Spring til indhold

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Gyldendals Forlag Kiøbenhavn


Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf/5 Titelside-846

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, udtogsviis udgivne i chronologist Orden ved Laurids Fogtman. VI. Deel. 2. Bind. 1777-1784. Kiøbenhavn 1786. Nasjonalbibliot Depotbiblioteket Trykt paa Gyldendals. Forlag. Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf/6 Kongel. Rescripter, Resolut. og Collegialbreve. 1777. efer. (til Biskopen over Sjellands-Stift), an= 2 Jan. gaaende Enke-Pension af Degnekaldene 4 Liunge Cronborg-Herred, Bircherød 13 Rd., Blaustred 8, Carleboe 9, Titjob 13, Asminderød 13 Rd. (a). Rescr. (til Amtmanden over Oplands Amt), an 8 Jan. gaaende at Hedemarkens Sorenskriverie skal herefter deles i det Søndre og Nordre Hedemarkske Sorenskriverie.

Rentek. Prom. (til Biskoperne i Danmark og 11 Jan Norge), ang. at indsende efter hvert Aars Slutning til Kammeret Fortegnelse efter Schema (b) over samtlige i Stiftet udi nestafvigte Kirke-Nar Copulerede, Fodde og Dode. Rescr. (til Kiøbenhavns Hof- og Stats Nets 15 Jan. Tilforordnede), aug. at de, efter Overlæg med Vedkommende, maae foranstalte et vist Antal Vadmels-Dak- (a) Ellers som Rescr. 1. Julii 1778. (b) Ligesom det ved Prom. af 8 April 1775, VI, Deel, 2 Bind. 26 fener 15 Jan. fener, samt Klæder af Uldent og Linned til Arrestan: 15 Jan. 18 Jan. 18 Jan. 18 Jan. terne i Stokhuset, saa og at en Doctor eller Chirur gus maae antages, som kan have Tilsyn med Patien terne, imod derfor noget Bist aarlig efter Billighed at tillægges, hvilket alt maae udredes af Sigt og Sagefalds -Cassen. I øvrigt er under denne Dags Dato Pleie Direktionen befalet at sørge for deslige Børns Forfleg ning, &c., dog skal de Mødre, som det forlange, have Frihed at beholde deres Børn hos sig. Rescr. (til Direkteurerne for Pleie-Anstalten i Kjøbenhavn), ang. at sørge for, at de Børn, hvis Forældre, formedelst begangne Forbrydelser, i Kjøbenhavn maatte blive arresterede, vorde af Pleie-Anstal ten forflegede og imodtagne, dog saaledes, at det skal være de Mødre, som det maatte forlange, tilladt at bes holde deres Born hos sig, hvorom og under denne Dags Dato Hof- og Stads-Retten er tillagt behørig Ordre. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Landsoldater, saalange de ere det, ikke maae bebyrdes med at være Stokkemænd. (Paa Fore spørgsel.) Sammes Prom. (til Amtmanden over Coldinghuus Amt), ang. at heele Leirschov-Sogn ber contribuere til forsvarlig at istandsætte og vedligeholde Soge nepræstens Kirkevei gjennem Sognet til Anneret Jorderup (c). Rentek. Prom. (til Amtmanden og Amtsforval teren over Lundenæs og Bøvling-Amter), ang. at Bekostningerne til Forflegning og Varetægt for de Personer, som for Leiermaal hensættes paa Vand og Brød, kunne af de indkommende Sagefalds-Indkomster udbeta (c) Jgientaget ved Rescr. 9 April 1783. les, les, og derefter i aflæggende Regnskaber kortes fra Leier: 18 Jan. maalsbødernes Beløb, efter en af Amtmanden attesteret Specification. (Adskillige Herredsfogder have forespurgt sig hos Amtsforvalteren.) Rescr. (til Biskopen over Aggershuus: Stift), 22 Jan. ang. at alle residerende Capellaner i Scheen skal enten til Formanden, om han forflyttes, eller til hans Arvinger efter hans Dod, efter et Aars Forløb udbetale. 110 Nd. isteden for Zaadens:2Aar. Rescr. (til Antmanden over Romsdalens Morde 22 Jan. og Sundmeers Amt, samt Stiftbefalingsm. og Biskopen i Trundhiem Notits), ang. 2 Arresthuses Opbyggelse i Nordmsers- og Romsdals-Fog- Derier. Ligesom ved Rescript af 20 Sept. 1775 er befalet, at et saadant Arresthuus udi Sundmoers-Fogderie stal opbygges; anordnes og hermed, at saadanne 2 Arrest: huse for Nordmoers: og Romsdals-Fogderier, hvortil de udfordrende Bekostninger maae lignes paa bemeldte Fogderiers Almue, maae og skal opbygges, uden aarlig 2fgivts Svarelse, paa de i samme Fogderier dertil foreflagne Steder, Nedre: Bechen under Tingvold Præstegaard, og Bersgjerdet, som ligger under Gaarden Berg og er Sognepræsten til Boldsee-Præstegjeld beneficeret, og at nu værende og efterkommende, Beneficiarii af disse Steder skal være pligtige til at overlade Arreftforvarerne, som dertil af Amtmanden vorde udfecte og beskikkede, Pladserne imod lovlig Bygsel og billig aarlig Afgivt. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 24 Jan. Aarhuus Stift), ang. at der paa Orgelværket i Aarhuus-Byes Kirker maae herefter, ligesom paa fleere Steder i Rigerne er anordnet, saavel til Hoimesse som 21 2 til 24 Jan. til Aftensang i fastetiden spilles, dog uden at lade sig høre i Dimmel-Ugen; saa og at den daglige Chor:Sang i Domkirken Morgen og Eftermiddag maae indtil videre ophøre. 25 Jan. Canc. Prom. (til det Kongel. Tydske Cancellie), ang. Tiende paa Wrse. Ved at tilbagesende det Kongelige Tydske Cancellie de remitterede Ansøgninger fra Præsterne paa Ærse, angaaende den Fornærmelse, som de formene sig at skee ved deres Tienders Ydelse, meldes, at, som det af den fra Biskopen derover indhentede Erklæring erfares, at der under 3die Sept. 1686 skal være udfærdiget en fyrstelig Anordning og Befaling, hvorledes der skal forholdes med Korntienden paa bemeldte Erøe, og hvilken udtrykfelig tilholder, at Undersaatterne skal efter deres Sam vittighed angive deres Korn, og af alt, hvad der saaes i deres Jorder, give den tivende Kærv i Tiende til Præsterne, samt, om Nogen skulde understaae sig at giøre noget Underslæb, har Præsterne og Kirkevær gerne Frihed at tilsee og tælle med dem, hvorudi Amtsbetientene og skal være dem behielpelig: saa holdes for bedst, at det ved forbemeldte Tiende-Anordning, som grundet paa gammel Brug og Adkomst og conform med Loven, fremdeeles haver sit forblivende; til hvilken Ende Bønderne paa Erse alvorligen maatte befales, for Fremtiden at yde deres Tiende efter samme Anordning, og desaarsag, saasnart de have hostet deres Korn, at gjøre deres redelige Angivelse af alt deres Korn hvert Slags især for vedkommende Tiendetagere, hvilke det burde staae frit for at tælle med hvem de vilde, og, fors inden de age noget af deres Korn hjem, uvegerlig at kjøre al Korntienden fra Marken til Tiendetagerne selv, eller dem, som oppebære Samme, naar Veien ikke er læn gere gere end een Miil; hvorimod Tiendetagerne ei maatte 25 Jan. giøre Bonderne noget uforsvarligt Ophold med Tiendernes Modtagelse.. Ligeledes formener man og, at Bon-, derne herefter burde levere deres Erte-Tiende i Straaet, ligesom det andet Korn, og lade dem rebe paa Marken, førend de hjemføres, hvorudi og Øvrigheden maatte beordres at være Præsterne i fornøden Feld assisteerlige. Hvad væg.Tienden angaaer, da, som derom ikke er gjort nogen sær Anordning paa Erve, ei heller noget røres derom udi den foran allegerede Fyrstelige Tiende- Anordning, saa faaer vel dermed at forholdes efter den sædvanlige Brug og Maade; dog synes det i sig selv billigt, at Bønderne burde ligeledes svare Tiende af deres Gjæs, ligesaavel som af deres andre Creature, da nogle deraf skal holde en stor Deel, skjønt de vægre sig at give Tiende af dem. Rescr. (til Landmilitie-Sessionerne i Danmark), 30 Jan. ang. at Sagen, naar Sessionen og Mynstrings- Commissarierne ei om en Karls eller eftes Tjenstdygtighed ere eenige, skal foredrages Kongen. Gr. Ved Forordn. af Dags Dato, dens 5. og 28 Art. er befalet, at, naar en leveret Karl eller est befindes af Mynstrings Commissarierne ved Mynstringen at være udygtig til Sieneste, have de derom at give Efterretning til Sessionen, som saadant nærmere undersøger og bedømmer. I Fald det ved slige Leiligheder imod Formodning skulde indtræffe, at Sessionen og mynstrings-Commissarierne ei skulde blive eenige, stal Sagen i slige Tilfælde Bongen foredrages, da Hans Majestæt, efter at samme fra vedkommende Collegier bliver forestil let, deri Selv allernaadigst vil decidere. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. 30 Jan. Enke-Pension af Degnefaldene i Arz Herred, Callundborg: Chordegns: og Klokker: Embede 20, Refs= A 3 næs 30 Jan. næs , Rachlov 12, Tommerup 12, Rorbye 12, Udbye 14, Store Fuglede.12, Svallerup 11, Aarbye 10 Rd. (d). 31 Jan, 5 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Christiansands Stift), ang. hvorledes der for Fremtiden med Fattigvæsenet paa Landet der i Stif tet, i Særdeeleshed for saavidt de Fattige fra Jern og andre Bergværker angaaer, skal forholdes. Gr. Derom er under 2 Detbr. 1776 gjort Anordning for Aggershuus-Stift; og Over Berg Vitet har nu foreslaaet, om samme Anordning maatte gjøres i Christjanssands. Stift, hvors udi endeel Bergværker ogsaa ere beliggende. Altsaa er funden for godt, for saavidt Christjansands -Stift angaaer, ligeledes hermed at anordne og fastsætte (e): Rescr. (til Stiftbefalingsmi. over Sjellands- Stift [f] og til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Sustagers Indførelse fra een Kiøbstæd til en anden, samt en Anordning til at forekomme Usikkerhed og Ulorden med Vegt og Maal (g). 11 Febr. Generalit. og Commiss. Coll. Prom. (til Land- (Kgl. Resol. militie: Sessionerne), ang. at istedet for den til 22 Jan) Samling for Rytteriet i Dannemark hidindtil bestemt værende 10de Maii, denne Termin (formedelst pad saa dan Aarets Tiid Terrainet endnu er saa fugtig, at paa samme ei med nogen Nytte kan maneuvreres) skal for Fremtiiden berammes, ligesom den i Fd. af 14de Sept. 3774, S. 17 er foreskreven, nemlig fra den 20de Mair til den 8de Junii incl., undtagen Marchdagene (h). (d) Ellers som Rescr. 1 Julii 1778. Rescr. (e) Alle 6 offer ere ligelydende med benævnte Rescr. af 2 Octbr. 1776. (f) il de vrige under 6 Martii 1778. (g) Findes trykt i placaten af 19 Martii 1777- (b) See 5. 24 af gd. 30 Jan. 1777. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. de 12 Febr. Tønders Maal, Justering og Mærke, som herefter skal bruges til Tran ved de Islandske, Finmarkske, Grønlandske og Færgefte Handeler (i). Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 15 Febr. til en vis Tiid at lade sig forevise alle de i Kjøbenhavn værende Rniplinghandleres Bevilgninger, og samme undersøge, samt efter befunden Rigtighed paategne dem som gyldige, men i vidrig Fald indsende dem til Cancelliet til Cassation. (Saasom det er bleven andraget, at uberettigede Personer une dertiden skal see at tilvende sig afdode Kniplingshandleres Privilegia, og betjene sig af Samme, ligesom de lod paa deres egne Navne, til at gaae omkring og falbyde deres Kniplins ger, hvorved andre, som virkelig med saadanne Privilegier ere benaadede, blive fornærmede). Rescr. (til Landmilitie Sessionerne i Dannemark), 19 Febr. ang. at Grevernes og Friherrernes Friheds-hart- Forn skal concurrere til at udrede det til Infanterie- Regimenternes Augmentation, i Følge Rescr. af I Sept. 1776, udskrivende Mandskab; at der, hvor 2 af omtrent lige Hartkorn udgjøre et Lægd, skal, i Mangel af Foreening, ved Lodkastning afgjøres, hvo der skal levere; at største, eller næst største, Lodseiere o. f. fr. bør afgive Karlen, imod 10 Still. af hver To. Hartkorn, nemlig af dets Eiere; og at ingen Landsoldater, som have tjent over 2 Nar, maae dertil mod deres Billie tages. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. 19 Febr. at det ved Gotliebs Ded vacante Raadmands- Embede i Callundborg maae være ubesat indtil videre, og Borgemesteren aleene forestaae Magistraturen (k). 20 4 2. G. (i) Findes i Plac. af 19 Martii 1777, forandret ved N. 12 Julii e. a. (k) See Rescr. af 9 Maii 1776. 28 Febr. 09 B. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til Tolderne i z Martii. Danmark), ang. at indsende aarlig en Balance over 2 Aars Told-Indtrader. Paa det man kunde være underrettede om Aarsagerne til den Afgang eller Tilvert, som udi eet Aar imod det andet udi Told Jntraderne befindes, haver Tolderen tilligemed den til Kammeret aarlig indsendende General Extract at lade følge en forfattet Balance, og derpaa anmerke, hvorfra den befundne Forøgelse eller Forminds ffelse, efter dette Schema. Balance pro Anno 1777. Indkomsterne Indkomsterne Bundet. Tabt. 20. 1776. Rd. No. 1777 Rd. Rd. Sid. Tolden 2 Martii, 5 Martii, Summa Consumpt. Summa Anmærkn. Kongelig Resolution, hvorved de Kongelige Undersaatter i Øresunds-Tolds Erlæggelse sættes paa lige Fod med de fremmede Nationer, som erlægge Tolden endnu paa den forrige Fod med 18 Skill. Agio paa hver Specie, og ikke efter Forordn. af 2 Jan. 1776 enten med Species in natura eller med 22 Sf. Agio (*). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands Stift), ang. at den Langstlevende af 2 Ægtefæle ler, som have kjøbt Gaard paa Bornholm, beholder samine sin Livstid.. Gr. Amtmændene paa Bornholm have forestillet, at, ef terat en Selveier:Bonde af Bester-Maria Sogn der paa Lan- (*) f Lübeckers udtog III, 263. det det havde solgt sin Arve Gaard til sin Datter og hendes Mand, som et fælles job, skal denne sidstommeldte Mand ved De. den være afgangen, Da bave efterladt fig en Sen, hvorpaa Konen indlod sig i nyt Egteskab; men, da Sennen af ferite Egteskab, som Arving til Gaarden, dode kort derefter, skal dennes Farbroder paastaae Sæde og Adgang til Gaarden, og derom have reist Proces, til hvilken at forekomme Amts mændene have foreslaact, at den 6te Art. i Forordn. af 14 Octbr 1773 nærmere maatte forklares. Da, som bemeldte Forordnings 4de Art. udtrykkelig figer, at Fader efter Moders, og Moder efter Faders Deb beholder fin iboende Gaard fin Livs Tiid, om Arvingen ellers er dens eget Barn, og sæts ter dermed, at den Længstlevende beholder Gaarden, hvad enten det er jobes eller Arve-Gaard, endog naar der er Born, følgelig langt meere, naar ingen Born er, Forord ningen derbos ogsaa supponerer, at en i Fællesskab tilkjøbt Gaard ikke falder i Arv ferend efter begge Kjeberes Dod, saa at i hvad Rettighed den Dedes Arvinger end kan tilkomme ved at træde i bans Sted, samme dog ikke bør ertenderes saas vidt, at den længstlevende derved betages den for fin Vart tile kommende Eiendoms-Ret, faameget mindre som endeg en Fæste.Vondes Enke efter Loven bar tilladelse at besidde Gaats den efter sin Mands Ded: fan vorder hermed som et Tillæg til forskrevne Forordning anordnet: Naar Mand og Kone have med fælleds Penge til kjøbt sig en Gaard, og en af dem siden ved Døden afe gaaer, da skal Gaarden ikke falde i Arv, førend efter begges Død, hvad heller de have havt Børn sammen eller ei,, men den Længstlevende beholder samme sin Livs-Tiid. 5 Martii, Canc. Prom. (til Pleie:Anstaltens Direction i 5 Marti. Kjøbenhavn), ang. at Kongen har behaget at lade hosfølgende Forordning (1) om Betleries Hemmelse ude gaae, og derhos tillige at resolvere: at Pleie-Directios nen haver at instruere de Fattiges Fogder, at de ikke gaae ind i Folkes Huuse og Gaarde, saa og at de ved Sammenløb bruge al muelig Forsigtighed, naar de maatte blive nødsagede til at forsvare sig (m). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. 8 Martii, at den Kjøbstæd, sem er pligtig til selv fra Amt- 25 (1) Af 26 Febr. 1777- (m) See Rescr. af 7 Maii 1777. stuen 8 Martii, stuen at lade imodtage den samme tilkommende Ind qvarterings:hjelpestat, ogsaa bor svare de Bekostnin 8 Martii. ger, herved kan medgaae; men Skatten fra de andre Stæder bør til Amtstuen fri at leveres. (Saasom Kiøbstæderne i Folge Forordn. 17 Junii 1771, Art. 10, ifte for de paa Hjelpeffattens Forsendelse gaaende Din kostninger kan befries.) Renter. Circul. (til Biskoperne i Danmark, saa og samtlige Stiftbefalingsmænd, Grever, Friherrer og Amtsforvaltere sammesteds), ang. Extraffats -Mandtallernes ny Indretning. Gr. J Henseende til Extraffats-Contribuenterne paa Landet behover Rentekammeret deere Efterretninger, end af de bidtil brugelige Mandtaller kan haves. Biskopen tilstilles herved et nyt Schema til berørte Mandtallers Indretning, og anmodes deraf at tilsende enhver Sognepræst en Gjenpart, med Begjering, at de, istedet for de ved førstk. April-Maaneds Udgang 'efter forrige under 11 Febr. 1765 communicerede Formular forfattende Af og Tilgangs-Lister, for Maii Maaneb ville forfatte og vedkommende Oppebørsels-Betjente samt Grever og Baroner tilstille et udførligt General- Mandtal, indrettet efter forberørte herhos følgende Schema, saa og deres herefter forfattende maanedlige Af og Tilgangs:Lister saavelsom General-mandtallerne for hvert Aars Januari Maaned paa lige Maade indrette. Og er det i øvrigt Kammeret magtpaaliggende at kunne være forvisset om de forlangte Efterretningers Paalidelighed. Schema til de af samtlige Sognepræster paa Landet udi Dannemark forfattende General-Mand taller over de ved Maii-Maaneds Begyndelse 1777 i ethvert Sogn sig befindende Extraskats: Contri buenter. Enhver II 8 Martii. Enhver Personernes bond pæl &c. eller Bro prictair.

I. 2. struer. afbegge Kjon. 3. bos 4. 5. 6. ne. Navne, Boe. Mænd Tjenes Aubre D: a Benel Satti og Sustefolk cbante e ge,iem, Hus ders, freben- Bebon til bonden Huus bers, Stat. fig op: mænds Huus: ten at bol og Inmands betale, dende dersters og In virkelis Persos Børn derters gen fin ner. af begge en Des Sjen, af beg ufor fom ere geion, mucn 12 Mar som ere de. og der: 16 Mar over, og dero men endnu ver, item itte ba. alle an pe foldt dre beres Born, 16 Mar, som ere ogimid-12 Aar. Tertib (n) ere frie for Er traffat ten. De under forestaaende aben, 3die, ste og 6te Rubrique inbbegrebne. Børn uden for gæstebonder, Gæstebonde: Huusmænd og Standen. Inderfters Born. Frai 2 Fra14 Fra16 Fra18 til 14 til 16 til 18 til 20 Mar. Aar. Blar. Mar. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 12 Martii, gelse ang. 1) at Snedkerlauget i Aalborg skulde uns der Mulct antage en Svend til Mesterstykkes, Forfærdi (n) Nu svare Selveiernes Born ei heller, førend de ere 16 Mar. See Prom. 2 Decbr. 1780 til Biskoperne. Martii, gelse efter ergangne Rescript; og 2) ang. Mesterstykke for Dem, som ville i Snedkerlauget udi Aalborg. Gr. Uansect en Snedker-Svend af Aalborg ved Rescript har crboldet Tilladelse at maatte indtages i bemeldte Byes Snedker Laug, maar han aleene forfærdigede den i Vaugs-Ar tiklene befalede Der- og Vindues Ramme af Eeg eller For, har dog Snedker-Lauget i bemeldte Aalborg understaaet sig, ved derom, uden foregaaende Anmeldelse for Magistraten, holdte Samlinger, ei aleene at hindre ham derudi, deels under Paastand, at han fulde gjøre Mestersyffet af Eeg, deels ved at paaskyde, at det af ham dertil anskaffede Fyrre-Træe fulde være ubrugeligt, hvilket Sidste dog ei er rigtig, men endog, da Magistraten foreholdt dem at efterleve forberørte Kongel. Befaling, aldeeles at foragte saadan Magistratens dem givne Formaning, samt udi et derpaa til Magistraten af færdiget krivtlig Svar at begegne samme uanstændig, fordi deres Forhold ikke fandt Bifald. Enhver af Snedker-Laugets Mestere, som til dette Passerede haver ved Underskrivt givet Samtykke, og saaledes gjort Hinder mod Kongens udstædde Tilladelse, skal erlægge en Mulct af 4.Rd. til Aalborg-Byes Fattige, samt derhos befales strax under Straf af 1 d. daglig, at antage Snedker-Svenden uden mindste Bekostning til fit Mester-Stykkes Forfærdigelse, saaledes som Magi Straten for godt eragter, og derefter, naar samme paa Byens Raadstue i Folge Fd. af 23 Decbr. 1681 dens 4de Art. er bleven approberet, ham udi Lauget at indtage. Og, som Snedker-Lauget i Aalborg skal have opfundet nogle Vedtægter i Henseende til Mester- Stykkers Forfærdigelse, hvormed skal følge saa store Wanskeligheder og Bekostninger, at de fleste Svende af- Frekkes fra at paatage sig samme, og saaledes afholdes fra at kunne indtræde i Lauget: saa anordnes, at Mefterstykker for alle og enhver, som ville give sig i Snedker Lauget i Aalborg, skal herefter i Fremtiden aleene bestane udi den i Laugs-Artiklene af 4 Novb. 1682 befalede Vindues Rarm med Rammer i sin rette Vin- fel, 9 fel, en Dor-Rarm med en Dør med 2de Fyldinger i 12 Martii. sin rette Vinkel og et Bræt Spil med fremmet og farvet Træe indlagt, som alt maae gjøres af Fyrre: Træe, uden at Lauget derimod maae gjøre ringeste Hinder, og at Maalet til samme skal være lige eens for Alle, saas ledes at Vindues Karmen bliver 9 Qvarteer høi og 7 Qvarteer breed, Vangstykket I Qvarteer breed og I Tome tyk, Posten 3 Tomer bred og 2 Tome tyk, Tvers Posten 2 Tome bred og 2 Tomer tyk, Ram-Styks ferne 2 Tomer brede og 1 Tome tyf; Døren 3 Alen høi og 1 Alen bred, Ram-Stykkerne 1 Qvarteer brebe; Bræt-Spillet 3 Qvarteer og 2 Tomer lang og 3 Qvar teer breed, Ram-Stykkerne 3 Tomer brede og 1 Tome tykke, og Fyldingerne Tome tykke; hvorhos Omgangen med Mesterstykket skal være saaledes, at enhver, som vil gjøre det, skal melde saadant for Oldermanden, som da uopholdelig skal anvise ham et Sted enten i sit Huus, eller, om dertil ikke er Leilighed, da hos en anden Mester, hvor han kan gjøre det, paa det der kan haves Vished om, at ingen anden gjør det for ham; og, naar han har bragt Fyr-Træet derhen, og begyndt at arbeide derpaa, skal han staae i Fred, uden at nogen Mester maae komme til ham, indtil han faaer Mesterstykket færdig, hvorpaa han melder det for Magistraten og Lauget, som da skal lade det bringe paa Raadstuen, for i Folge forbemeldte Fd. af 23 Decbr. 1681, dens 4de Art, der at approberes, hvorefter han skal antages i Lauget uden videre Bekostning, end hvad den 2den Art. i samme Forordning foreskriver. Rescr. (til Kjøbenhavns Hofs og Stads-Ret), 14 Martii. ang. Procurator Salarium ved Udlæg efter Gjelds Commissionens Domme; samt at Under- holds Martii. holdnings- og Varetægts-Pengene for Arresterede skal betales forud. 15 Martii. 19 Martij. Naar der ved udlæg efter Gjelds:Commissions. Domme bruges nogen Procurator, maae sammes Salarium ikke fastsettes til høiere, end 1 Mk. 8 Still. Tillige befales: at, som Rescr. 4 Sept. 1761 udtrykkelig siger, at Underholdnings: og Varetægts: Pengene i Folge Fd. 18 Martii 1693 skal ugentlig betales, og altid erlægges en Uge forud. Saa skal i Ale mindelighed enhver, som lader, nogen hefte for Gjeld, ogsaa, paa Grund deraf, være pligtig til, strax den Dag, Skyldneren indsættes til Forvaring, at betale en Hges Underholdning og Varetægt forud, og dermed saa ledes continuere, indtil Arresten ophæves. Cancellie-Promemoria (o), ang. Gudstjeneste for de Reformeerte paa Ahlheden. Den Reformeerte Præst i Fridericia skal give den Evangelist Lutherske Præst paa Ahlheden sin Ankomst til Prædikens og Communions Holdelse i Friderichs: Kirke saa betids forud tilkjende, at denne i det mindste naste Sondag tilforn kan gjøre fornøden Tillysning herom af Prædikestolen, og den Evangelife-Lutherske at indstrænke Gudstjenesten for sin eenighed saaledes, at den kan være til Ende Kloff. 10 om Formiddagen, præcise paa den Dag, naar den reform erte Meenighed skal med Prædiken og Communion betjenes. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. Enke Pension af Degnekaldene i Smørum- Herred, Glostrup 8, Hersted Øster 8, Ballerup 10, Sengeløse 8, Høie Tostrup 9, Thorslundemagle 9, Val (o) Af Hr. Wandalls Geißl. Forordn. 1te Deci, Side 13. Vallensbek 3 Nd. 2 Mt., Lidse 10, Værløse 6, Brønd: 19 Martii, bye 8 Rd. (p). Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. 21 Martii. Degne-Enkers Godtgjørelse for Degne Tra ven af Efterkommerne. Anledn. En Degne Enke i Stree bar andraget, at det paa fine Steder skal være anordnet, at Degne- Enker skal af Efterkommerne nyde Godtgjørelse for saameget af Degnes Traverne, som kan beregnes at være forfalden fra iste Jas muari til Mandens Dodsdag, men at det derimod i Stree Herred, hvor Degne Traven leveres paa Ageren i Hostens Tiid, har ved Stifter efter Degne været Brug at regne Løn nen af Degne Traver fra ifte Sept., i hvilken Anledning ogsaa hendes Mand ved Embedets Tiltrædelse maatte give fin Formands Enke Andeel deraf fra ifte Sept. til Formandens Dødsdag, hvoraf følger, at bun, i Fald denne Godtgjørelse forst fulde angaae fra Nyaar, fom til at miste Vederlag for 4 Maaneder. Siden en Degns Indkomster ansees som en Løn, og det i den Henseende ikke aleene paa de fleeste Steder i Sjellands-Stift skal være en Sædvane, at den er bleven beregnet fra Tyt-Aar til yt: Aar, men Saadant og i adskillige enkelte Tilfælde er saaledes approberet, iblandt andet ved Rescript af 10de Febr. 1764, saa skal det og overalt i bemeldte Stift herefter være en Regel, at en Degne:Enke skal af Efterkommeren nyde Godtgjørelse for saameget af Degne Traven, som deraf kan regnes at være forfalden fra 1ste Januarii til hendes Mands Dødsdag (9), hvilken Beregningsmaade ogsaa i Henseende til Supplicantinden skal følges &c. Canc. Prom. (til den Grønlandske Handels- og 22 Martii. Fiskefangstes Direction, og Notits til Missions- Collegium), ang. de Mæhriske Brødre i Grønland.

(p) Ellers som Rescr. af 1 Julii 1778. (9) See Rescr. 18 Sept. 1777- Gr. 22 Martii, 22 Martii, 22 Martii, Gr. Missions Collegium, som Opfigten og Omsorgen for den Danske Mission i Grønland, hvilken aleene bar Rettig bed at udbrede sig overalt der i Landet, er paalagt og anbe falet, bar forestillet, at det vil være nødvendigt i Kiide at forekomme, at ikke de faa kaldede Mæhriske Brødre eller Her renhutter fulde uadspurgt nedsætte sig der i Landet hvor de vilde, da de tilsidst kunde udbrede fin overalt, hvor de lyskede, og fortrænge, ia gjore den Danske Mission uvirksom, samt forvilde de Bankundige, og sætte dem i uvished om, hvad og hvem de skulle troc, Directionen ville tilholde samtlige deres overalt ved Colonierne og Handelen i Grønland værende Betjente, ei aleene nu for Tiden at betyde denne Sect og dens Lærere, at disse aldeles ingen flere ny Etablissements eller Colonier der i Landet maae anlægge, uden fores gaaende Ansøgning derom og Tilladelse dertil, men endog at Handels Betjentene for Fremtiden stedse dermed maatte have et vaaget Die, og at overalt ingen saadan Tilladelse maatte dem herefter accorderes, uden at derom i Forveien vorder corresponderet med Missions Collegio.

Canc. Prom. (til Biskopen over Ribe-Stift), ang. at der med de uden for ægteskab avlede Børns Daab bør efter Forordn. af 13 de Junii 1771 at forholdes, efterdi den seenere Forordn. af 27de Febr. 1772 udtrykkeligen siger, at saadan deres Fødsel ingens lunde maae ansees som en Plet, eller dem i nogen Maade forekastes eller bebreides. Rentek. Prom. (til Amtm. over Lundenes- og Bøvlinge-Amter), ang. at den ved Forordn. af 14 Maii 1768 paabudne Pro Cento, som efter Forordningens 1ste og 4de S. maae indeholdes af Ren terne, er aleene forstaaet af de Capitaler, som paa Pant i Bufe og faste Eiendomme ere udlaante; derimod bliver af de Capitaler, som ikke mod saadant Pant, men aleene mod simple Obligationer, ere udlaante, den Pre Pro Cento ikke at betale. CJ Anledning af Forespørgsel- 22 Martii. fra en Proprietair.) Befaling, at alle udenrigsværende Kongelige 24 Martii. Danske Consuler, som virkelig staae i Kongens Tjenes ste, maae bære Soe:Uniform og felttegn. (Kgl. Resol. 10 Martii.) V. G. R. o. Gen. toldf. Circul. (til samtlige 25 Martii. Stiftbefalingsmænd, Toldere og Controleurer i Dannemark, Corseer undtagen, samt Magistra ten i Kjøbenhavn), ang. Expeditionen af de ved Forordn. af 13de Febr. 1775, Art. 1ste, anordnede Passeersedle. Toldbetjentene skal udstæde bemeldte Passeersedle over Markeds-Vare paa stemplet Papiir til Skill., samt over bemeldte Vare modtage de Handlendes og Haandværksmesteres Angivelser paa flet Papiir, uden at beregne sig Skriverpenge (r). Rescr. (til Amtm. over Lundeness og Bøvling 26 Martii. Amter), ang. at Volstrup Birk i Ribe-Stift herefter skal være henlagt under Hjerm-Ginding-herred, og Birkets Jurisdiction af Herredsfogden og Hers redsskriveren ved bemeldte Herred besørges. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 26 Martii. Aggershuus-Stift), ang. Forandring ved Vacance med den Residerende Capellans Boelig i Sandsværds= Præstegjeld. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. 26 Martii. Enke-Pension af Degnekaldene i Sochelundss Herred, Frideriksberg 8, Hvidovre 14, Brøndshøi 8, Gladsare 10, Lyngbye 12, Sollerød 10, Taarnbye 18, Maglebye 17, og Gientofte 20 Rd. (s). (r) See Prom. 28 Junii og 11 Nov. 1777- (s) Ellers som Rescr. 1 Julii 1778. B VI. Deel. 2Bind. Rescr. 29 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands- Stift), ang. at Indvaanerne i Helsingøer maae nyde og gives Friheder for Indqvarterings- og Bye-Skatter, i Forhold til deres paa Bygninger anvendte Bekostninger. Gr. Magistraten i Helsingoer har andraget, at, da det i de seenere Lüder er befunden, at Byen havde en betydelig Deel forfaldne Huse og Bygninger, har Magistratens og Byens 16 Mænd funden tjenligt, for at forekomme den be frygtende Skade, og at opmuntre Borgerskabet deels at kjøbe de forfaldne Stedet, og decls at istandsætte breftfældige Bygninger, at tilkjendegive og tilstaae dem, som enten opførte nye Bygninger, eller anvendte anseelige Reparations. Befoft. ninger paa de Gamle, en i Forhold af de anvendte Bekostnin ger proportioneret Frihed for Judqvarterings- og Bye Stat i4 a 12 Aar efter Omstændighederne, hvilket og skal have gjort den foronkte Virkning, da nen ei aleene skal være bleven Bilt ved endeel gamle Hase, men og bleven ziiret med endeel smukke Bygninger, hvorved og baade publique og pris vate Midler have faaet fifrere og bedre Panter; men at Rentekammeret ved dets Antegnelser og Decision over Magistras tens Regnskab for Aaret 1772 al have tilkjendegivet, at, eftersom Fd. af 28de Jan. 1682 aleene tilstaaer dem, som nogen ny Bygning i kjobitæderne opfere, 3 Aars Frihed, saa kunde længere Frihed ei heller tilstaaes Vedkommende; des aarfag forbemeldte Magistrat, siden de til Adskillige givne Fri heder allerede have været til megen Opmuntring for dem og Andre, og de, Tilliid dertil, have anvendt anseelige Be foftninger, haver beajert Bekræftelse paa de af dem med Byens 16 Mænds Samtykke til adskillige af Byens Borgere, for deres pan Bygninger anvendte Bekostninger, givne Fri heder for Indqvarterings- og Bye-Skatter, og at det frem deeles maatte være dem tilladt, med fornævnte 16 Mænds Samtykke, at give saadanne Friheder, som kunde være proportionerede til de paa Bygninger beviislig anvendte Bekoft ninger. De allerede af Magistraten, med Byens Formænds Samtykke, adskillige Helsingøer Borgere og Indvaanere Tiid efter anden, for deres paa Bygninger anvendte Bekostninger, tilstaaede Friheder for Indqvarterings: og Bye-Skatter i visse Aar, maae ei aleene stane ved Magt, men det maae og fremdeeles være Magistraten i bemeldte Helsingøer tilladt, efter noieste Over: Overveielse og bedste Overlæg med Byens formænd, 29 Martii. samt med deres Erivtlige Samtykke, paa Borgerskabets Vegne, at give Borgerne, som for, saadanne Frihe der for Indqvarterings- og Bye-Skatter, som kunde ansees at være i en billig Proportion af de paa Bygnin gerne anvendte Bekostninger; dog haver de tillige derpaa at indhente Stiftamtmandens nærmere Approbation, hvilken han, efter fornøden eragtende Undersøgning og i Overeensstemmelse med de befindende Omstændigheder, haver at meddeele. 2. G. R. o. Gen. toldk. Circul. (til Zolderne i Danmark), ang. at Staden Altona maae, for at kunne forsyne sig i Lander med Nug, tilstaaes, at den Rug, som fra Danmark til bemeldte Altona udføres, made, saalænge fremmede Kornvares Indførsel i Hertugdommet Slesvig og Holsteen er forbuden, som indenrigs fortoldes. 29 Martii. (Kgl. Resol. 17 Martii.) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), 2 April. ang. ikke aleene selv, for saavidt de dem anbe troede Amter vedkommer, at foranstalte, men endog tilfiendegive samtlige Amtmænd i Stiftet, at de Enhver for sig og i sit Amt søier den Anstalt, at der offentlig vorder bekjendtgjort, at, ligesom alle Vedkommende i Kraft af Norske Lovs 3de B. 14de Cap. 25de Art., ere pligtige til at lade deres Bygsel-Sedle eller fæstebreve læse til næste Ting, saa skulle de ligeledes under en vilfaarlig Mulet af 1 til 5 Rd., som Amtmanden efter Omstændighederne haver at fastsætte, være forbundne til, paa samme Ting at forevise i Retten de ved Fd. af 27 de Novbr. 1775, dens rode Art. (1) anbefalede Reversaler

B2 (t). Cfr. ogsaa dens 28 Art. §. 3. Bed Meser. til St. i Erundhjem blev En eftergivet den ham dicterede Mulet 6 Rd., for ikke at have paa rette Sted eller samme Ting, da Originalen blev fremvist, men natře Dag efter fremviist de befalede Reversaler. Ordre 26 2 April, verfaler deraf, paa det det altid kan haves i Agt, at det anordnede stemplet Papiir dertil er bleven brugt. 5 April. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. (Cabinets at Enhver, som nyder en Professors Indkom- Martii.) ter og Fordeele, skal og selv gjøre en Professors Embede; men i Svaghed afgive 200 Rd. til en Vicarius, m. v. om hvo der til Professor, Designatus eller Vicarius maae beskikkes. §. 1. §. 2. Gr. Universitetet i Kjobenhavn, det eeneste i to Riger, staaer i Fare for at lide et ubodeligt Lab, deels derved, at de til Videnskaberne beftemte Lærere bruges i andre Embeder, og dog nyde den Professorerne tillagte Gage, deels og fordi at Defignati opffige til Len i deres anviste Facultet, uden at holbe Collegier, i det mindste ikke i den Videnskab, som ved en Professors Ded ufortovet behøver en Lærer. Saasnart en Professor herefter for sin Indsigt og Duelighed kaldes til noget Embede, som med Føie agtes at betage ham Tiiden til selv at kunne i Fremtiiden ligesaa flittigen, som ny, lære den studerende Ungdom, has ver Cancelliet strap at ansee den ham som Professor til lagte Gage vacant, hvilken ingenlunde af ham mane bee holdes i et andet Embede af den fastsatte Beskaffenhed; og derfor skal Kongen strax uden Forsømmelse forestilles til det nu ledige Professorat en anden Mand, der samme behørigen kan og skal forsyne. Og vil Kongen ingen Forestilling have, at Nogen maae nyde noget af hvad en Professor er tillagt, uden den, som virkeligen laser, holder i det mindste over sin Videnskab to Collegier, og gjør hvad saaledes en Professor ti kommer. Den ældste Professor skal i Folge Universitetets Fundats være, om han det onsfer, fritagen for at læse og disputere. Men alle de Andre, som have en Professors Indkomster og Fordeele, og herefter af Svaghed skulde hindres i at læse Collegier og gjøre en Professors Embede, skal afgive 200 Rd. til en Vicarius, som igjennem Cancelliet Kon- gen §. 4. S. 5. gen først skal forestilles, og hvortil ingen maae nævnes uden 5 April. den, som allerede har i den Videnskab, han skulde læse udi, en offentligen bevist Indsigt. Herefter maae ingen S. 3. Professor eller Designatus i noget Facultet beskikkes, uden den, som ved offentlige Prover er bekjendt for udbredet og grundet Indsigt i samme Facultets Videnska ber. Ingen maae udnævnes til Professor eller blive Designatus i meere end eet Facultet. Og hvad i Besynderlighed det Philosophiste Facultet angaaer: da, siden deri ere mange og ganske forskjellige Videnskaber, maae herefter aldeeles ingen Designation enten soges eller forestilles til dette Facultet i Almindelighed, men, naar nogen skulde besidde og have ved Skrivter beviist en udmarket Styrke i en eller anden af dette Facultets Biden: Faber, og Kongen ham Designation vil forunde, da skal det ikke være til Facultetet i Almindelighed, men til den Videnskab, som han offentligen er bekjendt for at have fruderet; og ikke det aleene, men og den Professor skal navnligen anføres, til hvis Plads han er bestemt, og hvis Gage det aleene er, som han i sin Orden har at haabe, da Designatus og i Professorens paakommende Svaghed skal for de i 2den Post bestemte 200 Nd. for rette hans Embede. Resolution om Oppeborsels Betientenes Cau- 7 April, tioner :c. (u). Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. 9 April. at det (siden nye personelle Capellaner ikke bør antages, saalænge der kan haves andre ordinerede Mænd, og der af disse jevnlig opholde sig nogle i Kiøbenhavn, for at solicitere, hvilke imidlertid, saavel til deres egen Øvelse og andres, Nytte, som og for at fertjene noget, kunde B3 (u) Indeholdes Ord til andet i Prom. af 20 Maii 17779 April, kunde assistere en Præst i hans Alderdom eller Svaghed), maae, saalenge ingen ledige Capellaner ere i Stiftet, og naar ellers ikke færdeeles vigtige Omstændigheder skul de findes, som gjorde det umueligt eller heel vanskeligt, være Biskopen tilladt at henvise en eller anden af de i Kjøbenhavn værende foliciterende Capellaner, Skibs- Præster eller ordinerede Missionaires til det Sted, hvar en skrøbelig og svag Præst behøver Hjelp, uden at vedkommende Sognepræst paa nogen Maade maae vægre sig for at imodtage den, som ham saaledes anvises: saa maae og Herreds-Provsten have Magt til, efter foregaaende Raadforsel med Biskopen, at regulere, hvad saadan en Capellan, foruden Værelse, Rost og Tæ ring, skal have i Løn: Ligesom og denne Sidste, naar Han vil qvittere den ham anviiste Plads, skal være forbunden til 3 a 4 Uger forinden at anmelde sligt for Biflopen, paa det imidlertid Anstalt til en Andens Antagelse kan foies, og Meenigheden ei komme til at mangle den fornødne Tilsyn. 11 April, 12 April. 16 April. Rescr. (til Amtmanden over Finmarkens Amt), ang. Jordemoder Anstalt og Løn i Finmarken. Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at Skole-Anstalterne i Thorninglehn bør i Almins delighed først reguleres af Amtmanden i Hadersleb med Herreds-Provsten, og ikke foredrages Biskopen over Ribe: Stift, for at indstilles til Kongelig Resolution, forend nogen af Vedkommende maatte klage over hvad af Amtet og Provsten er anordnet. Rescr. (til Stiftbef. og Biskopen over Aggershuus: Stift), ang. Limitation i Rescr. af zdie Novbr. 1774, i Henseende til Vedligeholdelsen. og og Taxationen af de Eiendomme, hvorudi 16 April. publiqve Midler udsættes (v). Gr. Ved Rescript under 3die Soubr. 1774 er anordnet, at de Banter, hvorudi de publique Midler ere udsatte, kulle hvert tredie Aar paa ny toreres, paa det deraf kunde erfares, om Pantet var forringet; men Stiftamtm. har forestillet, at derved meder den Omstændighed, deels at de, som have mes get gode Vanter, hvorpaa kun er laant meget smaa Summer, ikke vil have offentlige Midler derudi, men nu, da det zdie Aars Taration er forbaanden, vil opfiae dem, deels og at, naar, i Henseende til smaa Summer, Pantet tal omvurde res, tan Bekoftningen let udgjore den eene Procento meere, som Debitorer ved andre Pengelaan ere befriede for. §. 1. Til større Lettelse i de offentlige Midlers Udlaan, indskrænkes forberørte Rescript af 3die Novbr. 1774 derhen: Naar de offentlige Midler ere udlaante i saadanne Panter, som ere under Værgernes og Inspecteu rernes Opsyn, maae, naar de 3 Aar ere udrundne, Værgens Erklæring om Pantets Uforanderlighed i sin indvortes Værdie, geleidet med 2 Naboers Attest derom og Inspecteurens Paategning, være Hjemmel for Dis recteurerne til at dispensere for den Gang i den ny Taxation efter Omstændighederne, uden at derfor de eller andre Paagjeldende skulle paadrages noget større Ansvar, naar i øvrigt Rescriptets Bydende er opfyldt, og derom aarlig bliver gjort Indberetning til det Danske Cancellie; men meere end 2 Gange maae uden særdeeles Ome stændigheder og en stor Vished ikke dispenseres efter fo regaaende Forestilling, saa at i det mindste hvert 9be Aar Panter bliver omvurderet, da det i saadan Tiid nødvendig maae være Forandring underkastet. De Pans §. 2. ter derimod, som ere saa langt bortliggende, at den daglige Opsyn ei dermed kan haves, maae nødvendig være Taration hvert 3die Aar underkastede, med mindre Debitorerne kunne forskaffe saadanne Beviiser om Pantets Forbe dring 234 (v) See Rescr. 17 Jan. 1783 for Christiansands-Stift. 16 April, dring eller Vedligeholdelse, at alle Vedkommende kunne derved troe sig betryggede, da Directeurerne for ten Gang, men ei, tiere, uden efter Forestilling, maae deri §. 3. dispensere. De Panter, som ere saa notorisk gode, at endog en langt sterre Summa paa dem kunde laanes, uden at opnaae den anbefalede Sikkerhed, maae aldeeles være befriede for Taration i 18 Aar, naar alle Vedkom mende troe sig betryggede, og Debitor, naar forlanges, kan godtgjøre paa een eller anden Maade, at Pantet ei bliver forringet. Ligesom og en vederheftig Mands Caution kan i alle Tilfælde forhindre ny Taration for den Gang. 19 April, 19 April, 19 April, Canc. Prom. (til Amtmændene over Dronningborg, Silkeborg og Mariager, Lundenæs- og Bevling Amter, og Notits til Generalitetet), ang. at de Deputerede i Landmilitie-Sessionerne, efter det der hidindtil saavel i Danmark som i Holsteen har været brugeligt, maae tage Sæde efter den enhver af dem forundte høieste Rang. C3 Anledning af Fore sporgsel fra det Slesvigske Infanterie-Regiment.) Canc. Prom. (til Landmilitie: Sessionen for Lundenes- og Bøvlinge-Amter), ang. at Amtmanden, i Henseende til Mulcterne, ingenlunde kan ansees som eene Dommer, men er kuns berettiget at afgive sit Votum med de øvrige Sessions-Deputerede, da det for resten efter Forordn. bør afgjøres efter de fleeste Stemmer. (Saasom det Slesvigske Jufanterie-Regiment besværede sig over, at han ved Sessionen har villet være Dommer, i hen seende til Mulctpengene for de Vacancer, som i Regiments Diftrictet har været udi Aarene 1774 og 1775.) General Postamtets Prom. (til Postmesterne), ang. et (da Postillionerne, som befordre den Kongelige Post, bor ikke aleeneste paa Hoved-Touren, men men og til og fra Bi-Postcontoirerne være forsynede med 19 April. behørig Post-Mondering og Horn) hermed have nsie Indseende, og, om nogen derved befindende Mangel-ef ter skeete Erindring ikke af Vedkommende stvar skulde blive afhjulpen, saadant, under eget ansvar, for General -Postamtet til nærmere Foranstaltning indberette. V. G. R. v. Gen. toldk. Circul. (til samtlige Toldere og Controleurer i Danmark), ang. at Finants-Collegium er anmodet om Udbetaling af de dem bevilgede 25 Procent for afvigte Aar, og at Kongen under 7de hujus har tillagt dem, i arene 1777-1779, 20 procent af det, som Told Intraderne aarlig udbringes til over bestemte Annuum, hvoraf Tolderen nyde 12 og Controleuren 8 Procent. 19 og 22 April. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne i 23 April. Danmark og Norge [tillige Amtmændene og andre det at tilkjendegive], Magistraten i Kjøbenhavn, Overberg Amtet Søndenfjelds, og Berg-Amtet Nordenfjelds), ang. at af Umyndiges Midler, som antages i Ertra-Skatte-Cassen, ikke svares heiere end 3. Procent Rente. Gr. Omendkjent Kongen i Almindelighed har befalet, at ingen Venge til Forrentning af Ober-Skatte-Directionen maae antages, er dog ved Fd. af 31te Aug. 1774, til Betryggelse for de Umyndiges Midler, tilladt; at samme, naar de ei paa anden Maade kunne blive udsat i godt og sikkert Vant, maae indtages i Extraffat-Cassen, imed sædvanlig Rente 4 Procent. Vel kan det derved fremdeeles have sit forblivende, dog saaledes, at der af deslige Umyndiges Midler, fom for Eftertiden maatte blive tilbudne og antagne til Forrentning af bemeldte Ober-Skatte:Direction (x), ikke. skal svares hoiere end 3 Procento. 235 Rescr. (x) See 2 Rescr. af 3 April 1782 og Plac. af 18 Julii 1784. 23 April. April. Rescr. (til Amtmanden over Lundenes: og Bovling -Amter, og Notits til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Ulsborg- og Hind-Herreder, hvis Herredsfoged boer i Singkjøbing, og Bolling-Herred, hvis Ting holdes en Miil fra Byen, maae komme til Hjelp til Byens Raadstues Opbyggelse med 8 Skill. aarlig i to Aar a Td. Hartkorn, de completterede Hovedgaards -Taxter undtagen, og Byen udrede det Manglende af Bekostningen, hvorimod disse Herreder, som intet Tinghuus har, men maae leie det hos Bonder, skal have Rettighed til, uden noget Vederlag, at holde deres Ting paa Raadhuset, og faae deres Arrestanter og Deliqventer ligeledes under Bevaring i Arresthusene sammesteds, samt siden for videre Last og Bekostning være fritagne; saa skal og Tegningen til Bygnins gen forfærdiges efter Overlæg med Amtmanden, og han paasee, at Indretningen bliver til Nytte baade for Byen og Herrederne, og saaledes forfattes, at deri bliver et convenable Værelse til Raadstue, Rettens og Byetings Holdelse separatim, hvor tillige Land- og Søe-Sessio ner kan holdes, og Borgerskabet have et Samlings- Sted, naar noget om Byens Sager delibereres; i øv rigt skal Tingene eller Nettergangen for ovenmeldte Jua risdictioner fremdeeles herefter holdes paa Raadstuen paa samme Dage, som hidindtil, nemlig Raadstue-Retten om Mandagen, Bolling-Herreds Ting om Tirsdagen, Ulfborg-Hind-Herreds Ting om Onsdagen, og Byetinget om Fredagen. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergens Stift), ang. nærmere Bestemmelse imellem Politiemester og Byefoged-Embederne i Ber gen (y). (y) See Rescr. 17 Decbr. 1777. Gr. Gr. Fra Bycfogden udi Bergen er indkommen Ansøgning, 26 April, hvorudi han i Anledning af Rescr. under 16de Sept. 1768, fom iblandt andet siger, at Byefogden der i Byen ikke mane befatte sig med Politie Gager, eller hvad som vedkommer Politiemesterens Embede og hans Betjentes Politie Forretninger udi nogen Politic-Sag, haver forespurgt sig, om det, naar nogen formeener sig at være ulovlig inddraget for Politiekams meret udi Sager, som et angaae Politievæsenet, maae være ham tilladt paa Klagernes Begier for Byetinget, som Barternes rette Barneting, at antage saadanne Sager under Eramination, og, saafremt Slagerne befindes at have Ret, han da ubehindret af Politiemesteren eller hans Betjente made efter oven paafjende parternes Tvist, uanfcet at faadan Gag allerede for Politiekammeret er gjort anhængig; Liaes ledes haver Politiemefteren i bemeldte Bergen forespurgt sig, om, eller hvorvidt den anke, som de Militaires paa nogen Tud der i Byen have udladt fig med, at alle Slags af eller for Militaires mod Civiles anlæggende Sager fan bebandles for Politie Jurisdictionen, hvad enten Sagen efter fin Natur er Politie-Sag eller ei, maatte være grundet. For at foretomme orden, og bestemme Grendser imellem Jurisdictios nerne, befales: At Politiemesteren i Bergen herefter ikke, under hvad Paaskud og Forevending det end være kunde, made, under Tiltale og Straf, til Afgjørelse antage andre Sager, end de, som ved Forordningen om Politiens Administration af 24de Jan. 1710 og Politie Instructionen af 9de Decbr. 1746 findes bevilgede, saavelsom de Sager, der efter de seenere Anordninger og Rescripter derunder henhøre; men alle andre Sager, saasom Gjelds, Injuries, Slagsmaals: og deslige Sager skal henhøre til Byens Jurisdiction; og, da det, der henhø rer til Politiets Jurisdiction, er kortelig og fornem melig saadant, som angaaer god Orden og Skik, Land: og Forprang, Helligbrøde med videre saadanne Sager, saa bør alle andre Sager, som de Militaires kunde finde sig besoiede at anlægge imod de Civile, og som ei angaaer Politiet, ved den almindelige Lands Lov og Ret afgjøres. Ligeledes maae Politiemester ei heller befatte sig med nogen Arrest eller Sequestration, uden i de Tilfælde, hvor Hoved-Sagen efter 1ste Postes For: §. 1. §. 2. 26 April. Formeld er egentlig en Politie-Sag, som til Afgjørelse §. 3. §. 4. undet Politiekammer Retten og Politie Commissionen henhører; men alle andre Arrester og Sequestrationer bør tilhøre Byefogden, som den, der samme efter Loa ven og Forordn. af 19de Decbr. (z) 1735 tilkommer at forrette. Byefogden maae derimod heller ikke, under Tiltale og Straf, befatte sig med politie-Sager, eller hvad som vedkommer Politiemesterens Embede og hans Politiebetjentes forretninger, enten med Mænds Udnævnelse, Besigtelse, Arrest, Forbud og Relaration, eller Vidners Forelse og Dom udi nogen Politie: Sag. Og, paa det at ingen Sag, som henho rer til Byetinget, skal ved Politiekammer-Netten blive paadsmt, saa og at de Fattige, som ikke formaae at indstevne Politiekammer-Nettens Dom, kunde, om de med samme vare blevne fornærmede, forhjelpes til Nette, befales end videre: At ingen Politiekammer Rets: Dom maac ereqveres forend samme af Stiftbefalingss manden er approberet, til hvilken Ende Politiemefreren haver at indsende Doms-Affigterne til ham, Da gen efter at de ere afsagte, tilligemed en kort og sandfærdig Fortælling om Sagens Beskaffenhed, hvorefter Stiftbefalingsmanden haver at approbere Dommen, eller efter Omstændighederne at formilde den, samt, ifald Sagen enten maatte befindes med Kette at henhøre til Byetinget, eller den Skyldigdomte ved samme maatte ansees fornærmet, da haver Stiftbefalingsmanden ved Politie-Actor for Politie-Commissionen at lade indstevne samme, og det, omendskjønt den Paagjeldende med Dommen var fornøiet, eller ingen Formue havde til samme at paaanke. Rescr. (z) Skal være 19 Auguft. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens-Stift), 26 April. ang. at ingen af Affens Jorder maae adlægges. til Bonde Jord. Gr. De eligerede Mænd i Affens have andraget, at de ou Fring ved Assens liggende Bender have, for at hindre Fællesfabets Ophævelse, hvorpaa Bnen skal have anvendt anseelige Befoftninger, gjort den Indvending og Paastand, at nogle Jorder, som Bonderne eie og bave paa Affens Kjøbstæd-Mark, skulle derfra udbyttes, og hvorved samme Jorder med alle vilde komme fra Affens-Bye, hvorfore de derhos have begiert, at de udenbyesboende, saafremt de ville have deres fra Byen Kjøbte Jorder udskiftede, maatte paalægges at sælge dem til Byen for den Kjobe-Summa, de havde tilkjøbt fig samme, og af indhentede Erklæring med Bilager erfares det, at Bonber nes Commissionair vil bentyde det til Bonde-Jord, fordi det er matriculeret, og at deraf efter Foregivende bliver svaret Soldaterhold, men at derimod af Borgemefteren i Assens og de eligerede Mænd er fremlagt en Atteft fra Amtstuen, at det er Kiebstæd Jord, som er solgt til udenbyesboende, og ikke findes inddeelt i Lægd til Lanosoldater deraf at udrede, ligesom det og er godtgjort, at af disse Jorder, ligesom af de Øvrige paa Affens-Mark, svares Tiende til Præsten og Kirken i Affens, saa at det ikke fan feile, at det jo er Kjøbstæd-Jord, der i forrige Tider er solgt fra Assens-Bye til udenbyes-Folk, som deraf have maattet svare Matricul-Stat. Ingen af de Jorder, som enten ved Matriculen eller andre lovgyldige Documenter kan bevises forhen at have tilhørt Assens Kjøbstad, maae udstiftes, eller udlægges fra Byens Marker til Bonde-Jord, uagtet at samme i forrige Tider er solgt fra Assens til Bønder eller andre Udenbyes-Folk; dog maae det være de nu værende Eiere uformeent selv at bruge disse Jorder, men ei at leie dem til andre, end til Assens-Byes Indvaanere. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aarhuus: 26 April, Stift, saa og Kjøbenhavns Universitet), ang, at det i Ebbeltoft in Janv. holdte Marked made herefter forflyttes, og i det Sted holdes næste Tirsdag efter Anden Sondag i Faste, og at der da tillige maae hol des Heste: og væg-Marked, Rescr. 26 April. 26 April. Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. at de Fornødne maae indtages i Vognmands-Lau get i Kjøbenhavn. Gr. Andreas Petersen i Kjobenhavn har anholdet, at ban, fom intet andet har lært, end hvad der hører til Vognmandsbrug, og har indlade sig i Egteskab med afg. Vognmand Peder Madsens Datter, maatte, fiden nogle Vognmands Baug i faa Aar skal være nedlagte, antages og indskrives i Vognmands-Lauget i Staden for et Laua; og Magistraten udi Erklæring har berettet, at det vel ved Rescripe af 4de Maii 1764 er befalet, at Vognmændenes Laugs-Tal fulde være sluttet, og ikke, uden nærmere Kongelig Tilladelse, bes staae af fleere end 25, af Aarsag at Bauget havde Postgaars den at vedligeholde, og derfor behøvede destomeere Hjelp med Fortjeneste af deres Gade-Vogne, men at samme Aarsag nu, da Postgaarden er ophævet, ei meere har Sted. Det maae være Magistraten tilladt ikke aleene nu strax at antage Supplicanten til at være Vognmand i be meldte Kjobenhavn, men endog saa mange, som den Herefter maatte finde fornøden til at bestride Gade-Rjørselen, for at sættes destobedre i Stand til at faae Jis: og Snee Kjørselen om Vinteren befordret; dog skal Vognmands Vangens Jorder forblive saaledes inddeelte, som de nik ere, saa at de yngste i Lauget Indkom mende mace bie efter Jord samme steds, indtil de efter deres Tour kan bekomme samme. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus -Stift), ang. at Borgemesterens Votum afgjør Dommen, naar han og Byefogden i Livs- og Ære-Sager samt Skiftebehandlinger ere af ulige Meening. Anledning af den fra Byfogden i Friderichstad indkomne Forefpergiel angaaende, hvem det tilkommer, enten Borges mesteren sammesteds eller Byefogden, i Tilfælde at de ere af ulige Meeninger, at gjøre udslaget, naar der skal dommes i Livs: og ressager, og Decisioner affiges ved Skifters Behandling. Da de begge staae i lige Ansvar og Forretning, og 23orgemesteren altid skriver først, ligesom Magistra turen turen ogsaa har Fortrinet som Øvrighed paa Stedet 26 April. fremfor Jurisdictionen, saa bor Borgemesteren, som primus inter pares have Fortrinet, og hans Votum afs gjøre Dommen, hvor ulige Meeninger indtræffer. Resol., ang. at Hobroe i Indland er deelag 28 April. tiggjort i de samme Fordeele og Benaadinger, som Aalborg, Aarhuus og Randers ved Fd. 4de Nov. 1776 for saltet Kjøds udførsel ere forundte (a). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), 30 April. ang. Nedsættelse af Assessorernes og Lavretsmændenes Tal i Over-Retten, og Assessorerne at nyde Tillæg. Gr., I den Anledning, at Syffelmændene paa Jisland, fom udnævnes til Assessores i Over Retten der paa Landet, have ansøgt at maatte nyde 2 Nd. daglig af Juftits-Cassen, saalænge Over Rets Sagerne varer, da de desformedelst maae være nogle uger fra deres hiem, og derved foraarsages baade Besværlighed og Omkostninger, bar Stiftbefalingsm. udi. Erklæring forestillet, at det var meget at onse, at Over- Retten kunde sættes paa en ordentligere Fod, og Assessorerne lonnes, men at det ikke fees, at kan fee af Juftits.Cassen, da dens heele Beholdning ikkun er 437 Rd., og det, som af Indtægten aarlig oplægges, ikke kan beløbe høiere end til nogle og 30 Rd., hvorimod han har foreslaaet til dens uds givters Indskrænkelse, at Halvdeelen af de 10 til Lavtings: Retten bestemte Lavrettes-Mænd kunde afskaffes, hvorved sparedes 30 d. foruden de aarlig oplæggende 30 a 35 Rd., faa og Notarii i Over-Retten hans heele kon 30 Rd. at benlægges paa Tugthuus:Cassen, faa længe den det kunde taale, og Delingventernes Tal ikke meget forogedes, hvilket tilsam men udgier 95 Rd., og, naar da Assessorernes Antal blev nedsat fra 12 til 7 a 8, og hver af dem i de 5 a 6 Dage, Over-Retten varede, blev tillagt 8 a 9 Mt., formeenes med de forbemeldte 95 Rd. at kunde udkomme. Lavrets Mændenes Tal maae nedsættes fra 10 til 5, og Assessorernes i Over-Retten fra 12 til 6, foruden Præses, og maae hver af disse Assessorer da nyde et aarligt Fiscum af 10 d., for at betjene Over-Rets ten, hvilket skal tages af det, som spares ved Lavrettes> Men (a) Af Schous lidtog af gb. VI. Side 103. 30 April. Mændenes Indskrænkning, og af det, som af Justits: Cassen aarlig oplægges, 30 Rd., samt ved Notarii Tillæg af 10 Rd., som skal henlægges paa Tugthuns-Cassen. 30 April. Rescr. (til Den Vestindiske Regjering), ang. at Negere ei maae overgaae til, eller antages af de Roman Catholfke; at Disses Præster skal søge Kongelig Confirmation paa deres Kalds= Breve og afgive Copie af samme; og at de skulle holde Ministerial Boger. Gr. Af Regjeringens Skrivelse med derhos føiede Docue menter er Kongen bleven refereret, at, efterat der fra Mars tin Maak paa de Evangeliske Brødres egne paa St. Croix var indkommen Klage, at den Roman Catholske Præst fam mesteds havde debt 4 Negere, som tilforn vare dobre af Bro drene, haver Regjeringen derom ladet anstille et Forher, og derefter, for at see al Misforstaaelse imellem disse fremmede Meenigheder bilagt, under 29de Novbr. 1775 udstædt saa dan Resolution: 1) At Forstanderne for den Roman-Cathol fee Meenighed Fulle paasee, at de udi de Moraviske Brødres Meenighed dobte og derfra til deres Kirke overgangne Negere i Almindelighed, saa og i Særdeeleshed de, hvorom Casus quæftionis et eraminationis var, inden 14 Dage fra den Dato fulle op og afleveres til forommeldte Brødres Meenig hed, som den Kirke, de ved Daaben forit vare blevne indlem mede udi. Dernæst, for at forekomme al lorden i saa gald i Fremtiden, maae 2) de Roman Catholste ingen Profelys ter gjøre af Blanke, hvad enten de selv godvillig vil over. gaae, eller af andre dertil persvaderes, under hvad Navn nævnes fau, men alle de, som af Protestantiske Forældre ere fodde, skal til de Proteftantiffe Kirker henhøre. 3) Alle de Megere, frie eller Slaver, som befjende fig til en af de Pros testantiske Religioner eller til Brødre: Meenigheden, og der ere døbte, maae bverken selv godvillig overgade eller af Blanke eller Negere i den Roman-Catholße Meenigbed persvaderes at affondre sig fra den Meenighed, de tilforn ere ind Lemmede udi, ligesom og, om saadan Neger, fri eller Slave, ffulde fremstille sig og begiere Daaben, foregivende at han ikke til nogen fær Meenighed henborer, maae han ikke troes, men derom maae fortaffes Attester, eller og den Roman-Cas tholske Præst maae derom hos Vedkommende inquirere, fore inden Daaben tilstædes. Saa maae og ingen af den Ro man-Catholfe Meenighed, som eier Slaver, forhindre nogen af saadanne Slaver at søge enten de Protestantiske Kirker eller Brødrenes Meenighed, om de saadant attraacr, og ikke udi deres Meenighed ere døbte og indlemmede. 4) Enhver Roman Roman Cathols Præst skal holde en ordentlig Ministerial 30 April, Bog for fin anbetroede Meenighed, og derudi ved Daa og Datum anfore de Debte, Ægteviede, og faa videre i hand Meenighed forefaldende, paa det vrigheden i paakommende Silfælde, naar forlonges, fan bave den fornodne Oplysning. Da s) alle paa Eilandene befindende Roman Catholste Geistlige, saavel de, som nu ere, eller som berefter matte ankomme, fal inden 14 Dage indlevere til Regjeringen o tarial:Copie af deres Ralds Breve, at man deraf fan see, til hvad Orden de henhore, ligesom og angive, hvad Kirke de betjene, og i ovrigt paa bvad Sted i Landene de deres Gudsdyrkelse udove. Foranforte Foranstaltning og Resolution approberes i Eet og Alt; hvorhos anordnes, at de Roman-Cas tholste Præster paa Kongens Americanske Eilande fal være pligtige til, førend de maae udøve deres Embede, at indsende deres Ralds:Breve til det Danske Cancellie til nærmere Kongelig Approbation. Circul., om Laste-Penge (b). 6 Maii. Rescr. (til Pleje Anstaltens Direkteurer i Kje: 7 Maii, benhavn), ang. hvorvidt de Fattiges Fogder maa komme i Folkes Huse og Gaarde om Betlere. Gr. Af deres Skrivelse har Kongen ladet Sig referere, at de vel, i Folge Cancellie-Promem. under ste Martii næstforhen have betydet de Fattiges Fogder, at de ei maae gaae ind i Folkes Huse eller Gaarde i Staden for at paagribe Bets lere, men at adskillige af Collegierne saavelsom Opsyns-Havere ved Borsen og andre publique Steder og aabne Boutiquer, ja private Huus Eiere, ofte i forveien fal have forlanget, at Fogderne maatte beordres til at have Opsyn paa slige Steder, og bortføre de sig der indfindende Tiggere; ligesom og Fogderne have berettet, at en Mængde pjaltede Folk fees at opholde sig rundt om i Gaarde og Forstuer, hvilke, saainart Fogderne ere forbi, streife om paa Gaderne, for at betle; i hvilken Anledning Directeurerne have forestillet: 1) Om det ikke, naar Nogen forlanger Fogdens Assistence til bevüslige Betleres Bortryddelse eller Anholdelse, da maae være dem tilladt at gaae ind i Huse og Gaarde, for deres Forrets ning med Lempe og Gemmelighed at efterkomme: og 2) at, naar nogen sees enten i uus eller Gaard at betle, eller om Aftenen findes i Forfiuer og for Dorrene i samme Hensigt at funge, eller og, efter at have betlet paa Gaden, sy nogens freds (b) See 13 Hujus. VI. Deel. 2 Bind. € 7 Maii. steds ind at retirere, det da mane være Fogderne tilladt, selv at gaae ind, for med sommelig hoflighed at adsperge Berten eller Vedkommende, om de vil, at slige Tiggere af dem maae bortføres, som de da efterkomme; men, naar sligt skulde vegres paa deres mindelige Forespørgsel, Fogderne da saadant, saavelsom Bertens Navn, for Politiet at anmelde til videre Foranstaltning, og at de, som vægre saadanne Betleres udlevering, og dem saaledes imod Anordningerne understøtte, maatte af Politiet efter placaten af 28de Martii 1757 blive anfecte ligesom de i Forordn. 26de Febr. a. c. dens 4de Art. ommeldte Folk, der huse og hæle Betlere. 7 Maii. Den 1ste Post af Forestillingen approberes i Eet og Alt; men i Henseende til den 2den Post, da indskrænkes samme didhen: a) at, Fattigfogderne ikke maae inqvirere i Folkes Huse og Gaarde efter Betlere, men alcene, naar de i Forveien maatte have seet og befunden Nogen at betle paa Gaden, som da, for at undgaae Paagrikelse, retirere sig derind. b) Naar der allerede maatte være skeet Sammenløb i Anledning af en Betleres Paagribelse, og samme i den Tid fik Leilighed at retirere sig ind i et Huus eller Gaard, maae Fogderne ikke i saadan Sammenløb forlange Betleren udleveret, for ei at underkaste Huus-Eieren den Uleilighed, som deraf kunde paafølge; og c) maae de i ingen af de foran førte Tilfælde gaae ind i de fremmede Ministeres. Gaarde, med mindre det af Vedkommende selv maatte blive forlanget. Rescr. (til Kiøbenhavns Magistrat), ang. Ind. skrænkelse udi Renovations-Cassens aarlige Udgivter, dens Gjelds Afbetaling, og Renovations -Skattens Forhøielse.. Gr. Kongen har anordnet en Commission til at undersøge Renovations-Cassens nærværende Tilstand, saint Aarsagerne til dens Forfald, saa og at foreslaae saavel hvorledes dens aarlige udgivter herefter kunde bestrides og dens Gjeld afdra. ges, som og hvorledes. Renovations Bærket under bestemte Straffe ved uopholdelig Rettens Pleie vedbørligen kunde be forges; og bemeldte Commission bar forestillet, at Renova tions Cassens Gield til forrige Aars Udgang omtrent var 60000 7 Maii. 60000 Rd., og at Cassens aarlige udgivter for nærværende Tid ere:

1) til Vognmændene efter Contract af 16de Martii 1774, som til ultimum Junii 1780 udløber 16000Rd.

2) til Rodemesterne a Procent for Renovations- Skatten at indcasfere, samt aparte for Mand tallerne dertil at forfatte, i alt 250

3) Lønninger:

a) til Regnskabsføreren, som tillige er Casserer 200Rd.

b) til en fuldmagtig ved Portskillingens Oppebørsel 200

c) til ports og Passage-Betjentene m. v. omtrent 800

d) til trende planerere paa Lodse-Pladsen, a 60 Rd. 180

e) til Broe-Inspecteuren 100 1480

4) Douceur til Vagtmester-Lieutenanten efter Kongel. Befaling 50

5) For Vagtklokken at ringe 8

6) Pensioner 132

7) Tilfældige udgivter til Slager, Broelægning paa Natte-Renovations Lodsepladsen, Renovations-Gaardens Underholdning og deslige, som kan anlaaes til 480

8) Renterne af Cassens Gjeld 60000 Rd. a 4 Procento 2400

Saa at Udgivterne beløbe i alt aarlig 20800Rd.

Hvorimod Cassens faste og bestandige Indtægt om Aaret ikkun er:

1) Af Renovations Skatten omtrent 6300Rd.

2) Af ports og Passage-Pengene omtrent 5000 11300Rd.

Hvoraf følger, at Cassens aarlige Under-Balance er omtrent 9500Mb.

Til hvilken Summa med videre at saae udredet Commissionen intet andet Middel har vidst at udfinde end Renovations-Skattens Forhøielse, og nogle faa udgivters Indskrænkelse, ved hvilken sidste Cassen vel vilde spare en 5 a 600 Rd. aarlig, men at under Balancen endda vil blive noget større endmu, deels fordi Rodemesterens Indcasserings-Salarium, som betales med 2 Procento, vil udgjøre en større Summa end nu er ansat, naar de tillige saae Forhøielsen at indcassere; deels ogsaa fordi iblandt Cassens nærværende udgivter intet er anslaaet til Lønninger for de Betjente, som føre Opsigten med Renovationens Execution, hrilket deg ansees nødvendigt, hvis ellers Overslaget til udgivterne skal blive fuldstændigt og varigt for Eftertiden, hvilke Betjentes Antal Commissionen har formeent burde fastsættes til 15, nemlig en Betjent i hvert af de 10 Districter, heori Staden imellem Renovations- Contra7 Maii, Contrahenterne er deelt, og 5 desuden deelt til Brug i de vidtloftigste Districter, deels og til Reserve, i gald en af de 10 Betjente blev syg, og enhver af dem tillægges i aarlig Len 60 Rd. Paa det Nenovations-Cassen kunde sættes i Stand til, ikke aicene at bestride sine aarlige udgivter, men endog til med Tilden at see sin heele nu havende Gjeld afbetalt, og Renovations-Værket i Almindelighed blive bragt i behørig Orden,, skal følgende Indskrænkelse udi Udgivterne iværksættes: 1) Fuldmægtigens Plads ved Port: Stillingens Oppeborsel, som ikke skal have været til uden i den Mands Tiid, der nu beklæder den, ffal igjen indgaae, naar bemeldte Mand enten ved Do den afgaaer, eller paa anden Maade bliver emploieret, da portbetjentene selv skal bringe Port-Skillingen til Caffereren. 2) Broe-Inspecteurens Løn, Vagtmefter Lieutenantens Douceur, og Pensionerne skal, siden de ikke ugentlig vedkomme Renovations Væsenet, henlegges paa Stadens Bræmers (c) Casse fra 1ste Junii h. a. af. 3) Ligeledes skal Underholdningen af Lygterne i Stads-Portene fra bemeldte Dato af henlægges paa Lygte og Sproite-Cassen, hvor den rimeligst henhører; og 4) ffal Renovations-Gaarden paa Vesterbroe, hvoraf ikkuns aarlig svares 140 Rd. i Leie, men derimod koster et Aar i det andet beregnet 200 a 250 Rd. at underholde, og altsaa er Cassen til virkelig Byrde, ved offentlig Auction bortsælges. Og som, for faumeget mueligt at lette Indvaanerne udi Renovationens Bekostninger, er tilladt, at der ligemed Indvaa nerne og i Forhold til Grundenes Strækning, efter nærmere forfattende Repartition, maae contribueres af alle, offentlige Bygninger, være sig til of eller Militair Etaterne, eller til andre Departementer henho rende, for saavidt der virkelig skeer Renovation for sam (c) Skal nok være Remner. me; me; Kongen og har resolveret, at ville for den siden 7 Maii. 1771 havte Afgang i Vortpengene til Afbetaling paa Renovations Cassens Gjeld, af sin Cassa lade udbetale it tvende Terminer til 11te Junii 1777 og 11te Junii 1778, 5000 Std. hver Gang, dog paa Vilkaar, at Feiningen af Renovationen blev foreenet med Bort: Fjørselen, men det er fornummen, at saadant nu for Haanden ikke har været gjørligt: saa dog maae foranførte offentlige Bygninger ansættes at concurere til Renovationen, ligesom og at de af Kongen skjenkede 10000 Rd. til de fastsatte Terminer maae vorde udbe talte og skal samme Ioooo Rd., naar de til de tvende bestemte Terminer indløbe, tilligemed det, som for Renovations-Gaardens Bortsælgelse indkommer, anven des til Gjeldens Afbetaling. Men, som disse Summer ikke ere tilstrækkelige til at afdrage den heele Gjeld, saa vil det være fornødent, at Renovations-Skatten saaledes forbøies, at foruden Senter noget aarlig paa Gjeldens Capital afdrages, hvilket ikke bør være mindre -- end 2000 Rd. aarlig; og, som Gjeldens Afbetaling snarest og med største Besparelse af Renter kan fuldbyr des, naar den skeer plukviis og ligesom Cassens Indtæg ter falde, hvilket bedst lod sig gjøre derved, at Cassen ingen anden Creditor havde, end Banqven, saa haver Magistraten at sørge for, at den, saasnart skee kan, bliver skilt ved de Creditorer, den maatte have foruden Banqven; og maae Magistraten til deres Afbetaling paa een Gang anvende ei aleene Kjøbe-Summen paa Renovations -Gaarden samt de 5000 Rd., som til 1 Ite Junii førstkommende udbetales af Kongens Cassa, men endog, ifald disse 2de Summer ei skulde være tilstrækkes lige til fuldt ud at afbetale Creditorerne til næste Inte Dec. Termin, optage det Manglende i Banqven, paa det Cassen efter bemeldte Tiid aleene kunde have Banqven € 3 til 7 Maii, til Creditor. I samme Henseende haver Magistraten og at paasee, at ingensinde større Beholdning frugtesløs ligges i Cassen, end til de nær forestaaende visse Udgivter uundgængelig maatte være forneden; hvor imod alt det øvrige i Banqven bliver at indbetale til Afdrag paa Gjelden. Og, omendskjønt det ikke er at formode, at nogen betydelig uventet, og tillige aldeeles undsættelig Udgivt skulde forefalde paa en Tiid, Cassen var blottet for Penge, men saadant dog kunde være. mueligt, saa maae i slig Tilfælde Magistraten paa en fvie Tiid optage de fornødne Penge i Banqven, dog med Vilkaar, at samme igjen af de indløbende Indtægter blive betalte saasnart gjørligt, og at derved ikke Sfeer noget Skaar udi det, som oven er anført, angaaende Renternes mueligste Besparelse og 2000 Rd. aarlige Afdrag paa Cassens nu værende Gjeld. For Resten maae det aldeeles ikke være Magistraten tilladt at bebyrde Cassen med ringeste ny udgivt til Lønning, Tillæg eller Pension, at disponere over Cassens Midler til noget an det Brug end Renovations Værkets Fornødenhed eller at gjøre nogen Gjeld paa Cassens Regning, med mindre det efter foregaaende Forestilling allernaadigst maatte blive tilladt. Derimod haver Magistraten ved hvert Aars Udgang til det Danske Cancellie at indberette Gjeldens da værende Beløb, og hvor meget derpaa i det afvigte Aar var afdragen, samt endeligen, naar Gjelden engang aldeeles var bleven afbetalt, indkomme med Forslag til nærmere allernaadigst Resolution, hvormeget til Indvaanernes Lettelse i Renovations Skat ten funde afgaae, uden at Skatten skulde savne den fornødne Indtægt til sine da havende Udgivrer, og føl gelig blive nødt til at gjøre Gjeld paa ny. Ellers skal Renovations Cassens faste og bestandige udgivter for den følgende Tiid saaledes beregnes: 1) Regn= 1) Regnskabsførerens og Cassererens Løn 2) Lpn til 9 Portbetjente eller Skillingsmænd, 3de ped Norre-Port, og 2 ved hver af Stadens øvrige 3 Porte, a 66 Rd., er 3) Løn til 3 Planerere ved Lodsepladsen, a 60 Rd. 4) Løn til 15 Renovations: Betjente eller Gade-Fogder, a 60 Rd. 5) Rodemesterne for Renovations-Skat tens Indcassering a 2 Procento af 18900 Rd. 6) Dito for Mandtallerne at forfatte 7) Tilfældige udgivter, hvorunder Fuldmægtigens Løn ved Port-Pengenes Oppeborsel, indtil Pladsen kan indgaae, saavelsom Vagtklokkens Ringning 39 1777. 7 Maii, 200 Rd. 594 = 180= 900 = 378* 50 = 1598 = Er 3900 Rd. Hvortil kommer: 8) Renovations Contrahenternes betingede

16000 Md. 9) Renter af Gjelden, som, da Kongen dertil har skjenket 10000 Rd.,' anslaaes til 50000 Rd. a 4 Procento 10) Og til aarlig Afbetaling paa. Capita len for det første F 2000 = 2000 = bliver tilsammen 23900 Rd. Hvoraf, naar Portpengenes Beløb regnes derfra med 5000 = bliver tilbage, som af Renovations Skat ten skal udredes, den Summa 18900 Rd. Til hvilken Ende, og paa det den saaledes forhøiede Skat fan blive reguleret, haver Magistraten at lade forfatte €4 et 7 Maii, et nyt General-Renovations-Skatte-Mandtal over samtlige Kjøbenhavns og Christjanshavns nu værende Grunde, de til Hof og Militair-Etaterne eller andre Departementer Henhørende og hidtil frietagne Grunde med iberegnede, i hvilket Mandtal sal anføres enhver Grunds Længde til Gaden eller Gaderne, samt hvormeget enhver Grand-Eier i Forhold med sin Grunds Alnemaal, efter de i Mandtallet af 9de Maii 1759 an tagne Regler have at contribuere i Renovations-Skat, paa det en Summa af 18900 Std. aarlig kunde indkomme, hvilken Summa herefter indtil videre, isteden for den hidtil svarende Renovations-Skat af Staden bliver at udrede (d); dog maae derved iagttages, at forbe rørte hidindtil fritagne Kongelige og publiqve Grun de, som oven er meldt, ikke ansættes til Deeltagelse i Skatten, uden for saavidt der virkelig skeer Renovation for samme. Ligeledes haver Magistraten at foranstalte Renovations-Skatten efter dette Mandtal hos Grund-Eierne ved Rodemesterne indkrævet pga hidtik sædvanlig Maade, dog i 4 Terminer, nemlig ved Nyaars, Paaske, St. Hansdags- og Michelsdags-Tiider, og derhos saameget mueligt paasee, at ingen Restancer komme til at efterstaae, men betimeligen paa vedbørlig Maade blive inddrevne. Hvad de 15 Betjente angaaer, som ere nødvendige til at have Opsigt med Renovationens Execution under Tilsyn af politie-Contro leurerne og Politie-Inspecteuren, da skal dertil af Quarteer Betjente strap udsøges saamange, som dertil ere duelige, hvilke, uden at have med andre Politie Forretninger at gjøre, skal have Opsigt med Renovationens Execution, og derfor staae til Ansvar, hvorfore. enhver (d) Cfr. Placat af 26 Nov. 1777, som nævner baade en Cancellic Prom. af 27 Sept., saa og at Skatten fal forbeies til 2100 Rd. enhver af dem af Renovations-Cassen skal tillægges de forbemeldte 60 Sid. aarlig, hvilke igjen skal fortes dem i det, som de nu nyde af Stadens Cassa; og ligesom de af disse Qvarteer-Betjente antagne efterhaanden afgaae, skal det, som disse have nydt meere end de 60 Rd. af Stadens Cassa, ophore; ligesom og, om iblandt dem ikke skulde findes saamange til Opsigt med Renovationen tjenlige, andre da dertil skal antages. Endelig, da Renovationens Execution ingenlunde kan befordres, som sig bør, med mindre der feies Anstalt til, at pligts: .Seiere og pligts-Vogne stedse kan haves i Beredskab, og det ikke kan forlanges, at disse Feiere og Vognmænd skal, om Dispute reiser sig, som vel ofte vil skee, bie efter deres Betaling, indtil en Kjendelse kan ende Dia sputen: saa haver Magistraten at foranstalte, at Renovations Cassen i saa Fald gjør udlægget indtil Sagens Uddrag. Og, paa det Pligts-Vogne fan haves i Beredskab, haver Magistraten hos Sandagere, Tatførere eller Andre, der holde Vogne og vil lade fig bruge, at engagere saamange af slige Vogne, som efter Overlæg med Politiemester kunde ansees at være tilstrækkelige, hvilke Vogne, imod en vis aarlig Dou ceur, af Renovations-Cassen, skal hver Dag, saalænge Renovations-Tiiden varer, indfinde sig og holde i Renovations Districterne paa visse dertil af Politiemester an visende Steder, hvor de af Opsigts: Betjentene strax kunde findes i fornødne Tilfælde, da den dem tilstaaede Douceur, for at holde i Beredskab, kan dem maanedsviis eller ugeviis betales as Renovations-Cassen; dog ikke uden de med Opsigtsbetjentenes Attest bevise, at de virkeligen hver Dag have indfunden sig og holdt paa de bestemte Steder, saalænge de burde. Som det i øvrigt havde været Kongen til Velbehag, om Feiningens Bort forpagtning under Eet med Bortkjørselen kunde have freet, € 5 7 Maii, 7 Maii. feet, da Executionen af Renovationen derved havde væ ret saa meget lettere; men saadant, som oven er berørt, ikke har været at iværksætte, saa vil dermed beroe, indtil det ved Contractens Udløb med Vognmændene i Aaret 1780 sees, om og for hvad Priis de eller Andre vil paatage sig Feining og Kjørsel under Eet &c. - Hvad i øvrigt i Henseende til Renovations Værkets behørige Execution er befalet, erfares nærmere af den desangaaende under denne Dags Dato ved Trykken bekjendtgjorte Anordning.

6 og 13 Maii. Resol. 21 V. G. N. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldere i Dannemark), ang. at, saalænge den Js- (Kongel. Landste, Finmarkske og Færgefte Handel drives for April.) Kongelig Regning, maae alle de bemeldte Handel selv tilhørende, og saavel til Fiskefangstens som Handelens Drivt brugende Skibe være befriede for Lastspenge at spare; men, om denne Handel i Fremtiden skulde enten ganske eller tildeels til Andre blive overdraget, da ophæver denne Frihed for Privates Skibe; ligesom den ei heller nu skal have Sted i Henseende til befragtede Skibe, saavidt saadanne skulde behøves. P. S. Da den Grønlandske Handels Skibe allerede i forrige Com pagnies Tiid have været fri for alle Omkostninger af Lastepenge og Deslige, der ellers ere andre Skibe paalagte (Øresunds-Fyhrpenge aleene undtagne),.saa vedbliver samme Frihed ogsaa nu, da denne Handel for Kongens egen Regning føres. 10 og 13 Maii - Sammes Circul. (til samtlige Zoldere i Dan- (Gen. Ed. mark og Norge e), ang. at den Kongelige Resident Decon. og i Lübech er beskikket tillige at være Consul sammesteds, Com. Coll. og at derfore vedkommende Skippere og Spefarende, Prom. 26 April.) som (e) De i Norge d. 10 og i Danmark d. 10 og 13. 10 og 13 Maii. som gaae til Lübech, i Følge Fd. af 10 Febr. (f) 1749 og 26de April 1773 strax ved deres Ankomst dertil og fort førend deres Afreise derfra bør anmelde sig hos bes meldte Consul, og forevise deres Skibs-Documenter og Papiire, samt angive deres ind- og udførende Ladninger, og ellers give Consulen alle de Oplysninger, som han, efter bemeldte Fds. Indhold, maatte forlange; ligesom og, ved deres Ankomst fra Lübech til de Kongelige Toldsteder, vise den fra Consulen i Lübech bekomne Consulat Attest, der med Vedkommendes Paategning bliver at forsyne, paa det den ikke til meere end een Reise skal blive brugt, alt under Forbindelse af de Skipperne i forberørte Forordn. dicterede Straffe.

15 Maii. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at der af det Residerende Capellanie til Slots- og Garnisons-Menigheden i Helsingøer, maae for Fremtiiden svares Taadens-Aar, saaledes at Successor fra sit Kaldsbrevs Dato svarer sin Formand eller Arvinger den halve Deel, ei aleene af den ham af Øresunds= Toldkammer tillagde Gage, samt Sognepræstens Afgivt, men endog af de 3 Heitiids: og Nytaars Offere, samt et halvt Aars Huusleie, ligesom Brug hidtil haver været.

16 Maii. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Reebslager-Svendenes Vandre eller Skifte- Tiid i Kjøbenhavn skal herefter aleene være 2 Gange om Aaret, nemlig St. Hansdag og Nyaarsdag; og at Opsigelse saavel paa Westernes som Svendenes Side skal skee 12 Uger forud.

16 Maii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands: Stift), ang. at, naar for Fremtiden Landsdommeren paa Bornholm formedelst Sygdom eller andre Aarsager ikke selv kan beklæde Landstinget, skal Bye- fogden (f) Paa Dank af 3 Martii. 16 Maii, fogden i Renne, hvor Landstinget efter Befaling, af 27de Decbr. a. p. herefter holdes, i saa Fald bestandig være Sætte-Landsdommer, eller i hans Forfald en af de andre Kjøbstæders Byefogder, den nærmeste ved Rønne, og derfor nyde det samme som Landsdommeren ved Loven er tillagt (g). 20 Maii, Cancel. Prom. (til Landsdommerne i Jydland), (Kongel. aug. stemplet Papiir til Oppeborsels-Betjen: Resol.gjennem Rentek. tenes Cautioner eller Panteforskrivninger, 7 April.) samt deres fri Læsning &c. ved Retterne. (J Anledning af Forespørgsel fra Landsdommerne.) 21 Maii Naar de Kongelige Oppeborsels:Betjente eengang, enten ved Embedets Tiltrædelse eller derefter, have indleveret udi Rentekammeret eller andet vedkommende Col legium det for hver af dem til hans Caution forordnede stemplet Papiir til 4 Rd., maae de for saadan Betjent nu eller herefter indgangne Cautioner, eller af ham i deres Sted efter Forordn. af 31te Dec. 1742 udgivne Panteforskrivninger, fremdeeles som hidtil, modtages paa ustemplet Papiir. Og, som ved bemeldte Collegier vorder iagttaget, at anførte stemplet Papiir der indleveres, saa stal disse derimod paa ustemplet Pa piir udstædde eller udstedende Panteforskrivninger ligesaavelsom Cautioner uvegerlig samt i Folge af 3die Cap. 1ste Art. udi. Kammerrets Ordningen af 18de Martii 1720 fri og uden Betaling udi Retterne læses og protocolleres. Hvorefter Rentekammeret udi alle forekom mende Tilfælde den fornødne Anstalt haver at føie. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. hvorledes det herefter skal forholdes med den Residerende Capellans Forretninger ved ordborg-Menighed paa Alsøe. (g) Cfr. Noten (i) til Rescr. 1 Detbr. 1777. Rescr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift), 28 Maii. ang. at Indvaanerne i Odense skal til Byens Gjelds Afbetaling erlægge Græspenge for deres Hovders Græsning, m. v. for først i 6 Aar. Rescr. (til Stiftbefalingsm. paa Island), ang. 28 Maii. at Leilændingerne paa Island enten skal besørge deres Afgivter omsatte i Courant Mynt, hvor disse ikke ere fastsatte til visse Producter in natura, eller og, naar de yde andre Vare, eller levende Creature, skal de yde saadanne, og ingen andre Vare, end de, som efter Loven og Landets Brug kunne agtes gilde og gjæve, og som lettelig kunne finde Afsætning og gjøres i Penge. Kongelig Resolution, ang. nogen Forandring 29 Maii. i den Islandske Taxt, og at en Tende Tran i Finmarken skal betales med 7 Boger 4 Mark (h). §. I. §. 2. For at forekomme Tvistigheder, om hvad der skal anfees for Middelfisk og hvad for Titlinger, skal til Island oversendes af Kammeret og Handels-Directio nen forseglede Prover af den mindste middel, Plat= og hænge-fift, som maae modtages i Handelen; da den Fisk, som er mindre, ansees og betales for Titlinger. Den Spiile-Fist, som virkes paa Vesterlandet, og ikke kan passere som Grov- og Middel-Plat-Fisk i Handelen, màne, naar den forekommer, ikke betales ander ledes, end Hange-Fisk. Da Torsken, enten den er stor§. 3. eller liden, uden Forskjæl efter Taxten antages som færst eller blød Fisk, blive Titlinger ogsaa derunder antagne, naar de ikke ere alt for smaa. Naar Indbyggerne i Island i Tiiden beflitte sig paa at nedlægge Koe-Smør for sig, og behandle det reenligt, samt viise Prøve af saadant Smør, maae paa saltet Smot sættes saadan en Priis, som kan være dem til Fordeel. (b) Schous 3d. VI Deel zode Side. §. 4. Efter den For: §. 5. andring, 29 Maii. andring, som er skeet med Tranmaalet til 120 Potter Tønden, skal herefter 1 Td. Hav Ralvs: og Sæl: Tran paa samme Maal i Island betales med 7 Rd. 30 St., og 1 Td. Lever: og Hval: Tran med 5 Rd. 88 Sf. I Finmarken skal 1 Tønde Tran, som forhen paa 136 Potter, der har kostet 8 Voger, nu, da den ikkun skal holde 120 Potter, indtil videre betales med 7 Boger 4 Mk. 30 Maii. §. 1. §. 2.1 Rescr. (til Biskopen over Aggershuus- Stift), ang. Deres Indkaldelse i Aviserne, som maatte have Arve-Prætensioner, Udbetaling af Umyndiges Arve-Parter under 20 Rd. m. v. om Arve -Midler og Overformynderie under den Geistlige Jurisdiction. Alle de, som forinene sig at have nogen Arve-Præ tension til nogen Geistlig Jurisdiction i Aggershuus- Stift, maae ved Bekjendtgjørelse saavel i de Danske og Altonaiste Tidender, som de Norske Intelligents- Blade, med Aars og Dags Varsel fub poena præclufi & perpetui filentii indkaldes, at melde sig med deres Prætensioner saavel hos vedkommende Jurisdiction, som hos Biskopen; og saadan Bekjendtgjørelse maae have samme Kraft, som om Proclama derom var læst ved alle Over: og Under-Retter i Danmark og Norge; dog at Betjenterne eller Formynderne ikke derved fritages for det Ansvar, som hviler paa dem, i. Fald derved forties nogen Arv, eller anden Omgang, som herudi. funde arsees mislig, siden aabenbares. - Naar en Myndling ved noget Skifte tilfalder en Arv, som ei i Alt beløber sig til 20 d., maae Stifteforvalteren ved Skiftets Slutning overlevere samme til den Umyndiges nærmeste Paarørende, eller den, som maatte have den Umyndige til Opdragelse, naar det ellers er Folk, hvor hvor det ei er at befrygte, at samme unyttig forødes, 30 Maii. for at anvende den til Myndlingens Nytte; hvorimod den eller de, som paa Umyndiges Vegne modtage saa danne smaa Arve Capitaler, skal være pligtige, naar forlanges, at aflægge vedbørlig Rigtighed for, at slige oppebaarne Penge ere anvendte til Vedkommendes sande Mytte, hvormed Provsterne, som Oberformyndere, desuden bør have Indseende. Hvad i øvrigt angaaer de til de Umyndiges Midlers Betryggelse sig reisende Processer, i Særdeeleshed imod Værger, som enten paa 2 Prioritet kan have udsat saadanne Midler, eller selv maatte indesidde med samme, uden at have stillet lovlig Sikkerhed, da er under denne Dags Dato Stiftbefalingsmanden befalet at anordne de fornødne Procu ratorer til paa Justitiens Vegne at faae de efter Bi- Skopen opgivende nu for Tiiden i Uorden værende Arve midler indtalte, dog saaledes, at de Skyldige ved Dom tilfindes at betale dem saavel deres Salarium, som Nettens Gebyhr; men for Eftertiiden vil det være Vedkommendes Pligt, saaledes at holde Overformynderiet i Stand, at ingen processer eller Tvistigheder derom kan indtræffe, uden hos saadanne Skyldnere, som have fat saa tilstrækkeligt Pant, at Omkostningerne igjen kan erstattes, hvilket da vil blive de Paagjeldendes egen Sag. Rescr. (til Det Juridiske Facultet), ang. for 4 Junii. Fremtiden ikke at examinere Nogen, af hvad Stand han end maatte være, som sig til Juridisk Eramen indstiller, enten in Jure Romano eller de andre Lovkyndighedens Deele, som Forordn. af 10de Febr. 1736 dens 1ste Postes 4de S. udfordrer, med mindre han i det latinske Sprog derfor vil og kan gjøre Rede; men de, som begjere paa Dansk at examineres, maae det aleene være Facultetet tilladt at tilsporge i de Deele, som 4 Junii. som Forordningens 1ste Posts 10de §. bestemmer, da Ingen efter saadan Examen kan vente Befordring uden 4 Junii. 11 Junii. 12 Junii. 13 Junii, 21 Junii. i Folge samme Forordning til Justits:Betjeninger ved Under Retterne. (Paa det at det Latinske Sprog ikke fal Blive sat til Side, men ligesaavel vorde dyrket af de unge Ju rister, som af dem, der lægge Wind paa andre Bidenfaber (i). Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. Enke Pension af Degnekaldene i Mehrløses Herred, Tostrup 10, Asminderup 4, Nidløse 2, Tollose 10, Ondløse 6, Sønder-Jernløse 6, Norre-Jern, lose 8, Terslose 5, Steenmagle 10, Butterup 2, Soderup 6, Mehrlose 2 Rd. (k). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. hvorledes med Jodernes ldstes Valg herefter skal forholdes (1). Kongelig Resolution, hvorved Ahrendal forundes Oplag paa Fransk Brændeviin i 3 Aar (m). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands Stift, og Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang. at det saa kaldede Michels-Marked i Slana gerup, som i Almanakken aleene findes anført som He ste: og Qvæg-Marked, maae tillige holdes med Kram: og Haandverks-Vare, dog ei forend 28 de Octbr., eller fidst i Maaneden; samt at det saa kaldede Kjelds-Marked maae forflyttes til Tirsdagen for Paaste; saa og at det saa kaldede Degnsmisse-Marked i Roeskilde maae udsættes til og holdes den 21 de Octbr. V. G. R. o. Gen. toldk. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Fyen, Jydland og Lolland), ang. Faar- og Lamme-Skinds Udførsel. (See Rescr. 17 Decbr. 1784. (k) Ellers som Rescr. 1 Julii 1778. (1) Ophævet ved Rescr. af 26 Novbr. 1777. (m) Af Lübeckers Udtog III. 366. Gr. Gr. J Betragtning af endeel Haandværker, saasom Hands 21 Junii. femagere, Feldtberedere, m. fl. have besværet sig over, at Saare og Lamme Stind af Kiebmænd og Andre opfiebes og udføres, forend de med det fornodne Forraad til deres Peofesfioner kunne vorde forsonede, der skal have forboiet forrige Briis og foraarfaget Mangel, maae man falde paa den Formodning, at med de forordnede Beviisticheder, hvorefter de i landet uafsætlige Skind, især Lamme-Skind, tillades at udfores, maaikee foregaaer Misbrug, og Anordningernes Henfigt ei saa noie, som ce burde, opnaaes. Magistraterne eller (hvor ingen er) Byefogderne sal for Fremtiiden ei aleene indkalde de udi Skind-Hands lingen interesserende Lauges Oldermænd, men endog efter eget Tykke, og ei efter nogen Kjøbmands Forslag, udnævne 2 Mestere af hvert Laug, og efter hvilke Samtliges Attester det da maatte bestemmes, om udførselen af Skind kunde tillades eller ikke: da man formoder, naar de forhen udgangne allern. Anordninger og denne Foranstaltning noie vorde efterlevede, at ingen Tilladelse til at udføre Skind kunde eristere, til Laugenes For nærmelse. Sammes Circul. (til Tolderne samme Steber), 21 Junii. hvorved Forestaaende bliver til den Ende bekjendts gjort, at Tolderen noie paaseer og iagttager, at bes meldte Sorter Skind ikke vorder udførte, forinden ved kommende Øvrigheds Attester til ham ere blevne overleverede, som derefter til Bilæg ved hans Regnskab fremlægges. Rescr. (til Commissarierne for Communitetet 25 Junii. og Regentsen), aug. at det af dem gjorte Udkast til en ny Fundation er approberet, med videre: og at Betjentene ved disse 2 Stiftelser maae og skal bestandig nyde den Enhver af Dem derfra tillagde Løn aarlig uden al Afkortning i nogen Maade, følgelig og være fri for at svare den nu paabudne Embeds- eller Gages Skat af deres ved eller af Stiftelserne havende Indkomster. VI. Deel. 2 Bind. Rescr. D 25 Junii. I. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands- Stift), ang. Deelingen imellem Borgemesterens og Byefogdens Embede i Næstved. Disse 2de Embeder skal herefter være separerede. Til Borgemester-Embedets Forretninger skal i Almin delighed henhøre alt hvad af Magistraturen udi de andre Kjøbstæder i Stiftet dependerer, nemlig at sørge for alle de Ting, som angaae Byens Bedste, og holde over Kongelige Befalinger, men i Særdeeleshed efterrevne Poster: a) at holde ugentlig Raadstue-Same linger paa de dertil bestemte Dage, og derved bekjendtgjøre de udgivende Kongel. Forordninger og andre offentlige eller almindelige Anstalter, samt afgjøre de imellem Borgerskabet forekommende Disputer, med hvad videre forefalder: b) at antage nye Borgere til Eeds Aflæggelse, og afskedige de gamle med Pas og Forlov, som Raadstueskriveren udstæder og i Borger- Stabs Bogen anfører: c) at holde Bog over de offentlige Brevskaber, som vedkomme Byen: d) at anordne efter Borgerskabets Udvælgelse de aarlige Tapeer-Borgere, saa og Ramnere samt Skattekrævere, derhos eftersee Skatteligningerne, og bekjendtgjøre samme for Borgerskabet: e) at besætte Byens finaa Bestil linger i Følge den under 3die Aug. 1670 gjorte Anordning: f) at have Indseende med Brand: og Vand. Væsenet, Indqvarteeringen, Laug og Haandver Fer, Maal og Vegt, og overhoved med alle publiqve Indretninger og Anstalter, som Byen vedkomme: g) at lade forfatte Mandtal over, samt indkræve Eptra og Rang-Skatten til de anordnede Tiider, og ev lægge samme udi Amtstuen, og desuden rette sig efter. hvad i Særdeeleshed for Næstved er anordnet: h) at paakjende de Politie-Sager, der af Byefogden, som Actor, Actor, for Magistraten indstævnes efter Forordn. af 25 Junii, 25 de Aug. 1741 og Rescriptet af 6te April 1742: 1) at iagttage Byens Sager og Forretninger, samt Regnskaber, saasom Accisen, Remneriet, Overformyn deriet, Brandvæsenet og Vægter-Skatten, saavidt deraf Magistraten vedkommer: L) at revidere de aarlige Regnskaber conjunctim med Sognepræsterne og Vedkommende for Kirkernes, de fattiges, Skolens og andre gudelige Stiftelsers Indtægter og Udgivter, og for sammes Bedste som Med-Inspecteur stedse at vaage: 1) at udstæde Reise og Markeds-Paffer: m) at forrette de forefaldende Skifter med Byesogden: n) bivaane de forlangende Laugs-Samlinger: og o) med. deele de Efterretninger og Erklæringer, som Over- Øvrigheden maatte behøve og forlange i Relation til alle ovenmeldte Sager og Forretninger. Og skal til Borges. mester-Embedets Indkomster henlyøre: 1) Leien af et Vænge, Raadmands: eller Hosemose faldet, hvoraf for nærværende Tiid svares 62 Rd.: 2) Deel af Accisen: 3) I Steden for at Magistraten forhen af Stifte-Sa lario for Skifternes Behandling har nydt de Deele, og Byefogden Deel, skal Byefogden, siden han og er Skifteforvalter i lige Ansvar med Borgemesteren som eene Magistrat, og desuden har de betydeligste Forreta ninger ved at udgjøre Skifterne med de forefaldende Des cisioner og Repartitioner, herofter nyde det ha ve Skifte Salarium, og Borgemesteren altsaa den anden halve Deel: 4) Betaling for Borgerskabs Tagelse, Reise: og markeds-Passer, samt naar han til Laugs:Samlinger forlanges. Til Byefoged Embedet skal i Almindelighed henhøre de ved Lov og Forordninger be stemte Forretninger i Jurisdictionen, og i Serdeeleshed: a) at betjene Byetings-Retten som Dommer, og ereqvere de affigende Domme paa anordnet Maade: D 2 b) som II. 25 Junii. b) som Politiemester at have Opsigt med Politievæsenet i Almindelighed: c) at forrette Stifterne som Stifteforvalter tilligemed Borgemesteren, saavelsom og at bivaane Laugs-Samlinger: d) at forrette de forefaldne Auctioner tilligemed Byeskriveren og e) at aflægge Regnskab til Rentekammeret over Sigt og Sagefalds Indkomsterne. Og skal dette Embeds Indkom fter bestaae i: 1) den halve Andeel af Skifte-Salario, saaledes som oven er meldt: 2) aarlig Løn af Kongens Caffe: 3) Stade Pengene ved Markederne aarlig: og 4) hvad som falder for Auctioner og Tingfager. 27 Junii. 28 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Ribe og Aalborg), ang. at det skal være Alle og Enhver i Almindelighed aldeeles forbuden, paa Ladepladsen Struer, Mile norden fra Holstebroe-Kjøbstæd, at have Oplag af nogen optænkelige Vare til udsalg, Rjøbmændene i bemeldte Holstebroe aleene undragen, hvem det vel maae tillades, der at have Oplag, men ikke af andre Vare end Bygnings-Materialier for Nestomliggende, til Lettelse i Transporten fra Holstebroe. (For at see hemmet den i mange Aar ved bemeldte Ladeplads forepede meget utilladelige Handel med ind- og udgaaende Bare, Holstebroe-Bye saavelsom, de Kongelige Intrader til ftor gornærmelse.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dans mark), ang. Markeds-Passeersedle fra de Starder, hvor ingen Zoldbetjente findes, at indføres i Passerne (n).. Gr. Det vilde falde dem, der reise til markeder med Haandværks og andre Vare, besværligt at afhente de ved d. af 13de Febr. 1775 anbefalede passeersedle paa de af den til markeder udforende Bare, naar vedkommende Toldbetjente ifte opholde sig paa der Sted, hvor Marked-Krain merne reise fra med deres Bare, men undertiden langt ders fra; men det dog er forneden, at Rigtighed ligesaavel fra de (n) See Prom. 25 Martii og 11 Novbr. 1777. Stes Steder, hvor hverken ordinaire Coldbetiente eller Strand-Con- 28 Junii. troleurer findes, som fra de andre Steder, medfølger Barene. Magistraten eller Byefogden paa de Steder, hvor ingen Toldbetjente eller Strand-Controleurere findes, bør, naar de til Markederne reisende Handelsmænd og Haandværkere anmelde sig hos dem med Angivelse og behørig Rigtighed for Varene, indføre samme udi de sædvanlige udstædende Paffer, uden videre Betaling end for Passerne er tilladt. Rescr. (til Stiftbefalingsnt. over Sjellands 4 Julii. Stift), ang. hvad af Vordingborg Amt aarlig Skal svares til Provincial: Medicorum og Chirurgi Lønninger. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dans 5 Julii, mark, Lolland undtagen, og til Overhofmesteren ved Sorse Academie), ang. hvorvidt Postmesterne i de Stæder, hvor Post-Touren gaaer, maae forfriske dem, der reise med Posten; og at de Derfor ei maae paalægges Nærings Skat. (Janledning af den ny Indretning ved den agende Post.). Ligesom Postmesterne i benævnte Stæder ikke ders ved, imod de derom gjorte Anordninger, berettiges til at være Herbergerere for Reisende i Almindelighed, saa tillades og tilpligtes de derimod, alcene at forskaffe dem, der reise med den Agende Post, enten en Kop Thee eller anden fornøden Forfriskning i den korte Tiid, som de maatte opholde sig paa Post-Contoirerne, hvilket i Almindelighed ikke bliver over et Var Timer, uden maas skee ved Belterne eller i andre særdeeles trængende Omstændigheder, da disse, ligesom andrè Reisende kunde faae Tiid til at søge Leie og andre Beqvemmeligheder, paa de privilegerede Herbergeer-Huuse, hvilket rg ellers altid staaer dem frit for, naar de kuns ikke forsømme sig D3 ved 5 Julii. 11 Julii. ved Postens Afgang; og for saadant fan postmesterne ikke paalægges nogen Tærings Skat til Byen at svare. Rescr. (til Regjeringen paa de Americanske Eis lande), ang. at samme maac i fornøden Fald udstade Bevilgninger til nye Documenters Frem læggelse for Over-Retten. Ligesom det efter Befaling af 26de Jan. 1775 er Gouvernementet tilladt at udstæde Opreisninger paa forcelbede Domme og Skiftebreve, som ikke ere over 3 Aar gamle, maae vedkommende Parter, hvor saadan Beviis og Oplysning udi de for Over Retten indstævnte Sager behoves, af Regjeringen paa Ansøgning meddeele Bevilgning, efter den 3, efter den derhos følgende Formular, at fremlægge flige Documenter for Over-Retten til nærmere Paaljendelse; for hvilke Bevilgninger, som expederes paa 4 Dids. Stemplet Papiir, der skal erlægges, Papiiret iberegnet, 12 Rd. Kjøbenhavns Courant, og hvilke Penge ved hvert Aars Udgang skal beregnes og tilstilles det Danske Cancellie tilligemed en Designation over de i samme Aar i saa Maade udstædde Bevilgnin ger. Formularen: de Gjøre alle vitterligt, at Vi efter N. N. af N. N. hans herom allerunderdanigst gjorte Ansøgning og Begjering, allernaadigst have be vilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at han udi en mellem ham paa den eene og N. N. paa den anden Side værende og ved N. N. Ting paadømt Sag, angaaende &c. maae, uden at aflægge den i Lovens Iste Bogs 13de Cap. 27 de Art. anbefalede Eed, for N. N. Ret frem ægge de Documenter, Breve og Beviiser, som han til samme Sags nærmere Oplysning maatte have eller nærmere kunde erhverve sig, og at samme derefter for for ovenmeldte N. N. Met maae til videre Paakjondelse antages. Forbydende &c. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 12 Julii. den Grønlandske Handels- Direction maae paa dens eget An- og Tilsvar indtil videre, lade deres Tran-Tønder justere med deres brugelige Mærke, efter at samme er afmaalt med justeret Pottemaal, og uden dertil at betjene sig af Justeermesteren (o). Canc. Prom. (til General-Post-Amtet), ang. 12 Julii, Opsyn af Postmesterne med de med Posten Reisendes Passer. Da man af det Kongel. General-Post-Amts Skri velse af 21 de Junii sidstafvigt erfarer, at den Tilsyn, som derudi ommeldes, at skulle af postmesterne haves med de med Posten Reisendes Paffer, ikke er nogen ny Anordning, men aleene en Igjentagelse af hvad de agende Postmestere allerede for rum Tiid siden have været instruerede om: saa overlades til velbemeldte General Post-Amt at igjentage samme saaledes, som De, i Henseende til den ny Indretning, finde det ordentligst og, tjenligst, da, naar Postmesterne maatte finde forno: dent at henvise de Reisende at søge Pas, vedkommende Øvrighed paa hvert Sted bedst veed, hvorvidt de efter de gjorte Anordninger dermed bør være forsynede. Rescr. (til Landmilitie-Sessionerne i Danmark), 16 Julii. ang. at Kongen ikke godtgjør meere end 66 Nd. i det høieste for en Rytter Hest, som under Mynstringen kommer til Skade. Gr. For saavidt Hertugdommene Holsteen og Slesvig an gaaer, er befalet, at for en Rytters est, som under Regimentets aarlige Mynstring kommer til Skade, ikke skal godt- 24 gjøres (o) Cfr. Rescr. af 12 Febr. 1777 og Regl. 2 Julii 1781, §. 22. Schous go. VIII, 272. 16 Julii, gjøres vedkommende udredere af Kongens Caffa meere, end i det høieste 66 Rd., om den end ved Taration maatte være ansat til høiere Priis. 16 Julii. 19 Julii. Pag det herudi kunde være en Overeensstemmelse over, alt, befales ligeledes i Henseende til Danmark, at, om en est under Regimentets aarlige Mynstring, efterat Eieren har udleveret den, og førend han samme igjen modtager, kommer til Skade, skal derfor af Kongens Casse ikke godtgjøres meere end i det høieste 66 Rd., om den end efter den i Fd. af 14de Sept. 1774 dens 31te S. anbefalede uvillige Mænds Skjønnende kunde ansee 3 at være meere værd. Neser. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Bergens Stift), ang. at Domkirkens og Ny- Pirkens fattiges Skoler i Bergen skal herefter henlægges under dem som Directeurer. Rentek. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge), ang. at med det stemplede Papiirs Brug til Borgerskabs:Breve i Kjøbstæderne, Kjøbenhavn undtagen, bliver fremdeeles efter Fd. af 31 Jan. 1738 at forholde. (Saasom den derved forundte Moderation ikke ved den fecneste Forordn. om det femplede Papiirs Brug er ophævet.) 19 Julii. V. G. R. v. Gen. toldk. Circul. (til samtlige Tol (Kgl. Bes dere i Danmark og Norge), ang, at den for Sildefangvilgn. 15 stens Drivt anordnede Direction i Altona er forundr Maii, gjen alle de udi Octroien af 13de April 1767, efter Circulnem Det Tyoffe Can: Skriv. af 27 Junii 1767 bevilgede udelukkende Rettigcellie og Ne: heder og Frieheder, indtil 1797 Aars Udgang; og maae fol. 26 Jun.) end videre til Sildefangsten under Færse aleene være be rettiget (p). Rescr. (p) See Octroi 10 Maii 1782, i Schons 3d. VIII. 400. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 25 Julii. Bergens-Stift), ang. hvorledes til Sikkerhed for de 11myndiges Midler under den Geistlige Jurisdiction i Bergens-Stift skal forholdes. Gr. Stiftsprovsten i Bergen har andraget, at, da ban ved fit Embeds Tiltrædelse vilde efterfee de Pante-Obligationer, som de fodde Værger eller Forældre havde sat til under pant for de umyndiges Arvemidler, erfarede han, at, endf Ejont flige Vante-Obligationer vare indførte i Skiftebrevet, vare de dog siden indløfte, transporterede og afhændede, hvor ved saadanne Arvemidler nødvendig maatte feættes i usikkerhed, og, omendikjønt de tildeels tilbed fig at ville give my Pante- Obligationer, fandt han dog samme af den Beskaffenhed, at de ikke vel kunde antages, deels fordi de vare paa 2den Prioritet, og deels i saadanne King, fom ikke funde anfees for tilstrækkeligt Want, da det og paa saadan Maade let kunde fee, at Forældre gav deres Born meere end de selv eie, og Bornenes Midler paa saadan Maade vilde blive ufikre, og Overformynderne sættes i Ansvar; desaarfag ban baver be gjert, at de umyndiges Arvemidler under den geistlige Jus risdiction maatte sættes i samme Sikkerhed, som de ved Res fcript af ste Juli 1775 ere fatte udi ved den civile Juris diction. I Anledning af saadant Forslag, til større Sikkerhed for 23ørnemidlerne saavel udi Nordhordlehns- Provstie, som udi de øvrige Provstier i Bergens Stift, anordnes: Saasnart noget Dødsfald under den geistlige Jurisdiction i Bergen indfalder, hvorefter Umpndige kan tilfalde noget i Arv, skal Skifteforvalteren fremdeeles, ligesom det hidindtil har været brugelig, til: Ejendegive det for Magistraten, som tilsiger Overformynderne as indfinde dem i Stervboet for at paa see de Umyndiges Bedste, tale deres Ret, og annamme deres Arv, hvorefter disse Arvemidler, der saaledes overgaae fra den Geistlige til den Verdslige Jurisdiction, af Magistraten, Overformynderne og Værgerne behandles paa den ved ovenmeldte Rescript anordnede Maade. - Saasnart noget Dødsfald paa Landet under den Geiftlige Jurisdiction indtræffer, hvor eftec 25 S. I P §. 26. 25 Julii, efter Umyndige kan tilfalde nogen Arv, skal Prov: §. 3. §. 4. sten, som er Skifteforvalter og Overformynder til lige, og følgelig ei kan iagttage de Umyndiges Tarv, strax beskikke disse Umyndige fornuftige og ærlige Mænd til Værger, der skal indfinde sig i Stervboet, for at paasee de Umyndiges Bedste, og tale deres Net, men ei annamme deres Arv, da dermed bør forholdes saaledes, at, naar nogen Arv i Penge enten ved et saadant Skifte eller i andre Maader under den geistlige Jurisdiction tilfalder nogen Umyndig, sal Provsten som Overformynder udsætte Pengene i sikkert Pant, og skal Obligationerne ei aleene indeholde, at den laante Summa er den eller den Umyndige tilhørende, men de skal endog af Overformynderne paategnes, at det er Umyndis ges Penge, og at de ei kan transporteres eller afhændes, uden Provsten, som Overformynder, hans paategnede Samtykke; hvorefter Obligationerne, saavelsom de Pante Obligationer, der ellers paa Skiftet kunde være Myndlingen udlagde, efterat disse ligeledes paa ovenanførte Maade af Overformynderne ere paategnede, le, veres de beskikkede Værger imod deres Beviis, for der efter at indfordre Renterne, og paasee, at Pantet ei bliver forringet, hvormed Overformynderne og skal have den nøieste Tilsyn. Maar Provsten eller Overformynderen ei paa nogen Eiendom udlaaner meere end de Deele af Eiendommens ved lovlig Taxation, den Debitor bekoster, erkjendte sande Værdie, og ei laaner paa Zaadens Aar eller mod 2den Prioritet, maae de for Ansvar være befriede, dog at de paasee, at Pantet ei bliver forringet. Skulde en Umyndig vorde tillodnet Deel i Jordegods, Huuse eller deslige, skal et saadant Udlæg strax paategnes saaledes som 2den Post indeholder, og derefter til næste Ting, hvorunder Eiendommen henhøver, paa Myndlingens Bekostning pu- bliceres, §. 6. bliceres, hvorimod det, saalenge sikre Pante-Obliga: 25 Julii, tioner eller rede Penge kan udlægges de Umyndige, i ins gen Maade maae være tilladt at udlægge dem enten usikre Paute Obligationer, Verel: Obligationer, eller andre lose Gjelds: Beviser, saafremt Skifteforvalteren eller Overformynderen ei selv vil staae Myndlingen til Ansvar. De, som indesidde med Børnemidler, skal ufortovet S. 5. udstæde saadanne Pante Obligationer, med hvilke Overformynderne kan være betryggede, eller og til Overa formynderen under Executions. Tvang udbetale Pengene, med hvilke omgaaes, som i zdie Post er anordnet; dog, om En eller Anden af Disse ei kan fremskaffe saadanne Obligationer, men derimod kunde stille en saadan Caution, hvormed Ov rformynderne finde sig fornotet, maae det, for ei at ruinere dem, for den forbigangne Tiid saaledes forblive. Skulde ingen fød eller anden Værge under den Geistlige Jurisdiction befindes, soin Vergemaalet kan betroes, skal Provsten anmelde det for Ste dets Amtmand, som ved Sorenskriveren haver at lade beskikke de Umyndige de fornødne Værger, hvilke, som Formondere under den Geistlige Jurisdiction, haver at holde dem denne Anordning, saavidt den dem vedkommer, efterrettelig. Samtlige Værger skal, saasnart denne Anordning er publiceret og almindelig bekjendtgjort, og for Eftertiiden inden hvert Aars Udgang, til Provsterne, som Overformyndere hver i sit District, indlevere de pligtige Formynder Regnskaber, da det, som fra Renterne overskyder, tillægges Capitalen, og paa den anordnede Maade besorges udsat, samt Obligationen til Værgen leveret. Skulde der om Regnskabets Aflæg, dets Revision, eller i andre Maader blive Tvistighed imellem Overformynderne og Værgerne, stal saadant anmeldes for Stiftamtmanden og Biskopen, og af dem, efter noie Undersøgning, paakjendes. Til des: §. 7. §. 8. meere 25 Julii. meere Sikkerhed for de under den Geistlige Jurisdiction henhørende Børnemidler, skal Provsterne, hver i sit District, tilstille Vedkommende Sorenskriver stray, og siden ved hvert Aars Udgang, en rigtig fortegnelse over de under Enhvers Overformynderie henhørende Værger, hvilken Fortegnelse uden Betaling skal ting: Ipses, og hvorefter Børnemidlerne skal hos disse Værger have fortrin til Betaling fremfor de seenere Indførseler og Panteforskrivninger. 30 Julii, I Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergens-Stift, og Amtmanden over Nordre-Bergenhuus-Amt heraf Gjenpart at meddeele), ang. at Domme i Justits- og anbefalede Sager maae exeqveres inden den Ziid, Forordn. af 18de Febr. 1752 fastsætter. Gr. Stiftamtm. har ved Skrivelse til det Danske Can.. cellie forestillet, at, da alle Domme efter Fd. af 18de Febr. 1752 bør lyde paa at efterkommes 15 Dage efter underrets, 6 uger efter Overrettens, og 8 uger efter Overhofrettens Domme, skal det ofte i Juftits- og andre anbefalede Sager indtræffe, at, om end Justitien ved den ergangne Dom synes at være fyldestgjort, og den Tiltalte med famine er fornoiet, Dommen dog ei førend ved Forfalds Tiid bliver exeqveret, hvorudover de Arresterede des længere Publico til Byrde hensidde. ent Udi saadanne Justits: og andre anbefalede Sager, hvor Justitien ei seer sig nødsaget, samme at appellere, og hvor den Paagjeldende med den fældede Dom erklærer sig ved Forkyndelsen fornøiet, maae det være Stiftbefalings: eller Amtmanden tilladt at foranstalte saadanne Domme exeqverede, uanseet at samme ei efter den ved foranførte Forordning, fastsatte Tiid til Execution ere forfaldne. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, for ogsaa Amtmændene det at tilkjendegive), ang. at de Rettens Betjente, som ei kunne overvære Bræn Brændeviins Inqvisitioner, skal have en 1 Aug, Mand, forsynet med Constitution, som frems lægges ved hver Forretning (9). Gr. Af en Skrivelse fra Rentekammeret til det Danke Cancellie erfares, at de til at overvære Inquifitioner om ulovs lig Brændevins-Branden og Redfab paa Landet udskædende Conftitutioner i Rettens-Betjentes Sted ofte ikke skeer i den behorige Orden, desaarfag det ansees fornødent, at De, der i Steden fer Rettens Betjente medfølge paa flige Inqvifitioner, Dertil ere forsynede med vedkommende vrigbeds Constitution, og samme ved Forretningens Foretagelse producere og bekjendtgjøre.

Samtlige Rettens Betjente, naar de enten formedelst Embeds-Forretninger eller andet lovligt Forfald ikke trøste sig til, for bestandig selv at kunne medfølge paa deslige Inquisitioner, skal være pligtige, saadant betimeligen at anmelde for vedkommende Øvrighed, Stiftamtmand eller Amtmand, og tillige foreslaae en paalidelig og duelig Mand, som i deres Sted og paa deres Ansvar kan være folgagtig paa Inquisitionerne uden Ophold, hvorefter Øvrigheden har at meddecle dem Conftitution, som ved enhver saadan Forretning skal frem lægges og bekjendtgjøres. Gen. Ld. Decon. og Commerce-Collegii Prom. 2 Aug. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. at i de Keiserlige Maroccanske Lande er udgangen et almindeligt Forbud for alle fremmede Nationers Skippere og Søefarende, ikke at tage ombord og transportere Nogen af disse Landes Undersaattere til andre Steder paa de Africanske Kyster, end aleene til de Maroccanske Havne selv, saasom Tanger, Larrache, Tetuan, Salee eller Mogodor. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 6 Aug. Ribe: Stift), ang. at Borgerskabet i Ribe maae her- (9) Udvidet ved Rescr. 22 Decbr. 1780, 0g Circ. 27 Jal 1781. 6 Aug. herefter og indtil videre frietages og forstaanes for at fvare Stoleftade-Penge til Birkerne der i Byen af de aabne Stole. 7 Aug. Aug. 8 Aug. Kongel. Resolution, ang. at, foruden de Bagere, som forhen af Generaltoldkammeret er tilladt, indtil vi dere, at brænde Brændeviin, maae ikke i nogen af de Kjøbstæder, hvor Consumtionen oppebæres for Kongelig Regning, andre eller fleere Bagere frietages for at holde sig Fd. af 23 Novbr. 1757 efterretlig (r). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands- Stift), ang. at Rettens-Betjente ei maae tage Betaling for Pante-Obligationers Opsigelser, som i Netten forevises og paategnes (s). Gr. Ved Fd. om det stemplede Papiirs Brug af 27de Novbr. 1775 §. 1r er befalet, at ingen Obligation eller Pana tebrev maae ved nogen Ret udslettes, forend enten Opsigel sen, skreven paa behorig stemplet Papir, i Retten er produceret og paategnet, eller og Hoved: Documentet af baade Creditor og Debitor er paaskreven med Forsikring, at inden Opsigelse er feet; og det er fornummen, at adskillige Rettens -Betjente deraf tage Anledning til at fordre Betaling for. flige Opsigelser at læse og paafkrive, da dog saadan Rettens Paategning aleene figter til Sikkerhed for det stemplede Pas purs Intrader, uden at deraf bør følge nogen Fordeel for Rettens-Betjente, for at paategne flige Opsigelser som Bilag ved Hoved Documentet, og som ikkun ere befalede at ffal fores vises, men ei læses og protocolleres, hvorfor egentlig funde fordres den ved Lov og Forordninger fastsatte Gebühr. Stiftbefalingsmanden haver at tilfjendegive samtlige Rettens:Betjente udi Stiftet, at de ikke have nogen Adgang til eller kan paastaae Betaling, fordi meerbemeldte Opsigelser i Retten forevises og paategnes. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergenss Stift), ang. at alle udi Bergens Tugt og Manufactuur Huuses Tjeneste ved de enten allerede anlagde,

(r) See Consumpt. Forordn. 15 Octobr. 1778, Cap. V. Art. 20, og Circul. 10 Maii 1783. (s) Cfr, Prom. 19 Detbr. 1776. lagde, eller herefter anlæggende Fabriqver staaende Me: 8 Aug. stere maae, saalænge de udi Tjenesten forblive, ubehindret af de i bemeldte Bergen værende Laug til Lære au tage saamange af de publiqve Skolers Børn, som Overs Direktionen til Fabriqvernes Fortgang fornøden eragte, samt i Tiiden gjøre disse Børn til Svende, efterat de have udtjent deres Lære-Aar og dertil ere befundne dygtige, hvilke saavel ved Laugene sammesteds, som paa alle andre Steder skal antages for ligesaa gode og dygtige Svende, som om de paa en ordentlig Maade ved et eller andet Laug vare ind- og udskrevne; til hvilken Ende saadanne Svende af Over-Directionen skal meddeeles et Beviis, at de paa Tugthuuset have udtjent, og efter saadant Beviis overalt for Amts Svende antages og ansees. Rescr. (til Biskopen over Aarhuus-Stift), ang. 8 Aug. hvorledes med Provsters Offer og Salarium for Ministerielle Forretninger hos Capellaner skal forholdes. (I Anledning af Forespørgsel fra en Provst.) Provsterne udi Aarhuus-Stift skal for de hos Cas pellanerne forefaldende Embeds forretninger nyde, for at døbe et Barn og for at introducere deres zustruer, alt det Offer, som derved falder paa Alteret, lidet eller meget, men i Mangel af Offer, 2 Rd. af Capellanen for hver Forretning efter Forordn. af 19de Martii 1745 dens 5te Art. I Henseende til Provstens Salarium skal forholdes ligeledes, naar en Brudevielse maatte forefalde i en Capellans Huns med en ham eller Hustrue nærpaarørende Qvindes-Person. Og hvad Liigprædiken enten over en Capellan selv eller Paarørende, samt Jords-Paakastelse angaaer, da skal der i det minds ste betales Rd. til Provsten for saadan Forretning. Canc. 73 16 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefalings- og Amtmæn dene i Danmark), ang. Munderings Kamre til Lægds-Eqvipagens Bevaring ved Rytter- Regimenterne, imod 3 Mks. Betaling aarlig af hver Heste Udreder. Da det Kongelige Generalitets: og Commissariats Collegium har til Cancelliet berettet, at Hans Majestet, siden det er bragt i Erfaring af den fra Mynster-Commissarierne, ved deres i Aar ved Rytter-Regimenterne i Danmark holdte Mynstring, indsendte Rapport, at baade Munderings: og Eqvipage Sorterne, saavelsom Armaturen i Lægderne, ikke med den Agtpaagivenhed, som Landmilitie-Forordningen tilholder, blive conserve rede, har resolveret, at til Lægs-Eqvipagens Bevaring ved samtlige 6 i Danmark indqvarterede Rytter-Regimenter strax skál oprettes Munderings Ramre, ved de 4 Regimenter, nemlig de 2 Sellandske, det Fyenske og Holsteenske, der i det tilstundende Aar skal betrække Campementet for Kjøbenhavn, ved enhver Escadron for denne Gang, men for Fremtiiden, saavel ved disse, som ved øvrige 2 Regimenter, saasom det. Jydske og Slesvigske, i det nærmeste Sted af et hvert Regiments Sams lings-Plads, i hvilke Munderings- og Eqvipage: Sorterne skal ophæves, imod at enhver Heste-Udreeder til Regiments-Cassen betaler aarlig 3 Mf.; og skal de (undtagen Fourageer: Huen og Ritlen, item Heste:Dækken med Gjord (t), hvilke Districts-Rytte ren for sig og Hesten tager med sig til og fra Samlings- Stedet, og for hvis Conservation Udrederen bliver ansvarlig) være, de førstbemeldte 4 Regimenters, indleve rede til medium Octobris dette Aar, saavelsom de Penge, der (c) Disse ere ogsaa befalede at afleveres ved Prom. 27 Sept. 1777 der for de til Skade fomne Sorter efter nærmere Be: 16 Aug. kjendtgjørelse bør udredes; saa communiceres saadan Befaling hermed, paa det at med Regiments-Cheferne i Tiide kan gjøres Aftale om disse til Munderings-Kamre behøvende Huuse (af hvilke ethvert formenes ikke at ville meget overstige 30 d. aarlig), og i Henseende til Sa gernes Transportering til de Steder, hvor samme blive leiede, saa og om de beskadigede Sorters Godtgjørelse det Fornødne blive reguleret. Canc. Prom. (til Biskopen over Ribe-Stift), 16 Aug. ang. at advare Præsterne i Torninglehn, ei at sende deres Børn hen til Brødre-Uniteten i Christjansfeld. (Saasem de Drd i Concessionen af 1771, at det staaer enhver Kongelig undersaat frit for at bolde sig til denne Brødre Unitet, ikke fan ftraffe fig til en i virkelig Lieneste staaende Evangelift Luthersk Præst (u). Rescr. (til Broelægnings Commissionen i Kje: 20 Aug. benhavn), ang. Broelægningen, Inspecteu vens, Under-Inspecteurens og Bogholderens Eme beder &c. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 20 Aug. de Kjøbmænd, som i Island, Finmarken og Grønland have været i Handelens Tjeneste, maae, naar de efter 8 a 10 Aars Forløb hjemkomme, have Frihed til at indtræde i hvilket jobmands: eller Kræm mer-Laug de ville, og sig deraf ernære, dog ei at handle med Silke og fine uldne Vare. Rentef. Skrivelse, ang. ulovlig Handel paa 22 Ang. Fiskeleiverne i Norge (v). Alle (u) Tillige skulde en Præst, hvis Born vare sendte derben for at opdrages, tilboides, at kalde disse Born tilbage derfra. (v) Lübeckers Udtog III. 661. VI. Deel. 2 Bind. E 22 Aug. 23 Aug. 26 Aug. Alle og Enhver, saavel ved Fiskeriet som pad andre. Tiider, skal i Folge Loven samt Forordn. 25de Aug. 1741 og 12 Sept. 1753 holde sig fra al ulovlig Sandel med udliggere og Handels-Forvaltere; og Ingen, som søger Fiskerierne, maae i deres Fartvier medbringe nogle Vare til Forhandling, da de, som medbringe saadanne Vare, eller befindes at drive ulovlig Handel enten i deres til Fiskeriets Drivt havende Huuse eller paa deres Fartsier, maae ei aleene vente, at Varene blive dem fratagne, men og at de selv efter Lov og Forordninger vorde anseete med vedbørlig Straf; til hvilken Ende Magistraten, Byefogderne og Toldbetjentene skal have noie Opsigt med saadan ulovlig Handel og forprang, og anholde til Confiscation hvad saaledes maatte findes, enten de selv opdage det, eller det af Andre bliver dem opgivet, hvortil alle Vedkommende. opmuntres ved at nyde de Fordeele, som Toldrullens 20de Cap. 15, 16 og 17de Art. tilsiger Enhver. B. G. R. o. Gen. toldk. Resol., ang. Folkes fatten i Kjøb og Lade-Stæderne udi Norge (x). Den betales af: 1) Gaardsdrenge og Tjenestepiger, som ere confirmerede og over 15 Aar, enten de foręgive at tjene for Løn eller ei; 2) Frimænd, saavel Land: som gevorbne Soldater, og Demitterede, naar de tjene Borgere; 3) Alle Andre i Huusholdningen uden Forskjel, undtagen Haandverks: og Lære: Drenge. Generalitets- og Comm. Collegii Prom. (til Landmilitie-Sessionerne), ang. at Kongen har bes falet, at til Allerhøiftsamme skal herefter aarligen udgives en Liste, saavel over de Udredere,, som synderlig have udmærket sig med at levere skjønne Folk og Beste, (x) Af Schous Fd. I. 63. 167 Heste, som over dem, der heri frem for andre findes 26 Aug. efterladne; samt at udi Mynster-Rullerne skal anføres ethvert Sted, hvorfra Mand og Heste er leveret, hvilket ogsaa Folkene, naar de for Mynster-Bordet opraabes, have at tilkjendegive, m. v. Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i Danmark 30 Aug. og Norge), aug. at tilholde Præsterne og andre Vedkommende, som meddeele Attest af Kirkebøgerne, at indrette de Alders Attester, som ere bestemte at produceres ved Indtrædelse udi den Almindelige Enke: Caffe, efter følgende Formular: Da adskillige af de til Directionen fra Landet og Provindserne indsendte Alders- og Sundheds- Attester mangle den udi andat. af 30te Aug. 1775 anbefalede Form saavelsom og Paategning af en Magistrats-Person i Kjøbstæderne, eller af en publique Embedsmand paa Landet, hvorved foraarsages unødvendig Correspondence, og at den indsendte Sundheds-Attest ofte forældes, saa bekjendtgjøres herved til Vedkommendes Efterretning, som sig om noget Indskud i Cassen agte at anmelde: "At slige enten Sundheds- eller Alders-Attester, som mangle den i Fundationen allernaadigst anbefalede Form eller Paategning, strax blive tilbagesendte, og "at hverken Indskuddet bliver antaget eller Neqvirenten anseet som den, der sig om Indskud haver anmeldet, "før de fornødne Attester i behorig Form ere indkomne." Og paa det enhver kan have tilstrækkelig Forvisning om, at de af ham erhvervede Attefter ere antagelige, vil man her igientage den udi Fundationens 8de Art. befindende Formular for Sundheds-Attesten, samt tillige med deele Formularer for de øvrige Attester, Alderen betress fende, og hvad i Henseende til samme videre er at iagttage: E 2 A. For (Den 15de Nov. 1776 udgiven af. Cassens Die rection, og trykt.) 58. 30 Aug. A. Formular til Mandens Sundheds-Attest. (15 de Nov. At Reqvirenten . Forretninger (y). 1776) fræftes under Embeds Eed af N. N. Dat. Dette be Reqvirentens til Prarin Medicam authoriserede ordentlige Medico, eller den ham sædvanlig betjenende behørig privilegerede Chirurgo. (L. S.) Vi undertegnede bevidne: at vi kjende Reqvirenten, og at hverken den attesterende Medicus (Chirurgus) eller vi ere nær i Slægt eller Svogerskab med ham, samt at vi ikke anderledes vide, end at hvad han har attesteret, sig saaledes rigtig forholder. Dar. N. N. Reqvirentens Sjelesorger. (L. S.) N. N. N. N. (L. S.) (L. S.) At det er Udgiverens egenhændige Underskrivt, og at mig intet er bekjendt, som kunde svække Indholdens Troevær dighed, attesterer N. N. (Magistratsperson i Kjobstæderne, eller publiqve Embedsmand paa Landet.) (L. S.) B. Formular til Mandens Alders-Attest. Udi N. N. Kirkes Ministerial-Bog Pag. = = findes an tegnet: At Faderen N. N. og Moderen N. N. have havt en Søn til Daaben Anno ===d. === stri ver Aar et Tusinde, syv Hundrede blev født den og faldet N. N. den === som Dette, saavelsom og at Reqvirenten N. N. (efter troeværdige Folkes Udsigende her af Meenigheden, vg hans Foreldre) er bemeldte Søn, og (Kirkens) Segl. Dat. som have kjendt ham bekræfter med Haand N. N. ved N. N. Kirke. (Kirkens eller Udgiverens Segl.) (y) Ligesom i Fundationen. At det er Udgiverens egenhændige Underskrivt, og at mig 30 Aug. intet er bekendt, som kunde svække Indholdens Troevær: (15de Nov. dighed, attesterer N. N. (Magistratsperson i Kjøbstæderne eller publiqve Embedsmand paa Landet.) (L. S.) C. Formular til Ronens 2lders:Attest. Udi N. N. Kirkes Ministerial-Bog Pag. findes antegnet: Alt Faderen N. N. og Moderen N. N. have havt en Datter til Daaben Anno den = = = skriver Aar et Tusinde, syv Hundrede == = den = = = som blev kaldet N. N. Dette, saavelsom og at bemeldte Datter, og ei en Yngre af samme Navn (er forlovet) lever i Egteskab med N. N., bekræfter med Haand, og (Kirkens) Segl. N. N. ved N. N. Kirfe. (Kirkens eller Udgiverens Segl.) At det er Udgiverens egenhandige Underskrivt, og at mig intet er bekjendt, som kunde svække Indholdens Troevær dighed, attesterer N. N. (Magistratsperson i Kiøbstæderne, eller publiqve Embedsmand paa Landet.) (L. S.) Skulde Reqvirenten formedelst ordentlige Kirkebøgers Mangel, eller af andre gyldige Aarsager, ikke funde forstaffe en saadan Dobe-Seddel, da bør han, efter at han først med vedkommende Præstes Attest har beviist Mangelen af Kirke: Protocollen paa det Sted, og for det Aar, han angiver sig at være fød, frembringe andre Beviisligheder om sin Alder, som kunde agtes tilstrækkelige, f. Ex. endnu levende Forældres, Fadderes, Paas rørendes eller andre troeværdige Folkes eedelige aflagte Vidnesbyrd, eller Forældres egne efterladte Optegnelser desangaaende, hvilke sidste maae forevises Stedets 3 Præst, 1776.) 30 Aug. Præst, og deres Troeværdighed af ham attesteres. Ngar (15 de Nov. alle media probationis mangle eller findes utilstrækkelige, 1776.) fan hans eller hans hustrues eedelige Forsikring antages, i hvilket Tilfælde han tillige maae bevise at være fød i det Sogn, hvor Kirke-Bogen mangler, og made denne eedelige Angivelse være af følgende Indhold. D. Formular til en eedelig Angivelse om Alderen. Da jeg formedelst beviisliggjorte Mangel af Kirke-Protocol for War N. N. veb N, N. Kirke, hvor jeg bemeldte Aar er døbt, ei er i Stand til at forskaffe en or dentlig Dobe-Seddel, for at bevise min Alder, jeg et heller veed at kunde tilveiebringe saadanne Beviisligheder om min Alder, af Forældres, Fadderes eiler Paarørendes Vidnesbyrd eller efterladte Optegnelse, som kunde findes antagelige, bekræfter jeg hermed, efter al den Kundskab, jeg om min Alder fra Barnsbeen har havt, ei at være bedre vidende, end at jeg er fed Anno E skriver Aar et Tusinde, syv Hundrede == Saa sandt hielpe mig Gud og hans hellige d. den. Ord. Dat.. N. N. (L. S.) Vi sjønne ei bedre, end at seende til at være af den Alder, N. N. har al Ansom han (hun) eedelig udi vores Nærværelse her ovenfor har angivet sig at have. N. N. Stedets Sognepræst. (L. S.) N. N. (L. S.) Derpaa følger, naar Attestanterne boe uden for Kjøbenhavn, en Magistrats-Persons eller publiqve Embeds mands Paategnelse, som forhen. I Henseende til Folk paa Landet, især i Norge, der ei betjene sig af Medico eller Chirurgo, og boe saa langt fra Kjøbstæderne, at de ved en besværlig Reise maae søge søge en Medicum eller Chirurgum, som de ei kjendes af, 30 Aug. for at forskaffe sig den, udi Fundationen for den almin: (15 de Nov. delige Enke-Casse allernaadigst anbefalede Sundheds-At: 1.776.) test, naar de udi Cassen ville interessere, har Hans Kongelige Majestæt paa Directionens derom allerunderdanigst gjorte Forestilling, behaget af 25 de April a. c. (Kgl.Resol., allernaadigst at resolvere: At, naar bemeldte Omsten 25 de April digheder beviislig godtgjøres, maae saadan en Regvi: 1776.) rentes Øvrigheds, Præstes og et Par Bekjendteres Attest om hans Sundhed, som under Eeds Forpligt udgives, være antagelig. E. Formular til Mandens Sundheds-Attest, naar den ikke afmedico eller Chirurgo udstædes. Da Reqvirenten N. N. ei betjener sig af nogen Medico eller Chirurgo, og ved en besværlig Reise maatte søge den nærmeste Medicum (Chirurgum) udi N. N., som han ei er kjendt af, for at faae en Attest om sin Sundhed, saa kan vi Underskrevne med god Samvittig hed og saaledes, som vi troste os til, om forlanges, med Eed at bekræfte, hermed bevidne, at bemeldte

N. N. hverken er syg eller sengeliggende &c. (2)

Forretninger. N. N. Dat. N. N. N.N. N. N. Bekjendtere. (L.S.) (L.S.) (a) En Øvrigheds-Person. Præsten. (L. S.) (L. S.). A Z (Kongel. Resol. 7 Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 30 Aug. ang. alle til Landbruget henhørende Protocoller og Documenter, som imod Forordn. af 23de Jan. 1719 ere indrettede eller skrevne enten paa ustemplet eller ikke ret stemplet Papiir, og endnu maatte befindes at være (z) Ligesom Attesten 'A. € 4 i Brug (a) Det øvrige er Slutningen af Fundationens 8 Art. om Sundheds Attesterues snareste Fremvisning, og om falfe Documenter. April.) 30 Aug. i Brug, bor uopholdelig enten forsynes med stemplet Papiir, efter Fd. af 27de Nov. 1775 dens rode Art., eller i deres Sted nye Protocoller og Documenter paa samme stemplet Daviir indrettes. (Saasom de ester 4 Sept. 5 Sept. 6 Sept. denne Fds. 31te Art. ikke haver nogen Gyldighed efter iste Jan. 1776.) Bevilgu. for Vemmetofte Adelige Jomfrue: Kloster, ang. et sammes Priorinde og Conventualinder forundt Ordenstegn. Rescr. (til samtlige Amtmænd i Norge), ang. hvorledes de ved Fogdernes Regnskaber fremlæggende Tingsvidner skal erhverves. Gr. Det er bragt i Erfaring, at de med Fogdernes Regn skaber fremlæggende Tings Vidner, som al tiene til Beviis for adskillige udi Regnskaberne anforte Indtægter og Udaivter, faafom af forefaldende Beder, dobbelte Skatter af Unders bruge, Afgang i Odels:Skatten for de Gaarde, som Eier ne selv beboe, og i avdre Tilfælde, erhverves paa fiue Stes der ikke forend ved Lingets Glutning, naar de fleefte af Almuen ere bortgangne, og ofte Ingen tilskæde, som har tilftrækkelig Kundskab pm det, hvorom Tings Widne seges; men hvad Svar da af En eller Anden af de Lilbageblevne gives, tilferes i hele Almuens Navn; og flige Tings:Vidner efter fandant Forhold ikke kan medføre den fornodne Paa fidelighed. Saadanne Tings-Vidner skal for Fremtiden erhver ves imedens den ganske Almue er tilstæde; og skal de, som eragtes at have bedst Kundskab om de fremsættende Sporsmaale, derom fornemmelig tilspørges og tilholdes at aflægge deres Forklaringer, saa paalidelig, at samme i fornøden Fald af dem med Eed kan vorde bekræftet, til hvilken Ende og i det mindste 2 af de Personers Navne, som have afgivet den behøvende Forklaring, saa og hvad Oplysning de derom kan have, bør udi Tings-Vidnerne tillige indføres. Canc. Prom. (til Biskopen over Ribe-Stift),. ang. at alle Barselkoner i Ribe ere for den bru- gelige gelige Introduction imod visse foreskrevne Vilkaar ved 6 Sept. Rescr. af 22de Novbr. 1754 fritagne. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. 10 Sept. at der saavel med Degneboeligen i Vesterberg, som ellers med andre Degneboeliger udi Fyens-Stift Stal herefter forholdes, ligesom under 8de Mali 1751 for Sjellands:Stift er fastsat, nemlig, at alle Degne Goeliger skal ansettes, til 100 Sl. Dalers Værdie, til hvilken Priis de i det mindste altiid skal holdes i Stand, saaledes, at naar en Boelig ved Aflevering til Eftermanden befindes flettere end til denne Taxt, fal Formandens Stervboe refundere Brostfældigheden indtil disse 100 Sl. Daler; men, om den derimod formedelst Tilbygning eller Forbedring kunde ansees at være mere værd, Skal samme Formanden eller Arvinger godtgjøres indtil 50 Sl. Daler, og ei høiere, hvilket alt af Herreds: Provsten og 2 Herreds-Præster skal paaffjønnes og fastsættes. I øvrigt skal Præsterne paa ethvert Sted have Indseende med Degneboeligernes Vedligeholdelse, og Provsterne med deres aarlige Visitatser paasee, at de blive holdte i den Stand, at de i det mindste ere 100 Sl. Daler værd; og, hvis de befindes ringere, skal Provsten have Magt til, af Degnens Korn og Indkomster at sequestrere saa meget, som til Boeligens fornodne Istandsættelse behøves. Circul. om Amdam (b). Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. Enke Pension af Degnefaldene i Alsted-Herred, Alsted 8, Liunge 9, Bringstrup 9, Gyrstinge 7, Bjerbye 8, Slaglille 8, Pedersborg 8 Rdlr. (c). (b) See 20de Hujus. E5 (e) Ellers som Rescr. af 1 Julii 1778. Rescr. 16 Sept. 17 Sept. 17 Sept. 17 Sept. Rescr. (til Overhof-Retten i Norge), ang. Juftits Secretererens Indkomster, og Renten af Kjøbe-Summen for Gaarden Egeberg at an vendes til Overhofrets: Gaardens Vedlige holdelse (d). En Justits-Secreterer er beskikket med 400 Rdlrs aarlig løn og 200 Rdlr. aarlig til Contoirets Holdelse med Skriv-Materialier og de fornødne Skrivere. Og ffal Juftits Secreterer Embedets Indkomster, efter rigtig berover til Rentekammeret aflæggende Regnskab, indgaae i Kongens Cassa. Og, som der til samme Embede ellers er henlagt Gaarden Egeberg ved Christias nia, imod at forsyne Overhof-Netten med fornøden Ildebrand: saa skal bemeldte Gaard, Egeberg ved offent lig Auction bortsælges, og Renten af Kjøbe-Summen anvendes til Overhofrets Gaardens Vedligehol delse, da Ildebrand og Rettens øvrige Fornødenheder kan udredes af den aarlige Indkomst, som er tillagt samme af Kongens Cassa. Kjøbe: Summen skal af Vice-Præsidenten imod sikkert Pant besørges paa Rente udsat; og, i Henseende til Renternes Anvendelse, da skal derfor ligeledes aflægges aarlig Regnskab til be meldte Rentekammer, og, om Noget overskyder, skal saadant lægges til Capitalen. Bevilgning (og Notits til Amtmanden over Lundenes- og Bøvlinge-Amter), at Nørholms- Eiere maae for 4 Broer (nemlig I over en Bæk i Torstrup Sogn, I over en Bæk ved Siig, I over Linding -Aae, og I over Kybæk i Hodde-Sogn) under Eet oppebære 3 St. af en Vogn med 2 Heste, og 1 St. af en (1) See Instr. 14 Jan. 1778, 5. 37., i Schous Jd. VII. G. 228. en Hest eller Slagt:Qvæg, samt paa eet af Stederne 17 Sept. modtage Broepenge for alle 4 Passager; men hver Beboer i Hodde og Andsager:Sogne at give 1 Sfp. Rug, i Tistrup og Torstrup-Sogne 3 Fkar, hvorimod Beboerne, som ingen Heste eller Vegne have, betale funs Deel deraf, hvilket Korn til hvert Wars Mikkelsdag betales paa Norholm under Erecutions Evang, authoriseret ved, Amtmanden: alt saalænge de, ommeldte Broer og Vaser forsvarligen vorde vedligeholdte. General: Postamtets Prom. (til Amtmanden 17 Sept. over Lundenes og Bevlinge-Amiter, samt til Postmesteren i Ribe), ang. at Postmesteren i Folge Forordn. af 17de Junii 1771 er fuldkommen berettiget til at forlange Amtmandens egenhændige Attest for de udi Kongelig Tjeneste afsendende Breve; men, naar samme i hans Fraværelse ikke kan erholdes, maae han dog, enten ved Tilbagekomsten eller i det seeneste ved Aarets Udgang, forsyne Postmesteren med en egenhæn dig underskreven, og efter Plac. af 12te Sept. 1772 indrettet Attest for alle de Breve, hvorfor Fuldmægtigen i hans Fraværelse saaledes har meddeelt Interims Attester (e). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene), ang. de fra 20 Sept, 17de Aug. 1775 til 30te Junii 1777 indfaldne Brand-Skader og Omkostninger, og at Rescr. af 8de Julii 1768, i Henseende til de aarlige Indsamlin ger af 10 Skill. pr. 100 Rdlr. af Vedkommende fremdeeles bør holdes efterretlig, saalænge de indtræffende Brand-Skader dermed kan bestrides. Generalitets- og Commissariats: Collegii Resos 20 Sept. tution, ang. at det til Infanterie-Regimen- (e) Anhang af Rescripter 1779. ternes 20 Sept. ternes Augmentation afgivne Tational-Mandskab bør i alle Maader ansees som gevorbne Soldater (f). 16 09 20 Sept. 2. G. N. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige (Kgl. Resol. Toldere i Danmark og Norge (g), ang. at den 28 Aug.) Amdam, som paa Peter Ovens's (Junior) i Fride: 24 Sept. 26 Sept. 27 Sept. riksstad oprettebe Fabriqve forfærdiges, maae i 20 Aar fra Resolutionens Dato mod hans ved Taldstederne paa ustemplet Papiir. producerende eedelige Attester, og. vedkommende Toldbetjentes derpaa ligeledes paa ustemplet Papiir meddeclende Passeersedle, ikke aleene i Kongens Niger, Fyrstendomme og Lande frie for Told, Accise og andre Paalæg overalt indføres, men endog uden nogen Afgivt til fremmede Steder udføres. Neser. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. Enke Pension af Degnekaldene i Stevns- Herred, Hallested 8, Lydersløv 12, Lillehedinge 6, Høyerup 3, Storehedinge 12, Holtug 12, og Strøes bye 8 Rdlr. (h). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus, og til Kjøbenhavns Universitet), ang. at et Marked i Grenaae med Kram og Haandverksfolkes Vare maae udsættes fra Helligtrekongers Dag til Fredagen førend 2 den Sondag i Faste, samt da tillige holdes Ovæg-Marked. Canc. Prom. (til Stiftbefalings- og Amtmandene i Danmark), ang. at ogsaa Heste-Dakkener og Gjorde skal bevares i Munderings- Kammerne. Gr. (f) Dog maae fees Prom. 29 Jan. 1780, Rescr. 5 Decbr. 1781 og Prom. 12 Octbr. 1782. (g) De Danske den 16de og 20de, de Norske den 20de Sept. (h) Ellers som Rescr. 1 Julii. 1778. Gr. Under 16de Aug. fidfl. er tilffreven, at der til lægds: 27 Sept. Eqvivagens Bevaring ved Rytter: Regimenterne i Danmark Eulle oprettes Munderings. Kamre, hvorudi Munderings; og Equipage Sorterne, undtagen Fourageer Huen og Kitlen, saavelsom Heste Dakken med Gjord, ffal ophæves, med vis dere; men Generalitets- og Commiffariats Collegium nu har meldet, at det boldes for tjenligere, at Heste Equipagen paa eet Sted bliv. samlet. Disse 2 sidstbenævnte Sorter, nemlig Heste-Dækkenet med Gjorden, vil med de Øvrige til sin Tiid blive at aflevere til vedkommende Regiment. General Postamtets Prom. (til Postmesteren i 27 Sept. Ribe), ang. at Postbudet imellem Ringkjøbing og Lemviig bør afgaae hver Torsdag-Morgen Kl. 6, være i Lemviig Fredag-Morgen, og forblive der indtil Loverdag Eftermiddag, da det igjen skal afgaae fra Lemviig, for at være udi Ringkjøbing om Søndag inden Aften; og at denne Postillion bør forsynes med Post- Mundering og Horn, at han kunde kjendes fra et almindeligt Bud, og i paakommende Tilfælde forvente Hjelp som en Kongelig Post (*). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands 1 Octbr. Stift), ang. at Protocollerne ved Landstinget paa Bornholm skal enten af ham, eller, efter given Fuld magt, af Amtmanden der paa Landet authoriseres, siden Landsdommeren er selv tillige Skriver (i)... Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark 4 Octbr. og Norge), ang. hvorledes efter nu værende Omstændig: (Kgl.Nesol. heder i Kongens Riger og Lande skal forholdes, i Hen: 19 Sept. gjennem Det seende til de Americanske Armateurs eller og andre Udenlandske Skibe fra de Engelske Colonier, som i de her værende Havne maatte søge at indløbe, og der at omsætte eller forhandle Americanske Producter, ja vel og at sælge de gjorte Priser. (*) Anhang af Rescripter 1779. Cance (i) Landsdommer og Skriver-Embederne ere siden sepas rerede. Departe ment.) 4 Oabr. 8 Obr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. Proprietairernes Folge-Sedle for Mandska bet maae være paa ustemplet Papiir, men Præsternes Skudsmaal ikke (k). Over den fra endeel Proprietairer under Ribehuus- Amt indkomne Ansøgning, at Præsterne maatte tilholdes, paa Grund af Rescriptet af 7de Decbr. 1742, at meddeele Skudsmaal paa de af Proprietairerne til deres Godses Tjenere udgivende Folgesedle paa flet Papiir, har man forlangt det Kongelige Rentekammers Betænkning, som nu derpaa har svaret, at Proprietai rer efter samme Rescript ikke kan formeenes at udstede disse følgesedle paa flet Papiir, naar de tillade dem at tjene uden for Godset; men, ligesom samme Rescript ikke taler om, eller befaler, at Præsterne skulle paa saadanne Folgesedle tegne Skudsmaale, saa indsees ikke heller, at de Skudsmaale, som Præsterne meddeele paa stemplet Papiir,, kunne have de af Proprietairerne angivne Folger, at Mandskabet derefter skulde forlade Godset og Landet; thi paa Præsternes Skudsinaale, som aleene indeholde om Personers Altergang og christelige Forhold, tillades Ingen at reise eller fare; og overalt har enhver Proprietair, endog i Folge Rescriptet, Frihed til at indskrænke den Tilladelse, de give deres Godses Mandskab at tjene uden for Godset, til al den Sik terhed, Proprietairer troe at have fornøden: hvorfore de Skudsmaale, som Præsterne meddeele, ville efter Forordn. af 27de Novbr. 1775 paa stemplet Papiir udstædes. Rescr. (til Deconomie- og Commerce Collegium), ang. at under samme skal være henlagt, alle Det (k) See tillige Prom. 7 09 28 Martii 1778 09 Plac. 26 Mail 1779. det Asiatiske Compagnies forhen tilhørende, men 8 Obr. nu Kongen overdragne Etablissementer i Indien og Bengalen med sammes Bestyrelse. Gr. Da Kongen har funden for Godt efter en med Inte reffenterne i det octroierede Asiatiske Compagnie fluttet Afhandling, som af Kongen ved Resolution af 24de Martii dette Nar er bleven approberet, at modtage af bemeldte Compagnie samtlige dets Etablissementer, Loger og andre faßte Eiendomme i Indien og Bengalen, og at lade dem herefter til Handelens udvidelse for Kongelig Regning bestyre: saa, for ifte at foranledige Misforstaaelse i saa langt fraliggende Lande, og hindre Handelen, som her er det store Diemeed for Kons gens Landsfaderlige Henfigter, befales: Bemeldte Etablissementers og alle Ostindiske Sa gers Bestyrelse skal være henlagt under Oeconomie: og Commerce-Collegium, saaledes at fra dette Collegio alle Anordninger, Ostindien og Bengalen samt Handelen paa disse Lande vedkommende, alle Betjentes Bestikkelse, saavel Militaire som Civile, Indtægters og udgivters Bestemmelse, Milicens Indretning med alt Andet, som henhører til Administratio nen, skal blive udfærdiget, dog saaledes: At i Ju- §. 1. ftits: og Politie-Sager, som i alle andre, de Indiske Etablissementer vedkommende, bliver Commerce Collegium det eeneste Collegium, hvortil de Kongelige der værende Undersaatter have at vende sig, og hvorigjennem alle Kongelige Befalinger, Foranstaltninger og Expeditioner til disse Egne eene og aleene skal fee. Alle Justits: og Kirke Sager, samt hvad som angaaer politie:, Skole- og Fattig Væsenet, haver Commerce: Collegium, naar Noget deraf forekommer, stray at com municere Det Danske Cancellie med alle didhen hø rende Papirer, da Cancelliet altid haver at indhente Commerce-Collegii Betænkning, og da derom at gjøre Forestilling til Kongen, og indhente allernaadigst Resolution, hvilken da Cancelliet meddeeler Commerce-Colle: gio, §. 2. §. 3. §. 4. §. 5. 8 Oabr. gio, som derpaa haver at besorge saavel Expeditionen som Publicationen i Indien; men Cancelliet maae meddeele Resolutionerne saa udførlige og nøiagtige, at Expeditionerne derefter behorigen kan skee. Da Commerce= Collegium ikke, som Compagniet, skal have nogen Ret, saa forstaaer det sig, at de Sager, som tilforn have været paadoite i Compagniets Net, nu til Høieste-Ret Eal appelleres og dømmes (1). Hvad Forandring Commerce-Collegium kunde finde nødvendig i de allerede værende Justits-Angrdninger, og i alt, hvad de foran under 2den Post anferse Sager angaaer, da indgiver det derom sin Betænkning til Cancelliet, som efter noie Overlæg med Commerce-Collegio gjør derom Forestilling til Kongen, og, efter at have erholdt Resolution, iagttager det, som allerede under 1ste og 2den Post er befalet. Missionairerne føre, som hidindtil, Correspondence med Collegio de Curfu Evangeli promovendo; dog under Commerce-Collegii Couvert, og i alle de Tilfælde, hvor Missions Væsenet kan have nogen mærkelig Indflydelse i de verdslige Foranstalt ninger, indmeldes det til Cancelliet, som derom ho rer Commerce Collegium, og siden underretter saavel, dette Collegium som Collegium de curfu Evangelii promovendo om Kongens Villie, hvilken igjennem Com merce-Collegium bekjendtgjøres for Vedkommende i Jus dien, hvad disse Tilfælde angaaer. Alle Memorialer fra de Indiske Etablissementer, som angaaer Juftits, Kirke, Politie, Skole: og Fattiges Sager, skal være stilede til Kongen selv, indsendes til Commerce= Collegium, og derfra tilstilles Cancelliet, som gjør Fores stillingen, og iagttager ganske, hvad i 2den Post er befalet. De Embeder, som ved denne nu gjorte For andring kan være at bortgive, vil Kongen Alle Selv. §. 6. S. 7. (1) See Regl. 8 Jan. 1781, S. 12., cfr. §. 8. udnæv udnævne; alle Bestallinger erpederes igjennem Commerce: 8 Oelbr. Collegium: siden, naar saadanne Embeder blive ledige, som pleie igjennem Cancelliet at bortgives, tils melder Commerce Collegium Cancelliet denne Vacance, og tillige proponerer, hvem det dertil troer duelig, da Cancelliet videre gjør Forestilling, og iagttager hvad i den 2 den Post er befalet; men Formularerne til saadanne Bestallinger blive af Cancelliet meddeelte. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Nat- 8 Obr. te-Renovationens Henlæggelse paa Amager. paa den venstre Haand af den forhen foreslagne Plads bag Accise-Contoiret (m). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 10 Obr. Bergens-Stift), ang. hvorledes Præsterne og Kirke: Eierne herefter bør forholde sig, naar de af den Fiskende modtage Tiende. Præsterne og Kirke-Eierne bor, i Overcensstemmelse med Resolution af, 16de Julii 1771 03 Cancel liets Skrivelse af 2den Julii 1774 paa de udnævnte Steder af den Fiskende modtage Tienden, og derfor quite tere. Som det er den Fistende aleene, der tilkommer. at yde Tienden, bør de, som fra Bergen udfave, eller paa andre Maader af den Fiskende tilforhandle dem den fangede Fisk, for Tienden deraf at erlegge, aldeeles være befriede, uden for saavidt Kongens Anpart-Tiende, og den Part deraf, hvormed Biskopen pro officio er beneficeret, angaaer, som af Indbringeren ved Fisketiende -Boden betales. Til hvilken Ende Præsterne og Kirke Eierne fal, uden nogen Slags Forevending, tilforpligtede være frit og ubehindret at forsyne Kjøberne (m) See lac. 2 Junii 1779. VI. Deel. 2 Bind. F med §. I. §. 2m §. 3. 10 Obr. med anbefalede Qvitteringer, mod at disse til dem eller §. 4. deres Fuldmagtige opgive, saa paalidelig som de ville ansvare, baade hvor megen Fisk de have indkjøbt og af Hvem de sig samme have tilforhandlet, da Tiende:Ta gerne have af den Fiskende at lade sig betale den pligtige Tiende. Og skulde Tiende-Tagerne eller deres Fuldmæg tige ei være tilstede, naar Kjøberne med 2 Mænds Attest bevise der at have modt, for at blive forsynede med de fornødne Qvitteringer, og for at meddeele den om den kjøbte Fisk udi zdic Post bevævnte Opgivende, bør saadan Attest ved Konge-Tiendens Erlæggelse gjelde, og vedkommende Præster og Kirke Eiere tage Skade for Hjemgjeld, om de derved fornærmes. I øvrigt skal det red bemeldte Cancelliets Skrivelse af 2den Julii 1774 have fit Forblivende. 15 Obr. Rescr. (til Den Vestindiske Regjering), ang. at de paa de Vestindiske Eilande for Gjeld Arresterede skal af Creditor tilstaaes 12 Stil. Vestindisk delig i Underholdnings-Penge, hvilke altiid skal betales dem en Uge forud. (Saasom Landsdommeren har forestillet, at Levnets Midlernes høie Priis paa disse Eilande har gjort det umueligt at følge Forordn. af 18de Martii 1693 i Henseende til de for Gjeld Arresterende derved tillagde Underholdnings-Penge, hvorfore det og har været indført, at en saadan Arrestant har nydt daglig 12 Skill., men at derom ofte har reist sig Dispute, da Créditor henskyder sig til Loven og bemeldte Forordn., formenende at Forflegnings- Pengene derefter bør bestemmes, hvilket dog af foranforte Aarsag ikke skal være gjørligt; og Regjeringen udi afgivne Erklæring fine der det saa meget mere billigt, at de for Gjeld Arresterede nyde 12 Skill. daglig, som endog Delinqventer ved Resolution af 10de Sept. 1772 er tillagt saameget i Uni Underholdnings: Penge, naar samme gaaer for den 15 Octbr. Kongelige Cases Regning.) Bevilgn. at saavel Priorinden som Jom: 15 Oabr. fruerne udi Vemmetofte: Jomfrue: Kloster maae herefter udi alle Samqvemme nyde og have Rang udi Sæbe og Gang, nemlig Priorinden med Kammerherreinder efter Rangforordn. 14de Octbr. 1746, 2den Classe No. 16, og Jomfruerne med Oberstinder efter samme Forordnings 3die Classe No. 9. V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Zolderen 18 Obr. i Hjerring), ang. i Henseende til Bakhuus-Leiens Oppeborsel af de Vare, som i det der ved Toldstedet for Kongelig Negning nu opbygte Pakhuus indlægges, at forholde sig efter Toldrullens 8de Cap. 1ode Art., da hvis i saa Maade oppebæres, beregnes Den Kongelige Caffe til Indtægt i Told-Regnskabet. (Paa Forespørgsel.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 23 Obr. Aggershuus: Stift), ang. Confirmation paa et Reglement eller Instruction for Skolevæsenet i Tønsberg. Rescr. (til Biskopen over samme Stift), ang. 23 Obr. at den Residerende Capellans Løn ved Durdal herefter skal forhøies til 100 Ridle. aarligen af Sognepræsten, istedet for de ved Rescr. af 2den Martii 1742 fastsatte 70 Rdlr. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsm. og Biskoper i Norge), ang. at de iffé aleene ved alle i Loven foreskrevne Midler see det ryggeslose Væsen (o: den Losagtighed i Bondestanden, som paa endeel Steder i Norge, ved unge Menneskers uforskammede Sammenleie i Huuse om etterne, forargeligen og Sammeligen skal tage til) alvorligen, og som De det vil forsvare, styret og straffet, men og indkommer inden 5 2 6 Uger 25 Obr. (Cabinets Ordre af 20 Hujus.) 25 Obr. 6 uger fra Dagen, de have imodtaget denne Befaling, 29 Octbr. med Forslag til de tjenligste og kraftigste Foranstaltnin ger imod dette Onde (r). Ogsaa have Biskoperne at befale Præsterne paa alle de Steder, hvor denne Synd raser, at stjærpe deres Formaninger, og tillige foreholde Menighederne, hvor fortørnet Kongen er over saadan Liderlighed, som bringer Guds Vrede over Huuse og Lande. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at Citadellet Friderichshavn fremdeeles skal forsynes med sin egen Præst, saa og om hans Forretninger og Indkomster. Gr. Marqvetenterne udi Friderichshavn anholde om Eftergivelse i den af dem svarede aarlige Huusleie, hvoraf Guarnisons -Praterne ved den Herre Zebaots Kirke i Kjøbenhavn nyde hver 100 Rdlr. aarlig til Erstatning for den liidte Afgang, da Citadellet den 9de Januarii 1739 fit fin egen Præst, og hvoraf den Præst, som da i Citadellet blev beskikket, liaes ledes blen tillagt 120 Rdlr. aarlig; Generalitets- og Com miffariats Collegium holder for, at Marqvetenterne i deres aarlige Afgivt ber soulageres, da det i Guarnisonen nu liggende Antal Folk er mindre end tilforn, men at det ikke veed noget Middel til Erstatning for den Afgang, Præsterne derved vilde lide, med mindre Guarnisons Præsterne, saaledes som tilforn, maatte forrette Gudstjenesten i Citadellet, og dette ingen Præst have for sig selv, hvilket Commendanten dog holder for at burde være det sidste Middel, der gribes til; Biskopen derimod frygter for, at det vilde have ubehagelige Folger, om Citadellet, som ikke uden vigtige Aarsager cen gang fra Guarnisons.Menigheden er separeret, skulde berefter favne fin egen Præst, da Guarnison6-Præsterne kan have des, res fulde Arbeide med at bestride deres nu havende Embede, især naar overordentlig Sygdoms-Tilfælde iblandt Guarniso nen fulde indtræffe. Citadellet Friderichshavn skal fremdeles forsynes med sin egen Præst, dog saaledes, at han ikke skal nyde de 100 Rdlr., som hans Formand har været tillagt af Marqvetenternes Huusleie, men noies med fri Bolig og Brænde, samt Præste Penge, Offer og Accidentier af Guarnisonen sammesteds og de øvrige Citadellet vedkommende Beboere, saavelsom og nyde de 20 Rdlr. (n) See Rescr. 4 Martii 1778. 20 Rdlr., som af Citadels-Prestens hidindtil havte visse. 29 Octbr. Løn blev tilovers, naar de 100 Nolr., som Marquetenterne lettes for, fradrages: og, for desmere at lette den tilkominende Præst, der mueligt ellers vilde blive nodsaget at lønne en Student til at prædike for sig til Aftensang, maae Præsten isteden for Aftensangs-Præs. diken holde Catechisation med Skole-Børn og anden Ungdom af Guarnisonen over den Evangeliske Tert, som han til Høimesse har forklaret, og det skifteviis, saaledes at der catechiseres Tydsk, naar han om Sor middagen har prædiket Dansk, og vice verfa, hvil fen Catechisation skal begynde til sædvanlig Tiid Kl. 2 med en Psalme, og ei vare over en Time, samt igjen sluttes med en Psalme; og, paa det samme Catechisation kan være til desstorre Nytte for Andre, vil Kongen lade foranstalte, at Officererne tilholdes at bes fale Soldaterne, som forstaae det Sprog, der bliver catechiseret udi, under Vedkommendes Opsyn derhos at være tilstæde. Men, naar i øvrigt een af de nu væ rende Guarnisons Præster i Kjøbenhavn enten ved Døden eller paa anden Maade afgaaer, skal de 100 Rd., som ham har været tillagt af Marqvetenter-Pengene, henlægges til Præsten i Citadellet. Bevilgning, at de paa Fanse værende enrol lerede Skibsfolk og Matroser, som sig i Ægteskab 29 Obr. ville begive med vindfolk der paa Den, som maatte være dem beslægtede, maae, uden dertil først at søge Kongelig Tilladelse, saadanne deres forehavende Æga teskaber fuldbyrde, og vedkommende Præst være pligtig til, dem at sammenvie; dog at de først paa behørige Steder bevise, at de hverandre ei nærmere ere beslægtede eller besvogrede end i de Grader, hvor Forordn. af 14de Decbr. 1775 tillader Ægteskab. 83 Canc. 1 Noybr. 5 Novbr. 8 Novbr. 10 Novbr. 11 Novbr. §. I.

Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Nibe), ang. at det ikke er den i Ringkjøbing beskikkede Chirurgus i hans, Bestalling paalagt, at han al holde en Svend til at barbere Folf; og det kan ei heller paalægges ham, qva beskikket Chirurgus, at besørge Raferingen. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- Stift), ang. at de Fallerende, som ville betjene sig af Friderichstads Jus Asyli (o), maae tillige til staaes Frihed for Heftelse paa Person og Gods, naar de i deres lovlige Næringsvei reise ud til Forstaden, hvor Havnen er, til deres Tarvs Fremme. Havnen sorterer under Byens Jurisdiction. forespurgte, hvorvidt flige gallerende kan være frie for Hefs telse, naar de befinde sig uden for Stadens Bolde, og hvor ledes han haver at forholde sig, i Fald der blev begjert Arrest paa Dogen, som var uden for Boldene.) (Saasom Byefogden Stentek. Prom. (til Amtm. over Lundenes: og Bøv ling-Amter), ang. Stemplet Papiir til Landgodsernes Documenter (p). Kongelig Resolution, ang. Oplags-Væsenet i Norge (q). Gen. Ld. Decon. og Commerce-Collegii Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. Formen af de i Forordn. 13de Febr. 1775 anbefalede Markeds-Bevisers Udstædelse.. I Følge Fds. 1ste og aden Art. Skulle de Beviiser, som meddeles en Markeds-Reisende, bestaae i Passer eller saadanne Beviiser, som indeholde, "til hvad Stev "Vedkommende agter at reise, samt hvilken Vei han (o) Efter Prin. 2 April 1682, S. 3. "sal (p) Bigesom rom. af 30 Aug. 1777 om det samme.. Aujang af Rescripterne c. 1779, Side 451. (1) Lübeckere udtog III. 366. §. 2. skal tage;". og Attester, eller saadanne Beviiser, hvor: 11 Novbr. ved forklares, "hvem den Reisende er, hvad der berettiger ham til at reise, hvilke Ware han med sig fører, og hvorledes han maae afhænde dem." Det første Slags Beviiser, Passerne, ere egentligen dem, hvorfor betales 8 Skill., og maae ei lyde paa mere end eet Marked, men, meddeles den Reisende paa hvert Sted af Stedets Øvrighed fra det eene Marked til det andet; det andet Slags derimod, Attesterne, for hvilke intet betales, gives ikkun af det Steds Øvrighed, fra hvilket Vedkommende udreiser med Barene, og tjener naturligviis saalenge han fører Nogen af de deri specifices rede Vare med sig, men gjelder aldeeles ikke for andre deri ikke benævnte eller ny tilkjøbte Vare. Naar Udrei: S. 3., sen seer fra noget Toldsted, bør den Markeds-Reisende, foruden ovenanforte Beviiser, forsyne sig med vedbørlig Told og Passeer Seddel over samtlige medhavende Vare (r); men den Told-Seddel, som tages fra det Sted, hvor Varene ere blevne fortoldede, gjelder og, saalænge den Markeds Reisende medfører nogle af de deri navngivne, men ikke for andre Vare. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 12 Novbr. at de 2 Borger-Compagnier i Fridericia maae nyde aarlig 20 Ndlr. af Stadens Cassa til deres anstæn dige forlystelse og Skyden efter Skiven, og nogle faa Gevinsters Anskaffelse, saalange de vedblive aarligen at foretage Militaire Øvelser. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmændene), 15 Novbr, ang. at samtlige Magistrater og Byefogder Sulle i det seneste inden hvert Aars medio Januarii indsende til vedkommende Amtsforvalter de sidste, Anmel delser over hvad de for det forbigangne Aar, udi Amt: 4 (r) See Prom. 25 Martii og 28 Junii 1777. stuen 15 Novbr, stuen haver at betale; saa og at Stiftbefalingsm. skal være Antsforvalterne (naar de i Folge tillagt Ordre for ham anmelde en eller anden Betjents Forsømmelse herudi) behjelpelig til at erholde uopholdelig det Manglende; og, i Fald samme udebliver til Jan. Maaneds Udgang, da at inddrive første Maaneds Mulct, og fremdeeles om længere udeblivelse maatte skee, alt efter Plac. af 28de Maii 171. 28 Novbr. 19 Novbr. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Tosderne), ang. at paasee, at ikke fra Lolland, hvor Qvægsygen skal have yttret sig, indføres Qvæg, Tælle, raa Huder, Kalve-Skind, eller andre deslige fængende Vare, ei heller Passagerer derfra uden Fremvitsning af Øvrigheds- Sundheds-Pas; samt i øvrigt at holde sig Fd. af 27de Decbr. 1775 efterretlig. (For at forekomme videre udbredelse af Sygen.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aarhuus- Stift), ang. 6 Chirurgi og deres Lønninger i Aarhuus-Stift. De skulle tillige practicere i Medicinen: Den Første, som skal boe i Aarhuus, for Aarhuus og sammés Hospital, samt Ning, Hasle, Vesterliisberg, Sabroe- og Framley-Herreder; 2) boe i Horsens, for samme og Stjernholms Amt, Voer og Tyrsting Herreder i Skanderborg-Amt; 3) boe i Greenaae, for Byen samt Nor- og Sonder Halds Herreder; 4) boe i Ebeltoft, for Byen samt Søndre Mols: og Østerliisberg Herreder; 5) boe i Randers, for Byen og Hospitalet, samt Støvring, Sønderliung, Galthen, Houelberg- og Kongsoe-Herreder; 6) boe i Skanderborg, for Byen samt Brads, Hads, Hjelmslev og Gjern - Herreder. Bemeldte Chirurgi seal betjene og lade sig consulere af, Enhver, som forlange deres Tjeneste, saa og, for fag vidt vidt saadant ikke allerede er skeet, lægge sig efter at 19 blive kyndige og erfarne i Fødsels-Videnskaben, saa at de derudi kunne lade sig eraminere. Saa al de og un dervise Jordemodrene (s) i Forhold til længere Tid (t). De nyde hver 150 Rd. aarlig Løn, fra iste Julii indeværende ar at regne. Repartitionen er ap proberet. Hvad der efter samme af fornævnte Kjøbstæ der og Skanderborg-Bye bør udredes, skal hver Stads Magistrat #1## (u) paa samine Maade som Kongelige Skatter; dog at hver Qvartals Beløb fra Grevsta berne og Baronierne under eet og samlet i Amtstuerne betales, saa og at samtlige herskaber og Husbonder skal udrede det, som af de udi deres Tjeneste Staaende skal erlægges, imod igjen at afkorte samme ndi deres Løn; hvoraf Amtsforvalterne da = = = Skal betales. Hospitalet Novbr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands 19 Novbr. Stift), ang. en Gjelds Commission i Helsingøer.

Gr. 1) Byens 16 Formænd udi Helsingser have andraget, ot de Handlende og Andre der i Byen ofte sættes i den Nodvendighed, at udborge deres Bare til flige Folk, som siden befindes enten ufifre eller uvillige Betalere, eg, naar de skulde hænde Dom over dem ved Byetinget paa den nu brugelige Rettergangsmaade, vilde endeel Omkostninger medgade, i hvilken Anledning de have foreslaaet, om ikke i Helsingser, ligesom i Kjobenhavn, maatte anordnes en Gields-Commis fien, og samme Net holdes om Onsdagene. 2) Bed forbes rerte i Kjøbenhavn anordnede Gjelds. Commission, hvor Sager, som ikke overgaae 10 Rd., forhøres og paakiendes, forholdes saaledes: at den, som udi Sager, der ikke overa gaae foranforte Summa, har Tiltale til en Anden, andrager Fortelig udi et Promemoria til Commissionen, hvad han Hos fin Wederpart haver at fordre, med Begjering, at Denne maae vorde indkaldet, for at lide Dom til Betaling, hvilket $ 5 Pro (s) Som i Rescr. af 20 April 1775. (t) Som Fortsættelsen i samme. (u) Som den videre Fortsættelse af det samme Rescr. ind til de her sidst anforte Ord. 19 Novbr. Promemoria forkyndes derpaa Sagvolderen ved et af Nettens Bud, som tillige leverer ham en trykt Billet, hvorved han med 8 Dages Barsel indkaldes, samt tilfjendegives, hvorfor det er ban seges, og til hvad Tid han fal mode, hvilke 2de Bestemmelser foruden hans og Sagsøgerens Navne udi de paa Billetten til den Ende værende blanke Steder anteg nes, da Budet i øvrigt attesterer Forfyndelsen ved Paategning. paa Sagiogerens Promemoria, som siden i Steden for Stevning følger Sagen; moder den Indfiævnte da ikke til Tægtedagen, forelægges han paa Citantens Begjering til næste Ret, og denne Forelæggelse forkyndes ham endnu samme Dag, da ham atter leveres en trykt Billet til Efterretning derom, men Attesten om Forkyndelsen tegner Bude: paa meerbemeldte Promemoria; med Tiltale og Gjensvar forholdes som ved anden Rettergang; og er det ved Placaten af 13de Aug. 1753 tilladt Parterne enten selv eller ved deres Huskruer, Born eller virkelige Tjeneste Tyende at møde, eller og i be- Hovende Tilfælde at made betjene sig af ordentligen beskikkede Procuratores; befindes det, at Sagerne, naar de ere ops tagne til Don.6, formedelst en eller anden Forsommelse i Proceduren, ikke endelig kan paademmtes i Relation til Stævnins gen, reafumeres Sagen, eller ved en Eragtning sættes i den samme Stand, som den var udi, førend den til Doms blev optagen, paa det at Vedkommende fan fremmie ber Fornodue, hvilken Eragtning dernæst ved Rettens Bud anfyndes og be tydes begge, Warter; proceffens' Omkostninger bestemmes altid i Dommen til en vis Summa efter Beregning af hvad de virkeligen kan have belobet fig til, Opsættelserne undtagen, og til denne Summa lægges desuden, naar Sagen er fert ved en procurator, Noget i Salario til ham, som i Almindelighed beregnes til i Mt. 8 St., men i vidtløftige Sas ger, især saadanne, hvorunder der er fort Widner, til 1 Rd., alt efter Omstændighederne; naar Dommen er afsagt, gives en Afskrivt deraf under Dommerens Haand og Segl, parapheret af Skriveren; videre Aet udsædes ikke, og Alting passerer paa slet Papiir; Rettens Gebyhr saavelsom det til Widneforhørene brugende stemplede Papir paa 1 Mk.. 8 St. er fastsat ved Sportel-Reglementet for Hof- og Stads-Retten i Kjobenhavn af 13de Aug. 1777. En Gjelds Commission maae ligeledes anordnes udi bemeldte Helsingøer, og betjenes af Byefogden og Byeskriveren sammesteds, og dermed skal i alle Maader forholdes saaledes som i Kjøbenhavn (x); Procu rator Salarium maae bestemmes til 24 Skilling, men i vidtløftige Sager, hvor der er ført Vidner, efter Omstændighederne indtil 1 Nigsdaler. Rescr. (x) Cfr. Fd. 15 Junii 1771, 5. 6. og Rescr. 13 Sept. 1780. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), 21 Novbr. ang. at Indqvarterings Hjelpeskatten skal erlægges i 2 Terminer, og Restancerne ved Udpante ning inddrives (y) Gr. Ved Skrivelse fra det Danffe Cancellie er under 27de Maii 1775 sendt en Extract af den approberede General Lig ning over hvad Kjobstæderne have at svare eller nyde i Jadgvartering og den saa kaldte Indqvarteringshjelpe- Gfat (z), samt derhos tilkiendegives, at Amtsforvalterne skulle imod tage den svarende Afgivt &c.; men Kongen er nu kommen i Erfaring om, at den Indqvarteringshjelpe-Skat; som adskil lige med Indqvartering in Natura belagde Kjobsæder Cal have fra de andre kjobsæder, bidindtil ikke fra et og andet Sted skal have været at erholde, hvoraf følger, at de til Indqvarterings-udgivternes Beftridelse nødvendige penge paa visse Steder savnes. Forberorte Indqvarteringshjelpe-Skat (foruden hvad deraf allerede staaer til Restance, som strap maae erlægges) skal herefter af de Kjøbstæder, som samme paaligger at udrede, betales aarlig i 2 Terminer, nemlig til hvert Aars ultimum Junii og ultimum Decem bris, og, i Mangel af Betaling til enhver af disse Terminer, skal det Resterende ved Execution af udpantning efter Rescriptet af rode Maii 1734 inddri ves; da i svrigt føies den Anstalt ved Rentekammeret, at, saasnart dertil indløber en fraliggende Amtstues Avit tering for de derudi betalte Indqvarteringshjelpe-Skat, der da fra Rentekammeret skal vorde anviist lige Sum ma til vedkommende Kjøbstæd paa nærmeste Amtstue betalt. V. G. N. o. Gen. Toldf. Circul. (til Tolderne 25 Novbr og Controleurerne i Jydland), ang. at Postmesteren paa Stedet er bleven beordret, at han ikke maae udlevere de dertil med Posten fra Hamburg saavelsomi fra Sjelland og Fnen under Haderslef Toldstempels Forsegling ankommende Paqver og Gods til vedkommende (y) See Prem. 11 Decbr. 1784. (z) See nu Rescr. 21 Mart 1781. Eiere, 25 Novbr. Eiere, forinden derfor paa Toldboden der er gjort Rigtighed, og saadant med behørig Toldseddel er beviist. 26 Novbr. 29 Novbr. 29 Novbr. 29 Novbr. 6 Decbr. Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. at Rescr. af 11te Junii a. c. skal være ophævet, og at derimod Joderne beholde deres hidtil havte Frihed at vælge deres ldste, dog at de bestandig noie paasee, at ingen til Eldste bliver valgt uden saadanne Mænd, som baade for Vederheftighed og Redelighed same gode Sæder ere bekjendte. Rentek. Prom. (til Amtm. over Lundenes- og Bøvlinge Amter), ang. at, naar Sequestrations- Forretninger i Jordegods for Restancer herefter fore falder, da derom, forend Seqvestration foretages, til Kammeret at gjøre fornøden Indberetning til paafølgende Resolution (a). Sammes Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dan mark), ang. at ingen Skipper eller hans Folk fra Hertugdommene og det Meklenborgske, hvor vægsygen grafferer, maae gaae ind i Byen, men skal forblive ved Fartviet og paa Toldboden; samt at ingen af Indvaa nerne paa Fartsiet maae gaae om Bord. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Toldbetjentene i Danmark), Notits om Forestaaende; og at de fra bemeldte Lande kommende Skippere ei maae udlosse saadanne Ting og Gods, som befrygtelig kunde indeholde den smittende Materie. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen over Fyens-Stift), ang. at den i Odense-Bogtrykkerie trykte Historiske Catechismus, forfattet af Hr. Villads Borchsenius, maae ikke blive bekjendt in Publico. (a) di Anhang af Rescripter 20. 1779. Gr. Gr. Biskopen har indberettet, at derudi befindes adskillige 6 Decbr. Udtryk, som stride; imod vores Christelige Religions Lærdomme, med videre, hvorfore han og har foranstaltet, at Exemplarerne af bemeldte Catechismo, hvoraf tillige eet til Cancelliet er indsendt, indtil videre ikke blive udleverede fra Bogtyfferiet.

Biskopens Forhold herudi bifaldes; og ellers tilkjen degives, at, da mange Udtryk og Talemaader i berørte Catechismo ere paradore, ubestemte og urigtige, saa hverken kan eller bør samme blive ubekjendt in Publico, i hvilken Henseende Stiftbefal. og Biskopen og ville foranstalte det Fornødne. Canc. Prom. (til Biskoperne), ang. at, naar Ovæg: 6 Decbr. fygen indtræffer i en Kirkebye, Menigheden uden for da søger en anden Kirke, og betjenes som i et vacant Kald; samt at Fd. 27 de Decbr. 1775 strax skal hver Søndag oplæses (b). Rentek. Prom. (til Amtmanden over Lundenes- og 6 Decbr. Bøvling-Amter), ang. at lade holde over de, til at hin dre Qvægfygens Udbredelse, foiede Anstalter ved Fd. af 3die Sept. 1762, som er igjentaget ved Fd. af 27de Decbr. 1775 (c). 8 Decbr, Kongel. Resol., ang. Lastepenge zc. (d). Dito, ang. Consumtion af strandede Va- & Decbr. re (e). Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), 10 Decbr. ang. at der af Gjerlov- og Draabye-Degne Fald maae svares 15 Rd. aarlig i Enke-Pension. Rescr. (til Justitiarius i Heieste-Net), ang. at 10 Decbr. de Tilforordnede maae i Tyvs-Sager af ringe (b) See Rescr. 12 Decbe. 1778, §. 1. (c) Anhang af Rescripter tc. 1779. (d) J Circul. af 17 og 24 Jan. 1778. (e) I et andet Circul. af 17 (24) Jan. 1778. Bety10 Decbr. Betydenhed indgive Relation on Beskaffenhe den til Befrielse for Kagstrygen. 12 Decbr. 12 Decbr. 16 Decbr. J Anledning af Justitiarii givne Erklæring paa en Forbry derindes Ansøgning om Befrielse for at fagstryges, hvortil hun i Hoießte Ret er demt for 2den Gang begaaet ringe Tys verie, det første af 10 mt. og det andet af en Marks Værdie. Det maae være De Tilforordnede udi zoieste-Ret tilladt i Tyvs-Sager af Beskaffenhed som denne, hvor der er aleene stjaalet 2 Gange, og begge Gange af ringe Betydning, at indgive en allerunderdanigst Relation om Tyveriets Beskaffenhed til Befrielse for Ragstrygen, da deslige Mennesker efter nogle Aars skikkelige Opførsel i Børnehuset kunne gjøre sig Haab om ved. Kongens Naade igjen at blive løsladte. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. at Byens Skatter i Randers skal fra 1778 Aars Begyndelse i Følge Lovens 3die Bogs 6te Cap. 2den Art. lignes baade paa Grundene og Nærin gen, og deraf den halve Deel ansettes paa Næring og Brug, og den halve Deel paa Eiendomme; hvad Brandfolkene angaaer, da maae de vel nyde den dem hidindtil forundte Frihed for Byeskatter at svare, med mindre Tareer Borgerne befinde, at nogle af dem maatte have betydelige Eiendomme eller anseelig Næringsbrug, da de i saa Fald ansættes til Byefkats Svarelse efter Billighed. (Vaa Magistratens Forespørgsel, anlediget af Rentekammerets Decisioner i Byens Regnskaber for 1771 og 1772.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Trundhjem- Stift), ang. at den i Rescr. af 7de April 1774 for Bergen gjorte Anordning med Skjøders Tinglysning ogsaa skal strække sig til Trundhjem Bjøbstæd, og at sammesteds i Overeensstemmelse dermed skal forholdes. Rentek. Prom. (til Stiftbefalings- og Amtmændene), hvorved communiceres et Udkast, til derefter at udfærdige en en Instruction for vedkommende Nettens Betjente om 16 Decbr. Forhold, i Fald Qvægfygen indtræffer (f). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergens: 17 Decbr. Stift), ang. hvorledes med Politie: Sager i Bergen skal forholdes. Gr. Stiftbefal. bar forestillet, at, endtisnt al unødven dig Ophold strider imod Politie-Sagers Natur, og uagtet Sas gerne desaarfag paa den meest summariske Maade bor afhandles, medgaaer der dog ved deres Behandling for Politie-Retten og Politic-Commissionen i Bergen ofte ligesaa lang Tid som, ved de almindelige Retter, hvortil Aarsagen skal være, deels at Politie Actor eller Citanten ei ved Stævningens Jrettelæggelse er forsynet med de behovende Documenter, og paa den Grund begjerer adskillige udsættelser, deels at de Indstævnte ci svare til Sagen, forend den af Actor eller Citanten er Sluttet, og da paa ny forlanger samme udsat, der ei kan andet end foraarsage unødvendig Ophold, hvilket Stiftbefal., da adskillige derover have flaget, vel skal bave søgt at foran. dre, men af Vedkommende, fiden denne Sædvane skal være bleven til en Lov, desuagtet har, af Frygt for Rettens Neg telse, ladet Barterne nyde alle de forlangede udsættelser. I Henseende til Politie Commissionens Sager i Bergen skal herefter forholdes saaledes: Politie-Actor og Enhver, som for Politie-Commissionen, enten ved Henviisnings-Kjendelse, eller ved Stævning, indstæv ner nogen Sag, skal ved Stævningens Jrettelæggelse være pligtig, tillige at fremlægge de fornødne Beviisligheder, og samme Tægtedag slutte Sagen under Dom; forsømmes det, bor Stævningen afvises, og Politie-Actor eller Citanten, foruden at betale den Modende Rost og Tæring, bøde i Nd. til Manufactur husets Friskole. Moder den Indstævnte, og svarer til Sagen, skal den til Doms optages, omendskjønt Dommeren ei haver ladet møde, da Lavdag for Sam er i saa Fald ufornøden. Skulde den Indstævnte enten udeblive, eller forlange Sagens Anstand, maae ham i første Fald gives Lavdag, og i sidste Fald forundes udsættelse, dog ei længere end i 8te Dage,, da han, I (f) Ophævet ved Rescr. 12 Decbr, 1778. om A. S. I. §. 2. §. 317 Decbr. om han haver mødt første Nettes-Dag, bor, naar Sa §. 4. S. 5. B. S. I. §. 2. gen igjen foretages, slutte samme fra sin Side; men, moder han først efter Lavdagen, og paa antagelige Grunde begjerer Anstand, maae samme ham end videre forundes i 8te Dage; fulde han da ei til den Tiid fremkomme med det Behøvende, optages Sagen, og efter de fremlagde Beviisligheder paadømmes. Til hvad, som fra Indstævnte indkommer, maae Politie Actor eller Citanten udi Protocollen meddele et kort Gjensvar, til hvis Besvarelse ei tillades nogen Anstand, med min dre Omstændighederne skulde være saa betydelige, at Politie Commissionen maatte ansee Udsættelsen af høieste Nødvendighed. Politic-Commissionen maae ei udsætte nogen Sag længere end i 8te Dage, ei heller lade nogen Sag være upaadømt længere end 8te Dage, efterat den til Doms er optagen, med mindre Sagen skulde være af Vidtløftighed, da den dog 14de Dagen, efterat den er optagen, al paadoinmes. Hvad Politiekam mer:Retten i bemeldte Bergen angaaer, da anordnes: Klageren eller Anmelderen, være sig Politiebetjent eller Andre, bør udi Klagen opgive alle de Vidner, der om det Paaklagede kan give Oplysning, og maae ikke, som hidindtil, forbeholde sig det under Forhøret eller Sagens Drivt, hvormed samme unødvendig opholdes; efterkommes det ei, bør Klagen som uefterrettefig ansees. Saasnart nogen saadan indrettet Klage eller Anmeldelse kommer Politiemesteren til Hænde, skal han, om det Paaklagede under Politie-Jurisdiction ester Anordningerne henhører, strap med Paategning ved Aftens:Varsel til næste Rettes Dag indkalde de Vedkommende, som ere pligtige at møde, og da modtage saavel Vidnernes Forklaring, og hvad videre Beviis Klagerne fan have at lægge i Nette, som den Indstævntes Tilsvar, hvorefter Forhøret sluttes, eller Sa- gen gen paademmes. Skulde de indstævnte Vidner og Par: 17 Decbr. ter ei mode, forelægges de Forste under 2 Rd. Straf, §. 3. til næste Nettes-Dag, til hvilken Tiid de Sidste gives Lavdag; møde Vidnerne, afhøres de, og Klageren skal være pligtig at slutte, Sagen, hvilken, uagtet de indstævnte Parter ei møde, optages, og efter Beviislig hederne, enten samme eller næste Nettes-Dag, paadoms mes; men, skulde Vidnerne udeblive, maae de atter til paafølgende Rettes-Dag, under 4 Rds. Straf forelægges, og, om de da ei mode, forholdes dermed efter den 3die Post i Politie Instructionen af 9de Maii (g) 1746; hvilken og, i Henseende til de Parter, som Politiemesteren eragter at bør møde, for at aflægge deres Forklaring, skal være til Følge. De adskillige, Klage: §. 4. ren eller Anmelderen, til Forhørets eller Sagens Ophold hidindtil givne udsættelser maae herefter ingenlunde tillades, men han skal være pligtig, saasnart Vidnerne, hvilke han ved Anmeldelsen bør opgive, ere afhørte, at slutte Sagen, ligesom og de Indstævnte eller Paagjeldende strap, ved at møde, bør svare til Sagen, med mindre de navngive Vidner til at bevise det Anklagedes Urigtighed, hvilke da, efter den foreskrevne Maade, til næste Net maae indkaldes. Politiemesteren maae ei tilstæde Parterne længere udsættelse end fra Set til Ret, ei heller fleere Udsættelser end den høieste Nødven; dighed udfordrer, men forhøret, saasnart mueligt, flutte, og Sagen, efterat den er optagen, enten samme §. 5. Rettes-Dag, ellet den paafølgende, paadomme. Skulde S. 6. politie-Commissionen befinde nogen Sag for Polis tiekammer-Retten unødvendig opholdt, bør de Vedkom mende ved den endelige Dom derfor ansees, omend skjønt (g) Skal være 9de Decbr. VI. Deel. 223ind. - 17 Decbr. ei dertil er udtagen Stævning, eller derom er nedlagt Paastand. I øvrigt forbliver det i Henseende til Politiemesterens Domme ved Befalingen derom af, 26de April sidstleden; hvorhos Kongen vil, at alle Sager, saavel for Politiekammeret som Politie-Commissiohen, skal udføres gratis og uden Betaling fra alle Sider, imod at den Skyldige ved Dommen tilkjendes at betale efter Regning alle paagaaende Omkostninger. 19 Decbr. 20 Decbr. (Rentek. Prom. 6 Decbr.) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. at de for Kongelige Fordringer i Stervboer udlæggende Effecter skal af Sorenskrives ren strap ved Auction bortsælges (h). Gr. Af en Skrivelse fra Rentekammeret til det Danske Cancellie er fornummen, at der for Kongelige Fordringer udi Steryboer i Norge gjøres udlæg i løse Effecter, som siden ved Auction mane bortsælges; eg saadant udlæg fan paa en eller anden Maade lettelig forringes eller forkommes. ligesom og Betalingen paa saadan Maade i Almindelighed ei forend efter lang Tiids Forløb indkommer. Til Sikkerhed for den Kongelige Cassa anordnes, at de for sammes Fordringer i Stervboer udlæggende Effecter skal af Sorenskriveren stray ved Auction bortsælges til Fordringernes Afbetaling. B. G. R. o. Gen. toldk. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang at Beboerne i Malte, Veien, Schodborg, Grave- og Linnet: (i) Sogne maae med Heste og Vogn passere Konge: Aaen ved det udfeete og med 2 Pæle bemærket Sted ved Schodborghuus, dog ikkun i deres lovlige Wrinder aleene, saasom Konge -Egter og Hoverie-Reiser, samt til deres paa begge Sider af Aaen liggende Eiendoms Bedrivt, og i Mølle- Kjørseler; saa og med de Vilkaar 1) at Beboerne lade de Heste, som blive brugte til Overfarten, af Herreds fogden (h) Cfr. Fd. 18 April 1781, S. 10. (i) Stal maaskee være Strave og Lintrup. fogden brænde og mærke paa Hoverne; 2) at,de 20 Decbr. hver Gang, saavel frem, som tilbage, melde sig ved Posteringen, for at lade deres Heste eftersee og deres Vogne inquirere. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i 24 Deebr. Sjelland), aug. at, siden der i Slagelse er indqvarteret 2 Esquadroner Cavallerie, skal hver Kirke tillægges en Esquadron, saavel i Henseende til Offer som andre geistlige Accidencer og forretninger. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen over 27 Decbr. Viborg-Stift), ang. Indqvarterings-Friheden for de Geistlige i Viborg at ophøre ved Vacance, men Indqvartering in natura ei at paalægges Adelen og de Privilegerede. Gr. Byens eligerede Mand have begiert, at ingen her efter maatte fritaged for at svare Indqvarterings-Skat; og al faadan Fritagelse falder de øvrige Byens Indvaanere til Last. Lige som de nu i Viborg værende Geistlige afgaae, maae den Dem tilstaaede Befrielse, for berørte Skat at svare, ophøre, og Efterkommerne paalægges lige med alle Andre Byens Indvaanere, af deres beboende Gaarde, Huuse og Grunde at svare Indqvarterings-Skat, hvor om Biskopen ved Vacancen gjør Erindring. Hvad derimod det Forslag angaaer, at Adelen og de med 2delen lige Privilegerede, som herefter kjøbe Gaarde i Viborg, skulde forbindes til at modtage Indqvartering in natura, da kan Disse ligesaa lidet som Geistligheden, de Kongel. Betjente og Stemplet Pa piirs Forhandleren paalægges samme in natura, siden de om Deeltagelse udi Indqvarterings-Byrderne udgangne Anordninger ikke dertil give nogen Anledning; men Indqvarterings -Penge af deres Ejendomme bør de Alle svare. 62 Canc. 27 Decbr. 31 Decbr. 31 Decbr, Canc. Prom. (til Biskopen over Ribe-Stift), ang. at i Ribe-Bye ber 1) ved Barnedaab ofres paa Alteret af samtlige Faddere, dog, naar Faderen selv betaler Præsten, ofres der ikke; 2) med Barsel: Foners Kirkegang forholdes efter Rescr. af 22 Novbr. 1754, men De, som fornsie Præsten uden at gaae til Offers, bør dog betale til Organisten det ham Tilkommende.

Rescr. (til Den Vestindiske Regjering (k), ang. at de udcrediterede Summer for den Guineiske Handels bortsælgende Slaver maae og skal, i Stedet for de udi Plac. af 25 de Junii 1777 fastsatte 6 Maaneder, være i Aar og Dag præfererede for al anden Gjeld. (Saasom bemeldte Tiid af 6 Maaneder var noget vel fort, i Betragtning af at, naar Stibe enten imod Slutningen af Kroptiiden, eller efter at samme er endt, med Slaver der ankomme, ingen Betaling for samme inden nærmeste Kroptiid, som indfalder et Aar derefter, kan forventes (1). Rescr. (til Samme), ang. at Danske Lovs 5 14 49 extenderes til de Americanske Eilande, og at Kiebmandsbøger skal holdes. Gr. Borger: Raadet paa St. Croir paa egne og øvrige Indbyggeres Vegne have andraget, at Mange der paa Landet have tabt anseeligt ved, at Regninger imellem Folk have henstaaet uafgjorte i mange Aar, ja, at endog desformedelst ofte er forvoldet kalliter efter Mandens Dod, hvorudover de have foreslaaet, om det maatte befales, at de, som enten staae i Handel med Kjøbmænd eller Andre, aarlig fulde opgjøre deres Regninger, og Debitor da enten for den endelige Balance attestere Regningens Rigtighed, eller derfor give Creditor lovskikket Bevis til Betaling til saadan Tiid, som de funde blive eenige om, hvorimod de Regninger, som have benstaaet længere end 3 Aar uden saadan Afgierelse, fulde ansees som Nul og Jutet, især efter død Mand; dernæst og at de, som have ligitimerede Fordringer imod en eller anden Fremmed, de. fig til Eilandet begiver, for at nyde Protec (k) See og Prom. 3 Jan. 1778. tion (1) See noie Octroi 5 Julii 1781, 5. 44, i Schous Udtog af Forordn. VIII. Side 296. og 297. tion imod deres Creditorer, og der ved Deden afgaaer, ikke fulde nyde Præference, men den Gjeld, som i landet con traberes, forft vorde udlagt og betaft: hvilket Forslag den Vestindiske Regjering anseer at være til Fordeel for Landets Indvaanere, ligesom det og har medhold i D. L. ste V. 14de C. 49de Art., men formener afcene, det kunde være nok i Henseende til Regningers Afgjørelse, at det forblev ved de i Loven foreskrevne 2 Aar, saa og at de Fremmedes Fordringer burde nyde lige Ret med indenland Gjeld, naar den var tinglyst. Den Danske Lovs Bydende udi foranførte 5te B. 14de Cap. 49de Art. igjentages og ertenderes til alle de Americanske Eilandes Indvaanere, undtagen dem, som nævnes og bør rettte sig efter den næst paafølgende sode Art. sammesteds i Loven, da og alle de, som ville nyde godt af denne Extension, skal indrette ordentlige Kjøbmands -Boger, men i øvrigt skal det have sit Forbli vende ved Loven. 31 Decbr. Lanc. 1778. 3 Jan, anc. Prem. (til Kiøbenhavns Hof og Stats Ret), hvorved meddeles Rescr: af 31te Dec. 1777, ang. at den Guineiske Handels Fordringer for folgte Slaver skal nyde Præferencen i Aar og Dag. Rescr. (til Biskopen over Trundhjem-Stift), 7 Jan. ang. at Indbyggerne i Sør- og Nord-Lierne og deres Børn maae, uden dertil at søge Bevilgning, indlade sig i 2gteskab med Sødstendebørn og De, som ere dem i 2det og 3 die Leed beslægtede; dog at Præsterne noie holde sig Fd. af 14de Decbr. 1775 Art. I efterretlige, saa og paasee, at det ei strækker sig til Andre end Dem, som virkelig høre til Sør- og Nord-Lierne.. Gen. Ld. Decon. og Commerce-Collegii Prom. 9 Jan. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og & 3 Nors 9 Jan. Morge), ang. at Skipperne skulle paa fremmede Steder melde sig hos Consulerne, og hjembringe Consulat Attester. 10 Jan. Gr. Fra de Kongelige Confuler indløbe idelige Besværinger om, at Skipperne ei holde sig efterretlig hvad den er gangne Forordning af rede Febr. (m) 1749 en almindelig Resolution of 26de Sept. 1763 samt Placat af 26de pril 3773 añernaadigit befaler, men forfemme saavel ved Ankomften at anmelde sig paa behorig Madde hos Consulerne, som og ved Afrcisen at forsyne sig med de anordnede Confulat-At tefter til Forevisning efter Tilbagekomften for vedkommende Durigheder i Toldstæderne. I den Anledning udbedes, at Stiftamtmanden vilde lade Skipperne og de sefarende Undersaatter paa det alvorligste betyde og indskjærpe allerhoiftbemeldte For ordningers Indhold og Bydende, og derhos føie saadan Foranstaltning, at de ei aleene ved Ankomsten til de fremmede Stader behorigen anmelde sig hos de beskikkede Kongel. Consuler eller der værende Vice Consuler, men og ved Afreisen sørge for at blive forsynede med de fornødne Consulat Attester, da de siden ved Tilbagekomsten til Toldstæderne i Kongens Riger og Lande maae nøiagtigen fordres for disse Attester, og i Mangel af sammes Foreviisning uden Skaansel undgjelde den paabudne Straf med dobbelte Consulat Penges Er læggelse til de Fattiges Bedste (n). Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark, og Notits til Rentekammeret), ang. de paabudne Bye-Skatters Inddrivelse. Gr. Paa det samme til de bestemte Liider fan indkomme. Byefogderne skal lade sig Rescriptet af 1ode Mail 1734 vedbørlig være efterretlig, saa at de præcise til For: Den Resol. af 26 (m) Paa Don af 3, Martii. Sept., som strax berpaa nævnes, fees i Skriv. af 15 Detbr. og 12 Nov. 1763. (n) Efter Skriv. af 30 Decbr. 1766 nyder Dommeren Deel. Forfalds Tiid af Skatterne foge Udpantnings-Appro: 10 Jan. bation hos Stiftamtmanden, hvorefter de med 2 Politiebetjente eller Andre i disse Tilfælde brugelige Mænd betimelig omgaae paa Udpantning hos enhver Vedkom mende; og bør yefogden selv medfølge paa saadanne Udpantninger, for at give samme den fornødne Efter tryk: men i Fald det i Fremtiiden fulde fornemmes, at saadan Udpantning ei skulde have den forenskte Virkning, vil Cancelliet, naar Stiftamtmanden derom i saa Fald gjør Erindring, see udvirket, at Byeskatterne ved Militaire Execution vorde inddrevne. Dito Prom. (til Stiftbefalingsm. over Ribe: 10 Jan. Stift), ang. at Enhver, som agter at lade Noget for auctionere, haver i Forveien at reqvirere flige Auctioner hos vedkommende Auctions Directeurer, og Disse, efter foregaaende Overlæg med Reqvirenterne, derefter først beramme Tiiden og Dagen til dens Hol delse, forend Moget derom publiceres. (Saasom det ind traf iofte, at Folk lod beramme Auctioner, fastsatte Dagen Dertil, og lod samme publicere i Aviserne, uden i forveien at avertere derom forend et par Dage for Auctionens Holdelse, hvorved fan indtræffe, at Directeurerne netop paa samme Dage behove i andre Embeds-Forretninger at være andensteds nærværende.) Rentek. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og 10 Jan. Amtmænd i Danmark og Norge), ang. at paasee, at Forordn. af 3die April 1771 for Eftertiiden nøie bliver iagttaget, og til den Ende saavel tilholde Dem, der ere berettigede at skrive Memorialer for Almuen, at de overlevere dem samme til Erklæring, førend de til Rentekammeret indsendes; som og overalt paa behø rige Steder lade bekjendtgjøre, at, dersom nogen Ansøgning eller Memorial for Eftertiiden indkommer, uden at være forsynet med behørig Erklæring, haver Supplicanten sig selv at tilskrive, at hans Ansøgning i 64 Folge 10 Jan. Folge forbemeldte Forordnings 2den §. uden Resolution bliver henlagt. (Saasom de fleeste til Kammeret indkomne Ansøgninger ikke, i Folge Forordn., vare forsynede med origbebs Erklæring.) 10 Jan. 10 Jan. 14 Jan. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmændene), ang. at ingen væg-Markeder, inden anden Anstalt vorder foiet, bliver holdet, saasom Forordn. af 3die Sept. 1762, hvorved flige Markeder indtil videre ere forbudne, endnu er i sin fulde Kraft (o). Circul., ang. Diet-Penge c. for Toldbe tjente (p). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergens- Stift), ang. Tingtiidernes Forandring i Indre- og Yttre Sognes Fogderier. Gr. En Forandring i Indre-Sogns Fogderie vil være nøds vendig, og medbringe adskillige Fordeele, blandt andet, at Kongens Betjente og Intrader derved kunde befries fra den Fare, de forben have været udsatte for, m. v. (q). Tingene skal herefter holdes paa efterfølgende Tiider: Indre-Sogns Sommer-Tingene. Høste-Tingene. Fogderie: Leirdahl og Borgrunds Skib: rede Nardahl = Lysters og Juste dahls Skibr. F D. 24, 25, 26 Maii. D. 13, 14 og 15 Octbr. 28 og 29 dito. = 170g18 dito. = 31 Maii samt I og 2 Junii. = 20, 21 og 22 dito. Solvorns Marifjerns 4, 5 og 6 Junii. = 24, 25 og 26 dito. Sogn (o) See Fd. 30 Nov. 1778, Cap. 1, §. 7. (p) See 17 Hujus. (9) See Fd. 23 Maii 1755 09 R. 23 Decbr. 1773. Sogndahls og Norums, som nu Combines Sommer-Tingene: Hoste-Tingene: 14 jan. rede Skibrede D. 8, 9 og 10 Jun. D.28, 29 09 30 Rttre: Sogns Fogderie: Urlands og Nær Octbr. gens Skibr. 13, 14 og 15Jun. = 2,3 og 49ov. Sjøstrands = 17 og 18 dito. Tjugums = 20, 21 og 22 dito. 23, 240g 25 dito. Viigs = Qvamsøes Klevolds 27 09 28 dito. I og 2 Julii. = 5, 6 og 7 dito. Ladvigs C Utvahrs 9 og 10 dito. Gulens = 12, 13 og 14 dito.

= 6 og 7 dito. 9,100g11dit. 13, 14 og 15 dito. = 17 0918 dito. 5 21 og 22 dito. = 25, 26 og 27 dito.

