Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)

Kongelige Rescripter,Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsviis udgivne i chronologist Orden ved Laurids Fogtman. VI. Deel 3. Bind. 1785-1786. Kiobenhavn 1795. Trykt paa Gyldendals Forlag. Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf/6 Kongelige Rescripter, Resolu tioner og Collegialbreve. anc. Prom. til Stiftbefalingsmanden i Lot land), ang. en Regiments Eperceerplads i Lolland (a). Gr. Da Gods Eierne i Polland efter Meldende fra Stift- Amtm. have indgaaet Forening med Greve Knubt, om at leie det saakaldte Randmands-Bænge paa Knuhtenborg-Grev Stabs Hovmark, imod too Nofr. aarlig Afgivt, til Exerccer Plads for det danske Livregiment til gods, for at undgaae Wanselighederne og Omkostningerne ved at planere Ererceera pladsen ved Maribo; saa, fiden fra Militair Etatens Side intet herimod findes at erindre, melbes: At berørte Plabs, Raadmands Vænget falder, paa Grevskabet Knuhtenborg Hovmark kan efter den faae ledes indgaaede Forening bruges til Eperceerplads for bes nævnte Regiments Nationale District. Og, da Stiftbee fal. derhos har foreslaaet, at Gods-Eierne paa Salster siden deres Land Milice-Soldater, ligesaavel som de Lot landske, exercere paa Pladsen, conjunctim med Lollands maa blive tilpligtede at holde denne Convention: saa mel des i den Henseende, at alt det Hartkorn, hvis Mande skab er henlagt til denne Ererceerplads, bor concurrere til at udrede ovenmeldte aarlige Afgivt. (a) Cfr. Refce. 14 Aug. 1789. VI, Deel 3 Bind. 26 Canc. 1785 I Janv. I Jany. 1 Janv. I Janv. Canc. Prom. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at i Henseende til den residerende Capellan til Mariager, sem og Sem, hans Embeds-Indkomster og Forretninger, vil forholdes efter Rescr. af 2 Junii 1779 (da de senere Anordninger, naar de ikke ere tilbagekaldte, als tid ophæve de foregaaende. J Anledning af Andragende fra Capellan M., at i bans Kaldsbrev er hans Len fastsat efter Mefer. af 27 April 1742, som dog ved senere Rescr. af 2den Junii 1779, der bestemmer Arbeidet imellem Sognepræsten og Capellanen, og for endeel forøger den Sidstes Len, er fors andret, 1c.) Canc. Prom. (til Samme), ang. Chorfangs Afskaffelse i Randers, visse Dage unde tagne. Gr. Rector ved Skolen har ansøgt, at den Bøn, som' hida til om Morgenen og Eftermiddagen er holdet af Skolediscip Tene i St. Mortens Kirke sammesteds, maatte, visse Dage undtagne, affaffes; og Biskopen troer, at foremmeldte Bon er overflødig, og til ingen Opbyggelse, da den aldeles forsømmes af Indbyggerne; det fees tillige af Stole Forstandernes Erklæring, at intet ellers er til Hinder i dens Afskaffelse. Den daglige Chorfang eller Bon, som hidtil har været holdet i fornævnte Kirke af den latinske Stoles Dis ciple, maa ophøre, og være afskaffet, undtagen Torsdag og Fredag om Eftermiddagen, saavelsom Onsdag Formide dag ved der holdende Catechisation, samt i Fastetiden Hver Tirsdag og Onsdag Eftermiddag formedelst holdende Skriftemaal og Communion paa samme Dage. Canc. Prom. (til Amtmanden over Stavans ger), ang. Smertiende- Rettighed til Sognes præsten for Hjelmeland. Gr. Da det er med udtrykkelig Hjemmel af loven, at Sognepræsten til Hielmelands Præstegield, Hr. Munche, ber erholde den ham ollern. tillagte mortiende in Natura, og det, naar Tiendeyderne ikke kan opfylde saadant, men ders imod skal betale med Benge, ikke med nogen Grund kan af faadan lovens Bestemmelse drages i Tvivl, at jo Smortien den bor betales efter den gangbare Markedspriis paa den Tid, da Tienden skal pdes, saafremt Præsten ellers ikke skal lide no get Cab i sin fulde Rettighed, og at Prisen derefter af Ame= MAN- manden bør beftemmes, naar derom falder Eviff, eller udpantning reqvireres: saa meldes herved, At Amtmanden og saaledes haver at forholde sig i den af ham under 2den October sidstleden indberettede Stridighed imellem bemeldte Hr. Munthe og Almuen, da man ikke finder, at disses Paastand, om ikkuns at udrede 2 ß. pr. Mark Smør, grunder sig paa nogen Accord med Præsten, men alene en vedbleven Brug fra de ældre Tider af, da Smørets Priis var saa ulige ringere end i nærværende Tider. I Janv. Generalitets- o. C. C. Prom. (til Infantes 1 Janv. rie-Regimenterne), ang. forhoiet Pension til afgaaende Officerer. Gr. Det er Kongens Billie, at allerhoissammes Armee nu al sættes udi en faa mobil Tilstand, at den stedse uforanbret kan marschere paa første Ordre. Hertil er frem for alt nødvendig, at ingen Officeer forbliver udi Regimenterne, sons er utiensdygtig, eller ei i Stand til uoiagtig at opfylde fine Pligter, saavel i Krigs. som Fredstider. Majestæten tilbyder derfore endnu for denne Gang Allerhøistsammes gamle vel forriente, eller formedelst Syg dom og Skrøbelighed vtienstdygtig blevne Officerer en fors hsiet Pension (b), hvilken Kongl. Naade Regimentschefen haver at tilbyde samtlige Officerer, som befinde sig i denne Forfatning, og iblant disse at anføre dem, som troe sig dygtige til at forestaae Kongl. Civil-Betieninger, og vilde underkaste sig vedkommende Departementers Bes dømmelse. Pensionen er saaledes bestemt: for en Obrist lieutenant aarlig 500 Nole.; Premier-Major 400 Midl Secunde eller 3die Major 350 Md.; Capitain med eller uden Majors Characteer 300 Rd.; Stabs:Capitaine 150 Rdlr.; Premier lieutenant 108 Rdlr.; Secondlieutenant 96 didir. 202 311 (b) Cfr. Forordn. 29 Febr. 1764. Rescr. 7 Janv. 7 Janv. Rescr. (til Biskopen over Siellands Stift), ang. at Sognedegns for Fanefiord-Menighed paa Moen, M. Reenbergs Enke efter hans Død, saaz velsom de efterfølgende Degnes Enke, maa af Degne faldet nyde en aarlig Ente-Pension af 9 Rd., hvilken Pension skal erlægges i 4 Terminer ze. (c) Rescr. (til Amtmanden over Lundenæs og Bovling-Amter), ang. at han haver herefter, under Straf af Suspension i slige Tilfælde, at med. dele Stift- Amtmanden og Biskopen (d) de behøvende Oplysninger fra de ham anbetroede Amter. CJ Anledning af, at Stiftbef. og Biskopen i Ribe, hvis Er Flæring, igiennem Cancelliet er forlangt over en fra Nors niffum-Sognepræst indkommen Ansøgning om at maatte nyde Baletiende af hver Pulsvaad i Sognet, have, for at kunne meddele Samme, anmodet Amtm., at ville oplyse dem om, hvad de paagieldende Fiere maatte have imod Ansøgningen at erindre, samt hvad der i Forhold af Fiskeriet kunde anfees for en billig Tiende Afgivt men han derpaa har svaret, at han vilde erklære paa den Deel af Ansøgningen, som er det geistlige fag vedkommende, da han skulde indsende til Cancelliet den Oplysning, som han anseer fra fin Side at kunne være fornøden, m. v., og efter at ham derefter er bleven tilfreven fra Cancelliet, firar at give Stiftamtm. og Bisk. den forlangte Oplysning, har ban indsendt Svar, tc.) 7 Janv. Bevilgn. paa Bro-Korn og Penge til Breilef Bro. Gr. Proprietair Sastrup paa Vecilef-Kloster i Aalborg- Stift har andraget, at han i Aaret 1774 er bleven Eier af bemeldte Breilef Kloster og Gods, hvorunder, paa den almin delige Landevei imellem Kiøbstæderne Aalborg eg Hiørring, ligger fornævnte Bro, og hvorpaa forrige Eier er forundt als lern. Bevilgning, at han og Arvinger maatte til Broens Vedligeholdelse aarligen oppebære Byg og penge, hvilken Til ladelse han der os har begiert, at maatle ligeledes forundes ham fra den Lid han blev Eier af Breen, saavel som de ef terkommende Eiere af samme. Thi bevilges Aft c) For det Øvrige af lige Indbold i det Væsentlige med Rescr. 1 Julii 1778. (d) Ribe, nemlig, hvilke bleve tifftillede Gjenpart af dette Rescript fra Cancelliet under 8 Janv. 1785. At han, fra den Tid af at han blev Eier af Broen, 7 Janv. saavelsom efterkommende Vreilef-Klosters Eiere, maa, ligesom der ved Bevilgn. af 2den Febr. 1767 er bevilget da værende Eier, nyde og oppebære af saamange Gaarde i Borglum-Herred, som ei beviisligen contribuere noget til nogen anden Bro, nemlig af hver heel Gaard i Herredet I Skp. Byg, og af hver halv Gaard Skp. Byg, som aarligen til hver Martini skal leveres (e), saa og ellers af hver Vogn uden Gerredet, som passerer den med 4 Heste, 4 ß. med 2 Heste, 2 ß,, og af hver Ridende I B., hvilket skal forstaaes om Overfiørselen baade hen og tilbage: hvorimod forbemeldte Hastrup og efterkom mende Eiere skal tiltænkt være, fornævnte Vreilef:Bro forsvarligen at vedligeholde Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimenterne), 7 Janv. indeh. Kgl. Befaling, at saavel Inspectionen over de i Kiobenhavn og i Siælland garnisonerende Infanterie-Regimenter, som den i Hertugdommene og i Jydland over de der indqvarteerte og garnisonerende respective Nytters og Infanterie Regimenter, aldeles skal ophøre og ces sere (f). Cancellie Prom. (til Magistraten i Kieben: 8 Janv. havn), ang. Academisters Snedkerlaugs-Rettighed sammesteds efter Rescr. af 18de Decbr. 1782. Gr. Oldermanden for Snedkerlauget i Khavn har ansøgt, at den Rettighed, som ved Rescr. af 18de Decbr. 1782 er tilfaact de ved Maler, Billedbugger og Bygnings Acade miet oplærte unge Kunstnere, som have vundet den store Guld- Præmie, at de, nemlig, uden at giere Mefterftykke, mage Have Laugs-Rettigheder, naar de have taget Borgerskab, saa. ledes maatte være at forstaae, at enhver, som vil nyde godt deraf, foruden det han ved Academiet i Legning har præfferet og erholdet Præmie for, tillige ordentlig fulde have lært den Profession, i hvilken han vil være Mefter. Men, naar Laugs Mesteres og Laugs-Svendes Pligter betragtes som de bør, fees A 3 (e) See Rescr. 6 Julii 1787. (f) Er igien fiden oprettet. ikke 8 Janv. ikke, at en fyndig Artiff fan formenes som efter at komme 1 Snedkeriauget, fordi han ikke kan vise kærebrev. En, som gaaer til en Laugsmester, og bestiller et eller andet Arbeide forfærdiget, forlanger ikke, at han skal selv med egen Haand forfærdige dette Arbeide, men at han ved gode og velovede Folk skal beforge det forsvarlig giort. Er en Snedker kom men i Reputation, og har faaet megen Segning, giver ud tafter til Arbeide, Opsyn og Vaapasning ham saameget at bestille, at han ikke kan selv ved egen Haandgierning fuldføre, hvad der bestilles hos ham, men maa overlade Haand-Arbeis det til fine Folk. Har ban da endog som Svend været en ypperlig Arbeider, men nu lader Høvlen og Verktøiet ligge ubrugt, eller kun lidet bruger samme, for faavidt hans egen Person angaaer, da vil snart denne hans Færdighed i, selv at kunne arbeide, af Mangel paa den dertil nødvendigen daglige Øvelse formindskes, og efteren heri overgaaes af mange af hans Svende; men derfor fan han dog blive en saameget dueligere Mefter, og som Meter langt bedre end den nettest og meest færdig arbeidende Svend at paasee og paaffionne, hvorvidt et Arbeide er forsvarligt og smukt udført: dertil uds fordres ikke færdighed i de af Oldermanden faakaldede Haand greb, da her, ligesom i andre Tilfælde, et Arbeide vigtig kan bedømmes, endog af den, som ikke selv kan giøre et saavant Stykke. Skulde en fuldkommen Færdighed i disse Haandgreb være fornøden hos den, der skulde lære andre dem, og ifald de fleste af dem ei erhvervedes meest ved egen Øvelse, saa vil vel en saadan, som ei ordentlig har lært Professionen, heri handle ligesom andre, af de bedste og meeft søgte Laugsmes ftere, nemlig lade fine bedste og meest øvede Svende tillære Drengene. En af en Mesters storfte Fuldkommenheder bestaaer fornemmelig i selv at kunne udtænke, hvad der til et Ars beides gode Indretning, og til at forstienne samme kunde være tienligt. 8 Janv. Man holder det derfore for meget nyttigt, at Laus get faaer imellem sig Mestere, som der kan haves Haab om, selv ogsaa at ville udfinde og ei blot blive ved det gamle cengang antagne. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. nogle varteerpenges Udbetaling for de i Fridericia gara nisonerende Compagnier (g); 3) Regiments Boffemas geren maa, ligesom overalt i Regimentets District skeer, i Fridericia anvises fri Qvarteer for sig og Folk samt fors nødent (g) s. S. 1 og 2 ere specielle. nødent Verksted, naar han efter Generalitets: c. Collegii 8 Janv. Anviisning der man eftersee og reparere Gevæhrene (h). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christi- 8 Janv. ansand), ang. at Procuratorers Mulcter efter Rescr. af 27de April 1771 udbetales til de fattige. Gr. Paa Stiftbefalingsmandens Skrivelse, betreffende, hvortil den Mulet af 10 Rdlr., som Procurator P. i Solge R. af 27de April 1771 bar erlagt for Forsømmelse af den ved bemeldte Rescript anbefalede Indberetning, i den imod M. S. for Toldsvig anlagte Sag, skal anvendes, meldes herved, At saadanne Bøder kan indtil videre udbetales til de fattige. Canc. Prom. (til Amtm, over Lister og Mandal, ang. Forbeielse i de Syges Spisetaxt udi Flekkefjords Sygehuus. Gr. Ved indsluttet at lade følge tilbage den med hans Prom. af 19de Martii a. p. indsendte Contract imellem Inspecteurerne for Flekkefiords Sygehuus og Spiseverten samme steds, hvor ved denne iblant andet, isteden for de ellers fastsatte 64 B. ugentlig for hver Srg (i), tilstaaes i Betragtning af Fødeva renes Kostbarhed 80 ß. om ugen, meldes herved, at man vel i Anledning af de hoie peiser, som i de senere Mar har været paa Levnetsmidler, finder, at Spiseverten ei forsvarligen kan bespise de Syge for de ham for enhver tillagte 64 5. om ugen, men da disse Priser og meget have forarmet den almindelige Mand, og det er ligesaa fornødent som billigt, at der forges for, saa meget mueligt, at moderere de nødvendige Paalæg, at de ikke formeget skal overftige de Fattigste blant Almuen des res Vilkaar til sammes Betaling. Saa skulle man formene, at en efter de Syges Antal forholdsmæssig Forøgelse, nemlig et Tillæg af 8 ß- om ugen over de fastsatie 64 B., naar Patienternes Untal overstiger 25, og naar de ere under 25 til 15, da 12 ß. ugentlig, semt for det mindre Antal end 15, da 16 ß. ugentlig bedre kunde bestemmes, end de omcontra herede 80 ß. ugentlig uden Forskiel af de Syges Antal, med hvilket foranførte Tillæg man troer Spiseverten bør 21 4 finde 8 Janv. (h) See Regl. 4 Aug. 1788% §. 9. (i) Cfr. Rescr. 12 Septbr. 1781 og Prom. 27 Septbr. 1788. Janv. finde sig tient; og saaledes overlader man til Amtmanden derom med ham at forene sig, da denne Betaling paa alle Sider synes meest passende. 14 Janv. §. I. §. 2. §. 3. §. 4. Rescr. (til Kiøbenhavns Universitet), ang. Almanakpengenes Anvendelse, og at de hidtil af Trinitatis Kirke til det runde Taarn betalte 100 Rd. maae bortfalde. Gr. Ved Rescr. af 21 de Julii 1773 er bevilget, at, naar daværende Bogtrykkerie-Directeur Sopffner ved Deden afgik, skulde Universitetet alene være berettiger til at lade trykke alle banske, og fælge alle fremmede Almanakker og Calendere; vg Vrivilegiet efter hans Dod er blevet forpagtet bort, imod der for at svare over 1000 Rdlr, aarlig; i hvilken Anledning saas vel er indkommen Ansøgning fra Professor Bugge, anlangen de at disse Indkomfter af Almanafferne maatte henlægges til Observatorio, og derhos bragt i Forslag, bvorledes samme funde anvendes, som Memorialer fra Adskillige om at nyde en vis Deel af disse Indkomster. Med denne Forpagtnings Afgivt af Almanakkerne sal saaledes forholdes: Professor Peder Horrebov maa tillægges 100 d. aarlig, hvorimod han skal tilforpligtet være at fortsætte sine Meteorologiste Observation ner (k). Bibliothecarius ved Kiøbenhavns Univers sitets Bibliotheke forundes 200 Rdlr. aarlig af disse Penge til Forbedring i hans Len, da det ansees fornø dent, at dette Embede bliver een Person alene betroet, og ikke, som tilforn, bør være et Appendir for een af Professorerne; ligeledes maa Famulus Bibliothecæ eller une der Bibliothecarius tillægges 100 Rd. aarlig, saa at han i alt fan have 200 Sid. (1). De 100 Sb., som hidtil of Trinitatis Kirke ere betalte til det astronomiske Taarn m. v., maae herefter bortfalde, da Kirken skal være i træne gende Omstændigheder, og samme i dets Sted udredes af Almanakpengene. Professor Astronomie Justitsraad Bugs ge vedbliver at nyde de 200 Rd., han hidindtil har havt (k) See Fund, 7 Maii 1788, Cap. VII, §. 5. (See ibidem. for for Almanakkerne, da han derimod skal være forbunden 14 Janv. til at giøre og lade giøre Astronomiske Observationer, og Tid efter anden bekiendtgiøre samme ved Trykken til re for Universitetet (m). Det øvrige af Almanakpengene, saavelsom ellers det til det astronomiske Taarn henlagte, skal anvendes til at vedligeholde Observatos rii Indretning, samt til at besorge Observationerne anstilte og til Trykken befordrede, og altsaa forblive i Unia versitetets kasse, hvorfra Professor Astronomie maa reqvirere hvad som dertil behøves, hvilket dog i Forveien af Consistorio maa approberes; og haver Justitsraad Bugge ved hvert Aars Ubgang derfor at aflægge Regnskab, som af Professores revideres, og derefter af Confistorio apa proberes, ligesom og Confistorium ved hvert Nars Ube gang til det danske Cancellie haver at indberette Regnska bets Udfald, og hvad af disse Penge maatte være i Be hold. Endelig have Rector og Professores at forans stalte, at den ny Indretning ved det astronomiske Taarn med alle nu derved forefindende Instrumenter blive efters skeete, antegnede, og Professor Astronomie overleverede, samt saadan Optegnelse til Efterretning for Fremtiden til Cancelliet og Confistorium indleveret, saa og 2lf og Tilgangen ved hvert Aars Udgang til Consistorium indberettet. Rescr. (til Stiftbefalingsm, og Bisk. over 14 Janv. Lollands Stift), ang. Spiisningens Ophor, samt Forhold med Kost og Oplags: Penge i Takskov Skole, Gr. Stiftbef. og Biff, have til Cancelliet indberettet, at de efter noieste Overlæg med Nakskov-latinske Skoles Inspec teurer, Sognepræsten og Magistraten, samt med dens Rector have funden det meget bedre og tienligere, at den hidtil brus gelige Spitsning, hvorved 7 af Stolens Disciple hace nydt aarlig fri Soft in Natura, herefter bliver ophævet, og et A 5 (m) See Prom. 1 Martii og 9 April 1785 &c. lige IO 14 Janv. Line Antal Disciple i hver lectie i dets Sted tillægges visse Koftpenge, ligesom det saaledes forlængst er foranstaltet ved andre Skoler; desaarfag de til allern. Approbation have indsendt det af dem i Overeenstemmelse derined, samt i Medfor af den seneste udgangne Skoleforordning, forfattede Forslag, hvorledes med disse Softpenge kunde forholdes. §. I. §. 2. Saadant Forslag approberes; og i Følge deraf anordnes og befales hermed: da der til Spiisningen for 7 Disciple har af Nakskov-Stoles Indkomster hidtil været anvendt aarlig 292 No. 4 Mf. 9 B., saa al nu deraf et lige Antal af bemeldte Stoles Disciple herefter bestem mes i dets Sted at nyde ugentlig Rostpenge saaledes: 3 værdige Disciple af den sverste Lectie pro Persona 4 Mk. ugentlig, der udgiøre for dem alle 3 aarlig 104 Rd.; 2 dito af den mellemste Lectie pro persona 3 ME. ugentlig, som giør for begge aarlig 52 Rd.; 2 dito af den nederste Lectie pro persona 2 ME. ugentlig, som giør aarlig for Begge 34 Sib. 4 ME., tilsammen 190 Rd. 4 Mk. Og da Skolen saaledes besparer aarlig 102 No. 9 B. af de for anførte til Spiisningen brugte Penge, skal samme, saavelsom om noget af forbemeldte Kostpenge for Dise ciplene kunde spares, anvendes efter Skole-Forordn. af 11te Maii 1775, §. 75 til Oplag for Disciplene ved Academiet; dog maa noget lider deraf tages til de nødvendigste Bogers Anskaffelse til Skole Bibliotheket: og skal i øvrigt med disse Penges Forvaring og Rigtigs heds Aflæggelse noie iagttages foranførte Forordnings foregaaende 74de og efterfølgende 76de og 77de §., som Rector og øvrige Vedkommende holde sig i alt unders danigft efterrettelig, saaledes som derom nærmere i dette Reglements 7de Post er anført. Med de Disciple, som aarlig ikal nyde Rostpengene, skal i alle Maader forhol des efter Skoleforordningens 72de S., saaledes: at Reco tor, naar den aarlige Skole-Examen og forflytning er forbi, skal lade sig af enhver Lecties Lærer give deres underI I 7 §. 3. underhavende (Disciples Privtlige Attestata om enhvers 14 Janv. Vilkaar og Forhold, og derefter paa sin Samvittighed, og som han vil tilsvare, forfatte et Forslag paa de Disciple, som han anseer meest værdige efter Erang og Fortieneste til at nyde Kostpengene, hvilket Forslag af Skolens Inspecteurer paategnes, og derefter med de ommeldte Attes statis aarlig indsendes til Biskopens nærmere Eftersyn og Approbation. Til at nyde disse Roftpenge maa ingen antages for Villie eller Venskab; ingen, som have Fore ældre i Nakskov By af de Vilkaar, at de der holde ordent lig Dug og Disk, hvor og deres Børn kunde spise; ikke heller de Disciple, som ere komne fra Landet, og nybe Kost hos en eller anden i Byen: da Bostpengene egentlig al være for dem, som ellers skulde betale deres Rost der paa Stedet. Og skal der noie agtes paa Fattigdom, flittighed og Skikkelighed, dog at de, som ere ikkelige og flittige, og længe have fogt Skolen, skal have Fortrin til disse Kostpenge at nyde frem for dem, som nylig fra privat Information i Skolen maatte indsættes. Ligeledes maa ei de, som maatte gaae privatim hos nos gen af Lærerne i Skolen, nyde noget af Kostpengene, men de skal alene tillægges dem, som ere virkelige Dis ciple i den latinske Skole, publice freqventere samme, og giore Opvartning i Kirken og andet som en Discipel vedkommer. Indkommer nogen Discipel der i Skolen fra andre Stifter, hvilket er tilladt at maa skee, da skal noie sees paa hans Duelighed til Studeringer, den Flid han udviser, og hans forrige Opførsel; er derpaa intet at udsætte, og han findes i trængende Omstændigheder, saa skal han ligesaavel, som de der i Lander, have Adgang til Skolens Kosipenge. Naar Vacance steer med nogen af Disciplene, og inden Pladsen igien bliver besar, skal de Roskpenge, som falde i denne Vacances Tid indehol des af Skolens Rector, og af ham forvares, hvilke Koste ponge §. 4 §. 5 14 Janv. penge fiben skal komme een eller flere af dem tilgode, som i samme Aar dimitteres til Academiet. Og har Rector at foreslaae Biskopen nogle af de Dueligste, paa det een iblant dem kan blive udnævnt, som fan nyde disse inde holdte Kostpenge. Paa samme Maade skal det og fors holdes, naar en eller anden Discipel enten uden hans Lærers Tilladelse bortreiser, eller og uden gyldig Aarsag; udebliver længere end han er tilladt, da han efter Sagens Beskaffenhed, noget af de ham tillagte Kostpenge aftrækkes, hvilket ligeledes, som før er meldet, kommer dem iblant de Demitterede og dueligste tilgode. foræl dre, Formyndere eller andre, som staae Disciplene i For aldres Sted, maae, dog med Rectors Forevidende, indtinge deres Børn eller de Disciple, som de antage sig, i Kost og Logemente, hvor de selv synes bedst, hvilket bør free i skikkelige Borgeres eller andre stille Huse, hvor det fan ventes, at de nyde en sommelig og skikkelig Omgang, og intet Uanstændigt see eller here: og skal enhver Lærer have Indseende med sine Disciple, at de nyde hvad de fal, og opføre sig tilbørlig. Med disse Rostpenges Uda deling skal forholdes saaledes: efter det af Sector forfats tede, af Skolens Inspecteurer paategnede, og af Biskos pen aarlig approßerede Forslag, skal Rector i Overvæs relse af Skolens Inspecturer, i det mindste 2 eller flere af dem, i Skolen quartaliter udbetale det, som hver af de antegnede Disciple for hvert Qvartal tilkommer i Kost penge, dog ikke til Disciplene selv, men til de Mænd i Byen, hos hvilke Disciplene med Rectors Forevidende ere indtagne til Kost, eller til dem, som af Forældre eller Formyndere ere udnævnte til at have Tilsyn med dem, saa meget som de for deres Kost ere forenede om, hvorefter saavel Verten som Disciplen i en dertil indrettet, nume reret, giennembragen og af Skolens Inspecteurer og §. 6. Reca §. 7. Rector forseglet Protocol qvitterer derfor, hvilken Pro 14 Janv. tocol altid skal følge Regnskabet til Beviis for Uddelin gen, ligesom og de tilstedeværende Inspecteurer tilsidst attestere i denne Distributs Protocol, at Uddelingen er Skeet i deres Overværelse. For disse Kostpenge, som ög hvad Forandring der aarlig maatte forefalde med de Diss ciple, som nyde dem, skal Rector selv, ligesom for andre Skolens Indtægter og 11bgivter, aarlig aflægge nøjagtig Regnskab og Rigtighed. Alt hvad der af Kostpengene fan bespares for en eller anden Discipel, enten ved godt Folkes Goddadighed der i Byen, hvorved han kunde nyde Kosten fri, eller ved nøiere Aftingning med vedkommende Verter, som maatte formaaes til at give dem Kosten for ringere end deres ugentlige Kostpenge, som alt af Rector nsie optegnes og indføres i forbemeldte Protocol, samt det Overskud, som nu bliver af den Summa, der forhen var anvendt til Disciplenes Spitsning, hvorom er meidet i Iste Post, saavelsom hvad Oplag der af andre Skor lens Beneficiis aarlig fan giøres for hver Discipel, til Hielp for ham ved Academiet, skal med en af Rector derover forfattet rigtig Fortegnelse altsammen deponeres udi en paa Skolens Bekostning indrettet, og med 3 Laase forsynet Kasse, hvortil Sognepræsten skal have en, Magistraten en, og Rector selv en zogel, hvilken Kasse skal efter Forordningen hensættes paa Raadstuen une der Magistratens Forvaring og Ansvar, saa at alt hvad der i denne Kasse enten nedlægges eller udtages, skal skee i Sognepræstens, et Par af Magistratens og Rectors Overværelse, som til den Ende medbringer hver sin Nøgel, da den saaledes skal indrettes, at den ikke kan op: eller tils lukkes uden ved alle tre Nøgler tillige. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at 15 Janv. Anordning ikke behøves om Fremvisning for en Pro L 15 Janv. Proprietair af Gieldsstævninger til, eller Kiøber, Pantes eller Leie-Contracter med en Bonde, han har Dom over; og ei heller om Besætnings For Ret ved Udlæg i levende Live. Gr. Det af Forvalter Broager paa Baadesgaard ved Kams merets Prom. of 7de Decbr. f. A. communicerede Forslag gaaer ud paa: 1) at ingen for Gield maatte dievne nogen Bonde, over hvilken Vroprietairen haver ladet tage Dom for Restans cer, uden tillige for Bondens Forsvar at forfynde Stævnins gen. Men en saadan Korkyndelse for den Bondes Forsvar, over hvilken Dom er erhvervet, vilde blive baade overflødig og unyttig, thi Dombaveren, naar han vil bruge fin Dom, kan alletider snarere faae en allerede falden Dom ereqveret, end en anden Creditor kan erhverve Dom, faae den beskre ven, og oppebie Executions Tiden, og derefter giøre Erecu tion. Vil derimod Domhaveren ei ereqvere fin Dom, ber ingen anden Creditor derved hindres fra at bænde Dom over fin Debiter, og hos ham paa lovlig Maade søge sin Betaling. Skulde den forfte Dombaver hindres ved Appel, fra at erequere fin Dom, foreskriver Loven i 1 24-22, hvor ledes i saa Maade skal forholdes. 2) At ingen maatte ind gaae nogen Kiebe-, Pante- eller Leie-Contract med den Bonde, som Proprietairen har ladet tage Dom over for Restance, med mindre Proprietairen ved Paategning tilftod, at Bonden desuden havde det fornødne til Besætning og Reßancers Be taling. At en Domhaver kan altid være fitter paa, at den, han bar hændet Dom over, til hans Præjudice hverken kan sæl ge eller pantsætte sit Gods, det har Bovens 1-24 — 26 forget for, naar den byder, at faadan Afhændelse eller Pants fæining fan ikke hindre Domhaveren, at han jo i saadant afs hændet eller pantsat Gods maa søge fin Betaling: og hvad Leie Contract angaaer, da forbliver den leiede Ting altid dens Eiendom, som udleier den, og samme kan altid komme Dombaveren til Betaling; men hvad en gæstebonde Fulde have at udleie, fees ikke lettelig, da hans ger og Eng efe ter Loven ei kan bortleies. 3) At Korordn. af 15de Janv. 1701 og 13de Febr. 1722, som beftemmer, bvad der tilAvfingens Drivt forlods skal udredes af gæsterens Bo, naar en Bondegaard enten ved Dødsfald eller pan anden Maade bliver fæstelebig, "maatte ertenderes paa ethvert Nams- og Udlægs Tilfælde, imedens Bonden endnu er i levende Live'og ved Stedet. Du er det vel faa, at berorte Forordning af 1701 nævner alene, hvad Besætning forlods skal udtages, naar en Bondegaard enten ved Dedsfald eller paa andre Maade ledig vorder, og ei naar en Bonde sages i levende Live; men denne Forordning saavel som den senere af 1722 giver meget tydelig tiffiende, at flig Befætning er ikke Bondens, men Gaardens Eiendom, og at samme ei maa gives enten Arvinger i Arv eller Creditorer i udlæg, saa at ingen pecus tor 713 tor' vil vel understane sig at give en Creditor det til Betaling Janv. hos en Bonde i levende Live, som den samme Creditor ei maa nyde i Bondens Bo efter hans Død (n). Man skulde derfor være af lige Tanker med Kammes ret, at herudi behøves ingen videre Foranstaltning. Canc, Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sial: 15 Janv. land), ang. Qvægtiende til Sognepræsten for Fensmark: og Riislov: Menigheder. Gr. Angaaende Sognepræeffen for Fensmart- og Riisløvs Menigheder Hr. Trydes indsendte Klage over, at endeel Huusmænd og Indefter paa perlufsholms Gods negte at betale ham Dvagtiende, og at forrette Softdage, har man correspondes ret med Skoleherren for Herlufsholms Stole Greve Chott, som nu har meldet: at ban strax har tilffreven Forvalteren paa Herlufsholm at tilholde Vedkommende, ufortøvet at betale Lammetienden, og ifald det befandtes, at de tilforn havde betalt Tiende af Giæs med videre, da ligeledes at beordre dem at svare samme, hvorpaa Forvalteren har beretter, at de forlængst have betalt Lammetienden, som og Præsten seiv fden skal have tilstaaet, men hvad Gaafetienden ongaaer, da vegre de sig derved, som noget der forhen ikke har været svaret; og, da Hr. Tryde hverken bar beviist eller paastaaee at kunne bevise det Modsatte; Saa finder Greven ikke, at dem sligt imod Forordn. af 7de April 1740 fan paalægges, hvilket saaledes til Efterretning og Befiendtgiørelse for Vedkommende meldes. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i 15 Janv. Norge), hvorved i Relation til Prom. af 18de Decbr. 1784 (0) meldes, at Regningerne for de Media camenter, som i Tilfælbe maatte blive udleverede til 2la muens Brug, vil i fin Tid til Cancelliet være at inds sende, for af Collegio Medico at vorde undersøgte, da de derefter fra Cancelliet skal blive Rentekammeret tilrikkede, paa det samme fan foranstalte forskuddene, hvor det maatte behøves. Generalitetss og C. C. Prom. (til det Slesvigske 18 Janv. Infanterie Regiment), ang. at dets i Varde og Rings (n) Cfr. Forordn. 8 Junii 1787. (o) Kommer i Tillægget. 21 Janv. kiøbing liggende Compagnier skal til næste Paaske Flyttetib forlægges til Ribe, hvor altsaa hele Regimentets gevorbne Styrke kommer til at garnisonere (P). 21 Janv. 21 Janv. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. hvorledes Svendenes Gield til Sygekassen ved Smedelauget ibid. Skal indeholdes (q). Gr. Laugets Oldermand har andraget, at Svendenes La ter nu ere saa fattige, at de ikke uden ved Paalæg kan udrede de paagaaende udgivter, hvilket foraarfages af indfaldende Sygdomme blant Svendene, samt endeel Svendes Uvillighed til at betale deres Andeel, og endelig at endeel Meftere findes aldeles uvillige til at indeholde og docourtere saadanne styldige Svende efter given Beslagfeddel, under Paaskud, at de paagieldende Svende ere dem skyldige. Og, som Magistra ten udi Erklæring har meldet, at det ved Laugs-Artiklene er anordnet, at de Svende, som i Sygdoms Tilfælde nyde Hielp af Sygefaffen, skal efterbaanden, som de fortiente noget, tilbagebetale hvad de deraf have erholdet, til hvilken Ende det og ved Lauget saaledes er indført, at Oldermanden giver en faakaldet Beslagseddel til den Mester, bos hvilken Svendene ere i Arbeide, paa det af hans Fortieneste kan indeholdes det Halve af bans gelen til Gieldens Betaling, men at adfil lige Mestere ikke have villet holde sig denne billige Vedtægt efterretlig. Naar nogen Mester i Smedelauget bliver fra Ols dermanden tilstillet Beslagseddel eller Regning paa en hos ham i Arbeide værende Svends Gield til Sygefassen, skal han være forbunden, til sammes Betaling at indeholde det Halve af Svendens Fortieneste, hvilket han maanedlig til Sygefassen skal erlægge, indtil (Gielben ganske er afdra get; og, om han efterlader, saaledes at indeholde og afbee tale noget af Svendens halve Fortieneste, stal han for samme være ansvarlig, og ved Maanedens Udgang være pligtig sandant under Udpantning selv at udrede. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopeni Aarhuus), ang. at Sognepræsten for Morfe- &c. Menighed Hr. (p) Det samme er skeet med C. C. Regimenter, vide Prom. 22 Janv. 1785; see Prom. 23 Aug. 1788. (q) Cfr. Rescr. 11 og Prom. 12 Novbr. 1785. 21 Janv. C. C. Clausen maa for sig og Efterkommere afstaae en hans Præstegaard tilliggende Eng, Præstens Kiær kaldet, til Rosenholm, imod at dennes Herskab ved Michaelis Tider svarer til Præsten i Mørke 20 Rd. aarlig, som Engen efter 2 fyndige Mænds Sfiannende er ansat til, Chvilket er fordeelagtigt for Præsten, da den ei alene er langt fraliagende, men og begroet med Buske, og et af synderlig god Beskaffenhed. Efter Præsens Ansøgning.)

21 Janv. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang, at et Conrectoratet samme steds tilhørende Gadehuus i Romlund-Sogn og By, hvortil ikke ligger anden Jord end en liden Kaalhave, og hvis aarlige Af givt er 1 Rd., maa bortsælges for de af største Lodseier budne 40 Rd.; og at denne Capital skal indtages iblant Stiftets Midler, hvoraf nuværende og efterkommende Conrectores skal nyde Renterne. (Efter Cenrectors Ansøgning, nu det er fæsteledigt.)

21 Janv. Confirmation paa en Convention af 1ste October 1784 til en Lüigkasses Opretning for Skomager Lauget i Kiøbenhavn.

Gr. Oldermanden og Bifidderne for dette Laug have andraget, at Lauget allerede i Aaret 1730 har indgaaet en Convention om en Liigkasses Oprettelse, som da allern. er bleven confirmeret; men da denne Indretning, formedelst Interessenternes uvilligbed at erlægge deres Tilskudde, er kommen i Forfald, har saadant anlediger dem til at foreslaae nogle Poster til Kassens Opkomst og Vedligeholdelse, hvilken i de derom holdte Laugs-Samlinger ere af de tilstedeværende Mes stere ved en Pluralitet af 229 mod 52 vedtagne, og hvoroms med mere er oprettet efterfølgende Convention, som af Kongen hermed stadfæstes,

§. 1. Enhver nuværende og herefter i Lauget indtrædende Mester skal give til Indskub 1 Sid. 2 wk., som ikke als ferede forud har betalt samme:

§. 2. derefter skal hver mester og Enke uden Forskiel betale 1 Mt. d. om Maaneden, som er 2 Rd. om Naret, og Begyndelsen dermed skee 1 ste Detbr. 1784.

