat Cancquiet herom bar corresponderet med det Kongl. Rentekammer, fulde Man ikke undlade til behagelig Ef terretning at melde: a) at, da Skolernes Indtægter ubredes efter Hartkornet, og ikke, saaledes fem Tienderne, tages af Jorden eller dens Production: Saa maa den, der har Hartkornet i Brug, være pligtig til deraf at svare den bestemte Afgift til Skoten, uagtet Jordene ikke anvendes som Sæbeland, eller frembringe Hø og Salm: b) at det ikke kan paalægges Gods Gieren under eet at betale Skoleholderen hans Zilkommende, og igjen indtræpe sit Udlæg af Huus niændene, men Skoleholderen maa henholde sig til den, ber har Hartkornet og Jordene i Brug og Fæste eller Leie, hvorimod det, pan Grund af at Skeleholderens Rettighed ber beregnes af Hartkornet, og ikke efter Tønder Land, maa paaligge Godseieren at lade disse Jorder ansatte i Hartkorn. Heraf følger, at, faas længe Godseieren ikke har lavet hver Forblod for sig ansætte i Hartkorn, bor han udrede det hele Contingent til Stolen, da forinden ingen Regel haves, hvor efter det kunde reparteres. I ovrigt maa det lagttages: at, om der ved Repartitionen af Skoleholders og Birkesanger Indkomsterne pas Parcellerne fremkomme

(u) Din ei i endeel forandret veb Stole Regl. 10 Oc tober 1806? tomme Broker, der da, hvad Korn angaaer, ikke bør 16 Nov. antages mindre Broter end Deel Stjeppe, og at Skoleholderen, naar han har Part Fierdingfarret, bør leveres et fuldt Gjerdingkar Korn, samt at Brød bor betales efter Pund, og, naar Skoleholderen har Part i Pundet, bør der betales for et beelt Pund, og aldrig lingere end 5 Stykker; og endelig at Gaas ber betales i Denge efter Landeprisen, hvilken under mø, dende Disputer bestemmes af Amtmanden: - og c) hvad Præsternes Rettigheder af deslige til Skovfreds ning og Huusmændslodder anvendte Jorder angaaer, da fan af den Jord, som anvendes til Skovfredning, og saaledes ikke befaacs, ikke af Præsten paastaaes Re fusion for Tienden, ligesom og, da Præsternes Ind tægter hæves af Jordens Grode, uden Hensyn til Hartfernet, disse maa henholde sig til Jordens Brus gere, og kunne ingen Ansvarlighed paastane af Godes eierne. Ganc. Circul. (til Stiftamt- og Amt-man- 16 Nov. dene, samt til Bisperne i Sydland), indeh. Notits af Rescr. dat. Sde Dennes, ang. dobbelt Afgiot til Viborg Lusthuns fra Sade og Præstes gaarde, gartkorn og Bjøbstæder, til Efterretning eg videre Foranstaltning. Ganc. Prom. (til Lolland-Falsters Biskop), 16 Nov. med trykt Anviisning for Almuen, til at forekomme Sygdomme af fugtige Kornvarers Brug. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 16 Nor. ang. den i Landet fødte Jode Cohens Næ ringefrihed og Borgers ed. 3 2 Gr. 16 Nov. 17 Nov. 19 Nov. Gr. Jeden 2. 2. Cohen, der er Handelsmand i Gri dericia, has anholdt om Filatelie at nedsætte sig som Hane delsmand i Borde; eg Hr. Kammerberre her i Erklæring anbefalet bet Anfeste paa Grund af at han er føbt i bez meldte Fridericia. Goranlediget heraf, undlader man ikke herved at melbe: At naar Supplicanten vil ernære sig paa samme Maade, som det ved Anordningerne er tilladt de Chriflne, faa behøver han, paa Grund af at han er født her i Landet, ingen videre Leide. g, da Byfogden i Varde, Cancellieraad Fogtman, ved at afgive fin Erklæring i denne Sag, i samme Anledning har forespurgt, efter Hvad Form Borger. Eeben skulde antages af Suppli canten, siden han er af den Jodiske Menighed, og For ordningen af 15de Septbr. 1747 ikke kan anvendes paa ham, af Mangel paa Synagoge i Byen, fan undlader man ikke, i Gjensvar herpaa, at melde: at, hvis Supplicanten ikke finder nogen Betænkelighed ved at aflægge Borger Eeden i den sædvanlige Form og de fædvanlige Udtrykke, "soa fandt hjelpe mig Gud og hans hellige Drd," faa kan det tillades ham; men, Hvis dette skulde være Tilfældet, faa tan Udtrykkene, efter Professor Ralls Forslag, forandres derhen, at det hedder, "saa fandt hjelpe mig Gud, Himlens og Jordens Staber." (r). Canc. Prom. (til Riobenffawns Magifirat), at Rjens delse for Frihed fra borgerlig etitair Tjeneste skal inden 4 Uger betales (x).* Ganc. Circul. (til begge Rigers verdslige og geistlige Over: Dorigheder), at de dem subore (v) Gee Prom. 27 Maii 1801. dine (x) f Coll. id. No. 52, S. 830; ophævet ved Regt. (i 8d.) 1 Junit 1808. dinerede Embedsmænd seal uvegerligen og uben Beta: 19 Nov, ling til de i Følge Rescriptet af 10de Julii d. A. (y) fra Kongsberg. Solover meb 1 a 2 Nars Lou efstedtagende Arbeidere, der soge anden Næringsvei, afgive Attest om, at de i Tjeneste eller Lære ere en gagerede og ankomne paa vedkommende Sted, (da de ei, uden Afgivetfe af faadan Attest til Overberg Amtet, kunne erholde den dem tilkommende Understøttelfe.) Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Bi: 22 Nov. ffop), ang. Frue Meyercrones Stiftelse for 2 fattige Enker i Roskilde. Gr. Udi Fundationen af ifte Mail 39 for den af afg. Frue Geheime Naabinde Christine per crone og Jomfene Christine ever oprettebe Stiftelse i Kjøbstaden Noestide (z), er fastfate at 2 fattige Enler, der i et dertil sjenket Huus have fri Botia, skulle unde 2 E. ugentlig, indtil den til Stiftelsen tegerede Capital af 1000 Rdir. ved de overskydende Reuters Oplæggelse og den aarlige Leie af nogle Samme tilhørende Jorder var vepet saa meget, at hver Ente kunde nyde 3 r. ugentlig, og der med Biden kunde tænkes paa at gjøre sterre Bygning, eg deri indtages flere Lemmer. Af indgiven Beretning erfa res: at bemeldte Stiftelses Capitalet ere steane til hens imob 6000 dir, og at der, efterat Enkerne i lang Biohave erholdt 3 Mt. ugenttia, haves et aättigt Overskud af 215 Rd. 3 . 7 ., borrmed Stiftelsen er fat i Stand til at udvides, i Overeensstemmelse med dens Fundation; men, da St., og Bisk. berbos have forestiller: at en ny Bygnings Opførelse vilde koste 1500 à 2000 bit., hvorved Stiftelsens Capital betydeligen vilde formindstes, og Sad Sant faa meget mere anfees betænkeligt, fiden Stiftelsens nærværende gode Forfatning fornemmelig na bereer paa den Afgift, som ydes af Ford Siendommene, hvortil kom mer, at den nu værende Bygning, som er af Bindingsverk, om en feie Sid vil blive at opbygge af up, hvorved Capis talen atter vil betydeligen for indskes, oa Stiftelsen mus lig nødsages til at inoffrente dens Wedgierented; faa, i Betragtning heraf, samt for at Stiftelsens Hensigt at understøtte trængende Enter, desto bedre kan opnaars, vil Kongen: At (y) Er i Forordning: Samlingen; fee cg Resol. 14 Februar 1806. (z) 3 Hofmans Fundatser, T. VII., G. 295 300. 22 Nov. 23 Nor. 23 Nov. 23 Nov.

At det af Overffudet af ovenmeldte Stiftelses Ind. tægter anvendes 130 Rdlr. aarlig, til dermed at pen fionere 5 flikkelige og trængende Enter uden for Stif telsen hver med 26 Rdlr., af hvilke den 2idste skal have fortrinlig Udgang til fri Bolig i Stiftelsen, ngar en Plads deri bliver ledig. Ganc. Circul. (til Sandmilice-Sessionerne, districtviis, i Danmark), at ville foranstalte, at den 15de Forholdsregel, Litr. C. af 19de Jan. 1799 (a) kommer til almindelig Kundskab blandt Bondestanden. (For at forebygge, at en Gaards mand eller gaard brugenbe Ente, ved at forlange en af deres enner anfat til hjelp ved deres Gaards Drivt, fulde, af virkelig eller foregiven uvidenhed om de res Pligt, efterlade at anmelde, om de, maaskee have en ældre Sen, der efter Anordningerne burde være deres Sjelp.) Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Biskop), at Gaarbs mand 21. 2. 2uchs Datter Anne af Birket, under befaled Alder, mane confirmeres. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Gea neralfrigscommissariatet for Sø Indrulleringen i Norge), at de i Ungdomsrullen, Staaende ei maae af Coldbetjente erpoderes, meb mindre de have 66 Patent. Gr. Efterat have corresponderet med det Kongelige Bestindist Guineiste Mente og Generaltold Hammer om den af Indrulleringschefen i Christianssant District paaantebe Morken, som nogle Told Inspecteurer have tiüadt sig, ved at udstæde Certificater til Se-Reiser for Drenge, som stage anført i Es ungdomsrullerne, uden at diese Drenge have været forsynede med behørigt Sa Patent, bar velbemeldte Generaltoldkammer unber 16de dennes beordret Foldsafenets Betjente i Frederiksstad, Drøbak, Holmestrand, Tons berg, (a) Fulgte med i fitivt, og er trykt 1799. G. 27 08 28; fee Gircut. 22 Octbr. 1805 og 4 Febr. 1806. berg, Kragerø, ferrisser, Flekkefjerd, Farsund, Sogne: 23 Nov. bahl, Christianssund og Molde, at i de Tilbe, de varetage So-Indrulleringsforretningerne, have de noje at iagt tage: At ingen af dem, der staae anførte i So: Ungdomss rullerne, hverken bor meddeles Certificat til nogen So Reise, eller expederes i Keffardiefarten, med mindre han er forsynet med So-Patent fra vedkommende Inds rulleringschef, eller Se og Land: Krigscommissair Hvilket saaledes tilkjendegives Generalfrigscommisfa riatet til Efterretning og vibere fornoden Bekjendtgiøs relse for de Norske So. Districter. - Tillige ville Ge neralkrigscommissariatet behage, (i Fald Samme ikke allerede er skeet) i Overeensstemmelse med Collegii Skrivelse af 19de f. M., at besvare Commandeur Biercks Forespørgsel af 20de September d. V., om hvem der skal underskrive de Certificat Blanqvetter, som Indrulleringsforordningens steg bar paalagt Sess fionen at forsyne de beri benævnte Embedsmænd med. - Generalpostamts Circul. (til Postmesterne), a6 Nov. at det fra næste Nars Begyndelse udkommende officielle Blad: "Die Schleswig Holsteinische Landes, zeitung" kaldet, maae efter Kongl. Resolution af 8de d. M. forsendes overalt med Brevposten imod modes reret Porto. Prisen er 3 Ndir. aarlig, hvoraf det distribuerende Postcontoir tilflyder 3 Mk. for Distribua tionen og Incassationen, imod at beregne det orige til Indtægt i Qvartals: Extracterne eller de halvaarlis gen afgivende Beregninger paa samme Maade som i Henseende til de Berlingske viser er fastsat. Eremstarene blive at requirere fra Juftitsraad Hammond her i Staden veb aabne Sedle.. Ronal. 29 Nov, 29 Nov. Kongl. Resolution, at der for Kjøben havns Maleverks-Consumtion bliver i Slotholms Bagtbygning 2 Contoicer, af hvilke i det Ene expederes Kjøbenhavns Brændevinsbrændings-Consum tion, Brændings - Afgift og begge disse Afgifters Tils lægs Afgift, og i det andet nyoprettede Contoir al anden Formalingsconsumtion og de frie Formalings fedle for Holmens faste Stok (b). Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), ang. at af et nedlagt Embeds Indkomster tils flyder Odense St Sans Sogns og 69bys Sogns Skolevæsen. Gr. Da den angaaende BorgerFolens Undersøgelse og Organisation i Odense Kjøbsted nedsatte Commission har andtaget, at, dersom snskomsterne af det, i følge det under zote Septor. 1803 ergengne Rescript, nu nedlagte residerende Capellanie tii St. Hans Menighed i Odense eg dermed forenede Heibo Sogn stat tilflyde det egns Stole valen, hvoraf de hæves, faa vit St. Hans Cogns, Stoles vefen i Odense itfun of berørte Capellanics faste Indkoms fter nyde 46 RStr. I ME 4 B.; derimod det med meer bemeldte Capellanie hidtil forbundne, men nui Følge ceennævnte Rescript, som Unner-til Notre tyndelse henlagte Højby: Sogn erholde Indkomsterne af den bemeldte Embede tillagte Konge Tiende tilligemed den Samme beneficerede Gaard af Hartkorn 4 c. 1 Stp. 3 Ft. 2 16., som stat i Følge ovennævnte defeript tilflyde Skolevæsenet: faa, efter fornævnte Commissions Forslag og med Senfya til, at den berørte Konge: Tiende og Annexgaard og tilkom Embedsmanden ikke mindre, som refiderende Capellan deb St. Hans Kirke i Odense end som Sognepræst i Høiby- Cogn, samt, da det er oplyst, at dette Sogn iftun er fiber, og allerede har en funderes Degne- Stole, fastsættes: At St. Hans Sogns Skolevæsen i Odense skat, foruden de det ordentligviis tilflydende 46 Ndir. I/ME. 4 B., i Fremtiden ogsaa nybe Dele af de nu af Hejby Sogn, Skolevæsenet hjemfaldende faste Inde some (b) 2f Coll. Ro. 49, S. 784. fourster, og at den, overblevne Deel flat tilfalde Hoje 29 Nov. by Sogns Skolevæsen. Rescr. (til Amtmanden over Holbeks. Amt, 29 Nov. og til Stiftamtmanden i Aarhuus), at Intes ressenterne i Færgelobet imellem Kallunds borg og Aarhuus for det første indtil ultimo Maii næste ar maae nyde den Betaling for Overfarten. mellem Kallundborg og Aarhuus, som ved Rescriptet af 6te Novbr. 1801 blev dem tilstaaet i fire War; og at de mane nyde denne Forhøjelse for Fremtiden og indtil videre, dog blot under det Vilkaar: at Færges Smakkerne stedse befindes i forsvarlig Stand, til Hvilken Ende hvert Foraar paa Interessenternes Bes Toftning af Øvrigheden skal foranstattes ved redelige og fagkyndige Mænd en nøjagtig Undersøgelse og Besigs tigelse over samtlige Færges Fartøjer; derimed kan den ansøgte Fritagelse, for at holde Farge: Smakkerne i Fart fra ultimo November til Seen og Havnene als deles blive fri for Jis, ikke bevilges. bave i Supplique andtaget, at Prisen paa alle Stibematerialiet betydeligen ere stegne, siben den sidste Forhøjelse blev bevilget, tigefom eg at Stidsfoltenes Syre stiger i samme Forhold som Levnetsmidlerne blive dyrere.) (Saasom de Rescr. (til Aggershuus: Stiftamtmand og 29 Nov. Biskop),ang, 1) at det ledige Durdals Sognefald skal deles i 2 Sognekalde, og disse føre Navn af Norres og Sondre Surdal: samt at det refiderende Surdals Capellanie skal gaae ind, til hvila Fen Ende under Dags Dato er beskikket den resid. Eas pellan Hr. 5. Helt til, herefter at være Sognepræst for Nordre Ourbals Sognekald: 2) at til Nordre Ourdal skal henhore Hovedsognet Durdal tilligemed Uns 29 Nov. 2nuererne Utnæs, Seennes og Skrutvold: 3) at bet andet Sognefald, Sonbre. Durdal, skal bestaae af Sognet Bang som Hovedsogn, tilligemed Unnererne Reentie, Ruestadt og Hedalen; og 4) at Boligen for Sognepræsten i Nordre Durdal maae blive den for Sognepræsten hidtil værende Præstegaard, og at den i Durdals Præstegjeld hidtil værende. Capellanbolig 30 Nov. al tillægges Sognepræsten i Sondre Durdals Kalb, da Kongen i øvrigt forbeholder Sig nærmere at fasts. sætte det Fornødne i Henseende til Bolig for bam (c). (I Betragtning af dets vidtløftige udstrækning, efter Bispend Forslag.) Canc. Circul. (til de civile Over Øvrighe der), ang. Hæderstegn til udmærkede Forligelfescommissaire, der vedblive (d). Da Hans Majestæt ved allerhøjeste Resolution af 18de Maii f. A. allernaadigst har befalet, "at Forligetfescommissairerne i begge Rigerne, naar de i fulde 8 Nar med Udmærkelse have forestaaet Forligelsesvæs fenet, og fremdeles vedblive denne hæderlige For retning, mane tilstaaes et Hæderstegn, der skal bestaae i en Gulb Medaille, som bæres paa Brystet i et lysegrønt Silkebaand," fulde Cancelliet, med hensyn til denne allerhøjeste Befaling, og da den ovennævnte Mee baille (e) Isteden for denne Capellanbolig Saaben, blev ved Rescript til Stiftet af ste Febr. 1808 bifaldet, at 2 Bug i Gaarden Bang maae til hans Bolig jobes af Eierne for 10,200 Stdir., og disse tilveie bringes deels ved det af Præstegjeldets Almue tita budne frivillige Bidrag 1000 Rd., deels ved at bort fælge nogle Præstefaltet tilhørende Eiendomme, samt at det muligt Tiloversblivende maae paa. Rente blandt Stiftets offentlige Midler udsættes til For deel for Faldets Sognepræster. (d) fr. Forordn. 10 Julii 1795, § 54, og 20 Jan. 1797, § 39. daille nu snart kan ventes færdig, herved have (Tit.) 30 Nov. anmodet om, snarest muligt at ville indberette: hvilke de Forligelses Commissairer ere, der, i det Dem bea troede District, ikke alene have vedblevet at forestaae denne Forretning i den ovenmeldte Tid, men endogsaa iblandt de flere i Særdeleshed maatte have udmærket sig, og desuden erklære sig villige til, i Fremtiden at virke til denne gavnlige Judretnings heldige Fremme, Rentek. Gireul. (til hver Stiftamt- og Amt: 30 Nov. mand i Danmark), ang. aarlig Indberetning til Rentekammeret om Skove. Gr. Ved Forordningen af 27de Septbr. 1805, § 12, er det paalagt enhver Amtmand indtil videre, aarligen at gjøre Indberetning til entekammeret, angaaende hvorvidt Skovfælledskabets Ophævelse i det ham betroede Amt fremmes ligeledes ber, efter samme Forordnings § 18, enhver. Amtmant, saavidt muligt, være underrettet om, hvorledes. Skoven i hans Amt holdes i Fred, og hvorvidt de i fredtagne fove, saavidt deri ikke ved naturlig Befaaening frembringes ung Stov, af Cierne beplantes eller befaaes saaledes, at Stovenes Vedligeholdelse derved virkelig op naaes ligesom ham ogfaa er paalagt, faafnart han i faa Henseende erfarer nogen iorden, derom at giøre Indberet, ning til Mentekammeret, for at Samme kan føje den i n Ledning deraf fornødne Foranstaltning; samt om Stovenes Behantling i bet bam betroede Amt, at meddele Sente kammeret aarlig Efterretning, efter Sammes nærmere For feriet. I Følge heraf ville (Zit.) snarest muligt, og siden seb hrert Wars Udgang, om Skovenes Tilstand i det Dem betroede Amt, i Henseende til Sammes Udstiftning, Vedligeholdelse og Fredning, efter foregaaende forneden Undersøgelse, meddele Rentekammeret saa fuldstændig og nøjagtig Efterretning som muligt, inds rettet efter hosfølgende Scheme (+), hvorved anmær kes: at under 1ste Rubrique blive samtlige Skove i Amtet efter deres Beliggenhed at ansere herredsviis, 00 +) I. 2. 3. 4. Stoves Stotretfe Størrelse Givenes nes Stake Mavne. Om noget Fællesskab finber @teb ietoven eg ni boab Slags, 5+ om udskift: ning er be gyabt, men endnu ikke til enbebragt, beerpaata samme bercer 6. Om, udiftning er fuldført, naar Dette da er steet, og hvorvidt bet er kommet med Træernes Bort bugning paa ben beGræsnings be rettigede tilberet te Deel af Skovgrunt. op@rupdforbedringen.

7. Om Stevene allerede er ta get unber reb, eg ba og da hvorledes? 8. Om og paa hrad Maade der ferges for ung Ctevs Spelfening. 9. Om nogenOver: trædelse af det som Korordnin gen forestribet til Stevenes Bebligeholdelse og Fredning et Amtmanden tea kjendt. eg om Stoven ingen særskilt Benævnelse har, da den 30 Nov. Gasid eller By nævnes, hvorunder den henhører, lis gesom bliver at anmærke, af hvad Elags Træer Skoven fornemmelig bestaaer. Under 2 den Rubrique maatte tillige anføres, om over Sloven haves Kort, naar Samme er optaget, og af hvem; imodsat Fald bliver Skovens Sterrelse ikkun omtrent efter Eierens Opgis velse, og anden Oplysning, som derom maatte haves, at anføre. Under 3die maa saavel Enhver, som har negen Eiendoms Ret i Stoven, ved Maen anføres, for og den Gaard eller By, eller det Gods nævnes, med hvis Besiddelse saadan Eiendoms: Ret maatte være forbunden. Under 4de maa ei alene anmærkes, hvad Fælledskab der finder Sted iblandt stere Eiere inda byrdes, eller imellem Disse og Andre, som moatte være berettigede til Græsning eller anden Brug i Skoven, hvilke Disse ere, og hvorpaa deres Ret grunder sig, men og, om Eierne selv lade Kreature for egen Rege sting græsfe i Sloven. Unber ste maa anføres, hvo det er antaget saavel til Opmaalingen som til udstifte ringen, samt om, og naar Opmaalingen er fuldført. Under 6te maa vedlægges Afskrivter af de Forretnin ger, som vebkomme Uostiftningen. Under de maa i Særdeleshed Hegnets Beskaffenhed faa nejagtigen anfores, at deraf fan ffionnes, om Samme er anords ningsmessigt eller ikke. Under 8de mad Efterretning gives, om ung Skov blot ved naturlig Befcaening opelstes, eller om den ved kunstig Udsanening og Plants ning fremetes, samt om foven er deelt i regulaire Hugster; nøjagtig Forklaring fra Eieren om den Maade Skoven benyttes paa, vedlægges. Endelig maa under gbe Rubrique ei alene anmærtes, om no gen 30 Nov. gen Uorden i de allerede indfredede Skove, eller Man= 30 Rov. get af tilbörlig Fredning efter Forordningens §. 15, er Amtet bekjendt, men og, om nogen Eier, være sig af indfredet eller vindfredet Skov, skulde, ved at borte hugge Skov for Fode, have, handlet imod de i Forordningens § 14, 16 og 17, indeholdte Forstripter; og de Beviisligheder, som derfor maatte baves, frems lægges. Ligesom Rentekammeret i øvrigt ikke paas tvivler, at jo Hr. ... meddeler det, hvad ellers maatte være Dem bekjendt, og sunde tjene til Oplysning om Skovenes Tilstand i det Dem betroede Amt, faa fors venter man og, at Hr. ... drager Omsorg for, at ingen Stop forbigaaes, og at altsaa de forlangte Efs terretninger meddeles, ikke blot om de Stove, som ef ter Forordningen bor indhegnes, men og, om saadanne fmaa Skovhaver og adspredte Skovftykker, som i Overs rensstemmelse med Forordningens § 16, kunde væte at fritage for Indhegninger m. v., hvilke derfor særfilt blive at anføres og om hvilke altsaa ligeledes de i hosfølgende Schema forlangte Efterretninger ventes meddeelte, forsaavidt de i Henseende til Disse maatte være passende. Ligeledes forventer man, facfnatt i Fremtiden nogen saadan Overtrædelse af bemeldte Forordnings Forstriotes, som kunde gjøre nogen Fors anstaltning fra Kammerets Side nødvendig, kommer til Amtets Kundskab, derom, i Overeensstemmelse med Forordningens § 18, af Hr.. .. at vorbe uns derreftet. Admiralitets og E. Collegii Prom. (til Sø- og Land Krigscommissairene), ang, paa nærmere Reqvis fition af de titteraire Telegraph bestyrere, strax at uds ftrive frive og til fegrapherne levere det fornødne Mand- 30 Nov. stab af Se Indrullerede, nærmest den Telegraph de ere requirerede til; samt derhos at foranstalte, at en Hver af dette Mandskab, som viser sig for femmelig, ufortøvet afloses og sættes under Tiltale til vedbørlig Afstraffelse. Canc. Circul. (til Fyens og Sydlands Amtmand), 3 Decbr.. ang. de paabudne Styka Heftes og Rudskes Bes kostning og Godtgjørelse. Foruden Godtgjørelse for de, i Følge dette Collegi Circulaire of 26de Septbr. og 11te Novbe. sidstleden udtagne Stykhefte igjennem det Kongelige Rentetammer foranstaltes anviiß af den Kongelige Kasse, og de øvrige derved medgaaede Ubgister, forsaavidt Sam me ved Ligning bor udredes, kunne reparteres, skulde mau efter bemeldte Kammers Forlangende, hvori de i den Anledning aflæggende Regnskaber ville blive revis Derebe, anmode Amtmanden at forfatte og til Cancels liet indsende et fuldstændigt Regnskab over samtlige Udgivter paa ommeldte Stykheste, hvori saavel Godts gjørelsen for disse, som Transport. Omkostningerne og Ruostenes Haandpenge med videre speciel, og hvert Sjags af Udgivter for sig, bor anføres, og derved tils lige fremlægges de over Hestene afholdte Taratiensfor retninger tilligemeb Vedkommendes Qvitteringer for Hestenes Modtagelse, samt være forsynet med behørige documenterede Regninger over de allerede afholdte Übe givter. Admiralitets og E. Collegii Prom. (til Indrulleringschefen i Christjanssand - District), om 3 Decbr. 3 Decbr. om nogle Senner, der ei indrulleres, og om Indrullerede, der dømmes i Slaverie &c. 6 Decbr. 6 Decbr. Gr. 3 Gjenfvar paa hans Forespørgsel under 22de og 23de f. ., tilkjendegives herved: At Sonner of Skibsproviantsforvaltere og Skeivers, Underbetjente ved Toldvæsenet, Procuras torer ved Underrettene, Politiebetjente, kan indtil vis bere fritages for Se Indrullering, naar ei Fædrene, da Sonnerne bleve fødte, -vare indrulleringspligtige, og Sonnerne ikke udove nogen af de Næringsveie, der gjøre dem indrulleringspligtige; at i den Tid, en So= Indrüllered efter Dom er i forbedringshuset eller Glaveriet, bør ham ingen Consumtionsdouceur godtgjøres; og at Indrulleringsforordningens 62de § giver Veiledning til at bestemme, hvorvidt en Indrys leted, der er straffet med Slaviciet, bør udslettes of Se:Rullen. I øvrigt er det Kongelige Danske Cancellie herfra anmodet om, at paalægge vedkommende civile Øvrighed, at anmelde for So: Indrulleringen ver Gang nogen af det derunder henhørende Mandsab efter Dom indsættes i forbedringshuset eller Slaveriet, saavelsom og, naar han derfra løslades, Statuter for det Kongelige Torske Videnflas bers Selskab (c). Kongl. Resolution, hvorved Resol. af gde Junii 1803, om Kjobenhavnste Brand og Militair Corps, indskrænkes (f). Canc. (c) Gr at læfe i Coll. Tid. No. 40, 50 og 51, G. 776, 791 799, 806 808, men menes bortfalden ved Confirmation 27 Geptor. 1811. (f) Sers i Coll. Zid. No. 50, S. 791, og i plać. 16 Dechr, 1805, men ophævet ved Regt. (i Ferordn.) I Junii 1808, see § -16. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt og Amt mænd 7 Decbr. og Biskoper), ang. H. K. H. Arveprinds Frider richs Dødsfald i Dag, samt Ringning i alle Kirs ter daglig om Form. fra 12 til 1 Slet, og Spher af al offentlig Instrumental: Musik (g). Canc. Circul. (tit Landmilice Sessionerne, bistricts 7 Decbr. viis, i Danmark), at Leiede, der have udtjent, staae endnu 1 Uar som Overcomplette (li). Gr. Da der ifølge Kammerherre Dribergs Betete, ning skal være ulige Meninger om, hvorledes der stat forholdes med de Leiebe, som have udtjent den paatagne. Tjenestetid, saa fulde man herved meide: At de, der have udtjent paatagne Leie-War, bor, i Overeensstemmelse med Placaten af 16de Martii f. A., ansættes som Overcomplette ved deres respective Regis - menter, og først meddeles Uffleb som anbeværnsmænt, efter at de have faact I Aar som Overcomplette. B. G. R. og Gen. Coldf. Circut. (til Kolbe 7 Decbr. stederne i Norge), indeh. Kongl. Resolution under 29de f. M., hvorved Etatsraad Lawats i Xb tona bliver tilladt, at de paa hans jabrik i Zeus mühlen forfærdigebe uldne Vere mane, imod at afgive behørigt Bevis til Ottense Boibsted om disse Bares Forfærdigelse paa bemeldte Fabrik, i 10 Mar toldfrit indføres til Norge. 3 Canc. Prom. (til Land- og Sø Krigscom. 10 Dec. misfairen for Isle Spoffe District), ang. Ud=. leste alligevel at forblive i Mullen (i). (g) See Rescr. 23 Decbr. 1805, (h) Bortfaldet ved pr. 7 Jan. eg Circul, 29 Waits 1806. (i) See Prom. 7 Jan. 1806. 2 # VI Deel. 13 Bind. Iste . 10 Dec. 13 Dec. Gr. Boranlebiget of bond forcfperafet i Stribelfe of 23de Ortbr. dsleden, om de, der ere udivste, forend dette Collegii Circulaire af 7de April 1801 udiem, enten for an faget Geard, Saskation, ellec som gamle Mænds eller gaardbrugende Enters Conner, bor affrediges, eller for blive i Rullen til 36 Mars Atter, uthe man herved melbe 1) at, da bemeldte Circulaire af 7be Xprif 1801 befteme mer, at Krigsmanden, naar han udlefes, sal indskrives som Landevarusmand: San følger Beraf, at Samme fun er anvendeligt paa de Krigsmænd, som efter den Tid ere udloste; hvilke stoste bot blive faaende i Rullen til 36 Wars Alder, saavel paa Grund af Circulairet selv, som i Overeensstemmelse med den af Cancelliet under 17de Novbr. 1801 approberte Generalbemærkning No. der bestemmer, at de i Lægdsrullen anførte og meb U. t. S. betegnede udleße Krigsfolk bor blive staaende i Rullen til 36 Nars Alder, og da først meddeles Afebspas: 2) at Circulairet af 12te Deibr. d. 2. alde, les ikke flaner i nogen Forbindelse med Circulairet of 7be April 1g01, siden Samme alene angaaer de af Landkrigstjenesten Udlofte eller Beafskedigede, hvilke nu findes anførte i So Rullerne sem Limitter; Disse bør forblive i So Rullen saalænge de benytte So mænds Næringsvei, men naar de, med anordneb 21- der, begjere at udgaae af So Rullen, da bor de paa befaled Maade meddeles Afskedspasse forsaavibt be ikke allerede moatte være forfynede dermed, samt i begge Tilfælde foranstaltes indforte i Landeværnsrullen. I Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. over Tronds hjems Stift), ang. Fattiglemmers Boers Behandling samt Frihed for fgivt til Revisiones contoiret og ftemplet patr. Gr. Ligesom det ved det Danske Cancellies Skrivelse af 16de Septbr. 3786 til Stiftamtmanden og Biskopen over Aggerss Uggersbuus Stift, samt ved Stefcript, dat. 4de Septbr. 13 Dec. 1795, til Stifts Doriabeden i Bergen er bestemt di Stif ferne efter afdøde Ergdslemmer etter Wadre, som have ers holdt understøttelse af Fattigvæsenet, og hvis efterladte Sidler efter Anordningerne tilfalde vetlommende Stiftel og Fattigkasse, der har bidraget til deres underholdning, fulle være unddragne fra den almindelige Stifte: Jurisdiction, og overdrages til Behandling of Fattig Inspectedzerne i Sjøbstæderne og Fattigcommissionerne paa Vendet; samt at disse Commissioner stulle være pligtige, fra Sirkes bakken at labe bekjendtgjore Sagbelemmernes indtrufne Ledsfald, paa bet, em Rogen hos dem fulde have React. at forbre, be da. Bunde indfinde sig med metbelse herom, hvilken Publication enten Vensmanben eller en anben 201 muesmand uden Betaling haver at forrette; foruden hvil Let kongen tillige har tilladt, at testige Boer maae vate fritagne for det befalede Gebabt til Revisionscentoitet, og ferstaanede fer (templet apiré Brug tit be Stifteforretninger, som deri afholdes: Scaledes vil Kongen, Anledning af herom fra St. og Bisk. indgivne Forestilling, have foskat: at ovenmeldte Bestemmelser for Magersbund og Bergense Stifter berefter ogfaa sulle være gjeldende udi Eronda hjems Stift. Canc. Circul. (til begge tigers Biffoyer, 14 Dec, Zyens undtagen), at de hæve og til Cancelliet hvert Qvartal inbfende Sognepræstero Afgister tit Seminarii fonder (k). Gr. Da der til Cancelliet er intkommen Forespørgsel angaaende Oppebærelsen af be Afgister, som Cognepræster i deres Raldsbreve ete paalagte, af deres Embeder at et Tægge til det under 17de Mait feft. allernaabigft opreta tede Seminarii: Fond (1): Xa 2 Saa engl. (k) See Sircul. 25 Maii og 27 Juli 1805. Kaldsbreve eller Confirmationer paa Andres, fame i Communicationer til Bisperne hedder det, at det Paglagte udredes àvartaliter, og hvormed i Mangel af Betaling forheldes paa den i loc. af gte Junii 1801 thenseende til Ente: Pensioner fastsatte maade. (1) See Circut. 25 Maii 1805. S nogle faadanne Segnes prafters Kaldsbreve blev bestemt, at Afgipten begyn der, naar visse Pensioner ophore; cg under iste 2.priz 14 Dec. 14 Dec. Saa fulde Man, til fornøden Efterretning melbe: at fornævnte Afgister ber af de vedkommende Bißoper. hæves, og indsendes til Cancelliet, hvert vertat. Canc. Circul. (til Landmilice Sessionerne, districtviis, i Danmark), ang. Muller over Selimitsteders Beboere at forfattes og vedligeholdes (m). Gr. Da Generaltrigscommisfairen i Danmark, Kams merherre Driberg, har indberettet, at de i Følge dette Collegii Circulair Skrivelse af 22de December 1804, ved dette Kars Session af Lægteforstanderne inbgione Lister, der skulde oplyse, hver de siden Extra-Sessionen 1802 fedte, og med S. L. betegnede Limitters Fædre fandtes anførte i Bagberullerne, langt fra opfylde den tilsigtede hensigt, og der altsaa endnu ingen Control haves over den for tand- og Se Staten lige vigtige Gjenstand, at hver Etat behol der det Mandskab, som, i Følge Anordningerne, henhører til Enhvers Forsvarsstand: Saa hat Gancelliet, efter hans derhos gjorte Fors flag, approberet et Schema med vedføjede Erindringer, hvoraf indsluttet følger det fornødne Antal Exemplas rer til Uddeling blandt Lægdsforstanderne. Og haver Land- og Sa: Krigscommissairen, efter de i Erindrins gernes ste §. befalede Lifter fra Lægdsforstanderne, som indgives ved Sessionen 1806, strat efter bemeldte Session at forfatte, en Districtstulle over Districtets samtlige Beboere af Salimitsteber, indrettet paa samme Maade, og med de samme Rubriquer, som hoss følgende Schema indeholder, saaledes at Amt og Lægb føres April 1807 blev vedk. Biskoper titsreven, at de ansatte Sognepræster fulle aarligen til Cancelliet indsende lovlig Attest om, at de personer, til hvilke de soure Pensioner, ere i Live, at det kan erbolde nøjagtig Kundskab om, naar den Terminus in traffer, fra hvilken diese Embeders Afgivt tit Seminarii: Fondet al begynde. (m) See §. 10 i Circul. 30 August 1806. føres øverst paa hver Folio Sibe; og indføres Bea boerne i denne Rulle efter de fra Lægdsforstanderne modtagne Lister, hvilke dog i Forveien bor være cons fronterede med den ved Extra-Sessionen udstædte Liste over Selimitbeboerne, der hidtil af Land og Sø: Krigscommissairen er benyttet. Dg, fulde derved en eller anden overeensstemmelse opdages imellem disse Lister, ba bør Forskjellene ved Notat til Lægdsforstan beren vorbe undersøgte, og Listerne efter de indlebende Evar berigtigede. I øvrigt ber i Districterullen pan hver Folio Side kun anferes 4 eller i det højeste 6 Beboere, paa det at Samme kan vedligeholdes 10 à 12 Uar med den Uf og Tils gang, der aarlig fores falder imellem Beboerne, som aarlig tilføjes efter de paa Uf og Til, gangslisterne anførte Anmeldelser. Endelig have Land- og Sø Krigscommissairene senest ultimo Julii 806 at tilstille Generalfrigscommisfai ren en nøjagtig Gjenpart af emmeldte Districtsrulle; og bør med Samme fotge de af Lægdsforstanderne modtagne Lister, saavelsom de Notater og Sammes Besvarelse, hvilke i Anledning deraf ere udstædte og afbenyttede; og bør da Generalfrigscommissairen aara lig tilføje den ham tilsendte Rulle de Forandringer, som lægtsforstanderne aarlig anmelde ved Af og Tils gangslisterne. Endvidere bør fame Tid tilstilles Generalkrigscommissairen de under 5te §. befalede Lister, paa det de af ham førende Ungdomsruller derefter kunde gives de endnu manglende Oplysninger over de unge Selimitters Fædre. Hvilket herved meldes til Efterretning og Jagttagelse, samt fornøden Bekjendtgjørelse for Vedkommende. 3 1805. 14 Dec. Scheme Schema. Svenborg Amts 18de Lægd, Sorne Sogn. Liste over den ved Extra Sesfionen 1802/af tants eg Se-Krigs-Commiss fairen modtagne Fortegnelse over de Bebeere, hvid paaboende Steber den Bid bleve bestemte til virtelige Colimit-Steder, hvis al beløber sig til 14 Stee; med tilfoict Oplysning om de med disse Beboere siden Extra Sestonen foregangne Roranbringer. Eal: No. Stedern. Solimits Bebe ren fin des i Lægber. Byernes eller Stea dernea Beboernes Navne. Navne. I Beyden Gaardmand Lars 2 Ditto Pedersen Suusmant Jacob Jensien 1801 36 18.189! 1801 3 Ditto Gaardmanb Sane a 35 18 195) 35 18 36 4 Anmærkninger. dersen, hos ham 1801 Jussidder Hartvig 54 ei i Rut if Reibebepas veb Gr Difen Ten. + Ditto Huusmand Hans Grit 27 18. 209 Ten, med 1797 Suusmand Kjeld Phi 48 18. 231 56 Dyres fg. GaarbmanbGlaus borg rips Cate Ditto lipfen 1801 7 Ditto Gaardmanb Knud 38, ci i ul Hansfen, hos hom len. .89 3 Indfideer Jens ibe 24 18.87 manu 1801 Borne Sausmand Gottlieb 28 18 14 panofen 1301 9 Dillo Gaarbmanb Gunber Nielsen IO Ditto 11 = Berne 12 Molle Bierne 13 Ditto 14 tra Sessionen 1802 Stedet to. 4 var ved Getra-sonen bes bort af Smeben Den brit Handlen, fora dode 16 Aug. 2803. Har tvende Sonnet t 48gb Ro. 360948 Frafagbe sig Sofart og Fisterie ved Extras Gessionen. tebet No. 8 var ves Estra Sessionen bes beet of Pout Jeppes fen, som 1804 flottede til ryde Bagd. 31 eit Rule affedigetSoldat og Len. Gaartmanb Jens Rots colei i Bugit termanb, hos ham ten. Indsidder Hans Kleme 25 18. 216) 1805 Deer Berman Bage 49 eli Nut fen 1. fen. GaadrmanbPour Dons 58 1859 Landeværnsmand, bee ti bengt. Bisterie ribetspas veb Ers tra-rssionen 1802. Benytter ei Comands Næringsvei. Suusm. Poul Timber 58 cii Rulituergtighedspas ved 1801 (en. Grttas Sessionen 1802. Strand buutm. Jeppe, Fifter 34,18-309) huus. Drebbelm, ben 3tte Januarit 1806. Forestaaende Lifted Rigtighed 1801 bevidnes af N. N. Bagbeforstander. Grindringer.. 1) Gfter forestaarabe Schema bor Lagtsforstenberne. fer be tægter, beite So-timit-Raabtabet findes anfact, beb Seoftonen 1806 indgive titer over samtlige stb Grizon Sessionen 802 til Se-Limitterne virkelig henlagte Stever og disses Beboere, i Overeenstemmelse med be veb Extra Sesfionen mobtagne Bertegnetfer ever de Beboere, hvis paabeener teber bleve bestemte til birtelige Sortimit. Stes der, hvorved neie bør paaagtes: at ingen af de Beboere, Tom benbere til Cognetiften Litr. E dens adie Klasfe, beitte race bragte i forslag efter naturlig Beliggenhed, anfores paa de indgivende Lifter. 2) Ligesom Schema udviser, tec Byerne, hver for sig, anfares paa Listen, og samttige g ers Steder anføres i løbende Orden fra No. I til sidste Stc., efter bet i tiskens Titel anforte bele al paa samtlige as Pimitteber; saaledes, at naar, til Beviis, Boyten har 14 Bebarre af dickelige Sortimit teber C3abfibberne bes regnebe), faa begynder pasfølgende Sted Dyreborg med No. 1, og continueres saaledes med de øvrige Byer eller Steber. 3) Det Tal-No. Stedet gives paa tiften, behol der bet fer bestandig, for derved at blive fjendeligt for Lagd6- forstanderen, Præsten, Land- og Sø-Krigscommissairen og for Generalfrigscommisiairen, eg afbenyttes fem, Kienbes tegn for de paa de aarlig indgivende Tilgangs: Lister anfes tente eg meb S. L. betegnebe fpate Limitter. 4) Paa de aartig indgivende Tilgangslister bør, ved de derpaa anforte Spade imitter, i Corteensstemmelse med Cancelliets Gircue taite af 22be December 1804, i Anmærknings Rubriquen anfores, under hvilket lagd og Lobe-No. Limitternes F dre enten endnu ere eller have varet anførte i lægdsrullens 03, findes en eller anden aber ikke anfort i Eægtsruden, ba bor ilgangslisten, i bemelbte amatfnings: Subrique, give Deteoning om, paa vitfet e-limit-Seeb Simitten er fobt; og dertil benyttes Gjenpart af ten tiste over Bes boerne, som ved Sessionen 1806 indgives til Lands ca Ses Krigs Commisfajren. Maar, tit Beriis, paa Zigange-Ble ften anferrs: Faber pans Nnbergfen Sen Anders S. L. fodt i Boyden ten gde Decor. 1305 faa ber Xamartnings-Mubriquen opaive: Faber findes 182agb o 195, Bullen of 1801, eg beboer Stepat Re. 3- Findes den Sonnen fortegnede Faber ikke i fagterufen, da bliver Bedtegningen: Faber ei i Rutten, men er Beboer af Grebet So. 7. 5) Da Generalfeigscommissairen hat indberettet, at be of Segdsforstanderne 1805 indgione Lifter, Medfør af Cancelliets Circulaire under 22be December 1801, ifte i Almindelighed gjore Rede for, hvor de siden Estra Sessionea 1802 febte Simitters Batre findce anfette i Lægdsrullen, men at paa mange Stedet for disse Pimittee findes opgivet Fader ei i Rullen -, elec Sonnen 14 Dec. 14 Dec. er fast paa S. L. Sted -, faa ber lagtsforstanderne, ved Sessionen 1806, endvidere indgive lifter over alle disse unge Limitter, der have slige Bebtegninger, hvorved bestemt bør opgives, efter ben ved 1ste §. befalede tiste, paa hvilket nummereret So-timit Sted hver Limiter født, og hverved tages til Formaal de i Slutningen af 4de §. anførte Exe empler, paa det Sennerne derefter kan gives oplysende og berigtigende Bedtegninger i samtlige Muller. 6) Paa de aarlig indgivende f- og Tilgangslisters sidste Side bor Lægdsforstanderen fer Fremtiden bestandig anmelde de Forandringer, hville, fiden soste Liftes Judgivelse, ere foregangne med So Limit Stedernes Beboere. Fors meldte Af cg Tilgangslistes sidste Site betegnes som føle ger: 20 Dec. Anmeldelse af de Forandringer, hvilke, siden sidste Lie ftes Indgivelse have funden Sted iblandt Se-limit-Stedernes Beboere. Er, til Beviis, foregaaet Forandring med Stedet No. To Sorne-By, faa anføres under Anmeldelsen: Stedet No. 10, Herne By, Gaardmand Jens Kortermand er død den 16de Januarii 1:06. Ha= Bemettte Sted beboes nu af Gaardmand Hans Poulsen, Som findes i ryde Lægd Nc. 217 Rullen af 1801. Og anmelded saaledes enhver foregangen Forandring. ves ingen Forandring det levende Nar at anmelde, da ver Lægdeforstander, anførte Sted og under sit Naen, bestemt anmelde, at ingen Forandring med Beboere af Sø= Limit: Steder er foregaaet. Kongl. Resolution, at Auditeurene ved Kjøbenhavns borgerlige Infanterie, ved Khavns og Helsingsers borgerlige Artilleries Corps tillægges Rang med No. 3 i Rangforordnin gens 9de Klaffe; og at den samme Regel, som ved als Tern. Nesolution af 13de April 1804 er bestemt, at nemlig Regiments. Auditoriater, hvormed ikke Regis mentsqvarteermester: Embedet er forbundet, ci mane besættes med andre Jurister end Saadanne, som have latin juridisk ramen med bedste Caracteer, ogs fan for Fremtiden skal være gjeldende for Auditoria terne ved ovenbemeldte trende borgerlige militaire Corpser (n). Kongl. (n) 2f Coll. Jid. No. 52, S. 829. For de Kjøbenhavns ste ophævet ved Regl. 1 Junii 1808. Kongl. Resolution, ang. Brevbefordring i Rio. 20 Dec. benhavn eg forstæderne ved 8 Budde, til Prøve i 2 Aar (0). Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. Foran 20 Dec. -dring med Alterne, og Præsterne at være vendte mod Menighederne, i Vemmetofte Klosters Kirker. Gr. Da Biskopen til Gancelliet har inbfendt en Forestil ling fra Directionen for Vemmetofte adelige Jomfrue Kloster, om at maatte, ved forefaldende Hovedreparationer, paa fotgende Kirker, bemeldte Kloster tilhørende, nemlig Veins metofte. Spjellerup, Smerup, Lyderslev, Havnlev og tiles hedinge, de 2 førstnævnte beliggende i Faroerred og de vrige i Stevns Herred, lade Alteret i disse Kirker opføre frit fra Vaggen uden Tavle over, saaledes at Præsten, ved at sidde eg staae bag Ulteret, stedse kan med Ansigtet være henvendt med Menigheden; samt derhos tillige i den af Kirkerne hvis Bygning tillader Saadant, lade anbringe et Vindue bag Alteret for at tilveiebringe mere Lysning t Kirkens Saa bevilges og tillades, at denne ansøgte Foran dring maae foretages med fornævnte Kirker, dog uns der følgende Bestemmelser: 1) at Vinduet, som, hvor Saadant kan fee, sal anbringes i Kirkens Gavl istes det for den borttagende Altertavle, bør have tilbørlig Hoide = (P) Længde. Rescr. (til samme Biskop), ang. Forandring 20 Dec. med Alterne og Præsten at være vendt mod Menigheden, i Torslundemagle- og Jshoi- Kirker (q). Gr. Da til Cancelliet er indsendt en Forestilling fre Stiftes riveren ved Sjellanbe Stift, W. M. Bing, om at maatte ved forefaldende Reparationer ved Torslundemagte og Ishøj (o) Sammesteds, S. 25. (p) it indit Enden af 4de Post ligelybende med Rescr. 29 Junii 1804, (fr. Rescr. 30 Septir. 1805, (9) Eft. næstforestaaende Rescript og Note. 20 Dec. 3shei Kicker tabe Altertavlerne nedtage, Alterne udflytte fra Baggen, saa at Pruften fan staae bag Alteret meb Ansigtet henvendt med Wenigheden, Stamferne udstoppe og overtrætfe med Ryslæder med videre; og Stiftamtmans den samt Bispen udi denne Sensigt have foreflaaet følgende Bestemme:fer: 1) at Ultertavlerne made neblages, og istedet for Samme et Ulterbord uden Tavle over anbringes frit fra Bæggen, hvilket Bord bør være rundt omkring bes hængt med et anstændigt Alterklæde af Sitke eller fimuft Klæbe, som ber rakte ned til Gulvet og ovenpaa være bes Lagt med en heid, reen og heel Dug af passende Finheb med Kniplinger omkring 2) at for Præsten, som uns der Sangen opholder sig bag Atterbordet, et anstændigt og overtrukket Sæbe der beredes, samt at Gulvet imellem Muren og Ulterbordet belægges med Bræder og ei med Steen; 3) at nefaldet, som stat være uoftoppet og anstændig bes tadt, samt forsynet med Rakverk, bør være saaledes stillet for Utterbordet, at Præsten beqvemmeligen tan komme fremt berinden med det consacrerede Brød og Biin, ligesom og Alters bordet selv bør have den fædvanlige Heide, Bredde og længdes 20 Dec. 20 Dec. Saa bevilges og tillades, at denne ansaate Forans bring made under de forestanede Bestemmelser foretas ges i forbenævnte Stifts-Landsby-Kirker. Rescr. (til Biskoppen over Zeondhjem og Romsdals Amter), ang. at Hommessen i Trondhjems Kirker mane herefter i Novbr., Decbr., Janv. og Febr. Maaneder begyndes Klokken 10 om Formiddagen; hvilket Præsterne ved fornævnte Kirker, have at bekjendtgjøre deres Menigheder fra Prædikestolen. (Saasom Biskoppen bat i Forestilling til Cancelliet yttret, at det ved Haimessen udi Trondhiem- Kjøbstæds Kirker, hvilken hidindtil er bleven begyndt Klok- Zen 9 om Fermiddagen, har i Winter: Maanederne været nødvendigt at tænde 2y6, som igjen ere blevne slukkede, naar Præsten var gaaet paa Prædikestolen, og at dette fore aarfager Uorden og Forstyrrelse i Andagten.) Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Biskop), at 34 Procent til Revisionscontoiret, som Fb. 13de Janv. 1792 paabyder, bør i Hr. Foermanns og Hustrues Separationsbo af den beholdne Formue svares. Canc Sanc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 21 Dec. ang, geistlige Auctioner, Riskesyn, og Provfers Reise til Amtsdirectionen. Gr. Anledning af en fra Provsten i Gierding. Herred Hr. Schiørring, indkommen Forestilling, hvori han beets har udbedet sig dette Collegii Resolution i Henszende til følgende Poster: a) om enten han som Geistlig, eller den civile Auctions Directeur har været berettiget til at holde Auction over den bortfelgte Sandberg - Unner-Preftegaard; b) hvem det paaligger at udrede Omkostningerne ved de over Kirkerne i følge Rescriptet 19de Stovbr. 1802 aarligen holdende Synsforretninger, om d meldelsen af de Mænd, som bruges til disse Forretninger, stat free gratis, og paa ustemplet Papiir; c) hvorledes Etiftes eg Auctions Salariuim ved dea geistlige Erifte og Auctions Met bor deles i Ribe Stift? - samt deels inde stilt d) at der maatte tillægges ham og de ovrige Herredsprooster nogen Godtgjørelse for de vidtløftige Reiser, som de paa Embede egne maa foretage ti Amtsdirectionsfoc famlingerne i Amtet har an under Dags Dato tilferes zet Biskopen over Mibe Stist: Ad a) at, da Handberg Unnergaard ikke er nogen egentlig Præstegaard, men snarere kunde sættes i Klasse med andre Selveiergaarde paa Landet, saa er Cancels liet enigt med Biskoppen i, at den verdslige Auctionsdirecteur med Nette har afholdt Auctionen over Sams me; ad b) at iomeldelsen i dette Tilfælde bor fee pea flet Papir og uden Betaling, samt at Spnemandene, for hver Dag, beregnet til 12 Timer, som de ere tilstede ved. Forretningen, ber hver for sig tillæg, ges Rdit., men for en halv Dag, eller 6 Timer, 48-$. af vedkommende Kirke Eier; ad c) at det i denne Henseende fremdeles, og indtil videre, kan forholdes paa ethvert Sted som hidtil; og endeligen (r) ad dy at Herredspro ft ene tilkomme fei berotoring faa ofte som de foretage Meiser til Amtsdirectionsfor, samlingerne: Hvilket man ikke har skulder undlade, (r) Gee Forordn. 5 Deebr. 1806, hers 21 Dec. herved at melde til Efterretning og videre Bekjendt gjørelse for Vedkommende. 23 Dec. 24 Dec. Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. H. K. H. Are veprinds Frideriks Liig at bisættes i Noeskilde Dom firfe ben 5te Janv. 1806, Sorgetale da samme steds og i Kjobenhavns Sognekirker, Blokkers Ringen i Kickerne, forbi hvilke Liget passerer, samt i Khovn fra Kl. 10 til II, og den 8de Janv. en Time førend Orationen paa Universitetet holbes, hvorefter den op hører (s). Canc. Circul. (til Landmilice-Sessionerne districtviis, i Danmark), ang. nationale Artilleristers Møde ved Artillerie-Corpset. Gr. Af det Kat Generalitets- og Commissariats Collegium Blev Gancelliet i forrige War underrettet om, at ifølge den af 6. Majestær under gde Junii 103 approberede Plan for Armeen i Danmark og Hertugdommene, ere de ved ethvert Infanterie-Regiment anfatte 80 nationale Artillerister hen lagte under Artillerie-Corpfet: at fra Begyndelsen af 1803 biev Tilgangen af disse Artillerifter indbegreber under det Antal Rekruter, som udrives for Corpfet; hoad derdinod angit de af den gamle Stamme, der i 1803 ligesom forhen mødte ved deres respective Regimenter, da vilde det være fornødent, at de i 1804 og fremdeles, indtil anden Bestemmelse freer, i den aartige Samlingstid indfinde sig vet re tillerie Gorpset: at de nationale Artillerister af den gamie @tamme, som have henhert under de 4 i Hertugdommene garnisonerende Infanterie-Regimenter, nemlig det Slesvigfter Solsteenske, Dibenborgste, og Dronningens Livregiment fulle møde i Mensborg, men aile de øvrige nationale Artil terifter, de indbegrebne som have henhert under det forrige Sjellandske Infanterie-Regiment, fulle mode ved Gorrfet i Kjøbenhavn. Bet meiste Generalitetet tillige, at samt. lige lande og Se-Krigscommisfairer herom vare blevne underrettede; men, da det er bragt i Grfaring, at ved det sidst befalede Mode af Krveprinds Frederiks Regiments Mand stab (s) Fuldstændigere i Coll. Eid. No. 52, S. 823-825 Fra Cancelliet blev den 24de tilskrevet nogle Stifter og Amter, samt den 27de Bollandfaisters, at Ringnin gen og Forbud mod Musik ophører med bemeldte ste Sauv. 1806. fab i Nakskov desuagtet har fra Jydland on andre Steder 24 Dec. indfundet sig paa bemeldte Sted det Mandskab, sem forhen har staaet ved fornævnte Regiments Artillerie: Saa finder man sig derved foranlediget, at unders rette samtlige Sessioner om ovenstaaende Forandring med Infanterie-Regimenternes nationale Artillerister, paa det at disse af den gamle Stamme, saalange Nogen deraf endnu maatte være tilbage, kunde afgaae fra Regimenterne, og indføres i Corpfets Muller, samt fremdeles som hidtil møde ved Corpset paa den odens for bestemte Maade. Rescr. (til samtlige Stiftamtmand og Bis 27 Dec. stoper (t) i Danmark og Norge), ang. Kirfe- og Sangopvartning af danske, ci Latin-Sto ler, Opher af Choefang og Disciples Bigbæren. Gr. Ligesom ved Plakaten af 22de Martii dette War er bestemt, at Latinskolernes Disciple og lærere skulle fritages faavet for Sang-Opvartning, som for Degne Forretninger, og at samtlige Biskoper i Danmark eg Sorae til den Ende, snarest muligt, ffulde indsende Beretninaer om den i enhver Stole brugelige Kirke: cg Sang Opvarining faavet af Lees rere som af Difciple, samt derhos ougive ei alene hvad fas ste Indtægter enhver Stole i faa Henseende er tillagt, mer ogsaa de uviste Indkomster efter Middeltat af de 5 sidste Wat meb vihere: saaledes vil Kongen og nu til dette Diemebs Fremme herved have anordnet og fastfat: 1) At den Kirkes og Sang-Opvartning, som Latinsko lernes Lærere og Disciple i de danse og norske Stæder hidtil have havt, skal derfra adskilles, og fra 1 fte Januar 1806 overgaae til de danske Stoters, især Fattigs og Fri- Skolernes Lærere og Lærlinge Sammesteds: 2) at med disse Forretninger, og fra samme Dato, overgaae tillige alle de uvisse Indtægter, hvilke, af Las tinskolerne, deres Lærere og Disciple hidtil have været oppes (c) Dog ikke Nortlandenes Biskop ; fee for Odense, Prom. 22 Maii 1802 og overalt Fdg. 7 Movbr. 1809. 27 Dec. oppebaarne for Kirke og Sang-Opvartning, saaledes at disse blive de danske Skoler, deres Lærere og Lærlinge til Understøttelse og til Belønning for den Kirkes eg Sang-Opvattning, som disse overtage: 3) at, ved at anvende disse to foranførte almindelige Regler, paa ethvert Sted, især skal iagttages: a) naar nogen Lever Bed en Latinskole, sem tillige er Chordegn, eller har anden Kirketjeneste, skulde ved den forestaaende Skoleforandring aftræde fra Læres Embedet, vedbliver han dog Chordegnes eller Kirke-Embedet, hvis saaledes ved hans Afgang bestemmes, og hæver samtlige Tjenestens Indkomster, saalænge han Tjenesten forretter; men, ved hans Ufgang eller Forflyttelse, hjemfalde de under No. 2 nævnte hans uvisse Indkomster til Anvendelse for det danske Skolevæsen; b) naar Latinskoler og Kirker hidtil havde Canterer tilfælles, vedblive disse i deres Kirketjeneste med dertil lagte Indkomster, og ved deres Afgang bestemmes nærmere, hvorvidt en ny Cans tor skal bestilles med eller uden Forbindelse med Latins skolen, samt med hvilken Indkomst: 4) at om Marden, hvorpaa be for Lätinskolerne afgivne Indkomster fulle oppebæres, og hvorledes de skulle fordeles, tit Understøttelse for de danske Skoler, og til Lønning eller Tillæg i Lønningen for Lærerne eller for andre Kirkebetiente, for hvilke dog Scolelærerne overalt Skulle have fortrin, naar Forretningerne af dem kuns ne besørges, skal Stifts Øvrigheden forfatte, efter Overlæg med de danske Skolers Bestyrere, Reglement for enhver Stad, tilligemed et Forslag, hvorledes den Kirke og Sang-Opvartning, som Latinskolernes Lærere og Disciple hidtil have besorget, i Fremtiden paa den meest hensigtssvarende Maade, og med den Orden og Belans. Belanstændigheb, som Kirkens og de ministerielle Forret: 27 Dec. ningers Værdighed fordre, kan udføres; og fremsendes begge Dele til det danske Cancellies Bedømmelse og Approbation; og da disse Kirkeforretninger skulle som ovenmeldt overtages af de danske Skolers Lærere og Disciple næste Wars 1te Januar, og Stiftsevrighedens Forslag ikke til den Lid kunne være indkomne, saa bes myndiges Stiftamtmændene og Biskoperne desaarfag til, stear at foie den fornødne Foranstaltning, at hine Kirkeforretninger paa bedste Maade kunne blive besørs gede i den Mellemtid fra ifte Januar indtil Stiftsovriga hedernes Forslag kunne være indkomne til det danske Cancellie, og en fast Bestemmelse i denne Henseende blive tagen: 5) hvor Kirke og Sang Forretninger em Søgnedage kunne medtage megen Tid for de dan. fe Skolers Lærere og Disciple til Hinder i Skole-Uns berviisningen, stal Stiftsovrigheden fremkomme med Forslag til bemeldte Cancellie, om hvorledes Orgelets Brug kunde, imod Tillæg for Organisten, gjøre Sang- Opvartning om Sognedage ufornøden, ligesom og, hvorledes Kirkes og Sang Forretninger maaskee tit færre Søgnedage, eller til visse for Skolerne beteilige Timer, kunne ordnes. Og skal den Bøn og Sang, som Latinskolens Disciple hidtil i visse Steders Kirker have holdt uden for de Tider, naar Gudstjenesten eller minißerielle Forretninger have fundet Sted, ligesom al Liigberen af Disciple ganske afskaffes. Canc. Prom. (til Kongl. Landsover: samt 28 Dec. Hofs og Stads- Ret i Kjøbenhavn), at en Ho vedstoels Wærd skal være 10 Rdlr., førend VI Deel, 13 Bind. iste. 956 Sagen 28 Dec. Sagen kan til Landsovers Retten fra Hjemtinget ind 28 Dec, 28 Dec. antes. Gr. Retten har i Skrivelse af rite Decbr. fibstleden forespurgt, om der under den Værd, som Fr. af 25de Janv. 3805 §. 18 befaler at en Sag skal angaae for at kunne ind- Stævnes til Overretten, tillige ftulle forstaaes de idømte Omkostninger, eller om derved, i Analogie af 1-6-18, alene skal haves hensyn til Hovedstolen? Man skulde i den Anledning til behagelig Efterrets ning melbe: at ber til en Sags Indstævning for Overs retten udfordres, at dens Hovedstoel selv beløber sig til ben i bemeldte Anordning bestemte Barb. Canc. Prom. (til Professor Nissen), ang. Extract af Skjøde og Pante Protokollerne ved Sjellands Landsting særskilt til SamspisGrevs stab. Gr. Han (u) har under 15be 8. M. forefpurgt, om Grevs faber Samse stat henregnes til den lige ever for Samme beliggende Sjellands Kyst, som er Artss og Stipping-herred, eller have sin egen fftrift af det ophævede Siellands og Mocns landstings Skjøde og Pante: Protokoller, med videre? I Gjensvar herpaa Fulde Man melde, at da Grev= Pabet Samsø er den eneste Eiendom, paa hvilken Forordningen af 25de Januarii dette Nar ei kan an vendes, siden det hverken sorterer under noget Herredss eller Kongeligt Birke-Ting; Saa maa en særskilt Exa tract of Sfjede og Pante. Protokollerne tilstilles Grevs abet. Rentek. Prom. (til Amtm. over Antvorskov Amt) ang. Stat af en paa 6 War bottleiet Birketiende. Gr. (u) som landstings Horer og triver; see Cirkul. 12 Hebr. og 21 Mail 1805; cfr. Plac 21 Junii 1794 ag Noten til Circ. 21 Septbr, 1805. Gr. Forvalter Clausen ved Herlovsholm har andra get, at imellem en Proprietair, som paa 6 Mar har bort- Yeiet fin Kirketiende til berlorsholms Stoles Bønder, og disse er opkommen en Tvistighed, hvem det tilkommer at udrede den ved Forordning af ite Oct. 1802 paabudne Afgibt af bemetbte Tiende, samt forlangt Kammerets Refo- Tution om, hvem enten Ejeren eller Leieren der bør udrede benne Afgift. I Anledning heraf anmodes Kammerherren om, at ville tilkjendegive Forvalter Clanfen: at berørte Afgist bliver hos Tiendens Eier at indfræve; men at Kame meret i øvrigt ikke kan indlade sig paa at bestemme, em han derfor kan tilkomme nogen Regres hos Leieress eller ikke. 28 Dec. General-Postamte Prom. (til Ringkjøbing: 28 Dec. Amtmand), ang. Betaling for 61 Mile mela lem Ringkjobing og Holstebro. Gr. Da det ved Amtmandens trivelse af 12te d. M. et oplyst, at der imellem Stingkiebing eg Solstebroe gaae 3 forsjellige eie, hvoraf den, som Posten passerer, er 6 Mile, men at de evrige 2 Veie derimod irkun ere 6 eller noget over 6 Mile; og det tillige af de fra Opsynsmændene ved Befordringsvæsenet i fornavate Stæder indkomne Stri velser erfares, at den Bei, som er 63 Mile, almindelig kjø res, fordi de øvrige Veie paa visse Tider af Aaret ere ufreme Femmelige, faa skulde man herved melde: At man finder det passende, at Vognmændene for Bes fordringen imellen Ringkjøbing og Holstebro indtil vis bere erholde Betaling for 6 Mile; hvorefter man ogfaa under Dags Date har instrueret Opsynsmændene Ringkjøbing og Holstebro, at rette sig ved Fragternes Beregning med videre. Canc. Prom. (til Landmilice-Sessionerne i 31 Dec. det første Jydske District), ang. Se- og Land- Sessioners Holdelse i dette District. Gr. 31 Dec. Gr Da det af de fra disse Sessioner indkomne Betænke ninger erfares, at So og landmilice Sessionernes færs stilte holdelse ikke er tilraadelig, saa fulde Man, til fornøden, Underretning herved melde : At det i Henseende til Sessionernes Holdelse i fors nævnte District vil have sit Ferblivende ved den hidtil med Nytte brugte Fremgangsmaade, indtil Omstændig hederne maatte byde Forandring. Kongel. Rescripter, Resolut. og Collegialbreve. esolution, hvorved Kongen (efter Cancel: 3 Jan. liets Forestilling) bifalder den af Sunds hedscollegio foreslagne, i Forthlen til den nye Pharmacopa danica ommeldte Medicinaltaxt, hvorefter Apothekerne i Danmarks og Norges Kiøbslæter skulle fælge Medicamina; og derhos vil: at Sundhedscolles giet aarligen, ved Novbr. Maaneds Udgang, at befremme hvad Forandring, der efter Omstændighederne bør giøres i den anordnede Medicinaltaxt for enkelte raae Materialier eller Simplicia, saavel i Kjøbenhavn, som for de andre Apothekere i begge Rigerne; at tig den Ende Provinfernes Apothekere skulle henvende sig til Sundhedscollegiet med Begjæring berom for Udgans gen af Detbr. Maaned, hvorefter de saaledes af Sundhedscollegiet gjorte Goranbringer skulle indsendes til Cancelliet, for derfra at meddeles samtlige Over: Dvs righeder til videre Befjendtgjørelse for Vedkommende ; samt at, naar de beskikkede Physici eller Provinsiale og Distrists Læger forlange, at et eller andet Medicamen, fimplex eller compofitum, udenfor dem, som i Pharma 2 383 3 Jau, Pharmacopoea danica ere anførte at fulle forefindes i ethvert Apothek i Kjøbstæderne uden for Kjøbenhavn, der skulde holdes eller forfærdiges, Apothekerne uden Vegring skulle anskaffe eller tilveiebringe Samme (a) 3. Jan. 3 Jan. Rescr. (til Nggershuus- Stiftamtmand og Biskop), at den for Gaarden Vestergrahn paa Toten indkomne Capital 1200 Rdlr. skal tilfalde det Tonsbergfte Skolevæsen alene. (Eftersom Inspectionen for de offentlige Stiftelser i Tønsberg har ana draget, at denne Gaard, som ved det igjennem Rentekams meret under 10de Julii 1802 ergangne eftript er tilladt, at maatte overdrages Opsidderne, saaledes, at den for bes meldte Gaard indiomne jobe: Sum 1200 Sible. skal til flyde Skote og Fattig: Kassen, efter den enhrer af disse i Gaarden tilhørende Deel, af afgangne Laugmand Peder Lauritzen ved Gavebrev af 16de Oct. 1671 cg- 17de Aug. 1676 er stjenket det Tønsbergste Skolevæsen alene; og terhes anholdt om, at den for bemeldte Gaard indbragte Capital 1200 Rdlr. maatte tilfalde Skolevæsenet udeelt; samt da det er oplyst, at Stolen trænger til den for Gaarden indkomne Kjøbe-Summa.) Rescr. (til de Samme), at Capellanen paa Stromso er første kærer ved Skolen, der desuden har en Anden. Gr. Ved Restript af 9de Septbr. 1803 er fastsat, at det residerende Capellanie til Bragernas eg Stremse: Menigs heder fulde, ved indtræffende Vacance, nedlægges, og tets Indkomster tilflyde Skolevæsenet; hvilket Loobub nu funde gaae i Opfyldelse, da den residerende Capellan ved Deden er afgaaet. Men, da St. og B. have i Forestilling viret, at den velgjørende Henfigt, nemlig Stolevafenets Forbes bring, som er tilsigtet ved Capellaniets Nedlæggelse, for meentligen paa en fordeelagtigere Maade kunde opnaaes, naar Aftensangspræste. Embedet paa Strømse, der er forcenet med det faa kaldte Sektorat ved den danske Skole, indgik som Præste Embede, og det residerende Capella nie, hvis Indkomster beløbe til omtrent 400 Rdlr., derimed

(a) Af Coll. Bid. No. 3, S. 37 og 38; fee Forordn 14 Junii 1305, Zart 28 Jan. 1806 (i Schous udtog,) Girt. 1 Marts 1806, 10 Jan, 1807, 12 Nov. 09 24 Desbr. 1808. mod vedblev, og forbandted med Skole: Embedet, hvorved Skoten vilde komme til at erhelde 2 Lærere, som begge kunne blive tilstrættelig lønnede, ligesom og at Menigheden paa Strømsø beholdt paa Stedet en ordineret Præst: Saa fastsættes herved: 1) At Aftensangspræstes Embedet paa Stremsa skat indgane, hvorimod det res siderende Capellanie til Strømsø- og Bragernes - Me nigheder skal vedvare og fereenes med Rectoratet ved den danske Skole paa Strømsø til hvilken Ende uns der Dags Dato den nu værende Aftensangspræst og Rector ved den danske Skole paa Stromsø, Hr. Fr. Wettergreen, er beskikket til at være herefter reside rende Capellan i Bragernæs og Stromss samt første Lærer ved den danse Skole i Strømss: 2) at der ved denne Skole, som hidtil er bleven foresinart af Af tenfangspræsten alene, herefter made ansættes 2 Læs rere, nemlig den refiderende Capellan som første Lærer, og en Medlærer, der, om muligt, bor være en Candi. datus Theologiæ laudabilis: 3) at den første Lærer mane nyde fine Indkomster pan følgende Maade: a) den residerende Capellans Heitibs- Offer; b) Præstes Lønnen af Bragernæs; c) den halve Deel af de uvisse Indkomster, der tilkomme Capellaniet; d) Betaling for Sangen ved Brudevielser, Liigbegængelser og Barz nedaab, som hidtil er ydet og fremdeles maatte ydes til Rector: 4) Medlærerens Indkomster skulle være følgende: a) bet Uftensang spræsten som Skolelærer tilstaaede Offer ved Juul, Paaske, Pindse og Mortensdag; b) af Skolens Indtægter ved Eleverne, som hæ ves af den første Lærer, skat denne betale til Medic zeren aarlig 100 Rdlr.; c) Huusleie fra Stromss= Kirke, som hidtil har været den resid. Capellan tilstaas et; d) og endnu af bemeldte Kirke 50 Rdlr. aarlig: Sc 3 5) 3 Jan. 39° 3 Jan. 4 Jan. 6 Jan.