  • 30 Novbr. og

1 Decbr. = 3, 4 og 5 December.

Men, skulde nogen af disse forommeldte fastsatte Tings dage indfalde paa en Søn: eller hellig Dag, skal næstfølgende Søgne-Dag derefter være rette Ting- og Tægte Dag. Bevilgning for Det Kongelig Danske Ge- 14 Jan. nealogisk og Heraldisk Selskab til et Verks aldgave, et Segls Brug, og Adgang til Archiverne &c. Gr. Klokker Oluf Bang ved Bremmerholms Kirke i Kisa benhavn med fleere have andraget, at de bave besluttet, at Sammenskrive et Genealogisk og Heraldis Berk om de Adelige Familier, som have været, og ere i Kongens Riger og. Lande, til Oplysning i Landets Historie, de Afdødes re- 35 minde 14 Jan. minbe hos Efterkommerne, samt Opmuntring for nærværende og tilkommende Slægter, at lægge desmeere Vind paa det, soin borer til den fande re; hvilket Bert Selskabet agter at udgive i Alphabetisk Orden, nemlig: 1) gamiliernes Mayne, 2) deves Vaaben, 3) Genealogie, og 4) hvad his florift om en og anden kan haves; men at de, forend de dermed ordentlig fortfare, enfede sig iblandt andet Tilladelse at arbeide under Navn af Kongelig Dansk Genealogift og. Heraldist Selskab, samt at Ingen dette Selskab til Hinder maatte udgive nogen færftile Families Genealogie eller Histo rie, men henvises til Selskabet; dernæst og at maatte bruge et eget Segl baade i Gmaat og Stort med det Kongelige Navn i Ciffre efter det dertil forfattede udkast; og endelig at annatte til de behavende Efterretninger have fri Adgang til de Kongelige Archiver, Bibliotheqver og Collegier, samt Kirkers, Klosteres, Kjøbstæders og Stifters Archiver for deraf mod Bevis at udlaane, hvad som til dette Werks Formeerelse kunde findes, med videre. 17 Jan. 17 09 Foranførte Ansøgning bevilges og accorderes; dog saaledes, at Andre ikke derved skal være udelukte fra at Erive eller udgive noget Genealogist eller eraldise Verk, saa og at Selskabet selv melder sig til de Konger lige Collegier og andre Vedkommende om Adgang til Archiverne og Bibliotheqverne, med videre, da Kongen i øvrigt, for saavidt Stifterne angaaer, lader Stiftbefalingsmændene og Biskoperne udi Danmark og Norge saadan Kongelig Villie og Tilladelse bekjendtgjøre. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne i Danmark), hvorved tilkjendegives, at Det Kongel. Danske Genealogiste og Heraldiske Selskab er forundt fri Adgang til ovenbenævnte Archiver, Bibliotheqver og Collegier. B. G. N. o. Gen. toldf. Circul. (til samtlige 24 Jan. Zoldere i Danmark og Norge (r), ang. en nøiere (Kgl.Resol. 8 Decbr. Bestemmelse af Toldrullens 11te Cap. for saa- 1777-) vidt angaaer Easte: Penge og Havne-Told af Skibe, der gaae hen, for at fortømres. (r) De Danske den 17 og de Norske den 24. Naar Naar noget Skib beviisligen gaaer baglastet fra eet Sted til et ahdet i Kongens Riger og Vande, aleene for at fortømres, eller det gaaer baglastet ud fra noget Sted, hvor det er fortømret, uden at i noget af disse Tilfælde haves Hensigt til Handels- eller Fragts-Fordeele, maae et saadant Skib, for saavidt en saadan Neise an gaaer, nyde samme Frihed for Lafte-Penge og havne- Told, som i Told-Rullens 11te Cap. 4 Art. er forundt de Skibe, der inddrives af Storm og Jisgang, eller formedelst anden tildragen Ulykke og Skade nødsages til at søge Havn. 24 Jan. Dito Circul. (til de Samme (s), ang. Con- 1709 sumtion af strandede Vare. (Kgl. Resol. 8 Decbr. 1777.) §. 1. §. 2. Af alle strandede Vare, saavel ubedærvede som bedærvede, skal svares Consumtion, af de Første ef ter Toldtarifen, og af de Sidste efter Toldrullens 16de Cap. 2den Art. Ingen Consumtion beregnes eller er lægges enten af bedærvede eller ubedærvede Bare, for saavidt de forblive paa Landet, men aleene for saavidt de indføres i Rjøbstæderne; hvoraf flyder, at af stran: §. 3. dede bedærvede Ware svares fün i saa Fald, at de indfø res i Kjøbstæderne, den for saadanne Vare ved Toldrullen allerede bestemte Consumtion 20 Procent af Værdien efter Auctions-Beløbet. Dito Circulaire (til de Samme, Tolderen i 10, 17 09 Stege undtagen (1), ang. Diæt-Penge og Be: 24 Jan. fordring for Toldbetjentene i Strandings- Tilfælde. For de Toldbetjente, som i Strandings-Tilfæl de ere nødsagede at gjøre Reiser fra Told: Stedet til Stran: (s) De Danske den 17, men de Norske den 24. (1) De Danske den 10 og 17, de Norske den 24 Jan. 10, 17 og Strandings: eller Bjergnings-Stedet, er det bleven dette 24 Jan. Kammer ved Kongel. Resolution af ste Sept. 1776 til: 21 Jan. 24 Jan. 24 Jan, ladt at bestemme efter Omstændighederne visse Diæt- Penge (u), som soruden de til Befordring til og fra Bjergnings- eller Strandings-Stedet medgaaende Om kostningers Erstatning af Vedkommende til forbemeldte Toldbetjente skal udbetales; hvilket til Efterretning herved meldes, paa det at Tolderen, naar saadanne Stran dinger ved Told-Stedet maatte indtræffe, sig derom ved Kammeret da kunde anmelde. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Ribe Stift), ang. at ingen Brylluper paa Landet i Ribe-Stift made holdes om Loverdagen. (Waa det kan vorde affaffet den uit, som efter Biskopens Forestilling da endeel Geistliges Klage til ham har indsneget sig, at Bønderne holde deres Brylluper om Loverdagen, hvilket de ifte bave været at bringe fra, undskyldende saadant med Deconomie Aarsag, nemlig at de flippe Bryllups: Gjesterne med 2 Dages Bevertning, da de Dagen derpaa følge med Brudefolkene i kirke; men at derved dog foraarfages, at de fleefte Giester, siden den første Bryllupsdag naturligvis tilbringes indtil langt ud paa Natten, sove Sondags-Formiddag bort, og de Faa, der følge Brudefolkene til Kirken, tilbringe Gudstjenesten sovende, til Menighedens største 'For. argelse.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aals borg), ang. at Forelovs-Penge bør uden Undtagelse svares af Det, som En, efter død Mand, arver enten efter den ved Loven fastsatte almindelige Arvegangsa Maade, eller ved oprettet Testamente, naar samme føres fra den Grund, hvor Arven er falden &c. (I An Tebning af Foreipergfel fra nogle Executores Testamenti, om Forelovs-Penge ogsaa skal ftrække sig til Legata.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Ribe Stift), ang. at de (siden Viborg- Tugthuus Fundatsen ikke ved Rescr. af 1ste Novbr. (u) Dog ikkun 4 Mt. daglig, figer Resolutionen. 1770 1771 er ophævet, men dens 2det Capitels 4de Art. er 24 Jan, fremdeeles ligesaavel Regel for Maaden, paa hvilken Dom skal erhverves over de der anførte Forbrydere, som for Approbationen, saalænge Sagerne ere af den der anførte Beskaffenhed og behandlede ved den Geistlige Net) bør fremdeeles, ligesom forhen, approbere alle Geistlige Domme i Stiftet, inden de fuldbyrdes, i hvilket som helst Amt de indfalde. Circul., ang. Laste- Penge &c. (x). 24 Jan, Circul., ang. Consumtion af strandede Va- 24 Jan. re (y). Circul., ang. Diet Penge c. for Toldbe: 24 Jan. tjentene (z). Rescr. (til den Vestindiske Regjering), ang. 28 Jan. at Kongens Debitorer par de Vestindiske Eilande skal betale aarlig til visse Terminer. Gr. Paa det de aarlig forfaldne Terminer af Activ-Gjel den paa de Kongelige Bestindiske Eilande rigtig maatte vorde præsteerte, har General Gouverneuren under 2den Jan. 1776 ladet publicere en Placat, hvorved er befalet, at alle Rons gens Debitorer, uden Forffjel, som vil afbetale det dem aarlig ansatte Dvantum med Producter, skal dermed frem komme ved Christjansstæds: Veierbod fra Medio Martii til ultimum Julii hvert Mar, og ved Friderichstads Veierbod ikke længere, end Danske Skibe der i havnen findes liggende, hvormed de fan affkibes, da de, som maatte udeblive i ber stemte Tiid med saadan Betaling, vorder søgte ved Retten, og efter erhvervet Dom, Execution laat, hvilket saaledes bliver ereqveret til contante Penges udredelse, hvorimod ine gen Producter efter saadan Tiids Forløb bliver imodtaget. Berørte Placat stadfæstes udi Alt; og derhos befas les, at vedkommende Veierbods og Told-Betjente ikke maae lade Sukkere og Bomuld, som til Veiera boden ere fremkomne, blive følgagtig, forinden Debito rerne have betalt de forfaldne Terminer for samme Aar, enten (x, y, z) Alle 3 Circul. fees under 17 bujus foran. 28 Jan. enten med Producter, eller paa anden Maade efter nøiagtig Beviis. 31 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Trundhjems- Stift, og Amtmanden over Romsdals:Amt), ang. et Vagthuuses Bekostning og Vedligeholdelse ved Romsdals-Marked. Gr. Af en Skrivelse fra Amtmanden er refereret, at ved Nomsdals Marfed afgives fra det 2det Trundhiemske Regi ment en Lieutenant med bebevende Under-Officeer og 40 Ge meene til fornaden Bagt, for at forekomme indlevende uerden og Tyverie, med videre; men at Bagthuuset nu er saa forfalden, at det ei fan repareres, hvorfore dertil er bleven tjobt tvende Bygninger ved Markeds Pladsen for 120 Rdlr., som endnu kan kofte at indrette 20 Rolv., til hvilke 140 Ro. at betale han derhos har indstilt, om de handlende i Kjobfæderne Trundhjem, Christiansund og Molde, som besøge dette Marked, ikke bor contribuere det Halve eller Deel, oa det orige at udredes af Lænderne i det beele Amt, som ikkun vilde belobe lidet over 1 Skill. pr. Mand, da Amtets Mandtal er over 6000 Numere. Som det fornemmes, at ingen Efterretning haves, paa hvis Bekostning det forrige Vagthuus er. anskaffet, er fundet for godt, at til de saaledes til Vagthuus an affede 2de Bygningers første Bekostning, saa og siden til deres Vedligeholdelse, skal heele Romsdals: Amts Jordbrugende contribuere det Halve, og Kjøbstæderne Trundhjem, Christjansund og Molde det andet Halve, hvortil Enhver af dem skal contribuere for en Tredie- Deel, da de tvende sidste Kjøbstæder, skjønt mindre, skal have større Handel paa Markedet, end Trundhjem. Canc. Prom. (til Biskopen over Nibe-Stift), ang. at Præsterne i Torninglehn ikke aleene skulle tilmelde vedkommende Overbetjente ethvert Tilfælde især, naar noget uægte eller ex concubitu anticipato avlet Barn af dem bliver døbt, men endog ved hvert Aars Ende meddele Oppebørselsbetjentene en Attest om, hvorvidt og hvormange saadanne Tilfælde der i samme Aar III Nar i deres Menighed ere forekomne, for dermed at 31 Jan. kunne belægge deres Regnskab. Rescr. (til Biskop Harboe og Stats Secretair 2 Febr. Hoeg-Guldberg), ang, at det af dem forfattede Udkast og Samling til en almindelig Kirke-Psalmebog er approberet, og bestemmes til Brug 1) for Hof- og Slots-Menighederne, og 2) siden i sin Tiid for begge Rigerne (a). Canc. Prom. (til Amtmændene i Danmark), 7 Febr. ang. Forandring i Exerceer-Tiiden for det Nationale Infanterie. Det Kongelige Generalitets- og Commissariats-Collegium har tilmeldet Cancelliet, at Hans Kongelige Majestæt allernaadigst har befalet, at Mandskabet udi Infanteriets Tationale Districter i Danmark, i Stedet for de anordnede aarlige 17 Dage, fra 1ste Octbr. h. a. og fremdeeles skal exerceres i 21 Dage om Aaret, og følgelig fra den 1ste til den 21 de Junii, begge Dage incl., samt at Sondags-Exercicen, fra saadan Tiid af, derimod ganske skal ophøre; dog at Folkene alligevel hver 6te Uge skal eftersee Gevæhrene og Lædertøiet, saalænge samme forvares i Lægderne. Amts- og Laugs-Artikle for Skorsteensfeier: 11 Febr. Mesterne i Kjobenhavn. Gr. De 3 Skorsteensfeier-Meftere udi Kjobenhavn bave an draget, at, siden de ikke ere forsynede med Laugs Artikle, sæt tes de ofte i Forlegenhed for at faae de fornødne Svende fra fremmede Stæder, saa og for at holde Orden med dem, ci at tale om, at de her udlærte bindres i at reise og fage Ar beide paa andre Steder. De nu værende og efterkommende Skorsteensfeier: §. 1. Mestere udi Kjøbenhavn skal noie holde dem efterrettelig Brandordn. af 9de, Maii 1749, især dens 9de og (a) See Rescr. 13 Maii 1778 og 19 Febr. 1783, 10de §. 2. §. 3. 11 Febr. 1ode Artikle, saavelsom de Enhver af dem meddeelte Instructioner, samt andre Anordninger, som, dem angaaende, enten allerede ere, eller herefter maatte vorde, udgivne. De nu værende eller herefter af Magistraten i Følge Rescr. af 1ste Martii 1748 beskikkede Skorsteensfeier Mestere maae fremdeeles være, anfees og agtes som Borgere her i Landene (b), samt under dem selv holde et ordentlig Laug. Udi dette Laug maae og indtages de i de andre Rjøbstæder boende Skorsteensfeier -Mestere, som med Lære-Brev bevise laugsmæssig at have lært Haandverket, ligesom det ved Rescripterne af 6te Novbr. 1747 og 31te Aug. 1753 angaaende andre Haandverks Lauge et anordnet. En af Mesterne skal af Magistraten beskikkes til at være Formand, som han skal vedblive udi 2 Aar, da en Anden igjen dertil befiffes, hos hvilken Formand Laugets Lade skal være i Bevaring, som skal være forsynet med 3de Laase, hvortil Formanden skal have den eene, En af de andre Mestere den anden, og Svendenes Oldgesell den tredie Nogel. Formanden skal een gang om Aaret, inden Junii Maaneds Udgang aflægge Regnskab over alle Indtægter og Udgivter, og, naar samme er befunden rig tig, bliver ham af de andre Mestere Qvittering meddeelt., Ingen Mester, hverken her i Staden eller i de andre Kjøbstæder, maae tage andre Drenge i Lære, end indfødte Danske, Torske eller Holsteenste. Naar en Dreng har været paa Prøve i 4 Uger, og han til Haandverket findes beqvem, skal imellem Mesteren og Dren gens Paarørende oprettes ordentlig Lære Contract, som udi Laugs-Protocollen skal indføres, hvorefter saa=- dan Dreng skal vedblive sin Lære udi 4 a 6 Aar, ligesom accorderet bliver, og efter den Tiids Forløb udskrives til Svend, og gives lovligt Lære-Brev; mén, naar han S. 4. $. 5. (b) udvidet ved Reset. 18 Detbr. 1780. han er bleven Svend, skal han være pligtig for sædván: 11 Febr. lig Løn at forblive i Arbeide hos sin Læremester, om han ham vil beholde, udi eet Aar, efter hvilken Tild han, ligesom de andre Svende, kan tage Afskeed, og søge Tjeneste hos hvilken Mester han vil, enten her i Staden eller andensteds. For Drengens Ind- og udskrivning,, §. 6. , samt Lære-Brev, betales saaledes, som i den 1ste Post udi Placaten af 3die Martii 1756, og 1ste Post i Pla caten af 1ste Sept. 1762 er anordnet, nemlig 4 ME. for Indskrivning, 4 ME. for udskrivning, og for et Lære-Brev med det stemplede Papir i alt 15 Mk. Naar en Mester ved Doden afgaaer, skal de hos ham værende Drenge udtjene deres Drenge-Nar enten hos den Mester, der igjen bliver beskikket til Skorsteensfeier Mester, eller hos En af de andre Mestere. Ligesaalider, som nogen Mester maae foretage sig noget Skorsteensfeier Arbeide, uden aleene i der ham angiiste og tildeelte District: saalidet maae heller ikke den eene Mes ster forlokke eller forføre den anden Mesters Svende og Drenge, under vedbørlig Straf. Naar en Svend fra andre Steder kommer reisende her til Staden, skal han melde sig hos Formanden, og ham forevise fit Lare= Brev og Kundfast, hvorefter han, efter ordentlig Tour iblandt Mesterne, omskours for at blive antaget i Arbeide, om nogen af Westerne ham behover. Enhver Mester skal betale ugentlig udi Tide Penge 4 St., og. hver Svend 2 St., som Mesteren indeholder af Svendenes Uge-Løn, og ved den i 4de Post ommeldte Laugs Samling indleveres, for at bevares og nedlægges udi Laden. Udi denne Laugs-Samling, hvortil den yngste Svend skal indkalde alle de andre Svende at møde, stal disse Artikle, samt Placaten af 24de Novbr. 1749 oplæses for alle Mesterne og Svendene. Mesterne skal holde de i deres Instrux foreskrevne Bøger, samt for: VI. Deel. 22ind. nødne §. 7. §. 8. §. 9. §. 10. S. II. 11 Febr, nødne Svende og Drenge til Arbeidets forsvarlige For §. 12. §. 13. §. 14. færdigelse, saa og ideligen selv indfinde sig udi Indvaa nernes Gaarde og Huuse, naar Skorsteenene feies, for at have Tilsyn med deres Folk, at de forrette Feiningen faa forsvarligen, som kee bor. Svendenes ordentlige Vandre: Tiid skal være 2 gange om Aaret, nemlig medio Maii og 1ste Novbr., og baade Mesterne og Svendene at opsige hverandre Maaneder for Vane dre-Tiiden; dog maae imellem disse Opsigelse: og Vandre Tiider, nemlig fra medio Maii til 1ste Sept., og fra 1ste Novbr. til medio Martii, som nu brugelig er, Mesterne give, og Svendene tage, Afskeed naar de vil, med Vilkaar, at for den Uge, Mesteren giver en Svend Afskeed, om det end er den første Dag i Ugen, betales Svenden fuld Ugeløn, og for den Uge derimod, i hvil fen en Svend tager Afskeed, om det endog er den sidste Dag i Ugen, nyder han ingen Uge-Løn. Dersom no: gen Svend haver arbeidet hos en Fustere eller ulaugs mæssig Skorsteensfeier, maae han ikke tages i ebeide af nogen Mester, forend han først har forligt sig med Lauget, og betalt i Mulet til Laugs-Cassen 4 Mk. Dersom og nogen Mester antager saadan Svend i Arbeide, skal han være pligtig, ikke aleene strax at give ham Afskeed, men endog at betale i Mulet til Laugs: Cassen 1 Rdlr. Svendene mane ikke udeblive af Mesterens Huus længere, end i det høiefte til Klokken 10 om Sommeren, og til Klokken 9 om Vinteren, under Straf af 1 M. for hver Gang han sig herimod forseer; men, skulde nogen Svend understane sig uden Mesterens Forevidende og Tilladelse at udeblive en heel Tat, stal saadant for Politiemesteren anmeldes, paa det. Svenden, efter Omstandighederne, kan blive straffet; men, naar Jdebrand opkommer i den Tiid, Svenden er ude af Mesterens Huus, skal de dog strax indfinde sig ved ved Ildebranden. Svendene skal, tilligemed, Dren: 11 Febr. gene, efter Mesterens Advarsel og Tilfigende ordentlig, §. 15. og paa de af Indvaanerne bestilte Tiider forføie sig til Arbeidet, og imidlertid maae ei foretage dem at spadfere eller søge Verthuus, og mindre under deres Arbeide findes drukne eller beskjenkede, ligesom de og skal begegne Indvaanerne, hvor de komme at arbeide, med al høflighed og Skikkelighed. De Svende eller Drenge, som sig herimod forsee, blive af politiemesteren efter Omstændighederne afstraffede. Mesterne, som §. 16. stal stane til Ansvar for deres Folkes Arbeide, skal tilholde dem, og tilsee med dem, at Arbeidet forsvarligen forrettes, at Skorsteenene blive heelt igjennemstegne og reent feiede, og om de skulde befinde nogen Skorsteen at være sprukken, Bjelker at være indlagte, eller gjennem trukne, eller anden Farlighed forefinde, da at melde det baade for Huus - Eieren og Mesteren, hvilken Sidste strax igjen anmelder det for Brand: Sessionen, paa det Saadant i Tiide kan blive efterseet, og deraf befrygtende Fare forekommet. Ved hvilke Friheder og Amts Artikle Skorsteensfeier Mesterne i Kivbenhavn, nu værende og efterkommende, udi alle Maader skal haandhæves og beskyttes. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 14 Febr. over Ribe Stift), ang. at med Hospitals-Forstandernes Skifter i Ribe: Stift for Fremtiiden vil forholdes ester Rescr. af 12te Decbr. 1755, paa det derudi kan være lige Overeenstemmelse. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over 14 Febr. Ribe Stift, og Amtmanden over Lundenes- og Bøvlinge Amter), ang. at sørge for, at den paa Varde Kjøbstæds Grund, tet vesten for Byens Vester- 52 Marks 14 Febr. Marks Ager-Jord, foreslagne Plads eller Hede (som anfees bequem til Samlings-plads for det Slesvigse Infanterie-Regiment, naar den kuns betids bliver jevnet og ryddet, og Lyngen afslaaet eller afbrændt, saa at Pladsen sættes i beqvem Stand til Exerceer-Plads, og der tillige ved Indqvarteringen sees derhen, at 5 As deelinger forlægges i Varde, og de andre 5 i de omlig gende Steder) saaledes vorder istandsat til Regimentets Samling; og tillige, at Indqvarteringen eller Fordeelingen ved samme steer, saafremt og saavidt nogen lunde mueligt, paa foranførte Maade. 4 Martii, Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne i Norge, at lade bekjendtgjøre af Prædikestolene), ang. Nattesværmens Afskaffelse, eg at hvert Kion skal anvises fit Leie for sig selv. Gr. Kongen har med megen Mishag erfaret den fra de ældre Tüder sig i Norge indsnegue forargelige og lastværdige Uffik iblandt Bonde-Standen, i det at deres ugifte Drenge, især hver Son og Hellig-Dags Nætter, lobe om i visse Var-- tier, og undertiden flokkevis, da de sege til Fæhuufene, hvor Vigerne om Vinteren har deres Natteleie, under Foregivende at beile til eller befoge en saa faldet Kjæreste, endnu paa ad. Skillige Steder, især i gjeldboiaderne, udøves, hvilken lige saa syndige, som lafiværdige uffit ikke fan andet, end drage Guds Fortornelse og Straf over Landet og Stederne. Ligesom Kongen forlader sig til, at alle christelige og veltænkende Forældre og Huusfædre søge at afholde deres Born og Tjenestefolk fra slig utilladelig Tatte: Sværmen; saa befales de og herved i Almindelighed alvorligen dermed at have noie Indseende, saa at de hverken tillade deres Børn eller Tjenestefolk at foretage sig utilladelig Gjerning, eller at imodtage disse Omloberes Besøgelse; men at de meget meere, til god Skik og Ordens Holdelse, anvise deres Børn og Tjenestes folt af det eene Kjøn deres Leie afsondret fra det an det: og, dersom Nogen, enten forældre eller Huus fædre, fædre, befindes, enten ikke at have sagt at afværge 4 Martii. saadan Tattelsben, eller dermed at have feet igjennem fingre, skal de første gang straffes med 2 Ridirs, Mulct, anden gang dobbelt, og tredie gang, foruden Mulcten, hensættes paa Vand og Brød i 14ten Dage. Ligeledes skal og de, som herefter imod denne Befaling maatte foretage sig disse strafværdige Zatte Besøgelser, ansees første gang med 2 Rdlrs Mulct, anden gang dobbelt, og desuden hensættes 14ten Dage paa Vand og Brod; og tredie gang tiltales og dømmes til Fæstnings Arbeide ester Omstændighederne paa 3 til 6 Maaneder. Cvindfolkene, som, uden at angive det, imodtage disse Tatte Besøgelser, skulle første og anden gang med lige Straf ansees, og tredie gang dømmes til Tugthuus-Arbeide paa 3 til 6 Maaneder. De, som angive deslige Forbrydelser, skulle tilfalde den dicteerte Mulct; men i vidrig Fald uddeeles til Sognets Fattige. I øvrigt skulle Lehnsmænd, Sjerdingsmænd og medhjelpere, hvis Ombuds Pligt anlediger og berettiger dem til at komme omkring i Boigderne, være pligtige, ei aleene at advare og foranstalte, hvad de finde passeligt imod utilladelige Sammenleie, men endog, efter given Anledning, gjøre Undersøgning derom. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. 4 Martii. Enke Pension af Degnekaldene i love-Herred, Finderup 9, Ørslov og Soelberg 7, Gjerslof 8, Reersløf 5, Rudsvedbye 3, Sæbye og Hallenslev 10, Helsinge og Drosselberg 12, Stillinge 10,, Haureberg og Gudrom 8, samt Gjerlov og Bachendrup (allerede ved Rescr. 24de Novbr. 1775 fastsat) 8 Rdlr. (c). 3 (c) Ellers som Rescr. I Julii 1778. Rescr. 6 Martii. 6 Martii. §. I. §. 2.

Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, Sjellands-Stift undtagen), ang. at føie den Anstalt, at med Sustager og Ankere overalt udi Stiftet paa samme Maade, som ved Sieser. af ste Febr. 1777 for Sjellands-Stift (hvoraf sendes Gjenpart) er anordnet, herefter i Eet og Alt forholdes. (Saasom det vilde ikke alene være til forre Sikkerhed og Noiagtighed ved de Kongelige Recrigheders Oppeberfel, men endog til Lettelse eg haftigere Befordring ved Toldbod: Expeditionerne paa fine Steber, især henseende til Fuftager med flydende Vare, som Mangel af Justering bor rudres, om det blev ogsaa anordnet for de øvrige Stifter.) (d) Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopeni Bere gen), ang. Attester, som af Præsterne og Kirke- Eierne for deres Anpart Tiende udstades, samt ang. Tiende af fersk levende Fisk. G. Fiftiende Forpagteren i Bergen har forestillet, hvor- Jedes Endeel of Præsterne og Kirke-Eierne ikke udsæde de af dem for deres Anpart Tiende meddelende Attester eller Qvitteringer, saaledes, som ved Placaten af ste Aug. 1771 er anordnet, da de ofte utydelig, ulæselig og upaalidelig ere affattede, hvorved hau og de Fiskefarende sættes i leilighed; Ligesom og at Præsterne og Kirke- Eierne paastaae at tage Liende af Piers og anden ferse Fit, som omkring Bergen fanges, og ugentlig eller daglig indbringes, for i smaa Partier til Indvaanernes Husholdnings Fornedenhed at udsælges, da gorpagteren dog efter Contracten til den fulde Tiende Deraf er berettiget. Paa det herudi kan haves en bestandig Regel, saa vel for Tjende-Tagerne, som for Forpagteren, anordnes og defales følgende: Præsterne og Kirke-Eierne skal tilforpligtede være, saaledes at indrette de af dem for Siste Tienden udstædende Beviiser og Qvitteringer, som den af da værende Stiftamtmand i Følge Kongel. Resolution af 16de Julii 1771 under paafølgende ste Aug. samme Aar, udgivne Placat indeholder, saa deraf tydelig kan erfares alle de Poster, Placaten bestemmer, at de skal indeholde. Forfemmes det, og nogen Jægt eller (d) Ste og Pr. 7 og 14 Hujus. §. 3. eller Baad, efterat denne Foranstaltning almindelig er 6 Martñ. bekjendtgjort, skulde indkomne, forsynet med en ulæselig, uforstaaelig, og ci efter Placaten indrettet Attest, bøt det være Fisketiende-Forpagteren tilladt, uden Anke at modtage den Kongelige Anpart Tiende af det Indbragte, og Præsterne tilligemed Kirke Eierne at tage Skade for Hiemgield, om de derved fornærmes. Og, eftersom Forpagteren er, som sædvanlig, berettiget til den fulde Tiende af al den ferste eller levende fisk, som omkring Bergen fanges, og af Bonder eller Fiskere ugentlig eller daglig indbringes, for i smaa Partier til Indvaanernes Hausholdnings Fornødenhed at udsælges, Skal det fremdeeles, som hidindtil, være Præsterne og Kirke-Eierne aldeeles forbuden deraf at tage Tiende, da det i øvrigt, i Henseende til fiske-Tienden, skal have fit Forblivende ved de adskillige derom udgangne Anordninger og gjorte Foranstaltninger. Canc. Prom. (til General-Zoldkammeret), hvor 7 Martii. ved communiceres Rescr. af 6te Martii om Fustager.

Canc. Prom. (til Kjobenhavns Hof- og Stads: 7 Martii. Ret), ang. at alle Soe-Qvæsthunsets afdeende (Kgl. Resol. 16 Febr.) Lemmers Efterladenskaber maae af Stiftelsens Be tjente, dog uden Betaling, i Eet og Alt behandles til endelig Afgjørelse, uden at Hof- og Stads-Retten faaer noget dermed at bestille. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 7 Martii, over Aarhuus-Stift), ang. Folgesedle for Mandskabet, samt at Præsternes Skudsmaale skulle ffrives paa stemplet Papiir (e). $24 (c) Ligesom Prom. af 4 Dctbr. 1777. Cir 7 Martii. 10 Martii, 14 Martii, 14 Martii, 14 Martii.

Circul., ang. Told af Tommer (f). Circul.,, ang. Qvægfygen (g). Rentek. Prom. (til Stiftbefal. og Biskoperne i Danmark, og Notits til Amtmanden over Lun denes og Bøvling Amter), ang. at foranstalte, at de ved de Geistlige Jurisdictioner holdende saavel Stif te: som Auctions Protocoller vorde dem ved eet af de 2 aarligen holdende Landemoder foreviiste til Eftersyn, om samme efter Forordningen er forsynet med det behørige stemplet Papiir; samt efter Befindende derom til Amtstuen indsende Efterretning, for at følge ved Amtsforvalterens Regnskaber. V. G. R. d. Gen. Tofdk. Circul. (til Zolderne i Danmark), hvorved til Efterlevelse bekjendtgjø res, hvad ved Rescriptet af 6te Martii 1778 blandt Andet er befalet, nemlig at Told og Consumtions: Betjentene make ingen Sustager med Viin &c. lade ved Udgaaende passere, uden de findes justerede med det Steds Mærke, hvor Usskibningen skeer. Sammes Circul. (ril Tolderne), ang. at de Steder (Kgl. Resol. paä Als og Ærøe, hvor ingen Qvægfyge ved Seilad- 2 Martii.) sens Aabning befindes, eller siden maatte yttre sig, tillades en fri Skibsfart til de Danske Provintser, under visse Vilkaar. 7.09 24' Dito Circul. (til Tolderne i Danmark), ang. Martii. Told af Svensk Tommer, som føres fra Trund- 2 Martii) hjem og Friderichshald til Danmark. (Kgl.Resol. Af alt saadant Tommer og Trælast tal erlægges den for fremmed indførende Tømmer i Toldrullens Tarif bestemte Told, ligesom om det kom directe fra Sverrig; (f) See Circul. af 24 Hujus. (g) See Circul. of 4 April. og og skal bemeldte Told af Tolsbetjentene i Danmark 7 og 24 fræves og oppebæres, naar ikke vedkommende Skippere Martii, med deres medbringende Toldsedle bevise, at den i Norge er erlagt. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Skalholt-Stifts 25 Martii. Biskop paa Island), ang, hvorledes med Vestmannse -Kirkes og Præsters Indkomster og de res Bestyrelse herefter skal forholdes. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 28 Martii, over Viborg Stift),, ang. Folgesedle og Skudsmaale for Mandskabet (h). Rescr. (til Greve Schack til Schackenborg), 3 April. ang, at han for det første og indtil videre maae udi de Sogne paa Grevskabets samlede Gods, hvor han, i Henseende til Danske Undersaatter, er største Lodscier, beskikke examinerede og i Eed tagne Jordemødre for samtlige Danske Beboere i samme Sogne, da det ikke paatvivles, at Præsterne jo ved gode Formaninger ville formane deres Menigheder til at betjene sig af dem aleene; men, om Nogen ikke destomindre hellere vil bruge og virkelig betjene sig af andre end Sognets be= Pikkede Jordemoder, skal lige hver gang, under Execution, til den beskikkede Jordemoder betale 2 Mk. Danske. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen over 4 April. Ribe-Stift, Notits af Forestaaende, samt at tilholde Præsteskabet at formane deres Menigheder til at betjene sig af de saaledes beskikkede Jordemødre. Canc. Prom. (til samtlige Amtinend i Dans 4 April mark), ang. hvorledes Tornistere for Mandska 525 bet (h) Ligesom Prom. af 4 Octbr. 1777 09 7 Martii 1778. 4 April. bet udi Infanteriets og Artilleriets Nationale Districter skulle forvares og iagttages. 4 April. §. 1. Gr. Paa det samme Kalvfinds Tornister, som for Kon gelig Regning ere deels allerede anffaffede og decks under Arbeide til benævnte Mandskab, og hvilke, ligesom andre Mnnderings Stykker, i Folge Landmilitie Forordningen, vil forblive i Lægsmandens Forvaring, fan paa det bedste blive conserverede, og den Kongelige Eaffe ei igjen blive bebyrdet med en saa anseelig extraordinaire Udgivt. Vedkommende haver med Tornisterne saaledes at omgaaes, at de ikke henlægges paa et Sted, der er fugtig, eller hvor de ere, udsatte for Luft og Støv, men de maae indpakkes i en Pung af grovt Lerred, eller udi et Stykke grovt Linned, og beftrees med god tør Malurt og ustødt Peber, samt forvares i et Skab eller en Kiste, hvorudi der tillige gjemmes Lintøj. Om Sommeren i Junii, Julii og "August: Maaneder maae de hver 14 Dage eller 3 Uger vel udbankes, igjen beserves med Malurt og peber, samt strax forvares, uden at de forblive for længe i Luften. Naar mange Tornistere gjemmes paa eet Sted, maae de lægges i en kiste, efterat paa Bunden er lagt et Stykke Lerred, og derefter bestroes lagviis med Malurt og peber, samt med et Stykke Linned igjen tildækkes. Gen. Ld. Decon og Commerce Collegii Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. Ansogninger, som indsendes om Bevilgninger til at handle med, eller til at fabriqvere Rog- og Snus-Tobakker, hvorledes de bør indrettes og padtegnes. Alle Ansøgninger, som indsendes om Consessioner og Bevillinger til at udsælge og forhandle forarbeidede Røg og Snus-Tobakker, og ikke vil ventes at vorde henlagte uden videre Undersøgelse og Betragtning, bør i Forveien forevises vedkommende magistrat til at blive forforsynet med en paategnet Attest om, hvem Suplicanten 4-April. er, og om haver taget eller vil tage Borgerskab paa at vil holde Brambod, da Enhver, som ikke saaledes driver Handel, ei kan tilstaaes nogen saadan Concession og Bevilling. Saaledes bør og deres Ansøgninger, som §. 2. .enten vil fortsætte de forrige eller anlægge nye fabriquer til at forarbeide Røg- og Snus-Tobak hvert Slags for fig eller begge Deele tilsammen, findes attesterede med Magistratens Paategning, hvem Supplicanten er, om han aleene vil være Entrepeneur, eller om han er en laugsmæssig Tobaksspinder: Mester, eller tilforn har drevet nogen Tobaks-Fabriqve enten med Kongeligt Privilegium eller efter et simpelt Borgerskabs- Brev; hvorhos deslige Supplicanterne i Ansøgningerne maae an give, hvilket mærke de vil bruge og forlange approberet til Tobakkens anbefalede Stempling, samt om de agte at drive Fabriqven aleene eller i Societat med Fleere, hvorefter da Mærket bør indrettes. Det over lades til Fabricantens eget Valg, om han til dette Mærke vil antage sit eget Navns Bogstaver eller noget andet Tegn, men neden under bør i ethvert Mærke tillige findes anført Byens Navn, hvor Fabriqven drives. Alle, enten Røg: eller Snus Tobaks Fabriqveurerne, enten Entrepeneurer eller blotte Laugs-Mestere, maae i deres Ansøgninger, naar de vil vente at komme i Betragtning, omstændeligen angive, hvorledes de agte at indrette og drive deres Fabriqver, og hvor de ville anlægge deres Tobaks Plantager i Følge Forordningen. I øvrigt vil det finde Collegii Behag, jo fuldkom nere og jo nøiagtigere Magistraternes Paategning og Attestation indrettes, til at give en tilstrækkelig og bestemt Oplysning om Supplicanternes Anliggende og Beskaffenhed.

- V. G. §. 3. 10 Martii og 4 April. 8 April, 10 April,

V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Tolderne i Danmark), ang. at enhver Skipper, som kommer fra noget Sted ved Østersøen, skal tilstille Tolderen Sund heds-Attest, og hans Folk forklare paa hvilke Steder han underveis har været i Land, og det alt, for Qvægsygens Skyld, førend Losning tillades. Rescr. (til Biskopen over Ribe: Stift), ang. at saavel den ordinerede Degn Friises Enke paa Romoe som alle Estermænd i Embedet maae deraf nyde Zaadens ar efter Loven. Rescr. (til Conference-Raad og Amtmand Lachmann (i), ang. at Arve Midler paa 5 Rdlr. og derunder maae til Vedkommende udbetales. Gr. Han har andraget, at der fat være mange smaa og ubetydelige Arve.Lodder, som ved Stifterne paa Landet fores falde, og ofte i langsommelig Eid baade for Drengebørn, men forneminelig for Pigeborn, der ei blive gifte, og saaledes altiid umyndige, blive aabenstaaende i Formynder-Roul lerne, og ikke lidet forøge den Moisommelighed og Besværligs hed, som er forbunden med den Rigtighed, derfor bør holdes. Den Arv, som maatte tilfalde nogen Myndling i de ham anfortroede Amter, og som ei ved Skiftet i løst og fast overgaaer 5 Rd., maae i Tiden til Myndlingen selv, naar han kan ansees, at ville føre sig samme til Nytte, eller og til hans næste Frænde, Værge, eller den, som antager sig sammes Opdragelse, imod behørig Affald og Qvittering udbetales, for at komme Myndlingen til Hjelp til fornøden Klæder og Underholdning; og maae samme Arv derefter af Oberformynder-Rul- Ten udslettes, uden at Oberformynderen eller Øvrig= Heden derfor i nogen Maade skal staae til Ansvar. Rescr. (i) Formodentlig over Friderichsstads, og Smaalenenes Ainter. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Bergen), '15 April. ang. Klokker Toldens Svarelse i Sogndals, Vigs- og Legangers Præstegjelde. Rescr. (til Greven af Vedel-Jarlsberg, og 18 April. Notits til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- Stift), ang. at De, som reise over Angers-Kle ven med 2 vorne Personer i en Cariol, eller og ikkun een Person, men med Koffert eller anden Tyngde bag paa, skal tage 2 Heste, og de, som reise med Firehjuls- Vogne, og derudi er meere end 2 vorne Personer samt Koffert paa, skal tage 4 Heste, men aleene 2 Personer med eller uden Koffert ikkun 2 Heste; samt at Bønderne af Sande- og Bothne-Sogne maae nyde Betaling for 1 Miil &c. (k). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands- 22 April. Stift), ang. bestandige Kæmneres Antagelse i Kjøbstæderne med Løn. Gr. Kongen er bleven refereret, at, som det efter Lovens 3die Bogs ste Cap. 1ste Art. tifkommer Magistraten i Kjobftæderne aarlig at udnævne af Borgerskabet een Byens Kams ner, eller fleere, om behoves, og kæmneriet saaledes er en personel Forretning, som efter Touren aarlig gaaer om imellem Borgerne, indtræffer det ofte, at de, som saaledes staae for Touren, hverken ere beqvemme eller vederheftige, hvorved Magistreten sættes i Forlegenhed, og Kjebstæderne kan lide Tab, naar Kammerne ikke forstaae at iagttage Byens Tary eller aflægge Regnskab. Thi er, for saadan Mangel at af bjelpe, funden for godt: Udi Sjellands-Stifts Kjøbstæder, hvor Fornødenhed det udkræver, og saadant med Borgerskabets Sam tyffe fan see, maae af vedkommende Magistrat eller Byefoged med Stiftamtmandens Approbation antages og beskikkes 'en bestandig Ræmner, som dertil eragtes duelig, og med behørig Instrux forsynes, samt fan (k) See Rescr. af 4 Junii 1783 og Forordn. 20 Aug. 1784. 22 April. fan stille Caution for hvad ham anbetroes, hvorimod han maae nyde en taalelig Løn af Syens Caffa fra 10 til 50 Rdlr. aarlig i det hoieste, efter Kjøbstædernes Størrelse og Kæmneriets Besværlighed, samt efter Magistratens eller Borgerskabets Stjonnende, og Stiftamt mandens derpaa meddeelende Approbation; og, skulde det indtræffe, at Stiftamtmanden, efter Omstændighe derne, maatte finde bestandige Kamnere et eller andet Sted fornødne, men at Borgerskabet derudi ikke vilde samtykke, haver han derom til Kongen at indkomme med nærmere Forestilling. 22 April, 22 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand), ang. at Veier- og Maaler Tjenesten i Christjansand maae tillægges Magistraten sammesteds, som bestaaer af en Præsident og to virkelige Raadmænd, hvorimod de have at lade Embedet ved en eedsvoren Fuldmægtig paa deres eget Ansvar forestaae, &c. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aalborg-Stift, ang. at de udi Schagen og Hjøring beskikkede Chirurgi maae nyde hver udi aarlig Len 150 Rd. Gr. Kongen er bleven refereret, at af de i Folge Befalingen under 30te Decbr. 1773 for Vensyffel, samt Diter. og Befter Han-Herreder oprettede Chirurgicater skal det ene i Hjoring formedelst Dodskald siden den 11te Aug. 1775 have været vacant, formodentlig formedelst den dertil lagde ringe Len af 90 Rd. at Districtet heilig trænger til en duelig Chirurgus; eg at der imidlertid i Vacancen er oplagt, og i Behold 269 Rdlr. '90 Still. Enhver af bemeldte 2de Chirurgi maae af fore skrevne Overskud faae deres Løn forbedret til 150 Rd. aarlig, og følgelig maae den i Schagen nu værende Chi rurgud til de 90 Rd., han nu har, nyde 60 Rd. aarlig Tillæg; ligesom og under denne Dags Dato er En beskikket til at være Chirurgus i Hjøring, og det dertil lagde, eller herefter læggende District med 150 Rp. aar- lig lig Løn, der alt qvartaliter paa Amtstuen i Aalborg, 22 April. saaledes, som forhen, skal hver af dem udbetales, og saaledes vedvare, indtil den forehavende nye Indretning med Chirurgicaters Oprettelse i Stiftet kommer i Stand, som ventes inden foie Tiid at skee (1). Rescr. (til Landmilitie-Sessionerne i Danmark), 29 April, ang. Officerernes Befordring til og fra Crerceer -Pladsene ved de Nationale. Gr. Da Benderne udi Hee, Noe og Rindum-Sogne udi Lundenes Amt have andraget, at dem i Marene 1775 og 1776 er bleven paalagt at befordre Officererne af det Slesvige Infanterie-Regiment til og fra Samlings-Stedet, og Kongen, iBetragtning af, at nogle af Officererne, der maatte være aldrende og svage af Legems Kræfter, ei vel kunde udholde, at gaae en lang Bei til og fra Ererceer-Pladsen, har funden for godt at forunde nogen ettelse i Henseende til. Befordrin gen: saa, paa det at alle egenvillige Forklaringer og Paastand fra Officerernes Side og deraf flydende Besværinger for Alinuen i dette Tilfælde kunne forebygges, og Sagen tillige cen gang for alle kan vorde afgjort, bevilges: At samtlige Regimenter, som have deres Exers ceer Pladse i Provindserne, maae herefter nyde fri Befordring til og fra samme, dog ei videre eller an derledes, end saaledes som følger: 1) At de Officerer, som ligge i den Bye, paa hvis Marker Ererceer-Plads sen falder, ei maae tilstaaes nogen Vogn til og fra samme, naar Ererceer-Pladsen ikke ligger over en Fjerdingvei fra Byen; men derimod, at de Officerer, som ligge i andre Byer, om endog disse ikkun ligge en Fjerdingvei eller mindre fra Exerceer-Pladsen, maae tilstaaes saadan Befordring. 2) Befordringen selv skal indrettes saaledes, at hver Stabs-Officeer frem og tilbage, til og frá Ererceer-Pladsen, eller fra og til hans Cantonerings Qvarteer, faaer en Bonde Vogn for sig, og af de øvrige Officerer 3 en Bonde-Vogn tilsammen; og, skulde der i en Bye ligge over een eller to Officerer, (1) See Rescr. 17 Jan. 1781. maas 29 April. maae dem alligevel en Vogn til og fra Ererceer-Pladsen 6 Maii. 9 Maii. tilstaaes. 3) Vognene skal tilsiges til en vis Tiid Morgen og Aften at møde, men maae hver gang ei opholdes over en halv Time, og, naar den halve Time er forbi, maae det tillades dem at kjøre bort, og Kjør selen ansees som fuldført; dog gjelder dette ikke, med mindre Vognene hver gang have mødt til den bestemte Tiid i Qvarteret om morgenen, og paa Exerceer-Pladfen om Aftenen. Og 4) at Officererne med de samme Vogne, og med det samme, som de selv kjøre ud, mane udføre til Exerceer-Pladserne, hvad Mad og Drikke Vare, de for den Dag agte sammesteds at bruge, uden at nogen særskilt Vogn eller Kjørsel af forbemeldte Vogn dertil maae fordres eller tilstaaes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen)," ang. at de hos Almuen for Vei-Arbeidets For semmelse allerede forbrudte og ei betalte Boder ved Militair Execution skal inddrives; og haver Vei-Commis sionen for Bergens-Stift for den følgende Tiid derom at indkomme med nærmere Forslag. V. G. R. o. Gen. Zoldk. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. hvilke Bare mage indføres fra anden Haand. Gr. De Handlende i Provincernes Kjøbstæder have søgt em Tilladelse af labe fra anden Haand indfore adskillige Sorter Ware til deres Handel og Brug. De Handlende i enhver Kjebsiæd kunne faae fig sammen, og ved den islandske, Fin markte og Færeike Handels samt Fiskefangsts Magazin, hvor ikke sælges smaa Qvantiteter bestille i heele Partier, hvilke de siden selv kunne dele mellem fig, og hvorpaa man ikke paa tvivler, de jo kunne vinte at faae fornoden Credit. De Bare, som enten ved den Kongelige Directions Magazin for bemeldte Handel (efter indsluttede Priis- Courant), eller hos dem, som i Kjøbenhavn dermed handle en detail, fan faaes, ligesom og de Vare, som her Her i Landet forfærdiges, og hvis Indførsel fra fremmede Steder saaledes ikke behøves, saasom Stivelse, Pudder, Perlegryn, Karter, m. v., item de Vare, som hertil bringes med egne Skibe fra første Haand, saasom Peber, der kan kjobes paa det Asiatiske Compagnies Auc tioner i Kjøbenhavn, eller hos Kjøbmændene der en detail, fan ingenlunde tillades at indføres fra Anden Haand, men derimod kan de handlende i Kjøbstæderne vente fra Kammeret indtil videre at faae Tilladelse at forskrive, og, imod Toldrettighedernes Erlæggelse tilligemed Parts Forhvielse Told, indføre de Vare, som hverken nu for Tiiden ere, eller. Herefter maatte være at bekomme enten ved Handels-Magazinet, eller hos Kjøbmændene der i Staden, naar de derom hver gang i Forveien indgivederes Ansøgninger, og deri anføre Barenes Sortementer og Qvantiteter (m). 9 Maii. Circul., ang. Skipperes Sundheds-Atte: 12 Mail. ster (n). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 13 Maii. det maae være Hans Kongelige Heiheds Kronprindsens Regiment uformeent, selv at besørge Munderings Skoe for Mandskabet i National Districtet forfærdigede ved deres egne Folk, saqlange Skoemager: Lauget i Kjøbenhavn ikke vil eller kan levere ligesaa godt Arbeide for samme Priis som Regimentet selv kan lade det gjøre; dog at derhos noie paasees, at derunder aldeeles ikke arbeides for Andre. Rescr. (til Biskop Hr. Harboe og Stats-Ses 13 Maii. cret. Hoeg-Guldberg), ang. Approbation paa (m) Cfr. Fd. 17 Junii 1779. (n) See Circul. af 16 Hujus. den VI. Deel, 2 Bind. 13 Maii, den foreslagne ny Kirke Psalmebogs Indførsel i de Kongelige Danske Stater, ste Advents-Søndag: 178c i Kjøbenhavns Kirker; 1786 (o) i samtlige Kjøbstæder i begge Riger; og 1791 overalt paa Landet i begge Riger: og at de, naar det lakker imod den Tiid, at Psal mebogen kan ventes at blive færdig til at indføres og bruges, saadant have efterhaanden til Kongen at indberette.

13 Maii, 12 og 16 Maii. 20 Maii, Motits derom til Missions Collegium. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Tolderne i Danmark), ang. at ingen Skipper til Udgaaende maae clareres, forinden hans Sundheds-Attest af Vedkom mende er paategnet, eller han med en ny er forsynet, da ingen Skipper maae komme i Land udi Østersøen, uden at forevise Sundheds-Attest. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trundhjem), aug. Tingtiidens Forandring i Nummedals- og Indersens Fogderier (p). 1) For Indersens Fogderie: Bedstadens Præ A. Vinter Tingene: B. Sommer:Tingenestegjeld F 15 og 16 Martii. 15, 16 og 17 Sept. Snaasens Stods= F F Sparboe = Inderven 18 og 19 dito. 21 og 22 dito. 24 og 25 bito. 19, 20 og 21 dito. 23, 24 og 25 dito. 27, 28 og 29 dito. T 27 og 28 dito. 1, 2 og 3 Octbr. Ytterven 3 30 og 31 dito. 5, 6.0g 7 dito. 2) For (0) Er skeet 3 Aar for, see Rescr. 19 Febr. 1783. (p) See Anordn. 16 Julii 1756. 2) For Nummedals Fogderie: Nærve Præste: A.Sommer Tingene: B. Høfte Tingenegjeld og Bindings -Fjerding 15,16,17,18Jun. 20,21,22,23 Sept. 22,23,24,25dito. 27, 28, 29, 30 dito. Fosnæs Nummedals-Eidet

Overaaldens Præstegjeld 29 og 30 Decbr. 3 og 4 Octbr. 4, 5, 6 og 7 Julii. 10, 11, 12, 13 Decb. 20 Maii, Rescr. (til Biskopen i Bergen), ang. hvorledes 20 Maii. for Fremtiden skal forholdes med adskillige Poster, Cantor Embedet ved den Latinske Skole i Bergen vedkommende. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christiania), 22 Maii. ang. at de endnu værende Land - Kræmmere i Aggershuus-Stift, eller Enker af de forrige, skal inden et Aars Forløb for Magistraten udi, Christiania opgive vederhæftige Mænd der i Byen, der kan indestaae som deres Cautionister, og svare til Byens Skatter i deres Sted; og at de, i Mangel deraf, skal efter saadan Tiids Forløb have deres Handels Rettighed forbrudt. Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i begge Ris ger), ang. at alle Rectores, Conrectores og Hørere, som vare i Tjeneste ved de Latinske Skoler. forend seeneste Skoleforordn. af IIte Maii 1775 udgif (hvorved i dens 87de Art. er bleven befalet, at de to Rd., som for private Dimissioner til Academiet bleve forhen erlagte til Skolens Lærere, skal henlægges til Bibliotheqvers Oprettelse ved Skolerne), fan, saalænge de i saadant Lære: Embede forblive, af Over- Fudet I 2 23 Maii, 23 Maii. ffudet af Skolens Disciplers forladte eller fradøde Op- Tags:Penge, og, i Mangel deraf, af Skolens Penge godtgjøres saameget, som de formedelst denne Foran dring have tabt. 23 Maii, 23 Maii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over Viborg-Stift), ang. Marked og Froehandel i Snapstinget udi Viborg. Gr. Byefogden i Viborg har forespurgt: 1) Hvad Tiid. Markedet der i Byen, som tilforn har været holdet den 26de April og varet i 14ten Dage, nu herefter, da Viborg-Omflagstermin ved Fd. af 21 de Jan, a. c. er forandret at be gynde den 4de Junii, og endes den 20de næst efter, skal ber ramines? og 2) om de Freehandlende, som tilforn, nogle Dage for Snapstinget den 26de April begyndte, og siden i samme drev Handel med deres Free, ikke ligefuldt herefter ved den sædvanlige Tiid maae drive samme Handel? Rector og Professores ved Kjøbenhavns Universitet er nu tilskreven at besørge i Almanakkerne den Forandring i sin Tiid gjort, at Markedet vorder ansat til den 4de Junii; og angaaende Froehandelen, da formener man, at samme af sig selv herefter aldeeles vil bortfalde, siden det vilde være disse Handlende til liden Nytte at reise herefter til Viborg med Free paa en Tiid, naar ingen Snapsting er, og tillige stride imod Fd. af 13de Febr. 1775, om det skulde være de 2 Froehandlere i Odense, som de eeneste, der i nogle ar skal have væ ret i Snapstinget tilladt at reise omkring i Jydland med Frøe uden til de ordentlige Markeds-Tiider, ei at tale om, at det synes at være stridigt imod Kjøbstædernes Privilegier, og ufornødent, siden der efter Beretning skal være Froehandlere i Aalborg, Aarhuus, Viborg og fleere Stæder &c. Gen. Ld. Dec. og Commerce Collegii Prom. (Kgl. Resol. (til Stiftbefalingsmændene i begge Riger at bes 18 Maii.) kjendt kjendtgjøre de Handlende), ang. Tilladelse at indkjøbe 23 Maii. og bruge fremmede bygte Skibe. §. I. Saalænge det Danske Flag er saa begjerligt, som i nærværende Tiid, maae det indtil videre staae Enhver frit for at indkjøbe fremmede bygte Skibe; dog at Kjøbet til Collegium indberettes, paa det at Anstalt igjennem Generaltoldkammeret hver gang kan foies ved det Toldsted, hvor Skibet først indløber, til de paabudne Skibs-Certificaters Udstadelse, Skibets Maaling og Toldens Oppeborsel. Af ethvert saadant for første S. 2 yang indført Skib, forinden Certificaterne meddeles, betales af hver Commerce Left efter Skibets virkelige Maal 5 Rd. udi Told, til Erstatning for Foldens Be løb af de Reqvisiter, som udfordres til en Commerce- Læst, naar Skibet bygges indenrigs (9). De saaledes engang fortoldede Skibe (naar Conjuncturerne igjen forandre sig, og Indkjøbet af fleere forbydes) maae fremdeeles efter de engang erholdte Certificater ansees som indenrigs bygte Skibe, og bestandig bruges i al Slags Fart, den undtagen, som indenrigs bygte Defensions: Stibe, i Følge Forordningen om Skibsbyggeriet, aleene forbeholdes. §. 3. Rentek. Circul. (til Stiftbefalingsmændene), ang. at 23 Maif. Magistraterne og Byefogderne ikke maae tage Betaling för de anordnede Sundheds Attesters Meddeling (r). V. G. R. o. Gen. Toldt. Prom. (til samtlige 26 Maii. Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge), ang. (Kgl. Cabi nets-Befal. at den Accise, som af andre, end de, med Ost 27 April, og Vestindiefarere indførende Caffebønner forhen haver været paabuden, men ved Plac. af 27 de April 1778 nu 3 er (a) Jgjentaget ved L 10 Jan. 1780, men Afgivten op hævet ved Pl. 15 Jan. 1781. (r) See Reset. 21. Julii 1779. og Resolut. 18 Maii.) 26 Maii. er ophævet, skal paa de Steder, hvor Accisen til Byernes Bedste er henlagt, efter en billig Bestemmelse godtgjøres. 27 Maii, 30 Maii, 3 Junii. Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. at der, til at bestride Omkostningerne paa Latte Renovations: Lossepladsen, inaae, foruden de 3000 Rd., som fra Sve-Eraten betales for den forrige Plads, tages 5000 Nd. af Overskuddet fra de Fattiges Grundskat (s). B. G. R. o. Gen. Toldf. Circ. (til samtlige Toldere i Danmark og Norge (med Placaten af 27de April 1778 om Afgivt af Caffebønner), ang. bag udi Regnskabet at forfatte en Forklaring over de fra fremmede Steder efter Numere og Da tum medførende Caffebønner, samt deraf at oppebære og til Indtægt beregne Tolden og Consumtionen hver for sig udi sin Rubriqve, hvis Belob dog tilligemed de andre Kongelige Oppeborseler maanedlig til Det Kongel. Skatkammer indsendes og betales, paa det deraf fan sees, hvormeget Told og Consumtions Afgivten af Caffebanner aarlig har beløbet sig til: hvad Qvantitet Caffebønner fra Kjobenhavn og andre indenrigske Stæder til Toldstedet frit er bleven indbragt, det bliver ogsaa i en Rubrique for sig selv at anføre til fornøden Efterret ning (r). Rescr. (til Biskop Hr. Hee i Aarhuus), ang. at han, ligesom hans Formand, over de Konges og Kirke Tiender samt andre slige Indkomster, som ham pro officio ere tillagte, og uden Bortfæstning ikke fan føres til Nytte, maae, uden Indsigelse og Paastand af Nogen enten Proprietaire eller Auctions-Forval: (s) See Rescr. 8 Detbr. 1777. (t) See berbos Circul. af 13 Junii 1778- ter, 3 Junii, ter, disponere i Henseende til deres Bortfæstning i hans Embeds-Tiid, og, naar han skulde finde det fornodent og tjenligt, maae han selv lade holde Auction derover. Rescr. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads-Ret), 10 Junii. ang. Refusion af dens Sportel Caffe aarlig til General Auditeurerne, Auditeurerne i Kjøbenhavn, og den yngste Professor Philosophiæ, for den ved Hof- og Stads- Rettens Etablering havte Afgang; saa og at Professorerne og deres Stervboer betale ikkun halv Auctions-Salarium.

Gr. Ved Placaten af denne Dags Dato er gjort nogen Forandring udi Fd. af 15de Junii 1771, for faavidt den Militaire criminelle Jurisdiction i Kjøbenhavn betræffer, men at det i øvrigt ved forberørte Forordning skal have fit Forbli vende, følgelig og, at Stifterne efter de Militaires fremdee les al vedblive at forrettes af Hof- og Stads-Retten; hvorimod det er billigt, at Justitsbetjentene ved Militair-Etaten nyde nogen Erstatning for hvad de formedelft denne Indret ning maatte komme til at tabe udi deres hidindtil havte lovlige Sportler og Indkomster. §. I. §. 3. Nu værende General Auditeur ved Land:Etaten i Danmark maae for hans Betjenings-Tiid tillægges 200 Rd. aarlig, og hans Estermænd i Embedet 100 Rdlr. aarligen, der alt skal udredes af Hof: og Stads-Rettens Sportel-Cassa. Nu værende og efterkommende Gene: §. 2. ral: Auditeurer ved Søe: Etaten maae ligeledes af samme Cassa tillægges aarligen 100 Rdlr. Auditenrerne ved de Regimenter, som ligge i Guarnison i Kjøbenhavn, maae, saalænge de der forblive, Enhver for sig, og Estermænd af bemeldte Hof: og Stads-Rets- Casse nyde 40 Rd. aarlig. - Og som Kongen dernæst af en fra Rector og Professores ved Kjøbenhavns Universitet indkommen Ansøgning er bleven refereret, at det 4 forben 10 junii, forhen har tilhørt den yngste Professor Philosophie, som tillige er Secretaire i Consistorio, at forrette Skifterne og Auctionerne, som forefaldt ved Universitetet, og derfor aleene at oppebære Stifte, Skriver og Auctions- Salarium, saa at disse Sportler endog ere ved Professorernes Indkomsters Deeling beregnede Secretairen i Confiftorio til en vis Indkomst, samt at det, imedens Unis versitetet havde sin egen Skifte - Forvalter og Auctions- Directeur, skal fra Begyndelsen af, at Auctioner i Kjøbenhavn bleve indforte, have været Brug, at Profes forerne og deres Stervboer kuns have betalt halv Auctions Salarium eller 2 Procento af déres Bøger eller andre Løsøre og Meubler, som de have ladet stille til Auction: faa bevilges yeermeere: At den yngste Professor Philosophie, som er Secretair i Consistorio, bestandig maae nyde 200 Rd. aarlig i Refusion for de Sportler, han haver ved denne Forandring tabt, og at samme 200 Rd. made ham af Hof- og Stads-Rettens Sportel-Casse, som den Casse, hvori disse Sportler nu indgaae, udbetales; og endelig maae Professorerne. ved Kjøbenhavns Universitet og deres Stervboer fremdeeles være befriede for at betale meere, end halv Auctions Salarium eller 2 Procento af de Bøger, saint Meubler og Losore, som de her lade stille til Auction. §. 4. §. 5. 10 Junii. 10 Junii. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), hvorved communiceres forestaaende Rescr., saavidt Confiftorii Secretaire og Professorerne angaaer.] Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Lollands Stift), ang. at de 2 Horeres ved den Latine Skole i Nachschov Deputat Korn, i alt 92 Tor., halv Rug og halv Byg, maae herefter af Skolens Rector imodtages og besørges tilligemed Skolens Øvrige øvrige Korn bortsolgt enten efter Capituls-Taxten eller 10 Junii. de høieste Priiser i Landet, som Skolen under Eet beregnes til Indtægt; og at derimod til Hørerne made be tales i fast Løn aarlig til den Øverste 120 Rd., og til den Anden 100 Rd. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 10 Junii, Viborg-Stift), ang. at Foraars Landemodet for Viborg-Stift maae, for Snapstingets Skyld, herefter holdes næste Onsdag efter St. Hansdag; dog skal Provsterne fremdeeles til den hidtil sædvanlige Tiid, nemlig 1ste Onsdag efter Midfaste, indlevere deres Herreds Expenser og Collecter. - Rescr. (til Overhof Retten og Stiftbefalingsm. 12 Junii. i Norge), ang. at, naar Politiemesterne udi Norge maatte blive indstævnte til at forsvare deres Behandlinger, maae dem, forundes saavel Beneficium Paupertatis som fri procurator for Over-Hofretten; men, naar derimod de selv maatte paaanke nogen Polie tie-Nettes Dom, skal samme ansees som deres egen par ticulaire Sag. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Zoldere i Danmark og Norge (u), ang. at Af givten af Caffebønner, og Mulcter derved, er overdraget det Vestindiske Handels-Selskab, m. v. om Opsigt med deres Indsnigelse, og Mule ternes Anførsel. Ved den det Kongel. Danske Vestindiske Handels: Selskab under 11 Maii sidstleden allernaadigst meddeelte Octroi er bemeldte Handels-Selskab fra 1ste Julii overe draget Beløbet af Told: og Consumtions Afgivterne, 9:5 (u) For Danmark d. 13, men Norge d. 20, faa 13 og 20 Junii, 13 og saaledes som samme ved Plac. af 27de April sidstleden 20 Junii. ere fastsatte, af alle de Caffebønner, som udi Rigerne Danmark og Norge, saavelsom i Hertugdommene Sles vig og Holsteen, samt Herskabet Pinneberg og Grevskabet Rangau vorde indførte og fortoldede, saavelsom og de af opdagende Toldsviig med disse. Vare, i Følge Told Rullens 19de Cap. faldende Mulcter (x), samt tillige at befale Told Inspecteurerne, Toldere og øvrige Toldbetjente ved Toldstederne i de Kongel. Niger og Lande, at have noie Tilsyn med, at ingen Told Contravention paa nogen Maade skeer, men at Caffe, som indføres af andre Negotierende eller Skippere, ved Toldstederne rigtig vorder angivet og fortoldet, og med de, som herimod maatte handle, at forfares efter Told-Forordninge. Hvilket i Continuation af Or dren under zote Maii, i Anledning af Placaten, dat. 27de April sidstleden, herved til Efterretning og tillige til den Ende tilmeldes, paa det at bag i Told:Bogen, hvor Tolden og Consumtionen af Caffebønner til Indtægt beregnes, om de i Defraudations:Tilfælde erlæge gende Mulcter, hvis Beløb tilligemed Told og Con fumtions-Intraderne til Det Kongelige Skatkammer indsendes og betales, skeer behørig Anførsel i en aparte Rubriqve. 17 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. at i Kjøbstæderne paa Gader og Byernes Marker maae ingen lose Sviin gaae eller være, under Confiscation til de Fattige, og desuden 2 Rdlrs Mulct (siden den forehavende Tobaks-Plantning derved lider, og det desuden seer i en Bye ilde ud). (y) Circul. (x) Forandret ved Circul. af 2 Sept. og Jnftr. 16 Decbr. 1778. (y) Dette er forandret ved Plac. af 18 Novbr. 1778. Circul. om Caffebønner (z). 20 Jun. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Ribe-Stift, 26 Junii. samt Amtmanden over Lundenes- og Bøvling- Amter), ang. at alle de Kjøbere paa een og den samme Auction, som udeblive med Betaling, maae, saavidt de høre under een og den samme Jurisdiction, ved een Stævning indkaldés, og Sagen derefter ved Retten paadommes. (Bevilget i Anledning af Ansøgning fra nogle Proprietairer, som androge, at en Dommer paa. stod ved forefaldende Leiligheder, at alle saadanne Kjobende fulde hver især sages og tiltales ved diverse Stævninger og Gogsmaale, hvilket vilde foraarfage, at Processens Omkost ning ofte vilde overstige de paafteævnte Summer.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskoperne i 27 Junii. begge Niger, Sjelland undtagen), ang. ved Correspondence med Stiftsprovst Mossin i Bergen (som i Aaret 1762 blev forundt Bevilgning paa at anlægge et Bogtrykkerie sammesteds, paa Vilkaar, efter eget Tilbud, af ham at leveres et Eremplar af alle hauts Skrivter til alle Hospitaler og Fattighuuse i Hans Majestæts Riger og Lande), meddele Ham Underretning om, hvor mange Exemplarer af hans Skrivter, der for det dem anfortroede Stift behøves, naar hvert sospi tal og fattighuus skal have Eet, og ellers afgjøre med ham, hvorledes de forlangende Exemplarer kan blive dem tilstillede. Dito Prom. (til Amtmanden over Dueholm &c. 27 Junii. Amter), ang. hvorvidt en fri Karl af Bondestanden, som haver Pas, maae fæste en Bondegaard, eller som Selveier kjøbe og beboe samme, uden at have været Soldat. (Paa Forespørgsel.) Naar en Eier af et samlet Gods haver givet en af Godsets Mandskab Friheds: Pas, og derved fritaget (z) See Circul. 13 Hujus. ham 27 Juni, ham for den Pligt, ham for samme Gods ved Landinilitie Forordningen er paalagt, seer man ikke,, at en saa dan Karl kan negtes Gaardfæste, hvor han samme paa et andet Gods fan faae; men paa der samme Gods, hvortil han forhen hørte, bør det ikke tilstaaes, da Fore ordn. ellers ved pro forma Friheds-Breve eller anden Afhandling imellem Proprietairerne og Mandskabet kunde illuderes: og, til at tiltræde en Selveier-Gaard enten efter Kjøb eller rv, vides ikke noget Forbud til at være imod, om og Kjøberen eller Arvingen ei har været Sole dat, naar aleene den virkelige Tiltrædelse og Beboelse bevises paa den Maade, Forordn. af 30te Jan. 1777 dens 6te §. foreskriver (a). 27 Junii, 11 Julii, og I Aug. 27 Junii. I Julii, 2. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige Toldere i Danmark og Norge (b), ang. at et Toldstempel er afsendt, hvoraf Tolderen i Følge Forordn. af 23 de Martii 1778 betjener sig til at stemple de fra Toldstedet udførende Tobakker, da til de indførende Tobakkers Stempling kan bruges det sædvanlige Toldsegl; ellers kan han af det førstnævnte Stempel tillige betjene sig ved andre udførsels:Vare, for saavidt sam me bør stemples. Circul, ang. de Ramsgater Havne- og Fyhr- Penge (c). Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at der af samtlige Degnekald i Holboe- Herred maae svares en aarlig Ente Pension saaledes: Af Grædstæd-Degnekald 10 Rd., Sseborg 7 Rd., Esbunderup 8 Rd., Veibye 11 Rd., Ramløse 10 Rd., Blid (a) Jojentaget udi Anordn. af 11 Aug. 1779, 9. 4. (b) De Danske d. 27 Junii og 1 Aug., de Norske d. 11 Julii. (c) See Circul, af 4 Julii. Blidstrup 3 Rd., og Helsinge 12 Rd. Dog skal de 1 Julii, Degne, som i bemeldte Kald maatte findes allerede at have forpligtet sig til, eller lovet at svare noget Vist til deres Formænds Enker, uvegerlig vedblive at betale det samme. Og stal Pensionen svares i 4 Terminer, nemlig ved Paaske, Pintse-, Mikkelsdag: og Jule-Ti der, saaledes, at, naar Betalingen ikke til saadan Tiid erlægges, skal Enken have første Prioritet i Degnes traven eller Degne Kornet; og, maar der maatte være fleere end een Enke i et Kald, skal den Sidstblivende bie, og ei nyde nogen Pension, førend den Første ved Døden er afgangen. Rescr. (til Samme), ang. Enke-Pension af = Julii. Degnekaldene i Vester Flakkeberg-Herred: af Ørslev 8 Rd., Tjerebye 7 Rd., Maglebye 6 Rd., Eggitsløfmagle 9. Rd., Hove 8 Rd., Skjørpinge 7 Rd., Sorbyemagle 4 Rd., Gimlinge 5 Rd., Hyllested 9 Rd., Haarlev 7 Rd., og Aggersoe 6 Rd. (d). V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 27 Janii Toldere i Danmark og Norge (e), ang. de saa 084 Julii, kaldte Ramsgater Havne og Fyhr-Penge. (At lade saadant for de Soefarende ved skrivtlige Plas cater, som paa de sædvanlige Steder opslaaes, bea fjendtgjøre.) Ved Skrivelse af 12te Junii sidstleden haver det Kongelige General-Land-Deconomie- og Commerce-Collegium indberettet følgende: 1) Ingen Kongelig Danse Undersaat kan tvinges til at betale de saa kaldte Ramsgater Havne og Fyhr-Penge, naar han eedelig bekræfter, at han ikke har passeret inden for, men uden (d) I øvrigt som Næstforestaaende. for (e) De Danske den 27 Junii og 4 Julii, de Norske den 4 Julii. 27 Junii for Goodvind-Sands. 2) Skulde bemeldte Havne- og 4 Julii. og Fyhr: Penge for Tilbagereisen vorde affordret paa Grund, at Skipperen ikke kunde cedelig bekræfte, at han ei skulde passere inden for Goodvins: Sands, da maae disse Penge uden Begring deponeres; men, saasnart Skipperen derefter til Engelland igjen maatte ankomme, paa hvilket Sted det ender, saa haver han for Stedets Øvrighed at aflægge fin eedelige Forklaring, at han paa sin Tilbagereise haver passeret uden for, og ikke inden for Goodvins Sands, og saadan Forklaring til Consul Ancher i London at oversende, hvorefter de deponerede Penge vorde igjen udbetalte. 3) Skulde no gen Skipper imod Formodning vorde tilføiet en eller ane den Uleilighed i Henseende til bemeldte Ramsgater Hav nes og Fyhr-Penge, da haver han snarest mueligt derom at tilstille Consul Ancher i London paalidelig Efterretning. 4 Julii. 60g7 Julii, 15 Aug. 9 Julii. Sammes Circul. (til Tolderne i Fyen, Lolland, Falster og Jydland), ang. Advarsel om den nøiagtigste Efterlevelse af Circul., dat. 14de Martit sidstleden, og svrige imod Qvægfygens Udbredelse føiede Foranstalt ninger, siden den igjen har yttret sig paa Erve. Dito Circul. (til samtlige Toldere i Danmark, Bornholm undtagen, og søndenfjelds i Norge, Christiania undtagen (f), ang. at af de Told-Intrader, som med de ridende Poster indsendes i Bancoseble til Skattam meret, spares ikkun halv Porto, hvorover hvert Qvartal, ligesom for de med de agende Poster indsendende Venge skeer, Regninger til Skatkammeret til Godtgjø relse indleveres. Kongelig Resolution, hvorved Scheen bevils ges Oplag paa Fransk Brændeviin i 6 Aar (g). Circus (f) De Danske den 6 og 7 Julii, de Norske den 15 Aug. Ophævet ved Circul. af 10 Julii 1784. (g) Af Lübeckers Udtog III. Side 366. Circulaire, om Toldstempler (h). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Lollands-Stift), ang. at det residerende Capellanie ved Landet og Ryde-Kald i Lolland maae herefter aldeeles nedlægges, hvorimod der stedse skal være 2 Degne i Kaldet, een for Landet, og een for Ryde-Sogn, paa det at Skoleholdet ved dem tilbørlig kan beopagtes. 11 Julii. 15 Julii, Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at 15 Julii. Doubletterne af Universitetets Natural-Samling maae overlades til Universitetet i Riel. Rescr. (til Conference-Raad Holm med Fleere), 22 Julii, ang. at den af dem gjorte Forestilling til den Bo taniske Haves Indretning paa Charlottenborg, i Alt er approberet. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus 22 Julii. Stift), ang. Politie-Fuldmægtigens og 2 Be tjentes Antagelse, Len af Politiemesteren, og Afskedigelse, samt Rettens Holdelse om Ons dagen, i Christiania. Gr. Ved den Anledning, at Politiemesteren i Christiania ved Doden er afgangen, har Stiftbefalingsm. forestillet, at, i Folge politie Anordningen, skal politiemesteren selv an tage en politie Fuldmægtig og de fornødne Betjente, hvilke ingen anden Belonning nyde, end den Andeel af Boderne, som dem er tillagt, hvorover de ofte have seet meere paa Byt tet end Nytten af Indretningen; paa det derfore alt det kunde betages, som kan give Anledning til Misbrug, og Politiet sættes paa en ordentlig Fod, haver Stiftbefalingsm. fores fladet, at af Embedets Indkomster maatte udredes 280 Rd., nemlig til politiesFuldmægtigen i aarlig Løn 120 Rd., og til hver af de 2 Betjente 80 Rd., hvilke Betjente af polis tie Retten efter nærmere Overlæg med Politiemester, inaatte antages, saa og efter Omstændighederne uden videre Lov og Dom afskediges; hvorimod de Boder, som falde i Retten, fulde henlægges til Byens Vaisenhuus eller Fattig Cassen, for at opføde fattige Born, med videre; derhos han end vi dere bar indstilt, om politie:Retten, i Stedet for om Tors (h) See Circul. af 27 Junii. dagen, 22 Julii. bagen, da han som Præses i Retten ikke vel kan komme der, fordi Posten kommer paa den Dag, maae holdes om Onsa dagen. 29 Julii. 29 Julii, I Henseende til Politie Fuldmægtigen og de 2 Betjentes Antagelse, og Lønninger, samt Politie- Rettens forflyttelse til om Onsdagen, skal for Fremtiden forholdes efter foranførte Forslag; men i Henseende til Bøderne med det videre skal det forblive herefter som tilforn. Rescr. (til Pleie Directionen, og Notits til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at de Borgerlige Medlemmer i Sogne Commissionerne skulle efter Forordn. 16de Nov. 1771 §. 10 nyde Frihed for Byens og borgerlige Bestillinger (i). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Nodemesterne at fritages for Vold-Vagter. Gr. Samtlige Rodemestere i Kjobenhavn have andraget, at, jont det, saalænge Folk kan mindes, ikke nogen Tiid har været Stit, at Rodemesterne bar været paglagt, enten i egne personer at gjøre Vold Vagter, eller derfor at betale Wenge, fda ere dog nogle af dem blevne tilsagde at giore des lige Bagter; men, da det er bekjendt, at de, som Rodemestere, ere i daglige og idelige Forretninger med at indcaffere Stadens Skatter, samt at tiffige Vedkommende til Extraflattens Betaling, med andet meere dem paaliggende Arbeide for Staden, hvilket stedse giver dem fuldkommen nok at form rette, saa have de derhos begiert, at de maatte være forskaanede for, i egne Personer at gjore Bold-Bagter, eller derfor at betale penge til Capitainen, da de fremdeeles, som hidtil, ere villige til at betale Matte og Brandvagts.Venge til Capitainerne og af Erklæring erfares, at Supplicanterne altiid tilforn have været befriede baade for at gjore Vold-Bagter, og at betale derfor, ligesom og at de nu have mange fleere Skatter at indfræve end tilforn, saa de daglig ere i Arbeide, og desuden have mange andre Stadens publiqve Forretninger at besorge. Foranførte Nodemesternes Ansøgning bevilges. Cons (i) See Rescr. 4 April 1781 og §. 3. af. 17 Martii 1784Confirmation paa en for Stromsoe-Byes 29 Julii. Kirke under 14de Octbr. 1777 oprettet Fundats. Cireul. ang. Told-Stempler (k). I Aug, Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aalborg-Stift, 7 Aug. og til Kjøbenhavns Universitet), ang. at Pindse Markedet i Aalborg mane herefter aarlig begynde den 25 de Maii, og holdes i 8 Dage; og, om samme Das tum enten maatte indfalde paa en Pindse-Loverdag eller Pindse-Helligdag, da skal Markedet i Almanakken fastsættes til næste Dag efter Pindse-Helligdage. Canc. Prom. (til Biskopen over Ribe-Stift), 8 Aug. ang. at, saalænge den ordinerede Degn paa Øen Rom bliver ved at boe paa et Sted under Haderslevhuus -Amts Jurisdiction, eller under det Slesvigske, fan Herreds Provsten for Loe Herred ikke paastaae at forrette Skifte efter ham. Rentef. Prom. (til Amtsforvalterne i Dans 8 Aug. mark), ang. at ved Regnskaberne aarlig vil fremlægges Specificationer over erholdte Bevilgninger til Bondergaardes Nedlæggelse, med Forklaring og Attestation. Gr. Siden Begyndelsen af Aaret 1772 cre adskillige Jordegods -Eiere og Beneficiarii ved erhvervede Kongelige Bevilg Ringer blevne tilladt at foretage en og anden til visse Byers og Steders Opkomst tjenlig eraatet Forandring, med Bons dergaardes Nedlæggelse og Hartkorns Indtagelse under andre Gaarde, imod det ved Forordn. af 6te Juni 1769 feete almindelige Forbud, dog aleene paa visse ved Bevilgningerne bestemte Vilkaar, hvoriblandt især har været den Forpligtelse, imod hver nedlæggende Gaard at opbygge et eller to use til bestandig Beboelse for Huusmænds Familier. I Hens feende til disse Forandringer er det fornedent, at Kammeret forvisses om, at de Vilkaar, som forpligte Vedkommende til (k) See Circul. af 27 Junii. VI. Deel. 2 Bind, At 8 Aug. at opbygge og med Beboere for bestandig at forsyne visse Huuse med eller uden Jords Tillæggelse, ei afcene opfyldes ved Forandringens Foretagelse, men og for Eftertiiden be standig efterleves. 8 Aug. 12 Aug. 12 Aug. Thi vil ved Amtstuernes Contributions Regnstaber herefter aarlig fremlægges en Specification over alle de Bevilgninger, som nogen under Amtstuen sor terende Jordegods:Eier eller Beneficiarius er bleven forundt indtil det Nars Udgang, hvorfor Regnskabet aflægges, med forklaring ved hver Bevilgning om de derved stipulerede Vilkaar, og Amtmandens paategnede Atrest, om og hvorvidt samme af Vedkommende endnu efterleves. Til den Ende sendes Amtsforvalteren herved en Specification over de til Dato udfærdigede Bevilgninger, faavidt N. Amter vedkommer, ligesom ham og for følgende Tiid, saa ofte Nogen under bemeldte Amter Henhørende vorder forundt lige Bevilgning, Ef terretning derom fra Kammeret skal vorde meddeelt. Sammes Prom. (til Amtmændene i Danmark), ang. med den behøvende Paategning, efter foregaaende Undersøgning, at forsyne de af vedkommende Amtsforvaltere til deres Attestation insinuerende ovenbenævnte Specificationer. Rescr. (til Stiftbefal. i Sjelland, og til Kjøbenhavns Universitet), ang at der i Hillerød maae fremdeeles, næste Torsdag efter Paaske, holdes et Bram-Marked. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergens- Stift), ang. Gadernes og de almindelige Pladsers Reenholdelse, samt øde Grundes Indhegning i Bergen. Gr. Han har forestillet, at, endskjønt det ved Bergens- Byes Privilegier af 29de April 1702, under Straf af Hals. jerfiet for Tieneren og 4 Rdlrs Boder for Husbonden, er forbuden at benlægge Ureenlighed paa Byens Almindinger, Gader Gader og Stræder, og uagtet at Indvaanerne ved adskillige Politie-Placater derimod ere advarede, befindes det dog, at Almindingerne og de offentlige pladser ere opfyldte med Tom mer og deslige, samt at ureenlighed henlægges paa Gaderne. 12 Aug. §. I. §. 3. Hvo som af egen Drivt, og uden dertil at have sin Husbondes Befaling, bærer, kjører eller kafter nogen Ureenlighed paa Byens Almindinger, Gader, Smuger, Stræder, Engen eller andre offentlige Pladfer, skal rste Gang bode 32 Skill., 2den Gang 64 Still., og 3die Gang 1 Rd., eller i Mangel af Bodernes Betaling afsone samme med Fængsel paa Vand og Brød efter Forordn. af 6te Decbr. 1743. Hvilken S. 2. Husbonde eller Madmoder, som enten befaler eller tillader sine Tyende at henlægge eller henfore Ureenlighed paa andre end de dertil udsecte Steder, bøde i ste Gang r Rd., 2den Gang 2 Rd., og 3die Gang 4 Rd., og i Mangel af Bodernes Betaling afsone samme, med Fængsel paa Vand og Brød efter Forordn. af 6te Dec. 1743- Som saadan Ureenlighed i Almindelighed om Aftenen, Natten eller i Dagbrækningen henlægges paa de forbudne Steder, saa skal saavel de Omkringboende som Vægterne, Borger Runden og Andre dermed have den noieste Indseende; og til desmeere Opmuntring sal den, som anmelder saadant for Politiemesteren, og tillige beviislig angiver, hvem Ureenligheden haver henkastet, nyde af Byens Cassa 32 Skill., som den Skyldige igjen bør udrede, foruden den her foran fastsatte Mulct, og Politiet foranstalte det Henlagte børt ført paa den Skyldiges Bekostning. Kjørerne, som henføre Ureenligheden paa andre end de dertil bestemte Steder, straffes med den Spanske Rappe eller anden corporlig Straf. Paa det Ingen sig med uvidenhed skal kunde undskylde, skal Magistraten efter Overlæg med Politiemesteren og de deputerede Borgere, samt med Stiftamtmandens Approbation, for hvert District bestem= K2 §. 4. S. 5° 12 Aug, bestemme visse Steder eller Rister, hvor Ureenligheden skal henkastes; og, naar de ere opfyldte, skal det derfra, for saavidt Mudderprammene dertil kan bruges, paa Uddybnings Cassens Bekostning borttages, eller i manglende Fald ved Kjørerne. paa Byens Bekostning bortføres eller henbringes til saadanne Steder, hvorfra det med Mudder-Prammene kan afhentes; ligeledes sal den Ureenlighed, der nu paa de forbudne Steder er heulagt, af Ramneren paa Byens Bekostning foranstaltes udført ved Kjørerne, som, for hvert Læs de bortføre, bor, i Folge Byens Privilegier, lade dem noie med den Taxt, Magistraten, politiemesteren og de deputerede Borgere derom med Stiftamtmandens Ap- §. 6. probation anordner. Alle og Enhver, som, nu eie øde Grunde i Bergen, skal besørge samme inden 3 Maaneder indhegnede; og, saafremt nogen fri Odelsgrund maatte befindes efter 6 Maaneders Forløb endnu at være uindhegnet, bør den være Byen hjemfalden, §. 7. som da besørger Indhegningen. De af Indvaa §. 8. §. 9. nerne, som hidindtil have udført deres Gjødsel paa og ved de offentlige Steder og Veie i og uden for Byen, skal strax bortføre samme, og sig fra saadant for Fremtiiden afholde under Mulct fra 1 til 10 Rdlr., og Gjødselen desuden paa deres Bekostning udføres. Almindin gerne, Engen og Torvene bør efter Byens Privile gier af Dragere, Flytningsmænd og andre Arbeidsfolk hver Loverdag-Formiddag feies og holdes reene, hvilke derfor skal nyde hver 2 Skilling ugentlig af Byens Cassa, og det Sammenfeiede samme Dag ved dertil beskikkede Kjørere bortføres imod Betaling efter Taxten for hvert Læs. Dersom Feierne eller Rjørerne findes forsømmelige, og ei indfinde sig til den bestemte Tiid, med Politiet og Vagtmesteren skal have noie Indseende, straffes de med at bære den Spanske Rappe hvor omkring omkring paa de offentlige Pladser. Paa Almindingen 12 Aug. og andre offentlige pladser maae herefter ikke hensæt §. 10. tes eller henlægges Baade, Tommer-Last, Muur: eg Tagsteen med andet deslige under Straf af 64 Sfill. første Gang, 2 Rd. anden Gang, og, om det steer oftere, da det Henlagte være Byen hjemfalden, imod at Angiveren, være sig Politiet eller Andre, deraf nyder - Part. Dog, ifald nogen ved de offentlige Pladse boende i Bygnings: Tilfælde ikke haver andet Sted at henlægge fine fornødne Materialier, maae det i saa Maade dem tillades, naar de det forud for Stiftamtmans den melder, og erholder hans Tilladelse, for at forevise Politiemester. De ved denne Anordning bestemte S. II. Bøder og Mulcter henfalde til lige Deeling imellem Byen, de almindelige Fattige og Angiveren, om han endog er Politiebetjent. - Med alt ovenanforte S. 12. stal Politiemesteren i Bergen have den nøieste Indseende, ligesom og alle Forbrydelser imod denne Anordning, som ved en trykt Placat af Stiftamtmanden skal bekjendtgjøres, af Politiekammer-Retten paa den meest summariske Maade skal behandles og paadømmes, saint, efterat samme af Stiftamtmanden er paategnet, uden Ophold ereqveres; og, skulde Nogen med Politiekam mer Rettens Dom finde sig misfornøiet, bør det ins den 3 Solemærker fra Dommens Affigelse for Stifts amtmanden andrages, som skal have Magt til, ved fin paategnede Resolution enten at stadfæste eller formilde Dommen, hvorved det da uden videre Appel skal have sit Forblivende, samt uopholdelig ereqveres. Circul. ang. Porto af Told-Intrader (1). Rescr. (til Amtmanden over Dronningborg og Silkeborg &c. Amter, samt til Kjøbenhavns Uni- R 3 (1) See Circul. af 6 og 7 Julii. versi 15 Aug. 19 Aug. 19 Aug. versitet), ang. at der ved Knudstrup i Aarhuus Stift aarlig maae holdes 2 Markeder, for at kunne afsætte Bondens Kram, nemlig det Forste den 12te og 13 de Junii, og det Andet den rate og 13 de Octbr. 26 Aug. 26 Aug. 28 og Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Guldsmedene maae forfærdige Guld Arbeide af ringere Gehalt, end forhen anordnet var (m). Gr. Agent Henriqves har andraget, at han bos Guldsmedene lader forfærdiae adskilligt Arbeide af Daafer, Stotte= Enappe, Ringe, og andre Galanterie-Bare, men at Debiten derpaa er saa liden, siden Guldsmedene ikke kan gjøre deres Arbeide faa godt og for den Priis fom de udenlandske, formedelft den store Forfiel der er imellem det inden og udenlandske Gulds Schalt. Bevilgn. for Eieren af Gredstedbroe til Broe- Penges Oppebærelse, imod Broens og Vasens Vedligeholdelse. 2. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 29 Aug. Stiftbefalingsmænd og Toldere i Danmark, saa (Kgl. Resol. 20 Aug) og Magistraten i Kjebenhavn), ang. at fremmede grove Pak Lærreder maae fremdeeles tillades at indføres saavel til forblivelse og Forbrug her i Landet, som til udsendelse til Vestindien, imod at af de forstbenævnte, nemlig dem, som her i Landet forblive og forbruges, svares i Told Still. pr. Alen, foruden den sædvanlige Accise Proc. af Vardien, og af de sidstbemeldte, nemlig dem, som til Vestindien udsendes, den ved Forordn. af 7de April f. A. bestemte Afgivt Procento Species ved udførselen her, og 3 Procents Bestindisk ved Indførselen der. Rescr. Men herbos maae (m) Indeholdes i Blac. 2 Sept. 1778. indtil de Ord an svarlig til Gulders Gehalt. secs Prem. 17 April 1779 og Rescr. 7 Sebr. 1781. 11 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne i Danmark, at ogsaa meddeele Amtmændene heraf Gjenpart), ang. at ved Husbond, der skal give Qvindekjønnet Passer, ikkun forstaaes Den, de have tjent.

Gr. Da der skal være forskjellige Meninger, angaaende hvem der egentlig bør forstaaes ved den udi Forordn. af 19de Febr. 1701 benævnte Susbonde, der først skal paategne. Qvindekjønners Skudsmaale, forend de af negen Prast maae pantegnes, saa at nogle forstaae ved Husbonden Amtmanden paa Kongens og Proprietairerne paa andet Gods, Andre derimod mene, at derved forstaaes ikkun den Husbonde, hos hvem vindemenneßßet har tjent, hvorudover Præsterne paa Landet ofte sættes i uvished og Forlegenhed, da de, ved at følge de Forfies Mening, maae frygte for at ansees som de, der bruge en alt for overdreven og utidig Forfigtighed, og derimod, ved at følge de Sidftes, steae Fare for, at blive tiltalte paa deres 30 Rd.; og det ved Rescript af 7de Decbr. 1742 er befalet, at angaaende Qvindekjønnet paa Landet Skal forholdes efter Lovens 3die Bogs 9de rode og 11te Art., men samme er ikke Geiftligheden paa den Tiid communiceret: faa, paa det herudi kan være en almindelig fast Regel for Alle, fastsættes:

I Henseende til de Passer, der skal gives Qvindekjønnet, eller ledige Qvindespersoner, skal ved Hus bond ikke forstaaes andre end den, de have tjent, hvil fen just bør give dem skrivtlig Afskeed.

12 Sept. Circul. ang. Tobak-Udsalg paa Landet (n).

16 Sept. Rescr. (til Biskop Hr. Harboe), ang. at Biskopen over Sjellands-Stift maae herefter kalde Degn til Frideriksberg-Menighed.

16 Sept. V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. Forhandlings-Afgiv: (Kgl.Resol. 3 Sept.) ten af Tobak, som Forhandlere paa Landet udfælge (o). 4

(n) See Circul. af 26 Hujus. (o) J Placaten af 21 Sept. 1778. af 26 Sept. 1778. Gr. - See og Prom. 16 Sept. 18 Sept. 19 Sept. Gr. De Vanskeligheder, fom følge deraf, naar de paa Landet, som erholde Concessioner til Tobakshandel, maaneds lig skal betale den ved Fd. af 23de Martii 1778 paabudne Forhandlings: Afgivt. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. hvorledes i et Degnefalds Vacance skal forhol des med Indkomsterne. Gr. Paa det Vedkommende kan have en almindelig Negel berndi at refte sig efter, da der ere indkomne adskillige Foresporgsefer om, hvad enten de Accidentier, som indkomme ved Degnekald fra en Deans Dødsdag til Succeffors Vocation, skal tilhøre den Afdødes Stervboe, eller og de bør komme Succeffor tilgode. Da der ved, Degnefald intet 7aadens-Alar er, saa fan, faasnart en Dègu er død, hverken hans Enke eller Arvinger have nogen videre Deel i de Indkomster, som efter den Titd af Degnekaldet falder, uden aleene den Godtgjørelse, de efter Nescr. af 21 de Martii 1777 for Degnetraven bør have, men alt det Øvrige er dem aldeeles uvedkommende; og, naar Successor selv paastaaer de Indkomster, som fra Antecessors Dod indtil Successors Kaldsbrevs Datum falder, kan de ikke negtes ham, men derimod skal han da pligtig være at betale den eller dem, som imidlertiid have forrettet Embedet, samt fra Formandens Død erlægge de af Degnekaldets Indkomster gaaende Skatter og Afgivter. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. Forstaaelsen af Fd. 15 de Maii 1761, §. 3. om Jagt paa Fællet (p). Gr. Den foiede Anstalt til en Auctions Berammelse over Jagten i visse Districter i Ribehuus-Amt har givet 2 Proprie tairer Anledning til, til Kammeret at indkomme med en Pro. memoria, hvorefter de formeene fig berettigede til Jagten paa adskillige Steber i de til Bortforpagtning inddeelte Districter, og derfor paastaae, samme der ikke at maatte bortforpagtes. Stift: (p) Man troer at kunne ansee Dette som gjeldende, da Det forklarer en Forordning, endejont Promem. i øvrigt er speciel. - Conf. ellers Reset. 3 Dec. 1772. Stiftbefalingsmanden vilde ved den forestaaende Auc: 19 Sept. tion over Jagten iagttage Fd. af 15 de Maii 1761 dens 3 die Arr., som man holder for saaledes bør forstaaes, at, hvor Hospitals: eller andet publiqve Gods enten er 20 Tdr., eller og udgjør det største Hartkorn i Byen, og ingen anden privilegeret Lods-Eier har lige Hartkorn i samme Bye, der tilkommer Kongen Jagten alcene. Haver og nogen Selveier, uden at tilsammenlægge Fleeres i cen og den samme Bye, største Hartkorn i Byen, og en privilegeret Lods-Eier har mindre, bliver Jagten ogsaa Kongens. Men, hvor derimod en Privilegeret er største Lods-Eier, omendskjønt paa mindre end 20 Tønder, der tilfalder Jagten ham; hvor ellers en Privilegeret har lige Hartkorn enten med publique Gods eller med en uprivilegeret Selv-Eier, der sepa reres Jagten paa en saadan Byes Mark fra Inddelin gen over Sognet, og opbydes for sig selv, paa Vilkaar, at det vil ankomme paa Kongelig nærmere Resolution, hvad enten Jagten maae overlades til udøvelse til den privilegerede Lods-Eier, eller Kongen Selv maatte samme sig forbeholde. V. G. R. v. Gen. Toldf. Circul. (til Tolderne), hvor: 19 Sept. ved igjentages Circul. af 4de Julii 1778, saasom det befrygtes, at de til Afværgelse af vægsygens videre Udbredelse udgivne Anordninger ikke saa nøiagtig, som skee burde, paa Erse og underliggende Der vorde efterkommede.

Rescr. (til samtlige Amtmænd i Danmark), 25 Sept, ang. speciel Afskrivning i Proprietairernes og de Beneficeredes Hoved- eller Casse:, samt Bendernes Qsitterings-Boger, og Begges Fremviisning for Amtmanden. $85 Gr. 25 Sept. Gr. Jordegods-Eiere, eller de, som pro officio med Jorde gods eller Liender ere benaadede, bruge poa visse Steber ikke de ved Stempletpapirs Forordn. af 27de Novbr. 1775 dens 10de Art. for Godserne anordnede Hoved- eller Casa-Boger, saaledes som de burde, da nogle fegne aleene i deres, at Godset haver betalt Skatter og Landgjelde for den forløbne Tüd, uden derhos at have optegner Godsets samtlige Bes boere, hver for sig, ved Navn, og Enhvers Afgivt, Andre have derimod vel anfort Beboerne, men ikkun tegnet for samme en Afskrivning for det beefe Aar med videre; og Kongens Hensigt med forberorte Artikels Bydende har været og er, at en speciel Afskrivning fulde skee i disse Bager overalt, for hvad Benderne Tiid efter anden betalte, saavel paa Stat ter, som paa Landgjelde og anden Afaivt, da der derved, ifald deres egne Ovitterinas Boger fulde forkomme, bleve saa meget meere fikre for Fornærmelse, og for at kræves nof engang, for hvad de allerede forhen kunde have betalt, lige som oa Caffe Bagerne selv bleve derved til desmeere Oplysning for de Jordegods-Eiere, som ved holdende Fogder og Beijente. lade Skatter og Afgivter oppebære, da de paa en let Maade kunde see, hvad der enten var indkommen eller udestod paa Godset. Udi forberørte anordnede Hoved- eller Casse:Boger Skal indføres og holdes en ordentlig og speciel Fortegnelse over alle de Bønder, der henhøre til Godset, med Vedtegning ved hver Bonde især, hvad Skatter, Landgjelde, eller anden Afgivt han aarlig haver at svare, samt en Rubrique til Afskrivning, hvorudi ligesaavel som i Bondens Ovitterings-Bog, strap hver gang noget deraf til Husbonden betales, stal antegnes, om Alt eller Hvormeget for samme Qvartal, Termin eller Har er betalt; til hvilken Ende Bønderne skal advares og tilholdes, altiid at medbringe deres Qvitterings: 23og, for deri at lade sig qvittere for hver liden eller stor Deel af Skatter, Landgjelde eller Afgivter, som de betale: hvilket alt Amtmanden, naar han efter foranforte Forordnings 28de Art. aarlig efterseer disse Proto; cer med fleere Jordegodsernes Documenter, haver at agte paa, bliver efterlevet.. Og maae i øvrigt ingen Jordegods:Kier undslaae sig for, til hvad anden Tiid Amtmanden, i Tilfælde af Klage fra Bonden, det ellers ellers maatte forlange, at forevise ham sin 2fskriv: 25 Sept. nings:, ligesom Bonden sin Qvitterings Bog til Confrontation. Rentek. Prom. (til Amtmændene), ang. at foie den 26 Sept. Anstalt, at i Folge Forordn. af 3die Sept. 1762 ingen Qvæg-Markeder bliver holdt, førend anden Anstalt fvies, saasom vægsygen er i det Slesvigske (q). 12 og 26 Sept. V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd, samt Grever og Friherrer i Danmark og Norge (r), ang. Afgivten af Tobak, som Forhandlere paa Landet udsælge (s), med videre, angaaende Afgivtens Erlæggelse af den allerede udsolgte, og den endnu i Behold havende Tobak. Sammes Circul. (til samtlige Toldere i Dans 26 Sept. mark og Norge), ang. at den det Vestindiske Handels-Selskab forundte Mulet udbetales til Toldbetjentene, som bevirke Confiscationen. Fra Directionen for dette Selskab er meldet, at samme har besluttet, at den Mulet eller Penge-Straf, som bemeldte Kongel. Handels-Selskab, efter Octroiens (1) 15 de §. i Confiscations-Tilfælde er forundt, maae, til en Opmuntring, udbetales til de Kongel. Toldbes tjente, naar de, enten selv eller ved Angiver, bevirke og opdage Confiscationen, men, naar Confiscationen gjøres af Societetets Betjente, uden de Kongel. Betjentes Medvirkning, forholdes dermed efter Octroiens For= Skrivt (u). (9) See Fd. 30 Novbr. 1778, Cap. 1, §. 7. (r) De Norske den 12, og de Danske den 26. (s) Det samme som Prom. af 16 Hujus. (t) 11 Maii 1778. (u) See tillige Infr. 16 Decbr. 1778. Rescr. 30 Sept 30 Sept. 3 Obr. Rescr. (til Pleie-Directionen og Kongens Fo ged i Kjøbenhavn), ang. hvorledes skal forholdes, i Henseende til Execution, naar Nogen af dem, som efter Fd. af 18de Decbr. 1767 blive for be gangne Mord dømte til aarlig Pidskning, men Derfra ved Kongel. Resolution fritagne, ved Do den afgaaer. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens-Stift), ang. at Ingen af Svendborg Kjobstæds Jorder, som ere solgte til og kjøbte af Udenbyes-Folk, siden Fd. af 14de Aug. 1741 udkom, maae, efter dette Aars Forløb, bruges af Andre end Svendborg Byes egne Indvaanere, uanseet de deraf haver betalt og fremdeeles ville betale Matricul-Skat; men de Udenbyes-Eiere skal pligtige være at afstaae og overlade samme til En eller Anden af Kjøbstædernes egne Indvaanere, enten til Eiendom, eller imod saadan aarlig Leie, som for taalelig og billig kunde ansees; og, saafremt de ei indbyrdes kunne foreenes enten om Jordernes Afstaaelse imod en vis Kjøbe: Summa, eller om den aarlige Leie, skal denne Sidste ved kyndige og uvillige Mænd, som kan udnævnes af dem selv, saafremt de derom kan blive eenige, eller inden Tinge, fastsættes efter almindelig Brug og Jordens Beskaffenhed. (For at forekomme den skadelige orden, at adskillige udenbyesboende fal, tvertimod bemeldte Fd., have tilforhandlet fig og bruge Endeel af Byens Jorder, hvorved Borgerne betages en betydelig Deel af des res Næring.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Bergens Stift), ang. at paasee, at Rescript. af 18de Aug. 1775 noie vorder efterlevet, m. v. (Saasom der endnu fra adskillige Steder indkomme Klager, deels fra Præste: Enker, at dem gjøres Banskeligheder i at tiltræde det dem efter Loven tillagte Enke Sade, og deels fra fra Leilændinge, at de maae fravige saadanne af dem bygflede Gaarde, hvorved de sættes i yderste Forlegenhed.) 3 Obr. Dito Prom. (til Stiftbefalingsm. og Bisko: 3 Obr. perne i de øvrige 3 Stifter i Norge), ang. at paasee Rescr. af 7de Junii 1776 noie efterlevet (x). Gen. Ed. Decon. og Commerce Collegii Prom. 3 Obr. (til Generaltoldkammeret, Kjøbenhavns Magi- (Kgl. Resol. 17 Sept.) strat, samt Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. Frihed for Afgivt af strandede og reparerede Baade og smaa Fartsier (y). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Hof og Stads: 10 Octbr. Net), ang. hvilke Politie Sager der paakjen des af den Militaire Ret, med videre. Gr. Hofs og Stads Retten har i Anledning af Plac., dat. zode Junii fidfleden, forespurgt sig, saavel om de Crimi nelle Sager, der allerede, førend bemeldte Anordning udgif, stode der ved Retten under Behandling, skal af samme paadommes, eller tilsendes vedkommende Regimenter og Divisioner til Paadømmelse, som og hvorvidt de Ord Polities Sager skal forstaaes, med videre. Hvad de ved Hof- og Stads-Retten allerede anhæn giggjorte criminelles Sager angaaer, da vil samme der ved Retten forblive og paakjendes; og hvad Politie- Sager angaaer, da vil de Sager, hvor Militaires flage over hinanden for Fornærmelse enten i Ord eller Gierning, paafjendes af vedkommende Militaire-Ret, men de derimod, hvor militaires klage over Civi les, og hvor Reconvention kan have Sted, vil blive at paakjende for Hof: og Stads-Retten. Canc. Prom. (til Kjebenhavns Universitet), 13 Obr. ang. Examen Artium. (x) Grunden som i Næstforrige. (y) Indeholdes i Plac. 5 Octbr. 1778.- 17 og Circul. 31 Octbr. 1778, Placaten Circul, 21 April 1781. Canc. (Cabinets- Ordre 7 Oabr See Prom. 15 Jan. og 13 Octbr. §. I. §. 2. §. 3. 15 Obr. Cancelliet har meget rettelig advaret om de til denne Examen sig anmeldende Candidater, at Professorerne ikke for Examen maae antage dem paa deres Collegier, eller præparere dem paa nogen Maade til bemeldte Examen. De examinerede Professorer paalægges, vel at vogte sig for at dispensere i Skole-forordnins gen, men at den paa det nøieste iverksættes. Der fan være Skoler og Candidater, som vise en besynderlig Fliid, og in Latinis, Græcis, vel Ebraicis profitere meere end det egentlig Fastsatte: Dette udkræves nu som det Fornødne og aleene Virkende til Characterens Best stemmelse; men ogsaa maae de Unge ei hindres at profitere endnu meere i Sprogene, og, naar de gjøre priselig Rede derfor, da at berømmes offentligen, thi ellers opmuntres Ungdommen ikke; men derefter bliver dog Characteren ikke at fastsætte, hvilket aleene steer efter det, som i Skole-Forordningen er fastsat. Kongelig Resolution, ang. Godtgjørelsen eller Toldfriheden af det Salt, som fra Oplagene i Danmark, Norge og Holsteen til fremmede Steder udføres (z). (For desmeere at befordre Rigtigheden dermed.) Saadan Godtgjørelse eller Toldfrihed tilstaaes ikke, forend Attefter tilbagebringes fra de Steder, hvorhen Varene til udførsel ere angivne, at de ter virkelis gen ere ankomne og udlossede; disse Attester skal være udstædte af de Kongel. Consuler, paa de Steder, hvor disse ere, hvor ingen er, af Stedets Zotarius. Men, kunne saadanne Atrester ikke haves, da skal, inden Godtgjørelse

(z) Af Schous lidtog VII, 79. Denne Resol. er fra Gene raltoldkammeret bekjendtgjort Zolderne i Friderichsbald, Friderichsstad, Christiania, Drammen, Langesund, Arendal, Christiansand, Bergen og Trundhjem, under 31 Detbr. gjørelse skeer, Afsenderen eedeligen forsikkre, at Va: 15 Octbr. rene ere udsendte og hvorhen de ere bestemte, og Skipperen ligeledes ved Tilbagekomsten eedelig forklare, at de til det bestemte Sted ere ankomne og der udlossede; men, Fulde udførselen skee ved en fremmed Skipper, som ikke ventes der til Stedet tilbage, da at denne ved Udgaaende eedelig forsikkrer, at han agter at udføre dem til udenrigske Steder, og at de ikke ved noget indenrigs Sted skal vorde lossede. Gen. Ld. Decon. og Commerce-Collegii Prom. 17 Obr. (til Stiftbefal. i Norge), ang. Befrielse for Afgivt af strandede Baade zc. (a). Sammes Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat samt Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. at Enhver Dansk Undersaat maae bruge fine Skibe til Farten paa St. Thomas (b). 17 Obr. (Kgl. Resol. 15 Octbr.) Rentek. Prom. (til samtlige Amtmænd, Gres 20 Octbr. ver og Friherrer i Danmark), ang. Fortegnelse over alt Hartkornet aarlig at indsendes, til Matriculers Berigtigelse. Gr. Den i Kong Christian den Femtes Liid forfattede, og ved Renteko mmerets Bandmaalings-Archiv bavende Lands maalings V.Tatricul befindes, formedelst de i samme, Tiid efter ander., deels ved Reduceringer, deels ved Reebninger, Magefifter, Omdelinger og i andre Maader feete Foran dringer, nu ikke længere at have den fornødne Efterrettelig Bed, farledes, at man af samme kunde see, hvormeget Hart- Forn der: til hver Hoved og andre Gaarde, Bye, Sted og Matric uls-Nummer henligger og bruges. I adskillige Henseende e vil det være nodvendigt, at man om alt dette forsynes raed paalidelige Efterretninger, for derefter i Matricu Lerne til sammes Berigtigelse det Fornødne at antegne, hvilket vel meest fikter var at erholde ved en almindelig Ope maaling (a) Som Prom. af 3 Octbr. for Danmark.. (b) Plac. af 21 Octbr. 1778.- For Danmark fee Prom. af 24 Ejusdem. Ellers er det igjentaget i adikillige Fd., seenest i Fd. 4. Novbr. 1782, S. 2. 20 Octbr. maaling og en ny Matricul. Men, for at forekomme de 23 Obr. 24 O&br. deraf for vedkommende Jordbrugere flydende Byrder, ønskede man, i Stedet derfor, at kunne fra samtlige Jordegods- Eiere i Danmark erholde de i foranforte Hensigt erfordrende rigtige og paalidelige Efterretninger. Amtmanden anmodes derfor, for alt det Hartkorn af Ager og Eng samt Skov, som henhører under N. Amtstue, saavel ucontribuerende som contribuerende, ved Amtsforvalteren at lade indhente fra samtlige vedkom mende Proprietairer, Beneficiarii og andre Jordseiere, saavel for samlede som Stroe Godser, og Kjøbstæder, fuldstændige Specificationer over alt dem tilhørende Hartkorn, saaledes som samme til indeværende Aars Udgang befindes, i hvilke Specificationer hver Gaards Matriculs: Numer maae anføres, med Forklaring hvorledes samme bruges, enten nogle Numere sammenlagte, hvert Numer for sig, eller et og andet Numer deelt og adskilt. Og maatte bemeldte Proprietairer og Jordegods-kiere derhos betydes, at de herefter ligeledes til 1779 Aars Udgang, og siden aarlig, til Amtstuen haver at indberette de hvert Kar i berørte Spe cificationer foregaaende Forandringer ved Delinger eller andre Tilfælde. Og, naar da disse Efterretninger ved Amtstuen ere indkomne, vil man samme saavel for i Aar, som siden for de følgende Aaringer, til Kammeret fors vente indsendt. Circulation, ang. Afgivt af strandede Fartøier (c). Gen. Ld. Decon. og Commerce: Collegii Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. Skibe til Farten paa St. Thomas (d).. 2. G. (c) See Circul. 24 og 31 Optbr. (d) Ligesom Prom. af 17 Hujus. B. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige 23, 24 09 Zoldere i Danmark og Norge (e), ang. Fritagelse 31 Octbr. for Afgivt af strandede Baade c. (f). Ang. Oplag af Salt (g). 31 Obr. Rescr. (til General-Wei Commissionen i Dan- 2 Novbr. mark), ang. hvad der skal iagttages og følges ved nye Veies Anlæg, og de allerede Indrettedes Vedligeholdelse (h). Denne bestandig vedvarende Commission skal have Bestyrelse over det ganske Vei-Vasen i Danmark: samts lige Kongelige Vei: Betjente sulle staae under denne Commission aleene, og for Resten vedblive med samme Løn og Indkomst som Enhver iblandt dem nu er forundt: det til Veienes Istandsættelse og Vedligeholdelse bestemte aarlige Fond sal iligemaade vedvare, og hvert Aar af Kongens aimindelige Caffe til den under Com missionens Opsyn staaende Vei-Casse udbetales. Ved nye Veies Anlæg og Vedligeholdelsen af de allerede Ind rettede skulle iagttages følgende almindelige Regler og Grundsætninger: Landeveiene, hvorunder dog for det §. 1. første ikkun skulle forstaaes den fra Kjobenhavn gjennem Sjelland og Fyen til Affens, ligeledes de fra Kjobenhavn til Kjøge og til Helsingøer, fulle, saameget som mueligt, anlægges i lige Linier, undtagen, hvor mødende Hindringer af Moradser, som behøve at opfyldes, Bjerge, som skulle gjennemskjeres, eller andre deslige Vans (e) De Danske b. 23 og 31, de Morike d. 24 Octbr. (f) Af samme Indhold som Prom. af 3 Hujus. (g) See Resol. af 15 Octbr. i Noten. (h) See Rescr. af 9 Decbr. 1778. Nærmere anordnet og bestemt ved Rescr. af 1ste Maii 1779. VI. Deel, 2 Bind. L §. 2. 2 Novbr. Vanskeligheder maatte finde alt for meget at forøge Bekostningerne. De saa kaldte Chausees anlægges ikkun paa de Steder, hvor de findes uundgængelig nødvendige, da Veiene forresten overalt fyldes og forhøies aleene med Gruus Imidlertid skal dog 2 Prover §. 3. §. 4. §. 5. gjøres, den ene med Chausee, og den anden med Broelægning, efter den ved Forordn. af 20 Aug. 1777' dens 2den Art. anordnede Maade, for at erfare, hvilken af disse 2 maatte være den mindst bekostelige og meest varagtige. Maade. Og vælges denne siden paa de Steder, hvor een af Deelene, enten Cheusee eller Steenbroe, er at ansee som uundgængelig fornøden. Be nævnte Landeveie anlægges i Breeden 20 Allen, og overlades det til Commissionen selv, efter nærmere Overlæg at bestemme saavel hvor stor en Deel af denne Breede bør anvendes til den egentlige Kjøre eller Steen= Vei, og hvormeget til Jord-Veiene paa begge Sider af denne, som og hvad Dybde og Breede Grøvterne efter Omstændighederne bør gives pad ethvert Sted, uden at Veienes foran bestemte Breede af 20 Alen derved noget fragaaer. De Broer, som paa disse Veie blive at anlægge, opføres alle af Steen, og gives 12 Alens Breede. Og, hvor Soer og Bæmninger forekomme, opsættes i Stedet for Træe-Siekteværker et Pa rapet af tor Rampesteens-muur, men, hvor de hertil fornødne Steen ikke maatte være at bekomme, der plantes Træer, saafremt Omstændighederne tillade det. Af Vei-Cassen blive at bestride Bekostningerne paa Materialier og Arbeids:Løn til disse Steen-Risters og Broers Opførelse, saavelsom i Fremtiiden deres Vedligeholdelse; Dag-Løn for de militaire Arbei dere, som behøves til hjelp ved Steenenes Lægning, Træers Bortrydning og Veienes Planering; saadanne Redskabers Anskaffelse, med hvilke Bonden i Almin- delighed §. 6. delighed ikke er forfunet, saasom Hjulbører, Steensla: 2 Novbr. gere, Koefodder og deslige; saa og Bekostningerne paa nye milepæle, som paa Landeveiene skulle udsattes. Derimod skulle ethvert Amts samtlige Bønder, i Forhold af deres contribuerende Hartkorn, komme til hjelp med at levere og tilkjøre den fornødne Gruus, Steen og Jord til Veien, de til Broerne fornødne Rampe- Steene, hvilke de uden Betaling skulle tilveiebringe, saa og med at indgrovte Veien og afgive de behøvende Haandlangere til Broelægningen og Planeringen. Over de saaledes af ethvert Amt til Vei-Arbeidet afgivende Arbeidere og Vogne haver enhver vedkommende Amtmand at forfatte en rigtig Repartition, der indsendes til Commissionens Approbation og Efterretning. I svrigt vælges til Steen- og Gruus-Kjørselen den beqvem meste Aars-Tiid for Bonden: ligesom ellers til Opsigt med Arbeidet paa ethvert Sted udsendes de fornødne Vei:Betjente. I det Tilfælde, naar de behøvende §. 7. Steene samt Sand og Gruus ikke maatte være at erholde pag de Beboeres egen Grund, som visse Vei-Parter til Istandsættelse ere tildeelte, der bliver det efter hidtil ergangne Anordninger fremdeeles tilladt, at tage samme efter foregaaende Udviisning, paa de Steder, hvor samme nærmest og beqvemmest kan bekommes (i). Den Skade og Afgang, som Undersaatternes Grunde S. 8. og Eiendomme saaledes enten ved de nye Veie selv, eller i Anledning af deres Anlæg, saasom ved Jord- og Gruus Gravning til samme, maatte tilføies, og ikke af de igjen udlæggende gamle Veie kunde tilfulde erstattes, vil Kongen lade dem, i Overeensstemmelse med Reso lutionen af 2den Jan. 1771, efter foregaaende Undersogning og Rentekammerets Forestilling i ethvert enkelt - L 2 Til (1) Cfr. Skriv. 12 Maii 1764 og Rescr. 13 Sept. 1775. §. 9. §. 10. - 2 Novbr. Tilfælde af Sin Casse godtgjøre, saa at denne Udgive Bliver Wei-Cassen uvedkommende. Saasnart en Lan devei er bleven færdig, foranstalter Commissionen, at den vorder uddeelt til ethvert Amt, hvorefter Amtss Betjentene tilmaale og ved Pæle og Mærker inddeele den til ethvert Herred, Sogn, Bye og Gaard for sig, som derefter uden Betaling haver at vedligeholde enhver fit Stykke deraf. Og gjøres i denne Henseende Begyndelse med de allerede anlagte nye Veie til Fredensborg og Roeskilde. Hvorimod Rentekammeret, naar den nærværende forpagtning af Bom Afgivterne ved disse Veie ophører, haver at gjøre allerunderdanigst Forestilling, angaaende Bøndernes Fritagelse for at erlægge Bom-Penge, naar de passere bemeldte Veie. Ligesaa skal og, til disse Veies destobedre Conservation, paa hver Miil af samme opbygges et lidet Huus, som med nogle Skjepper Land forsynes, og derefter overla des til Beboelse for en Huusmand, som stedse skal føre Tilsyn med Veien, deraf om For og Efter-Navet aflede Vandet, samt med Jord og Gruus igjen opfylde de opkjørte Hjul-Spor og guller, saaledes at den stedse holdes jevn og i tilbørlig Stand. Det forommeldte Vei-Arbeide bliver vel, paa det samme desto hastigere kan vorde fuldført, at foretage paa een gang i fleere Amter tillige; dog skal Commissionen forud gjøre sin Plan og Overslag paa hver 3 a 4 Mile af Gangen, og aller underdanigst forestille Kongen samme, førend Arbeidet paa ethvert Sted begyndes. Ligesom foranførte Puncter fornemmelig angaae de egentlige Landeveie, saa skal derimod ligeledes de mindre Veie fra een Kjøbstæd til en anden uden for hine Landeveie, under Commissio nens Opsigt og Bestyrelse, besørges istandsatte paa tjenligst og mindst bekostelig Maade. Disse Veie gives den Breede, som forhen ved ergangne Rescripter er bleven §. II. §. 12. 17 bestemt, bestemt, nemlig 12 a 14 Alen foruden Grøvterne paa 2 Novbr. begge Sider, med mindre Omstændighederne paa et eller andet Sted derudi maatte udkræve nogen Forandring, hvorom Kongen i saa Fald forud gjøres Forestilling. Og forrette Bønderne paa ethvert Sted, til disse Veies Anlæg og Vedligeholdelse, efter Repartition det samme Arbeide, Leverancer og Kjørseler, med videre, som forhen er fastsat. I øvrigt bliver den fornødne Opsigt med forbemeldte Foranstaltnings Iverksættelse og Veienes stedfevarende omhyggelige Vedligeholdelse under General Vei-Commissionens Bestyrelse at overdrage til ethvert Steds Amtmand, tilligemed 2 erfarne Mend i Amtet, og en i Bei-Væsenet kyndig Ingenieur, som tillige forretter Nivelleringen, og forestaaer Arbeidet. Foranførte Regler fulle antages og følges ved der Com missionens Bestyrelse anbetroede Vei-Arbeide her i Ria get &c. Og endelig haver Commissionen i sin Tiid at forelægge Kongen til nærmere Resolution et Udkast til en almindelig Anordning, hvorved Uordener til Veie nes Mishandling og Beskadigelse kunne vorde fores byggede, samt Straf fastsat for Vedkommendes For sømmelse af det dem til Veienes Istandsættelse og Veda ligeholdelse vorder anbefalet at forrette med videre. Rescr. (til Over-Hofretten i Norge), ang., at den 4 Novbr. 10de Post i Over Hofrettens Instrux derhen maae limiteres: at, uagtet Retten, af Mangel paa Sager, et kan holdes, skal den dog aleene ansees som udsat, og ikke som aldeeles ophørt, forinden de rette Ferier be gynder, paa det de imidlertiid indstævnte Deliqvents Sager (k) fan foretages og paakjendes, hvortil Justi tiarius efter Overlæg med Vice Præsidenten, naar endeel Sager ere forhaanden, haver at lade Assessorerne tile 23 (k) Bortfalder maaskee ved Rescr. af 30 April 1783, cf. Rescr. ro April 1784. 4 Novbr. tilsige for at sidde i Retten. 4 Novbr. §. I. §. 2.1 (Saasom denne har indbe rettet, at efter al Anseende kunde de for Over-Hofretten indftævnte og bevilgede Sager ikke vedvare længere end til nu af vigte October Maaneds udgang, eller heift til Begyndelsen af indeværende Maaned, da der, saalænge Mogen kan min des, ei skal have været faa faa Sager, fom i Aar, og at der altsaa vil blive en no Tiid af 3 Maaneder, i hvilken in gen Sager fan foretages for Over-Hofretten, saa at Deline quenter imidlertid maae henfidde til Byrde for Publico.) Rescr. (til Den Vestindiske Regjering), ang. adskillige Poster til Justitiens Befordring og Processernes Forkortelse m. v. om Stervboe- Midlers Indcassering, og Vares Udsalg af Skippere i Vestindien. Til Justitiens bedre Befordring paa St. Croir, St. Thomas og St. Jan udi Amerika anordnes og befales følgende: Som det undertiiden, udi den paa bemeldte Eilande ved Fd. af 3rte Martii 1755 dens 1ste §. an ordnede Forligelses:Commission skal hænde, at den Part, som stævner, møder, og betaler derfor 3 k., men Contraparten ikke, og Forligelses-Commiffarierne dog ikke desmindre udstäde Beviis til, enhver Sag, som i de ordinaire Retter ved Stævnemaalenes Incamination fremlægges, nemlig: "at Parterne vare ikke at forlige," da dog Contraparten ikke er mødt, og der altsaa ikke har været forsøgt paa at forlige dem: faa seal for Eftertiiden Hermed saaledes forholdes: at, naar Contraparten, efter given Varsel, ikke møder, skal forligelses-Commissarierne meddeele saadan Beviis: "Contraparten mødte ikke, altsaa kunde ingen Forliig proponeres." Efter hvilken Attest den Part, som ikke vilde mode for Forligelses-Commissionen, i hvor klar hans Sag end maatte være, og hvad enten han vinder eller taber samme, altid skal tilfindes at betale Omkostninger, og desuden en Mulet af 10 Rdlr., til lige Deeling imellem den Lutherske Birke og de fattige. - Da Det det er befunden, at det medfører adskillige Uleiligheder, 4 Novbr. at den paa hver af disse Der, i Folge forberørte Forordnings 2den §., anordnede Gjelds: Commission kjender og dømmer uden Appel i alle Slags Gjelds-Sager og Fordringer, saa maae herefter udi bemeldte Com missioner ingen Sager foretages uden reene Gjelds= Sager, dog at Fordringen, som søges, ikke overgaaer 25 Ndlrs Værd; hvilke Sager til næste Rettes-Dag, efterat de til Doms ere optagne, skal paakjendes; men, saafremt den tabende part ei er fornoiet med Dom men, da skal han det strax for Retten tilkjendegive, og inden 3 Solemærker andrage det for General: Gouverneuren og Regjeringen, som skal have Magt til, ved Paategning og Resolution, den ergangne Dom enten at stadfæste, forandre eller tilsidesætte, hvorved det da uden videre Appel skal have sit Forblivende; og maae derefter, saafremt den Skyldige ikke inden 15 Dage retter for sig, stee Execution. Som og den Mis brug skal have indsneget sig, at der, tvertimod Eeds Bydende, tages hoiere Skriver-Salarium i bemeldte Gjelds-Commission, end samme tillader, saa fastsæt tes hermed, at for en Act fra Gjelds-Commissionen, naar den er under 3 Ark, skal i alt betales 4 M.; men naar den er over 3 Ark, i hvor mange Ark den end beløber sig til, dog ikkuns i alt 1 Rd., og ikke videre. §. 3. For at forkorte Processerne paa de Americanske S. 4. Eilande, hvortil den fra Magistraten i Kjøbenhavn under 13 Aug. 1766 i Folge Befaling af 8de Aug. næst forhen udstædte Placat eragtes tildeels at være tjenlig, stal samme Placat gjelde ved Underretterne paa disse Eilande, for saavidt den der kan passe sig; til hvilken Ende deraf herved tilstilles et Eremplar, for deraf, for saavidt som maatte eragtes at kunne tjene ved Retterne der paa Landet, at lade det Fornødne bekjendtgjore. 2 4 Rescr. §. 5. af 4 Novbr. af 8de Maii 1767 (hvorved er anordnet, at de 200. §. 6. Lod Solv, som en Dommer i Følge Lovens 1ste Begs. ste Cap. 8de Art. bør erlægge til næste Hospital, naar han uden lovlig Aarsag optager en Sag til Doms længere end i 6 Uger, skal Dommerne være forbundne strap at betale til General-Gouverneuren, efter hans skrivt lige Ordre og mod hans Qvittering, og at, om Dommeren formener sig derved at være fornærmet, kan han paastaae Frifindelse for Over Retten, eller derom hen vende sig med Ansøgning til det Danske Cancellie) forandres og indskrænkes nu for saavidt, at Geneval-Gou verneurens Resolution til en Dommer om berørte Mulcts Erlæggelse ikke skal kunne paaankes for Over Retten, men den, som sig dermed finder brøstholden, Skal med Ansøgning henvende sig til bemeldte Cancellie. End videre skal Placaten af zote Octbr 1767, angaaende hvorlede med Stervboers Midlers Indcassering skal forholdes, ligeledes tjene til Regel for de Vestindiske Eilande, og der allerunderdanigst efterleves (1). §. 7. Paa det Justits: Betjentene paa bemeldte Eilande, hvorover ere indkomne adskillige Klagemaale, desbedre kan blive tilholdte at efterkomme deres Pligter, bemyndiges General Gouverneuren til, at have Indseende med dem, og holde dem til, vedbørligen at forrette deres Embede, og for den i Lov og Forordninger fastsatte Betaling, saa at Vedkommende, som have med Ret terne at bestille, ikke foraarsages ubillig eller unyttig Titos: eller Penge-Spilde. I vidrig Fald haver han at advare dem, og, naar saadan Advarsel intet nytter, at suspendere dem og lade dem tiltale, da den Betjent, som saaledes er suspenderet, ikke maae anlægge Sag imod General Gouverneuren for det han som vrighed

(1) Gee tillige Rescr. af 19 Octbr. 1770 og Anordn. 17 Nov. 1779, §. 10. righed har forrettet i det Embede, men fan, om han formener sig fornærmet, vende sig til vedkommende Collegium; hvorimod General-Gouverneuren og ikke, uden for saavidt i den 2den Post er anført, maae be fatte sig med de af en Justits-Betjent affagde eller afsigende Domme, Decisioner og Eragtninger, for hvilke han aleene staaer til Ansvar for hans Overdommer. - Som det er bleven Kongen foredraget, hvor ledes de Danske Skippere, som komme til bemeldte Eilande, al paa deres egne saavelsom deres Rederes Vegne føge deres Debitorer ved Gjæste:Ret, ei aleene saa længe de ligge der i Havnene, men endog betjene sig deraf, naar de paa anden eller tredie Reise ville inddrive ældre Fordringer, hvorpaa de ved forrige Reiser have givet Credit; ligeledes, at bemeldte Skippere og skal fælge deres medbringende Vare ikke aleene fra Skibene, saavelsom og i Huyse og Boder, som de i Byen dertil leie eller opslaae, men endog ved deres Folk eller leiede Negere lade Varene bære omkring i Landet til Udsalg, samt tilsidst, forinden de afreise, sætte den overblevne Sest paa offentlig Auction: saa skal, i Henseende til fornævnte Skipperes Handels-Maade, indtil videre saaledes forholdes: a) Maae Skipperne have Tilladelse til at udsælge alle deres eller deres Nederes Vare, af hvad Beskaffenhed de være maatte, udi Byerne i dertil leiede Huuse eller Boder, da de ikke fra Skibene aleene skal kunde sælges, siden deels Barenes Natur og Beskaffenhed ei altiid tillader det, og deels Skibene ikke fan lægge saa neær til Byerne, som det til saadan Salg behøves: b) maae de bortsælge de overblivende Vare, forinden deres Afreise, ved offentlig Auction: c) maae det vel være dem tilladt at sende deres egne eller leiede Folk med alle Slags Provisions: eller Sode-Vare til Udsalg omkring i Landet; men derimod skal det være £ 5 dem 4 Novbr. §. 8. 4 Novbr. dem aldeeles forbudet saaledes at lade udsælge Fabriqve - eller Manufactur-Vare, Allen-Bram, og alle andre ikke til den daglige Consumation behøvende. eller saa kaldte Provisions: og Søde Vare (m). I Henseende til de af Skipperne anlæggende Gjæste-Nets- Sager, da maae det vel være dem tilladt ved Gjæste: Rets Spgsmaal at inddrive deres fordring for Tilgodehavende paa een og den samme Reise, ment for crediterede Vare fra forrige Reiser bør de søge deres Betaling paa sedvanlig Rettergangs Maade; med mins dre begge Parter maatte blive eenige om, endog for saadan Fordring at underkaste sig Gjæste Ret, i hvilket Fald dog ei skal betales høiere Rettens-Gebyhr, end ved de almindelige Netter. Novbr. 18 Novbr. Resol., ang. at Tobaks Fabriqve-Entrepreneurerne og Fabriqveurerne udi Kjøbenhavn maae, i Overeensstemmelse med Toldrullens 15 de Cap. 1ste Art., indtil videre være fritagne for Toldbod-Passeersedle, imod at de af dem udstædende Attester paa de Tobakker, som landverts udføres, vorde ved Udførselen af Port Controleuren stemplede og paateg nede (n). Rescr. (til Administrateuren for det Harboeske Kloster i Kjøbenhavn), ang. at Pensionen for de herefter i det Harboeste, Kloster indkommende Enker, naar de træde til Hæving, skal bestemmes efter de nu gangbare Renter 4 Procento; og at deres medhavende Losore stal, ligesom i Støvringgaards-Jomfruekloster, tilfalde Klosteret, hvad enten de have Børn eller iffe; men i Øvrigt skal det forblive herefter som hidtil. (Saasom den Enke Fruerne tillagde Pension formodes at være bes regnet efter 5 Procento af Capitalen.) (m) Cfr. d. af 4 Dovbr. 1782, 5.5. 3 og 4. (n) Af Schous Fd. VII. 14. Rescr. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. 18 Novbr. aarlig Enke-Pension af Degnefaldene i Ølstykke Herred, Steenlose 12 Rd., Ølstykke 7, Snod strup 4, Slagslunde 12, og Farum 6 Rd. (o). Kongel. Resol., ang. Handelen paa St. Thomas 23 Novbr. og St. Jan (p). Confirmation paa en af Degnene paa Falster 2 Decbr. oprettet Foreening, ang. Pension for deres Enker. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dans 5 Decbr. mark og Magistraten i Kjobenhavn, samt Notits til Generalitetet), ang. at ingen Haandverks- Svend, som lader sig hverve, maae enrolle res, førend Mesteren for Tilgodehavende er tilfredsstillet (q). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Sjelland 9 Decbr. og Fyen, samt Kjebenhavns Magistrat), hvorved fiffes Gjenpart af Rescriptet under 2den Novbr. 1778, angaaende de nye Veie; og befales, at, i Fald der endnu maatte være noget i Særdeeleshed at iagttage, som ved denne Resolution ikke var bestemt, og siden kunde hindre Arbeidets Fortsættelse, da indberette saadant til det danske Cancellie (r). Rescr. (til Over-Brand- og Vand-Commissio: 9 Decbr. nen, samt Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Malt kollernes bedre Indretning i Kjøbenhavn (s). (o) Øvrigt som Rescr. af Julii 1778. (p) See Circul. 20 Febr. 1779. (q) Fuldstændig i placaten af 7 Decbr. 1778. (r) See Rescr. 1 Mati 1779. Rescr. (s) Findes fuldstændig i Plac, af 14 Jan. 1779, forandret ved Rescr. 9 Aug. 1780. 12 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i Dan mark), ang. nærmere Forklaring over Forordn. af 30te Novbr. om Qvægfygen, dens 2det Cap. gde, 9de, 10de Art. (t). Gr. Omendfjont Kongen har ladet sig være angelegent > at fee udfundne og ved Fd. under 3ote Novbr. beftemte almindelige Regler og Forfrivter til Efterlevelse i de fleeste Tils fælde, som, naar Qvægingen her i Riget herefter fulde inds træffe, maatte funde forefalde; faa bar Hans Majestæt dog tillige fundet, at det ikke vel bliver ajorliat forud at fastsætte saadanne Forholds Regler, som i alle enkelte Tilfælde kunde agtes fuldkommelig paffende paa de særdeeles Omstændigheder, derved kunde forefalde. I Betragtning heraf, og i Tilliid til Stiftamts eller Amtmandens Nidkjerhed for Kongens Tjeneste, og til de hans Opsyn undergivne Betjente, saavelsom til Jordegods-Eierne, at hans saavelsom disse vil anvende den yderste Flid paa, at foranstalte og overholde alt det, hvorved et saa beklageligt Onde, som Qvægsygen, i sin første Begyndelse, paa ethvert Sted, hvor den herefter maatte udbryde, kan dæmpes, og Smittens Udbredelse forekommes; anbefales Stiftamt- og Antmanden derfor ikke aleene den omhyggeligste Haandhævelse af de i fors nævnte Forordn. foreskrevne Bestemmelser og Forholds- Regler, men det maae endog derhos være ham tilladt, efter bedste Skjønsomhed og Overlæg med Jordegods- Eierne og andre Vedkommende, for saavidt Kjøbstæderne betræffer, at foreslaae og føie, foruden bemeldte allerede foreskrevne Anstalter, tillige de fleere og yderligere Foranstaltninger, som kunde agtes nyttige eller nødvendige til Diemedets fuldkomneste Opnaaelse; dog at han sam me derefter uopholdelig til Rentekammerets nøiere Overveielse og videre Foranstaltning indberetter; hvilket i alle de Tilfælde, som taale Ophold, først bør skee, førend Forslaget iverksættes. J Særdeleshed overlades saaledes til hans nærmere Overlæg og Erfaring, om ethvert Tilfældes

(1) Nærmere bestemt ved Prom. af 12 Jan. 1779. S. I. fældes særdeeles Omstændigheder, efterskrevne Puncter, 12 Decbr. og hvad i Henseende til samme efter den Anledning, som de derom indkomne Forslage kunde give, beqvemmest kan være at foretage, saasom: 1) vorledes i Anledning af forordningens 2det Cap. 8de Art. bør forhol des, naar Sygdom blandt mennesker, Barsel, Dødsfald, iven indsperret Bondebye eller Gaard forefalder; samt paa hvad Maade de Præsters og Degnes Embeds Forretninger, som boe i den indsperrede Bye, blive at beforge. Endskjønt ved Forordningen i Almindelighed ikke er tilladt, at Udenbyes Folk maae begive dem ind i en indsperret Bye, Gaard eller Mark, saa kunde dog, naar Fornødenhed det.udkræver, følgende Undtagelser, til hvilke den an førte Art. giver Anledning, derfra bevilges, nemlig : Ved indfaldende ulykkelige Ildsvaade, da de fornødne Udenbyes-Folk, til at redde og slukke, maae indlades; naar syge folk sammesteds maatte behøve en Præsts eller Læges Tjeneste, da disse med omskiftede Klæder kan tilstedes Indgang og Bortreise; og naar en Jordemoders Hjelp hos Barselkoner maatte blive forno: den, da ogsaa hende kan tillades-Indgang, og at begive fig igjen fra Stedet, ligeledes med fornødne Forsigtighe ders Jagttagelse: indtræffer derimod i den indsperrede Bye eller Gaard Barnedaab, fan Barnet hjemmedge bes: keer Dødsfald, henføres Liget til Grændserne af Posteringen, hvor Andre uden for det indsperrede Sted modtage det, for at henbringe det til Begravelse paa nærmeste Kirkegaard; dog maae Liget af disse Sidste ikke afhentes, førend i det mindste en Time efterat de andre fra det indsperrede Sted, som have bragt det til Posteringen, ere bortgangne; og bruges saavel til dets Henbringelse af de Indsperrede, som til dets Afhentelse af de udenfor Boende, ei fleere Folk, end Nødvendigheden uund 12 Decbr. uundgengelig udkræver. Naar Sygen indtræffer i en Bye, hvor en Præst eller Degn boer, og Byen indsperres, besørges Disses Embeds-Forretninger uden for Byen frit ved de andre Geistlige i Herredet, ligesom skeer, naar Embederne ere ledige; dog deres Indkomster i saa Maade ubeskaarne. Og tillades det følgelig ligesaalider Præsten og Degnen, som andre i Byen Boende, af hvad Stand de ere, at gaae ud af den indsperrede. Bye. Findes i denne en Kirke, maae den Deel af Me nigheden, som boer uden for Byen, i Indsperrings- Tiiden ikke søge til den, men bor imidlertid efter Stiftamt eller Amtmandens Anviisning holde sig til andre nærmest liggende Kirker. Paa samine Maade vil og være at forholde med udenbyes Skoleborn, at nemlig disse, i Steden for en Skole i den indsperrede Bye, til hvilken de kunde være henlagte, imidlertid bør søge til andre Skoler i Nærheden. Skulde imidlertid formedelst indtreffende særdeeles Omstændigheder en eller anden blandt disse Foranstaltninger paa noget enkelt Sted ikke med Nytte og Beqvemhed kunne iværksættes, eller nogen Forandring af saadanne Aarsager, som ei let lade sig forudsee, derudi agtes uundgængelig fornøden, da haver han saadant ufortovet til Rentekammeret at indberette, tilligemed hvad Anstalter i de Tilfælde, som al deeles intet Ophold have kunnet taale, af han maatte være foiede. Forresten blive de Tilfælde, som ikke her ere nævnte, saafremt noget saadant maatte vise sig, at bestemme saavidt mueligt i Overeensstemmelse med For, ordningens almindelige Esprit, og med de Regler, som i det Foregaaende ere anførte. 2) Hvorledes i §. 2. Anledning af forordningens 2det Cap. 9de Art. det Hoverie, som en indsperret Bondebye kunde tilkomme at forrette, i Indsperrings-Tiiden bedst kan besørges, og en eenlig Gaards Fælleds: Jor ders I første 12 Decbr. Henseende er bleven foreslaaet, at Godsets øvrige Hoverie -Bønder, hvor disses Antal dertil fandtes tilstrække ligt, og Omstændighederne ellers tillod det, var at paas, lægge, foruden deres eget, tillige at forrette det Hoverie til Hoved-Gaarden, som ellers tilkom de Indsperrede, eller og, hvor saadant formedelst deres ringe Antal eller andre Omstændigheder ikke af dem maatte kunde bestrides, at der den Kjørsel med Korn fra Hoved-Gaarden, som bemeldte Indsperrede burde forrette, naar den aldeeles ikke kunde opsættes, var at besørge enten af Am-= tets Bonder efter Omgang, eller imod Betaling, som paa Amtet kunde lignes; og hvad angaaer det øvrige de Indsperrede paaliggende Hov-Arbeide, der i saa Fald formenes ved leiede Folk at maatte bestrides, at den dertil medgaaende Leie da i ethvert Tilfælde, efter nærmere Forestilling, ligesaa kunde lignes enten paa Herredet, Amtet eller Stiftet, efter Omstændighederne. Indtræffer Sygen i den Tiid, naar Mark-Arbeidet om Foraaret Fulde begynde, paa et eenlig Sted eller i Gaard, som for sig selv bliver indsperret i en Bye, da, hvis et saa dant Sted eller Gaard haver Fælleds Jorder, troer man, at det kunde paalægges Husbonden, om det er paa et samlet Gods, ved sine øvrige Bønder, eller og, hvis Stedet hører til Strøe-Gods, da Sognets øvrige Bønder, efter Amtmandens Foranstaltning, at forrette Be: Boernes Mark Arbeide ved saadanne Jorder uden Betaling, og at deh, som forsømte eller undslog sig for saadant fornødent Arbeide efter Tilsigelse, burde derfor være forfalden i en vilkaarlig Penge-Straf til Sognets Fattige, og desuden betale, hvad Arbeidets Fuldførelse hvilke begge Deele under ders Dyrkning imidlertid foranstaltes. ved leiede Folk maatte koste; promte Erecution vare at inddrive. Ligesom nu til Stiftamt: eller Amtmandens Overveielse efter ethvert Til 12 Decbr. Tilfældes særdeeles Omstændigheder overlades, hvorvidt §. 3. - enten disse foreslagne Foranstaltninger ganske eller tildeels kunne være at iværksætte eller ikke, eller og andre beqvem mere eller tjenligere Anstalter i disses Sted, til Diemedets Opnaaelse, kunde være at udfinde, hvorom han ufortøvet sin Indberetning i ethvert Tilfælde til Mentekammeret haver at indsende; saa maae det og være ham tilladt, hvis andre Omstændigheder i foranførte Hen seende skulde indfalde, da at træffe, naar Sagen inter Ophold taaler, de sikkerst eragtende Anstalter; dog at han samme derefter uopholdelig til benævnte Rentekammer indberetter, 3) De Anstalter, som i Overeensstemmelse med Forordningens 10de Art. Funs ne pære at føie paa Hoved og Avls: Gaarde, naar Qvægsygen der indtræffer. Ligesom udi den foranførte Artikel er befalet, at Qvæg-Besetningen paa Hoved-Gaarde, saasnart Sygen har yttret sig i Aintet eller det nærmest tilgrændsende District, medens Qvæget er paa Stald, strap saavidt muelige skal fordeeles i ad- Stilte smaa Hobe, saa er det og bleven anfeet nyttigt, at enhver saadan Hob gives for sig særskilté Vandsted, hvilket til enhver Eiers Omsorg paa bedste Maade kunde overlades. Ved Gaardens Reensning, der for det øv rige, saavidt mueligt, bør skee paa den i Bilaget ved Forretningen Litr. B. foreskrevne Maade, ansees det at være nok, at aleene de Folkes Klæder vaskes og uddampes, som have havt med Qvægets Oppasning, Ihjel flagning, Nedgravning og andet der henhorende at bestille, men ikke de øvrige Folkes, som ikke have været ved Qvæget. Hvad Hov Arbeidet ved en sandan be fængt Hoved-Gaard betræsfer, da er, til at forekomme Smittens Udbredelse paa Godset, bleven bragt i Fors slag, at samme efter foregaaende Aftale og Overeenskommende med Jordegods Eieren kunde besørges enten ved ved dertil leiende Fæste Folk, eller paa anden beqvem 12 Decbr. Maade, og at den Bekostning, som derpaa maatte anvendes, siden kunde lignes efter Hartkorn paa Herredet, Amtet eller Stiftet. Naar leiebe Folk, helst ugivte, hertil bleve antagne, burde disse være pligtige, saalænge Indsperringen varer, bestandig at forblive paa Gaarden; og formenes, paa det alle Vegringer kunde forekommes, at for disse Folk ingen Indvending om, at de hos andre staae i stadig Tjeneste eller deslige, vare at antage som gyldige til at hindre foranførte deres Bestemmelse. Naar Gods Eieren eller Forpagteren paa den befængte Hoved Gaard behover Kjørsel af Godset med Korn-Vare eller Andet i Indsperrings-Tiiden, hole des det ikke raadeligt, at Bonderne fordres nærmere til Gaarden end til Posteringen, hvor de skulle modtage og aflevere det, som skal befordres, under Vagtens Tilsyn, der imidlertiid maatte blive ansvarlig til, at intet deraf bortkom. Men til Gjødningens Udkjørsel af Husene og Gaardene, med videre til Neensningen efter Bilaget Litr. B. henhørende, troer man, at Bonderne aldeeles, ikke burde forlanges; hvorimod det er foreslaaet, at saadant Arbeide af Gaardens Eier eller Forpagter selv, paa anden, ester Overlæg og Foranstaltning af Amtmanden, beqvem eragtende Maade, vilde være at besørge., Naar Fornødenhed maatte udkræve, at Jordegods-Eieren eller hans Foged, medens Indsperringen varer, fulde begive sig ud paa Godset eller andensteds hen, da holdtes forsigtigst, at de først burde omskifte Klæder, at deres Befordring fra Posteringen af burde skee ved Godsets Bonder, og at Intet fra den befængte Gaard derved maatte bruges eller medtages. Men, ligesom Kongen holder sig forvisser om, at enhver Jordegods-Eier, saas vel til hans eget som almindeligt Bedste, vil med mues ligt og pligtskyldig Nidkjerhed søge at udtænke, iværk- VI. Deel, 2 Bind. sætte, - 12 Decbr. sætte, og holde over alle de Forsigtigheder, som i ethvert Tilfælde, til at dæmpe den fordervefige Syge, og standse dens Smittes Udbredelse, maatte være muelige og passende at anvende, hvad enten det skeer paa den anførte eller nogen beqvemmeligere og tjenligere Maade efter Omstændighederne paa ethvert Sted; saa haves og den Tilliid til Stiftamt: og Amtmandens Iver for Kongens Tjeneste og Undersaatternes Vel, at han med allerunderdanigst Troskab og muelig, Flid herudinden søger at træffe med enhver Jord-Eier, paa hvis Hovedgaarde no gen Qvæg-Syge maatte yttre sig, den tjenligste Aftale til at befordre det tilsigtede vigtige Diemærke, hvortil han hermed bemyndiges. I øvrigt, ligesom fore staaende paa Resolutionen af 30te i forrige Maaned grundede Puncter (ved hvilke, saavelsom ved Forordningen af samme Dato, det i afvigte Aars Decbr. fra Nentekammeret communicerede Udkast til en Interims-Instruction for vedkommende Rettens Betjente, nu bliver at ansee, som forandret og aldeeles ophævet) overlades ham til Foranstaltning eller nærmere Overveielse ved indtreffende Tilfælde; saa haver han, som foran meldt, sit Forslag og Betænkning til oftnævnte Rentekammer at indgive, saafremt nogen anden nyttig Anstalt i foranførte eller anden Henseende, foruden de, som i Forordningen findes foreskreven, i Fremtiden i et eller andet enfelt Tilfælde maatte kunde udfindes og eragtes fornøden eller tjenlig. 15 Decbr. 16 Decbr. Circul. ang. Vares udførsel fra Bjøbstæderne (u). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge, samt Kjøbenhavns Magistrat), ang. at foranstalte Rescr. af 16de Febr. 1759, som igjentages og fornyes, siden Krigen nu imellem Engelland og Frank rige atter er udbrudt, strax bekjendtgjort. (u) See Circul. af 19 Huius. Rescr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands- 16 Decbr. Stift, og Notits til Landsdommeren paa Bornholm), ang. Tingbuddene ved Landstinget paa Bornholm. (For at soulagere Indbyggerne saabidt mueligt.) Det maae indtil videre være nok, at 4 Tingbudde, eet ved hvert Herred, bliver befalet at sidde ved Landstinget paa Bornholm; men derimod maae det ikke være Nogen tilladt at møde som Ting-Bud uden en virkelig Gaard:Beboer i Herredet; og skal Herredsfogden een gang for alle tildeele ethvert Sogn sine visse Maaneder om Aaret, i hvilke samme skal sende Ting-Bud til Landstinget, hvilken Fortegnelse skal tilsendes Landsdommeren; og, naar fra et Herred savnes et Ting-Bud, skal Landsdommeren tilmelde Amtmanden det, som da ved Fogden haver at lade Sandemanden for det skyl dige Sogn afkræve en Mulct af 2 Rd., som skal falde til Landstinget, hvilken Mulet Sandemanden igjen hos den i Sognet, som det efter Tour eller Aftale tilfaldt at møde ved Landstinget, kan udtage. Instruction for Consumtionsbetjentene i Dans 16 Decbr. mark (x). Til Medfølge paa Inqvisitioner om ulovlig Brændeviinsbrænden og Kroehold requirerer Forvalteren eller Inspecteuren under sin Haand en Nettens Betjent, hvilken ikke, saaledes som Nogle undertiiden paastaae, fan tilkomme 2 Rd. for hvert Sted, hvor Inqvifitionen forrettes, men kun 2 Rdlr. daglig, foruden fri Befordringskab, hvad enten Inquisitionen paa samme Dag skeer paa eet eller fleere Steder, som Fd. af 30te April 1734 tydelig viser. De, som ere privis M 2 (x) Saavidt tillige vedkommer Andre. 1 16 Decbr. privilegerede til Brændeviinsbrænden paa Landet efter Fd. af 26 April 1776, have ikke Tilladelse at have meere end eet Brændeviins-Redskab. En Drivt Cvæg, saasom Stude eller deslige, kan under behørig Opsigt passere igjennem Byen, uden Consumtions: Afgivtens Deposition, ligesom forhen har været Brug; og, skulde der ligeledes komme et meget stort Partie af andre Consumtions-Vare til Porten, for star at passere igjennem, og Vedkommende ei maatte findes forsynede med de fornødne Penge at deponere, saa have Ved kommende, som komme med saadanne Bare, at afhente en Betjent paa Contoiret, der skal følge ham til den Port, hvor han agter at udvise Vavene: dog skal, i begge Tilfælde, Vedkommende meddeles Passeerseddel, hvor meget de have at udvise. Den Mulet eller Pengestraf, som det Vestindiske Handels-Selskab efter Octroiens 15de S. er forundt, maae udbetales, til de Kongelige Consumtions:Betjente, naar &c. (y). 19 Decbr. 15 09 - Canc. Prom. (til Biskopen over Ribe-Stift), ang. at ikke paatvivles, at jo Biskopen fremdeeles vil have et vaaget Die med de omflakkende Christ jansfeldste Tilhængere. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Tol- 19 Decbr. dere i Danmark), ang. nogle Ware, som ikke maae, og nogle, som maae udføres fra en Kjøbstæd, hvor vægsygen udbryder (2). Fra Rentekammeret er meldet, at Kongen ved Rescr. under 12te d. M. til Stiftamt- og Amtmændene i Dans mark, foruden de Anstalter, som ved Fd. af 30te f. M. dens 1ste Cap. 4de Art. ere foiede i enhver Kjøbstæd, hvor vægsygen udbryder, allernaadigst iblandt andet (y). Ligesom Circul. til Tolderne af 26 Sept. 1778. (z) See Circul, 9 Jan. 1779. har har resolveret: At fra en saadan Kjøbstæd mnae aldeeles 19 Decbr. ikke udføres Horn-Qvæg, Sviin, Faar eller andre smaa Creature, ei heller raa Huder eller Skind, usmeltet Talg, Horn, Koe-Haar, Hoe og Halm; derimod kunde Udførsel af Uld, Hør, Hamp og deraf forarbeidede Vare, samt Fjeder og Duun være at tillade, paa Vilfaar, at Eieren eller Afsenderen forud under corporlig Eed for Magistraten eller Byefogden forsikrede, at dette Slags Vare virkelig vare faldne eller indbragte fra sunde Steder, førend Qvægsygen i samme Kjøbstæd indtraf, samt at de siden ikke havde været, ei heller vare blevne behandlede af Folk, som havde været ved sygt Qvæg, hvilken eedelig Forsikring med Magistratens eller Byefogdens Attest da skulde forevises Tolderen til Paategning, førend Varene bleve udskibede, med hvilke At-. testen skulde følge til det Sted, hvor Varene losses: ligeledes tilstaaes fra en saadan Kjøbstæd en übehindret Udførsel af alle øvrige i det foregaaende ikke benævnte Vare, naar Skipperen af Magistraten eller Byefogden blev meddeelt behørig Attest om, at hverken han eller medhavende Folk nylig havde været i et befængt Huus, hvilken Attest Tolderen da ligeledes skulde forevises, forend han maatte udstæde Told-Sedlen, hvori Attesten udtrykkelig maatte paaraabes. Rentek. Prom. (til Stiftbefalings- og Amtman: 22 Decbr. dene i Danmark), ang. at Kongen ved en Befas ling under 17de Hujus har nedsat en bestandig Commission, til hvilken alle Rapporter om Qvægspgen fra alle Kongelige Lande skal indsendes, alle Forestillin ger og Befalinger, den angaaende, derfra udstedes, ligesom og Alle og Enhver skal være forbunden at iverksætte Alt, hvis denne Commission i Henseende til Qvæga sygen anordner. A 3 V. G. 23 og 26 Decbr. 29 Decbr. 1779. 2 Jan. 5 Jan. 9 Jan,

V. G. R. o. Gen. Zoldt. Circul. (til samtlige Zoldere, Controleurer og Toldbetjente i Dan mark), det samme. Qvægfyge-Commissionens Prom. (til nogle Amtmand), ang. at en Cordon bliver trukken langs ved Skjellet imellem Jydland og Holsteen, og at ingen Passage der igjennem bliver tilladt, undtagen 3 Steder, Colding, Folding og Gredsted-Broe, m. v. (a). Caine. Prom. (til Biskoperne), med Extract af et under 30te Nov. 1778 fra Nentekammeret ergangen Rescript, angaaende visse enkelte Tilfælde ved Qvægfygens Udbrud. Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i Sydland), ang. at foranstalte bekjendtgjort, at ingen Passage tillades igjennem Cordonen ved Konge-Aaen, uden ved 3 Steder, m. v. (b) Rentek. Prom. (til Amtmanden over Lundenes - og Bøvlinge: Amter), ang. at Bekostning paa Udskiftning af Fælledskab skal udredes af Eieren, og ikke af Fæsteren, naar ei anderledes er foreenet (c). Gr. Amtmanden har forespurgt, om han sig, i Henseende til de paa Landvæsenets Forbedring paa Stroe Godserne an vendte Bekostninger, naar samme, formedelst leenighed imellem Eiere og Fæstere, ci i Mindelighed betales, til de Børste eller til de Sidste skal henholde. Da Fd. af 13de Maii 1776 (d) paalægger Gods- Eterne, men ikke Fæsterne, at betale de paa Fælledskabets

(a) See Prom. 5 og Plac. 13 Jan. 1779. (b) Som Plac. 13 Jan. 1779. Cordonen er siden ophævet. (c) Anhang af Rescripter tc. 1779, Side 516. (d) See nu Fd. 23 April 1781. 9 Jan, bets Ophævelse medgangne Bekostninger: Saa bliver samme, saavelsom andre paa Landvæsenets Forbedring anvendte og med Udskiftning af Fælledskab i Connerion staaende Udgivter, ikke af Jordenes Fastere, men af sammes Eiere at inddrive.. Skulde derimod Fæsterne paa en eller anden Maade, for at komme ud af Fælledstab, have paataget sig selv at udrede noget af Bekostningerne, da er saadant, som beroende paa mindelig Afhandling, Rentekammeret uvedkommende, og vil imel lem Lods-Eierne og Fæsterne selv være, at afgjøre. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circulaire (til samtlige Tol: 8 og 9 Jan. dere i Danmark), ang. at det vil ankomme paa Qvægsyge -Commissionens Bedømmelse og Bestyrelse, om og hvorvidt Vares Udførsel fra en med Qvægsygen befængt Rjøbstæd kan tillades, uden at det enten er Øvrigheden i Kjøbstæden tilladt at meddele nogen Indvaaner af en saadan befængt Kjøbstæd Attest til deslige Vares Udførsel, eller Toldbetjentene at lade dem derefter passere (e). Qvægsyge Commissionens Prom. (til Amtmændene), 12 Jait. ang. nogen nærmere Bestemmelse i Fd. 30te Nov. og R. 12te Dec. 1778 om vægsygen. Bønderne skulle daglig og paa det nøieste undersøge, om saadanne Tegn, som kan lade Befængelsen formode, sig paa noget af deres Qvæg maatte vise; og, saasnart det formærkes, at et Hoved enten hører op at æde, eller sætter af paa Melken, uden Ophold, og førend Anmel delsen til de behørige Steder skeer, tiltage 2 Mænd til at taxere det eller de Hoveder, hvorpaa saadant maatte formærkes, og udi deres Overværelse at nedslaae og begrave det paa et nærliggende Sted, saa dybt, at det kommer til at ligge i det mindste 2 Alen under Jorden, 74 (e) See Circulaire af 19 Decbr. 1778. fame S. I. 12 Jan. samt strap at holde Gaarden indsperret, og derefter uden Ophold afsende Anmeldelserne til Vedkommende om det Passerede, og oppebie den videre fornødne Foran staltning, da imidlertid de til Qvægets Taration, Nedflagning og Nedgravning brugte Folk bor forblive udi den indsperrede Gaard, indtil Rettens: Betjentes Ankomst: det nedslagne Øvæg skal blive dem efter den skeete Taxation godtgjort, naar de, som har taxeret det, paa Eed og Samvittighed bevidne, at det efter deres Skjonnende var den ansatte Sum værd, og at det i deres Overværelse, strax efter at de ommeldte Tegn sig derpaa Havde yttret, og førend det var bleven heftigt af Sngen angreßen, er bleven nedslaget, og saa dybt, som før er meldt, nedgravet, samt Gaarden holdt sperret, og de tilligemed de til vægets Nedslagning og Nedgravning brugte Folk i Gaarden ere forblevne, indtil videre Foranstaltning af vedkommende Øvrighed skeede. 200 (Kgl. Resol. Tegning paa Hovedgaardene (f) for Kongelig 11 Jan.) Regning skal herefter ophøre, hvorimod alle øvrige An- §. 2. §. 3. - ordninger imod Sygens Udbredelse, samt i Særdeleshed Indsperringen paa Hovedgaardene, ligesom i Bønder- Byerne, paa det noieste skal overholdes, og til den Ende i paakominende Tilfælde strax den anbefalede Anmeldelse til vedkommende Rettens-Betjente free.. Dersom udi en indsperret Bye, imod Formodning, skulde opkomme Ilosvaade, maae, saalænge der kan haves Haab, at Indbyggerne uden Assistence af Udenbyes-Folk, ere i Stand til at faae den slukt, disse saalidet, som den mi litaire Vagt, i Byen indlades; men skulde det mangle paa Folk til at fluffe, eller paa Tilførsel af det fornødne Band, saa kan Udenbyes-Folk indlades, dog ikke fleere end til den fornødne Assistence funde udfordres. Der imod kan den ved Indsperringen commanderende Officeer, (f) Cfr. Prom. 23 Jan. 1779. eller - 12 Jan. §. 4. eller om ingen er, Rettens-Betjenten, som derved har Opsigt, og Herskabet eller vedkommende Forvalter strap begive sig ind i Byen, for ved gode Anordninger at være de Ulykkelige behjelpelige. For at forekomme, at Smitten ikke skal blive udbredet fra de Steder, hvor Qvægsygen har været, og som desaarsag have været indsperrede, ansees fornødent, at i de sidste Dage, førend Indsperringen vorder ophævet, paa ny foretages en almindelig Reensning af de Steder og Stalde, hvori sygt væg har været, saa og, at de, som have havt nogen Forretning ved Qvæget, udvasker og uddamper deres Klæder, alt paa samme Maade, som det ved Forordningen er anordnet, naar Nedslagning udi en Stald er skeet, eller sygt væg deri har været, hvilket af Øvrigheden og Rettens Betjente, hvergang nogen Foranstaltning til Indsperrings Ophævelse steer, noie vil paafees. Da Hensigten af den ved Forordningens 4de S. 5. Cap. §. 6 anbefalede Brænding af alt gjennemsyget Ovæg, gaaer derhen, at saadant Qvæg med mucligste Vished maatte blive kjendeligt, for ved foretagende Nedflagning, naar den almindelige Syge indtreffer paa et Sted, hvor Noget deraf findes, maatte blive forskaa net, og denne Hensigt ikke vil være at opnaae, naar alt det virkelig gjennemsyget Qvæg, om hvilket det ved aller hoiftbemeldte Forordning foreskrevne Beviis ikke kan titveiebringes, skulde udelukkes fra at blive mærket, saa kan andre Beviisligheder, dog aleene udi det Tilfælde, at de foreskrevne ikke ere at tilveiebringe, ansees antagelige: saasom Rjøbe Contracter, Auctions? forretninger, Præste: Attester, andre fraværende troeværdige Mænds Attester, tvende ved Protocollen fremstillede uvillige Mænds Bekræftelse, Tjeneste: Folk, Rones og Børns Bekræftelse ved Protocollen, og endelig, yaar andre Beviser savnes, Eierens egen Bekræf 12 Jan. Bekræftelse, at han har kjøbt Qvæget for gjennemsyget 13 Jan. 15 Jan. Qvæg, ei heller veed rettere, end at det virkelig hav gaaet Sygen igjennem, og bør i san Maade for antagelige eragtende Attester udstedes, saa og al Bekræftelse ved Protocollen, i Overeensstemmelse med Forordningen, skee under den ved Loven for Meeneed fastsatte Straf. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Skoe mager-Svendenes Antagelse hos Mesterne, og Afskeed (g). Gr. At forekomme den orden, at Mesterne ofte sættes i Forlegenhed med at fáae deres Arbeide forfærdiget, deels forbi vendene modtvillig forlade deres Arbeide, naar de faae i Sinde at spadsere, decls og, fordi saadanne Svende, naar de endog have faaet Forskud af deres Mester, forlade ham, og tage Tjeneste hos en anden, som vel igjen betaler det gjorte Forskud, men imidlertid savnes denne Arbeider; og der allerede i nogle Mar er flaget over, at nogle Mestere, for at træffe Svende fra Andre til sig, give dem større For stud, end til en ordentlig Levemaade behoves. Rescr. (til Amtmændene i Ribe- og Coldinghuus-Amtet, samt Greven til Schackenborg), ang. at overalt paa Grændsen imellem Hertugdommet Slesvig og Nørres Jydland, hvor Jurisdictionerne i Almindelighed ere blandede, skal, naar Qvægsygen der paa noget Sted Skulde yttre, saadant af det syge Qvægs Eiere strap for nærmeste Rettens Betjent anmeldes, og denne, uden mindste Ophold, foretage Nedslagningen, og besørge Stedets Indsperring, alt uden nogen Hensigt til Jurisdictionen; da og den Rettens-Betjent, som saaledes besørger disse Forretninger uden for sin egen Jurisdiction, strax, efter at det er skeet, haver at melde det, saavel for vedkommende Rettens-Betjent, som for Stedets Amtmand eller Øvrighed, samt derhos at lade følge Gjenparter af den holdte Forretning (h). Canc. (g) Indeholdes i Vlac. af 27 Octbr. 1783, Cfr. Rescr. 3 Jan. 1781. (h) Cfr. Prom. 13 Mail og Plac. 29 Novbr.[1780. Canc. Prom. (til Amtm. over Dueholms: c. 16 Jan. Amter), ang. uægte Borns Opdragelses-Be kostninger.. Gr. Amtmanden har begiert Resolution, hvorledes han i adfillige Tilfælde haver at forholde sig, naar der er væftion i Anledning af Fd. af 14de Octbe. 1763, faasom: 1) Naar Barnets Moder doer, hvorfra da den anden halve Deel fal tages, og om det, som undertiden skal hænde, at Barnet fan arve efter Moderen 10 til 20 Rd., mane være tilladt at bruge disse penge til Barnets Opdragelse, saavidt den halve Deel angaaer: 2) Da Fd. befaler, at det skal tages af Faderens Løn, men en saadan Fader ofte er en gæfte-Bonde, hvis Husbonde anbringer, at Bonden er fyldig til ham for Kongelige Skatter og Landgjelde, saa at han ei formaaer at betale noget til Barnets Opdragelse, vides ei, hvorledes disse nødvendige Penge kunde erholdes; og 3) hænder det og, at Barnefaderen er en Selveier-Bonde, som ei vil betale noget til Moderen for Barnets Opdragelse, men vil have Barnet fra Moderen, og selv opfede det, hvormed Moderen ei er fornoiet, foregivende, at Fd. befaler aleene, at Faderen skal give til Moderen den halve Deel til Barnets Opdragelse, og paa anden Maade vil hun ei lade sig noie. I disse og deslige Tilfælde kan 2lmtmanden efter Embeds Medfør og i Anledning af Forordn. foranstalte hvad han finder rettest og billigst, da derudi, saalænge ingen Klage indløber, ikke heller nogen Cancellie-Resolution behøves. Naar i det Øvrige en Barnefader fan, men ikke, vil betale, hvad han i Følge Fd. er pligtig, kan det gjerne uden proces foranstaltes ved Execution og Udpantning inddreven, da saadant udi Slutningen af Forordningen er befalet. Rentek. Prom. (til Amtm. over Lundenes: og 16 Jan. Bøvlinge-Amter), ang. stemplet Papiirs Brug, naar Indførsel gjøres i Jordegodser (i). Gr. Der er af Evende begjert Resolution paa, hvor høit stemplet Papiir der skal bruges til den af dem udi Lundenes Gods gjorte Indførsels-Forretning for fit District befkrevet. Ved Indførseler udi Jordegodser skal ikke bru ges stemplet Papiir efter den ganske Summa, som alle (i) Anhang af Rescripter 1779. De 16 Jan. de i Godset værende Prioriteter udgjøre, men ikkun efter den Summa, for hvilken der gjøres Indførsel, og altsaa i denne Sag til Indførsels-Forretning aleene skal bruges stemplet Papiir efter den Summa, som 3die Pri oritetshavere forlange Indførsel for, uden Hensigt til deri aparte 1ste og 2den Prioritet, hvorfor nu ikke gjøres Indførsel; i Henseende til, at Godset sorterer under meere end een Rettens - Betjent, der alle skal gjøre Indførsel, er det nof, at een af Forretningerne er paa det forordnede Papiir efter Summen, hvorfor gjøres Indførsel, da de øvrige 3 Forretninger kan være paa det stemplet Papiir, som er anordnet til Indlægge udi Retterne. 19.Jan. 23 Jan. V. G. R. v. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Consumtions Forvaltere og Inspecteurer i Danmark, Skjel Stjør, Corsoer, og Nyfjøbing paa Falster undtagen), ang. forderligst at lade alt væg, som ved Consumtions- Administrationens Begyndelse er forefundet i Kjøbstæden, brænde paa Hornene, saaledes som det efter Consumtions -Forordn. med alt indførende Qvæg skal skee; paa det den behøvende Rigtighed for saadant i forrige Forpagtning indkomne Qvæg kan haves og erlægges (k). (Saasom Consumtionen af samme, efter en forhen brugt Stif, ei al være bleven erlagt ved Indforseten, men forst ved Qvægets Slagtning.) Qvægsyge-Commissionens Prom. (til Amtmændene), ang. at endskjønt Qvægets Nedslagning ved indtreffende Syge paa Hovedgaardene, hvorhen regnes incomplette saavelsom Avls:Gaarde efter Circulairet af 12te Hujus har ophørt, kan dog den ved Fd. af 3ote Nov. 1778, Cap. 4. §. 2. bevilgede Tilladelse, at tage uden af det døde Qvæg, der ikke finde Sted, men det beroer dermed, indtil med Nedslagning overalt i et District eller en Provints er ophørt. (4) Forandret ved Circul. 6 Febr. 1779. Cons Confirmation paa en af det Kjøbenhavnske 27 Jan. Skyde-Compagnie forfattet Anordning, ang. et re Tegn tilligemed Patent til Interessenterne at uddeele og udskæde (1). Circul. ang. Handelen paa Vestindien (m), 2 Febr. Rescr. (til Justitiarius udi Høieste-Ret), ang. 3 Febr. at De, som bivaane Retten paa den Dag, den skal Alle uden Forskjel tage Sæde efter deres aabnes, Rang. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. de 3 Febr. syge Skoemager Svendes Cuur og Pleie. Gr. De ere i en stor Gield, hvortil var, blandt andet, Aarsag den Maade, hvorpaa de syge Svendes Cuur og pleie beforges, nemlig at Svendene til Sygefiue have leiet Værel fer, forsynet samme med fornødne Senge og øvrige Inventario, samt Brænde, saavelsom lønnet en Læge, for at be tjene, og en Opvarterffe, for at pleie de Snge, hvilken Indretning 205 Svende (af de samtlige 282) ere blevne eenige om at ophæve, saasom ogsaa derved foregik adskillige ordener. §. I. Den af Skoemager Laugets Svende hidtil un derholdte Sygeftue stal herefter aldeeles være ophævet; hvorimod med deres Syge saaledes skal forholdes: At, §. 2. naar nogen Svend falder i Sygdom, haver han det ved Oldgesellen at anmelde for Oldermanden, som da meddeeler ham et Beviis, hvorefter han paa Friderichs: Hospital, naar Sygdommen er af det Slags, som efter Fundatsen der maae indkomme, til Tuur og Pleie bliver imodtaget; saalænge han der forbliver, betaler Lauget for ham ugentlig 1 Rd. 1 Mk. (n), og desuden til ham selv til Thee, Sukker og andre Udgivter 2 Mk. Er Sygdommen derimod venerisk, og den Syge altsaa ei paa Friderichs-Hospital kan blive modtaget, bliver han (1) Cfr. Confirm. 19 April 1765, §. 10. (m) See Circul. af 20 Hujus. (n) Mu 9 ME, see Rescr. 10 Sept. 1783. paa 3 Febr. paa St. Hans Hospital i de til flige Sygdommes Cuur §. 3. §. 4. 6 Febr. - der indrettede adskilte Værelser at indlægge, og nyder af Lauget, foruden den sædvanlige fri Cuurs og Pleies Be taling, ligeledes z Mk. ugentlig til smaa Udgivter. Tilslaaes en Svend noget saadant udvortes Tilfælde, at han aldeeles ikke kan arbeide, og han dog ikke behøver at blive indlagt paa Hospitalet, nyder han, fra den Tiid, han saadant for Oldermanden ved Oldgesellen haver anmeldt, og saalænge han med Chirurgi Attest godtgjør, ei at være helbredet, det samme af Lauget, som om han paa Hospitalet var indlagt, nemlig 1 Rd. 3 Mk. ugentlig, hvorimod han da selv haver at sørge for, og bekoste sin Helbredelse, uden videre Byrde for Lauget. Er derimod det udvortes Tilfælde kuns en lis den Finger Skade, eller af den Beskaffenhed, at Svenden desuagtet kan arbeide, anmelder han saadant ligeledes ved Oldgesellen for Olderntanden, som da med et Beviis forsender ham til den Chirurgum, med hvil fen paa Laugets Begne bliver gjort Accordt om en aarlig Betaling for slige smaa Skaders Cuur. For hver heel Uge, han saaledes efter Chirurgi Attest er under Cuur, nyder han, som en hjelp af Lauget, 3 mk.; men for kortere Tiid, end 4 Dage, intet. V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige Forvaltere, Inspecteurer og Zoldere ved Consum tionen i Danmark), ang. at ned Consumtionens Betaling af det ved Consumtions-Administrationens Begyndelse forefundne Qvæg kan udsæt tes indtil Slagtningen, m. v. Gr. Øvrighederne og Indvaancerne i adskillige Kjøbstæder have gjort forestilling om den Besværlighed, Indvaanerne, især de Fattige, finde i at udrede denne Consumtion, saaledes som det under 19de Jan. er befalet. Efter Efter anforte Omstændigheder kan det med Consum: 6 Febr. tionens Betaling af dette væg udsættes indtil Slagtningen, ligesom forhen er skeet, hvorimod det med Qvægets Brænding holdes paa den i foranforte Skrivelse befalede Maade; og maae derfor det Qvæg, som fra Nye-Nar af indføres, mærkes paa saa fjendelig en Maade, at samme kan adskilles fra det Qvæg, som Indvaanerne til afvigte Aars Udgang havde i Behold; for hvilket Sidste den allerede erlagte Consumtion Vedkommende igjen kan godtgjøres, naar de saadant forlange. I øvrigt foies al fornøden Rigtighed om begge Slags Qvæg, paa det i ingen Maade nogen Underslæb ved den Leilighed begaaes. Qvægsyge-Commissionens Prom. (til Stiftamtmen: 9 Febr. dene), ang. hvorvidt ved indfaldende Qvægfyge det befængte Huus i en Kjøbstæd efter Qvægets Nedslagning aleene, og ikke Beboerens ganske Huus maae holdes indsperret. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christians 10 Febr. sand), ang. at Mandal maae fortolde alle Slags lovlige Vare hos sig selv, men ellers svare til, og staae under Christjansand. Gr. Til Bedste for det Almindelige, samt da Mandals. Indvaanere have forestillet, at der paa Stedet er en ligesaa gammel privilegeret Toldbod, som ved Christiansand, og ders ved beskikket Tolder, Controleur, og fleere Toldbetjente, samt at Stedet, som nu bestaaer af 27 Beboere, der eie 17 Skibe, Funde formedelst sin Beliggenhed nær ved Næsset og det aabne Hav, saavelsom andre landets Fordeele, meget tiltage, naar Fortoldnings Frihed paa udenlandske Vare blev dem forundt, i Mangel af hvilken de nu maae indbringe hvad Vare, de af udenrigske behøve til deres Handlings Fortsættelse, ja endogsaa de allernødvendigste, saasom Salt, Tobat, Her, Hamp, Strye, Steenful, med videre, til Bondens og Enhvers Fors nodenhed, som de enten med egne Skibe have hjembragt, eller ved Omtuskning med Fremmede have tilhandlet sig, til Christiansand, og der forcolde dem i Folge sammes Privile gier (o), bvilket forvolder, at Barene, som maae feres til Christian (o) See og Toldfd. af 1768, Cap. 5, Side 21. 10 Febr. Christiansand s Mile frem og s Mile tilbage, blive dyrere for Almuen, som grændser til Mandal, samt foraariager dem Ophold og Evang i deres handel; derfore de derhos have be giert, at maatte forundes Fortoldnings-Frihed ved Mandals- Coldsted, hvorved de, som Borgere i Christiansand, dog ikke vil unddrage fig fra berefter, som bidindtil, at udrede alle Byens borgerlige Onera, lige med Christiansands Borgére, ja endog, i Fald det ei andet kan være, derforuden give Noget aarlig til Byen, efter Stiftamtmandens Sigende; og det af indhentede Erklæring erfares, at, jont Christjanfands -Bye, som sætter sig imod den saaledes ansøgte Frihed, har den strengeste Ret for fig, paa Grund af dens Privile gier, har dog Mandals Indvaanere derimod den største Bils lighed for fla, da det er en skadelig Esang for dem, naar de om Hosten og Vinteren komme hjem med deres Bare, at feile 5 Mile af deres Bei, aleene for deraf at erlægae Told, hvor over Handelen tvinges, og Bonden maae dyrere betale hvad han behover. 12 Febr. Mandal maae herefter have fri handel og Tillas delse at fortolde alle Slags lovlige Vare hos sig selv, i Steden for i Christjansand; dog skal Mandal derimod tilforpligtet være, at svare noget Anseeligt og Propors tioneret aarlig til Christjansands Bye: Skat efter Stiftbefalingsmandens billig Sigende, og i Betragtning af de Handlendes Antal, samt Handelens Tilvert (P), og i øvrigt, ligesom hidindtil, staae under Byens Ju risdiction og Magistrat, som derved intet skal afgaae. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjelland), ang. at de Hunsmænd, som bygge paa Asminderød-Overdres, skal henhøre under Hoibye: Sogn og Kirke. 20g 20 Feb. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Stift- (Kgl.Resol. befalingsmænd og Toldere i Danmark, saa og Kjøben- 23 Nov. 78 og 18 Jan. Havns Magistrat), ang. Handelen paa St. Thomas. og St. Jan, indtil videre, og for først i en Tiid af 2 Aar. 79.) 20 Febr. Sammes Circulaire (til Consumtions: Betjentene), ang, at den i Cons. Fds. 8de Cap. paabudne Afgivt af Viin, (p) See Rescr. 19 Jan. 1780. Viin, thinst og fransk Brændeviin c. bliver, lige: 20 Febr. som forhen er skeet, at erlægge i det Kongel. Skatkam mer i Kjøbenhavn, og saaledes ei at inddrage eller blande under andre Consumtions-Indtægter. Regnskabsføreren indsender altsaa den af disse Vare oppebærende Consumtion til bemeldte Skatkammer, og derved forholder sig saaledes, som hidtil af Tolderne er feet; og vil følgelig denne Consumtion paa et sæerdeeles Sted i Regns sabet beregnes, samt Skatkammerets Qvittering for Betalingen derhos fremlægges (9): hvorimod det med de øvrige Consumtions:Indtægter forholdes paa anordnet Maade, saa at de uden Forskjel i Amtstuen afleveres. Qvægsyge Commissionens Prom. (til Stiftbefalings: 20 Febr. mændene i Fyens- og Ribe:Stifter), ang. udi Assens: og Middelfart samt Strib-Færgegaard at haves noiere Opsyn ved Overfarten til og fra Jydland og Slesvig. Sammes Prom. (til Stiftbefalingsmanden og Amt 2 Martii. mændene i Sjelland, samt Kjøbenhavns Magistrat), ang. Sundheds: Attester, i Henseende til Qvægfygen, uden hvilke Qvæg ikke mane kjøbes eller drives (r). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 6 Martii, i Ribe), ang. at Præsterne paa Fehr og Amrum ere competente Stifteforvaltere efter de paa deres Præs ftegaardes Grund bortdøende Huusmænd; derimod kan det ikke tilkomme dem at holde Auctioner i slige Stervboer. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjel 10 Martii. land), ang, at en ny Lectie i Noeskilde-Skole, fors (q) Ophævet ved Circul. af 10 Julii 1784, cft. 2 Circu lairer af 15 Jan. 1780, og 1 a 3 Febr. 1781. (r) See Plac. 8 Martii 1779. April 1782. VI. Deel. 2 Bind. 92 Ophævet ved Prem. 20 to Martii, foruden de deri værende fire, maae oprettes for Begyn dere, m. v. 0086 10 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Lolland og Falster), ang. tvende Chirurgi paa Falster. Gr. Der skal overalt i Danmark oprettes Chirurgiske Sta tioner; og den Chirurgiske Commission har formeent, at der paa Falster, naar Derne gæse, Fæmoe, Aschee og Beieree fradrages, ikke kan være færre end 2 Chirurgi. Til den Ende ere de under denne Dags Dato beskik fede: Den iste, der skal have sin Boepæl i Stubbekjø bing, til at være Chirurgus, og tillige practicere i bemeldte Stubbekjøbing samt omliggende Sogne udi Nørre Herred, Maglebrænde, Vaalse, Kippinge, Brarup, Norre-Vedbye-, Nørre Alslev-, Gunslev, Torchildstrup- og Lillebrænde:Sogne, samt udi Sønder Herred Horbeløv, Falqverslov: og Aastrup Sogne; og den 2den, der skal boe i Nyekjøbing, til at være Chirurgus, og tillige practicere i bemeldte Nyekjøbing, samt omliggende Sogne udi Sønder-Herred, Siustofte, Gjedesbye, Schjelbye, Veggerløse, Jestrup, Sønder- Kirchebye, Sønder:Alslev-, Carlebye, Horebye-, og Nørre Ørslev-Sogne, udi Nørre-Herred Tingsteg, Onslov, Eschildstrup, Stadager og Nørre Kirchebye- Sogne. Bemeldte Chirurgi skal betjene, og lade sig consulere af Enhver, som forlange deres Tjeneste, saa og, for saavidt saadant ikke allerede er skeet, lægge sig efter at blive kyndige og erfarne i Fødsels-Videnskaben, saa at de derudi kunne lade sig examinere; saa skal de og undervise Jordemødrene &c. (s).. Af de reparterede 240 Nd. skal de forbemeldte 2 Chirurgi fra iste Jan. sidst. afvigte nyde hver 120 Re. Hvad der efter Repartitionen af Kjøbstæderne &c. (t) === blive lettede imod dem, som (s) Det vrige indtil Repartitionen er ligelydende med Rescr. af 20 April 1775 for Ribe-Stift. (t) Lyder fremdeeles som samme Rescript. som boe nærmere. Og skal alle disse Contributioner ind: 10 Martii. fræves af Amtsforvalteren paa Falster, det, som af Kjøbstæderne skal betales, ved hvert Aars Udgang fra Magistraten eller Byefogden, og det, som af Landet betales, i 4 Qvartaler aarlig paa samme Maade som Kongens Skatter; og samtlige Herskaber og Husbons der skal udrede det, som af de udi deres Tjeneste staaens" de skal erlægges, imod igjen at afkorte samme udi deres Løn: hvoraf Amtsforvalteren da i 2 Terminer aarlig udbetaler hver Chirurgo sin Len, nemlig den iste Julii der Halve af det, Landet skal contribuere, og den 1ste Febr. Resten af det Landet Paalagte, tilligemed det, som af Kjøbstæderne skal betales. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christiania), 12 Marti. ang. Forsigtighed med at sælge og bevare Forgift der i Byen. Gr. Anledning af, at fem adffillige Perfoner i Christias nia paa et Nars Tiid har indtaget af det faa kaldte Arsenicum eller Fluckend, hvoraf de fire nogle Timer derefter ere dode, samt at den side bar ladet fig samme tilhente fra Byens Apos thef, har Stiftamtmanden tiltalt Apothekeren, fordi han driftede sig til paa saadan Maade at afhænde Forgift, uden at være forsynet med Attest fea paalidelige Personer; men ban har til fin Undskyldning fremført, at Fd. af 4de Decbr. 1672 ikkuns nævner Arsenicum og Mercurius ei at maatte sælges uden Bevis, samt at det ved Rescr. af 22 de Febr. 1760 er de Handlende der i Byen tilladt, at have tilfals, alt hvad Urtekræmmer-Lauget i Kiøbenhavn maae handle med, hvoriblandt findes saadanne Sorter, som ere lige saa kadelige og, hvormed Enhver kan blive forsynet. Stiftbefalingsmanden skal tilholde saavel Apothes Feren, som de handlende i bemeldte Christiania ikke at sælge Arfenicum rubrum og citrinum, Auripigmentum og Gummi Guttæ, uden ved sammes Udsalg at see sig forsynet med Attest fra Medicis, Chirurgis eller bes kjendte Embedsmænd, og i øvrigt at have samme under behørig Laas og Lukke. M2 Rescr. 17 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, samt Amtmændene og øvrige Vedkommende det at tilfjendegive), ang. at Ingen maae tiltales for Bran deviins-Drik uden efter Amtmandens Befaling, naar den er forhørt og Omkostningerne i Sas ger for reene Forseelser, som medføre Boder, ei at overgaae disse. Gr. Yaa det Almuen ikke med ubillige Omkostninger fal vorde bebyrdet, og at den, som giørligen vil rette for fig, ikke skal overgaae Dom, saasom Almues Mænd i Norge ofte feres i anfeclige Bekostninger, naar de tiltales for reene gors feelses, som mediore Boder, saasom Sager, der anlægges for Brændevins-Drik, med videre, og som lettelig kunde afs giores, endog undertiden uden Rettergang; men at det, naar Fogden og Sorenskriveren ere eenige derom, og den, som bar forfect sig, eier noget, kan næsen aldrig forhindres, at de jo tilveiebringer hinanden Salaria, hvilke, fom ved Dom beffemte, ci fan forandres, uden ved Over-Retten, som medfører større Bekostninger. Ingen maae tiltales for Brændeviins:Drik, uden efter Amtmandens Befaling, naar han, efter det af Fogden holdte præliminaire Forhør, maatte finde, at der var Beviis imod den Skyldige; og da skal den Paas gjeldendes Erklæring inden Sagens Anlæg indhentes, om han i Mindelighed vil betale, eller ei; forlanger han da ingen Søgsmaal, sal Amtmanden tilstille Fogden Ordre, i Mangel af Betaling at udpante 236 derne; men, trøster han sig til at bevise sin uskyldighed ved Retten, maae Sag imod ham til de ordentlige Ting anlægges: men Omkostningerne i saadanne Sas ger, saavelsom og for reene Forseelser, der medføre Bøder, og uden Nettergang kunde afgjøres, maae af Dommeren aldrig bestemmes høiere, end det, som Bøderne, der skal udredes, udgjøre, med mindre den Paagjel dende, ved at begjere unødvendige Opsættelser foruden den befalede Lavdag, selv trakker Sagen i Vidilofe tighed. Rescr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjel 19 Martii, land), ang. hvorledes der herefter skal forholdes med Skolernes Indretning og Skoleholdernes Løn paa det Antvorskovske District (v). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dans 20 Martii mark og Norge, samt Kjobenhavns Magistrat), ang. Certificatser til See-Passers Erholdelse for Skibe, som ligge i fremmede Havne. Gr. Det er fornummen, at der paa fine Steder gjøres Vanskelighed i at udskæde de anbefalede Certificatser, til der efter at erholde latine See-Paffer, naar Skibene ligge i fremmede Havne, og Eieren og Stipperen altsaa ikke paa een Tid og Sted kan aflægge den anbefalede Eed, som indføres i Certificatsen. I flige Tilfælde, naar Eieren er her i Landet, og Skipperen med Skibet er i en udenrigs Havn, kan Certificatsen udstædes, naar Eieren aflægger den anbefalede Eed paa, at Skibet er ham, som Kongelig Undersaat, tilhørende, da Paffet derefter fra Cancelliet (x) bliver udfærdiget, som i dette Tilfælde, der vel ei ofte vil ar rivere, fra Oeconomie Collegio directe tilsendes det Steds Consul, hvorfra Skibet udgaaer, paa det Skipperen for ham kan beeedige, at Ladningen ikke indeholder forbudne Vare. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 20 Martii. i Ribe, samt Amtmanden over Lundenes- og Bøvling -Amter), ang. de med venerisk Svaghed Beladtes Cuur, samt paalebende Omkostnins gers Ligning paa Almuen (y). Præsterne, som de, der besidde den nøiagtigste Kundskab om, enhver enkelt Person i deres Menighed, M3 (u) See Rescr. 11 April 1781 og 20 Martii 1782. (x) Forandret ved Rescr. 19 Junii 1782. (y) Cfr. Rescr. 3 Sept. 1783. bor, 20 Martii. bør, saasnart de fatte nogen Mistanke til nogen af deres Sognefolk, anmelde det for Amtmanden, at de enten kunde blive indkaldte for vedkommende Chirurgus, eller denne, om Patienten er slet, kunde reise til saadan Syg, for at visitere ham, og de, som havde været om ham, i hvilket Fald Chirurgus mane tilstaaes fri Befordring; og maae ham til saadan Undersøgelse skaffes den fornødne Understøttelse, at Besigtigelsen kan skee uden Hinder og Modstand, ligesom og Amtmanden haver at tilholde alle de Syge, at lade sig betjene af Districtets Chirurgo, med mindre de bruge nogen an den authoriseret Medicus eller Chirurgus. I Henseende til det gjorte Forslag, at der i de Kjøbstæder, hvor Chirurgi boe, maatte paa Amtets eller Byens fælles Bekostning opbygges Huuse til de Syge, og Omkostningerne reparteres som Delinqvent: Omkostninger, da vil dermed forholdes efter Rescr. til Stiftamtmanden over Fyens-Stift af 20de Octor. 1773, saavidt samme i nærværende Tilfælde kunde være at anvende. De formuende Patienter vil det tilkomme selv at betale deres Cur, men Almiffe Lemmernes maae derimod skee gratis, og fan Chirurgi tilstaaes fri Befordring, saa tidt deres Nærværelse hos de Syge maatte være nødvendig; derimod kan dem ikke være at accordere daglig Diæt-Penge, men de bør for hver Patient, for Cur og Medicamenter, under eet beregnet, nyde en billig Betaling for dem, som cureres, hvilket med Landphys fici Attest maae bevises, forend Betaling bliver tilstaaet; derimod nyde de intet for de Patienter, som de ikke curere. I øvrigt vil de paalobende Omkostninger, for at lempe sig efter Almuens Tilstand, være at repartere aarlig, og ikke for fleeve Aar paa een gang; og, da Landphysicus paa Embeds Vegne paatager sig Direc tionen af de Syges Cur, saavidt behoves, maae han, ngar naar han er nødsaget i saadanne Henseender at omreise, 20 Martii. nyde fri Befordring, og for de Dage, Amtmanden forlanger og anseer hans hjelp og Opsyn fornøden, 1 Nd. daglig i Diæt-Penge. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trundhjem), 24 Martii. ang. Det samme i Trundhjems Amt. Gr. Blandt Almuen i Indersens Fogderie herffede en als mindelig Flod Syge, som, da Stads Phyficus i Trundhjem anseer den for venerife, og faldes fcabies venerea, er farlig og smitsom, saa at den i Kiide ved tjenlige Midler bor stande ses; men, som Curen ci fan fee i Districtet formedelst Mangel paa tjenlig Spise imidlertid for de Syge, samt fornøden Tilsyn, ansees det fornøden, at de sendes til Trundhjem. Stiftbefalingsmanden made foranstalte de til de Syges Helbredelse tjenlige Midler, samt antage een eller fleere af de i Byen værende Chirurgi til de Syges Cur, efter foregaaende noieste Accordt for Medicamen ter, samt Logemente og Tilsyn; og skal Stads Physicus i Trundhjem have Opsyn med de, Tiid efter anden, i Sygehuuset der i Byen indlagde Syges Cuur og Behandling: da de til saadan Cuur med videre meds gaaende Bekostninger maae lignes paa Præstegjeldene, Fogderiet eller Amtet, ligesom Fornødenhed udfordrer det, Sygdommens Beskaffenhed ansees farlig og smit som, og Bekostningerne opløbe til; dog maae det kuns Skee, for saavidt Vedkommende ei selv formage enten ganske eller tildeels at betale Curen, i hvilket Tilfælde og af Kongens Cassa maae gjøres det fornødne Fors stud, som igjen inden ethvert Aars Udgang skal refunderes og maae intet Forskud for det følgende Aar reqvireres, førend det i det foregaaende Nar Forskudte er erstattet. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Consum: 27 Martii. tionsbetjentene), ang. at den Tilladelse, man for= Hen har tilstaaet Vedkommende at handle med Tobak, №4 naar 27 Martii, naar de beviisligen havde gjort Ansøgning om Concession derpaa, fra nu af ganske ophører, saa det ikke maae tillades Nogen, som ei fan producere Concession, herefter at føre denne Handel. (Saasom Gen. Vand-Oecon. og Commerce-Collesium har meldet, at, foruden de til den Lid udfærdigede Concessioner til Tobaks Handlere, er ved fornævnte Collegium for nærværende Eid ingen fleere saadanne Ansegninger, som kan ventes at vorde bevilgede.) 29 Martii. 31 Martii, 31 Martii. Circul. ang. Procent af Extra-Afgivter (z). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland, og til Kjøbenhavns Universitet), ang. at der udi Kjøbstæden Holbech maae herefter aarlig den 1ste Julii holdes et Marked med heste og væg, samt Bram, Haandverks- og Skovboe Vare. V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige Toldere i Danmark), ang. at den ved Forordn. af 19de d. M. paabudne extraordinaire Afgivt af Skibe og Vare (8), saavelsom og samtlige Afgivter af Salt og Tobak udi det Kongelige Zahlkammer, følgelig fra Toldstederne udi Amtstuen, skal erlægges. 29 Martii Dito Circulaire (til samtlige Toldere i Danmark. og og 3 April. Norge (b), indeholdende Kongelig Resolution, at ved: (Gen. Ld. kommende Told Betjente, for deres Umage med Oppe: Decon, og børselen af den ved Fd. af 19de Martti paabudne 2f= Prom 25 givt af Skibe og Vare, maae indeholde 2 Still. af Martii.) hver Rdlr., som de i deslige Afgivter til den Kongel. Caffa aflevere. Com. Coll. 7 April, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand), ang. at Byefoged- og Byeskriver-Em- (z) See Circul. af 3 April. bederne (a) Forandret ved Circul. af 6, 8 og 29 Maii 1779. De Afgivten ophævet ved Plac. 7 April 1783. (b) De Danske den 29 Martii og 3 April; de Norske den 3 April. bederne i Ahrendal og Øster: Riisser herefter al 7 April. være separerete, og hvert Sted have sin egen Byefoged og Byeskriver 26.; og at Byefogden i Ahrendal sal aarlig af Embedets Indkomster betale 100 Rdlr. til Byefogden i Øster:Riisper. Rescr. (til Amtmanden i Oplands-Amt), ang. hvorledes der skal forholdes med den fri Skydses Inddeeling udi Froens-Præstegjeld og dets Annerer (c). 16 April. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 17 April. at det i Henseende til Guldsmedenes Arbeide af Dukat-Guld fan have fit Forblivende ved deres Laugs- Artikle af 7de Novbr. 1685, §. 5., saa at samme, i Følge deraf, stemplès og betales i det ringefte-til 23 Carat (d). (Saasom de routerende Ducater ikke bolde meere i det hoieste end 23 Carat 6 Green; saa at Lauget og Publicum vilde sættes i Forlegenhed med at faae det af faadanne Ducater forfærdigede Arbeide stemplet.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 21 April. ang. at der af Schielschier: Broe skal herefter betales Broe-Penge. Rescr. (til Overhofmesteren ved Sorse Acade: 21 April, mie), ang. at de over Sorve Lilleladegaards Marfer værende Fodstier skal herefter være afskaffede, samt at Sorge-Indvaanere skal tillægges Græsning for des Tes Koer (e). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg, og 21 April. til Kjøbenhavns Universitet), ang. at de i Skive holdte Markeder, eller saa kaldede Handels-Sammens fomster, M5 (c) See Forordn. 26 Aug. 1784. (d) Cfr. Rescr. 26 Aug. 1778. See Schons udtog af Fd. VII. Side 210. (e) See Rescr. 24 Novbr. 1779, 9 Aug. 1780 og 8 Aug, 1781. 21 April. fomster, den 2den Jan. og 12te Martii med alle Slags Træe Vare og Vogn Redskaber, skal forandres til or dentlige Markeder, som skal indføres i Almanakken at holdes, det eene Onsdagen i den første uge efter Nytaar, og det andet Fredagen efter den 12te Martii hvert War. 23 April, 24 April. 23, 24 09 37 April. Circul. om stemplet Papiir til Told-Angi velser (f). V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til samtlige Zoldere og Controleurer i Danmark), ang. at ude lade af de maanedlige Told Extracter hvis af Con sumtions Intrader paa Stedet oppebæres. Sammes Circulaire (til samtlige Toldere i Danmark og Norge (g), hvorved Forordn. af 27de (Kgl. Resol. 2, og Men: Novbr. 1775, dens de Art. om det stemplede Pa tef. Prom. piirs Brug til Angivelser ved Toldstederne paa Baas 17 April.) de, Færger eller aabne Fartpier og Skiberumme I Maii. under 20 Lasters Drægtighed, for Fremtiden forandres og nøiere forklares saaledes: At til bemeldte Angivel ser bør bruges for alle Fartsier (de ved Toldrullens 6te Cap. 11te Art. for Angivelse og Told-Clarering fritagne Bonder og fiske: Baade aleene undtagen) ligemeget, hvad enten de ere ledige eller tilladede, stemplet Papiir til 2 Skill., naar Fartsiet er mindre end 3 Læster dræg tigt, til 4 Skill., naar Fartsiets Drægtighed er 3 til 6 Læster, og det til 6 Sfill. for Fartsier af 6 til 20 Lasters Drægtighed. Rescr. (til Stiftbefalings: og Amtmændene i Sjelland og Fyen, samt til Kjøbenhavns Magis gistrat), (f) See Circul. af 27 Hujus. (g) De Danske den 23 og 27 April; de Morfe den 24 April. ftrat), ang. en nærmere Bestemmelse om Lande: I Maii. veienes Istandsættelse og Vedligeholdelse. Gr. Uagtet Resol. af 2den Movbr., communiceret den 9de Decbr. 1778, dens 6te, 9de on 12te Poster ere overeenstem mende med de om Veienes Vedligeholdelse i Danmark uds gangne Anordninger, saavel Fd. af 4de Martii 1690, sem feenere i enkelte Tilfælde ergangne Befalinger, og det evagtes billigt, at enhver Amtinand udi sit Amt efter Overlæg med Vedkommende fafsætter, hvorledes Landeveiene fra Kjøbstæd til Kjøbstæd rettet og ligeft kan inddeeles, samt siden, efter faadan frivtlig forfattet Deeling, forsvarligen lader udvise, hvert Herred, Sogn og Bye fine Veie og Bei-Varter, og hver Gaard fin Andeel, efter Beienes Beskaffenhed, Ondhed eller Godhed, rigtig ved Alen Maal tilmaale; er det dog af Erfarenhed bemærket, hvorledes Veienes Inddeeling blandt Amternes Beboere ikke paa alle Steder her i Riget hidindtil er feet paa en saa overeenstemmende, billig og paffende Maade, som ved forbemeldte Forordning tilsigtes, og til Arbeidets destobedre Fremme var at ønske. Derfor, endfjont faadan, ved foranførte Resol. af 2den Novbr. fidfkleben, paa My anordnede specielle Inddeeling af Landeveiene berreds, fogne, byer og gaard-viis fornemmelig ankommer paa, og behover at indrettes efter locale Omstændigheder i ethvert Amt, og paa ethvert enkelt Sted, saasom fortere eller læn gere graliggenhed med videre, vil Kongen dog, paa det en sterre Liighed, Billighed og Overeenstemmelse ved denne Beienes Inddeeling kan opnaaes, hermed have anordnet og befalet: Ethvert Sogn og enhver Bye eller Gaard skal tildeeles sin Anpart, saavel af de nye Vei-Strækninger, hvor samme maatte vige fra de gamle, som og af disse sidste, til Istandsættelse og Vedligeholdelse, paa den nærmest og beleiligst liggende Landevei; og derimod fritages for Rjørsel og aand-Arbeide ved andre dem fraliggende Veie. Ligesom Veienes Strækning over Amtets Grund enten er længere eller korrere, meere eller mindre breed, saaledes bør til Steen: og Gruus-Kjørsel, samt Veienes Istandsættelse, gjøres en fast Inddeeling paa de til samme henlæggende Sogne. Ligesom et Sogn, en Bye, eller Gaard ligger nærmere eller længere fra Veien, og desformedelst haver en betydelig kortere eller lengere Transport med den i sin Tiid udfordrende Steen S. I. §. 2. §. 3. og I Maii. og Gruus, saaledes skal og dens Deel af Veien, for saa vidt Steen og Gruus-Kjørsel til dennes Anlæg og Ved- §. 4 ligeholdelse betreffer, fastsættes større eller mindre. §. 5. De til Veienes Forfærdigelse, paa de Steder, hvor Steen Rister strax behøves, udfordrende Steene, skal af det nærmest liggende, og til samme Vei inddeelte Sogn eller Bye tilføres og leveres, imod, at dette Qvantum igjen kommer til Afgang udi det, som af Steen og Gruus til Veiens videre Forfærdigelse siden maatte udkræves. Det fornødne Haand Arbeide ved Veienes Indgrovtning og Planering skal af de til samme henlagde Sogne og Byer forrettes i et lige Forhold, uden Hensigt til større eller mindre Fraliggenhed; hvilket Foranførte skal tjene til en almindelig Nettesnor ved Vei-Arbeidet, saavel nu, Som i Fremtiden. Og, som (i Folge forommeldte Befalings 2den Post) Chaussees, som særdeeles byrdefulde for Bønderne at bestride, ingenlunde overalt paa de nye Veie skal anlægges; men ikkun paa enkelte bløde og moradsige Steder, hvor de maatte eragtes uundgæn gelig fornødne, saa foretages ved disse nye Veie for det første ikkuns Indgrøvtningen og Planeringen af vedkommende Sogne, hvorimod General Vei Commiss sionen, naar Inddeelingen til Vei: Arbeidet i ethvert Amt er skeet, og til Approbation indsendt, samt Veies nes Indgrovtning og Planering derpaa foretaget, nærmere tilkjendegiver, hvilke Strækninger af Veien i ethvert District skal belægges med Steen, og hvilke med Gruus, samt hvilke uden Gruus kunde blive gode og forsvarlige, saasnart saadant ved Undersøgning og med Paalidelighed fan erfares. Ligeledes skal det, som ved forberørte Ber falings 7de Post er fastsat, saaledes forstaaes og forklas res, at paa de Steder, hvor i Nærheden af Veien findes Forraad af Steen, eller beqvemme Sand: og Gruus: Banker, skal Grund-Eieren først have Tilladelse at for- fyne syne sig med det Qvantum, han deraf efter Repartitio: 1 Maii. nen haver fat levere til Veien; men hvad, som derefter af Steen, Sand eller Gruus paa et saadant udviist bes leiligt Sted bliver tilovers, maae benyttes, og til det Stykke af Veien, som vedkommende Vei-Betjent anviser, bortføres af de af Amtets andre Beboere, som enten paa deres egne Grunde savne Steen, Sand og Gruus, eller og med samme vilde have en alt for lang og besværlig Transport til Veien. - Beien. Endelig, er det i Anledning af, og Overeensstemmelse med oftanførte Befalings 6te og 12te Post, nærmere bestemt, at udi Roeskildes Amt, for saavidt dette i Særdeeleshed betreffer, sal istandsættes og vedligeholdes Veiene fra Noeskilde til Ringsted og til Callundborg, samt et forholdsmæssigt Stykke af den fra Kjøbenhavn til Kjøge, da bemeldte Amt saaledes efter Beliggenheden kan blive inddeelt i 3de særskilte og, i Henseende til Vei-Arbeidet, hinanden o bestandig uvedkommende Deele (h). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), 5 Maii, ang. Mulct af dem, som for Hoer fritages fra at rømme Sysselet. Gr. Fra Island indkommer ofte Ansøgninger om at frita. ges for den tildamte Straf at romme Suffelet, m. v. for begangne Hoer (i); og det er ved den saakaldte StoreDons af 13de April 1565 (k) fatiat, at de, som bedrive Hoer, og ikke kan betale Boderne, al dicteres legemlig Straf, nemlig 2 Slag af Riis for hver ubetalt Mark. De paa bemeldte Island, som for Fremtiiden vorde fritagne for at rømme Sysselet, skal derimod paa. lægges at betale en Mulct fra 2 til 10 Rd. efter Stift. befalingsmandens Sigende (1), og i Mangel deraf Skal (h) Dette fidfte om Roeskilde-Amt er ikkun til Stiftamt manden i Sjelland. (i) Cfr. Fd. 3 Junii 1746, §. 12. (k) Cfr. Rescr. 13 Julii 1.682. (1) Forandret ved Rescr. 15.Martii 1780. 5 Maii, skal de straffes med Riis eller paa anden Maade, som 5 Maii, 6, 8 og 29 Maii. IO Maii. han maatte agte det meest passeligt og tjenligt; dog maae den af ham i Stedet for de fra 2 til 10 Ridle. moderes rede Bøder, naar samme ei fan faaes; fastsættende Straf ikke være strengere end det, Store: Dommen i saa Maade anordner. Rescr. (til samme og Biskoperne paa Island), ang. at Rescr. af 8de Decbr. 1741, om Geistli ges Suspension, ligeledes herefter skal strække sig til Island. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldere i Danmark og Norge (m), ang. at den ved Fd. af 19de Martii sidstl. paabudne Extra-Afgivt af Skibe og Vare skal for Fremtiden med Told:Intraderne til det Kongelige Skatkammer indsendes (n). Kongelig Resolution, hvorved Forordn. af 27de Novbr. 1775, dens iste og 26de Art., for faas vidt angaaer de Gjelds-Beviser og andre Documenter, som lyde paa eller betræffe ikkun 10 Rdlr. og mindre Summer, formildes og neiere forklares. Gr. For at forffaffe de uformuende Laanere i Henseende til det anordnede stemplet Papiirs Brug en ferre Lettelse, samt tillige at forebygge en Deel af de i efterskrevne Tilfælde hid til, fornemmelig i Kjobenhavn, bemærkede jævnlige Forseelser. 1) Alle destige Beviiser for 10 Rd. og derunder, hvad enten de efter deres Indhold henhøre til de, som ere opregnede i Forordningens 1ste Art., eller til de, somudi 2den Art. findes benævnte, og hvad Navn de end maatte have, maae og skulle herefter samtlig udstædes og modtages paa det til 2den Classe henhørende og ved For ordnin (m) De Danske den 6 og 8, de Norske den 29 Maii. (n) Herved forandres Circul. af 31 Martii 1779. See Plac. 7 April 1783. ordningens 2den Art. anordnede stemplet Papiir, No. I 10 Maii, til 4 St.; 2) de, som herefter befindes at have modtaget eller udgivet noget Beviis for 10 Rd. eller en mindre Sum enten paa ustemplet eller ringere Sort stemplet Papiir end det til 4 Sk., skulle, i Stedet for den ved Forordningens 26de Art. i Almindelighed fastsatte Straf, have forbrudt den halve Deel af Beviisets paalydende Summa, til lige Deeling imellem Angiveren og Rentekammerets Fattig-Bosse. Og, ligesom Kongen har underskrevet det herom udfærdigede Rescript til de Tilforordnede udi gof- og Stads Retten i Kjøbenhavn, saa haver og Rentekammeret, hvis i Fremtiiden nogen Forespørgsel fra andre Steder udi Danmark og Norge i lige Tilfælde maatte indløbe, da at tilkjendegive vedkommende Øvrighed til allerunderdanigst Esterretning foranførte allernaadigste Forklaring og Bestemmelse.

Rescr. (til Broelægnings-Commissionen i Kjø 12 Maii. benhavn), ang. nogen Forandring i Forordn. af 20de Aug. 1777 om Broelægningen, saavidt Nyboderne angaaer, og om Vandløbet der. Det skal vel have sit Forblivende ved berørte For ordn., saavidt angaaer den Deel af 17y-Boders Steenbroe, som med andres have Sammenhæng eller Fælled. skab udi efterskrevne Gader, nemlig : Udi Store Kongens - Gade for 222 Favne, Borger-Gaden 1127 §. 1. Adel-Gaden 1254' Rigens-Gade 410 = Hoppens-Længde 137 • B Canin-Længden 156. E Brygger-Længden 171 = Hjortes 12 Maii, Hjorte-Længden 144 Favne. §. 2. 12, 15 09 18 Maii. Klærke:Gaden 187 Balsam-Gaden 52 = Salvie-Gaden 20 F . Tilsammen 3880 Favne. Saa at Spe Etaten for disse 3880 Favne Steen: Broe svarer til Broelægnings-Cassen den, efter bemeldte Forordning, saavel for afvigte Aar 1778 ansatte, som herefter aarlig ansættende Afgivt, lige ved andre udi Stadens Steenbroe lodtagne, da Commissionen haver at besørge samme 3880 Favne Steenbroe paa forordnet Maade oplagte og vedligeholdte; derimod skal bemeldte Etat være befriet for den øvrige Deel af Ny-Boders Gader, eller Steen-broe, fra at erlægge nogen Afgivt til den forordnede nye Broelægning, imod at sams me Etat selv der besorger Broelægningen og dens Ved. ligeholdelse med hvad dertil henhører fremdeeles som til forn; men, da Vandet fra denne Deel af Ny-Boder skal have sin Indflydelse udi Stadens Vandledninger; saa, naar disse Vandledninger, til Forbedring af Staz dens Vandløb, udfordrede anden Indretning, og Bands løbet fra denne Deel af Ny-Boder desaarsag ligeledes anderledes maatte indrettes, skal i det Tilfælde dermed forholdes saaledes: At Spe-Etaten bekoster saadan Forandring paa beineldte dertil hørende Deel af Ty-Bos. ders Vandløb for egen Regning, efter den Anmeldelse og Anviisning, som Commissionen dertil har at give.- B. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Tol dere i Danmark), ang. hvilke Vare under de ved Fors ordn. af 19de Martii sidstl. ommeldte, og for den ex traordinaire Afgivt fritagne indenlandske Fabrik og Manufactur-Vare skal forstaaes (0). Same (o) See Plac. 7 April 1783. Sammes Circulaire (til Consumtions-Oppeber: 18 Maii. fels Betjentene i Danmark (p), hvorved Consumtions -Forordningens 4de Cap. ste Art. extenderes saaledes: at Consumtionen af de Sviin, som i Stæ derne indføres til at feedes og opstaldes, maae, naar de igjen beviisligen udføres, tilbagebetales; dog gielder denne Regel aleene for Fremtiden. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 19 Maii. Fyens Stift), ang. at Froeprædiken i St. Kands- og Frue Kirke i Odense maae ophøre fra Mikkelsdag til Paaske, undtagen paa iste Juuledag; men skal fra Paaske til Mikkelsdag, som sædvanlig, alternatim holdes i begge Kirker (q). Rescr. (til Biskopen i Aalborg), ang. Embeds: 19 Mail. Forretningernes Deeling imellem Sognepræsten og den Residerende Capellan paa Morsoe. Nentek. Prom. (til Biskopen i R be, for at til: 22 Maii, kjendegives en Provst, som havde forespurgt sig), aug. at udi det for hvert Aar forfattende Januari Maaneds Mandtal antegnes til Extra-Skattens Sva relse aleene de Personer, som virkelig forefindes i Sog nene, uden at fordre nogen Attest, enten for dem, som ere udgaaede, eller tilkomne: skulde derimod nogen, som i fornævnte Mandtal ere indførte, paa anden Tiid af Aaret end ved Ny:Aar gjøre Omskiftning eller begive sig ud af Sognet, da bor saadanne ikke af Mandtallerne udgaae, førend der med Attest er bleven beviist, hvor de igjen til Skattens Erlæggelse ere indførte. (p) See og Prom. 3 Martii 1781. Circul (9) Dette sidste er ophævet ved Rescr. af 11 Junii 1784. VI. Deel. 2 Bind. 29 Maii. 2 Junii. ½ Junii. 2 Junii. 7 og 8 Jun. (Kgl. Resol. 27 Maii.) II Junii.

Circul. om Extra:Afgivten af Skibe og Vare (r). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjel land), ang. en Stues Indrettelse paa den Schimmelmanske Gevor-Fabriqve, hvori de Roman-Cathol ste Haandverksfolk maae forrette deres Gudstjeneste ins den lukte Dorre, m. v. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. Fors holdet med Embeds Forretninger og Indkomster imellem Sognepræsten og den Residerende Capellan i Mariager. Rescr. (til Biskopen over Fyens og Lollands: Stifter), ang. at Vesterborg og Birchet-Mee nigheder i Lolland maae være befriet for Residerende. Capellan, imod at Sognepræsten paalægges, af de 120 Rdlr., han skulde svare Capellanen (s), at betale aarlig 100 Rdlr. til Skoleholdernes Lens Forbedring paa Grevskabet Christfanssæde. B. G. R. o. Gen. Toldk. Circulaire (til samts lige Toldere i Danmark), ang. at det maae være. Zelmer Liebe i Flensborg tilladt frit fra Danmark at udføre raa Huder til hans Garverie sammesteds, dog kun for saavidt de i Anledning af Qvægfygen udgivne eller herefter udkommende Anordninger ikke herudi maatte være eller blive hinderlige. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggers huus-Stift, og til Kjøbenhavns Universitet), ang. at det saa kaldte Aas-Marked maae forflyttes fra Sogner Kirke (t) til Mosse-Bye,, og aarlig der holdes (r) See Circul. 6 og 8 Maii. (s) See Rescr. 2 Martii 1742. (1) See Rescr. 21 Junii 1771. den den første Tirsdag samt paafølgende Onsdag og Torsdag 11 Junii. i August Maaned. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. 16 Junii.. aarlig Enke Pension af Degnekaldene i Øster- Flakkeberg-Herred, nemlig af Forslev 8, Carrebek 9, Tiustrup og Haldagerlille 7, Vallensved 7, Marvede 4, Hyllinge 7, Fogedbye 4, Krummerup og Fugleberg 8, Qvislemark og Fiurendahl 8 Noler. (u). Qvægsyge Commissionens Prom. (til Stiftbefalings: 19 Junii. manden i Ribe samt Magistraten i Colding og Frideri cia), ang. de aarlige Markeder i Rudkjøbing og Ærseskjøbing.