§. 3. Men skulde det imod Formodning komme Der§. 4. 21 Janv. dertil, at denne Kasse ved alt for mange Dødsfald skulde blive saa svag, at der lod sig tilsyne, ligesom den reent vilde udgaae, da samtligen at træde tilsammen, og efter da sluttet Forening at giøre et aparte nyt Indskud af 2 à 3 Mk. pro persona dertil; og hvem, som herimod [bli ver uvillig, og ikke erlægger disse to a tre Mark, stat indklages for Magistraten, og ved dens Assistence faae inddreven samme. Skulde en Mesters efterladte Enke igien gifte sig med en mand af en anden Profession uden for dette Laug, da er hun tilligemed hendes Mand aldeles udelukket af denne Kasse; men, om en Mester iblant dem skulde qvittere Haandverket, og bruge nogen anden borgerlig Næring, skal han og hans hustru derfore ikke udelades af denne Kasse, al den Stund de vedblive at svare deres maanedlige Tilskudspenge til samme, med mindre han griber til noget andet Haandverk, og giver sig i et andet Amt. Naar nu disse foregaaende Poster saa ledes ere blevne efterlevede, og hvortil alle Mestere i Lauget skal være tilforpligtede, saa skal og maa ingen af disse Penge, som til denne Kasse vorde indsamlede, forbruges til noget andet end alene til Laugets Mesteres og deres Kos ners Begravelser: og maa ingen Indførsel, Arrest, Beslag eller Execution finde Sted, men skal, som meldt, alene anvendes til de meldte Begravelses Omkostninger; men, om den Afdøde fylder noget til Langets Kasse, da at decourtere det Skyldigværende deraf, og Nesten udbetales. Udbetalingen bliver saaledes: til en nu herefter indtrædende Interessent seal, fra den Dag han indtræder i denne Lügkasse, i de første 8 Aar til sin eller Kones Be gravelse udbetales 20 Rd., men efter de 8 Aars Forløb 24 Rd. ligemed den, som forhen har givet sine Indskudde, alt efter vedtagen Resolution, saavidt den Afdøde døer en naturlig Død, og ikke medfører Mistænkelighed om §. 5. §. 6. Selva Selv-Aflivning, og Skyld udi sin Dod alene; da nyder 21 Janv. §. 7.. den Afdøde aldeles intet af denne Kasse. Mesterne skal alle være pligtige hver Maaned, fra Iste Octbr. 1784 af at regne, til en bestemt Tid, enten selv eller ved et vis Bud, at aflevere den maanedlige 1 Mk. til denne Liigkasse, som da skal afskrives af de fire dertil udmeldende Mestere, hvilke skal holde Nigtighed over Kassens Indtægter og Uds givter; og skal hver af dem have en Mogel til denne Kasse. Skulde nu nogen imellem dem herudi findes forsømmelig, eller modvillig at betale disse maanedlige Indskudde, da betaler den udeblevne til denne Kasse 1ste Gang to Skila ling, 2den Gang fire ß., fulde nogen endda udeblive læns gere, da maa Oldermanden og de 4 Regnskabs Mea ftere ved denne Kasse sætte den udeblevne til at betale en liden taalelig Mulct; og, naar det ikke kan hielpe, da, som i den 3die Post er anfort, nydes Magistratens As fistence, til at inddrive det Skyldigblevne hos enhver, saa vidt ikke Fattigdom er Skyld dertil, da Lauget dog allige vel maa besorge dem til Jorden, naar nogen af saadanne ved Døden afgaaer, som ere uformuende. Skulde en Mester flytte fra Staden, saa udelukkes han af denne Kasse; men, skulde han tage ind i Kiøbenhavn igien, skal Han betale til Kassen for al den Tid han har været borte, og derefter nyde lige med de andre Mestere til Begravelse. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sielland), ang. 22 Janv at 10 Rd. aarlig til Byfogden i Nykiøbing, for at holde de fornødne Skrivmaterialier, fan passere til Ubgivt i Byens Regnskaber (Siden Borgerskabets For mænd have samtykt deri, og Skrivningen er langt mere end i forrige Tider, da han nod s Rd. 2 Mr.) §. 8 Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Bolland), ang. 22 Janv gammelt Maals og Vægts Afskaffelse, samt Korns Leverance samlet til Dommere, Degne og Sko* seholdere sammesteds. 52 r. 22 Jan. Gr. Rentekammeret, ved at remittere til Cancelliet en fra Forvalteren ved Grevfabet Christianskæde der indkommen Foredilling, hvorudi andreges, at det gamle ved Forordn. af rode Janv. 1698 forbudne Maal og Wegt endnu bruges i Lolland, især i Henseende til det Korn, som til Dommere, Degne og Skoleholdere afgives, tilligemed Erklæring fra Stiftamtm. med Bilage, hvoraf erfares, at dette gamle Best va Maal ei endnu aldeles er offfaffet, har overladt til Cancelliet at foie de fornødne Anftalter til at hemme denne Norden, saavel i Kiebstæderne som paa Landet, samt derhos i Betragtning af nogle Degnes og Skoleholderes yttrende Duke, form ent det, til samme Dieeds Opnagelse, nuttigt, at overlade til de Proprietairer, som dertil maatte findes villige, selv at modtage af deres Bønder det Koen, sonr til Dommer, Degue og Skoleholdere skal afgives, og ders efter at tildele Vedkommende, hvad dem ved Loven og Anordningerne er tillagt. Da foranforte Misbrugs Afværgelie er af megen Biatighed, saavel for god Ordens Skyld, som til at forebygge Almuens Fornærmelser. 22 Janv. .8 2 Anmodes Stiftamtmanden at fee foranførte Fors ordn. af 1 de Janv. 1698 paa det nøieste efterlevet i Følge Cancelliets Skrivelse under 1ode Martii 1781: og kan det øvrige af Kammeret foreslagne overlades Vedkommende paa begge Sider at forene sig om. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Fyen og Jydland, ang. at, efter allern. Befaling og Generalites tets Meldende, til næste Paaske Flyttetid følgende Regis menter og Compagnier skal forlægges saaledes: det Jydske Infanterie-Regiment til Fridericia: det Bornholmste Regiment til Aarhuus: de i Varde og i Ningkiobing lige valgende Compagnier af det Slesvigste Regiment til Ribe, hvor altsaa det hele Regiments gevorbene Styrke kommer til at garnisonere (r): de i Fridericia liggende Compage nier af det Holfteense Regiment til Viborg: de i Mibe liggende Compagnier af det falfterfte Regiment til Nala borg: og det Sivellandske Infanterie-Regiment til Mys vel borg: saadant tilkiendegives herved, paa det at det fors nodne kan blive foranstaltet. 6) See Prom. 18 Janv. 1785. Cans. ud Canc. Prom. (til Amtmanden over Koldinghuus: 22 Janv. Amt, hvorved Betalingen for Bøndergaardes Taras tion til Brandforsikring nedsættes (s). Gr. Ved Kgl. Resolution af 24de Mai f. A. er det paalagt samtl. Selveiere paa det forrige Rytter-Districes-Gods i dette Amt at fade de paa deres Ganrde og Eiendomme væ rende Bygninger, i Følge Auctions Conditionerne, hvoref ter deres Eiendomme ere dem overladte, forfitre i den almin delige Brandkasse; og ved Cancelliets Skrivelie af ifte Mai forhen er det bestemt, bvad Betaling Rettens: Beriente maae nyde for de til saadan Assurance fornødne Tarations- Forretninger, m. v. men Rentekammeret, ved til Cancelliet at indsende 2 i Anledning af de af Nettens-Betiente formere De Regninger, dertil indlebne Klager, tilligemed Bereaning over Omkostningerne for Tarationerne i de 3 Byer udi Beil by Sogn, der alene for disse Byer belobe sig til 169 Rdlr. 48 en balv f., har anseet denne Betaling alt for meget, og at det for Selveierne vil blive alt for for Borde at udrede samme, da det synes, at Rettens Betiente for deres Forretning i een og den samme By, hvor Tarafionen skeer paa een gana, og hvor alene behoves udført i Pennen, hvad Taratis onsmændene ansette Bygningerne for, fan være fornotet med mindre Betaling, og at Forretningen selv kan udskædes for enhver By under ect, uden at samme behøves for enhver Gaard især og bemeldte Stammer derhos, siden der udi Kieb. stæderne i Danmark, som og ere inddragne udi foranførte almindelige Affurance, er brugt denne Maade, at alle Byanins gerne i bver Siobstad vel ere taxerede hver for fia, men Tara tionen affattet i een Forretning, og at med Taxationsmæn dene alene har fulgt Bufriveren, som har forfattet Forretningen, og han med Taxationsmændene alene nydt en vis Betaling for de Dage, de have anvendt til denne Forretning efter vedkommende Stiftamtmands Approbation, har, Rettelse for Selveierne, dog uden at nægte Rettens-Betiente en billig Betaling, overladt til Cancelliet, om ikke den samme Maade med Tarationsforretninaernes Betaling for fornævnte Selveiere funde foranstaltes, som brugeligt har været i Kiøbsæderne, nemlig at de tilligemed Tarationsmændene nød Bes taling Dagviis, hver Tarationen skeer i samlede Byer, saaledes, at Retteus Berience nød tilsammen daglig 2 Rd., og Taxationsmændene hocr 3 Mk. foruden Vognleie, samt Stris veren for Forretningens udstedelse blev betalt 12 s. pr. Ark, da ndflyttede Gaarde maatte medtages under den By, hvor de forhen have lagt, og denne Betaling reparteres efter den fatte Taration; hvorimod Postpengene for Forretningernes Indsendelse skulde være Rettens Betiente uvedkommende, saa 23 vel til (s) See Prom. 12 Martii 1785, 27 Mai og 16 Decbr.. 1786, samt 16 Junii 1787; bortfaldet ved Anordn. 29 Febr. 1792, 9. 3.. Janv. velfom for Sprøiternes Betaling, hvilket af Amtmanden maatte lignes, eg af Amtsforvalteren indfordres. Hermed vil i alt forholdes efter foranferte Kammerets Betænkning, faa at Rettens Betiente med forbemeldte Betaling bor lade fz neie. 22 Janv. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. Betaling for Obductions-Forret ninger, samt at de nærmeste Chirurgi og Regimentsfeloskiærer sig samme bør at foretage. Gr. J Anledning af et fra Collegio Medico i Aaret 1779 in kommet Forslag, at det maatte blive beftemt, hvad der for en Obductions Forretning Funde fordres og betales, er Giftbefalingsmanden over Aggershuus-Stiftunder 19de Junti samme Mar bleven tilfreven, at naar den eller de, som fors rette Obductionen, ikke ere Stads- eller Land-Phyfici, foi det er Officio tilkommer at have slige Forretninger, men det er andre Practici Medici eller Chirurgi, som paa Steder, hvor ingen nærmere er, dertil requireres, bor disse for Obe Ductionsforretningen tilligemed Sections-Attester nyde 4 Md., og, ifald de desanganende maa giere Reiser, da tillige erbol de fri Befordring og 2 Rd. i Diætpenge daglig, saalænge de ere fra deres Hiem (). Men, som det er bragt i Erfas ring, at en oa anden har ladet sig forlyde med, ei at ville paatage sig en faadan Forretning, uden med Forbeholdenhed at lade sig derfor betale efter eget Godtbefindende, og det i Betragtning af, at det ei altid lader sig giøre at hente en ny Chirursus fra Kiebstæden, som ofte alt for langt fraligaende, Da et dødt Legeme, især om Sommeren, vilde imidlertid kom ane saaledes i Ferraadnelse, at ingen Forretning funde holdes; berbos er foreflanet, om ikke den almindelige Foranstaltning tunde foies, at enhver Chirurgus, saavel Regiments Felds Sicer som andre (u), maatte uden Wegring (med mindre be visligt Forfald bindrede) on uden Ophold foretage de Obdues tione. og Syns: Forretninger, hvortil han af den vedkom mende civile Øvrighed blev reqvirerer, imod derfor at nyde din ved foranferte Skrivelse beftemte Betaling: saa (da Generalitets - og Commissariats-Collegium i Henseende til Regis mentsfeldiarene finder det foreslagne i Criminels og Justits Sager ligesaa billigt som nødvendigt, dog, at Amemændene, naar en militair Chirurgus begieres, reqvirerer saadant hos det vedkommende Regiment eller den nærmeste Stabs-Officeer, og bemeldte Collegium i Overeenstemmelse hermed har referiberet Regimenterne det fornødne). Hav (t) See Prom. 15 April 1786. fu) See Rescr. s Octobr. 1787. Har man Stiftamtmanden saadant, til Efterret: 22 Janv. ning og videre Bekiendtgiørelse for Amtmændene i Stif tet, herved skullet communicere; og at altsaa i paakommens de Tilfælde vil forholdes efter foranførte, og Vedkommen de for de foretagende Obductionsforretninger lade sig neie ined den saaledes bestemte Betaling. Generalitets- o. C. C. Prom. (til Comman 22 Janv. danten i Kiøbenhavn), ang. strengeligen at lade tilholde Vagterne ved Krudtaarnene paa Amager, ei at begaae nogen Uorden i Remisserne der paa Landet. (Efter Prom. fra Rentekammeret.) Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at Sognepræsten Provst S. Gudme maa for fin Betieningstid i Ærgeskiøbing overlades 2 paa dena nes Marker liggende saakaldede Herremarks:Jorder for 30 Rd. aarlig Afgivt, men ikke hans hustru, om hun ham overlever, (i Henseende til hans trykkende Omstændig heder, med Hufteu og mange Born. Jorden: tilhøre Breiminge -Kirke, og ere nu fæsteledige. 28 Jany. Rescr. (til Amtmanden i Bradsberg-Amt), ang. 28 Janv. Sommertingenes Ophævelse i Nedre Telle- F markens og Bamble-fogderier, samt Hefttingenes Bea gyndelse der saavelsom i Øvre:Tellemarken. Gr. J Skrivelse til Cancelliet har Amtm. andraget, at Sommertingene udi Nedre Tellemarken og Bamble-Fogder rie ikke skal medføre nogen besynderlig Nytte for Almuen eller Kongens Kasse, efterdi paa disse Linge intet indkommer af de Kongelige Contributioner, siden Bonden, hvis Hovednæring er Sommerbruget, ikke faaer samme betalt, forend Sommertingene ere forbi, hvorimod Almuen vilde vins de ved disse Tinges Ophævelse, da den undgik Bekoffninger til Tingreiser, der endog give Anledning til udsvævelser, Penges udgivt, og Tidsspilde, da det juft er i Plov-Monden at disse Tinge holdes, ligesom den og forstaanes for den Byr de, den ved FrSkydsen i saa Faldi paalægges. Sommer:Tingene i forbemeldte Tedre-Tellemars Fen og Bamble-Fogderie maae være ophævede. Men, 4 paa 28 Janv. paa det ingen desformedelst fulde have Aarsag at flage over Ophold, maa det være tilladt: 1) At Almuen ved de anordnede Formynder-Eraminationer, som eengang aarlig holdes, opretter Skidder, Magestifte Contrac ter og andre Breve ved Sorenskriveren i Overværelse af 4 Laugretsmænd, saaledes at disse ved samme Tider kunde publiceres og protocolleres: 2) at ofttingene i bemeldte 2 Fogderier derimod begynde midt i Julit Maaned; og 3) at Hofttingene i Øvre Tellemarken ligeledes tage deres Begyndelse, naar hine ophøre, saa at Tingene for hele Amtet kan være til Ende ved Sepember Maaneds Udgang (v). 28 Janv. Rescr. (til ethvert Rytter (x)-Regiment), ang, at samme, hvilket fra nu af skal kaldes det (y) Regiment, fra 1ste Martii dette Aar af (v) Forlænget ved Rescr. 4 Janv. 1788. (x) Det Nefcript, som afgik til Garden til Heft, og til Qusarene haves ikke. (y) Det Danske Livregiment Ryttere al faldes Livregi mentet Ryttere, Norske Dito Livregie mentet Dragoner, iste Siallandske Rytter.Regiment Det Sials landske Rytter-Regiment; adet Dito Det Sials landske DragonsRegiment; Jyoste Rytter Regiment Det Jydske Dragon Regiment; Syenste Dito Det Syenste Dragon-Regiment; Mavnene paa det Slesvigfte og det Holsteenske Ryt ters Regiment bleve ikke forandrede; og i Rescriptet til dem fkal bestaae, isteden for 5, af 4 Eskadroner, samt indret: 28 Janv. tes, gageres, forpfleges og munderes efter en af Kongen approberet Plan, hvilken fra Generalitets- og Commissariats Collegio skal vorde tilsendt ovenmeldte Regis ment (z); dog skal de udi bemeldte Plan anførte Fors bedringer først tage deres Begyndelse for Under-Officeres ne med den 30te Junii, og for Over Officerene med den 1ste Julii næstkommende. Rescr. (til ethvert gevorbent Infanterie (a): 28 Janv. Regiment), ang. at samme (b) fra 1ste Martii 2 5 næsts dem fandtes altsaa intet derom: men under 28de Mat communiceret dem og alle Infanterie-Regimenter. Fornævnte Siællandske Dragon-Regiment er, saas vidt vides, afgaaet. (z) Kindes berefter under 29de Janv. 1785. (a) Man har ikke det Rescript, som afgik til de øvrige Corps, Sfor hvilke planer neden findes. (b) Her blev i Befalingen til efternavnte Regimenter, hvis Navne bleve forandrede, tillagt: "hvilket fra nu af og "fremdeles stal kaldes det..... Regiment, men derhos "beholde den hidtil havte Rang;.. faasom: 1) Det Oldenborgste Jnf. Reg. skal faldes: Det Sicle landske Inf. Reg. 2) Bornholmske 3) Slesvigsfe 4) Holsteenske 5) Salfterse 6) Moenske 7) Siællandske 8) Fyenste 9) Lollandske

Aarhusiske

Ribeske Viborgske Aalborgske

Oldenborgske

Svenske

Slesvigste

Holsteenste

Under 28 Janv. næstkommende af skal, isteden for 12, bestaae af 10 Rompagnier, nemlig 2 Grenadeer og 8 Musketeer: Rom pagnier, samt indrettes, gageres, forpfleges og munderes efter en af Kongen approberet Plan, hvilken fra Generalitets- og Commissariats Collegio skal vorde til sendt bemeldte Regiment (c); dog skal de udi fornævnte Plan anførte forbedringer først tage deres Begyndelse for Under Officerene og de længst tiente Gemene med den 30te Junit, og for Over:Officerene med den 1ste Julii dette Aar. Tillige vil Kongen, at ovenmeldte Regiment fra forbenævnte 1ste Martii af skal med det- 29 Janv. Regiment udgiøre en Brigade (d). Generalitets o. C. C. Prom. (til ethvert af Rytter Regimenterne), indeholdende nogle Poster, hvilke samme bør efterleve. 5 I Følge den under 28 de hujus Regimentet tillagte allernaadigste Ordre følger herved en plan og Mundes rings Reglement (e) med vedføiet Beregning over de sæds vanlige Afkortninger (t) hvorefter Regimentet skal gageres

Under 28de Mai blev saadant communniceret de øvri ge Infanterie- samt alle Cavallerie-Regimenter. (Siden (1789 eller 1790) er No. 2 faldt ifte Jydske, No. 3 det 2det Jydske, og No. 5 det 3die Jydske Inf. Reg. No. 4 09 7 afgangne; samt derimod det Jydske Juf. Reg., som er ældre end her anførte No. 1, givet Navn af det Fyenske. (c) Findes ogsaa under 29de Janv. 1785. (d) Saasom Kongens Regiment til Sods med Krons sprindsens Regiment til Fods; Arveprinds Frideriks Regiment til Fods med her anførte No. 1; No. 2 med No. 3: 0. f. f. See og 2 Prom. af 29 Janv. 1785. (e) Findes begge, strax neden. (f) Denne Beregning kan undværes her, og ved alle Corps; thi Afkortningerne ere, naar Gagen er 100 Rd., I pro Cent §. 1. geres og i Fremtiden munderes; og communiceres tillige 29 Janv. efterfølgende Puncter til nærmere Rettesnor og Jagtta gelse: denne Plan og Componering ved Regimentet, som Herefter kuns sal bestaae af 4 Eskadroner, tager sin Bes gyndelse den 1ste Martii d. A.; den i samme ellers bes stemte Forbedring begynder for Officerene den Iste Julii, men for Under Officerene allerede den 30te Junii indevæ rende Aar, til hvilken Tid Officerene blive staaende paa deres havende Gage, og beholde Douceurene, som der imod, naar Forbedringen efter Planen begynder, cessere. Tilfælde, naar et Regiment eller Eskadron paa nogen Tid holdes vacant, har det ved den nu værende Anordning sit Forblivende, at af den vacante Gage, ligesom hid indtil er skeet, betales i Tillæg, nemlig den høiftcommanderende Officeer for Regimentet aarlig 300 Rd., og for Eskadronen aarlig 24 Nd. Med de sædvanlige og el lers anordnede Afkortninger af Officerenes Gage haver det herefter som forhen sit Forblivende, og maa efter den Planen følgende Tabel svares, og bliver til saadan Ende udi Collegio maanedlig i Avancen decourteret. falede Rang og Extra-Skat bliver fremdeles som hid indtil betalt, og derover Lister in Duplo med behørig Qvittering qvartaliter i Collegio indsendt (g), ligesom og over 2fkortningerne til andre Kasser ved ethvert Aars Slut ning en speciel Regning mad indsendes. For det første blir ve de 3 Cornets Pladse ubesatte, og Gagen for samme indtil videre regnet vacant. For vacante Officeer-Pladse Den anbe tils Cent til Brigshospitalet, 1 en trediedeel p. C. for stemplet Papir og promte Betaling, I en fire og tyvendedeel prof. til Landkadet Kassen, samt Procentstat af Gagen fra 2 til 10 procent i det Forhold Forordn. af 14de Mai 1768 bestemmer. Med Planen 1789 er og fulgt Beregning over Afkortaingerne. (g) See Rentk. Prom. 16 April 1791. §. 24 §. 3. §. 4+ S. 5. §. 6. 5.7. 29 Janv. tilflyder Beløbet ei herefter som hidindtil Regimentsfas sen, og bliver altsaa i Beregningen over Uogivterne til ans dre Kasser, efter Affortnigen af det § 2 beregnede Til læg at anføre, paa det samme i Collegio kan vorde obser veret til Afkortning. Da enhver Linder Officeer bliver. forbedret i sin Lønning, saa tilflyder han fremdeles ingen Douceur, hvor længe han endog har tient; derimod cre Udlændere, naar de have tient i 6 Aar, og da paa ny forbinde sig til videre Tieneste, allern. indvilget Indføds -Retten, naar Ansøgning derom indgives, og de ved deres Opførsel dertil ei have giort sig uværdige. Tational Mandskabet skal tilligemed deres este allerede i dette indeværende Aar forsamle sig i de bestemte 28 Dage, nemlig fra den 1ste til den 28 de Junii incl, ligesom de og herefter aarlig blive, naar de et campere, indqvarterede i de nærmeste Byer ved Samlingspladsen; desuden skal en Recrut det første Aar fra 1786 Ular af at regne, indfinde sig 3 Uger tidligere til Ererticic ved Regimentet, dog i saadan Tid kun ubereden: i ovenmeldte 28 Dage be komme de Tilstedeværende den i Planen anførte Forpfleg ning for Mand og hest, saa og de for Undermunderings -Stykkerne, nemí. for fiorter, Strømper og Stoe, samt til Propreteter, anførte 28 ß. d.; men for Absentes tilfalde samme Regimentsfassen, neml. Tracte mentet efter Dage, og de 23 ß. for dem, som aldeles ikke have indfundet sig. For Hestene af Districtet godtgiøres fun, lige med den gevorbne Stamme, herefter pr. Hest .2.2 §. 8. Skp. Havre daglig (h). Paa Marchen til og fra Re gimentet tilbage til Lægderne forpfleger Udrederen eller Lægdet Mand og Hest; og erholder National Mandskabet paa Marchen ei videre end fri Qvarteer og Staldrum, saa og (h) See Plac. 13 Mai 1785. §. 9. og fri Transport over Vandet (i). Munderingsstyk: Janv. Ferne, Heste Equipage og Armaturen for Tational- Mandskabet blive som sædvanligen bevarede i Depothus fet, og haver det ved den derom trufne Foranstaltning sit Forblivende (k). Echvert Regiment leveres aarlig fra læge §. 10. derne 16 Mand, altsaa 4 pr. Eskadron: disse maa i Ser deleshed permitteres til deres Hiem, og for deres Giftermaal ingen hindring lægges i Veien; de dem bestemte Haandpenge, neml. 16 Rd. for 8 Aar, som de have at tiene, maa dem ikke paa eengang, men fun aarlig, uds betales med 2 Sid., naar en af dem maatte blive omtus set, som dog fun i Tilfælde ved Gaardfæste man skee, skal den, som kommer i hans Sted, tiene 2 Har længere, end den Afgaaende maatte have at tiene, og hiin forplig tes til, at erstatte denne en gratis Undermundering (1). De 2 National-fægder, som ved denne Forandring blive tilovers, forventes til Infanterie-Lægder. Munderings: §. II. Pengene blive, herefter som før, anviiste det Militaires Bare-Magazin, hvilket som hidindtil besorger, at Regia mentet efter Requisition bekommer de behøvende Munderings Sorter til rette Tid prøvemessig leveret; Terminen saavel for Livs-Munderingen som Heste-Eqvipagen for Augmentationen, hvilken af Kassemidlerne og Vacantpengene bliver at besørge anskaffet, maa betragtes som i Aaret 1788 (m) anlagte, for at komme med de øvrige Sor ter i Termin. Dersom af det, som for de indgaaende 2 Numere (i) See ibid. samt Forordn. 20 Junii 1788, S. 37, Prom. 9 Aug. 1788. 26 Decbr. 1789 og 17 April 1790. (k) See Plac. 13 Mai 1785, §. 4. (1) See Fd. 13 Mai 1785, 5. 7, og rode Junii 1788, samt Prom. 7 April 1786. (m) Om dette eller et andet Aar fod i Prom. til flere end det Slesvigske Regiment, vides ikke. §. 12. §. 13. 29 Janv. Numere af Districtet bliver i Behold, hertil noget fan. emploieres, bliver saadant nærmere at undersøge, og derom at indsende Efterretning. De feilende Munderings-Sor ter blive saasnart mueligt at anskaffe, paa det Mandska bet i bet seneste til Revue eller Mynstring No. 1786 dere med kan være forsynet; og maa desuagtet Terminen have sit uforandret Forblivende, som den eengang er beram met. Uagter National Mandskabet ved en ny Munderings Anlæggelse bekommer den Gamle, maae samme dog, til at skaane paa den ny, som i Depothuset bevares, i de første Aaringer tiene til Brug ved Exercicen (n). Paa det Regimentskassen kan have nogen Fordeel, hvilket paaa ligger Regimentet at paasee, som og at være complet, blive saa mange at permittere, som Tienesten tillader, for. hvilke Kassen alene tilflyder Tractementet, og samme er at beregne. For fremdeles at formindske Udgivterne for. samme, og formere Besparelsen, kunde Munderingen for Frimænd saavelsom Officerenes Oppassere (o), hvilken kun lidet bæres, kiøbes for 2 Sid., dog med Veda kommendes Judvilgelse, og, som ny betragtet, enten til samme eller andre igien udleveres, hvorimod saamange Munderinger, som blive fiøbte, spares, og ei ere at fors færdige. I Formodning, at en god Deconomie ved Rea gimentet i Fremtiden bliver iagttaget, og Besparelsen efter Muelighed scer, ere Udgivterne til Veterinair-Skolen og Tillægger for Buursmeden i Planer ikke blevne anførte, §. 14. som derfor af Regimentskaffen vil blive at bestride. For de pr. Eskadron vacantblivende 6 geste tilflyder Offices rene Souragen tilligemed Græsnings- og Beslagpen gene for de 5, men for den 6te bespares Fouragen i det behøvende Qvantum, hvilket først fra den 26de. Octbr. d. 2. af kan tage sin Begyndelse. Nationspengene blive alt= (n) See R. 13 Janv. 1786 med Note. (0) See Prom, 20 Sept. 1788. altsaa at betale Officerene til den Tid; hvorimod dem 29 Janv. fun tilkommer Græsnings- og Beslagpengene fra 1ste Julii, da Douceurene ophøre. Af 333 Tienest Heste, §. 15. som Regimentet efter Planen beregnes, hvis Hoide, sanvelsom Districtshestenes, herefter er bestemt til 10 Qvarteer 2 Tommer dans Anlægmaal (P), bliver altsaa, efter Afkortning af benævnte vacante heste 309 tilsammen, og altsaa 63 mere end det hidindtil har havt; hvilke Tal i 3 Nar, altsaa aarlig med Deel, skal remonteres: og maa noie paasees, at saadant skeer. Daa det nærværende Tal af 246 Heste bliver, ligesom Fouragen, Beslag- og Græs- Pengene, beregnede til 25 de Octbr. d. 2. fra 26de Oct. 1785 til samme Tid 1786 paa 287 Heste, inclusive de 20 for Officerene; fra 26de Oct. 1786 til samme Tid 1787 paa 308 Hefte, og fra 26de Oct. 1787 og fremdeles aarligen paa 329 Heste. Derimod bliver paa de vacantblivende Officeer Pladse ingen Fourage godt giort: og bliver Beløbet, ligesom Gagen, for samme fortet. Det ellers for Fourage, Græsning og Beslagpenge mere Reglementerede falder Regimentskassen tilgode, som maa anvendes til Remonteringen og Heste-Eqvipagen. For Janv. og Febr. d. 2. bør en separat Beregning over §. 16. Regimentskassens Tilstand optegnes, og med tilhørende Bilage til Revision indsendes, ligesom og ved det 2det Qvartals Udgang en Regning for 4 Maaneder bliver at forfatte, og af samme en Ertract som sædvanlig til Collegium indsendt, paa det alt kan komme i sin sædvanlige Or den. For ikke at forrykke Lønnings-Dagene, fan Trac tementet for Mandskabet med Undermunderingspen gene' regnes efter Dage i benævnte Regning for de 2 Maaneder til 1ste Martii incl., altsaa i 60 Dage. Regnings- §. 17. Maaden bliver ellers herefter som forhen vedligeholdt, men i Fremtiden er kun for Gagen, Tractement, Overa (P) See Plac.[13 Mai 1785, §. 1. 29 Janv. og Undermundering, Recrutering, Recapitulation, item de Syges Pleie, og de ved Munderingscommissionen fo refaldende aparte Udgivter at aflægge Regning. Med Fourage, Græs, Beslag- og Ruurpengene forholdes fremdeles, som hidtil har været brugeligt og anordnet; ligesom Eskadrons Cheferne paa samme Maade modta ge det i Planen for Bartningen af de Permitteredes geste tilstaaede, og betale enhver hvad ham tilkommer, uden derfor at aflægge en speciel Regning, men bekomme derimod ei mere af Regimentskassen, endsfient flere Per mitterede for sammes Segning maatte blive holdte. For de ubestemte Udgivter bekommer Regimentschefen til Skrivmaterialier, i al Fald Brevporto og Regimentspro:/ tocoller 30 Rd. Adjutanten besørger, foruden de hidindtil afholdte Skrivmaterialier, ogsaa Mandtals-Li sterne; og Eskadrons Cheferne bestride, for de i Plaz nen pr. Eskadron anførte 208 Md. 48 B., aarligen føl gende Udgivter, saasom: Propreteter, Skrivmaterialier, trykte Passe og Afskede, Brevporto, Eskadronsbøger, Tillæg for Reforme:Underofficere, og commandeerte paa Græsvogt, tilfældige Commandoer, Begravelse:Omkost ninger, Tab ved Døde og Deserterede, Strigler og Car detsker, Grimer, Fourageer Strikker, Separation paa Sadle og Dækken-Gurter, Sporemager, Smede-, Rebflager og Børstenbinder-Arbeide, hvad til Hestenes Græs ning maatte være fornødent, Lædertøiets og Armaturens Reparation, som Bossemagerne ci ere forbundne til at sætte i Stand, in Summa alle ved en Eskadron forefal dende Udgivter, som enten lade sig bestemme eller nævne, og ei i Planen særdeles ere anforte. Boggielden maa vel herefter som forhen anføres, men Tabet blant samme er blot og alene for Eskadron Chefens Regning; dog bliver den Boggield, som ved denne ny Plans Introdu cering har været, derfra undtagen, som forbliver for Kas- §. 18. sens fens Regning og Risico, mens desuagtet maa dog ikke 29 Janv. efterlades, at bæres Omsorg for, at benævnte Kasse for Samme efter Mulighed holdes skadesløs. Officeer-Gjel, §. 19. den maa vel som hidindtil, naar den med Anordningen er overeenstemmende, anføres under Forskudde af Regimentskassen; men en Afvigelse derfra tilstedes ikke, det maa da være, at de efter Omstændighederne ved en Kongelig Resolution, eller igiennem Collegium, blive indvil gede. Hvad af de Dodes Efterladenskaber, som lov: §. 20 lig behandles, overskyder, tilflyder Krigshospitals: Kassen, naar ingen Arvinger maatte findes; og Deserteurers Efterladenskaber, ligesom alle andre tilfæl dige Indtægter, beregnes Regimentskassen. Naar det S. 21. gevorbne Mandskab ved den ste Eskadron, som bliver incorporeret blandt de øvrige 4 Eskadroner, ved Lode trækning ere fordeelte, ligesom de Nationale, eftersom deres Lægder ere nærmest beliggende, bliver benævnte Espadroner at tildele, forventes i Collegio jo før jo hel. ler Indberetning, om hvilke Garnisoner Regimentet formener beqvemmest til de 4 Eskadroners Indqvartering.- Regimentet haver altsaa herefter at foie den videre for nødne Foranstaltning. P. S. Hvis det, som i Hen seende til ational Mandskabet her findes anført, ved den derom forventenbe Forordning (q) i en og anden Post forandres, da maa Regimentet rette sig efter faas dan Forordnings Indhold. - (q) See Plac. 13 Mai 1785. VI. Deel 3 Bind. € Plan 29 Janv. Plan (r) for et Regiment Rytterie. Gage aarlig. Rdlr. B. Hove. Staben: I Oberst der. I Oberstlieutenant) foruden I Premier: Major) Eskadron I Secondmajor nyder sin Gage ved Eskadronen. I Regimentsqvarteermester, Gage og og Hesle Til Skrivmaterialier og Omkost Nation ningspenge 266 Rd. 234 I Auditeur, Gage og Hefte: Ration Regimentsfeldskiær, Gage og Hestes Nation I Justice, Medicin- og Extra Cuurpenge for Mænd, Kone og Børn: Paa 340 Gevorbne, a 48 B. 170. - 288 Nattionale, a 32 ß. 266R. 4 Eskadrons Feldkiærer, a 60 Rd. For en Officeer eller Under Officeer, som bru 1300 300 150 500 254 96 266 N. 532 240 ges til Heste Beridning 60 I Bessemager, Gage. 62.70 B. For 608 Carabiner og 620 Par Pistoler at holde i vedbørlig Stand (12 Par Pistoler regnes til 6 fulde Armatur), altsaa for 614 fulde Armature, a 24 ß. 153 . 48 6- 216 22 197 68 4 Eskadrons Sadelmagere, a daglig 13 ß. I Pauker, a daglig 13 ß. I Gevaldiger og I Stotfen Knegt, tilsammen daglig 23 B. 15 Staben I Ritmester eller Commandeur 750R. En Eskadron. I Second: Ritmester 1 Premier Lieutenant 284 192 49 41 87 43. 3886 78 Hoves (r) For den Militaire Lovbiflories Skyld anføres denne, endfiont ved Plac. af 25 Decbr. 1790 ophævet. Hove der. 29 Janv. Gage aarlig. Rdlr. 13. 1649. 140 68 42 6. 395 40 I Second Lieutenant I Cornet I Bagtmester, a daglig 18 s. 8 Corporaler, a daglig 13 B. 2 Trompetere, a daglig 13 ß. - 72 Ryttere, a daglig 7 B. 72 Ryttere i Districter, a dag 98 82 1916 24 lig 7 ß. 160 En Eskadron 147 4155.92 B. 640 Fire saadanne Eskadroner Til verving 16623 80 1.800 Til Remontering 1750 Til Mundering: 36 Underofficerer, a 9 R. 29. 334.866. 6 Pauker og Trompeter, a 9 S. 29 B. 83 696 160 tieneftgiørende Nyttere, a 8 R. 941 B. 1436 74 104 beredne Permitterede, a 8 Rd. B. 832 61/2 76 B. 24 uberedne Permitterede, a GR. 288 Ryttere i Districtet, a 2. 163 I 651 B. I Gevaldiger 77 38 8 9 7 62 40 -1 I Støkkenknegt Omkostninger ved Mundering Beslags og Ruurvenge for 333 este, a 2 9. Til Græsning for Samme, a 5 Rd. Munderings-Commissionen og Skrivet - Zll Præste Offer for 339 Mand, a 12 ß. Til Syges Pleie Endnu Tillæg: For Adjudanten En Rytter, som bruges ved Berid. ningen 600. 15 72 En Dito pr. Eskadron til at be saae Hestene, a 18 d. Sadelmageren ved Liv. Eskadronen, for at have Tilsyn med de Andre I € 3 3677 59 666 1665 16 48 42 36 120 Hove: 29 Janv. Hove der. For at passe de Permitteredes Heste i Foringstiden efter Kortning af Ererceerdagene, altsaa i 245 Dage pr. hest 1 ß. daglig Gage aarlig. Rdlr. 6. 265 S. 40 B 424 49 Til Reparation og andre overordentlige Udgivter: Til Fourage paa 333 Heste i 9 Maaneder eller i 273 Dage, a daglig Sfp. Havre, er 4261 Ter. 2 Skp., a dr. 84. 3728. 66ß. a daglig 12 Po. Hse 2130 Læs 21 fpd. 12 Pd. a Læs 1 Rd. 14 B. a daglig 6 Pd. Halm, er 1420 3551 122 Las 10 Lpd. 14 Pd. a Læs 64ß. 946 93 Endnu paa 288 Heste i Distric tet i 28 Dage, a daglig Skp. Havre, er 378 Tor. a 84 B. er a daglig 12 Pd. Hve 189 Læs, a 1 R. 64 B. a dagl. 6Vd.Halm 330. 728. 315 126 Læs, a 64 B. 84 729 72 For hver af benævnte 288 17ationale este, aarlig 12 Rdir., andrager 3456 Tilsammen, som Finants-Col legium afholder 12412 R. 52 ß. 30536 54 Til at formindske det totale Beløb, maa holdes saa mange Permitterede, som Tienesten tillader, hvis Tractament tilflyder Regimentskaffen, og i det ringeste for 128 Permitterede i 337 Dage, a Mand daglig 7 ß. 3145.32 ß. Fouragen for den 6te Hest pr. Eskadron, a 24 d. 67. 989.79. Hove Hove. der. Endnu Græsning, Bea 29 Janv. Gage aarlig. Rdlr. B. flag og Kuur-Penge for disse 4 Heste 28 N.-B. For udsat blivende Heste 240 R.:ß. 655 3413 32 22 Summa: EtRegiment Ryttere1 2313-696.271231 Munderings-Reglement for et Regiment Rytterie (s). 1) For en Underofficeer: aarlig 2 Par Sfo, a 88 ß. 2 Stierter a 56 B. Rdlr. I 9. 80ß I 16 2 Haarbaand a 6 ß. 12 I Par Strømper 1 Halsbind B 28 8 3 N. 48 B. Giør i 12 Nar 42 1 R. 80ß. II 3

Udi 2 Aar et Pr. Burer til Giør i 12 Aar 6 Par i alt 4 War Kiole, Vest og Livbælte: hvortil 2 Al. rød Klæde a 80 ß. 1 Al. pallie dito a 80 ß. Al. Opslag dito a 1 Rd. 32 ß. 2. Bal a 40 B. Al. Lærred a 5 ß. 22 store Knappe a Dos. 7 B. 12 smaa dito 1 Epoulet Al. Lærred til Lomme a 8 ß. Al. Bai til Beltet a 40 ß. 7 Al. Baand aß. Læder og Vor &c. Traad Tilskiæring og Syeløn 2 86. I 4 32

I 14 2 12 4 I 16 4 = IO F 3

4

44 Tilsammen 6R. 71 B. 15. 1 Hat: Fildten 64 B., Kram pen og Cordon 32 ß. 1 N. Cocarde 5 ß, en Knap B. Til Fiederbust 5. 9 1R.1412ß.! € 3 I Fou (s) Meddeles af samme Aarfag som ovenstaaende Plan. 29 Janv. I Fourageerfittel og Hue: Rdlr. B. Til Kittel 6 Al. Lærred a 10 B. Buen Al. Klæde a 60 ß. = Al. Opslag, Klæde a 80 ß.. Al. Lærred a 8 ß. Jl. Baand a 2 s. Speløn, Traad og Knappe for begge

R. 658.

16 5 3 A 23/ 18 1-. 14 B. 32 28 10 I Pr. Handsker, som sædvanlig I 4 Aar 9.3526. Gior i 12 Aar 36 Aar et Pr. Støvler med Sporer et Hestedækken J12 Mar 1 Kappe, som hid indtil I Mantelsæk I Halslaas 4. B. I 16 5R.16ß. Giør i 12 Aar IO 32. 5.32ß. I 12 6 2 64 48 18 66 I 48 Summa i 12 Aar III 60% Giør aarlig 9 29 I Chabraqve medhylsterknapper

1 Sadel med Tilbehør 9 Til Lædertsiets Vedligeholdelse For en Trompeter: 2) Ligesom for en Underoffi ceer, da ligesaa meget til Distinction bliver beregs net, omendsfient samme er forskiellig; altsaai 12 ar 3) For en tienstgiørende Rytter: aarlig ligesom for en linder Officeer 111R.608. og aarlig 291 39.486. † 12 Nar 42 9.6. I 2 Nar 29 janv. Rdlr. B. J2 Uar et Pr. Burer a 1 N. 8oß. i 12 2a 11 S. ß. 4 Aar: Kiole, Vest og tote, Weft og Livbelte: hvortil 2 Al. rød Klæde a 80ß. 2. 8 6. 1 Al. pallie dito a 80 ß. 2 Al. Bai a 40 B. Al. Opslagklæde a 80 ß. Al. Lærred a 5 B. 22 store Knapper a Dos. 76. = 12 smaa dito Al. Værred til Lomme a 8 B. Al. Bai til Beltet a 40 ß. 7 Al. Baand aß. Arbeidsløn og Smaating som for en Under-Offic. Mundering I Hat med Fiederbusk 1 Pr. Handsker T 20 I 4 I 14 = 2 12 4 4 10 56 5 9. 43 B. I 142 I Fouragekittel med Hue I 14 5 32 4 Mar 8R. 7. Giør i 12 Aar 24.228. 77.226. 6 Har etpr.Støvler med Sporer I Hestedækken 4. = B. I 16 5 R. 168. Giør i 12 Aar 10 328. Til Lædertsiets Vedligeholdelse Rytter i 12 Nar I Haarbaand 12 Aar som for en Underofficeer Summa i 12 Aar 10772ß Giør aarlig 4) For en permittered Rytter: Som for en tienstgiørende derfra aarlig for et Pr. Sto N 886. 18 66 I 48 94 107.72ß. 6 Giori 12 ar 94 11.726.) Summai 12 Mar 96 Rd ß. Giør aarlig € 4 8 5) Bor 29 Janv. Rdlr. B. 5) For en permittered ubereden Rytter: Som for en permittereb Rytter i 12 Aar derfrafor en Sadel med Tilbehør 9 S. 48 6. en Chabraque meb Hyl 96 Rd. ß. Ster-Kapper 2 64 2 Hestedækkener 2 32 14 Sb. 48 B. Summa i 12 Mar 810.484. Gisr aarlig 6 76 6) For en Rytter i Districtetanclig, naar han indstiller sig til Exercice, isteden for Sfiorter, Sko og Strøms per in Natura, saa og til Propreteter 28 B. Giør i 12 Aar 3 St. 48 6. 36 Har et ParBuyer 1 R. 80ß. et Par Handsker 32 ß., et Haarbaand 6 B. 38 6. 2 No. 22 ß. Giori 12 Nar 4. 44 6. 12 Har en Kiole og Vest: hvortil hører: 2 Al. rød Klæbe a go ß. 251. 86. 1 Al. pallie dite a So ß. I 4 Al. Opslag dito a 80 ß. 20 23 Al. Bai a 40 §. I 14 76. Al. Lærred a 5 ß. 22 store Knapper a Dos. 12 smaa dito 2 12 D Al. Lærred til Lommer a 8 B.