5) at Aftensangen paa Stremse maae indgaae, og at Catechisation, som skal besorges af Meblæres - ren, maae træde i bens Sted: 6) Undervisningen i Stolen i det tyde og engelske Sprog, samt Historie og Geographie, stat beforges af den første Lærer, hvorime den øvrige Undervisning paaligger ben anden Lærer. Generalpofsamts Gircut. (til Postmesterne i Dans mark), ang. Convolutering af breve til hovedqvar teret i Riel. Herved beordres det Kongelige Post-Centoir, saa længe den nærværende Troppeforsamling i Hertug bømmene vedvarer og Hovedquarteret er i Kiel, at lægs ge alle de Breve, som ere bestemte til Kiel og vedkom 'ine enten militaire Personer eller tit Hovedqvarteret Henhørende, efterat Samme som sædvanlig ere cartes rebe, i en særskilt Couvert, paa hvilken Couvert. Num merne af de deri indsluttede Breve skulle anføres, og derefter tilfsies følgende: Fra s Post-Contoir til Feldtpostmesteren i Kiel. Til disse Couverter følger herhos et Schema (b). I Dorigt anmærkes, at Pakker, som forsendes med Pakte: Posten, ikke behove paa den forommeldte Mande at forsynes mes færsildt Couvert. Abm. og E. Collegii Prom. (til Generalkrigscom. i Danmark), hvorved bifaldes, at det ved Repartitionen til den nu forestaaende Udskrivning kommer under Betragtning til Godtgjørelse for de Sjællandske og Spense Gra (b) No. Postcontoir til Feldtpostmesteren Kiel, Fyenske Districter, at disse, i Følge Collegii Ordre af side Sept. f. A., have alene udredt 500 Matroser; Ligesaa bifaldes: at der til Steen- og Tommer-Trans port, samt Steenbrydning, af det dertil bestemte Tal Ufesante maae tages Mandskab over tive Aars Alder. (i Gjensvar paa hans Skrivelse af 30te f. 2.) Canc. Prom. (til Sjellande Stiftamtmand) ang. Sagføreres Bestikkelse ved Kjøbenhavns Amts Birke-Net, endog for de berunder af Frideriks borg Amt hørende 3 Sogne. Gr. Under 6te Sept. sidstleden er Huuemand S. 3., af Bregnered i Farum: Sogn, forundt Benencium Paupertatis, i en Sag imellem ham og Gaardmand 2. St. af Stauns holt i Slagslunde Sogn; men, da Sagen bliver at anlægge ved Kjøbenhavns Amte Wirketing, og det desaarfag vilde falde Frideriksberg-Amt byrdefuldt, naar en Sagfører ber fra blev beordret at udføre denne Sag, faa har Amtmanden over bemeldte Amt forespurgt, om han ifte i nærvas rende og flere saadanne Tilfælde, saalænge Farums, Stages lunde og Gandiose Sogne henhore. under Kjøbenhavns Amts Birke Ret, tan, paa Grund af at disse Segue ere incorporerede under Frideriksborg Amt, eg Amtmanden følgeligen kan anfees at have Jurisdiktion ved bemeldte Ret, være berettiget til at beßikke Procrraterer af dem, som nærmest opholde sig ved Kjøbenhavns Amts Birke. Ret, og der føre Sage; og, dersom dette ikke ute sinde Bifats, indstillet, om saadanne Constitutioner herefter maatte overdrages til Amtmanden over Kjobenhavns Amt. Foranlediget heraf, fulde Man anmode Stift. - amtmanden, at ville saavel i det her omhandlede sont andre lignende Tilfælde, fad længe de ovennævnte Sogne henhøre under Kjøbenhavns Amts Birketing, Bestikke de Vedkommende Sagførere. 6 Jan. 7 Jan. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand 7 Jan. og Biskop), ang. Betterslev. og Horn-Skoler og Kirkesangere. Gr. De have under 12te Junii f. 2. indsendt et af Amtmanden over Sors Amt forfattet Forslag til Bestemmelsen €4 af §. 2. §. 2+ 7 Jan, af Wetterblev og born: Etele Difirilters Grendser, Steiernes oeconomiste Indretning, Stelelærernes eller Kirtefangernes og Stetetaofernes 3nbtægter, affølgende Indhold: Betiersier ca era Soque bor herefter, fem hidindtil hver for sig have fin egen Stole; cg ber at Ungdommen af Bet 1erslev Sogn fage Stolen i Bettersivo-Bo, eg al lingtem men af Bern-Segn, Stolen i petn.By. Deg, dersem Stos Yernes Bestyrere i et eller andet Tilfælde, pad Grund af fær deles locale Omstantigheder, fulde inte det gavnligt, at Ungdommen fra et eller andet enkelt Sted i det ene af Sognene blev henvist til at søge Stelen i det andet Sogn, fat Stolelæreren bære pligtig uden Erfatning eller Gebtgieretfe at modtage dem til undervisnings hocrimob c faatant Stede Beboere desuagtet vedblive til deres eget Gogns Stole: Kasse og Skolelærer at contribuere og yde hvad dem ved dette Forslag paalægges at udrede. Hvert af disse Stote Districter ber bare fin egen tele Kasse, boie Regnskab Sares of Stole Patronen. Foruden de 3nds tægter, som ved Anordningerne ere tillagte Stole-Kasserné i Almindelighet, fabbetales eglaa i denne etelekasse, hvab som af Setup Saatbs Gier contribueres til telelønnen meb vibere, samt de Skolerne tillagte Lyfe Penge; eg, fors faavidt, som disse Indiægter ei ere tilstrækkelige til at udrede udgifterne til Skolelærernes ton, til den fornebne Brændsels Anaffelse til Stolerne, til disses Inventarium,. til Stelepufenes forfvarlige 3ndretning og Vedligeholdelse og til hvad flere udgifter af erotetasierne med Rette ber afholdes, tiloziebringes bet Manglende ved Repartition po boert Stole District for sig efter parttornet. @telelærer ne, der tillige blive Kirkesangere, Enhver for det Segn, hvortil ben fete ligger, hoori han er ansat, nyde hver for sig følgende Gmolumenter og indtægter: a) alle Degnes Embetets visse og uvisse 3adtægter af Degneteave, Offere Sule Mente med videre, Antet i negen gabe undtagen, af hvad som hidindtil med Rette til Degnen har været bes falt og ybet, Entoer af sit Sogn, bootbos stictefangeren for Betterslev Sogn desuden, efter gunbationen af iste Sulii 1720, eppebar 6 tle. 4 9. af octup: Gaards Eier, hvorimod han er pligtig, efter bemeldte Fundations Forstift, at holde Boni Bettetsloofpital(c)s b) af hver ende battlern i Stolt-Districtet fp. Hug og Sfp. Bps, samt 1 Epb. godt friset paarbunds og 1 Epb. geb tar frist Bogbalm, hvilke Kornvare og Fourage inben ethvert Wars Mortensdag bor leveres tif Rittefangeren; c) hver 5 Bavne gett Begebrænde eller 3 Favne Brande og 12 Sad gob Zero, bert tas beregnet til 400 Stk. Torv, hver Lore 6 Tommer bred eg 9 Commer lang og 3 Tommer tyk, hvilket Brænde og Torv bør være leveret til Skolelæreren inden hvert Hare Michaeli og for Stoles 5. 3. or () Set Sofmans Fundats. Eamling T. VII . 520, 522 08 523+ fole Kassens Regning bar indkjøbce, dog saaledes at kole Districtets Beboere, i Fald Skote Patronen finder Saabant gavnligst og sparsommeligst, selv efter lovlig Omgang in natura bør forrette Kjørfelerne for at bente Bren det og Sørven i Stevene og paa Moferne, og for at benføre det til Skolen; d) fri Brug og afbenyttelse af ethvert Stole Districts Stolebygning samt af den Samme tilliggende Have og Jocelot, som af tote-Districtets Beboere, uden mindste Byrde for Kirkesangerne, lovlig indbegnes. ligesom ogsaa dette Segn bestandig af Stote Districtets Beboere fuldkommen forsvarlig vedligeholdes; desuden bes tales dem af Skole:Kassen i aartig Pengelen, til Kirkesan geren i Betterlev 8 Rbir. og til Sirkesangeren i Born 4 Rdlr., som de qoartaliter hyer Gang med en Fjerdedeel imod behørig vittering hos Skole-Patronen have at hæve. -Af de Pensicner, Onera og afgifter, som bitinbtil have hvilet paa Vetterslev og Horn Degne Embede, udreder en hver af Kirkesangerne det Saive til sine rette Forfaldstider, ligesom og enhver af dem for sig herefter tilsvarer, hvad videre af deslige udgifter, der maatte paalægges at svare af Degnes Indkomsterne. Imod at nyde forambestemte Rou og Emolumenter, skat Stolelærerne være pligtige i de i mer, som til Skole.Undervisningen ere eller herefter verde Bestemte, frit at undervise ungdommen, uden at maatte fortre nogen færlig Betaling for Børnenes Insrivaing, for at lære dem at regne og frive eller under noget andet Paastud; men, dersom nogen af Forældrene jeclig af god Billie vil give dem Noget til Belønning for deres Flib og Umage, er det dem ufcrmeent at medtage Saadant. Lige Ledes have Skolelærerne, Enhver i st Sogu, at iagttage alle Degnen ferhen paaliggende Pliater, I denne An= Iebning undlader Man itte, til Efterretning og videre fora. noden Bekjendtgjørelse, at mette: At foranforte Forslag herved indtil videre approbes res, dog saaledes: at der, i Hensyn til Stelekasserne, forholdes efter Forordningen af 23die Jan. 1739; og at det i Forslagets 3die.Post Lite. b anførte Paalæg of Sfp. Rug og Stp. Byg af Tønde Harikorn i Stoles Districtet samt den i samme Posts Lite, & fores placebe on til Skolelærerne bortfalder (d). 7 Jan. §. 4. §. 5+ Canc. Prom. (til Land- og Sø-Krigscom 7 Jan. missairen for Syens og Langelands District), GC 5 at (d) Nu er i Almindelighed Regl. to Oct, 1806, P. VIII 08 IX, samt feneke Resolutioner. 7 Jan. at vaabensvede Udlofte tilføres Landevær= 10 Jan. net (e). Gr. Han har i Skrivelse af 23de f. . anholdt embette Collegii Resolution for, hvorledes de cigsmænd bor be handles, som udløses til Fadegaarden eller ved Cancellicefolution, ha dette Collegii Circulaire af 7be f. 9. Funs bestemmer, at Leiebe box stage r har fem Overcomplette. Foranlediget heraf fulde man til forneden Efterretning herved melde: At de, som i Følge Anordningerne eller Cancellies Resolution udløses, ikke skulle ansættes som Doercom plette, men i Overensstemmelse med dette Collegii Circulair Skrivelse af 7 de April 1801, fanfremt de ere vaabenseede, tilføres Landeværnet. Kdmiralitets: sg C. Collegii Prom. (til Inds rolleringschefen og Overlodsen i Fyens District), hvorved hans Indstilling og Forslag i Promemoria under 28 de f. M. bifaldes: at Lodferiet paa Aabys 2a, der maac ansees fun at være temporairt, bliver som det nu er, uden at derfor udfærdiges Neglemen eller Taxt, men at Lodsen fremdeles tager fin Betas ting efter Forening med Skipperne. Hvad angaaer det af Hr. Capitainen omskrevne, betreffende zobses riet ved dense gjord, ba finber Collegium intet ber ved at bemærke, men det mane blive den Doenseiste Canals Opfynscommission, som formodentlig vil see til at faae den Indretning istanbbragt, Ledshuset bygt, m. v., som kan befordre et regulairt Lodseries Fastsættelse fra og til Canalen, og hvoraf Veiledninger for Indsejlingen af Fjorden er en vigtig Deel: Hvilket fanledes tilkjendegives Hr. Capitainen til Efterretning 09 (e) See Forordn. 15 Febr. 1803; cfr. pr. 10 Dec. 1805 Saint Circul, 29 Marts og 27 Decbr, 1806. og Gjensvar, samt Bekjendtgjørelse, ifalb De maatte 10 Jan. finde Nogen nødvendig i den Anledning. Rescr. (til Amtmanden over Bradsberg, 10 Jan. Amt), at Hingster ei maae gaae lefe paa gelleb i Bradsberg Amt og Laurvige-Greolab (f). Gr. Ligesom det ved Rescripterne af 3die Juni 1803 sg 19de Juli f. 2. til Stiftbefalingsmændene over Ironhjems og Christianofand Stifter er forbudet Beboerne i Meldalens og Rennebo-Tinglauge i rfebate Fogtecie samt Beboerne i Redenæs: Lehn sg titstotenbe vett og Bam ble Præstegjelde, at lade deres Hingster gave lase i de samme stede værende falleds Græsgange; og at Enhver, som herimed forfeer sig, stat, foruden at erstatte Staden, som af. faadanne lose Hingster foraarfages, bede til Sognets Fattige o Rdit., faciedes (efter Amtmandens Forestilling, samt Rentekammerets Betentning) vil kongen have fastfat: As foranførte Bestemmelse ogsaa indtil videre skal tjene som Regel for Beboerne i Bradeberg Amt og Laurvigs Grevskab; samt tillige bestemt, at det under samme Straf skal være Ulmuen forment, at labe Singfter gaae tefe i Havnegange uten Fælledstab, naar Samme ere uindlukkede, og stede til Landevei. Sanc. Prom. (til Amtm. over Præstø-Xmt), II Jan. ang. Dmverling af største Lodseiere i Sog ne-Commissionerne. Gr. Amtmanden har anbraget: at abftillige af de i Fat tigcommissionerne værende sterfte Lobseiere have meldt sig at ville udgaae af Camme; og derhos indstillet, om Gans celliet vilde bestemme, hvilke der i de fratrædendes Sted kunne bestikkes. I Gjensvar herpaa sulbe dette Collegis um melbe: At det i Unalogie af Reglementet for Fattigvæses nets provisoriske Indretning og Bestyrelse (g) dets §. 29 ikke fan negtes den Godseier, der som største Lods eier har været Medlem af Fattigvæsenscommissionen i 3 (f) Cfr. Forordn. 28 Novbr. 1806. (g) 2f 5 Juli 1803 i Forordn. see Prom, 271ug. 1805 21 Jan. i 3 Mar, at fratræde denne fin Bestilling, og i saa Fald er Den, som efter ham har det største Hartkorn i Sogne Districtet, pligtig at indtræde i Sogne-Com missionen. II Jan. Rentek. Circul. (til Amtmandene i Danmark), ang. Tilsyn ved Taxation, naar fæ fteledig Bonde: Joro agtes magefagt med Hovedgaards Jord (h). Gr. Ligesom Rentekammeret Bibtil, forinden Samme har approberet noget Magelag eller udstiftning imellem Hoveds gaardstaxt og Bonde: Jord, har i Overeensstemmelse med Forordningen af 23de April 1781, §. 7 cg 25, forlangt vedtommende Fæstebønders Erklæring, om de med Zarationen ng Magelæget vare fornøjede, faa finder Kammeret det endvidere fornødent og overeenestemmende med samme Fororda nings Grundsætninger: At i de Tilfælde, at den Jord, som ved saadant Magelæg eller Udstiftning agtes indtaget under Hovedgaarden, er fæsteledig, og Sagen altsaa ikke kan ansees at være nogen Fæstebonde især vedkommende, da af Stedets Amtmand bestikkes en upartist og fagkyndig Mand til at overvære Taxationsforretningen over de Jorder, som agtes magelagte, og forsyne Samme med fin. Erklæring, forinden den maae afhjemles ved Rets zen, samt i tilfælde han finder det fornedent, da at paastane Over-Taxation: hvilket herved meldes til Ef terretning og Jagttagelse for Eftertiden, da intet Magelæg imellem fri Hovedgaardtaxtes Jorder og fæstes ledig Bonde-Jord, hvorved denne Formalitet tilligemed de øvrige befalede Formaliteter ikke er iagttagen, af Rentes (h) Coll. Tib. No. 5, S. 74, figer, at dette Circulair er adgaaet i Anledning af Forespørgsel fra en Landvæ fenscommisfair om, hvem det tilkommer at paasee saadan Taxation; see Resot. 18 Febr. 1782, T. i Bind med I Deel, Side 389 Forordn. 15 Juni 1792, §. 12 og Plac. 26 Jan, 1807, 8+ 2+ Rentekammeret kan ventes endeligen approberet. Om denne Foranstaltning er Overlandinspecteuren og samtlige Stiftsland-Inspecteurer i Dag tilskrevet det ernobne. II Jan. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Kathuns, 14 Jan. som har forespurgt, om de Overcomplette, som ved sidste Nars Session ere affedigede efter 8 Wars Tjene fle, ere forpligtede til, tilligemed de evrige Overcom plette at mede ved deres respective Regimenter og Corps). at, ifølge den 6te §. i Placaten af 16de Marti f. &c., fmaa det ansees uden for at Tvivl: at de 8 aarige Overcomplette ogsaa bor mede, naar de ikke i de als lecheieste eller hoiefte Resolutioner, hvorved de Overcomplettes Indkaldelse befales, udtrykkeligen ere und tagne, men at det i evrigt følger af sig selv, at disse 8 aarige, naar de mobe, tilkomme den dem ved foranførte §, tilstanede dobbelte Deuceur (i). Rescr. (til Amtmanden over Soro-Amt), 17 Jan, ang. at Sognepræsten for Wigersted- og var= Feby Menigheder Hr. Th. Husum (som har tilkjøbt sig en Bondegaard, Hartkorn 5 Td. 19 Alb. i varfebp, bestemt til Entestede for bans kone og Tila flugtssted for hans 7 Børn) mane selv ved en Bondes Familie lade drive denne til Enkesæde for hans eventua elle Enke bestemte Bondegaard. Confirmation (k) paa Fundation for Dre: 17 Jan. baks Hospital. (i) See Plac. 14 Novbr. og Circ. 27 Decbr. 1806 samt Plac. 6 Noobr. 1807 (k) Sagt af ggershuus Stiftamtmand og Biskop, og Eat med Fundassen anstaltes tingluft og protocolleret for Stiftsoverretten, til Sitteryeo for den fulgence Lib. 17 Jait, §. I. §. 2. Der tan paa Grund af Stifterindens Testamente ikke antages flere end fer Far til at nyde virkelig Portion of Hospitalet. Til virkelige Hospitalslemmer fan og made ingen Andre antages end saadanne Enter, hvis Mand have boet i Drobat, og hvis fattige Dmstændigheder giore dem trængende til Under Tottelfe, samt hvis ordentlige og kristelige Leonet og Vandel §. 3. giøre dem værdige dertil. Sognepræsten paa Stes, det tilligemed Hospitalsforstanderen skulle foreslane de §. 4. Lemmer, som kunne qualificere sig til at indtages i Hospitalet, hvilket Forslag tillilles Stiftsdirectionen, som bestemmer, hvilke der bor indtages. Hver af Ho spitalets Lemmer nyder, foruden frit Huus, 24 Mdir. aarlig; og, hvis Kassens Tilstand med Tiden fulde tillade det, da 1 à 2 Favne Brændeved hver em Na cet, dog mane dette Tillæg ei skee, uden dertil, efter foregaaende Horestilling fra Sognepræsten og Hofpitalsforstanderen, at have erhvervet Stiftsdirectionens 9. 5. Nesolution. Paa det ene Værelse indlægges fire af Lemmerne, men paa hvert af de 2 Ramce, som vens §. 7. de til Gaden, fun Get, og dertil vælges enten Ems §. 6. bedsmænds eller Borger: Enter af Diobak. Paa de 2 andre tebige Værelser kan og antages andre fattige Enter, som dog ei nyde mere end frit Huus og Haab ont ved indtræffende Vacance at vælges til virkelige Lemmer. Bed indtræffende Dødsfald besørges den Afdøde anstændig begravet paa Hospitalskassens Bes kostning, og imod at Ult, hvad hun maatte efterlabe sig, tilfalder Hospitalet,, og ved offentlig Auction borts §. 8. sælges. Saavel Stedets Sognepræst, saa ofte han Commer Sid. Xfg. Conferentsraadinde nua Mellet, fob Paludan, bar veb Testamente af 25tz Jutii 1787 eprettet Hospitalet pau Badeftedet Drabut. kommer til Drobak, som den refiderende Cavellan, 17 Jan. dec boer paa Stedet, ber ei forfemme flittig at besoge Hospitalet, etfyndige sig om Lemmernes Zilstand, og ifcer maar nogen af dem er syg, være dem til Treft og Opbyggelse. Tit Sospitalsforstander udvælges §. 9. af Stiftsdirectionen, efter Forsieg af fogden og Provsten, en af Stedets Kjøbmænd, som i det mindste i 3 War maa vedblive dette Ombud uden nogen Len. Ham paaligger det at have Tilsyn saavel med Lems merne som med Huset, estersee og besorge istandsat alle indtræffende Mangler paa Samme, indfasfece Kassens Indtægter, og udbetale saavel Lemmerne i fis ze Qvartaler det dem Tilkommende, som alle andre pankommende Udgifter, og derover ved hvert Wars Ud./ gang aflægge et neiagtigt Regnskab, som tillige unders Prives af Sognepra flen, der tilligemed Forstanderen staaer i subsidielt Ansvar. Dette Regnskab, naar det er foreviist Provsten og af bam paategnet, indsendes til Stiftsdirectionens Approbation. Hvad den øver ste Etage af Hospitalet angaaer, da maae det ankomme paa, om den i Tiden kunde anvendes til en 2rbeids -Anstalt for de Fattige paa Stedet, eller om Dus tighederne maatte bestemme den til noget andet Brug til Stedets Nytte. - §. 10. Ganc. Prom. (til Sjællands Stiftamtmand 18 Jan. og Biskop), at indsluttede af Amtmanden over Sors: Amt i Forening med vedkommende Provst og Sognepræst forfattede Forslag til Bestemmelse af pes dersborg, Krogerup og Sorge Skole-Districters Grendser, Indtægter m. v. (1). (1) indtil videre approberes, samt at Sore Academie af ders Kasse aarlig godtgjør Degn og Skoleholder Jens fen 18 Jan. 18 Jan. 18 Jan. Ganc. Circul. (til Overøvrighederne), at det bør meldes, naar So Indrollerede indsættes i, eller løslades af Slaverie, forbedrings- eller Tugthuns. Gr. Da det er nødvendigt for So Introlleringen, at erholde derretning om, saavel, naar Rogen af det detun Ser hørende Mandskab, efter Dom, indsættes i Forbedringe Huset, Bugthuset eller Staveriet, som, naar de derfra igjen teslades: faa ftutde man, til forneden Underretning log ti bere Befjendtgjørelse, herved melde: At, i forekommende Tilfælde, bør derom gjøres Anmeldelse til vedkommende Indrolleringschef, eller Land- og Co-Krigscommissait. Canc. Prom. (til Amtmanden over Vordingborg; og Tryggevelde. Amter), ang. Afgift til Justitsfondet naar Auctionsplacater ting- Tefes. Gr. Unledning af en til Cancelliet indkommen Fore Spørgfet, om der af tingiæfte Auctions Placater stat svares ben ved Forordn. af 25de Jan. 1805 paabudne afgivt til Juflits Fondet, meldes: At, naar Auctionsplacater begjeres læfte til Zinge, bor deras, saavelsom af alle tinglyste Documenter, udredes det Befalede til Justitsfondet; hvorimod Colles giet formoder, at Auctionsplacaters Læsning til Tinge, som det ikke indseer at være nødvendig eller noget sted hjemlet, ikke paatvinges Nogen. Canc. Prom. (til Amtmanden over Præstø Amt, som har forlangt Resolution, om ikke Arrestanterne Hans Hanssen og Morten Hanssen, af Kjøge Urs rest, skulde overtages af Kjobenhavns Amts Jurisdica tion, for der at tiltales og dømmes for Tyverie, som det fen i Pebere borg, faálænge han i dette Embede forbliver, Bærdien af te 98 £od. He eg 98 Epe. Halim, som ved denne Forandring ftagaaer Embedet, det under Sagen er oplyst, at de have beganet i Næs 18 Jan. rum): at Man anseer det rigtigst og overeensstemmen. de med Forordn. af 23be Mai 1751 dene 6te S., at de Styidige dommes der, hvor det Epverie er beganet, for hvilket de ere hæftede, endog for det Tyverie, for ec oplyst at være forher begaaet. Ben. 20. Dec. og Commerce-Collegii Circul. 18 Jan. (til Over Øvrighederne), ang. de Skibsli fiers Indhold, der aarligen til Collegium indfindes (m). Gr. Ved adskillige af de aarligen af Zorigbederne til dette Collegium indsendende Lifter over hjemmeherende Skie be i deres respective Districters Havne, har man uajerne bemærket adskillige Mangler og udeladelser, hvorved Resul tatet af disse Fortegnelser, hvilket aarlig bliver Hans Kongl. Sojeskat forelagt, deris gjøres vanskeligt at uddrages, eg deels bliver mindre tilforladeligt end det ved sterre Neiagtighed kunde være. Man har derfor troet, at disse Lister, for at svare til Hensigten, bør indeholde en fuldstændig Opgivelse af følgende Pofles: 1) Ethvert til Kjøbstaben eller Losse og Ladepladsene henhørende Skibs Navn, samt ygningsmarte; 2) Skibets Drægtighed efter det for Gamme udfærdigebe Maalebres; 3) Stedet og 4) 2 ) Naret, hoor eg naar Samme er bygt; 5) Antallet af bet med Samme sædvanligen farende Mandskab, med Inbbegreb af Skipper og Styrmand. Efter dette Schema ane modes (Tit.) at foranstalte de for fibftafoigte Var til Eola legium indsendende Stibstifter affattede, hocchos titige anmærkes, at veb enhver saadan Liste bør tilføies en særskilt Forklaring over de i Aaret 1804 paa Dis strictets Værfter bygte nye Sfide, da decom ingen tils fortas (in) See Str. 28 Novbr. 1776, Dr. 20 Novbr. 1781, Sn strup 1797, 14 Oct. og 12 Dectr. §. 8, 35 h. 9. 37 i. VI Deel. 13 Bind. adet 6. 18 Jan, forladelig Oplysning har fundet uddrages af de for samme Aar tilhændelemne Fortegnelser. 18 Jan. V. G. R. og Gen. Toldk. Cireul. (til Told- 18 Jan. stederne), at Skippere, som efter vedlagte Plac. af 21 de Decbr. 1805 betate Skibsfragt Afgivt ved Udgaaende, skal efter Formular (n) meddeles doba belte Qvitteringer. Dvarantaine: Direct. Circul. (til Sundhedscommissionerne), ang. disse quartaliter at indberette om Pasgebyre m. M. og aarlig om Pas: Blanquetter. Gr. Ved Circulair Skrivelse af 2den Aug. f. 2. har Die rectionen iblandt andet ytret, at den venter, at Gemmisfionen, indtil videre, i Førstningen af hver Maaned indfender en bekræftet Copie af dens Regnskabsbog over va rantaine Pasgebyrene for den forløbne Maaned, samt Bea retning om de i Maanedens Lob ankomne quarantaineplig tige Stibe. Denne maanedlige Indsendelse kan herefter bortskal be fra indeværende Aars Begyndelse; derimod venter man den omtalte bekræftede Copie af Regnskabsbogen indsendt ved hvert Qvartals Slutning, fra samme Tid at regne, altsaa ved Udgangen af Martii, Junii, Sepa tember og December Maaned. Hoad Gebyrenes Indbetaling i Toldkassen angaaer, da forbliver det ved den derom forhen gjorte Bestemmelse. - Ligeledes forventer Directionen, saasnart muligt, for det fora lobne Nar, og siden ved hvert Wars Udgang, Commiss sionens Tilstaaelse for de i Uarets Lob modtagne Blans ketter, til de efter Reglementet af 25 de Maii f. 2. §. I udfærdigede Passe, med tilfeiet Forklaring, om hvor stor Beholdning deraf haves. Endelig fremsendes here ved - (n) Sees i Schous udtog ved Placaten XIV Deel. S. 461. beb Exemplarer af hvert Slags af de i foranførte 18 Jan. Circulair Skrivelse ommeldte Schemata ti! Brug ved Anmeldelser om udsædte Passe, og om quarantaines pligtige Stibe. Kgl. Confirmation paa Love for Selskabet 20 Jan. til den Jodiske Friskole (o). Selskabets Direction, dens Pligter. Selskabet A. §. 1. til en jødisk Friskoles Underholdning bestaaer af et ubes stemt Unital Medlemmer, der forbinde sig til, carligen at erlægge et frivilligt Bidrag eller eengang for Alle en Sum, til Skolens Fond. Denne Skole er kun for §. 2. Uformuende. For Betaling blive ingen Disciple an tagne. Vid de fleste Stemmer udnævner Selskabet §. 3. fire Directeurer blandt sine Medlemmer. Disse fire 9. 4- vælge igjen en ogholder mellem Medlemmerne, faabelsom de til Opsynet over Stolen fornødne 3 spece renner, der i det mindste man være datte. De an melde Seistabet de gjorte Balg. Det forstaaer sig selv at de ovenomtalte Embeder maa forrettes uden Betaling. I Følge Foreningen med en jevilke me. §. 6. nigheds Repræsentanter have Disse, eller hoo dec for Fremtiden skulle forestaae Menigheden, den Rettig hed, saalange de fra deres Side indgaaede Løfter op fyldes, at udnævne en Opipnsmand over Skolen, der da harat modtage fin Instruction fra dem, og ikke afs Ob 2 lægge (o) 2f Gollegiattibenden 1808, No. 5, 6, 7 03 49, Cite 74 81 86, 102:107, 801 806. Grundene eg i storien finbes Pag. 71-75 Directionen har forfattet Lovene, saavel disse fem efterfiaaende I, samt 11 Ine structionen. See i Gell. Tid 1807, d. 18, S. 282 Cancelliets fulde Tilfredshed med Bestyrernes Binge og Katisch s roesværdige Beftræbelser; Canc. Prem. 15 Sept. 1810, og Kongens Velbehag 17 Aug. 1811, i Goll. Sid, s. 2. No. 42, E. 671. §. 5. §. 8. §. 9. 20 Jan, lægge Indberetning uden til dem. Skulde Rebines §. 7. ren (ville besøge Stolen, for at overtyde sig om Disci plenes Fremgang i det hebraiske Sprog og Religionen, Directeures mane Jntet lægges ham i Veien derfor. ne maa bære Omsorg for Skolens indvortes Indret ning, antage Disciple eg Lærere, slutte Contracter me de Sibste, besorge Belig eg hvad ellers for Stolen er nødvendigt, og stedse være betænkte paa Skoleplanens Forbedring. De fire Directeurer ere tillige Sele skabets Kasserere, i hvilken Forretning de qvartaliter §. 10. afverle. Hele Directionen udsteder Qvitteringer for de Bidrag, den daværende Kasserer ved Budet laber indkræve, og Kassereren udbetaler, hvad der for Skolen er at udbetale, og maa, naar Qvartalet er udløbet, aflægge sin Eftermand Neguskab i de ovrige Directeu rers Nærværelse, og afgive ham sin afsluttede Kassebog §. II. tilligemed Beholdning. Kassereren maae Intet udbe tale, som Directeurene ikke er komne overeens om at være noevendigt; han maae ikke give Nogen af Lærerne Forskud, og ikke nogensinde lade Budet have mere end 300 Rdlr. i Penge eller Qvitteringer under Hænder. Saafnart i Kassen befindes et Overskud af 300 Rdlr., der ikke ere fornødne til Skole Udgifterne, er Direç tionen forpligtet at anlægge Samme i Kongelige Oblia §. 13. gationer i Eelffabets Navn. Bogholderen har at føre Selskabets Boger, efter den ham tildelende Instruc De af Directeurerne tion, og holde disse i Orden. udnævnte Inspecteurer man besøge Skolen nogle Gans ge ugentlig til ubestemte Tider, og være opmærksomme paa Lærere og Disciple. Ingen af Inspecteurene er det tilladt i Skolen selv at dadle Noget, give Frettesættelser eller gjøre Forandringer., Sine Anmærknina §. 13. §. 14. §. 15. ger = ger kan han indføre i en dertil bestemt Stole: Proto: 20 Jan. col. Finder endog Inspector Intet at anmærke eller §. 16. forandre, eller Noget ellers at indføre i Protocollen, §. 18, §. 19. maa han dog, inden han gaaer bort, indfore sit Navn med hosfoiet Datum &c. Ethvert Medlem af Selita §. 17. bet er berettiget, nu og da at besøge Skolen, dog uden at forstyrre Lærere og Disciple. Anmærkninger, og Forslag til Forbedringer ville være Directionen vels komne, naar de beskedent og skrivttig foredrages; dog maae Ingen, de af Directionen udnævnte Inspecteus rer undtagne, indføre noget i Protocollen. Ved Bea gyndelsen af hver Maaneb famles Directionen, ved hvilken Leilighed Protocollen maa forelægges den, da den maa søge at rette de anmærkede Feil, og afffaffe de indsnegne Misbrug. Directionen antager et Bud, der qvartaliter indkræver Bidragene, afleverer dem til Kassereren, og i Øvrigt gaaer Selskabets Wrinder, efter den Instrux, der bliver ham at tildele. Budet §. 20. maa være Medlem af den herværende jødiske Meniga hed, og dansk Borger, samt stille en Cautionist for en Sum af 300 Rdlr. Bidragene oppebæres af Medlemmerne hver Gang prenumerando quartalviis. Efter ethvert Wars Forløb maa foranstattes en Gene: §. 22. ralforsamling, da Directionen har at give Efterretning om Skolens Zilstand, aflægge Regnskab og Balance: til hvilken Ende der maa vælges en Revisor, som har at eftersee Regnskaberne, lade sig forevise Selskabets Fond, og attestere Balancens Rigtighed. §. 21. Efter §. 23. Hver 2 Aars Fortob har Generalforsamlingen, foruden de nysnævnte Forretninger, ogsaa at vælge en ny Dia rection, der igjen, efter §. 4, har at foretage Valget af en Bogholder og fornødne Inspecteurer. 013 SEO= B. lens §. 1. §. 2. 20 Jan Tens Indretning. Alle fattige Bern af Mandlion. net, saavel af den Tydske som Portugisiske, Menighed, der have spnaaet en Alder af 5 War, og ifte ere over 13 Aar, hvis Foreldre her ere, befatte og ere beretti gebe til at boe her (bvorom Saadanne have at legiti mere sig ved Directionen), blive optagne i Stolen. Forældrene ere forbundne at anmelde deres Barn, faa. snart de ere 5 Aar gamle, skriftligen til Directionen, §. 3. af hvilken de antages og indskrives i Skoletisten. Anmeldes Børnene fldigere, og efterat de ere over fem Uar, have Forældrene at angive Directionen fyldesta gjørende Grunde, saafremt Denne sal antage deres §. 4. Bern. Naar Bornene ere antagne, ere be forpligtede, saavel i som uden for Stelen, ganske at forholde sig §. 5. efter de Instrucer, der vil blive dem meddeelte. Ifels ge Samme skal ogsaa Forældrene være forpligtebe, & deres Forhold mod deres Born, at rette dem efter Fors §. 6. Skriften. Bernene sulle i Skolen undervises i Bibel, Religion, Jobedom, det hebraiske, danske og tydske Sprog, grammaticals, at skrive Jodisk, Dansk og Tybs, i Regning, Geographie, Natur- og Lands Historie; ogsaa i Talmud skulle de undervises, hvis vne det er passende for. Daglig anvendes 6 Timer, 3 om For og 3 om Eftermiddagen, til Skole Underviisning. §. 8. Disciplene maa dagligen blive 2 Timer længere end Undervisningen varer i Skolen, og af disse a Timer skal den Ene anvendes til Repetition i det hebraiske Fag, den Anden til at repetere i det Øvrige, under §. 9. Opsyn, der nærmere bliver at bestemme (p). Der maa bestandig paa een Zib gives Underviisning i 4 Klasser, hvori Disciplene, efter deres forskjellige v. (p) Skeer under Overlærerens Opsyn. 3er. 20 Jan. §. 10. ner, blive at fordele. I de hebraiske Klasser, under Overlæreren, maae ingen Discipel optages, der ikke tan læse godt og tilborligt Hebraise; til boilfen Ende en Underlærer skal antages for at undervise i hebraise Læsning. Directionen maa være betænkt paa, efter §. II. nogte Aars Forløb, at oprette en femte Klasse, hvori Saadanne, som udmærke sig, skulle undervises i de Sprog og Videnskaber, der svare til deres vner og tilkommende Bestemmelser. I samme Klasse (q) skulle faabanne, hvis Bestemmelse det er passende for, anhotdes til vedborlig Studium af Talmud. Timernes §. 12. Inddeling skeer efter en Tabel, der bliver at forfærdige, i Følge hvilken hvert Barn skal have Undervisning de fem Dage fra Søndag til Fredag (§. 7). Altsaa ugent lig 30 Timer; Bibel, Religion og Jodebom 7, skrive Jodisk 2, Dansk og Tydf 4, regne 3, danse Sprog 4, tybsk Sprog 4, Geographie og Histerie s Timer. Fredag-Formiddag ere Zimerne, som sædvan. §. 13- lig, bestemte for Overlæreren (r). Fredag Eftermiddag §. 14. skal Overlæreren spssetsætte sig med Bernene med det Bibelske Stykke for næstfølgende Sabbath, gjøre dem bekjendte saavel med det Historiske som Moralske deri. Han kan, efter eget Valg, tage moralske, Strifter til Hielp, og selv gjøre et Udkast til moralske og religiose Forelæsninger. Overlæreren antages af Directionen §. 15. efter en Contract, som med ham bliver at afslutte, og foruden sit Salarium nyder fri Ildebrand og Bolig ved Skolen. Hans Pligter ere, som forhen er fagt, §. 16. at give Undervisning i Bibet, Religion ogsaa videre; have Opsyn over Stolen i det hele, og vaage over Dis 35 4 (q) Den ventedes oprettet i Naret 1808. sciplenes. (1) §§. 12 og 13 have fiben faaet nogle forandringer. §. 17. §. 19. 30 Jan. feiplenes Sædelighed og Moralitet. Overlæreren maa (foruden at have de fornødne Kundskaber i sit Sag, og være en Maud af uplettet Rygte) ogfaa grundig for ftane og tale eet af de 2 Sprog, Dans eller Tydst. §. 18. Lærerne i hvert af de andre Fag maae, foruden Kundfabi Faget, ogsaa kunne udtrykke sig rigtigt i et af Sprogene Dansk eller Tyd, og være Elfer afgode Sa ber eg uplettet Rygte (s). Ingen Lærebøger maae indføres i Stolen, uden at være foreviste Directionen til §. 20. Approbation. Hver Discipel tildeles en Characteerbog, foran hvilken Instruxen (t) for hans Forhold maa væs re tryét, og hvori Lærerne antegne deres Bifald og Mishag. Ved hver Fjerdingaars Examen skulle disse Boger eftersees, og Bernenes Opførsel, dem til Rocs §. 23. eller, Ekam, indføres i en egen Bog. Fjerdingaars. §. 21. Examen skal blot holdes i Duscværelse af Directionen. Inspecteurerne, ben af Representanterne udnævnte Ops §. 3. fpnemand eg Bogholderen. Men med hvert Nars Sluts ning fat en Hoved-Examen finde Sted, i Overværeise of alle Selskabets Medlemmer, of Bernenes Forældre, eg bvo ellers af Directionen maatte indbydes; og skulle de Disciple, der særbeles udmærke sig, tildeles passende Præmier; dog kan, i Henseende til denne Gramen første Aar, free en undtagelse, indtil Skolen er fema men til mere Medenhed. Disciplene dimitteres efter fuldbragt Cursus, forsaavidt benne stemmer overeens med 2vner og tilkommende Bestemmelse, hvilket Di> rectionen, efter foregaaende Eramen, har at afgjøre. §. 25. Bed Dimission fra Stolen faaee Disciplen en Attest 24. om (s) Instruction for Lærerne, af 23de Junii 1806, staaer herefter II. (t) See efter §. 26. I. dat. zte Marts 1807om sin Opførsel og Duelighed; og stal Directionen, 20 Jan, faa meget muligt, lade det sig være magtpaaliggende, at anbringe Saadanne, ved deres Bestræbelser og Anbefaling, til nyttige Haandværker, Haandteringer, Handelsforretninger o. f. v., alt efter deres Duelig hed. Skulde Disciplene ved deres Flid erhverve de §. 26. Kundskaber, der gjorde dem duelige og brugelige til Lære: Embeber, skal ved de Pladse, der for Fremtiden i Skolen kunde blive ledige, dem gives Fortrin for alle Andre, som i det hele, ved at antage Lærere, den Inofoote, naar hau besidder Duelighed, skal gives Fortrin for Udlændingen. I. Love for Disciplene (u): Hver Discipel maa se ge at gjøre sig værdig til Setsfabets Godhed, Direts tionens Betbehag, fine Sorældres, Læreres og Meddis sciples Kiærlighed og ytelse. Til den Ende ere følgende Regler foreskrevne, som Disciplen flittigen maa gjennemlæse, for punctligen at tunne efterleve Sams me: 1) maa han neie paafee, at han ikke uden med reent Haar, rene Hænder og Unsigt, og reenlig klædt, kommer i Skolen;. 2) maa han hver Gang indfinde sig der neiagtigen til de bestemte Klokkesæt; 3) maa han, i Tilfælde at han er nodfaget at udeblive af Stor len, meddele sine Forældres skriftlige Bevis derfor; 4) paa Gaden maa han gaae anstændig og stille; paa samme Maade bor han komme i Stolen, eg, efter at have hilset, strax begive fiy paa det ham i Klassen anviiste Sted; 5) maa han ikke forlade dette Sted uden Lærerens Tilladelse; 6) maa han ikke paa fin Gjens nemgang opholde sig i nogen af de andre Classer, heller ikke ved Timeskiftningen gaae ud paa Gaden; 7) 00 5 (u) See foran 8, 20, han 20 Jan. Han maa omgaacs saavel Skrive: som lære: Bøger or. dentligen og varligen, og vogte sig for at titsmufte, tils jafte eller paa nogen Maade beskadige dem; 8).fom mod alle Mennesker, saaledes maa han ifæer mod sine Medbisciple opføre sig anstændigen, artigen og venlis gen, ikke falde Nogen af dem, uden ved hans rigtige Navn og ville især alle Stjeldsord og genavne als vorligen bipe firaffede. Skulde nogen Discipel paa benne eller andre Maader af fin Meddiscipel blive fore. nærmet, mane han ikke tage sig selv til retfe, men fkai, efter Lærecimens Slutning, melde det til Læreren. g) Denne vil ba straffe Uartighed, og affe den fornær mede Ro; 'men, skulde Nogen, som sin egen Dommer, selv ville skaffe sig Ret, maa han vente at blive anseet som den Stylbige. 10) I læretimerne maa Disciplen forholde sig anstændigen og roligen, ikke tila lade sig ved Snatten at forstyrre fin egen eller Andres Opmærksomhed, samt, naar Læreren tilsporger ham, svare beskedent og betænksomt. 11) Kun den, der tilspørges af Læreren, maae svare; Ingen maae fores komme den Anden med Svar, men bie til han af læ=

• reren opfordres dertil. 12) Naar Læreren giver Nogen

Noget at lære eller udarbeide, maa Disciplen til bestemt Tid have det Opgivne færdigt, da han i mange lende Fald nedflyttes af sin Plads. 13) Hvad en l rer befaler, maa uden al Indvending og Modsigelse efterleves, og er Disciplen ogsaa uden for Læretimen Agtelse og Wrbodighed styldig. 14) Under Læretimen er det Disciplen hverken tilladt at spise eller drikke; heller ikke tør han i Skolen medbringe enten Penge eller Andet, Undervisningen uvedkommende. 15) Alt Stags Handel, af hvad Navn nævnes kan, Kjøb, Salg, Tuost, Zubsk, er Disciplene i deres Skole-2ar, saavel i, fem 20 Jan. uden for Skolen, aldeles forbuden. 16) Bed Bonnen og under Bedetimerne i Stolen saavelsom i Synagogen, maa Disciplen Kane anbægtig og rolig, ikke tale med Nogen, eller pag nogen Maade forstyrre Andres Opmærksomhed og Andagt. 17) Disciplen maa ogfaa uden for Skolen lægge Bind paa anstændig og sædelig Opførsel, og erindre sig, at Directionen, saavel der, som i Skolen, stadigen vil holde Die med hans For hold. 18) Characteerbogen, foran i hvilken disse Lo ve ere aftrykte, maa holdes ordentlig og reenlig, og vidne om Disciplenes Arbodighed for Lærernes deri meddeelte Bidnesbyrd til hans Ære eller Stam. II. Instruction for Lærerne (v): 1) Ligesom ingen Lærer formodes at paatage sig et Fag, som han jo fuldkomment er voren, saaledes forudsættes Ingen at komme i nogen Time, uden at være vedbørligen forbes redet til Undervisningen, saavidt det behoves. 2) En Hver Lærer maa indfinde sig saa betide, at han kan være færdig at begynde sin Time, saasuart Klokken flaner; heller ikke maar han forlade Undervisningsstes det, eller ophøre med Undervisningen, førend Timen ee ubleben. 3) Enhver Lærer maa i enhver Time give den Undervisning, hvortil Timen er ansat, og ifte egenraadigen beri giøre nogen Forandring. 4) Enhver Lærer maa, ved sin Underviisning, betjene sia af de foreskrevne læres og Læse Boger m. M. og ikke der med egenmyndigen tillade sig nogen Forandrings dog ferstaaer det sig selv, at det staaer ham frit for, til Dia rectionen at foreslaae, hvad han i saa Henseende kan anfee for bedre og tjenligere, og at man med Forneielse (v) See foran B. §. 19. vil 20 Jan. vil paaftjenne enhver Forbedring, hvortil fra Lærernes Side gives Anledning.

5) Ligesom han ufvigeligen har at rette sig efter den ham meddeelte Justrur, saaledes har han og at holde ever, at de Børnene tils deelte Forskrivter paa det Noieste efterleves, og Intet at tillade, mindre selv foretage, som derimod kunde stris de.

6) Ligesom han gjer filter Negning paa, at blive of Stolens Gorefatte begegnet med at den Artighed og Agtelse, boorpaa hans Lære Embebe giver ham Fer=- being, saaledes forudsætter man og med Nette, at han ikke alene vil selv vise disse den dem tilkommende Ag telse og Opmærksomhed, men og holde Bernene bertil; bog uden at Undervisningen derved paa nogen Mande afbrydes eller forstyrres.

7) Hau maa i sin Classe holde over den fuldkomneste Deden, Molighed og Uns fændighed; og vide ved sin Godhed at vinde Børnenes Zillid og Kjærlighed, medens han ved sat Alvorlighed forvisser sig om deres rbodighed 03 Lydighed. Jilffndighed og Barskhed maa han ligesaavet vogte sig for som letsindig Overbærelse. Smaa Uordener og Uarrigheder man han vide at raade Bob paa; de sterre og grovere Forfeeiser tilmeldes Directionen frivtligen.

8) I enhver Classe findes en Proiscol med samtlige til Glassen henhorende Elevers Navne; efter denne efters skeer Læreren veb fin Unkomst sin Classe, og optegner Hver Gang i Protocollen det Fornødne, efter de deri værende Rubrifer.

9) Ligeledes indfører han ugentligen ethvert Barns Characteer i de anordnede Charac teerbøger efter de der bestemte Rubriker.

10) Ingen Lærer kan forlade sin Plads, uden efter foregaaende 4 Ugers skrivtlige Opsigelse; Ligeledes forholdes fra Di- rectiorectionens Side, hvis den befinder sig nedsaget at af. 20 Jan, sledige ham. Rescr. (til Amtm. over Holbeks Amt), ang. 24 Jan. ender! Steders Magelæg mellem Arts- og Stippings gerieber samt Drarholms.Bitk. Gr. Kongen er bleven foredragen hans til det danske Gancellie indgivne Forestilling om, at der i Arts. og Stipe ping-Herreders og Drarholms Birte Jurisdictioner findes ben Forvirring, at entette Gaatte og Godser, som henhore under den ene af disse Jurisdictionet, ligge inde i den Un den, samt at Herredsfogden og Skriveren i Arte- og Stippings Herreder saavelsom Birkebommeren ved Drarholms: Birk ere, for at rydde disse leiligheter afveien, femne overeens om et Magelæg mellem visse Dele af deres Juries dictioner. Da det er oplyft, at Jußits: og Politie: Valenets Bestyrelse under disse Jurisdictioner betydelig vil vin de ved det foreslaaede Magelægs Ivertsættelse, gives her med tilkiende: 1) At Drapholms Birk sal afgive alt under denne Jurisdiction liggende Hartkorn i Helmstrup: og Særs lov-Sogne, faa at disse 2 Sogne, for saavidt Drars holms Birk deri har havt Deel, aldeles skal henhøre under Arts- og Skippings.Herreders Jurisdiction: 2) at Arts og Slippings: Herreder stal afgive alt under benne Jurisdiction liggende Hartkorn i Ballekilde, Hors ves og Føllestev Sogne, faa at disse 3 Sogne, for faavidt Arts og Stippings. Herreder deri have havt Deel, aldeles skal hengere under Drapholms Kongs lige Birke Jurisdiction. Rescr. (til Aggershuus Stiftamtmand og 24 Jan. Biskop), ang. Bestyrelse af Kirkerne i Vins gers, Grues og Hofs-Præstegjelde. Gr. Da Stiftamtmanden har indsendt et af Webkommens de forfattet Forslag til et Regulativ for Kirkerne i Vine gers, Grue: og ofs-Præstegjelde, hvorefter for fremtiden skulde forholdes, i henseende til bemeldte Kirkers og deres Regus 24 Jan. Regnskabers Bestyrette, for at forebygge den torden, som herved tilforn har habt Sted: I. §. 2. §. 3. Saa approberes følgende Bestemmelser for de nævn te Sogne: Hvert Segns Almue foreflader 2 af fine vederhæftigste og bedste Mænd til, som Kirkeværger, at paasee Kirkernes, Tarv, hvilke Kirkeværgers Ud. nævnelse indstilles, i Følge N. 2. 2-9-2, til Kirkers nes Forsvarere Stiftamtmandens og Biskopens Uppro. bation. Disse Kirkeverger nyde ingen Betaling, Frihed eller Emolument for dette berts Bargerie, med mindre de tillige ere Præstens Medhielpere, i hvilket Falb de, efter Lovens 2-9-2, ere for Rettens Bes tjening og Skydefærd forstaanede. Efter 2 Wars Forteb vælges Andre i deres Sted, i Fald de enske det, og ikke kunne formades at vedblive. Der fat i Overs eensstemmelse med Lovens 2-21-14 auftaffes en pasineret, igjennemdraget og af Stiftsdirectionen au thoriseret Protokol, som skal være i Sognepræstens Bevaring, hvorudi skal indføres det Kongelige Stjode paa Kirkerne, samt ovrige Adkomster, Forklaring om Kirkegodset, og i Almindelighed alle vigtige Documen ter og Forhandlinger angaaende Kirkerne; ligesom og hvert Wars Regnsfaber, efterat være sluttede paa den herefter foreskrivende Maade, skulle i bemeldte Protokol indrykkes. Alle originale Documenter, vedkom mende Kirkerne, bevares ligeledes hos Sognepræsten, §. 4. og berover holdes et formeligt Registratur. Kirkernes §. 5. Inventarier, som af Kirkeværgerne tilsvares, blive i bemelote Protokol at specificere. Til Modtagelse af de Bibrag, som, efter gjorte Ligninger, skulle udredes, bestemme Kirkeværgerne visse Dage paa en dertil for, Almuen beteilig Zid; og hvad angaaer Kirkernes Ret, tighe= §. 6. tigheder af Landskyld, da erlægges Samme til den i 24 Jan. Norske Lov 3-14-16 Art. bestemte Tid: vedkom mende Kirkeværger bor i evrigt, forinden hvert Nars April-Manned, indsende Restance-Lifter til Amtet over Kirkens fra forrige Nar udestaaende Indtægter til Uda pantnings Paategning, og i Fald Samme efterlades, bave Restanterne at ansee som privat Gjeld, hvorfore Kirkeværgerne allene blive Kirken ansvarlige. Kirkeværgerne skulle inden hvert Wars Vaarting have fær. digt og til Stedets Sognepræst indleveret et af dem underskrevet dekumenteret Regnskab; og, efterät denne da af Prædikestolen haver tiltjendegiver Almuen, at bemeldte Regnskab er indleveret og hos ham kan imodtages af Vedkommende til Revision, udvælger Almuen blandt sig selv 3 à 4 Mænd, som revidere Regnska bet, og, naar Revisionen er freed overlevere det igjen til Præsten, der haver at indsende bet til Provsten med de Bemærkninger, som han derved maatte finge Anledning til at gjere. Kirkeværgerne have Net til, uben at spørge Almuen til Raads, aarligen at besørge be smaa og ubetydelige Reparationer, som Rickerne kunne behøve, naar Samme ei overftige 50 Roirs.. Bekostning; men, naar der udfordres en større for. bedring, da bor de henvende sig til Antet, og forlange offentlig Licitationsforretning afholdt, ved hvilken ikke 'alene Kirkeværgerne bør møde og opgive Brøstfældigs hederne, men og Ainiuen selv, faa mange af den, sons ville, tunne være tiikkese; og, naar da Nogen, efterat Reparation er fleet og Ligning paa hver Gaard gjort, vegret sig ved at betale, da have Kirkeværgerne at hens vende sig til Amte om topantning hos de Modtvillige. Maar af Kirkernes Indkomster er nogen Beholdning, §. 7. §. 8. 24 Jan, af 100 Rdirs. Beløb eller derover, skal dermed forhol des, som foreskrevet er for andre offentlige Midter;. men, naar Belobet ikke er Ico Rdte., tunne Kirkeværgerne have Pengene i deres Bevaring, uden Ren= §. 9. ternes Svarelfe, til Udgifters Bestridelse. Alle Opbys delser ved Budstikke eller fra Kirkebakker, Kirkerne veds kommende, eller Tilsigelser til Pligt:rbeide med videre, besørger Lensmanden uden Betaling eller Godtgjø relse; ligesom og fogden skal være Nimuen behjelpe lig i Kirkens Unliggende.. Dette Regulativ bør tryks kes til enhver Vedkommendes Efterretning. §. 10. 24 Jan. Bevilling til forhøiede Bro Penge ved Estrup-Molle paa Grevffabet Scheel. Gr. Eftersom Befidderen af Grevskabet Sheel under Randers Amt, Kammerherre Greb Scheel, har andraget: at de Bro Penge, som det ved Bevilling of 23de Jan. 1782 er tilladt Großabets Besidder at oppebære af en ved Ess trup Molle værende Bro, genfinde have været tilstrække lige til de Reparations Omtetninger, som sex store og fire fmaae Broer paa hans Gods medtage, og af heitte ingen Bropenge haves uden ved Estrup-Molle, men at hans Lab for nærværende Tid er alt for betydeligt, da Priserne paa Materialier og Arbeitsløn ere stegne til det Debbette: at de fleste af disse Broer ere ikke alene til Nytte for Molle giæsterne, men ogfaa for Reisende: at samtlige disse Broer ere godt vedligeholdte: at Bropenge i de senere Sider over alt ere blevne forhøiebe; og endelig at ban ved meerbemeldte Estrup Melle har ladet opføre en vel indrettet Kro til Se Reisendes Beqvemmelighed: og da han derkes har anholdt em, for Fremtiden af Broen ved Estrup-Melle, isteden for den hidtil fastsatte Kart, at maufte oppebate en forheiet og forøget Afgift: Saa bevilges og tillades hermed, at fornævnte Kame merherre Grev Scheel og efterfølgende Besiddere af Grevskabet Scheel mane for Fremtiden af den ved Estrup Malle værende Bro, isteden for det, som hidtit har været tillabt, oppebære følgende BroPenge: Ger en Gareth eller Chaise 86. - esz For en Postvogn med 4 Heste F 4. 24 Jan, en Ditto med 2 Heste 3 §. en beslagen Bondevogn 2 §. - en beslagen Ditto 1 §. og om Vinteren: for en beslagen Kane eller Stæde 3 §. en ubeflagen Dito 2 §. en Ridehest og ethvert ledigt Bast I ff. at Fæhoved 18. 28+ - et Faar eller Sviin Dog paa følgende Vilkacr: 1) at de Reisende hverken Nat eller Dag foraarsas ges Ophold ved Bommens Aabning og Bro.Pengenes Erlæggelse: 2) at samtlige Broer paa Grevfabet frems deles, som hidindtil, holdes i forsvarlig Stand: 3) at der uden for Bomhuset ophænges en fort Tavle, hvor paa med store hvidmalede Bogstaver og Tal anføres den allernaadigst bestemte Taxt; og endelig 4) at De, som kjøre Konge-Reiser, og De, som fare i Embeds, forretninger, skulle være fritagne for at erlægge Bio- Penge. - I øvrigt forbeholder Kongen Eig at tilba gekalde dette Privilegium, i Fatt Beiens Omlægning eller nye Anlæg i sin Zid heri maatte gjere nogen Fore andring nødvendig. - Canc. Circul. (til begge Rigers Stiftamt: 25 Jan. og Amtmand, Biskoper, Grever og Baroner), ang. Nedsættelse i Mulcten for Fødselshjelperster paa Landet, der forkomme Anmeldelse om døds fødte Børn (x). Ge. (x) See Circ. 13 (16) Decor. 1806 og 19 Detbr, 1807. VI Deel. 13 Bind. 2det 5. Ee 25 Jan. 25 Jan. Gr. Ved dette Collegiums Circulair: Cfrivelse af 24de Decbr. 1802 er det blandt andet bestemt, at enhver Gjors demoder skal, under Mulet af 5 Rdlr. for hver Gang hun forsømmer det, anmelde for Præsten ethvert Barn, red. hvis Fødsel hun har været brugt, og som enten kom mer dodt til Berden, eller deer inben 24 Timer efter Fød felen. Denne Mulet seat altsaa uden Forstiet erlægges af enhver Gjordemoder saavel paa Landet som i Stæderne. Ren, da det for dette Collegium er andraget, at De, som paa Landet udøve Födselshjelp, i Almindelighed ere fattige Koner, som for deres Umage enten nyde ingen, eller dog ikkun liden Betaling, samt, da disse Rødselshjelperfer ofte have en Bei af 1 til 2 Mile at gaae, for at kunne gjøre den befalede Anmeldelse for Præsten; saa finder man det, med Hensyn til disse Omstændigheder, billigt, at De, der paa Sandet practifere som Gjordemodre, ikke ansees med faa stor Straf i Zilfælde af Unmeldelsens Efterladelse, som Gjordemødrene i Stæderne, der uden Vanskelighed kunne opfylde de dem, i Henseende til den emhandlede Unmets delse, paalagte Pligter. Man skulde derfor herved melde, til fornøden Bekjendtgjørelse for Vedkommende, at den, for Forfems melse af at anmelde dødfødte Børn for Præsten, ved dette Collegiums ovennævnte Circulair Skrivelse af 24de Decbr. 1802, bestemte Mutet af 5 Rele, herefter alene seat finde Sted for Gjordemodrene i Stas derne, og at derimod De, som udove Fødselshjelp paa Landet, hvad enten de ere examinerede eller uepaminerede Gjordemodre, naar de gjøre sig fyldige i saadan Forsømmelse, ikkun skulle ansees med en Mulct af I Rdlr. for Gang. Ganc. Prom. (til Amtm. over Ringkjøbing- Amt), indeh. Kongl. Resolution af 17 de Jan. sidstleben, "at Chums Birk mase nedlægges, og for Fremtiden inddrages under lifborg og Hind Herreder, hvorunder det er beliggende"; (saaledes indstilles af Amtmanden, i anledning af at Bitkedommeren, Herredss Eriver E. Helt, ved Doden er afgaaet; og Kongen af Gancelliet forestillet). 3. G. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Stift: 25 Jan. Amt og Amtmænd samt Boldstederne ang. if- Fun 5 Rdlr. pr. Læst af fjobte fremmede Fi Stefangst Skibe.(y). Af det Kongelige General: Land-Deconomies og Come merce Collegio er Kammeret blevet underrettet: at det under 10de dennes allernaadigst har behaget Hans Majest. Kongen at resolvere saaledes: "Vi ville allers naadigst: at der for Fremtiden kun skal eciægges 5 Rdlr. pr. Læst af fremmede Skibe, som kjøbes til Fiskes fangst, hvad enten Fiskene fores levende eller faltede til Landet, og at denne Nedsættelse tilstaaes saalange lige Stibe virkeligen anvendes til Fiskefangst i aaben See." Denne allerheieste Resolution udbeder man sig at maatte blive de Handlende bekjendtgjort. Generalpostamts Circul. (til Kjøbstæd-vrighederne 25 Jan. undtagen i Kbhavn. og Helsingeer) indeh. Kongl. Resol. under 17de d. M. "at indtil Septbre. Udgang maae for Befordring med holsteenfte Postvogne samt Forspand tages 5, og med de mindre Postvogne 4 ME. pr. (Miil for hvert Par Hefte": Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Inds 27 Jan, rolleringschefen i Bergen), om Consumtionsdouceur til Sølimiter. Collegium kan ikke bifalde, at de Indrollerede i Kjob. stæderne, som alene fare paa Fiferie, skulle af den Aarsag udelukkes fra Consumtions. Douceuren, siden Indrolleringsforordningen hverken foreskriver eller giver Anledning til at antage en saadan Udelukkelse; derimod bør denne Douceur ikkun udbetales til dem af Solimits tesne, Ee 2 (y) Er ogsaa i Naadstueplacat af 3 Febr. 1306. 27 Jan. terne, som paa den i bemeldte Forordnings 17de og 28 Jan. 31 Jan, 31 Jan. 52 §. §. anordnede Mande ere flyttede til Kjøbstæden, og ei til dem, der blot ere dragne derhen for at søge Syre til en eller anden Slags Fart, uden at udgaae af det Districts Roller, som de ere reiste fra. Bevilling for Haagen Zielofen, Eier af Gjæstgis vergaarden Minde, at maae transportere over Minde Sund mod Betaling (z). Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), at de den nedlagte Nicolai Kirke tilhørende Vafa facra og øvrige kirkelige Inventarii Sorter maae, uden Betaling, overlades Gelliggeiftes Ri: Fe til Afa benyttelse. (Nicolai Kirtes forrige Varge, Directeur Schultz, har forespurgt, om bemeldte Ting, der ere i hans Bevaring, fulle afleveres til Commissionen, angaa ende de Fonds, som ere henlagte til at afbetale de til Ga dernes udvidelse aftjsdte Grunde, eller em de, efter Ønske fra Værgen for Helliggeistes Kirke, maatte overlades denne Ritle, i Betragtning af at den dertil er trængende, og da Nicolai Menighed i endeel Nar har benyttet sig af softmeldte Kirke). Bestalling for Hans Hansen at være fær gemand ved Rudkjebing Færgested paa Langeland i den forrige Færgemand Oluf Schibbyggers Sted, hvilken Tjeneste han med dens cette Tilliggende maae nyde og beholde, saa længe han sig derudi efter de om Færgelebene allernaadigst udgangue eller heref ter udgivende Anordninger allerunderdanigft retter og forholder, alt under Vilkaar: 1) at han strap i Kjobs stæden Rudkjøbing indretter og siden i forsvarlig Stand vedligeholder et beqvemt gerbergeerhaus, for berudi at (2) Er ligelydende med den for Mis Marcus Nissen under Sde Decbr. 1809 fornyede Bevilling, at forsyne de Reisende, som dertil ankomme, med for: 31 Jan. nebne Logementer, samt Spise og Drikkevare for en billig Betaling: 2) at ban ved Færgetsbets Tiltræs delse skal paa egen Bekosining have anskaffet de foc nodne Færgefartøier med tilhørende Redskaber af ny, nemlig en Færge af samme Størrelse, som Den, der bruges fra Bemmenes, samt derforuden være forsynet med Port paa Siden, en Mellembaad, en Færs ge-Jolle og en Jisbaad: 3) at han skal holde det fors nødne Færgemandskab, samt Alle og Enhver ufortes vet befordre, saa at Ingen sig herover med billig Aarsag skal kunne besvære; og 4) at han fra Tjenestens Tiltrædelse til nu værende og efterfølgende Byfoged Rudrjebing af dens Indkomster erlægger aarlig 50 Motr., samt derforuden 60 Rdlr. aarlig til den nu i Rubkjøbing indrettende Skole og Arbeids: Anstalt, og for Resten holder sig efterrettelig, hvad videre der findes bestemt i Auctionsconditionerne af den herhos heftede Auctionsforretning over bemeldte Færgesteds Bortforpagtning. For det øvrige haver han sig fan ledes at stikke og forholde, som det en ærlig og oprig tig Færgemand samt tro Tjener egner og bor, han eg agter at forsvare og vil være bekjendt, efter den allerunderdanigste Troeflabs Eed han berpaa gjort og aflagt haver. Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), 31 Jan ang. at Landemode for Fyens Stift holdes aatlig ikkun eengang, og extraordinaire Møder i Retssager. Gr. St. og B. have, i Forestilling, anbefalet et af Provsterne i Fyens Stift yttret Snste, em at de ved danske Boos 1-3-12 befalede qvafimodogeniti og Dionyfii an Ge 3 demo 31 Jan, bemoder maatte vorde indtænkede til et aarligt møde, deels paa Grund af at de fleste Prooster for bet meeste has ve lange og besværlige Reiser til Landemoderne, og deels i Betragtning af, at Forretningerne, i Følge Meldende af St. og B., i Almindelighed ikke ere fleere, end at de paa een Dag kunne tilendebringes. I Overeensstemmelse med deres derhos gjorte Ferstag, sil Kongen herved have anord net og fastsat: 31 Jan. 1) at Landemode for Frens Stift herefter iklan skal holdes eengang om Aaret paa den første Onsdag efter St. Hans Dag, ved hvilket Landemode enhver Herredsprovst i Stiftet bør være forbunden at mode, med mindre han derfra formedelst Sygdom eller andre gyldige Aarsager maatte være forhindret, i hvilket Fald han da bør formaae een af Herrebets Præster til at mede i sit Sted: 2) at, ligesom Provsterne ere pligs tige til ved dette Landemode at fremlægge de geistlige Justits, Stiftes og Auctions. Protokoller til Efterfyn og Pantegning af Biskopen (a), saaledes skulle de og aflevere alle fra Præsteskabet imodtagne Contingens ter, for derefter strap at tilstilles Vedkommende; og 3) at alle Rets-Sager, som herefter blive indstævnede til Paakjendelse i Landemodet, skulle afgieres, saa hurtig muligt, red extraordinaire Mecer, i hvilke dog af Provsterne ikkun Stiftsprovsten og fire Here redsprovster behøve at være tilstræde. Rescr. (til Stiftamtm. og Bisk. over alborg Stift), at Landemovet for dette Stift herefter skal holdes den første Onsdag i hvert are Jus lii Maaned. Efter deres gjorte Forslag og String, at den Dag, paa hvilken Landemodet for Aalborg Stift, t Følge Rescript af 13de Sept. 1780, ftulde holdes,, som of test indtræffer den 25de, 26de eller 27de Junii, som just ee den Tid, hveri Omfætningen ved Viborg Omslagstermin er allera (a) Bortfalder efterhaanden i Falge Forordn. 5 Dec. 1806. allersterkest, hvilket meget tibt gjør det umuligt for Prove 31 Jan. fierne i Tistad-mt at komme til Landemodet). Canc. Prom. (til Land- og Sø Krigscome missairen for det Fyenste District), at det of Generalfrigscommissairen afgivne Notat (b). findes grundet, som overeensstemmende med den 22de §. i Forordningen af 20de Junii 1788, efter hvilken kun de Sonner bor betegnes som Gms eller som GbEs, hvilke efter der og Heide skulde været an vendte til Krigstjenesten, hvilket herved formeldes til forneden Efterretning og Jagttagelse. I Febr. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til det 1 Fehr. Danske Cancellie), ang. Selimiternes Enga gement ved Divisionerne og Haandsverksa stokken. For at forebygge at de, der i forrige Ziber, da det var Selimitterne tilladt at stille andre i deres Sted, havde ladet sig leie til at tiene for en eller anden See limit, ikke skulde kunne unddrage sig denne paatague Pligt, ved at lade sig engagere i fast Tieneste ved Sø.. etaten, blev det i Waret 1796 indtil videre forbudet at antage nogen af Solimitterne ved Divisionerne eller Haandværksstokken, hvilket under 27 de Decor. s. U. herfra blev tilmeldt det Konget. Danske Cancellie; Men da det senere, ei alene ved Forordningen af 8de Jan. 1802, er bleven Solimitterne paa Landet for, Se 4 meent (b) Ut det strider imod den 22de §. i o. af 20de Junii 1788, naar Betegnelfe G. M. S. eller G. b. E S. gives til Andre end de Reserver, hvilke enten efter t der eller Høide kunne jog ffulle behandles ved Udskrive ningen. f ham communiceret samtlige Districter, forlangt i Protocet No. 2 indført, samt Amtmændene meddelt. See Circut. 4 Febr. 1806, §. 2. 1 Febr, meent at stille andre i deres Sted, uden blot for eet I Febr. Togt; Men endog ved dette Collegii Resolution bestemt, at den, der har ladet sig leie for en Solimit paa Lane det, og berefter taget fast Tieneste ved en af Divisio nerne eller Haandværlestokken, bor, efter derved at ha ve ubtient den paatagne faste Tienestetid, afleveres til det District, for hvilket han har ladet sig leie; og den paatague faste Tienestetid ikke der regnes ham til Fors deel, siden det paaligger ham at opfylde fuld Sømandspligt for den Selimit, i hvis Sted han lod sig leje, saa er berved Grunden til ovennævnte Forbud bortfals den, og Collegium har derfor skeet sig ligesaa befeiet sil at lade Selimiterne fra Landet, som Svindrollerede fra Kjøbstæderne, engagere ved Divisionerne eller Haands værtsstokken. Imidlertid indiebe deg paa en eller ans den saaban engageret Solimit undertiden Reclamas tion fra vedkommende Amtmand, hvilket nylig er fleet af Kammerherre Hauch, i hans hermed følgenbe Stria velse. For nu at afværge flere Reclamationer af det Slags, skulle man herved tienftligst anmode velbemelbe Cancellie om behageligen at tilElendegive samtlige Amt. mænd i Danmark: at Selimitterne fra landet, ligesaavel som de Soindrollerede fra Kiebstæderne, nu kan engageres ved Divisionerne eller Haandværksstokken under Søetaten, og at følgelig Reclamation i den Henseende ikke mere bør finde Sted. Sammes Prom. (til Indrolleringschefen i Fyens Distrikt), at Skibsførere ei maae ved Udskrivning forbigaacs. Capis Capitainens Mening, at en Sætteflipper bor være x Febr, fritagen for Udskrivning i det første Aar, kan Collegie um ifte bifalde, da den ikke alene er ubjemlet og uden tilstrækkelig Grund, men endog vilde medfore mange Misbrug. Man finder sig derfor befoiet til at tilholde Sr. Capitainen stricte at overholde Collegit Resolution af 13de August 1804, saaledes at ingen af dem, der ere, eller herefter blive tilladte, at føre Kartoi, sont Sætteffippere, Satte Skibsferer eller Baadfører, aldeles forbigaaes ved Udskrivning til Kongelig Setje neste, men blive behandlede efter deres Stilling i Rota len, i Overeensstemmelse med Indrolleringsforordnins gens Bestemmelser. Ganc. Circul. (til Landmilice Sessionerne, 4 Febr. amtviis i Danmark), ang. hjelpende Sonner, Rulle. Udslettelse af a) de til jobstæd Flyt tende, b) Academici, Seminarister og Veterinairs færte. Gr. For faa vidt muligt at forebygge, at Rekruteringsmassen ikke skal vorbe svækket ved Misbrug eller urigtig Anvendelse af de Tilfælde, hveri Anordningerne have til stanet Enkeite Fritagelie for at opfylde den bem ellers paa liggende Værnepligt, har Cancelliet fundet fornødent at fastsætte følgende Forholdsregler til Jagttagelse ved Sess fionerne : Den Gaardmand eller gaardbrugende Enke, som ag ter at nyde godt af den 22de §. i Forordningen af 20de Junii 1788 ved en Sons Fritagelse for Ubskrive ning, bor for Sessionen, foruden den ved dette Colles gii Circulaire af 22be October f. A. befalede Præstes Attest, tillige forevise sit Fæstebrev eller tinglyste Stiøs de, hvis Aar og Datum, saavelsom det deri benævnfe Hartkorn, bør anføres og benævnes i den Bedtegning, Sennen € 5 §. I. 4 Febr. Sonnen gises i Lægdsrullen som gammel Gaardmands §. 2. eller gaardbrugenbe Entes Son. Hoo, som ikke paa denne Maade legitimerer sig, bør ikke nyde godt af fors berørte Beneficium. Istedet for, saaledes som ved dette Collegii Circulair Skrivelse af 22de Julii 1797 er befalet, at give en fribegjert Son, med 19 Aars Alder, Betegnelse G. M. S., bør ham kun gives Bes tegnelse "begiert som hjelpende Son", eg Foreldrene bor ved Sessionen det paafølgende Aar fremlægge de samtlige anordnede Beviisligheder, hvormed de legitimere sig som berettigede til Sonnens Hjelp, paa det at Sagen berefter afgjørende kan behandles med Sonnens ritte Udskrivnings- Alder 20 War; og bør Land- og Sø Krigscommissairerne, efter Sessionen, undersøge be ældre Lægdsruller, for derved at bringe í Erfaring, om Fædrene til de fribegjerte Sonner Have ældre Senner, hvilke, i Følge Anordningerne, bør være Forældrene til Hjelp, paa det at disse kunne vors de noterede og indkaldte til Behanling ved paafølgende §. 3. Session (c). Hver Gang en Reserve udslettes af - Lægdsrullen paa Grund af den zde §. i Forordningen af 20de Junii 1788, forbi han med Faderen, en fri Mand, er flyttet til Kiøbstæd, bør den, der saaledes udslettes af Lægdsrullen, tillige gives Vedtegning om: hvor Faderen selv har været indført i Lægdsrullen. Over denne Vedtegning bør Generalfrigscommisfairen meddeles Efterretning med Fortegnelsen over Tilførs lerne, med hvilke Lægdsforstandernes Anmeldelser over flige Flytninger, efter 13 de Forholdsregel af 19de Jan. §. 4. 1799, bør følge som Bilage. Academiske Borgere, Semin (e) See Prom. 1 Feb, 1806. Seminarister (d) og Veterinaitftolens Elever for 4 Febr. ikke udslettes af Lægdsrullen, forend de for offentlig Landmilice-Session have fremlagt, eller ladet fremlægge de originale Testimonier, som de have erhvervet sig, og hvoraf tillige verificered Gjenpart bor afgives, for, som Beviis: Document, at vedlægges Protocollen, for vibere at vorde tilsendt Generalkrigscommissairen. De, som ei tunne paa foranførte Maade legitimere sig, som berettigede til Udgang af Rullen, i Overeensstemmelse med Anordningerne, bor gives Henstand til næste War, for imidlertid at tilvejebringe de fornødne Beviisliga heder. B. G. N. og Gen. Toldk. Prom. (til Genes 4 Fehr.. tal-Skibsmaaleren i Kjøbenhavn), indeh. Kongl. Resolution of 3ite f. M. "at Dybden af alle aabne Baade bliver uden Forfjet herefter af Stibe: maal een at tage ved Underkanten af den Planke, som findes nærmest Relingen" (e). Confirmation paa de af Amtmanden over Buskeruds Amt, E. Rafn, i Gavebred, dat. 4de Jan. d. U. (hvorved han til Eger Preßtegiels har skjenket eu Samling af 95 ny boger, og lovet at ville sørge for dens aarlige Foregelse) gjorte Bea stemmelser: 7 Febr, §. I. Sognepræsten for Eger. Præstegjeld, ber, som 2- muens Lærer, kan og maa have nærmest Indflydelse paa Almuens Oplysning, overbrages Bestyrelsen af bette Almue. Bibliothek. Til den Ende modtager §. 2. nærvæ= (d) Forandret ved Circ. 7 Junii 1806, 27 Junii og 7 Rovbr. 1807. (e) See Circul, 26 Novbr. 1803, 7 Fehr, nærværende Sognepræst for Eger, Hr. Schmidt, ovens §. 4. meldte Bogfamling af Giveren, og gjør om dens Mod= §. 3. tagelse Indberetning til Stifsdirectionen. I enhver af Præstegjeldets Kirker oplæser Sognepræsten det allernaadigst confirmerede Gavebrev til Almuens Underretning, og opmuntrer den derhos til stadig og flittig Læsning. I den gjennemdragne og forseglede Protocol, som Giveren lader følge med Bogfamlingen, som af Stiftsdirectionen authoriseres, og hvori Gaves brevet indføres, saaledes som det allernaadigst bliver confirmeret, giv 3 hver Bog sit Folium; og haver Sognepræsten ved Samme at antegne, til hvem, hvad Dag, og hvor lang Tid, hver Bog udlaaues, samt 5. hvad Dag den tilbageleveres. I denne Protokol hola des ogsaa Liste over de Bøger, som efterhaanden maatre §. 6. blive skjenkede til Bibliotheket Enhver god og sæbelig Mand eller Qvinde i Eger. Præstegjeld er berettiget til at laane Bøger af Bibliothefet; og beroer det paa Sognepræsten, efter Omstændighederne at bestemme, hvorlænge Laantageren maae beholde Bogen, kun, at §. 7. Tiden indføres i Protokollen. Bed Bogernes Udlaan maa Sognepræsten fermane Enhver især til at omganes dem med Neenlighed og Barsomhed. Forkommer en Bog gantske, ber Laantageren erstatte dens Weerd. Paa forefaldende Embeds Vifitatser af Stiftsbefalingsmanden, Biskopen, Amtmanden og Provsten, forevises saavel Bogfamlingen som Protokollen, af Sognepræsten, og Enhver især antegner i Protokollen §. 9. hvad han har fundet at anmærke. Ved hvert Aars Ub- §. 8. gang gier Sognepræsten Indberetning til Stiftsdis rectionen om Bog samlingens Afbenyttelse af Almuen, 09 og indsender Liste over samtlige i det afvigte War skjen: 7 Febr. kede Boger (f). Canc. Prom. (til Amtm. over Holbeks Amt), 8 Febr. ang. 12 pro Gento til Skatkammerfondet ikkun af Rets Sportler og Gebyrer (g). 3 Gr. Borgemester Rommeda hii Kallundborg har fo respurgt, om der til Slatkammer Fondet skal beregnes 12 pro Gento af følgende under Kallundborg-Byes Jurisdic tion i Aaret 1804 forefaldne Indtægter: 1) af den bed sluttede Skifter evifionscentoiret beregnede pro Gento; 2) af den Afgift, som efter Forordn. af 12te Sept. 1792 beregnes af ro; 3) af Det, som erlægges til Ju ftitstassen af Stiftebreve over sex Art; og 4) af førs Icvspenge, som eriæages for bortflyttet og udført Arv? J Anledning heraf metdes: at, da Forordningen af 21de Oct. 1803 dens 3die §s. 7de Membrum ikkun taler om Sportler og Gebohrer, som ved Netterne beregnes den Kongelige Kasse til Indtægt, og de ovennævnte Afgifter ikke kunne anfees som Retsgebyhrer, men blive at betragte som en Urt af Skatter; Saa vil der af Samme ikke kunne beregnes nogen Undeel til Skatkammer Fondet: hvilket maatte blive Vedkommende bekjendtgjort. Canc. Prom. (til Aggershuus-Stiftamt: 11 Febr. mand, som har under 3die Jan. 6. A. befalet Byfogderne i oragernes og Sttoms at modtage det disse 2 Byer af Amtmand E. Rafn sjenkede fuldstændige Apparat til Druknedes Redning og den Peltike Svomme Maskine, og at bevate dem paa det Sted, som de i Forening med opernes Læger maatte finde meest passende; samt anmodet og ops.un tret disse til, i paakommende Ulykkes-Tilfælde, ved Hjelp af disse Redningsmidler, at anvende de virksomste Bes stræbelser til Opnaaetse af det tilsigtede Maal, og ved (f) Af Goll. Zid. No. 7, S. 103104. (g) See Prom, 30 April 1805. hvert 43° 11 Febr. hvert Wars Udgang igjennem Stiftet at indgive udfør. 11 Febr. lig Beretning til det Kongel. Sundhedscollegium om de Forsøg, som Enhver i sær i forløbet Aar har fores taget paa at redde druknede Mennesker fra Deden), at tillægge samtlige i Bragernes og Stromsø practice. rende Læger en lige Ordre (h). Generalpost-Amts-Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Veilængder til de fra Landeveiene og Milemærker afsidesliggende Landsteder, i Tilfælde af Reisendes Befordring. Da det ved Hr. Kammerherrens behagelige Skrivelse af 29de f. M. er oplyft, at Veien imellem Varde og vong ikkun er 2 Miil, saa har man under Dags Dato tilskrevet Cancellieraad og Postmester Gugaard, i Barde, at bemeldte Vei og saaledes for Fremtiden indtil videre ved Befordringers Bestillelse stal beregnes, samt, at Beilængderne til de øvrige fra Landeveiene affides liggende Landsteder, ligeledes efter Hr. Kama merherrens foregaaende Indstilling i Skrivelse af 14de Decbr. f. A., indtil videre bør beregnes i Forhold til, hvorlangt de Reisende passere den i Ribe- og Ringkjøbing -Amter med Milemærker affatte Landevei, og hvorlangt det Landsted, hvortil den Reisende er bestemt, igjen ligger afsides fra Landeveien, hvilket man ikke skulde undlade herved tjenstligst at tilmelde Hr. Kammerhers ren til behagelig Underretning. (h) Uf Coll. Tid. No. 17, S 264 og 265. S. 263 fees, at paa Drammens Eto have mange menneer tils fat livet, og at Amtmand Safn, bosiddende i Bra gernas, vilde med det Skjenkede bidrage til Saadannes Redning. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til den 13 Febr. over Frederiksværns Hoist commanderende Wærft), om de af fremmede Lodjer oppebaarne 2000oldermandspenge. Gr. Paa indkommen Forespørgsel fra nogle af de Norske Overlode Districter, angaaende Forholdet ved de af fremmede Lodser oppebaarne Laddoldermandspenge, har Colle giet resolveret: At disse Penge Pulle af den Overlods, i hvis District de oppebæres, uddeles til vedkommende Lodsoldermænd. Hvilket saaledes, i Anledning af det Regnskab, som under 31te Decbe. f. U. er indsendt for Didermandspen gene ved Steværns Lodserie, og Hr. Capitainens paategnede Attest om, at Pengene i Værftets Kasse vare deponerede, tilkjendegives Fr. Capitainen til Efterretning; og i hvis Følge Hr. Capitainen altsaa vilde distribuere Pengene efter Placaten under Iite Jan. f. 2., og deraf udbetale til enhver vedkommende Lobsol dermand det ham Tilkommende. Kongl. Resolution, at der 1) istedet for de 14 Febr. af den, til at undersøge adskilligt Brandvæse met i Kjøbenhavn vedkommende, allernaadigst nedsatte Commission, foreslagne tvende nye Pramsprøiter, made forfættiges tvende bevægelige Sugeverker, efter en of Brandcommissionen indsendt Tegning med Overs flag; 2) til at lede Bandet fra Hovedrenderne ind i Verket, maae foruden de 5 Bassins, som allerede has ves, til en Prove, paa forskjellige beqvemme Steder i Staden indrettes 9 Stks. nye Bassins eller Brønde, i Overeensstemmelse med en af Brandmajor Rickerup forfattet Tegning med Overslag; 3) at Indretningen af de 2de Sugeverker og de dermed i Forbindelse stea ende 14 Febr. ende Bassins skulle henføres til Indretninger, der strap skulle iverksættes. (Efter Cancelliets Forestilling (i). 14 Febr. 14 Febr. Kongel. Resolution, at Kjøbenhavns borgerlige Indrulleringscommission mane med 4 Mt. til 2 2 Rdlr. mulctere de efter Tilfigelse Udeblivende (k). Rescr. (til Amtmanden over Holbeks Amt), at Seiers henlægges under Arts- og Stipping. Herred, men Tepels under Drapholms Birk. Gr. Amtmanden har i Forestilling meidet: a) at Seier rø og Nepels, der under 28de Jan. 1688 et forundt Wirkes Rettighed og hvis Demmer Embede stedfe har været forestaaet af en saa taldet Landfoged, der har været lennet af disse Ders Eier, nu ere bleone solgte til Beboerne, og Landfogden af den forrige Godseier affediget, samt at, dersom Birket fremdeles skulde vedblive, maatte Beboerne selv lenne en Birte Betjent, hvortil de ikke ere villige; b) at Beboerne paa Seiero attrace at indgaae under Arts: og Stipping Herred, men enste eerhos, at en Mand paa Den maatte bemyndiges til at fortalte Stifterne, hvorimod Nerelo, der har fun 4 Gaardbeboere, er forenet med Fol lesley Sean un tarholms Birt, eg formenes rettest at burde følge 1. Jurisdiction, som Hollestev Sogn, med hvis Beboere en har idelig Samqvem. Efterat have taget denne Sag i Overveielse, gives hermed tilkjende: At den Seiere og Nerels forundte Birke-Rettighed stal for Fremtiden være ophævet, og den første af disse Der henlægges under Arts, og Skipping-Herreb, men den Sidste følge samme Jurisdiction, som Folleslov Sogn, hvormed den er forenet; dog under det Vilkaar: at Herredsfegben i Arts- og Skipping-Herred skal væ re forbunden til at conftituere en Mand paa Seiers, som ved indtræeffende Dodsfald paa hans Un og Tilsvar kan der foretage forseglings. og Registerings, Forretninger. (i) 2f Golf. Sid. No. 11, S. 165 og 166. Kongel. (k) ff Sammes No. 8, S. 116; ophævet ved Regl, I Junii 1808. Kongel. Resolution, at Monten paa 14 Febr. Kongsberg, fra den Bid, da de befalede Udmyntninger ere tilendebragte og Beholdningerne blevne opyjorte, skat indstilles, samt de ved Mynten ansatte faste Betjente med Bartpenge i Naade afskediges; og be periodiske Arbeidere, der stede i fast Tjeneste ved Solvverket, skulle, faavidt angaaer det Tillæg, de have nydt for deres Arbeide ved Mynten, behandles efter samme Grundsætninger som Berg Arbeiderne i Følge det om Sølvverkets Indstillelse den 10de Julii f. 2. ubaangne Rescript. (Paa Finantscollegiete Forestilling, anlediget af Soivverkets Nedlæggelse) (1). Kongel. Resolution, at Vardøhuses Garnison 14 Febr. skal recruteres af de tandskaber, der i deres yngre Har begive sig fra deres Sedestavn i Norges sydligere Egne til Nordlandene og Finmarken, og saaledes foge at unddrage sig fra den dem paaliggende Bærnepligt (m), Sanc. Prom. (til Stiftamt: og Amt-Men: 15. Febr. dene i Danmark), om Egenskaberne De stulle have, der sendes til Beterinairskolen, for at oplæres.. Den Kongelige Direction for Stutterie Besenet og Beterinair. Stolen har ved Skrivelse af 17de f . tilmeldet dette Collegium, at der fra Stifterne i Dans ME (1) 2f Soul. id. No. 12, S. 182. Rescr. To Julit 1805 er i Forordningssamlingen, hoorhee kan sees Circ. 19 Rosbr. 1805. (i) f Sammes No 17, S. 262. Cancelliet tilffres Morblandenes Biskop, at de ham underordnede ræ fter have at opgive sige Perioner for Amtmandine, og under 11te arts 1805 Disse, at sende Lifte til den Nordenfjelde commanderende General. Ophavet sed Resol. 21 Jan. 1809. VI Deel 13 Bind aber $f 15 Febr. mark ofte indsendes Subjecter til Veterinair: Stolen, for der at oplæres, som hverken have den nødvendige Legems-Bygning og Styrke, eller have mindste Færs dighed i at smede, naar de ankomme, hvoraf følger, at de i 3 Aar, som de opholde sig ved Stiftelsen, ikke kunne erholde Fuldkommenhed nok, for i sin Tid, som duelige Landsbysmede dg Dyrlæger, at stifte den Nytte i Provindserne, som de burde. I Anledning heraf 21 Febr. fulde man anmode Hr. === for Fremtiden ved Vals get af de til Veterinair Stolen for Stift indsendende Subjecter, saa meget som muligt at ville tage Hensyn til, at Personen, foruden de i Rescriptet af 26de Oct. 1792 bestemte Egenskaber, har en god eg stærk Legems Bygning, samt ikke er aldeles ukyndig i Smebe Haandværket, naar de ankomme til Skolen; alt paa det, at bemeldte Mescripts saare gavnlige Hensigt desto sikkrere kan blive opnaaet. Rescr. (til Magistraten, og til Politiemeste ren i Kjobenhavn), at Stadens Kasse skal afholde alle navnlige Udgifter af Lenninger, Pensio ner, med alt andet til politie.Etatens Underhold fornodne, og udbetale Samme til politiemesteren efter Requisition, som derefter bør udbetale alle Lønninger, Pensioner m. v., Politie-Etaten vedkommende, hvil se hidtil have været udbetalte af Kamnercontoiret; hvorimod Stadens Kasse igjen skal erholde alle Polities Etatens Indtægter, iberegnet Vægterkassens nuhavens de Overskud, og hvad Overskud den herefter aarligen maatte have, uden at dette Overskud eller Noget deraf, i Overeensstemmelse med Rescriptet af 2 4de Julii 1801, plægges til en Fond. Dog skal herfra undtages, hoad hvad der maatte kunne spaces af de 2000 Rdlr., som 21 Febr. ved Rescriptet af 5te Decbr. 1800 er bevilget til extraordinaire Udgifter, hvilke sulle forblive under Polities mesterens Disposition, og gjøres til en Fond, anven belig i overordentlige Tilfælde (n), Kongel. Resolution, at den saakaldte Sven- 21 Febr. (fe Standse paa Amager - Østre Fælled maae for Fremtiden være bestemt til Justits eller Retter Sted istedet for bet forrige Sted i Slagtervangen. (Saasom dette ifte fan til alle Sider afbenyttes til Executioners Heldelse formedelft verfyllelse fra So-Siden; og det Sted paa Stadens sstre Fælled, hoor en Estscom for zige Aar blev fuldbyrdet, itte fones vel stikker til denne Brug, siden det er en almindelig Eperceerplads: efter Can celliets Forestilling.) (0). Rescr. (til Lolland-Falsters Biskop), at 21 Febr. Sognepræsten for Nakskov og Brøndersløv Hr. Obet (som har andraget, at præstegaarden i Laks stor, der fra Arrilds Tid uden nogen Betaling er ble ven overleveret og imodtaget af Mand til Mand, er saa aldeles forfalden, at det vilde falde meget trykkende for ham og hans Familie, dersom han fuldkommen stulde istandsætte den, uden at kunne gjøre sig Haab om, derfor at erholde nogen Godtgjørelse af hane Eftermand), hans Enke eller Arvinger maae af den efs terkommende Præst i kaldet nyde en Godtgjørelse af 500 Rdlr. dans Courant for sin Præstegaard i Naks skov, imod at denne istandsættes og afleveres i Overs eenestemmelse med Rescriptet af 29 de Oct. 1802; samt at de Bestemmelser, som dette Rescript indehol Ff 2 (n) f Coll. Tid. No. 9, S. 134 09 135. der (o) f samme to., 129 og 130; ft. Rescr. 2 Mail 1792 og 19 April 1780. 21 Febr. der, ogsaa i Fremtiden, i Henseende til denne Præstes gaard, skulle være gjelbende. 21 Febr Legat for evangelift-christelig Læres UD- Gredelse ved aarlige Pramier for Prædikener (p). Gr. Web et under 19be Julii 1797 oprettet Testamente af en afdød Embedsmand er legeret 5,000 Rdlr., hvis Renter skulle anvendes til aarlige Premier for de meest opbyg gelige prædikener, der holdes i det meest populaire Sprog, til Nytte for Almuen, over disse tvende evangelife Sandhe der: "den ved Jefu Christi Lidelse og Død fuldbragte Fors foning, som det eneste Middel til bedfærdige Synderes Frels fe og Salighed"; og " en fand evangelist Christins Eykfa tighed, endog her i livet, frem for Verdens Bern, under alle gode og ende Begivenheder, der tilbrage sig." Over de fersie af disse Themata udlættes trende Præmier, af 50, 30 og 20 Ndir., og over den Sidfte ligeledes trende af 40, 25 og 15 Mdir. ; de evrige 20 Ndir anvendes til at bestride Omkostninger af et aarligt Avertissement desangaaende, som Sjellands Biskop befarger, med Fors tielle af Legatoris Navn, i Addresse-Contoirets og samtlige Stifters Tidender indført. Bemeldte Biskop tilligemed 2 eller 3 Medbommere, (q) som han selv vælger, bedømmer det indsendte Manuskript, der maa forsynes med et Motto eller en Devife, og med en forseglet Seddel, hvorpaa Præs stens Navn findes, samt en 2ttest af 2 Mænd af Menigheden (f. Er. af Degnen og Skoleholderen), at denne Præs tifen virkeligen har været holden offentlig. Til (p) Confirmeret, med følgende Bestemmelser: 1) at meer bemeldte Leaat maae føre Navn af legatet for evangeliftschriftelig &æres udbredelse, som inddrages under Sjellands Stifts offentlige Mids Ier, og carligt Regnskab derfor aflægges ved Landes mode i Roeskilde: 2) at det Overskud, som aartis gen kan blive tilbage af Legatets Stenter, enten fra Omkostningerne ved den bestemte Tillysning, eller fordi een eller flere præmier ikke kunne uddeles, maae tils flyde Sjelland: Stifts Stoleholder: Enke affe: 3) at Sjetlands Biskop carlig strac efter Nytaar maae lade forberørte Tillysning indføre i offentlige Tidender, og derved fastsætte, at hver Præs diten maa være indsendt til nysnævnte Biskop, inden næstkommende St. Hansdag, samt at Præmierne tilkjendes Vedkommende inden paafølgende Juul, da derom tillige stat gives offentlig underretning ved den ny Billysning hvert Nytaar (9) Balle valgte uden for Præste og Professor: Standen, Conf. Jacobi og Malling, see Coll. Sib, f. 1806 S. 148. Til disse Præmier kunne alle Sognepræffer, refibes 21 Febr. rende og personelle Capellaner i Danmark og Norge concurrere; og naar ikkun de opgivne Hoved. Themata følges, kan til Zert vælges, hvilket Sprog af Bibelen Enhver selv finder passende. Kongel. Resolution 1) at den i Plakaten af 21 Febr. 15de April 1796 dens i te Post befalede Indbrænding af stutteriebygtige Hopper ifte alene maae skee ved de aartige Hengsimeder, men ogsaa paa de Steder, hvor Stutterie Commissarierne, i Følge Pla faten af 25de April 1800, lade sig Bøndernes Heng. fter og Hopper forevise: 2) at ben allernaadigst devilgede Godtgjørelse af 7 . 8 3. maae udbetales ved de aarlige Hengstmøder af den omreisende Stutterie- Commission, hvoraf Amtmanden er Medlem, saasnart Folhoppens Eier fremlegger Stutteries Commissariers nes Beviis om Hoppens Dygtighed, Hengstholderens Paategning, at den er bedækket af en med Krone indbrændt eller Kongelig Hengst, samt Segnefogdens. Paategning, at Fol derefter er faldet i det Xar, for Hvilket Godtgjørelsen foges, men at, dersom Hoppens Eier er Hengsholder eg Sognefoged tillige, eller een af Delene, bemeldte Pantegning, som han ikke fan give, for ei at være Vidne i sin egen Sag, skal skee i første Zilfælde af hans 2de nærmeste Nabobønder, og at, under sidste Omstændigheder, den ene Paategning stal ubstædes af hans Nabo. (Paa Stutterie:Directionens Forestilling). Canc. Prom. (til Fyens Biskop), ang. et 22 Febr, Laane Bibliothek i Faaborg-Kjøbstæd. 13 Gr. 22 Febr. 22 Febr. 25 Febr. Gr. Den refiderende Capellan i Faaborg, Hr. u. E. Boes fen, har inbfenbt en af ham i Forening med flere af bes meldte Byes Indvaanere affattet plan til Oprettelsen af et offentligt frit Saane:Bibliothek sammesteds, i hvis Følge der af et til gavnlige Kundskabers Udbredelse blandt mindre Formuende i Faaborg forenet Selskab ydes et aarligt fris villigt Bidrag, hvorfor almeennyttige danske Skrifter af oeconomist, naturhistorise, technologist, historist og moralse Indhold anffaffre, og, efter at være læfte af Selskabets Medlemmer, samles til et feit offentligt Laane: Bibliothek for hver mand i Faaborg saavelsom for anstændige sig der. opholdenbe Reisende, imod at de ere ansvarlige til de laante Bøger, og for Samme ved Modtagelsen udstede Beviis; Ligesom og Bogsamtingen opbevares paa et passende Sted paa Byens Raadstue, og det hele Institut med alle dermed forbundne Forretninger bestyres og beforges af hr. Boefen, ved hvis Ufgang Selftabet vælger en anden af dets Medlemmer i hans Sted; samt endelig at Bogfamlingen efterfees af Provsten i Salling-Herred ved hans Visi tats i Faaborg. Foranlediget heraf, og da fornævnte Hr. Boefen har derhos anholdt om dette Gollegii Upprobation paa dette Institut, undlader Man itte til behagelig eftera retning og videre Bekjendtgjørelse for ham at melde: At foranførte Plan herved biefaldes. Canc. Prom. (til Samme), at naar den af bortbode Skolelærer og Organist i gorne, 21. Crolle, ved Skolen samlebe Gjooning er indsamlet ved Producs ter af Degue: Jorden eller Degnetraven, bør den over*: leveres Eiermanden uden nogen Erstatning. (Enken forespurgte, om den made tilhøre eller betales hende ?) Canc. Prom. (til Sjellande Biskop), ang. Pleie-Sonners Anførsel i de aarlige Præste: Uotoge. Gr. Land og Ga Krige Commissair (r) Kammerherre Normann har til Cancelliet indsendt en Erklæring fra Sognepræsten i Bloustred Sogn, Sr. Junge, hvori han ei anfeer det for sin pligt at anføre de paa Landet fra den Konget. Pleie-Stiftelse udfatte Drengebørn paa de aarlig indgivende udskrifter af Kirkebøgerne. Foranlediget heraf, Bulbe man anmode Deres Heiærværdighed, behageligen at ville (r) i 1te eller nordre Sjellandske District; cft. Prom. 29 Maii 1804 og Note. ville bekjendtgjøre Sr. Junge, at, ba disse Drenge fødes 25 Febr. og døbes uden fer Sognet, saa tunne de vel ikke anføres paa Udskrivten over Fede og Dode; men, da de opfødes i, og dannes til Bendestanden, og ikke henhøre til de Perfo ner paa Landet, som efter Forordningen af 20de Junii 1788 dené 28, 29, 30, 31 og 32de §. §., ere tilligemed deres Sønner fri for utskrivning; Saa ere de underkastede Værnepligt, og bor altsaa af Præsten, naar Nogen af dem doer, anføres paa Udskrivten over Dede. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg: 28 Febr. Amt), ang. Valget af de eligerede Mænd i Selfingoes. Gr. Kongen er bleven foredragen en af Amtmanden tit det danske Cancellie indsendt Ekrivelse fra Magistraten i Helsingøer Kjøbstæd, hvori den metder: at Diemedet af Res Scriptet, dat. 2den Maii 1800 (s), at ferstaffe Kiøbstæderne buelige Formant, itfe opnaaes i Helsingeer formedelst de der værende særdeles Omstændigheder; hvorfor Magistraten saavelsom Byens Formænd angolde om, at en anden Maade, end den ved benævnte Rescript befalede, maatte bestem mes i Henseende til de eligerede Mands Balg sammesteds. Da Amtm. er i Erklæring enig med Magistraten i den fo reflaaede Forandring, samt derhos fermener, at Hensigten fitterst vilde opnaaes, om Rescrirtet af aden Maii 1300 tit Stiftamtmændene over2ggershuus, Christianfand- og runda hjems-Stifter blev udvidet til helsingøer: Saa vil Kongen have fastsat: at, naar Vacance gi ves iblandt de eligerede Mænd i Helsingøer, feat Magi- Straten foreslace 3 af de meest oplyste (t). Resolution, hvorved Kongen sanctionerer 28 Fehr, følgende Bestemmelser: Den hidtil reglementerebe Stads-Uniform for Admiralerne og General Adjutanterne skat for Fremtiden være afskaffet; bog f 4 tillas (s) Maa være af Feiltagelse fat istedet for det rigtige Re script af 24de Marts 1797. (t) 21 Resten er ligesom a) fornævnte Rescr. af 2 Maii 1800 og b) Refct. af 26 30) Junii 1807 for begge Riger, dog at Dette har "skriftlige Sedle, hror hine have en skriftlig Seddel." 28 Febr. tillabes det Enbver at opslide de Stabs Uniformer, som 28 Febr. de nu have. Samtlige Admiraler og Officerer af Go Etaren skulle herefter bære deres Sabel i et fort Taqveret Gehæng med 2 forgyldte Levehoveder og en Hage til at sammenhæfte Gehænget foran; dog undtages herfra de Officerer, som ere ansatte ved So Cas detcorpset, hvilke ligesom hidindtil bære de reglemen terede Gehænger over Skulderen, Veb Solenniteter bære Admiralerne og General Adjutanterne, til beres nu kaldte baglige Uniform, Støvler med Gulde Tresser om, og Gulb Qvast, saaledes som hibindtil (u). - Koagel. Resolution, af 1) de for Offices terne af den Danske og Norske Armee reglementerede forte Gebenger og Stiloter fulle afskaffes, og derimod anlægges et fort laqueret, men finalere, Gehæng, paa Husar Fazon, med 2 lovehoveder og en Sage til at hægte foran, saaledes at for Generalerne, Generalstaben. Generalqvarteermesterstaben og begge Armeers Officerer reglementeres forgyldte Lovehoveder og Hager, undtagen for begge Livgarderne, hvilke skulle bære dem af Solo: 2) at Generalquarteermesteren, lia gesom de øvrige Officerer af denne Stab, skal anlægge O.flage, Brave og Rabatter eller Overstag af fort Floiet, istedet for mørkeblaat Klæde, som han hidtil har baaret: 3) at Adjutanterne, som hengere til Gra neralstaben, fulle antægge, ligefem General Adjutan terne, Opslage, Krave og Rabatter eller Overflag af mørkeblaat Klæbe istedet for af fort Floiet, hvorhos ved Generalstaben og Generalqvarteermesterstaben Kraven paa (u) 2f Coll. Sib. No. 1o, S. 150, hvor ogfaa er Noget om . . . Kronprinöfens Adjutant, Lieut utzen; see Resol. 6) og 35 Robbr. 1801. paa Overkjolen retter sig i Couleur efter hvad her er be: 28 Febr. stemt ved Uniformen: 4) at for Fremtiden samtlige Generaler, General-Staben, og Generalqvarteermesterstaa ben, skulle aflægge de nu brugelige Stads Unifors mer, men dog Enhver have Tilladelse at opslide sin nuhavende Stads- Uniform, med tilhørende trekantet Hat: 5) at ved Heitideligheder, samt ved General- Revuen og ved Special Revuen, hvor en General felb fører sit Regiment, flat han bære sin Generalfabet, sit Guldskjerf og Sølv eller Guld oven om Støvlerne, hvilket Sidste, ligesom hidtil, retter sig efter hans Uniforms Knapper: 6) at Generalstaben og Generalqvarteermesterstaben skulle til Stads og ved Heitidelighe der altid bære Solv oven om Støvlerne, efter den nu brugelige Fazon: og 7) at, maar Officererne anskaffe sig nye Stierfer, fulle disse gjores sad lange, at de kunne gane 2 Gange omkring Livet, bog, med Undta gelse af Generalernes Stadsskjerfer, som beholde den Længde, de nu have, og at derhes de gule Striber & Skjerfet Kulle være af CitKonguut Couleur. Ovens omtalte for Generalstaben og Generalqvarte ermestersta ben bestemte Munderings- Forandringer iværksættes først efterhaanden, som ny Munderinger anlægges (v). Rescr. (til Fyens Biskop), at Sognepræ: 28 Febr ften for Dalum- og Sanderum-Menigheder Hr. C. D. Ammentorp (som har andraget, at han ved sit Embeds Tiltrædelse modtog Dalum-Præstegaard i en faa forfalden Tilstand, at han næsten af nyt har maattet opføre hele Præstegaarden, og dertil anvendt Sf 5 (v) f Coll. Tid. No. 11, C. 171 og 172; fee Stefet, 6 Moobe, 1801. 28 Febr. over 3000 Mblr., og desaarsag anholdt om, at denne 28 Febr. 28 Febr. Præstegaard maatte af Eftermanden i Embedet vorde indfriet med en extraordinair Indløsnings Summa) maae for fine anvendte Vekostninger paa Datum Præ stegaard, naar den i fuldkommen vel vedligeholdt Stand afleveres, af Eftermanden i Embedet, nyde en Godt. gjørelse af 1000 Rdlr., foruden de ved Rescript af 29be Oct. 1802 bestemte sædvanlige 500 Rdlr.; dog at af denne extraordinaire Indløsnings. Summa Deel aarlig afgaaer, saa at den efter 20 Wars Forløb er ophørt. Rescr. (til Lolland-Falsters Biskop), ot den resid. Capellangaard i Brandstrup maae af Eftermanden i Kaldet (x) betales den afbode Capellan Splets Enke med 250 Rolt., istedet for 250 Sldr., naar den i gob og forsvarlig Stand til ham overleveres. Fundats for det Drevsenske Hospital i Lyngby. Gr. Da afgangne fesforinde Magdalene Frides rike Drevsen ved Testamente af 5te Jan. 1804 har til Fattigvæsenet i Lyngby-Sogn under Kjøbenhavns Amt fjenket den, efter endeel Legaters Udbetaling med videre, oversydende halve Deel af hendes Efterladenskaber, til Beløb 3059 Rdlr. 135., og der for endeel af denne Summa er fjøbt et Huus i Lyngby-By, hvori de fornødne Indretnin ger ere gjorte for 6 à 8 Syge af begge Kien tilligemed Sys ge-Barterinde, 3 à 4 fattige Bern, som Fattigvæsenet maatte hensætte under hendes Opsigt, og desuden for 8 Almisse- Remmer, hvilket Huus ligger paa den veftre Side of Kirke gaden paa Hjørnet af Samme og det lidet Strade, som gaaer ned forbi Kirken til 2aen: saa, paa det at denne Indretning tan have Varighed, og være underkastet tilbør: Tigt Tilsyn, efter den af Stiftbefalingsmanden derom gjorte Forestilling, for denne Stiftelse, som stal fore Navn af det Drevsenste Hospitals Vil (x) for Tirsted- og Stjørringe samt Beileby-Menigheder. Wil Kongen hermed have confirmeret og stadfæstet 28 Febr. den herved hæftede Sundation (y): I Hospitalet skal §. x. bestandig være 2 Sygeftuer for 6 à 8 Eyge, afdeelte for hvert Kjøn i sær, til hvilke Sygeftuer Lyngbys Sogns Fattige have Fortrinsret frem for alle Andre; Sognete øvrige Syge have næste Rettighed, og ders næst, naar der er Plads tilovers, have Udensogne-Sy ge, som det begiere, ogsaa Nettighed til at indlægges; bog alt paa de Vilkaar, at Stiftelsen stedse ved Betaling fra Fattigkassen for de Fattige og fra andre Wedtommende for de orige holdes stadestes, som og at ingen Veneriske der indlægges, med hvilket alt Dis rectionen bør have det forsone Tilson, og derfor staae til Ansvar. Stiftelsen bør have 2 Protokoller, lovlig §. 2. authoriserede, af hvilke ben Ene tjener til deri at indføre de Syge, ligesom Lægen deri ogsaa skriver fine Optegnelser af Sygehistorier, hvorfor den bør findes i Sygestuen; den Anden bruges til Regnskabsprotokol, og indeholder Stiftelsens Fundats med videre. Stiftelsen bør være en Stue for en Syge.Barterinde, et Rammer for fattige Børn, som sætte: under hendes Opsigt, og Plads for 8 Ulmisselemmer. Syge:Vars §. 4. terinden nyder af Hospitalet 4 ME. ugentlig og det allernødvendigste Ildebrændsel efter Overeenskomst med Directionen, som antager og afskediger hendes hvori mod hun er pligtig til at have det daglige og ordinaire Zilsyn baade med de Snge og Hospitalelemmerne, samt alle den hele Stiftelses Inventarier, for hvilke hun staaer til Ansvar; saa er hun og forpligtet til at bes I §. 3. forge (y) Ser er tilfaiet: Dog skat Gamme tilligemed denne ale lern. Confirmation foranstaltes tinglæst og protocolles ret for den Kongelige Bandsover-Ret i Kjøbenhavn til Sikkerhed for den følgende Bib. 28 Febr. ferge den nødvendige Ilde Antændelse og Vedligehol §. 6. delse i Stiftelsen, samt for Betaling at beferge dens Bask og Reenligbed, og at modtage i det ringefte 3 fat- §. 5. tige Børn under Opfigt. Hospital8lemmerne, som bør vælges iblandt Sognete rette og feikkeligste imisselems mer, nyde, foruden deres Hielp af Fattigkassen, fri Huusty, Sengested, og (saavidt Indretningen tillaber og Renterne kunne tilstrække) det nødvendigste Ilder brændsel. Som fast og urokkelig Sond for Stiftelsen bestemmes 2000 Rote., hvilket Fond, naar Omstæn dighederne tillabe det, i Fremtiden bor foreges, men aldrig formindskes, og naar det under gunstige Om §. 7. stændigheder er forøget, da ikke igjen nedsættes. Rens terne af dette Fond made lige saa lidet som Fondet selv nogensinde inddrages under det almindelige Fattigvæ fen eller nogen anden lignende Indretning, paa det Stiftelsen altid efter Giverindens Billie kan bestaae som en velgjørende Indretning for de sande Trængenbe, og ikke tilligemed nogen anden Indretnings mulige Forfald gaae til Grunde. Amtmanden over Kjobenhavns Amt i Forening med Herredsprovsten i Soffelunds Herred udgjør Stiftelsens Overvirection, som vaager over dens Tarv. Sogne Commissionen i Lyngby udgjør Stiftelsens Direction, hvilken Stedets Large tiltræder i alt, hvad der angaaer Sygehuset. Direc tionen haver at fremlægge for Overdirectionen, een Cang for alle, et Overslag over de aarlige udgifter, som, efter at det eengang er approberet, saaledes aarlig kan passere til Udgift uden ny Approbation; men derimod bor den hver Gang, saa ofte nogen extraordinair Ubgift gjøres fornøden, labe Samme approbere af Overdirectionen, i Fald saadan Udgift ellers for et Aar over. §. 8. §. 9. §. 10. ftiger ftiger to Rdir., og i øvrigt stedse fremlægge for alle 28 Febr. Udgifter specificerede og meiagtige Regninger med de fornetne Bilage, sem blive at revidere og decidere af Amtsdirectionen tilligemed det almindelige Fattigua- - fens aarlige Regnskab. Rescr. (til Stiftamtmanden i Nalborg), at 28 Febr. og hvorledes Muurmesterne sammesteds maae antage Svende eller Arbeidere fra Landet (z). Gr. Eftersom Muurlauget i Aalborg har andraget, at Laugets Spende ikke kunne bestride alt det Muur-Arbeide, som Byens Indvaanere beftille; og derhos anholdt om, at maatte paa Grund heraf tilstaaes Tilladelse til, naar for nodent gjøres, at antage Muurfolk fra Landet: Saa bevilges: at Muurmesterne i meerbemeldte Halberg Kjebsted maae, i Tilfælde af at de ikke med Laugssvendene kunne bestride hvad Arbeide der hos dem bestilles, antage Svende eller Arbeidere foa Landet: dog saaledes at ingen af de i Byen værende eller tilkommende Langssvende derover komme til at mangle Arbeide. Og, paa det Laugssvendene ikke ved denne Tilladelse uile paa nogen Maade fornærmes i deres Bugs Rettigheder, eller deres Lade afgaae Noget i fine Indtægter, bestemmes herred: at ingen Mester, mindst de, sem have havt Svende fra Landet i Arbeide, mane üben beviislig lovlig Aarsag afftedige nogen Laugs:Svend, ferend efter Mortens Dag, med mindre han skaffer har Arbeide hos en anden Mester; samt at Mesterne for hver Landsby Svend, som de have i Arbeide, skulle betale i Lidepenge til Svencenes Lade bet halve af hvad der for Laugssvende erlægges, uden at Svendene fra Landet derved faae nogen Ret til Un, der= (z) Efr. Art. 7 Febr. 1746 i Forordningerne, og Rescr. 9 Mail 1766. 28 Febr. berstøttelse af Laden, eller Adgang til Laugssvendes 1 Martii nes Samlinger. I øvrigt skulle de saaledes fra Lan. det antagne Svende lige med Laugssvendene gjøre Ties neste ved Byens Sprøiter ved forefaldende mynstrins ger eller paakommende Ildspaade, saaledes at de, som flytte til Byen, og der bosætte sig, ansættes til fast Tjeneste, men de, som beholde Bopæl paa Landet og der om Minteren opholde sig, bruges som Reserver. Canc. Circul. (til Stiftamt- og Amtmændene) ang. gl. og nyt Navn af hvert Lægemiddel paa 21pothekernes Apparater (a). Gr. I den nyligen udkomne Pharmacopoea danica ete adskillige, faavet Simplicia som Compofita sg Præparata, hvilke, efter de Fremskridt Chemien i de senere 2ar hat gioct, have maattet face ny og forandrede Navne, hvitte som oftest albeles ikke ligne de i den ældre Pharmacopoca af 1772 brugte Benavnelfer. For at forekomme uordener og geiltagelfer i den henseende, der ofte tunne have meget Stadelige Følgers Skulde man herved anmode Hr. (Tit.) at ville paa Tægge fattige Apothekere i deres Amt, at forsyne eshvert Glas og enhver Krukke, Skuffe m. v. i deres Officiner med dobbelte Navne, nemlig: baade de gamle forhen brugte, og de nye endnu ikke netsom bekjendte Navne paa ethvert Simplex, samt Compofitum og Præparatum, som den ny Pharmacopoea danica indes holder. Ligeledes ville de behage, herom at underrette ei alene under Øvrighederne paa de vedkommende Steder, men ogfaa Lægerne, for at Overholdelsen af denne Bestemmelse ved de foretagende visitatser nvie Fan vorde paaseet. Canc. (a) See Forordn. 14 Junii 1805, Resol. 3 og (i Schous Udtog) East 28 Jan. 1806. Ganc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Dans I Martii mark), at de ved Divisionerne og Haandverkostokken antagne Solimiter ei kunne reclameres. Gr. Da Selimiter, som antaged red Divisionerne eller Daandverksstokken, endnu tit blive reclamerede fra vedkommende Amt, fordi Saadant hidtil har været forbudet, paa det at Ingen, som havde ladet sig leie for en 2nden, derved skulde kunne unddrage sig fra fin pastagne Forpligtelse; men denne. Bestemmelse nu itte længere er anvendelig, siden Forordningen af gde Jan. 1802 forbyder Selimiterne fra landet at stille Undre i deres Sted, uden blet for eet Togt; og det desuden, ved det Kongelige Admiralitets og Commisfas riats Collegii Resolution (b) er bestemt, at den, som har ladet sig leie for en Sotimit paa Landet, og derefter taget fast Tjeneste ved en af Divisionerne eller Haandverksstokken, bor, efter at have udtjent ben paatagne faste Tjenestetid, afleveres til det District, for hvilket han har ladet sig leie, og den paatagne faste Tjenestetid ikke der regnes ham til Fordeel: saa skulde Man, efter bemelte Collegii Forlangens Se, herved tilmelde &c. (Tit.): At Solimiterne fra landet, ligesaavel som de Sø Indrullerede fra Kjøbstæderne, nu kunne engageres ved Divisionerne eller Haandverkostokken under Søs Etaten, og at følgelig Reclamation ikke mere i denne Henseende bør sinde Sted (c). Ndmiralitets- og E. Collegii Prom. (til Ind- I Martii. rolleringscheferne i Sjellands, Fyens, samt Lollands og Falsters Districter), ang. Admi ralers og General Adjutanters Uniform. Hans Kongel. Majestet har under 28de f. M. als ternaadigst resolveret saaledes: Den hidtil reglemente. rede Stads: Uniform for Admiralerne og General: Adjutanterne skal for Fremtiden være afskaffet; dog tillades det Enhver at opslide de nu habende Stads: Unis former. Samtlige Admiraler og Officeret af So. Etas (b) Under 21de Febr. 1803. (c) See Nom, Pr, 3 märts 1806, eg 13 Sept. 1804 ten I Martii ten skal herefter bære deres Sabler i et fort laqueret Gehang, med 2 forgyldte Lovehoveder og en Hage til at sammenhæfte Gehænget foran; dog undtages herfra de Officerer, der ere ansatte veb Secadetcorpset, hvilke, Tigesom hidtil bære de reglementerede Gehænger over Skulderen. Ved Solenniteter bære Abmitalerne og Ges neral: Adjutanterne til deres, nu kaldte: daglige Unia form, Støvler med Guld-Tresser om og Guld Qvast, saaledes som hidindtil. Hane Kongel. Heihed Kronprindsens Adjutant, Premierlieutenant Lützov, skal for Fremtiden aflægge det Skulderbaand, han nu bærer til Distinction, og i dets Sted anlægger han den hidtil kaldte daglige Uniform for General Adjutanterne; dog med den Forskjet, at istedet for disse Skulderband og Epauletter, bærer han blot Epauletter efter sin Grad i Etaten, og, til Stads, Støvler med Guld-Tresser og Qoast. Hvilket saaledes ved Parolen communiceres samtlige Herrer Admiraler, General Adjutanter og Sø. Officerer til Efterretning og allerunderdanigst Efterles velse. z Martii I Martii Canc. Prom. (til Amtm. over Weile-mt, som har forespurgt, hvormeget der skal betales for Borgerskabsbreve paa Avlsbrug og Cobates plantning), at Cancelliet anseer det for rigtigt, at Deslige Borgerskabsbreve betales efter 3die §. i Plas. af 14de Jan. 1803 (d). Rentek. Prom. (til Amtmændene), ang. Embeder under Rentekamvet til Under-Officerer.