Rescr. (til Etatsraad Kofoed), ang. at paatage sig 23 Junii. Bestyrelsen af Viborg-Tugthuus 1 a 2 War (x). Notits derom til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 23 Junii. Viborg. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), 23 Junii. ang. hvad Erstatning der bør gives af opbrin gende Hvale til Grund-Eieren. Gr. Det blev forestillet, at det vilde tiene til Hvalfangstens bedre Opmuntring, om det blev tilladt dem, som lægge sig efter denne gang, at fare den Hval, Land paa udyrkede og feenactige Steder, Lægge nogen Betaling til Grund-Eieren, Deel af valen. som de fange, til uden derfor at er- eller og give ham I Overeensstemmelse med saavel den Islandske som Norske Lov, og især Refebalkens gde Cap., samt Norske Lovs 5te Bogs 12 Cap. 3die og arte Art. anordnes i Almindelighed: Naar en harpuneret val føres til Land paa steenagtige eller sandige Steder, eller Strande, som tilhøre Andre, og kan der opskjeres og bortføres uden Grund-Eierens Skade, da haver denne ingen 02 (u) Det Pvrige som Rescr. 1 Julii 1778. (x) See Rescr. I Nov. 1780 og 19 Sept. 1781. §. 1. §. 2. Fores 23 Junii. ingen Deel i Hvalen; dog bor ham betales, hvad Tje neste han ved saadan Leilighed maatte bevise de Fangende, saaledes som de med ham kunne forcenes. en. saadan fanget goal til Land paa noget saadant Sted, hvor dens Flænsning, Bjergning og Bortførelse kan i nogen Maade spilde en andens Eng eller Mark, da stal de Fangende betale Grund-Eieren faadan Skade og Jordspilde med Deel af Hvalen in natura. 23 Junii. §. 1. §. 2. §. 3. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bergens Stift), ang. Brandvæsenets bedre Indretning i Bergen. Saasnart nogen Ild opkommer, bør alle ved Brad- Bænken værende og sig ellers opholdende Skibs-Tommermænd, uden mindste Ophold, indfinde dem med deres havende Biler eller Ører paa den nærmest Ilden værende Alminding, for under Bradbænke-Mesterens Anførsel at forrette hvad Stiftamtmanden, om han der er tilstæde, Politiemesteren, Stadshauptmanden og Brand-Directeuren til Ilden at dæmpe, maatte finde fornøden. Skulde Nogen af Skibs Tommer mændene uden lovlig Forfald udeblive, bøder den for hver Gang til Byens Casse 1 Rdlr.; til hvilken Ende Bradbænks-Mesteren haver, naar Ilden er dæmpet, til Brand:Commissionen at indberette, om, og hvilke, der ere udebleven, da Brand:Commissionen foranstal ter de Udeblevne indkaldte, og tilpligtede, de bestemte Boder at udrede.` Alle Bns tilstedeværende Styrs mænd og Matroser bør, saasnart Ild formerkes, og ved første Varsel deraf, ufortovet indfinde dem paa Toldbod: Almindingen, under Anførsel af dertil af Enroullerings Chefen og Magistraten udnævnede be qvemme, og til denne Tjeneste ferme Skippere, for at forrette alt, hvad til at slukke Ilden maatte foranstal tes; S. 4. tes; skulde Nogen af dem udeblive, bøder enhver af de 23 Junii. ndeblivende Styrmænd til Byens Caffe 48 Still., og enhver af Matroferue 24 Still., da enhver af de an førende Skippere har for Brand-Commissionen at opgive de udeblivende, hvorefter saaledes forholdes, som udi 2den Post er bestemt: og, paa det bemeldte Skippere kan være underrettede om, hvilke der af Vrangvil lighed eller Forsømmelse ikke mødte, meddeeler Enroullerings Chefen Magistraten en Liste paa Bergens Byes enroullerede Soe:Folk, til Svevante inclusive, af hvilken Liste disse Skippere igjen erholde Gjenpart. Samtlige Haandverks:Svende, for saavidt de ei ved en eller anden Sprøjte gjøre Tjeneste, bør ligeledes under 48 Skill. Mulct for hver Udeblivende være pligtige, faasnart Ild opkommer, at mode, under Anførsel af de for ethvert Laug eller Haandverf af Magistraten udnævnede beqvemme Formænd, ligesom enhver af dem og, for saavidt gjørlig kan være, bør være forsynede med Biler, Ører, Bræk-Stanger, Brandhager, samt andre, til Ilden at dæmpe, tjenlige Redskaber. Og, paa det disse Haandverks-Svende kan i paakommende Tilfælde vide, hvor de skal forsamle sig, sal af Magistraten med Overlæg af politiemesteren, Stadshauptmanden, Brand Directeuren og de depute rede Borgere udnævnes de for ethvert Laugs eller Haandverks Svende fornødne Samlings Pladser, hvilke Formændene eller Anførerne til Bekjendtgjø relse for de øvrige tilkjendegives, og ellers udi deres Samlings Steder til Efterretning opslages. Ingen S. 5 af de udi iste, 3die og 4de Post benævnte bør, naar de ved Ilds-Tilfælde ere samlede, under foreskrevne Mulct, inden deres Anføreres Samtykke, begive sig bort forin den Ilden er dæmpet; men de skal i den Tiid stedse være tilstæde, for at efterkomme, hvad anordnet vorder; 23 hvor §. 6. §. 7. - 23 Janii hvorimod saavel disse Styrmænd og matroser, som Skibs-Tømmermændene og Haandverks:Svendene, der ei ansees som Brandfolk, følgelig hverken ved Sproiternes sædvanlige Mynstring kan forbindes at mo de, eller i andre Maader ved Brand Væsenet at gjøre Tjeneste, bør, saasnart Ilden er dæmpet, fremdeeles som hidindtil for Vagthold og al anden dermed forbunden Tjeneste være befriede. Alle og enhver bor noie efterleve, hvad Brandordningen af 16de Maii 1707, dens den Art, befaler, i Henseende til Varlighed, som med Ild og Lys bør haves, saafremt de ei vil vente paa den anordnede Maade at ansees. Ligeledes befales samtlige Byens Indyaanere at have de udi Anordningens 4de Cap. foreskrevne Brand: Redskaber i Beredskab; og, som mange, deels ei med de fornødne Lygter skal være forsynede, decis hverken have Brand:Øre, Vand: Rar eller Tønde med videre udi Anordningens 4de. Ca pitels if Art. bestemte Redskaber, stal Brand:Commissionen dermed have den noieste Indseende, eg de derudi befindende Forsømmelige med Mulet efter Anordningen uden Forskaansel at ansee, saaledes, som de i alle paakommende Tilfælde vil ansvare: til hvilken Ende de 2 Gauge om Navet, naar de anordnede Visitationer ere tilendebragte, have til Stiftamtmanden at indberette, i hvilken Tilstand det private Brand Redskab er befun den, samt om enhver Huus-Eier eller Leier dermed an ordningsmæssig er forsynet, eller hvad derpaa mangler, og med hvilken Mulct Vedkommende for det Manglende ere anseete. Til Mængde af Vand i Modens Tiid at faae anskaffet, bør enhver Huus-Eier, saasnart Ilds vaade indtræffer, uden Ophold lade uden for sit Huus udsætte et med Huusets Numer tegnet Bar, fuldt med Vand; saa bør og alle publiqve og private Bronde uopholdelig sættes i den meest fuldkomne Stand, samt med §. 8. Pom Og paa det der Pompe og videre Tilbehør forsynes. 23 Junii. altid kan være Overflødighed paa Vand, som det nød- §. 9. vendigste ved mødende Ildebrande, bør, saavidt muc ligt og gjørligt fan være, paa beqvemme Steder ved Land: Siderne, hvor Havet eller Vaagen gaaer op til Byen, sættes nogle saakaldede Slag Pomper, og til enhver Pompe efter Numer et Vand-Kar, som og med Pompens Numer bør betegnes, da Matroserne og Soldaterne i paafkommende ulykkelige Tilfælde, især ved disse Pomper, bor, efter Asdeeling, gjøre Tjeneste, ligesom de og tilligemed de øvrige udi 1ste, 3die og 4 de Post benævnte, ber, naar en antændt Ild fulde tage Overhaand, deels ved Sprøiterne arbeide, deels ned bryde, hvor Faren er størst, med det videre til at hin dre Ildens Udbredelse Fornødne. Som det fornem: §. 10. mes, Brandordn. af 1707 udi meer end lang Tiid ei af Prædikestolene at være oplæst, uagtet samme er befalet tvende Gange om Aaret at oplæses, bør denne Brandordning tilligemed hvad herved om Brand-Ve senet er anordnet, til Alles Efterretning strap, og for Eftertiiden 2de Gange om Aaret, nemlig 2den Søndag ester Paaske, og 2den Sondag efter Mikkelsdag af Præ dikestolene udi Kirkerne offentlig bekjendtgjøres. 2. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd, Consumtions Forvaltere og Inspecteurer i Danmark), ang. Consumtions- Betjentenes Inqvisition om Kroehold paa Landet. Til en fast Regel fra Consumtions-Vasenets Side skal det være fastsat, at, naar de Kongel. Consums tions-Betjente foretage de dem anbefalede Inqvisitioner om Kroehold og Brændeviinsbrænden med vie dere derhen hørende paa Landet, de da ved det Øl og Bræn 4 26 Junii. (Kgl. Resol. 3 Junii.) 26 Junii. Brændeviin, som forefindes paa de Steder, som ikke ere privilegerede til at brygge og brænde, aleene paasee, at det er forsynet med de behørige Beviiser om, at være taget fra de behørige Kjøbstæder.. Men i Tilfælde af, at der skulde formeenes, at disse Vare ikke vare tagne fra de behørige Købstæder, have de aleene at see det anmerket i Inquisitions: Forretningen og anmeldt for vedkommende Kjøbstæd-Øvrighed, samt til den overlade at paasee Kjøbstædens formeente Ret; og, skulde det da ved den nærmere Undersøgning befindes, at en Broemand har gaaet den ham anviiste Kjøbstæd forbi, og taget saadant Øl og Brændeviin fra en Anden, da blive Inquisitions-Omkostningerne i saa Fald hos bemeldte Kroemand at indserdre. 30 Junii. 2 Julii, 10 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Viborg), ang. at Fjends og Norliung Herreders Ting maae forflyttes til Viborg, som ligger i Norliung Herred; dog skal Herredsfogden selv besorge Tingstedet enten paa Maadstuen eller et andet i Byen dertil passende Sted. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus: Stift), ang. at Rescr. til Kjøbenhavns Magistrat af 22de April 1768, om Guldsmed: Verktøi saint Guld og Sølv hos uberettigede, ogfan for Frem tiiden skal gjelde og være til Regel for Vedkommende udi Christiania: og skal Halvdeelen saavel af de Sager, som maatte vorde confisqverede, som af de existerende Bøder, tilfalde Politiet, og den anden halve Decl Guldsmed Laugets Fattige sammesteds. V. G. R. o. Gen. Tolak. Prom. (til nogle Zoldere), ang. at ved de Toldsteder, som ligge uden for Kjøbstæden, oppebæres ikke Consumtionen af de der ankommende fremmede Vare, som ere ere bestemte til noget andet consumtionspligtigt 10 Julii. Sted. Gr. For at forekomme misforstaaelse af adfilline Toldere ved saadanne Toldsteder, der have meent, at af de der sec verts ankommende Vare, som til en anden Kiebstæd ere definerede, Fulde Consumtionen tilligemed Colden ved først an kommende Sted betales, hvernæst Barene fiden, efter medfølgende Passeer-Seddel, skulde passere fri paa det Sted, hvor de siden indfores. f alle fremmede Bare, som der til Toldstedet an komme, men ere bestemte til noget andet consumtionss pligtigt Sted, oppebærer Tolderen aleene Tolden, men ikke Consumtionen; derimod forsyner han Varene med Passeer:Sedle til det bestemte Sted, cg lader sig give Sikkerhed for, at Rück-Attest fra vedkommende Consumtions Forvalter for den betalte Consumtion skal tilveiebringes (y). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 16 Julii. de frá Bidstrupgaard og Gods under Stadens Overformynderie indtagne Arve Midler, uden førelovs Penges Erlæggelse deraf, igjen maae udbetales, naar Vedkommende, som imodtage dem, opholde sig paa bemeldte Gods (2) Rescr. (til samme, og til Stiftbefalingsmen- 21 Julii. dene i Danmark, ogsaa at tilkjendegives Amtmandene og andre Vedkommende), ang. Betaling for Attester, i Anledning af Qvægfygen, samt for andre Reise-Passer og Attester. Gr. Ved Forordn. af 30te Novbr. 1778, dens 1fte Cap. 3die 6. er befalet, at de Attester, som af Magistrater og Byefogder udi Kiøbstæderne, og af Herredsfogder eller Birkefogder paa Landet skal meddeeles for at følge med væg, som efter den udi bemeldte 9. givne Tilladelse indkjobes paa sunde Steder, skal udskædes paa uftempiet Papiir, og at ingen Beta ° 5 (y) Maaskee dette er forandret ved Circul. af 8 April 1780. (z) See Rescr. 11 Maii 1774. 21 Julii. Betaling derfor maae tages; det samme er og ved den næstpaafølgende 6te §. befalet, i Henseende til de Attester, som skal følge med Qvæg, der drives fra Bye til Bye, udi et af Ovægingen befængt eller nærmest beliggende Amt, med vi dere: Men for Hertugdommene er det derimod bevilget, at Embedsmænd og Andre, som ere berettigede til at udgive saadanne Attester, maae for dem, som de i Følge Anordnins gen imod vægsygen udstæde, og som. paa uftemplet Papiir maae Erives, oppebære 2 St dans, naar Attesten lyder paa eet Hoved, og 4 St. dansk, naar den lyder paa fleere: de Kongel. Embedsmænds Forretninger ved Foranstaltningerne om Qvægfygen ere blevne meget foregede, og en faadan mos derat Betaling, som den anforte, kan ikke være det Almindelige til synderlig Byrde, men kan tjene til at opmuntre Bed kommende til, med meere Noiaatighed at paasee, at Enhver forsyner sig med de anordnede Attester. 5. T. §. 2. §. 3. §. 4. Alle i Anledning af Qvægsygen anordnede Sundheds Attester maae udstedes paa ustemplet Papiir, og Vedkommende, som samme skal udstæde, derfor tage ef terskrevne modererede Betaling, nemlig: For en Attest paa et Hoved, Saar eller Sviin 2 Skill. dansk; paa fleere Høveder, Faar eller Sviin, uden Hensigt til deres større eller mindre Antal, 4 Skill. dansk: For en Attest paa et Qvantum Gods eller Vare 2 Skill. dansk; paa fleere Qvanta, uden Hensigt paa hvor mange, 4 Skill. dansk; for en Reisende 4 Skill. dansk; for fleere Reisende under eet 8 Skill. dansk. Derimod maae det ikke være dem tilladt at tage Betaling for. Paateg Ininger paa Attester, som produceres, for at erholde Beviis, at Sygen ikke er paa det Sted, hvor de ere blevne producerede. Ei heller made det være nogen til ladt at fordre Betaling for Sundheds-Attester, som de, der reise i Kongelig Tjeneste, eller de Kongelige Poster, maatte behove. For alle udi en anden Hensigt anordnede Reise-Passer, saavelsom for Attester paa Qvæg, Creature, Gods og Vare, som ligeledes af andre Aarsager kunde udfordres, maae fremdeeles, som hidtil, tages den paa hvert Sted brugelige eller lovlige Betaling. Rescr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopeni Chri- 21 Julii. ftiania), ang. at en Annergaard, Præstegaarden faldet, i Fischum Anner, skal være bestandig Capellan: Boelig for Eger-Præstegjeld. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Nibe), ang. 28 Julii. at Broe-Pengene i Veile maae fra 1780 Aars Udgang overdrages Byen, dog at Indvaanerne stedse holde Broerne i forsvarlig Stand; samt at der strap, maae betales 2 Still. i havne Penge af hver Favn Brænde, som paa Byens Grund opsættes til Udslibning. Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. 30 Julii. at Sager, som angaae Umyndiges Midlers Sikkerhed, skal udferes af Procuratorerne gratis, og med Beneficium. Gr. Han har andraget, at det, formedefst den Urede, som en Deel af Formynderfabet paa Bornholm skal befindes udi, samt det vidtloftige Opsyn med Bærger og Arve-Midler, som. Antmands Ambedet der er besværet med, næsten ikke skal være ham mueligt, at kunne beopagte samme saaledes, at han, fem Overformynder, altid kunde være forvisset om Arvemid: Iernes Sikkerhed, da En, som er bemidlet og vederbeftia, Den gana, han blev Barae, lettelig af utallige Aarsager inden kort Lüd kan blive ufiffer og forarmet, og landets uor dentlige Praxis, og i Svang gaaende Misbruge, som Almien ansee for Love, udi Arve-Sager skal medføre saavel fuldkommen Uret, som ufornodne, og for Arvinger og Bærger festbare Vanskeligheder. Udi de Sager, som behøves at anlægges til at be: Skytte, forsikre eller indfordre Umyndiges Arve-Midler fra vedkommende Berger, maae af Amtmanden, til deres Udførsel for Netterne, beskikkes, Actor af en af de i Landet beskikkede Procuratorer, som slige Sas ger paa Embeds Vegne uden nogen Betaling skulle udfore; og skal saadanne Sager pag de Umyndiges Side tillige ansees som beneficerede i Henseende Rettens Ges byhr og stemplet Papiir; dog maae dette Beneficium ikke 30 Julii. ikke udstrækkes til Odel-Rettighed. s Paatale, eller 31 Julii. 31 Julii. til at indfordre Stervboers udestaaende Gjeld, hvor udi Umyndige pro qvota noget kunde være udlagt; men aleene til de Tilfælde, hvor det behøves til Sikkerhed og Skadesløsholdelse for Umyndiges ved Skifte Breve be stemte og uddeelte Arve-Midler, enten hos usikkre Vær ger og Formyndere, eller formedelst Panters Forringelse, eller formedelst vrangvillig Opsættelse med Vergemaalers Aflevering. Canc. Prom. (til Stiftbefalings- og Amtmandene i Danmark og Norge, samt Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. at (saasom det er bragt i Erfaring, at andre Magter give sig al optænkelig umage for at erholde Matroser fra de Kongelige Lande, og ere sindede desaarsag at sende Folk herind, som det, under Skin af en eller anden Slags Haandtering, er overdraget at anstille hemmelige vervinger) herom instruere alle vedkommende Betjente, og paalægge dem noie at vaage over, at saa skadelige Misbrug kan vorde forefomne. V. G. R. o. Gen. Toldf. Circ. (til samtlige Forvaltere, Inspecteurer og Toldere ved Consumtionen), ang. Tobak og Salt-Inquisitioner (a). Gr. Af indkomne Efterretninger har Kammeret erfaret, at den Post udi de Consumtions Betjentene meddeelte Instruxer, som handler om Tobak og Salt-Inquifitioner, af adskillige er forstaaet saaledes, at de, uden at rette fig efter de subsisterende Forordninger desangaaende, kunde inquirere, naar, hvor, og hvorledes de vilde; men bemeldte Post i Instruxen tillige indeholder, at dermed skal forholdes efter For ordningerne om Tobak og Salt Forhandlingen, som begge befale, at, naar Angivelse feer, og sandsynlige Forinodninger tilkjendegives, fan efter Omstændighederne Inqvifition hos den Mistænkte tillades og foranstaltes i Sædland af General -Zoldkammeret, og i de andre Provindser enten ligeledes fra (a) For saavidt angaaer Salt, bortfalder ved Fd. 2 Mare tii 1785. fra bemeldte Kammer, eller, om Sagen ei taaler det Op 31 Julii. hold, da af vedkommende Stiftamt- eller Amtmand. I deslige Tilfælde have Consumtions Betjentene nøie at iagttage, hvad berørte Forordninger, nemlig den om Tobaks: Handlen i dens ste Cap. 6te §. og den om Salt Handelen i dens zode §., foreskrive. 7 Aug. (Kgl. Resol. Rentek. Prom. (til samtlige Amtmænd, Gre ver og Friherrer i Danmark), ang. hvorvidt de kulle lade udføre Sager om Brændeviins-In: 8, 9 Gen. quisitioner, foretagne af Consumtions: Betjentene. Hvor de i Kjøbstæderne beskikkede Consumtions: Betjente foretage nogen Inqvisition, om ulovlig Bræn deviins-Brænden og Kroehold paa Landet, og disse ikke enten have Insigt, eller Tiid for andre dem paaliggende rretninger, til at forfølge den Skyldigbefundne til Doms, naar han ei mindelig vil rette for sig, der skal de overlevere den holdende Inquisitions Forretning til Stedets Amtmand, som haver at besørge en Actor anordnet til at udføre Sagen paa den ved Fd. af 2den Sept. 1773 foreskrevne Maade mod den Skyldige, og Omkostningerne imidlertid, af Consumtions-Cassen udredes; dog, saafremt Amtmanden, naar Inqvisition= Forretningen er til ham overleveret, haver noget ved en saadan Sag at erindre, eller han befinder den at være af den Beskaffenhed, at den efter hans Meening ei kan forfølges, maae han, forinden Sagen anlægges, inds sende Inquisitions Forretningen med tilhørende Dokumenter og hans derved havende Betænkning til Genes ral-Toldkammeret, for derfra at forsynes med nærmere Resolution. Ligesaa maae og Amtmanden, naar Nogen ved saadan Leilighed vil anlægge Sag imod Cons sumtions: Betjentene, for disse, paa deres Forfans gende, beskikke en Defensor, imod at de paa Sagen mede Toldk. Pros mem. 17 Julii.) 7 Aug. medgaaende Bekostninger imidlertiid af Consumtions: Cassen bliver forskudt (b). I øvrigt forholder Amtmanden sig med de i deslige Sager fældende Domme efter forberørte Forordning, saavelsom den af 26de April 1776. II Aug. 12 Aug. 13 Aug. 14 Aug. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at der af Fodbye residerende Capellanie maae svares Zaadens Nar. Kongelig Resolution igjennem Finants Colle gium, hvorved baade bifaldes, at de Kongens Casse saavel i Folge Danske og Norske Lovs 5te Bogs 2det Cap. 11te Art. udi Danmark og Norge, som og udi Hertugdommene efter de der gjeldende Anordninger, Hjemfalder arveløse Capitaler i den forbigangne Tiid ere blevne inddragne under det ved. Resolution af 19 Jan. 1765 indrettede Fond ad ufus publicos, faa og for Fremtiden bevilges, at bemeldte arveløse Summer, ligesom andre Indkomster af extraordinaire Mulct: og Confiscations-Penge, Afkortnings- eller 6te og Iode Penge, samt hvis i Anledning af Caracterers Erholdelse betales, fremdeeles mane være henlagte til, og beregnes til Indtægt for dette Fond (c). Rescr. (til Amtmanden over Bradsberg-Amt), ang. hvad der for Skydsen i Bee, Seufde og Sillejords-Prestegjelde indtil videre maae betales (d). Gen. Ld. Decon. og Commerce-Collegii Prom. (tit Stiftbefalingsmændene, at bekjendtgjøre de handlende), ang. at i Spanien er forbuden Indførsel af alle Engelske Vare; at de Handlende derfor ved Udforselen af (b) Cfr. Circul. af 17 Aug. 1779; 99. 2 00 3. (c) See Resol. af 7 Sebr., 3 Prom. af 29 Febr. og 2 af 18 Mart 1780. (d) See Forordn. 20 Aug. 1784. af saadanne Vare, som kunde ansees for Engelske, især 14 Aug. Fisk, saltet Kjød og deslige, til deres Sikkerhed kan see sig forsynet med Magistrat-Attester; og at Certificat fernes udfærdigelse paa Latin vil være nødvendig. V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til nogie Toldere), 14 Aug. ang. at Ertra Afgivten efter Forordn. af 19de Martii d. A. bør svares af alle fremmede her strandede Vare, som i Landet forblive (e), Sammes Circul. (til samtlige Forvaltere, Jn specteurer, Toldere og Cafferere ved Consumtionen i Danmark), ang. Consumtions Betjentenes Forhold i Henseende til Inqvisitionerne om Brændeviinsbrænden paa Landet, og hvad dem derfor tilstaaes. (For at bringe alt, hvad som ans gaaer Brændevins- Inqvisitions Væsenet paa Landet, i den behøvende og bedste Orden.) 17 Aug. (Kgl. Resol 8 Julii.) Naar Consumtions:Betjentene ved Inqvisitioner §. 1. om ulovlig Brændeviinsbrænden paa Landet uden foregaaende Angivelse, opdage Urigtigheder, og Vedkommende strax godvillig rede for sig i Folge Forordn., da maae dem af Confiscationens Værdie og de efter hvert Tilfældes Beskaffenhed forordnede Boder tilsammen tils ftanes 60 Procent, dog at alle Omkostninger først fraregnes, hvorimod med de øvrige 40 Procent saaledes skal forholdes, at Consumtions Regnskabsføreren, ligesom Tolderen i Told-Confiscations-Sager, deraf ny der 6 Procent for at gjøre Beregningen og aflægge Rigtighed, og de øvrige 33 Procent tilfalde den til General: Toldkammerets Disposition forbeholdne Fonds. Det maae staae Betjentene frit for, naar de have forrettet nogen lovlig Inqvisition, og Vedkommende ikke strax ville rede for sig, enten selv at forfølge Sagen (e) See Plac af 7 April 1783. eller §. 2. 17 Aug. eller at overgive den til Amtmanden, ved at indle §. 3. vere Forretningen til ham. I første Fald skal Betjentene fore Sagen ganske for de es egen Regning, og bære • alle Omkostninger, i Fald Sagen tabes, hvorimod de,- naar Sagen vindes, nyde alle de Fordeele, som dem ved 1ste Post er tilstaaet, dog at de Omkostninger, hvilke maaskee endda efter Dommen kunne falde dem til Byrde, først blive at fravegne. I sidste Fald skal Amtmanden sørge for, at Sag mod den Vedkommende bliver anlagt, hvor da Omkostningerne skulle udredes af Consumtions-Cassen, imod at alle de Fordeele, saafremt Sagen vindes, tilfalde denne Caffe; dog maae Betjentene til deres Opmuntring, hvis, nemlig, Sagen bliver vunden, af Boderne og Confiscations Værdien til staaes 30 Procent, efter at Omkostningerne ere fraveg nede. Men, saafremt Amtmanden ved saadan en Sag maatte finde noget at erindre, eller befinder den at være af den Beskaffenhed, at den efter hans Formeening ci kunde forfølges, skal han, forinden Sagen anlægges, indsende Inquisitions Forretningen med tilhørende Dokumenter og hans derved havende Betænkninger til Ges neral Toldkammeret, og oppebie sainmnes Resolution. Skulde nogen ved saadan Leilighed ville anlægge Sag imod Consumtions:Betjentene, da skal Amtmanden paa disses Forlangende beskikke dem en Defensor, og kan da i Henseende til de paa Sagen medgaaende Omkostninger forundes dem, Credit, indtil Sagens Uddrag, hvilke Omkostninger imidlertiid maae forskydes af Consumtions Cassen, da det dernæst vil beroe paa Sagens Udfald og General: Toldkammerets Decision, om, og hvorvidt Betjentene igjen skulle erstatte disse Omkostninger (f). - De tilstaaede Procenter af disse Cons (f) Saavidt Resolutionen. Prom. af 7 Aug. 1779. Med sammes 5.5. 2 og 3 cfr. Confiscationer skal deeles imellem Betjentene i Propor: 17 Aug. tion af de dem ellers af Overskudet bevilgede Procenter: og tvivler Kammeret ellers ikke paa, at Under-Betjentene gives deraf en passelig Douceur til deres Opmuntring, som vilde blive selv til Fordeel for hiine. Ved Aarets Udgang meldes Kammeret, naar en eller anden Betjent har vist sig særdeeles aarvaagen, da man vil søge at forskaffe denne en passelig Belønning, hvilket Sidste kunde strax tilkjendegives Under-Betjentene. Rescr. (til Amtmanden over Dueholms- &c. Am 18 Aug. ter), ang. at Landrup: Birk maae for bestan dig henlægges under Hassing Refs Herreders Ting i Aalborg-Stift. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. 18 Aug. at Born maae ikke debes i Kjobenhavns Kirker om Eftermiddagen. Gr. Stiftsprousten har andraget, at den selvtaane Frihed, at dobe Born Kirken om Eftermiddagen, alt mere og mere udbreder sig, fornemmelig i Kjobenhavn, hvor deslige Eftere middags-Forretninger snart i en, snart i en anden Kirke fores komme, undtagen i Frue Kirke, hvor Barne- Daab altid feer om formiddagen; ja, at det endog gaaer saavidt, at adskillige blandt Sognefolkene forlange det som en ligt, at Bræften al debe deres Born om Eftermiddagen, og, naae ban ikke fan, eller ter, vende de sig til andre Sognepræster, som findes meere foielige; men at saadan Eftermiddacs Daab falder Præsterne til for Forhindring i deres evrige Embeds Forretninger, især at besøge de Sage, hvortil der sjelden gis ves Tiid om Formiddagen formedelft Kirke-Tjenesten, Cater chisation og Skriftemaal: hvorfore han derhos har begjert, at Eftermiddags-Daab i Kirken maatte berefter være aldeeles forbuden; dog, at om een eller anden fulde forlange det, det da maatte tillades med Vilkaar, forud at betale fra 4 til 10 No. til Sognets Fattige, og erlægges til Bleie-Commissionens Caffe; og af Biopens Erklæring erfares, at den Cfif, at lade Born dobe om Eftermiddagen, har saaledes taget Overhaand i Staden, at adskillige Præster have besvæ ret fig over, at de ikke længere kunde udholde det, da, ved at bie efter Born og Faddere, blive dem ofte heele Eftermid dagen borttagen, hvilken de burde anvende til deres Stude ringer, Syges Besegelse, at følge med Liig, samt andre Embeds Forretninger. VI. Deel. 2 Bind. Ingen

18 Aug. 20 Aug. Ingen maae lade deres Børn dobe i Kirkerne om Eftermiddagen, Slots-Kirken undtagen; men skulde dog En eller Anden forlange sine Børn døbte om Efters middagen, da skal den tilforpligtet være, derom at søge Dispensation i det danske Cancellie, og de fattige tillige erindres ved hver Dispensation. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands: Stift), ang. en Sportel-Tayt ved Bornholms- Landsting. Gr. Landsdommeren og Landstingskriveren paa Bornholm have forestilt Nytten af dens Fastsættelse, da Rettens-Betjente derved kunde undgaae al Mistanke, og blive fri for den idelige Aftingen. 1) For en Stævning 4 m til lige Decling imellem Dommer og Skriver, er Er den over et Ark stor, eller større (2) For Sagens Incamina For Lands: For Landss. domineren. tings: Skris veren. = 2 mg * = 2 m = 3 $ = 3 # # tion 1 Sb. 9 3) For et Skjøde, Pantes Brev, Maning, eller deslige, at læse, paaftris 3Rd. = Hvilke 3 Rd. affortes, naar Acten gives beskre ven. ve, og i Protocollen indføre 1d., i hvor vidtløftige

2 mg

[redigér]

For hvert Ark. vene ere. 4) For en simpel Tillysning, endog Bre om saadant, som Brug haver været, at lade lyse til Landsting (og aleene an føres, men ikke indføres). 3 m² = 3 m 5) For For Lands: For Lands: 20 Aug. 5) For en Doms:Act beta: dommeren. tings: Skri les til Skriveren fra 2 til 6 Arkveren.

3 3 P C 3 Rd. = 4 C S = Fra 6 til 12 Ark incl. = 13 Ark og derover

men ei videre at fordres. For andre Acter, som maatte forefalde, saavelsom for Gjenparter at meddeele beskrevne, hvert Ark F Dog Copier, som Parterne, medens Sagen ageres, begjere af Contrapar tens Indlægge eller Docu menter, ikke dermed at forstaae, da derfor ikkun betales for Arfet F Arket betales ikke fuldt, uden 4de Side er begyndt, z saa at for hver Side, som ikke er begyndt, afkortes 6 ẞ. 6) For en Ridemænds, eller Opbudsmænds Udmel delse Er den over et Ark, da for hvert fuldt Ark = A 7) For en verificeret Attest eller Extract = er den over et Ark, da ligeledes for hvert fuldt Ark = 3 CE 5°

  • 3 mg

0 1:8 = # 5 $ P2 5 = 3 B 3 == $ 3 == 3 = 3 5,67 30 Aug. 5,6,7) For en Act, Ridemænds: effer Opbudsmænds : Udmeldelse, Attester eller Extracter, eller andet Ins strument at forsegle, til Dommeren

  1. I Rd.

Og hvorhos befales, at hver Linie skal indeholde 20 Bogstaver (g), hver Side i det mindste 26 Linier. I øvrigt forholdes efter Loven, og Brevene saaledes at skrives, at derover ikke billig kan flages! og maae hver fen Dommer eller Skriver fordre eller tage meere end foreskrevet staaer, under Embeds Fortabelse. Ligesom der og af denne Sportel: Taxt skal opslaaes et Erem plar paa Landstinget til alle Vedkommendes Efterretning. 24 Aug. V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til Forval (Kgl. Resol. terne, Inspecteurerne og Tolderne ved Consum 29 Julii.) tionen i Danmark), ang. at af Erter og Vikker, som grottes til Føde for. Creature, at svares 24 Sf. af Tønden i Consumtion, ligesom i lige Tilfælde efter Consumtions Forordningens 5te Cap. 4de Art. svares af Byg. 25 Aug. 25 Aug. Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), ang. aarlig Enke Pension af Degnekaldene i Tyberg -Herred, nemlig: Schjelbye 10, Glumsøe 5, Nasbye 5, Sandbye 4, Vester-Egede 5, Fensmark 4, Herlufmagle 10 Rdlr. (h). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. at Priorinden, i Støvringgaards-Jomfrue -Kloster maae indtil videre forundes et Tillæg af 50 Ndir., samt hver af Jomfruerne 20 Rdlr. aarlig, og samme til dem qvartaliter betales. Rescr. (g) Nu i Almindelighed 24 Bogstaver efter Plac. 9 April 1783. (b) Det Øvrige som Rescr. 1 Julii 1778. Rescr. (til Greven af Vedel-Jarlsberg), ang. 27 Aug. at det i Henseende til Lavmands-Toldens Bes stemmelse skal saavel nu som i Fremtiden (under Straf at ansees som de Kongel. Mandaters Overtrædere for. den, som enten tør fordre eller tage meete) have fit Forblivende ved Anordn. af 8 de Febr 1690, sætter, at Birkedommeren maae nyde Told een gang for alle af en fuld Gaard de mindre a l' advenant, og ei videre. hvilken fasti Dommer: Rdlr., og af 28 Aug. (Kgl. Resol. 2 Aug. gjen Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dane mark og Norge, ogsaa at meddeeles Amtmændene, og til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Forhold med nem Admi Matroser, som fra fremmede Skibe desertere til ralitetss og Commissari de Danske, og med danske Matroser, som uden ats-Colle Pas befindes paa fremmede Skibe.. Alle de Matroser, vare sig af Kongens Undersaat ter eller andre, som fra fremmede Krigs-Skibe de sertere, eller søge deres Tilflugt til et af Kongens Krigs Skibe eller en af de Kongelige Havne, skal modtages og nyde Beskyttelse, med mindre det Krigs-Skib, de ere bortrømte fra, tilhører en Nation, med hvilken Kongen haver ingaaet Cartel. Ligeledes skal alle Matroser, som fra andre tationers Coffardie Skibe gaae over paa et af de Kongelige Krigs-Skibe eller i en af Kongens Havne, for der at søge Skyts og Tilflugt, hvad enten bemeldte Matroser ere af Kongens Undersaatter eller Fremmede, skal modtages og (uden at afgive andre i de saaledes bortrømte danske Matrosers Sted, hverken i Freds- eller Krigs-Tiider) gives Protection. Dog bli ver det de fremmede Skippere uformeent, om de finde det for godt, og dertil have gyldig Aarsag, at lade de saaledes fra deres Coffardie Skide bortromte Matroser P3 til: gio.) §. I. §. 2. §. 3. 28 Aug. tiltale, for at erholde Dom over dem til deres Hyres Contractes Opfyldelse, og at lade Dommen imod dem paa lovlig Maade ereqvere; men, er det saa, at en saadan bortrømt dansk Matros er enroulleret til Kon gelig Tjeneste, og er uden Tilladelse eller Pas gaaet bort at tjene paa fremmede Skibe, da kan ingen Til tale af Coffardie-Skippere efter Lands Lov og Net have Sted imod ham (i). Ligeledes kan ei heller slig Tiltale tilstaaes, naar den Danske Matros, som haver Frihed at fare med fremmede Handels-Skibe, lovlig kunde beviise, at han havde lobet Fare for at blive presset til fremmed Krigs:Tjeneste, og at fleere hans Landsmænd havde havt saadan Skjebne paa den Nations Cof fardie:Skibe, fra hvilken han nu er bortrømt. Skulde der findes Nationer, om hvilke man med fuld Vished veed, at de har antaget det Principium, altiid og bes standig at udlevere de fra fremmede Coffardie: Skibe bortrømte Matroser, saa skal ved saadanne Nationers Coffardie: Skibe i Kongens Havne paa samme Maade forholdes, saalænge som bemeldte Nationer derudi hos dem ikke gjøre nogen Forandring; til hvilken Ende der om tilforladelig Efterretning besorges igjennem det uden landske Departement fra de Kongelige Consuler, og sama me skal vorde Collegio meddeelt. Hvad endelig Kongens enrollerede Matroser angaaer, som enten ikke have Pas at tjene hos Fremmede, eller hvis Tiid er udleben, da skal de fratages en fremmed Skipper, og tvin ges til at forlade ham, saasnart erfares, at de ere ombord paa hans Skib. 28 Aug. Generalitets- og Comm. Collegii Prom. (til Infanterie-Regimenterne i Jydland), ang. neie at holde over, at ingen Under-Officeer eller Gea (i) Se: Prom. 8 April 1780. meen meen bliver udstikket eller udparmitteret fra hans 28 Aug. Garnison paa længere end en halv Mills Distance, uden at være forsynet med behørig Pas. (Paa det der ingen lorden skal indløbe med saadanne Soldaters Anholdelse og Opbringelse, hvilke, fient ei begreben i Desertion, lade fie finde uden for de Steder, hvor Regimenterne ere indqvarterede.)

Rescr. (til Amtmanden over Finmarkens Amt), Sept. ang. at Bardeehuus-Fæstning maae være befriet for at modtage meere end 12 Slaver, til hvilken Ende ingen Delinqvent fra Nordlands-Amt derhen maae sen des, ei heller maae nogen fra Finmarkens:Amt sendes derhen, uden at der haves sikker Esterretning, at der for dem er fornøden Plads, men disse i dets Sted at skal sendes til Trundhjems: eller Bergens fæstnins ger, ligesom beqvemmeligst eller mindst bekostelig Zeilige hed dertil kan gives. (Saasom i Bardochuus-Fæstning ei tan bevogtes fleere end 12 Slaver.) Rescr. (til Amtmanden over Nordlands-Amt), 1 Sept. det samme, saavidt dette Amt angaaer. Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmandene i 8 Sept. Danmark, samt Kjøbenhavns Magistrat), ang. hvorledes med Artillerie Kudskes og Hestes Udskrivning i Danmark udi paakommende Tilfælde skal forholdes. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Na: 8 Sept. gelsmed-Svendenes (k) Afskeed fra en, og Antagelse hos en anden Mester. Gr. Oldermanden har andraget, at Grydestøber Potter saavelsom andre Privilegerede i Staden, fal Tiid efter anden have taget i Arbeide adskillige af Nagelsmed Laugets Svende, som af deres Meftere bave erholdet anseelige Forskudde, uagtet de have kunnet erholde Arbeide ved Lauget, som derved til 4 (k) Ertenderet til samtlige Smede-Mestere og Svende ved Rescr. 28 Jan. 1780. 8 Sept. til fin Skade har havt Mangel paa Folf; og af Magistratens Erklæring fornemines, at der tiot fra Nagelsmedene er bles ven klaget over, at deres Svende af Andre uden for Lauget blive antagne, iont de lane i Skyfo til Launet og Mesterne, og ikke med noget Assfeeds-Beviis ere forsynede. 8 8 Sept. I Henseende til Tagelsmed Svendenes Afskeed fra en, og Antagelse hos en anden Mester, skal forholdes paa samme Maade som ved den under 13de Julie 1775 udgangne og ved Trykken bekjendtgjorte nærmere Bestemmelse i Dugmagernes Laugs: Artikle er fastsat og anordnet, nemlig: at, naar en Svend, være sig indfødt eller udenlandse, vil forlade den Mesters Arbeide, i hvis Tjeneste han staaer, skal han 6 Uger forud opsige og tilkjendegive Mesteren, at han er findet at gaael af hans Tjeneste, paa det Mesteren kan have tilstrækkelig Leilighed at sørge for hans Arbeides Drivt ved en anden dygtig Svend; efter bemeldte 6 Ugers Forløb skal Sven den og afbetale hvad han til Mesteren maatte skylde, forinden ham meddeeles den fornødne Afskeed, samt Attest fra Mesteren, at han Intet bliver skyldig til ham. Skulde nogen Svend forlade hans Mesters Arbeide, uden saa berimelig, som forbemeldt, at have opsagt, og uden at betale hvad hans Mester maatte yave hos ham at kræve, da bøder han til Laugets Caffe 4 Sid. Den Mester, som antager en Svend, der maatte være Toben fra en anden Mester, og altsaa ikke haver at fremvise hans sidste Mesters 2fskeed, samt Attest, intet til ham at skylde, bader for saadan ulovlig Omgang 10 Rdlr., Halvparten til den forurettede Mester, og den anden halve Deel til Laugets Caffe; hvornese Svenden skal strax igjen gaae tilbage til den Mesters Arbeide, som Han utilbørlig havde forladt. Rescr. (til Kjobenhavns Hof ag Stads Ret), ang. at Skriveren ved Inqvisitions Commis sionen for udskrivter fra bemeldte Commission i de Sager, Sager, hvor Civile og Militaire ere implicerede, og 8 Sept. han altsaa af de holdte Forhører maae udstæde meere end een Udskrivt, maae godtgjøres 6 Still. for Arfet af Hof- og Stads-Rettens Sportel: Casse efter en af Inqvisitor attesteret Regning. Kongelig Resolution om Lindring i Selveier 9 Sept. nes Skatter (1). Rescr. (til Pleie Directionen i Kjøbenhavn), 15 Sept. ang. at de, som nyde Fattiges og Hospitals Penge, og ere i Stand til at arbeide, samt et godtgjøre, at de paa anden tilladelig-Maade kunne fortjene lige saameget og meere, skal være forbundne til at spinde Uld for Guldhuufets Uld:Manufactur, saafremt de ikke ville miste den dem tillagde Almisse. Gen. Ld. Oecon. og Comm. Collegii Prom. (til Stift: 18 Sept. befalingsmændene, for ved Magistraterne at bekjendtgjø res de Handlende), at ved det Franske Hof er tagen den Beslutning, at alle de Certepartier og Connoffementer, som findes ombord paa neutrale Skibe, agtes som ugyldige, naar de ei ere underskrevne. Circul. om Told og Tiende af Tjære (m). 2. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd i Danmark, de samme og Greverne i Norge, for ogsaa at bekjendtgjø res Almuen, Tolderne i Danmark, samt Told-Dis rect. og General-Zoldforv. i Norge, for tillige at bekjendtgjøres de øvrige Toldbetjente paa hvert Sted), ang. at, endskjønt Toldbetjentene egentligst ber, Enhver i det ham vedkommende District, paapasse de P 5 (1) Findes i Circul. 8 Julii 1780. (m) See Circul. 25 Sept. hans 18 Sept. 18 Sept. (Kgl. Resol. 26 Aug.) 18 Sept. ham som Toldbetjent, til contrabande Handel og Told-Sviig at forekomme, paalagde Pligter, saa skal det dog staae enhver saadan Toldbetjent frit for, ikke aleene at anholde contrabande og toldforsvegne Vare, i hvad Told District han maatte forefinde dem, men ogsaa maae han i ethvert Told-District foretage det Slags Visitationer og Inqvisitioner i Huusene, langs Spe kanten og paa Øer, som Toldrulens 17de Cap. 4de Art. ommelder og tillader, i den der foreskrevne Orden; dog at de Vare, som ved saadanne Leiligheder anholdes, henbringes til det nærmeste Toldsted, hvor de oplægges, og Sagen efter Toldrullens Forskrivt behandles, da den Betjent, som har bevirket Anholdelsen, i Tilfælde af Confiscation, skal nyde Andeel i Confiscationen, som Opbringer, efter Toldrullens 20de Cap. 15de Art., og hvad andre Anordninger, som dermed staae i Forbindelse. 21 Sept. Sammes Prom. (til samtlige Amtmænd, Gre (Kgl. Resol. ver, Friherrer, Amtsforvaltere og Regiments- 2 Sept.) Skrivere i Danmark, samt Forvalterne over Ods- Herreds- og Jægerspriis-Godser), ang. at af Hoved - og Sæde-Gaarde, udlagte til Bondergaarde, betales ikkun Folfe-Skat 8 St. pr. d. Hartkorn. Gr. Nogle Tiid efter anden indkomne Ansøgninger om Con fumtionens Eftergivelse af bemeldte Slags Gaarde, have an lediget Kammeret til at gjere Forestilling. Kongen vil, at det nu i Overeensstemmelse med Resol. af 12te April 1768 maae til enhver Vedkommendes Efterretning bekjendtgjøres, at af Hoved og Sæde= Gaarde, hvilke og for saavidt de ere udlagte eller hers efter udlægges til Bøndergaarde, eller hvor ingen Bygning er, og som ikke drives af egne dertil holdre Folk, sal aleene betales folke-Skat efter Jd. 24 de Decbr. Decbr. 1760, 1ste Art. med 8 Skill. pr. Tønde Hart: 21 Sept. forn, og ikke Consumtion og Folke: Skat in. v. efter dens 28en Art.; dog at dette gjelder aleene for den tilkommende Tiid, efter at denne Nesolution er bekjendt gjort, men ikke for den forbigangne Tiid, uden for saavidt allerede af Kammeret er tilstaaet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christiania), 22 Sept. ang. Friderichsstad-Byes Jorder. Gr. Der er befalet Commiffarier at paakiende, hvorvidt de da værende Besiddere af Friderichsstad-Byes Jorder vare / berettigede til at beholde samme, som udenbyes, da disse Jorder ere Eientede til Friderichsstads Borgere aleene, men Magistraten desuagtet i de forrige Lider Pal have disponeret over samme, uden at de i Almindelighed kom Byen til Nytte; der er falden forffiellige Domme ved Commissionen og Overs Hofretten, hvilke nu for Hoieste-Ret indstævnes; og imidler tid ere der blevne nogle Jorder ledige, over hvilke Byens Repræfentantere have klaget, at Borgemesteren uden Overlæg med dem har disponeret. Magistraten i Friderichsstad maae ikke overdrage nogen Jord til Brug for nogen af Borgerne, uden efter Overlæg med Repræsentanterne, for at erholde den meest muelige Fordeel, og, efter at have erfaret Stifts amtmandens Formeening derom; da det og efter fælles Overlæg skal komme i Betragtning, om Jorderne ikke kunde uddeeles og henlægges til hver sin Tomt i Byen, og bestandig følge samme, imod at, i Stedet for en vis aarlig Afgivt, alle Byens Skatter bleve udredede forholdsviis af Jorderne (n). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene over 25 Sept. Ribe- og Aarhuus-Stifter, ogsaa herom at underrette Amtmændene), ang. at beordre Rettens-Betjente i Kjøbstæderne og i deres Amter, ei aleene at besørge bekjendtgjort hvad Forordningerne af 3die Decbr. 1734 og 31 Octbr. 1740 anbefaler, til at forekomme Solda ters (n) See nærmere Anordning i Rescr. 12 Decbr. 1781. 25 Sept. 25 Sept. ters Desertion, samt anholde og indbringe de Deser terende, med Tilhold til Enhver at holde sig samme t alle Maader efterretlig; men endog advare Alle og Enhver, som have Baade eller Joller ved Strandsiden beliggende, at iagttage dermed, hvad i Følge Fd. 13de Octbr. 1703 bør skee: saa og herom underrette Anitmændene, paa det det Foranførte ligeledes af dem i des res Amter kunde blive foranstaltet. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. Reclamation af det Mandskab, som fra Godserne desertere til det Slesvig- eller Holsteinske.

Gr. Det er meldet, at det medfører største Vanskelighed for Proprietairerne i Jodland, at faac tilbage, endog med ftor Bekostning, de Bonderkarle, som undvige fra deres Godser til det Slesvigfe; og indstilt, om en félelig Mulet maatte blive bestemt for, og nefterladelig inddrevet hos de Præster i det Slesvigske og Holsteinste, som uden rigtig Vas eller Folge. Geddel antager til Gudsbord nogen inde Bandekarl; men det Tydske Cancellie formener, at denne Klage er alt for almindelig, og ikke med eet eeneffe Exempel understøttet, liges som de herover hørte Amtsbetjente paastaae, at enhver ved at eftersøge fine undvigte og deres Gods tilhørende Karle, bliver dertil paa en muelig Maade assisteret, og derfor, naar med flige undvigtes Afhentelse omgaaes regelmæssig, kan ins gen Banskeligheder derved være forbunden, men da de, som blive udsendte til Sliges, Afhentelse, gemeenlig opføre fig paa en egenmægtig Maade, og ofte tage Feil af den undvigtes Person og Opholds-Sted, samt ikke vide at medbringe de fornodne Legitimationer, og ved Truseler gjore Benderne uvila Tige, er dette, som oftest, den eeneste Aarsag til de angivne Vanskeligheder. For at forekomme saadanne Uordener, og deraf flydende Klager, vil det være fornødent, at de proprie tairer i Jydland, som reclamere de fra deres Gods Undvigte, henvende sig med behørig skrivtlig Reqvisition til vedkommende Amtshuuse eller Magistrater, og omstændelig beskrive de Undvigtes Person, samt angive deres Opholdssted, og derefter forlange deres personlige Heftelse, da de, naar fra disse Øvrigheds-Per- soner foner er erholdet Efterretning, at de Undvigte ere paa: 25 Sept. grebne, vg erkjendte at være de rigtige, have at lade dem afhente ved paalidelige Folk (o). V. G. N. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Zoldere i Danmark, og samtlige Stiftamtmænd, Told Directeurs og General: Toldforvaltere i Norge (p), ang. Told og Tiende af Tjære. Hvad den Zorske Tjære angaaer, da skal Told: og Tiende Afgivterne for det, som til udenrigske Steder udgaaer, fremdeeles vedblive, saaledes som de ved Toldforordningen og Tariffen af 1768 ere fastsatte; men derimod tillades herved, at, ligesom ved Toldforordnine gens 25 de Cap. 6te Art. er givet Tiende-Frihed for den Tjære, som paa Landet henføres til Bøndernes Huusfornødenhed, saa maae nu end videre lige Frihed baade for Tiende og mellemvigs-Told have Sted, i Henseende til al den Tjære, som indenrigs i vore Riger og Lande sælges og forbruges for først i 6 Aar, 18 og 25 Sept. (Kgl. Resol. 2 Sept.) Canc. Prom. (til Kjobenhavns Universitet), 27 Sept. aug. at de, der ville deportere, maae ei forud (I Følge en tenteres. Gr. Det er kommet Kongen for Ørne, at de unge mennes er, der komme fra Skolen, fal, ferend de gaae op til Examen Artium, lade sig tentere. Kongen vil ikke tillade dette eller noget saadant at fee af de Professorer, der skal examinere dem. Cabinetss Ordre.) 2. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til nogle 2 Obr. Zoldere i Jydland), ang. at tilfjendegive for saa mange af de handlende, som pleie at afgive sig med Glas:Handel, at, naar de i fornødne Tilfælde maatte henvende sig til General-Toldkammeret med Ansøgning. (o) Efr. Plac. 3 Jan. 1783. (p) De Danske d. 25, de Norske d. 18 Sept. om 2 Octbr, om fremmed Glasses Indførsel, kan saadant ventes 6 Obr. §. 1. §. 2. §. 3. §. 4 §. 5. S. 6. bevilget, hvorhos det da efter Omstændighederne vil an komme paa, om, og hvorvidt dem nogen Moderation i den nu fastsatte Told kunde være at forunde. (I Anleds ning af, at fra Stæderne paa Vestkanten af Jydland unders tiden er indkommen Ansogning om fremmed Glaffes Indførsel.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Nibe, samt Amtmanden over Coldinghuus-Amt), ang. at Veile- Mølle og den der anlagde Stivelse: Fabriqve maae paa visse Vilkaar fremdeeles henhøre under Amtet. Veile Molle skal fremdeeles forblive under Hol mands Herred, og svare Kongelige Skatter og Paa budde ligesom andre Landsbye-Moller til Colding-Aint stue, alt saalænge Mølleren ikke bruger borgerlig æring. Skulde Eieren derimod ville bruge borgerlig Tæring, skal han tage Borgerskab i Veile, og svare Lærings-Skat til Byen, ligemed andre Borgere, af al uden for sin Molle brugende Næring; dog maae det ham som Møller ikke være tilladt at brænde Brændeviin. Mølleren maae ei formeene nogen fremdeeles som hidtil at betjene sig af Vandet ved Mollen, eller der at vande deres Creature. Enhver maae have Tilladelse at gaae over den af Mølleren over Aaen bygte Broe, men ingen at kjøre uden Mollerens Minde. Af Stivelse:Fabriqven, der for det meeste skal være bygt paa Byens Grund, skal aarlig svares til Byen i Grund: Skat 3 Rd., og intet videre; hvorimod samme skal sortere under Holmands:Herreds Jurisdiction, alt saalænge de dertil opførte Bygninger ikke anvendes til andet end ommeldte Fabriqve. Skulde Fabriqven nogensinde blive nedlagt, eller i samme Bygninger komme Beboere, der ville drive borgerlig Tæring, skal disse Beboere tage tage Borgerskab, og svare af deres Næring til Veile: 6 Octbr. Bye, ligesom andre Borgere, dog af Grund-Taxten intet videre nogensinde end anførte 3 Rd. aarlig. Den af S. 7. Byen paäankede Svine: Stie skal sættes paa saadant Sted, hvorfra ei kan falde Ureenlighed i Aaen, til at beskadige Bandet for Mennesker og væg. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd, saa og Grever og Friherrer i Dans mark og Norge), ang. Inddrivelse af Beløbet for det stemplede Papiir, samt til Justits- Cassen og Rettens-Betjentes Gebyhr i beneficerede Sager. Paa det at de i Sager, hvorudi Parterne have væ ret forundt Beneficium paupertatis, afsagde Domme, som enten ikke blive appellerede, eller og ere i Høieste- Ret confirmerede, ikke skulle blive uvirksomme, og henfalde, i Henseende til det Vedkommende tilkommer at betale for stemplet Papiir og til Justits-Cassen, med videre, anmodes Stiftamtm., Amtm., Gr., Frih. at ville, naar ham fra Retterne bliver tilstillet Doms-Slute ningerne i deslige Sager, beordre vedkommende Bye, Herreds: og Birke-Fogeder i hans Stift eller Amt at inddrive det den Kongelige Cassa efter samme Domme tilkommner, og derfor behørig Nigtighed aflægge, liges som for Justits: Cassens Boder allerede er anordnet; men i Henseende til Rettens:Betjentes Gebyhr ogs Skriver Salarium i deslige Sager, da kunne disse selv henvende sig til vedkommende Foged om sammes Inddrivelse. 9 Octbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over 9 Oabr. Aggershuus Stift, samt Lavmanden over Hede marken og Oplandene), ang. at ingen maae pro- cedere 9 Obr. cedere for en Over-Ret, med mindre han enten er forsynet med Kongelig allernaadigst Bevilgning eller Stiftamtmandens Tilladelse. (Saasom Fd. af 19de Aug. 1735 (9) udtrykkelig befaler, at Lavtingene imellem fal befoges af Stiftamtmændene, som have Opsigt dermed, og ikke af Amtmændene; men favmanden dog tillod Boigde Pro curatorerne at gane i Rette, m. v.) 13 Octbr. 13 O&tbr. 14 0&br. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Overs formynderne i Kjobenhavn maae ved Bekjendtgjørelse i de Kjobenhavnske Berlingske og, Addresse: Contoirets Efterretninger, samt den Altonaiske Mercur, 3 Gauge efter hinanden, med Nars og Dags Varsel indkalde Ar vingerne til Arveparter, som have henstaaet i Overfor mynderiet 15 Aar og længere, uden at Vedkommende imidlertiid have meldt sig 'enten om Capital eller Renter; og, naar Arvingerne ikke inden foreskrevne Tiid anmelde og legitimere sig, maae slige Arve-Midler af Overformynderiet udgaae, og uden videre udbetales til Stadens Caffa. (Saafem disse Arveparter i Folge Loven og den Staden forundte Arvefalds Ret ere samme Caffe bjemfaldne, men det dog kunde være, mueligt, at en eller anden saadan Arving, især af vinde-Kjennet, har været aldeeles uvidende om, at Arven var dem tilfalden, eller og være ded inden de 15 Mars Forløb, i hvilket Fald Arven tilhører deres Medarvinger.).

Rescr. (til Biskopen i Aalborg), ang. at den nederste Classe i Aalborg latiuske Skole maae ved første Vacance indgaae, og Hørerens Løn decles imellem 2den og 3 die Lecties Hørere. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Viborg, samt Etatsraad Kofoed), ang. et Arrest: Rammer og 2 Daare Rister at indrette i Viborg Tugthuus til de Arrestanter og Afsindige, som indsendes. Rescr. (q) See og Lovens 1-5-21, samt Prom. 3 Decbr. 1774 pg 9 Detbr. 1784. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. hvad 15 Octbr. Seilmager Svendene i Kjobenhavn i Sygdoms- og Dods: Tilfælde maae nyde af deres Lade. Gr. Oldgesellen og Svende have andraget, at det hidtil har været en Vedtægt imellem Laugets Svende, at de 4 St., som de i Folac Rescr. af 27de Octbr. 1758 ugentlig svare af deres fortjeneste, hvad enten de ere i Arbeide hjemme, eller fare til Soes, saaledes ere anvendte, at en Svend, som med Sygdom er belagt, har, enten han har været givt eller ci, nydt i Ndir. ugentlig til hans Forflegning og underhold ning i faadan Tiid, og, om han ved Deden er afgangen, er der betalt til hans Begravelse 10 Rd., men at der skal være de af Svendenes Hustruer, som i deres Mænds Fraværelse, endkjent ikke svare meere end een dgibt, paastaae at vil have det samme af Laden, naar de selv blive syge, som deres Mænd, naar de ere nærværende, ia eudog fordre 10 Rd. til deres Begravelse efter nogle faa Svendes Vedtagelse i Aaret 1759, hvoraf vilde slyde, at en givt Svend nod dobbelt Fordeel imod en uaivt, uden at svare meere end han, og at Laden derved hastig vilde gaae overstyr. Det skal herefter som hidtil have sit Forblivende derved, at en Svend, som er tilstæde, nyder, i den Tid han er syg, ugentlig til sin Forflegning 1 Rd. J Stes det for de hidindtil til Begravelse udbetalte 10 Rd. maae til en Svends Begravelse gives 16 d. En Svends Hustrue sal aldeeles intet nyde enten hun blis ver syg, eller til hendes Begravelse, hvorimod en givt Svend, naar hans Hustrue ved Doden afgaaer, faaer hende, enten han er tilstede eller ikke, naar det for Olde gesellen i Tide bliver anmeldt, frit bortbaaren af Svendene, som have indgaaet saadant at ville paatage fig. Da det er billigt, at en Svend nyder noget Vederlag for hvad han har svaret til Laden, saa, i Fald han paa en Reise ved Døden afgaaer, maae hans Hu stvue, om han nogen efterlader, eller hans nærmeste Venner nyde, ligesom for en Svend, som doer nærværende, 16 did.,, hvorudi dog først skal komme til Afdrag, hvad han skylder til Laden, enten for den Tiid han har været paa Reisen eller i andre Maader. VI. Deel.2 Bind. 2 Canc. §. 1. §. 2. §. 3. §. 4. 16 Octbr. 16 Obr. 16 Obr. Canc. Prom. (til Magistraten samt Hof- og Stads-Retten i Kjøbenhavn), hvorved Rescr. af 6te April 1770 om 6 Procento Renter i Vestindien communiceres. (I Anledning af Forespørgsel fra en, som havde i Commission at fortaffe en fra St. Croix i Kishens haun værende Planteur 18000 Rd. imod Prioritet i hans der ciende plantage og 6 Procent Neute.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aals borg), ang. at, naar de med Frihed for virkelig Judqvartering Privilegerede ikke selv ville leie Qvarteer for dem, som maatte blive dem for deres paaboende Steder tildeelte, bør de erstatte, hvad for slige Qvars terer maae betales, omendßkjønt det overgaaer det i Reg lementet fastsatte. (Stiftbef. havde, i Anledning af Canc. Prom. af 28de Aug. fidstl., forespurgt, om de Privilegerede fluide for faadan Indqvartering, naar de ikke hos sig selv vilde modtage den, leie verteer, og godtgjøre hvad derfor meere maae betales end Reglenientet tilffaaer, eller og da aleene, som bidindtil feet ce, udrede de ved Reglementet fastsatte varteer. Penge.) Gen. Lo. Decon. og Commerce Collegii Prom. (til Stiftbefalingsmændene, til Befjendtgjørelse for vedkommende Handlende og Skibs-Redere), ang. at Connossementer og Certepartier i visse Tilfælde ikke behøve at produceres i Consulaterne. I Anledning af adskillige Efterretninger om, at den i Fd. af 10de Febr. (1) 1749 og 26de April 1773 an befalede Foreviisning af Certepartier og Connoffementer i Consulaterne skulde være skadelig for Handelen, saa at Befragterne derved toge Anledning til at give andre Nationers Skibe Fortrinet for vore egne, har Kongen resolveret: At for Eftertiiden Connoffementer og Certepartier over den indehavende Ladning ei skal være indbegreben under de Documenter, Skippere efter (r) Paa Danse den Martii. ovent og der ovenmeldte Forordningers Indhold ere forpligtede til ved 16 Octbr. deres Ankomst og Bortreise at producere i Consulaterne, naar Ladningen ei kommer fra de Kongelige Stater, eller og derhen er besterat; ligesom Consulerne i den følgende Tiid ikkun skal indhente generale Efterretninger om de indtagne eller udførende fremmede Fragter, og ei meere begjere Angivelse af den derfor oppebærende Fragt; for saavidt det angaaer Ladninger, der føres ud af de Kongel. States til fremmede Steder eller fra frem mede Sreder derhen, da skal det have sit Forblivende ved der, som i fornævnte Anordninger er foreskrevet og anordnet. men, V. G. N. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 16 O&tbr. Toldere i Danmark), aug. at de Ind- og Udgaaende Passeersedle, i Stedet for at de hidtil eve blevne indførte paa es Sted for sig selv, bag i Told: og Contra: Bogerne, blive herefter at indføre iblandt de andre Told Expeditioner; og, ligesom de bør indføres den samme Dag, de Indgaaende ved Teldstedet produceres, og Udgaaende udstedes, saa gives dem og det Tumer, som følger paa den Expedition, hvorefter de i Begerne indfares. Sammes Circulaire (til Consumtions Regn: 16 Obr. skabsfererne i Danmark), ang. at Ind- og Udgadende Passeersedle, i Stedet for paa et Sted bag i Hoved og Port: Bøgerne, blive herefter at indføre blandt Confumtions Expeditioner; og, ligesom de bør indføres den samme Dag de Indgaaende ved Varenes Ankomst produceres, og de Udgaaende udstedes, saa gives dem og der Numer, som følger paa den Expedition, hvorefter de i Bogerne indføres. Circul., ang. Laste-Penge (s). (s) See Circul. 23 Octbr. 2 Cir 16 Octbr. 20 Octbr. 22 Octbr. 22 Octbr. 16 Octbr. 23 Octbr.

Circul. om anholdte Vares Værdie (t). Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at af Klokker Embedet til St. Olai Kirke i Helsingser maae svares 18 Rd. aarlig i Enke-Pension. Rescr. (til. Amtmanden over Oplands-Amt), ang. at Bjørnstad Broes baade ferste Bekoste ning og videre Vedligeholdelse skal deeles imellem Faas bergs og Birie-Præstegjeldes Almuer. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul: (til samtlige Zoldere i Danmark og Norge (u), ang. Frihed (Kgl.Reso!. 60abr.) for Havne-Lastepenge af baglastede Skibe. 27 Octbr, I Anledning af en fra Tolderen i Laurvig indkommen Foresporasel: om Eieren Jan Jochum rigth af et i Bologne tilkjøbt Skib, hvormed han baglaftet fra Kjobeftædet til bemeldte Laurvig er ankommet, og derfra igjen expederet til Friderichsbald, for der for forfte Gang at lade Træelast til udenrigss Stæder, skal erlægge de indgaaende udenrigske Havne Laste penge med 72 Still. (x)? Eieren af bemeldte Skib fritages for at svare indgaaende Havne-Lastepenge ved Laurvigs-Toldsted for den Reise, Skibet baglastet har gjort fra Kjøbestedet i Frankrig til bemeldte Laurvig; og maae en lige Eftergivelse ogsaa i andre lige Tilfælde forundes. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 6000 Rd. af Stadens i Kongens Cassa staaende Midler maae udbetales til Veiens Istandsætte se uden Norre-Port, samt at de til Broerne fornødne Bornholmske Steene maae Staden skjenkes, imod alle øvrige Omkostninger, saavelsom og Trottoirernes Bekostning, og for Estertiden deres Vedligeholdelse uden for Consumtions:

(c) See Circul. 30 Octbr. (u) De Norske d. 16, de Danske d. 16 og 23 Octbr. (x) Cfr. gd. 19.Martii 1779, §. 1, som er ophævet ved Plac. af 7 April 1783. tions Contoirerne ikke bør komme Kongens Cassa til Last: 27 Obr. og skal vedkommende Huus-Eiere, for saavidt de øvrige Trottoirs angaaer, udrede de ved deres Huuse og Gaara de anlæggende Trottoirers Bekostning og sammes Vedligeholdelse for Eftertiden (y). 2. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige Toldere i Danmark og Norge (z), ang. Værdiens Bestemmelse til Tolds 'og Boders Udredning af anholdne Vare, som ikke ved Auction bortsælges. I Analogie med Toldrullens 20de Cap. 12te Art. vil Kongen have det til en Siegel for Fremtiiden fastsat, at, naar Vare, formedelst mislig Angivelse eller anden Urigtighed anholdes, men ikke ved Auction bortsæl ges, og Værdien til Tolds og Boders Udredning stat fastsættes, da skal bemeldte Værdie rette sig efter de Prifer, som vedkommende Taradeurer paa Anholdelses-Stedet derpaa sætte, uden at den derover forevisende Factura her maae komme i Betragtning, dog at Told-Rettig hederne ikke under Værdiens Bestemmelse indberegnes. 20 og 30 Obr. (Kgl. Resol. 13 Obr.) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, ogsaa at 3 Novbr. bekjendtgjøres Amtmændene og andre Vedkommende), ang. at de Saug-Eiere, som ei have Bevilgninger paa deres Saug-Qvanta, eller hvis Bevilgninger ere borts fomne, maae forundes endnu et Nars Frist til Tinglys, ningen, hvorimod det med dem, som have Bevilgninger i Hænde, skal have fit Forblivende ved Plac. af 17de Martii sidstleden. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aggershuus: 3 Novbr. Stift), ang. at de Træer, som ved Opmaalingen staae i Veien, skal udbugges; Officererne 23 (y) Ste Plaç. 15 Martii 1780. nyde (z) De Danske d. 20 og 30, de Norffe d. 30 Octbr. 3 Novbr. nyde Assistence og fri Befordring, m. v. ang. ny-Bahrer (a). 10 Novbr. Gr. Det er forefillet, at til den anbefalede Opmgaling i Norge, og de derefter forfattende generate sa specielle Chars ter, vil det til desmerre Noiaatigbes være fornedent, at de fornemmere Hoved-Stæders Beliggende ved aftronomike Jagt tagelser bestemmes, oilfet eg af Kongen er bleven approberet: men, da der ved dette vidtieitige Arbeide befrugtelig Eunde mede en og anden Banfeliuhed i Henseende til de for nedne Bewisere, Observateurernes og deres. Instrumenters, samt medhavende Sagers fri Befordring, fan og Arbeideres og Haaudlangeres Anskaffelse til at udhugge dei Linien staaende Træer, on une Valrers Opfatteife, er derbos begiert, at det maatte være de til denne Forretning udnævnte Officerer tilladt, ac lade ndhugge de ved deres Observationer forekom mende Træer, som maatte foae i Beien for den til Stæder nes Bestemmelse fornødne lige Linic, og at dem dertil, faa. velsom til Vahrernes Oprettelse maatte uden Betaling med decles de fornødne Arbeidere, samt Deivisere til de ubeboede Steder, fna og at de maatte blive forsynede med fri Befor: dring og videre behøvende Assistence. Saadant Forlangende bevilges, dog saaledes, at Eieren af de i den lige Linie staaende Træer Aaret forud advares om sammes Udhugning, paa det han ved sin Tommerhugst først kan borttage samme, da, naar han ei deri godvillig vil finde sig, saadan Udhugning ved Fogden mane foranstaltes; og, hvad de ny Vahrers. Oprettelse angaaer, da, som der i næste Aar skal panlignes de til Grændse Liniens Opryddelse medgaaende Omkostninger, skal denne Bekostning og derunder lig nes, hvorimod de udnævnte Officerer strap al opgive, hvor samme nødvendig skal opsættes, paa det saadant inden næste Navs Udgang fan foranstaltes. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, ang. hvorledes med Capere og de i de Norske Havne indbringende Priiser skal forholdes. Gr. Det er bleven forebragt, hvorledes de i forrige Krig imellem grankerig og Stor-Brittamien udgangne Anordninger, angaaen= (a) Extenderet til Trundhjems Stift ved Reset. 29 Novbr. 1782. anaaaende de i Kongens Havne indløbende granffe og Engelske 10 Novbr. Stibe, Capere, eller deres i fri See opbragte Priser, uti noale Deele kunde ones feridende imod hinanden, og Reier. af 7de Maii 1756 cr fuldkommen overeensßeimmende med alle imellem Danmark og de fremmede Magter subfifterende Tracs tater, samt derudi iagttaget alle paa den neiegtu e Neutra liter affende Regler, og er det cence, som er communiceret fremmede Magter, ligesom og samme er det, som under nærværende Krig er bleven allegeret, og hvortil de krigende Magter allerede adskillige Gange ere henviste. Forbemeldte Befaling skal aleene herefter tjene til Rettesnor, saaledes: at alle og enhver Franske og Engelske Skibe, Capere og deres i fri Soe opbragte Skibe maae tillades fri Ind: og udgang udi Kongens Havne paa de Kongelige Skibs Rheder og Strømme, samt lat deres Priiser her udi Havnene blive beliggende, eller samme saavelsom deres indehavende Ladninger og Effecter sælge og forhandle, dog med den udtrykkelige Betingning og Vilkaar, at saadanne Skibes og Vares Salg ikke 'maae tilstædes førend Caperen kan bevise med Dom fra den af hans Herre satte Jurisdiction eller Net, at saadant opbragt Skib er dømt god Priise; desligefte, endskjønt er bevilget, at alle paa disse Pritser befindende Effecter og Vare maae sælges, saa dog befales derhos, at Vare, som ere forbudne i Norge at indføres, ikke mane sælges paa anden Maade, end at de igjen beviislig skulle udføres; hvorimod ingen af de krigende Magters Capere paa en Miils Distance nær de Norske Kuster maae opbringe noget Skib; men, skulde noget Kjøbmands-Skib paa een og samme Tiid befinde sig til sammen i een Havn med Caperen, maae Commandan ten sammesteds ikke tillade Caperen af Havnen at udløbe, forend 24 Timer efter at Coffardie: Skibet er afgaaet; saa sal og, i Fald en Caper udi Havnen skulde ville foretage sig noget imod et Coffardie: Skib, Commandan ten, vor nogen Fæstning er, søge at vedligeholde Hav nens Sikkerhed, samt dertil anvende de sædvanlige Mid- Q4 ler, 10 Novbr. fer, for at forhindre, at ikke noget Skib under den Ham anbetroede Fæstnings, Skandsers eller Batteriers Skjøt og Canoner tilfvier det andet nogen Overlast, og, skulde sligt tildrage sig i en eller anden Havn, hvor det ikke med Magt kunde afværges, skal Stedets nærmeste Øvrighed strax give næste 'Commandant det tilkjende, for Kongen sligt nærmere at referere: hvorimod alle øvrige i denne Materie udgangne Rescripter sal ansees som ikke givne og uden Kraft, undtagen for fanvidt, at det ved Rescripterne af 23 de Febr. og 20de April 1759 er be fremt, at ved foranforte Miil, inden hvilken intet Skib maae, opbringes, skal forstaaes en ordinaire Soe-Miil, hvoraf der gaaer 15 paa en Grad, og at, naar Slipperen paa saadant Skib paastaaer at være opbragt nærmere ved Landet, samt i den Henseende reclamerer Kongens, som en neutral Puissances Protection, skal vedkommende Underdommere der paa Stedet, efter foregaaende Stævnemaal, modtage Parternes Beviiser, og afhøre deres Vidner, samt, efter noie at have overveiet samine og søgt al muelig Underretning, give sin Eragtning, om Priisen er gjort nærmere ved Landet, end tilladt er, eller ikke, og det uden i nogen Maade at befatte sig med at berøre eller melde noget, om Priisen bør ftifindes, eller kjendes god Priis; af hvilken Eragtning, saavelsom de førte Vidners Udsigende, han strax haver at tilstille Stiftamtmanden Gjenpart, som den med fin Betænkning derover, i Fald han derved maatte have noget at erindre, saasnart muelig til det Danske Cancellie haver at indsende; ligesom og ellers hver Gang saadan Hændelse sig tildrager, og der maatte indløbe Klage over Distancen, inden hvilken Opbringelsen var steet, Stiftamtmanden eller vedkommende Dommer haver strap at lade Consulen eller hans Fuldmægtig for den Nation, Caperen tilhører, fligt til fornøden Under: retning retning bekjendtgjøre, da det imidlertid, og indtil Sa: 10 Novbr. gen er reent afgjort, ikke mage være Caperen tilladt, enten at bortføre eller bortsælge den opbragte Priise, eller i nogen Maade derover at disponere. Fligemaade fal og, for saavidt de Regler angaaer, hvorefter der skal handles, naar et neutral Skib af en fremmed Caper opbringes, forholdes paa den i Rescriptet af 23de Sept. 1757 fastsatte Maade, saaledes, at, naar en opbragt Priis er et neutral Skib, som ei tilhører nogen af de krigende Magter selv, og samme i de Norske Havne inds kommer, maae det hverken omlades, losses eller sælges, forinden Caper-Dom derpaa erhverves, da See-Farten ellers for alle neutrale Magters Undersaatter vilde blive aldeeles usikker, om en Capet skulde have Frihed at udlosse et i Kongens Havne opbragt neutral Skib, for at inqvirere om contrabande Vare, hvad enten han dertil fornd havde nogen Probabilite eller ikke, dog kan Vedkommende derudi nogenledes lempe sig efter Coutumen udi lige Tilfælde i andre neutrale Lande; skulde det derimod skjelligen kunde bevises, at der udi et saadant Skib findes saadanne Vare, som ere erponerede at forderves ved at blive liggende i Skibet, maae det ikke nægtes Opbringeren at lade samme af Skibet udtage, for at conserveres, dog at det skeer paa Opbringerens egen Bekost ning, og at han i fornøden Tilfælde stiller Caution for, at Varene ei skal forrykkes eller ved ham deterioreres indtil Caper-Dommen falder. Da og alle neutrale Skibe kunde blive usikre, i hvor rigtige Documenter og Beviisligheder de end medbragte, naar en Armateur eller Caper maatte have Frihed til, uden videre Formodning at tvinge Folfene af det opbragte Skib til at aflægge Eed. paa, om i samme er contrabande Vare, eller ikke, da en Caper fan af det opbragte Skibs Documenter og andre Omstændigheder informere sig, hvorvidt Skibet for 25 Priis 10 Novbr. Priis kan declareres, saa maae Skibsfolket i saa Fald ikke fordres til anden forklaring, end hvad Stibets Opbringelse og Omstændighederne dermed angaaer; og, som det kunde foraarsage megen Uleilighed, deels ved Skibbrud og deels ved Opbringelse af andre fjendtlige Capere, om en Caper havde Frihed til at føre et opbragt neutral Skib omkring i Landet fra en til anden Havn,. forinden Caper Dom derpaa erholdes, saa skal saadant i de Norske Havne ei heller være dem tilladt, med mindre Caper-Capitainen ved Consulen paa Stedet eller i Landet Sunde stille nøiagtig Caution for al den Skade og Ulempe,, som det opbragte Skib derved udi en eller anden Maade kunde tilføies. 12 Novbr. 13 Novbr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- Stift og Amtmanden over Ringerige &c. Amter), ang. at Gaarden Gillebech maae bestemmes til et nyt Skyds-Skiftested for dem, som sydse fra Ravnsberg til Linnæs, hvilket sidste indgaaer, og Bragernes: Bye derimod bliver det sædvanlige Skiftested. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne i Danmark), ang. at Justits-, Skifte og Auctions Protocoller ved de geistlige Jurisdic tioner skal efterhaanden indrettes hver til sit Brug. Gr. Det er ei ved Fd. af 27de Novbr. 1775 om det stemplede papiirs Brug faffat, ivem der Pal eftersee de Pros tocoller, der holdes ved de geistlige Jurisdictioner, hvor fore Rentekammeret bar foranstaltet, at slig Eftersyn med de ved de geistlige Jurisdictioner holdende Skifte- og Auctions- Protocoller, i Henseende til det stemplede Papir bliver fore taget af vedkommende Stiftamtmænd og Biskoper ved et af de 2d i Stifterne aarleg holdende Landemoder (b); og be meldte Kammer nu bar meidet, at udi nogle Herreder findes ingen Justits-Protocol, og i andre holdes Justits- og Auc tions, eller Skifte og Auctions-Protocoller under eet, samt i nogle Herreder ere saavel Juffitss som Skifte og Auctions Protocollerne ale z i ect Bind. (b) Set Prom. 14 Martil 1778. Saa Saalænge de Protocoller, som nu ved de geistlige 13 Novbr. Jurisdictioner befindes, vedvare, kan samme vel saa ledes, som de nu ere, fremdeeles bruges; men, efterhaanden, ligesom disse blive fuldskrevne, og nye igjen anskaffes, stal Vedkommende være forpligtede (imod, som ved de verdslige Jurisdictioner pleier at fee, en billig, og, efter der af de nye Protocoller forbrugte, proportioneret Godtgjørelse af Eftermanden) at separere dem hver for sig, og at indrette enhver Protocol til sit eget særderles Brug. 12 og 13 Novbr. B. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige Stiftamt og Amtmænd i Danmark, Skander (Kgl.Resol. borg og Skivehuus undtagen, samtlige Toldere i Novbr.) og Controleurs i Danmark, samtlige Stiftamtmænd og General: Tolddirecteurer i Norge (c), ang. at Tolderne on Controleurerne skulle dagligen indføre Expeditionerne i tilsendte Beger, under Mulct. Ligesom samtlige Controleurer i Danmark og Norge skulle holde sig Toldrullens 2det Cap. 3 die Art., i. Henseende til dagligen i de dem tilstillede Contra-Bøger at indføre og registere de forefaldende Told: Expeditioner, noie efterrettelig, saa fastsættes herved, at, naar nogen Forsømmelse herimod maatte befindes, da skal den Skyldige erlægge en Mulct af 1 Rd. for hver Dag, der fin des forsømt; og, skulde nogen desuagtet vise jevnlige Forsømmelser i disse deres Embeds: Forretninger, fan han vente efter Omstændighederne alvorligere at vorde ansect. Ligeledes erindres og Tolderne om den dem ved Told-Rullens 2det Cap. rfre Art. paalagte Pligt, i Hen seende til dagligen at indføre Told Expeditionerne i de dem (c) De i Danmark d. 12 og 13, de i Norge d. 13 Nevbr. Iz pg dem fra Kammeret tilstillede Bøger, uden at lade dem 13 Novbr. beroe i Concept-Bøger, under Mulet af 1 Rd. for hver Dag, saadant maatte befindes at være forsøint (d). 13 Novbr. Sammes Circulaire (til Consumtions. Betjen (Kgl. Resol. tette i Danmark), ang. at, da det er Consumtions 25 Oabr.) Forordningens Mening og Hensigt, at ligesaavel af det Skaftekorn og gøe, som aarlig inde i Stæderne i Tofter, Indelukker og Haver, skal betales Consunition 4 Skill. pr. Læs, som af det, der avles paa Stædernes Mark-Jorder, saa bliver denne Negel uden Undtagelse at iagttage. 13 Novbr. 17 Novbr. Qvægsyge Commissionens Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at træffe en Indretning, hvori de Hindringer, som Jurisdictionernes Blanding udi de imod Jydland beliggende Slesvigske mter foraarsage ved Jverksættelsen af Anordningerne imod Qvægsygen, kunne ryddes af Veien. Rescr. (til Regjeringen i Vestindien), ang. hvad Løn enhver af Lemmerne i den almindelige Skifte Ret paa St. Croix maac nyde aarlig. 1) Den lovkyndige Regjerings-Raad som et Til læg 500 Rd. (e); 2) Byefogden i Christianstad, i Stedet for den hidtil havte Andeel af Skifte-Salarium 1000 Rd., hvorimod han fremdeeles vedbliver at svare 1000 Rd. af Embedet; 3) pefogden i Friderichsstad ligeledes 500 Nd.; 4) Tedlemmet af Skifte Retten, som ingen anden Indkomst har, 2000 Rd.: — første fuldmægtig 900 Rd., anden fuldmægtig 700 Rd., enhver Copiift 400 Rd. Alle foranførte Lønninger skal beregnes i Vestindisk Courant; og alle andre (d) See Circul. 23 Decbr. 1780 og 13 Detbr. 1781. (e) Denne og 2den 5. forandret ved Rescr. 25 Octbr. 1782. andre udgivter, som nødvendigen maatte medgaae cil denne almindelige Skifte-Net, &c., mane for det første forskydes, og Lønningerne Vedkommende qvartaliter udbetales af Kongens Caffe paa St. Croix, som og fremdeeles skal bestride samme, om og de ved Skifterne indkommende Sportler imod Formodning ikke dertil skulde tilstrække. 17 Novbr. Rescr. (til Overhofmesteren ved Soree-Acade: 24 Novbr. mie), ang. Græsnings Udlæggelse fra Academiet til 63 Høveder for Borgerskabet i Sorge, imod 1 Ros. Betaling pr. Hoved (f). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Uden 24 Novbr. rigs-Medicin og Indenlands-Arcana ei at falbydes, eller i Aviserne uden Tilladelse til Salg anmeldes (g). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitet), 27 Novbr. hvorved samme tilstilles en Gjenpart af næstforestaaende Rescript, for derefter at kunne tilfjendegive Bogtrykkerne det Fornødne til Efterretning. Sammes Prom. (til Stiftbefalingsm. og Bi: 27 Novbr. ffopen i Aalborg), ang. Forhold med at vælge Præsternes Medhjelpere paa Lander. I Anledning af Besværing fra en Provst over, at en Pro prietair viser fia uvillig i at antage dertil dem, som han har foreflaaet, uagtet der paa dem intet kan være at udsætte, er forespurgt, om det vel kan være lovgiverens Mening, naar der i Lovens zden Bogs 9de Cap. 2den Art. befales, at paa Landsbyerne skal Kirkens Forsvar med Brovstens Raad vælge Medhjelpere, at Proprietairen da cene kan beskikke Medhjel pere, uden at here paa, og rette fig efter, Provstens propo ficien og Forestilling om det Valg, han kunde holde for tienligt, eller og om Proviken kan være berettiget i saadanne Tile fælde, hvor han ikke er eenig med Proprietairen eller Stirke- (f) See Rescr. 9 Aug. 1780 og 18 Aug. 1781. (g) Indeholdes i Plac. 1 Decbr. 1779. Eies 27 Novbr. Gieven, til at proponere nogle Mænd, blandt hvilke Kir.. Fe-Eieren eller Kickens Forsvar da skulde være forbunden til at vælge. 27 Novbr. Da Loven befaler, at paa Landsbverne skal Kirkens Forsvar med Provstens Raad vælge medhjelpere, fan det ingenlunde være tilladt, at en Kirke Patron paa egen Haand, og uden at høre eller rette sig efter Provstens Raad og Forestilling, gjør Valget, men i Tilfælde, Hvor Kirke Patronen og Provsten ei ere eenige om Valget, bor Provsten efter foregaaende Conference med Stedets Sognepræst, have Magt til at proponere tvende af de skikkeligste og beqvemmeste Sognemænd, af hvilke 3 Kirke Patronen skal være forbunden til at vælge den cene. Qvægfyge Commissionens Brev (til Stiftamtmanden (Kgl. Resol. i Nibe), ang. at Justitsraad Wildenrad maae i Sog 26 Novbr.) nene ved Cordonen efter Indsigt foretage Nedslags m. v., sigtende til Hoved ning, foranstalte Taxation Diemedet; at Beboerne skulle stray anmelde Sygen, og underkaste sig hans Foranstaltninger; samt at Nedslagning i Districtet mellem begge Cordons skal ophøre. 4 Decbr. 2. G. R. o. Gen. Tolof. Prom. (til Stifts (Kgl. Resol. befalingsmændene i Danmark), ang. Confum- 8 Novbr.) tions-Frihed for Qvæg, som indføres i Byerne, for der at opstaldes og siden levende udføres. 4 Decbr. I Henseende til saadant Qvæg tillades (til Lettelse for denne Staldning), at, i Stetet for at' Consumtio. nen deraf i Folge Consumtions-Ferordningens 4de Cap. ste Air. fulde erlægges ved Indførselen, og igjen betales ved Udførselen, maae dette Qvæg frit indpassere, imod at dets Udførsel i sin Tiid behørigen bevises. Sammies Circulaire (til Consumtions Betjens, tene i Danmark), det samme, for sig derefter at rette, vette, og i Særdeeleshed nøie paasee, at den forundte 4 Decbr. Frihed ikke misbruges; til hvilken Ende over det til Opstaldning indkommende Qvag maae holdes behørig Rigtighed, og Udførselen derefter tilstrækkeligen bevises (h). Dito Circulaire (til samtlige Toldere og Controleurs i Danmark), ang. at anvende al muelig Fliid, for at forhindre eller opdage freminede Steentoiers Indsnigelse. (Saasom, uagtet det derimod cre gangne Forbud, dette Slags Vare fal, efter Indberetnins ger, paa adskillige Steder i Landet vorde indinegne, til Stade for Landets egne Fayance Fabriqver.) 4 og 11 Decbr. Rescr. (i) (til Regjeringen i Vestindien og Stift 13 Decbr. befalingsmændene), ang. Handelen paa St. Thomas og St. Jan i Vestindien. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen samt 15 Decbr. Præsidenten i Bergen), ang. at, til at bestride Tugthuusets aarlige Udgivter, skal af hver Tønde Korn af alle Slags, som til Bergen bliver indført (dog derfra undtagne de til Kongens Magaziner same mesteds indførende Korn-Vare) erlægges 1 Skill.; saa og i 4 Aar af enhver Vog af Torsk og Langer, virket Torfisk, samt Klipfist, som udføres af Bergen, ved Udførselen erlægges Skill., af enhver Tønde Tran 4 Skill., og enhver Tønde saltet Rogn 2 Sfill. (k). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trundhjem), 22 Decbr. ang. at, hvor Umyndige og uopdragne Børn her: (h) See Circul. 1 April 1780, og 5. 4 af 23 Decbr. c. a. (i) Jujennem det Veskind. Guin. Rentes og General Told- Kammer. See ellers hertil Prom. af 20 Jan. 1781 og Fd. 4 Nov. 1782. (k) Dette Paalag skal vedvare. 1783 og 2 Julii 1784. See Rescr. 26 Martii 22 Decbr. herefter maatte tilfalde nogen Arvepart, der ei beløber 22 Decbr, 22 Decbr. sig til 20, d. paa enhver, mañe samme udbetales &c. (1) CJ Anledning af gjorte Forslag om udbetaling af saa smaa Arvelodder, tilhørende enten ugivte og aldrende Fruentimmer, eller og andre umyndige Arvinger.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at Auctions-Directeuren i Bergen skal forrette alle de Auctioner og Licitationer, som i de offentlige Stiftelser og paa Tugthuuset kunde forefalde, og af vedkommende Directeurer eller Forstandere til Stiftelsernes Nytte maatte forlanges, uden derfor at nyde hoiere Salarium end 2 Procent. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Aalborg), ang. Gaardes og Hunses Vurdering i Aalborg-Stift til Efterretning for Prioritet, Skifte og Auction, og at i dem, samt i Grunde maae af publiqve og Umyndiges Midler udlaas mes Deelen af deres Vurderings-Summa (m). Gr. Stifts Provsten har begjert, at der i Henseende til de publique Capitalers uosættelse der i Stiftet maatte, til Gifterhed saavel for flige Capitaler som for Administratorerne og dem, som have samme under Hænder, gjøres lige Anordning som paa andre Steder. Rescr. (1) Ligesom ved Rescr. 15 April 1773 om Arve Parter til 10 Nd. i Kjobenhavn er anordnet. (m) Ligelydende med 9.9. 15 af Rescr. 26 Julii 1754, undtagen at i den 2den §. intet nævnes om Rescr. 5 Febr. 1742, men at i ste 5. tillæges og forandres a) efter det Ord Tiltale: "dog at der over saadanne Eiens demme hvert tredie Aar tages ny Tatation paa Debito rernes Bekostning, og det i øvrigt stedse paasees, at Wantet ikke forringes, thi c." b) Efter det Ord Mans gel: "af Tilsyn samt behøvende Repartition te." Efter det sidste Ord Ansvar: "og maac intet Laan af publiqve Capitaler bevilges, uden at derom først er. indhentet Approbation fra Directeurerne for de publique Stiftelser." c) Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens-Stift), 22 Decbr. ang. at Byeskriveren i Assens maae for dette Aar og indtil videre nyde hvad nogle Jorder, som for hen har tilhøre Magistraten sammesteds, og ere nu henlagde til Byen, meere kan indbringe i aarlig Leie eller Afgive end de yefogden af Indkomsterne tillagde 50 Rd. og Byeskriveren 25 Rd.; dog maae disse Jorder ingen Tiid komme fra Byen eller bortleies til Udenbyes-Folk. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Aggers 24 Dechr. huus og Christiansands-Stifter), ang. Sorenskrivernes aflængende Rigtighed for det halve Auctions Salarium; saa og angaaende deres Skyds. Gr. Det indtræffer ofte, at de af Sorenfriverne i Følge Rescr. af 2den Martii 1770 afgivende Designationer over oppes baarne Auctions-Salarium ikke til Fogderne indkommer førend at derom ved Antegnelserne er gjort Erindring, eller ved det næsipanfølgende Regnskab, hvorved foraarsages Ophold i Regnskabernes Forfærdigelse. Sorenskriverne skulle inden 2 Maaneder efter hvert Aars Slutning tilstille Fogderne disse Designationer til ligemed Belobet af derefter faldne halve Salarium til videre Betaling i den Norske Zahl-Cassa; og, skulde de Herudi findes forsømmelige, haver Stiftamtmanden, efter vedbørlig Anmeldelse, at dictere dem den samme Mulct, som for Udeblivelse med Rigtighed for det, som til Justits:Cassen er bestemt. Da det og tillige fornemmes, at der i Henseende til Skydsen er Uliighed i de indsendte Beregninger, bevilges, at Sorenskriverne maae for Fremtiden beregne sig 2de Hefte til de Steder, hvor deres Forretninger falde, hvis Betaling, efter Aarets Tider, skal beregnes efter Skyds Taxten, som den Siegel, der eene bor følges (n). (n) Efr. Fd. 20 Aug. 1784. VI. Deel. 2 Bind. S Rescr. 24 Decbr. Rescr. (til Biskopen over Fyens- og Lollands- Stifter), ang. hvorledes der herefter skal forhol des med en Skoleholders Antagelse udi Eroeskjøbing, samt angaaende Indseende med Kirke og Fattig-Sa ger sammesteds. 24 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Lollands-Stift), ang. at det til den i Nyekjøbing oprettede Danske Skoles Vedligeholdelse gjorte Forslag udi Alt approberes. 24 Decbr. 24 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over. Aggersbuus -Stift), ang. at nogle Poster, i Henseende til Brand Redskabers Anskaffelse og Vedligeholdelse, samt Bygningers Tarering, m. v. i Øster-Porsgrund, ere approberede. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitet og Landhunsholdnings-Selskabet), ang. nogle Anviisninger i Almanakkerne at sættes, i Stedet for Psalmer og Benner. Cancelliet er ved naadigst Skrivelse fra Hans Kongelige Høihed Prinds Friderich bleven tilkjendegivet, at Hans Majestæt udtrykkeligen har befalet, at Psalmerne og Bønnerne paa de fem sidste Sider maae i Almanakkerne udelades, og i det Sted tillades Landhuusholdnings -Selskabet deri at indrykke saadanne Anviisninger og saadanne nyttige Jagttagelser og Konstgreb, som Erfaring med yderste Vished har lært at være rig tige, hvilket saaledes maae herefter aarligen skee, og fan begynde for Aaret 1781; dog at Priisen paa Almanakken i ingen Maade forhoies, thi det vilde trykke Almuen.- Ved det første Aars saaledes forandrede Almanakker fan iagttages, at man for ved disse Anviisninger sætter nogle Linier, hvori man fortæller, at de Bøn: Bønner og Psalmer vare udelukte, som fandtes i alle 24 Decbr. Psalmebøger, og i Stedet derfor indført hvad Almuen ei andensteds kunde finde. Kongel. Nesol. om Pladser til Regimenter: 27 Decbr. nes Campements (o). Kongel. Resolution om Afgivt af det Salt, de 27 Decbr. privilegerede Salthandlere selv bruge (p). Generalitets- og C. Coll. Prom. (til Regimen: 28 Decbr. terne i Danmark), ang. at der i Fremtiden ikke vil gjøres nogen Paastand paa Extra: Skatten for de 17ationale Soldater, deres hustruer, og hos sig ha vende egne Born, i den Tiid de aarlig ere forsamlede til percitie og mynstring, og, naar de ere marcherede fra deres hjem i den Tiid af Maaheden Mandtallet skal forfattes. ( Anledning af den med Rentekammeret forte Correspondence.) Rescr. (til Missions: Collegium), ang. at den til 29 Decbr.. Smirna værende Mission maae indtil videre igjen være ophævet (9). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiania), 29 Decbr. ang. hvorledes med Forstaden Grønlands Bygninger og Brand Anstalter skal forholdes. Gr. Udi Forestilling er andraget, at fient Grønland if- Fun er adskilt fra Christiania ved den smale Agers-Elv, og Pan ansees for en af dens Forstæder, ligesom og endeel der boende Hokere have taget Borgerskab i Byen, saa hører sams me dog under Landets Jurisdiction, hvilket har givet Anledning til, at enhver har bygget hvor han vilde, og at forholde fig med Brand-Anstalterne efter eget Godtbefindende, hvors over og, da Bygninger have været opfatte lige ved alle Word- Beholdningerne af nogle Zonder Guids Værdie, og som udgjor Christiania Byes ganske ueffibning, Byen 2 Gange har været fat i Fare formedelst opkommien Jidebrand i disse huse; til 2 (0) Indeholdes i Circut. af 1 Febr. 1780. (p) I Circul. 5 Febr. 1780. tii 1785. (a) See Rescr. 28 Maii 1762. Bortfalder ved Fd. 2 Mar29 Decbr, til derfore at face en bedre Orden indfort, eg at erholde meere Sikkerhed for befrygtende Ildsvaade, er foresloaet, om Gronland, der allerede er underkastet Byens polities Opfigt, ligeledes maatte henlægges under Byens Brandvæsens Bestyrelse. §. r. §. 2. §. 3. Ingen Huusebygning med Ildsted maae sættes nærmere ved Tømmerhandlernes Beholdninger af Bord og Planker, end 40 Allen, ligesom disse igjen i lige Forhold ei maae nærme sig hine, af hvilken Aarsag og de seeneste afbrændte Tomter paa den Side af Gaden, som gaaer derhen, ei igjen maae opbygges. Den Orden, som Byens Brand-Anordning foreskriver i Henseende til Storsteenenes Renovation til visse Tiider og den dermed havende Opsigt, saavelsom de 2de Gange om Aaret holdende Brand Inqvisitioner, skal ligeledes indføres paa Grønland, og den dertil hørende Lakke-Gade, samt Leeret, og Beboerne der være Byens Brand:Commission undergivne, saaledes at de mod Brand-Anordnin gen befindende Forbrydelser af samme skal undersøges og paakjendes; men, som paa disse Steder skal være en Mængde fattige Arbeidere, som hverken i Henseende til Deres Forfatning eller de Hytter, de beboe, kan sættes i Liighed med Indvaanerne i Byen, saa skal de for dem dicterede Mulcter ansættes efter Beskaffenheden hver Gang af Brand-Commissionen, ligesom og samme skal bestemme, hvorvidt Renovationen i Forhold deraf burde foregaae, hvorpaa Magistratens Samtykke skal erhverves. De paa disse Steder brugelige smale Skorsteene, som skal være meget farlige, skal efterhaanden afskaffes, ligesom det ei heller maae være tilladt, at noget hits efterdags der bliver tækket med Bord, men Tagsteene, som nu skal kunde erholdes paa de i Nærheden af Byen anlagte. Teglbrænderier, skal overalt anvendes, da alle andre Tage efterhaanden skal afskaffes; derfore skal og Beboerne der, ligesom i Byen, være for: forbundne at anmelde for Politiet hver Gang de enten. 29 Decbr, vil lade reparere eller fra nyt opbygge Huuse: Byg ninger, paa det Byens Brand-Betjentere kan undersøge Anlægget, og i fornoden Tilfælde yeilede til sammes Udførelse paa den forsvarligste, og til at afværge Ilds vaade meest paffelige Maade. - Som Stiftamtmans den i det øvrige haver meldet, at de aarlige Inquisitioner medføre Uleilighed for de Haandverksfolk, som dertil udnævnes, og Sinkelse i deres Næringsvei, og derfore har formeent, at disse burde af Brand-Cassen betales for deres Umage i Hensigt til den Sikkerhed saavel heele Byer, som især de paa disse Steder liggende, og alt i Cassen assurerede Gaarde derved erholde, da derimod Byens Betjente, som have aarlig Løn af Byen, bør gjøre denne Forretning uden Betaling: saa gives ligeledes herpaa tilkjende, at de foranførte Haandverksfolf ikke fan tilstaaes nogen Betaling af den almindelige Brand Cassa for de aarlige Inqvisitioner, da under denne Indretning ikke maae reparteres andre udgivter end de, der udfordres til Brandskadernes Erstatning og Bogholder-Contoirets Underholdning. Canc. Prom. (til Biskoperne i Viborg, Ribe: 31 Decbr. og Aalborg-Stifter (r),, at tilkjendegive det de Geistlige paa de Steder, hvor der er Indqvartering af det Sjellandske Infanterie-Regiment), ang. naar der bør ofres, og naar betales, ved Militaires Bryllu per og Barnedaab, samt at deres Kirkegangs- Koner ei behove at indledes. Gr. Chefen for det Sjellandske Infanterie-Regiment har igjennem Generalitets og Commissariats Collegium flaget over, at Præsterne i Regimentets Garnisoner ei aleene vil have Of fer af dem, som holde Bryllup, eller lade Born dobe med R3 (r) Til 3 Stifter gaact under 22 Jan. 1780 og Prom. 9 Sept. 1780. deres See 31 Decbr, deres Indbudne og Faddere (uagtet Vedkommende vil betale dem der Sædvanlige, hvilket de ei vil antage men forlanger at de skal ofre), men endog paaftace, or tace Indlesninas. Penge af Kirkegangs Koner, naar de holde deres Kirkegang. 31 Decbr. Naar Bryllups:Gjæster og Saddere ere Borgerfolk, bør der ofres efter Stedets Brug, at ei Andre i andet Fald deraf skulde betjene sig til alt for betydeligt Tab for Kivfe-Betjentene; derimod, naar de ere Militaires, skal der ikke ofres, men Birke-Betjentene betales efter Militaire Brug, af Brudgommen og Barnets Fader: ere Bryllups-Gjæsterne en Blanding af Militaire og Borgere, bør der ei ofres, fordi Brudgommen er Underofficeer eller Soldat; og, naar Fadderne ligeledes ere blandede, bør det forholde sig efter den, der bær Barnet, som den ypperste Person, nemlig intet Offer, naar hun er Militaire, men vice verfa, naar hun er af Borgerstanden. I Henseende til Birkegangs -Koner, da kan de gaae i Kirken, uden at indledes, men forlange de det, bør Præsten villig gjøre det uden Betaling, da han billigen bør rette sig efter Folfes Evne (s). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjelland), ang. Skolerne paa det forrige Antvorschovske Rytter-District. Gr. Stiftamtmanden og Biskopen have forestillet de Wankeligheder, som mede ved den under 19de Martii forhen an befalede Repartition over Stiftets Lyfe Penge, i Anledning af Skolernes Bedligeholdelse for Fremtiden paa bemeldte Dis ftrict, og Skoleholdernes Lens udredelse, samt vitst de Folger, som ligt i Tiiden vilde foraarfage; og vet Kongelige Rentekammer bar overladt til Cancellict, bvorvidt den prtrede Formeening, at Kieberne af Districtet ikke fulde tilkomme nogen Anpart i Stiftets Lyfe - Penge, kan forandre disse Kioberes Paastand i den Fald. Da disse Lyse-Penge efter Forordningen ere fjenfede af Kongen, som Godsernes Eier, til de Skoler, som 1739 bleve oprettede, kan de ikke paastaaes tilbage (s) See Prom. 29 Jan. 1780. af af disse Proprietairer, der ikke have kunnet kjøbe God: 31 Decbr. serne af Kongen med større Net, end Allerheitsamme Selv eiede dem, men de bør ligefuldt underholde Skoleholderne efter Auctions Conditionerne, uden at kunne gjøre Paastand om Fritagelse for de Udgivter, som Skolerne paa fornævnte District udkræve. Circul. om Proces imellem Toldbetjente (t). 31 Decbr. 1780. d. 31 Dec.) B. G. R. o. Gen. Zoldk. Circulaire (til samit- 1 Jan. lige Toldere og Controleurs i Danmark, Lessee (og 1779 og Viborg undtagen), ang. at, om nogen Tvistighed imellem dem selv, eller imellem dem og de Kongel. Consumtions:Betjente der paa Stedet skulde reise fig, betreffende Embeds:Affaires, de da ikke begynde eller anlægge nogen Sag eller Rettergang desangaaende uden Kammerets Forevidende og Tilladelse, saafremt de ikke vil vente derfor vedbørlig at vorde anseete. (Det er, omendßkjønt efter Told og Consumtions-Forordnin gerne begge Slags Betjente skal faae til Ansvar under General -Toldkammeret aleene i de Sager, som angaae deres Beftillinger og Einbeds Forretninger, dog befundet, at disse Betjente bave anlagt Sag, den eene mod den anden, i Henseende til de Forretninger, som vedkomme deres Embeder, deels forinden de om Sagen selv have til Kammeret gjort Indberetning, deels og forinden derom der er falden Resolufion, naar Indberetning er skeet (u). Rescr. (til Biskopen over Fyens-Stift), ang. 5 Jan. at der herefter af det residerende Capellanie i Nyborg skal, ligesom hidindtil, gives Taadens-Aar, saaledes, at alle visse og uvisse Indkomster skal ved Dødsfald eller Forflyttelse deeles lige imellem Formandens Ar= 4 (t) See Circul. 1 Jan. 1780, (u) See og Circul. 22 Jan. 1780. vinger 5 Jan. vinger og Efterkommerne, undtagen de Douceurer, som en Successor ved aparte Tjeneste erholder. 8 Jan. 14 Jan. 15 Jan. 15 Jan. Circul. om Told Extracter (x). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), ang. at Reisende paa Veien fra Nachschov til Taars færgeløb saaledes mane befordres, at Vognmændene i Nachschov befordre dem aleene til Braderslev imod Betaling af Veiens Længde efter Vognmands- Taxt, hvorfra Eieren af Baroniet Christjansdahl igjen uopholdelig skal lade dem ved der havende Vognmænd, ligeledes efter sædvanlig Vognmands Taxt befordre til Taars; dog skal den lollandske agende Post, om den skulde komme til at gaac over ved Taars, herfra være undtagen, da den befordrer sig selv ved hvem som vil gjøre det bedst og billigst. Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at de i Emmerlef, Dahler, Viesbye og Møgeltender fra Prædikestolene udforderlige Publicanda skal fra Amthuuset i Tønder tilsendes Biskopen over Ribe: Stift, som videre befordrer dem til Præsterne; men de Sager derimod, som ikke passe sig til Publication af Prædikestolene, skal sendes lige til Præsterne, for at lade dem for Kirkedøren, efter sluttet Gudstjeneste, ved Degnen oplæse, efter derom fra Prædikestolen til Menighedens Tilstedeblivelse gjørende Erindring (y). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Ribe), ang. at de residerende Capellaner til St. Laurentii paa Vesterlandsfohr, ligesaavel som Sognepræsterne, ere i Følge L. 5-2-90 de rette Skifte forvaltere, stjent ikke Auctions-Directeurer, efter de paa Capellan-Gaardens Grund boende Huusmænd. V. G. (x) See i Circul. 22. Jan. (y) Cfr. Rescr. 16 Sept, og 18 Nov. 1704. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circulaire (til Consumtions: 15 Jan, betjentene), ang. hvorledes Consumtionen af de i Consumtions Forordningens gde. Cap. benævnte Bare til Statkammeret bor indsendes (z). Sammes Circulaire (til Consumtionsbetjentene), ang. 15 Jan. saasnart mueligt at indberette, hvormange Caffebønner i Aaret 1779 udi Alt til Stedet er. indkommen baade consumtionsfri og imod Consumtions Betaling, samt fra hvad Sted de ere indbragte, og hvor mange fra hvert Sted især (s). Neser. (til Stiftbefalingsm. i Christiansand), 19 Jan. ang. at Borgernei Fleckefjord maae ligesom Mandal fortolde Vare hos sig selv og begge betale til Christjansand i Bye Skat ei meere end Bor gerne sammesteds. Gr. Fleckefjord er vel forundt Fortoldnings- Frifted paa. Salt, Steenful. Her, Hamp og Tagsteene (b), men maae enten fortólde eller fiebe andre Bare i Chrifljansand, uagtet dertil er 1a Norske Mile, og en farlig Reise forbi Lindesnæs. Fleckefjord maae herefter have Tilladelse til, ligesom Mandal at fortolde alle Slags lovlige Vare hos sig selv, i Stedet for i Christjansand, imod at begge Steder betaler hver 100 Sidlr. aarlig til Christjansands= Bye; og, da det ansees ubilligt, at Borgerne paa disse 2de Steder skal efter Christjansands gamle Privilegier betale dobbelt 25ye Skat, anordnes, at de skal betale ligesaa meget som en Christjansands Borger, og de bedste Mænd udi fornævnte Fleckefjord og Mandal være fors bundne at sørge for, at Skatterne, efter en af Magis straten forfattet, og af Stiftamtmanden approberet Taxt, R5 (z) See Circul. 20 Febr. 1779.- Bortfalder ved Cirs cul. af 10 Julii, 1784, cfr. Plac. 18 Juni e. a. (a) See Circul. af 13 Martii 1781. (b) Cft. Toldfd. 1768, Cap. s, Side 21. 19 Jan. Taxt, blive reparterede paa Indvaanerne imellem sig indbyrdes, og til ethvert Nars Nytaar til Magistraten i Christjansand indleveret. 22 Jan. 22 Jan. Canc. Prom. (til Biskoperne i begge Riger samt Kjebenhavns Universitet), ang. de Disciple, som forlade en Skole, og efter kort privat Infor mation ville deponere. Gr. Ved sidste Eramen Artium meldte fig en Privatist, som i7 Aar havde frequenteret en latins Stole, men ganske ny lig taget Afeed fra samme, og derefter brugt en privat Ins formator, af hvem han blev dimitteret; men det kunde let blive de offentlige Skoler til Skade, om en Discipel kunde forlade Skolen tidligere, end Rector agtede for godt, og siden deponere efter en fort privat Information; ligesom og saadant kunde give meere end een Anledning til Uroelighed i en Skole. En Discipel, som paa saadan Maade forlader Skolen, skal opgive fine Aarsager for Rector, som samme i hans Teftimonio vitæ haver at anføre, hvorefter Professorerne, ifald de befinde disse ugrundede og ugyldige, skal have Magt til, ham indtil næste Aars. Examen at afvise. Canc. Prom. (til Biskoperne i Sjellands-, Fyens- og Aarhuus-Stifter), ang. naar der bør ofres, og naar betales, ved Militaires Brylluper og Barnedaab, samt at deres Kirkegangs-Koner ei behøve at indledes. (Til Efterretning for vedkom mende præster, hvor der er Garnison (c). 22 Jan. 2. G. R. o. Gen. Toldk. Circ. (til samtlige Consumtions Betjente i Danmark), ang. at, om nogen Tvistighed imellem dem selv, eller imellem dem og de Kongelige Toldbetjente der paa Stedet skulde reise sig &c. (d). Sam (c) Ligesom Prom. 31 Decbr. 1779. See Prom. 29 Jan. 1780. (d) I øvrigt ligelydende 'med Circul. af 1 Jan. 1780. Sammes Circulaire (til samtlige Zoldere og, Controleurs i Danmark og Norge (e), ang. at over de indkommende Told-Intrader efter vedlagde Schema nøiagtig at forfatte saavel de til Skatkammeret som de til General Toldkammeret afgivende maanedlige Extracter, og samme til begge benævnte Steder den første Postdag efter enhver Maaneds Slutning üden nogen Forevending præcise indsende, m. v. om Indtæg ternes Indsendelse til Skatkammerets Casserer (f). Den maanedlige Cold Contra-Ertract indrettes ogsaa, efter benævnte Schema (g). 8 09 22 Jan. Rescr. (til Gen. Indqvarterings Commissionen 26 Jan. i Christiania), ang. at af den sparede Beholdning af den reglementerede aarlige Indqvarterings: Skat maae af General-Indqvarterings-Cassen godtgjøres Christiania Magistrat 15 Rdlr. aarlig Tillæg for Myn fter og Eperceer pladsens Udvidelse, og samme at maae anføres udi det aflæggende Negnskab over Indqvar terings-Udgivterne ved samtlige Garnisoner udi Norge; samt at der over denne nu udvidede Exerceer-Plads fal optages et Situations:Charte in duplo, hvoraf det eene skal tjene de Civiles, og det andet de Mili. taires til Nettesnor for Fremtiden. Rescr. (til den Vestindiske Regjering), ang. 26 Jan. at Apotheker Wohnsen paa St. Croix mane i de første 5 a 6 Aar, indtil han nogenledes kan overvinde de mødende Vanskeligheder ved en ny Indretning, sælge fine (e) De Danke den 8 og 22 Jan.; de Norske den 22 Jan. (f) Nu sendes hverken Ertracter eller Venge fil Statkam meret. See Circul. af 10 Julii 1784, cfr. Plac. af 18 Junii 1784. (g) Nu indsendes ingen Contra-Extract. Se Circul. 2a. Martii 1783, 9-4. 26 Jan. fine Medicamenter i saadan Forhold, at hvad der efter 28 Jan. 27 09 29 Jan. 29 Jan. 29 Jan. Medicinal-Taxten af 1772 her foster 1 d. dansk Cou rant, maae gjelde i Vestindien 4 Rd. vestindisk Courant; men, maar bemeldte Tiid er udloben, skal han sælge sine Apotheker-Vare paa saadan Fod, at hvad her efter Medicinal Taxten gjelder 1 Rd. dansk Courant, ei der udbringes høiere end til 3 Rd. vestindise Courant, og Tar ten i saadant Forhold bestemmes i vestindisk Courant. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at det, som ved Befaling af 8de Sept. 1779 er an ordnet i Henseende til Tagelsmed:Svendenes Afskeed fra en, og Antagelse hos en anden Mester, skal ligeledes gjelde, og være extenderet til samtlige i Kjøbenhavn værende Smede-Mestere og deres Svende. (Saasom Grydeftober Potter tilfneeg fig Svendene, som stode i Arbeide, og havde faaet Forskud, samt siden meddeelte dem Reise Pas.) Circul, om strandede Vare (h). Aabent Brev, hvorved en Direction for den Kongelige Porcellain-Fabriqve anordnes. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Danmark), ang. de paa Landet upermitterede, og af Lægderne til de gevorbne Regimenter afgivne Soldaters Forum. Gr. Generalitets, og Commissariats. Collegium har der om gjort Kongen Forefilling, og udbedet fig Decision, saa ledes, at Militair Etaten bliver baandhævet i sin Rettighed til Jurisdictions develse over de i virkelig Tjeneste staaende Soldater, hvad enten de ere afgivne af Lægderne eller paa anden Maade hvervede; hvorpaa Kongen har resolveret, som følger: Approberet efter Collegii Indstilling, dog saaledes, at saadan Soldat skal arreteres og afleveres til den nærmeste Garnison i Provindsen, hvorfra vedkommende (h) See Circul af 5 Febr. Regi Regiment skal lade ham afhente, stille for Forhør og 29 Jan. Krigs-Net, og meddele Klageren Efterretning, hvorle des en saadan af Lægderne til gevorben Soldat afgiven Karl er bleven afstraffet. Skulde man have en saadan Karls Vidnesbyrd fornøden, naar han opholder sig og tjener paa Landet, kan han ved det der værende Forum afhøres. Generalitets- og Comm. Collegii Prom. (til 29 Jan. Regimenterne i Danmark), hvorved samme uns, derrettes om, hvad der, i Henseende til de Militaire, er ved et Rescript fra Cancelliet til samtlige Bi- Foper i Danmark (i) bleven fastsat angaaende Offer eller Betaling (k) ved Brylluper og Barnedaab, m. v. (For at forebygge alle Disputer imellem Regimenterne og Vra fterne paa flige Steder, hvor saadant, samt Indlesnings-Penge af Kirkegangs-Koner finder Sted.) V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Tol 29 Jan. derne), ang. at de paa den Schimmelmanske (Kongel.Bes Bomuldstøies Fabriqve i Arensborg udi Holsteen vilgn., mel det fra Deco: forfærdigede Olmerduger, Canifaffer, hvide og tryk nomic-Coll.) fede Cattuner, Tettelduger og Sirtser maae i Dan mark og Norge samt Hertugdommene Slesvig og Hole' steen under behørig Visitation toldfrie indpassere, naar Varene findes forsynede med bemeldte Fabriqves Stem: (i) See Prom. 31 Decbr. 1779 09 22 Jan. 1780. (k) Denne fal være fastsat saaledes: 1) For Copulation: En Gemeen En Underofficeer = 2) For Børnebaab: En Gemeen En Underofficeer . pel, Til Præsten: Til Klokke ren: ird. I = 2mf. 86. I mf. 8 B. 2

1 = 8 =

3

[redigér]

T ; 124 3) For en Dod at begrave, det være fig Vinter eller Sommer mf. 8 B. Copulationen maae fee enten i Garnisonen eller ogsaa for Frimand andensteds. 29 Jan, pel, og at saavel fabricantens Tavn som Stedet findes trykket paa hvert Stykke, og aparte vedlagte Fabriqve:Mesterens eedelige Attest for, at Varene ere vævede af Garn, som er spunden i de Kongelige Lande, hvilken Attest ligeledes af den ved Arensborg Gods værende Secretaire og Justiarius Johann Gottlob Heydrich (1) maae være verificeret, og med saadan Forklaring, at benævnte Secretaire har seet, at Fabriqueurens Navn og Stedet er bleven hvert Stykke paa Bæverstolen pantrykket. 29 Jan 31 Jan. Qvægsyge Prom. (til Stiftbefalingsm. i Nibe), ang. at det nedslagne eller creperede Qvæg skal nedgraves t Eierens eller næste Have. Kongelig Resolution, hvorved Suffer-Naffinaderierne i Provindserne sættes paa en lige Fod med dem udi Kjøbenhavn, i Henseende til de for Sukkeres og Siruppers Udforsel belovede Præmier (m). 1 Febr. Rentek. Circulaire (til Amtmandene i Dans (Kgl. Nesol. mark), , ang. hvorledes Pladser til Regimen- 27 Decbr. 1779.) ternes Campements skulle vælges (n). Gr. De anseelige Bekostninger, som af den Kongelige Cassa er udbetalt for Pladserne til de i Jydland i afvigte Aar holdte 2 Campements. De Militaire, som i Fremtiden beordres til at udsee deslige Pladser til Regimenternes Campements, skulle altid med Amtmændene og andre civile Betjente noie overlægge, hvorledes den Kongelige Caffe udi deslige Tilfælde saa meget mueligt kan spares for alt for høie Godtgjørelses Bekostninger, samt at til den Ende ingensteds væl= (1) Hans Navns Underskrivt, og et Aftryk af Fabriqvens Stempel blev tillige hver Tolder tilstillet. (m) Af Lübeckers Udtog, III. 383, cft. Fd. 16 Sept. 1773 09 7 April 1777. (n) Noiere bestemt ved Rescr. 6 Decbr. 1780. vælges til Campements-Plads Sadeland, i det mindste 1 Febr. ikke saadant, som i samme Aar af Eieren bestemmes til Dyrkning og Besaaening, hvor Overdreve, ubefacede Marker og andre for Eieren mindre frugtbringende Strækninger dertil ere muelige at erholde, om de end ikke vare saa jevne og for de Camperende aldeeles beqvem me sem hine, og uagtet Regimenterne derved maatte er holde en længere Bei til Campementet. Derhos an modes Amtmanden, at, naar noget Campement skal holdes, der da med vedkommende Militaire, som dertil beordres, maatte overlægges, hvorledes den fornødne Plads dertil, i Overeensstemmelse med allerhoistbemeldte Resolution til mindste Udgivt for den Kongelige Caffe, kan være at bestemme; og er det Kongelige Generali tets: pg Commiffariats Collegium anmodet, fra sin Side ligeledes at foie til vedkommende Militaire den herom fornødne Anstalt. Naar ellers en saadan Plads er bleven udseet, maae ved af Netten udmeldende uvillige Mænd taperes, hvad Erstatning Brugerne af samine fan tilkomme for den Græsning, der, i den Tiid Campementet holdes, ellers paa Pladsen kunde haves; efter hvilken Tarations-Forretning søges med Brugerne billig Accord, som til Kammeret indsendes. Circul. ang. Afgivt af Brændeviin (o). 4 Febr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene og Bis 5 Febr. koperne i Danmark, Ribe-Stift undtagen), ang. at tilkjendegive Præsterne, at de om de paa upri vilegeret og Strøe:Gods forefaldne Leiermaale have til vedkommende Amtsforvaltere hvert Qvartal at indsende deres Attester. (Paa det deslige Forbrydelser bes herigen kunde blive paatalte, da Rentekammeret har meldet, at det ofte har hændt sig, at nogle i Leiermaal skyldig be fundne Personer, som forst i Aaret fan have begaaet Forseel sen, bave undgaaet at betale deres Boder og anden Straf, fiden (o) See Circul. af 12 Hujus. 5 Febr. siden Amtsforvalteren ikke har været vidende om deres Forseel fey, ferend de aarlige Præste Attester derom til Aarets udgang til Amtfruen ere indkomne, da de Straffkyldige imidler tud have fundet Leilighed til at begive fig andensteds hen.) 5 Febr. Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Biskopen over Ribe: Stift), det samme; saa og, at Præsteskabet i Lundenes: og Bovling Amter skulle alle directe til Amtstuen, og ikke til herredsfogderne, indsende deres Angivelse om Leiermaale, saavel i Henseende til de Skyldiges Boder som deres videre Afstraffelse i Stedet for aabenbar Skriftemaal. 27 09 29 V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige Jan., samt 5. Febr. Zoldere i Danmark og Norge (p), ang. en noiere (Kgl.Resol. Bestemmelse af Toldrullens 16de Cap., 2den, 17 Jan.) 3die og 4de Art. om udførsels-Tiiden for strandede contrabande Vare, i Analogie med det, som for andre strandede Bare ved 16de Cap. 7de Art. er anordnet (til egen Efterretning, og til Bekjendtgjørelse for vedkommende Eiere eller deres Commissionairer i alle forekommende Strandinger). Hvis Eierne af saadanne i Land bjergede Ware, som enten tog for sig selv ere contrabande, eller af det Slags bedervede Vare, som bemeldte 16de Cap. zdie Art. ommelder, ikke inden 3 Maaneder (9) fra den Tild af, da de ere blevne Varene raadige, beviisligen have ladet dem udskibe til udenrigske Steder, skal deraf betales i Recognition 2 Procento efter Varenes Værdie; men, lade de dem dernæst forblive i Landet over 6 Maas neder, og altsaa fra bemeldte Tiid af i alt i 9 Maane der, da skal-deraf den fulde Told efter Told-Rullens Tas rif erlægges, og Varene dog af Landet udføres. Sams (p) De Danske d. 27 Jan. og 5 Febr.; de Norske d. 29 Jan. (q) Cfr. Prom. af 11 Maii 1782. 1779) Sammes Circulaire (til samtlige Consumtionsbetjente 5 Febr. i Danmark), ang. at alle privilegerede Salthandlere (Kgl. Resol. i Kongens Riger og Lande skulle ligesaavel som andre 27 Decbr. erlægge Forhandlings-Afgivt af det Salt, de i deres Huusholdninger og til deres Nærings-Drivt forbruge og labe forbruge; hvilket altsaa i de maanedlige Angivelser til Afgivtens Erlæggelse vorder at anføre (r). Bemeldte Kammers Circulaire (til de samme), 5 Febr. ang. Consumtion af Bonner, som formales (Kgl.Resol. 17 Jan.) til Meel. Ligesom Bonner og Erter ved Consumtions-Taris fen ere ansatte til lige Consumtion, naar de til Stæderne indføres, saa seal og af Bonner, naar og hvor, de angives til Formaling, svares samme Consumtion, som i saa Fald for Erter ved Consumtions-Forordnin gens ste Cap. 4de Art. er bestemt. Dito Circulaire (til de samme), ang. at cha: 5 Febr. racteriseerte Ritmestere og Capitainer fritages (Kgl.St sol. 17 Jan.) for at svare meer i Vielse-Penge, end subalterne Office:- rer efter Consumtions-Forordningens 10de Cap. 1ste §. 4de Num. ere forbundne at betale, nemlig 4 Nd. (s). Dito Circulaire (til de samme), ang. Afgiv 5 Febr. terne af det Korn-Brændeviin, som til Rigerne (Kgl.Nesol. 24 Jan.) fra Hertugdommene, og til Norge fra Danmark føres. For paa nogen Maade at sætte det Danske udenrig fe Korn-Brændeviin, som føres til Norge, i meere Handels-Concurrence med det indenrigske Korn-Brændes viin, som til bemeldte Rige føres fra Stæderne i Her (+) Bortfalder ved Forordn. af 2 Martii 1785. (s) See Prom. 10 April 1781. VI. Deel. 2 Bind. tug 5 Febr. tugdommene, vil Kongen lade bortfalde, saavel den Mellemrigs Told 20 Skill. pr. Tønde, som Con fumtion 32 Still. pr. Anfer af alt det Korn-Brænde viin, som fra Stederne i Danmark bringes til Norge; men for Korn-Brændeviin fra Hertugdommene og Staden Altona til Norge blive begge disse Afgivter, ligesom og den deraf paabudne 1 Still. pr. Pot frems deeles, som hidtil, staaende. Hvad det indenrigste Korn-Brændeviin angaaer, som føres fra Berrug dommene og Staden Altona til Stederne i Danmark, da (siden den Consumtion, som nu deraf erlægges med 7 Febr, Skill. pr. Grad, ikke staaer i ligevægt med den Afgipt, som nu i de Danske Stæder hæves ved Kornets Formaling, og siden denne ligevægt, ifald endogsaa enhver Pot af Hertugdommenes Brændeviin uden Hensigt til Gradernes Styrke blev ansat til 2 Skill., endda ikke vilde bringes tilveie, for saavidt Brændevinet er af 6 Graders Styrke og derover) skal herefter og indtil videre af det indenrigske Korn: Brændeviin, som kommer fra Hertugdommene og Staden Altona til Stæderne i Dan mark erlægges, 2 Still. af Potten i Consumtion uden Hensigt til Graderne, og altsaa og af det, der er under 6 Grader (1). Kongelig Resolution, ang. de Arvelodder, til hvilke rette Arvinger ikke melde sig ved Stiftet. Gr. J Folge Lovens ste Bogs 2den Capitels 11te Art. staaer saadan Arv fuldkommen in fufpenfo ndi 15 Aar, og det ce indtil disses Gorleb lige uafgjort, om enten den udes blevne Arving selv, ved at indfinde sig i Tide, eller bans Medarvinger, ved at bevise hans Dod, eller Kongens Caffe, naar ingen af Declene feer, skal blive berettiget til at tage den. Aldee: (1) Cfr. Conf. Fd. af 1778, Cap. 4, Art. 6 og Circul. 4 08 12 br. 1780. Dog Aldeeles ingen Bevilgninger eller Dispensationer 7 Febr. af det Slags, hvorved saadanne Arvelodder hidtil undereiden ere blevne den Fraværendes Medarvinger imod Caution overdragne, maae herefter udfærdiges, saalænge forberørte ved Loven bestemte 15 Aar, fra den Tiid Arven er falden, endnu ikke ere udløbne; men Rentekammeret skal derimod, udi saadanne enkelte Tilfælde, hvor færdeeles Omstændigheder kunne give Medarvingerne, efs ter de 15 ars Forløb, og naar Arven saaledes er Kongens Caffe hjemfalden, Haab om nogen besynderlig Naade og Eftergivelse af saadan Kongens Net, aleene være tilladt allerunderdanigst at forestille Sagen, og Bevilgs ningen derpaa at udfærdige, ligesom hidtil er skeet (u): og skal det forresten i Almindelighed have fit Forblivende ved den paaberaabte Lovens Artikel, og ved Nesolucio nerne af 15de Jan. 1765 og 12te Aug. 1779. vil Kongen derhos i Fremtiden, til desto større Orden og Sikkerhed, have fastsat og antaget til Regel, at alle deslige Arvelodder, som falde udi Danmark og Norge, skulle, medens de 15 Aar endnu lobe, være deponerede udi Kongens Casse for det ad ufus publicos ftiftede fonds Regning, til hvilket de ved hvert halve Aars Udgang fra samtlige Kongelige Caffer blive at indsende (x), og hvorfra Beløbet siden udsættes under andre Summer paa Rente: men derimod bør og dette Fond af deslige Arvelodder igjen udrede den aarlige Rente 4 Procent, fra Modtagelsens indtil Udleveringens Dato, saavel naar retre Arving inden de fulde 15 Nars Forlob indfinder sig, eller naar hans Medarvinger bevise hans Dod inden samme Tild, som og udi saadanne enkelte Tilfælde, hvor Kongen siden maatte finde for godt, efter de 15 Aars 2 (u) See Prom. af 2 Julii 1780. For (x) See 3 Prom. af 29 Febr. og 2 af 18 Martii 1780. 7 Febr. Forløb at bortskjenke nogen slig Arvelod med dens paa lobne Renter. Thi haver Rentekammeret, for faa vidt samme vedkommer, i Fremtiiden at paasee denne Kongelige Villies Efterlevelse, og tillige derom at unders rette det Danske Cancellie, som herover indhenter, ved allerunderdanigst Forestilling, Kongens nærmere Befa ling, for saavidt samme angaacr. 9 Febr. 4.0g 12 Febr. 16 Febr. 19 Febr. Rescr. (til Kiøbenhavns Magistrat, ved en trykt Placat til alle Vedkommendes Efterretning at lade be=" kjendtgjøre), ang. hvorledes skal forholdes med Kjørselen paa Veiene uden for og omkring Staden (y). V. G. R. o. Gen. Zoldk. Circul. (til samtlige Toldbetjente i Danmark), ang. Afgivterne af det Korn-Brændeviin, som til Rigerne fra Hers tugdommene, og til Norge fra Danmark fores (z). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 2 paa Amalienborg uopbygde Pladser maae opbygges med 1 a 2 Bygninger, og nyde 30 Aars Ind qvarterings-Frihed, m. v. V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige (Kgl. Resol. Toldere i Danmark), ang. den ved Toldforordn. 7 Febr.) paabudne Forhoielse af uprivilegerede Skibe, saavelsom af Vare, der enten ind- eller udføres med deslige Skibe. For at see Reglen angaaende indbemeldte Forhøielfe= Told desto nøiere bestemt, skal Toldrullens -10de Cap. 2 den (y) See Plac. 16 Febr. 1780.99. 5 og 12 ere for andrede ved Rescr. 25 April 1781. (z) Ligesoin Circulairet af 5 Febr. 1780 desangaaende. Cfr. Toldtarifen, og Cap. 26, Art. 3 1 Slutn. 2den Art. være at forstaae ligesaavel om gefte og andre 19 Febr. levende Creature, som om andre Vare, samt om Baade, ligesaavel som Skibe og Fartsier. Sammes Circulaire (til samtlige Confumtions: 19 Febr. Betjente i Danmark), ang. at Kloffere i Kjeb stæderne skulle svare Copulations Penge som Cateche ter med 4 Rdlr. (Kgl. Resol. 7 Febr.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjele 23 Febr. land), ang. at Lennen for Hospital-Forstande ren i Helsingøer maae fastsættes til 500 Rdlr. Bevilgning, at Vognmændene i Colding maae 23 Febr. endnu i ti Aar nyde den dem ved Bevilgn. 25 de Maii 1770 forundte forhoielse; dog at de agende Poster, med hvad dertil er henhørende, fremdeeles befordres for den hidtil erlagte Betaling. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Hof- og Stads- 28 Febr. Ret), ang. at Appel i Sager om ulovlig Kjerfel ei maae tilstaaes (a). Gr. Adskillige, som for ulovlig Kiørsel ere dømte i Muleter, søge ved allebaande udflugter at opholde politiet, og derved at ville hindre den saa gavnlige Virkning af Kongens nødvendige Befaling (b). Ingen Ansøgning om Appel i disse Sager, angaaende ulovlig Kjørsel, maae være at tilstaae, siden Kongen ikke vil tillade Appel i dette Tilfælde, hvor al den Virkning, Kongen skal vente af sin Befaling, beroer aleene paa den prompte, Erecution af politiemesterens Kjendelse og Domme; og Kongen desuden ei fan andet end med Misfornøielse og Afskye ansee de Menne 3 (a) Dette er Bakjendtgjørelsen af en Cabinets: Ordre. Schous Fd. 8de Deels 6te Side. (b) See Politie Placat 28 Jan. 1780 i Forordningerne, og Rescr. 4 Octbr. 1780. 28 Febr. Menneskers Bestræbelse, som for en Fornoielses Stylb faa gjerne ville blive ved at sætte deres uskyldige Næste i Fare, omendskjønt de have hørt al den jammerlige Ulyffe, som paa et Aars Tiid derved er forvoldt saamange i Byen. Rentek. Prom. (til samtlige Stiftbefalings: 18 Martii, og Amtmand, Grever og Friherrer i Danmark, (Kgl. Resol. samt Stiftamtmænd i Norge (c), ang. at de faa- 7 Febr.) vel hidindtil som herefter fraværende Arvinger til- 29 Febr. 08 faldne Arvelodder, som, naar disse ikke inden 15 War melde sig, i Følge Loven ere den Kongelige Casse hjemfaldne, stal, medens de 15 Aar endnu lobe, være deponerede i den Kongelige Caffe for det ad ufus publicos stiftede Fonds Regning, til hvilket de ved hvert halve Aars Udgang fra samtlige Oppebørsels:Betjente blive at indsende (d). I Folge heraf fulle Skifteforvals - terne udi Kjøbstæderne og Amterne, saasnart see kan, inddrage, og med behørig Forklaring ved en Specification aflevere til vedkommende Amtsforvaltere (Byefogder og Fogder) de fraværende Arvinger til denne Tiid tilfaldne Arvelodder, og herefter paa lige Maade forholde sig ved hvert halve Aars Udgang, i Henseende til hvad af deslige Arvelodder imidlertiid kan Forefalde; da om Modtagelsen og Afleveringen til bes meldte Fond vedkommende Amtsforvaltere (Byefogder og Fogder) i Dag ere tillagte fornødne Ordres (e). Rentek. Prom. (til Biskoperne i Danmark), (bemeldte det samme, for af Skifteforvalterne ved den Resolut.) Geistlige Jurisdiction at efterleves. 29 Febr. Dito (c) De i Danmark b. 29 Jan., og de i Norge d. 18 Martii. (a) Cfr. Resol. af 7 Febr. samt Prom. 22 Julii og 2 April 1780. (e) See Rescr. of 11 Junii 1784. Dito Prom. (til Amtsforvalterne i Danmark, 29 Febr. samt Byefogderne og Fogderne i Norge (S), Notits om Forestaaende, samt at modtage og til bemeldle Fond aflevere saadanne avvingløse Capitaler. 18 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuuse I Martii. Stift), ang. at et til de Fattige i Christiania kjøbt Huus maae fritages for alle Skatter, saaleænge det bruges til de Fattige. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Aal- 3 Martij. borg), ang. den aarlige Host-Dag til Præsterne af Huusmænd og Huusqvinder. Gr. En Præst har andraget, at nagtet Loven 2-12-5, viisde fig mange faadanne Huusfolk uvillige til at efterkomme dette Lovens Bydende, saa at, naar han bar ladet begjere af dem en Halfdag paa Ager eller Eng, al for Mand og Stone enten ikkun være tommen een Hofter eller River, eller og de saavelsom andre ugivte huusfolk reent ere udeblevne, undskyldende sig med, at de paa denne Aarets Tiid havde bortlovet sig til Andre; ikke beller vilde de fornoie bam med Penge. Ligesom ved Befaling af 30te Martii 1770 er an ordnet, hvorledes hermed for Fyens-Stift skal forholdes, saa extenderes og samme Anordning til Aalborg-Stift, saaledes: Præsterne &c. (g). Qvægfyge-Commissionens Prom. (til Amtm. i Ribe: 7 Martii. og Coldinghuus-Amter), ang. at Justitsraad Wildenradt har Myndighed til at foranstalte Tedslagning paa Hovedgaarde i Nærheden af Konge-aen. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjel 8 Martii. land), ang. at Indvaanerne af den Engelske Nation og Reformeerte Religion i Helsingøer er bevilget, 4 at, (f) Til Amtsforvalterne d. 29 Febr., men den 18 Martik til Fogderne, som fif ikkun Notits af den iste Proin. dat. 29 Febr. (g) Sem benævnte Rescr. af 30 Martii 1770. 8 Mariii. at, naar nogen af deres Nation og Kirke der paa Ste II Martii, 11 Martii x5 Martii. 15 Martii, det ved Døden afgaaer, maae de begraves med de sam me Ceremonier, med hvilke Kongens egne Undersaatter af den Lutherske Religion blive begravne. Generalitets- og Commiss. Coll. Prom. (til det Falsterske Infanterie-Regiment, samt Magistraten i Aalborg), ang. at, naar de fra andre Gare nisoner til Aalborg ankommende Frifolk skulde vegre sig for at ræsentere deres Passer for Magistraten, eller at gjøre samme Regnskab for, hvormed de ernære sig, Regimentet da vil lade Magistraten saavel derudi, som i alle øvrige Politie-Sager, paa Forlangende vederfare al muelig Assistence (h). Qvægfyge-Commissionens Prom. (til Biskopeni Ribe), ang. at Seeft, Hjarup, Vamdrup og Skanderup Sognes Bonder, naar de ville ind til Colding, skal for hver Attest fra Sognepræsten for en cenlig Person betale I Skill., men 4 Skill. naar fleere gaae i Folgeskab med hinanden, og ikkun behøver een Attest. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), ang. at de, som herefter for begangne Hoer skul de dømmes til at rømme Syffelet, sal i dets Sted af Dommeren tilfindes efter Omstændighederne at bøde fra 2 til ro Stole, til Deeling imellem Justits-Cassen og Sognets fattige, da i Mangel af Bodernes Betaling skal forholdes efter Meser. af ste Maii 1779. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at der nu og i Fremtiiden maae svares Naadens-Aar af det residerende Capellanie i Ringsted, og hvorledes dermed skal forholdes. (b) See Prom. 6 Maii 1780. Prom. Prom. om arvinglese Capitaler (1). 18 Martii. B. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Consum: 18 Merrii. tions Betjentene i Danmark), ang. Consumti (gl.Resol. 28 Febr.) ons Godtgjørelse for gaare, Lamme og Be de kjød, som føres fra en Kjøbstæd til en anden i Danmark. Ligesom Consumtions: Forordningens 9dé Cap. 3die Art. Har fastsat Godtgjørelse for Orefjod og Fleft, som udføres fra den Kjøbstæd, hvor det er blevet slagtet; saa vil Kongen, til den indenrigske Handels ydermeere Befordring, herved have en vis Godtgjørelse i lige Til fælde fastsat for Saare:, Lamme: og Beede:Bjød, saaledes, at, naar nogen herefter til en eller anden Kjøbstad maatte lade indføre Saar, Lam eller Beeder til Slagtning, og for samme ved Indførselen er betalt den fulde Consumtion, maae derefter for hver Tønde Kisd, som deraf udføres, ved Udførselen godtgjøres 48 Skill. danse, hvad enten det er Faaves, Lamme eller Beede Kjød; hvorimod af dette Kjød, i den første Kjøbstæd, hvor det dernæst indføres, svares den for Kjød ved Con sumtions-Tariffen ansatte fulde Confumtion; men, for sendes det derefter fra denne til andre Kjøbstæder, passerer det frit efter Placaten af 20de Decbr. f. A. (k). Dito Circulaire (til de samme), ang. Græsgangs -Penges Erlæggelse og Oppebørsel. Gr. For at hæve de Tvivl, som paa adskillige Steder have reift sig i Anledning af Consumtions Forordningens 12te Cap. 2den Art. De der ommeldte Græsgangs Penge blive at er lægge af alt det Kjøbstæd-Indvaanerne tilhørende Qvæg, a) som græsses paa Kjøbstædernes eller Kjøbstæd-Judvaa (i) See i Circul. 29 Febr. 5 (k) See nu Fd. 13 Jan. 1783, §. 2. 1). nernes 18 Martii, (Kgl. Resol. 6 Martii.) §. I. §. 2. 18 Martii, nernes Jorder, det være sig Overdrev, eller egne Eien doms-Jorder, b) som grasses paa Andres, det er, an dre, ond Kjøbstædernes eller Kjøbstæd-Indvaanernes Jorder, naar de ligge saa nær Kjøbstæderne, at Qvæget daglig kan ind, eller uddrives, og at Kiebsted-Indvaanerne Eunne have det til daglig eller idelig Nytte og Brug, om det endog ikke secer. Græsgangs Pengene skulle ikke svares af det Kjøbstæd-Indvaanerne tilhørende Qvæg, fom udsendes paa Landet, hvorved forstaaes saa langt bort fra Kjøbstæderne, at Qvæget ikke daglig kan dri ves ind og ud, eller at Kjøbstæd: Indvaanerne ikke kun ne have det til daglig eller idelig Nytte og Brug. I Følge dette betales Græsgangs-Penge endog af de Creature, som ikke daglig ind- og uddrives. 22 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne i Norge, for ogsaa at tilkjendegives Amtmændene og andre Vedkommende), ang. de Geistligheden og Beneficiarii tillagde Rettigheders Inddrivelse ved Udpantning. Gr. paa det Geistligheden ikke fulde favne det, som dem virkeligen tilkommer; og da, i Følge 2. 2-12-11, præs sternes Landskyld og andre Judkomster af det beneficerede Gods burde dem ved Øvrighedens hielp tilveiebringes, men Det er bleven refereret, at imellem Amtmændene herom fal være ulige meening, da nogle bevilge Udpantning paa de Fortennelser, som Præsterne aarligen indsende paa deres Tile godehavende, andre derimod troe fig ikke dertil berettigede, fordi det ingensteds udtrykkeligen er befalet, hvorover Bene ficiarii see sig nedsagede beller at tabe deres Rettigheder, end indlade sig i Proces, som udfordrer alt for betydelige Omkost ninger. Geistligheden, og i Forhold dermed alle Benefi ciarii, maae være berettigede til, aarligen inden April- Maaneds Slutning at indlevere Fortegnelser paa de Nettigheder, som Loven og Anordningerne hjemle dem, og som for det forbigangue Aar efterstaae, uden at være betalte, hvorefter vedkommende Amtmænd haver at paa: paategne Udpantnings-Ordre for det sidste Aar, men ei 22 Marni, for fleere, da det øvrige maae ansees som en færdeeles crediteret Gjeld; derpaa den tilbageleveres Presten eller Beneficiarius, som selv besorger Indcaffationen: dog sal herved den Kongens Skatter tilkommende Præference være forbeholden. Canc. Prom. (til Kjebenhavns Universitet), 25 Martii. ang. at samtlige Professores, herefter som til: forn, bør tilsiges at være tilstede og tage Deel i Censuren til Depositsen, derved de og bør indfinde sig, naar deres Leilighed og andre Forretninger det nogen lunde tillade. (Paa Forespørgsel.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændenet Dane 25 Martii. mark), ang., saavel selv som ved Amtmændene, ved Færgestederne og ellers at foie de fornødne Anstalter, at noie og paa det alvorligste bliver holdet over det mod de i mange Henseender skadelige, og i Henseende til Uvægsygens Udbredelse farlige Omløber gjorte For bud.- (Sagsom der, da Qvægfogen paa Langeland uds brod, blev, ved Undersøgning om Anledningen dertil, blandt andet anmeldt, at der paa Landet for noget siden havde væ eet 9 omløbende Muficantere, som paa Grund af de med bragte Sundheds-Paffer, deels fra Magistraten i Lübeck og deels fra Magistraten i Echernförde, samt derpaa feste Paa tegninger af vedkommende vrigheder paa de Steder, hvorigjennem de vare passerede, vare blevne tilladte at passere ind i Fyen, og derfra til Langeland, samt at de saavel paa Langes land, som i Fyen med videre Paategninger ere blevne autho tiserede til at streife omkring i Landene, uagtet de herimed gjorte Anordninger; og det især ved F. af zote Nov. 1778, dens ifte Cap. 1ste og 2den §. er forbudet at slige Omledere paffere ind i Riget.) 2. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 25 Martii, Consumtionsbetjente i Danmark), ang. Consumtion af Dansk Korn-Brændevin, og de samme tilkommende Passeer Sedle, i Folge Plac. af 20be 25 Martii. 20de Decbr. 1779. (For at forekomme al Misforstand af de derom bekjendtgiorte Kongel. Befalinger, da adskillige Steder ere indløbne Jrringer. §. 1. §. 2. §. 3. Alt Korn-Brændeviin, som brændes i en Bye, og derfra udføres, mane være forsynet med et Beviis fra Sælgeren, at det er brændt i den Bye og paa Fustager forsynede med Sælgerens Mærke, hvilket Beviis da forevises ved Udførselen for den i Porten posthavende Betjent og af ham paategnes. Dette Beviis følger Brændeviinet, og forevises ved Indførselen i en anden Bye. - Naar Brændeviin, som er brændt i een Bye, saaledes indføres i an anden, betales deraf ved Indførselen Consumtion, som af Brændeviin, og naar det igjen derfra udføres til tredie Sted i Danmark, gives derpaa Passeer: Seddel i Folge Placaten af 20de Dec. f. A., og passerer det siden frit (1). Men naar Dans Indenrigs-Korn-Brændeviin, som er forsynet med det i 1ste Regel ommeldte Beviis, skal udføres til Torge, anmeldes det paa Hoved-Contoiret, forinden Udførselen skeer, hvornæst da dette Brændevtin forsynes med en forordningsmæssig Passeer Seddel, efter hvilken det da §. 4. passerer frit ind og ud. Med saadant Brændeviin, som føres fra den eene Danske Kjøbstæd til den anden, og paa Veien passerer igjennem een eller fleere Byer, forholdes efter Forordningens 4de Cap. 2den §., sem med gjennemgaaende Vare; dog paategnes det i Iste Post ommeldte Beviis af vedkommende Betjente i de Byer, hvorigjennem Brændeviinet føres. 29 Martii. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), ang. at Sporons Udtog af den Christelige Religions Hoved:Lærdomme skal i Overeensstemmelse med Skole-Forordn. (som iblandt andet befaler, at Ungdommen

(1) Forandret ved Fd. 13 Jan. 1783 §. 2. a). dommen i de Latine Skoler først, forend de gaae videre, 29 Martii. skal i Kundskab. om Religionen lære et kort Udtog af Theologien) til den deri bestemte Brug offentligen indføres i de Latinste Skoler. Rescr. (til Etatsraad Sporon), Notits der: 29 Martii, om, og at han maae beholde den af berørte Skrivt faldende Fordeel. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over 1 April. Sjellands-Stift), ang. at Boder for Leiermaal betales der, hvor det er begaaet. (I Anledning af, at en i Roeskilde da tjenende Moller-Svend er i afvigte Har udlagt som Barnefader til et uægte Barn, hvilket der i Byen er bleven debt, har Byefogden sammesteds, fiden denne Karl nu tjener i Blatte-Molle ved Svanholm paa Roeskilde. Amt tilffreven Birfedommeren at affordre Barnefaderen fine Bo der, samt at besorge ham bensat paa Vand og Brød, men Birkedommeren har derpaa svaret, at han formeente disse Boder at tilfalde Karlens Husbonde, siden han henberer til strup-Gods, bvorimod Byefogden er af den Tante, at sam me tilfalder den, som er perskab til Grunden eller Stedet, hvor saadan Forseelse begaaes.) Da Sigt og Sagefalds-Rettighed er forundt Her skaberne over deres Tjenere, i hvis Følge de ere forbund ne til at paatale de Forseelser, som paa deres Gods begaaes, saa følger deraf, at, ligesom de ikke have denne Rettighed over andre end deres Tjenere, fan de ei heller være berettigede til at hæve Beder af Godset uvedkom mende Personer, eller de blandt deres Tjenere, som uden for Godset forsee sig, i hvilket Fald det tilkommer det Steds Øvrighed, hvor Forseelsen begaaes, at paatale samme: naar altsaa en Karl, som ellers henhører til et Gods, begaaer Leiermaal i en Kjøbstæd, tilfalder hans Boder Kongen, som hans Herskab paa det Sted; og saaledes bør locus delicti være Regelen, hvorefter det bestemmes, hvem Leiermaals Bøder, saavel af Mandssom Qvindes-Personer, skal tilfalde. V. G. I April. 2 April, 2. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige Consumtionsbetjente i Danmark), ang. at Opstaldnings Qvæg indpasserer uden Brænding. Gr. Udi Consumt. Fd. 1778, 4de Cap. ste Art. er det vel befalet, at alt Hornqvæg ved Indforselen skal brændes paa det eene af Hornene; men, da saadan Brænding i gelae bemeldte Forordnings Artifel forudsætter Consumtionens Betaling, samt giver dette Qoras Eiere Rettighed saavel til at lade det slagte ciler fælge i Byen uden videre Anmeldelse til Betaling, som og til at nyde Consumtionens Godtgjørelse, naar det igjen levende udføres, bliver det en goige, at, naar af Qvæg intet ved Indforselen er bleven betalt, behoves Brændingen ikke, da denne egentlig er et Beviis for Afgive tens Erlæggelse. Eftersom nu den Kongel. Resol. af 8 de Novbr. f. 2. (m) fritager Opstaldnings-Qvæg for Consumtionens Betaling ved Indførselen, imod at det beviislig igjen udføres, følgelig Aarsagen til Brændingen her aldeeles falder bort, skulle Consumtions: Betjentene herefter uden Brænding lade indpassere alt til Opstaldning indførende væg, hvorunder dog ikke, i Følge bemeldte Kongel. Reso!., som alcene hensigter til Stude Handelens Befordring, forstaaes andet end Stude, der indføres til Byerne, for at opstaldes og siden levende udføres, da med Roer, Cvier, Balve og Slagtes Cvæg forholdes i Henseende til Consumtions-Betas lingen og Brændingen lige efter Forordningen og de siden fsiede Foranstaltninger. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Hof- og Stads- Met), ang. arvinglose Capitaler samt 6te og 10de Penge. Gr. Hof og Stads Retten har forespurgt, om de Capi taler, som i de den geistlige Jurisdiction forhen undergone Boer kan ventes at blive arvetese, samt 6te og 10de Penge i samme, maae, i Følge Fundationen af 24de Sept. 1662, til Bikov Harboe, som Directeur for Sjellands-Stifts Enke Caffa; efter hans Forlangende udbetales; og derhos, om ikke arvelose Capitaler, der ikke allerede til noget vist Sted ere bene (m) See Circul. 4 Decbr. 1779. Lagde, fagde, funde af Stifte - Commissionen i Kongens Caffe ind- 2 April, leveres. Disse Arve-Lodder og Penge bliver i den Kongelige Caffe at deponere, for saavidt ikke til andre Jurisdictioner, saasom den Geistlige, Stadens forrige Borgerlige eller andre ere skjenkede, og hvilke til disse Vedkommende afleveres (n). General: Postamtets Bekjendtgjørelse i de of 3 April, fentlige Tidender, ang. det ved Forordn. af 22de Martii 1780 anordnede Paalæg for dem, som med Skibsleilighed reise imellem Bjøbenhavn og Lübeck, eller dermed forsende Heste og Vogne; at Vedkommende, iser Skipperne, som til Betalingen skal være ansvar lige, kan derom melde sig dagligen i det Lollandske og Helsingverske Post-Contoir i Kjobenhavn imellem kl. 8 og 9 om Morgenen, fra Kl. 3 til 4 om Eftermiddagen, og imellem Kl. 6 og 8 om Aftenen, da de strap med det behøvende Transport-Beviis kan blive forsynede (0). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), 7 April. ang. at ingen uden Embedsmænd og Husbonder maae meddeele Skudsmaal. Gr. Endeel Suffelmand have andraget den Misbrug, som der paa Landet gjøres af private Widnesbyrd og Skudsmaal, da det ei aleene skal være bleven en Fordom og vedtaget Mee ning, at ingen vil negte at give en anden fkrivtlig, og ofte af den Begjerende selv forfattet Skudsmaal, hvori ikkuns meldes det, som kan være til dennes Fordeel, og forties alt det, som kunde figes derimod, hvilke Skudsmaale ofte fortaf fes af alle eller de sleefte Bonder i Sognet, og hvorved andre bedrages, der ikke kjende den med saadant Skudsmaal forsy nede Person; men at det endog sal gaae saavidt, at den, fem frygter for at blive tiltalt for fin flette Opførsel og Leve maade, skynder sig i Forveien at erhverve flige Skudsmaale, hvorved Bonderne fores i faadan gorlegenhed, at de fiden, naar de skal vidne under Eed, ere saa bange, at de ei peed, hvad (n) Cfr. Resol. af 7 Gebr. samt Prom. 29 Febr. og 22 Julii 1780, faa og 27 Martii 1784. (o) f Schous Fd. 3de Deels 20de Side. 7 April, hvad de skal fiae, og frygte for, at de, ved at vidne imod deres givne Skudsmaal, skal blive anseete for Legnere. 7 April. 7 April. 8 April. Ingen mane befatte sig med, at meddeele Folk saa banne Attester om deres Opførsel og Forhold, uden aleene geistlige og verdslige Embedsmænd, saavidt de ere authoriserede dertil ved Lov og Anordninger, samt Husbonder for Tjeneste:Folk, for den Tiid de ere i deres Tjeneste eller indtil den Tiid de gaae af Plads, og det dog saaledes, at slige Skudsmaale af Husbonder og Madmødre blandt Almuen fel udstedes i Repstyrernes eller Sognefogdernes Nærværelse, og attesteres af dem, naar Vedkommende selv kan skrive, men i ans den Fald udfærdiges af disse. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens- Stift), ang, at der herefter udi Middelfart made holdes en ugentlig Torvedag om Mandagen, c. (P) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Ribe: Stift), ang. at der herefter udi Fridericia maae, foruden den der hidtil holdende Torvedag om Torsdagen, endnu holdes en Torvedag ugentlig om Mans dagen c. (9). (Denne Torvedag blev ansøgt af det bornholmske Infanterie-Regiment.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Danmark og Norge), saavel selv, som ved Amtmændene, at paalægge Dommerne, i Processer, ang. Danske Matroser, som her forlade fremmede Skibe, først at undersøge, om de have havt Pas herfraz m. v. ang. deres Hyre, som have havt Pas. Gr. Ved Prom. 28de Aug. 1779 (r) er iblandt andet bes stemt, at alle Matroser, som fra andre Nationers Coffardie. Stibe (P) I det ovrige som Rescr. af 14 Junii 1775 for Hillerød. (9) Som bemeldte Rescr. af 14 Junii 1775. (r) See især §. 2 deraf. Skibe gaae over paa Kongens Krigs Skibe eller i en af Alfer Hoitsammes Havne, for at seae Skyts og Eilflugt, skal gives Protection, dog at det bliver fremmede Skippere uformcent, at lade dem tiltale, demme eg erequere til deves Hyre Con tracters Opfyldelse, men at ingen faadan Kiltale fan af Coffardie -Skippere, efter Lands Lov og Ret, have Sted, naar en saadan bortromt Danske Mattos er enrolleret i Kongelig Tieneste, og er uden Tilladelse eller pas aaaet bort at tjene paa fremmede Skibe; og altsaa beroer flig Tiltale derpaa, om saadanne Matrofer ere forsynede med Pas. Dommerne skulle udi alle saadanne herefter forekom mende Tilfælde allerførst undersøge, om de Danske Mas troser, som kunde have engageret sig paa fremmede Skibe, og underveis forlade samme her i Havnene, have havt Pas eller Tilladelse at fare med dem eller ikke, som der, der egentlig bør komme under Betragtning; derhos det og synes ubilligt, at en saadan Matros, som har havt Pas, og altsaa virkelig var habilis contrahendi, og bog undviger, samt begjerer Protection her i landet, skal nyde fuld Hyre, endskjønt den cons traherede Reise ei er fuldført, og Billighed derimod til siger, at, i hvor lovlig Aarsag han end kan have havt til at undvige, kan han dog ikke paastaae videre Hyte, end for saavidt Reisen for hans Undvigelse var fuldført. 8 April. Canc. Prom. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. 8 April.. at paalægge Dommerne i See-Retten det samme. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Hof og Stads: 8 April. Ret), Communication heraf. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 8 April, Toldere i Danmark), ang. at, naar Told og Consumtion af fremmede Vare ved Indførselen er betalt, sættes de Ord: her frigjort, i Passeersedlen. Gr. For at hæve den Tvivl, som adskillige Consumtions Betjente have yttret, om, hvorvidt Consumtionen af frems VI. Deel. 2 Bind. mede. 8 April. mede Bare paa forse Indforsels Steder kan anfees at være betalt, naar udi de ved udførselen til indenrigse Stæder med følgende Cold- og Vaffeer Gedle aleene har været anført, at disse Ware forhen ere fortoldede. 8 April, 12 April. §. 1. Naar af fremmede Vave paa noget Sted ved Ind førselen baade Tolden og Consumtionen er betalt, settes i Pafseer-Sedlen de Ord: her frigjort; men, naar derimod i et eller andet Tilfælde kun een af disse Afgivter skulde være erlagt, anmærkes aleene hvilken Afgivt, og maae i saadanne Tilfælde de Ord her frigjort ikke, bruges (s). Efter denne Regel udstædes for Fremtiden Told: og Passeer:Sedle paa fremmede Vare, da man formoder, at paa den Maade alle Tvivl og deraf flydende Klager i Anledning af Consumtions Forordn. af 15 de Octbr. 1778 dens 4de Cap. 1ste §. 4de Art. ville forebygges. Sammes Circulaire (til samtlige Consumtionsbetjente i Danmark), Notits om Forestaaende, og at lade Consumtionen være ufrævet af de fremmede Vare, hvorom de medfølgende Pafseer-Sedle melde, her frigjort, da disse, i Følge Cons. Fos. 4de Cap. 1ste §. 4de Art. ved Indførselen paa andre Steder con fumtionsfrie passere. Rescr. (til den Vestindiske Regjering), ang. Mulet for dem, som ikke inden en vis Tiid meddeele Regieringen de forlangte Erklæringer. Gr. At forebygge Forhaling, faafom Marfagen, hvorfor de ti Regjeringens Betænkning udsendte Sager undertiden Længe udeblive, tildeels skal være, at Vedkommende, som den først maae indhente Efterretning fra, som oftest meget længe lade Sagerne henligge, uden at meddeele de af dem forlangte Erklæringer. Enhver Erklæring i Almindelighed, som Regjerin gen af Vedkommende maatre forlange, skal meddeeles inden 14 Dage, med mindre Sagens Vidtloftighed (s) Cfr. Prom. 10 Julii 1779. maatte S. 2, §. 3. maatte udfordre en længere Tiid. Naar Vedkommende 12 April. angive saadanne Undskyldninger, som ere antageligs, kan en længere Tiid efter Omstændighederne forundes; dog maae en saadan Prolongation søges, forinden den foreskrevne Tiid er udløben. For hver Dag over den foreskrevne Tiid i den første Maaned forfalder den Skyldige i en Mulet af 1 Rd. vestindisk Courant; i den anden Maaned bliver Mulcten for hver Dag 1½ Rd.; i den tredie 2 Nd.: og saaledes skal Mulcten forhøies for hver Dag i de paafølgende Maaneder med d. Tillæg i hver Maaned, indtil den affordrede Erklæring indisber. Og skal disse mulcter deeles imellem Airken, de Fattige og hospitalet, i trende lige Deele; men, om det maatte være en af Kongens Betjente, der, uden at anfore antagelig Aarsag til den askede Erklæ rings Udeblivelse, lod 3 Maaneder gaae forbi, skal han suspenderes fra hans Embede. Strax efter enhver S. 4. Maaneds Udgang bør den forfaldne Mulct anvises paa Vedkommende; og, naar Anviisningen ikke inden 3 Dage i Mindelighed betales, al Mulcten ved prompte recution uden nogen foregaaende Lovmaal inddrives, ligesom er fastsat i Henseende til de ved Placaten af zote April 1778 anordnede Bøder. Skulde nogen formene §. 5. sig fornærmet, i Henseende til de saaledes dicterede Mulcter, haver den derom med Forestilling at henvende sig til vedkommende Collegium; men Muleten bør alligevel imidlertid deponeres i Kongens Caffe. Canc. Prom. (til Amtm. over Vordingborg c. 15 April. Amter), ang. at, naar en Mindreaarig (minorennis), være sig Mands: eller Qvindes-Person, moder med sin Curator, haver det samme Virkning, som om en fuldmyndig mødte. (Antin. forespurgte, om ikke Stifte Forretning har Sted i de Steruboer, hvor findes Mine dre:Narige, saafoin Mandspersoner imellem 18 og 25 Mar, 22 og 15 April, og ugipte Fruentimmer med Bevilgning at være myndige un der Curator.) 19 April. 19 April. 22 April. Rescr. (til Magistraten og Kongens Foged i Kjøbenhavn), ang. at Kagpidskninger for Frem tiden skal fee paa den Plads imellem Vester Port og Bartov. Rescr. (til Biskopen i Aalborg), ang. Froes prædiken, Aftensang og Catechisation sammesteds.

Gr. Froeprædiken i Budolphi og Frue Kirke har hidindtil bæret fastsat til 6 Slet om Morgenen, hvilken tidlige Gudstjeneste om Vinteren har været meget besværlig. Froeprædiken maae, fra Michelsdag til Paaske, herefter begynde Kl. 7 om Morgenen i Budolphi- og Frue Kirke: og skal den residerende Capellan ved Bu dolphi Menighed verelviis med den ved samme Menighed værende Personel-Capellan forrette Prædiken og Aftenfang, dog saaledes, at Froeprædiken paa de 3 store Hoitider samt den store Bededag, saa og Aftensang paa aden Hoitids Helligdag, Christi Himmelfartsdag, og Bededagen herefter som tilforn aleene skal tilhøre den residerende Capellan. Iligemaade skal den residerende Capellan tage Deel med i. Alter Tjeneste under Heimesse, hvorimod den personelle Capellan skal alternere med ham at forrette Catechisationen hver anden Sondag fra Kl. I til 2. Rentek. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd, Grever og Friherrer i Danmark), ang at af General-Zoldkammeret bliver foranftaltet, at Told og Consumtions Betjentene nøiagtigen skal paasee, at intet Vildt indføres i Stæderne, uden Attest (1). Gen. (c) See Circul. 27 Martii 1781. Cfr. Fo. 18 April 1732, §. 28. Gen. Ed. Decon. og Commerce Collegii Prom. 29 April. (til Kiøbenhavns Magistrat, og samtlige Stift befalingsmænd i begge Riger, at communicere Magistraterne til almindelig Bekjendtgjørelse), ang. at Kongen har befalet, at for enhver af de herefter igjennem dette Collegium udfærdigende Concessioner til Salt eller Tobaks:gandel skal ved Modtagelsen erlægges 6 Rd. i den Kongelige Casse; og at de, som enten ikke have ladet afhente deres Privilegier, eller herefter maatte melde sig om Øvrigheds Paategning til bea nævnte Concessioners Erholdelse, have intet videre i no: gen Maade at betale foruden ovenmeldte 6 Rdlr. (p). (Saasom alle de, der have drevet saadan Handet, forinden d. af 23 Martii og 9de Julii 1778 udkom. og dertil i Folge Borgerskabs-Breve, Laugs-Rettigheder, eller anden Adkomst bave været berettigede, nu maae formodes at have forsynet fig med de til Handelens Fortsættelse fornødne Concessioner.) Rescr. (til Biskoperne i Danmark), ang. at 3 Maii. Præste-Enkers Pensioners Ansætnings-Forret ninger skal til Biskopernes Approbation eller Fors andring indsendes. Gr. Der er forespurgt, hvor en Eragtning, som af Her reds-Provsten med 2de Præster er givet, betreffende hvad en Enke i et Præstekald skal nyde udi aarlig Venfion af Staldet, fal til nærmere Baafjendelse indstævnes, enten til Landemos Det, eller ved en conftitueret Provstie Ret bedømmes; og udi . Sjellands Stift confereres enten i Forveien med Biskopen ders om, eller og, naar Ansætningen paa lovlig og anbefalet Maade er skeet, indsendes Forretningen til hans Eftersyn, da Den, naar den af bam er bfeven approberet, altid er bleven anfeet, som en for begge ufravigelig Regel, uden at der haves Exempel paa, at saadan Forretning nogen Tiid er forlanget appelleret. Deslige Ansætnings Forretninger skal indsendes til Biskopens Bedømmelse, som, efter Omstændig hederne, 3 (u) Bortfalder, saavidt Salt angaaer, ved Forordn. Martii 1785. 3 Maii. hederne, enten approberer eller forandrer samme, hvorefter de da som en Rettesnor for begge Parter skal gjelde; og, om en af Parterne ei med saadan Biskopens Deci fion finder sig fornøiet, bør saadan Vart andrage Kongen sine Grunde til nærmere allernaadigst Resolution. 3 Maii, 5 Maii. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at den ældste, og nu Raadmands Len nydende Vice- Borgemester maae tillægges som virkelig Borgemefter 400 Rdlr., tilligemed de alt havende 1000 Rd., da han ved Vacance træder til fuld Løn af 1600 Rdlr., og den næste Vice: Borgemefter altiid bekommer dette Tillæg som virkelig Borgemester i den Ascenderendes Sted; og at de 2 ældste Vice-Raadmænd ere tillagde hver 500 Rd. aarligen, som virkelige Raadmænd, inda til de ved Vacance kan komme til fuld gan af 1000 Rd., da de næste Vice: Raadmænd træde i deres Sted, saaledes at de 2 yngste virkelige Raadmænd altid erholde hver 500. Rd. aarligen: da disse foranførte Tillæg skal. tages af Stadens Casse. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen),- ang. hvilket Reebflager Arbeide Artillerie- Provisorerne i Bergen maae forfærdige.. Gr. Paa det der for Fremtiden noie kan være bestemt, hvorvidt deres Frihed (x) i henfeende til Reebflager-Arbeide skal strække sig; da Reebflager Langet har anlagt Sag imod en Provis Constabel, fordi han har forfærdiget saadant Arbeide paa en aaben Bane, og taget en Bondedreng til Hjelp. Disse Artillerie-Provisores mane med egne Hænder, og ved hjelp af en Dreng til at omdreie Hjulet, forfærdige alt det Reebslager-Arbeide, som til Fiskerierne forbruges, men et det til Taffelage og Seilads paa Baade eller Skibe behøvende, hvorved tillige maae iagttages, at ingen Svend eller Dreng, som tilhører Reeb (x) See Rescr. 16 Julii 1772. Reeblager Lauget, mace pro forma give sig til under 5 Mai. Navn af Provisor at udøve Reebflager Professionen, og følgelig, at ingen uden de, som virkelig staae i Tjenefte, mane paa forauferte Maade drive dette Haandværk. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aals 6 Maii. borg), Communication af Prom., dat. 11te Martii 1780, ang. at de til Aalborg ankommende Frifolk Fulle tilholdes at vise Passer. B. G. R. o. Gen. Zoldk. Circulaire (til samt lige Consumtionsbetjente i Danmark), ang. at den eller de, som i Rigerne have oppebaaret, eller herefter komme til at oppebære Salt og Tobaksforhandlings Afgivterne, maae aarligen nyde for Umagen 5 Procent af de oppebaarne Afgivters Beløb. Disse 5 Procent af bemeldte Afgivters Belob for forbi gangne Aar tages af og føres til Udgivt i dette Wars Regnskab, og deeles imellem de Kongel. Consumtions: Betjente, for saavidt disse derom i deres Instruxer have faaet Løvte, i samme Forhold som Overskudet af Consumtionens Beløb over Annuum, bog saa, at de efter dette Forhold Kammerets Extra-Caffe tilkommende 5 Procent ikke indsendes, men deeles ligesom det øvrige; og bliver det for de efterfølgende Aar at forholde ligesom for det forbigangne. Procenterne for Tobaks: Oppeborselen beregnes til Udgivt i Tobaks-Intraderne; eg ligesaa for Saltet (y). Maii. (Kgl. Resol. 17 April.) Dito Circulaire (til samtlige Consumtions For 6 Maii. valtere og Inspecteurer i Danmark), ang. selv at besørge for Eftertiiden, at de Kobber-Brænde viins Toier, som paa Landet confisqveres, ved of fentlig Auction, efter at 4 fulde Uger ere forløbne, i 4 (y) Cfr. Forordn. 2 Martii 1785. Byen 6 Maii. Byen bortsælges, hvornæst med dets Værdie, efter den Kongelige Resolution af 8de Julii f. 2. (2) bliver at forholde. (Gaasom En og Anden af Consumtions Bes tjentene have staaet i den Formening, at faadant confifqueret Kobber Toi kunde efter Fd. 2den Sept. 1773, §. 5 til Amts stuen afleveres, og at samme derfor var pligtig at udbetale Værdien med 24 St. pr. Bundet; da dog bemeldte Fds. ste 9. refererer sig til foregaaenbe 4de S., og saaledes aleene gjel der om det Kobber Zei, som strax efter Forordningens Publication blev bragt paa Antituen.) 6 Maii. 6 Maii, Dito Circulaire (til samme, Skanderborg, Hol fstebroe og Viborg undtagne), ang. at af Vare, som ved Indførselen angives til udslibning til Norge, maae (for at lette Handelen dertil fra Danmark) den befalede Consumtion ved Indførselen aleene deponeres, og denne Consumtion bliver igjen ved Barenes Udskibning at tilbagebetale. Angives derimod Varene akeene uden at der meldes om, at de til Norge skal udskibes, gives dem ved Udførselen Passeer: Sedle efter Plac. af 20de Decbr. f. A. (a). til Indførsel i Byen, Samme Kammers Prom. (til samtlige Stift befalingsmænd i Danmark, til Bekjendtgjørelse for de Handlende i Soestæderne), ang. at det ikke er Plac. af 20de Decbr. 1779 dens Hensigt at forbinde dem til at tage Pafseer-Sedle paa de Vare, de udskibe til Norge, og i Danmark derfor at erlægge Consumtionen; men det bliver tvertimod overladt til deres fri Willie, enten de ville have Passeer:Sedle paa Varene, som de udskibe, til Norge, og hvoraf Consumtion ved Indførselen er betalt (b), eller og de ved Barenes Indførsel i Byen ville angive Varene til Udflibning til (z) See Circul. 17 Aug. 1779. Zor (a) Forandret ved Fd. 13 Jan. 1783. Cfr. næstfølgende Prom. (b) Ogsaa forandret ved samme Forordn. orge, som unegtelig for dem er det beqvemmeste og 6 Maii. fordeelagtigste, i hvilker Tilfælde den ved Indførselen deponeerte Consumtion i Folge Forordningen dem til bagebetales, naar Udfkibningen er skect. - (Da Vlas catens Diemed var at lette Handelen, kunde det ikke være dens Meening, at Pafseer-Sedle og fulde finde Sted, i de Tilfælde, hvor disse kunde blive de Handlende til Byrde, hvil tet Tilfælde kan indtræffe med Ware, som udfibes til Norge. Det vil uden Tvivl false de Handlende besværligt i Henseende til disse at staae i Forskud for Confumtionen, hvilke Peng; de imidlertid i deres Handels. Bei kunde bruge, og det er ikke aleene de til Norge udiibede Vares Bærdie, som de mane Move over Seen, men og den af Barcne i Danmark betalte Consumtion. Desuden er Confumtionen af nogle Slags Bare boiere i Norge end i Danmark, og af disse maae Forskjellen eller det, som Consumtionen i Norge er hoiere end i Danmark, crlægges i Norge, uagtet Varene fra Danmark ere forsynede med asseer Sebie, hvilket kan uteilige de Hand= Lende, og gjøre dem Barenes Forsendelse besværlig.) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), hvorved ro Maii, er approberet et Sportel Reglement for Poli tiekammeret i Kjøbenhavn. (paa det en vis Regel kan haves, i hvilke Tilfælde noget, og hvor meget, for Polis tiets Forretninger og Assistence bør betales.) For Udskrivter af Politiekammerets Protocoller, §. 1. eller Gjenparter af Documenter, skal betales i Mk. 8 Sf. for Arket; men i Tyve, Bedrageries og andre egentligen criminelle Sager, saavelsom i alle de Saa ger, der angaae Militaires af Land: eller Soe-Etaten, samt i de Sager, hvor Politiemesteren maatte skjønne, at den eene eller begge Parter vare fattige, bør berørte Udskrivter og Gjenparter Vedkommende uden Betaling meddeeles. For Tilsyn af Politie: Betjentene ved ethvert Westerstykkes forfærdigelse i Haandværks- Laugene betales, efter Plac. af 1ste Sept. 1762, 1 Rd. For Opsigt af dem ved kjørende eller bærende Liigfærd, naar forlanges, betales 1 Rd. For Paategning paa Begravelses: Bevilgninger erlægges i Nd. Naar Politiets Assistence bliver forlanget af Langene eller 25 andre §. 20 §. 3. §. 4. §. 5. 10 Maii, andre Privilegerede til at jage efter de saa kaldede Fu ftere, bør for hver Politie:Betjent, de requirere, betales 3 Mk. daglig. Alle de saaledes ved Politiekam ineret faldende Sportler og Accidentser skal indflyde i Stadens Caffe, og af Politie Fuldmægtigen imodtages, som derfor aflægger Regnskab, hvis Rigtighed dog af Politiemesteren bør attesteres; og haver Politiemesteren i øvrigt at tilffendegive alle Politiekammerets Betjente, fra den fornemmeste til den ringeste, at de, under Embeds Forbrydelse, ikke maae nyde eller paa egne Vegne modtage nogen Slags Sportler eller Accidentser, med hvad Navn samme og nævnes kunde, og under hvad Paaskud det end maatte være, then at enhver af dem skal lade sig noie med den ham tillagde Løn. 12 Maii. 13 Maii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Trundhjems Stift), ang. at den hidtil for det Bjørnverske Compagnie under det 3die Trundhjemske Infanterie-Regiment paa Gaarden Grimstad i. Aaefjorden udlagde Eperceer Plads maae, til meere Nytte for Tjenesten ved bemeldte Compagnie, omverles med en anden til Lehnsmands Gaarden Seenæs i bemeldte Aaefjorden henhorende Plads, og Eieren af samme derfor at maae nyde den Betaling, som hans Formand haver havt; samt at Eieren af denne Plads maae sammesteds, imedes Sam lings-Tiiden varer, falholde ædende og drikkende Dare. V. G. N. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Tol- (Kgl. Resol. dere og Controleurer i Danmark, Helsingøer og Rørvig 17 April.) undtagen), ang. at de 20 Procento, som Toldbetjen, tene have været tillagte af det aarlige Overskud, som Told: Intraderne ved ethvert Toldsted ere udbragte til over det bestemte Annuum, maae endnu i' 2 Aar, fra dette Aars Begyndelse, dem tillægges. Qvæg 13 Mait. Qvægsyge: Commissionens Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at alle de Anordninger, som ved Ovægsygens Overhaandtagelse skeer til Undersaatternes tiltræni genbe Soulagement i Amtét Had rsleben, maae af ham, efter derom erholden Communication fra Amtmanden i Hadersleb, extenderes paa Love-Herreb, for saavidt de ikke maatte komme i nogen Collision med Justitsraad Wildenrads Anordninger (c). Rescr. (til Magistraten og Indqvarterings-Commis: 17 Maii. fionen i Kjøbenhavn), ang. at de af ny Friderichstads Indvaanere, som ikke drive borgerlig Næring, maae endnu (d) nyde 5 Aars Frihed for Indqvartering at svare; men med dem, som der drive borgerlig Næring, skal det forblivewed den Frihed, som forhen er tilstanet. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dan 20 Maii. mark), ang. at foranstalte Vedkommende paa nye erindret om, hvad Forordn. af 13de Octbr. 1703, samt 2 Rescr. for Sjellands Stift af 29de Julii 1711 og 1 Maii 1750 (e) tilholder, og hvad Forordn. af 3die Decbr. 1734 og 31 Octbr. 1740 anbefaler, til at forekomme Soldaters Desertion, samt at anholde og indbringe de Deserterede; med Tilhold til enhver at holde sig samme i alle Maader noie efterretlig; saa og at tilfjendegive Amtmændene dette, paa det de kan be kjendtgjøre det for Vedkommende, og dermed have Judfeende (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bergens: 31 Maii. Stift), ang. at Haandværkerne i Bergen maae (e) Cfe. Rescr. 15 Jan. 1779. (d) See Rescr. 12 Sept. 1749. (e) See tillige Rescr. af 8 Febr. 1765. (f) See Prom. 3 Junii 1780. i Stev: 31 Maii. i Stevnens Tiid udsælge i Boder, og at denne Tiid indskrænkes til 14 Dage hver Gang. 3 Junii. Gr. De deputerede Borgere have aussat, at Rescr. af isde Jan. 1768, for saavidt det tillader Haandværkerne at falholde Deres Arbeide i Boder, maatte vorde igjenkalder; men det er fornummet, at de fleefte fattige eg ringere Haandværksfolk hoe i de affides liggende Gader, og at beele Byen kan være fuld af Bender og Nordlandsfarere, uden at just Nogen komuter ber, saa at, naae disse ikke maatte falbolde deres Arbeide andensteds end i deres Huuse, vilde de i Stevnens Liid, da de fal have meest Fortjeneste, miste al deres Næring, og samme tilfalde de faa Rigere, som kunne formade at Ejebe fig beleiligere Boeliger. Det skal have fit Forblivende ved forberørte Befafing af 15de Jan. 1768; dog skal Stevnens Tiid, i hvilken maae udsælges, ligesom Markederne paa andre Steder indskrænkes til visse Tider, nemlig 14 Dage hver Gang, og saaledes 4 Uger i alt heele Aaret, da det maae overlades til Stiftamtmanden, ligesom ordfarerne komme tidligere eller sildigere, at bestemme Stevméns Ziid, naar samme skal begyndes og igjen sluttes. 2. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til Consum tionsbetjentene i Danmark), ang. den differerende Consumtion af Bare, som fra Norge med Passeer -Seddel føres til Danmark. Gr. Plac. af 20de Decbr. 1779 beftemmer aleene, hvorledes herefter skal forholdes, naar Ware, hvoraf Consumtionen eengang er bleven betalt, fiden til andre Stæder udføres, men den gjør aldeeles ingen Forandring i Consumtions-Afgivterne selv. Da nu Consumtions-Tarifen paabyder paa adskillige Bare en høiere Afgivt for Danmark end for Norge, saa følger deraf, at, naar saadanne Slags Bare fra Norge til Danmark skulde blive indførte, og Consumtionen i Folge ovenmeldte Placat ved Passeer - Seddel bevises at være betalt i Norge, maae Differencen, eller det som i Dans i Danmark skal betales meer end i Norge, ved Varenes Indførsel her i Danmark erlægges (g). 3 Junii. Generalitets- og Comm. Collegii Prom. (til 3 Junii. Regimenterne i Danmark), hvorved gives Notitse af Canc. Prom., dateret 20de Maii 1780, om de til Desertions Forebyggelse gjorte Anordningers Opfyldelse. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 7 Junii. hvor de af Ribe-Stift, som begaae Skovforbrydelser i det Slesvigske, skal tiltales og strafs fes (h). Gr. Paa det hermed kan haves en bedre Orden, da ad- Fillige Judvaanere af de paa Haderslefhuus: Amt grændsende adelige Godser udi Ribe Stift have tidt og ofte forgrebet fig med Skovbugt i de Kongelige Skove udi bemeldte Amt, hvorfore de ved Brode-Tinget ere domte efter den Slesvigs Holsteente Skov og Jagt-Forordning at betale Bøder, eller i Mangel deraf lide paa Kroppen; men vedkommende Godsers Eiere have ikke villet lade Dommen paa de Skyldige eres qvere, formeenende, at de ber tiltales, for deres Værneting, og Boderne tilfalde dem, som have Sigt og Sagefald paa deres Godser. Ligesom det ved Fd. af 3die Junii 1746, til at forekomme Dispute imellem Jurisdictionerne i Danmark og Hertugdommene er anordnet, at en Delinqvent skal for det Steds Værneting, hvor Misgjerningen er begaaet, dommes, og Straßen over ham der fuldbyrdes, endskjønt den Skyldige er undvigt, og under anden Juris diction paagribes; saa skal og paa samme Maade for holdes i Henseende til Skov-Forbrydelser, saa at de, som befindes i saadanne Forseelser, skal tiltales, og straffes af det Steds Jurisdiction, hvorunder Forseel sen er beganet. Confirmation paa nogle af de 2Eldste for den 7 Junii. Dan (g) Dette gjelder vel, nu fun om fremmede Bare. See Fd. 13 Jan. 1783. (h) Cfr. Verfügung 11 Junii 1780 i Forordningerne. 7 Junii. Danske Kirke i London forfattede Artikle, til bedre Orden ved Rivre-Tjenesten, med videre. 8 Junii. 14 Junii, 14 og 17 Junii. (Kgl.Resol. 1 Junii.). Kongel. Resol., ang: at sætte i Enke Cas fen (i). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene, i Danmark og Norge), ang, at der til Stads-Musicantere udi Kjøbstæderne skal tages af det Kongelige Capel. Gr. Da den Mufiqve, som man overalt i Siebstæderne har, er maadelig, og paa de fleeste Steder besynderlig slet; og Kongen gjerne faae, at endog berudi en bedre Smag kunde udbrede sig, ligesom Konst Academiet allerede feer en Forbe dring at udbrede sig til Provindserne: saa baver Kongen til dette Diemeed intet bedre middel fundet, end gjøre Sit eget Capel som til en Skole, hvorfra kunde udgane saadanne, som, efterat der at være lærte od ovede i den nye og bedste Mustque, kunne forplantes efterhaanden om i Provincevne.. Til den Ende sal Magistraten i de Kjøbstæder, Hvor Stads Musicantere ere, være forbunden til, naar Vacance bliver, strap at indmelde det til Over hofmarskalken, og tillige hossoie saa rigtig en Beretning, som muelig, om Tjenestens Indkomster; hvorpaa Overhofmarskalken haver at foreslaae Magistraten to eller tre af Capellet, hvoriblandt den kan vælge, paa det den kan beholde saa meget af dens gamle Rettighed, som der er tjenligt: den Person, som Magistraten da vælger, bestikkes paa den sædvanlige Maade, og forsoier sig til sin Post. Men, skulde den ledige Tjeneste enten være faa flet, at ingen af Capellet kunde modtage den, eller og Kongen ingen deraf vil undvære, da faner Magistraten, som hidtil, selv at udsøge den, de Ean faae. 2. G. R. o. Gen. Toldk. Circ. (til samtlige (1) Prom. 5, 19 08 22 Maii 1781. Zola Toldere og Controleurer i Danmark (k), ang. at 14 09 vaage over, at fremmede Korn-Vare ei ind- 17 Junii. sniges, og at Præmier tilstaaes dem, som opdage Indsnigelser. Samtlige Kongens Told: og Consumtions: Be tjente have noie hver paa sit Sted at paasee og vaage over, at intet fremmed Rug, under Navn af indenrigsk, indsniges til Forbrug i Hertugdommene, og at ingen Slags fremmede Born-Vare, under lige Paaskud, indsniges i Danmark og Norge søndenfjelds: og (for desmeere at opmuntre dem til Paapassenhed) maae de i Confiscations Tilfælde nyde, foruden den sæd=. vanlige Andeel af de confisqverede Vares Værdie, endnu en Præmie af 4 ME. danse for hver Tønde Hvede og Rug, de beviisligen kunne opdage at være eller blive fra fremmede Steder, tvertimod de udgangne Forbudde, under hvad Paaskud det være maatte, indsneget; sam me Præmie maae ogsaa tilstaaes enhver anden Angiver i lige Tilfælde. Rescr. (til Amtmanden over Friderichsborg- c. 21 Junii. Amter, Justitiarius i Høieste-Ret, samt Landss dommerne i Sjelland og Meen), ang. at Hirsch holms: Amts Birketings:Domme fal for Fremtiden, naar samme paaantes, indstævnes lige til Høieste= Ret (1). Rescr. (til Amtmanden over Oplands-Amt), 21 Junii. ang. at de, som paa en eller anden Maade tilføie Bøndernes Creature paa Hoifjeldene i Hedemarkens Fogderie nogen Fornærmelse, skal af Justitien for ent Extras (k) til dem i Sjelland d. 14, men de øvrige d. 17 Junii. See tillige Circul. 24 Junii 1780. (1) See Rescr. 19 Julii 1737. 21 Junii. Eptra-Ret tiltales, og, foruden at erstatte Skaden, dømmes til Tugthuus Arbeide fra 1 til 6 Aar, imod at Anklageren indestaaer for Omkostningerne, dersom Han ikke forstaffer nogen rimelig Formodning for det Paa klagede. (Eftersom nogle Sognes Almue have andraget, at Hoifjeldene er for dem et saadant Felled, uden Gjerder og Indgrovtninger, hvor enhver har fri Have on Græsning for des res Creature om Sommeren, men at de der Aar for Aar maae fee sig tilfeiede de Famineligste Behandlinger, da-ilde findede Mennesker beskadige deres este, deels ved at afskære dem Rumper og Øren, deels ved at flutte Zorne under, og Bielder paa Rumpen, hvorved de lobe ud i Moser og Mohrer, og deels ved at flytte dem fra deres Havnesteder, og jage dem 3, 4 a 6 Mile i ubekjendte Afdale, med videre, uden at saadant fan blive afftraffet, fordi Beviset er vanskeligt at tilveiebringe; de, sem see Gjerningen, maae ofte af Frogt for Overfald holde sig i Skjul, og de Fernærmede sjelden for anlægge Sag, siden deres Heste da derefter end meere vorde mishandlede.) 27 Junii. §. 6. 9.7. Instruction for Kammer-Advocaten. Hvad Underretninger han til nogen Sags Oplyss ning kunde have fornoden, det være sig enten Originals Documenter til Eftersyn, eller udskrivter af hvað, som for Retterne er passeret, dermed skulle vedkommende Rettens:Betjente, efter Forlangende, uvegerlig gaae ham til Haande, ligesom og Øvrigheden og Rettens: Betjente overalt bevise ham al muelig Hjelp til Rettens Befordring, i Særdeleshed i de Sager, som ham i et eller andet Tilfælde, til Kongel. Intereffes Jagttagelse, at undersøge eller paatale, bliver anbefalet. - De Sa ger, som de under Kammerne staaende Betjente indbyr des imellem sig kunde have, saa og saadanne Confisca tions Sager, hvorudi Kongen ingen Deel tager, sal han ei være pligtig at udfore, med mindre han af Pars terne dertil godvillig kan formaaes, hvorfor de ham i saa Fald selv have at fornsie; men, naar Vedkommende 'enten ikke vil eller tor paatage sig Sagen, at forfølge, og derved frasige sig hvad dem ellers ved Sagens Udfald kunde - §. II. §. 13. kunde tilkomme, og Kammeret, dog, efter befindende Om: 22 Junii. stændigheder, eragter tjenligt, og til Kongelig Interesses Befordring fornødent, at en saadan Sag ved Rammer Advocaten udføres, da nyder han savelsom hans Suldmægtig efter Dommerens Kjendelse ei aleene Processens Omkostning skadesløs, men endog den Andeel af Bøder, eller en Douceur saaledes, som udi efterfølgende 13de Post nærmere findes forklaret. Udi de Sager, hottke han som Kammer-Advocat udfø rer, skal alle de Domme og Documenter, han hos Retternes Betjente beskrevne forlanger, hain af bemeldte Bettente, uden nogen Betaling, paa flet Papiir beskrevne, meddeeles; iligemaade skal ogsaa alle hans og hans Fuldmægtiges Breve og Documenter paa Set Papiir skrevne i alle Retter antages. Af de arbitraires og extraordinaires Straf Bøder, som ikke udi Loven, Told: Ordonantsen og andre Kongel. allernaas digste Anordninger til noget vist ere determinerede, og ved Kammer-Advocatens Paatale, efter eller uden Angivelse, til Kongens Fiscum virkeligen indkomme, nyder han en Fjerdepart; men ikke af hvad, som Kongen ved særdeeles Dispensation udi en ergangen Dom af saas danne Mulcter og Straf: Boder eftergiver; og tilkom mner ham følgelig udi saadanne Tilfælde, hvor en saadan ved Dom dicteret Mulet siden af færdeeles Naade ganske eftergives, ingen Andeel, liden eller stor, med mindre Kongen ved en eller anden lig Leilighed kunde finde for godt, i Betragining af besynderlig Moie og Fliid ved Sagens Udførsel, eller andre deslige Omstændigheder, at tillægge ham nogen extraordinair Belønning. End videre skal Rammer:Advocaten, naar han udi en eller anden Sag, enten selv angiver, eller ved sin særdeeles Flid indtaler nogle Bøder eller Mulcter, som ellers ikke havde været at opdage, omendskjønt samme ved Los VI. Deel. 2 Bind. ven, 22 Junii, ven, Told-Rullen og Forordningerne ere determinerede, deraf en Douceur, efter Omstændighederne, og Kamme rets allerunderdanigste Forestilling, allernaadigst vorde forundt. Ena skal og i alle Sager, som af Rammer: Advocaten paatales, eller hvorudi han foraarsages at udtage Stævning, og at forfatte Indlægge (omendskjønt den Skyldige imidlertiid retter for sig) ham no get tillægges i Proceffens Omkostning, proportiones ret efter den Umage, som han kan befindes at have have med Sagen. Ellers udi alle de Sager, som han efter Ordres udfører, skal Dommerne i Almindelighed, saa velsom Hoieste-Ret i Særdeeleshed, tilfinde ham og hans Fuldmægtig, at nyde Processens Omkostning skadeslos, naar de finde ham lovligen og retmæssigen at have søgt de Skyldige (m). 23 Junii.. 24 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Christiania), ang. at de Born i Aggershuus- Stift, som ere hjemme hos deres Forældre i Stedet for andre Tjenestefolk, skal fremdeeles som hidtil svare samme Afgivt til fattig Cassen som disse, og Lehns mændene strax, naar Listerne paa de resterende Sat tig-Penge dem af Fattig-Commissionen overleveres, indkræve dem ved Udpantning, og disse igjen erlægge efter Fogdens Foranstaltning. V. G. R. o. Gen, Toldk. Circul. (til Con- (Kgl. Resol. sumtionsbetjentene i Danmark), ang. at vaage 1 Junii.) over, at fremmede Korn-Vare ei indsniges, og at Præmier tilstaaes dem, som opdage Indsnigelser (n), samt herom at underrette Under:Betjentene, og alvorligen at tilholde dem, at paasee denne Kongens Billie efterkommet. (m) Cfr. Fd. 31 Decbr. 1742, f. 9. (n) Ligelydende med Circul. af 17 Junii 1780. Dito Dito Prom. (til de samme), ang. hvorvidt Fa: 24 Junii. briqve- og Manufactur-Vare fra Hertugdommene passere fri. Martii 1769.) Den Sæbe, som Linnich et Sohn i Altona paa (Privil. 7. deres Sebesyderie forfærdiger, maae, naar af hver Fjerding med 56 Pund reen Sæbe er svaret 40 Sk. ved første Indførsels: Sted, og Sæben desuden er forsynet med behorig Passeer:Seddel og Magistrats: Attest, siden indpassere overalt i Danmark og Norge som inden rigsk Sabe, og altsaa fri for videre Told og Consumtion. Overalt kan i Folge To drullens 7de Cap. 3die Art. intet fordres af alle slige Vare, naar de ere forsynede med Passeer: Seddel af Indhold, at de passere fri paa Grund af et Privilegium, som i Passeer= Sedlen nævnes, og naar Magistratens Attest medfølger.

-- Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 28 Junii. Sjelland), ang. at Fattig-Cassens Capitals Nens ter paa Færse maae, for at indskrænke Erygleriet, i Stedet for deres hidtil efter' Fundatsen af 28 de Aug. 1767, §. 17 bestemte Anvendelse til grove Lærreders Indkjøb, herefter anvendes til de meest fattiges og Saadannes Underholdning, som formedelst Alderdom, Sygdom og Vanserhed ikke selv kan ernære sig. Rescr. (til Missions Collegium), ang. at Sog 28 Junii. nepræsten til Tryssel maae af Renterne af de Nors ske Skolers Capital tillægges aarlig 200 Nd (0). V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Tolderne 30 Junii. iSjelland), ang. Pafseer-Sedle for betalt Consumtion, m. v. (p). U 2 Dito (o) Bed Rescr. under samme Dato er Trykkel fraskilt Elves rum i Aggershuus-Stift. (p) Ligesom Circul. af 8 Julii 1780 til de øvrige Soldere. 8 Julii. Dito Circulaire (til samtlige Amtmænd og Amts: (Kgl. Resol. forvaltere i Danmark), ang. Moderation i Fa 22 Junii.) milie- og Folke-Skatten for Selveiere. 8 Julii. Den Moderation i Consumtionen og folke-Skatten, som Forordn. af 13de Maii 1769 tilstaaer de Fæ ste:Bonder, som tilfjobe sig Eiendoms Ret over deres egue eller en anden Bondegaard, der før har været besiddet af en anden Feste-Bonde, saavel for dem som de res Efterkommere eller tilkommende Eiere, og hvilken Moderation af 9de Sept. f. A. allerede er udstrakt til de Bøndergaarde, som ved de i Aarene 1764, 1765, 1766 og 1767 holdte Auctioner over de Kongelige Godser i Jydland, Fyen og Falster bleve bortsolgte, til Bender, maae end videre udstrækkes til alle de Selveier Gaarde i Almindelighed, hvorover er erhvervet Selv eier:Net før Fd. af 13de Maii 1769 udkom, saa at alle Selveiere af Bondestanden overalt i Danmark herefter Skal i den Henseende være paa lige Fod, og i Overeens stemmelse med ommeldte Fd. af 13de Maii 1769 være befriede for Consumtionen eller Familie-Skatten, og ei betale meer i folke:Skat end 8 Sk. pr. Tønde Hartkorn, ligesom andre Fæste Bønder. Sammes Circulaire (til Zolderne i Danmark, Sjelland (q), Bornholm og Samsøe undtagne), ang. Passeer: Sedle for betalt Consumtion, og Attester med bereedte Huder og Skind skal bilægges Told Regnskabet, og deres Indhold ved Udgaaende i Told-Sedlene anføres. Gr. For at fee den Bidtleftighed hævet, som følger af de ved Placaten af 20 Decbr. f. A. anordnede Passeer-Sedle i Almindelighed, som fulde følge de indenrigffe consumtions pligtige Bare, der udføres med Consumtions-Frihed fra et consumtionspligtigt Sted til et andet, samt de ved Consum tions-Forordningens 4de Cap. 1ste Art. 8de Sekt. for bereedte (q) See Prom, 30 Junii 1780. Sfinds Skinds og Hubers udforfel fra en til anden Kjøbstæd befalede 8 Julii. Attester fra Magistraten eller Byefogden i Særdeeleshed, naar bemeldre Attefter og Passeer-Sedle ved Varenes Indelarering afgives, og det ikke i Cold-Sedlene er forklaret, om og af hvilke af de confumtionspligtige Bare Confumtienen forben er bétaft, eller at de befalede Attester folac med Sfindeng; og bax det at Told: Gedlene, som det Document, hvorefter Tolde Clareringen bør stee, kunde for indenriafke ligesom fremmede consumtionspligtige Bare sættes i den Form, at de Afgivter, fom hefte paa Barene, derefter kunde beregnes. Ved de udgaaende Told:Sedles Expedition, saa ofte indenrigste consumtionspligtige Vare eller bereedte Skinds og Huders Udførsel forekommer, stal Tolderen affordre vedkommende Stipper eller Aflader til Told-Regnskabets Belæg. ved Skipperens udgaaende Angivelse de til Afbeviisning for den af de consumtionspligtige Vare erlagte Consumtion ihandehavende Passeer Sedle, samt de ommeldte Magistrats: eller pefogeds: Attester for de udførende bereedte Skind og Huder, for derefter i de udstædende Told Sedle til Oplysning om, af hvilke Bare Consumtionen allerede maatte være clareret, og paa hvilke samme endnu hefter, ved ethvert Partie af meerbemeldte consumtionsplig tige Vare, hvoraf Consumtionen efter de modtagne Passeer Sedle bevises at være erlagt, at tilfsie de Ord: Hvoraf Consumtionen er betalt; og ved ethvert Partie af de udførende bereedte Skind og guder, Hvorfor forommeldte Attester ere modtagne, at anmærke disse Ord: bereedte efter her afleveret Attest (r). Gen. Ld. Decon. og Commerce Collegii Prom. 8 Julii.. (til Siftbefalingsmændene i Norge), ang. til de Handlendes Efterretning i Kjøbstæderne at bekjendtgjøre, at ingen Huder i de Franske Stater maae indføres (s) U 3 Sams (r) See hertil 2 Circul. af 7 Octbr. 1780, faa og Fd. 13 Jan. 1783, som ophæver placaten af 20 Dec. 1779. (s) Ligesom Blac. 17 Julii 1780. 15 Julii. 15 Julii, 19 Julii, 19 Julii.

Sammes Prom. (til Kjobenhavns Magistrat og Stiftbefalingsmændene i Danmark), det samme. V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige Regnskabsførere for Consumtionen i Danmark), ang. at Belebet for det stemplede Papiir, som ester Consumtions:Forordningens 3die Cap. rode Art. ikke in natura bruges til Male-Sedle, sal herefter udi Maaneds, Qvartals: og General:Extracterne uddrages fra Male Verkets Intrader, og tæt under samme udi en særskilt Rubriqve for sig selv anføres. (Saasom Kom meret firar ved hocrt Aars U gang bebever underretning om dett Belob for det femplede apur, der aldeeles ikke fan an fees som en Consumtiond-indtægt; men i Formular Sche maer til Extracternes Indretning ikke er bleven anført nogen færdeeles Rubriqve derfor.) Rescr. (til Hof og Stads- Retten i Kjøbenhavn), ang. Delinqventer af See-Etaten, deves aarlige Kagpidskning. Gr. Da en Matros, som for begangne Mord paa sit eget Barn er ved den combinerede Ret demt at ftraffes efter d. af 18de Decbr. 1767, og den aarlige Pidskning i Aar igjen paa ham fulde foranstaltes, bar Admiralitets- og Commiffa riats Collegium forfanget, at Executionen maatte besorges ved Kongens Foged, siden det formeentes ikke at vedkomme Soc Etaten, og at Delinquenten, fra den Dag ban udstod den første Straf og blev ført i Rasphuset, benherte under den civile Jurisdiction, hvilken derimod har anseet det at være fig uvedkommende, da Militair Etaten ved plac. af 10de Junii 1778 er igjen overdraget Jurisdiction i criminelle Sager. Slige aarlige Executioner, som for Fremtiden indfalde, skal ved den civile Jurisdiction foranstaltes ; men de derpaa medgaaende Bekostninger skal betales af Sve: Etatens Justits-Caffe efter Regning fra Vedkommende.

Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne i Norge), ang. at de civile Ombuds-Karle skal udtages af de for Artillerie-Kudske Ansatte; og at at Præsterne aarlig skal give Liste paa de fødte 19 Julii.. Drengebørn til Compagnie-Cheferne. Gr. Paa det Compagnierne kan holdes complette med tjenst dygtige Karle, uden at de civile Ombudde derved lider, saasom der i Norge er indsnegen sig en Misbrug med det unge Mandskabs udtagelse til Skoleholdere, Lehnsmænds, Posts og Sund: Rarles Ombudde, samt Skybsskaffere med videre, hvortil for sterfte Deelen bruges de smukkeste og anseeligste Folk, endient dertil kunde vælges af de til Artillerie: Kno fe antegnede, som ei kan bruges under Gevæbr. De civile Ombuds Rarle, som enten ere bevilgede, eller for de offentlige Indretningers Skyld fremdeeles maae tilstedes, skal herefter udtages af de Karle, som ere i Numerne ansatte af Sessionen for Artillerie- Audste, hvilke til lige Ombudde kan være fuldkommen dygtige, og maae de ikke derfra før Tiiden udgaae, uden gyldige Aarsager, som da for Sessionens Deputerede. skal tilkjendegives (t): deg undtages herfra de, som skal bruges til Skoleholdere, med hvilke forholdes ligesom hidindtil; hvorimod de, som saaledes antages til Skoleholdere, fal forblive derved saalænge, som de efter Anordningerne burde tjene som Soldat, og, saafremt de inden den Tiid af en eller anden Aarsag forlade deres Ombud som Skoleholdere, skal de udtjene de øvrige Aar som Soldat, naar de dertil findes duelige, dog saaledes, at de strax, naar Tiiden er udloben, udsættes af Numer, om endog Sessionen ikke til den Tiid holdes. Og, som det tillige vilde være til stor Nytte, at kunne erholde en fuldkommen Bished om Mandska bernes Alder, som i Rullerne tildeels meget skal differere med deres eget udsigende, befales, at Præsterne, ved hvert Aars Udgang, skal meddeele Compagnie: Cheferne, som de, der forfatte de unge Mandskabers Rul ler, Fortegnelse paa de i ethvert Lægd fødte Drenge: 11 4 børn, - (c) Forandret, i Henseende til Postkarte, ved Rescr. 29 Junii 1781. 19 Julii. born, hvori tillige skal opgives saavel alle ttconfirme 22 Julii. (Kgl. Nesol. 5 Julii.) 28 Julii. 29 Julii. rede fra 16 Aars Alder og derover, som og de fra andre Boigder eller Kirke-Sogne ny indkomne unge Mandskaber ved Navn og Alder, som sig i den sidst tilflyt tende Menighed nedsætte, og der søge Altergang, da vedkommende Compagnie-Chef derefter maae levere en saadan Rulle til enhver af Sessionens Deputerede. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. om de Arvelodder, som tilfalde fraværende Arvinger, maae overdrages Med Arvingerne. Gr. Kongen er foredraget, hvad Cancelliet d. 20de Maii fidstiden har forestillet Rentekammeret i Anledning af den Cancelliet communicerede Kongelige Resolution, at fravæs rende tilfaldne Arveledder ei maae bevilges Medarvingerne overdragne inrod Coution, saalænge de ved Lovens 5-2-11 foffatte 15 ar endnu ere forløbne (u): ligesom de hvad bemeldte Kammer derpaa under 27 de Mai har tilmeldet Cancelliet. Naar det er Børn, forældre eller Sodskende af den fraværende Arving, efter hvilken de ansøge en den Fraværende tilfalden Arv udbetalt imed Caution, maae saadant altid i flige Tilfælde bevilges; og skal deslige Dispensationer fra Rentekammeret udfærdiges. Rescr. (til Amtmanden over Finmarkens Amt), ang. at alle Sager om Kongelige Fordringer i Fiumarken maae afhandles ved udsættelses Tinge eller Extra Ret. (Sil at forekomme gorbating, da en Sag, siden ikkuns cet Eing boldes i Finmarken, fettelia funs de ferhales i nogle War, naar Parten begierte Opsættels fer. (x) B. G. R. o. Gen. Toldf. Cireul. (til samtlige (Kgl.Resol. Stiftbefalingsmænd og Consumtions-Betjente i 13 Julii.) Danmark), ang. at Mile-Penge ikkun betales af (u) Cfr. Resol. af 7 Febr. samt Prom. af 29 Gebr. og 2 April 1780. (x) See Rescr. af 19 Novbr. 1784. af saa mange Heste, som der faaes fuld Betgling 29 Julii. for efter Vognmands Taxten. Da det er Kongens Billie, at Vognmændene i Danmark og Andre, som lade deres Vogne leie for Penge, og efter Consumtions Forordningens 14de Cap. cre forbundne at svare Mile-Penge, i al Fald fun skal betale disse paabudne Mile Penge af saa mange geste, som de faae fuld Betaling for efter Vognmands:Taxten, saa maae det til en almindelig Regel være fastsat, at, naar saadanne forspændte Vogne leies til Kjørsel, og fleere Heste spændes for end de, for hvilke faaes fuld Betaling efter Vognmands-Taxten, skal af de Heste, for hvilke ingen saadan Betaling faaes, ingen Mile:Penge erlægges. Og, paa det at Orden og Rigtighed dermed kan holdes, og denne Eftergivelse ikke til Underslab stal misbruges, da vil Kongen end videre: 1) At, naar no gen Vognmand i de danske Stæder, Kjøbenhavn unde tagen, forlanger Mile Seddel af den vedkommende Consumtions-Oppebørsels-Betjent, da skal han, om Han spænder fleere Heste for end dem, for hvilke han faaer fuld Betaling, og han vil være befriet for Mile: Penge deraf at svare, med Attest fra Vognmesteren, hvor Vognmester er, og ellers fra Oldermanden, som har tilsagt ham, neiagtigen godtgjøre, hvor mange Heste han efter Tilsigelse faaer fuld Betaling for efter Taxten, og hvor mange han desuden spænder for, hvilken Atteft følger Consumtions Regnftabet, og hvorefter Forklas ringen saavel i Mile: Sedlen som i Time: Sedlen, hvor den gives, maae rette sig, og mile-Pengene fræ ves og erlægges. 2) At i Tilfælde, at fra landet til en Kjøbstæd skulde ankomme saadanne befragtede Heste og Vogne, for hvilke Mile-Penge skulle erlægges ved, Indfjørselen, da betales af det fulde Antal Heste, som fin US des 29 Julii. des forspændt, med mindre det med den Reisendes eller a Aug. 2 Aug. 5 Aug. 9 Aug. Befragtendes Forklaring godtgjøres, at den Befrag rede ikke faaer Betaling for dem alle, i hvilket Fald Mile-Penge fun betales for saa mange, som der faaes Betaling for. 3) Skulde nogen urigtig forklaring eller Attest befindes at være givet eller udstædt af nogen Vognmester, Oldermand eller befragtet Kjore Karl, stal af den Skyldige for enhver saadan Forseelse betales i Mulct 1o Rd. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Age gershuus: Stift), ang. at af Communitetets Cassa i Christiania maae, indtil videre, tages 200 Sb. aarlig til Hørerne ved den Latine Skole deres Løns Forbedring. Confirmation paa en for et Vaisenhuus i Trundhjem forfattet Fundation. V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Tolderne i Sjelland), om Extra-Lastepenge (y). Rescr. (til Over-Brand- og Vand-Commissio nen samt Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Forandring i Rescr. 9de Decbr. 1778 om Maltkellernes Indretning. Gr. Brygger-Lauget andrager, at Røllernes heele Stræt. ning i Længde og Breede til Maltets udbredelse og Torring paa Flaggerne er faa Enap, at intet kan undværes, og at det, naar Forsætningen fulde være af Muur, vilde gjøre et Savn af omtrent 6 Alen i Qvadrat, som vilde foraarfage Intereffenterne ftor Sinkelse i at formale det behøvende Dvantum; og begjerer, at paa de Steder, hvor saadant, uundværligt Rum til Maltbehandlingen forefindes, maatte den hidtil brugende Forsætning af en 2 Zomers Planke bes Elades med Kobber eller Jern; dette anseer Magistraten, Brand Majoren og Stads Bygmesteren lige faa fiffer for Ildsfare som en Forsætning af Muur, naar Kellerne i øvrigt efter (y) Det samme som til de øvrige Soldere under 12 Aug 1780. efter foranførte Rescript forsvarligen opføres af Jern, Kobber og Muur. Sorsætnings-Planken mane, hvor Rummet det ei anderledes tillader, med Robber eller Jern overklæ des, i Stedet for at opføres af Muur. 9 Aug. Rescr. (til Overhofmesteren ved Soree-Acade: 9 Aug. mie), ang. at Sorse Borgere skal betale 20 Nd. meere (2), saafremt de vil beholde den heele Maglemose, m. v. B. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 12 Aug. Zoldere i begge Riger, de i Sjelland (a) und- (Kgl.Resol. 20 Julii.) tagne), ang. neiere Bestemmelse og Forklaring af Toldrullen om Extra Lastepenges Erlæggelse. (For at hæve de Tvivl og de forffiellige Beregninger, som bidtil paa forffiellige Eider og forskjellige Steder have reift fig om den rette Mening af Toldrullens 21 Cap.) 1) Den ved meerbemeldte Told Nulle af 1768 bens 21 de Cap. for Danmark og Norge bestemte Extra-La stepenge, og altsaa og paa samme Maade den ved Forordn. af 19de Martii 1779 paabudne Forhøielse af disse Lastepenge, skal beregnes og erlægges ikke efter Reisernes Antal, men som Told Nullens 21 de Cap. 2den Art. melder een gang om Naret, Naret regnet fra Nyt aar til Nytaar, dog at detre sidste ikke gjelder for de paa Vestindien farende Skibe, af hvilke, for saavidt denne Fart angaaer, Extra-Lastepengene og altsaa og Forhøielsen efter Forordn. af 19de Martii 1779 beregnes og erlægges i Folge bemeldte Capitels 2den Art. for hver Reise (b). 2) Disse Extra-Lastepenge stal betales for den Fart, Stibene gjøre paa hiin Side Cape (z) See Rescr. 24 Novbr. 1779 eg 8 Aug. 1781. (a) See Prom. 5 Aug. 1780. Finis (b) Denne Forheiclse wares nu ikke meere. See Plac. of 7 April 1784. 12 Aug. Finisterre, men ikke for saavidt de gaae paa denne Sibe af bemeldte Cap. Og følger da af disse 2de Hoved= Regler blandt andet fornemmelig disse speciellere Regler, nemlig: a) at, naat et Stib i et Calender Aar, det er fra Nytaar til Nytaar, endog kun een gang har været eller kommer paa hiin Side Capo Finisterre, det maae være i hvor fort Tiid det end er, betales dog de fulde Extra-Lastepenge for eet Aar: b) at, om det forbli ver paa hiin Side et heelt Aar, nemlig fra Nytaar til Nytaar, eller, om det i et saadant ar kommer paa fleere end een Reise paa hiin Side af dette Cap, betales dog ikke meer end fulde Extra-Lastepenge for eet Aar: c) at, om et Skib kommer paa hiin Side Hoiden af Capo Finisterre i Løbet af eet Aar, og forbliver der ind i et andet Aar, betales Extra Lastepenge for 2 Nar, hvorimod det, ifald det i det sidste Aar, for hvil fet der een gang er betalt, gjør fleere Reiser forbi Capo Finisterræ, og passerer siden tilbage inden samme Wars Udgang, er frie for videre Extra-Lastepenge for dette Har at betale. 17 Aug. V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Kjøben- (Kgl. Resol. Havns Magistrat), ang A) nærmere Bestemmelse 27 Julii.) af Toldrullens 9de Cap. 8de Art., for saavidt indenrigske Producters og Vares Veining (Kgl.Resol. og Maaling ved Toldstederne angaaer; B) at 3 Aug.) Eege-Tommer og Temmer til Skibsbygning, som landverts til Kjøbstæderne indføres, maae være fri for Consumtion (c). 17 Aug. Dito Prom. (til Stiftbefalingsm. og Told-Bes 19 Aug. tjentene i Sjelland), og Dito Circulaire (til sams (Kgl.Resol. 27 Julii.) (c) See Plac. 23 Aug. 1780. Mug., 2 og 9 Sept. 1780. me See Prom. 17 og 19 me i de øvrige Provindser i Danmark), ang. Va 19 Aug. res Veining og Maaling (d). Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. 23 Aug. Option af Lønningerne i det Juridiske Facultet, og Naadens-Aar. Gr. Samme Facultet har andraget, at af de 2 ordinaire Lønninger for dets Professorer er den eene tillagt Professioni juris naturæ gentium et publici, og den anden henlagt for Professioni juris civilis; men at den første af disse Lenninger er bedre end den fidite, og at det boldes for billigere, at Op tion af Len og Indkomst maatte følge Senium i Facultetet, end den Deel af Bidenskaben, som en lærer i Særdeeleshed profiterer; hvorfor de have ansøgt, at bemeldte første von (som bestaaer af Leutens, Stanges og Nommedals-Sognes Konge Tiende i Norge, samt Andeel i Professorernes aarlige Diflributser, og Rettiahed efter Tour og Senium i Confiforio, at optere Tiender og Residents) maae, naar den herefter ledig vorder, stedse tilfalde den ældste af de 2 Professoribus juris ordinariis. I Henseende til Corpus og Taadens: Aar skal i det Juridiske Facultet forholdes ligesom i de øvrige Fa culteter ved Universitetet, saaledes: at det saa kaldede Corpus, bestaaende af fornævnte Norske Konge-Tiens der, som hidtil har lagt til Professionem juris nature gentium et publici, skal herefter, naar det bliver ledigt, altid tilfalde den ældste Professor Juris,, og Maadens Aar deri finde Sted, ligesom i de øvrige saa kaldte Corpora ved Universitetet.. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. 23 Aug. at der af Reree: og Boelsker Degne: Embede paa Bornholm maae svares aarlig Ente-Pension 6 Rdlr. (e). Rescr. (d) Begge ligesom A af Prom. 17 Aug. til Kjobenhavns Magistrat, i lac. 23 Aug. 1780, udi Forordn. Side 160 og 161. See og Circul. 9 Sept. 1780. (e) I det ovrige som Rescr. af 1 Jul 1778. 23 Aug. 26 Aug. 30 Aug. Rescr. (til samme), ang. at der af 3 Degne falde i Slagelse Herred maae svares en aarlig Ente-Pension, af Lundforlund 6 Rdlr., Sønderup 4 Rd., og Boeslunde 9 Rd. (f), V. G. N. o. Gen. Zoldk. Circul. (til samtlige Zoldere og Controleurer i Danmark, Sjelland undtagen (g), hvorved dem erindres, ved de Ind- og udskibninger af visse Vare, som ved Toldforordningens 6te Cap. adskillige Der og Districter i visse Tilfælde og under visse Vilkaar er bevilget uden for Rjøb: og Told:Stæderne, at have den anbefalede Opsyn, ligesom og at den enhver Controleur, som tillige Vis fiteur, paaliggende Visitation derved paa det nøieste maae iagttages; og, saafremt vedkommende ikke, forins den de begjere Told-Seddel, skulde melde sig, og oppe bie Controleurens Ankomst til Losse og Lade: Pladsen, for at være tilstede. ved Ind- eller udslibningen og forrette Visitationen, maae saadant strax til Kammeret ind- Berettes, paa det de Forsømmelige derfor vedbørligen kan vorde anseete. I øvrigt, som de uden for Toldstedet ved Toldforordningen tilladte Ind- og udslibninger skal stee, som meldt, under Opsun af vedkommende Told- Betjente, som dog derved ingen Udgivt maae foraarsages, saa bor Vedkommende i saa Fald enten forskaffe Controleuren fri Befordring til og fra Losse og Lade Pladsen, eller og betale ham efter Billighed. Bevilgn. for Stads-Instrumentist Schrei ber i Kjøbenhavn, paa Betaling til Brylluper, uagtet hans Tjeneste ikke begjeres. (Dog ikkun (f) Det øvrige ligeledes som Rescr. 1 Julii 1778. for (g) See Prom. 1 Sept. 1780, fame Circul. 13 Martii 1784. for hans Betjenings: Tiid, og uden Følge for Efter: 30 Aug. kommeren.) §. 2. Alle formuende og velhavende Folk i Kjøbenhavn, §. 1. som ere indbegrebne under det Stads-Musicanten allernaadigst forundte Bestallings Brev, saavelsom Groshandlerne, Islandske og andre kjøbmænd, Silke: og klæde Kræmmere, Bryggere, Viin: og Tóm mer-Handlere, skal, naar de forlange Instrumental- Musiqve til deres Brylluper, have Frihed, med Stads= Musicanten at accordere om hvis de med ham kan vorde foreenede; men, hvis de hans Tjeneste ikke forlange, Skulle de dog betale hem 2 Rd. Ronstnere, Professioner og Haandværks mestere i Laugene, Skippere, Brændeviinsbrændere og andre deslige formuende Borgere skulle iligemaade have Frihed at accordere med Stads-Musicanten, naar de hans Tjeneste forlange; men, hvis de den ikke begjere, skal de, efter deres Vilkaar, betale til ham fra 6 til 4 ME., og ikke høiere. Kjeldermænd, Oltappere, enroullerede Søefolk, som ernære sig af Coffardie-Farten, og alle andre af Borgerskabet, som ikkun ere af ringe Stand og Vilkaar, maae og med ham accordere; men, naar de ikke begjere hans Tjeneste, skal de dog give ham een Mark, men ei meere, og af Coffardie-Matroser, Arbeidsfolk, Daglønnere, og alle Andre, som ere fattige og af ringe Stand, samt vies i Kirkerne, fal aldeeles Intet betales. Alle svrige foreskrevne Per: S. 4+ soner og Borgere skulle, naar de ikke forlange Musiqve til deres Brylluper, saavelsom og, naar Spil og Leeg paa en vis Tiid er forbuden, alligevel betale til Stads: Musicanten efter foranførte Taxt; men, skulde Nogen af forberørte Personer være uformuende, skal Stads: Musicanten denne Afgivt efter deres Stand og Vil kaar saaledes indrette, at ingen kan have billig Aarsag, - §. 3. fig 30 Aug. sig over ham at besvære, saafremt han ikke vil vente i vidrig Fald at have dette Privilegium forbrudt. Og skal Alle og Enhver, hvad enten de forlange Musiqve eller ikke, deres Bryllups Dag betids og i det mindste 2. Dage tilforn hos Stads-Musicanten angive, under Mulet og Straf med de, der bruge Fuskere, efter de Stads-Musicanterne i Kjobenhavn forhen forundte Pris vilegier; dog maae han ikke ertendere denne Bevilgning videre end til de forhen benævnte Personer og Stænder. Og maae de ved Livvagten og andre Regimenter staaende Hautboister, for saavidt dem hidtil at bruge deres Instrumenter har været tilladt, ei derved fornær mes (h). 1 Sept. V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Tolderne og Controleurerne i Sjelland), ang. Opsyn med Ind- og udslibningen uden for Toldstederne (i). 2 Sept. Generalitets- og Commiss. Coll. Prom. (til Lands (Kgl.Resol. militie-Sessionerne i Danmark), ang. Rytters 23 Aug.) Heftes Anskaffelse i de Cafferedes Sted (k). 2 Sept. 2. G. R. o. Gen. Toldt. Circul. (til Stiftbes (Kgl. Resol. falingsmændene og Consumtionsbetjentene i Dans 3 Aug.) mark), ang. Consumtions Frihed for Ecges Tommer, og for Tommer til Skibs Byg ning (1). 2 Sept. Sammes Circulaire (til Consumtions-Betjen tene i Danmark), ang. at Consumtions-Frihed (h) Cfr. d. 1o Martii 1725, Cap. 2, S. 11. (i) Ligesom Circul. af 26 Aug. 1780. (k) Ligclydende med Plac. 26 Octobr. 1780. fan (1) Ligesom Litr. B. af rom. 17 Aug. 1780 til Kjobente havns Magistrat, der sees i Gd. for 1780 Side 162, fan ikke, og maae ikke tilstaaes hverken de Kongelige 2 Sept. Consumtions:Betjente eller Under-Betjentene tvert imod Consumtions Forordningens udtrykkelige Bydende (m), men begge bor, ligesom alle andre, strap betale af alt hvad de indføre eller lade formale, og, naar dette ikke steer, straffes for Consumtions-Sviig; saa og at tilfjendegive Under:Betjentene dette, samt tilholde og alvorligen erindre dem om, at de efter deres Eed og Pligt intet lade indpassere uden Consumtions Erlæggelse, med mindre det ved den Kongelige Consumtions Forordning og de seenere allernaadigste Foranstaltninger er blevet fris taget, hvis de ikke ville vente, naar det Modsatte findes, at blive straffede for Utroeskab og som Falknere, og at ligesaalidet nogen Consumtions-Credit maae gives paa de Vare, som indføres, naar ikke anderledes uds trykkeligen i de Kongelige Anordninger findes anordnet. Selv haaber Kammeret, at de Kongelige Consumtions Betjente heri efterleve oftommeldte Forordnings Bydende, at tilbørlig Indseende haves med Betjentene, og at de ingen Male Sedle lade udstede for nogen Byens Indvaaner, forinden den forordnede Consumtion er bleven af Vedkommende erlagt. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggers: 6 Sept. huus Stift), ang. at Vægternes Antal i Christiania maae forøges fra 16 til 24, og disse i Stedet for 30 Rd. tillægges 36 Nd. aarlig, samt ny Mundering hver 3die Aar, hvorimod Brand-Vagten, som Huus- Eierne har leiet, skal indgaae, og de af dem dertil udredte Penge anvendes til de fleere Vægtere og deres Løns Forbedring, saaledes, at hver Gaard i Byen, Storgaden indtil Vaterlands Brde og Vaterlands:Torv (m) 4 Cap. 1 9., 5 Cap. 3.5 9. VI. Deel. 2 ind. ¥ inclus 6 Sept. inclufive, svarer aarlig 72 St., og hver af de vorige i Forstæderne 36 St., som Ræmneren lige med anden. Bye-Skat indkræver; men, som det derhos er nødvendigt, at der haves Folk ved Haanden, som om Natte tider i paakommende Ildsvaade kan være tilstæde med Jagt:Sprøiten, skal 6 af samtlige Byens Brandfolk, samt Strand-Sidderne i Forstæderne, som ikke tillige ere Huus Eiere, hver Nat være tilstede paa Raadstuen fra Kl. 8 ont Aftenen til Kl. 4 om Morgenen. 6 Sept. Rescr. (til General: Indqvarterings Commis sionen i Christiania), ang. at der af General- Indqvarterings-Cassens Beholdning maae indkjøbes de til Garnisonernes Sygehuse i Nor ge manglende Reqvisiter. Gr. Den Forskjet, som hidtil er befunden udi de fra Inda qvarterings Commissionerne i Norge indkomne Beregninger over de Omkostninger, som fra Aar til andet anføres til Gar nifonernes Sygehuses Fornødenheder, har givet Anledning til at søge en Overtensstemmelse herudi for Fremtiden. Af General Indqvarterings-Cassens hidtil besparede Beholdning 2737 d. maae indkjøbes de til Garnisonernes Sygehuuse fornødne og manglende Reqvisiter af Senge og Sengeklæder, med videre, og Byerne affjøbes de Reqvisiter, som de selv have anskaffet, saa at samtlige Sygehuus-Reqvisiter blive General-Indqvarterings Commissionens Eiendom, som vedkommende Byer herefter skal stedse vedligeholde, imod af bemeldte Casse at nyde 10 Procent aarlig for Reqvisiternes Deteriora tion, hvilket alt med dette indeværende Aar skal tage sin Begyndelse. Og, paa det der kan erholdes en ligefors mighed med de garnisonhavende Byers Regnskaber, mage. dem af General Indqvarterings-Cassen godtgjøres den aarlige Leie for Sygehusene (hvor ingen Kongelige Baraqver dertil haves) efter sluttede Contracter, og des for= foruden paa enhver Syg 24 Sk. daglig, hvorimod 6 Sept. Byerne selv skal antage Brændeveed, Lys og Hamp til Sygehusene eller Baraqverne. Dog, for saavidt Christiania angaaer, som skal have indgaaet en fast og paffelig Contract med Garnisonen om Sygehuus:Deconomiens Bestyrelse, maae det fremdeeles derved forblive (n). I øvrigt, da intet Reglement om Indqvar terings-Væfentet navngiver andre Sygehuus-Seqvisiter, end aleene Sengene, hvoraf til ethvert Compagnie skal forskaffes trende; saa vil Kongen nærmere have bestemt, hvad videre Reqvisita dertil anskaffes, og som formeenes at være fornøden, alt saaledes som paa estetskrevne Specification er anført med et ungefærlig Overslag, hvad samme vilde koste af ny at anskaffe. a) Til en Sygestue for et Compagnie i Christjansand. Til en enkelt Seng: Et Sengested omtrent = 9 Alen Strie til en Straae Sæk, a 12 ẞ. 28 Al. Strie til 2 Par Lagener, a 12ẞ. 1 Rd. I = 12. 3 = 48= = 36 = = 2 = 24 = 3 Al. dito tiljen Straae Pude 9 Al. Bolster til Under-Dyne, a 24 B. 12 Pund Fjeder til samme, a 24 B. 81. Vaar til en Over-Dyne, a 20.3. 8 Pund Fjeder til samme, a 24 B. = 3 Al. Vaar til en Hoved-Pude, 3 F F F I: 69 = 2 F = a 20 ẞ. 60 =

  1. 2

5 Pund (n) Forandret ved Rescr. 14 Novbr. 1781. 6 Sept. Transport 15 d. 57 B. 5. Pund Fjeder til samme, a 24 6. = 6 Al. smaa Strie til 2 Hoved- Puder, a 14ẞ. = Et Ulden-Daffen For ovenmeldte Reqvisiter at sye, med Traad A I = 24 5 = 84 I $ SI = For en Seng 19 Rd. 24 ẞ. Altsaa for 3 Senge = 4 Al. Strie til 2 Haandklæder, a 12 ß.. I Bord I Kraf eller Bænk 3 Drikke Bægere af fortinnet Blik, a 16 ß.