4 Læber og Vor $ 4 Graad 7 Tilffiær og Arbeidsløn I Hat med Federbuse I Fourageerkittel med Hue I 43 5.28 6. I 142 14 I Hals: 29 Janv. Rdlr. B. I Halebind $ 8 I Par Støvler 4 R., I He stedækken 1 N. 16ß. 5 16 1 Par Støvlefødder I 13.806. 219.766. I 24 Mar: 1 Halslaas = 6 I Rappe 5 32 I Mantelsæk I 12 I Sadel med Tilbehør 9 48 2 64 I Chabraqve med Hylsters fapper Til Lædertsiets Vedligehol delse 2

24 Mar 20 R. 66 ß. Altsaa i 12 Aar Tilsammen i 12 Mar 7) For en Gevaldiger: Som for en Under-Officeer derfra: For Sadel, Chabraqve og Hestedækken 10 N. 33 6. 329. 13. Giør aarlig 2 65 III N. 60 14 48 Bliver i 12 Aar 97 9. 12 ß. Gior aarlig 8) For en Profos: Som for en tienestgiørens del Rytter 107 72 derfra: For Sadel, Chabraque, He ftedækken og Lædertvi Altsaa i 12 Aar 91 Rd. 72 ß. 16 og aarlig 8 9% 7 6218 Gene: € 5 29 Janv. §. 9. Generalitets: o. C. C. Prom. (til ethvert af Dragon-Regimenterne (t) i Danmark og Her tugdømmene), indeh. nogle Poster, hvilke samme bør efterleve. §§. 1.4. I Følge den under ...... (u) indsendes. For det 5.8. første blive de 3 Fændriks Pladse ubesatte, og Gagen for samme...** (v) over Bandet. Dette Dragon-Regiment skal med Armaturen og Lædertsiet blive forsynet af Arsenalet, imod at det nu i Brug havende der igien bliver afleveret. Dersom af Læderrsiet ei saameget findes i Behold, som for Styrken er fornøden, i brugelig Stand, haver Regimentet at anskaffe det Manglende for de til Lædertsi i Behold værende Penge. Munderings:Styks Ferne, Hefte-Eqvipagen.....(x) Forordnings Indhold. Plan for et Regiment Dragoner (y). 9 21. 29 Janv. 29 Janv. Munderings Reglement for et Dragon-Regis ment (z). Plan (:) See Noten til Rescr. af 28de Janv. 1785. (u) Ligesom §. §. 1-4 i Prom. 29de til Rytter-Regimenterne. (v) (x) " 5-8 (til det Fyense Drag. Reg.) 9:21 0g S. 21 undtagen at i rites. staaer 1787 ogi 15de §. ikkun til Hestenes Hoide fat 10 Qvarteer. (y) Ligelydende med Plan af samme Dato for Rytteriet, dog at hvor der findes Ritmester, her staaer Capitain Cornet, Sverving, Fændrik; Recentering; Til Remontering 1750 Rd. Til Remontering 1500N. Rytter Dragon Summa 27123 Rd. 22 6. Summa 26873 R. 22 B. (z) Er ogfaa med forstaaende Munderings Reglement for Rytteriet ligelydende, kun at her, isteden for Rytter faaer Dragon. Plan for Livgarden til gest (a). 29 Janv. Hoves der. Staben: I Oberstlieutenant I Major I Adjutant For en, som forretter Regimentsqvarteerme ster Tienesten For en, som fagttager Regimentsfeldsiær Forretningen For den, som berider Hestene I Underfeldskiæer I Pauker, maanedlig 10 Rd. 6 Trompetere, a maanedlig 10 No. 2 Fahnsmede, a daglig 15 B. 2 Sadelmagere, a daglig 15 s. Staben En Estabron: 15 I Seconde-Ritmester I Premierlieutenant aarlig. Rofe. 6. 2000 1400 364 200 200 60 80 120 720 I 14 1141 66 537 12 600 Std. B. 550 2 Secondelieutenant, a 430 9. 860 I Vagtmefier, daglig 34 = 129 26 4 Corporaler, a daglig 28 ß. 425 80 72 Gardere, a daglig 15 ß. 4106 24 81 Hoveder. En skadron 6671 Did. 34 B- 162 2 saadanne Eskadroner Til at bestride Haandpengene, og i al Fald Transporten og Omkostningerne for de Recruter, som blive leverede 13342 68 Til Remontering Til Mundering For 10 Underofficerer a 16 R. 41. For 7 Paufere og Trompetere a 16 R. 41. For 144 Gardere a 16 Nd. 63 B. Omkostninger ved Munde ringens Forfærdigelse 200 1300 1649.34. 115 4 1/1/0 2399 72 80 24 Mun (a) Menes at være, ligesom hine Planer, ophævet ved en nyere af 1789. 29 Janv. Hove der. Munderings Commissio nen til frivmaterialier og Leie for Depoten 55 aarlig. Rdlr. B. Beslag: og Kuurpenge paa 161 Heste a 3 d. Til Græsning paa 131 Heste a 5 R. Til uformodentlige udgivter For 161 Heste i 273 Foeringsdage, eller 9 Forings:Maaneder, a daglig Sfp. Hav re, 2747 Sfp. a Ed. 84 6. 2403.6546 daglig 12 Pd, Høe, 1030 Læs 4 Lpd. 12 Pd. a Læs 1 Rd. 64 B. daglig 6 Pd. Straa, 686 Læs 18 Lpd. 6 Pd. a 64 B. For 30 Hefte i 3 Græs Maas neder eller 92 Dage, a dage lig Sfp. Havre 129Td. 3 1716 87 457 81 4578.426. 2814 39 483 655 660 Skp. a Td. 84 6. 113.19 12 Pd. Hoe, 64 Læs 22 Lpd. a Læs I Sb. 107 78 6 Pd. Straa, 43 Las 3 pd. a 64ß. 28 72 Som af Finantscollegio afholdes. Tilsammen 249.73. 4828.198. 124827 23 Munderings:Reglement for Livgarden til hest. 1) For en Underofficeer: J2 Har Kiole, Vest og livgurt; dertil 2 Al. rødt Klæde a 80 ß. 29.28 ß. 11. pallie dito a 80 ß. - I 4 Rdlr. 6. Rdlr. B. Al. 29 Janv. Rdlr. B. Rdlr. B.. 1. Klæde til Opslage og Rabatter a 1 d. 32 ß.

16 3 Al. Bai a 40 ß. I 34 Al. Belæglærred a 5 ß. 18 Stk. store Knapper a Dos. 7 B. 14 smaa dito a 4 B. Al. Lærred til Lommer a 8 6. Tresser til 22 Sløifer, og til at besætte Kraven, Opflagene

En Epaulet til Distinction I Al. Bai til Livgurten a 40 B. 7 Al. Baand aß- = 2 B 10/ 4 4. 4 6 72 16 26 IO 3 Læder, Vor &c. D 4 Traad = 80 Tilskiær og Syeløn 52 13 68 en hat; dertil Filter C 64 Tresse, Cordon, Cocarde og Knap &c. I 32 En Fiederbuse F IO 2 IO Et Halsbind 985 En Pidske Cocardo Et Pr. Støvlefødder til 1 Rd. 64 ß. og i 12 Uar 9 Pr., giør 15 Nd; og is 2 Aar 4 Har et Pr. Løbestøvler et Pr. Læderhandsker til at forsyne Handskerne med nye Hænder et Pr. Skindburer Summa i 2 Nar 18 28 48 43 ogi 12 Nar IIO 99 66 4 72 I 48 6 et Pr. stive Støvler med Sporer 5 48 et Hestedækken I 16 Summa i 4 Nar 18 88 og i 12 Har 561 73 3 12 29 Janv. J12 Uar en Rappe; bertil 60 71. rødklæde a 60ß. 4.36ß. 1 Al. Bai a 40 B. C Syeløn og Smaating en Sadel med Tilbehør et Chaberaque; dertil 32 | Rdlr. 6. Stolr. #. 53 32 13 I Al. rødt klæde 60 6 Al. brede Treffer) I mellemb. dito) 8.a 72ß. 6 9 9 smalle dito ) 4° Arbeidsløn og tilgaaende = 31 44 F $ 74 1 2 Al. Seildug a 16 §. Til Lædertsiets Vedligeholdelse Summa i 12 Nar I alt for en Underofficeer i 12 Aar og aarlig 16 Rd. 41 ß. 2) For en Pauker eller Trompeter: Ligesom for en Underofficeer, eftersom der beregnes ligesaa meget til Distinc tionen, omendskiønt den er forskiellig; altsaa i 12 Mar 197 d. 22 ß., eller aarlig 3) For en Garde. Ligesom for en Underoffic. i 12Aar, Hertil kommer: enFourageerkit. ogue; til sittelen 64 Al. Seildug a 16 B. 19. 8B til nen Al. rødt Klæbe a.60 ß. 20 29 76 197 22 16 41 197 22 Al-Opslag dito a 1 Rd. 32 ß. < Al. Lærred a 8ß. = 8 3 1. Baanda 2ß. = 2 Syeløn, Knappe og Traad i alt 18 I 60 og deraf 6 i 12 Aar 72 Tilsammen 206 94 Derfra gaaer for Epauletten paa en Un derofficeers Kiole hvert andet Aar i Rd. 16 s., gier i 12 Aar 7 Bliver altsaa for en Garde i 12 og aarlig ar 199 94 16 d. 63 B. Plan 29 Janv. Plan for Susarene, bestaaende af 2 forskiellige Corps, hvert af 2 Eskadroner (b). Hove Hoves aarlig: aarlig: der. der. Den fælleds Stab: Rdlr. B. Rdlr. Regimentsqvarteermest. (c) 500 Auditeur (d) 254 I I I Regimentsfeld skiær i Gage og efteration 266R. B. Justits, Medi cin- og Extras fuurpense for Mand, Koner og Børn paa 629 Mand a 48 6. 314 48 I Boffemager (e) 580 216 22 48 4 Den fælles Stab 1550 70 Et Corps Husarer: Staben: Commandeur foruden Eska- I dronen 2 Eskadrons Feldtskiærere a 300 60 Rdl. 120 2 Dito Sadelmagere, a dag lig 13 B. 98 82 I Gevaldiger og Knegt tilsam men daglig 23 B. 87 43 6 Staben 606 29 En Eskadron: 1 Ritmester som Chef 750. 6. ISecondritmester

284 I Premierlieus tenant 192

I Secondlieu tenant 164 (b) Forandret ved Plan 19 Decbr. 1789. (c) (d) Ligesom i Planen for Rytteriet af 29de Janv. 1785. (e) vigefaa. Hover 29 Janv. Hove Hove aarlig. aarlig. Rdlr. B. Rdlr. B. der. Der. 1 Cornet - 1409.6. I Vagtmester a dagl. 18 ß. 68 42 8 Corporaler a daglig 13 8. 306 40 2 Trompetere a dagl. 13 B. 98 82 144 Husarer a Dagl. 7 B. 3832 48 160 Hoveder 320 en Eskadron 5925 S. 20 ß.j - to flige Eskadroner Til Hverving Til Remontering 11850 600 1200 Til Mundering: 18 Underof. 11.706, ler 211.156. 4 Trompetere II 79 er 47.28 6- 180 tienstgiøs rende Husarer II 21 er 2019586 96 permitteres de dito samme fratages Skiorte 56ß 1 Pr Saa lev 28 I Haar 6 baand 90 ß. jaltsaa109 276-98712ß 12 uberedne permitterede Husarer, for hvilke endnu fraregues fra 10.276. Heftebækken, Sadel 0g 40 40 Chabe Hove Hove der. der. Chaberaqve med aarlig. Rdlr. B. 29 Janv. aarlig. Rdlr.B 1.46. altsaa bliver 8.76 B. et 105R. 50ß. I Gevaldiger 10. 6. I Profos Omkostninger ved Mundes ringens For: 8 84 færdigelse .0 30 3419 56 16 48 Eil Munderingscommission og Skriver Beslag: cg Kuurpenge for 310 Heste, a 2 Rd. Til Græsning for 310 Heste i 3 Maaneder, a 3 dl. Præsteoffer for 314 Mand, a 12. Syges Pleie Till. for Adjutant. 609.-B.j For den Overs eller Underof. som bruges til at beride Hestene 60 Tillæg for en Husar, som bruges til Hielp ved Be ridningen Pr. Eskadron. 15 til en Husar, som bestaaer Hestene, a 24 N. 48- For at passe Fri mændenes He ste i Fodertis den, Exerceer Dagene und tagne, altsaat VI. Deel 3 Bind. 620 1550 39 24 100 Hover 71 29 Janv. Hove Hove aarlig. aarlig. der. der. Rdlr. B. Ridir. ß. 245 Dage, a I B. daglig pr. Hest 245.-6. Til Reparation og andre! over-ordentlige udgivter Fourage for 310 Heste i 9 Maaneder eller 273 Dage, a daglig Stp. Havre, er 3967 d. Sfp. a To. 84 6. 3471.14. 19 Pd. Hoe, er 1487 6 20 Lpd. 6 Pd., a Læs 164ß. 2479 376. 6 Pd. Halm, er 1322 Læs 8 Lpd. 4 Pd., a Læs 64 ß. 8819.54 som af Finants: Collegio af holdes 68329.10. Til denneSum mes Forminds stelse holdes saa mange Fris folk, som Sie nesten tillader, hvis Tractes ment kommer Kassen tilgo de; i det ringeste ved hvert Corps 108 Frimand f 337 Dage, a dagl. 7 ß. er 26539.846. Fourage for den 6te vacante Heft pr. Eska- 428 521 Hover Hove Hove der. Der. drona 24 Std. 67., giør for 2 Eskadro ner 49.398. 7 29 Janv. aarlig. aarlig. Rdlr. ß. Rdlr. 5. Græs og Be: flagpengene for den 6te va cante Hest, giør for Her ste 14 Nd.-6. For udsatte He ste 200 R. -ß. 2867 84 et Corps Husa 326 Hoveder, rer 326 Hoveder end. 67829.67 18083 17 nu eet Corps 678 29.67 18083 17 36166 35 652 6561 Tilsammen 13565 38.1 137717 9 Plan for Ingenieur-Corpset. Hove der. Rdlr. 6. I Chef 1700 3 Majors 1092. 3276 7 Capitainer 892 6244 314 2198 Secondlieutenanter 214 1498 144 432 7 Premierlieutenanter 3 Dessinateurs Desforuden nyde samtlige Ingenieurofficeers en ten varteer in natura, eller eg i dets Sted udi Qvarteerpeenge: Fra Chefen til Capitainerne inclusive a 108. og de øvrige aarlia enhver Til Corpsets Disposition og Forbedring i Samme forbliver endnu som for de under 13de Janv. 1774 dertil bes vilgede 36 638 28 Ingenieurcorpset bliver altsaa reglementeret med 15986. 2 Platt 29 Janv. Mand. Plan for Artillerie-Corpset. Staben: I Commandeur 2 Oberstlieutenanter 3 Majorer 6 Stabs Capitains aarlig. Rdlr. B. ) foruden 1400 - a 350.) Compagnie: 700 a 150 Chefs Gage 45° a 300 1800 3829. - 6. 300 682 E 1 Regimentsqvarteermester i Gage For Skrivmaterialier og Omkostnins ger 2 Officerer, som forrette Regimentsqvarteermesters Tienesten i Norge og Holsteen, i Tillæg a 30R. 60 Auditeur 230 I Garnisons Auditeuren i Holsteen, som forretter Tienesten ved de der værende Compagnier 5° 1 Regimentsfeldskiær i Gage Justits- og Medicinpenge 230R. - B 266 26 496 26 5 Compagniefeldstiærere, a 60 S. I Knegt 1 Regiments Tambour, daglig 16ß. 1 Gevaldiger, daglig 18) tilsammen daglig 24 B. 300 -> 60 80 17 65) taben 91 24 6320 Et Compagnie: 34 I Capitain 7509. B. I Premierlieutenant 216 1 Secondlieurenant 160 1 Sergeant, dagl. 22 B. 83 62 16 Bombarderere 16 B. 365 I Tambour 86. 32 30% 1/ 10 Constabler II B. 418 22 46 Underconstabler 86. 1486 59 67 Mand I Compagnie 35110.77. 1206 18 saadanne Compagnier 63212 5% 400 1000 600 nation. Artillerister iDanm.) i 28 Exercecr i Holsteen) Dage a 6 s. 20 nationale Underofficerer i Norge Tillægs-Trac tement i 28 Ererceerdage a6 B. 35910. B.1 175° Mand. 29 Janv. aarlig. Rdlr. B. Mand. 2223 400 nationale Artillerister i Norge, Forpflegning i 28 Dage a 8 B. 933 Douceur for dem, som ere tilstede, beregnet paa 420 Mand a 2 Nd. 840 Jsteden for Sko og Strømper, ligeledes paa 420 Mand, dog ikkun 32 for dem, som ere tilstede, a 38 s. 1660.24 Et Haandverker:Compagnie: 1974 56 73257 45 800.-B. 7:0 91 24 I Capitain 3 Lieutenanter a 240 R. I Sergeant, daglig 24 B. 2 Bombarderer a daglig 18 B. 136 84 3 Aff og Snedkermestere, daglig 24 B. 273 72 6 Svende, a daglig 18 B. 410 60 3 Dreiere, a daglig 20 ß. 228 12 3 Bødkere, a daglig 20 ß. 228 I2 3 Bossemagermestere, a daglig 24 B. 273 6 Svende, a daglig 18 ß. 3 Bøsse-Skiæftesvende, a dagl. 18ß. 205 3 Kleinsmedmestere, a dagl. 24 ß. 9 Svende, a daglig 18 ß. 3 Grovsmedemestere, a daglig 24 B. 273 18 Svende, a daglig 18 ß. 3 Kobbersmede og Blikkenslagere, a daglig 20 ß. 13 Malere, a daglig 20.ß. 3 Sadelmagere og Remmesnidere, am 3 Hiulmagermestere, a daglig 24 B. 273 72 12 410 60 30 273 72 615 90 72 1231 84 228 12 228 12 228 12 daglig 20 ß. 6 Svende, a daglig 18 ß. 410 60 3 I Bromester i Norge 115.24ß. 2 Pontonier Sergean ter, a daglig 24 B. 2 Matroser eller Pontoniers, a daglig 12 B. 91 24 182 48 5 Ghos 23. 389 Mand. 29 Janv. Mand I Capitaine 3 Lieutenanter, a 340 R. 5 saadanne i Holsteen 95 Et Haandverker: Compagnie. Et Syrverker, Miner: og Sapier-Compagnie. aarlig. Rdlr. B- 389 24 55 18 Ayrverkere, a daglig 24 ß. 18 Syfjunkere, a daglig 17 ß. I Mincermester 14. Minerer og Sapierer, a dagl. 12ß 638 Til at sve Winererne og Sapierne, faa og til Recompense for Officerene, der har Opsigt dermed Et Compagnie. 3 Provincial Commissarier, a 10 Tsihuuslieutenanter, a 1 Toihuusforvalter i Kiøbenhavn Toihuusforvalter i Norge 8320 48 800. 6.1 720 1642 48 1163 42 144 72 291 3Q 5400 1000 3000 240 2400 600 34° I i Holsteen 340 3 Koplifter, a 120 Rd. 360 I Lærer i Artilleriet 300 I Lærer i Mathematiken 1 Lærer i Historie og Geographie 1 Tegnemester 1 Skrive og Regnemester, a 100 Rdlr. og til de nødvendige Ins 200 150 100 strumenter, Kort og Skrivmaterialier 150 250N. ß. Hand 1000 800 I Underprobeermester 100 800 80 I Probeermester i Gage og Probeerpenge 2 Rustmestere, a 400 Nd. Tillæg for den Officeer, som har Opsigt ved Ge Til Mundering: værfabriken 8 Fyrverkere) 18 Stykjunkere) a109.60%ß. 38291.83328. 11 Regiments Tambour 133 Underofficere a 8.162 1086.28 9.31 Mand. 169 Mand. 29 Janv. aarlig. Rdlr. B. 18 Tambourer ag 16 147d. 5 16 nation. Tamb. a I 26 20 45 180 Constabler a8 16 1470 27 666 Underconstabler a 8 3 5352 177 a162 Frimand 04.22% 685 90 984 nationale Under: constabler a I 23 1226 52 82 Haandverkere 4 11 338 17 14 Minerere a 8 17 114 52 I Gevaldiger 8 16 I Profos 7 8673 10849 77 Til Hverving 3000 Til Propreteter 228 Til Skrivmaterialier Til Sygestue og Begravelser 300 Medicin- og Bækkenpenge for Ubcommandeerte 400 Præsteoffer Rivreløn Tillæg 155 24 150 100 il ubestemte Udgivter Ti denne Sums Formindskelse bliver i det mindste 162 Underconstabler Frimand i 337 Dage, hvit Tractement beregnes Kassen tilgode med 2398 Artileriecorpset bliver reglementeret med 338 44 112419 46 4833 81 107585 6 guinam po c Munderings Reglement for Artilleriecorpset. 1) For en Under-Conftabel, Overmunderingen: s Til Kiole, Vest og Livgurt: 2 Al. rødt Klæie a 60 B. 1 Al. Klæde a 60 ß. 21. Klæde til Opslage og Rabatter a 60 ß. 2 Al. Bai a 40 B Al. Lærred a 5 B. 8 store Knappe a Dofnet 9 ß. 25 smaa dito a 5ß. Al. Bai til livgurten a 40 - 7 Al. Baand a ß. 1.44 Bondi I

70 15 I 10 6 IO 31/12 24 til 29 Janv. Til Læder, Vor &c. Traad Rdlr. B. 4 7 28 Tilstiær og Arbeidsløn Summa, Kiol, Best og Livgurt 4.19. en Kittel 8 Al. Seildug a 16 ß. 1. Klæde a 60 ß. Knapper Arbeidsløn og andre Smaating til Hatten Filter Al. Snöre 1 Knap I Fiederbuse 19.32B 6 3 13 1 Sid. 54 B. 44 6. I 393 6 den at 5246. og lige 3 i6 Aar, giør i 3 Aar til Lædertviets Istandholdelse PA-18EE Summa Overmunderingen i 3 Aar og aarlig Undermunderingen: Til et Par Burer: 1 Al. Klæde a 60 B.-R.672. Al. Lærred a 8 B 7 Al. Baand til Sømmenes Besættelse aß. 6 Knappe a Dol. 5 B. Syeløn og Smaating 4 3 7 78 40 69-954. 2 31 1808 Et Pr. Burer - 85 B. 2 Pr, Sfo a 88 6.1.80 ß. 2 Sfiorter 56 §. 1 Hestehaars Halsbind ined Strimmel I 16. 178 -8 (1) 2 Pr. Saaler a 28 B. • 56 E 1 Pr. Strømper Til et Pr. Stivletter All. sort Klæde a 60 ß. Al. Foerlærred a 8 ß. Til Lederknapper 113 28 41. 5 3 Zil Til Stropper Syeløn og Smaating 134 646. 2 Haarbaand a 6 ß. 12 til Haarpidskens, Halslaasens og Vagts handskernes Anskaffelse og Vedligehol delse Tilsammen for en Underkonstabel aarlig 2) For en Ronstabel: Ligesom for en Underkonstabel aarlig, Hertil kommer endnu for en Epaulet i 3 War 38 ß., altsaa aarlig 3) For en Minerer: Ligesom for en Konstabel aarlig Hertil kommer Schvalben Mesternes Besætning i 3 Aar, 1 Al. sorte Kameels 1785. 29. Janv. Rdlr. B. 6 5 67 8 3½ 8.3. 123 8 i alt aarlig 16 8.166. haars-Snorer 4 B., giør aarlig Tilsammen aarlig 8 17 4) For en Tambour: som for en Underkonstabel aarlig til Distinction 3 Al. smalle Snore med Syeløn &c. 2 Qvaster a 16 B 8.3. 6. 32 i 3 Aar 386. og aarlig - 12B. Tilsammen aarlig 8 16 5) For en Syrverker og Stykjunker: Overmunderingen: Til Kiol, Vest og Livgurt. 2 Al. rødt Klæde a 1.32ß. 2.85ß. 1. Klæde à 1 N. 32 ß. I 53 5 A. Sas a 28 B. I 53 Opslage a 1 R. 32 ß. 21. Klæde til Rabatter og Al. Dvelg a 16ß. Al. Lærred til kommer a 8 6. - 8 store Knappe a Dosinet 20 ß. - 24 smaae dito a Dosin 10 ß. 32 8 4 13 20 25 1 Epau 29 Janv. Solr. B+ I Epaulet Al. Bai til Livgurten a 40 ß. - I 8 7 Al. Baand aß. Syelen og Sinaating 3 72 Summa Kiol. Vest og Livgurt 8.746. I Pr. Læderhandsker Til Hatten: Filtet Krampe Kokarde 28 99.6. 48 6. 32 5 en Knap en Fiederbusk 6 en hat 91B IR.416. 16 · og flige 3 i 6 Aar, giør i 3 Aar Til lædertsiets standholdelse Summa af Overmunderingen i 180 i 3 Aar 109.644ß. og aarlig 3 53 Undermunderingen: Til et Par Burer: Al. Klæde a 1 R. 32 ß. 1.48 ß. 2 Al. Foerlærred a 9 ß. 3 store Knappe a Dos. 20 ß. 12 smaa dito a 10 B. 1 Pr. Knæbaand Syeløn og Smaating 2 Pr. Sfoe a 88 B. - 2. Sfiorter a 56 ß. 1 Hestehaars Halsbind med Strimmel 2 Pr. Saaler a 28 ß- I Pr. Strømper 1 Pr. Stivletter som for en Under Constabel 2 Haarbaand a 6 ß. Til Haarpidskens og Halslaasens &c. Anskaffelse og Wedligeholdelse 18 5 IO 16 24 29.25 B. I 80 I 16 8 56 28 64 12 6 OR TH 79.76. I alt I alt for en Fyrverker og Styfjunker aarlig 6) For Underofficeer: til Riol, Vest og Livgurt: Rdlr. 29 Janv. 6. IO 60% 2. rødt Klæde a 60ß. 19-44 B. 1 Al roer Klæde a 60 ß. 70 Al. Klæbe til Opslage og Rabatter a 1 R. 32 ß. 32 2 Ul. Bai a 40 B. Al. Lærred a 5 B. 10 2 8 store Knappe a Dof. 9 ß. 24 fmaa dito as ß- Zil Lommefoer Al. Lærred a 8 B. 1 Epaulet Al. Bitil Livgurten a 40 ß. - 6 IO 4 I 8 IO 7. Baand a 3. 4 Syeløn og Smaating, som til en Underconstabel 39 Summa Kiol, Vest og livgurt

5 48 et Pr. Læderhandsker 28 5 76 En Hat, som til en Fyrverker 12 Mar 91, giør i 3 ar r 41 Til Lædertviets Istandhol delse 16 Summa af Overmunderingen i 3 Nar Undermunderingen: som for en Underkonstabel, aarlig I alt for en Underoffieeer aarlig 7) For en Regiments Tambour: som for en Underofficeer aarlig hertil kommer endnu for flere Galoner paa Kiolen-R.64 79.37126 Giør aarlig 19 2.44$25. 5 67 8 162 smal 8 16 Syeløn og Traad 6 Qvafter til Remmen 2 48 en liden Knap paa Kiolen- Zi 29 Janv. Sidlr. B. Til Lædertsiets Istandhols delse 24 i 3 ar 3.46. Giør aarlig 1,157ß. I alt for en Regiments-Tambour aarlig 8) For en Haandverker: Overmunderingen: Til en Surtout: 41. Klade a 60%. 3 l. Bai a 40 f. 29.78 6. I 24 3 Al. Foerlærred a 9 B. Al. Belæglærred a 5 B. Syeløn og Smaating 27 2 23 Dosin store Knapper a 7 s. - 18 350 49.90ß. 9 314 Til en Troie : 2 Al. Klæde a 60 ß. 1 Al. Bai a 40 ß. 1 Dosin Knappe a 5 B. 4 Alen linnede Baand til Spelen og Smaating Commenes Besætning aß. En Hat med Knap 40 B., og 2 slige Hatte i, 6 Nar, er Summa af Overmunderingen i 6 Aar Undermunderingen: I Pr. Burer som til en Un- Derkonstabel I Skiorte 1 'Hestehaars halsbind med Strimmel 1R.31. 42 26. IS 29. 26. 81 7.77 6. og aarlig 1.28. 858. 56 8 I Pr. Strømper I Pr. Sfo I Haarbaand 28 88 6 29.795 I alt for en Haandverker aarlig 4 9) For 29 Janv. Rdlr. 6. 9) For en permtitered Underconstabel: Overmunderingen som til en tienstgiørens de Underkonstabel, aarlig 2.3171ß. Til de fornødne Undermunderingsstykker I 86 I alt for en permittered Underkonstabel aarlig 10) For en Underkonstabel i Districtet: Til Kiol og Vest: Al. Klæde til Opslage og Rabatter a 60 §. 2 Al. Bai a 40 ß. 2 Al. rødt klæde a 60 ß. 19 44 B. 1. hvidt Klæde a 60 ß. 7° 15 I 10 21/1 6 10 11 Tilskiær og Syelen 27 Al. Lærred a 5 B. 8 store Knappe, a Dos. 9 ß. 25 smaa dito a 5 ß. Læder, Vor og Traad &c. Hvert 8de Nar en Hat til 52 ß., giør i 12 Nar 1 Halsbind med Strimmel i 12 Aar I Halslaas i 24 ar til 6 s., altsaa i 12 Aar Til Lædertsiets Istandholdelse 4.46. .78% B. 8 3 80 Summa af Overmunderingen 5.77248. Undermunderingen: I Pr. Burer - R.85ß. 2 Pr. Stoe a 88 ß. I go 64 1 Pr. Stivletter I Haarbaand Til de fornødne Sfiorters og Strømpers Anskaffelse og Vedligeholdelse, Skorepation og Propreteter 6 I 12 I alt i 6ar 4.55 og 2 slige Undermunderinger i 12 Aar Summa i 12 Aar 9.14 B. 14.91. Giør for en Underkonstabel i Districtet, aarlig 4 22 I 123 11) For 29 Janv. Rdlr. 1R.23. 11) For en Tambour i Districtet, som for en Underkonstabel i Districtet, aarlig Til Distinction som ved en aevorben Tambour, hvert 12te Aar 38 ß, og aarlig -R. 32 ß. Tilsammen for en Tambour i Districtet, aarlig 12) For en Profos, som for en gevorben Underkonstabel I 126 aarlig 89.3. Herfra afgaaer de til Lædertsiets Vedlic geholdelse ansatte 13 B. Bliver altsaa for en Profos aarlig Plan for Livgarden til Fods. 7 86 aarlig. Hove Der Rdlr. B. Staben: I Commandeur foruden Compagnie I Major Chefs Gage 2 Stabecapitainer, a 400 Rd. Regimentsqvarteermester, som tillige er Audij Omkostningspenge og Skrivmate teur rialier I Adjutant i Tillæg 7 Regimentsfeldskier, Gage Justits: og Medicinpenge, saa og for Kuure paa Mænd, Koner og 1200 200 800 500R.. B. 400 900 60 35° Børn for 460 Mand a 48 B. 230 3 Underfeldskiærer, a 60 Rd, Justits Vagtmester, incl. Over- og Undermunde 58° 180 1 Knegt ring, som de selv anskaffe. I20 z Bataillons-Tambour, daglig 18 ß. 68 42 7 Hautboister, aarlig 72 No. 80 ß. 509 80 Trompeter 75 22 I Beffemager i Gage 1209. -6. Gevær Reparation paa 400 Maud, a 24 B. IOO 220 19 Staben 4913 48 Et Hoves der. 29 Janv. Rdlr. B. Et Compagnie: I Compagnie-Chef I Premierlieutenant 9009. ß. 324 I Secondlieutenant 300 I Fændrik 240 1 Sergeant, daglig 24 B. 91 24 I Foureer, daglig 18B. 68 42 6 Corporaler, a daglig 16 ß. 365 - 3 Tambourer) I Piber ) a daglig 9 6. 3756 44 100 Gardere) 116 I Compagnie 6045.14 B. 464 4 saadanne Compagnier 24180 56 Til Mundering: For 32 Underoffic., a 12.4136. 397.92 ß. 9 Hautboister, a 12 9 76 ß. 102 39 I Bataillons Tambour 16 Tamb. og Pib. 13.58% 6. 217 14 4 78 63 260 tienstg. Gard. 11953ß. 3119 140 permitt. dito 7.77ß. 1092 63 Til Hverving Munderingscommission og Regimentskriver 4944 52 1600 57 Til Propreteter: Paa 297 Tienstgiørende, a 73 B. aarlig 225.81ß. 140 Permitterede og 20 Officeer Oppasfere, a 6 ß. Til Sygestuen Skrivmaterialier Præsteoffer IO 235 81 200 30 57 36 Tillæg for ro af de ældste Garde re i Tienesten pr. Compagnie (f), altsaa for 40 Mand, a 1ß. daglig 228.12ß. hvilke af den ved Garden værende og dertil bestem. I te Fond bestrides. Tillæg paa Undermunderingen for 140 Permit terede i 28 Eperceerdage, a 28 B. Til Strædersalen overordentlige Udgivter (f) See nedenstaaende Prom. af 29 Janv. 1785. 4° 80 60 240 1 1365591 65 Til 29 Janv. Hove der. Til denne Sums Formindskelse haves saamange Frimænd, som Tienesten tillader, hvis Trac tement kommer Kassen tilgode, og i det mindfte for 140 Frimænd i 337 Dage, a 33 Rdlr. 33 B. 4668.826. Fremdeles, da Garden herefter som tilforn erholder Qvarteers penge paa den fulde Styrke, og deraf beholder tilovers for 140 Frimænd i 337 Dage 737.186. Rdlr. B. 5406 4 61 Følgelig koster Garden, og reglementeret med 31153 Munderings-Reglement for Garden til Fods. 1) For en Garde, Overmundering: Rdlr. B. Mölr. 6. Kiole, Vest og Livgurt; dertil 2 Al. rødt Klæde, a 60 ß. 1.54 6. 1 Al. hvidt dito, a 60 ß. Al. blaat dito, i R. 32 ß. 24 Al. Bai, a 40 B. Al. Lærred, a 5 B. 18 Stk. store Knapper, a Dos. 76. 14 smaa dito, a 4 6. 113 Al. smalle Tresser, v. 75 13 16 I 14 2 10 4 4 25 IO 5 Lod, a 72 B. Al. Bai til Livgurten, a 40 B. 7 All. Baond aß. Læder, Vor &c. 3 4 Traad 8 Syeløn og Tilskiær dito 33 8 69 Filter En Hat, dertil Galon, Kokarde og Knap En Fiederbuse Læderhandsker 52 ß., et Pr. i 4 Aar, alts saa i 2 Har 48 6. 89 8 I 492 26 Sabela [Rdlr. B. 29 Janv. Rdlr. Be Sabelqvaften foruden Rem 16. Remmen dertil 3 i 4 Aar 19 B. altsaa i 2 r 9 Til Lederrolets Vedligeholdelse 40 Summa for 2 Nar II 2 og altsaa aarlig 5 49% Lintoi, som forben, I Krave, I Pr. Ermer med Manifierter og et Pr. Støvleman ffietter, aarlig Undermundering: som for en Musketeer, aarlig i alt for en Garde aarlig 2) For en Underofficeer: Over og Undermundering som for en Garde, aarlig Til Distinction, Galoner 75% 5 67% II 95% II 95 poa Riolen 806. og l. aflærred til Lommer a 8 ß. 4 i 2 Mar 848 og aarlig 42 aarlig 12 41 3) For en Hautboist, Ligesom for en Underofficeer, aarlig Til Distinction, flere Goner 12 41/ paa Kiolen 648. Syelen og Traad 6 12 Aar 70ß og aarlig 35 aarlig I2 76 4) For en Regiments-Tambour: Ligesom for en Hautboist, aarlig 12 76% Til Remmens Besætning og vaster in Aar 29.488. aarlig I 24 aarlig 14 4 VI. Deel 3 Bind. E 5) For. 29 Janv. Ablr. §. Mole. 5) For en Tambour og Piber, Ligesom for en Garde, aarlig II 95 Til Distinction for Snorer og Remmens Besætning I 59 aarlig 13 58 de Garde aarlig 6) For en permittered Garde: Overmundering som for en tienstgieren: Lintei i 2 Aar for 75% ß., altsaa aarlig Zil Undermunderingen 5 49 37 86 aarlig 7 77% 29 Janv. §. I. §. 2. Generalitets: o. C. C. Prom. (til ethvert af de hvervede Infanterie-Regimenter), indeh. nogle Poster, hvilke samme ber efterleve. I Følge af den til Regimentet under 28de hujus afladte Kongelige Ordre tilstilles samme herved den derude paaberaabte Plan samt Munderings:Reglementet (g), hvorved Collegium tillige, efter, allern. Resolution har Fuleet give Regimentet følgende Poster tilkiende: ved Gas geringens Begyndelse efter denne Plan cefferer Officerernes Douceur af Regimentskaffen; dog i Tilfælde af, at et Regiment eller et Compagnic holdes en Tid løng vas cant, har det sit Forblivende ved den nu subsisterende Ans ordning, at den Hoistcommanderende ved Regimenter uds betales aarlig 300 Rd., og den Hoistcommanderende ved Compagniet 24 Rdlr. aarligen Tillæg af den vacante Gage paa samme Maade som hidindtil. De sædvanlige og ellers anordnede Afkortninger i Officerenes Gage have fremdeles Sted ligesom tilforn, og skee efter hosfølgende Tabelle (h), samt fortes i den maanedlige Avance og Ana viisning. Den anbefalede Rangs og Ertrafkat betales paa (g) See Noterne til Prom. af 29 Janv. 1785 om Rytterne. (h) See ibidem. §. 6 paa ben sædvanlige Maade (1), ligesom og over de tilfæl: 29 Janv. dige Afkortninger aarlig indsendes Beregning. Gagen §. 4. for vacante Officeer:Charger tilhører ikke Regiments fassen, men fortes i Regiments-Avance, efterat de §. I.- berørte Tillæg derudi ere liqviderede, hvorfor over same mes Beløb ligeledes aarlig maa indsendes Beregning. Da enhver Underofficeers saavelsom Regiments-Tam §. 5. bourens, Hautboisternes Gehalt er forbedret, saa godte giøres dem fremdeles ingen Douceur, hvorlænge de end have tient; derimod kan de iblant dem, som ere Udlæn dere, faae Indføderetten, naar de, efter 6 Aars Forløb forbinde sig til at tiene paa nye 6 Aar, og ikke med deres Opførsel giøre sig uværdige til denne Naade. Saaledes som i Planen findes anført, erholde et vist Untal af Grenaderer og Gemene, som ere de celdste i Tienester Aar, uden Hensigt til deres side, et Tillæg af 1 ß. baglig, hvad enten de ere Tienestgiørende eller Frimænd, til Opmuntring for andre, at tiene sig saa langt op; dog maa En saadan i det mindste have udtient hans første Capitulac tions Tid, forinden han dette Tillæg kan tilstanes, samt op. føre sig saaledes, at samme ikke ved en Krigsrets-Dom kan frakiendes ham (k). Naar ved et eller andet Compagnie §. 7. fattes een af det i Planen fastsatte Antal, og ved samme maatte findes flere, som kunde have lige Ret til dette Tile læg, da bliver enten af Stabsofficerene og Compagnieches fen valgt een af disse ved de fleste Stemmer, eller og Fole kene trække Lod derom. Ligesom En ved slet Opfersel kan tabe denne Naade, saa er det og en Selvfølge, at han derved giør sig uværdig til at blive valgt, og at kunne nyde samme, dog kan sligt ikkun udelukke ham, naar Stabsofficerene og Compagniechefen derudiere eenstemmie ge. Det nationale Mandskab forsamler sig aarlig ved §. 8. 2 (i) See Rentek. Prom. 16 April 1791. (k) Bortfaldet, see Wr. 19 Dec. 1789 §. 13. Regie §. 9. 29 Janv, Regimentet i 28 fulde Eperceerdage, neml. fra den Iste til den 28 de Junii, og indqvarteres, naar det ikke campes rer, enten paa Stedet selv eller i de nærmeste Byer. I disse 28 Dage faae de, som ere tilstede, den udi Plauen anførte Forpleining, samt til Propreteter, Sfiorter, Strømper og Sko-Reparation 18 ß, for de fraværende tilfalde disse Penge Regimentskassen, Tractement efter Dage, og de 18 ß. for dem, som slet ikke have indfundet sig (1). Paa Marchen frem og tilbage forpfleges de af Lægderne med 6 ß. daglig, 4 Mile regnes paa een Dag, og hvad overskyder, ligeledes for een Dag; videre erholde de intet, uden frit Qvarteer og fri Transport over Van §. 10. det (m). Disse Nationales Munderings:Stykker fors vares i Lægderne, som maa bære Omsorg for deres Cone servation (n), men Gevær og lædertoi bliver ved Com pagnierne paa Munderingskammeret ligesom for Frifoliene. §. 11. Reisepenge for Commandeerte til Districtet finde ikke mere Sted (0), og naar nogle Underofficerer commandes res til deres Indhentelse og Fortbringelse, da afholder Compagniechefen af ten til ubestemte Udgivter ansatte Summa, det anordnede Tillæg af dobbelt Tractement uden Brod. Regimentets Districe inddeles i 8 Dele, som annecteres Musketeer-Compagnierne. Af alle 8 Afdelins ger fourneres Nationalgrenadererne een, de ulige Numere give til det første, og de lige Numere til det andet Grenas deer Compagnie. Hvor Tallet af de Nationale ikke lader sig §. 12. (1) See Plac. 13 Maii 1785 §. 5. (m) See ibid. samt Frd. 20 Junii 1788 §. 37, Prom. 9 Aug. 1788, 17 April 1790, 19 Febr. og 29 Junii 1793. (n) Forandret ved Plac 13 Mai 1785, S. 5, fee, Rescr. 9 Junii 1786, og Rentek. Prom. 21 April 1787, med Note. (0) Gee Prom 19 Febr. 1793. sig dele i 8, faaer Stabs Compagnierne een Mand mere, 29 Janv. og give ogsaa een Grenadeer mere af. Compagniernes og Afdelingernes Numere blive uforandrede uden Hensigt til deres Chefers Anciennite; og de 4 første tilhøre fredse Stabs-Compagnierne. De Recruter, som aarlig §. 13. leveres af Landet, permitteres præferablement til deres Hiem, og deres Giftermaal maa aldeles ingen Hinbring