(d) Gfe, Prom, 12 Marts 1808, Til fornoden Oplysning og notere Overholdelse af 1 Martii Den Kongelige Resolution dat. 18de Maii 1804 (e), som bestemmer duelige og veltjente Under Officerer, der have tjent 12 Mar og derover, til at have fortrins lig Adgang til visse civile Embeder og Bestillinger, ans mobes Hr. (T) om, at ville, saasnart muligt, meds bele es en Fortegnelse over de Bestillinger i ==> Amt, hvis Indkomster ere imellem 100 og 300 Motr., og som enten kunne ansees at benhøre under bette Kammer, eller og ikke have været auferte pha de forben, i Anledning af forommeldte allerhoieste Resos lution, til Cancelliet eller noget andet Collegium inds sendte Sortegnelser over de under Samme henhørende Embeder og Bestillinger; fame tillige oplyse hvad hver Bestilling inddringer i visse og uvisse Indkomster. 3. Ld. Dec. og Commerce-Collegii Circul. (til x Marth. Stiftamt- og Amtmendene), at Algierste Passe ere nødvendige til Fart paa hin Side Cap Finisterra (f). Gr. Da det tilfælde nyligen er indtruffet, at 2 Danse Stibe ere antomne til Lissabon med Bestemmelse til Middelhavet, noen at være forfynede med de befalede stere Passe, tooraf Følgen har været, at Etibene maatte forblive i Havnen indtil de herfra kunde forsynes med de fornødne Vaste, faa bilbe man, i Betragtning af den uundgeerlige Hare, som en faadan Forsommelighed man trage efter sig, naar destige Stibe blive antrufne i Ssen af barbarise Cor farer, og de følger, som derafkunne forudfers at viue since til største Tab ei alene for vedkommende Rhederier, Stive og Mandskaber, men endog til Misirebit for Flaget og mus ligen Fredens Forstyrrelse med de barbariste Regjeringer, anmode Amtet (Stiftet) om: Paa ny at indskærpe de Handlende Efterlevelsen af de om Algierske Passes Brug udgangne allerhøjeste Uns ordnina (c) See Prom. 19 Mait 1804 og Circ. 27 Sept. 1806, (f) See Forordn. 1 Julii 1803, §. 2, og 9 Wpril 1810, 8. 17 VI Deel. 13 Bind. 2 vet, . 6a I Martii ordninger, hvorefter de, naar deres Skibe befragtes til + Martii + Martii Havne paa hin Sibe Cap Finisterræ, have, forinden Stibet afganer til saadan Bestemmelse, at erhverve bemeldte Passe; hvorhos de tiäige kunde tilraades, at forsyne deres Skibe ved Udgaaende fra en indenlands Havn med bemeldte Passe, endog naar de ere bestemte til Farvande, hvor Algierste Passe ikke bruges, da Skibene muligen, førend de igjen komme hjem, kunne blive befragtede til Middelhavet, og altsaa behove Algiers Pas, og Rhederne, i Tilfælde at Passet ved Skibets Hjemkomst ikke er brugt, kunne erholde Tilbages betaling af de derfor erlagte Gebyhrer. Rentek. Prom. (til samtlige Amtmænd i Norge), at Huusmands-Skat ikke erlægges af Rydningspladse i Almindinger. Det har været væstion underkastet, om den ved Skatteforordningen af 13de Decbr. 1746 6te Ufde lings 3die § paabudne Huusmands Skat skulde erlægges af faabanne Rydningspladse i Almindinger, der i følge Kongel. Resolution of 14de Marts 1792 (g) ansættes til Penge - Afgift istedet for Matrikul- Skyld. Men, ba Kammeret finder, at bemeldte Plables Bea siddere ikke kan paalægges at udrede denne Afgift, maa vi tienstligst anmode Hr. (Tit.) at bekjendtgjøre sog derne i det Dem anbetroebe Amt Sandant til Efters retning for Fremtiden ved afholdende Forretninger, hvorved saadanne Rydningspladse kunne blive ansatte til forbemeldte Penge-fgift. Gen. Ed. Deconomies og G. Collegii Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Godtgjørelse (g) i Sire. 31te Marte. til til Branddirecteurene for udbetalte Post: Marti penge. Den Kongelige Resolution af 13de Maii 1803 bes silger Branddirecteurene paa Landet i Danmark Godt gjørelse af Postfaffen alene for udbetalte Postpenge, Brandvæsenet vedkommende, hvorimod Postpenge, Brandforsikringen vedkommende, godtgjøres af den aars lige Brandhjelp. Heraf følger altsan, at over ethvert af disse Slags Postpenge især maa forfattes særskilt Regning. Derimod har Branddirecteur Sonnikien paa Fans under ste Jan. fidfileden hertil indsendt en Regning over udbetalte Postpenge i Aaret 1805, hvori begge Slags anføres under Eet, imellem hinanden. Web at tilbagefende ham bemeldte herhos følgende Rege ming, ville den Kongel. Umemand over Ribe. Unit behage at lade ham silkiendegive, at over ethvert Stage Posts pinge ifæer maa, som ovenmeldt, indsendes færfitt Regs ming, fereno herfra, i Henseende til Godtgjørelsen, Noget kan vorbe foranstaltet. Ganc. Circul. (til samtlige Xmtmænd, samt & Marti Motits til hver Land- og Sø Krigscommissair i Danmark), at tilbagekomne Amtspasse frem lægges ved Sessionen, m. M. om Nyes Udstædelse. tif Fraværende (h). Gr. Da det er bragt i Erfaring, at der med Amtspasse nes Afleveretfe ifte overalt forholdes efter de ved dette Gol legii Circulaite af 22be Jan. 1803 dets 1fte §. Litr. e fastsatte Bestemmelser, men Cancelliet anfeet disse aldeles nede seudige, for at forekomme Misbrug og orden: Saa fulde man anmode Hr. (Tit.) paa det nøiags tigste at overholde Amtspassenes Afgivelse ved den offentlige

5 2 (h) See Circul. 25 Marts 1906 og 3 San. 1807. 3 Martii fentlige Landmilice: Session, saaledes som ved ovens nævnte Circulaire er fastfat, og at de Dem fra Lægdss forstanderne tilstillede Amtspasse altsaa ficar tilbages sendes, for at vorde fremlagte ved panfølgende Session, det Tilfælde undtaget, naar en fraværende Referra anholdet om nyt Amtspas mot ny Caution, hvil Eet i saa Fald kan meddeles, deg at De, ved at tilstille Land og So. Krigscommissairen det indkomne gamle Amtspas, tillige underretter ham om den forandrede Bedtegning, Reserven har faaet i Amtete Rulle om nyt Amtspas, np Cautionist og Reservene Opheidssted, pas det at Sagen derefter kan vorde berigtiget i samtlige Ruller ved næstpaafølgende Landmilice-Session. 8 Martii I: Martii Kdmiralitets- og C. Collegii Prom. (til Kammerherre Diiberg, Generalkrigscommisfair), at det Kongelige Danske Cancellie har, efter Correspondence med Samme, under Iste i denne Maaned tilskrevet samtlige Amtmænd i Danmark, at Solimiter fra landet, ligesaavel som de So-Indrollrede fra Kjøbstæderne, nu kunne engageres ved Divisios nerne og Haandverksstokken under So Etaten, og at Reclamation i denne Henseende ikke mere bør finde Sted (i). Ganc. Prom. (til Xmtm. over Kjøbenhavns Amt), at Auctionsskjeder skal udstædes til de i Protokollen som kjøbere indførte. Gr. J Anledning af dette Collegii Skrivelse under 21de Juli (k) 1794 til da værende Kuctionsdirecteur i Kjoben havn, Secretair Kierulf, som tilholder, at Auctions Stjoe (i) ban har, efter Befaling, den rode givet samtlige Di stricter Communication heraf. (k) Er Junii; see Prom. 17 Jan. 1795, T., i Bind med 1 Deel, S. 659 0g $60. Stieber bor i ethvert Bitfelde udstedes til en Perfen, bet s Martii web Auctionen er angiven og i Protskollen indført som Kiøber, har Birfedommer Bang forespurgt om denne Bes femmelse bør udvides til Auctioner under Kjøbenhavns Zmis Jurisdiction, endog i det tilfælde, naar Stegen ute tryktelig til Auctionsprotokollen ved Hammerslaget erftarer, et hans Bud er givet pr. Commission, uden at navngive fin Committent. I den Unledning fulde man herved anmode Hr. Kammerherren at ville tilkjendegive Birkedommer Bang, at den foranferte Bestemmelse, der ved Can celliets Skrivelse af 21 de Julii (!) 1794 er gjort for Kjobenhavn, ogfaa bor gjelde for Amtst. Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. visse 14 Martil firfelige Forretninger i Helliggeistes Kicke at beforges af flere præster. Gr. Kongen har labet Sig foredrage, at, da Nicolais Kirke i Kjos nhavn, i Feige Rescriptet af 2ide Decbr. 1804, er nedlagt, og Menigheten henlagt til Stadens andre Kirker, saa er det Spørgemaal optauet, hoctiedes de tir kelige Forretninger, som fra de ældste Zider have paaligget Sognepræsterne og den overste reficerende Capellan ved Nicolai Kirke, at udføre i grues og Helliggeistes-Kirke, bes qvemmeligen kunde fordeles iblandt de Præster, hvis Sogne have erholdt Endeel af den nedlagte Ricolai Kirkes Mes nished; og vil have forordnet og faßfat følgende: 1) at Sognepræsten ved Trinitatis. Kirke skal træde i Stedet for den forrige Sognepræst ved den nedlagte Nicolai Kitke, og besorge eller lade besorge de Onsdagse eller Safts Prædikener, saavel i Frue fem i Hellig geistes Kirke, hvilke Sognepræsten ved den nedlagte N colai Kirke tilforn har ladet beforge, imod at nyde ben hele Indtægt, som forhenværende Sognepræst til oftmeldte Nicolai Kirke har oppebaaret, baade for disse Prædikener, som og for den saakaldte Syyslets: Præs diken i Helliggeistes Kirke: 2) at den residerende Capellan

Gg 3 (1) Er Junii; fee Prom. 17 Jan. 1795, T. i Bind med I Deel, S. 559-08 560. 14 Martii pellan ved Trinitatis Kirke skal ligeledes træde i Stedet for den forhenværende svæste residerende Capellan ved den nedlagte Nicolai Kirke, og besorge Altertjes nesten om Onsdagen i Frue Kirke, paa samme Maas be, som forhenværende refiderende Capellan ved Nicotai Kirke, imod at nyde de samme Indtægter; ligesom og den residerende Ehpellan ved Helliggeistes-Kirke veda Bliver, efter fin Tur, at forrette eller labe forrette fornævnte Altertjeneste i Frue Kirke, ligesom forhen, imod at nyde de hidtil havte Indkomster:

3) at den saakaldte Syfers-Prædiken i Helliggeistes- Kirke skal ophøre, men at det derimod skal paaligge Sognepræsterne ved Frue, Trinitatis- og Helliggeistes Kirke, som skulde bestride bemeldte Prædiken, i dens Sted at Holde offentlig Cat chisation hver Onsdag fra 12 til I flet, naat minifterielle Forretninger ikke heri gjøre Hinder, og det saaledes, at hver af disse Præster cates chiserer i sin egen Kirke, for sit Sogns Ungdom, hver 3die Onsdag: og

4) at det, som af Indtægter allerede er forfaldet for de Forretninger, som tilforn henhørte til Nicolai Kirkes Præster, indtil Samme blev nedlagt, ved Prædikener og Altertjenester, tilhører den eller dem, af hvilke disse Forretninger imidlertid ere besørgede.

14 Martii Rescr. (til Sjellands Biskop), at der af Stege: Sognefald for Fremtiden skal svares 70 Rdlr. i narlig Enke pension, og at Provst Stannings Enke, i Tilfælde Provstinde Lund overlever ham, da mane nyde den forhøiede Pension af den ves Rescr. af 2den Decbr. 1791 oprettede Hjelpekasse for Sjellands. Stifts Præste. Enker (m). Rescr.

(m) Af Coll. Lib. No. 12, S. 185 og 186. Rescr. (til Bisk. over Lollands- og Fal: 14 Marti sters Stift), ang. en Hjelpe-Kasse for dette Stifts Præste. Enker (n). Gr. Kongen har lavet Sia forebrage det fra Biskopen til Cancelliet indkomne og af samtlige Provster i fornavnte Etift bifaldte Forslag til en bilpe: Ente: Pensionskaffes Oprettelse i Stiftet, hvorved de Geistliges Enker kunne forfifres den hele Penfion, cmendstiøndt der paa een Gang ere flere Enter iet Kalb; fant vil have anordnet og fastsat: 1) at, naar der ere 2 eller flere Enter paa et Kald udi Lollands og Falsters Stift, den første Enke da maae nyde den fulde Pension, som Kaldet efter feneste Ansættelse afgiver, og den anden eller de øvrige Enter paa Kaldet fælle nyde hver for sig af hjelpelaffen lis gefaa megen Pension som den Ferste: a) at benne Afgift skal udredes af Stiftets Præster i Overeensstems melse med Kalbenes Størrelse; for hertil at finde den retfærdigste Maaiestok, stal enhver Herredsprovst strax indgive til Bispe: Contoiret en neiagtig Fortegnelse over ethvert Kalds virkelige Indkomster i Herre bet, hvorved ikke alene de visse Indkomster, faafom af Tiender, Refusioner, Mensalgaarde, men ogsaa de mindre visse, faasom af Avling, af Accidentser, bot tages i Betragtning; fulde noget Kald i sin Eib, ens ten ved Tiende-Forening eller paa andre Maader, betydeligen forbedres eller forringes, da forandres, saa ofte Saadant skeer, Ansættelsen efter Provstens Forslag: 3) at enhver Provst stat melde til Bispe. Contoiret i Marts Maaned, om og hvor mange Enker der ere i Herredet, der, i Overeensstemmelse med første Artikel, Fulle nyde Understøttelse af Hjelpekaffen; tillige meis der han, hvormeget hende, i Følge samme Artikel, fan Gg 4 tilkom (n) 2f Samme, S: 186-188; udvidet til Ribe Stift beb R. 27 Septbr. 181-1. 34 Martii tilkomme; naar det saaledes erfares, hvor stort samts lige Stifts Præstekaldes Belob er, ba forfattes paa Bispe-Contoiret en Beregning over hvad enhver Prast, efter sit Kalds Størrelse, skal svare; denne Beregning sendes enhver Provst for sit Herreb, 6 Uger for Lan demodet; han besørger Belobet indfafferet, og leverer Samme tilligemed de øvrige Landemode. Erpenser; ens ten ved Landemodet eller strap efter tilstilles enhver Enke den hende tilkommende Pension imod Qvittering: 4) at Enke: Naret regnes fra Eandemode til Landemos de; naar Præsten deer, saa beregnes Enkens Hieipes Pension til næstkommende Landemode, med Hensyn til den Deel af Karet hun har været Enke; skulde Enken dee inden Landemodet, saa beregnes hendes Bo Pena fionen for den Eid, hun i det afvigte Aar har levet: 5) at denne Pensions Anstalt ikkun skal gjelde for Fremtiden, der, hvor der maatte blive flere end cen Ente paa Kaldet; de nuværende Enter kunne ikke tage Deet i denne Understøtteise: eg endelig 6) at naar faas danne Enker, som i Overeensstemmelse med Ovenans ferte have Udgang til Hjelpe Enke-Kassen, ikke finded i Stiftet, faa boctfalder den nævnte Afgivt of Præs stekalbene. 14 Martii 3 Kongel. Resolution, at et Depothuus for Brandredskaber og Bevaringssted for 36 Karrer med Læggelser, ligesom ogfaa, heis det er mita ligt og intet beqvemmere Sted fan faces, Sprsites haus for Bro Spreiten, maa uopholdeligt opføres paa et Stykke af den Plads, som gaaer langs med Gours tinen imellem pelbyes Gaard og den saakaldte store Have paa Christianshavn, dog, at saavel imellem den Sorfte 14 Martii Første som Sidste og dette Depothuus lades fri Pasage til Krudt Magazinerne i Cenhorns. og Panthers-Bastioner: at ligeledes et Depothuus med Bevaringssted for 36 Karrer med Læggelser maa, efter en indsendt og forelagt Tegning, uopholdeligt opføres i Gothersgaden paa et Stoffe af Rosenborg Slots Haves plats, i Flugt med den Muur, som hegnet for bemeldte Have, imed at der paasees, at Bygnin. gen tommer til at stede faa nær op til Exerceerhuset som muligt; dog at Lysningen ikke derved betages for de Vinduer, som ere anbragte paa Eperceevhusets Gavt, der vender henad til Kronprindsesse. Gaden; fremdeles, at der fra Depothuset ingen Indgang bliver til Haven; samt at de Binduer, som efter Legningen Fulde anbringes i Midten af Depothuset indtil Haven, enten aldeles bortfalde, eller, i Fald de ere uundvers lige, forsynes med Jernstanger, ligesom og, at dee brages Omsorg for, at Intet derfra bliver indkastet i Haven; og endeligt, at der imellem disse 2 Bygninger ingen Indgang giares fra Gaden til Haven. (Paa Cancellieis Forestilling) (0).

14 Martii Rescr. (til Amtm. over Hjøring-Amt), ang, Penge, for at passere Broer over Furebys Bæk og Rickholms A.

Gr. Eftersom Proprietair R. 8. illerup til Børglumkoster har a) andraget, at bemeldte Børglumklosters forrige Eice har, for at forkerte Reisen for sine Hovbønder i Breasted By og Beity: Sogn, anlagt en Bei, og pac Samme ladet opføre 3 Broer, de 2 over Fureby: Bak og den 3die over Rirtheim Ha, men at denne Bei nu formebelit dens Korthed e Beqvemmelighed ogfaa afbenyttes af en stor Deel Undre af de næromliggende ognes Beboere, samt at de paa Veien anlagte Broer lide under denne sterkere 695 Pasage;

(o) Af Coll. Tid. No 13, S. 199 og 200; see Forord, a Novbr, 1805, §§. 40 09 48+ 14 Martii Pafage; og b) paa Grund heraf anholdt om Tilladelse til, af Alle, som passere de meerommeldte Broer (de Bønder, til bois Beqvemmelighed de ere anlagte, alene undtagne), at oppebære i Bro-Penge 2 s. af en Vogn og 1 s. af en est eller vægs Hoved, med videre: 14 Martii Saa bevilges: at fornævnte Proprietair 17. 3. Gils lerup maae af dem, som passere de paa meerommeldte Bei opførte 3 Broer, oppebære i Bro-Penge 2 s. for en Vogn og i §. for en Heft eller et Qvægshøvet, dog paa følgende Vilkaar: 1) at der paa hele Veien ikkun opføres en Bem: 2) at de Reisende hverken Dag eller Mat foraarfages Ophold ved Bommens Aabning og Bropengenes Erlæggelse: 3) at han helder alle 3 Broer i forsvarlig Stand: 4) at der uden for Bomhuset ophænges en fort Tavle, hvorpaa med store hvide malede Bogstaver og Tal anfores den allernaadigst bestemte Taxt; og endelig 5) at de, som kjøre Konge Reiser og i Embedsforretninger, samt Veiby-Sogns og Borglums losters Bønder i Brensted-By skulle være fritagne for at erlægge Bro-Penge. Rescr. (til Biskopen over Christianssand- Stift), 1) at Gudstjenesten i Aaseralds Annepsirke herefter ikkun holdes 6 Gange om Naret, nemlig strap efter Nytaar, midt i Marts eller i Fasten, midt i Maii, sidst i Juni, midt i August og sidst i Sep. tember eller først i October; dog at der ved enhver af disse Tidspunkter, foruden Sondagen, tillige afholdes Kirketjeneste 26verdag eller Mantag, hvilket hver Gang i Forveien vorder bekjendtgjort: og 2) at Aaserald Annexes Beboere maae til andre Tider af Aaret søge den tilgrendsende Grinems Unnerkirke (p). (p) 2f Coll. Bid. No. 12, S. 188 og 189. Kongel. Kongel. Resolution, at Grundet Birk i 14 Martii Beile-Amt mase nedlægges, og dets underliggende Gobe inbbrages under vedkommende Herreds Jux visviction. (Caasom ru tuttichau, fod Brecke dorff, til Grundet, hac tilbudet, at evertrage Hs. Majes fat den hende til Birket, hvor Birkedommeren J. Meden bed Dabea et afgaaen, tilkommende Ret) (q). Canc. Circul. (til enhver Amtmand i Dans 1s Martii mark), ang. hvorledes og naar Magistraterne fat indrette og afgive Sp Rulles fame Af of Lib Gangalister (1). Man skulde herved anmode Hr. (Zit.) at tilkjendes give Magi izaten i den (be) Dem anbetroede jobs Fæder: at 1) da Indrulleringscheferne i Følge det kons gelige Admiralitets- g Commisfaciats. Collegii Wiet. dende na kun hvert zdie Var fulle udstede nye Ruller for So Dificicterne, fan beheve Magistraterne ifte hvert Aar at indgive de, ved 43be §. i Forordningen af 8b: Jan. 1802 befalede nye Ruler over det sig i Rjebstæderne opholdende indrullerede Mandskab; men disse Muller der ikkun indsendes det Uar, Indrullerings thefen ubstæder nye Muller for Districtet ita dertil bestemte Orden, hvorom Magistraterne fra vedkoms mende Inbrulleringschefer vil vorde underrettebe; bere imod bor Magistraterne uforandret, ligesom hidindtil, afeilbarlig og senest hvert Wars 30te Novbe. til Indrulleringscheferne indsende Præsternes Attester og Kjøbstædernes Af og Tilgangslister, over den Fors endring, som siden des sidste Aars 3ote Novbr. er fores falden formedelst Fra eg Lil Flyttede, samt Døde og Fodte: (9) 2 Coll. Lib. No. 16, S. 247. (r) See Girc. 7 Sunil 1803 og Prom. 6 Novbr. 1804. 15 Martii Jobte: 2) da Se. Majestæt ved Resolution of 3bie. Junii 1803 hat befalet, at be ved Extra Cessionerne udstædte St-Ruller sulle inddeles 3 forskjellige Rule fer, nemlig i ovets, Eptta og Ungdoms-Ruller, faa bor Magistraterne, i de Kjøbstæder, hvor Sligt ikke allerede er skeet, ufortovet og ved District Chefens Beiledning indføre Kjøbstædernes indrullerede Mandskab i forbemeldte 3 ferfejellige Muller og med de fams me Rubriker, hvormed Districtschefens Ruller ere inb rettede, alt saaledes, at Districtchefens og Kjøbstædernes Ruller i alle Dete blive overeenstemmende, hvil Zen Overeenstemmelse ber fiden bestandig vedligehol bes: 3) de af Magistraterne aarlig indgivende 24 og Tilgangslister ber indrettes saaledes, at paa Af gangs Listen anføres først det til Hovedrullen henho sende, dernæst det til Extrarullen henhørende, og tils sidst det til Ungdomsrullen henhærende Mandskab. Tilgangslisten bør føres i lige Orden, eg Mandskabet berpaa anføres med samtlige de Rubriker, som tilkomme enhver af forbenævnte forsjellige Nuller, paa det at Mandabet derefter kan vorde tilført Districtchefens Ruller med samtlige Kjendetegn og tilkommende Vede tegninger. 15 Martii Canc. Prom. (til Amtm. over Ringkjøbing: Amt), ang. boab Vogterffen ved Skander boresSygehune tilstaaes for sig og Patienter (s). Gr. Under 28de San. sidstieden har Cancelliet med en Skrivelse fra Stiftamtmanden over Karhuus Stift, kam methette Baron Gyibencrone, mobtaget en Begjering fra Syac Bogtexten ved Sngehuset i Skanderborg, Mette Cathrine Jensdotter, om at maatte bevilges et Tillæg, fra indeværende Nars Begyndelse eg fremdeles, af (s) fr. Prom. 9 Julii 1802. 48. 4 §. daglig til den Betaling, bun hidindtil har nydt af 16 15 Martil $. Daglia, for hver af de i bemetdie Engehuus værende Ver feners oft og underheldning; ligesom og at den hende tile staaebe on samt ofpenge maatte forgeirs fra 30 Rdlr. til 40 Rdir. cartig; verbes forberørte Stiftamtmand fil Lige har indfritt, at bemeldte Mette Eathrine Jense botter maatte indtil videre og for det førßle fra interes tende Nars Begyndetse eg til dets Udgang for hver af de t Skanderborg-Sygehuus vareabe patientere forsvarlige Stoft, Pleie og Underholdning i Overeensstemmelse med den af hende indganede Contract tilfaaed 20 f. taglia, tiacfom og 40 Rdir. aarlig for egen ton og Koflaenge, isteden for de forhen actorderede zo Rolt. Da Concelliet, paa Grund af de nærværende sie Kornpriser, samt alle andre Feder midlers forholdsmessige Dyrbed, ikke har tundet andet end bifalde boad meerbemeidre Stiftamtmand i faa Senseende har indstillet: Saa har man under 22 de Febr fitafrigt tilfre vec ham, at den af bemeldte Mette Cathrine Jense bottes ansøgte Borboietse af Løn- og Softpenge samt Epgis Underholdning funte titsaacs bende pod den af ham foreslagne Maade: hvilket man, meb Sensyn til at der i dette Sygehuus ogsaa indlægges Syge fra bet Dem betroede Amt, ikke fulde inblabe served at tilmelde Dem til behagelig Efterretning. Canc. Prom. (tit Lolland-Falsters Stiftamtmand og 5 Marti Biskop), at Grev Anuth, som Kalbsberettiget til det lebige Stokkemarkes Kalb, er bevilget Ubsættelse med at falde Præst, indtil xte Mail b. 2., samt at resides rende Capellan Hr. Clausen maae imidlertid nyde den Andeel i Zaadens Marets Indkomster, som eller vilde have tilfaldet den ny Sogneprast, m. v. (t). Admis (t) br. Claufen fagte om at bebelde Bette indtil Cas tum af dennes Kaidebreve: Confirmation, eller i vet mindste til 1ste Junii. Cancelliet tilfrev. Biskepen den 2den Aug. 1806, at det forbliver red Resol of 15de Marts f. 2., men at St. Claufen i ozigt vil tilkomme Erstatning bos Sognepræsten for te or retninger, som han siden 1te Maii 5. A. Hac udføre for. Denne, 15 Martii. 18 Martii. 21 Martii, Admiralitets- og C. Collegii Prom. (til Søs indrolleringschefen for Fyens District), ang. afskedigede Soldater, der lade sig indrollere til Socb. Affebigede Soldater, ber ville lade sig imbrollerg bør indføres i Hovedrollen, naar de ere under 50 Har gamle og tjenstdygtige, da i Ertearollen, anfees, mee Hensyn til Udskrivningen, lige med dem, der have gjort 8 Togter; naar de fuldeligen, det er den hele fastsatte Tid, have ved Landetaten opfyldt den dem efter deres fødsel paalagte Bærnepligt; men i andet Fald gobigjores dem ikkun eet Logt for hvert Nar, de have tjent som Soldat, uden at have ladet sig bertil frivillig engagere eller leie for en Anden. Canc. Circul. (tit Amtmandene i Danmark), at den Deel af Krigsmandftabet, som, i Følge Plat. af 16de Martii 1804, blive i dette Kar flere Sange beorbrede at møde veb Regimenter og Corpfer, bør bog ifkun betales Douceurpenge font for eet Mode, men Marschpenge for hvert Mode. Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskov), at Sognepræsten for Gudbjerg Menighed Hr. 3. C Wegener (fom, for at bestride de of Præstes gaards: Jordenes Indhegning og Inddeling samt s Huses Udflytning paa en Præstegaarden ved Udstifts ningen tildeelt udlod flydende Omkostninger, anholder sm at erholde et Laan af 1000 Rdlr. af Odense: Ho fpitals Midler, imod for denne Sum at udstede Pantes Obligation med første Pante Rettighed i den ved Res fcript af 29be Detbr. 1802 fastsatte Inblesnings Sum for en vel vedligeholdt Præstegaard, Naadens: Uaret og og Jordforbedring, samt imod at tilbagebetale Eapis 21 Martii, talen med et aarligt Afdrag) maae til 11te Junii Ters min forste. forundes 1000 Ndir. Laan af Odense-Hos spitals Midler til det ommeldte Brug, imod for denne Sum at udslæde den af ham anbuone Pante: Obligas tion til Odense. Hospital og deraf aarligen at betale 100 Rdlr. i Afdrag paa Capital og Rente. Rescr. (til Stiftamtmanden i Warhuus), 21 Martii. ang. Penge for Passage over Groen ved Catrinedal -Mollegaard. Gr. Eftersom Moller Hans Hanafen, af Gatrines dal Molle under Aarhuus-Amt, har anbeldt om Beviuing tii at have Bropenge af dem, der med heste, Vogne og Kreature passere en Bro, der er lagt over en 2a ved hans paasoende Waard; anførende derhos: at bemeldte Bro er 22 len lang og 6 len bred, og befares meget af de omkringliggende Sogne Beboere, naar de reise til Horsens, Nathuus og Wiberg, samt at han, da Broend Vedligeholdelse er forbunden med mange Betostninger, som en fattig Mand, ikke skeer sig istand til, uden videre Understøttelse at bestride Samme: Saa bevilges: at bemeldte Hans Hanssen maae af dem, som passere oftnævnte Bro, oppebære følgende Bropenge, nemlig: for en Karet eller Chaise en beslagen Vogn en abeslagen Dito en Hest eller et Fæhoved trende Sviin eller Faar 4 §. 2 = I s I I dog paa følgende Vilkaar: 1) at de Meisende hverken Dag eller Nat foraarfages Ophold ved Bommens Tabs ning og Bropengenes Erlæggelse: 2) at han holber Broen i forsvarlig Stand: at der uden for Bom. huset ophænges en sort Tavle, hvorpaa med store hvida malede Bogstaver og Tal anføres den allernaabigst bes stemte Taxt: 4) at Sarten igjennem Haen frembeles, som 21 Martii. som hidtil, bliver uhindret; og endelig 5) at De, some jore Konge Weiser og i Embedsforretninger, fami Mellegjæsterne, som passere Broen for at komme tit Catrinedal Melle, itse elægge nogen Betaling. ca Martii. 23 Mertil. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Sibe), ang. at Afgivten til Justitsfondet, efter For ordu. af 25 de Jan. 1805, foares ogsaa ved ProprietairenesStifte Jurisdictioner.(u) I Gjensvar paa Hr. Kherrens Ekrivelse dat. 26be f. M., hvori De, i anledning af, at der har været forfjellige Meninger om bet Spørgsmaat, om de ves Forordn. af 25de Jan. f. 2. paabubre 12 Procento til Justitsfondet, ogfaa bar ertegges ved de Stifter, som afholdes af Proprietaires, fulde man ikke und Tabe tjenstligst at melde, til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Bebkommende, at det ikke kan være Evivl underkaftet, at den ommelbte Forordn,, der i Almindelighed foreskriver en vis Afgivts Erlæge gelse af alle Sportler og Gebyrer, jo maa vedkomme Proprietairenes Stifte Jurisdictionee, lige saavel som de Kongelige Embedsmænds. B. G. R. og Gen. Soldt. Circul. (til samts lige old og Consumtions Inspecteurer i Dans mark), ang. Noget til Consumtionskassen af Dem, der uden for jobstederne boe paa disses Grunde. I Følge Kongl. Stefolution af 6te April 1803 < den ældre Kongt. Resolution af 24be Maji 1797 Svorefter de Personer, som bygge og boe paa Kjøbs stad Jerb uden for Kjøbstæderne, vare ansatte til 2 Noir. (u) See Gitt. 2 Aug. 1806. - 2 Rble. aarlig personel Consumtion, forandret derhen, 22 Martii. at af saadanne Afbyggere stat, efter en af Inspecteu rene aattig forfattet Taration, betales en Afgivt tit Stædernes Confentionskasser, som med hensyn til Familiernes Husholdning, Næringsbrivt og Avlings Omfang, bør staae i Forhold til deres formebede For tæring. Forsaavidt saadanne Beboere uden for Byen, men paa dens Grund, skulde forefindes, ville De indsende en Fortegnelse over dem, og dephos inds berette, grundet paa foranforte, af hrermange Pers foner enhver Familie bestaaer, hvad enhver Familie Ean ansættes til i aarlig Ufgivt, samt videre forklare, hoab enhver Beboer hidtil har erlagt, og hvorefter Ass givten saaledes har været bestemt, om dem, sem intet etlægge, hvorefter de ere fritagne, og endelig i Lil fælde specielle Resolutioner enten have nedsat eller als beles have fritaget nogle af Beboerne for afgist, om der ikke siden er foregaaet nogen Forandring i Henseende til deres Næringsdrift. Quarant. Direct. Gircal. (til Sundheds- 22 Martii. commissionerne), ang. Skibe, kommende fra de Cordamericanfte Stater, uden Consulats Sundhe spas. Gr. Ved Piac of 15de Maji 1805, hvoraf berhos følger et Cremplar, har det behaget He. Majeftet allernaadigst at bestemme at danske Stippere, som affeite fra Nordamerikanste havne til nogen Caplats i Europa, fulle for fyne sig med Sundheds Attester fra den Kongl. danfte Cons ful eller Vice-Consulen paa flabningsstedet; samt, at inter fra Rordamerika tommende Stib, uagtet det derfra meatte produrere reent Sundhedspas, fat titstabes fei Abgang i nogen Havn i de Kongelige Riger og tande, med mindre det tillige er forsynet med en faadan Attest fra vedkommen de Consul, som viser, at Stibet er aldeles umistænkeligt, m. v. Beb Overeenskommelse med tet Nussiste, Preusite og Svenske Hof ere ogfaa lignende Foranstaltninger af Sam- VI Ceel. 13 Bino. 2dit 6. me 22 Martii, me trufne, i Senseende til de fra Stordamerika til Russi fe, Preusiske og Svenfte Havne antommende Skibe. Direc tionen har i für Zid foranlediget, at denne 6. Majestats Befaling behørigen fulde vorde publiceret i de forenede Nordamerikanste Stater, og at de Korzelige danske Confuter stulle modtage de i denne benkeence fornødne Instructioner. Den har nu Underretning om, at dette er skeet; og da saaledes de Beblommende ikke tunne undskylde sig med uvidenhed i foranforte Henseende, Saa maae man anmode Commissionen om, Heref ter nøiagtigen at paasee bemeldte Placats Efterlevelse, og altsaa at iagttage, at naar noget lib, Judenlandsk eller Fremmed, ankommer fra Nordamerika, uden at kunne producere den befalede Attest fra vedkommende danske Consul eller Vice. Consul, et saadant Skib ba strap bliver at panlægge Ovarantaine, og det saa ledes: a) at naar det ankommer fra et Sted, som.af Directionen er bekjendtgjort som mittet, behandles det, om det endog har Nordamerikans Sundhedspas, efter de i Qvarantaine-Forcrbningen fastsatte Regler: b) naar Skibet ankommer fra et Sted i mistænkt Land, da bliver det ligeledes at behandle som om bet tom fra smittet Sted, efterdi den med Stedet værende Mistanke end mere foroges, naar Skipperen ikke har fersynet sig med den befalede Consul Attest: c) ana kommer derimod Skibet fra nogen af de Nordameri fanffe Stater, om hvilken ingen Bekjendtgjørelse i Henseende til pestarted Sygdom er fra Directionen gis ven, da bliver det at ansee og behandle saaledes, sem om det kom fra et Sted i mistænkt Land. Det Samme gjelder og bliver at iagttage i Helsingser, Nya borg og Fridericia, naar noget Skib fra Nordamerika vil passere Sundet eller Belterne til nogen Havn i Østersøen, og det ikke er forsynet med foranførte Attest, enten fra en Danse, eller, saavidt det er bestemt en Svensk, Svens, Nussisk eller Preusisk Consul eller Vice Consul aa Martii, Nordamerika. I pvrigt forventer man, at Com missionen sørger for, at den i bemeldte Ptatais aden §. fastsatte Mulct i medende Tilfælde vorder inddrevet. Canc. Circul. (til samtlige kandmilice Ses: 25 Martii, fioner, districtviis, i Danmark), ang. Forhold med de Reserver, hois Amtspasse ere borteblevne.

Gr Beb tette Collegii Circulair-Skrivelse of 22de Jan. 1803 . 1 og 2 et faßtfat, at, naar en Reserve angiver, at hans mtspas er tabt ellet paa anden Maade forkommet, ba skal han, siden Passet mulig fan være tilhændekommet en überettiged, som derves tan faae Leilighed til, ulobligen at forlade Districtet, firar og uden Lebtrækning udskrives til Golbat Det Sten tillige derved bestemt, at, hvis han er af den Alder, at han alligevel fulde udrives til ris tjenesten, bor Cautionistens Caution tilbageholdes, indtil han tilveiebringer det derimot utstætte Amtspass og stutde Wasset ei tare bragt tilveie inden næste Session, da Pal Sagen indberettes til Canceüiet, og dette Geüegii Resoins tion indhentes. - For at der nu ogsaa tan have en almindelig Forholdsregel i enfrende til de Reserver, hvis mtspasse ere fortemne, men fem alligevel, ifølge deres Rider, ftulte adskrives til Selbeter, eller ogsaa fot. medett. Undermaal eller betydelige Legemsfeil ikke tunne udskrives dertil: Saa slutbe man, i Overeensstemmelse med head der ved bette Collegii Cic.utair: Skrivelse af 23 de Junii 1804 er befalet i Henseende til udtjente Krigsmænd, Svis Amtspasse ere forkomne, herved, til Efterretning og Jagttagelse samt fornøden Bekjendtgjørelse, melde: at disse a Stags Reserver i fandant Zilfælde bør gives ben Bebtegning i Pagbetullen, at de skulle staae til Unfear for at ben Ulempe, som af deres Amtspassers Borteblivelse i Ziben maatte flybe. Derimod Sunne beres Cautionister tilbageleveres deres udstædte Cautioner, unaz Sieferverne, isatb de fremdeles agte at ops holde sig uden for Amtstiftricter, pas ny stille lovlig Bor 25 Martii, Borgen for deres Tilstædeblivelse, eller og af Cautio nisterne fremstilles for Sessionen, og disses indgangne Cautioner der opfiges. 25 Martii, Homiralitets- og G. Collegii Prom. (til Genes ralfrigscommissariatet for Sø-indrolleringen i Storge), at Districtschirurgerne møde ikkun ved de Norske So-Sessioner, der udskrive Matrofer. Efterat have modtaget dets Betænkning under 17 de d. M. over Major Biørns Forespørgsel, om Districts. chirurgerne skulle være tilslæde ved de almindelige aarlige Sessioner, eller ikkun ved Udskrivnings- og andre extraordinaire:Sessioner, har Collegium resolveret: at for saavidt muligt at bespare de Udgivter, dec ere for bundne med Districtschirurgernes Mode ved Sessienerne, bør de ikke inbkaldes tit Mobe ved disse Sese fioner, undtagen hvor Matros-Udskrivning derved er bestemt; men de af Mandskabet, der anmelde sig bes hæftede med Legemsskade, gives Bedtegning herom i Rollen, og i den fra Districtet indsendende tabellarise Liste anføres under Rubriken: Sygelige med be': bredelige feil, indtil de enten igjen metbes helbrede. de, eller deres Skade fan ved Udskrivnings-Sessioner ne, hvor Districtschirurgerne frembeles bor mode, afsiørende bebommes, i Overeensstemmelse med Forordn. af 3die Junii 1803, §. 34. Hvad de Fnattede angaaer, som, i Følge Collegii Resolution af 4 de Oct. 1804, ffulle undersøges ved Sessionen af Lægen, da anbefales Sesfionen, naar ingen Læge derved er tils Stæde, neie at agte paa, hvem af det modende Mand- Fab, der er behæftet med betænkelig Fnattesyge, og at sørge for, at der strax af den civile Øvrighed bliver - føict feiet Anstalt for deres Euur ved Districtslægen; og 25 Martii. at hermed forholdes efter sædvanligviie med andre Atmuesfolk. - Hvilket saaledes tilkjendegives General frigscommissariatet til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for samtlige Norske Soe-Districter. Kongl. Resolution, at Officererne ved 28 Martii. Kongens Liv-Jagercorps maae paa deres Mundering bære samme Epauletter som Landeværns= Officererne, enhver efter den Grad han staaer i veb Corpset, saaledes at disse Epauletter blive af Guld, fiben Corpsets Officerer have gute Knapper i beres Uniform. (v) Kongl. Resolution, at den Danske Artille 28 Martii. rie Brigade made for Fremtiden hverve i orge 60 Mand aarligen, istedet for, som hidtil, 40; dog under Vilkaar, at Hvervingen steer i de Districe ter, som Kongl. Resolution af 26 de Julii 1793 fores skriver, og at aarligen til det Norse Generalitets- og Commissariats-Collegium indberettes, hvormange Nes Zuter der saaledes ere anhvervede. (x) Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), 28 Martii. at Sognepræsten for Frørup - Menighed, Hr. 3. Laub, mane af Odense Hospitals Midler forundes efterhaanden et Laan af 3000 Rdlr. til Frørup Præs ftegaards Opbyggelse og Istandsættelse, imod for denne Sum at udstæde Pante:Obligation for sig og Estermænd i hans nuhavende Embede til bemeldte 3 Hospi (v) Uf Gell. Tid. No. 14, S. 217; fee bechos Regt. Tillæg 21 Novbr. 1306. (x) 2f Goli. Tid. No. 15, S. 228. 28 Martii. Hospital, og af Capitalen aarligen at betale 6 pre Cento til Afdrag paa Hovedstoel og Renter. 28 Martii 28 Martii. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen Ribe), ang. Ribe Rectorats Darums Sogne Konge Roentiende, til Sneumgaard perpea tueret. Gr. Da Eieren af Gneumgaard, Kammerraad &amp mann, har andraget, at han suffer at udpatrellere en beel af bemeldte Gaards Marker, og desaarlag anholdt em, at det alleen maatte tillabes ham, til Giendom at overdrage Darum-Sogns Tiende Boere den paa dem hvilende Konge Korntiende, som til bemeldte Sneumgaard, ifølge allern. Bevilling af 13be Decor. 1698 (v), hidtil har været perpetu pet, imod at Sneumgaards Eier aarlig har ftaret til Sectoratet i Ribe, der med denne Tiende er beneficeret, 20 Tbr. Rug 09 30 be. Byg, samt veb Fastefald sa Mder. i Indkastning: Saa bevilges, at Eieren af oftbemeldte Sneums gaard maae til Eiendom overdrage de vedkommende Ziende bere Darum Segne Konges Korntiende, imob at Rectoratet ved Ribe-Cathedralskole erholder Sikkerhed for ovenmeldte Afgivt og Indfæstning udi Sneum, gaards Hovedparcel med Bygninger; dog at benne Pare tel da ikke maae være under 200 Tor. Eand god Ager og Eng, faa og at Ribe: Cathedralskole forbeboldes den i ovennævnte allern. Bevilling af 13de Decor. 1698 tilføjede Clausul "at, dersom Sneumgnarose Ciere Bulbs blive forsommetige med den fastsatte Afa give udi zette Tid at eriægge, eller med feestens Gis velse, naar den falber, blive nachlässige, skal den allernaadigste Bevilling dermed vorde ophævet." Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Nalborg-Stift), ang. 220 Rolc. Renter (y) See Hofmane Funbate: Samling T. IV. G. 526 09 527. af Stiftets offentlige Midler til Knivholt-Godses 28 Martii, Koolidende eg Flade Skole. Gr. Jens Nesborg, nuværende Gier af Knisholt: Gede i dette Stift, bar a) andraget, at der, ifølge 3, unber 24de Septbr. 1756, 11te Septbr. 1761 og rede Martii 1790, alleer. confirmerede Fundatfer (z), inbenaer paa ifte Prio:. ritet i bemeldte nichette: Gods og Harttorn en Capital af 5500 ble, hoie Renter, efter Funbaiserne, tilbeets stulle anvendes til uddeling blandt Godsets Noblibende; men at denne Bestemmelse om, at Capitalen skat investaae i Gedfet, gjør det meget vanskeligt for ham at erholde Laan paa 2den Prioritet, ligesom den og lægger indringer i Beien for nærværende og efterkommende Ejere i at kunne ubparcellere Godset; b) anholdt om, at ovennævnte Sum na for Fremtiden enten maatte blive staaende, mod iste Prioritets Panteret, i aftede Sogne Kirke med Korn- og vægstienbe og.i Flade:Sogns Konge:Korntiende, eller og at han maatte utbetale ten i Kongens Hasse, og derefter fritages for vitere Unfvar for Capitaten. Nærværende Ejer af forommeldte Knivholis-Goes, Jens Rosborg, mane udbetale en fandan Capital, hris Renter, beregnede til 33 pro Cento, fare meb de som, i Følge de ovennævnte Zundaiser, nu oppebæres, nemlig 220 Rotr., og at denne Capital mane indtages iblandt Walborg-Stifts offentlige Midler. Rescr. (til Kjøbstæds Over. Durigbederne i Dan 29 Martii. mark), at til Brandstader i Kjøbstæderne flat ud. redes 30 Still. pr. 100 Noir. af den d. 30te Junii 1805 forsikrede Sum 14,315,380 Mbit. (a) Canc. Circul. (til samtlige Landmilice-Seb 29 Martii, sioner, districtviis, i Danmark), ang. den i en udskreven Soldats Sted Leiebes Pligter. (b) 54 (2) De 2 ferfte findes i sofmans gundats-Samling, T. IX, Uppenbiz, S. 47.50, 75-78, og den af 1761 bestemmer Roget til Flade Skole. (a) Af Coll. Sid. No. 21, G. 330, hvor fees, at Ind tagterne ei have kunnet strekte til Udgivterne i be fenere ar paa 44,735 Rbit. 24 5. nær; see Plac. 12 Maji 1807. Stefcriptet er igjennem G. t. Deconomics og E. Collegiet expederet; fee Prom. 12 April 1806. (b) See Girt. 15 Rover. og 27 Decbr, 1806; samt Prom. 3 Febr. 1807. 29 Martii 29 Martii. Gr. Da der skal være Tvivl om, hvorvidt en art, ber er leiet af Een, som er udstreven til Landsoldat, førend Plataten af 16de Wartii 1804 ubfom, tan anfers pligtig tif, efter udtjent Sid, i Følge bemeldte Plakats Bydende, at møde i Eilfælde af Opbrud eller Warsch ved det Sgiment, han har staaet ved; eller om Den, der har Leiet ham, men itte tilført dette Tilfælde i Contracten, selv bac mode: Saa fulde man, i henhold til dette Collegii Circu Initskrivelse af 7de Decbr. sidstleden, til forneden Uns derretning og videre offentlig Bekjendtgjørelse for det ved Sessionerne mødende Mandskab melde: at den, der lader sig leie til at tjene i en af Landet udskreven Soldats Eteb, et pligtig til at opfylde alle de Forpligtelser, der paaligge den Stillende som Soldat, i Følge fin Værnepligt, og altsaa forbunden til at adlyde alle Un orbninger, som angaae Krigstjenesten ved den staaen de Heer, uden Hensyn til, om de vare emanerede, ben Eid, han lod sig leie, eller ere udkomne efter den Tid, ba de vilde i begge Tilfælde have været forbindende for Den, som leiebe ham. Tanc. Prom. (til Stiftamt og Amfmændene), ang. Indmeldelse af Vacancer i Skorfteensfeier -Inspecteur. Tjenester. Gr. Da Hs. Kongl. Hoibed Kronprindsen har forlangt af Gan elliet, at blive tillilet en Fortegnelse over for steensfeier Inspecteur Tienesterne i fsmtlige Kjøbstæder i Danmark og Norge, hvorved der maatte anføres, hvad be aartig indbringe i visse og uviese Indkomstet, Saa skulde man anmode Hr. (Tit.) behageligen at ville meddele Cancelliet de i saa Henseende fornødne Oplysninger, samt Underretning om, hvem der hidtil har befat bemeldte Bestillinger (c). I øvrigt bør der, naas (c) See Rescr. 31 Juli og 3 Aug. 1670, samt Girc. 4 Aug. 1804. naar Bacance i nogen af de forbereite Tjenester inds 29 Martii, traffer, hetom gjøres Indberetning til dette Collegis um; og, Pulde diese paa et eller andet Sted være af den Betydenhed, at Indkomsterne kunne overstige 3 d 400 Rötr. aarlig, faa ville Hr., ved at indbes rette Bacancerne, tillige melde, om Nogen, og da Hoem, maatte ansøge disse Poster, paa det at Sup plicanterne i saadant Tilfælde kunne concurrere med duelige og veltjente Under Officerer ved Tjenesternes Besættelse. Ganc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand og 29 Martii. Biskop), hvorved indtil videre bifaldes deres under 8te f. M. indsendte Forslag, hvorledes den for de of afdebe Bergemester Bondo Jacobsen, til Christendommens Skole i Assens henlagte og ved Nuction af rode Octobr. f. 2. bortsolgte Jorder, udbrags te Capital 1981 Mdir. 1 ME. 1 §., bedst kunne ans vendes til Skolevæsenets Forbedring i 28fens, i Følge Hvilket; 1) Jattigressen i Assens fucde tillægges Menten af den for et Fattigvæsenet samme steds titherens de og ved bemeldte Auction afhendet Jordstykke uds bragte Capital 5 Stdir. 5 t. 9 §. til Belob 3 Rdlr. 3 ME. 95. 2) Chorsdrengene i Assens skulle indtil videre beholde de dem af ovenmeldte Jorder forhen tila lagte 35 Rolt. 3) Stolelæreren i Assens tillægges til Lens Forbedring 25 Molt. 4) og de øvrige Renter af ovennævnte Capital, til Beleb 10 Rbir. 3 ME. 3 §., nedlægges i Stolens Casse og under Skole: Inspecs teurernes Tilsyn anvendes til Lesebøgers og Lands Ports Indkjøb til de fattige Skolebørn. Gane. Prom. (til Biskopen over Ribe Stift), 29 Martii, at det Nars Capitelstaxt, for hvilket Tiende 5 21f, 29 Martii. Afgivt i Følge indgaaeb Forening for første Gang etlægges, bør ved Beregningen af Penge: Afgivten indbefattes under de 10 sidste Kars Capitelstaxter, hvoraf Middeltallet skal uddrages. (Paa hans Fore= (porgiet.) (d) 29 Martii. 29 Martii. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden i Tronds hjem), at Placgten af 1ste Novbr. 1805 ifte har havt til hensigt, at betage vedkommende Dorig hedepersoner, som det paa den Tid tilkom at udstade Reisepasser, denne Net og de dermed forbundne Emos Tumenter; hvorimod Placatens Bestemmelse ikkun an tages at gaae ud pan, at politiemesterne feat overa drages Reisepassers Udfærdigelse ved de Personers Af gang, som, da Placaten udkom, vare i Besiddelse af Ret til at udfærdige Passer, hvilket end ydermere bes Styrkes ved det deri indeholdte Udtryk i Fremtis ben." (e) Rentet. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Accord med Fæestebønder om Arealskatters Svarelse. 3 Anledning af den med Hr. Kherrens Betænkning af 19de d. M. tilbagefendte Skrivelse fra Proprietair Thøger Teilmann til Endrupholm, hvori han fore spørger, om det ikke kan være Husbonden tilladt, ved Faste:Forandring, eller ved at accordere Fæsterne Hove riet (d) See Prom. 26 Febr. 1803, 24 Nov. 1804 og 16 Nov. 1805, samt Forordn. 8 Jan. 1810. (e) 2f Schous Forordnings- Ubfog, XIV D. S. 381, hvor der er henvist til Coll. Tid. No. 17, Paa. 260. Her siges, at Cancelliet, i Anledning af flere bertit indkomne Forespørgfeter om Forstaaelsen af ovenmetote Placat, bar ladet Vedkommende tittkjendegive Dette, til forneden Efterretning. See Circul. 5 Uprit 1806. tiet for Venge eller Korn, naar han med dem kan for: 29 Martii, enes, at gjøre den Betingelse, at, Fæsterne for Items tiden svare de ved Forordningerne af ifte Octobr. 1802 95 21 de Octobr. 1803 paabudne Afgivter, uden, nogen. Godtgjørelse fra husbonden, skulde mon berved tjenst, ligst melde til videre behagelig Bekjendtgjørelse for ben meldte Proprietair Leilmann, at, forfandibt faaban Betingelse forud er vedtaget og indgaaet imellem Husbonden og Fæsterne, tan Intet derimod fra Kammeret& Sibe være at erindre. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til herre 29 Martii. Driberg, Generalfrigscommisfair i D.), at 1) alle de i So-Rollerne som Ilfovante staaende Perfoner, der allerede een eller flere Gange have været ubrevne og sendte til den Kongelige tje mejte, Hoad enten de deri have været brugte güler ei, sal strap gives Bedtegning i Rollerne som 36. Dante, og overgaae i disses Klasse, hvoraf følger, at de kunne udskrives til So Tjenesten, naar Lodden bet til træffer bem: 2) pas lige Maade herefter bør fors Holbes med de Usovance, som udcommanderes til den Kongelige Ss Tjeneste, Admiralitets- og C. Collegii Prom. (til Genes 29 Marsii, ralfrigecommissairen i Danmark Hr. Kherre Driberg), at lisovante, der have gjort Logt, gedtegnes Søvante. Collegiet har bragt i Erfaring, at i nogle af Die Stricterne de usovante Limiter, efterat være blevne abe commanberede til Se 2jenesten, alligevel vilkaartigen betragtes som Ufovante; og naar de blive over 19 Aar gamle, anvendes til Land Krigstjenesten. Grunden til 29 Martii, til saadanne Limiters Udskrivning til Soldater angives at være: deels at de ikke have været til Søes, og altfaa ikke kunne være blevne dueliggjorte til Søvante, deels at de, ved at staae som Ufovante med over 19 Wars Alder, ifte kunne oftere ubcommanderes til Sea Tjenesten. Men, da disse Grunde ligesaalidet findes antagelige, som hjemlede i Forordn. af 8de Jan. 1802, hvis 22de §. derimod bestemmer, at de Ufevante, esters at have gjort eet Togt, stulle anføres i Rollen som Sovante; faa fulde Man herved tilkiendegive Hr. Kherren til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for samtlige danske Districter: at alle de i So: Rollerne som Usøvante staaende-Personer, der allerede een eller flere Gange have været udskrevne og hidsendte til den Kongelige So Tjeneste, bor, hvad enten de deri have været brugte eller ei, firer gives Wedtegning i Rollers ne som Sovante, og overgaae i disses Klasse; hvoraf følger, at de kunne udskrives til Se Tjenesten, naar Lodden dertil træeffer bem; og at paa lige Maabe here efter bør forholdes med de Ufovante, som ubcommans deres til den Kongelige Ss-Tjeneste. I April. Canc. Circul. aug. Indberetning fra Retterne, naar Rangs eller Embeds Personer ved Dom tabe borgerlig Agtelse. U Gr. Da Ds. Kongi. Wajeskat, paa dette Gellegii allers underdanigste Forestilling, under 21de f. M. har behaget at resolvere : "At naar nogen med Nang, Titel eller Embedsværdighed benaadet Person, ved Høieste. Ret eller Overs eg Under-Retterne i Kongerigerne overgaaer Dom for saadanne Forseelser, som enten for endeel eller aldeles kunne medføre Tabet af den borgerlige gtelse, have ovennævnte Retter, faasnart Dom er falden, derom at gjore Indberetning til Cancelliet, paa det at ved= 1 April, ommende Collegium derefter kan gjøre He. Majestæt allerunderdanigst Forestilling om Sagen": faa hac Man ikke vildet undlade herved at meddele (Zit.) denne allerhøieste Resolution, forsaavidt dem angaaer, til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. '(til Amtmændene), indeh. Kongl. 1 April. Resol. af 28de f. M., at Landeværnets Made til Epercitie, som var bestemt til at begynde i Nar, ends nu for dette Aar ikke skal finde Sted, men udsættes. Ganc. Prom. (til Magistraten i Kjøben. 1 April, havn), ang. Zidepengenes Forhøielse for Skrædersvende, samt deres Erlæggelse af de Les dige. (f) Gr. Sibermanden, Labemesterne og Olbgefellerne beb Stræderlauget have for Magistraten andraget, at deres Evendelades tuberballance (g) 492. 88. for hver Svend qvartaliter. 3 den Anledning meldes: At, forsaavidt angaaer Ansøgningens iße Post, bar der, i saa Henseende, forholdes paa samme Maade ved Skræderlauget, som veb Cancellicts Skrivelse af 1ste Novbr. 1803 (b) er bestemt for Skomager lauget og, betreffende den aden Post (om Eibepengenes Forhoielse af I E. qvartaliter), at, i Betragt ning af, at saadan Forhøielse ansees forneden, og alle Betkommende beri ere enige, findes Intet derimod at erindre. (f) 20f Coll. ib. So. 16, G. 246 09 247. Canc. (g) Bertil ligesom i Raabftue-Placat 11 April 1806; for Pr. 9 April 1805. (b) Er itle taget med iblandt Rescripterne, forbi den ordlig er i Plac. 8 Noobr. 1803 udi Forordningsame lingen; fee Prom. 15 03 Plac. 21 Julii 1806. 1. April. 5 April. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Politie Uniform at bæres af nogle Berredsfogder. Hr. Kherren har, veb i Skrivelse af 14be Drebr. f. 2. Hertil at indsende en Ansøgning fra Herrebsfeged Dabi, em Tilladelse til, at anlægge den for Politiemesterne i Kjøbstæderne anordnede Uniform, tillige indfillet, at en faaban Tilladelse maatte gives alle Herrebsfogs berne i Ribe-mt. Untebning heraf fulde mon ille undlabe at melbe: at det tillades herved Herrebsfoged Dahl at bære den ommeldte Uniform, og for Frem tiben overlades det til Hr. Kherren selv, at meddele en lignende Zilladelse til andre Herredsfogder i det Dem betroebe Amt, naar be maatte anffe Snabant. Canc. Circul. (til Kjobenhavns Politiemes er, hoer Stiftamt- og Amt-mand, Greve og Baron, Sø- og Land Krigscommisfair i Dans mark), ang. Reise- og Flytte-Pasfe for Sø- Judrollerede. Gr. For at forebygge of Boio! om, boorbidt be lytte pas og Følgesedle, brilfe af Inbrolleringe Chaferte, Canda og s Krigecommisfairerne eller andre Berkommende mebe beles Se-Indroulerede, kunne anfees som formelige Reisepas, ca tillægges Diefes Birtning, Bar Cancelliet, efter Overcenstommelfe meb bez kongl. bmiralitats og Come. miefariats: Collegium, anfiet bet fornosent, hetveb at fastsætte: Xt de Ce-Indrollerede, uagtet be ere forfenebe meb be web Forordn. af 8be Jan. 1802 §. 17 og 53 Be fatebe Flyttepas og Følgefedle (1), ikke bør fritages for at erhverve formeligt Reisepas, maar de ville pasfere Færgesteder, eller foretage andre Reiser, paa hvilke det er befalet at Reisepas sat forevises, inden det kar tile (i) See tillige r Monbr. 1805, Prom. 29 Martii og Plac, 14 Junii 1806. tillades den Paagjeldende at fortsætte sin Bei; dog at 5 April. albeles ikke nogen So-Indrollered meddeles Reisepas, med mindre han fra So-Inbrolleringen er forfonct meb Flyttepas eller Følgeseddel, og endda ikkun til den Reise, som Flyttepasset eller Følgesedlen ipder pas. De Reisepas, som saalebes hos den civile Dorigheb of So Indrollerede erhverves, ber stedse meddeles dem aden Betaling (k). Derimob ber de Meisepas, som af Indrolleringscheferne eller Sø og Land-Krigscoms missairerne udstedes til det Mandskab, der er indkaldt til Krigstjenesten, og af Beevingschefen til det Mandseab, det et forlovet hjem, uden andet Øvrighedspas respecteres af enhver civil Øvrighed, saalenge be ei ere forældede, eller Jhændehaveren derpaa vil foretage" nogen urigtig Reise. Hvilket man ikke har ffuldes undlade herved at melde Dem til behagelig Efterret ning og Bekjendtgjørelse for samtlige Beskommende. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice. Ses: 5 April. fioner, districtviis, i Danmark), ang. hvad yder mere bør iagttages, naar en Eægbsbestyrer fra og en Anben tilstræder. Gr. Da den ved dette Gollegiums Circulait Gtrivelse af 6te Martii 1804 befalede Fremgangsmaade, ved forefalden de Forandringer i Lægdsforstanderskabet, undertiden skat medføre væsentlige Uleiligheder for de fratrædende Lægesbestyrere, saa har Gancelliet, for at forebygge Saadans, fundet fornødent, til de Bestemmelser, fem indeholdes i forbererte Circulaire, at tilfoie følgende: Natt en Embetsmand eller Godseier fraviger §. I. Lægdsbestyrelsen, bee han eller hans Sterybo og Nes vinger uopholdeligen til Eftermanden aflevere faavet Lagdsmandskabet som Lagos:Archivet, det Første efter Rollernt og af og Lil-gangslisterne, og det Sidste effet (k) Dog betale Volontaires, efter Prom. 7 Octobr. 1306 5 April. efter neiagtig in duplo forfattede Regiftraturer: Hvors næst han eller de af Eftermanden derfor bør lade sig give neiagtig vittering in duplo, af hvilken det ene Exemplar af Registraturet bliver at fremsende til Amts munden og Land- og Se Krigscommissairen, med Ans meldelse om den skeete Forandring i Lægdsbeftyrelsen, ba den afgaacde Lagtsforslander, indtil Saadant skeet, itte fritages for Ansvar i Henseende til Lægdebestys relfen, nagtet den ny tiltrædende Lægdsforstander fra be: Dieblik af at han udnævnes til Embedet eller tils fejedes Godset, hvormed 2ægbsbestyrelsen er forbun ben, ligeledes bet antage sig Zagtsbestyrelsen, og ber forge for, at der til ham af Formanden aflægges veds berlig Rede og Rigtigheb for det hele, da han, ifald Han i faa Maaber viser sig efterladen, af Amtmanden og Land- og Søs Krigscommissairen bor trages til Ansvar, hvilke ved deres Kjendelse strap have at decis dere alle bastioner, som angaaende deslige Afleve 5. 2. ringer maatte opstane. Ved Forandring af Lægdsfors standerne for alt Lægtemandskabet byviis sammenfals bes til Døbe paa et bequemt Sted i den By, hvortil Gamme henfører, og der af den fratrædende Lægbs. forstander fremstilles for den Ziltræbende, som nøiage tig har at conferere Mandskabet med Rollerne og afs og Tilgangslisterne, og som, faafremt han da finder nogen Urigtighed, strap ber anmelde Samme for Bande milice Seffionen, eg neiagtigen anmærke Saebant i ben af ham til den fratræbende Lægdsforsander givens be Qvittering for Mandskabets fleverelse. Foranforte Bestemmelser i Henseende til det ved Lægdso Bestyrelsens Fratræbelse iagttagende Forhold skulle dog kun være anvendelige, naar Embedsmænd eller Jordes §. 3. godse godseiere seio fratræde den, men ingenlunde naar disse 5 April, Sioste lifte Forvaltere eller Fuldmægtige, hvilke kun paa Eiernes Begne, og pan Disses eget Un. og Tile foar beforge Lægdsbestyrelsen; hvorimod det maae over labes til Eierne, hvem Pligten af Lægdsbestyrelsen selv paafigger, af disse deres private Fuldmægtige at tabe sig give behørig Rede og Rigtighed, for hvad de yan deres egne have havt under Hænder, men hvor hos dog Gierne for iagttage, at de, maar de obers brage Bestyrelsen af de med Lægdsbestyretsen forbunde ne Forretninger til nogen Guldmægtig, derom ber anderrette Sessionen, faafom be, i alle Maader og imed privat Regres til disse Fuldmægtige, face til ansvar for Disses Handlinger som Lægdsbestprete, og faasem Sessionen altsaa ber have Bestis for, hvem saadanne Jordegodseiere ville erfiende som deres Mandatarier. Hvilket herved tilkjendegives samtlige Landmilice. Sessioner i s District, til behagelig Efterreto ning og forneden Bekjendtgjørelse. Ganc. Prom. (til Amtmanden over Born 5 April. Holm, som har andraget, at Stevnevidner