3 Mad-Skaaler af dito Blik, a 36 ß. 1 Thee: Kande af dito Blik paa 2 Potter I Kobber Theekjedel M F = 6 Træe-Tallerkener, 6 dito Skeer I Jern-Gryde: = 57 Sb. 72. F

48

[redigér]

I = 12: B H

36

[redigér]

48

[redigér]

I

12

[redigér]

64

[redigér]

2 5 F 3 F 12 # 1 Brand: Jern = I Ildtang med Skuffe = I Blik: Lampe I dito Lysplade med Sar 3

3. = F B I 24 = C I F F F = 20= = D • 48 F I Bade Kar med Jern-Gjorde om og 2 Skamle F I Nat: Skriin med Bøtte = = 4 F = F 2 2

A I Stif: Bakken af Tin M F 4. A I = 72 = ... 18 = 3 Steen Natpotter, a 6 ẞ. Summa for et Compagnies Sygeftue 78 Rd. 6 ẞ. 6) Til I :

2 = I : = 3 = Transport 78 Rd. 6. 6 Sept. 6) Til en Sygeftue for 2 Compag nier i Bergen. 6 Senge a 19 d. 24 ẞ. 115 Nd. 48 ß. 8 Alen Strie til 4 Haandklæder, a 12 ß. 2 Borde, a 1 Rd. 12 ẞ. 2 Bænke, a 36 ẞ. I Træestvel

6 Drikke Bægere, a 16 ẞ. 6 Mad-Skaaler, a 36 ß. I Theekande paa 4 Potter 1 Kobber: Theekjedel E I : 2 = 24 72 = 36 = 24 =

I dito mindre = 2: B 12 Træe-Tallerkener, 12 dito Sfeer, Zarß. 24- I Haand:Lygte 1 stor Jern-Gryde I mindre dito 1 Brand:Jern 1 Ildtang med Skuffe 1 Blik-Lampe 2 dito Lysplader med Sare I Bade: Kar I Vandspand. "; 1 Natskriin med Bøtte I Stik:Bækken af Tin 6 Steen-Natpetter a 6 ẞ. = 8 = $ $ 3 3 M I 24" I : F

20 9 I. 3. 3 = P I = = A 4 F 5 E D 16 2 = I 72= 36 1 Veed:Sav I dito Øre A = F 72 60 = 154 = 48 F Til de 2 Compagnier i Trundhjem, ligesom om Bergen er anført C 154

48

[redigér]

3 c) Til 6 Sept. Transport 387 d. 6ẞ. c) Til et Sygehuus for 6 Compag nier i Friderichsstad, som supponeres at bestaae af 2de eller fleere Værelser: 18 Senge a 19 d. 24 B. 346= 48 = 12 Haandklæder a 24 ß. 3 = 4 Borde a 1 d. 12 ß. : 4= 48 = 4 Bænke a 36 ß. : 6 Træe-Stole a 36 ẞ. 18 Drikke-Bægere a 16. 18 Mad-Skaaler a 36 ß. 2 Thee Kander paa 3 a 4 F I 48 = 2 = 24 3 F

6 = 72 = Potter = 2 = = I stor Kobber-Theekiedel = 3 = =

2 mindre dito a 2 Rd. 4 =

36 Træe Tallerkener, 36 dito Skeer, Zaiß. I 72 = 1 stor Jern-Gryde 2 mindre dito a 3 Rd. F 2 Brand-Jern a 1 d. 24 ẞ3. 2 Ildtænger med Skuffer a I Rd. 2 Blik-Lamper a 20 ß. 4 dito Lysplader med Sarer, 8 = 6 3 2 = 48 = 2 = = == 40 = a 48 B. = 5 2: I Haand Logte = 0 I F 5 F 1 Bade-Kar 2 Vand Spande 1 Jern-Fyhrfad 1 Bare-Chaise med 2 Seeler 7 = 2 Nat Skrine med Bøtter 5 4 = 11 1 == 32 = =

72 1 a 2 Sid. =

4

[redigér]

2 Stike 2 Stif: Beffener af Tin a 1 Rd. 72 3. 0 18 Steen-Natpotter a 6 ẞ. Transport 387 b. 6ẞ. 6 Sept. 3 = 48 = 1 12 M 72 I dito Dre = 5 60 = 421 €24 s I Veed-Sav

== Og til et Sygehuus for 8 Com pagnier paa Friderichshald foruden det ved Friderichsstad for 6 Compagnier medgaaende Beløb

udfordres her end vi 421 Rd. 24 B. dere til 6 Senge, a 19 d. 24 ß. 115 = 48 = 4 Haandklæder, a 24 ß. 6 Drikke-Bægere, a 16 ß. 6 Mad-Skaaler a 36 B. 12 Træe-Tallerkener, 12 dito Skeer, I F I = A 2 = 24 € GI 24 = I stor Jern-Gryde = 8 = F 6 Steen-Natpotter a 6ẞ. == 36 = 549 3 60 Til de Syge af Artillerie-Detachemen tet anslaaes intet a parte, som det formeenes, at disse vel kunde underbringes i Garnisonernes Sygestuer og Senge. Saaledeses vil Sygehuus:Reqvis fiterne for de Norske Garnisoner beløbe til den Summa af 1357 Rd. 90 ẞ. 9 Sept. Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at med Offer af Militaires ved Brylluper, Barne- 4 daab, Sept. daab, med videre, vil i Almindelighed forholdes efter Cancelliets Skrivelse af 31te Decbr. 1779. 9 Sept. V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Stifte befalingsmændene og Toldbetjentene i Norge), ang. Vares Veining og Maaling (o). 13 Sept, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens- Stift), ang. en Gjelds-Commissions Holdelse i Odense. Gr. Indvaanerne sammesteds maae ofte udborge deres Bare til golf, som de fiden befinde enten at være uvillice og flette Betalere, eller oa ufifre; og alt for bekosteliat vilde det være dem for en liden Sum at hænde Dom ved Byetin get hvorfor er begjert, at der i Byen, ligesom i Kjoben havn og Helsingoer, maatte anordnes en liden Gields-Commission.

En Gjelds Commission maae ligeledes anordnes udi bemeldte Odense, hvor alle Gjelds Fordringer, som ikke overgaae 10 Rd., kan indstævnes, og Sagerne derom forhøres og paakjendes uden Vidtløftighed eengang ugentlig, nemlig om Tirsdagen, paa Raadhuset, og Retten betjenes af Byefogden og Byeskriveren der paa Stedet, hvortil den behøvende Protocol bekostes og leveres af Magistraten paa Byens Vegne uden ftemplet Papiir, som ellers er bestemt for andre Ret tens: Protocoller; og skal ellers ved Sagernes Be handling for denne Commission forholdes ligesom i be meldte Kjøbenhavn og Helsingøer, saaledes, at den, som udi Sager, der ikke overgaae foranforte Summa, har Tiltale til Anden, andrager kortelig (sc. (p) = = =) 13de Aug. 1777. (o) Ligesom Circulairet af 19 Aug. 1780. Rescr. (p) Dette udelufte er i alt ligelydende med det paa Ordet Portelig Folgende i Gr. 2) til Rescr. 19 Nov. 1777. Cfr. og Fd. 15 Junii 1771, §. 6., same Rescr. 9 Nov. 1781. Neser. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 13 Sept. Aalborg), ang. at Landemodet for Aalborg- Stift fal for Fremtiden fastsættes til næste Onsdag efter St. Hansdag. (Saasom derved, at Viborg Omslags- Termin er forandret fra den 26de April til den 4de Jurii, og Landemodet fastsat til ste Onsdag efter Trinitatis (q), foraarfagedes den uleiliabed, at Provsterne, som ved Landes mode pleic at modtage Enke-Pensionen fra den geistlige Enke Caffe, og Renter af endeel Legata, for.igjen at uddeele samme til Wedkommende, ikke til den Tid har kunnet erholde saadant, da Renterne ikke udbetales førend i Omslags-Ter minen.) Rescr. (til Biskopen over Fyens og Lollands 13 Sept. Stift), ang. at Horne-Kald i Fyen maae være befriet for residerende Capellan. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 16 Sept. Amtmænd og Amtsforvaltere i Danmark), ang. at den i Forordn. af 23 Decbr. 1778, §. 13. Art. 2 for de Stutterieholdende fastsatte Godtgjø relse af Consumtion og Golfe-Skat, ligesom hidtil er steet, af Amtsforvalterne afregnes dem i Consumtions, Familie og Folke-Skatten. Dog, at ikke Godts gjørelse maatte gives for andre end approbeerte og virke lig stutteriedygtige Hopper, maae Amtsforvalterne ingen slig Godtgjørelse beregne nogen, førend det Nars Stutterie-Besigtelse af de Kongelige anordnede Landsluts terie-Commissarier er skeet, og til Amtstuerne fra Amtmændene, som Med-Commissarier ved Besigtelsen, er indgiven en attesteret, Specification paa, hvor mange approberede Fol-Hopper enhver Gods: Eier paa Landet haver foreviist. Efter denne Specification, der vedlæge ges Regnskabet som Bilag, beregnes Godtgjørelse. I Folge heraf forsyner Amtmanden (hvert Aar, naar den anordnede Stutterie-Besigtelse er holden) Amtsfors X 5 valteren (9) See Rescr. 23 April 1736. 15 Sept. valteren med en saadan Specification til Efterretning ved Godtgjørelsens Beregning. 20 Sept. 23 Sept. Rescr. (til Biskopen over Aalborg-Stift), ang. at Berglum, Thurebye- og Veibye: Kald maae befries for residerende Capellan, imod at Sog nepræsten paalægges at holde en Student i Huset paa egen Bekostning, som med ham kan tage Deel i Prædike- Embedet hver Son og Helligdag, paa det at Catechisation, i det mindste i den eene Kirke, hver Prædiken Dag kan holdes. Gen. Ld. Dec. og Commerce Collegii Prom. (til Stiftbefalingsmændene i begge Niger, for at bekjendtgjøres de handlende i Kjøbstæderne), ang. Handelen paa de Grenadiske Øer i Vestindien. Handelen paa Den Grenada er af det Franste of bleven frigiven, saaledes, at alle Fremmede med lige Frihed som de Franske Undersaatter maae med alle Slags Vares Tilførsel og Udførsel uden Indskrænkelse og Forskjel imellem nogen fransk eller fremmed Havn foretage og drive Handel og Søefart paa denne og tilliggende Der; men derimod er aleeneste Udførselen af Regjeringen i Engelland ved en Parlements-Act af 25 de Novbr. 1779 bleven tilladt de neutrale Magters Undersaatter under de Vilkaar, at vedkommende Skippere eller Skibs Capitainer førend Afreisen forsyne sig med et Certificat eller Attest, som, foruden det Sted, hvorhen Skibet er bestemt, skal indeholde en nøiagtig og detailleret Specification paa sammes indehavende Ladning og Paqver med deres Mærker og Numere, samt at bemeldte Ladning eller Vare virkeligen ere af de Grenadiske Ders egen Vert, Product eller Fabrication, hvilket Manifest eller Certificat maae være givet og under- Skrevet ffrevet af 5 af. esterskrevne paa bemeldte Der boende 23 Sept. Mænd, nemlig: Charles Grant, William Johnfton, Allexander Scott, James Stowart, William Niccoll, William Lucas, Allexander Syinfon, Samuel Williams, John Nelfon, George Campbell, Robert Thielfal, Henry Palmer, John Pegus, Allexander Frafer, James Wilkinfon, John Lefsly, David Mill, Thomas Campbell, Allexander Cockburn, Edmund Thornton, Ferges Paterfon, James Campbell, David Young, Al. lexander Campbell, Niniam Home, Edmund Proudfoot, James Baillie, Patrick Maxwell, Thomas Townfend, Robert Bogle, Richard Oliver, James Taylor, William Smith, Allexander Stewart, Frederik Corfar, Robert Lang, John Caftles, Andrev Irvin, Robert Harvey, Peter Gordon, Andrew Grant, Jofeph Cumming, John Urguhart, Peter Pegus, John Grant, Walter Todd. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), 27 Sept. ang. at Nerre- og Sønder-Herreders Ting maae forflyttes til Kjøbstæden Nachschov; dog at Omkostningerne for Almuen desformedelst ikke nogen Tiid bliver større end hidindtil. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bergens 27 Sept. Stift), ang. Fiske Tiendens Ydelse i Bergen. Gr. At forekomme Formærmelse, da Fiskeforerne urigtigen angive Prisen paa den indførende Sild, og opfkuffe samme i Tønder, uden at tælle dem. Enhver Tiende-der, som ikke gjør rigtig Angi: §. 1. velse, skal have det Forsvegne forbrudt, halvdeclen til forpagteren, og den anden halve Deel til de Fattige. Skulde Forpagterne have nogen Tistanke om Urigtig S. 2. hed i Angivelsen af Prisen, kan han lade sig den Andeef, som ham tilkommer af Ladningen, levere in natura, uden at lade sig noie med Opgivelsen, med mindre Ved= kommende §. 4. - 2lf 27 Sept. kommende imellem sig anderledes kan foréenes. §. 3. den ferste Sild, som indføres i Tønder, tager For pagteren sin Andeel paa lige Maade og med samme Maal, som gjelder for de Kjebende; og, skulde han tvivle paa, at Tønderne ikke alle ere lige fulde, maae han vælge iblandt Tønderne, hvilke han vil, uden at lade sig noie med dem, ham anviises. Skulde Forpagteren desuagtet troe sig fornærmet, tillades ham at optælle Silden, hvortil han strax, naar Baaden anholdes, skal reqvis rere Politiets hjelp, som uvegerlig skal gaae ham til Haande; og i dets Overværelse foretages Optælningen. Befindes han da at være fornærmet for Deel af det, ham tilkom, skal den Skyldige straffes efter 1ste Post, og lide Skade for Hjemgjeld, om hans Ladning imidlertiid fordærves; men, befindes ingen eller ei saadan Mangel, bør forpagteren betale Ladningen efter Markeds-Prisen, og have forbrudt sin Tiende til For deel for Eieren, saa og desuden bøde 10 Rd. til de Fattige, som strax udpantes. Paa disse Poster kjen der Politiemester, hvorfra maae appelleres til Stiftamtmandens inappellable Decision. §. 5. 27 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- Stift, ang. at der i Christiania maae være en af Byen lønnet Jordemoder med 100 Rd. aarlig; hvor imod hun skal holde sig de af Magistvaten og Stads: Physico gjorte Foranstaltninger efterrettelig i Henseende til de Fattige, og ellers gaae til disse overalt hvor hun faldes, enten Betaling er at erholde eller ikke; ligesom hun og skal have Opsigten med den agtende Indretning af et Værelse med 5 a 6 Senge til en Begyndelse, hvor yderlig fattige Koner og løse Qvinder kan nyde fri For; løsning. I øvrigt skal Fd. af 30te Novbr. 1714, paa det der kan være en fast Grund til Jordemoder-Væsenets bedre bedre Indretning, herefter tjene til Regel og Rettesnor 27 Sept. i. Aggershuus-Stift. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland og 4 Obr. Kjøbenhavns Universitet), ang. at der i Stores hedinge maae holdes et Marked med Kram-Vare, Heste og væg paa den første Tirsdag efter Fastelavnss Uge, saa og heste-Marked hver Tirsdag i Fasten, hvil fet udi Almanakken skal indføres. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 4 Obr. nogen Forandring i Placaten af 28de Jan. 1780 om umaadelig Kjørsel i Kjøbenhavn. Gr. Vognmands-Lauget har andraget, at de, formedelst Placaten, ere bragte i den uheld, at, naar de skal være ans svarlige til Mulcten for deres Karle, som sig derimod forsee, Fan de letteligen blive ruinerede, da de Karle, som af deres Husbonde for anden modtvillig Ondskab blive tiltalte, fan, for at hevne sig, bryde Placaten hver Time paa Dagen, og, naar Karlens Løn er medgaaet, er der ingen Erstatning for Husbonden, som ideligen waae betale; hvorfore de derhos have anholdet, at Muleten for utilladelig Kierfel maatte hefte ved Laugets Kjøre-Karle, og ikke paa Husbonden, og, naar Karlen intet har at betale med, da at lide paa Kroppens udbedende tillige, at Muleien i Henseende til Kane Kjerse maatte være for deres Regning, som har Tommen i Hænder og fjører Heftene, men ikke for Karlens, som følger med, for at foere Hestene. Den i ovenanførte Placat af 28de Jan. a. c. fastsatte Mulct maae saavel for de Syre: Rudske, som Vognmands:Rarle, hvilke kjøre med Arbeids-Vogne eller med Renovationen, naar de forsee sig imod Placas ten, nedsættes til 1 Rd., ligesom for Bender er fastsat, hvilken Mulct de selv skal betale, uden at samme skal hefte paa Husbonden, og, i Mangel af saadan Mülets Betaling, skal de straffes med Arrest paa Vand og Brød, Spansk Rappe, eller Hals Jernet efter Omstændighederne; ligeledes skal de, som ved Rane-Rjorsel kjøre Hestene, naar de forsee sig imod Placaten, selv udrede og være ansvarlige til Bøderne. Kon 5 Obr. 7 Oabr. 7.Obr. Kongel. Resol. om Vielse-Pengé (r). Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. hvorledes Bern af catholfke Forældre maae dobes. Gr. En Musqreterer og, Hustrue, som begge ere catholfke, have forlangt deres Barn, uden at ville samtykke i, at det eplæres i den lutherske Religion, dobt i en lutherse Kirke, boilfet for Folgernes Skyld holdes betænkeligt at tilstæde, m. v. Men, hvad stige Tilfælde for Fremtiiden angaaer, da, naar catholste Forældre forlange, at stæde deres Barn til offentlig Daab i nogen luthersk Kirke, og disse ikke ville forpligte sig at lade samme Barn oplære i vor Christelige Børne-Lærdom, bor saadant dem formees nes, og de aleene tillades i Vidners Overværelse at lade Barnet hjemmedobe, hvorom i Ministerial:Bogen bør skee behørig Anmeldelse, indtil Forældrene kan finde Leilighed at lade Barnets Daab confirmere paa et eller andet Sted, hvor nogen cathols Menighed har fri Religions: Øvelse (s)... V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til de Toldere i Danmark, som ikke have Consumtions-Oppeberselen), ang. Extract af Told-Sedlene til Bilag ved Consumtions-Regnskaberne. Gr. Efter Circul. af 8de Julii fidßtleden skal med consum tionsbare Bares udclarering forholdes saaledes, at, naar Consumtionen af Bavene var betalt, maatte det sættes i Told- Sedlen, og de Beviser, som Skipperne eller fladerne der paa have i hænder, affordres dem for dermed at belægge Cold Regnskabet ved Skipperens udgaaende Angivelse. Det vil hænde, at consumtionsbare Bare ankomme til Told- Stedet, med Told: Seddel af Indhold, at Consumtion af Barene er erlagt. Men, da Told.Sedlerne vedlægges Tolde. Reanskabet, mangler Bevus for Barenes fri Indførsel ved Consumtions Regnskaberne. Derfor skal Tolderen tilstille vedkommende Regn- Stabsfører ved Consumtionen under sin Haand Gjen= (r) 3 Circulaire 10 April 1781. (s) Cfr. Fd. 21 Martii 1693. part part eller Extract af Cold-Sedlene, for saavidt an: 7 Obr. gaaer de consumtionsbare Vare, til hans Efterretning, om hvorvidt Consumtion deraf allerede er erlagt, og til Bilag ved Consumtions-Regnskabet (1). Dito Circul. (til samtlige Teldere, som ere 7 Oatbr. Regnskabsførere for Consumtionen, samt Consumtions -Inspecteurer i Danmark), ang. det sam me, med videre. Af Circul. den 8 de Julii sidstleden følger, at, naar Bare ankomme med Told-Seddel, som meldt, at Confumtionen af Barene er betalt, kan ingen videre Consumtion af disse Bare fordres, eller videre Beviis for Consumtionens Betaling forlanges. Men, da Tolda Sedlene henlægges ved Told Regnskaberne, og altsaa intet Bilag for de indførte Vare haves ved Consumtions, Regnskabet, forfatter Tolderen under sin Haand en Extract eller Afskrivt af slige Told: Sedle, for saavidt de consumtionspligtige Vare betreffer. Denne Afskrivt, som Inspecteuren confererer med den originale Told- Seddel, og attesterer Overeensstemmelsen efter Befindende, henlægges ved Consumtions: Regnskabet til Beviis for, at Varene vare berettigede til at indpassere uden Consumtions Erlæggelse. Sammes Circulaire (tif Consumtions Forval: 7 Obr. terne og Controleurerne i Danmark), ang. at confumtionsbare Vare, som til Kjøbstæden ankom mer, og hvorom Told-Sedlen melder, at Consumtion af Varene er betalt, indpassere fri, og videre Beviis for den allerede erlagte Consumtion maae ikke fors dres. Herefter rette sig altsaa Consumtions: Betjentene i Henseende til de til Søes indkommende Vare; og bes lægges (t) Cfr. d. 13 Jan. 1783. 7 Obr. lægges deres Regnskab med det Beviis, som vedkommende 14 Octbr. 14 Octbr. Colder, siden Told Sedlen vedlægges Regnskabet, i hvert Tilfælde under sin Haand tilstiller dem, i Overeensstemmelse med den originale Told: Seddel,, til deres Efterretning, om hvorvidt Consumtion af Varene er bes talt eller ikke (u). Generalitets- og C. Coll. Prom. (til Landmilis tie-Sessionen for Lundenes og Bøvling- Amter, og Notits til det Slesvigske Infanterie- Regis ment), ang. at, i Henseende til det i virkelig Numer staaende Mandskab, ingen Ombytning fra Infanteriet til Rytteriet fremdeeles mane finde Sted; men skulde imidlertiid udi høistfornødne Tilfælde en Unds tagelse i denne Regel være uforbigængelig nødvendig, da fan Sessionen derom indkomme med Forestilling, og fors vente nærmere Resolution. CJ Anledning af Regimentets Forestilling.) Rentek. Prom. (til Stiftbefalings- og Amtmændene samt Grever og Baroner i Danmark, at bekjendtgjøres ved alle Netter i Kjøbstæderne og paa Landet), ang. hvorvidt Auctions Forretninger over confisqveret Brændeviins-Redskaber maae skrives paa ustemplet Papiir. (I Anledning af indkommen Forespørgsel.) Da Consumtions Betjentene for de uden Angivelse confisqveerte Brændeviins Redskaber aflægge Regnskab til det Vestindisk-Guineiske Rente: og General-Toldkam mer; saa kan beslige Auctions Forretninger, for saavidt Betjentene selv have ladet anholde Redskaberne, ligesom det skeer i Told: Confiscations Sager, udstædes paa (u) Cfr. samme, saavelsom Circul. af 8 Julii og 2 of 7 Detbr. 1780 til Tolderne, ligesom og af 7 Julit 178* om Forstaaelsen af Plac. 20 Decor. 1779. 14 Octbr. paa ustemplet Papiir; derimod, hvor Andre ere An givere, og beholde det Confisqverede, samt lade samme forauctionere, dertil bør bruges det anordnede stemplede Papiir. V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Kjøben: 17 Obr. havns Magistrat, samt Stiftbefalingsm. og Told- (Kgl. Resol 5. Obr.) betjentene i Sjelland), ang. at, naar noget Skib i Toldstederne eller i deres Districter, for at indtage ftrandet Skibs: Redskab og intet andet, ankommer, maae det for saavidt være fri for Laste Penge at svare (x). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 18 Obr. Skorsteensfeierne i Kjobenhavn maae forundes lige Privilegier, Borger: Ret og Rettigheder, som alle andre der værende Professioner og Borgere. (Saasom de have andraget, at de ikke ved Art. af 11te Febr. 1778 have faaet Borger-Ret i Kjobenhavn, saa bleve ingen af dem, som de have gjort til Svende, antagne derfor i Tydskland, ligesom de ei heller kunde vente nogen Svend at vandre herind.) Rescr. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads-Ret), 18 Obr. ang. at Citadellet Friderichshavn, paa samme Maade som de øvrige militaire Jurisdictioner i Kjobenhavn, stal henhøre under Hof- og Stads Retten. (For at forekomme Evivlsmaal i alle Tilfælde, som især deri, at det blev vegret, imod Fd. 15de Junii 1771, cil Hof- og Stads-Rettens Stifte-Commission at udlevere en i Citadellet afdod Under Officeers Efterladenskab.) Canc. Prom. (til Generalitets- og Commissa: 21 Oabr. riats Collegium), hvorved samme meddeeles en Gjenpart af næst foran tilførte Befaling. (x) See Circul. af 21 og plac. 23 Octbr. 1780. VI. Deel, 2 Bind. V. G. 21 O&tbr. 26 Octbr. 27 Obr. V. G. R. o. Gen. Tolok. Circul. (til Stiftbee falingsmændene og Toldbetjentene i Danmark, Sjelland undtagen, samt i Norge), ang. Laste- Penges Eftergivelse for de Skibe, som indtage bjerget Skibs-Redskab af strandede Skibe (y). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Ribes. Stift), ang. Reisendes Befordring i de smaa Kjøbstæder, hvor intet Vognmands-Laug er ops rettet. Gr. Byefogden i Ringkjøbing har andraget, at, naar dee kommer fremmede Reisende der til Byen, og derfra igjen fors lange Befordring, meder ham megen Vanskelighed med at forskaffe samme, siden sammesteds ei er noget Vognmandss Lang, og Kjøbmændene, som næsten ere de cenefte, der holde Hefte og Vogne, undslaae sig for Befordringen, da de ikke almindeligen lade sig leie, desaarsag der som oftest maae leies Vogne paa Landet; og af indhentede Erklæring fornemmes det, at i de smaa Kjøbstæder, hvor intet Vognmands Laug er oprettet, sættes fremmede Reisende i Forlegenhed. Byefogderne i saadanne Kjøbstæder skal være bemyndigede til at tilsige de af Indvaanerne, som have Kjøbstæd:Jorderne i Brug og holde Heste og Vogne, ef ter Omgang at befordre fremmede Reisende for Betaling efter Vognmands:Taxten. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Lollands-Stift), ang. 1) at en Capital af 300 Rdlr., som er legeret til den forrige latine Skole i ysted, men ved Rescr. 4de Martii 1740 henlagt til Tachschov:Skole, maae forflyttes til Nachschov under Skolens Inspecteurers Opsyn og Ansvar. (saasom der ligeledes møder mange Vanskeligheder med de til benævnde Nachschov: Skole af Degnene i Lolland (y) Ligesom Prom. af 17 Octbr. 1780. Og aar aarlig svarende Pensioner, som betales i Korn in na: 27 Obr. tura, ped det de langtfraliggende Degne ei kan levere deres Korn i Nachschov, hvorhen de ei kan faae det bes fordret, men maae levere det i nærmeste Kjøbstæd, hvor Rector maae antage en Commissionair. til at modtage det, eller accordere det en Kjøbmand der paa Stedet, og Degnene, naar saadant ikke af Rector besørges, eller han derom ei kan komme til Accord med nogen, ikke kan komme af med deres Korn, men saadant hos dem bliver tilbagestaaende til Affaon for Skolen, og giver Anledning til Klage for begge Parter ;) 2) at Degnene overalt i bemeldte Lolland skal for den følgende Tiid betale deres Korn til Zachschov Skole med Penge, efter hvert Aars Capitels Taxt. Canc. Prom. (til Biskoperne i begge Riger), 28 Obr. ang. at anprise Sahls Novum Teftamentum, exegeticis et philologicis notis illuftratum in ufum ftudiofæ juventutis til Rectores i de latine Soler, og med dem aftale, om, og hvor mange Exemplarer de deraf aarlig kunne tage til at uddeele iblandt Difciplene. Qvægsyge-Commissionens Prom. (til Amtmændene i 28 Octbr. Ribe og Coldinghuus Amter), ang. at de i Anledning (Kgl. Resol. af Corbonens Anordning paa Grændsen imellem Slesvig 13 Sept.) eg Jydland med Indqvartering af Militaire belagde maae nyde samme godtgjort. Rescr. (til Overhofmesteren ved Sorse-Acade- I Novbr. mie), ang. at udbetale til Overforst Inspecteuren over Academiets Skove, Etatsraad Fleischer, i 2 Terminer, nemlig til hverr Wars IIte Decor. og 11te Junii, den fulde Sum, som Academiets Skov-Betjente have nydt i Løn, hvilken beløber i alt 607 Rd., V 2 80 I Novbr. da Sæde-Varene, herefter som tilforn, leveres dem, samme er tilstaaet, fra Academiet selv, &c. I Novbr. I Novbr. Rescr. (til Etatsraad Fleischer), Notits der om, og at han af bemeldte 607 Nd. deels maae egalisere, og deels forbedre Skov-Betjentenes Løn, saaledes som han finder for best, samt hvad samme ikke kan tilstrække, at maae tages af det, som han sælger Savne-Brænde med videre for, &c.; hvorimod alle saavel Stempela Penge, som hvad der kan sælges Bark for, skal indflyde som Indtægt i Skov-Cassen. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Viborg), ang. at, naar Etatsraad Kofoed ei læn geve vil have med Viborg Tugthuuses Bestyrelse at bestille, skal samme forrettes af een af Præsterne, een af Raadmændene, og een af Byens fornemmeste Borgere, som Stiftbefalingsmanden og Biskopen dertil have at udnævne (2); og, hvad Regnskabets Revision an gaaer, da skal dermed forholdes efter Tugthusets Fundats.. 10 Novbr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiania), ang. at til Veie Arbeidets Fuldbringelse og Landeveienes Istandsættelse over Dovre Fjeld skal Atmuen i Lombs Præstegjeld herefter komme Laffoe= Almue til hjelp, og derudi med den at tage Deel, dog saaledes, at det Arbeide, som bemeldte Lombs-Almuen dertil bør svare, formedelst deres Fraliggenhed ei skal være meere end 4 Dage om Aaret for en fuld Gaard, 3 for en halv Gaard, og 2 for en øde Gaard; dog maae Beboerne af Gaardene have Frihed til at udrede denne Pligt med 24 Skill. for hver Arbeids:Dag; saa Sal og denne hjelp af Lombs-Almuen ikke hellere svares længere end i 6 Aar, da Veien over Fjeldet til den Tiid (z) See Rescr. 12 Sept. 1781. fore formenes at kunde istandbringes; og, skulde inden denne 10 Novbr. Tiids Forløb af General: Veimesteren Sondenfjelds vorde foranstaltet nogen Vei anlagt over Sogne-Fjeldet tgjennem Lombs Prestegjeld til Bergens-Stift, da bli ver fornævnte Lombs Almue derved at fritage fra videre Hjelp og Arbeide ved Veien over Dovre Fjeldet. Qvægsyge Commissionens Prom. (til Amtmændene), 11 Novbr. ang. at visse Arbeider i Anledning af Foranstaltningerne til vægsygens Hemmelse undtages fra Omgang i Amtet. Ved Fd. af 20de Sept. 1780, §. 4. er befalet og fastsat, at for Arbeide, Tjenester, Kjørseler og andre Byrder, i Anledning af Foranstaltningerne til Qvægfygens Hemmelse, som Undersaatterne ere pligtige at paa tage sig og forrette in natura ved ordentlig Omgang udi Herredet, Amtet eller Stiftet, ingen Godtgjørelse i Penge skal finde Sted; og ved Fd. af 30te Nov. 1778 2det Cap. 3die §. er forhen allernaadigst befalet, at Vagtholdet i Anledning af Qvægfygen, forinden Militaires Ankomst, og naar deres Antal er utilstrækkeligt, skal forrettes af de det befængte Sted nærmest liggende Byer og Herredets Bonder efter Omgang. Ved denne sidstbemeldte Forordning er altsaa Vagtholdet undtaget fra Omgang i Amtet, og bliver en Byrde, som det bes fængte Herred eller Birk maae bære aleene; dog forstaaer sig af sig selv, at nærmeste Herred eller Birk maae herefter, ligesom hidtil er skeet udi de Districter, hvor Sy gen har været, assistere, naar Byrden bliver for stor for det befængte. Denne Undtagelse fra Omgang i Amtet var i Henseende til Vagtholdet nødvendig, da Deeltagelse derudi vilde blive alt for besværlig for de Længst bortboende i Amtet, og Vagtholdet ikke kan sættes i Liighed med det Slags Wgter eller publiqves Tjenester, som 3 ellers 11 Novbr. ellers ere anordnede at Eal fee efter saadan Omgang, følgelig ei heller udi den tilkommende Tiid godtgjøres Vedkommende derudi. Som nu ved Foranstaltningerne mod Sygen og forefalder anden fornøden Tjeneste, der udi denne Henseende er af lige Beskaffenhed, saasom Arbeide ved Qvægets Nedslagning og Nedgravning, samt Gravstedernes Indhegning, Hytters Bygning og deslige, saa og Ploining og andet Mark-Arbeides Forretning for indspærrede Beboere og paa deres Vegne, m. m., saa vil samme ligeledes være at undtage fra Omgang i Amtet, og aleene blive en Byrde for det besængte eller dette og det nærmest liggende Herred eller Hirk. I Følge heraf bliver, i Henseende til al den Tjeneste, som Foranstaltningerne til Sugens Standsning udi et Di strict udfordre, denne almindelige Regel for Eftertiiden at fastsætte: at den, som er af saadan Beskaffenhed, at den kan skee efter Omgang i Amtet, eller, naar Omstændighederne udfordre, at den bør forrettes af.de Nærmestboende, dog siden kan godtgjøres disse udi Omgangen for den følgende Tiid, og som følgelig henhører under de ved Amtstuerne holdende Reise-Protocoller, saas som i Almindelighed alle Kjøre og Ride: Egter bør godtgjøres Vedkommende ved Afskrivning udi disse Protocoller, hvad enten Tilsigelsen er skeet fra Amtstuen, eller efter Omstændighederne har maattet see ved Ret tens-Betjenten; og at derimod al anden Tjeneste, hvor, over udi de ommeldte Protocoller ingen Rigtighed holdes, bør forrettes af det befængte Herreds eller Birks Be boere efter Omgang udi samme uden nogen Godtgjørelse; dog at disse udi fornøden Tilfælde nyde Assistence af nærmeste Herred eller Birk, uden Hensigt til, under hvil fet Amt samme er beliggende. Og, som den Fordeel, Hartkorns Brugerne have af Sygens Standsning, har Indflydelse paa Huusmændenes og Indersternes Bel, Saa saasom de have deres meeste Ophold og Underholdning 11 Novbr. fra hiine, ci at tale om dem, som selv cie Qvæg, saa udfordrer Billigheden, at de tage Deel udi Byrden af Foranstaltningerne mod Sygen, ved efter Omgang at forrette det forefaldende Haand- og Dag-Arbeide i alt eller tildeels, eftersom deres Antal er større eller mindre, ligesom allerede ved Circulairet af 12te Febr. a. c. er anordnet, at de af dem, som intet Qvæg eie, fremfor andre skal bruges ved Qvægets Taration og Nedslagning. Rescr. (til Over-Brand- og Vand-Commissios 15 Novbr. nen i Kjøbenhavn), ang. at Politie-Fuldmægtigen maae herefter udi fit for Brand:Sessions:Cassen aflæggende Regnskab anføre for sig 50 Rd. aarlig, og Politie:Betjentenes Douceur af samme Casse at fastsættes i alt til 30 Rd. (a). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne i 17 Novbr. Norge, ogsaa at tilfjendegives Amtmændene og øvrige Vedkommende), ang. at af Extra-Udredseler bør Præsteskabet i Norge ikkun contribuere til Delinqvent- og Rade Syge-Omkostninger. Gr. At forekomme al uvished om disse Slags Omkostnin gers Repartition, da det er bragt i Erfaring, at der ikke overalt udi Norge er forholdet paa een og samme Maade, i Henseende til Præsterne at foare adskillige faa kaldte Extra- Udredseler, saasom Delinquent eller Fange:Penge, Radesygeeg Sygehuus-Penge, Aminunitions-Transport-Omkostninger, samt Færge og Telthuus Penge, da de enten alle eller nogle deraf ere i visse Amter og Fogderier krævede og betalte af præs fterne, i andre derimod ikke. Præsteskabet i Norge bør aleene contribuere til Delinqvents og Rade Syge: Omkostninger, men derimod være fri for at svare noget i Transport:Omkostninger, Fange-Penge med videre (b). 24 (a) Cfe. Fd. 9 Maii 1749, Art. '64. No. 3. (b) Forklaret ved Vrem. af 12 Julij 1783. Rescr. 18 Novbr. 18 Novbr. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at hverken Soe-Enrollerede eller andre Soefolk maae indtil videre fare med fremmede Nationers Skibe. Gr. Paa det de Socfolk, som til Kongelig Tieneste paa Flaaden udi, det tilffundende ar udfordres, maatte til den Kiid, da de behoves, være tilstæde, og ikke unddrage sig fra den forestaaende udkrivning. Ei aleene den de Enrollerede ved Forordn. om Søe Enrolleringen og seenere gjorte Anordninger af 1ste Febr. 1770 og 17de Sept. 1778 forundte Tilladelse, at fare med fremmede Nationers Skibe, skal indtil videre være ophævet, men endog alle Søefolk udi Kongens Niger og Lande, være sig Styrmænd eller envollerede Ma troser, ligeledes indtil videre strengeligen, og under Straf, som for Desertion, forbydes at lade sig hyre med deslige Skibe, eller at gaae ud af Landet for at tage Syre paa fremmede Steder: og maae ingen af be=" meldte Søefarende meddeeles Pas dertil, under hvad Forevending det end maatte være; men alle Øvrigheder og andre Vedkommende skal have noieste Opsigt, at ingen herimod sig hemmelig af Landet udsniger (c). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i begge Riger), det samme; saa og at samtlige civile Ses sions Committeerte, efter Forordningens Tilhold, selv personligen have at møde ved Sessionerne, eller, naar de ved gyldige Aarsager derudi forhindres, da udi deres Sted at beskikke en eedsvoren og dygtig Bongelig Betjent, som selv kan staae til Ansvar for hvad som foretages. (Saasom, uagtet ved Soe Enrollerings- Forordningen er befalet, at de skal være personlig tilstæde, dog er bragt i Erfaring, at de derved sjelden sig indfinde, og de militaire Committeerte derover maae favne den Hjelp og Underfiettelse, som de fra dem skulle have.) (c) See Placat af 22 Nov. 1780. Rescr. Rescr. (til samtlige Amtmand udi Danmark), 21 Novbr. det samme som Næstforestaaende. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 22 Novbr. Laugs Skildters Flytning i Kjobenhavn ei her efter maae skee med Ceremonier (d). Rescr. (til samme), ang. Steenbroen, som 22 Novbr. opgraves enten formedelst Vand- Rendernes Res paration eller Bygning, inden 8 Dage skal være istandsat, eller samme paa Eierens Regning be forges (e). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i 25 Novbr. Christiania), ang. at den øverste af de tilstedevæs rende Assessores i Consistorio altiid bør have et Votum decifivum, saa ofte Vota pro et contra maatte være lige, da de Assessores, som ere tilstede i Consistorio, ikke kan være berettigede til, at tiltage en anden, som ellers ikke har Sæde i Consistorio. (En af Assessorerne protesterede imod, at den ferftes Botum, da der ved en Doms Affigelse vare lige Bota paa begge Sider, burde udgjøre Dommen, men formeente, at den femte Person kunde indtræde, for at udgiore Dommen.) V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Stift: 25 Novbr. befalingsmændene, at bekjendtgjøres i Soestæderne, og Regnskabsførerne ved Consumtionen i Dan mark), ang. Beviserne for de Vare, som udføres, for hvilke Consumtions:Godtgjørelse kan have Sted Chvorved det besværlige for de Handlende, ved at vente efter den forhen befalede Rück-Attest, og imidlertid at staae i Forskud for Consumtionen, hæves). (d) 95 Ron: Placaten af 27 Novbr. 1780, udi Forordn. S. 167. (e) I Placaten af 27 Nov. 1780, Forordn. S. 166. 25 Novbr. 2 Decbr. Kongen har tilladt, at den Regel, som Consumtions -Forordningen af 15 de Octbr. 1778 dens 9de Cap. 8de Art. i Slutningen fastsætter i Tilfælde at Varene udgaae med en fremmed Skipper, maae extenderes til Udførselen i Almindelighed, hvad enten den skeer med inden eller udenlandske Skibe og Skippere, saaledes, at, naar Afsenderen eller Leverandeuren og Skipperen ved Udførselen afgive deres eedelige Attest, at det til Udførsel angivne Qvantum Vare er destineret og modtaget til at udføres til fremmede eller fri Steder, og at intet deraf med deres Vidende og Villie i de Kongelige Riger og Lande skal vorde indsneget, dette da maae antages som gyldigt Beviis, hvorefter Godtgjørelse uden videre kan see, dog at det staaer Vedkom mende frit for, om de, heller end at aflægge saadan Eed, vilde forskaffe de i bemeldte Forordnings Artikel ommeldte Notarial eller Consulats Attester, hvor de kunne haves, og da vente Godtgjørelsen, naar disse ere tilveiebragte.

Rentek. Prom. (til Amtmændene i Danmark, (Kgl. Resol. at tilkjendegives Amtsforvalterne, og at bekjendtgjø 13 Novbr.) res Selveierbønderne overalt), ang. at fra 1ste Jan. 1731 maae i Almindelighed alle Selveierbønder overalt i Danmark, i Henseende til den personelle Extra: Stats Betaling for deres Born, nyde den samme Lins dring, som Fæstebønderne her i Riget ved Fd. af 17de Jan. 1764 er tilstaaet, nemlig, at bemeldte Skat for disse deres Børn i Fremtiiden ikke skal betales, førend fra den Tiid af, naar samme have opnaaet deres Alders 16de Aar (f). Same (f) Tillige fif Amtmændene Notits om Prom. af samme Dato til Biskoperne. Sammes Prom. (til Biskoperne i Danmark), 2 Decbr. det samme, at bekjendtgjøre det for Præsteskabet paa Landet, at de derefter fra næstkommende Aars Be gyndelse forfatte deres til vedkommende Grever, Friherrer, og Oppebørsels Betjente afgivende Mandtaller, samt Af: og Tilgangs Lifter, der i øvrigt forblive efter den Indretning, som det dem ved Kammerets Cir culaire af 8de Martii 1777 tilsendte Schema foreskriver. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, 6 Decbr. Lolland undtagen, for ogsaa at tilkjendegives Amts mændene), ang. Exerceer, Samlings, Mynster og Campements: Pladser for Regimen. terne (g). Gr. Kongen har anordnet en Commission til at undersøge og overvete: 1) Om for Fremtiden bestandig Ererceer og Samlings-Pladser bor anvises Regimenterne i Danmark og Hertugdommene, eller om det maatte være tienligere at om verle disse hvert andet eller tredie Aar med andre; 2) om ikke saadanne Pladser kunde udvises paa Overdreve, Heder eller andre deslige udyrkede Jorder, ved hvis Brug Grund-Eierne ikke funde eragtes fornærmede eller at lide noget Tab, og for hvilke følgelig overalt ingen, eller dog ikkun en ganske ubety delig Godtgjørelse, efter hvad hidtil var Feet, kunde paastaaes; 3) Om i Almindelighed deslige Godtgjørelser for Regimenternes Samlings-Bladser, nu meere end i de fremfarne Maringer, da Land Milicen paa en anden god var indrettet, bør finde Sted; 4) efter hvilke Regler og Grundsætninger Pladserne i faa Fald bor taxeres, og Godtgjørelsen for deres Brug i de fastsatte 17 og 21 Dage aarlig bestemmes, med videre. - Og af Commissionens herpaa indkomne alleruns derdanigke Indberetning og Betænkning er Kongen bleven res feveret i Henseende til ste post, at det i Almindelighed hol des for bedst, saalænge Omstændighederne baade paa Regis menternes og Plads-Eiernes Side det ville tillade, at cen og samme Plads forblev til Afbetjening Aar efter andet. Anden Post. At, da en Samlings-Plads, for at kunne ansees bequem, bør være af den Beskaffenhed: a) at den made ligge omtrent i Midten af Regimentets District, om det er mueligt nær ved en Kivbstæd, og, for faavidt angaaer Cavalleries Regimenterne, i Nærheden af de til Munderings: og Eqvie page Sorternes Bevaring anlagte Magazin-huse, samt Sou (g) Efr. Circulairet af 1 Febr. 1780.. tage 6 Decbr. tage-Magazinerne, saa og at den i Almindelighed er saaledes fitueret, at Officererne og Mandkabet i en Circumference af fre Sierdingvei fan indqvarteres saaledes, at Folkene ikke tomme til at ligge alt for tæt sammen, hvorved let Sygdom Funde foraarsages; og at endelig udi de Byer, hvor Cavalle riet indquarteres, haves Mum til Fourage Magazinerne; b) at den for et Infanterie-Regiment maae være i det mindfte 6 til 700 Allen i Qvadrat, samt at desuden ved ethvert Cavallerie-Regiments Myafter Plads enten i samme Stræk ning eller i nærheden maae findes en plads paa 300 Alen i Ovadrat, hvorpaa Regimentet, naar det bliver befalet, fan campere; c) at Pladsen, saavidt fornødent, er jevn, og i det mindike uden Huller og Vandsteder, og i Særdeeleshed at den ei er, sumpig, og, om saa var, at Bandet da i al Fald ved Grovters Gravning fan afledes; d) at i nærheden, og i det Længste paa en Gierdingveis Afstand haves godt og tilstrække ligt Band, saavel til at vande Heftene, som til at drikke og kaage. Saa har Commissionen erfaret, at det ikke er at vente, at pladser paa Overdreve, eller andre udyrkede Jors der kan være at erholde, undtagen paa meget faa Steder, og at det af denne Aarsag tillige ikkun paa faa Steder bliver mueligt paa anden Maade at erholde bestandige Pladser, enb at de paa een og samme Byes Jorder omverles, eftersom Marker ligge til hvile. Tredie post. At, som Samlingerne i forrige Eider ikkuns have været i 2 a 3 Dage, ei heller ere freete regiments, men aleene batallionviis, følgelig have de brugte Pladser ikke kunnet tilføies nogen betydelig Skade, men der nu ved de til 17 eller 21 Dage beftemte Samlinger ei aleene langt florere Strækninger indtages, men og saaledes anedtages, at Eierne ikkun kan hoste liden eller ingen Nytte deraf den heele Sommer; saa ansees det billigt, at Eierne af de brugende pladser for den Skade og Afgang, som de derved lide i deres Jorders og Eiendoms Brug, blive tilstaaet en derefter afpaffende Godtgjørelse, hvorimod det tillige formeenes, at enhver, under forventning af saadan Godtgjorelse, uvegerlig bor overlade fin Eiendom, naar den til faas dan almindelig Ejeneste behoves. Sjerde post. Til at bestemme Godtgjørelsen, er den af Rentekammeret ved de af samme foranstaltede Tarationer anseet for den bedste, nemlig at ved Taxationen først bliver bestemt, hvad Pladsens Brug til Græsning det heele Aar kunde indbringe, og dernæst hvad Fordeel deraf for og efter Samlingen fan gjøres, samt at Forskjellen imellem begge disse Taxations Summer antages som den godtgjørende Summa, dog derhos at Carationen feer ved uvillige Mænd, og behorigen vorder afbiemlet. §. I. Regimenterne skal; deels for saavidt de aarlig behøvende Mynster-pladser angaaer, deels saa ofte nogen extraordinair Mynster eller Campements: Plads for fleere Regimenter maatte behøves, hver gang i Ti ante i Tibe med Amtmanden og Krigs: og Land-Com: '6 Decbr. missairen overlægge og undersøge, hvor en dertil beqvem Plads var at erholde, og ved Pladsens Valg ei aleene lægge de Bestemmelser til Grund, som udi ovenanforte Commissions Betænkning over den den Post i Henseende til en beqvem Pladses Beskaffenhed ere a forte, men og, hvor der nogenledes, skjønt ikke uden al Ubeqvemmelighed, er mucligt, udsee Pladsen paa Overs dreve, eller andre deslige mindre frugtbringende Jorder, samt ingenlunde dertil vælge et Terrain, som i samme Aar er bestemt til Dyrkning og Besaaening. Vedkommende Eiere af den Plads, som Regimentet, §. 2. Krigs- og Land- eller General Krigskommissairen samt. Amtmanden efter næstforegaaende Post maatte udsee, skal være pligtige uden Modsigelse at overlade Pladsen, imod forventende billig Godtgjørelse.. Forinden Pladsen af §. 3. Stegimentet bliver indtaget, skal Amtmanden foranstalte den opmaalt, og af uvillige Mænd, som kiende dens Beskaffenhed, udi vedkommende Rettens-Betjentes Overværelse paa den foran af Commissionen udi 4de Post ommeldte Maade taperet, samt selv undersøge Taxations forretningen, forinden den bliver afhjemlet, og, om han maatte finde noget derved at erindre, da eske Tarations-Mændenes yderligere Forklaring, men i anden Fald, saa og, naar, hvad han derved havde fun det at erindre, var bleven rettet eller oplyst, foranstalte. den lovlig afhjemlet, og med sin Paategning indsende den til Rentekammeret, som da anviser Vedkommende den taxerede, og af Amtmanden billig fundne Godtgjø relse. Markerne ved een og den samme Bye, som til §. 4. Samlings, Exerceer og Campements Pladser bruges, ffal omtustes, ligesom de blive udlagde til Fælled. Gene 9 Decbr. II Decbr. (Cabinets: Ordre 8 Decbr.) 13 Dechr, Generalitets- og Comm. Collegii Prom. (til det Slesvigske Infanterie Regiment), ang. at, endskjent Regiments-Feldtskjærerne vel bedst kunne tages til det ved Landmilitie-Sessionerne præs senterende Mandskabs Eftersyn, dersom de, formedelst andre Forretninger, kan i saadan Tiid være fraværende fra Regimenterne, saa inage dog, naar disse ei ved Sessionen ere tilstede, denne Eftersyn skee ved Amts. Chirurgis, men ikke ved Compagnie Feldeskjærere. (I Anledning af en med Cancelliet ført Correspondence.) Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. Examen Artium. Da Kongen har hørt, at ved Eramen Artium og Philologicum ofte kan flyde Misbruge af, at Professor Historiarum har i Examinations-Protocollerne to Ru briquer, den ene for Historien, og den anden for Geo graphien, og derfor troer sig berettiget til to Stemmer: saa al det nu, da Professionen er ledig, een gang for alle fastsættes, at disse to Rubriqver kun giver een Srems me; thi ellers funde Ungdommens spæde Kundskab i Geographien være for Charactererne ligevægtig med et af Sprogene. End videre skal alle professorerne til Examen Artium holde sig selv noie til de befalte Bøger, ikke spørge om Meere, og heller ikke taale Andre. - Rescr. (til Landsdommerne i Sjelland), ang. at den tabende Part endnu i 10 Aar skal erlægs ge fra 2 til 4 Rd. til Landstings-Huusets Veds ligeholdelse (h). Gr. Dette Huus behover jevnligen Reparation, formedelst dets Beliggenhed under Stirken, hvorfra det mane modtage al den Regn og Glud, som falder paa sammes estre Side. Den (h) Cfr. Rescr. 11 Febr. 1773. Den 2den Post af Placaten 25 de Febr. 1763, som 13 Decbr. befaler, at den tabende Part, som bliver tildømt at betale Omkostninger, fal erlægge til Landstings:guufet fra 2 til 4 d., maae igjen sættes i Kraft endnu i 10 Aar, for at bestride de nødvendige Udgivter, med hvilke Penges Incassation Landstings-høreren haver at forholde sig, ligesom forhen efter Placatens 4de Post, samt tillige under Landsdommernes Opsyn besorge de Penge, som fra de aarlige Udgivter kunde blive tilovers, udsatte paa Rente, og i øvrigt til dem aflægge aarlig Regnskab, hvilket de have at revidere og decidere, samt deraf, ved hvert Aars Udgang, indsende en Gjenpart til det danske Cancellie, tilligemed Underretning om Landstings:Huusets Tilstand. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Con- 15 Decbr. firmation paa ñogle Poster til Herkræmmer-Laugets trængende Svendes Understøttelse. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at der 20 Decbr. af Chordegne Embedet i Næstved maae svares 10 Rdlr, aarlig Enke-Pension. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, 22 Decbr. for ogsaa at tilkjendegive Amtmændene og andre Vedkommende), ang. at Rettensbetjente maae ei negte Assistence ved Brændevins-Inquisitioner, eller at blive over om natten, men skal have en Mand constitueret af Amtmændene (i). Gr. Fra adskillige Steder ere indløbne Klagemaal over, at Justits-Betjentene, uagtet de udgangne Anordninger og Rea fer. af 2den Aug. 1776, soge udflugter, for at følge med paa Inquifitioner om ulovlig Brændevinsbrænden, hvorved Consumtions Betjentenes Foretagender ofte gjøres frugtesløse, da de Skyldige imidlertid kan blive underrettede om, at Jus gvisitionen hos dem skal fee; og der er tillige bleven forespurgt, om ikke Rettens-Betjente, naar det behoves og af dem fore langes, (i) See Circul. 27 Jan. 1781. 22 Decbr. langes, ere pligtige at forblive hos Inquirenterne Natten over, og næste Dag at fortsætte Inquifitionen, samt om de ikke, naar de vegre fig for at medfolae eller at blive Matten over hos de Inqvirerende, tilstrækkelig bør bevise, at Embeds- Forretninger, som ikke taale Ophold, have hindret dem. §. I. §. 2. Foruden hvad ved Rescr. 1ste Aug. 1777 er befalet, anordnes end videre herved. Samtlige Rettens:Be tjente al være pligtige i Forveien af vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand at forlange en General -Constitution paa den af dem til saadan Ende, i Følge forbemeldre Befalings Bydende, foreslaaende paalidelige og duelige Mænd, til i deres Sted, og paa deres Ansvar uden Ophold at være folgagtig paa alle flige Inquisitioner i de Tilfælde, hvor de ei selv formedelst Embeds-Forretninger eller lovligt Forfald kan følge med; hvorhos og Rettens-Betjente i de Byer og Districter, hvortil fleere Amter grændse, skal, foruden ovenmeldte generale Constitution, forsyne den Mand, som de agte at bruge til Medfølge i deres Sted, med Constitution fra alle de Stiftamtmænd eller Amtmænd, i hvis Amter det kan formodes, at Inqvisition fra Byen nogensinde fan blive foretagen: og skal da ved Forretningen fremlægges den Amtmands Constitution, i hvis Amt Inqvis fitionen feer. Da det i adskillige Tilfælde kan, hænde sig, at ved Inqvifitionen ikke vilde opnaaes den has vende Hensigt, ifald Rettens, Betjente ikke forblive hos Inqvirenterne om natten, for næste Dag at fortsætte Forretningen, saa skal disse Betjente forblive hos Inqvis renterne Zatten over; men, paa det at andre Embeds- Forretninger ikke derunder skal lide, bør Inqvirenterne være forbunden til saadant, ved Paafordring af Nettens -Betjentes Medfølge, forud at tilkjendegive, paa det de derefter kan vide, hvorvidt deres andre Forretnin ger kan tillade dem enten selv at følge med paa Inqvisitionen, eller i dets Sted at lade den Constituerede være følg: §. 3. felgagtig; og, naar de da til Ingvifitionens Fortsæt: 22 Dechr, telse forblive Natten over, maae de for hver Stat nyde 4 Mk., ligesom dem tilstaaes 2 Rdlr. for hver Dag. Skulde det, uagtet hvis foran er befalet, befindes, at nogen Rettens Betjente fulde vegre sig for, enten selv eller ved den Constituerede at følge med paa Inqvifitio. nerne, eller negte at forblive Natten over paa Stedet, efterat de derom forud ere blevne underrettede, og paaskyde saadanne presserende og uundgaaelige Embeds-Forretninger, hvorfore de hverken selv eller ved den Consti tuerede vilde lade mode, bør de t saa Fald, uden nogen Indsigelse eller Indvending, være forpligtede til, strap Skrivtlig under deres Haand at tilfjendegive saadant paa Stedet for den eller de, som hos dem, haver reqvireret deres Folge paa Inqvifitionen, paa det Neqvirenterne og andre Vedkommende derved desto sikrere og bedre kan have deres Regres til dem, ifald det siden, efterat faas dant paa behorig Sted er bleven anmeldt, skulde befin des, at det forégivne Forfald enten ikke kunde agtes tils strækkelig, eller og aleene var blotte Udflugter, da Bes tjenten derfor vedbørlig skal ftande Vedkommende til dette, alt under en Mulkt af 20 Rdlr. til Stedets Fattige, ifald saadant skrivtlig Tilkjendegivende efterlades, og Reqvirenten lovlig kan godtgjøre, at have affet, men dog ei erholdet samme. B. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til Zolderne 23 Decbr. og Controleurerne i Danmark), ang. at Toldes ren udi den af Controleuren forende Contra-Coldbog, og Controleuren udi af Tolderen holdende Hoveds Toldbog hver Aften tet under de indførte Expeditioner tal ined sit Navns Underskrivt tegne: mig i Dag fores viist. Dersom nogen herudi viser sig forsømmelig, og enten efterlader berørte Antegning, eller paa fleere VI. Deel. 2 ind. Stes 3 23 Decbr. Steder for fleere Dage paa eengang tegner sir Navn, bliver han derfor ei alcene forfalden udi lige Mulet som sen, der for Mangel af Expeditionernes daglige Ind førsel ved Resol. af Iste Novbr. 1779, communiceret ben 12te og 13de Ejusdem, er befalet; men endog.at ansee som den, der haver meddeelt false Attest. (Paa det man kan være forvisset om, at de forefaldende Told-Er peditioner dagligen i Følge Toldrullen og allerheidbemeldte. Resol. udi Hoved og Contra-Toldbøgerne vorde indførte (k). 23 Decbr. §. I. Sammes Circulaire (til Consumtions-Betjen tene i Danmark), ang. hvorledes Consumtions- Bogerne af dem og Under-Betjentene bør føres, og om nogle aarlige Extracter fra Controleuren. Gt. Paa det at Regnskabsvæsenet ved de Kongelige Confumtions Oppeborseler for Eftertiiden maatte alle Steder være eens, og at det allevegne maatte blive ført paa en for de Kongel. Indkomster meere sikker Maade end hidtil, bliver fra næstkommende Nars Begyndelse Følgende at iagttage: I hoved Consumtionsbogen indføres alle Oppebørselerne, Maleverket undtagen, eftersom de forefalde, under løbende Datis, men Summerne udføres hver i sin Rubriqve efter Schema (1). Hver Rubriqve sammenlægges for sig, og overføres fra Blad til Blad i en løbende Sum. Desuden gives ved Enden af Bogen Hver Handlende sit Folium, hvorpaa anføres de Vare, som ere angivne til Udførsel, og naar de igjen udføres (in). Paa et særskilt Sted anføres og de ind- og udgaaende Passeer: Sedle. I denne Bog maae det Oppebaarne strap, og paa samme Tiid det oppebæres, indføres, hvis ikke Regnskabsføreren vil vente at ansees efter Consumtions Forordningens 2det Cap. 1ste Art., Kame (k) See Prom, 13 Detbr. 1781. (1) See Circul. 3 Gebr. 1781. loftigheds Skyld ei ber indført. Schemaet er for Widt (m) Ophævet ved Circul. 15 Febr. 1783, 9. 2. Kammerrets Ordn. 2det Cap. 12te §., og desuden, ef: 23 Decbr, Ligeledes bliver at ter Sagens Omstændigheder, at blive forestilt Kongen til videre Strafs Undgjeldelse som utroe Betjent. Til ben Ende haver Inspecteuren (Controleuren) hper Aften, naar Dag-Sedlene ere indkomne og indførte, og Oppebørslerne for den Dag ere til Ende, under sit Navn at tegne i Hoved Bogen tet under det allerede Indførtemig i Dag forevitst. Findes det, at han enten efterlaber dette, eller og tegner fit Navn paa eengang paa. fleere Steder, og for fleere Dage, bliver han lige strafs fyldig med Regnskabsføreren, og desuden at ansee som den, der har givet false Attest. forholde med hoved: Maleværks: Bogen, hvori det Oppebaarne strap, og forinden Male-Sedlen udgives, maae under løbende Datis indføres. Og haver Jnspecteuren (Controleuren) eller i Forhold Consum tions-Betjenten ligeledes deri, som i Hoved-Consums tions Bogen, under sit Navn hver Aften at tegne. Alle Blader, som paa nogle Steder skal være holdne, og hvoraf i Hoved Bøgerne Tiid efter anden skal være blevet indført, maae altsaa ikke bruges, men alt maae strap indføres i de fra Kammeret authoriseerte Bøger. Behove Betjentene nogen Efterretning af Bøgerne for det følgende Aar, da kan samme af Bøgerne, forinden de med Regnskabet indsendes, extraheres. I den gjennembrague og authoriseerte Bog over Speverts: Consumtionen maae og dagligen indføres hvad den Dag af consumtionsbare Ware er udlosset. I denne Bog, som hver Aften paa Hoved-Contoiret efter Instruxen skal afleveres, tegner derfor Regnskabsføreren hver Aften fit Navn under det den Dag i Bogen Indførte, og tillige Attester, at det den Dag derefter i Consumtion Oppebaarne er i Hoved-Bogen blevet ført til Indtægt. I denne Bog anføres ikke aleene alt det- 32 Con A - §. 20 §. 3. §. 4. 23 Decbr. Consumtionsbare, hvoraf Consumtion ved Udlosningen erlægges, men og det, som indpasserer frit, og hvoraf Consumtionen paa andre Steder er betalt; og ved det Salt, som udloffes, maae det anføres, om Forhand lings Afgivten deraf allerede er erlagt eller ikke, og til hvem det indføres. I de Bøger, som føres af Under Betjentene og af de Kongelige Betjente tillige maae authoriseres, bor og indføres strax, og Klader tillades det ikke at Under-Betjentene holde. I de faas ledes authoriseerte Mølle-Boger maae altsaa Bornet strax tilføres, naar det enten føres paa Wollen effer derfra bortføres. I de Port: Consumtions Bøger maae og alle de consumti nsbare Baré, som indkomme gjennem Porten, strax, saasnart Visitationen er skeet, og Pengene derfor ere betalte, tilføres tillige med den derfor erlagde Consumtion. Qvæget, som indføres gjennem Porten, bliver og efter Forordningens 4de Cap. 5te Art. at anmerke i Port Bogerne, omendskjønt Consumtion derfor erlægges paa Hoved-Contoiret. Mile: Sedlene for udgaaende Vogne, som ere tagne paa Ho ved-Contoiret, og som i Portene maae forevises, anfores i Port Bøgerne tilligemed Antallet af de forespændte. Heste (n), og Stedet, hvortil der kjøres. Ligeledes anføres og i Port:Bogerne de i Fds. 8 de Cap. ommeldte Vare, som gjennem Worten indføres, og hvoraf Consumtion der ligesom af andre consumtionsbare Bare erlægges. Alt dette, samt hvad for Resten er befalet at anføres i Port: Bøgerne, anføres det ene mellem det andet, strax efter som det forefalder, under løbende Das tis; og, naar Dag-Sedlen om Aftenen afleveres paa Hoved: Contoiret, extraherer Regnskabsføreren hver Slags af den i Portene oppebaarne Consumtion, og ind- (n) Cfr. Circul. 29 Julii 1789, fører fører den i sin Rubrik i hoved-Bogen. Kun Solge: 23 Decbr. Sedlene med det udførte Brændeviin registered paa et ferskilt Sted bag i Port Bogen. At disse Bøger af Under Betjentene saaledes feres, bliver det Inspecteu tens (Controleurens) Pligt jevnligen at paasee; og ettesterer han (eller, i Inspecteurens Forfald, Consumtions Betjenten) hver Aften.i Port-Bogerne, strap under det den Dag deri Indforte, samt tillige paa de deraf udskrevne Dag-Sedle, at de rigtigen af de autho riseerte Bøger, som i sin Tiid vedlægges Regnskabet, ere udskrevne. Uden saadan Attest maae Regnskabsføreren ingen Dag-Seddel modtage. Forsømmer Un der:Betjentene at indskrive strax i de dem betroede Bo ger, straffes de som for Utroeskab med Afskedigelse og med anden vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed og Kammerets derpaa grundede Kjendelse. Oversee de Kongelige Betjente med Under Betjentene, blive hine derfor ansvarlige og strafskyldige, siden Consumtions- Forvaltningen er dem eene betroet. Denne Under:Be tjentenes Pligt betydes dem, og instrueres de i Følge heraf paa det første Blad i de authoriseerte Bøger. Det alphabetiske Register over Male-Verket, som S. 5. det efter Instruxen paaligger Inspecteuren (Controleuren) selv at fore, maae føres saaledes, som det i Instruxen er befalet. For at forvisses om, at dette skeer, bliver det til Kammeret at indsende en Maaned efter Aarets Udgang, inden hvilken Tiid de for det følgende Aar nødvendige Efterretninger deraf kunne uddrages. Desuden forfattes af Inspecteuren (Controleu ren) og indsendes til Kammeret med næste Post efter hvert Nars Udgang: 1) En General Extract over Male:Værket efter Schema; 2) en summarise Extract over det Korn:Brændeviin, som det forløbne Aar er af Byen udsørt, s) landverts, b) seeverts; 1) og en lige 83 23 Decbr. lige Extract over det fra andre Steder dertil indførte Born-Brændeviin. 27 Decbr, Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, fligt og at tilkjendegive samtlige Amtmand), aug. hvo der i Amtmændenes Forfald og Sted skal have Sade i Landmilitie-Sessionerne i Norge. Gr. Endfjont det paa adskillige Steder i Norge har været Brug, at Fogderne, naar Amtmanden formedelst andre for retninger ikke selv kan være tilfede ved Sessionen, have ders udi paa hans egne havt Sæde og Stemme, har dog det norske Generaliters: on Commiffariats Collegium formeent, at, da, i Folge en Kongel. Resolution af 13de Jan. 1742, de tvende øvrige Deputerede ved Sessionen fal i Amtman dens Fraværelse paakjende hvad Ret er; og Sager af Vig tighed, eller som ikke taaler noget Ophold, erpedercs, faa Funne Fogderne, som desuden ere pligtige at mode ved Se fionen, pag Grund deraf ikke tillige have Sæde og Steinme med de ordinaire Deputerede; men, da Amtmanden egent lig er beskikket som Med-Committeret i Sesfionen, for at paa. see Almuens Tarv, og Districternes Vidtloftighed, og andre Omstændigheder ikke altid gjøre det mucligt, at han selv Fan være nærværende, 'faa findes det fornødent, at Amtmanden, naar han ci selv fan komme, beskikker en anden i sit Sted, hvortil Fegderne, som Alinuens Omstændigheder ere bedst bekjendte, anfees at være ganse beqvemme, og hvorved ingen Collifion fan foraarfages med de Forretninger, gogderne i svrigt ved Sessionen ere paalagde. Ligesom det ved Forordn. af ifte Febr. 1770, §. 4, i Henseende til Søe Enrollerings-Sessionerne er befalet, at, naar Amtmanden ikke selv derved kan være tilstede, Han da kan beskikke en anden eedsvoren Kongelig Be tjent, der i hans Sted kan møde paa Sessionen; saa fal og ved Land militie-Sessionerne i Norge. Saale des forholdes, at, naar vedkommende Amtmand ikke selv derved kan være tilstæde, maae han beskikke Fogden eller en anden eedsvoren Kongelig Betjent, som i hans Sted maae indtræde med Stemme som Medlem i Sess fionen. Rescr. ++ Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Ag- 3 Jan. gershuus: Stift), ang. hvorledes skal forholdes med de Fattiges Underholdning i det forrige Jarlsberg -Bergverks District. Gr. Stiftbef. og Biffkopen have forestilt, at, efterat be Gaarde, som forhen have tillagt det nu nedlagde Jarlsbergs fle solvhaltige Blye og Kobber-Bærk, ere blevne inddeelte i 150 Parter, og derefter ved Auction bortsolgte, fal Wedkom mende have onset at faae en Inddeeling mellem sig til de Fattiges Underholdning; i hvilken Anledning Stiftbef. og Bir op. derhos have foreslaaet følgende Indretning: 1) De ud gangne Kongelige Anordninger og erighedens Befalinger saavel om Bestyrelsen af den aarlige Indtægt og udgivt igjens nem en Fattig Commission, som og det for samme aflæggen. de aarlige Regnskab for Fattig-Væsenets Directeurer, skulde og blive en Regel for dette Sted; men, da Stedet og Ind byggerne ere af den Beskaffenhed, at de Fattiges Forffegning ved Lægd ei her kan blive paffelig, funde 2) til de Fattiges Underholdning af hver Lpd. Stylo erlægges aarligen til Cass fen 24 St., da enhver Jordbruger for sig og Huftrue kunde være fri for videre udgivt til de Fattige; af enhver Inderste maatte aarlig betales til Cassen 4 Sk., som den, der har taget ham til Huuse, skulde være ansvarlig for; af alle 18 Mars gamie Drenge 8 St., og piger 4 St. 3) De ved Tavlens Ombærelse i Jarlsberg-Capelle indsamlende Penge deeles mellem Skole: og Fattig Cassen; desuden maatte det paaligge Skoleholderne at indfinde sig med en Bøsse, hvortil Præsten havde Nøglen, i alle Trolovelser og Brylluper, for deri at indsamle hvad enhver efter Evne og Behag vilde give. 4) Fattig Commissionen fulde holdes aarligen i Jus nii og December Maaneder, da, efter forhen feet Tillysning af prædikestolen, enhver fulde være pligtig til benævnte Fiber at indfinde fig med den halve Deel af hvad de bor erlægge. Til samme Tider fulde og de fattige, der behove Hjelp, være tilstede ved Fattig-Commissionen, paa det man der neie funde undersøge deres Tilstand, og fastsætte hvor meget de burde nyde, som da enten strax betales dem, eller og, om fornediges, leveres til en paalidelig Mand, der enten maanedlig eller hvert Fjerding Aar leverer dem det tillagde. 5) Heo som ikke ved Fattig-Commissionen, ei heller en Maaned efter dens Holdelse indfinder fig med Betaling hos den, som præsten paa fine Begne befuldmægtiger og af Prædikestolen offentlig bekjendtgjør, sættes paa Reftances Liften, som med Præstens Paategning, fendes til Grebskabets Over Inspecteur, der tillægger Lehnsmanden Ordre til 84 Reftan 3 Jan. Reffancernes Inddrivelse ved Udpantning. 6) Gaarben 3 Jan. Stubberuds: Beboere, otte i Tallet, benberer i der Verdslige under Eger-Præstegjeld, altsaa fulde Reßance-Listen over de der med Betaling udeblivende tilsendes Stedets Foged til foranstaltende Udpantning, men denne Udpantning, saavel. som det aarlige Mandtals Optegnelse over Inderster, Drenge og Viger indstilles at maatte free ved Bærkets Cebnemand, da det bliver Fattia Commissionen alt for van feliat at faae dette forrettet ved Lehnsmanden paa Eger, som fangt fravæ rende. 7) Saafnart denne Indretning er approberet, fal ved Lehnsmanden og medhjelperne undersøges, om nor gen fremmed, der ei er Jord-Eier, og ei i 2 ar har hørt Meenigheden til, fig der maatte opholde, da saadanne saa fremt de forefindes, maatte paalwages inden en Maaned at forfoie fig derfra; og, ifald det di efterkommes, maatte An meldelse derom free for vedkommende Øvrighed, som beri bliver Fattig-Commissionen behjelpelig. 8) Indretningen at maatte begynde med dette ar; og maatte Betalingen for det første halve Aar erlægges 14 Dage, efter at denne Ind retning var af Prædikestolen bleven Meenigbeden bekjendtgjort. Disse Poster approberes. Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. Sneds ker Svendenes Antagelse og Afskeed hos Mes fterne. Gr. Ved Snedker-Lauget har indsneget fig den uorden, at Svendene, givte eg ugiste, deels frit og uden Afskeed gaae fra een Mester til en anden, ligesom de selv lyfte, deels ogiaa ofte bortlobe fra et Stuffe Arbeide, hvoron de bave været accorderede med en efter at skulle gjøre færdig, og derpaa forud have bekommet Forskud, som mangen gang gaae indtil den fulde Arbeidslon, og hvorsed Mesterne saaledes ei aleene blive bedragne, men endog de, som fal have Arbeidet færdig. gjort, tillige blive opholdte. Ved Snedker-Lauget skal der paa lige Maade forholdes, som ved Rescr. af i 3de Jan. forrige Nar (x), i Henseende til Skoemager Lauget og sammes Me ftere og Svende, er befalet. Hvorhos befales, at in gen Mester, under den i 1ste Post fastsatte Mulet af 16 Mk. til Laugets Fattige maae antage nogen Spend, som ei er forsynet med Afskeed fra den Mester, han sidst har arbeidet hos, hvilken Afskeed Mesteren ikke mane negte Svenden, naar denne intet Forskud er ham (x) Skal være Rescr. 13 Jan. 1779, Style fyldig, og har fuldført der Arbeide eller udtjent den 3 Jan, Tiid, hvorom de med hinanden foryd have været foreenede. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 3 Jan. ingen Seilmager-Svend indtil videre maae udgaae med Roffardie: Skibene som Matros, Styrs mand, eller Seil-Legger, China- eller Ostindie-Farerne aleene undtagne, som ineb de fornødne Seilmager:Svende fan vorde forsynede. (Saasom det befrygtedes, det ellers ikke blev mueligt at anikaffe det fornødne Antal af Scilma ger-Svende til de Kongelige Skibe, som i tilkommende Fors aar skal udredes; og det til Kongelig Tjenestes Befordring samt Laugets Conservation eragtes nedvendig i Eide at hemme Svendenes Vortgang (y). Gen. Ld. Dec. og Commerce: Collegii Prom. 9 Jan. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge, samt Kjøbenhavns Magistrat), at (paa det at de Handlende til Sikkerhed i deres Handels: Drivt kunde blive underrettede om, hvilke Vare, i Følge imellem Danmark og Engelland existerende Tractater og trufne Overeenskommelser, skal ansees enten som contrabande eller tilladte) foranstalte vedlagte Specification over begge Sorter Vare (2) bekjendtgjort. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Age 10 Jan. gershuus-Stift), ang. at 425 Rd. 35 St., som Hospitalet, Kirken og Skolen i Friderichsstad have tabt deres Panter, formedelst den Byen i Naret 1764 overgangne Ildebrand, m. m., maae paffere til udgivt for Stiftelserne, uden at enten Inspec teurerne eller Directeurerne derfor i Tiiden drages til Ansvar; 35 (y) See Plac. 8 Jan. 1781. Kildeels ophævet ved Rescr. af 15 Octbr. 1783. (z) De samme som nævnes i erplicatoriß Artikel af 4 Ju lii 1780 udi Schons Fd. VIII Deels 81de Side. 10 Jan. Ansvar; dog Stiftelsernes Ret forbeholden, for hvad hos en eller anden Debitor eiler paa anden Maade endnu funde være at erholde. 10 Jan. §. I. §. 2. §. 3. §. 4. Rescr. (til Biskopen over Aalborg Stift), ang. hvorledes med Aalborg-Stifts Degne Boe liger, Naadens Aar og Enke: Pension skal for holdes. - En Degne- Enke maae, uden at decle med Succes for, beholde hvad hendes afgangne Mand har fortjent og oppebaaret indtil hans Dødsdag, hvortil hører ogsaa hvad som ved Mandens Dødsdag er forfaldet, men endnu ei oppebaaret, nemlig, om Manden døer i Seps tember, October eller November, da Kornet, som ge meenlig ydes til Martini, men egentlig i Stedet, for Degnetraven er forfalden om Høsten, hører Stervboen til; iligemaade skal og høre derhen, hvad udestaaende Restancer der af Mandens fortjente Indtægter kunde be findes i Sognene. Enken nyder efter Mandens Dod halv Indkomst i et heelt Aar med Successor af Degne -Kornet eller Degne Traven, smaa Redsel eller Boitids-Offer; men Accidentier nyder Degnen aleene, hvorimod Enken dette Aar betaler halv Pension til Skolen. Enken og hendes Børn maae forblive i Degne Boeligen et halvt 2lar efter Mandens Død, saaledes, at det halve Aar beregnes fra 1ste Mikkelsdag eller første Paaske efter Dødsfaldet; hvilket og er billigt og fornøden for Skiftets Skyld, som skal forrettes paa Stedet, og inden et halvt Aar være tilendebragt. I dette halve Aar skal hun staffe Successor et lidet Værelse, samt, i den Tiid hun er i Degne-Boeligen, give ham Rost hos sig uden Betaling, ligesom hun selv har Evne til at nyde samme; og dermed skal Successor og være fornøiet. Iligemaade skal hun og, hvis hun - haver 10 Jan. - §. 6. §. 7. haver Heste og Vogn, skaffe ham i bemeldte Tiid Befordring imellem Kirferne, men i manglende Fald sal han selv, uden nogen Bespæri g for Stervboen, skaffe sig Befordring. Enken skal udlevere Successor hen: S. 5. des Mands Afskrivnings:Bøger, saasom det er det eeneste, der i den Deel skal være Regel; til den Ende sal Afskrivnings Bogerne, som Degifene have, være igjennemdragne og forseglede af Herreds Provsten. Findes efter en bortded Degn ingen Enke, da træder Arvingerne i Enkens Sted. Findes til noget Sted Degneboelig, hvortil er Jord henlagt til bestandig Brug for Degnen, skal dermed forhandles efter Rescr. af 31te Jan. 1766, at hvad som er indhøster for Deg nens Dod, beholder Enken eene, og kan derover dispo nere som sin Eiendom; men, naar derimod Saden staaer og groer paa Marken, beholder Successor den, imod at erstatte Enken Sædefornet ined alle paagaaende Oms kostninger. Degne Enkerne maae for deres Perso. §. 8. ner aleene nyde en liden Pension af Succeffor i Embe det, hvilke og skal til den Ende af Biskopen herreds. viis, efter Overlæg med vedkommende Provster, fastsættes, hvor meget ethvert Degnekald i Enke-Pension Skal afgive, og derpaa indhente Kongelig Approbation. - Det, som forhen er meldet om Zaadens ar meb Degne Enker og Arvinger, skal og gjelbe, om det skeer, at en Degn forflyttes, da der maae, ligesom efter en afdod Degn, af ham holdes Naadens War med hans Successor. Degnene skulle holde deres Degne:Boliger vedlige, saa at samme befindes upaaklagelige for Eftermanden; dog skal denne Forpligtelse kun gjelde i Henseende til Tag, Leer og Tommer, men ei til Indretningen; ligesom og under Degne:Boeligen indbe fattes ei fleere Fag Huus, end som ved dens Indretning bleve anskaffede, eller som de befandtes at have været i Haret §. 9. §. 10, 10 Jan. 2aret 1744, da Degnene efter alleenaadigst Befaling indgav Forklaring om Degne: Boliger og deres Tilliggende; hvorover i slige Tilfælde, naar Degue-Boligen fkulde være saa brøstfældig, at Enten eller Arvinger ikke kunne foreenes med Successer uden lovmæssig Syns: Forretning, samme paa Forlangende ikke bør negtes, men dog ikke skal strække sig. videre end til de ovenfor benævnte Fag Bygning, samt ikke videre fores Sterv boen til Besværing, end hvor det mangler paa Tag, Leer og Tommer. 12 Jan. 13 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, at tilkjendegive det Amtmændene og andre Vedkommende), ang. at Tings: Widner om opbrændte Munderings: Sorter i Lægderne paa slet Papiir (a) og gratis skal udstædes. Gr. Det hænder sig ofte, at der veb Jlbsvaade i Regimen ternes nationale Districter tabes et og andet af det nationale. Mandabs Munderings-Sorter, som ei derfra kan erstattes, med mindre et ordentligt Zingsvidne om Sagens Rigrighed optages og indsendes; men at adskillige Rettens-Betjente skal vegre fig for at udstede flige Tingsvioner gratis; og det vilde være ubilligt at beborde Lægderne med at betale noget i flige Tilfælde. Vedkommende Rettens:Betjente skal være forbundne til, saadanne Tings: Vidner over de i Lægderne ops brændende Munderings:Sager for Land-Soldaterne stedse paa Forlangende prompte og gratis at udstæde (b). Canc. Prom. (til Generalitets- og Commissariats Collegium, samt Stiftbefalingsm. over Aggershuus: Stift), ang. en nærmere Bestemmelse af den Nettighed, som de gevorbne Regimenter have til at forafftedige be Tationale (c). Rescr. (a) Saaledes lyder Cancelliets egen Overskrivt. (b) Bortfalder ved Vlac. 13 Maii 1785, §. 5. (c) See Canc. Prom. 10 Febr. 1781. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), 17 Jan. ang. at for See-Passer til Skibe paa 60 Læster og derunder ikkun skal betales 6 Rd. 12 Sk. hver Reise. Gr. Naar der skal betales 12 Mb. for et fatiuf Soe Vas til de Skibe, sem feile paa Engelland, Jrland, Frankrige og Holland, og gjore noale Reiser om Naret, gaaer en heer Deel af Eierens Fertieneste bort dertil, da derimod de Skibe, som gaae til Oft- og Vest Indien eller Middelhavet, kan bes tiene fig af saadant Vas i cet eller to Nar; desaarfag og er bleven ansøgt, at for Soe-Passer til de Skibe, som ere over 70 Commerce:fæfter, maatte Stykket betales med 5 Rd., og for de Skibe, som ere derunder, 2 Rd. 3 Mk. I Henseende til de Skibe, som fra Norge feile paa Engelland, Irland, Frankerige og Holland, er funden for godt, at for et Spe-Pas, til Skibe af 60 Læsters Drægtighed og derunder, skal i Almindelighed betales for hver saadan Reise sex Rigsdaler og tolv Skill. (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 17 Jan. ang. hvad der aarlig skal contribueres til Lønnin gerne for de 2 i Vensyssel beskikkede Chirurgi. Gr. De i Vensyffel og Han-Herrederne beskikkede 2 Chirurgi ere hidindtil ionnede af en i bemeldte Vensyssel nedlande Beimester Tjenestes Indkomster, hvilke, ved at svare 1 St. af hver ende Hartkorn, har udgjort omtrent 196 Rd.; men disse Chirurgi ere tilstaaede hver 150 Rd. aarlig (e), hvortil Beimester Tjenestens Indkomster, og det, som ved Bacancer i det eene Chirurgicat dertil er oplagt, ikke længere end til afvigte Aars udgang have været tilftræffelige. Foruden den allerede paabudne i Skill. af hver Tonbe Hartkorn, skal, til det manglende at udrede, erlægges: 1) Af enhver i bemeldte Vensyffel og Han-Herreder, væs rende privilegeret, og med sit fulde Hartkorn complet teret Hoved og Sæde-Gaard aarlig 1 Rd. 2 Mk.; 2) af enhver ucompletteret Sæde-Gaard aarlig 4 Mk.; (3) af (d) Dette er deels forandret, deets igjentaget, i Rescr. 9 Jan. 1782. Efr. Plac. 14 April 1783. (e) See Rescr. 22 April 1778. 17 Jan. 3) af hver Sognepræst paa, Landet sammesteds aarlig 2 f.; vg 4) af Rjøbstæderne Sæbye og Sjøring hver 3 Rd. aarlig, samt af Schagen 2 Nd.: hvoraf det, soni Landet skal svare, skal ved Amtsforvalteren i Aalborg foranstaltes indfordret ligesom andre Konge lige Skatter, og Kjøbstædernes Andeel efter Ligning indfræves af Byefogderne sammesteds, samt aarlig erlæg ges til Amtsforvalteren, som Lønnen qvartaliter til Vedkommende skal udbetale. 20 Jan. 2. G. R. o. Gen. Zoldf. Prom. (til Stifts (Kgl. Resol. befalingsmændene i Danmark og Norge), ang. 15 Jan.) Handelen paa St. Thomas og St. Jan. Rescr. af 13de Decbr. 1779 forandres saaledes, at Herefter og indtil videre maae alle Skibe, som tilhøre Kongelige Danske Undersaatter, ikke aleene anløbe frem mede Havne paa deres Reiser til St. Thomas og St. Jan, men endog maae de, naar de i en fremmed euros peisk Havn ere beliggende, gaae derfra til bemeldte Der, uden at være forbundne til, i Forveien at komme hid til en indenrigs europæisk Havn, for herfra at tage deres første udredning til den vestindiske Reise (f); men i øv rigt forholdes efter de om Handelen paa St. Thomas og St. Jan udgangne Anordninger, ligesom i alle ane dre Poster Almindelighed, saaledes ogsaa især derudi: 1) At alle Retourer fra disse Der steer til Bjøben havn eller en af de til bemeldte Retourer lige privileges rede Havne Altona, Glykstad og Christjansand (g); 2) at fra de fremmede europæiske Havne til St. Tho mas og St. Jan ikke bringes enten Munition og Brigsforraad eller ostindiske og chinesiske Vare; 3) at af de fra fremmede europæiske Havne til St. Thomas og (f) See Plac. 3 April 1782 i Slutn. (g) Forandret ved Fd. 4 Novbr. 1782, S. 4. 20 Jan. og St. Jan udbringende Bare betales 3 Procent Vestindisk og 1/2 Procent Species, ligesom nu, de 3 Procent Vestindisk, naar Varene føres ud til Øerne, og den Procent Species, maar Skibene her komme tilbage, hvilken Procent Species da beregnes efter de fra Vestindien hjembragte Indclarerings-Documenter.

27 Jan. B. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til Consumtions-Betjentene i Danmark), Notits om Rescr. af 22de Decbr. 1780, ang. Rettens-Betjentes Assistence ved Inqvisitioner om Brændeviinsbrænden og Kroehold paa Landet.

31 Jan Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, at tilkjendegive det samtlige Amtmænd og andre Vedkommende), ang. at herefter skal i Almindelighed i Sæste Brevene indføres, om den Fæstende har tjent som Landsoldat, samt hvorlænge, eller om han af Sesfionen er bleven cafferet. (Saasom dette ikke af de paa fine Steder og Godser udskædende gæste:Breve kan sees, og Saadant dog eragtes tjenligt til de gjorte Anordningers nøiere Efterlevelse (h).

3 Febr. B. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til Consumtions-Betjentene), ang. at ingen Consumtion af indenlandske Bare indsendes til Skatkammeret (i).

Gr. Adskillige Forespørgseler, om Consumtionen af inden land, ligesom af fremmed Miød og Must skal, efter den føiede Foranstaltning i henseende til de udi Consumtions-Forordningens 8de Cap. benævnte Ware, erlægges i Skatkame meret, bar foraarfaget Tvivl om, at den der er bleven be regnet, i Stedet for at den tilligemed den øvrige Consumtion i Amtstuen burde have været erlagt.

Forordningens 8de Cap. taler aleene om fremmede Dare, hvoraf Tolderne forhen oppebare Consumtio- nen.

(h) See Plac. 13 Maii 1785, §. 3.

(i) Nu sendes ei beller af udenlandske. See Circul. af 10 Julii og Plac. 18 Junii 1784. 3 Febr. nen. 7 Febr. to Febr. 13 Febr.

Naar altsaa Circulair Brevene af 20be Febr. 1779 og 15de Jan. 1780 befale, at Consumtionen af de i bemeldte Forordnings, gde Cap. omtalte Vare skal betales i Skatkammeret, og der udi det ved Circulais ret af 23 de Decbr. 1780 fulgte Schema til hoveds Bogens Indretning anføres Migd og use under Rubriquen for Skatkammeret, forstaaes derved, aleene saavidt disse Bare ere fremmede. Consumtionen bli ver altsaa af alle her omtalte Vare, naar disse ikke ere fremmede, men i Landet forarbeidede eller tilvirkede, herefter som forhen i Forpagtnings-Tiiden, til Amtstuen at erlægge. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Guldsmedene maae være fritagne for, paa smaat Guld-Arbeide at sætte Stempel (k). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), Aal. at Generalitets- og Commissariats Collegium har, i Anledning af Cancels liets Prom. af 13de Jan. nestafvigt, fviet Anstalt til, at ingen af Land-Lægderne anhvervet Solpat ved de tvens de gevorbne Infanterie-Regimenter i Norge skal, indtil videre, meddeeles Afskeed for Penge; og at i svrigt den Commission, som i Norge er nedsat til Dragon-Lægbers nes bedre Indretning, og som tillige har erholder Opa drag at gjøre udkast til en ny Landmilitie-Sorords ning, skal derudi indføre, hvad, som maatte agtes fors nodent, til at forebygge den Misbrug og Uorden, som kan flyde af den Nettighed, bemeldte Regimenter have til at forafskedige en Karl for Penge, naar samme er uden Indskrenkelse. 2. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Zolderen ved Varde Toldsted), ang. naar General-Extrac (k) See Plac. 21 Febr. 1781. ten ten ved ethvert Nars Slutning afsendes, derved tillige 13 Febr. at lade følge den ved Ordre forhen anbefalede, fra Told: Regnskabet særskilte, Bare Extract. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), 14 Febr. ang. at Soe-Passer skulle afleveres efter fulden- Det Reise. Gr. Adkillige Stippere afgive ikke ved deres Hjemkomst de erholdte latinske Soe-Waffer, ja fordrifte sig endog til at bes tjen fig af et saadant Pas til een eller fleere nne Reiser, boils ket er tvert imod Rescr. 26de Novbr. 1745. Da samme ikke udtrykkelig bestemmer, at See-Paffer skal leveres tilbage, efs terat de ere brugte, undtagen i Tilfælde, at Rehderne bes siere nye. Baffer, faa (paa det al muelig Misbrug af gamle Paffer kan verde forekommet, naar nye ikke forlanges) er fun det for godt: Alle og Enhver, som bekommer latinske Spe-Pass fer, skal være pligtige, efter fuldendet Reise at levere dem tilbage, ligesom der med de Algierske Sve-Passer forholdes (1). Rescr. (til det Kongel. Maler, Billedhugger 14 Febr. og Bygnings Academie), ang. Academiets bedre Indretning til Bestandighed, og hvad det til Uds givternes Bestridelse af den Kongelige Casse skal være tillagt, med videre. Til strap at afdrage dets nærværende Gjeld indtil §. 1. Warets Udgang 1780, jenter Kongen 1900 Rd. Academiet maae fra ifte Jan. indeværende Aar nyde og §. 2. udi det civile Reglement anføres for det samme aarlige Fond, som det tilforn i Følge confirmerede Fundation af 25 de Sept. 1767, indtil Aaret 1771, haver været forundt, nemlig 5000 Rd., som qvartalviis af Zahl:Casa sen bliver at udbetale. Af dette Fond Haver Academiet da i Fremtiden at bestride alle dets aarlige Udgivter og For (1) See Fd. 1 Maii 1747, §. 6. VI. Deel. 233ind. 2 a 14 Febr. Fornødenheder, uden noget videre Tilskud, saaledes som samme i det nye Reglement findes anførte og tildeels Herefter nærmere nævnte. Charlottenborg: Slots Bygninger vil Kongen vel fremdeeles have Sig Selv. forbeholden, og i den Henseende tillade, at sammes aar lige Vedligeholdelse paa Tag og Fag, nemlig alt hvad som vedkommer det Udvendige, item Istandsættelsen af den Deel af det Indvendige, som henhører til Bygnin gens og dens nærværende nagelfaste Pertinentiers Conser vation, maae for den Kongelige Casses Regning, uden for Academiets Fond, fremdeeles bestrides: saa og at paa samme Maade af Kongens Caffe maae udredes Renovations, Broelægnings: og andre Grund-Skat ter af Slottet, Vand Værkernes og Sprḍiternes Istandsættelse, Storsteenenes Renovation, og endes fig Slots Forvalterens reglementerede Løn 100 Rd., der altsammen fremdeeles bliver Academiets Fond uvedkommende. Men derimod bør herefter a) alle indven vige smaae Reparationer, Forbedringer og Indretnin ger udi Charlottenborg Slots Værelser, som for disses bestemte Brug og hensigts Skyld, eller for saavidt Væ relserne af Academiets Medlemmer og Betjente beboes, til saadanne Beboeres Nytte og Beqvemmelighed meere end til Bygningens egentlige og nødvendige Conservation kunne forefalde, samtlige bekostes deels af Værelsernes private Beboere, hvilke stedse bør paa egen Bekostning vedligeholde enhver sine Værelser, og i sin Tiid aflevere samme til deres Efterkommere i forsvarlig Stand, deels af Academiets Fond, for saavidt dets Skoler, Stue og andre til dets almindelige Brug bestemte Værelser paa Slottet vedkommer, alt uden nogen Byrde eller Udgivt for Kongens Caffe; b) Portnerens, Vægterens og Ar- Beide Karlenes hidtil reglementerede Lønninger og Tillag til Brænde og Eps, tilsammen aarlig 204 Rd. 92 St., skal iliges iligemaade fra dette Aars Begyndelse af Academiets Fond 14 Febr. afholdes; ligesom fremdeeles c) Afgivrerne til Olie og Tran samt Lampe Væger til Slottes Lygter og Lamper, faa og til Slottets Reenholdelse, fra nu af blive Kongens Caffe aldeeles uvedkommende, men derimod paa den Maade at bestride, at Academiet i Fremtiden af sin Fond lader forsyne de Lygter og Lamper, som oplyser Porten og Tilgangene til dets Skoler og andre almindes lige Værelser, ligesom enhver blandt dem, der boe paa Slottet, bor paa egen Bekostning lade vedligeholde og forsyne de Lygter, som findes i Opgangen til hans Væ relser saminesteds, saa og besørge disses Reenholdelse, tillige med Opgangene dertil, ligesom Academiet bestrie der slig Reenholdelse udi dets almindelige Værelser og Skoler, samt Opgangen til samme: og bliver endelig d) med Kakkelovnene og Storsteensdørenes Aspudsning i Værelserne saavelsom med Natte Nenovationens Bes kostning paa selvsamme Maade at forholde.. Acade S. 3. miet bør ved dets Forslage til Reise: Stipendiers Uddeeling i Fremtiden neie have følgende almindelige Regler for Dine: a) at Staten stedse kan være forsynet med bet Untal faste og fuldkomne duelige Konstnere i ethvert Fag, som dets virkelige Fornødenhed udkræver, nemlig to Billedhuggere, en historie-Mahler, to Byg mestere i Hovedstaden, to Portrait Mahlere, en Migniatur Mahler, en Medailleur, to Robberstikkere, og een til at stikke Barter, saaledes, at, naar en saadan Konstners Plads i et eller andet Fag bliver ledig, man da altid kan have et værdigt Subject i Beredskab til at besætte Pladsen; b) at derimod de unge Konstneres Tal ved overflødige Reise-Stipendier ingenfinde alt for meget forøges, saaledes, at det overstiger den sande Fornødenhed, enten i Almindelighed i alle Claffer, eller i Særdeeleshed i een eller anden enkelt 214 2 Class 14 Febr. Classe; og c) at følgelig Reise-Stipendiers Uddeeling ikke just bør være bunden erten til nogen vis Tiid, saaledes, at den nødvendig skulde skee hvert 2ar, hvert andet, tredie eller fjerde Qar, ei heller til nogen bes stemt Afverlings-Orden imellem Classerne indbyrdes, men at tvertimod aldeeles intet Reise-Stipendium nogensinde af Academiets Fond tilstanes, førend paa den Tiid, nadr een blandt Classerne virkelig behøver en Reserve, og da til den dueligste Eleve i samme Classe; dog forstaaer det sig selv, at saadanne Subjecta, om hvis Duelighed man efter deres Hjemkomst seer sig nedsaget at tabe det Saab, man forud haver gjort sig, bør ansees som udgaaede af de duelige Reservers Antal i deres Classe, og følgelig andre i deres Sted, ligesom naar Dødsfald er indtruffen, ved Leilighed forundes Stipendium: og paa det at denne nødvendige Orden i Fremtiden neie og ufors anderligen kan vorde overholdt, saa haver Academiet i enhver allerunderdanigst Forestilling og Forslag om dess lige Stipendier udførligen at fremsætte de Aarsager og Omstændigheder, som bevæge det til at foreslaae samme Stipendium for, en vis Classe frem for de øvrige, og i Serdeeleshed for en vis navngiven Eleve, at nemlig denne Classe formedelst Dødsfald, anden Befordring, eller hjemkommen Elevers vitterlige Mangel af Duelighed, fattes en Reserve udi det fastsatte Antal, da derimod de øvrige Classer ere eller snart blive forsynede med Deres bestemte Antal, enhver for sig, eller og endnu mangle duelige Subjecta til at reise paa samme: at den Eleve, som i Særdeeleshed til Stipendiet bringes i Forflag, besidder de Egenskaber og den Duelighed, som dertil udkræves: og at Udgivten kan bestrides af Acades miets Fond, uden Byrbe for Kongens Casse, med videre. Uden hvilke foranførte Aarsagers og Omstændigheders Rigtighed intet Stipendium herefter af Academiet maae fore foreslaaes eller ventes bevilget. Endelig, hvad angaaer 14 Febr. de tvende mindre nødvendige Konster, nemlig Landftabs: og Cabinets Miahling, samt Emaille-Mahling, da maae vel en og anden duelig Eleve, saafremt nogen saadan herefter skulde melde sig, derpaa forundes Reise Stipendium, naar dette af Academiets Fond, uden Savn for de øvrige Claffer af meere nødvendige Konstnere, kan bestrides; men derhos skal paasees, at saadanne Konstneres Antal ikke made forøges til meere end een ældre, og een til tvende yngre Konstnere i enhver af bemeldte tvende Classer.. Nye Casse-Reglement for Maler, Billed- 14 Febr. hugger og Bygnings-Academiet, hvorefter dets aarlige Udgivter og Fornødenheder fra ifte Jan. 1781 og fremdeeles aarligen skal bestrides: Til 6 Professores i Model- og Gibs-Stuerne, a maanedlig 25 Rd. For Lectioner udi Architecturen F M 0 Perspectiven Anatomien P 3 300 Sb. E O 5° 5° 200 3 Secretairen Mythologien og Historien 200 Tre Informatorer udi fri Haandtegning Een udi Begyndelses-Grundene i Bygnings- 300 600 · Konsten To Modeller $ 200 0 = 5 $ = 5 200 B Opvartning i de 7 Skoler Til Kobbere og Bøger F Forvalteren Pensioner for de Reisende F Premier og Medailler U unge Kobberstikkere at opdrage 203 $ F = 100 C C E G F C 150 F C ICO 44

P 800 P U V 250 G 3 C IOO G Til 14 Febr. Til Brande og Lys i alle Skolerne, fait Olie til Lamperne i Model- og Gibs Stuen H antiqve Statuer og andre Konstfager, samt Ornamenter og deslige til Ornament Skolens Brug Trykker-Løn for Tabeller og Billetter, Skriv Materialier og Diplomers Ubfrædelse

= Skriveriet ved Caffe-Bogen og dets aarlige Regnskab F 600 Sb. 95 46. F 80 = 50 # # « de fornødne Meublers og Effecters An Staffelse og Vedligeholdelse e Academiets Værelser at vedligeholde, Tran og Olie til Lygterne i Opgangene til Skolerne og andre dets Bæ relser, samt til Udgivter ved Expositioner

Portnerens, Bægterens og Arbeidskarlenes Lønninger og Tillæg til Brænde og Lys, saaledes; Portneren til Løn og Klæder 70 Rd., 100 = 270 = 6 Vægteren 5 Arbeidskarlen $ F 50 s 50 F Vægteren og Portneren, i Stedet for 8 Lpd. 2 Pd. Lys in natura F Bægteren i Stedet for Bræn F be in natura F Og Portneren ligelebes 18 92/ 6 6 = IO: Dog overlades Academiet, saaledes at repartere de Ubgivter, der ikke ere staaende Lønninger, som det efter Omstandighederne og i særdeeles Tilfælde formeener at være tjenligt og til største Nytte, naar kun det hele Fond Fond ei overskrides; men Directeuren skal pligtig være, 14 Febr. strax efter ethvert Aars Forløb at indlevere over Cassens Tilstand en Fortegnelse til dets Præses. Generalitets- og Commiss. Coll. Prom. (til Land: 17 Febr. militie-Sessionerne), ang. at, siden den i Aaret 1775 allerede befalede Ombytning af Mandskabet imellem Rytteriet og Infanteriet eengang er fleet, samme i Henseende til det i virkelig Numer staaende Mandskab fremdeeles ikke kan finde Sted (ligesom det under 14de Octbr. a. p. er tilkjendegivet Landmilitie: Sessionen for Lundenes og Bøvling Amter). Skulde imidlertid i Høistfornødne Tilfælde en Undtagelse i denne Regel være uforbigængelig nødvendig, da kan vedkommende Session derom indkomme med Forestilling, og forvente nærmere Resolution (m). Gen. Ld. Decon. og Commerce-Collegii Prom. (til 17 Febr. Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge, samt Kjø benhavns Magistrat), ang. at bekjendtgjøre de Hands lende i Kjøbstæderne, at, omendskjønt det er dem uformeent efter eget Godtbefindende at vælge og antage deres Commissionairer, saa dog (paa det deres Eiendomme, som tunde være inbladede i de til Engelland opbragte eller heref ter opbringende hollande Skibe, fulde ved nogen Forsom meise eller uvidenhed af antagne Commissionairer underkastes nogen usikkerhed) tilraades dem, i deslige Tilfælde straxen at meddeele den Kongelige Consul i London de fornødne Efterretninger og Oplysninger til deres Eiendommes Reclamation at være dem behjelpelig. Rescr. (til Biskop Hr. Harboe), ang. at af 21 Febr. Prædikestolene i Kjobenhavn skal bekjendtgjøres den nye Psalmebogs Indførsel og Brug næstk. første Advent:Søndag, m. v. 24 4 (m) See Prom. 14 Octbr. 1780. Rescr. 21 Febr 24 Febr. 24 Febr. 28 Febr.

Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. forrige Sognepræst for Colonisterne Hr. Clausen maae for de paa Præstegaarden anvendte Omkostninger nyde 200. Rdlr. af Succeffor, som derimod strax tiltræder Gaarden og Kaldets fulde Indkomster: og skal disse 200 Rdlr. efterhaanden bortfalde, saaledes, at der herefter af hver Successor svares fra 50 til 30 Rdlr. mindre for Præstegaarden, indtil de reent ere afbetalte. Gen. Ld. Oecon. og Commerce:Collegii Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge, samt Kivbenhavns Magistrat), at lade bekjendtgjøre de Handlende i Kjøbstæderne, at Commandanterne af de Spanske Escadrer ere blevne befalede at ansee fom contrabande i Danske til Storbrittaniste Stater bestemte Skibe alle de Artikle, som ere specificerede som forbudne i den imellem Danmark og Engelland overeensfomne Forklaring I over den 3die Art. i Tractaten af 1 Ite Julii 1670 (h). B. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samitlige Zoldere i Danmark og Norge), ang. at den Olie, som Harm Tiedemann paa det adelige Gods Klein- Colmar i Holsteen af indenlandse Sapsaat paa sin Olie- Melle bereder, maae, imod Foreviisning af behørige Told Passcer Sedle og Attester, uden Told og Accise i Kongerigerne indpassere. Rescr. (til Landsdommerne og, for faavidt an gaaer de Kjebsteder, som have Landstings-Ret, samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark, samt Lavtinget paa Faree), ang. at Over-Rets-Skris, verne i Danmark maae tage r6 Sf. for Arket af Dom-Acter, som overgaae 18 Ark. Gr. (n) See Schous Fd, VIII Deel, Side 81 og Prom. 9 Junii 1781. Gr. 1) Efter Loven betales for en Landstings, eller Overrets Dom paa 6 Ark og derander til Skriveren 9 Mif., for 12 Arf 12 Mt., paa flere Art 18 Mt., hvorover ilte maae fordres, men enhver Doms-Act nu næsten ikke er eingere end 30 a 40 Arf, ja endog undertiden paa langt flere, hvilke Skriveren ikke for he i foren beftemte 18 M. fan taale at udsæde uden med Skade og Lab; 2) den samme Grund, der for Skriverne ved Bye, Herreds og Birke-Tingene er til Bevilgningen i Plac. 16 Aug. 1780, er ogsaa for Skri verne ved Over.Retterne at nyde a parte Betaling for de Ac ter, som udskædes og overgaae de ved Loven fastsatte Ark, som skal betales. Skriverne ved Landstingene og Over:Retterne i Danmark maae, naar en Doms:2ct overgaaer 18 Arf, for samme at beskrive, lade sig betale en Mark for hvert af de øvrige Ark; dog dør Incaminations-Pengene derudi affortes. 28 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiania), 28 Febr. ang. at det andet søndenfjeldske Dragon-Regiment maae af Moemarkeds Pladsen, som ellers er anviist for det Trogstadske Compagnie, betjene sig til Erercitie tillige for det Eidsbergffe Compagnie,, naar det til Tjenestens Nytte eragtes fornødent at sammentræffe Compag niet med næste Compagnie. (Saasom den bestemte Plads, Buschildsrud-Moen, ikke er stor nok.) Canc. Prom. (til Biskoperne), at foranstalte det For: 3 Martii. nødne, ang. en Advarsel imod Forsømmelse af vægsygene betimelige Anmeldelse, at oplæses af Prædikes stolene hver Sondag indtil videre. V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Stift 3 Martii befalingsm. i Danmark), ang. at lade Resol. zdie Maii 1779 (0), om Consumtions Tilbagegivelser for feedede Sviin, i Stiftets Kjøbstæder for de Handlende bekjendtgjøre. 2 a 5 Sam (o) Prom. 18 Maii 1779. 9 3 Martii. 7 Martii, Martii. 13 Martii.

Sammes Prom., (til Toldbetjentene), ang. Deelingen af de 20 Procent, som Toldbetjentene maae 1780 og 1781 nyde af det aarlige Overskud (p). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aggershuus Stift), ang. hvorledes med det af Cancellie-Naad Deichman fjenfede offentlige Bibliothe gves Indretning, Bevaring og videre skal forholdes. Det skal være i den til Over-gofrettens Holdelse fjøbte Gaard. I det derved indrettede Kammer laanes Bøger til Gjennemlæsning paa Stedet. De meget store Værker laanes ikke hjem uden Directeurens Tilladelse. Ingen maae faae af Bøgerne til Laans uden for Byen, ei heller Uvederheftige, eller længere end en Maaned, ei heller i de første 8 Dage af Aaret. Mineralier, Cons qviller, Medailler, og (uden speciel Tilladelse af Directionen) Manuscripter udlaanes ikke, men blot fremvises paa Stedet (q). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuuse Stift), ang. Eidsfos-Jernverks Eier maae ubes hindret indkjøbe i nærmeste See-Havn og Steder alle de behøvende Victualier, ikke aleene for de i virke lig Tjeneste staaende Berg og Verks Arbeidere, men endog til hans egen Fornødenhed, naar han boer ved bes meldte Berk; derimod skal det være Værkets Eiere aldee les forbudet at forsyne de Bønder, som ikke ere Werkets Brugs-Folk, med behøvende Victualier. 2. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Consum tionsbetjentene), ang. ved hvert Aars Udgang til Kamme (p) See Circul. 13 Maii 1780, 'samt 11 og 13 April 1782. (q) Det øvrige angaaer ikkun Bibliothecarii Forretning og 201. Kammeret at indsende saadan Efterretning, som ved 13 Martii. Circulairet af 15de Jan. forrige Aar er bleven forlangt, angaaende den Qvantitet Caffebønner, som i Aaret 1779 til Kjøbstæden var indført. Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. Mes 14 Martii. fusion til Kirkebetjentene ved Helliggeistes Kirke af de i Sognet boende Jøder. Gr. Sognepræsten og Capellanen betages en Deel af deres Embeds. Indkomster ved det, at 130 Familier af den jødiske Nation deels have fiebt Gaard, og deels boe til Leie der i Sognet, hvorved dem ei aleene fragaaer Offer, men endog det, som ydes ved Barne Daab, Jords-Waakaffelse og andre præffelige Forretninger; desaarfag, og da Helligacistes Sogn desuden er et af de mindste i Kjobenhavn, de derhos allerun. derdanigst have anfeat, at dem af boer Familie af den jodiske Nation, som boer der i Sognet, og optager Pladsen for christne Beboere, maatte betales 2 Rdlr. aarlig til Deeling imellem Præsterne og Kirke-Betjentene. De i Helliggeistes Sogn boende jødiske Samilier stal af Magistraten ansættes for noget Vist aarlig at svare til bemeldte Birkes Præster og dens Betjente, saa at de, der eie Huus eller Gaard, betale efter sams mes Størrelse fra 2 til 4 Rd. aarlig; de, som leie heel Huus eller Gaard, fra 1 til 3 Std.; og de, som aleene leie nogle Bærelser, fra 3 mk. til 2 Rd., hvilke Penge af Jodernes Eldste skal indkræves 2 gange om Aas ret, det halve hver Paaske og det andet halve hver Mikkelsdag, som da indleveres til Biskopen, og efter hans Sigende deeles imellem Præsterne og Kirke-Betjentene. Canc. Prom. (til Biskop Hr. Harboe), med 17 Martii. Gjenpart af næstovenstaaende Rescript. B. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Kjøben 17 Martii. havns Magistrat (r), samt Stiftbefalingsmæn: (Kgl.Resol. 26 Febr.) Dene, for ved Magistraterne i Kjøbstæderne at bekjendt: gjøres (1) See Plac. 19 Martii. 17 Martis, gjøres de Handlende, og Toldbetjentene i Danmark og Norge), hvorved ophæves den udi Told-Forordningens Tarif ansatte Told 2 Skill. pr. 100 Stfr. tørre flyndre, som føres til mellemrigste Steder. 17 Martii, 21 Martii. Sammes Prom. (til Consumtions-Betjentene), ang. Afkortninger i Gagerne til Fattige og Tugthuuse, m. v. Gr. Efter Kongelige Anordninger fulle alle Kongelige Be tiente, som ere forsynede med Bestalling, eller have Lovte om pension, samt have reglementerede og faste Gager, beri kortes: til de Fattige 1 Procent, for prompte Betaling on stemplet Papiir 13 Procent, og til Provindsens Tugrhuus s Procent. Affortningerne til de Fattige indeholdes aarlig, og blive ved hvert Aars Udgang til Kammeret at indsende; men den 1 Procent beregnes aarlig i Consumtions- Regnskaberne, og fortes altsaa i Betjentenes Gage. Til Tugthuuset betales ikkun een gang. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Danmark), ang. Approbation paa den forfattede generale Bes regning over en værende Indqvarterings Bekost ning i Danmarks Kjøbstæder. Gr. Den i Aaret 1775 approberede Ligning over Indqvar. terings Befoftninger fan, formedelst Regimenternes Oinfor lægning og især Indqvarterings Forogelfe ei længere være at følge: i denne Anledning har Kongen nedsat en Commission til at forfatte en ny General-Ligning, som nu er approberet. Hermed skikkes et Udtog af saadan General-Ligning. Amtsforvalterne, enhver udi fit Amt, skal, ligesom hidindtil skeet er, modtage den svarende Afgivt af de i Amtet værende Kjøbstæder, paa det at de, som skal nyde samme, derom kan melde. sig ved nærmeste Amtftue (s). Bereg (s) See Prom. 27 Maii 1775 og Rescr. af 21 Novbr. 1777Beregning over den Indqvarterings hjelpe-Skat, som Kjøbstæ derne i Danmark (Kjobenhavn undtagen) fra 1ste Jan. fan tilkomme at udrede, med hosfoiet Farkla ring, hvad visse Kjøbstæder deraf fan tilkomme godtgjort, og hvorledes andre Kjøbstæder derimod samme Godtgjørelse udreder (1). Den ganske Indqvarterings Bekostning til 1ste Maii 1780 beløber Naar man derpaa anregner udi Hjelpe: Skat 12 Procent, udgjør samme 52182 Rd. 6261 Rd. Disse 12 Procent udgjør da Hjelpe:Skat for Kjøbstæderne efter hvers havende Indqvarterings Bekostning, 21 Martii. saasom : Af 1780 Mars Be Indqvarte: rings.Be. foftning beleber Sar 1775 kostningen: i hjelpe- 12 Pro Skat cent. 1775. 1780. nydt givet No. No. Rd. Std. Rd. 1. Helsingøer

4350 3092 371 700 2. Hillerød 750 750 90 200 3. Slagelse 770 1390 166 46 4. Corseer : 620 600 72 83 5. Schjelschjør 620 620 74 198 6. Callundborg 620 620 74 40- 7. Holbef= F 640 640 76 100 8. Næstved 0 1390 1390 166 37° 9. Vordingborg 620 620 74 161- 10. Præstøe "620 620 74 140 - II. Kjø (c) Forandret, i Henseende til nogle Kiebfkæder, ved Prom. af 21 Decbr. 1782, 7 Febr. 1784, 09 22 Jan. 1785. 21 Martii. 1775. 1780.1 Rd. Rd. Sb. nydt givet Std. Rd. 11. Kjøge 640 640 76 12. Roesfilde = 750 90 300 13, Odense B 1390 2010 241 486 14. Assens C 620 620 74 71 15. Svendborg = 640 640 76 16. Nyeborg. 1200 1200 124 - 300 17. Middelfart = : 624 74 18. Nachschou 750 90 - 126 310 19. Nyekjøbing paa Falster = 750 90 216 20. Viborg = B E 4200 4200 504 1600 21. Aalborg

R 2010 3576 429 22. Nibe 624 74 80 23. Randers AP 1260 2650 318 150 24. Mariager = : 620 74 60 25. Aarhuus 1390 3264 391 150 26. Ebeltoft : 3 936 II2 152 27. Fridericia = 1240 3576 429 28. Horsens = = 640 2010 241 29. Veile = 30. Schanderborg = = 6201 74 640 76 31. Colding F 1240 1990 238 400 32. Stibe : 640 3029 363 33. Holstebroe 936 II2 811111 200 160 80 23 - 130 34. Ringkjøbing 35. Schive M 985 118 1343 161 36. Thisted : 1297 155 - 11 1 150 80 120 37. Myekjøbing paa Morsve 38. Lemvig F 936 II2 62 74 48 80 60 Paa Grund af foranførte Beregning og efterskrevne Omstændigheder formeenes, at i den efter 12 Procent, fot for hver af forestaaende med Indqvartering belagde Kjob 21 Martii. stæder, anførte hjelpe-Skat kunde gjøres følgende Forandring: Sjelpe: Stat,som Bra hvilke Kjøbstæ Kjøbstæder Sum vedikaaende derne fra 1ste Majelpe: Skat ina. 1780 fulle afgives. myve give Rd. 1) Helsingøer har 1775 d. to. for Bekostning 43.50 Rd. nydt 700Rd., og efter 12 Procent paa 3092 Rd. Skulde 1780 nyde 371 Rd.; men, da denne Kjøbstad 1780 imod 1775 faaer Lindring i Indqvarterings Bekostningerne den Summa 1258 Rd., og Kjøbstæden desuden kan ansees at være af dem, der uden Hjelpe Skat fra mere trængende Kjøbstæder selv kan holde sin Indqvartering, saa formenes, at denne Kjøbstæd ikke burde nyde nogen Hjelpe. Skat, men snarere efter erholdt Lindring kunde give Hjelpe Skat, og derfor anføres 2) Hillerød, dens Be kostninger ere saavel 1775 Som 1780 750 Rd., for hvilke den 1775 har nydt 200 Rd., og efter 12 Pros IQO cent 21 Martii, cent Fulde 1780 nyde 90 Rd., hvilke i Henseende til, Kjøbstæ Derne Fille Fra hvilke Kjøbstæder afgives. Sums 1110 nybe give Sb. at Indqvarteringens Be- Nd. Rd. foftning 1780 mod 1775 næsten er stegen til det dobbelte, kan ansees rigtig nedfalden omtrent til det halve, og derfor anføres 90 Helsingoer 99 3) Slagelse har 1775 paa Bekostning 770 Rd. nydt 46 d., og efter 12 Procent paa 1390 Rd. skulle 1780 nyde 166 Nd., men, da denne Kjøbstæd som allerede 1775 paa 770,1 meldt, ikkun har undt 46 Rd., formenes det for de 770 Rd. kunde forblive ved de derfor forhen tillagde 46Rd. med Tillæg paa Forøgelsen 620 Rd., 12 Procent B 74 = 120 Myefiobing iOdsherred. 120 4) Corsøer har 1775 paa Bekostning 620 Rd. nydt 83 Rd., og efter 12 Procent paa 600 Rd. Sul de 1780 nyde 72 Rd., men da denne Kjøbstæd ansees, uden Hjelpe:Skat fra mere trængende Kjøbstæder selv at kunde holde en saa liden Ind Indqvartering, saa anfores derfor her intet. Kiobfta derne Fulle Fra hvilke Kjobsæber Sum 21 Martii afgives. nyde give 5) Schjelschjør af lige No. No. Beskaffenhed med No. 2, ma. Std. og derfor at nyde 12 Proc. 74 Storebedinge 74. 6) Callundborg, dens Bekostning er saavel 1775 fom 1780 620 Rd., for hvilke den 1775 har nydt 40 Rd., og efter 12 Procent 1780 Fulde nyde 74 Rd.; men, da denne Kjøbstab ansees at være af dem, ber, uden hjelpe Skat fra mere trængende Kjøbstæder, selv kan holde sin Indqvar tering, saa formenes, at denne Kjøbstæd ikke burde nyde nogen Hjelpe: Skat, men samme i Hensigt til den, mod andre mere træn gende Kjøbstæder, havende liden Indqvartering, funde give hjelpe: Skat, og Derfor anføres 7) Holbek af Beskaffens hed med No. 2, og derfor at nyde 12 Procent = 8) Tæstved ligeledes F C 5° 98 d. ra. Heffings ser = IO 76 b. Glan -gerup 66 76 166 Steege 166 Rd. 9) Vordingborg ligesaa 74 = fa.Steege 34 b. Stores bebinge 26 c. Slan VI. Deel. 2 Bind. 23 6 gerup 14 74 10) 3781. 21 Martij. Kiobfæ derne Fra hvilke Kjøbstæder Sum 1110. Fulle afaives. nyde gwe Rd. Rd. Md. Rd. a. Kjege, 50, b. Slan 10) Præstøe ligeledes 74 = F 11) Bjøge, dens Bekostning er saavel 1775 som 3780 640 Rd. Er 1775 gerup 20 c. Fride richsund 4 74 4e anseet saavel selv at kunde holde sin Indqvartering uden at nyde Hjelpe:fat, som og af saadan Beskaf fenhed, at den ei kunde give Hjelpe: Skat; skulde Derimod 1780 efter 12 Procent nyde 76 Rd., men ansees af Beskaffenhed med No. 6, og derfor anføres 12) Roeskilde har 1775 ingen Indqvartering havt,, men svaret hjelpe: Skat 300 Rd. Erholder 1780 Indqvarterings Bekost ning 750 Rd., for hvilke den 1780 efter 12 Procent Fulde nyde 90 Nd.; men ansees at være af Beskaffenhed med No.6, og der for anføres 33).Odense har 1775 havt Indqvarterings: Be toftaing 1390 Md., og dogsvaret Hjelpe Stat 486 50 50 RE Rd. Erholder 1780 Indqvarterings; Bekostning 2010 Rd., for hvilke den 1780 efter 12Procent sulde nyde 241 Md.; mien formenes, bet kunde forblive ved 1775 Nars Fragtning, faavidt Hjelpe-Skats Svas relse angaaer, dog efter Af- 48602. drag i de 12 Procent af Foregelsen 620 Sid. 74 = 14) Assens som No. 6. 15) Svendborg ansees af Beskaffenhed med No. 6, og derfor anføres $ Kiebæ Derne Fulle nyde laive Rd. Rd. 412 Fra hvilke Sum. 21 Martii. ma. Kjøbstæder afgives. Rd. 74 Ringfishing 74 16) Tyeborg som 3. 2. 124 17) Middelfart har 1775 ingen Indqvartering 60 Rd. fa. Svend borg 60 b. Ringfjobing 64 124 Havt, men svaret Hjelpes Skat 126 Rd. Erholder 1780 Indqvarterings:Be kostning 624 Rd., for hvilke den 1780 efter 12 Procento Fulde nyde 74 Rd.. Efter Byens Beskaf fenhed formenes det forblis ser veb de 12 Procent. Rd. 74 2362 fa. Rudkie bing 62 b. Kjerte: minde 74 18) 21 Marti 18) Zachschou, ansees af Beskaffenhed med No. 4, og derfor her intet an føres. 19) Tyekjøbing paa Falster ligeledes. 20) Viborg, dens Be kostning er saavel 1775 som 1780 4200 Rd., for hvil fe den 1775 har nydt 1600 Sb., og efter 12 Procent Fulbe 1780 nyde 504 Rd. De denne Bye 1775 tillagde 1600 Rd. udgjør omtrent Deel af 1775 Aars fulde Hjelpe: Skat, og ligeledes Deel afByens fulde Indqvarterings-Be kostning, hvilket lettelig falder i Dinene at være meget trykkende for øvrige trængende Kjøbstæder, og saaledes nu den generale Indqvarterings Bekostning næsten er opstegen dobbelt, ikke for Eftertiden uden Fornærmelse for de øvrige Kjøbstæder kan tilstaaes, formenes derfor, at denne Kjøbstæd kunde nyde de 12 Procent 504Nd. Med Tillæg at nedsætte Hjelpe-Skatten til halv imod forrige Kiobfiæ: Fra hvilke Sum: derne ffulle nyde give Md. Md. F 296 = 800 == Kjøbstæder afgives. Md. 50 (a.Callund borg. b. Roess filde 50 c. Oden je 412 d. Fride richiund 96 e. Ringfted 150 f. Soree 42 ma. Rid. 800 21) Kjøbstæ Derne Fulle 21) Aalborg har 1775 nyde give Havt Indqvarterings Be Rd. Rd. foftning 2010 Rd. Er Fra hvilke Kjøbstæder afaines. Summ, 21 Martii ma. Rd. 1775 anseet, saavel selv at kunne holde sin Indqvartering, uden at nyde Hjel pe-Skat, som og af saa dan Beskaffenhed, at den ei har givet Hjelpe-Skat. Erholder 1780 Indqvarterings Bekostning 3576 Rd., for hvilke den 1780 efter 12 Procent skulde nyde 429 d.; men, uagtet denne Kjøbstæd nu 1780 erholder Forøgelse paa Befoftningerne 1566 Rd., formenes dog, det kunde forblive ved 1775 Aars Eragtning, og derfor her intet at anføre. 22) Libe som No. 17. 23) Randers har 1775 Havt Indqvarterings-Be foftning 1260 Rd., og dog svaret hjelpe: Stat 150 Nd. Erholder 1780 Indqvarterings Bekostning 2650 Rd., for hvilke den 1780 efter 12 Procent fulde nyde 318 Nd.; og, 74 Rd. ca. Goree 58 b. gaa borg 16 74 ba 863 31 Martii, Riebftæ derne Fra hvilke Sum. Kiøbstæder ma. Fulle afgives. nyde atve Jid. da 12 Procent af Foregel fen 1390 Sid. belsber 166 d. d. Md., der er høiere end for rige givne hielpe: fat, saa formenes, der kunde forblive derved, at denne Kjøbstæd herefter hverken nød eller gav Hjelpe-Stat. 24) Mariager, som No. 17. 5 25) Aarhuus, som No. 23. ==== 26) Ebeltoft, soni No. 74 Sierteminde 74 17. A 112 Saaborg " II2 27) Fridericia, som 9o. 3. at nyde de 1775 tillagde = 100Nb. Med Tillæg paa Forøgelsen 2336 Rd. 12 Proc. 280 s 380 3 Md. .Faaborg7 b. Stierte minde 74 c. Bogens fe 150 d.Nyfted 84 380 28) Horsens formenes, i hensigt til paalagde Ind gvartering, af Forøgelsen 1370 Rd. at funde gives 100 Nds. Afslag i de 1775 svarede 200 Rd., og saa ledes anføres

100

29) Veile som No. 17. 74 Horfens 74 30) Kjobsta derne Fulle Fra hvilke. Kjøbstæder afaives. Sums 21 Martii. ma. nyde give Rd. Rd. 76 == Sa.Horsens 26 b. Mosted so 76 30) Schanderborg Rd. Ms. som No. 17. 31) Colding har 1775 havt Indqvarterings: Be foftning 1240, for hvilke den 1775 har nydt 400 Rd. Erholder 1780 Ind qvarterings Bekostning 1990 Rd., for hvilke den 1780 efter 12 Proc. fulde nybe 238 d. De denne Bye 1775 tillagde 400 Rd.) er, ligesom ved No. 20 om Viborg er meldet, omtrent Deel af Byens fulde Indqvarterings Bekostning, der, ligesom ved Viborg allerede anmerket, er tryk kende for øvrige Kjøbstæder. Bemeldte 400 Rd. nedsæt:] tes derfor til = 310Rd. med Tillag 12 Pro cent af Forggelsen 750 Rd. 90 = 32) Ribe har 1775 havt Indqvarterings Bekostning 640 d., og dog sva ret Hjelpe Skat 23 d. Erholder 1780 Indqvarte- 400 Rb. a. Nysted 46 b. Mari boe 150 c.Gartis bing 150 d.Redbyes 4 400 sing 64 21 Martii, Kiebstæ derne Fra hvilke Kiobikæder afgives. Suma 111a. Hobe give Rd. Rd. Std. rings Bekostning 3029 Fulle Rd., for hvilke den 1780, efter 12 Procent stulbe nyde 363 Rd. Efter den nu 1780 erholdte betydelige Indqvartering, eg den ube tydelige Hjelpe:Skat, som 1775 er svaret, samt Byens Beskaffenhed, formenes, 976. den kunde tillægges de 12 Procent. 363: ra.Robbye 96 b. Stub befjo bing 160 Gren 33) Holstebroe som No. 17. 34) Ringkjøbing som No. 17. F ane 107 363 112 arde 112 F 118 = a. Gren ade Rd. = 93 b. Barde 25 118 Rd. a.Barde 23 35) Schive som No. 17. 161b. Dies ring 138 16% Rd. yekjøbing paaj 36) Thisted som No. 17. 155 37) ca.Gabye 141 b. Schagen 14 155 Morsøe som No. 17. 112 Hobroe I 12 Md. 38) Lemviig som No. 17. 5 Foruden modstaaenbe 822 4031 822) Mo., som af nogle Kjøb fa. Sa gen b.hiering12 c. Hobroe 8 74 == 54 74 4031 fræder, der have Ineqvar tering, udredes, bliver e ften ften at ydrede af de øvrige 22 Kjøbstæder, som ei med Indqvartering ere belagde. 4031 822 4031 21 Martii.

3

3209 140314031 Og til at proportionere bemeldte Summta 3209 Sb., Kjøbstæd imod Kjøbstad, antages Extraftats:Mandtallet til 1ste Jan. 1780, over Mænd og Hustruer i Stæderne, der belober 5040 Personer, imod en sjelpe= Skat af den Summa 3540 Rd., hvorefter i den udkommende Summa 3533 Rd., deels efter den Hjelpes Skat, Kjøbstæderne efter Planen 1775 har svaret, samt i Betragtning af Indqvarterings-Forøgelsen 1780 imod 1775, deels og efter hver Kjøbstæds Beskaffenhed, er gjort saadan Forandring, at ikkun de Netto udfordrende 3209 Rd. af bemeldte 22 Kjøbstæder udredes, nemlig: Ertraffat| Contribus I Veopor- Har Formenes efter Dm. tion af enternes 1775 ftændighes Antal af modstaaen- fvaret derne at de Antal i Mænd og kunne an tan tilkom-jel: Hustruer sættes at me at ud pes titifte Jan. rede. Stat. vare jels 1780. perStat. Personer. Rd. Rd. Nd. 1. Slangerup 142 99 60 100 2. Friderichsund 70 49 44 100 3. Storebedinge 227 159 50 100. 4. Nykjøbing i Ods-Herred= 172 120 60 120 5. Ringsted= 276 193 IIO 150 6. Sorve G 164 115 56 100 7. Steege = 338 237 100 200 8. Faaborg S 316 221 200 NB. Denne Kjøb ftad har 1775 et 2365 Sva 21 Martii, fvaret. Hjelpe Skat, Personer. d. Rd. Stb. fiben den samme Tid havde Judqvartes ring, hvorpaa ben var tillagt Hjelpe Skat 125 Rd. 9. Kjerteminde 222 155 98 160 10. Rudkjøbing 378 265 80 200 11. Bogense 195 137 90 150 12. Nysted 257 180 70 180 13. Mariboe? 213 149 90 150 14. Sarfjøbing=" 208 146 70 150 15. Rodbye :: 292 205 50 150 16. Stubbekjøbing 178 125 80 160 17. Grenaae 303 214 IIO 200 18. Varde 279 196 160 160 19. Sæbye === 201 141 50 141 20. Schagen = 255 179 34 68 21. Hjørring 203 142 70 150 22. Hobroe 151 106 50 120 5040 3533 1582 3209 $4 Martii, 2. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldere i Danmark), ang. hvorledes det holsteenske Korn Brændeviin fortoldes. Gr. Ved Revifionen af adftillige Told-Regnskaber er det fundet, at Kolden af saadant indført Brændevin ikke, som Bold Tarifen befaler, er bleven beregnet efter Eenden, men efter Anfere; men et Anker, som efter Forordn. af rode Jan. 1698 ber holde 39 Potter, eller, som de holsteenske Anfere gemeenligen holde, 40 Potter, hverken er en Deel af en Londe, som efter bemeldte Forordn. bør holde 136 Potter; og Toldrullen i dette tilfælde fastsætter golden efter Tønden. eller Tolden for det holsteenste Brændeviin, som indføres, bør svares efter Tønden, Tønden beregnet til 136 Potter: Indføres et Anker, maar det altsaa ikke fortoldes meb meb en tredie eller fjerde Doel af den for en Tønde Bren: 24 Martii. deviin ansatte Told; men, naar det for Erempel holder 40 Potter, bliver derfor at erlegge Deel af den i Tarisen for Tønden bestemte Zold, elfer # Deel for Potten. For 136 Potter svares da det for Londen an fatte, og for et mindre Porte Antal i Forhold dertil. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Consum: 27 Martii, tions Betjentene i Danmark), ang. saavel selv som ved Under:Betjentene note at have Indseende med, at det Vildt, som til Kjøbstæderne indfemmer, er for synet med Attest af den Jagtberettigede eller Fulds mægtig paa hans Vegne underskreven og forseglet; eller og at det, i manglende Fald, til Confiscation anholdes. (Rentekammeret har ladet saadant overalt bekjendtgjøre (u). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat, at lade ved 28 Martii. en Placat bekjendtgjøre), hvad Skildt Frimesterne maae betjene sig af (x). Gr. Folk, som vilde soge, en Mefter i Lauget, funde færttes i Ubished, om Friemesterne havde lige Skildt med saadan Mester, fem maae svare Byens og Laugets Duera. Rescr. (til samme), ang. at Laugene ikkun 28 Martii, maae bortbære de til Lauget henhørende Personers Liig, og at ingen Seddel paa Jord maae udstædes, forinden Attest fra Regents:Studenternes Formand er fremviist (y). Rescr. (til samme), ang. at Snedker-Sven: 28 Martii. dene skal medbringe deres Værktøi til Arbeide, maae ei ligge ledige, ei forhaane de givte Sven- De, (u) See Prom. 22 April 1780. Cfr. d. 18 April 1732, §. 28. (x) See Vlac. 4 April 1781. (y) See Plac. af sampe Dpto. 28 Martii. de, m. v. deres Tide-Penge, og de Syges Cuur angaaende (z). Gr. For at bemme endeel ordener, som ved Svendenes Selvraadighed efterhaanden have indsneget fig, saasom at en Svend, naar han givter fig, bliver forhaanet og udstedt af de Ugivtes Samfund, saa at de ikke engang vil arbeide i Verksted med ham, m. v.; faa og en tjenligere Orden i Al mindelighed ved Snedker-Lauget at indføre. 31 Martii. V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til Told- (Kgl. Resol. Betjentene i Danmark), ang, at de russiske Skibe 12 Martii.) i alle Havne i begge Kongerigerne, saavelsom i Passagerne igjennem Sundet og Belterne, skal ansees og nyde de samme Friheder og Rettigheder, som de meest privile gerede Nationer (a). 4 April. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang, at paatage sig Bestyrelsen af det Fattiges Vasen i Kjøbenhavn. Gr. Kongen bar erfaret, hvorledes en betydelig Deel af de milde Stiftelsers Capitaler er bleven formindset, ligesom og de Aarsager, hvorfor Pleic-Anstaltens Kilftand er forrin get; og finder desaarsag det fornødent, at herved giøres en anden Indretning. Magistraten skal herefter paatage sig Bestyrelsen af det egentlig saa kaldte Fattiges Væsen i Almindelighed i Staden, hvorunder er at forstaae alle de Stiftelser (b), som Pleie-Directionen hidtil har havt under sin Forvalt ning, faasom: 1) Det almindelige Hospital, 2) Var tou Hospital, 3) Opfostrings-guuset, 4) Abel Ca thrines Boder, 5) St. Hans Hospital, og 6) Claus di Rosettes Stiftelser, med hvad videre som dertil maatte (z) See Plac. 9 April 1781. - Noget forandret veb Rescr. 3 Octbr. og 16 Novbr. 1781. (a) Gee Circul. 7 April 1781 og Eractaten af Octbr. 1782, udi Schons go. 8 Deel, 433 Side, især ss. 3. 6. 7. 8. (b) undtagen dem, fom opregnes i næstfølgende 2 Rescr. maatte henhøre; hvilke Stiftelsers Capitaler, Inventa: 4 April. rium og alt andet didhen hørende tillige med den under Plete Directionen forhen værende, men nu ophævede Linned Fabriqves Beholdning, Magistraten haver stray at imodtage af Directeurerne for den almindelige Pleie-Anstalt, da de, indtil Afleveringen ganske er fuldfort, vedblive den hidtil havte Bestyrelse af de Fattiges Besen; men fra den Tiid af, saadant er feet, paaligger Bestyrelsen Magistraten, for hvilken saavelsom be imodtagende Capitaler og de aarlige Renter, samt deres rette Anvendelse efter Anordningerne, den samtlig bør staae til Ansvar, og derfore til Rentekammeret aarli gen at aflægge Rede og Rigtighed, som andre Konges lige Regnskabs Betjente, saa at Regnskaberne indleveres i bemeldte Kammer, som besørger dem reviderede og deciderede (c). I Henseende til det Fattiges Væfens Bestyrelse af Magistraten, skal (da det er befunden, at de ved Forordningen af 16de Novbr. 1771 oprettede Sogne-Commissioner tildeels have foraarsaget Pleie- Anstalten store og betydelige Udgivter) samme for Efters tiiden være afskaffede, og i den Sted indføres den Indretning, som Convent Huuset var tilforn. Beholdningen ved Linned-Fabriqven skal gjøres i Penge, og beregnes det almindelige Hospital til Indtægt. Listen. paa de Betjente og Pensionister, som nyde Løn eller Den sion af disse Stiftelsers Fonds, indsendes til det danske Cancellie &c. (d) Rescr. (til Etatsraad Hans Kofoed), ang. 4 April. at paatage sig Bestyrelsen over Børne- og Rasp- Huuset, saa og over Zugthuuset paa Moen, samt at (c) See Prom. 9 Aug. 1783. imode (d) See Rescr. 30 Maii 1781, 26 Febr. 1783, 0g 17 Mastii 17844 April. imodtage dem med deres Capitaler, Jnventarium, og alt andet didhenhørende af Directeurerne for den almindelige Pleie-Anstalt; han haver at bestyre dem efter de gjorte Anordninger, saaledes som han derfor age ter at staae til Ansvar, og derfor aarligen at aflægge Rede og Rigtighed, som en anden Kongelig Regnskabse Betjent, og indlevere Regnskaberne i Rentekamme ret, som besørger dem reviderede og deciderede (e); 1. 4 April, 4 April. Rescr. (til Directeurerne for Friderichs Hospi tal), ang. at paatage sig Bestyrelsen af den ved Unordn. af 7de Decbr. 1771 (f) oprettede Opfostrings Stiftelse for nyfødte Born, hvilken for Fremtiden skal være henlagt under Friderichs Hospital tilligemed de dertil hørende Judtægter (g); og til den Ende lade sig af Directionen for den almindelige Pleie-Anstalt overs levere alt, hvad til samme er henhørende. Steser. (til Directeurerne for den almindelige Pleie Anstalt), ang. til Magistraten, Etatsraad Rofoed, og Directionen ved Friderichs Hospital at overlevere Stif telserne (h) meb Capitaler, Inventarium og alt andet didhen hørende, savvelsom den nu ophævede Linned: Fa briques Beholdning, med Liste paa den Løn og Pension, fom gives af Stiftelsernes Fonds; men, indtil Aflever ringen ganfte er fuldfort, og Vedkommende have mode taget hver Sit til Bestyrelse, at vedblive den hidtil havte Direction, hvorfra de, naar saadant er skeet, entledi ges; endelig, i Folge Kongelig Befaling af 2den Octo ber (e) See Prom. 9 Aug. 1783, samt Rescr. 26 Febr. 1783 og 17 Martii 1784, 55.8 08 11. (f) Skal være 1770. (g) See Rescr. 23 April og Prom. 24 Maii 1783 (h) Saaledes som er meldt i forestaaende 3 Rescripter. ber 1771 (), med forderligste at indkomme til det Dan: 4 April. se Cancellie med ordentlige og fuldstændige Regnskaber fra den ny Indretnings Begyndelse og til Dato, til Revision, Besvarelse og Decision. Rescr. (til Amtmanden over Nyfjøbings: og 4 April. Meens-Amter), ang. at Birkedommeren ved Fæse- Birf maae mybe 2 Skill. aarlig af hver Tønde Hartkorn, som hører til Birket, imod selv at forstaffe fig Ting- Stue, og forsyne samme med Ildebrand. (Hvilket vilde være mindre bekosteligt, end at anvise beqvem .King- Stue, og forsyne den med Warme.) V. G. N. d. Gen. Zoldt. Circul. (til Told: 7 April, Betjentene i Norge), ang. russiske Skibes Friheder (k). V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til Regn Fabsfererne for Consumtionen i Danmark), ang. at af Second-Ritmestere ikke maae fordres mere i Vielse:Penge end 4 Rdlr. Bønder, som Consumtions, Forordn. udtrykkelig fritager for denne Afgivt, skulle ogsaa derfor forskaanes, om de endog vies i Huuset, og ikke i Kirken. 10 April. (Kgl. Resol. 5 Octbr. 1780 og 12 Martii. 1781.) Sammes Prom. (til Stiftbefalingsmændene i zo April. Danmark), ang. negle Bestemmelser i Vielse Pengenes Betaling (1). Neser. (til Bandmilitie-Sessionernet Danmark), 11 April. ang. hvorledes skal forholdes med de til de aarlige (i) Cfr. Rescr. 12 Mobbr. 1772. Myn (k). Det samme som Circul. af 31 Marti 1781 for Dan mark. (1) Det samme som Circulairerne af s Febr. 1780 om Ritmestere &c. vg næstforestaaende Circulaire af 10 April 2781. 11 April. Mynster Samlinger afsendende nationale Ryt ter: Heste. §. 1. §. 2. §. 3. S. 4. Gr. For at forekomme oftere lager over, deels at adskil. lige Rytter Hefte ved de aarlige Samlinger ere ikkuns i maa Defig Stand, da de ere stive, mavre og uden Kræfter, deels og at Hestene næsten overalt med Beslag flet skal være forfy nede, samt at Anordningen saavel i Henseende til, at, en ane den Karl, som i en fog Karts Steb al bringe sammes Heft til Samling, fom og at en anden brugelia Heft skal sendes, naar den udskrevne paa den Liid enten maatte være syg eller beskadiget, ikke noie nok bliver efterlevet. Naar udrederen overleverer Besten til Rytteren, for dermed at marchere til Monster Pladsen, skal han lade tage den i Forordn. af 14de Sept. 1274, dens 31te Art. ommeldte Besigtelses Forretning over he ften af 2 eller 3 kyndige Mænd, saaledes som de den siden i Tilfælde vil beedige. Af denne Besigtelses-Forretning haver Ubrederne at sende en Gjenpart under sin Haand med Rytteren, som ved sin Ankomst til Mynster Pladsen afleverer den til Regiments-Chefen. Naar Hestene ere, ankomne til Wynster: Pladsen, stal de af 17ynster Commiffarierne besigtes, hvilke da have at erklære, om Hesten er uduelig eller ubrugbar til den Mynstring, som forestaaer, eller om den er det for altid, og af hvad Aarsag i begge Tilfælde; hvilken Mynster: Commiffariernes Kjendelse Sessionen ei siden maas forandre. Slig Mynster Commissariernes Omdømme, om hestene skal forfattes i Pennen, og indsens des til næste Session tilligemed Besigtelses: Forretnine gerne fra de Udredere, hvis Heste enten for en Tiid eller for altid ere fjendte uduelige, hvor da disse Udres dere tillige selv skal indsende Original: Besigtelserne, som de i den Mellemtiid, fra den Tiid de faae at vide, at deres Heste ere fjendte ubrugbare, og til den Tiid den næste. Session holdes, skal af Besigtelses-Mændene lade til Tinge beedige. Derefter skal Sessionen exa minere minere de Aarsager, som i Mynster Commissariernes 11 April, Eragtende ere anførte. Dersom da en hest er fjendt nbrugbar til Mynstringen, men ei cassable, fordi Udrederne enten har ladet den mangle fornøden Fourage, eller fordi den har været for meget medtaget i Arbeide, eller af andre Aarsager, som med feie kan tilregnes Ubs rederen, da har Sessionen at frakjende ham en 2 eller 3 Maaneder's Godtgjørelse for hestens Underholdning, som han ellers ester Fd. af 14de Septbr. 1774, dens 28de Art., paa Amtstuen i sine Skatter var berettiget at liquidere, saa og desuden en efter Omstændighederne passende Mulct; hvilken Sessionens Kjendelse strap stal communiceres vedkommende Amtsforvalter, som inder Holder den Udrederen ellers tilkommende Liquidation, men Muleten tilfalder Regimentet: er Aarsagen ders imod hos Rytteren, som enten har reder Hesten uforsigs tigen, eller over Evne, eller ei foeret den forsvarligen paa Marken, da er Udrederen angerløs, og Rytteren skal derimod ansees efter Sessionens Kjendelse. Er Besten derimod kjendt af Mynster Commiffarierne at være for altiid uduelig eller caffable, fjender Sessionen paa, om saabant er foraarsaget af Rytterens ufors fvarlige Omgang paa Hen-Marchen, eller af üheld, some Hesten underveis kan være tilstedt; i hvilket Tilfælde Her stens Værdie godtgjøres Eieren af Kongens Caffe efter uvillige Mænds Sigende, i Følge bemeldte Forordnings 31 de Art. Er Skylden derimod hos Udrederen, har Sessionen at dictere ham en Mulct, dog ei over 10 Rd., om det er en proprietair, og ei over 4 Md., men vel under, om det er en Præst, hvilke Mulcter tils, falder Regimentet; hvorefter Udrederen haver at anskaffe en tjenstdygtig Heft efter Forordningens 29de Art. Af §. 5. den Aarsag skal udrederen af de geste, som saaledes ved Mynstringen ere fjendte uduelige, enten selv eller VI. Deel. 2 Bind. ved 11 April. ved Fuldmægtig indfinde sig ved Sessionerne, for at ans bringe, hvad de have til deres Forsvar, saavelsom og §. 6. §. 7. be Ryttere, der have redet Hestene, om Sagen dem Skulde paagjelde. Enhver Udreder skal lade Hesten med godt Beslag, baade for og bag, forsyne, nogle faa Dage, førend Hesten tiltræder Marchen; og, dersom det ved Ankomsten til Mynster-Pladsen skulde befin des, at Hesten var slet beslagen, saa at den ei, uden, Fare for at forderves, kunde gjøre sin Exercitie, da has ver Mynster-Commissarierne at ordinere Hesten et nyt Beslag af Regimentets Fane: Smed, som udrederne betaler, og Amtmanden i Vegrings Tilfælde besorger udpantet efter Regimentets Tilmeldelse. Bliver en Best syg, saa den ei fan komme til Mynstring, skal Udrederen ikke i dens Sted sende en anden, undtagen i det Tilfælde, naar en Hoppe er bleven drægtig, da der skal sendes en anden i den Drægtiges Sted: men Udrede ren har derimod at tage Besigtigelse over hesten af 2 eller 3 kyndige Mænd, som udstæde derover en skrivtlig Attest, hvilken Attest til Tinge beediges, og af Udrederen indsendes til næste Session; og skal tillige Heften præsenteres ved samme Session. Udebliver Hesten fra Sessionen, eller Udrederens Brøst ved denne Omgang i nogen Maade befindes, har Sessionen at mulce tere ham indtil 10 Rd. efter Omstændighederne, hvilken Mulet henfalder til Regiments: Cassen. - Bliver en Rytter ved Sygdom forhindret fra at komme til Mynstringen, har Udrederen med 2 troeværdige Mænds At. tester at godtgjøre hans lovlige Forfald, hvilke Attester §. 9. af Udrederen indsendes til næste Session. I dette Til fælde skal vel udrederen lade Hesten med sin fulde Eqvis page mode ved Mynstringen efter bemeldte Forordnings 34de Art., og skal Hesten uden nogen Forhaling ved Ankomsten tages i Diesyn af Mynster-Commissarierne, hvor §. 8.. efter efter den, som bringer Hesten, har at hjembringe den 11 April, til Udreberen; men, dersom Regiments-Chefen vil, at Hesten skal forblive Mynstringen over, al samine pass ses og foeres paa feldtfod, og Udrederne et være pligtig at holde nogen Karl Mynstertiden over, for at passe og foere Hesten: men ved Mynstertidens Slutning laber Udrederen sin Hest afhente, som da med fuld Eqvipage leveres ham i god Stand. Skulde herom opkomme nos gen Tvistighed imellem Udrederen og Regimentet, har Sessionen derpaa at kjende. Naar ingen Myn: S. 10. string holdes, kjender Regimentets Chef paa, naar en Hest findes udygtig, hvilken Kjendelse med forekommende Omstendigheder sendes til næste Session, som efter de ommeldte Omstændigheder dicterer Maleten, hvilken tils falder Regiments-Cassen. 1 Rescr. (til Stiftbefalingsm og Biskopen i Sjels 11 April. land), ang. hvorledes med Skolerne og Skolehols dernes Len paa det forrige Antvorskovske Dis strict skal forholdes. Sagen skal i cer og alt have fit Forblivende ved Res script. af 19de Martii 1779, som befaler, at Skoles holdernes og Skolehusenes Vedligeholdelse skal inds deeles paa Hartkornet, og tilsvares af sammes Be boere. Da den i Folge deraf forfattede Repartition bes hover Forandring, blev befalet at aftale og fastsætte Lønnen, Brændet, Græsningen for de Skolehol derne bevilgede Creature (som efter benævnte Rescr. skal haves fri paa Marken til de Byer, hvori Skolerne ligge), og foder; samt at inddeele det paa Hartkornet; og at bestemme, hvilke Byers Børn der bør søge Skos len; saa og hvad enhver Proprietair godvillig til Skoles holder vil erlægge, som bliver at afkorte i Skole-Lønnen, og maae være for bestandig; hvorefter en Repartition Cc a Stal 11 April, stal forfattes til bestandig Regel for Fremtiden, og støre II April, fte Lodseiere i de Byer, som henlægges til Skolegang til hver Skole, at indkræve og betale, samt indestane Skoleholderne for det, de tilkomme, qvartalviis.. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. Forandring af Tiiderne til Tingenes Holdelse i Sundhordlehns- og Hardanger samt Sund- og Nordfjords Fogderier (m). Gr. Lettelse for Betjentene og Almuen, da det for de før. fte var vanfeliat, især paa Host-ingene, for dem at frem Pomme, fordi tveir og Jis ofte fatte dem i Fare for at indes fryse, og ikke at komme til de evrige bestemte Tinge; oa vilde, være til Kongel. Tienestes Befordring, faa og lette Almuen i Henseende til Skydsen og i andre Maader, siden Tingene, naar de i een our boldes, ikke medtager faa mange Skydse for Betjentene, som naar dermed opholdes og igjen efter no gen Tid begyndes, da Almuen ofte maae ffydse frem og tilbage: saa var og Almuen fornoiet med denne Lingtidernes Forandring. Stibreder: Sommer Tingdagene: Schonevig Den 1 og 2 Maii. = Soft Tingdagene: Den 13, 14 09 15 Sept. 16 og 17 F Etnæs 409 5 Fjeldberg 6097 3 00 18, 19 og 20 = Føyen U B 9, 10 og 11 0 22, 23 og 24 = Fjære 13 og 14 a 25 og 26 Vaage=

16 og 17

28 og 29 Opdal 4 18 og 19 30 Sept. og 20ctb.. Ous F 21 og 22 4 09 5 Octbr. Strandvig 23 og 24 4. 6, 7 og 8 Strandde barm 26 og 27 4 IO 09 II Qvindherret 28.0g 29 12 og 13 Jondal 31 Maii og 1Jun. F 15 og 16 Østensoe I og 2 Junii 16 og 17 Gras (mm) Herved forandres Forordn. 23 Maii 1755, 4 og 5 Junii. 19, 20 og 21 Octb. II April. Gravens Kindtzerviig og Røldahl= 6 og 7 23, 24 og 25 Octb. Men, skulde nogen af disse fastsatte Ting Dage ind falde paa en Søn: eller hellig Dag, bør næstfølgende Søgnedag være rette Ting og Tægte Dag. - 1 Dere hos bevilges ligeledes, at Høst-Tingene udi Sund: og Lordfjords fogderie maae herefter begyndes 8 eller 10 Dage førend den nu berammede Tiid, paa det Bes tjentene kan forskaanes for den Livsfare, samt Hazard for Skatterne, som de meget ofte skal være underkastede i Henseende til Isen, i Fjordene, som paa den Tiid oftest indfalder. Bevilgning (og Notits til Kjøbenhavns Unis 11 April. versitet), at der udi Scheen- Bye maae være 2 Markeder om Aaret, nemlig den 1ste Febr. og den 15de Septbr., saavel med heste og væg som Kram-Vare, og samme hver gang at vedvare i 3 Dage. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiania), hvorved 11 April. Ligningen af Byens og Indqvarteringens Skatter noiere bestemmes (n). Gr. Efter Rescr. af de Junii 1775 er Borgerskabet i Christiania, i Henseende til Værings-Skat, inddeelt i visse Claffer, hvilke ere ansatte til at svare Byens og Indqvartes ringens Skatter deels efter deres forre eller mindre brugende æring, og deels efter Grund:Taxten, saaledes at ud skiberne, som ere i forte, tillige ere ansatte til at svare i anden Classe som Kjøbmænd, men udskiberne have besværet fig, at de som Kjobmand for hoit ere ansatte i anden Claffe. De, som høre til den første Classe, maaé aldeeles befries for at svare noget til den anden Classe, saa lenge de ikke drive eller begynde paa betydelig Handel, at de trække Næringen til sig fra den anden Classes Borgere, hvormed Magistraten og Lignings:Borgerne maae € 3 have. (n) See Prom. af 26 Martii 1785. 11 April. have Indseende, saa at de imellem sig ansætte hvad en hver har at udrede til den Deel af Udgivterne, som dem vedkommer. 11 April, Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne paa Joland, for ogsaa at tilkjendegive det Amtmanden og Præsteskabet c.), ang. Passer og Skudsmaal, fremmede til Sognene Ankommendes Examina tion, Sognefolkenes Antegnelse af Præsterne, samt Forbud at huse og hæle Betlere, Losgangere, Misdædere og Romningsmænd (o). Gr. For at forebygge den Misbrug og uorden, som paa Island tager Overhaand, at enhver, som ban vil, reiser fra cet Goffel til ef andet, undertiden alerne forsynet med Præstens Attest, od undertiden uden noget Studsaal, hvor ved saadanne, som staae i Reftancer for almindelige Rettig beder og Bøder eller deslige, som og for anden Gield, faae Leiligbed at komme bort og unddrage sig fra de Pligter og Forbindtligheder, dem paaligge, uden at Stedets Syffel mand kan vide noget deraf. Ingen Præst maae (under 1 Md. Straf til næste Hospital) meddeele nogen Wands: eller Qvindes Person noget Skudsmaal, med mindre Sysselmanden først har givet Personen under sin Haand og Segl Afsteed, Pas og Tilladelse, at han maae flytte, hvorudi skal anfores Aarsagen og Hensigten, hvorfore han farer ders fra, og derhos gjøre en skrivtlig Begjering til Sognes præsten paa Stedet, at han vil meddeele Personen sit Skudsmaal, hvilket Skudsmaal Præsten ligeledes uns der sin Haand og Segl skal skrive paa samme Papiir strax neden for (p). Naar saadanne Fremmede til Sognene ankomme, skal i Overeensstemmelse med Nor ske Lovs 3die B. 21 de C. de Art. den, som dem tager i Huus, strax tilkjendegive det Præsten, som deres Pas og. (o) See Rescr. 10 Martii 1784. (p) See Sb. 19 Febr. 1701. øg Beviis, de medføre, skal læse, og dem overhore; II April. og, om nogen Mistanke kunde være, da haver Præsten bet for Sysselmanden at tilkjendegive, og tillige underrette Repstyrerne derom. Og skal Præsterne flittig antegne deres Navne og Fødested, som sig i deres Sogne opholde, være sig de, som ere hos nogen til Huse, Tjes nefte Karle og Drenge, eller Losgængere, at hos dem. herom, naar behoves, kan haves fuldkommen Efterret ning. Tager nogen Bonde eller Huusmand Fremmede fra andre Sysseler eller Sogne ind uden Pas, og uden at angive det, saaledes som oven er anført, stal han derfore bøde, for hver Uge han holder dem, Rd. Cou rant til Sognets Fattige, samt anden vilkaarlig Straf, som han kan dømmes udi, om han dermed længere frem turer, hvilke Boder exeqveres uden videre Lovinaal og Dom; samme Straf skal og være, om de indtage Betlere og Løsgængere. Med hvilket alt Repstyrerne tillige skal have noie Indseende. Hvo der understaaer fg uden saadant Pas, som beskrevet er, at komme nogensteds, for der at opholde sig, haver Sysselmanden Magt at tage, af det han fører med sig, saa meget som han og Repstyrerne kan være betalt med, for deres derved havde Umage, og desforuden en Kjendelse til Soga nets Fattige, samt derpaa bortvise ham, for at forsyne sig med Pas, om han der vil forblive. Har nogen Fremmed opholdet sig saa længe i et Sogn, at han paa Passet behøver og forlanger Præstens Skudsmaal, for at reise derfra igjen, maae Præsten ham det ikke, uns der forbemeldte Straf, meddeele, førend det Steds Sysselmand først har paategnet, hvor længe han der har opholdt sig, og hvorfor han begiver sig andensteds hen; og, om han ikkun der har opholdt sig i et Fjerding- eller et halvt War, skal han dog have Præstens og Sysselmandens Paategning, at paa ham intet hefter. Fører CC 4 nogen 2 11 April, nogen Fremmed Pas, som er et halvt Aar gammelt, uden imidlertid at være paategnet af det Steds Syssel mand og Præst, han kommer fra, skal det ansees, som Han intet Pas havde, og bør med ham da derefter forfares. Skulde det være Delinqventer og Rømningsmænd som nogen maatte huse og hæle, straffes det ikke saa lemfældig, som her er foreskrevet, men paa det Skarpeste efter Loven. Og, da saavel Nepstyrerne som Sysselmændene nu i Anledning af denne Befaling noiere bor have Indseende med, hvilket Slags Folk det er, som opsætter sig i Repperne og Syslerne, saa vil det regnes dem desmeere til Last herefter, om grove For Brydere skulde finde Leilighed der at forblive, og hæles. 11 April. I øvrigt maae ingen, som vil reise ud af Landet, dertil af vedkommende Amtmand meddeeles Pas, førend han forstaffer Beviis og Skudsmaal saaledes, som foran er foreskrevet, fra sin Syffelmand og Præst. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), ang. at de Sager, hvoraf aleene kan følge en liden Penge-Mulct, og de, som eene sigte til at vedligeholde god Orden og Politie, skal brevi manu ved Sysselmændenes Kjendelser afgjøres, og uden Appel ereqperes. Gr. Da derved adskillige ordener silde forebygges, bar, Stiftbefal. formeent, at til dette Slags Sager kunde benfores: 1) Alle Politie: Sager, fom maatte kunne forsones med nogle Timers Hensættelse i Gabestekken, eller arbitraire Wenge Beder, som ikke overgaae 4 Mt. Danffe; 2) alle de Beder, som i Forordn. om Suns Besøgelser af 27de Maii 3746, om et og andet i 2gteskabs Sager af 3die Junii 1746 ere dicterede, omendsfjent de overstige 4 Mk. Danike, ligesom og Beder for Sabbatens Overtrædelse; 3) Sager, som angaae Kirkers, Præsters og Fattiges Liende, Lyses Cold, JoeCold og Dags Dark, faa og Lavmands Told, ngar samme ikke i rette Eid blive erlagte. 4) Baa samme Maade, som i Forordn. 13de Maii 1776 om Forfemmelse ved Gjerde:Sætningen er anordnet, fulde og forholdes med Veie nes Istandsættelse, saavel i Henseende til det leiede Arbeide for for den Forsømmende, dets Betaling, som og den Mulet, 11 April, Wedkommende for Forsammelsen kunde tilfindes efter Syffels mandens Kjendelse, at det uden videre Appel exeqveres; lige faa angaaende Rape Tolden og Betaling for samme, naar den ikke efter den af Syffelmanden gjorte Ligning i rette Liid paa Tinget erlægges; 5) Forsemmelse i Almuens pligte beide, som de efter Loven og Brua tilfiges at gjore, naar for Reparation skal foretages ved Kirke Bygninger, især de, hvis Indkomster ikke ere tilstrækkelige til deres Wedlige heldelse, maatte og efter Syffelmandens Kjendelse uden Aps pel afgieres. 6) Syffelmandens Foranstaltninger og Ordres om de Vanføres underholdning i Repperne inden hans eget Syssel, naar de ikke have faa formuende Slægtninge, som dem efter Loven kan underholde, burde Re styrerne uden Modsigelse pg Appel holde sig efterrettelig. 7) Den Ligning, Sysselmanden gjør imellem formuende Slægtninge, i Fora hold med deres Formue og Slægtskabs: Grad i hans Syffel, til deres vanføre beslægtedes Underholdning, ber de rette sig efter, og, om de efterlade at betale i rette Ziid den. Andeel, debor erlægge, eftétat de ere paamindte, da at taale recus tion uden videre Proces og Dom. 8) Singe 2labod paa fmaa Gaarde indtil 2 Rd. anfees, og at burde uden Vroces og Dom, erequeres. 9) Udbygnings: eller udkastelses:Dom. me, for Gaardens uforsvarlige Beboelse eller Misbrug imed Loven og Bygsel Brevet efter forudgjorte Opsigelse i lovlig Kiid, formeenes og uden videre Appel at burde ereqveres, dog at de først, forend Execution freede, forevises vedkoms mende Amtmand til Approbation; og endelig 10) de Dom me, hvorved Sysselmændene domme Løfemcendene at gaae i jeneste, burde ikke appelleres, og den i Dommen dicterede Straf eller Mulet, hver gang de ikke efterleve, prompte exe queres. Alle foranførte Sager skal efter saadant Forslag brevi manu og uden Appel afgjøres. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), 18 April. ang. at Observator maae nyde aarlig Løn 100 Md.; saa og at der paa Gaarden Lambhuus opføres et Observatorium. 2. G. R. o. Gen. Zoldf. Circul. (til Told 21 April. Betjentene i begge Riger), ang. at de Beviiser, fom Skibsbygger Forordn. af 18de Martii 1776 har. givet Anledning til at fordre ved Told Clareringerne, ikke meer for Eftertiiden og indtil videre derved blive at fremlægge.- (Saasoin lac. af 1sde Jan. fidßleden ops hæver 21 April. hæver bemeldte Forordning saavidt, at end ingen Indfræn kelse meer finder Sted for indens og udenlandske Stibes Brug til al Fart.) 25 April. 28 April. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Dris ve-Bæster og losgaaende Creature, som optages om Vinteren (q). Gr. For at afhjelpe den uleilighed, fom bet, at feinings Tiden ved Rescr. ste Jebr. 1780, 5. 5 er falat til 3 a 4 Dage, bar havt i Folge med sig, at, nemlig, lige optagne Creature (der som oftest, især om Vinteren, ei ere andre end udslæbte gamle Hefte, hvilke Eierne ei have anseet værd at overfode, og derfore udelade, ubekymrede, om de paa Marken Vinteren over kunne holde Livet eller iffe) i den kiid, de saaledes fulde henstaae, fofte meere at underholde, end enten Eieren eller en Kieber vil give, hvorover Stadens Casse bebyrdes med en ny udgivt, og Avlsgaarden, som det eeneste Sted, Staden haver dertil, undertiden ei kan rumme dem. Rescr. (til det Vestindisk-Guineiske Rente- og General Toldkammer), ang. at de islandske, grønlandske, finmarkste og færøiske Sager nu skal til ste Maii forlægges derfra til Rentekammeret, med alle de Ting, der til disse Sager høre og have staaet hidtil under General Toldkammeret; og at foranstalte forberørte Sager til Rentekammeret afleveret (r). 28 April. Rescr. (til Rentekammeret), Notits derom. 28 April. Rentek. Prom. (til samtlige Amtmænd, Gres (Kgl.Resol. ver og Baroner i Danmark, for at bekjendtyjøres 27 April.) Amtsforvalterne og Jordegods:Eierne), ang. Lets telse for Benderne i Konge- og Fri-Reiser, ved. Indskrænkning af deres Ophold paa Skiftestederne. Ingen fri Befordring skal være pligtig at bie paa noget Skiftested efter der Reisende længere end 8 Timer (q) Bekjendtgjort ved plac. 30 April, i Fd. 1781. Plac. 29 Sept. 1783. Dm See (r) See plac. 1 Mai 1781. Cfr. gb. 20 Octbr. 1773, 3.-3. 28 April, om Vinteren og 6 on Sommeren, med mindre Over farten til Soes fra een Provinds til den anden forhaler den Reisendes Fremkomst, i hvilken Henseende vedkom mende Amts:Betjente, ved Befordringens Tilsigelse, fulle rette sig efter Gisninger, tagne af Bindens større eller mindre Foielighed for den Reisende. De, som §. 2. reise med Fri-Pas i Almindelighed, bor, naar Reisen taaler noget Ophold, ikke uden hoteste Nodvendighed bestille Befordringen forud i en anden Provinds, hvor til deres Reise falder til Soes, sørend de selv der ere ankomne, og med Vished kan bestemme den Tiid, naar de kunne indtræffe paa ethvert Sted af de anordnede Skifte Steder. Udebliver den Reisende fra noget S. 3. Skifte Sted uden saadan Nodvendighed, som af Amts: Betjentene og af Bonderne selv rimeligen kunde foruds fees, længere end 8 Timer om Vinteren og 6 om Sommeren over den bestemte Tiid, da maae den Bestilte Bes fordring være berettiget at vende tilbage til sit hjem, og den Reisende skal da, med mindre han for Amts-Betjens ten beviser Opheld at være skeet uden hans Skyld, selv betale sin Befordring med en anden Vogn, hvilken Amtss Betjenten bør være pligtig at forskaffe ham for 32 Skill. pr. Miil, for hvilken Betaling Bonden i saa Fald uvegerligen skal kjøre. Dog gjelder foranførte Bestem melse ikke for Durch Marcher, regiments, eller batailli onviis, i hvilke saavelsom andre uundgængelige Nødvendigheds -Tilfælde udtrykkeligen bor nævnes i Passerne: "Befordringen skal være pligtig at oppebie de Vedkom mendes Ankomst paa ethvert Stifte-Sted, hvad enten den indtræffer tidlig eller fildig." - V. G. R. o. Gen. Zoldk. Prom. (til Stifte 28 April. befalingsmændene i Danmark (s), ang. at det i (Kgl.Resol. Hens 19 April.) (s) For Norge under 19 Maii. 28 April. Henseende til Broe-Regnskaberne, ligesom og i Henseende til Regnskaberne for den Accise, hvormed Kjøbstæderne selv til deres Broers og Havnes Vedligeholdelse, de Fattige, og saa videre, ere benaadede, stal i nøie Overeensstemmelse med Resol. af 23 de Octbr. 1747 samt Told Rullen af 1768 (1) have sit Forblivende derved, at aleene Gjenparter deraf med Stiftamtmandens paategnede Attest indsendes Rammeret til Efterretning, men ikke til formelig Revision eller Qvittance, hvilket til Stiftamtmanden maae være overladt paa hans Ansvar at paasee og besorge, og at Rammeret saaledes fører Over Opsynet over Indtægternes Anvendelse i det hele. 28 April. 30 April, Rentek. Prom. (til Amtmændene i Nibehuus:, Coldinghuus:, Stjernholms, Lundenes og Bøvlinge-Amter), ang. Befordring og Assistence for Landmaaleren, som i Aar udi bemeldte og nogle slesvigske Amter skal fortsætte de trigonometriske Operationer. Bergverks Directorii Prom. (til Stiftbefa, lingsm. i Danmark), ang. Salt fra Wallve- Værk. For at afhjelpe den i Kjøbenhavn værende Mangel paa smaat Salt, er tilstaaet endeel af Sørkræmmerne i samme Stad et vist Qvantum norsk Salt forud frem for andre Kjøbere; og til den Ende ere Betjentene ved Walloe-Saltværk tilskrevne, at de Fartøier, som an komme til Værket, for at afhente dette saaledes forud tilstaaede Qvantum, maae først expederes, uagtet, andre Fartøier maatte være før ankomne til Værket, for at inda tage Salt. Altsaa bliver det fornødent, at de blandt de Handlende i Kjøbstæderne, som ville lade noget Salt der afhente, først underrette sig hos Saltværks:Betjen- (t) See Cap. 27, Art. 8.1 tene, tene, til hvilken Tiid Saltet vist kan være at erholde, 30 April. saasom det ellers let kunde træffe ind, at, naar Skibe blive afsendte i Uvished, om der paa den Tiid enten var Salt at faae eller ei, saadanne Skibe da kunde gjøre forgjeves Reise, eller i det mindste blive længe opholdte. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen og Trund- 2 Maii. hjem), ang. at ingen af Bergens- eller Trund hjem-Byes Borgere, som handle paa Nordlandene, maae sælge til Nordlands-Amts Indbyggere, eller være dem behjelpelig til at erholde noget Slags Brændeviins -Redskaber, være sig Kjedler eller Pander, eller dertil forstrække dem hverken med Penge eller paa Credit; og at der i Henseende til Straffen for deslige Fors brydelser skal forholdes efter Fd. af 8de Martii 1757 (0). (For at forekomme utilladelig Brændevinsbrænden der i Amtet.) Rescr. (til Biskop Hr. Harboe), ang. at Frue 4 Maii. Skoles 4 øverste Hørere maae nyde Degne- Penge. Gr. 1) Disse Herere, fom tillige ere Degne til vor Frue, Nicolais, Helliggeiftes og Trinitatis Kirker, nyde intet øitids Offer; men vel Degne penge til Paaffe og Mikkelsdag, fom en ældgammel Rettighed, hvilke dog aftage, da en Deel aldeeles nægte at give, ja afvise den Samlende med Haanhed, og en Deel paastaaer noget Skrivtligt, som berettiget Horerne til disse Degne-Penges Indsamling. 2) Loven 2- 15-15 og Skoleforordn. §. 83. Bemeldte 4 øverste Horere og deres Efterkommere maae være berettigede til ovenmeldte Degne Penges Judsamling i de dem tillagde Sogne. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskoperne i 5 Maii. begge Riger, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for (Kgl. Resol. samtlige Betjente, som henhøre under Cancelliet), ang. 7 Junii 1780 til at de uden noget Slags Paaskud maae sørge for Finants- (u) Cfr. Plac. 9 Aug. 1781. Collegium.) deres 178 5 Mail, deres hustruer, med at indsætte for dem i den almin- M 16 Maii, delige Enke Caffe, til Pensions Nydelse efter deres Død, da deres Enker, i Følge Fund. til bemeldte Casse af 30te Aug. 1775, dens 4de Artikels Bydende, ikke maae eller fan vente sig nogen Pension til Byrde för den Kongelige Casse (x). (Saasom i arene 1779 og 1780 indkom mangfoldige Ansøgninger om Penfioner, Dvor til ikke haves noget Fend.) Reset. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne i Sjellands, Fyens, Lollands, Aarhuus- og Ribes Stifter), ang. at det, som paa de bortsolgte Kongelige Godser bor svares til Skolerne og Skoleholderne, maae ved Execution inddrives. Gr. 1) Det fornemmes, at nogle af Lods Eierne paa de Kongel. bortsolgte Jordegodser vegre fig ved at betale hvad de i Folge Auctions Conditionerne ere pligtige; og det er at bes frygte, at denne til almindelig Nytte saa priselige Skole:Ind. .fi retning derved lettelig fan forfalde. 2) Det er ved Instr. af 28de Martii 1721, 5. 22 bestemt hvad Skoleholderne Fulle nyde, og ved Auctions Conditionerne ligeledes fastfat, at de Bender, hvis Bern tit Skolerne benhette, fal, paa samme Maade som tilforn, underholde Skolepolderne og vedligeholde Stole-Husene. 19 Maii, Hos de Lodseiere, som udeblive med det de efter bemeldte Conditioners rode Post tilkomme at forstaffe, være sig saavel til Skolehusenes tilbørlige Vedlige holdelse, soin til Skoleholdernes Løn og Unders holdning, maac, paa den i Skole-Districtet værende Største Lodseiers Requisition til Stedets Amtmand, stee prompte Udpantning for det Manglende, og samme i forneden Fald inddrives ved militair Execution. B. G. . o. Gen. Toldf. Circul. (til Stifts befalingsmændene i Norge), ang. Broe- og Ales cise Regnskaberne (y). (x) See og Circul. af 19 og 22 Maii 1781. (y) Som Circul. af 28 April 1781 for Danmark. 2. G. 2. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Consums 19 Maii. tions Betjentene i Danmark og Norge), ang. at de af dem, som ere givte, eller agte at indtræde i Egteskab, maae for deres Sustruer indsætte i Enke Cassen (z). 22 Mai Sammes Circulaire (til Kobber: Toldforvaltes 19 og ren i Norge, saavelsom samtlige Toldere i Danmark og Norge (a), til egen Efterretning og til Bes /kjendtgjørelse for alle ved og under Toldstæderne hørende Kongelige Betjente), as lige Indhold som Næstfores staaende. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiansand), 23 Maii. ang. at de 2 aarlige Skatte- og Sage Ting i Nedenæs Lehn skal for Fremtiden tage sin Begyndelse saas ledes, at Sommer Tingene begynde for Sandenæs: Skibrede imellem med. og ultim. Maii, samt Hostes Tingene at begynde for samme Skibrede strax efter Mikkelsdag, og saaledes vedvare de følgende to Uger for de to andre Bringsværds- og Strengereids-Skibreder. - (Til Lettelse for Betjentene og Almuen, og Skatternes dess bedre Erholdelse, da der var for fort Tiid imellem Sommers og Hofte Tingene, men næsten 9 Maaneder imellem det eene Mars Hosie og det andet Aars Sommer, Tinge, siden Vaars Tingene ere afffaffede (b). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. 30 Maii. at Helsingeer-Bye maae have Vagt-Brænde af det, som losses der i Byen, dog saaledes, at Skipperne have Valget, enten at levere 2 Stfr. Brænde af Hver Favn, eller i dets Sted at betale 3 Sk. (z) Ligesom Prom. af 5 Maii 1781. (Saas som (a) Til Norge og Sjelland den 19, men de øvrige den 22 Mail. (b) See Fd., 17 Decbr. 1745. 30 Maii, fom Brænde-Tilførselen igjennem Portene landverts af, men føeverts tiltager; og Real. af 8de Maii 1775 samt forrige Anordn. tilstaaer Wagt Brænde af det, som igjennem Byens Porte indføres.) 30 Maii, 1 Junii. 6 Junii. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. i Følge Rescr. af 4de April softl. strap at fuldføre Fattigvæsenets og de milde Stiftelsers modtagelse af Pleie: Directionen, og derefter indsende Forslag til Bestyrelsen; samt at af Finants-Collegio strap forskydes 10000 Nd. til de nødvendigste forestaaende Udgivter, og Kongen vil besørge Stiftelserne fritagne for den derpaa ved Annammelsen heftende Gjeld, samt Renterne deraf imidlertid, efter Magistratens Requisition til bemeldte Finants Collegium, anviisde, alt indtil videre, og inds til det bliver afgjort, hvorfra denne Gjeld skal erstat tes (c). Convention med Hertugen af Brunsvig. Wols fenbüttel, hvorved Decimationen imellem Kongens og de Brunsvig-Lüneburgste Lande reciproce er ble ven ophævet (d). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Bera gen), ang. hvorledes med Seminarium Fridericianum skal forholdes. Gr. Paa det denne Stiftelse (hvis Indkomst omtrent.ee 1200 Rd. aarlig, og som i golge dens Fundats af 23de Jan. 1750 har den dobbelte hensigt, deels at den i Bergens latins fe Stole ftuderende Ungdom fulde faae Sinag paa Philofophia imoralis, Mathefis, Litteratur og de moderne Sprog, Deets at nogle af dem, ved at blive indlagt paa Seminarium, Eunde, under en fornuftig Inspectors Eilsyn, afholdes fra ørteslos Omleben og deraf flydende faster, og saaledes des bedre anvende Liiden, og dyrke Studeringer) fan være til faa megen meere Nytte i Fremtiden, saavel i Henseende til ben studerende Ungdoms Undervisning i Videnskaberne, som og for det Almindelige. (c) See Rescr. 17 Martii 1784. Semi- (d) Ligelydende, Landencs Navne undtagne, med Con. vent. 2 Aug. 1776. See ellers Prom. 8 Sept. 1781. §. 1. §. 3. Seminarium Fridericianum fal, vedblive som et 6 Junii. Huus, hvori Conrector og øverste Hører ved Bergens latinske Skole kan logere med 16 Disciple, hvoriblandt 4 af den næstøverste Classe kan indtages, og hvoraf 10 af de Fattige skal nyde Stipendium Fridericianum, & Rd. hver. Rector skal, endfkient han skal boe i Sko S. 2. len, dog herefter være Ephorus Seminarii under Bis fopens Direction, ligesom Conrector skal være Inspector, og den øverste Hører Sub-Inspector, samt tillige Bibliothecarius, under Sectors Tilsyn og Ansvar, hvilke sidste, som meldt, stedse skal boe paa Seminario, for at have Tilsyn med Alumnis. Semina rii Bygning skal vedligeholdes, og de samme Udgivter vedvare som tilforn til Portner, Lys og Brænde, samt nyttige Bøgers Anskaffelse med videre, saa og til Præs mium for den Discipel, som paa heisalig Fundatoris Fødselsdag holder den beste Tale. Paa Seminario al §. 4. Rector og Conrector offentlig paa Dansk, hver 4 Timer om ugen, uden for Skole: Timerne, i Stedet for det, som ellers har været befalet at læses i Seminario, foredrage, den ene Tavigationen, og den anden Geographien, anvendt paa Handelen, og det ei for Disciplene aleene, men og for dem af Byen, som saadant ville have; til hvilken Ende en Tiid paa Dagen stal fastsættes, som er beqvem for alle, og paa hvilken saavel Navigationen som Geographien offentlig skal læses til almindelig Nytte for Alle og Enhver, hvilket da for Publicum ved en ordentlig trykt Indbydelse bekiendts gjøres, og siden efter uforanderlig følges. Rector, S. 5 som læser over Navigationen, tillægges derfor aarlig 150, og desuden 150 Rd., i alt af Seminarii Fond 300 Rd. aarlig. Convector, som læser over Geogra phien, tillægges derfor 100 Rd. aarlig, og, saalænge Pensionen til Mag. Lakier vedvarer, desuden 50 Rd. VI. Deel, 2 Bind. Dd 0129 §. 6. 5 Junii, om Maret. §. 7. §. 9. S..10.

Den øverste hører mane aarlig af Seri narii Fond nyde 50 Rd., imod at han 2 Timer om Ugen, som maae være uden for Skole: Timerne, og eengang for alle til en uforanderlig Folge fastsættes, skal §. 8. læse over Historien. Den tredie Classes Horer til legges aarlig af Seminario 24 Rd., imod at han 2 Tie mer om ugen underviser Disciplene i det franske Sprog. Ligeledes og anden Classes over 16 Nd. af bemeldte Fond, imed ligeledes 2 Timer om ugen at undervise Disciplene i det tydske Sprog. Den ne derste ører forundes i aarlig Tillæg 20 Rd. af bemeldte Fond. Seminaristernes Stipendium maae ikke foroges, førend Seminarii Fond, af det aarlige Overskud, er opvoret til 2000 Rd., da enhver af de 10 Seminarister faaer 16 Std. aarlig; og, naar disse 2000 Rd. som en bestandig staaende Fond ere samlede, skal det derefter af Seminarii Indtægter aaklig overskydende, og ei til dets Brug nu bestemte anvendes som et Oplag til 2de af de beste og skikkeligste Candidater, hvilke gaae fra Skolen til Academiet; og sendes da disse Penge til det Aars ved Universitetet i Kjø benhavn værende Decanus, at han, naar de med Attester godtgjøre, at de flittigen besøge Forelesningerne, da uddeeler det halve til hvet strap efter Nytaar, og det andet halve strax efter at de have taget Examen Philosophicum i rette Tiid, forudsat, at de deri erholde beste eller næst beste Caracteer, thi ellers skal det fratages dem og leveres tilbage til Skolen, for at uddeeles som et præmium Diligentiæ blandt alle de flittigste Disciple. 9 Junii. ' Gen. Ld. Decon. og Commerce-Collegii Prom. (til Stiftbefalingsmændene i begge Rigerne og Kiøbenhavns Magistrat), ang. for de Handlendei Kjøbstæderne at bekjendtgjøre, at det Kongel. Span: te se of har aldeeles igienfaldet en under 3ite Decbr. 9 Junii. f. A. udgiven Anordning om Danske Skibes Behandling, saa at Capitainerne af benævnte Nations Krigs- og Caper-Skibe nu ere beordrede, i den følgende Tiid at begegne de Danske Skibe lige ved de meest favorise rede Nationer. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Bed: 13 Janii. fer Svendenes Opsigelses- og Skifte-Tiid, og en Dreng at tjene et Aar som Svend, for han reiser (e). Gr. Ved de i Forordn. 6te Maii 1682 fastsatte 8 Opfigelses Dage for Svendene settes Mefterne ofte i Forlegens bed, naar de enten have Arbeide til Konget. Krigs Skibe eller til Handelens og Coinmercens Drivt, og Svendene da opsige deres Tjeneste, og efter & Dage forlade dem. Rescr. (til Missions-Collegium), ang. Præste 13 Junii. gaardenes Indløsning fra Kirkerne, og Vedligeholdelse, i Finmarken. Gr. De ere ikke beneficerede, men maae fiebes af den ene efter den anden, hvilket som oftest ikke skeer uden Eierens Tab og Skade, da en Missionair eller Student, som bliver befordret til et Kald der i Landet, sjelden er formuende til at fjobe en Præstegaard, hvorover han enten maae savne den fornødne Beqvembed, eller sætte sig i Gjeld, og siden vanske ligen kan vedligeholde Gaarden. Præstegaardene i Finmarken maae indløses af Kirkerne saaledes, som Amtmanden og Provsten kunne accordere med Eierne om Kjøbet: dog maae Sum men ikke lettelig overgaae 300 Rd., med mindre Gaarden tillige maatte være i god og forsvarlig Stand; hvorimod Præsterne stal svare 4 Procento aarlig Rente af Kiøbe Summen til Kirkerne; men, om Gaardens Istandsættelse kunde koste so Nd. og derover, skal denne Be 202 kostning (e) See Plac. 18 Junii 1781; men, ang. det sidste især, da udvides derved Bedker-Laugets Art. 38 af 22 Mait 1678. 13 Junii. fostning og indbefattes under Kjøbe-Summen, hvoraf. skal svares Rente: og skal Præsterne derimod være fri tagne for Vedligeholdelsen, som af Kirkernes Midler skal bekostes under Amtmandens og Provstens Inspection, ligesom og ingen Hoved Reparation maae Skee-uden foregaaende Besigtigelse af uvillige Mænd. 16 Junii. 16 Junii. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. hvorvidt Indqvarterings-Hjel pe-Skatten fra andre Kjøbstæder paa Amtstuen fan bekommes. Gr. Endeel Magißrater og Byefogder have ansøgt, at den en eller anden Bye fra andre Kjøbstæder tilgodekommende Hjelpe-Skat maatte dem paa nærmeste Amtstue blive anviist til stray at kunne modtages. Af den Kongelige Casse kan i dette Tilfælde intet Forskud tilstaaes; og, da Amtsforvalterne aleene ere beordrede at modtage den Indqvarterings:jelpeftat, som vedkommende Kjøbstæder stai betale, og til Betaling i Amtstuerne bliver anbuden, men ikke at paafordre eller inddrive samme, saa kan den en eller anden Bye tilgodekommende Indqvarterings-Hjelpefkat ikke paa Amtstuen anvises, førend samme af de vedkommende Kjøbstæder i den dem nærmestværende Amtstue er bleven be talt: men, skulde Magistraten eller Byefogden have Anledning at klage over. Udeblivelse med Betalingen, og ansee det fornødent, at om Skattens Inddrivelse af de Kjøbstæder, som dermed staae tilbage, maatte behøves fsiet nogen Anstalt, maae de derom henvende dem til det Danske Cancellie, under hvis Foranstaltning disse Penges Inddrivelse henhører. V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Stiftbes falings- og Amtmændene i Danmark (f), Schive- (f) See' for Norge den 7 Julii. huus huus samt Skanderborg og Aakjer undtagne), ang. 16 Junii. Bortsælgelsen af saadanne strandede Vare, som ikke efter Anordningerne maae forblive i Landet. Gr. Det er erfaret, at faadanne Bare sælges under denne Clausul i Auctions:Conditionerne: " Forventning af Lilladelse at forblive i Landet." Men Kjeberen fan af saadant uvist Haab forledes; Conditionerne bør indrettes efter Anordningerne; og overalt kan der være meere Formodning om, at en saadan Killadelse negtes, end at den tilstaaes. Naar Omstændighederne i Strandings-Tilfælde endog ere saadanne, at Undtagelse fra Anordningerne i Hens seende til Varene og deres Udforsel meenes efter Omstæn dighederne at kunne ventes, bør Resolutionen paa den derom givne Ansøgning dog oppebies, forinden Auction over Barene foretages: men, tillader ikke Tiden dette, maae Barene ligefrem til udførsel efter Anordningerne bortsælges, da et saadant Auctions-Vilkaar, naar det endog blev indført, ikke til den Befrielse for Udførsel, som derefter søges for Varene, nogensinde vil komme i Betragtning. Rescr. (til det Theologifte Facultet), ang. at 27 Junii. Sommer-Ferierne paa Communitetet skal herefter tage deres Begyndelse den 1ste Julii, og endes den 31te Augusti, da Øvelserne igien paa Communitetet ufeilbarlig skal begynde den 1ste Septbr., og denne Maas ned nu altsaa blive Læse- Maaned. (Saasom Julii Maaned er bedre skikket til at forfriske sig paa Landet end Septbr., men ikke ffiffer sig til Kloster:velser midt i den fterfeste Hede, og Tilbagereisen især til Søes er mindre farlig fidst i August, end i September (g). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at der af det 27 Junii. residerende Capellanie ved den tydske Kirke i Fridericia og Anneret Errizde maae udredes Enke: Penfion 30 Rd. aarlig, samt svares Taadens Hav. DD 3 (g) See Fundat. 25 Junii 1777, §. 56. (Saa 27 Junii. (Saasom Capellanens Kald er annecteret med Errisde-Sogn. hvoraf han nyder alle Indkomster, ligesom han var Sognes præst &c.) 27 Junii. 27 Junii. 29 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Aarhuus), ang. den Latinske Skole i Randers. Samme maae fremdeeles bestandig vedblive, dog at Skolehuset i sin Tiid skaffes færdig og i tilbørlig Stand, og at der for Fremtiden giøres saadan Indretning, at Recfor eller Conrector ugentlig 4 gange læser over Geographien med hensigt paa Handel og Seilads, til en beqvem Tiid, for alle Bjøbmands Sønner og Rarle, samt for hvilke skikkelige folk, som ville høre det, og der med Charterne for sig, samt saaledes, at han igjen hver 8de gang examinerer, hvortil en trykket Indbydelse skal gjøres, og deri forklares Nytten heraf for en handlende Bye; den samme skal og med Tiiden Læse 4 andre Timer over Tavigationen. Bevilgning, at Vognmændene udi Randers maae endnu i 10 Aar nyde og oppebære 8 Skill. mere for hver Miil, end Taxten tilholder, baade i Sommer og Winter Taxten, lige med Vognmændene i Aarhuus og Horsens (h). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. at Post-Karle skal tages af det unge Mandskab, om Beqvemme ikke blandt Artillerie-Kud- Skene kunne udfindes. Gr. Ved Rescr. af 19de Julii 1780 er befalet, at de cis vile Ombuds Karle fal herefter udtages af de Karle, som ere ansatte for Artillerie Kudske, m. v.; men det er fornedent, at til Postens Befordring erholdes tjenstdygtige og paas lidelige Starle. Saasnart Post Controleuren iblandt Artillerie: Rudstene ikke selv kan udfinde en Karl, som han er (h) See Bevilgn. 21 Sept. 1770. tjent tjent med, skal Sessionen være forpligtet til at frem: 29 Junii. stille en saadan, som er bequem; og; naar der ingen findes iblandt disse, da at aflevere af det unge Mandskab den, som Postbonden forlanger, eller fan ellers hjelpes til, naar det ikke just er en Karl, som er særdeeles vel flikket til Krigstjenesten: men, skulde nu eiler i Tiden i Anledning heraf møde Vanskeligheder, enten for Post-Controleuren, eller den, som herefter maatte beskikkes til, herover at have Opsigt, med at faae de til Postens fifre og syndigste Befordring tjenstdygtigste og paalideligste Karle, skal der aldeeles forholdes efter Fd. af 4de Aug. 1758; dog at dette i saa Fald først indberettes. V. G. N. o. Gen. Toldf. Prom. (til Stiftbe 30 Junii. falingsm. i Ribe og Told-Betjentene ved Varde- (Kgl. Resol. Toldsted), ang. Foranstaltning til bedre Orden 13 Junii.) fra Toldvæsenets Side i Janderup-Aae (hvorved de af Generaltoldkammeret i Aaret 1773 foreskrevne Regler til Orden og Rigtighed for de Baade og Everter, som passere samme Aae, fornyes og stadfæstes). Dersom nogen skulde befindes ved Janderup Kirke §. I. at loffe nogen Slags egentlig saa kaldet Kjøbmands-, Vare, undtagen i det Tilfælde aleene, om en Baad, som kommer fra Skibene ved Toldstedet med rigtig Passeer -Seddel for at losse ved Varde, nodes til ved Jis eller lave Vande omkring Varde Bye at lægge an ved Janderup Kirke for at see Godset conserveret, og samme da aabenbar bringes til Byen med dertil hørende Passeer: Seddel, da skal med ham i saa Fald fortfares efter Toldrullens 18de Cap. 1 Ite Art. med Varenes Confisca tion. Saafremt nogen Baadfører, hvad enten hans Baad er stor eller liden, ledig eller ladet, skulde, gaae fra eller forbi Toldstedet, og derfra tage rigtig Passeer= Seddel 28-4 §. 2. 30 Junii. Seddel paa hvad Vare, den indehaver, eller, ifald den gaaer ledig et andet Beviis, der forklarer, at den er angivet og visiteret, samt hvad den agter at indtage, ta skal Baadføreren til Straf for den forsømte Anmel delse erlægge i Mulet 1 Md. pr. Læst af Baadens Dræg tighed, som tilfalder den, der beviislig angiver eller anholder samme, hvorforuden de uden Vafseer-Seddel fore- Ligesom de Baade, §. 3. fundne Vare skulle være forbrudte. 4 Julii. 7 Julii. der gaae ud fra Stederne inden for Toldstedet, bør paa lige Maade, naar de komme til eller gaae forbi Toldstedet, melde sig, og, naar de gaae forbi, tage saadan Seddel eller Beviis, som i næstforegaaende Punkt er ommeldet; saa bør de og, naar saadant forsømmes, være de i bemeldte Punkt bestemte Straffe undergivne. Anordning, ang. at det fyrstelige Hofi Hor-. sens skal have sin egen Skifte-Net. Gr. Det sommer sig ikke, at der ved dette Hof kan være andre Skifteforvaltere end af Hoffets egne Betjente. De ved samme Hof værende den anden og tredie Cas valleer skal som Skifteforvaltere behandle de Skifter, som ved denne Hofholdning maatte forefalde, og deres Skifte-Jurisdiction strække sig til alle de Personer, som ere i dette Hofs Tjeneste og Gage: og maae forbemeldte Skifteforvaltere, til Skifternes desmeere lovformelige Behandling, efter of Chefens Approbation til sig tage som Actuarius en der paa Stedet udi juridisk Embede værende Person. V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Stiftamt og Amtmændene i Norge), ang. Bortsæl gelse af strandede forbudne Vare (i). (i) Ligesom Prom. af 16 Junii 1781 for Danmark. Sams Sammes Circul. (til Tolderne i Danmark (k), 7 Julii, ang. Afgivterne i Told c. af fremmed Humle. Denne ved Plaçaten af 13de forrige Maaned bestemte Afgivt 4 Skill. pr. Pund bliver ganske af Tolderen at oppebære og i Told-Regnskabet at beregne til Indtægt; og afleveres den, ligesom det om Tolden af Salt og Tobak er anordnet, til den Kongelige Amtstue, hvis Qvittering for Afleveringen med Maaneds-Extracters ne over Told Oppeberselerne til Kammeret indsendes, da denne Afgivts Belob anføres særstilt i Extracterne; ligesom og speciel Forklaring over den indførte fremmede Humles Qvantitet bag i Told-Regnskabet fra de indgaaende Numere henføres. De 11 Skill. i Accise pr. Skpd., som hidtil deraf til Byen er blevet svaret, men som nu under foranførte Afgivt er indbegreben, udbetales ved Aarets Udgang til den, der hæver Accisen, mod Qvittering, ikke af bemeldte Afgivts Beløb,, men af de Øvrige Told-Intrader, og fores saaledes til Udgivt i Told-Regnskabet. Beløbet, saavel af Humle:Afgivten, som af den Godtgjørelse, Byen saaledes gives for Accisen, bliver og særskilt i General-Extracten bag i Told- Regnskabet at forklare. Sammes Circulaire (til Consumtions-Betientene ibid.), ang. at Afgivten af fremmed Humle, som indføres, ganske hæves af Tolderen, og føres til Indtægt i Told-Regnskabet; og at altsaa, siden Cona sumtionen er indbegreben under denne Afgivt, al frem. med Humle fra Consumtions Bæsenets Side fri og uden videre Afgivt indpasserer. Dog bliver Qvantites ten af den fremmede Humle, som indføres, i Søeverts: Consunitions-Bogen at forklare. 205 Sams 7 Julii, (k) For Norge den 14 Julii. 7 Julii. 11 Julii. 14 Julii. 25 Julii.

Sammes Circulaire (til Consumtions.Betjen tene i Danmark), ang. nærmere Forklaring over Placaten af 20de Decbr. 1779 om Consumtionen af de Vare, som føres fra een Kjøbstæd til en anden (1); og at aldeeles ingen Consumtion erlægges ved Vas res Udførsel, da Consumtionen er en Afgivt, som ef ter dens Natur aleene ved Indførselen bør svares. Rescr. (til Amtm. i Dronningborg, Silfes borg: c. Amter, samt til Kjøbenhavns Universi tet), ang. at der paa Christianshede udi Silkes borg Amt maae (efter Colonisternes Ansøgning) aarlig holdes 2 Markeder de sidste Dage i Maii og October Maaneder, for derved at kunne afsætte deres egne Produkter.

B. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldere i Norge), ang. Afgivterne i Told :c. af fremmed Humle (m). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. de af Told-Procureuren anlæggende Sager, i Henseende til stemplet Papiir og Rettens. Gebyht. Gr. Nogle Rettens Betjente udstædde Doms- Acter paa uftemplet papir gratis, men andre paa stemplet Papiir, og fordrede Betaling. Naar Told-Procureuren efter Ordre tiltaler nogen, betaler han hverken stemplet Papiir eller Rettens Gebyhr; men, naar den Sagsøgte da ved Dom men bliver kjendt skyldig, skal Dommeren gjøre Bea regning over hvad stemplet Papiir og Rettens Ge (1) Dette bortfalder ved Fd. 13 Jan. 1783. byhr (m) Ligesom Circul. af 7 Julii 1781 til Zolderne i Dans marf. byhr der fra Citantens Side skulde have været brugt, 25 Julii. om han havde pæret pligtig at betale samme, hvilket, foruden Told-Procureurens Salarium, Dommeren da tilfinder den Sagsøgte at betale; og, dersom der Sagsøgte i dette Tilfælde paaanker Dommen, maae. Skriveren give Acten beskreven paa flet Papiir uden Betaling til dem, som føre Sagen paa Kongens Vege ne: men, fulde derimod den Søgte blive frifunden, kan Nettens: Betjente ingen Betaling faae, ligesaalidet. som stemplet Papiir fra Told Procureurens Side kan vorde betalt; og, skulde Sagen videre blive forfulgt fra Kongens Side, stal Acten gives, beskreven af Rettens Betjente gratis og paa flet Papiir. Canc. Prom. (til Rentekammeret samt Genera: 28 Julii. litets og Commissariats-Collegium), ang. at Kon gen har resolveret: De Militaires Jurisdictioner maae herefter, og indtil videre, ligesom hidtil, være fri for, af deres Skifter at erlægge til Justits:Cassen (n). Rescr. (til Biskop Hr. Harboe), ang. at Af I Aug. skedigede fra Land Etaten høre til Guarnisons -Kirken, og ligesaa Officerernes Copulationer; samt at Amalienborgs Beboere maae holde sig til hvilken Kirke de ville (o). Gr. Præsterne ved Garnisons- Kirken i Kjobenhavn have begjert: 1) At alle afskedigede fra Militair.Etaten, naar de ikke have taget Borgerskab, maae, i Henseende til alle præffelige Forretninger, benbere til Guarnisons Birken, da de fleste af dem dog blive ved der at søge deres Altergang, og Præsterne altsaa maae bære. Embedets Byrder baade i og uden Kirken, hvorimod Stadens andre Præster formeene fig berettigede til at forrette deres Troclovelser, Brudevielser og Barnedaabe. 2) At dem maatte bevilges det samme, som Præsterne ved Holmens Kirke, nemlig, at alle Øfficerer (n) Cfr. Fd. 23 Decbr. 1735, §. 9. (o) Herved forandres Regl. 8 Febr. 1724, 95. 2 08 4. af I Aug. af Land Etaten, som opholde sig i Kjobenhavn, maae, i Henseende til deres Copulationer, henhore til Guarnisons, Kirken, da de, hvad de øvrige præffelige Forretninger an gaae, tilhører samme; og 3) at Amalienborgs Beboere maae, indtil den nye Kirkes Opbyggelse, bolde sig til hvil

  • en Kirke de vil, og Nicolai Kirke ikke at have nogen ude-

Lukkende Ret dertil, samt, at, ifald engang en Forandring med Amalienborgs Henlæggelse under et vist Sogn skulde fo retages, Guarnisons: Kirken da, som den nærmeste, at maatte være i allernaadigst Erindring. 8 Aug. 8 Aug. De 2 første Poster ere i alt approberede; ligeledes bevilges og, at Amalienborgs Beboere maac, indtil den ny Kirke bliver opbygt, holde sig til hvilken Kirke de ville; men med det øvrige beroer det, indtil Casus exifterer. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Viborg), ang. at imodtage militaire Delinqventinder i Zugthuset. Gr. Spindehuset paa Christianshavn er det eeneste Sted, Hvor Krigs-Retten har Myndighed til at hendemme vindess personer af Militair - Etaten til offentligt Arbeide; men slige Delinquentinders Henbringelse foraarsager de i Jylland lig gende Regimenter megen Besvær, hvorfor Generalitets- og Commissariats Collegium onikede, at disse Regimenter maatte bestemme Eugthuset i Wiborg til Opholdssted for de Delinqventinder, der hidtil eve blevne tilfundne at arbeide iblandt de ærlige Fanger i Spindehuset paa Christianshavn i visse Mar eller paa Livstiid. Stiftbefal. og Biskopen skulle føie den Anstalt, at deslige Delinqventer af Militair Etaten, naar de ved Krigs-Retten blive dertil dømte, udi Tugthuset i bemeldte Viborg vorde imodtagne. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Bergens-Stift), ang. en Skoles Oprettelse i Bergen. Gr. Den No. 1775 oprettede Griffole for so Born er ved ligeholdt paa Fattig Caffernes Bekostning; men disse Caffer, grundende fig paa Indvaanerues. Goddadighed, begynde at aftage, hvorfore deres Udgivter maae indskrænkes, og Skolen paa anden Maade vedligeholdes, hvilket og funde fee, naar Renten af de til et Opfostringshuus, i Følge Befal, af 10de Martii 1774, henlagde 8000 Rdlr. dertil maatte an vendes, samt naar tillige St. Cathrine Fattighuus, som, i Folge Rescr. 3 die Decbr. 1773, skulde paa anden Maade anvendes, til et Skolehuus blev henlagt. Bemeldte St. Cathrine fattighuus maae herefter indrettes til et Skolehuus, saaledes, at Skoles mesteren, foruden de fornødne Værelser til Skolen, der kan have sin Boepæl; og, om fleere Værelser end dertil fornødne skulde befindes, da i samme de meest trængende af Skolens Børn til Forpflegning at indtages. Den til et Opfostringshuus henlagde Capital med sine Renter, tillige med den ubetydelige Capital, som fornævnte Fattighuus tilhører, maae til denne Skole hens lægges, og Skolens Udgivter af dens Senter, da Capitalen stedse skal blive urørt, bestrides. For denne Skole maae, ligesom for andre Stiftelser, paa sædvanlig Maade beskikkes en Forstander, der for Skolens Indtægter og Udgivter skal, efter Anordningerne, aarligen aflægge det behørige Regnskab. Denne Skole skal bære Navn af Bergens almindelige Skole, og Børnene udmærkes med en særdeeles Klædedragt, som adskiller dem fra Byens øvrige fattige Skolebørn, der ligeledes hver bærer deres Uniform. 8 Aug. §. I. Rescr. (til Overhofmesteren ved Sorse:Acade: 8 Aug. mie), ang. at Sorse-Bye for bestandig, imod den aarlige Afgivt, maae beholde de den ved Rescr. af 24de Novbr. 1779 og 9de Aug. 1780 overladte, og i næstafvigte Foraar indhegnede Jorder, hvoraf den maae ploie og besaae en Part; dog skal det skee efter Overhofmesterens Anviisning, paa det Over: og Under- Skoven, som altid forbeholdes Academiet, ikke dere ved skulde lide for meget; til hvilken Ende hau og derover ved en Land-Inspecteur eller Landmaaler mace lade optage et Charte, hvorved det kunde bestemmes til ved- borlig 8 Aug. børlig Efterretning i sin Tiid; og, hvor nogle enkelte Træer findes, fan han lade dem udvise til Favne-Brænde eller Gavn-Tømmer, for ikke at være til Hinder i Ploi ningen. Derimod, da det er Academiers Bonder til Besværing med Gjerders Lukning om disse Jorder til hver 1ste Maii, ligesom og Under: Skoven er aftaget, stal Borgerne aarligen lade sætte 10 Favne dobbelte eller 20 Favne enfelte Steen Gjerder, hvorved det Nødvendige først skal lukkes, og saaledes dermed aarli gen continuere; og haver han ved en ordentlig Syns Forretning at lade undersøge, om de forbemeldte Steen-Gjerder forsvarligen ere fatte; og, naar de saaledes befindes, al de af Academiet imodtages til Veda ligeholdelse for Fremtiden. 11 Aug. II Aug. (Kgl.Resol. II Julii.) 15 Aug. Rentek. Prom. (til Stiftbefalings- og Amtmændene, Grever, Friherrer og Biskoper i Nor ge), ang. Decimations-Penges Ophævelse (p). V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat samt Stiftbefalingsmændene, for at bekjendtgjøres de Handlende i Stæderne, og Zoldbetjentene i Danmark), ang. at fremmede Dyne Vaar af dobbelt Breede, eller ikke smalere end Alen, maae indtil videre, og saalænge det ikke i fornoden Mængde i Landet selv fabriqueres, indføres i Danmark mod 74 Procent i Cold; men det af enkelt Breede, holdende sædvanligen Alen, forbliver frem deeles, som hidtil, contrabande (q). Rescr. (til Vice-Commandanten paa Cronborg, Borgemesteren, og Coutroleur D. Müller i Helfing = (p) Ligesom Prom. af 8 Sept. 1781 for Danmark. (q) Cfr. Placat. af 23 Aug. 1781. singeer), indeholdende præliminaire Artikle til at 15 Aug. haandhæve Roelighed og god Orden paa Told: og Skibs Broen, samt i Havnen ved Helfingeer. (Kongelig 15 Aug.) Ordre af Canc. Prom. (til Biskoperne i Norge), ang. 18 Aug. at foranstalte, at Præsterne visse Sendage indskærpe Menighederne Guds og Kongens Forbud mod Drukkenskab, Fraadferie og Ødselhed. Gr. En bedrøvelig Misvert i den største Deel af Norge trner dette Riges Almue med en jammerfig ungers:ød; og det er tillige Kongen bekjendt: 1) at Brændevinsbræns derie paa Landet, uagtet Forbuddene, som nu igjen ere fors nyede (r), gaaer i Svang, hvorved Kornet ammeligen forodes; 2) at ved Brylluper og andre Leiligheder en Mængde Mennelker i nogle Dage æde alt op, hvilket og strengeligen er forbudet. Kongens Billie er, at Præsteskabet af alle Præ dikestole skal den 15de Søndag efter Trinitatis, og siden anden Advents-Søndag, og Søndag Septuagesima, og Midfaste-Sondag betjene sig af Evangelierne og et beqvemt Exordio til at indskærpe deres Menigheder Guds strenge Forbud mod Drukkenskab, Fraadserie, Ødselhed af hans Gaver, og den derved foraarsagede for ødelse af hvad den Trængende kunde nyde godt ad; hvorved de tillige skal lægge Menighederne paa Hjerte deres Konges Forbud, samt opvække dem til Lydighed derimod, til Sparsomhed, til indbyrdes Hjelpsomhed, hvilket Alt er Kongens Villie, fordi det er Guds Villie og deres eget Beste. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Enke: 22 Aug, Pension af Domkirkens Sognekald i Ribe herefter bestandig skal være go Rdlr. (r) See Plac. 9 Aug. 1781. Rescr. 31 Aug. 5 Sept. 8 Sept. 8 Sept.

Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjelland), ang. at Alakirke Hospital maae fremdees les herefter aleene beholde de samme fra umindelige Tiider ved Landstinget tildsmte Mulcter, uagtet Lands tinget nu er forflyttet fra Aakirkes til Nonne-Bye (s). (Gaafom Hospitalet bar itfuns ringe Indkomst, hvori det ved Landstingets Forflyttelse lider aarlig Tab, hvorimod Rønnebyes Fattige ved det der holdende Bye Ting bar en Judtægt frem for Aakirke Bye af de ved Bye-Linget faldende Boder til de fattige.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christiania), ang. at den til Over Hofrettens Brug kjøbte Gaard skal fra dette Aars Begyndelse være befriet for alle udgivter af dens Grund, saavel de almindelige som Indqvarteringen betreffende, at svare til Christiania. (Saasom den, da Rigets Archiv der henflyttes, og det Deichmanske Bibliotheqve (t) der opsættes m. m., bliver aldeeles til offentlig Brug.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at den i en Herredsfogeds Sted Constitues rede, til Medfølge paa Brændeviins-Inqvisitioner, bør opholde sig i Kjøbstæden, hvor Herredsfogden boer. (Han opholdt sig over en Miil derfra.) Rentef. Prom. (til Stiftbefalings- og Amts mændene, Grever, Baroner og Biskoper i Dans mark), med Gienpart af Conventionen (u) imels lem Kongen og Hertugen af Brunsvig-Wolffenbüttel (hvorimod ligelydende Neversal af Hertugen er udfærdiget), hvorved Decimationen imellem Begges Lande reciproce er bleven ophævet (x). (s) See Rescr. 27 Decbr. 1776. (t) See Rescr. 7 Martii 1781. Rescr. (u) Af 1 Junii 1781. - See og Prom. af 11 Aug. (x) I ovrigt ligesom Prom. af 12 Octbr. 1776. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopeni Chri- 12 Sepr. stjansand), ang. de med Rade Syge Befængtes Cuur, og derfor i Flekkefjord indrettede Sygehuus. Gr. Inspecteurerne for dette Huus have andraget, at endffient en for Deel Snge der eve blepne cuverede, viser dog Almuen fig uvillig til at indgaae i huset til Cuur, hvilket de befrygte vil forvolde at det maae helde til fin undergang, da de fastsatte udgivter derved stedse ere de samme; og derfore fore flaaet nogle Voster, fansom huset, der er indrettet til 20 Patienter, ikke i lang tid har hast det halve Antal deraf, og faasom de ofte, naar Batienternes Antal bar aftaget, have havt ondt ved at faae Spise-Berten til at vedblive for de bam tilstaaede 64 Still. ugentlig for hver Patient m. m. Præsterne i Stiftet skal hver 3die Maaned forfatte ordentlige Lister over de enten aabenbare befængte eller derfore mistænkte Patienter af den saa kaldede Rade Syge, som findes i deres Sogne, hvilke Lister de skal meddeele Øvrigheden, paa det de enten ved Overtalelse eller andre passende og alvorlige Midler kunde bringes til at lade sig curere enten i fornævnte Syge-Huus i Flekkefjord, eller et af de andre oprettede, hvorhen de havde meest Lyst til at komme. Tillige bevilges, at en Stue med 10 Senge for de incurable Syge af Nades Sygen ved bemeldte Sygehuus i Flekkefjord maae indrettes, og de der nyde Ophold og Forslegning; samt at Spise Verten for de Syges Spiisning sammesteds maae tilstaaes ugentlig for hver go Still., saalenge Antallet af de Syge er under 10 Personer, men, naar samme er derover, ikkuns 64 Still. ugentlig. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. en 12 Sept. Boepæl for Præste Enker eller Børn i Vistofte Kald,, at Provsten lader Dødsfald eller Bortflyttelse derfra bekjendtgjøre 3 gange i de berlingske Tiden der, og i Vacance lader Avlingen drive, samt at Bisko- VI. Deel. Bind. Ee pens 12 Sept. pens Resolution skal validere i Tilfælde af Mistydning om Beboelsen (y). 19 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Vi borg), ang. Viborg Tugihuuses Bestyrelse og Drivt. Gr. Etatsraad Rofoed har andraget, at de Mar (x), i hvilke han har foreftacet det, ere den zote Junii udløbne, m. v.; og indleveret General Caffe Extract for det sidste Aar, hvorefter Lugthusets Overskud til ultim. Junii har været 838 Rd. 12 St. Stiftbefalingsm. og Biskopen have at udnævne Inspecteurerne ved Tugthuset efter Rescr. Iste Novbr. 1780, som hvert tredie War, ifald de det forlange, ved andre i deres Sted maae afverles; og skal den af Etatsraad Rofoed indsatte Fuldmægtig Graves Baadsgaard være bestandig Med Inspecteur ved Tugthuset,. da han fremdeeles fører Segnskabet efter den Plan, som af Etatsraad Rofoed er bleven lagt. Men, paa det denne nu skeete Indretning ved Tugthuset kan blive varig, og faae god Fremgang, maae med det militaire Ulden Manufactur oprettes en Contract, efter hvilfen bemeldte Manufactur, som dertil er villig, forplig tes til, fremdeeles at fournere Tugthusets Lemmer med saa megen Uld til Arbeide, som stedse kunde holde dem udi fuld Beskæftigelse, da, til Lettelse paa begge Sider, funde aftales, at Transport Omkostningerne af Ulden, og Garnet tilbage, bleve deelte imellem Manufac-- turet og Tugthuset. Naar dette alt saaledes er bragt i Rigtighed, afleverer Etatsraad Rofoed Tugthusets Regnskabs Beholdning til de nye beskikkede Inspecteu rer, som samme have at imodtage og bevare udi en dertif indrettet Caffe med 4 Laase paa Tugthuset, hvoraf enhver (y) Af Wandalls geiftlige Forordn. 1 Deel Side 259. (z) See Rescr. 23 Junii 1779. enhver af Inspecteurerne haver sin Nogel; og bør de 19 Sept. vaage over Cassens Indtægter, at de til rette Tiid inds komme, ligesom og hver uge undersøge Udgivternes Fornødenhed, og derefter approbere samme ved deres Underskrivt paa samtlige indleverede Regninger. Inspecteurerne have og at sørge for, at den Capital, som ikke bruges til Udgivternes Bestridelse, bliver udsat paa Mente udi gode og forsvarlige Hypotheker, hvortil i Forveien til desto meere Sikkerhed indhentes Stiftbefalingsmandens og Biskopens, som Directeurers, Samtykke og Approbation. Hvert Qvartal skal til Directeu rerne indleveres en Casse:Extract over Tugthusets lobende Indtægter og Udgivter, og ved Aarets Slutning efter 6 Ugers Forløb indleveres Regnskabet imod Beviis til Directeurerne, som besorge disse Regnskaber revi derede og deciderede, i det længste efter trende Maas neders Forløb, hvorefter Regnskabsføreren meddeeles behørig Qvittering for det aflagde Aars Regnskab. Enbelig haver Directeurerne ved hvert Aars Udgang til det Danske Cancellie at indsende en General-Caffe-Erptract over Tugthusets Indkomster og Udgivter, som vi ser Beholdningen, med Indberetning, hvorledes Overskudet paa Hypotheker er vorden udsat, og at Regnska berne efter denne Anordning til rette Tiid ere indleverede, reviderede og deciderede, samt derfore meddeelt Regnskabsføreren behørig Qvittering. I øvrigt maae Directeurerne for dette Tugthuus ikke gjøre nogen Forandring i den nu saaledes gjorte Indretning, uden i Forveien derom at correspondere med meerbemeldte Etatsraad Rofoed. B. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Con: 22 Sept. sumtions-Betjentene i Danmark, hvorved og Plac. af ste Septbr. sendes), ang. Hver for sig, meget ög E2 alvors 22 Sept. alvorligen at lade sig det være angelegent efter Consumtions Forordn. og deres Instrux at inqvirere om forbuden Kroehold og Brændeviinsbrænden paa Landet, naar og saa ofte der findes grundede Formodninger om, at saadant nogensteds foregaaer; samt at qvartaliter indberette, naar og hvor de have inqvireret, samt hvad der er forefunder. 26 Sept. 3 Qabr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg, og Kjøbenhavns Universitet), ang. at der paa Øslos-Udmark maae den 2den Julii hvert Aar holdes Marked med geste, Kram og Træ-Vare, hvor Egz nens Beboere kunne affette Creature og feede Vare fra Græsset, og derimod indkjøbe de til Høsten fornødne Træ-Vare og Vogn:Redskaber (som de skal have Mangel paa, da de paa mange Mile veed ingen Skov af at sige), saa og Salt, Tjære og Hamp, med videre; dog at Eie ren til Bjølbyegaard forbeholdes Rettighed saavel til at anvise pladsen, hvor Markedet holdes, som og at oppebære de faldende Boeftade-Penge. Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. Snedfer -Svendenes Lade og Arbeide. Gr. Oldgefellerne paa egne og de ugivte Svendes Wegne har ansøgt, at Rescr. af 28de Martii a. c. maatte igientaldes, og de at maatte nyde de Rettigheder og Friheder, som de i 100 Har have nydt, da det ingen Steder udenlands skal være Stit, at givte og ugivte Svende have een fælleds Lade, ci heller bliver dem der negtet at have det saa kaldede Begjer Valg, m. m. - Derhos bar Kongen bragt i Er. faring, att endeel Svende ere reißte bort, og at andre have forladt deres Arbeide hos Mesterne, indtil dem, blev meddeelt Resolution. Magistraten skal tilkjendegive dem, at, naar de først vende tilbage til deres Arbeide, og deri forholde sig skikkelige og lydige, vil Kongen, efter nogen fort Tiids Forløb, resolvere paa deres Ansøgning: og, naav de saaledes have efterkommet deres Pligt, da (a) vil (a). See Prom. 16 Nov. 1781. Ron Kongen bevilge: 1) At de givte Svende have deres 3 Obr. Lade for sig, og de ugivte deres; 2) at, naar en Svend et Fjerdingaar eller meere upaaklageligen har va ret i en Mesters Tjeneste, maae det staae ham frit for, siden at vælge den Mester, han vil arbeide hos (b). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Fri: 10 Obr. derichs Hospital at være fri for Broelægnings, Renovations- og Vandlednings-Skat, men ei for Skat til de Fattige. Da Kongen, i Henseende til Broelægnings: og Renovations-Skatten, finder det i Overeensstemmelse med Fundatsens 12te Art. meget billigt, at Staden. hvis fattige og mindstformuende Borgere have hostet, og dagligen hofte den sande Nytte og Fordeel af dette med saa store Bekostninger indrettede Hospital, bør bekoste disse af det krævende Skatter, saa skal samme lignes paa Stadens øvrige Grunde; men, hvad derimod Grund-Skatten til de fattige angaaer, som er be regnet til 54 Rd. 47 Sk., da maae samme, som regle, menteret og approberet, fremdeeles blive godtgjort og anviist. Og, som Directionen end videre har begjert, at Hospitalet maatte fritages fra Bekostningerne paa 3 Afløbs-Render, som udfordres til at lede Vandet, der ellers vilde indtrænge sig under dets Bygninger, til den store Aqvæduct i Norges-Gade, befales tillige, at sam me paa foranførte Grunde skal paa Stadens Bekostning forfærdiges, saa meget meere, som der af Kongens Caffe udbetales til Vandledningerne i Gaderne, liges som de forekomme, i alt 10000 Rd. Canc Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Dan 13 Obr. mark og Norge), ang. at communicere Øvrighe Ee 3 (b) Forklaret ved Rescr. 14 Maii 1783. den 13 Octbr. den i de egentlig Sve: og Handels:Steder, til videre 13 Obr. 17 Oabr. 17 Octbr. 1 Novbr. Bekjendtgjørelse for de handlende, den zden Art. af det med Hamborg fluttede Forliig d. d. Gottorp ben 27 de Maii 1768, (hvilket det tyde Cancellie bar mel det at være Kongens Billic.) B. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til samtlige Amtmandi Danmark), hvorved Kammerets Prom. af 23 de Decbr. 1780 (ang. at Tolderen udi Controleu rens Contra, og Controleuren udi Tolderens Hoved: Toldbog hver Aften, tet under de indførte Expeditioner, skal tegne" mig i Dag foreviist") communiceres; med Anmodning, ved Told: og Contra:Bøgernes Eftersyn ved Toldstederne tillige at undersøge, om denne Kammerets Ordre ogsaa behørigen efterleves. Rescr. (til Amtmanden i Hedemarkens Amt), ang. at det sædvanlige aarlige Ting for Trykkels Sogn maae herefter holdes 8 Dage førend hidindtil, nemlig d. 9de Decbr.; og, naar denne Dag maatte indfalde paa en Sondag, da den næstpaafølgende Søge ne: Dag. Rescr. (til Biskop Hr. Namus), ang. at der af Klokker og Degne Embederne i Fyens-Stift maae svares en aarlig Ente-Pension, som skal være en Tolvtedeel af det, Indkomsterne til Ertra-Stats Erlags gelse i Aaret 1768 eré angivne for. Og skal Pensionent svares i 4 Terminer &c. (c). Rescr. (til Det Theologiske Facultet), ang. at Examen Theologicum skal holdes 4 gange om Aaret, og Dagene forud opslaaes, m. v.; samt at Dimis Prædikerne fremdeles deeles imellem (c) Ligesom Rescr. Julii 1778 for Holbae-Herreb. alle alle Theologer (hvilken, Anordning ogsaa meddeeles 1 Novbr. Consistorium, paa det at alle øvrige academiske Fors retninger derefter kan indrettes). Gr. For at undgaae den ufornødne Bildsspilde, som bid indtil er foraarsaget derved, at Eramen Tbeologicum holdes hver Maaned, hvilket meget hindrer de academiske Forelæse ninger, der af de Aarsager alt for ofte inane udsættes, CE funden for godt, at til bemeldte Examen fal fastsættes en sis Tiid oin Aaret, hvorved Candidaterne med meere Wished og Orden kunne indrette deres Studeringer,, og fuldende des res Cursus i alle de Bidenskaber, som til denne Eramen udtræves.