pengene ge. (P) Undermundering. Munderings. S. 14. (9) prøvemæssig leveret. Paa det Ras. §. 15. §. 16. sen kan tiltage, hvilket (r) ei ere at forfærdi- De Commanderende, som hid til have været Frifolk for Kassen, blive det og fremdeles, og de for dem havte Udlæg requireres, godtgiores, og beregnes igien paa der anordnede Maabe. For den Tienestgisrende er bevilget S. 17. mere i Undermundering end tilforn, hvorfor han selv kan besorge sig Vagthaandsker, Haarpidst og Hals- 6 laas. Endskiont Regnskabsvæsenet vedbliver herefter §. 18. som tilforn (s), saa giores dog ikkun Segning for Gagen, Tractement, Recapitulationen, Sygehuset, Præsteoffer, og Nebenudgivterne ved Munderings-Commissionen. For de' ubestemte Udgivter erholder Regimentschefen til Skrivmaterialier, Brevporto, og Regimentsprotocoller 30 Rdlr. Adjutanten besorger, foruden de hidtil af holdte Skrivmaterialier, tillige Maanedslisterne, og Com pagniechefen afholder, for de i Planen ansatte 60 R. (t) pr. Compagnie, følgende Udgivter, saasom Propreteter, Skrivinaterialier, trykte Passe og Afskede, Brevporto, Coms € 3 (p) Saavidt ligelydende med Prom. for Rytteriet 29 Janv. 1785. §. 10. (a) Ligesom sammes 11te S. (r) hertil, ligesom sammes §. 12te, fee Prom. 19 Deebr. 1789 §. §. 14 og 8. (s) See Prom. 7 Janv. 1786 med Note. () Men i Prom. til Regimenterne B i herefter anforte Plam Baner kun 40 Rdir. 29 Janv. Compagniebøger, Tillæg for Commandeerte, Reformes Underofficerer, Begravelses Omkostninger, Tab ved Døde og Deserteurer, Trommers, Sabet og Bajonetskeders, Pandeklers, Gehængspænders og Lædertøiets Separation, Patron: Papiir, Flinteftene, Justitsgebyr, samt alle elz fers forefaldende Udgivter, som tildeels ifte ere at navn, give (u), med eet Ord: alle de, som ikke i planen færdes les ere nævnte, undtagen [Jisposteringen, hvilken Ud. givt Kassen bestrider, ligesom og] (v) Godtgiørelsen til Afskedigede, naar de dog skal forafskediges, og Omstens dighederne forhindre at dimittere dem ved Capitulationens Forløb, hvilken anføres iblant Recapitulations Pengene. De Bestemmelser, som have gieldet hidtil i Henseende til forberørte Udgivter, hvorefter Betalingen er skeet, gielbe og fremdeles; men, da Pudder i Almindelighed ikke har Sted i Tienesten, saa kan Compagniechefen godtgiøre Fol fene, istedet for den hidtil bevilgede 6. daglig, enten Farve, Sfo og Poleerver in natura, eller og for hvert, Hver første Lønningsdag i Maaneden I B., og følgelig i alt 3 B. maanedlig. Munderingen for Overcomplette, Sfila Derkioler, Bagtkitler, Geværproppe, musicalske Jukrus menter, og Slutterredskabets Vedligeholdelse beregner Munderings Commissionen tilligemed de Omkostninger, som forefalde ved Munderingens Forfærdigelse. Tama bourene erholde ikkun Schwalbenmester ligesom Piberne, og til Remmen, som for Fremtiden bæres hviid, godtgive res ingen Snorer, men vel Qvafter, saaledes som udi Munderingsreglementet er anført. Boggielden maa vel. (x) Forordnings Indhold. §. 19. §. 20, 21, 22 og P. S. (u) See Prom. 12 Julii 86 og 21 April 1787. Plan (v) Dette imellem [] findes fun til Regimenterne i Kiøbenhavn.

(x) Ligesom Prom. af 29 Janv. 1785, Rytteriet angaaende, ber foran, s. S. 18-20, samt . S. 29 Janv. Plan for et Infanterie Regiment, bestaaende A af 800 Gevorbene og 700 Nationale (y). Dover aarlig. der. Staben: Rdlr. B. I Oberst foruden deres 1300 I Oberstlieutenant Compagnie Chefs 300 I Premiermajor Gage. 150 1 Secondmajor 60 992 Sb. I Adjutant i Tillæg 184 60 230R. 464 Auditeur 230 230. 2 Stabscapitainer foruden deres Prem. Gage] I Regimentsqvarteermester, Gage Til Skrivmaterialer og Omkostninger 234 Regimentsfeldffiær, Gage Justits: og Medicinpenge, saa og for Extra-Kurer paa Mænd, Kos ner og Børn: Paa 914 Gevorbene, a 40 B. Paa 790 Nationale, a 20 B. 5 Compagniefeldffiærer, a 60 Rd. I Regimentstambour, daglig 12 ß. Hautboister, a daglig 12 ß. 1 Bossemager, Gage 380.805. 164-56 545.40ß. 775 40 300 60 45 273. 72 53.226. 263 32 316 54 91 24 € 4 Stas Gevær Reparation, saaledes som i No. 1760 er anordnet for 1580 Mand, a 16ß 1 Gevaldiger med 1 Knegt, daglig 24 ß. (y) Saaledes det Danske og det norske Livregiment, Kongens, Kronprindsens, Arveprindsens og detSiællandske Regiment, gar Planen paa Feldtfod er under Aug nisonerende f Kiøbenhavn. 1788. L 29 Janv. aarlig. Hove der. Ridle. ß. Staben Et Grenadeer:Compagnie. 4550 58 1 Capitain 7009. - B. I Premierlieutenant 168 I Secondlieutenant 144 1 Commandeersergeant, daglig 18 B. 68 42 I Foureer, a 14 B- 53 22 6 Corporaler, a 12 6. (z) 273 72 2 Tambourer ) 2 Pibere 6 B. (0) 1996 9 80 Grenaderer 95 et Compagnie 34°3.496. Igo to saadanne Compagnier 6807 Et Musketeer Compagnie: I Capitaine 700.-B. I Premierlieutenant 168 I Secondlieutenant 144 I Sergeant, daglig 18 ß. 68 42 I Foureer 14 B. 53 22 6 Corporaler 12 B. (b) 273 72 2 Tambours) 80 Gemene) 6 §. (c) 1870 60 93 et Compagnie 3278 9. 48. 744 8 flige Compagnier 26224 32 1748 et Regiment 16 Grenadeer-Underofficeer a 8.23%. 6 Fændrifer, neml. 2 for Grenadeers og 4 for Stabscompagnierne, a 700 Nationale i28 Eperceerdage, a 6 s. daglig 10 National Tambours, ligesaa 6 s. 80 National-Artillerister (d) 6. Til Mundering: 1209. 720 1225 17 48 140 39684. 44 131.85428. 64 Musketeer dito 89.146. 521 47 Megim. Tamb. 9 292 (z) (a) See Prom. 2 Mai 1786. 9 29% Hover (b) () See ibidem. (d) See Canc. Prom. 10 Junii og 19 Aug. 1786. 29 Janv. aarlig. Hove- Der. Rdlr. 3. 6 Hautboister 8.37%. 508.3326. 8 Grenadeer Tamboure oa Pibere 7 62% 61 16 16 Musketeertam boure 7761 122 17 7 tienftgierende Grenaderer 7 49 540 91 88 permitter. dito 3 6872 326 557 288 tienstgiørende Musketerer 7 48 2160 76 352 permitter. dito 3 67 1302 60% 140 Nation. Gren. I 23 174 41 560 dito Musst.) 80 dito Artillerist.) I 23795 689 2 dito Grenadeeps Tamboure I 263 2 53 8 dito Musket. Dito I 263 10 20 I Gevaldiger 8 14 I Profos 7 349 pot og Skilderfioler Til Hverving Til Skræderfalen, Regimentsdes Haand, Transport og Gratis-Undermunderingspenge for 40 fra Landet leverende Recruter, a 20 Rd. Munderingscommissione og Regimentsskriver] Til Sygestuen Præsteoffer Tillæg for 60 af de ældste i Tienesten, følgelig 6 pr. Compagnie a 1 B. daglig Tillæg paa Undermunderingen for 440 Frimend i 28 Eperceerdage, a I ß. dagl. Til overordentlige udgivter (e) Derimod bliver til denne Summes Formind skelse permitteret faa mange, som Tienesten € 5 (e) See Gen. Prom. 10 Junii 1786 og 12 April 178& 112 48 228 12 128 33 630 51307 82 tillas IOO 6325 74 3000 800 48 64 35° 29 Janv. Hover der. tillader, hvis Tractement beregnes Kassen til gode, og i det mindste fer 88 Grenaderer i 337 Dage, a 6% ß daglig 1930.70ß. for 352 Musketerer aarlig. Rdlr. B. i 337 Dage, a 6 ß. daglig 7414 1748 og er altsaa et sligt Regiment reglementeret med 9344 70 41963 12 B af 500 Gevorbne og] C af Iooo Gevorbne 10cotiationale(f). og500tationale (g). Regimentsfeldfiær, 1. Gage 230 R. I Gage 230 R. Justits og Medicins Penge, Ertrakure &c. paa Gevorbne, a 40ß.. Nationale, a 20ß. Compagniefeldt. 614 255 806., III4 464-16 1090 227 - 8 59° 122-88 712-88 817-8 4 a 60 9 240 Hoveder 17Staben4428R10ß Staben 4592-26 Tambours.) 2 ) Pibere ) a daglig 2) 1283198 2) 247134 Grenaderer) 6 B. 50) 100) Et Grenad. Comp. 65 2690596 115 387874 To saadanne 130 538123 230 7757852 Tams (f) Saaledes det Jydske (siden Janv. 1790 kaldet det Fyenske) Regio mene, ligesom og de under No. 2, 3, 4, 5, 7 i Moten ved Rescr. af 28 Janv. 1785 til Infanteriet nævnte, da alle indquarterede i Jydland, dog det sidste beordret til Fyen. (g) Saaledes Dronningens Livregiment, samt No. 6, 8 og 9 i omtalte Note, udi Hertugdommene. -B og C ere ligelydende med A., de enkelte Steder, hvilke her i Texten findes, undtagne. 29 Jan. Tambours) a daglig| 2) 2 ) 118624 Gemene ) 6 B. 50) 100) 2326.84 Et Musketeer-Comp. 63. 2593964 13 8 saadanne 504 20749R32 904 2987491.33 Nationale i 28 Erer ceerdage, a 6 s. dagl. 1000 1750 500- 875 Et Regiment 1747.3318617 17484397662 Til Mundering: Tienestg. Grenaderer 50 Permitterede dico - Tieneftg. Musketerer Permitterede dito Nationalgrenadere Dito Musketerere 200 Dito Artillerister Til verving For Recruter fra Landet aarlig 25 375963100 751 30 50 185 53 100- 371 10 200 1500 55 400 200- 740 12 3001 94 400 - 1480 25 249 17 IOO 124 50 800) 80) 1094 10 400) 80) 596 75 5169 38 7349 82 2000 3415 50 Haand, Transporte og Gratis-Undermundes" rings penge, a 20 Rd. 500 1000 Til Sygeftuen 200 400 Tillæg for de 2ldste i Tienesten, at ß. Dagl. 40- 152 8 80- 304 16 Till. paa Undermunderingen for Frimænd if 28 Exerceerdage, a 1 B. daglig 250 Til overord. udg. 72 88 - 43° 500 145 80 930 41872 20 57382 64 Permitterede &c. i det mindste 337 Dage, Grenad., a dagl. 66. 50 1097. .100 Musketerere, a6 §. - 200 4212 48 400 8425 5309 48 36562 68 2194 I 10619 I 46763 63 217un 29 Janv. Munderings's Reglement for et Infanterie-Regiment i Danmark og Holsteen: 1) For en Musketeer Underofficeer :| Rdlr. B. Sible. Overmunteringen: Til Kiole, Vest og Livaurt: 2 A1. robt Klæde, a 60 ß. 1 hvide - 60 B. Klæde til Opslage 44 6. 1 - 70 og Rabatter, I R. 32 ß.. 32 24 Al. Bai, a 40 ß. I 10% Al. Lærred, a 5 B. 2 8 store Knappe, a Dosin 7B. 4 24 maa 46. - 8 Lommen, a 8 8. 2. Lærred til Foer i Galoner til Distinction paa Kiolen Al. Bai til Livgurten, a 40 f. 21. Baand, a. Til Læder, Vor &c. Traad Tilsier og Arbeidsløn I Pr. Læderhaandsker I Sabelavast 4 8o IO 3 4. 7 28 5 20% 28 22 Til Hatten: Filtet 48 Krampen 32 Kokarden 5 Knap Fiederbus 6 en hat 91 16 Mar 3 flige Hatte, giør 29.82 B. og i 3 Kar Til lædertsiets standholdelse Summa Overmunderingen i 3 Aar Undermunderingen: Til et Pr. Burer Gier aarlig 1 Al. hvidt klæde, a 60 B.67 1. Lærred, a 8 §. 4 I 41 16 7 32 2 42 7 Ul. Mblr. B. 29 Janv Rdlr. Bo 7 Al. Baand til Sømmes nes Besættelse, a½ ß. -R. 3. 6 Stk. Knapper, a Dos 5 ß. 2 Syeløn og andre Smaas ting 7 85 80 16 a Pr. Strømper Til et Pr. Stivletter: 56 28 41 5 588868 2 Par Sfoe, a 88 ß. 3 Sfioreer, a 563. 1 Hestehaars Halsbind med Strimmel 2 Pr. Saaler, a 28 s. A. sort Klæde, a 60 s. Foerlærred, a 8 B. Til Laderknapper Til Stropper 3 I Syelan og andre Smaating - 13 2 Haarbaand, a 6 ß. Til Haarpisskens, Halslaasens og Bagthandskernes Anskaffelse og Vedligeholdelse

Sunima Undermunderingen aarlig Tilsammen for en Musketeer-Underos ficeer aarlig 2) For en Grenad. Underofficeer: Ligesom for en Musketeer-Underoffi ceer aarlig Hertil kommer endnu: for en større Fiederbust for en liden Knap paa Kiolen og til Lædertøiers Vedli geholdelse Tilsammen aarlig A 64 12 6 1/1 5 67 80 1477 8 14 -R. 1 B. 4/19 8 9 8 23 3) For en Regiments Tambour: Ligesom for en Musketeer-Underof ficeer Hertil kommer endnu: For flere Galoner paa Kiolen 64 8 14 - Syeløn og Traad G For 29 Janv. Rdlr. B. Stole. B For Qvafter til Remmen 2.48 B. - en liden Knap paa Kiolen Til Lædertsiets Vedlige holdelse 24 i 3 Aar 3.46. og aarlig Tilsammen aarlig 4) For en Hautboist, Ligesom for en Musketeer-Underof ficeer aarlig Hertil kommer endnu for flere Ga-j løner paa Kiolen og Syelen i 3 2lar 70 ß, følgelig aarlig Tilsammen aarlig 5) For en tienstgiørende Musketeer: Overmanderingen: Til Kiole, Vest og Livgurt: 27 1. rødt klede, a Goß. 1.44 6. 11. Hvidt dito, a 60 B. - 1. Klæde til Rabatter og Opslag, a 60 ß. 23 21. Bai, a 40 B. Al. Lærred, a 5 ß. 70 15 I 10 2 g Stfr. store Knappe, a Dofin 7 B. 4 % 8 25 simaa dito, a 46- Al. Bai til Lirgurten, a 40 ß. 10 Al. Baand, 16. Syelen og andre Smaa ting Ligesom for en Underof 3 ficeer Tilsammen Til Hatten: Filter 44 B. Al. Snorer 1 Knap I Fiederbuse 6 en hat 52. I 15 9 294 8 14 23 - 8 37 39 // 4.16. 09 29 Janv. Ridle. 6. Rdlr. B. og lige 3 i 6ar, gior i3 Aar 9.78 6. Til Lædertøiets Istanbe holdelse 4° Summa Overmundering i3 Aar 5R.386. og aarlig - I 76 Undermunderingen, Ligesom for en Musketeer-Underof ficeer aarlig 5 67 7 482 Tilsammen for en tienstgierende Mu fereer aarlig 6)For en tienftgiórende Grenadeer, Ligesom for en tienstgisrende Muske teer aarlig Hertil kommer for en større Fie derbuse Tilsammen aarlig 7) For en Musketeer:Tambour, Ligesom for en tienstgiørende Mu feteer aarlig Til Distinction 3 l. smalle Snorer med Syeløn &c. 2 Qvaster, a 16 §. 6 • 32 i3 War -.388. og aarlig Tilsammen aarlig - 8) For en Grenadeer-Tambour og Piber, Ligesom for en tienstgiørende Greas nadeer aarlig Til Distinction ligesom for en Mus feteer Tambour aarlig Tilsammen aarlig 7 48 I 7 49 7 48 12 7 617 7 49% 12 7 62% 9) For 29 Janv. Rdlr. 6. Rdlr. 9) For en permittered Muffeteer, Overmundering ligesom for en tienstgiørende Musketeer aarlig - Til de fornødne Undermunde rings:Stykker Tilsammen aarlig 10) For en permittered Grenadeer, ligesom for en permittered Muske teer aarlig Hertil kommer endnu formedelst en I 76 I 86 3 67% storre Fiederbuse Tilsammen aarlig - 3 67 I 3 68 11) For en National-Musketeer og Artillerist, Overmunderingen: Til Kiole og Vest 2 Al. robt Klæde, a 60 B-1.44 6. Al. hvidt dito, a 60 B. - 70 Al. Klæde til Rabatter og Opslage, a 60 §. 15 2 Al. Bai, a 40 ß- I Io 2 Hy Lærred, a 5 ß. 8 Stk. store Knappe, a Dos. 7 B. 25 smaa dito, a 4 B. Til Leder, Wop og Traad &c. - 8 II 27 Tilsammen 4 I Tilskiær og Arbeidsløn Hver 8de Aar en hat til 52. Gier t 12 ar 78% i 24 Aar en Halslaas til 6 §., altsaat 12 Aar 3 I Halsbind g Til Ledertsiets Vedlige holdelse 80 Summa Overmunderingen i 12) Aur 5 74 Unders Rdlr. ß. Rdlr. 29 Janv. 6. Undermunderingen: 1 Pr. Burer - 85. 2 Pr. Sfoe, a 88 ß. I 80 64 1 Pr. Stivletter I Haarbaand Til de fornødne Skior ters og Strømpers Anskaffelse og Vedligeholdelse, Skoreparation og Propreteter I 12 6 Tilsammen 16 Aar 4.55. og 2 slige Undermunderinger i 12 Aar Summa i 12 Nar Giør for en National Musketeer eller Artillerist aarlig 12) Foren 17ational Grenadeer, som for en Nacional-Musketeer aarlig Hertil kommer endnu for en stærre] Fiederbusk i 8 War, hvilken koster 2 ß. mere end de smaa, falgelig aarlig Tilsammen aarlig 13) For en 7ational: Musketeer-} Tambour, som for en National-Muffet. aarlig Til Distinction, som ved en gevorben Musketeertambour hvert 12te Aar 386, og aarlig Tilsammen aarlig 14) For en Tational: Grenadeer Tambour, som for en Nationalgrenadeer aarlig Til Distinction, som ved en Nation nal-Musketeertambour Tilsammen aarlig 9 T4 14 882 I 23 I 2383 I 23 I 23 3 I 26100 I 2333 3 I |262 15) For en Profos, som for en tienstgier. Muffet. aarlig, 7 4842 Herfra afgaaer: de til Lædertsiets Vedligeh. ansatte 13 Bliver altsaa aarlig VI. Deel 3 Bind. 7 1349) Plan L 29 Janv. Plan for et gevorbent Infanterie-Regiment i Norge (h). Hove- Der. Staben: i Oberst I Oberstlieutenant foruden Compagnie: Chefs-Gagen aarlig. Rdlr. §. 1300 300 150 60 9.9. - B. 1860 1841 230 2 Stabscapitainer foruden Premierlieutenants I Premiermajor I Secondmajor Gagen, a Adjutant i Tillæg Regimentsqparteermester i Gage 37 Til Skrivmaterialier og Omkostninger 234 Auditeur Regimentsfeldfiær i Gage Justits: og Medicinpenge, saa og for Ertrakurer paa Mænd, Koner og Bern, for 1104 Mand, a 32 ß. aarlig 4 Compagniefeldffiærer, a 60 Rd. Bessemager i Gage Gevær-Reparation, som der er anordnet Anno 1760, for 1000 Mand a 16 B. I Regimentstambour, daglig 12 ß. 6 Hautboister, a 12 ß. 1 Gevalbiger og I Knegt tilsammen, a 24 ß. Staben Et Grenadeer:Compagnie: 464 230 230 368 598 240 53 22 166 64 219 86 45 60 273 72 91 24 4216 50 I Capitaine 700 I Premierl. 168 1 Secondl. 144 I Sergeant I Foureer, 14 B. 68 42 53 22 Corporaler, a 12 ß. 228 12 Hove (b) Nemlig det Sonden og det Nordenfieldske. Cfr. Rescr. 22 Decb 1786. Denne Plan er formodentligen ogsaa ganke forandret. - 29 Janv. aarita. Roir. 8. Hoves der. 2 Tambours 2 Pibere 100 Grenadeter) a 6½ B. 2471 34 228 114 Et Grenadeer Compagnie 3833R.146. to slige Compagnier Et Musketeer. Compagnie: I Capitaine 700 I Premierlieutenant 168 I Secondlieutenant 144 1 Sergeant, daglig 18 ß. 68 42 I Foureer, 14 B. 53 22 5 Corporaler, a 12 ß. 228 12 2 Tambours 100 Musketerers a 6 B. 2326 84 3688 64 896 II2 et Musketeer-Compagnie 8 flige Compagnier 6 Fændriker, hvoraf 2 ansættes ved Grenadeer og 4 ved Stabs-Compagnierne Til Mundering: 14Grenadeer-Underoffi ceers 56 Musketeer dito a 8 19 I Regiments Tambour

6 Hautboister, a 8 429 8 Grenadeertambours 8.28.116.16496. 459 36 9 349 50 65 og Pibere 7 6648 61 53% 16 Musketeer Tamb. 7 65% 122 90% go tienftg. Grenad. 7 53% 680 45 IIO permitterede dito 3 7 413 43% 160 tieneftgisrende Musketerer 7 529 2718 I 2 440 permitterede dito 3 712 1649 2:48 I Gevaldiger 8 19 I Profos 7 39 Tillæg til Undermundering for 550 Frimænd i 28 Exerceerdage, a I B. daglig %2 7666 28 29509 32 720 160 40 Hover 29 Janv. aarlig. Hove. Rdlr. der. B. zil Skilderkioler, Skrædersal og Transport Omkostninger 104 49 6561 43 Til Hverving 3000 48 64 Sygeftuen 300 Præsteoffer 147 Munderingscommission og Segimentsskriver Tillæg for 80 af de Eldste i Tienesten, altsaa 8 Gamene pr. Comp. a 1 B. daglig Zil overordentlige udgivter et Regiment Til denne Summes Formindskelse holdes saa man-| ge Frifolk, som Tienesten tillader, hvis Trac tement kommer Kassen tilgode, i det ringeste forj 110 Grenaderer i 337 Dage, a 6 6. 440 Musketerer i 337 Dage, a 6 B. II2 48 266 14 630 153030 87 2413.396 9267 48 11680 87 er altsaa at reglementere 1413501 Genes Generalitets- o. C. C. Prom. (til Garden 29 Janv. fil Fods), ang. at den skal bestræbe sig for at formere den Fond, hvoraf Tillægget erholdes for de Eldste i Tienesten (i) saaledes, at denne udgivt kan be ftrides af Renten, og at Invalidkassen ved samme maa beholdes, naar Gardens Hovedkasse kan understøtte dem. Samines Prom, (til Infanterie-Regimen- 29 Janv. terne), ang. Farven af Opslage, Rabatter, (Kgl. Resol. Kraver og Knapper ved ethvert Regiment, som 14 Janv. skal gaae for sig ved næste Overmunderings- Termin, (paa det Munderingen ved de een Brigade udgiørende to Regimenter (k) fan stemme overeens). Sammes Prom. (til de samme Regimenter), 29 Janv. indeh, Kongelig Resolution, at, naar Brigaderne formeres, skal de til hver Brigade henhørende to Regimenters Grenadeer Compagnier stode sammen, og formere en Grenadeer:Bataillon. Canc. Prom. (til Rentekammeret), indeh. 29 Janv. Evaluationen af Landskylde, Tiende og Hoverie paa det beneficerede Gods udi Joland. Udi det af Commissionen, ang. de islandske Bispe 29 Janv. stoles oeconomiske Indretning, forfattede Udkast til en almindelig Anordning derom m. m., som af Kongen er approberet, er Evaluationen af Landskylden paa det beneficerede Gods overalt paa Island saaledes fastsat: at et Landskylds Hundrede beregnes til og ydes med 5 R. 60 ß. Courant, hvorefter en Leie eller 2 Springer eller 3 (i) See foranstaaende Plan for Fodgarden. 20 (k) See Rescr. af 28 Janv. 1785. Begge Regimenter skulle have de samme Distinctioner, dog det ene med en hviid Kant om bemeldte Opslage, Rabatter og Kraver. Her kan Farven ved ethvert ei opgives. 29 Janv. 20 Pd. Smse, som udgiør af et saadant Hundrede, bliver at regne og yde med 40 Fiske eller 90 ß. Courant; File:Landskylden hver Vet eller 80 Pd. Fisk ligeledes med 40 Fiske eller 90 B. C.; hvorimod den ved Negl. af 17 de Juni 1782, S. I anordnede høiere Evaluation af Landskylds Fife og Smør er ophavet. Af Qvaderne eller Hoveriet, hvor samme har Sted, skal Mandelaas net beregnes og ydes med 20 Alen eller 90 ß. (undtagen i hines Ombud, hvor det efter gammel Stik maa for blive ved de 10 Afen eller 45 B., siden Beboerne selv svare Tiende), sestelaanet efter den hidtil brugelige Regning med 10 Alen eller 45 B., og ligeledes Dagsverket eller Dage Arbeidet med 5 All, eller 22, hvor ved dets ringere Ansættelse i forbemeldte Reglements Sde §. er ophævet. Tienden af fiskejorderne paa Bispes stolenes og andet beneficeret Gods man ikke fordres eller beregnes høiere end efter Qvilde og Landskyld Hun dredes Ansætning, med 90 ß. for Betten, saa at dens Ansætning ved forbemeldte Regl. ligeledes herefter er ophæver (1). Hvilket man i Anledning af 'Rentekammerets Forlangende herved har fullet communicere. 29 Jany. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), þver for sig, ang, at de af Biskopen paa Embeds Begne efter Loven og Anordningerne Vedkommen de dicteerte Mulcter bor, i Vegrings-Tilfælde, ligesom de ordinaire staaende Kirke Contributioner, Collecter og Academiets aarlige Contingent ved Militaire Execution inddrives. (I Anledning af Forespørgsel fra Biskopen.) Canc (1) Forestaaende indeholdtes for det meefte i Anordn. af ifte Mai 1789, Cap. 1. 5. 31; men er ophævet ved Rescr. og Anorening af 9 Sept. 1791. ~ Canc. Prom. (til Biskopen over Christian: 29 Janv. sand Stift), ang. Indberetning af Præsterne om farlige Sygdomme, og deres Forhold med Læges midlerne, Gr. Efterat Stiftamtmanden fra Cancelliet var bleven come municeret en Forskrive til Medicamenters Brug for Almuen i Tilfælde af epidemise Sygdom, som var indberettet at fulle have yttret sig, har han nu berettet, at have annodet Biko pen, at paalægge Præferne at giere Indberetning, saasnart Sygdommen yttrede fia i deres Præstegielde, samt at modtage Lægemidler mod samme, tildele dem deres Menighed, og tils Fiendegive Almuen, at faadant hos dem var at bekomme, tile ligemed en Anpiisning, hvorledes de deraf fulle benytte sig; men, omendsfiont Stiftamtmanden, siden disse Foranstaltnin ger, intet har hørt til Sygdommen, melder han dog, af en og anden Beretning, at have Marfag at troc, at mange Præster ikke have anseet saadan Kierligheds. Udovelse mod deres e nighed for en Vligt, men heller som nocet, man ingen Magt havde til at fordre af dem hvorfore han derhos har begicet, at samtlig Præsteskabet ved Biskopen maatte blive paalant, faasnart nogen farlig og smitsom Sygdom i deres Præstes gield yttrede sig, strax derom at giore frivtlig Indberetning, paa det Provincial. Medicus derefter enten kunde beordres at reise eller og ordinere de fornodne Medicamenter til Sug dommens Standsning; ligesaa, at de fulle være pligtige at modtage Medicamenterne, og efter given Forkrivt uddele dem, da Almuen altid har meest Tro til Præsterne, og bedst af dem fan opmuntres til at betiene sig af lægemidlerne (m), mod hvilke de altid have Fordomme. Thi anmodes Biskopen, at ville see saadan Stifts amtmandens Begiering opfyldt, saafremt han intet betydeligt, som man ei fulde troe, herimod maatte have at erindre. Rescr. (til den Westindiske Regiering), ang. at det 2 Febr. indtil videre er tilladt alle tationers Handlende saavel med fremmede som danske Skibe at indføre Zegerslaver til St. Thomas, dem igien at udføre og andensteds at fælge, uden at erlægge nogen Tolo af saadanne Negere, hvilke udføres &c. (n). 4 (m) Cfr. Plac. 3 Junii 1791, 9. 5. (n) Bortfaldet ved Forordn. af 16 Martii 1792. Rescr. 4 Febr Rescr. (til Stiftbefalingsm, og Biskopen i Sieftand, ang. Præsteløn for Sognepræsten til St. Mortens Kirke i Læstved, samt hans Deeltagelse i offentlige udgivter. Gr. Ved Skrivelse fra Cancelliet under ifte Sept. 1781 et det falsat, at da værende Sognepræst for St. inortens Kirke Restved nu afg. Hr. Saagen og efterkommende Præ- Ber Pule være fritague for at foare Jadquarteringe, og Grundstar, samt andre deslige skatter af den iboence Preftegaard, hvorimod de Fulle fage Deel i det, som er til almindelig yrre og Sitterhed, saasom at contribuere til Delingvent: Dmotninaer, publiqve Brondes og Brands. redskabere Vedliceholdelse, Degrerløn og drolig, samt at ban og Efterkommere fulde betales den faranlige Præstes løn 100 Slelt, uden Affortning; hvis Anledning bemeldte Byes eligerede Mænd have andraget, at fornævnte Hr. Haas gen vel ved R fer. af 4de Janv. 1754 cr fienket hans iboende Gaard til en Prafte Residents for sig og efterkommente Præster til S. Mortens Kirke, men at de formene, at ban og Efterkommere ingen Ret have til videre end alene til Refidentiens yn nger til Brug og Beboelse, men ingenfunde til nogen af Byens tilhørende og tilliggende Jorder eller andre Herlighed r, da dig Ben, efterat dens Jorder vare inddeelte og indrettede til Sademarker, har indviget He Saagen til Brug faame et Jordi alle Boss Marfer os Enghave, som kunde toode paa de 15 tofemredeel 8. G undrart, som hans Gaard var ansat til, deg innenlunoe som nogen Eiendom, men alene til Brug for hans To, samt derefter paalagt bam af tildeelte Jord og Grund at svare Prafielen 8 8. af brer Stillings Gundtaxt, fem han havde ord og Grund for i Byens Marte, faa at det er ifte af tans Præstegaars Bolig, eller Grunden samme er bnaget paa, men af den Jord og Grund ban of Buen bar hast i Bug, at han fulde bes tale de benævnte Præstepenge og Indqva teringsskat: Desaar fag de eerbos have begiert, at meerbemeldte Dr. Saagen en ten maatte vorde befolet strax til Byen at aflevere de i ug Havte Jorder, og deraf til Boen, i den tid han samme har bragt, aarlig at betale a R fr. foruden den paa samme Jerd og Grund hef ende Vræft løn, eller og ban at betale samme imod at erlægge berorte aarlige Afgift og Præsteløn fra Jorbernes Inddelina, o saalause ban famine baver i Brug; hvorhos de, fiden Næstved-Bu til de avrige anførte Bekoft. ningers Beftridelse ingen fertilt Kasse bar, men disse stedse ere blevne lignede efter den Stillingstaxt, som ethvert Steds Grund er taperet for, saaledes at af bver Stillingstaxt svares arito 12 B. fem indflyder kæmuerfaffen, eg booraf deslige Belostninger ubredes, bave begiert, at Præsterne til St. Mor tens Kirte maatte blive tilholdte at holde sig denne Indretning efterretlig, og efter Bewafteboligens Stilbingsgrundtaxt fuare lige med andre Grundcieve, boad som, efter en sættende ligning, til beterte berørte Omkostningers B stridelse udfordres. Men af Erklæ ring erfares, at Næstved-Byes Overdrev er givet til Græse ning for samtlige Byens Judvaaneres Kreature, hvorfore og Præsterne til St. Mortens Kirke, uden derfra at være und tagne, have, som Indvaanere af Byen og Beboere af Præstes gaarden, græffet deres Kreature der, saalænge det har ligget til Byen, uden en Skillings Afgivt af samme; samt at bes meldte Hr. Haagen, da Overdrevet i Maret 1771 blev inde deelt, er ikkeden for fri Græsning tildeelt Jord efter sin Grund filling ligesom andre i Byen, uden at det da blev yttret, at saadaut ikke skulde i Liden beftandig anfees som Præstegaar dens Eiendom, ligesom han oa da maatte betale fin Andeel af og vterne ved Inddelingen, samt ved egne Folk lade fæ te de tildeelre Gierder, og samme aarlig vedligeholde, hvilket dog havde tilkommet Byen at udrede, naar den skulde have Eiendom, og han alene nyde Brugen deraf; hvortil kommer, at det ved Inddelingen er afgiort, at den Jord, der er henlagt til byer Gaard eller Huus i Byen, aldrig moa filles derfra, enten ved Kieb, Salg, Gave eller i andre tanz der, m. v. Da det saaledes er oplyft, at de Jorder, som ved Inddelingen af Næstved-Byes Overdres til Sædemarke ere den siden afg. Sognepræf Hr. Saagen tillagte, stedse bar og maa forblive ved Præsterefidentfen som en Gaarden tilhørende Eiendom eg Rettigbed, hvorfor Vederlag er givet for den fri Græsning, som fra Alders Tid bar tilhørt Pres ferne paa bem lote Overdrev, og den Fritagelse fra Indqvar terinas og Grundstas, samt andre deslige Skatters udredelse, fem Præsterne til St. Mortens Kirke ved foranførte Cana cellieskrivelse er forundt, ikke kan tilintetgieres, ved at ben lægge saadanne Skatter og Afgivter paa Præstegaardens Jor der, da disse meget mere, som Præfecaarden tilhørende, ere in begrebne under de Friheder, som Rescr. af 4de Janv. 1754, tillægger og hiemler Præstegaarden efter sin da værende For fatning: saa befales hermed, Alt alt det, som Næstved By hidtil har af den aara lige Præstelen ladet indeholde for de Skatter og Afgivter, som uretmæssigen fordres af Præstegaardens Jorder, skal strax uden mindste Afkortning udbetales saavel til afg. Hr. Haagens Enke, saavidt hende deraf kan tilfalde, som til Eftermanden i Kaldet, saavidt ham kan tilkomme, og at samme aarlige Præsteløn herefter uden al 2ffortning bør af Byen erlægges til nu værende og efterkoms mende Præster ved St. Mortens Kirke; hvorimod disse i Overeensstemmelse med foranførte Resol. af iste Sept. 1781 bør være redebonne til at tage Deel i det, $ 5 som 4 Febre 4 Febr. som er til almindelig Nytte og Sikkerhed, saasom at contribuere til Delinqvent-Omkostninger, samt publiqve Brondes og Brandredskabers Vedligeholdelse, Vægs terløn og deslige; dog saaledes, at under Ligningen derover hverken nu eller i Fremtiden indbefattes nogen af de forbenævnte fatter og Afgivter, fra hvilke Præsterne ved St. Mortens Kirke udtrykkelig ere fritagne. 5 Febr. 5 Febr 5 Febr. Canc. Prom. (til Bergverksdirectorium), ang. Muthingers Udstædelse fra Berg-Amtet. Gr. Directorium har forlangt Cancelliets Tanker, til hvilke af Berg-Amtets Forretninger det borer, at udskæde Muthing, eller Bevilgning at belægge og bearbeide en opdaget Ertsgang eller Grube (o). Man anseer det som en oeconomist Actus, saa lenge ingen anden contradicerer, og har saadan Rettighed eller Adgang dertil, som ved Lands Lov og Ret kan paas fiendes. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sial land), ang. at det, i Anledning af det Hirstholm under 30te April 1783 forundte aabne Brev, kan være Sadelmager Boffe af Hirsholm, ligesom andre Kiøb. fted-Indvaanere, tilladt at reise til markeder med sit Arbeide, og samme der falholde, (hvilket i Hillerød skal være ham nogle Gange nægtet, han desaarsag har ansøgt om denne Frihed) (p). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Fyens Stift), ang. nogle Udgivter i Nyborg-Kiøb. stæds Regnskaber (q). Gr. Byfogden har i Anledning af Rentekammerets Decis fioner over Antegnelserne i bemeldte Byes Regnskaber for Uas rene 1772 til 1780 begge incl., begiert Approbation paa ef terfølgende staaende udgivter i Regnskaberne: 1) Byfogdens Len for ham og en underfoged aarlig 16 Rdlr. 64 B.; 2) (o) Cfr. d. 9 Janv. 1736, S. 1. (p) Cfr. Bev. 21 Decbr. 1792. (9) Cfr. Rescr. 2 Martti 1787. Bystri Beskriverens ligesaa 41 Rdlr. 32 f.; 3) For Extraffatten at indcassere, samme paa Amtftuen at clarere, og Regnskab derover at forfatte, samt til Skrivmaterialier af Byen tillagt 22 Rdlr.; 4) Raadstue.Tienerens Len 30 Rdlr.; 5) Til Raadstues Tienerne og de 2 Dægtere aarlig Douceur for Opvartning ved Galle-Marked 4 Rdlr.; 6) Doctorens aare lige Provincial-Salacuum af Nyborg 14 Rdlr.; 7) Rente af Capital 100 Rdlr., som Byen er fyldig til de Fattice 4 Rdlr. 8) Den danske Skoleholder tillagte Forbedr nasløn aarlig 7 Rdlr. 56 B.; 9) Sangefogdens aarlige Len 6 Rd. 64 6.; 10) Skovfogdens tillagte aarlige Græsningspense, fait for Strandmosen at udgrave 10 No. 48 8.; 11) Jordes moderens aarlige Huusleie's Rd. 32 6.; 12) Til Odenses Tugtbuus aarlig efter Rescr. af 3Die April 1782 20 Rd.; 13) So Enrolerings-Chefen i Huusleie aarlig 14 Rd. (r); 14) Qvarteerpenge til Mandskabet paa den Kongeline Dagt Chaloupe, fra Bagt Tibet aarlig afgaaer, og til det igien Foraaret ankommer i Beltet, som det ene War med det andes fan beløbe sig imellem 8 a 20 Rd. 15) Ramner- og Bila letteurens aarlige løn og til Skrivmaterialier 31 Rd. Dess uden har Byfogden begiert, at adskillige Manaelsposter, som ere blevne udfatte, maatte ham efteraives, faafom for mang lende Bilage, Kemnerne have forsomt at vedlægge i Regnska berne fine Qvitteringer for 1Ldgifterne med, oa som ban uu ikke skal kunne forsPasse, fornemmelia for Frireiser, Vogn mændene have forrettet, saa og endeel udskrivter af Byens Protocoller, som Byskriveren vil have Betaling for af Byen, og endelig det, som til Manget er udsat at Supplicanten oa Byskriveren have ladet sig udbetale i Salario 2 procent for nogle Auctioner over Byens Jorder, som have været bortfore pagtede, hvilke 2 proCent tilstaaes at være mere end dem kan tilkomme af en Korpaatningsfaift, men er don bleven dem accorderet og tillagt af Byens Repræfentantere, siden de der ved at have havt endeel Besværligheder. De under No. 1, 2, 4, 5, 8, 9, 10, 11, 13. 09 15, anførte Lønninger fan for den forbigangne og følgen de Tid i Byens Regnskaber til ogivt passere saalænge Byens Nepræfentantere paa dens Vegne intet derimod have at erindre; ligeledes approberes og den under No. 3 anførte Udgivt, for saavidt den forbigangne Tid angaaer, men for den følgende Tid vil overlades til Borgerskabets Vaig, enten at lade Extraskatten efter Omgang uden Betaling indfordre, eller og at betale af Byens Kasse en vis Mand for denne Forretning, hvorom i saa Fald Bors gerska (r) See Prom. 9 Mai 1789. 5 Febr 5 Febr. gerskabets Declaration, erhvervet ved en Raadstuesamling, bør fremlægges ved Regnskaberne, da Byfogden, som Ertraftatten af Indkræveren umiddelbar bør erlægges, selv derefter uden nogen videre Udgivt for Byens Kasse har at aflægge Regnskab for samme (s). Den under No. 6 ommeldte Doctorløn er ved Nescr. af 24de Martii 1724 bestemt, saa at derpaa ei behøves Approbation. I Henseende til de under No. 7, 12 og 14 (t) anførte Poster, vil det forblive ved Rentekammerets Decisioner. Ligeledes forbliver det ved samme Kammers Decisioner saavet i Henseende til Udgivten for Frireiser, rinder eller Reiser i Byens Affairer, og Betalingen til Byskris veren for Udskrivter af Protocollen, saa at han intet bør have for samme, som og i Henseende til det af Byfogden og Byskriveren paastaaede Auctions:Salarium for de Byen tilhørende Eiendommes Bortforpagtning. Endelig bør det og, hvad alle øvrige udsatte Legitimati ons- eller Mangelsposter betræffer, i alt forblive ved Rentes kammerets Decisioner. II Febr. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. at Stadsphysicus ibidem, som desuden er ringe aflagt imod andre Physici, maa af Stadens Baffe (u) tils lægges 100 Rd. aarlig. (Paa Doctor C. E. Mangors Ansøgning om at maatte, ligesom afgangne D. Vandeler i Aaret 1770 (v), ferundes 250 Rolt. aarlig Tillag, fiden den ham tillagte Løn ikkun er 150 Rd. uagtet ban har langt flere Forretninger nu end i forrige Tider, deels ved Obduc tioner, som, fiden de forskiellige Jurisdictioner bleve forenede under Hof og Stadsretten, alene requireres og forrettes af bam, deels og som Medlem af Collegio Medico, Jordemoder- Commissioner og Dvarantaine-Commissionen m. v.). (s) See Circ. 1 Junii 1793. (c) See Prom. 18 Junii 1785. Rescr. (u) Siden 100 Rd. af den Kongelige fee Prom. 9 April 1785. (v) Cfr. Rescr. 1 Octbr. 1772, s. 6a Rescr. (til Stiftbefal. over Fyens Stift), 11 Febr. ang. at Herredstinget for Odense, Skovby:, Lunde: Scham-gerreder maa herefter holdes i Odenses Kiøbstæd, imod at Herredsfogden for egen Regning forstaffer et beqvemt Værelse, hvor Tinger for alle 4 Herre der om Tirsdagen kan holdes, og hvorfor han maa nyde en liden aarlig Leie (8), som af Stiftamtmanden fasts sættes og lignes paa Herrederne. Efter hans i Ansøgning giorte Andragende, at Einget hidindtil er holdt paa forskielli ge Lider og Steder, uden at der haves noget vist eller bestemt Tingsted; samt at Odense er en Middelpunkt af Herrederne, hvorved baade kunde spares Omfoftninger paa Procuratorers Reiser til Linge i Delinquent og andre Sager, og en stor Deel af Herrederne havde fortere Bei). Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i 11 Febr. Norge), ang. Ophævelse af Indqvarterings- Frihed for Stempletpapirs:Forhandlerne (y). Gr. Som det er bragt i Erfaring, at den Stempletpapirs Forhandlerne i Noree forundte Indqvarterings Frihed paa nogle Steder strækker sig alene til Befrielse for Indqvartering in Matura, men paa andre Steder derimod til Befrielse for Indqvarterings.Stat at soare, hvorved andre Borgere pros portionaliter maa bære den Byrde, som Stempletpapirs-Forhandlerne kunde tilfalde: saa, da disse, ved den udi de fanere Lider skeete Forandring med det stemplede Papir, have en langt større Fordeel end forben, og for den dermed bavende Moie ere fuldkommen aslagte, uden derfor at nyde nogen videre Benaading og Frihed, er allern. fundet for godt. At de af Stempletpapirs forhandlerne i Stif tet, som hidtil have havt denne Frihed, maa (beholde samme for deres Tid, men deres Efterkommere alde les ikke. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopeni Christis ansand), ang. Geistlighedens og Embeds. (x) See og Prom. 14 Junii 1788. Cie. P. 15 Julii 1786. mænds 11 Febr. mænds Deeltagelse i Indqvarterings:, Delinqvent II Febr. og andre Byens Udgivter ibidem (z). Gr. Ved Revifionen af denne Kiobstæds Regnskaber, for Aarene 773 til 1778 inclufioe, befindes, at Præsterne, de Kongelige Betiente og Embedsmænd i bemeldte Christiansand af deres der havende Eiendomme ei ere blevne ansatte til Deeta tagelse udi de, under Navn af Byskatte, de øvrige Byens Indvaanere i Overeensstemmelse med Lovens 3-6-2 paalignede Udgivter, nemlig til Byens Berientes Lønnin ger, Brænd veed og Skrivmaterialier til Raadstuen, samt Delinquent og Reparations:Omkostninger; ligesom ikke heller til det, som i Følge Kgl. Befaling af 11te Sept. 1776 skal svare til Officevers og Gemenes varteerpenge; men disse samtlige fatte ikke mindre end Vægterhold og Svroiteskarren bør svares af alle Kiøbstæd-Indvaanere, for faavidt de have Eiendomme sammesteds, og ikke ved nogen særdeles Anordning eller Resolution derfra ere fritagne. Saavel Geistligheden, som de Kongelige Bes tiente og Embedsmænd i bemeldte Christiansand skal, saavidt deres Liendomme angaaer, tage Deel udi berør te Byens Udgivters Udredelse, lige med andre dens Inde vaanere. Bevilgning, at Peter Borreby i Kiobens havn maa alene være berettiget til al Gulds og Sølvs Smeltning for den jødiske Nation og andre Pare ticulaire i Kiøbenhavn, imod derfor at nyde procento Smelteløn: dog skal det være ham strengeligen forbuden, at smelte danske Ducater eller andre danske mynter, ligesom han og i Serdeleshed skal have Indseende med, og for saavidt denne Bevilgning angaaer, staae til Ansvar for, at Landets Guld: eller Sølvmynt ikke bliver omsmelter; til hvilken Ende han paa det smeltede Guld og Sølv skal sætte sit Stempel med Aarstal, naar det er fmeltet: faa skal han og holde rigtig Bog over alt, hvad som hos ham bliver anmeldt at være bortstiaalet, saavel