• Almindelighed der paa Landet ansee bette Ombud

som et betydeligt Onus, hvorfra de snarest muligt enste sig entledigede, samt at bet ise sjeldent skal være Bans skelighed underkaftet, at faae duelige Mænd til dette Ombud; altsaa forestaaet, at der for Stævningsmens dene maatte, i lighed med hvad i Henseende til flere andre Bestillingsmænd er fastsat, bestemmes en Tera min af 3 War, i hvilke de, naar forresten antagelige undfyldende Karfager ikke hindre bem, bør være pligs tige at foreslaae bemeldte Ombud): at dette Forslag VI Deel 13 Bind adet 5 April. bifaldes; og at der forst, naar nogen Stævningsmand 5 April. 5 April. har havt denne Bestilling i 3 Aar, og han ikke er at - formace til, længere at vedblive ben, bor fee ny Ubs nævnelse af Dommeren efter Smgang blandt de til samme Ombud duelige Subjecter. (1) Canc. Prom. (til Amtm. over Smaalehnes nes Amt), ang. at Forordn. af 26de Octobr. 1804 ikke er at anvende paa Afkalde fra Mindres aarige med Curatores. (m) Gr. Meb hans Promemoria af 17te f. M. har Cancelliet mobtaget en Forestilling fra Sorenskriver Riegels, angaaende hvorvidt de af Mindresaarige med deres Guras toret udstædende Uffalde tunne anfees at være indbegrebne iblandt de bitteringer, som i Følge Forordn. af 26de Octobr. 1804 bens 6te §. skal ved Udstædelsen bekræftes af Notario. Forantebiget heraf fulde an anmode r. Kherren at ville tilfjendegive Vedkommende, at, ta bes meldte Forordning blot har laante Penge og med den Minbre-aarige opgierte Fordringer til Gjenstand, Saa kan den ikke være at anvende paa Ustalb, soms Mindre.aarige med Euratores udslæde. Admiralitets- og C. Collegii Prom. (til Generalfrigscommissairen i D. Hr. Kherre Driberg), ang. Omkostningers Erstatning af de Se-Sessioner, der udskrive og oversende svage eller utjenstpligtige Personer. Gr. Jblandt det i Kar til den Kongt. Søtjeneste ube revne og her til Staden antomne Mandskab, befindes Nogle, der er beladte med Brokskade, hvilket gjør bem uduelige til den Kongl. Setjeneste; Andre, som have giort 8 Zogter, og altsaa burde været forbigaazbe ved saa tiden en Udskrivning, som den i War; eg Gen, som, formedelst bevist Sygdom, ikke mødte ved Sessionen ifior, er bleven ubrevet i Aar efter 36te §. i Forordn. af gde Jan. 1802; endstfondt denne §., faavet efter den Sammenhang, den staaer (1) Uf Coll id. No. 18, S. 283 og 284. (in) See Prom. 3. Decbr, 1804, 9 og 16 Martii 1805; samt 7 Jan. 1809, staaer i, med foregaaende 3ste §., som efter Biüighed og 5 April. zigtige Fortolkningsregler, ikke bot anvendes paa andre end dem, der ved urigtige Attester om Sygdom unddrage sig den Kongl. Tjeneste. Collegium har derfor maattet labe dies of traz igien frigive fra Barvingen. Deres Udskrivning og Sidsendelse har altsaa ikke været til nogen Nytte, men blot til Byrde for den Kongl. Casse oa Fols kene selv. For nu i Fremtiden at betrygge den Kongt. Casse for faadan unyttig Udgivt, har Collegium resolveret: Ut samtlige So-Sessioner sat tilkjendegives, at hvis flige Folk oftere under lige Omstændigheder, som i Uar, ubskrives og hidsendes til den Kongl. Setjeneste, da bor de Omkostninger, som deres Üdskrivning, Hibs sendelse og Tilbagesendelse foraarfager den Kongl. Casse, erstattes af ben eller be Sessioner, som have udskrevet og bidsendt dem. Hvilket Hr. Kherren vilde behage at communicere samtlige banste So.Sessioner. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Che 5 April, fen for 3die Division Commandeur Urfin), at Divisions Frimændene ei maac for Inds rollerede gene til Orlogs, Ut det ikke kan tillades Divisions Frimændene at indgaae i Brlogstjeneste istedet for Indrollerebe, siden de muligen selv kunne blive indkaldte til benne Zjenes ste, det vilde Hr. Commandeuren behage at tilkjendegive. Sans peter golft af 3bie Divifions 2 det Compagnie No. 55, og Bendt Latfen Brandt af samme Divis fion og Compagnie No. 63, i Gjenfvar pan beres bess angaaende indgivne Ansøgning." Canc. Gircul. (til Landmice-Sessionerne, 8 April, bistrictviis i Danmark), at uduelige Solda ter anvendes ei til Landeværn, men blive i Rollen til Styllubske 20. (n) Si 2 (n) See Horordn. 15 Febr. 1808. & April. 8 April. 10 April. Gr. Da Cancelliet har bragt i Erfaring, at de Solbas ter, som, efter at have været indeholdte ved Regimentet som casfable, blive i Almindelighed af Sessionerne affte digede som landeværnsmand; men disse, som ubuelige for Armeene Tjeneste, heller ikke tunne anfees for at være istanb til at opfylde deres Bestemmelser ved Landeværnet: Saa fulde Man herved melde, at ovenmeldte Soldater, bør herefter ifte tilfores Landeværnet, men bor blive staaende i Rollen og der anføres i en særskilt Nubriffe, for i paakommende Tilfælde efter Omstændig heberne at kunne anvendes til den Kongl. Tjeneste som Stykkudske eller paa anden Mande. Canc. Prom. (til Udmiralitets- og E. Collegium, der har anmodet Cancelliet om, at en veb Holmen ars beibende Daglønner, Smedesvend Morten 2., fos ved Sessionen dette Kar har erholdt Afsked fra des staaende sær, maatte, meeb Hensyn til hans Duelige hed i Holmens Urbeide, fritages for at indtræbe under Landeværnet): at derimod ei kan være Noget, da det efter Anordningerne ei kan formenes en afskediget Solbat at bosætte sig i Rjøbstæd, hvor hans Ophold fritager ham for Landeværnstjeneste. (o) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Indrolleringschefen og Overlodfen i Christjanssand- District), ang. den af Lodspenge paabudne Afgivt, og om Eodferne paa Eister. Unledning af be Spørgsmaale, som Ladserne paa Lister i Følge Hr. Commandeurens Skrivelse af 10be f. M. have gjort til Hr. Commandeuren, og hvorpaa De udbede dem Collegii Bestemmelse, har Man tes solveret saaledes, som nu efter hvert Spørgsmaal skat fremsættes, nemlig: (o) See ibidem. Paa Pas xfte Spørgsmaal: Dm der ber erlægges Afgivt 10 April. of ben Betaling, som, nade en Ends er kommen onboro i et fib, der enten har Stade, eller fors medelft Storm er i fare, og har betinget sig fine Lodepenge, udleves for Hjelp of andre Lodser eller Folf, som ere med i Lob6baabes, og for bennes Brug til Stibet8 Fretse? Resolution: Da Unordningerne tydelig nok bestemme, at fgisterne tit Lobsvæsenets Vedligeholdelse at erlægges af att hvad som af Lodserne, faqvel i ordinaire som extraordis naire Tilfælde, erhverves ved at bringe Skibe beholdne i Havn saa findes ingen yderligere Bestemmelse fors neden; thi i ethvert enkelt Eilfælde, hvor Spørgsmaat kunde opstaae i Anledning af, at andre end Lodfer erhvervede Noget ved at hjelpe et Sib, sem var i Fare, maae de gjeldende Anordninger herefter, ligesom hidtil, ansees tilstrækkelige saavel at frifinde for As.. givt, naar den ikke bor eriægges, som afværge, at Lovgivningen ikke eluderes i Henseende til Ufgivten. 2det, Spørgsmaal: Om der skal fvares Afgivt af hvad en i Fare værende Stipper maatte ublove og give til Fiskere eller Andre, sem, efterat en gods har paataget sig Lodsningen, maatte komme til Stibet, og af Slipperen blive antagne til Sip? Resolution: Det følger saavel af Zingens Natur, som af Lovgiv ningens udtrykkelige Bud, betreffende Afgivten af Lodspengene, at ingen Afgivt skat svares af den Len, det af en Skipper erlægges til Fiskere eller andre Lodsvæsenet uvedkommende Folk, for en eller anden Hjelp, Lobsningen uvedkommende, og hvortil Stippe- Ji 3 201 zo April, ren fels antager dem; men naar i øvrigt Spørgsmaas let skulde opstaae, om alt, eller ikkun en Deel af hvad Lodser erhverve ved at bringe et Skib i Behold, skal anfees som Lodspenge? maa saadant Spørgsmaal, ligesom tilforn, blive at afgjøre efter de Splysninger, som maatte erhverves. 3die Spørgsmaal: Dui Podserne, i Tilfælde hvor dem kunne tilkomme Reijepenge, fulle betale den Afs givt, som er paabudet at svares af Lodspenge? Resolution: Da Anordningerne tydelig bestemme, at Ufgivt skal erlægges af Lebßpenge, faa følger deraf, at anger Afgivt ftal etlegges af Reisepenge, men at det i øvrigt i Zilfælde, at under Navn af Reisepenge gives eller betinged en Eum, der ikke er forholdss mæssig, og altsaa tunde antages at indbefatte en Deel of extraordinaire Lobspenge, vil blive nærmere at afgjøre, hvor fler en Deel af Summen, bee billi gen fan ansees som Godtgjørelse for Reise. Omtoft ninger. 4de Spørgsmaal: Om det kunde tillades Lodserne paa cister, hvor ingen Havn flat være, selv at adlodse i deres eget Oldermandskab eller i de næste Havne og paa hver Side af Lister, nemlig paa den ene Side Hitterøe og Luchavn, Eqvøy og Fahre fund paa den anden Side? Resolution: Da Lodserne i enhver Afdeling eller Slbermandskab have efter Forordn. af 19de Maji 1763, §. 25, Met til veb Ublodsning at erhverve, ligesaavel som veb Indlobsning, uden Omgang, saalænge de ingen fælleds Kasse og Forening. angaaende Ublossningen have optet: settet imellem fla faa behøve lodserne paa Lifter 10 April, ingen færdeles Tilladelse til at erhverve ved Ublobening fra Havne i det Didermandskab, hvorunder be hore; og Ret til Ublodsning fra Havne under andre Didermandskaber tan ben ikke tilftanes. Hvilket saaledes tilkjendegives Hr. Commandeuren til Efters reining og Bekjendtgjørelse for vedkommende Lodser. Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand), ange 11 April. at de ved Store-Magleby-Net inbgangne Fors liig have recutioner Araft. Gr. Eftersom under 13de San. 1774 er bevilget, at ingen Cag maae for Store-Magleby Ret paa Amager frems komme i ette, forinden Schouten med Skriveren og samttige Stevens Mænd have søgt at afgiore Samme ved et mindeligt Forliig; og det nu er blevet andraget, at der red de ved denne Net indgaaede Forliig ifte langer opnaaes den tilsigtede Nytte, fordi Samme itte have den Ret til Grecutions Erhoidelse, fem ved Anordn. af 1ode Julit 1795 §. 43 et tillagt de Forliig, der indgaaes ved de Overeenstemmelse med Samme oprettede Forlige:fescoms missioner: San vil Kongen herved have fastsat: at de Fortüs, som web bemeldte Store Magleby Net for Schouten, Skriveren og samtlige Steppens Mand sluttes, manse have samme Virkning som den, der ved Forordn. af iode Julii 1795 §. 43 er tillagt de mindelige Fores ninger, der ved de anordnede Forligelfes commissioner indgaard, Rescr. (til Sjellande Stiftamtmand og Bi 11 April. Top), ang. Forandring med Alteret i Steges Ricke, og Præsten at være vendt mod Menigheden. (p) Gr. Da til det danse Cancellie er indkommen en Siri seffe fra Bergen for Kirten i Stege Kjøbstad paa Msen, Kjøbmand H. Krenchel, om at bet maae tillades, mee dens Ji 4 ) ft. Reset. 30 Sept. 1803, 29 Jun. 1804, 20 Dec. 1805, 9 98 23 Maji 1806, 25 Upril og 30 Junii 1807. 11 April, dens bemeldte Kirke er under Reparation, at fade stickens Alterbord ubflytte fra Altertavlen, saaledes, at Præste a ved sine Functioner funde staae imellem 2 Is tertavlen og Borbet henvendt mob menig Heben: 11 April. 11 April. Sna- tillades at den anfegte Forandring i forbe meldte Stege-Kirke maae foretaged, bog under følgens de Bestemmelser: 1) at, da Præsten skal opholde sig bag Alterbordet under Sangen, bor et anstæns sigt og overtrukket Sæde beredes for hem lige for Alterbordet, samt Gulvet imellem Altertavlen og Bors det være belagt mcb Bræber og ei med Steen; fast 2) at Alterbordet bør være rundt omkring behængt med et anstændigt Alterklæde af Fleiel, Silfe eller smutt Stlæde, som bør rætte ned til Gulvet, og oven paa være belagt med en hvid, reen og heet Dug af pass Tende Finheb meb Kniplinger omkring. Rescr. (til Fyens Biskop), at Degnen for Haarby Menighed, Hans Friis, mane ved Degneboligen opføre 6 Fag Huus, der stedse skal være Enkesæde for Degne Enkerne i hearby Degnes alb, og af Eftermændene i Ratbet indløses for en af uvildige Mænd fastsat Taxt, og Byggepladsen vælges fantedes, at Enken faaer fin logang for sig selv; fame endelig, at den fornødne Urtehave-Plads udlægges pas et den opførende Bygning nærmest liggende Sted. Rescr. (til Amtm. over Randers-Amt), at Borsdagen herefter skal være Tingdag for Kate holms Birk istedet for Loverdagen, men at der for Resten, ihenseende til Tiden paa hvilken Retten skal holdes, Sliver at forholde efter Danske Love 1-3-5. (Efter Ansøgning fra T. Torbierufen, Dommer eg Sriver ved dette og Høgholms Bicketing, hvor Resten egsaa holdes om Laverdagen.) Con Confirmation paa et af afg.Andreas Riers 11 April, umgaard, forhen Kloffer til Domkirken i Bers gen (1) under 15be Decbr. 1800 oprettebe Gavebres: "Hermed legerer og stjenker jeg 650 Rdir, til Doms Fickens saakaldete Grac Skoles Bedste, hvilken Summa udi tilstrækkeligt Pant og af mig til dette Brug deponerede Penge eller i Sammes Sted af mig egenhændig pantegnede Obligationec ved min bebelige Afgang overleveres de Herrer Inspecteurer for bemeldte Skole til Bestyrelse, dog tillige under den haie Diret tions Opson, efter hvis Drdre det legerede betroes sit en af Samme beskikket vederheftig Mand, eller, om Hoist samme finder for godt, til bemeldte Stoles Fore stander til at indkassere de aartige Renter hver I 18 Junii og 11te Decbr. af den legerede Capital, og for Samme at være ansvarlig, hvilke Reuter de Herrer Inspecteurer vilde behage at anvende til beatelbte Sto leborns Pleie, saaledes at de fattigste af Børnene, foruden det sædvanlige Linned af Skolen, face til Dm Sytte, nemlig en Dieng en Stjorte og en lang Dug, en Pige en Saif og et Halstøtticede hvert Xar i Junii Maaned; ligeledes, om Menterne tilstrekte, anvendes Noget til Sto, Stoflikken og Hofer, eller der indkjos Bes Mid-Barn, som Bornene selv eller deres Modre strikke til Stremper. Jeg forbeholder mig fels Ret og Frihed til, om gjøres fornodent, videre at disponere og efter Omstandigheder at gjøre Forandring herudi,

• Fald jeg lever, samt at lægge Mere til Capitalen,

fem fat antegnes paa dette Document, og være Nettes Si 5 fnor (a) faafcemt han sig ingen Birsarvinger har efterladt; dog Sjette og Tiende: Penge samt al anden Kongen tilkommende Krvefaldsrettighed i alle Maaber ufor: Tsantet 11 April. fuor for Eftertiden til min Billies Fuldbyrdelse. Til 12 April, desmere Betryggelfe, at ovenanferte min Billie kan blive opfyldt og effectueret, faa vilde den hoie Direc tion samt de Herrer Inspecteurer for bemeldte Skole foge og tage ftadestes Betaling udi bet mig tilkjøbte afg. Mab. Carmens Huus eg Grund, beliggende i 17 Rode No. 45, for 350 tbl., som en til samme Stole paa benne min Ciendom haftenbe forst priori teret vitterlig Gield uden mindfle Sudsigelse eller Paas tale af mine Arvinger. De ovrige 300 Rdlr. depe neres og nedlægges her i danse Gourant, som udiaa nes paa tilstrækkeligt, lovligt og referiptmæssigt Pant, hvilket, one jeg lever fan længe, skal besorges af mig med lovlig Obligation, der af mig al pantegnes, som en vitterlig Skyld, til bemeldte Gran-Stole. Renters ne af disse Summer svares ikke i min Levetib, uber Hvad jeg selv frivillig skjenker og henlægger, som ftal anføres paa dette Gavebrev." Canc. Prom. (til Amtm. over Ringkjøbing- Amt), om hoo des henhører til Borgervæbmingens aben Afdeling. m. M. om Armatur Uts givters Ligning. Gr. Efterat have modtaget Hr. Amtmands Erklæring, bat. 16de Febr. fibfkleben, over de af Borgercapitain a re pot i Ringkjøbing fremsatte Sporgemaale, Borgervabe ningen betreffende, Fulbe Man, til behagelig Efterrets ning og videre Befjendtgjørelse, herseb melbe: At Man bifalder Deres Mening, at der ved den i Reglementet af 4 de Junit 1802 5fugte Benævnelse af Mandskab af Borgerklassen", som henhører une Der Borgervæbningene aben 2fdeling, ikke fan fors staaes andre end de, som boe, stadigen opholde sig, sler tjene for fast Løn i Sjebfederne, og som enten, uden dog at henhøre til nogen privilegered Stand, 12 April, have været albetes undtagne fra Værnepligt, eller ogs saa, ved at henflytte til Kjøbstæd, i Overeensstems melse med Anordningerne, ere blevne fritagne for den dem i deres forrige Stilling i saa Henseende paaliggens de Forpligtelse: hvoraf følger, at Reserver, der med Am spas tjene i Kjøbstæderne, ligefaa lidt som Só limitter, henhore under Borgervætningen; men at Derimod Embedsmændenes betjente, Landeværnse mænd, der tjene eller bee i Kjøbstæderne, Gerstates Tjenere og Ruoske, og de, der have erholdt Fria pas, uden at have været i Krigstjeneste, ber benrege nes derunder (r), - I Henseende til Capitain ac pote Forestilling om, at de for Forseelser ved Borgers væbningen idømte Zuicter maae tilfalde Compaga niets kasse, istedet for Fattigkassen, da vil det i sac Henseende forblive ved Reglementets Bydende. Angaaende det af ham udlagte Forskud til Gevære og Bajonetter m. v., da fan den i Følge allerhøieste Resolution af 17 de Junii 1803 anordnede Commiss fion, som skal foretage Repartitionen af de til Borger pæbningen medgaaede Omkostninger, paa Hr. Amtmands nærmere approbation træffe Accord meb ham om Betalingen for det Anskaffebe, hvilken derefter blis der at repartere: og vil saavel denne Udgivt, som hvab der endnu vil medgaae til Armaturs Anskaffelse i be dem anbetroede Kjebflæber, være at afholde af hver 2piser, siden ben i de Kongl. Resolutioner af 27be Febr. 180% og 17de Junii 1803 (8) omtalte Repara sition paa samtlige Kjøbstæder i Amtet blot angaaer (1) See Prom 24 Julii 1802. (s) 3 Gir, af 28 Febr, 1801 09 9 Julii 1803. be

12 April: be i Tuledning af Urofigheberne i 1801 haute Abgin= 12 April, zo April. ser til Armaturs Anskaffelse, men ikke dem, som siden have fundet Steo. 3 evigt skal Sr. Amtr mand erholbe nærmere Evar paa Deres Indfilling om Borgervæbningens Meblæggelse i &emvig. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nordres Bergenhuus Amt, som har forlangt Resolus tion, om affebigeb Capitain Geiberg er, som Beboer af en Gaerb i Indre, Sogn, pligtig at sidde Laugret eller ifle): at fornævnte Capitain Beiberg, som pri silegered Person, ei tan tilpligtes at være Lauarettesamand, hvilken Bestilling allene kan paalægges jords beugende Almuesmænd. () Gen. 28. Deconomies og E. Collegii Prom. (til Kjøbstæd-Over-Øvrighederne), ang. hvad efter Skris velse af 22be Junii 1805 og Rescr. 29 de Martii 1806 stal i Brandhjelpspenge erlægges. Endfjendt vor Skrivelse af 22 de Junii f. 2. ikkun indeholder en Udskrivning af 20 ß. pr. 100 Rdlr. til Udgivterne ved Kjøbstædernes almindelige Brandfors fiering fra ifte Julii 1804 til 30te Junii 1805. [na er bog dette abftillige Steder misforstaaet saaledes: at Foruden de ved Anordningens 14de §. fastsatte aarlige 108. er beregnet og indfrævet et extraordinairt Tila feud af 20 B. pr. 100 Rdlr., og saaledes i Alt 30 s. pr. 100 Rdlr. Da nu det Kongl. Rescript af 29de f. M. ikkun paabyder en Udskrivning af i Alt 30 §. pr. 100 Rdlr., saa vil den Kongl. Stiftamt: [mt] mand behage at foranstalte, at intet Videre derefter vor: (+) See Rescr. 17 Julii 1767 §. 1, 3. Prom, 23 Nov. 1793 og Fororbn, 3 Junii 1796 §. 24. sorber indkrævet, hvor be fulbe 38. pr. 100 tbl. za pri maatte befindes allecebe at bære beregnebe og erlage tc. (u) Rescr. (til Stiftamtm. og Bisk. over Nal: 18 Apill. borg Stift), ang. Renterne af Peder Mortenkens og Jens Wares Legater til Hundborgs 08 Jannerups fattigvæsen. Gr. Commissionen for Fattigrafenet i Sundborg, og Jannerup Sogne district, under Tistab-Amt, har andraget paa: at det maatte tillades, at de aarlige Renter af 2 Begater, hvoraf det Ene paa 2000 elr. ved afg. Peber Mortensen & Testamente, bat. 19de April 283, et Pientet til de fattige paa Ulstrup Gods i Punbborgi Gegn, og det Andet paa 100 Motr., af afg. Jens are er legezet tit Faddersbøl Godies Fattige i Hundborg og Jannerup- Sogne, maatte indflyde i bemeldte Sogne-Districts alminbelige Fattigkasse, og anvendes af Commissionen efter beds fre Skjønnende til Bedste for Fattigvæsenet i det hele Dis frict, paa Grund af at de ovennævnte Godser nu for største Delen ere solgte fra hovedgaarbene, hvorved det vil see, at nogle enkelte Fattige i Districtet vil faae mere end de til Nedvendighed behove, da derimod Andre made komme til at lide betydelig manget. Af Erklæring fra Direction nen for Fattigvæsenet i Listed Amt erfares: at de vedkom mente Testatorum Arvinger, for saavidt diese have været at opdage, i det Basentlige Intet have imod Forslaget at erindre: I anledning af ovenanforte bestemmes: 1) at Rens terne af den ved Peder Mortensens Testamente, dat. 19de April 1783. til Ulstrup-Godses Fattige jentebe Capital, floc 2000 bir., for Fremtiden maae falde hele Hundborg Sogns Fattigvæsen til Fordeel; og 2) at Nenterne af de af Jens Ware til de Fattige paa Fabbersbei-Gods legerede 100 Rblr. maae ligeledes for Fremtiden anvendes til Bedste for hele Hundborg og Jannerup Sogne.District. Rescr. (til Stiftamtmanden i Viborg), ang. 18 April. Forandring i Rescr. af ste San. 1787 om (n) See Prom. 21 Junii 1806. Chie 18 April, Chirurgi,Stat, at til Denne flat aarligen lægges af Bandsover: Rettens Juftitiarius Rdlr. 2 Mt., 18 April. 19 Upril. 19 Upril. 1ste Assessor 4 M., 2den Usses for 4 Mt., fant Jus ftitssecretairen 3 R., i Alt 3 bit. I M., istedet for at Disse have hidtil været ubrebede af de a Landsa bommere, Landstingshøreren og Landstingsskrives ren. (v) Rescr. (til Amtmanden over Odense-Amt), at Halv. ben of de paa Opførelsen af a Broer imellem Bera ninge Præstegaard og Holmehauge anvendte Bekosts ninger made for benne Gang udredes af Amtets Weis Easse. (x) Canc. Circul. (til hver Amtmand og enhver Biskop i Danmark), at det til Landeværnet overganende Mandskab ber auferes paa &iftene med den 2iber, som de med besegled Udskrivt af Kirkebogen Levise at have, hvilke Attester (for faavidt den beri anforte le der er høiere end Den i Ufffedcpassene) bør vedlægges de af Præsterne over Landeværnsmandskabet udstedens de Lister. (Derom er indkommen Forespørgfet.) (y) Canc. Prom. (til Spens Biskop), at forhen værende refid. Capellan til Odenses St. Sans Capellanie, Hr. Ramsing, bet af dets visse Indkomster, som nu tilflyde Skolevæsenet, i Overeensstemmelse med Lovens adens Bogs 13de Cap. nyde fuldt Vederlag for Naadensaaret saaledes som han selv har svaret bet til fin Formand i Henseende til visse og uvisse Indkomster. Gen (v) Af Cell. Bib No. 16, S. 254. (x) Ibidem G. 254 09 255. (y) Ophavet ved Foreron. 15 Febr. 1808. Gen. Ed. Dec. og Commerce-Collegii Prom. (tit By 19 April. fogden i Barde), at den ved Forordn. of sße Julii 1803 befalede Slipper. Eeds Aflæggelse funs fan finde Sted, naar det medhavende pas skal fornyes, i. M. (z) Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. over als 25 April. borg-Stift), at af Kherre Christian Bent. zons Sterobe, i hvilket indestaaer den af Dr. Ziels Benzon ved Fundats af 16de Jan. 1675 legerede Cas pital 300 Nole., hvoraf Renterne skulle anvendes til Betaling for den Candidat, der forretter Loverdagss Skrifte præbifener i budolphi Kirke (a), mace til Viborg Omslagstermin udbetales 400 Nole. (b) med Rente til Stifts-origheden over Aalborg Stift, samt Capitalen under Dettes offentlige Midler indbrages, og blandt Budolphi Kirkes Midler paa Nenté udsættes. (c) Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), 26 April. ang. hvad Prooften ved Lands Fattigregnstabers Revision iagttager. Sr. Cancelliet par fra Provsten Sr. Sammond i Brøndbyvester modtaget et Promemoria, hvori han foresperger: om Provsten ved et Regnskabs Revision blot fai paafee bets Rigtighed paa Regnskab i Henseende til Indtægter og udgivter, uden at bekymte sig om, hvorvidt Fats tigrafensts evrige Organisation og Behandling er overs eenstemmende med Reglementet eller, ei, i henseende til Districtsbeboernes Bidrag, de Fattiges Forforacise, Protecellens Foreise, o 1. p. eller om det er proviene Pligt Com (z) Bortfaldet ved Forordn, 9 April 1810. (a) See Sofmans Fundatsfamling T. IV. Eide 16a 20, og Rescr. 1 Maji 1739, S. 695- (b) som den Capital. hooraf den legerede Sums Rente, beregnet til 5 Precent, herefter tau svares. boet var i ven. (c) af Coll, Sit, Sto. 17, . 269-271. Sterv 26 April, som Revifor at paalee ethbert Districte Fattigalens fanset Bestyrelses som Regnskabs reglementsmæssige Rigtighed, og altsaa at anmarte enhver i begge Senkeenber forekoms mende Mangel, enhver afvigelfe fra Reglementets Ferrifs ter saavel i penkeende til Realia som Formalia, for berveb i Forening med Amtsdirectionen at fremme og vedligehotbe Sensigtsmæssigheb, Deden og Moiagtighed i Fattigvæsens Sagen paa Landet. m. v. Efterat have over denne Sap modtaget pr. herrens Erklæring, fulde, Man herreb 26 April. 6 Upril. melde: At Provsten icke, allene er berettiget men enbog pliga tig til, som Fattigreguftabernes Revisor, at anmærke og til Amtsdirectionens Decision at fremsætte enhver Mangel, som han formener at finde i Regnskabet, hvad enten Samme har sin Oprindelse derfra, at Unords ningerne ikke ere fulgte i Henseende til Fattigvæsenets Bestyrelse eller af andre Narfager. Rente. Circul. (til samtlige Fogder og By fogder, notificeret samtlige Amt mænd i Norge), ang. aarlig Designation over afholdte Erecu tionsforretninger og dertil brugt Stemplet Papir. Gr. Da Bammeret beheber carlig Unberretning om de afholdte Executions Forretninger: Saa vilde Hr. Foged vedlægge Deres aarlige Regns faber en Designation over de i N. N. Fogderie af holdte Executions Forretninger, samt forsyne Defig nationen med Deres Attest, at det i Beregningen til Forretningernes formelige Beskrivelse anførte stemplebe Papir, hvis Beløb tilige i Defignationen maatte anføres, virkeligen har været forbrugt. Generalpost. Amts-Cireut. (til Postmesterne)) ang. Brevene til og fra Engeland at befordres over Husum, og af hvem Postpengene betales. (d). De (d) Bortfaldet seb Krigen, fee hous übtog samt Forordn. 9 Saptbr. 18075 Bet, 4 Decor. 180% Da Brevene til og fra Engeland atter indtil videre 26 April. skulle befordres over Husum, eg Poffpengene til Hus fum betales af Afsenderne, men Postpengene fra Hus sum til Bestemmelsesstedet af Modtagerne; saa bliver Dette det Kongl. Post Contoir herveb communiceret, og haver det, i Overeensstemmelse hermed, at oppebære for Breve til og fra Engeland den ved Brevpesttaxter ef 28be Martii 1801 bestemte Poeto mellem det Songt. Postcontoir og Husum, samt at fartere Brevene tit Engeland i Franco paa Husum. De Correspondes rende maatte tillige berom veb forekommende Leilighed meddeles fornøden Oplysning. Resolution, at Kongen har med særdeles 30 April, Welbehag ladet Sig foredrage Vaccinationscommissionens Indberetning om Vaccinationens Frems gang, og vil, at Commissioner af det Danske Cane cellie tilfjendegives Hans allern. Bifald og Tilfredshed med dens Arbeider og Bestræbelser, hvorved denne for Menneskeligheden velgjørende Sag har havt saa hels bige Fremskridt. (e) Resolution, hvorved Kongen bifalder, at af de 2 30 April. ved Brand: Forordn., dat. 1ste Nov. 1805 §. 58, befalede Inquisitioner, mane det i at forblive ved Cen, efter forstk. Mikkelsdags-Flyttetib. () Rescr. (til Stiftamtm. og Bisk. over Ribes 30 April, Stift), at Hospitals og Froprædike Embedes

(e) 2f Cell. Sib. No. 19, S. 296; i Gammes No. 18 0g 19, S. 273-223, 289:295 staaer det Bafentlige af Indberetningen for Waret 1805; fee Resol. 18 Dec. 1301, Pr. 31 Martii, 20 Satit og ? Geetbr. 17.02 Circ. 20 Decbr. 1803, 23, 23, 23 april, 1 Juni, Plas 19 April 1805 og Forordn. 3 April 1810. (f) f Coll. Sido. No. 19, S. 295. VI Deel 13 Bind. adet 6. $9 30 April. bedet i Ribe, som nu er ledigt, maae neblægges, og Hospitalslemmerne foge Cathrine: Kirke sammesteds, samt Sognepræsten ved denne Kirke være deres Spgetrøster, og forrette alle hos dem forefaldende Minis sterialia, under følgende Vilkaar: a) at Sognepræsten ved Catharina Kirke nyder aarligen af Hospitalspræstes Embedet 60 Mdlr., nemlig 21 Rdlr. som Hospitalspræsten hidtil aarligen hævede paa Amtstuen, Høitidse Offeret af Hospitalet, i Att 13 Rdlr., og, af de Hospi talspræsten af Hospitalet tillagte Ugepenge, 26 Rdlr.: b) at Klokkeren til samme Kirke, for hans flere Forretninger, formedelst Hospitalslemmernes Hentæg gelse til Kirken, af de nævnte Ugepenge nyder aarligen 10 Rdlr.: c) at Hospitalspræstens Residents indtil videre overdrages Skolelæreren i Domkirkens Sogn i Ribe, da denne Bygning tilhører Domkirken, og ligger meget beqvemt til et Skolebuns: d) at det Overskydende af Hospitalspræstens Indkomster, nemlig 42 Rdlr. af Ugepengene, tilligemeb Hospitalskirken, anvendes til flere Fattiges Sphold og Modtagelse i Ho. fpitalet: e) at Sognepræsten entvidere tillægges det Hospitalspræsten, som tillige Froprædikene.Prædikant, of Skolen tillagte Heitios Offer, i Ult 12 Rolt. aarligen, imob den Hospitalspræsten hidindtil paalagte Forpligtelse at betjene Skrifteftolen ved Die friplenes Communion: f) at den Hospitalspræsten, som Froprædikens. Prædikant, af Byens Kasse tillagte aarlige Len 10 Rdlr. tillægges Domkirkens Skolehols der: og g) at ben ham af Byen tillagte Eng, Magister Fredelunds Eng kaldet, Hjemfalder til Byen. (8) Rescr. (g) 2f Col. Tib. No. 19, S. 301 og 320; forandret ves R. 5 Septbt., fee ellers , 20 Junii (§. og 24) 1806. 30 April. Rescr. (til Biskopen over Xggershuss-Stift), at det resid. Capellanie noi Sficberg- Præ (tegjeld maae, ved indtræffende Vacance, neblægges. og de Sammte tillagte Eiendomme og visse Indkome ster tilflyde Skolevæsenet; deg saaledes, at nuværene be Sognepræst samme steds erlægger aarligen 45 Roit. til Fordeel for Stolevæsenet, hvilken Afgivt, ved indtreffende Vacance i Sognekaldet, skat efter Naas bens: Narets Udløb foreges til 60 Rdlr. aarligen. (b)

2 Maji. Resolution, at det Danske Cancellie tilkjen. degiver Commissionen for Erstatningsfonden Kongens allerhoieße Welbehag med dens udviikke Iver og Nickjerhed i at opfylde der Diemed, hvorfor den et nedsat (i)

3 Maji. Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. det itegnede Lægds: Udtogs Afhentelse hos Præsten.

Gr. I Anledning af en fra Sognepraften for Baarse og Betbringe Menigheder, Hr. Sensemann, indkommen Forespørgsel, om det ved tette Collegii Circulaire Skrivelse af 19be Octobr. f. 2. befalede dtog af Lagte rullen (k), efter at det af Presten er forsynet med oplysende Vedtegninger, der af ham tilstilles tegdenkenden. eller af denne afhentes, fulde Man anmede Deres høiærværdighed, at ville tilkjendegive Præst hensemann,

At Præsten bør bestemme Dagen, Udtoget under. Sand Forsegling kan ligge færdigt, bee ba of Lagdsananden eller hans Bud bør afhentes. Canc

(h) f Coll. 3. Sto 21, S. 331; see St. 2 Martii 1742, No. 15, S. 302, og R. 13 Junii 1794,

(i) Xf Coll. Zib. Sto. 21, G. 328; G. 325-325 findes Beretning for 1805.

(k) See tillige Cirk, 15 Mover, 1856, §. 2. 3 Maji, 3 Maji, $ Maji. 3 Maji. ◆ Maji,

Canc. Prom. (til Stiftamtm, over Lollands Stift), ang. ugentlige Lorvedage i dette Stifts Kjøbstæder. (!) Gr Da han har andraget, at ber i bemeldte Stifts 6 Rjobftaber aldrig har været indført de i even befalede Apeitorve, hvoraf Feigen har været, at Baandverksfolk og andre Fattige i disse Kjøbstæder ofte have været ubfatte for at libe Mangel paa at erholde Livets første Nedvendigheder; hvorfor han har int ftitt, at der, for enhver af openmote Kjøbstæder, maatte bestemmes en ugentlig Tors vedag, faa meldes: at, da oven paabyder Upeltorve Holdelse for Kjøbstæderne i Utmindelighed, Saa kan der fra Collegiets Side Intet haves imob at han bestemmer visse Dage i Ugen, hvorpaa der skal holdes peltorv i de ham underlagte Kjøbstæder, og at her i øvrigt i denne Henseende vil blive at forholde efter Loven og Unordningerne. Rentek. Prom. (til Barbe-Byes samt Besters &c. Herreders Foged), ang. for fremtiden aare lig at optage Forhør, om Noget er indstrans bet for felst og passere de berpaa medgaaende lovlige Omkostninger til Udgivt i hans Strandings. Regnskaber. G. Lb. Dec. og Commerce-Collegii Circul. (til Kjøbs stad Over.vrighederne), ang. de Engelses locate af Elben, Traven (m), Veser og mis. Canaldirectionens Prom. (til Amtmanden i Rings

1. jøbing), om at forbedre Indseilingen til denne

Stad. (n) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til det Danske Cancellie), at dg. 8 Jan. 1802 Gap. 2 (1) Uf Goll. Tid No. 21, S. 330 05 331. §. 4 (m) Til den ftrækker Blocaden sig dog ikke, efter Goles giets Circul. af 3 Junii 1806 (n) See Notes (u) ved 14 Maji 1800, G. 570. §. 4 ikke ansees anvendelig paa Sifteriet i Lim: 3 Maji. fjorden. Web at tilbagefende den med det Kongl. Danffe Cancellies Skrivelse af 19de Octobr. f. 2. fulgte Fores fpergfet fra Herrebsfoged Hasselbak i Norre: Sund. bye med Bilage, betreffende om Fiskeriet i Lim fjorden kan henføres til det Slags, som Se Indrolle. rings Forordn. of 8de Jan. 1803 2bet Cap. §. 4 benævner vidtlsftigt, og som det i Se Rollen inb forte Maabftab et udelukk noe berettiget til at drive? m. v.; fulde Man jensligen tittiendegive: at Man ikke anseer Forordn. af 80e Jan. 1802 bens 2det Capitel §. 4 anvendelig paa Fiskeriet i Limfjor ben, men at det man være enhver til dette Fiferie berettiget uformeent at brive eller labe drive samme, efter de i Loven og senere Anordninger bestemte Regler, med egne eller leiebe Folk, uben Hensyn til, om disse ere indskrevne i So-Statens Roller eller ikke; Hvorimod Man forbeholder sig, efter nærmere Overlæg med Landmilitair.Etaten, og faafnart derfra kunne undværes de i sammes Rolle indførte, hvilke eenere sig ved det her omventilerede Fiskerie, at fane disse, paa Grund af Indvollerings Forordningens abet Cap. 1 §., everdragne fra Lands til Se-Rollen. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Be 3 Maji. neralfrigscommissairen i Danmark, Kherre Driberg), ang. Matroser til Post og Fær ge-Transporten fra Middelfart. Efterat have modtaget Hr. Kherrens Betænkning, under 3 rte f. M., over den fra Indrolleringschefen i Fyens District indkomne Betetning af 22be f. 9.

• m det ved Sessionen ar passerede, i Henseende

RE 3 fif 3 Maji, til hvor mange Matroser der nødvendig behøves til Post og Færge: Transporterne fra Middelfart, har Collegium resolveret: at til den første af disse Transe porter maa herefter, ligesom hidtil, bestemmes 6 Maz trofer, og til den anden tee af Hovedrollen; dog paa det i Callegii Resolution af 31te Aug. 1805 bestemte Vilkaar, at samtlige disse Matroser, saalænge de fors blive ved disse Transporter, aldeles udelukkes fra Cofe fardiefarten, og til den Ende fratages dexes Sépas tenter. Hvilket herved tilkjendegives Sr. Kherren til Efterretning og videre fornøden Bekjendtgjørelse. 6 Maji.. Admiralitets- og G. Collegii Prom. (til Ind rolleringschefen i Bergens District), om hvilke Laredrenge i Norge for Søtjeneste kunne frie tages. Web under 11te Octobr. f. 2. at indsende Bager fvend Jacob Larssen Eydes Ansøgning om af uds settes af Sorellen, har He. Commandeurcapitainen tillige forespurgt sig: om Plac. af 20de April 1804 maae udvides til saadanne Personer, hvis Fædre ers ncere sig af eller paa Seen, elles tik dem, som ere fødte i Lægb? I Gjensvar herpaa tilkjendegivea Herved: at den i ovennævnte Plac. tilladte Udslettelse af So. Rollen, efterat være bleven Haandverkssvend, Kjøbmands: eller Skriverkarl, ikkun strækker sig til de i Norges Softæder fødte Drengebørn, hvis Fædre ikke ernære sig af eller paa Søen, eller vare feinbrolles singepligtige, da Sonnerne blene fødte; men ingens lunde bør udvides til Personer, der ere fødte i Selægd, eller hvis Fædre enten endnu ernære sig of Sofart eller Fifterie eller derved have ernæret sig, og i So-Rollerne været anforte, da Sennerne bleve fot fødte. Derimod tunne disse paa samme Maade, som 6. Maji. hine, fritages for Udskrivning, medens de staae & Lære hos en Haandverker, eller oplæres hos en Riob. mand, eller paa en Embedemands Contoir; men ei Berefter udslettes af Se Rollerne, uden dertil erhverves Sette Collegii specielle Zilladelse. Nomiralitets- og E. Collegii Prom. (til Ge: 6 Maji. neralfrigscommissairen for Danmark Kherre Ditberg), ang. Ss.Indrolleredes Optagelse i Khavns borge: lige Artillerie Corps. I Overeensstemmelse med en mellem bet Kongl. Danffe Cancellie og dette Collegium fert Brevverling, har bemeldte Cancellie, under 29de f. M., tilskrevet Chefen for det ovennævnte Corps Oberst Boye Jun ge: at Soindrollerede gjerne tunne optages i bemelbte Corps, naar deres Antagelse skeer under det Vilkaar: at Vedkommende ei derved fritages for Mede ved Sessionen eller for Uoffrivning til den Kongl. Se tjeneste; hvilket Vilkaar bor betydes dem ved deres Antagelse, og indføres i det dem fra Gerpset medde lende Antagelsesbeviis; ligesom og Indrolleringschefen her i Staden bor underrettes om, saa ofte nogen Søindrolleret optages i Corpset, eller derfra afskediges: da i sidste Tilfælde den Paagjeldendes 21 o ei ber leveres ham selv, men tilstilles bemeldte Indrellerings chef, hos hvem den forbliver i Bevaring indtil den Affebigedes Bærnepligt ved So: Etaten ophører. Hvilket herved communiceres Sr. Kherren til Efter: retning og videre Bekjendtgjørelse for Indrolleringschefen her i Staden. - Refce. 9 Maji. 9.Maji. Rescr. (til Fyens Biskop), ang. Forandring med Alteret i Bederslef Kirke, og Præsten at være vendt mod Menigheden. Gr. Da Kirkens Eier har anholdt om, at maatte beb foretagende Reparation paa den ommeldte Kirke lade inde rette et Allerborb saaledes, at Præsten stedse tan have ne Tigtet vendt til Menigheden: Saa bevilges og tillabes: at benne ansøgte Fore andring made foretages ved forbemeldte Bederslef Kirke, dog under følgende Bestemmelser: 1) at da Præsten bør opholde sig bag Alterbordet under Sans gen, bør beredes et anstændigt og overtruffet Sæbe for ham ved Muren lige for Utterbordet, og Gulvet imellem Muren og Ulterbordet være belagt med Bræs der og ei med Steen: 2) at Alterbordet bør være (0) Længde. Seser. (til Stiftamtmanden og Biskopen t Ribe), ang. Løn til en Underlærer ved Hols stebro Skole. Gr. Ligesom under 1ste Hebr. f. 2. er approberet en Plan til en Borgerfotes Indrettelse i Kjøpßæben Holstebro, og blantt Andet anordnet, at Skolelæreren veb bemeldte Stole aarlig fat nybe i Løn 200 Mdir. foruden 30 Noir. til Ildes brændsel, samt paa egen Regning, naar Saabant gjøres fora nebent, holde en ebbjeiper: saa, da St. og Bisk for Det Danse Cancellie have audraget, at Stolebørnenes Untal er faa stort, at en faadan Medhjelper ved Skolen er hoilig nødvendig, men at bet derhos vil blive hoist besværs ligt for Skolelæreren af bemelbte ham tilstaaede lønning tillige at tønne en underlærer, vil Kongen have anordnet eg fastsat: At, foruben den i forbemeldte approberede Skoles Plan fastfatte Skolelærer Løn, ber indtil videre go Rdlr. til en Undertærées Lenning ved samme Stole, ngar (0) Det øvrige af 2 ligesom No. 3, og bele No. 3 liges sem Ne 4 i Rescr. 29 Junii 18043 eft, &, 11 April 1806 og avrige der Notesede. naar en Saadan er antaget, lignes paa Byens Ind. 9 Maji, vaanere efter Enhvers Formues. Tilstand og Leilighed; i hvilken Afgivt deg skal komme til Afdrag Renterne af den af Borch Enke og Broder Brevig til hjelp. til Skolelærernes Lenning jentebe Capital Soo Rdlr. Ganc. Prom, (til Magistraten i Kjøbens 10 Maji. havn), ang. Betaling for Lugskamlers Brug ded Begravelser paa Kirkegaarden uden for Nørres port. (p) Gen. Ed. Deconomie- og E. Collegii Prom. 10 Maji, (til Amtmanden over Hjøring-Amt), ang. at de med Brandforsikringstarationer misfornøies de Eiere kunne faae Omtaperinger. S Anledning af den os under 9de f. M. tilsendte Forespørgsel fra Branddirecteuren i Hjøring.Amt, om Omtaxation til Brandforsikring kan erhverves, naar Eieren er misfornsiet med de i Følge Forordn. af 26de Martii 1800 udnævnte fædvanlige Taxationss mænds Vurdering, og hvad Betaling Branddirecteuren og Taxationsmændene i saa Fald kunne tilkomme sulle vi ikke undlade til Bekjendtgjørelse for Beds Kommende at melde: naar Eieren finder sig misfors noiet med den ved Branddirecteuren foranstaltede Taras tion til Brandforsikring, bør det være ham uformeent, ved dobbelte Taxationemænd, adnævnte af vedkoms mende Ret, paa egen Bekostning at erhverve lovlig Omtaration, hvorfor saavel Branddirecteuren som Zaras tionsmændene foruden fri Befordring tilkomme samme $5 (p) Sees i Plac. 19 Maji 1806, Ghous #tieg XIV. D. ,629. 10 Maji. Betaling, som for den første Taxation ved Unorda ningerne er fastfat. 13 Maji. 16 Maji. Ganc. Prom. (til Amtmanden over Aalborg- Amt), at So Indrollerede ingen For Ret have til Fiskeries Drivt i Limfjorden. Gr. Cancelliet har indladt sig i Correspondence med det Kongl. Admiralitets: og E. Collegium betreffende den med Hr. Kherrens Erklæring, dat. 13de Septbr. f. 2., hertil indkomne Forespørgsel fra Gerreddfoged Hasselbach, om Fiskeriet i Limfjorden fan henføres til det Slags, som i Se Indrollerings Forordn. af gde Jan. 1802 Gap. 2, § 4 benævnes vibtluftigt, og hvilket det i Seronerne indførte Mandskab er udelukkende berettiget til at drive, m. v. Foranlediget heraf, stutte Man, til Eften retning og videre Betjendtgiørelse, melbe: At Man med bemeldte Collegium ikke anfeer fox uævnte §. i Forordningen anvendelig paa Fiskeriet i Liimfjorden, men at det derimod maae være enhver til dette Fiskerie berettiged uformeent at drive eller lade drive Samme efter de i oven og senere Unordninger bestemte Negler, med egne eller leiede Folk, uben Hensyn til, enten disse ere indskrevne i Sø Etatens Roller eller ikke," Resolution, at resid. Capellan ved Khavns Frue Kirke, Hr. Pastor Clausen, skal tilkjendes gives Kongens allerheieste Bifald med hans Beftræs belfer i Henseende til det af ham oprettede homitetifte Selftab. (g) Rescr. (q) Af Toll. Bid. No. 21, S. 324. Eammeftede, S. 321- 323 findes en Beretning om Selskabet og dets Love, dat. 16de Martii 1799, af hvilke det Bafentlige : Ugentligen holdes i Frue:Ricte af et af Selskabete Seblemmer, hvis Tal ordentligviis ifte maae overs ftige 12, efter Emgang, en prædiken, som den eue Gang er Froprædiken over Dagens Evangelium, den anden Gang Strifteprebiten, om keverdagen, over fri Rescr. (til Amtm. over Soro-Amt), ang. 16 Maji. hvorledes, til Sikkerhed mod Ildsvaade, Sjelfior made bygges. (r) Gr. Kongen er bleven forestillet et af Amtmanden til Cancelliet indgivet Forslag om, at der, i niebning af ben i Sjetsjer nyligen indicufne betydelige Fltsvaade, maatte vorde anordnet en Bygningscommission sammesteds, $6 at tegulete de afbrændte Saber, og hane Sissyn meb be fri Text. Bestyreren og de svrige Medlemmer Fre berveb nærværende som 2ilberere. Den, bet paas ligger at prædife, besørger af sin Prædiken en Affriot, som prar efter dens Holbelse omfenbes til tvende Forveien udnævnte Secenkencer eg til Bestyreren. Ena buer af Reconfenterne forfatter over Prebifenen en krifttia Bedømmelse, hvorfra at Bitterhed og persons lig Fornærmelse er udelukt, og Bestyreren gaaer den faa neie injengem, at han kan gjøre fine Unmackuins ger over den muntligen Torsdag aften boldes et Critikmede hos Bestyreren, hvor den. der har præðis fet, oplæfer fib Prædiken for det famlede Gelskab, og under Oplæsningen anbringer, hvad han har at foare til de Indvendinger, der gjøres ham af Beftya Teren og de vende Recensenter, ligesom og af andre Selskabite Wedlemmer. Bedømmelsen af den holdte Prædiken omfatter dens Plan, Materiens Balg, Hovedsætningens Fremfillelse og udvikling, Lankes gongen, de enkelte Deles Forhold til det hele, Sproget, Udtalen, Zonen. Resultatet af denne Be Demmetse fattes i Korthed af den, som for bet løbende Fjerdingaar har Protocollen at føre, og nedskrives of ham i denne, efter at det i næste Mode er forelæst den bedømte Prædikens Forfatter. Prædiken u med tilhørende Recensioner heniægges i Selskabets Archiv. Den, der ønsker at indfemmes i Gelskabet, melder sig riftligen; 8 Dage efter at han er foresladet, femmes der, og med Bo Trebiedele Stemmer er ban antagen." 3 Coll. Zid. for 1809 90. 24, ftauer fra Pastor Glaufen, nu Professor, Beretning af 11te gebr., om hvad der siden er i Selskabet ved de paa bee medie Maade fortfatte velier ritket; cg at i de 10 War, Seiskabet har bestaaet, bape 51 unge Mænd, hvoraf 3 ere i mbene, deeltaget i beis Woelfers. samt at hon nu anier sine Forretninger som tete Sefyrer opborte derved, at han er udnævnt til Baret i Somitetit og Gatechetik ved det of e. Majestæt under 1gbe Sen. 1809 oprestede theologiste # minariu (1) Goll. ib. Re, so, S.,315-318 16 Maji. de opførende nye Bygninger, paa det at disse saaledes Eunne vorbe indrettede, at Byens Sikkerhed mod en ny Jidevaade funde efter Mulighed fremmes, §. I. Og vil have anordnet en Bygnings Commissions Nedsættelse i bemeldte Sefelfjor, der bor dtage Omsorg for Byens Gjen-Opbyggelse. Følgende Regler bor i Untedning heraf iagttages. Maar det, til større Sikkerhed i Henseende til Ildsvaade, eller for at skaffe en beqvemmere Færsel, ansees nedvendigt (s) nedreven. §. 3. Brfogden tilligemed de eligerede borgere og Branbrettens Lilforordnede skulle sammentræde i benne Commission, der, naar nogen ny Bygning §. 2. §. 4-6. ud til Torve, Gader eller Stræder 16 Maji, 16 Maji. fares. 3 (t) forts Rescr. (til Lollands-Falsters Biskop), at Chordegnen i Sarfisbing maae fritages for, herefter at holde den ved Rescr. af 28de Julii 1769 §. 1 befalede Aftenfangsprædiken i Sarfjobing-kitfe, imod at holde hver Sondag Catechisation i Kirken enten selv eller ved en anden duelig Catechet; fanns at han desuagtet fremdeles maae oppebare de ham for de ovennævnte Aftensangsprædikener hidindtil tile. lagte Indkomster. (Han ansøgte Dette, i Betragtning af at hans høie Alder giør ham det meget besværligt, og med hensyn til, at iftun zaa bivaane disse Prædikener, 111. 9.) Rescr. (til Amtm. over Hjøring-Amt), ang. Betaling af de over Uggerby-Bro Passerende. Sr. Eftersom nuværende Eier af Uggerby.Bro i ber smeldte mt, Studehandler Peder Baltzer, har ans holdt am Fornyelse paa den daværende Gier of bemeldte Bro (s) Zigelydende med §. 3. 1 og 2 i Rescriptet for lac gelse af 12 Octobr 1804. (t) Søvrigt ganse til Enden ligefem §. §. 3-6 i samme Rescript. Bro ved Bevilling of 22de Febr. 1752 tilstaaede Met til 16 Maji. at hæve Bropenge; Saa bevilges og tillabes: at forntonte Deber Baltzer made af de over bemeldte Uggerby-Bro Pass ferende oppebære feigende Afgivt: For en Træ. eller Bonde: Vogn en Post eller beslagen Vogn en ridende Person I f. I s tog i disse 3 Henseender ikkun for Henreisen, hvors imod de Vedkommende skal pasfere feit tilbage; end videre for hver Chaise eller Kareth for Henreisen og ligesaa meget for Tilbagereisen; fer en Mellefteen 4%. 6 = et Par Qvægehoveder eller et Par ledige Heste x. beg altsammen pas følgende Bitkaar: 1) at han først stiller faaban Sikkerhed for Broens Wedligeholdelse, some Amtmanden anseer betryggende: 2) at de Reisenbe hverken Dag eller Nat foraarfages Ophold ved Boms mens Rabning og Bropengenes Erlæggelse: 3) at bee aben for Bomhuset ophænges en sort Zavle, hoorpaa med flore hvidmalede Bogstaver og Eal anføres den allernaadigst bestemte Zart: og 4) at De, som fiore Konge Reiser og i Embedsforretninger, samt de Bous ber, som yde Brokern, ifte erlægge nogen Betaling. Ganc. Prom. (til Land- og Sø-Krigscom: 17 Maji, missairen i det Spenste District), om de 10- tjente, der leies, helst at anvendes til det Slags Krigstjeneste, hvori de ere svede. Gr. Han har tilt Stefotution indstillet, om allerede ud Prev ne eller i Tjenesten staaende Krigsmænd mak stille ofiente i derce Sted, som forhen have gjort anden Slags Krigs tjeneste end den, hvortil de ville lade sig leie? Soranlediget heraf, fulde Man herved melde: ac foruden at fandan Indstræutning for de Stillende ifte 17 Maji. er befalet i Anordningerne, vifte ben ogfan blive høist 20 Maji. Byrdefuld for dem, som nu desuden ere pligtige til at stille paa fulde 6 Har, hvad enten de have tjent i længere eller fortere Lib. Derimod Ean Man ikke andet end bifalde Sessionens hidtil brugte Fremgangsmaade, helst at anvende de stillede Udijente, naar bet laber sig gjøre, til det Slags Krigssjeueßte, hvori de allerede ere onebe. Ganc. Prom, (til Tandsover: samt of og Stads Retten), ang. Sedsættelse i Salario ved Auctioner over Guld og Solo samt Pretiofa, Rjobmandsgods og Reamvare (u) Gr. Retten har forlanat bette Collegii Bestemmelfe, om Hoorledes den 69de §. i Sportelreglementet af rgbe Zug. 1777 bør forstades, for faavidt ved Samme tillabes, under visse Omstændigheder, Stedsættelse of Wuctions Salarium indtil 2 pro Gente, og i den henseende, for at have en fast Regel, hvorefter Retten, naar fadban Stedfattelse fortans ges, kan hanbte, forespurgt: beets om, naar Zing af de i bemeldte §. benævnte for@jellige Slags ved en frivillig Auction sælges, bet er not, for at kunne bevilge Retfæts telse, at de samtebe udgjøre en Gum, der oberftiger 500 Mbir.; eller om det er nødvendigt, et enhver Artiket for sig (i hvilken Senkeende velbemeldte et formener, at Guld og Solo samt Pratiofa maa betragtes som een Ars tiket, og Kjøbmandsgods og Kramvare fem Cen) feat bee Iobe sig til ben ommeldte Sum; beete, om det udfordres, at de paa een 2uction solgte Zing fulle tilhøre een og den samme Gier, eller om de kunne tilhøre flere Eiere, naar ikkun alt samtet udbringes til over 500 blr. ? Efter herom at have brevvertet meh det Kongl. Rentetammer, Fulle man ifte undlade i den anledning at melde: Xt, naar den i bemeldte Sportelreglements 69de §. bevilgede Medsættelse i Auctions: Salarium tal finde Sted, ber enhver Artikel af de der benævnte fors fjellige Slags veb Auctionen udbringes til mere end 500 Rdlr., ligesom de og bør tilhøre een og derz femme Eier; hvorhes dette Collegium tillige bifalder bets (u) Efe. Prom. 12 Martii 1769 og plac. 2 Septbr. 1809. ben af velbemeldte Ret foreslagne Classification af de ao Alaji. i oftnævnte §. omhandlede forskjellige Bare Sorter, saaledes at Guld og Sølv samt Prætiosa betragtes som een Artikel, og Kjøbmandsgods og Kramvare, som Een. Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks Amt), 20 Maji. at det efter Anordningerne ei kan formenes en Landes værnsmano at flytte til Kjøbsted, og der tage fast Opholdssted; deg at han, hvis han inden sit 45de 2ar drager igjen ud paa Landet, paa ny træder ind under Landeværnet. (3 Gjeafbar paa Skrivelse fra Amtmanden, betraffende, hvorvidt der kan være noget at ers indre imed, at Landeværnsmand H. Rasmussen tager Tieneste ved de Kongelige Stalde i havn, og faa Ledes fragaaer Landeværnet.) (v) Confirmation paa et af Stamhuset Rosen: 23 IMaji. frantz's Besidder, Kherre og General Adjutant Ziels Rosenkrang, til Bedste for Stolen i Sonnes zup by og Sogn udi Sjelland oprettebe Gavebrev (x): Da der i afsigte Uar under Reparation af Sonne rup, Kirke, som tilhører bemeldte Stambuns, og er i Roeskilde Amt beliggende, ved at istandsætte Kirkens Hvælvinger, er funden en Deel gamle Kroner og andre større og mindre 17yntforter, som af det Kongt. Rentekammer, efter foranstaltet Undersøgelse, ere bless né mig, som Kirke Patron og Eier, tilkjendte, og hvortil Ingen, efter de af mig i Aviserne indryfkede Indkaldelser, har meldt sig sem Eiermand: fad har jeg, der saaledes er tillagt Eiendoms-Net til bemeldte gamle Mynter, som, efter rimelig Formodning, i mere end 100 Nar have været forvarebe i benævnte Kirkes Hvats (v) See Forordn. 15 Febr. 1808. (*) Dateret Ryegaars ben iste Upril 1806. vina 23 Maji. vinger, besluttet at legere, ligesom jeg og herved sit Sonnerup. Byes Stoles Tarv og Gaon ei alene testas menterer og fjenker Værdien af foranførte fundne og mig, som Eiendom tifjendte gamle Sala-Monter, hvis Værdie ved Taration er bestemt til 74 Rdlr. 3 E., men endeg af egne Midler dertil lægger 125 Rdlr. 3 Mt., i Alt to Sunbrebe Rigsdaler danse Courant, som efter min Deb af mit Bo forlobs skal udredes, og imod vittering afleveres til den paafølgende Bes sidder af Stamhuset Rosenftans, hvilken og Succes fores, efter Stamhuusbrevet, herveb forpligtes til at imodtage bemeldte af mig legerede 200 Rdlr., og til at anvende Renten deraf saaledes, ment nærmere findes beftemetom i becte Docus Skulde jeg ved Salg overdrage Trudsholms Hovedgaard og Gods til nogen Anden, hvortil Stamhuusbrevet alene berettiger mig, da forbinder jeg mig, til Sjoberen af bemeldte Hoveda gaard og Gods, at aflevere oftbemelbte 200 Rdlr., og at panlægge ham at opfylde de Pligter, som bette Gavebrev paalægger Besidderne af Stamhuset Rosen Frang. Af bemeldts til Sonnerups Skole legerebe 200 Ndir. foarte fulbe 4 pro Cento aarlig, some første Gang af mig utbetales i dette Wars 11te Termin, hvoraf tillægges Stoleholderen i Sonnes rup Sogn og By til Forbedring i hans kon aarlig 5 Rdlr., der udbetales ham af Stamhusets Besidder elier Eieren af Trudsholms Hovedgaard mes Rdlr. hvert Xars Ny Aarsdag; og de evrige 2 Rdlr. eta Hvert Wars St. Hans Dag. De ovrige af Renterne sverskydende 3 Rdlr. udbetales hvert Ny-War til Sog nepræsten for Rye- og Sonnerup-Segue, for af bam, efter bedste Stjønsomhed, at anvendes til nyttige Uns Skolebegers eller Skrivematerialiers Ankaffelse for de 23 Maji. fattigste Børn, som ere flittige, og tilhøre Sonnerup: Stele; og det paalægges Præsten vid Bisprs og provo fte: Visitats at nævne det Barn, eller de Born, der Jeg igjen have fortjent og nydt denne Understøttelse. sager herved, at det paalægges samtlige efterfølgende Besiddere af Stamhuset Rosenkrank, saalænge Tends Holms Hovedgaard tilhører Samme, at være ansvar. fige saavel for de foranforte legerede 200 Rdlr. DC., hvilke af den bortbode. Stamherres Bo afleveres tit Hans Succesfor, sem for Menternes Udbetaling og Af bette vendelse, saaledes som ovenanført ec. -- Document er udfærdiget 2 Exemplater, som begge inden vedkommende Retter at læses, protocolleres og paalegnes. Det Exemplar, som er skrevet paa vedborligt stemplet Papiir, skat forvares i Stamhusets Archiv, eller hos Eieren af Trudsholm, hvis bemeldte Gaard af mig vorder solgt. Det andet Exemplar bedes imodtaget til Forvaring i Sjellands Stifts-Kiste, med Unmodning til Stiftets Dorighed og Skolens nærs meste Foresatte, om at vaage oper Renternes rigtige Paa dette mit Wavebred Udbetaling og anvendelse. ubbedes allerunderdanigft Deres Konget. Majeßæts allernaadigste Confirmation uden Betaling, da Gjenflanden deraf er Skolevæsenet allene til Sordeel. Til Bekræftelse under min Haand og Sigt i Overværelse ef abe Bitterligheds-Bidner. Rescr. (til Fyens Biskop), ang. Forandring 23 Maji. meb Alteret i Oure-Kirke, os Præsten at sære venbt mob Menigheden. VI Deal. 13 Bind, adet 6. FI 23 Maji. 23 Maji. Gr. Da Gierne af Sure-Kirke udi Fyen have anholdt om, at maatte lade borttage den i bemeldte Kirke væren de gamle brøstfældige Altertavle, og i dene Sted at hen fatte et passende Alterbord: Saa bevilges og tillades, at denne ansøgte Forandring maae foretages med fo bemeldte Dute: Kirke, dog under følgende Bestemmelser: 1) at det i Kirkens Østre Gavl. værende gamle Vindue borttages, eg et Nyt anbringes, der bor have tilbørlig Heibe og Brebe, være forsynet med klare Ruder, malede Træ-Rammes og Karme, samt ellers stutte saa vet, og altid holdes saa heelt og tet, at ingen Træk finder Sted, somt tillige være forfpnet med Gardiner of Silfe eller Taft: 2) at, da Præsten bør opholde sig (y) Længde. Rescr. (til Stiftamtm. og Bisk. over Ribe- Stift, samt mim. over Ringkjøbing-Amt), om et Skolelærer-Seminariums Oprettelse i Borris. Gr. Kongen er bleven fotebroget, at bet anfees meget nødvendigt, at der, foruben de oprettete Skolelærer: Se minarier paa laagaard, Brahettolleborg, Westerborg, Staarup og Brondbyvester, ligeledes indrettes en faaban Bære Anstalt i Sørre:Jybland, hvor en faadan Foranstattning til buelige umue Skolelæreres Danneile endnu ifte findes og, efter en af Cognepræsten for Borris og Faster Hr. G. 2. Krarup udarbeider Plan, Bil, a) at et Seminarium for Skolelærere feal tit førstkommende ifte Julii anlægges i Borris i Ringe tjobing Amt; b) derhos for dette Seminarium have fastsat følgende Bestemmelser: I. Sm Seminaricts §. I. Indretning i Almindelighed. Ved dette Seminarium maae antages 12 à 15 Subjecter af Bondestanden, for at dannes til duelige og noisomme Lærere for Lands 201 (y) Resten i No. 2, 3 og 4 er ligesom Stefcr. 29 Junii 1804; see Rescr. 11 April 1806 med svrige des Notes rede. Almuen: Til at undervise og danne diese Semina 23 Maji. sister, antages 2 Lægere, af hvilke herved udnævnes §. 2. Præsten i Berris Hr. Christian Losberg Krarup til, efter sit Tilbud, at være første Lærer og tillige Seminariets Forstander. Til de fornødne Underviis. §. 3. nings Værelser maae der tet ved Præstegaarden bygges et Huus paa nogle Fag; og haver Hr. Mea ur, efter sit derem gjorte Tilbud, og efter nærmere i denne hens seende til det Danske Cancellie indsendende Overslag, at besørge en saadan Bygning opfort; dog made Ome tofiningerne dertil ei everfiige 400 Rdir. Huset véds ligeholdes siden af Præsten; og, fulde i sin Tid Semis satiet blive forflyttet, stal dog Huset være Semina tie Eiendom, og kan overlades til den, som bedst vil betale det. Indtil dette Huus bliver færdigt, fores tages Undervisningen i de af He. Rratus imidlertid dertil anbudne Værelser. - Til Beboelse for den §. 4. anden Lærer overlades et Værelse i Præstegaarden, hvor han imod billig Betaling kan erholde Koft, Bar me, Lys og andre sige Fornedenheder. rifterne indtinge sig paa egen Bekostning ved Præstens Hjelp i Kost og Logie hos be ved Seminariet nærmest boende Bender, og flæde sig paa deres egen Bekoste II. om Ses ning i deres sædvanlige Bondedragt. minaristernes Antagelse: Ingen antages til Semina: §. 6. rift, uden han er af Bondestanden, og i det mindste - Semina § 5- har indtraabt i sit 18de Nat. Hvo, som efter fore: §. 7. gadende Indbydelse melder sig, mad medbringe fin Sognepræstes Attest one sin Alber, Sjæls: Evner, Raubftaber, Opferfet o. f. v. hans Kundskaber blive berpaa af Seminariets 1ste Lærer provede, og bans Stavn meb tilhørende Underretning autegnet indtil vi Dets. 21 a 23 Maji bere. Skulde Flere melde sig end det fastsatte Untal, §. 8. maa Seminatiets Forstander igjen affige dem, hos hvilke han har befundet den mindste Duelighed, hvilket bog ber free i det mindste een Manned for Seminas tiets Begyndelse. Gaafcemt der iblandt dem, som melde sig, befindes saadanne, som af en eller anden Werfag ere utjenẞtopgtige til Krigstjenesten, ber Seminariets Forstander og forste Lærer, paa det at Kongens Tjeneste skal ikke uden Fornødenhed bereves tjenstdygtigt Mandskab, fortrinligen vælge bisse, naar de i øvrigt befindes duelige til at imodtage Underviis ning, og deres Legemsbræk ei er til Hinder for deres §. 9. tilkommende Stilling som Skolelærer. Det første Halvaar bliver for Enhver Provetid; og befindes i den Tid nogen Mangel enten paa Lærelyst eller pas Lære-Duelighed, afvises han. III. om Underviis= §. 10. ningen; A. af ben 1ste Lærer: Christelig Religions. Undervisning for Forstanden og Hjertet, hvorved den befalede Lærebog lægges til Grund; fornemmeligen bør Seminatifterne gjores vet bekjendt med Bibelen, som Religionens Grundvold, og dagligen lafre og igjennemgaaes et Stykke deraf, hvorved gaaes frem, efter Dr. Theol. Biskop Balles Bibellæsning; til Religia ons Underviisningen benregnes pgfaa Moral og Bi- Betse Historie; danse Grammatik med Stil Øvelser, Sjælelære og Unthropologie, hvorved foredrages tillige be almindeligste dicetiske Regler, samt Behandlingss maaben meb Stinbobe; de Vigtigste af Landets Love, Almuen angaaende; Havedyrkning, saavel de almin belige Kjøkken. Urters Dyrkning, som fornemmelig Piles og anden Tree Plantning, Frugttræers Opelse. ning og Forædling; faa og Omgangsmanden me Hums Humle, Hør, Krop og destige, samt med Bie Avt, 23 Maji. Meget af den apere Agerdyrknings Theorie, hvormed og, om muligt, forenes nagle practise Forsøg, nogen Undervisning i det tydske Sprog for dem, som have Lyft dertil: B. den 2den Lærer underviser i føl gende: Calligraphie; om end ikke Ale have Haand til §. II. at stive smukt, gjøres dog Alle opmærksomme paa, hvad der udfordres til ordentlig og net Skrivt; Rege ning, de 4 Specier, Reguladetri i hele og brubne Zal, og Huusholdningsregning, saavel uden ad i Hovedet som paa Tavlen; Sang, hvorved Enhver, som har Naturgaver dertil, lærer at fynge Kitke. Pfalmerne meb deres rette Melodie; af Geometrie, Nature Tere, Naturhistorie, Botanik, Astronomie, Fædrelans dets Historie og Geographie leeres faameget, som for en Landsby Skolelærer kan være nyttigt at vide overs alt skal haves Hensyn til, at Seminaristerne ikke skulle bannes til færde Videnskabsmænd, men alene unders vises i det, som i en god Landsbyskole kan være ans vendeligt: C. af begge Lærere undervises i rigtig og §. 12. færdig Indenads Læsning, mundtlige og frivilige cates chetisse velser og andre krivtlige Udarbeidelser af Se minaristerne; Methode-Laren, da der ved enhver Bidenstab vises den bedste Maade at lære Andre; dgfaa ber Seminaristerne undervises om en Stoles bedste Indretning i det hele efter Dr. Stiftspronst Plunis Haandbog modificeret efter locale Omstændigheder. Hver Dags Undervisning begynder og endes med en §. 13. Psalme af den evangeliske christelige Psalmebog og en passende Ben. IV. Seminaristernes Fordele og Nettigheder: a) fri Undervisning og fri Bøger; b) §. 14. Fortrins Ret til Befordring i Skolelærer Embedet £ 3 frem $18 23 Maji. frem for dem, som ikke ere seminaristist underviist;; c) Fritagelse for Uofkrivning til Seller Lanca Reig tjeneste, dog saaledes, at Seminaristerne i Almindelighed skulle blive staaende i Lægdsrullen, indrit de have efter Kirkebogen (fyldt bet 36te Aar; is den Tid, de ere ved Seminariet, bor de aarligen for ved kommende Landmilice Session med lærerens Arrest bevise, at de endnu virkeligen ere ber; efter at de ere dimitterede fra Seminariet, fulle de dog vetblive at indsende deres Sognepræstes Attest, at de enten have facet et fast Stole Embede, eller dog i næstforegaaende Vinter der paa Stedet holdt Skole i det mindste for 6 Born; fulde en Seminarist ville undskylde sig med, at han ei har kunnet opnaae nogen Skoleplads, da Bør han med Uttest bevise, at han i Følge den 2206 §. i disse Bestemmelser) har henvendt sig til Seminas viets første Lærer, og at bet ei har været muligt for denne at forffaffe ham nogen Pinds som Skolelærer: forfemmer Nogen bed Sessionen at fremlægge den nævnte aarlige Attest, da skal han betale i Mulct a Rotr. til Landmilice Fondet; og tax ban, fordi han. ingen Efoie har holdt, si forffaffe sig vedverlig Attest, Her han udskrives til Krigstjenesten; dog, naar Nos gen, fem efter Kirkebogen har fyldt sit 28de War, beviser, at han har fanet fast Degnes elles Stoles Embede, nosettes han af lægborullen, og behover ei siden at fremvise nogen Attest; heller ikke behove de af Sessionen for utjenstdygtige erkjendte at frems §. 45. lægge nogen faadan aurlig Attest (z). Deels til Fors mindstelse af Underholdnings-Omkostningerne, og deel& til Legem Styrkelse og bestandig Øvelse i alt Slags Bone (z) See §. 25, Prom. 24 Maji og Strcule 7 Junii 1806 med Noter Bonbe Arbeide til Hver Uarstid, fulle Seminaristerne 23 Maji, nyde følgende serier: 12 Sognedage i Høbjergningss tiben og 12 Søgnedage i Kernhoftenstid, og desuden en heel Dag i hver Uge: ogfan have de Frihed paa alle Son og Hellige Tage samt Paaske Leverdag og Dan V. Seminaristernes gene mellem Juul og Nytane. Pligter: A. medens de ere paa Seminariet. Naar und §. 16. tages de 1 forestaaende 15de §. anforte Dage, samt den Tib, som til de i disse Bestemmelsers 21 de §. omtalte Havers Dyrkning maatte beheves, skulle Ses minaristerne for Resten hver Sognedag indfinde sig paa Seminariet, om Sommeren Kl. 7 og om Vinteren veb Dagens Begyndelse, og da 'forblive der hele Dagen indtil om Uftenen Kl. 9; dog forundes dem til Midbags. Spisning et Var Timer. Men, for ifte web bestandig Unstrængelse at stove Sielekræfterne, gives daglig 1, 2 à 3 Timer til Recreation, hvilke anvendes enten tit smac Sysler i de ved Haanden værende Has ver, eller og til Tegning, Bogers Judbinding, Papé Urbeide, eller deslige, og om Leiligheden tillader det, da til Snedkers, Dreiers og Mater Arbeide. Naar Leilighed haves veb Seminariet til at gjøre nye ger dyrknings-Forsøg, da mare Seminaristerne undertiden en og anden heel eller halv Dag deeltage i det derned forefaldende Arbeide, for ogsaa berudi at fane practifle selfer, deg saaledes, at der hele Waret ikke i alt anvendes hertil mere end 8 à 10 Dage af den Tid, de ellers sulle mode paa Seminariet. skulle med lærvillig Agtpaagivenhed høre og med Flid indprente i Hukommelsen alt hvad de blive underviste i. De skulle i øvrigt bestandigen stane under deres Læreres Opsigt, og rette sig efter disses Forskrivter og -£14 Seminatisterne §. 17. 2b= 23 Maji. Novarsler. Dersom nogen af Seminaristerne, endog efter Provetiden, viser sig efterladen og usædelig, ba haver den første lærer, naar de givne Advarsler blive frugtesløse, at anmelde ham for Directionen til Bortviisning fra Seminariet.

§. 18. Saafremt der kan et Hard tid efter Seminariets Begyndelse blive oprettet en la muestole i nærheden af Seminariet, faa sulle nogle af de bedste Seminarister, uden Betaling og under Lærernes Opfigt, fifteviis forestane denne Skole, for selv at faae Øvelse i at undervise Andre, eg saaledes at practifere de lærte Regler.

§. 19. Til Øvelse i, offents ligen at kunne forestaae Sangen i Rieken, fulle Seminaristerne fifteviis hveranden Sandag den halve Part indfinde sig i Choret, for at asfiftere Degnen veb Sangen under Gudstjenesten, hvilket box see under den aden Lærers Bestyrelse.

§. 20. Paa Søndag-Aftenerne om Vinteren skulle nogle af Seminaristerne gaae oms fring til visse Steder i Sognets forffjellige Districter, og for dem, som der efter foregaaende Indbydelse ville famies, forelæefe et eller andet Stoffe efter Præstens Unviisning udi en af det derværende Sognes Bibliotheks Bøger.

§. 21. Hos de Bønder, host Seminaristerne opholde sig, maae de anlegge de fman Haver, til hvis Beplantning, Praften He. Rearup of fin Zrasole i de første 3 War, efter sit Tilbud, leverer aarlig uben Betaling enbeel Settepile og 12 à 16 Styller Frugts træer; for dem, som hos deres Verter ei kunne finde Plads til Have Ford, ber Præsten overlade et Stykke Jord til Bette Brug. B. Seminarißternes Pligter, efter at de have forladt Seminariet:

§. 22. For ikke at forglemme det lærte, og for ikke at fravænne sig Skole Arbeidet, skulle de dimitterede Seminarister, skjøndt de ei strap kunne befordres til faste Skole-Embeder, bog 23 Maji. nære pligtige at vedblive at eve sig i Stoleberns Undervisning som-færete ved Dmgangs-Stoler om Vins teten, og i saa Fald kunne de om Sommeren ernære fg af Bonde. Arbeide. Gives ingen saadan Piads, maar de som Huuslærere undervise private Solfe Bern, dog saaledes, at be ikke fravænnes deres tars velige Bonde. Levemaade. Stalde Nogen ei selv finde Leilighed, melder han det til Seminariers 1ste werer, som da er ham behjelpelig til at opsøge en Plads. de første 6 War, ester at Seminaristerne ere ubs §. 33. gaaebe, skulle de vedblive at staae i Forbindelse med Seminariet, hvad enten de faae Embede eller ikke. Det skal ei alene stane dem frit for i forekommende Tilfælde at taadføre sig med Lærerne, men ogsaa fulle de være pligtige til, hvert Wars ifte Maji at indlevere til Seminariets 1ste Lærer, helst personligen, en neiagtig ffriottig Indberetning om, hvor de sidste Vinter have holdt Ekole, hvor lang Zib, for hook mange Bern, om te i det hele have kunnet auvenbe Den anviste Lare-Methode, eller hvorvidt; hond Ete faringer og Bemærkninger be have gjort, hvilke Hina dringer de have hav, og hvorledes de have føgt at overvinde Snabanne; hoorvidt deres Læremaade har fundet Bifald eller ikke; hvad kon de have havt for Deres Arteibe, o. f. v.: tillige fulle de anmelde, hvilke Bager de i det sidste 2ar have left, og hvilke be især Have studeret, hvad Wigtigt de især have lagt Mætte til, s. f.; ogfaa skal denne Indberetning belægges med Attest fra deres Sognepræst og nogle af Stoles Børnenes Foralbre, betreffende deres Forhold og Ems Beds.lib. De bør ikke forsømme, faavidt Zeilighed §. 34. tils £15 23 Maji tillaber, at lægge Bind paa Havebyrkning, og som de, der tiende Omgangsmanden, bør de efterkomme Befüs lingen i Danske Lovs 3-13-185e Zrt., som be faler, aarligen at lægge i det mindste 5 Sumtefuler, plante 3 ble, Pære eller andre gode Træer, og bess foruden 10 Pite, heilket kunde see paa saadanne Ste ber, som de selv dertil med Vedkommendes Samtykte finde beqvemmest: Attest om Fuldbyrdelsen heraf ind sendes ogsaa hvert Aars, 1ste Maji til Seminariet udi §. 25. de første 6 Har efter Seminaristernes Utgang. Endskjendt det strider imod Hensigten med Seminariets Oprettelse, at en Seminarist forlader Skolefaget, skal det dog ikke være ham ganske formeent, i Fald ber aabnes Wei for ham til bedre Lykke. Men, kommer nogen Seminarist i den Forfatning, at han ikke vil undervise Børn, og ikke vil søge eller modtage noget Stole Embebe, da bor han strax anmelde det til Ses minaries Virection, og derefter til Seminariets Kasse, for ben der nydte Undervisning, udbetale 150 Ndir., som Samme tan beregnes at have foftet; og skal han, om han er yngre end 36 Aar, tillige være pligtig at udskrives til Krigstjenesten. VI, Lærers nes Pligter: Lærerne paaligger det, med al Flid og Trostab at forrette det vigtige Embede, de paatage sig, saaledes som de agte at forsvare. Stedse bør være dem for Binene der dem betroede store Maal, at danne unge Mennesker, som igjen skulle danne saa mange andre for Eiden og for Evigheden. Enighed og For- §. 26. trolighed bør i fuldeste Maat finde Sted imellem dem indbyrdes; jævnligen bør de høre hinanden at unders vise, og Enhver ste i Venskab den Anden hvad den fones bedres hindres den Ene ved nødvendigt Forfald fra fra fine Forretninger paa Seminariet, betræber den 23 Maji. Unden hans Plads. I Henseende til Dagenes og §. 27. Timernes Anvendelse forfatte Lærerne i Forening med hinanden en læse og Arbeids Plan, hvilken noie og ordentligen følges indtil Seminaristernes Fremgang uds fræver Forandring. Fornemmeligen bør hensees til, at Alle holdes i bestandig Virksomhed, og at Alle fatte, buffe og anvende det kærte. Efter egen bedste Ind. fige og Randførsel med kyndige vælge Lærerne i ets Hvert Fag passende trykte Lærebøger, sem legges til Grund for Undervisningen, og hvoraf de anfore Lare lingerne til at gjøre Udtog. Skulde Lærerne blive enige om, at dele Videnskaberne imellem sig paa en anden Maade, end som i de foregaaende 10de og 11te §. §. de anfsit, maae det ogsaa være dem tilladt. Seminariernes hele Forhold, baade paa Seminariet ag uden for, bar Lærerne have et vaaget Die. Spec Lærere §. 28. ne box, saavidt muligt, gjøre sig bekjendte med nye adkommende Skrivter om Skolevæsenet, og deraf ane vende hvad de finde passende. Lærerne skulle holde §. 20. 4 Protocoller: a) Seminariets Copie: Protocol, hvori indføres af den 2 den Lærer alle, Seminariet betref fende, Kongelige Befalinger eller Directionens Knorbs ninger, indløbne Breve og deres Besvarelser, deels srdlydende, deels de mindre vigtige efter Indholdet, fea og alle Anmeldelser eller Begjeringer om Antagelse i Seminariet, samt de medfulgte Attesler; b) Arbeids- Protocollen, som ligeledes holdes af den 2den Lares: best indføres alle Lafe, sg Arbeids Planerne, faa ag vee Enden af hver Maaned af de Dagboger, Semina sisterne friv bør holbe over deres daglige Forretninger, 41 Udrog, hvoraf kan fess, hvad Fremgang maanebligen 910: 23 Maji. gjeres; fort førend den aarlige Examen indfores en Fortegnelse over Alt hvad Seminaristerne i det forlebne Uar have lært og udrettet, saavel paa Semina riet, som i Haverne: c) Conduite Protocollen, hvil Zen føres af den 1ste Lærer; enhver Seminarist har heri sit Folium, hvorpaa anføres hans fulde Navn, Alder, naar, med hvilke Attester og hvilke Kundskaber han er antaget; saa og de Caracterer han aarlig ved Examen erholder, samt alt andet hvad der kan tjene til Oplysning om hans Indsigter og Opferfel; fulde Nogen formedelst utilbørligt Forhold fertjene al vorlig Frettesættelse, indføres ogsaa dette, hvilket er ben eneste Straffemaade, som paa Seminariet mane bruges; endvidere indføres her Fortegnelse over de Seminaristen fejenkede Beger, faint og Indholdet af de aarlige Indberetninger, Seminaristen i 6 Har efter Hans Ubgang er pligtig at indsende: d) Regnskabsprotocollen, hvori indføres Seminariets aarlige Juds tægter og Udgivter, hvilke forestaaes og bestyres af den 1ste Lærer. VII. cm Seminaristernes Examen §. 30. og Dimission: J Overværelse af Seminariets Dis rection, eller Andre paa dens Begne, saa og af nogle indbudne Naboe Præster, holdes i Slutningen af hvert 31. Uars September offentlig Examen i Seminarief. Veb denne Eramen fremlægges alle Protocollerne til Efterfon og Vaategning af Directionen, faa og alle Semis naristernes Skriverbøger, og andre skrevne Sager. Derpaa undersøges Enhvers Kundskab i de Videnskas Ber de have lært, hvori Lærerne eraminere dem. De ubgaaende Seminarister fulle tillige catechisere og af lægge Preve paa at undervise Bern, hvoraf Nogle til den Ende forfamles. Naar en Seminarist er exami neret, Ingen §. 33. neret, bestemmer Directionen i Forening med begge 23 Maji. Lærerne det Vidnesbyrd Enhver i Almindelighed fet. tjener for sin udi det sidste Aar gjorte Fremgang meb en af følgende 4 Caracterer: 1, Uomarket, 2, Roess særdig, 3, Gob, 4, Maadelig. I Henseende til de til Udgang færdige Seminarister, da gives dem for hver Bidenskab især en af nyebemeldte Caracterer, og efter disse bestemmes da den Hoved.Caracteer, hvormed Ses minaristen dimitteres, hvilken i Henseende til Indsig ter og Læregaver benævnes med et af følgende Ubtrpe: 1, Udmærket duelig, 2, Meget duelig, 3, Duelig, 4. Beqvent; og for hans Opførsel med: 1, Gremplarisk, 2, Roesværdig, 3, Gdb, 4, Ulastelig. maae dimitteres forend efter 3 Mars Ophold paa Seminariet, med mindre det maatte være unge Stoles holdere, med fortrinlige Sjæle: Evner, som i nogle Aar have havt Øvelser i at undervise, og som ved Indtrædelsen besidde god Færdighed i Indeneds. Lasningen, Skrivning og Regning, hvilke kunne, i Sald de findes modne, efter 2 Nars Forløb dimitteres. De §. 34. Seminarister, som dimitteres, sulle meddeles et af Directionen og lærerne underskrevet offentligt Skuder maal, hvori anføres deres ved sidste Examen erholdte Hoved-Caracteer, og hvorhos vedheftes en udskrivt of Reglementets 22, 23, 24 09 25de §. §., samt tilføies en Paamindelse om, ikke at forglemme de derudi paa lagte Pligter. Siben, naar en Seminarist sogee Bea fordring, flat han forsyne sig med nye Attester fra ben iste Lærer, som deri anfører hvad han veed om Sex minaristens senere Fliid og Opførsel. - VIII. om Seminariets Bekostning: Til at bestride Udgivterne veb §. 35. dette Seminarium, bevilges allernaadigst en aarlig Sum 23 Maji Sum of 750 Rdlr., som mase, fra ifte Julii d. A. at regne, udredes af det, under 17be Maji f. 2. oprettede Seminarii Fond (a), og skal anvendes saaledes: a) Til Brændsel, Lys, ger Etcivematerialier ca Bes §. 36. - 24 Maji. 34 Maji. 100 Stole. b) Løn til første Lærer 3 300 300 c) til anden Lærer d) Til a fattige Seminarißer til Help til deres Kost 50- 750 Rolt. (b) Directionen for bette Seminarium fat bestaae af Stiftamtmanden eg Biskopen over Ride: Stift, samt Amtmanden over Ringtjsbing Amt, og bet tillades bem, at antage 2 af de i nærheben heenke geistlige Embedsmænd til Web Directeurer. Canc. Prom. (til Spens Etiftamtmand), at det indtil videre tillades, at der af tjertemin De Sjøbstads Kemnerlasse ubrebes aarlig 30 tote. til en Lage, font efter Byfogeo Bluhmes Korflag der i Byen fulde nedsætte sig. (3 Gjenfoar paa Stiftamt. mandens Skrivelse.) Gen. 28. Dit. ag Commeree Collegii Cireut. (tit Kiobeb-vriggeberxe), at bra i Cerlscrona udrustede Even (a) See Tircut. 25 Maji 1805. (b) Cancelliet bilde, efter bets Prom. tit Directionen under gode Junii 1807, foranftalte paa Singkjebing- Xmtitue udbetalt a) de til Seminariets Byaning bes vilgete 600 Sible., b) Seminaricts hatvaartige Inde tægt 3f c) til en intfight Rattelen 25, er rood Ndir. samt over beres Anvendelse forvente Regnings og samtykte, at r. rarup af te fil Beendfel, 2y6 m. v. aarlig bestemte 100 tr. om muligt efters baanden sammenspater Eaameget, tom endnu til Byg ningen og dermed forbundne Susretninger maatte bes Hoved. Svenske Escadre er bestemt til at blokere samtlige 24 Maji. Preussiske javne og Floder ved Østersøen. (c) Canc. Prom. (til Directionerne for det Bras a4 Maji.. hetrolleborgffe og det Vesterborgste Stolelærer Seminarium), ang. Seminaristernes Fritagelse for Rrigstjeneste. (d) Bed under 16de Maji (e) d. 2. at approbere et Forslag til et Skolelærer.Seminaries Oprettelse i Bortis, Ringfjebing: Amt, har det behaget Hs. Majestæt, med Hensyn til Seminaristernes Fritagelse for Krigs ti neften, at fastsætte Følgende: Seminaristerne falle blive staaende i Lagdsrullen, indtil de, efter Kirkes bogen, have fyldt det 36te War; i = = = = (†) faaban aorlig Uttest. Tillige har Allerheissamme under bemeldte Datum resolveret: at ovenanførte Bestemat melse skal udvides til de øvrige allern. approberebe Ekolelærer. Seminarier, og tjene til Regel for te vær nepligtige Cubjecter, som berveb i fremtiden maatte antages. Ganc. Prom. (til Nordlandenes og Finmar. 27 Maj kens Amtmand), ang. Præsters Advarsel mod,. at Modre tage spæde Bern til sig i Sengen, m. v. Gr. Af en Skrivelse fra Biskopen over Storblandene har Cancelliet erfaret, at det Silkelde itte fjelden skal inds træffe, at Mødre, ved at tage spæbe Barn i Gengen tit sig. under Søvnen quale bem. (c) See Prom. 2 Julii 1806. Da (d) Menes ogfaa at være afgaaet til be suriae Semina riers Directioner i Danmark, den for bet Borrisse undtagen; see Circut. 7 Junii 1806 meb State. (e) Da er vel tesolution falben til udfærdigelse af Resez.- 23de Maji. (f) Bigelybende Gerfra med §. 14 i Rescr. 23 Maji Isos, beg her udeladt []; cf. 8. 25. 27 Maji. 57 Maji. Da bette Collegium finber, at det meget vilde bis drage til at gjøre disse Tilfælde sjeldnere, naar Præs Sterne fra Prædikestoelen gjorde foreldre opmærksomme paa de vigtige Følger af denne lagtsombob, eg fore manebe dem til at vise den tilbørlige Dmbue for deres Bern, saa hat Man under Dage Dato tilstrebet Bls open over Nordlandene (g) om at bekjendtgjøre webs tommende Præster dette. Sen, Fulbe besuagtet de packlagede Tilfælde blive hyppige, mear Man, Bjønde ben naturlige Straf for Rig Forfeelfe set er den første, anmode Amtmanden at ville, til Exempel for Andre, foranstake saadanne Stoldige tiltalte og bomte, og bers efter tilstille dette Collegium Dominen, ferend den eres queres, til Cfterfyn. Canc. Prom. (til Biskopen over Nordlandes nes og Finmartens Amter), ang. at, prædites imed, at Mobre tage spæde Bern til sig i Sengen. (1) Gr. 2f D. & Strinelfe, bat. 4be prit leben, esa farer Man, at bet Silfælde i Storblandene itte felben fat indtraffe, at odre, ved at tage Spade Børn i Cenges Bil sig, under Gounen quale dem. Cancelliet er meb D. . cenigt i, at denne fors fecife er af den Beskaffenhed, at der udkræver særdeles Opmærksomhed, og at bet er fornabent, at anvenbe ethvert hensigtsmessigt Wibbel, som tunde tjene til at forebygge den. Det er der ved Sevens 6-11-14 fafifat Straf for de Forældre, der af Forfømmelse ligge deres Bern ihjel; men foruden at Straffen acbenbare Erifte ikke for denne Forfeetse fan ans fees passende, faa fpnes ogsaa den fernere Lovgivning (z) See Prom. Her næstefter. (h) See Prom. neftforan, og af 3 Bebr. 1807.