Eramen Theologicum skal holdes fire gange om Aaret, nemlig første gang i Januarii Maaned, anden gang i April Maaned, tredie gang strax efter St. Hansdag, førend den philosophiske Examen begynder, og side ste gang i October Maaned, strax naar Eramen Artium. er endt. Paa enhver af disse Tider maae alle Candidater, som dertil have meldt sig, examineres; og skal til den Ende Examen fortsættes i eet, saa mange Dage ef ter hinanden, som Candidaternes Tal kan udfordre. Omtrent 6 Uger, førend Examen saaledes hver gang holdes, haver Decanus Facultatis Theologice at lade bekjendtgjøre, at de Candidater, som til den næstforegaaende Tiid ville eramineres, have at indfinde sig paa en vis Tiid om Dagen, for dertil at blive antegnede; og hertil kan gives 14 Dage. Naar disse 14 Dage ere forløbne, fastsættes strax derefter af Facultetet Dagene til Examen efter Candidaternes Tal, og til den foreskrevne Tiid. Omtrent 14 Dage, førend saaledes Eras men skal begynde, lader Decanus Facultatis atter opflaae saavel de fastsatte Dage som og Candidaternes Navne, ligesom de til hver Dag ere ansatte; disse have da efter denne Anmeldelse at indfinde sig; men, hvis nogen til den bestemte Tiid skulde blive borte, maae.han bie, indtil Examen igjen næstfølgende gang bliver ansat, Ee 4 hvor I Novbr. hvortil han, dog forst igjen i rette Tiid haver at melde fig. Dimis Prædikerne fan, ligesom hidtil skeet er, deeles imellem alle Theologos, og af dem blive hørte efter Leilighed i den Tiid, da ingen Examen holdes. Hvad i øvrigt, foruden den her meldte Forandring, an gaaer saavel disse, som og Examen selv, dermed skal forholdes fremdeeles efter de derom forhen udgangne Konges lige Anordninger. I Novbr. 3 Novbr. 3 Novbr., Rescr. (til Amtmanden over Ducholm: &c. Amter), ang. at Færgemændene ved Salling- og Vild-Sund maae tilstaaes hver 20 d. aarlig (d) for det Sjellandske Infanterie -Regiments Transport, saa længe samme vedvarer; og Udgivten lignes paa de Amter, hvor bemeldte Regiment ligger indqvarteret, og som ellers var pligtig at give dem fri Befordring.

Qvægsyge Commissionens Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Ingen maae indlade sig i Handel med nogen fra en anden Provinds, som agter at kjøbe Ovæg, uden Vedkommende er forsynet med det behørige Pas, paategnet af Amtmanden eller Magistraten (e). Sammes Prom. (til Stiftbefalingsm.,, for ogsaa at instruere vedkommende Magistrater og Byefogder til, udi de her ommeldte Tilfælde at forholde sig paa samme Maade, og Amtmændene i Danmark), det samme. Skulde derefter alligevel nogen ved sin Ankomst i Provindsen begjere Stiftamt- eller Amtmandens Paateg ning paa et Pas, som'mangler nogen af de deri anbe falede Paategninger af Vedkommende udi den Provinds,

(d) Fra 1 Jan. 1781, efter Canc. Prom. af 27 Sept. 1783- (e) Indeholdes i Plac. 5 Nov. 1781. vinds, som han kommer fra, saa viser han ham tilbage, 3 Novbr. næst at fratage ham Passet, og indsender det til det Vestind. Guineiffe Rentes og General Toldkammer; og,. skulde nogen, efter allerede at have gjort sit Indkjøb, fremkomme med et Pas, for at erholde den Paategning, som udfordres, forinden Qvæget fra Stedet maae bort drives og af Provindsen udføres, og paa et saadant Pas befindes nogen Mangel, saa, ifald ingen Syge i Stif tet grasserer, tegner. Stiftamt. eller Amtmanden derpaa: at Pashaverne, uagtet den paa Paffet befundne Mangel, dog, i Betragtning af, at ingen Syge var i Stiftet, blev tilladt at drive Qvæget bort og udføre det, dog under Reservation af den Straf, som ovenbemeldte, Kammer efter den til samme gjørende Indberetning maatte finde for godt at dictere Pashavere eller Sælgere, eller dem begge, i Overeensstemmelse med denne Paateg ning, at indberette saadant til bemeldte Kammer; men, dersom Sygen skulde være i Stiftet, anholdes Pashaveren, og Passet indsendes til Commissionen (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens: 9 Novbr. Stift), ang. Omkostninger ved Odense-Byeting i smaa Gjelds-Sager. Gr. Efter Rescr. af 13de Sept. 1780 maae Gjelds.For dringer, ikke over 10 Rdlr., paakjendes ved Gields Commis fionen i Odense; og deg har en Auctions-Incosfator indrettet Auctions Conditiouerne saaledes, at Kjeberne fulle renuncere paa det Beneficium, at indstevnes til Gields.Commissionen, men derimod lide Dom ved Bye Einget, hvorved dem, i Mangel af Betaling, paalægges større Omkostninger, end fornødent giores. Naar en Creditor, af hvad Beskaffenhed hans Fordring end er, indstævner hans Debitor for Odense-Bye- Ting i en Sag, som efter Fordringens Størrelse hørte under Gjelds-Commissionen, maae Debitor dog ikke til- Ee 5 (f) Bortfalder ved Circul. 8 og 12 Junii 1784. 9 Novbr. tilfindes. at betale større Omkostninger, end Sagen funde medtaget for Gjelds-Commissionen. 9 Novbr. §. I. §. 2. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. naar og hvorledes Situations Charter i Alasteds - og Markegangs-Sager behøve at tages (g). Gr. At ikke de paa faadanne Charter medgaaende Omkost ninger, som ofte overstige det Ontvistedes, ja bele Jordbrugets Værdie, ikke fal Betage den Zattige Adgang til at, paatale de ham paa hans Eiendom tilfoiede Forurettelser, saasom Bekostningernes Storhed give Anledning til overhaandtagende voldsom Opførsel,. i det Endeel, stolende paa andres Uformuenhed, fege at tilvende sig uvedkommende Eiendomme; og at Overjofretten og Søieste:Ret kan have til saadanne Sagers, Vaadomme disse da forst fornødne Charter til Diefyn, derfor de og egentlig ere paabndne, saasom disse Retter ikke fan tage Stederne i Diesyn, men Lavmanden og Uns derdommerne derimod kan, ved selv efter Anordningerne at befare Stederne, have storre Oplysning end ved Afridsning Ean tilveiebringes. I alle Aasteds: og Markegangs-Tretter udi Bergens Stift bor Citanten for Under-Retten ved Stæv ningen at irettelægge, efter Dommerens Tilspørgsel og Vederpartens lovlige Tilkaldelse, erklære, om han er forneiet med, at Sagen, uden Afridsnings-Chart, efter Beviislighederne og Nettens Befaring paadømmes; erklærer han og Vederparten dem da fornviede med, at Sagen uden Afridsning over Nastedet paakjendes, maae det være Under: Dommeren tilladt, med fine Meddoms -Mænd, Sagen, uagtet intet Situations: Chart er tagen, til Paadømme at antage, og derudi efter Omstændighederne fælde Dom. Skulde Citanten an see Chartet nødvendig, tilkommer ham og at anskaffe samme, som da bør indeholde ei aleene hans formeent lige Strækning, men endog den Strækning, hans Ve derpart paastaaer; men, erklærer han, efter 1ste Post, (g) Cfr. Fd. 31 Martii 1719, 9. 4. ingen Det forbliver som S. 4. ingen Afridsning at forlange, bør Vederparten, om 9 Novbr. han samme paastaaer, bestride de paa Chartet, der ligeledes bør indeholde saavel hans som Citantens formeente. lige Strækninger, medgaaende Omkostninger, uden at Citanten, hvad enten han vinder eller taber, derudi bør tage Deel. - Paaankes nogen af Under-Retten, §. 3. uden tagen Afridsnings-Chart, paakjendt Sag for Lav Tinger, forholdes med Sagens Paadømme og Situa tions-Chartet som udi de 2de foregaaende Poster er bestemt, da Lavmanden, ligesaavel som Under-Retten, tillades, naar Parterne dermed ere fornøiede, Sagerne ester Wastederne at have befaret, uden foregaaende Af ridsnings-Chart at paadomine. hidindtil, at ingen Aasteds: eller Markegangs-Sag maae, uden foregaaende Afridsnings-Chart, af Over- Sofretten til Paadomme antages; skulde derfor nogen finde sig beføiet, hos Over-Hofretten at lade indkomme nogen af Lavmanden og Under-Retten uden Situations: Chart paadømt Sag, paalægges det ham, forinden Stævning ham til Over Hofretten meddeeles, udi sin Vederparts og de foregaaende Dommeres, samt de førte Vidners lovlige Tilkaldelse ved Conducteuren over det omtvistede Stykke, efter Vidnernes forhen gjorte Uds viisning, at lade tage en neiagtig Alfridsning, der bør tydelig vise saavel hans som Vederpartens formeent lige Strækninger. Denne Afridsning, for hvis S. 5. Rigtighed Conducteuren i alle Tilfælde bør staae til Ansvar, bor, paa det Parterne kan befries for unodvendige Omkostninger, med at lade samme, som hidindtil, af de foregaaende Dommere med Aastedet confes rere, af begge Sagens Parter paategnes med det omtviftede Stykke at være overeensstemmende, da den af Para terne, som skulde beskylde Charter, bør paa egen Bekostning, mod Regres til Conducteuren, om der skulde - være 9 Novbr. være urigtig, lade samme af Dommeren med Stræknin gen conferere; og, paa det Sagen ei desformedelst unodvendig skal opholdes, bør al Indsigelse mod Chartets Rigtighed enten skee under sammes Tagelse paa Aastedet, eller saasnart det Vedkommende til Paategning vidnesfast anviises, ligesom og Chartet bør, inden fire uger der efter, eller saasnart Dommeren dertil for andre Forret ninger haver Leilighed, af ham i begge Parters Tilkal delse confereres, da Afridsningen, naar ei saaledes bliver modsagt og forfulgt, skal i alle Maader ansees for rigtig, og Vedkommende, som ei i rette Tiid have paa- §. 6. talt det, have Skade for Hjemgjeld. De paa denne, i Tilfælde af Sagens Indstævning for Over-Hofretten, befalede Afridsning medgaaende Omkostninger forskyder Sagens Parter hver det halve; hvorimod Citanten. om han for Over-Hofretten skulde tabe Sagen, og Lavmandens Dom ved Magt kjendes, bør tilforpligtes, foruden de øvrige Omkostninger, at tilbagebetale Vedera parten det af ham til Afridsningen i saa Maade Udlagde.

14 Novbr. §. 1. - Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand, at labe ved en trykt Placat bekjendtgjøre), ang. Skifternes Behandling, Tilendebringelse, Beskrivelse og Appel, samt Indcassation derved og aarlig indsendende Designation derover, i Bergen. Gr. At de gamle Stifter engang kan vorde tilendebragte, og al Anledning til Stifternes unødvendige Ophold for Ef tertiden saavidt mueligt forebygges. Alle gamle og over et ar uafgjort henstaaende Skifter bør strax efter denne Befalings Bekjendtgjørelse udi Stiftbefalingsmandens Nærværelse, samt Arvingernes og Debitorernes Tilkaldelse af Stifteforvalterne foretages, og til en af ham forelagt Tiid sluttes, m. v. 201 - Al Rettens Behandling ved Skifter made for Efter 14 Novbr. tiiden ingenlunde skrives paa lose Concepter, men i §. 2. de anbefalede Protocoller stray indføres; og skulde det for Ordens Skyld ansees nødvendigt, at Stifte-Brevet under eet i Skifte-Protocollen inddrages, maae en Behandlings Protocol af Stiftamtmanden authoriseres, hvori enhver Sessions Bestemmelse skal indføres og af Vedkommende paa Sessions-Stedet underskrives (h). Paa en vis af Stiftamtmanden bestemmende Dag S. 3. bør hver Uge inden Raadstuen holdes ordentlig Skifte Session &c. (i). overstaaet Fatalia, bør Skifte: §§. 3.4.5+ forvalteren ved Decisionen tillige forelægge parterne en Tiid efter Omstændighederne af 3 a 4 Uger, inden hvilken de have at erklære dem, om de med samme ere forngiede, eller den vil paaanke, da deres Stiltienhed over den forelagde Tiid skal ansees som fuldkommen Er klæring, at de med Decisionen have acquiesceret, og Skiftet ei derefter længere at maae opholdes. Som §. 6. den af Magistraten, der tilligemed Byefogden forretter Skifterne, forestiller den øvrige Magistrat, og den følgelig ikke fan paakjende deres egne Handlinger, bør Skifte Decisionerne saavel desaarsag, som paa det Skifterne deshaftigere kan tilendebringes, ikke, som hid indtil, for Raadstue-Retten indstævnes, men imme diate for Over: ofretten efter foregaaende Indstæv ning til Paakjendelse foretages. Det er, og fremdeeles §. 7. bliver Skifteforvalterne alvorligen forbudet, ikke, under hvilken Forevending det end maatte være, og om end Arvingerne dermed skulde være eenige, udi Sterv boerne at paatage dem Incassationen; men, skulde der i et Boe enten ingen Arvinger findes, eller Credito- 1 (h) Cfr. R. 2 Junii 1775. §. 1. rerne (i) Ligesom samme Rescr. §. 2, dog med ber anferte For andring og Tillæg. 14 Novbr. rerne saa ubetydelige, at de ikke ville udnævne nogen Incassator, have Skifteforvalterne paa deres Ansvar for Stiftamtmanden at foreslaae en dertil vederheftig Mand, som da af ham efter Befindende beskikkes (k). §. 8. §. 9. §. 10. Da Aarsagen til de fleeste Skifters Ophold foregives at være, at Tilsyns-Værgens Regning ei er indkom men, have Skifteforvalterne for Eftertiden udi et Hvert Stervboe at forelægge Tilsyns Værgen en med Boets Forfatning passende fort Tiid, til med sin Regning at indkomme, til hvilken forelagt Tiid Værgen haver at indlevere sin Regning, under een Nigsdalers Mulet til Domkirkens Fattig-Skole for hver Dag, han dermed længere indesidder; dog, ifald Tilsyns-Vergen skulde Have gyldige Aarsager til at forlange Tiiden forlænget, maae saadant for Stiftamtmanden andrages, som efter Befindende meddeeler sin Resolution, hvormed det haver sit Forblivende, Uagtet at der ofte intet haver manglet til et Skiftes Slutning, uden den fornødne Udlægs-Forretning, erfares det dog, samme hidindtil derefter unødvendig at være opholdt; thi befales Skifteforvalterne, saasnart noget Skifte saavidt er fremmet, at intet mangler uden udlægs: Forretnin gen, samme i det længste inden 14 Dage at besørge forfattet, aflæst, og i den dertil indrettede Protocol indført; ligesom og Raadstue-Skriveren paalægges uden Ophold, og i det seeneste 6 Uger efter at et saadant Skifte er sluttet og erpederet, at besørge samme in Oris ginali reensfreven og vedkommende Skifteforvaltere til Bekræftning og Udstædelse overleveret. Som Byefogden tilligemed Magistraten forretter Skifterne, bør den Designation over sluttede og usluttede Skifter, hvilken, følgelig Rescr. af 21 de April 1764, aarlig skal indgives, ikke, som hidindtil, eene af Magistraten, (1) Cfr. samme Rescripts §. 3. - men men af Byefogden tillige forfattes og underskrives; og 14 Novbr. bør udi Designationen, foruden hvad samme efter foranførte Rescr. og det Danske Cancellies Skrivelse af 30de- April 1768 bør indeholde, ved ethvert af de sluttede Skifter anføres, naar det er optagen til Slutning, naar Udlægs Forretningen derefter er forfattet og afleft, samt naar Skifte-Brevet er Skifteforvalterne til Bekræftning tilstillet, ligesom og ved ethvert af de usluttede Skifter udførlig opgives den egentlig og sande Aarsag til Opholdet, med vedføiet Forklaring, naar samme formeenes at blive tilendebragt. Rescr. (til General-Indqvarterings Commis: 14 Novbr. fionen i Christiania), ang. at samtlige til Chris stiania Garnisons Sygehuse udfordrende Reqvisiter maae, ligesom i de andre garnisonhavende Stæder er Skeet, anskaffes paa Indqvarterings-Cassens Bekostning; og ellers dermed at forholdes efter Rescr. af 6te Septbr. 1780. - (Saasom den sterfte Deel af Reqvifi terne vare forslidte, at nye maatte anskaffes, hvorved Cons tracten mellem Magistraten og Garnisonen om Sygehuus- Deconomiens Bestyrelse nødvendigviis maatte ophæves, som Byen har forbeholdt sig, naar den fandt for godt; og den imod dens Villie ikke fan tvinges til en Forbindelse, som i Forhold til de andre Siobstæder er ufordeelagtig, faa meget meere, som den betaler en af de første Contingenter til Indqvarterings: Cassen, og desuden besværes med større Byrder end andre.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), 16 Novbr. hvorved tilkjendegives nogle Regler af Infanterie- Reglementet, ang. Militaires Pligter i Tilfælde af Opløb, Ildebrand, Toistigheder i Hus fene, og orden. Gr. Borgerskabet, i Randers vil ikke vise Bagter og Patrouiller den Respect, som dem tilkommner: derfor (paa det Wedkommende af den civile Etat i bemeldte Randers kunne vide, hvorvidt Garnisonens Rettigheder og Pligter, i Hen feende til den almindelige Roligbeds Haandbævelse, ftræffer fig, 16 Novbr. fig, og hvorledes Vagter og Patrouiller af Byens Indvaas nere bør begegnes og anfees) tilkiendegives vedkommende Ci viles, til Advarsel og Efterretning, de i Infanterie Regle mentet i saa Maade foreskrevne Regler. Veb forefaldende Sammenløb af Pobelen skal en Under eller Over Officeer strap lade sin Vagt træde i Gevær, og, dersom saadant Opløb aleene maatte være foraarsaget af Nysgjerrighed eller andre intetbetydende Aarsager, maae han holde Mængden saavidt fra Corps de Garden, at han kan staae med Bagten ubehindret, beobagte alt, hvad som maatte forekomme, og have fri Haand i Commando; men, skulde JPøbelen saaledes fame menrotte sig af mistænkelige Aarsager, og gjøre Mine til at begaae en eller anden Insolence, saa stal Sligt i Tiide ved de Vagthavende søges forebygget, og for den Vedkommende anmeldes, samt hans Ordre indhentes, hvorefter, den der fornødne Anstalt foies til at faae Mængden adsplittet. Paa lige Maade skal og en vagthavende Under eller Over:Officeer forholde sig ved paakommende Ildebrand, lade Vagten træde i Gevær, holde Mandskabet sammen, og strax melde det til den Vedkommende, og, indtil alting er forbi, lade Wagten blive staaende med Geværet ved Foden. Naar Stri digheder maatte forefalde i et Huus eller paa et fra Vagten afsides liggende Sted, enten det er Dag eller Nat, eg en troeværdig Person bliver skiffet til Vagten, om at hente Hjelp, og at styre til rette: saa skal den vagthavende Under- eller Over-Officeer strap sende nogle Mand berhen, hvilke, om intet Ondt endnu er skeet, skal enten søge at stille de stridende Personer fra hinanden og stifte Fred, eller og, ifald endnu nogen Skade eller Ulempe skulde være at befrygte, da arrestere dem og bringe dem til Vagten; men, dersom det udstikkede Mandskab Fulde gjøres Modstand, og ikke være stærk nof, san gives den vagthavende Under: eller Over-Offi ceer ceer strap derom Efterretning, hvilken da skal skikke saa 16 Novbr. mange Mand derhen, som gjøres fornøden, og saaledes bemægtige sig de Opsætsige. Derimod, naar Vags ten bliver hentet til et Huus, og samme ved sin Ankomst befinder alle Zing roelig og stille, men Huus- Verten dog vil have en eller anden der værende Person arresteret, endskjønt denne aldeeles benegter, paa nogen Maade at have foruroliger ham, saa at Sagen maatte være tvivlsom: saa kan vel efter saadanne Omstændighes der, saafremt den, der begjerer visse Personer arresteret, er en boesiddende Borger, saadan Begjering vorde efters kommet; dog maae han i saa Fald tillige selv lade sig arrestere, og maae den vagthavende Under- eller Over- Officeer ikke lade nogen, der een gang er arresteret, los igjen, uden den Hoistcommanderendes Forevidende og Befaling. Efter at Tappenstræg, er slaaet, bliver fra Vagten udskiffet Patroille, som bestaaer af en Under- Officeer eller Gefreider og nogle Mand, hvilken nogen Tiid marcherer igjennem de den tilkjendegivende Gader, og skal bringe alle dem, som underveis af Milicen uden for deres Qvarterer attraperes, til Vagten, samt derhos, efter den dem i saadan Henseende tillagde Ordre, søge at styre tilrette, hvor ellers nogen orden maatte beopagtes. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. 16 Novbr. at bekjendtgjøre den Kongelige Resolution af 3die (Cabinets- October sidstleden for Snedker-Mesterne.. Gen. Ed. Dec. og Commerce Collegii Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge), ang. at foranstalte de aarlige Skibs-Tabeller fra Toldstederne forfattede med saadan Nolagtighed, at Collegium kan see sig i Stand til, derefter ved hvert VI. Deel. 2Bind. Hars $f Befaling 16 Novbr.) 45° 20 Novbr. árs Begyndelse at forelægge Kongen tilforladelige Be regninger over Tilstanden af den indenlandske Skibs, fart (1); og ere disse Tabeller, til vedkommende Tola deres Lettelse, indskrænkede til de faa uundværlige Efterretninger, som findes paa vedlagde Schema. Extract af N. Toldbog pr. No. 17 i i Henseende til de under dette Told-District hjemmehørende Fartsier. Tabel over de i N. Rjøbstæd hjemmehørende Fartpier for Aaret 17 Mandskab. Skip Under Re der nes Mav ge. ma. ne. Imænd ne. ter nings Byg pere Betien- Dræg. tig ef Bya Nav ne. merce Læfter. Coms Sted. nings og te og Dren Sum Aar. Styr Gemee Suma 21 Novbr. 22 Novbr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Viborg-Stift), ang. at Stiftsprovsten i Viborg maae være fritaget for at actionere og dømme til Viborg Tugthuus efter Fundatsen (m), hvilket lige som forhen skal skee ved Politiemesteren der i Byen.. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen og Trundhiem, samt General Veimesteren Nordenfields, Oberstlieutenant Krogh), ang. at bemeldte Geneval Veimester, for sin Person, og uden Folge for Efterkommeren, maae nyde 1200 Rd, aarlig Løn i alt, og til en fuldmægtig 210 Rd., hvilke Lønninger af de (1) See Prom. 28 Novbr. 1776. Cfr. Skrivelsen af 23. April 1746. (m) Af 14 Nov. 1743) Cap. 2. Art. 4. i Rothes Rescr. 3 Part, 1354 Side, og i Schous belovede udtog. de Bergenske og Trundhjemske Vei: Casser skal udbeta: 21 Novbr. les, ligemeget af hver; til hvilken Ende Vei:Tolden i begge Stifter skal ansættes til 7 Sf. pr. Mand, i Ste det for de hidtil betalte 4 Sk. Derimod skal General: Deimesteren hvert andet Nar selv befare Bergens Stifts Veie, og paasee sammes skyndigste og forsvarlige Istandsættelse; og skal det, sem fra den ham forundte Fuldmægtiges Løn overskyder, af erhvert Stifts Vei-Casse anvendes til Brud og Minering paa det Stifts Veie, og ellers som sædvanligt for Vei Cassens Indtægt og Ud=. givt aflægges aarlige Regnskaber. Rescr. (til Biskoperne i Indland), ana. at 23 Novbr. Fridericia Kirke-og Skole-Betjente skal frem deeles nyde 2 Rd. af hver, som i Nørre-Jydlands 4 Stifter bliver ordineret til Præst, være sig Sognepræst, residerende eller personel Capellan, hvilken Afgivt og skal finde Sted, saa tidt nogen af dem i Stif terne forflyttes, i hvor ofte, fra eet til andet saadant Præste-Embede. (Saasom der, uagtet Br. af 13de Decbr. 1664 (n) og 17de Decbr. 1681, tvivftes om, hvad Betjentene fulde nyde; og de ei fra alle Stifterne paa nogen Tiid havde erholdt noget af de til personelle Capellaner or dinerede.) - Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne i 23 Novbr. Norge), ang. at Præsterne skal aarlig give Skifteforvalterne Attester om de Bortdøde, og om de Fruentimre, som have indladt sig i Ægteskab. Gr. Adskillige Bankeligheder mode de Kongel. Betjente, især paa Landet, i at blive underrettede om dette, hvilket ofte foraarsage lorden i Skifterne og Overformynde. Rub lerne. Præsterne skal være pligtige til, inden hvert Nars Januarii Maaneds Udgang uden Betaling, og under (n) §. 3. Ff 2 samine See derforuden Rescr. 12 Decbr. 1668 og 23 April 1678 faint Br. 16 Aug. 1681. 23 Novbr. samme Forholds Regler, som er anordnet for de Konges fige Betjente i Henseende til Justits-Cassen, at meddeeke vedkommende Skifteforvaltere Attester om alle i deres Meenighed i det forløbne Aar Bortdode, saa og om de Fruentimmer, som i saadan Tiid maatte have indladt sig i Ægteskab. 30 Novbr. 5 Decbr. Rescr. (til Amtmændene i Danmark), ang. at Rettens Betjente, ved Brændevins-Ingyisitioner, maae mulctere Inqvirenten for slet Opførsel, og selv vælge de medtagende Vidner, som skal nyde 2 Mk. hver. Gr. For at forekomme Klager over, at Ingrirenterne paa fine Steder vise en meget forvoven og slet Opforfel imod Rettens Middel og andre; eg at de tillige medtage som Vidner. saadanne Personer, hvilke de selv forlange. Naar nogen Inqvirent under Inquisitions Forret ningen opfører sig utilborligen, enten imod Settens Middel eller andre, da kan sligt anføres i Forret ningen; og maae Rettens Betjente være authoriserede til, under Forretningen selv, for saavidt den er at betragte som en politie Sag, at dictere Inqvirenten en liden Mulct: i øvrigt maae Rettens Betjente selv vælge de Mænd, de ville medhave som Vidner, hvilke derfore skal nyde enhver 2 Mk. daglig. Rescr. (til Landmilitie-Sessionerne i Danmark), ang. at med de i Følge Rescr. 11te Sept. 1776 til de gevorbne Regimenter afgivne Bonders farle i Udverlings. Tilfælde skal forholdes ligesom med Landsoldater. Gr. En Regiments Chef har gjort Banffeligheder imod en fra det Kjobenhavnfte District til Regimentet efter R. af 1776 afgiven Karls uolesning, som nu bavde tilforhandlet fig en Gaard i Districtet, og i hvis Sted, til at udtiene den ovrige Lite, han havde tilbage, var anbuden en anden tjenst dygtig Karl. Men, da det for Jordegodferne og Land. væsenet 5 Decbr. væsenet i Almindelighed er af Betydenhed, at med de til de gevorbne Regimenter, i Følge forberørte Rescr., afgivne Benderkarle, i Henseende til deres udløsning, forholdes paa samme Maade som med Landsoldaterne; og d. af 3ote Jan. 5. 10 tillader en Land-Goldat eller Rytter at udløses til Gaardfæste, efter at ban er præsenteret, indskreven, og bar tient et ar, og eengang bivaanet Mynstringen, ligesom Anordn. af 11te Aug. 1779 §. 4 endog bevilger den Karl, som ved Ar eller job bekommer en Selveiergaard, firar at tiltræde 'samme, uden som en Fæfter at være Soldat et War: finder Kongen, endient meerbemeldte Rescr. ikke fastsætter saadan Udløsning for de i Følge samme afgivende Karle, det dog billigt, at disse Karle, ligesaavel som de andre, til Gaardbesiddere, saavel ved Arv og Kjob som Fæste, ffulde kunne udløses, imod andre tiensdvgtige Karles udlevering, allerhelft disse, ligesaavel som de andre. Karle, itfun paa visse Nar ved Regimenterne ere anfatte, og begge Slags Karle maae i de falsatte Ejeneste-Har permitteres til deres Siem, for at tjene paa Godserne, samt efter de fastsatte Aars udløb igien til Godserne ganske fal afleveres.


Med de Karle, som efter Rescr. af 11te Sept, 1776 til de gevorbne Regimenters Augmentation afgives, skal i ovenmeldte Udverlings: Tilfælde i alle Maader forhol des paa samme Maade, som ved forbenævnte Forordninger af 3ote Jan. 1777 og 11te Aug. 1779 tenseende til Landmilitien er foreskrevet.

7 Decbr. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Consumtions Betjentene i Danmark), ang. Stempler til Brug for Under-Betjentene.

Gr. J adkillige Tilfælde er det paalagt de ved Portene posthavende Consumtions-Betjente til Rigtighed for udførselen af en og anden Bare, saasom Brandevun, Salt tc., at paategne de dermed følgende Beviser fra vedkommende Afla dere. Disse Vaategninger fulle vel ved Indforselen til andre Stæder, samt ved Inqvifitioner og andre Leiligheder tjene til den omtalte Rigtighed; men, da en under-Betjents Paategning let af en überettiget Fan efterfkrives, foruden at Cons fumtions; Betjentene paa. andre Steder, hvor Rigtigheden fal efter fees, ei altid kunne være fjendte med Huus, Navn og Skrivt, og derfor tide have Anledning til Mistanke, om Vaategningen og virkelig er feet af en Consumtions Betjent; faa bar Kammeret af den Aarsag fundet, at Stempling vil være nødvendig, og til den Ende ladet forfærdige de fornødne Stempler, alcene med Hans Kongelig Majeftats Chifre og Kiebstædernes Navne, som saaledes ere fiendeligei fra andre Stempler, som bruges paa Hoved-Contoiret.. Ff 3 2f 7 Decbr. 12 Decbr. S. I. §. 2.

Af disse Stempler sendes herved == Stfr., hvors med vebkommende Port Betjente forsones, og derhos beordres, at de til behøvende Stigtighed stemple alt, hvad de ved Udførselen efter Anordningerne ere pligtige at paategne. I øvrigt skal de Kongel. Consumtions: Betjente, note have Indseende med, at disse Stempler ikke paa en eller anden Maade vorbe misbrugte, da om saadant maarte bemerkes, derom strap maae gjøres Indberetning til forventende Resolution, hvorledes Betjenten derfor vil blive at ansee; ligesom og ellers alt, hvad paa Hoved Contoiret hidindtil er bleven stemplet, fremdeeles sammesteds med Stempel forsynes, da disse herhos følgende Stempler, som meldt, alcene skulle bruges i Portene og ved Bommene. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), ang. Forholdet med Friderichstad- Kiøbstæds Jorder. Gr. De af Stona Friderich II. til Byens Opkomst og mee nige Borgerskabets Nytte fjenkede Jorder ere af Magistraten, som det var tilladt derover at disponere til Borgerskabets For deel, i de forrige Eider blevne overladte uden nogen aarlig Afgivt til dem, som kunne betale Bygfel-Venge, uden at de fattige og ringere Borgere ned Adgang til dem, eller at samme fom Byen i Almindeligbed til Beste, men de Rige aleene hostede Fordeelen deraf paa Byens Reaning; hvorimod det formeenes, at, naar of disse Gaarde kunde bekommes nogen Indtægt, kunde samme komme Byen tilgode, og de Skatter, som Byen skal udrede, for samtlige Borgere formindskes. De nu ledig værende Jorder, og de, som herefter blive det, skal ved offentlig Auction enten paa Mands og hustrues Leve-Tiid, eller paa visse Aar, opraabes til Bortforpagtning; dog saaledes, at ingen uden Byens Borgere, saalænge som de forblive det, og de civile Embedsmænd i Byen i deres Betjenings Tiid, fant ansees at have Adgang til at byde derpaa. Buddene skal beroe paa Stiftamtmandens Approbation; saas længe, som der er nogen Borger i Byen, som ingen Jord har, og vil give lige faa meget som den Hoistbydende i Afgivt, maae ingen, som ti:sorn havde, be= tomme tomme meere, men vel ombytte sin forrige. I den 12 Decbr. Henseende skal Magistraten og Byens Mænd altiid paasee det, og i saa Faid udvælge den Borger, de ansee nærmest berettiget. Bygflerne skal derefter i Fo'ge §. 3. Donationen udstedes af Magistraten uden mindste Bes taling, men Raadstueskriveren skal for udfærdigelsen, foruden det stemplede Papiirs Belob, have 2 Rdlr. I Stedet for den Afgang, som magistraten saaledes. lider i sine Indkomster, formedelst den Kjendelse, som den fraganer, maae den tillægges 100 Rd. aarlig af det, som Afgivten indbringer, dog saaledes, at den Funs sal nyde 10 Procento af sammes Beløb, saalænge indtil den stiger til 1000 Rd., siden det ikke er at formode, at Afgivten strap indbringer meget, men maae vore med Tiiden. Ingen maae overlade sin Jord §. 5. §. 6. til en anden, uden til en Borger, og det endda ikfe uden Øvrighedens Tilladelse; men, saasnart nogen bortflytter fra Stedet, og saaledes bliver incompetent til at besidde Jorden, skal den til ny Forpagtning være hjemfalden. Afgivten maae ved Udpantning inddrives; og, naar i 2 Aar ingen Betaling maatte være at ers holde, skal Bygsel-Retten være forbrudt, og Jorden overlades til en anden berettiget. Af Byens Udmark skal det fornødne Stykke, herefter som hidindtil, til Borgernes Creatures Græsning udlægges, men det Bvrige, som kan forbedres og indhegnes, overlades dem af Borgerskabet efter billig Foreening med Magistraten, stadfæstet af Stiftamtmanden, som best kan sætte det i fuldkommen Stand, hvorefter saadanne opryddede Styk ker med Tiiden bliver i Liighed med de øvrige at bes handle. De 4 Tønder Sæd, som Magistraten S. 7. hidindtil er Officio har havt, beholder den freindeeles uden nogen Afgivt til Byen. - Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. 14 Decbr. at, naar Lysager Broe imellem Christiania og Bragnæs er færdig, maae sættes en Bom for samme, og, saalænge indtil de gjorte og fremdeeles paa Broen gjørende Udgivter ere erstattede, svares Broe-Penge af alle Reisende, nemlig: a) for hver Hest i Sk., b) for Ff4 et 34 Decbr, et enkelt Creatur 1 St., c) 1 til 5 Stfr dito 3 Sf., d) for 10 til 20 og derover, a Stuf. Sf., e) fra I til 5 Faar eller Geder 2 St., og f) fra ro til 20 Stfr. 5 St. (Saasom den, formedelft den flerfe Pass sage derover, idefig er udsat for betydelige tandsættelser, og nu fra Grunden opført, men de faa Redere i Angers og Be rum, som ffulle holde den ved?ige, ifte formaae at udrede Bekostningen 600 Md.) -29 Deebr. 29 Decbr. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at den rode §. i Fd. 1ste Febr. 1770, i Henseende til enrollerede Matrosers Leiermaale, aleene befrier dem for Leiermaals:Boder, men ikke for Straf paa yderfte formue, som Loven dicterer for Hoer eller Leiers maal i Ægteskab. (Vaa Forespørgsel. ) 2. G. R. o. Gen. Toldf. Decision i Barde Byes Consumtions Regnskab. Af mate: Malt, som indføres, skal i Consumtion beregnes 1 d. 48 St. pr. Tønde, da Tarifen et gjør Forskjel, om det angives til Øl eller Brendeviin. Et Orehoved regnes i Almindelighed for 2 Tønder; og derefter bor Consumtionen af Ølkdike beregnes. I Hensigt til Tillægs-Pengenes Betaling bliver følgende at iagttage: Naar i den Termin fra St. Hansdag til Mikkelsdag (hvilken er den Termin, som Forordningens 13de Cap. ommelder) slagtes af de i Byen tillagde Kalve og Griise, betales intet videre end Tillægs Pengene; dog med den Forskjel, at af Ralve vel betales ikkun 6 Sk., naar de slagtes under 3 Uger gamle, men, ere de ældre,, maae deraf erlægges 16 St.: flagtes dette Qvæg derimod efter Mikkelsdag, erlægges baade Tillægs- og Slagtnings Consumtionen efter Qvægets Størrelse. Rescr. Chr. VII. Rescripter, tc. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands- Stift, ang. hvorledes skal forholdes med Fri Reis fernes Bekostningers Repartition paa Kjøbstæderne i Sjelland; og med Indqvarteringen efter Fri- Passer (o). Gr. Udi Erklæring over en fra Vognmændene i Korsøer ind komne Ansøgning om, at alle Kjøbstæderne i Stiftet maatte komme denne Bye til Hielp udi de Udaivter, der aarligen medgaae til de fri Reiser, som Byen efter Paffer maac afs give, har Stiftbefal. forestillet, at af de fra samtlige job stæder, indhentede neiagtige Efterretninger om Fri-Reisernes netto Belob for de sidste 10 Mar erfares det, at efter Ludens Proportion af et Aar udgjer Kjebfkædernes udgivter paa Fris Reiser for enhver Kjøbstæd aarligen denne Summa: Helsingser5rd. Hillerød 4 Imf. Slangerup 3 Friderichssund 2 = Callundborg srd. Schielschior 3 % Korsver 51 ? Kjøge 35- Storehedinge 2 Præstee 33 mk. Vordingborg 125 Moeskilde 125 Holbet 8 Nyctiobing 7" Rinasted 12818 B. Steege 3: Næstved 16 18 Sorse 3 : Slagelse 93 Sumina 510 rd. 2 Jan. Hvorforuden, i Folge Rescr. 14de Juli 1727, 28de Juni 1740, Da 23de Aug. 1776, er bleven aarlig svaret til Ringfted fra Hoibet 65 Rd., Callundborg 40 Rd., Notjobing 30 Rd., er = 135 Md. Summa 645 Rd. Af hvilken Beregning fees, at Frireise B faßtningerne ere ulige for Kjøbstæderne, og at især Roeskilde, Korseer og Slagelse have en imod de andre kjobstæder disproportioneret udgivt aarligen; ligesom og at jobstæderne i Almindelighed ikke bære en nogenledes lige Byrde med hinanden i dette Faldderfore Stiftbefal. derhos haver indstilt, at Kjøbstæderne maatte participere med hinanden udi berørte udgivter efter Proportion af Kiobstædernes Storrelse mod hinanden, Næ rings Veienes Beskaffenhed, saavel deres egen oeconomiske Forfatning, Velikand, Opkomst eller Aftægt, alt faavidt mueligt, og i denne Henseende at tage den Regel og Propor tien, som ved Rescr. af 23de Julii 1734 er falfat for jobfræderne til Delingvent: Omkostningers udredelse; men ban tillige formener, at denne Regel og Proportion dog i nærvæ Sf s (o) See Prom. af 19 April 1783. rende 2 Jan. Chr. VII. Rescripter, rende Tilfælde vil taale nogen Undtagelse, fordi nogle kjøb. stæder, siden den Tiid Rescr. udkom, ere tiltagne, og andre igjen aftagne, faa og fordi Friderichssund deraf er udeladt, og desaarsag haver eragtet, at Maalet for jobstrdernes Godtgjørelse, Proportion og Concurrence til denne aarlige Udgivt rettest, lige og befeiliat træffes, naar følgende Bes regning lægges til Grund, nemlig: Heffingser Hillerød s Slangerups Friderichsiund Roeskilde : 55 24 mf. 2.4 % 84 44 I 331 Holbet 7 = 3 38 18: 83 Nofiebing 5: 25 3: 7: Ringsted: 61 30393: 30 3 9 Det fulde Beleb,] Kjøbstæderne foin Siebstæderne HvadKjøbstæderne] at spare aar: lia af hver 100 Nr.. ansættes for ef- bavde at tage hos Hvad de desuden at nyde af andre, ter Befosinin fig fetv af det An- Fulle contribuere foruden det enhver gens Summa fættende for deres 510 Mr. cane Fri-Reiser. 5rd. 4 Imf. 3 $ 5120. 25 31nf. 13 31 -938. 1339 23 44 I 36. til andre. 46r. 212mf. 10 ½ 3 96. II 39 - I 3 84 30 183. - tager hos sig selv. Borb. 4mf.12. - 97 3 14: Næstved Slagelie 64 -342 16 12 83 7% Callundborg 7 3 38 35 4 33 18: 35 4 33 5 17 4 571 33 3 8 12 57 12 8 # Schielichier Korssers, 32 17 3 14 6: 30393 303% 93: 20 % Kiøge 6 % 30 3 9 Storebedinge Præstoe 243 24 13 39 21 13: Bardinaborg Steege 4 = 3:21 20 3. : 923 26 17 Soroc ' 2 % 17 3 30 3 3 3 125 3. 3 $ 9 4 6 II 3 IO 9/2 73 6: 14 : 14 : 100 10. 15 ord. 2491b. mf. 1138. Naar tillægges anden Rubriques Summa Saa udgier det Fri-Reisernes forommeldte aarlige Beleb 249 26ord. st. 4.1260ro. 3mt. 48. 211249211 is1ord. - - ISIOrd. Saas Saadant Forslag approberes. J Tilfælde af høiere eller mindre aarlige Beløb forandrer Stiftbefal. Ansætningen derefter; men Kjøbstædernes fastsatte Propors tion, for hvad de faae at svare af hver 100 Rd. aarlig, skal altid blive en uforanderlig Regel ved den over disse Bekostninger gjørende Repartition, hvilken af ham aars ligen skal forfattes ved ethvert Aars udgang; og skal til den Ende samtlige Kjøbstæders Regninger over Fris reise Bekostningerne indsendes ham med saadan Legitis mation, som for samme maatte udkræves, eller han maatte finde fornøden hos Vedkommende derfor end videre at æske til Beviis om Rigtigheden. Og skal den Ringsted Bye efter forbemeldte Rescripter bevilgede aarlige hjelp af 35 Rd. for Eftertiiden ganske ophøre. Hvorhos og bevilges, at det, i Henseende til den ertras ordinaire Indqvartering efter Sri Passer, hvors med endeel Rjøbstæder frem for andre skal være bebyrdede, uden derfor at erholde nogen Erstatning, ligeles des skal forholdes med Kjøbstædernes Udgivter ved samme efter forommeldte Ligning, og disse paa lige Maade, og efter de samme Principia reparteres, hvilken Repar tition for sig selv bliver at indrette, og ei under eet med Fri-Reiserne, da nogle kan være befriede for dertil at contribuere, som ikke ere det for Indqvartering in Natura. - 2 Jan. S. I. Rescr. (til Amtmanden over Hedemarkens Amt), 4 Jan. ang. at det herefter skal være alle de Nybyggere i Elverums: og Aamods-Alminding, som have sine Udmaalinger inden for de matriculerede Gaardes Sættres Mark, aldeeles forbudet, under Forbrydelse af deres Bygsel og fæfte, at indtage fremmede Sognes Creature eller heste til Havning om Sommeren; men af Præstegjeldets egne Beboere, saasom Huuss inend §. 2. Chr. VII. Rescripter, 4 Jan. mænd eller andre, der ikke selv eie eller bruge Sættre, maae de antage Creature til Havning, dog ikke til større Tal, end 10 a 12 for enhver Nybygger. Alle de Nybyggere derimod, hvis udmaalte Pladse ei befindes inden for Gaarde Eiernes Sattre-Mark, maae antage fremmede Sognes Creature til Sommer Havn, dog enhver for sig ikke over 24 til 30 Fe Creature, samt 45 Heste, under Rdlr. Bøder til Sognets Fattig -Caffe for hver, dog nogle smaa Creature, som Faar eller Geber, ikke at komme i Betragtning. §. 3. 4 Jan. - Befin des Gaard-Eiere, enten i Elverum eller Aamodt, at have meere end een Settre til fine Gaarde, eller og, saa store og eensidig liggendes, at de kan havne fleere Creature end deres egne Gaarde fremholde, da maae de an tage andre Sognes Creature og Heste til Sommer: Feds ning, indtil et Tal, som kan bestaae uden andre nærgrændsende Sættre-Loves Skade og Fortrængsel. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Ribe-Stift), at ingen i Holstebroe, uden Apothèqveren, maae. falholde Apotheqver-Bare.. Gr. Apothcqvets Næring er meget tiden, og fan ikke holdes i Stand, formedelst at Kjøbmændene ere forsynede med, og tree fig berettigede at falbolde en flor Deel af de hos Almuen mecit brugelige Apothequer. Dave, saasom venedist Teriak, Hoffmans: Draaber, Stahls pulver, Bezoar Pulver, Lebens Balsom, Althea og Seene:Salve, Aloe, valraf, Cam her, Dyvelsdrak, Beevergjeld, spanske Fluer, Cubeber, Rhabarbara, tilligemed adskillige andre Rødder, samt fine og grove destillerede Olier, Gummata, og andre udenlands fra indforte Medicamenter. Saavel Kjobmændene, som alle andre, i bemeldte Holstebroe, skal holde sig Medicinal Forordningen af 4de Decbr. 1672 efterrettelig, og i Følge af samme entholde sig fra at falholde, ei aleene ovenanførte Apo, theqver Vare, men endog de, som i den under 15de Jan. 1772 udgangne Medicinal-Taxt ere anførte; og, om om nogen herimod skulde handle, skal de derfore lide Tiltale ved Politie:Retten, og over dem hendes Dom til Varenes Confiscation, faint mulcter fra 5 til 20 Rd. efter Forbrydelsens Beskaffenhed. 4 Jan. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 9. Jan. Soe-Passer herefter skal betales med 2 Mk. a Læst, efter Skibenes Drægtighed (p). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), 9 Jan. det samme (med Tillæg:) Dog, i Henseende til de Norske Træ Lastdragere, saalænge de til Træ-Lastes Transport aleene bruges, skal det fremdeeles forblive ved. den hidtil brugelige, og ved Béfal. af 17de Jan. a. p. fastsatte Betalings-Maade. Saaledes maae ingen des lige Passer herefter udleveres, uden imod forbemeldte Gebyhrs Erlæggelse. Bevilgning, at Greve Scheel maae oppe- 23 Jan. bære Broe Penge af en Broe ved Estrup-Molle, og den ved Buscherhuuset, nemlig af en beslagen Vogn 2 Skill., af en ubeslagen 1 St., og af Careth eller Chaise 4 St., imod at holde samme i forsvarlig Stand. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 25 Jan. ang. hvorledes med Sæbye-Kjøbstæds Jorders Conservation for Byens Indvaanere skal forholdes.

Gr. Til Sæbye skal ligge endeel Jorder af Agerland og Engbund, sem deels af Indvaanerne, og deels formedelst Dodsfald ved Auction ere bertsolgte, og komne i udenbyes- Eieres Hænder, som deraf ingen Skatter eller Afgivter til Byen skal svare. Ingen af de Jorder, som enten med Matriculen eller andre lovgyldige Documenter kan bevises forhen at (p) Vac. 14 Jan. 1782 i Forordning-Samlingen. Cfr. Piac. af 14 April 1783. Chr. VII. Rescripter, a5 Jan. at have tilhørt Sæbye: Rjøbstæd, maae udskiftes og 25 Jan. udlægges fra Byens Marker til Bonde Jord, uagtet at samme i forrige Tiider er solgt fra Sæbye til Bonder eller andre Udenbyes Folk; dog maae de nu værende Eiere uformeent selv bruge disse Jorder, men ei leie dem til andre end til Sæbye Byes Indvaanere. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at de i Kjøge, som holde Heste, skulle, efter Omgang og Tilsigelse, befordre Reisende, un der Mulet (1). Gr. Efterat Kjøbmændene og andre Borgere i joge, der holde Heite, en lang Liid havde befordret de Reisende, fal de for nogle Aar siden være bleven forenede med nogle Bena der i Nærheden af Byen, at disse skulle befordre de Reisende, uden at de af Byens Borgere, som før havde været i Vogn mands-Lauget, derudi skulle tage Deel; men disse Bender for nogen Tiid siden nu skal have frafagt fig Befordring Fab, hvorover de af Borgerne, som holdte Heike og vare i Vognmands Lauget antegnede, have igjen maattet antage fig famine; og endkjent fligt er grundet i Forordn. ste Martii 1683 (r) samt Rescr. 20de Jan. 1719, fal dog en job. mand i Kjøge, hver gang han til Reiser er bleven ansagt, være udebleven, deels fordi han som Opfigtsfører ved Lobaks Plantagerne formeener fig derfor befriet ved Anordn. af 25de Maii 1778, deels formeentlig ogiaa, paa det at ban (fiden Forordn. af ste Martii 1683 paabyder, at en Vognmand, som 3 gange udebliver efter Silfigelse af Oldermanden med Befordringab for Reisende, skal aldeeles removeres af Vogns mands-Lauget) saaledes ved at udeblive 3 gange, aldeeles tunde udelukkes fra bemeldte Laug, der skal være det, ban ønsker. Fornævnte Kjobmand skal ei aleene uvegerlig, efter rigtig Omgang og Tilsigelse, ligesom andre, befordre Reisende, saalænge han holder Heste, men endog derforuden præstere den Befordring, allerede kunde være tilfalden, og ei endnu maatte være forrettet af ham. Og skal den eller de, som efter rigtig Omgang og Tilsigelse skulde udeblive med Befordringskab, betale første gang (q) See Rescr. af 9 Maii og Prom. af 16 Aug. 1783. (r) Dette er Vognmands-Laugets Artikle. gang en Mulct af 4 Rd., anden gang 8 Rd., og siden 25 Jan. fremdeeles for hver gang 8 Sid., saa at ingen af nu væ rende eller efterkommende Vognmænd af Lauget maae removeres, i hvor ofte de end udeblive med Befordring, men skal med foranførte Mulet ansees. 2. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samt lige Toldere i Danmark og Norge), ang. at Bay og Frees Fabrikant Claus Henrich Nabe i Wansbeck maae toldfri indføre i Danmark og Norge de hos ham forfærdigede Vace, saasom Freeser, Heste= Dækkener, Foder: Bayer, Tegertoi og Vadmel, saavel i som uden for Markeds Tiider, paa Vilkaar: at hvert Stykke i begge Ender er forsynet med Blye: Stempel efter vedlagde Aftryk, hvoraf eet paatvykfes ved Stykkers Anlæg paa Væverstolen, og endnu eet, naar Stykket er blevet færdigt; desuden at med varene, som ved Toldstederne behørig angives, følge eedelige Attester frá bemeldre Fabrikant C. 5. Rabe, at de paa hans saaledes privilegerte Fabrik i Wansbeck ere forfærdigede", hvilke Attester maae tillige være unders skrevne af den til Stemplingen authoriseerte Betjent, hvis egenhændige Navns Underskrivt ogsaa hermed føle ger, for at kunne confereres med Underskrivten paa Attesterne. Enhver saadan Attest bør være skreven over hovedet paa I Lß. stemplet Papiir, og vedlægges Told= Regnskabet ved Varenes Indgaande. 26 Jan. (Kongelig Bevilgn. 23 April 1781.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trundhjem), 30 Jan. ang. Lehnsmændenes Antagelse og Lens Fors bedring (s). Gr. Lehnsmændene, der ere fornodne Personer, ei aleene til Kongens og Landets almindelige Tjeneste, men endog til Almuens egen Lettelse, deres nærværende Vilkaar ere saa (s) See og Rescr. 6. Martii og 23 Aug. 1782. ringe, Chr. VII. Rescripter, 30 Jan. ringe, at de nødvendigen maae, forbedres, faafremt duelige og paalidelige Folk dertil kunde faaes, hvortil dog ingen an den Udveie vides, end at liane det paa Almuen, og det paa de Gaardbrugende eller Opfidderne efter Gaardens hoieve og ringere Skyld, faa at en Opfidder, som beboer i Spand eller 2 Voger og derunder, fulde ansættes at svare 8 St., de, fom beboe i til Svand eller 4 Boger inclusive, 16 St., og de, som bruge over 2 Spand eller 4 Boger, 24 St.; Stiftbefal. og til deit Ende haver indsendt en forfattet Beregs ning over beete Trundhjems Amt og de ade Fogderier i Roms dalens-Amt, som hører under Tyundhjems Stift. §. I. §. 2. Saadant Forslag til Lehnsmændenes Løns Forbedring og derover forfattede Beregning approberes. Derhos befales: Endskjont Lehnsmands Tolden i Almindelighed bør svares i Penge, maae det dog være Almuen overladt at betale samme i Korn efter alminde lig Priis, naar, og paa de Steder, hvor den best der med kan være tjent. Fogderne skal conferere med Sorenskriverne om de Personer, som til Lehnsmænd vare at foreslaae, hvilke derefter af Amitet beskikkes. §. 3. Naar der imellem Lehnsmanden og Almuen skulde opkomme Disputer eller Klagemaal om Lebnsmands. Toldens Oppeborsel, bør samme vel af Fogden cons junctim med Sorenskrivereren søges remederet, men i al Fald afgjøres samme af Amtet uden videre Søgsmaal. Og maae det overlades til Amtet, efter Omstændig hederne og befindende Nodvendighed at gjøre Forandring med. Lehnsmænds Ombuddene; dog, hvor nogen Lehnsmand ved saadan Ombuddenes Forandring maatte erholde meere end et hidtil værende Lehnsmands-Ombud, kan ham dog ikke tilstaaes videre Løn eller Godtgjørelse af Kongens Casse, end hvad for en Lehnsmand er bestemt. §. 4. 30 Jan, Neser. (til Amtmanden over Nordlands-Amt), at Lehnsmændene maae nyde nogen Ziende-Frihed, og Told af Almuen (r)... Gr. (t) See bemeldte Rescr. af 6 Martii og 23 Aug. 1772. Gr. Det er boltfornedent, at Fogderne forfones med faa 30 Jan. danne Lehnsmænd, der kunde ereqvere faapel Kongens Skat ter, som de over Vedkommende ergangne Domme, uden med Almuen at colludere eller forurette nogen, hvortil udues lige Lehnsmænd af Bondestanden let fan beies; desaarsag det anfees billigt, at Lehnsmændenes Indkomster, sem funs fal være ringe, forbedres. Lehnsmændene udi Nordlands-Amt maae saavel i de Districter, hvor Kongens Anpart Tiende endnu er Allerhøistsamme forbeholden, som paa andre Steder, hvor Tienden eies eller oppebæres af andre, nyde Tiende -Frihed af deres paaboende Gaardes Avling baade til Lands og til Sees; dog saaledes, at saadan Tiendes Frihed ikke skal strække sig videre end til det, de selv mes hjemmehørende Børn og Aars-Tienere kunne avle, faas vel af deres paaboende Gaarde, som af Søen, men ikke til det, de maatte fiske med leiede Folk, der ikke staae i aarlig Tjeneste, ei heller til hvad der fiskes af andre i' Selskab med deres Børn og Tjenere (u): hvorhos og bevilges, at dem maae tillægges en aarlig Told af Almuen, nemlig af hver Jordbrugende 2 tørrede Fiske eller i Penge 6 Skill., naar en Vog gjelber 1 Rdlr., men 3 Fiske eller 8 Skill. i Penge, naar Bogen gjelder derover, og er stegen til 8 a 9 Mk.; dog at det staaer i Bondens eget Valg, enten at svare Fist eller Penge. V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Zolderne 2 Febr. i Sielland, ang. hvorvidt Korn fra Bornholm maae indføres (x). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. en 6 Febr. Syge Casses Indretning for Bødker: Sven- Dene. (u) See Beom. 10 April 1784. (x) Ligesom Circul. af 9 Febr. 1782. VI. Deel. 2 Bind. g Gr. 6 Febr. 9 Febr. 9 Febr. Chr. VII. Rescripter, Gr. Formedelst at der nu meere end forhen femmer syge Svende i Land fra Skibene, hvis Antal og, formedelft Hant délens udbredelse, anfeeligen bar tiltaget, er en Laugs-Sams ling den 12te Septbr. sidstleden bleven holdet, hvor da, af de tilfæædeværende 154 Svende, de 134 ere blevne eenige enr en Syge Cases Indretning, saaledes at de hver vilde strax give til Indskud 2 Mk., og derefter ugentlig 1 St., som Hvert halve Aar fulde indsamles, og benlægges i Suge Case sen, af hvilken Beholdning de, som med Doctors Attest bevise at være syge, fulde nyde 7 Mt. ugentlig; og, dersom der fulde blive faa mange Suge paa eengang, at Cassens Fond ikke fulde være tilstrækkelig nok, fulde det Manglende tages af Svende:Laden, hvorhos tillige, da der ere mange givte af Svendene, det skulde faae dem frit for, enten at ville ligge hjemme eller paa Sofpitalet. Foranforte af de fleeste Svende indgaaede Foreening approberes, hvorudi de alle bør tage lige Deel, og en hver erlægge til deres Syge-Caffe det, som det største Antal er bleven eenig om. Cancellie Resolution, ang. at Degnene i Lolland maat uyde 1 Mr. Moderation under Capitels -Zapten i deres derefter svarende Pensioner til Ta skoos latinske Skole, naar Rugen er sat over 2 Rd., og Byger over 10 Mk. Tønden, samt at de resterende Degne Pensioner herefter skal ved Udpantning af Rettens Middel inddrives efter Ordre fra Stiftamtmanden, til hvem Rector indgiver Restance Liste paa eget ansvar (y). V. G. R. o. Gen. Zoldk. Circul. (til Tol (Kgl. Resol. derne i Danmark, Sjelland (z) undtagen), ang. 17 Jan.) at Hvede, Rug, Byg og Malt, som kommer fra Bornholm, maae ikke indføres: men at Havre, Havres Gryn og Erter fra Bornholm maae indføres; dog fun for saavidt dermed følge behørige Ovrigheds: At: tester, (y) Af Wandals geifflige Anordninger II. 97. See Rescr. 27 Octbt. 1780. (z) See Prom. 2 Bebr. 1782. tester, at de ere af Landets egne Producter, hvilke Attester fremlægges ved Told-Regnskabet. 9 Febr. Rescr. (til Amtmanden over Hedemarkens Amt), 13 Febr. ang. paa hvad Tiid Hedemarkens Hofte-Tinge skal holdes. Gr. Disse ere ansatte paa den ubeleiligste Tiid for Almuen, i Henseende til dens Skatters Betaling, da den fornemste Nærings Vei er Korn-Avling, men de i October Maaned (a) hverken bar deres Korn aftorffen eller kan erholde Venge der for til Skattens Betaling, fordi de ferskt paa Winter Foret tan foretage deres Reiser, og afsætte deres Korn Bare til Kiøbstæderne, desaarsag hidtil er desforuden afholdt et Re france Ting i December Maaned, hvor der altiid skal være bleven betalt en større Summa af Slatterne end ved de andre Linge, hvilket dog har været til Byrde saavel for Almuen som de Kongelige Betjente. Softe Tingene for Hedemarkens Fogderie skal for Fremtiiden, i Stedet for October, holdes i December: Maaned paa efterskrevne Dage, nemlig for Neff Præstegjeld d. 6 09 7. Ringsager d. 9, 10 og 11. Wangs nordre Lieutens Præste. gjeld Rommedal d. 16 og 17. d. 18 og 19. District d. 12 og 13, og Stange D. 20 og 21. Dito sondre = d. 14. (til Tol: 16 Febr. 2. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. derne i Norge), ang. hvorhvidt Korn fra Bornholm maae indføres (b). Sammes Circulaire (til Kjøbenhavns Magi: 16 Febr. strat og samtlige Kongelige Consumtions-Betjente (gl.Resol. 6 Febr.) i Danmark), ang. at, naar Side-Flesk, nedlagt i Tønder, indføres, skal deraf betales pr. Tønde til 16 Lispd. i Consumtion 32 St. Gg 2 (a) See Anordn. 13 April 1764. (b) Ligesom Circul. af 9 Febr. 1782, Canc. 23 Febr. 23 Febr. 27 Febr. 6 Martii, 16 Martii. Chr. VII. Rescripter, Canc. Prom. (til Biskoperne i begge Riger), at foranstalte, at til hver latinsk Skole bliver indkjøbt et Exemplar af Pontoppidans Kort over Scandinavien. - (Siden dette er finuft, tilforladeligt, og Prifen taalelig, nemlig 4 Mt. for Sorter og 12 Gf. for den dertil borende Bog; og da Kundskab om Scandinavien er her i Norden en af de nødvendigke og nyttige Artikle, som kan seges i Geographien.) Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at Naadens Aaret udi det Thorninglehnske skal hæves efter den Danske Lov. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trundhjem), ang. at de paa et Vagthuses Ombyggelse ved Overhaldens marked gjorte, samt fleere deslige gjørende Bekostninger, sal herefter udredes af Indersens og Nummedals Fogderiers samtlige Lægder og Dragon- Qvarterer, og lignes efter Lægde og Qvarteer-Antallet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trundhjem), hvorved approberes og tilbagesendes en indsendt Beregning over Lehnsmands-Toldens Belob i Sundmør Fogderie under Romsdals-Amt. Og skal der i øvrigt, i Henseende til dette Fogderie, forholdes efter Rescr. af 30te Jan. sidstleden. Canc. Prom. (til Biskopen i Aalborg), ang. at det i Stedet for den ved Rescr. af 14de Octbr. 1779 bevilgede Deeling af 1ste Lectie Horers Løn ved Aalborg-Skole, der bestaaer af 83 d. 1 Mk., kan tillades Biskopen at deele denne Løn paa følgende Maade: 4de Lectie: Horer 20 Rd., 3die Lectie: Hører 31 Rd. 3 ME. 8 St., og aden Lectie Hører 31 Rd. 3 Mk. 8 Sk., hvorved 4de Lectie-Horer, efter Biskopens Beretning, kommer til at nyde 142 Md. 4 Mk., 3die Lec- tie tie-Horer 124 Rd. 4 Mt. 8 St., og 2den Lectie-Horer 16 Martii, (Saasom 4de Lectie - Horer 114 d. 4 WF. 8 Sf. for Biskopen havde klanet fig over Indkomsternes Rinched, og Cancelliet, ligesom Bikepen, anseer det ordentligt og myttigt, at de Herere, som forflyttes til de boiere Claffer, altiid derved, i Henseende til Indkomsternes Forbedring, finde nogen Fordeel (c). Rescr. (til Amtm. over Listers: og Mandals: 20 Martii. Amt), ang. at han maae paa Schindtnæs-Grund opbygge et Arrest:Huus for Mandals:Amt, hvor Tinget for Lerchier:Ting-Lang tillige kan holdes; samt antage en Arrest-Forvarer, som, naar der ere Arresianter, fal nyde 14 Sf. ugentlig for hver, og ellers udi aarlig Løn 30 Rd. af Amtets Gaardbrugere, samt desaden boe frit i huset. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 20 Martii.. Sjellands-Stift), at tilholde Proprietairerne paa det Antvorskovske Amt (hvoraf endeel, uagtet Cancel liets Prom. af 31 de Decby. 1779 og Rescr. af 1 ite April 1781, have tilbageholdt deres Lyse Penge til Skolerne paa Landet, og forlange ved en Commission at faae paakjendt, om disse Penge bør af dem betales) under militaire Execution at udbetale saavel de tilbage holdte som fremdeeles udredende Lyse-Penge. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Siellands: 27 Martii. Stift), ang. at det udi Korsver ledigværende Raadmands:Embede mage nedlægges, og Indkomsterne komme til Deeling imellem den øvrige Magistrat! Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 3 April. ang, at Prof. Badens Grammatica Latina skal, i Stedet for den i Skole: Forordningen bestemte Anchersens Grammatica, til Brug indføres i de latin- 203 (e) Af Wandals geistlige Anordninger II. 240. fte Chr. VII. Rescripter, 3 April, fte Stoler. - 3 April, (Saasom Ancherfens Grammatica havde adskillige Feil, Urigtigheder, og Mangler i Syntáris, der desuden nu kuns cre faa Gremplarer af samme tilovers, lige som Privilegium derpaa af 23 de April 1751 var udløbet i af vigte Mar.) Baden og Arvinger er under Dags Dato forundt Privilegium paa hans Grammatica Latina. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Fyens-Stift, samt Etatsraad Hans Kofoed), ang. Odense Tugthuus og dets Indkomster. Gr. Den forte Alden Fabriqve funde ifte soutenere sig ved et faa lidet Antal Bemmer af blotte Arbeidere, da hverken Uldens Forskjellighed fan i saa fiden Forfatning udbringes til noden Fordeel, ei beller Arbeidet med nogen Accuratesse i Behandlingen bestyres, fiden de fleefte ere uskiftede til at oplæres i Fabrique-Besen; Bekoftningerne til en Fabriqve med Overfiererte ffe lonner sig uden ved fierre Anlæg; faa at Luathust ved sin forte Fabrique har havt et aarligt Tab for meere end 400 Rd.; dets Indtægter, som bestaaer i frivillige Gaver og Collecter, hvilke ere formindskede, i førings Pengene 400 Rd. omtrent aarlig, fom indkomme til ubetemte der i dn 6te Deel af det stemplede Papiirs Bes leb for Skjøders Læsning, som ophorer næstkommende Aar, i de sædvanlines Procent af det første Aars Gage ved Be tienternes Forandring i Embeder, og i co Rd. af Consumtionen i Svense, have ei været tilstrækkelige til at bestride Udgivterne. Fornævnte Fabriqve skal reduceres til et blot Spinderie for det i Kjøbenhavn værende Militaire Ulden: Manufactur Huus, efter en af Stiftbefal. og Biskopen med bemeldte Manufactur Huus oprettende Con tract, og hvorefter dette forsyner Tugthuset med al den uld, som af Lemmerne kan forarbeides, da Transport: Omkostningerne paa Ulden, og Garnet tilbage, deeles lige imellem Manufacturet og Tugthuset, hvilket tillige forsynes med alt det behøvende Verktøi af Skrubber, Spinderokke og gaspeler, der dog ikkun leveres den første gang, da de derefter med Reparation paa Tugthusets Bekostning al vedligeholdes, alt saaledes som det ved Viborg-Tugthuus er indrettet (d); hvorhos (d) Cfr. Rescr. 19 Septbr. 1781. Tugt §. 1. §. 2. Tugthuset fremdeeles maae beholde sammes ved Fundat: 3 April. sen tillagde aarlige Indkomster med følgende Forandring: I Stedet for de sædvanlige Sørings-Penge, samt den bevilgede aarlige Collect, sal af hver Tønde contribuerende Hartkorn i Fyen, intet undtagen, udi 5 Aar fvares 1 St., og derefter Sf. aarlig, ligesom samme Afgivt nu aarlig betales af Norre-Jydland til Viborg Tugthuus, hvilke Penge skal oppebæres af vedkommende Amtsforvaltere, og ved hvert halve Wars Ende leves res til Tugthuset, hvorimod bemeldte Forings-Penge, og Collecterne herefter skal ophøre. Den frivillige udlovede Gave af Proprietairerne og Præsteskabet skal ligeledes være ophævet, og i dets Sted skal enhver Eiere af en complet Sædegaard i Fyen afgive til Tugthuset aarlig 4 Mk. danske, og af hver Præstegaard svares aarlig 1 Mk. danske, som alt ligeledes med de Kongelige Skatter erlægges til Amtstuen, hvorfra Beløbet Hvert halve Aar til Tugthuset leveres. Ligesom Kiøbstæderne i Norre-Jydland aarlig contribuere til Viborg Tugthuus, skal og Kjøbstæderne i Fyen og Langeland Herefter, da Collecterne og de frivillige Gaver ophøre, betale hvert Aar 160 Rd., hvilke efter Billighed inddeeles paa Rjøbstæderne, og, naar saadan Inddeeling er feet, haver hver Stads Magistrat, eller Byefoged, at indkræve det, som hver Kjøbstæd bliver ansat at betale, og ved hver Qvartals Udgang indsende det til Tugthuset. Den Tugthuset paa ro Aar tillagde §. 4. 6te Deel af det stemplede Papiirs Belob for Skjø ders Læsning, maae fremdeeles vedvare. Tugthuset saaledes for den følgende Tiid ei aleene vel kunde soutenere sig, men endog beholde nogle Hundrede Rigsdaler tilovers, naar de nu samme tillagde aarlige Indkomster saaledes beregnes: 1 9 4 - Og da a) For §. 3. Chr. VII. Rescripter, 3 April, a) For omtrent 47000 Ter. Hartkorn a 1 St. > 489 Rd. 56ẞ 115 privilegerede Her re- og Sæde-Gaarde, a 4 Mk. 127 Præste Gaarde, a i Mk. b) Den af de 9 Rjøbstæder i Syen og Langeland svarende Contingent

76 = 64: 21 16: 587 0.40ẞ 160 150 s 11 d) De bevilgede 5 Procento af Betjentes nes 1ste Aars Gage 5 = 50 = 100 = c) For det stemplede Papiir Deel det eene Nar om det andet Den bevilgede Consumtion f) Lenimernes Arbeide med at plukke, flagge, skrubbe, og karte Uld, samt spinde samme, aarlig omtrent $ 5 g) Da Serveriet, Oversjereriet med' Rammen, samt Persen ved denne Indretning ikke behøves, skal samme bortforpagtes, hvorved formeentlig vil udkomme en aarlig Forpagtnings- Afgivt, i det mindste af 323 50 Tilsaminen de første 5 Aar 1420Rd. 40ß Hvorfra siden afgaaer det halve af det, det contribuerende Hartkorn paalagde med 244 d. 76 ẞ, og Udgivterne derimod beregnes saaledes: a) Til den, som forretter Bøn:Læsen for Lemmerne = 6) Chirurgii on med 17 Rd. 16ẞ Medicamenter aarlig 20 c) Un: c) Under Inspecteu ren som Regnskabsfø rer nyder udi aarlig Løn 200Rd. Og til Skriv-Materialier for Tiden 6 = Inspecteuren, som nu kaldes Bogholder, afs gaaer; til denne Forretning, der er saa liden, at den ikke kan occupere en Mand, skal søges en Person, som tillige har nogen anden Forretning derpaaSte det, men skal have sin Boepelpaa Tugthuset, og Lønnen da tilligemed Skriv Materialier ned sættes til 106 Rd. aars lig. d) Til en Spinde Me ster, som skal være professionsmessig,

, og tillige have Opsyn med Lenimerne, samt tillære dem i Spinderiet, aar lig til Brænde og Torv iberegnet 206 Rd. -B

  1. 105=

Foruden at ham maae tilstaaes 5 Proc. af Be løbet for det forfærdige de Arbeide, til Doceur 3 April, 695 vg 4 April, Chr. VII. Rescripter, og Opmuntring for at fade Spinderiet i en bes dre Orden, end hidind=" til, hvilket efter nu væ rende Mandtals-Arbeide vil beløbe til = Og skal denne Spinde Mester antages, af det militaireUlden-Manu factur, men lønnes, som meldt; af Tugthuset, hvorimod han staaer Manufacturet til Ansvar for, atSpindet bliver ordenantmes fig, følgelig, i Henseende til Arbeidet, at rette sig efter Manufacturets Anordninger, men for det øvrige være Eugthusets Foresatte subordineret.

e) Dersom Spinde-Mesteren kunde tillige forrette Portner Tjenes ften, og have Tilsyn med Vasken for Lemmerne, inclusive Ilde: 15 Rd.-ß branden med Sæbe, be høves dertil ei meere end 26 = f) For Ildebrand til Arbeids-Stuen 9=13 g) Zil g) Til Linned og Vadmel til Klæder for Livs: Fangerne b) Begravelse: og andre Omkostninger 1) Reparationer paa Bygninger k) Brand: Skat, incl. andre Udgivter F 7) Rente af Frøken von Holsteins Legatum omtrent

m) For de nu værende 23 Lemmers Forflegning, 15 Rd.―ß IO F 50 = 3° = 1088 a 4 Mk. daglig $ 354 = 56, 3 April. 868 Sib. 64/ Hvorved altsaa bliver et Overskud af 551 Rd., i.de første 5 Aar, deraf skal aarlig reserveres 200 Rd. til extraordinaire Udgivter, som ikke forud kan bestemmes, og Resten oplægges, uden at anvendes til Gjeldens Betaling, hvorom, saavelsom de manglende Renter, Stifts befalingsm. og Biskopen have at indkomme med nærmere Forslag; dog skal for det første det ganske Inventarium af fabriqverede Vare, raa Materialier, samt Redskaber ved offentlig Auction bortsælges, og det udkommende Beløb tillige med hvad som for crediterede Vare udes staaer, samt hvad af indestaaende Intrader erej ubetalte, hvilke skulle foranstaltes indfordrede, anvendes til Afdrag paa Gjelden. V. G. R. v. Gen. Toldk. Circul. (til, samtlige Tol: 11 April. bere og Controleurer i Sjelland (e). 3. G. (e) Det samme fom Circul. 13 April 1782 til de øvrige i begge Riger om Told-Procenter. Chr. VII. Rescripter, 11 April. V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Kjøbenhavns (Kgl.Nesol. Magistrat), ang. at herefter i Godtgjørelses- og andre 3 April.) saadanne Tilfælde skal imod en Tønde Byg regnes 6 Lpd. 8 Pd. Meel, naar Klien er fradragen, og 11 Lpd., naar samme er med iberegnet (f). 13 April. 13 April. Sammes Prom. (til Consumtions-Betjentene i Danmark), det samme. Rescr. (til den udnævnte Over-Direction for Banqven), ang. hvorledes Bestyrelsen og Forvaltningen ved Banqven herefter skal være (g). Gr. 1) Heele Belobet af Landets udenlandske Gield fan overdrages til den Kongelige octroierede Banqve i virkelig gode ajeldende Effecter; 2) paa det Banquen maatte være et til Landets Beste aleene bestemt, af Kongen og Staten unids delbar garanteret, og ikke med nogen Deel af de Kongelige Finantser i Forbindelse staaende Institut. Banqvens Sager adskilles aldeeles fra de Stats: Balance: og Over-Skatte-Directionen forhen anbefalede Forretninger, og undergives Opsynet af en separat Over Direction, som skal forsamle sig, saa tidt Om stendighederne det maatte udfordre, og forestille Banqvens forrige Interessentskab paa samme Maade, som i Henseende til Over Skatte Directionen er anordnet ved Rescr. af rode Martii 1774 (h), for i Anledning af, og i Overeensstemmelse med Octroien af 29de October 1736, samt Conventionen og Reglementet at undersøge, afhandle, ved fleeste Stemmer at beslutte, og at sætte i Udovelse hvad som ellers vedkom Interessentska- Bet, samt efter Sagernes Beskaffenhed at gjøre Kongen umiddelbar allerunderdanigst Forestilling. Og skal denne Over- (f) See Blac. 15 April 1782. af 20 April 1784. Forandret ved Plac. (g) See Plac. 18 Junii og Prom. 3 Julii 1784. (h) See Plac. 15 April 1774. Over Direction, de til hver Tiid værende trende Ban: 13 April. qvens sande Commissarier indbefattede, altid bestaae af ni Personer, m. m. - Og, paa det Banqvens Overs Direction saa meget noiere maae væve underrettet om Banqvens iværende Tilstand og de forekommende Sagers Beskaffenhed, skal den eene af de tvende Banqvens bes standige Commissarier, som Kongen dertil vil udnævne, altid bivaane Over-Directionens Forsamlinger, deri fore Protocollen, og besørge Expeditionen af de tagne Be slutninger. Banqve: og Verel-Contoiret i Kjøben havn samt Banqve: Contoiret i Altona skal staae under bemeldte Over Directions Bestyrelse, men sammes specielle. Administration skal føres ved Banqves Contoiret i Kjøbenhavn, som hidindtil, af de trende Stands-Commissarier og de trende bestandige Commissa rier af den Kjøbenhavnske Banqve, m. m., og ved Banqve Contoiret i Altona af en administrerende Direction, som Kongen udnævner, men udi hvilken dog den bestandig administrerende Commissarius ved den Altonaer octroierede Banque altid skal være en af Direcs teurerne. - I øvrigt igjentages og stadfæstes den Fors sikring, at Banqven fremdeeles skal i alle Maader forblive i sit forrige Væsen og Forfatning, og aldrig Fal agtes og ansees for andet end et Institut til Statens almindelige Beste; hvorfor og Over Directionen for Banqven stedse paa det nøieste skal efterleve denne Kons gelige Villie, og ingenlunde maae tilstæde, at nogen, hvem det og maatte være, handler derimod, eller fores tager noget, som i mindste Maade kan geraade Banqven til Nachdeel, men derimod stedse alvorligen holde derover, at det i alle Maader paa det nøieste efter Octroien forholdes. Rescr. 13 April, Chr. VII. Rescripter, Rescr. (til Stats: Balance- og Over Skatte- Directionen), ang. at denne Direction sal ophøre, naar den til dem, som til hver Instituts, Ind retnings, eller Indtægts Bestyrelse og Forvaltning er befalet, har afleveret de derhenhørende Effecter, Papirer og Documenter. (Saafom Kongen under gde hujus har resolveret, at heele Belebet af den denne Direction til Afbetaling og Forrentelfe anbefalede udenlande Gield skal overdrages til Banqven, hvis Bestyrelse og Forvaltning er undergivet en separat Over Direction; samt at alle andre Indtægter og Indretninger, som i Folge. Kongelige Befalin ger af bemeldte Direction ere blevne forvaltede og bestyrede, til andre Collegier og Directioner skal henlægges): hvorhos herved meddeeles allernaadigst Forsikring, at Kongen efter nøie Undersøgelse har funden Sig fuldkommen fora noiet med Directeurernes Bestyrelse, og paa Grund deraf befrier dem for al videre Ansvar desangaaende. 13 April., 2. G. R. v. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Tol- (Kgl. Resol. dere og Controleurer i begge Riger, Sjelland undta 10 April.) gen (), ang. at den Foranstaltning med Told-Procenter i Danmark, som til Opmuntring for de Kongelige Told- Betjente i nogle Aar er vedligeholdt, vil Kongen frem deeles endnu i 3 Aar, det indeværende og de 2 paafels gende nemlig, lade vedvare, forventende derved at see dem desmeere aarvaagne og virksomme i Kongens Tjes neste, og de Kongelige Intrader derved kjendeligere end hidtil forøgede. 13 April. Cancellie-Prom. til Biskopen over Ribe-Stift), ang. at foranstalte Forordn. af 21 de Martii 1705 paa ny oplæst af Prædikestolene omkring ved Vesterhavet i Jydland (hvilket er bleven begjert, i Henseende til de Vanskeligheder, som møde ved indfaldende Strandinger, der fornemmelig reise sig af Uvidenhed hos Strand: Beboerne og dem, som bruges ved Strandinger, om de dem ved Forordn. paalagde Pligter). (i) See 11 April. Rescr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 17 April. Broe-Pengenes Forhøielse i Faaborg af Uden-. byes Fartøier. Gr. De Handlende i Faaborg gjøre fig megen umage for at forbedre og vedligeholde Skibs Broen og havnen, og til den Ende haver bekostet en Mudder-Machine, hvorved Ind. lobet er blevet 2 Fod dybere, hvilket udfordrer en Deel Bes foftninger, bvortil de sædvanlige Indkomster ikke ere tilstræks kelige; endog derved nyde de Udenbyes - Fartøier meere Bes qvemmelighed. - Udi 10 Aar skal af alle udenbyes Fartpier, fors §. 1. uden de sædvanlige Broe-Penge 8 St. pr. Last, endnu betales 4 Sk. af hver Commerce Læst, og desuden i Mudder-Penge 2 Sf. pr. Læst. Naar paa disse §. 2. Fartsier foretages Reparation, eller de forblive Vin teren over i Havnen, skal derfor a parte betales 8 St. pr. Læst i Havne-Penge; dog bor de lade sig Ligges Pladsen anvise af Broe Cassereren, ligesom det skeer med Byens egne Fartøier. Af Udenbyes aabne §. 3. Baade, som ere ansatte for Commerce-Lester, skal beta les det samme i Broe: og Mudder Penge, som af Fartøierne; men, naar Baadene ere under een Læst, da ikkuns 4 Sk., hvorfra dog de De Beboere fra Lyse, Bjørnøe, Avernache, Munchoe og Korshavn samt Dyreborg Fiskere forskaanes, saalænge de herefter, som hids indtil, naar behøves og paakræves, assistere med deres Baade til Skibs-Broens og Havnens Vedligeholdelse. Rescr. (til Directionen for den Grønlandske, 17 April. Islandske, Finmarkske og Færøske Handel (k), ang. at de 2 Kongelige Inspecteurer i Grønland maae afhore Vidner, og at deres Forho rer maae i alle Retter gjelde som Tings-Vidner. Gr. 1) Siden der ikke i Grønland er nogen ordentlig Jurisdiction, maae alle de Rettergangs Sager, som reise fig (k) See Prom. 27 April 1782. der, Chr. VII. Rescripter, 17 April, der, fotfølges og paafjendes i Riebenhavn, hvortil man dog hidtil ikke har bavt andet at gaae efter, end enten Kiobmæn denes eller andres blotte Relationer, eller og et forvirret og ubeediget Forber, som en eller anden ufyndig, ja undertiden i Sagerne selv Indviklet kan have afholdet, saa at man ne ften aldrig har kunnet faae Sagerne fatte i det rette Pys, eller de feete Forbrydelser tilberlig dfftraffede, men tvertimod fom oftest maatte lade alle saadanne Sogsmaale ganske hen falde, hvilket altid har havt skadelige Følger, der nu, da en Deel europæiffe See Folk ligger Vinteren over der i Lan det paa Hval-gangst, hvoraf nogle endog forblive ber bestans , dig, vilde blive meere udstrakte, og fadelige for Fremtiden, samt Misbruge og Forbrydelser tiltage, naar Vedkommende vide at kunne begaae samme uftraffede, ifald saadant ikke ved gode Foranstaltninger vorder forebygget; 2) der er beskikket 2 eedfoorne Embedsmænd der i Landet som Inspecteurer over Handel og Fiskefangsten, een ved de nordlige, og een ved de sydlige Colonier, hvis Sag det tillige skal være at paasee, at Mordener, Misbruge og Forbrydelser ikke skal gaae i Svang, og derfor at forbere alt faadant, naar det maatte indtræffe, samt derom indsende de afholdte Forretninger, hvilke dog uden videre Authorisation fun tjene til Beiledelse i dette Slags Sager, men ikke gjelde som juridiske Beviser at domme efter, der dog i ovenmeldte Omstændigheder gjøres fors nodent. 19 April. Bemeldte 2 Inspecteurer, enhver i den ham bes troede Deel af Landet, sulle, indtil videre, være berettigede til, fine exceptione fori, i behøvende Tilfælde at forekalde Vidner, og modtage disses eedelige Forklaring i alle de Sager, hvor de finde saadant nødvendigt; saa maae og de af dem saaledès holdte, og under deres Haand og Segl udstedte eedelige Forhører og forret ninger derefter i alle Retter antages og gjelde som an dre Tings Vidner. Rescr. (til Amtmanden over Coldinghuus-Amt), ang. De med venerisk Sygdom beheftede Fats, tiges Cuur. Gr. Denne Svaghed Bar begyndt paa adskillige Steder i Coldinghuus-Amt, og er af den Beskaffenhed, at den der med Befængte maae indsendes til Colding, for at tages uns der Cuur, og, endfient Amtets Chirurgus intet faaer for fit Arbeide, maae der dog leies Logemente, samt betales For flegning, Oppasning, og fornødne Medicamenter, bvilket er er faa meget meere nødvendigt, som det maae forekomincs, 19 April. at andre ikke blive anstufne. Der maae i Colding leies en Baraqve med 2 Senge til de med denne Sygdom befængte ganske Fattiges Cuur, samt gjøres Accord med en fattig Enke om ugentlig Kost og Opvartning; medicamenterne maae tages paa Apotheqvet, samt Omkostningerne udredes af Delinqvent Cassen; hvilken Indretning sal staae under Amts-Chirurgi og en anden beskikket Embedsmands Tilsyn og Ansvar. Qvægsyge Commissionens Prom. (til Kjøbenhavns 20 April. Magistrat, samt til Stiftamtmanden og samtlige Amts mænd i Sjelland), ang. at Prom. 2den Martii 1779, om Attesters Brug ved vægs Drivt og Transport, indtil videre ophæves (1). Canc. Prom. (til Hof- og Stads- Retten i Kjø 27 April. benhavn og Missions-Collegium), Notits om Re scriptet af 17de bujus, ang. at de 2 Kongelige Inspecteurer i Grønland maae afhøre Vidner, og at deres Forhører maae i alle Retter gjelde som Tings-Vidner. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 1 Maii. Aggershuus Stift), ang. 1 Sf. af hver Tønde Korn, som indføres til Stiftets Kiøbstæder (Chris stiania undtagen), i 6 Mar til Christianiæ Zugts huus. Gr. Tugt og Manufactur-Husets forfaldne Tilstand; det, som Stiftelsen er tillagt ved Bygslers Udstædelse paa Landet, faa og den eene Procent, som bares af alle Umyndiges Car pitaler ved Stifternes, Slutning i Aggershuus Stift, fore mindes aarligen; Tugthuus Lemmernes Sal tiltager: faa at Eugthuset ikke kan bestride udgivterne, m. m. (1) See Plac. 22 April 1782. VI. Deel. 2 Bind. Til I Maii, 4 Maii, II Maii, Chr. VII. Rescripter, Til Understyttelse for bemeldte Christiania Tugt og Manufacturhuus skal af alt det Korn, som bliver indført til bemeldte Aggershuus-Stifts Kjøbstæder (Chris stiania undtagen) betales 1 Sk. af hver Tønde, som af Tolderne skal oppebæres, mod derfor at nyde I Proc. for Incassationen. Dog skal dette Paalæg ikkun vare udi 6 Aar, og i de Aar, hvor ingen Misvert af Korn er udi Norge. Og have Stiftbefal. og Bisko pen ellers ved hvert Aars Udgang at indberette til det Danske Cancellie, hvad dette Paalæg har indbragt, og hvorledes Tugthusets Gjeld Tiid efter anden afbetales. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aarhuus: Stift), Anl. at Skolehol derne paa Landet ei kunne nyde Tiende Frihed af de dem tillagde Jorder, men vel deres Tiende fri befordret til Ziende-Tagerne. Gr. To Skoleholdere ansøgte saadan Tiende-Frihed; men de Jorder, som ved foretagne udstiftninger blive Skoleholderne tillagde i Stedet for den dem efter Skole Jastruren tils kommende Græsning, ere ufri Jorder, og der af samme maatte svares Tiende, naar de af Benderne bleve befaaede. Det sees ikke, at Skoleholderne kan befries for at svare Tiende af deres tillagde Jorder, naar de dyrke og besaae samme; men for Resten ansees det ganske billigt, at vedkommende Bønder, der ved Jords Udlæg til Skoleholderne befries fra at tilføre dem det ellers tilstaaede Foder, besorge Transporten af, Soleholdernes ydende Tiende tilligemed deres egen til vedkommende Tiende- Tagere, da Skoleholderne ellers, som manglende Vogne og Heste, vilde for Transporten sættes i Forlegenhed. V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Zolderen ved Varde Toldsted), ang. at de 3 Vinter-Maas neder, December, Januar og Februar, ikke kan ind befattes under de ved Told Forordningens 16de Cap. 7be 7de Art. bestemte 3 Maaneder, inden hvilke de saaledes II Maii. indstrandede Vare bør udskibes, siden der dog i samme ingen Udskibning kan skee. (paa Forespørgsel, om For hold i nogle poster ved en indstrandet Ladnings Udflibning.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 15 Maii, ang. at der i det mellemrum fra Tappenstræg om Aftenen og til Reveillen om Morgenen er slagen, under 50 Rdlr. til Bergens Byes almindelige Fattige, ikke maae løses nogen Canon, enten paa Nygaard, eller de andre Byen saa nær beliggende Steder, at Canonerne derfra ligesaa tydeligen kan høres, som om de i Byen vare plantede; og skal Verten eller Gjestgiveren være ansvarlig for disse Bøder, og samme under Execution udrede. - (Fos at befordre den almindelige Roelighed, og paa det Brand-Folkene ikke desformedelst skal sætte sig i uforneden Bevægelse, da et Canonskud paa usædvanlig Liid er det sædvanlige Signal, at der er Ildebrand, hvorfor Stiftbefal. havde forbudet Skyden med Canoner paa nærlig gende Lyftsteder ovenmeldte Tiid, men der desuagtet paa det nærmest Byen liggende Gjestgiver Sted blev canoneret en heef Nat, hvorved mange bleve forskrækkede.) Rescr. (til Prof. Thomas Bugge), ang. at 15 Maii. der maae forfærdiges 2 Set astronomiske Instrumenter, hvoraf det eene Set maae medgives Missionair Ginge sønden paa Grønland til forekommende astronomiske Observationer, til misviisningens flittige Udforskning, til Længders og Breders Bestemmelse (hvoraf Ingen i Grønland ere udfundne ved astronomiske Bestemmelser, der dog vilde være af megen Vigtighed for Handelen og Ssefarten), samt endelky, saavidt mueligt til Spekysternes rigtige Anlæg paa et geographise Charte, m. v., hvorefter han aarlig haver at indsende sin Observations: Protocol over de af ham foretagende astronomiste, geographiske og meteorologiske Observationer, da ham derfor tillægges 50 Rd. aarlig; 5242 g Chr. VII. Rescripter, 15 Maii. og det andet Sæt Instrumenter skal (saasom der for det 18 Maii, første, ikkun bliver een Observator paa Grønland) bru ges paa et andet af de til astronomiske Observationer bestemte Steder. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Christ jansand), ang. hvorvidt Haandverkerne maae tage Lære-Drenge fra Landet og Lægderne. Gr. Samtlige Mestere ved Smede-lauget i Christiansand have ansogt om Tilladelse at maatte antage nyttige og bee qvemme Lære Drenge fra Landet og Lægderne til deres Profesfion, og at, naar de have udstaaet deres Lære, de da, som vil blive ved Haandverket, maatte bave Tilladelse at reise uden og indenlands, for derved at kunne profitere i deres Konit. Haandverkerne bør først og fremmest tage i Lære af Byens Børn, som formedelst Forældrenes Død, Uformuenhed eller Forbrydelse ere hjelpelose, og altsaa ellers vilde falde det Almindelige til Byrde; men i Henseende til at faae Drenge fra Landet, vil det forblive ved Rescriptet af 10de Febr. 1758, hvorved det er bevilget Haandverks Mesterne i Byerne at erholde Læres Drenge fra Landet, naar de derved udvirke Tilladelse fra Sessionens Deputerede, og tillige indestaae for saadanne Drenges Tilstædeblivelse. Paa denne Maade sees ei andet, end at Haandverkerne, og in specie Grov- Smedene i Christjansand, kunne blive hjulpne til Drenge, naar de beviisligen maatte lide Mangel der paa. At enhver Bondedreng, som kom i Lære hos en Haandverksmand, skulde være fri for Soldater-Tienesten, vilde være hoist skadeligt i mange Henseender, og kan ei lade sig gjøre; men, naar en eller anden Dreng maatte vise færdeeles Genie og fortrinlige Gaver til sin Metie, og mueligen, efter at have udlært, ved Reiser til andre Steder vilde udvide sin Kundskab, eller og en eller anden Mester maatte være i overmaade Forlegenhed for Arbei Arbeidere, og Vedkommende indkom med allerunderdas 18 Maii. nigst Ansøgning, geleidet med Sessions Deputationens Erklæring om, at en saadan Dreng maatte fritages fra at gane tilbage til Lægdet, vilde det ankomme paa Hans Majestæts Velbehag at fritage i deslige Tilfælde en Land- Soldat, fod Haandverks Svend, fra denne Pligt. Hvad den udi Smede-Laugets Ansøgning og Magistra tens Erklæring anførte Klage angaaer, at Compagnie Cheferne ofte al fratage Haandverkerne deres Drenge, førend Lære Harene ere forløbne, da vil vel saadant neppe møde, uden i de Tilfælde ar en Mester antager en Dreng fra Landet, uden at være forsynet med de Sessions-Deputeredes Samtykke; thi, naar denne er erhvervet, kan hverken Regimentet eller Compagnie Chefen de Facto, efter eget Godtbefindende igjen bemægtige sig deslige Drenge, saalænge deres Lære-War vedvare. Neser. (til Hof og Stads- Retten i Kjøben: 22 Maii. havn), ang. at Underfogden i Kjøbenhavn maae ferundes et Segl, og samme med Kongens Navn og Chiffre i dobbelt Træk, samt med Skrivt Underfogdens Segl indrettes, til Forskjel fra de øvrige. Fogeds samt Stifte- og Inquisitions Commissionens, da det vilde baade være sikrere og bidrage til meere Agtelse for hans Forretninger, naar han, ligesom de, havde et authoriseret Segl.) (o: Kongens Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopeni Aal 22 Mai. borg), ang. at af Hofmans Fundatsers 1 ite Tome maae indkjøbes 3 Exemplarer, og 116 dito af de udkomne Appendices, og Bekostningen ligs nes paa Kirkerne i Stiftet. Gr. 1) I Folge af Rescr. 11te Aug. 1758 er af Stiftets Kirker indsamlet 204 R., og derfor indkjobt 116 Erempl. af den 4de Tome, som beleb fig 154 Rd. 4 Mf., og for de Øvrige omtrent so Rd. 3 Erempl. af det heele Berk, hvoraf eet fulde være hos Stiftamtmanden, eet hos Biskopen, og eet hos Amtmanden; nogle Aar derefter udkom 2 Appendices 56 3 9g Chr. VII. Rescripter, 22 Maii, og Tillæg for Aalborg Stift, hvoraf Biskopen lob fiobe ct lige Antal for at have Berket complet, bvorfor Biskop Brors fons Stervbee har tilgode 76 Md. 1 Mt., siden dertil ingen af Stiftets Kirkers Venge vare i Bebold, hvilke søges lignede paa Kirkerne: 2) da samtlige Vræfter ere forsynede med den 4de Tome, er det baade nyttigt og nødvendigt, at de ligele des faae de dertil hørende Appendices: 3) er forespurgt, om ikke, fiden alle ro Tomer forhen ere kjøbte til Stiftamtm., Biskopen og Amtm., da ligeledes 3 Exempl. af 11te Come til dem mane kjobes, som da, med et endnu derved følgende Appendir for Aalborn-Stift, udgjor i alt (iberegnet de ovenmeldte 76 Rd. 1 Mik) 122 Rd. 5 Mt., og samme at maatte Lignes paa Kirkerne. 24 Maji. 24 Maii. 24 Maii, Af fornævnte Hofmans Fundatfer maae kjøbes den manglende 11te Tome in triplo, samt 116 Exemplares af det sidst udkomne Appendix, hvortil, og til at betale fornævnte Biskop Brorsons Stervboe. det Tilgodeha vende, Bekostningen paa samtlige Kirker i Aalborg-Stift maae lignes. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Christiansandss Stift), ang. bvorledes med Over-Formyndere i Stiftet, og de Umyndiges Midlers Udsættelse paa sikre Steder skal forholdes, m. v. (m). Rescr. (til samme), ang. hvorledes det med Sifternes Behandling og Incassation, m. v. i Christiansands-Stifts Kjøbstæder og hans 2 Amter skal forholdes (n). Rescr. (til samme), ang. at Arve: Midler i Kjøbstæderne under 20 Rd. maae udbetales til Myndlingernes Nytte, og at Stiftamtmandens Decisioner i Henseende til Vargerne skal have Executions Kraft (o). Rescr. (m) Bigesom Rescr. 9 Febr. 1775 for Aggershuus-Stift. (n) Ligesom Rescr. 2 Junii 1775 for fanime Stift. (o) Ligesom Rescr. 18 Jan. 1776 for bemeldte Stift. Rescr. (til samme), ang. at Rescr. af 23de 24 Maii. Febr. 1776, om visse Præcautioner til Sikkerhed for Overformyndere og Umyndiges Midler i Christjansand, skal være extenderet til samtlige Christ jansand Stifts Kjøbstæder. Rescr. (til samme), ang. hvem, enten Over 24 Maii. formynderne eller Værgerne, der skal have de for Umyndige indkomne Midler under Hænder (p). Canc. Prom. (til det medicinske Facultet), ang. 24 Maii. at det medicinske Facultet skal, i Sager, som (Cabinets- Befaling komme til dets Erklæring, altiid indhente Desigs 22 Maii.) natorum Meening (q). Generalitets- og C. Coll. Prom. (til Infan- 25 Maii. terie Regimenterne og Londmilitie-Sessionerne i Danmark), ang. de Mandskabet udi National-Districtérne i Danmark til en Skjortes og et Par Strompers Anskaffelse, samt til Skoenes Reparation bevilgede aarlige 18 St. Udbetaling (r). Gr. Adskillige Regimenter ere tvivlraadige, om de skal ud. betale disse 18 St. for i Aar, omendffient ingen uden aleene de ved sidste Session ny Tilkomne meder til Exercitie, eller om de skal indeholde disse Penge. Folgende er til Regel og Rettesnor i dette og andre enkelte Tilfælde; Disse aarlige 18 St. udbetales stedse §. 1. Mandskabet, hvad enten der skeer Samling til Exercitie eller ei, siden de henhøre til deres Mundering. 54 Naar §. 2. en (p) Ligesom Rescr. 28 Aug. 1776 for Aggershuus-Stift, med Tillæg: at Skrinet fal antkaffes paa Bye Einget, hvor Raadstue ei haves. (q) See Prom. 3 Maii 1783. (r) See Plac. 24 Septbr. 1777. samt Prom. 3 og 31 Aug. 1782. Cfr. Rescr. 17 Julii §. 4. §. 5. Chr. VII. Rescripter, en Land: Soldat afgaaer fort for Ererceer: Tiden, og Hans Plads efter den Tiid først igjen vorder besat, føl gelig i Ererceer:Ziiden har staaet vacant, da skal disse aarlige 18 Sf. betales den Tiltrædende, siden Under- Munderingen udgives en avance. Hænder det sig, at den, som ad interim ved Presentation for Amtmanden er bleven sat i et Nummer, som i Exerceer Tilden har været vacant, ved næste Session casseres, og en ans den antages i hans Sted, da skal ikke den ad interim. indsatte, men den af Sessionen tjenstdygtig befundne, betales disse 18 SE. De ved Exerceringen ei tilstæ deværende Folk skal først ved det paafølgende Aars Sain ling udbetales meerberørte 18 St., saaledes, at de da face Pengene for det forbigangne og løbende Aar paa een gang. - Det virkelig Udbetalte maae ikkun bereg nes, og Beregningen over disse Penge maae forfattes ligesom Beregningerne over Lehnings- og Propretet Pengene for det nationale Mandskab (s). 25 Maii. V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til samtlige Tola (Kgl.Resol. dere i Danmark), ang. at Sætte Skippere, i den 2 Maii Qvalitet, og uden at tage Borgerskab, indtil videre, gjennem og saa længe Mangelen paa Skippere og Soefolf er saa Admirali tets-Coll.) for, maae expederes ved Toldstederne, naar de aleene forevise Districtets Enrollerings: Chefs Tilladelse (t). Rentek. Prom. (til samtlige Stiftamt- og Amts (Kgl.Resol. mænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. 10 April.) Controllen ved Udsalg af den Sæde-Rug, som det Østers 28 Maii (s) See Plan for Infanteriet 29 Jan. 1785 6. 8. og Plac. 13 Mait c. a. §. 5. (t) Dette, som er for Norge d. 1 Junii, gjør en undta gelfe i Told Forordningens 1 Cap. 24 Art. og Soe Eur. Forord. 1 Febr. 1770, for Danmark 5. 25, samt Norge S. 310. Ophævet ved Circul. af 2 Octbr. 1784. Cfr. 9 Ejusdem. Østersøiske og Guineiffe Handels- Selskab, ved 28 Maii. den rode §. af Octroien sub Litr. C. (v) er forundt Tilladelse til, aarlig at indføre, og til dem, som drive Agerdyrkning, at sælge. - Ved Angivelsen skal fremlægges eedelig Attest fra Kjøberen, at Qvantiteten er bestemt til Sæd, og at det ikke til andet skal blive forbrugt, hvilke Attester fra Proprietairer og præster maae modtages, naar de af dem ere underskrevne og forseglede, men for Bønder og andre maae deslige Attester i Overværelse af den Øvrig heds-Person eller den Præst, under hvis Jurisdiction, eller til hvis Sogn de henhøre, være underskrevet, og Underskrivtens Rigtighed af bemeldte Øvrigheds-Person eller Præst med Haand og Segl være bevidnet. Det, som udføres til Skibs, efter at Tolden er betalt,, forsynes med Passeer: Seddel, først fra Handels Selskabets Administration, og siden fra Toldboden, hvorefter det paa Indførsels: Stedet frit maae indpassere, men for saavidt det landverts udføres, geleides det med en Folge: Seddel, som af Port: Controleuren paategnes ved Udførselen; og skal i Portene holdes Optegnelse over saadanne udførte Sede-Vare, hvilke Optegnelser afgives til Toldboden, for at tjene ved Oplags-Afregningen. a) b) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. 29 Maii. det militaire Mandskabs og Heftes Indqvarte ring i Stæderne. Gr. Kongen er bleven foredraget, hvorledes der i saadan Henseende forholdes i Fyen og i arbuus-Stift. Med at forlægge Mandskabet, Konen og Hestene i Qvarterer, skal i Kjobsæderne udi Sjelland forholdes paa samme Maade, som i Aarhuus, saaledes, at Regimene

55 (u) J Schous Forordningers VIII. Deel, Side 284. Chr. VII. Rescripter, 29 Maii, gimentet, eller enhver Escadrons: og Compagnie Chef, naar Listerne over den effective Styrke forud ere overleverede magistraten, og Qvartererne regle rede, tilstilles en varteer Liste, for at forlægge Mandfabet, med Konen og videre til Billetternes udfærdi gelse, da Regimentet, som best fjender Folkenes Conduite og Omgang, derved kan befordre Orden og Deconomie, samt forebygge, at stridige Gemytter ikke lægges tilsammen; men, naar det engang er feet, tils staaes det ikke Regimentet at gjøre nogen Forandring, uden Indqvarterings-Commissionens Bifald, lige som Commissionen og er berettiget til at omlægge en eller anden Karl, som enten ikke kan forliges med sin Vert, eller i andre Maader. kan have fornærmet ham; dog bør Commissionen, naar den vil omlægge en eller anden Karl, overlægge det med Regimentet. I Junii. 5 Junii. 5 Junii. 2. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samts lige Zoldere i Norge), ang. Sætte-Skippere, som ei ere Borgere (x). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at Breilef Klosters Birk maae nedlægges, og de, som hidtil have henhørt under samme, henlægges og herefter svare under det Herreds: Ting, i hvis Herred de ligge, imod at Vreilef-Klosters Eiere fritages for at betale Dommer: og Skriver Løn, videre end hvad Bonderne i Districtet ellers ere forbundne at svare i Korn af deres paaboende Gaarde. Bevilgn. for det Kjobenhavnske medicinske Selskab, hvorved samme forsikres Kongens Be skyttelse, samt tillades, at det herefter maae fore Navn af det Kongelige og Kjøbenhavnske Medicinske selskab, (x) Ligesom (Circul. af 251Maii 1782 for Danmark. og og bruge sit hidtil havde Sigill med Omskrivt: Sigil 5 Junii. (Gr. 1) Be lum Societatis Medicæ Hafnienfis. meldte Selskab, hvis Henfigt er indbyrdes Opmuntring og fælles Bestræbelse til Læge-Bidenskabens Forbedring og didhen horende Kundskabers Udbredelse, samt Fædernelandets Gavn og Ære, bar, i de 10 Aar, samme har været til, udgivet 4 Bind af dets medlemmers Jagttagelser, bvilke de til als inindelig Forneielse har feet antagne med Beremmelse og Hæs der af de fleefte udenlandske Lærde, ligesom de blandt deres Eres og corresponderende Medlemmer tælle de ypperlige af Europas Lager; 2) for at vedligeholde disse nyttige, lærde, og for Fædernelandet ærefulde Bestræbelser, saa og give Sele fabet Varighed.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiania), 7 Janii. ang. at Christiania Guldsmede maae forfær dige smaat Selv: Arbeide under 5 Lod, uden Stempling. Gr. Politiemesteren har ladet dem, som arbeide i Guld og Solv, tilfjendegive, at de med alt det af dem forfærdigede Arbeide havde at henvende sig til Brobeer-Mefteren, for hos ham at lade samme prove og stemple, hvilket de umuelig kan efterleve, da Bekostningerne derpaa ofte vilde overstige Ars beids kennen, og de følgelig hverken i deres egne Huse, eller til Markederne kunde holde Priis med Guldsmedene i de an are Stæder, som ved Rescript af 1ste Junii 1745 derfor ere. befriede. Guldsmedene i fornævnde Christiania maae heref ter være fritagne for at lade alt det Arbeide af Sølv, som kan henføres til Nips, probere, naar samme ei veier over 5 Lod, og ingen anden Stempel derpaa at sættes, end Guldsmedens, som samme haver forfærdi get, der og for Gehalten skal være ansvarlig, naar Kjø beren det paa egen Regning vil lade probere, og den maatte befindes urigtig; men derimod al alt det Sølv- Arbeide, som til adskilligt Brug i Hunsholdninger forfærdiges, pg er af I Lods Vægt og derover, ligesom og Garniturer, saasom af Knapper til en Klædning og Spender, hvad enten de ere af meere eller mindre end 5 Lods Vægt, være Guardinens Prove og Stempling une derkastet, Chr. VII. Rescripter, 7 Junii. derkastet, paa det Vedkommende for sammes rigtige Ge halt kan være betryggede. 14 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. at Coffardie Fartsier maae, i Mangel af Smakker, bruges til Transport imellem Aarhuus og Callundborg, samt med lige Told-Friheder. Gr. Slagter Lauget i Kjobenhavn har i endeel Mar havt for Uleilighed og Tab, formedelst at de ei i rette Liid har Funder faae deres indkjøbte Stude overførte fra Aarhuus til Callundborg, især om Fors og Efter Aar, da de ofte har maattet lade Studene ligge 4 a 6 uger, hvortil Aarsagen fal være, deels at der har været for faa Smakker, i Pros portion af den store Transport, deels og at de mange heste, som Prangere overfore nu, fremfor tilforn, af Smat-Stips perne præfereres for Studene; saa og i Aar været satte i den yderste Forlegenhed, ved det at 3de til denne Overfart alcene berettigede Fartøier bave lagt under Reparation, og der følgelig paa begge Steder ifkuns har været 3 Smakker i Stedet for 6, hvilket har foraarsanet, at de ei have fundet faae deres Stude overførte, og altsaa ei heller været i Stand til at forsyne Staden med det behøvende Kjed. I Tilfælde af, at Færge Lauget ikke har sit fastfatte Antal af Smakker, skal de, under anseelig Mulct for hver uge, anskaffe beqvemme Coffardie: Fartsier i Stedet; og, naar Færge Lauget enten om For: eller Efter Aar ikke er i Stand til at bestride Transporten, saaledes, at nogen, som med Hefte og Qvæg var ankommen, ikke i seeneste kan loves Smakke i anden Børt, og ei heller vil leie Coffardie: Fartsier til hjelp, maae Magistraten i bemeldte Aarhuus, paa Anmodning og efter undersøgning, tillade de Reisende med Coffardie- Sartsier at see sig og deres Creature transporterede; og maae saadanne Coffardie-Fartpier, enten de af Lauget selv eller de Reisende blive leiede, nyde de Smakkerne i Henseende til Told:Afgivter forundte Friheder, for saavidt de for hver Reise medbringe Magistratens Bes viis for, at deres Befragtning til at bruges som Smakfer har været nødvendig, samt for saavidt de aleene med- bringe bringe Reisende, Passageer Gods, Qvæg og Hefte, og 14 Junii. ikke ere tillige ladet med Korn og Kjøbmands: Godsmen i øvrigt skal det i alle Maader have sit Forblivende ved Færgeløbets Privilegier og Befalingen af 11te Febr. 1773- Generalitets- og C. Coll. Prom. (til Regimen 15 Junii. terne), ang. at fra næste Aars Begyndelse af skal (Kgl.Resol. 20 Martii.) etableres en general verving for Kongens Regning. (Saasom Regimenternes Recrutering falder overmaade bekos ftelig, og denne Kostbarbed endnu meere derved forøges, at nogle Huerv Pladser i Tydskland af adkillige Regimenter alt for meget ere belagde, hvoraf flyder, at en af Hververne fredse byde den anden over.) Qvægfyge-Ceumissionens Prom. (til Stiftbe: 15 Junii. fal. i Ribe (y), ang. Attester med væg og Vare, som føres fra Jydland over Toldskjellet. Gr. 1) Indkomne Forespørgseler derom; 2) d. af 30te Novbr. 1778 cr ikke ved Cordonens Ophævelse bleven ophæ bet, men aleene de ved Cordonens Anordning feete Indfrænkelfer i Henseende til Communicationen imellem Jydland og Hertugdommet Slesvig, hvoraf følger, at bemeldte Forordn. er den Regel, som efter Cordonens Ophævelse bør følges. §. I. Af samme Forordnings 1ste Cap. 2den og 6te §., og de nærværende Omstændigheder, da Sygen vel ganske har standset baade i Hertugdommet Slesvig, og Indland, men endnu grasserer i Holsteen, følger, at, indtil anden Anordning keer, alt Qvæg, samt Faar og Sviin, saavelsom de i Forordningens 1ste Cap. 1ste §. opregnede Bare, som over Toldsfjellet til Jydland indføres, saa og alt Horn:væg, som fra Jydland over Toldfjellet udføres, bør være geleidet med de udi Forordn. foreskrevne Attester; ligesom og væg-handlere, som fra Hertugdommene indkomme i Jydland, bør medbringe de befalede Attester; derimod behøves ingen Attester i §. 2. (y) Maaskee i alle Danmarks Stifter. Hen= Chr. VII, Rescripter, 15 Junii. Henseende til det Horn-Qvæg, som drives fra Sted til 19 Junii. 19 Junii. andet inden Jydlands Grændser, og ikke over Toldfjellet, samt i Henseende til de udi Forordningens rste §. navngivne Vare, som føres enten fra Sted til andet i Jydland, eller fra Jydland over Toldsjellet. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge og Kiøbenhavns Magistrat), ang. at af Soe-Pasferne udstedes nogle ved General-Land-Deconomie og Commerce Collegium, samt nogle ved det Vestindisk Guineisk Rente- og General -Zoldkammer. Gr. Det forvolder de Handlende, især de Fraværende, megen Uvished, og undertiden Bidtloftiahed, at Soe:Paffer nes Expedition nu er deelt imellem 4 Collegier. Herefter skal samtlige Spe-Paffer erpederes ved be meldte tvende Collegier, hvorunder alle øvrige Seehanbels Sager henhøre, saaledes, at det Vestind. Guin. Rente: og General Toldkammer herefter udfærdi ger alle latinske Soe Passer for den Vestindiske eller Americanske Fart, saavel til fremmede Der og Steder, som til Kongens egne, saavel for de Skibe, som gaae directe, som de, der gaae indirecte derhen; men General -Land:Deconomie: og Commerce-Collegium ders imod alle øvrige, ligesom og samtlige Algierske Spe Passer. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at de Odense Bye siden 1741 frakomne Jorder igjen skal komme tilbage fra Udenbyes-Eiere; og ellers ingen sælges fra Byen. Gr. Af Byens Kjøbstæd Jorder er den største Deel forhen fra ældgammel Tiid siden kommen i adskillige private Folks Hænder og Eie, som lovlig have Adkomst til samme, saa at den Deel deraf, som endnu er tilbage til Fælleds Brug og Græsning for Byens Indvaanere i Almindeligbed, er saa ringe, ringe, at den ei er tilstrækkelig til deres Koers Græsning, 19 Junii. m. v.; da deriblandt den af Byens Grund, som er afhændet fra den nu værende Fælleds.Brug, befindes, foruden hvad som en og anden af Indvaanerne eier, adßilligt, som ved Dødsfald eller andre Leiligheder ere komne i Fremmedes og Udenbyes Beboeres Eie; saaledes have endog de ved Odense nærliggende Bonder: Byer tilkjebt fig adskilligt af bemeldte Jorder; og, som det endnu indtræffer, at flige Jorder blive bortsolgte, deels offentlig og deels underhaanden af vedkom mende Eiere, hvorved Byen Almindelighed taber, især naar Udenbyes faaer dem i Eie, saa har Magistraten vet, naar Salget feede offentlig, søgt at forekomme saadan orden imod Forordningen af 14de Aug. 1741, og andre specielle Befalinger, men disse Foranstaltninger skal ikke være tilstrækkes lige nok til at forhindre, at jo misbrug bermed kan begaaes underbaanden. De Jorder, som henhøre under Odense:Kjøbstæd, og som i de yngre Tiider, og efterat Forordn. af 14de Aug. 1741 er udgaaet, er bleven solgt til Udenbyes- Folk, som nu bruge Avlingen, og deraf svare Matricul -Skat, skal igjen komme til Byen, eller dens Indvaanere, naar de nu værende Udenbyes-Elere enten ved Døden afgaae, eller blive sindet at sælge samme, saa at ingen af disse Jorder, som imod bemeldte Forordning er bleven solgt til Udenbyes-Folk, ei heller andre endnu til Byen henhørende fri Kjøbstæd Jorder, maae efterbags sælges til, eller kjobes af andre, end Byens egne Indvaanere. Kongelig Resolution (til General-Post-Amtet), 21 Junii. ang, at naar en Interessent udi de i Aarene 1747 og 1757 oprettede Livrente Societeter ei i 5 Aar af henter sine Kenter, og, efter Personens foregaaende noieste Eftersøgning her og udenlands, den pangjeldende Person ei indfinder sig efter 6 Maaneders Varsel, maae Menterne komme de øvrige Interessentere til Deeling. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne paa 26 Junii. Island, for ogsaa at tilkjendegives Amtmanden), ang. Straf for Trodsighed af Præsterne, for For sømmelse Chr. VII. Rescripter, 26 Junii. sommelse af Biskopernes og Provsternes Cir culair-Breves Befordring, for Drukkenskab og Slagsmaal paa hellige Dage i og ved Kirken, samt Tugthuus-Straf eller Slaverie i Stedet for Bandsættelse. §. I. §. 2. Gr. At forekomme adskillige sig indsnegne ordener.) Naar Præsterne og andre geistlige Personer paa en grov og trodsig Maade sætte dem imod, eller forsømme at efterkomme de Befalinger, som Biskoperne paa Embeds Vegne tillægge dem, da skal de derfor indstævs nes, tiltales, og dømmes for Consistorium efter Loven; men, fulde saadanne Forseelser ei befindes at være større, eller betydeligere, end at de med en ringe Penge-Mulct af 1 a 2 Rdlr. kan forsones, skal samme af Biskopen paalægges den Skyldige; og om han derefter ikke stvar betaler den, tilmeldes det vedkommende Amtmand, som tillægger Syffelmanden Ordre til Mulctens Júddrivelse ved Execution; og skal disse mulcter deeles imel, lem velfortjente Præster, som betjene de fattigste Kald. Alle Circulair Breve fra Biskoperne til Provsterne skal prompte og uden Forsømmelse befordres; og ligesaa, skal de Breve, som Provsterne igjen i Anledning af Biskopernes Circulaires skrive til Præsterne, saa hastig som skee kan, efter Touren befordres fra den eene Præst i Provstiet til den anden, alt under Mulct af I til 2 Rdlr., naar ingen gyldig og beviislig Aarsag har været til, at Brevene ikke rigtig ere blevne befordrede: og skal denne Mulet paalægges af Biskopen selv, naar Forseelsen befindes at være hos en geistlig Person, men af vedkommende Amtmand, naar en Verdslig har bes gaaet den; i første Tilfælde sal Mulcten deeles imels lem velfortjente Præster paa de fattigste Kald, men i det sidste imellem det Sogns Fattige, hvor den Skyl- bige - dige boer eller opholder sig; med Inddrivelse af disse 26 Junii. Bøder, naar de ikke betales, skal forholdes efter ifte Art., og, for at der kan haves des større Forsikring for disse Breves ordentlige Befordring, skal der ikke alecs ne tegnes uden paa dom, at de prompte bør befordres, men de Geistlige, til hvilke de ere skrevne, al desuden kortelig inden i samme antegne, saavel naar og ved hvem de have bekommet dem, som og til hvad Tiid, og med hvad Leilighed de igjen bortsende dem. I Henseende S. 3. til Drukkenskab, og de i Anledning af samme begaaede Forseelser og Forargelser paa hellige Dage i, og ved Kirkerne, da skal alle de, som til Gudstjenesten paa hellige Dage indfinde sig saa drukne i Kirken, at saadant, enten deraf, at de ikke rigtig kunne staae eller gaae, eller af andet, tydelig skulde være at kjende, i Hensigt til N. L. 6, 3, 8 og 9 Art., for hver gang be tale en Mulet, som af Amtmanden for de Verdslige ester Forseelsens Beskaffenhed skal bestemmes; og, i Mangel af Mulcternes Betaling, haver han at fastsætte en corporlig Straf efter Omstændighederne, og, i Tilfælde af Forseelsen, forsones med Penge, deeles samine lige imellem Repstyrerne og Sognets Fattige. Biskoperne og Provsterne skal i Anledning heraf, Hver gang de visitere Kirkerne, noie, baade hos Præs sterne, Medhjelperne og Repstyrerne undersøge og efters spørge, om nogen af disse Boder ere Sognet tilfaldne siden sidste Visitats, hvilket de paa deres Samvittighed, og som de derefter vil ansvare uden nogen Gunst eller Medhold, skal forklare og udsige. De, som paa anden grovere Maade i Drukkenstab forsee sig i Kirken ved forargelig Støien, og grove og trodsige Lader eller Gebærder, skal ligeledes straffes med endnu høicre Penge-Mulct; men i Mangel af Betaling, saavelsom og med Bedernes Deeling, skal forholdes saaledes som VI. Deel. a Bind. Ji næst Chr. VII. Rescripter, 26 Junii. næst foran er fastsat. Med Slagsmaale paa eller ved Kirkegaarden paa hellige Dage, hvad enten de §. 4. 26 Junii. 3 Julii, see i Drukkenskab, eller ei, samt anden mindre grov, men dog utilbørlig Opførsel, skal forholdes i alle Maader efter N. L. 6, 9, 16 og 18 Art., og samme Bogs 3 Cap. 10 Art. Grovere Forseelser i eller ved Kirken skal straffes efter N. 2. 6, 9, 21. - I Stedet for den i M. L. 2, 9, 11 Art. fastsatte Bandsættelse, stal de, som sig i saa Maade forsee, og, uagtet alle derpaa anvendte Midler og dicterede Straffe ei vilde forbedre dem, sættes paa nogle Aar i det Islandske Tugthuus, eller, om deres Forbrydelser skulde være meget grove, dømmes til Slaveriet. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang, at Seil, flag og Compasmager Lauget i Kjøbenhavn maae, medens Krigen og dyr Tiid i Europa vedvarer, nyde 2 Sf. meere for hver Alen nyt Seil-Arbeide end ved Laugs-Art. er fastsat; og for Compas-Arbeidet efter Accord (z). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Christjansand -Stift), ang. en Brand-Vagts Holdelse udi Christjansand. Gr. Udi Christiansand, hvor der ere 17 ffore Gader, og ikkun 7 Vægtere, foruden de 2de i Kirke-Taarnet, er det fornodent, at der, ligesom i Stavanger, blev anordnet en Brand- Bagt, hvilken alle Huus: Eiere fulde forrette, og de, som ikke selv ville gaae Vagt, fulle sende paalidelige Folk for fig. I hvilken Henseende Stiftbefalingsm. haver fastsat, at, da Brand Bagten ansees nedvendig ligesaavel om Sommeren fom om Vinteren, men den forst om Sommer Aften udgaaer Kl. 11, og vedbliver Patroilleringen til om morgenen Kl. 3, og Aarets tid ikke er af den Besværlighed, at Aflesningen agtes forneden, faa bliver det not, at 14 Mand fra iste Septbr. bliver udnævnet, og 8 Mænd fra 1fte Septbr. til 1fte Mati; saadan Bagt forrettes uden Forffiel af alle uus-Eiere (Bitken, Hospitalet, Toldboden og Skolen, samt den gemle Bispe Residents herfra undtagen); oa, da Byen er inddeelt i Roder, al Rodemesterne hos Stedets Borger: (z) See Plac. 1 Julii 1782. Capi Capitainer indhente Ordre, om hvem der al filiged, og 3. Julii, derefter befale dem til, de anbefalede Kioffeflette at mode paa Raadstuen i Brandvagts-Stuen, hvor de af politiemesteren eller i bans Fraværelse af en paalidelig Werfen blive monstrede og efterfect, at de alle ere vidnesfaste Wandsperioner, da enhver Eier, som ikke selv vil gaae Bagten, bor være ansvarlig for, at han udfender vaalidelige golf, eller i manglende Rald taale, at politiemesteren afviser dem, som ikke findes tjenlige, og paa Eierend Beloftning leie en anden, der bos de Fiere, som ikke bare forfenet deres Brand Bagt, tunne vente of politier at blive tilkjendt en Mulet af Mdle. til Byens Caffe. Borger Capitainerne fal bave gribed, om de befinde en eller anden Huus. Eiere af saadanne Vilkaar, at de ikke enten selv formedel Alderdom eg Svaghed fan forrette denne Bant, eller formedelik Fattigdom ikke ere i Stand til at leie andre i deres Sted, enten at foreene 2 a 3 huse til Brand Bagtens Bestribelfe, effee og reent at forbigaae dem, alt efter befindende Omstændigheder. Bed Raadstuen fal være en Bog, hvori hver Aften skal indføres hvilke Huse, der forrette Brand-Banten, paa det man altid kan være uns derrettet om, at en bestandig Orden imellem Byens Indvaa. nere holdes, og at ingen bliver fornærmet; og made, naar Durigheden saadant forlanger, af Borger-Capitainerne gives Explication for de Huns-Eiere, som de enten har befriet eller famlet, som oven er meldt. Gaafnart Brand Bagten paa den anforte Maade kl. 9 om Vinteren og 11 om Sommeren er monftret, bliver straxen af dem udsendt 2de i Dürer og ade i Betre Byen for at patrouillere, hvilke oin Sommeren vede blive samme indtil Kl. 3; men om Vinteren, da Vagten bes staaer af 8 Mand, ed Vatrouilleringen continueres til l. 6 om Morgenen, afleses de bver anden Time, saa at 4 ere ale tid ude, medens de ovrige 4 bvile. Af Borger Capitainerne saavel fom de ovrige Borger Officeers formodes det, at de undertiden selv efterfee, at Brand Bagten forretter deres Sfoldighed, og paaagte de Pligter, dem herved paalægges, nemlig: 1) t paafee eg have noie Indfcende med, at i alle de finaa Vertshufe eller saadanne Stcbce, hvor Socfolk og andre bar dir's Soanina, ikke holdes Spil, Delt og andre til Liderlighed benfiatende Saingoemme, booraf ictte lig uforsigtighed med Ild og Lys kunde eriftere, men, saa snart de saadant formærke, da straxen at angive det for Vo litiemesteren: 2) Gaajaact de fulde formarte nogen Jose vaade, da straxen at ajore Aurig, ved Bagten begjere Trommen rort, advare Vægteren i Kirke Eaarnet om at lade Sloffen lyde, cen af dem at indfinde sig bes Brand Inspec teuren, paa d ban trar fan mode ved Spreit-Huset, og selv at være nærværende ved Sproiterne, bave Logte med 205, og ellers, faa meget som mueligt, jelo at sætte alle Eingi Bevægelse for at faae den udbrudte Ild dampet. Disse 2de Dester med hvad videre Politiemesteren maatte finde for 1oden, fal dem our Aftenen ved Mynstringen nore indskærpes »g betydes, paa det om nogen Forsommelie fulde dem overs bevises, Ji 2 Chr. VII. Rescripter, 3 Julii. beviles, de da alvorligen kan blive anfeete og straffede. For de pligter, Brand: Anordningen paalægger Brand Inspee teuren, ar han af Byen tilstaaet 80 Rd., hvilke han frems deeles beholder, imod at han hver Aften møder i Brandvagts: Stuen, naar den anordnede Brand-Bagt al monftre, gaacr Politiemesteren tilhaande, og ellers om Natten flittig lader sig finde paa Gaderne, og efterfeer om Brand Wagten iagttager de dem paalagde Pligter; men, fulde nogen Forsømmelse herudi ffee, bor han være undergiven at muleteres forste gang paa s Rd., anden gang 10 Rd., og tredie gang aldeeles at have forbrudt fin Len, alt efter Brand Rettens Kjendelse og Stiftbefalingsmandens nærmere Resolution. 3. Julii. Foranforte Forslag til en Brand Vagts Holdelse udi bemeldte Christjansand approberes. Rescr. (til Landmilitie-Sessionerne i Danmark), ang. hvorledes skal forholdes med det unge Mandskab, som fedes i jordløse Huse i de Byer, hvor ingen Proprietair har Deel. Gr. 1) Det er vel ved Plac. af ste Julii 1780 fastsat, at det unge Mandskab, som fødes og fylder 4 Alar i jordløse Huse, som ikke egentlig kan bestemmes, paa bvis Grund de ere beliggende, fal indføres i største Lodseiers Reserve Roulle; men saadant, endikjønt det i Henseende til Proprietairer, og hvor der ere ftore Lodseiere i en Bye, er færdeeles nyttigt, fan ikke have Sted paa alle Steder og i alle Byer, hvor der er aleene Selveier-Bender, som ongefær staae for lige Hart Forn; 2) fer at forekomme Disputer i Streelagderne, hvem fligt Mandskab skal tilhøre. I Henseende til Stroe-Lægoerne, hvor ingen Proprietair haver Deel i Byen, anordnes, at Mandska bet paa jordløse og Gade eller saa kaldede Casse:use, naar det ikke kan udgjøres, paa hvis Gaards Grund eller Fortog lige Huse ere bygte, saavelsom de i Smed. de og Hyrde-Huse, sal deeles imellem samtlige Strøe Lægder i Byen, saaledes, at, naar der ikkun er een Karl, skal samme tilhøre det Lægd, hvori den største Lodseier boer, men, om meere Mandskab findes, skal det tilhøre de øvrige Stroe Lægder i Byen, dog imod Erstatning i begge Henseender til samtlige Byens Hartkorns Eiere. Rescr. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 10 Julii. ang. at tilholde samtlige Præster, neiagtig og uden nogen Forsømmelse eller Undtagelse at indsende til vedkommende Soe Enrollerings Officiante hvert Aar, strax efter at Confirmationen er holder, en Fortegnelse paa de confirmerede Drenge, som tilhøre Sve-Enrollee ringen, foruden den forhen befalede i Henseende til Fødde og Dode (a). — (Paa det Envollerings Officererne efter denne Oplysning kunde vide, hvor mange og hvem der til den næste Session skulle indfinde, fig.). Rescr. (til Hof- og Stads Retten i Kjoben: 10 Julii. havn), ang. at de, som have Beneficium paupertatis, og nyde Omkostninger, udbetale ikkun sam me til Gebyhr c.; saa og ang. Betaling til Ju stits Cassen af Trættekjere. Gr. De, som forundes Benefic. paupert., ere pliatige, naar dem tildemmes Processens Omkostning, at udrede Rettens Gebyhr, Skriver: Salarium, og det stemplede, Papiir, som til Sagen fulde været brugt, hvilket ofte belø ber fig langt meere end det, hvortil Omkostningerne bestemmes, nemlig 10 a 16 Rdlr. Vedkommende maae, i foranførte Tilfælde, være fritagen for at erlægge videre, end hvad dem i Process sens Omkostninger tilkjendes. Naar nogen tildom: - mes at betale til Justits Cassen saa meget, som Dommen og Seglet koster, maae saadant bestemmes til 9 Rdlr. (b). Rescr. (til Landmilitie-Sessionerne i Danmark), 17 Julii. ang. at de nationale Ryttere aarlig skal nyde Penge godtgjort til nogle Munderings: Sorters Vedligeholdelse. 31 3 Gr. (a) See D. og N. Soe-Enrollerings Forordn. 1 Febr.. 1770, 98. 7, 0g 24 Martii 1777, §. 4. (b) See Forordn. om Temere Litigantes af 23 Decbr. 1735, §. 1. og Regl. 13 Aug. 1777, §§. 16:19, 33, 3417 Julii. 20 og 33 Julii. Chr. VII. Rescripter, Gr. For at forekomme de Besværligheder, som ved hvert Nars Samling yttrer fig med følgende undermunderings-Sor ter, nemlig Strømper, Skoe og Skjorter, for Districts Mandskabet, ved dets fe og Tilgang, faasom disse Sorter, der efter Munderings-Reglementet skal udholde i 6 Aar, deels ifte ere paffende, deels og ved de aarlige Samlinger saaledes forflidte, at de ikke kan tjene den ny indfatte Districts Rytter til synderlig Nytte. Ligesom det desangaaende ved Artilleriet og Infantes riet under 24 de Septbr. 1777 (c) allernaadigst er befalet, maae enhver Districts Rytter i Stedet for ovenbes nævnte Sorter, som ham i Folge Fd. 14de Sept. 1774, §. 22 i 6 Har er tilstaaet in natura, godtgjøres i Penge de pr. Mand for et Par Strømper, et Par Skoe, og en Skjorte i saadan Tiid andragende 1 Rd. 76 Sk. eller aarlig 28 St., som ham ved ethvert Aars Samling (d) skal udbetales fra næste Undermynderings-Termin at reg ne, hvorimod Rytteren selv haver at anskaffe og vedlige holde disse Undermunderings-Stykker (e). B. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til Tolderne i Danmark (f), ang. at bevise de Skippere, som til Kjøbenhavn overføre det for Kongelig Regning i de danske Provindser fældede Skibs-Tommer og Brænde, al muelig hjelp til deres Reisers hastige Befordring; ligesom og Skibene og deres indehavende Tømmer: og Brænde:Ladninger for de anordnede Afgivter og det ftemplede Papiir baade ved Ind- og Udgaaende fritages, imed at der forevises og afleveres til Regnskabets Belæg en Attest fra vedkommende Amtsforvalter eller Skovbetjent, "at Skipperne aleene indtage det om "meldte (c) En Placat i Forordningerne. (d) See Prom. 3 eg 31 Aug. 1782, (e) See Man for Rytteriet 29 Jan. 1785 5. 8., og Plac. 13 Maii e. a. §. 4. (f) til Sjelland under 20, men de øvrige under 23 Julii. "meldte for Kongelig Regning bugne Tommer og Bræn 20 09 "de," efter hvilken Attest de behørige Told-Sedle ud: 23 Julii. færdiges. 19 Julii.) General-Postamtets Placat, ang. at Posten 26 Julii. herefter skal gaae 2 gange ugentlig frem og tilbage (Kgl.Resol. imellem Tykjøbing i Odsherred og Holbek, og ik kun betales 4 Skill. danske for et Brev derimellem. (For at faae en hurtigere Brevverling til og fra Odsherred, samt til Lettelse i Brev-Larten paa denne Tour.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. 31 Julii, at Ting-Huset for Bjerre og Hatting- Herreder maae forflyttes til Sønderbjerre-Bye (nu, da derpaa skal foretages en Hoved Reparation; for at forekomme de Uleiligheder, som følge af at det staaer paa Marken, hvor Folkes Befordring ikke kan komme i huus, og det er omgivet med Bakke og Aaer, vanskelige om Vinteren at paffere.) Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at. Enken 31 Julii. i Colding Sognekald maae nyde 40 Rdlr. aarlig Pension. Generalitets- og Commiss. Coll. Circul. (til de 3 Aug. 6 i Danmark indqvarterede Rytter-Regimenter), ang. Udbetalingen af de 283 St., som Distric tets Mandskab ved Rescr. af 17de Julii a. c. er tilstaaet i Stedet for nogle Munderings-Stykfer (g). Disse aarlige 28 Sf. Undermunderings Penge udbetales til sin Tiid stedse til Mandskabet, hvad enten der steer Samling til Erercitie eller ei (h). 914 Rescr. (g) See Plan for Rytteriet 29 Jan. 1785 $." 8., og Plae. 13 Maii e. a. §. 4. (h) I øvrigt ligelydende med Prom. af 25 Maii 1782 til Infanterie Regimenterne, undtagen at i Stedet for Lands §. I. §§. 2.5. 7 Aug. Aug. Chr. VII. Rescripter, Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. saavel de raae Materialiers som Tougverkets Be dømmelse ved Reberbanerne uden Bester: Port (i). Gr. Ved udmeldelse af Oldermanden efter Laugs Artiklerne kan let fee underslæb med hans eget og de ham Beslegtedes Arbeide. Rescr. (til Stiftbefalingsmi. over Fyens-Stift), ang. at Smer- og andre Fustager skulle justeres, og andre ei i Handel bruges. Gr. For at forekomme saadant Sab, som endeel Handlende i Faaborg og Svendborg har klaget over, dem tilfoies ved Landsbye Bodkernes fvigagtige Omgang, med ei at forfær dige Smør-Fußtager saaledes, som de bor, og Anordningerne befale. Stiftbefalingsm. skal tilholde samtlige Rettens:2es tjente udi Stiftet, paa det naieste at iagttage den dem i saadan Henseende paaliggende Pligt, selv at justere alle de Smør Fustager, som i deres District af Landsbye- Bødkerne blive forfærdigede; paa hvilke Fustager, foruden Kongens Chiffre og Krone, herefter tillige skal paabrændes Bogstaver, som kan vise Herredets eller Birkets Tavn, ligesom og Bødkerne selv skal have et eget mærke at brænde Fustagerne med: og skal samtlige disse Mærker ikke brændes midt paa en Stave, men Sanfningen af 2 Staver. Og haver han tillige at bekjendtgjøre de handlende og andre Vedkommende, at de i deres Handel og Vandel, under den i de udgangne Anordninger fastsatte Straf, ei maae bruge andre Fu stager, end de, som paa ovenmeldte Maade ere justere de; samt at den, som beviislig angiver nogen Forbrydelse herimod, eller at nogen skulde have forfærdiget eller brugt Land Soldat, Amtmanden, og 18 St. der, Districts: Mandskabet, Be:Amte, og Munderings Penge eller 28 St. her made læses. See ellers Prom. 31.Aug. 1782. (i) See fac. 13 Aug. 1782. brugt falsk og uberettiget mærke, skal af den Styl: 9 Aug. dige nyde 10 Rdlr., og hans Navn paa Forlangende forties. Reglement for Grændserne imellem den Dan: 21 Aug. ske og Tydske Menighed i Helsingser. Den Danske Kirke, St. Olai faldet, bliver Sta dens Hoved-Kirke, til hvilken skal høre: 1) De Danske Borgere samt de Haandværksmestere eller andre, som vel ere fødte i Tydskland, men siden eve komne herind, og her have lært deres Professioner hos Danske Borgere, og derefter have vant sig til det Danske Sprog, samt givtet sig i Helsingøer, og der svoret deres Borgerskab: 2) De Danske Embedsmænd, naar deres Embeder ikke vedkommer Garnisonen, Cronborg Slot, eller Dres funds Toldkammer: 3) De Danske Caracteriserede, naar de ikke have Embeder ved Øresunds: Toldkammer, Cronborg-Slot, eller Garnisonen: 4) De, som bringes syge i Land og døe i Land af de Øresund passerende Skibe, bor, naar de doe i den Danske Menighed, tils høre den Danske Kirke, og der eller paa dens Kirkegaard begraves. Til den Tydske Kirke i Helsingser skal derimod høre: 1) Cronborg Slot og det ved, Helsingøer liggende Lyst Slot Marienlyst, med alle dertil hørende Betjente: 2) Øresunds Toldkammer. med alle dertil hørende Betjente: 3) Garnisonen i Hels singøer, hvad enten de ere Infanterie eller Cavallerie, samt hvad enten de ere Cammandanten subordinerede eller Garnisonen coordinerede, altsaa den der nu liggende Husar-Escadron, eller hvad andre Militaire der engang maatte komme i deres Sted: 4) Alle de Militaire, som enten ere afskedigede med Pension, eller stane paa Varts Penge, saa længe de nyde samme; ophører derimod enten Pension eller Vart-Penge, eller afskediges, de uden Ji 5

nogen 22) b) Chr. VII. Rescripter, 21 Aug. nogen af Deelene, faae de siden enten verdslige Betjeninger, eller give de sig af med borgerlig Nærings Vete, saa høre de ikke længere til Militair-Etaten, og følgelig ikke længer til Kirken, for saavidt den er en Garnisons- Kirke: 5) Alle Tydske, der ere saadanne, som paa Tydsk ere underviiste i deres Christendom, og paa Tydsk ere confirmerede, hvad enten de ere caracteriserede eller ikke. 6) De freminede Nationers Consuler og an dre sig der opholdende Fremmede, have Frihed at søge Hvilken Kirke de ville: 7) Til den Kirke Husbonden horer, skal og høre alle hans Huusfolk og Betjente, samt alle de, som maatte opholde sig hos ham, og i Hans Huus nyde Kost og Kammer, hvad enten de ere i hans Tjeneste eller ikke; de derimod, som boe uden for deres Husbonds Huus, og ikke nyde Kost hos ham, skal henhøre til den Danske Kirke, om de ere Danske, nagtet de staae i Tjeneste hos en Tydsk Mand, og til den Tydske Kirke om de ere Tydske, uagtet de stane i Tjeneste hos en Dansk Mand: 8) En Enke, saa længe hun forbliver i ugivt Stand, skal med hendes Børn og Tjenestefolk forblive ved den Kirke, hvortil hendes afgangne Mand har hørt: 9) De, som bringes døde i Land fra de Øresund passerende Skibe, skal høre til den Tyd- Fe Kirke. 10) Trolovelse og Brudevielse skal for=" rettes i det Sogn, hvor Bruden er. 23 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Jydland), ang. Vagt Brændes og Torvs Aflevering udi de Kjøbstæder, som med Indqvartering ere belagte. Gr. Paa det herudi kan bades en almindelig Bestemmelse, da det i Henseende til Sjellands Stift er fastsat, at det Brænde og Torv, som ved Indqvarterings Reglementet af gde Maii 1775 er tilladt de med Judqvartering belagde Kiobfæder at oppebære af det, som igjennem Portene indføres, ffal erlægges af alt det, som i Byerne indfores, uden Hen figt til Deputater til Hospitaler, Skoler, Fattig-Huse &c. (k); (k) Cfr. næstfølgende Rescript. og og det (1) er bevilget Selfingser at oppebære Want-Brænde af de som focverts indkommer, saaledes, at Skipperne, fom ore samme, have alget enten at levere 2 Stykker af hver Favn, eller at betale 3 St. Men det er fornum. men, at i Siebstæderne i Jydland Port: Brændet aleene har bæret svaret af det, som indføres for at fælges, og vel undertiden ogsaa af forudfjobt gavne-Brænde, hvoraf Vedkoms mende dog have vegret fig at erlægge noget; ligesem og at ikke noget har været erlagt af det, som soeverts indføres. I de Kiøbstæder, hvor der er Garnison, skal paa samme Maade, som oven er anført i Sjellands-Stift, forholdes, saavel i Henseende til alt det Brænde og Torv, som indføres igjennem Portene, som og i Hen seende til Brænde, som soeverts indkommer, saa at der af dette sidste skal svares til Vagt-Brænde enten 2de Stykker af hver Favn, eller i dets Sted 3 Sk.; hvorudi Skipperen, som indfører Brændet, haver Valget. 23 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands: 23 Aug. Stift), ang. det samme. Gr. Endkjent det udi Indgvarterings-Reglementet af 8de Maii 1775 er tilladt, at Kiøbiæderne, som med Indqvarte. ring ere belagde, made, imod at anskaffe Ildebrand til Corps de Garde og Sygefiuen, tage et maadeligt Stykke Brænde af hvert Læs Beed, og 4 as Torv af hvert Læs Torv, som igjennem Portene indkommer, feer dog Byerne herudi For. nærmelse, deels da adskillige af Byens Indvaanere, som fels holde Hefte og Vogne, indføre paa egne Vogne en stor Deel af deres Ildebrændsel, og derfor tilegne sig at være befriede for bemeldte Cold Brænde og Torv, deels og derved, as Benderne, som nu udlejere og hugge deres Brænde i Favne- Brænde, i Stedet for de tilforn indførte langt Brænde, medbringe almindelig et beslemt Stykke til Told Brænde, som er saa slet og ringe, at det ikke med Rimelighed kan modta ges; ved hvilken Anledning ofte vises megen Grovhed og Uhoflighed af dem, som det tilkommer at erlægge denne Afgivt Told Brænde og Torv. Da enhver, som indfører Brænde og Torv udi de Kjøbstæder, der med Indqvartering ere belagde, bør deraf erlægge det ovenanførte befalede Port Brænde og Torv, saa bør og, som en Folge deraf, dette Brænde sg Torv erlægges, hvad enten det indføres, paa Kjøb stædss §. I. (1) Wed Rescr. 30 Maii 1781.. 5. 2. Chr. VII. Rescripter, som 23 Aug. stæds: eller Bonde: Vogn: og skal den, som fordrifter sig at udvise Grovhed eller uhøflighed mod der ere anbetroede Oppebørselen af Port Brænde og Torv, strax, uden nogen Slags Varsel, bringes for Politie- Netten, og der ansees med Mulet efter Omstændighederne, og saadan Dom strax ereqveres i det medbringende Brænde eller Torv, naar den Paagjeldende ei godvillig vil betale.. Da af al den Torv, som indføres igjennem Portene, Eal af hvert Læs leveres 4' a 5 Torv, men dertil undertiden bliver udsøgt Blaar: eller Græs: Torv, saa skal disse saaledes afgivende Torv være saaledes, at de i Hensigt til de øvrige i Læsset værende Torvs Beskaf fenhed kan eragtes at være gode; men, skulde Afgiveren desuagtet negte saadan Torvs Levering, maae den, som er betroet sammes Oppeborsel, i saa Tilfælde være beret tiget til at tage Torven selv, saaledes som han dertil vil og kan være ansvarlig. Under et maadeligt Stykfe, som er tilladt at tage af hvert Læs Brænde, som fø res til Byen, stal forstaaes et Stykke af det Slags, hvoraf det meeste Brænde paa Vognen bestaaer, men ingenlunde andet Slags daarligt Brænde eller dertil udsøgte trødske Stykker; dog maae det stade Bonden frit for, enten saaledes at afgive et maadeligt Stykke af hvert Læs, eller i dets Sted een Skilling. §. 3. 24 Aug. 30 Aug. - V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Zol derne i Sjelland), ang. Told Frihed for nogle uldne Fabriqve-Vare fra Rensborg (m). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Trundhjeme Stift), hvorved end videre bevilges, at Lehns mændene Nordenfjelds maae ligesom Søndenfjelds nyde 16 Sf. Stævnings Penge, (Saasom der, uagtet Rescr. af 3ote Jan. ditt. forbedrer deres Von, ikke kunde faacs duelige Lehnsmænd, sær i Derche- og Guldals-Fogderie, da den fait (m) Ligesom Circul, af 31 Aug. fastsatte Løn endnu var for ringe og utilstrækkelig til, at en 30 Aug. beqvem og fikkelig Lehnsmand derved kan finde udkomme.) Can. Prom. (til Landmilitie-Sessionerne i Dan 31 Aug. mark), hvorved meddeeles Prom. af 3die hujus, ang. de aarlige 283 St. til Land Rytterne for nogle Munderings-Stykker (n). 2. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 31 Aug. Zoldere i Danmark og Norge, de i Sjelland (o) undtagen), ang. Told Friheder for nogle uldne Fabriqve Vare fra Rensborg.. Toimagerne Christoph Præfilius og Christoph (Privil. Hingdorff i Rensborg maae toldfri indføre i Danmark 8 Aug.) og Norge, saavel i som uden for Markeds Tiderne, de paa deres Fabriqve beviisligen forfærdigede uldne og frees Vare. - Ulden Fabricant Johan (Privilegier Wizzell i Rensborg er for de paa hans Fabriqve beviis: af 6 Jun.) ligen forfærdigede halv og heel uldne Vare, og Strømpe Fabriqueur Georg Thierolf, ligeledes i Rensborg, for de paa hans Fabriqve beviisligen forfærdigede Strømpe -Vare tiltaket den samme Lettelse i Tolden ved disse Vares Indførsel i Danmark og Norge, som er tilstaaet andre i Hertugdommene forfærdigede Fabriqve Vare. Generalitets- og C. Coll. Prom. (til det Sles- 31 Aug. vigske Infanterie-Regiment), ang. at, naar Militair Commando ved Brændevins-Inqvisitioner af de Kongelige Consumtions- eller Nettens-Betjente maatte forlanges, maae samme strax være folgag=" tig, uden dertil at opbie Stiftamtmandens Requisition. C Anledning af Anmodning fra General-Toldkammeret.) Rescr. (n) See Plan for Rytteriet 29 Jan. 1785 9. 8. og Plac. 13 Mai e. a. §. 4. (o) See Circul. 24 Aug. 6 Sept. 6 Sept. 6 Sept. 19 Sept. 21 Sept. Chr. VII. Rescripter, Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Indland), ang. at for Arrestanter, som fra Landet indsættes i Kjøbstædernes Fængsler, skal ugentlig betales 3 Mf. foruden andre Omkostninger (p). Gr. paa det at Betalingen overalt kan være eens, da udi endeel Kiøbilæders Regnskaber har den der anforte Betaling for udenbyes-Arreftanter, som i Byernes Arresthuse have væ ret indsatte, været ulige. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, (tillige til Bekjendtgjørelse for Amtmanden og andre Vedkommende), ang, at der til Land-Physici Løn paa Moen skal, foruden det, som ved Resol. af Iste Novbr. 1760 (9) har fastsat, af Moens Amt svares aarligen af hver complet Hovedgaard 2 Rd.; Sognes præsterne hver i Nd., Amtsforvalterne 3 Mk., Herredsfogden 3 ME., Herredsskriveren 2 Mk., Færgemændene hver 3 Mk., og af Stege: Kjøbstæd 10 Rd.. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Ribe og Kjøbenhavns Universitet), ang. at der altiid skal være i det ringeste 4 a 6 Dage imellem Markederne i Ribes og Varde-Kjøbstæder. (Saasom i indeve rende Aars Almanat er fansat et Marked i Ribe den 19de, og i Barde den 20de Junii, til Skade for begge Byers Indvaanere og for de Markedsøgende.) Resol., hvorved Bygnings-Directionen ophæves, og Bygningsvæsenet derimod for Eftertiden henlægges under Rentekammeret. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aarhuus-Stift), ang. at i Skolerne ogsaa lares Fabriqve-Spinderie (r). Gr. (p) Ligelydende med Meser. 29 Decbr. 1758 for Gjelland. (q) See Skriv. 8 Nov. 1760. (r) Af Wandals geiftlige Anordn. II. 256. Gr. General Land Deconomie- og Commerce - Collegium 21 Sept. har tilmeldet Cancelliet, at, da de mod Lediggang og Ber lerie udgangne Anordninger og de derfra udlovede Præmier og gjorte Foranstaltninger til Spinderiers og anden glids al mindeligere udbredelse i Provindserne ikke syntes at have al den forenskede Wirkning, og mange Aars Erfaring havde lært, hvor lidet Opmuntringer og Betonninger virke til Vindskibes ligheds Befordring hos den menige Mand i Almindelighed, naar de ikke fra ungdommen af ere opvante og dannede til Arbeidsomhed: saa syntes intet Middel at være tjenligere til at faae Kundskab om regelmessig Spinderie og anden Manufactur Industrie almindeligen udbredet paa Landet, end at Jade undervisningen i Fabriqve. Spinderiet udgjøre en Deel af ungdommens Opdragelse i de etablerede Læse Skoler, saaledes, at Ungdommen paa eet og det samme Sted funde oplæres i Christendommen, og erholde undervisning til at blive nyttige og vindslibelige Borgere. En i den Henseende af bes meldte Collegio udkastet plan har under zote August f. A. fundet Bifald af Kongen, som har befalet, at Jværksættelsen deraf med en aarlig Fond fal foretages og beforges af en ans ordnet særskilt Commission under Navn af den Kongelige Landfabriqve Stole Commission, som dermed allerede har gjort Begyndelse paa de Kongelige Godser og i Aarhuus: Stift, da deslige Indretninger af den Kongelige Caffe nyder følgende understøttelser: 1) Fri Underholdning og undervis ning for Spindemesterinderne, som helst enfkes at være Skoleholdernes Hustruer; disse oplæres i det regelmessige Fabrique Spind, enten ved at komme til Kjobenhavn i de der oprettede Oplærelses Skoler, hvor de i Oplærelses. Tiden nyde' en ugentlig Godtgjørelse til Logis og underholdning, eller ved omreisende Spindemesterinder, som give dem Underviisning paa Stedet. 2) Fri Spinde Redskaber, som af Coms missionen bekoftes. 3) 3 ME. ugentlig Løn for Spinders Een; naar denne ei er Skoleholderens hustrue, nyder Sko leholderen deraf Mt. ugentlig for Regnskabs Forelsen ved Spinderiet. 4) Den ved Placaten af 4de August 1780 ude lovede Præmie udbetales ligeledes Spinderinderne, naar de ere oplærte i Hovedens i Kjobenhavn etablerede Oplærelsesa Skole. 5) Biffe Procento af al Fortjeneste ved Arbeidet i Stolen, hvoraf Deel tilfalder Spindersken, og Deel Skoleholderen for at holde Spinde Redskaberne vedlige. 3 Mt. for hvert Barn, som fra Stolen confirmeres, og der haver lært det regelmessige Spind. 7) Sinaa Flittiga heds Præmier for dem, som ved den sædvanlige Skole.Vifis tation maatte befindes at have udmærket sig ved Vindskibeligs hed. Forskudder af Spindelønnen, Materialiernes Anskaf felfe o. f. v. paatager Commissionen ligeledes, naar proprie. tairen ei dertil vil bidrage, saa at det fornemmeste, som til deslige Skole-Indretninger forlanges af vedkommende Gods Eiere, er aleene: 1) at lade opsætte og indrette ved Lase. Stolen, eller ikke langt derfra, en Spinde Skole, tilligemed fornedent Bærelse og Kjekken for Spindersen; 2) at forsyne 6) bemeld Chr. VII. Rescripter, 21 Sept. bemeldte Skole med fornøden Ildebrand, oa i Silfælde at Skolen indrettes i en Bye, hvor ingen Læfe-Stole er, da at tillægge 2 Tdr. Rug og 2 Tdr. Byg om Aaret til en Familie, hvor Manden kan læse for Bornene, og konen lære dem at spinde. uagtet disse betydelige understøttelser kunde dog mues ligen foromineldte forbedrede Plan til Land-Almuens Opdra gelse favne den tilsigtende Nytte og Fremgang, naar ikke Geistligheden tillige paa en for den Kongelige Henfiats Ops fyldelse nidkier Maade vilde antage sig Ungdommens Opdra gelse til arbeidsom Dandel og den virkiomme Christendom, deels ved at opmuntre saavel vedkommende proprietairs til deslige Skolers Anlæg efter foregaaende Overleg med Landfabrique Skole Commisfionen, som Almuen at benytte sig deraf, deels ved i Almindelighed at paafee, at ingen forsømte Skolen uden Nodvendighed, blot af rfesloshed eller Lysk til Lediggang, og endelig ogsaa ved, at Herreds Provsterne i de Districter, hvor Spinde Skoler anlægges, i det mindste een gang om Aaret paa de sædvanlige Vifitationer eftersee Skolerne i deres Districter, lade Børnene i deres Neuværelse igjentage fine velser, bedomine, om nogen af dem for udmærket glid kunde fortjene en extraordinair Belouning, og med nogen Haitidelighed uddeele disse paa Commissionens Ber foftning anfaffende smaa Præmier, bestaaende af Penge eller nedvendig Klædnings-Stykker, samt i øvrigt, for saavidt det staaer til dem, bidrage til Indretningens Fremgang i alle Henseender, og derom i forekommende Tilfælde correspondere med den Kongelige Landfabriqve Skole-Commission. Ved saaledes at communicere den fra General Lands Deconomie og Commerce Collegio foranstaltede Indret ning, til at anføre Ungdommen paa Landet til Flid og Arbeidsomhed, ved at foreene deres Oplærelse deri med Underviisningen i Christendommen, skulde man eftcr samme Collegii Forlangende anmode Biskopen, at ville opmuntre Herreds Provsterne og andre Geistlige t det ham anbetroede Stift til paa alle muelige Maader at Bidrage til Opfyldelsen af allerhøistbemeldte Hans Majes stæts Villie, og udrydde de Fordomme, hvoraf muelig en eller anden kunde være indtaget imod deslige Indrets ninger, hvilket meerbemeldte Collegium formeente at ville blive saa meget des lettere, naar betragtes: 1) at Ungdommen, om den end kun gaae de 4 Vinter-Maas neder i Skole, dog kiedes ved at sidde bestandig med Bo gen i Haanden, da derimod liden Afverling med Arbeide ville ville opmuntre; 2) at 'en Skoleholder kan udrette meere 21 Sept. i Læsningen, naar han kunde henvise en Deel af Børnene til Arbeide, medens han underviiste den anden Deel i Christendommen; thi det er noksom bekjendt, at den Deel, som Skolemesteren ikke har for sig, da kun støier og forhindrer ham i hans Underviisninger; 3) naar Almuen i sin Skolegang fra de unge Aar lærer at arbeide tilligemed at læse, kjender den best at ansee Arbeidsomhed som en væsentlig Deel af en sand Christens dom: 4) at, skal Betlerie, der føder faa mange Laster af sig, udryddes, bliver vel intet sikrere Middel, end at danne Ungdommen til Flittighed og Virksomhed; 5) at der er om Dagen baade Timer for og efter den fast fatte Skoletid, som af Ungdommen reent spildes og slet anvendes, hvilke med Fordeel kunde anvendes ikke aleene til Arbeide, mon og at bidrage dem nyttige Regler i et Arbeide, som i Tiden er dem fornøden; 6) at Børnene kunde fortjene noget ved Arbeide, hvilken Fortjeneste endog vilde blive nogle Forældre en Opmuntring til at holde deres Børn til Skole, i den Tiid de fta Marks Arbeide kunne undvære dem; 7) at i denne Slags Skos ler kunde endog den vorende og tjenstdygtige Ungdom om Vinter Aftener, som mange Steder bortdrives i Dikesløshed, her lære, og siden til Fortjeneste for fig eller Husbonden udøve andet nødvendigt Huus:Arbeide; liges som fattige Huusfolk kunde herved ogsaa faae Leilighed til Arbeide og Fortjeneste, naar samme ingen andensteds var at erholde, hvorved Lediggængerie blev betaget al Prætert til fit Betleries Fortsættelse. I øvrigt udbedes Efterretning fra Stiftamtmanden og Biskopen, om de noget videre herved maatte finde at erindre. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Tols 21 Septe derne i Danmark), aug. at Garver Joachim VI. Deel, Bind. Rf Peters Chr. VII. Rescripter, 21 Sept. Petersen i Hadersleb er til hans Garveries Fornøden hed bevilget fri Udførsel af raa Huder af Danmark ind- 25 Sept, 25 Sept. 3 Obr. til videre, og for saavidt de i Anledning af Qvægfygen udgaaende Anordninger ikke deri i Fremtiden maatte være til Hinder. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trundhjem), ang. at de, saavel Fremmede som Indenlandske, hvilke, imedens de ligge for Anker under Trundhjems-Festning, canonere for deres egen Lyst om Nattetider, efter at Tappenstræg er slagen, eller og stige over Festningens. Pallisader, eller indsnige sig i den paa forbudne Stes der, skal af Vagten paagribes og bringes til nærmeste Vagt, eller Raadstuen (om det er en civil Person, og ei kan stille Borgen for sig), samt derefter ved en Gjeste -Ret dommes i 10 Rds. Boder til Byens Fattig- Casse, og i Mangel af Betaling lide corporlig Straf efter Fd. af 6te Decbr. 1743. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen Sjelland), ang. at Slagelse: Hospital skal med Byen concurrere til Omkostningerne paa Landeveien ved bemeldte Slagelse, i Proportion af dets Grund, og den Deel, det eier af Byens Marker og Jorder, og som ei vedkommer Amtet eller Amterne at anlægge. (Saasom det fra Begyndelsen af ved den ny Landeveis Anlæg er paalagt alle og enhver i Byerne, endog Privilegerede, der til at contribuere.) Bevilgn., hvorved det tillades den Kongelige Grønlandske, Islandske, Finmarkske og Færveske Handel at anlægge og holde Smede, Snedker: og Bødker Verksteder, samt Reebslaaerbane, for egen Regning, hvortil Administrationen maae antage Mestere og Svende, saa og ved disse Haandverker lade oplære Drenge og udskrive Svende, hvilke, saavelsom de Antage Antagne, ganske og i alle Maader skulle agtes lige med 3 Obr. andre Haandverks-Svende, samt nyde med dem de selvsamme Rettigheder og Fortrin ved Laugene (s). Can. Prom. (til Biskoperne i Jydland), ang. at fors 5 Octbr. anstalte, at de angaaende Deserteurers Paagribelse udgangne Anordninger blive paa ny af Prædikestolene be kjendtgjorte og indskærpede Almuen til Efterlevelse. (For at forekomme Desertion fra de i Jydland liggende Regimenter, hvilket næsten paa ingen Maade vilde lade sig gjøre, naar Undersaatterne efterkom deres Pligter, ved at anholde lige Deserteurer.) Generalitets- og C. Coll. Prom. (til det Sles: 5 Obr. vigste Infanterie-Regiment), ang. at Passer til Soldater, som udstikkes, maae ikke være in blanco. Gr. Man er kommen i Erfaring om, at det fal være brus geligt ved Regimenterne, at forsyne de Soldater, som enten til Desertcurers Eftersættelse eller i anden Förretning udskif kes, med et saa taldet commandeert Pas, der in blanco er udfærdiget, og hvoraf altid nogle haves ved Haanden til Brüg i paakommende Tilfælde. Da det nu er en væsentlig Mangel i et Pas, at Jhandehaverens Navn ei derudi findes anført, og man har Erempel paa, at en Commandeert, for faadan Misligheds Skyld, er bleven anholdt som en Deser teur, saa anordnes: Alle deslige Passer bør, førend de udgives, med Personens Navn c. behorigen udfyldes, hvilket ikke kan medtage saa megen Tiid, at derved, endog i de pressanteste Tilfælde, skulde foraarsages mærkelig Ophold. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Tol 5 Obr. derne i Sjelland), ang. Frihed for Apotheqver- Vare fra Neblung i Altona (t). Kf 2 Rescr., (s) Herved udvides den 17 §. udi Regl. 2 Julii 1781, i Schons Fd. 8de Deel 270de Side. See og Bevilgn. 2 April 1783, samt Plac. 13 Detbr. 1784 5. 6. (c) Ligesom Circul. af 12 Octbr. 9 Octbr. 12 Obr. Chr. VII. Rescripter, Rescr., hvorved Medlemmerne af den vedvarende Direction ved Sorse Academie udnævnes, saaledes som den selv og dens Forretninger allerede ved den 3die Art. udi Fundationen af 29de Jan. H. a. ere bestemte; og overlades at antage til Skriveriet ved Directionen hvem de for godt befinde (u). Canc. Prom. (til Generalitets- og Commissa (Kgl. Resol. riats Collegium, samt Biskoperne i Danmark), 27 Sept.) ang. at med de til de gevorbne Regimenter, i Føl ge Rescr. af 11te Septbr. 1776, paa visse Aar afgivne Tationales Gietermaale skal forholdes ligesom med andre Nationales Givtermaale (x). 12 Obr. B. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samt- (Kgl. Resol. lige Toldere i Danmark og Norge, de i Sjel- 26 Sept.) land (y) undtagne), ang. at for det første i 6 Aar fritages de Drogerier (eller virkelige Apotheqver Vas re), som fra Apothequer Zeblung i Altona til Danmark og Norge forsendes, for den for Andenhaands Vare paabudne forhoielses: Told, endskjønt de anordnede Beviiser, at disse Bare med Landets egne Skibe fra første Haand til Altona ere indbragte, mangle. 16 Oabr, Bevilgn. (og Notits til Kjøbenhavns Univer sitet), at der, foruden det Nykjøbing paa Mors se allerede bevilgede eene Kram Marked den 20de Sept., maae endnu sammesteds holdes 2 Markeder aars lig den 9de og 16 Octbr. med Slagt-Hovder og Gjæs paa. Fælleden ved Cappel Leed. - (Borgerskabet fogte Desuden om 3 Markeder, den 14de Maii med Kram-Bare, Heste og væg, i Stedet for Markedet paa Veierslef Hede den (u) Ophævet ved Rescr. 20, og Prom. 21 Aug. 1784. (x) See Prom. 26 hujus. (y) See Circul. af s Octbr. den 24 de Dito, som maatte ophæves; og 2 den 28de Junii 16 Obr. og code Sept. med Kram-Vare i Byen.) Rescr. (til Stiftbefalings og Amtmændene i 18 Octbr. Aggershuus-Stift), ang. Foranstaltninger til rigtig Maals og Vegts Anskaffelse og Brug paa Landet (z). Gr. At forekomme den almindelige iorden, som, tvert. imod Fd. af 10de Jan. 1698, er paa endecl Steder paa Landet i Stiftet i Henseende til de brugelige Korn-maal, da' ei aleene ethvert Præstegjeld her et andet Maal, men endog de brugelige Maale-Kar, som kaldes Sætter, ere forskjellige, og intet vist Forbold have til det ved berørte Forordn. anord nede Maal. Der skal paa ethvert Tingsted være 4 fuldkomne justerede Samlinger af maale Rar og Vægter, hvilke i alle Tilfælde Almuen skal have til Segel og Eftersyn, naar de dem forlange, og som tillige af dem selv skal bekostes, og leveres den paa Stedet uden, mindste Bekostning imod Beviis derfor; og haver Amtmanden tillige ved Fogden at lade Almuen tilsige, paa en vis bestemt Tiid at fremkomme med den Maal og Vægt, som den maatte have hos sig, hvilken ved en lovlig Forretning skal sammenholdes og prøves med berørte an kaffede og rigtig Justerede, hvorefter al den Maal og Vægt, som maatte befindes ulovlig, strax skal afskaffes og casseres, saaledes, at den ei meere kan være brugbar; den derimod, som maatte være god, uagtet ei justeret, stal forsynes med Amtets Segl, til Beviis derfor, saa at den kan tjene til Regel imellem Kjøber og Sælger, saa længe som de derom kunne foreenes, men i Mangel deraf skal det justerede Maal, som saaledes skal være paa Tingstedet, afhentes og bestemme Rigtigheden af Salget. Skulde nogen af Almuen siden befindes at have noget urigtigt maale Rar, skal samme derfore af KE 3 (z) I endeel forandret, ved Prom. 4 Jan. 1783. Sog Chr. VII. Rescripter, 18 Obr. Sogden ved en politie: Ret tiltales til Strafs Lidelse efter forommeldte Forordning, ved hvilken det i øvrigt skal have fit Forblivende. 19 Obr. 19 Octbr. 19 Obr. Canc. Prom. (til Laugmanden over Scheens- Laugstoel), hvorved ham tilsendes en Gjenpart af den 13de §. i Kammer-Advocatens Jnstrux (a), med Tilhold, for Fremtiden at holde sig samme efterretlig. (Saasom han udi en Saa, som Kammer Advocaten har udfort for Consumtions:Betjentene i Scheen, har forbigaaet at domme Contraparten til at betale processens Omkostnin ger, uagtet Byetings Dommen, som tillægger Processens Omkostninger, ellers ved Laugtings-Dommen er stadfæstet.) - Canc. Prom. (til det Vest. Guin. Rente- og Gen. Told Kammer), Notits om Næstforestaaende; og at Cancelliet ei seer andet, end at, for saavidt angaaer Sager, som imod Consumtions:Betjentene maatte blive anlagde, og ei af Rammer Advocaten udføres for dem, det maae ankomme paa vedkommende Dommer, hvorvidt han efter Omstændighederne kan finde enten at tillægge, eller ikke tillægge de sagsøgte Consumtions Betjente Processens Omkostninger. B. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Stiftbe- (Kgl. Resol. falingsmændene), ang. Handelen paa Vestin- 17 Oabr.) dien. 25 Octbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, for ogsaa samtlige Amtmænd det at tilfjendegive), ang. at de til 1738 aabenstaaende Pante-Obligationer maae, efter 12 Ugers Indkaldelse i Avis ferne, af Pante-Bøgerne udslettes. Gr. For at hæve de Vanskeligheder, Jrringer og Bidt Loftigheder, hvilke for den Rigtighed, som for den paabudne Procento Stat skal aflæages, foraarsages derved, at ved adskillige Jurisdictioner befindes endeel pante Obligationer fra (a) See 22 Junii 1780. Cfr. 8d. 31 Dec. 1742, 5.9. fra 1694 til 1738 i Panteøgerne aabenstaaende, uaflofte, 25 Octbr. til hvilke saavel udsæderne som Creditorerne forlængst fal være hendode; ligesom det og er at formode, at disse ere indfriede og betalte, men efter faa lang Tiids Forløb ikke til Aflysning kan frembringes. Alle de, som til 1738 maatte efter aabenstaaende Obligationer have noget ved Jurisdictionerne at fordre, maae i de offentlige Tidender indkaldes, derved at melde sig inden 12 Uger fra Indkaldelsens Dato; men, skulde de ikke til saadan Tiid fremkomme med de res Fordringer, maae deslige Heftelser af Pante 39: gerne udslettes, og ansees som de ikke meere vare til. Rescr. (til den Vestindiske Regjering), ang. 25 O&br. at den lovkyndige Regjerings Raad Etats-Raad Lindeman maae være entlediget for at være medlem af Skifte-Netten, hvilken Cancellie Raad Evald, Byeskriver i Christjanstad, haver som Tilforordned igjen at tiltræde, og der at tage Sæde næst efter Byefogden, hvorfor ham maae tillægges de 500 Rd., Etats-Raad Lindeman har havt; men i øvrigt skal det forblive ved den om Skifte-Retten gjorte Anordning (b). Canc. Prom. (til Biskoperne i Danmark), ang. 26 Oabr. at Efterkommeren i et Præstekald ei kan betages Gjødningen til Præstegaarden uden Betaling. - (Siden dens Jorder ellers for det følgende Aar vilde blive ufrugtbare, og saadant i øvrigt er stridende mod en retskaffen Agerdyrkning.) Generalitets- og C. Coll. Prom. (til Infan: 26 Oathr. terie-Regimenterne i Danmark), ang. de til dem givne Nationales Givtermaale (c). Rf4 Rescr. (b) Herved forandres Anordn. 17 Novbr. 1779, §. 2, 09, Rescr. af samme Dato, $§. 1. 2. (c) Ligesom Prom. af 12 Octbr. 1782.. 30 Qabr. 2 Novbr. Chr. VII. Rescripter, Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at Svensk Rigsraad Greve Jochim Beck Friis er bevilget at mane sælge fit Stamgods Heufringsholm, Tustrup og Effenbeck med Tiender og Herligheder; men derhos befalet, at det i alle Tilfælde, i Henseende til Tienderne, med videre, som ere henlagde til Hørning Hospital og andre, stricte skal forholdes efter Fundatsen af 13de Martii 1697: og stal Biskopen vaage over, at beraeldte Fundatsers Forskrivt, naar bea rørte Stamgods maatte blive bortsolgt, i alle Deele vorder efterkommet. V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til Tol (Kgl. Resol. derne i Danmark), ang. at Zolderne og andre Be 25 Oabr.) tjente ved Toldstederne skulle under Embeds Forbrydelse ngie paaagte, at ingen forbuden Denge Udførsel skeer af Stiget; og især paasee, at den nøiagtigste Efterlevelse af Forordn. 13de Maii 1762 ved Toldstederne bliver observeret. 2 Novbr (Kgl. Nesol. 17 Qabr.) Sammes Prom. (til Amtmændene i Hadersleb og Nibe, fame Toldbetjentene i Nibe, Barde og Ringkjøbing), ang. at det af Indbyggerne paa Den Rømpe gjorte Tilbud aarlig at afgive 15 Mdlr., imod at fritages for at svare Tolden af de der til Landet bringende, aleene til deres Fornødenhed og eget Brug behøvende Vare, made for det første paa 10 Nar anta ges; og skal denne Sum lignes paa Indvaanerne, og betales, som forhen, udi den Kongelige Told-Casse i Hadersleb; for det øvrige skulle vedkommende Told; Betjente tilbørlig pasagte, at ei fra Den Røm ufortoldede eller contrabande Vare til det faste Land i Almindelighed, og udi Ribe, Varde- og Ringkjøbings- Told Districter i Særdeleshed vorde indbragte. Rescr. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), aug. 6 Novbr. hvorvidt Politiet maae inquirere efter contrabande Vare; og om Straffen for saadanne Vare. CI inledning af en af Politiet, efter Guldsmed-Baugets Of dermands Forlangende, uden det Vestind. Guin. Rente- og Gen. Cold-Kammers Tilladelse, gjort Huus-Inquisition, Vas res Anholdelse og Boders Decling, med videre.) Da Told-Forordningens 18de Cap. 2den Art., som er yngere end Fd. 29 de April 1684 og Rescr. 7de Julii 1741, udtrykkelig ophæver al Huus Inquisition efter contrabande Vare uden Kammerets specielle Tilladelse, saa maae det ei heller være Politiet tilladt, paa egen Haand derom at inquirere, undtagen aleene for saavidt de nu gjeldende Anordninger befale Politiet at eftersee paa Skrædernes Værksteder, og der have Tilsyn med, at ingen contrabande klæde og Silke: Vare forar beides, samt saavidt Omløbere og deres forbudne Handel i Følge Fd. af 13de Febr. 1775 angager. De Muleter, som Fd. af 16de Junii 1741 og 19de Febr. 1753 i sin Tiid fastsatte, ere ganske ophævede ved Told- Forordningens 19de Cap. 1ste og 7de Art., som har afskaffet alle foregaaende Mulcter af dette Slags, og fastsat andre, hvilke i Folge bemeldte Forordnings 19de Cap. 34de Art. al tilfalde Kongens Caffe, for faavide ikke anderledes derom enten ved Told Forordn. selv eller andre Anordninger er disponeret. - V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Stifte 9 Novbr. befalingsm. og Consumtions: Betjentene i Danmark), ang. at Kongen ved Resolution har forkla ret de i Consumtions Forordn. af 15 de Octbr. 1778 dens 11te Cap. 1ste S. brugte Udtryk saaledes, at ikkun Drenge, som ei faae Løn, mane fritages, men derimod RE 5 Stal Chr. VII. Rescripter, 9 Novbr. skal alle andre Tjenestefolk og Svende betale Folke: Skatten, enten de faae Løn eller ikke. 9 Novbr. Sammes Circul. (til Tolderne i Danmark og Norge), ang. at Lindesnes-Fyrpenge oppebæ res ved Toldstederne. Kongen har befalet, at, naar den nu værende Forpagtning af Lindesnes Fyrer med 23 de Novbr. dette Aar løber til Ende, skulle disse Fyrer herefter forvaltes for Allerhøistsammes egen Regning, imod at samtlige Lindesnes Fyrpenge, efter Fradrag af de Tolderne for Oppeborselen bevilgede 4 Procent, indflyde i den Konge lige Caffe. I allerunderdanigst Folge heraf bliver af alle indkommende Skibe, som paa Reisen til Toldfredet have passeret Lindesnæs, eller komme fra Steder paa hin Side af Nesset, Fyrpenge ved Indgaaende at oppebære saaledes: - = 2 Rd. Af et ladt Skib over 100 Læster Af et dito paa 100 til 50 Lester 1

= 50 30 F F F 30 20 A 20 Left. og derunder - = 64 B 48 = 32 = men af ballastede Skibe kun det halve heraf. Ligele des bliver de samme Fyrpenge at oppebære ved Udgaaen de af alle de Skibe, som udklareres enten til fremmede Steder eller til indenrigske, hvor ingen Tolder eller Toldsted er, naar Skibet paa Reisen til disse fremmede eller indenrigske Steder maae forbi eller paa hin Side af ben meldte Næs. At, og hvor meget i Fyrpenge er blevet hævet, maae forklares paa Told-Sedlen, at ikke Fyr penge for samme Reise skal blive oppebaaret meere end eengang. Heraf følger denne Regel, som i alle Tilfælde bliver at efterleve, at disse Fyrpenge bleve efter foreflaaende Tarif at oppebære. 1) Ved Indgaaende af alle alle Skibe, som komme fra hin Side Lindesnes, og 9 Novbr. hvis Told: Sedle ikke forklare, at disse Fyrpenge for denne Reise allerede ved et dansk eller holsteense Toldsted ere blevne betalte; men 2) ved udgaaende aleene af de Skibe, som udklareres til Steder uden for de Kongelige europæiske Lande paa hin Side Næsset, eller til Steder i Hans Majestats europæiske Lande norden for Næsset, paa hvilke ingen Tolder eller Toldsted er. Af Skibe fra og til det søndenfjeldske Norge often for Næsset bliver altsaa intet at erlægge, siden de ikke passere Lindesnesfra

mende og fremdeeles saaledes hæves, beregnes til Ind tagt i Told-Regnskabet paa et særskilt Sted bag i Bogen. Men ved Skibets Ind- eller Udgaaende Expedition i Regnskabet anføres det, paa hvilke Folio i Bogen Fyr pengene ere tagne til Indtægt. Beløbet deraf, efter de for Oppeborselen tilstaaede 4 Procento Fradrag, anføres i de maanedlige Told-Extracter, og afgives til Amtstuen, hvis Secunda Qvittering tilligemed Extracten til Kammeret indsendes. Dito Circulaire (til Amtsforvalterne i Dan 9 Novbr. mark, Skanderborg og Skive undtagne), ang. at Lindesnes Fyrpenge blive fra den 23 de Novbr. førstkommende oppebaarne for Kongelig Regning ved Toldstederne, og Tolderne ere beordrede at afgive imod Qvittering i Amtstuerne det, de saaledes oppebære; samt at Amtsforvalterne skal dette modtage, føre til Indtægt i sit allerunderdanigste Regnskab og Extracter, og derfor udstæde Qvitteringer til Tolderne in duplo. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 13 Norbr. Broelægger Lauget i Kjobenhavn maae være ophævet, og enhver have Frihed til, ved Broelægning for Stadens Indvaanere at ernære sig. (Saasom den Chr. VII. Rescripter,. 13 Martii, den i Aaret 1777 anordnede Broelægnings -Commission ikke feer sig forbunden at betjene fig af Lauget frem for andre, og de ved den offentlige Bioelægning arbeidende Folk ikke ville lade sig indskrive i Lauget, eller dertil svare nogen Rettighed, hvorved dette Laug er sat i Forfatning til bedre at være tient med dets Ophævelse; samt da bemeldte Commission anseer det, i Henseende til det almindelige Brocleanings. Bæsen, for en ligegyldig Sag, hvad enten Lauget vedbliver eller ophæves.)

25 Novbr, 29 Novbr. Decbr.. 4 Decbr. 7 Decbr. Resolution, ang. Forskrivninger til Banqven (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trundhjem, hvorved ham tilsendes Gjenpart af Rescr. 3 Nov. 1779), ang. hvorledes ved den anbefalede Opmaaling, og de derefter forfattende Charter skal forholdes, i Henseende til de fornødne Veivisere, Observateurernes og deres Sagers fri Befordring, Arbeideres og Haandlangeres Anskaffelse, m. v. Og skal med Opmaalingen og det videre udi Trundhjems Stift paa lige Maade som i Aggershuus-Stift forholdes. Rescr. (til Biskop Hr. Harboe), ang. at, saa lange ingen Slotspræst til Christiansborg ansæt tes, maae Capellanerne til Holmens Kirke stifteviis forrette den Tjeneste, som Hr. Broll derved haver havt, og derfore nyde aarligen saalænge 300 Std. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at Raadmændenes Pladser i Holbek maae indgaae, og den dem tillagde Indkomst, hver 30 Rd., tilfalde Byefogden, imod at han aleene bestrider Mas giftratens Forretninger. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. neie at lade paasee, at Trottoirerne blive holdte ryddelige for de Gaaende, saa at der hverken (d) 3 Prom. af 31 Maii 1783. bliver blive Jaaret og trillet med Dragter paa Trottotterne, 7 Decbr. ei heller derpaa bliver udsat Marchandisers eller andre Vare, som, foruden den Hinder, de foraarsage de Gaaende, er til Vanziir i Gaderne. (Saasom der, uagtet Plac. af 3die April 1769 (e) og 4de Maii 1772, ofte bliver baade trillet med Hjulborer og baaret Dragter pan Trottoirerne, hvorved de Gaaende hindres, for hvilke dog Trottoirerne især cre indrettede; Marchandisere udiætte deres Kram over heele Trottoirerne paa Siobinagergade og andre Steder, saa at Gaaende med Meie fan komme derigiennem; ja Ama gerne paa Trottoirerne til Store-Færgeftrædet opfylde samme med deres Kurve og Botter, at de Gaaende maae vige ganske ud af Fortogene; hvilket for alle, især Gamle og Skrøbelige, er meget ubeteiligt, og ftrider mod god Orden.) V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Told: 7 Decbr. stederne), ang. for Fremtiden at holde sig Circulairet af 17de Jan. 1778, ang. Diet: og Befordrings- Penge for Toldbetjentene, naar de i Strandings-Tilfælde gjøre Reiser til Strand- eller Bjergnings-Stedet, efterretlig, og i flig Begivenhed intet fordre eller oppebære uden foregaaende indhentet Approbation. Sammes Circulaire (til Tolderne og Strand 14 Decbr. Inspecteurerne, hvor Strandinger har Sted), ang. at Skibes Indstranding strax skal meldes Kammeret. Gr. Det hænder fig som oftest, at Kammeret ei førend længe efter underrettes om de i Told-Districterne forefaldende Indstrandinger, og dog uden nogen videre omstændelig Forflaring hvad eller hvor meget af Skib og Ladning staaer til at bjerge, efter Strandingens Beskaffenhed. Tolderne og Strand Inspecteurerne skulle, saasnart et Skib der i Told Districtet er indstrandet, og de enten selv eller ved andre derom ere blevne underrettede, ufortøvet med første derfra afgaaende Post til Kammeret indberette saadant med alle sine Omstændigheder, og, saaa vidt skee kan, hvorudi Skibets Ladning bestaaer, hvorfra

(e) I Følge Rescr. 31 Martii 1769. Chr. VII. Rescripter, 14 Decbr. fra det er kommen, og hvorhen destineret. 18 Decbr. End videre maae det til Kammeret, un og medens Bjergningen varer, Tid efter anden indberettes, hvorvidt dermed er , avanceret, hvor meget allerede deraf er bjerget og bragt. i Bevaring, samt hvorudi saadant har bestaaet. Ligeledes, naar Bjergningen reent er til Ende, samtlige i Land bjergede Vares Qvantitet baade af Skib og Gods, samt Stedet, hvor saadant haves i Bevaring; og endelig, naar den til Udskibningen bestemte Tiid er forbi, hvor mange af Varene igjen ere udskibede, eller og forblevne i Landet, samt i sidste Fald hvor meget Told-Rettighederne deraf have beløbet sig. Rescr. (til Maler, Billedhugger- og Bygnings- Academiet, samt Kjøbenhavns Magistrat), ang. nogle Academiet bevilgede Friheder, i Henseende til Haandverksfolk og Laugene. Gr. Academiet har begiert, at den 3die Art. i Regl. 21de Junii 1771 dets 4de Afdeeling maatte bestemmes saaledes: 1) At Academiets Professorer og Medlemmer maatte have Frihed til, uden at tage Borgerskab eller indgaae i noget Laug, med Laugs Svende eller andre Arbeidere at udføre og forfær dige alt det Haandverks Arbeide, som deres Kunst giver dem Indsigt i og Duelighed til at forrette; 2) at de ved Academiet oplærte unge Kunstnere, som har vundet den store Præmie, maae, uden at gjøre Mefterstykke, have Laugs Rettigheder, naar de har taget Borgerfab; og 3 at de af Academiets Elever, og Laugs Drengene, som har vundet den storfte Solv= Præmie, maae uvegerlig, og uden at gjøre Svende:Stykke, imodtages som Svende i vedkommende Laug, naar de med Academiets Certificat dertil ved Lauget behorigen anmelde sig. Den 1ste og 2den Post approberes. I Henseende til den 3die Post, da maae Academiets Elever, som has ve vundet den største Sølv- Præmie, ansees som Laugs- Svende, og have samme Rettigheder, uden at have lært hos nogen Laugs-Mester, saaledes, at en Laugs-Mefter maae have Frihed at betjene sig af en saadan Eleve, naar han haver hans Tjeneste nødig, men ei være tvun gen gen til at antage ham, med mindre han kan bruge ham; 18 Decbr. og maae en saadan Eleve have lige Ret, som en Amts: Svend til at melde sig for vedkommende Laug, til at gjøre Mesterstykke, da deraf kan skjønnes', om han har lært og besidder de fornødne Haandgreb i Professionenmen, i Henseende til Laugs-Drengene, som have vun det den samme Præmie, da (som det formeenes, at, siden deres Lære-Aar fastsættes ved den Contract, som imellem Mesteren og dem eller deres Værger indgaaes, vilde Mesterne finde sig fornærmede, om Drengene, naar de vandt den største Sølv: Præmie, strax skulde gjøres til Svende, uden at have udstaaet deres Lære-Tiid efter Contracten, og Folgen deraf maaskee med Tiden blive, at faa eller ingen Mestere tillode deres Drenge at modtage Underviisning paa Academiet) skal det forblive ved den med deres Mester sluttede Contract, med mindre Mesterne selv ved Magistratens Mellemhandling ville afstaae deres Rettighed. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Siellands: 18 Decbr. Stift), ang. de Liigs Bortbærelse, somi Kirkegaarden uden Ceremonie begraves.. Gr. Vel er saadant bestemt ved Rescr. 17de Octbr. 1755; men i Helsingøer ere 2 Liigbærer-Laug, hvilket har foranlediget, at, da en Consumtionsbetjent der i Byen i Sygdom og Sinds Uroelighed havde ombragt sig selv, og det lidet Laug blev beordret at bortbære ham, har samme paastaaet, at det store Laug skulde bære med, hvorfore dette sidste dog undslog sig, efterdi den Afdøde ikke kunde henregnes til de Personer, som vedkommer deres Liig - Societæt &c. For flige Disputer for Fremtiden at forekomme, anordnes: I de foranførte Tilfælde skal det Liigbærer-Laug, som det ellers kunde tilkommet at bortbære den Afdøde, om han var dod Straa-Dod, bortbære de Liig, som efter Øvrighedens Foranstaltning, uden Ceremonie eller Jordspaakastelse af Præsten, i Kirkegaarden begraves. Rescr. 18 Decbr. Chr. VII. Rescripter, Rescr. (til Amtmanden over Christians: Amt), ang. Tiden til Tingenes Holdelse i Balders- og Totens Fogderie. Gr. Efter Rescr. 19de Junii 1776 (f) blive Vaar-Tingene holdte paa de allerubeteiligte Ender af Aaret, da Bonderne ei have giert deres Færds Reiser til Kjobft.rder og Berker, og altsaa har mindst Penge i hænderne; og Sommer-Eingene i den travleste Sæde-Tiid for den storske Deel af Fogderiet. De 3 almindelige Tinge skal holdes paa efterfølgende Tider, naar ingen Son: eller hellige Dage indtreffer: For Valders Fogderie: Vaar Tingene. SomerTing. Bang 11, 12, 13 Febr. Søste Ting. 8 og 9 Julii. 14,15,16 Detb. Slidre 15, 16, 17 = 11, 12, 13 = 18, 19, 20 Qurdal 19,20,21,22 15,16,17,18 22,23,24,25 = Land Birie == 25, 26, 27 = 21, 22, 23 = 28, 29, 30 I og 2 Martii. 14 og 15 Junii. 20 og 21 Sept. For Totens Fogderie: I Bardahl Coten 4 Martii. 6, 7, 8, 9 = 17 Junii. 19,20,21,22 23 Septbr. 25,26,27,28 = Jevnager Grau 12 09 13 " 15, 16, 17 25 09 26. 1 og 2 Octbr. 28, 29.30 4, 5, 6 21 Decbr. 27 Decbr, Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. hvad hjelpe-Skat Varde Bye tilkommer for Havende Indqvartering (g). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. Forbud paa Forprang og Vares Opkjob m. m. i og ved Bergen. Gr. De nedvendigte Levnets tidlers umaadelig høie Priis, som daglig i Bergen tiltager, ere for alle, især Haand. berks:Standen og de Fattige, saa trekkende, at, om samme ef afhjelpes, vil der være at befrygte, at ulovlige Midler til Lis vets fornøden Ophold vilde foretages; og Grunden til disse heie Priser ere deels Fede Barenes uindskrænkede Udførsel, deels ogsaa den utilladelige udfaren, for samme at optjobe, samt (f) See og Anordn. 20 Aug. 1751. (g) See Prom. 7 Febr. 1784 08 22 Jan. 1785. samt at Barene, forend de blive fortoldede, ere de fleeste gan: 27 Decbr. ge aft affiobte, med videre. Til faadant at forcfoinme, an ordnes indtil videre: Ligesom al Forprang ved Bergens Byes Privilegier §. 1. er afskaffet, skal der end videre være alle og enhver, være sig Borger eller andre, strengeligen forbuden at udføre af Byens Vaag med Skibe, Jægter eller Baade, for at tilforhandle sig de Vare af Fisk, Smør, eller andre Levnets Midler, hvilke til Apel Torvene, for at udsalges, bør henbringes; ei heller maae nogen, enten selv eller ved andre, derom paa Landet slutte noget for

  1. jøb, men enhver skal paa Torvene og de øvrige til idsalg

bestemte Steder tilkjøbe sig det fornødne: og, om nogen herimod sig skulde forsee, skal de have de kjøbte Vare forbrudt, og desuden saavel Sælger som Rjøber bøde hver for sig første gang 20 d., anden gang 30 Rd., og saa fremdeeles for hver gang, de saaledes betrædes, 10 Rd. meere end forhen. Hverken ved Toldboden i Sandvigen eller ved de bestemte Consumtions Steder maae nogen Slags Fode:Vare, under hvad Navn næv nes fan, enten falholdes eller opkjøbes, men det skal alt strax efter Angivelsen til almindelig Torv til Forhandling henbringes. Skulde nogen fordrifte sig til paa benævnte Steder, og forend Varene ere komme ind paa Tervene, eller de til Udsalg bestemte Steder, at tilforhandle sig lidet eller meget af saadanne Fode: Vare, eller derpaa, imedens Varene endnu ere under Fortoldning, give Saand-Penge, skal de have de tilkjøbte eller betingede Vare forbrudte, og desuden baade Kjøber og Salger med de i 1ste Post anforte Mulcter ansees. Da det, der til Torv bringes, eene bør være til samtlige Indvaaneres og deres Huses Fornødenhed, maae ingen Handlende eller andre af de indførte Levnets-Midler enten paa Torvene, eller paa de andre til sammes Udsalg bestemte VI. Deel. 2 Bind. £1 Ste §. 2. §. 3. Chr. VII. Rescripter, 27 Decbr. Steder, opkjøbe meere eller andet, end hvad de selv til deres Huusholdning kunne behøve, og ingenlunde til Uds §. 4. førsel, under 30 Rdlrs. Mulct for hver gang. §. 5. §. 6. - Med den levende eller døde Fisk, som til Torvs henbringes, for til Huusfornødenhed i smaa Partier at udsælges, skal det i alle Maader forholdes efter Stiftbefalingsmandens Placat af 26de Octbr. sidstleden, hvilken alle og enhver under den dert fastsatte Mulct haver at holde sig efterret telig.. De Vave, som efter foranførte Posters Fors meldning confifteres, stal igjen til Torvet henbringes, for til Huusfornødenhed at udsælges, da det deraf Uvedkommende, tilligemed de fastsatte Bøder, skal deeles i 3de lige Deele, nemlig imellem den almindelige Skole, og de almindelige fattige, og Angiveren, om han endog er Politie: Betjent. Med alt Ovenanførte, at samme vorder efterkommet, skal politiemesteren have den noieste Indseende, ligesom ogsaa alle de heraf flydende Sager skal for ham andrages, for derefter ved Politiekammer-Retten at behandles og paadommes. - 1783. Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Fyens-Stift), ang. Forhold med et Lægd i Fyen, som ikke har 22 Tor. Hartkorn. Gr. Af Feiltagelse udi Lægdernes Inddeeling er en Gaard i Aarslef, Odense - Hospital tilhørende, inddeelt i 2 Lægder, og der findes intet Hartkorn tilovers fra Lægds: Inddeelingen i Sielland eller Jodland, hvoraf Stree. Læadet No. 58 i Ny borg-Amt kan tillægges de manglende 5 Tdr. 6 Sfpr. 3 Fr. 1 Alb.; den Kongelige Caffe fan ei heller bebyrdes med nogen Afgivt for dette manglende Hartkorn, enten i Henseende til Recrutering, March-Venge eller deslige, som Participanterne paaligger. Man seer ei andet Middel, end at for de 16 Tdr. 1 Sfp. 2 Alb., som til Lægdet virkelig findes, bliver stillet 4 Jan. stillet Soldat 2 gange, og March Penge deraf i saa dan Tiid udredet, hvorimod Lægdet ved 3die Omgang maae holdes fri for at stille Soldat i de Aar, Karlen efter Forordningen burde tjene. Canc. Prom. (til Amtmanden over Christians 4 Jan. Amt), ang. Forandring i Rescr. af 18de Octbr. 1782 om Vegt og Maal. Gr. J Anledning af Rescr. dat. 18de Octbr. sidstleden om Vægt og Maal paa Landet, som iblandt andet befaler, at Bondernes Maalear, fom befindes rigtige, skal forsynes med Amters Segl, har Amtmanden indberettet, at, ifald derved skal forstaaes Seal paa sædvanlig Maade, vil endeel Banskeligheder mode, da Seglet ikke kan anbringes paa Rans den af Karrene, hvor det dog, for at forekomme Forfalsk ning, burde være, og at det, hvor det endog paasættes, vil ved Brugen snart omftodes, bvilke leiligheder undgaaes, naar det maatte tillades i Stedet for Segl at brænde et Marke paa de rigtig befundne Maal; saa og at de fleeffe Sogne i Amtet ere saaledes fituerede, at nogle Deele deraf ligge 3, 4 og flere mile fea Eingstedet, for hvilke det vilde være en stor Lettelse og mærkelig befordre Hensigten af den heele Foranstaltning, om een eller fleere af de anskaffede Sams linger af aale Rar og Vægter bleve hensatte hos en el ler anden paalidelig mand i Sognets fraliggende Deele. Der haves intet imod, at hermed paa anførte Maade forholdes. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. II Jan. at Lindvæver-Svendene ikke forpligtes at tilsige Arbeide paa nogen vis Tiid. Gr. Oldermanden for Lindvæver-Lauget i Kjobenhavn bar ansøgt, at den 14de Bost i Laugs-Artiklerne saaledes maatte forandres, at Svendene skulle tilsige deres Meftere Arbeide paa et heelt War fra hvert Aars 25 de Julii, og at de Svende, som til den Tiid vil gaae af Arbeide, skal til St. Hansdag forhen derom advare Mesteren. General-Land Deconomie- og Commerce Collegit Betænkning gaaer ud paa, at det vilde være bedre, om flige Stipulationer bleve overladte til ved kommende Mesteres og Svendes egen private Overeenskom. melse uden nogen Evang paa enten af Siderne, siden det dog er at formode, at samme ei vil findes uvillige til, ved deres Engagement at indgaae med deres Mestere om et Aars Tjeneste. 212 Hans 11 Jan. II Jan, 15 Jan. 17 Jan. Chr. VII. Rescripter, Hans Kongelige Majestæt bifalder saadan Oeconomies Collegii Formeening. Canc. Prom. (til Amtmanden over Vording borg: c. Amter), ang. Broernes Vedligehol delse sogneviis. Gr. Der indkom Besværing over, at Amtmanden ikke har foranstaltet en under Brorschov-Bre liggende Broe, lille Broe kaldet, af Vedkommende behørig istandsat. Da det nu ikke længere lader sig gjøre, at Broerne paa det forrige Vordingborgske Nytter-District, som ere uden for Hoved-Landeveien, kan vedligeholdes paa samme Maade, som forhen forend Districtet til differente Kjøbere blev bortsolgt, vil med Vedligeholdelsen af ovens meldte tilligemed andre Broer paa bemeldte District forholdes paa samme Maade som med Broerne i andre Sogne uden for Districtet, nemlig, at hvert Sogn ved ligeholder fine Broer. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at den ved Friderichs Hospital liggende Gaard No. 71 F. F., hvilken Hendes Majestæt Dronningen har kjøbt og skjenket, for deri at henflytte den nu i bemeldte Hospital værende Accouchement-Anstalt, hvorved da heele Hospitalet kan blive overladt til Syge, maae være fritagen for alle de Byrder og Paalæg, som fornævnte Friderichs Hospital er fritaget for. (Saasom denne Gaard og dens Indretning bliver at ansee som en Deel af Hospitalet, der i Folge dets Fundats af 6te Aug. 1756 er fritaget for Skatter og afgivter.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopeni Christs jansand), ang. Forandring i Rescr. af 18de Sept. 1776, i Henseende til Taxationen over de Eiens domme, domme, hvori offentlige Midler udsættes; og 17 Jan. ang. Taxationens Bekostning (h). Gr. De have forestillet, at, fiden ingen vis Liid er be femt, hvor længe en Taration at have fin Kraft uden Ans svar for Directeurer og Inspecteurer, er det af for Vigtigbed for enhver, som med disse publique Stiftelser og Børnes Midler have noget at iagttage, at en vis Tiid dertil bliver fafifat. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), 17 Jan. ang. at ingen uden Apotheqverne maae fælge Medicamenter, under Tiltale ved Politie-Ret ten (i). Gr. Det er andraget, at, endkjent Forordn. af 4be Deco 1672 09 ste April 1690 forbyde al job og Salg af fremmede indførende Medicamenter, samt at ingen uberettigede maae falholde enten Simplicia eller Compofita af de Ting, som henbere til Medicinen, skal dog Apotheqverne paa endeel Steder i Norge blive fornærmede i de dem forundte Rettiga heder og Privilegier, og lide et betydeligt Tab i deres Næ rings-Wei, ved det at Kramboehandlere og omløbende Biffes fræmmere faiholde ei aleene alle fremmede Medicamenter, destilerede Bande, Spirituosa, Olier, Extracter, Elixirer,. Balsamer, Salver, Plastere og Pulvere, men endog Aloe, Antimonium, Bevergjeld, Campher, Myrha, Qvægselv, Solamoniac, Dyvelsdræk, hvid, guul og rod Arsenie, Cobolt, Auripigmentum, Ræve-Kager, Cubeber, Sennesblade, Manna, renfet Salpeter, Sasfifras, Angelica, Entian, Rhabarbara, Violen-Nodder, Lakrits, Hylle-Saft, Theriac, Orme Krud, Fenicol Free, Stjern-Annis, hvid og blaa Bic triol, Terpentin og Terpentin Olie, Victriol-Olie, og Ske de-Band, med hvilke Bare Apotheqverne, som dertil beret tigede, aleene bar handle, og som for deres Rigtighed og udfalg staae til Ansvar. Til saadant at see forekommet, anordnes og befales, at ingen enten Bramboehandlere, Bissekræmmere eller andre maae sælge og falholde Udenrigs-Medicin og de saakaldede Arcana, eller nogle af foranførte Me: dicamen 21 3 (h) $5. 1-3 ere ligelydende med Rescr. 16 April 1777, og $9. 4-7 med Rescr. 14 Aug. 1776, begge for Aggershuus Stift. (i) Forandret ved Neser, 12 Martii (2 Stkr.) og Prom. 24 April 1784. Chr. VII. Rescripter, 17 Jan. dicamenter og Species, uden de privilegerede Apothe 18 Jan. 25 Jan. 31 Jan. 1 Febr qvere aleene; og, om nogen herimod skulde handle, skal de derfor lide Tiltale ved Politie-Retten, og over dem hændes Dom til Barenes Confiscation samt Penge: Mulct fra 10 til 20 Rd. efter Forbrydelsens Beskaffenhed: og skal tillige de, som maatte have i Behold nogen af forommeldte Medicamenter og Vare, der ere ubedervede, være pligtige til at udlevere samme til Apotheqverne for Indkjøbs- Prisen og dermed havte Omkostninger. Canc. Prom. (til Landsdommerne i Jydland), ang at de ved enhver Doms Afsigelse have at tilholde Parterne i Folge Lovens iste Bogs gde Capitels 9de Art. at begjere for Retten dens Beskrivelse, ifald de samme ville have. (Saasom det er indmeldet, at mange, som skal have Landstings- Domme beffrevne, maae fide for Ophold, forend samme kan bekommes.) Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Biskopen over Fyens Stift), ang. at Organist Embedet i Nyborg bør tilkomme dem at bortgive. (Saafom et Orgas nist-Embede er af det Slags, som dependerer ikke af Byen, men alcene af Kirken (k). Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at der paa Orgelverket i Randers Kirke maae Hers efter, ligesom paa fleere Steder i Rigerne er anordnet, saavel til Høimesse som til Aftensang i Fastetiiden spilles, dog uden at lade sig høre i Dimmel-Ugen. (Efter. som Rector ved Skolen i Randers har andraget, at der i Skofen er et faa ringe Antal af Disciple, og tillige faadan Mangel paa gode Sangere, at de aleene ikke kan bestyre Gangen saaledes, at den kan være Menigheden til Opbyggelse.) Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. hvilke Bodker Svende ikke tillige maae drive Vertshuushold. (k) Cfr. Rescr. 6 April 1742. Gr. Gr. 25 Bodfer-Svende i Kiobenhavn have ansoat, at dem Febr. fremdceles fom forhen i de forrige Oldermænds Tüid maatte tillades at arbeide som Svende ved Lauget, og tillige, i golge erholdet Borgerskab, drive Vertshushold. Cancelliet kan ikke andet end bifalde Magistratens Erklæring, at, nemlig, Oldermanden har været beføiet til deres udslettelse af Svende-Rullen, og at det i Almindelighed herefter ei bør tillades paa eengang at bruge disse 2 Næringer, som stridende imod Forordningen af 3die Decbr. 1742, der forbyder Haandverksfolk, som ere i Laug, og staae under Laugs Artikle, at udstjenke Øl eller Brændeviin; men for saavidt disse ansøgende Svende i Særdeeleshed angaaer, da haves intet imod, at der for saa mange af dem, som virkelig ere givte og sidde med Familie, gjøres en Undtagelse fra Forordnin gens Bydende, da det fortjener at komme i Betragtning til deres Fordeel, at de, uvidende om, at deres Borgerskabs Tagelse paa en Bi Næring skulde betage dem deres Laugs-Rettigheder, have givtet sig, og at de nu i saa mange Aar deraf have været i roelig Besiddelse, samt imidlertiid betalt til Svende Cassen og andre extraordi naire Laugs Gebyhrer. Can. Prom. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), I Febr. ang. i Sager om Fødevares Tilførsel at dømme efter Hensigten af Anordningerne derom. Paa Politiemesterens Forestilling med derhos fulgte 17 Forhører, i Anledning af de efter Angivelse hos adskillige i Kjøbenhavn anholdte Föde-Vare, er allernaas digst resolveret saaledes: Kongen finder tjenligt og med Anordningerne overeeusstemmende, at indbemeldte 17 Sager, naar enhvers særdeeles Omstændigheder ere tils strækkeligen oplyste, bør paakjendes af Politiemesteren; men, da Hensigten af de angaaende Torvekjøb, Levnets Midlernes Hidførelse til Udsalg med videre ud: gangne 21 4 Chr. VII. Rescripter,

  • Febr. gangne saavel ældre som seenere Anordninger aleene er at

hindre Forprang, uberettiget Handel, og saadant Opkjøb og Uorden, hvorved de nødvendige Levners: Midlers Indkjob for Residentsstadens Indvaanere i Almindelighed kunde gjøres vanskelig, eller Priserne overdrives, men ingenlunde at forbyde eller besvære saadanne Vares Tilførsel fra Provindserne, hvad enten be af Stadens Indvaanere til eget Brug, til Skibs Provision, eller til udførsel herhid forskrives, ellev og af Undersaatterne i Provindserne hidsendes med Com mission til forhandling her i Staden, saa forventer Kongen, at Politiemesteren ved Paakjendelsen saavel af indbemeldte 17 Sager, som af alle de af samme Slags, der maatte forefalde i Fremtiden, beholder denne Anordningernes almindelige Hensigt for Dine. 1 Febr. 5 Febr. Dito Prom. (til samme), ang. at den Anstalt er feiet ved Told Inspecteurerne, at de bør tilmelde Politiemesteren, naar bedervede Vare, som sælges til Forblivelse, blive fortoldede; da man ellers ikke paatvivler, at politiemesteren jo saavidt mueligt paaseer, at ingen bedervede Vare offentlig paa Tors vene eller ved Auction blive udsolgte. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland),. ang. Skibsbroe- og Passage-Penge i Callundborg.