(z) Cfr. Rescr. 3 Junii 1783. velsom fra hvem, som og hvorudi samme maatte bestaae, 11 Febr. samt dets Kiendetegn, saa og hvad Tid det for Laugsmes sterne er bleven tilkiendegivet, hvilken Bog af Magistraten skal authoriseres, da han derefter ved den hos ham forlangende Smeltning skal bruge al fornøden Eramination, og, om noget saadant eller andet fordægtigt maatte befindes, da sligt for Vedkommende at angive: hvorhos han og over alt det Sølv og Guld, som asham smeltes, skal holde rigtig Bog ved Dag og Datum, og. derudi anføre de paa de af ham smeltede Stykker fores fundne Stempler eller andre Mærker, hvoraf samme t Eiden, ifald derom skeer Spørgsmaal, fan fiendes, og i øvrigt, foruden sit eget Stempel, tillige paaslaae alt det, han smelter, den Gehalt det holder. (Efter Ansøg. ning, siden Jagenreuter, som under zote Octbr. 1761 var forundt sig Bevilgning, er død). Confirmation paa Gavebrev fra Hans Tor. 11 Febr. gersen og Kone Karen Jorgensdatter af Dely paa Folloug i Aggershuus Amt, dat. 30te Septbr. 1784, hvorved 200 Rdlr. Sienkes til saadanne Huusarme i Versby Hovedsogn (ikke i Annererne), der ved en og anden ulykkelig Tilfælde ere geraadne i Armod, følgelig de, der ved et ryggesløst Levnet ere komne til Agters, at udelukkes: Sognepræsten og Medhielpere udvælge de værdige til Renterne: Regnskabet skal inddrages under Sognets almindelige Fattigkasses Regnskab, som til Stift amtmandens og Biskepens Decision aarlig skal frems komme: Confirmationen indlægges i Stiftskiften: med Pengenes Udlaan og den derfor tagende Sikkerhed skal være til Følge de Anordninger, som allern. ere udgangne for Aggershuus-Stifts publiqve Stiftelsers Midler. Rescr. 11 Febr. II Febr II Febr. 12 Febr (f)

Rescr. (til det danske og det norske Livregiment til Fods, hvert for sig, at 2 Compagnier fra næstk. 1 Martii af skal tilføies hvert af disse Regimenter, men dog med hinanden udgiøre en Bataillon, som skal kaldes den Kronborgske Bataillon (a), satnt indrettes, forpfleges og munderes efter den Plan, som fra Generalitets- og Commissariats Collegio skal vorde communiceret (b). Rescr. (til Kongens og Kronprindsens Ne giment til Fods, hvert for sig), det samme kal des den første Friderikshavnske Bataillon (c). Rescr. (til Arveprindsens og det Siællandfe (d) Infanterie-Regiment, hvert for sig), det samme kaldes den anden Friderikshavnske Bataillon (e). Generalitetss o. C. C. Prom. (til hvert af fornævn te 6 Regimenter), indeh. nogle Poster til Efterlevelse for be a Compagnier ved hvert (g). Disse Compagnier maa betragtes som detacherede Compagnier af Regimentet, og staae ganske under sam mes Jurisdiction (b) og Opsigt. Paa det sligt imide lertid ikke maa falde Regimentet for besværligt, ansæt tes ved de til fornævnte Bataillon henhørende 4 Com pagnier en Stabsofficeer, som fører det specielle Tilsyit ved Bataillonen, og nyder, foruden Compagnie. Chefs Gagen (a) Er saavidt vides, siden afgaaen. (b) Findes herfter- (a) See Noten til Rescr. 28 Janv. 1785. (c) (e) Kaldes nu der Siællandske lette Infanteries 1ste (2den) Bataillon, (f) Dette Datum formobes at være rigtigt. (g) Mon veed ikke rettere, end at alle Posterne ere foran drede, uden det maatte være §. 4. (h) See dog Prom. 15 Decbr. 1785. §. 2. §. 3. Gagen ved hans i Bataillonen havende Compagnie endru 12 Febr det i Planen anførte Tillæg. Avancementet steer af Regimentet i disse Compagnier, og derfra igien i Regimentet, saaledes, at stedse de yngste af hver Klasse staae og ansættes ved meeromtalte Compagnier. Alle udi Planen for Regimentet (i) indeholdte Poster gielde og for disse Compagnier, for saavidt som de paa samme kan an vendes; dog forstaaer det sig selv, at den daglige I ß. for de længsttiente Gemene her ikke kan finde Sted, siden dertil udi Planen intet er ansat. Det ny Munderings- Reglement for Megimentet tiener ogsaa til Rettesnor for meeromtalte Compagnier. Over Indtægten og Udgivten ved tidtberørte Compagnier maa føres et separat Kasse= Regnskab, uden paa nogen Maade med Regimentets Regnskab at meleres &c. Hove der. Plan for den Kronborgfte Bataillon. Et Rompagnie: (k). 6 Tambours a 78.612B. 45.7846. Gemene, a 7R 481125.39 9.4 12 Febr. 150 tienstgiør. 150 permitt. dito, a 3.76 555R. 94 1873. 6. Regimentsfeld Fiær (1) a 12 ß. 40 48 Til de Syges Pleie 40 Tillæg paa Undermundering for 150 Frimænd i 28 Dage, a I B. Til overordentlige udgivter 43 72 120 13134.92 Til (i) See Plan 29 Janv. 1785. (k) Alt dette, som fulde staae imellem, er ligelydende med næstefterfølgende Plan. (1) Ligeledes. VI. Deel 3 Bind. 6 12 Febr. Hove: Til Formindskelse e. for 150 Mand i 337 Dage, a 6 ß. daglig der. To Kompagnier, annecterede det D. L. R. Desuden I Underchirurgus 3159.36. 9975 56 M. L. R. 9975 56 (m) 60 96 Bataillonen reglementeret med 20437 16 12 Febr. Plan for hver af de Friderikshavnske 2 Batailloner. Et Kompagnie: Hove der. I Capitaine 1 Premierlieutenant I Secondlieutenant I Fændrik aarlig. Rdlr. ß. 5009. B 168 144 120 1 Sergeant, daglig 18 ß. 68 42 I Foureer, daglig 14 B. 539.22 7 Corporaler, 12 B. 319 36 3 Tambours og 150 Gemenes 6 §. 3490 30 3321 166 et Kompagnie 48630.34ß. - To flige Kompagnier Til Hverving Til Mundering: For 18 Underofficerer, a 89.142. er 146R-64ß. For 6 Tambourer er 45.786. 7 6 For 140 tienftg. Gemene 7 48 er 1050.36926. For 160 permitter. dito 3 67 er 5929.106. Regimentsfelbffiæren tilstaaes 1 Compagniefeldskiæer, som nyder i Gage Justits og Medicinpenge, paa 324 Mand, a 40 ß. 9726 68 1016 1834 94 60- 135 (m) Ligesaa. Hove Hove. der. aarlig. Rdlr. B. 12 Febr. Regimentets Bossemager godtgiores for Gevær Reparation, efter Anordn. 1760 paa 300 Mand, a 16 B. Præsteoffer for 324 Maud, a 12 ß. - il de Syges Pleie Tillæg paa Undermunderingen for 160 Frimænd i 28 Dage, a 1 ß. Til overordentlige udgivter (n) 50 40 48 60 46 64 120 - 13089 82 Til denne Summes Formindskelse holdes saamange Frifolk, som Tienesten) tillader, hvis Tractement kommer Kat sen tilgode, i det mindste for 160 Mand i 337 Dage, a 6 ß. daglig (o). 3370 333 To Compagnier, som ere annecterede N Regiment 9719 82 333 To dito N dito 9719 82 Desuden for hele Bataillonen Tillæg for en Stabsofficeer 300R Til Skrivmaterialier, Brevporto &c. 30 33° Tillæg for en Adjutant 60 666 Bataillonen er reglementeret med - 19829 68 2 Mun: (n) See Prom, 7 Mai 1785. (o) See Prom. 13 Aug. 1785. IOO 12 Febr. 12 Febr. Munderings-Reglement for hver af fornævnte 3 Batailloner (P). Generalitets- o. C. C. Prom. (til Infante (Kgl. Resol, rie Regimenterne), ang. at den Galon, som 4 Febr.) hidtil har været paa Officeer Hattene, skal ved 12 Febr. 12 Febr. 13 Febr. den ny Munderings Anlæggelse afskaffes, og bemeldte Hatte ikkun have en Cordon og Krampe, (til hvilken sidste Modellen kan forventes), samt derpaa ligeledes anbringes en Sultan; saa og at Grenadeer-Underofficerene herefter, ligesom de øvrige Underofficerer, maae, isteden for Musketter bruge Rorsgeværer. Sammes Prom. (til fornævnte Regimenter,) indeb. Kongel. Resol. as 21 de Janv. sidst,,,at Underofficererne, Tambourene og Grenadeverne fremdeles sal beholde Sabler, men at det øvrige Mandskab ved Regimenterne skal aflægge samme, og at de Sabler, som saaledes blive tilovers, skal indleveres til Arsenalerne," med Efterretning, at fligt fua næstk. I Martii af maa introduceres, samt at Regimentet mas besorge.... Sabler i Arsenalet afleverede. Sammes Prom.), til det danske Cancellie), ang. at de af Landslægderne i Norge til Artil. leriekudske annoterede Folk formenes ingen Adgang at have til de Privilegier, som i Særdeleshed ere forundte Soldaterstanden, og at de altsaa i Leiermaals Tils fælde bør ansees lige med den svrige Bonde Almue, (siden de ikke tages i Eed, og ei heller giøre nogen Militair. Tieneste i Krigstider). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over Stællands Stift), ang. at Degnene skal gratis paa (p) Er ligesom det af 29 Janv. 1785 for et danse Infante rie-Regiment. paa Kirkestævne kundgiøre offentlige Tillysninger, 12 Febr. men disses Befordring foranstalter Sognefogderne. Gr. Da Birkedommeren ved Gisselfelde-Klosters Birk, i Anledning af Degnen for Hafle- og Freeslev-Menigheder bar nægtet at bekiendtgiere en Auctionsplacat ved Sogneftevne, med mindre han derfor fik Betaling, bar forespurgt sig, om faadanne Placaters Bekiendtgiorelse ved Sogneftevne af Degnene skal forrettes eller ei, samt hvad dem derfor bør tilstaaes i Betaling; og det af Erklæring erfares, at det altid paa de fleste Steder har været Brug, at Degnene uden Betaling bed Kirkestevne bekiendtgiøre hvad Tillysning dem fra Rettens Betiente eller Øvrigheden tilstilles: saa, da dette er en liden Umage, imod den Nytte det kan medføre for deres Sonnefolk, og den berudi viiste Vegring alene rover en utilgivelig Brangvillighed, meldes, At Degnene paa Landet bør være pligtige uden Betaling at fundgisre paa Kirkestævne om Søndagen hvad Tillysning Rettens Betiente eller Øvrigheden lader dem tilstille, naar samme angaaer saadant noget, Hvorom Ulmuen behøver at underrettes; dog at flige Tit lysningers Befordring fra eet Sogn til et andet ikke paalægges Degnene, men foranstaltes af Sognefogderne, som ere nærmest dertil forbundne (q). Canc. Prom. (til Abbedissen ved Valle-Stift), 12 Febr ang. at det maatte ved Amtsforvalteren foranstaltes, at de 2 resterende Les Torv til Ølby Skole maatte Blive afleverede, og at for Eftertiden det bestemte Antal af Torvelæs i forsvarlig Tilstand vorder afgiven, nemlig efter Stiftsprovisorernes Resolution, 4 til denne og 6 til Høielse-Skole af Godsets Bønder. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. 12 Febr. Refusionen fra Herredsfogden i Jerlov-rc. til Herredsfogden i Brusk c. Herreder, naar ophører. Gr. Ligesom den første, Justitsraad Junghans, bar aus søgt at maatte være befriet for til den fidfte, p. t. Naadmand Buhl, at svare Refusion 9 en halv Tønde Bog, som ved Rescr. af 13de Junii 17771 er paalagt at svares til da væ rende G 3 (q) See Forordn. 11 Nov. 1791, samt Prom. 7 Julii 1792 4 og 18 Mai 1793, 21 Junii 1794. 12 Febr. rende Herredsfoned Gerken, siden dette Rescript ikke nævner ,,Efterkommere"; saa har og bemeldte R. Bubl ansøgt, at maatte beholde samme, siden hans Beftalling tillægger ham Embedet pea samme Vilkaar som hans Formand. 12 Febr. Det forbliver ved Buhls Bestalling, saalænge han er ved Embedet, men, naar dette igien bliver ledigt, gisres Erindring om, at denne Afgivt bortfalder. Rentef. Prom. (til samtlige Amtmænd i Dan mark), ang. hvorledes de ved Landvæsenet foretagne Forandringer og forbedringer aarlig skal indberettes (r). Gr. For at kunne i Overeensstemmelse med Frd. af 23de April 1781 §. 32, ved allerunderdanight Forestilling forelægge Hans Majestæt en neiagtig og vaalidelig Forklaring over alle de Forbedringer, som ved Fælledskabets Ophævelse og andre Inoretninaer i Danmark efter boißbemeldte Forordning ere foretagne til Landvæsenets og Agerdyrkningens Opkomst, vil det være nødvendigt, at man fra Vedkommende erholder des taillerede, paalidelige og bestemte Efterretninger om alle de Udskiftninger, som i Danmark ere, og herefter blive foretagne, saavelsom om andre Culturen vedkommende Forbedrins ger; og for tillige at kunne vide, hvorledes udskiftningerne, fiden meerbemeldte Sd. udkom, bave tiltager, samt hvorme get der i udskiftningsvæsenet endnu staaer tilbage, eller hvor mange Byer, Gaarde og Hartkorn, der endnu ligger i Fælled fab, maatte i de saaledes meddelende Efterretninger fuldstæn dig forklares, hvad og hvormeget der fiden Forord. af 29 Dec. 1718, som den fo ste om Fælledskabets Ophævelse er udskiftet indtil Aarets Udgang 1789, hvad og hvormeget der siden den Tid aarlig er udskiftet, eller i andre Maader iværksat til Agerdyrkningens Forbedring, og hvad der endnu ligger i Fælledskab, hvorhos tillige maatte forklares, hvad Beskaffenhed det har med husene i hver By, og hvor vidt ved udskiftningerne er sørget for, at husene have faaet nogen Jord og Græening, eller om disse reent ere nedlagte. Man skulde derfor have Amtmanden anmodet, han ville forsaavidt Amtet angaaer, fra samtlige Jordegodskiere, Beneficiarier og andre Jorddrotter indhente Efterretninger om alt det dem tilhørende Gods, og hvad Forandringer og Forbedringer fra 1759 til 1780 Aars Udgang, og siden fra 1781 aarlig til indeværende (r) Cfr. Prom. 5 Mai 1787. Nar Nar derved, ere foretagne, saaledes som hos følgende *) nær: 12 Febr. mere forklarer, hvilke Efterretninger, naar de samtlig ere (*) Forklaring over Præstegaardes, Anners og Mensal- Gaarde, samt andet beneficeret Gods, saa og Selv eier og Strøegods. Præstegaard i a) Om endnu ligger i Sællig med Bønderne, eller dens Jorder for sig selv er udskif tet og indhegnet? N. N. By, fri Hartkorn, b) Om Hegnet er ved Steengierder eller Grovter? Ager og Eng- Skov HuusmændsHufe medhartkorn, d) Om Humlebave er anlagt? eller jordløse. e) Om Huusmænds-Husene ere tagne i Cons fideration ved udskiftning, eller endnu ere i forriae Stand, og hvor Beboerne græffe deres holdende Creature? c) Om til Præstegaarden er Skov, og om samme er udskiftet? 2) AnnerMen. skal og andet beneficeret Gods. 3) Selveiere. f)Om Præstegaarden har Græsningsret paa Overdreve, og om samme er udskiftet? Ligesom forhen om Præstegaarde: Forklaring om de Forandringer, som fra den 1ste Forord, ning om Fælledskabets Ophævelse af 29de Dec. 1758 og indtil Aarets Udgang 1784 ere foretagne ved N. M. Hovedgaard og dertil borende Bøndergods, deels ved at have ophævet Fælledskabet, og ellers ved anden nyttig Indretning til Gaard og Godses Forbedring. Hovedgaardens Navn, Eier ogi Hartkorn. 1)N.N.Hovedgaard, tilhører M. N., fri Ho. vedgaardstaxt af Ager og Eng, Skov Contribuable Hartkorn, ifald bruges un der Hovedgaar Det Svar som gives paa underskrevne Spørgsmaal postviis: a) Om forbemeldte Hartkorn bruges alt uns der Hovedgaarden, ved eller uden Hoverie, eller derpaa ere indrettede Bøndergaarde, og hvormeget Jord enhver af dem er tillagt, eller om Huse omkring Gaardens Marker ere indrettede og tillagt Jord af Hovmars fen, og hvor mange Alen? b) Om Markene ligge i gællig med tilgrænds sende Bøndergaarde, eller derfra ere sepa rerede; og da, hvormange kobler de ere inddeelte i? 12 Febr, ere indkomne, til Rentekammeret maatte indsendes. Ligesom man derefter aarlig vil om de i samme Aar foretagne Forandringer og forbedringer forvente lige den, anføres her ogsaa, medFor- Flaring hvad Tid samme er underlagt Gaarden. Om Sæde og Avlsgaarde giores lige Anførsel som oven-1 meldt. 2) Bøndergodset hvorpaa i alt boer n. n. Bønder oa.. Huusmænd, saasom i N. N. By (ene Lods. erer, eller om ere flere,da anføres de her med Antallet af havende Gaarde og Huse, Ager og Eng, Skov,) 8 Bender, som have Hart- Indc) Om Indhegningen er af Steengierder eller Grovter, og om paa de sidste ere plantede levende Gierder? d) Hvad Forbedring ved Vandets Afledning enten ved Aaers Oprensning eller Mosers Udgravning der er skeet? e) Om paa Gaardens Grund er Skov, af hvad Beskaffenhed, og om noget Jordstykke, samt hvor stort i Alen til ung Skovs Opvert er indtaget, med hvilke Træsorter, og om samme ere i Fremvert? f) Om Humleavl er anlagt, af hvad Sort Humle, og hvor for Jordsmon dertil, samt om Hor. eller Hampesæd bruges, eller an dre Planter til Handel? g) Om Teglverk eller andet Fabrikvæsen er anlagt og drives? 1) Om de Byer, hvorudi flere Lodseiere ere, forklares: a) Hvorvidt endnu er i sællig med angrænds sende Byer, og ikke ved Hegn separeret, samt Narsagen hvorfor saadant ei er skeet? b) Ifald Byens Marker ere separerede, om Fælledskabet i Byen selv da er ophævet, eller hvad deri har været til Hinder? c) Er det ophævet, maa forklares: 1) Hvad Hartkorn enhver Bonde har faaet? 2) Om Jorden til samme er udstiftet paa 1, 2, 3 eller flere Steder? 4 Huusmænd, 3) Om Beboerne ere udflyttede til deres Jorder, og dertil af den Kongl. Kasse faaet Bygningsh:elp? Forn, 2 som bave Bænger eller ikkun Kaalpa: ve uden Hart. 4) Om de anforte Suusmænd have alle faaet Jord, eller ikkun nogle, og hvilke, item Dm Indberetning, forfattebe, for faavidt saabanne Forans 12 Febr. dringer angaaer, efter samme Plan. forn 2 ganfke Jord Iofe 2 N. N. Bye ene Lodseier 6 Bender, Huusmænd, som have Hartkorn, 4 som ere jord-| lose. 3) Overdreve tilhørende God. fet alene, eller 5 Rescr. om nogle ere nedlagte eller flere indrettede, og om Beboerne ere tilfkaaede Græsning eller ikke? d) Om Skov er til Byen, og om samme er udskiftet, samt om Anlæg er giort til Skovs Ovelfening, og hvad Jordstykker dertil er indtaget og indhegnet ? 2) Om de Byer, hvorudi ingen anden Lodde eier er, maa forklares: a) Om er separeret fra næste Byer, og om Bøndernes Jorder endnu ligge i sællig, eller ere udskiftede, paa hvad Maade da, om nogen Bonde har faaet fin Jord for sig selv, og om hans Bygning er udflyts tet med eller uden hielp af den Kongelige Kasse? Lodtagne med b) Hvad Sartkorn enhver Gaard har faaet? andre, som maa navngives.. c) Dm Stov er til Byen, af hvad Befafa fenhed, og om til ung Skov noget er inds taget, og hvormeget? d) Hvad Hartkorn eller Jord Susene er tillagt, om de alle have faaet eller ikkun nogle, og hvad Anstalt til Græsning for de øvrige er føiet? a) Om endnu er udeelt, og hvad dertil er Aarfag, eller om er deelt, hvilke Byer paa Godset deri har faaet Lod? b) Om saadan 20d bruges til Græsning, eller er optaget til Pleieland? c) Om ved Delingen noget er affat til Skovs Opelsning, og hvormeget? 18 Febr. 18 Febr. Rese. (til Kiøbenhavns Hof: og Stadsret), ang. Parters og Procuratorers Mede i Retten ved Sagernes Paaraab, samt hvorvidt de sidstes Fuldmægtige maae procedere. Gr. De Tilforordnede have andraget, at der ved denne Net Tid efter anden skal have indsneget sig adskillig Misbrug, saavel ved nye Sagers Incamination sem ved gamle Sagers Foretagelse, nemlig at Procuratorerne ikke ere tilstede, naar de nye Sager paaraabes, hvorudover Sinkelse foraarsag. 6, og en Slags Uorden i Protocollen forvoldes, ved det at slige Sas ger ikke paa deres rette Sted, efter deres Nummer og Tour blive anhangigaiorte; da de Sager, som eengang ere forbigaaede formedelft Procuratorernes udeblivelse, siden ved Slutningen af de nye Sager ere blevne foretagne, og der i Protocollen anførte; Procuratorerne skal forhen have søgt at und Fylde saadan deres udeblivelse dermed, at de maatte være tilstede ved Wion ftevningens Incamination Bidne. Kam merne, og desaarsag ei bave kunnet været nærværente i den dommende Ret, naar deres nye Domsager der bleve paaraabte; men, endsfiont Retten for at rydde denne Hin dring af Veien, bar formaaet Dommerne i Bionokammerne til om Eftermiddagen at incaminere Bidnesagerne, skal dette dog ikke havt den forventede Virkning, da adskillige af Procuratorerne desuagtet ei have været tiltede i Retten, naar deres nye Sager bleve paaraabte. Ligeledes skal det og ved de allerede incaminerede Sagers Foretagelse undertiden skee, at Procuratorerne lade, under Navn af Fuldmægtige, møde ubes fiendte og ukyndige Personer, som ikke ere tilstrækkeligen underrettede om Sagens Beskaffenhed, i hvilken de mode, og. paa hvis til Protocollen giørende Declarationer Ketten e kan forlade sig, da de Procuratorer, for hvis Fuldmægtige flige Personer skal have udgivet sig, siden, som endog for mylia skal være skeet, have fragaaet det, som saaledes paa deres egne i Protocollen har været tilført: ligesom og saadanne Bersoner i Procuratorernes Navne have udført Sager for egen Regning, som der siden efter har været grundet Formodning om, at Procuratorerne ingen Deel have udi. Thi anordnes og befales (s). Rescr. (til Amtm. over Skanderborg. c. Amter), ang. et Huus til bestandig Sygestue og Chirurgi Bolig i Skanderborg. Gr. Af Skrivelse til Cancelliet fra Amtm. er resolveret, at den veneriske Syge skal have yttret sig paa adfillige Steder ide (s) Befalingen selv indeholdes i plac. 23 Febr. 1785; fee dertil Prom. 18 Innii e. a., og Rescr. 20 Nov. 1789. i de ham anbetroede Amter, især hos Fattige og Huusarme, 18 Febr. som hverken have Evne til deres Forflegning, og langt mindre til Curens Betaling, hvorfor al muelig Anstalt er føiet ved Stiftsphafico og Amtschirurgis, til Sygdommens videre Udbredelse at forekomme, og de befundne Syges Kuur at iværksætte, hvilket og disse, saavidt mueligt, bave efterkom met, men at ingen Huusly skal være at faae til de besmittede; hvorfor Amtm. har foreslaaet, at en Sygestue for almin delig Regning maatte indrettes i Skanderborg By. Stiftamtmanden over Aarhuus-Stift har, efter Overlæg med ham, tillige foreslaaet, at et lidet Sted der i Byen, som beboes af Districtschirurgo Gyrsting, og for nærværende Tid kan faaes tilfiobs, maatte fiebes til den Priis, at de totrediedeele af Kiøbesummen derpaa funde faaes til Laans, da bemeldte Gersting, ifteden for Huusleie, vil betale Renten deraf og Resten med Indretningens Bekostning, at lignes paa Districtet, da dette Sted kunde blive en bestand:g Bolig for Districters Chirur gus, imod at svare Menten af den i Huset staaende Capital, og bolde det i forsvarlig Stand, hvormed Amtmanden maatte have Indseende, og i manglende Fald indeholde det af Chirurgens Gage. Forbemeldte Huus i Skanderborg maa kishes, og indrettes til bestandig Sygehuus og Bolig for Districts Chirurgus i alt efter foranførte Forslag, og i hvis Bekostning Vrads og Giern-gerreder under Silkeborgamt tillige skal tage Deel. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Sial: 19 Febr. land), ang. Korntiendens Svarelse af Ferro og Lange. Gr. J Anledning af en fra nogle Beboere paa Ferro og Lange indkommen Ansøgning, at Korntiendens Svarelse af bemeldte er maatte blive beftemt at leveres enten i Skieppe eller med Venge pr. Kende Hartkorn, isteden for at svares in Natura, siden det medfører saamegen Vanskelighed, at føre den over Stranden og et langt Stykke op i Landet til vedkommende Tiendetagere, meldes: At, naar vedkommende Tiendetagere ikke, efter derom givne Underretning, indfinde sig til den Tid, som Forord. af 9de Aug. 1708 §. 1 ommelder, troer man, at disse Beboere selv paa den i bemeldte Forordning anfers se 19 Febr. te Maade kan afsætte Tienden; og, ifald Sag derom imod dem skulde blive anlagt; eller og de selv i Hensigt til Tiendens besværlige Befordring til Lands og Vands vil ved Rettergang søge Lindring i denne Transport, er Rentekammeret villig at lade Rammer-Advocaten tage Partes for dem ved Høieste-Rot. 19 Febr. 19 Febr. 19 Febr 19 Febr. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Fyen), ang. at Skoleholderen i Nyborg H. Nissen fan tilstaaes 2 Favne Brænde aarlig af Byens Skove; &c. (siden han dog er Skoleholder for Byens ungdom i Almindelighed. Paa Ansøgning om at maatte nyde fri Ildebrændsel til den danske Skole, m. m. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiania), ang. at Halvor Andersen, saalange det Aggers fte Compagnie bruger Exerceerplads under hans Gaard Lysager, maa falholde edende og drikkende Vare i Exerceertiden, (hvilket han foruden Leien har betinget sig. Den ved Infant. Regimenterne skeete ny Indde ling har giort Forandring med nogle Ererceerpladse nødvendig).