1. g og Analogien af Forotbn. af 80e Sunil 1767 at vise, 27 Moji,

at foranferte Straf ifte her er anvendelig. - Dezz imod troer Man, at det meget vilde bidrage til at gjøre disse Tilfælde fieldnere, om Præsterne fra Pradikestolen gjorde Forældre opmærksomme paa de vigtige Belget af denne lagtsombeb, og formanede dem ti! at viise den tilbørlige Ombu for beres Born, hvorom D. H. derfor ville infirmere vedkommende Præfer Etude imidlertib de panflagede Tilfælde blive hyppige, Har Man, fjendt ben naturlige Stref for flig uagt sombed vel er ben sterfte, for at statuere Exempel, ander Dags Date paalagt memændene over Nord: Landenes og Finmarkens Amter, at foranstatte saadanne Styloige tiltalte, hooches Man dog tillige bar tilkjen begivet dem,, at Dommen, forend den epeqveres, maa tilstilles Cancelliet til Eftersyn. Kongl. Resolution, at der ved det Kongl. 30 Maj. Chirurgiske Academie i havn skal indtil dibere hoftes følgende Sorelæsninge saatet i bet danske som tyde Sprog, nemlig over Anatomie i Forbindelse med Physiologie, over Chirurgie og dens enkelte Dele, over den militaire medicin chirurgifte Drapies samt at derhos i begge benævnte Sprog gives Undervisning i Begyndelses: Grundene af Dissecties nen, Bandagernes Anvendelse m. m. Efter et Nais Forløb at Academiet indberette, hvor mange Bilhøres te der have biveauet de tydste Forelesninger, samt navnligen opgive, hvormange Holstenere os Fremmede bet have bivannet de danske. (1) Rescr. (1) fol. 316. Rd. 25, G. 394- VI Dest 13 Bind. adet 5. 502 m 3. Maji. 30 Maji, Rescr. (til Trondhjems Stiftamtmand og Biskop), ang. Indkomst for Organisten til Forr Hovedkirke i Stods-Præstegjeld. Gr. Eftersom St. og Bis for det Danske Cancellie have andraget, at endret af almuen i Stods: Præstegjeld stal Degre sig ved at betale Organistinden til Forr Hovedticke i bemeldte Præstegjeld, . 9. Molde, den bende til tommende Løn, fem hun, efter almuens frivillige Overeeng tommelfe, hidtil havde nydt, vil kongen i Anledning dere af, og efter deres bethos giorte Forslag, have følgende Bes stemmelser bevilget, og til en bestandig Regel for Fremtiden fastsat: 1) Ut fornævnte Maren Margrethe Molde og alle efterfølgende Organister til meerberørte Forre Hovedkitke maae nyde i aarlig Løn af hver Dpsidder paa en heel Gaard udi Stods Hovedsogn 24 k., af en halv Gaard 12 s., af en Huusmands Familie 4 s.. og af hver ugift Communicant 2 s. 3) at, da Almuen selv eier Kirken, maae denne aarlige Indkomst indkræves og til Organisten udbetales af dem, der fore Kirkens Regnskab: eg 3) at bemeldte Organiston made inddrives ved Udpantning, i Mangel af mindelig Be taling, efter Amtmandens Debre paa Restance: Listen, som i den Hensigt til ham af Kirke. Regnskabsførerne seal indsendes. Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), at Sognepræsten til Dreis-Menighed, Hr. P. Tommerup, maae af Odense. Hospitals eller Commus vitets Midler forundes efterhaanden Laan af 500 Ndir. til Spbyggelse og Istandsættelse af Stuebygningen i Dreis Præstegaard, imod for denne Summa at ubftabe pante: Obligation for sig og fermand i Hans nu havende Embede, til bemeldte Hospital eller Communitet, og af Capitalen aarligen at betale 6 pre Cento i Afdrag paa Hovedstoel og Renter. Ree Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), at det 30 Moji. Medicinske Borgemester Embede, som nu, formebelst Sundhedscollegiets Oprettelse (k), er mins bre nødvendigt end forhen, fat, tit Besparelse for Sta bens Kasse, naar den nuværente medicine Borges mester, Juftitsraad Bang, derfra afgaaer, blive uber fat, og ingen lægekyndig Bergemester igjen ansetted; men derimod Stadspbyficus forpligtes at tiltræde Magistratene Detiberationer, fan ofte han af Overs præsidenten tilsiges, imod en Godtgjørelse, som i fin Tid bliver at bestemme; m. M. (1) Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Biftop), at 30 Maji. 1) Provite Residentsen i Roesktide made bortsæts ges, 2) ben derved indkommende Capital (nane fra Camme er draget det Zilbageflaaende af det fortige Domprovst i Følge Rescript af 17de April 1799 til Istandsættelsen forundte Laan af Domkirkens Midler) udsættes blande Sjellands. Stifts effentlige Midler; 3) Renten af denne udbetales Domprovsten i Roess Kilde til Huusleie, foruden de ham af Domkirkens Midler forhen aarligen tilstaaebe 24 Tor. Byg. (m) Rescr. (til Amtm. over Randers-Kmt), at 30 Moji. Districtschirurgerne i dette Amt, i Dvereens femmelse med hvad det er fastsat i Rescripter til Stiftamtmanden over Foene. Stift af 19de Aug. 1791 og 25be Octobr. 1793, herefter og indtil videre maae abbetales 1 Rdlr. i Diætpeng for hver Dag, som be anvende paa Reiser til epidemise Syges Cuur. (Saas Mm 2 (k) See S. 22 April og 18 Novbr. 1803. (1) See tefer. 13 Martii cg 14 Aug. 1801, samt 17 Octobr. 1800. (in) Bortfaldet veb Stefct. 1 prit 1808. 30 Maji. (Saasom Amtmanden, ved at indsende til det Danse Gane cellie en Regning fra Districtechirurg Petersen af pos bro, tillige har indberettet, at ban, efter hvad der er Stik og Brug paa andre Steber, skat forlange faadanne Diatpenge; og dethos, i Betragtning af at benne Betaling neppe tan cafees tilstrættelig til at holde enten over nævnte eller anore Districtelæger fabesiofe for de meb deres Reiser forbundne Omkostninger, har indstillet: at Districtschirurgerne i det ham betroebe Amt i deslige Til fælde mace nyte 1 Stdir. daglig i Dietpenge.) 30 Maji, 30 Maji. 30 Maji, Rescr. (til Biskopen over Ribe Stift), at de Prædikener, som efter gammel Sfif hittil ere holdte i pivom Ricke paa be 3 Fredage næst for Juul, maae ophere, og at Catechisation made træde i deres Sted, til hvilken Ende Skoleholderen skal være forpligtet at mode paa de ovenmeldte 3 Free dage med Ungdommen og Confirmanderne, hvilke Sidste skulle overhøres af Sognepræsten i deres Christendom, en kort Pfalme afspnges for og efter Catechisationen. (Saasom Sognepræsten e. Friis berom hat anholdt, og berettet: at der intet Document haves, som bjemier denne Slit; samt at meget faa, undertiden ingen Tilhørere indflude sig i disse prædikener.) Resce. (til Amtmanden over Bradeberg: Amt), at Tine gene for Sann.checals Prestegjeld i Nedre Telles martens Fegberie, som bibtil ere holote paa Ganeben Frss vig, Herefter made holbes paa Kragerø Byes Raadfue. (Efter hans derom til det Danste Cancellie indgivne Fore stilling.) (n) Rescr. (til Biskopen over Nggershuus-Stift), at Aftensangsprædiken i Friderikshald herefter maae ophøre, og Catechisation med Ungdoms men træbe i bens Sted, hvilken Biskopen paa hensigts messigste Maade haver at foranstalte afholdt. (Saafem han har andraget, at faa Mennester, og ofte albeles Ins gen, indfinde sig i Aftensangspræditerne i Kjøbstæden Fri dee (n) Ophævet res efcr. II April 1810; cft. Noten til Rescr. 26 Julii 1805. berikshalb, og vesaarlag foreslaaet, at de maatte indgaae, 30 Maji. sg Catechisation træde i deres Sted.) Rescr. (til Stiftamtm. og Bisk. over samme 30 Maji. Stift), ang. Bolig for Capellauen og Rente til Sognepræsten i Ter-Præstegjeld. (o) Gr. Kongen har ladet Sig foredrage en fra de forhen varende resid. Capellaner for Aster Præstegjeld, Hr. Lem mich, og nu værende Sognepræst for bemeldte Asker, Hr. Neuman, indgiven Anfegning tilligemes St. og B. derever afgione Critering, hooraf erfares, at der er opstaaet leilighed i Henseende til Istandsættelsen af Gaarden Bierke i Vesterbærum, som ved Surebrev of 7de Rovbr. 1792 af da værende resid Capellan til fer-Præstegjeld, nu værende Sognepræst for Jebnager, Hr. 3. 3. Lange, blev fjentet til fri Bopæl for de efterkommende resid. Cavellaner i bemeldte Præstegjeld under den Forpligtelse, at disse skulle holde, Gaarden i forfarlig og aabodsfri Stand, men af Giveren ikke blev overleveret Eftermanden i faadan Stand, hvorfor nogle af dens Bygninger nu ere saa yderst forfaldne, at de true med Fatd. Da St. og Bisk. i denne Anledning have foreslaaet, som det eneste og mindst byrde fulde Middel tit ftusetate Gaards Istandsættelse, at en af de Sognepræsten for per enighed tillagte Mensa gaarde bortiorgtes, og af den for Samme udbragte Gapital faa stor en Sum anvendes til Gapellanboligens 3ftandsættelse, som befandtes nedvendig, m. v. samt da Sognepræsten til Asker, e. Neuman, hermed har erklæret sig tils freds og foreflaaet ten ham tillagte Menfalgaard Bierke, fem langt fraliggende, til Bortfælgelse: Saa tillabes: 1) at Mensalgaarben Bierte mane ved offentlig Auction bortsælges, dog paa Kongl. Approbation igjennem Rentekammeret: 2) at der of den derfor udbragte Eapitat anvendes saa stor en Sum til den ovennævnte Capellanboligs Istandsættelse, som seb lovlig Laration befindes nedvendig: 3) at den da tilovers blivende Capital udsættes paa Rente til Bedste for nu værende og efterkommende Sognepræster i User: Præstegjeto: 4) at det derefter paalægges den refio. Capellan i Asker og Eftermænd, at holde og ved 50 m 3 (o) Gee Reset. 2 Martii 1742, G. No. 1, S. 301. [00$34 30 Maji. lovligt Syn aflevere den saaledes istandsatte Capellan bolig i aabobofri Stand. 30 Maji. 30 Maji, Rescr. (til Biskopen i Bergen), at det residerende Capellanie til Kintzervig Præste gjeld mane neblægges, og dets faste Eiendomme og Indkomster tilfinde Skolevæsenet, saaledes at Sog neprest n til oftmeldte Kingervig Præstegjeld Berefter Setaler aarligen 50 Noir, til Skolevæsenes, istedet for de 100 Rele, som hidtil of Sognefaldet have været svarede til Capellaniet. (Efter Bispens Forslag, da Gas pellaniet nu er vacant, og de geistlige Forretninger i Pra Regieldet tunne. af een Praft bestrides.) (p) Rescr. (til Stiftamtm, og Bisk. over Tronds hiems Stift), ang. StotekassensGaard Stors mo og Pastoratets Joeftad i Efognens Prestes gjeld. (q) Gr. Gt og Bisk. have foredraget, at bet, efter skeet Undersøgelse, befindes, at Formen, hvorefter Gaarden Foes. stad er udnævnt til Gapellangaard i Slognens Præstegjeld, ikke skal være tilstrækkelig hjemmet for Stole:Kassen til at vindicere Gaarden ved indtreffende Barance i Capellas niet, desaarfag de, paa det Skoletaofen funde undgaae at indvikles i en vidtisftig og muelig tvivlsom Proces om benne Gaard, have foreslaget, at den Stognens Sognekald beneficerete Gaard Stormoe, som ved Saig formodes at Sunne udbringes til 500 Rdlr., og hvis Opsidder er en albe rende Mand, maatte ved nu varende resib. Capellans Fras træbelse utnævnes til Capellangaard, ifteden for Gaarden Feestab: saa, da nu værende Beneficiarins, Cognepræsten Sr. Heide, Intet har habt imod ovenmeldte Forslag at erindre, vit Kongen herved have fastsat: 1) at den beneficerebe Gaard Stormoe mane veb nue værende resid. Capellans Fratrædelse i Slognens Gog nefald tilhøre den almindelige Skolekasse i det sondre og (p) See Rescr. Martii 1742, I, No. 2, S. 305, 08 8 Martii 1765. (9) Dette er nævnt tftah oug i Rescr. 25 Martii 2803, fee N, 22 Febr, 1805 09 10 april 1807. og nordre Trondhjemske samt Romsdals Amter, imod 30 Maji. at Gaarden Foestad, ligesom hidtil, følger Pastoratet; dog paa det Vilkaar, at Sognepræsten i Skognen imidlertid ikke herefter maae bortbygfle Gaarden Stors mee enten ved Afstaaelse eller paa nogen Maade: a) at denne Gaard, om den fulde bygfellebig, inben nuværende resid. Capellan fratræder Embedet, ftal strax ved. Auction sælges Stotekassen til Indtægt, bog paa Kongelig Approbation; men i modsat Falb mage oftmeldte Ekolekasse nyde al jorddrottelig Rettighed af Gaarden, fra den Dag Capellaniet vorder vacant og indtil den bliver bygfelledig. Rescr. (til Stiftamtmændene i Viborg og í 30 Meji. Aarhuus, Hver for sig), at det nu vacante Herredsskriver Embeve iLysgaard-og Hids. Herreder al for Fremtiden være forenet med Ser retsfoged Embetet i bemeldte Herreder, (formebelst Dettes Ringhed, efter Fogdens Ansøgning.) Renter. Prom. (til Stifsamtmanden i Ribe, 31 Meji. som har forespurgt, om en Embedsmand, der er bosiddende i en kjøbstad, men hvis Embede hører til Landet, er pligtig at foare Ansætning til de Fattiges Eptraffet i Bjøbstæden, naar han aarlig svarer Embebesat af fine Embeds: Indkomster): at de Embedsmænd, som svare Embeds-Skat, ere, efter Forordn. af 14de Maii 1768 0g, 12te Junii 1770, i alle Tilfælde fritagne for Ansætning af Extraffat for Fattige. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand 31 Maji. og Biskop), ang. en Stote for Verkerne Dra Hola og Brede. 5 m 4 Sr. 31 Maji. 31 Maji, 31 Maji. Gr. Unledning af ben af det Brholmste Interessents

1. ab indgione Unføgning om Siladelse til paa egen Beleftning

at oprette en fole for dets Værker Brholm, Stymolle og Brede, og selv at bestyre Samme, samt tonne den derved anfattende Lærer; fulde Won, i Overeensftemmelse med hvab Hr. Kherren paa egne og D. D. Begue i herover unert 13de d. 3. afaisen Erilaring bar yttret herved melde til behagelig Efterretning og Betjendtgjørelse for Webkommende, At Cancelliet Jntet finder at erindre imob, at det Kttraacde iverksættes; bog at en Plan dertil forfatted, eg til dette Collegit Approbation indsendes, samt at i denne udtrykkelig nævnes, at det Biskop og præst Følge Loven og Anordningerne paalagte Zilfyn med Skolevæsenet ogsaa ber finde Sted i Henseende til denne ole Rentef. Prom. (tit Amtm. over Ringkjø bing Amt), ang. Stat af 11 fmaa Moller paa jaib ore. Gr. 3 Betragtning af at be i Barbeare Segn bærende 31 fmace Weirmoller maa være for det meste indrettede til Ciernes eget Brug, som tillige eve Giere af Bøndergaarde, eftersom hele Sognet fun inkeholder omtrent 120 bt. Dartkorn, Kunne faratlige disse 11 Mellers Eiere fritages for ben af deres Gaardes Bygninger beregnede Stat eftet Forordn. af Ifte Octobr. 1802, fra dette Wars Bes gyndelse at regne; men Etatten af Mollerne selv vede bliver uforandret. Hvilket Amtmanden anmodes am at bekjendtgjøre for Vedkommende, og at forane stalte, at de herves for Skatten fritagne Bygninger blive beherigen anførte paa den første til Kammeret indsendende Afgangsliste. - Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Søs Sessionen for Maribo Amt), ang. Solimis ters Koffardie Fart. Gr. Unfeaning of negle Celimiter af Sels co Fame 31 Maji. peres Unsegning om Sillatelse til at tage Syre i Kofars Stefarten ferinden So Sessionen helbes, naar Farten for begynder, fuide an herved tilkjendegive: At det, i Henseende til Sefolks Fart i Fredstider, forbliver, indtil videre, ved de Bestemmelser, som Ind rollerings.Unordningerne bestemme; og hvad Udgangen 1 Sarten, førend Sessionens Holdelse, i Særdeleshed augaaer, ved Plasaten af 15de Decbr. 1798. Sammes Prom. (til Commandeur Covent: 31 Maji. ern), ang. carlig Uoffrivning af Anholt og Vagernes Pasning sammesteds. Web en Kong!. Resolution er det allernaabigst bes fatet: at der aarlig fat see en passende Udskrivning for Ben Unholt; jent benne ikkun er bestemt til to Mend, faa vil den bog neppe kunne udføres, naar 13 af det der værende ubetydelige Antal Indrollerede, Ser ere Udstcivning undergivne, skulle derfra fritages, imob at udlægge og passe Wagerne veb Anholt: Cours giet kan derfor ikke samtykke i en saadan Fritagelse. () Sammes Prom. (til Overlodsen og Indrollce 31 Maji. ringschefen i Øster Sydlands District), ang. Snddrivelse af Bøber og Undet Lodserne have gil Rotskassen at betale, eller be affebiges. Efter den Collegiet ved Kongl. Resolution af 48e Xpril 1800 givse Myndighed, bifaldes, at de under 13 de Febr. d. 2. omskrevne Ufgivter eller Beder, hvilke de Hr. Command. Capit. undergivne Lodfer have at elægge til Zods Enkelassen, mane, i Mangel of mindelig Betaling, inddrives, uden foregaaende Retters gang og Dom, veb Epecution af vedkommende Merss Mm 5 (r) See Prom 4 Jan 24 ug. 03 3 Octobr. 1805, P 81 Feb. 2805 eg 10 Jan. 1807. Ber $38 31 Maji. betjent efter Requisition af Stedets Lobsoldermand, 8 Junii. grundet paa en af Overiodsen authoriseret Specifi cation eller Restantsliste; da Erecutionsforretningens Bekostning med det Samme kunde inddrives. Ment i øvrigt formoder Collegium, at bestige Tilfælde kun blive fieldne, naar Erempel statuertes veb, efter For trivten i det apptoberede specielle Reglement for Flade Strands og connecterede Lodserier (3) §. 12, at af febige den eller de Looser, der i at erlægge hvad de Fylde til bemeldte kasse, vise sig modtvillige; hvilket saaledes, i Unledning af Hr. Command. Capit. Fores fperafel, under 13 de Febr. d. U., communiceres Dem til Efterretning og beforgende Iværksættelse. Rescr. (til Stiftamtm. over Aalborg-Stift), ang. Løn og Drikkepenge &c. ved Færgeriet mellem Aalborg og Torre-Sundby. (t) Gr. Eftersom Færgelauget ved Sundet imellem Aalborg og Nørre Sundby i Valborg Amt har anholdt om, at ben Færgelen, som det, i Følge Bevilling af 14de Mail 1709, hidtil har eppebaaret, for at overføre Folk og Gods fra Aalborg til Rørre Sundby, og fra det sidstnævnte Sted. til det første, maatte forhaies, da saavel de forste Fornebenheter til livets Ophold som de til Færgernes Stede tigeholdelse udfordrende Materialier, ere paa den senere Tid stegne til en langt heiere Priis end forhen; og derhos til Cancelliet indsendt et Forslag, hvorefter det har troet at Færgetaxten funde fastsættes i Fremtiden, og hvori nær mere Bestemmelser fastsattes, i Senseende til den Betaling, der stat erlægges fauvel for passagerernes som for alle Slags Bares og Godses Overførsel med Fargerse: Saa bevilges og tillades: At Færgelanget ved Sundes imellem Aalborg og Morre Sundby mane, for at overføre Folk og Gods fra Aalborg til Nørre Sundby og fra sidstnævnte Sted til det Første, oppebære følgende Færgeløn: (s) 27 Octobr. 1800, ved Rescripternes I Deel, Pag. 650. (t) 2f Coll. Zid. No. 30 og 31, 473 478, 488- 490. 1) for en ledig koeg, naar den begjæres af een eller 6 Junii. tvende Personer, som ikke ville bie efter fuld Fragt, i gobt Beir 2) for det Samme i Storm og uroligt Beitligt, samt Jisbesværlighed 3) for en ledig eft, eller Hest og Vogn, efter de i 1 §. indeholdte Bestemmelsec 4) for det Samme efter §. 2, 4 5) for den saakaldte Baagfærge eller Bangkoeg. naar den overfører Karl og Hest, eller Hest og Vogn, om Sommeren, som regnes fra 1ste April til iste Octobr. 18 §. 24= 32 = 48= 48= 6) for det Samme om Vinteren, som regnes fra ifte Octobr. til iste April 64. 7) for det Samme, naar en enkelt Person overføres om Sommeren 48= 8) og om interen 32 9) for et Pottemagerfæs, eller andet svært læs, som ifte aflæsses, om Sommeren 48 = 10) for bet Samme i Stormveir og om Bins 64-

• 1) for en ledig Perfon, naar Færgen tager

fuld Fragt 12) for en Hest 13) for en Stub eller andet Fæhoved, som Eieren holder i Færgen 14) for det Samme, near Færgefolkene skulle hoide, eller binde dem 15) for en Kalv eller Sviin 16) for en Bæder, et Faar eller Lam 17) for et Par Kalkunske Hons eller Gjæs 18) for a Par Hons, Quer eller Kyllinges

6 s 43 5 2 % 3 I I 19) $40 6 Junii. 19) for en Zb. Rug, Byg eller Havre 20) for et Læs Staftekern, Ho eller Halm til 40 Lpd. eller derunder 21) for faadanne Las fra 40 fpb. til 60 og berover " 22) for et Bondeles Terv eller Lyng 23) for et dito Læs til Dreierbrug 24) for en Favn Brænde 25) for et Bonbelas Birk eller Baandslager 26) for 100 Baandstager 27) for en Ed. Tjære, Salt, Steenkul, Tran, Sjob, Sild, Smer, ulaffet Kalt i Tender, Kasser eller deslige, for Td. 28) for en Ed. læftet Kaffi Safle 29) for et Orehoved Viin eller Brændeviin 30) for en d. Biin eller Brændeviin 31) for et infer Dito 2 B. 12 18= 8 = 8 = 16, 102 I = 4 = P 2= 8% 6 # 3 = 22 32) for et halvt Unfer Dito 33) for et Stpb. Utd, Her, Hamp, Bly, Jern, Rakkelovne, Tobak, Dft, job, Flese, Lalg, &c. 34) for et Læs Flyttegods 8 = 16, 35) for en Dragkiste, et Chatol og anden Seelkiste 83 36) for en Halvkifte, Striin eller Kuffert 37) for en raa eller salted Hub 4 = I = 38) for en Dægger Dito 8 2 39) for en Dægger Faare- eller Kalve-Skind I= 40) for 100 Stfr. Dite 6 2 41) for 100 Stke. Tagsteen 5 = 42) for 100 Muursteen 6 s 43) for 1000 terre Flynder 3 44) for et £as smaa Zorse eller Kuller 2 I2: 45) 45) fer et les fore Torse eller Zunger 463 for en fæft tomme dr., Halvtønder eller Fjerdinger 47) for en oft Steenlægter 48) for en plt Straalægter 49) for en Dito hele Bord 50) for en Dito halve Dito 51) for en Dito, 7 Alen lang 52) for en Dito, 8 Alen Dito 53) for en Dito, 10 Aten 16 §. 6 junii 12 4° 34 4* 34 4* 5³ 54) for en Dito enkelt, 12 len 6 a 55) fer en Dito dobbelt, 12 len 4 8 s 56) for en Dito, 16 len 16 57) for en Dito, 18 Uten 24 = 58) for Styttet af andet stort Tømmer, som føres over Fjorden efter Færgen 59) for Styffet af sterre efterfoiste Bjelker 4* efter deres Længde, fra 8 §. til 36: 60) for en kiste Glas 8 61) for en Stibesteen under 2 Hob M 2 62) fer en Dite under 3 Fed 4 = 63) for en Dito under 4 Fod 8 = 64) for Qværneftene under 4 varteer 43 65) for Dito under 5 2vatteer 89 66) for Dito under 6 Qvarteer 16= 67) for Dito under 7 varteer 3 32 = 68) for Molleftene under 8 Qvatteer 64= 69) for Dito under 9 Qvarteer 80 = 70) for Dito under 10 Qvarteer 1 Rblr. I = 322 71) for Dito fra 10 til 12 Quarterr 72) for Gravsteen under 6 Quarteer lange og 4 Quarter brede 32 = 73) 6 Junii. 73) for Dito under 7 Quarteer lange og 5 varteer brede 74) for Dito under 8 Qvaeteer lange og 6 varteer brede 75) for Dito under 9 Averteer lange og Avorteer brede 6 76) for Dito under 10 Qvarteer i Længde Mdir. 48 B S 64 s 80% og 7 Qvarteer i Brede U I 77) for Dito under 13 Qvartéer i Længde 09 8] i Brede I 16. 78) for Dito under 16 varteers Bangbe og 3 Alens Brede I 328 79) for en Sareth med 6 Heste I 32. eg 80) for en Chaise eller Postvogn meb Katesche og 4 Sefte I For Ind og oftibningen samt i Drip, Pepenae, made oppeberes følgende: a) for en erbinair Post. eller anden aaben Begn b) for en flor Boiften Vogn eller Begu meb Kalesche, eller Phaeton c) for en Kareth d) for an Heft e) for en Ore eller Ro √ 8. 2 16. 3 24P 23 f) Driftepenge til Foffene af een effee 2 Personer, som overføres i Færgen g) Roegen h) for det Samme om Vinteren eller one Mattetider det dobbelte i) for en Vogn med socert Gods, som ikke aflæsses, i bet Hele a 8 42 = 16

• ) for Malleftene eller barnestene og Sigftene bes

tales - tales Deel af den for hver Størrelse ansatte Fragt, 6 Junii, faavidt ud og Ind: Stibaingen kan bestrides med 3 Mænds Kræfter, hvorimod det øvrige Mandfab betales aparte; ligeledes betales af det Gobs, en Reisende ikke selv ud og indsliber, Deel af hvad samme Gods i Færgefragt er ansat for, naar den Dog fastsættes Frage beløber til 4 @fill. herhos: 1) at der ved hvert Færgefted skal opanges en fott a e, hvorpaa med store hvidmalebe Bogstaver eg Tal skal anføres denne bestemte Taft: 2) at Zvrigheden skal have noie Tilsyn med, at Færgerne holdes i forsvarlig Stand. 3) at færger lauget, faafremt det maatte gjøre sig fyldig i at opholde de Reisende paa en uforsvarlig Maade, tal, imod Negres til den Skyldige, efter det læns gere eller kortere Ophold, som maatte foraarsages den Reisende, erlægge følgende 277ulcter til Fattigvæsenet, deels i Aalborg og deels i Notre-Sunds by, ligesom Forseelsen bliver begaaet paa det ene eller andet af disse Steder, nemlig :

• ) for

Times Sphold b) — 3 d) -I -2 Zimer og derover St. 646. 1 5 10 samt endelig 4de, at de, som reise i Fongelige 2rinde eller paa Grund af Embedsforretnin ger, skulle være fritagne for at erlægge det, som herovenfor et befalet. Kongl. Resolution, at den ved Brand: Anordn. af 6 Junii. 1ste Novbr. 1805, §. 55 befalede prøve af Kjobenhavns offentlige Sprpiter og Brandredskaber mane. 215. 6 Junii. udsættes indtil forfit. Ceptbr. aaneb, eg at bet fan. ledes for d. 2. mase forblivé veb een Prore. (u) 6 Junii. 6 Junii. §. z. Song!. Resolution, om den forhsiete parteposts taxt at vibrere indtil 1ste Julii 1807. (Pea Generals petamtets Hereßtilling > Kongl. Resolution, ang. endeel Amte-Snges Bute i Danmark at indrettes og vedligehol bes. () Cancelliet Bemyndiges til, efter ethvert Kmts færs Bitte Belaffenbed, foruden de allerede tilværende Sys gehuse, at lade opføre Eet eller 2o, og paa enkelte Greber 3, i ethvert af Danmarks 17 Unter, dog med ben Indfrænfning, at de saaledes ny opførende Eygehuses Antal i det hele ikke made cuirftige 20 til 34. svrigt ule de allerede tilvarenbe @ygehusa paa den mindst befeftelige Staabe faættes i samme Hors 5. 3. fatning som de Rye. Sygehusene blivé at indrette saaledes, at der i ethvert af dem tommer 24 til 30 Senge; de fulle figge faavidt muligt i Middelpunte ten af bet District, hvis Beboere sulle afbenytte Gamme, og de fulle fertrinligen anlægges i de jobs Stæder, hvor der findes baade en duelig læge og et forsvarligt potef; men, hvis der i en enkelt Kjebstab, hvor et Sygehuus, beqvemmeligen kunde anlægges, ingen Læge boer, de stat En bet ansættes meb ers 3. 3. natlig en af 200 ble. Cancelliet bemyndiges til, at paalægge vedkommende Stiftamte og Amtmænd, at wibkjets de til Eygehusene fornebne labfe, samt berpaa at Inte opføre forfvettige Bagninger efter ers vis (a) 21 Go. ib. No. 25, S. 389. () af Sammes 9o. 36, S. 566-668, og forvet . 561-5 findes 2nledningen. vis passende Tegning, og efter foregaaende Licitation, 6 Junii, som Ait nærmere bliver at approbere, af bemeldte Collegium. I Henseende til den indre Organisation af §. 4. Sygehusene og Diefes oeconomiste Bestyrelse, skal følges de samme Regter og Forfrivier, som ere bes falede for bet i Halsted.Amt ved Rescr. af 180: Jebr. 1.802 (x) oprettede Anusygehuus, dog med de Fors andringer, som, efter ethvert Steds særskilte Bestafs fenhes, maatte anfees at være nødvendige, og af hvilke. Følgende, forsaavidt som de allerede ere allern. appres. berebe, og findes omtalte i bet hechos følgende Bis Jag (y), kunne tjene tit Weiledning. monbiges til, af de under bets, Bestyrelse værende Zonds, at udlaane 70,000 Rdlr. danse Courant, og Ligeledes af de i be 7 Stifter i Danmark varenbe offentlige Stiftelsers Midler den Summa 50,000 Rdlr, for derved at bestride Omkostningerne til Kmts Sygehusenes Opførelse, der med et rundt Tal kunne anflanes til 120,000 Rdlr. Det tillabee, at denne §. 6. Gum tilbagebetales i 41 paa hinanden følgende Aur, Cancellier des §. 5. fra næste Neré ste Jan. at regne, med een Procento i Afdrag paà Capitalen og 4 Procento Renter. Til §. 7. Sikkerhed for Summen stat der af ethvert Amis høieste Dorighed udstedes lovlige Obligationer, Indenbe pac be under ferrige No. anførte Vilkaar. Den 1 Pros §. 8. cente Afdrag paa Capitalen og de 4 Procento Renter af den Summa 120,000 Rote. saavelsom de aarligen medgaaende Omkostninger til Sygehusenes Bebliges holdelse, bet i Att kunne anflaaes til 8,500 Note. carligen, tulle lignes saavel pan bet fri som ufri (✔) E 5 Febr. 1802. (y) 3 Circ. 16 Xug. 1896. VI Deel 13 Bind adet . 972 38 6 Junii. Hartkorn med 2 ß. for Tonben; og det af Dmkoẞn: 6 Junii. 6 Junii. gerne, som ved dette Bidrag af Hartkornet ikke inds tommer, stal lignes paa samtlige Kiøbstæder. Rescr. (til Amtm. over Svenborg-Amt), at 1) den ved Rescr, af 2den Maji 1800 bestemte Maade, hvorpaa eligerete Borgere i Kjøbstæderne udi Norge (Bergen undtagen) skulle bælges, mane udvides til Kjøbstæden saaborg (2); og 2) be Eligeredes Untal udi denne Kjebsteæb maar, ligesom de nu værende Tid efter Anden afgaae, for Fremtiden fastfottes til 4. (Derom bar Bofogden anholdt i en af amtmanden til Came telliet indsendt frivelse, det Stofte, ta Antallet er der i Byen p. t. bestemt til 8, paa Grund af, at det som ofte faber vanseligt i de mindre Byer at finde faamange fyns pige og duelige Mænd til at være Byens Repræsentantere.) Rescr. (til Stiftamtm. og Dist. over Aggers haus.Stift), at Enebaks Sognefald i dette Stift mase benlægges til Aggersbuuss bispestoel til dens Indkomsters Forbedring, bog saaledes: a) at en Pastor Vicarius befitkes til, paa Aggershuus-Bis flops Begne og under Dennes færbeles Opfyn, at ub. fore de Sognepræsten paaliggenbe Ferretninger og Pliater: b) at Biskopen over Aggershuus-Stift made tillægges Embedets faste Indkomster, nemlig Korn og Smaa Tienden, Indtægten af Embedets beneficerede Gods, Renterne af Frue Zests Legat, og desforuden, af Præstegaardens bling, 16 Zdr. Mug, 16 Tbr. Byg, og 16 Tor. Havre aartigen: c) at Pastor: Wie carius tillægges Offer og Accidentser samt Præstegaar den, imod den ovenmeldte Afgivt til Biskopen, og imob at afholde de paa Embedet hvilende Afgister: og d) at denne Indretning ikkun skal vedvare inbrit Ug. (z) Bed Reset. 26 Junii 1807 udvidet til alle jobstabes. Aggershuus Bispestoel paa anden Maabe fan erholde 6 Junii. et passende Tillæg i Indkomster. (Efter Ansøgning fra Biskopen, som har andrdget, at han, formedelst Sidernes Dy heb og andre Dinstændigheder, ifte skeer sig istand til at have anstendigt udkomme af de hans nu havende Embebe tillagte Indkomster.) (s) Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Stibe), 7 Junii. ang. Hjelp til Drivt af borteværende Landsoldaters Bøndergaarde. Gr. Ved Skrivelse af stbe f. M. har pr. herren, i Anledning af Fdg. af 31te Fan. d. 2., betreffende den Hjelp, som bør gives til de Bøndergaarde, hvis Drivt ved Husbondens Fravatelje gjøres vanskelig. gjort følgende Spørgsmaale: 1) Om de Recrutter, som førend Forordn. af 11te Junit 1802 udtom, vare utprevne, og som for meentlig uden indtraffende overordentlige Zilfælde vare pligtige at ligge inde ved Negimenterne, tan og bet nyde godt af denne Forordning? 2) Om ben, som efter udtjent jeneste Zid bar ladet sig leie for en anden, og for faadan sin jeneste erholder Betaling, bet til fin Gearbe eller Steds Kolings Bedrivt ydes den veb bemerkte Borordn. foreskrevne Hielp? 3) Taar en Gaard haber de netventige Plosbaster, Gaarde og Avls-Nedsaber, saavelsom jenes ftefolt, men mangter usbonden, om da Sognets eller Byens Beboere ere pligtige med egne folk, Sefte og Sleds faber at drive Gaarden, eller om det ikke var nok, naar Byen eller Sognet paa egen Beloftning ved en duelig Karl beforgebe Gaarden dreven, med Beboerens egne Folf, Beste og Avis: Redskaber? Zil Star berpaa fulde Man tjenstligst melde Hr. Kherren til behagelig Efterretning: At saavel de i 1ste Post ommeldte Recrutter, som og de i 2den Post Nævnte, der efter udtjent Tjenestes Tid lade sig leie for Andre, heave, efter Kammerete Formening, ligesaafuldt som anbre Nationale Adgang til at nyde den ved Forordn. af 31te Jan. 1806 tilstanede Hielp; og i Øvrigt vil det, efter detine Fors ordnings 3die §., tilkomme Ht. Kherre, som Amtmand, at bestemme, hvad Hjelp en Gaarb af faaban Belaffen= Beb, som i det 3 die Spergsmaal et cumelbt, i ethvert Tilfælde bør tilstaaes, for tilbeeligen at Eunne drives. Canc: na (e) f Col. id. No. 23, S. 391 og 362. 7 Junii. 7 Junii. 7 Junii. 7 Junii. 10 Junii.

Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Bers gen), at til hver Auction over Eiendomme udnævnes Vidner. (b) Gr. J Skrivelse af gde Maii fidftt. har Hr. Stiftamtmans Den forespurgt, om de Mænd, der epnævnes til fem Bidnec at overvære Auctionen over en fast Eiendom, beheves ubnavate ved enhver Auction, som afholdes over saadan Eiendom, naar denne ikke første eller anden Gang maatte blive bortsolgt; eller, om Ophævnetje een Gang og for den første Auction effectueret kunde være gjeldende tillige for de flere Gange Eiendommen filles til Opraab, eg indtil Afhændelsen paa saadan Maate kan stee? Til Evar derpaa fulde Man melde: at, om endog ben samme faste Eiendom flere Gange ftilles til offent lig Auction, maa den hver Gang afholdende Auction dog ansees som en ny Nuction, og med Hensyn herti! finder Cancelliet det rigtigt, at Auctionsvidner pas sædvanlig Maade udnævnes ved enhver Auction, som afholdes over en saadan Eiendom. Gen. Ld. Dec. og Commerces Collegii Circut. (tig Kjøbstæd: Over Svrighederne). ang. at Hs. Stors brittanniske Majestæt blokerer alle Havne og kyster fra Elbstrømmen indtil Brest, begge indbefattede. Interims-Regt. for Lodfernet Marstal paa Ærs. (c) Canc. Circul. (til Landmilice- Sessionerne, amtviis, samt til Land- og Sø Krigscommiss faitene i Danmark), ang. Seminaristernes Fritagelse for Rrigstjeneste (d) Ganc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand), at et af General: Adjutant Baron Rangov Lebn og samtlige paa Baronies Lehn ansatte Sognepræster forfattet Rega (b) See Forordn. 11 Junil 1788, II, 14, Pt. 16 Moji 1801 og 1 Junit 1805. (c) Ophævet ved Regt. 27 Julii 1811. (d) Pigelydende med Prom. 24 Maji 1806; noiere bea stemt ved Circul. 27 Junii, 7 og 10 Stepbr. 1807. Reglement for Skolevæsenets provisoriske Indret 10 Junii. ning paa bemeldte Baronie indtil videre approberes. (e) V. G. R. vg Gen. Toldk. Eircut. (til samt: 13 Junii. lige Told- og Consumtions Steder i Danmark og Norge samt Holfteen), 'ang. den forhøiede Skibs. fragt afgivt. Naat medfølgende Forordn. af 6te Dennes, hvorved Afgivten af Skibsfragter til en Tid forhøies, four strap veb Modtagelsen skal træbe i Kraft, er dem tils hændekommen, ville de ufartsvet indmelde. - Forhøielse anføres ikke særskilt eller i en færskilt Rubrik, men samlet med Hoved-Fragt Afgivten i dens Rubrik. Denne Canc. Circul. (til begge Rigers civile Over 14 Junii. vrigheder, samt Landsover- og Hof- og Stads-Retten i Khavn), ang. hvad end videre fat quartaliter om criminelle Sanger indberettes. Gr. paa det at Cancelliet stedfe fan bare Bished om, at der ikte tilstedes nogen vitkaartig Uofattelse og Hene Gand med Execution af tiltomt offentlig Straf, hvab enters Gamme er vaalaat ved en windantes Interretedom eller sed endelig Dom i sidste Instante, Skulde Man anmode (Tit.) behageligen at ville feranstalte, at der i den Fortegnelse, over criminelle Sanger, som, i Følge Cancelliets Circulair Skrivelser af 4de Octobr. 1788 og 2den Novbr. 1793, hvert Fjerdingaar til Cancellies indsendes, bliver tilfoiet en Rubrik, hvori antegnes, naar den faldne endelige Dom er bleven ereqveret, saa at ingen Sag udelades af denne Liste, forend den endelige Doms Fuldbyre delse er anført. I Øvrigt undlader Cancelliet ikke Herved at fremsende et Schema, hvorefter disse Lifter for Fremtiden behageligen maatte indrettes: Mn 3 N. N. (e) Staaer i Col. ib. No. 38, G. 597-6053 menes borts faldet ved Regt. (i Forordn.) 10 Setobr. 1806. 14 Juni N. N. mts Sectegnelse over Criminal ganger for N. N. Qvartal War N. N. Arrestanternes steret, og Navne: Naar arre Hvad Tid for hvad Uction Forbrydelse: anorb- Actors, Naar Hvorvidt Sagførernes Navne: Sagen avanceret, og et in hoorpaa Slut Defensors: camine- ningen beroer: Staar paa dømt, og om Maar den ens delige Dom Delinquen-er foranstal ten har aptet exeques net: tet: pelleret: tet: 200 varantaine Direct. Bekjendtgjørelse, at 14 Junii. indtil videre ansees 1) som smittede Steder ifkan Philadelphia, Providence, Meshavn, New york, Stadin Corinth paa Morea, Den Candia, og det Hollandse Fort St. Georg de la Mina paa Guineas Kysten; 2) soms mistænkte de andre Havne i Nord- Xmerica, pao Guinea og Morea, alle Havne paa Spas niens fydlige pft, samt alle Tyrkiets og det Afrikanse Barbaries Havne og kyster, de Vestindiske Der (1). Herved ophæves Bek. af 27 de Febr., 27 de April, 28de Maji, 27 de Aug., 5te og 26 de Octobr. samt 8de Novbr. 1805. Ivrigt forbliver det ved den i Bekjendtgjørelsen af 26 de Oktobr. f. 2. givne Br Semmelse, at de Stibe, som fra mistænkte Stedee sg Lande overføre Frugter og deslige, tunne til labes at holde Observations: Qvarantaine, uden at Frugternes Emballage aftages og destrueres. B. G. N. og Gen. Toldt. Circul. (til de 14 Junii. Kongl. Told og Gonsumtions-Inspecteurer ag Kasserere, samt Zoldere, i Danmark og Norge), ang. Opppeborsel og Beregning af befaled Tillægss Afgivi ved Zold og Consumtion. Ved indsluttet at tilstille Forordn. af 6te Dennes om Tillægs Afgivtens Focheielse til 25 Procent, mela des til Efterretning: at alle de Bestemmelser, foin ere givne om Tillægs: Afgivten efter Forordn. af 2108 Dctobr. 1803, vedblive uden Forandring at gjelbe for den nu fordoblede afgivt, at følgeligen alle de samme Afgivter, som da efter Circul. af 31te Octobr. 1803 bleve uden for det første Tillæg, ogsaa nu blive uden Mn 4 (f) See Gite, 2 Xug. 1806. for 14 Junii, for det Fordoblede, og at Opprbezfels: og Beregningss maaden paa Toldsedlene og i Told-Regnskaberne blive aforandrede. Fritagelsen for det nu paabudne Zilleg i jormalings afgivten af visse konserter mage ikte udstrække sig til Stivelse, det som grottes til Kreas surers Føde, eller Indførsels- Consumtionen af Meel, Bred, Gryn 26. For race og dækkede Suffere fea Bestindien og America, hvor disse efter Anordningerne kunne losses, beregnes den hele ZillagesAfgibt alene af Indforfelstolden, og ikke tillige af den extraordis naire Afgibt. I Henseende til de for Afgivens Oppes Sørsel og Beregning bevilgede Procenter, meldes: at vedkommende Betjente mane herefter af den dobbelte Tillægs Afgivt etholde det halve af det de hidtil have havt i Procenter af den Enkelte; dog made af Broda Fornet tages samme Procenter som hidtil; men of Suffre de tre Fjerdedele af de bevilgebe Procenter af Tillægs-Afgistens hele Belob. Den øvrige Deel Pros center af den ng Tillægs: Afgivt tilbageholdes liges sedes af den oppebaarne Ufgive ved Afleveringen tit Umistuen og indsendes Qvartaliter til Kamret. 17 Janii, 17 Junii, Ganc. Prom. (til enhver af Danmarks Bisper), at ville til Cancelliet indberette de Vacancer, Tom for Fremtiden i Provste: Embederne maatte indtræffe; fame foranstalte, at intet Provste: Embede, som i Stifter vorder ledigt, bliver indtil videre befat, men de Samme vedkommende Forretninger udførte veb en af Herredets Præster, som Biskopen til dette Dies med constituerer. (g) Ganc. Prom. (til Norges Stiftamts og Amts mænd), ang. Diætpenge, ved at affatte Lister OURE (g) eszi Forordn. 5 Decor. 1806, om Amteprooster. over Sartpier efter Forordningen af 31te August 17 Junii, 1804. (h) Gr. Til Cancelliet ere indkomne adßillige Forespørgfeler om: 1) hood Dietpenge Eoldbetjentene, Lode: Dis dermændene og Lehnemandene bør tilstaaes for veres Fors getningst, bes at forfatte de ved Forordn. af gite Aug. 3804 befalede Fortegnelser over Baade og Fartøier, som anfees tjenlige for Eransportvafenet, fanaf veb siden aarligen at rette og complettere Samme; og 2) paa hab Diaade de Summer, som til Disles Dietpenge udfordres, sulle udredes? Efterat have herom corresponderet med setkommende Collegier, Meices: til 1) at Toldbetjentene og 2003 Dibers rendene bør nyde 64 8. dagligen, og Lehnemændene 48 B. bagligen i Dietpenge, naar de foraatfages at gjere Reiser, for at udføre de omhandlede Forretnin ger; og til 2) at de Summer, som behoves til disse Dietpenge og til hvad øvrige Udgister, der, i Anled ning af de befalede Fortegnelsers Optagelse, maatte finde Sted, bor, i Analogie af fornævnte Forordnings 5te §., tilveiebringes ved Ligning pan Almuen; hvil Ben Ligning, for at Byrden kan blive lettere, bør for hvert Stift free paa hele Stiftets Almue. I origt har Cancelliet, da det vil være besværligt for dem, som optage eller complettere Fortegnelserne, om be Fulle bie efter deres Diætpenge, indtil en fagdan Ligning er fleet, hos det Kongl. Rentekammer forespurgt, om ifte diese Dietpenge hvert Aar forskudsviis kunde udredes af Fogedkasserne; hvorpaa bemeldte Rammer hat svaret: at bet Intet har imod, at fornævnte Diets penge forskudsviis udbetales Vedkommende af Fogedkasserne, naar det iagttages, at Amtmandene, naar en saadan Udgivt af den foranstaltes forstudi, ba Derom indgive Beretning til Kammeret, og tilstille ved- Com Rn 5 (b) 2f Coll. Lib. No. 27, S. 424426; fee Prom, 6 Modbr. 2804, 28 Raji 1805 og 26 artii 1808. $54 17 Junii, kommende Stiftamtmand behørigen documentered Rege ning over Forffudet, samt at Belobe: (narest muligt, ved Ligning paa Stiftet, refunderes den Kongelige Kasse. 20 Junii. Rescr. (til Stiftamtm. og Bisk. over Ribes Stist), ang. det danske Skolevæsen og Indus ftris Stolen i Ribe (i) Sr. Da Stiftet til Cancelliet har indsendt en af fole Inspecteurene i Ribe forfattes Plan til en provisori Ings retning af det danske Skolevæsen, tilligemed en derhos fulgt Zegning til et upt Stotehuses Opbyggelse sammefieds: Saa vil Kongen indtil videre have fastfat følgende Bestemmelser for Ribe jobstad: A. Dm foiesega §. I. ningen og Underorisningen: Alle Forældre, Pleiss foreldre og Husbonder bot lade deres Børn af begge Kjon, fra 6 Xors Alder indtil Confirmationen, søge en af Byens herved oprettede tvende danske Skoler, som de selv maatte bestemme; dog saaledes, at Bornene ikke forandre Skole uden ved hvert halve Kar, nemlig til 1ste Maji eller ste Novbr. Fra denne Forpligtelfe unbrages: a) De, som til egne Barn i deres eget Suus holde pripet Lærer; b) De, som lade deres Burn søge et eller andet authoriseret Institut, om noget Sandant i Tiden fulde blive oprettet; c) De, som labe deres Boin foge den latine Stole; d) Forældre, som formene at kunne og selv ville unders vise deres Børn; dog at Disse ved den offentlige Stric Examen proves, og Underviisningen da ansees tilstraß Zelig; i modsat fald boc endog disse Bern tilboides at søge Stolen; e) alle de Born, som i Unden-Klasse have lært head der udfordres, hvilket bedømmes ved den halvaarige Eramen; saadanne Born Pulle dos fiden af Toll. Sid. o. 32, 33 09 34, 507-500, 520 525, 537-541 §. 2. §. 3. siden mode ved den halvaarige Eramen, og, om det 30 Junii. ba findes, at de gane tilbage i Kundßabor, ber be atter tilholdes at søge Stolen: f) be Born, som om Sommeren bruges til at passe Byens Kreature i Mare ken; dog, naar Forældrene have 2 Born duelige dertil, Ru: Bornene afverie med hinanden, og den Ene passe Preaturene, medens ben anden søger Stolen; Forældre og Husbonder ber ved Skole:Eramens Tider i Maji Maaned anmelde det for StolesInspectionen, som bes bemmer, hvorvidt denne Zilladelse funbe gives dem eller sis og skulle disse Born, som hertil bruges, være pligtige at gaae den bobbelte Tib i Stolen om Vintes zen. Børnene inddelts i 3 Klasser. I første eller mederste Blasse sulle Bornene nyde dagligen to Timere Undervisning, og, om Forældrene ønske det, 4 Timer; disse Born deles i tvende Afdelinger, Piger ne for sig, og Drengene for sig; den halve Deel af Drengene nyder Undervisning fra 8 til 10 Formiddag, den halve Deel af Pigerne fra 10 til 12 Formiddag; den anden halve Deel af Drengene fra 1 til 3. Eftermiddag; den anden halve Deel af Pigerne fea 3 til 5 Eftermiddag. De, som ville have længere end to Timers Undervisning, tunne tilslæbes Abgang til Stolen i de 4 Timer, som i klassen ver Dag gives deres Kjen, altsaa 2 Timer Formiddag og 2 Timer Eftermiddag. I denne Klasse læres: at fjende Begftaver- (Udtalen dannes). Stava:Øvelser, Forstands. Øvelser, Indenadslæsning. Inden Klasse Eulle Bornene §. 4. ligeledes dagligen nyde a Zimers Unberviisning, 04, om Forældrene onze det, 4 Timer. Klassens Bern beled i 2 Afdelinger: Drengene nybe Undervisning fra 8 til 10 Semittag, Pigerne fra x til 3 Eftermiddag. 20 Junii De, som ville have længere Undervisning, kunne søge Klassen, saavel Formiddag som Eftermiddag, 2 Tinter hver Gang. I denne Klasse læres, foruden at læses og Forstands-velfer fortsættes, Striftfæsning, Bre gyndelsen til Skrive og Regne Øvelser, især Hoveds regning, Religion, Udenadslæsning (ved at forelæse Børnene smaa Tankesprog eller Andet, som fares uden For Skoletiden, og siden der igjennemgaaes), Bibels Historie og Udenads. Stavning; tillige begyndes med Undervisning i Naturhistorie; ogfaa kunde i denne §. 5. Klasse begyndes med Tegning. I Tredie: Klasse fulle Bornene ligeledes gives i det mindste 2 Timers Daglig undervisning, Pigerne om Formiddagen fra 10 til 12, Drengene om Eftermiddagen fra 3 til 5; men, fulde flere Eimer til Undervilening, som formos bes, ansees nødvendige, bestemmer Skole Inspection men det Fornodne i denne Henseende. I denne Klasse Tæres Læsning, Skrivning, Regning, Skriftlæsning, Retskrivning, Religion efter Lærebogen, Bibelhistorie, Fædrelandshistorie og Geographie, hvormed kunde fors bindes en almindelig Udsigt over Verdens Historie; Air, hvad som læres udenad, læres uden for Stoles timerne; bog, at det først i Stolen of Lærerne nøiage tigt er gjennemganet og forklaret; end videre skal gives Undervisning i Geometrie, Technologie, Elementerne of Physik, Sprogkundskab, især i det Tydske, om muligt ogsaa i det Engelske Sprog, samt Tegning, hvilken dog, om muligt, kan tage Begyndelse i fore gaaende Klasser. Skole-Inspectionen foreslaaer de Lærebøger, sem seulle bruges, og Stifts- Dorigheden §. 6. approberer Balget af Samme. Ulle de fattige Piges born bør i det mindste 4 Timer om Dagen søge den ipi Byen oprettebe Spinder, Strikke og Spe. Sko, 20 Junii, le (k), ligeledes de fattige Drenge, om de ei af Fattigcommissionen kunne anbringes til Haandverk, eller paa anden Maade beffiæftiges. Andre Pigeborn og Drengebern have ligeledes fri Adgang tit, i denne B. Om Foles Industrie Skole at undervises frit. lærernes Antal og Lønning. Tvende Overlærere §. 7. ansættes, Een for hvert Sogns Stole; de nyde fri Bolig og hver 250 Rdlr. i fast Løn, sen forud qvara taliter ubbetales bem. Desuden ansættes for hvert Sogns Skole, en Underlærer, som antages af Stoles Inspectionen, ber tillige bestemmer hans Underviis nings Fag. nderlæreren staaer under Overlærerens Tilsyn, og nyder, foruden et Bærelse til Bolig, 100 Rdlr. i Len aarlig. C. Om Stolebygninger og Boliger for Lærerne, samt Skolebrandfel, m. v. Til Skolebygninger anvendes: 1) den nu ledige Hospis §. 8. talepræste Bolig (1), beliggende ved Domkirkens Kirkes gaard, hvori kunne indrettes 2 fornødne Skolestuer, et Værelse for en Underlærer, samt Bolig for en Overs Tæver, der tillige nyder Brugen af den til Boligen henhørende, og paa Byens Mark beliggende Jorblob, samt Kirkegaarden lige for Boligen til Haveplads; dem faakaldte Lindegaard ved Siden af Boligen anvendes til Legeplads for Bernene: 2) den ved Vacance i Capellaniet til Cathrine-Kirke ledig blevne Capellanboa lig (m), hvori bliver at indrette 2 Stolestuer, et Værelse for Underlæreren, samt fornøden Bopæl for Overlæres Til Stole Brændsel og Skolernes Reengjørelse §. 9. bea (k) See R. 6 Febr. 1789, 28 Maji og 27 Kug. 1791, og 6 Julii 1793. (1) See Rescr. 30 April :805. (w) See Reset, 12 Mug, 1898 §. 10. §. II. §. 12. 20 Junii. betales, som Bibtil, for hvert Barn natligen a 7., til den Lærer, som beer i Skole-Bygningen, imod at Denne derfor besørger saavel Reengjørelsen som sen fornødne Barme. D. Om Grole Politie?. Alle Bornene bør mode til bet beffemte Stoffeskat i Skolen; kommer et Barn for fildigt, ber det blive næste Afbee lings. Undervisnings Tib over i Skolen. Børnene bør være rene og ordentligen paatlabtes i modfat Falb bor de af Stolelæreren hjemvises, og tuben bestemt Zib komme tilbage i Stolen; udeblive be, ansees det som Forfemmelse. Bern, som ere foge, eller have en eller anden udvortes fmittenbe Svagheb. som Ubflæt, 0. f. v., ber ei titstabes Adgang til Stolen; og ber Lærerne anmelde dette for den, der har Inspection, sem ber tilholde Forældrene, at labe Bernene helbrede; findes Forældrene forfemmelige heri, anfees be med en Muict fra e Me. til 2 Rdlr., efter Omstændighederne. Forsømmer noget Barn, uden Sygdoms-Tilfælde, Sto. ten, ber Farecen strax efter anmelde det for ben, som har Inspection i Stolen; Denne advaret da Foreldres ne, og, hjelper det ikke, mulcteres de for hver Dags §. 14. Gersømmelse, for hvert Barn med 8 s. Ved Inde 6. 19. retningens Begyndelse optages der, af Byens Tjenere, et rigtigt Mandtal over be folepligtige Bern; og ere Alle pligtige, at lade disse Born, som skulle sege Als mue Skolen, mede ved en Eramens Forfamfing, bes femt af Inspectionen, hvorved Børnene, efter deres Kundskaber, inddeles i de 3 beftemte Klasser; ligeledes optages fiden, ved hvert Uars Begyndelse, et lige Siden holdes hvert §. 15. Mandral over otepligtige Børn. Halve Har Gramen i Skolen over vect Barns Frents gang for sig, og Characteer for Fremgang og Opferfel tribe indføres i Protocollen; ubebliver noget Barn, uden 20 Juni. grundet Forfald, fra denne Eramen, da mulcteres dets Forældre, eller De som faae i Forældres Sted, med 4 ME.; og ere de atter under Mulcr pligtige, at lade dem mode en anden af Commissionen bestemt Dag, til Exa men. Denne penn bat holdes i første uge efter 1ste Maji, og første uge efter ke Novor. Bed samme Tio bestemmes ligeledes forflyttelse fra en Klasse til en Unben, og nye tilkommende Born ind tives. Bernene bor ikke af Lærerne straffes med §. 16. Hug pan Stolen i Lafe Timerne; kan mindelig ba barfel ei hjelpe, bor Læreren andrage det for den af Byens Sogneprester, som har Suspection i Stolen, ber bestemmer Straffen,, om den er nødvendig. Series §. 17. fulle gives Bernene fra 4 Dage for Jule:ften til 1ste Sondag efter Hellig 3 Konger, fra Skjærtorsdag tit Confirmations: Søndag, eller Sondag efter Panste, i Pintfe Ugen, og 14 Dage i August Manned. @folelærerne bør ikke under noget Paaskud, uden Syg: §. 18. doms Tilfælde, forfemme den bestemte Skoletib, enten veb at blive ganske borte fra Stolen, tomme for file bigt, eller lade sig udtalbe i Eefetimerne. Findes Beri nogen Forsømmelse, fan bor Externe af Inspecs tionen mulcteres fra 2 Mt. til 5 Note. Hat Nogen §. 19. Naget at lage i Hensyn til Bernenes Behandling i Stolen, anbrages dette for Stole. Inspectionen, som undersøger Sagen; og, om Feilen er paa erernes ibe, multteres Diese meb en passende mulct fra 2 Me. til 5 Rdlr. Skolelæreren bør holde a Protos §. 20., coller, a) i den ene Protocol indfores, efter boldet Dagbog, ved Ugens lutning, hvor mange Dage Barnet har været i Skolen, og ben uduliste lib b) $60 §. 21. 5. 22. 20 Junii, bli den anden Protocol indføres ved den halvaarige Eramen, hvor mange Dage Barnet har været i Sto Len sidste halve Kar; tillige anføres Characteer for Fremgang, Nemune og Opførsel. Disse Protocoller holdes over alle skolepligtige Børn i Sognet, med Bedtegning for hvert Barn, som foger Stolen i bet anbet Sogn, og tillige maatte anføres i Protocollen be Udensogne Born, som fege Stolen. Stolestuerne bor hver Aften reengjøres, Gulvet besteses med Sand, Brændselen opbæres og lægges i en dertil inds retted Kasse. Stolen ber om Middagen udluftes; og den sidste Loverbagi hver Maaned bot Gulve, Borde, Bente og Winduer vases, stures og teengjø res, hvilket besørges af den i Skolebygningen boende Overlærer. De 2 Byens Sognepræster fiftes til, hver fin Uge, at have speciel Inspection i Stoterne, og paasee, at Alt gaaer i den rette Drben; overtræbes benne, andrages det for hele Inspectionen, som efter Omstændighederne anseer Læreren med en pasfende Mulet fra 2 Mf. til 5 Nolt. I øvrigt, hvad angaaee saavel Denne som be t foregaaende §. bestemte Mulcter, ba, naat Disse beb Inspectionens Kjens delfé ere paalagte, for bet ftace be Paagjelbende, om be det forlange, frit for, at indanke saadan Inspecs tionens Kjendelse for Directionen; og ber faabanne Mulcter ikke ved Evangsmiddel inddrives, uden efter §. 23. Dver.orighedens Resolution. De 2 i Inspectioners værende civile Medlemmer paatage sig flifteviis at forestace Skolekassens Bestyrelse og Regnab, Indtægter ere saavel det aarlige Bestemte, som Mulcs foleforfeetfer, ber 20e bor tilflyde Elo!e. We (maa Ubgifter indtil 4 Rdlr. ubbetales ter for tafett. vis efter eftes Unvitsning fra den, som har den ugentlige In: 20 Junii. spection i Stolens overstige Udgivterne dette, maa hele Inspectionens Samtykke gives bertil. E. Poles bekostninger og deres Rilder. 1) De aarlige Udgivter: a) den i §. 7 bestemte Lenning for 2 Over- og §. 24. Underlærere b) de til fornødne Lærebøger, Lyd og Skrivmaterialiers Anskaffelse m. v. medgaaende Omkostninger, som kunne anflades til e) Bikostningerne til Skolebygningen nes Vedligeholdelse: hertil komme ends nu de Udgivter, som Istandsættelsen og Indretningerne af Skolebygningerne strap ville fordre, hvortil Overstag forfattes, og af Stiftamtmanden og Biskopen, ligesom alt, hvad Stolethre Indretning vedkommer, approberes. (2) De aarlige Indtægter: a) Renterne af det Ancherste Legat til Skolevæsenet b) Renter af det Malerfke Legat af den af Biskop 217iddels 700 Noir, 100 e So = 141 STE c) boe givne Capital d) af Fattigkassen e) af Brens Kasse f) af Demtirfen g) af Chattine Kirke 30 3 3 = 2 54 * ¿ 583 36 = 3 h) af Nibe-Hospital 1) den Afgivt, Byens Kasse hidtil hat fentet til Stiftsprovßiet, men ved VI Deet. 13 Bind: 2det 6. 44 = * befa 30 Junii. §. 25. dette Embedes sidste Besættelse er bes friet for k) den Afgivt Byens Kasse hidtil har fvaret til ospitalspræefien, heis Embed nu, ved allern. Rescript af 3ote April b. 2., er blevet nedlagt 1) Indkomsterne af en Eng paa Byens Mark, som ligeledes har ligget til Hospitalspræsten, og tunne omtrent anflaars til 9 Rdlr. Mr. 10 s 15 = F Hvilket Alt aarligen indsamles til Stolefassen. Ser foruden ville de faste Indkomster af det, i Følge Rescr. af 12te Aug, 1803, nedlagte Chatrina Kirkes Capels lanie blive at tillægge Skolekassen. State Indrets ningens første Bekostning vil, efter inbfenbt Overs flag, medtage, a) til Bygningerne, omtrent b) til Indhegningen af Bygningens Haveplads 2,000 Rbiz. 100 # §. 26. Da de i §. 24 anforte Inbtægter ikke vil være tils strækkelige til bermed at bestride de i samme §. bes nævnte aarlige Udgivter; saa skal den Summa, for til bemeldte Skolernes Indretning og Istandsættelse vil medgaae, ved Laan, af Hospitalets eller Stifters andre offentlige Midler tilveiebringes, imod at af den laante Summa aarligen betales i Nente og Afbrag 6 pro Cento i 28 War; disse 6 pro Cento bor, tilliyes med de øvrige manglende aarlige Indkomster, forfacs vidt Samme ikke ved Subscription maatte indkomme, lignes paa de Byens Indvaanere, der ikke allerede. have subscriberet for en passente Summa, efter En. bvers Formues Tilstand og Leilighed, ligesom veb Reg Reglementet for Fattigoæsenet af ste Julii 1803 et 20 Junii, fastsat i Henseende til fattigvæsenets Sadkomster. Skole: Inspectionen has at forfatte en med dette Regs §. 27. tement overeenstemmende Instrux for Stolelærerne, som Disse i alle Madder der holde sig efterrettelig. Admiralitefs og G. Gollegii Prom. (til 21 Junii. Kgl. W. G. R. og General Coldkammer), arg. Lobselbermandspengene. Efter decom indkommen Unsøgning har Collegiums resolveret: at de Lodsoldermandspenge 6 s. pr. Rdlr: af Lods- Intraderne, som maatte være nedsatte og face in depofito i den Kong!. Kasse eller Indrollessingskassen, nu i behorig Orden fulle udbetales eit hver af de Olbermænd, som i Følge Plac. af iite Jan. f. 2. tilkommer bisse Penge: hvilket Man altfaa tjenfiligt samoder det Kongi. General Totdkanis mer behagelig at foranstalte iverksat paa de Stedek, hvor enten Cold-Sfficianterne have oppebaaret deslige Penge, eller de siden eke nedsatte i nogen Kongl. Kasse som er under Toldkammerets Bestyrelse; og ba disse 6 s. pr. Mdir. af Lodfernes Fortjeneste er en Indtægt for Oldermændene, der aldeles ikke vedkom mer noget offentligt Fond, men alene tilhører Lobsoldermændene, og hvorfor de ogsaa selv indbyrdes imellem sig skulle aflægge Regnskab til hverandre, og for deres Uurage hermed nyde 4 pto Cento af de Pene ge, de saaledes gjøre Rigtighed for, og aflevete tit nogen af beres Rabe Oldermand; saa udbeder Man ffg tienftligft, at samtlige Zeld Officiantere i Norge bez hagelig tunatte paalægges, ikke at befatte sig paa Ema bebe Begne med Oppeberselen af Bisse Perige, og mindre at indsætte dem i nogen Kongl. Kasse, (som be aldeles ikke 21 Junii. ikke høre til) da disse Penge ville, i Falb nogen Tolds Officiant saaledes herefter skulle oppebære dem, kunne blive ham affordrede af vedkemmende Lodselbermand, ndar denne fandt det for godt, og uden at Tolds Officianten derfor kan gjere Paastand paa eller vente sig de 4 pro Cento, hau nyder af de Denge, han oppes bærer for visse offentlige Forretninger. 21 Junii. 21 Sunii. 21 Junii. Canc. Prom. (til Directionen for det Fyens fte Skolelærer Seminarium), at til Dette betaler hver Seminarist 60 Rdir. (n) aartigen. Gr. Cancelliet har foredraget Hs. Majestat Direction nehs Forestilling af 28de Decbr. f. X angaaente, at bet allern. maatte tillades Skolelærer:Seminariet paa Brahetrolleborg, Herefter at bppebate af hver Seminarist et aats ligt Bidrag af 60 Midir., istedet for be bestemte 40 Rdlr. ;- Og det har behaget Allerhoiftsamme under 13de d. M. derpaa at resolvere: "Bi bifalde allern., at det herefter made tillades det Fpenske Skolelærer. Ses minarium, at oppebære af hver Seminarist et aarligt Bidrag of 60 Rolt., istedet for de ved Rescr. af 6te Junii 1794 bestemte 40 Rolt. aattig." Canc. Prom. (til Administratiene for Friderikss verks Gobs), at Huusmand J. 6. af Uglerup (fom har ført sin Kone efter Barseifeng i Kirke, uden at anmelde det, eller forlange hende indledet eller aflys ac.), al crlægge 2 Mr. Mulct, og effinde sig mes Kirkebetjentene. Gen. Ld. Deconomie- og C. Collegii Prom. (til Kjøbstæd Øvrighederne i Danmark), at beordre verk. Øvrigheder, ved udfærdigelsen af Beregningerne over den sædvanlige aarlige Bran hjelp af de forsikrede Sums (n) forhøiede til 130 Kile, ved Prom. 10 Novbr, 1810, Summer, ved indeværende Maanebs Udgang at be ax Junit. regne og indkræve 20 §. foruden de sædvanlige aarlige 10 s., eg saaledes i alt 30 s. af hvert ved bemeldte Lid forsikrede 100 Rdir, som ba herefter liquideres i Det, der i Følge det sædvanlige Kongl. Rescript ved General Repartition vil blive at udrede til Udgivter fra ifte Julii f. 2. til 30te Junii d. 2., der fors mobes at ville, med de her ommelbte 30 s., i Att komme til at udgjore 40 à 50 8. pr. 100 Rolt. (0) Gen. Ld. Deconomie: og E. Collegii Prom. (tit Amt: 34 Junit. mændene i Danmark), at betyde Branddirecteurene og Amistuerne, at, istedet for den sædvanlige Brandhjelp af de forsikrede Summer, ved indeværende Maaneds Udgang vorder beregnet 20 s. pr. 100 Rofr., hvilke da herefter liquideres i Det, som i Følge sædvanligt Rescr. vil falde at udrede til Brandskader, (siden disse fiben 1e Julii have været betydelige.) Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Bi 27 Junii. stop), ang. Bestyrelsen af Hoietostrup: Ho spital. Gr. Herredsprooften i Smerumn-herred, or G. Sam monbhar forfattet Forslag til et ordentligt Doer-Opsyn med det af afg. Cancellieraad Jens Andresen veb allern. confirmered Fundation af 14be Maji 175x oprettebe Hospital i Høictoftrup for Benzonsdaht-Godses Fattige (q), hveri indeholdes følgende Bestemmelser: Bemelete pofpital §. 1. fat herefter staae under Over-Opfon af Kjøbenhavns Amts almindelige Fattigoafens Direction, hvoraf de i Fundatfen anordnede Over-Opsynsmænd, Stiftamtmanben, Biskopen og Smerum-Herreds Proust, ere Medlemmer. Gods.ieren §. 2, af Benzonetahts-Gods fremfender strax til Herredsprovsten den Protocol, hvori efter Fundatiens 5te Post aacligt Regn- Bab over Sospitalets Bestyrelse skat være indført, og. naar derefter Hospitalets Inspecteurer, nemlig Benzons- 0 3 dahl= (0) See Plat. 12 Maji 1807. (p) See ofmane Funbate Camling, T. VII, 6. 41:45, 08 Rescr. 17 Zug. 1798 ca Stote. §. 31 27 Junii, dahl Godseier og Sognepræstetne i Soietoftrup, Borsfunbe og Kisdebrynde, have besvaret de Anmærkninger, som Herreds provsten ved Revisionen maatte finde fg befeiet at giere, faa indsendes Att til Kjøbenhavns Amts Fattigbæfens Directions Decifion. Strax efter gaar fremsendes til Preve stens Revision og Ampedirectionens Decision, bet af samtage Hospitalets Inspecteurer underffrevne neiagtige Regnskab over bospitalets Bestyrelse, tilligemed fotommeldte bespis fals: Protocol, hvori Regnskabet tillige maae findes inds fort; og forholdes der veb, dette Wegnabs Revision 03 Decision albeles, som er befalet med de andre Fattigvæsens §. 4. Regnskaber i Amtet. Da Hospitalets emmer villige ere 2umisse Bemmer i Sognene, der efte bebeve mere under fietterie af Districternes Fattigpelen, end den de faae af Hospitalet, fag bor de aarligen indføres iblandt de øvrige 2misfelemmer i de Fattigvæfens Districtere aaclige Regne saber, hvor de opholde sigs og bor da i Regnskaberne an martes den understøttelse, de faae Taavet af bofpitalet, fem ellers af Districterne. Over Hospitalsbygningens Zilftanb tager Propften, ved Leilighed af de aarlige Kirtefon, aarligt Syn, og giver derom Indberetning til Amtets Fattigrafens Direction. §. 5. 27 Junii, Ovenstaaende Bestemmelser, som overeenstemmens de med den confirmerede Fundation, approberes til Reget ved bemeldte Hospitals Bestyrelse i Fremtiden. Rescr. (til Fyens Stiftamtmand), ang. a) Kamner, b) Vand og Lygte- samt Vægs tex, og c) Brolægnings/Raefen saavelsem Gras penge i Odense. (q) Gr. I en Skrivelle til Cancelliet har Stiftamtmanten a) andraget, at de til kamnertaefen i Odense bentagte Indtægter ere for ringe til Befiridelsen of bens Udgiver, og at Kassen derfor i den senere Tib ce kommen i en Sjeld af 9000 Stdir.; b) derhos foreftitt, at Narsagen, hvorfor Indtægterne ei tunne titfiræffe, fornemmeligen er, at aas nerfassen maa afbelde de anseelige udgivter, der aarligen medgaae paa Byens Brolægning, samt at den ligeledes bvert ar maa bidrage en betydelig Sum til Band: eg Lygtevafenet, faasom de dertil bestemte Indtagter ikke nat ere tilstræffelige. I Betragtning heraf, og de gjorte Forslag til at sætte Ramnerlassen istand til at beskrive dene us gister, og betale dens Gjeld, m. v., anordnes og fastsate tes herved: (9) Uf Coll. Lib. No. 32, C. 408-502. www. 1) at der i Odense: Kjøbstæd, foruben Kammers 27 Junii. Passen, skal være 2 andre særskilte Kasser, den Ene til Bestridelsen af de til vand og Lygtevæsenet (hvorunder tillige horer Bægterlønning m. m.) ub fordrende Ubgroter, og den Anden til brolægningss Bekostningernes Udredelse: 2) at Ramnerkassen maae tilstaaes følgende forøgede Iubtægter, nemlig a) at Græspengene for Steer, som græsse paa Byens Marker, sulle, istedet for at de hidtil kun have været 8 ME., herefter være 2 Notr. foruden de sædvanlige Graftepenge, der ere 3 ME.; b) at den hver Gaard= eller Huus:Eier, i Forhold til de Haveber, han har havt paa Græsning, hidtil tilstaaebe Godtgjørelse, eller Zilbagebetaling af Græspengene, beregnet til 3 s. pr. Rotr. Grundtaxt, bortfalder; deg skal det under dette og forrige Lite. Anførte kun vedvare i 6 Aar, fra den Lid, da denne Foranstaltning tager fin Begyndelse, som skal see i d. A., hvis Omstændighederne tillade xbet, men ellers i næste War: 3) at Indtægterne til Bande, og Lygtevæsenet, der hidtil kun have været noget over 1200 Ndir., fulle forheies til 2400 Note. aartigen; hvilke Indtægter (istedet for at de forhen Oppebaarne have været lignede efter Grundtaxten) Sulle, da benne Maatestok er upaalidelig, herefter reparteres efter Gaardenes og Hufenes Strækning tit Baden, og deres flere eller færre Etager, vifterne undtagne; beg paa den Maade, at De, der enten have Band indledet i beres Gaarde og Huse, eller formebetst deres Næringsvei forbruge mere Wand end Andre, ane sættes til høiere Bidrag, der endog efter Omstændig hederne kan gaae til det Firedobbelte; endeligen skulle egsaa de i forstæderne liggende Huse, der ogsaa have 04 Myt 27 Junii. Nytte af Band- og Lygtevæsenet m. v., tage lige Deel med Byens Indvaanere i Afgivten: 4) at Det, som aarligen udkræves til Brolægningen, skal lignes paa Bygningerne efter deres Etrækning og Etager, ligesom forhen er bestemt for Ligningen af Bend, og Rygtepæsenets Indtægter; dog at Bygningerne, efter beres Beliggenhed, i de større og mindre Gader eller større og mindre Stræber, ansættes i 4 Klasser, af hvilke den aden Klasse svarer Dele, den 3die Deel, - og den 4de Deet mod iste klasse: 5) til at ligne de under §. §. 3 og 4 ommelbte Afgieter, og bestyre de for dem bestemte Kasser m. v., nedsættes en Com mission, der at bestaae af Politiemesteren, En af Magistraten og Brand Jaspecteuren, som bestandige Medlemmer; dog den sidste tun, forsaavidt Band- og Lygtevæsenet m. v. angaaer. LilDisse feies tvende af Byens Repræsentanter og tvende andre Borgere, der Alle af Stiftamtmanden vælges, eg forblive i Com missionen i det mindste i 4 War. Pan Commissionens Forslag haver Stiftamtmanden at udnævne en baelig og seberhaftig Regnskabsforet, der, for sit Arbeide og til Skrivmaterialier, tilstaaes 100 Rotr. aarligen, det. Hive af Vand og Lygte. Statten, og det andet Halve of Brolægnings. Pengene; men hele Commissionen stat være ansvarlig for Indtægterne og Regnskabets rigtige Aflæggelse. I øvrigt skal der afteægges særskilt Regne stab for Brolægnings Indtægterne, og ligefaa for Band, Lygte og Vægters Skatten. Endelig fores skrives Commissionen følgende Regler: a) den skal fors samles i det mindste ven Gang hver Maaned, og hvad i Samme forhandles, skal indføres i en dertil inds retted Protocol; b) Intet made udbetales, uden i det minb minble Dele af Commissionens Medlemmer dertil 27 Junii. give deres Samtykke, og i Henseende til overordentlige Udgivter, der overgane 10 Rdlr., stal indhentes Stifts amtmandens Resolution; c) Megnskabet aflægges aars ligen den afte Maji, og Afgivterne indsamles i Marts- og September. Maaneder; d) for at ber fan være Kassebeholdning til Udgivternes Bestridelse, blive de paalignede Afgister at etlægge et halvt Kar forub; e) Repartitionen, og hvad videre der af Commissionen kan være at reglere, skal, ferend det tages til Følge, af Stiftamtmanden approberes. Rescr. (til Stiftamtm. og Bisk. over Fronds 27 Junii, hjems: Stift, og til Amtm. over Romsdalens Amt), at Stiftamtmanden og Biskopen fritages for at være Med. Directeurer for Rechnæs hospital, seb Molde.Kjøbstæd, hvis Bestyrelse herefter al pass ligge Amtmanden over Romsdals: Amt alene; dog at Hospitalet fremdeles beholder dets Forstander samt Sognepræsten og yfogden i Molde som dets Ins specteurer, saa og at Revisor ved de offentlige Stif telser i Trondhjems Stift, ligesom hidindtil, og imob den Een han derfor oppebærer af Hospitalet (r), fat revidere dets aarlige Regnskaber og 2vartal Extracter. (Saasom St. og Bif. gave forestillet, at den bem reb Rescr. af 29be Octobr. 1756 paalagte Med Direction ikke er til Frdeel fer Stiftelsen, der har alle sine Indkomster af Romsdals Amt, saa at derved kun foraarfages Lange somhed i Bestyrelsens Gang formedelst den nu nødvendige Correspondence om de mindst betydelige Forhandlinger.) (s) Ganc. Circul. (til landmilice. Sessionerue, 28 Junii. districtviis, i Danmark), at naar en Reserve opholder sig som Fricorporal ved Militaip: Do 5 (1) Gee Resez, 29 Maji 1783- (s) af ok. ib. 1807, Ste. 43. . 688, Jax 28 Junii. Institutet i Kjebenhavn, ber han blive ftanenbe i 08 Junii. 28 Junii. Lægberullen, indtil det er oplyst, at han er afganen fra Institutet som Officeer, men er imidlertid fri for Udskrivning og 2odtrækning ved de aarlige S08- foner, naar han godtgjor, at han endnu beseger Ins stitutet; forlader han derimod Samme, forinden han er bleven Officeer, bor han opfylde den ham efter Anordningerne paaliggende Værnepligt, (melbt tit for; neden Efterretning og Sagttagelse, i Følge hairste Befar ling,) (t) Ganc. Prom. (til Landsover Retten i Diborg), at, da de ældre Anordninger om Landstingene maa ansees hævede ved Forordn. af 25de Jan. f. A., fan kan der ei tillægges den faakaldte Domhus fets Satrigbosse videre noget Clage Indtægter, men disse maa, saavel efter Forordn. af 3die Junii 1796, som i Bolge Reglementet for Fattigvæsenets Bestyrelse i Danmarks Kjøbstæder af 5te Julii 1803, tilfalbe Stedets fattigvejen. (u) Rentef. Gtrcul. (til Stiftamt, og Amtmandene i Danmark), om Angivelser og attester ihenseende til den ved Fdg. af 1ste Octobr. 1802 af Liender paalagte Argive. Kammeret har i de Skrivelser, hvorved Oppeberfels Registerne for den ved Forordn. of 1ste Octobr. 1802 paabudne Afgist af Tiender, ere tilstillede DHr. Amtmand, anmodet Dem em, til Ordens Overhols delse i Af- og Til Gangen i Eiende Afgivten, at indbente diese Efterretninger og derefter meddele Oppebørselsbetjentene paa Landet og i Riebstæderne fandane (t) See Resol. 11 Jan. 1805. (1) af Coll. 316. 1885, 9to. 32, S. 510. ne 7 ne Fortegnelser over Forandringerne i Afgivten, som 28 Junii. Funde lægges til Grund for dens Indkrævelse, og vedlægges Regnskaberne for Jords og Tiende: Afgivterne eftet bemeldte Forordning. Men da derefter hertil ere indtomne Forestillinger, om at anførte Fremgangsmaade vilde være forbunden med Vanskelighed og meget Arbeide, uden dog gandske at medføre den tilbørlige Neiagtighed og Sikkerhed: faa har Man, i Anledning heraf, nærmere resolveret, at, istedet for den ommeldte Foranstaltning, stal Afgivten af de Tiender, som hæves i Karven, og af dem, som ikkun for en vis Tid ere sveplabte Boerne, for faavidt i Afgidten af de sidst nævnte Tiender ingen Tilgang er, af Amtsforvalterne og Magistraterne eller Bpfogden ! Kjøbstæderne optræ des saaledes, som den nu i Oppeborsels-Registerne over benævnte Afgibt er anfert, indtil vebkommende Skattee Boere for Amtmanden have godtgjort, at have meb Debkommende Ziende: Doere sluttet saadan Forening, som berettiger dem til, at fane Medsættelse i Afgivten efter forordningens forfrivt, nemlig for tiendepdende Hartkorn, hooraf Tienden har været hævet i kærven, fra 5 3. til 4. eller 4 S., og for tienbeppende Harte Forn, hooraf Zienden har været overladt derne for en Dis Zid, fra 4 f. til 4 f. pr. Ed. Spartkorn, samt eil vedkommende Oppeborselsbetjente have afgivet Amts mandens Attest herem, hvilke Attester blive at frems Tægge ved Amtstuernes Regnskaber til Beviis før Ufgivternes rigtige Beregning, og til hvilken Ende vedkommende Magistrater og Byfogder, naar de ved Afgivtens Indfordring have benyttet bemeldte Attester, bør ved Afgivternes Indbetaling i Amtfluerne tillige aflevere disse Attester med neiagtig Forklaring over 28 Junii, Afgangen til Oplysning for Amtsforvalterne ved beres 7 Regnskabers' flæggelse. I Henseende til Zilgangen i Afgioten af de Tienber, som for en vis Tib ere overlabre derne, bee bebfontmende Ciere eller Beneficias rier, for feavibe be ikke pan, ovenmeldte Maabe have godtgjort, at Tienden er overladt Øderne for bestandig, aarlig til vedkommende Oppeborselsbetjent, enten afaive deres skrivtlige Forklaring eller Angivelse om, at Tiens ben i det forløbne Aar har endnu været overladt til Yderne, eller erfægge den Afgivt, som er paabuden pr. Ed. Hartkorn, naar Tienden hævesi Kærven, hvilke Angivelser blive at fremlægge under behørig Forklaring ved en Fortegnelse over alle Afgirterne af Tiender, ber enten i Oppebersets = Registeret ere anførte eller fiber beviste at være overladte Vderne for en vis Tid. Disse Fortegnelser og Ungivelser bor, for faavidt Ziender af Kjøbstædjord vedkomme, of Magiftca terne eller Byfogderne afgives tit Amtsforvalterne tit Bilag veb deces Regnskaber. Ved at communis cere Hr...... Dette, til behagelig Efterretning cg Bekjendtgjørelse for Amtsforvalterne, Magistraters ne og Byfogterne i Kjøbstæderne, samt alle øvrige Vedkommende til behørig Jagttagelse, maae vi tillige tjenstligst anmode Dem om, behageligen at ville meddele vedkommende Tiende Eiere og Beneficiarier ovenmeldte Attester, naar de godtgjøre, at dem tils kommer Afgang i Tiende Afgivten, saa og i Øvrigt betyde bemeldte Eiere og Beneficiarier, at de med Neiagtighed bør afgive de ligeledes forannævnte Ana givelser om Zilgangen i Afgivten af Tiender, som ere overladte berne for en vis Tib, og at be, i Eilfæibe at nogen Mielighed ved biose Angivelser, imod For: mod= mobning, fulde verde befunden, ville derfor blive ans 28 Junii. seete efter Forordn. af rfte Octobr. 1802 §. 43. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), 4 Julli ang. hvilke Personer, og hvorledes, maae være for Portpenges Erlæggelse fritagne. (v) Gr. Da der er indkommen adfiüige Znsøgninger om fri Portpasfage for Embedsmænd, naar de i Kongl. og Sta bene Ferretninger maa pasfere ind og ud igjennem Portene for jobenhavn, paa den Sib, i hvilken der betales Penge; det ogsaa er bragt i Erfaring, at der i Henseende til Ports og Passage Pengene ved bemeldte Porte, saaledes som Samme nu oppsbæres, ilfe kan have6 ben fuldkomneste Sikkerhed, eller med Oppeberfelsbetjentene holdes den høis agtigste Control; faa vil Kongen, i at befale en anden Dopeborselsmaabe af Port og Passage Pengene, der for Stadens Kasse maa være en itte ubetydelig Indtægte Kilde, tillige bestemme, hvilke Persones, der, deels was og deels aden Paefage: Tegne Foreviirung, fulle være fri tagne for Portpenges Erlæggelse: til den Ende befales som følger: A. Efterfrevne Embedsmænd og, Personer fulle af Magistraten meddeles Tegn, til fri Passage igjennem alle Stadens Porte: 1) Hs. Majestats egne og det øvrige Kongehuses Soskaters Chefer, Embede mænd, Adjutanter, Cavallerer og Betjente; om det der udfordrende Untal Passage-Tegn haver Magis ftraten nærmere at correspondere med be respective Hof-Chefer: a) be her accrediterede fremmede nistke, deres Gesandtskabs Secretairer og Numonis ers (x), samt gansestedernes Agent, fantænge ham, som nu er tilfældet, forbliver en blot diplomatif Pers fon; ligeledes maa de fremmede Tationers Cons fuler. Sville, førend Cancelliets Skrivelse of 29de Septbr. 1798, vare medbeelte Passage: Tegn, beholde - (v) Uf Goll. Sid. No. 31, S. 481-488- Neste (x) See Prom. 16 Kug. 1798; g fee i Forordning famline gen Extract 5 Noobr. 1806, Plac. 18 Martii 1807, Siste az Septbr. 1808+ 4 Julii. denne Nettighed, saalænge de vedblive at være Con. futer: 3) de Kongl. Statsministre, samtlige Kongl. Collegiers Presidenter og Deputerede, fas og Juftitiarius i Heieste Net: 4) Staden Kjøs benhavns og Citadellet Friderikshavns Gouverneurer og Commandanter: 5) samtlige i Staden Kjos benhavn og Citadellet Friderikshavn garnisonerende Regimenters og Corpsers Chefer, Stabs Officerer og Adjutanter; saavelsom og Stads: Majoren, Stads: Wojutanten, Capitainvagtnteen og samtlige evrige Næstningas Officeter: - 6) Commandeuren for det Kongl. Landradet Corps heti Ajøbenhavn: - 7) Holmens Over-Equipagemefter fam: 2omicas litete: Miutánt: - 8) Staten Kjobenhavns 17egis strat og dens 2 Secretariaters Contoirchefer: - 9) Stens Repræfentantere eller faafatbte 32 Menb:- 10) Stabsbyumefteren og StadesConducteuren: -11) Stabers Remier og Fultmægtigen deb ams net-Centoitet: -12) Stabene politiemester, polis tietessassessorer og Politie. Sulomægtige: 13). Stadens Lorvemefter: 14) Commissionen angaa ende Bandvæsenet, dens Medlemmet, samt Commiss fionens Secretair og Gasferer: 15) Staders Vande Inspecteur og randmestere: 16) Cheferne for Stabens borgerlige militaires Corpset, samt Stabss Dfficererne og Nojutanterne for Samme, saa og Direc teurerne og Web Directeuterne for Stadens Brands pesen, naar Disse habe Embeds- eller Tjeneste: Fors retninger uden for Stabens Porte: 17) Bei Etatens Veimestere og Conducteurer, som boe i Stás ben, i Embeds Forretninger: 18) Amtmanders - og Amisforvalteren over Kjøbenhavns Amt: 19) 4. Júlii Biskoven over Sjellande Stift: 20) Birkedom mene og Bicreffcioerne paa Kjøbenhavns: Amt: - 21) Politiemesteren paa Rjebenhavns Amts Rytter district: 22) Branddirecteuren paa jo benhavns Mint, i Embedsforretninger, naar han boer i Staden Kjobenhavn (y): 23) Told In 24) specteurerne og Strand. Colebetjentene: Værgerne ved de Airker i Staten, som have Kirke gaarde uden for Stabens Porte: De af Magistra ten til ovenanferte Embedsmænd og Betjente medbe lende Tegn, til fri Passage igjennem Stadens Porte, fulle (ybe paa den Vedkommendes Navn eg Embede eller Betjening, samt ikke gjelde længere end han bes Elæder dette Embede eller denne Betjening; hvorimod 217agistraten, naar Nogen, som i Overeensstemmelse med Svenanforte, er berettiget til fri Passage, fras træder saabant sit Embede eller sin Bestilling, haver at affordre ham Tegnet, og derefter meddele et nyt Tegn til Eftermanden. Hvad betræffer den Passage-Frihed, som hidtil har været filstaart adskillige gf de paa Stadens Forslader anlagte Sabriker for deres Arbeidsvogne, da maat de nuværende Eieze fremdeles beholde denne Frihed, uden at Samme derimod skal følge de efterkommende Eiere: til deri Ente skulle de Biletter, som ere ubstædte paa Fabrikernes Navné, casseres, og Vedkommende leveres nye Zegn, Iydende pad de nu værende Fabrik Eieres Navne, hvil ke, ved Forandring af Eiere, fulle tilbageleveres, uber at nyt i Disses Sted mane meddeles. Endeligen vil Kongen og, at alle de øvrige Embedsmænd og Be. tjente, som for Fremtiden, i Medhold af den Kong!, (y) See Prom. 27 Febr. 18a2, Re 4 Julii. Resolution af 28de Xpril 1797 eller fenere allern. Resolutioner, ere forundte Ergn til ftit at passere Stadens Porte, men ikke kunne henregnes til nogen af ovenanforte Masfer, fremdeles mane for deres Pers foner beholde og benytte samme Zegn, for saavidt de Bertil efter berarte Resolutioner ere berettigebe: B. Uden Passages Tegn mace herefter, ligesom hidtit, frit passere Stadens Porte: 1) Courerer og Stas fetter; 2) kjørende og ribende poster; 3) Vogne, som indbringe Vildt, Sifle, frugt og Brænde til Kongehusets of Etater, samt Havre, Ha og Halm tit He. Majestats egne eller det øvrige Kongehuses Staldsstater, til den Kongl. Garde, Regimenter eller Corps i Kjobenhavn, naar de derom medbringe Atteft fra Afsenderen eller vedkommende Amtss eller Clov-Betjent 4) det Kongl. Sules Materials eller entre Vogne, som fjores af udste i det Kong!. Huses Liberie; 5) Vogne i Fabebordss, Konges eller Fris Reiser, naar de med Bebkommendes Attest berom ere forsynebe; 6) Officerer i Bagt-Tjeneste og Rundering, 'samt ved Epercering og Maneuvrering, naar de ore forsynede med Spicerf; 7) Liigvogne til og fra Kirkegaardene uden for Stabens Porte, samt de Vogne, som medfølges 8) Vogne, som have Beviis fra Statens Kamner, eller fra Stadens Brand- eller Band.Commissioners Contoir.Chefet eller Kasserer, at de fjøre i Stadens 2Brinder, hvilket Bevils afgie ves i vedkommende Port; 9) Vogne med Brands Redskaber, samt Karrer, proiter, Eluffer o. d. i Ildebrands Tilfælde; 10) fuldmægtige og Be