Gr. Borgemesteren udi Callundborg har andraget, at for Dmtrent 80 Aar siden er gjort en anseelig Forogning af ude Byggelse til Skibsbroen sammesteds, 30 Favne i Længden, da og dertil samt Broens Vedligeholdelse blev bevilget, at der maatte tages St. af hver Rigsdalers Værdie af alt det, som ved Broen ind- og udfibedes, hvilken Afaivt og i mange Mar skal have været tilftræffelig, siden Broen da for en flor Deel var ny, faa at af Broe-Pengene endog er oplagt en Ca pital of 1200 Me.; men, fom 2 Stykker af Skibsbroen i Narene 1775 og 1778 ere opragne, og fra Gründen af ny op bygte, hvilket har foftet 4200 Rd., og det øvrige nu er i saadan Siand, at det ligeledes af ny maar opbygges, bvor til til endnu kommer Bekefining paa Havnens Opmudring, at Indløbet til Broen ei i Lidens Længde skal vorde ftoppet, til hvilket alt de sædvanlige Indtægter ikke kan tilstrække, saa haver ban gjort Forslaa til Broe Wengenes Foryoielie ze., eg Stiftamtmanden Erklæring baver meldet, at Skibsbroens Istandsættelse og Havnens Opinudring er hoist nodvendig, og at, efter den over sammes Reparation holdte Licitations-Forretning, vil samme fofie 7369 Rd., hvortil ingen anden uds veie vides, end Broc-Pengenes Forhoietse. Som der, efter den forrige Vevilgning af 12te Mara tii 1693 Fulde betales St. af hver Rigsdalers Værs die, men der hidindtil uden Vurdering og Taxt af Stude sg Bæster ikkun er betalt 4 Sf. af Stykket, saa maae der nu betales 6 St. af hver Stud og Bæst, naar Vedkommende samme ville e lægge uden Taxation, og ellers Sk. af hver Noirs. Værdie; hvorhos og bevilges: 1) At der af dem, som bringe Vogne eller anden svær Bagage med fig, skal erlægges 12 Sf. i Paffages Penge; 2) af ethvert Coffardie-Skib ved Ind- og udgaaende, saavelson af hver Smakke efter deres Drægtidhed, a Læst 2 St.; 3) af Coffardie- og Færge-Smakker, naar de i Vandet ved Broen Folhales, pr. Left 4 Sf.; 4) naar de paa Vandet bygge eller reparere deres Fartsier, pr. Lest 6 Sf.: dog undtages derfra de til Kongelig Tjeneste forefaldende Transporter. Og skal dette Paaleg ikke længere vedvare, end til Reparationens og Opmudrings Omkostningerne ere indvundne, som Omstændighederne gjør det nødvendigt; og skal for disse Penges Anvendelse aarlig ti! Stiftamtmanden aflægges Regnskab. 5. Febr. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i 8 Febr. Danmark), ang. at tilkjendegive vedkommende Magistrater og Byefogder, at de deres indsendende Regnskaber, om og samme ikkuns ere under 1 Pds. Vegt, med den agende Post kan forsende med Paategning af Kongel. Tjeneste: Maaneds:. og Avartal Extracs 215 terne Chr. VII: Seferipter, 8 Febr. terne maae derimod fremdeeles, ligesom hidtil, 'med den ridende Post indsendes; og, naar ved samme in- $ Febr. 14 Febr. tet videre er at erindre, behøves det ikke at lade Brev medfølge, da det er nok, at Extracterne blive convolu terede. (Saasom General-Postamtet har andraget, at den ridende Vest for nærværende Tiid bliver meget sterk belaffet, og til den Ende begjert, at den fra alle unødvendige Byrder maae blive lettet.) Rentek. Prom. (til Amtsforvalterne i Danmark), det samme (1). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Ribe-Stift), ang. at en Tiendetager, eller hans Fuldmægtig, maae i Høstens Tiid ikke være over en Miil boende fra Kirken i det Sogn, hvor Tienden er ham tilhørende og i Kjerven søges oppebaaret, og Tiende-deren skal være pligtig, paa en dansk Miils Distance at underrette Tiendetageren, eller hans Fuldmægtig, om Tiende-Tiden. (I Anledning af, at de tiendeydende Beboere udi Alslef Sogn have andraget, at Konge-Korntiendens Eiere der i Sognet, hvoraf de 2de beviislig boe 2 Mile og den 3die henimod 3 Mile borte, have imellem. sig inddeelt Sognet i 3 Parter, hvoraf hver alternatim aarlig oppebærer sin Andeel, og naar de, som Tiende, Ydere, ei kan accordere med dem om Korn paa Skjeppen saaledes som de kan være tjente med, foge Tiende Eagerne at opholde dem fornemmelig med den lange Vei, Hvorhos de ei kan være visse paa deres Ankomst til Tælling, uden at de vidnesfast maae lade dem tilsige, og endda maae oppebie deres Komme til betydelig Ophelb og Skade, især i ustadigt og vaadt Veir, desaarsag de have begjert, at det maatte blive bestemt, hvor lang Vei (1) Nemlig det, som Magistraterne og Byefogderne er Paalagt. Bei de cre pligtige at advare udensognsboende Tiende: 14 Febr. Tagere til Telling.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Trund: 15 Febr. biem), ang, at Reserve Dragoner fortere under Krigs-Retten. Gr. Han har, i Anledning af at det i Trundhjems Stift værende Dragon-Regiment har paastaaet, at Reserve-Dragos ner lige med andre virkelige enroullerede Dragoner i Livs. og Æres Sager staae under Krigs Retten, forespurgt, om slige Reserve-Dragoner stal, ligesom de andre virkelige, i berørte Sager fortere under Krigs Retten, eller som andet ungt Mandskab under det civile Forum. Da Reserve: Dragoner ansees ikke blot efter deres Indretning som saadanne, der skal indtræde i virkeligt Nummer ved foregaaende Vacance, men endog som de, der ved alle Mynstringer skal møde til Fods, bivaane Exercitien, forrette Tjeneste, og dannes til i Tiden at blive duelige Dragoner, saa ere de saaledes aldeeles forfjellige fra alt andet ungt Mandskab, som ikke har vi dere at gjøre, end at mode ved den aarlige Tegning, og af denne Aarsag tages de endog i Eed ved de bestemte Sessioner, fra hvilket Dieblik af de overgaae fra den civile til den militaire Jurisdiction. gen Tvivl være om, at de forseelser, som begaaes af dem, paakjendes ved en Krigs-Ret, og afstraffes ved Regimentet; hvilket og er brugeligt ved Dragon: Regimenterne i Aggershuus- Stift, og samme Regel maae ligeledes gjelde for det i Trundhjems-Stift værende Regiment. Der kan altsaa in- Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmænd. i Aal: 15 Febr. borg og Ribe, samt Amtmanden over Dueholm: c. Amter), ang. at foranstalte, at Strand-Forpagterne og Strand Fogderne alvorligen tilholdes, ufortøvet for vedkommende Told:Betjente at anmelde, faas. Chr. VII. Rescripter, 15 Febr. faasnart noget Skib eller Vrag i deres Districter maatte 15 Febr. §. I. §. 2. indstrande. (Saasom General Toldkammeret har berettet, at Strand Forpagterne i Jydland ikke saa betids, som fee ber, anmelde de forefaldende Indstrandinger for vedkommende Cold Betjente; samt forlangt, at Strand-Fogderne maatte blive tilholdte, deslige Anmeldelser strax at beforge, at al Norden til de Kongelige Told-Rettigheders Formindelse kunde forekommes.) V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Consums tions-Betjentene i Danmark), ang. hvad de have at iagttage ved Forordn. af 13de Jan. 1783 om Consumtions-Erlæggelse og Tilbagegivelse af indenrigske consumtionsbare Bare Som en Folge af denne Forordn. kan ingen Cons fumtions Godtgjørelse eller Tilbagegivelse finde Sted for indenrigsk Øl, som af Kjøbstæderne udføres, siden Consumtions-Tarifen ikke ved Indførselen paabyder saadan Afgivt. Ved Circul, af 23 de Decbr. 1780 er det befalet, at ved Enden af Höved-Consumtionsbogen Hver Handlende skal gives sit Folium, hvorpaa de Vare, fom af ham eller for ham ere angivne til udførsel, paa den eene Side anføres under den Datum, da de ere indførte, og Consumtionen deraf i Porten eller, paa Hoved= Contoiret erlagt, og paa den anden Side, naar og un der den Datum disse Vare igjen udføres. Denne Ind retning var efter de da gjeldende Anordninger nødvendig, siden ingen Consumtion ved Udførselen maatte godtgjø res uden Beviis, at Afgivten var betalt. Nu derimod, da bemeldte Forordning fritager for at bevise, naar uds førende indenrigske Vare ere indførte og Consumtionen betalt, de Vare aleene, undtagne, som samme Forordnings 2den §. Litr. A. et C. ommelder, ophæves den hidtil i Hoved Consumtions-Bogen brugte og her ovenfor omtalte Anførsel; og beordres i dets Sted til Rigs tighed for Godtgjørelsen, at alle Anmeldelser eller Angi: Angivelser i Folge bemeldte Forordnings 3die §. til Ud: 15 Febr. førsel af godtgjørende Vare anføres i Slutningen af Hos ved Consumtions Bogen efter hinanden under løbende No., som de indkomme, og bliver forholdet dermed saaledes: Naar Anmeldelse eller Angivelse skeer til Hoved-Consumtions Contoiret, paategnes den af Forvals teren og Controleuren Os foreviist T. Datum, og derpaa tilbageleveres Udføreren, for at forevises vedkommende Port-Betjent ved Barenes Udførsel, ifald de landverts udgaae, som da under fit Navn paategnet Anmeldelsen, den befindende Rigtighed og Udførselens Datum; og antegner han derefter strax de saaledes udførte Vare paa et særskilt Sted bag udi Port-Bogen tilligemed Udførerens Navn og Udførselens Datum. Udgaae Vas rene soeverts, leveres den befalede Angivelse, naar den, som meldt, ér paategnet Os foreviist 17. Datum, til den vedkommende Sveverts-Betjent, som, efter at Indladningen og Udførselen paa forordnet Maade er skeet, gjør lige Paategning paa Angivelsen og Anførsel bag i Steverts:Bogen, som ved landverts udførende Vare er befalet, med Tillæg af Slipperens Navn og udgaaende Numere. Naar Udføreren derpaa inden den bestemte Tiid indfinder sig paa Hoved-Contoiret om Godtgjørel sen, bliver samme efter befunden Rigtighed ham udbetalt imod hans Beviis eller Qvittering paa Anmeldelsen eller Angivelsen, hvorefter da de udførte Vare stray, lis gesom ved Port-Bogen og Søeverts Bogen er befalet, anføres paa et særskilt Sted bag udi Hoved Consume tions Bogen med Forklaring, af hvilken Port eller med hvilken Skipper Udførselen er skeet, og under det ommeldte løbende No., som paategnes Anmeldelsen eller Angivelsen til Bilag ved bemeldte Hoved: Bog; og, paa det Rigtigheden emellem denne og Port-Bogerne samt Søeverts-Bogen des lettere ved Revisionen kan paasees, bliver $42. Chr. VII. Rescripter, 15 Febr. bliver det efter Hoved-Bogen løbende Tummer tillige anført i Port:Bøgerne og Soeverts:Bogen, udi en dertil foran de udførte Vare indrettet Rubrik, hvilken Numerering beqvemmelig kan skee ved den befalede Conference. Ved enhver Anførsel af deslige udførte Vare t Hoved-Bogen anføres Godtgjørelsens Sum, der fra Side til anden sammenlægges, og til sin Tiid anføres summarise i Extracten og Regnskabet. 19 Febr 22 Febr. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), ang. at den ny Psalmebog skal næstkommende forste Søndag i Advent indføres overalt i Kjøbstæderne; og at lade til den Ende bekjendtgjøre, at Bogen fra førstkommende Maii Maaneds Begyndelse kan bekomines tilfjobs paa Vaisenhuus:Bogladen (hvor der nu haves et meget stort antal af begge de anordnede Formater, hvormed Kjøbstæderne kunne forsynes (m). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), ang. at Skousrod Skoles Jord, som Skoleholderen bor have i Stedet for Græsning efter Fundatsen, bør ham ved forehavende Udskiftning af tilgrændsende Marker paa Skole- Districtets Bekostning udvises, saa meget som efter Landvæsens Commis fionens Eragtning behøves, ved en Kongelig Land-Inspecteur, efter Selveier Bastrups Forslag (paa hvis Gaards 'Mark Skolen er lagt og Skolen nærmest, og som har tilbuden at udlægge af sin Jord), saa at ham tilstaaes i aarlig Afgivt for hver Tende Agerland, som Skolen tillægges, 1 Rd., og for Eng dobbelt saa meget, hvilket vedkommende Lods-Eiere i Skole:Districtet, som Derved befries for selv at udlægge Jord til Skolen, bør betale: og bør den udviiste Eiendom, hvortil udlægges fors (m) See Rescr. 13 Maii 1778 og Prom. 22 Martii 1783. fornøden Vei fra Skolen, bekostes af Districtet forord: 22 Febr. ningsmessig indhegnet.. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Bor: 26 Febr., nehusets Indtægter (n). Gr. Borne- og Rafphuset have, forend de bleve adskilte fra det øvrige Fattiges Bæsen i Kjobenhavn, havt deres visse fastsatte aarlige Indtægter, til-dermed at bestride de fornodne Udgivter; men disse Indtægter ere ikke til samme blevne ndbetalte, siden det almindelige Fattiges Wesen den 11te Junii 1781 blev henlagt under Magistraten, og Berne- og Rasps husets Bestyrelse blev overdraget Etatsraad Rofoed, da det dog bor være, at disse Stiftelser erholde de Indtægter, de tilforn have havt, og nu saa meget meere vil være nødven dig, som udgivterne til Eugthuus Lemmernes nedtorftige Un derholdning, efter hans Opgivende, aarligen vil blive 1566 Rd: 64 St. heiere end de hidtil have været, da hvert Lem, efter Kongelig Befaling, nu nyder 1 Vund Brod daglig i Stedet for at enhver tilforn, formedelft Rugens heie Priis, ikkuns haver nydt 21 Lod. Magistraten haver strap at udbetale til bemeldte Etats- Raad Rofoed, som Directeur for Børnehuset, de Indtægter, som tilforn dertil have været henlagde, og som af Magistraten fra forberørte IIte Junii 1781, da Bestyrelsen af det Fattiges Vasen blev til dem overdra gen, ere oppebaarne, nemlig: aarlig 2500 Rdlr. af Grund-Skatten til de Fattige, og 400 Rd. aarlig af Assistentshusets Afgivt, hvorudi dog, da Børnes huset saaledes erholder det, som det tilforn har havt, skal afkortes, hvad som af Magistraten maatte være bes talt paa Børnehusets Vegne, saasom til Frue latinske Skole, og for opbragte Betleres Forflegning, da flige Betleres Underholdning, saalænge de paa nogen Maade kunne arbeide, og i det mindste i den Tiid de ere til dømte Tugthuus-Arbeide, bør og skal være det almindes lige Fattiges Væsen uvedkommende. I øvrigt (paa det Børnehusets Udgivter fuldkommen kan bestrides) skal af de til det almindelige Fattiges Væsen aarlig udbetalende Penge (n) See Rescr. af 17 Martii 1784, 99. 8 og 11. Chr. VII. Rescripter, 26 Febr. Penge for Lotterierne fra 19de hujus udbetales ect Tusinde Rigsdaler aarlig til Bornehuset. 26 Febr. 26 Febr. 26 Febr. Rescr. (til Etatsraad Hans Kofoed), der samme; saa og at han af Moens-Tugthuses be-- sparede Revenuer maae anvende 1000 Rd. aarlig til Udgivterne at bestride ved Børne- og Rasphuset, isald saadant skulde udfordres. Med disse saaledes forøgede Indtægter for meerbemeldte Stiftelser, hvorfore, liges som for det øvrige, skal aflægges aarlig, Regnskab (0), gjør Kongen Sig forvisset om, at han vil mage det saa, at dette Tugthuns kan komme i behørig Orden, og efter sin Hensigt blive Staten end meere gavnligt. Rescr. (til Amtmanden over Nyborg- og Tras nekjær Amter, og Stiftbefalingsm. over Fyens Stift), ang. at Salling Herreds Ting maae Herefter holdes i Kjøbstæden Faaborg; og med Stokkemændene forholdes efter Amtinandens Forslag, dog at Herreds Bønderne ikke dermed paalægges større Byrde end hidtil. (Herreds Fogden og Skriveren have i Ansøgnine gen meldt, at Tinget hidtil er holdt i Hillerslev Bye i Udkans ten af Herredet, da Faaborg er midt i Derredet, og at For flyttelsen ei bliver Benderne til meeve Bekostning end nu, nem lig 8 Still. hver Tingdag saakaldet Sæde Wenge, som gjor 4 Rdlr. aarlig. Amtmanden har (da de fraliggende Bonder. som ikke have havt Leilighed at sidde Stof, have betalt 6 St., hvorfore en anden Stokkemand er anskaffet) foreflaaet, at det cengang for alle maatte fastsættes, hvor meget enhver Her reds Bonde skulde soare, for at leie en anden Stokkemand i hans Sted, hvilken Repartition ban faa noie som mueligt vil forfatte, da Herreds Betjentene for denne Indtægt kunne leie bestandige Stoffemænd i Faaborg.) Aabent Brev, hvorved det af Boghandler Iversen i Odense udi afvigte Aar stiftede Syenske Ty pographiste Selskab, hvis Fond Kongen har under støttet, forsikres om Kongelig Beskyttelse, samt tillades, (o) See Prom. 9 Aug. 1783. at at samme maae føre Navn af det Kongelige lærde og typographiste Selskab, og udnævne res-Medlemmer, samt udsætte Præmier for originale Skrivter til Almuens Oplysning. (Hvilken Tilladelfe, han haaber, ikke aleene meere vil opmuntre de Lærde til at tage Deel i Selskabets Biemebs Befordring, men især give det den Varighed, som til Litteraturens Udbredelse i Provindserne er fornøden.) 26 Febr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Ribes I Martii. Stift), ang. at Apotheqverne skulle understøttes mod al utilladelig Medicament Handel.. Gr. J Anledning en fra Apotheqveren. i Fridericia indkom men Ansøgning, at en Regiments Feldtsjerer og underhavende Compagnie-Chirurgi maatte befales, at entholde sig fra at udgive eller tillave nogen Slags Medicin til Stadens Indvaas nere eller Bonder, men være pligtig at ordinere og forfrive samme fra Supplicantens Apotheque, ev (oen det ei er mueligt, at Apotheqverne, især i Provindferne og de mindre Stæ der, kan bestaae, naar deres handel med Medicamenter, i Folge deres Privilegier og confirmerede Rettigheder, ikke bliz ver dem udefkaaret, men de til det Almindeliges Skade maae gaae til Grunde), Stiftbefalingsm. tilmeldet: At Apotheqverne paa kraftigste Maade maae understøttes imod al utilladelig Medicament: Handel, Hvilket fortest vil fee, naar Stædernes Øvrighed imod alle uberettigede Medicament-Handlere dictere en Penges Straf for første gang paa 10 d., og for næste gang 20 Rd., naar Factum er paaklaget og vedbørlig beviist, da det bliver umueligt for Vedkommende, imod enhver Contravenient ved Proces at indtale sin Ret, hvorved Erfarenheden har vist, at Adskillige uskyldig have rui neret sig. Generalitets: og E. Coll. Promi. (til det Sles z Martii. vigste Infanterie-Regiment), ang. visse smaae Paqver at sendes med den agende Post. Da General Postamtet, til den ridende Postes desto beqvemmeligere Befordring, har forlanger, at Breva Paquer, der indeholde meere end et simpelt Brev, og VI. Deel. 2 Bind. W m ei 545 Chr. VII. Rescripter, I Martii, ei uundgængeligen behøve den hurtigste Befordring, maae 4 Martii, herefter forsendes med den agende post, og at paa saadanne Brev Paquer, foruden Paategning af Kongelig Tjeneste eller private Sager efter Indholdets Beskaffenhed, maae tilføies, at de kunne forsendes med den agende Post: hvorimod bemeldte General Postamt har foranstaltet, at slige Brev-Paqver, Kongelig Tjeneste angaaende, under eet Punds Vægt (thi naar de veie derover, henhøre de aleene til den agende Post, og maae sættes i Porto) kan have samme Porto Frihed med den agende som med den ridende Post; samt at de, der angaae private Sager, med den agende Post ansættes for samme Porto, som om de gik med den Ridende; og endeligen, at for saadanne Brev Pagver, der ere gvalificerede til at sendes med den ridende Post, naar de sendes med den agende, ei bliver forlanget de Skriver: og Veier Penge, som ellers ere bevilgede Post-Contoia rene at oppebæres af alt det, der egentlig henhører til den agende Post: saa communiceres sligt herved til Efterretning og Efterlevelse. Gen. Ld. Decon, o. Commerce Collegii Prom. (til Stiftbefalingsmændene i begge Riger og Kjø benhavns Magistrat), ang. at fremmede Natios ners Skibe ikke maae handle paa de franske Der og Colonier. Saavel af det udenlandske Departements indhentede Erklæring, angaaende en Bekjendtgjørelses Autenticitet, som den franske Consul i Helsingver, efter sit Hofs Or dre den 24de passati har ladet indføre i de Kjøbenhavnske Addressecontoirs Efterretninger, til de Danske Handlendes Efterretning, "at Fredens Slutning sætter igjen de fran ske forbydende Love i Kraft, i hvis Folge Til: og Indgangen til de franske Colonier er og herefter skal være alle alle fremmede Skibe forbudet, undtagen de, som maatte være reiste førend de præliminaire Artiklers Underskrivt, hvilke Gouverneurerne have Ordre til at tillade Indgang der som forhen;" som og af den i Bourdeaux værende Vice-Consuls Skrivelse af de passati, er Collegium un derrettet om, at det nu i Frankrige ikke længere tillades fremmede Tationers Stibe at handle paa de fran fte Øer og Colonier, men at saadan Handel er for Fremtiden det franske Flag aleene forbeholden. 4 Martii, Sammes Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 4 Martii. ang. nærmere Bestemmelse i Forordn. af 20de (Kgl. Nesol. Jan. 1783, om Overdaadigheds Indskrænk: 3 Martii.) ning, for saavidt angaaer fremmede Madvare og Frugter (p). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at 8 Martii, Regiments Smedene (saasom de i alle Deele staae i Liighed med Under: Officerer, saavel i Henseende til deres Forfatning i Regimentet som til Jurisdictionen, og følgelig maae nyde de samme Rettigheder og være de samme Forbindtligheder underkastede som disse, der ere befriede for Straf for første gang begdaet Leiermaal) har Ret til at paastaae det samme. (Paa Forespørgsel, om Forordn. af 29de Decbr. 1696 fan extende res til Régiments-Smedene.) Bevilgning, at, naar de, som i Kjøbenhavn 12 Martii. staae i Samfund med det Evangeliske Brødre- Unitet, beviisligen søge Birkerne, og i deres Sognes firfer communicere, al intet og ingen hindre dem, at have et Sted, hvor de til fælleds Opbyggelse i Stile hed kan komme sammen, helst naar saadan Sal er til Gaarden. (De have andraget, at de i endeel Mar have havt deres Opbyggelses Stunder hos Capellan afg. Hr. Schjött, Mm 2 (P) Ligesom A, og B §. 1 af Prom. dat. 25 hujus. me Chr. VII. Rescripter, 12 Marti, men efter hans Dod maae favne denne Leilighed, og paa an dre Steder samles; derfore de have begjert, at Kongen med Bifald og Approbation vilde authorisere og tillade disse Sammenkomster, hvor ingen andre, uden de, som med dem ere bekjendte, og faae i Samfund med Bredre-Menigheden, fig fulde kunne indtrænge, for at gjore lorden, samt at, naar de Funde bekomme et eget dertil bequemt Huns og Forsamlingssted, samme da maatte nyde Kongens Protection.) 15 Martii. 15 Martii. 15 Martii. 15 Martii, Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands Stift), hvorved (til forneden Efterretning og vis dere forneden agtende Bekjendtgjørelse for Stadens Præs fter) tilstilles en Gjenpart af næstforestaaende Bevilga ning, angaaende Brødre Unitetet. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøben havn), med Gjenpart af samme Bevilgning (q). Canc. Prom. (til Amtmanden over Lundeness og Bøvlinge Amter), ang. for Fremtiden (r) at see derhen, at de, som ere vante til at gaae i Nette, blive beskikkede til Defensores i Delinqvent-Sager. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens-Stift), ang. at Chors eller Bens Holdelse For- og Eftermiddag i Odense Byes Kirker maac ophøre, dog saaledes, at Skolens Rector alvorligen paaseer, at saa danne Chors og Bønners Holdelse paa Skriftes og Communion:Dagene med al muelig Sommelighed og anstændig Andagt bliver forrettet. (Saasom det blev foreftilt, at saadan Chors og Bons Holdelse har været Discip lene til Adspredelse og ingen til Nytte eller Opbyggelse, da ingen indfandt sig i Kirkerne at bivaane denne Forretning.) Canc (9) See ogsaa Prom. af 3 Novbr. 1783. (r) Det kunde, uagtet Prom. af 15 Febr. 1783, forblive ved Constitutionen, som var given en Ridefoged, dee havde frafagt sig det, fordi han ingen Indsigt havde i Lov og Ret, og aldrig for fig selv eller andre var brugt i Rettergang. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nordlands 15 Martii. Amt, og Notits til Rentekammeret samt til Stiftamtm. og Biskopen i Trundhjem), ang. Bræn deviins-Salg, som ved Kirkerne ei maae sfee fra Eftermiddagen for, indtil Morgenen efter en hellig Dag. Gr. Bikopen har gjort Forslag til at hemme den befryg tende Forargelse, som Gjestgiverierne nær ved eller paa Kirkefederne i Nordlandene kunde foraarsage, og Amtmanden har oplyst, at de Gjestgiverier, som i Henseende til Beliggenheden i denne Anledning funde komme under Dvaßion, ere i Als mindelighed nødvendige for Almuen. Amtmanden anmodes, ved en strengere Opsigt at see den paaklagede Misbrug hemmet, især ved at forbyde de Gjestgivere, som boe nær ved eller paa Kirkestederne, under deres Bevilgnings Fortabelse at sælge Brændeviin til nogen fra Løverdags Eftermiddag til Mandags Morgen, og i samme Tiid, naar andre Hel ligdage indfalde, hvormed Lehnsmændene maae have nøie Indseende, ligesom og præsterne fra deres Side bør ved deres Tedhjelpere søge at bringe de forekom mende ordener, ved umaadelig Brændeviis-Salg især paa foranførte Steder, til Angivelse og Beviis. Gen. Ld. Dec. og Commerce Collegii Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. nærmere Bestemmelse i Forordn. af 20de Jan. 1783 om Overdaadigheds Indskrænkning, i Henseende til Border af Peltsværk, saa og Viinhan- Del (s). Gr. 1) Bundtmagerslauget ansøgte nærmere bestemt, hvor hvidt Forbudet med Borders Brug ogsaa fulde frække sig til de med Silkevat, Multum og desligete forede Staaber; 2) Vinhandler-Laugets Forespørgsel og Ansøgning. 15 Martii. (Kgl. Resol. 3 09 10 Martii.) Mm 3 (s) Ligesom 65. 2 og 3 af Prom. dat. 25 hujus. V. G. Chr. VII. Rescripter, 15 Martii. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige (Kgl. Resol. Zoldere og Controleurer i Danmark og Norge), 3 Martii,) ang at Forhoielse Tolden af fremmed Humle, som med uprivilegerede Skibe maatte hidkomme, aleene skal beregnes efter den i Tarifen ansatte Told 3 Rd. 32 Skill. 18 Martii, Gen. Ld. Decon. og Commerce-Collegii Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. Breve at skrives paa halve Ark, og Paqver at sendes med den agende Post. General: Postamtet har beklaget sig over, at Colle giernes tiltagende Correspondence gjør det næsten umueligt for den ridende Post at modtage alle Breve, som vedkomme den Kongelige Tjeneste, i hvilken Henseende det er bleven begjert, at Collegium vilde lade sine indkoms mende og udgaaende Breve skrive paa halve Ark, og lade de Paqver, hvis Afsendelse kan opsættes, befordre med den agende i Stedet for den ridende Post. Da Collegium heri ønskede efter Muelighed at kunne fyldestgjøre General Postamtets Forlangende, i Særdeeleshed ved saadanne Expeditioner, som angaae private Sager og individuel Interesse, for saavidt deslige Papirers Conservation i Archiverne er mindre magtpaaliggende ; saa udbedes nu, at Stiftamt: eller Amemanden i Overeensstemmelse med Foranførte, og saavidt Indholden els fers tillader det, ville lade de til Collegium med den ridende Post afgaaende Breve skrive paa halve Ark, samt ligeledes lade de maanedlige og aarlige oeconomiske Indberetninger, som til Collegium pleier indsendes, afgaae med den agende Post, hvor alle Paqver, enten de komme fra eller til Collegium, naar de ei ere et Punds Vægt Vægt, bliver aldeeles fritagen for at svare Porto eller 18 Martii. andre Omkostninger. Rescr. (til Biskoperne i Danmark, Ribe Stift 21 Martii. undtagen), ang. Eysning til ægteskab for Trolovede fra Hertugdommet Slesvig, og Vielse at skee, hvor Bruden er (t). Da det ved Forordn. for Hertugdommet Slesvig af 15 de Octbr. 1756 er befalet, at for trolovede Personer skal, forend de maae sammenvies, 3 Søndage tilforn fee Tillysning af prædikestolene paa 2 Steder, nemlig hvor Bruden og Brudgommen ere hjemmehørende, eller hvor de til sidst og længst have opholdt sig; og det allerede ved Rescript af 14de Septbr. 1759, for saavidt Ribe-Stift angaaer, er befalet, at Præsterne, naar trolovede Folk af Hertugdommet Slesvig med deres da værende Sognepræstes Attest hos dem forlange Tillysning af Prædikestolene trende gange, før de sammenvies, sal forrette flige Proclamationer uden mindste Ophold (u). saa skal paa samme Maade hermed i de andre danske Stifter forholdes. Og, ligesom det ved Rescr. af 4de Martii 1763 for bemeldte Ribe-Stift er anerdnet, at de forlovede Personers Brudevielser, saavel for Nibe- Stift som Hadersleb-Amt, skal forrettes udi den Menighed, hvor Bruden til den Tiid har havt sit Opholds: Sted, saa skal og samme Anordning ligeledes gjelde for de øvrige Stifter i Danmark. Bevilgning, at alle Seefarende i Nyborg 21 Martii. maae for deres afdøende Skippere, folk; Rone og Børn, samt andre fremmede Søefarende, som der kunne ankomme og ved Døden afgaae, indrette og stifte (t) See Prom. 22 hujus. Mm 4 en (u) See og Reset. 18 Decbr. 1772. Forklaret ved Prom. af 20 Decbr. 1783. Chr. VII. Rescripter, 21 Martii, en Liig Casse og Laug, uden Dependence af andet Laug der i Byen; dog maae de ikke befatte sig med an dre Liigs Henbærelse end de, der virkelig tere Spefa rende, tilligemed deres Hustruer og Born; ligeledes skal de Laugs:Artikle, som de agte at oprette, approberes af Stedets Øvrighed, som tillige skal have Opsigt med, at intet ved deres Samlinger foretages, som kan være stridende imod god Skik og Orden, eller det andet der værende Liigbærer-Laug til Fornærmelse. 22 Martii, 22 Martij. 22 Martii. §. 1. §. 2. §. 3. §. 4. Canc. Prom. (til det Tydske Cancellie), hvor ved sendes Gjenpart af Rescriptet om Proclamation og Copulation, dat. 21 de hujus. Canc. Prom. (til Directeurerne for Vaisenhus set), Notits om Rescriptet af 19de Febr. 1783 angaaende den ny Psalme-Bog. B. G. R. o. Gen. Tolok. Circul. (til Told- Betjentene i Danmark), ang. at Paqver, som ei preffere, sendes med den agende Post; Told- Extracter skrives paa halve Ark, og ingen Contra -Ertracter indsendes. (For at lette den ridende Post, saa meget mueligt.) Antegnelser og andre Brev Paqver, som ikke ud fordre uopholdelig Befordring, sendes med den agende Post. Ere de Kongelig Tjeneste vedkommende, skrives uden paa "Kongelig Tjeneste vedkommende, og kan sena "des med den agende Post;" og de passere da, for saavidt de ere under et Punds Vægt, portofri. Om Breve til Collegium bruges uden Nødvendighed ingen Couvert. Told-Ertvacter Frives paa halve Ark, og indsendes under Couvert. Contra Extracter behøves for Eftertiden ikke at indsendes. Derimod bliver Tolderens Eptract Told:Controleuren at forevise, som derpaa tegner > mig "mig föreviist." Finder Controleuren noget derved at 22 Martii. erindre, indberetter han det i et særskilt Brev: men, for saavidt ingen Indberetning derom indløber, bliver Controleuren for Ertractens Nigtighed og Overeens frem melse med Contra-Bogen ansvarlig. Med Told Eptracterne bliver ingen P. M. at indsende, med mindre Betjenten har andet at andrage. §. 5. Sammes Circulaire (til Consumtions-Betien: 22 Martii. tene i Danmark), ang. at Paqver, som ei pres sere, sendes med den agende Post, Couverter bruges ei uden Nedvendighed, og med Ertracterne sendes ingen Prom. (x). (For at lette den ridende Post, saa meget mueligt.) Qvægsyge Commissionens Circul. (til Zolder: 25 Martii. ne), ang. at Qvægfygen har yttret sig i Hertug dommet Curland, og at de, i Henseende til alle fra noget Sted i bemeldte Hertugdom ankommende Skibe indtil nærmere fra Commissionen erholdende Efterretning, med mueligste Noiagtighed have at iagttage, hvad udi Forordn. af 28de April 1779, angaaende Skibe, der komme fra befængte udenlandske Provindser, er fores skrevet. Gen. Ed. Decon. og Commerce-Collegii Prom. 25 Martii. til Stiftbefalingsmændene i Danmark, at bekjendt gjøres i Kjøbstæderne), hvorved Forordn. af 20de Jan. dette Aar om Overdaadigheds Indskrænk ning nærmere bestemmes. A. I Henseende til den placat, som efter samme A. (Kongel. Forordn. skulde ventes udfærdiget om de forbudne frem: Resolution 3 Martii.) Mm 5 mede (x) Dette Circul. beffaaer af 3 spher, som ere ligelydende med §§. 1, 2 og 5 af næstforestaaende, undtagen at her staaer Consumtions:Erreacterne. 3 og 10 §. I. Chr. VII. Rescripter, 25 Martii, mede Madvares nærmere Bestemmelse, Den ved Forordningen tilsigtede Indskrænkning i fremmede Madvares og fremmede tillavede Spisers Forbeugelse her i Lander, hvilke til den Ende ere forbudne at gives ved Gjestebudde, falholdes og averteres til Salg i Aviferne, skal herefter aleene iagttages ved Indførselen og Toldens Erlæggelse; hvorom de fornødne Foranstaltnin ger skal i sin Tiid igjennem General-Toldkammeret vorde B. (Kongel. publicerede (y). I Anledning af de fra Viinhand- Resolution ler, Bundtmager: og Guldsmed-Laugene i Kjøbenhavn, Martii.) saavelsom andre Handlende og Professionister indkomne Forespørgseler og Ansøgninger i foranførte Forordning: Under de fremmede syltede og tørrede frugter, som i Forordn. 15de Art. sub Litr. A. findes anførte, skal ei forstaaes saadanne tørre Frugter, der, førend de spises, blive fogte og tillavede, saasom tørre Kirsebær, Svedfter, Blommer, og fleere deslige til Huusholdning hen hørende Frugter (z). Forordn. 8de Art. bør saaledes forstaaes, at det ikkuns er paa Stadsklæder, at Peltsverk til Bordes skal være forbuden; men paa Overkjoler samt alle Slags Peltser og forede Kaaber, som bæres for Varmes Skyld, maae fremdeeles som forhen Bordes af S. 3. indenlandsk Peltsverk bruges (a). Samtlige Viinhand:" Tere uden Undtagelse maae fremdeeles falholde alle Slags Vine; men det, som i Henseende til Udskjenkningen i Viin: og Vertshuse og ellers om Vines Brug i Forordningen foreskrives, skal blive uforandret og staae i sin fulde Kraft til allerunderdanigst Efterlevelse (b).. §. 2. (y) See Prom. 4 og 29 Marti 1783. (z) See Prom. af 4 hujus. (a) (b) See Prom. af 15 hujus. - Rescr. Det øvrige, nemlig §. 4, er som 3die S. i Plac. af 3 April 1783, §. 5 som 2den S., §. 6 som 1ste 5., og 5. 7 som 4de s. i samme. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bergens: 26 Martii, Stift), ang. at det ved Rescr. af 15 de Decbr. 1779 anbefalede Paalæg paa de fra Bergen udførende tør Sist, Tran og Rogn skal vedvare indtil videre, og anvendes deels til Manufacturhuset sammesteds, og deels til anden nyttig Indretning der i Byen, da det af Magistraten ansøgte Tillæg skal udsættes, indtil Auctions Directeur Tjenesten bliver ledig (c). (I anledning af Magistratens Ansoaning om at nyde bemeldte Paalæg, formedelst deres trange Vilkaar, faasom Auctions-Directeuren, Din hvis Tieneste, naar den bliver ledig, maae efter Rescr. af 27de Octbr. 1774 giores Forefilling til deres fons Forbe dring, er en ung mand, som kan overleve dem.) Rescr. (til Amtmanden over Hedemarkens Amt, 26 Martii, og til Kjøbenhavns Universitet), ang. at Næbye- Marked i Tonset: Præstegjeld, som blev begyndt den 16de Febr. og varede i 9 Dage, maae være ophævet, saa at det maae være Almuen tilladt at kjøbe og handle med Roraas eller hvilken Kjøbstæd de i Stiftet for tjen ligst befinde. (Saasom dette Marked ikke medførte nogen Nytte enten for Tenset Almue eller omliggende Sogne, efterdi det gav Anledning til Penges unyttige Anvendelse, samt til Drik og anden ordentlighed, saa og hindrede Almuen at bes forge frembragt til Roraas: og Foldals-Berker den Kul-Leverance, som enhver er paalignet; ligesom der og i Fogderiet holdes et andet Marked, Grundfet Marked kaldet, i Elverum Sogn, som begynder den ise Tirsdag i Martii Maaned.) Confirmation paa Fundationen til en Liig: el 26 Martii. ler Begravelses Casse for de Kongelige Laqvaier eller Løbere. Paa disse Begravelse-Penge maae ingen gjøre Be flag eller Arrest. §. 7. Canc. Prom. (til Amtmanden over Hedemarkens 29 Martii, Amt, og Notits til Rentekammeret), ang. at nog Te, (c) See Rescr. 2 Julii 1784. Chr. VII. Rescripter, 29 Martii. le, tilforn adelige, Sædegaarde, bør tage Deel i publiqve Byrder (d). 29 Martii. S. I. Gr. Amtmanden har forespurgt, om ikke de 2 i Stange Sogn liggende Gaarde Nordvie og Sarlund, der i forrige Tüder have været adelige Sæbegaarde, men forlængst have tabt deres Privilegier, bør ansees lige med øvrige Bender. gaarde, tage Deel i de publiqve Byrder, med at sidde Lave ret efter Tour ved Tingene, og forrette med dem Lejes og Fri:Skyds, betale Lehnsmands: og Tingholds:Told, samt Sorenskriver og Lavmands: Told, saa og forrette Vagthold, ligesom og i ovrigt Delinqvents og Transports samt Vei og Broers Reparations: Omkostninger paa dem efter Skyld reparteres, hvorhos han har formeent, at disse og alle øvrige Gaarde, som ikke meere have Privilegier, burde aus fees lige med øvrige Bondergaarde, og ikke befries for Uogivter, der vedkomme Bendergods i Almindelighed, Tienden aleene undtagen. Han har og ved en seenere Indberetning meldet, at foruden benævnte 2 Gaarde findes endnu i Hede markens Fogderie følgende Gadegaarde, nemlig Hovingsholm i Næss Sogn, Schoppel, ulven, Eierne og Schridsholl i Ringsager: Sogn, samt ftre- og Vestre Diesen i Vangs Sogn, hvilke Gaardes Eiere ingen Privilegium skal have til Fritagelse af de Onera, som paaligge Bender, undtagen Lierne og Schridsholl, for saavidt Zienden angaaer. Siden disse Gaarde ingen besynderlige Privilegier have paa saadan Frihed, kan disse Gaardes Eiere ikke paastaae Befrielse for de forberørte publiqve Byrder, men de bør derudi tage Deel, ligesom de maae svare Skatter og Contributioner med andre Bøndergaarde. Hvad i øvrigt Gaardene Tierne og Schridsholl angaaer, da, siden de dem forundte Bevilgninger paa Tiendes Frihed cengang ere confirmerede, maae det skee frembeeles. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Tolds Betjentene i Danmark og Norge), ang. hvad ved Iverksættelsen af Forordn. dat. 20de Jan. dette Aar, om Overdaadigheds Indskrænkning, bliver i Henseende til Toldvæsenet at iagttage. De Artikle eller Vare, som i allerhøistbemeldte For orbning alcene ere forbudne til Brug, men hvis Ind- (d) Gjort almindelig ved Rescr. af 4 Gebr. 1784. førsel §. 3. §. 4. førsel ikke udtrykkeligen deri forbydes, maae, for saa: 29 Martii. vidt de hidtil have været toldbare eller for saavidt ikke anderledes herefter befales, antages som før til Fortold: ning. Under det i Forordningens iste Art. forbudne S. 2. fremmede Guld- og Sølv Arbeide bliver og det med Guld: eller Sølv-plader belagte eller saa kaldte plad't Arbeide at forstaae. Til de ved Forordningens rode Art. forbudne Blomster bliver og Desert: Blomster at henregnes. Ved Meubler i den 14de Art. Litr. A. forstaaes, foruden Gulv Dækkener, aleene Boestab af Træe, som til Snedker, Dreier:, Billedsnider: og Stolemager - Arbeide kan henregnes. Til de for: §. 5. budne Gulv Dækkener henregnes ikke Haardug eller Haardækken. Ved Heste Geschirrer i den 14de Art. Litr. B. forstaaes og Ride Sadler og andet Sadelmager -Arbeide. Indtil videre bliver Træe Uhrer til Fortoldning at antage. I øvrigt efterleves fremdeeles de i Told-Tarifen af 1768 og seenere Anordninger inde- Holdne Indførsels-Forbude. §. 6. §. 7. §. 8. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitet), 31 Martii, ang. at ingen uden Candidati Philologia maae (Cabinetsstades Adgang til de academiske Stipendia majora.

Det har ved Forordn. af 11te Maii 1775 været Kongens tydelige tilkjendegivende Diemed at ville: a) forsikre Sig og Staten om duelige Skole Lærere, uden hvilke det er umueligt at vente opdragen en duelig Ungdom; b) forvisse Sig og Staten om, at, hvad Videnskab end en Student siden henvender sig til, han dog altid havde forud den philologiske Grundvold, uden hvilken ingen Mand er eller kan være lærd. Til saadan Ende er da i bemeldte Forordnings 16de Art. udtrykke=: lig befalet, at ingen uden Candidati Philologie maae stædes Befaling: af 28 Martii.) Chr. VII. Rescripter, 31 Martii, stædes Adgang til de academiske Stipendia Majora, hvortil Collegier, Reise-Stipendia, og alle andre Stipendia, som overstige 50 Rd., maae og skal høre. 31 Martii, 2 April. Denne Befaling maae under ingen Forevending sættes til Side, med mindre man derfor vil paadrage sig et betydeligt Ansvar. De, som paa Borchens og Ei Terfens Collegier skal have de allerede i Fundatserne nævnte og indrettede philologiske pladser, skal nodvendigen til Examen philologicum have faaet bedste Cha racteer, og medbringe fra Professoribus philologiæ Beviis for, at de have Duelighed til at blive Skole-Lærere, hvilket Ephori for disse Collegier noie have at paasee; figesom og Ephori Stipendiorum majorum stedse maae have denne hele Befaling for Dinene. End videre befales, at Consistorium til Kongen indsender en Liste over alle de Personer, sam siden 1ste Jan. 1778 have faaet Collegier, Reise-Stipendier og Stipendia academica ma jora; og skal Professores Lingve Hebrææ, Græcæ, Latine et Historiarum derpaa tegne, hvad Characteer de in Eram. Philologico, have havt. Gen. Ld. Decon. og Commerce Collegii Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), hvorved Forordn. af 20de Jan. 1783 angaaende Overdaadigheds Inds frænkning i nogle Poster nærmere bestemmes (e). Ydermeere Bevilgning, at de Svende, som til Mestere ved den Grønlandske, Islandske, Sinmarkske og Særsiske Handels Verksteder blive ans tagne, made, uden at gjøre Mesterstykke, saa længe de forblive i Handelens Tjeneste, for Mestere ved Laugene ansees og agtes, og ved Laugene nyde de samme Rettigheder som andre Laugs-Mestere. (Administrationen har andraget, at ved Bevilgn. af 3die Detbr. 1782 er Hans delen befriet fra alle de Vanskeligheder og Indvendinger, som (e) Indeholdes i Plac. af 3, April 1783. Funde Funde fee ved Laugene, saavel i Henseende til Mesterne som 2 April. Svende og Drenge, naar der ved Handelens Berksteder til lige kunde antages til Mestere faadanne, som allerede vare Meftere i Laugene, hvilket ei altid skal kunne ffee, men at der de fleefte Lüder maae antages en dygtig og beqvem Svend, som befrygtes at foraarsage adskillige Banffeligheder med kaugene til Sinkelse og Skade for Handelen (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 2 April, at Bærent Prestum maae fremdeeles ligesom forhen af enhver Gaaende, som passerer den af ham opførte smale Broe eller Kirkespang over Konge Aaen ved Vilslef, oppebære en Skilling hver gang, der ham uden nogen Vegring skal betales; og at foranstalte, at denne Tilladelse bliver til Vedkommendes Efterretning tilkjendegivet ved et Bræt med det Tegn Kongelig Pri vilegium". Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 2 April. ang. at alle i og omkring Bergen boende, som udleie Heste, Kaner, Carioler og Vogne, skal ved Ildebrande i Bergen skaffe Vand. Gr. Ved indtræffende Ildebrande i Bergen fan Byens Kiorere neppe frembringe det, til Ilden at dæmpe, fornødne Band. Enhver af de saavel i og under Byen, som paa de omkring Byen liggende Steder dem opholdende Eiere, Pagtere og andre tilligemed deres Efterkommere, der ved Udlaan af Heste, Kaner, Carioler og Vogne tildeels søge deres Næring, bor, saasnart nogen Ild skulde op: komme, strax og ufortovet til Ilden, enten selv eller ved en tjenstdygtig Karl, begive sig med Best, Slæde og ent Tønde fyldt med Vand, i brugbar Stand, for derefter til Ildens Dæmpelse at fremskaffe alt det Band, de fra det nærmeste Sted kan tilveiebringe. Alle disse bør, saasnart nogen Ild formærkes, ved samme uden mindste (f) See Plac. 13 Octbr. 1784, S. 6. Ophold §. 1. §. 2. §. 3. Chr. VII. Rescripter, 2 April. Ophold indfinde dem, og bør de i Byen og paa Blegen ufortøvet, saasnart nogen Ild fornemmes, og i det længste ved det første Brandskud, ved Ilden med hest, Slæde og Tønde være tilstæde; de paa Øvre og Nedre Ladegaard, Wellenpriis, Synnes, Lunggaarden, Kale faret, Nobben, Flven, Kalvedahlen, Aarestad, Mellendahl og Kronstad, inden en halv Time efter at det tredie Brandskud er løsnet, og de paa Landaas, Nedres Træet og Nye Kronborg inden en Time efter det tredie Brandskud. Den, som ei saaledes paa den bestemte Tiid moder, skal bøde til Byens Casse 2 Rd., ligesom den, der uden lovlig Forfald aldeeles udebliver, skal bode 4 Rd.; saa maae og ingen begive sig bort fra Ilden, under 4 Rdlrs. Straf til Byens Caffe, førend den er aldeeles dæmpet, men enhver skal søge af yderste Fliib at tilbringe alt det Vand, dem nogensinde er mueligt. §. 4. Paa det at det kan vides, om disse og have været tils stæde ved Ilden, samt ber, indtil den er dæmpet, fors rettet der dem Vedkommende, bør enhver af dem, saasnart de møde ved Ilden, anmelde sig for Brand: Dis recteuren, der meddeeler ham et Tegn paa, naar han haver modt, og hvilket Tegn han, naar Ilden er slukket, og forinden han maae hjemreise, haver at tilbages levere Brand Directeuren, da den, som ikke med et saadant Tegn er forsynet, eller, efter at Ilden er dæmper, ikke samme forinden hans Afreise afleverer, sal ansees som den, der ikke haver modt, og som den, der aldees les er udebleven. Hvad Contract der end imellem Jorda eierne og Pagterne maatte være indgaaet, maae dog ingen af disse hindres fra at opfylde, hvad dem efter For: V anførte til Byens Frelse er paalagt; fulde nogen Jords eier formene sin Pagter fra at mode, skal den til Byens Casse ei aleene erlægge de fire Rigsdaler, hvilke Pagteren, som Udeblivende, tilkom at erlægge, men endog §. 5. til til samme Casse betale to Rd.; dog, om en eller anden 2 April. Jordeier Fulde være, eller, medens Branden varer, blive saa nær ved den opkomne Ild, at han var nobt til at redde fit Gods, bør hans Pagter komme ham til Hjelp, og, saalænge de ere med at flytte og bjerge Godset, være befriede for at være tilstæde ved Ilden; men, naar alt for Jordeierne er bragt i Sikkerhed, skal de ufortovet under den foreskrevne Mulet ved Ilden med Hest, Slæde og Tønde indfinde dem. Uagtet de fleeste §. 6., af fornævnte Steder ere uden for Byens Jurisdiction, skal dog alle de Sager, der af denne Foranstaltning maatte flyde, og mod dem anlægges, i Folge Befalingen af 17de Junii 1768, behandles og paadømmes ved Brand- Retten i bemeldte Bergen; ligesaa fal og Indvarslingen see ved politiets Betjente, og Dommenes Execution paa den ved berørte Rescript foreskrevne Maade; til hvilken Ende Brand: Directeuren haver, saafnart nogen opkommen Ild er dæmpet, for Brande Commissionen at opgive, om alle disse have ved Ilden været tilstæde, og naar modt, samt om de alle ved It den, indtil den var dæmpet, have forrettet det dem Paalagde, eller hvilken af dem, der til bestemte Tiid ikke have mødt, og hvilken aldeeles udebleven, med videre, alt paa det den eller de Forsømmelige derefter for Brands Retten kan vorde indkaldte, til, efter Anordningen ders for ved Dom at ansees. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), 5 April. ang, hvorvidt det Bornholmske Regiment i Fridericia, maae holde en egen Marqvetenter, og om den maae flagte. Anledn. Regimentet anholder om, at maatte helde fin egen Marquetenter, der tillige funde flagte, samt til Soldaten udsælge Kiod, Flesk, og fleere Victualier i smaa Partier. VI. Deel. 2 Bind. 97 n Can 5 April. 5 April, Chr. VII. Rescripter, Cancelliet finder ei andet, end at jo Slagter-Laugets imod saadan Ansøgning anførte Grunde baade medføre Billighed, og ere overeenstemmende med de allernaadigst udgivne Slagter-Laugs-Artikle: og, da desuden det Ansøgte vilde være til Fornærmelse for adskillige Familier, som maae svare borgerlige Tyngder, hvorfra de Militaires ere befriede, saa kan Regimentet aleene tilstaaes af dets egne Folk at holde Marqvetentere, og til dets Fornødenhed at slagte Sviin, hvorimod saavel Magis straten som Slagter-gauget intet har funden at erindre, men ikke Græshovder, Ralve, Lam eller deslige, ei heller paa nogen Maade afgive sig med Sokerie eller Udsalg til Slagter Laugets og Borgerskabets Forners melse, da Soldaten bør at tilkjøbe sig det Fornødne hos Vedkommende, efter den Taxt, som Magistraten Tiid efter anden, ligesom Torve-Priserne ere, derpaa sætter, og hvorved det formodes, at Regimentet nu, ligesaavel som forhen, da Garnisonen har været større, og dog hverken havt nogen Marqvetenter eller Slagter, kan være tjent og finde sig fornøiet, allerhelst der ikke skal findes Mangel paa Spiseverter der i Byen, naar Soldaten ikke faaer sin mad hos den, han er indqvarteret hos. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift), ang. Auctions: Salarium for Jorders og faste Eiendommes Bortsælgelse. Gr. Sex Borgere i Faaborg have spurgt derom. Da det af Byefogden og Byeskriveren paaberaabte Rescript af 6te Martii 1739, hvorefter de formene sig berettigede til at tage 4 Procento, aleene er udstædt i Anledning af indløbne ulige Meninger imellem den geist lige og verdslige Jurisdiction om Auctioners Holdelse over de Geistliges Gaarde, Huse og Eiendomme, men samme ikke forandrer eller ophæver Forordn. af 19de Decbr. 5 April. Decbr. 1693, som fastsætter, at af Eiendomme ikkuns Skal betales i Salarium 1 Procento, saa bor Auctionsa Betjentene saavel i Faaborg som andre Steder dermed være fornoiede, hvad enten en a parte Jord under eet eller i fleere Deele bliver bortsolgt. Rescr. (til Amtmanden over Coldinghuus-Amt), 9 April, ang. at det skal have fit Forblivende ved det dan ske Cancellies Resolution af 18de Jan. 1777 angaaende Leirschou-Sognepræstes Kirke-Vei til Unneret Jorderup.

Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiansand), 11 April, ang. at alle ind- og udgaaende Skippere skal an melde sig hos Commandanten over de Christe jansandske Fæstninger til deres Passers Paateg ning. Gr. Det er forestillet, at endskjønt det saavel ved den Commandanten meddeelte Instruction som andre ergangne Befalinger skal være bleven paalagt alle ind og udgaaende Skippere samt Passagerer, Capere og deslige at melde sig hos Commandanten, for at faae deres Paffer, Cold-Sedle og andre til Oplysning behovende Documenter paategnede til Indførelse i Fætningens Journal, al dog saadant af dem, uagtet de af ham derom gjorte Erindringer, vorde forsømt og efterladt. Alle ind- og udgaaende Skippere skal være forpligs tede til at anmelde sig hos Commandanten, for at faae deres Passer af ham paategnede, under Straf af 4 Rd. Mulct enhver gang, de saadant forsomme, hvil ken Mulet af Øvrigheden efter Commandantens An meldelse skal inddrives, og dermed i alle Deele omgaaes efter Forordningen af 19de Maii 1763 dens 44de S.; og skal Lodserne under lige Mulct være forbundne til, ei aleene at tilholde Skipperne, forinden de af dem ude losses, at melde sig hos Commandanten, men endog ved hans Paategning paa Passerne at forvisse sig om, at M11 2 Saa Chr. VII. Rescripter, 11 April. saadant er skeet; dog, da Lodserne, som oftest, ei stal kunde læse Skrivt, skal til den Ende en Gefreider fra Commandanten strap sendes med Skipperen til Lods: Oldermanden, paa det denne kan see og hos sig anteg ne, at Skipperens Pas af Commandanten er paategnet, og derom give vedkommende Lods Underretning til hans Betryggelse, for hvilken Paategning paa Passerne ei maae fordres noget i Skriver-Penge, men dermed sal i saa Maade forholdes efter Rescriptet af 18de Septbr. 1744. 12 April. 12 April, 12 April, Canc. Prom. (til Generalitets- og Commissa riats- samt Admiralitets: Collegium), hvorved næstforestaaende Befaling communiceres. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at Ansvaret for Almanakkerne hviler paa heele Consistorium, og ikke paa Professor Bugge eller Bogtrykker opffner aleene. (Saasom Rector og Professores ved afgivne Erklæring over den indkomne Anmeldelse om den i indeværende Aars Almanak indløbne Feil i Henseende til Scheens. Markeders Ansættelse, aleene have refereret fig til de fra Professor Bugge og Bogtrykker opffner derover indhentede Erklæringer.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Lollands-Stift), ang. at med Degnekaldenes Indkomster, som falde fra Degnens Ded indtil Successors Ankomst og Indsættelse i Kaldet, kan indtil videre forblive ved det, som hidtil har været Praris. (Saasom Stiftbefalingsm. og Biskopen bar meldet, at det vilde være tungt for Enkerne der i Stiftet, om det med Ind tomsterne skulde bestemmes som i Sjelland, da de ved deres Mænds Dod maatte komme til at gaae ganske blottede og negne ud fra alting, uden at faae det ringefte enten at ligge eller sidde paa, da Stervboerne paa de flecite Steder neppe skal ftrække til Gjeldens Betaling, hvorimod det dog kan være dem til en liden Hielp, naar de efter sædvanlig Stif og Prarin bebolde de faa Indkomster, der kan falde i Bacancen indtil Successors Indsættelses Datum, imod at lade kaldet forsyne, heste det Korn, som er saget for deres Mænds Ded, eg beraf deraf aleene benytte fig, samt tillige nyde den Deel af de 12 April, ovrige Indkomster, som fra sammes Forfalds-Tiid fan reanes at være fortjent fon for deres Mænd i Forhold til den Tiid, de oplevede i det sidste.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 12 Apr. i Viborg), ang. om eller hvorledes en Degne Enke eller afgaaende Degn skal nyde Andeel af Degne-Kornet, som falder efter Vacancens Begyndelse. Gr. J Anledning af, at Enken efter Chor-Degnen i Schi ve, som i afvigte Aars Foraar ved Deden er afgangen, for. drer af sin Succeffor Deel i Degne-Kornet, som til Mortensdag pleier at leveres, bvorom ingen bestemt Befaling findes, har Biskopen begjert Resolution, om en Degne.Enke eller afs gaaende Degn, fjent intet Naadens: Aar efter Loven har Sted, skal af Degne-Kornet, som til forfte Mortensdag efter Bacancen falder, nyde den Andeel, som efter Betjenings- Euden dem kan tilkomme; og, ifald Enken eller afgaaende Degn kal nyde Andeel, fra hvad Tiid Beregningen da bor fee, enten fra Mortensdag, som den sædvanlige Süd da det leveres, eller fra 1ste Jan., fiden Kornet ansees som kon for det heele Aar. Det kan indtil videre have fit Forblivende ved det, som hidtil har været Praxis. B. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Tolderne 12 April. i Danmark), ang. at saltet Sild fra Bornholm (Kgl.Resol. mace ikke indføres, under Straf af Confiscation og 7 April.) andre Mulcter, som Toldrullen bestemmer for contrebande Vare. Og bliver altsaa og saltede Sild fra Bornholm ved Udslibning til St. Crup i Vestindien for fremmede at ansee. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Sjel: 19 April. lands-Stift), ang. at Vognmændene i Stiftets Kjøbstæder for Konge: og fri Reiser, som befordres for Byen, maae, uanseet den ringere Betaling, der for slige Reiser maatte have været i Brug, betales efter Taxten ligesom for andre Reiser fra Rescriptets Dato Mn 3 af Chr. VII. Rescripter, 19 April. af 2den Jan. 1782, hvorved det er fastsat, at Fri: Reise Udgivterne al aarlig lignes paa Stiftets Kjøbstæder. (I Anledning af Rocskilde-Vognmænds Ansøgning.) 19 April. 19 April, 19 April, 19 April. Canc. Prom. (til samme), ang. at Vognmæn dene ingen Frihed for Mile-Penges Svarelse af Konge: og Sri-Reiser fan tilstaaes, naar Befordrin gen efter Prom. af Dags Dato betales dem efter Taxten. (Ansøgningen var fra Ringsted Vogumænd.) Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens- og Lol lands:Stifter), ang. at den ugentlige Fredags- Prædiken, Fasten undtagen, maae i Mariboe, lige som forhen er Feet i Stubbekjøbing, indtil videre fastsættes til hver anden Fredag for Communionens Skyld. (Formedel de fan Tilhørere, som bivaanede den ugentlige Fredags Prædiken.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Sjels lands Stift), ang, at (for at faae en bestandig Bæmner i Helsingøer) ham maae aarlig af Byens Casse tilstaaes 100 Rd., saalange ingen for ringere Løn dertil kan erholdes. Canc. Prom. (til Greve af Wedel Friis), ang. at, ligesom en Proprietair, efter forundt Bevilgning, kan henlægge under Birket alt der Gods, han tilkjøber sig paa 2 Miles Distance, saa bør og, naar han sælger noget fra sine Gaarde, og som da bliver ham uvedkommende, sligt henhøre under Herredet, som saadant Gods ligger i, da der saa er en Slags Reciprocitet, men i vidrig Fald ikke, og ellers kunde heele Herredet ved Kjob og Salg tilsidst komme under Birket. (Decis deret i Anledning af, at Bicfedommeren til Boller Birk an faae fig berettiget til at hæve og oppebære Dommer Korn af 2. Gaarde, Roden faldet, som tilhører en Gelveier, paa Grund af, at de for nogle og 20 Aar siden har tilhørt Boller Hers skab, og den Tid forterede under Boller Birk, da ogsaa Gre ven paastod, at disse Gaarde, kjent de nu cies af en anden,. Skulde Fulde henhøre under Boller Birk; men Herredsfogden i Bjerre Hatting Herreder formeente, at, siden de ere solgte fra Godset, kan de ei længere fortere under Birket (g). 13 April. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 19 April. i Ribe), ang. Reformeerte Fattiges Efterladenskaber i Fridericia. Anledning af den fra Magistraten i Fridericia indkomne Forespørgsel, om de, som ere blevne understøttede af den res formeerte Kirke sammesteds, deres Efterladenskaber bor deeles imellem deres Arvinger, eller bemeldte Menigheds Fattig. Caffe. Det findes i Medhold af Forordn. af ste Decbr. 1749, der tillægge alle pia Corpora i Danimark saadan Rettighed, billigt, at ogsaa den reformeerte Kirke, som, i Folge Værgernes Erklæring, selv saaledes afholder Byrden af Menighedens Fattige, at de aldeeles ikke falde Fridericia Byes Menighed til Last, selv ligeledes administrerer dens Fattiges Efterladenskaber. Rescr. (til Conferentsraad Holmskjold med fleere Commissarier for Accouchement-Anstal tens Indretning i den af Dronning Juliana Maria dertil skjenkede Gaard), ang. at Inoculations Huset maae bruges til at modtage Børs nene, naar de komme fra Accouchement-Huset, og Inoculations Husets aarlige Indkomster henlægges til Stiftelsen for nyfødte Børn (h). Gr. De have formeent, at Stiftelsen for nyfødte Born beqvemmelight fan, og efter dens Natur bor være foreenet med Accouchement Anstalten; og have begjert 1) at erholde en rummelig Bygning, hvori Børnene, naar de komme fra Ac couchement-huset, som dog ikke bor fee forend nogle uger efs ter Fødselen, firar kunde optages og forblive indtil de faae Kræfter, og man er forvisset om, at de har god Hilsen, da de siden paa bedste Maade blive under fkarpeste Opsyn at fordeele paa fleere Steder, ligesom det maatte ansees tjenlight, M11 4 (g) Cfr. Prom. af 11 Octbr. 1783. (h) See Prom. 24 Mati 1783. og 23 April Chr. VII. Rescripter, 23 April. og 2) at de maatte forvisses om, at de til denne Indretning 23 April. 23 April. behavende Indkomster blive tilstrækkelige og visse, fiden de nu dertil bestemte langt fra ikke ere det. For at gjøre udveie til den forfic, samt i noget at understøtte den sidste post, uden alt for fler Byrde for Kongens Caffe, bevilges: Inoculations Huset, som ligger beleiligt, maae hertil bruges, og gjøres beqvemt, ved derpaa for det første endnu at sætte een Etage, samt Bygningen siden efter Omstændighederne og Børnenes Mængde forstørres, da Inoculations:Husets aarlige Indkomster, som formeenes at være 3000 Rd., maae henlægges til Stif telsen for nyfødte Børn, og den Capital, som Dis rectionen for denne Anstalt ved god Huusholdning har oplagt, og skal være henimod 9000 Rd., maae anven des til Bygningens første Forstørrelse og de deri behøvende Indretninger; dog at Medicus og andre til Jnos culationen antagne Betjente fremdeeles lonnes af Indtægterne, indtil de andensteds fra kunne nyde Erstatning. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Viborg), ang. at en Viborg latinske Skole tilhørende, og ved samme beliggende afbrændt plads maae indrettes til, og bestandig blive en have for samtlige Skolens Lærere, og dem til Pladsens Rydning og Indhegning gjøres omtrent 400 Rd. Forskud af Skolens Bygnings Casse; hvorimod de saavel nu værende som efterkommende Lærere aarlig skal svare Renten af den forstrakte Capital efter den Deeling, Stiftamtmanden og Biskopen som Directeurer fastsætte. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Aar, Huus), ang. at den til Randers latinske Skole fjøbte grundmurede Gaard (hvori alle Lærerne kan nyde Boepel, skjønt ikke for intet, da de maae svare Rente af en til Gaardens Reparation og Indretning laanende Capital), dens Grunde og Bygninger maae fra dette Hars Nars Begyndelse være fri for alle ordinaire og extraordi: 23 April. naire Skatter og Udgivter, ligesom andre publiqve Bygninger; samt at de 11 d. 2 Mt., som Lærerne hid til aarlig have været betalte af Byens Casse til Huusleie, maae forøges i alt til 24 Rd. aarlig, til hjelp til Kenternes Betaling, og Brænde til at opvarme Skole Salen. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Sjel: 26 April lands Stift), ang. at Helsingeers Bye, i Medhold af §. 24 i Regl. 8 de Maii 1775, bør uden Modsigelse levere Ildebrændsel og Lysning i de anbefalede 6 Maaneder til de der værende Vagter, saa længe sam me der behøves, da det, som Forpagteren af Vagt-Bræn det og Vagt-Torven i Følge Auctions Conditionerne ei maatte være pligtig at levere, vil tilfalde Byen at uds rede, som Leverancen i Følge Neglementet egentlig paas ligger. (Byens eligerede Borgere søgte om, at det maatte forblive ved forrige Brug, da Commandanten paa Cronborg var berettiget at hæve den ved Byens Porte indkommende Ildebrændsel, og derimod forpligtet dermed at forsyne Bags terne.) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, 30 April, ogsaa at tilkjendegive Amtmændene, til Over-Hof- Retten, og Justitiarius i Heieste Ret), ang. at alle Delinqvent og Justits: Sager (i) skal, i Stedet for Over Hofretten, indstevnes til Høies ste-Ret, naar de appelleres. Gr. Som det er bleven foredraget, at Bekostningerne paa Delinquent Sager i Norge oplobe beiere end paa andre Steder, formedelft de der værende 4 og paa sine Steder 5 Infrancer, og Delingventerne ofte appellere, hvor reene og flare end Lovene og Straffenes Application ere, blot for at vinde Liid; men det ansees betænkeligt, saalænge Lav: Lingene og Raadstue Retterne ere til, at lade Delinqvent: Sager gaae N115 dem (i) Jfkun Delinqvent: Sager. See Prom. af 24 Mañ 3783. Chr. VII. Rescripter, 30 April. bem forbi, da Delinquenten ofte der noiere bliver examineret, pg opgiver en bedre Oplysning, end han har givet ved Under- Retterne, hvorimod, naar Sagen gaaer videre, det i udfals. det er ligegyldigt, enten der demmes ved en Ret meere eller mindre, men i Tiiden vindes anseeligt: saa, paa, det i det mindste een Inftants, nemlig Over: Hofretten, fan spares, og Delinquent Sagers Afgjørelse desto haftigere blive fremmet, befales: 30 April, 3 Maii. Alle Delinqvent: og Justits Sager i Norge skal gaae lige til Hoieste-Net, saasnart den Skyldige appellerer, og, om han endog ved første Instants underkaster sig Kongens Naade, skal dog Sagen ligefuldt indstevnes til Over-Retten, naar han ikke positive erklærer sig fornoiet med Underrets Dommen i Tilfælde, hvor denne kunde ereqveres, saa at ingen forestilling maae fee uden ved Sagens Indstevning til Høieste-Net, da Paategningen af Øvrigheden skal skee alternative, hvorved Over-Hofretten saaledes aldeeles skal forbigaaes. Bevilgning, at den Hirschholms-Bye forundte Frihed maae endnu forlænges paa to Aar fra sidstafvigte Nytaar at regne, dog eengang for alle (k), saa at Indvaanerne efter den Tiids Forløb enten maae beqvemme sig til at bære alle Bjøbstæds Byrder, eller noies med at ansees som Landsbyefolk. (Det er vel i Maret 1739 bleven tilladt dem, som ved Hirschbolins: Slot ville bygge og boe, at nyde og bave alle de Privilegier, som andre Kiobstæder er tillagt, samt at Indbyggerne paa 20 Mar maatte nyde Frihed for Consumtion, Accise, Folke: og Familie-Skat, Indqvartering af Militair Etaten, og fleere saadanne Onera, men saadan Frihed deels ved seenere Anordninger er indskrænket, og deels ikkun forundt Indbyggerne paa visse Aar, som allerede ere udløbne.) Canc. Prom. (til Kjobenhavns Universitet), ang. de Tilfælde, hvor Professores Designati ved det medicinske Facultet hores. Gr. J Folge Kongel. Befaling er Professores ordinarii ved det medicinske Facultet blevne tilskrevne, at indgive en nøiagtig specificeret Oplysning om de Tilfælde, hvor Professores Desig (k) See Prom. 14 Febr. 1784 09 5 Fcbr. 1785. Designati hores, ligesom og fra Brofefforibus defignatis er for- Lanact en specificeret Oplysning, om alle de Tilfælde, hvori deres Mening og Betænkning virkelig er bleven æffet, hvor de have underskrevet med Ordinariis, og hvor de saaledes have handlet, som membra facultatis medica. Af de derpaa uds tomne Svar er iblandt andet fornummen, at Professores defignati ere blevne adspurgte: 1) i de Tilfælde, hvor et Responsum medicum er bleven forlangt, og 2) hvor Consilia médica forlanges i Sygdoms Tilfælde af private Personer; samt at de Tilfælde, hvori de ikke høres, bar været de Sa ger, hvori Facultas medica tager Deel, for saavidt de ere membra Confiftorii, saasom Sager, hvori Confiftorii Erklas ringer forlanges af Collegierne, og at give Stemmer til medicinske Stipendiers Uddeeling til de Segende, ligesom de og ikke have Deel i Jordemoder: Væsenets Bekyrelse, da Professores ordinarii fiode aleene i denne Commission, og Professor Sartorph, ei som defignatus, men som Professor artis obstetricia og Byens Accoucheur, hvilket og de forrige bar giort; faa og at det overalt har været en Regel, at naar Defignatorum Betænkning er bleven forlanget, har Decanus i Facultetet ved et Circulaire udbedet sig saavel deres som Ors dinariorum Roadførsel. Kongen har resolveret, at det ved Foranførte sal have sit Forblivende, og derefter fremdecles, at forholdes, som meest overeensstemmende med Sagens Natur, og. saaledes som hidtil ved det medicinske Faculet har været Brug. 3 Maii, Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aggers: 3 Maii, huus Stift), ang. at ikkun Stempletpapiirs- Forhandleren og Brandfolkene i Scheen fritages for at svare Indqvarterings-Skat; og at- Obductions Forretninger betales af Byens Caffe. Gr. Scheens Magißrat har i Anledning af Rentekamme rets Deciioner over Byens Regnskaber for Aaret 1777 til 1780, samt Antegnelser i 1781 Mars Regnskab, begjert Can celliets Resolution paa efterskrevne Poster: 1) Om den der værende postmester skal svare Indavarterings Stat, hvorfor Tareer-Borgerne paa Grund af Fo. af 12te Junii 1686 og 19de Martti 1687 har fritaget am; 2) om Stempletpa piirs Forhandleren bor udrede denne Skat, da Forordn. af 9de Jan. 1685 og 14de Martii 1718 samt Rescriptet af 10de Martii 1769 derfor fritager ham; 3) om afg. Cudrios Enke, som i en Lid har forsynet Brandvæsenet med en Assi- ftenst Chr. VII. Rescripter, 3 Maii. fent, i hvis Folge hun for denne Stat har paaffaaet fig bes friet, tan saavel som de ovrige til Brandvæsenet berende Betjente, derfor være at fritage, i Betragtning af den Tjes nefte, de gjør Byen, og hvorfor hverken denne eller anden Bye.Skat har været dem paalienet; og 4) at, siden Scheen ingen gageret Chirurgus har, hvis Assistence udfordres deels til Arrestanters Aareladen, og deels til Obductions Forrets ninger ined videre, de 12 d. 48 St., sem i bemeldte Naringer ere udbetalte til Feldfierer Vissenhavn, ei aleene maae paffere, men at det endog maae være Magistraten til, Tadt til saabanne forefaldende Forretninger at betjene fig af den nærmest duelige Mand, og for hans umage anvise ham af Byens Caffe betalt den billige Belonning, som ei fra de rette Vedkommende eller paa anden Maade kan være at erbolde.

7 Maii, Da det seenere om Indquarterings:Væsenet i Aa ret 1775 udgangne Rescript (1) bestemmer, at ingen, som ikke med særdeeles Privilegio er forsynet, skal være befriet for at svare Indqvartering enten in natura eller med Penge, naar deres Leilighed ikke tillader dem at have den Militaire i huset, saa kan paa Grund heraf hverken Postmesteren eller nogen anden unddrage sig fra at betale sin Andeel med Penge, hvorimod Stempletpapiirs Forhandleren ved et speciel Rescript for al Indqvartering er befriet (m), ligesom og Brandfolkene derfor indtil videre fan fritages; og, da Obductions- Forretninger betales paa alle Steder, hvor ikke vis Løn af Byen ydes til en Chirurgus, hvilket ikke finder Sted i Scheen, saa kan de dertil gjorte Udgivter baade nu og i Fremtiden passere. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Fyens Stift), ang. at Odense Skoles Casse kan blive staaende udi Odense,- Hospitals Convent Stue. (Hvor Rector efter Overlæg med Skoleforstanderne og Stiftamtmandens og Bikopens Samtykke har ladet den hensætte, fom det sikkerste og fasteste Sted, der gjemmer fleere offentlige ) See Rescr. 11 Septbr. 1776. (m) See Rescr. 11 Febr. 1785. Caffer, Caffer, og er forsynet med Jernstænger, da derimod Cassen 7 ikke paa Raadhuset (n) fan staae i saa paalidelig Sikkerhed.) Maii, Bevilgning, at Krengerup Gaard i Fyen 7 Maii. maae herefter kaldes Friderichslund, og med dette Navn indføres i de forfærdigede nye Land-Charter. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel 9 Maii. lands Stift), ang. et Vognmands-Laugs Oprettelse i Kjøge (o). Gr. Han har forestillet, at, endfjont det med de Reisendes Befordring fra Kjøge paa den Maade, samme under zote Novbr. forrige Aar ved Cancelliets Skrivelse er vorden appro beret, vel kunde synes, at Befordringen sammesteds for det forte kunde blive besørget, uden al for megen Vanskelighed, og saaledes, at de Reisende, uden utilladelig Ophold, funde erholde den nødvendige Befordring, vil det dog være fornos dent, at Befordringsvæsenet i bemeldte Kjøge, der for nærs værende Tid næsten skal være færdig reent at gaae under, sæt tes, faasnart Fee fan, paa en anden og varig god, hvilket han ifte feer bedre at kunne opnaaes, end ved et ordentlig Laugs Oprettelse, hvorudi alle de, der enten godvilligen vilve holde, eller efter Omstændighederne paa Grund af deres Næ rings. Drivt eragtedes at burde holde Heste, maatte antegnes; til hvilken Ende han derhos tillige har foreslaaet, at et saas dant Laug maatte oprettes, og derudi forst antegnes Kjøbs mændene og de Borgere, som dertil have erklæret sig, og ellers maatte findes villige, samt at Magistraten dernæst maatte være bemyndiget til at paalægge saa mange af de øvrige Borgere og Vertshuusmænd, som maatte agtes at være formuende og for deres Nærings-Drivt forhen have holds Heste, ligeledes at indtræde i dette Laug, som Nodvendighe den udfordrer, paa det det fornødne Antal af 20 til 30 Var dygtige Hefte og de i Proportion deraf fornødne Reise- eller Post-Vogne kunde haves, hvilken Anskaffelse af Hefte og Vogne Vedkommende tillige maatte være pligtige til, under en dem dertil af Magistraten forelæggende vis Tiib at besorge, alt under en Mulet af 10 til 50 Rd. efter Omstændighederne, og hvorimod dette saaledes indrettede Laug formenes, i Betragtning af Tidernes Dyrhed og ovrige Omstændigheder, samt paa det denne Indretning ikke fulde være til for megen Byrde for Vedkommende, for det første og indtil videre at kunne tile lægges lige Betaling, som Vognmændene i Kiøbenhavn nyde, og ellers nyde de samme Rettigheder, som Vognmændene i Kjege som Vognmænd hidtil have nydt, men at det, paa det (n) Cfr. Fd. 11 Mati 1775, 3. 75. (o) See Prom. 16 Aug. 1783. denne Chr. VII. Rescripter, 9 Maii, denne Indretning kunde blive til fand Nytte, tillige vilde være nødvendigt, at det blep befalet, at ingen af de, som i Lau get var bleven antegnede, under hvad Waaskud bet være kunde, maatte herefter, forinden de dertil havde erholdet erpreffe Tilladelse (ber ikke, uden Omstændighederne giorde saas dant hoist ubilligt at nægte, skulde accorderes), ftille sig af med deres' dnelige Heste, med mindre de derfore i disses Sted i forveien anskaffede andre, lige faa gode, om ikke bedre Heste, ligesom og at ingen Vognmænd maatte betjene sig af Bonder til at kjøre deres Vognmands Reiser for dem, under Mulet of 4 Rd. saavel for Vognmanden som Bonden, hvis Mulet Vognmanden tillige selv skulde betale, imod Regres til Bonden; hvorhos Stiftamtmanden tillige anseer, at det i Besynderlighed i Hensigt til dem, som ikkuns maatte blive ans tegnede for at holde een heft, vilde være nyttigt, at alle Vognmænd expreffe paalægges at holde faa forsvarlige geste, at ingen af bem med Joie skal funde undslaae fig for at lade fine Hefte sammenspænde med en andeus, og at, faafremt en Vognmand fulde holde saa slette este, at hverken de Rei fende eller Laugs: Brødrene med samme i bererte Henseende kunde være tiente, Magistraten da, naar ligt, efter foranftaltet Syn over saadanne Heste, skulde befindes virkelig at forholde sig saaledes, maatte paaleage ham, inden en vis og paa Omstændighederne passende Tüd at anskaffe fiz en ans den eller andre dygtige Hefte, under en Mulet af 10 til 40 Rd. i Mangel af Anskaffelsen til den bestemte Tiid, hvilken Mulet, efter Stiftamtmandens foregaaende Approbation og Ordre, uden Lovmaal og Dom fulde af Byefogden under Udpantnings Tvang, i Mangel af mindelig Betaling, indfordres, og til saadan Byens Nytte anvendes, som Stift amtmanden efter Magistratens derom gjørende Forestilling maatte efter Omstændighederne finde nyttigst og beft. 10 Maii, 10 Maii, Foranførte Forslag om Befordringen i Bjøge approberes i alt, indtil den anbefalede Commission for det ny Befordrings-Vasen bliver færdig med den almindelige Indretning. Canc. Prom. (til Rentekammeret), hvorved sens des en Gjenpart af Bevilgningen under 7de Maii, at Krengerup maae kaldes Friderichslund. Canc. Prom. (til samme), ang. Pante Obli gationers Tinglysning. Gr. Kammeret har overladt til Cancelliet, om det ikke maatte findes fornodent til Sikkerhed for den almindelige Credit at foie Anstalt om, at Pante Obligationer ikke blive benliggende utinglyste, da denne Sag ogsaa baver Indflydelse paa paa den Kongelige Interesse, for saavidt den Procent an gaaer af udlaante Capitaler imod Pant i faste Eiendomme. Cancelliet formener det bør forblive ved Loven, da Tinglysning er anordnet, ikke for Kongens Interesse, men for Creditors Sikkerheds Skyld, og det altsaa bør dependere af Creditor, om han vil tinglyse eller ei. 10 Maii, Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Sjel: 10 Maři. lands Stift), ang. at Aurse-Beboere kan befries for Deeltagelse udi det ny Vei-Arbeide og de anlæggende ny Veies Vedligeholdelse. (Saasom de tilforn ei have taget Deel i Veiene, og Overfarten imellem Den og Bandet er meget besværlig, langsom og bekostelig, ligesom og at de ere fattige og have flette Jorder.) V. G. R. p. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldere i begge Riger), hvorved sendes den det Kongelige octroierede foreenede Handels: og Canal: Compagnie den 10de Maii 1782 allernaadigst givne Octroi, ved hvilken det dog bliver at iagttage, at det i Octroiens 23de Art. ommeldte mærke for Compag niets Silde: Tønder og Fustager er forandret til et D med Krone over og Aarstal under. 10 Maii, Sammes Circul. (til samtlige Consumtions 10 Maii. Betjente i Danmark), ang. at Rugbrøds-Ba (Kgl. Resol. gere i Kjøbstæderne maae paa visse Vilkaar brænde Brændeviin. 5 Maii.) Samtlige Rugbrøds: Bagere i de danske Kjøbstæ S. 1. der uden for Kjøbenhavn, som ere i Besiddelse af at brænde Brændeviin tilligemed at bage Rugbrod, maae fremdeeles for deres Personer have Frihed at brænde Brændeviin paa følgende Vilkaar: a) at de ikke paa een Tiid baade bage og brænde, men at det ene hviler, naar det andet drives: 6) at Betjentene stedse og ved jevnlige Inqvisitioner have vaaget Die med disse Folk: c) at, Chr. VII. Rescripter, 10 Maii. c) at, saasnart nogen saadan Bager maatte befindes i Sviig med at brænde Brændeviin af saadant Korn, som ikke dertil er angivet, og hvoraf ikke Brændeviins-Consumtionen er betalt, han da skal have Friheden til at brænde forbrudt. Ingen Tye, der ikke saaledes, som meldt, have været eller ere i Possession af at brænde Brændeviin, maae tillades herefter tillige at drive denne Næring. §. 2. 14 Maii. 14 Maii. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Sned ker Svendenes Begjer-Valg. Gr. Kongen er bleven refereret, at, fiden ved Rescriptet af 3die Detbr. 1781 er bevilget, at, naar en Snedker Sv nd i et gjerdingaar eller meere upaaflagelig har været i en Me fters Tjeneste, maae det faae ham frit for siden at vælge den Mester, han vil arbeide hos, har Svendene deraf taget An- Ledning at paastaae, at, maar de cengang bave arbeidet hos en Mefter i et gjerdingaar, made de for Eftertiden have Frie hed at begive fig faa ofte og til hvilken Mester de ville, men at Mesterne ikke synes, at dette kan være Meeningen, da Fol gen deraf vilde blive den samme, som om Begier Valget i alt igjen var indført, nemlig at de Mestere, som Svendene af en eller anden, fam oftest usrundet, Aarsag finde sig miss fornoiede med, ingen golf kunde faae. Det skal betydes Snedker Svendene, at de an, førte Ord i forbemeldte Rescript saaledes er at forstaae, at Begjer-Valget ikke skal have Sted, uden en Svend hver gang beviser, at han har arbeidet et Fjerdingaar eller meere upaaklagelig hos sin sidste Mester, men at Svendene ellers, uden nogen Undtagelse, skal være forbundne at lade sig, ligesom ved andre Lauge, tilskikke til den Mester, det efter Touren kan tilfalde. Rescr. (til Biskopen i Trundhjem), ang. at Disciplene i Trundhjems latinske Skole skulle vise god Opførsel, med videre. Gr. Med synderlig misfornoielse har Kongen erfaret, at, iblandt den haabefulde ungdom i Trundhjems latinite Skole, som under den brave Rectors og de øvrige duelige Læreres om. hyggelige Anforfel skulde veiledes til Lærdom og Sædelighed, st ungt Menneske, ved Navn Johan Wilhelm Fischer, har anitif anstiftet saa megen Forargelse, snart sed frekke Eeder og an: 14 Maii. den ugudelig Snak, snart ved Kirkens og Skolens egenraa dige Forsømmelse, snart ogsaa ved en trodsende og spottende Ulydighed mod fine Foresatte. Men, at flice vanartige Vers soner, som ei aleene berøve fia selv al Duelighed til at tjene Fædrenelandet i en modnere Alder, men ogsaa udbrede megen Fordervelse blandt deres Medstuderende, ber offentlig belægges med eftertrykkelig Straf, faavet til Advarsel for andre, som til egen Forbedring; det er i Forordningen om Skolevæ fenet faa alvorlig indskærpet og befalet, at den Lærer, som forfeinte det, vilde fun derved aiore sig selv ftraffkyldig; hvers ved altsaa de Straffe paa Kroppen, som for flige Forbrydelser have tilforn været brugelige i Skolerne, naar i samme holdes Orden og Maade, ei aleene ere tilladte, men ogsaa bekræftede. Da nu Professor og Rector Schmit ikke har paas lagt den ryggeslose Fischer nogen ufortjent eller fremmed Straf, men kunde endog, efter forhen værende Brug, have skjerpet den meere, i Forhold til hans Udvd: saa bør al den Tiltale, som bemeldte unge Persons Venner have søgt at udfore imod Professor Schmit, herved være aldeeles standset; alle Klager, Stevninger og Citationer desangaaende afvises og være kraftesisse. Tillige vil Kongen ved denne Leilighed have alle Skolens Dia sciple advaret og formanet, at de bestandig lægge Vind paa Gudsfrygt, Sædelighed og flid, god Orden, Lydighed og rbodighed mod deres foresatte Lærere, som i vidrigt Fald- ere berettigede til at haandhæve den dem tillagde Myndighed med alvorlige Revselser. Og, skulde nogen Discipel, som ikke formodes, faae sjellig Aarsag til at besvære sig over Fornærmelse, bar, han andrage sin Sag for Biskopen, som haver at raade Bod derpaa, og skaffe ham Net. Kongen har ogsaa den Tillid til Lærerne, at de forholde sig som vel findede Fædre mod deres underhavende Disciple, foregaae dem • med et godt Exempel, og, i at straffe, saavelsom i at opmuntre, bevare den Værdighed uforkrenket, hvilken deres Embede medfører. VI. Deel. 2 Bind. Rescr. 17. Maii. 17 Maij 17 Maii. Chr. VII. Rescripter, Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands Stift), ang. at det almindelig maae være samts lige Professioner i Helsingser, hvis Vare, de Spefa rende sædvanlig tilforhandle sig, tilladt at falholde samme Vare udi smaa Boutiqver i Nærværelsen af Told: Broen, dog at de forinden saadant af dem iværksættes, først derover i hvert Tilfælde erholde Tilladelse hos Stifts amtmanden; saa og at de til læders Forfærdigelse aleene anvende indenlands fabriqverede Tøier, un der Tilladelsens Fortabelse. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at (uagtet det, der efter hans Prom. kunde være at sige i Henseende til at endeel Jordegods:Eiere, som ete mindre end 20 Tor. Hartkorn, tilegne sig Skifterne efter de paa saadant deres Gods afdøde Fæstere).' man ikke, seer, at de som Husbonder kan betages Ret til at skifte efter deres Bonder og Tjenere. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden og samtlige Amtmand i Aggershuus-Stift, samt til Generalitets- og Commissariats Collegium), ang. Friskyds Passers Udstædelse for de militaire. (Paa Forespørgsel fra tvende Amtmænd (p). Indtil den ny Skyds:Anordning udkommer, vil Hermed saaledes være at forholde: at alle Munderings- og Regiments-Transporter, som gaae fra Kjøbstæden igjennem fleere Amter, skal Stiftet meddeele Pas til; men, see de inden Amtets Grændser, da Amtmanden, og saadant bør i øvrigt gjelde for alle inden Regimentet gjørende Transporter, da de sjelden gaae fra eet Amt i et andet, og i saa Fald fra begge Amters Side gjerne fan see den fornødne Foranstaltning til Befordring; heraf (p) See nu Forordn. 20 Aug. 1784, især P. III. 58. 2, 4, 5. vil vil da ogsaa følge, at alle paa Landet ansatte nationale 17 Maii. Officerer, i de Reiser, de gjøre inden Regimentet, hvad enten det ligger i eet eller fleere Amter, skal forsyne sig med Pas, enten for Aaret, som nu er brugeligt for Stabs Officererne, eller for hver gang, hos hvert Steds Amtmand, hvorved de hidindtil almindelige Passer fra Stiftet, som ligge Hinder i Veien for Amtmændes nes Opsyn med Skydsen, aldeeles bortfalder, uden i Tilfælde, hvor Stiftamtmanden meddeeler det, som Statholder, paa lige Maade som de Kongelige Kame mer-Passer udstædes til Befordring over heele Stiftet i særskilte Tilfælde. B. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige 17 Maii. Consumtions Betiente i Danmark), ang. at Or: (Kgl. Resol. ganister i Købstæderne skulle svare Copulations-penge som Degne med 2 Rd. 12 Maii.) Canc. Prom. (til Justitiarius i Hoieste-Net), 24 Maii. ang. at det ikkun er Delinqvent-Sager, der skal gaae Over Hofretten forbi til Høieste-Ret. Gr. Justitiarius har, i Anledning af Rescr. dat. 3ote April fidstleden, at alle Delinqvent- og Justits Sager i Norge Fal gaae Over Hofretten forbi, og directe fra de andre Over. Ret fer indstevnes for Hoießte Ret, naar den Skyldige appellerer, forlangt Resolution, om Generalfiscals: og Kammeradvocats: - Sager fan være at forstaae under de benævnte Justits:Sager. Det er egentlig kuns at forstaae om Delinqvent Sager. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Bisko: 24 Maii. pen i Aarhuus), ang. at den reformeerte Præst i Fridericia skal 2 gange om Aaret besøge Colonisterne af den reformeerte Religion paa Alheden. Gr. Disse Colonifter have begjert, at den tilkommende Bræst ved den reformeerte Menighed i Fridericia maatte, i 002 Jola + Chr. VII. Seferipter, 24 Maii. Folge Rescr. af 29 de Detbr. 1771, besøge dem 2 gange om Maret, for at holde Communion hos dem; og koncen har uden Hensigt til Familiernes Antal ved fornævnte Nefcript cens gang givet de Reformeerte paa Alheden Lovte om saadan Be naading, ligesom og Rentekammeret intet har imod, at der fremdeeles som hidtil bliver udbetalt 40 Rd. aarlig til den reformeerte Præst i Fridericia for disse 2 Reiser. 24 Maii. 24 Maii, 24 Maii. 24 Maii. Det vil fremdeeles derved have sit Forblivende, saa. længe der er nogen Fester paa Alheden af bemeldte Res ligion. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Nibe), ang. at Fridericia eligerede Mænds Tal kan for Eftertiiden være 12 (i Stedet for 16 efter Privile gierne), som i alle Byens Anliggender ere berettigede til, i alle Tilfælde at see paa Indvaanernes almindelige Vel. (Pna Magistratens Ansøgning.) Canc. Prom. (til samme), ang. at de til Vis borg Tugthuus og udi Chirurgi Skat af Ri be-Bye aarlig svarende Afgivter, i alt 64 d. 19 St., fan indtil videre, og saa længe Byens Jutrader uden Assavn for andre nødvendige Udgivter kunne udrede samme, fvares af Byens Casse. (Paa Borgernes Ansøgning.) Canc. Prom. (til Directeurerne for Inoculatis ous-Anstalten i Kjøbenhavn), hvorved dem tilmel des, hvad ved Rescr. af 23 de April sidstleden er resolves ret, ang. Inoculations: og Accouchement: Huset, med videre. Canc. Prom. (til Biskoperne i Danmark, Sjelland undtagen, samt i Norge og Island), hvorved sendes (foruden det fornødne Antal af den Forordning (9), som afskaffer Besværelsen eller Eporcismus; og anordner en formular, som herefter skal bruges ved den hellige Daab) saa mange Exemplarer af berørte For (4) Dateret 7 hujus. mular, mular, der for sig selv efter Kongelig Befaling er af: 24 Maii. trykt, som behøves for at vorde alle Præster tilstillede; og, da denne Forordning af Prædikestolene skal oplæses, have Biskoperne efter Kongelig Befaling at underrette Præsterne saaledes om der Rette og Gode i Eroucismi Afskaffelse, at 'disse kunne i Prædiken just den Dag, da Oplæsningen af Prædikestolene skal skee, med sunde Ord og gode Grunde oplyse især de eenfoldige Menigheder om de Aarsager, Hans Majestæt til saadan Afskaffelse haver Havt.- (Sansom Besværelsen ved Daaben ikke afeene er uden Grund i Skrivten, men og har noget faa modbydeligt i sig og saa overtrois, at den længe har været til Gorargeise og Ansted for mange.) Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands 28 Maii, Stift, i Henseende til Stiftet, de Kongelige Ame ricanske Eilande, Ostindien, og Guinea; Missi A ons Collegium, i Henseende til Præsterne ved Missionen i Grønland og Ostindien; samt Hof- Præsten, i Henseende til Slotskirkerne og Bais. senhuset), det samme. Canc. Prom. (til Hof- og Stads-Retten, samt til Commissarierne ved den Kongelige Banqve i Kjøbenhavn), ang. at de Forskrivninger, hvor ved Skibe og Inventarier pandtsættes til Banqven i Kjobenhavn, maae udstades paa flet Papiir. 31 Maii. (Kgl. Resol. 25 Novbr. 1782 gjennem Rentekammeret.)

Canc. Prom. (til Greve Vedel til Vedelsborg, 31 Maii. samt Notits til Stiftbefalingsm. over Fyens Stift), ang. at Cancelliet ikke finder gyldig Aarsag nok til den ansøgte Fritagelse for den almindelige Contribution til at curere Stiftets veneriske og smitsomme Syge. (Grevens Ansegnina, at han og Grevebet Bedelsborg maatte unddrages fra den Ligning, som efter Rescr. af 20de Detbe. 1773 gjores over Omkostningerne paa Curen blande Almuen i det øvrige af Syens Stift, da han selv for Grevfabet vilde 203 bære Chr. VII. Rescripter, 31 Maii, være ansvarlig for Sygdommens Cuur, vilde, om den blev bevilget, ogsaa blive et Erempel af onde Følger, da fleere Jordegods-Eiere vilde søge det samme, hvorved denne i fig fely privelige, og til Landets Sikkerhed vel indrettede Forans ftaltning vilde komme i Uorden, og efterhaanden reent borts falde, hvoraf nedvendig vilde følge, at de elendige Syge, som ikke henhørt til noget vist Gods, bleve overladte deres egen Skjebne, bleve foriemte, og saaledes kunde vedligeholde en uafladelig Smitte paa Landet.) 31 Maii, 4 Junii. S. I. Dvægsyge Commissionens Circul. (til Tolders ne), ang. at de fra Hertugdommet Meklenborg, hvor vægsygen allerede en Tiid lana ganske har ophort, kommende Skippere kan i Følge Forordn. af 28de- April 1779 §. 11 nu igjen tillades Landgang ved samtlige Told og Loffe-Steder udi de Kongelige Lande, uden at medbringe de hidtil af dem eskede Sundheds-Attester. Rfer. (til Stiftbefalingsm. over Aggerhuus: Stift), ang. Forhold med Leie og Fri-Skyts i Stiftet (r). Gr. Han har forestilt, at Almuen har med billig goie bes, Flaget fig, at de, helst naar de ligge i Sfyds paa de almin delige store Konge Veie, maae ofte bie bele Dagen efter de Reisende paa Gjestgiver Stederne, forend de komme, og endda gaae tilbage igjen, for at befordre dem næste Dag, uden at faae nogen Erstatning for, at de have ventet forgiebes, hvilket er en betydelig Sinkelse for Almuen i deres Landforretninger, som derover ofte maae forsømmes. Ingen Careth til 4 Personer sal beforores med rins gere end 4 eller 6 Heste efter Førets Beskaffenhed; og maae endda, naar kun 4 bruges, ingen Roffert, som er stor og vægtig, være bunden bag paa Vognen. En Careth paa 2 Personer derimod, og hvori ei sidder fleere, skal befordres paa alle Tider med 3 Heste, spændte ved Siden af hinanden; men, ere der fleere Personer t den paa et Forsæde, eller en stor offert haves paa Vognen, skal der altid tages 4 Hefte; og skal ingen Almuess mand, som er tilsagt i Leie-Skyds, være forbundet at Bie (r) See Forordn. 20 Aug. 1784. §. 2. §. 3. bie længere paa de Reisende end 3 Timer efter den Tiid, 4 Junii. han ved Forbudet er bestilt til, men, derefter kan han reise tilbage igjen til sit hjem, som om han ikke havde været tilsagt, da og Gjestgiveren ikke maae befordre den Reisende, førend han har betalt den forhen bestilte, men ubrugte Skyds efter Taxten, som kommer dem, der havde ventet, til beste. En Chaise eller der i Riget almindelig kaldet halv-Vogn skal, naar deri kun er een Person, sjønt han har en liden Koffert eller Vadsæk med, befordres med 2 Heste; men, ere der 2 eller fleere i den, skal der bruges 3 Heste, hvilket ligeledes bør gjelde for alle andre Slags Vogne med 4 hjul under. For en Bariol skal aldrig paastaaes meere end een Hest, men derimod maae aldrig sidde meere end een Person i den, som har en Roffert bag paa imellem Hjulene; er Kariolen til 2 Personer, som sidder i den, maae slet intet vis dere Læs være paa den, men samme sal a parte befordres. For den Hest, som saaledes gaaer i Bommen, betales herefter, som hidtil sædvanligt været haver, 4 SF. over den almindelige Taxt pr. Miil; men, bruger nogen 2 Heste for en Kariol, betales aleene ligemeget for dem begge efter Taxten. Da adskillige Reisende skal ankom me til Skiftestedet, uden at medbringe enten Sadel eller Kjære, som de Skydsende desaarsag maae anskaffe, saa skal derfor pr. Miil betales 1 Sf. til Erstatning. Misbruger nogen Kjørende eller Ridende Hestene, saa at de kunne staae Fare for at crepere, bor Gjestgiverent paa det Skifte, hvor de i saadan Stand ere ankomne, ikke befordre den Reisende videre, førend han har stiller Caution for Skaden, saafremt han er en ubekjendt Per son; og skal han da stray anmelde saadant til Fogden, saavelsom om nogen Overlast skulde skee den Skydsende. Derimod skal en Kart paa Hestenes Eieres Vegne altid S. 6. være tilstæde ved Skiftet, og følge med den Reisende; 004 men, §. 4. §. 5. Chr. VII. Rescripter, 4 Junii. men, naar fleere Heste bruges, og denne ei forlanger det, behøves ikke fleere Skyds-Karle at medfølge, enb de, som nødvendig behøves til at bringe Hestene tilbage. Forlader Skyds Katlen imod den Reisendes Villie ham underveis, som ofte skal gaae i Svang, mister han Bes talingen for Skydsen som vel ved Gjestgiveren af den Reisende modtages, men derimod henfalder til fattig: Cassen, da Karlen skal indestaae hans Husbonde for den derved lidte Skade. Hvad Stiftamtmanden i Henseende til Fristyösen haver foreslaaet, da skal sam me, naar den ved Forbud, som i saa Fald altid skal medbringe Paffet, er tilsagt, aldrig vente paa nogen, Vinter eller Sommer, høiere end 5 Timer, med mindre Føret maatte være ufremkommelig, da Gjestgiveren, som paaskisuner det, maae opholde den nogen Tiid læn gere; kommer da den Reisende derefter, skal han strax ved Gjestgiveren med Leieskyds for den sædvanlige Betaling blive befordret: dog, om uundgængeligt Forfald har forvoldet Opholdet, forhjelper Amtmanden ham paa sin Begjering til de udlagte Penge igjen, ved at lade en af de Bønder, som staaer for Friskydsen, forrette en Leieskyds, da Betalingen ved Gjestgiveren tilstilles Antet, som igjen tilveiebringer Erstatningen; men alle Durchmarscher, Regiments: og andre Transporter skal herfra være undtagne, paa hvilken den Skyd.. sende skal vente en Jævndøgn, hvorefter de tilsagde Heste made vende tilbage og afskrives som fot en gjort Reise, og andre tilsiges igien, hvorimod Pafferne paa vedkom mende Steder skal saa tidlig forud forlanges, at de 24 Timer forinden Afreisen kunne leveres Vedkommende, som skal tilsige Skydsningen. 7 Junii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Christ. jansands-Stift), ang, at den af ham foreslagne Plan, Plan, hvorefter Vægter og Sproite Skatten samt 7 Junii. Brandvæsenets Udgivter tilligemed Indqvarterin gen paalignes Indvaanerne i Arendal under een Rubriqve, efter hvad ethvert Huus i Brand Cassen er assureret for, fan indtil videre tages til Regel i Arendals Kjøbfæds Regnskaber. Canc. Prom. (til Amtmanden over Finmarkens 7 Junii.. Amt, og Communication til Rentekammeret), ang. at feie saadan Foranstaltning, at de Kongelige Rettigheder til Nordfjeldene, paa samme, Maade som hidtil sædvanlig har været, fremdeeles i Rola behørig blive anmeldte. CJ Anledning af Amtmandens Forslag, og Fogdens Ansøgning em Fritagelse for den anbefa Lede aarlige Reise til Kola, for at anmelde Kongens Rettig hed til Nordsjeldene, og indfordre de Kongelige Skatter af de norske og russiske fælles Finlapper.) Rescr. (til Stats Minister og Geheime-Raad 11 Junii. Greve af Thott med fleere), ang. som Patroner og Directeurer at antage sig den afhoisalig Prindfeffe Charlotta Amalia ved Fundation af 24de Julii 1773 (s) oprettede milde Stiftelse, og dermed forholde fig efter Fundationens Forskrivt; samt i Directionen at tage Sæde i den Orden, som i Fundationen er anført. I øvrigt, da bemeldte Fundation er tilladt at trykkes og foies ved indeværende Aars Forordninger, stikkes her hos deraf et fornødent Antal Exemplarer, samt fidemerede Gjenparter af den Hoisalige Prindsesses Testamente af 1ste Julii 1773, Codicill af 8de Julii 1773, og Pensions Lifterne af 23 de Decbr. 1779 og 2den Jans 1782. 005 Cona (s) I famine, som er confirmeret den 21 Jan. 1784, næv nes de 7 Patroner og Directeurer. 585 I Junii. §. 8. 14 Junii. 14 Junii. Chr. VII. Rescripter, Confirmation paa Fundationen til en imellem samtlige Under Visiterer i Kjobenhavn oprettet Liig Casse. Paa det at Kongens Tieneste ikke skal blive forsomt formedelst de blandt Interessenterne indtreffende Dodsfald, som forhen er skeet, da skulle herefter alle bortdøende Interessentere, tilligemed deres Koner, bortbæres af Studenterne, som derfore efter Contracten af 4de Jan. 1765 nyde 8 Rd., og of-Bedemanden efter Accordten af 3die Jan. samme 2ar ligeledes for sin Opvartning ved Liigbegængelse 2 Rd., hvilke 10 Rd. fradrages de efter 7de Post af Cassen udbetalende Be gravelse Penge, saa at Liigbæren af Interessenterne selv herefter aldeeles skal ophøre. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Fyenss Stift), ang. at Consumtions Controleurerne ikke kan tilkomme at betale Doctor-Skat, siden de ikke i Rescriptet af 24de Martii 1724 ere anførte til denne Stats Svarelse; men derimod kan Consumtions-forvalterne ikke derfor fritages. CJ Anledning af Rentes Fammerets Decifion, over Antegnelserne i Middelfart: Byes Regnskab for 1780, og Byefogdens Forespørgsel.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Ags gershuus Stift, at tilkjendegive det samtlige Amtmænd i Stiftet), ang. hvorvidt Braattebrænden tillades i Junii Maaned. Gr. 1) J Anledning af adskillige om Formildelse i Straffen for ulovlig Braattebrænden mod Forordn. af 4de April 1781, samt tilladelse at brænde Braatter efter Maii Maa. neds udgang, indløbne Ansøgninger, faa og 2 angaaende Braattebrændingens Indskrænkelse indkomne Forslag, som bes roe under nærmere Overveielse; 2) for at undgaae al Klages maal, indtil Sagen fan blive fuldkommen afgjort. Det kan imidlertid tillades Amtmændene efter Narets og Tiidens Beskaffenhed at tilstede Braattebræn den den paa de bevilgede Steder i Junii 'Maaned, og der: 14 Junii. imod, om fornødiges, formedelst sterk Heede, igjen at standse den i Augusti Maaned, da al Brænden, som i dette Aar skeer paa egen Haand inden St. Hansdag, maae være upaatalt. Confirmation paa en Foreening imellem Øster: 18 Junü. Mebel Sogns Beboere i Coldinghuns. Amt om en Skoles Oprettelse ved Kirken, og Løn til Skolehol deren. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 21 Junii. i Bergen), ang. at (da det fornemmes, at det altid har været Praris i Bergen, at den geistlige Skiftes Ret haver forrettet Stifte efter Klokkernes Drenge) det indtil videre kan forblive ved det, som saaledes sees hidindtil at have været Brug. (Der var Dispute imellem Byefogden og den geistlige Skifte-Ret) Canc. Prom. (til Overhofmesteren ved Sorees 21 Junii. Academie), ang. at, ligesom det ved Hof- og Stads Retten i Kjøbenhavn dens Stifte Commission er Praris, at de originale Skifte Breve paa Anmodning af vedkommende Arvinger eller Creditorer udle veres, bør det og hermed forholdes i Sorve. (Efterdi forhen saaledes har været Brug ved de forrige Skifte-Juris dictioner, undtagen ved forrige Hof-Ret, hvor Original-Stif tebrevet holdtes tilbage ved Archivet, med mindre Vedkom mende vilde bekofte en Gienpart deraf, som kunde forblive i Originalens Sted, da denne kunde faaes udleveret; og saa fom Byeftriveren i Soroe, der negtede at udlevere Originale Skiftebrevet til En, som Fulde givtes med den Afdødes Enke, ikke har paaberaabt fia noget specielt Privilegium for Skiftes Eriveren i Sorge at tilbageholde originale Stifte:Breve, naar samme af Vedkommende forlanges udleverede, og han ved dis res Tilffaaelse i Protocollen kan erholde samme Sikkerhed, fom ifald Original-Stiftebrevet forblev i hans Bevaring.) Cabinets Befaling (til Over-Jægermesteren), as Junii. ang, strax ikke aleene at give Ordre til alle Jagt. Betjens Chr. VII. Rescripter, 22 Junii, Betjente at fryde alle lose unde, men og at tilmelde 23 Junii. 25 Junii. det Danske Cancellie samme, paa det derfra kan afgaae Ordre. til alle Amtmænd at see ufortøvet iværksat de Kongelige Befalinger i Henseende til alle lose Hunde. (Saasom en gal Suno paa Friderichsborg har bidt 5 Hunde, og undgaaet uden at blive dræbt (t). Canc. Prom. (til Amtmændene over Kjebens havns, Friderichsborg, Cronborg- og Hirschholms Amter), hvorved Forestaaende til allerun derdanigst Efterretning og foiende Foranstaltning dem tilmeldes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), hvorved forbydes at sætte Lys i Vinduerne eller strøe Gaderne med noget i Bryllups og Begravelses Tilfælde i Christia nia (u). Gr. Stiftamtmn. Har andraget, at fra de ældre Tider af har det været brugeligt i Christiania, at ved alle Brylluper, og Dagen førend Begravelsen, endog af det ringere Borger fab, fulle alle Slægtninge og Bekjendte samt Naboerne sætte Lys i Vinduerne langt ud paa Natten, hvilket, som foraarsager en unedvendig Udgwt, alle af de Fornemmeste nu søge lidt efter lidt at afskaffe, og de fleere holdes aleene tilbage af undfeelse fra at efterfølge Exemplet. Ligeledes skal og fra de ældre Tider have været den orden, at i de Gader, hvor igiennem Liget feres, bliver for alle huse street Granbær, som hentes i de omliggende Stove, hvilket skal foraarfage, at Gaderne, hvor det bliver liggende i negle Dage, blive over maade ureene, og hvori de fleste af Indvaanerne ligeledes onfke Forandring. Ingen, i hvem det end være maatte, maae i Be gravelses: eller Bryllups: Tilfælde enten sætte Lys i Vinduerne, eller stroe 'Gaderne med noget, under 2 Rdlrs. Straf for hver en, som forseer sig derimod, og dobbelt (t) See Prom. 23 09 28 Junii samt 4 Stfr. af 4 Aug. 1783. (u) Extenderet til Stiftets samtlige Kiob- og Lade-Stæder ved Prom. of 17 Jan. 1784. dobbelt Forhøielse hver gang, om nogen tiere handler 25 Junii. herimod; dog maae ved Brylluper de allernærmeste Slægt og Venner, nemlig forældre og Sødskende, naar Brude: Parret følges hjem til deres Huus, sætte Lys i Vinduerne i de Gader, hvor de boe, saa og de 2 taboer og 3 Gjenboer ved samme Huus, hvor Brudefolkene skal boe, hvilke Lys dog, naar alle have forladt Brudehuset, bør slukkes: og skal de Sager, som herom reise sig, paafjendes af Politie: Retten, ligesom Politiet hermed bør at have det fornødne Opsyn. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd, Grever 28 Junii, og Friherrer i Sjelland, Kjøbenhavn og Frides richsborg &c. (x) undtagne), ang. ufortøvet at fee iværksat de Kongelige Befalinger i Henseende til alle lose Hunde. (Saasom det ved Jagtforordn. af 18de April 1732 er forbuden Wedkommende paa Landet at holde løse Hunde, og Jagt:Betjentene befalet, at ibjelskyde samme; det og paa andre Steder, naar gale eller bidske Hunde have indfunden fig, er befalet. at lose Hunde i Almindelighed af atmandens Folk skal ihjelflaaes (y), og nu en gal and paa Frides richsborg skal have bidt endeel andre Hunde, og undgaaet at dræbes; hvoraf adskillige garer saavel for mennesker som Creature Funne befrygtes; ligesom og Kongen har befalet Over-Jagermefteren at beordre alle Jagt Betjente at skyde alle løse Hunde.) Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Hef og Stads: 28 Junii. Ret), ang. om Tvangs Middel kan bruges, naar en Part ikke møder i Vidne-Kammerer. Gr. J Anledning af en fra Dommeren i 2det Bidne-Kam mer indkommen Promemoria, betreffende, at en til samme indkaldet Person, som figtes for at have paa en utilladelig Maade ladet en Berel Obligation ftile paa en andens Navn, og derefter forsynet fig med en imod Forordn. af 14de Maii 1754 fridende Transport, har vegret fig ved personlig at mode for at giøre Forklaring, har Retten indstilt, om det maatte blive bestemt, hvorledes saavel i dette som andre lige Tilfælde fal forholdes, og om ikke det samme Tvangs:Middel, (x) See Prom. af 23 buius. (y) See Rescr. af 2 Junii 1769. som Chr. VII. Rescripter, 28 Junii. som ved Vidner bruges, nemlig galdsmaals: Straf, kunde anvendes, naar Parterne efter Indkaldelse ikke vilde møde i Bidnes Kammeret. 28 Junii. 5 Julii. Saalænge Sagen pga den Maade, som her er skeet, som en ordinair Sag er anlagt, fan Faldsmaals:Boder i Henseende til den Paaklagede ikke have Sted. Canc. Proit. (til Stiftbefalingsm. i Christia nia, og Gjenpart til General Toldkammeret), ang. at Maalingen af Bare, som til Christias nia ere bestemte, men i Drøbak losses, fordi Isen ligger i Fjorden, besørges af Maaleren i Christiania, men ikke af en til saadanne Forretninger uhjemlet Maaler i Drø bak. (Ligesom forhen, da Toldrullen desuden forbyder, at ingen kosning eller Ladning maae foregaae ved Sands og Drobaks-Toldsted af fremmede Bare, og alt hvad ved samme paabydes til Jagttagelse ved Maalingen paa andre Steder, paffer fig ikke der, hvor end ifte haves de fornødne Maales Tender, en Kolobetjent fra Christiania ogsaa der bar bivaas net Inquifitionen.) Canc. Prom. (til Justitiarius i Heieste-Ret), ang. Executores Testamenti (z). Gr. Han har forestillet, at en almindelig Forordning maatte blive udgivet, der bestemte deres Avaliteter, Rettigheder og Forpligtelser, da ved adskillige Leiligheder Decifioner, som af Erecutores ere affagbe, ere blevne indstævnte til Høieke Ret paa Grund af Forordn. ste April 1754, 9. 1., der deg ikke bestemmer deres Qvalite, men aleene i bvilket Tilfælde Rettens Middel al nyde Skifte og Skriver-Salarium, uage tet samme ikke forretter Skiftet. Da forbemeldte Forordn. af ste April 1754 tydelig nof viser, at den aleene sigter til at bestemme Skifteforvalternes Salarium i visse Stervboer, saa kan det, som af den 1ste Artikel allegeres, ei heller appliceres der uden for, og aldeeles ikke extenderes til at bestemme den Jurisdiction, som er den ene eller den anden anfortroet, Hvorom der aldeeles ikke er væstion i denne Forordning. Canc (z) Cfr. Anordn. 10 Maii 1780, især §. 8. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), 5 Julii. ang. at Privilegerede, Geistlige og Graduerede i Fridericia ei fan fritages for Vet Reparationer. Gr. J Anledning af, at adskillige Graduerede og Geistlige, saavelsom andre Indvaanere i Beile haye vegret fig ved at tage Deel i de Landeveics Reparationer, som falde over Byens Mark, har Byefogden forespurgt sig, om nogen af disse derfor kan være at fritage. Da intet er billigere, end at de Kjøbstæd: Indvaanere, som eie og besidde en Deel af Byens Herligheder, Gaarde og Grunde, og bør tage Deel i de Vei Repas rationer, som falde og behøves paa Byens Marker, og de, paa Grund af Lovens 3-4-11, ei derfor kan fritages, siden samme aleene fritager de derudi benævnde for borgerlig personelle Tyngder, hvorved forstaaes saadanne smaa Bestillinger, som Øvrigheden er berettiget at paalægge en eller anden af Borgerskabet immediate at forrette, og den paafølgende 3-6-2/0plyfer, at ingen af de forbenævnte ere fritagne for, af deres Eiendomme at skatte efter den Taxt, som allerede fat er eller vorder, hvortil kommer, at Geistligheden ved Forordn. af 5te Maii 1683 ikke er befriet for at tage Deel i Indqvarteringen, naar de have Eiendoms- Huse i Kjøbstæderne uden for deres Residentser, lige saa lidet som de Militaires i publiqve Omkostningers Udredelse, naar de selv eie Huse og Gaarde, efter Rescr. af 8de Decbr. 1744, saa følger deraf, at Veies og Fortoges Reparationer, eller Omkostningerne derpaa, bør afholdes af enhver Grund-Eier uden Forskjel, en ten han er Privilegeret, Geistlig eller Gradueret, siden de ellers aleene hostede Nytten af Andres Arbeide, uden dertil at bidrage, og altsaa kan de her paaklagede Vei Reparationer ei ansees for saadanne personelle Tyn- ger, 5 Julii. 5 Julii. Jun.) Chr. VII. Rescripter, ger, som først. allegerede Lovens Art. Har Hensigt til, eller de derudi benævnde Personer være at fritage for Deeltagelse i deres Vedligeholdelse. V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til Tol- (Extensions: derne i Danmark), ang. at for den tilforn Fou- Priv. ste rage-Forvalter Luichusen (a) og siden Carsten Behe rens tilhørende, men nu til bemeldte afg. Carsten Behrens Arvinger overdragne Fajance-Fabriqve i Kellings Huusen i Holsteen tilstaaes de paa denne Fabriqve forfær digede Vare lige Frihed i Henseende til Colden, som andre i Hertugdommene fabriqveerte Vare ved Indførselen i Danmark nyde. 12 Julii. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Universitet), (Kgl. Resol. ang. at Land Physicus Svendsen i Island af 12 Julii gjennem maae antage 2 duelige Personer til Underviisning i Anas Rentek.) tomien og Chirurgien, dog aleene studerede Personer fra en af Skolerne, saavel formedelst den hos dem for ventende større Indsigt og Nytte af den medicinske Underviisning, som og paa det at disse kunde være qualifi cerede til at høste den tilsigtede Frugt af den Benaading, hvormed Studiosis Chirurgie ere efter Rescriptet af 8de April 1768 tilsagt lige Beneficia her ved Universitetet med andre Studentere, saa at de kunne udvide deres Indsigter og Kundskab, efter at være i Island bragte til den der muelige Modenhed. (Anledning af Forestilling fra Stiftamtm. i Island, for at disse Lærlinger funde være i Beredskab, naar nogen af Fjerdings Chirurgis fulde falde fra.) 12 Julii. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at, hvor en Tilsyns-Bærge beheves ved de Skif ter, til hvis Behandling Executores Testamenti ere beskikkede, er det rettest, at magistraten beskikker ham. CI Anledning af Forefpergsel fra 2 Executores Testamenti.) (a) See Brev af 23 Novbr. 1765. Canc. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Fyens: 12 Julü. Stift), ang. at Forordn. af 12te Martii H. a. om Overdaadigheds Indskrænkning i Bondestanden ikke fan appliceres paa Selveier-Mollere, saasom den udtrykkelig nævner Sæfte mollere. (Vaa Forespørgsel, i Anledning af, at en Selveier Moller har ved sin Datters Bryllup havt 7 Snese Gjester, m. v.) Canc. Prom. (til Amtmanden over Hedemar 12 Julii, fens Amt), ang. at Præsterne bør udrede De linqvent, Sygehuus- og Skud Penge, samt Sorenskriver og Laugmands Told. Gr. Gaasom Prædefabet i Hedemarken har vegret sig ved at udrede de dem for Maret 1781 poalignede Udaivter til De finqvent-Omkostninger, Spa buus. Penge, samt Bjørne, og Ulveskuds-Penge, har Amtmanden, for at forebygge Indven dinger, for Fremtiden begjert Forholdet med disse smaa Skat ters Betaling nærmere bestemt, med videre. Da Rescriptet af 17de Novbr. 178p tydelig fastsæt ter, at Delinqvent Penge og Sygehuus: Omkost ninger skal udredes af Præstegaardene, og den Anledning, som tages af Benævnelsen af de sidste, da Suga dommene i Aggershuus-Stift benævnes under Navn af Saltflod og veneriste, men de i Christjansands-Stift derimod kaldes Rade-Syge, er aldeeles ugrundet; hvors imod den Regel er lagt til Grund, at de bør tage lige Deel med Almuen i de Foranstaltninger, som ere gjorte til den offentlige Sikkerheds Haandhævelse, men inter spare til de andre, som ere personlige Forpligter, saa er ingen Tvivl om, at de jo bør udrede baade Delinqvents Penge og Sygehuus-Omkostninger; og, da Skude Pengene paa de fleeste Steder lignes iblandt Delinquents Omkostningerne uden nogen særdeeles Benevnelse, have lige hensigt til den offentlige Sikkerhed, saa bor Præsterne paa samme Grund udrede disse som de øvrige, ligesom de og bør betale Sorenskriver: og Laugmandss VI, Deel, 2Bind. Pp og Told, Chr. VII. Rescripter, 12 Julii. Told, som svares af Gaardene i Almindelighed uden 12 Julii: Hensigt til Skylden. Af Ovenanførte vil altsaa Amt, manden erfare, at Rescriptet aleene bør tages til Regel, og at han uden videre Fortolkning derudi vil finde hjemmel til at affordre de 3 Udredelser, som han har opgivet. Hvad de udi Rescriptet benavnte Fange-Penge angaaer, da reiser samme sig fra Christjansands-Stift, hvor Gaardene, som ere vidt adspredte, maae betale noget vist til Lehnsmanden, som besorger Vagtholdet; men, da saadant i Aggershuus-Stift svares in natura, ved at tils sige Gaard efter Gaard til at holde Vagt over Arrestanterne, uden at derfor noget lignes, saa kan denne Udgivt, som reiser sig af en personel Forpligt, ikke komme Præsteskabet til Byrde. Canc. Prom. (til Amtmanden over Christjanss Amt, og Gjenpart til Rentekammeret), ang. Be taling til Lehnsmændene for Extra-Ting, som hos dem holdes i Delinqvent-Sager. Gr. Amtmanden har derom, og om Betaling til Procuratores i Delinquent-Sager gjort Forespørgsel. Da det bestandig har været brugeligt i Aggershuus- Stift, og har passeret til Udgivt i Delinqvent-Bereg ningerne, at Lehnsmændene have for hvert Extras Ting, som holdes hos dem, naar ei fleere end eet hol des paa een Dag, bekommet 2 Rv., og denne Betalingsmaade er aldeeles billig, da de ei aleene ingen Belønning nyde derfor, af Almuen, som ved Lehnsmands: Tolden alcene erstatter Udgivten for de ordinaire Tinge, men maae endog føde Dommeren, Fogden, deres Folk og Procuratorerne samt Lav-Metten for denne Summa, som ei er overdreven, saa finder man ikke, at samme kan nedsættes til 1 Rd., som ikke udgjorte Skadesløsholdelse; hvorimod saavel Rettens:Betjente som Procuratorer, ved ved at nyde fri Underholdning og fri Skyds til saadan 12 Julii, Forretning, finde den Erstatning for gjørende Udgivter, de nu ere befriede for, som Rescr. af Iite Maii 1742 tilfiger dem, og Rescr. af 27de Septbr. 1754 aleene kan appliceres paa Stavanger-Amt, hvor det er bleven an feet passelig. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens-Stift), 16 Julii, ang. Nyborg Byes Indtægter og Udgivter,, Skatternes Ligning og Indkrævelse, dens Kira" ke, Skove, Jorder og derpaa staaende Huse, Brand-Vasen og Indqvartering, m. v. Gr. Endeel Borgere af de ne Stabelstad have beajert Tone firmation paa et af dem forjattet Forslag til en Instruction for Byefogden og de eligerede Mænd faminesteds, paa det at der for bemeldte Boe, i Henseende til dens publiqve Indtæg ter og udgivter med Indqvartering og videre kunde erholdes den Rigtighed og Orden, hvorved den Fattige saavelsom den Formuende kan erfare, at ham ingen Fornærmelse skeer, ment at alt, hvad Byen er vedkommende og tilhørende, bliver hen draget til dens Beste i alle Maader, samt at Byens forbe meldte Indtægter, som ere 1) de bevilgede Canal Penge, henlagde til Havnens Forbedring; 2) Broe-Pengene af Nyborg og Holmens Broe, henlagde til sammes standholdelse; 3) Port-Vengene, henlagde til Byens Lygter og Brand-Red faber; 4) Accisen, hvoraf det halve skal være benlagt til Magistratens Len; og 5) Raadhusets Revenuer, hvilke Pens ge, samlede 1736 efter foregaaende Resolution, have været brugte til Raadituens Reparation, og siden derefter 1752 til Nyborg-Skibbroes Opbyggelse, bliver vedberlig, hver til sit Brug, anvendte, eller, som-forhen i modende og boiffiornedne Tilfælde famlet, brugt; faa og at Byens Skove, Flekholm, Koehaugen, og Heslet, der nu i endeel Mar, deels ved Koes haugens Indløsning, og deels paa andre Maader, saaledes al være medtagne, at deres Ruin, om det saaledes vedblis ver, befrygtes, kunde blive taget i Opfigt og Beskjermelse til Nytte for Byen i Eftertiden og paakommende Tilfælde, hvorved nærværende Indbyggere og Efterkommerne fan erfare, at Dermed vedborlig er omgaaet, samt endelig Byens Markers Indtagelse til Ploieland og Avlings Drivt. Byens foremmeldts publique Indtægter, Canal S. 1. Penge, Broe-Penge, Port-Penge, Accise og Raadstuens Revenuer med Arresthuus Leie og videre skal Pp 2 oppes Chr. VII. Rescripter, 16 Julii, oppebæres af Zæmmeren eller en anden suffisant Mand, som derfor aarlig aflægger Siegnskab til Byefogden, over Indtægt og Udgivt ved enhver Deels Reparation, hvortil de ere henlagde, til et Bilag ved Byefogdens Segnskab for Byen, efter at det af de eligerede mænd er revideret. Disse Indtægter maae fremdeeles, som hidindtil, ved Auction bortforpagtes, eller og nogle især in natura oppebæres, alt efter Overlæg imellem Byefogden og de cligerede Mænd, dog at saadant ingensinde skeer uden Stiftamtmandens foregaaende derover indhentede Approbation; og bliver Beholdningen heraf i Byefogdens Be tjenings Tiid at fordre med behøvende gyldig Rigtighed for enhver Oppebørsels Indtægt og Udgivt især, som derefter Aar efter andet, ligesom det bliver, anføres i Regnskaberne, at det, som mangler af Reparation paa Raadhuset og Tyborg Skibsbroe, samt Brand- Redskaberne, kan blive sat i Stand, og for Eftertiden vedligeholdt under Direction af Byefogden med Overlæg og Opsigt af de eligerede mænd. De eligerede §. 2. Mænd, som nu ere 6, skal fremdeeles forblive ved samme 2ntal; og, naar de ved Naadstue-Tjeneren blive tilsagde at møde paa Raadstuen for at deliberere om et eller andet til Byens Nytte, maae ingen uden lovlig Forfald undskylde sig eller udeblive fra Forsamlingen, under en vis fastsættende Mulet, som til nyttelig eller gudelig Brug efter deres indbyrdes Beslutning kan og bør anvendes ved hvert Wars Udgang, og, indtil saa=" længe, udi en dertil indrettet Sparbøsse forblive. Hvad som i saa Maade bliver afhandlet og besluttet af Byefogden og de eligerede Mænd, i Byens Affaires, bør strax paa Stedet af Byeskriveren indføres udi Byens Propositions: og Deliberations Protocol, som hos ham forbliver til Oplysning i alle nødvendige Tilfælde. Og, da de eligerede Mænd ere i sig selv og bør ansees Som som Nepræsentantere for Borgerstanden og øvrige Byens 16 Julii. Indvaanere, saa bør de og være vidende om alle Skat ter og Udgivter, som efter Omstændighederne, naar den endnu aparte Indtægt af de publiqve Jorders Bortleielse ei kan tilstrækt, aarlig oplægges paa Byen, og hvad Rigtighed derfor vorder aflagt, hvorfor Magistratenj eller Spefogden ved hvert Aars Begyndelse haver at holde en Raadstue: Samling med de eligerede Mænd, for at gjøre en Beregning over de Skatter, enhver for sig, fom for det Aar skal udredes; naar samme da er efterseet eg befunden rigtig, tilkommer det Tapeer: Borgerne at forfatte Skatte: Ligningerne, eller, som det kaldes, Skillings Redselen, paa Borgerstanden og øvrige Indvaanere, enhver Skat efter sin Beskaffenhed og de udgangne Anordninger; samme Skatte- Ligninger bør der efter i en Samling oplæses for de eligerede Mænd, som noie bør iagttage enhvers Tarv, og tillige for det samtlige Borgerskab og Indvaanere, paa det, om nogen over for hoi Ansætning skulde have billig Aarsag at klage, at de da kan melde sig, og deres Klager blive undersøgte og decideerte af Magistraten i Folge Loven, hvorved det bor, have fir Forblivende, undtagen nogen skulde have grundig Anledning til videre at klage for Stiftamtmanden, da den nærmere Resolution af ham bør meddeeles. Efter ovenmeldte Skatte-Ligninger bor Magistraten eller Byefogden strap, og uden, som forhen skal være Skeet, derudi at gjøre Ophold, foranstalte Skatterne indkrævede, og ikke tillade, at samme blive staaende i Langdrag, eller over den sædvanlige Tiid, da Erfarens hed alt for meget har lært, at det er meere til Byrde end Nytte for Almuen, at Skatterne Tiid efter anden saales bes paavore, at samme tilsidst ei engang ved Udpantning kan erholdes. Skulde Magistraten eller Byefogden herudi findes forsømmelige og ikke ved forordnede Tvangs Midler PP 3 §. 3. Chr. VII. Rescripter, 16 Julii. Midler lade Skatterie inddrive aarlig og i rette Tiib, bør de selv til Restancen være ansvarlig med Regres til Vedkommende; men, befindes nogen saa uformuende, at Skatterne ei i rette Tiid ved Tvangs-Midler har været at erholde, faaer deres Contingent efter Magistratens eller Byefogdens og de eligerede Mænds Ungersøgning og Beslutning passere til Omdrag i Regnskaberne, og saa dan Restance inddrages under næstkommende Aars Skatte Beregninger, for at blive reparteret paa Indvaanerne, som da ei kan have Anledning til derover at besvære sig. §. 4. §. 5. Ingen extraordinair eller betydelig Udgivt maae paalægges Byen af Magistraten eller Byefogden, og mindre af Kemneren, være sig i Henseende til Repara tioner paa publiqve Bygninger, Veie, Steen- og Træe= Broer, Zirater med videre, som for Byens Regning skal bekostes og vedligeholdes, uden foregaaende Overlæg med, og Samtykke af de eligerede Mænd, og ifald de herom ei kan blive eenige, refereres det Stiftamtmanden til endelig Resolution; og bør hans Tilladelse ligeledes indhentes førend usædvanlige og betydelige Udgivter paa Byen oplægges; ligeledes bør alle Regninger, som derpaa indkomme, først af de eligerede Mænd eftersees og paategnes, førend nogen Ordre eller Anviisning udstedes af Magistraten eller Byefogden til Udbetaling af Kamner:Cassen: hvilket alt iligemaade er at forstaae om Byens publiqve Indtægters Udbetaling, hver til sit deftinerede Brug; men, hvad de smaa Udgivter angaae, som daglig kan forefalde, da bestrides samme af Ram neven som sædvanlig, imod at han derfor udi sit Regn. fab aflægger saadan Rigtighed, som han agter at for: [vare. Magistraten eller Byefogden maae ei heller foretage sig nogen Forandring med Byens almindelige Jorder eller Græsning, i Henseende til Bortforpagt ning eller i andre Maader, uden de eligerede Mænds Fores §. 6. Forevidende og Samtykke; men hvad de i saa Fald con 16 Julii. junctim finde tjenlig og kan blive cenige om, til Byens Indkomst og Nytte, bør indføres i Byens Delibera tions: og Propositions: Protocol, og derefter, som en Sag af Betydenhed, forestilles Stiftamtmanden, til nærmere Approbation. De eligerede Mænd bor og tages til Raadførsel, samt have Kundskab om alt, Hvad der dependerer af Indqvarterings-Væsenet, intet undtagen, med Af og Tilgang, saavel i Henseende til Indtægt som Udgivterne, siden det er deres Pligt især at paasee, at herom bliver aflagt aarlig Rigtighed, saaledes, at enhver Borger, der har holdt Indqvartering in natura meere end ham kunde tilkomme, nyder derfor Vederlag i Penge af de andre Indvaanere, som betale Penge for deres Indqvartering, eller og af Byens dertil brugende Indkomster for Jorders Bortleielse og deslige, paa det ingen af dem skal have Aarsag at klage over Fornærmelse i saa Fald. Byens Ræmner tillige S. 7. 'med den eller de, som af Magistraten eller Byefogden nu er, eller herefter bliver udnævnt til at forestaae Ind qvarterings Væsenet med dets Indtægter og Udgister, bor aarlig og i rette Tiid uden Undskyldning slutte, fors fatte og aflevere deres Regnskaber med alle Beviisligheder/ til Magistraten eller Byefogden, siden denne derefter igjen skal aflægge Regnskab til Rentekammeret for alle Byens Indtægter og Udgivter; dog, som det er billigt, at Byens eligerede mænd, ligesaavel nu som forhen, faaer disse Regnskaber til Eftersyn, da derudi maaskee kunde findes et eller andet at erindre, som hverken i Kentekammeret eller af Stiftamtmanden kan observeres, saa bør Magistraten eller Byefogden udi en Samling paa Raadstuen lade disse Regnskaber af Byens eligerede Mænd eftersee, for at give deres Annotationer, om nogen Mangel eller Urigtighed derudi befindes, som da af Regn- Stabs: P 4 Chr. VII. Rescripter, 16 Julii. Fabsførerne strax bor besvares, og af Magistraten eller Byefogden decideres, førend disse sidstes generale Regns §. 8. skab til Rentekammeret bliver indleveret. Byens 3 Stove, flestholm, Koehaugen og Heslet forbliver fremdeeles som hidindtil under Direction og Opsigt af Magistraten eller Byefogden; men, da det er Byens almindelige Eiendom, saa bor og de eligerede Mand, som Borgerskabets Repræsentantere, have Indseende med, at intet ulovligt, eller Byen fornærmelig derved begaaes, og noie paaagte, at de, som dermed have Tilsyn, gjøre deres Pligter under vedbørlig Straf, saafremt Magie straten eller Byefogden og de ikke vil underkaste sig An svar; og, paa det disse Skove kunde igjen komme i no gen Tiltagelse og Conservation til Nytte for Byen i Almindelighed for Eftertiden, saa maae ingen uoviisning free af lidet eller stort Træe, uden foregaaende Overlæg med og Samtykke af de eligerede Mænd, til hvilken Ende Byens Udviisnings Hammer eller Skov Stempel stedse skal forblive hos Byefogden under de eligerede Mænds Forsegling; og, om noget Tilfælde i Tiiden maatte paakomme, at Udviisning til den fattige Bora gers og Byens Nytte bør skee, og Skoven kan taale det, bor saadant af Magistraten og de eligerede Mand fores stilles Stiftbefalingsmanden til hans Resolution, ligesom det og af ham nærmere bestemmes, hvor stort Qvantum af frit Brande Byefogden og Byeskriveren aar lig bør nyde, fornden det, som til Raadstuen og Byetinget udfordres, der alt, saa ofte noget i saa Maade steer, af Byeskriveren ved hvert Træe og' Numer inds føres i Deliberations: og Propofitions-Protocollen til Efterretning, og sal, i Henseende til hvad Gjerdsel -Staver eller andet, som for Byens almindelige Giers ders Hegn kan undværes, og nogen til eget og particu lair Brug behøver, libet eller stort, i hvert Wars Ja nuarii §. 9. nuarii Maaned fastsættes hvad Betaling der skal erlæg- 16 Julii. ges for hvert Les Gjerdsel Staver eller andet, hvilke Penge leveres i Byens Cassa, hvormed den ene saavelsom den anden Indvaaner er uden Fornærmelse. Der Tal og haves Tilsyn med de fattige, som bevilges at hente Tros og Afsnyoning, at Under Skoven ci af dem brydes og fordærves. Hvad ellers maatte være eller kunde foretages til Skovens Conservation og Fremvert, overlægges imellem Magistraten eller Byefogden og de eligerede Mænd, da saadant derefter sættes i Værk. Den Indtagelse af Byens almindelige Jorder til Bortleielse og Drivt, der er til dens Indtægt og Nytte, samt Græsningens Forbedring, forbliver fremdeeles i samme Tour verelviis, som hidindtil, et Stykke i nogle Aar efter et andet, dog at samme skeer efter foregaaende Overlæg med de eligerede Mænd og deres Samtykke, paa svrige Judvaaneres Vegne, hvorved noie iagttages, at ingen Rydning skeer eller bevilges, der kan sigte og være til Gjerdsel og Under-Skovens Ruin og Ødelæggelse, hvorfore saavel Magistraten eller Byefogden og de eligerede Mænd, som de dermed denne Skovs Conservation bør have Tilsyn, forbliver under Ansvar. det er en Fornodenhed, at Stiftbefalingsmanden altiid haver en paalidelig Oplysning om Byens Omstændighe der, saa bør og Magistraten eller Byefogden tilligemed de eligerede Mænd ved hvert Aars Udgang indlevere til Stiftet en under deres Hænder forfattet rigtig og aca curat Ballance, saavel over Byens Indtægt og Udgive, at Credit og Debit deraf kan sees imod hverandre, som og ligeledes over Byens publique Penges Indtægt og Udgivt. Skulde Magistraten eller Byefogden og de eligerede Mænd ikke i en og anden Post, som sigter til Byens Tarv og Nytte, blive eenige, men være af ulige Mening, da forestilles Tvistighederne til Stiftamtmana PP 5 Siden S. 10. dens §. II. 16 Julii, §. 12. §. 13. S. 14. §. 15. Chr. VII. Rescripter, - dens Resolution. Naar en af Byens 6 eligerede Mænd ved Døden afgaaer, eller og formedelst Svag hed, Alderdom eller andre nødvendige Aarsager skrivtlig forlanger at blive dispenseret og udgaae af deres Tal, haver Magistraten eller Byefogden at andrage det for Stiftamtmanden, og tillige giøre Forslag paa en an den god og fornuftig Borger, som af ham beskikkes i den Afgaaendes Sted. Endelig observeres, at de paa Nyborg Byes Grund værende og opbyggende Huse, Byen tilhørende, bliver tilbørlig iagttaget og til Byens Cassa erlagt, hvad skee bør. - Som Kirkens Di rection er Byen og Menigheden en betydelig Sag, i Tib fælde om sammes Bygning ikke aarlig vedligeholdes, eller Godset med Kirkens øvrige Indkomster forsvarlig admis nistreres, hvilken efter allernaadigst Bevilling har været Borgemestere og Raad overdraget, men samme siden 1772 et afgaaet og nu bestaaer aleene af een 'Person, nemlig Byefogden, saa, paa det denne Kirke med til lagde Jordegods, Tiender, øvrige Indkomster og Rettigheder, med vedbørlig Tilsyn efter Loven kan blive iagr taget, haver Magistraten eller Byefogden efter Overlæg med de eligerede mænd at beskikke de fornødne Kirke Værgere, og samtlig tilsee, at Kirkens Tilgode havende og tillagde Rettigheder blive erlagt, og bereg net, samt Bestyrelsen dermed saaledes til Kirkens Nytte i alle Maader beopagtet, som forsvarlig kan være. De aarlig aflæggende Kirkens Regnskaber revideres af Sognepræsten og de eligerede Mænd, og derpaa indleveres til Magistratens eller Byefogdens Dicision; befindes derefter nogen billig udsættelse ei i det følgende Aars Regnskab at være beregnet, eller noget indløber, hvorom de ikke ere eenige, indsendes og forestilles det til Stiftamtmandens og Biskopens Resolution. - Lige ledes bør og Byens aarlige Brand-Regnskaber eftersees og og revideres af de eligerede mænd, som tilligemed 16 Julii. Magistraten eller Byefogden skal have Judseende med, at Brand-Cassens Indtægter og Udgivter forsvarlig bliver behandlet, samt Brand Redskaberne ligesaa vedligehe 'dt, og, om noget i saa Maade paa Byen skal oplægges til Vægternes Løn og videre, skeer det efter foregaaende Overlæg med Magistraten eller Byefogden og de eligerede Mænd, hvorpaa efter Befindende ansøges Stiftamtmandens Resolution: i øvrigt bliver de herom udgangne allernaadigste Anordninger noie at følge; saa skal og alle de eligerede Mænds Revisioner med Ma gistratens eller Byefogdens Decisioner i Almindelighed og de i fornødne Tilfælde fra Stiftamtmanden, eller Stiftamtmanden og Biskopen erholdende Resolutioner af Byeskriveren indføres i Byens Deliberations: og Propositions Protocol til Efterretning for enhver i Fremtiden. - Siden Magistraten, Byefogden og de eligerede Mænd bør sigte til eet Maal, nemlig Byens sande Tarv og Beste; og at ingen betydelig Urigtighed esterdags skal indlobe, saa bør de og conjunctim og enhver for sig nøie iagttage de Pligter, som her ere foreskrevne, hvorom de nu ikke efterdags med uvidenhed kan und skylde sig; men, ifald noget efterlades, kan de vente een for alle at blive krævet til Ansvar, imod indbyrdes Regres til hinanden, om Byen i eet eller andet ved deres Behandling skulde finde sig fornærmet. §. 16. Can. Prom, (til Landmilitie-Sessionerne i Dan 19 Julii, mark), ang. at de Karle, som til denne eller næsts kommende Aars Session ere eller blive udskrevne, maae, naar de have været Soldat eet Aar, udløses til fæste, lige saa fuldt som andre, der have passeret cen Mynstring. ( Anledning af Forespørgsel, hvorledes der kal forholdes med det til Gaardfære fornodne Mandskab, naar ingen Samling eller Mynstring feer i Regimenternes nationale Districter.) V. G. 19 Julii. 26 Julii. 26 Julii. 30 Julii, Chr. VII. Rescripter, V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Tolderen ved Varde-Coldsted), ang. at med de Vare, som sendes over samme Toldsted til Christiansfeldt, forholdes i Følge Anordningerne saaledes, at Tolderen haver at lade saadanne Vare passere under Forsegling og med Passeer:Seddel, imod at forsyne sig med Sifkerhed for Rúk Attesternes Tilveiebringelse, eller, i Mangel deraf, for Toldens Erlæggelse. Canc. Prom. (til Generalitets- og Commissa riats Collegium), ang. at Byerne ikke med Bils lighed kan eller bør paalægges større Byrder, end Ind quarterings Reglementet foreskriver. (J Anledning af en Forestilling fra det Fyenske Rytter-Regiment, om at de ved Regimentet a la Suite staaende Officerer maatte, naar de ved Regimentet gjøre Tieneste, anvises fri Dvarteer.) Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Norge), ang. at Interims Ind- og udsættelse uden den civile Øvrigheds Samtykke ikke bør gjelde. Som ved Kongelig Ordre af ste Junii 1776 til Sessionerne i Norge iblandt andet er befalet, at der ved Sessionerne skal for hvert. National:Compagnie antegnes til Interims Enrollering 10 a 12 af de ældste af det unge Mandskab, for dermed at complettere de Vacan cer, som maatte forefalde imellem de fra Tiid til anden holdende Sessioner, paa det at, naar en Vacance fo refaldt i slig Mellemrum, Recruteringen da kunde skee af det hertil annoterede Mandskab, efter sammes Alder og Tour: saa bør al Interims Ind- og udsættelse ikke i noget Tilfælde eller ved Sessionen ansees gyldig, uden at den civile Øvrighed derudi har samtykt og afgjort samme saavel med Regimentet som Krigs-Commissionen. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at Storehedinge Capel- lans (Kgl. Resol. til dientek. 26 Junii. lans Boelig maae af efterkommende residerende Capels 30 Julii. faner betales med 300 Nd., i Stedet for de forhen be talte 200 Rd., naar Residentsen ved Dødsfald eller Fra trædelse og Forflyttelse befindes at være i lovlig Stand. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene over 2 Aug. Bergens og Trundhjems Stifter), ang. at den Nordenfjeldske Vei-Cassa fremdeeles udi 10 Nar fra indeværende Wars Begyndelse indtil 1792 Aars Udgang maae nyde og oppebære de til samme ved Resolus tionen af 30te Martii 1778 udi de nu forløbne 5 Aar henlagde Boder for ulovlig Skovhugst og utilladt Bordskjørsel, som Kongens Fisco i Bergens og Trundhjems Stifter ellers funde tilkomme, samt andre arbitraire tilligemed Volds-Boder, som sammesteds maatte falde paa det Gods, hvor Sigt og Sagefald er Kongen forbeholden, dog saaledes, at det ligesom hidtil skal være Kongen forbeholden, efter befindende særdeeles Omstæn digheder, ligefuldt at kunne moderere eller ganske efters give disse Bøder udi enkelte Tilfælde. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Chris 2 Aug. stiania), ang. at Brandfolkene i Strømsøe kan, dog uden Folge for andre Kjøbstæder, tilstaaes Frihed for at svare Lærings-Skat, saavel for det, de maatte restere med, som og for Fremtiden. (Hvilket Brand-Ina specteuren begjerte, og origheden saavelsom Repræsentan terne tilskode; og da i Stromsee maae for Byens Ringheds Skyld endog tages saadanne til Brandfolk, som paa andre Steder ere befriede, foruden at Nærings- Skatten er af den allermindste Betydenhed.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Christ 2 Aug. jansand), ang. Kjøbstæd-Skatters. Ligning. Gr. Magistraten i Christjansand har tilstaaet adskillige af Byens Indvaanere Moderationer i de dem paalignede Stats ter, endifient Career-Borgerne bave erklæret fig imod endeef af samme, og faadan af Magistraten gjorte Eftergivelser har ingen Grund i Loven, som aleene defaler, at, naar der klas ges Chr. VII. Rescripter, 2 Aug. ges over Taxten, fal Borgemefter og Raad tilholde Tareer- Borgerne at forandre deres gjorte Ligning, men ingenlunde giver dem selv Ret til at eftergive noget. af fell · Da Tapeer:Borgerne, uden at kunne beskyldes for at have gjort nogen til Billie, eller at blive anseede for saadanne, som Lovens 3die Bog 6te Cap. 6te Art. taler om, let, af feiltagende Begreber om en eller andens Vilkaar, har kundet fornærme nogen, saa bør det ikke negtes den, der troer at have Aarsag til, med Ligningen at være misfornøiet, for Magistraten at klage, hvilten sidste, saasnart saadant indløber, bør indhente Ta reer Borgernes Erklæring, samt paalægge dem at opfylde hvad Loven befaler; men, naar Tareer: Borgerne vedblive deres Mening, og paastaae ei herudi at kunne gjøre Forandring, og den Klagende ligeledes vedbliver sin Paastand, bør Magistraten indhente Byens depute rede Borgeres Erklæring, og derefter, med hvad Svar de have erholdet baade fra Tareer- og de deputerede Borgere, indsende saadant med deres egen Betænkning til Stiftets endelige Decision, hvorved dog maae observe res, at, ifald en eller anden, bliver tilstaaet Modera tion, maae saadant igjen paalignes de andre under samme Sted henhørende Borgere, paa det at ethvert Sted alle Tider kan udrede, hvad det i det hele er paalagt. 4 Aug. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd, Grever (Cabinets og Friherrer i Sjellands-Stift), ang. paa det skar- Befaling peste at eftersee, at de Kongelige Befalinger angaaende Lose Hunde iverksættes; og skal paa Landet for hver Hund, som findes løs, og bliver skudt, eller af Zatmanden ihjelslaget, til Skytten betales 3 Mt., og til Katmanden I ME. 8 St. uvegerligen, hvilke Eie ren skal udrede, saafremt samme vides, hvortil Amtmændene have at føie de beqvemmeste Anstalter. (For at styre det Onde med galne Hunde, og forekomme dets be 2 Aug.) drove drovelige Folger, da Efterretninger om galne Hunde endnu 4 Aug. vedvare, og mange lose Hunde endnu omvante (b). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Sjel 4 Aug. lands: Stift), det samme; samt at ligeledes i Kjøb: (samme Cabinets stæderne ved Øvrigheden den alvorligste Opsigt fal Befaling.) holdes, og Foranstaltninger see saaledes, som de der kan passe sig. Canc. Prom. (til Over-Jægermesteren), hvor: 4 Aug. ved sendes Gjenpart af ovenstaaende Cabinetss Befaling. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), 4 Aug. ang. at Kongen paa ny har beordret, at Amtmæns dene paa det skarpeste skal eftersee, at de ergangne Befalinger om løse unde iværksættes; hvilket, i Anledning af den af Politiemesteren i den Henseende allerede foiede Foranstaltning i Kjobenhavn, og, da det befindes, at endnu mange løse Hunde løbe om paa Gaderne, ham tilmeldes, paa det den alvorligste Opsigt hermed fan vorde holdet (c). Rescr. (til Stiftbefalingsm i Christiania), ang. 6 Aug. at de 3 almindelige Tinge i Øvre-Rommeriges Fogderie fal, naar ingen Son- eller Hellig-Dage ind træffe, holdes paa efterfølgende Tider: For Nas Sogn Vaar Ting. Somer Ting. 6te Martii. Høste Ting. 9de Julii. 25 de Octbr. Ullensager F 10de = 13de == 29de - Gjerdrum 3 13de = 16de == 1ste Novbr. Nannestad * 15de = # 18de == 3 die == 21de == 6te Edsvold = 18de = (Saasom Stiftamtm. bar forestillet, at ved Forordn. af 19de Junii 1761 er ikkun een Dag ansat til Tingenes Holdelse i Ullensager-Præstegjeld, een af de største Boigder, hvor Soren = (b) See Befal. 22, samt Prom. af 23. 09 28 Junii 1783. (c) See Plac. af 17 Novbr. 1783. Chr. VII. Rescripter, 6 Aug. renfriveren har meest med Sage-Tinget at bestille; sc at Hosts Tingene i Fogderiet ere bestemte til en Tiid, da Frost gjerne indfalder, og Beiene er ufremkommelige; samt at de stede faa nær ind paa Nedre Rommeriges Einge, at Procuratorerne ikke funde overkomme det, helst i befalede Sager.) 6 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at den til Cronborg Fæstning forhen værende, men nedlagte Vandledning maae nu fornyes, og til Helsingeer indledes. Gr. Endeel Indvaanere i Helsingoer have andraget, at, efterat for endeel Aar siden er nedlagt den Wandledning, sour fra nogle veßen Byen liggende Damme, nemlig Spillepen ges, Lille-Stubben og Hænge Damme, bragte Springvand til Cronborg Fæstning, har deres Gaarde og Haver, hvor de med Tilladelse benytte sig af samme Springvands Render, derved lidt et anseeligt Tab; desaarfag de have foreenct fig om, paa egen Befoftning at fornye denne Bandledning, hvor til de have begiert Tilladelse, samt at maatte benytte sig af de i Jorden liggende Rende-Træer, saa og nyde alle andre prærogativer, som da denne Wandledning paa Kongelig Regning blev vedligeholdt. Saadan Ansøgning bevilges, dog paa de Vilkaar: 1) at Interessentskabet aarlig betaler 9 Sid. til Fattigs" væsenet i Helsingøer, hvilke Fæstningen hidindtil have svaret for den saa kaldede Henge-Dam, saa og ikke lader Dammene vore, eller benytte sig af dem til andet Brug, som er Vandledningen skadelig; 2) at de ikkuns betjene sig af de Render, som ligge i Jorden indtil Graven og den saa kaldede grønne Have, men ikke af dem, som ligge under Festningsværkerne og deres Territorium; og 3) at de, ifald Vandledningen igjen skulde indføres paa Cronborg, ikke sætte sig imod, at en Afleder fra den almindelige Rende bliver anbragt, hvorhos de og skal være forpligtede til, efter deres Tilbud at indrette og bes koste 3de Opstandere eller Springe Poster paa publiqve Steder til den almindelige Mands og samtlige Indvaas neres Nytte og Gavn i paakommende Tilfælde, imod at Byen selv holder dem vedlige for Eftertiden. Canc. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings: og 9 Aug. Amtmænd saavelsom Grever og Friherrer i Dan: (Cabinetss mark, samt Abbedissen paa Vallee), ang. at frem: 6 Aug.) mede Jeder og andre Tiggere ei maae taales eller indføres. Gr. Nogle fremmede Jøder, under hvilket Navn maaffee Dafaa andre Fremmede kan være fiulte, omlebe og tigae paa Landet, hvilket aldeeles er ftridigt imod de Kongelige Forordninger.

Stiftamt: og Amtmændene skulle ufortovet foie de virksomste Anstalter, at disse Tiggere gribes, og efter de allerede befalede Anstalter begegnes, paa det saadan Worden kan hemmes og standses; ligeledes maa ved alle Færgefteder og for alle Skippere indskjerpes paa ny, at de holde sig Kongens Anordninger efterrettelige, t Henseende til at overbringe eller indføre i Landet saadanne Folk, som det ganske er forbudet her at komme. Ordre Can. Prom. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), 9 Aug. ang, at han, hvad Kjøbenhavn angaaer, ver neie (Cabinets Ordre paasee, at de Kongelige Forordninger om fremmede 6 Aug.) Joder strap bliver fulgt og iværksat (d). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat og 9 Aug. Conferents Raad Hans Kofoed), ang. at der bliver oprettet et nyt Contoir under Kentekam meret, hvor det af Magistraten (Conferents-Raaden), i Følge Kongelig Befaling af 4de April 1781, aarlig aflæggende Regnskab skal revideres og decideres. Canç. Prom. (til Conferents-Raad Hans Ko 9 Aug. foed), ang. at Kjøbenhavns Magistrat har ei aleene føiet Anstalt til, at 6 af ham opgivne, for Beta (d) See Plac. af 26 Movbr. 1783 VI. Deel, a Bind. 9 lerie Chr. VII. Rescripter, 9 Aug. lerie af Examinations-Commissionen til Børnehuset hensendte Personer, der med venerisk Svaghed vare befængte, ere blevne indtagne til Cuur paa St. Hans-Ho spitals veneriske Syge-Stue; men ogsaa for, Fremtiden foranstaltet, at, naar nogen opbragt Betler af Pleie: Chirurgis, hvilke til den Ende ere beordrede verelviis at være tilstæde i bemeldte Commission, befindes at være med venerisk Svaghed beheftet, den da først til Cuur i St. Hans:Hospital bliver modtaget, og ei førend sir Helbredelse til Straf i Børnehuset hensendt (e). 9 Aug. 12 Aug. 13 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Trundhjem), ang. at, da Forstaden Baklandet er als deeles indlemmet under Trundhjem: Byes Jurisdiction og Næring, sees ikke, at Strinde-Fogderie kan paalæg-. ges nogen Byrde med dens Gaders Oplæg og Vedlige holdelse, ligesaalidet som Amterne her i Danmark tage nogen Deel i Gadernes Oplægning i de Kjøbstæder, hvor Landeveien gaaer igjennem. (Herom Magistraten i Trund bjem, i Anledning of Rentekammerets Decision i Byens Regn faber, har forlanget Resolution, i Henseende til den af dem paastaaede Erstatning af Fogderiet for den halve Bekostning, som er medgaaet paa Forstadens Gaders Steenlægning, der er fuldført i de Aar 1772-1780.) 2. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige Consumtions-Betjente i Danmark), ang. en neiere Bestemmelse i Henseende til Consumtionen af Skafte-Korn. Kongen har resolveret, at, naar der findes mindre. paa en Vogn end et Lag over Læderne, betales I St., af et heelt Lag over Læderne 2 St., og, naar der er meere end eet Lag, skal deraf betales 4 St. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Siellandss Stift), ang. at han maae mulctere Kjobstæder- (e) Cfr. Rescr. af 17 Martii 1784. 55. 4, 5, 6, 8. nes nes Formænd i Tilfælde af Erklæringers Ude 13 Aug. blivelse. Gr. Han har forestillet, at ved Rescript af 4de April 1755 er Stiftamtmanden over Sjellands: Stift authoriseret til at muletere de Magißrater oa Byefogder paa 2 Rd. til de Fats tige, som over 4 Uger udeblive med de af dem æskede Erklæ ringer og Efterretninger til Kongelig Tieneste; men at Erfas renhed siden har vist, at ovenmeldte Betjente selv ofte bindres fra at give de forlangte Opinsninger, formedelit de af Formændene affede Erklæringer ofte længe udeblive, hvorved baade foraarfages Ophold for Magistraten i at afgive den dem affordrede Erklæring, saa og for Stiftamtmanden udi fine Embeds Forretninger. Naar Kjøbstædernes Formænd ikke udi de Tilfælde, hvor deres Erklæring eller Svar udi et eller andet Tilfælde, Byens publiqve Besen angaaende, bli ver affordret, inden 14 Dage indkommer med det af dem. Reqvirerede, eller i det mindste anmelder gyldige Forhindringer, hvorfor saadant ikke har kundet skee, mañe Stiftamtmanden lade dem affordre 1 Ndlrs. Mu'ct til de Fattige, under Udpantnings Tvang, i Mangel af mindelig Betaling (f). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne paa 13 Aug. Joland), ang, publiqve Stiftelsers Capitalers Modtagelse i Kongens Casse. Gr. Kongen bar igjennem Rentekammeret under 19de Ju nii sidstleden resolveret: At de Capitaler eller rede Venge, som en eller anden blandt Indbyggerne i Island kunde have at udsætte paa Rente, maae, naar saadant forlanges, og Capitalen ei er under 100 Rd., modtages i den Islandske Handels Caffe imod Interims Beviis fra vedkommende Handels: Betjente, og at disse Summer derefter, naar de tilsam men udgjor i det mindste soo Rd., maae modtages i den Kongelige Caffa, imod gangbar Rente 4 Procento fra Inds leveringens Datum, hvorefter Directionen for Handelen har at give formelig Obligation for de i Handelens Cassa. saaledes leverede Summer imod igjen fra Finants:Collegium at forsynes med Contra:Obligation. 29 2 (f) See Rescr. 3 Junii 1785. Til 13 Aug. 13 Aug. 13 Aug. Chr. VII. Rescripter, Til Sikkerhed og Fordeel for de offentlige Stiftel fers Midler i bemeldte Island er funden for godt, at med berørte offentlige Stiftelsers Midlers Indlevering i Handels Cassen, og siden i Kongens Caffa, maae forholdes paa samme Maade som oven er meldet, om det endog maatte være mindre Summer, naar de ikke, ved at sammenlægges, kunde udgjore 500 Rid. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe, samt til Kjøbenhavns Universitet), ang. et Marked. ved Skads Herreds Ting, et nyt Marked i Ribe, og Udflyttelse af et andet samme steds. Gr. Indvaanerne udi Ribe bave andraget, at bemeldte Byes Handel og Næring fal være meget indiyanfet, fordi den er omgivet af Haderslebhufiske og Rangou-Caftelike Underfaatter, der handle med alt, hvad i Ribe er forbuden, og hvortil skal komme, at der ved Endrup eller Skads Herreds Eing, som ligger 3 Mile norden for Byen, holdes strax efter Hellig 3 Konger et betydeligt Marked med alle Glaas Kram og Træe-Bare, endient samme dog ei ved nogen Kongelig Anordning fat være authoriseret, og meget præjudicerer Byen, hvilket de derfore have begjert at maatte afskaffes, samt Byen forundes et nyt Marked. Det Marked, som hidtil er holdt ved Skads: Herreds Tinghuus, maae frenideeles vedblive, og der drives Handel med Tree: Vare og saadanne Ting, som Bonden til Avlings - Drivt behover, men ikke med nogen anden Slags Handel af Kram Vare eller deslige; og Ribe-Bye maae til dens Opkomst, foruden de 3de hidtil havte Markeder, endnu forundes det 4de med Rram og Træe Vare 8te Dage efter Mortensdag; ligesom og det Marked, som hidtil er holdet den 5te Septbr., da Borgerne pleie at kjøbe deres Rug af Bønderne, maae udsættes til den 15de Ejusdem. Bevilgning for Cancellie Raad Broerholt, at han og efterkommende Eskjers Eiere maae nyde i Passage-Penge af Mosberg Broe af en fire- spændt spandt Vogn 4 St., af en beslagen Vogn med 2 Heste 13 Aug. 2 Sk., af en Bonde eller Træe-Vogn 1 Sf., og af en Ridende 1 St., imod selv at holde samme Broe udi vedbørlig Stand, og derhos at vedligeholde de østen og vesten for Mosberg-Broe værende Vasig- og Graarups Broer. (Saasom Mosberg-Bree for particulair Regning bar været opført af Esfjer Eiere og Mosberg Sogns Beboere, og af dem vedligeholdt til deres eget Brug og paa egen Bes Eoftning, faa længe de finde det for godt; men ved den almin delige Landeveis Inddeeling i Beniffet, i Folge Rescript af 12te Jan. 1775, er det indtruffet, at Landeveien imellem Bladftrand og Hierring er anlagt over bemeldte Mosberg- Broe, og altsaa nu ikke længere er til particulqir Nytte for Mosberg-Sogn og Eskjer-Hovedgaards Eiere, men endog for dem ganske kunde undværes, da en langt mindre befoftelig Overfart kan haves paa et andet Sted over Aaen, som Bonderne alligevel betjene dem af til deres betydeligfte Kiersel om Sommeren, hvortil kommer, at Sognets Beboere ogsaa ikke aleene svare aarlig Broe-Korn til Vare. Broe, men og tillige med Hovedgaardens Eiere uden Eftergivelse have contribueret til andre Broers Opbygning og Befoßining i Herredet, saa at det egenlig er Publicum og de Reisende, som har nytten af Mosberg-Broe, da derover falder ikke aleene en almindelig alfar Kjobstæd- og Lande-Wei, men og Ting, Strand- og Torve: Bei (g). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Sjels 16 Aug, lands:Stift); ang. at det i Henseende til Slangerup Rjøbstæd vil have fit Forblivende ved Cancelliets. Skrivelse af 13de Aug. 1768. (J Anledning af Andra gende fra nogle Borgere i Slangerup, at Hoved-Warsagen til Byens fattige og slette Tilstand er fornemmelig, at af Byens Jorder er i endeel Aar bortsolgt til udenbyes: Mænd en stor Deel, som de anholde om, at de, der nu have samme i Eie og Brug, maatte tilholdes at tilbyde Borgerne i Leie eller Eie, og herefter ikke kjøbe eller leie meere af Byens Eiendoms me med videre (h). Canc. Prom. (til samme), ang. Vognmands 16 Aug.. Reiser og Træskoe-Salg i Kjøge. Gr. Brændevins:Brænderne og Øltapperne i Kioge bave ansøgt at maatte befries for at fjøre Vognmands Reiser, 293 (g) See Prom. 20 Martii 1784. (h) Cfr. nois Rescr. 10 Novbr. 1775 Da Chr. VII. Rescripter, 16 Aug. ba be have Mangel paa Leilighed til at holbe Hefte og Vogne, og ere u ormuende til at anffaffe og vedligeholde samme, og' at det derimod maatte blive dem tilladt at handle med Træes foe, ligesom Bertshuusholdere i andre Kjobstæder; men Stiftamtin. har oplyst, at Supplicanterne hverken mangle Leilighed til at have Hefte og Vogne, ei heller ere uformuende til at anskaffe og vedligeholde samme, ja at endog Supplie canterne, undtagen Christopher Johansen, allerede have fremvist deres anffaffede hefte og Vogne, som Vogninands- Lauget indbyrdes og 2 Smede-Meftere have fiendt antagelige, pg derfore (da de baade kan ansees formuende og i Folge Rescript af 9de Maii 1783 ere pligtige at indtræde i Vognmands- Bauger) formeent, at den ansegte Fritagelse for somi Vognmaud at befordre de Reisende, ikke fan være at bevilge, men brimod at Christopher Johansen ligesaavel som de øvrige Supplicantere bor være pliatige at indtræde i Vognmands- Lauget, og, inden en af Magistraten nærmere forelæggende id, at anskaffe, hvad Magistrates i saa Henseende har paa- Jagt, under den i forbererte Rescript fastsatte Mulet. 16 Aug, 16 Aug. Det forbliver indtil videre ved saadan Stiftamtman bens Erklæring; og hvad den ansøgte Tilladelse at handle med Træestoe angaaer, da, som Kjøbmændene i Kjøge i Folge Rescriptet af 12te Jan. 1776 ere beretti gede til, eene der i Byen at sælge Træeskoe, kan den ansøgte Tilladelse ikke være at bevilge. Canc. Prom. (til samme), ang. at den af Bye- og Birkeskriver Faver i Allinge paa Bornholm under 1ste Septbr. 1782 udstædte Placat, hvorved folk fra Skibene forbydes efter Solens Tedgang, under Straf af 2 Rd., at lade sig finde i Byen eller uden for, baade er passende, og kan være nyttig, og det altsaa derved forblive. (Saasom han har været conftitueret til at assistere nu afg. Byefoged Prahl i Hasle udi fine Embeds Pligter, saavelsom til at være Tilsynsmand i Koldbetjentenes Fraværelse i Renne ved Toldvæsenet i Districtet Allinge, Sandvig, Olskier og Roe Sogne, og han saaledes har været berettiget til ved foiende Anstalter at forebygge Mordener, saavelsom Hans Majestæts Cold Intraders For. nærmelse og contrabande Handel; og saadant har været Hensigten med denne Placat.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands- Stift, og communiceret Rentekammeret), ang. at KiebKjøbstæderne i Stiftet skulle komme hinanden 16 Aug. til Hjelp i Delinqvent-Omkostningers Udredelfe. Gr. Saadant er ved Rescr. af 23 de Decbr. 1735 befalet, og efter Rentekammerets Meldende ved Revisionen af kjøbstædernes Regnskaber for 1772 og fremdeeles iagttaget saaledes, at de derimod forefomne Mistiaheder ere ved de derom udsatte Antegnelser og paafulate Decision blevne rettede, undtagen en faadan udgivt af 42 Ro. 36 Sf. for Delinquent. Omfoftnin ger i Stubbekjøbing-jobstæds Regnskab for 1780, hvori Stift amtm. fraviger forberørte Anordning paa Grund af, at faa. dan Hjelp og Ligning paa Siebstæderne i follands: Stift har været usædvanlig og imod Prapin, samt at ikkun aleene betydelige Omkostninger i Tilfælde af Delinquenters Transport med videre bleve paa Stiftets Stiebstæder lignede. Det kan for denne gang derved forblive, at forberørte 42 d. 36 Sf. bliver for Stubbekjøbing-Kjøbstæds egen Segning, uden at Stiftets andre Kjøbstæder derudi komme til hjelp; men for Fremtiden bør stricte at forholdes efter foranførte Rescript af 23de Decbt. 1735. Canc. Prom. (til samme Stiftbefalingsmand), 16 Aug. ang. at det tilkommer Amtmanden at holde Skifte efter dem, som ikke ere Herskabets Bønder, og at Gre ver og Friherrer ere, Amtmænd i deres Grevskaber og Baronier. (Paa Forespørgsel, hvem der er Skifteforvalter efter Proprietairernes Forvaltere, og om Amtmændene bør Stifte efter Grevernes og Friherrernes Forvaltere og forpagstere.

Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Ag- 16 Aug. gershuus:Stift), ang. at Stads-Capitainerne bor svare Bye og Nærings Skat. Gr. Stads Capitainen paa Bragnæs søgte om Befrielse derfor. Endskjønt Stads Capitainerne hidtil have været befriede for Bye- og Lærings-Skat, paa Grund af at de skal have endeel Bekostninger med at beverte Vagten, naar den i Markeds-Tiid trækker op, men saadan Udgive 294 er Chr. VII. Rescripter, 16 Aug. et aldeeles unødvendig og paa de fleeste Steder afskaffet, bemeldte Ombud og giver meget mindre at bestille, end noget andet, som kan blive andre Borgere paalagt, saa bør den forrige Sædvane, som ikke er grundet paa no: gen Lov, aldeeles ophøre, og Supplicanten tage lige Deel ined sine Medborgere i Byens Udgister, uden at de skal bære dem for hans Andeel. 23 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Fyens. Stift, og Gjenpart til Rentekammeret), ang. at Kamnere og andre Borgere bør indlevere des res Regnskaber inden 4 uger efter hvert Aars Januarii, Gr. A. Byefogden i Faaborg har begiert Resolution om 1) til hvad Eid Kemneren, de eligerede Mænd og andre en delig skulle aflægge deres Regnitab hvert Aar; og 2) hvis de overskride denne, hvilke Tvangs Midler da maae bruges, for at faae dem til at aflægge Regnskab. B. Det er nødven digt, at saavel Kæmneren som andre Borgere, der faae for Oppeborseler, bør inden en vis Tiid aflevere deres Regnskaber til Magifiraten eller Byefogderne, da disse ikke for fan affatte deres Hoved Regnskab, som skal indleveres til Rentekammeret. Ligesom det ved Forordn. angaaende Brandvæsenet af 24de Jan. 1761 dens 7de Eap. 3die Art. er fastsat, at Brand Inspecteurerne skal aflægge deres Regnskaber inden 4 uger efter hvert Nars Januarii, saa bør og Ræmmeren og andre Borgere inden samme Tiid indfevere deres Regnskaber til Magistráten eller Byefogderne under Mulet af 4 Rd. til Byens Fattig Casse for hver Maaned, de dermed længere maatte udeblive, med mindre Omstændighederne paa et eller andet Sted nødvendig udfordrede en længere Tiid, da de bør anmelde det for Stiftamtmanden, for at faae hans Resolution herom, saafremt de for saadan Mulet ville vente sig befriede. Mulcten inddrives af Byefogden ved Udpanta ning, ning, og Pengene leveres derefter til Fattig forstande: 23 Aug. ren, for i hans Regnskab at blive beregnet til Indtægt. Canc. Prom. (til Amtmanden over Antvorskov 23 Aug. og Corseer Amter), ang. Betaling for Tinghold og Stokkemænd i Flakkeberg Herred. Gr. Han har gjort Forslag i Henseende til Flakkeberger redstings Holdelse, nemlig at Herredsfogden burde gjøre Regnskab for alt, hvad han i de 10 sidste Aar har ladet opkræve og hævet saavel af Beboerne som andre under hans Jurisdiction i begge Herrederne forterende, saavel Gaard: som Huusmænd, og at han bot erlægge alt hvad deraf overskyder fra det, som han beviistig til Stoffemændene har betalt, til Molleren i Kanehei for de 10 Aar, ban i fit Huus har ladet holde Tingue, og samme med Lys og Warme forsynet; samt at bemeldte Moller og efterkommende Eiere af Ranchoi: Molle bør, saalange Zingstuen i samme holdes, for den ef terfølgende Tiid; som fra afvigte Mortensdag fulde tage sin Begyndelse, for Huusleie, Lys og Varme aarlig have 10 Rd., som lignes paa alt under Herrederne beliggende Hartkorn, og af Amtsforvalteren som andre Skatter indkræves, tilligemed 10 St. af byer Gaard, som til Amtmanden erlægges, for af bam til Stokkemændene at udbetales, eg Herredsfogden saaledes ikke med nogen Peng's Opkrævelse hos Bonden have at bestille. I Henseende til de forbigangne 10 Aar, som Molles ren ikke skal have nyor Betaling for, vil det forblive ved Lands Lov og Ret, men for Eftertiden forholdes efter foranførte Forslag. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens og fol: 23 Aug. lands Stift), ang. at der af Sarkjøbing- og Maybolle-Capellanie bør, ligesom i alle andre Landsbye Kald, svares Taadens-Aar efter Loven. dette Capellanie er fat paa samme Fod som et andet Landsbyes Sognekald, da Capellanen nyder alle visse og uvisse Indkoms ffer med Korn og væg Tiende af Maybelle Sogn, undta gen de 100 Rd., han deraf skal svare til Sognepræsten.) (Saasom Gen. Ld. Decon. og Commerce-Collegii Prom. 23 Aug, (til Stiftbefalingsmændene i begge Riger, og Kjebenhavns Magistrat), hvorved Forordn. af 25 de 295 Mars Chr. VII. Rescripter, 23 Aug. Martii 1757, om Flagføring paa Strædet og 23 Aug. Middelhavet, igjentages. Gr. Det i Tractaterne imellem Danmark og Algier samt i Forordn. af 25 de Martii 1757 forefrevne Danske Flag med det Konael. Chiffre i Midten, er det egentlige Kjendetegn, hvorved de danske Stibe af de barbariske Corfarer i Middelhavet adskilles fra maltefiffe, pp.; og der er Erempel paa, at Mangel af et laadant Flags Fortoning kan udsætte de Kongelige Undersaatteres Stibe for Ophold og Anholdelse, eller derfor tjene til Prætext. De Handlende have at instruere deres respective Skibs Capitainer om i foranførte Henseende nøie at holde sig allerhøistbemeldte Forordnings Bydende efterrettelig, hvis de ikke ville tilskrive sig selv de Ubehageligheder, som kunne flyde af denne Formalitets mange lende Jagttagelse. V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Kjøben- (Kgl.Resol. havns Magistrat og Tolderne i Sjelland samt 14 Aug.) General Tolddirecteuren og Tolderne i Norge), 30 Aug. 3 Sept. ang. Regel ved Fortoldningen af Staver for Fremtiden (i). Til Tónde Staver skal henregnes alle de, som ere under og til 7 Qvarteers Længde; til Orehoved Staver de, som ere 7 til 9 Qvarteer lange; og til Pibe: Stas per de, som ere over 9 Qvarteer. Dito Circul. (til de øvrige Toldere leurer i Danmark), det samme. og Contro Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. For hold med det i Ribe til veneriske Syge leiede Huus, deres Cuur, og paagaaende Omkostninger. Gr. Formedelft den vidtløftige Strækning, som Ribehuuss Amt bestaaer af, der foraarsager, at vedkommende Chirurgi, i Tilfælde af indfaldende venerisk Svaghed, ei med nogen fand (i) See Placat af 25 Aug. 1783. sand Nytte kan have den Syge under Cuur og forneden Tilfon, er til Beqvemmelighed herudi forben leiet et Huus for Amtets Reuning, beliggende uden for Ribe-Byes Norre-Port, hvorudi Tud efter anden, ligesom endnu befindes, 1, 2 effer fleere Patienter af venerif Svagbed have været indtagen for at cireres; men at der iblandt disse fal adskillige have været befunden faa fattige, at de ikke have formaat selv engang at tilveiebringe det Fornodne til Ophold, og mindre noget til at ligge eller sidde paa; desuden skal huset, som Eieven aleene er forbunden uden til pna Zag og gag at holde vedlige, nu befindes saa brostfældig og ubeqvem inden i, at Vatienternes Cuur endog desaarsage giores vanskeligere, og derfore træn ger til nogen Forbedring, ligesom og ingen Foranstaltning er foiet for de Syges daglig behøvende Opvartning, Reenlighed, Varme om Vinteren, eller overhovedet for de ved et Syged huus paagaaende Omkostningers udredelse. 3 Sept. Sygehuset maae forsynes med en Opvarterske, S. 1. hvis Pligter skal være Dag og Nat at pleie de Syge, Hente eller kaage dem den fornødne Mad og Driffe, tvætte de Syges Linned; og bør hun derhes noie tilholdes, in at aftvinge eller aftrygle nogen Syg. En saadan Opvarterske maae, foruden en Stue med fri Varme for sig selv, tillægges en Hospitals Portion, og ellers af enhver, som er uden for Amtet eller af Byen, gives en billig Douceur. Foruden Opvarterskens Stue maae Sygehuset endnu have i det mindste 2 varme Stuer, een for hvert Kjøn, hver Stue maae have 2 til 3 Sengesteder. og Sengeklæder til 3 Senge i alt. End videre maae anskaffes Bord og Træe Stole, de til Mads og Drikkes Tillavelse fornødne Kar, som og de til Vask og Reenlighed Udfordrende, hvilket alt skal være under Amts-Chirurgi Tilsyn og Tilsvar, og af ham imod Beviis modtages; og skal samme af en af Stiftamtmanden beskikket Mand og Physico til en vis Tiid ef tersees og det manglende anskaffes; det fornødne Brænde stal Huus Eieren eller en anden efter Accord anskaffe aarlig i rette Tiid, - De formuende Syge af Am tet og Ribe-Bye, saavelsom og de uden for Amtet sig Anmeldende, der maatte indtages til Cuur, skal ei nyde frit §. 2. 3 Sept. §. 3. §. 4. Chr. VII. Rescripter, frit uden Huusning, Sengested og Varme, men selv medtage Sengeklæder, forstaffe sig Mad og Drikke, som af Opvarterer enten kan tillaves eller hentes, selv betale Medicamenter og Chirurgi Salarium og noget Billigt til Opvartersken. De mindre Formuende kunde efter deres Omstændigheder forskaffe sig selv meere eller mindre Nødvendigheder, og nyde det øvrige paa Segning; hvorfore der om de Syges Forflegning maae accorderes med en Borger i Byen, som hver uge skal nyde sin Betaling efter Regning, som skal attesteres af Chirurgus. Amtets ganske Fattige og Almisses. "Lemmer skal nyde alting frit; dog, paa det Amtet ikke Skulde betynges meere end heinødvendigt, skal deres Almisse fra det Sogn eller den Herreds-Casse, under hvil ken de henhøre, dem ligefuldt udbetales til Hjelp i saa Fald. De med en Syg følgende Beviisligheder skal strax indsendes af Chirurgo til Stiftamtmanden med Forestilling, for derefter af ham som Amtmand at decideres, hvorvidt en saadan anmeldende Person, som uformuende, og i hvad Grad kan være at ansee, samt, ifald det er en uden for Amtet boende, hvorvidt han fan tillades at indtages i Sygehuset, hvilken Decision seal indføres udi en dertil indrettet Protocol, til Beviis om, hvorledes og hvorfra Betalingen skal tages; og skal Chirurgus qvartaliter til ham indberette, hvorvidt med enhvers Cuur er avanceret. De sig uden for Amtet saavelsom fra Byen anmeldende Personer bør i det mindste give maanedlig for Huusleie, Sengested og Varme om Sommeren 4 Mk., og om Vinteren 1 Rd., hvilket dog er at forstaae, naar tillige paa samme Tiid maatte være nogen fra Amtet i Sygehuset, thi i andet Fald skal betales noget meere, som efter Omstændighe derne nærmere ved Stiftamtmandens Resolution bliver at bestemme. Sygehusets Reparation samt fornødne Meub 1 Daglig, naar han er i 3 Sept. Meubler af Senge, Stole og Borde med videre skal anskaffes for Amtets Regning, og saavel dertil, som til Medicamenter med videre, maae gjøres Forskud af Ribe:Amtstue, indtil det efter Ligning hvert ar paa Amtet igjen kan blive erstattet, for saavidt Vedkommende deraf ei selv kunne udrede. - Amts Chirurgus bor §. 5. holde en ved Sygehuset blivende Protocol over ind- og udgaaende Syge, hvorved forblive deres medbragte Attester. Ligeledes bør han holde en a parte Protocol, hvori optegnes Sygdommens historie, Cuur: Methode og udfaldet derpaa. Byen, skal han besøge de Syge, og Physicus paaligger det at have Indseende med de Syges Behandling, saavel i Henseende til Cuur, som øvrige Omgang. For hver Patient skal Cuuren betales ligesom i andre fleere Sygehuse er indført, nemlig 8 d. for hver, som blis ver cureret, og forholdsmessig, naar de døe under Curen; eg de, som inden 12 Uger igjen falde i samme Syg dom uden beviislig Feil paa deres Side, bør enten omsonst cureres, eller i det høieste for dem ikkun tilstaaes Medicinens Bekostning. I øvrigt skal enhver Cureret fremstilles for Physicus, af ham examineres og erholde Uttest, som tillige skal tjene for Betalingen til Chirurgus. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 3 Sept. Ribe Stift), ang. at der i Trinitatis Kirke udi Fridericia maae til Aftensang ombæres en Tavle, da der ellers ingen paa den Tiid ombæres, og det, som derved indsamles, anvendes til smaa Belønninger ved den aarlige Examen for de flittige Børn i dette Sogns dans te Skole. Rescr. (til Biskopen over Trundhjem-Stift), ang. hvorledes med Fiske-Tienden udi Nordlan Dene 3 Sept. Chr. VII. Rescripter, 3 Sept. dene og Finmarken i Naadens-Aaret skal for 6 Sept. holdes. Gr. J Nordlandene og Finmarken har i Tilfælde af Soge nepræsternes Forflyttelse eller Dedsfald altid været ulige Méeninger i Henseende til det Naadens-Aar, som den fratrædende Sogneprest selv eller den Afdødes Arvinger, efter Lovens 2den Bogs 13de Cap., skal unde af Estermanden, og især i Henfcende til Fike Tienden, hvilket stedse har forvoldet Disputer imellem de tiltrædende og fratrædende Sognepræster eller deres Arvinger, ligefom der og ofte imellem disse forefalder Tvistigbed angaaende Terminerne, hvorfra Maadens Aaret skal bes regnes, naar en rast udi Soe Kaldene forflyttes eller doer i denne Termin imellem St. Hansdag og Michelsdag, da den fratrædende eller Afdødes Arvinger paastaae et ftorre og læn gere Naadens ar, end om Dedsfaldet eller Forflyttelsen indtraf i nogen af de 3 andre i bemeldte Capitels 3die Art. ommeldte Terminer. Sum det ikkuns er den visse Fiske: Rettighed, eller det saa kaldede Mensal Gods, hvoraf Eftermanden skal give sin Formand Vederlag, skal den Fiske-Rente, hvoraf Naadens-Nar efter Loven skal svares, ikkun være Tre die Parten af den Præsterne tillagde Rettighed, som svarer imod Bordhold andensteds i Norge, da de øvrige 2 Deele af Rettigheden, der ansees som uvisse Indkomster, ere i Stedet for Offer, som i Finmarken ei maae fordres af Almuen; hvorhos Kongen og vil, at, naar en Præst i Sse-Kaldene doer imellem den 24de Junii og 29de Septbr., skal hans Enke og Arvinger, foruden den heele Fiske-Rente i samme Aar, der ansees som fortjent da han døde, endnu tilkomme den fulde Fiste Rente i det følgende Aar, endskjønt endeel deraf forst ydes i det næste Aar derefter. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens-Stift), ang. hvad Rettens-Betjente, naar noget af det i Aaret 1764 bortsolgte Kongelige Gods, hvorudi den halve Kjebe- Summa efter Auctions Conditionerne bestandig bliver indestaaen- de, de, ved ny Auction bortsælges, da bør have i Salarium. Gr. Kjebmand og Proprietair Eilschov i Odense fore spurgte, om de da bor have meere end af den Summa, som derfor bliver udbetalt, og Rentekammeret har meldet, at i Hensigt til det stemplede Papiirs Brug til Skjøder paa saadant bortsolat Kongelige Beds, som ved ny Auction bortfalges, ikke derfra forlanges hoiere Vapiir brugt, end efter den Summa, som skal betales, eftersom af den indestaaende halve Kjobe Summa gleene betales en Afgivt, der stedse hefter paa Godset. Efter slige Omstændigheder bliver Auctions: Salarium ikkun af den Summa, der betales, og hvorefter Papiret til Skjødet indrettes, at erlægge. 6 Sept. Canc. Prom. (til Biskopen over samme Stift), 6 Sept. ang. Prædike Maaden. Gr. En Provst har andraget, hvorledes det alt meere og meere bliver brugt at læse Brædikener op af papiret, hvilket han formeener burde afffaffes, og raades Bed paa den Uorden, der foregaaer i Prædike. Maaden ved at betjene sig af Gmagens heie Stiil og nye opdigtede Ord, der for Almuen ere uforsladelige. Ved herover afgivne Betænkning har Bis fropen erindret, at han vel har erfaret, at en og anden ung Candidat, som endnu ikke er saa meget ovet i at prædike, af en Slaus Frygt kan lægge papiret for fig, og iblandt nedkaste Dinene deri, men ikke den ganske Prædiken Ord for andet er bleven oplæst af Vapiret, uden at tage det fra Binene; men derimod sees i Henseende til de fleeste, at, naar flige, unge Candidater tiltræde Embedet, og faae nogen meere velse og Færdighed i at tale, de da forlade den Brug, og, emend. jont en god udarbeidet Prædiken, naar den memoreres af den, som skal holde den, kan blive behagelinere for Tilhorerie, kan dog undertiden en Prædiken, holden og udtalt ved Hjelp af papiret, hores med meere Forneielse end en andens, som kan have meere Dristighed og Færdighed til at holde den uden Vapirets Hielp: derhos Biskopen formener, at det ikke i en Prædiken kommer saa meget an paa Prædikantens udvortes Gestus, som derpaa, at de fremsættende Sandheder med Gruns dighed blive frembragte, saa at den sunde Lærdom deraf kan haves for Tilhørerne til Opbyggelse: og, ligesom Biskopen. ikke har funden, at det er almindeligt, at Brædikanterne betjene sig af for hei Stiil eller ubekjendte Ord, som for Al-. muen ere uforstaaelige, fda finder han ei heller, at en Befaling i denne Sag vilde udrette noget, men snarere at kunne free ved Raadforfel, Formaning og foregaaende eget Exempel af dem, som i Guds Kirke ere fatte til at have Tilsyn med Lærerne. Da 6 Sept. 6 Sept. 6 Sept. Chr. VII. Rescripter, Da man nu maae bifalde Biskopens velgrundede Formeening, at, naar noget herudi fulde udrettes, maatte det skee paa anførte Maade ved Vedkommendes Raadsørfel, Formaning og Erempel: saa ville Biskopen tilkjen degive Provsten saadant omstændelig, og at naar han hos en eller fleere af hans Herreds Præster skulde formærke enten Magelighed eller Skjødesløshed eller no gen Slags Urigtighed i prædike-Maaden, haver hait at navngive dem for Biskopen, da det er hans Pligt, i flige Tilfælde først at vende sig til sin Biskop, til hvis beste Opsyn, Omsorg og Behandling man i øvrigt vil have Sagen overladt. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aalborg Stift), ang. Kammer-Skatten og en my Grund Tayt i Nykjobing paa Morssé. Gr. Nogle af Indvaanerne sammesteds gjøre Indvendinger imod at betale den for indeværende Aar, efter den authoriserede Skillings Taxt, lignede Kammer-Skat over Byen, paa staaende, at en ny Grund Taxt bor forfattes til Regel for Eftertiden, hvis Bekostninger deg de fleeste af Indvaanerne ei formaae at udrede.. Saa lenge ingen anden Regel haves til Ligning end den nu værende Skillings: Taxt, bør samme følges, og Indvaanerne være forbundne derefter at betale: men i øvrigt, naar de fleeste Borgere i Byen blive eenige om at lade optage en ny Grund-Taxt, har de dertil en bes foiet Adgang, og kan dem ikke negtes; men, formaaer ikke Byen strax at udrede den dertil udfordrende Bekostning, kan det beroe indtil Byen dertil faaer Leilighed. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Viborg- Stift), ang, at man finder Viborg-Byes Borgeres Ansøgning (om at der i Byen maatte vælges en bestandig Ræmner, som derfor af Byens Cassa skulde nyde aar lig so Rd., siden det er vanskeligt dertil at erholde en duelig duelig Mand) billig; og at det maae tillades dem selv (k) 6 Sept. at vælge Kamnere. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christias 6 Sept nia), ang. Skov-Tyverie og Alleers Beskadi gelse. ordener, Gr. Han har indgivet Forslag til at bemme de som gaae i Svang ved det, at der tildeels af de ved Chris ftiania liggende Skove stjeles Brænde, deels at de uden for Bnen og paa Veiene plantede Træer beskadiges; men de Militaires ville ei underkaste sig den foreslagne Straf, eller trækkes fra deres Forum. De, som befindes at omhugge eller afbryde noget Træe langs ved Velene eller i anlagde 2lleer, kan Ligning med det, som i Placaten af 16de Febr. 1780 for Kjøbenhavns Forstad er anordnet, dommes t2 a 4 Rdlrs. Boder; men i øvrigt vil det i Henseende til Skovene forblive ved de gjorte Anordninger. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopeni 6 Sept. Christiansand), ang. Betaling og Offer ved Bornedaab og Barsel Qvinders Kirkegang. Gr. Provsten i Raabsigdelaugets Provstie har ansøgt en nærmere Bestemmelse af Lovens 2-12-7, der tillægger Præsterne Offer derved m. m. Vedkommende bør betale Forretningen, hvad Loven fastsætter, nemlig 16 St. for Bornedaab, og lige saa meget for Barsel-Ovinders Kirkegang, siden Sognes præsten vilde ellers tabe alt for meget i sine visse Indkoms ster; men, for saavidt Ritualen befaler tillige, at der ved deslige Forretninger skal ofres, hvor brugeligt er, og Offeret uden des er ikkun at ansee som en frivillig Gave af Fadderne og dem, som udgjøre Kirkegangss Koners (k) Med de deputerede Borgere. See Prom. 19 Junit 1784. VI. Deel, 2Bind. Rr Chr. VII. Rescripter, 6 Sept. Konernes Folgeskab, saa bør samme tillige vedblive t dette Provstie, naar begge Deele have forhen været Skit og Brug der paa Stedet. 6 Sept. 6 Sept. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Trund hjem Stift), ang. store Banco-Sedlers Omverling mod de smaa paa Stift-Amtstuen i Trund hjem. Gr. Fra en Anonymo er indkommen et Forslag om et Brands Affeurance Compagnie paa Vare og Effecter, samt et Banco Contoirs Oprettelse i Trundhjem; men, som det saavel af Stiftamtmandens som Byens 12 Mænds derover afgione Erklæringer erfaredes, at Opbringelsen af den fornedne Fond til ferstnævnte Compagnie vilde blive alt for vanes lig, hvorimod det formeentes, at de Handlende og Byen i. Almindelighed vilde tilflyde megen Beqvemmelighed,- naar der i den Kongelige Stiftamtstue stedse var Forraad af 10, 5 00 1 Rdlrs. Banco - Gedle, og enhver blev forundt den Frihed at faae de større Sedle paa 100 og 50 Rd. derimod omvers Tebe, har man desangaaende corresponderet med det Konge lige Finants Collegium, som nu derpaa har svaret: Uagtet det ikke kan negtes, at det jo er en virkelig Byrde for Stiftamtskriveren at udverle alle og enhver mindre Sedle imod større, og tillige en Hindring for ham i at opvarte de ham paalagde Embeds-Forretninger, har samme dog ikke taget i Betænkning at favorisere Byens Indvaanere i deres Begjering, og til den Ende føiet den Anstalt, at med forrige og denne norske Post herfra afsendes til Stiftamtskriveren 10000 Rd., nem lig hver gang 5000 Nd. i 5 og 1 Rdlrs. Banco:Sedle, med Ordre deraf at udveple fra enhver, saavidt samme for det første kan tilstrække, de 50 og 100 Rdlrs. Sedle, sem ham til den Ende maatte præsenteres, og ligesom han Tiid efter anden nedsender bemeldte indløste store Sedle, at lade ham indtil videre tilbagesende et lige Bes løb i simaa Sedle. Canc. Proin. (til Directeurerne for Inocula tions Anstalten, og Gjenpart til Commissionen for for Accouchement: Anstalten), ang. at aflevere 6 Sept. Inoculations-Anstaltens Bygning, Inventarium og Cassa Beholdning til den over Accouchement: Anstalten nedsatte Commission, som skal staae for Indretningen; og, hvad Directeurerne angaaer, som høre til Inoculations-Anstalten, da, naar Skjøder og Adkomst. Breve, som bør følge med Bygningen, ere udtagne, kan de øvrige afleveres i Cancelliets Archiv; endelig vil Officianternes Pensioner, for saavidt disse Betjente ei maatte være skikkede eller villige til at lade fig bruge ved den ny Indretning, blive at afbetale af den Fond, der har været henlagt til Inoculations Anstalten (1). Rescr. (til Directeurerne for Friderichs-Hospital 10 Sept. og Stiftbefalingsm. over Sjellands-Stift), 'ang. Forhøielse i Taxten for dem, som indlægges til Cuur udi bemeldte Hospital. Gr. Directeurerne have andraaet, at ved Rescript af rode Decbr 1772 er approberet, at i Friderichs Hospital maae inds tages Syge af alle Stænder for 7 Mt. ugentlig eller 1 Mk. daglig; men at denne Betaling ikke paa 5 Mk. nær ugentlig er Badesles for Hospitalet, saa at det, ved at tabe omtrent 12 St. daglig paa hver af de betalende Patienter, nedvendig maae sættes tilbage, og ingenlunde kan komme i Stand til at modtage de Fattiges Tal, som Stifteren allernaadigit har fastsat og onftet formeeret; hvorfore de til Approbation have indstilt: om alle de, som ikke ere berettigede at imodtages gratis i Hospitalet, men dog ville indgaae eller indlægge no gen for Betaling, af hvad Stand være made, endog Domes ftiqver, andres Tjenestefolk, Laugs-Svende eller Lære Drenge, med videre, maatte paalægges for deres Cuur og den ordinaire Kost, i Stedet for Mk. daglig, herefter at betale 28 St. daglig; men de, som forlangde Kammer for fig eene og, beste Kost, at maatte i Stedet for hidtil 2 Mk. daglig, berefter betale 3 Mk. daglig. Ligeledes have de forestilt, at, da Udenbyes, i de Tilfælde, at de trænge til betydelig rurgik Hjelp, kunne indtages i Hospitalet, naar fra Kjoben bavns egne berettigede kan være plads tilovers, men at det vilde blive noget trykkende for den, om de, ligesom hidtil, ved Rr 2 (1) See Rescr. 3 April og Prom. 24 Maii 1783. ia Chr. VII. Rescripter, 10 Sept, ved den foreslagne Forheielse af 28 St., fulde betale dobbelt, faa haver Directionen formeent, at for disse udenbyes paa ora dinair Kost, i Stedet for 2 Mf., herefter ikkun befales tiges fom for Indenbyes 28 St. daglig, og for dem paa beste Ko med Stammer eene 3 Mt. daglig; og, naar nogen faadan Fattig og uformuende fra Landet forlanges indlagt, at Betas lingen da enten af den Proprietair, som de tilhore, Stift amtmanden, Animanden eller Kjøbstædernes Magistrat at erlægges, som og for Betalingen fulde indestaae. 10 Sept. A. §. I.. §. 4. §. 5. Betalingen for dem af Kjøbenhavn, som hidtil ere indtagne i Hospitalet, og der have nydt Cuur og ors dinair Kost for 1 Mk. daglig, sal herefter være 9 Mk. om ugen, men for dem, som ere udenbyes, skal betales 15 Mk. om Ugen; derimod skal de, som forlange Rammer for sig eene og beste Rost, det være inden- eller udenbyes, betale 3 Mk. daglig; i øvrigt, naar ent udenbyes Fattig forlanges i hospitalet indlagt, stal tillige i Begjeringen meldes, af hvem Betalingen derfor bliver erlagt, og hvem der indestaaer for sammes rigtige Erlæggelse, da Hospitalet selv saaledes i Forveien fan see sig betrygget. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), ang. hvorledes med Embeds. Forret ningerne og Indkomsternes Deeling imellem Sognepræsten og den residerende Capellan i Varde skal forholdes. Zoimesse Tjenesten forandres til afverlende Forst- og Sidst Høimesse i begge Kirker, dog altid sidst Hois messe i den Kirke, Confirmationen holdes. Forst: Hoimesse begynder om Sommeren Kl., 8, og om Vinteren Kl. ; Sidst Hoimesse om Sommeren Kl. 10, og om Vinteren Kl. 10, og skal være til Ende i seeneste Kl. 12. Onsdags Catechisation holdes i Jacobi Kirke fra Kl. 10 til 11; i Fastetiden derimod Prædiken og Catechisation i Nicolai Kirke om Onsdagen. Fre dags: dags Prædiken i Jacobi Kirke begynder Kl. 9. Con: 10 Sept. fitenterne maae meld, fig til Skrifte hos hvilken Præst §. 6. de vil, som Blokkeren fal antegne paa Sedlen, dog. at Ægtefæller bør samlet sege een Skriftefader. Af B. S. 3. Garnisons Offeret nyder Segnepræsten de 2 Parter, og Capellanen den 3die Part. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Fyens 13 Sept. Stift), ang. at for Assens Bye kan efter gjorte Plan forfattes en ny Bygnings: og Grund-Taxt, og Omkostningerne derpaa udredes af Byens Cassa. (Saasom Byens Grund-Taxt, efter Byefogdens Andragende, befindes meget uordentlig og uefterrettelig forfattet.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 13 Sept. over Aggershuus-Stift), ang. at de Geistlige for, rette Skifte efter Klokkere og Skoleholdere paa Landet i Norge. Gr. En Vrovst bar forespurgt, hvem, enten den verdslige eller geistlige Jurisdiction, det fan tilfalde at forrette Skifte efter floftere paa Landet i Norge, som ere Studentere; naar De ikke ere Studentere, men dog fødde uden for Bondestanden, og opdragne ved Pennen eller anden aandtering, som ikke gjør dem lige med Bander; og endelig, naar saadanne kan være fodde af Bondestanden, men dog hverken bruge Jord- Bei, eller nære fis ved andet Bonde-Arbeide, og, foruden at være Sloffere, tillige ere Skoleholdere, samt naar nogen af disse kunne have fogt eller faaet deres Affßeed med Pension, og ikke drive nogen anden Nærings- Wei; hvem det da efter disse tilkommer at forrette Skifte. I Overeensstemmelse med hvad under 6te Martii 3779, er bleven tilkjendegivet paa en Forespørgsel fra Provsten i Nedre-Sommerige, angaaende hvem det tilfaldt at forrette Skifte efter en forhen værende, men fiden fratrædt Klokker paa Landet, meldes til videre Befjendtgjørelse for. Vedkommende: at alle Blokkere uden Forskjel, enten de ere Studentere eller ikke, henhøre, saalænge de ere i Embede, og for Forbrydelser skal tiltales for Provste Retten, under den geistlige Jurisdic tion: Nr 3 Chr. VII. Rescripter, 13 Sept. tion; naar de derimod udtræde derfra, paa hvad Maade det end være maatte, og ikke ere Studentere, eller som ved Landbrug eller anden civil Næring ere overgaaede til en dem ellers fremmed Stand, under den verdslige. Skoleholdere paa Landet ere altid efter Rescriptet af 14de April 1747 geistlige, saalænge de i saadan Stand forblive, hvad enten de tilforn have været Studerede eller ikke. 17 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjelland), ang. afg. Provst Bechmans og Hus strues Legatum af Bibler med videre til Boese lunde Kirke og Sogns Beboere, dets Conserva tion og Vedvarenhed. Gr. Provstens Efterleverfte har andraget, at bendes afg. and har jenket en Bibel til hver Gaard i Boeslunde Sogn, i alt 82, hvilke bestandig skulde vedblive den Gaard, hvortil de vare givne; men at nogle af disse Bibler reent ere bortkomne, nogle ved Auction i Stervboer bortsolgte, andre flet medbandlede; og at hun nu er findet at anskaffe de mangs lende Bibler, samt give 100 Rd. saavel til deres som til en liden Marmor Tavles Vedligeholdelse, hvilken hun bar ladet opsætte over hendes mand i Boeslunde Kirke, Amtmanden, Birke Patronen, som er Gjerbrups -Eier, Herreds-Provsten samt nu værende og ef terkommende Sognepræster i fornævnte Boeslunde skal tage ovenmeldte 100 Rd. under deres Administration efter hendes Død, og samme saaledes behandle, at Stif telsens Diemerke kan opnaaes, og Sognepræsten nogle gange om Aaret eftersee overalt i Sognet, om Biblerne findes tilstæde, og i hvad Stand de holdes, saa at Antallet vedligeholdes og, om mueligt, forøges, saa og at Birke Patronen og Præsten ligeledes vaager over at et af hendes Mand jentet Sølv-Berettelses-Toi samt et Jbenholto Rors med et Solo Crucifip til at zire Alteret, bestandig vedligeholdes; og, paa det Præs fterne sterne ikke skulde fee ubillige Modsigelser i dette Foreta: 17 Sept. gende, da skal det paaligge vedkommende Jordegods: Eiere at give al billig Assistence, og tilholde Bonden omhyggelig at tilsvare denne ham betroede Gave; og, om den bortkommer, da at erstatte den. Ligesaa skal og Præsterne til Sikkerhed for Stiftelsen hvert Nyt-Aar fil Amtmanden og Provsten i Herredet indgive nøiagtig Forklaring om, hvorledes han i det afvigte Aar har be funden Stiftelsens Tilstand, og det underskreven af ham selv, Degnen og Skoleholderen, som de, han til fornoden Undersøgelse mane betjene sig af. Ligesaa skal og vedkommende Skifteforvaltere og Fogderne forpligtes til, ikke at udlægge disse til Gaardene numererede, af Giveren paategnede Bibler, enten ved Skifte eller veb Forandring af Gaard Beboere, eller i andre Tilfælde, for samme at registrere, eller ved Auction bortfælge, men fredse vaage over, at tidtnævnte Bibler høre til og følge Gaardene bestandig, til hvilke de ere henlagde. Rescr. (til Hof- og Stads Retten i Kjøben: 19 Sept. havn), ang. Forhold med Portugiis-Jødernes Eeds Aflæggelse i Rettergangs-Sager. Anledn. Evende af den portugisiske jødiske Nation i Kjøs benhavn have andraget, at, endient Forordn. af 15 de Sept. 1747 synes aleene at angaae den hoitydske jødiske Nation, da baade bemeldte Forordning intet melder om Portugis-Jeder, og den der indførte Seds Formular, som fornemmelig grun det paa de Heitydskes Vedtægter, ikke for Portugis - Joderne fan være af lige forbindende Kraft, da de i Religions-Sager ingen Samquem have med den hoitydske jediske Nation, eller besøge deres Synagoge, ligesom og disses Ceremonier ete dem aldeeles fremmede, og den Dialect, hvori deres Gudstjeneste holdes, uforstaaelig, undtagen for de af dem, som, fedde og opdragne blandt de hoitydske Joder, ere ved særdeeles Bevilgninger indlemmede i den portugisife Nation, er dog en af dem bleven stevnt som Bidne, og til at gjøre Forklaring, under den i bemeldte Forordning foreskrevne Eeds Formular; desaarsag de have begiert, at det maatte være de her boende fedde Portugis-joder tilladt, naar deres Eed i Rettergangs- eller andre Sager maatte udfordres, da at aflægge den for vedkommende Ret paa samme Maade, og ned de Ceremo r 4 nier, Chr. VII. Rescripter, 19 Sept, nier, som iblandt Nationen selv ere antagne, og som ere bru gelige, naar de af Svrigheden tages i Eed, som Borgere. 20 Sept. 20 Sept. Portugis Joderne i Kjøbenhavn maae med de i forbemeldte Forordning foreskrevne Ceremonier aflægge Eed i deres egen private Synagoge, naar de selv skaffe de fornødne 1o Mænd og en lærd Jøde af deres Forsam ling i Rabbinens Sted, hvis Udtale er den Sværende forstaaelig, paa det den Sikkerhed, som er meerbemeldte Forordnings Hensigt, derved kan opnaaes. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Lolland), ang. at det ikke kan tilkomme ham som Amtmand at forrette Skifter efter andre end forpagtere og Be tjente ved Baadegaard og Gods, som Kongen tilhørende, i Folge den Skifte-Jurisdiction, som Amtmen dene i Danmark ved Loven og de Kongelige Anordninger samt Resolutioner i Almindelighed ere fastsatte; hvorimod Stifterne efter Godsets egne Bønder og Tjenere tilfalder Forvaltevne at holde. (Saafom Resol. af 28de Novbr. 1735 (m) udtrykkeligen undtager Amtmændene fra at forrette Stifterne paa de Kongelige Godser. Stiftamtm. forespurgte, om han, da ham er bleven tilfjendegivet, at han fom Amtmand al paatage fia Overformynderiet paa Baadess gaards Gods, ikke og som Amtmand al forrette alle Stifter paa bemeldte Gods.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen over Viborg-Stift), ang. hvorledes der skal forholdes med Konge, Kirke og Præste-Tienders Hjem førsel fra Agrene, naar Vedkommende ei derom kunne foreenes. Gr. De have derom gjort Forespørgsel. Da den Riet, alle Tiende: Eiere have til Tienden, er i Grunden den samme og lige, saa finder man den af Geheime Raad og Amtmand Gabel, angaaende visse Tiens (m) See Str. af 31 Decbr. 1735. Tienders Hjemførsel, under ste Julii 1776 afgivne 20 Sept. Resolution at være velgrundet, da derved er fastsat, at enhvers Andeel verelviis hjemføres, saa at den, der ved Lodkastning faaer det første Les først, faaer altid det andet sidst og kan derfore denne Resolution antages til Regel og Efterlevelse for andre Tiende-Eiere. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 24 Sept. Directeurerne for Brandforsikrings-Cassen i Kjøbenhavn, saasom de daglig har med Bogholderen at bestille og staaer til Ansvar for Forretningerne, skal tilligemed Cassens Deliberations:Committerede frem deeles udnævne Bogholderen ved Brand-Cassen, og meddeele ham Bestalling og Instruction; men, da be meldte Directeurer og Deliberations Committerede skal være ansvarlig for den af dem beskikkede Bogholder, vil Kongen og have Magistraten for Fremtiden fritaget for alt Ansvar i Henseende til Bogholderens Antagelse. (Magistraten har forestillet, at, uagtet de forhen have antas get og beskikket Bogholder ved Cassen, bave dog Directeu rerne, efter afg. Justitsraad Haabers Ded, uventet tilmel det dem, at de med de Deliberations-Committerede havde an taget en Bogholder, hvilken de begjerede at Magistraten vilde meddeele Bestalling og tage i Eed, beraabende sig paa Res fcriptet af 17de Septbr. 1756, efterdi Magistraten ved Ansogning, som har anlediget Rescriptet, selv har anholdt at maatte entlediges fra det Ansvar for Cassen, som ved Fundationen af 8de Junii 1733 dens 18de §. er den paalagt; hvor imod Magistraten, fiden Slutningen af samme Rescript just viser, at det Ansogte ifte har funden Bifald, men at det ders imod er befalet, at intet af Bigtighed ved Cassen enten maae Besluttes eller afgjeres uden Magistratens foregaaende Overs Læg og Samtykke, og at aleene Directeurernes Regnskabers Qvittering, naar de af de udnævnte Intereffenteve ere revis Derede, skal være Magistraten uvedkommende, men at det evrigt ved Fundatsen fal forblive, og at denne altsaa, i Folge forbemeldte 18de S. fal indestaae for Cassens Capitaler, hav begiert, at, ifald Directeurernes Paastand, selv at antage en Bogholder, som de da og billig selv ber meddecte Bestals Ting og Instruction, fulde bifaldes, Magistraten da for Efs tertiiden mane fritages for alt Ansvar og Indseende med denne for Staden og den almindelige Crèdit faa vigtige Caffa og dens Bestyrelse. Directeurerne og de Deliberations-Cemita RF 5 tered Chr. VII. Rescripter, 24 Sept. terede have end videre anført, at, da der hverken i Fundat fen eller Forbedrings Vofterne af 9de Jan. 1769 findes et Ord om, at Magistraten skal udnævne Boaholder eller andre Bes tjente, men bemeldte Directeurer og Deliberations Committerede i Følge disse Forbedrings-Poster skal overlægae og besorge alle Ting ved Societetet, endog i saadanne Tilfælde, der ikke tillader at oppebie General Forfamlings Soldelse, samt per plurima at fastsætte og resolvere head best agtes, dog ikke noget af Bigtighed, som angaaer Cassens Fond, uden Mas gistratens foregaaende Overlæg og Samtykke, og det, at ud. nævne Bogholder, ikke har mindste Relation til Cassens Fond, formeene de, at Billighed taler for dem, at de, som staae til Ansvar for Forretningerne ved Societetet og sammes fors svarlige Bestyrelse, og bør udnævne en Bogholder, om hvis Duelighed og Flid de ere forsikrede,, hvormed Magistraten ei heller siden Rescriptet af 1756 har befattet sig, men, da afg. Commerce Raad Beck i Aaret 1768 vilde afstaae fit Boghole der Embede til afg. Juftits-Raad Saaber, indgave de begge Ansøgning derom til Directeurerne og Deliberations Committerede, som accorderede det uden Forespørgsel til Magistraten, der dog gav ham Bestalling.) 24 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Lollands-Stift), ang. Bestyrelsen af Maria Pippings og Sons til gudelig Brug skjenkede Capitaler.