Canc. Prom. (til Amtm. over Ningerige &c.), ang. det samme for Johannes Schulz, saalæns ge det Lierske Livcompagnie bruger Ererceerplads uns der hans Gaard Fos i Lier. Rentet. Prom. (til Amtmanden over Drons ningborg og Silkeborg :c. Amter, samt til Stiftamtm. i Viborg), ang. Forlængelse af Friheds- Warene for Colonisterne paa Alheden. Gr. Paa Rentekammerets Forestilling, ang. de fra Co- Ionifterne paa Alheden indkomne Ansøgninger, om deres Friheds Aars Forlængelse, har Kongen under 9de i denne Maaned resolveret saaledes: Samtlige tydske og danske Colonister paa Alheden i Jylland, som ved de dem paa deres Gaarde meddeelte Fæstebreve ere forundte Frihed udi 20 Aar for ordinaire 08 sg extraordinaire Skatter, Tiende, Enroullering, Ind: 19 Febr. qvartering, samt Hoverie: Reiser, gter og andet Arbeide, de Postbreves Befordring, som angaae Colonierne, undtagen, hvilke Friheds-War for de førstnævn te Colonister ved afvigte Aars Udgang ere udløbne, og for de Danske tilligemed indeværende Aar ville udløbe, maae i Betragtning af de anførte Omstændigheder, det dem ved berørte Fastebreve dertil giver Haab, nyde samme Frihed for Skatter og andre Paalæg endnu udi 10 Nar, nemlig de Tydske til 1794 Aars Udgang, og de Danste til 1795 Aars Udgang, imod at de efter den Tids For løb blive pligtige at udrede de Skatter og andre Afgivter, hvorfor de da, enten efter deres Gaardes Taxation til Hartkorn, eller paa anden Maade maatte vorde ansatte; dog tillige under det Vilkaar, at Colonisterne bør anvende disse Frihede Aar til Bygningernes og Besætningernes forbedring, hvorfor ogsaa Rentekammeret haver hvert andet ar at foranstalte en Synsforretning over samtlige Gaardes og Huses Tilstand; og kan den Color nist, som da findes at have herudi været efterladen, vente at blive udelukt fra forberørte de øvrige Colonister tilstaaede Frihed.-Man forventer sig den derved allern. befalede Synsforretning over [de i Silkeborg-Amt værende Coloniers] (t) Gaardes og Huses Tilstand hvert andet 2lar tilsendt. Confirmation paa efterskrevne af Greve Jo: 25 Febr. han Ludvig Rewentlau under 17de Decbr. 1783 forfattede Skole Reglement, hvorefter Baroniet Brahetrolleborgs Underdanere, som ligge udi Brahetrolleborgs Kirkesogn, indtil videre have at rette sig (u). Gr. Isteden for [] ftod i Brevet til Stiftamtm. i Viborg: ,,de paa Colonierne Friderikshøi værende." (u) Cfr. neftfølgende Instruction. IIO 25 Febr. Gr. Børnenes Ovdragelse er ustridig det vigtigste, som skal give et grundet Haab til en mere oplyst Almue, og der ved fremmes deres egen sande Lyksalighed i Fremtiden; siden deres Tænkemaade og Forstandens Dannelse beroer næsten alene paa den Opdragelse, det Indtryk og den anvisning, de faae i de første Aar, og uden hvilken de ei vil være Stand til at opnaae de dem fornødne og nyttige Kundskaber, men forblive i den Vankundighed, som giør dem, om ikke uduelige, saa dog mindre beqvemme til deres Pligters Op. fyldelse, og til at iværksætte det, de ellers med lyst og større Membed vilde forrette. For nu at befordre dette vigtige Fors maal, saavidt det staaer udi Grevens Kræfter, og for at rive Baronies Underdanere ud af den store Bankundighed, som hidindtil formedelst undervisningens Forsemmelse desværre har havt Sted, og overalt kun viser sig, og for at betage al mulig Undskyldning til saadan orden i Fremti den, har han anseet det for fin Pligt, at forandre Skolens Indretning saaledes, at den herefter fan see mere ordentlig, overeenstemmende med Henfisten, og brevemmere for hvert Sted ifær. Til den Ende har han henlagt Braherrolleborg- Stole til Giærup, og desuden endnu indrettet een i Saages rup, som de 2 storfte Byer paa Baroniet, der tillige ligge beqvemmest hver for sit Skole-District; ligeledes har han i Sinde at opbygge endnu chi tredie Skole i eller ved Grønde rup, hvor det efter Beliggenbeden vil falde beleiligft, faasnart muligt og Omstændighederne det tillade; imidlertid henlægges de til ærup Skole-District, sbod undtagen, som soger Haagerup Skole. Saaledes vil der da herefter vorde 3 Skoler, isteden for den ene, som hidindtil har været paa Hovedgaarden, og derfor langt fraliggende fra de fleste Byer, som nu alle faae det faameget beqvemmere og bedre, at de nu uden mindste Bankelighed af Bernene fan foges; tilmed har han havt den Lykke at faae en meaet brav og færdeles duelig mand til at forestaae Giærup Skole, og Haab til at fare ligeledes een til Grønderup-Stole, naar den bliver indrettet: saa at ban, med fuld Tillid paa Guds Belfignelse, haaber at kunne fee Virkningen af deres Flid, og selv at hofte Frugten ved at glædes over Børnenes Fremgang i en fornuftigere Opdra elsesmaade end hidindtil, som saa meget mere vil opvække og oplive deres egen lyst til at lære noget, on derved blive gode og nyttige Borgere i Staten. Degnen vil forestane Haagerup-fole. Da, da Hr. Birk selv boer i samme Bye og Greven er overbevist om hans Jver og Nidfierhed til at fremme sammes Bedste, er han for denne saa meget mere betrygget, da den, saa at sige, vil være under Hr. Birks daglige Opsigt. Greven troer herved at have lagt Grunden til en Begyndelse, der vil blive fuldkommen, naar alle, som han med Grund bo: formode, med lige Joer vil arbeide med ham til dette vigtige Formaals Opnaaelse, som vil giøre ham og dem saa meget lykkeligere. Intet uden fors kommelse tan vanskeliggiese sammes Joærksættelse. For nu saa meget meget muligt at give Skolerne en fisker Gang, og at enhver 25 Febr. fan vide, hvorefter han har at rette sig, bliver følgende af Greven til alles neiagtige Efterlevelse befiendtgiort. Skole Districterne blive følgende A til Zaagerup • Skoledistrict, henhører Haagerup, Brendelydinge, Lydinggaarde, Keiserhuset, Lydingborghuset og Bueberghuset: B til Giærup: Skoledistrict derimod: Brahetrolleborg, Løgten, Spangen, Fleninge, Giærup, Sølle rup, Paspaa, Hoblet, Sandhuset, Knagelberge, Ny, bogtgaarde, Hønsehuset, Kræmmerhuset, Pugehuset, Keileholme og Teilgaarde: C til Grønderup Skoledistrict endelig: Grønderup, Bystedhuset, Fagsted, Nybo, Dyrehuset og Silkehuset. -Alle Børn, saavel Drenge som Piger, høre uden Undtagelse til der Skoledistrict, hvor de opholde dem, og det saasnart de have fyldt deres 6te Aar, og indtil de have lært alt det, de vil behøve at vide i deres tilkommende Stand og Vilkaar, hvilket neppe vil opnaaes førend de ere 14 til 16 War gamle, naar det skal være saaledes, at det kan være dem til sand Nytte, Gavn og Fornøielse, i hvilken Tid de derfor maa vedblive at besøge Skolen, efter den herefter foreskrevne Maade; men, har de selv Lyft, kan de og besøge den endnu læn gere, for at blive fuldkomnere, og des snarere at nyde de Fordele og Fortrin, som saadanne ved forefaldende Leis ligheder altid skal forundes, ligesom de, der formedelst Forsømmelse, Modvillighed eller Mangel paa Evne ei har lært det allernødvendigste, maa vedblive, indtil de have lært det, om de end bleve nok saa gamle: til den Ende skal ved hver Skole holdes en af Greven autoriseret Protocol, hvori alle te, som endnu ikke have været til Confirmation, skal indføres, og ved hver især anmerkes, naar og hvor tidt han besøger eller forsommer Skolen, Hans Evne og Lyft, hans Fremgang i det ham unders viiste, samt hans øvrige Opførsel, hvilket siden hvert halve II2 25 Febr. halve eller Fierbingaar, til Opmuntring og Advarsel, samt Efterretning for Vedkommendes Forældre og Slægt ninge, offentlig skal vorde bekiendtgiort; og losskrives ingen fra Paaske 1785 af Stole Protocollen, med mindre han kan lese alt, saavel Trykt som Skrivt, kan giøre fornuftig Nede og Rigtighed for de nødvendigste Dele i Christendommen og andet den uundgængelig nødven digt, samt forstaae saameget af Skriven og Regnen, at de selv kan mærke og regne det, de nødvendig trænge til, uden at iobe Fare for at bedrages af andre, som vil nytte deres Vankundighed til deres Skade, og uden hvil fet de ei kunne vide at tage sig i agt derfor: enhver, som Paaffe 1786 og i Fremtiden forlader Skolen, stal derfor herefter faae et Beviis paa hans Kundskab og Opførsel, saa at enhver deras med Paalidelighed kan vide, Hvad han har at vente af saadant et Barn, hvilket af Skolecommissionen underskrives. I Henseende til den Ungdom, som nu faaer saa god Leilighed og Adgang til den behøvende og nyttige Undervisning, vil i Fremtiden giss res Forsfiel paa deres Duelighed, og de, der især have udmærket sig med deres Flid og gode Fremgang i deres Kundskab og Sæder, altid have Fortrinet frem for nogen anden: og til at kunne blive Gaardmand, vil i Fromtiden fra Aaret 1788 af være fornødent, at En ikke alene fan læse alt hvad som forelægges ham saavel trpkt som ffreven, men han maa tillige kunne skrive en god læs felig Haand, og regne i det mindste de 4 Species og den simple Reguladetri, samt forstaae alt det, som behøves til at forestade en fornuftig Avling, saa at han efter Overs beviisning, i Følge de Grunde han veed, og ikke efter Sædvane, kan drive samme; endelig maa han og altid have viist en særdeles god Opførsel: af en Huusmand behøves ikke den Kundskab i Avlingen, eller den fuldkomnere Regnen: ligesom en Inderste, der kun vil vinde sit Brød med med Dag-Arbeide, kan undvære begge Dele, naar han 25 Febr. kun veed det, som udfordres til at losskrives ud af Pros tocollen; men i saa Fald kan han heller ikke vente andet end det han som Dagleier fan ansættes til og betroes, fels gelig bliver Flid, god Fremgang i Kundskab, og en stræbs som upaaklagelig Opførsel det, som i Fremtiden ved den nu og herefter indskrevne Ungdom allene vil tages & Betragtning ved alle forefaldende Leiligheder, og fun kan sikre den haabefulde Udsigt til det vigtige Dies meeds Opnaaelse, sem ved denne bedre Skole: Indretning søges, og der snart vil vise de Gamle Fordelene, som altid følger Kundskabens Udvidelse, hvilken aldrig kan Blive for udstrakt, naar den ikke hindrer, men fremmer enhvers Næringsvei og Lykke, saa at enhver med Glæde kan opfylde det ham paalagte, saalænge han skal handle. Hver Paaske og Mikkelsdag indskrives i Skole-Protocols len de Børn, som have fylde deres 6te Aar, for deref ter at holdes til Skolen. Forlader noget Skolebarn sit Skoledistrict, da maa den, hos hvilken saadant Barn opholder sig, tilkiendegive det Skoleholderen, for at det kan antegnes i Skole-Protocollen, ligesom de, hvor saadanne Børn drage hen, maa melde det til vedkommen de Skole. Da Børnene herefter ikke blive underviiste særstile, men alle paa eengang, saa at de alle til samme Tid foretage een og den samme Ling, saa er det nødven digt, at alle Børn flittig og uafbrudt besøge Skolen, siden et Barn, som saaledes forsommer en 3 eller 4 Dage, derved vilde tabe for meget, eller opholde de andre, og det vilde være umuligt for flige Børn vidtløftigen at igiena tage det i den tid underviste: men, paa det at Foræl drene eller Vedkommende ikke skal have Aarsag at Elage over den hielp og Tieneste, som de ellers kunde vente af deres Børn, Børnene tilligemed mere Lyfe og Nytte kan besage Skolen, saa er Skoletiden i næstfølgende Post saas VI. Deel 3 Bind. ledes §. 3. II4 25 Febr. ledes fastsat, at Bornene kun vil favnes i nogle timer §. 4. af Dagen. Greven er derfor overbevist, at enhver selv vil indsee, hvor liden hindring derved feraorsages, og saa meget mere, efter den dem af Praften givne Opmuntring, ansee det som en Belgierning, der vil glæde dem, naar be erfare den gode Undervisning de faae, forenet med det Ønske at kunne have havt samme, følgelig paasee og paas drive, at Børnene mode accurat til den dem foreskrevs ne Tid, og ei komme for fildig, hvilket alt af Skolehol derne strap vorder antegnet. Børnene maa i saa Fald tilklendegive Aarsagen, og naar de forsømme, altid lade sig undskylde ved et andet Barn, der da tillige melder, hvad Forhindringer hau har, som da anmærkes paa flids Journalen, der sluttes hver Maaned, og oplæses of fentlig i Skolen, for derefter at indleveres til Skole-Com missionen. Skulde imod Formooning Forældre eller andre holde deres Børn fra Skolen, da betale de, efter at de i Forveien forgieves have været advarede, 8 ß. til Skolefassen, og ansees som de, der ikke søge deres Børns Bedste; de Fattige betale 4 B., og de, som faae Almisse, miste samme, naar de ikke rette sig efter de dem derom givne Erindringer. Skulde dette endda være frugtesløs, miste de desuden de Fordele, dem ellers kunbe forundes, saasom Udviisning. Det samme gielder om Søndags Catechisationer og Visitationer, naar de have Sted. Endelig maa Forældrene eller Vedkommen de sørge for, at Børnene, saavel paa Veien til Skolen, som fra Skolen til sit Hiem, underveis ikke tilhændes. nogen Skade, men uden Ophold fuldføre samme. Skoletiden bliver følgende: Vinterskolen holdes fra I October til sidste April, fra kl. 9 til 12 om Formidda gen, og fra I til 4 om Eftermiddagen, og Sommerstolen fra I Mai til sidste Sept. fra kl. 7 til 11 om Formiddagen, og 2 til 6 om Eftermiddagen; dog at de 4 Uger 4 Uger i øster og 14 Dage i Ploie: og Sædetiden uds a5 Febr.) gaaer, i hvilken Tid Skolen er luffet, saa at Skolehol derne beholde den Tid for dem selv, at anvende den til deres Øvelse i Undervisningsmethoden, og at Børn, som behøves hiemme eller i Marken, ikke (Eal favnes der. Denne Tid inddeles nu saaledes: at om Vinteren møde alle Børn over 8 War Kl. 8, men de smaa Børn fra 6 til 8 Mar, komme derimod først Kl. 1. Da Veiene og Aarstiden om Vinteren er meget besværlig, især for saa smas Born, som har langt til Stolen, saa tillades det Forældrene, at beholde dem Vinteren over hiemme, naar de i Forveien tilkiendegive det Skolehelderen, imod at de igien uafbrudt besøge Sommerskolen. Denne inddeles ligeledes, at de stoere Born møde kl. 7, og de smaae Kl. 2. Hvorledes ellers de i Byen og de Udenoyes skal møde, og deres Tuner inddeles, bliver hvert halve War fastsat, og Vedkommende i forveien bekiendtgiort, men saaledes indrettet, at hvert Barn over 8 War altid undervises i 4, og de smaa ikkun i 2 Timer af Dagen: dog skal det ingen være formeent, om han længere med Lyst vil nytte Stolen; men ingen skal tvinges dertil, naar han har endt fine 4 Timer: derimod antegnes det, naar En viser sig mere og særdeles flittig, der altid regnes ham tilgode. Skulde nogen ei kunne miste de sere Børn om Sommeren, skal det heller ikke være dem formeent at beholde dem, naar de ligeledes melde det Skoleholders ne, og de fiden uafbrudt besøge Vinterstolen; men dette gielder kun for de Udenbyes, da de i Byen boende ikke kan have mindste kade af den forte Tid Børnene saales des søge Skolen, og de i den svrige Tid kan bruge dem, faasnart 23ørnene fun inddeles i Claffer, vil de møde Classeviis, og derefter deres Timer auferres. De Halvs Aars Epamine holdes i April, Mai, Sept. eller Octob. saaledes, at de stee, forend Ploie: og Sædetiden tager 2 sin §. 5. 25 Febr. fin Begyndelse, at efter deres holdelse de 14 Dages Fris hed tilstædes; oftens Tid regnes fra den Dag de begyn de at høste Rug paa Braherrolleborg-Hovedmark, og indtil de fleste og største Byer have opbunden hele Havren eller den Sad, som dermed kan lignes; 4 Uger lukkes Stolen altid, om Høsten end for fik Ende, men den Tid, som er imellem Hostes og Sædetiden, søges Skolen, og præpareres de til forestaaende Examen over Sommersko, len. Børnene maa mode for Tiden, at de med Klokfeslaget fan gaae ind i Stolen, og skal derfor altid nogen Tid i Forveien ringes med Skole:Klokken: hvert Barn søger da strax sin plads, og oppebier Skoleholderens Romme, uden at snakke eller bestieftige sig med andre Ting. De maa fiende beres Plads, og ikke forandre den, uden at Skoleholderen af andre Aarsager anviser dem samme. Disse anvises de smaa Bern, naar de første Gang møde; og maa de siden altid søge samme. fulde Skolehol deren gaae ud, og forlade Stuen paa nogen fort Tid, maa ingen imidlertid forlade sin Plads, begynde Larm els ler Trætte, men forholde sig rolig, og findes i samme Or ben, naar Skoleholderen kommer igien: overhoved maa enhver vise den største Lydighed imod Skoleholderen, og intet foretage i Skolen uden hans Tilladelse. Naar Skoleholderen tilspørger nogen, maa han altid svare staas ende, og saaledes vise den Erbødighed og Agtelse, han skylder ham; ligeledes maa de og hilse ham staaende, naar han første Gang kommer ind i Skolen. Børnene maa altid være reenlige, ordentlige paaklædte, og derfor mode med toede Hænder og Ansigter, kæmmet Haar, klippede Negle, og uden selv forskyldte Plette eller Ureenlighed, thi ellers blive de, naar Advarsel ikke hielper, offentlig derfor udskæmmet, maa da. strax gaae hiem, forbedre Feilene, og da først møde igien; Forældrene vil da efter Omstændighederne ansees som de, der bør tilholde dem til Reen Steenlighed, og paasee samme. Ordenen, efter hvilken 25 Febr. Børnene sidde paa Bænkene, bestemmes ikke efter Ulderen eller Narene de have gaaet i Skolen, heller ikke efter deres Evne alene; men Evne, Opmærksomhed og ordent lig Opførsel samlet giver eet Barn Fortrin for det andet i Sædet, og de to sidste frem for de første. Men hvor alle tre ere samlebe, da gaae den bedst ævnede først. Tidt maa derfor en bedre ævnet sidde under andre mindre Esnede, naar han ved igientagen Uopmærksomhed og flet Opførsel har tabt fin øvre Plads; og sidder han eengang neden, fan han ikke rykkes faasnart op igien. Maar et Barn bliver en Feil vaer, tillades det dem at tilkienbegive Skoleholderen samme, med en Haands Opløftelse, men uden at giøre videre farm, og maa blive siddende paa sin Plads: ere der flere, adspørger Skoleholderen een ved Navn, og retter selv Feilen; men da Børnene ere fun den mindste Tid i Skolen, saa er det saameget mere nødvendigt, at Forældre og Vedkommende have nsie Opsigt paa Børnenes Sæder, naar de ere hiemme og under deres Opsigt, at de især paasee, at de ere lydige, ærbødige, høflige og venlige: overmaade nyttigt og fordeelagtigt vilde bet være, naar Forældrene vilde underholde sig med Børnene, over hvad de den Dag have lært i Skolen, ers

1. yndige sig om deres Opførsel, hvorledes de paa Veien

Have beskieftiget dem, og hvad der især har giort Ind tryk i deres Sandser; naar de da tillige opmuntrede Boro nene, at igientage det den Dag lærte, og de flittig med Skoleholderen vilde overlægge hvad der kunde tiene til beres Børns sande Nytte, vilde de saameget hastigere glæs des ved deres Fremgang. - Om Søn og Hellig, samt Maanedsbede Dage maa alle Børnene, som søge For middags-Skolen, mode Skoleholderen ved Kirken, lis gesom ingen Ugift maa forsømme de hver anden Søndag i Kirken holdende Catechisationer; be følge ham da ind i Kir §. 6. 15 Febr. i Kirken, hvor de forblive, indtil hele Tienesten er forbi han maa da paasee, at de ere klædte ordentlige og reen Lige, ligesom før er meldt; hvis ikke, afvises de fra Kirs ken, og første Gang tilrettesættes de derfor, men skeer det oftere, ansees de efter Omstændighederne, thi kient de ere fattige, og beres Klæber ringe, maa de dog altid være reenlige. Skoleholderne anvise Børnene deres Plads paa Bankene paa det nederste Pulpitur, og Deg nen Confirmationsbornene i Choret, hvor de allerbedst fan være samlede under deres Opsigt. De lære dem at flaae Psalmerne op, tone dem ret; og paasees tillige, at de med sommelig Andagt og 2rbodighed opføre sig. Skulde Forældrene iblant behove et Barn hiemme for at have Tilsyn i huset, maa de altid see til, at det Barn, som har været hiemme den ene Søndag, møder den næste Søndag i Kirken. Ellers antegnes Aarsagen, hvorfor det ikke er skeet; og meldes Præsten, at han i Tiden fan raade Bod paa saadan Forsømmelse. Findes fylden hos Forældrene, bøde de z ß. for hver Gang til kolekassen; er Skylden derimod hes Bornene, ansees de selv derfor. Og naar Provstien eller Biskopen lader bekiendtgiore, hvab Zid de agte at undersöge Ungdommen i deres Chris stentom, maa hele Menigheden med deres 236in og Tienestefolk indfinde sig, med mindre de derfor vil vorde anfeet: ligeledes maa 23ørnene ikke forsømme de ngents lige Catechisationer, Præsten vil holde, foruden den i Kirken, i Gjærup og Zaagerup Skole, for hver otten de Dag, at erfare Undervisningens Fremgang, og paasee Methodens rette Brug, og tillige vaage over kolehol derens Opførsel. Alle unge Sole, som have Lyst til at bestyrkes i det, de forhen har lært, eller at udvide deres Kundskab, tillades hor Onsdag- og Sondag: Eftermida dag at sege Skolen; ligesom de, Præsten finde ikke op lyste nok, maa efterkomme det, Præsten eller Skole: bol holderen i den Henseende kunde ansee for dem nødvendigt. 25 Febr. For alle dem, som have været til Confirmation, men fremdeles vil vedblive at søge Skolen, for at blive fulds komnere og mere svede i deres Skriven og Regnen, hols des Vinterskolen fra Kl. 5 til 6 om 2ftenen; og maa ingen Huusbonde forhindre sine Tyende i at søge samme. Endelig holder Skoleholderen om Aftenen fra 6 til 7 en Sorelæsnings-Time for de Gamle og kan denne ser ges af enhver, som har lyst at nytte denne Leilighed, til at faae en mere udvidet Kundskab, angenem Omgang, og saaledes vilde snart salv fole Nytten og Fornsielsen af saas ban Undervisning. - For at vide Børnenes Fremgang §. 7. skal Gange om Aarer i Bispens eller Provstens og Stole Commissionens Nærværelse holdes offentlig Eras mination over alt det, som i den Skoletid er fært, for saaledes at aflegge Regnskab for hvad som i den tid er skeet det skal derfor stane enhver af de Tilstedeværende frit, at opgive Børnene Spørgsmaal over det Lærte. Ved saadan Examination paasfionnes dem, som i hver Classe har lært meest; de, hvis Flid, Sæder og Opfør fel har været den bedste; tillige undersøges, i hvorvidt de, som vil udskrives af Skole-Protocollen, dertil fan være Duelige, eller om de fremdeles skal vebblive Skolen. De i Følge Sal. Baron Trolles Fundats Aaret 1694 til 18 fattige Børn legerede 6 Rdlr. uddeles, ligesom Skoles Commissionen anseer det meest overeensstemmende med Hensigten. Paa det at Skolerne ikke skal afbrydes, naar §. 8. Der er Liigprædiken eller Brudevielser, saa vorder here ved bekiendtgiort, at Liget uden Undtagelse maa være Kl. 11 paa Kirkegaarden, og Brudevielsen ligeledes begynde paa samme tid. Paa saadan en Dag endes Haagerup= Stole Kl. 11, og begyndes igien Kl. 2, og i saa Fald til fiendegiver Degnen det for de smaa Børn Dagen i Foro veien, at de ei møde forgieves. Trolovelserne maa lis geledes 524 §. 9. 25 Febr. geledes free saaledes, at Skolen ikke forsømmes derover, naar Degnen skal være tilstede, men som nu ikke vil være saa nødvendig, da Erolovelsen efter Forordningen inden saa fort Tid igien kan ophæves. Da det ikke er Stoffen, som skal danne Dennesket, men en god Opdragelse og Undervisning, saa at hvad som foretages, skeer ifte af Frygt eller Evang, men af Lyst og Overbeviisning, fordi det er godt og Ens Pligt: saa bliver i Henseende til Skoledisciplinen Følgende fastsat: alle haarde Straf-Instrumens ter afskaffes aldeles, ligeledes maa ingen umaadelig Slag, Ørefigen, Stod eller Slag med Haanden, Ris ven eller Trækken i Gaaret, Aniben i Ørene, og saa videre paa nogen Maade have Sted. Skulde disse imod Formooning alligevel bruges, saa har hvert Barn Ret til, at besvære sig derover, og at tilkiendegive det Præsten eller til hvem af Skole-Commissionen, der først kommer i Skolen; dog maa det skee i Skoleholderens Nærværelse, og med den ham skyldige Erbødighed. Et Riis og en tynd Tamp er det, som alene tilstedes, men Tampen ikkun for de største Straffe, og ikke uden Skole:Coms missionens Kiendelse; ligesom naar En skal udelukkes fra Skolen eller rykke ned i en ringere Claffe, først af Skole: Commissionen maa stadfæstes; derimod bliver for de ringere Forseelser, som strax kan straffes, følgende at iagttage: alle Feil uden undtagelse, naar det fecer første Gang, rettes med Formaninger og Advarseler, med Godhed og Kierlighed at viseBørnene deres egerBedste; dog niaa Modvillighed og Opsætsighed mod Skolehol deren, sammensatte Logne og Tyverie altid indstilles Commissionen, hvad den ved hver enkelt Tilfælde vil finde fornødent at fastsætte. Sielper det Gode ikke, Barnet vedbliver fine Lyder, saa maa det offentlig for alle Skolebørn tilrettesættes med Straffens Betydning, der vil paafølge saadan Fremturenhed, og siden straffes saa= bant dant et Barn uden Skaansel, saaledes som enhvers Na: 25 Febr. tur og Beskaffenhed udkræver, saasom de Børn, der for: sømme Skolen 3 Gange, eller ere nordentlige, ureen: lige paaflædte, maa sidde paa Skammebænken, staae eller vende Ansigtet imod Væggen. Forsømmes Skolen en heel Uge, maa Barnet, om det findes skyldig, miste al Deeltagelse i de Fornsielser og Friheder, de andre Skolebørn tilstedes; Uflid straffes med ei at tage Deel i Leca tionerne, rykte een, to eller tre Stader ned, og naar det ikke virker, da til Skammebænken; er saadant et Barns Fremgang saa liden, at der ikke kan siennes Fors bedring, da mister det Fordelen af Stolegangen en Tid lang, kan ikke have Samqvem med nogen, endnu mindre tilstaaes at komme paa Hovedgaarden, naar de andre, der have været flittige, møde for at øves i Ting, som ere dem baade nyttige og angenemme. Den største Straf for saadanne tidt igientagne Feil bliver at ligge paa Rnæ med hænderne paa Ryggen. Alle Overtrædelser imod felen staae i lige Classe med disse. Sornærmelse imod andre maa de selv føle, og giengieldes dem, naar det ikke er saadanne, som i Forveien maa tilmeldes Commissionen. Fristelse til det Onde betager dem Samqvem og Deelo tagelse i Frihedstimerne for nogle Dage eller en heel Uge, Modvillighed, ulydighed, Synd, sammensatte Logne ansees af Stole: Commissionen. Bagtalelser, Banden, slet Opførsel, og saa videre straffes med ei ene gang at sidde paa Skammebænken, men at ligge paa Rnæ, og at bære Skammehuen; de, som fremture i det Onde, vises efter Commissionens Kiendelse ud af Skolen efter Omstændighederne til en vis Tid. Derimod maa de Børn, som vise sig føielige, flittige, gode, og udmærke sig frem for de andre, nyde følgende Fordele: opmærksomme, flittige, reenlige Børn, forundes en Time til at øve sig i adskillig moersom Leeg, imellem For: og Ef= $5 25 Febr. Eftermiddagsskolen, og de, som særdeles have udmærs Eet sig, tilstedes, især om Sommeren, ligeledes en halv Time, naar Skolen er endt; Fremgang i det Gode, Kundabs Udvidelse giver adgang til at rykke op ad, at fane Opsigt over de andre Born, og betroes deres Underviis, ning eller Opførsel: alle de, som saaledes udmærke sig, tillades om Sommeren fra Mai Maaneds Begyndelse til sidste Augusti hver Sondag Eftermiddag at møde paa Brahetrolleborg, og tage Deel i de Øvelser, Greven har i Sinde at anvise dem; der skal for slige Øvelser, saavel ved Skolerne som paa Gaarden, uddeles Præmie for dem, som blive færdige og meest stikkede, og enhver til den Ende har sin Sparebøsse, som, naar ban forlader Skolen, kommer bara tilgode; de, som slet ingen Straf have faaet, men altib viist sig ivrig og nidkiær i deres Opførsel, faae fortrinet ved alle Leiligheder frem for de andre. De, som søge Skolen, efter at have været confirmerede, og tilforn med Berømmelse have besøgt den, kan vente, foruden den særdeles Agtelse de fortiene, Bøger, Landkort og deslige ffienket, alt ligesom fandant kan være dem nyttigt og overeenstemmende med Hensigten; og ved alle forefalcende Indfæstninger vil saadanne særdeles Duelige og Flittige have Fortrinet frem §. 10. for alle andre. For at paasee Skole Indretningens fiffre Gang og Reglementets noie Efterlevelse, skal der under Grevens Direction være en bestandig Skole-Com mission, bestaaende af Præsten, Sorvalteren, Skole holderne og de 3 Tilsynsmænd, som paaseer og foranstalter alt hvad som til Skolevæsenet kan ansees nyttig og fordeelagtig: dets Lemmer have altid Frihed til at ef tersee Skolerne hvad Tid de selv vil; enhver tilkiende giver da i Skole:Commissionen, som samler sig i det mindste første Søndag i hver Maaned paa Brahetrolleborg, Hvad han har fundet at erindre. Hver Skoleholder re fere fererer da udaf sin Protocol, og overleverer tillige forrige 25 Febr, Maaneds Flid-Journal, med Forklaring og Oplysning om alt det, som i den forrige Maaned er passeret, hvad enhver har lært, hvor langt de ere komne i hver Slags Undervisning, og hvad han i næste Maaned agter at foretage; Børnenes Prøveskrifter forelægges tillige; Feilene, som hindre. Skolens Fremgang, tilkiendegives med Forslag, hvorledes de bedst forbedres, hvilket altid føres i Skole.Commissionens Protocol, som Sorvalteren fø rer: og deciderer Commissionen alt det, hvorpaa der skal gives Resolution. De særdeles Duelige og Slitrige, liges som de, hvilke uagtet al anvendt Umage ikke vil forbes dres, optegnes ligesom alle roesværdige Handlinger, som viser Børnenes særdeles gode Sialekraft. Skoleholder ne maa, naar forlanges, forklare Grundene til den af ham fældede Dom over Børnenes Evne og Fliid.. I vigs tige Ting forbeholder Greven sig Fordraget. Voterin gen begynder ellers fra den yngste Skoleholder; siden Sognefogderne, Forvalteren og Præsten; enhver giver sin Stems me; skulde de være lige, har Greven Decisum, og Præs ften i hans Fraværelse, og, naar behøves, fastsætter Greven efter Omstændighederne flere Møder. Skole-Commise fionen indsender Greven og Biskopen, ved hver Som mer eller Vinter-Skole-Begyndelse, Indberetning over Skolernes Tilstand: deri opregnes og anføres tillige hver og hvem, der har forsømt eller været modvillig i at efterleve alt Skolevæsenet angaaende, hvilke Hindringer der har lagt Skolens Fremgang i Veien, og hvad der end videre kan ansees nyttigt til en bedre Indretning og Frems gang i Skolerne; hvem der udmerke sig far flittige, og hvilke særdeles forsømmelige. Endelig skal der indret tes den anbefalede Skolekasse, som indtager alt det, Bon=, derne og andre skal concurrere til Skolevæsenets Bedste, der bestaaer i følgende: hver Gaardmand betaler 4 Mf. - 1 Ofp. §. II25 Febr. I fp. Rug og 1 Sfp. Byg aarlig, samt & Lpb. Hs og I pd. Halm af hver Ed. Hartkorn: bet første betales og svares til Brahetrolleborg, og det sidste leveres Degnen og Skoleholderne, efter den herover giorte Repartition byviis, enhver til sit Skoledistrict, fun at Lydinggaarde giver sit Hs og Halm til Grønderup Skole. Derimod godtgiør Skole-Cassen de Byer, som græsse Degnens eller Skoleholderens 2 Røer og 6 Saar, 5 Rdlr. for samme; og befries alle Gaardmænd i øvrigt for al vis tere Afgivt til Skolerne og Skoleholderne, saa at de hers efter slet ingen videre Byrder eller udgivter skal have uden dem, de godvilligen selv vil forunde Skolekassen, følgelig bortfalde alle Skolepenge, de ellers ugentlig vare pligtige at erlægge: dog er herunder et forstaaer det, som Degnen i Følge Loven og Forordningerne fan tilkoms me som Degn, hvilket han for Fremtiden beholder ligesom hidindtil. Ligeledes befries de for at anskaffe Børnene Bøger, Papir og Blæk, samt andet, hvilket alt af Stos lefaffen foranstaltes og bekoftes. Dog erlægges 4 ß. for hvert Barn, naar det indskrives i Skole Protocollen. En Huusmand betaler til Skolekassen I k., en heel. Karl 4 B., en halvkarl og Pige ver 2 s. aarlig. Des uden betale Haandverksfolkene og Indfiddere det, Gres ven enhver især i Følge Skoleforordningen har ansat til; ligesom de uden for Bondestanden give en billig aarlig Hielp, som ligeledes af Greven er fastsat, og aarlig efter Omstændighederne af Skole: Commissionen forandres. Desuden skal Tavlen omberes i Birken for Skolefassen Fastelavns Sondag og 1ste Søndag efter Mikkelsdag, ligesom ved alle Brudevielser; ved Bornedaab giver den, som bærer Barnet, og Fadderne ligeledes hvad de selv vil unde Skolekassen, som Skoleholderne da frembyde, naar Degnen ombærer Fattigtavlen. Ligeledes frembydes Skolebøssen ved alle Giæstebudde og Samqvemme t Sog Sognet til alle Nærværende af dem, hvor samme holdes; 25 Febr. ligesom i Tingstuen skal være een for alle dem, som bande, eller for ringe Ting mulcteres ligesom Straffene for Helligbrøde: endelig giver Greven selv 100 Rd. aarlig, og har tillagt Skolekassen desuden alle Leiermaalsboder, Skiftesalarium, som alle de uden for Bondestanden ere pligtige at erlægge, som en den tilhørende Indtægt, forus den hvad han endnu i Tiden kunde finde for godt at tillægge samme, og Baroniets Underdanere kunne taale at give ved forefaldende Fæste: eller Stervboes Forandring. §. I. Confirmation paa efterskrevne af Greve Jo: 25 Febr. Han Ludvig Reventlov den 24de Martii 1784 forfattede Instruction, hvorefter hver af Skoleholderne i Haagerup, Giørup og Grønderup sig have at rette og forholde. Han maa daglig holde Skole for al Ungdommen, Drenge og Piger, som til hans Skole-District ere henlagte, og saalænge indtil Grønderup-Skole bliver opbygt, søger Grønderup-Skoledistrict Giærup-Skole, Ny bo alene undtagen, hvilken til den Tid søger Haagerups Skole som den nærmeste. Han maa i alle fine Foretagender foregaae de unge med et exemplarist Levnet, ikke give mindste Anledning til nogen forargelse, eller gruns det Bebreidelse ved hans Opførsel: ligeledes maa han rette sig noie efter Loven og Forordningerne, Skolevæsenet angaaende, samt det ham af Greven meddeelte Skole Reglement (v), og over alt efterkomme alt det Greven, Præsten eller Skole: Commissionen samlet, maatte finde fornødent og nyttigt i Fremtiden at fastsætte. Skulde han, imod Formodning, findes forsomnielig, eller efterladen i hans Pligters Opfyldelse, vil han efter Befindende derfor vorde anseet. Han man med lige Flid og Omsorg antage sig alle Børn, ikke giøre nogen for (v) See Naftforestaaende. fiel §. 2. §. 5. 25 Febr. fiel paa deres Fødsel, Forældre eller Formue, men aflene stræbe ef er at undervise de ham betroede Børn, om de end ere fattige, Fader og Moderløse, forsvarligen, saa at enhver efter sin Evne og Flid har Leilighed til at lære der Fornødne, og især alt det, som i Følge Skole-Regles menter er fastsat, saaledes at de paa en fornuftig Maade fan giøre fuldkommen Rede derfor; og maa ingen før fra §. §. 3. 4. ordentlig Skolegang befries. Din........(x) særfilt. De smaa Børn forblive det første halve Aar ikke over en Time i Skolen, saa at de altid beholde deres Munterhed og Skolen ikke falder dem til Last. Det, som skal læres i Skolerne, er Religionens Sandheder, Biblens gi storie, det Almindeligste af Geographie, Historien, især Fadernelandets, Taturbegivenhederne, Agerdyrkning, Regning og Skrivning. Biblen bør læses, men med Valg, og saaledes at den forstaaes: og, da lin=. dervisningen og dens Maade bør saavidt muelig harmonere i begge toler, maa Skoleholderen altid overlægge det Fornødne med Presten, og flittig underrette ham om alle Ting, saa at Arbeidet saameget mucligt lettes for Børs nene. Den i de Retanske Stoler.........(y) afstraffede. Med de smaa Born maa Skoleholderen altid foretage en tilfældig let Samtale, naar de første Gang komme i Skolen, og derved tage Anledning til, paa en angenem og fortreelig Maade at føre dem paa det, som ligger des res Sandser nærmest, og giøre dem opmærksomme derpaa. Saadan Leilighed viser sig af sig selv, og skeer omtrent faas (x) §. 5. 3 og 4 ere hertil i det Væsentlige ligelydende med 5. 3. 3 og 4 af Conf. Jnstr. 29 Sept. 1786. (y) Det øvrige af s. 5, samt hele 5. §. 6 og 7 ere væfentligen som §. 5. 5-7 i 1786, dog staaer ikke i 7de 5. at Skolehole deren ved et vin Tegn bemærker Aarsag til Borns des blivelse og ei heller, at,,Sole: Commissiouen vælger Sean i Protocollen at Fremgangen," men at Skoles bolderen selv vælger det." saaledes: Skoleholderen maa, naar han begynder Sam: 25 Febr. taten, naturligviis nedlade sig ganske til dem, for at faae Svar paa hans Spergemaale; hvor er du nu? hvab vil du giøre her? Hvorfor kommer Børn i fole? er du og gierne kommen her i Skole? vil du høre gode til, og give agt? Har du lyst at lære? Slige og flere Spørgs maale ere de første og naturligste; siden søger han at føre Samtalen paa Noget, som er dem bekiends, for Exempel paa Træer: har du vel seet et Træ allerede? nævn mig ba eet! og du s. s. v. Saa begynde Børnene strap at tale med Skoleholderen, og nævne de Træer, som de kiende. Han retter dem da i de Ord, de tale urigtig, indtil de med Færdighed kan sige og udtale dem. J Begyndelsen vil de fmaa Børn maaskee favne Materialier til var, og fun navngive nogle enkelte Arter, siden de fiende kun faa ved Navn, og, om de end kiende dem, buske de ikke Navnet i dette Dieblik. De ældre Børn maa derfor navngive nogen af disse Ting, og disse give agt derpaa. Saadane ne Øvelser fastsættes nogle Dage méd Zing af et Slags, som man opgiver dem at navngive den følgende Dag, og Betænke sig derpaa: her maa de nødvendig tænke, opssge forskiellige Arter af de under almindelig i Navne henhørende Ting; og, faae de end hielp udenfor Skolen, saa styrkes deres Hukommelse alligevel siden de maa huske bet. Tillige maa de hæfte deres Opmerksomhed paa Gienstanden, og deres Lærelyst opvækkes. Maar de saaledes ere vel øvede, Frides videre: man beder dem navngive fiire føddede Dyr, Fugle, Næringsmidler, Huusgeraad og dese lige flere Ting, hvilket Skoleholderen selv bedst maa finde og vide at skiønne, hvad for sandselige Forberedelsers Kundskaber hans Børn.......... (2) Udtale og Sprog og meddeelt dem overhovedet saa mange Kundßaber, som de behøve! For Exempel: begynd først med Legemets (z) Det her udeladte er som Forsættelse is. 8. 1786. Lenas 25 Febr. Lemmer; nu gaaes videre, man fører dem paa' Riendetegnene, Tingens Characteer, at det tillige kan lære at fiende og navngive der, de saaledes har seet, for i Frem tiden at giere Forskiel paa dem; her gaaes igien fra det Enkelte til det Sammensatte, for Erempel: hvorledes seer et Træ ud? Har dets Stamme Grene og Blade? Siden spørges efter Nytten af Tingen; man lader sig navngive enkelte Ting, og hvortil de ere nyttige. Bare net har da allerede en Mængde Navne ved Haanden af alle de Ting, som det for en Tid lang alene har maaftet nævne: disse bringer det nu alle efterhaanden frem, snart Et og snart et Andet. Man opgiver det tillige enkelte Ting, som Vand, Træer, og lader af Ens hver angive Nytten, paa det at Børnene kan blive befiendte med den forskiellige og mangfoldige Nytte af een og den samme Ting. Disse 2 Øvelser fortsættes en Tidlang med de mindste Børn, og dette fan opfindes, udlas des og forøges paa saa adskillige Maader: dette er tillige Beien, som den menneskelige Kundskab tager, naar den er overladt til sig selv, og man hielper den kun ved at føre den i en ordentlig Gang; og saaledes udvikles det Ene ud af det Under, men Skoleholderne maa ikke for længe be siæftige de smaa Børn, sielden over en halv Time ad Gangen, for at de ikke skal tabe Lysten til at fortsætte dette, med mindre han ved nye Gienstande kan opvække deres gods villige Opmærksomhed. Børnene maa da tillige begynde (a) And for and o. f. v. for derefter at kunne læs se tydelig og forstaaelig; tillige maa de anvises at holde inde ved Comma og Puncter, for derved at lære Meningen og Ordets Betydning. Han maa med al muelig Flid . (b) igientage Spørsmaalet med hot og tydelig Rest, som for Erempel! hvorfor gaaer du i Skole? jeg gaaer iSkole (a) Det udeladte som 9.9. 1786. (b) Som sammes 1ode §. i fole for at lære at blive fornuftig. De maa tillige 25 Febr. undervises, hvorledes de kan anvende paa dem selv hvad de lære af Guds Ord, hvorledes de med egne Ord af Hiertet maa bede til Gud paa den Maade, og endelig hvorledes de til Opbyggelse og Gavn bedst kan læse Bibelen, og øves at flace op i den og Psalmebøgerne. Om Middagen forelæses 2, 3 a 4 af Lovens Artikle, ela ler noget om Agerdyrkningen, og imellem til Forandring af andre Bøger, som til Skolens Brug blive anskaffede. Alle, som forlange eller ønske at regne og frive, maa han lære det med den største Flid, og leveres ham maas nedlig af Skole-Commiss onen de dertil behøvende Skrivers Materialier; Børnene maa da hver Mergen efter Bøns nen forevise Skoleholderen det af dem den forrige Dag Skrevne, og aflevere deres Regnebog hver Loverdag Mids dag, for at faae den Mandag Morgen igien; det maa da hver Gang paategnes, for desbedre at see Børnenes Fremgang. Til Hoflighed og Tienstagtighed imod Alle, i sær Fremmede og Reisende, maa han anvise og fors mane Børnene; og maa de i Skolen ligeledes vænnes til høflighed; ikke træde ind i Skolen, eller gane ud af den, uden at hilse Skoleholderen og andre Tilstedeværende paa en anstændig Maade: ligeledes er almindelig Lydighed, gode Sæder og Orden, Dyder, som Skoleholderen, saavidt mueligt, maa vaage over, at de ogsaa uden for Skolen øves: derfor maa han, naar han faaer noget saas dant at vide, undersøge det i Skolen, og efter Omstæne dighederne formane eller straffe Barnet. Ifer maa Opsætsighed imod Forældre og alle Foresatte, Slagsmaal imellem hinanden, og forøvet Skade paa Træer, Huse og deslige paa det alvorligste ansees; oa Tyverier uden for Stolen straffes ligesom samme var skeet i Stolen. Confirmationsbørnene maa han desuden, enten de have været hans Skolebørn eller ikke, ove i deres Christendom i det VI. Deel 3 Bind. I mindste §. 12. 25 Febr. mindste to Gange om ugen, og oftere om det behøves. For de Børn, som have været til Confirmation, og have Lyst til at vedblive Skolen for at blive fuldkomnere, og sves i deres Skriven og Regnen, holdes Vinterskolen fra 5 til 6 om Aftenen. Ligeledes maa han hver Onsdag Eftermiddag, især om Sommeren, holde Catechisa tion for den Ungdom, som er gaaet ud af Skolen, og fra Samme løsskreven: der igientages da korteligen ben Prædiken, de den Dag have hørt, og igiennemgaaes tillige deres Børnelærdom, samt sve dem i Læsen, Skriven og Regning, saa at de derved ihukomme det eengang Lærte; især maa han antage dem, som Præsten formedelst deres Bankundighed viser........ (c) Protocol til hans Efters syn, og med den skyldigste Taknemmelighed efterkommer hvad Præsten maatte finde fornødent at vise ham til rette udi, naar han behøver bedre Undervisning. Ligeledes maa han, naar Biskopen hvert 3die Aar, og Provsten hvert ar finder for godt i Kirken at overhore Ungdoma men, fremstille dem efter deres Kundskabers Beskaffenhed og....... (d) Fliid. Journal ved Haanden efter det ham foreskrevne Schema, paa det deraf strax kan sees, hvor ofte nogen har forsømt Skolen, og Biskopen eller §. 13. Provsten ansee den Skyldige derfor. Korporlig Straf og grove Skieldsord er ikke det, som Skoleholderen skal holde sine Børn i Orden med. Formaninger og Advars sel maa altid foregaae Truseler og Straf, som maa være det sidste. Slag, men aldrig Skieldsord, ere de sidste Midler ved Forseelser, hvor andre milde Hielpemidler ......(e) Tampen aldrig bruges, eller ikke være i Den (c) Ligesom §. 12 af 1786; dog findes ei her, at om Afte nen skal forelæses ang. Agerdyrkningen; og isteden for Foresatte, skal Skoleholderen her overlægge med Præsten. (d) Ligesom det følgende samme §. (e) Bertil som §. 13 af 1786. Stuen, førend den uomgængelig maa bruges, og da føres 25 Febr. den ind med Heitidelighed, men naar den har giort sin Tieneste, forvises den strax igien, og maa kun have Sted ved følgende Leiligheder: 1) aabenbare Modtvillighed og Ulydighed imod Skoleholderen maa exemplarisk straffes, for at erholde hans Ugtelse: 2) meget sammens fat Løgn, hvilket han maa søge, naar noget Usemmeligt erfares, og Barnet ved Jgientagelser nægter samine, at bringe det ved Formaninger til at tilstaae Sandheden, og bestemme Straffen i forveien, sem det kan vente; en oprigtig Tilstaaelse forvandler da den forporlige Strafien Mindre og Mildere; vedbliver Barnet desuagtet Løgnen, saa søger han ved Efterspørgsel og Spørgsmaale at node det til at forandre sig selv, eller at imodsige sig, siden frem føre de fornødne Vidner, og paalægger Barnet at hæve Modsigelsen af deres udsigende med hans eget; Barnet maa da føle sig overbeviist, og kan ikke længere nægte, men maa tilstaae Sandheden, vil derfor ventelig bede om Straffens Eftergivelse, men saa maa ingen Skaansel finde Sted; den fastsatte Straf keer firar uden Ophold, og uden at see paa nogen Graad eller Skrig; dog maa Strafa fen skee uden Affect eller Skieldsord; den, som saaledes har løiet, maa nogen Tid efter ikke troes, skisnt han end siger Sandheben: 3) Tyveri maa ligeledes alvorlig og exemplarisk afstraffes. Men lige haarde korporlige Straffe vil kun behøves meget stelden, naar Skoleholdes ren ved fin Omgang veed at danne Børnene saaledes, at der bliver, saa at sige, fun een Tenkemaade iblant dem, ber saameget mere sikrer dem for flige Straffe. Smaa Straffe vil der imod altid behøves, men de maa være saas ledes indrettede, at de virke Forbedring, og især bestemmes efter ethvert Barns særskilte Tankemaade, fiben eet Barn tidt kan rettes ved lettere Straf end Andre; hvilket Skoleholderen altid bedst maa vide, og derefter vælge I a delle 25 Febr, den, som er virksomst, saasom Stam, eller at miste det, som er den Skyldige angenemt, bestemme Straffen bedst, og alt ligesom de ere passende for Forseelsen. Efter denne Grundsætning iagttages følgende: a) ved Uopmærksomhed, Efterladenhed, og Dovenskab. Barnet tør da, naar det nogle Gange er advaret, ikke giøre Lectionen med, ikke læse, skrive eller regne med de Andre, men være en stum uvirksom Tilhører, og lukke sin Bog, ifald der læses, eller efter Omstændighederne rykke 2 eller flere Steber ned. Dette virker i Almindelighed saa stærkt, at de ved Bøn søge at befries, men Skoleholderen maa da holde sit Ord, naar han cengang har bestemt saadan Straf, og naar Børnene veed det, ere de saameget mere lydige. b) Ved igiena tagen Uagtsomhed, Uorden, Ureenlighed, og smaa moralske forseelser. Barnet maa da enten rykke fra de Ano dre, sidde alene paa, eller staae for Bænkene, eller sættes alene paa en liden Bænk, eller rykke ned. Sidder han eengang neden, rykker han ikke saasnart op igien, thi saadan Straf maa ikke forefalde for tidr, naar den skal ansees for rigtig, og Enhver søger da at tage sig vare. At kaftes ud af Stolen, er den største Straf, og maa free overmaade fielden. Af alt dette vil let skiennes, at Skoleholderen ikke maa strafs fe: 1) Mangel paa vne og Hukommelse, Undseelse eller naturlig Langsomhed i at fatte og begribe; 2) Tem peraments-Feil, hastighed, uagtsomhed, Sovnag tighed og lang Seendrægtighed, naar det skeer af Overs ilelse, lagtsomhed imod Forsæt eller af Wildskab, og ikke, efter at tilstrækkelige passende Forbedrings-Midler, for at afhielpe dem, have været anvendte, men uden Nytte; 3) Legems feil, Svaghed og Sygdom, som ikke maae fores kastes eller bebreides Nogen; 4) Feil, som ikke ere Børnes nes Skyld, men Skoleholderns egen, eller forældrenes eller Andres. Derimod maa straffes: 1) alle feil, som ikke forbedres, uagtet ofte igientagne Formaninger, 2d= Advarsel og Truseler: 2) særskilte Feil, saasom a) Overtræ: 25 Febr. delser imod Skolen, som Uflid, og Efterladenhed; b) fornærmelse imod andre Børn, og hver Fristelse til det Onde; c) Modtvillighed og Ulydighed imod de forefatte; d) Synd og saadanne Baner, som ere skadelige for Hiertet, og hindre dets gode Dannelse, saasom Logn af alle slags, Bagtalelser, Banden, forsømmelse eller slet Opførsel i Birken, grov Bildskab o. s. v. e) Fremturenhed i det Onde, især naar det forarger og for fører andre Børn. Men alt det, som saaledes straffes, maa være afgiort, saa at man fan tilregne Barnet Sama me, og Ingen til utide straffes. Allehaande Straf-Instrumenter forkastes reent, saasom umaadelig Slag, Drefigen; alle Sted og Slag med Haanden, at rive eller trækfe dem i Haarene, at knibe i Ørene o. f. v. maa Aldeles ikke finde Sted. Et Riis for de smaa Børn, som fielden, men med Eftertryk, maa bruges, en tynd Tamp for de Større, og af Samme 3 eller 4 Slag, men aldrig over 10, hvilket Skoleholderen ikke selv, men en Anden of fentlig maa giore, og kun efter Skole:Commissionens Riendelse, er det som tilstedes. I visse Tilfælde maa Straffene udsættes: a) Naar Skoleholderen er i Affect, og da til Vreden lægger sig; b) saalænge Skolen og Under viisningen varer, men den maa alligevel strax paakiendes, imidlertid separeres han fra de Andre, eller hans Navn skrives paa en dertil bestemt Tavle; c) naar Truseler ik fe har frugtet, og Barnet desuagtet har begaaet Feil, men Skoleholderen har billige og rigtige Warsager for at fkaane Barnet, for at give det Tid til Angrelse og Afbigt; det Sams me gielder og i andre lige Tilfælde; d) de større Forseelser, som først skal afgiøres i Skole-Commissionen, saasom, naar En fortiener Slag, skal udelukkes af Stolen,, ryffe ned i en ringere Klasse, og Forældrene eller deres Slægt i Forveien maa meldes Aarsagen dertil. Endelig fan Strafs I3 25 Febr. Straffen næsten aldrig eftergives, eller forringes til en mindre, uden at man af Barnets forrige Opførsel og Omstændigheder med Grund fan haabe Forbedring, og Iværksættelsen af de Løfter, han giver ved sin Bøn om Efe tergivelse. Derimod kan de første Straffe for den Skyl dige i Almindelighed for den største Deel formildes. Extraordinaire Belønninger for god Opførsel ere unødvendige, siden et Barn ikke for Belønningen, men for Nytten selv, maae være god, flittig og ordentlig. Det, som læres, maa være Belønning nof, fun meget fielden maa giores Undtagelse; derfor maa de Fremmede, som besøge Stolen, altid anmodes ikke at yttre deres forngielse eller Bifald over et Barn især, og endnu mindre stienke dem Penge, men vel Skolebøffen; Roes og Dadel for det Læste, eller Evnerne maa skee med megen Varsomhed, siden utidig Roes giør hovmodig, stolt, og opvæffer fun Egenfierlige hed, forhindrer følgelig før Flid, end den fremmer den; ligesom stærk Dadel gisr modles, forbløffet, uvillig og tidt endnu eenfoldiger og mindre skarpfindet. Heraf sees, at intet Barn maa roses offentlig for mere Flid eller Ev ne, men den største Roes af Skoleholderen maa være: det er godt. Mindre-Evnede bør før roses, for at opmun tre dem, og tilkiendegive deres Flid. Endnu mindre maa noget Barn bebreides for at have ringere Evner, eller jeldes for dum og uvedende, siden han derved ikke faaee større Evne, eller ikke bliver flogere, men Skoleholdes ren maa da anvende sin største Flid til at danne Saadannes Dovenskab og lorden dadles før; dog maa det see uden Forbitrelse, og heller ikke for tidt, siden Dadel alene hiel per meget fielden. Skoleholderen maa endelig altid indføre i hans Protocol eller Journal, naar Nogen paa en eller anden Maade saaledes afstraffes, og tils S. 14. lige navngive Forseelsens Natur. Over Skolens Ins ventas ventarium......... (f) behøvende Lys. For saadan 52 Febr. Skolehold at forrette i alle Maader, saaledes som denne §. 15. Instruction fastsætter, fai Skoleholderen nyde i aarlig Løn 80 Rd., 5 Ed. Rug og 5 Td. Byg, fri Huus og Ilde- Brændsel, samt Græsning og Soring til 2 Roer 03 6 Faar; tillige være fri for alle Skatter, Contributioner og Paalæg, af hvad Navn de end maatte være; Degnen derimod for Haagerup-Skole 25 Rd., foruden hans Degne: Indkomster, samt Græsning og Foring til 2 Kser og 6 Faarhøvder, Brændevved til Fornødenhed, og 20 til 30 Læs Tarv: og fan Enhver imodtage sin Løn i 2 Terminer, eller qvartaliter, ligesom han helst ønsker det. Han maa Fre tage eller fordre noget af Bønderne, men være fornsiet med det ham saaledes af Greven er tilstaaet, da alt det, som Bønderne skal svare til Skolen, falder til Skolekassen, og maae derfor ikke bebyrdes med flere Udgivter; endnu mindre maae han tage nogen Douceur ens ten for at overbære Forseelser, eller af andre Aarsager, de bet være sig af hvad Navn nævnes fan, Lidet eller Me get, omendstiønt Mogen Saadant, endog uden Hensigt, vilde paatvinge ham. Handler han imod Formodning berimod, straffes han første Gang med 2 Rdlr., og anden Sang have sit Embede forbrudt. Canc. Prom. (til Rentekamret), ang. af 26 Febr. hvem Regnskaberne for Børnehuset og Moens Tugthuus forfattes, samt Kongel. Cvittance derfor. Gr. J Anledning af Rentekammerets Skrivelse, hvors ved samme, formedelst den til Conferentsraad Kofoed under 4de April 1781 ergangne Kongelige Befaling, ang. Regula. bernes Aflæggelse for Børnehuset og Moens Eugtbuus, hvora efter han aarligen til Kammeret skal aflægge Rede og Rigtighed som en anden Kongelig Regnskabsbetient, bar begiert, at Cancelliet vilde beftemihe, om Conferentsraaden selv er Regns tabs. I 4 (f) Ligesom §. 14 af 1786; men her stal og de stenkede Reqvisita indføres i Inventario; og fornødent Papir leveres Skoleholderen. 26 Febr. fabsføreren, som ved egne af bam underskrevne Regnskaber skal aflægge Rigtighed for disse Stiftelser, oa, i saa Fald hvem der da skal atteftere og i Krift sætte hans ved Regnska berne anlagte Documenter og Bilage, da de af Inspecteur Øst aflagte Bornebuus-Regnskaber for Aarene 1781, 82 og 83, samt det for Meens Tug huus for Aaret 1783 af den af ham antagne Cartz underskrevne og aflagte Regnskab ei forins den til endelig og behørig Afgørelse kan fuldbringes, har Cancelliet desangaaende giort Kongen allerunderd. Forestilling, hvorpaa Allerheitsamme under 16de hujus bar approberet, 26 Febr. 26 Febr Ar Conferentsraad Kofoed, siden han som Direc teur skal attestere og i Kraft sætte alle llogivts Regnina ger til Bilag ved Regnskaberne, ikke fan som simpel Regnskabsfører underskrive Samme, men disse under hans An og Tilsvar at forfattes og underskrives af Inspecteur Øst og bemeldte Curg, ligesom i Henseende til de milde Stiftelser for Magistraten er bestemt, samt at baade han, og i Henseende til de milde Stiftelser Magistraten (g), maa for Regnskaberne meddeles Kongelig Qvittance, og Samme gratis udfærdige. impudes Canc. Prom, (til Kiøbenhavns Wagistrat), ang. Kongen paa Cancelliets Forestilling har (b) approberet, at Magistraten, i Henseende til de milde Stiftelser, maa for Regnskaberne meddeles Kongelig Qvittance, og Samme gratis udfærdiges, hvilket Ren NING tekammeret i Dag er tilmeldet. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sial land), ang. Indkomst af Valdbygaard til Degnen for Heininge, m. v. Gr. J Anledning af Ansøgning fra Læfemefteren for St. Mikkels og St. Peders Sogne i Slagelse, samt Sognedegn for Heininge Men gbed S. Turen om at erholde fin Degne Rettighed af store Waldby med 6 Edr. og 1 Skp. Bug, samt 7 Lpd. Brød m. v. meldes bereed, at, da af Valdbygaard, ved de til Antvorskovffe Diftricts Bortsæls gelse trykte Conditioners 12te Post Lit. C., ere forbundne at fvare Degnen en trediedeel imod det der erlægges til Præster- (g) See næstfølgende Promemoria. (h) Under 16de bujus, see næstforest. Prom. eren ne, ne, og Stiftbef. samt Biskopen ansee Degnen i Heininge be 26 Febr, rettiget til at oppebære Samme: Saa sees ikke, at Waldbygaards Eier med Føie fan unddrage sig for Degnens Andeel at betale; og dersom Hører Gotschalck og Klokker Vilgaard i Slagelse, skulde ansee sig berettigede til Noget af bemeldte Degne-Ret tighed, faae de selv Saadant med Degnen i Heininge at afgiøre. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), 26 Febr. ang. Svendenes Antagelse til Mester, og hvad de Gifte bør betale til Svendeladen ibid. Gr. J Anledning af Christiansand Magistrats Forestilling, om at Haandværks-kaugene paa Stedet vægre sig ved at antage en gift Svend til at sidde Mester-Nar med videre, har Stiftamtm. forklaret, at Lauget forlanger alene: 1) at Ins gen til efter maa antages, uden først at have fiddet Meier- Aar, og giort Mesterstykke, med mindre Koncelig Resolution. var indhentet, hvorved En eller Anden efter anbragte Grunde fan være befriet: 2) at en Svend, endstont ban gifter sig, bør vedblive, naar han i sin tid vil indgaae som Mefter i Lauget, at betale de 4 6. maanedlig, sem ugifte i Kolge Vaugs- Atiklene erlænge i Tidepenge til Svendenes Lade eller Fat tigboss. Stiftamtm. har derfore formeent, at, da den første Woft er i alle Maader overeenstemmede med Forord. af 23de Decber. 1681, at Ingen man blive Mester uden at have fiddet mester:Aar, og giort Mesterstokke, saa er det og en Følge, at beri ingen Forandring bør fece, uden efter Kongelig Befaling; og at den anden Post synes at medføre største Billighed. Da Cancelliet med ham heri er fuldkommen enig, meldes ham ogsaa, at berefter hver gift Svend, som i Tiden vil vente at blive Mester, skal, ligesom de Ugifte, erlægge maanedlig 4 ß. til Svendenes Lade eller Fattigbøsse.