1. jente hos Stads: Bygmesteren, Stads-Conduce

tearen, Amtmanden og Amtsforvalteren, Birker dents dommerne og Birkeskriverne samt politiemesteren 4 Julii. paa Kjobenhavns Amt, ligeledes Piqveurer og Haand=" verksfolk ved Veisetaten, naar de ere forsynede med Beviis fra deres Feresatte, at de tjere i Embedsfors retninger; 11) Politiets Betjente saavel i Staden, som paa Landet, nase be enten bere politie Uniform. eller forevise tegn fra politiemesteren, som godt gjør, hvem de cre; 12) ArtilleriesCorpsets Officerer og Betjente veb Øvelser paa Amager, og i Forret. ninger ved de derværende Krudtmagasiner, imod fores sisende Tegn fra Corpsets Chef eller Hoistcommande rende; 13) alle Militaire Cransport, Armas tur og Krudt Vogne, Lavetter o. d., tilligemed de Heste, som til Disses Transport passere Wors tente; 14) de behobende heste til golmens faste Mandskabs Liigvogn ved dens Brug, samt til de i Kjobenhavn afdøde Almisselemmers Liigs Borts førelse, naar Kudsken foreviser et Tegn, i ferste Til fælde fra Holmens Kirkeværger, og i sidste tilfælde fra Fattigvæsenets Direction, at Hestene enten have været brugte eller stulle bruges til Bigkjørsel (z); 15) Sandager samt Dag- og State Renovationss Vogne. Maar alle de fernoone Foranstaltninger, & Henseende til Opfyldelsen af disse Bud, af Magistra ten maatte være blevne foiebe, haver Magistraten, det snareste free fan, at foranstalte Intraderne af Port og Passage. Pengene ved offentlig Auction opraabte til Bortforpagtning, alternativ paa 1 og 3 Aar, til den Hoistbybende; dog, forend de gjorte Bud ans tages, at indberette Samme med dens Betænkning til Cancelliet, til nærmere 2pprobation. (x) See Rescr. 20 over. 130P Rescr. 50 VI Deel. 13 Bind. adet 5. 4 Julii, 4 Julii. 4 Julii. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang.. Ubgivter af Kobenhavns Forstæder til Brandvæsenet. Gr. Ligesom ved Rescr. af 226e Octobr. 1802 (a) et bestemt, hvorledes Brandvæsenet paa Broerne uden for Kjøbenhavn skal organiseres, og at uuss og Gaard-Eierne paa Stadens Grund tilligemed Judvaanerne i Samme, Tulle forholdsmessigen bidrage til alle de udgifter, som ved dette fælles Brandvæsen blive fornødne, saaledes vit Kongen ogfaa, i Anledning af indkommen &orespørgsel, om, efter hvilken Marlestok Mepartitionen af de medgaa ende udgifter faavetfom Eilbagebetalingen af den af hane Kasse forstuote Cum 1719 Rotr. til Brandvæsenets fuld komne Organisation pan bemeldte Broer ber free, have fastsat: 1) at den aarlige. ***** (b) Overeens kommelse. Og haver Magistraten denne Befaling til Bed kommendes Efterretning ved en Raadstue: Placat at bea kjendtgjøre. Rescr. (til Amtm. over Listab-Amt), at det Heste og Qveg-Marked, som hidtil er blevet holdt paa den saakaldte. Veierslev hede, maae fra næste Uars Begyndelse holdes i Kjøbstæden Tokiss bing paa Morse, paa en Plabs, som af Byfogbert med de eligerede Mænd sammestede nærmere bliver at bestemme, aattigen den 3bie Onsdag i Maji Maaneb, istedet for den 20be Maji (c); og at det tame Marked, som tilforn i Septbr. Maaned er holdt i bemeldte Nykjøbing, made, fra næste ar at regne, bestemmes til den 3die Onsdag i hvert Wars Juliis Maaned, eg, istedet for een, holdes i to Dage. (Efter Byfogdens Ansøgning.) Rescr. (til Bisk. over Aggershuus Stift), at Enke-Pensionen af Aggershuus-Slots- (a) I Raadstue-plac, 29 Octobr. 1802. præ (b) Ligelydende med 1, 2, 3 i Naadstue: Placat 11 Julti 1806. Schous üdtog af Forordninger. (c) See Prom, 9 Maji 1807. præstes Embede og det dermed förbundne Aggers 4 Julii, Sognefalo, meae, saalænge der af samme svare Pension til den under 17be Martii 1795 entledigede Sognepræst, He. Sverdrup, fastsættes til 50 Rdlr. earlig, men, maar ovennævnte Pension opherer, da til 100 Noir, aarlig. (Eftet Ansøgning fra St. Pa els.) Rentet. Prom. (til nogle mimænd i Jybland), 5 Sulit. ang. den oplagte halve Deel af Gavren, udskreven ved Foroton. af 1ste Novbr. 1805, at leveres og til Tropperne i Holsteen udskibed, samt til berne i de forfaldne Skatter efter Amtets Capitelstaxt at godte gjøres. Rentet. Prom. (til Amtmanden i Mingtjo. 5 Julii, bing), ang. Statte Qvitteringsbog for hvert Sogn, Nogen hat Hartkorn i, og for enhver np Statte. Bost. Gr. J Anledning af de med Amtmandens Skrivelse af 24de f. M. indsendte 2) Forestillinger fra Amtsforvalter SUR etter, hvori han forespørger, om det er rigtigt, efter den ved Ningkjøbing-Amtstue hidtil brugte Freingangs maade, at indføre ait en Staite der tilberende hartkorn.. nact det ikke er noget færitt Jordbrug, i cen og samme Dvitteringsbog, uden benken til, om bet var henberende under flere forfiellige Sognes og hvorvidt fiere efterføl gende Eiere kunne anfers berettigede til at benytte sig af ten vitteringsbog, hvori blot Opfristen forandres, ulte Man herved inelde til Efterretning og videre Befjendtgjø selfe for Amtsforvalter Setler og berige Vedkommende, 2t Enhver, som svarer Skatter, af partkorn, ber er beliggende i forskjellige Sogne, bør have en særskilt 2vitteringsbog for Hartkornet i hvert Sogn for figs og at Rammeret ligeledes tillaber, at enhver ng Skatte ter mane meddeles en ny vitteringsbog, som, t Dueteensstemmelse med Forordn. af 30ts Sat. 1793 i det mindste bar indeholbe 4 Ark. Pp 2 D. G 5 Julii. 5 Julii. 6 Julii. B. G. R. og Gen. Zolbk. Circut. (til Zolbsteberne), at ei noget danse eller indenlandskib maae uoclas geres til nogen af de ved de Svenske fadrer blokes cebe Prensfifte gaune. (d) Homiralitets- og E. Collegii Prom. (til Sø. Sessionen for Assens By), ang. hvorledes Voluntair Patenter forlanges og bevilges. Gr. Beb Ss:Sessionens fholdelse for sfens By i Nar ere, efter Sessionens eget Opgivenbe, under 21de f. 102., N. 8. S., P. 3. og 5. U. R. bleone mebdeelte Voluntaire Patenter; som hjemmet herfor har Sessionen paaberaabt sig den iste §. i Plac. af 21de Septor. 1804. Men, at denne hjemmel ikke er tilflrækkelig, vil Sessionen letteligen kunne overbevise sig om, naar ben Behager at læse benævnte Paragraf i den Sammens hæng ben staaer med be efterfølgende aben, 3die og 4de §. §. hvorefter enhver Embedsmand eller Borger, der attrager Patent for fin Son, skal berom til Sess Sonen indgive frivtlig Begjæring, der indsendes til bette Collegium, som da afgier, hvilke af de anfegte Boluntairpatenter kunne bevilges eller ikke. Da nu heraf følger: at ingen bor mebbeles Boluntairpatent, førend det af Collegiet er blevet bevilget ham, sad er det altsaa klart, at Sessfonen er gaaet uden for sine Competense, veb, uden dette Collegit Tilladelse, as ubsteæbe Voluntairpatenter til ovennævnte tre Persener; deg vil Man herved lade det have sit Forblivende for denne Gang, og alene erindre Sessionen om, i Fremtiden neie at følge Inbrolleringslovene. Rentek. Prom. (til begge Rigers Kjøbstæd= Over Øvrigheder), ang. 2 pro Gent af Bygs (d) ee Pr, 2 Julii og Circ. 25 Aug. 1806. nings nings Afgivten til Magistraterne for Oppebers 6 Julii. fel. Gr. Paa Rentekammerets allerunderdanigfte foreftiffing har det behaget He. Kongl. Majestat under 19de f. 5. at resolvere saaledes: "Magistratezne, eller (hoor ingen Magistrat er) Byfogderne i Kiebstæderne i Danmark og Norge, Kjøbenhavn undtagen, ville Vi, saavel for den forbi gangne, fem følgende Tid, til Godtgjørelse for deres foregede Forretninger ved den ved forordn. af 1ste Octobr. 1802 paabudne Sygnings, Afgists Oppes) borsel og Rigtigheds Aflæggelse for Samme, allern. bevilge a pro Cento af det aarlige Beløb af den Byge Rings-fgiot, som de oppebære, og aflægge Regnat for." Kammeret maa altsaa tjenligst have Hr. .... anmodet om at ville behageligen communi cere Magistraten i..... og Byfogberne i. foranforte allerhøieste Resolution til Efterretning, med Tilkjendegivende, at de bevilgede 2 pro Gento, saavel for den forbigangne Rib, som for Fremtiden, tunne, under behorig Forklaring i Regnskaberne over Byg ningsafgivten, fradrages den oppebaarne Afgivts Bes løb. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Amts 8 Julii, mændene, samt Landdover Retten i Island), at et Cod Solo Boder beregnes til 48 ß. Courant. Gr. Da det for Cancelliet er andraget, at der i Island sai være forskjellige Meninger om, hvorledes Bader, four ere beftemte til tod Gelv, ber beregnes, faa fulde Ban, fer at der i denne henseende kan haves en almindelig Reget, herved melde til forneten Efterretning [og Be kjendtgjørelse for Vedkommende], Pp 3 [ ] udeladt i Prom, tit Bandsovet-Setten. 8 Julii, At Lob Solv bor beregnes pan Island til 48 $. Courant, ligesom det ved Prarie er antaget i Dans marf. 8 Julii. 10 Julii. Gen. 1d. Dec. og Commerce-Collegii Circul. (til Stiftamtmændene), at Hs. Majestæt ved Resolution af 6te Junii d. A. allern. har tillabt, at vedkommende Øvrigheder, foruden den dem ved Reso tutioner af 21 de April 1797 og 16de Novbr. 1803 (c) bevilgede Godtgjørelse for Indcasseringen af fragt og Pass Afcivten, ligeledes mane beregne ffg I pro Cent af det, i Følge den ved Forordn. af 6te Junii sidstl. paabudne Forhøielse af Fragt Afgivten, her efter inddragende Beløb. (f)' Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Sø Etatens General Auditoriat), ang. dets Fris tagelse for Skifter og Auctioner. Gr. 3 Anledning af General-Mubitoriatets Indstilling i Prem. unter 14de f. M., har set under 14de Dennes, paa Gollegii berom gjorte allerunderd. Forestilling, allern. behaget hs. Kongl. Majestæt at resolvere saaledes: "Da det er ver Billie, at General Auditeuren deb sor Ss:Etat fkal være aldeles befriet for de ham efter Krigsartikelsbrevet for Landtjenesten ved So-Etas ten bets 763de §., som Stifter og Auctionsforvals ter, panliggende Pligter; faa bifalde Vi herved allers naadigst, at alle inden Frederiksværne og Christiansves Jurisdiction forefaldende og So. Etaten vedkommende Stifter og Auctioner fulle, uden Hensyn til den Paagjeldendes militaire Rang eller Embede-Stilling, forrettes af Zubiteuren sammeftebe." Hvilket herved tilkjendegives. Ina (e) See Pr. 6 og 9 Maii 1797, 3 og 6 Decbr. 7803- (f) See Circ. 19 Julit og 16 Ung. 1866. Instruction, hvorefter Brandcommissio: 11 Julii. nen i Kjøbenhavn sig skal rette og forholde. (g) §. 6. (h) efter §. §. 1-5. Brandcommissionen indtræder...... tommes. Brandcommissionen at være berettiget til, at instruere fine ved dens Contoir havende Betjente, ligesom ogsaa Kassereren, for faavidt Brandvæsenet anganer ham. Commissionen flat blandt dens Lem- §. 7. mer indbyrdes vælge Eet, sem skal have det specielle Opsyn med Commissionens Secretariat. Det skal være Pligt fer dette opfpnfecende Medlem, at gjøre sig paa bet neieste bekjendt med enhver under Commissionens Virkekreds henhörende Gag, saa at han, naar Sagen refereres, kan gjøre Commissionen opmærtsom paa en hver vigtig Omstændighed under Samme. Ham skal det ogsaa paaligge, at gjere Friftligt Forslag til dex Resolution, som paa Sagen skal affattes, og, naar Deliberationerne derguer ere fuldendte, indskrive den andelige Resolution i en dertil indretted Protocol. Fremdeles bør han gjennemlæse de af vedkommende Contoitbetjente efter Resolutionen opfatte Concepter, ferend de forelægges Commissionen in pleno, hvorhos han først ber underskrive dem, naar de ere reensfrevne. Endeligen skal det ogsaa paaligge ham at have Tilsyn med, at de under Commissionen henhørende Seger blive neiagtigen oplyste, og at de fremmes med til barlig Orden og Hurtighed. Forhindres han for e Rid, eller Omstændighederne ikke længere tillade hom at føre dette Oves: Spfyn, conftitueres eller vælges en Anden, og saadant Balg bør i alle Zilfælde opholde Pp 4 ligen (2) If Goll. ib. o. 29, til Ste 454; fee Rescr. 15 Junii 1810, (1) § 15, ligelybende meb 15 i Piac. 28 Wug. 1806, Scheus forordnings-brog 11 Julii, ligen indberettes til det Danse Cancellie, paa det at Samme til alle Zider derom kan være underrettet. (i) nærmere allerheitste §. 3. Samtlige II Julii. Resolution. Upprobered Instrux for Bandcommissio nen i Kjobenhavn. (k) §. 3. 2. Beb dent.*** (1) Cancellie. Wandcommiss §. 3. fionen bestemmer be Oprensifinger og andre Arbeider ved Stadens Ferskvands-Soer, Vandlebe, Dæmnin ger og Stufer, som hvert Nae skulle foretages, fame, naar de ere tilendebragte, efterfeete i Band-Inspecteu resnes Overværelse, hvorledes be ere gjorte; befindes nogie Mangler ved Samme, skulle Band-Inspecteu rerne flrar besørge disse rettebe, i Overeensstemmelse §. 4. meb Commissionens Forskrift. Alle nye Indretninger. og Forandringer ved Bandvæsenet, faavet i som uden for Staden, sulle af Vandcommissionen bedemmes, eg derover af Samme resolveres, ferinden Reget fores sages: til den Ende have Band-Inspecteurerne med dette Forslag desangaaende at henvende sig til Com missionen, og at rette sig efter de Resolutioner, som orm decover af denne maatte gives. Nue Zvißtigheder (m) 1790. Bandcommissionen haver at udarbeide en Plan til Kjobenhavns Bandvæsens vedbørlige Istandsættelse og Forbedring, samt tillige et fuldstændigt Kart, som kunde give den fornødne Dplysning om Sammiz. Efter 3 Maaneders Forløb §. 5. 6. §. 2. () tigesom Sammes 6te Post. (k) af Coll. Tid. No. 30, S. 465:470. has (1) §. er ligelydende med §. 1, og §. a meb §. 2 i Piac. 28 Aug. 1806, dons Ubtog. (m) §. 5 ligefaa med §. 3 cg §. 6 med §. 4. har Commissionen igiennem Cancelliet at give Kongen 11 Julii. Efterretning om, hvorvidt dette dens Arbejde er fremmet. Dersom i Dorigt Bandcommissionen finder en anden Organisation af de nuværende Band-Inspecteus per og den Disse underlagte spesielle Bestyrelse af Wandvæsenet nyttig og nødvendig, maa den derom indtomme med Forslag igjennem Cancelliet, som da forelægger H&. Majestet Sagen til allerhoieste Resolus tion. Wandcommissionen skal være berettiget til at §. 8. instruire sine ved dens Contoir havende Betjente, ligesom ogsan Kassereren, for faavidt Vandvæsenet vedgaaer hara. Commissionen skal iblandt dens Medlem. §. 9. mer indbyrdes vælge Eet, som skal have bet specielle Tilsyn med Commissionens Secretariat. Det stal vare Pligt for det opsynsførende Medlem, at gjøre sig paa det noieste bekjendt med enhver under Commis fionens Virkekrebs henhørende Sag, saa at han, naar Sagen refereres, kan gjøre Commissionen opmær fone paa enhver vigtig Omstændighed under Samme. Ham skal det ogsaa paaligge, at gjøre skriftligt Forslag ti! den Resolution, som paa Sagen skal affattes, og, naar Deliberationerne derover ere fuldendte, at nedskrive den endelige Resolution i en dertil indretted Protocol. Fremdeles bør han gjennemlæse be af vebs tommende Contoirbetjente efter Resolutionen opfatte Concepter, ferend de forelægges Commissionen in pleno, hverhos han for bor undersrive dem, naar de ere reenskrevne. Endeligen skal det ogsaa panligge ham, at have Tilsyn med, at de under Commissionen Henforende Sager blive neiagtigen oplyste, og at be fremmes med tilbørlig Orden og Hurtighed. Fors hinder han fer ex Tib, eller Omstændighederne ikke, Pp 5 lans 11 Julii. længere tillade ham at føre dette Over: Opsyn, cons flitueres eller vælges en Unben; og fasdant Valg bør i alle Tilfælde uopholdeligen indberettes til Cancelliet, paa det at Samme fan til alle Tiber derom være 4. 10. underrettet. Samtlige ....... (11) Resolution. I Julii. 12 Julii. Rescr. (til Amtmanden over Sorø-Amt), ang. hvorledes, til Sikkerhed mod Ilosvaade, i Ringstad mane bygges, (i Anledning af den samme ftede nyligen indtrufne Jidsvaade.) (0) Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt: og Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. forsigtighed med Ild og rys, Betleres, 20sgængeres og Pasleses Afstraffelse. Gr. De mange Fldebrande, som i den fenere Zib javn Figen base funder Sted, ifar i Sjelland, lader formode, at Stiødesløshed med Fld eg lys tiltager. Ligeledes tilkjen begive de mange Betiere, som ere ved en paa adftillige Steder anfrilled Jagt opbragte, at Under: Svrighedernes Opmærksomhed paa omsankende og pasløse Personer ste sveralt er faa stor, som den burde være. Man skulde derfor anmode (Tit.), behageligen at ville à den Dem anbetroede Embedskreds ikke alene foranstalte, at Anordningerne om Forsigtighed med Sid og Lys blive indsjærpede ved opslagne Placater og Bekjendtgjørelser fra Kirkestævne; men endog paas lægge samtlige Dem underordnede Embedsmænd, noie at vaage over, at Betlere, Losgængere og pasløse Perfoner paagribes og Kasses efter Anordningerne. Canc. (n) 10 tigelnbenbe meb §. 5 sammeftede. (0) Sta! efter Coll. Sib. No, 29, S. 460, være aldeles af samme Inebold som R. fer Stjelftjør af 16de Majt b. 2., og bette er næsten som Rescr. for Stagelse af 12te Octobr. 1804. Canc. Prom. (til Amtm. over Roeskilde- 12 Julii, Amt), Gr. Herredsfogden i Thunes og RamsesHerreber, M. 2. Leigh, bar forespurgt: paa hvilken Sort Pemplet Papiir et Borgerskabsbrev for en Bager bør frives? - 3 Gjen fear herpag fulde Man melde, til behagelig Efterretning eg Bekjendtgjørelse for Webtomanende: At Borgerskabsbrev for en Bager bør skrives pas

1. templet Vapiir No. 4 til 27, efter Forordn. af

250e Maji 1804, §. 13. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 12 Julii. ang. Nedlæggelse af Holmslands Capellanie. Gr. Guncellie: Assessor 2 m misbeit, der bar udøvet Kalde Rettigheden til det resid. Capellanie fer Nye og Gammel:Sogne paa Holmeland i Ribe-Stift, har anholdt om, at bemeldte refid. Capellanie, der ved den i Samme, Deb forrige refid. Capellan, Hr. Brince's Forflytteise nu indtrufne Vacance skat nedlægges, i Overeensstemmelse med Rescriptet af 12te Aug. 1803, fremdeles maatte vedblive. Anledning heraf, Fulde Cancelliet herved anmode Hr. Kherren em: at ville tilkjendegive Cancellie: 6. fessor Ammisbøll, at det vil have sit Ferblivende web fornævnte alleen. Rescript af 12te Aug. 1803. Gen. Ed. Deconomies og E. Collegii, Gircul. 12 Juli (til Stiftamt og Amtmændene), ang. I pro Cent af Fragt Afgiotens Forhelelse til Øorighederne.

At He, Majestæt ved Resolution af 6te Junii d. 2. ellern. har tilladt, at vedkommende Øvrigheber, fors aben den dem ved Resolutioner af 21 de April 1797 ag 16de Novbr. 1803 heviigede Godtgjørelse for Indkasseringen af Fragt og Pas.Afgivten, ligeledes mace beregne sig i pro Gent af det, i aige den veb Forordn. af 6ts Junii sidstleben paabudne Forheielfe of Fragt. Afgisten, herefter inddragenbe Beløb; det upd: 13 Julii, undlader Man ikke berbed at melde Sr.. Efterretning og Bekjendtgjørelse for Bebkommende. 12 Julii, 15 Juli, 18 Julii. 19 Julii. til Canc. Prom. (til Umimanden over Præstø Amt, som har forespurgt, om det paaligger Stote Patronerne, eller det er Storeholdernes Pligt, at beforge Skole: Storstenenes Seining og Reens holoelfe): at det vil paaligge Skoleholderne at lade Beforge Saadant. (p). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), om Sidepenge af ledige Snedkersvende. (q) Resolution, at Kongen har med megen Vele behag skeet den forelagte Beretning fra Commiss fionen til Understøttelfe for vesteve og Efterladte fra 2den April 1801. (!) Gane. Gircul. (til Landmilice: Sessionerne, districtviis; i Danmark), om Erklæringer, naar for hjelpende Sonner søges Frihed. (s) Gr. Da Forordningen af 20be Junii 1788 i bens 22de §. un tilftager en gammel Saardmand eller en gurdbrugens ie Entes Son, Bribed for Krigstjeneste, for faavidt der itte maatte være Mangel paa andet dueligt Mandskab i wiftrictet; og Cancelliet er forbundet til at everholde denne Bestemmelse i Henseende til de nlegninger om Frihed fer Strigstjeneste, som henhøre under dets Afgistelse, Saa skulde Man anmode Sessionerne, at ville i be Erklæringer, for paa bemeldte Ansøgninger afgives, til (p) See Stande Forordningerne Regl. 10 Octobr. 1806. (4) Er i glas. at Julii 1806; om de deri meldte kos magere er Plac. 8 Robbr. 1803, krabere prom. 1 April 1806, og Krtillerister Regl. 1 Junii 1808, S. 35. (r) Af Coll. Zid. 1807, S. 634, hvor det sees, at Fendens Tilstand var ved udgangen 1805, 245,519 Sotr. ; see Resol. za Junii 1807. (s) Gee Circ. 18 Martii 1800. tillige herefter altid aumærke, hvorvidt Districtet maatte 19 Julii have angei paa Mandskab af Ubfitionings. Wider, samt om Rekruteringen tande i enkelte Zilfælde taale 2lfgang. Canc. Prom. (til Amtmanden pac Borne 19 Julii, holm), ang. hvorledes Raftedsforretninger om Rafbrud paa Bornholm betales. Gr. By og Herrebefogeb Viborgi Ronne har forlangt bette Collegiume Bestemmelse, fauvet i penseende til Meta tens Betjentes Betaling for de Hasteds Ferretninger, der i Untedning af Stulbrydningen gjøres fornotne, som an gaaende Maaden, hvorpaa de til disse Forretninger fornobne Seqvifita tule anffaffes, m. v. I den Hen seende skulde Cancelliet have br. Amtmand tilmeldt: at, ha de Zilfælde, i hvilke bemeldte Forretninger fulle feve tages, ere forffiellige, eftersom de beels afholdes fer at ubbile vedkommende Requirentere de Steder, hvor Mulgrav ningen mane iverksættes, deels foretages, naar Bedkem mende efter fuldfect Kulgravning ville forlade bette s bejde, i hvilket forste Fald Forretningen skeer til Fordeel for Requirenterne, der blive ansiifte Steder til Kutbryd ning, naar derimod det sidstbemeldte Slags Four:tuinger mere afholdes til almindelig ytte og Efterretning i Freme tiden, end til Fordeel fer de Requirerenbe: Saa finder saavel bette Collegium, som det Kongt. Rentekammer, med hvilket man herom har corresponberét, at ikke den samme Bestemmelse kan følges i Henseende til Betalingens Udredelse for hver især af diese Forretninger; hvorimod Man anseer bet rigtigt, at de Omkostninger, der medgaae peb de Wasteds. og Udviisnings, Forretninger, som vid enhver foretagenbe Kulbryoning fat ashoides, bet tilsvares af vedkom mende Requirentere, ber hofte Forbeel af disse Forrete ninger, og at Omkostningerne ved de fiestnævnte Fors retninger udredes af bet Offentlige, bog med Undta gelse af den Omkostning, som medgaaer til be ansat tende Mærker, hvilken, i Følge Hs. Majeftets allec, Haieste Resolution af a6be Junii f. 2., bliver at bee frite 19 Julii. ftride af Suibryderne. 19 Julii. - 3 Borigt bor Sportet: Regt. af.19be Decbr. 1800 det6 15be og 53be §. §. tjene til Regel for Rettens Betjentes Betaling for de her omhandlede Forretninger, saaledes at den 15de §. tas ges til Følge ved Betalingens Bestemmelse for Ubolis. ninger paa Byens Grunde, og ben 53de §. for Ud. viisningen paa Udmarkerne i Herreder. For at imidlertid be herveb medgaaende Omkostninger kunne blive faa lidet trykkende for Vedkommende som muligt, bør By- og Herredsfogben, for ovenmeldte Betaling, tillige være forbunden til at foretage faa mange For retninger af fornævnte Stags, fem Dagens Længde og Arbeidets Viotteftighed tillader, og nnar Arbejdet for dets Bidtløftigheds Stylb maa continugre flere Dage, maae Samme anfees ikke som en ny begyndt, men som en fortsat Nafteds Forretning, saa at Ube viisning til flere Personer ikke bliver at betragte som ligesaa mange Kastedsforretninger, men som eest Eneste. I Henseende til Betalingen for be Mænd, der som Bidner skulle overvære disse Forretninger, ba finder Cancelliet, at de, i Analogie med Sportel Regs tementets 134de §. No. 3, kunne for deres Nærvæs relse ved bemeldte Forretninger tilstaaes Huer 48., Hvilke i ethvert Tilfælde blive at ubrebe paa samme Mabe, som Rettens Betjentes Betaling. -- Gane. Prom. (til Amtm. over Ringkjøbing- Ant), axg. Decltagelse i offentlige Arbejder og Breves Befordring af Guusbeboere paa Hos vedgaards Jorder. c. Efterat have indhentet bet Songt. Mentekammers Betentning over Amtmandens Forespørgsel i Skrivelse af 20de Maji b. 2. til dette Collegium, angaaende om der seb de i Plac, af 19de Movbr. 1802 ommeldte Buusbeboere pae paa Hovedgaardstaxt i Danmark, som derved ere paalagte 19 Julii. for Fremtiden, ligesom, de øvrige Sognefolt, at deeltage saavel i Piat Arbejde til offentlige Indretninger som alle andre personlige Byrder, fat forstaaes Undre end Bebos erne af forbløse Sufe, samt om den Afbyggere paa fri Hovedgaardstaxt ved dette Collegii Circulair: @krivelse af 18de Waji 1793 tilstaaede Fritagelse for offentlige Breves Beforbring nu er aldeles ophævet ; fulde Man ifte undlade hersed at melde: At, da der, ved Bevillinger til Bøndergodses. Af hændelse fra Hovedgaarte, egentligen ikkun haves Hensyn til Skatte, Sribeb, tan Huusmand paa Hovedgaards, Jorder ikke fritages for at bibrage til ovenmeldte Diemed, hvad enten de have Jorb eller ifte. (c) D. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samt: 19 Julii. lige Coldkasserere i begge Riger og Holsteen), at vedkommende Told Oppeborselsbetjente mane be regne sig i pro Sent af den ved Forordn. af 6te f. M. paabudne Forhøjelse af Fragtafgivten, for faavibt Sams me oppebæres ved. Toldstedet for Ladninger, som fosse i indenlandske Havne. Generalpost. Amts Prom. (til be Kongl. 19 Jul Postcontoirer), ang. Porto-Frihed mod Attest for Se og Land-Krigscommissairer. (u) Gr. Efter Generat: Postamtets beram nedlagte offers underdanigste Forestilling, har 6. Majestet ved Resclus tion af tite 6. M. alleenaadigst befalet: "At den Rettighed, sont ved Forordn. af 17de Junis 1771 er forundt de virkelige General-Kriges og Lands Commissairer - at kunne i Kongl. Ejeneste corres spondere portefri imed Attest, og efter Plac. af 12te Septbr. 177e ogsaa meb private Personer maae fox (t) Dog ere skattefri Borbe fri for Wei Arbejde, efter Prom. 12 Octobr. 1299 09 30 Jan. 1808. (u) See Prom, 2 Wug, 1806. 19 Julii. for Fremtiden forstaaes on alle virkelige Søs og Ennba Krigs.Commissairer. Hvilken allerhøieste Resolus 10 Julii. tion herved metbes til Efterretning og allerunderdas nigft Jagttagelse. Senter. Prom. (til Generalvei. Commissios nen), ang. Istandsættelse af Byernes Gader for de til Skov-Anlæg nedlagte og for udflyttes de Gaarde. Gr. Det har befaget Den i Stribelfe af 28de f. 507., at forlange. Betentning over heefeigende tvende fremfatte Forespørgseler, nemlig: 1) vem det tilkommer at deels tage i Byernes Gaders Standfattelse eg Wedligeholdelse for Gaarde, fo med Mentelammerete illadelse ere ned Yagte, og deres Jorder indtagne tit Efev, enten Gieren, som har nedlagt Gaarden, eller de tilbageblivende Gaards beboere? 2) Dm ikke totterne bør i det mindste cen gang for alle istandsætte deres forhen havte Gadeptable, saaledes at de blive i ligesaa god Stand, fem den øvrige Gabe, og naar det, er fleet, da at indbele By:Gaberne imellem Byens Beboere som de ber ifat have Rutten af Gamme? 3 Giensvar herpaa fulde Wan itte undlade tjenstiigit at melbe: Xt Rentekammeret er af ben Formening, at det pass ligger saavel Gieren af en nedlagt Gaaro som Udflyts teren af en By, forinden de afgive det Areat af Byens Gabe, de hidtil have havt at vedligehobe, eengang for alle at istandsætte det vedbørlig, men at faaban Istandsættelse man flee strax ved Gaardenes Redlæg gelse eller Udflytning, da saadan Istandsættelse ikke vil Punne fordres for Gaarbe, som for flere ar fibers enten ere nedlagte eller udflyttede, hvorimod det maa paaligge de i Byen tilbageblivende Beboere, feld at vedligeholde Baden, hvilket ikkun fan være at forstaae om saadanne Gader, som ikkun afbetjenes af et vist ierlaug, eller i bet høieste kun maatte anfees som Biveie; hvorimod med Landeveienes Istandsættelse, om end disse lebe igjennem Canbebperne, formentlig 19 Juli bit Stive at forholde efter Beiforordningen. Gant. Prpm. (til Stiftamtmanden i Viborg, 26 Julii, som har forespurgt, om ikke i det tilfælde, som Lovens 3-17-1 omtaler, de myndiges Midler bør indtages under Amters Overformynderie, og om ifte værgen til Samme bor aflægge Regnskab): at naar ogen gjøres aldeles umyndig, maa der med hans zidler forholdes saalebee, som i Henseende til Umyndiges Nevemibler i Almindelighed ved Love givningerne er foreferevet. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til 26 juli, Indrolleringschefen i Christianssand-District), ang. Indrolleredes my Patenter og Expedie tion i farten. Gr. 3 Skrivelse til Collegium af 16de f. M. hat St. Semmond. forespurgt: Dm de Zndrollerede of Solimit Districtet, som ikke med ny patenter ere forfynede, stal negtes Expedition I Faxter, eller de frembelee kunne med defes Annotations Rotle: Patenter? Foruden at Man ikke kjender noget Slags Patenter under dette Navn, anseer Man bem ei heller nødvens dige til det opgivne Brug. Karsagen til at en Inb. rollered ikke er i Besiddelse af et nyt Patent, fast være: a) at det ham Meddrefte er ham frakonimet eller b) at han ikke har medt ved Exton. Stoffenen, eller veb nogen af de senere afholdte Sessioner i des District, hvorunder han hører, eg desantsag endnu ikke modtaget nyt Patent. S forfte Tilfælde bør han om et nyt Patent henvende sig til Chefen for bet District, hvörunder han hører, hvilket kan ee skrivt. lig med Posten, naar han ikke opholder sig paa det VI Deel. 13 Bind, adet 6. 2.4 Strb. 194 26 Julii. Sted, hvor Chefen boer; og i fidfte Tilfælde kan han 26 Julii, 2 Aug. hos Indrollerings Officeren eller Tolderen paa det Sted, hvorfra han vil udgaae i Farten, erholde et not Patent eftec Plac. af 19de Octobr. 1804. I Durigt har Collegium foranstaltet, at paa de Steber, hoor Indrolleringsofficerer ere placerebe, blive bisse og ikke Telderne at tilstille de i ovennævnte Placat befalede Patent Blanquettes. Udmiralitets- og G. Collegii Prom. (til Kh. Driberg, D. Generalfrigscommissaire), om So og Land Krigscommissairers Porto Frihed. (v) He. Kongl. Majesteet har under IIte b. 2. aller nandigst approberet: "at den Rettighed, som veb Fore orbn. af 17de Junii 1771. er forundt de virkelige General Krigs- og Land Commisfairer, at tunne i Kongl. Tjeneste correfpondere portofri imod Uttest, og efter Plac. af 12te Septbr. 1772 ogfaa med private Personer, maae for Fremtiden forstaaes om alle virke lige Sø og Land: Krigscommissairer." Generalitets- og E. Collegii Prom. (til hver Se- og Land Krigscommissair i Danmarke 6 Districter), om deres Porto-Frihed. (x) Det Kongl. Generalpostamt har a) communiceret Collegiet, at Hs. Majestæt ved Resolution af rite f. M. allern. har bestemt: "at.... (y) Commiss fairer"; b) meddeelt samtlige Pestbetjente de i fac Henseende fornødne Ordres. (v) See næstfølgende Promemoria, () ligesom Rastforestaaende. (y) See Prem, 19 Julii 1806, Canc. Canc. Prom. (til Amtm. over Præste-Amt), 2 Aug. at en Auctions Vidner betales af dens Res qvirent. Gr. Tingløber Lars Olsen af Snefere ved Præsts har forespurgt: om det Nuctionsvidner tilkommende Ges byhr skal afholdes af Reqvirenten af Auctionen eller af Auctions: Directeuren? Dan fulde i den Anledning melde til Bekjendtgjørelse for bemeldte Lars Difen, At Man er fuldkommen enig meb Dem i at Requis renten of Auctionen bør i Doereensstemmelse med Forordn. af 19de Delbr. 1800, §. 192, afholde denne Udgivt, uden nogen Byrde for Juctions. Retten.. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt og 2 Arg. Amtmænd i Danmark), ang. Justitsvæfens fondets Indtægt ved Proprietair Skifter.(z) Gr. Da adßillige Gods-Eiere have efterladt at beregne sen ved Forordn. af 25de Jan. 1805 paabudne Afgist af 12 pro Gent fil Justitsfondet af Stifte og Striser: Sa Tarier ved de af dem administrerede Skifter, Saa skulde Man herved anmobe (Tit.) at ville be hagelig paalægge de Gobs Eiere, som maatte have fors femt at iagttage ovennævte Anordnings Bud, at til fvare denne Afgivt imod Regres tir Vedkommendes hvorhos Man, til behagelig Efterretning og Bekjendts giørelse for Vedkommende lige tjenstligt skulde melde at der for Eftertiden med Rigtigheds Uflæggelse forc benne Afgive af de Stifter, som forvaltes of Propries tairer, bør forholdes paa lige Maabe, sem i Henseena de til den ved Forordn. af 12te Septbr. 1792 pans bubne 4 pro Cent Afgirt af Urv, som tilfalder Andre end 2gtefolk, Livsarvinger, Faber, Moder og dem, som med hende arve, es befalet, nemlig: at der, bed Stif 224 2 (z) See herbes Circul. 29 Decbr. 1807 og Prom. se Derbe, 1808. 2 Aug. Stifte: Protocollernes Foreviisning, til Amtet skal inb gives Unmeldelser in triplo om hvormeget den paas Budne 12 pro Centum belaber, og at de tvende af disse, forsynede med vedkommende Amtmands Attestas tion om, at være overeenstemmende med Stifteprotos collen, skal tilbage sendes fifteforvalteren, sem dets 3 Aug. 3 Aug. efter har at indbetale Belebet i Amistuen, og for Samme paa den ene Anmeldelse at imodtage Amiss forvalterens Qvittering, men at derimod den Tredie af Anmeldelserne forbliver ved Aamet, hvorfra den til Cancelliet indsendes. Ganc. Prom. (til Sjellands Biskop), at Looseole behøve ei at udstædes, naar de Bed- kommende frabebe sig Samme, (at tilfjenbegives Drea sten i Mehriøse-herred Sr. Smith, fem har indberetter, at de myndige Arvinger efter Præste-Enten W. Bagger af holbek, hris Stervbo behandles af jam som Stifte forvalter, have erklæret, at be itte attraae Labjeble pas Enhvers Urv udstadte; hesrhos rooften forespørger: om bemeldte Arvinger derfor tan forstaauce.). Canc. Prom. (til den Bestindiste Regjering), ang. at, naar en Forstprioritereo ei kan af et Pant naae Betaling, kunne de flere prioriteters Obligationer af pantebogen udslettes.. Gr. Cancelliet har bragt i Erfaring, at Kiøbere af faste Eiendomme paa de danste Bestindiste er ofte ikke fan faae de paa faadanne Eiendomme tinglaste heftelfer udslettede af Dantebøgerne, naar Sisbefummerne ci ere tilstræffelige til dermed at betale alle dem, der have tings Taste Rettigheder i disse Eiendomme; men, da det er en Følge af Lingens Ratur, at hoor de Worst Prioriterede itfe, efter lovlig Omgang, tan fee Foldest for deres For bringer, der maa de øvrige Panthavere have tast deres Ret til Pantet, og de til dem udslædte Panteforskrivninger følgeligen anfees sem annulerede, Saa skulde Man melde den Kongt. Veftindiske Regjering til fornøden Efterretning og Bekjendtgjørelse for for Vedkommende, at deslige i Pantebøgerne aaben: 2 Aug. staaende Obligationer i faa Tilfælde uden vibere kan ubflettes af Pantebøgerne, ligesom Saadant i Kjøs benhavn ves Canc. Str. af 24be Junii 1802 (a) er bestemt, Rentek. Prom. (til Amtmændene i Sydland), 2 Aug. ang. noie at vaage over, at hvad Plac. af 31te Octobr. 1766 samt Forordn. af 19de Septt. 179, §. 17, befaler, i Henseende til Hedebrynser, bliver efterkommet, og at foreslaae Kammeret hvad der kunbe foranstaltes, til at forebygge Hedernes Afbrcending. (b) Avarantaine Direct. Circul. (til Sundhedscommies & Aug. fionerne), at Skibe fra de danske Vestindiske Ger paalægges 14 Dages Qvarantaine istedet for 4 Dage, efter Unordningens 18de §. B, c, b. (da der paa Sfi bene ved Vests Enden af St. Croix herster Sygdom.) Admiralitets- og G. Collegii Prom. (til 4 Aug Overlodsen Hr. Commandeur Lovenorn), om et Lodserie i Nibe med Fragtfart paa Aals borg. Efter Overlodsens Hr. Commandeurcapitain Wulffs- Indstilling til Collegium, og Hr. Commandeurene af givne Betænkning under 1ste d. M., bifaldes, at bec maa indrettes et Lobferie i Mibe, og Lobserne der gives Rettighed til at holde Fartøier til tagtfart paa Halborg, dog saaledes, at de holde Folk til at fare med deres Fragtbaabe, og ikke personligen gjøre bette, da Saabant vilde komme aldeles i Collision med deres Tieneste; og kunde denne Rettighed gives dem 29 3 (a) See og Prom, 13 Aug. 1805, ved (b) ft. Sircut. 12 Julii 1806. 4 Aug. ved det Reglement eller den Instruction, som nu stat 5 Aug. udfærdiges for Ledseri, og som Man herved anmos der Hr. Command. om, at forfatte og indsende Udkast til. Ligeledes har man approbéret: at der til Forbes dring i de Aalborgske Lodsets Vilkaar maae skee følgende Forandring i den 5te §. af Reglementet for dem, at de nemlig istedet for de 8 B.. som de hidtil have nydt af de Dæksfartøier, der passere Grunden Donen, herefter maa oppebære 8 s. af hvert Fartsi, som for Læstedrægtighed er brændt og passerer denne Grund; hvilket herved tilkjendegives Hr. Command. til Efterretning, og hvorom Commandeurcapitain Wulff herfra tilskrives. Ganc. Prom. (til Amtm. over Nordre - Bers genhuus), om Forlige at kunne ereqveres, fjendt ei læste førend til Anbet Ting. Sr. Som Hr. Amtmand Bekjendt, er det ved Cancel Tiets Skrivelse af 17de Decbr. 1799 bestemt, at med fors tigelsescommissionerned Forhandlinger, hvorved de Skyl bige have forbundet sig til at betale eller ubrede Noget til en vie Zid, og som ved Forordn. af 20de Jan. 1797 ere fatte i lige Kraft og Gyldighed med usvækkede Metsvomme tit Execution, sulle i Henseende til deres For Ret og Drben des Ececutioner forholdes, ligesom i Loven om Domme er befalet, bog at deslige Forligs Forhandlinger til forste Zing blive laste ved den Skyldiges Barneting. Denne Bestemmelse har givet Presten til Sogndable Kaid i Nors dre Bergenhuus: Amt, br. G. E. Christie, bez veb Uveit blev hindret fra til første Zing at faae tinglaft et med en Debitor inden Forligelfescommissionen erhvervet Forliig, hvorved denne havde forbundet sig til, inden en vis id at udbetale en ham laant Vengefum, Anledning tit, ved dette Collegium at forespørge, om ikke et Forlig af ovenanføtte Egenskab fon fuldbyrdes ved Executionss. Ivang, omendionet det ikke førend til andet Zing er blevet læst? I Gjenfoar herpaa fulde Man melde: at i Anas Togie med bvab Norske Lovs 5-3-39 Art. fastfætter om Einglysninger, qvalificere de ovennævnte Fore Forhandlinger sig til Execution, uagtet be ikke ere 5 Aug. læfte førend til andet King, hvilket Hr. Amtmand ville behage at tilkjendegive bemelbte Christie og svrige Vedkommende til Efterretning. Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Bi: 8 Aug. stop), ang. Forandring med Alteret i Egitsborg Ritke. Gr. Da Eieren af Billiendable-Bobe i Sjelland, Kherre Baton Knuth, haver anhelbt om, at maatte tabe Alters bordet i Egitsborg-Kirke nedtage tilligemed Moget af Uts tertablen, og labe, igjen i Ghoret opfatte et nyt decorerez Alterbord: Saa bevilges, at benne ansøgte Forandring mage foretages med forbemeldte Egitsberg Kirke. Rescr. (til Administrationen for Frideriks: 8 Aug. verk), at de ved dette Berks Administration forefaldende Sportler og Afgivter for Kettens pleie maae beregnes efter det for Danmark gjeldenbe Spot. tel.Reglement af 19de Decbr. 1800. (c) Rescr. (til Stiftsbef. og Bisk. over Ribe: 8 Aug. Stiff), 1) at den Sognepræste-Embedet ved Domkirken i Ribe tillagte Restpents maae borte sælges for den ved den over Samme under Iite Junii d. 2. afholdte Uuction, bubne hoießte Gum 1600 Rdlr.: a) at benne Capital mane ubsættes pan Rente blandt Stiftets offentlige Miller; og .3) at den af bemeldte Capital udbringende Rente aarlig maae ub betales Sognepræsten til Domkirken i Nibe til Hjelp til Huusleie. (Efter Indstilling fra Stiftsprovsten Dr. E. D. Koefoed, som har andraget, at denne til Rec fidents #jenkede Bolig er, ved hand Embeds Tiltrædelse, befunden at være faa broftfældig, at en Summa, ber 09.4 (c) 2f Coll. Tid. No. 32, S. 498. 0082= 8 Aug. ouerftiget hand vne, vil udfordres til vens Standfetselfe.) (d) 8 Aug. a Aug. Rescr. (til Stiftamtm. over Trondhjems Stift samt Bif. over Brondhjems og Nom& dals Amter), at Grudsætters Capel i Mel galens Præstegjeld. mage nedlægges, og den dertil las gende Almue Henlægges til Meldalens Hovedkirke, fart at Capellaniets Bygning med alle Ornamentis og Juventarier mane ved offentlig Auction bortsælges, og Kjebesummen tilflyde Meldalens Præstegjelds Skolekasse; dog at den i Capellet hengende Klofte overlades Participantfabet veb Rokkens Robbers verk, og at den bemeldte Capel tilhørende Huuspostit ientes den paa Hyttepladsen boende Bergmand Ans ders Anderssen sougen til Suns. Andagt. (Efter Indstilling fra Proof Parelius, som har andraget, at Capellet, som i ældre Tider er blever opbygget af fornævnte Participantfab tit Beqoemmelighed for Berkesa Betjente og Urbeidere ved Grubsætters Smelte bytte, som for lang Tid siden er neblagt, er i faa ferfalden en Zilstand, at ingen Gudstjeneste deri kan holbes. og da der paa hyttepladsen boer ittun een eneste Berg mand Anders Anderssen ougen meb Familie, men de øvrige Arbeidere ved Gruben boe isfun en Miil fra Dovedkirken, hvilken de søge.) Rescr. (til samme Biskop), at de i Frutea Birke udi Trondhjem anordnede Fropras tifener made være afflaffebe, dog saalebes, at Frea prædiken herefter skal holdes i begge Byens Hover. Virker, den første Dag af de 3 flore Goitiber, samt paa almindelia Bededag. (Biskopen har til Cancele tiet indsendt en Efrivelse fra de resid. Capellaner til Dere kirken og Frute Kirke, hvorudi de iblandt Andet anhelte om, at de fra forrige Eider anordnede Froprædikener, som skal holdes af de refid. Capellaner i Frue Kirle om Some mermaanederne, som ikkun af meget faa Titherere befage, maa vorbe afffaffede.) (e) Rescr. (d) See Rescr. 13 Decbr. 1793 cg. 5 Julii 1805. (e) See Stefer, 24 Septbr, 1783 Rescr. (til samme Biskop), at de ved Don 8 Aug. Kirken i Trondhjem heilende og Diaconatet samme steds tilhørende faakaldte Residentspenge 265 Rblr., og den for en i Følge Kongl. Nesolution af 3die April 1771 bortfoigt Bygfelgaard Storvold ubs bragte og paa Rente udsatte Capital 1000 Rdlr. maae efterhaanden udbetales nuværende resid. Capellan peb Domficken i Trondhjem Hr. p. 6. Arag, for dermed at istandsætte ben Embedet beneficerede Gaard Nardos Huse og Gjerder, efterat de af ham til Fors mandens Enke udbetalte 200 Rdlr. vare fradrague, paa Vilkaar: 1) at han efter 2 Wars Forleb ved lovlig Synsforretning for Biskopen godtgjør, at fornævnte Gaerbs Huse og Gjerber ere fatte i fuldkommen Stamb; samt a) at Gaarden i Fremtiden skal overleveres fta Mand til Mand uden videre Betaling og i aabedsfri Zilstand. Rescr. (til Biskopen over Nordlandenes og 8 Aug. Finmarkens Amter), at den til Brons Sognekald fra Vægøens residerende Pastorat henlagte gifte og Roens Tiende af aartigt Belas 180 Rdir. skal fragaae bemeldte Sognefald, og tile lægges Bagsens Pastorat, imod at det aarlige Zilles, som af det ordlandske Rickes og Skole-jono til dette Pastorat hidtil har været svaret, ophører. (Paa Biopens Forestilling, i Anledning af Bacance i Sognefaldet.) Rescr. (til Sjellands Biskop), at ferrige Skolelæs aug. rec og Kirkesanger i Brøndbyvester P. Gyrstings Ente, Bodil Cathrine, mane til fin Sordeel borts fælge den nu paa Degnes og Skole-Lodden staaende Sad, (ba hun, helfttrangende og gieldbunden, vilde borde udsat for en end mere fummerlig Zilstand, om 5g 5 Hun 8 Aug. Hun fulde i Følge Rescr. af 31te Jan. 1766 miste denne Sad.). 9 Aug. 9 Aug. Ganc. Prom. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. for Fremtiden ikke at meddele Nogen Borgerskab til nyt Garveries Unlæg, forinden Eans celliets Resolution derom er indhentet, (da Garveris ere Unlæg i Staben maa i flere Henseender antages at medføre skadelige Følger for Indvaanernes Sundhed.) (f) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Kibe), ang. Præmie for Druknedes Redning. Den Kangt. Finantstasse Direction har i Ekrivelse bat. 11te f. M., i Anledning af at Amtstuen i Ribe, efter Hr. Kherrens Requisition, bar udbetalt Borgeren Brorson og Bægter Vill sammesteds, hoer 10 Rdlr. i Præmie, for at have reddet Glarmester Potents Son Frederik fra at drukne, anmebet Cancelliet om, ifalb Samme med Finantskasse. Directionen ffulde være enigt i, at der, efter Plac. 1798, ikkun skat Betales 10 Rdlr. i Præmie, naar et Menneske er rebbet fra at drukne, uden Hensyn til, om Saabant er skeet ved Een eller Fleres Hjelp, ba at foranstalte, at de 10 Rote., som ved ovennævnte Leilighed ere Betalte fer meget i Præmie, maatte blive Amtstuen refunderet. I Antebning heraf, bar bette Collegis um under Dags Dato tilmeldet den Kongl. Finants tasse Direction, at Cancelliet ikke kan andet, enb aldeles bifalde den af fornævnte Direction antagne Fortolkning af Plac. 1798, men i Øvrigt henstillet til meerbemeldte Directions Forgodibefindende, om Vedkommende dog ikke efter Omstændighederne, i dette Tilfælde, kunde beholde hvad de have oppebaaret Mes (f) 2f Coll. ib. 1807, No. 8, S. 119; samme Forbud i Plac. 21 April 1809; cfr. Prom. 30 Decbr. 1806, Mere end be vare berettigede til. Hvilket Man ikke har skullet undlabe herved tjenstligst at tilmelde St. Kherren til behagelig Efterretning. 9 Aug. Ganc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand 9 Aug. og Biskop), hvorved indtil videre bifaldes følgende af Amtmanden over Sore. Amt, i Forening meb Sognepræsten i Nidiese, forfattebe Forslag, i Overs eensstemmelse med Rescr. af 13de Junii 1794 * det Kongl. Rentekammers Skrivelse af 13de Decor. 1800 og 13de Julii 1805, til Bestemmelse af Konge fted Stoles District. (g). 1. Kongsted: Skoledistrict bør for Fremtiden bestaae. af: a) Kongsted. Byes samtlige Gaard og Huus. Lodder, hvis Hartkorn er af Sore:Academies norbre Districts Gods, 69 Tdr. 4 Skpr. 1 Alb., og af Sx. bygaards Gobs, 6 Tor. 4 Skpr. I gofc. I Aib. ; b) Nidlose: By, Soro: Academies Gods, Gaarbene No. 9, 10 og 11, 14 Abr. 6 Sept. 1b.; Hus sene paa Huuslodderne No. 9 og 11, 3 Sfpr. 2 Alb.; dette Skoledistricts Hartkorn bliver altsaa i alt 11. Dee maa 91 Idc. 1 Skp. 3 Fder. 23 1b. sjeres Forskjel paa Skolekassens og Skolelærernes Indtægter. A. Stoletassen tilkommer: 1) efter bet Kongl. Rentekammers Resol. af 16de Aug. 1800, 1 Rdlr. af hver Gaardbeboer, fra den Zib af ban erholder en A:vefæsters Rettighed, men af de Urves fæftere, der maatte faae Arvefceste paa a eller flere Gaardes Jerder, som deg henlægges til een Gaard, og ligeledes af Besiddere af enkelte eller dobbelte Gaars de, som foruden derce paabsenbe Gaarde tillige meds beles Arvefæste paa betydelige til Samme henlagte (g) Xf Coll. id. No. 42, 5, 659-667. Pace 9 Aug. Parceller, aarligen x Rdlr. af hver 6 Tde. Hartkort, foruden det, som, efter hvad anfert er, svares af den paaboende Gaard; 2) efter samme Resolution 1 me. danse af hver Huusmand, som har erholdt Sorb til sit Huus, men ei af dem, som have jordlose Huse i Fæste eller Leie; 3) efter det Kongl. Rentekammers Resolu tion af 11te Octobr. 1794 de afgivter, der svares af overflødig Gade Jord, saavelsom de Gaards- og Haus- Wladse, der ikke veb Ubfiftningen ere nogen Mand tildeelte i sin Lob, og hvilke enten allerede ere eller hers efter maatte vorde bestemte til Inbragt for Stoles Eassen; 4) alle be frivillige Gaver, som til Stole. Enesens maatte inblomme; 5) de Straffeboder, som, i Følge de allerede subsisterende eller herefter udgivende allern. Anorbninger, ere eller blive befalede at Bulle anvendes til Stoletafenets Earv; 6) hvad der i Følge Forordn. af 23de Jan. 1739, Art. 31, veb Bektes nets Udsætning og Tavtens Ombering ved Brudeviel fer, Barnebaab og Begravelser maatte indkomme: hvad derimod angaaer alle de øvrige i bemeldte Fors grdnings 31te og gate §. §. anmeldte Indtægter, da, fiven Samare enten aldrig have været i Brug i Nidtofe og peagrenssenbe Sogne, eller dog for mange -Nar siden ganse ere gangne af Brug, maaßes tildeelg i Anledning af Plac. 29be April 1740, ba vil det berved have sit Forblivende, saaledes at disse bortfalde, med mindre Nogen af dem ved en ny almindelig Ans erbning om Stolevæsenet maatte blive paabudne. B. Skolelærernes Indtægter: a) som Stole Embedet strax tillægges: 1) fti Bopæl i Skotehuset, hvortil for faffes Bygning, som af ny opføres paa den dertil ablagte Jorblob: a) Brug eg Besiddelse af de til Skor len ved Kongsted Byes Usßiftning udlagte 2 Huus: 9 Aug. Todder, saaledes som disse nu findes paa Marken af fatte; men, da der pan denne Sord hviler Matriculs. Hartkorn, 2 Sept. 2 Fokr. 23 Alb., saa bliver Stole læreren pligtig til, beraf at ubrede de Kongl. Skatter og offentlige Præstationer samt Tiender; 3) aarlig Len 24 Rolt. af Sore Academies Kasses 4) et £pb. godt Eug eller Haardbunds.Ho cg et £pd. forsvarlig tor og friß Byghalmi af hver Ed. Hartkorn i Stote. districtet af sidste Kars Grøde, som leveres inden hvert Nors Mortensdag, men, i Tilfælde at Mogen ikke be. timeligen præsterer denne Leverance, for de Udeblivens des Regning, efter Stole: Patronens Foranstaltning, anfaffes, og Beløbet hos de Ubedlivende ved ud. pantning inddrives; 5) et forsvarligt Las Torv of Hver Gaard, hver Torv 9 Tommer lang, 6 Zemmer bred og 3 Zommer tyk, hvilke Terv maa være Skole. lærerne (ererede inden hvert Mars Medio Aug., eller i Mangel deraf anskaffes, og Betalingen derfor inde brives, ligesom forhen om Skole-Fouragen er fastsats 6) af hver T. Hartkorn i Skoledistrictet, x Fok. Rug og 1 Fokr. Byg, hvilke maa ydes i rene og funde Kernvare, og leveres inden hvert Nars More tensdag, men hvilken Afgirt ophører naar Skolelært. ren kommer i Besiddelse af Degne. Embebets Indfom. ster, som herefter findes anfort: herved anmærkes, at Huusmændene blive pligtige at foare af beres Darts forn af Fourage og Sædevare, ligesom Gaardmændene, bog, hvad Sædevarene angaaer, at de Huusmenb, som inden hvert Mars Mertensdag erffære, at ville des tale Kornvarene lige efter Warets Capitelstaxt, bestil maae være berettigebe, imob, at erlegge Betalingen 9 Aug. inben Medis Febr. dernæst: 7) aarligen 4 Savne Brænde af Sors-Academies Stove,.fom Skolediftrics - set frit flover og hiemferer; 8) 12 Rbir. i aarlig Tillægston af Sors Acabemie, saalænge indtil Vacance i Niblose Degnekald indtræffer, og Skolelæreren' alts faa, efter det herefter Auferte, tillægges de faste Degnes Indkomster af Kongsted: Skoledistrict, men hvilket Zil læg bortfalder, faafnart Slotelæreren kommer i Bes siddelse af sine Indkomster: b) sem tillægges Stoles Embedet ved indtræffende Vacante i Degne Embedet i ioios: Degne Embedets faste Indkomster, nems lig: af enhver af Kongsted Byes 13 Gaarde, og af enhver af de 3 Gaarde, No. 9, 10 og 1r i Ribiefe, iftebet for Degnetraven, 6 Sept. Byg, og i Julerente en halv Snees Wg, af enhver af de 13 Kongsteds Gaarde, og af enhver af bemeldte 3 Gaarbe i Niblase, et Bred, en halv Gans og en halv Snees Wg, hvors imod, da de Skolefcereren ab interim af Etoloiftrictet tillagte Kornvare saavelsom den ham ab interim af Soro-Academies Kasse bevilgebe Tillægston bortfalde, ligesom ogfaa Degne-Offeret og Degne-Accidentferne veb Ministerialforretningerne af dette Skolebistricts Beboere forbeholdes Kirkesangeren i Midtofe, og bliver olelæreren i Kongsted uvedkommende. Da imiblers tid dette Skoledistricts Beboere hidtil have svaret tit Skolelæreren i Nidlese 91 kpd. 3 Pd. He, 91 2pd. 3. Pd. Halm og 16 Las Torv, hvilke Præstationer de nu blive befriede for, og da Skolelæreren, som hibtil har oppebaaret dette, formedelst denne Indretning Intet bør afgaae i be ham eengang tillagte lovlige Embeds Indkomster, saa bor de i Niblose: Skoles bistrict tilbageblivende 12 Gaardbeboere og Beboeren pan paa Nidlosegaard, som i dette Tilfælde maa deeltage 9 Aug. for 4 Gaarde, erstatte deres Etolelærer det Manglende, hvortil skal bidrage enhver af be 13 Gaarde 5 pd. 6 Pd. Hs, 5 Lpb. 6 Pd. Halm og 376 Sifr. Torv, og Nidlesegaard 21 Lpb. 8 Pd. He, 21 kpd. 8 Pe. Halm og 3 les 304 Stfr. Zerv; hvilken ertra ordinaire Præstation til Midlose: Stoles Varer deg bortfalder, saasnart der gives Leilighed til, ogfae i Henseende til denne Stole at sætte Rescr. af 130e Junii 1794 i Ubevelse, og for Sammes oeconomiste III. 3 Sens Indretning at lægge en ny Plan. seende til Tiden, naar denne ny Skole. Indretning fat tage sin Begyndelse, da vil Saadant beroe paa, hwor haftigt Sore. Academie kan face Stolt-Bygnin gen opført, hvilket forventes at kunne see til Michae lis 1806. Endeligen anmærkes, at, om man i sin Zid, efter de locale Omstændigheder, maatte finde det nyttigt, at bestemme, at Børnene, af en eller anden Gaard eller Huus i Nabo-Districterne sulle foge denne Skole, vil Skolelæreren være pligtig, uden videre Betonning at modtage dem til Undervisning. Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Stift: 9 Aug. amtmand), ang. Betaling for Naftede Sequer strationsforretninger. Gr. gandvæsenscommissait og Byfogeb Klein i Nobe b) har forespurgt: em der for de Sequestrationsforrets ninger, der holdes paa Rastedet, ikke foruben deni Sportel Reglementet af 19be Decbr. 1800, §. 152, beftemte Betaling efter Summen, ogfaa tillige ber betales efter den 53de §. Befordring og Diet, og for Forretningens Bestei velfe, ligesom for Wasted6:2cter ? Forantediget heraf, maae Man anmode Hr. .... at ville tilkjenbegive fornævnte Byfogeb Blein, at ham i disse Sager ei tilkommer videre end hvas Der bestemmes i Sportel Reglementets z5ade §. Gen. 9 Hug. 12 Aug. Gen. Ed. Dec. og Commerce. Collegii Circul. (til Kjøbstæd Over Dotighederne), at Venedigs gavn es of ben Engelse Regjering. erklæret blokeret. Stenter. Prom. (til Amim. over Kingsjø, Bing-mt), ang. udstykkede Benbergaardes Byrder at udredes af hovedparcellerne, mod Godts gjørelse af de Andre; og om udenfognssiere. (h) Gr. 3 nfcbning af den fra ham intlomme Skrivelle, hporudi han forantebiget af 2 til ham iubisene Skrivelser, Sen Gene fra Praften Borup i Male:Præstegaard, og ben aben fra Degner Aaby i Deiberg, bezvæffende de bem tilkommende Indtægter af nogle udstylety Gaarde, har indstillet: om ifte bedtemmende Gieze af hovedpars celer af udstykkede Bøndergaarde ligesom ved forordn. af 15de Junii 1792, bens 12te §. ex beftemt i penseende til Hovedgaardes udstykning, unde paalægges at bære an svarlige for alle af Gaardens samtebe Satttern paabudne, men i det mindre übetelige Borders Ubrebelfe, faafous Konge Ristieter og ei rbeide, Riende Degne og Fogedorn, samt be geiftlige ma bedsmænts mindre betydelige Indtægter, der pleie at ubrebes efter hele og halve Sacrde, imod Regres til Eierne. eller Besedderne af de mindre parceller; faint at det liges Iebes moatte paglægges Wedkommende, i ilfælde at Par cellerne afhanbes til Beboere aben for Sognet, eg Rienterne ifte ere accorderede, imod en vis aarlig afgivt af Battkornet, at accordere med Siende-Eierne om ienben, forieten Afhændelsen steer, samt at det i samme Silfælde, naar Parceller afhandes til Beboere uden for Sognet, maatte paalagges Kioverne af flige Parcelter at commite tere en tant i Byen, til hvem Vedkommende tan hen vende sig, tenseende til hvad der skal udredes af Pare tellerne undlades ikke herved at melde til behagelig Efterretning: At bet Kongl. Danse Cancellie er eenigt med Kams meret i, at der med Udstytninger for Fremtiden forholdes efter Amtmandens Forlag hvilket altsaa vil Blive iagttaget. Hvad angaaer de Gaarde, som alles rebe ere udstykkebe, og hvor Eierne af Hovedparcellerne ikke er paalagt ommeldte Forpligtelse, saavelsem be (h) See Soroton, 25 Junit 1810, §. 8, Gants Gaarde, hvor der ikke bliver nogen Hovedparcel, men 12 Aug. alle Parcellerne, i Følge Plac. af 26be Movbr. 1800, forsynes med Bygninger og Beboere, da er Cancelliet ligelebes eenigt med Kammeret derudi, at de Personer, som eie Parceller af en udstykked Bondegaard, men som boe uden pen eller Sognet, bør paalægges at committers en Tand pee Stedet, til hvem Webkommende kan henvende sig om, hvad der skal ude redes af Parcellerne, samt at de geistlige Embedde mands og beslige mindre Inblomster of Gaarden bør udredes af Eierne af Parcellerne i Forhold til Ens Hvers Hartkorn: og, om der ved Repartitionen af Samme fulde fremkomme Broker, at der da, hvad Korn angaaer; ikke antages mindre Breker end Stp., og af, naar Vedkommende have Part i Fjerdingkarret. ba bør leveres et fuldt Fjerdingkar Korn, samt at Bred bor betales efter, Pund, og at Vedkommende, naar de have Part i Pundet, bør betales for et heelt Pund. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 15 Aug. Bageriers Untal i og ved Staden, og frihed for Bagersvendet 2rtillerie Corpset. Gr. Kongen er bleven foredragen 2 til Cancelliet inds givne Anlagninger, ben Ene fta Bagermester 3. M. ou mann, om at der til hans eiende Gaard ste. 48 Bite. B i læderstrædet i Kjøbenhavn, maatte lægges Bager Rettig hed, og den Anden fra borgerlig Artillerist og Bagersvens 6. M. Moller, om Privilegium til at ernære sig som Frans og Hvedebrøbsbager eller at blive berettiget til a giore Mesterstykke, og at bage alle Sorter Fran- og Svebes brød i hans nu havende Ovn, uden at eie Bagetgaard; og tillige bleven forestillet, at der at være utige Meninger om Forstaaelsen, deels af en igjennem Gen. Ed. Deconomies og E. Collegio under 23te April 1739, 5te fdelings aden §. falden allerhøieste Resolution, saavelsom Anordningen og Seglementet, angaaende adskilligt Kiøbenhavns borgerlige VI Desl 13 Bind adet 15 Aug, og oeconomiske Indretninger, bat. 5te Junii 1771 bens §. 2., ved hvilke tvende Loobub det er befalet, at Bagergaardenes Untal i Kjøbenhavn ftulle beløbe sig til 50, hvis Eiere, i Feige sidstnævnte Boobub,, fulle i de 6 Wintermaaneber have et bestemt Forraad af Forn, samt deels af Reglesmentet for Kjøbenhavne borgerlige Artillerie Corps, for saavidt angaaer de Mettigheder, som borgerlige Artiärrister, der ere Bagere af Profession, i ebfør af samme Regles ment, fan unde; - samt vil have fastsat: 15 Aug. 1) at Untallet af Bagergaardene inden for Stjsben havns Fæstningsverker stedse skal være 50 i Tallet, uden at de Bagerier, som findes paa Stadens Broer, eller i Fremtiden der anlægges, deri mane indberegs nes, og at Magistraten deemed al have noieste Inds seende, samt at naar et Bagerie i Kjøbenhavn har hensfaaet ubenyttet i et 2ar, det da skal anfees at have tabt sit Privilegium, og Cancelliet være berettiget til at meddele Bevilling til et nyt Bageries Anlæg i det Manglendes Sted, under de Vilkaar Anordnin gerne bestemme, dog at Bevillingen dertil biet stat blive personlig for den, som erholder Samme, aben at Rettigheden i Fremtiden skal følge Gaarden; samt 2) at den Bagersvend, der staaer ved det borgerlige Artillerie Corps, maae (uden Hensyn til, hvor længe han har været Svend) udove sin lærte Profession, dog saaledes, at han nyder lige Rettighed med, men ikke større Rettighed end Bager Frimesteren. (i) Rescr. (til Directionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen), ang. Moderation i Afgivt til Fattigvæsenet af Stabens Borgere, der vife Sjel denheder (k) Gr. Kongen er bleven forebragen a) en af Runftberider Louis Chiariny, af Vesterbro uden for Kjøbenhavn, til (i) See (i Forordningsamlingen) Regt. 1 Junii 1808, §. §. 29-32. (k) fol. ib. No. 33, G. 514-516. til Cancelliet inbgiven Unfegning, hvori han anholder om, at vorte fritagen for 2fgivt til Fattigvæsenet af den Indtægt, som indkommer véd gorevitening af bane Ribea velser, i Betragtning af be betyrerige Omfestninger, som de af ham i hans Gaard foiende or tninger have medført for ham, b) Directionens i den Anledning afgivne Betænkning; cg finder det for trykkende, at den Borger, fem underholder sig og Familie alene ved at give Forestil linger, fulde, foruden at svare Skatter og alle borgerlige og Byens Tyngder ligemed fine ovrige Medborgere, bes aben erlægge 16 Procento af den Weringsvet han har valgt sig vil altsaa have fastsat, At de af Stadens Borgere, der have valgt sig den Næringsvei, at lade egne eller Andres Færdigheder fee eller høre for Betaling offentligen, eller at frem vise Kunststykker, Sjeldenheder og Deslige, og derhos fvare be Skatter og Lyngber, som paaligge en Borger, mane, istedet for at erlægge de 10 Procento, som oma tales i Planen for Kjobenhavns Fattigvæsen af 1 fte Julii 1799 §. 173, forumdes den Nedsættelse, at de blot erlægge 5 Procento, eller en saadan Afgivt af enhver Forestilling, som de med Directionen for je. benhavns Fattigvæsen tunne forenes om, og som kan ftiennes at faae i Forhold til bemeldte 5 Procento; dog ber Ingen nyde godt af denne Nedsættelse, med mindre han har været Borger i Kjobenhavn i længere Eid end et Nar. 15 Aug. Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. Cafe. 15 Aug. cheters og Skolelæreres Antagelse samt Forfremmelse i Holmens Menighed. Gr. Sognepræsten for Bremerholms: Menighed i Kjøbene Havn, Hr. Provst Hiorth, hat i Skrivelse til Cancelliet, i Anledning af de bed bemeldte wenighed, nu lebigvarenbe 2 Gatechet Embeber, foreslanet: at disse Embeder maatte, i Betragtning af Sidernes Dythed, der gjør det umuligt for Catecheterne, uden andre sielve Kilder, at ernete sig af de med Catechet Embedet forbundne Indkomster, for Fremtiden forenes med ærepladsene ved Solmens Sogne nuværende eller herefter indrettende lmtefolet, m. s. - Ri 2 Hers 15 Aug. Herved fastsættes: 1) at Catechet: Embederne ves Bremerholms Kirke for Fremtiden maae forenes mes en eller anden af Lære-Platsene ved Holmens Sogns nuværende eller herefter indrettenbe Ulmne:Skoler: a) at Provsten ved ovenmeldte Kirke maae, i Overeens stemmelse med Rescriptet af 20de Martii 1739, ves indtræffende Vacance i Catechet. Erabederne, foreslage en af de bucligste Lærere ved disse Stoter, som har de fornødne Requifita, dog at det, 1 Tilfælde, at ber iblandt bisje fotelærere ikke findes fan mange, som have de udfordrende Egenskaber til at være Cateches ter, eller ville paatage sig diese Tienester, og at altsaa andre Mænd end Skolelærere maatte bertil ansættes, ingen Følge bliver, at disse derefter tillige fulle ans sættes til Skolelærere; og 3) at det Catecheterne ved Bremerholms Kirke, i den bem givne Instrux af 2808 April 1736 §. 9, forundte allernaadigste Løvte om Befordring efter 3 Wars flittige og tro Bjeneste, for Fremtiden skal ophøre, hoorimob bet Lucerne veb os, miralitetets Skoler fenere forundte allernaabigfte Route om Forfremmelse, efter 5 Aars redelige og flittige Embedsførelse, hereftet ene stat tjene til Regel. 15 Aug. 15 Aug. Rescr. (til Amtmanden over Storstilbes Amt), at Byfogden i Roesfilde stal herefter som Politiemefter behandle og paabemme be sammeslede forefaldende Politie Sager istedet for Magistraten. (Denne bar anføgt Befrielse for ben Summe hidrit pen liggende Pligt, at dennie i Politie.Eager, m. v.) (1) Rescr. (til Stiftamtmanden i Narhaus), ang. Betaling for Kart over Resen-Bro i Aarhuus-Amt. Sir, (1) See M. 6 Xpril 1742 09 22 Aug. 176s; samt Prem 23 Jan. 1790. Gr. Eftersom den nuværende Cier af Resen Bro i Uare 15 Aug, Huus Nint, Mathias Jenssen, bat anholdt om, at det maatte tillades ham, af jyrende, som passere bea melore Bro, og som ei dertil foare Bro-Korn, at have bet Samme i Betaling, som der er tilstaaet Eieren af den faas kaldte Kongens: Bro over Gudenza, eg desuden at tage Betaling for ce Kreature, som fores over Broen, imoo at holde denne i forsvarlig Stand: Saa bilges og tillades: at fornævnte athias Jenesen maae af dem, der passere fornævnte Resens Bro, og som ikke erlægge toorn, oppebære samme Betaling sem Eieren af Kongens Bro ce tils stanet, nemlig: for en Vogn med 4 Heste, hver Tour en beslagen Vogn, hver Tour - en halvbeslagen Vogn, hver Tour - en Eræ Vogn en ridende Person 2 4° 3 3 2 # 2 a alle Stags Kreature, som have Kiover, Hver Zour og flat disse Bropenge ligeledes svares af alle leiede Vogne, uagtet Eieren er islandt deres Tal, som soare Bro Korn, paa de Vilkaar: 1) at de Reisende hverken Dag eller Nat foraarsages Ophold brd Bommend Nabe ning og Bropengenes Erfæggelse: a) at der üben for Bomhuset ophænges in fort Zavle, hvorpaa med flore Hvidmalede Bogstaver os. Tal anfores denne allern. bestemte Rapt. 3) at de, som tjore Konge Meifer og i Embedsforretninger, samt de Bonber, fem poe Bros Zorn, itfe erlegge nogen Betaling. - Endeligen skal og denne Zillatelse ophore, nane Broen i fin is ved Landeveienes nge Anlæg maatte komme til at bygges for den almindelige Bellassee Regning.