Gr. Maria Pipping, afg. Sans Pedersens Efterleverfe og Son Peder Hansen have oprettet et Gave Brev af 16de Movbr. 1775, hvorved er fastsat, at efter deres Dod fulle til Nachschou-Bye gives 2000 Rd., hvoraf skulle nyde: 1) Kirken 200 Rd., hvoraf Renten oppevares, og Capitalen sættes paa Rente; 2) den latinske Skole 200 Rd., hvis Rente trende af de flittigste, fiffelige og fattige Disciple kal nude; 3) Hospitalets fattige Lemmer, foruden hvad dem ellers af gattigvæsenet er tillaat, Renten af de dem tilstaaende 300 Md.; 4) den danske Stole 600 Rd., da Renten skal blive en Forbedring til Lærernes aarlige Løn; 5) til fire fattige Skipper Enker, eller, naar disse ikke haves, andre Enter, som oppebærer Renten af de dem tillagde 700 Rd. End videre skal den længstlevende Maria Pipping have for bedret denne sidste Gave, ved at give dem 6) tvende Huse paa Byens Kongens Eofte til bestandig Beboelse, samt 7) 200 Rd. til deres Wedligeholdelse. Saa er dem og givet ved et Codicil af 22de Jan. d. A. 8) 300 Rd., hvoraf de ligeles des nyder Renterne aarlig. Og endelig 9) stal Kirken bave efter forbenævntes Teftamentes 3 §. 80 Rd., bvis Rente i 40 Qar skal bruges til at feie og med Sand beftroe Teftatricis Grav, men efter disse 40 Aars Forløb skal Renterne beregnes deraf Kirken til Indtægt. De, De, som efter fornævnte Testamente dertil ere ud: 24 Sept. nævnte og indfatte, sal antage sig disse Donationer under tilborlig Opsigt, Omsorg og Bestyrelse, saaledes fom de agte at ansvare og bekjendt være, ligesom andre publiqve Stiftelser der i Byen. Rescr. (til Biskopen i Trundhjem), ang. at 24 Sept. Froeprædiken maae vphere i vor Frue Kirke udi Trundhjem fra Octbr. Maaneds Begyndelse til April Maaneds Ende, da samme igjen skal begynde, og alternatim besorges ligesom hidtil i Frue: Kirke, undtagen paa de 3 Hoitiders forste Dag samt almindelig Bededag, da samme forrettes i hver Sognekirke. (De 2 Capellaner til Domkirken og Vor Frue Kirke andrage, at t Domkirken forrettedes Froeprædiken aleene paa hver første Hoitidsdag, og almindelig Bededag, derimod i Vor Frue Kirke hver Søn- og Helligdag, som verelviis forrettedes af dem, men der, især om Vinteren, ofte ikkun indfandt sig 1 eller 2 Tilhørere.) Confirmation paa et Reglement over Skole 26 Sept. Lennen for Skoleholderen til Gjern - Skole i Aarhuus: Stift. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Fyens 27 Sept. Stift), ang. at føie den Anstalt, at, naar Byefogden i Svendborg har forfatter Mandtallene til Extra -Skatten, Byeskriveren da for Eftertiden assistever ham med at udskrive Rode:Sedle til de Mænd, der opkræve denne Skat, ligesom det skeer til andre Bye- Skatter. (Anledning af Byefogdens Begjering, og da Byefogdernes Embeder for nærværende Tid ere langt meere byrdefulde end de tilforn har været.) Canc. Prom. (til Amtmanden over Kjøbens 27 Sept. havns Amt), ang. at, ligesom de Kongelige An- ordnine Chr. VII. Rescripter, 27 Sept. ordninger om Veiene og deres Inddeeling ikke give nogen Anledning til, at udi Kirke, Ting og Molle: Veies Reparation kan eller bør tages nogen Deel af andre end dem, som betjene sig af saadanne Veie, og for hvis Nytte og Tjeneste de egentligen ere indrettede, hvilke det saavel efter den almindelige Regel som Inddeelingen af Veiene paaligger at istandsætte og vedligeholde samime, saa finder man det ei heller billigt, at det andet halve Kjøbenhavnske Districts Gaard: og Huus: Mænd skulle tage Deel i Ritke, Ting og Mølle-Veienes standsættelse paa Kjøbenhavns Amt. 27 Sept. 27 Sept. Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks- Amt, og Communication til Kjøbenhavns Hof- og Stads-Net), ang. at anordne Procuratores i beneficerede Sager ber erstattes deres reene Udgivter. Gr. En Procurator i Kjobenhavn, som er anordnet til at udfere en Sag for en Mand sammesteds, i Folge Beneficium paupertatis, til Skilsmisse-Doms Erhvervelse over hans Hu frue, har, for at erholde den fornødne Oplysning i Sagen, tilfreven Amtmanden, med Beajering, at ville beskikke Manden en fri Procurator, som efter de forfattede væftioner Funde erhverve et Tings Widne ved Frydendals Birk; men Amtmanden har af Procuratoren i Kjobenhavn forlangt, at han vilde være den beskikkende Procurater, som boer 2 Mile fra Frydendals: Birketing, ansvarlig til hans Befordrings Godtgjørelse, saavelsom og hvad han maatte udlæage til Stev ningsmænd i denne Lingsvidne - Sag. Cancelliet finder ei Heller, at en Procurator fan paalægges saadant. I flige Sager bør en fri Procurator intet have for sit Arbeide (n), men, hvad hans reene udgivter angaaer, da maae Parterne finde sig udi, derfore at holde ham skadesløs. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Christjansands -Stift), ang. at det kan være Christian- (n) Cfr. Rescr. af 24 Jan. 1766. sands sands magistrat tilladt, til Stiftets Fornødenhed at 27 Sept. justere hvad Vægt og Maal, som der i Byen bliver forfærdiget, med lige Vilkaar, som det er bevilget Magistraterne udi de øvrige Stifts-Stæder i Norge. (Vaa Politiemeerens Begjering, da det Fornodne deraf ikke uden ofte med megen Meie og Banffelighed har været at fade fra Christiania, saavel formedelst Veienes Længde, som og for Mangel paa Leilighed til at henbringe det.) 2. G. R. o. Gen. Zoldk. Prom. (til Consum: 27 Sept. tionsforvalteren i Varde), ang. at, naar beredte Huder og Skind udføres, godtgjøres den Cosumtion, som Tarifen bestemmer ved Indførselen at betales for beredte Huder og Skind, uden Hensigt til, hvad enten de ere beredte i Byen eller ikke. CJ Anledning af Forespørgsel.) Rescr. (til Greven til Schackenborg), ang. De I Oabr. Schackenborgske Bonders Klædedragt (o). Gr. Greven har i Anledning af Forordn. af 12te Martii h. a. om Overdaadigheds Indskrænkning for Bondeskan den forestillet, at, da Grebskabet ligger meleret med de under Tønder, Hadersleb:, Lygomkloster og Apenrade-inter henhørende undersaatter, at faa Byer derfra ere undtagne, vilde det foraarfage Bankeligheder, naar den ene Naboe var forbudet at bære det, som den anden er tilladt; og, da alle Bender næsten bære Klædes Klæder, og Qvindfolkene Krams Tei, Silfe Halstørklæder, endeel og Silke: Klæder, vilde det baade i Almindelighed blive en stor Befoftning, om slige Klær der strax fulde aflægges og næsten umueligt at faae med cet faa mange bjemgjorte Teier færdige, allerhelft der, hvor givte Koner, Enker og Piger alle arbeide paa Siniplinger at forfærdige, og lidet hjemmegjort Toi vorder forfærdiget. I Henseende til de Schackenborgske Bønder, der, som meldt, ere melerede med slesvigske Undersaatter, maae det, for saavidt deres Klædedragt angaaer, for blive paa samme Maade som forhen; men i øvrigt skal det have sit Forblivende ved forberørte Forordning. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopeni Aarhuus), ang. at en af Gjedvad-Beboere skal skaffe (o) See Prom. af 15 Novbr. 1783. Stoles 3 O&br Chr. VII. Rescripter, 3 Octbr. Skoleholderen sammesteds Græsning til 1 Koe og 4 Faar efter Fundatsen, lige ved den Græsning, Bondens egne Creature nyde, imod at samme hos største Lodseier til hver Mortensdag modtager Godtgjørelsen af alt det øvrige Hartkorn i Districtet, 2 Sk. af hver Tende, som de uvillige, under Straf af militaire Execution efter Rescr. af a2de Julii 1768 paa største Lodseteres Anfordring, bør betale. 4 @ctbr 4 Obr. 8 Obr. Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i begge Rie ger), ang. at Kongen, ved at forunde Kammer- Musicus 17. Schjørring Privilegium paa en af ham forfattet Choral Bog, hvorefter Organisterne med Orgelværket kan ledsage og understøtte Chorets og Mes nighedens Sang efter den ny Psalmebog, tillige har bes falet, at de Kirker, hvori der er Orgelværk, skal, ligesom den ny Psalmebog der indføres, anskaffe sig fors revne Choral-Bog, efter en derpaa sættende billig Taxt. Canc. Prom. (til Amtmanden over Christians- Amt), ang. at de Procurate: er, som blive beslikkede for dem, der have Beneficia paupertatis, ikke bør tilstaaes nogen fri Befordring, hvilken synes saa meget meere ufornøden, som saadanne Sager altid orddeeles ved de sædvanlige Tinge, hvor Procuratorerne dog ere tilstæde i Sager, som de føre for Betaling, og hvori deres Parter maae betale Skydsen. (Da det fors hen i Oplands-Amt har været brugeligt, at Procuratorerne i flige Sager bleve befordrede med fri Skyds, har Amtman den, som anfade det ubilligt, fordi Almuen derfor ingen Er fatnig fan faae, forespurgt fig, hvorledes dermed for Efter tiiden ber forholdes (p). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Lollands:Stift), ang. en bestandig Boelig for de residerende Capellaner til Vestenskov og Cappel-Me- (p) See Forordn. 20 Aug. 1784. II. §. 9. nigs nigheder, hvorfor Mand efter Mand betaler til For: 8 Obr. manden eller hans Arvinger 200 Rd., naar Huset holdes i god og beboelig Stand, men, om en eller anden Capellan lader Huset forfalde, da i de 200 Rd. at afdrage saa meget som Bröstfældigheden derpaa efter uvillige Mænds Taxation maatte anflaaes til. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. 8 Obr. at Sognepræsten i Nykjøbing maae, ligesom det ved Rescr. af 9de Decbr. 1757 er fastsat, i Stedet for Personel Capellan holde en duelig Student til at være Catechet. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopeni Aars 8 Obr. huus), ang. at Degne- Embedet ved Hospitalet i Randers maae ved Vacance strap saa og bestandig com bineres med Skrive- og Regne:Skolen, dog saaledes, at Skolens Fundator eller dens Forstandere foreslaaer Biskopen 2 eller 3, hvoraf han udvælger den, han til begge Embeder finder at være dueligst, og derpaa meddeeler ham Kalds-Brev. I øvrigt maae den ved Skolen nu værende Skrive og Regne Mester, fra næst anstundende Nyt-Aar af, saalænge han ved Skolen, forbliver og indtil han kan erholde Degne-Embedet, nyde af Byens Cassa 60 Rd. aarlig Tillæg. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus: 8 Obr. Stift), ang. at Bye- og Raadstue-Skriver Arbin i Christiania indtil videre, og til det ny Sportel-Reglement udkommer, maae for en Byetings Act, som overstiger 4 Ark, og for en Raadstue-Rets:Act, som overstiger 6 Ark, lade sig betale 24 Sk. for hvert af de overskydende Ark. (hvilket ban soate paa Grund, at efter Loven al for en Byetingsdoms Acts Beskrivelse betales 32 Sf. for hvert af de 4 første Ark, og for en Overrets-Net i alt 3 Rd., hvorover intet maae tages, men at Acterne nu ere meget vidtloftigere end i forrige Tider, ja undertiden 30 a 40 II Obr. Chr. VII. Rescripter, 8 Octbr, 40 Mrk og derover, saa at ban, bvis Embeds Indkomster aleene bestaaer i hvad han giver beskreven, endog derved taber.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aals borg Stift), ang. at Birkedommeren ved Drone ninglunds: Birk ikke kan være berettiget til at forrette Auctioner paa Hals-Ladegaard og Gods og i Halse Sogn, da samme fra Dronninglunds: Eiere er afhæn det, og igjen endeel bortsolgt stykkeviis til Beboerne og andre uden for Birket, saa de ei fængere ere Birke: Pas tronens Bønder og Tjenere; men at det vil tilfalde Herreds Betjentene at forrette de i Hals:Sogn forefaldende Auctioner. (Saafom Forordn. af 4de Martii 1690 og 19de Decbr. 1693 samt Rescr. af 22de Octbr. 1751 09 20de Julit 1753 fastsætte, at Birkedommerne ikke forrette andré Auctio ner end de, som Proprietairernes egne Bonder og Tienere Tape forrette (q). 15 Oabr. Rescr. (til Amtmanden over Finmarkens-Amt), ang. hvorledes med Tyvs-Straf herefter skal forholdes. Gr. Da ved Rescript af 2den Maii 1776 er fastfat, at alle smaa Tyverier, som forefalde i Finmarken eller inden Grendserne af Bardehuus-Amt, og ere under 5 Rdlrs. Wærdie, ikke første gang fal komme til ordentlig Eyvs Dom, men afsones med at den Skyldige erstatter Jajelden, og staaer 1 eller 2 Timer i Hals-Jernet, og, om det Stjaalne er uns der 1 Rdlrs. Værdie, da at straffes med 15 til 20 Slag af Lov Reeb med videre, hvorimod de, som anden gang begaae ringe Tyverie, dommes efter Lov og Forordninger; men Kongen er bleven refereret, at Landet, som har Mangel paa Folk og for en for Deel maae hjelpe fig med didhen dømte Forbrudere, vil, formedelst saadan Straf for 2den gang bea gaaet vinge Tyverie, ofte mifte en ellers nyttig og duelig indbygger, hvis Hustrue og Born blive Almisse Lemmer til Byr de for Almuen: saa er funden for godt hermed indtil videre at anordne: Naar nogen, som forhen er afstraffet for smaat Tyverie, befindes paa ny at have ftjaalen under 5 Rdlrs. Værdie, omgaaes med ham efter Lov og Forordninger, som den, der første gang har begaaet ringe Tyverie; (9) Cfr. Prom. af 19 April 1783. men men, stjeler han tredie gang under fornævnte Summa, 15 Ocbr. da straffes han efter lovlig Omgang, som den, der an den gang har begaaet ringe Tyverie. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 15 Qtbr. Udsalget af Nelliker, Muskater, Muskatenblomme, Caneel og Cardemommer sal i smaa Par tier aleene være Urtekræmmer Lauget forbeholden og dem, som derpaa have erholdet, eller herefter maatte ers holde særdeeles Kongelig Bevilgning at handle med benævnte Specerier. (Saafom Oldermanden for Urtekrame mer-Lauget i Kjobenhavn har andraget, at Placaten af iste Movbr. 1748 vel tilholder, at det maae være alle og enhver tilladt at handle med olindiske og chinesie Bare, som med det asiatiske Compagnies Skibe hjembringes, men at der fors ben ikke ere bjemkomne med diff: Skibe fornævnte fine Spe cerier, saasom Nelliker &c., hvoraf de nu fra Ostindien ans komne Skibe indehave et stort Partie, og meere kan ventes med de evrige underveis værende Skibe, hvilke fine Speceries Wave formeenes ikke at kunne være indbegrebne under dem, fom bemeldte Placat tillader alle og enhver at handle med, thi forhen ere saadanne Bare ikke fomne fra andre Steder end Holland; og Urtekræmmer-Lauget vilde tilfoies alt for stor Skade, om alle og enhver maatte handle i smaa Partier med flige fine Specerier, som i deres Laugs-Artikle er dem bevilget eene at maae bandle med (r). Rescr. (til samme), ang. Tilladelse for Seil 15 Obr. mager Svendene igjen at fare paa Coffardie (s). Gr. Ved Rescript af 3die Jan. 1781 er befalet, at ingen Seilmager Svend indtil videre maatte udgaae med Coffardies Stibene, Chinas og Ostindie: Farerne undtagen, siden der bes frygtedes, at det fornødne Antal af Seilmager Svende ikke Funde anskaffes til Kongens Skibe; men Magistraten har nu meldet, at Manglen paa Setlmager-Svende til de Kongelige Skibe, efter Oldermandens Beretning, nu saaledes er ops bort, at der for nærværende Liid adskillige af dem ligge les dige, saa de ikke ved Laugets Meftere kan faae Arbeide. (r) See Plac. af 30 Octbr. 1783. (s) See Plac, af 20 Octbr. 1783. Berør VI. Deel. 2Bind. © $ 15 Obr. 17 Octbr. 18 Oabr. (Kgl.Nesol. 3 Ocbr.) 18 Qabr. 22 Obr. Chr. VII. Rescripter, Berørte Forbud skal igjen være ophævet for de Svens de, som beviislig her ikke kan faae Arbeide, og dess aarsag ville fare med indenlandske Skibe. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjelland), ang. at Sognepræsten i Nenne maae blandt Almuen i Nonnes og St. Knuds Menigheder paa Bornholm uddeele Offer:Sedle med enhvers Navn udi til de 3 store øitider, da Byefogden i bemeldte Ronne, saa længe han dertil er villig, haver Indseende med, at ingen, som ei er yderlig arm, af Uskjønsomhed og Modtvillighed tilbageholder sit Offer paa berørte Hoitider; dog skal det staae enhver frit for at give hvad han vil og formaaer. (Saasom Borgerskabet lidet eller intet offrede.) Canc. Prom. (til Bergverks- Directorium), ang. at det maae være Berg Arbeiderne tilladt at bruge deres sædvanlige Klæder, som hidindtil, dog at det ikke misbruges til Overdaadighed, men at det i øvrigt i alt forbliver ved Forordningen. Saasom Bergverks Direct. har tilstreven Cancelliet, at det ikke formodes, at Arbeiderne ved Bergverkerne, i Henseende til Forordn. af 12te Martii a. c., burde indlemmes under Bondestanden, og at de berfore maatte have Frihed til at bruge det sædvanlige Toi til Klæder, sem er bekiendt for al Tarvelighed.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. at, siden det er brugeligt overalt i Stiftet i de andre kjøbstæder, at Auctioner over afdøde Hospitals Lemmers Efter: Ladenskaber forrettes af Hospitals-Forstanderen, saa vil paa lige Maade hermed forholdes i Scheen. (Hvor til nuværende Byefoged formeente fig berettiget.) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge, tillige Amtmændene det at tilkjendegive), ang. at det maae være Land-Almuen tilladt at bære beres, deres, førend Forordningen af 12te Martii h. a. ud: 22 Octbr. fom, fig anskaffede Silkes, Klædes og andre Klæder samt Fløiels Ryser udi 3 Aar fra samme Forordnings Dato, dog uden imidlertid, af forbemeldte Slags, som er forbuden, at lade sig gjøre nogen Ny; men i øvrigt skal det i alt have sit Forblivende ved Forordningen. (Saasom det paa nogle ar er bleven almindeligt at anskaffe Kaaber af Silketoi, og fyser af Fleiel, samt andre Silke og klædes Klæder, og at Mængden deraf er faa stor, at det vilde være Almuen til større udgivt end Fordeel, om de nu strax fulde afskaffes.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens-Stift), 24 Obr. ang. at Ravneberg-Herreds Ting maae forflyt tes fra Ravneberg Bye til Odense, og der for Fremtiden holdes, enten paa Raadhuset eller paa et andet beqvemt Sted, som Stiftamtmanden nærmere haver at bestemme og afgjøre, hvorimod Herredet, som ved saadan Forflyttelse Herefter bliver befriet for Tinghusets Vedligeholdelse t Ravneberg med videre, bør i Stedet derfor betale en liden aarlig Leie for det Værelse, som til Herreds Tins gets Holdelse bliver bestemt og indrettet, hvilken aarlig Leie han ligeledes efter Dinstændighederne og paa billigste Maade haver at fastsætte og ligne paa Herredet. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 24 Octbr, Ribe-Stift), ang. at hvad der avles udi det Varde- Bye tilliggende og udskiftede Bjær, maae være fri for Tiende endnu udi 10 Mar (1). Bevilgning, at Ritmester Fischer til Qvistrup 24 Obr. udi Jydland maae af hver Vogn, som passerer de af ham paa Veien imellem Holstebroe og dens Losse og Lades Plads Struer i Skjellet af Hovedgaardens Mark, og 62 over (t) Ved Rescr. af 9 Julii 1779 var forundt 4 Mars Fris bed, som nu fentes forlænget, formedelst den Byen overgangne Jidebrand. Chr. VII. Rescripter, 24 Octbr. over Rinden ved Struer lagde 2 Broer, nyde hver gang een Skilling, imod at han holder dem i forsvarlig.. Stand. 25 Obr. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige (Kgl.Reso!. Toldere i Danmark), ang. at de fra Bleg-Anstal 9 Octbr.) ten ved Hadersleb indkommende Lerreder, passere fri, naar de med Passeer Seddel fra Bleger 17ave, og Told-Seddel bevises der at være bleegte. I Novbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Sjellands Stift, samt til Amtmanden over Antvorskov og Corseer Amter), ang. Tiende af Jord, som fra Marken indtages til Humle: Has ver (u). Gr. Fra Sognepræsten til Sørbymagle og Kirkerup er ind kommen Befværing, at Bonderne i bemeldte Sogne aarlig indtage af Marken til deres humle-aver, hvoraf de ingen Liende svare, under Foregivende, at Humlen vorer i deres Kaal og gruat Haver, til hvilket at forebygge han bar bes gjert, at Amtmanden maatte beordres at lade uvillige Mrud afpale hos enhver, der har Humle-have, hvor stort et Sinkke der kan beregnes til en fiffelig Bonde Have med Kaal og Frugt-Træer, og derefter vardere den ovrige Plads sem Byg Jord, beregne hvad Tiende Braken kan nyde deraf, og fal sætte samme at betales hver Mortensdag i Penge, samt at det maatte befales, at, faafnart nogen indtager meere af Marfen, da strax at melde det til Amtmanden til ty Vurdering. Det kan efter gjorte Forslag ikke lade sig gjøre, at Landvæsens Commissarierne paabyrdes at undersøge, hvor der af Markene er indtaget Stykker til Humles Haver, for derefter at bestemme hvad som fra forrige Tider har været Have: Plads, og hvad derimod beviisligen hører til den fra Markene i de seenere Tider indtagne Jerd, hvoraf Tiende: Refusion bør svares, efters som disse Commissarier tjene uden Løn, og bemeldte Sag vedkommer ikke Fælledskabets Ophævelse, hvis Forretnin ger de besorge; hvorimod man anseer for best, at Supplicans

(a) See Prom. 27 Novbr. 1784. plicanten, for det som angaaer den forbigangne Tiid, I Novbr. beviser hvad deraf tiendepligtig Jord er indtaget, og las der samme ved af Setten udmeldte Mænd til Tiende taxere, da Amtmanden fan assistere ham med Udpantning til hans Anparts Inddrivelse efter bemeldte Taration; men, hvad den følgende Tiid angaaer, da bør ingen have Tilladelse til at indtage nogen flig Jord fra Marken, uden i Forveien at have tilkjendegivet det for Amtmanden, for hvem da maae fremlægges Beviis, at Vedkommende, med de til Tiende deraf berettigede, have truffet Accord. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), I Novbr. ang, at den for Tiden værende Værdie-Mester i Bergen ikke paa nogen Maade er hjemlet til at lade sig betale høiere end hvad Rescr. af 2den Decbr. 1740 beftemmer, men samme bør fremdeeles følges. (Stifts amtm. har forestillet, at efter Forordn. af 6te Mait 1718 er Vardinen tillagt 6 Sf. i Stempel og prøve: Penge for bvert Stykke Solv Arbeide fra 1 til 10 Lod; ved benævnte Rescripts 2den Vost er det bestemt, at Vardinen, i Stedet for de ham af det Arbeide fra 5 Lod og derunder indtil i Lod tillagde 6 St., maae modtage 4 Sf. i hvilken Anledning Bærdiemester Rahrs har indtilt, om det og ikke maatte være bam tilladt at tage 6 St. for hvert Stykke fra lod til 10 Lod. Men Rescriptet af 2den Decbr. 1740 viser tydelig i dets Præmiffer, at Anledningen til den skeete Forandring i Bergen er en Foreeming, som er indgaact imellem Guldsmed.Langet indbyrdes, og som feenere er confirmeret, hvorefter Vardinen fal lade sig noie med 4 St. for det, som er under s Lod, eftersom den ringe Arbeidslon, fom falder for saadant Arbeide, ikke fan taale at afgive de ellers anbefalede 6 St.; og Bærdiemester Kahrs er ikke antagen under andre Vilkaar end hans Formænd, da den stadfæstede Forcening hjemler Besit. Eelsen og Belonningen.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjelland), ang. at Forordn. af 23de Jan. 1739 om Skolerne paa Landet, især dens 16de og 36te Art., ogsaa skal strække sig til Kjøbstæden Callundborg, saaledes, at de forældre og Formyndere sammesteds, 63 som 3 Novbr. Chr. VII. Rescripter, 3 Novbr. fom ikke holde deres Børn og Myndlinger til, flittig at foge Skolen, skal være samme Omgangs:Maade og Straf undergivne, som de paa Landet. (Saasom Sog nepræsten og Capellanen i Callundborg have andraget, at en Deel af den ringere Almue der i Byen skal vise fig meget ffies deslos i deres Borns Opdragelse, da de lade dem uden Sko legang opvere i uvidenhed, saa de blive vante til allehaande Ryggesløshed og Betlerie; og, uagtet mange givne Advarse ler on alvorlige Formaninger, blive dog Forældrene bestandig i deres Branuvillighed, og under adskillige Forevendinger lade deres unge Barn forsømme Stolen, hvor de dog kunde have fri undervisnina, og faae den fornodne Kundskab om Reli gionens hellige Sandheder og Pligter.) 3 Novbr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggershuus Stift), ang. I St. af hver Tønde Korn-Vare og Salt, som indføres til Christia nia, at erlægges til Opfostringshuset. Gr. Bikopen har andraget, at de Gaver af Christiania- Byes Indvaanere, hvorved den der paa Stedet oprettede Stiftelse til fattige Børns Opdragelse og undervisning hidindtil fornemmelig er bleven vedligeholdt, nu Aar efter andet virkelig formindskes, deels fordi der af Mangel paa en fast Indkomst for Stiftelsen ikkun haves lidet Haab our dens Ba righed, deels oa formedelft Tidernes Besværlighed, som gjor, at manae, der skal have den beste Willie til at give, fkal holde deres Gaver tilbage, boerfore dei befrugtes, at denne saa nyttige indretning inden fort Tid fkal undergaae; i hvilken Henseende han og har igjentaget den af Stiftamtm. forben gjorte Anfegning, at til bemeldte Opfostringshuses Opkomst og Vedligeholdelse maatte i 6 Aar betales af Korn Bare og Salt, som indkommer, da han er forfifret, at i saa Fald blandt Byens Inovaanere vil findes mange saa ædelmodige, at de vil give til denne Stiftelse noget Anseeligt af deres For mue. Der maae udi nogle Aar af hver Tende Korn-Vare af alle Slags, saa og Salt, som indkommer til bemeldte Christiania, erlegges og betales een Skilling, for at understøtte Opfostringshuset sammesteds, og til at oplægge en Capital til dette Huses Vedligeholdelse; dog haver Stiftamtmanden og Biskopen som Directeu rer aarligen til det Danske Cancellie at indberette, hvor stort stort Beløbet af disse oppebaarne Penge haver været, da 3 Novbr. saadant Kongen skal foredrages (x). Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjeben: 3 Novbr. havn), hvorved til fornøden Efterretning ham tilstilles en Gjenpart af en det Evangeliske Brødre-Unitet den 12te Martii h. a. forundt Kongelig Bevilgning paa et Forsamlings-Sted i Kjøbenhavn (y). Rescr. (til Amtmanden over Skivehuus-Amt), 7 Novbr. ang. alvorlig at tilholde Benderne i Vinde-Bye at yde enhver sin til Mortensdag 1782 resterende Skieppe Byg, og siden aarlig i rette Tiid efter Tilsigelse at levere samme til Eieren af Skive Broer, saafremt Broerne holdes forsvarlig vedlige, alt under Udpantning eller Udlæg af Herredsfogden. Rescr. (til Amtmanden over Holbeks Amt), 7 Novbr. ang. at tilholde Almuen i Tellese- og Aagerup- Menigheder, som lade sig betjene med Ord og Sacra mente, baade Gifte og Ugifte, at de ikke under vilkaarlig Straf, som af Amtmanden skal paalægges dem, maae tilbageholde deres Offer paa de 3 store høitider om Aaret, men de skulle ofre efter Loven til Kirkens Tje nere, hvad deres Formue og gode Villie kan tilstæde; og maae Sognepræsten Hr. Teilman saavelsom Degnen sammesteds levere Offer Sedle omkring til alle Offer= Pligtige i Menighederne, paa det de deraf kan erfare, hvem de skylde deres Taksigelse, og hvilke de derimod for Amtmanden have at anmelde som udeblivende; dog maae af Almisse Lemmer, og de, som for Extra-Skattens Svarelse ere befriede, ikke fordres noget Hoitids-Offer. 564 (x) See Confirm. 3 Decbr. 1783. P. 2. §. 6. Rescr. (y) Under 15 Martii 1783 er ham først tilsendt Gienpart. 7 Novbr. 8 Novbr. 8 Novbr. Chr. VII. Rescripter, Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. 9 Rdlrs. aarlig Pension til den ældste Degne:Enke i Østermarie-Kald paa Bornholm at erlæg ges til de 3 store Hoitider, eller hun at søge sig betalt i Degnens Korn: Tiende. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at foranstalte, at i Callundborg til Arel- Torvs Holdelse vorder udseet og fastsat et saadant Sted, som efter Omstændighederne kan agtes beqvem og pas sende; dog bør dette Sted ingenlunde være uden for Byen, men, som anbefalet er, i Byen: og i det øvrige vil det i Henseende til Arel Torvets holdelse, samt de indførende Vares forhandling der, saavelsom For: og Land Prang i alle Maader forholdes efter Loven og de ergangne Anordninger. (Saasom i Folge Lovens 3- 13-26 skal være offentlig. Arel Torve i Kjebstæderne, hvor Benderne skulle falholde deres til Stiebflæderne førende Bare, Forordn. af 25de Aug. 1741 ogsaa udtrykkelig fastsætter, at Barene ber indføres til Arel Torvet i Kjobstæderne. - Bors gerne fogte, at der maatte blive holdt Torv og Torve-Skif,. da Gorprang, For og Opfieb uden for Byens Vorte havde taget Overhaand, fordi ingen Torv var, og at gerprangere berfiermes af egennyttige Borgere til Ødelæggelse for de gats tige. Stiftamtm. har erklæret, at Anstalter nok ere foiede til Toros holdelse i Callundborg, samt til at forebygge Land og Forprang; men at den Anstalt med Torvenester og Deraf Dependerende er falden tilbage, formedelst deraf flybende udgivter, fom Vedkommende ikke længere vilde udrede, og som i Folge Approbationen paa TorverInstruxen ei maatte paalægaes Byens Caffa, eller blive til almindelig Byrde for Indvaanerne; ligesom og at de bestemte Pladser til Markeds. Holdelse ikke ere aldeeles beqvemme til Torvs Holdelse.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aggers. huus Stift, og Gjenpart til Rentekammeret), ang. at Sognepræsten i Bragernæs ber som Beboer af Præste:Boelingen udrede alle derpaa heftende Udgivter af Skatter til byen; og at ligeledes Glas Magazinet, der ikke bliver andet end en privat Ciene bom, dom, ei fritages for at betale til Byens offentlige Udgiv: 8 Novbr. ter; men at Sprøite:Huset derimod maae ansees som en offentlig Bygning, og derfor for flige Udgivter være befriet. Cudi Antegnelserne for Byens Regnskaber for 1780 pg 1781 er bleven udsat, at til Deeltagelse i Brandvæsenet og Mudder Cassens Udgivter samt Indqvarteringen ere fornævnte Bygninger forbigaacde.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aale 8 Novbr. borg-Stift), ang. at Afbyggere paa fri Hovedgaards Taxter fan ikke efter Forordn. af 4de Martii 1690 og Rescr. af 12te Jan. 1775 inddeeles og medtages til Landeveienes Istandsættelse, hvilket og kommer overeens med det, som bestandig i Henseende til Veiene har været Praris. (Baa Forespørgsel, om saadanne Afbyggere ikke, ligesaavel som andre Bender, bør forrette Arbeide ved de almindelige Broer og Landeveie, i Forhold til deres brugende Hartkorn.) Kgl. Reglement for Landcadet Compagniet. 12 Novbr Bed Compagniet skal ei andre bringes i Forslag til Cadetter end Officerers og lige Betjentes Sønner, hvis Fædre baade gagerès efter Land: Militair Etatens Betalings Reglement, og efter deres Embede eller Caracteer ere i Rangen de, som ere berettigede til at faae deves Sonier ansatte ved Compagniet, maae lade dem dertil antegne ved bemeldte Compagnie, og til saadan Ende tilstille samme en af en Medico eller Chirurgo udstædt Attest, at deres Sen er lige voret, uden at have nogen Feil paa Krop eller Leminerne, samt at han er frisk og sund, og ei af slet udseende. Iligemaade. mage de tilstille Compagniet en Attest af Kirkebogen, i Henseende til haus Alder og Fødselssted, saint en forpligtelse (z), at de vil lade deres Son undervise saavel i at læse, skrive og regne, som i hans Christen dom (z) Den underskrives af dem, som fabel Born antegue ens ten til virkelige eller Kosi Cadetter, saaledes: "Jeg for 12 bil §. 3. Chr. VII. Rescripter, 12 Novbr. dom, indtil han kan komme paa Cadet: Academiet, saa og at de, ved hans Antagelse i Tiiden, vil opfylde hvad siden er foreskrevet. Naar disse Attester og bemeldte For pligtelser findes af den Beskaffenhed, at deres Søn fan antegnes, da meddeeles dem fra Compagniet Attest, at fligt er fleet. Paa det man ved Compagniet stedse kan være underrettet om, at de Børn, som ere antegnede til Cadetter, endnu findes i Live, og ikke have bekommet en saadan Skade paa Sundhed eller Lemmer, som gjør dem uduelige til Militair Tjeneste, have deres Forældre eller Paarerende ved October Maaneds Begyndelse hvert Aar sligt til Compagniet at indberette, hvilken Rapport af Afsenderen maae franqveres, siden Compag niet ikke desformedelst maae tilflyde nogen Udgivt; ude, bliver denne Rapport, da ansees den Antegnede for at være død eller uduelig, og følgelig udslettes han af Annotations Rullen eller Listen. Naar een eller fleere vir kelige Cader Pladser blive ledige, da maae ved Forslaget til sammes Besættelse følgende Grund-Regler tages i Agt, nemlig: a) at to Brødre ikke paa een Tiid maae være virkelige Cadetter, hvis deres Forældre endnu ere i Live; men, ere disse døde, da kan efter Omstændighederne derudi skee en Undtagelse; h) at fader- og moderløse samt Enkers og Pensionisters, saavelsom de i de ringere Classer staaende Officerers Sønner have Fortrinnet for Sønnerne af de i de høiere Classer staaende Officeer, naar de ere antegnede i eet og de samme Aar; dog maae en hvers Alder tillige tages i Betragtning; c) at ingen, som er under 8 til 10 War, og over 15 War gammel, maae blive Cadet. Da det ikke er mueligt, at alle de §. 4. §. 5. "binder mig herved, 'ifald Offi: antages til Land: Cadet, da at opfylde og holde mig efteric telig "alt det, som i det Kongelige Reglement af 12te Novbr. " 1783 paabydes og foreskrives. den N. N. " Officeer-Sonner, som antegnes til Cadetter, kan erholde 12 Novbr. virkelige Pladser, saa maae der antegnes ved Compagniet. 20 Bost Cadetter, dog med den udtrykkelige Betin gelse, at ingen Kost-Cadet ved existerende Vacance maae komme i virkelig Cadets, men vel i sin Tiid efter hans Tour i Under:Officeer-Numer ved Compagniet. For en saadan Kost: Cadet erlægges af hans Forældre eller Paarørende aarlig 78 Rdlr. 614 St. til Compagniet, som forud, enten paa eengang aarlig, eller og ved hvert Qvartals Begyndelse med den fjerde Deel, maae betales, saa ledes at Compagniet hverken i Henseende til Post-Penge eller paa anden Maade ved deres Imodtagelse har nogen Udgivt. For denne Betaling munderes og forpleies han paa samme Maade som en virkelig Cadet, ligesom han og nyder Underviisning lige med dem; udebliver nogen med Betalingen i ser Uger efter Forfaldstiiden, da afgaaer den, for hvilken Betalingen ei er feet, fra Compagniet. Foruden bemeldte aarlige 78 Rdlr. 61 Sk. erlægges endnu af en Kost: Cadets Forældre eller Paarsrende ved hans Ankomst til Compagniet eengang for alle: 1) Det, som en ny Over og Under - Mundering samt Hat og Kaarde koster, nemlig 30 Rdlr. 23 Sk., siden de afgaaende Kost: Cadetter tage disse Sager med sig fra Compagniet, og de Tilkommende maae underholde sig i Over- og Under: Mundering, indtil Penge til ny Over og Under-Mundering af foromtalte aarlige Betaling kan være indkommen; 2) Over- og Under: Munderingens Belob, fra Compagniets sidste Munderings:Ter min af at regne, paa det ved næste Munderings-Termin fan være de til en ny Munderings Anskaffelse fornødne Penge i Behold, incl. det, som under de aarlige 78 Rdlr. 61 Sk. dertil er indbegreben, for den Tiid denne aarlige Summa er erlagt; hvorimod en afgaaende Kost: Cadet ved hans Afgang, faaer tilbagebetalt de under saas DAN §. 6. §. 7. §. 8. Chr. VII. Rescripter, 12 Novbr. dan aarlig Summa indbegrebne Munderings-Penge fra sidste Munderings: Termin af at regne; 3) til mathe matiske Instrumenter og de fornødne Bøger 9 Rdlr. 48 St. dansk. Med Antegnelsen til Rost-Cadetter fors holdes paa samme Maade, som i Henseende til de virke lige Cadetter udi den 2den §. er anført, ligesom og den §. 3. foreskrevne aarlige Rapport, at de ere i Live og duelige til Militair Tjeneste, for dem maae indsendes. Til at blive Rost Cadetter have alle udi §. I. omtalte Børn lige Net, uden Hensigt om de ere fader: eller moderløse, Enkers, Pensionisters eller virkelig i Tjeneste udi de høiere eller ringere Classer staaende Officeer: og Betjentes Børn, dog at deres Antegnelses: Datum og deres Alder tages i Betragtning. Ingen under 8 a 10 Aar og over 15 Aar gammel mane dertil bringes i Forflag. Naar en af de Antegnede er af Kongen udnævnt enten til virkelig eller til Kost Cadet, da gives hans Forældre eller Paarerende sligt stray fra Compagniet tilkjende, hvornæst disse have at besørge ham snarest mue ligt leveret til Compagniet. En saadan Cadet maae ved hans Aflevering til Compagniet i det allermindste uden Anstød kunde læse inden i en Bog enten Tydsk eller Dans; kan han ei det, da sendes han paa Vedkommendes Be foftning igjen tilbage. Fremdeeles maae han befindes sund og reenlig, samt være forsynet med det fornødne Linned, saasom 6 Underskjorter, 6 Par Halv-Ermer med Mansketter, 6 Kraver og 6 Bind, samt med 2 Par gode Skoe, 2 Par Strømper, og et Hoved-Net; saavelsom med hvad Klæde: Sorter ellers uforbigængelig udkræves. ligemaade maae han medbringe en Sølv- Spiseskee, en Kniv og Gaffel, samt 6 Servietter, hvilke Sager han igjen tager med sig, naar han fra Compagniet afgaaer. De Cadetter, som ikke ved Formaninger og Opmuntringer ville lade sig forbedre, skal, naar de §. 9. $. 32. frem fremture i deres Dovenskab eller usømmelige Opførsel, 12 Novbr. straffes, deels paa Kroppen, deels med at sidde paa Band og Brød; eller ved at forbydes at komme ud af Academiet; men, naar en Cadet har været 2 Aar ved Academiet, og i den Tiid viist sig enten uvillig til at lære, eller usemmelig i sit Forhold, da kaldes han frem efter den offentlige Examen, og faaer af Chefen i Gene ralitets Collegio og det heele Compagnies Nærværelse en Frettesættelse, hvorpaa han forundes endnu et halvt Aar til Forbedring; dersom da ved sammes Ende alle an vendte Midler til hans Forbedring have været frugteslose, da udsættes han fra Academiet. Hvis en Cadet §. 33. faaer en saadan Sygdom, eller ved et eller andet Tilfælde bekommer slig en Skade, der gjør ham uduelig til at være Officeer, eller hvis han formedelst alt for slet Vert ikke dertil skulde være tjenlig, da maae det i Tide be fjendtgjøres hans Paarørende, paa det de vedbørlig kan være betænkt paa at faae ham forsørget for Fremtiden, siden han i saa Fald maae afgaae fra Compagniet. Un: §. 35- der Officererne og de Cadetter, som staae i virkelig Numer, men ei Kost Cadetterne, om de endog siden fra Kost Cadetterne maatte være komne i Under Officeer- Numer, godtgjøres ved deres Befordring til Officeer 101 Rdlr. 48 St. af Landcadet: Cassen til deres Eqvipages Anskaffelse: i hvilken Summa dog indeholdes hvad de for dem anskaffede sædvanlige Lære: Bøger, tillige med det dem leverede mathematiske Bestik har kostet, hvorimod de beholde disse Bøger tilligemed Bestikket. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands: 14 Novbr. Stift), ang. 8 Rdlrs. aarlig Pension til den eldste Degne Enke i Svanicke og St. Jbs Kald paa Bornholm (a). (a) Det øvrige som Rescr. til samme af 7 bujus. Canc 15 Novbr. 15 Novbr. 15 Novbr. 15 Novbr. 15 Novbr. Chr. VII. Rescripter, Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aarhuus Stift), ang. (i Henseende til den fra Consumtions Contoirerne i Mariager og Skanderborg til General Toldkammeret indkommen Beretning, at der ikke i April Qvartal har kundet foretages nogen Inqvisition om ulovlig Brændeviinsbrænden, formedelst Mangel paa Befordring) at tilkjendegive Consumtions: Betjentene, at de, naar Befordringen for Eftertiiden skulde negtes dem, have at henholde sig til Byefogderne, hvis Pligt det er, heri at assistere; samt at betyde Byefogderne til Bekjendtgjørelse for Vedkom mende af Indvaanerne (b), at ingen efter sin Tour eller rigtig Omgang under vedbørlig Straf maae negte Consumtions Betjentene Befordring udi Hans Majestets Tjeneste imod sædvanlig Betaling. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aalborg -Stift), det samme, i Hensende til Consumtions Betjentene udi Lochstøer. Canc. Prom. (til General-Toldkammeret), hvor ved begge disse Prom. notificeres. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Aarhuus), ang. at Skolehoideren ved Trandberg Skole bør for Fremtiiden oppebære det fulde Qvans tum af Lyse: Pengenes ansatte Sum (5 Slettedaler) aarlig, uden nogen Afkortning, saa længe han Skoles Embedet forsvarligen forestaaer. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Ribe- Stift), ang. at, da den udi Cancelliets Skrivelse af 10de Jan. 1778 ommeldte Udpantning af Ind qvars (b) Forklaret ved Prom. af 29 Maii 1784. 20 og Prom. 21 Aug. 1784. See Rescr. qvarterings: og andre Bye-Skatter, i Følge samme: 15 Novbr. steds paaberaabte Rescr. af 10de Maii 1734, ansees at ville være det eeneste i slige Tilfælde tjenlige og passende Tvangs:Middel, saa holder man for best, at dermed ef ter anførte Rescript bliver forholdet. CJ Anledning af Forslag fra en Byefoged, at disse Skatter maatte inddrives, ved militaire Execution.) Canc. Prom. (til samme), hvorved ham tilstils 15 Novbr. les en Gjenpart af Rescriptet under iste Octbr. CJ Anledning af Stiftsidstleden til Greve Schack, at det i Henseende til de Schackenborgske Bonders Klædedragt maae forblive paa samme Maade som forhen. amtmandens Skrivelse med hosfulgte Forestilling fra Herredsfogden i Løve Herred, betreffende de Vanskeligheder, som mode ved Efterlevelsen af de under 19de Febr. og 12te Mar tii sidsleden til Overdaadigheds Indskrænkning udgivne Forordninger, siden der under bemeldte Herred findes mange til Hertugdommet Slesvig henhørende Bonder.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Christ: 15 Novbr. jansands: Stift), ang. at Øster Riisser Bye aarlig til Byefogden kan erlægge 32 d. til Leie af Byetings Stuen, indtil den ny Raadstue kan blive opført, da samme Leie ophører; samt Under-Byefogden aarli gen godtgjøres i Løn 16 Rd.; og, naar Byefogden for Stiftet godtgjør at have antaget 2 duelige Politie-23es tjente, og hans Forslag er af samme bleven approberet, saa kan hver af disse af Byen tilstaaes 12 Nd. (Om dette er feet udsættelse: Rentekammeret for 1781, men Byens Repræsentantere have intet havt derimed at erindre.) Rentek. Prom. (til samtlige Amtmænd i Dans 15 Novbr. mark), ang. aarlige Efterretninger om Kornvarten og Hostens udfald. (paa det Rentekammeret i Fremtiden kan blive tidligere end hidindtil underrettet om, hvorledes ethvert Aars Afgrede tegner sig, samt hvorledes Hosten af samme er udfaldet.) Kongen har befalet, at samtlige Amtmænd skal ei aleene indsende forløbige Efterretninger om, hvorles des Chr. VII. Rescripter, 15 Novbr. des Kornverten Sommeren igjennem tegner sig, men og ved Høstens udfald udstæde paa eengang fleere liges lydende Circulairer til Amtets Jordegods:Eiere (Gre ver og Baroner undtagen), for desto snarere at erholde sammes Besvaring, og derefter tilstille Kammeret en udførlig Relation om Indavlingen. Thi anmodes Amtmanden, i Folge saadan allerhøiest Resolution, til Rentekammeret i hvert Aars Junii, Julii og Augusti Maaneder at indsende almindelige Efterretninger om, hvorledes Zornverten tegner sig, og midt i September Maaned, efter foregaaende indhentede Efterretninger fra Jordegods-Eierne, indsende speciel Efterretning om 6- stens udfald, hvilken Efterretning maae indrettes efter vedfølgende Schema, hvorved Circulair Brevene maae heftes. Extract af de for samtlige Jordegods -Eiere (Grever og Baroner untagen) i . . . . Amt indkomne Efterretninger, hvorledes indeværende Nars Høst er udfalden. Hvede. Rug. Bng. Havre. No. Gods go god... goi.....god Mc. Godsmaa belig maa- Delig .. maas delig maas delig Mo. Gods rin ring rin rine Be ge ge ge 15 Novbr. 19 Novbr. Rentek. Prom. (til samtlige Grever og Baros ner i Danmark), ang. at indsende lige Efterrets ninger for deres Grev og Friherskaber, samt øvrige Godser, Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens-Stift), ang. at Herredsfoged- og Skriver-Embedet udi Odense, Schoubye:, Lunde: og Scham:gers reder er combineret med Birkedommer-Embedet ved Friherskaberne Einsiedelsborg og Bjørup Birk, i hvilken Anledning er bestemt og fastsat, ligesom ved det at at disse Embeder nu ere blevne combinerede, den Paas 19 Novbr. stand henfalder, som Rettens Betjente i bemeldte Her reder mueligen kunde gjort om Refusion for de Indkoms fter', de have havt af det Alodial Gods, som har lagt under Herrederne, og Stats Minister Greve Moltke enten allerede har eller herefter kunne henlægge under Fri herskaberne, saa bør og Herreds Betjentene i fornævnte Odense, Schoubye, Lunde- og Scham-Herreder, ifald disse Herreder igjen skulde blive separerede fra Birket, herefter ingen Refusion eller Indkomst nyde af det Gods, der, som meldt, enten allerede er eller herefter vorder henlagt under Friherskaberne Einsiedelsborg og Kjørup, men samme at udgaae fra Herrederne, og henlægges under Friherskabernes Birk, alt i Overeensstemmelse med de friherlige Privilegiers 18de Art. Confirmation paa en af Christopher Siner: 19 Novbr. son jeltnæs af Hardanger i Bergens Stift oprettet Stiftelse til 2 smaa Korn Magaziner i Ringervigs, og 1 i Gravens Præstegjeld, for at afhjelpe Trængendes Korn-Mangel i dyr Tiid, og maaskee i Tiiden for at indkjøbe Bøger til Almuens Undervisning, med videre. Bevilgning, at Justice-Raad og Tolder Pe: 19 Novbr. ter von Westen alcene maae udi Fridericia ans lægge og holde Addresse-Contoir og Bogtrykkerie til Brug og Beqvemmelighed for dem, som udi Ribe-Stift. sig deraf ville betjene, og at hans hustrue og Born paa lige Maade efter hans Død samme maae vedligeholde og fortsætte og skal de derhos være forpligtede, saaledes at tilfredsstille alle og enhver, at man ingensteds i Nørres eller Søndre Jydland udi Bogtrykkeries eller Addresses Contoirs-Anliggende kan vorde bebre eller lettere betjent, ligesom og sig derudi efter Loven og de om Bogtrykkerier VI, Deel, 2 Bind. It udgive Chr. VII. Rescripter, 19 Novbr, udgivne eller herefter udgivende Anordninger og Befafinger tilbørligen at rette og forholde, saa at hverken Directeuren over det Kongelige Bogtrykkerie i Kjøben havn eller nogen anden udi de dem forundte Privilegier derved fornærmes. 22 Novbr. 24 Novbr. 26 Novbr. 28 Novbr. 28 Novbr, Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands Stift), ang. at Byefoged Ludvigsen i Callundborg fan, ligesom hans Formænd, nyde de i hans Betjenings-Tiid faldne og herefter faldende Fængs fels: eller Varetægts Penge for de Delinqventer, som fra Landet indbringes i Byens Arresthuus. (Saasom Borgerskabet intet baver imod denne af Brefogden, i Anled ning af Rentekammerets Decifioner i Regnskabet 1778, 1779 og 1780, gjorte Ansøgning.) Kongelig Resolution, ang. at Prisen paa de almindelige nu brugelige fine Spille Rort kal forhøies fra 14 Skilling til 15 Skilling Spillet, som med det nye lar 1784 skal tage sin Begyndelse. (Betragtning af de i Kjobenhavn værende Kort Fabriquers klager over de paa alle raa Materialier til deres Fabriquer sorhøiede Prüfer, for hvis Skyld de ikke see sia i Stand til at levere Kort efter forhen sædvanlig fastsatte Taxt, og desaarsag have ansost allernaadigst Godtgjørelse.) Confirmation paa en af Selveier-Benderne udi Kjeldbpelille paa Moen ingaaende Foreening angaaende Skolehold. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sielland), ang. hvorledes med Hyllested: Skoles Reparation samt Skoleholderens Len og Indkomst skal forholdes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at Værdiemesteren i Bergen, efter Guldfined Angels Ded, aleene skal være berettiget til at at veie og vurdere Guld og Solo i Sterv, 28 Novbr. Opbuds- og Fallit-Boer. Gr. Stiftamtm. har andraget, at Barbie Mefteren ofte skal bave forestillet ham, at hans Embeds Indkomme, ved det der nu langtfra ikke forarbeides faa meget Guld og Solv four forben, saaledes skal have aftaget, at det for ham er umueligt deraf at kunne fubfiftere, allerhelft det at veie og vurdere hvad Solv og Guld, som udi de under Bergens:Byes Jurisdiction benhørende Sterv, Opbuds og Fallit Boer, samt ved Executions: og Sequestrations Forretninger findes, er til Guldsmed Morten Angel sammesteds vorden overdra get, ved den ham af Magistraten derpaa meddeelt og under 29de Juni 1753 allernaadigst confirmerede Befralling, fient fligt dog egentlig er Værdie Mefterens Embede vedkommende, da ingen bedre end han kan paaftjonne Guldets og Selvets fande Værdie. Naar fornævnte Guldsmed Morten Angel ved Dsden afgaaer, skal nuværende og efterkommende Værdie Mester i Bergen eene og aleene være berettiget til, udi de under Byens Jurisdiction henhørende Sterv, Opbuds: og fallit-Boer, samt ved alle Executions: og Seqveftrations Forretninger at veie og vurdere alt det forefindende - til Forretningen henhørende Guld og Sølv samt Species og andre fremmede Sølv: og Guld. Mynter, og derved, saavel i Henseende til Betalingen som det øvrige, rette sig efter den af Magistraten i Ber gen den 16de Julii 1744 forfattede Instrux, ved hvil ken det skal have fit Forblivende, undtagen at den i dens 2den Post ommeldte Bog, som Værdie Mesteren er pligtig til at holde, skal, i Stedet for af Magistraten, herefter af Stiftamtmanden authoriseres og eftersees. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Sjel: 29 Novbr. lands Stift), ang. Kjorsels- og Stade-Penge til Byefogden i Næstved, naar Marked der holdes. Gr. Byefogden i Næstved har ansøgt at maatte oppebære de ham, naar Marked der i Boen boldes, tilkomne kjørselss 'ag Stade Penge, som hidtil ere hævede hver for sig, samlet 12 under Chr. VII. Rescripter, 29 Novbr, under eet ved Indkjørselen til Byen eller Markedet, den Dag Markedet holdes, nemlig St. af hver Vogn, som intet fører til Salg, og af en Ridende, og 5 St. af hver Vogn, fom bringer noget til Salg, men at med de ellers af Haandværkerne, som falbolde Bare, saavel i som uden for Byen, betalende Stade Penge af hver 5 St., maatte i Fremtiden forholdes som bidindtil, og hæves Markeds. Dagen hos hver ifær. Udi Erklæring melder Stiftamtmanden, at, saalænge kan mindes, er til Byefogden i Næstved Markeds. Dagen ble ven betalt af hver Vogn og Ridende, som kommer til Byen og Markedet, en Stilling, og desuden paa Markedet i Stas de Wenge af hver Vogn, som der holder med noget at sælge, 4 Sf.; men at det ansees ei alcene meere beqvemt og mindre betoiteliat for Byefogden, men endeg tjenligt til at forekoms me adskillige lettelig indlebende ordener, naar det blev Bye fogden tilladt ved Indkjørselen til Byen eller Markedet, samfet at hæve ommeldte Stierfels- og Stade-Benge, nemlia af. en Ridende og en Vogn, der intet fører til Salg, 1 St., og af en Vogn, hvorpaa fores noget til Salg, 5 St. 3 Decbr. 1ste. Om Stiftelsens Indretning.

§. I. ' Saaledes, som ansøgt er, maae yefogden i Test: ved naar Marked der i Byen holdes, under eet hæve de ham tilkomne Rjørsels: og Stade Penge, og med de ellers af Haandværkerne der falholdne Vare, saavel i som uden for Byen, betalende Stade Pengé fan i Fremtiiden forholdes som hidindtil,, og samme hæves Markedsdagen hos hver især; dog maae ingen forhøielse see udi hvad hidtil saaledes til Byefogden har været svaret. Confirmation paa en Fundats for Christiania Opfostringshuus. Denne Stiftelse, som er begyndt af Byens Indvaa neres egne frivillige og goddadige Sammenskudde, me at indtage so Born, 25 af hvert Kjøn (som dog efter Omstændighederne forsges eller formindskes i Forhold til dens Leilighed), skal fremdeeles, efter sammes Leilighed og Indkomsternes Tilstrækkelighed, uforandret, uforrykt og uigjenkaldelig vedblive og bære Navn af Christiania: Opfostringshuus; men, naar Nødvendigheden skulde udfordre det, at Børnenes Antal maatte formindskes, bør - 2. bør om Aarsagen dertil af Directeurerne gjøres Indbe: 3 Decbr. retning. Udi denne Stiftelse skal indtages Byens egne fattige ægtefødte Børn af begge Kjon, fornemmelig af borgerlige Forældre fra 6 Aar indtil de have været til Confirmation eller til 15 a 16 ars Alder, og ei der over eller derunder, som hverken ved Forældres eller Benners Hjelp kan vente nogen Understøttelse til at opdrages og oplæres til gudfrygtige, duelige og nyttige Mennesker, men ingenlunde de, som enten have saadan Hjelp, eller ved falden Arv selv Formue dertil, og de, som eve sunde og friske, og tjenlige til Arbeide, men ei Vanvit tige eller Kroblinge. Den Gaard, som efter Konges S. 3. lig Resolution af 20de Decbr. 1780 er fjøbt af Over: Gofretten for 3000 Rd. af de Totenfte Penge, og til Indretning for denne Stiftelse er indrømmet, skal paa den beqvemmeste og sparsommeligste, Maade indrettes med de fornødne Leiligheder til at indlægge Børnene, til deres Spitsning og Underviisning, saavel i Lærdom som Haand-Arbeide, saa og til den der indrettede Huusholdning, hvilket, saa længe denne Stiftelse vedbliver, fremdeeles skal forblive til dette gudelige Brug eene og aleene, og paa dens Bekostning vedligeholdes; men stedse, saa længe den dertil anvendes, være befriet og forskaanet for Grund Skat, Indqvartering, og alle andre muelige Paalæg, ingen undtagen. De ædelmodige og goddadige Givere, som med deres kjerlige Legater alle rede have betænkt denne Stiftelse, saaveisoch de, der herefter paa lige Maade betænke samme, skal det være tilladt, naar forlanges, ved forefaldende Vacancer at fore flaae og udvælge de Børn, som udi denne Stiftelse skal indtages, naar de ere saaledes qvalificerede, som udi 2den Post er foreskreven, hvilke i saa Fald uvegerlig der udi skulle antages. Dog kan ingen Giver have Net til at forestille noget Barn, hvis Gave er under 500 Rd., liget 3 S. 4. Chr. VII. Rescripter, 3 Decbr. ligesom og samtlige Givere, i Forhold til Gavens Størrelse, maae concurrere efter Tour og Orden til udnæv nelsen, over hvilket alt af Stiftelsens Forstander holdes en Fortegnelse, da Commissionen tillige' paaskjønner, om de forestilte Børn ere fuldkommen qvalifi cerede, og derefter først antager Forslaget. Saa skal og disse Giveres Portraits eller Skilderier, naar de dem selv ville bekoste, med en paategnet fort Beskrivelse over deres Levnetsløb, med hvad de til denne Stiftelse have legeret, opsættes til Forvaring udi det beste Værelse i Stiftelsens Huus; og endelig til Erkjendtlighed fra Stiftelsens Side skal de ædelmodige Giseres Goddadig hed blive offentlig erindret paa den Dag, som bestemmes zdet. Om til Børnenes aarlige Examination. Den Capital, - Stiftelsens Indkoms som indestaaer udi Christiania-Tugt og Manufactur ster. Huus, og har tilhørt det forhen tiltænkte men ufuld- §. I. førte Vaisenhuus, skal til denne Stiftelse henlægges og samme fremdeeles tilhøre; til den Ende skal for denne Capital med Renter saavelsom alle andre forbemeldte Vais fenhuus tillagde Indtægter fra Tugthuset aflægges vedborlig Rigtighed, og til denne Stiftelses Vedkommende overleveres. Men, da Tugthuset ikke for nærværende Tiid er i den Forfatning, at Capitalen kan strax udtalles, saa maae dermed beroe, indtil denne Stiftelse Tiis efter anden kan komme afsted dermed, naar aleene Ren terne aarlig betales. Saaledes tilbagekaldes den forhen under 13de Febr. 1772 udstædte Befaling, hvorefter disse Renter skulde betales til det fattiges Væsen, ligesom og approberes, at Vaisenhuset, som har besørget opdraget de Børn, som Fattig Commissionen før besørgede, alt siden dets Oprettelse har oppebaaret disse Renter. De Capitaler, som allerede til denne Stiftelse ere stjenkebe, saavelsom de, der berefter paa lige Maade samme maatte tilfalbe, skal efter de derover oprettede §. 2. Gave: Save: Breves Indhold saaledes administreres, som disse 3 Decbr. ⚫ fastsætte og tilholde, saa at Capitalerne conferveres sikre Paa og uforrykkede, og Renterne deraf aleene anvendes til Stiftelsens Gavn og Beste; men, om og Gave: Bre vene dette ei udtrykkelig skulde indeholde, skal det dog blive en vis og ufravigelig Regel, at de legerede Capis taler aldrig, til hvad Fornødenhed det end maatte være, maae røres eller angribes, men Renterne aleene, som meldt, anvendes til Stiftelsen; og til des større Sikkerhed skal Gjenpart af Gave:Brevene tilligemed denne Fundation, efterat Originalerne ere nedlagde i Stifts: Risten, indføres i en dertil ved Stevisions-Contoiret holdende Protocol, ligesom med alle andre offenlige Stif telser foregaaer efter det, som derom er anordnet. lige Maade sal og forholdes med den samlede Capital, som efter 1ste Post fra Tugthuset skal afleveres, at Renterne deraf aleene forblive til Indtægt for Stiftelsen. Skulde nogen Fravigelse eller Overtrædelse af Gave Bre: §. 3. venes Indhold i Henseende til den under 2 den Post anførte Capitalernes Administration foretages, skal Giverne selv eller deres Arvinger, i hvad Leed det og maatte være, være berettigede til at fordre Vedkommende, som derudi maatte have Deel, eller saadant have foranledi get, til Regnskab og Ansvar, hvilket de, saavel til Sif, kerhed for dem som for Stiftelsen, skal være forbunden at aflægge. De Capitaler, som enten legeres, eller S. 4. efter 1ste Post tilhører denne Stiftelse, skal udsættes paa 1ste Prioritet udi sikre Panter, fast Jordegods eller andre, hvorved den Regel, som er lagt til Grund for- Udlaan af de publiqve Stiftelser i Henseende til de lovlig tagende Tarations-Forretninger over Parterne, neiagtig skal følges og overholdes; og skal de Skjøder og Adkomster, som Vedkommende maatte have paa Pandterne, saavelsom deres egen bekjendte Sederheftighed, £t 4 lægChr. VII. Rescripter, 3 Decbr. lægges til Grund, og ved Udlaanet af Capitalerne noie §. 5. §. 6. paasees, saa at Stiftelsen i alle Tilfælde kan være sikker og skadesløs, og Vedkommende i anden Fald, naar ei al muelig Forsigtighed bruges, ville vente for det Stif telsen tilflydende Tab at blive ansvarlig. Skulde af Stiftelsens aarlige Renter og øvrige Indtægter, som enten ere eller blive samme tillagde, blive noget Overs skud, som ei til dens fornødne Udgivter maatte behø ves, skal dette udsættes paa Rente, og, i Henseende til den derfor tagende Sikkerhed, paa lige Maade for holdes som under 7de Post er fastsat. en, naar til Stiftelsens Nytte, og Fornødenhed en eller anden Ind retning maatte udfordres, som kunde blive samme til Nytte eller Fordeel, skal det være tilladt dertil at anvende Overskuds Capitalerne, naar efter foregaaende Fore stilling er indhentet Kongelig Approbation til saadan Inds retnings Fu'dførelse. Da ved Heikongelig Naade er henlagt 1 St. af hver Tønde Born og af hver Tønde Salt, som indføres til Christiania, til dette Opfostringss huses bestandige Vedligeholdelse (c), saa stal Directio nen aarlig modtage fra Tolderen, som for Oppebørse len deraf nyder Procento, alt efter den derom udgangne Hoifongelige Befaling, de Penge, som maatte indkomme, saaledes at den, efter at være underrettet om Beløbet, aarlig anviser samme til Udtælling til Commissionen og forstanderen, da denne sidste qvitterer derfor, og derimod stray giver sit Beviis igjen til den første, i den dertil indrettede Protocol. Skulde i Tiiden en saadan Capital, til Fordeel for Stiftelsen, af, denne Indtæge ellers kunde oplægges, at Renterne deraf vare tilstrække lige til Indretningens Underholdning, skal dette Paa læg enten aldeeles eller for en Deel efter Omstændighe derne ophøre eller nedsættes, hvorom Directionen er for pligtet (c) See Rescr. 3 Novby. 1783. pligtet at gjøre Indberetning. Directionen og Adminis Stiftelse. §. 2. Stiftamtmanden 3 Deche,, og Biskopen, som Stiftets høie Øvrighed, blive de zdie. On Directeurer, til hvilke de aarlige Regnskaber for Stif telsen indsendes, og Vedkommende i vigtige Tilfælde have ftrationen for denne at henvende dem, for at erholde deres Approbation effer Resolution, ligesom hoved Bestyrelsen ved Stiftelsen §. 1. eene og aleene beroer paa dem, saa at hvad de finde fornødent at foranstalte til Indretningens Forbedring i Stiftelsen og Børnenes Antals Bestemmelse, skal tjene til Regel paa lige Maade, som ved andre offentlige Stif telser er anordnet, og i Overeensstemmelse med denne Fundation. Stiftelsens Administration stal uforanderlig bestaae i en Commission af Præsidenten, Stifts: Provsten og 3 af Byens Repræsentantere eller 3 an dre af Byens vederheftige, redelige og paalidelige Borgere, hvilke af Byens 12 Mænd imellem dem selv udvælges, eller af dem til heele Magistraten proponeres, som derefter udnævner dem, for bestandig derved at forblive, naar ei særdeeles Omstændigheder maatte foranledige Forandring. Imidlertid, og saalenge de beklæde Commissionen, blive de for andre personelle Ombudde befriede. Ommeldte Commission skal, saa ofte det S. 3. fornødiges, eller i det mindste een gang hver Maaned, forsamles udi Opfostringshuset for at afhandle, aftale og beslutte hvad som til Stiftelsens Beste og Fremme maatte ansees fornødent, hvilket udi en dertil paa Stif telsens Bekostning indrettet Sessions Protocol indfø res og af samtlige Commissionens Medlemmer underskri ves. Skulde Ulighed i Meninger forefalde udi de taa gende Beslutninger, skal Pluraliteten efter Voteringen udgjøre Bestemmelsen, som med de derfor lagde Grunde udi Protocollen anfores; ligesom det og staaer dem frit for, som maatte være af medsat Mening, at lade deres der indføre. Dog, i vigtige Tilfælde, hvor det gaaer £15 uden §. 4. §. 5. Chr. VII. Rescripter, 3 Decbr. uden for den daglige Oeconomie og de alt bestemte Reg ler, skal Sagen i sin ganske Forfatning forestilles Stiftamtmanden og Biskopen til endelig Afgjørelse. J Almindelighed bliver det Commissionens Pligt, ei aleene at drage den tilbørlige Omsorg for den fuldkomneste Sif. kerhed og Betryggelse for denne Stiftelses Midler, saaledes som dens Medlemmer een for alle og alle for een vil an- og tilsvare, men og med yderste Fliid lade sig være angelegen, i alle Tilfælde at befordre Stiftelsens Gavn og Beste, til den Allerhøiestes Ære, det Almindeliges Vel, og Ungdommens Nytte og Forfremmelse. Naar Commissionens Sessioner efter foregaaende Bekjendtgjørelse indfalder, skal Raadstueskriveren er Officio føre Protocollen, saavelsom den Correspondence, som for Stiftelsen maatte forefalde, uden Belønning. 4de. Om Til forstander for Stiftelsen skal af Commissionen Stiftelsens Forstander. paa Directionens nærmere Approbation dvælges en ve- §. 1. derheftig, duelig og beqvem Borger, som ikke uden særdeeles vigtige Aarsager maae undslaae sig for at antage dette Ombud, og skal i det mindste i 4 far forestaae samme, i hvilken Tiid han for andre Byens Bestillin ger og personelle Tyngder fritages; men, dersom Han længere vedbliver, skal den Tiid, han hertil anven der, komme ham til Fordeel i Forhold med hans andre Medborgere til Kritagelse for andre Ombudde, som ham ellers kunde paalægges. Forstanderen skal flittig og ofte have Opsyn udi Opfostringshuset, at alt der i Henseende til Børnenes Underholdning med Spiisning og Klæder, saavelsom deres Underviisnings-Tiid rigtig, §. 3. ordentlig og skikkelig tilgaaer. Saa ofte Commissio §. 2. nen holdes, skal forstanderen der indfinde sig, for at gjøre Forklaring og Anmeldelse, om hvad ham i Hen seende til de adskillige Fornødenheder for Stiftelsen maatte være vidende og bekjendt; til hvilken Ende han i For haanden haanden skal indhente noieste Underretning om, hvad 3 Decbr. der maatte udfordres saavel til Vedligeholdelsen af Hu sets Bygninger, som til Børnenes Klader, med meere, deres Tary betreffende, derhos være betænkt paa at fores flaae Commissionen den sparsommeligste Maade til An: Staffelsen af det Fornødne, og derom indhente sammes Beslutning, uden hvilken han ikke i noget Tilfælde paa egen Haand maae foretage sig noget, Stiftelsen vedkom mende, men være pligtig at holde sig Commissionens Be flutninger efterretlig. For Stiftelsens Capitaler, Rente S. 4. og øvrige Indtægter skal Forstanderen aarlig til rette Tiid, som skal være strap efter Mikkelsdag, aflægge rigtig Regnskab til Commissionen, som derefter indsen der det til Revisions Contoiret, for der at igjennem, gaaes paa sædvanlig Maade; eg, naar de gjorte Antegnelser ere af Forstanderen besvarede, paategner Com missionen, om den noget videre derved har at erindre, som Forstanderen i saa Fald da og maae oplyse, hvorester Regnskabet overleveres Directionen til endelig Decision. Naar Capitalen enten efter foregaaet Opsigelse eller paa andre Maader maatte indkomme i Stif telsens Caffe, skal forstanderen strap derom gjøre Anmeldelse til Commissionen, som derefter foranstalter Bekjendtgjørelse paa den almindelige Maade om sammes Udlaan, paa det Pengene ei frugtesløse skal henstaae; og, naar nogen derom maatte melde sig, forfattes en Erivelig Begjering til Commissionen, geleidet med de Rigtigheder og Beviisligheder for Pantets Tilstrækkeligs hed, som udi 2den Afdeelings 4de Post er fastsat, hvor efter, og paa Forstanderens foregaaende Erklæring, Ud laanet af Commissionen forestilles Directionen; og, naar samme har approberet det, maae Obligationen for Pante Summen i behørig Form udstedes, hvilken, førend den stades til Tinglysning, af Directionen paategnes i Føls §. 5. Chr. VII. Rescripter, 3 Decbr. i Følge Rescriptet af 3die Novbr. 1774; og forbliver Obligationen derefter udi Forstanderens Bevaring, som derfor bliver ansvarlig og forbunden ved hvert Aars Regnskab at fremlægge samme til Confrontation med Anførselen i Regnskabet. - Ligesom Børnenes Spiis oeconomiste ning er accorderet den antagne Lærer for hvert Barn Indretning med 25 Std. aarlig, saa forbliver det og derved, som samt Børs ste Om den videre nenes Un den billigste Betaling for deres Underholdning; og bli derholdning ver den af Commissionen ham meddeelte Instruction og Under viisning. til Regel og Følge, saa længe denne Accord staaer veb §. I. Magt; men, skulde en Forandring herudi enten formedelst indfaldende dyr Tiid, eller af andre Aarsager indtræffe, bliver det Commissionens Omsorg overladt, at træffe de beste Forfeininger for Stiftelsen med Børnenes Spiisning, dog helst efter aarlig Accord; og maae Directionens Samtykke derom først indhentes, førend Forandring foregaaer og Accordten sluttes. Ligesom og ved foregaaende Omstiftelse af Lærere de Personer, som have meldet sig om at antages, forestilles Directio nen med Forklaring fra Commissionen om hvem den anseer den tjenligste, paa det samme enten kan udnævne denne, eller, om den har gyldige Aarsager til at afvige fra Forslaget, en anden i dens Sted. Børnenes Gangklæder af Ulden og Linned med videre, som skal bestaae for hvert Drengebarn i en blaae Badmels Kjole med Best eller Troie til, med sorte Opslag og Krave paa Kjolen og sorte Horn- eller Been-Knapper, sorte Skind- Burer med Knapper, forte Uld-Strømper, Stoe med Messing Spænder, 2de Skjorter af Strie, en sort Halsflud, rund Hat, Lomme-Tørklæde og Nat-Hue; og for pigebørnene udi Troie og Skjørt, ligeledes af blaat Badmel med, sorte Opslag, 2de Særker af Strie, sorte Uld Strømper, Skoe med Messing - Spænder, hvidt Hals: Torklæde, Cattuns Hue med Strimmel for, og §. 2. en en Holke med Baand om Søn- og Helligdagene, et blaat 3 Deebr. ternet Forklæde og et Dito af Strie, og Lomme-Torklæde: skal alt, saa ofte det fornødiges, paa Stiftels sens Bekostning af forstanderen med Commissionens Bifald for billigste Priser anskaffes. Dog skal det staae Directionen i Tiiden frit for at gjøre forandring, saafremt en bedre eller anden Klædedragt for lige Betaling kan tilveiebringes, naar det kun iagttages, at alle Børnene ere eens klædte, uden for saavidt til Straf for en, som findes i grove Forseelser, som dog ei fortjener Udsættelse, en Forandring derudi paa en kort Tiid fan foregaae, hvorudi, som noget, der henhører til den ud: vortes Tugt, denne Bestemmelse ikke skal være hinderlig. Ligesom Børnene, saa længe de forblive udi Opfostrings: S. 3. huset, stedse skal være der tilstæde, saa skal og de fornødne Senge med Klæder og Lagener af Stiftelsen bekostes og vedligeholdes. Fliid, Redelighed og Kjerlighed undervise Børnene i deres Christendom, Skrivning og Regning, og heruds noie efterkomme de Pligter, ham ved Commissionens Instrux ere paalagde, hvorfore han, saa længe det nærs værende Antal af Børn vedbliver, skal nyde udi aarlig Løn af Stiftelsen 100 Rd., og derforuden til Skrive Materialier for Børnene aarlig 10 Rd., hvilke han derimod for egen Regning- maae anskaffe. De Bøger derimod, som til Børnenes Underviisning behøves, stal af Stiftelsen bekostes, men Læreren have Tilsyn, at de ei ilde medhandles. Ligeledes tilstaaes Læreren for Ild og Lys udi Opfostringshuset aarlig 100 Rd., som han paa samme Maade selv maae bekoste og anskaffe. Læreren (dersom han er givt) skal tillige med sin su- §. 5. strue lade dem være yderlig angelegen at undervise Bør nene i de for hvert Kjøn passelige og nyttige Haandgjer ninger, saasom at sye, spinde, væve og binde; saa skal Læreren skal med tilbørlig §. 4. 0g §. 6. Chr. VII. Rescripter, 3 Decbr. og især Pigebørnene bruges til Huusgjerninger, og til den Ende efter deres Alder og Tour bruges ved Mad- Tillavningen i Kjøkkenet, Bryggen, Bagen, Baskning og anden Reenholdelse efter enhvers Alder og Kræfter. Men, er han ugivt, eller hans Hustrue dertil uskikket, bor han have et anstændigt Fruentimmer i Huset til at forestane Huusholdningen, og som i alt kan opfylde de Pligter, Hustruen i denne Henseende paaligger. Saa længe Læreren forestaaer og besørger Børnenes Spiioning, skal han efter den ommeldte ham meddeelte Instrux give dem sund, god og forsvarlig Rost; og, skulde han befindes ensen herudi paa uforsvarlig Maade at handle, eller i andre Tilfælde at forsømme sine Pligter som Læs rer, skal han af Commissionen først paamindes og advares om at efterkomme hvad han i saa Maade er pligs tig; men, naar saadan Advarsel ikke maatte virke For andring og Forbedring hos ham, skal saadant for Di rectionen forestilles, som har Ret til, strax uden no: gen foregaaende Opsigelse fra Stiftelsen at udsætte ham, og desuden efter Omstændighederne være videre Tiltale og Straf undergiven; og antages derpaa af Directionen en anden redelig, duelig og beqvem Mand i den udsat S. 7. tes Sted. Aarlig skal Børnene udi Commissionens Overværelse offentlig examineres, for at aflægge Prove paa den Fremgang, de have gjort saavel udi Lærdom som uyttige Haandgjerninger, og Bedømmelsen, indføres udi en af Læreren dertil holdende Protocol, for deraf at erfare den Forbedring, Børnene Tiid efter anden gjøre udi Kundskab om det for dem Nyttige, Gavnlige og Nødvendige at lære. Bornene skal forblive udi Stif telsen, indtil de ere fremholdte til Confirmation, og derefter hensættes Drengene til gaandværkere, Spee væsenet eller anden nyttig Haandtering; men Pigerne festes udi, stadig Tjeneste: dog, om Leilighed kunde. §. 8. gives, For: S. 9. gives, især for Drengene, før den Tiid at faae dem 3 Décbr. anbragt til nyttige Haandværker at lære, efter at de have lært det vigtigste og Nødvendigste for dem, kan det tillades, naar Commissionen anseer det at blive til Børnenes Gavn og Beste. Paa det Pigebornene ikke skal hensidde paa deres egen Haand, efterat de ere udkomne fra Stiftelsen, skal, forinden de derfra udgaae, drages Omsorg for, at de kan hensættes udi stadig Tjeneste; til den Ende skal forstanderen ved hver saadan Leilighed baade udi Intelligents Seddelen bekjendtgiøre, som og for den eedsvorne Fæste: eller Stæd-Kone anmelde, hvilke eller hvor mange, som til Tjenesten udgaae, og derefter for dem vælge de beste og fordeelagtigste. uden at Børnene, i den Tiid de ere under Stiftelsens Omsorg, skal anholdes til nyttige Haandgjerninger, skal dermed og haves Hensigt til Stiftelsens Nytte og For deel; til den Ende skal og tragtes efter, at Børnene forarbeide det Uldent og Linned, som til deres Klæder medgaaer, og det Fornødne hertil paa Stiftelsens Bekostning anskaffes, saavel med den Undervisning, Børnene hertil behøve, som med Indretning af Væve-Stole, og Indkjøb af Uld, Liin og Strie. De Born, som herudi vise sig meest flittige og lervillige, skal gives en Klædning af det Toi, de selv maatte have virket, naar de fra Stiftelsen udgaae, til Belønning for dem og Opmuntring for andre. Skulde Tilvirkningen strække sig videre, end til Stiftelsens Fornødenhed udfordres, sal det øvrige ved Auction bortsælges, Stiftelsen til beste. Naar Sygdom iblandt Børnene maatte indtræffe, stal §. 1o. deres Cuur paa Stiftelsens Bekostning besorges. Her til skal et Værelse med de fornødne Senge stedse være i Beredskab, at de Syge strap kan skilles fra de friske Børn, og med en af Byens Medicis accorderes enten for en vis aarlig Betaling med Tillæg af de Medica menter, §. 11. Chr. VII. Rescripter, 3 Decbr. menter, eller paa hvad anden Maade Commissionen anfeer fordeelagtigst til de Syges Helbredelse at foranstalte. Ligesom det ikke paatvivles, at jo Stiftamtmanden og Bißopen, som de, Over Opsynet ere anfortroede, vaage over, at alting efter denne Fundation paa det noieste overholdes, saa skal de og være bemyndigede enten hver for sig, eller conjunctim, saa ofte de finde det for godt, at lade sig underrette om Deconomien og Indretningen i Stiftelsen, at lade Børnene overhøre i Henseende til deres Fremgang, og endelig at overlægge med Commissionen, hvorledes det havende Diemed til Ungdommens Underviisning og Opdragelse best kan opnaaes, samt derefter at gjøre ved en Directions Beslutning de Bestemmelser, som de ansee de nødvendigste og nyttigste, saa at intet, under hvad Navn end være kan, skal være deres Bestyrelse unddragen. Til den Ende skal dem og tilkjendegives, hver gang den offentlige Examination foregaaer, paa det de, om de det fornøden agte og deres Forretninger tillade dem det, derved kan være overvæ vende. 5 Decbr. Rescr. (til Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. ved Provsterne eller Præsterne, hver for sine anbevoede Menigheder, at lade det overalt i Aggershuus- Stift bekjendtgjøre, at ingen maae understaae sig at be grave, eller lade begrave noget hendset menneske, uden at give Præsten det tilkjende &c. (d). Gr. Biskopen har andraget, at der fra Præsterne indløbe ofte klager over, at adskillige begrave deres Dode, uden at melde det for Vedkommende, hvoraf følger, at Præsterne ikke fan afgive rigtige Lifter over de Dede efter Anordningerne, foruden fleere deraf flydende Uordener. Canc. (d) Ellers i alt ligesom Refce. 18 Decbr. 1751 for Erundhjems Stift, undtagen her er udeladt de Ord: "der "nyder intet for Jords Vaakastelse." Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over 6 Decbr. Sjellands-Stift), ang. at Skarpretter-Pengene i Rjøbstæderne paa Bornholm kan, i Overeensstemmelse med Rescr. af 10de Maii 1734, om de i Kjøbstæ derne tilbagestaaende Skatters og Udgivters Inddrivelse, besorges inddrevne efter derover indgivne og af Stiftamtmanden, paa Vedkommendes Ansvar for Rigtigheden, approberede Restance Liste. (Siden de ere en pus bliqve udgivt, til hvis Indorivelse i Begrings-Tilfælde bor være Tvangs Middel.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Nor- 6 Decbr. ge), ang. at Regimenterne ikke maae foreskyde noget til Underholdning for enrollerede Solda tér, medens de ere syge. Generalitets- og Commissariats Collegium har til Cancelliet meldet, at, endskjønt det ved den 41 de §. af Forordn. de Dato 28 de Febr. 1705 er befalet, at en enrolleret Soldat, naar han ikke selv har Midler til at underholde sig, medens han er syg, dertil da saavelsom til Medicamenter skal gjøres forskud af tieren, Lægdsmanden eller Fogden, imod at Karlen af fin Løn Tiid efter anden betaler Udlægger igjen, og der t Henseende til Medicamenterne er ved seencre allerhøieste Resolutioner steet den Forandring, at samme leveres de Spge frit paa Regiments Cassernes Bekostning, hvorimod deres Underholdning paa forommeldte Maade bør besorges, har dog adskillige Regimenter ved visse Leis ligheder betalt de Syges Forflegning; men, da flige strider imod fornævnte Forordnings Indhold, og Regiments: Cafferne ingenlunde kan afholde saadanne Udgivter, har bemeldte Collegium efter en nærmere Kongelig Resolution af 12te Novbr. sidstleden rescriberet Regimenterne, at (Resolut. lade sig denne Post af berørte Forordning, for saavidt 12 Nov.) VI. Deel. 2 Bind. I u Unders Chr. VII. Rescripter, 6 Decbr. Underholdningen angaaer, stedse være i Erindring, og følgelig ikke, uden i yderste Nods Tilfælde, at fores Skyde noget i saa Madde. (Saadant communiceres, for at forekomme al Misforstaaelse i paakommende Tilfælde.) 6 Decbr. 13 Decbr. 13 Decbr. 17 Dechr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Christjans Amt), ang. at Skydsskafferne maae af Amtet, naar ingen andre Udveie gives, forhjelpes til deres Løn ved Udpantning. (Siden det er en offentlig Indretning, som made understøttes, ou disse fattige golf ifte fan taale negen Ophold i deres Betaling. Meldet paa Forespørgsel.) Canc. Prom. (til det V. G. R. o. General- Zoldkammer), ang. at Cancelliet ikke skjønner rettere, end at Byeskrivere i Kjøbstæderne, i Henseende til Copulations Penge, ere at ansee som Øvrighedss Personer, og bør svare de Vielses-Penge, som for disse i Kjøbstæderne ere fastsatte. General Post Amtets Bekjendtgjørelse, ang. at den ridende Post skal fra 1ste Jan. 1784 gade 2 gange ugentligen imellem Viborg og Holstebroe, og tage Veien over Skive. Taxten for et enkelt Brev imellem Holstebroe og Skive er 4 Skill. dansk. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Viborg), ang. at der baade i Rectoratet og Cofrectoratet ved Viborg Skole skal fremdeeles svares Laadens Aar, og at det saa kaldede Rost: Korn (som er en af Indkomsterne for Lærerne ved Stolen, og for falder til hvert Mars Martini, samt hidtil har været beregnet paa en anden Maade for Conrector end for Rector og de andre Lærere, da det for disse sidste har været anseet som Len, der betales et Mar forud, for Conrector derimod som Betaling for Arbeidet ved Aarets Ende; men ved denne Beregningsmaade for Rector og Collegerne kunde ved indfaldende Bacance efter uformuende, hvor det allerede Oppebaarne ei igien var at bekomme, have den store leilighed, at denne Indiomst fortere eller længere maatte favnes for Successor) stal ansees for samtlige Lærere paa lige Maade som Løn for for det afvigte Aar, og ikke som Betaling forud for 17 Decbr. et heelt Aars Tjeneste.. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 17 Decbr. Guldsmed: Svendene ei paa kortere Ziid end 3 Maaneder maae antage Arbeide, og at Opsigelses: Tilden baade for Mestere og Svende skal være 6 Uger i Forveien, paa det at begge kan have Tiid til at see sig om anden Leilighed. (Siden, der ikke ved Laugs-Artik lerne er fastsat, hvor lang Tiid Svendene skal blive t Arbeide hos deres Mestere, og de deraf skal have taget Anledning, ei at ville lade sig engagere paa længere Tiid end een Uge, hvorved Mesterne, som undertiden kan have et Stykke Arbeide, der ei i kortere Tiid end nogle Uger eller Maaneder kan fuldfærdiges, enten sættes i Forlegenhed, eller og maae tilstaae Svendene usædvan lige Fordeele.) Rescr. (til Amtmanden over Bratsberg-Amt), -17 Decbr. ang. at Lehnsmændenes Løn udi foranførte Ame maae ved Ligning paa Almuen saaledes forhøies, at enhver faaer 50 Rt., men ei derover, samt at denne Forhøielse maae dem godtgjøres fra dette Aars Begyn delse. (Saasom Amtmanden har forestillet, at de idelig klage over deres flette Vilkaar, og ansee Ombudet meere som en Byrde end som en Belonning, da Lingholdet for Amts manden, Sorenskriveren, Fogden og deres Folk, samt Lehnss mændenes idelige Reiser i deres vidtleftige Districter forvolder dem Omkostninger, som de ikke kan udrede med 24 eller 30 Rd., og andre tilfældige Gebyhrer, som loven og Forordnin gerne hjemle dem, med mindre de tillige uformerkt trykke Almuen; desaarsag det falder vanskeligt at faae duelige Lehns. mænd, der dog ere saa nedvendige til Ordens Holdelse paa Landet og de kongelige Befalingers nøiagtige Efterlevelse.) Confirmation paa en Extract af afg. Frefen 19 Decbr. Juliana Helena Justina Ernsts Testamente i Odense. Uu 2 Til 19 Decbr. Chr. VII. Rescripter, Til et bestandigt Legatum gives 10000 Rd., hvoraf 10 fattige Jomfruer af middelstanden, især hvis Forældre har været i Nangen, skal nyde Renterne. De første 1 Personer, som skal efter hendes Død nyde, udnævner hun selv; men Eftertiiden overlades det til Stiftamtmanden og Biskopen at indsætte de efterføl gende, alt efter Legati Hensigt, og saaledes som de det agte at forsvare for Gud og deres Samvittighed: og maae tillige fattige og trængende Eiffelige Enker dertil antages; saa skal det og staae Stiftamtmanden og Biskopen frit for at uosætte sig en Jomfrue eller Enke, som allerede nød Legati Indkomster, naar hendes Evne ved Arv eller andre Omstændigheder saaledes blev forandret, at hun ei trængede meere, saa ogsaa, naar hendes Opförsel befandtes stridig imod Religionen eller hendes Stand. Executores Testamenti udbetale Stiftamtmanden og Biskopen udi Stiftet de anførte 10000 Rd. til første muelige Termin efter hendes Død, da disse samme Capital igjen besørge udsat paa Rente mod sikkert Pant, helst i Jordegods, og paa samme Maade, som med Stiftets publique Midler skeer, og som de i Tiiden ville ansvare for deres Efterkommere i Embederne, en efter anden, som paa lige Maade antage sig dette Legatum som andre Stiftets publique Stiftelser. I Henseende til Enkernes Antal, som skal nyde af bemeldte Senter, og hvilke fornævnte Executorer derhos har an søgt ei paa een Tiid at maatte være meere end 1 eller 2. i det hoieste, overlades til nu værende og efterkommende Stiftbefalingsmand og Biskop udi Fyen herudi at handle efter befindende Omstændigheder; ligesom og denne Confirmation saavelsom Original-Testamentet i sin Tiid leveres til Bevaring i Stifts:Risten. Canc. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Mars 20 Decbr. huus: Stift), ang. at de Grunde, hvorpaa de 3 Consumtions Boder i Grenaae ere byggede, bør ikke svare Grund Skat, den Kongelige Consumtions-Caffe til Last, men aleene Sprpite-Sket og Vægter Penge som en Folge af, at de i Kjøbstædernes Brand-Caffa ere assurerede, lige ved Byens Bygninger, og have Nytte af Vægterne og Brand Stedskaberne; cg at fattigfogs den mage nyde aarlig 8 Rd. udi Løn, samt denne og Byens Tjener, der tillige er Vægter, bekomme hvert tredie Aar hver en grov Klades Rjole og en Babus, (Vaa Byefogdens Ansegning, i Anledning af Rentekammerets Decision i Regnskabet 1781, saasom bemeldte Grunde ikke vedkomme Byens til Skatters Svarelse matriculerede eller i Grund-Taxten af 1682 anferte Grunde, og af den Aarsag ingen Grund:Skat hidtil have betalt; og da ingen duelig Fattigfoged for 4 Rd. er at faae, som baade kan holde frem mede Betlere af Byen, og tillige sfilere Byens Tiener i behavende Lilfælde som Politie Betjent.) Canc. Prom. (til Biskopen i Christjansand), 20 Decbr. ang, at den forordnede ny Psalmebog maae bru ges ved den offentlige Gudstjeneste udi den i Fahrsund opbyggende ny Kirke. (Hvilket Biskopen i Anledning af Sognepræstens og Menighedens nkke indstillede.) Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands: 20 Decbra Stift), aug. Tillysning for Trolovede, som ere i 2 Sogne, og Klokkerens Betaling for at tegne dem. Gr. Biskopen har andraget, at nogle af Stadens Præster tvivle, om det Kongelige Rescript af 21 de Martii a. c., som befaler, at Tillysning af Prædikestolen for trolovede Personer skal fee paa 2 Steder, nemlig hvor Bruden og Brudgom men er hjemmehorende, eller have tilsiuit opholdt sig, ogsaa angaaer Kjobenhavn, saa at, om Bruden f. Ex. opholder sig i Helliggeistes, og Brudgommen i vor Frelseres Sogn, der da i begge Sognekirker fulde lyses for dem, omendient de i een og samme Bye ere nærværende, og, ifald Lillysning paa begge Steder skal være fornøden, om det da maatte be fales, at en af Klokkerne, fornemmelig den i det Segn, hvor 11 3 Brude Chr. VII. Rescripter, 20 Decbr. Brudgommen opholder sig, fulde antegne de Trolovede paa Tillysnings Seblen uden Betaling, efterdi Bekostningerne ellers ftige saa heit til meden Besværing for de Fattide, da ingen Sloffer fal lade sig noie med ringere end 4 f.; og, naar faa Billysningen fal paa begge Steder betales, foster den 8 M i alt, som er en trykkende udgivt for den ringere Almue. 20 Decbr, 22 Dechr, 27 Decbr. Tillysningen, saavel i Kjøbenhavn som paa andre Steder, bør i Folge forberørte Kongel. Befaling fee for Trolovede i begge Sogne, baabe hvor Brudgommen og Bruden er hjemmehørende, eller have tilsidst opholdt sig; men, hvad Klokkerne angaaer, da bør de lade sig nøie med hvad Folk godvillig vil give dem, for at antegne de Trolovede paa Tillysnings-Sedien: og hverken bør den Klokker, hvor Bruden, eller den, hvor Brudgommen opholder sig, forlange meere for saadan Tegning, end hver 8 St. 2. G. R. d. Gen. Tolok. Circul. (til samtlige Zoldere og Controleurer i Danmark), ang. at af alle Skibe, som fra fremmede Steder bringe heele Lad ninger Gran: eller Syrre-Last til Danmark, skal foruden Tolden af Ladningen, som efter Told Tarifen er 2 Rd. 40 Sk. pr. Last efter Skibsdrægtigheden, betales de ved Toldrullens 11 Cap. bestemte Laste-Penge, som er 36 Sk. pr. Læst af indenlandske og privilegerede Skibe, og 48 St. pr. Læst af uprivilegerede Skibe. Resolution ang. ostindiske og chinesiske Silke- Vare (e). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. at det indtil videre fan have fit Forblivende derved, at Provsten forretter Skifter efter danske Skoleholdere i Bjøbstæderne, som paa lovlig Maade ere antagne. (Siden han hidtil har forrettet disse Stifter.) (e) Circul. af 3 Jan. 1784. 2. G. 2. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige 30 Decbr. Consumtions-Betjente i Danmark), ang. et Re gistratur over de til dem komme og kommende Anordninger at holdes. Da det er fornødent, at ved Consumtions: Hovedcontoiret holdes en Designation eller et Registratur udi en dertil indrettet Protocol, saavel, over alle Anordninger, Instruxer og Ordres, som sndes Consum tions-Betjentene fra Kammeret til Efterlevelse og Jagttagelse i Fremtiden, som og over de i Regnskaberne faldne Decisioner, der kunde tjene til nogen Efterretning og Regel herefter: saa, ifald denne Protocol ikke allerede ved Contoiret er holdt, maae den fra Administrationens Begyndelse af og fremdeeles holdes saaledes, at forbe rørte Ordres, Anordninger &c. hver for sig, ligesom de Tiid efter anden enten ere indkomne eller herefter indkommé, under Numere aarlig anføres: dog behøver Regnskabsføreren, som skal føre denne Protocol, ikke derudi at anføre de Ordres og Foranstaltninger, som i et enkelt Tilfælde af en Ansøgning fan gives. Med næste Aars Regnskab og herefter aarlig med Regnska berne bliver ellers at indsende samtlige Kongelige Consumtions -Betjentes Attest og Tilstaaelse, at disse Ordres, Instruxer pp. paa befalet Maade i Protocollen ere indførte og af dem underskrevne i Overeensstemmelse med den i Instruxen befalede og ved Consumtions-Regnskabet aarlig indsendende Fortegnelse over alle de trykte eller skrevne Anordninger, som til Hoved Contoiret ere indfomne.

Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. fleere 31 Decbr, Vægteres Antagelse, Vægter-Pengenes For heielse og Inddrivelse, Patrollers Udsendelse, 11 u 4 samt Chr. VII. Rescripter, 31 Decbr. samt at Vægterne maae drive Haandverk og gives Pension (F). Gr. Magistraten har foreflillef, at det ved Rescript af aben Aug. 1754 cr bleven bevilget, at Vægter Pengene til den Sua 8500 Sb. maatte paalignes Kjobenhavns Gaarde og Huse efter deres Storrelse og Beffaffenhed, og at samme vel indtil 1771 fal have været tilstrækkelige til Bægter Cass fens udgieters Befridelfe, og undertiden været et tibet Overs Fud, som i Stadens Cafia er bleven erlagt; men, da Bags ternes gelen, som forben bande virret 1 Rd., er i samme Mar bleven foreget med t. ugentlig, og dem tillige aarlig blev tilaaet Rd. Mt. bver, til kos i deres Haand-log ter, hvorved Baater: Cassens aarlige udgieter ere forberede til 1067 Ro. 3 Me., har Vægter Vengene været faa tibet tilstræffelige til Udaivternes Beskridelse, at ei aleene de fors ben i Stadens Caffa indleverede Overfudde forlængst igien ere tilbagebetalte, og til dens udgivter anvendte, men Sta dens Caffe bar endoa allerede meattet fortræfte Brater-Cass sen Tiid efter anden heneed 4000 Rd., som den billigen igjen bor have Godtgjørelse for; desuden vil de i nogle ar paa Gaderne, efter den Tiid da Vægterne allerede ere fomne paa deres Poster, jevntiaen forefaldne ordener med Duerfald, overie og i andre Maader, gjøre det nødvendigt, at Bag ter osterne, der i Særdeleshed paa Chriflianshavn og andre Udfanter of Staden indbefatte fleere Gader, og ere langere, end at Baaterne tilbertigen fan overkomme og panpaffe dem, anderledes maae inddeeles og gjøres fortere, faa at enhver Prater funde være i stand til at obfervere alt, hvad paa hans Post maatte forefalde, men at dette ikke kan opnaacs, med mindre Beater-Compagniet for det førte med 30 Mand Fan blive foroget, hvorfore Magistraten har været betænkt paa laucie, boorved Beaters Cassens Indtægter saaledes tunde feroges, at den ei aleene funde beride fine allerede havende aarlige Udaivter, men ogsaa hvad de ny antagende Bagtere aarligen vilde koste at underholde; og, for at tage benne Sag i Overveielfe, have nogle saavel af Magifiraten. fon de 35 and patet forfamlede, efter hvis Betænkning Det er befundet: 1) At endeel Gaarde og Huse udi det efter Rescriptet af den Aug. 1754 forfattede generale Mandtal ere ansatte for mindre at svare, end de efter de ved Ansætnin gen i Almindelighed fulgte Regler og Claffer burde at være; 3) at andre, som bave Grund og udgang til Gaber, hvor der paa beage Steder ere forfiellige Bagter: Poffer, ere ikkun anfatte efter Alnemaalet til een Gade; 3) at nogle af de Songelige og publiqve Begninger ere anfatte, og have hidtil fvaret, andre derimod, uden for hvilke der ligesaavel ere ægter Voster fom for disse, findes ei anforte; ep 4) at i Henicende til Kielderne findes alle de ansatte, som ere berts leicbe, men faa mange, fem af Huus Eierne selv bruges. endog (f) See las, af 14be Junii 1784. - endog til den største Nærings. Drivt, saasom Vinhandling, 31 Decbr. Urtes og Hør-Boe m. m., svare flet intet. Vægter Pengenes Ansætning skal herefter fee i 10 Classer saaledes &c. (g). - Derefter al Vægter-Pen gene for Eftertiden lignes, og et General-Mandtal for heele Staden i Overeensstemmelse dermed forfattes, hvorved Vægter Pengene for samtlige Stadens Qvarterer aarligen udgjøre 3353 d. meere end nu for Tiden sva res, deraf Udgivterne til de ny Vægteres Løn og Mundering, samt at supplere det nu Manglende i Vægter Cassen, skal kunde bestrides, og efterhaanden noget afdrages paa de af Stadens Caffa forstrakte Summer. Men, som det skal medføre megen Vanskelighed i nær værende Tiider, at erholde duelige Folk til at være Nattes Vægtere for 7 Mk. om ugen, saa bevilges: 1) At de Vægtere, der have lært en Profession, maae have Frihed til, saa længe de ere i Tjenesten, at drive sam me, saavidt de med egne hænder kunne afsted komme uden Tiltale af Laugene, ligesom det ved Brandord ningen af 9de Maii 1749 er tilladt Brandfolkene; 2) at de Vægtere, som formedelst Alderdom eller paakommende Svaghed i Tjenesten ei længere kunne forrette samine, maae, ligesom hidtil skal være feet, tillægges en Pension af Bægter Cassen i Forhold til deres Tjenes ste Aar og Opførsel, fra 2 til 4 Mk. ugentlig (b). End videre anordnes, at, naar Vægter-Compagniet med de ovenmeldte 30 Mand er bleven forstærket, 3 Patrol: Ter da skal ordonneres, hver bestaaende af 2de Vægtere og som Anfører ved hver Patrol en af de i Gage staaende Qvarteer Commissarier; men, naar disse med Tiiden maatte afgaae, da andre af Politiens Betjente, hvilke Patrols Uu 5 (g) Ligesom §. 1. af Plac. 14 Junii 1784. (h) See Blac. 26 Jan. 1784. Chr. VII. Rescripter, 31 Decbr. Patroller, hver i sit anviiste District, ei aleene skal 31 Decbr. paasee Vægternes Forhold, men endog al anden dem so rekommende Uorden, og derom hver morgen til politiekammeret indgive deres Rapport. - I øvrigt En - Sal Vægter Pengene hefte paa Husene &c. (i). delig tillades, at Vægter-Penge i Fremtiden maae sva res saavel af Kongens Bygninger (k) som de andre publiqve Steder. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- Stift), ang. Tønsberg-Byes Mark-Jorder, Græsningen derpaa, deres Indhegning, Rydning og Drivt, 1784. 3 Jan. 3 Jan, Canc. Prom. (til Rentekammeret), hvorved meldes, at Vægter: Penge maae i Fremtiiden svares af de Kongelige Bygninger i Kjøbenhavn, og at derom med det videre er udfærdiget Kongelig Befaling til Magistraten (1). B. G. R. o. Gen. Toldr. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd, og Notits til Tolderne, i Danmark), ang. strax at eftersee, om paa de Designationer, som i Følge Kammerets Ordre af 17de Junii 1775 bør forefindes ved Toldsteders ne, findes tillige anført de i de efterfølgende Aar til Toldstederne indløbne Anordninger, hvorom Kammeret da (i) 3 det øvrige ligesom den 3die 5. i Plac. af 14 Junii 1784. (k) See Prom. af 3 Jan. og 6. 2 i Plac. 14 Junii 1784. (1) See Rescr. 31 Decbr. 1783. da forventer sig underrettet; samt for Fremtiiden ved et 3 jan. hvert Aars Udgang at lade sig forevise saavel disse Designationer som og Told.Bogerne, og i disse sidste annotere, om de deri anførte Anordninger ligeledes findes opførte paa Toldstedets Designation, samt ved en særskilt Indberetning til Kammeret melde, hvor mange Tumere for det sidstforløbne Aar saaledes findes indførte i den ved ethvert Steds Toldkammer værende Defignation.

Bemeldte Kammers Circul. (til samtlige Tol. 3 Jan. dere i Danmark), ang. Afgivtens Nedsættelse af (Resolut. ostindiske og chinesiske Silke:Vare, samt Stemplet 22 Decbr. derpaa (m). 1783.) Rescr. (til Amtmanden over det nordre Bergens 9 Jan. hufiffe Unit), ang. rigtig Maal og Vægt. Gr. Amtmanden har indberettet, at han, ved at underfege de indkomne Klager over, at de udi Amtet bevilgede Kræmmere og Gjestgivere skal fordrißte sig til at bruge urigtig Maal og Vægt, har bragt i Erfaring, at det ved Lovens 3die Bogs 10de Cap. 1ste Art. befalede Maal og Bægt ei findes udi fornævnte Amt hverken hos Fogderne, eller den midt i Fogderiet boende Lehusmand, som Loven paa begge Steder i ethvert Fogderie bestemmer; og tillige forestillet, hvilke Maal eg Bægt Sorter der ansees fornodne at fee Fogderne forsynede med, nemlig: En Korn- va Saltmaals-Cons de, beslagne med Jern-Baand; Tønde dito; en Skieppe eller Tende dito; Stieppe dito; et Kandemaal af Træe; et dito af Lin; Kandemaal af Træe; dito af Sin; en Vægel af Tin, hvoraf gives 8 paa en Kande; Vægel dito; en lang Boge-Bismer med Led; en fortere dito; en 2 Voge Bismer med Lod: hvis Bekostninger vil belobe til 18 Rd. 3 Mt. Efter Forslaget, og for at lette Almuen i de ellers heraf flydende dobbelte Bekostninger, er funden for godt: I Stedet for de ved Loven anordnede Exemplarer i ethvert Fogderie maae det være nok, at enhver Foged bliver forsynet med et fuldstændigt Exemplar af fornævnte Maal: og Vægt:Sorter, da fogden skal, under vedbørlig

(m) Som Placaten af 5 Jan. 1784. See Circul. 31 dito. 584 Chr. VII. Rescripter, 9 Jan. borlig Ansvar, første Ting-Tour efter at disse Maal- og 10 Jan. Vægt-Sorter ere ham tilhændekommen, medbringe samme til ethvert Tingsted, og dertil indkalde saavel Rrammere som Gjestgivere at møde med de Maal- og Vægt: Sorter, som disse maatte have, paa det at sammes Rigtighed kan undersøges med det hos ham havende justerede Exemplar. Og skal samtlige Bræmmere og Gjestgis. vere, efter Fogdens betimelige Indkaldelse ved de al mindelige Ting-Breve, under Straf af 10 d. møde med deres havende Maal og Vægt. Hvorhos Kongen, for at forekomme, at Kræmmere og Gjestgivere ei tilba geholde de urigtige, og derimod aleene forevise de rigtige justerede Maal- og Vægt-Sorter, vil, at Fogden skal tilholde ethvert Steds Lehnsmand noie at undersøge, om i Vedkommendes Huse skulde forefindes andre uju sterede Maal: og Vægt:Sorter end de, som for Fogs den vare anviiste; hvilken af Fogden foranstaltende Undersøgelse saa ofte skal igjentages, som Omstændighe derne det kunde udfordre. De til fornævnte anbefalede Maal- og Vægt:Sorters Indkjøb medgaaende Omtoft ninger maae reparteres paa Amtet udi næste Ligning af Delinquent og de dertil henhørende Udgivter. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand), ang. Repræsentantere for Borgerne i Flekkefjord og Mandal, samt deres Pligter.. Gr. Stiftamtm. har forestillet, at Flekkefjord, som ligger 10 Mile, vg Mandal 4 Mile fra Christiansand, have Be boere, der have vundet Borgerskab til Byen, og at disse Sta. ders Beliggenhed saa langt fra Christiansand har foraarsaget, at Breves Besvarelse ofte reent er udebleven, at ingen har Eundet være tilfæde, for at paasee deres Earv, naar den aarlige Bye Skat bliver sat, og at Byen til fine udgivters Bestridelse toelig har savnet de Penge, samme af disse Stæder Skulde have, da Lignings-Forretningen, de imellem dem selv indbyrdes fkal gjøre, er udebleven, og ei til Magistraten, for derfra at tilstilles Stiftet til Approbation, indsendt: Ma giftraten og Byens Kemner har derfore været uvidende om, bvad hvad enhver Borger fulde betale, og Regnskabernes Aflæg: 10 Jan. gelse skal have været meget vankelig. I den Anledning, og efter indkomne Forestillinger, angaaende at en Repræsentant for hver af Stæderne maatte blive beskikket, hvortil ethvert Sted fulde bringe i Forslag 2 af de beste Borgere, hvoraf, Magistraten valgte een, paa Stiftets nærmere Approbation, skal det af Stiftet under 20de Decor. 1781 være bleven appreberet med en saadan Repræfentants Bestikkelse, hvis pligs rer Fulde være: 1) At imodtage, og efter Overlæg med Bor gerskabet besvare de Breve, som fra Stiftet og Magistraten dem blev tilsendt; 2) imodtage den fra Magistraten dem tilsendte Repartition over hvad Bye Star ffal betales, besorge frar og uden mindske Ophold, at Tapeer Borgere blive udnævnte, og Lignings Forretningerne indsendte in triplo til Magistraten, for at kunne tilstilles Stiftet til Approbation, inden hvert Aars Martii Maaneds udgang; 3) imodtage de Udenbyes Borgeres Bye:Skat i 2 Qvartaler, den halve Part inden Junii Maaneds, og den anden inden December Maas neds udgang, og inden 14de Julii og 14de Januarii til Byens Kamner at have indsendt de indkomne Penae, saavels fom Restance Liften in duplo over dem, som ei havde betalt. Men den Vanskelighed skal endnu mode, at Repræsentanten ofte udebliver over fastsatte Tid med Lignings Forretningen saavelsom Skatterne og Reftance Listernes Indsendelse, hvilket foraarfager leilighed, at Byens udgivter ei kan bestrides, og kæmnerens Regnskab ikke med tilborlig Rigtighed aflægges. Ligesom det ved Cancelliets Skrivelse af 31 de Decbr. 1774 er fastsat, at Kamneren skal betale 1 Rd. for hver Uge han udebliver med sit Regnskab over den ordentlige Tiid; saa bør og samme Mulct have Sted for benævnte Udenbyes Repræsentantere, naar de udeblive med de i 2den og 3die Post dem paalagte Pägter. Generalitets- og C. Coll. Prom. (til Regimen: 10 Jan. terne), ang. Inqvisitioner af Consumtions- Betjentene hos Militaire. Fer at forekomme al orden og Misforstaaelse ved de Inquisitioner, som Consumtions:Betjentene i Kjøbstederne maatte finde, efter Embeds Medfør, at gjøre hos de der indqvarterede.Under-Officerer og Gemeene, er Collegium med Generaltoldkammeret bleven eenig om, at slige Inquisitioner ikke maae foretages uden i Overvarelse af en Over- eller Under:Officeer. Som det alt saa Chr. VII. Rescripter, 10 Jan. saa herefter vil paaligge vedkommende Betjente, naar de agte at inqvirere hos nogen Under:Officeer eller Soldat, i Forveien at melde saadant for den hoistcommanderende Officeer paa Stedet (n); saa skal denne ogsaa være pligtig til, uden mindste Ophold, og uden at for lange videre Efterretning om den eller dem, hos hvilken Inqvifitionen skal, see, end af hvad Stand de ere, at beordre enten en Over: eller Under:Officeer til at følge med Betjentene og overvære Forretningen, samt paasee, at disse i deres Embeds Udøvelse ikke vederfares nogen Overlast, men derimod begegnes med vedbørlig høflighed. 2. G. R. o. Gen. Tolde. Circul. (til samtlige Toldere i Jydland), ang. Attest og siden Passeer Seddel med Papiir fra Fabriqven ved Engelsholm. 10 Jan. 14 Jan. Mesteren ved denne Fabrique, enrich Rudolph Schmidt, maae ved de af ham fabriqverede papirers Forsendelse landverts til Kjøbstæderne saavel i Jydland som Hertugdommet Slesvig være fritaget for at for syne sig derpaa med Pafseer-Seddel fra Toldkammeret i Beile, hvorimod bemeldte Papiir (som paa hvert Ark bør være forsynet med Fabriqvens Mærke, og gelei det med hans egenhændige underskrevne Attest, at Papiret af ham ved fornævnte Fabriqve er forfærdiget, og hvori tillige maae meldes, hvorhen Papiret er destineret) maae anmeldes ved det første og nærmeste Toldsted, som ligger paa Veien fra Værket og til den Kjøbstæd, hvorhen Papiret forsendes, og derpaa tages behørig Passeer-Seddel, for tilligemed Attesten at følge Papiret til det destinerede Sted. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at Sognepræsten i Sollerod skal tillige forrette (n) See Circul. 31 Jan. 1784. Guds: Gudstjeneste i Hirschholms Slotskirke, og dertil, 14 Jan. foruden Byens Indvaanere, at henlægges Vallerød, Rondsted og Smidstrup med omliggende Gaarde og Huse, som ligge nær ved Hirschholm, hvilke og skal yde deres Tiende og Offer til de Kirke Betjente, som for dem forrette Gudstjeneste: samt at der i Henseende til Gudstjenesten skal forholdes som ved andre sammensviede Sogne, nemlig at først og Sidst Tjeneste hver anden gang omvepler, undtagen om nogen af det Kongelige Huus opholder sig paa Hirschholms-Slot, da Gudstjenesten skal begyndes om Formiddagen Kl. 9, og være saa tidlig endt, at Prædiken i Søllerød derefter kan bes gyndes i det seeneste Kl. 12. (Saafom det var beklaget, at der deels ikke i Bircherød Kirke var Num not for Beboerne paa Hirschholm og andre, deels, at nogle havde dertil 1, ja Mul.) Bevilgning til et Vognmands-Laugs Oprets 14 Jan. telse i Storehedinge. Gr. Borgerskabet i denne Kiøbstæd have fundet fig besvæ ret ved, at Befordringskabet fulde gaae om paa heele Byen, og derfor hellere ønskede et ordentlig Vognmands-Laug regus leret; desaarsag har og endeel udi Maret 1782 ladet sig an tegue, til derudi at indtræde, og saaledes imellem fig oprettet et Vognmands: Laug til de Reisendes Befordring; men dess uagtet har der dog indsneget fig adskillige Uordener, ved det at nogle uden for Lauget anmasse sig Reiser, andre negte at kjøre, naar deres Tour falder, og at dem i Almindelighed gjores Vanskelighed med Betalingen. A S. 1. Udi fornævnte Storehedinge maae oprettes et Vognmands -Laug til de Reisendes Befordring paa efterskrevne Vilkaar, nemlig: Ingen uden for Lauget, enten Inden eller Udenbyes, mane lade sig leie af nogen for Betaling at kjøre, men enhver, som vil reise, stal tage Vognmands-Vogn paa Roullen; og, skulde nogen andre lade sig leie, da at straffes efter Forordningen. Fremmede Vognmænd, som dertil med Fragt maatte §. 2. ankomme, maae ikke kjøre igjennem, men der afsætte deres Chr. VII. Rescripter, 14 Jan. deres Fragt, og de Reisende der igjen til næste Station §. 3. tage Vogn eller Forspands-Heste. Oldermanden skal have noie Opseende med, at tilsigye efter rigtig Omgang de i Vognmands Lauget værende Borgere, saavel til lange som korte Reiser, at den ene ei kjører meere end den anden, men at en nøiagtig Liighed vorder troffen, og accurat Bog til enhvers Eftersyn holdet, ligesom og, naar een udkjører, at da de 2 næste for Touren Staaende vorde tilsagt at holde i Beredskab, for at forekomme S. 4. Ophold for de Reisende. Lauget maae, for Milen at kjøre, forundes den Betaling, som Vognmændene i Kjøbenhavn ved Forordn. af 9de Septbr. 1763 er ble ven forundt, og tillige nyde samme Rettigheder, for ikke paa Veiene af nogen at vorde forsinkede eller opogen at holdte. Foruden de 16, som nu forhaanden skal have ladet sig indtegne til at kjøre, maae de andre, der kan anskaffe sig forsvarlige Heste og Vogne, indtræde i Lau get, naar de det maatte forlange. I øvrigt skal dette Laug forholde sig efter de allerede om Befordringfabet udgangne Anordninger, ligesom og forbunden være, at opfylde de Pligter, som ved den udkommende ny Anordning om Befordrings Væsenet kunne blive dem paalagte. §. 5. 14 Jan. Confirmation paa en Fundats af 26de Julit 1783 til det frivillige Begravelse-Selskab for Bergens Bye og Stift. Her vil ikke haves nogen egentlig fast tilvorende Capital, men Cassens egentlige Fond kan hellere siges at være beroende hos enhver Interessent selv, og ei derfra udtages, forinden det i præcise determinerede Tilfælde gjøres fornøden. Følgelig kan her intet Regnskab have Sted, saa at endogsaa den ringeste Interessent kan være forvisset om, at alt gaaer rigtig til, saa længe der strap ve §. I. §. 4.. ved indtræffende Dødsfald bliver udbetalt det Belovede 14 Jan. til Begravelsen; thi, naar saadant Fulde mangle, staaer det til Interessenterne selv at indeholde fit Tilskud. Da det staaer til enhver, om de vil indtræde i dette Sele skab eller ikke, skal samme bære Navn af det frivillige Begravelses: Selskab for Bergens Bye og Stift, Selskabet bestaaer af 4 forskjellige Classer, faasom: §. 2. første Classe 200 Interessentere, som hver nyder til Begravelse 100 Rd.; anden Classe 200 Interessentere, hver 50 Nd.; tredie Classe 200 Interessentere, hver 25 Rd.; fjerde Classe 200 Interessentere, hver 12 Rd. Men, omendskjønt dette Selskab er inddeelt i fire, for Fjellige Classer i Forhold til Interessenternes Indskud, skal det dog altid være at ansee som eet Societet. De §. 3. fastsatte Begravelses-Penge bliver udbetalt de afdøde Interessenteres Enker eller Arvinger paa den i 9de §. bes stemte Maade, hvad enten Dödsfaldet skeer paa Landet eller Søen. Alle og enhver, Givte og Ugivte, af begge Kjøn, fra 18 til 50 ar kan indtræde i dette Selfab, og nogle faa fra 50 til 60 ar kan og i hver Classe antages, dog med den Forbeholdenhed, at de Rngere altid maae nyde Præference. Til et Liigs Begras §. 5. velse betaler de øvrige Interessentere i samme Classe saaledes: af 1ste Classe 48 Sf., 2den 24 Sf., 3 die 12 Sf., 4de 6 St., saa at enhver ikkun har at gjøre Indskud til sin Classe, som han er anført for. Paa §. 6. det Selskabet altid kan være complet, bliver i dette Sel Fab, ligesom de fleeste andre af den Natur, antaget 10 overcomplette Interessentere udi hver Classe, hvis Tilskudde bruges at bestride de idelig indfaldende vacante Pladsers Udgivter saavelsom de uefterretlige og mang lende Betaleve; fleere Overcomplette maae ei af Direc teurerne antages: men, da det følgelig vil indtræffe, som man ved andre deslige Selskaber har erfaret, at der VI. Deel. 2Bind. unders Xx Chr. VII. Rescripter, 14 Jan. undertiden igjen vil mangle meere end 10 paa hver Classe, saa stal Directeurerne, der i det eene Tilfælde modtager Overskuddet, ogsaa i det andet Tilfælde være forbunden til fuld udbetaling, saaledes, at enhver Classe altid nyder sine fulde Begravelses-Penge, saa længe samme, det ene Aar i det andet beregnet, dermed kan be strides, med hvilket man, naar besynderlig uventende S. 7. Tilfælde derfra undtages, rimelig vil komme ud. §. 8. §. 9.. §. 10. §. II. Sont det skal paaligge Directeurerne at besørge Bogholderiet for dette Selskab saavelsom og at antage det fornødne Bud med fleere derved forbundne Bekostninger, betale Interessenterne til sammes Bestridelse ved hver Qvartals Udgang fra den Tiid Selskabet kan tage sin Begyndelse, af 1ste Classe 12 St., anden Classe 10 St., 3die Classe 8 Sf., og 4de Classe 6 St. Ved Indskrivningen betales cengang for alle for Policen af dem, som ind* gaac, udi rste Claffe 64 St., 2den Classe 48 Sf., 3die Classe 32 St., og 4de Classe 16 Sk.; og, da der saaledes for forste gang ved alle Classets fulde Complet tering vil indkomme en samlet Summa, skal heraf reserveres til en stadig Behold for Selskabet 300 Rd., for deraf ved Dødsfaldets Anmeldelse strax at kunne udbetale de fastsatte Begravelses Penge, hvorfor Directeurerne for disse 300 Rd. bliver ansvarlig, og derfore til sine Eftermænd al gjøre vedbørlig Leverance. Det lidet Overskydende heraf, og fremdeeles ved vacante Numeres Complettering, henfalder til Policers Trykning. 23egravelse: Pengene nobetales prompte til den, der med bringer den afdøde Interessents Police og sidste Qvittering; som og, ifald Directeurerne finde fornøden at paaaske Attest om Dødsfaldet, maae og samme forinben blive leveret. De, som ved Indskrivelse ikke inode personlig, maae staffe paalidelig Attest om deres Alder. og helbred, om samme bliver paafordret. Naar en Inte Interessent antages, angiver han paa Contoiret sin 14 Jan. eller Commissionairs Boepæl eller Opholdssted; og, naar dermed skeer Forandring, maae og samme strap an meldes. 14. Ingen maae for meere end een Portion i hver §. 12. Classe indskrives; dog, dersom en Interessent vil indgaae i fleere end een, eller og i alle 4 Classer, staaer det ham feit for, mod at svare de udi hver Claffe bestemte Udgivter. Det, som til ethvert Liig i Folge ste §., §. 13. og Qvartals-Penge i Følge 7de §. af enhver Interessent al erlægges, maae betales uden Ophold, naar denne Qvittering med Budet bliver tilstillet; ag de, som ikke inden 14 Dages Forløb, at regne fra første Dag derom er gjort Erindring, lade samme betale paa Contoiret, udslettes af Selskabet uden noget Vederlag for det forhen Betalfe. Naar en Interessent har været i Selskabet i 20 Aar, og i samme Tiid prompte gjort sine Tilskud, befries han for fleere Udgivter baade til Begravelse: og Qvartals Penge, og alligevel efter sin Classe ved Dødsfald nyder sine Begravelses-Penge, imod at en ny Intes resent i hans Numer igjen antages. Paa de i denne Fundation udlovede Begravelses Penge maae ingen gjøre nogen Arrest eller geftelse, der og i de andre Begravelses Selskaber almindelig er vedtaget. dette Selskabs Begyndelse forfattes et Liste paa alle Interessenteres Lavne, og siden ved hvert Aars Udgang en Af og Tilgangs: Liste, som paa Contoiret fan faaes til Eftersyn, eller og af dem, som i Særbees leshed det maatte forlange, ved Budet blive meddeelt. Skulde nogen Vanskelighed ved Selskabet møde, eller §. 17. Directeurerne i Fremtiiden have noget til Selskabers Fremme at deliberere, sammenkaldes for hver gang 20 Interessentere' af alle Classer fra No. I til 5 inclusive i hver Classe, og saa freindeeles efterfølgende næste Tilfælde, indtil hver Classes fulde Antal Interessentere suce cesfives ær 2 Ved §. 15. §. 16. §. 19. §. 20. Chr. VII. Rescripter, 14 Jan, cessivenent er igjennemgaaet. De nu værende Direca §. 18. teurer ere Cancellie-Raad Christie og Krigs:Commiss fait Thunboe, som tillige bestyrer Bogholderiet med alt hvad til Selskabets Vedligeholdelse udfordres, hvorved de forblive saa længe de vil og kan. Naar een af dem formedelst Dødsfald eller anden Tilfælde udgaaer, udvælger den igjenblivende Directeur een i Stedet, som tilligemed ham indgaaer i den Fragaaendes Ansvar. De udstædende Policer underskrives af begge Directeurer; derimod kan vitteringerne for Begravelses: og Qvara tals-Pengene ansees gyldige, om de ikkun af een af Di recteurerne ere underskrevne. De Interessentere, som ved Commissionairer lade besorge deres Andeel betalt, maae selv staae til Ansvar for, at Commissionairen ikke forsommer samme efter ste og 7de §. at betale, da de ellers i Folge 13de §. udslettes. Saasnart denne Fundation allernaadigst er confirmeret, besørges samme udgivet i Trykken, og uddeeles gratis til alle Liebhabere, da der fra den Tiid antages Interessentere, dog saaledes, at de forhaanden ikkun nyde et Interims Beviis, og ei betale det mindste, førend man er forsikret, at Selska bet enten i, nogle eller alle Claffer er i den Stand, at dermed kan gjøres Begyndelse, da Vedkommende skal blive bekjendtgjort hvad Tiid Policerne kan udstedes, samt fra hvilken Termin Udbetalingerne til de afdøde Interessenteres Begravelse tilligemed de gjørende Tilskuds der kan gaae an. §. 21. 17 Jan. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. (Kgl. Resol. at det indtil videre skal forblive ved den 18de Post 9 Jan.) i Fundationen for Brandforsikrings-Cassen. ( Ans ledning af Magistratens Ansegning om at fritages for Efter tiiden baade for Ansvar, og for i nogen Maade at have med denne Caffe i Kjobenhavn at bestille.) Canc. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, over Fyens 17 Jan. Stift), ang. at Raadstue Tjeneren i Middelfart maae for indeværende Aar og fremdeeles nyde 10 Rd. i Løn, samt saaledes i Byens Regnskab til Udgivt passere. (Saasem Byefogden og de eligerede Mænd finde ber billigt, og bave, i Anledning af Rentekammerets Anteg nelser i Regnskaberne for 1781 og 1782, begiert dette.) Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens: Stift, 17 Jan. og Notits til Generalitetet), ang at alle ugivte Piger og Karle samt Land-Soldatere og Nyttere skulle staae ud i Catechisationer. Gr. Fra Land Ududs Sessionen paa Alsoe er indsends Besværing fra en Land Soldat over Sognepræsten Hr. yes land til Hagenberg, at han ikke vil antage ham til Alterens Sacramente, fordi han ikke vil stage paa Kirkegulvet ved Ungdommens Undervisning: derhos bemeldte Session, da den har bragt i Erfaring, at Land. Soldaterne, og de allerfleefte ugivte Tjeneste Karle ei have nogen Lud indfunden sig til Afhering ved Ungdommens Catechisation om Sondagen der paa Landet, ligesom det og skal være bevisligt, at de andre Sogs nepræster ligesaalidet som Hr. yeland forlange det ellers af Band:Soldaterne, har begjert, at han maatte vorde tilholdt at antage bemeldte Soldat til Alterens Sacramente, og der fea ei af foranforte Aarfag berefter at fraholde ham. Af Hr. Nyelands Forklaring er det derimod oplyft, at han i denne Gag ikke har gjort andet end hvad hans Embedes Pligt og de ergangne Befalinger tilholde, men han har efter oven og Ritualet havt god Grund for fig til at afholde fornævnte Land Soldat fra Herrens Bord indtil videre, da denne ved bans sttrende forargelige Ligegyldighed mod Sacramentets Brug har offentlig classificeret sig blandt Guds Ords Foragtere: hvorfore og aldeeles intet paa hans Klage kan være at reflees tere. At ellers. Land. Soldatere ligesaavel som andre unge Karle bor indfinde sig ved Catechisationen og ungdommens Undervisning, følgelig tilligemed andre unge Folk at staae ud paa Kirkegulvet, det befaler saavel den foregaaende som og den seeneste udgangne Forordn. af zote Jan. 1777, dens 14de Post, ligesom de og skal indfinde sig, naar Biskopen og Provsten visiterer: ved denne Leilighed meldes derfore Biskopen til videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende: Alle ugivte Personer i Sognene, Piger og Karle, enten de sidste ere Soldatere og Ryttere eller ei, skal flittig indfinde sig ved den offentlige Catechisation, og Xx 3 mage Chr. VII. Rescripter, 17 Jan. maae ei enten lobe ud af Kirken, eller holde sig tilbage i Stolene under Mulet af 4 Sf. første gang for hver, som derimod viser sig ulydig, anden gang 8 Sf., og tredie gang 1 Mk., hvilke Boder af gerredsfogden paa Præstens Angivende stal ansættes og indfordres, og siden af Præsten uddeeles til Sognets Fattige. 17 Jan.. 17 Jan. 21 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Christiania), ang. at Rescr. af 25 de Junii 1783, hvorved forbydes at sætte Lys i Vinduerne, eller strøe Gaderne med noget i Bryllups: eller Begravelsess Tilfælde udi Christiania, bør gjelde for samtlige Aggershuus Stift Kjøb og Lade: Steder. (For at faae en lige Orden indført overalt i Stiftet, faasom af Stiftamtmans dens Skriveise erfares, at en lige lorden, som forhen i Chris ftiania, berser i andre Stiftets jobstæder, hvor urigheden vel har søgt at ville afskaffe samme, men forgjeves.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus Stift), ang. at det paaligger Fogderne tilligemed Compagnie Cheferne ved Dragon Regis menterne at forestaae alt ungt Mandskabs Tegning, og besorge al Interims Indsættelse imellem Sessio nerne; samt at Generalitets- og Commissariats: Colles gium har overdraget det norske Generalitets- og Commis fariats Collegium at tillægge samtlige Dragon-Regimen ter de fornødne Ordres til Jagttagelse for Fremtiden. (Saasom Stiftamtmanden har indberettet, hvorledes der sø. ges at udelukke Fogderne fra at overvære saadan Manda bets Segning, og Cancelliet samt det Kongelige Generalitets og E. E. ifte har fundet noget at erindre imod det af bam Begjerte som i alle Maader overeenstemmende med Anords ningerne og det nationale Bæfens gorfatning i Norge.) Rescr. (til Amtmanden over Skanderborg- og Aakjer-Amter), ang. at Foerlev-Bye under Skan drup Sogn skal betale en Mulet af 20 d. til den al mindelige Skole-Casse, som ved militair Execution maae ind inddrives, og derhos tilholdes i eet og alt at opfylde den 21 Jan. under 31te Martii 1779 indgaaede og af Stiftets Øvrig hed approberede Contract (hvorefter Gaardmændene skal give Skoleholderen 2 Mk. aarlig tilligemed Brændsel og Fourage, samt bygge ham et Huus, men hvilket, saavelsom at betjene sig af den Skoleholder, Provsten og Sognepræsten antage, de have negtet), samt ikke at maae antage Skoleholder, uden Provstens og Sognepræstens Forevidende efter foregaaende Examination. Confirmation paa den af Hendes Kongelige 21 Jan. Heihed heisalig Prindsesse Charlotta Amalia ved Fundation af 24de Julii 1773 (0) oprettede milde Stiftelse. (Efter Ansøgning fra dens Directeurer.) Rescr. (til samtlige Amtmænd i Norge), ang. 23 Jan. at det unge Mandskab ikke maae kræves eller tildømmes Leiermaäls Boder uden Amtmans Dens Forevidende. Gr. Ved Skrivelse fra det danske Cancellie er under 26de Julii forrige ar bleven fastsat, at al Interims-Ind- og uds sættelse af Karlene ved Land-Milicen i Norge ikke bør ansees gyldig, uden at den civile Qvrighed derudi har samtykt, og afgjort samme saavel med Regimentet som med Krigs Come miffairen; nu ansees det, i Henseende til Leiermaals-Boders Udredelse af det unge Mandskab, tillige fornødent at forebygge, at Bogderne ikke fal indstevne Leiermaals Forbrydere af bes meldte unge Mandskab til Tinge, og ved Sorenskriveren, som, naar den Indßtevnte ikke møder, kan ansees uvidende om hans rette Foro og den de Militaire for første Leiermaal forundte Fritagelse for Straf, erholde Dom over ham, hvis Execution ikke igjen uden ved mellemkommende Kongelig Resolution kan ftandses. Til, saadant for Fremtiden at forekomme, bes fales: Ingen Foged maae herefter enten i Mindelighed elfer ved Stevning indkræve Leiermaals Boder hos no: get ungt Mandskab, forinden han først har tilstillet 4 ved (o) I Forordningerne for 1783. Cfr. Prom. 11 Junii 1783. Chr. VII. Rescripter, 23 Jan, vedkommende Amtmand en Fortegnelse paa Forbryderne, og paa samme erhvervet Hans Paategning, om hvorvidt 94 Jan. 24 Jan. de ere Militaire eller ikke, samt fra hvilken Dato Indsættelsen skal regnes. Ligeledes maae heller ikke nogen Sorenskriver eller anden Dommer, uden saadan Attests Fremlæggelse inden Wetten, optage nogen saadan Sag til Doms: og, skulde desuagtet nogen Foged enten ville aftvinge, eller have aftvunget nogen Karl, som var fritagen, Boderne, skal han uden videre Lov og Dom, saasnart det vorder godtgjort, strax under udpantning ei aleene tilbagebetale de saaledes urigtig oppebaarne Boder, men endog bøde en lige Summa som Boderne til Sognets Fattige, hvorudi vedkommende Amtmand, paa Regimentets beviislige Requisition, skal være behjelpelig, uden at videre Forestilling derom er fornøden. Canc. Prom. (til Rentekammeret), hvorved næste foranførte Befaling communicerés. Canc. Prom. (til Greve Vedel Jarlsberg), ang. at tilfjendegive Sorenskriveren i Jarlsberg -Grevstabs sondre District (p), at han til videre, indtil en ny Regel udkommer, ikke kan have Adgang til at tage høiere end 1 Sid., for at forfatte og beskrive det allervigtigste Document, og at han i øvrigt skal lade sig nøie med de 24 Sk., som Forordn. af 19de Aug. 1735 foreskriver. (J Anledning af Andragende fra Benderne, at Sorenser. har tvunget dem til at lade deres Skjeder, Pante Breve, m. m. skrive hos sig, og i Skriver Wenge for saadanne Documenter ladet fig betale lige med det

  1. emplede Vapie; men ingen Anordning eller Bravis hjemler

faadant, og Rescr. af 26de Martii vel lover Fritagelse for de Forseelser, som tilforn ere beganede i Hensigt til den ny Spor tel Cort, som fal indrettes, men hiemler ingen Misbrug for Eftertiden eller en Betaling uden Grændser.) (p) See Prom. 28 Aug. 1784. 2. G. 2. G. R. o. Gen. Toldt. Prom. (til Confums 24 Jan. tionsforvalteren i Varde), ang. at det ganske fors bliver ved Forordn. af 13de Jan. 1783, hvorefter ingen Passeer Sedle paa indenrigste Vare maae udstades, samt ingen Consumtions Godtgjørelse skee, med mindre Belobet af de Vare, som paa cen gang og for een Mand udføres, er 3 M.; og i dette Tiffælde, naar Beløbet er under 3 Mk., maac Varene ei heller forsynes med Passeer: Sedle. CJ Anledning af Fores spørgsel.) Canc. Prom. (til Amtmanden over Lundenese og Bøvling Amter), ang. at det skal have sit Forblivende ved den Holmslands Beboere ved Rescr. af 4de Maii 1753 forundte Bevilgning, der fritager dem for den halve Vase-Told. (J Anledning af Ansonning fra samme Beboere, hvilke androge, at menige Holmslands-Ind byggere have, saavel for fom siden Bevilan. af 30te April 1763, aarligen med Færgemanden været accorderet, hvorved det og skal have bavt sit Forblivende indtil denne Tiid, da han under 18de Novbr. 1783 bar erholdet Amtmandens Resolution, der paalægger samtlige Holmslands Beboere for Passagen hver gang over Færge og Vad Stedet at betale 1 Sf. dansk, m. v.) 31 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Sjel 31 Jan. lands-Stift), ang. at det kan være Peder Fich, Bendt Hansen, Poul Larsen og Hans Bendtsen af Storehedinge tilladt at have deres Sviin paa et for sig selv saaledes afgravet og aflukket Sted i Mars ken, at de derfra hverken kan omløbe lose paa Byens Marker eller dens Gader; dog at den dertil udsøgende Plads bliver paa saadant et Sted, at hverken Byen į Almindelighed eller nogen af dens Indvaanere i Særdees leshed derved kan agtes fornærmet, og at Supplicans terne, om noget Sviin fra ovenmeldte Sted, enten formedelt Mangel paa sammes behørige Indhegning, Bes

  • 5

vog Chr. VII. Rescripter, 31 Jan. vogtning eller andre slige Aarsager, udkommer og findes 31 Jan. 31 Jan. 31 Jan, los enten paa Byens Marker eller Gader, een for alle og alle for een blive pligtige at indestaae for de deraf i Følge Placaten af 18 de Novbr. 1778 flydende Mulcter med videre. (Saasom de have andraget, at Byens Næ ring og Gaardes Indretning staae i noieste Forbindtlighed med Landmanden, saa at Sviins Tillæg er en af de vigtigste Ind. tægter for Avlsbrugerne, hvilken de ganske maatte favne, ifald det i Folge Placaten fulde være dem aldeeles forbuden at have deres Sviin paa Byens Marker; desaarsag de have begjert Tilladelse at have Byens Sviin paa et særskilt Sted i Marken, imod at lade dein saaledes bevogte, at de ikke skal beskadige andre, eller findes gaaende paa Byens Gader.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christjans sand), ang Len til en Jordemoder i Stavan ger. Gr. Stiftamtm. har meldet, at Stavanger Bye heilig trænger til en eramineret og eedsvoren Jordemoder, til bvils ten Mangel at fee afbjulpen, og for at afværge adskillige bes drøbelige Tilfælde, samt da ingen, som er oplært i Jordes moderkonsten, der vil nedsætte sig uden en vis aarlig gen, Byen har tilbuden fig at udrede aarlig so Rd., og at hun desuden af de Formuende skulde nyde a parte Betaling. Der haves intet imod, at, naar Byen erholder en duelig Jordemoder, hun da aarlig nyder de anbudne 50 Rd. i Løn, og at disse reparteres blandt Byens aarlige Udgivter til Vægter og Sprøiteholder-Skatten, paa det samtlige Indbyggere, som af hende skulle bes tjene sig, og kunde tage Deel i denne udgivt. V. G. R. v. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldere i Danmark), ang. at Afgivten efter Plac. af 12te Novbr. 1783 og Circul. 3die Jan. 1784 af de i Bes hold værende asiatiske Silketoier, som til Stempling angives, skal til General Land Deconomie- og Com merce-Collegium med den agende Post directe indsendes. Sammes Circul. (til samtlige Consumtionss Betjente i Danmark), ang. at, naar Consume tions. tions:Betjentene herefter agte det fornødent at inqvi: 31 Jan. rere hos nogen militair, skal saadant i Forveien meldes for den høistcommanderende Officeer paa Stes det, som det af Generalitets-Collegium (9) er paalagt, nden mindste Ophold, og uden at forlange videre Efterretning om den eller dem, hos hvilke Inquisitionen skal. see, end af hvad Stand de ere, at beordre en Overs eller Under Officceer til at bivaane Forretningen, samt paasee, at Betjentene derved ikke skee nogen inder eller Overlast, men begegnes med tilbørlig høflighed. (For at forebygge de Wanskeligheder, som hidindtil paa adskillige Steder ere medte Consumtions Betjentene ved Ingvisitioner hos de Militaire.) Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Norge, ogsaa Amtmændene at tilkjendegives), ang, at de adelige Sædegaarde, som have tabt deres Privilegier, herefter skal bære samme Byrder som andre Bøndergaarde, Tiende undtagen (r). Gr. Adkillige i Norge, som eie Gaarde, der have været adelige Sædegaarde, men forlængst ere gaaede ud af Privilegeredes Hænder, formene, at de ikke ligesom Bondergaarde bor tage Deel i Frifyds, Bagthold, Laugrettes Svarelse med videre, da dog Forordningen af 13de Decbr. 1746 beftemmer, at itfuns de Sædegaarde ere frie, som eies og beboes af: Privilegerte, og som siden Maret 1639 og derover have vævet vette adelige Sædegaarde, og imidlertid ikke været i nogen Borgerstands Berge, enten til Vant eller Eiendom, da samme ei nogen Frihed kan tilregnes, men bør være pligtige at befale alle Skatter og Rettigheder. 1 Til al viol at fores tomme, befales: De forhen privilegerede Sædegaarde i Norge, som i Følge de udgangne Skatte-Forordninger skal betale alle Skatter og Rettigheder, skal lige med andre Bøns dergaarde, tage Deel i de publiqve Byrder, saasom fri Skyds, Vagthold, sidde Laugret med videre, og i alle, Maader ansees som andre Bøndergaarde, dog sans (a) See Prom. 10 Jan. 1784. (r) Cfr. Prom. af 29 Martii 1783. 4 Febr. Chr. VII. Rescripter, 4. Febr. saaledes, at de for alle Slags Tiender at svare skal være befriede. 4 Febr. 7 Febr. Rescr. (til Biskopen over Siellands-Stift, og Notits til Confessionarius Hr. Doctor Bastholm), , ang. Embeds Forretningernes Deeling imellem Sognepræsten og den residerende Ca pellan til Friderichsborg, Hillerød og Herlov:Mes nigheder (s). Cancellie-Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at foranstalte den ved Cancelliets Skrivelse af 26de Julii 1783 foreslagne Ligning over den Godtgjørelse, som- Holstebroe: Kjøbstæd for erholdt Indqvartering skal tillægges, iværksat saaledes, at Holstebroe tillægges i Godtgjørelse 124 Std., samt Lemviig og Skive, som de Steder, Indqvarteringen er kommen fra, at udrede, den første 117 Rd., og den sidste af de den tillagde 161 Rd. at afgive 69 Rd., saa at den aleene kommer til at nyde 92 Rd., samt Varde, som, for saavidt den før har havt sin hjelpe-Skat fra Holstebroe, staaer i Relas rion med samme, at miste af sin hjelpe-Skat 24 Rd., saa at den for Eftertiiden aleene faaer 88 Rd. aarlig, vg Ligningen altsaa at fee saaledes (t): Holstebroe stal have Grenaae skal udbetale de til Ringkios 124Rd. 88 bing bestemte . = 93 Rd. 92 Sjørring de til Skive bestemte 138 = og de til Lemviig 12 Skagen de til Lemvig bestemte Sobroe de til Lemvig bestemte Lemvig Stive Darde's Ringkjøbing 118 422 Rd. 54 = 8 # 117' 422 Rd. Denne (s) . 1. 5. 12 og II, 5. 9 er ligesom s. 6 i Regl. af 26 April 1754; med Tillæg, at Confirmationen i Herlov maae udsættes til 2den Sondag efter Paaste. Det øvri ge er for speciel. () Hvilket igjen bortfalder ved Prom. af 22 Jan. 1785. Denne Hjelpe-Skat bliver for Eftertiden udredet saaledes: 7 Febr. Holstebroe nyder 124, fra Lemvig 117 124 Rd.

Grenaae 75 Stive Ringkjøbing 5 118 3 $92 Sjørring 118 $ Skagen 54 92 $ Grenaae 38 S Varde s $88 $ Grendae 48 Hjørring 32 Hobroe 8 } 88 5 422 Rd. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christjan 7 Febr. sand, communiceret General-Toldkammeret), ang. at Magistraten i Christiansand ber af Accisen betale de fastsatte 4 Procento til de Fattige. Gr. Det Vest. Guin. Rente- og Gen. Sold-Kammer har, i Anledning af benævnte Magistrats Ansøgning om at befries for at betale de dem paalagte 4 Procento af Accisen, meldet: at, da det for nogle Aar siden erfaredes, at de Magistrater og Byefogder, som med Accisen ere benaadede, ikke deraf afs gav noget til de Fattige, fom dog ved Coldrullens 27 de Cap. 7de Art, er anordnet, blev det fastsat, at, siden Toldrullen itte nævner, hvor meget dertil sal afgives, burde dette i det mindske være 4 Procento, hvilket da biev antaget som en almindelig Regel, hvorefter niagistraterne i Norge, som hæs vede Accisen, burde erlægge deres Andeel til de Fattige. Som nu Christiansands Magistrat ligesaalidet som de andre Stæders Magistrater og Byefogder, der ere benaadede med Accisen, ere ved nogen speciel Benaading fritagen for at afs give noget til de Fattige efter det i forbemeldte Toldrullens Artikel i Almindelighed Anordnede: saa meldes: Man finder ikke, at Christjansands magistrat fan undslaae sig for, af Accisen at betale til de Fattige de saaledes fastsatte 4 Procento. Bevilgning, at de Seefarende i Korsser 13 Febr. maae imellem sig selv i bemeldte Korsøer indrette og stifte et Liig-Laug, for at bortbære til Jorden deels afdoende Skippere, folk, Roner og Børn, samt ans dre fremmede Søefarende, som dertil kunde ankomme og ved Døden afgaae, uden derudi at hindres af de ans bre Chr. VII. Rescripter, 13 Febr, dre Borgeres Liig Laug i fornævnte Korseer; dog mane de ikke befatte sig med andre Liigs Henbærelse, end de, der virkelig ere Søefarende, tilligemed deres Hustruer og Børn; saa skal og de Laugs: Artikle, som de imellem fig maatte oprette, approberes af Stedets Øvrighed, som tillige skal have Opsigt med, at intet ved deres Langs:Samlinger foretages, som kan være stridende imod god Stik og Orden, eller det andet der værende Liigbærer Laug til Fornærmelse. (Efter benævnte Seefarendes Begjering.) 14 Febr 14 Febr. Canc. Prom. (til Kentekammeret), ang. Fors staaelsen af den Hirschholms-Bye ved Bevilgning af 30te April 1783 forundte Frihed (u). Gr. Rentekammeret har spurgt, om under fornævnte Fris hed bør være forstaaet de Friheder, denne Bye havde førend den 7de Martii 1774, der da tillige ftrækkede sig til Brænde biinsbrænden for nogle af Beboerne, men som derefter ved Kongel. Resolution af bemeldte 7de Martii 1774 er bleven dem forbuden; eller om Friheden, efter Bevilgningen, aleene skal forstaaes saaledes, som Indvaanerne have havt den efter fidstnævnte Resolution, da Brændeviinsbrænden paa Hirsch holm tutde ophore. Man formeener, det er at forstaae efter det sidste 21- ternativ, da Cancelliet ingen Forestilling kunde gjøre om Brændeviinsbrænden, hvilket dog i øvrigt overlades til Rentekammeret selv. S Gen. Ld. Decon. og Commerce-Collegii Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark, og Magistraten i Kjøbenhavn), ang. en Tayt paa Sfind at fastsættes og bekjendtgjeres. Gr. Endkjent Saares, Bukke, Vædder:, Geddes og Lamme Skind efter Forordn. af 20de Aug. og gbe Detbr. 1734 samt Toldtarifen af 26de Novbr. 1768 (x) ikke er tils ladt at udføres, uden for saavidt en eller anden Avantitet deraf (a) See og Prom. af 5 Febr. 1785. (x) See tillige Forordn. 15 Octbr. 1772, samt Prom. 25 Septbr. 1773 og 21 Junii 1777. deraf beviisligen ikke fan blive affat og modtaget af Feldbere. derne for saadan billig Priis, som bestemmes ved en af de Kongelige Stiftbefalingsmænd i deres respective Stifter (Magistraten i Kjøbenhavn) derpaa fastsættende Taxt; saa kloges der dog af adskillige Vrofessioner over Mangel paa deslige raa Sfind til Forarbeidelse; ligesom der skal være Erempler paa, at Attefter til Skinds udførsel undertiden tilveiebringes derved, at samme tilbydes Feldberederne for en saadan ufors holdsmæssig hoi Priis, som ikke passer sig til Skindenes Værs die, og følgeligen ikke af Feldberederne kan tilstaaes. Til saadan Misbrugs Forekommelse bringes i Erindring, hvad Forordn. af 8de Octbr. 1734 befaler om en Taxts Fastsættelse, hvilken Taxt maatte igjennem vedkommende Magistrater blive bekjendtgjort i Stiftets Kjøbstæder (i Kjøbenhavn) til alle Vedkommendes Efter retning. 14 Febr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. 17 Febr. hvorvidt Spefarende under Slesvigs og Vester: Jydlands Sve Enrollerings Districter kan tillades at tage Syre med fremmede Coffardie:Skibe. Det Kongelige Admiralitets Collegium har tilmeldet Cancelliet, at, i Anledning af et til dem fra det Kongelige Tydske Cancellie i forrige Aar indkommen Pro-Memoria med hosfulgte Forestilling fra den Kongelige Dane ske Gesandt i Hamborg (hvori han androg, at, da de Kongelige Undersaatter, i Følge det i Aaret 1781 (y) udgangne Forbud, ikke maae tage Hyre med fremmede Nationers Skibe, og altsaa ingen Hyre som danske Maeroser kan faae i Hamborg, søge de paa adskillige Maas der, ved at foregive, de ikke ere danske Undersaatter, eller og skjule saadant, at udgaae af Landet, og befrygtes ei at komme tilbage, derfor Gesandten derhos propos nerede, om det igjen maatte tillades, i det mindste de Enrollerede, at tage hyre med Hamborgfte eller andre fremmede Coffardie Skibe paa samme Maade, (y) See Rescr. af 18, 18 09 21 Rovbr. 1780. som Chr. VII. Rescripter, 17 Febr. som forhen, førend det Kongelige Forbud udkom, var tilladt), har bemeldte Admiralitets-Collegium gjort Kongen Forestilling, om og hvorvidt Geboerne og andre under Slesvigs og Vester:Jydlands Spe Enrolle rings Districter kunne gives den af Gesandten indstillede Tilladelse, hvorpaa Allerhøistsamme under 10de Septbr. har ved Resolution accorderet det Proponerede, med den Indskrænkelse: 1) At, ifald nogen Udrustning af Kongelige Skibe forestaaer, da maae ingen Seefolk udgaae fra bemeldte Districter, førend man havde Matroser nok til Eqviperingen; 2) at de Konges lige Handels- Compagnier først maatte forhyre de Spefolt, samme behøvede til deres Skibe, forend Re sten blev tilladt at søge Hyre hos Fremmede; 3) at en hver, som derefter vilde tage Hyre fra Hamborg, skulde først forsyne sig med Enrollerings:Chefens eller, ifald de vare Uenrollerede, med Øvrighedens eller deres ger stabs Beviis, at de i ovrigt vare fri folk, og intet heftede paa dem, thi i andet Fald kunde især de Uenrol lerede søge Udflugt fra deres Fødestavn og tilhørende Herskab, til betydelig Skade for Vedkommende og Landet; 4) skal indbemeldte vilkaarlige Tilladelse ikke være bestandig for Fremtiden, men aleene strække sig til det paafølgende Alar; og, skulde Vedkommende ønske Tilladelsen videre ertenderet, maatte de aarlig i October eller November Maaned indkomme med nye Ansøg ninger, da man ved den Tiid nogenledes kan indsee, hvad i det paafølgende Aar kunde forestaae, og altsaa proponere Tilladelsen efter de visende Omstændigheder, eller aldeeles negte samine. Derefter er til Admiras litets Collegium fra det Tydske Cancellie indkommen Ans søgninger fra Østerlandsfohr, om videre Frihed, og om nøiere Forklaring, hvorledes den Kongelige Resolus tion inaatte forstaaes. Efter Admiralitets-Collegii her: - pa Dernæst, at, da Hensigs paa givne Svar til det Työske Cancellie, som saadant 17 Febr. igjen har communiceret Amtmanden i Tønder til videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende paa Østeklandsføhr, er det i Kraft af forbemeldte Kongelige Resolutions 4de Post bleven tilladt, at de saa kaldede Commandeurer med de behøvende Folk, der egentlig kaldes Officianter ved hvalfiskefangsten, maae forhyre sig med Hamborgske Grønlands-Farere i dette Aar, da der allerede er foiet Anstalt til de Søefolks Anskaffelse, som til de Kons gelige Skibe og de her værende handlende Compagniers Tieneste for i Nar behoves. ten af den 2den Post i den Kongelige Resolution, at Handels Compagnierne maatte forhyre de Søefolf, de behøve til deres Skibe, forend Resten af disse Beboere bliver tilladt at søge Hyre hos Fremmede, ikke er, at disse Folk skulde reise herhid, og ved Compagnierne til byde sin Tjeneste, men at fra Compagnierne skulde i betimelig Tiid i Efteraaret udsendes til disse Steder be kjendte duelige Mænd, til at forhyre det behøvende Søes folk; ligesom det og staaer i disse Deboeres fri Valg, paa hvilke Reiser og Farvande de vil tage Tjeneste. Hvad den 3die Post af bemeldte Kongelige Resolution angaaer, da, som det endnu ikke er bleven de øvrige Kongelige Undersaatter tilladt at gaae i fremmed Tjeneste, og, om denne Frihed herefter skulde blive dem tilstaaet, maatte de dog altid stille tilstrækkelig Sikkerhed for deres Tilba gekomst: saa kan Indvaanerne paa de vestlige Der et blive tilstaaet større Frihed end dem allerede er forundt ved berørte Kongelige Resolution i forrige Aar fremfor de øvrige Kongelige Undersaatter; men, hvad den Anmeldelse for Enrollerings. Chefen eller Øvrigheden angaaer, som er alle dem befalet, som vil gaae i frem med Tjeneste, da er det ikke hensigten, at disse Folk skal reise til vedkommende Enrollerings: Chef, men samine VI. Deel, 2 Bind. 、 Fan V-y Chr. VII. Rescripter, 17 Febr. kan opnaaes, naar Øvrigheden eller Forstanderne og Ne præsentanterne gjorde saadan Anmeldelse. Henseende til den 4de Post i den Kongelige Resolution vil det derved have fit Forblivende, at den givne Tilladelse, at gaae i fremmed Tjeneste, aleene strækker sig til indevæ rende Aar, og at der altsaa, om videre at nyde denne Frihed, maae aarlig paa ny, og i October eller Novem ber Maaned, gjøres Ansøgning, . Ved at communis 18 Febr. cere alt Foranførte til Cancelliet, har Admiralitets-Col legium, tillige tilstillet Cancelliet en Ansøgning af 6te Jan. næstafvigt fra Gangfehrs Mændene paa Vesterlandsføhr og Amrum, hvorved de anholdte, at det maatte tillades de Svefarende sammesteds, ubehindret at søge deres Brød paa fremmede Steder. Og, da Admirali tets-Collegium derhos har meldet, at samme hverken kan eller bør udvirke anden eller videre Frihed for dem, end som oven er anført, og er bestemt saavel for Øster: som Vesterlandsfahr og Amrum, hvis samtlige Soefarende fortere under Slesvigs og Vester Jydlands Soe-Enrollerings Districter: saa anmodes Stiftamtmanden, snarest mueligt efter Ovenanførte at bekjendtgjøre Vedkommende paa Besterlandssøhr og Amrum det Fornødne til Efterretning.

Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Sjellands: Stift), ang. at der maae antages og lønnes en Person til at revidere de publiqve Stiftelsers Regnskaber. Gr. Stiftamtm. og Bikopen have andraget, at det forme dels deres andre Embeds mange og vigtige Forretninger ikke er dem mueligt at revidere Hospitalers, Skolers, Kirkers, Kjøbstædernes Fattig Cassers og andre betydelige Regnskaber, som næsten ere 100, hvis Beholdninger i nogle Mar ere meget. tiltagne, og nu ere nogle Tønde Guld. Og, som det meget , vilde bidrage saavel til Stiftelsernes som deres Sikkerhed, om de maatte antage en Person til at revidere de publiqve Regn. faber i Stiftet, og under deres Opsyn at holde dem i beho rig via Orden: saa have de derbos anholdet, at maatte under 18 Febr. Navn af Stifts Revisor antage en saadan Person, om hvis Duelighed, Redelighed og Neiagtighed de ere overbevisste, da de, som i al gald skal faae til Ansvar for de publiqve Midler og deres Bestyrelse, ved en nøiagtig Instrux vil paalægge ham alle de Pligter og Forholds-Regler, som han til Regn- Fabernes ordentlige Indfordring, deres prompte og neiagtige Revision, Capitalernes Sikkerhed, og til Stiftelsernes Beste har at iagttage: hvorhos de oa, hvad Lennen angaaer, have indstilt, om den antagende Revisor maatte af de Stiftelsers Beholdninger, hvis Regnskaber han reviderer, nyde 1 pro mille, hvilken Udgivt skal være faa lidet trykkende for Stif telserne, at den neppe vil foles, som og vil blive proportioneret med deres virkelige Formue, ligesom det da og bliver til Revisors Fordeel at paafee Beholdningernes Forogelse. Stiftamtm. og Biskopen maae paa deres eget An- og Tilsvar antage en Stifts-Revisor; dog maae ham ikke tillægges meere end 500 Rd. aarlig Løn, ifald den foreslagne I pro mille skulde overstige den Summa. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Ris 18 Febr. be), ang. Degneboeligen i Hoien. Gr. Degnen Melchior har andraget, at der ved hans Anfomst var ingen Degneboelig, som han derfor opbyggede, men igjen 1763 afbrændte, til hvis Opbyggelse ham vel blev frien fet 200 Rd., men dog blev han meget fattig. - Efter hans Ansogning bevilges: Naar han til Bevaring i Stifts-Kisten strax indle verer saavel et under Provstens Bestyrelse taget anordningsmæssigt Syn paa fit nu iboende Huus i Høien med alt dets rette Tilliggende inden og uden, som og Skjøde paa bemeldte Boepæl til en bestandig Degneboelig for Raldet, forsynet med Herredsfogdens og Skriverens Paategning, som fri fra al paaheftende protocolleret Gjeld, stal Eftermanden til hans Stervboe udbetale 100 Slettedir., saafremt Boeligen, efter da paa ny ved Provsten foranstaltende Syn, befindes i forsvarlig Tilstand, samt indrømme Supplicantens Enke den mindste Stue til Beboelse i Aar efter hans Død; Eftermanden skal igjen af sin Eftermand nyde 50 Sldr., 9 y 2 eg Chr. VII. Sescripter, 18 Febr, og denne igjen af 3 die Eftermand 20 Sldr., efter taget Syn ved hver Vacance, hvormed al Refusion skal ophøre. 20 Febr. 20 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsm, og Biskopen over Aggershuus: Stift), ang. hvorledes med Kirkernes Reparation skal forholdes. Gr. Det er foredraget, at det ofte indtræffer, at den af Almuen, som Eiere af Kirkerne paa de fleefte Steder i Norge, antagne Regnskabsforer begjerer Udpantning bos de modtvillige Gaards-Eiere, som ikke i rette Liid erlægge de Tilskudde, som de ere pligtige at betale til Kirkernes Vedligeholdelse, hvilken Udpantning Wedkommende dog ikke skal troe fig berettigede til efter de subsisterende Anordninger at kunne siltaae. Naar nogen betydelig Reparation paa Almuens Kirker udi Aggershuus: Stift herefter maatte foregaae, kal det Overslag, som derover forfattes, først oplæ ses for Almuen inden Tinge, for at erfare, hvad de derimod kunde have at erindre, og derefter tilstilles Stiftbefalingsmanden og Biskopen, som Kirkernes Forsvar, til Approbation og Bedommelse; naar samme da af dem er bleven paategnet og approberet, inaae Kirkes værgen have Adgang til derefter at erholde Udpants ning hos de af Almuen, som ikke i Mindelighed betale deres Contingent, paa det ikke Kirkernes Istandsættelse derved skulde standse; dog skal han være forbunden til at aflægge ordentlig Regnskab til Almuen for de oppebaarne Penges Anvendelse. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Lollands Stift), ang. at 100 Rdlr., som Sognes præsten afg. Hr. Oluf Schytte til Taars og Birnesse, foruden andre Penge, har givet til disse Sognes Fattige, stal til bestandig Sikkerhed blive bestaaende og perpetuerede med 1ste Prioritet, i Taars: Præstegaard imod enhver ny ankommende Sognepræstes derfor udgi vende og behørig tinglyste Pante-Obligation, som skal indleveres til Forvaring i Stifts:Kisten, da denne Capi: tal tal afgaaer i Præstegaardens Betaling af hver Suc 20 Febr. (Ester Baron Lehns Anfegning.) ceffer. Confirmation paa et af Magdalena, sal. 20 Febr. Bramsens, under 3die hujus oprettet Testamente, hvorved legeres en Capital til Trinitatis Kirke samt dens Menigheds fattig: Skole i Landemærket. (Saasom hendes Fader, Brygger Schiønning Andersen, Der var medeelt Facultas teftandi, imod at forsikre hende 600 Rd. aarlig, bar i Folge deraf havt det Forsæt at gjøre dette Legatum, men ved Doden blev forhindret.) Hun skjenker og giver fra sig og fine Arvinger til evige Tiider den Capital 16000 Std., nemlig 12000 Md. til det af ham i Landemærket kjøbte, og til Fattig- Skole ved Trinitatis Menighed bortskjenkede og istandbragte Huses Vedligeholdelse samt Lærernes og Bør nenes Beste, og 4000 Rd. til Trinitatis Kirke, be staaende i Obligationer, paategnede saaledes: "Denne Obligation, hvoraf jeg hæver Renterne, og som er udi min Forvaring, maae ei uden Trinitatis Kirkes og Skoles Forstanderes og Kirkeværgeres Vidende og Villie af hændes eller pantsættes, saasom dens paalydende Capital er efter min Faders og min Villie skjenket bemeldte Skole og Kirke." Ydermeere haver Skolens forstandere paa beste Maader at overlægge og forfatte en Sunda tion, angaaende den bemeldte Skole legerede Summes beste Anvendelse. Renten af den hele Capital hæves af hende af Debitorerne, saa længe hun lever; men efter hendes Død udleveres disse Obligationer strax af hendes Boe til Universitetets Coastor, for samme at admis nistrere ligesom andre Universitetets Capitaler, og Rens ten deraf til Kirkens og Skolens Forstandere at udlevere, paa det at samme af dem til det bestemte Brug kan vorde anvendt. y 3 Rescr. 25 Febr. Chr. VII. Rescripter, Rescr. (til Amtmanden over Romsdalss, Nords: og Søndmers: Amter), ang. et Landphyficats Oprettelse i Romsdals-Amt, og dertil lagde Len. Gr. Amtmanden har indberettet, at der udi Romsdals- Amt, som indeholder omtrent 40000 Menneffer, ikke er nos gen ordentlig beskikket Medicus, som i Svagheds Tilfælde kan tomme de Snge til hielp, og især forekomme de i Amtet jevn lig grafferende epidemifke Sygdomme, samt at Amtet ligger faa langt fra Kjebstæder, at hielp fra de der anordnede Stads Whyfici ei kan erholdes, til bvilken Mangel at afhjelpe han tillige har indfilt, at et Land Physicat der i Amtet maatte indrettes med 300 Rdlrs. Len, og samme forsynes med en Doctor Medicine, som tillige er befaren i Chirurgien og Accouchement.Videnskaben, da han, fiden Chirurgus ves RechnæssHospital ved Deden er afgangen, og funde gjøre fia Saab om at blive Hospitals-Chirurgus med den der tillagde Len 60 Rd. og 10 Nd. for Medicamenter. Saadan Forestilling approberes. Under denne Dags Dato er Johannes Smith beskikket til at være Land- Physicus i bemeldte Amt paa de af Amtmanden foreflagne Vilkaar. Til foranførte 300 Rd. aarlig at udrede, skal af hver Vog af Amtets contribuerende Matricul Skyld betales 3 Skill., eller pr. Spand 6 Sfill., som af 6827 Voger udgjør 234 Rd. 7 St., og de manglende 65 Rd. 89 St. ved Amtmanden og en Provst, som af Biskopen udnævnes, reparteres paa be i Amtet geistlige og civile Betjente, samt andre uden for Bondestanden, hvilke Penge skal oppebæres af Amtets Fogder i 2 Terminer, nemlig til Sommers og Høste Tinger, uden nogen Betaling eller Afkortning, og hver Termins Beløb være erlagt til den anordnede Medico 6 Uger efter at Tingene ere afholdte, da, ifald Restancer hos Vedkommende skulde existere, samme ved lovlig Udpantning saa betimelig skal inddrives, at Res stancen ved Aarets Udgang bliver Medico prompte bes talt; dog skal denne Oppeborsel være uden for de af Fog Berne aflæggende Regnskaber for de Kongelige Intrader, og og aleene, ligesom andre Kongens Casse uvedkommende Tolde, oppebæres og Vedkommende leveres. 25 Febr. Rescr. (til Biskopen over Aggershuus- Stift), 25 Febr. ang. at der af det refiderende Capellanie til Toten skal bestandig svares 40 Md. Ente-Pension, hvil fen, naar der maatte være fleere Enker, skal komme til Deeling imellem dem. ( Anledning af Ansøgning fra Ca pellanen Hr. Andreas Hof.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aggers: 28 Febr. huus-Stift), ang. Betaling for Udenbyes-Arrestantere, som indsættes i Kjøbstædernes Arresthuse.

Gr. Raadmanden i Mos har andraget, at Rentekammes ret har ved Byrns Regnskab An. 1781 decideret, at han, under Vaaberaabelse af Rescr. af 15de April og Cancelliets For- Elaring af 25 de Octbr. 1773 til Stiftbefalingsmanden over Christiansand Stift, havde at erhverve Cancelliets Resolution om, hvad for udenbyes-Arrestantere, naar saamme indsættes til Forvaring i Moffe-Kiestads Arreßthuus, maae affordres, og da hvor meget i Arresthuus-Leie til Befte for Byens Caffa. Men Stiftamtm. i Christiania holder i Erklæring for, at fors berørte Rescript ikke i Aggershuus Stift burde indføres, da den Fordeel, som derved seges at tilvende Almuen, vilde bert falde, naar de skulde have ligesaavel Udgivt i Byerne som paa Landet. Naar de sædvanlige Varetægts: og underholdnings Penge betales, kan det derved have sit Forbli vende, at intet betales i Leie af Arrest:Værelser. Canc. Prom. (til Amtmanden over Hedemar 28 Febr. kens-Amt, og Communication til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus-Stift), ang. at nationale Soldater maae ikke for Forseelser afgives til gevorbne Regimenter. Gr. Amtmanden har andraget, at Sessions Deputationen for det Hedemarke Amt bar afgivet nogle nationale Soldas ter til det søndenfieldske gevorbne Infanterie-Regiment formes delft deres Ryggesløshed og Hengivenhed til Spil, hvilket 14 han Chr. VII. Rescripter, 28 Febr, ban og formeener for Eftertiiden at kunne anordnes, for at hemme flig uit. 28 Febr. 28 Febr. 3 Martii, Cancelliet er med Generalitets- og Comm, Collegium bleven eenig om, at slig Afgivelse for Fremtiden ikke bør finde Sted; men det kan for denne gang derved have fit Forblivende, dog saaledes, at de afgivne Folk efter nogen føie Tiids Forløb, som om de nu havde udstanet den dem tiltænkte Revselse, blive tilbageleverede og igjen indsatte i deres forrige Numer ved de Nationale. Saa dant er det norske Generalitets-Collegium fra Generalites tet bleven tilmeldet, for at bekjendtgjøres de militaire Sessions Deputerede. Rentek. Circul. (til samtlige Stiftbefalings: og Amtmand samt Grever og Friherrer i Danmark), indeholdende den Kongelige Bestemmelse, at alle Sager eller Ansøgninger, som angaae Gratialier og Benaadinger af de ved Forordn. af 17de Jan. 1764 og 12te Junii 1770 paabudne Rang: og Procento- Skatters Eftergivelse, herefter skal henhøre til det Kongelige Finance-Collegium (z). General Kirke-Inspect. Coll. Prom. (til Biskoperne), ang. neiagtig at indberette, hvorledes de ved de aarlige Visitatser have forefundet Menighedernes Tilstand samt Præsternes og andre til Geistligheden henhørende Personers Forhold, Fliid og Duelighed baade i og uden for Embeder m. v., hvorefter Collegium kunde forelægge Kongen aarlig en Beskrivelse over Kir fernes Tilstand i begge Rigerne (a). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Christiansand-Stift), ang. at de, ligesom i de andre (z) Cfe. Plac. af 18 Junii og Prom. 3 Julii 1784. (a) f Wandals Anordn. for Geifiligb. II, 408. Skriv. 26 Novbr. 1737. Cfr. andre Stifter, skal aleene være Directeurer for de of 3 Martii. fentlige Stiftelser i Christjansand, men Præsidenten tilligemed øvrige Magistrat og Sognepræsten skal være Inspecteurer, samt revidere og bemangle enhver Stiftelses Regnskab, førend det til Directionens De cision indkommer. (Anledning af Forestilling fra Stifte amtmanden og Biskopen, at, endikjent Loven og andre Kongelige Anordninger, især Forordi. af 6te Febr. 1694 og 23de Febr. 1748 fastsætter, at Stiftamtmanden og Bikopen skal være Directeurer for de offentlige Stiftelser, og Regnskaberne, efter at de af vedkommende Magistrat og Minifterio cre blevne reviderede, af dem decideres og qvitteres, saa har det dog i Christiansand været Bryg, at præsidenten tillige bar været Meddirecteur for Domkirken og Hospitaler, hvilket synes at stride imod bemeldte Forordn. af 1748, og desuden foraarfager uforneden Bideløftighed og anden leilighed.) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 5 Martii, enhver Muursvend skal betale 2 St. ugentlig til Syge-Bossen, samt til Laugs Cassen 1 Mr. for Udeblivelse fra Liigbæren. Gr. Oldermanden for Muur-Lauget i Kjobenhavn har paa Laugets samtlige Svendes Veane andraget, at i Anledning af den ved Placaten af 27de Septbr. forrige Mar (b) feete Forboielse i Betalingen for de Syge, som indtages paa Fris derichs Hospital, have samtlige Svende i Lauget imellem fig godvilligen og eenstemmigen vedtaget, at de, i Stedet for den ved Rescr. af 23 de Aug. 1754 fastsatte 1 St. ugentlig, her efter ville erlægge ugentlig 2 Sf. til deres SygesBosse, paa det en syg Svend, hvad enten han blev indbragt paa Hospi talet, eller laae hjemme, funde nyde ugentlig 9 Mk., fom det mindste de, som med Sygdom blive hjemsøgte, i disse Dyre Tider kunne være tjente med faa og at bemeldte Svende tillige vare blevne eenige om, at den 1 Mark, som af enhver Muursvend betales, der ei efter Tilsigelse moder ved Ligbæ ren, og hvilken i Folge Rescr. af 6te Aug. 1772 hidtil er be talt til Syge-Boffen, nu herefter kunde henlægges til deres Laugs-Caffe, der formedelst de deraf udredende Venfioner til gamle Muur Svende, samt Begravelses-Penge 12 No. til et hvert Liig, meget skal være bleven svækket, da Syge-Bossen, der alt har en Beholdning af 923 Rd. 5 Mt. 4 Sf., formes Des ved foranforte dobbelte Tilskud ugentlig at ville blive tilfrækkelig til at udrede den ugentlige Hielp til Syge; derhos det ogsaa er anfeet billigt, at bererte i Mt. for Forsømmelse (b) See Rescr. 10 Septbr. 1783. of Chr. VII. Rescripter, 5 Martii, af Liigbaren tillige burde erlægges til Laugs Cassen af de 6 Martii, Svende, som for Mefterne her i Staden arbeide ude paa Lan det, hvor de nyde sterre Daglen, naar de efter deres Tour udeblev ved Liigbæren. Udi forbemeldte Rescripter af 23 de Aug. 1754 09. 6te Aug. 772 maae fee den Forandring, at enhver Muursvend skal herefter ugentlig betale 2 Skill. til deres Syge:Boffe, paa det enhver i Sygdoms Tilfælde deraf kunde nyde 9 Mk. ugentlig til sin Underholdning og Forflegning; samt at den for udeblivelse ved Liigs bæren erlæggende i Mk. dansk skal betales til Laugs: Cassen, og at samme tillige skal svares af de Svende, som for Mesteren arbeide paa Landet, naar de udes blive ved Liigbæren, som dem efter deres Tour funde tilfalde. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at nogle Huusmænd i Skibbye-Sogn bør yde Præsten Hostdag, og derforuden yde ham Tiende af noget deres Huse ved en Udskiftning tillagt Land. Gr. Af Stiftbefalingsmandens og Biskopens Erklæring over en Ansøgning fra Præsten i Skibbye, Prov Veile, som har anholdt om, at 8 Huusbeboere i bemeldte Skibbye og 2 i Bunderup, hvilke, ved nogle Bendergaardes udskiftelse af Fælledskabet paa Geheimeraad Scheel Plessens Gods have faaet hver 2 Stjepper Lands udsæd til deres use, hvilket er taget fra de udskiftede Gaarde, maatte tilholdes desuagtet at vde ham som deres Sognepræst den i Loven befalede Hostdag, erfares, at bemeldte Geheimeraad Scheel Plessen har bevids net, at han ikke paa fine Godser vil afholde Gaard eller Huus Beboerne fra at efterkomme den Pligt, som de skylde deres Sognepræst, og altsaa heller ikke vil betage Provsten den Rettighed, som han forhen har havt til Huusmændene, der slet ikke have ladet sig forlyde med nogen Brangvillighed, i Henseende til Præstens Hostdag, og derfor anseer dennes Frygt som grundet aleehe paa et loft Rygte; samt at Lands Commissarerne ligeledes i deres afgivne Betænkning have til Fjendegivet, at, siden bemeldte 10 Huse paa Selsee Gods med Deres forhen tillagde tiendefrie Have pladser ikke ved den pas serede udskiftning ere blevne underkaftede nogen Forandring, sammes Beboere da rettelig kunde formeenes efter Lovens 2- 12-5 12-5 at fulle fremdeeles forrette Holdage for Bræften, og 6 Martij. at derimod, hvad den Bondegaard angaaer, som bemeldte 10 Huse ved udskiftningen er tillagt, nemlig hver 2 Gfiepper Sadeland, det dermed maatte forholdes i Henseende til Koin- Tiendens Ydelse, efter ovens 2-23-1, faa at juus.Bes beerne i dette Tilfælde giore fyldest for Gaard: Beboerne. - Da Cancelliet, liaesom Stiftamtm. og Biskopen, finder fors anforte Land Commiffariernes Betænkning i alle Maader overs eensfremmende med Loven, ligesom og Billighed udfordrer, at Præsterne ikke ved offiftninger at tabe noget af de Rets tigheder, som ere deres Embeder tillagte, hvilket, især hvad Huusmændenes Hostdag angaaer, naar samme fulde dem fras tages, fordi nogle Skiepper Lands udsæd blev husene tillagt ved Fælledskabs Ophævelse, vilde foraarfage Præsterne et ubodeligt Lab, da deres Sad derved lettelig kunde henligge uheftet paa Marfen, og blive fordærvet; anmodes de: At tilholde fornævnte 8 Huusbeboere i Skibbye og 2 Huusbeboere i Bunderup, at yde Sognepræsten deres Bostdag efter Loven, og ligeledes efter Loven at svare ham Korn Tiende af de 2 Skjepper Lands Udsæd, som er tillagt deres Huse ved forommeldte af Geheimeraad. Scheel Plessen foranstaltede Udskiftning. Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks: 6 Martii. Amt), ang. at Boder, som efter Domme tilfalde Kongen eller publiqve Stiftelser, samt Penge for det stemplede Papiir, m. v., bør strax paa Anfordring, uden ordentlig Forkyndelse, bes tales. Gr. Amtmanden har begjert Resolution i Henseende til en Dom, hvorved en mand, der har havt Beneficium Paupers tatis, er demt at betale det stemplede Papiir, om samme først skal forkyndes og Executionen derefter opholdes i 15 Da ge, samt hvorfra Difofiningerne skal tages, ifald han beta- Ter Pengene, førend Executionen kan fee, faa og om Fogden maae være fritagen for det Ansvar, som Forordn. af 6te Des cember 1743 paalægger ham, om Pengene, imedens de 15 Dage udlebe, blive ufifre, eller om Fogden, uden at lade Dommen fortynde, fal foretage Executionen. Bøder, som efter Domme tilfalde Kongen, enten i alt eller tildeels, eller ere demte at erlægges til Justits. Cassen, Vor Frelseres Kirke, See:Avasthuset, Fattige, Hospi Chr. VII. Rescripter, 6 Martii. Hospitaler eller andre publiqve Stiftelser, samt Penge, som betales for det stemplede Papiir, med videre, bør strap udredes og betales, saasnart vedkom mende Erecutor, som er tillagt Ordre, og har erholdet Extracter af de ergangne Domme i Følge Forordn. af 6te Decbr. 1743 samme at inddrive, derom melder sig ved mundtlig Bud eller Skrivelse uden nogen ordent lig Forkyndelse. Hvis den eller de Skyldige da ikke uopholdelig retter for sig, ved at betale, stille Forsikring, deponere de fordrede Penge, eller foreviser Appellations- Stevning paa den ergangne Dom, maae og bør Execu tor gjøre Execution paa lovlig Maade uden videre Om stændighed, og den Skyldige i saa Fald betale Executions- Forretningen, eller og for dens Bekostning taale Udlæg. Saaledes veed man ei rettere end at hidtil er forholdet overalt, siden bemeldte Forordning udkom, og saaledes bør og fremdeeles forholdes med Bøder &c. Hos de Skyldige, efter de derom fra Netterne sendende Extracter af Protocollerne med Udskrivter af de afsagde Domme uden foregaaende Forkyndelse, da deslige Extracter og Udskriv ter, efter meerbemeldte Forordnings Indhold, ikke udstædes uden ved hver Maaneds Udgang, følgelig og det altsaa rimelig kan formodes, at rum Tiid, efterat Dom mene allerede ere afsagde, er medgaaet, og tillige de 15 Dage, inden hvilke Dommene af den Skyldige skulde efterkommes, længe forud ere forløbne, hvilket og finder Sted i Henseende til de fra Høieste-Nets Justits-Contoir udstædende Extracter af Høieste-Nets-Domme, som indes holde Bøder til de Kongelige eller andre af Kongen stiftede publiqve Casser, hvilke ikke udstedes uden efter hver Sessions Slutning, og altsaa længe efter at Dommene ere afsagde, og af den vindende Part for de Skyldige forkyndte. 2. G. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samt 6 Martii. lige Toldere og Controleurer samt Toldbetjente i Danmark), hvorved de ved Toldstedet ansatte Betjente erindres om deres Pligt, til at føre nøiagtigt Opsyn med, at ogsaa det ved Forordn. af 25 de Martii 1760 (c) mod fremmede Glas.Vares Indforsel givne Forbud nøiagtigen efterleves. (Saasom der er Formods ning om, at fremmede Glas-Bare blive adskillige Steder i Riget indsnegne.) Bergverks-Direct. Prom. (til Stiftbefalings: 6 Martil. manden i Ribe (d), ang. at Salt - Handlerne i Kjøbstæderne kan faae saa meget Valloeisk Salt, som de ønske at erholde, paa hvilken Tiid af Aaret de maatte finde det beleiligst for sig at afhente det, for den sædvanlige Priis, og mod at Betalingen erlægges paa forhen anordnet Maade. CJ Anledning af de fra Salts handlerne indsendte Erklæringer.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Ribe: 10 Martii. Stift (e), ogsaa at tilkjendegive Amtmændene), ang. at Delinqvent-Regninger, som overgaae 200 Rd., skal af Amtmændene revideres, førend de indsendes til at lignes paa Stiftet, m. v. Gr. Kongen er bleven refereret, at, efterat Amtmanden over Lundenes og Beuflinge. Amter havde tilsendt Stiftamt manden en Regning paa de over 3 Arreftanter under Skods borg-Herred medgaaede Omkostninger, for efter Forordn. af 26de Septbr. 1732 af Stiftamtm. at reparteres paa Stiftets Hartkorn, da dens Belob overgik 200 Rd., hvorimod Stiftamtm. formeente, at, naar adskillige Poster i Følge Forordn. af 13de Jan. 1747 deraf udgaaer, kunde den ei nær opløbe til denne Summa, og følgelig af vedkommende Amts Delins avent-Caffe blive at udrede, er bemeldte Amtmand fra det danke Cancellie bleven tilffreven, at, i Følge Rescr. af ste Junii 1744, tilfaldt det ham at revidere og moderere denne (c) See tillige Prom. 2 Octbr. 1779. (d) Maaffee til fleere. (e). Det til fleere Stiftbefal. følger næst efter. Rege Chr. VII. Rescripter, 10 Martii. Regning, og, naar den endda maatte befindes at overgaae 200 Rd., funde han indsende den til Stiftamtmanden, for igjen efter Omstændighederne at modereres, hvorefter han har beraabt sig paa Rescr. af 23 de Novbr. 1756, som tilhol der, at Delingvent-Regninger, naar de overgaae 200 Rd., og Repartitionen skal fee over Stiftet, skal af Stiftamtmanden revideres, modereres og approberes, uden at Amtmanden fig videre dermed haver at melere, end aleene at communis cere Stiftamtmanden Regningens Summa med hosfulgte Bevitsligheder; og at han altsaa ikke tor handle imod bemeldte Befalings udtrykkelige Bydende, saalænge samme ei er svæf ket. - Da det ansees hoist nødvendigt, at deslige Regnin ger forft revideres og modereres af vedkommende Amtmænd, som derom fan indhente den fornodne Oplysning, saa befales: 10 Martii, Naar Amtmændene vorder leveret nogen Delinqvent Regning, hvis Summa overgaaer 200 Rd., maae de ei lade Stiftamtmanden den tilstille, førend de samme have igjennemganet, for at see, om den kan blive lignet paa Stiftet eller ikke, da de, naar lig Regning efter foregaaende Revision Fulde overgaae foranførte 200 Rd., have, ved Regningens Indsendelse, tillige at melde, hvilke Poster de formeene bør godtgjøres, for derefter af Stiftamtmanden at modereres eller approberes. Og skal denne Befaling, som ordentligst og meest overeensstemmende med Tingenes Natur, gjelde i foranførte Tilfælde. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens, Lollands, Aarhuus-, Viborg- og Aalborg-Stifter, ogsaa samtlige Amtmænd det at tilkjendegive), det samme. Gr. Wed Forordn. af 26de Sept. 1732 er befalet, at de fil Delingventers Fenasel, Underholdning, og henrettelse eller Afstraffelse medgaaende Omkostninger fal, naar de overs gaae 200 Rd., ikke udredes af det Amt aleene, hvor Mise gierningen er forevet, men alle i det heele Stift paa Landet Boende dertil komme til hjelp, da Stiftbefalingsmanden, Baar ham Summen med hosfulgte Beviisligheder af Amtmans den communiceres, forretter Ligningen efter det heele Stifts Hartkorn, paa samme Maade som om Amtmanden for Am tet er meldet; og ved Rescr. af 23de Novbr. 1736 er ligele des befalet, at alle deslige Regninger, naar Repartitionen Pal Eal Fee over Stiftet &c. (f) Summa med hosfulgte 10 Martii. Bilager: men det ansees nødvendigt, at deslige Regninger først af vedkommende Amtmænd, som derom kan indhente den fornodne plysning, revideres og modereres. Naar Amtmændene vorder leveret modereres eller approberes. (g) at Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), 10 Martii. ang. hvo der mane udstæde Passer, og mod hvad Betaling, samt hvorvidt de maae gives til Betlere, og disse gaae omkring. Gr. Stiftbefalingsm, har andraget, at efter den islandske Lov og de gjorte Anordninger al fattige Born, Banføre og Kreblinge, saa og gamle udlevede, som ikke kan ernære fig selv, underholdes og forforges af Sognet, hvor de høre hjemme, og indsættes hos Bonderne enten paa fort eller lang Tiid efter Repstyrernes, det er Sogne: Forstandernes, Sigende, ligesom de fjende enhvers Formue til, men at disse, for at blive skilt ved saadanne Fattigr, lade dem fare ud paa Bet Ierie til andre Goffeler, Born uden Was, og de Vorne dermed forsynede af Sogne Forstanderne, hvortil de tage Anledning af Forordn. om Huustugt af 3die Junii 1746 Art. 34, som tilholder, at ingen Fattige eller Banføre maae fare fra eet Sogn til et andet, langt mindre af Syffelet, naar de ikke have Repstyrernes eller Syffelmandens Attest; og, da mange ikke vil give saadanne Bettere Almisse, efterdi de ere af et fremmed Sogn, neder Hungeren deslige Omlebere til at ftjele, hvoraf følger, at Drenge paa 15 til 17 Mar, soin ere udsultede og umagtesløse, dommes til Tugcbuset. - Kil saadan orden at forekomme er funden for gode: Den 34de Art. i bemeldte Forordn. af 3die Junii 1746 skal være ophævet, saaledes, at ingen Pas eller Skudsmaal maae herefter udstedes af Repstyrerne enten til Betlere eller andre, men aleene af Syffelmanden og Præsten, saaledes som Rescr. af 11te April 1781 befaler; og maae det ei være nogen Sysselmand tilladt at give nogen Betler Pas at gaae med uden for Spffelet, ja ikke engang i Sysselet, med mindre det Sogn eller Rep, hvortil Betleren hører, er saa fattig, at (f) Hertil ligesom i Grundene til næstforestaaende Rescript. (g), Hertil ligesom den egentlige Befaling i samme Rescript. net. Chr. VII. Rescripter, 10 Martii, at det ei formaaer at underholde sine Fattige, hvilket -bog af Sysselmanden i Forveien neie skal undersøges, da Sysselmanden i saa Fald maae give Pas og Tilladelse til en Betler at betle i Syffelet aleene, men ei uden for. Men, skulde nogen Betler befindes at betle uden Sysfelmandens pas og Attest, i hvis Syssel han betler, da skal han som uberettiget til Betlen opbringes, og med ham forholdes, som om, ulovlige Betlere er anord- Antræffes nogen Betler med Repstyrernenes Attest og Pas, da skal samme Henseende til Betleren ansees som uskreven og nefterrettelig, men Attesten stal tages fra Betleren af hvem som den forekommer, og bringes til nærmeste Øvrigheds-Person, som igjen uopholdeligen forsender den til vedkommende Amtmand, som strap beordrer Sysselmanden, i hvis Syssel denne Repstyr befindes, uden videre Lovmaal at mulctere ham paa 3 Mf., og samme Bøder strap at inddrive, som Sal tilfalde det Sogns Fattige, udi hvilken Attesten er optaget, men Beleren, som farer med Repstyrerens Attest, skal opbringes, og med ham omgaaes som om ulovlige Betlere er anordnet. I øvrigt maae det være Syffelmanden tilladt, af hver Wands- eller Qvindes Person, som forlanger Pas, i Anledning af forberørte Rescript af 11te April 1781, at lade sig betale 4 Sf. dansk, ligesom og Præsterne maae være berettiget at tage 4 Sk. for hvert saadant Passes Paategning. 10 Martii. Rescr. (til den Vestindiske Regjering), ang. visse Overformynderne tilstaaede Indtægter af de under Ansvar havende Capitaler. Gr. Joh. Christopher Testman har andraget, at, som han siden 1773 har været Overformynder paa St. Croix, og i den Tiid forrettet alt, hvad som udfordres til Overformyn deriets Noiagtighed og de Umyndiges Sikkerhed, men derfor ikkun er tilstaaet 200 Rd. aarlig, til at holde en Skriver, hvilket dog ikke nær dertil er tilstrækkeligt; hvorfore han har anbol anholdet at maatte tillægges noget af de Arveparter, som ere 10 Martii, under hans Overformynderskab, da han formedelsk de adskils lige Forretninger og Reiser om i landet, for at eftersee Wanternes Bedligeholdelse og Sikkerhed med videre, maae sætte hans egne Affaires tilside som Planter og Kjøbmand. Overformynderne paa St. Croir, St. Thomas og St. Jan maae af hvert formynder-Regnskab nyde i Revisions Penge I Rd., for hvert Værgemaal (de Fattige undtagen) at indtegne 4 Mk., samt af ind- og udgaaende Capitaler til 500 Rd., I Procento, og derover 1 Procento; og, endfejont der paa hvert Sted sere fleere tillige anordnede til Overformyndere for Tilsyns og Sikkerheds Skyld, saa skal dog forbemeldte Indtægt aleene komme den til gode, som forretter Arbeidet ved Overformyndervæsenet, og derved hindres fra sine egne Forretninger. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- 12 Martii. Stift), ang. hvilke Slags Apotheqner-Vare Kjøbmændene i Christiania fremdeeles maae handle med. Gr. Kiobmændene og Kramboehandlerne i Christiania have anholdet om Tilladelse at handle med efterfølgende Vare, saas som Lin Olie, Terpentin og Terpentin Olie, hvid vg blaa Vietril, Dicrriol Olie, Skeevand, Qvægfølv, Boms Olie, Raps: Olie, Campher, reenset Salpeter, og luge tende Vande, endikiont Rescr. af 17de Jan. 1783 aleene berettiger Apotheqverne til at udsælge samme; siden de forben have handlet med disse Bare, og de, som henberende til Huuse holdningsvæsenet, af Almuen i Almindeligved hos dem søges. Bigbmændene og Kramboehandlerne i fornævnte Christiania maae herefter falholde og udsælge alle for anførte Vare; men i øvrigt skal det i alle Maader have sit Forblivende ved forberørte Befaling af 17de Jan. forrige Aar. Rescr. (til Stiftbefalingsm. iTrundhjem), ang. 12 Martii. hvilke Slags Apotheqver Bare Kiebmændene i Trundhjem fremdeeles maae handle med. VI. Deel, 2 Bind. 3i Gr. 12 Martii. 13 Martii. 13 Martii, Chr. VII. Rescripter, Gr. De have anholdet om, at Rescr. af 17de Jan. 1783 ei maatte være dem hinderlig i at vedblive, ligesom forben, at handle med alle de Ware og Species, soni Urtekrammerne og Materialisterne i Kjobenhavn, lige med Apotheqverne, handle med. Bjøbmændene i fornævnte Trundhjem maae heref ter, ligesom forhen, falholde og udsælge efterfølgende Vare, nemlig Lin:Olie &c. (h):og Aqvaviter; men i ovrigt skal det i alle Maader have sit Forblivende ved forberørte Befaling af 17de Jan. forrige Aar. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. at det herefter som tilforn bør beroe med Con trols Fastsættelse for Agent Applebyes Reberbane, indtil nogen Klage eller Anmeldelse indløber om, at slette Tougverker i bemeldte Bane ere forfærdigede. (Eftersom der nu, da Langet har forlangt, at denne Bene maatte vor de underkastet den samme Befigtelse og Control, i Henseende til Arbeids: Maaden og Materialiernes Beffaffenhed, som Laugs:Mesternes øvrige Baner, ifte meere end forben er no gen Anledning til at etablere en Control imod Misbrug, hvors over ingen hidtil har besværet fig; og Agenten allerede i 19 lar har forfærdiget de til den Kongelige Flaade behorende Loug serker, saint gjort betydelige aarlige Leverancer til Compag nierne og private Handlende, uden derover nogensinde til Gen. Ld. Occ. og Commerce-Coll. er fíaget.) V. G. R. o. Gen. Tolok. Circul. (til samtlige Zoldere og Controleurer i Danmark), ang. i Følge Kammerets Ordre af 26de Aug. 1780, at have den nøiagtigste Opsyn med de Ind- og udslibninger, som skeer ved de uden for Toldstedet efter Told-Forordnin gen bevilgede pladser; og maae ingen, Told:Seddel udfærdiges for de Skippere, som ved saadanne Pladser lade og loffe, forinden, Told Controleuren, der, bør være tilstæde ved Indladningen og Udslibningen, har under Embeds:Eed attesteret paa Skipperens Angivelse, at (h) De samme Ware, som nævnes i næstforestaaende Rescript. at i Fartsiet ikke er befundet fremmede Korn-Vare. 13 Martil, (Saasom der er Formodning om, at disse Ware blive paa ad Billige Steder i Riget indsnegne.) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. det 17 Martii. Fattiges-Vasens samt andre Stiftelsers Bestyrelse for Fremtiden. Hvad Capitaler Magistraten haver at tilsvare for §. 1. enhver af de under dens Administration henlagte Stife telser, nemlig det almindelige hospital, St. Hans Hospital, Vartou Hospital, Opfostringshuset, Abel Cathrines Hospital, Claudi Rosettes Stif telse, efter de af Pleie-Anstaltens Directeurer gjorte Afleverings Forretninger, vil af Sentekammeret blive at decidere, naar de fra Magistraten, efter Befalingen af 4de April 1781, indsendende Regnskaber der blive revie derede og deciderede. Enhver af forbenevnte Stiftelsee §. 2. stal. herefter have sine egne særskilte Capitaler, Caffe, Indtægter og Udgivter adskilte fra hverandre, ligesom for enhver især skal gjøres aarlig Regnskab, undtagen det almindelige og St. Hans Hospital, som herefter bør være sammenføiede. - Sogne-Commissioner: S. 3. ne skal fremdeeles vedblive, men deres Indtægter og udgivter derhen indskrænkes, at foruden de dem ved For ordningen af 16de Novbr. 1771 tillagte Indtægter, som enhver Sogne-Commission for sit Sogn oppebærer, blis ver aarligen, efter ethvert Sogns Leilighed, af Magis straten til dem samtligen at udbetale 8000 did., og in tet videre, hvilke tages af det almindelige Hospitals herefter fastsættende Indtægter. Dog, dersom enten saa haarde Naringer eller andre usædvanlige Tilfælde maatte indfalde, som skulde gjøre en større Almisse nødvendig, ba tillades Magistraten at anvise Sogne-Commissios nerne noget meere efter Omstændighederne, dog at den herom 312 Chr. VII. Rescripter, 17 Marti. herom strap gjør allerunderdanigst Forestilling til forven tende Approbation. Og til denne Sags desto bedre Ind retning bifaldes: at Magistraten i hvert Sogn udnæv ner fire fattiges Forstandere, nemlig to fornemme og to ringere Borgere, som skal vedblive hver i to Aar, men for første gang skal de to af dem vedblive tre Aar, og imidlertid skal de alle være befriede for alle andre personelle borgerlige og militaire Bestillinger; men, dersom de ville vedblive længere, saasom 4 a 6 Aar, og det maatte befindes, at de udi deres Fag vare det Fattie ges Væsen til Nytte, maae de for Eftertiiden for borgerlig militaire Tjeneste være aldeeles fritagne; men ingen, som dertil bliver udnævnet, maae undslane, sig derfor, med mindre han til det almindelige Hospital vil erlægge 300 Rd. Deres Pligter ere: a) Hvert Fierdingaar med Collect Bøgerne selv at besøge alle i Sognet Boende, og paa beste Maade søge at bevæge dem til at vise Miskundhed imod deres fattige og nødlidende Næste; men for Tavlerne udi Kirkerne at ombære skal de være befriede, og saadant herefter som hidtil af Gra verne, forrettes: 6) at gjøre sig alle i Sognet boende ordinaire Folkes Omstændigheder bekjendte, og især de mindst Formuende, som kunne befrygtes at komme til at trenge til nogen Almiffe; erkyndige sig om deres Leve maade, om de efter deres Evne ere stræbsomme, og paa lovlig Maade søge at ernære sig, og især om nogle melde sig om hjelp, om de den fortjene; og, ifald de ere efter Evne stræbsomme, om de behøve nogen Haandrækning, da hvor meget i det ringeste til ugentlig Hjelp eller til Huusleie; at paasee, at de, som nyde Almisse, liden eller stor, den ikke liderligen eller yppigen fortære, at hvad Fattigdom, de eie, enten ikke forkommer, til ans dre pantsættes, eller af andre ved Leilighed af Dodsfald borttages eller bringes af Veien: c) at indfinde dem hver Hver gang Sogne Commissionen samles, for at give paa 17 Martii., deres Samvittighed al muelig Oplysning, saavelsom om dem, der søge Almisse, som om deres Levnet, der nyde Almisse, paa det alt retfærdigen fan tilgaae, og ingen enten nyde eller beholde Almisse, som den ikke fortjener, uden Hensigt til Villie eller Venskab, Had eller Avind; til den Ende de og Protocoller og alle Lifter have at underskrive tillige med de andre Commissionens Mem bris, at de ikke skulde undskylde sig med Uvidenhed om et eller andet, som i Commissionen maatte være foreta get. d) Af Rodemesterne udi ethvert Qvarteer kan de om de Fattiges Tilstand og Opførsel forlange Underrets ning, hvilken disse skal paa deres Samvittighed meddeele saaledes Tom dem mueligt være kunde at tilveiebringe dog skal forstanderne selv undersøge de dem saaledes meddeelte Efterretningers Rigtighed, førend de sig deraf i Commissionerne til de Fattiges Fordeel eller Skade betjene. Ingen Almisse: Lem maae herefter forsynes S. 4. med Cuur og Medicamenter i sin Boelig, men de syge Almisse-Lemmer skal strap henbringes enten paa Sp gestuerne i det almindelige Hospital eller paa andre det Fattiges Vasen tilhørende Sygestuer; til hvilken Ende Magistraten haver at indrette, om fornodiges, endnu fleere Sygestuer paa det almindelige Hospital; log, saa lenge de Syge der nyde Forflegning, ophører deres Almisse fra Sogne-Commissionerne. De i Følge Ne solution af 2den Octbr. 1771 ved Fattigvæsenet antagne 3 Medici nyde herefter som tilforn af det almindelige Hospitals Indtægter den dem tillagde-Gage, enhver 300 Rd.; men, skulde nogen af dem afgaae, haver Magi: Straten at foreslaae, paa hvad antagelig Maade Udgiv terne ved denne Leilighed kunne formindskes. Og skal samtlige 3 Medici uden videre Betaling revidere enhver Apotheker Regning, som udgives til Lost for det Fat - 31 3 tiges §. 5. Chr. VII. Rescripter, 17 Martii, tiges Basen, og attestere, om samme er conform meb §. 6. Apotheker-Taxten, eller hvorudi den derfra afviger. Lis geledes vedbliver enhver af de antagne Chirurgis med den ham tillagde Gage, dog saaledes, at, naar de nødvendige Sygeftuer ere indrettede, saa at ingen Almisser Lem modtager Cuur og Medicamenter i Byen, skal enhver af de 2 Chirurgis ved Vartou og Opfostringshuset afgive 20 No, af de dem aarlig tillagte Bandage-Penge 8o Rd.; og skal disse 40 Rd. tillægges Chirurgo ved det almindelige Hospital; dog skal Magistraten, naar een eller fleere af disse Chirurgis afgaaer, gjøre allerunderda nigst Forslag, hvorledes Udgivterne ved denne Leilighed 87. kunne bespares. Friskolerne skal vedblive, og henlægges nu, da sammes forrige Inspecteur Slotspræsten Krøll er død, under deres Opsigt, til hvilke de andre Skoler, enhver i sit Sogn, ere anbetroede. Men alt det Deconomiske ved disse Friskoler skal besorges heref ter af den, som Magistraten har antaget i den forrige §. 8. Magazin Forvalter Olsens Sted.. De Omkost ninger, som vil medgane paa Sogne-Commissionernes yderligere Indretning, Friskolerne og Medicinal Væsenet for de under Magistratens Administration værende samtlige Stiftelser, det er Lønninger til Doctores, Chis rurgi, Medicamenters Betaling, Betleres Opbringelse, bestrides af den almindelige Hospitals Caff, nu ligesom tilforn, ligesaavel som Fattigfogdernes Løn. Dog skal Børnehuset, som ved Rescript af 26de Febr. 1783 har faaet anviist sin forhen tillagde Andeel af Ind tægterne ved det Fattiges Besen, herefter, saa længe det har fælleds Chirurgus med Opfostringshuset, betale til Magistraten det halve af dennes Lønning med 100 Std.: men, naar denne Chirurgus engang afgaaer, da sal Børnehusets Directeurer antage for denne Stiftelse en Chirurgus, som bør lønnes for den aleene, Medicas mentep - menter og Bandage: Penge betaler Børnehuset for sig 17 Martii. selv; og haver Magistraten at afgjore ined Directeuren for Børnehuset, hvad Andeel enhver af disse Stiftelser haver at tage i de fornødne Bandage-Penge. Den Pleie- Medicus, i hvis District Børnehuset ligger, besørger samme med Cuur som sædvanlig, og lønnes af det hattiges Vasen. Ligesom Pleie-Anstaltens forrige Di: §. 9. recteurers og Revisorers Forretninger allerede ere ophørte, og iligemaade deres Lønninger saavelsom de 400 Rd., hvilke Professor Geus forhen har nydt, fremdeeles ophere: saa vil Kongen og, a) at. Raadstueskriveren fremdeeles, ligesom hidtil siden Afleveringen, skal for rette Secretair-Embedet ved Fattig-Væsenet, hvilket bestandig skal blive foreenet med Naadstueskriver: Embedet, saa længe Magistraten forestaaer Fattig-Væseners Bestyrelse. Og skal han derfor fra dette Nars Begyn delse nyde 400 Rd. aarlig Løn, imod at han selv vedligeholder Contoiret med Skriv Materialier, Lys og Brande; b) at den ved Fattig Væsenet hidtil ansatte Copiist maae beholde sit Embede og sin Gage, indtil han paa anden Maade vorder befordret; men, naar han afgaaer, tilfalder hans Gage 150 Rd. Raadstueskriveren, hvorimod han selv lønner alle nødvendige Folk ved Con toiret: c) at Raadmand Schjøtts Embede som Bogholder ved Fattigvæsenet vel maae, ligesom den hidtil af Magistraten brugte Administrations: Maade af disse Sager, vedblive indtil 1ste Jan. 1785, men skal efter den Dag aldeeles ophøre; d) at den Betjening, hvortil Magistraten har i Magazin-Forvalter Olsens Sted an taget en ny Betjent, maae fremdeeles vedblive under Navn af Controleur: Embede ved det almindelige Hospital med 400 Rd. aarlig Løn, og med de af Ma gistraten foreslagne Forretninger, hvorpaa den haver at forsyne bemeldte Betjent med Bestalling og fornøden In, struc 34 17 Martii, ftruction. §. 10. Chr. VII. Stefcripter, Det almindelige Hospital og St. Hans Hospital fal herefter ligesom i forrige Tiider være foreenede, og deres Capitaler, Indtægter og Udgivter sammendrages i eet Regnskab. Det almindelige Hospi tal skal betale sin Gjeld til Vartou hospital med 31687 Rd., Abel-Cathrines Hospital 7300 Rd., Claudi Rosettes Stiftelse 3500 Rd., og end videre af Linned-Fabriqvens Auctions:Belob de 14000 Rd., som Directio nen for Pleie-Anstalten var fyldig til Banquen paa det almindelige Hospitals Pante Obligationer; hvorimod det almindelige Hospital fritages for at betale de 31000 Rd., som Opfostringshuset til samme har udlaant i Aaret 1770. Foruden Menterne af de Capitaler, som, efter denne anførte Gjelds Afbetaling, bliver disse 2 Stif telser forbeholdne, bliver dem til aarlig Indtægt at be regne: a) af Grund-Taxtens Provenue 1500 Md.; 6) af den herefter ommeldende nye Revenue til det Fat tiges Vasen 2000 Sid.; c) af de 25000 Rd., som aars ligen af Kongens Caffe udtælles til det Fattiges Wesen i Stedet for Revenuer af Classe-Lotteriet, 18000 Rid.; d) de sædvanlige løbende Indtægter, som bestandig have været henlagde under disse Hospitaler, og anførte i deres aarlige Regnskaber; e) ligeledes annammer dette foreenede Hospital de 1400 Rd., som Assistentshuset hib til aarlig har givet til det almindelige Hospital: hvor imod det igjen udbetaler til Børnehuset de sædvanlige 400 Rd. Saa skal og af disse forcenede Hospitalers Judkomster udredes alle Medicorum og Chirurgorum Lønninger, samt Medicamenter for alle de Stiftelser, fom ere under Magistratens Administration, med fleere i det foranførte opregnede Udgivter. I øvrigt fritages saavel Lemmerne af dette foreenede Hospital, som og. de, der nyde Almisse ved Sogne Commissionerne, for Ertra-Skats, og Hospitalernes Capitaler for Pro: centos cento:Stats Erlæggelse. §. II. De aarlige 25000 Rd., 17 Martii. som af Kongens Caffe udbetales i Stedet for Opfostringshusets forhen bevilgede Indkomster af Classe-Lotteriet, stal herefter deeles saaledes, at deraf tillægges: 1) det almindelige og St. Hans Hospital 18000 98.; 2) Opfostringshuset 6000 Nd.; 3) Børnehuset rooo Nd. Og skal Magistraten aarlig efter finants-Colle gii (i) Anviisning imodtage paa Sahlkammeret, disse 25000 Rd, imod Qvittering, og derefter erlægge til Directeuren for Børnehuset 1000 Rd. Ligeledes skal af de 9000 Rd., fom paa Grund-Taxten i Kjøbenhavn ere lignede efter Rescriptet af rode April 1762, tilfalde: a) den for de svangre Fruentimmer i Friderichs-Hospital indrettede Stiftelse, nu Stiftelser: for nyfødde Born, 5000 Rd.; b) det almindelige Hospital 1500 Md. ; og c) til Børnehuset 2500 Md. Og lader Magistra ten ligeledes hæve af Stadens Indvaanere, som sædvan lig, disse 9000 Rd., og deraf betaler til Directeuren for Børnehuset de 2500 Rd., og til Directionen for Stif telsen for nyfødte Børn dens 5000 Rd.; og bliver disse 5000 Rd. for Aaret 1784 at betale, og siden fremdeeles. -Da Claudi Rosettes Stiftelse har saa store Capitaler, at den, naar den erholder Godtgjørelse for fine aarlige Renter af fit Laan til Pleie-Anstalten paa 5166 Rd., kan udkomme med fine Nevenuer: saa vil Kongen, til Erstatning for disse Senter, tillægge den aarlig 200 Rd. fra dette Aars Begyndelse, og fritage dens Lemmer fra Extra-Skats, ligesom dens Capitqler fra Procents-Skats Betaling.. Opfostrings: §. 13. huset skal, i Stedet for de samme forhen tillagde Indtægter af Classe-Lotteriet, nyde aarligen 6000 Std. af de 25000 Rd., som Kongens Caffe herefter giver til det Sattia 33 5 (1) Cfr. Plac. 18 Junii 1784. - §. 12. §. 14. - Chr. VII. Rescripter, 17 Martii, Fattiges Wesen, hvorimod denne Stiftelse frafalder sin Fordring paa de 31000 Rd., som den i Aaret 1770 har udlaant til det almindelige Hospital. Og, som Præ sten Hr. Beagge, der tilforn har været Educations: Inspecteur ved denne Stiftelse, andensteds er forflyttet, saa bliver ingen anden i hans Sted at antage, men Stif telsen sparer for Eftertiden hans havte Løn. Ligeledes fritages Børnene i denne Stiftelse for Extra: Skat, og Stiftelsens Capitaler for den paabudne Procent: Stat. For at hjelpe Vavtou Hospital igjen paa Fode, maae dets Jordegods sættes til offentlig Auction paa Kongelig Approbation (k), paa de Vilkaar, at den halve Kjobe Summa bliver staaende i Godset, og at Bonderne holdes deres Feste: Breve. Fra indeværende Aars Begyndelse tillægges denne Stiftelse aarligen 4400 Md., indtil det ved Godsets Bortsælgelse vil vise sig, om Stif telsen derved kommer i den Stand, at den kan undvære en Deel af denne Summa, da den skal beholde det Nods vendige af denne Summa. Auctionen skal fee i næste Sommer. Herimod haver. Magistraten saasnart gjørs ligt at besætte de ledige pladser i denne Stiftelse. Og fritages dens Lemmer for Extra Skat, ligesom dens Capitaler fra Procent-Skat. Abel Cathrines §. 15. Bospital skal til dets Vedligeholdelse nyde fra 1784 Aars Begyndelse aarlig 700 Rd. i Stedet for Renten af den Capital, som til Pleie-Anstalten har været udlaant. Og fritages dette Hospitals Lemmer herefter for Extras Skat, ligesom dens Capitaler for Procent-Skat. §. 16. I Folge Befalingen af 4de April 1781 haver Magistraten aarlig at aflægge Regnskab for det Fattiges:Va sen til Rentekammeret, hvorved den fornemmelig bliver ansvarlig for, at enhver Stiftelses Capitaler ere i Bes hold og vel udsatte, at Stiftelsernes Renter og aarlige Ind (k) Stat være approberet i Febr. 1785, Indtægter ikke anderledes anvendes, end Anordnin: 17 Martii. gerne, Stiftelsernes Fundatser, Givernes Villie, og denne Anordning tilholder, saa og at Betjentene ved Stiftelserne ikke forøde de dem under Hænder givne Penge, hvortil Magistraten bliver ansvarlig, og derfor forsyner sig med antagelig Caution. Og skal disse Regnskaber aflægges efter det herved følgende Schema. Denne ny Inddeeling ved det Fattiges: Wesen tillige med den derpaa grundede Regnskabsmaade tager sin Begyndelse fra 1ste Jan. 1785- Da Fattig Væsenet saaledes, §. 17. som i det Foregaaende er anført og i de herom gjorte Fo restillinger forklaret, behøver til dets nødvendige Udgivters Bestridelse et Tilskud for Aaret 1784 af 8000 Rd., og til St. Hans Hospitals Reparation 2000 Rd., samt for de følgende Aaringer et saa meget mindre Tilskud, som, naar Vartou Hospitals Jordegods først er bortsolgt, nærmere med Vished vil blive at bestemme; og Kongen desaarsag vil have disse vigtige Stiftelser en saadan fornøden Understotning forsikret: saa er Cancelliet befalet at correspondere med den anordnede extraordi naire Commission, for nærmere at erholde bestemt, saavel af hvilken Kongelig Casse de for indeværende War for nødne 10000 d. kunde blive at udrede, som og hvorvidt Tilskudet for de følgende Aaringer, omtrent 7000 Rd., aarlig kunde bestrides af en eller anden Kongelig Casse, eller og ved Ligning paa Byens Grund-Taxt, eller paa anden Maade være at tilveiebringe; ligesom Fattig- Væsenet for Resten for bestandig skal nyde og beholde den det hidindtil som Erstatning for Claffe Lotteriets Indkomster af Kongens Casse tillagde Summa 25000 Rd. aarlig. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat (1), ang, ad: 17 Martii, Fillige Posters Jagttagelse, til at forekomme Man (D) See og Prom. af 27 buius. gel Chr. VII. Rescripter, 17 Martii. gel overdrevne Priser paa Levnets Midler i Kjøbenhavn, med videre. Gr. Det er Kongens Billie og alvorlige uke, at fee stio. benhavns talrige Indvaanere til alle Eider betryggede imod Levnets Midlers Mangel eller overdrevne Priser ved saadanne almindelige fraaende Forankoltninger, hvis bestandige Esters Ievelse og virksomme Overholdelse kunne opfylde denne vigtige Hensigt, uden Tab for Statens Handels-Balance eller For rykkelse af undersaatternes Handels og Nærings Foretagen der; og i denne Henseende er allerede forben ved adskillige Ans ordninger befalet og fastsat: 1) At den Østersøeiske on Guis neiste Handel hver Vinter ffal være forsynet med et Oplag af 30000 Conder Rug i Staden; 2) at Magistraten ved hver Winters Begyndelse skal være forsynet for Stadens Wegs ning med rooco Zonder Rug; 3) at Bagerne, hvis Antal er bestemt til 50, ved hver November Maaneds udgang &c.; 4) om FriBagere (m); 5) at Hørkræmmerne hvert Mar Fulle af de are, som til den fattige Almues Fede udkræves, faafom Salt, Sild og tør Sise, være forsynet med saa stort et Sorraad, som Magistraten finder fornedent at bestem me; 6) at enhver Spekbøker, under hans Borgerskabs Fortabelse, fal sed hvert Mars Movember Maaneds udgang have i forraad i det mindste 3 Tender Smer, 2 Skpd. Flesk, 2 Sfpd. Oft, 3 Edr. Erter, 2 Cdr. Byg Gryn (n) og 1 d. Havre-Gryn: 7) at for Stadens Regning skal vedligeholdes et Brænde:Magazin, samt Oplag af Steenkul og Tørv; 8) at de angaaende Torvekjøb, Levnets Midlers Udsalg af Bønder og Skippere, med videre, udgangne Politie An ordninger hvert Efteraar noie og strengeligen fulle overholdes, saasom (o): Alt paa det at paa den ene Side Forprang, nberettiget Handel og saadant Opkjøb og orden, hvorved. de nødvendige Levnets Midlers Indkjøb for Stadens Inds vaanere i Almindelighed kunde gjores vanskelig, eller pri ferne overdrives, derved kan vorde hindret, uden paa den anden Side at standse eller besvære saadanne Vares Tilförsel fra Provindserne, hvad enten de af Stadens Indvaanere til eget Brug, til Skibs Provision eller til udførsel forskrives hers bid, eller og af undersaatterne i Provindserne hidsendes med Commission til Forhandling i Staven. Disse (m) I det øvrige er 3die og 4de §. som $5. 1 og 2 i Plas caten af 6 Septbr. 1784. (n) I denne Placats 3die §. er urettelig trykket 3 Tender Byg Gryn, og forglemt 3 Zonder Erter. (a) Her er af ligelydende med af i placatens 4de s., undtagen at i b) ftal staae Vogne og paa Arel Torvene; samt at i c) og d) fal, i Stedet for Fede Bare, staae Søde.Vare. Med c) cfr. Prom, 30 Octbr. 1784. Disse Anordninger og Bestemmelser vorde herved 17 Martii. igjentagne, og til Magistratens saavelsom Politiemefterens nøiagtigste Overholdelse i ethvert Aar anbefalede. Tillige forventer Kongen, i Følge Resolution af 4de Novbr. 1782, Magistratens nærmere Undersøgning og Forslag, som til Mentekammeret bliver at indsende, om det ikke paa samme Maade, som nogle andre Lauge er befalet, og ligesom Brygger Lauget i hvert Efteraar forsyner sig med den nødvendige Vinter-Forraad af Byg og Malt, kan til den Kongelige Hensigts Opfyldelse paalægges Groffererne og Brændeviinsbrænderne, herefter ved hver Winters Begyndelse at have en passende Forraad af Korn Bare, Vognmands-Lauget af Havre, og Slagterne at beviisliggjøre, førend Vinteren, deres Indkjøb af det til Stadens Forsyning i den paafølgende Vinter nødvendige Antal Qvæg, med videre, alt under de fornødne Tvangs-Midler til en sikker og uhindret Ef terlevelse; hvorhos Kongen end videre vil have Magistraten paalagt til ydermeere Sikkerhed i denne vigtige Sag, og i Særdeeleshed til en paalidelig Bedømmelse af Stadens Trang til Korn Tilførsel i ethvert Efteraar at samle og lade sig betids aarlig meddeele sikre og fuldstæn dige Efterretninger om Stadens Folketal, om Antallet af dens hefte og andre Kreature (p), om dens ongefærlige Consumtion af ethvert Slags Korn- Vare i hvert Aar, om den virkeligen anskaffede Born: Forraad i ethvert Efteraar, ei aleene hos Bagerne og Fri:Bagerne efter hvad foran er anordnet, men og hos Bryggerne, Brændeviinsbrænderne, Vognmændene, Hyrekudskene, Groffererne og andre, saa og om den videre Tilførsel fra Indenrigs-Steder til Vands 09 (p) Ang. alle 3 Deele kan sees Plac. 18 Aug. og 20 Octbr. 1784. Chr. VII. Rescripter, 17 Martii, og Lands, som med Rimelighed kan formodes inden den paafølgende Vinter, med videre, som i ovenanførte Hen sigt maatte findes fornødent; ved hvilke Efterretningers aarlige Tilveiebringelse Magistraten for Resten kan vente fra vedkommende Kongelige Departements, Polis tiemesteren og andre Embedsmænd hvad Bistand Magistraten i den Henseende maatte behøve, og ved des res Foranstaltninger kunde forlange. 17 Martii. 19 Martii, Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggershuus Stift), ang. at Inspecteurerne og Forstanderne for den paa Strømsøe i Aaret 1766 opret tede fattig-Skole maae af samme Skole udtage de beqvemmeste af Drenge og Pige Børnene, til verelviis at anvende den halve Dag udi det der anlagde Bomulds: Spinderie. (Saasom bemeldte Inspect. og Forst. enffe at giore Bornene, som i Stolen, foruden fri undervisning i Christendom, nyde Skee og klæder, tillige deelagtige i fri Undervisning i nyttig aandgjerning ved beineldte Spinderie, og derved berede dem til nyttige Tjenestefolk og Arbeidere, ders ved de tillige kunde fortjene noget til gode indtil deres 15de War, da de confirmeres, og Skolemesteren have Leilighed at undervise fleere Bern.) Rescr. (til Amtmanden over Friderichstads- og Emaalehnenes Amter, samt til Creve Vedel Jarlsberg), ang. at Færgemændene i Tronvig og Horten maae for Oversættelsen fra Paaske til Mikkelsdag tilstaaes som forhen 1 Rd. for Færgen, 40 St. for den store, og 32 Sf. fot den lille Baad, men fra Mikkelsdag til Paaske 1 Rd. 48 St. for Færgent, 60 Sf. for den store, og 48. Sf. for den lille Baad, og det uden Hensigt til, om faa eller mange, i Forhold Hvad Fartsierne kunde indtage, ere i samme, da Reisen og Umagen bliver eens; hvilken Taxt skal til Bekjendt gjørelse for alle Seisende opslaaes, for saavidt Tronvig angader, under Amtmandens (for saavidt Sorten ans gaaet, gaaer, under Grevens) Haand. (Efter Ansogning fra 19 Martii Færgemanden i Eronvig, som androg, at den hans Gaard og Færgested, hvorfra Oversætningen feer til Jarlsberg, bes vilgede Sund Told, omtrent 40 Rd., ikke nær er tilstrække lig til Bryggens, en Færges og 2 Baades Bedligeholdelse; at Orme have indfundet sig og fortæret dem alle, og Overs fætningen er meget vanskelig, hvortil han maae holde 6 a 8 foevante Folk. Horten paa den anden Side er underkastet samine Bankeligheder.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 20 Martii. i Aalborg), ang. hvorvidt Præsten og Degnen til Mosberg og Hørmested befries fra at svare for Passagen over Mosberg-Broe. Gr. De have andraget, at Cancellieraad Broerholt paa Eskjær bar, i Anledning af Bevilgn. 13de Aug. 1783, formeent fig berettiget til at tage BroesPenge af dem i Embedseg Molle Meiser, samt naar de skal have Ildebrændsel og Tien de derover, eller Sognemændene gjere dein Villighed, hvor fore de begiere at forfaanes ligesom deres Formænd. f Er- Flæring er erfaret, at Cancellieraad Broerholt intet har forlanget eller paastaaer i Embeds Reiser af Supplicanterne, men forlanger for Overfart i deres private Reiser 2 Mt. af Praften, og 1 Dit. af Degnen; sanit at den ikke foraarfages Udgivt, naar Soanemændene forrette Villigheds-Reiser for dem, siden disse (s undtagne) have fri Stjørsel over Broen imod 8 a 12 St. aarlig. Thi vil der derved forblive. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. de i Bergen faldende Forelovs-Penge. Gr. Byefogden i Bergen har anfort, at Byen paa Grund af Lovens 5-2-76 tilegner sig dem; hvorimod Nentekams meret har paafaaet, at de burde indflyde i den Kongelige Caffe. Stiftamtmanden har berettet, at ei afeene er Byens Casse bestandig, paa Grund af forbemeldte Lovens Bydende, bleven, beregnet til Indtægt de der faldende Forelovs Penge, imen der er endog under 29de Movbr. 1738 fra Rentekammes ret falden Decision, at Byen til de publiqve udgivter bliver i Folge af Loven berettiget til de forelovs: penge, som af de Arve Midler, der sammesteds falde, og uden Byen borta fores, skal betales. Desaarsag man formoder, at det fremdeeles derved har fit Forblivende.. Reset. 20 Martii. 24 Martij. 24 Martii. 27 Martii, Chr. VII. Rescripter, Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), iang. de Præsten ved Vartou Hospital tillagde private Legata af Tiender. Gr. Biskop gede, Præst ved bemeldte Hospital, bar an draget, at han 1771 blev af Directionen beordret at angive alle hans Indkomster, for derefter at sættes paa en reglemens teret Løn, som og i samme Aar blev bestemt til 500 Rd., og derhos at beholde de private legata af Tiender, foin var til lagt pro officio; men, da han første gang derefter skulde modtage Tiendens Belob, som pleier at betales efter Capis tels Taxten, blev ham funs tilfaaet 80 Rd., Smaa Redjes sen 49 Rd. iberegnet, da det, fom ham efter Capitels Taxten ellers kunde tilkomme, er beregnet Hospitalet til Judtægt. Biskop gede maae ei aleene igjen vorde af Hospitalet godtgjort det Overskud af bemeldte go Rd., som han efter hvert Aars Capitels Taxt fra 1772 fan tilkomme, men endog siden aarlig nyde hvad Sæden efter hvert Aars Capitels Taxt kan beløbe sig til, da det er private Legata, som Præsten ved Bartou pro officio eve tillagde. = Rescr. (til Biskopen over Sjellands - Stift), ang. at de 2 i Kiøge hidtil holdte Faste-Præs dikener om Tirsdagen og Torsdagen maae indgaae og ophøre, hvorimod Sognepræsten ikkun om Fredagen skal holde Saste Prædiken i Byens Kirke, men om Onsdagen i Anneret, og den refiderende Capellan om Onsdagen i Fasten prædike i Byens Kirke, da han ellers i den øvrige Deel af Aaret holder paa denne Dag ugentlig Catechisation. (Saafom der ikke skal være henlagt nos get privat Begatum til raflerne, for at holde Fake Prædis, kener, og derom ei heller findes noget Kongeligt Reglement; ligesom og, efter Biskopens Andragende, Præsterne maatte de fleeste Tiider i gasten prædike for tomme Stole, da Indbyggerne for storite Deelen ere fattige, og maae anvende Tiis den til Arbeide.) Canc. Prom. (til Rentekammeret), hvorved Rescr. af 17de hujus, ang. Mangel paa Levnets nets Midler at forekomme, &c., communice 27 Martii. res. Canc. Prom, (til Kjøbenhavns Universitet), 27 Martii. ang. at det maae nyde 6te og rode Penge, men ei arvinglese Capitaler (q). For saavidt som Rector og Professores i et Forslag under 6te Decbr. 1780, til en Anordning om god Skik og Orden iblandt Studenterne, har anført, at Univers sitetet fremdeeles maatte forundes arveløse Capitaler samt 6te og 1obe Penge, er desangaaende corresponderet med Rentekammeret, som nu derpaa har svaret, at hvad 6te og 10de Penge angaaer, da, som Universitetet & Folge Bevilgning af 18de Novbr. 1690 dertil har været berettiget, saavidt dets District eller Skifte Jurisdiction strækker sig, har samme intet imod, at Universitetet fremdeeles beholder disse; men, hvad arveløse Capitas ler betræffer, da, som Universitetet ei dertil har viist sig berettiget, kan samme det ei heller være at tilsiace. 13 Decbr Rentek. Prom. (til samtlige Amtmænd i Dans 27 Martii, mark), ang. at de i egne Personer ber bivaane (Cabinets Befaling især visse om Jordfælledskabets Ophævelse m. v. forefaldende Alasteds-Moder. (Saasom Kongen ugierne har fornummen, at ikke alle Amtmænd udi Danmark altid per fontigen indfinde sig ved de udi Forordn. af 23de April 1781 befalede Aafteds-Moder.) Ligesom Kongen i Almindelighed med Velbehag vil ansee, at de personligen indfinde sig ved alle i forberørte Forordning nævnte Møder, for saavidt det efter Omstæns dighederne, og uden andre ligesaa vigtige Embeds-Fors retningers Tilsidesættelse, maatte være dem mueligt; saa (q) Cfr. Prom. af 2 April 1780. VI, Deel. 2 Bind. 2 a a bør 1783, stadfæstet ved Resol. af 22 Dechr.) Chr. VII. Rescripter, 37 Martii, bør de og herefter, enhver udi det ham betroede Amt, stedse i egne Personer tilligemed de bestikkede Landvæ sens:Commissarier, Landmaalings-Betjente og an dre Vedkommende bivaane i Særdeeleshed de i Følge bemeldre Forordn. af 23 de April 1781 Art. 2, 4, 5, 6, 8, 9, 17, 19 og 29 forefaldende Wasteds: Moder, for sammesteds at iagttage de dem paalagte Forretninger. Og maae ingen Amtmand troe sig berettiget til at ude blive fra disse sidstnævnte Moder, eller didhen at sende nogen anden i sit Sted, med mindre han strax skrivtligen underretter Rentekammeret om sine gyldige Hindrin ger (r), og i ethvert enkelt Tilfælde anmelder, ved hvil fen anden paalidelig Mand han lader sine Forretninger ved et saadant Mode iagttage.. 7 April. Rescr. (til Biskopen over Holum-Stift, samt Amtmanden over den nordre og østre Deel paa Island), ang. hvorledes Gaven fra begge Rigers Geistlighed til Holum Stifts fattige Præster skal deeles, og til hvad Brug anvendes. Gr. Conferentsraad Erichsen tilligemed Biskop Thora rensen have indberettet, at, efterat Geißligheden i Chrisjan. fands Stift havde i adskillige ar sammenskudt en frivillig Gave til de fattigste Præster i Island, blandt hvilke den sidste var til ræsteffabet i Holum-Stift, og hvorfor Stifts. Provsten Mag. Halfdan Einersen samt Praft John Johnsen havde forfærdiget hver et Tatsigelses Wers paa Latin til Christjan. fants-Stifts Geistlighed 1782, har bemeldte Conferentsraad Erichsen i afvigte Aar ladet disse Wers trykke, og, siden det ferste (+) Bed Resol. af 24 Novbr. 1784 er Stiftamtmanden i Ribe, som Amtmand, fritagen for at bivaane Aasteds. moder paa saadanne Steder, som ligge længere end 4. Smile borte fra hans Boepæl, imod at han bivaaner alle øvrige ham befalede Meder, ligesom ogsaa indfinder sig. hos saa mange af de førstnævnte Moder, som hans øvrige Forretninger tillade; og ved Mentek. Prom. af 11 Decbr. næst efter er, til i Antmandens Sted og Forfald at overvære de Wastedsmeder, som falde længere end 4 Mile fra hans Boepæl, en Mand beskikket. - Sleere have vel lige Bevilgninger. første af dem tillige indeholdt en Anmodning til Geiligheden April, i begge Riger om nogen hielo for Præsteffabet i Holum-Stift, sendt nogle Exemplarer til samtlige Biskoper, med Anmodning, at Sagen maatte af dem recommenderes til deres Geistliahed, hvorefter han og fra 3 af Stifterne i Norre Jydland allerede har faaet tilsendt 522 Rd., samt Lovter fra et Var af de andre Stifter pan omtrent 200 Rd. fra hvert, hvilket for det første udgier 9co Rd., da han fra de ovrige Stiftet endnu ei har fadet at vide det endelige udfald; desaarsag han, fiden Gaven er bleven større end han først ventede, og mueligt endnu kan faae meere Tilvert, har anseet de: paffeligst, at dens Uddeeling blev foranstaltet ved offentlig Myndighed, samt at derved kom Betragtning det Diemerke, paa hvilket denne Uddeeling, efte: Tidens Omstændigheder, helst burde stilles, nemlig at en Deel af denne Gave vel nu forhaanden kunde anvendes til uundgængelig fornødne Leonets Midler for dem iblandt Præsterne i bolum-Stift, som ved Undersøgning maatte befindes saa forarmede, at de ikke paa nogen anden Maade funde forstoffe fig famine, men at derimod den største Deel anvendes til at indfiebe Opilder eller Besætning paa Præsternes. Gaarde og Mensal Gods, og samme Andeel, siden den Mangel paa Ovæg, som mu herffer i Landet, ikke kan give Haab om, at det heele fornødne Antal paa eengang fan faaes indfiebt, ei paa eengang at uddeeles, men efterhaanden, saavidt den kunde reffe, fra Aar til andet. - Waa det uddee lingen fan indrettes saa neiagtig og regelmæssig som mueligt, befales: Biskopen skal fra hver Provst i Holum-Stift indhente 1) en ganske nøiagtig og oplyselig Liste paa den iblandt Provstiets Præster, som nu forhaanden uom gængelig maarte trænge til Hielp til Feden, uden selv at kunne forskaffe sig samme, med Forslag om, hvor meget hver af disse paa det allernøieste kunde være hjulpen med; samt dernæst 2) en Liste over Antallet af alle nu mang lende Qvilder paa enhver af Præsternes Hjemme og Mensal Gaarde, med Forklaring, hvorvidt Præsterne selv maatte være formuende til at anskaffe alle, nogle, eller ingen; samt Forslag, hvor stort et Antal deraf efter nærværende Omstændigheder kunde ventes indkjøbt om Haret, og paa hvad Vilkaar: hvilke Lister Biskopen og Amtmanden begge have at tage i Overveielse, og efter sammes Ildfald bestemme, hvad der af denne Gave nu i Aar og fremdeeles skal udbetales til hvert Prov 2ad 2 stic, Chr. VII. Rescripter, 7 April, ffie, og hvor meget til hver trængende Præst i Forhold med hans foranførte Trang eller Uformuenhed, hvilket da Provsterne have at requirere hos vedkommende Handel, og derefter for Biskopen at legitimere det udbetale tes rigtige Anvendelse ved ligesaadanne Lister, forsynede et aleene med hver af vedkommende Præsters Qvittering for der Beløb, som han har nydt, men og under 2 troe værdige Mænds Beviis, under Tilbud af Eed, at hvad ham heraf er bestemt til Besætnings Indkjøb, er ogsaa dertil rigtig bleven anvendt. 7 April. Rescr. (til Justitiarius i Heieste-Net), ang. hvorledes skal forholdes med de Sagers Paa demme i Hoieste-Net, hvorudi ikkun een Part lader møde. Gr. Juftitiarius har andraget, at det undertiden hænder fig, at der i Sager for Heichte Ret kuns meder een af Par terne; naar den Modende da aleene paastaaer Dommen cons firmeret, kan den, som ikke lader mode, ved sin udeblivelse ikke tilfoies nogen Uret; men, naar den Madende procederer til Dommens Underkjendelse, kunde det let skee, at den udeblis sende blev fornærmet, uagtet han bør vente fig beskjermet ved Lovens iste Bogs 4de Cap. 30te oa 3 1te Art., da en Brocus rator funde alemme de i Hoieste-Nets Instrux anbefalede pligs ter at lade høre alle de fornødne Documenter, og Retten ikfe heller saa hastig funde blive oplyft om Sagen, at jo den ude. blivende lettelig funde blive fornærmet ved Hoieste Rets Dom, som næsten vilde blive umueligt at redressere, siden af Proto collerne ei kan erfares alle de Documenter, som i en Sag blive læste. Zil at afværge et saa farligt Onde, befales: Naar Justitiarius i Hoieste-Net af den fra Procu ratorerne indkomne Liste over de dem anbetroede Sager, eller siden, maatte erfares, at udi de Sager, som paa Cartet ere anslagne, kuns een Procurator er engageret, og Contraparten ei heller selv vil møde, skal han være bemyndiget, at tilholde den Procurator eller part, som aleene vil møde, at, ifald han agter at procedere Hoved Sagen til den paaankede Doms Underkjendelse, skal han tilligemed Acterne og sin Extract levere et ftriot: lig lig Indlæg til Justitiarius, som da skal besørge, at 7-April. Sagen circulerer imellem Rettens Tilforordnede ; og siden i Netten til Paakjendelse foretages ligesom andre Sager, der skrivtlig procederes. Rescr. (til Stiftbefalingsm. iChristiania), ang. 10 April. at for Over Hofretten skal foretages publiqve Sager, uagtet Ketten for Tiiden var standset. Gr. Stiftamtm. har indberettet, at Over Hofretten den 23de Martii allerede var sluttet, formedelst at fleeve Sager ikke kunde foretages, hvorover dens 1ste Session, som nu er ophort, ikkuns har varet lidet over 7 lger, og ingen Retters gang igjen skal holdes forend sidst udi September Maaned; men, uagtet der nu ere afgiorte so Sager i denne korte Tiid, og Juftitiarius har havt fuld Adgang til, efter Instruxen at flutte Retten, faasnart som Vrocuratorerne erklære, at de ikke have fleere Sager at foretage, saa falder det dog heel besonderligt, at alle Gager ved den overste Ret i et Rige Fal standses et halvt Mar, uden at kunne bedømmes, da det deg Let kunde indtræffe, at Procuratorerne om en foie Eid kunde have de Documenter i Stand, som behøvedes til Sagernes Foretagelse, i den Tiid at Retten efter Instructionen endnu skulde vedvare. Ligesom det tilforn er befalet, at Delinqvent-Sas ger til Paadomme ved Setten skulde antages, uagtet Netten for Tiiden var standset; saa skal og nu, da disse gaae Over Hofretten forbi, og der følgelig er mindre at bestille, enten alle eller i der mindste de publiqve Sas ger, uagtet Retten paa nogen Tiid var standset, dog ligefuldt paakjendes i samme Session, imob at Procus ratorerne strax al opgive hvilke kunde blive færdige tif Foretagelse, paa det Rettens Holdelse siden under eet kan have Fremgang. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 10 April. ang. at Temmermands-Arbeide i Bergen maae forrettes af alle og enhver, uden Paaanke af Lauget. Gr. Borgerne have andraget, at det i bemeldte Bergen værende faa kaldede Bord. Arbeidsmænds Laug skal for det AAA 3. mee Chr. VII. Rescripter, 10 April, mele aleene bestaae af Bonderdrenge go Gaards: og grove Arbeids- Karle, som ikkun i Skoven have lært at bruge en Dye, hvilke i Lauget strax blive antagne, og beret iaede til fom Mestere at anmasse fia al Slags Bords og Huus Tommermands Arbeide, og for samme at fordre den Betaling, som de for godt eragte, hvorved Borgerne ikke lidet fornær mes, da Arbeidet skal være ringe oa flet; anholdende derhos, at berørte Bord Arbeidsmænds Baug maatte verde ophævet, og det være enhver tilladt, som Bord-Arbeidsmand at fortjene sit Brød, 10 April, 10 April. Det maae være alle og enhver tilladt, til alt sligt forommeldte Arbeide at betjene sig af hvem de finde for godt, uden at fornævnte Bord-Arbeidsmænds Laug derudi paa nogen Maade maae være dem hinderlig. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nordlands- Amt, og Notits til Missions Collegium), ang. at den Lehnsmændene ved Rescr. af zote Jan. 1782 tilstaaede Tiendefriehed til Soes, af hvad de med deres egne udi aarlig Tjeneste staaende Tjenere og de res egne Børn fiske, ikke bor extenderes uden for det Fogderie, hvorunder de sortere; men Tiende skal ydes, af hvad de uden for fogderiet paa Søen avle. (Saasom Missions Kirketiendernes Forpaater bliver fornærmet i fine Indkomster, ved det at Lehnsmændene vil fortolke for berorte Rescript saaledes, at, hvad enten de selv eller ved des ves Born og Tjenestefolk lade fiske udi de almindelige Vinters og Sommer Fiskerier uden for deres iboende Præstegjelde og Fjerdinger, udi langt fraliggende Fogderier og andre Amter, af Bike vlen al de være frie for Fiffe Tiendens faivt; men saadan Fortolkning vilde geraade Missions-Cassen til Tab.) Gen. Ed. Decon. og Commerce: Collegii Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge), ang. at foranstalte hosfølgende Extract af den engelske Revenue-Acts 12te Cap., saavidt Bræns devines og andre spiritueuse Vares Confiscation an gager, naar de forefindes paa en vis Distance nær Landet i Fouftager eller Kar af mindre Indhold end 50 Gala lons, bekjendtgjort for be Sandlende og Spefarende. (Pag (Paa det de, som befeile Engelland, kunne vide at vogte fis 10 April. for denne Lovs Overtrædelse, der nu bliver alvorligen over holdt.) Extract af den 36te Clause of the Revenue Act af bet 19de og zode Aar af den nu værende Konges Regje ring i Engelland, Cap. 12: Om Brændeviin, Rom eller anden Spiritus, af hvad Navn nævnes kan, undtagen Spiritus Vitrioli, eller anden Spiritus, bru gelig i Linned Manufacturerne og Cordial-Waters, efter den 1ste Aug. 1780 i Fade, Flasker, Krüffer eller andre Kar under 50 Gallons befindes i noget Skib eller Baad i nogen af dette Riges Havne, eller ankret inden 3 Leagues (engelske-Mile) fra Rigets Kyst, eller det opdages, at have været saa, omendskjønt det skal befindes. at Lasten ikke har været brækket, eller noget af deslige Bare ere udbragte, eller det er forsøgt paa at faae dem udbragt af deslige Skibe eller Baade, aleene undtagen i uundgaaelige ødvendigheds: eller Tods-Tilfælde, hvilken Nødvendighed og Nod skal af Skipperen eller den, som fører Skibet, klarligen bevises for Tolderen eller den fornemste Oppeborsels Betjent i den nærmeste Havn, ved det Sted, hvor et saadant Skib landes, da Skal ethvert saadant Skib, Fartøi eller Baad med alle deres Canoner, Taffelage, Provision, Ammunition og Tilbehør tages og confifceres, tilligemed alle de forbemeldte Vare, som findes i et saadant Skib, Fartøi eller Baad; dog tillades, at det maae ansees som lovligt, at have saadan Qvantitet, Brændeviin, Rom eller anden Spiritus til Skibsfolkenes Brug, som ere paa, og høre til et saadant Skib, at det ikke overgaaer 2 Gallons af Spiritus for enhver af Skibets Mandskab. Sammes Prom. (til samtlige Stiftbefalings: 13 April. mænd i Danmark og Norge, saa og Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at det Russiske Keiserlige an 4 Hof Chr. VII. Rescripter, 13 April. of har givet Skibsfarten i den Tauriske Krebs, forhen Crim kaldet, nemlig i Havnene Cherson og Ses bastopol, før bekjendt under Navnet Achiar, og Theo, dosia, tilforn kaldet Caffa, fri, saaledes, at det i disse Havne skal være enhver Fremmed tilladt, under hvad Flag han selv finder for godt, at handle, naar han betaler den ind og udgaaende Told, som i Tarifen er bes stemt, da han der nyder alle de Fordeele og Friheder, som er forundt Fremmede, der nedsætte sig i Petersborg og Archangel. 14 April. Cancelliets Prom. (til de øvrige Kongelige Col (Kongelig legier (s), Heieste-Net, Hof- og Stads Retten, Befaling af samine Magistraten og Politiemesteren, samt Universites Dag. (1) tet i Kjøbenhavn, Stiftbefalingsmanden og Bi- Fopen i Sjelland), ang. at Kongens hidtil havte Cabinet skal være ophævet, saa at derfra aldeeles intet meere skal expederes Statens publiqve Sager angaaende, som alle af de vedkommende Collegier skal Kongen allerunderdanigst foredrages, i Overeensstemmelse med Forordn. af 13 de Febr. 1772, hvilken herved i den en seende igjentages, og paa ny sættes i sin fulde Kraft. I Geheime Stats: Raadet indsættes Geheime-Raaderne S. C. Rosencrang, Greve 2. P. Bernstorff, Genes ral W. v. Huth, og . v. Stampe, hvilke stal tage Sæde efter deres Rang og den Anciennitet, de 2 første (s) Nemlig Generalitetet, Admiralitetet og Goe-Commiss fariatet, Lydfe Cancellie og udenlandske Departement, Finants. Collegium, Rente: og General-Told- fomt Stat kammeret, Gen. Ed. Occ. eg CommercesCollegium, Ge neral Post Amtet, BergverksDirectorium, General Kirke-Inspectionen og Missions:Collegium. (e) Denne Befalina er i det Geheimes Statsraad under freven af Sans Majestet Kongen, Christian R.; af Hans Kongelige Soibed Kronprinosen, Frederik E. P.; os af O. Thott, SchackRathlon. første have havt i samme, eller i bet forrige Geheime: 14 April. Conseil. Generalitets og C. Coll. Prom. (til Regimen: 14 April, terne &c.), det samme (u). Canc. Prom. (til Over Directionen ved den 15 April. Kongelige Banqve), det samme. Canc. Prom. (til Stiftbefalings- og Amtman 17 April. dene samt til Biskoperne i Danmark (x) og Norge samt Island, Landsdommerne i Danmark, Overs Hofretten og Laugmændene i Norge, samt Regjeringen i Vestindien), der samme (y). Canc. Prom. (til General-Postamtet), ang. ef 19 April. ter Cancelliet tillagde Kongelig Befaling, strax at tilfjendegive samtlige Postmestere i Kongens Riger og Lande, og alle andre vedkommende under General Postamtet sorterende Betjente, at de ikke maae understaae fig at aabne eller brække nogens Breve, hvis det endog være maatte, med mindre det maatte være efter Kongelig specielle Befaling. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe, og 24 April. Motits til Rentekammeret), ang. Brugen og Indtægten af Fridericia Byes fælleds Jorder. Gr. Stiftamtm., Magistraten og de eligerede Mænd have intet imod, at Fridericia Felleder efter Agent Bruuns og Raadmand Buhls Forslag, ved Overlæg med Magistraten, Euid efter anden dyrkes, og derefter igjen til fælleds Græs, ning udlægges med videre, ligesom dermed allerede for nogle Aar siden er gjort Begyndelse, saavel med et Stykke af den glmindelige Fælled, der nu kaldes My-Mark, som og med de faa kaldte 16 Agre, der skal være af de til Byen indkjøbte og Naas ellers (a) Dog ei meere end i prom. af 17 hujus indeholdes. (x) Sjelland undtagen. See under 14 hujus. (y) Deg ikke længere end til de Ord: i sin fulde Kraft. Chr. VII. Rescripter, 24 April, ellers til Græsning brugende Kobbel Jorder. 24 April. 24 April, Da denne Indretning ansees at være til nytte for Byen, meldes: Byens fælleds Jorder fan alternative indtages, og igjen udlægges til Græsning, eftersom maatte er agtes meest nyttig baade for Byen og Jordernes derved hensigtende Forbedring, da den udkommende aarlige Indtægt fan komme Byens Indvaanere i Forhold af Grund Taxten til Deeling, ligesom med Græsningen feer. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Chrift jansand, og Notits til Kentekammeret samt Amtmanden over Stavanger-Amt), ang. at det kan være Beboerne af erstrand i Ryfylche-Fogderie til. ladt, at sælge deres Have:Urter til alle og enhver, ligesom og deraf at destillere lugtende Vande, og sælge samme herefter som forhen, naar aleene, for Misbrug. at forekomme, de dertil brugende jedler hensættes un der Fogdens Bevaring saa ofte de ere brugte, og af ham igjen udleveres, naar Destillations-Tiiden er for haanden, som aarlig skal være 14 Dage efter St. Hansdag, og 3 Uger for Michaeli, 12 a 14 Dage hver gang; og at fogden i den Tiid paaagter, at Zajedlerne ei blive misbrugde, men i rette Tiide tilbageleverede. (Saafom disse Beboere have ansøgt, at de fremdeeles maatte sælge deres Have Urter og de faa deraf destillerede Wande, uden at enten Rescr. af 17de Jan. 1783 deri kulde være hin derlig, eller at Apotheqverne kunde formeene dem det.) 2. G. R. o. Gen. Tofdk. Circul. (til samtlige V. Zoldere og Consumtions: Betjente i Jydland og Fyen, Hjerting undtagen), ang. Pafseer-Sedle paa Rjedelførernes og Robbersmeddenes medhavende eller udførende Brændeviins:Redskaber. (For at hem me, saavidt mueligt, Misbrugen med Brændevins-Redfeas bers Salg til uberettigede paa kandet.) Rou Kongen har under gde f. M. befalet: "At Kjedel: 24 April. førerne al paalægges, paa deres medhavende Bræns deviins:Redskaber at forsyne sig, de fra den flensborg fe Fabriqve i Flensborg, og de fra den Engelsholmske Fabriqve i Veile med Told: eller Consumtions:Bes tjentenes Pafseer-Sedle, hvilke de i enhver Kjøbstæd, hvorigjennem de passere, fal forevise Told: eller Con fumtions:Betjentene, og af dem lade paategne, hvad de sammesteds sælge, hvorefter Passeer. Sedlene siden fal tilbageleveres til Udstæderne, for at indsendes til General Toldkammeret til Efterretning om, hvor Redfaberue ere solgte (2)." I Følge denne Befaling (a) fal Told: og Consumtions: Betjentene ngie paasee, at Rjedelførerne ere forsynede med behørige Passeer Sedle paa deres medhavende Brændeviins:Redskaber med den befalede Paategning, om hvor og til hvem de allerede solgte Redskaber ere afhændede; og, ifald nogle Brændeviins Redskaber sælges til saadanne Folk pac Landet, som ere berettigede til at brænde Brændeviin, maae deres Paategning og Tilstaaelse derom ogsaa free paa den medfølgende Pafseer-Seddel; ligesom det og af Tolderen (Forvalteren) bør tegnes paa Pafseer-Sedlen, hvor mange Redskaber, og til hvem i Kjøbstæd ere folgte. Da det nu desuden ved Correspondence med Rentekammeret er afgjort, at Robbersmeddene i Rjøb: stæderne skal paalægges at forsyne sig med Passeer- (2) See s. 3. og Slutn. af Circul. 31 Julii 1784. (a) J Stedet for følgende til de Ord i Sedle Bjøbstæd ere folgte incl. lyder Ordren til Tolderen i Beile saaledes: paalægges Tolderen at meddeele Rjedelførerne fra den Engelsholmste Fabriqve de fornødne Passeer Sedle, pg tillige at tilholde dem, med den befalede Baategning at tilbagelevere disse Vasseer Sedle, som derefter med hvert Aars Told Regnskab til Kammeret indsendes. Da det 29, Chr. VII. Rescripter, 24 April. Sedle paa de af dem fra Kjøbstæderne udførende Bræn deviins Redskaber (b): saa skal Tolderen (Sorval 24 April, 24 April. 24 April. feren) paa Forlangende meddeele dem saadanne Passeer: Sedle, og deri tillige anføre, til hvem disse Redskaber. afhændes. For at udstede eller paategne forbemeldte Passseer-Sedle maae ingen Betaling af Vedkommende fordres eller tages. Bemeldte Kammers Circul. (til samtlige Stifte befalingsmænd i Danmark, og for Sorse), ang. i enhver Kjebstæd at lade bekiendtgjøre for Kobs bersmeddene, at de herefter paa de af dem fra Kjøbstæ derne udførende Brændeviins Redskaber forsyne sig med Passeer Sedle, hvorudi stal anfores, til hvem Redskaberne afhændes, hvilke Passeer:Sedle vedkommende Betjente ere beordrede at meddeele dem uden nogen Betaling. (3 Anledning af, at det, for at hemme, saavidt mucligt, Misbrugen med Brændevins Redskabers Salg til Uberettigede paa Landet, er ved Correspondence med Rente Fammeret afgjort, at Kobberfineddene i Kjøbstæderne skal paalægges at forsyne sia med Vasseer-Sedle paa de af dem, udse rende Brændevins-Redskaber, i hvilke Waffeer-Sedle skal ane fores, til hvem Redskaberne afpændes.) Samme Kammers Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at lade bekjendtgjøre for Kob bersmeddene i Kjøbenhavn, at de herefter paa de af. dem udførende Brændeviins Redskaber forsyne sig paa Toldboden med forbemeldte Passeer Sedle, som dem af vedkommende Betjente uden nogen Betaling meda deeles. (J Anledning af te. (c) afhændes.) Bemeldte Kammers Prom. (til Told-Inspec teurerne i Kjøbenhavn), ang. at foranstalte, at saadanne Passeer: Sedle uden nogen Betaling vorder Roba (b) Sce Circul. 24 April og 31 Julii 1784 i Slutn. (c) Ligesom Slutningen af Circ. til Stiftamtmændene. Robbersmeddene paa Forlangende meddeelte. (Jn 24 April. leding &c. (d) afhændes; saa og Magistraten anmodet om at lade bekjendtgiore &c. (e) Waffeer-Sedie.) Meerbemeldte Kammers Circul. (til samtlige 24 April. Toldere i Danmark), ang. at de, ved en i Ton- Privileg. dern for de Fattiges Vasens Regning anlagde ulden: 29 Martii.) Hue- og Strømpe samt Lerreds-Fabriqve, beviisligen forfærdigede Vare maae ved Indførselen i Danmark og Norge nyde lige Lettelse i Tolden, som andre i hers tugdommene forfærdigede Bare nyde. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), 28 April, ang. Ziiden, naar Laug-Tingene skal begynde, og hvor længe de maae vedvare, samt Straf for Laug mændene og Parterne, som ikke møde; saa og om De linqvent-Sager. (Saasom den orden i de seenere Aaringer fal være bleven almindelig ved Vaug Tingene, at de, fom bave Sager ved samme at udføre, ei mode til den anbes falede Tiid, men saaledes som de selv finde for godt.) Laug-Tinget, som hidindtil har været begyndt den 3 die Julii, sal herefter ikke begynde førend den gde i samme Maaned, paa hvilken Dag Retten skal sættes af den tilstedeværende Laugmand, og vedvare uden Ophold hver Dag til den 22de Ejusdem inclusive; men, skulde bemeldte 8 de Julii indfalde paa en Sondag, sættes Netten næste Dagen derefter, og vedvarer til den 23 de inclusive. Den Laugmand, som ei er tilstæde, naar Retten aabnes, skal uden nogen Forevending, for hver Dag han udebliver, betale 1 Rd. til Justits-Cassen, inden han tager fit Sæde. Naar de saaledes bestemte 14 Dage have taget Ende, maae ingen part, hverken Sag soger eller Sagvolder, faae noget tilført i Protocollen fin Sag vedkommende, men skal ansees som om han et havde S. I. §. 2. §. 3. (d) Ligesom Slutningen af Circul. til Stiftamtmændene. (e) Ligesom Prom. til Kjobenhavns Magistrat. §. 4. §. 5. Chr. VII. Rescripter, 28 April, havde mødt. Den Part, som ikke møder den første, men paa en af de følgende Dage, sal betale et halvt Lod Solv i Retten for hver Dag fra Laug-Tinget er sat, og til han møder, førend det maae tillades ham at lade føre noget til Protocollen, sin Sag vedkommende; hvilke Penge skal anvendes til Laugtings Husets Vedligeholdelse. Det maae være Laugmændene tilladt at con tinuere Tinget efter de benævnte 14 Dage, men aleene for at afsige Domme; til hvilken Ende Retten, naar en Sag optages til Doms, skal i Protocollen give til kjende, om den inden Laug Tingets endelige Ophør vil affige Dom i den eller ikke; men i alle Delinqvent og Justits: Sager sal Laugmanden afsige Dom, inden han forlader Tinget: og maae han i alt ikke holde dette længere end til Julii Maaneds Udgang. Sysselmæns dene skal og med Delinqventerne være tilstæde for Netten, i det længste inden den 3die Dag efter at Netten er sat, under 1 Nds. Mulet til Justits-Cassen for hver Dag, han over den benævnte Tiid udebliver; og skulde ved Delinqventers Ankomst til Laug-Tinget, efterat samme er sat, ikke være beskikket Actor og Defensor, da haver Laugmanden strap at beskikke de Fornødne, paa det ikke deslige Sager skal opholdes.. §. 6. I Maii. Canc. Prom. (til Amtmanden over Coldings huus-Amt, og Notits til Kentekammeret), ang. hvad der betales til Herreds-Fogden og Skriveren samt Tarations-Mændene, naar Bon- Der Bygninger forsikres i Brand-Cassen. Gr. Amtmanden har flaget over, at Benderne i Amtet forhindres fra at lade deres Gaarde assurere, ved det bemeldte Embedsmænd &c. tillagte Gebyhr. - Da det ikke er billigt, at eu liden Gaards Bygning skal betale saa meget som en stor Gaard, hilket bidtil uden nogen fastsat Taxt sal være feet, silfjendegives: Bor Til Her: I Maji Lil Her redsskrive redsfogs den, for at Til Taras ren for 4 eftersee Sum Brand: Redskaber netions:

Mandene: HIG. For en Gaard, som tereres for Exempla rer: 500 a 600 Rd, betales === I td. 4 mk. 4 mf. 4 mf. 3 rd. For en Gaard fra 600 til 1200 2 # 2 # ird. a 1300-Rd. = Fra 1300 til 3000 Rd. Et Huus eller 4 4 = 3 = 2 # i rd. 6 # Boel paa 20 til 24 Bag | I 4 = 2 F 2 # Desuden gives dem fri Befordring frem og tilbage af Bønderne, ligesom og Post-Pengene betales dem for Documenternes Indsendelse. 5 Maii, Confirmation paa et Reglement, hvorefter Inds fomsterne skal hæves til Christians:Rivkes Vedligehol delse paa det Kongelige Vorste Saltverk Valløe, for Stolestader, Klokke:Lyd, Brød: 09 Viin:Hold, Jorden, for Liig-Blæde og Baare, ved Brylluper, samt det halve af alle mulcter, Sigt og Sage Sald. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), 15 Maii. ang. at Magistraten i Ribe ikke fan fordre Tønde: og Rabe Penge til Byen af Romoe: Skippere, uden for saavidt disse passere Ribe-Dyb, og hvilket efter Tolderens Beretning i Ribe ikke skeer, uden naar de gaae til eller komme fra Toldstedet sammesteds. CI Ane fedning af Mentekammerets Decifion over Byens Regnskab for 1779, og Magistratens Forespørgsel.) Rescr. 19 Maii. 19 Maii. §. I. Chr. VII. Rescripter, Rescr. (til Biskopen over Fyens-Stift), ang. at Horslunde- og Nordlunde-Sognekald maae være befriet for refiderende Capellan, imod at eftere tommende Sognepræster ved deres Kalds Breve paar lægges, aarlig at udbetale de 120 Rd., som de ellers ester Rescr. af 2den Martii 1742 skulde give den resides rende Capellan, til Skoleholdernes Lens Forbedring paa Grevskabet Christjansæde, efter et af Greven med Biskopens Samtykke oprettende Reglement. (Paa Ans søgning fra Greve C. D. Reventlou, som androg, at Skos leholdernes Vilkaar saavel ved de 100 Rd., Rescr. af 2den Junii 1779 bevilger, som ved en lige aarlig Summa, ban til samme Anvendelse legerede, vel ere blevne meget bedre end forhen, men at de dog ikke endnu ere saaledes aflagde, som Han suffede, og som de nødvendig maatte være, for at faae Wersoner of fornøden Beqvemhed og Duelighed til at modtage saadanne Tjenester, og opofre deres heele Tid til de dem paas liggende Pligter, hvortil ogsaa Greven vil bidrage.) Confirmation paa et Reglement af 9de Maii 1783, ang. Odense: Skibhuus-Veis Istandbringelse og aarlige Vedligeholdelse, samt derved erlæggende Bom Penge. Det Stykke af bemeldte Vei, fra Begyndelsen ved Odense Kræmmer-Gyde og til det røde Huus eller Skovs Ledet, skal opmaales, og sammes Længde inddeeles paa Bønderne i Odense-Amt efter enhvers Hartkorn. Men, da Veien ikke er lige besværlig overalt at sætte i Stand, saa bliver det fornødent ved denne Inddeeling, at Amtsforvalteren paa Selveiernes Vegne tillige med Lodse eierne eller deres Fuldmægtige for de samlede Godser er tilstede i Magistratens Overværelse, for at skjønne og bedømme Forskjellen af Veienes onde og gode Forhold imod, hinanden, og derefter gjøre den meest muelige Liig hed i Inddeelingen, som da ved Lodkastning kan afgjø res, hvor enhver enten samlet Bye eller enkelt Beboer skal have sin Beis-Part, hvilke skal ved Pæle anmærkes, -09 §. 2. og tillige indføres ved Maal i en dertil indrettet Jour: 19 Maii, nal in duplo, hvoraf den ene Gjenpart forbliver under Magistratens og den anden under Amtsforvalterens For varing til bestandig Rettesnor i Tiiden for alle vedkom mende Bodtagne i Veienes Istandsættelse og Vedligehol delse. Til at have Opsigt ved dette Arbeide, som og at ordinere Arbeidet, skal udsøges og beskikkes en beqvem Mand, som imod en billig Betaling daglig skal være overværende, saalenge Veien er under Arbeide; lade Bønderne tilsige ved skrivtlig Ordres, som Amtstuen besørger dem tilstillet, naar de skal møde, enten med Folk og Redskaber aleene, eller Heste og Vogne tillige. Bønderne bør paa saadan Anfordring efterkomme hvad dem i dette Fald af ham bliver befalet, eller og mulctes res og pantes derfor. Og, for at forekomme Uorden, sal Lodseierne for de samlede Godser sende deres Lades fogder med Bonderne ved Arbeidet, som efter Anviis ning af den udtagne Tilsyns-Mand igjen kunde beor dre Bønderne hver for sit Gods, og tilsee, at Tiiden ei ganer bort til Unytte. De paa begge Sider af Skib huus: Veien paagrændsende Jord-Eiere skal opreense Grouten langs med Veien saa tilstrækkelig, og holde same me aarlig vedlige, at Bandet kan have fornødent Affald, da de derimod skal have fri Rjørsel med alt det, som henhøre til deres Avlings-Drivt. Bonderne, ene hver for sin tildeelte Weis Part, skal sloife og bortføre Jorden, hvor der er for meget, saa og opfylde de Ste der, hvor det behøves, med Gruus eller Steen. pan ethvert Sted behøvende Rampe Stene til Veien og Tver:Rendernes eller Steen Kisternes Istandbringelse, som skal anlægges tvers over Beien hist og her til at aftede Bandet, anskaffer Bønderne selv; men Gruus og Fylding skal blive dem anviist saa nær ved Veien at hente det fra, som mueligt. For Bekostningen ved VI. Deel. 2 Bind. 3bb De be 5. 3 $.4+ Chr., VII. Rescripter, 19 Maii. de fornødne Vand-Rister befries Bonderne baade strap ved Anlægget saa og i Tiiden, naar Bræk derpaa skulde indløbe; men det øvrige af Veien skal enhver baade sætte i forsvarlig Stand og aarlig holde vedlige. To gange §. 5. om Aaret skal holdes et Syn i Magistratens og Amtsforvalterens Overværelse baade over denne Bønderne aleene tildeelte Vei, som og over den øvrige herefter be nævnte Skibhuus: Vei, for at paasee, at den overalt bestandig kan blive holdt i forsvarlig Stand. Det forste Syn skal foretages i Martii eller seeneste i April Maas ned, for da at eftersee og paaskjønne alle de Steder, som der Aar behove Reparation, da Vedkommende tils meldes det strap derpaa, for i Forveien at rette sig derefter, at de kan have de fornødne Materialier samlede indtil Kornet er faaet, da de tilsiges hver især, at forbedre sin Beis-Part; det andet aarlige Syn skal fee in den Junii Maaneds Udgang, for igjen at bedømme, om enhver har gjort sit forsvarligt, eller om noget endnu derved skulde mangle, at det da inden 8 Dage derefter fan blive bragt i fuldkommen Stand. Det øvrige af Veien, fra det røde Huus igjennem Ladegaards Stov ned til Skib-Husene, skal sættes i Stand og aarlig hol des vedbørlig vedlige for Kjøbmands: Laugets Regning, ved leiede Folk, Heste og Vogne, samt egne anskaffede Materialier under den samme antagne Opsyns-Mands §. 7. Bestyrelse, sem i zden Post er fastfat. Med forbes meldre Beis Istandsættelse stal strax efter erholdet Kongelig Confirmation begyndes. Til Bekostningerne gjør Rjøbmands Lauget Forskud, og laaner det Mang- §. 9. lende. For igjen at kunne indhente dette Forskud, blis ver der anlagt en Bom ved det røde Huus, hvor ene Hver uden Forskjel skal betale følgende Bom Denge, nemlig: For en Vogn, tom eller med Læs, 1 Sk. saavel frem som tilbage; af en Chaise eller Kareth med 2 8. 6. §. 8. Hefte, Hefte, og siden for hver Par Hefte ligeledes 2 St.; fot 19 Maii, hver ridende Hest i St. Dog besties for disse Bom- Penge: a) Bonderne og alle andre, som kjøre med det Kongelige Magazin: Korn; b) alle de Jordbrus gere, som eie Jord og Grund paa begge Sider Veien, for saavidt den Kjørsel betreffer, som henhører til deres Avlings Fortsættelse; men hvad øvrigt, disse ellers maatte kjøre paa Veien med, skal de betale de ans forte Bom Penge for. Over disse Bom: Penge skal holdes ordentlig Dag-Journal, og ugentlig eller maas nedlig derfor aflægges Regnskab til Kjøbmændenes Oldermand, som igjen aarlig deraf først skal afbetale paa den optagne Gjeld, og siden, naar samme er be talt, da anvende Oplægget af Pengene naar Veiens Vedligeholdelse er bestyret, til andre nyttige Forbedrin ger, saasom; Skibbroens Udvidelse, Mudderprams Ane affelse, eller hva øvrigt, som efter Overlæg med Mas gistraten maatte findes fornøden i Tiiden at forbedre ved Havnen og dens Indløb til Skibbroen. I Henseende til den Anpart Bei, som tilfalder Kammerjunker Fineckes Bonder at istandsætte og vedligeholde; men hvorudi han ikke vil tage Deel, skal de fastsatte Bom Penge af hans Gods erlægges, hvorimod de Handlende i Odense skal bekoste dette Godses Vei: Part. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 19 Mail. over Aggershuus-Stift), ang. Vedligeholdelsen af det udi Froens Præstegjeld indrettede Korn- Magazin. Gr. Brovst Hr. Hugo Friderich jorrhøy, Sognepræst til Ny Kirken i Bergen, har andraget, at, da han var Sogs nepræst til benævnte Froens Præstegield, har han ved ædelmos dighedshjelp og Gaver oprettet et Magaziniuus i bemeldte Froen, hvor 1200 Zonder Korn fan conserveres, og hvor Beholdningen for nærværende Liid er voret til 72 Cender godt Sæde Born, som aarlig udlaanes til trængende Huuss mænd mod antagelig Caution og i Sfp. i Rente aarlig af 8bb2 gon, Chr. VII. Rescripter, 19 Maii, Londen, hvormed mange skal have været tient, og ved hans egen og adskillige Sognemænds frivillige Gave skal denne Korns Beholdning fra 1778 være samlet uden udgivt eller Byrde for Almuen. Til denne Indretnings Bedligeholdelse ane S. I. §. 2. ordnes: Sognepræsten i froens Præstegjeld tilligemed fire af de beste Sognemænd skal paasee Magazinets Wedligeholdelse og Tilvert, samt aarlig derover holde Regnskab i Magazinets Protocol efter anlagde Plan og Ind retning, og det uden derfor at nyde nogen Belønning af Magazinets Beholdning og Indtægt. Det uolaante Korn med Rente, som ei betales til bestemte Tiid, skal hos Debitor eller Cautionisten inddrives ved Udpant: S. 3. ning. Magazinets Fordringer i Stervboer efter Døde maae nyde prioriteret Udlæg, næst efter Konge S. 4. lige Skatter. Præsten med de 4 Sognemænd skal aarlig under deres Hænder indlevere til Provsten i Provstiet en fort Extract og summarise Beregning over Magazi nets aarlige Beholdning og Tilvert, som skal forvares i Provstiets Archiv, og af Provsten paa hans Bisitats confronteres med Magazinets gjennemdragne og forseg lede Protocol, som da tillige af Provsten underskrives. 22 Maii. 22 Maii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Aalborg), ang. at Sognepræsten for Schyom- og Hordum Menigheder ikke kan være at fritage fra at levere det foged: og Skriver:Korn, som hans Formænd fra Arrilds: Tiid have leveret. (Saafom Herreds fogden i Hassing Refs-Herreder formeener fig, paa Grund af Lovens 1-5-18, berettiget til at oppebære af ræften 4 Sfpr. Byg aarlig, da han med hans Formands Boger skal Funne godtgjøre, at Vræfterne i Shyom over 100 Aar have leveret Foged: og Skriver Korn til Rettens Betjente i be. nævnte Herreder; og det med Attester fra Sognepræsterne til Sonberg, Helliasee og Bibne er godtgjort, at Præsten til Schyom er ikke den eeneste Sognepræst, der i disse Herreder med saadan Byrde er besværet.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Aarhuus), ang. at det bør forblive ved den paa Funs Fundatsen for Randers: Hospital af 22de April 1573 22 Maii. grundede Praris, nemlig: at forstanderen fremdeeles som hidtil bortforpagter Tienderne uden nogen Paa stand af andre Auctions Forvaltere. (J Anledning af Ansøgning fra Birkedommeren ved Dronningborg-Birk, om at nyde Auctions-Salarium af de hospitalerne tilhørende Liens der i Birket, der fast alle skal tilhore Randers Hospital, saa vel naar de ved Auction bortsælges, som og naar de paa visse Mar bortforpagtes; men Fundatsen formelder, at Ferstanderen al have guldmagt at forpaste Tienderne til dem, som deraf meest ville give, hvilken Rettighed de over 200 Mar, ved og uden Auction, have udøvet uden prætension af andre Rettens Betjente, men ogsaa uden Auctions-Satarium m. v.) Instruction for Inspecteurerne ved Infante: 26 Maii. riet (f). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over 29 Maii. Aggershuus Stift), hvorved gives Resolution paa adskillige Poster i Henseende til Friderichstad-yes Regnskaber og Indqvartering. Anledning af en ved Stiftamtmanden indsendt Forestilling fra Borgemesteren, paa Grund af Rentekammerets Decifion i Regnskaberne.) Da ingen Magistrat i nogen Kjøbstæd er tillagt Bes §. 1. taling for Skriv-Materialier i Byens og deres Embeds: Sager, som noget, de ligesom alle andre Embeds: Mænd selv bør anskaffe, og de Expresser, som Bors gemesteren anfører at skulle finde Sted, ere aldeeles overflødige i en Bye, hvor Posterne have en ordentlig Gang, han og desuden, som tillige Byeskriver, nyder Løn af Byen for sin Umage og Udgivt med Skriv Ma terialier i Byens Sager: saa vil han deri finde den be gjerte Erstatning, uden at de derfor ansøgte 16 d. bør ham meere end andre Magistrater godtgjøres. Da S. 2. det allerede paa adskillige smaa Steder er indvilget, at de, som cre ansatte blandt Brandfolkene, made nyde Befrielse for Indqvartering, siden de ingen anden Bes lønning 8663 - (f) See Prom. 8 Junii 1784. Ophore efter Prom. 7 Jan. 1785. §. 3. Chr. VII. Rescripter, 29 Maii, lønning have, og samme Forfatning har Sted i Friderichstad, saa har man intet imod, at denne Frihed ligeledes forundes Brandfolkene der. Da det ved Reglemen tet af 1776 er bestemt, at ingen uden Forstjel skal være fritagen for at svare Indqvartering enten i Penge eller in natura, saa længe de boe raa Byens Grund, saa kan de Personers foregione Uformuenhed, som have des res Huse paa Byens Mark, hvoraf endog den ene af Repræsentanterne er, ingen Undskyldning være til Fritas gelse, da det i øvrigt forstaaer sig selv, at deres Forfat S. 4. ning i Ansættelsen bør komme i Betragtning." §. 5. Da det paaberaabte Rescript af 10de Martii 1769 til Stiftamtmanden i Trundhiem ikkun er en speciel Lov for denne Kjøbstæd i et enkelt Tilfælde, og i al Fald ikke kan ertenderes videre end til Befrielse for Indqvartering in na tura, men foranførte Reglement udtrykkelig forbyder al Undtagelse, og tilstæder Betaling i Penge for de Personer, som ellers kunde foruleiliges ved at have Soldaten i Huset: saa vil deraf flyde, at hverken Apotheqver Sinding eller Postmesteren, Auditeur Bremer, fan befries for at svare deres Andeel til Indqvarterings Udgivterne af deres Gaarde, som skal være af de største i Byen. Fordi en givt Soldat nyder efter Neglementet dobbelt Portion Veed Penge, som dog ikke af Berten, hvor han har leiet Værelse, men af den heele Indqvar som staae i lige Forhold med da disse selv have for deres rings Udgive godtgjøres, flyder deraf ikke, at en givt Under Officeer, eller de, dem, skal have det samme, Deel dobbelte Portioner i alt, og dermed maae lade sig note, hvad Forfatning de end ere i, og saadant ellers vilbe blive en ny Byrde for Byerne, hvilken de hibindtil have været befriede for; hvilket og i alle Deele har Sted, t Henseende til de dobbelte Weed Penge, som Compag §. 6. nie. Feldfjet nie ere tillagde. Siden Stemplet Pa piirs. piirs: Forhandlerne nyde i Almindelighed i alle Kjøb: 29 Maii. stæder Befrielse for Indqvartering, paa Grund af de dem forundre Rettigheder, saa maae og Hahs Bjørboe for den forbigangne Tiid beholde samme; men, da denne Sag nu ellers er under Ventilation, vil Bestemmelsen for Fremtiiden beroe paa den Beslutning, som herudi tages. Da de 48 St., som betales for Mar: §. 7.