Canc. Prom. (til Kiøbenh. Universitet), ang. I Martii. at besørge, at, i Tilfælde af overordentlig Kulde og overordentlig gede, sligt i Aviserne bliver bekiendtgiort. (Saasom Kulden i disseCider har været overordentlig, og man ikke bar mærket, at Noget herom er bekiendtgiort fra Observatorio, Hvilket dog tilforn for mange Aar fiden er skeet, og skeer paa andre Steder, hvor der er Observatorium) (i). Same 3 Martit. 4 Martii, 4 Martii. Generalitets- og C. C. Prom. (til Kiøbenhavns Gar nison), ang. at Regimenternes subalterne Officerer fan forsættes til Marinier-Bataillonerne, og af disse igien i Regimenterne, dog at det hver Gang anmeldes (k). Rescr. (til Stiftbefalingsm, i Ribe), ang. at Magistraten i Colding skal conjunctim med Byens eligerede Mænd foretage sig at vælge en Person til hyrde, hvorved de fleste Stemmer skal gielde, saafremt de ikke kunne blive enige; derhos de 2 Ophavsmænd til den imod saavel Stiftamtmanden som Magistraten, 7. J. og H. D. viiste Overhørighed skal bøde 10 Rdlr. hver til Byens Fattige, samt S. og 3. (1) irettesættes. (Saasom nogle af Borgerskabet vilde have p. C. til Hyrde og paaftode; at de havde Rettighed til at leie en Saadan at vogte deres væg i Nordre Markerne, hvilket de vedbleve, uagtet Magistratens Paastand at ville vide, hvad der paa den gamle Syrde var at udsætte, og uagtet Stifts-Resol., da de endog led P.C. ved Vosthorn ad Byens Gader reqvirere Qvæget til fia, desaarfag Stiftbef. dicterede ham 4 Dages Fængsel paa Vand og Brod ww. m.) Hove Plan for et Jægerkorps til Fods (m). aarlig. der. Rdlr. B. T Commandeur 900 I Srabscapitaine 400 I Premierlieutenant 192 2 Secondlieutenants, a 164 Rdlr. 328 I Sergeant, dagl. a 24 6. 91124 I Foureer, a 18 68 42 20 Overjægere ) 16 3 Waldhornister) roo Jægere 1399 16 3802 8 I Underchirurgus 96 Rd. Medis (See Prom. 9 April og 14 Mai 1785. (k) See Prom. 23 Junii 1787 og Note. (1) Den Ene Ranasperson, og den Anden Embedsmand. (m) Et er oprettet i Danmark, og Et i Holfteen; see den nyese Plan af 1789 eller 1790. Bove der. aarlig. Rdlr. B- 4 Martit. Medicinpenge paa 125 Mand, a 48 B. 629.488. 651 158 48 1 Compagniefeldsfiær 60 36 For den som forretter Auditeur:Tienesten) Tillæg for de Officiers, som bruges til den bestandige Patrouillering, a dagl. I S. 365| Tillæg for 6 Overjægere, som ligeledes patrouillere, a dagl. 16 B. 365. - ß. Ligesaa for 30 Jægere 10ß. 1140 - 60 Til Mundering (n): For 2 Underofficerer a R. ß. 3 Waldhornister yo tienstgierende 30 permitterede Tillæg til Undermundering for 30 permitterede i 28 Dage, a 1 ß. daglig Til Skrædersalen, Transports Omkostninger til at bestride Skindburernes hvert andet Nar Anskaffelse Sid. ß. 1505 60 Til Hverving Munderingscommission og Skriver Til de Syges Pleie Præsteoffer Eil overordentlige Udgivter, Gevær Reparation &c.