3

Stejer. 15 Aug. 15 Aug. Rescr. (til den Bestindiske Regjering), at Attest om forlangt Appelstævning fan paa St. Thomas ftandse Execution af en Gjæstes Retsdom. (m) Gr. Justitiarius eg Zifforordnebe Landsover Retten paa de veftindife Gilande have for Cancelist andraget, at Binden, ofte hindrer Communicationer imellem St. Croic og St. Thomas i 8 og flere Dage, hvoraf det er en Følge, at Intvaanerne paa sidstnævnte Giland, naar de overgdaer Gjæsterets:Dem, ber, efter D. L. 1-24-17, fan exequeres efter 3 Solemarkers Forløb, oftè ille ere iftand til at hindre Executionen af en fagdan Dom, da det, efter D. 2. 1-24-54, hertil er nødvendigt, at Uppetstævnins gen for Executor fremlægges, hvilken Stævning det ikke er den Dømte muligt, naar Communicationen saaledes er standfet, i et Zibstum af 3 Dage, at fortaffe sig fra St. Croix, hvor Over Retten holdes. - Da nu Indvaa nerne paa St. Thomas itfe, fordi Omstændighederne une Dertiben kunne hindre dem fra, betimeligen at faae Appels Tations Stevning i Gjesterets Sager udtagen, bør være udfatte for at underkastes Execution efter Domme, der muligen kunde vorde forandrede i høiere Infants: San vil Kongen, i Dvereensstemmelse med Landss over Rettens Forslag, have bestemt, at Vedkommendes Begjering om Appelstævning i saadanne Sager made tils ligemed Concept til Stævningen overleveres Comman danten paa St. Thomas, for at tilstilles Retten; og at Commandanten i saa Falb haver at udstæde Attest om, at Appelstævningen er begjert, men ikke erholdt, Hvilken Attest mane standse Executionen, indtil Stavs ningen indløber, eller Dommen har overstaaet fatalia appellationis, Rescr. (til Bergens Stiftamtmand og Bis Pop), om Tor-Fisks, Trans og Rogns- Afgivt til Skoler, Rotskitten, Stiftamtmand va fattigkasse i Bergen. (m) 2f Coll. Sib. Ste. 33. 513 08 514. Gr. Kongen har ladet Sig forebrage det af t, og Bif. 15 Aug. inklendte Forslag, angaaende anvendelsen af det ved Ne fcript af 15de Decbr. 1779 befalece Paalæg af enhver. Bog af Torse og Langer, virket 3ersist og Klipfif, som udferes af Kjøbstæden Bergen efter farag af de Summer, hvis Anvendelse er bestemt ved rescriptet af 2den Julii 1784 (n), samt vil herved have fastsat: At det ved ovennævnte Rescr. af 15de Decbr. 1779 for Bergen befalede Vaalæg pan Tersist, Tran og Regn mane fremdeles vedvare i 3 dr, fra 1ste Jan. 1805 at regne, og at Anvendelsen deraf i disse 5 Har made bestemmes saaledes: 1) at den almindelige Friskose i Bergen samt Domkirke.Sognets Jats tigftole mane fremdeles beholde bes Samme heraf tillagte aarlige Indtægter, den erste 400 Notr. og den Sidste 200 Rdlr.: 2) at Rotskirkens Sogns Fattigfkole sammesteds, Christi-Krybbe kaldet, dec. har havt 200 Note. aarlig, maae tilftanes 400 Rdlr.: 3) at Lipe Kirke Sogns Fattigskole sammesteds, Betlehem kalbet, ligeledes istedet for 200 Note., maae tilstaaes 400 Rdlr, aarlig: 4) at Korskirken i samme Kjøbstæd maae tillægges 500 Mbit. aarlig: 5) at Stiftamtmand onll maa fremdeles af ovenmeldte Paalæg nyde 300 Ndir. aarlig og 6) at det Overs skydende maae tilflybe bemelbte Kjøbstæde fattigkanje. Ganc. Circul. (til samtlige Biskoper i Dan: 16 Aug. mark og Norge), ang. Efferlevelse af Art. 2 i dg. 25de Maji 1759. Gr. Da Ganceltiet er blevet gjort opmartfomt paa, at det undertiden indtræffer, at recrutter, som ere udskrevne til H6. Majestats Tjeneste, ere befundne hverken at kunne lafe eller skrive, og som en Feige deraf ei heller at være confirmerede, endstiendt de have været 20 War gamle; Rr 4 Saa (a) See tillige Rescr. 1 Julii 1785 og 13 Novbr. 1795; samt 28 Junii 1811, som forlænger det til udgang 1813+ 16 Aug. 16 Aug. 19 Aug. Gaa stulbe Man i denne Anledning herved bringe ben zden Artiket af Forordn. af 25de Maji 1759 i behagelig Erindring, med Unmodning, at D. H. ville paalægge de vedkommende Provster og Præster i bet Dem anbetroede Stift, at holde sig samme Unorbnings Bud paa det noi ste efterrettelig, paa det fagdanne Uordener i Fremtiden tunne forebygges. (0) V. G. R. og Gen. Zolok. Circul. (til Koldstederne), at den bevilgede i pro Gento af Fragts Afgivten mane beregnes af Stibe ogsaa veb Ind. gaaende, ligesom af Dem ber veb bgaaende clares res fra Teldstederne, men ikke af de Summer, som fra Derigheder indbetales til Toldkassererne. (p) Canc. Proni. (til Amtm. over Hjøring-Amf), om Værne Pligt for Kiøbstæd-Udflytteres Sonner. Gr. Cancellieraad og yfogeb Brandt hat, i Zulebning af den forestaaende udskiftning af de hjøring Kjøbstæd tilliggende Jorder, andraget, at det vilde være til Gavn for Byen, dersom De af dens Sndvaanere, hvis Hoveds Ræringsvei er Welsbrug, vilde udflytte: cg derfor fores spurgt: hvorvidt Dispenfation i ben ved plac. of ste Sovbr. 1902 bekjendtgjorte allerheießte Resolution af 29de Octobr. næst forhen funde ventes? Soranlediger Heraf skulde Man anmode Hr. Amt. manden, at ville betyde fornævnte Cancellieraad Brandt, at de Sonner, der ere fødte førend Fæs brene flytte fra Byen ud paa deres Jordlodder, kunne fritages for Værnepligt, men at der ingen Grund er tit at fritage Sem, som fedes efter at Forældrene ere bosatte pan Sjobsled-Jorder uden for Kjøbstæd. Mescr. (o) See Prom. 6 Septbr. 1794- (p) See ogfaa Eircut, 12 Febe, 1803 Rescr. (til Stiftamtmanden i Aalborg), ang. 22 Aug. hvorledes, til Sikkerhed mod Jibsvaade, i Nis, be made bygges, (i Anledning af den sammestede nya ligen indtrufne betydelige 3lbebrand.) (q) Til at drage Omsorg for Byens Gjen:Opbyggelse, saaledes, at saavel de afbrændes Gader pan bedste Mass de kunne reguleres, som Byens Sikkerhed imod en ny Ildsvgade efter Mulighed fremmes, anordnes ere Bygningscommission, bestaaende af Stiftamtmanden, som har forsædet, Stedets Byfoged og Præst, elige. red Berger C. Raudsen Møller og Kjobmand 23. Anderssen Færk. Bevilling, at Lensmanden i Biri Præstes 22 Aug. gjeld under Aggershuus-Stift, Anders Lyss. gaard, maae paa sin Gaard Svennes eller den unders liggende Bierkes Grund, lade indrette en Begravelse for sig eller efterkommende Eiere eller Beboere af Svennes-Gaard, uden afgang for vedkommenée Kirke ⚫g Betjente. (r) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Tar- a3 Aug. huus, som har forespurgt, om ikke Befordringer ved Delinquenters Transport, det ved Kjeba stædernes Domstole ere demte til at arbeide i Wiborg= Tugt og Forbedringshuus, eller andensteds, hvor de Skulle udstage den ibemte Straf, naar de ikke gaaende kunne befordre dem selv, bor agtes lige meb Konges og Fri-Reiser, for hvilke ingen milepenge betales, og kuns Drikkepenge 3 6. for hver Station): at, $Q Re 5 (q) f Gell. id. No. 35. S. 548; fat i berigt vese aldeles af Indhold som Rescr. for Stietftior of 16de Maji 1806. (+) f Gamme, . $54. a3 Aug. da Delinqventers Transport er et Onus, som paas ligger det Offentlige, faa bar og Mil penge i det om spurgte Zilfælde ikke kunne kræves, ei heller bor ber erlægges mere end 8 6. Drikkepenge for hver Stalion, Hvilken Bestemmelse for Drittepengenes Betaling bor være anvendelig saavel i dette som i alle de svrige Zilfælde, hvor Befordrings Omkostningerne udredes af Kjøbstædernes Delinquentkasser i Svereensstemmelse med Anordningerne. (s) 23 Aug. (1) §. I. Ganc. Circul. (til Landmilice: Sessionerne, districtviis, i Danmark), ang. a) Anmeldelse og Politie-Forher, m. v., om bortbragne Reserver, b) Omvapling af Lagdsmænd. Gr. Paa det at Lægbsbestyrerne paa bet noieste funde blive betjentte meb Bagbs Stanbftabet, og for at forebygge de Misbrug, som hidtil have fundet Sted med de Nømtes Anmeldelser i Almindelighed, finder Cancelliet nødvendigt, herved at meddele samtlige Candmilice: Sessioner efterføl gende Bestemmelser til Jagttagelse og Efterlevelse, samt videre Bekendtgjørelse for alle Vedkommende : Naar en Huusfader paa anordned Maade anmelder for Lægdsmanden, at en Reserve paa ulovlig Maade har forladt fin Tjeneste, eller naar Lægdemanden opdager, at en i Lægbet bende Bonde Familie enten allerede har forladt eller herefter uden Anmeldelse for= Taber Lægdet, og tillige medtager een eller flere of fine værnepligtige Senner, da paaligger det Lægdsmanden, nu som for, stear derom at gjøre behørig An meldelse for Lægdsforstanderen, der bør give hom ftriftlig Bilstaaelse for Sagens rigtige Anmeldelse. Zagosforstanderen bør derefter strap anmelde Sagen for (s) See prom. 1 Septbr. og Circ. 17 Merbr. 1804, samt Stutn. af Plac. 3o Jan. 1805. (t) Zil Sessionerne bat. 23de, men i Cancelliet meldt at være bat, zote. for Amtmanden, som ufortovet haver at foranstalte, 23 Aug. at alle Omstændigheder ved den ulevlige Bortgang eller Flytning oplyses veb Polities forhør, for hvilket ber indkaldes den Remtes sidste Husdonde tilligemed dennes samtlige Tjenestefolk; og angaaer Sagen en uden Anmeldelse bortflyttet Bonde. Familie, da dennes nærmeste Naboer, for under Led at afgive den be høvende Oplysning til de Undvegnes Lpdagelse og nærmere Esterspergsel. Politie-Forhøret bor Domme. ren efholde uden Betaling, og derhos anvende al mulig Slid paa at faae Sagen saaledes oplyst, at de Styldige kunne blive opdagede, førte tilbage og straffede efter Anordningernes Bydende, alt efter Amtmandens nærmere Foranstaltning, naar han har modtaget fore høret. I Øvrigt flyder det af Sagens Natur, at, foruden de øvrige Omstændigheder, hvortil Sagens Beskaffenhed giver Anledning, de i Cancelliets rite Forholdsregel af 19de Jan. 1799, unber Litr. a ans førte 5 Gjenstande, bør undersøges veb og benavnes i det afholdte Politic. Forhør, hvoraf følger, at bes meldte 11te Forholdsregel herved hæves. Maar Ea. §. 2. gen saaledes, efter Amtmandens Foranstaltning, siagtig er undersøgt, og det vibere deraf flydende of ham er besørget, saa fender han Politie Forboret tilligemed en kort Underretning om Sagene videre Bes handling til Land og Ss. Krigscommissairen, bet bor antegne Sagen i sin Expeditionsprotocol til Docute menternes Fremlæggelse ved næste Session, hvor be Vedkommende gives den dem efter Omstændighederne tilkommende Vedtegning i Lægdsrullerne; ca, fuite Documenternes Indhold efter be Deputeredes Ctions nende fordre nærmere Undersøgelse eller Behandling, Da 93 Aug. ba overbiages Sligt ved Documenternes Tilbagefen belfe til Amtmandens nærmere Foranstaltning, og Rullerne gives i faa Bald de beherende og optyfende Betegninger: er Sagen derimod fea neiagtig opint og behandlet, at intet Vibere deri kan eller bør foretages, da sendes de fremlagte Documenter med Fors tegnelsen over Tilfs vne til Generalkrigscommis §. 3. fairen. Foruden den Anmeldelse, som ægdafors standeren efter ste §. haver at gjøre for Amtmanden, Ser han samme Tib anmelde Vedkommendes ulovlige Bortgang ever Bortflytning fra Lægdet, samt Sagens behorige Anmeldelse for Amtmanden, til Districtets Banb og Se Krigscommissair, paa det denne fan. notere Sagen i Expeditionsprotocollen til videre Be- §. 4. Sanbling ved paafølgende Session. Maar herefter en Lægdsmand for Strogods paa en eller anden Mace be fratræder sin Bestilling, saa bor han (eller hans Stervbo) ei være befriet for Ansvar, forend han kan forevise Lagbsforstanderens skriftlige Titftaceise for, at have til sin Eftermand afleveret Legdets Mand Fab) efter 2ægbet tilhørende Documenter, ligesom ga Lægdsforliandeven bør forsyne sig med den ny Lægbsmands riftlige tilstaaelse for Lægdets rigtige Modtagelse. Øvrigt ber vedkommende Rettensbes tienta, uforandret fem hidtil, i alle muelige Tilfælde flaue tit Unfuae for den dem betroede Legdöbestyrelse, imob Regres til Lagosmanben, ifald denne ei noings tig har efterkommet de ham paaliggende Pligter; og bliver det følgelig Legdsforstanderens egen Sag, ve Omorpling af Legdsmand pan Strogodfet, at paasee og overholde, at denne Overlevering af Læge deta Mandskab og samtlige Documentes seer paa den Serves befaiebe Maats. Canc. Canc. Prom. (til Amtm. over Holbeks: 23 Aug. Amt), at vede. Herredsfoged stal overtage Bestyrelsen of Stifterne paa det Bendergobs, som Sognepræsten til gjembe? og Soins ninge eier i Hjembef og Svinninge, Stifte Protocol Overformynderie-Regnskabet, (da Sognepræsten has tilbudet Hs. Majestæt fin Stifte: Rettighed.) (u) Ganc. Prom. (til Biskopen i Viborg), om 28 Aug. den Deel en Personel Capellan nyder af et Sognetolos Indkomster. Gr. Capellan pro Perfona teb Bjerregrav Menighes, Sr. Bierregaard (v), har fotefpurgt, om 1) Forordn. af yde Jan. 1728, for faavidt den bestemmer perfonelle Gas pellaners Lønning, endnu er gjeldendes og 2) om ham tiltommer nogen Andeel af Præstegaarbene Woling Forans lebiget heraf, anmodes . . om, at tiltjenbegive Supplicantes,

At ham tilkommer Deel paa lige Madde som Sognepræsten de Dele, faavet af hvad der præsteres in natura som hvad der betales med Penge; men at han i Følge berørte Forordning ikke er berettiget til at nyde nogen Andeel af Preftegaardens Unling. 2. G. R. og Gen. Toldt. Circul. (til Selbs 25 Aug. stederne), at den ved Circul. af gte Sulii bes fjendtgjorte lokade of de preusfiske gavne s ophævet. Gen. Ed. Dec. og Commerce Collegii Prom. 96 Aug. (til Kjøbstæd-Over-Øvrighederne), det Samme. Rescr. (til Biskopen over Aggerchuud, ag Aug Stift), at Renterne af de 400 Solr., som (u) 2f Coll. Ris. No. 34. G. 543. (v) San er 180g itte mene Captian web albet. €2 29 Aug. er en Deel af den for 2 hiemespund Smerfyld i 29 Aug. 39 Aug, Sandsherreds (x) Præsteboels, beneficerebe Gantb Enge, bottfølgt i Følge Kongl. Resolution af 17be Novbr. 1802, indkomne jebe:Sum, maaz anvendes til Len for en i Præfegjelbet ansættenbe 4bs omgaas ende Skoleholder, foruden 4 Rolz., som Segnes præeften Hr. Schroeter has tilbudet at gibe bam nate ligen. (Efter Dennes Torflag og Nabragenbe, at Draftes gjeldets 3 omgaanbe Foleholbete, bet babe hver 20 Roft. aarligen, ille tunne overkomme ungdommens Undervis ning.) (y) Rescr. (til Amtmanden over Lifter og Mandale Amter), at Hingster ei maae gaae lose pan Falleb i bisse Amter. De veb Rescr. af 290e Julii f: X. For Nedences: Fehn samt Zordt og Bamble. Præstegjelde i den Hens fende fastsatte Bestemmelser skal indtil videre være gjeldende cafaa for samtlige Præstegjelde i Lifters og Manbals. Amter. Bevilling paa Taard Færgeleb, og tøn for Transporten. Gr. Eftersom nuvarende Cier of Boats Færgefted i Bolland, Kherre 2. C., Baron af Knuth, har anholdt om Fornyelse paa det fornævnte Sargeftets daværende Eier, rent Thorsen, af Kong Frederik den Fierbe, under 22de Octobr. 1701 meddeelte Privilegium paa Saars Fergeløbs samt tillige om Fochoielse i den berved bestemte Færgeløn, Saa vil Konger have fornyet og fabfæftet for. nævnte Privilegium, og tillades, at Eieren of Taars- Færgeteb maae herefter for Transporten fra bemeldte Hærs (x) f Coll. Tib. No. 35. . 549 09 550. Preftegjeld hebber Sandefjord, da Sanbeherred ikke, findes i den geistlige Stats alender eller i Wings Beskrivelse. (y) Af samme Blabs S. 548.09 549+ Færgested til Langeland og Spen, oppelære følgende 29 Aug. Færgeten, nemlig: a) fra Zelland til Langeland: 1) for en Karet med 4 Heste 2) for en Postvogn eller anden Vogn med 2 Helle 3) for en tidende Person 3. Mdfr. 9 4 Me 85. 4) for en ledig Person om Som ⚫ meren eg um Vinteren 5) for hver Heft, naar Flere end Een overføres 6) for Færgen alene, om Som meren 7) og af en Baad

1. I

2 2 3 = 2 I = 3 = 8) om Vinteren af Færgen alene 3 = 9) og af en Baad b) fra Lolland til Fyen: 10) af Færgen om Sommeren (x1) og om Vinteren samt endeligen hvad der ikke forben er anført i den forrige 8 10. Zapt: 12) af et vægehøveb 3 = 13) af et Faar eller Sviin 14) af en d. Korn 6 a Hvilken Færgeten de Vedkommende fulle være pligs tige, uden nogen Forevending, at betale; hoorimos han skal være forpligtet til, at holde faa. lovlige eg forsvarlige Færger og fartøier med Tilbeher, samt og ærligt, ædrueligt og foerfarent Mandskab, som det sig bor, saa at Ingen meb Billighed sig over Moget hec of skal have at besvære, og saaledes som han selv i alle 29 Aug. Tilfælde vil ansvare og bekjendt være; faa seal hans ogfaa være pligtig at lade denne foranførte Taxt opflaae i Færgegaarden, saaledes, at Enhver deraf kan Tese sig til, hvad han har at betale. 30 Aug, §. I. Cancelliets Bestemmelser for Landlægds. Reservernes og Sølimiternes Adstidelse i Lægdsrullerne (2), (fundet fornebne at foretrives, af Cancelliet, da Lagderullernes nu havende Indretning med Hensyn til de deri anførte blandede og vidtløftig adspredte Bandlægds:Reserver og Selimiter, medfører Vanskelighes det, Ophold ved Sessionerne, ufornødent Arbeide for Land- og Se Krigscommissairerne og da Sagens Natur og god Ordens Vedligeholdelse udfordrer, at So- og Land.Etatens Dærnepligtige Mandskab box fetes hbet for sig.) Dette, nu i 2ægdsrullerne blandede og paa mange forskjellige Steder anførte Mandab, bor herefter fores abstilte fra hinanben, saaledes, ot Land Referberrie føres for sig og Sø Limiter for sig i uafbrudt købe. Orden, alt saaledes som nebenfor nærmere befales. Dog ber, for ikke at bebyrde vedkommende Embedsmænd med et overkommeligt Arbeide, Forandringen Pee gradeviis i 3 paafølgende War, og til den Sid ny Lægdssedle indgives i den bertit bestemte Drden, følges lig begynde 1806 alene i de Amter, hvilke efter deres Orden indgive up Lagossedle, fortsættes 1807 i de Amter, hvilke bemeldte or indgive no Lægdssedle, og endelig 1808 fulbendes i de Amter, hvilke sidstmeldte Har indgive up Lægdssedle; hvorved bemærkes: at Cancelliets Gir af 2ade Decbr. 1804 nøiagtig bør efterkommes og følges lige til den Tidspunkt at Lægdsrullernes Indretning forandres ved ny Lægdss fede (2) Fra Cancelliet veb Sirc. af samme Dato tilstillet alle Sessioner i Danmark, med Unmodnina om, at ville beraf tildele vedkommende Sagdsforstandere og Lægess mand det fornødne Antal Exemplarer; see Site, 17de Decbr. 1808. sedles Indgivelse i de dertil bestemte Kar. For at 30 Aug. bevirke den i 1ste §. befalede Udstillelse imellem Land: Reserverne og So-Limitterne, bor de Lægdeforstandere, hvilke i Narene 1807 og 1808 indgive ny Lægdssedle, kort forinden, inddele Lægdet i 2 forstjellige Defe, ubbrage af sidste kægbsseddel samtlige - deri anførte So-Limitter, og af disse formere den p Lægissebbels 2den Deel, hvorimod, af de i sidste Lægbsseddel tilbageblivende Land-Reserver, formerer den ny Lægdefeddels aste Deel. Den ny Lægdssebs §. 3. dels 1ste og aden Deel forsynes, hver for sig, més det hidtil befalede og brugte Titelblad for det famlede. Lægd, bog bor ethvert af disse abfilte og forfjellige Documenter forfones med et af efterstenende dffil letfes Tegn, hvormed Titelblabet begyndes, faasom: 1ste Deel. Land-lægds Reserveri aden Deel. 86-Limitter. Neden under disse Benævnetsee anferes 2ægdets fædvanlige Titel uforandret som hidtil, og bemærkes: at den nu beskikkede Lægbsmand for det samlede lægt frems deles vedbliver at bestyre alt det til Lægdet benhørendy Mandskab, uagtet det er indført i Lægdets derefter. Havende tvende forskjellige Dele. Lægdssedlens tvende §. 4. Dele indrettes i Øvrigt uforandret paa den befalede og hidtil brugte Maade, med gammelt Lobe No., npt Lobe. No. og de flere for Lægdsfediene anordnede Rubriker. Ved, sealedes som 2den §. bestemmer, at §. 5. indføre Landreserverne i den ny Lægdsfeddels aste Deel, eg Sofimitterne i den ny Lægbsseddels aben Deel, ber de ag Lobe:No,, som Vedkommende have i den sidste kægbsseddel, indføres i de ny Lægdssedle som gammelt Tobe-Mo., og ny Lobe: No. labis blanco, VI Deel, 13 Bind, adet . $ for, 30 Aug. for, sed Districts-Revisionen af Tand- og Sø.Krigscommissairen, at forsynes med Tal, hvorved af ham iagttages, at faavet Lægdets 1 fte som og Lægdets 2den Deel, hver for sig, bor begynde med nyt Lobe- No. 1, hvilken Nummerering siden, ved ny Lægds. sedles Indgivelse og for saavidt ny Lobe. No, angaaer, §. 6. bestandig vedligeholdes. So-Limitterne bor i Lægds=" sedlens aben Deet uforandret gives Betegnelse S. L. paa hidtil befalet Maade; og ber Lægdsforstanderen desuden betegne hver Folio-Side i Lægdets 2den Deel med Ordet So Limit, paa det begge disse Betegnels ser steise kan veitede Lægbsmanden, og forebygge at § 7. mulig Feiltagelse fra hans Side. Med Henhold til forestaaende Forandring i Lægdsfedlens Indretning paa avenfor befalet Maade, opgives endnu, til Jagttagelse og Efterkommelse af Lægdsforstanderne, efterstaaende Bemærkninger: 1) de Lægdssedle, i hvilke alene Landreserver ere anførte, følgelig ingen Blanding med So Limitter nu har Sted, beholde deres havende Ind retning uforandret, og deles altsaa ikke førend ny Tits sug af So-Limitter udfordrer Lægdets Deling i tvende Dele paa ovenfor befalet Maade: 2) de Lægdsfedle, i hvilke alene Se-Limitter ere anførte, følgelig ingen Blanding med Landreserver nu har Sted, beholde ligeledes deres havende Indretning uforandret, og des les altsaa ikke forend ny Tilgang af Landreserver adfordrer Lægbets Deling i tvende Dele paa ovenfor bes falet Maade: 3) i begge de under zste og 2den Bes mærkning anførte Tilfælde, hvorefter Lægdernes Deling udsættes, bor Lægdsforstanderne, saavel ved be hvert 3bie Aar indgivende ny Lægdsfedle, som og ved de aarlig indgivende Af. og Tilgangslister, forsone be benævnte Documenter, øverst paa Titelbladet, med 30 Aug. Betegnelse: Udeelt Lego: 4) steer Forandring i fligt udeelt ægd, i Mellemtiden fra den ene til den anden Uf- og Tilgangslistes Judgivelse, derved, at enten Se-Limitter flytte til et Lægd, der indtil den Tid alene bestod af Landréserver, eller at Landreserver flytte til et Læge, der indtil den Tid alene bestod af Se Limitter, og Sligt indtræffer det Aar, i hvilket ingen ny Lægdsfedle indgives,. fad bør vedkommende Lægdsforstander foretage Lægdets Deling paa anordnet Maade, den Tid første af og Tilgangsliste skal indgives, hvilket skeer derved, at han, for faavidt al. gazer Lægbets Tilgang af det lage Bærnepligtige, Hvoraf indtil den Tib Ingen havdes i omgjeldende Lægd, formeter en ny Lægdeseddel, hvis Titelblad sverft er betegnet med det af be i-3die §. anførte Uds fillelses: Tegn vedkommende Mandskab rettelig tilkoms mer; og forholdes i øvrigt, med den indgivende Af- og Tilgangsliste over Lægdets øvrige Mandab, faas lebes sem nebenfor ved 10be §. beftemmes. Det des §. 8. stemmes som en almindelig Grundregel: at Landreserverne stedfe og under alle Omstandigheter det henteg nes og behandles under et deelt Lægbs 1ste Deel, og at So-Limitterne, som Følge deraf, og selv da naar disses Antal maatte udgjøre det ulige større Tal, fredse bor hentegnes og behandles under Bagdets 2den Deel. I det under 7de §., Bemærkning 4, anførte §. 9. Tilfælde, at et forhen ubeelt Lægd dejes af Lægds= - forstander den Tid Afs og Tilgangslister indgives, bør Land: og Sø-Kcigscommissairen tilføre den for sligt Lægb indsendte ny Legossebbet, over det tilgangne Mandskab, ny Lobe: Ne. som begynder med No. 1; bete §. 10. 30 Aug. derimod vebbliver bet Lebe-Waret brugende Litr. staaende istedet for gammelt Lobe-Mo., og ber han tillige paafee, at det i ny Lægdeseddel anførte Mandskab har Vedtegning om det Lægd og kobe No., hvorfra Mandskabet er modtaget. De af Lagtsforstanderne i Novbr. indsendende Af- og Tilgangslister bør af ham ligeledes indrettes til 2 adfitte og forskjellige Documenter, hvis Titelblade, ligesom for ny Legdeseddel er anordnet, øverst betegnes med de for Lægbets tvende Dele bes stemte Adskillelses-Tegn, faasom: 1ste Deel. Land-Lagos Reserver. 2den Deel. SpLimitter. I disse tvende fe og Tilgangslister behandles det til enhver af disse Dele henhørende Mandskab paa hidtil anorbnet Maade med henhold til Afgang, Tilgang, Ufgangs Bemærkning, Tilgangs Bemærkning, og (for saavidt angaaer Lægdets 2ben Deet) Anmeldelser af de Forandringer, som, siden sidste Listes Indgivelse, Have fundet Sted iblandt Selimit-Beboerne, sidste i Dvereensstemmelse med Cancelliets Circulaire af 14de Decbr. 1805. I øvrigt bemærkes: at Af og Tilgangslisterne uforandret ber indgives in duplo, faas Tebes som hidtil befalet er, paa det den, Ene af disse Lister, som sædvanlig, kan bruges ved Districts. Revisionen, og senere vorde benyttet ved General Revis §. I. fionen. Maer et kægd er deelt efter forestaaende Bestemmelser, ber Lægdsmanden tilholdes, at han bea standig forsyner de af ham derefter udstædende Følges sedle med et af de nedenfor anførte Adskillelses. Tegn, som passer paa ben, der begjerer Følgeseddel, enten Landreserve af 1ste Deel eller So-Limit af aders Deel, paa det Lægdemanden, for det Læge, hvortil Bebe Webkommende flytter, deraf strat med fuldkommen 30 Aug. Sikkerhed kan erfare, hvad enten den Tilflyttenbe som Landreserve bør anføres paa Zilgang i Lagdets 1ste Deet, eller om han som SerLimit bet føres paa Til gang i Lægdets 2den Deel. Javrigt indrettes Følges sedlene uforandret som hidtil. De af præsterne inb. §. 12. fendende Uskrifter af Kirkebøgerne over Fødte og Dode indrettes, uagtet Lægbernes Deeling, uforandret som hidtil efter det dem dertil meddeelte authoriserede Schema; kun bør derved omhyggelig og neiagtig lagte tages, at de Fødte og Dede, for saavidt Bebkommende henhote til Se.Limitterne, gives Betegnelse S. L. i Udskrifterne, paa det deraf strap fan fionnes, at den Fødte eller Dede bør behandles under Lægbets aben Deel. (a) De for Amtmanden ubstædende Gjenpartss §. 13. Lægderuller adskilles i tvende forskjellige Dele, hvoraf 1ste Deet indeholder samtlige Landreserver, og aders Deel samtlige So-Limitter, paa det enhver af disse Dele af ham tan benyttes ved de forskjellige Land. og Sø.Sessioner. Bemeldte Lægbsrullene aben Deel forfones endvidere, til Udstillelse fra 1ste Deel, med et blaat Omslag. I de for Generalfrigscommissairent §. 14. og lands og Se Krigscommissairen udsædende Gjen parts: Lægbsruller anføres herefter alene Landrefers verne, siden So Limitterne indferes i de til samme Tid udskædende Se-Roller. Naar en SosLimit, i §. 15. Følge Anordningerne, bør udgaae af Sørullen, og overgaae tit kandrollen som den der fremdeles Hens hører til Land: Statens Mandskab, da bar ham ved Sessionen gives Bedtegning om: at Han, ved først indgivende Uf og Tilgangsliste, bør føres til Afgang 66 3 (a) See Circ. 17 Decor. 1808. b. 30 Aug. i ægdets 2den Deel og paa Zilgang i Lægbets 1ste §. 16. Dest. Naar det, ved Districts. Revisionen, befindes, at en eller anden af be sobte af Lægbsforstander feilende. er betegnet S. L., og, som Selge deraf, er fort paa Tilgangen for Lægdets aden Deel, da bor han af Land, og Se Krigscommissairen føres til Afgang i Lægdets 2den Deel og derimod paa Tilgang i Lægdets §. 17. fte Deel. Da dette Eirculaires 1ste §. i Aarene - 1806, 1807 og 1808 gradeviis gaaer i Opfyldelse, faa ber Land- og Sø Krigscommissairerne, i de gars lige Sessions Placater, bekjendtgjøre: at Lægdsfors standerne, i de Amter, for hvilke næstforegaaende zote Rovbr. ny Lægdssedle ere indsendte, veb forestaaende Session til dem ber afgive de havende Afskrivter af Cancelliets Circulaire under 22de Decbr. 1804, siden Samme træder ud af Krafe faafnart Amterne, i de ovenfor benævnte Nar, have indgivet ny Lægdssedle, eg, af de øvrige Amter, kun til denne Tidspunct §. 18. neiagtig bør følges. For at lette Arbeidet for Lægdsforstanderne i Almindelighed, bestemmes endelig som følger: a) den sden §. i Cancelliets Circulaire of IIte Septbr. 1802 ophæves og forandres derhen: at de ny Lægdssedle for de Amter, sem dermed efter foregaaende Bekjendtgjørelse skal forsynes, Herefter til Lands og Sø. Krigscommissairen bor indsendes Lobe-Warets 30te Novbr., og følgelig være grundede og indrettede overeensstemmende med Mandskabets Stillinger efter de den 12te Novbr. f. A. sluttede Uf, og Zilgangs- Iffer; der indsendes altsaa for Eftertiden ingen Af og Tilgangslister den 18de Maji som hidtil befalet var (b), men Afs og Tilgangslisters Indsendelse steer, som (b) Igjen tit den Zib bestemt veb Circul. 17 Decbr. 1808. som fordum, kun eengang aarlig, nemlig hvert Wars 30 Aug. 18de Novbr.: b) be ny Lægbssedle, faaveisom be Gjenparter, hvilke Lægdsforstanderne mulig maatte have forfattet til egen Afbetjening, ber aldeles ikke af, benyttes i Lægdet, forenb de originale ny Lægbsseble, authoriserede af Sessionen, sendes tilbage til Brug for Fremtiden: c) Land- og Sø Krigscommisfairen bør til næstpaafølgende Session medføre be til ham inds fende ny Lægdssedle, for, af £ægdsforstanderne nt bruges veb Sessionen, ved deri at tilfeie de Vedteg ninger, hvortil Dagens Forretninger give Unledning, og bør bemeldte ny Lægdssedle, naar Dagens Forrets ning fluttes, igjen afleveres til Lands og So. Krigscommissairen, for af ham at benyttes ved Districts= Revisionen, der ikke fuldkommen af ham fan foretages førend Sessionerne overalt i Districtet ere afholdte; og følger det af sig selv, at den virkelige Afgang, som ved Sessionen tilføres de ny Lægdefedle, af Lægdsforstanderne bør anføres paa de til paafølgende 12te Novbr. udstædende Afgangslister, paa hvilke vedkoms mende Reserver alene tilføres de i den ny Lægbsseddel havende gamle Lobe.No., hvorimob alle ovrige paa Afgangslisten anførende Reserver, som sædvanlig, bør tilføres saavel gammelt som uyt Lobes No.: d) strax efter Sessionen, og faasnart de dermed forbundne Forret ninger ere fuldforte, ber Land. og So. Krigscommiss fairen revidere de ny Lægdsseble, og ved at tilføre disse ny Lebe Na., saaledes som under ste §. befalet er, iagttage: 'at de Reserver, hvis Afgang ved sidst afholdte Session virkelig er antaget, ikke tilføres Labe. No., men at de i Lægdsseblene alene blive faas ende meb gammelt Lebe-No., og udfyldes Rubriken ny $4 Ls. 30 Ang Labe No. med en - Strig. Naar de ny Bægisseble ere reviderte og collationerede med Districtets ældre Rulle og Tilgangslister, bør strax deraf forfattes der Amtmanden tilkommende Gjenparts-Rulle, som, efter Afskrivningen, ber collationeres, paa det be originale ny Lægdsfedle, paa fæbvanlig Maade authoriserebe, ufootevet kan vorde Amtmanden tilsendte, fer ved ham at titstilles Lægderne til afbetjening, og kliver firar derefter de øvrige tvende Gjenparts.Nuller for Generals Krigscommissairen og for Districtet ligeledes at ub. flæde. Skjondt nu saaledes de ben zote Nover. ind. tobende ny lagdssebles Revision udsættes til beleilig Bio, fan bos bog Revifionen, for be ben 18be Novbr. indkommende Ufe og Tilgangslister, der henhøre til be np Lægessedle, ingenlunde absættes, men derimod revis beres strax efter Medtagelsen, ligesom Gjenpart of Zilgangeliften, paa sædvanlig Maade, bør tilstilles Amtmanden og Generals Krigscommisfairen, og 2f- og Tilgangslisterne selv sendes General Revisionen til anordnet Zid: e) Skulbe Sessionens Afholdelse i fin Tid og efter Befaling forandres saaledes, at Land- og So. Krigscommissairen har den behovende Tid til at revidere Lægdssedlene forinden Sessionen begynder, da Bliver det en Selvfølge, at Districts. Revisionen ber foretages det snareste muligt, paa det Lægdssedlene, paa den under d ovenfor befalede Maade, Strax ders efter kan tilsendes Lægdsforstanderne til Afbetjening; hvorved i saa Fald det, som ovenfor under c befalet try ophæves og bortfalder. Indtil den Tid og saatange Sessionerne holdes til nu anordnet Zid, ber Land- og Sø Krigscommissairen, af de, efter de ny Zagbesedie, ubstædende Gjenparts. Muller, for Amts man manden, for General Krigscommissairen og for Dis 30 Aug, strictet selv, udelade den virkelige Afgang, som reb be sidst afholdte Sessioner har fundet Sted, siden faadan Afgang ved Sessionen er tilført Amtmandens og Districtets ældre Nuller, ligesom den vorder tilført General Krigscommissairens ældre Ruller efter den ham, til bestemt Tib, tiskendende Fortegnelse ouer Tilførslerne ved Sessionen. Af forestanende Bea §. 19. stemmelser tilstilles hver Lægdsforstander og hues. Lægdemand et trykt Exemplar til Opbevaring i Ac chivet, paa bet at alt det, som derved er befalet, a enhver især paa det Neiagtigste kan vorde efterkommet. Rentet. Prom. (til Sherre og Stiftamtm. 30 Aug. Hauch, tillige over Kjøbenhavns Amt), ang. Execution for Skatter bos Landbeboere uden for Bondeftauben. Gr. Foranlebiget af Sr. Sherrens behagelige Skrivelse af 16de i d. M., betreffende hvem det paaligger, enkes Kammerraad og Amtsforvalter Bierg, som Oppebørselsbetjent, eller Birtetommer Bana, som Foged, at giete Foranstaltning til den dobbelte Grecution, som Forordn. af gote Jan. 1793, dens 7de §. bestemmer, at fat finde Sted til Inbdrivelse af resterende Kongl. Skatter bog Landbeere uden for Bondestanden, skulde Man melbe til Efterretning og videre behagelig Bekjendtgjørelse for bemeldte Kammerr. og Amtsforvalter Bierg og Birked. Bang, At, ligesom Kammeret finder, at det, i Øverdenss stemmelse med berørte Forordning, ee Birkedommerens Pligt at meddele Oppeborselsbetjenten Underretning om, paa hvilken Tid den første Erecution virkeligen er effectueret hos vedkommende Skyldnere, saaledes,finder Man og, at bet paaligger Oppeberfelsbetjenten, naae den i Forordn. bestemte Tid fra den 1ste Specutions Dato er ubleben, uden at Restancerne til ham ere 58 5 bee 30 Aug. betalte, ba at henvende sig til Amtmanden fer at er holbe sammes nærmere Kuthorisation til den dobbelte Execution. 2 Septbr. 2 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Indbetaling af paabudne 12+ pro Cent Sportel-Forhoielse fra Vesterlands Fehr. Gr. Nuditeur og Bittebommer Hildebrandt paa Westerlandsfohr har forespurgt sig om: hvor Betobet af den under hans Birk i Overeensstemmelse med Forordn. af 25de Jan. f. 2. svarende Forbeielse af 12 pro Cento af Sportler og Gebyhret, seal indbetales? Det Kongl. Rentekammer, hvormed Man desangaaende har indladt sig i Brevyerling, har nu meldet: - Ut bemeldte Collegium har paalagt Oppekørsels- Betjentene i Rendsborg, at modtage ovenanførte 12 pro Gento, og ved Varets Stutning at angive Sams mes Belob i meerbemeldte Kammer, som beferger det Fornodne, i Henseende til Sammes Liquidation mes Justitsvæsenets Fond; hvilket Man ikke har skuldet unblade herved at melde. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til det Danske Cancellie), at Sounet af Landlægdsreserver paa Selimitsleder tilhøre 2 and Etaten. (c) Gr. For feavitt Kherre Driberg i bans herbes tilba gefølgende Forestilling foreslaaer; at Drengebørn, som fødes paa Solimit: Steder, skulle desuagtet, naqs deres Fædre ere kandlagdsreserver, tilhøre Land-Etaten, Har Man, fra Sø-Indrulleringens Side, Intek at erindre imod Samme; men det øvrige af Forslaget kan man ikke andet end erklære sig imob, da den Kongl. Søtjeneste ikke taaler den Afgang, som beraf vilde følge for Se-Indrulleringen. Hvilket saaledes tilkjendegives i tjenstligst Gjensvar paa Skrivelse af 23 de f. M. (c) See Pram. 11 Octobr. 1806. Kone Kongl. Resolution, at Reformen af de færde 5 Septbr. Skoler i Helsingøer, Frederiksborg, Roess Filoe, 27pPfsbing, Zpborg, Viborg. Randers, Horsens, Rolding, Fridericia, Bergen og Trond. hjem, al iverksættes i Overeensstemmelse med de i Plac. af 22de Martii 1805 indeholdte almindelige Forskrifter: samt at ikke alene de ved disse 12 Skoler allerede ansatte Undertærere, hvilke nu overgane til det ved deres Reform ny anordnede Lærer. Personale, men eg samtlige saavel Overlærere som Adjuncter, ber have været ansatte ved de allerede forandrede lærde Stoler med fast Gage, men uden Kongl. Bestalli ger, sulle dermed forsones. (d) Reset. (til Khavns Magistrat), ang. Pligt 5 Septbr. for Skomager Mesterne at følge med Laugsbudet ved Indsamling af Bidrag til Enter (e) (Efter Unfegning af Laugets Oldermand om, at benne fra ældre Tibet vaarne Stit og Brug maatte, paa det Ingen fulde unddrage sig for at paatage sig denne Forretning, borde Radfæftet; samt da de Mestere, som vare tilstæde ved en i den benkeende under 12te f.-M. berammed Laugsforfama Ting, cenftemmigen base samtykket i bet sierte Forslag.) Rescr. (til Stiftamtm. og Bisk. over Ribes 5 Septbr. Stift), ang. 42 Rdlr. fra Hospitalet til den Danske Skolekasse i Ribe. Gr. Udi Skrivelse til bet Danske Cancellie hat Magis fraten i Ribe:Rjabstæd anholdt om, at be 42 Sibir. af de det nu neblagte hospitalsptafte-Embede i Ribe of Sofpitalet tillagte gepenge, tvilte, Følge Rescr. af 3ote pril b. 2., stulle anvendes til flere Fattiges Ophold og Modtagelse i hofpitalet, maatte henlægges til det Danske Stea lea (d) Xf Coll. Sid. No. 39. S. 6a9 og 613; fra Direcs tionen for Universitetet og de lerde Stoler communis ceret vedk. Stiftamtmænd g Biskoper, under deels 8de, deels 11te Septbr. fee Forordn. 7 Reebr. 1809. (c) Er i Raabftue. Plac. 12 Septbr. 1806. 5 Septbr, levelen sammesteds, paa Grund af, at det vilde være burbe fuldt for Byens Indvaanere at udrede alle de til tolevæsenets Forbedring medgaaende aarlige Omkostninger, hvorimod Tabet af de nevnte 42 Rotr. ikke vilde være føleligt for ospitalet, hvis Tilstand er formuende. 6 Septbr. 9 Septbr, Herved bevilges, at de ovenmeldte 42 Ndir., som i Følge fornævnfe Rescr. af 30te April d. 2. fulbe anvendes til flere Fattiges Ophold og Modtagelse i Ribe: Hospital, herefter maae tilflyde den danske Skoles tasse samme steds. Canc. Prom. (til Amtm. over Beile-Amt), at Dommeren nyder og Skriveren Deel af Gebybret ved Tinglysninger, der før skerde ved Landstingene. Gr. Cancelliet har med Sr. Amtmande Skrivelse mode taget Prom. af 25de Julii næstforhen fra By: og Herredsriver Kragballe af Beile med Bilag, hvori denne udbeder sig, at Cancelliet ved Resolution vil bestemme, hvorlebes Rettens Betjentes Gebyr for de Tinglysninger, som nu, i Følge Fd. af 25de Jan. f. 2. §. 20, fulle free ved Herrepe eller Birketingene, bør deles imellem čem. I anledning heraf maae Man anmode Amtmanden et ville tilkjendegive ham: at, da Rettens Betjente for de omhandlebe Ting: Iysninger, efter det ovennævnte Bovbud, tilkommer ben Betaling, som ved Sportelreglementet af 19be Decor. 1800 er bestemt foe Landstingene, Saa følger ogsaa heraf, at Dommeren, som ved beslige Leiligheder træder ind i de nu afgaaede Lands, dommeres Sted, ber eppebære Deele, og Skriveren Deel af alle de Gebyhrer, som falde sammestede. Canc. Circul. (til hver Amtmand og hver Biskop), at Maalet for alle Rytterheste saas vel Stamheste som ationalhefte mane, i følge Kongl. Resolution af ifte f. M. (f), for Fremtiden nedsættes til 10 Qvarteer I Lomme; men at Maalet for (f) Mitfaa ile 1fie Septbr., som Coll. Tib. No. 37 b, . 588 melder; fee Plac. 6 Decbr, 1806. for Dragon og Husarhefte, 9 Qvarteer 4 Tommer, 9 Septbr. skal blive uforandret. (Efter Meldelse fra Generalitets: og Commissariats: Edlegio.) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Bieu, 9 Septbr. tenant Rock i Stavanger), ang. at anmeldes for civil Berighed, naar fremmede Capere til Norge ankomme. Gr. 3 Anledning af bans Ferefpargfet i Rapport under 13de f. 7. om Ferholdet med den til Tananger indkom ne franse Caper, henholder Collegium sig til sine Ordres of 25 e Julii 1799, og fenere Datis (g) om fremmede Ca peres udelukkelse af de Norske Havne; og At Hr. Lieuten. i lignende Tilfælde, ligesom De nu haver gjort i Henseende til ovenmeldte Caper, ans melder Sagen strap til den civile Øvrighed. G. Ld. Deconomie og E. Collegii Prom. 9 Sep:b. (til Amtmanden over Soro-Amt, som har forespurgt: om det bør paastaaes, at hver enkelt udflyttet Huusmandebolig skal forsynes med en Brandhage), at, da den nærmere Anordning og Bestemmelse of 27de Martii 1793 alene nævner en eenliggende Gaard saavelsom en Bro, en Molle, en Lysts gaard og præstegaard, fan stulde Man her være af ben Mening, at udflyttede Huusmændsboliger ikke kuns me paalægges at anfaffe nogen Brandhage. Canc. Prom. (cil Lollandfalsters Stiftamtmand og 13 Septbr. Biskop), at Auctionens Heldelse efter Degnen Steen, Hvis eneste Sen og myndige Arving er en civil Person, tilfalder den civile Auctionsdirecteur. Admiralitets- og 6. Collegii Prom. (til Ind: 16 Septbr. rulleringscheferne og Overlods i Norge), at Lodserne ikke maae fare paa Fragt, c. (g) See (blandt Forordn.) Meyl. 28 Martii 1810, 65 16 Septbr. Gr. Da Collegium bar bragt i Erfaring, at nogle Bobfer paa den norske kyst stat uden Zilladelse af deres gerefatte fare med Fragtbaade, og saaledes ere fruta:ende fra deres Lobestationer, at Samme derved kunde forfemmes til grundet Paaanke af de Etibførende, der behore at totfes; Saa paadrages Hr..... herved at indskærpe deres vedkommende Lobselbermænd og Lobfer, den 41de §. i Forordn. af 19de Maji 1763, og betyde dem: at ved Samme forbydes itte alene de faste Lobfer at begive- sig i Coffarbie-Fatten, nemlig: at tage Hyre som Matros, Styrmanb eller Skipper, men endog at paatage sig faadan Fragtfart uden for beres Districter, der kunde gjøre ankommende Skibe, der behøve Lodsning, fortegne, og derved sætte dem i Fare eller foraarfage deres Ophold. Men som det ikke er - forbudet Ledserne at fifte under Kesten, og fælge deres Fiste og andre Bare, fanit tilhandle sig Hornodenheder, endog uden for deres Districter (hvilken Bifortjeneste de fleste Ledfer behøve), og dette kan forenes med deres Lodstjeneste: fua har Man ikke noget imod, as Saadant fremdeles vedblivers dog maae Lodsningen herved ikke forsømmes; men de Sefacende altid kunne blive betjente med Lobsning, samt hvad Ordres, som, Losserne vedkommende, indiobe, uden Forsømmelse blive exequerede. (h) 19 Septbr. Rescr. (tit Magistraten i Kjøbenhavn), at hver Stabens Slagterlaugs-Svend stal, ved smaa ugents lige Bidrag, fear skyde 2 Rolt til Laugets Spge Fasse, (vedtaget ved en Lauge Forfamling, og af de fleste Goende, da den ei er i stand til at bestride fine ubgivter.) Rescr. (h) Bit Commandeute Bierce var met benne Stutnin gen saaledes: Web Modtagelsen af Hr. Command. Promemoria, havde Collegiumi ollerede resolveret som ovenanfert; hvortil Man t Henseende til r. E. Forespørgsel i bemeldte Promemoria refererer sig. 19 Septbr. Rescr. (til Stiftsbef. over Aarhuus-Stift), som noget forandrer Rescr. af 9de April 1790 om Lønning for dette Stifts Physicus.

Gr. Ved Rescr. af gde 2pril 1790 er bestemt, at der til tenning for Stiftephysicus i Aarhuus: Stift utde tblandt andet udredes af Stiftamtmanden ever bemeldte Stift 3 Rdlr., samt af enhver af de daværende 3 amtmand over Standerborg, Dronningborg og Kals Amter 2, i alt 9 Rdlr. Meu da fenere fandtes for godt at henlægge Dronningborg og Kale Amter under nuværende Randers Amt, og Skanderborg-Amt under Aarhuus-Amt, og der altsaa i de obennavute 9. Rdlr. opstaaer et Deficit af de 2 Rdlr., som hidtil bave været svarede af Amtmanden over Skanderborg Amt, faa har Amtsforvalter Lund anholdt om Bestemmelse saavet angaaende hvorledes err skal forholdes i Henseende til de manglende 2 Rdir, der i Fremtiden fulde udredes paa Sfanterberg Amts egne, som af hvem de 6 Mdle., der i de sidst forløbne 3 ar fra den sidste Amtmand over forrige Standerborg-mt, Kherre Bülows Dødsdag af, ere forftudsviis udlagte af Amtstuen, tulle blive denne erstattede.

Efter nu at have taget denne Sag, tilligemed de saavel af Ham, som af Amtmanden over Randers- Amt, Kherre Fønss, decover afgivne Betænknin ger, i nøieste Overveielse, anordnes og fastsættes, at de ommeldte 2 Rdlr., som, i Overeensstemmelse med ovennævnte Rescr. af 9 de April 1790, have af forrige Amtmand over det nu ophævede Skanderborg Amt været erlagte som Bidrag til Lønning for Stiftsphyfis gus i Nachuus-Stift, herefter stulle betales af de 2 Kold-Inspecteurer i Kjøbstæberne Randers og Karhuus, samt af Toldkassereren i Horsens, saaledes at enhver af disse Embedsmænd deraf udreder 4 Mk. aarligen, samt at de tillige for den forbigangne Tid fra Kherre Bülows Dødsdag af skulle betale, hver især 2 Rdlr: for dermed at holde Amtsforvalteren i Skanderborg skadesløs, for det af Ham i saa Henseende gjorte Forskud. Rescr. 39 Septbr. 19 Septbr, 20 Septbr. Rescr. (til Biskopen i Christjanssand), at Gudstjenesten til Heimesse i Stavanger- Kirke mane herefter i Novdr., Decbr.., Jan.: og Febr. Maaneder begynde Kl. 10 om Formiddagen, hvilket Præsten ved førnævnte Kirke haver at bekjendts giore Menigheden fra Prædikestolen. (Derom bat denne anholdt, i Betragtning, af den Banffelighet ter for den talrige tand Menighed, som leger tenne Rirfe, er forbun den med til kl. 9 Formiddag at tomme til Ricken, i ovens nævnte 4 Maaneder.) Confirmation paa Gavebrev af 14de April d. A., hvorved Jorgen Kofoed, Sogneprast til Clemenskjær paa Bornholm, har, til Bedste for 6 gamle fattige fruentimmer, jentet et af ham paa Præstegaardens Grund opbygget Guus, tillige med en derved liggende, af ham selv anlagt Raalhave, vesten for Samme, som ftal titgere denne Stiftelse; ogsaa har han udlagt Jord, norden for huset, til en anden Have af lige Størrelse med den Første, for, ligesom. Denne, at indgjerbes og indhegnes til Nytte for Stif telsens Lemmer. (i) Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), at Foder til Kreature er den med disse Hand- Tende ei pligtig at tage i Vertshusene. (k) Gr. Cancelliet har modtaget en Forespørgsel fra en Prans ger af Westerbro uden for Kjøbenhavn, om det kan vate fam tillatt, at forfone fine Kreature paa fine Reiser igjens nem Jybland, Spen og Sjelland, med det nødvendige Fober hos fine Benner og Betjendte eller, om han skulde vare forbunden til at fjøbe Feder og Grasning til disse i Vertshusene ? - Anledning deraf, og efter at have corresponderet med Rentekammeret om denne Sag, meldes: at, da det ikke er Collegiet bekjendt, at der exifterer nogen A (i) f Coll. ib. No. 46, S. 722. (k) Uf Samme Ro. 38, 5, 606 98 607; fee Rescr. 21 Bobbt, 1765nordning, som enten forbyder Prangere paa deres Reiser 20 Septbr, et leie Græsmarker, etter at tane ind hos deres Benner og Bekjendte, for hos Disfe, inod Betaling, at kunne for Skaffe dem det fornødne Foder til deres Kerature: San er Man af den Formening, at det Ovenom- Handlede ikke kan forbydes Spørgeren, faclænge han i øvrigt ille giver de privilegerede Kroholdere nogen gyldig Karsag til at klage over Indgreb i derse Næ: ringsvei. Canc. Prom. (til Amtmanden over Gore 20 Septbr. Amt), ang. Orden, Stader og Stade Penge paa Markeder i dette Amt. (1) Gr. I Anledning af det, som r. Sherren i Prome moria under 24de f. M. har ytret, i Henseende til Nodvendigheden af et Regulativ, hvorledes med Staders Auviisning paa Markederne i Kiebstateste skal forholdes, Bifalder Cancelliet, at der til Sorsog paa et Ker forholdes i det Dem anbetroede Amts Kjebfaber pia følgende Maade: 1) Spfogoen bor anvise de Handlende Staber paa bequemme Steder, uden at Suns Gierne kunne forbyde, at deres ortog dertil bruges: dog bør ingen Bob opslades uden for en Wort eller Dor, men Indgangen være fri, og den fornodne Lyd ning ei betages. Torvene bar fortrinligen vælges til Beder, og hvor Leilighed dertil ikke haves, da i be reeleste Gader, hvor Staberne bør opstanes saaledes, at 2 Vogne kunne kjøre forbi hinanden, og Hobgohgere Have god Plads. De, som fælge vare fra Vogn, anvises Plads i negen Afstand fra de andre Handlende, og iagttages den behørige Orden, som ovenmeldt. Ledige Vogne og lose heste maae ikke hensættes paa Gaderne eller uden for Bertshusene; men Byfogden box (1) Bf Soil. Tid. No. 41. S. 643:651. VI Deel, 13 Bind. adet 6. t 30 Septbr, bør anvise bem Plads, ligesom han ogsaa bor paasee, at de nærmeste Veie til Byen holdes ryddelige, og flittigen patroullere, for at iagttage Orden. 2) den Handlende, som egenmægtigen tager et Stade, eller i Henseende til det ham Nüviiste sidder Byfogdens Bes faling overherig, bor bode 4 Note. til Byens Fattigs tasse; og, viser han sig i mindste Maade opsætsig, bør han udvises fra Markedet. Hoo, sem later lebige Vogne og lofe efte staae paa Gaden, bør bobe 3 M. for en Hest og 1 Note. for en Vogn, ligeledes til Fattigkassen. 3) De, som vil have Stader eller holde Udsalg fra deres Vogne, ber betale: 1) for en Kram. eller Galanterie- Bob I Rdlr. 2) for en anden Bod 3 Mt. 3) for et Stade uden Bod- I = 4) for en Vogn 48. men af Vogne, som komme med Febevare, samt af dem, som sidde med smaa Kurve, og udsælge Brød, Bræn deviin og ubetydeligt 2lenkram, tetales Intet. De Vogne, som holde uden for pens Somme og Porte, eg drive Udsalg Markedsdagene, bør betale ligesaafuldt som De, der holde i Gaderne. - Betas lingen erlægges til dæmmeren, og mane Ingen af Byfogden anvises Stabe, uden han med vittering fra Ramneren godtgjor at have betalt Stadepenge ne (m). Zortegnelsen over Disse, som mane følge Kemnerens Regnskab, bor attesteres af Vyfogden at være rigtig, saaledes at Ingen af de Handlende deri et forbigaaet. For at der kan haves Bished om, at Stadepengene rigtigen ere betalte, bet Semmeren gaas (m) Han nyder Noget deraf, i Følge Canc. Pr, 11 Julii 1807 gane omkring, og eftersee, hvem der har Staber. I øvrigt bør de aarts eller suustiere, som hibe til have været berettigede til at have Stadepenge, enten ganske eller for endeel, fremdeles tildeles den dem titkommende Anpart of Det, som i Følge dette Forslag bliver at ubrede. → 4) Byfogden bør at paa fre, at gestes og væg Markederne holdes, faavidt muligt, noen for spen, med mindre Torvene dertil findes rummelige. S Sarbeleshed bar, naar væg= Markederne holdes paa samme Day, som Kram Mars feberne, hiint være adskilt fra det Sted, hvor de Handlende have deres Staber, paa det at hverken Sælger eller Kjøber deraf fat have leilighet. 201 Jagen med Beste paa Gaderne bor aldeles forby. des under I Noirs. Mulet. 5) alle Sager, augaaende Ordens Wedligeholdelse paa Markedetne, bør behandles for politicfager; og, naar en Loenbpees Markedsøgende gjør sig fyldig i nogen erfectfe, som kan paadrage ham Boter, og han ikke godvilli gen retter for sig, bor han enten deponere de Boder, han sigtes til at betale, eller derfor stille en Judenbyess Wanbi Caution, inden det mane tillabes ham at fors lade Byen. Naar dette Forslag har været provet i et Har, maa Man anmode Hr. Kherren, at ville meddele Cancelliet Deres nærmere Betänkning, om, og hvorvidt De maatte ansee det gavnligt, at dette Forslag vorber sanctioneret af Hs. Majesteet, til afra vigelig Nettesnor i fremtiden. - 1806. 20 Septbr Canc. Prom. (tit Amtmanden over Ringtiobing: 20 Septbr. Amt), at den af Selveierbonden P. 5. (som har anholdt om at eftergives at Straf, forbi han, i den Tid han har levet separat fr jin Hustru, besvangers It a Be so Septbr. de et ugift Stuentimmer) begaarde Brode (fiden den er forøvet efter, at han havde erholdt Øvrig hedens Bevilling til at leve adskilt fra sin Hustru) ikke ansees som Hoer, men bor snarere ansees sem Leiermaal; og i Følge heraf blive de sædvanlige Bøder at affordre ham. 25 Septbr. 26 Septbr. 26 Septbr. Udmiralitets- og C. Collegii Prom. (til det Danske Cancellie), ang. Betaling for Reise- Passe til Volunteurer. Collegium finder fra sin Side Intet at erindre imod, at de Bolunteurer, der omtales i Forordn. af de Jan. 1802 §. 13, betale de Reisepasse, de maatte behøve, og af vedkommende civile Øvrighed maatte forlange. Hvilket, i Anledning af det Kongt. Danske Cancellies Skrivelse under 20de Dennes, saaledes tilfjendegives i Gjensvar. Etatsraad Haagene Brev følger hermed tilbage. Rescr. (til Lolland-Falsters Biskop), at Enke Pensionen af Vice Pastoratet ved Vesterborg og Birket. Menigheder herefter stal være 35 Mole. aarlig. (Saafem Pastorvicarius Sr. D. 5. Birch har a) andraget, at han agter at indlate sig i 25gteffab, og at han, da der ei er bestemt nogen Enter Pension af hans Stald, samt da hans faste Indkomster bes labe sia til 600 Stdir aarlig, var pligtig at indflyde 435 vir. I t. 8 8. i den almindelige Entekasse, for at kunne forsikre sin Enke en aarlig Pension af 120 Ric., men at det i hans nuværende Stilling er ham umuligt at kunne afbetale en faaban Sum; b) af disie Karfager ane boldt om, at der enten maatte allern. blive beßemt en Ente Pension af Kaldet, eller at hans Ente maatre fets undes en aarlig Pension af det allern. oprettede Seminariis Fond, i Betragtning af at bhan er tærer ved det Besterborgske Skolelærer-Geminarium.) Rescr. (til Stiftamtm. og Bisk. over Ribes Stift), at i Varde beulægges Nicolai Kir Pes ses Menighed til Jacobi Zivke, som derfor ub 26 Septbr. sides. Gr. Kongen er foredraget, at det efter holdet Syn over beage Kirkerne i Barde-Kjøbstad, Jacobi og Nicolai Kirler, stat være befundet, at de ere meget brøstfældige, og at be, efter forfattet Overslag, itte ville kunne repareres for Tingere pad omtrent 5600 tbte. Da bemeldte Sitters Barge, Byfogden i Varde, Cancellieraad Fogtman, i denne Antebning har bemærket, at Nicolai Ritte bestaaer af 2 ved hinanden staaende Bygninger, der ere i sig feto strobz Tige, og at dens Muurverk og Geraloter ete faa meget funfne, at, om den endog repareres, vil den være yderst vanskelig at vedligeholde; samt derfor har fortfaaet, at Nicolai Kirke maatte nedlægges, eg Bacovi Kirke gives en faaban Silbygning, at begge Menighederne, der allerede have fællebs Sogneprast, Chordegn, Klokker og Organist, beqvemmeligen i den kunne finde plads, ligesom og at denne Kirke maatte gires med et Epiir istedet for flatt Lag: faa (efter disse eg i øvrigt foredragne Omftandige heder, og i Betragtning af, at Jacobi Kirtis Istandsæte telse og udvidelse, i alge fra St. og Bif. over agen afgivne Erklæring, efter Aftrag af hvad for Nicolai Kirkes gamle Materialier kan inbkomme, ikkun oil tofte libet mere end det begge Kirkers Reparation beløber til) vil kongen have bevilget og tilladt: 1) at Nicolai Kirke i Kjøbstæden Varde maae nede lægges, og bene Menighed henlægges til Jacobi Kicke sammesters; samt 2) at bemeldte Jacobi Kirke maae udvides efter den herved følgende allern, approberede Tegning. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt og 27 Septbr. Amtmænd og Biskoper), ang. Embeder, end- og under 100 Rdlr., ei at besættes, seafremt vels tjente Under Officacer attrane bem. H. K. H. Kronprinsen har tilkjendegivet Cancelliet, at duelige og veltjente Under Officerer ofte attrane fmaa civile Embeder, uagtet dieses aarlige Indkomster maatte være mindre end den i Cancelliets Circulair Skrivelse af 4de Aug. 1804 8de Post bes nævnte Sum; og at flige Embeber desaerfag ber hens reg 2: 3 27 Septbr, reones til dem, som den Kongl. Resolution of 18de

• Octobr.

3 Octobr. Maji 1804 bestemmer for vettjente Under Officerer. Paa Grund heraf stulde Man anmode [Tit.] at ville til Cancelliet indberette, om ber under bet Dem an betroede Amt [Stift] gives flere Embeder, der funde titbetes vesejente Under Officerer, end de, hvilke ere anforte paa den Liste, som Hr...... har indsendt, efter dette Collegii Forlangende i Circulair-Skrivelse af 8be Septbr. 1804. 3 errigt maa Men udbebe fla, at naar Vacance indtræffer, endeg i de Embeber, der ere under 100 Rdlr., derom da, uden Hensyn til Judkomsternes Storrelse, ufortovet maatte fee riftlig Indberetning til Collegium, og ben vacante Post itte Besættes, førend nærmere Resolution erholdes. Admiralitets- og 6. Collegii Prom. (til Overequipagemester Hr. Command. Kierulf), at Auditeuren ved den combinerede Ret mane tabe sig betale en Rigsbaler for bore tieft, ban udstæder til dem af gaantverksstokkens Mandskab der ville søge om Sæderstegnet for 25 Mars god Tjeneste, om at de i saa lang Zib ifte have været tilbømte corporlig Straf: hvilket saaledes er svaret Auditeuren paa Hans i den Anledning indgivne Uns fegning, og herv:b tilkjendegives Sr. Commandeuren til Efterretning og forneden Bekjendtgjørelse. Resolution, hvorved Kongen bifalder samtlige af Svarant. Directionen fra dens Oprets telse indtil Ubgangen af 1805 trufne Foranstaltnin ger, Ovarantainvæsenet betreffende (n), og med færs (n) re, for endeel tilligemed de havte, nu approberede Udgivter epregnede i Coll. Tid. 1806, No. 44 inėtit særdeles Tilfredshed anseer den ver og Nibkjerhed, 3 Octobr.. hvormed den har arbeidet til sit vigtige Diemeb. Rescr. (til Kjøbenhavna Magistrat), inbeh. 3 Octobr. negle Bestemmelser for det store Vognmandslaug.

Gr. Kongen, der er bleven foredragen Magistratens tit Cncelliet indgivne Forestilling angaaende det af Generatposts an tet gjorte Forslag, om at de veb Forordn. af 27de Jan. 1804 bestemte 30 Tauge eller uller i bet faafaldte store Lognmandslaug maatte, med hensyn til Banffeligbeden red de nu vacante 4 Rullers Besættelse, samt for at Vognmændenes Rettigheder og ligter kunde blive lige for En hver af Interessenterne, nebfættes til 25, for at alle Interessentere i bemeldte Baug kunne deeltage i den dette ingerende Jord, imod at ethvert enkelt Laug herefter ude hoite 6 Hefte og 2 Vogne til Meifer, samt 6 Hefte og 3 Boyne Gadekjøtsel; har fundet, at Mebsættelsen i Begnmandsrullerne samt de af Magistraten i forslag bragte sorge Forandringer og Indferentninger ville være til Gavn for det Offentliges og vil have faßtiat: (0) Ganc. Pronz. (til Lolland-Falsters Stifts 4 Octobr. amtmand og Biskop), indeh. Kongl. Resolu tion, at den afgivt til fattigvæsenet, bet, i Følge ben 42de §. i Reglementet af 5te Julii 1803, skal lignes paa Kjøbstædernes Grunbtaxt, made for Maris bor Kiebstæd bestemmes til 32 s. af hver Sextonbeet, som den i Grundtert er ansat for. V. G. N. og Gen. Toldt. Circul. (til Kjø 4 Octobr. benhavns Magistrat, andre Kjøbstæders Over- Øvrigheder og samtlige Toldsteder), indeh. % 4 Kon . 693 (fra 694 er Resolutionen tagen), eg videre at finde i Rescriptiomlingen, samt i Forordningerne 1805, 8de Febr., te artit og 15de Majti. (0) Dette, og selve Bestemmelserne (der ere indførte i Raadstue-Plac. 10 Octobr. 1806, men hvis 2den §. er forandret ved R. 19 eg. Plac. 26 Junii 1807) staae i Gell. Lib. 1806, No. 40, . 633-635; cf. Pr. 8 Octobr, 1805. 4 Octobr. Rengl. Resolution af 26de f. 2. om Varir, der som fatgjorte maae i Kjøbenhavn indføres. (p) 4 O&obr 4 Octobr. Sammes Gircul. (til samtlige Told: og Cons sumtionsbetjente saavelsom Stiftamt- og Amtmænd i Danmark), indeh. Kongl. Resolution af 26be f. M. "at Indforselsconsumtionen of bloat famfænget Rugbrsd maae nedsættes til 23 s. pr Lispund. (q) B. G. R. og Gen. Zolof. Circul. (til fanit lige Zolb og Consumtions-Steder samt Stifta amt og Amtmænd i Danmark og Norge), ang. Toloseddel med toldbare Cater til Kiøbenhavn fra Zoldsteder i Rigerne og Hertugdømmene. Gr. Paa dette Stammers allerunderdanigste Forefining Sar det ten 26te f. M. allernaadigst behaget 6. Majestat Kongen, at befale, 2t ingen toldbare Varer, fem inbferes til Kjoben havn enten landseets (r) eller fra andre Toibstæder Rigerne og Hertugbommene føverte, herefter maa indgaae til Kjøbenhavn som frigjorte, undtagen naar de ledsages med albfebbel, som bestemt opgiver Num. meret i Toldbogen, under hvilket og Dagen, paa hvil Ben de ere fortoldebe, mane benne Forcoldning ikke ev albre sub eet Nar, eg naar paa Toldfedien tillige ved. foies Toldopsynets Attest for, at Barevne jonnes at være af de samme, som under det opgivne Ne. ere blevne fortoldede. Fra denne Bestemmelse undtages: (p) Indeholdes i plac. faasel af 10 Octobr. 1806 som 3 Jan. 1807. (q) Er ikke indført i Plac. af 3 Jan. 1807. (r) Det orige er ligeledende med Raedfue- Plac. zo Octobr. 1806 iblandt Forordningerne, og efter Hr. 2sses for Schous dtog er det pgfaa gaaet til Kje benhavns Magistrats fee Plac. 3.Jan. 1307. a) brugt Flettegots, fant fremmet; b) Markedspart, 4 Octobr. med hvilke fothelbes, som hidtil, kun at den famine Følgeseddel, som har fulge dem til Markedet, kommes tilbage derfra, med Poategning om boab paa Marte. bet be affat, og at Larerne indføres af samme Wort ved Kjøbenhavn, gjennem hvilken de udferdes; og c) smaa og ubetydelige ny Ling, Pient fremmebe, ba femte til en Families eget Brug, ifte til andek. hvorom Kamret i enkelt Litfælde, naar Told-Opsynet maatte have virt, joaner. Dette meldes til Efterretning og Efterlevelse. De ville, faafnart Dette modtages, bearbre Porebetjentene ikke at paategne Følgesedler paa fremmede Varer til Kjobenhavn, Mass

1. tbevarer uabtagne, og underrette dem, som ville uds

føre Varer til Kjøbenhavn, om denne Befaling. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Politieme 7 Otoba. fier), ang. 16 s. til hver af de Bægtere, der formere Kreds ved Maleficanteres Afstraffelse. Gr. 3 Skrivelse bat. 29de Aug. fidßt. har han inde stillet: om de agtere, som blive beordrede at formere Krebien ved Mfferaffetfen af faadanne Maleficantere, der ere udenfor Staben eller dens Grund, maatte tillaars a f. 8 s. pr. and; samt om de af Bægtercompagniet, som formerede Kreds veb Slaven S. 6. r6' & traf felfe, maatte tilstaaes denne Betaling, m. v. I Gjensvar herpaa tulbe Man melbe: at Gane eeklies holder for, at Vægterne, saavet i dette som i andre lignende Tilfælde, itkun bar tilstaaes 16 s. bves. Canc. Prom. (til Samme), at den civile z O&ob. Øvrighed betales Reisepasse til So Boløn tairer. Gr. Saafnart an havde modtaget hans Skrivelse af pbe f. M., hocri han har foreipurgt om ifte de Frivillige eler Bolontairer, som omtales i Foreron of abe Jan. 1802 §. 13, Rulle betale de Reise. Passe, som be tilligemed 25 An 7 Octobr, andre So-Indrullerede i Følge dette Gellegii Skrivelse af ste April d. 2. meddeles af den civile erighet, har Man desangaaende indtadt sig i Brevperting med det Kongt. Atmitalitets eg Commissariate Collegium, som derpaa har fbaret, at der fra Gammes Side Intet findes at erintre imot, at ovennævnte perfoner betale de Reisepaste, fem be maatte behøve, og of den civile Dorighed forlange. 7 Octobr. Man fulbe berfor melde til Efterretning: at disse Frivillige eller Volontairer i Fremtiden ei kan regnes imellem de Se-ndrulleredes Antal, som uden Betas ling bør meddeles de behøvende Reise. Passe. Canc. Prom. (til Amtm. over Kjøbenhavns- Amt), ang, en Pante Obligation paa Korn efter Capitelstaxten, jonet Laanet skeer i Penge. (s) Or. Assessor og Birkeskriver Horn har i Skrivelse af be Julii fidfit. udbedet sig Cancelliets Stefolution, om det Funde tillabes en Mane, at udsatte en Capital paa Pante Obligation under følgende Betingelser: ) at Laanet steer i enge, men at Obligationen skal Tybe paa Kornvare, beregnede til Penge, efter Deiddeltallet af Warenes Capis telstanter for de to ftestferiebne Nar; 2) at Debitor selv betaler vro Gent (t), men til Greditor 3 af hvert pun diede Kornvare, som Caanet Inder paa, meb Penge, efter Middeltallet af Barenes Capitelstaxter for de sidstforløbne 10 Mar; og 3) at Capitalen tilbagebetales med Penge efter samme Maaleftot. Man har herom corresponderet med det Kengt. Finantscollegium, cg, da Samme, fra Finarifeunes Side, Intet har at erintre imeb Pantes. Obligationers Ubstædelse under saadanne, som de anførte, Betingelser, naar alene den vaabudne Procentsat, uden Hensyn til Kernvarenes Stigen eller Falden, aarligen er lægges af den Capital, Obligationen er ubstædt for, hvori osfaa det Kongl. Rentekammer er enigt: Saa fulde Man anmode Hr. Kherren behageligt at tilkjendegive fornævnte Assessor Horn, at dette Gollegium Intet haver imod, at han, som Mandatas rius, udsætter en Capital paa Pante-Obligation paa be i hans Skrivelse opgivne Betingelser, naar det (s) Af Golf. Tib. No. 42, S. 668 og 669. (t) Efterladt ved Forordn.. 4 Septbr. 1809. oven= ovenmeldte Vilkaar, i Henseende til Procentsatten, 7 Octobr. jagtiges. Rescr. (til Sjellande Stiftamtmand og Bis 10 Octobr. Stop), at Bornene i Herfølge-Hospital stal undervises af Byens Skolelærer. Gr. Inspecteurerne for Hofpitalet have (da den ved bes meldte Hospital, i Overeensstemmelse med en under iste Jan. 1729, af heifalig Dronning Ane Sophie, oprettet Fundats (u), ansatte ospitatepræbitant og Informator haulow, som tillige var Degn til perfølge og Sad ders Menigheder, ved Deten er afgaaet) foreslaaet, at denne Informator Post maatte for Fremtiden indgaae, med Hensyn til, at det vil være vanskeligt dertil at erholde et bueligt Subject for den Embedet tillagte en 100 Rbir., og at det ikke anfees nobbendigt, at dette Embede vets sarer, eftersom Hospitalstemmerne meget vet tunne foge Byens Kirke, der ligger meget nær Hospitalet, ligesom og Børnene tunne fege Byens Stole, og Bornene oplæres og undervises af Herfatge-Sogns Skolelærer og Sittefan ger, imod at han derfor nyder en aarlig Gebigisreise of 30 Rdlr., i hvilket Silfælde Provisor ved Balle: @rift, Geheimeraad Grevolte, har tilbudet at ville panlægge den ansættende Kirkesanger og Stoletarer den fornetne Hors pligtelse til at undervise de i Hospitalet opdragende Born. Efter at have taget denne Sag tilligemed den derover aft giene Erklæring i Overveielle, gives hermed titljende: Herved bevilges, at ovenmeldte Informator: Post ved Herfølges Hospital mane for Stemtiben indgane, og at derimod de i Stiftelsen underholdende og op Tærende Born skulle undervises af Skolelæreren og Kirkesangeren i Herfølge: By, imod en aarlig Godts giovesse af 30 Noir. af Hospitalets Kasse. Canc. Prom. (it jellands Stiftamtmand 11 O&obr. og Biskop, der have indstillet til Resolution, om Revisionen af Regnskaberne for de i Roes kilde værende 6 partikulaire samt Jacob Ulfeldts og Herluf Trolles Stiftelser (v), vil være at overtage af (u) I Hofmans Fundatfer, T. VIII, S. 348-363. (v) See Gammes Fundatssamling T. VII, S, 231-361, eg. IX, S. 441. 11 Octobr. of Directionen for Roeskilde Amts Fattigrafen, eller 11 Octobr. II Octobr. benhøre under Directionen fer de offentlige Stiftelser i Stiftet); at, da disse Stiftelser, i Følge deres Bes stemmelse, aldeles henhore under Fattigvæsenet, faa wil Regnskaberne derfor ogsaa være at aflegge til, og revidere af Amtets Fattigvæsens Direction. Cant. Prom. (til Sjellands Biskop), at Gaarden Egelund, nu beboet af Skovrider Heurichsen, borer under Tordrup Sogn, (hvorom var Evift imellem Dettes samt Bolderslev og Gjersløs Sognepræster, efter Gidstes af Biskopen indsendte Stri velfe.) Canc. Promt. (til Amtmanden over Sors- Amt), ang. hvorvidt eengang vragede Bare fulle omvrages. (x) Gr. Web hans Skrivelse af 13be Julii softt. har Cancelliet modtaget en Prom. fra Veier, Maaler og Brager Reiff i Stretfter, boori han andrager, at de Bare, som det i Forordn. af ste Maji 1683 er befalet, ved Indførels fen til Riebstæderne at fulle vrages, jævnligen indføres i Stjetskiør, uden at dette iagttages; og han har derfor begjert Zolsbetjentene tilkotote, at efterleve den 37te §. i Toldforordningen, hvorved det er dem paalagt at afvise saadanne Bare fra at indføres eller udføres, naar de ei ere vragede. Bed at conferere Forordn. af ste Majt 1683 Gap. 3, §. 1, med det Kongl. Generaltoldkammers Resolution af 78e Junii 1769 og Gancelliets Skrivelser af 23te Junii 1787 09 10 Martii 1792, finder Man, at der har været forfiellige Meninger, om hvorledes bemeldte Forordning rettetigen bør forftaces. At de i Forordningen ommeldte Bare bør vrages første Gang, naar de fra fremmede Steder her tit Rigerne indføres, eller naar det es indenlandske Bare, første Gang, naar de ankomme til et Sted, hvor Bragere ere bestikkede, er uden for at viol; men Spørgsmaalet bliver egentlig tun, em disse Bare, naar de cengang tilforn i en dansk eller nor Stad ere pragede og med behorige Brage-Marker forfynede, atter Tulle vrages, dersom de udføres eller til andre Steder ind fores; cg dette holder Collegiet for, ikke at være Forordnine

(x) f Gell. Tit. No. 43, . 682-684; fce Circ. 29 Octobr. 1808; cft. 9, 24, Decbr, 1806. ningens Mening. Cancelliet anfeer det ligesaa uforne: 11 Odobr. sent fem byrdefuldt for Handelen, at Vare, som ved ude førelsen fra en indenlandse Havn eengang ere vragede, beb Unkomsten til, en anden indenlands eller mellemrigse Havn, atter stalle forfones med Bragemærke, faa meget mere som ved Barenes Vragning ifte haves til hensigt at betrygge deres uforbervede Zilstand ved Ankomsten til ub- Loeningeses, en Gjenstand, der nærmest henhøver til Stedets Sundhedspolitics ebommelse, men blot at bes vise, at varene, paa den id be udførtes fra udstibnings tetet, bare forsvarligen sunde cg gode, Rigesom nu Foreron, af ste Maji 1683 ifte ubtrykkeligen byder, at cengang vragede Bare skulle omorages, naar de passere en anden Søstad, og det ei heller tan anfees at have været dens Mening, saaledes fulde Man og efterat have om denne Eag corresponderet med det Kongl. General:Bande Deconomies oa Gommerce Collegium, til Efterretning es Bekiendtgiorelse for Vedkommende, melde: Ut naar Wase, som ere underkastede Bragning, allerede ved Ind- eller Udføreisen til eller fra et Indenrigs -Toldsted med behorigt Bragmærke af vedkom mende Bragere ere forsynede, behøve saadanne Bare da, ved Ind- og Udførelsen til og fra andre indenrigsfe eller mellemrigffe Steder, ei at ombrages, med mindre det af Kiøberne eller Sælgerne udtrykkeligen forlanges. 3. G. R. og Gen. Toldt. Gircul. ang. 11 O&obr. Maskning i flere Kar paa eengang, naar betragies ikkun som een Brænding til Afgivt. Wed allerhøieste Resolution af 3die Dennes er det befalet, "at naar Mestning til Brendeviin foretages paa eengang i flere Kar end Et, ansees disse at hen here til een Brænding, dersom deres sammenlagte Indhold ikke beløber mere end Kjedlens Indhold 4 Gange; men, naar Summen af de flere Meestekars Indhold overganer Kiedlens 4 Gange, da anfees det at udgjøre 2 eller flere Brændinger, og Kjeetens f givt bliver derefter at beregne og erlægge." Dette enmodes Vedkommende bekjendtgjort. Gen. 11 Octobr. II Octobr. Gen. 2b. Dec. og Commerce Gollegii Circul. (til Kjobfied Oven vrighederne), at den af den Engelse Regjering foranflattebe blokade af alle Havne og. Stremme mellem Elben og Beeft, for faavidt anganer Havnene og Kyfterne mellem Elben og Ems, begge inclusive, er hævet. Admiralitets- og C. Collegii Prom. (til det Danfte Cancellie), om nogle Sonner, der skulle betegnes S. L. Paa det Kongl. Cancellies Forlangende i Skrivelse under 4de Dennes, meddeles herved tjenstlight Collegit Tanker, betreffende de i Kberre Dribergs hostagte Promemoria af 30te f. M., omhandlede 4 Poster, saaledes: 1ste Post. Om Sonner of Lagdsreserver, hvis Roner siere Barsel paa Salimit feber, maas betegnes (fem stat være skeet) med S. L., uagtet Familien er bos fat paa et Landiægbs Sted? At Collegium henholder sig tit fin Formening i Skrivelse til Cancelliet of 2ben Sepibe. foft.; al:faa: at disse saaledes febte Conner ikke bee betegnes S. L., men ligesom Faberen henhøre til Landlægb, maar Familien fort efter saaban Base selfærd Blytter til fic Landlæge, og der vedblivende har Ophold. aben Post. Om Stegfeeb: Sonner, hvis Webre giore, "Barset paa Colimitfieber, ber betegnes S. L., uag tet Mødrene senere tage Ophold i Lanblægd? Maar saadanne Senner fedes i et til So-Etaten alteles henlagt Lægd eller Sogn, fan bec vel ikke veve veflion dm, at jo bisse Drengebern der betegnes S. L.; berimod formener Collegium: at faa. faadanne, som fødes i et til begge Etater blandet 11 Octobr. Segn, ikke ubetinget derfor skulle tilhøre Land- Etaten alene; hvortil ikke indseed nogen gruns det Narsag; men at bet egentlige Sted eller Huus, hvori Fødselen er sleet, burde afsiere, til hvilken Etat en Slegfredson fulde henhore; da denne Oplysning synes mulig at erholde, og Drengen derefter kunde blive anført til saadan sin rette Bestemmelse. 3die Post. Om Sonner af Landsoldater, der have fanet Afsted, box betegnes S. L., fordi Faberen har været betegnet saaledes førend has blev indstreven til Landfotdat? De Sonner, der ere fødte førend Faderen bles Soldat, bør uden Undtagelse være S. L.; Liges saa om han beboer eller et Indflödet paa' et So limit. Sted. Men naar intet af dette er Tilfæls det, har Man ikke noget imod, at hans øvrige Conner henføres til Landlægd. 4be Post. Om Sonner af Seindrullerede, der efter deres Fødsel vare Indrulleringspligtige, og have facet Afsked, bedoe Laudlægdssteder, og ikke benytte Selimit. Næringsvei, bør betegnes S. L.? Dette formener Man bor i Almindelighed finde Sted, da en saadan efter Fødsel føværnepligtig Taber kan, fejont udtjent, dog benytte sig af Solimits, Næringsvei, naar han vil, og en unds tagelse i denne Post vilde blive til betydelig Skade og Afgang for Seindrulleringen, som den ikke kan taale, og Collegium ikke bør tilraade. Rescr. 17 Octobr. §. I. Rescr. (ill Magistraten i Kjøbenhavn), om Personalet i, og Gage for Samme, saavelsom Ophør af dens Zaadens.Nar. (y) Gr. Kongen er bleven forebraget de af Magistraten til Cancelliet afgivne Betænkninger, om hvor stort et Personate, der formentligen vil udfordres til, for Fremtiden at bestride de Magistraten i Kjobenhavn paaliggende Fer retninger, samt hvorledes Naadens Waret for hele Magis Straten kunde afskaffes; og vil fastsætte følgende: Magistraten i bemeldte Kjobenhavn skal herefter bestaae af en Overpræsident, med den til Embedet lagte eller Herefter bestemmende Gages af a Borges mestere, a) iste Borgemester med aarlig Gage 1800 Rele. b) eden Borgemester 1600 of 6 Randmænd, a) 2 med 1400 Rdlr., er 2800 4800 b) 4 med 1200 Rdlr., er Ritsammen 11,000 Rdlr. foruden Stadsphpffcus, som i Helge Rescr. af 30te Maji b. U. skal tiltræde Magistratens Deliberationer, faa ofte han af Overpræfidenten tiltfiges; dog at denne Forhøielse i Gage, som saaledes hermed bestemmes for Magistratens Lemmer, ikke skal begynde ferend be ved fornævnte Rescr. af gote Maji d. 2. bestemte Penfioner esterhaanben ere ephørte, og at i saa Falb intet Tillæg maae gives de ældre Raadmænd, forenb alle de Vngre have faaet 1000 Rbit. aartigens samt ende. ligen, at, saalenge Naadens-Haret endnu ikke er opa revet, ingen Gage Tillæg i Naadstuen finder Sted, forend et Aar efter Vacancen, hvilken Eid Forbes. drings Gagen skal bidrage til at afholde Naabense §. 2. Haret, saavidt den kan tilstrækle. Naadens Naret (y) af Coll. Zio. No. 43, S. 658-660. blandt blandt Magistratens Lemmes seal for Fremtiden op: 17 Ostobr. here; men det skal, ved enhver Bacance, som herefter indtræffer, ved den ledige Pladses Besættelse nærmere afgieres, hvorledes med Naadens Water for denne Gang at forholdes; deg at den Deel af den afgaaens de Embedsmands Gage, der falder under Bacancen, Stedse skal anvendes som Bidrag til Godtgjørelsen for bemeldte Masdens. Nar. Rescr. (tik Directionen for Kjobenhavns 17 Octobr. Fattigvæsen), 1) at Landsover- samt Hof- og Stadsrets Procurator Schiellerup og Bundtmager Szybrowsky, der som Executores Teftamenti before ge afg. Supercargo Ruchs sidste Billie opfyldt, mane flevere hele Stervboets Formue til bemeldte Direc tion; hvorimod Kongen garanterer Legatarierne de dens ved den Afdødes Testamente og Codiciller tillagte Les gaters ever livrenters Udbetaling i 2 Terminer eller 4 Qvartaler, saasnart en forholdsmessig Deel af Stervboets Formue af samme Direction deponeres i Banken, saaledes, at ligesom et Legat opheter, bes melbte Direction da kan disponere over faadan Sunt af den deponerede Capital, som udgjør det besparede Legats Capital Værdi efter 4 Procent. Rentefoden, og at Legaternes Udbetaling i Øvrigt skal fee veb Direcs tienen for Kjøbenhavns Fattigvæfen: 2) at ingen Heftelse for Gjeld formedelst Pantsætning eller anden Forskrivning, Arrest, Dom, Execution eller Ander, skal være gjeldende paa disse Legater eller Llorenter, men Samme alene være Legatarierne forbeholdne: 3) at Testators Broderkone og Bern made være frie tagne for at svare den ved Forordn. af 1ate Septbr. VI Deel. 13 Bind, adet 5. 1792 17 Octobr. 1792 paabudne Collateral. Afgift for ovennævnte dem tillagte Pensioner eller Livrenter. (z) 17 Octobr. 17 Octobr. 18 Octobr. 18 Octobr. Kongl. Resolution, at et Slidre-Præstes gaard tilhørende Stykke Jord ved Veien maae i Fremtiden stedfe nyttes af det første Aggershustle Infanterie Regiments pvres valterfte Cem agnie til Exerceerplads, (formedelft at den dertil bante Plats, forhen nær ved Landeveien til Bergen, er, formedelst denne. Veis Omlaggeife, og forbedring, ei atene tommen 1 til 2 Rile afsides, men endog ved klipper, Give og Morudfer utilgængelig.) (a) Kongl. Bevilling, at Grosferer. Mofes Levin Mariboe, af den Jodiske Menighed i Kjøbenhavn, mane i sin Have ved Gaarden Sellas hei under Kjøbenhavns Amt lade indrette et begra velses Sted for sig og fin Familie, og at deres Liig i fin Tid dertil mane udføres paa den de christelige Underfaatter af hans Stand ved Lovene tilladte Maade, saavel i Henseende til Liigbærere som Liigvogn og Følge, og uden videre Behandling der i Graven nedsættes, samt uden at de Jodiste Spikke derved i nogen Henseende sal iagttages, eller Liget strap efter Dødsfaldet begraves, dog at det, som den Jodis e Menighed og dens Betjente ved saadanne Begra selfer maatte tilkomme, dem ligsfuldt udbetales. Ganc. Prom. (til Fyens Biskop), at den ny evangelisk christelige Psalmebog bor bruges ved den offentlige Gudstjeneste i Gjelsted. Menighed. Canc. Prom. (til Amtm. over Svendborg- Amt), at Dommeren underskriver Regnskab (z) Af Cell. Tit. No. 43, S. 673 og 674. (a) af Sammes No. 46, S. 721 cg 722. for for 12 Procent af Gebphrer, men ei Skrivetens 18 O&ohr, Attest om tinglæste Skjøder. (b) Gr. Til Cancelliet er indiemmen en forespørgsel, om hvorvidt Dommere fulle underskrive de af friverne ude stadente aarlige Uttester til Svrighederne, om hvilke Skjøder, der i det løbende War ere tinglaste, saavelsom Regnskaberne over den paabudne 12 Procento af Rettenss Betientes Sportler. I den anledning meloes: At Dommeren ikke behøver at underskrive de Forst. nævnte, men, efter Forordn. af 25de Jan. 1805 §. 3, derimod de Sidstnævnte. Canc. Prom. (til Amtm. over Veile-Amt), 13 Octobr. ang. Attest til den almindelige Enkekasse fra en ei anfat Dr. Medicine, (c) Gr. Cancelliet har modtaget en Forespørgsel, om det tan tillades en Dr. Medicine, som ei har Kongl. Bes ftalling, men blot, efter afholdt Gellegrium ved Collegia um:Medicum i Kjobenhavn, har faaet Tilladelse at practis cere i de danske Stater, at udsæde Sundheds-Uttester til den almindelige Enkelasse? I den Anledning meldes: at ba den omtalte Dr. Medicine har Tilladrife at practicere i de danske Stater, man han ogfaa anfees som authorisered Læge; og da enhver Saadan er berettiget til at udstæbe de omspurgte Nitefter, naar bet skeer paa den i Fundatfen for den almindelige Enketasse af 3ote Aug. 1775 bestemte 97aabe, nemlig under Tilbud af Eeb, naar ue= Saberen ei er Kongt. Embedsmand, Saa kan det, efter Cancelliets Mening, ikke fore bybes fornævnte Doctor at udgive det omhandlede Stage Attester. Ganc. Prom. (til Amtm. over Hjøring: 18 Oftobr. Amt), ang. 16 Still. til hver Stævningsmand paa Landet. (d) (b) foll. ib. No. 44, S. 698; fee Circul. a Julit 1805 og 27 Maji 1809. (c) 2f Samme, S. 697. (d) Ibid., S. 697 og 698; fee Prom. 18 Decbr. 1802 cg 23 Martii 1805. Bortfaldet ved Forordn. 7 April 1812. 18 Octobr. Gr. Cancelliet har modtaget en Forespørgsel, om Stavningsmændene paa Bandet seulle hver for sig, eller under eet, nyde den, i den 38te §. i Spertelreglementet af 19de Decbr. 1800 bestemte Betaling for Stavningers Horkyn delse. I den anledning anmodes Amtmanden at tilkjendes give Vedkommende: at det, ved at sammenholde den 38te §. med den 2ben, 78de, 106te og endeel flere §. §., samt ved at see hen til den ned Sportelreglementet heftede a bel, hvor det hedder hver 16 ß. fer Person, erfares, 24 Octobr. 25 Octobr. 31 Octobr. At Stævningsmændene paa Lanbet ogfaa tilkom me 16 ß. hver, og at det maa være en Trykfeil, som er indloben ved den 38te §., naar den befaler, at for en Stevnings Forkyndelse betales 16 s. til Stav. nevidnerne, istedet for, at det skulde hebde til hver af · Stævnevidnerne. Canc. Prom. (tit Commissionen for Borgerfo lerne i Odense), at Landstingshuset, der er bes stemt til Skolebygning, mane uden Licitation foran, staltes istandsat efter Tegningen og de gjorte Overslage. Canc. Prom. (tit Lolland-Falsters Stiftamtmand og Biskop), at nye Kirkegaardes Anlæg ved Maris bo, Xorby, 17p2jøbing og Stubbetisbing kan beroe i 2 War; samt Mulcis Fastsættelse for Kirkes Inspecteurerne i type, om de længere vebblive at efterlade Forordningens Bud: (antediget af Stiftets Indstilling.) Resolution, hvorved Kongen approberer Admiralitets - og Commissariats Collegiets Fore stilling om, at den i Se Krigsartikelsbrevet for Lands tjenesten, §. §. 44 og 189, ommeldte Fjerdedeels Afkortning udi de So.Officerers Gage, som i eget Wrinde reise udenlants, mane vedblive, uagtet den ved den almindelige Entekasses Fundats af zote Aug. 1775 er hævet, for saavidt Samme skulde til fat falde Enkekassen; og at 2fkortningen i dets Sted 31 Octobr. herefter maae tilgodeberegnes. Svæfthuuskass sen: dog at Somilitair. Etatens Pensionsfond af den fulde brutto Gage forinden erholder de stipulerede 5 Procento, og at i Qvarteerpengene ingen Astortning i denne Henseende finder Sted. (e) Kongt. Resolution, hvorved den Bevilling, som 31 Octobr. under 3die Aug. 1804 er given det under Kherre Baron Wedel Jarlsbergs Bestyrelse staaende kue. Spiller Selfab, til at opføre Skuespil i Danmarks Kjøbstæder (Nogle undtagne), ertenberes til gelfing per, imod at Bestyreren af hvert Skuespil forub ers lægger 3 Rdlr. til Stedets Fattigvæsen. (f) Kongl. Bevilling, at Fuldmægtig Biden maae i de 31 Octobr. 2 tilkommende Vintre for Betaling give offentlige Maskerade Baller (4 hver Vinter) paa det Kongl. Hoftheater i Kjobenhavn, imod at han for hver Vinter erlægger 50 Rdlr. til Kjobenhavns Fattigvæsen, og forud tilkjendegiver Politiet Ziden, hvilket det paaligger at have Tilsyn. (g) Admiralitets- og G. Collegii Prom. (til Sø: 4 Novbr. og Land Krigscommissairen i 1 fte Sjellands- District), at en Limit, som kun har eet Die, bliver i Hovedrullen. Naar den i Hr. Kherrens Forespørgsel af 31te f. 57. omhandlede Mats Larosen Caarbek, som: kun har eet Die, ikke har andre Legemsseit, der gjøre ham udygtig til den Kongl. So-Tjeneste, bor han staae i U 3 (e) Af Coll. Lid. No. 46, S. 726 08 727- (f) Ibid. S. 696 og 697. (2) f Samme No. 44, S. 695 09 696. 4 Novbr. Hovedrullen; hvilket ogsaa gjelder om Andre i lige Tilfælde. 7 Novbr. Rescr. (til Fyens Biskop), ang. Gudstje nestens Begyndelse i Odense, S. Kl. 9 og 8. Kl. 10. 8 Novbr. 8 Novbr Gr. Efter en fra Stifteprovst Sognepraft til St. Knuds Kirke i Kjøbstæden Odense Hr. Tostrup, og Sogne præsten til Borfrue Kirke sammesteds Hr. Wirth, til det danske Cancellie indkomne Forestilling, samt Biskopens Erklæring, evilges, at ret, for at bidrage til en fuldkoma men Orden og større Opbyggelse, naar Gudstjenesten i bemeldte denses trende Sogne begyndes paa een og samme Zid, maae være tilladt: At Gudstjenesten i St. Knuds- og Vorfrue: Kirker i fornævnte Kiebstæd Odense maae, saaledes som i Følge Rescriptet af 3ate Septbr. 1803 ved Capellaniets Nedlæggelse allerede er fleet i St. Hans Kirke sammestets, tage sin Begyndelse Kl. 9 i Sommer maonederne, og Kl. 10 i Vintermaanederne, uagtet Capellaniet til bemeldte Frue Sogn ifte er ophævet, og St. Knuds Capellanie, i Følge foranførte Rescript, stedse skal vedblive: hvilket Præsterne have at bekjendt. giore Menighederne fra Prædikestolen. Canc. Prom. (tit Lolland-Falsters Stiftamtmand og Biskop), at et Stubbefisting Sognefald tilhørende Stykke øde Ford, ved Maglebrænde. By, sorterer under geistlig Jurisdiction, (ba bet ikke er privat Cientom; anlediget af Provstens Forespørgsel, cm det tilkommer ham eller den civile Directeur at forrette 2uctionen decover.) (h) Mentek. Circul. (tit samtlige Kmtmænd i Dan mark), at saavel alle gageerte &andeværns Office, rer som og be Land Officerer, der forhen have stanet ved Linie Tropperne, og derfra ere afgaaede med Pen: fion (h) See Ferordn. 5 Decbr, 1805. fien eller Bartpenge, eg, mb Behold af dem, an 8 Novbr. fatte i Lanceværnet, meo penfon til, at Ertra Paabudet efter Forordn. af rate Junii 1770 indes holdes i de dem tillagte Gager eller Vartpenge, tils komme Fritagelse for at paalignes Extraskar (i) for de Fattige. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. 14 Novbr. 300 Noir. til Notarius i de 32 Mænds Forsamling.