  1. edets Indringen, er saa ubetydelig en Udgivt, kan

den for Eftertiiden passere. Hvad angaaer den Jor demoderen tilstanede Løn 40 Rd., samt hendes Reise- Penge, da, som samme allerede af Stiftet er bevilget, og de 16 Rd., som Borgemesteren anflaaer til Brænde og Lys for Raadstuen, ikke ere for heit anførte, haz ves intet imod, at begge disse Udgivter, som staaende, Herefter paffere i Byens Regnskaber. - S..8. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aar: 29 Maii, huus Stift), ang. hvo der i Skanderborg er bes friet fra at befordre Consumtions: Betjentene (g). Gr. Hans Friis med fleere af Skanderborg Indvaauere have i Anledning af Cancelliets Skrivelse under 15 de Novbr. 1783 forespurgt, dm ikke ved de Ord, vedkommende Ind vaanere, skal forstaaes alle de i Byen, som holde Hene og Vogne, og have af Byens Marker og Jorder. Af Stiftamt mandens Erklæring erfares, at Byefogden i sige forbererte Skrivelse har tilboldt samtlige Byens Indyaanere at forrette Sjorsel efter rigtig Omgang med Consumtions. Betjentene i Kongelig Tjeneste. I Følge Forordn. af 5te Martii 1683 §. 2 bliver det disse saaledes anordnede Borgere, der ere de rette Vedkommende, til at besørge befordret bemeldte Con fumtions:Betjente paa deres Inqvifitioner, da præsteskabet og øvrige i Skanderborg værende Kongelige Betjente, som ingen borgerlig Næring bruge, og ikke 3664 (g) Cfr. Rescr. 20 og Prom. 21 Aug. 1784. Fal Chr. VII. Rescripter, 39 Maii. skal holde fleere Heste end til deres eget nødvendige Brug behøves, bør være fritagen for ovenmeldte Kjørfeler. 29 Maii. 5 Junii. B. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Consums tions Forvalteren i Varde), ang. at paa Den Sange er beskikket en fuldmægtig, som kan hæve og beregne Afgivterne af de til Fanse indkommende og derfra udgadende Skibe, samt i alle Maader at ind og udclavere samme, saa at de ikke behøve, for saavidt de til Den indkomme, eller derfra udgaae, at tage Cold Clarering andensteds; følgelig fan og denne Fuldmægtig meddeele Passeer:Seddel paa alle fremmede der fortoldede Vare; dog paasees, at disse Passeer:Sedle med Told Stemplet ere forsynede. CI Anledning af Forval tevens Skrivelle, angaaende 2 Skpd. Humle, som med Pas feer Seddel fra Fanse igiennem Barde til Chifted ere fors sendte.) Cancelliets Prom. (til de øvrige Kongelige Col legier (h), og Magistraten samt Hof- og Stads- Retten i Kjøbenhavn), hvorved meldes, at Kons gen under 21 de Maii næstafvigt har combineret Søe Etatens tvende Collegier, Admiralitetet og Spe-Com miffariatet, til eet Collegium, der skal føre Navn af Det Kongelige Admiralitets: og Commissariats. Collegium under Statsminister og Geheimeraad samt Over Krigs Secretair for Søe Etaten Hr. Friderich Christian Rosencranges Præsidio; og til Med Des puterede i bemeldte combinerede Collegio udnævnt de samtlige, som vare Deputerede udi fornævnte ophævede 2 Collegier. Canc. (h) Dog ikkuns ginants:Collegium, Rentes og General Coldkammeret, det Tydske Cancellie og udenfondse De partement, Generalitetet, Gen. Ld. Dec. og Commerces Collegium, Bergverks- Directorium, og General Post Amtet. Canc. Prom. (til Amtmanden over Christians 5 Junii. Amt, som har forespurgt sig, til hvad Priis den residerende Capellan i Ourdal, Hr. Romer, fanved Udpantning indfordre hans hos Almuen udestaaende Restance for Skyös og Lattehold, som efter Forees ning med Almuen svares i Smor), at Landskylds-Forordn. af ste Febr. 1785, som bestemmer et Bismers Mærke Smør til 3 Skill., ikke her fan appliceres, men at det, i Mangel af at betale Smørret in natura efter den trufne Foreening, bliver at indfordre med 6 Skill. pr. Bismer-Mærke (i). Generalitets: og C. Coll. Prom. (til Infanterie-Re: 8 Junit. gimenterne i Danmark), hvorved til Efterretning og Ef terlevelse communiceres Instruction for Inspecteurerne ved Infanteriet, dat. 26de Maii sidstleden (k). Ovægsnge-Commissionens Circul. (til samtlige 8 Junii. Stiftbefalings- og Amimænd i Danmark, samt Kiøbenhavns Magistrat), ang. i Følge Kongelig Siesolution af 26de Maii, som ophæver de ved Forordn. af 30te Novbr. 1778 Cap. 1, §. 3 i Henseende til Born: Qvæg anordnede Rammer Passer (1), at bekjendtgjøre, at berørte Passers Brug saaledes indtil videre er ophævet, og derimod, saasnart tilforladelig Efterretning om vægsygens Udbrydelse inden dette Riges Grend ser maatte erholdes, ligesaa bekjendtgjøre, at forans førte §s. Forskrivt, i Henseende til. Rammer: Passers nes Erhvervelse og Brug, igjen paa det nøieste er at efterleve. 3bb5 Rescr. (i) Cfr. Forordn. 20 Aug. 1784. P. II. §. 9. (k) De ere opborte. See Prom. 7 Jan. 1785. (1) Resol. er fuldstændig i Plac, af 14 Junii 1784. Oce Circul, af 12 Ejusdem, 11 Junii. 11 Junii. 11 Junii. Chr. VII. Rescripter, Rescr. (til Biskopen over Fyens - Stift), ang. 2 Skoler i Orbelle-Sogn paa Alove, til hvilke Amtmanden og Provsten gjøre Inddeeling, og Beboerne i ethvert District henlægges til hver sin Skole i Bras Ballig og i Miels, samt Indkomsterne lignes imellem begge Skoleholdere, som lønnes og underholdes, samt forsynes med Græsning, Foder og Ildebrændsel efter Forordn. og Instruxen af 23 de Jan. 1739, samt af Orbølle Kirkes oplæggende Renter tillægges aarlig 16 Rd., da Mels Stole District skal lade opbygge og vedligeholde et bequemt Skolehuus. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at Magistraten i Bergen, ved ethvert halve Aars Udgang, efter foregaaer Undersøgning, til Byefogden skal aflevere de Arve:Midler, der efter Ne fol. af 7de Febr. og Kammer Ordre af 18de Martii 1780 udi den ad usus publicos stiftede Fonds Cassa skal depoe neres, tilligemed en derover af dem og Overformynderne forfattet og underskreven fortegnelse; og skal Byefogden derefter udi den Kongelige Caffe hensætte bemeldte Midler, og tillige aflevere den ham derover til hændekomne Specification, og i øvrigt beregne samme Midler til Indtægt udi det af ham aflæggende Sigt: og Sagefalds Regnskab. (Saafon Byefogden, efter Une dragende, ikke af Magistraten kunde paa de anordnede Tüder erhelde den befalede Specification over bemeldte Arve-Midler, og af den Warfag ei heller bar fundet ved hvert halve Aars Udgang tilligemed de faldne Arve-Midler aflevere den behos rige Specification derover.) Rescr. (til Biskopen over Fyens-Stift), ang. at Froe Prædiken i St. Knuds og Frue Kir- Fer i Odense maae herefter være ophævede saavel om Sommeren som om Vinteren, undtagen paa den almins delige Bededag og de tre første hoitidsdage. (Vaa Ansogs Ansøgning fra begge Capellanerne, som androge, at disse Præs 11 Junii. dikener om Sommeren efter Rescr. af 19de Maii 1779 ikke ere til nogen Nytte, siden der aldrig vare over 4 a 5 til 10 Tilhørere, saa de ofte maatte opholde sig med Tjenesten, for at see, om de fit nogen Tilberer.) Generalitets- og C. Coll. Prom. (til Regimen: 12 Junii. terne), ang. Officerernes Reise-Tilladelser. Kongen har resolveret, at Regiments: Cheferne her efter ikkun paa 3 Maaneder maae til de ved deres Regimenter staaende Officerer meddeele Reise-Permissioner i de Kongelige Niger og Lande; hvorved dog er at iagts tage, at samme ei udgives i cller imod den bestemte perceer -Tiid, til hvilken samtlige Officererne bør være tilstede ved Negimenterne, med mindre den yderste Nødvendighed maatte udfordre fligt, da i saa Fald Collegit Approbation derover er at indhente; ligesom ei heller, uden samme, slige Reise Permissioner maae prolonge res: hvilken Regel tillige skal tjene til Kettesnor i Henseende til de Reise Permissioner, som fra Collegio meddeeles.

til Qvægfy ge: Com missionen 26 Maii.) B. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 12 Junii. Toldere og Controleurer i Danmark), ang. at Brus (Kgl. Resol. gen af de ved Forordn. 30te Novbr. 1778, Cap. 1., §. 3. i Henseende til vægs Indkjøb, Drivt og Transport mellem Provindserne anordnede Rammer Passer indtil videre er ophævet; dog saaledes, at, naav tilforladelig Efterretning om Qvægfygens Udbrydelse inden for dette Riges Grendser maatte erholdes, berørte §s. Forskrivt igjen paa det nøieste bliver at efterleve (m). Confirmation paa en forandret og forbedret Funs 18 Junii. dation for Poul Fechtels Hospital eller de saa falde= (m) See Cireul. 8 Junii 1784 Chr. VII. Rescripter, 18 Junii, kaldede Hamborgske Sieleboder i Myntergaden udi Kjøbenhavn (n). §. 1. Stiftelsen skal herefter bestyres af 2 Administrateurer samt en forstander og Regnskabsfører, hvilke alle tre skal være af Stifterens Familie, og i Særdeeleshed Forstanderen vælges af dem, der boe her i Stas den, saa længe her findes nogen, som er beqvem dertil. Og, (n) Fundat. er dat. 18 Martii 1784, og underffreven af Biskop Poul Egede, Etatsraad Laurits Blingberg, Juftitsraad Christopher Hansteen, og Fuldmægtig ved Stadens Overformynderie Carl Severin. Dens Ins troitus lyder saaledes: En, af vore Forfædre, fal. Poul Fechtel, som var Mynt eller Kente Mester udi Kong Friderich den Andens Regjerings Tid, har i Aaret 1590 ftiftet bemeldte Fattighuus, og dertil givet 3000 Rdlr. Hamborg Courant, hvilken er hensat og endnu staaende i bemeldte Hamborg-Banque imod aarlig Rente, Om dette Hospitals og dets Midlers Administration har falig Fechtels Affom og Descendentere den 4de Jan. 1661 oprettet en Fundation, paa Grund af, at den af Stif teren selv forfattede var bortkommet; hvilken indtil nærs værende Liid saa meget macligt er blevet fulgt og Stif telsens Bestyrelse fredse besørget af Fundators Waarorende. Men, siden Familien er bleven meget vidtløftig og adspredt, i og uden de Kongelige Niger og Lande, liges som og endeel af dem saavelsom deres Opholdssteder ere. ubekjendte, saa er der nu aldeefes ingen Muelighed udi, enten mundtlig eller frivilig at kunne samle og erfare heele Familiens Mening i en eller anden Begivenhed, Stiftelsen vedkommende, som den gamle Fundation bys der; og, om det end var gjørligt, vilde det upaatvivlelig foraarfage megen Bidtleftighed, ia mueligen ogsaa Tab og Skade for Stiftelsen, thi hvad som udi Aavet 1661 i en Familie af 10. Berfoner beqvemmelig kunde afgiores, fan nu iblandt nogle hundrede ikke fee. Ders fore have vi underskrevne, som nu besorge Stiftelsens Bestyrelse, alle af Stifterens Aftom og Svogerskab, an seet det hoist nødvendigt, at faae Bestyrelsen bestemt paa en Maade, der bedst kunde bestaae med Hospitalets og dets Midlers Bel og Sift rhed, og til den Ende forfattet nærværende Fundation, hvorved den forrige faa me get mueligt er bleven fulgt, hvis tydelige Hensigt, at Stiftelsens Bestyrelse, og den Herlighed ved fmme at kunne afhjelpe negle Menneskers Nod og Elendighed, skulde forblive, ved Stifterens Afkom, vi ikke delge vor Attrase til at vedligeholde. Og, da Forstanderen er en Lem af Familien, skal han 18 Junii. og have Deel og Stemme i Bestyrelsen, lige med de 2 Administrateurer, i alle de Tilfælde, der ikke angaae hans Regnskabs Revision, hvilket aleene tilkommer Administrateurerne, saavelsom at decidere og qvittere det efter Lov og Billighed. Forstanderen vælges af de 2 Administrateurer; og, naar en af disse døer eller paa anden Maade udgaaer, sammentræder den Tilbagebleven og Forstanderen, og vælge en ny Administrateur. Forefalder Ueenighed i Valget, skal de Vælgende underrette en bekjendt og redelig Mand af Familien derom, hvis Valg paa en af de 2 i Forslag bragte Personer i saa Fald Skal gjelde. Skulde ingen beqvem Administrateur eller Forstander være at faae iblandt Familien her i Byen, da vælges en Udenbyes, hvilken skal befuldmægtige en bee kjendt god Mand her i Staden til at besørge det For nødne paa hans Vegne. Endskjønt det saaledes er fastsat, at Stiftelsen ikkun skal have 2 Administrateurer, som for nærværende Tiid ere Etatsraad Klingberg og Justitsraad Hansteen, samt en Forstander, som nu er Fuldmægtig Severin, saa vedbliver dog Biskop Egede, som indtil sidst afvigte Aars Udgang har været Forstan der, fremdeeles at have Deel og Stemme i Administras tionen, saa længe han lever eller finder det for godt." Stiftelsens Huus i Myntergaden skal efter sal. Poul §. 2. Fechtels Bestemmelse fremdeeles og stedse forblive et Fattighuus, hvorudi de Lemmer, som optages til at nyde Godt af Stiftelsen, skal have fri Værelser. Dette Haus vedligeholdes af Stiftelsens Indkomster. Og skal ingen ny Bygning eller Reparation af Vigtighed foretages, forend Administrateurerne tillige med Forstans deren have overlagt, hvorledes det best kan skee, uden at forringe Stiftelsens Capitaler; men alle smaa Repa rationer foranstalter Forstanderen aleene. Den i Ham §. 3. Borg Chr. VII. Rescripter, 18 Junii. borg-Banqve staaende Capital 3000 d. skal, saalebes som den af Borgemester og Raad i bemeldte Hame borg udgivne Obligation dateret in Octavis Michaelis Har 1590 tilholder, altiid blive staaende der uopsagt fra begge Sider, og maae aldrig imodtages uden i al deeles uundgaaelige Nods-Tilfælde, som i Særdeeleshed, om det til Capitalens Conservation Fulde eragtes nødvendig. Stiftelsens øvrige Capitaler besørger Forstanderen udsatte, saaledes som herefter ommeldes: og maae disse ikke heller angribes, med mindre Nødvendig heden kræver det; dog maae i Nods Tilfælde hellere ta ges af dem, end af Capitalen, som staaer i Hamborg- S. 4. Banqve. Ligesom hidtil skal Stiftelsens Fattig-Lem mers Antal bestaae af 14 Personer, hvilke, foruden frit Huus, nyder ugentlig til Underholdning enhver 24 Sf. og til Jule: Aften ligesaa hver 2 Mk. foruden Uge: Pengene, samt alle tilsammen aarlig 5 til 8 Favne jydsk Bøge Brænde og et Læs Kul. Bliver nogen af Lemmerne syg, nyder den et Tillæg af 8 Sf, ugentlig, saa længe Sygdommen vedvarer. Skulde Stiftelsens Bygning paakomme nogen stor Brostfældighed, hvis Istandsættelse ikke kan bestrides, uden at angribe Stif telsens nu havende faste Capitaler, da maae Administra teurerne og Forstanderen efter fælles Godtbefindende indstrænke hvad Lemmerne, som ovenmeldt, er tillagt, for en Tiib og saa længe indtil Capitalerne igjen ere fyldte. Men, da denne Indskrænkning er en Trykkelse for Fattig -Lemmerne, saa, for at undgaae den saa meget mue ligt, skal saaledes forholdes: Naar nogen Fattig Lem bortdøer, da antages ingen i dens Sted, førend efter to Maaneders Forløb, og det, som derved spares, bevares til Stiftelsens overordentlige Udgivter; ligeledes bør de afdøde Lemmers Efterladenskaber, naar Begravelses: Omkostningerne deraf ere bestridede, tilfalde Stif telsen, telfen, og gjøres i Penge paa beste Maade, med mindre 18 Junii Efterladenskaberne ere saa ringe, at Administrateurerne og Forstanderen finde for godt at uddeele samme iblande de øvrige Lemmer; og hvad Stiftelsen saaledes tilfalder, henlægges og anvendes til dens extraordinaire Udgivter. Den Lem, som ingen Formue har eller efterlader til sin Begravelse, begraves paa Stiftelsens Bekostning. To Maaneder efter en Fattig-Lems dedelige Afgang sammen træde Administrateurerne og Forstanderen, for at vælge en Lem i den Dødes Sted: og, som Stifterens Sas milie har nærmest Ret til at nyde godt af Stiftelsen, saa bør Lemmerne vælges af samme, saa længe der er nogen, som trænger dertil, samt forlanger og fortjener at antages; men, naar ingen saadan er, da vælges iblandt fremmede, hvorved altiid noie paasees, at Valget fals der paa skikkelige Personer, og af dem paa de meest Trængende, Dersom ellers nogen af Poul Sechtels Fa milie kommer i Trang og Fattigdom, uden at have forsætlig bidraget dertil, og ikke kan eller vil indtages i Stif telsen som Fattig-Lem ved forefaldende Vacance, da maae Administrateurerne og Forstanderen efter Overlæg, og naar de finde at Stiftelsens Indkomster kan taale det, takle en saadan Person Haanden, ved at tillægge dem noget, enten aarlig eller til visse Tiider, af Stiftelsens Penge, dog saaledes, at dens Udgivter ikke derved overstiger Indtægterne: men, for at befordre sandan Understøttelse saa meget mueligt, mane, naar Stiftelsen ikke har anden Evne dertil, een eller to hendøde Fattig-Lem mers Pladser være ubefatte, saa længe nogen af Familien gives saadan Understøttelse. Indtreffer Ueenighed i Lemmernes Valg, eller i andre Deliberations: Tilfælde, Stiftelsen angaaende, da gjelder det, der har to Stems mer; dog er herudi en Undtagelse, saa længe Stemmes Rettigheden er deelt imellem 4 Personer, thi, naar Stems merne §. 5. Chr. VII. Rescripter, 18 Junii. merne her ere lige deelte, foretrækkes det, som Biskop Egede har givet sin Stemme. Skulde Stiftelsens Midler ved en eller anden Anledning blive saa mærkelig forøgede, at Administrateurerne og Forstanderen see sig i Stand til at udbrede meere Godgjørenhed deraf, da staaer det i deres Magt at gjøre Indretninger dertil; dog maae ikke derved noget indstrænkes eller formindskes udi det, som er fastsat for det nu værende Antal Lem mer, da disse altiid uforanderlig skal nyde hvad der er dem tillagt, undtagen i de Tilfælde, som før er nævnt. Stiftelsens forstander skal eene hæve alle dens Indkomster, og besørge de Capitaler, som ere uden for den i Hamborg-Banqve staaende, efter Overlæg med Admis nistrateurerne udsatte paa Mente imod forsvarlig Pant. Forstanderen skal og besørge alle Udgivterne, og udbe tale samme i rette Tiid, især Lemmernes ugentlige Underholdning, samt drage Omsorg for Stiftelsens Byg ningers og tilhørende Havers Vedligeholdelse efter de Fors holds Regler, som i zden Post ere nævnte. De hendode Lemmers Efterladenskaber omsætter han i Pen ge, enten ved Auction, hvilken han, ligesom det skeer ved andre Hospitaler, selv forretter uden Betaling, eller og underhaanden, naar Tingene ere saa ringe, at de ikke fortjene at stilles til Auction, hvorefter han anfører Beløbet i sit Regnskab, naar Begravelses: Omkostnin gerne ere fradragne. Videre besørger han indkjøbt og til Stiftelsens Huus henbragte de Qvantiteter Brænde og Kul, som ere bestemte dertil. De fornærmelser, som 'enten allerede ere, eller herefter maatte blive tils føiede Stiftelsen og hvad den tilhører, skal han paatale og søge hævede, efter at Administrateurerne og han t Forveien have overlagt og besluttet de beste Midler ders til. Kort sagt: alt hvad der skal iværksættes ved Stif telsen og til dens Beste, henhører under Forstanderens. For Forsorg, hvad enten det er noget, der i Forveien er un: 18 Junii. derkastet fælles Overlag og Samtykke, eller det er saa dant, som han eene har Magt at foretage. Forstandes ren skal aarlig gjøre Regnskab for Stiftelsens Midler, Indtægter og Udgivter, slutte Regnskabet til hvert Aars Udgang, og indlevere det inden en Maaned derefter til Administrateurerne, under 10 Rdlrs. Mulet til Stifs telsen. Inden en Maaned efter at Regnskabet er indles veret skal det være revideret af Administrateurerne, og Mangels Posterne være tilstillet Forstanderen, t hvis Mangel enhver af Administrateurerne ligeledes bes taler til Stiftelsen en Mulet af 10 Rd. Fores skrevne Fundation confirmeres; dog saaledes, at Admis nistrateurerne aarlig skal indlevere til Kjøbenhavns Magistrat en fortegnelse paa de Lemmers Havne, der nyde Godt af Stiftelsen. Saa skal og enten denne Confirmation in originali, eller og en verificeret Gjens part deraf, indleveres til Magistraten til Bevaring i Raadhuus: Archivet. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), 19 Junii. ang. hvorledes Kæmneren i Viborg vælges. Gr. Magistraten i Viborg har forklaret de Vanskeligheder, som møde ved den Borgerskabet meddeelte Rettighed selv at vælge en kæmper (o), og desaarfag for det forste har antas get Borgeren Thomas Meyling, samt meddeelt ham Justeur, hvorpaa de have beajert Approbation, da de, ifald Kemnes ren ikke herefter af Magistraten, men af samtlig Borgerska bet, al udmeldes, udbede sig Fritagelse for det ansvar, Lab og Skade, som for Byen kunde flyde formedelst en Kamners Uduelighed og Uvederheftighed. Det ansees at kunne være Byen til Nytte, at de eligerede Mænd ere med paa Borgerskabets Begne at vælge Remner, der synes saa meget meere passende, som den Indretning med eligerede Mænd først er fom (o) See Prom. 6 Septbr. 1783.. VI. Deel. 2 Bind. men Chr. VII. Rescripter, 19 Junii. men til i de seenere Tiider; men skulde de ikke kunne blive eenige om en Kemners Valg, bor Stiftbefalings: 19 Junii. 19 Junii. 25 Junii, manden decidere. Rentek. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at tilholde Provsten i Hind-Herred ufortøvet til Amtstuen at indsende de til Amtsforvalterens Regnskabs Belæg for 1783 befalede Præste-Attester om øde Gods samt Leiermaale m. v.; og derhos tillige føie saadan Anstalt, at Præsteskabet for Fremtiiden uden Ophold meddeeler Amtsforvalteren de til hans Regnskabs Belæg behøvende Attester. (Saasom Amtsforvalteren i Ringtjobing har indberettet, at han ikke endnu fra benævnte Provit bar erteldt bemeldte Attester, og at feere Provster hers udi findes forjommelige.) Generalitets- og C. Coll. Prom. (til Regimens terne ze.), indeholdende Kongelig Resolution, at de ved Armeen for nogen Tiid siden anordnede rode og gule Cocarder, formedelst deres Kostbarheds og liden Varigheös Skyld, nu strax skal afskaffes, og i deres Sted de forhen brugte forte Cocarder igjen indføres (p)- Rescr. (til Justitiarius i Heieste: Ret), ang. at udi de octroierede Compagniers Sager skal de Assessores aleene, som ere en Interessent i den nedstigende eller opstigende Linie beslægtet eller befoogret, gaae ud af zoieste-Ret; hvorimod de i Side -Linierne maae være tilstede, og demme i Compagniernes Sager, naar Nødvendigheden det udfordrer, og det behøvende Antal af Assessorer ellers ikke var at erholde. (Saasom, efter Juftitiarii Forestilling, udi benævnte Coms pagnier, og især det Asiatiske Compagnies Sager møder den Bankelighed, at der efter Instruxens 4de 9. ikke fan faacs det fornodite Antal af Assessores, da ikke aleene de, som selv ere Interessentese, men endog de, som maatte være Inte reffen. (p) See Plac. 2 Julii 1784. zeffenterne nærmere beslægtede end Sefkendebørn, skal efter 25 Junii. den 14de §. gane ud af Retten.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. at 2 Julii. de 4 fattige Skoler i Bergen aarlig maae nyde 1000 Rd. af den paa ter Fisk c. lagde Afgivt, og han selv 300 Rd., m. v. Gr. Anledning af Rescr. 26de Martii 1783 har Stifts amtm. forestillet, at de 4 i Bergen værende offentlige Sko Ters Indtægter ikke nær ere tilstrækkelige til de aarlige udgiv ter, hvilket dog er faa meget mere nedvendig, som de fattige Born foruden fri undervisning bor nyde det Behøvende af Uldet og Linned; derfore han har indstilt, om Manufactur huser af det ved Rescr. af 15 de Decbr. 1779 feete Paalæg paa de fra Bergen udforende ter Fift samt Tran og Rogn maatte fra dette Mars Begyndelse svare 1000 d. aarligen til disse 4 Skoler, nemlig til Domkirkens 200 Rd., Nykir fens 200 Rd., Storskirkens 200 Rd., og Byens almindelige Skole 400 Rd. Ligeledes har han forestillet, at det er ham ikke mucligt af den tillagde Gage at have fit anstendige de tomme, uden at sætte sig i Gield: oa desaarfag anholdet, at ham af dette Vaalag maatte forundes det Overskydende, da Beholdningen det eene Aar med det andet neppe overgaaer 500 Rd. Af forberørte Paalæg af de fra Bergen udførende tor fist, Tran og Rogn maae 1000 Ne. tilfalde forbemeldte fire Fattige Skoler, og Stiftamtmanden (q) for fin Betjenings-Tiid, uden Følge for hans Efterkommere, nyde 300 Rd. aarlig af Overskudet, som kommer Manufacturhuset tilgode; alt fra indeværende Nars Begyndelse at regne: men Bergens Magistrats igjentagne. Ansøgning, om deres Indkomsters Forbedring, skal fremdeeles udsættes, indtil Auctions-Directeur Tjenes ften vorder ledig, da derom made see nærmere Fores stilling. Rescr. (til Kjøbenhavns Hof og Stads-Ret), 2 Julii. ang. et tredie Vidne-Kammers Oprettelse, samt Ccc 2 (a) de Schouboe. lige Chr. VII. Rescripter, 2 Julii. lige Vidne Sagernes Deeling imellem alle 3 Kamre, og deres snareste Tilendebringelse. 2 Julii. Gr. Retten har forestillet, at Vidne Forhører i de civile og Gjeste-Nets:Sager have Tiid efter anden saaledes tiltaget, at Dommerne mage bestemme Vidnernes Ashørelse 2 a s Maaneder, efter at Sagerne ere incaminerede, faa at en vidtloftig Vidne-Sag, hvorudi der er fleere Bidner end der paa een Dag kan afbores, og altsaa paa lige faa lang Tid maae udsættes, tan paa den Maade hensiane et Aar eller længere, og Vidnerne imidlertid enten være døde eller bort reike, hvorved Parternes Ret lettelig kan spildes, eller og de ifores ftorre Bekostninger ved at lade Vidnerne andensteds afs hore, samt at der, uagtet hver Dags Formiddag og de sæda vanlige Tiider om Eftermiddagen anvendes til at fere Bioner, deg staae over so Sager usluttede, hvorfore et tredie Bidne sommer vil blive uundgængelig fornødent. - Efter flige Omstændigheder, og paa det Parterne ikke fal aives Leilighed at besvære sig over, at de i manget af deres Bidners betimes lige Afporelse skulde tabe deres formeentlige Ret, befales: Ved Hof og Stads-Netten maae oprettes et tredie Dione Rammer, hvorudi til Dommer er udnævnt Assessor Fr. D. Sechman Fleischer, samt til fuldmægtig hos Justits:Secretaireren og til at føre Protocollen t dette Vidne-Kammer beskikket P. Rosted med 200 Rd. aarlig Løn. De derfra udfærdigende Forhører skal be strides ved saa kaldede Ark-Skrivere, med hvilke Fuldmægtigen skal have Indseende, selv med dem conferere Vidne-Forhørerne, og forsyne disse med sin Paategning, at saadant er skeet; ligesom og, til samtlige Dione:Sa gers desto hastigere Afgjørelse, samme stal imellem alle 3 Vidne-Kammere deeles saaledes, at de, det snareste mucligt, kan bringes til Ende. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus Stift), ang. at 1ste Cap. 4de Art. af Forordn. 16de Septbr. 1735 skal for Fremtiiden være extenderet til Trosvig Havn. (Saasom Stiftamtm. har indsendt en Forestilling fra Magistraten i Scheen, hvoraf erfares, at Skibs Rederne inden Langesundsfjorden pleie sædvanlig om Efteraaret, paa det deres Skibe desto tidligere om Foraaret kan komme til Soes, at oplægge deres Skibe i Trosvig-Havn, iffe ikke langt fra Badestedet Brevig, saa at man ofte fan talle 2 30 a 40 ftore og smaa Fartøier liggende tæt ved hmanden, hvilke lettelig ved Ilds Antændelse fan gjøre hverandre Skade; desaarsag nogle af bemeldte Skibs Redere have begiert, at fornævnte Forordnings Bydende maatte udtrykkelig blive anvendelig paa Trosvig Havn, om ikke for beele Aaret, saa dog fra October Maaneds Begyndelse indtil udgangen af næste Martii Maaned, allerhelst de Geefarende udi de i Nærheden Tiggende Strandfidder Huse, kan blive forsynede med Ildsteder til deres Fornødenhed, uden at trænge til andre inden Skibsborde, saa længe de der i Havnen have nedig at opholde sig.) Cancelliets Prom. (til de øvrige Kongelige Col legier (r), ang. Den Kongelige Finants-Casse Direction, og sammes Forretninger (s). 3 Det da værende Finants Collegium stal i Frem tiiden kaldes den Bongel. Finants: Caffe Direction, som skal bestane af de der værende Deputerede, hvortil endnu skal træde den, som allernaadigst anbefales Fore ftilling i Finants Sager. Denne Direction besørger alle Indtægter og udgivter, og derover udsteder Assignationer; ligeledes alle Revisions:, Udmyntnings: og Lotto:Sager, som henhøre under Finants-Collegio, og i Almindelighed alt hvad som betræffer den bespn. derlige forvaltning af mynt, Caffe og Penges Sager, som ikke allerede maatte være anbefalede Banco Contoirernes Directioner: dog ikkun for saavidt alle ovenmeldte Sager grunde sig paa staaende og tilværende Res folutioner, da nye Foranstaltninger og Forestillinger, angaaende disse Sager, skal henhøre til det ny opret tebe Finants Collegium. Alle Indtægter og Udgivter Ccc 3 ved (r) Nemlig: Det Tydske Cancellie og udenlandske Depar tement, Generalitets og Commiffariats: samt Admiralis tets- og Commerce Collegium, Finants-Collegium, Best. Guin. Rente- og Generaltold Kammer, Skatkammers Directionen, Gen. Ld. Decon. og Commerce Coll, Bergs verks Directorium, General Poltamtet, og Overbancos Directionen. (s) See tillige Plac. af 18 Junii 1784. Julii. 3 Julii. (Kongel Befaling 2 Junii.) Chr. VII. Rescripter, 3 Julii. ved begge Skatkamrenes Indretninger, deres Activa og Passiva, deres Forbindtligheder og Rettigheder, skal henlægges under Finants Caffe-Directionen (1). Dog beholder saavel Skatkammer-Directionen som Overbanco -Directionen Forvaltningen og Administrationen af de Sager, som til dem ere henlagde, indtil det ny Finants Collegii nærmere Forestilling. Denne Indret ning skal med Julii Qvartal cage sin Begyndelse. 3 Julii. 3 Julii, Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Fyens Stift), ang. at Kemneren i Kjerteminde maae fra Aaret 1780, og fremdeeles, saa længe han forestaaer Kemneriet, nyde aarlig, for den derved faldende Bes sværlighed, i Belonning af Byens Cassa 6 Rd.; og de efterkommende Kemnere ligeledes tillægges samme Belon ning aarlig, dog ikke for det første Aar, de til Kæmmer blive udnævnte, men aleene for de ovrige paafølgende Nar, at de længere vedblive dette Embede formedelst Mangel paa andre duelige og vederheftige Borgere, som ellers hertil, i Følge Loven, af 23pefogden aarlig bør antages. (Anledning af Byefogdens Begjering om Resos lution i Følge Rentekammerets Decision i Regnskaberne 1778 og 1779; og foen der i Byen ikkun fal findes faa Personer, som kan betroes Venge-Oppeborseler, og ere ffikkede til, der for at aflægge vedborlig Reguskob, det og ikke fan forlanges, at een Borger meere end en anden skal desaarfag ect Aar efter det andet vedblive faadanne Byens Bestillinger uden billig Erstatning.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), ang. at de af Borgerne i Nykjebing paa Morsee, som holde Heste og Vogne, bør anskaffe Befordring til Garnisonen der paa Stedet, saa ofte nogen af Offices rerne i befalede Forretning nødsages at requirere Vogn for Betaling. (Saasom Chefen for det Sjellandske Reais ment har besværet fig over, at bemeldte Borgerskab vegrer sig (c) See Circul. of 10 pg 31 Julii 1784. ved, ved, for Betaling efter Vognmands: Taxten at giore Reiser, 3 Julii. baade naar han maae fade klingende Mont komme fra Thisted over Nykiobing til Garnisonen i Schive og Holstebroe, og noar Officererne maae gjore Reiser i Kongelig Forretninger, hvortil Generalitets: Collegium al negte Regimentet fri Befordring; og af indhentede Erklæringer erfares, at Vedkom mende, fiden intet Boanmands-Laua er i Byen, formeene fia paa Grund af Loven og Vognmænds-Laugs-Artiklerne alcene pligtige at giere Reiser med fremmede Reisende, og ikke med nogen der i Byen Boende eller sig Opholdende.) B. G. R. o. Gen. Zoldk. Circul. (til samtlige 3 Julii. Toldere og Controleurer i Danmark), ang. 1) at 17ord: Americanske Vare ikke blive at behandle som fra første gaand, uden naar de komme directe fra Nord-America eller over Dansk Vestindien; 2) at Lords Americanste Seibe som uprivilegerede blive at behandle. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggers: 9 Julii. huus-Stift), ang. nogle Forstæders Indlemmelse under Christiania, og Forandring i Handelen sammesteds (u). Gr. Ved den Anledning, at adßilliae have ansøgt, at deres Gaarde, som ligge i den saa kaldede Stor-Gade, der grendser tet op, til Chrifliania, men for nærværende Liid henherer under Forstaden, maatte henlægges under Byen, har forrige Stiftbefalingsmand indstilt, om Stor-Gaden, Batter Lands Gaden til Batterlands.Broc, og det faa kaldede Wats terlands Toro herefter maatte tillægges Byens Grund, saales des at de der Boende havde lige Ret med de Kjøbmænd af Byen til at drive Handel (den med aabne Beder aleene unds taaen), umod at af husene og Grundene herefter blev svaret lige Afgivt med de vorige Gaardes Grunde i Byen, hvers ved Byens Caffe aarlig rilde vinde et anseeligt Tilskud, hvorimod det maatte tillades Bjøbmændene i Byen, som hidinda til ikke have maattet fælae uden i ftore Ovantiteter, at handle saavel i Stort som i Smaat uden Forskjel med de Vare, som vedkomme Handelen; ligesom og at alle de, som nu firar vilde overgaae fra søker-Standen til Kjøbmands:Stan den, saadant maatte bevilges, uden at de, for deres Leve tiid, behovede at forandre Boepal; de andre derimod, saadelsom de, der for Eftertiiden antages til Søkere, fulde aleene Ecc 4 eruære (u) Noiere bestemt ved Prom. 2 Octbr. 1784 og 26 Mar tii 1785. Chr. VII. Rescripter, 9 Julii. ernære fig ved Gitapperie og Spekbøkerie uden anden Han del, den almindelige med chinesiske og vestindiske Dare aleene undtagen. TO Julii, 10 Julii. Saadant Forslag approberes; dog bevilges berhos, at de i forstæderne, som nu indlemmes under Byen, maae holde aabne Kramboder lige med Kjøbmændene i bemeldte Christiania, da de skal bære lige Byrder med de andre Borgere i Byen. V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samts lige Zoldere i Danmark), ang. at efter Kongelig Befaling blive 1) alle de Cold: og Consumtions:Res venuer, som hidtil til det Kongelige Skatkammer directe ere blevne indsendte, fra denne Maaneds Begyn delse, paa samme Maade som det skeer med Tobaks. og Salt-Tolden, gumle Afgipten &c. til vedkommende Amts Oppebørsels:Betjent at afgive mod dobbelt Qvita tering, hvoraf Prima Qvitteringen ved Regnskabet fremlægges, men Secunda Qvitteringen med Extracten til General Toldkammeret indsendes. Deraf følger: 2) at ingen Oppeborseler, faldne efter denne Maaneds Bes gyndelse, blive til Skatkammeret, som tilforn, at indsende; 3) at, paa det Efterretning kan haves om, hvor meget til Skatkammeret og hvor meget til Zahl Cassen er af Oppebørslerne indleveret, bliver General Extracten bag i Regnskabet at deele ved Junii Maaneds Udgang, men begge Summerne, baade den for dette Aars første og den for dets anden halve Deel ved Aarets Udgang at sammenlægge (x). Bemeldte Kammers Circul. (til Oppebørsels- Betjentene ved Consumtionen i Danmark), ang. at efter Kongelig Befaling blive alle de Told: og Con (x) Cfr. Plac. 18 Junii, samt Prom. 3, 10 og 31 Juli 1784Consumtions Intrader, som hidtil af Consumtions: 10 Julii. Betjentene directe ere blevne indsendte til det Kongelige Skatkammer, fra denne Maaneds Begyndelse af at afgive med de øvrige Consumtions: Intrader til vedkommende Amestue; dog maae til fornøden Efterretning de forhen til Skatkammeret betalende Intrader anføres under en feparat Rubriqve saavel i Extrac terne som Regnskaberne (y). Gen. Ed. Decon. og Commerce-Collegii Prom. 13 Julii. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at lade Vedkommende i Varde tilholde at efterkomme Forordn. af 24de Jan. 1761 saaledes: at de Huus-Eiere, som have nedtaget Tegl Tage af deres efter Branden den zdie Junii 1779 opbygde huse, og igjen oplagt Straae eller andet forbudet Tag, eller og straaetækket deres i Gaardene opsatte Bygninger, tilpligtes at oplægge Steen= Tag; at alle de forbudne Gavle afskaffes og forandres; at de saa kaldte Sad: Monninger nedtages, og i dets Sted oplægges med Steen: altsammen inden en vis fastsættende fort Tiid; samt at i Henseende til Diger og Indhegninger sees baade paa Sikkerheden og Byens Ziir; og i Almindelighed bemeldte Forordn. 4de Cap. 22de Art. paa det nøieste overholdes, paa-hvad Sted i Byen. Bygningerne endog ere beliggende. (Saasom det indsendte Brandrets-Forbor viser, at alle de i Skriv. af 1ode April sidstleden omtalte ordener ved Bygningerne i Barde (z), tvertimod bemeldte Forordn., virkelig ere foregaaede.) Ccc 5 Rescr. (y) Cfr. Plac. 18 Junii, samt Prom. 3, 10 09 31 Julii 1784. (z) Nemlig, foruden hvad af Qvcnonforte fan fees: Nogle have beklædet deres Gavle med Lyng og Halm, i Stes det for Steen; paa adskillige nye huse i den uafbrændte Deel har man og oplagt Straaerag; foruden at meng felbige Steder i Buen findes Diger af Long-Torv eller Jord, der lettelig brænder, og er til Bangiit, prome af 13 Julii er igjentagen under 13 Novbr, 1784. 16 Julii, 23 Julii, 23 Julii. Chr. VII. Rescripter, Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at det i Henseende til Indqvarterings-Væsenet i Rjobenhavn skal forblive uryggelig ved Rescr. af 30te Novbr. 1764, som i alle sine Puncter og Clausuler fal blive i sin fulde Kraft. Og, da Kongen har besluttet, til de i Staden i Garnison liggende Regimenter, paa ny at lade indrette og opbygge de fornodne Casernersaa haver Magistraten at see derhen, at Soldaterne imidlertid faae saa forsvarlige Qvarterer anviiste, at de i Henseende til deres Sundheds Conservation kan være tjente med dem, og til den Priis, som i høistbes meldte Rescript er bleven fastsat (a). (Efter at Kongen er foredraget den, til at undersøge bemeldte Indqvarterings væsen, anordnede Commissions Forestilling.) Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at Degnekaldet til Besser og Onsberg maae for bestandig være combineret med det residerende Capellanie, og da deraf svares udi aarlig Enke Pension 20 Rd. (Siafem Capellanen søgte denne Pension for hans Enke, men Biskopen meldte, at Capellaniet ikke funde taale det, med mindre Degnekaldet dermed fremdeeles, som i de 3 sidste Capellaners Tiid, maatte combineres.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at det nu ledige Borgemester: Embede i Ribe maae blive ubesat, og Lønnen, som beregnes til 110 Rd., tillægges den nu værende Præsident, saa længe han lever; men efter hans Dad skal i Ribe ikkuns være een Borgemester, som da maae nyde baade Præsidentens og Borgemesterens Indkomster, dog ikke de 100 Rd., som nu værende Præsident Ussing nyder af Kongens Caffe; og, naar een af de 3 virkelige Raadmænd afgaaer, skal hans Plads blive ubesat, eg Lønnen komme til Deeling imellem de 2 andre Raadmænd. (Saa som (a) See Rescr. 24 Septbr, 1784. fom Stiftamtm. har andraget, at Magistraten i Ribe hidtil bar bestaaet af en præsident, en Borgemester og virkelige Racdmænd, men at Borgemefteren Juftitsraad Fridsch er efter Anfegning bleven entlediget fra dette Embede, e at Præsidentens Indkomster ikkun beløbe sig omtrent til 270 No., hvoraf han endda nyder de 100 Md. af Kongens Coffe og 40 Rd. af Byen, uden Folge for Eftermanden; samt of Mas gistrats Embedet gjerne skal funde besirides af en Borgemester og 2 virkelige Randmænd ligesom paa andre Steder, da disse fidfte tillige ere tillagte anore Embeder.) 23 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens Stift, 23 Julii. og Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang. at det i Middelfart aarlig holdende Qvæg-Mar- Fed herefter maae fastsættes til den 18de eller 19de Octbr., i Stedet for 26de. (1) Efter Judvaanernes Anfoaning, saasom dette Marked jevnlig holdes paa samme Dag fom Krams Markedet i Fridericia, bvilket fal foraarfage dem anseelig Tab ved deres Bares Ufsætning, fiden disse, 2 Byer ligge hins anden paa 1 Mil nær; 2) paa det Vedkommende, som vil besøge begge Markeder, dertil kan have forneden Leilighed.) Bevilgning, at Eieren af Thimgaard i Bøv- 23 Julii. ling Amt maae af alle Fremmede og Reisende, som passere de 2 af ham ved de nye anlagde Veie imellem Ringkjøbing og Lemviig bygde nye Broer samt de 4 paa bemeldte Gaards Marker forhen værende Broer, lade oppebære udi Broe-Penge af en Carosse, Chaise, Phacton eller deslige 6 St., af en beslagen Vogn 4 St., af en ordinair Bonde-Vogn 2 Sk., og af en Ridende 1 Sk.; dog undtages herfra Amtmanden, Posten, og andre, som paa Embeds Vegne og i Kongens Erinde derover maatte passere: hvorimod Gaardens Eier skal, under denne Be vilgnings Forbrydelse, holde disse 6 Broer samt der væ rende halve Miils Vei og Vase vedlige og i forsvarlig Stand. (Sansom Eieren har soat, at, ligesom forrige Eier ved Bev. af 19de Jan. 1753 er forundt Tilladelse at hæve Broe-Wenge for paffagen over de 4 Broer, bem ogsaa maatte forundes somme Frihed saavel i Henseende til de 4 gamle som de 2 Hye Broer.) Bevilg 30 Julii. 30 Julii, 31 Julii, Chr. VII. Rescripter, Bevilgning, at der udi Stege paa Meen maae oprettes et ordentligt Vognmangs-Laug for Supplicanterne (b) og efterkommende Borgere, hvilket Laug i alt noie skal rette sig efter Forordn. af ste Martii 1683 samt andre om Befordringskabet allerede udgangne Anordninger, ligesom og være forbunden til at opfylde de Pligter, som ved den udkommende ny Anordning om Befordringsvæsenet kunde blive dem paalagde. (Efter Ansøgning fra Benævnte, hvilke androge, at der i bes meldte Stege hverken er eller skal have været noget Voan mands Laug, hvilket ofte, fær i Sæde og Hefte-Tiden, fal foraarsage Vanskelighed med at skaffe Reisende Befordring; desnaring de ere blevne findede at. indgaae med hinanden i et ordentligt Vognmands-laug, og at befordre alle Reisende ved Nat og Dag baade udi Sades og Hofte Tiden, imod at de maatte nyde lige Rettighed med andre Kiebstæder.) Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. at nu værende og efterkommende Degnes Enker udi Fappe gerred maae af Degnekaldene sam mesteds nyde aarligen udi Enke - Pension saaledes: Af Degnefaldet i Spjellerup og Smerup 7 Rd., Carise og Alsløv 10, Dalbye og Turebye 12, Kongsted 12, Noholte 4, Farse 12 (men p. t., Degns Enke 20 Rd.), samt Ulsøe og Braabye efter Befal. af 21 de Maii 1783 7 Rd. &c. (c). Rentek. Circul. (til samtlige Stiftbefalings: og Amtmænd samt Grever og Friherrer i Danmark), hvorved paa ny forbydes Brændeviins-Redska ber at sælges til, eller oplægges hos Uberettigede paa Landet, m. v. om Passeer Sedle paa Kje (b) Nemlig Morten Pedersen, Mads Madssen, pei der Mortensen, Friderich Srigast, Rasmus Larssen og Christjan Christensen. (e) I det øvrige som Rescr. af 1 Julii 1778. Riedelforernes og Kobbersmeddenes bemeldte 3r Julii. Redskaber. Gr. For saavidt mueligt at forekomme deres Salg til dem paa Landet, som ere uberettigede til at brænde Brændevin, har Kongen, paa Rentekammerets Forestilling, resolveret: Rentekammeret authoriseres til: 1) Ved Circulairs Skrivelser til samtlige Stift: og Amtmænd her i Riget, til videre, Bekjendtgjørelse for alle Vedkommende, paa ny at indskjerpe det udi Forordn. af 26de April 1776 dens 4de Art. indeholdte Forbud, at ingen Robberhandlere, Robberførere, Robbersmedde og andre Kjøbstæd Indvaanere maae understaae sig at sælge noget Slags Brændeviins:Redskab til nogen paa Landet boende, som, til at brænde Brændeviin, er uberettiget, eller hos disse af saadanne Stedskaber at gjøre Oplag, under den fastsatte uudeblivelige Mulet af 20 Rd. for hver og hver gang, de befindes herimed at handle, hvilken Muler fremdeeles seal, efter bemeldte Forordnings 7de Art., tilfalde Angiveren aleene, som Forbry delsen opdager; og 2) at afgjøre ved Correspondence med General Toldkammeret, at bemeldte Rjedelforere kunne paalægges, &c. (d) ere solgte." I Følge denne Resolution og Rentekammerets derefter med det Kongelige General Toldkammer førte Correspondence, er Sentekammeret af General-Zoldkammeret bleven tilmeldt: at vedkommende Told: og Consumtions:Betjente derfra ere beordrede, om at meddeele saavel Kjedelførerne fra den Flensborgske og Engelsholmske Fabrique som Robbers smeddene i Kjobstederne behørige Passeer. Sedle paa de af dem udførende Brændeviins-Redskaber, og at Stiftamtmændene tillige ere blevne anmodede at bekjendtgre Zobs (d) Ligesom den Kongel. Reset. i Circul. til Solderne af 24 April 1784. Chr. VII. Rescripter, 31 Julii. Robbersmeddene i Kjøbstæderne, at de skal forsyne sig med saadanne Passeer-Sedle (e). 31 Julii. Rentek. Circul. (til samtlige Amtsforvaltere i Danmark og Greven til Schackenborg), ang. at Extra- og Rang-Skatten samt Told-Indtæg terne og Afgivten af bortsolgte Kongel. Jordegodser bør herefter beregnes i de ordinaire Contributions Regnskaber og Extracter. Gr. Kongen har ved Rescr. af 2den i forrige Maaned (f) befalet, at den anordnede Finants-Caffe-Direction fal imode tage alle Indtægter og udgivter af begge Skatkamrenes Ind tetninger, samt at dette skal begynde med ifte i indeværende Maaned; og bemeldte Direction bar forlangt, at samtlige Amtsforvaltere i Danmark maatte blive tillagt saadan Ordre, som i den Henseende til samtlige Skatters og udgivters Bes regning, Regnskabernes Affatning med videre, er eragtet forneden.

1) Bliver at forfatte, og det snareste mueligt til Ren tekammeret at indsende Regnskab for Ertra og Rang- Skattens Oppeborseler, saavelsom Rente Afgivten af den i de bortsolgte Kongelige Godser indestaaende halve Kjobe Summa for Statkammerets Regning fra, Iste Jan. til ultim. Junii h. a,, hvilken sidste Afgivt vel ikke forfalder til Betaling førend 11te Decbr., men maae dog i bemeldte Regnskab anføres for det halve Aar til fornævnte ultim. Junii sem Restance; men fra ste i indeværende Maaned til ultim. December og fremdeeles. bliver for Finants Caffe Directionens Regning Extra: og Rang Skatten, saavelsom Rente: Afgivten af de bortsolgte Kongelige Godser, saa og de ved afvigte Junii Maaneds Udgang værende Restancer af benævnte Skatter og Afgivt at beregne udi de ordinaire Contris butions Regnskaber; dog saaledes: a) Restancens (e) See de 2 første Circul. af 24 April 1784. (f) See Plac. 18 Junii og Prom. 3 Julii 1784. Beløb Beløb af ethver Slags Skat, saavelsom af Rente Af 31 Julii.. givten til ultim. Junti, maae hver for sig i Negnskabet anfores; ligesom over Extra: og Rang: Skatten fra iste denne Maaned hver for sig bliver at forfatte en General:Beregning, og derudi at allegere de sædvans lige og medfølgende Beviisligheder, saa bliver og over Rente Afgivten en separat Beregning at forfatte, og disse Beregningers totale Beløb bliver til Slutning udi Contributions Regnskabet særskilt at anføre, efter Paa beraabelse af enhver af forbemelbte derved fremlæggende Beregninger; derimod behøves ved Betalingen af forbes rørte Skatter og Nente: Afgivt til Zahl Cassen ingen se parat Benævnelse, da samme under de øvrige Revenuer bør betales. 2) At af Told-Betjentene ved de under ethvert Amt beliggende Told-Steder bliver at imodtage, naar disse maanedlig, i Følge General: Toldkammerets Foranstaltning (g), til Amtsforvalterne aflevere hvad Told Revenuer der fra 1ste i indeværende Maaned og fremdeeles herefter indkommer, og derfor at qvittere Aflevererne, samt Belobet udi det ordinaire Contributions. Regnskab at beregne til Indtægt, under en særskilt Nubrique; og 3) bliver udi indsendende maanedlige, Opartal: og General Extracter herefter fra ste i indeværende Maaned og fremdecles at classificere Extra- og Rang: Skatten, samt Told Indtægterne og den aarlige Afgivt af bortsolgte Kongelige Jordegodser, ligesom med andre forskjellige Kongelige Oppeberseler har været skeet. I øvrigt ere samtlige Magistrater og Byefogder i Dag beordrede, ufortøvet og i det seeneste inden 14 Dage at forfatte og til vedkommende Amtsforvaltere at indsende en accurat Beregning over Extra: og Rang: Skattens Beløb af enhver Kjøbstæd fra 1ste Jan. til ultim. Junit h. a., med, nøiagtig Förklaring om, hvor meget deraf (g) See Circul. 10 Julii 1784. til Chr. VII. Rescripter, 31 Julii. til forrige Maaneds Udgang er indkommen, og hvor me get der uindkommen staaer tilbage; ligesom der til samme Tiid at indsende Beløbet af den indkomne Extra: og Rang: Skat. 6 Aug. §. I. §. 2. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. Aabods Ansættelse af Præstegaardenes Huse i Vacance, og dens Prioritet i Naadens-Aaret, m. v. om det benefices rede Godses Bortbygsling i Naadens Aaret. Gr. Det er andraget, at der skal foregaae adskillige Uordener med Aabods Svarelse af præstegaardenes Huse, som Præsternes Enter eller Arvinger skal tilsvare, da den enten opskrues faa betydelig, at Enken aldeeles ruineres, fient Ef termanden siden har sat den i Stand for langt mindre, eller og at den ansættes saa ringe, at den tiltrædende Præst har maattet sætte fig i Bekostning, for at faae den i beboelig Stand, hvilket alt bestemmes af en ofte ukyndig Laug Ret, fom jevnlig lader sig forlede af det eene eller det andet Par tie; der og ligeledes skal beganes Misbrug med det benefices rede Godses Bortbygsling af Enken i Naadens-Aaret, ved Afs staaelse fra Forældre til Born eller til Fremmede, hvorved Eftermanden fornærmes i den Bygfel; ham i Tiiden kunde tilfalde, og at Gaarden ofte besættes med uduelige Beboere. For saavidt Aggershuus Stift angaaer, anordnes og befales: Ingen Aabod af Præstegaardenes Huse, enten til Godtgjørelse eller Ansvar, maae ansættes høiere end 500 Rd., som en billig Middelvei paa begge Sis der; hvorimod, paa det Sikkerhed i den Henseende al tid kan haves, ingen Præst maae herefter pantsætte sit Laadens: Aar anderledes end med anden Prioritet næst efter Aaboden, saa at denne forst deraf skal uda redes, men de Pantsættelser derimod, som ere skeete forinden denne Anordnings Bekjendtgjørelse, skal fremdees les staae ved Magt. Intet nyt Bygsel Brev maae i Taadens:Haret af den fratrædende Præst, hans Enke eller Arvinger, udstædes, uden paa saadanne Gaarde, fom enten formedelst Mands og Kones Dødsfald eller Enkens Enkens Indtrædelse i nyt Givtermaal blive virkelig ledige 6 Aug. efter Loven, men al anden Afstaaelse skal derimod enten udstaae, til Naadens Navet er udløbet, eller, om en da skal det skee med Eftermandens Samtykke, og begge i saa Fald uds stæde Bygsel-Brevet, uden for hvilken Orden Sorene Erivéren ikke maae driste sig til at tinglyse nogen Bygsel Seddel. Nødvendigheb maatte udfordre det før, ba Fal Canc. Prom. (til Amtmanden over Christians: 7 Aug. Amt), ang. at Gaard Beboere, endskjønt de forhen have været Under-Officeer, bør dog sidde Laug Ret. (Vaa Amtmandens Prom., hvorved han har begjert Resolution, om Bonden Andreas Krabye of Coten, som forhen har været Under Officeer, fan, efter bans indkomne Begjering, være fri for at sidde Laug-Ret. Da Loven befaler at nævne aarlig & boefaste Mænd i hvert Ting-Laug til at være Laugrettes-Mænd, samt at Udnævnelsen skal skee efter Boigde-Mandtallene, saa flys der heraf, at ingen Eremtion kan finde Sted; og, naar en Under-Officeer, som beboer Gaard, ophorer at være det, er han Bonde, og som saadan bør være pligtig for fin Gaard at bære Boigdens Byrder: hvorfore saavel fornævnte Andreas Brabye, som alle i hans Casu, lige med andre boesatte Mænd, bør efter Tour og paa Udnævnelse uvegerlig antage Tjeneste som Laugrettess Mond. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus 13 Stift), ang. at i de Stervboer i bemeldte Stift, hvor der findes adskillige Creditorer, som ikke paa anden Maade kan erholde Betaling end ved Udlæg i Jord, skal alt Jordegods opraabes ved offentlig Auction, og borts sælges til den Hoistbydende, paa det Creditorerne kunne nyde deres Betaling af Kjøbe: Summen; dog saaledes, at, saafremt Budet ikke opnaaer Pante-Summen, maae VI, Deel, 2 Bind, 299 Udlæg Aug. Chr. VII. Rescripter, 13 Aug. Udlæg in natura til Panthaverens Skadesløsholdelse, ifald den det paastaaer, finde Sted. (Til at forekomme den Misbrug, som ved Skifterne i Norge foregaaer dermed, at Sorenskriverne, som ere Stifteforvaltere, give udlæg i Jord til enhver Creditor i Stervboer, hvorved deres Judkems fter forøges, men Almuen udsues, da formedelst saadan ude læg Creditor formaaes til, igjen at tilsiede Debitor Jorden, som saaledes paa ny deraf biiver Eier, men derimod udskæder fin Pante. Obligation til Creditor, hvilket alt maae tinglyses til Bekostning for Debitor.) 14 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. at de, som ved Udskrivninger til Soe- Tjenesten i Bergen troe sig fornærmede, kunne besvære, men maae ei modsætte sig. Gv. Af Skrivelse med Bilager fra Admiralitets- og Com missariats Collegio har man erfaret, hvorledes, ved den seeneste, efter allerhoieste Befalina, i Bergen foretagne udskrive ning, hvor 2 Enrollerede, nemlig Jens Isachsen Moller og Lars ege, blandt andre bleve udtagne til den Konge lige Tjeneste, den ene som Styrmand og den anden som Maa tros, den ferstes Skipper Job Frich og den sidste selv ved Notarial Protester og Bestikkelser, opfyldte med nærgaaende Beskyldninger over Enrollerings: Chefen, have modsat fig 1offrivningen, og Skipper Frich endog udtaget en i samme lige udtrykke forfattet Stevning til Beraens-Bveting imod bea meldte Chef og Krigs: Commisfair Thunboe, med Vaaftand over dem begge til Opretning for Skade og ulempe, samt Straf for deres enorme, troelese og lovstridige Omgangs- Maade og Behandling, ligesom og at fornævnte Styrmand og Matros ikke have vildet indfinde sig, for efter Commando at antræde Reisen herned, forend Commandeuren bar maate tet true med, at lade dem arrestere, og som Deserteurer nede fende. - Da der nu, ved at betragte heele Gagen, ikke findes mindste Grund til Mistanke om, at bemeldte Enrolles rings Chef skulde ved udskrivningen have forholdet fig andere ledes end Pligt og Netskaffenhed tilfiger, og bemeldte Collee gium, ved at falde fornævnte J. Jacobsen Møller og Lars ege for fig, have foreholdt dem deres forseelse, samt hvad Straf de kunde have fortjent, om man ei for denne gang havde pardoneret dem: saa anmodes Stiftamtmanden: I Henseende til Skipper Frich at befale Magistras ten i Bergen at opkalde ham paa Raadstuen, og der til rettesætte ham, med Advarsel om alvorlig Undgjeldelse, Tilfælde han saaledes oftere opfører sig; samt dernæst At at foranstalte, at der fra Magistraten udstedes en 14 Aug. Raadstue-Placat, for at advare alle og enhver, at, saafremt nogen ved forefaldende udskrivninger til den Kongelige Tjeneste skulde troe sig fornærmet, haver dent eller de derover at indgive deres Besværing paa beherige Steder, hvorfra dem Ner skal vederfares, men at ingent maae understaae sig med Protester og Søgsmaal at modsætte sig udskrivningen, og angribe de til samme Forretning forordnede militaire eller civile Betjente, saa fremt de ei vil vente sig, som for Gjenstridighed og Over hørighed at blive anseete: hvorhos Stiftbefalingsmanden tillige ville foranstalte, at den ommeldte Stevning, ifald den af Byefogden allerede maatte være antagen, bliver cafferet, og Sagen afviist. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christian 14 Aug. sand), hvorved tillades, at Overformynderiet i Øster-Riisper bliver herefter forestaaet kuns af een af. de vederheftige Borgere, i Stedet for der efter Lovert Fulde være 2 Overformyndere. (Saafom det, efter Byes fogdens Ansøgning og Stiftamtmandens Erklæring, ellers, di der skulde være 2, vilde blive meget vanskeligt at udfinde duelige og beqvemme Mænd, til samme at fotestaae; og Overformynderiet, i den Orden Arv Midlerne nu ere komme, ins tet kan tabe ved, at det af een bliver bestyret.) Rescr. (til Overhofmesteren ved Soree-Acadz: 20 Aug. mie (h), hvorved tilkjendegives, at Kongen nu har funden for godt at ophæve den ved Fundat. af zyde Jan. 1782 anordnede vedvarende Commission eller Direc tion, som Fulde have Over Opsyn over alt hvad der angik Academiets Bestyrelse, og til hvilken alle Forslage og Forestillinger skulde indgives, m. v.; og befales, at Over:Hofmesteren for bemeldte Academie herefter i alle forekommende Tilfælde aleene haver at henvende sig til de 2002 (h) See os Prom. af 21 hujus. 0939 Chr. VII. Seferipter, 20 Aug. vedkommende Collegier, igjennem hvilke ham tillades Tiid efter anden til Kongen at indgive fine allerunderda nigste Forslage og Forestillinger om alt det, som han ef ter Omstændighederne anseer som nyttigt og gavnligt for Academiet, saavel i Hensigt til Videnskabernes Dyrkelse, de Studerendes Unførsel, og dets anden indvortes For fatning, som og i hensigt til dets Godsers og Midlers Forvaltning og Anvendelse, paa det at bemeldte vore Collegier derom kan indhente Kongens egen Befaling. 20. Aug. 21 Aug. 21 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. Taxt for dem i Skanderborg, som gjøre Befor dring med Reisende, og paa Inquisitioner. Gr. Det er bleven indberettet, at, da der i Schanderborg ikke befindes noget ordentlig Voanmands Laug, ei heller nos gen fastsat art for de til Kjørselen anordnede Indvaanere, skal disse i Almindelighed have ladet fig betale efter den for Vognmændene i Aarhuus og Horfens ved Rescr. af 14de April 1747 fastsatte Taxt, 2 Mt. 4 St. om Sommeren og 2 wk. 12 Sf. om Vinteren af Milen; men Consumtions Forvaltes ren sammesteds har besværet sig over, at han ved en Inqvis fition paa Landet har maattet betale dem 4 Rd. for hver Vogn paa en Reise af 2Mile. - Paa det at saavel Indvaanerne, foin til Sjorselen ere befalede, kan vide hvad dem derfor til kommer, som og de Reisende, hvad de ere pligtige at erlægge, fastsættes den samme Taxt for Schanderborg, som efter ovenmeldte Rescript af 14de April 1747 er bestemt for Aarhuus: og Horsens Vognmænd; dog skal Vognmæn dene paa Jnqvisitions-Reiser, naar det ei er at bes stemine, hvorvidt de reise omkring, nyde om Dagen for hver Vogn 2 Rd., og, naar Omstændighederne gjøre, at Kjørselen ei fan endes paa een Dag eller 12 Timer, skal de nyde for hver Time' derover I a 2 Mk. Canc. Prom. (til General Toldkammeret), hvors ved Næstforestaaende communiceres. Canc. Prom. (til Rentekammeret), hvorved Rescr. af 20de hujus, angaaende Ophævelse af Direc Directionen for Soree Academie, commu 21 Aug. niceres. Gen. Ed. Dee. og Commerce Collegii Prom. 21 Aug. (til Stiftbefalingsm. i Ribe, samt vedkommende, Amtineend og Magistrater i det Slesvigske), ang. at Kniplings Handlere, som ei have Concession, til dermed at omreise, maae ikke meddeeles Attester, m. v. Gr. J Folge Resol. af 6te Julii 1780 maae ingen uden speciel Concession gaae omkring (i) med de faa kaldte Løn berke Kniplinger; og al uprivilederet Handel med disse Knips Tinger fal med Barenes Confiscation og anden ved Toldsvig ellers fastsat Straf vorde anfeet. Ved de siden den Tiid uds færdigede Concessioner er det giort Impetranterne til udtryk. Eelig Pligt, at de skal fremlægge deres originale Concessioner ei alcene for Øvrigheden, men endoa Cold Betjentene paa det Sted, hvor de, for at fælge deres Kniplinger, ankomme. Men, da adskillige Omreisende (k) ere forsenede med Conces fioner, som ere udfærdigede ferend benævnte Liid, og hvori hiin Clausel ikke indeholdes; det og af indløbne klager maae formodes, at adskillige saavel privilegerede som uprivilegerede Omreisende (1) pasfere, uden at forevise nogen Concession, Coldstederne i de Kongelige Lande, naar de ikkun, efter de i Aarene 1766 og 1774 foiede Anstalter, medbringe de anbe falede Attester, at de medbragte Kniplinger virkelig i Bandet ere forfærdigede, og derunder ingen fremmede Knipfinger be grebne: faa, for at forekomme den herved befrygtende Illus fion af bemeldte Resolution, anmodes at foranstalte: At disse Attester, naar de af en omkringgaaende (m) Kniplings Fabricant eller Handler forlanges, meddeeles ikke nogen Uprivilegeret, men aleene de virkelige Indehavere af de forevisende Concessioner; ligesom og General Toldkammeret under Dags Date er anmos det, at befale de Kongelige Told-Betjente (n), at de 2dd3 skulle. Prom. er expederet i det ydske (i) Hauffren gehen. Sprog. (k) (1) Haufirer. (n) See Prom. 11 Septbr. 1784. (m) Hanfiren gehenden. Chr. VII. Rescripter, 21 Aug, fulle tilholde de ved Toldstederne i. de Kongelige Lande 27 Aug.

  1. 7 Aug,

28 Aug, ankommende og omkringdragende Kniplingshandlere, tils ligemed Øvrigheds Attesterne, angaaende deres an givne Kniplingers Forfærdig lse i Landet, ogsaa at fores vise dem til Omreisen (o) meddeelte originale Concesfioner, og i Mangel af samme at drage Contravenienterne efter Resol. af 6te Julii 1780 til vedbørlig Straf. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopeni Aarbuus), ang, at Hospitals Præstens Løn i Aar- Huus maae herefter fastsættes til to Rigsdaler ugentlig, foruden de sædvanlige 12 Rd. aarlig til Huusleie, men ei videre. (Efter Anfegning fra Braten om, at han, fiden hans Kald er det ringefte der i Byen, og ban af Hospitalet ikkun har 66 Rd. 4 Mt. Len, og ingen fri Boelig, da maatte tilflages 2 Rd. ugentlig, og 1 Mk. i Heitids-Offer af Vortio nen, i Stedet for 12 Sf.) Rescr. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd i Jydland (p), hvorved de, i Tilfælde af Efterladenhed med Circulair Breves Befordring, eller sammes Forkommelse i Stiftet eller Amterne, be=' myndiges til at dictere den Skyldige en efter Omstændig hederne i ethvert Tilfælde passende mulct, som dog ikke maae overgaae to Rigsdaler. (Eil at forebygge det, der er bleven flaget over, at Circulair Breve ofte uforsvarligen af vedkeminende Proprietairer og andre, som de skulle before dres fra, opholdes, ja endog forkommes; og paa det de be falede Oplysninger prompte kan vorde afgivne.) Canc. Prom. (til Greve Bedel: Jarlsberg), ang, at Prom. af 24de Jan, sidstleden, om Bes taling for Documenters Beskrivelse i Jarlsberg- Grevskab sondre District, og bør gjelde for saavidt Grevskabets øvrige District angaaer. (0) Haufren gehen. (p) See Rescr. 3 Junji 1785, Canc Canc. Prom. (til Amtmanden over Christians 28 Aug, Amt), ang. Lopantning for resterende Kirke Tiende. Gr. Fogden i Totens Fogderie har, i Anledning af at Kirs Le-Eierne i Grans Brædegjeld bave af ham forlanget, at han, i Folge et Kongeligt Skjøde af 9de Aug. 1683, dets 9he Post Fulde foranstalte ubpantning for afvigte Aars vefterende Tiens de, forespurgt, om han saadan Udpantning uden videre kunde beforge. Fogden bør dermed, som med alle andre Udpantnin ger, henvende sig til Amtet, for hos samme at søge Paategning dertil, da Amtet, efter hvad specielle Data, til Oplysning herom, best der kan tilveiebringes, enten vil finde sig hiemlet til at bevilge Udpantningen, eller foranlebige, at væftionen, under alle sine Omstændighe der betragtet, kan blive Hans Majestæt til allernaadigst Resolution foredraget. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 3 Sept. Sjellands- Stift), ang. den Præsterne tilkommende aarlige Host Dag af Huusmand og Huusqvinder.

Gr. Det skal ofte hænde fig, deels at en Præst formeener fig berettiget til at kunne fordre Soft-Dage baade af en Huusmand og hans kone, som have eet og det samme Huus i Fæste, deels og at Haandverksfolk og Land Soldater, der tillige have fæftet eller leiet Huus, skal have undslaaet fig for, ja negtet at gjøre den i Loven anordnede Heit Dag for Præsten; ligesom der og skal findes de Præster, der formeene, at dem og funde tilkomme Host Dag af Indsiddere eller dem, som ere til Huse hos andre. Ligesom det ved Neser. af 30te Martii 1770 er fastsat, hvorledes med Prästernes Host: Dag, for saavidt Fyens-Stift angaaer, skal forholdes, anordnes og fastsættes ligeledes for Sjellands - Stift: 1) At Præsterne. i Overeensstemmelse med Billighed og Lovens Meening i 2den Bogs 12te Cap. ste Art. ikkun skal tilkomme 2004 Chr. VII. Rescripter, 3 Sept. een oft Dag af hvert Huus; dog maae det overlades til Præsten, om han til Host: Dagen vil ansige enten Manden aleene eller Konen aleene, men ikke begge tils lige, alt eftersom Arbeidet kan udfordre; 2) Haandverksfolk og Land Soldatere, som have fæstet eller leiet Huus, skal ligesaa gjøre den anordnede Host Dag for Præsten; og, naar de, som skulle høste, enten forud maatte give tilkjende, at de ikke ville, eller efter Tilsigelse udeblive, skal de betale Præsten, i Stedet for Arbeidet, hvad som paa Tiid og Sted er almindelig brugeligt; 3) ligesaa skal og Inderster, eller de, som ere til Huse hos andre, være forpligtede at gjøre Præsten en øst- Dag, naar de ellers ikke vil give ham Offer. I øvrigt have Præsterne, 2 a 3 Dage forend de forlange den dem tilkommende Høst:Dag, forud at tilsige de Huusfolk, som de behove, hvad Dag de skal indfinde sig at forrette deres Arbeide, da de paa den bestemte Dag skal møde, og gjøre Præsten deres Tjeneste, og, ifald, Veiret forhindrede dem fra den Dags Arbeide, da næste Dagen ef ter, eller naar tjenligt Weir indfalder; dog maae Pres ften ei tilsige dem, som ere foage og til saadant Arbeide uformuende, men dem, som ere stærke, og lade sig leie for Betaling af Bønderne. Saa skal det og, i Hens seende til Haandverksfolk, som have fæstet eller leiet jordløs Huus, og ikke ere vante til Høst Arbeide, staae til dem selv, hvad enten de ville forrette deres Høst- Dag, eller og erlægge til Præsten den forbemeldte almins delig brugelig Betaling: og, ifald nogen af dem skulde vise sig uvillige at efterkomme denne Rettighed, som Loven tillægger Præsterne, kunne de andrage det for Beds kommendes Husbonde, som skal berudi komme Præs fterne til Hjelp. Rescr. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), hvorved 3 Sept. adskilligt, angaaende Examen Artium, for det første og indtil videre, anordnes. Enhver Professor ved Examen Artium maae, liges S. 1. som ved alle andre Eramina, ikke have meere end een Rubriqve, i hvilken han haver at tegne den Caracteer, som en Candidat under ham kan fortjene, efter den Kundfab han udviser i alle de Materier, udi hvilke han eramineres. Enhver Examinator haver bestemt og tydelig S. 2. at antegne en Candidats Caracteer, efter alt hvad han har svaret under ham, enten laudabilem effer haud illaudabilem eller non contemnendum; og, naar han ikke tilfulde har fortjent den sidste, da slet ingen Caracteer at give ham. Hvad iseeneste Forordning om de acas demiske Eramina udi dens 15de §. figes om, at den, som efter alle Stemmers Sammenligning skulde faae laudabilem til hoved: Caracteer, slet ikke maae have non contemnendum under nogen Eraminator, sal aleene gjelde i det Tilfælde, hvor han ikke under alle øvrige Examinatoribus har faaet laudabilem; men, om han ellers under alle har faaet laudabilem, maae een eeneste non contemnendum ikke funde ophæve dettes og i øvrigt maae der forholdes lige efter Stemmernes Pluralitet, saa at, naar de fleeste have tilkjendt en Candidat enten' laudabilem, haud illaudabilem eller non contemnendum, erholder han derefter sin Hoveb Caracteer. Dog, for at forekomme, at ikke alt for uduelige Subjecta skal antages, vil Kongen, at det ringeste Maal for enhver, som vil antages blandt cives academicos, maae være, at han har fanet non contemnendum under 4 Examis natores, og en bedre Caracteer under de 2 andre: alt hvad i nogen Maade kan eragtes at være ringere end bette, især naar det er i Sprogene, og de feile i de første. 2005 Grun §. 3. Chr. VII. Rescripter, 3 Sept, Grunde i Religionen, maae være nok til at rejicere en Candidat, f. Er. naar han har faaet et Nul og 3 non contemnenda, eller og 2 Nuller og I non contemnendum - Endelig skal og, hvor der er lige mange Stem mer for en høiere og for en ringere Caracteer, de sidste gjelde, og ikke de første. Da Stilen egentlig er en Prove paa Duelighed eller Uduelighed i det latinske Sprog, saa maae den netop gjelde derfor, men ikke for andet: altsaa, naar den ved Examen Artium brugelige Prove: Stiil befindes at have alt för grove Feil,-som ikke kan ansees at være Virkninger af Overilelse og Flygtighed, men i det hele robe Ukyndighed og Uduelighed i Latiniteten, maae den Caracteer derefter nedsættes, som samme Candidat ellers har faaet under Professore lingvæ latina, saa at, om ham i dette Sprog er givet laudabilis, bliver den nedsat til haud illaudabilis; og har han faaet denne sidste Caracteer, maae han nu for sin Slette Stiil beholde non contemnendum; men har han allerede non contemnendum i Latiniteten, maae deraf blive et Nul, og derefter bestemmes Hoved-Caracteren i Sammenligning med de øvrige Stemmer efter de udi fo- §. 4. regaaende §. anførte Regler. Bed Framen Artium, som holdes i September Maaned, hvor ved Censuren mange Stiile ere at eftersee, maae, for at dette Arbeide desto lettere kan blive tilendebragt, samtlige Professores ordinarii og defignati tilsiges, men ikke andre eller fleere'; i Særdeeleshed skal ved den egentlige Censur, hvor det afgjores, hvilke Candidater der skal antages, og hvilken Caracteer enhver skal have, foruden Eraminatores forbe nævnte Professores ordinarii, og defignati indbydes, hvilke da efter deres Leilighed have at indfinde sig, i det mindste Rector Univerfitatis, enten han er Examinator eller ikke, med hvem da Decanus facultatis philofophica haver at aftale Dagen til Censuren, som dog strax efter Eramen maae maae ansættes. I Forsamlingen selv, ligesom i alle 3 Sept. Consistorial Forsamlinger, tager Rector, som den første, det øverste Sæde, men Decanus facultatis philofophica fan den Dag tage sin Plads ved siden af Rector, da de øvrige indtage deres Sæde efter den sædvanlige Orden. Censuren indrettes efter de Caracterer, som Examinatos res have tegnet i Protocollen, samt efter Stilens Bes saffenhed, som før er meldt; og haver Rector tillige med de forbenævnte Professores at see derhen, at alt Steer rigtig efter Anordningerne, da alle Tilstedeværende, hvor et Tilfælde maatte være tvivlraadig, derom haver at votere; og, naar Vota blive paria, maae Rector her, ligesom ellers, have Vorum decifivum, hvilket dog i saa Fald, som og alt Forhandlede, kort skal anfø res i Decani Protocol, og dette underskrives af Rector først, dernæst af Decanus facultatis philofophicæ, og derefter af alle Tilstedeværende i deres sædvanlige Orden. Canc. Prom. (til Over- Directionen ved den 4 Sept. Kongelige Banqve), ang. at falske Banco-Sed=" lers Forfærdigelse er et Delictum publicum, og at de af dets Forfølgelse flydende Omkostninger ber lignes paa Almuen. Gr. Over Directionen har forlanget Cancelliets Betænk ning, om Banqven kan være forbunden enten aanffe eller til. Deels at betale den af Amtmanden Conferents.Raad Fleischer indsendte Beregning, over Bekoftninger, foraarsagede ved en mod Skoleholder Jürgensen for falke Banco: Sedlers For færdigelse foranstaltet nqvifition. Herpaa meldes: Da udi Banqvens Octroi af 29de Octbr. 1736 dens gde Art. er befas let, at hvo som maatte understaae fig at eftergiore Banco- Billetter, eller deres Summer, Stempel, Papiir, Underskrivt eller Indhold at forandre eller forfalike, ber uden al Naade ftraffes som for false Myntning, og at hvert Steds Hvrighed skal berover bolde, og de fyldig befundne at anholde og actio nere lade; og Bangoen i Folge Plac, af 15de April 1774 (9) aldrig (9) See tillige Rescr. 13 April 1782 og Plac. 18 Junii 1784. Chr. VII. Rescripter, 4 Sept. aldrig fat agtes og anfees for andet, end et Institut til Sta. tens almindelige Beste: saa formeenes: 7 og At falske Banco Sedlers Forfærdigelse ikke kan betragtes anderledes end som et Delictum publicum, hvis Forfølgelse paaligger Øvrigheden at foranstalte til de Paagjeldendes Afstraffelse, ligesom i Henseende til andre Misgjerningers Forfølgning er anordnet, og, da Straf fen for falske Banco - Sedlers Forfærdigelse er corporlig, at de af denne Misgjernings Forfølgelse flydende Omkostninger bør i Folge descr. af 4de April 1766 lignes paa Almuen, ligesom alle andre Misgjerningers Omkost ninger, hvorpaa corporlig Straf efter Loven bør følge. Men, endskjønt man saaledes ikke finder, at Banqven stricto jure fan tilkomme at betale den ovenanførte Regning, henstilles dog til Over-Directionen, om ikke Banqven, for at lette denne Byrde for Almuen, kunde bis drage til disse Omkostninger, som Amtmanden efter Billighed bør moderere, anseet, at denne Sags Behand ling har foraarsaget endeel betydeligere Bekostninger end andre Delinquent Sager i Almindelighed. V. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige 11 Sept. Zoldere i Danmark (r), ang. neie at paasee Opfyldelsen af Placaten af 17de Julii 1782, og især at sørge for, at ingen fordægtige Vare fra Archipelago unddrage sig Opsynet, allermeest at over Polen og Dans gig, ingen af flige uldne Vare, som gamle Klæder og deslige, der paa de befængte Steder af Jøder for ringe Priis opkjobes, ubemerkede indsniges, og her i Landet blive indførte. (Gnasom Pesten ikke aleene med Heftighed grafferer i Constantinopel, Smyrna og Egypten, men og bar yttret sig. i Dalmatien.) Rescr. (r) il Lolland og Falster den 11, men de øvrige den 7 Septbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Ber: 10 Sept. gens og Trundhjem-Stifter), ang. át de Fors brydere, som efter Rescr. af 21 de Septbr. 1759 ere hendømte til Finmarken, sal herefter i dets Sted hendommes til fiskeværene i ordlandene. (Saasom det ved foranforte Rescript er befalet, at, naar nogen fra ovennævnte Stifter, formedelst en eller anden forseelse, bli ve domte til Arbeide paa Fiskerleierne, Eulle de forsendes til Finmarken, og den paa deres Transport medgaaaende Bekofts ning betales af Kongens Caffa, saa længe den Finmarke Hans del drives for Kongelig Regning; men Kongen nu er bleven refereret, at dette forgarfager den Kongelige Casse betydelige Bekostninger, uden at Hensigten med bemeldte Rescript, at ophielpe den værende Mangel paa Folk i Finmarken, derved opnades, da mange af de Oversendte meget meere have været Indbyggerne til en trykkende Byrde, siden en Deel af dem ere eller blive nge, vansøve og hjelpelose, og følgelig maae fedes paa Judbyggernes Befoftning, eller og de henfalde til grove Laster, saa at det endog vilde blive Landet til Lettelse at fritages for flige Folk.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 11 Sept. i Aalborg), indeholdende Forklaring over Prom. af 3 rte Decbr. 1779 om Offer ved Militaires Brylluper &c. Gr. Sognepræffen for Budolphi Menighed, foranlediget af en Soldats Bryllup der i Byen, har udbedet fig nærmere Forklaring over Cancelliets Resolution af 31te Decbr. 1779, om de Militaires Brylluper, Barnedaabe m. v., især i Henfeende til følgende 2 Poster: 1) Om det fal ansees som en Blanding af Militaires og Borgere ved et Bryllup, naar aleene een militair Person følger med dem til Kirken, som maaskee kan være tiljaat, for at fee til, eller om det ikke er gof, for at forlange Offer, naar Forloverne, som de ypperste i Folget, tillige med Brudefonerne ere af Borgerskanden; 2) om det skal ansees som forbudet for Soldater-Standen at ofre ved Brylluper med deres Folge, naar de selv ville, især naar begge Forloverne eller Brudemænd, som efter den der værende Skik staae for Bryllupet, ere Borgerfolk. Ligesom det i Henseende til Offeret ved Barnedaab skal forholdes aleene efter hendes Stand, som bærer Bara net, for saavidt hun ansees for den ypperste Person, saa bør det og forholdes ved Brylluper efter hvad Stand begge Chr. VII. Rescripter, 11 Sept. begge forloverne, og, hvor brugeligt er, tillige begge Brude-Ronerne ere, som de ypperste i Følget, saaledes at der bor ofres, naar begge ere af Borgerstanden, men vice versa, naar de enten begge eller een af dem ere Militaire. Ligeledes bør det ikke være Soldaterstan den formeent at ofre ved Brylluper, tillige med deres Følge, naar de selv ville, og derved kunne finde deres Regning. I øvrigt bor det i Henseende til det Passerede derved have sit Forblivende, siden derover indhens tede Erklæring viser, at ingen Uorden er foregaaet i Kir ken under Brudevielsen, og Chefens Forhold, i Henseende til det gjorte Forbud, om at gage til Offers, reic ser sig derfra, at han ikke anderledes har begrebet Resolutionens Meening. II Sept. II Sept. II Sept. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Stabs-Capitainer ved Infanteriet, endskjønt de ikke nævnes i Indqvarterings Reglementet, siden de den Tiid ikke laae ved Garnisoner, men i Regi inenternes National District, bør have lige varteers Penge med Second-Ritmestere ved Cavalleriet efter Meglementet; og at det følgelig bør have sit Forblivende ved det i saa Maade af Magistraten i Nibe til den der væ vende Stabs-Capitain Udbetalte, samt saadant for den følgende Tiid ligeledes udbetales. (Anledning af Fores spørgsel fra Magistraten; og faasom en Stabs-Capitain staaer i lige Forhold med en Seconde-Ritmester.) Circul. ang. Opsyn med fordægtige Vare fra Archipelago, Polen og Danzig (s). V. G. R. o. Gen. Zoldk. Prom. (til Zolderne og Controleurerne i Colding og Assens), hvorved demi 1) tilkjendegives, at, efter en fra Gen. Ld. Decon. (s) See Circul. 7 Septbr. 1784 Decon. og Commerce Collegio nylig (c) communiceret II Sept.' Kongelig Resolution af 6te Julii 1780, er al Omloben med de saa kaldede Tønderste Rniplinger til Forhandling, uden dertil af bemeldte Collegio at være fors synet med en speciel Concession, forbuden, ünder Vas renes Confiscation, m. v.; og 2) beordres, at lade Ved kommende, foruden paa Varene medbringende Pafseer- Seddel, og Øvrighed Attest om deres Forfærdigelse i Landet, hver gang forevise den til saadan Handel meddeelte Concession in originali, men at anholde til Confiscation de Kniplinger, hvormed nogen uden Concesion maatte blive antruffet, og derom til Kamme ret at gjøre Indberetning. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Sjelland, 17 Sept. Fyen og Jydland, samt Amtmændene over Kjøbenhavns, Ringsted og Soree, Antvorskov- og Kórseer Amter, saa og i Fyen (u), ang. at den agende Post skal i ondt Veir og Sneefog vis ses samme Hjelp som den ridende Post. Gr. Fra adskillige Steder er til General-Postamtet udi afs vigte, Winter bleven flaget over, at der er vist Modtvillighed i at assistere den farende Post i ondt Beir og Sneefog med den heißnodvendige Hjelp og Veiviisning; og det er i Hen seende til den ridende Wort befalet, at Benderne for ham skal giore Post-Beiene ryddelige, eller og medgive et Par Karle til Hjelp, alt uden Betaling. Hvad der saaledes er anordnet, for saavidt den ri dende Post angaaer, skal ligeledes være extenderet til den agende Post, saa at ham i ondt Veir og Sneefog vises samme hjelp som den ribende Post. (c) See Prom. 21 Aug. 1784. Rescr. (u) For fi derefter at rette, og Vedkommende (til Stifte befalingsm. Jydland hedder der: saavel Amtmændene som andre Vedkommende), hvor post Touren falder, Tigt til Efterretning at tilfjendegive. 24 Sept. 24 Sept. Chr. VII. Rescripter, Neser. (til Magistraten i Kjobenhavn), hvorved Rescr. af 16de Julii angaaende varte rer for Soldaterne, indtil Casernerne ere opbygde, igjentages. Gr. Ved Rescr. af 16de Julii fidßleden er gjort Anordning berem. Men nu bar Maniftraten andraget, at, fom Leien af alle Slags Værelfer tilligemed Gaardenes og Husenes Priis i de seenere Tider saa anfeelig ere flegne, saa er det en nas turlig golge, at Huus Eiere, der have Leilighed til Dvartes ver for Militair-Etaten, derfor vil have heiere Leie end for hen, saafremt de al vedblive at bortleie deres Værelser til faadant Brug, i Stedet for at de med ferre Fordeel kunne overlade dem til andre; huorfore Magistraten ikke seer at kunne for nærværende Tiid, og indtil de nye Caferner blive færdige, fortaffe Garnisonen gode og forsvarlige Qvarterer for den samme Priis, nemlig 1 St. daglig, fom for 20 Aar siden. Det er Kongens alvorlige Villie, at det i Henseende til denne Indqvarterings Sag, i Kjobenhavn skal forblive ved forberørte Befaling af 16de Julii sidstleden, saa at Magistraten, indtil de besluttede Caferner ere opbygte og indrettede, haver at see derhen, at de her i Garniso nen liggende Soldater imidlertid faae forsvarlig gode Cvarterer anviisde, saa at de i Henseende til deres Sundheds Conservation kan være tjente med samme, og til den Priis, nemlig en Skilling daglig, som i Rescr. af 30te Novbr. 1764 er bleven fastsat. Rescr. (til Statsminister zc. Greve Thott), ang. at den eene Herers Plads ved Herlufsholms- Skole maae for det første indgaae, .og derimod antages en Convector, som maae tillægges af Skolens Midler 300 Rd. aarlig, og derforuden endnu 50 Rd., for een gang om ugen at læse over Litterair:Historien. (Ef ter Forslag fra Greven, som androg, at fra den Tiid af, ham blev betroet Bestyrelsen over Skolen, har han ladet sig være angelegen, paa beste Maade at sørge for dens Vedlige holdelse og gremvert, Godsets Forbedring og Capitalens For agelse, da han og skal have fientet en temmelig anseelig Bogs samling i alle nyttige Bidenskaber, som ikke aleene funde tjene lærerne til videre at udbrede deres Indsigter, samt være tif til Afbetjening for de Omkringboende, der elske Studeringer, 24 Sept. men endog bruges til, ved Korelæsninger at give Disciplene en Forsmag paa Litterair-Hiftorten; og, som Skolens Lærere for nærværende Liid bestaae af en Rector og 2 Herere, og Disciplenes Tal er 26, men den eene Herer, nemlig Palus dan, formedelft Alderdom og Svaghed nu maae afgaae, og af Skolen tillægges en liden aarlig Pension, indtil han ved en verdslig Betjening kan blive befordret, saa har Greven be tænkt, at Stolen kunde være bedre tjent med, at den, i Stebet for den ene Horer, blev forsynet med en Conrector, som da i den overite Lectie kunde lase de sidste 3 Dage om ugen, og Rector de 3 første, hvorved Arbeidet lettes for Rector, og Disciplene da funde forblive deslængere i denne Lectie, for at blive faa meget meere grundede i Bidenskaberne, saa at de med Berommelse kunde forsendes, enten til Universitetet i Kjobenhavn, eller til Goroe-Academie.) Rescr. (til Landmilitie-Sessionerne i Sjelland, 24 Sept. Meen, Falster og Lolland (x), ang. at, naar et Amt eller Gods skal afgive en Recrut til Livgarden til Fods, og iblandt de i Numer staaende nationale Soldater ingen findes, som dertil er dygtig, maae det være tilladt at tage een af Reserve-Mandskabet, imod at Godset derfor udtager en National, som staaer i No. (Saasom. Kongen er bleven foredraget, at det neppe bliver amueligt, af Tryggevelde Ant i Sjelland at faae en Recrut til bemeldte Livgarde, som bolder 66 Tomer og derover) Rescr. (til Overhofmesteren ved Soroe Aca- I Oabr. demie), indeholdende adskillige Poster om dette Academie. Gr. Overhofmesteren har andraget, at Fundationen af 29be Jan. 1782 udi ste s. anordner, at alt, hvad der henhører til de academiffe Studeringers og velfers Befordring, samt at haandhæve den fornødne Orden og Stif iblandt de Stu derende, skal bestyres af Overhofmesteren og Professorerne samtlig, hvilke i den Henseende skulle udgjøre et Collegium, hvorudi Overhofmesteren, og i hans Forfald den ældste af Pro fefforerne, præfiderer, og de forefaldende Sager afgiores, ter de fleeste Stemmer, samt, om Fornodenhed skulde ude Fræve det, derom gjøre Forestilling til den i den 3die §. ans ordnede Direction; men at dette Collegium Professorum, som (x) Til de øvrige under s Novbr. 1784. VI, Deel, 2 Bind. Eee aldrig Chr. VII. Rescripter, 1 Qabr, albrig for har været, er, naar Overhofmesteren, som er be troet Bestyrelsen af dette Inftitut, sal opfylde fine Bligter, unyttig, og ftridende imod Academiets naturlige indvortes Forjatning, ligesom dette Collegium og allerede tidt og ofte fal have givet Anledning til Evilt og Trette iblandt Professos rerne; hvorfore han har indstilt: §. I. §. 2. 1) Om ikke, i Stedet for dette Collegium Professorum, et Consistorium Academicum ligesom i Kiel kunde oprettes, da samtlige Professores funde samles, naar Overhofmesteren det begjerede, for at indhente des res rivtlige Meening over en og anden Sag, hvilken han da kunde lade følge med sin Forestilling til vedkom mende Collegium. Da, som dette Collegium Professorum grunder sig paa forbemeldte i 3die §. anordnede Dis rection, af hvilken alting fornemmelig skulde dependere, men samme nu er ophævet, og derimod overladt til Over- Hofmesteren efter Befindende at gjøre Forestilling til vedkommende Collegier: saa approberes denne Post. 2) Da det i den 7de §. udi Fundationen er anordnet, at, om der i Tiiden skulde melde sig saadanne til at stus dere ved Academiet, som ei havde formue til at udrede den fastsatte Betaling, men dog fandtes vel stikkede, maatte der gjøres Forestilling, at disse nyde af Academiet en aarlig hjelp af 100 Rd., eller noget meere, dog at det, som saaledes aarlig udgives, ikke overstiger 600 Rd. i alt; men Overhofmesteren har indstilt: om det maatte udsættes, saa længe Indtægterne ere i Under- Balance mod Udgivterne; men, om der i Tiiden blev noget Overskud, da at lægges til Academiets Fond, indtil bedre Omstændigheder indtræffer, og disse 600 Rd. endog kunde bringes til en aarlig Summa af 900 Rd. eller 1000 Rd. til Understøttelse for de Studerende, som fattes Formue, men udvise Genie, Fliid og Applica §. 3. tion: saa approberes ogsaa dette Forslag. 3) Hen seende til det, som i Fundationens 13de S. meldes, an gaaende gaaende dem, som fra Herlufsholms:Skole ville gaae I O&tbr. til Soroe-Academie, har Overhofmesteren formeent, at denne Skole paa ingen Maade bør staae i Forbindelse med Sorge: Academie, og altsaa som overflødig ansees. Men, da Kongen ikke finder, at dette kan være til Hin der for Academiet, skal det i saa Maade forblive ved den 13de §. i Fundationen. Fremdeeles har Over- Hofmesteren foreslaaet: 4) at i Stedet for i Fundation. nen generaliter er fastsat Antagelsen til Academiet og Indtrædelses Examen at skee i September Maaned, det maatte bestemmes til Paaske og Michelsdags Tiider. 5) At de til Cursum Academicum fastsatte 4 Aar maatte nedsættes til 3 Aar, da de Studerende meget sjel den freqventere Academiet længere, ligesom og ved andre Academier et Biennium eller Triennium pleier at være den fastsatte Tiid til at absolvere Cursum Academicum. 6) At enhver Professor i sit Fag til den Ende maatte absolvere sit heele Cursum i 3 Aar. 7) At det aarlig forfattende Reglement til de offentlige forelæsnin ger og Eraminatoria, samt Timernes Fordeeling for Lærere og Exercits: Mestere, maatte, ligesom for brugelig været haver, af Overhofmesteren bestem mes og forfærdiges, efterat han i Forveien derom har confereret med Professorerne og Læremesterne. 8. At, ifald Academisternes Tal forøges, og Academiets Fond og Deconomie det kan tillade, der da, foruden den nu værende eene, Repetent, endnu et andet dueligt og flit tigt Subject, paa samme Vilkaar som den første, maatte antages, hvorom Overhofmesteren saavel som ellers i flige Tilfælde indsender sin Forestilling til det Danske Cancellie, men i betydelige Tilfælde, det Oeconomiske vedkommende, til Kentekammeret. 9) At i Henseende til Priisskrivternes Bedømmelse, som efter Fundatio nens 26de §. af de Studerende aarlig indgives, skulde Fee 2 Overs Chr. VII. Rescripter, I Obr. Overhofmesteren indhente Professorernes skrivtlige Meening, og Præmierne efter Pluraliteten uddecles; men, ifald Stemmerne skulde være lige, havde Overhofmestes ren Votum decifivum; samt at de til Præmier bestemte 2 Medailler, een af Guld paa 30 Rd., og een af Sølv paa 10 Ne., maatte forsynes med en passende fort In fcription: "til Fluids Belønning og Opmuntring for de Studerende". 10) At Testimonium publicum, som enhver Academist, naar han forlader Academiet, erhols der, maatte, ligesom Praris hidindtil har været, aleene udstædes af Overhofmesteren under Academiets Segl, dog at Academisterne, om de det forlange, fan faae indført Testimonia de Vidnesbyrd af Professos rerne, som de have frequenteret, enten ertractviis eller in extenso; og endelig 11) at Ferierne ved Academiet, som baade ere ofte og tildeels temmelig langvarige, hvil fet forvolder en Slags Norden og Forsømmelse for de §§. 411. Studerende, maatte noget indskrænkes. Ligeledes approberes disse sidst anforte 8 Poster; dog at til det Dan se Cancellie indberettes, hvilke Academister der, efter den 9de Post, bliver tillagt Præmier; saa og at Over hofmesteren efter Overlæg med Professorerne gjør nær mere Forestilling til hvad Tiid Ferierne kunde indskrænfes (y). 1 Oabr. Rescr. (til Amtmanden over Stavanger-Amt), ang. paa hvilke Tiider Sommer og Host Tingene i Ryfolke: samt Jædderens óg Dahlernes Fogderier skal begyndes. Gr. Amtmanden har indberettet, at Sommer-Eingene i Jædderens og Dahlernes Fogderie begynde den 16de Junii, og Heste Tingene den 16de Octbe, hvert Aar, samt at Ryfolke Fogderies Sommer Singe begynde den 8de Juni, og Hofte. Kingene den 20de Octbt., saa at begge Fogderiers Linge næs ften begyndes og afholdes paa een Kiid, hvilket medfører ad. (y) See Rescr. 24 Decbr. 1784. Billige fillige uleiligheder, da der ofte fan gives faadanne Omfæns I Ostbr. digheder, som fordre Amtmandens Nærværelse paa begge Fogs deriers Tinge, der ei nu kan ee; ligesom det og foraarfager Ophold for Procuratorerne saavel i Juftits Sager, fil ab for den Kongelige Caffe, som i andre private Sager til Skade for Parterne, og forøget Bryderie for Dommeren. Ryfolke Fogderies Sommer-Tinge sal herefter tage sin Begyndelse den 22 de Maii, og Jædderens. Fogderies Sommer:Tinge, formedelst Laug: Tinget, Hvor Procuratorerne og ofte nødsages at være tilstæde, den 19 de Junii hvert Aar, samt Ryfolke: Fogderies Softe-Tinge den 27de Septbr., og Jædderens Hostes Tinge den z3de, Octbr. hvert Aar, eller om disse Dage indfalde paa en hellig Dag, da næste Sognedag efter, alt efter den Orden, som Forordn. af 19de Novbe. 1756 og 24 de Februarii 1764, samt Rescr. af 17de Martii 1769 befaler. Rescr. (til Amtmanden over Nyborg- og Trane: I Obr. Fier-Amter, samt Notits til Stiftbefalingsm. i Fyen), ang. at Sonder- og Norre-Herreders Ting paa Langeland maae herefter holdes i Rud- Kjøbing, og med det gamle Ting-Huus forholdes efter Ansøgningen. (Samme var fra Bye: og Herreds: Fogden, som anholdt, at bemeldte Herrebs-Ting, som hidtil er heldet i et paa Schrøbelov:Heede staaende Huus, maatte herefter holdes i bemeldte Rudkjøbing paa samme Sted, hvor Byetings-Retten tc. holdes, hvorimod for nævnte Ting Huus kunde sælges ved offentlig Auction, og den derfor indkommende Summa beregnes Byens Cassa til Indtægt, og anvendes til Hjelp til det Naadhuus, som i det Gamles Sted kan ventes bygget, efterat deraf først er bekostet en ny Jern Kakkelovn til Ting Stuen; hvorhos erfares, at samtlige Lods-Eiere ere fornøiede med Tingets Forflyttelse, og derved ingen vis dere Byrde faaer, end efter eget Tilbud at levere aarlig, i Pro - Eee 3 Chr. VII. Rescripter, I Obr. i Proportion af deres Hartkorn, en Favn dobbelt Boge Brænde, hvorimod de befries for Ting-Husets Vedlige holdelse.) 2 Octbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus -Stift), hvorved Rescr. af 9de Julii 1784, om nogle Forstæders Indlemmelse under Christianta, m. v., i endeel Poster nøiere bestem mes (z). Gr. Magistraten bar til Stiftamtm. indgiven Forestilling, angaaende noiere Bestemmelse i Henseende til visse Poster ndi bemeldte Rescript: Om de i Stor Gaden, Batterlands-Gas den til Batterlands Broe og det faa kaldede Batterlands Torb beliggende Grunde Kal henlægges til Byens Grund, aleenre for saavidt de eies og beboes af Kjøbmænd, som derfra drive Handel, eller om de i Almindelighed, saavel de bebyg gede, som de Tomter, der bruges til haver og Loffer, ffal uden Hensigt til deres Eieres Næringsveie anfees som Byen underlagde, og Skatter deraf svares efter den art, som paa Tomterne i Byen er reguleret og fastsat; 2) om de Hakere, fom ikke boe enten i den ovenanforte Strækning eller i Byen selv, men adspredde hiß og her i Forstæderne, og ere tilladte, uden Hensigt til deres Boepæl, at træde over til Kjøbmands: Handel, og samme for deres Levetiid at vedblive, fal af de paaboende Grunde svare Skatter lige med de i Byen og den udvidende Strækning, eller om Skatten fal beregnes efter den Taxt, fom er faflfat for de Tomter i Forstæderne, hvor Bopælen er beliggende; 3) om de Hokere, som ville træde over til Kjøbmands Handel, ikke bør forundes og fallsættes en vis Tid hertil, og, om de, som ikke kunne eller ville ans tage denne Forandring, men herefter som Bertshuusholdere og Spekhakere skal drive deres Næring, dog bør tilstaaes en vis tid til at affatte de Beholdninger af Ware, som de maatte være forsynede med, og hidindtil efter Byens Priviles gier har været tilladt at handle med, men som Spekbofere ikke maatte blive dem tilladt herefter at udsælge; 4) om Ho teres Enter tillades at træbe over til Kjøbmands-Handel, eller at vedblive den efter deres Mænds Borger-Brève i Overeens stemmelse med Byens Privilegier, eller om de berefter aleene skal drive Vertshuushold og Spekhoferie; 5) hvorvidt Spek hofernes Næring, til hvilke Bare, og hvilke Qvantiteter den stal ftrække sig og indskræntes; og 6) om Tilladelsen, at handle med ostindiske, chinesiske og veftindiske Bare, skal forstanes ef ter placaten af iste Novbr. 1748, for saavidt de med Compagnier

(z) J Henfeende til 65. 2, 3, 5 beraf maae sees Brom, af 26 Marti 1785. pagniernes egne fibe hjembringes, eller om den skal være almindelig for de Vare, som fra disse Steder for Particulais res Regning til Rigerne indføres; og om de, som saadan Han del tillades, ikke bør tilholdes at anmelde sig hos Magistraten, for at antegnes til at lignes i Stat for den i saa Maade for rende Handel. 2 Obr. I Henseende til 1ste Post bør alle Grunde og Tom §. I. ter i Storgaden, Vatterlands: Gaden og Vatterlands: Torv, saavidt de kan bebygges, hvad enten de nu ere beboede eller ikke, og enten de tilhøre Kjøbmænd eller andre, svare Grund-Taxt lige med Tomter i Byen, da disse Districter nu blive virkelig Bye, og efter al Formodning, da de skal ligge beleiligst for Oplandets Handel, vil tiltage i lige Forhold som Huus-Tomter, og Grunde af den egentlige gamle Bye aftage; og, hvað de udi 2den Post, ommeldte økere angaaer, da, som §. 2. den, Høkerne forundre Tilladelse, at overgaae til Kjøbmands Standen, aleene, efter Rescriptets, Meening, strækker sig til de Hokere, som boe i de Stæder, der nu ere underlagde Byen, men aldeeles ikke til dem, som boe i de andre Byens Forstæder, der ikke ere incorpore rede under Byen, saa falder det af sig selv, at deres Huse blot efter Forstædernes Grund-Taxt blive at ansætte. 3) Omendskjønt foranforte Kongelige Befaling ingen S. 3 Termin fastsætter for den fra Hekere til Kjøbmænd bes vilgede Overgang, da Tilladelsen aleene er for dem, som strax ville overgaae fra den ene til den anden Stand, finder man det dog, efter de forklarede Omstændigheder, billigt, at dem bevilges Tiid til Aarets Udgang. De udi 4de Post ommeldte øker-Enker kan ei tillades at vedblive deres forrige Næring, men det kan derimod være dem, ligesaavel som Høkere selv, hvis Rettigheder de have, tilladt at overgaae til Kjøbmands-Standen. Ihen §. 5. seende til den i 5te Post forlangte Bestemmelse af Spek hoker æring, da finder man det i alle Henseender Eee 4 rettest, §. 4. §. 6. Chr. VII. Rescripter, 2 Obr. tettest, at der til Spekhofer-Handel authoriseres alt det, som Spekhokerne i Kjøbenhavn ere tilladte at handle med. Og, hvad 6te Post angaaer, da bør de, som agte at afgive sig med den ved Placaten af 1ste Novbr. 1748 almindelig tilladte handel med ostindiske og chinesiske Vare i forveien, ligesom her steer, søge Bes vilgning paa Handel med vestindiske Vare. 2 Obr. 2 Obr. 9 Obr. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at paasee, at de Holsteenske Landmaalere, som nauthoriserede at bruges i de danske Provindser, ikfe blive, antagne til nogen Opmaaling eller udskiftning i Ribehuus:Amt. (3 Anledning af en udfiftning i Four. holt-Bye, som blev befalet at omgjøres.) V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Zoldere i Danmark), hvorved tilkjendegives, at Kongen under 17de sidstleden har ophævet den under 25 de Maii 1782 Toldstedet tilkjendegivne Resolution, hvorved Undtagelse indtil videre skeede i Told-Forordnin gens iste Cap. 24de Art. I Folge bemeldte Told- Forordningens Artikel, som nu paa ny er sat i Kraft, bliver altsaa indenlandske Skippere, der ikke have vundet Borgerskab, ikke ved Toldstedet at expedere. - Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand), ang. at Skippere baade ber vinde Bor gerskab, saa og svare deres Deel af Byens Udgivter.

Admiralitets: og Coman. Collegium har meldet, at, fiden Mangelen paa virkelige Skippere, der have taget Borgerskab, er aftaget, og det herefter ikke vil være vanskeligt for Skibs-Eiere at fane deslige Skippere til deres Skibe, har samme allerunderdanigst proponeret, at den i Henseende til Sætte Stippere ergangne Resolu tion tion af 15 de Maii 1782 (a), som indtil videre er ud: 9 Octbr. stædet, nu maatte ophøre, at de nu værende Sættes Skippere bleve paalagde at tage Borgerskab, og at det herefter som forhen maatte forholdes efter Enrollerings- Forordningen af 1ste Febr. 1770, samt den seeneste Told- Forordning, at Skippere skal vinde Borgerskab, førend de i den Qvalite maae erpederes ved Toldstederne, hvilket Forslag Kongen under 17de Septbr. sidstleden (b) har approberet. Bemeldte Collegium har angaaende den fra Christjansands-Magistrat herom under 22 de April indkomne Skrivelse oplyst, at der i sin Tiid, da foranførte Resolution af 15 de Maii 1782 blev udvirket, ikke er givet mindste Anledning, eller moveret om, at Sætte- Skippere skulde være fritaghe for at udrede Byens Udgivter, men ligesom de, i Lighed med de Skippere, der havde vundet Borgerskab, erlagde hvad skee burde til Toldkammeret, maatte de og bære den Byens Byrde, hvorfra de fare som Sette-Skippere, efter deres oecono miske Tilstand. Canc. Prom. (til Amtmændene over Hedemar 9 Obr. kens- og Christians-Amter), ang. at Laugtings- Procuratorer beskikkes af Stiftamtm. aleene. J Anledning af begge Amtmænds gjorte Forestilling, om Rettighed til at beskikke saavel Laugtings: som Hjemtings-Procuratorer i de dem anbetroede Amter. - Gr. Da det ikke er blot Sædvane, hvorefter forrige Stiftamtmand har beskik. ket Laugtings Procuratorer i det heele Stift, men hans Ret, fam Stiftamtmand, uden Amternes Concurrence, at udove saadan Bestikkelse, er hjemlet i Cancelliets Skrivelse til ham af 3die Decbr. 1774 (c); og ingen vrighed ber conftituere Procuratorer uden for de Retter, som ere enhvers Opfgt una dergivne, af hvilket følger, at, fiden Amtmændene ingen Magistrature tilkommer over Laug-Tingene, kan de ikke heller Ece 5 (a) See Circul. af 25 Maii og 1 Junii 1782. (b) See og Circul. af 2 Octbr. 1784. (c) See og Prom. af 9 Octbr. 1779. være Chr. VII. Rescripter, 9 Octbr. være berettigede til at udnævne Lauatings-Procuratorer; hvore til kommer, at, ligesom Stiftets Constitutioner under Gehei meraad Levezan ikke har medfort nogen uleilighed, saa kan faadant ligesaalidet være at befrygte under andre Stiftamts mænd. 15 Obr. 16 Obr. Saa vil det hermed have sit Forblivende ved forants forte Cancelliets Skrivelse. Landstutterie-Directionens Prom. (formodes til samtlige Amtmænd i Danmark), ang. at de Stuts terie Hopper, som i 4 Aar efter hinanden ikke have havt Fel, maae casseres. Paa de Kongelige Landstutterie-Commissariers Fores spørgsel, hvorledes der skulde forholdes med de Stutte rie-Hopper, som i 3 Aar efter hinanden ikke blev med Fol, har Directionen under 27de Decbr. 1782 tilskrevet dem, at de i Følge Forordn. af 23 de Decbr. 1778 vare berettigede til at cassere de Hopper, som i 4 Aar efter hinanden ikke have havt Fel, ligesom for anden Feil, der gjør dem uduelig til Stutterie; og paa Directionens Forestilling desangaaende har Kongen under 19de Febr. 1783 approberet denne Bestemmelse. Efter denne bil lige Regel have de Kongelige Landstutterie Commissarier ved de aarlige Besigtelser handlet; men, da dog nogle Stutterie-Eiere have troet dem heri at handle efter egen Myndighed, saa anmodes Amtmanden at bekjendtgjøre for samtlige Gods:Eiere og Vedkommende i Amtet denne af Kongen approberede Bestemmelse. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. at Reisende bør i de Kjøbstæ der, som ligge uden for Posttouren imellem Kjøbenhavn og Hadersleb, befordres med lige saa mange Heste, som de have havt fra første Sted. Gr. Som det er fornummen, at der undertiden i bemeldte Kiøbstæder har været Spergsmaal om, med hvor mange Hefte De de Reisende skulle befordres: saa, da det ved Forordn. af 9de 16 Oabr. Septbr. 1763 dens 12te Artikel er fastsat, at med lige faa mange heste, som de Reisende fra det første Sted, hvorfra de ere afgangne, have havt for deres Chaifer &c.) bor de og fremdeeles at befordres fra et Sted til andet, meldes:, Naar i Kjøbstæderne uden for Post: Touren skulde opkomme Tvistighed angaaende med hvor mange heste de Reisende skulle befordres, vil dermed være at forholde efter anførte Forordning. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsin. i Bergen), 16 Obr. ang. at Provisorerne maae i deres Professioner betjene sig af deres Sønner under 16 Aar. Gr. J Anledning af en fra Artillerie Corpset indkommen Forestilling til Generalitetet med vedfulgte Ansegning fra Provisorerne i Bergen, om Tilladelse, at deres Sonner maatte arbeide hos dem i deres Professioner, indtil de vorde confir merede, bar Stiftbefalingsm. forklaret, at det vel er Provisorerne forbuden, i deres Professioner at mane holde Svende og Drenge; men, ligesom det umueligt kan hensigte til deres egne Born, faa vilde det og være ubilligt,, om disse Provisos rer, som i Almindelighed ere fattige golf, fulde savne den Tiden Hjelp, deres Bern i en saa ung Alder kunde være dem til, hvorved Børnene tillige funde afholdes fra Lediggang, og fra den spæde Alder vænnes til nyttigt Arbeide, og Laugene selv med Liiden vente i Provisorernes Sonner at erholde duelige Læredrenge. Det kan være bemeldte Provisores uformeent af Laugene, i deres Professioner af deres Sønner, indtil disse have opnaaet deres sertende Aar, at betjene sig, og Sonnerne, uformeent at forrette, hvad af disses Fædre til deres Professioners Drivt maatte forlanges. Rescr. (til Justits-Raaderne Nicolai Stabel 22 Obr. og Christian Otto Lavats, samt Kammer-Raad Henrich Friderich Schlegel), ang. en Poli tie og Gjeste-Net til at pandemme de Klager, som føres af eller imod de sorte Ostindiske Matroser i Kiøbenhavn. Gr. 22 Octbr. 29 Obr. Chr. VII. Rescripter, Gr. Ved Resolution af 13de Novbr. 1780 er i Indien als lerede foiet den Foranstaltning, at de derfra hertil ankomne forte Matroser ved de med dem oprettede Hyre Contracter Fulle forvisses om, ikke at lide Nod eller nogen Fornærmelse, indtil de igjen kunne befordres til deres Hiem; men det er ikke desmindre fornummen, at de for nærværende Tiid hertil anfomne forte Matroser ved Betlen, Nogenhed, Drukkenskab og ans den orden tildrage sig almindelig Opmerksomhed; og det ers faves tillige, at denne hidtil bemerkedé Uorden ikke saa meget beroer paa, at de sorte Matrofer ei faae det Fornodne til deres Underholdning, af vedkommende Redere, som have de fra Indien hidkomne Skibe under Expedition, som paa Man gel af god Ordens Haandhævelse iblandt de sorte Matroser indbyrdes, og paa Understøttelse udi deres Modtvillighed og Drukkenskab, hvilken de uden for deres Opholdssted finde bos Almuen. - Paa det god Orden i faa Maade kan haandhæves, er funden for godt: Til de Klagers Undersøgelse, som føres af eller imod de forte ostindiske Matroser, fal en egen Po litie: og Gjeste Ret beskikkes, der, naar Factum ikke qvalificerer sig til noget Delictum, skal dømme i Sas gen, og, for saavidt den angaaer Indianerne, lade Straffen ereqvere; men, naar nogen Klage maatte indkomme over de Blanke, da skal samme tillige med det derom holdte Forhør, som denne Ret haver at optage, henvises til politie Retten, for der at paakjendes. Til at beklæde denne Polities og Gjeste-Net udnævnes Justits:Raaderne Stabel og Lavets samt Kammer Raad Schlegel, da og ved Sagernes Afgjørelse foruden en Tolk altiid skal tages 2 Indianere til Bisiddere i Retten. I øvrigt have samtlige Lemmer udi denne Net i Aviserne at bekjendtgjøre, at saadan en Pos litie- og Gjeste-Net er anordnet, og hvor den holdes (d), paa det Vedkommende kunne vide, hvor de i behøvende Tilfælde have at melde sig. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Yttrichs Legatum til fattige Enker og Sko Ter (d) Aviserne ere indførte Plac. af 25 Detbr. 1784 09 16 Martii 1785. ler samt begge Præsterne i Christianshavns 29 Oatbr. Danske Menighed. Gr. Stifte-Commiffarierne i afgangne Skibs Capitain ts trichs og hustrues Stervboe have andraget, at bemeldte Af dede have ved det af dem den 31te Dctbr. 1776 oprettede Te framente legeret 2 Capitaler, hver paa 2600 Rd., hvoraf haus Softer Elifabeth Borchgrevinc og hans hustrues Se fter Maren Hansdatter skal nyde Renterne, men, naar en af den ved Døden afgaaer, skal den eller de Pante-Obliga tioner, af hvis paalydende Summa den Afdøde har nydt Rens terne, overleveres til da værende Præster ved Vor Frelseres Kirke paa Christianshavn, for at uddeele Renten til 6 fattige Enker af samme Menighed, og de andre 2600 Rd. efter den Gidfklevendes Ded deeles saaledes, at Vor Frelseres Kirkes Fattiges Skole skal have 600 Rd., og Sri-Stolen paa Chris tianshavn, om den da er til, 600 Rd., da disse i manglende Fald al tilfalde forbemeldte Kirkes Fattiges Skole, samt de øvrige 1400 at blive staaende paa Rente, og denne aarlig ude betales til de 2 nu værende eller efterkommende præester ved bemeldte Kirke; i hvis Følge de indfatte Erecutores estamenti og har besørget foranførte 2 Capitaler udsatte paa Rente med forite Prioritets Ret i faste Eiendomme, og Renterne deraf udbetalte til fornævnte 2 Legatorier, men at Supplicanterne anfaae det for deres Pligt, at drage Omsorg for, at disse Obligationer paa et fiffert Sted kunde blive afleverede, og vedkommende Legatorier saaledes, saavel i Henseende til Capitalerne som Renterne, deraf nu og i Fremtiden vorde be tryggede; desaarsag de bave begjert, at meerbemeldte Kirkes Bærger maatte blive paalagde, af dem at modtage foranforte Obligationer imod Qvittering, og at drage Omsorg for sam mes paalydende Capitaler, samt at fornævnte Capitain Res trichs og Hustrues Willie bliver efterkommet, og Supplican terne saaledes for alt Ansvar deraf i Fremtiden befriede. Foranførte Capitaler skal til ydermeere Sikkerhed modtages af Magistraten, som igjen haver at levere Renterne til Præsterne, for af dem at uddeeles efter Testamentet, og for hvilke Renters rigtige Anvendelse de aarligen have at forevise Magistraten Vedkommendes Qvittering. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 29 Oabr. Fyens Stift), ang. et Legatum af Geheime-Raad Chr. Sehested til Kirken og Fattige i Nonninge -Sogn. Gr. 29 Octbr. 30 Oabr. Chr. VII. Rescripter, Gr. Sognepræsten for Renninge- og Rolfited-Menigheder har andraget, at i Aaret 1734 skal afg. Geheime Raad Chri stian Sehestedt, som da værende Eier af Ronningsvegaard,, have legeret 240 Slettedaler til Ronninge Kirke med 3die Prioritet i bemeldte Gaard og Gods, hvis aarlige Rente, fastsatte til s Procento, belober fig til 12 Slettedaler, hvoraf de 6 Sldr. ere benlagte til fimac Reparationer ved Kirken, og de andre 6 Glor. at leveres til Sognepræsten, som selv fulde beholde de 2 Sldr. for fin Umage, og gjemme de øvrige 4, indtil de vare vorne til 20 Sldr., da han udsætter dem paa Rente, hvilket og saaledes fkal være efterkommet, at til fidite 11te Decbr. a. p. var samlet en Capital af 430 Sidr.; men, som denne aarlig tilvorende Capital ikke er bestemt til noget vist Brug, og det er vanskeligt at faae hver 20 Sldr. fikkert udsat, har han derhos anholdet, at af bemeldte Capis tal de 400 Sldr. maatte herefter bestandig blive staaende i Ronninge-Præstegaard imod 32 Procento aarlig Rente, med første Prioritet i Maadens Maret, og disses Renter tillige med de forbemeldte 4 Sldr., der aarlig fulle oplægges, hver 1 ite Junii uddeeles til Renninge Segns. Fattige, men de øvrige oplagte 30 Sldr. at leveres Kirke: Patronen Frue Rasch, til Hjelp til den store Reparation, hun i Aar lader gjøre paa Sirken. De samlede 430 Sldr. skal udsættes iblandt Fyens Stifts publiqve Midler, og Renterne, som bemeldte 430 Sldr. Herefter faste af sig, have Stiftamtmanden og Biskopen aarlig at levere Sognepræsten for Sonninge: og Kolssted-Menigheder, for af ham i Kirke: Pas tronens og 3 Sognemænds Overværelse hver IIte Junii at uddeeles til Rønninge: Sogns Fattige, tillige med de 4 Sldr., som aarlig af en Deel af den første legeerte Capitals Renter skulle oplægges, og af bemeldte Geheime: Raad Sehestedt ikke til noget vist Brug vare bestemte. I øvrigt skal det i alle Maader forblive ved bes meldte Geheime-Raads Disposition. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøben havn), ang. Tilsyn med, at Waldbyerne ei drive forbudet Opkjob af Levnets-Midler. Gr. Da det allerede ved Plac. af 2den Detbr. 1741 og að: fillige feenere Anordninger, ja endog ved Rescr. af 17de Mare tii fidstleden, er under Warenes Confiscation forbuden Bes boerne i Waldbye at opfiebe Fleft, Gryn, Meel, Erter, Smer eller eller andet deslige af Skipperne ved Stranden, eller af andre. Bonder, som ville bringe det til Torvs, for samme igjen i Kiøbenhavn at udhokre; men det dog daglig formerkes, at Waldbyerne desuagtet overtræde saadant gorbud, ved. at op fjebe i Særdeeleshed Smer baade ved Stranden og paa Tor vet, hvilket de den ompakke, og i smaa Pastier omløbe med, faint udfælge i Staden, hvorved saavel Prisen for alle Ind vaanerne opdrives, som Spekhoferne, der til feede Vares Udsalg i Smaát egentlig ere berettigede, fornærmes: saa var det at anse, at Anordningernes Efterlevelse i denne Post med meere Virksomhed af Politiet blev overholdet; Til hvilken Ende Politiemesteren herved anmodes at foraustalte, at der daglig ved Stranden, ligesom om Torvedagene paa Torvet, nogle af Betjentene indfinde sig, og have Indseende med, at denne Valdbyernes Forprang og andre Uordener udi Levnets:Midlers Rjøb og Salg, saavidt mueligt, kan forebygges. 30 Oabr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), ang. 30 Octbr. at Schive, hvor General-Major Rrebers Compagnie ligger, bør holde Munderings Rammer for samme, og Holstebroe, hvor Staben ligger, derfor være befriet. CJ Anledning af Forespørgsel fra Byefogden i Schive (e). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 30 Obr. i Aalborg), ang. at alle de, som ikke vil betjene sig af Klokkerens Brudeskammel, skal herefter vies ved Alterfoden. (Saasom Cancelliet ikke kan bifalde den Omgang, som er brugt mod under Officeer Röhler og hans Brud, da de i Budolphi Kirke, ikke for Alteret, men paa Kirkegulvet, bleve vicde, og der paa de bare Steene maatte tnæle, aleene fordi han ei vilde betale Brudeskamlen.) Rescr. (til Landmilitie Sessionerne i Fyen og 5 Novbr Langeland samt Indland), ang. Recruter til Livgarden til Fods (f). (e) See Prom. af 22 Jan. 1785. Canc (f) Ligelydende med Rescr. af 24 Septbr. 1784 om det samme, undtagen Grundene, der her lyde saaledes: For at forekomme de Baukeligheder, som møde ved at faae Recruter til Livgarden til gods, som holde 66 os mer og derover. 6 Novbr. Chr. VII. Rescripter, Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Sjellands Stift), ang. at Sognepræsten til Hagested og Gislinge ber nyde Refusion for Smaaredsel, men ei for Offer, ved det 6 Gaarde ere nedlagde; saa og gjøres Host-Dag af 28 Huusmænd, som ved den Anledning fik Jord. Gr. Bemeldte Sognepræst har anfegt om Refufion for Ofs fers og Smaaredsels Formindskelse, ved det at 6 Gaarde paa Kammerherre Castenskjolds Gods ere nedlagde, samt Hoft- Dagene efter Loven af de 28 Huusmænd, som i Anledning af disse Gaardes Nedlæggelse ere blevne forsynebe med Tillæg af nogen Jord til deres huse. Stiftamtmanden og Biskopen have i Erklæring formcent: 1) at, bvad Refusion for Offe ret angaaer, fan samme ikke med Billighed være at fordre, da Danske Lovs 2den Bogs 12te Cap. ste Art. fastsætter, at Præsterne skulle unde Offer paa de 3 store Hoitider, hvilket i Storske Lovs 2den Bogs 12te Cap. 7de Art. bestemmes med det Tillæg, at Offer paa disse Hoitider skal gives af alle, som med Alterens Sacramente betjenes, i Overeenstemmelse med Privilegierte af 15de Decbr. 1670 §. 5., hvoraf følger, at Heitids: Offer, som formodes at være indført i Stedet for Skrifte Venge, og er at ansee som Vederlag for Kirke Be tjentenes umage med enkelte P esoner ved Skriftemaal og Al tergang, ifte fan fordres af fleere, end dem, som virkeligen sade sig med Sacramentet betjene. Omendjent nu Commu nicanternes Antal ved de 6 Gaardes Omstiftelse til 12 Huse fan i nogen Henseende være formindffet, naar man forudsæta ter, at hver af Gaardene havde 3 Tjenestefolk, som udgjorde med Mand og Kone iberegnet et Antal af 30 Personer, da derimod Antallet af Personerne i de 12 Huse, naar og hver Huusmand lever i Egteskab, ikke udbringer meere end 24 Verfoner; saa er det dog ikke sagt, at de manglende 6 Personer just fulde være Tjeneste Starle, som ofre det meeste; og overs alt synes den derved foraarsagede Afgang i Offer at kunne tilftræffeligen vorde erstattet ved den ny Formeerelse af Brude vielser, Barnebaab, Barsel Qvinders Kirkegang, som nu kan have Sted i de 6 nye tilkomne Huse, da man ikkun bav. de 6, men nu 12 Familier. 2) Henseende til Refusion for Smaaredselen, da formeene Stiftamtm. og Biskopen, at samme bar ham gives for det virkelige Tab, han lider ved de 6 nedlagde Gaarde, som ikke paa nogen Maade ved den feete Forandring fan ham oprettes. Og da denne Smaa redsel er en i Loven bestemt Rettighed, findes ikke billigt, at bam noget deri stal fragaac. Maar derfore Prisen for en Gaas ansættes til 16 Still., for en Sone til 12 St., for en Snees 2g til 8 St., som er det billigste der kan forlan ges, samt Grise: Tienden betales efter Stik og Brug af hver Gaard Gaard med 8 St., og Ofte Tienden ligeledes betales af hver 6 Novbr. Gaard med 24 St. faa tilkommer Sognepræsten for de 6 nedlagde Gaarde i aarlig Smaaredfels Refusion 4 Rd. 1 Mk. 8 St., fom Hagested. Gaards Eier, paa Grund af Bevilgs ningen til Gaardenes Nedlæggelse, hvilken tilholder i 4de Post, at enhver Wedkommendes lovlige Rettigheder skulle ved Forandringen blive aldeeles uforkrænkede, er pligtig at tilsvare. 3) I Henseende til Søst: Dagene, som Præsten fordrer, at de 28 Huusmænd endnu kulle vedblive at gjøre ham efter Loven, oinendkjent dem ved udskiftningen hver er tillagt et lidet Stykke Jord af 1 Sfp. 2 Fr. Hartkorn: da, som disse 28 Huusmænd hverken ved Bevilaningen om de 6 Gaardes Neds læggelse, ei heller ved Forordn. af 23de April 1781 ere bes friede for at gjøre Præsten deres Heff Dage, siden den Jord, som nu er dem tillagt, kan ikke være andet end den til Byens Hartkorn matriculerte og tiendepligtig Jord, hvoraf altid er svaret Tiende, som ikke forøges til Præstens Fordeel, hvad enten Gaard, eller Huusmand dyrker den; saa have Stiftbefalingsm. og Biskopen anseet, at de 28 Huusmænd i Hages fted, uagtet de ved udskiftningen ere blevne forsynede med nos gen Jord, doa maae være pligtige at yde Præsten den i Loven befalede Heft-Dag, da sligt ikke nu kan være dem til storre Byrde end forben, men Præsten derimod ikke uden fin store Skade kan taale at miste deres hjelp til at bjerge hans Sæd. Cancelliet er i alt eenig med saadan Erklæring, og derefter vil i de anførte Poster være at forholde. Canc. Prom. (til Landsdommeren paa Born: 6 Novbr. holm), ang. at der paa Bornholm, saa længe Seiladsen om Vinteren er standset, maae af Amtmans den udstædes Interims-Vielsebreve for dem, som uden foregaaende Trolovelse eller Lysning af Prædikestolen hjemme i huset vil sammenvies, imod at den sædvanlige Betaling til ham erlægges, og at de rette Vielse: Steve, saasnart Farten aabnes, efter Ansøgning i Cancelliet erholdes, og vedkommende Præster tilstilles. Rescr. (til Finants-Collegium), ang. Obliga: 1oNovbr. tioners Udstædelse for de til Kongen overladte Actier i det octroierede Dánske, Norske, Slesvigske og Holsteenske foreenede Handels- og Canal Compagnie. VI. Deel. a Bind. $ ff Gr. 10 Novbr. 13 Novbr. 13 Novbr. Chr. VII. Rescripter, Gr. Kongen har af Collegii Forestilling med Belbehag for nummet, at Interessenterne af bemeldte Compaanie ere villige til at afstaae deres i samme havende Actier, i Overeenstem melse med den i Kraft af Resolutionen under gde Septbr. fidleden ved ovenmeldte Compagnies Direction feete Bekjendtgjørelse, angaaende deres Actiers Afstaaelse til Kongen imod Obligationer, udstædte af Finants-Collegio, og lydende paa Actiernes fulde Indskuds-Sumina og 4 Procento aarlig Rente, fra 11te Junii 1784 af, hvilke Obligationer af Creditor ikke førend efter 5 Aars Forlob, fra ovenmeldte Dato af at regne, men derefter fra begge Sider lovlig skal kunne opges. Finants Collegium authoriseres hermed til at udskæde de i saa Maade udfordrende Obligationer i Kongens allerhøieste Navn; hvilke Obligationer skal være lige saa gyldige, som de af Kongen Selv egenhændig vare udstædte og underskrevne. Ligesom Hans Majestæt og, til ydermeere Betryggelse for Creditorerne, baade for Sig Selv og Sine Arve: Successorer i Regjeringen paatager Sig Garantien for Capital og Nenter, saaledes, at Landers samtlige Indkomster derfor skal hefte og indestaae. Gen. 2d. Decon. og Commerce-Collegii Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), hvorved Prom. af 13 de Julii sidstleden igjentages, saavel i Hene seende til de ulovlige Straa:Tages Omlægning med Teglsteen, som alle Straa Tages Afskaffelse i Almin delighed over heele Varde Bye efter Forordn. af 24de Jan. 1761. (J Anledning af Ansegning fra nogle Bor gere, om Dilation med at teglhænge deres straatækkede Byg ninger.) 2. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til samtlige Consumtions-Betjente i Danmark), hvorved de erindres alvorlig om, ikke i noget Tilfælde at modtage Skriver-Penge, uden hvor Consumtions.Anordningerne det udtrykkelig tillade, da den eller de, som Handler herimod, kan vente paa det eftertrykkeligste at vorde ansect. CJ Anledning af, at Kammeret, uagtet ingen Anordning angaaende Consumtionsvæsenet giver bemeldte Betjen Betjente Adgang til at tage SkriverPenae, dog ganske uvens 13 Novbr. tet bar maattet erfare, at disse Betjente paa et og andet Sted hade modtaget saadanne Skriver:Penye.) Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), 19 Novbr. ang. at af ethvert Degnekald i Ods-Herred skal herefter i aarlig Pension til Enkerne spares følgende, nemlig af Chordegne:Embedet i Nykjøbing 8 d., af Degnefaldene i Rørvig 8, Odden 6, Soibye 20, Faareveile 8, Asnæs 8, Grevinge 12, samt Viig og Asminde rup 12 Nd.; hvilken Enke:Pension skal paa ethvert Sted betales i 4 Terminer &c. (g). (Efter Degnenes Ansegning.) Rescr. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at Vagt: 19 Novbr. huset maae indtil videre forblive i Raadhuset i Ringkjøbing, imod at Byen strap lader endnu 2 Arrester der indrette. (Paa de eligerede Mænds Ansøgning (h). Rescr. (til Amtmanden over Finmarkens-Amt), 19 Novbr. ang. at Sager om Handelens Fordringer i Finmarken maae afhandles ved Extra-Ret. Gr. Ved Rescript af 28de Julii 1780 er bevilget, at alle Sager om Kongelige Fordringer i Finmarken maae, for at forefomine deres ellers lange Henstand, afbandles ved udsæt teljes-Linge eller Extra Ret. Saadant Ophold kan og møde ved Sager, som Handelen nødsages til ved Lands Lov eg Ret at lade udføre. Handelen drives for nærværende Tiid for Kongelig Regning, og sammes Fordringer kan for avidt og ansees som Kongens. De Sager, hvori Handelens Fordringer i Fin marken indtales, maae ligeledes afhandles ved udsættel ses Tinge eller Extra Ret. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 20 Novbr. i Viborg), ang. at Kammerherre Buchvald maae under visse Vilkaar beholde de udi Vederlag for Fff 2 Tiens (g) Fortsættes derpaa ligesom Rescr. af 1 Julii 1778. (h) See Prom. af 22 Jan. 1785. Chr. VII. Rescripter, 20 Novbr. Tienderne af Gudum og Lillevorde: Sogne indtagne Jorder. Rentekammeret har tilmeldet Cancelliet, at Kongen under 27de Octbr. næstafvigt har resolveret saaledes: I Henseende til den, saavel ved Landmaalings Conduce teur Morvilles Undersøgning og Beregning, som ved den af vedkommende Amtmand og 2 Jordegods-Eiere afholdte Forretning om de af Kammerherre og Amtmand Buchvald paa hans Gods Gudumlund foretagne Ind retninger, erholdte Oplysning, tillades herved bemeldte Kammerherre Buchvald at beholde de udi Vederlag for Konge, Kirke og præste: Tienden af Gudum: og Lillevorde Sogne af ham indtagne Jorder, under Vilfaar, at den opbygte Avlsgaard, Tiendegaarden fal, det, med alle tilliggende Jorder for bestandig bør blive foreenet med Gudum og Lillevorde Kirker, og ders fra ingensinde maae afhændes, paa det at disse Kirker derved kunne have Sikkerhed for de til deres Vedligehol delse fornødne Bekostninger, dog saaledes, at nu væ rende Sognepræst samt hans Efterkommere for den Sognefaldet betingede Tiende Afgivt blive til evindelig Tiid først prioriterede i bemeldte Tiendegaard og forberørte til samme henlagde Tiende og øde Bøndergaards- Jorder, hvilken Prioritets Ret skal, saasnart skee fan, lovligen tinglyses; dog bliver Kammerherre Buchvald og efterkommende Eiere af Gudumlunds Gaard og Gods, efter den med Præsten desangaaende sluttede For eening, tillige bestandigen in Subsidium ansvarlige for den i Stedet for præste Tienden af Gudum og Lillevorde Sogne betingede aarlige Afgivts rigtige udredelse, dersom, imod Formodning, Omstændighederne nogen finde maatte forandre sig saaledes, at bemeldte Præste kaldet tilstaaede aarlige Afgivt ikke af Tiendegaarden frit funde funde erholdes. - Thi communiceres Stiftamtmanden 20 Novbr. og Biskopen saadan Kongelig Resolution, hvorhos til dem overlades, at lade berørte Resolution tinglyse. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 20 Novbr. ang. at der maae tilstaaes Qvarteer-Penge for fraværende Under Officerers Koner, og Dreng for Boffemageren. (hvorom Byefogden i Ny- Ejobing paa Morsee, i Anledning af Rentekammerets Decis fion over bans Regnskaber for 1781 og 1782, har begjert Cancelliets Resolution.) Da det ikke kan være anderledes, end at Under:Of ficerers Roner maae have fri Qvarteer, naar deres Mænd i Kongelig Tjeneste ere beordrede nogensteds hen, og saadant overalt skal være brugeligt; det og synes nodz vendigt, at der, naar Regiments:Bøssesmed den udcommanderes at eftersee og reparere Gevæhrerne i Regi mentets Garnisoner, og ikke med egne Hænder aleene fan forrette det forefaldende Arbeide, men dertil behøver folk, anvises og forstaffes fri varteer for disse: saa. haves intet imod, at disse Mangels-Poster saaledes henfalder.

Confirmation paa Artikle for de 2 Borger: 25 Novbr.. Compagnier i Aarhuus (i). Ligesom Borgerskabet i Aarhuus forhen har været §. 1. inddeelt i 2 Compagnier, saaledes er det nu igjen (da det i meere end 20 Aar ikke har været i Stand) reguleret og inddeelt; ved hver Compagnie, nemlig det Østre og Vestre, er sat en Capitain, en Premier og en Se conde-Lieutenant, en Fendrich, samt ved begge Compag nierne en Adjutant, som alle af Magistraten beskikkes; derforuden ved hver Compagnie 9 Under:Officerer og en Tambour, som Capitainerne udsee og selv beskikke. Com: Fff 3 (i) Forfattede af Magistraten den 10 Aug. 1784. Chr. VII. Rescripter, 26 Novbr. Compagniernes Fahner, hvoraf den ved det Østre-Com pagnie har været blaa, med Kongens Navn i Chifre fors syner, og den ved det Vestre ligesaa med samme høie Navn paa, været guul, forbliver fremdeeles saaledes; og ligesaa bliver Borger-Compagnie Officerernes Uniform som forben, nemlig høirode Kjoler ved begge Compagnierne, uden enten Rabatter, Opslager, Kraver els ler Underfoder af anden Couleur end Kjolen, men Vesten af blaa Silke ved det stre, og af guul Silke ved det Bestre, begge efter Fahnerne; item alle Officererne guldtressede Hatter. Under: Officererne og Borgerne betjene dem af hvad Couleur Klede de har, men i og under Tjeneste maae de ei være af Couleur med Officerernes. Under: Officererne distingveres aleene med en Cocarde paa Hatten, der bliver af samme Couleur Baand som Officerens Uniform. Bed begge Compagnier har den ældste Borgemester havt Station som Stads-Major, eg havt Uniform med Officererne ved det Østre-Compagnie, hvorved det fremdecles forbliver. Naar Compagnier ne ere samlede, enten for at gjøre Honeur eller Myn string, møde Officererne i deres Uniform, forsynet med Kaarde, Ringkrave og Espontons, saaledes som Skik og Brug forhen været haver; hvilken Uniform og Requisita de selv forstaffe sig, uden nogen Udgivt for Byen; men Tromme og Fahner bekostes af Byens Kame ner-Casse som forhen. Borgerskabet indfinder sig ved alle forefaldende Vagter og Exercitie med Gevæhr og Kaarde. Ligesom Capitainerne selv antage deres Under: Officeer, staaer det og til dem at løslade dem fra deres Poster, naar de enten formedelst Svaghed blive, eller ved Forsømmelse og uanstændig Opførsel gjøre sig dertil uduelig. Ingen Borger maae vegre sig for at tage Post fom Under:Officeer, naar han dertil forlanges, og Legems Svaghed ikke gjør ham det umuelig, under Mulct §. 2. §. 3. af §. 4. af ro Rd.; dog bor Haandverks-Standen dertil fornem: 26 Novbr. melig bruges, om deriblandt ere nogle Beqvemme. Under Officererne, som ved alle Leiligheder skal vise tilbørlig Agt for Officererne i og under Tjenesten, skal selv efter Ordre fra Officerererne tilsige deres Corporalfab til Exercitie og al anden Tjeneste, og til bestemte Tiider og Steder sig dermed indfinde; forsomme de noget herudinden, mulcteres de første gang for 4 Mrk. Lis gefaa stal Borgerskabet, ingen undtagen, selv personlig møde efter Tilfigelse til Exercitie og Vagter i paakommende Tilfælde, under Mulct for hver gang- 4 Mt.; men, skulde enten Svaghed eller Fraværelse derudi gjøre Hinder, anmeldes sligt for Under Officeren, som igjen rapporterer det til Capitainen, eller i hans Fravelse for en af Lieutenanterne; og derefter tillades det Borgerne i saa Tilfælde at leie en i sit Sted. Borgerska: §. 5. bet bør, naar de til Tjeneste tilsiges, og medens de for=" rette samme, tilbørlig efterkomme ikke aleene Officerernes Ordre, men endog hvad de af Under Officererne vorde tilsagt at forrette, uden Knur, Gluffer eller Gloser, da inter bliver foranstalter uden hvad Nødvendigheden maatte udfordre. Ingen Officeer eller Under Offi: §. 6. ceer maae under Tjenesten begegne nogen Borger med Skjelds Ord, eller Grovhed enten i Ord eller Gjer ninger, men al Commando føres med Orden og Venlighed, følgelig bør al Tjeneste see uden Modtvillighed, Støien eller Larmen efter de Ordres, dem bliver given, med tilbørlig Agt efter disse Artikles ste Post. Skulde S. 7. derimod nogen Borger see nogen Overlast af Under- Officererne under Tjenestens Forretninger, anmeldes saadant derefter for Capitainen, som i en af Lieutenanternes og Under-Officerers Nærværelse examinerer Sagen; og, skulde Forseelsen være af den Beskaffenhed, at den ikke med en rettesættelse kunde bilægges, anmeldes ligt $ff 4 for Chr. VII. Rescripter, 26 Novbr, for Stads Majoren, som dicterer den Skyldige en §. 8. §. 9. §. 10. passende Mulet efter Stiftbefalingsmandens Approbation; og, faafremt den Skyldige ikke betaler Mulcten, udpantes samme ved Byefogden; og lige Beskaffenhed bør det have med alle andre Mulcters Inddrivelse, som enten i disse Artikle eller efter indtreffende Omstændighe der maatte blive dicteret. Skulde det mod Formodning indtræffe, at der blev klaget over en eller anden Offi ceer, haver den eller de Fornærmede sligt skrivtlig at anmelde for Magistraten, som eraminerer Sagen, og derefter gjør Forestilling til Stiftbefalingsmanden derover, ved hvis Resolution Sagen uden Lovmaal eller an den Vidtlostighed skal have sit Forblivende. Da det er fornøden, for at holde Compagnierne i en vis Orden, at de forsamles 2 gange om Aaret, der dog ikke bør, vare længere end en halv Dag hver gang, hvilke Tiider og Steder bestemmes af Stads-Majoren efter Overlæg med Officererne, bør enhver Borger selv personlig der til indfinde sig, uden aleene i Sygdoms Tilfælde, under Mulet for hver gang 1 Rd., og til disse Samlinger blive ingen Leiede antagen. Skulde (som Gud naadelig afvende!) opkomme Ildebrand i Byen, da, som det er høist fornøden, at Wagthold snarest muelig foranstal tes, for at hindre, at ikke enten Pobel eller andre unyt tige Menneskers Tillob skal gjøre Brand:Compagniet Hinder i dets Forretninger, møder strax paa det store Tory Stads:Majoren med alle Over: og Under-Officerer af begge Compagnier, hvorfra ingen Undtagelse finder Sted, med mindre Ilden skulde være nær hos, eller ved nogen af dem. Nu maae det i Forveien af Borger: Capitainerne med Stads Majoren være afgjort, at 20. a 30 Mand funde være underrettet saaledes, at, naar Ildebrand opkom i det oftre Compagnie District, skulde bemeldte Mandskab af det Vestre-Compagnie, saa fnart snart Ilden formerfes, møde paa det store Torv, enten 26 Novbr. det er Dag eller Nat, for derfra i mueligste Hast under de vedkommende Over- og Under Officerers Commando at gjøre Vagts Tjeneste, hvor Ilden er: hvilken Orden og Forhold ligesaa maae iagttages, naar Ildebrand opfom i det Vestre:Compagnies District, da det Østre: Compagnies Overs og Under: Officerer med meerbemeldte Antal Mandskab møder paa benævnte Torv, som foran er meldt. I flige ulykkelige Tilfælde forandres og aflsses Vagterne efter Omstændighederne; ligesom det paas sees, at de Borgere, hvorhen Ildebranden maatte nærme sig, blive befriet for Vagthold. Bliver nogen af de Vedkommende borte (naar ikke Sygdom eller Fraværelse deri gjør Hinder), mulcteres enhver for 1 Rd., hvoraf det halve betales til Brand-Cassen, og det halve til Byens Fattige. Alle andre Mulcter (foregaaende Tilfælde ved Branden aleene undtagen) indsamles af vedkommende Under Officerer, og leveres Capitainen, som besørger samme betalt til de Fattiges Inspecteurer, imod Qvittering, som afgives til Stads: Majoren til Beviis, at §. II. samme rigtig er vorden indfordret og erlagt. Saasnart S. 12. disse Artikle ere blevne confirmerede, forfatter enhver Cas pitain en ordentlig Roulle over Officerer, Under Officerer og Borgere, for at blive indført i en dertil af Magistraten authoriseret Protocol, som føres af Bye: og Raadstue Skriveren. I denne Protocol, som forbliver paa Raadstuen, anføres alle Forandringer, enten ved Dødsfald eller i andre Maader, som Capitainerne hvert Aars Paaske og Michelsdag skrivtlig til Stads- Majoren indberetter. Og for hvad Skriverie, Bye- og Raadstue:Skriveren herved maatte faae, kunde ham aarlig af Byens Kamner: Casse tilstages 4 Rd., imod at han selv anskaffer Protocol. Skulde Tiderne og indtraffende Omstændigheder fordre noget Tillæg eller Foran- Fff 5 dring §. 13. Chr. VII. Rescripter, 26 Novbr. dring i disse Artikle,, som nu ikke just kan bestemmes, da, naar samme af Magistraten er forfattet, samt af Stiftbefalingsmanden approberet, tilfoies de disse, og maae være lige saa gjeldende, som om de tillige med disse Artikle vare af Kongen blevne confirmeret.. 27 Novbr. 27 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Sjels lands Stift), ang. at, naar de, til at revidere Helsingøer Byes Ramner Regnskaber, udmeldte Mænd udeblive med Revisionen over 4 Uger, fra den Dato de dem til Revision ere overleverede, bør de betale en Mulet af 2 Mark dansk til de Fattige, for hver Dag de længere udeblive, med at indlevere Regnskaberne med deres Antegnelser til Øvrigheden. (Efter Stiftaintmandens Indberetning og Forslag til Rentekammeret, faafont Helsingøer Magistrats Hoved Regnskabers Aflæggelse for Byens Indtægter og udgivrer meget traineres ved den meere end fornødne Tiid, som fra bemeldte Revisions-Mænds Side ders til medgaaer og det ved Rescr. af 1sde Jan. 1745 er be falet, at de, til at revidere Byernes Kammer-Regnskaber, udmeldte Borgere fulle inden 14 Dane i det længste til origheden igjen indlevere Regnskaberne med deres Antegnelser.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at der ved Cancelliets Skrivelse af 1ste Novbr. 1783, om Tiende af Humle= Haver, ikke, naar visse locale Omstændigheder fraregnes, er fastsat andet, end hvad som forlængst har været, almindelig forordnet ved Rescr. af 1ste Maii 1741, t Kraft af hvilket, naar Bønderne have indtaget deres Sedeland til Humleland, uvillige Mænd skal udnævnes til at skjønne, hvad Korn-Tiende af de til Humle udlagde Sæde: Jorder kunde falde, samt derefter fastsætte, hvad af samme Jorder, i Stedet for Tiende efter Loven, skal gives enten i Korn eller Penge, med videre. (J Anled ning af Forespørgsel fra Oberst Castenskjold paa Horbygaard, om foranjerte Skrivelse fal forstaaes alcene for de derudi be nævnte nævnte Sogne, eller for heele Riget i Almindeligbed, samt, 27 Novbr. i fößte fald, om Indholden skal indskrænkes aleene til Humles Havers Antag, eller til Havers Anlæg i Almindelighed.) Generalitets- og C. Coll. Prom. (til Regimen 27 Novbr. terne), ang. at Spontons ved Officererne skal. være afskaffede, og Kaardene derimod indføres. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel 3 Decbr. lands Stift), ang. et. Vognmands-Laug i Helsingoer. Gr. Stiftamtm. har forestilt, at Vognmands Bauget i Selfingser af fig selv er bleven ophævet, decls formedeli, at endeel of Lemmerne feafagde sig at være i Langet, og deels at ingen fal have meldt sig derudi igjen at ville indtræde, hvortil ei heller nogen ved Overtalelse har været at formane; men det er heit nødvendigt, at et brdentlig Vognmands Laug oprettes i bemeldte Helsingøer. Et ordentlig Vognmands:Laug skal i fornævnte Hel §. 1. fingser oprettes, og derved altid være 16 Post-Vogne og 16 Par dygtige heste. Udi dette Laug skal først anteg: S. 24 nes de, som maatte findes villige til, derudi at indtræde; hvornæst Magistraten maae være bemyndiget til at paalægge saa mange af de øvrige Borgere, som maatte ag tes at være dertil formuende, og til deres Nærings Drivt bruge Heste, samt med hvis Nærings Drivt Vognmands- Kjørsel meest er overeensstemmende, udi dette Laug 'at indtræde; dog skal ingen paalægges til Vognmands-Reise at holde fleere end eet Par Hefte og cen Post-Vogn: og sal saavel i Henseende til dem, der godvillig ville indtræde, som dem det maatte blive paalagt, herudi at indtræde, fornemmelig sees paa, at de have Jorder; og udi øvrigt antegnes udi Lauget saadanne Borgere, som efter alle Omstændigheder sikkerst kan formodes at vedligeholde samme i alle Henseender. Vedkommende skal være plig tige, for berørte Untal af Vogne og Seste tillige med behø §. 3. §. 4. §. 5. Chr. VII. Rescripter,. 3 Decbr. behørig Post-Mundering og Tilbehør at anskaffe, og for Magistraten at præsentere, inden den dertil af Magi- Straten forelæggende vis Tiid, og saaledes, at samme ved derover tagende Syn fan agtes at være forsvarligt, alt under Mulct af 10 til 50 Rd. efter Omstændighederne. Naar det fastsatte Antal af 16 Vogne og 16 Par Heste ere anskaffede, og Lauget saaledes sluttet, tillades ikke nogen, saa længe Tallet et complet, udi Lauget at indtræde. Ingen af dem, som i Lauget ere antegnede, un der hvad Paaskud det være kunde, maae herefter, forinden de dertil har erholdet expreffe Tilladelse, der ikke, uden Omstændighederne gjorde saabant høist ubilligt at negte, feal accorderes, udgaae af Lauget, ei heller skille sig af med deres duelige Heste, med mindre de derfor i disses Sted i Forveien, anskaffe andre lige saa gode, om ikke bedre Heste; ligesom i øvrigt alle Vognmændene stal holde saa forsvarlige Hefte, at ingen af dem med Foie skal kunde undslaae sig for, at lade sine Heste sammenspænde med en andens; men, saafremt en Vognmand Fulde holde saa slette Heste, at hverken de Reisende eller- Laugs: Brødrene med samme i berørte Henseende kunne være tjente, al Magistraten, naar ligt efter foranstalt tet Syn over saadanne Heste skulde befindes virkelig at forholde sig saaledes, paalægge ham, inden en vis og paa Omstændighederne passende Tiid, at anskaffe sig en anden eller andre dygtige Heste, under en Mulct af 2 til 10 Rd. i Mangel af Anskaffelse til den bestemte Tiid. Saafremt nogen af de i Lauger eengang Antegnede, en ten formedelst Dødsfald eller andre gyldige Aarsager, Fulde udgaae af Lauget, og ingen findes, som godvillig derudi skulde ville indtræde, da skal Magistraten være bemyndiget til at paalægge en anden Borger at indtræde udi Lauget i den Afgaaendes Sted, hvormed i øvrigt §. 6. Fal skal forholdes saaledes som udi forestaaende àden og 3die §. 3 Decbr. er fastsat. Ingen Vognmand mage betjene sig af Bon: §. 7. der til at kjøre deres Vognmands-Reiser for dem, under Mulct af 4 Rd. saavel for Vognmanden som Bonden, hvis Mulct, i saa Fald, Vognmanden tillige selv skal betale imod Regres til Bonden. De af Vognmands: S. 8. Lauget, som tillige ville anskaffe sig Chaiser eller Cares ter, maae uden Tour og Omgang være berettigede til, dermed at kjøre Reiser, dog alt saaledes, at de, naar deres ordentlige Tour med Forspands Heste eller Post- Vogue indtræffer, behørig præstere den dem saaledes tilfaldende Befordring; og, som Chaiser at anskaffe og vedligeholde koste meere end Post-Vogne, derpaa og kan føres fleere Personer, saa maae Vognmændene om Vins teren tage fuld Betaling for 3 Heste, og om Sommeren, naar i en Chaise er meere end 2 Personer, spænde den 3die Hest for, og for samme lade sig betale 1 Mk. af Milen. Som der imellem Helsingser og Kjøbenhavn S. 9. agtes at være meere end 5 Miil, saa mane Lauget indtil den nye Landevei kommer i fuldkommen Stand nyde Betaling for s Miil. Vognmands-Lauget skal fortrinlig §. 10. være berettiget til al den kjørsel, som for Betaling forefalder i Byen, entén med Careter eller i andre Maader, ligesom og til at kjøre Lyst: Tourer; dog skal de ligefuldt forsvarligen præstere de Reise Tourer, som dem efter rigtig Omgang paa Lauget kunde tilfalde. I øvrigt skal i alle Henseender, dette Vognmands-Laug betræffende, forholdes efter Forordn. af gde Septbr. 1763. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. det forhen værende Qvestor Embedes Besørgelse ved en Consistorii Fuldmægtig, og Tilsyn dermed. Gr. 3 Decbr. 3 Decbr. §. 1. §. 2. §. 3. Chr. VII. Rescripter,. Gr. Siden Statsminister Geheimergad Stampe, fom hide indtil har været væftor ved Universitetet, har frafagt fig dette Embedé, have Rector og Professores, efter deres Fore ftilling, været betænkte paa at udfinde en Maade, paa bvils Een Universitetets Deconomie kunde forvaltes, uden at en af de beskikkede ordentlige Lærere, efter den forrige Indretning, fulde entlediges fra de hans Embede ellers egentlig vedkom mende Arbeider, og følgelig et Professorat blive unyttigt, for Universitetet, hvilket de troe at kunne erholdes, naar den Fuldmægtig, fom dog alligevel skal tonnes ved vastoratet, Blev antagen til, berefter som Confiftorii Fuldmægtig at forvalte og forrette alt, hvad Wengenes Indeaffering og udbe taling samt Reanskabernes Aflæggelse angaaer, under umiddelbar Opfigt af 2 Professores Confiftoriales, fom da kunde besorge og bestyre dette, uden derved at blive forhindrede i deres academiske Embede og sammes Pligter. Bemeldte Consistorii Fuldmægtig ved væstoras tet maae forrette heele Arbeidet, med at indcassere, og efter behørig Anviisning udbetale Pengene, besørge Ca pitalerne, efter Consistorii derom indhentede Approba tion, udsatte paa sikre Steder, aflevere til Vedkommende de aarlig indkommende Renter, samt forfatte og i rette Tiid aflægge sine Regnskaber med videre, for hvilket alt han bestandig skal være Consistorium ansvarlig, ligesom og han, i Henseende til disse og alle øvrige ham paalig gende Pligter, skal meddeeles en ordentlig og bestemt Instruction, og i øvrigt til behørig Sikkerhed stille Caution for 6000 Rd. For saadan hans Tjeneste maae ham udi aarlig Løn, foruden de 200 Std., han hidtil har nydt som Qvæstoris Fuldmægtig, endnu af Vor Frue Kirkes Midler tillægges 100 Sid., altsaa i alt 300 Rd. Det maae ikke være bemeldte Confiftorii Fuldmæg tig tilladt, at have større Beholdning indestaaende hos sig, end til løbende Udgivter kan findes fornøden; alt det øvrige skal enten strax udsættes paa Rente, eller og nedlægges i Banqven, og dertil tages sædvanlig Folium, saa at han ikke, endog i Omslags Terminerne, har fleere Penge under Hænder, end de 6000 Sb., hans Caution belg §. 5. beløber fig til. Alle Obligationer og vigtige Docu: 3 Decbr. menter, til Qvastoratet henhørende, skal herefter være §. 4. i Consistorii Forvaring i en dertil indrettet Casse, som ikke maae aabnes, uden at, foruden bemeldte Fuldmægtig, ogsaa Universitetets Rector og en af de Professo res, der har det umiddelbare Tilsyn med Forvaltningen, ere tilstæde. Disse Professores, som for det første paa 5 Aar til denne Inspection skal udvælges, og hvilken Prof. &c. Chr. Rall samt Johan Michael Geus ere villige at paatage sig, have fornemmelig at paasee, at, hvad bemeldte Fuldmægtig efter sin Instruction haver at iagttage, rigtig bliver efterkommet. De skal og være de første Revisores af hans Regnskaber, hvilke med deres Paategning og Erindringer skal fremlægges til samtlige Consistorialium Eftersyn og Decision. Hvad Tilsyn med Universitetets Deconomie, Midler og Rettigheder ellers, foruden det anførte Qvestori er paalagt, haver de conjunctim at paatage sig, ligesom og alle Fore stillinger, væstoratet vedkommende, af dem skal paategnes, og derefter forelægges Consistorio, da Rector og Professores Consistoriales altiid maae have og be holde den samme Magt, som de hidtil have havt, at an ordne og paasee, hvad denne heele Forvaltning er an gaaende. Til billig Vederlag for det Arbeide, som be- §. 6. meldte 2 Professores ved dette Tilsyn paatage sig, bestemmes de 100 Rd., som ellers Qvastoris Vicarius efter Fundatsen skal nyde, hvilke 100 Me. for det første maae tages af Universitetets Casse, indtil de fra den, som nu under Navn af Qvæftoris Vicarius nyder samme, igjen billigen kan komme tilbage til Universitetet; men i øvrigt ansees dette Tilfælde ikke for andet end et Ephorie eller anden Omsorg af samme Natur, saa at den ikke skal medføre Frihed for Forelesninger eller andre acades Chr. VII. Rescripter, 3 Decbr. academiske Arbeider, der høre til enhver Professors egent lige Embede. 10 Decbr. Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Dan mark (k), ang. at Cavallerie-Regimenternes Fahn-Smedde skal anvises Rum og Skorsteen til Berksted, men maae funs for Militaire gjøre Smedde Arbeide. De ved Cavallerie-Regimenterne sig befindende Cuur: og Beslag Smedde, for saavidt de ved Veterinairs Skolen ere blevne oplærte, skulle i deres Stand:Qvar tever frit anvises det fornødne Rum, til at indrette deres egne Verksteder, hvilke maatte være 6 Alen i Breden og Længden, samt 4 til 4 Alens Hoide; og disse, for saa vidt de staae i Regimentets Tjeneste, skulle have Tilladelse at gjøre alt Beste Beslag for Regimentet og de af Militair:taten, dog uden at befatte sig med videre Smedde:Urbeide for Personer, som ei tilhøre Militair Etaten, under en tilstrækkelig Penge: Mulet eller Straf paa Kroppen. Stiftamtmanden skal altsaa foranstalte, at Jahn Smedden i ethvert Regiments Stand Qvarteer vorder anviist det behøvende Rum in natura til et Smedde: Verksted med Skorsteen til en Smedde-Effe, endskjønt det i de Kjøbstæder, hvor det ikke kan erholdes, mangler noget i Hoiden af 4 til 4 Alen; men, skulde bemeldte Fahnsmedde befatte sig med noget andet Slags Arbeide end Heste:Beslag for dem af Militair-tas ten, og hvad dem efter Fundatsen for Veterinair Skolen er tilladt, skal de derfor tiltales og dømmes ved ets hvert Steds Politie: Ret. Rescr. (k) gor fig derefter at rette, og Vedkommende i de Kiøbe stæder, hvor Cavallerie er eller maatte blive indqvartes ret, sigt til Efterretning at tilfjendegive. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), ang. at 10 Decbr. Vognmændene i Viborg Stifts Kjøbstæder maae lade sig betale udi Vognleie af Miten 2 Mk. 4 St. om Sommeren og 2 Mf. 12 Sf. om Vinteren, same, i forspand en fjerde Deel meere. (Saasom Vognmæne dene i Wiborg og Hobroe have andraget, at, da Korn- og Hefte Foder i sidike og nogle Aar har været overordentlig dyrt, er det dem ganske ummeligt at kunne holde hefte og Vogne til de Reisendes Befordring for den dem hidtil tilstaaede Taxt, nemlig 2 f. om Sommeren og 2 Mt. 8 Sf. om Vinteren af Milen; og desaarfag begjert at maatte nyde samme Betaling som Vognmændene i Randers og Aalborg.) Canc. Prem. (til samtlige Stiftbefalingsmænd 11 Decbr. i Danmark), ang. Indqvarterings: Hjelpe Skattens prompte Inddrivelse, og Erlæggelse paa anordnet Sted. Gr. Ved Rescr. af 21 de Novbr. 1777 et befalet, at denne Stat al af de Kiebskæder, som samme paaligger at udrede, betales aavlig til ult. Juni og ult. Decbr., og, i Mangel af Betaling til hver of disse Terminer, skal det Resterende ved Execution af Udpantning efter Rescr. af 1ode Maii 1734 inddrives; men Erfarenhed har vist, at den ikke altid og alle Steder inddrives faa prompte, som ber fec. Til at forkom. me saadant Ophold, meldes: Øvrigheden i de Kjøbstæder, som skal svare Indqvarterings -jelpestat til andre Kjøbstæder, bør holde fig forbemeldte Nefcripts Bydende stricte efterrettelig i. Henseende til Hjelpe Skattens Inddrivelse, og det saaledes, at sammes Betaling paa anc dnet Sted ikke skal foraarsage mindste Ophold i Byens Regnskabers Aflæggelse til rette Tiid, da Vedkommende ellers maae vente derfor vedbørlig at vorde anseet. Og haver bemeldte Øvrighed strap, saasnart Indqvarterings-Hjelpekatten i vedkommende Amtstue er betalt, at indberette saadant til Stiftbefalingsmanden, paa det han paa denne Maade kan altiid være vidende om, fra hvilke Steder VI. Deel. 2 Bind. Inde Chr. VII. Rescripter, 11 Decbr. Indqvarterings: Hjelpestatten staaer ubetalt tilbage, og derved sættes i Stand til, desbedre at have Opsigt med, at udi sammes Inddrivelse og Erlæggelse paa anordnet Sted ikke skeer nfornødent Ophold. 11 Decbr. II Decbr Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. at Kammerne skal inden ult. Jan. til Øvrigheden levere deres Regnskaber mes Bilager. Gr. Ved adskillige Leiligheder er det bragt i Erfaring, at de aarlige Regnskaber over jobstædernes Indtægter og uds givter ofte aleene opholdes efter de Regnskaber, som kæm nerne ere pligtige at aflægge; og ved Rescr. af 1sde Jan. 1745 er det allerede, for faavidt Siellands Stift andaner, befalet, at Samnerne inden Januarii Maaneds Udgang skal have deres kæmner Regnskab til Quriaheden med alle Bilager indleveret, og, om de længere udeblive med sammes Indlevering, da at bede for hver Dag een Mark dansk til Byens Caffe. For at forekomme det Ophold, som ellers foraarfages for Revisionen og bemeldte Regnskabers endelige, Afgjørelse, anmodes Stiftamtmanden at foransalte: At vedkommende Ramnere i Kjøbstæderne, som udeblive med deres Regnskaber over den saaledes fastsatte Tiid, blive belagde med saadan Mulet af en Mark daglig til Byens Casse. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Bergens-Stift), ang. hvorledes Præste- Enkerne maae benytte sig af de dem forundte Enbe Sæder. (Anledning af en Ansøgning fea Sognepræsten for Hafsloe Menighed, at det maatte beftemmes, om hans Formands Ente, faa fænge bun ci selv bes boer Enke Sædet 1 Leb Skyld i Gaarden Rios, har Ret til videre end at oppebære Landskyld af den matriculerede Skyld, eller hvorvidt og paa hvilke Wilkaar hun maae benytte sig af samme, uden Skade for Præsten og tilkommende Ente.) Ligesom de Præste-Enkerne forundte Enke-Sæder eene have til Hensigt, at gjøre deres i Almindelighed ringe Vilkaar taalélige, saa kan det ei heller betages dem at benytte benytte sig af disse Gaarde, paa hvad Maade de til deres 11 Decbr. egen Fordeel, uden Gaardenes og de derpaa verende Byg ningers Forringelse, tjenligst eragte; og følgelig-fan der ikke formeenes dem, naar de ei selv vil beboe Gaarden, at bortforpagte den til hvem, der af samme vil give storst Afgivt; men, da Beneficiarii tilligemed Efterflægten derimod bør sættes i Sikkerhed for, at disse Gaarde, naar de ei af Enkerne beboes, ikke misbruges, men til den fildigste Alder vedligeholdes i forsvarlig Stand, udfordrer Nødvendigheden, at den Præste-Enke, der ei selv beboer Enke Sædet, men til sir storre Fordeel enten bortforpagter samme, eller paa anden Maade lader den bruge, forbindes til at stille Beneficiacio en nøiagtig Borgen for, at Gaardens Huse med Ager og Eng ei i nogen Maade skal forringes, men i sin Tiid i aabodsfri Stanfo tilbageleveres, da den Enke, som ikke vil eller kan stille saadan Sikkerhed, bør enten for sin Brugs: Tiid bortbygsle Gaarden, og i.Bygfel-Sedlen forpligte Opsidderen til at aflevere samme i den modtagne Stand, eller lade sig noie med deraf at nyde aarlig Landskyld og øvrige Rettigheder, for hvilket Sognepræsten, der da vaader for Gaarden, bliver hende ansvarlig; hvorhos det tillige, for stedse at være underrettet om Enke: Sædernes Til stand, er fornodent, at Gaarden ei aleene overleveres Enten ved en lovlig Besigtelse, hvorved maae beskrives saavel Husenes som Agrenes og Engenes sande Tilstand og Beskaffenhed, men endog ved en lige saadan Syns- Forretning tilbageleveres; hvilke Besigtelsesforret ninger ei bør være Enken eller Beneficiario til Byrde, men af vedkommende Sorenskriver tillige med de behø rige Lavrettesmænd af det Sogn, hvori Enke:Sædet ligger, uden Betaling forrettes, og paa flet Papiir dem beskrevne meddeeles. G99 2 Senge 11 Dechr, 17 Decbr. Chr. VII. Rescripter, Generalitets- og C. Coll. Prem. (til Infanterie -Regimenterue), noget om Exercitien. Kongen har under 3 die hujus resolveret, at Infan terie-Regimenterne skal opgives følgende: 1) At udi Netireringen hernest (naar paa Hvirvelen Bataillonen har tastet sig omkring, og Fahnerne ere sprungne frem) Bataillons Commandeuren commanderer Marsch, hvorpaa Bataillonen træder an, og ikke meere, som forhen, ef ter Vinket; 2) at alle Samlinger ved de Gevorbne inda til videre skal stilles i 2 Geleeder, og det andet Geleed derved forholde sig, som hidtil det tredie har gjort: dog at denne Post aleene skal gjelde, naar de Nationale ikfe tillige med de Gevorbne ere forsamlede. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. hvilke der maae antages til juridisk Examen paa Latin, uden i Forveien at sustinere Examen Phi-- losophicum. Gr. Det Juridiske Facultet bar andraget, at ved Fors. prdn. af 15de Martii 1743 er det overladt til dem, som en ten ere fodde af Adel, eller nogen Eid tænke at søge nogen Emploi i Kirken, Stolen, eller ved Universitetet, hvad ens ten de ville indstille sig til den offentlige saa kaldede Deposits eller ikke, da saadanne Studerende i dets Sted kunde inferis beres fom cives academici, efterat de af en af Professorerne i det philofopbifke Facultet ere privatim prevede, og befundne at have bragt det saavidt i det latinske Sprog og de fornodne Præceptis, at de kunne høre Professores med Notte, og giøre Fremgang in jure; ligesom det og ved Rescript af 4de Junii 1777 er befalet, at ingen, som indstiller sig til juridisk Eras men, maae cramineres enten in Jure Romano eller de andre Lookyndighedens Deele, med mindre han i det latinske Sprog Derfor vil og kan gjøre Rede; men at efter Forordn. af rite Maii 1775 udfordres til latin juridis Examen, ligesom til Attestats, Eramen Whilosophicum, der forudsætter Eramen artium publicum, da dog denne Forordning ikke ophæver den private Depofits, eller tilbagekalder bemeldte Forordning af 1743, og altsaa ikke synes at angaae den unge Adel eller andre, som indrette deres Studeringer alcene til de politike eller civiles Fag, og til bvis Formaal ikke borer faa megen Styre Styrke i den gamle Philologie, som Kundighed i de nyere 17 Decbr. Sprog og andre Sundtaber: hvorfore Facultetet, for i den Henseende at have en noiere Bestemmelse, bar med Patroni Forevidende og Samtykke indstilt: om det fremdeeles maatte tillades de unge as Adel eller andre, som ikke attraae Befor dring til Lære Embeder, at antages til den latinske juridiske Examen, uden i Forveien at have sustineret Eramen artium publicum og Philofophicum, naar de i Overeenstemmelse med Forordn. af 1743 ved privat Eramen ere befundne af den Modenhed in humanioribus, at de med Frugt kunne høre Bro fefforum Forelæsninger, og derefter immatriculeres inter cives academicos, dog at Candidati, som efterdags infcriberes privatim, endient de efter Forordningen ikke kan sædes til Examen Philosophicum, forbindes til, faafremt de tænke at tage latin juridis Examen, at here Forelæsninger ved Stiobenhavns Universitet i Philosophie og Hiftorie, til hvilken Ende, af hvad Stand de end maatte være, naar de melde fig til latin juridisk Eramen, skal for vedkommende Profes fores fremvise frivtlige Attefter, at de have frequenteret Col legia i ovenmeldte Bidenskaber; ligesom og ingen, hvad ens ten han publice eller privatim havde deponeret, maatte stæ des til denne Examen, forend efter 2 Wars Forløb fra Depo fitfen, og i samme Biid have dyrket deres Studeringer ved Universitetet, med mindre uformuenhed havde hindret dem fra at opholde sig der; og, om nogen, som i Kiel eller Sore se havde studeret, vilde tage Examen i Kjøbenhavn, maatte de medbringe Vidnesbyrd om, at de ved fornævnte Universi tet og Academie havde tilbragt et Biennium; samt i øvrigt, at ingen Studiosus juris maatte, uden at have sustineret Eras men Philosophicum, nyde noget Slags Beneficium eller Reise: Stipendium ved Universitetet, ei heller erholde nogen gradum academicum in jure, eller befordres til noget offentlig Lære: Embede, være sig som Professor, Adjunctus, Lector, Decas nus Communitatis eller andet. Naar de, som enten publiqve have deponeret, eller i Folge bemeldte Forord. af 15 de Martii 1743 cre infcriberede, og ikke ville søge Emploi i Kirker, Skoler eller ved Academiet, ei heller have nydt eller forlange at nyde Beneficia eller Stipendia ved Acade miet, efter 2 Wars Forløb melde sig til publiqve juri dist Examen paa Latin, maae de dertil uden Widere antages, naar de med Attester fra Vedkommende godt gjøre, at de imidlertiid have hørt Forelæsninger saavel over Philosophien som over de adskillige Deele af Lovkyndigheden, og derhos befindes, ikke at være ufyndige, Gg9 3 saavel Chr. VII. Rescripter, 17 Decbr. saavel i den almindelige, som især i Fædrenelandets Hi- 18 Decbr. 21 Decbr, storie. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands- Stift), ang. at det er alle Jeder i Almindelighed tilladt, at lade sig undervise i den christelige Reli gion, paa egen Bekostning, af hvilken Præst de dertil fan formaae. (Baa Biskopens Skrivelse, betreffende Joden Moses Herz, som har forlanget at undervises i den chrifteige Religion, hvorved Biskopen har indstilt, om det maatte eragtes raadeligt, at meddeele ham den almindelige Killadelse, at han paa egen Befoftning maae lade sig unders vise til Daaben af hvilken Vræft i Riget, som godvillig vil antage ham.) Rentek. Prom. (til samtlige Amitmænd i Dans mark), ang. at Ansøgninger om Tilladelse, fra complette Hovedgaarde, med Forbeholdenhed af deres Frihed, aldeeles at afhænde alt Bondergodset til Beboerne, maae Kongen under visse Vilkaar foredrages. Under 8de hujus har Kongen resolveret saaledes: Rentekammeret skal paalægge samtlige Amtmænd i Danmark, enhver for det ham anbetroede Amt, ved Circulairer at bekjendtgjøre for Jordegods-Eierne sammesteds, at enhver Sædegaards Eier, som attraaer, med fuldkommen Eiendoms Ret, at sælge fra hans complette Hoved: eller Sæde: Gaard alt dertil hørende Bønders gods til fæstebønderne eller Beboerne selv, (med Forbeholdenhed af hovedgaardens Frihed, samt uden at denne eller dens Eier sal staae i videre Sor bindelse med det Bøndergods, som derfra afhændes, eller eller i mindste Maade hefte eller være ansvarlig for 21 Decbr. Skatter og Contributioner af samme, kan vente, at hans Ansogning desangaaende bliver Kongen af Rentekammeret, efter den dertil givne Tilladelse, allerunderdanigst foredraget, under følgende Vilkaar: 1) At de Hovedgaards Taxterne i Danmark i Almindelighed. paalagte, eller herefter paalæggende Byrder fremdeeles som hidtil bør følge Hovedgaardens Grund: 2) at ders som noget Hartkorn af Bondergodset igjen sælges til en Hovedgaards Eler, samme da ingenlunde maae komme i Betragtning til hovedgaardens Complettering; og skal dette Wilkaar til den Ende udtrykkelig indrykkes i de Eiendoms Skjøder, som meddeeles Bønderne paa deres Gaarde; 3) at Hovedgaardens egne Marker eller Tillæg af Jord ikke maae deeles udi min dre Deele, men bør blive een Eier tilhørende, med mina dre særdeeles Omstændigheder maatte befindes at gjøre en faadan Deeling nyttig eller nødvendig, i hvilket Fald Rentekammeret maae være bemyndiget til, paa Ansøgning at meddeele Tilladelse dertil; 4) at Bønderne, naar de saaledes have erholdet fuld Eiendoms Net hver til sin Gaard, bør forsikre sammes Bygninger i Brand: Cassen, hvilket ligeledes indrykkes i deres Skjøder; 5) at, hvor Kongen i Gaard og Gods har indestaaende med 1ste Prioritets Pante: Net den halve Rjøbesum, maae samme med lige Pante-Ret reparteres saavel paa Hovedgaards Taxten som paa enhver en felt Bondegaard, i Forhold med de Summer, hvorefter samme sælges eller taxeres, naar Salg, eller Tarationen af Sentekammeret, efter indhentet Oplysning, findes G99 4 at Chr. VII. Rescripter, 21 Decbr, at være proportionerede med Grundstykkernes Værdie; 21 Decbr, og endelig 6) at slige Bønder, som Selveiere af deres Gaarde, maae for saavidt saadant med deres øvrige Rettigheder fan passe sig, forundes de samme fordeele, som Forordn. af 13 de Maii 1769 tilstaaer Selveier Bønderne, saasom: især at haandhæves, beskyttes og forsvares i deres Rettigheder af Amtmændene, med meere; at oprette Testamenter ad acta; at deele, med Rentekammerets Forevidende, deres Gaarde i 2 eller fleere Parter, naar samme er af den Beskaffenhed, at fleeve Familier derpaa kunne ernære sig, m. m. Saadan Resolution communiceres herved til behagelig Efterretning og til Bekjendtgjørelse for Vedkommende, med Tillæg, at de vil saa meget sikrere kunne være forvisset om, at Kammeret til allernaad. Bønhørelse vil allerunderd. indstille deres Ansøgninger, naar de, forinden de til Bønderne overlade Eiendommen, have udstiftet hver mand sin Lod for sig selv, og tildeelt Huusmændene saa meget Jord, som de til en Koes og nogle Faars Underholdning behøve. Gen. Ld. Decont. o. Commerce-Collegii Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge, og Magistraten i Kjobenhavn, at bekjendts gjøres de Handlende), hvorved communiceres en Extract af hvad den Kongelige Consul i Neapolis under 16de forrige Maaned har indberettet, nemlig :- Kongen af begge Sicilierne har declareret Havnen Messina for en fuldkommen fri havn; og ved et i dette Aar publis ceret Edict benaadet den med mange Privilegia. Saa ledes ledes er denne Havn sat i lighed med Havnen i Livorno, 21 Decbr. hvor endog Afgivterne ere hoiere, saa man har Haab om, at Frihavnen Messina vil blive Oplags-Stedet for den levantiske Handel, hvorved den danske Svefart der=" hen kunde forøges, i Særdeeleshed naar Freds-Brudet imellem Keiseren og Hollænderne kom til Virkelighed. Qvarantainen er nu nedsat til 7 Dage for alle frems mede Skibe, hvilket ogsaa vil blive en Fordeel for de danske Skibe, naar de ville søge derhen; og kunne de være forvissede om Retour-Fragter fra Galliopoli til de nordiske Havne. V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Stiftbes 21 Decbr. falingsmanden i Ribe), ang. at Vognmændene i Fridericia skal befordre Consumtions-Betjen tene paa Inquisitions Reiser. Gr. Consumtions-Inspecteuren i Fridericia indberettede un der 12te f. M., at Vognmændene sammesteds havde fordret 7 Rd. 29 St. for at befordre Betjentene paa en Inqvifition om utilladelig Brændevinsbrænden i Junii Maaned, hvilken Fordring Betjentene anfaae for at være ubillig, og derfor ikke vilde betale Vognmændene meere end s Rd. 32 St., som de og imodtog og qvitterede for; men, da Inspecteuren den 29de Detbr. igjen forlangte 2 Vogne til en Inquisitions-Reise, blev det af Vognmændene negtet at fjore, ferend de fik betalt det Øvrige af bemeldte 7 Rd. 29 St. Kammeret, som havde erholdet Oplysning om, at denne Reise frem og tilbage ikke udgjorde meere end 72 Miil, svarede Inspecteuren, at Vogns mændene tilkom for disse 7 Miil, a 2 Mf. 4 St. Milen, s Rd. 68 St., Vognmester Pengene iberegnet, og, da dem deraf allerede var betalt 5 Rd. 32 St,, fulde han endnu til dem betale de øvrige 36 Sf.; fulde da Vognmændene ikke dermed være fornotet, og berefter negte at befordre Betjentene paa saadanne Inqvifitions Reiser, maatte det firar til Sams meret indberettes. Inspecteuren har derpaa under 3die Dens nes atter indberettet, at han ved en Extract af bemeldte Kam mer: Skrivelse bavde anmodet. Magistraten om at affordre Vogn- 985 Chr. VII. Rescripter, 21 Decbr. Vognmændene deres Erklæring, om de med disse 36 Sf. vilde være forneiede, og uden Indvending herefter befordre Confumtions Betjentene paa Juquifitions Reiser, men at Magistraten derpaa havde svaret, at de aldeeles ei i denne Sag Funde indlade sig, siden de ikke havde faaet nogen Communi cation derom fra deres Foresatte. Derpaa lod Inspecteuren Vognmændene falde, som fulde have bemeldte 36 Sf., til- Tigemed deres Oldermand, og forelæste dem Kammerets Res folution, samt forlangte deres Erklæring, men de svarede, at det forblev ved, hvad Magistraten havde skrevet. Da det nu er heifinødvendigt, at Betjentene ofte foretage Inquisitio ner paa Landet, for at forekomme den der i Gvang gaaende utilladelige Brændevinsbrænden, og saadanne Reiser ingen Ophold taale, især naar der haves grundede gormodninger eller Angivelser: 24 Decbr. Saa ombedes Stiftamtm, at formaae Magistraten i Fridericia til at tilholde Vognmændene, ei aleene at imodtage bemeldte 36 Sf., men og herefter uden mindste Ophold og Indvending at befordre Betjentene paa saadanne Inquisitions: Reiser, naar og saa ofte bet af dem maatte forlanges. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at Dr. Münter maae til Heimesse om Sene dagene prædike over Christi Levnet, uden at bin des til de foreskrevne evangeliske Terter. Gr. Sognepræsten til St. Petri Kirke, Doctor Munter, har andraget, at han længe har tænkt paa, til Nytte for Hans Tilborere, at ville om Sendag-Formiddag prædike over vor Frelsers Levnet og Zaler, efter de 4 Evangelifter; men at de foreskrevne Evangelier, over hvilke der efter Ritualen fal prædikes, derudi have været ham til hinder. J Erklæ ring anseer Biskopen det nyttigt, at Christi Levnet bliver of fentlig foredraget i en sammenhængende Kjede efter de 4 Evans gelifters Beskrivelse. Han maae, uden at binde sig til de evangeliske Tex ter, fuldføre dette sit Forehavende, og imidlertid vælge af af de 4 Evangelister andre dertil passende Texter; dog 24 Decbr. at der paa Hoitidsdagene bruges de foreskrevne Texter, saa at han ved saadanne Leiligheder maae afbryde fin Harmonie; saa og at han aleene holder sig til bemeldte 4 Evangelister, og at deres Ord, som han foretager sig at forklare, forelæses som Text. Ligesom og denne Fri hed ophører, naar han har fuldendt sin harmoniske Fors flaring over Jesu Levnet. Rescr. (til Overhofmesteren ved Sorse-Acade: 24 Decbr. mie), ang. at Ferierne ved Soree-Academie skal herefter bestemmes til heele Augusti Maaned, til Beqvemhed saavel for Professorerne som Academisterne, der imidlertid ville besøge deres Venner; saa og fra Juletiid indtil Dagen efter Helligtrekongers Dag, samt den stille og Paaske lige, hvilken sidste bliver fornøden heelt ud, paa det de til den Tiid anordnede Tiltrædels ses:Examina kunde foretages'; hvorimod Pintse-Serier og alle Øvrige reent skal bortfalde, og herefter ei mere finde Sted. (Paa Forestilling fra Overhofmesteren, i Anledning af Rescriptet under iste Detbr. fidsleden.) Rescr. (til Biskopen over Fyens:Stift), ang. 24. Decbr. at der fremdeeles fom hidindtil maae svares Naadens ar af det residerende Capellanie i Assens lis gesom af andre Præstekald efter Loven; men Enke-Pensionen skal efter Loven sættes af Provsten og 2 Prester i Forhold til Capellaniers Indkomster. (Efter Capellanens Ansøgning baade i Henseende sit Maadens Aavet, saa og at hans Enke maatte af Capellaniet tillægges 70 Rd. Vens sion, siden dets Indkomster ere forøgede 130 Rd. aarlig, ved det at en dertil lagt Bondegaard og et Huus, hvoraf fors hen Chr. VII. Rescripter, 24 Decbr ben ifkun var svaret 34 Rd. aarlig, er ved Auction udbragt til Capital 4100 Rd.) 24 Decbr. Rescr. (til Regjeringen paa de Vestindiske Eilande), hvorved, saavidt disse Der angaaer, For ordn. af 6te Decbr. 1743, ang. idemte Penge- Boders Inddrivelse, eller den Skyldige i Mana gel deraf at straffes paa Kroppen, i noget forandres.

Gr. J Anledning af bemeldte Forordning har Regieringen, i Henseende til de locale Omstændigheder paa de vestindiske Der, foreslaaet nogen Forandring, faafom: Efter bemeldte Forordnings 6te §. fal den Skyldige, som er dømt i Boder, saalænge Sagen staaer under Appel, hvorved hindres Erecus tion for Boderne, hver tredie Maaned underrette Fogden, om derudi ved Over Retten er gaaet Dom, og hvorledes samme er udfaldet; men, som dette der paa Landet ikke. Ean free, naar Sagen indstevnes for Heichte Ret, foa har Regieringen indifilt til Approbation: 1) At, som det ofte hænder, at der paa Landet vorder udtagen Stevning til Heieste-Net, men af Appellanterne tilbageholdes, for at bringe Sagen i Hvile og Forgleinmelse, der da af den aarligen indgivende Høieste Rets-Orden maatte tilsendes Regjeringen nogle Erem plarer, for deraf at vorde underrettet om, hvilke veskindiske Sager virkelig for Hoieste Net ere indstevnte; 2) at, naar enhver øieste Rettes Session er endt, fra Juftits:Contoiret ved forse Leilighed maatte tilsendes Regjeringen en Extract over de paadømte vestindiske Sager, hvorunder Kongens eller de publiqve Stiftelsers Interesse verferer, paa det Byefogden derefter kunde foranstalte Bodernes Inddrivelse. 3) Henseende til hvis bemeldte Forordnings 14de on 15des. Dimelder, at Almues Solt, som ikke kan udrede de idømte Boder, fulle aftjene samme, Mandfoffene i Fæstningen og Qvindfolkene i Zugthuset, og en Dags Arbeide regnes for en Mark dansk, men de Skyldige, hvis Velfærd og Lempe ved saadan offentlig Straf tunde forspildes, at tilfiges Straf med Fænafel paa Band og Brod, har Regjeringen, fiden der paa Herne er ingen offentlig Anstalt til Arbeide for Qvinds folk, og Fæstnings Arbeide ei heller der kan finde Sted for blanke Mandfolk, i Betragtning af den Anseelse, de maae holdes i bos de Sorte, foreslaaet, at i dets Sted maatte dies teres teres Fængsel paa Vand og Brød, hvor dog ingen bør hen 24 sættes paa længere Tüd end 14 Dage, og, i Betragtning. af Forskjellen i Briserne og levemaaden imellem Danmark og Westindien, for hver Dag i den første uge beregnes s Rd., men for hver af de paafølgende fra den 8de til den 14de inclusive 1 Rd. tillægges. 4) J Stedet for hvis Forordningen melder i den 18de §. om Boders Inddrivelse hos Fæstebønder, hvilke, naar de ikke kan udrede Bederne uden deres Gaards goredelse eller at lide Mangel paa Fede og Ophold, skal af fone samme med Stráf paa Kroppen, har Regjeringen fore flanet, at denne §. maatte anvendes paa fattige Cattun Plantere, Haandverksfolk i Henseende til deres Redskaber, og svage uformuende Blanke i Henseende til en eller anden Slave, som de uundgængelig behove, og uden hvilken de maatte komme til at lide Maugel, og saaledes falde Publicum til Last, men saadanne at afsone Bøderne med fængsel paa Vand og Brød, som oven er meldt. Saadant Forslag approberes. Decbr Rescr. (til den Vestindiske Regjering), ang. 24 Decbr. hvorledes skal forholdes, naar couleurte Qvindfolk af den christelige Menighed paa de Vestindiske Eilande befindes i Leiermaals-Forseelse.

Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjela 24 Decbr. lands Stift); ang. at Vognmændene i Næstved maae, ligesom det allerede er forundt Vognmændene i Kjøge og Vordingborg, nyde Betaling efter den ved Forordn. af 9de Septbr. 1763 fastsatte Taxt. (Efter Ansogning fra 'Vognmændene i Næstved, som androge, at de ofte maae befordre de Reisende paa meget lange Tourer og i flemme Weie, uden at det dog hidtil har været dem tilladt nyde lige Betaling med Vognmændene i de andre Kiebstæder, hvilket tilligemed den i endeel Naringer indfaldne boie Korne Priis har været dem til or Tab.) 2. G. 25 Decbr. Chr. VII. Rescripter, V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Stiftbe- (Kgl.Resol. falingsm. i Ribe), ang. at den Frihed for halv 22 Decbr.) Consumtion, som ved Resolution af 12te Septbr. 1781 blev forundt Staden Fridericia paa 3 Aar, maae paa samme Maade, som den i disse 3 Aar er nydt, bevilges endnu i 3 War, altsaa til 1787 Hars Udgang. Trykt hos Johan Rudolph Thiele.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Kongelige_Rescripter,_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._VI._Deel._2._Bind_(1777–1784)&oldid=182669"