Gr. Eftersom under 2ste Junii f. A. allernaadigst er bevilget, at daværende Notarius ved Statens 32 Mænd, Overkrigscommisfair ammerich, maatte af Stadens Kasse forandes et personligt Tillæg af 100 Ndir. aarlig til de dette Embebe tillagte 200 Str. carlige Indkomster, eg bemeldte 32 Mænd nu bove anholdt om, at deres nære werende Notarius Suffer-Raffinateur obte, faaveisom de der herefter maatte verbe bestiftede til at forvette dette Embede, maatte erholde samme aarlige Tillæg af 100 dtr., paa Grund af at dette Embebs Forretninger snarere far ventes at ville til end aftage: Saa bevilges, at din nærværende og de efterføl gende Motarier i de 32 Mænds Forsamling darligen mane nyde et Tillæg af 100 Rdlr. aarlig, der udbe tales ligesom de dette Embede reglementerede 200 Rdlr. af Stadens Kasse. Ganc. Circul. (til Landmilice-Sessionerne), 15 Novbr. ang. Jagttagelser af Lagdsforstandere og Præster shenseende tit bjelpende Sanner. (k) Gr. Fer at have de Bankeligheter, bet muligen kunne hindre den strengeste Eftertevelse af dette Collegii Circulairs Skrivelse af 19de Octobr. f. 2., og paa det at de veri befalede Ubtcge af tægesrullerne fuzne være faa nøiagtige som muligt, finder Gaucelliet det nødvendigt at tilfoie be meldte Circulair: Skrivelse følgende Bestemmelser: U 4 (1) Ophævet ved Edg. 6 Maji 1812. Lægds= (k) See Circ. 23 Decbr. 1806, 3 og 7 Stover. 1807; samt Pr. 3 Maji 1806. 15 Novbr. §. I. Lægesforstanderen bee, en Maaned ferend Sessios nen paa hvert Sted fat foretages, tilstille Sognes præsten de befalede Udtog over samtlige i Lægdsrullen som Forældrenes hjelpende Sonner betegnede Refers wer. Disse Ubtog bør skrives par brækket Folio-Side, saaledes, at den halve Folio. Side indrettes til Betegs nings Rubriks og bør i det hele kun 6 Mand anfores paa hver Side, paa det at Præsten kan have rum, melig Plads til de af ham anførende Vedtegninger. Endvidere bor Lægdsforstanderne forfatte Udtog for hvert Lægb, følgelig ille flere fagder samles i ezt Ustog, ligesom han bor titsere de derpaa anforte Limitter den dem tilkommende Betegnelse S. L. §. 3. Saafnart Præsten har modtaget det ham af lægds. forstanderen tilstillede Udtog over de Forældrene be. vilgede Seuner, skal han være bemyndiget til at bra ramme en Dag, paa hvilken de paa Udtoget anforce Reserver, saavelsom disses Forældre, bør mede paa det af ham dertil bestemte Sted, for paa Unfordring at forevise Vedkommendes Fæstebreve, singlyste Stjø der og de Gaardbrugendes Skattebøger. Endvidere stat Præsten være tempudiget til at vælge a ham be

1. jendte fanerue Cognemænd, for i Pagramandene og

Præstens Overværelse at bivaane Forceiningen som Bitterlighedsvidner, samt for at underskrive Sanime, om Præsten maatte finde fornabent derover at forfatte et friftligt Document, hvilken Forretning da, maar bet paa Lanomilicevæsenets Vegne forlangre, ber af hiemies med Lovens Eed. Saaban Forretning, ben Kongl. Tjeneste angaaende, ber af alle Vedkommende §. 3. forrettes uden betaling. Da Generalkrigscommissairen har indberettet, at nogle Præster ifte under Embedssed have attesteret de af dem paa Udtogene 15 Novbr. anforte Oplysninger saaledes, som det er bestemt i foranferte dette Collegii Circulair Skrivelse, saa bave Landmilice sessionerne for Fremtiden, at tilbagefende Vedkommende alle de Attester, som ikke paa befaled Maade ere attesterede, paa det at Saadant af Præs fterne nøiagtigen efterkommes. Beb enhver af de §. 4. pan Udtoget anførte Sonner skulle præsterne anfate de dem tilkommende Vedtegninger; og bør det følge ligen ikke, som i dette Uar af nogle Præster er spert, summarise attesteres, at samtlige Sonner ere i deres forhen havende Stilling, eller at enkelt Son er i lige Stilling som det afoigte Aar, men Præsterne skulle bestemt tilføre hver Son den Stilling, som han haver paa den Lid Attesten förives: og anføres til den Ende efterstaaende Betegninger, til Erempel: N. N. Er hjemme hos Faderen (eller Moderen) i ugift Stand. N, N. Er hjemme hos Faderen, men agteviet den 5te Decbr. 1806. Konen er i samme Gaard, men begge føre ikke nogen færskilt Huusholdning, da Faderen alene holder Dug og Dis i Gaarden, samt paastaaer selv at lønne samtlige Tjenestefolk. N. N. Har foreviist Fæste (eller Skjede) paa Fades rens Gaard, dat. 9de Junii 1806, men gaberen forestaaer selo Gaarden efter foreviist Skattebog. og paaftaner selv at lønne samtlige i Gaarden værende Tjenestefolk. N. N. Faberen blev begravet den 16be Aug. 1806: Moderen forestaaer selv Gaarben som Ente, efter foreviist Skattebog, og paastaaer selv at lønne samtlige i Gaarden værende Tjenestefolt. -N# 5 N. N. 15 Novbr, N. N. Begge Forældrene ere dade, den Sidste, nemlig 15 Novbr. Moderen, begravet den 8de Novbr. Sennen bestyrer Gaarden, men er endnu ugift. N N. Er Huusfæfter i N. N. By, hoor Konen er bosiddende. N. N. Har modtaget Faderens Gaard, uden endnu at være meddeelt Fæstebrev; Faderen er hos ham paa Aftægt. N. N. Er for nærværende Tid ikke hos Faberen, men har fæstet Gaard (eller Huus) i N. N. By, blev ægteviet den 14de Junii 1806. Saaledes bor, i disse og andre lignende Tilfælde, hver hjelpende Sens virkelige Stilling af Præsten paa bet neiagtigste opgives til Misbrugs Afskaffelfe. Svenstaaende Bestemmelser meddeles herved samtlige Landmilicesessioner i District tit Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Webkommente. Og ere samtlige Biskoper i Danmark her. igjennem under Dags Dato ligeledes blevne anmodede om at bekjendtgjore Præsteskabet Samme til Jagttagelse, for fanvidt dem vedkommer. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Omsorg for, at Uvidende ei bruges som Gjordemadre. (1) Gr. J Anledning af, at der i de hertil for afvigte ar indkomne Anmeldelser om dødfødte Bern for Senter: Om me-Sogn, findes emtalt en 70aarig boiftuvidende uexamis neret Gjordemoders slette Behandlingsmaade, har Stiftsphysitus i Ribe-Stift, Justitsraad Fridsch, i sine herover afgivne Bemærkninger, ytret, at det billigen burde forbydes flige Perfoner at practisers. Cancelliet maa i den Anledning anmode Hr. Kherren behageligen at ville underrette fornævnte Justitsraad Fridsch (1) Cee Regt, 21 Novbr. 1810. Fridsch om, at Cancelliet, som aldeles billiger denne 15 Novbr. hans Formening, holder for, at det tilkommer ham, som Stiftsphysicus, at paafee deslige Nordener hævede, deb, paa Embeds Wegne, at requirere det Fors nodne i saa Henseende af Stedets Øvrighed. Ganc. Circul. (til Landmilice-Sessionerne), 15 Novbr. om hvo der ved Setsion udløses, deres Qvalitet som udskrives, ei Nogen sem Reserver, og de Leiedes Pligt (m) I Følge boieste Befaling fulde Man herved tila kjendegive samtlige Landmilice. Sessioner: 1) at ved næste Session og fremdeles bor ikke udløses andre end de, hvilke have tjent fulde 8 Aar ved Linietropperne, og 6 Nar ved begge Gardercorpserne; samt at de, som saaledes udløses, cre pligtige at slane som Overcomplette, indtil de ny Rekruttez ere dresserede, hvorimod de, som ved Linietropperne have tjent i 6 Mar, iberegs net det Nar, i hvilket de ere udskrevne, ikke i de 2 fol. gende Nar i den almindelige aarlige Samlings. Tid indfinde sig til Erercitie, men fun naar Opbrud og Marsch paakommer: a) at, uagtet Afgangen de 4 ferste Aar vil være uforholdsmessig ringe mod de 4 derpaa følgende Aar, bor alligevel Deel af den fulde Styrke udskrives til Armeens Rekrutering, og ingen anden tilfældig Afgang besættes end den, som finder Sted iblandt det fra 1807 af udskrevne Mandskab; dog undtages begge Garbercorpferne, hvor al Afgang i det for 1803 af leverede Mandskab maa besættes: 3) at alle Leiede, i Medfor af den, efter hoieste Bes faling, under agde Martii sidftt. udfærdigebe Circus Tairs (m) See Plat. 14 Novkr. og Gircut. 27 Decbr. 1806, Plac. 6 Novbr. 1807 09 Forordn. 15 Febr. 1308. 15 Norbs, lait. Skrivelse, ansees pligtige til at tjene i lige Tib med alle de øvrige Tropper i Almindelighed: 4) at, ligesom i Hertugdommene ikke udskrives Reserves Soldater, saa stal for Fremtiden en saadan Udskriv ning for Danmark heller ikke finde Sted; thi da efter nærværende Indretning den tilfældige Afgang, som finder Sted, naar Regimenterne ophelde sig i deres Garnisoner, først erstattes ved næste Session, faa Sorifalder Hensigten med Reservers Udskrivning: 5) at bec til næste Session Ingen udskrives med lavere Maal enb 61 Zommer; og bet bet paasees, at de, som udskrives med denne Heide, have Legemsbygning til at bruge de Baaben, som de bestemmes for, fanat at de kunne udholde de med deres Stand følgende Besværligheder. I Øvrigt bliver Tiden til Rekrutternes Mede for næste Har den samme som hidtil. 15 Novbr. Canc. Circul. (til Landmilice-Sessionerne, dißvictoiis, i Danmark), ang. Soldat-Antallets Fordeling paa Districterne. Fra General Krigscommissairen i Danmark, Kherre Driberg, har Cancelliet modtaget en af ham forfattet tabellarist Liste, som oplyfer samtlige Districters Stils ling efter Sessionen 1806 med hensyn til det Mand, stab, som ved Sessionen 1807 har Udskrivnings- Alber, 20 Mar, og hvoraf, med Indbegreb af de 1806 udskrevne Reserve-Solbater, Udskrivningen næste Har bor bestrides, samt hosfølgende Upfkrivnings Meparti tion, grundet paa bemeldte tabellariffe Listes Judholb, Hvorefter Districterne forholdsmessigen bør deeltage i bet herefter i Overeensstemmelse med alleen. Placat af Gears Dato bestemte Udskrivnings- Hovebtal 2656 Mand Mand, som er Deel af Temeens Styrfe i Danmark, 15 Novbr. og hvortil Districterne ber bidrage saaledes: det iste Sjellandse District 420 Soldater, det 2 det Sjellandske District 565 det Fpenske District 459 det iste poske District 423 - det 2bet Jydske Districk 354 det 3die Jydske District 435 i Alt 2656 Soldater. Ved at underrette samtlige Sessioner om denne Ud- Skrivnings-Repartition, imed hvilken Cancelliet Intet finder at erindre, skulde Man tillige, til fornøden Jagttagelse, og derefter foiende Goranstaltning, fastsætte følgende: 1) de af Districterne udskrevne Soldater bør leveres Corpserne og Regimenterne efter den fra det Kongl. Generalitets- og Commissariats Collegium modtagne Bestemmelse, hvorved tillige vil blive opgivet Lid og Sted, naar og hvor Mandskabet skal misde. 2) be usevante Linietropper fra 20 til 24 Mars Lægds. rulle. Alder bør indkaldes til Mode for Landmilice- Sessionerne, for der at behandles til Ubftrivning for Land Krigstjenesten efter Anordningerne. 3) da Udrederne af de nationale Gefte ere berettigede til, paa foreskrevne Maade at vælge Rotter og Dragoner til de af bem holdende Heste, fan ber alle vacantblivende Rytters og Dragon Nummere, fremdeles som hidtil, besættes ved Sessionens bog at det dertil anvendende Mandskab becourteres ved. kommende Regimenter i det Zal, som tilkommer dem efter Generalitetets Bestemmelse. 4) 15 Novbr, 4) ved Udskrivningen for Artilleries Corpset bliver, som sædvanlig, at iagttage: 18 Novbr, 21 Novbr. a) at i Sjelland udskrives: Dele af Cronborg-Amt] Deel af Falster Dele af Sors: Ame Artill. Kubßene ubs frives paa sædvanlige Maade i de 2 Jejellandske Districter. b) at i Fyen de Artillerister, som udskrives, tages i Egnen af Nyborg: eg Strib:Skandfer. c) at i Iydland de Artillerister, som udskrives, tages langs den oftlige Kyst fra Fladstrand til Fredericia. Nomiralitets- og E. Collegii Prom. (til Inds rulleringschefen for Christianssand- District), ang. Skibsmandskabs Mynstring ved Indrulleringen.

De til Christianssans ankommende Skippere behove, efter meddeelt Practica, ligesaalidet at mynstre med beres Mandskab ved So Indrulleringen samme steds, som andre Skippere, ber formebeist contrair Wind, eller af andre Warsager, antebe Christianssand, uden der at losse eller labe; med mindre der enten ved Afskedi gelfe eller Ombytning skeer negen Forandring med drres Mandskab; i hvilket Tilfælde be paa sædvanlig Maede bør mynstre med deres Mandskab for Indrulles ringen; hvilket saaledes tilkjendegives i Gjensvar paa Hr. Command. Forespørgsel desangaaende, under 7de benne Maaned. Rescr. (til Lolland-Falsters Stiftemtmand og Biskop), at Sognepræsten i Nystad, Profeefer Skov, made fritages for fattigvæsenets Be Styrelse i Nystad, hvorimod den refid. Capellan samme fteds Reds, Hr. Holst, haver at decltage med de øvrige 21 Novbr. Lemmer af Nystad Fattigcommission i Bestyrelsen af Fattigvæsenet sammesteds. (n) Canc. Prom. (til Amtm. over Svendborg 22 Novbr. Amt, og Notits til Fyens Biskop), at vedkom mende Herredsfeged skal overtage Stiftevæsenet og Overformynderiet paa Vinding Herreds Præsters Annip, og Mensal Gods. B. G. R. og Gen. Zoldk. Circul. (til samt 22 Novbr. lige Zold og Consumtions Betjente i Dans mark), indeh. Kongl. Resolution af 7de d. M., at Brebrene Herberg i Husum maae i Danmark, med halv told efter Tarifen, indføre de paa beres Trykkerie oparbeidede trykte Cattuner, (hvilke hvide ere kjøbte paa indenlandske Auctioner over Ostindiske Ladninger) indtil et Belob af 10000 Rdlr. aartig. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. 22 Neubr. at Rite Ripbstæd ei fritages for Uredelse til extras ortinaite Indqvarterings Omkostninger. Gr. Brd Skrivelse af 17de Dennes har Magistraten i Ribe forespurgt: om den ved Plac. af 19be Julii fibftet paabuone Afgivt til udredelsen af den extraordinaire Indquarterings Omkostninger, bør erlægges af Ribe.Kjøbstads Hartkorn eller inte. Anledning heraf maae vi tjenstligst anmode Hr. Kherren om, behageligen at ville tilkjendegive bemeldte Magistrat, at da Placaten bestemmer, at Bidraget skal udredes af Alt, saavel privilegeret som uprivileges ret Hartkorn, af hvad Navn nævnes fan, saa kan Ribe Kjøbstæd ikke fritages for, af dens Hartkorn at erlægge denne Afgivt. Ab (n) 3 Anledning of Professorens Forestillinger er til de Samme en Cancellie-prom. af 40e Octobr. 1806. 22 Novbr. 22 Novbr, Admiralitets, og C. Collegii Prom. (til Sherre Driberg, Generalfrigscommissair i Danmark), at mod Gaardmandspas afgives So-Patentet. I Overeensstemmelse med Hr. Kherrens Judstilling af 14de d. M., har Collegium resolveret: at den Selimit, der i Følge Forordn. af 8de Jan. 1802, §. 27 h, er berettiget til Gaardmandspas, bor ves Sammes Modtagelse afgive sit So.Patent, hvis No. anferes paa det ham meddelende Gaardmandspas, samt at det Passet paategnede Patent No. alligevel bør feres i Hovedrollen i den dertil indrettede Rubrikke; for at den i Hovedrollen indførte Følge Orden af Pa tent No. paa denne Maade uforandret kan vedligeholdes; hvilket Hr. vilde behage at communie cere samtlige danske Selimit-Districter. 2bmiralitets- og G. Collegii Prom. (til ens, hver Indrulleringschef i Storge), ang. nøiagtigen at beregne Fodspengene, m. v. om Boder og Oldermand-Salarium. 3r. Da Collegium ved indkomne Anfegninger fra Bots ferne paa forfjellige Steder i Norge, og Beregninger over deres Fortjenester, som Man ikke har kunnet forklare efter Plac. af 11te Jan. 1805, et kommet til Kundskab om, at an paa fine Steder i Norge ikke rigtig har læst og forstaaet denne plecat; og at Man beregner Lods: cg Milepenge noget forskjellig Saa vilde Hr. indsærpe samtlige deres Dibermænd deres Pligt til at beregne Lods: og Miles pengene albeles nøiagtigen efter Placaten, uben at sammenblande dem med nogen af de Taxter, der indes holbes i Forordn. af 19de Maji 1763, hvilke ere alde les ophævede. Ligeledes har Collegium fra forskjellige Stebers Lodsregnskaber i Norge erfaret, at Lodsolders mæns mændene ikke paa alle Steder beregne sig Didermands: 22 Novbry Salarium af den fgivt, der erlægges af de i den 7de §. i Forordn. af 19de Maji 1763 ommelte Stibe, der ei ere pligtige til at bruge Leds, men blot at erlægge ommeldte Udgivt, uagtet Didermændene i Følge ommeldte §., og den 6te, 8de og yde i Plac. af 11te Jan. 1805, dertil ere berettigede. Hr.... ..... vilde altsaa behage at tilfjendegive samtlige deres Oldermænd, at de mane beregne sig Salarium af denne Afgivt, som Collegium finder at de titsomme. Da Ermacias og varantaine Dagpengene itte fulle regnes til den Lodsfortjeneste, booraf der, efter den 6té §. i Placaten under Irte Jan. 1805, stat svares Afgivt enten til Didermanden eller til Andre, men alene tilfalde den Lods, der fortjener og modtager dem: saa ville St....... tilkjendegive samtlige Den underlagte Loddoldermænd Saabant til Jagttas gelse i Regnskabet, og Bekjendtgjørelse, Enhver for sint Lodser; og maa det tillige observeres: at Hvis der i Districtet fulde existere Blangvetter til Lodsfedle, hvorpaa Etmaals Pengene skulde være anderledes an forte, nemlig med under den Summa, hvoraf fulde. svares Afgivt, de da blive forandrede i Overeensstem melse med denne Resolution. Anledning af beetil - indkommen Forespørgsel fra nogle Lodsolbermænd om: hvor øderne i Rodssager fulde falde hen? tilfjendegives Hr.... ..... herved til Efterretning og Jagts tagelse: at de skulle tilfalde Lobe.Understøttelses: Kassen. Rentet. Prom. (til Stiftamtm. i Ribe), ang. 32 Novb. Indberetning om dæmpede Sandflugt Strat. ninger. (o) (o) See Prom. 4 i 1867. VI Deel 13 Bind. aset 6. 22 Novbr. Da Kammeret onsfer sig underrettet om, hvor mange Tønder Land Sandflugts Strækninger, der omtrent befandtes i enhver af de vedkommende Sanda flugtscommissairers Districter i Nibe-Amt, da Samme blev dem anbetroet, og ligeledes hvor mange Tønder Land deraf ere blevne beplantede og bedækkede, saa maae Man herved tjenstigen anmode Hr. Kherren om, De vilde behage derom at indhente og hertil indsende Efterretning fra vedkommende Sandflugtscommissais rer. I Øvrigt maae Man herved anmode Hr. .... om, at De vilde behage at tilkjendegive samtlige Sandflugtscommissairer, at de for Eftertiden i deres aarlige Indberetninger om Sandflugtens Tilstand i en særskildt dertil indrettet Rubrik, Enhver for sit District, maae gjøre Forklaring om, hvor mange Ter. Land af Sandflugtsstrækninger der omtrent hvert Har ere blevne plantede og bedækkede. 28 Novbr. Rescr. (til Amtm. over Bornholms-Amt), ang. Statte Signing i hver af de Bornholmske Kjøbstæder snarligen at gjores. (p) §. I. Gr. For at forebygge det Opheth i Statteligningens Joersættelse, som biotit undertiden at bave funt et teb i de bornholme sjøbstæder, faslieties efterfølgende Regler i Henseende til Tiden for dens Affattelse udi bemeldte Kjøbstæder: Vedkommende Byfogder skulle inden hvert Aars 4be Januar overlevere de udnævnte Zareerborgere Udskrivt af det Reglement, som efter Rescr. af 2den Martii 1787 fat forfattes over Byens visse aarlige §. 2. Ubgister. Tapeerborgerne skulle derefter tilende. bringe Ligningen i faadan Ti6, at i det mindste 30 Matricul-No. blive paa een Dag ansatte til Statten. (p) af Gott. Rib, 1867, No. 41, S. 652-654. De De skulle ved deres Ubrister tilsætte Datum, naar 28 Novbr, Signingen er bleven udfærdiget og underskreven, samt §. 3. afsendt til de eligerede Mænd. Ligeledes skulle de §. 4. eligerede mænd ved deres befalede Pantegninger anfore Datum, naar Ligningen er afsendt fra hver især, samt den yngste Repræsentant paategne, naar den af ham er afsendt til Byfogden; og maae den ikke opholdes hos nogen Repræsentant længere, enb i 2 Dage. Til Ligningens Igjennemgaaelse tilstaaes §. 5. Byfogden en Zid af 8 Dage. Nant Vedkommende §. 6. ikke til den foreskrevne Zid iverksette Foranforte, og de for det længere Ophold ei tunne anføre nogen grundet Undskyldning, bemyndiges Amtmanden til, at belægge de Skyldige med en Malet of a Stoic., hvilken Mulet seat tilfalbe Stedets Fattigvæsen, og, i Mangel af mindelig Betaling, inddrives ved ud. pantning. Endeligen ber Tapeerbergerne Sondagen, §. 7. førend de begynde deres Forretninger, lade fra Kirkez stævne bekjendtgjøre Tid og Sted for deres Samlins ger, og opfordre Enhver, som i den Anledning maatte have Noget at erindre, dermed i Tide at fremkomme. Rescr. (til Fyens Stiftamtmand), indeh, 28 Norbi, ny Repartition af det Fyenske Stiftsphysi cats faste aarlige øn. (q) Gr. Da Kongen er bleven foredraget, at den vrd See feriptet af 24de Martii 1724 for det Fyenste Stiftephyste cats aarlige Bøn, 400 dtr., bestemte Repartition for nærværende Tid er usuldstændig, formed ist de Ferandrine ger, som siden bemeldte Aar ere foregaaede, deels derved, at endeel Embeder eve indgaarde og Andre i deres Sted epkomne, og deels ved andre indtrufne Omstændigheders og derfor forestillet et af Stiftamtmanden forfattet Forslag til en ny Repartition af den for ommeldte Stiftsphysicus tillagte Løn,

1. 2

Saa (a) Af Samme, Sto. 42, S. 662-666; see S, 22 Octobe 1734 98 Prom, 14 Junii 178328 Novbr. Saa bifaldes dette Forslag, og, i Overeensstem melse dermed, fastsættes: at ligningen af Stiftsphys. catets Løn herefter skal fece saaledes: 1) af hovedgaardene udredes: a) de fri Hovedgaarde, der ere i Obense-Amt 4 I i Svendborg-Amt 56 i Assens: eg Hindss gauls:Amter 21 i Att 118 betale hver Rdlr. 32 ß, der udgjør b) de ufri Hovedgaarde, der ere 1 Obense-Unit 2 i Svendborg-Amt 10 i Assens og Hinds sants Amter I i Att IZ betale hver 1 Retr., der udgive er 157 d. 328. 13 a) of Kiøbstæderne betales: 17000. 32. 19 d. 13 = Odense. Nyborg Svendborg 9 = Nudkjøbing 8 = 399. Faaborg ◊) 5 3 Assens 9. Middelfart 3 3 38 Bogense 4 = 3 Kierteminde 77 = 31 Rd. 645. 3) 3) Geistligheden og Cathedralskolen i Oden: 28 Novbr. se svarer: a) Biskopen x Rift. b) Sognepræsterne, der ere paa Landet, i Odense: Amt 39 iSvendborg Amt 57 i Assens- og Hinds. gauls:Amter udi Kjøbstæderne 26 i hele Stiftet 12 i Ult 134 hver 64 s., der udgjør den resid. Capellan ved St. Knuds Kirke i Odense 6) Odense-Cathedralskole er 89 = 32. 64 4. 95b. x Rdlr. 3 = 4) Verdslige Embeber erlægge: Stiftamtmanden 3 Amtmænd hver 1 Rdlr., gjør 1 General. Krigscommissair I Krigs og Land Commissair 3 Amtsforvaltere, hver 648., gier Borgemester og Raad i Odense, der bestager af 3 Versener, hver 64 B., udgict 9 Byfogder og 9 Byskrivere, Hver 40 8., gjør 9 Told og Consumtions-Inspec teurer, hver 64 B., gjør I's 2 = 645. 7 48 6 = 3 6. ateris 29 d. 168.

• : 3

9 Post: 9 Told. og Consumtions-Kasse rere, Ever 64 B., udgjør 28 Novbr. Transp. 29 Rd. 16 5. 3 = 72 9 Vestmestere, hver 40 6., gjør 7 Herredsfogder og 7 Herreds fivere (r) bver 40 B.; boa, de Baag- og Vends Herredsfogdes rie er deelt imellem Byfogderne i Assens eg Middelfart, faa sva re Disse, som Herredsfogder, fun hver 20 ß., og altsaa bliver det Hele 15 Birkedommere og 15 Birke frivere, hver 32 f., udgjor 4 Branddirecteurer, hver 32 F., udgjør 9 Apothekere, hver 40 s., gjør et 5. 10 2 $ I # 32 3 F 72 53 Rd. 28 Novbr. Tilsammen 400 Rd.. Denne Repartition at gjelbe fra 1ste Jan. 1805, og Det, der efter Samme bliver at opkræve mere end den gamte Repartition, snarest muligt indfordres og uds betales Vedkommende: Det, som efter dette Rescript, bliver af en Gerregaard at udrede, sal, naar Hoved. gaarden ubparcelleres, tilsvares af Sovedparcellens Eier. Rescr. (til Biskopen i Nærhuus), x) at Kjorus Præstegaard i Tamdrup Sogn maae af Eftermanden i Embedet betales nuværende Sognepræst i Tamdrup Hr. Jens Borgens Enke eller Ars vinger med 400 etc.; og 2) at denne Sum mane For Fremtiden bestemmes som Indløsnings-Sum for bes (r) En her inbleben geil er rettet ved Rescr. 10 prit 1807. bemeldte Præstegaard, naar Samme ved Afleveringen 28 Novbr. befindes at være i god og forsvarlig Stand. (Efter Anfoaning fra ham, som androg, at de til Præst gaarden i Aaret 1794 ublagte Braninger bare gamie og forraadnede, samt 8 Har derefter behøvede Ombygning og Reparation, der kostede ham 1600 Stdir.) (s) Rescr. (til Stiftamtmanden over Walborg: 28 Novbr. Amt), ang. Penge for Passage over 2 Broer og en Vese ved Galliær hovedgaard. (t) Gr. Efter Ansøgning af Kjøbmand Niels Nielsen Færch af Ribe, som er Gier af Haitjar: Hoyedgaard under Aalborg-Amt, at, naar han ved Halkjær Hovedgaard op fører en Bro over en em af Siimfjorden foruden den Nær værente, eg imellem begge opfylder en forboieb Base, han da maatte blive berettiget til at oppebære forhøiede Bropenge af de steifende, Taavetion af Kreaturer, for hver Gang de passere Breen, bevilges: At fornævnte Kjobmand C. 1. Sard) mane, naar han har bygget de omtalte 2 Broer, og istandsat Bafen, og begge Dele ved lovligt Syn befindes tilbortis. gen istandsatte, saalænge han tilberligen vedligeholder begge Broer og Basen, være berettiget til at oppes bære følgende Bropenge af de Reisende eller Kreature, for hver Gang de passere over Samme, nemlig: af en Vogn med 6 Heste en Dito med 4 Hefte en Dito med 2 Heste en Hest eller vægshaved et fet eller en Salv 3 Lam, biin effer Grife 8.§. 4 = 33 3 I Is hvorimed Gaaende ber passere frit, lige saavel som De, der befordres i Kongereiser, eller reise i Embedsforretninger, eller ere af Halkjær Hovedgaards egne Bone

• 4

(s) Undre Præstegaarde betales med 500 bir., i Følge R. 29 Octobr. 1802. (c) Af Goll. 3d. No. 41, S. 654 09 655. 28 Novbe. Bønder. Saa bør og de Reisende hverken Dag eller Nat foraarfages Ophold ved Bommens Wabning eg Bropengenes Erlæggelse, ligesom der og uden for Bems bufet bor opbenges en fort Zavle, hvorpaa med store hvidmalebe Bogstaver og Zal anføres denne allernag digst bestemte Taxt. 28 Novbr. 28 Novbe. 29 Novbr. Rescr. (til Amtmanden over Buskeruds- Amt), at Plac. af 29de April 1791, ang. Betaling for examinerede Gjordemodre i Dan mark, m. v., indtil videre extenderes til dette Amt; saavelsom at, ligesom en Gjordemoder bør uden Be. taling betjene de Fattige i Districtet, saa bør og, saas vidt bemeldte Amt anganer, vedkommende Fattigfaefe vdrede de derved forefaldende Skpos-Omkostninger, ba en af Sognepræsten ubstadt Attest bor, i Tilfælde af Uvished og Klager, afgjøre, om Vedkommende ogs faa ere formuende til at abeebe den ved Placaten bea stemate Betaling; samt at den de examinerede Gjordes mødre tilkommende Betaling, faafcemt Vedkommende ei i Mindelig heb erlægge Samme, mane ved Lopant ning foranfialtes, inddreven. (v) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), at der ikke kan være at agte paa den af 5. C. 6. og Hustru indkomne Unfegning om, at det mantte forbydes deres Son Benned Jenssen at indgane 2gteskab med Pigen Ellen Rieftine. Canc. Prom. (til Fyens- samt Bolland-Falsters Biskop), at det mellem Præsteskabet i Spens Stift oprettede og under 5te Dec. 1794 (u) f Coll. Tid, 1806, No. 51, G. 81%. Con confirmerede Brandfocietat gjelder ogsaa for Lots 29 Novbr. lands og Falsters Stift. (Paa Forestilling fra Dettes Biskop, at Soadant maatte vedblive, uagtet dei fra pens- Stift er adstilt.) (v) Canc. Circul. ang. Indberetning om de i 29 Novbr. Vacancer constituerede Læger. 6r. Da det Kongl. Sundhedscollegium for Cancelliet har ytret det Ønske, at det maatte paalægges Vedkoms mende, naar der, ved indtreffende Bacanfer i medicine og chirurgie Embeder, conftitueres en Lege, at unders rette bemeldte Collegium om, hvem der saaledes er bestiks fet, til at forestaae den vacante Post: Saa skulde Man anmode Hr. . . . . . at ville i paas tommende Tilfælde uopholdelig herom meddele Sunds hedscollegiet den fornødne Underretning. Rentek. Prom. (til matmanden over Svens 29 Novbr. borg-mt), ang. Fæstegaardes Bortsælgelse, paa Vilkaar, at de svare Kjøberen Hoveries Penge. Gr. J Anledning af den ved Kherrens Skrivelse af 11te d. M. indsendte Forespørgsel fra Landsdommer og Herredss foged Baden, om hvorvidt det, ved Bøndergodfes Salg fea complette Sabegaarde, kan være Sadegaards Eierne tilladt, as bortfalae gæstegaarde til 3die Mand, paa Bila Faar, at efteren al være pligtig til, foruden øvrige Afs givter af Gaarden, at svare til Kjsberen overie-Pen se, som han iftedet for Boverie in natura har været accor Søret med Sædegaards Gieren om, hvilket landsdommer Baden formener at ftride imod den Kongl. Resolution af 9de Martii 1791? fulde Man ikke undlade herved tienft ligst at melde til behagelig Efterretning og Bekjendtgjø telse for landsdommer og Herredsfoged Baden, At Rentekammeret ikke anseer det omspurgte fee utilladeligt. Gen. Lb. Deconomie- og E. Collegii Prom., 29 Novbe. (til Amtmanden over Rseskilde-Amt), ang.

• 5

(v) Fuldstændigere bestemt ved Rescr. 2 Febr. 1810. 29 Novbr, fei Befordring for Brand Directeuren til Unders søgelse af opkomne Ildebrande., Amtsforvalter Schwindt har tilsendt Collegiet vedlagde quitterede Regning fra Postmesteren i Reeskilde med Branddirecteurens Paategning, angaaende en leiet Vognmands Befordring for Branddirecteuren til og fra Tjereby i Anledning af en Ildebrand, og begjert, at de derfor udbetalte 1 Rdlr. 70 ß. maatte ham res funderes af Amtets Brandhjelpspenge. I Unledning af forhen hertil indkommen Forespørgsel om Befordring for Branddirecteuren til de anordnede Undersøgelser efter en opkommen Ildebrand, har Collegium under 17be Jan. 1801 og 19de Febr. 1805 tilfrevet Amts mændene i Aarhuuss og Svenborg - Amter saaledes: Bed der 7de §. Litt. A 3bie Post i Forordn. af 26de Martii 1800 er Branddirecteuren paalagt, efter en Hver Ildebrand at foretage en Undersøgelse paa Brandstedet, og derom at meddele vedkommende Dommer de indhentebe Oplysninger, tilligemed hans Inbbes retning. Da denne Undersøgelse staaer i Forbindelse med Politiet paa Landet, formener Man, at med Bes fordring dertil vil forholdes efter den 28de §. i Forordn. af 25de Martii 1791, da Branddirecteuren uden saaban fri Befordring ikke vil kunne opfylde denne Deel af hans Embede. Hvor Branddirecteus ren skal indfinde sig blot for at undersøge en fere fals den Ildebrand, vil fri Befordring i Dvereensstemmelse med bemeldte §. altsaa være at give af Sognet, sans meget mere, som bet ikke ofte kan indtræffe, og følges lig ikke falde Almuen til nogen mærkelig Byrke, men hvor han tillige teqvireres, for at lade Skaden tapere til Erstatning af Brandforsikringen, vil denne Befordring af af Reqvirenten være at tilveiebringe eller derfor at ud: 29 Novbr. rede Betaling. I Overeensstemmelse hermed stulbe Man altsaa anmode Amtmanden, om at see Amts. forvalter Schwindt de ovenmeldte af ham udbetalte 1 Rble. 70 s. igjen godtgjorte. Gen. Ld. Deconomies og G. Collegii Prom. 29 Novbr. (til Amtmanden over Weile-mt), at Beboerne paa Hederne maae have visse Lofter af Græs terv, stregne med Leer. Ligesom Man, efter foregaaende Correspondence med det Kongl. danske Cancellie under 23de Martii f. 2., har tilmelder Amtmanden over Beite:Amt, at det i Almindelighed kunde tillades Beboerne paa Hederne under Veite:Amt, at lægge Lofter over deres aabne Bryggerhuse, Storsteensstuer og Bagerovne af Seper eller Græstørv, overstrøget med tilberedet Leer, og siden endnu engang overtrukket med Leer og Kalk; skulle man og i Antebning af den under 12te Aug. sidst. tilsendte. Ansogning fra Jacob Gpdesen af Morskou med Flere, om Tilladelse til at lægge Leer= Tofter omkring ved deres Dvne og Skorstene, henhol de sig til ovenmeldte Skrivelse af 23 de Martii f. . Rentek. Prom. (til vedkommende Amtmænd 6 Decbr. i Indland), ang. de paa Sandflugtsdæmp ninger i Jydland, til Udgang 1805, medgaaede Omkostninger at erstattes af Hartkornet. Under 28de f. M. har Hs. Kongl. Majestæt resole seret saaledes: "Wi bifalde allernaadigst, at ved Res partitionen af be til Sandflugtens Dæmpning i Sydland siden Forordn. af 19de Septbr. 1793 udkom, af 6 Dechr, ef vores Kasse forsendte og Samme ei endnu erstat tede Omkostninger, medtages i vebkommende Amter alt privilegeret Ager: eg Engs: samt Stovßylds-Hart. Korn, af hvab Navn nævnes kan, til Bidrags Ube redelse, ligemed det Uprivilegerebe." Hvilken Kongl. Resolution herved communiceres (Tit.) til Efterrets ning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Dg da Kammeret, i Overeensstemmelse med allerhøistbe. melbte Resolution, har resolveret: at af de Udgivter, som af den Kongl. Kasse ere forskudte til Sandflugs tens Dæmpning i.... Amt, siden Forordn. af 19de Septbr. 1792 udkom, indtil Aarets Udgang 1805. hvilke i alt beløbe sig til (x), naar fradrages de Mulcter, som Zid ester Anden ere indbetalte paa Amtstuen, og igjen tillægges Deel af 208 Rdlr., eller 23 Rdlr. 10% s., som ligeledes Tid efter Anden tre udbetalte før nogle af Professer Wiborg fores tagne Reiser paa Sandflugts-Strækningerne i Iydland, for indeværende Aar skal udredes 8 Skilling pr. 6 Decbr. b. Hartkorn af Amtete fri og ufri Agere og Engas Hartkorn, men af Stovkylbs. Hartkornet ikkun det Halve, eller 4 Stilling pr. Ed.: saa anmodes herved Amtmanden om, at drage Omsorg for, at ommeldte Andeel af Sandflugts.Smtefiningerne bliver, saasnart muligt, paa Amtstuen erfagt, og tit Indtægt bereg Bet. Om hvad der ellers i Anledning af denne Skrivelse foranstaltes, vilde Amtmanden gjøre forne den Indberetning til Kammeret. Canc. Prom. (til samtlige vedkommende Eme bedsmænd), noie at paasee, at Delinqvents ine (x) 2,916 Sbr. 2 t. ro f. i Stibe: og 5,845 dir. 4 f. 10 5. i Ringkjøbing-mt. inder, som indbringes for at arbeide i Kiøbenhavns 6 Dechr. Tugt eller forbedrings-guus, ille medtage beres Born, med mindre disse skulde være under eet Nas gamle, og Moderen gas dem Die, i hvilket Tilfælde det synes haardt, at berore Moderen Barnet. (Saasom Avindespersoner, der blive hendømte til Arbeide i dette Huus, ikke sjeldent indbringe eet eller flere af deres Børn, hvitke, medens Moderens Straffetid vedvarer, ere Stif telsen til Byrde, og hvis Opdragelse imidlertid tildeels forfømmes.) (y) Admiralitets- og C. Collegii Prom. (til Se, og 9 Decbr.. Lanb-Krigscommissairen i ifte Sjellandske District), hvorved bifaldes, at de i hans Forestilling af sted. M. omhandlede Selimiter, der i Zaret 1805 ere blevne 2de Gange udcommanberede, og hver Gang vare uns der Hværvingen 2, 3 à 4 Maaneder, ikkun derfor ved Sessionen ere blevne godtgjorte hver et Zogt. Rescr. (til Nordlandenes og Finmarkend Bi- 12 Decbr. stop), at 1) Sognepræsten for Brono-Præ stegjeld, herefter til den resid. Capellan sammesteds, ikkun skal afgive den 6te Deel af Sognekoldets visse Indkomster, og af de Uvisse den 4be Deel; 2) Guter tjenestene Forretninger i Brone Præstegjeld Fulle face ledes fordeles, at Capellanen, i det Halvaar fra Sce tober. Maaneds Begyndelse indtil Maji Maaned, forretter ene Tjenesten ved Baadsaas, Selstads- og Viigs Kirker, og Sognepræsten imidlertid ved de øvrige Kirker. (I Anledning af Biskopens Forslag.) Canc. Circul. (til begge Rigers Kjøbfied: 13 Dechr. Over-Øvrigheder), at ville paasee, at Ansegninger om Confirmationer paa Megler- og Piber (y) 2f Coll. Bid. 1807, $o. 6, . 93+ 13 Decbr, Pibeclarerer: Bestallinger herefter blive indgivne til det Kongl. General Land Deconomie: og Commerce- Collegium, igjennem hvilket Collegium, som Det, hvorunder Meglerfager i Almindelighed benhore, bestige Confirmationer for Fremtiden blive at udfærdige, (som det er med Cancelliet saaledes blevet forenet om.) 13 Decbr. Canc. Circul. (til samtlige Biskoper i Danmark), ang. Amts og andre Provster, Kir- Fers Udgivt til Begge, samt ved Draftekaldes Vas cance, at indberette om Indkomst til de Forste. (2) Gr. Lig som se. Majeßæt, ved en under 5te d. M. udgangen forordning, har anordnet, at der i ethvert Amt... (a) Biskop conftitueres, m. b. : Saaledes har det behaget Wllerheitsamme, ved allers naadigst Resolution af samme Datum at fastsætte: 1) at Amisprovsternes Indkomster skulle bestaae: a) i 5 Ndir, aarligen af hver Birke i Amtet, som skulle erlægges istedet for den 1 Rofc., Herredsprovsterne hidtil have nybt, deg saaledes, at Amteprousten ikkun nyder 4 Rdlr. af hver Kirke i de Herreber, i hvilke der endnu ere Herredsprovster, hvilke ere berettigede til den 5te Nole.; b) i Præstetienden af 800 til 1100 Ter. Hartkorn, efter hvert Amts locale Omstændighe ber, uden dog at tillægge Accidentserne eller Smaas Redsel af samme Hartkorns Beboere, hvilken Ziende tages fra tvende, eller, om det maatte eragtes for nedent, fra flere Sognekald i Amtet, som først blive lebige, og ere af gobe Jubkomfter; dog saaledes, at der bliver tilbage i det mindste 400 Rotr., foruden Præstegaarden med Avling for hver af de Mænd, der, som Provstens Vicaries, bestilles til bemeldte Sogs (z) 2f Coll. Zib. No. 50, S. 789-792. (a) ligesom §. 1 i Fd. 5 Decbr. 1806. ne 13. nefalb; c) fri Bopæl, som, naar den ikke paa anden Decbr. Maade kan tilveiebringes, fat anskaffes paa Antets Bekostning, paa det beleiligste Sted, helft i Nærheden - af Amtmanden: 2) at det, som en fereløbig For. anstaltning, fastsættes: at, faasnart i et Amt et godt Sognefald af saa meget tiendepdende Hartkorn bliver ledigt, at deraf fan tages 300 til 600 Edr. til Amts. provstens Indkomst, Amtsprovsten da strap kan be. stikkes paa Vilkaar: a) at han modtager det ledige Sognekald som tillige Sognepræst, med den For pligtelse, at holbe en Personel Capellan til at varetage de præstelige Forretninger, nagr han selv kaldes til de Provstelige, hvilken Personel-Capellan skal udnævnes af Hs. Majestæt, og Vilkaarene af hans Len ning, m. v., ved hans udnævnelse tillige bestemmes: b) at Amtsprovsten ftrap tillægges 4 Rdlr. aarligt af hver Kirke i de Herreder, som endnu have Herredsprovster, men 5 Rdlr. af hver Kirke i de andre Hers reder under Amtet: c) at han, faasnart der ved flere Sognekalde-Bacanser kan tilveiebringes en Indtægt for ham af 800 til 1100 Tor. Hartkorns Præstetiende, foruden Kirkepengene, steap seal seatræde Segnekalbet, og nyde sin Leaning paa den ovenfor i første Afdeling fastsatte Maade. I at tilmelde D. H. dette til Efterretning, maa Cancelliet anmode Dem om, at De, naar Vacanse indtræffer i et af de, i det Dem an fortroede Stift, værende geistlige Embeder, til Can celliet vilde indberette Belobet af Embedets tiende ydende Hartkorn, samt meddele Deres Lanter, om og hvormeget samt fra hvilke Byer Noget af Tienden maatte kunne henlægges til det eprettende Amtsprovstie. I Øvrigt hat Cancelliet, efter He. Majestærs - tils 13 Decbr, tilfjendegivne Willie, tilsendt samtlige Biskoper i Nor ge Exemplarer faavet af fornævnte Forordning om Amtsprovsters Bestikkelse, som af den angaaende Beifts fighedens Seifter m. v., med Anmodning, at mede dele deres Betænkning, om hvorledes og med hvilke Modificationer ovennævnte Indretning, i Henseende til Amtsprobsters Bestikkelse, beqvemmeligst kan inds føres i Norge, samt om de formene, at Noget kunde. være at erindre imod, at sidstnævnte Forordning uds vibes til Norge (b), boorhos Collegiet har anmodet Biskoperne at foranledige, at, naar En af de nuvæs rende Provster afgaaer, der ba ingen ny Provst, indtil videre, igien vorder ansat, men at der i saa Fald conftitueres en af Provstiets Præster til, imidlertid at varetage de provßtelige Forretninger. 13 og 16 Sanc. Circul. (til begge Rigers Over-v- Decbr. (c) righeder og Biskoper), ang. hvad end videre §. I. i Henseende til docfedte Born paaligger jordes mobre, Læger og Geistlige. - Gr. Da de Efterretninger, angaaende dødfødte Børn fem i Følge Canceüiets Circulair-Skrivelse af 24de Decbr. 1802 aarligen indsendes, ikke ere faa fuldstændige, nøiage tige og eensformigen indrettede, som til Hensigtens Opnaaelse udfordres, faa har Cancelliet anfeet det fornødent, at ber, foruden de i fornævnte Skrivelse indeholdte Ber Semmelser, end videre fales følgende Foranstaltninger: Fornævnte Cancellie: Skrivelse af 24be Decbr. 1802 stal paa ny indsfjærpes Gjerdemødrene og øvrige Ved kommende ved ethvert Steds Øvrighed, og de i Samme saavel som i denne Skrivelse indeholdende Forholts. regler fulde tvende Gange om Haret, nemlig Sens da= (b) Steet ved Forordn. 7 April 1809. (c) S Danmark den 13de og Norge den 16de. Det maa da være en Feit, at Coll. Tid. No. 50 figer, Circalairet at være afgaaet den 9bc. dagen efter hver Paaffe eg Michaeli tyttetib, af 13 og 16 Decor. Stedets Præst bringes samtlige Gjerdemedte i Erindring. For at lette Gjorbemødrene Ucfærdigelsen §. 2. af de Anmeldelser, som de veb bemeldte Cancelliete Circulair Skrivelse 1ste Post ere panlagte at afgive til Stedets Præst, fremsendes herved til Afbetjening for bem trpkte Cabeller, betegnede med Lite. C., som indeholde alle de Puncter, hvorover de i Følge Sade fornævnte Skrivelse sulle afgive Forklaring. stemt Gjordemødrene ikke selv kunne skrive, stal Stes bets Præst, hos byen be i faa Salb ere pligtige sele personligen. at møde, efter deres Dygivende nedskrive ben afgivne Forklaring (d). Forkommer nogen Gjordemoder sig Anmeldelse, feat hun i Overeenstem melse med Cancelliets Circulair. Skrivelser af 24be Decit. 1802 og 25de Jan. 1806, i Fale det er i Kiøbenhavn, af Magistraten sammesteds, og, uden For Rjobenhavn, of Amtmanden dicteres en Mulct fra 2 til 5 Rdlr., hvis hun practiserer i en kjøbstæd, Er ben og I ble., hvis hun boer paa Landet. Anmeldelse, som Gjordemoderen leverer, ufuldstæn big, og ikke indeholder alle de omspurgte Tilfælde, feat Gjordemoderen forste Gang gives en Frettesættelse, 03, om bet skeer oftere, straffes hun, hvis hun eɛ paa Landet, med Mulet fra a Me. til 1 Mblr., og. i Kjøbstæderne fra I Noir. til 5 Rdir. Mulcterne, som i, alle Tilfælde tilflyde Fattigvæsenet, inddrives paa Landet af Sognefogden, og i Kjøbstæderne af Byfogden. Districtslægerne i Kjøbstæderne og paa S. R. Lana (d) Eimiteret for Bandet i Norge seb Promo 19 Desbr 1807. VI Deel. 13 Mind. adet 5. 29 13 og 16 Landet, og i Almindelighed enhver practiserende Læge, Decbr. fulle, ligesaavel som Gjordemedrene, gjøre Indbereta ning til Præsterne om de dødfødte Born, hvis Fødsel de selv have fuldbragt. I origt fulle alle Anmel delser saavel af Gjordemodre, som Læger, angaaende bedfødte Børn, meddelss den lutherske Prast paa Ste. det, hvad enten Barnets Moder befjender sig til denne §. 5. Religions Sect eller ikke. Naar Præsterne befinde, at der er passeret noget urigtigt Forhold under Fødfelen, skulle disse desangaaende strap indsende Beret. ning i Kjøbenhavn til Sammes Magistrat, og udenfor Kjobenhavn til Stedets Amtmand, som derefter §. 6. foranstalter det videre Fernedne. Maar et ueramines ret Fruentimmer bruges ved Fødselen, og Samme bes findes saa vanskelig, at hun ikke selv er i Stand til at hjelpe den Fodende, skal hun være pligtig til, under vedbørlig Mulet, at tilraade og paaskynde, at en era minered Gjordemoder eller en læge bliver hentet; eg, dersom den Huusbonde, til heis Familie Gjordemo beren eller Lægen skal hentes, ifte selv eier Hefte og. Vogn, skal Befordring see fiet Loue og Ons gang iblandt Byens Gaardbrugere, eller dem, som der holde Heste og Vogn. For at de sammendragne Indberetninger angaaende todfebte Bern, som Stadss eller Land Physici, i Selge Cancelliets Circulairs Skrivelse af 24 de Decbr. 1802, §. 2, aarligen skulle indsende til vedkommende Biskop, overalt tunne være eensformigen indrettede, fremsendes herved et Schema Lite. B., hvorefter disse Total Anmeldelser for St §. 8. tiden skulle indrettes. Da, paa det at de Beretnin ger, som Præsterne, i Følge bemeldte Cancellie. Efrivelse af 24de Decbr. 1802, ere pligtige ved Warets §. 7. - tibe Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf/697 f) Diefe Edemata ere: Er. A. Rit Side 697. Indberetning em dedfatte Born for Naret 1806, for N. N. Sogn, til Stifts-Phyficas i Følge Cancellie-Skrivelse af 24de Decbr. 1802. Tegn: g: Forældres Ravne: Boftereta] Sjen: i boilfen Maaned Om Mes, Om nogen beren for Klage med. Kaventte Midler til at fot: bebe face gosteret til Live:, ren er annmarkninger. erdemode meldt, eller hen har fabte Bata: formodes: Rei. Jugen Gjordemoderens af van Ravn, og om gerta examinered, bet: eller ikke: Beretning om godfeten og Bo Recet: Bag feard Bang Soren fen og Anna I ansdatter. gbe Die Madien Sto.'a. Biene tofte og Bible Jor gensdatter. I I 8be Mette Monds obfeten of det ferste Barn var 3ngen Midler brugt, batter, nera langfem, men bog ved Naturen; det da Gjordemoderen Ga Gengang minerebßjor andet Barn som med Badeerne fortgen oibfte. demoder. frem, ogfaa ve Naturen. Jagen. fergen. @yngbo No. 1. Mette Olfen ebfelen var meget board, varede Barat Bad, Broßtete ecamineseb 24 Timer formebelft Barnets Stat Saidning. Euft 3nb jordemoder.relfe, men endtes ved Naturen, aber stadning, Borsten, Bending eller Instrumenter. tugtende for Rafea. gift. B. Gogn': Sortes ft for ringer: titige: Drenge Piger: Drenge: Piger: Total Summs of Dedforty i ethvert Sogn: Futbbaarne Dabfobte: Jefter Operatio Drenge: Piger: tilsammea med egn til Forcadaelfe: net, og beittet efter naturlige tevet nogen Tib Blags: Fobster: efter Bedstea: Web benne fam menbragueJabr beretning folace be originatens meldetfer fra Gjortemodeten N. N. Cognepraft te N. N. 2. Medrese: fett forhen jei ferten fet bobfotte Born: bebfobte Barn: Drenge: Piger: Drenge: Piger: Drenge: Piger: Drenge: Piges: Zotat Cummo. Xnmarining: Beb at aafere Total Cuminen bed Feben af beer stubeit, maae anmattée seb be 2 Subtisker om fuldbaarne Dobfobte efter Operationet og nor tuctige Roboter, om der iblandt die tillige or betegnet de, fem i den foregaaende Suorit ere anferte som Dedfødte med ForcaabnetfesRegn, eg i faa Fald hvor mange 2itr. C. Ravnene paa bet Anmeldelse, em et bobfedt Barn, ved hvis godfel Undertegnede har været bragt: 15 boitten Maarj neb efter dan babfedte Barns For Seer bee de gerfabet caf bullet Rion atère: trent febte o var Boßeret? men det datfed te Barn? sad formedes] Kom Refteret erfag til e selvarligt, vedli bet, da det at have varet tet, naturligt. Bar ber Siv nens for titlige Bending eller febtes ? Medtemp Instrumenter til Berden? vor lange varete Livet? ideet, for at faae tilforn febt ten Reget og brittet ar obeten Rofteret til Sive, elleri Brugte jordemoder at bolde Bib i det, ele lee ifte, og hvet for ta ikke debfobte Bern Udgang at medbele vedkommende Stads- eller Land: 13 og 16 Decbr. Physici, overalt kunne blive eensformige, og Urbejdet derhos for dem mindre byrdefuldt, felaer (e) et Antal Fremplarer af et Schema Litr. A. hvorefter disse Beretninger blive nøiagtigen at indrette. (f) 2. G. R. og Gen. Soldt. Gircul. (til samts 13 Decbr, lige Told og Consumtions Inspecteurer og Kasserere

i Sjælland, Lolland og Falster), ang. Efters

syn af Varer, som til markeder i Sjelland og paa Smaa Zerne fra Kjobenhavn udføres. For at forebygge Misbrug og Understab, er det fundet fornødent, at Eftersynet af de Varer, foin til Markederne i Sjælland og paa Smaa Derne udføres med Følgesedle fra Kjobenhavn, altib bor (g) free af Inspecteuren selv, og at den tilbagegaaende Kjøbens havnske Følgeseddels Paategning og Stempling ves Udførselen til Kjobenhavn ligeledes bør stee af Inspec teuren, eller Overbetjenten, efter foregaaende Unber. segelse paa Hovedcontoiret af de tilbageblevne Varer, som tilbagefores. Dette meldes til Esterlevelse og neiagtig Jagttagelse. Gane. Circul. (til Land- og Sø-Krigscom- 16 Decbr. missairene i Danmark), at for Leiede stilles ved Sessionerne, og kan ei søges at skee ved Regimenterne. Gr. Uagtet det ved dette Collegii Circulair Skrivelse af 26de aji 1804 er befatet, at at udløsning af de til Krigstjeneste allerede Udrevne, som leie andet Mandskab for się, ene og alene bør stee ved de aarlige Bandmilice Sessioner, 2 har (e) til Stiftets Biskop, og Aftryk til de civile Over: Sørigheder. (g) il Fatfters Nrfjebing var her denne Forandring: "overdrages en verbetjent paa de Steder, hvortil Borsten Reer." 16 Decbr, bar Cancelliet bog, ierbeles i ben fenere ib, mobtaget er Mængde Ansøgninger em Tillatelse til at stille bed Regi mentet i Stedet for ved Seefionen. Da bet Kongl. Generas Iitifs og Commissariats Collegium, i Unfedning heraf, har ytret det Base, at det udskrivende Mandskab maae vorbe underrettet om, at Stilling ved Regimentet, som er fors bunden med megen Banstetighed, derfor aldeles bortfalder, 30, Decbt, 20 Decr. 30 Decbe. Saa fulde Man berved anmode (Tit.) om, i de of Dem for næste ar udstædende Sessions Placater saavel som ved Sessionernes Holdelse, at betyde Mandfaberne: at Stillingerne al fee ved Sessionen, da de fiden ei kan ventes tilstaaebe; men at de berom ind. kommende Ansøgninger ville vorde henlagte. Ganç. Prom. (ti! Fyens Stiftamtmand og Biskop), at med Skolerne paa Baroniet Rehn vil blive at forholde efter det allernaadigst approberede provisoriske Reglement for Almue Skolers ne (h), (i hvilken Henseende Baronen og vedkommende Præster have affattet en undervisningsplan.) Canc. Prom. (til de Samme), at Sognebegnen til Bierreby 2. Baagó (fom har besværet sig over, at Hans Eftermand & Skelelærer. Embedet ved Søby. Skole, har nægtet at goatgjore ham ben nebingte Rugsæd og den spaa Skole-Jordeu faldne Gjedning) ikke fan tilstaaes Godtgisreise for sjodningen, men er berettiget til Godtgjørelse for ben i Solo Jorden lagte Rugseb. Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Biskop), at 2. Pedersen og p. Larsen maat næst. Paaffe confies meres, uagtet de ikke have fyldt ben tevbefalede Alver. (h) af to Octobr. 1806 t Forordningerne. Gox. Gen. Ld. Deconomie- og E. Collegii Prom. 20 Decbr. (til Stiftamtmændene i Danmark), ang. maa nedlig Beretning om Kartofler og deres Dyrlning. Gr. Da det er vigtigt for dette Collegium at være ans berrettet om Kartoffel:Avlens udbredelse her i landet: San er Hr..***.. herved anmodet on, i de hers til maanedlig indsendende Priistabeller behagelig at tilfeie en Nubrik for Kartofler, og derved animærte, hvorvidt disses Dyrkning finder Sremgang i det den allern. anbetroede Stift. Ganc. Circul. (til enhver Biskop i Danmark), 23 Decbr. at ville bekjendtgjøre Stiftets Præsteskab, at, be paa de aarlig indgivende Attester, om de gamle Gaardmænd og gaardbrugende Enker bevilgebe hjelpende Senpers Stillinger, herefter veb Enhver især have tillige at anfore, om den Gaardbrugende holder, eller ikke holder, anden Tjenestekarl end den bevilgede Sen. (i) Ganc. Gircul. (til samtlige Landmilice-Sed: 23. Dechr. fioner, districtsviis, i Danmark), Notits der=

• m, og Meldende, at, naar det ved bemeldte

Attester bliver oplyst, at den Gaardbrugende holber en anden Tjenestekart, focuben den bevilgede Son, ber Sennen opfylde den ham paaliggende Bærnepligt, veb at trække Lod om udskrivning med Mandskabet af ret Ubrivnings Alder 20 (k) War. My 3 Ab (i) See Girculait. næstfølgende, samt 15 Novbr. 1806, 3 og 7 Novbr. 1807. (k) S Haret 1810 fat i en heiere 2lder; see Circ. og Pr. 11 Febr. 1809. 23 Decbr. 24 Decbr. Admiralitets- og C. Collegii Prom. (til Generalfrigscommissariatet for Sø-Indrollerin gen i Norge), ang. Se-Sessions-Berammelser og Plakater i Norge. Collegium bifalder herved: at for Maret 1807 ingen anden almindelig So Session afholdes i Bradsberge Amt, end ben nu Korehavende; ligesaa bifaldes det, General Krigscommissariatet under 15de d. M. har indberettet i Henseende til Fremsendelsen af de i cven nævnte Amt allerede berammede Sesfioner; og at de Matroser, som det tilkommer dette Amt at levere, udskrives ved de 2 sidste i Amtet afholdende Sessioner for Bamble: og Samnikdabis.Sogne; og endelig: at So Sessionernes Berammelser, eller Plakaterne, naar Det medfører saadan Tidsspilde, som kunde bave skadelig Hindring for den Kongl. Tjenestes Fremme, at de underskrives af samtlige So Sessioners Depu terede, da maae af vedkommende Districtschef allene underskrives og udfærdiges; dog ber han i Forveien have indhentet fine Medseputeredes Samtykke til de berammede Sessions Tider og Steber; i Durigt maa ingen Sessions Berammilfe eller Plakat enten tryk tes elles bekjendtgjøres, førend det her fra Collegio er bleven tilkjendegivet Wedkommende, at det indsendte Forslag til Sessions. Berammelsen er approbes ret, saa at Sessionen fan afholdes. Herved Beer dog ingen Forandring i Colleaii Skrivelse of gde og 13de d. M. til General Krigscommissariatet, angaa. ende de nu forestagende Sessioners Afholdelse i adstillige af de norske Districter. vilket saaledes tilkjendegives til Efterretning og videre formaden Bes kjendtgjørelse for Vedkommende. Rescr. (til Biskopen i Christianssand), at Degnefaldet til Jelso-Præstegjeld i Stavane germit, som, i Følge Rescriptet af Sbe Wug. 1800, sed indtreffende Bacanse fulde neblægges, og dets Indkomster henlægges til vedkommende Skoletasse, maae for Eftertiden vedblive, og stedse være forbundet med Stolelærer-Embedet ved den af afg. Tarfelle Riberg oprettede Undervisninge aftalt, der har til Hens Hensigt at ranne du lige Skolelærere for hele det 24 Decbr. Ryfoitske Provstie, (1) Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 24 Decbr. Bragning i Eiernes Pakhuse &c. eller paa Bragerbroen. (m) Gr. Kongen er bleven foredragen en fra Magistraten til Cancelliet indgiven Hereftilling, beori meldes: at ved Forordn. af ste taji 1683, 3eie 2fbeting §. 2, er det bes faiet, at Vare, som anfemme til jebenhavn, og ere undergivne Bragning, fulle vragis paa den faakaldte Bras gerbro, forinden de maae overtages i Eierens Pakhuse eller Oplags Steder; men at dette Losbud ikke i alle Tilfælde er blevet efterkommet, fordi Bragerbroen er for tide, i Forhold til den nuværende Handel, til at kunne modtage alle de Bare som fulle vrages, og at det, med Heviya til, at Bragerbroen ligger for nær Brogerhuset, Pram Contoiret og Assistentshuset, lunde være farligt der at have et stert Oplag af Tjære, ligesom Sjare ved lavt Band ei heller fan prammes op til tragerbroen, og Transperten til Bogus vilde medfare megen Vanskelighed. Da Magi Straten derbos har indgillet, at den befalede Braguing maatte fee i Kjøbmandenes og Bare Giernes Wathuse eg Oplagssteder, og Varene der forsynes med Rærke, den at henføres til Bragerbroen: faa fastsættes, At den ved Forordn. af 5te Maji 1683.....(n) Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. 27 Decki hoiere Tide og Syge Penge af Bagersvendene. (0) Sr. Efterfopi Oldermonden for Bagerlauget i Staden til Sancelliet bar andraget, at dette Laugs Svendes Syges tasse, formedeist at endeet af Svendene bave været ind lagte fe: Sygdom paa Hofpitalerne, er tommen i en Underbalance af 100 bir., og at det derfor i en taugsforfam ling er blevet vedtaget, at de hidtil pdente Euge: ca Rides Penge fulle, for at udgiverne kunne bestrides, forøges saaledes, at enhver Mesterivene og Kræti gerefter, for uden de hidtil erlagte 1 Motr. 1 Mt. 8 s. halpaarigt, tuule bes 4. (1) Uf Coll. id. 1807, No. 6, 6. 84. (m) 2f Samme No. 52, S. 817 og 818. (r) Sanfte til Enden som i Plac. 31 Decbr. 1806 cf% Pr. 11 Octobr. 180s eg Circul. 29 Octobr. 1808. (c) 2f Coll. Zid. 1807, Rs. 4. 51 09 5. 27 Decbr. betale endnu 3 E. 8 B. om batp.aret, samt at det Bidrag af 1 ble., enhver af de sbrige Svende har erlagt, foreges med 3 Mt. om Halo-aret; hvorhoe han har ans holdt om, at denne Forening maatte vorde approberet: 27 Decbr. 27 Decbr. Saa bevilges, at den af Oldermanden saaledes fores stanede Forhøielse i Zibe og Syge. Pengene, sem af samtlige Laugs. Svende bidtages, og hvori de cen stemmigen have samtykket, herefter tages til Følge, saaledes, at enhver af Langers Mestersvende, og Kngs dere, istedet for 1 Rdlr. I Mk. 8 s. balvaarigt, betale herefter Rdlr. 5 ME., og at enhver af de andre saakaldte simple Svende betale hvert Halvaar i Syge og Tide Penge 1 Rdlr. 3 ME. istedet for 1 Rdir. Rescr. (til Samme), , ang. Zidepenge af Mollerlaugets Svende. (p) Gr. Oldermanden for Masterlauget i Kjøbenhavn har i en af Magistraten til Cancelliet indsendt Skrivelse ana draget: at de 5 E., enhver af Baugete Svende har betalt i Syge og Tide penge, ikke ere tilstrækkelige til udgioternes Bestridelse, og derfor anboldt om, at det maatte blive fastsat: 1) at enhver Svend sal betale aarligen 2 Note. i Ride Penge, som erlægges i april og i Octobr. Hver Gang med det halve; 2) at de Svende, som til en Zie vare fraværende og tjente uden for fauget, ffulle, naar de igjen faae Tjeneste paa auget, erlægge Tide- Penge for den Tid de saaledes have været borte, imod Set til fædvanlig understøttelse i Sngdomstilfælde; og s) at ber med Live-Pengenes Erlæggetle sal i alle Tilfælde forholdes saaledes som deb Plac. of 8de Decbr. 1785 er foreskrevet. D6 Pluraliteten af Svendene har været enig i den ansatte Forheielse af Tibe Pengene: faa, i Bes tragining heraf, samt med hensyn til Magistratens af givne Erklæring, bevilges: Ut Tide: Pengene for Mollerlaugets Svende i bemeldte Kjøbenhavn maae forhøies saaledes som af Didermanden er bragt i Forslag, men at det, i Hens feende til de øvrige i Forslag bragte Puncter, al have sit Forblivende ved de hidtil gjeldende Bestemmelser. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice-Sessioner, districtsviis, i Danmark), indeh. Adskilligt om Nationales Udffrioning. (q) (p) 2f Colt. Sit. No. 5, S. 67 og 68. Gr. (q) See Plac. 6 Novbr. 1807 og Ft. 15 Febr. 1808, Yame Plac. 26 Aug. 1809. Gr. it Cancelliet er inblommen følgende forefoorafer, 27 Decbr. Foranledigebe veb plac. af 14be Revbr. fieftt., angaaenbe berlebes med tegimenternes aartige Completioring for Fremtiden at forholbes, samt veb bette Collegii (Sirculaire Sirivelse af 15be f. . tit samtlige Gessioner: 1) em ba bed Sessionen 1806 of virkeligt Eoldater Nummer udsatte Krigsfolliolle Henseender bar bebaubles efter den f. 2, gjeldende Ublesningsplan, og aftfaa meddeles fib 1807 eller om be bar laae langere som Overcomplette efter evennevnte Placats Bybente? 2) en Gaardmand efter af bed Faber, naar han har tjent 2 or foin Golbat, og andre Coltater, som ere anfatte paa 5, 4 fler fare ar efter Resolution, fulle afgaae, naar denne Sjenestetid er tilbage. lagt, eller endnu staae 2 Nar i Nummer, eller I at som Overcomplette? 3) om te fra 1800 til 1802 paa 8 War fatte skulle behandles lige meb be fra 1803 til 1806 ube frevne Soldater, nemlig befried for at made ord Men feringen be 2 fiofte far, for at bruged i 3ikkelbe af pa Brud eller Marsch? 4) om de Krigsfott, som have tilbagez Tagt 6 Kar, bør bate Douceur: cg Maridpenge be a ste ar, naar de ikke indkaldes som jenstgjerende? 5) om ifte Reserve Soldater bor uberives, fiben nogle af be 1807 ubskrevne kunne blive ubrugbare, eller andre ved specielle Stefolutioner ublefed? 6) ein brivning pea Press kan finde Sted, be bette Collegii Gircutairs Skrivelse af 15de Norbr. b. . ved §. beßeminer, at Wandabet skal have LegemsVogning til at tunne udhelde de med dets Giard følgende Befoærtigbeber? 7) om te 1806 utfrevne Refere ver skulle forloes sættes i Nummer, eller deeltage i Lobs srafningen 8) em be Weferees, som fpitete fin fri veb Sodtrækning meb 20, 21, 22 09 23 are ider, fulle best Bandig være fri fer effeioning? 9) om te, som faae t Nummer ved Regimenterne de 2 sidste War, uden at iede reb Gamme, ikte bar gises en pasiende Belegning i 2agbes rullen? ro) em 2obtratning for Eee tlasfeviis efter dette Collegii Girculair-Skrivelse af 4de febr. 1804? 11) om t et tilladt, at en Opdaget, som vil bevife in fti gablet, maae udskrives tit Beferve Golbat, paa bet at han fen Have Rib at erhverve de fornebre Bevilsligheber? 12) cm de Felt af 61 Zommer, som findes at være for frage til den dem paaliggende Tjenestemas gives Betegning "fo lein", Duereenstemmelse med Rescr. af 4de Martit 17918 samt trætte Eob om udskrivningen, naar de face de fora nodne Krafter forinden eller med det 24de Kars Alder? Efter at have taget disse Forespørgsler under Doeregielfe, har Man fundet fornedent, at tiffjendegive samtlige Lands milice Sessioner til Beiledning og Settefaeril 1) de 1806 udskrevne Solbater cre nu alle nos benevede, og be f. 2. af Nummer fatte Solbatez Served completterede ved Regimenterne. Diese Sibite 9 5 ba 27 Decbr. bør altsaa gives Afsked næste Aar, siden en fuld Heel udskrives til Armeens Rekrutering ved Sess fionen 1807. Til 2) Saadanne afgaaede Krigsfolk henhore til den tilfældige Afgang ved Sessionen. At disse ikke skulle frane som Overcomplette, er bestemt ved dette Colle gii Circulair Skrivelse af 7de Jan. d. A.; og des uden bestemmer Circulairét af 15de f. M., at ingen anden tilfældig Afgang herefter bor besættes, end den, som finder Sted iblandt bet fra 1807 af udz skrevne Mandskab. Til 3) Placaten af 14de Novbr. d. 2. bestemmer ude trykkelig, at Enhver, sem herefter udskrives eller for nærværende Tib allerede er udskrevet, begge Garters corpjette undtagne, skal, efter 6 Nars Tjeneste, blive staaende i Nummer i 2 War, for at møde ved Regimentet i Tilfælde af Opbrud og Marsch, samt ikke meddeles Afskedspas, forinden de nye Uberev ne have lært Vaaben: velserne; Kerholdet er altsaa paa bet neiagtigste befemt og anvendeligt pag alle nu i Krigstjeneste staaende Fett. Til 4) Forsaavidt Spørgsmaalet angaaer Douceuren, da kan herom ventes nærmere Bestemmelse, men imidlertid vil der forholdes efter de nu gjeldende Unordninger; angaaende Marschpengene derimod, da er det en Følge af Sagens Natur, at den, som ei marscherer til Regimentet, ikke fan tilkomme Camme. Til 5) Det vil have sit Forblivende ved dette Collegii Circulair Skrivelse af 15de f. M., som veb §. 4 bestemmer, at ingen Reserve Soldater skulle udffrives.

Til 6) Uferiening paa Prove er nu for Tiden gentlig ikke tilladt, i Følge dette Collegii Circulair Skrivelse af 22 de Octobr. 1803 og 2den Febr. 1805, men Sessionerne bet, efter det Sidstnævnte, an vende at forsigtighed, derpaa, at ingen ved Unders fundighet unddrager sig landets Forsvar: naar dette everholdes. saaledes som Sessionerne derfor kunne staae til Ansvar, følgelig fun de udskrives til Sels hater, som efter de Deputeredes Stjønnende ere bruge bare Felt, saa opfyldes Hensigten; i Øvrigt an mars mærkes, at den 5te §. i dette Collegii Circulairs 27 Dicbr, @frivelse af 15de f. M. fortrinligen angaaer de Karte, der kun have 61 Tommers Heide, Til 7) I denne Henseende ber 1807 forboldes efter de ved Sessionerne hidtil fulgte Grundsætninger, især da det er det sidste Aar Reserves Soldater gnvendes efter Spørgsmaalets Indhold. Til 8) at spille sig fri ved lodtrækning, ajelder alene for det lebende War, eg Mandskabet bengører ders efter stedse til Udskrivningsmassen, naar Mandska bet af 20 Aars Alder (r) ikke er tilstrækkeligt, i Overeensstemmelse med den 23de §. i Forordn. af 20de Junii 1788, som udtrykkelig bestemmer dette Forhold. Til 9) Naar en Soldat, i Følge Plac. af 14de Novbr. d. 2., er befriet for at mede ved Mynstringen de 2 sidste Aar af Tjenestetiden 8 Mar, saa bør ban gives følgende Beregning i Lægbsrullen: "moder ikke ved Regimentet uben efter speciet Befaling." Til 10) Da dette Collegii Circulair Skrivelse af 4de Febr. 1804 ikke er ophævet, faa bør be berved. givne Bestemmelser fremdeles følges. Til 11) Endskjendt det ved Circulair Skrivelsen af 15de f. M. er bestemt, at ingen Ref consolea. ter skulle udskrives, saa tilstædes dog herfra Undras gelse for den eller de opdoede Re ecver. der paas staae at ville bevise fri Fodset: diese udskrives i fas Fald til Reserve:Soldater, tages i eo efter Foca ordningens 19de.§., og sættes i Rummer næste War, naar de til den Zid ikke fremlage tilstrækkeligt Bea viis for deres Panstand om fri Fedsel. Til 12) De Folk af 6r Tommer, eller med højere Maal, som med 20 Mars der befindes for foane til Krigstjenesten, ber aarlig bedømmes, indtil de bave naaer 24 Wars Eægdsrude Alder, og anvendes, naar de forinden eller til den Tid have faaet be fernodne Kræfter: saadanne Neferver gives Betegs wing "for klein" i lægdsrullen, saaledes som det ved Rescr. af 4de Martii 1791 et bestemt. (r) Høiere Alder antaget 1810. Canc. 27 Decor. 30 Decbr. 30 Decor, S

Canc. Prom. (tit Syene Biskop), at det er tilladt Jfr. Dubois of communicere i Semquem mab Evangelislutherske uden derfor at fraftge sig sit Samfund med den Reformerte Kirke. Ganc, Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn) at Borgerskab paa Næringsdrifter, som afgive flet og for Sundheden Kabelig uge, si uben Cancelliets Resolution meddeles. (s) Gr. Da de Gründe, fem have bevæget Collegiet til Bes flutningen under gbe 2ug. d. 2., itte mindre gjate i pen feende til Sa befyderier, Fiskebloberier, liime og Olie abriter, samt andre deslige Næringsdrif ter, Tom afgive en flem og for Sundheden ffadesig eugt, Saa maa lige forholdsregler font De, der indes holdes i fornævnte Cancellie-Skrivelse af gde Aug., fagttages, naar Mogen melder sig til at tage Bors.. gerstab paa sige Næringsveie. Hdmiralitets- og E. Collegii Prom. (til Inde rolleringschefen for Sjellands. District), ang. Blanquet Patenter for Færgemand, Lodser og Postkarle. Collegium bifalder Herved, at Hr. Command. Taber. trykke det fornødne Antal Formularer til petenter for Sargemænd og Lodjer; i Henseende til deres Form overlades det til Hr. Command. at indrette Samme saaledes, at: a) den saavidt muligt bliver overeenss stemmende med de andre veb Indroleringen brugende Stags Patenter; b) at de kunne bruges baade til Mandskab af Hovedrollen og af Extrarollen; e) at Lobspatenter kunne bruges bande til faste og Reserves lodser; d) at Blanquet: Patenterne til Færgemenė ogfaa kunne bruges til Postkarle; og endelig: e) at i disse Patenter ikkun tilstaaes Fritagelse for Ubffriv ning, saalænge den Kenaeilge Ticneste tillader det. Saafnatt de ere færdige fra Trykken, indsendes z Era emplarer af hoert Slags her til Collegium. (s) f Coll. Rid, 1807, No. 8, S. 119.