1. 32 Til denne Summes Formindskelse hols,

des saa mange Frifolk, som Tienesten tillader, og i det mindste 30 Jægere i 337 Dage, a 10 ß. Altsaa foster et Jægerkorps, og er regle menteret med 300 M 32164 50 15 60 100 1053 12 Canc. (n) Bar nok ei den Gang bestemt, fee Regl. 19 Aug. 1786. 5 Maitii. 4 Febr.) Canc. Prom. (til Amtm. over Kjøbenhavns (Kgl. Resol. Amit), ang. at den samme Straf, som i Helsin goers Lods Anordning af 10 Sept. 1778. S. 11 er fastsat for ulovlig Lodsning, ogsaa for Fremtiden maa gielde for Drage:Lodserie. (Paa Admiralitets zc. Collegii Forestillin ). 5 Martii, 5 Martii, 5 Martii Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. at det for Aalborg-Stifts Veie ergangne Rescr. af 12te Janv. 1775, hvoraf herved følger Gienpart, fan være ertenderet og gilde for Viberg Stift; dog bor By: og Kirkeveie, ligesom i Aalborg-Stift, være uden for forslaget, og storste Lodseier paa hans Reiser i An ledning af Tilsynet med Veiene, kan alene af det Sogn, hvis Vei det angaaer, tilstaaes fri Befordring; iøvrigt bør største Loosetere betimeligen af vedkommende Herreds og Birke-Fogder bekiendtgieres Dagen og Tiben, paa hvilken de vil foretage det aarlige Veisyn, paa det største Lodseiere, som staae til Ansvar for Veienes Brøstfæis dighed, kunde være overværende ved saadant Syn, om de det fornødent eragte. (Om Anførte har Stiftbefal. giort Forslag) (o). Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Sr. Heldvad ikke kan fritages for at giøre de forefaldende Reiser af Visselberg Gaard, (siden denne Gaard ei alene er incomplet, men og efter dens nu værende Indretnina, ikke anderledes i dette Tilfælde kan anfees end som andre Selveiergaarde. Ved Ansøgning har han meent sig fri, paa Grund af, at de ucomplette, Hovedgaarde ere frie for Kongereiser). V. G. K. o. Generaltoldk. Circul. (til Tols (Kgl. Bev. derne m. fl. i begge Riger, ang. at Fabrikant 5 Janv.) Georg Henrich Happich i Flensborg toldfri maa (o) See Resol. 30 Nov. 1785 Prom. 11 Novbr. 1786, og Fd. 13 Decbr. 1793. maa indføre de ved ham beviislig forfærdigede Freser, Mul: 5 Martii, tumer og hestedækkener i Danmark og Norge. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aal: 11 Martii. borg), ang. at C. A. Dorfen i Hals maa imod 2 Rdlrs aarlig Afgivt til Sognepræsten i hals, betiene sig af Hals: Præstegaards Grund til sit forehavende Anlæg, nemlig: a) i Liimfiorden, hvor Præstegaardens En ge støde til, at nedsætte Pæle og det videre Tienlige, hvorved de der indkommende Fartpier kunde fastgiores, og derved i Frostveir undgaae Skade, imod derfor at tage Betaling af de Skippere, som deraf ville betiene sig, og b) paa Præstegaardens Grund at bygge et uus 8 a 10 Favne lange, for i behøvende Tilfalde at kunne indlægge Vare, som i Fartøierne ikke fan conserveres. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sielland) 12 Martii. ang. om Præsternes Avlskarle uden Opsigelse kan tages til Enrollering eller Gaardfæste. (P) Gr. J Anledning af den fra Alfed-Herreds Præster indkoms me Ansøgning, at deres Avlskarte ifte maatte dem fratag s enten til Enroullering eller Gaordfæste, uden foregaaende Ope sigelse, samt at Proprietairerne, naar Saadant skulde fee, maa tilholdes at staffe Præsten en dogtig Karl, som kan fores staae hans Avling i den Andens Sted, meldes herved, Ut i Henseende til Gaardfæste finder man det at være ubilligt, at formene Præsternes Avlskarle godvilligen at faste Gaarde til andre Tider end Skiftetiderne, da de derved vilde blive deterioris Conditionis end andre Bønderkarle, som upaaanket af deres hosbonder forlade deres Tienester til alle Narets Tider, naar de feste Gaar, de; hvorimod Billigheden tilsiger, at Proprietairerne i dette Tilfælde søge, saavidt mueligt, at forsyne Præsters ne med Avlskarle, dog uden at Saadant fan paalægges dem som en Pligt. Canc (P) Menes bortfaldet ved Fd. 20 Junii 1788, og Sd. om Politiet 25 Martii 1791. 12 Martii. 13 Martii, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. Herredskasse-Pengenes Krav og Inddrivelse. Gr. J Anledning af Forslag fra Stiftbefal, at Executions Gebyhret for resterende Herreds Kasse-Penges Inddrivelse ved Militair-Execution, maatte beftemunes til 6 a 8 §. daglig hos En hver, som med sit Contingent staaer tilbage, meldes herved, at det ved Rescr. af ste Martii 1734 er anordnet, at Herreds kassens Contingent skal paa samme Maade som Kongl. Skate ter indfordres af Amtsforvalteren, og at altsaa dertil kan bruges Militair Execution; men ligesom det ikke findes befalet, at en Erecutant feal for Gebybr af 6 a 8 f. være pligtig at giore en saa vidtloftig Tour, som til Inddrivelsen udfordres, faa synes det og paa den anden Side at være noget haardt, at de Skyldige for en saa liden Afgivts Skyld, skulde tillige erlægae den for en Executant anbefalede fulde Gebyhr: hvors fore Man, for at faae disse Penge indsamlede, og i fornøden Fald inddrevne, anseer det beqvemmere, At Proprietairerne for de samlede Godser lade opfordre og i Amtstuen betale, hvad der efter Præsternes Mandtal sal erlægges af Personerne paa deres Gods, ligesom Beboerne paa Strogodiet opkrævede, hver for sit Sted, hvad der bør betales, saavel af Stedet som de derpaa siddende Folk; og til at inddrive Betalingen hos de Modvillige, er det bedst at vælge Udpantning isteden for Militair: Execution, da Proprietairene for deres Gods fan tillabes at betiene sig til Udpantning af hvem de ansee for tienlige, men paa Strogodset maa saaban Udpants ning fee ved Sognefogden eller en anden paalidelig Mand, som Amtmanden dertil authoriserer, imod at nyde 6 a 8 B. af den Skyldige efter Omstændighederne (q). Canc Prom. (til Koldinghuus-Amtmand), ang. at det ved Cancelliers Skrivelse af 22de Janv. h. N., om Bes taling om Brandtarations Forretninger, vil forblive, (da dets forrige Resolution aft Mai a. p. i sig Henseende grunder sig paa mitmandens Forslag, men man nu nærmere er bleven ops lyft om Omstændighederne, ligesom og Rettens Bettente ikke bar beriges af en almindelig Forankaltning. Han har under 25 de Janv. begiert, at den ved Str. af 22 de fastsatte Moder cation ikke maatte accorderes Beilby-Sogns Beboere, da de Øvrige (9) Borandret ved Forordn. 30 Janv. 1793. 8. 9. 8, 9 cfr.. R ser, 20 Julit 1787. øvrige yaa Kolding Rytterdistrict, som allerede bave betalt efter 12 Martii. forrige Bestemmelse, derover vilde sættes i Bevægelse) (r). Canc. Prom. (til Amtm. over Lundenas: og 12 Martii, Booling Amter), ang. at M. er forundt Expec tance paa Hammerum Herredsfoged. Embede, imod at Herningsholms Birk i fremtiden for bestandig nedlægges, og at Kammerherre Holger Sehested, som ansøgte dette, nu har indsendt det originale Birkeretss Brev af 28de April 1647 med Declaration af Frasigelse for sig og tilkommende Herningsholms Eiere til nogen Ret eller Rettighed i Følge Samme. Generalitets og C. C. Prom. (til Krigs- og Lands 12 Martii. Commissairen i Siælland, ang. National Districternes ny Inddeling til Artilleriet og Infanterie Regimen. terne s). Gr. J Følge den nu subsisterende Plan (t) skal ethvert Caval lerie-Regiment, ifteden for 290, herefter ikkun have 288 Nationale, et bvert af de til Kiobenhavns Garnison henberende 6 Infanterie Regimenter, ifteden for 980, fremdeles ikkun have 790 Nationale, og Artillerie Korpset derimod, iste den for 500, have 600 Nationale; men, da saaledes ved den ny Inddeling i det hele blive 11 Læder tilovers i Dans mart: saa har Kongen resolveret, At disse 11 Lægder skal tildeles forberørte 6 Infanterie -Regimenter som Overcomplette, nemlig det Siællands fre Infanterie-Regiment 1, og hver af de 5 andre 2 Lægs der; samt at Tationaldistricternes ny Inddeling, i Overeensstemmelse med hvad oven er anført, skal skee saaledes, at Infanteriet faaer sine Lægder ved Kysterne af Siælland, og Artilleriet Sine i Midten, følgelig inddes les disse Districter paa følgende Maade: Artill rie Korps set anvises 600 Lægder i Roeskilde, Ringsted, Sors, Hols befé (r) See Anordn. 29 Febr. 1792, S. 3. (s) See Prom. 2 April 1785; menes bortfaldet ved Fd. 20 Junii 1788 og de nyere Planer 1789 og 1790. (t) See af 29 Janv. 1785. 12 Martii, befs og Tryggevelde-Amter; det danske Livregiment til Fod anvises 792 Lægder paa den nordlige Kyst fra Kiøbenhavn af, altsaa Kronborg og Friderichsborg-Amter, samt noget af Noeskilde Amt; det Norske Livregiment til Fods tildeles 792 Lægder paa den sydlige Kyst af Sielland, nærmest Kiøbenhavn, altsaa i Kiøbenhavns, Roeskilde og Trygevelde-Amter; Kongens Regiment til Fods faaer 316 Lægder i Anvortskov- og Kørseers Amter, Resten nemlig 476 Lægder faaer det i Fyen; Kronprindsens Regiment faaer 792 Lægder i Holbek, Kallundborgspp. Amter; Prinds Frideriks Regiment faaer 792 Lægder i Lolland og Falster; det Siellandske Intefanterie- Regiment faaer 791 Lægder i Vordingborg og dertil grændsende Amter. I Henseende til Cavallerie Regimen terne behøves ingen anden Inddeling. Da nu efter Be faling alt dette maa reguleres, forinden Sessionerne fan holdes, og samme følgelig saalænge maae udsættes: saa er Cancelliet anmodet, endnu med Dags Post at bekiendtgiøre Sessionens Deputerede, at de anberammede Sessie oner ikke skal gaae for sig, forinden ligt af Krigs- og og Land:Commissairen nærmere vorder anordnet, ligesom og vedkommende Regimenter derom ere averterede. Øvrigt tvivles ikke paa, at han jo af yderste Krefter vil bestræbe sig derhen, at denne ny Inddeling forderligst maa vorde reguleret, og dernæst snarest mueligt paa ny at anordne Sessionernes Holdelse, paa det Alting kan være t Stand forinden Exerceertiden i Districterne, og Regimens terne komme til at exercere i deres ny Districter. Skulde ved Inddelingens Regulering i al Fald møde uovervindes lige Vanskeligheder, da vilde han Sligt allerforderligst indberette. 12 Martit, I Sammes Prom. (til Kriges eg Land-Commissairen i yen), ang. Tationaldistricternes ny Inddeling til Infanterie Regimenterne (u). (u) See Noterne til næstforestaaende Promemoria. Gr. Gr. I følge den nu fubfifterende Plan skal ethvert Caval za Martit, ferie: Regiment, ifteden for 290, herefter ifkun have 288 Nationale, ethvert af de til Kiøbenhavns Garnison hens hørende Infanterie-Regimentes, ifteden for 980, fremdeles iftun have 790 Nationale, on ethvert af de til Sven on Jyds land benhorende Infanterie Regimenter derimod ifteden for 980, have 109o Nationale. Kongen har ved denne Leilighed tillige resolveret, At National Districternes ny Inddeeling, i Ocers eensstemmelse dermed, sal tee i Syen saaledes: at Kono gens Regiment til Fode faaer 476 Lægder i Nyborg Amt nærmest Sialland: at det jydske Infanterie Regiment faaer 326 Lægder i Hindsgauls og Rugaards Amter; og at det Fyenske Infanterie-Regiment faaer 1090 Lægder & Nyborg, Odense- og Assens-Amter. I Henseende til Cas valleriet behøves ingen anden Inddeling. Da nu efter Befaling....... (v) indberette. Dito Prom. (til Krigs og Land Commissarierne i Jyd 12 Martif. land) der Samme. Gr. J Følge den nu subsisterende Plan skal ethvert Cavalo lerie-Regiment, isteden for 290, berefter iftun have 288 Na tionale, og ethvert af de til Jydland og syen benhørende Ins fanterie-Regimenier, ifteden for 980, fremdeles have 1090 Nationale. Da nu til Jydland, for uden de 3 Cavallerie-Re gimenter, som hidindtil der have hast deres lægder, regnes Det jydße Infanterie-Regiment (som faae 326 lagder i Hindss gaus og Rugaards Amter i Fyen med 764 Lægbe; det Aars bufiske, Riveske, Viborg og Aalborgfte Infanterie Regiment, hver med 1090; det Slesvigte Inf. Regiment, iom dog ele lers egentlig bø er til Hertugdomme Slesvig, af den til dette Hertugdomme grændsende sydlige Deel af Jydland 296: Saa maa de nye Tationaldistricters Inddeling foranstaltes i Overeensstemmelse dermed, hvorved Kongen tillige har resolveret, at denne Inddeling ei skal fee efter Amter og Stifter, men tvers over fra Vester til Øster, følgelig Jydland paa denne Maade afdeles is Dele,, da det Slesvigske Infanterie-Regiment, som sagt, faaer 296 Læge (v) Det her udeladte er ligesom Slutn. i samme Promemoria, VI. Deel 3 Bind. K 12 Martii. Lægder af den sidste sydlige Deel. J Henseende til Caval Terie: Regimenterne behøves ingen anden Inddeling. 12 Martii, 12 Martii. Da nu..... (x) indberette. Alt dette maa reguleres fors inden Seffionerne kan holdes, og Samme følgelig saas længe maa udsættes. Sammes Prom. (til de 6 i Kiøbenhavn garnisonerende (y) Infanterie Regimenter), ang. Munderings Terminerne ved disse. Kongen har under arde Janv. h. a. resolveret, at Overmunderings Terminerne ved fornævnte Regimens ter skal indrettes saaledes, at Samme ved disse Regimenter kan indtræffe paa cen Tid, nemlig den 1ste Julii 1786, &c. De fornødne Reqvisiter fan fra det Militaire saavel Vare: Magazin som Uldmanufactur leveres saa betids, at Mune deringen ved meerommeldte Regimenter fan være færdig for den gevorbne Styrke d. 1 Janv. 1786, og for den Nationale ben iste Julii e. a. (z). Anlæggelses Termie nen maa stedse være efter Exerceertidens Ende, følgelig dertil fastsættes Revues eller Mynster Dagen (a). Hvert Regiment indsender ufortovet to særskilte Reqvifitioner in duplo, nemlig Een paa Over: og Under:Munderingen for den gevorbne Styrke pro 1786, og Een paa Over: og Under underingen for den Nationale Styrke for sams me War. Sammes Prom. (b), ang. at Soldaterborn fan ei antages i de civile Fattigskoler, men skal tilholdes at søge de Militaire. (x) Ligalebes her; med læg med hinanden V. G. illeg, at de efter nærmere Overs af yderste Kræfter ftrabe &c. (y) Maaskee ogsaa til de andre Regimenter i Landet. (z) Gee Prom. 3 Sept. 1785 og Rescr. 13 Janv. 1786. (a) See Prom. 8 Junii 1786. (b) Om til Commandanten eller Regimenterne, vides ei. V. G. R. og Gen. Toldf. Prom. (til Amtmandene 12 Martij. i Ribe og Kolding, ang. en Forbedring i Opsynet langs (Kgl. Resol Toldstiels Aaen imellem Jydland og Slesvig (c). 23 Febr.) Generalitetss og C. C. Prom. (til Commandanten 17 Martii. i Kiøbenhavn), ang. at Regimentstambourene af Stas dens Garnison skal imodtage Undervisning ved Livgarden til Fods, i Henseende til Forandring i marcherne, m. v. og til den Ende snarest mueligt melde sig hos Gardens Commandeur. Rescr. (til Kiøbenhavns Magistrat), ang. 18 Martii. hvilke grove Teier og Lærreder Devisioners nes og Haandverkstokkens familier maae forfærdige, og til alle sælge (d). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Uggershuus: Stift), 18 Martik ang. Skidders Foreviisning i Bragernæs, til Betaling af Proc. til Brandredskaberne. Gr. Ved Rescr. af 2den Janv. 1775, som ftadfæster en aldgammel Vedtægt udi Bragernes By, hvorefter af de paa Gaarde og Huse der i Byen tinglyfte Sioders Kiobesumma Fulde erlægges en halv Procentum til Brandred Pabernes Web ligeholdelse, tillige er befalet, at ikke alene de som for den fremfarne Tid ftode tilbage med denne afgivt, fulde betale hvad de i saa Maade fyldede, men oa at intel Stiede maatte antages til Tinglysning ved Retten der i Byen, uden forevisen de Attest, at denne halve Vroc. af Sisbefummen var betalt, m. v. Af Skrivelse fra Stiftbefal. til Cancelliet erfares, at Endeel soge at undgaa denne Afgivt ved at holde deres Skies der tilbage fra Publication, samt at endeel gamle Restances endnu skal være aabenstaaende. Stiftbefal. skal beordre Borgemester Strøm og Byfoged Brandt, at indkalde samtlige Bragernes Byes Indvaanere til en vis Tid og Sted, for at anvise deres. Stisder og Adkomster. Enhver for sin Eiendom, da Ene hver, som da befindes skyldig, mas, i Mangel af mindelig K 2 (c) Bortfaldet ved Forordn. 18 April 1792. Betas (d) Indeholdes i Plac. 21 Martii 1785; see Prom. 9 Julij 1785 09 Rescr. 19 Martii 1790. 18 Martit. Betaling, udpantes, dog at Saadant alene strækker sig til Skidder paa Huse og Gaarde, men ikke til Skibe eller Skibsparter. 19 Martii. Canc. Prom. (til Kiøbenhavns Magistrat), om en ansøgt Hielp til Petri Sogns Fattige, og Hvert Sogn at beholde sin uuscollect. Gr. Af Magistratens afgivne Erklæring over den fra Pleies Commission n ved St. Petri tydske Kirke i Kiøbenhavn indkom ne Ansøgning, i Anledning af bemeldte Pleie-Commission nu er tillagt 400 Rdlr. mindre, end den forhen har havt til de Fattiges Understøttelse, erfares, at bemeldte Menigbed i Følge Rescr. af 6 Novbr. 1739 ei har nydt Noget af Conventhuset, men dens Fattige alene blevne underholdte af dens egne Lems mers id efter anden legerede Capitalers Renter, indtil den almindelig Pleie-Anstalt ved Forordn. af 16de Novbr. 1771 blev indrettet, og en Vleie-Commission i hver Stadens Mes nighed tillige blev anordnet, fra hvilken Sid den i St. Petri Menighed nedsatte Pleie-Commission, ligesom de orige, har nydt et aarlig Tilskud af det fa tige Væsens Hovedkasse til Hielp til Almisfernes Befiridelse, samt at Magistraten, efter at den Summa, fem herefter aarlig til samtlige Pleie Cons mission e maatte udbetales, var ved Rescr. af 17 de Martii f. A. fastsat til 8000 Rdlr., som efter ethvert Sogns Leiligs hed fulde deles imellem dem, har, ved at tilkiendegive St. Pes tri Pleie Commission Saadant, tillige underreitet den om den Forandring, som ved bemeldte Reffeipt tillige var ans ordnet, i Henseende til Huus Collecters Indsamling ved de til Fattiges Forstandere befittede Borgere isteden for ved Gras verne, som ved Pleie-Anstalten var indført, samt at 800 Rd. var det hoieste den for indeværende Aar kunde for fin Deel vente sig anvist af de for samtlige Commissioner faßfatte 2000 Rdlr. Thi meldes, at endient det vel forholder sig saas Tedes, som St. Petri Pleie Commission har andraget, at Menighedens Lemmer blive besøgte med Collectbegerne i de Soane, hvor de ere boende, men det beroer paa deres egeu fri Billie, og det ikke deraf er nogen Følge, at de derfor give. Noget til samme Sogns Fattige, ligesom og Erfarenhed alles rede ved det første Qvartals Indsamling i dette ar skal have viist det Modsatte, da en stor del af dem, der søge St. Ven tri Kirke, ganske skal have undslaget sig for at give til Duuscollecten, under Foregivende, at de vedblive som hidtil at nede lægge deres Gaver i bemeldte Kirkes Bækkener; det altsaa er meget usikkert, og ikke førend efter et Aars Forløb med no gen Bished fan vides, om nogen af de andre pleie-Commiss foner vinder ved Dunscollecten nogen Indtægt af St. Petri Mes nigheds Lemmer: Saa Saa vilde det være ubilligt, at nogen af de andre 19 Martii, PleiesCommissioner til denne Menigheds Commission fulde afgive Noget af den for Enhver bestemte Andeel af de 8000 Rdlr., hvilket dog nødvendig maatte skee, naar den Fulde tilstaaes de forlangte 400 Rdlr. mere end de 800 Mol. den for dette Aar er tillagt, og naar Summen for samtlige Commissioner ei skulde overstige bemeldte ved Rescriptet fastsatt Capital (e). Hvad iøvrigt det af St. Petri Pleies Commission giorte Forslag, at Beløbet af Suuscollecterne for alle Sogne hvert Fierding-War til Magistraten skulde aflev res, og af dem deles imellem samtlige Pleie-Commissioner efter samme Forhold som det Narlige Tilskud af Hovedcassen, er angaaende, da er Samme ei alene ftris dende imod Fd. af 16de Nov. 1771, og foranførte Rescr. af 17de Martii f. 2., men det vilde og have en skadelig Indflydelse paa Huuscollecten til Afgang paa dens Ind tægt, naar baade de, der indsamle, og der give, ikke kunne være forsikrede om, at det hele Beløb kom de Fattige i deres eget Sogn tilgode (f). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Siælland), 19 Martii, ang. at i Storehedinge, ligesom i adskillige andre Kiøbstæder er skeet, kan en bestanig Remner antages og lønnes paa den i Rescr. af 22 Upril 1778 fastsatte Maade. (Saasom Byfogden har, for at afhielpe den Banskelighed at faae en duelig emner der i Bnen, begiert, at Stempletpas pirsforhandler, Brand-Inspecteur og Asfiftent maatte befales at være det efter Touren; men Stiftbefal, har formcent, at de, der efter kov og Anordninger ere fritagne, ei burde paalægges denne Byrde, saalænge andre udveie baves.) Canc. Prom. (til Samme), ang. at Hans 19 Martii, Sorensen i Helsingeer fan frietages for at være Medlem af det der ny oprettede Vognmandslaug, faas længe han befordrer den svenske Post, da Magistraten i $3 (e) See Forordn. 19 Martii 1792. Cap. VI, 9. 1. (f) See ibid. §. 6. hans 19 Martii, hans Sted igien bør antage, paa den udi Rescr. af 3die Decor. 1784 fastsatte Maade, en anden, til derudi as indtræde (g). 19 Martii. 19 Martii. 19 Martii, Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bise, i Sials land), ang. at saavel nu værende som efterkom. mende Birkens Tienere i Rigge, uden Forskiel, hvad enten de eie huse og Gaarde i Byen ell r ikke, kan være fritagne for at svare de saakaldede visse penge til Riva Ken ibidem, baade for den forbigange og følgende Tid. (Saasom Sognepræsten har, i anledning af Rentekamrets Decision i Byens Regnskab for 1782, aniegt denne Fritagel se for sig og øvrige Kirkebetiente; og det af Erklæring er fors nummet, at af disse visse Venge udredes Kirkebetienternes Ron, som gives dem til Refusion for Præstes og Degnepens ge, samt for Tiende af Byens indavlede Sæd, hvo fore des ikke eragtes billigt, deri at afforte dem Moget, hvilket ei hela Her skal være skeet nogen Tid til orn). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. at Intet findes at erindre ved den af ham under 19de Novbr. 1784 udfærdigede Instrux for 6 Borgere iykiobing paa Morsø som eligerede mænd, samt at en Landmaaler fan antages til at opmaale og tapere Byens Grunde, og de dertil medgaaende Udgivter pas Byen reparteres. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Bergen), ang, hvad til Naadens-Alar ved Bergens Laugstoel bør henregnes Gr. Enken af forrige Baugmand over Bergens Laugftoel has and aget, at hun med hendes Mands Efterinand Cancellieraad Christie er bleven af ulige Mening, hvad der ved de visse Judkommer, som efter Loven til Languolen skal ydes udi Naadens Aarer, skal henregnes, hvortil hun formener, at saavel den paabudne Liende og Landskyld, som nygiftinges Cold, de indfaldende Bygsler i Naadsens-Maret, og tillige Laugretsmændenes Eedragning paa hvert Skibredes Ting Ked, hvorfor Betaling gives, ber henregnes, for derved no genledes at opfylde dette Bevens Tillæg lige ved de Geistlige. Stiftbef. melder i Erflæringen, at det ei kan nægtes, at jo det, (g) Gielder vel og om en Anden efter bam i lige Silfælde ? de, somiygiftings old, hvor det er brugeligt, erlægges, 19 Martii, saavelsom hvad ved Laugretsmænds Eedtagelse og ved de indfaldende Bygfler betales, bliver ved de fleste Laugftole blant de uvisse Indkomster henregnede, men at dette dog ikke kan komme i Betragtning i Henseende til Bergens Laugstoel, som Naadens-Maret, cm det alene skulde være i de øvrige visse Indkomster, efter Laugmandens eget Opgivende fun beløbe sig 350 Rdlr., vilde være, aldeles ubetydeligt, saa at der er grundet Formodning om, at anforte Poster ere og i den Begivene hed under de Visse beregnede, da det Enken ved Loven til lagte ei ellers kunde kaldes Naadens-Mar, og hendes Mand skal ofte have forfifret, at de anførte 3 Voster, samt Tiende og Landskyld med det dere under Naadens-Marets Berega ning henhørte, hvilket, da ei andet Bevits haves, maa an tages. Tygiftings-Tolden tilligemed hvad ved Laugretss mænds Ledtagelse, og ved Bygfler erlægges, same Tiende og Landskyld med Indkomsterne af Lauge mands Gaarden og Grunde-Leierne, under de visse Indkomster, hvorudi Supplicantinden og eftersammens de Laugmænds Enker bør nyde Laadens Aar, vil være at henregne, herved Laugmanden Cancellieraad Christie paa ingen Maade kan finde sig fornærmet, da hans Enke eller Arvinger i sin Tid vil nyde det Samme. Generalitets: o. C. C. Prom. (til Infante: 22 Martij. rie-Regimenterne), ang. at alle Regimentskas: (Kgl.Resol. ser, ved den nu etablerede ny Indretnings Be: 22 Martii.) gyndelse, skal sættes paa en egal Fod, og at alle Regimens ter følgelig skal gives en lige fond, nemlig hvert Infans terie-Regiment, foruden Compagnie:Boggielden, 2000 Rdlr., og de 2 detacherede Compagnier af ethvert Regi ment i Kiøbenhavn 1000 Rdlr. Canc, Prom. (til Generalitets: o. C. Colles 26 Martii. gium), ang. Soldaters Vidnesbyrds Aflæggelse for civil Ret. Gr. Endfiont snavel Loven som Forordn. af 3 die Martii 1741 og plac. af 1ste Mai 1782 befaler, at Enhver uden Hensigt til Stand eller Vilkaar er pligtig under Faldsmaalse Straf for sit Bærneting at aflægge edelig Widnesbyrd udi de Sagers 26 Martii. Sager, som af dem efter foregaaende Barfel bliver paafore dret, erfares det dog af en Skrivelle fra Stiftamtm. i Siele land, at 2 gevorbne Soldater af Prinds Frideriks Regiment, der som Frimænd opholdte sig i Korseer, have efter Indstev ning modt for Retten med Indsigelse, at, siden de til Regio mentet havde aflaat Eed, fandt de sig ikke pligtige eller vilde aflægge Eed for Retten i det paafordrede Widnesbyrd. Thi Putde man, til fligt oftere at forekomme, samt paa det at vedkommende Varter ikke skal mangle den Oplysning, de til deres Sags Styrke funde bebeve, eg Sagerne desaarsag træk kes i Langdrag til Besvær eg Lidsspilde, 26 Martit. Herved udbede sig Generalitets- og Commissariats, Collegii Asüft nce til, at samtlige Regimentschefs maat te blive beordrede, at betyde deres underhavende Soli dater, at holde sig Allerhøistbemeldte Anordninger allera underdanigst efterrettelig i alle de Tilfælde, hvor de, Medfør deraf, ere pligtige for den civile Ret, at aflægge deres edelige Vidnesbyrd; om Det, som i saa Maads bliver foranstaltet, udbeder man sig underrettet. Canc. Prom. (til Gen Ld. Dec. og Commerce Col legium), ang. der Østersøiske og Guineiske Handelss selskabs Forret hos Betientene for Bøder, og disses Laan paa Bodmerie (h). Gr. Bemeldte Collegium har forlanat Cancelliets Tanker, i Henseende til den af Divecrionen for det ftersoiske og Guie ne ffe Handels-Selskab giorte Begiering, at mastte, som en Extension af Derroiens 19de S. udvirkes den Rettighed, at Compagniet, hvor Confiscation for utilladelig Handel imod de giorte Anordninger finder Sted, maatte frem for andre Creditorer nyde aference i de Sfyldiges Gods og Eiendom, saavel for det confisqveredes Beleb, som de af flige Forbry delser flydende Muleter; og Saadant ved en Kongl. Plakattil Wedkommendes Efterretning befiendtgøres. Man kan ikke have Noget imod, at det bliver Coms pagniets Betiente forbudet for Fremtiden at laane paa Bodmerie, naar Sligt maatte anses at være til Compagniets Tarv, og at Vedkommende, som desuagtet udlaane dem paa Bodmerie, ikke kan vente derfor at nyde Betaling i Betientenes Gods og Eiendomme, i Tils (h) See Resol. 14 Julii 1786 og 30 Mai 1787. fælde fælde at Compagniet maatte have Tiltale og Fordring 26 Martii. paa en saadan Betient, samt at Saadant til Efterretning ved en trykt Plakat befiendtgiores; men berimod finder man ikke, at Compagniet kan tilstaaes nogen Præfes rence for andre Creditorer i Henseende til Mulcter med videre, som Betientene maatte falde udi. Canc. Prom. (til Samme), ang. at under den als 26 Martii. mindelige Benævnelse,,alle andre Afgivter, af hvad Navn nævnes fan," som det Østersøiske og Guineiske Hans delsselskabs Octroi i 11te §. fritager Compagniet fra at erlægge, ogsaa vil, efter Cancelliets rettest Skiønnende, være at forstaae Øresunds: Told, saameget mere, soms bet Asiatiske Compagnie er forundt lige Frihed, og i al Fald seer man ikke, at Lands Lov og Ret fan nægtes Come pagniet, ifald det dertil maatte provocere. (Herom har Collegium udbedet sig Betænkning, i Anledning af, at Gea neraltoldkammeret har giort Paaftand om udtrykkets Inde Frænkning og Undtagelse i Henseende til Øresunds-Cold) (1). Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kiebens 26 Martii, havn), ang. at Nyheder i Aviserne skal nøiagtigen anføres. Gr. Som det ved adskillige Leiligheder erfares, at der sage sel i Adresse Contoirets Efterretninger som de andre Aviser indføres Nyheder, uden at derved bliver iagttaget den for nodne nøiagtighed, hvoraf nylig haves et Erempel ved det, at Soiesterets første Session derudi er anfort, uden at ders ved er meldet den Hoved-Omstændighed, at Rronprindsen der tillige tog Sæde: Saa anmodes herved Politiemesteren at tilholde samtlige udgivere af foranførte Efterretninger og Aviser, at de, ved at indføre Zyheder, søge at blive fuldkommen underrettede derom, saa at ingen Hoved:Omstændighed udelades, da Saadant ofte kan bidrage til Oplysning nu og i tiden. 6) See ibidem. K 5 Canc 26 Martii, 26 Martii. Canc. Prom. (til Biskopen i Siælland), ang. Tiden til Gudstienestens Begyndelse i Vor- Dingborg-Kirke (k). Gr. Af hans Skrivelse erfares, bdorledes Sognepræsten i Wordingborg har forespurgt sig, om ikke Gudstienesten til oimeffei Vordingborg Kirke maatte begynde i Vinterens Kid fra Mikkelsdag til Paaske om Formiddagen Kl. 10, siden 5 landsbyer ere lante til Kiebfted Kirken, af hvilke 2 eve næsten en Miil fra Byen beliggende, saa at Folkene om Win teren, særdeles de Gamle og Strobelige, ikke kan komme til Kirken, naar Heimeffe Tienesten skal begynde Kl. 9, helst da Beten tillige er overmaade slem og besværlig; hvorimod han for. mener, at Tienesten kan begynde i Sommertides fra Vaaske til Mikkelsdag om Formiddagen Kl. 9 uden indring for de Langtftaliggende. J Betragtning af foranførte Beskaffenhed Deb Menigheden i Bordingborg, hvor saamange langtfralig gende Bønder sal gaae til Kirke, meldes herved, At der Intet haves imod, at Biskopen indtil videre samtykker i forommeldte Hr. Grubbes Begiering, paa det at ikke en rimelig Undskyldning skal blive tilovers, hvore fore Almuen fra Landsbyerne forsømme Guds Huus. Canc. Prom. til Amtm, over Kallundborgs &c. Amter), ang. hvilke Syns- og Besigtelses- Forretninger over Dødfundne bør holdes gratis, med fri Befordring. Gr. Fra Rentekammeret er Cancelliet bleven tilstillet en fra Justitsraad Bartholin som Herredsfoged over det Ods Herredske Gods der indkommen Forespørgsel, tilligemed Amte mandens Erklæring, betreffende, om de Synsforretninger, som han paa Embeds Vegne maa holde over Dedfundne, Thielslanne, eller sig selv Aflivede, ftal af ham forrettes gras tis, eller om ham i flige Tilfælde skal godtgiores Salarium og Befordring ligemed andre Rettens Betiente. Til fornøden Efterretning og videre Bekiendtgiørelse for bemeldte Justits raad Bartholin, meldes, At naar Amtmanden eller nogen anden Øvrighed paa Landet (1) fordrer af Rettens Betiente at holde Synse eller Besigtelses-Forretning over et dedfundent Men: (k) Cfr. Prom. 4 Martil 1786. (1) Saasom en Friherre i ft Baronie, fee Prom. 10 Febs. 1787 i-det Regifter, som udkommer. Menneske, da bør Rettens Betient nybe fri Befors 26 Martii, bring, og Intet for sin Umage, ligesaalidet som hans medgavte Mænd, da Forretningen og udstades paa slet Papir; men, skeer Reqvifitionen deraf til den Afdødes Slægt og Venner, da betales eller gives Rettensbetient fri Befordring, samt 2 Rol. for Forretningen foruden - Dens Beskrivelse, og 4 f. til Synsmændene, da Forretningen frives paa stemplet Papir til 24 6.: men, opdages Manddraberen, eller Zogen ombringer sig selv, da betales til Retten foranførte Godtgiørelse enten af Manddraberens eller den Afdødes Hovedlod. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Fyens 26 Martii. Stift), ang. hvorledes Betlere og Losgængere fra Hadersleb-Amt skal i Fyen af Kiøbstæderne og Lane det befordres. Gr. Da han ikke har fundet Noget at erindre imod Kolding huus Amtmands Begiering, at Amtsforvalteren og Byfogden i Assens maatte befales at modtage til videre Befordring alle de Betlere og Losgængere, som fra Hadersted-Amt blive dem oversendte: faa anmodes Stiftamtmanden, At føie den fornødne Anstalt, at de fremmede Betlere og Losgængere, som optages i Haderslebhuuse Amt, og høre hiemme i Fyen, eller der igiennem nødvens dig skal transporteres, og blive afsendte til Assens, blive Befordrede, de, som høre til Kiøbstæderne, ved Magis Straten eller Byfogden fra een Kiøbstæd til en Anden, og de, som høre til Landet, ved Amtsforvalterne fra eet Amt til et Andet (m); og i Henseende til Befordrins gen vil forholdes efter Forordn. af 18de Martii 1778. Canc. Prom. (til det tydske Cancellie), ang. 26 Martii, at meddele Haderslebhuus-Amt behøvende Efter. retning om den ved næstforanstaaende Prom. ssiede For anstaltning, paa det de der optagne Betlere og Losgans (m) af dette, hidtil, er given Notits incestfølg. Prom. gere 36, Martii, gere, sem skal til Fyen, kunde blive transporterede til Affens isteden for til Kolding. (Amtmanden over Kolding. huusamt Conferengraad Sofman har berettet til Cancelliet, at Amtmanden oner der lebbuus-Ant, Geheimeraad Ste man, har for negen Eid fiden foranstaltet en almindelig Efs tersøgning der i Antet om Betlere og Losgængere, ved hvils Ten feil ghed Mange ere anboldte, for at sendes til deres Hiem; men da disse Transporter af Betlere og Losgængere idelig sendes til Koling med Adresse til Amtsforvalteren, for at befordres videre, endog de som børe til Spen, og meget nær mere funde oversendes fra Aaresund til Affens, foraarsaaes Koldinghuus Amt derved megen Byrde, som kunde spares, naar Transporten feede til de te fiofte Sted. Bemeldte Cons férentsraad Sofman har derfore anmodet Geheimeraad Sten man at sende Betlerne over Beltet fra Naresund til Affens, som fostede ingen Befordring, men han har derpaa svaret, at han forben havde prøvet Saadant, men erfaret, at Byfogden eller Amtsforvalteren i Affens nægtede at modtage saadans ne Betlere til videre Forsendelse, og derfore havde han nu maattet tage Touren over Koldinghuus Amt. 26 Martii, 26 Martii, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. at en Taarnvægter i Horsens Kirketaarn kan antages, de øvrige Vægtere tillægges mere Løn, samt ders imod paalægges at blive længere paa deres Post, og iagts tage neiagtigere Opsyn, ligesom og en Fattigfoged maa antages, da efter Overslaget 56 Rdlr. 4 Mk. til den føro fte Indretning i Taarnet, og 261 R. 2 Mt. 14 B. aarlig fam i Byens Regnskab til Udgivt passere. (Paa Ansøge ning fra Borgerne). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Chri ftiania), ang. Hokerne sammesteds, og deres Skatter. Gr. Endfiont Rescr. af 9de Julii a. p. ang. den Foran dring i Christianice yes Indretning, at Storgaden, Waters landsgaden, og Baterlands-Torv, som før har været henrega net til Forstæderne, fulle henhøre under Byen selv, og at de Hofere, som ville overgaae til Kiebmandsstanden, skulle Saas dant paa Forlangende være tilladt, ikke i Henseende til det Sidste synes at trække sig videre end til de Høkere, som boe ide Steder, der nu ere underlagte Byen, men ikke til dem, som boe i de andre Byens Forsæder, der ikke ere incorpores rede under Byen, hvorfore og Stiftamtm. under 2den Detbr. næst efter fra Cancelliet er bleven tilfreven, at de Sidstes Huse blot efter Forstædernes Grundtaxt blive at ansætte; men han han under 27de Novbr. i Skrivelse har meldet, at Grunden 26 Martii, til den giorte Forestilling, om den siden skeete Forandring, har været, at faae det hidtil berffende Sokerie eller den saa kaldede Hoferstand, som aldeles fornærmer Kiebmandsstanden, ganske ophævet, og som en Følge deraf, at samtlige Søkere, som vilde, maatte overaaae til Kiebmandsstanden, men de vrige at forandres til Spekhokere, da fra dette Mars Begyndelse aldeles ingen saadanne Hofere, som Byens Peis vilegier tillade, mere Fulde exiftere, hvilket ei fan opnades, naar Doferne saavel i selve Byen, som i de Forstæder, der ikke ere Byent underlagte, skal vedblive: saa meldes, At Høkerne i de forstæder, som ikke ere Byen underlagte, maae, for at faae nærværende Hoferie alde les ophævet, overgaae til Riobmands:Standen, uden for deres Levetid at forandre Boepel, da de, naar de overgaae til Kiøbmands:Stanben, skal af deres iboende Huse, eller den Grund, hvorpaa de egentlig boe, svare Skatter lige med de i Byen, uden at deres øvrige Giendomme af Tomter eller aver derved komme i Betragt ning, da Samme paa den gamle Maade bør ansees (n); men med de økere, som ei overgaae til Kiøbmandsstanden, og derimod forvandles til Spekhokere, forholdes bet, som forhen, saaledes, at deres Skatter beregnes efter den Grundtaxt, deres ibonde Huse har i Overeensstemmelse med det Sted, hvor Samme er beliggende. Og da disse Ventilationer har uddraget Tiden, og Hekerne iforstæderne indtil videre have været nægtet Borgerbrev som Kiøbmænd, saa kan det nu være samtlige Hofere tillade inden Junii Maaneds Udgang næstkommende at overgaae til Kiøbmandsstanden, hvorimod de, som saaledes overgane til Kiøbmænd, skal svare Skatter fra 1ste Janv. sidstleden, men efter Junii Maaneds Udgang maa aldeles ingen videre Overgang tillades, men samtlige da værende Hs fere forvandles til Spekhokere. I øvrigt, da Magistras ten derhos har forlanget sig authentique Gienparter af de Anordninger, som bestemme Spekhoker-Handelen, eller de (n) Cfr. Rescr. 15 Julii 1785. I Vare 26 Martii, Bare og Sammes Qvantiteter, hvormed Spekhøkerne i Riobenhavn ere berettigede at handle, for i Følge forans forte Cancelliets Skrivelse at lægges til Grund, og sæts tes i Kraft for Spekhskeriet i Christiania (0), saa meldes tillige, at det af den 9de Post i Herkræmmernes Laugss Artikle, samt at Plakaten af zben October 1741, der findes indført udi den trykte Samling af Forordninger for samme Nar, kan sees, baade hvilke Vare og hvilke Avantiteter Spekhokerne i Kiøbenhavn have Frihed at udsælge; og hvad Forraad Enhver af dem bør være forsynet med, saavel førend han nedsætter sig, som ved hvert Nars November Maaneds Udgang, da dem af Magistras ten bliver sat Taxt, er ved den ste Post udi det iblane Forordningerne trykte Reglement af ste Junii 1771 ang. adskillige Stadens oeconomiske og borgerlige Indretnin ger. anordnet. 26 Martij Canc. Prom. (til Samme), ang. Byskats ternes Ligning i Christiania. Gr. Af Skrivelse fra Stiftamtm., med derhos fulgte Kos restilling fra Magißraten i Christiania, erfares, at den ved Kongl. Resol. af 9de Junii 1775 approberede Classification, hvorefter Byskatterne fulde lignes, og hvilken ved Cancel liets Skrivelse af 28 Febr. 1778 blev prolongeret paa 3 Aar, med mindre saadanne Omfrændigheder indløb, som giorde en Forandring nødvendig, er floen med temmelig Forneielse bles ven fulgt, men at det under 9de Julii 1784 udfærdigede Re ript bar giort den Forandring i det hele, at Kiebmanes Standen, som efter forbemeldte Inddeling var den anden Skatte-Klaffe, er bleven mærkelig forøget, og den 4de Klasse derimod, som var Dekerstanden, ophævet, hvorimod en ny Stand, nemlig Spethøfere, igien er etableret, hvoraf altsaa følger, at den hele Klassification er underkaftet en total For andring, og at en ny Inddeling vanskelig fan finde Sted, forend Man' af Erfaring bar lært at fiende, hvad den ny Spektsfer Stand fan taale at panlignes, og hvad Kiøbmandss Standen, som med de forrige Dofere bliver forøget, endnu enod for, kunde paalægges: saa meltes, (0) See Rescr. 24 Junii 1785 og 14 Martii 1788. At At der efter de foranførte Omstændigheder Intet 26 Martii, Haves imod, at bemeldte Classification indtil videre op hører, og at Skatteligningen imidlertid skeer efter Loven. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), 26 Martii. ang. at Chirurgus Deegen, Læge ved Sygehu fet i Flekkefiord, kan for hver Incurabel, som forblis ver nogen Tid i Hospitalet, efterat de ere declarerede uhiels pelige, og af ham blive tilseete, tilstaaes 3 Rdlr. af Sy gehuuspengene, foruden de 4 Rdlr., som ham ellers tils kommer for hver Incurabel efter Sygehusets Reglement. (Siden det vilde være haardt, om han, som har ansøgt ee Sillæg for de Medicamenter ban giver de af Radesygen Incurable til Lindring, af sin ringe Gage fulde giøre saadant Udlæg for de anvendte Midler). Canc. Prom. (til Amtm. over Bradsberg. 26 Martii, Amt), ang. at Forestilling i visse Leiermaals- Sager skal giøres, forend Sag vorder anlagt. Gr. Med Dags Posten erholder han Kongelig Vefas Ting, hvorved den af bam ved Prom. af 24de Januarii sidstleden indsendte Laugtings Dom af zote Novbr. forhen over 6. og 2. for begangne Leiermaal, førend han havde væ ret til Confirmation; og, da de ere hinanden i 2det og zdie Leed beslægrede, derhen er formildet, at de maae affone de res Forseelse med at sættes 8 Dage paa Band og Brød, saa fremt de ei ægte hverandre; men, da det af cterne erfares, at denne Sag har varet næsten is Aar, og forhen fra Høies fteret er bleven hiemviift paa Laugmandens og fleres Bekosta ning, saa meldes berved tillige, At Amtmanden herefter i flige Tilfælde først has ver at giøre forestilling, førend Sag anlægges, at Ala muen ikke undertiden med unødvendige Udgivter skal bes byrdes, da det i Henseende til Omkostninger i denne Sag forbliver ved den ergangne Høiesterets-Dom, som til den Ende herved følger tilbage. Generalitets- og C. C. Prom. (til de i Hers 26 Martii, tugdommene liggende Cavalleries og Infanterie- Regia 26 Mart, Regimenter (p), samt Corps af Artillerie og Hu farer), hvorved den under 3die Decbr, 1754 samtx April. lige Regimenter i Hertugdommene bekiendtgiorte Konges lige Befaling, om vervingen i Altona, bringes i Erina bring, med hosfsict Intimation, herefter at paasee Sams mes neiagtige Efterlevelse. (Saasom man er kommen i Erfaring om, at den ikke altid bliver efterkommet). Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. naar Bager Rettighed ved en Gaard sammesteds cphører m. m. Gr. Bagersvend Henningsen af denne Stad bar andras get, at han, som ei har kunnet erholde en af de privilegeres de Bagergaarde tilkiebs, hvorved han er bleven hindret fra at indkomme som efter 1 Lauget, bar, siden der dog ei er det fulde Antal af Bagere, tilkiebt sig en til Bagerie bes qvem Gaard i Adelgaden under No. 275; anholdende derhes, at ham maatte forundes Bager Rettighed til Gamme, da ban vil forskaffe og have det ved Regl. af ste Junii 1771 an befalede Forraad. Af Erklæring, erfares, at af de so privi legerede Bagergaarde ere for nærværende Lid ikkun 48 i vrkelig Brug til Bagerie, men de 2 Øvrige eies af Andre, som til at drive Samme, ere uberettigede, og Indreningen til Bageriet endoa i den Ene aldeles borttaget, saa at det altsaa ikke er mueligt, at Bagerlauget fan komme til at be faae af det fastsatte Antal, saalænge især bemeldte Gaard bliver i fin nærværende Forfatning; og at, om Supplicanten endog kunde tükkiobe sig Samme, maatte han dog anvende lige Bekoftning paa at faae den til sit Brug indrettet, som paa en anden beqvem Gaard i Byen. Fornævnte Henningsen maa lade sit Bagerie inde rette i den ham tilhørende Gaard No. 275 i Adelgaden, og dertil nyde Bager Rettighed, naar Indretningen med Bebkommendes Attest bevises at være forsvarlig giort, og saalange den saaledes i Gaarden conserveres; hvorhos og, i Henseende til Bager-Rettighed i Almindelighed, herved fastsættes, at Samme ei skal følge en Gaard, eller gielde læne (p) Nemlig fivregimentet Ryttere og Dragoner, af Infans teriet Dronningens Livr., Oldenborgffe, Slesvige og Holfteenste Regiments See Prom. 15 Octobr. 1785. langere, end Indretningen til Bageriet beviislig maatte z April befindes at være derudi conserveret. Rescr. (til Stiftbefal. over Fyens Stift), 1 April, ang, at de hos Kobbersmeddene i Fyen Udlær te overalt som Svende bør antages (q). Gr. Kobbersmed D. E, Rorfena af Odense har andras get, at han i endeel Nar bar været indlemmet udi Kobbers smedlauget i Kiøbenhavn, og, uagtet han der skal have bes talt de saakaldede Tidepenge til fremmede Svendes Underholdning, har han dog maattet underholde de til bemeldte Odense ankommende fremmede Svende; ligesom og, at baade han og de øvrige Kobbersmede i Fyen hidtil skal have maat. tet sende deres Læredrenge i Forbund til bemeldte Kiobenhavn, og der lade dem ind og udskrive, der ikke alene skal falde dem bekosteligt, men endog have skadelige Følger for den, da de derved miste dem for beftandig, og maa savne gode Arbeides re. J Anledning af hans paa egne og øvrige i Sven bosid. dende Kobbersmedes Wegne derhos giorte Ansøgning, bevilges og anordnes, At naar en hos dem udlært Dreng har forfærdiget sit Svende Stykke i 2 Borgeres Overværelse, og bemeldte Svendestykke af 2 andre Mestere enten udi fornævnte Fyen eller Kiøbenhavn derefter bliver fiendt for gyldigt, skal denne Prøve ansees for fyldestgiørende, og Svenden efter et saadant Beviis frikiendes af Dem, som har udlært ham, samt efter hans Attest ansees og antages som Svend overalt i Kongens Riger og Lande. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Aggers. April, huus-Stift), ang. at Kirkernes Mure i Frides riksstad og Tønsberg maae udgaae af Brandforsik ringskassen, saa at alene deres Tag og øvrige Inds redning skal forsikres. (Kirke-Inspecteurerne i Friderikss stad have andraget, at det vilde være fornedent, at den afs brændte Kirke sammesteds, som igien er opbygt, forsikres i den almindelige Brandkasse, især dens Ornamenter, Lage, Hvælvinger og øvrige Indredninger i Kirken og Eaarnet, som bar koftet over 7000 Rdir., men, da Muren, som er 5 Ovars teer tyk, ei kon tage nogen betydelig Stade af en Ildebrand, os det vilde beløbe sig til en Summa af 12000 Rdlr., naar den (9) See Prom. 2 April 1785. VI, Deel 3 Bind. I April. Den tiliae skulde forsikres, bvorved den altsaa kom til at udre de saameget desmere, om Ildebrand overgik en eller anden Kiebsted, have de derhos anholdet, at Kirken, sem endnu fo restaaer at lade opføre en Ringmuur, maatte fritages for at affurere dens Muur, paa det den kunde have det Fornødne til dens Wedligeholdelse; ligeledes have Inspecteurerne for Tons berg Kirke anholdet, at, som Stirfen der er fattig, og ikke kan udrede den forfaldne Brandhielp til andre af dens forsik rebe Summa 10000 r., bvorunder tillige er indbefattet Kirkens Mure, der dog ikke kan opbrændes, men i Brandfaffen ere ansatte tl 4 a 5000 Rdlr., den da maatte fritages for at affurere videre end dens Tag og Indredning). [April, Confirmation paa en af Erecutorene af afg. Frøken Juliana Helena Justina Ernstes Te stamente, Kammerherre Friderik Bulov og Doctor Med. Joh. Eichel d. 29be Dec. 1784 oprettede Fundate for et af hende skienket Legatum til Odense Latinske Skole. udi et Bilag af 28de Novbr. 1781 ved hendes den 26de Novbr. samme Aar oprettede Teftamente (r) baver bun til den studerende ungdoms Opmuntring og understøttelse givet en anseelig Capital, og derom i bemeldte Zettamentes Bilag anført følgende Ord; De Penge, som løses ved Auctionen saavelsom Overskuddet fra Legatet og Donationerne samt Bes gravelses-Bekostning og re mæssige Gields Betaling, skal is open med Professorerne og Stifteprooten i Odense ud- Sætte paa første Prioritet udi sikkert Jordegods, og af Renters ne til de 2 meeft trængende og tillige værdige Disciple, som fea Stolen blive dimitterede til Deposits og Eramen philos fophicum, betale hver so Rdlr. saaledes, at, naar de tage første. Eramen eller Depofits 20 Rdlr., og naar de tage Eraz men philosophicum, hver 30 Rdlr; og, fulde enten een eller begge disse Studerende ikke tage Examen philosophicum, skal de til den beskikkede 30 Rdlr. tilfalde een eller tvende værdige og fattige Studentere, som fra Odense Skole tage Examen philofophicum, og ikke har været udfeet til at nyde ved deres Deposits. Skulde der endnu fra saadant Overskud, som hvoraf disse detinerede 100 Rdlr. Rente funde blive saa fastsat ana bragte, overstode mere af Capitalen, skal Samine, paa lige Maade son forfemeldte, udi fikkert Jordegods udsættes, og Renterne deraf, saavidt de kan tilstrække, diftribueres til fat tige og værdige Stoedisciple, naar de fra Odense-Skole blive dimitterede til Depofits, saaledes at hver faaee 10 No., som meldt, for faa mange som Renterne kan tilstrække. De z første Stoledifcipfe, om de paa den Tid og efter min Ded maatte være udi Stolen eller paa Gymnasium, og derfra til Heademiet dimitteres, som skal, som anført, nyde so Rdlr. (r) Sce Confirm. 19 Decbr. 1783. hver, hser, indsætter jeg herved selv, og skal være Serlov Trolle Sei, og Bræften afg. Hr. Vellinas Sen, som freqventerer Odense Latinske Stole paa denne Eid."Men, som det ved Stiftets Slutning efter fornævnte Frefen Ernst er befunden, at den Summa, som den Latinske Stole efter ovenmeldte Ten stamente, hvoraf følger, at den Bestemmelse, som herom i Tes stamente, eller saakaldet Bilag, tilfalder, er 8000 Rd. dans Courant, og saaledes er bleven en langt større Summa, end det synes, at hun har forestillet sig, da hun forfattede sit Tes flamentet er giort, er deels upassende og deels ufuldstændig: faa have Erecutores af hendes Teftamente efter Overlæg og i Overeensstemmelse med Biskopen, Professorerne og Stifts provsten i Odense, som dette Legati Bestyrelse on Forvaltning i Fremtiden tilfalder, funden fornøden, til dette Legati bedste Conservation og nyttigste Anvendelse, berom at giøre følgende Fundation: Dette Legatums Beløb, 8000Nigsdaler bansk Courant, som tilhører Odense Latinske Skole (dog saaledes at Gymnasisterne ikke fra dette Legati Nydelse udelukkes), Skal indlemmes iblandt Odense Latinske Skoles andre Legata og tilhørende Capitaler, samt staae under Biskopen i Fyen samt Professorerne og Stiftsprovsten i Odense deres Forvaltning, Opsyn, Indseende og Ansvar paa den Maade, som ved den siste Skole:Forordning af 11te Mais 1775 i den 71 Art. er befalet. Af Legati Renter befoftes en Protocol, som af Biskopen authoriseres, hvorudi den Kongl. Comfirmation paa denne Fundats indføres. Dens ne Protocol leveres til Skolens Rector, for i den at inds Frive Capitalens Summa, og hvor Samme er bestaaende, samt Renternes aarlige Beløb, saavelsom og hvo der have mydt de bestemte Understøttelser, hvormeget til Enhver af dem er udbetalt, og hvad der hvert Nar bliver i Behold. Ved dette aarlige Skole-Regnskab følger Protocollen meb Vedkommendes Qvitteringer, som et Bilag til Underteg melse af Skolens Directeurer, Obligationerne for Legati Capital forvares i Skole Cassen; Renterne imods tages af Skolens Rector hver IIte Junii eller andre Terminer umiddelbar af de Debitorer, til hvem Capitalen er udlaant, ligesom af de øvrige Skolens Capitaler af Reco toren, der, i Fald Renterne ikke indkomme inden den 18de Jaunii, £ 2 I April §. I. §. 2. I April, Junii, uden Ophold kan melde Udeblivelsen for Biskopen, de øvrige Professorer og Stiftsprovsten, at der strap fan foies de fornødne Anstalter til Inddriv Isen. Udi Testamentets Bilag er vel anført, at, foruden de 100 Ridl. til 2 Disciple, skal Renternes Overskud distribueres til andre dimitterende fattige og værdige Disciple, saaledes at hver faaer 10 dl. for saa mange som Renterne fan tila strække; men da Nenterne af hele Capitalen aarlig bliver omtrent 300 Rol., og der fielden fra Odense Skole og Gymnasium dimitteres flere end 10 a 12 Disciple, saa maa Herudi af Nødvendighed giøres Forandring. Thi bliver i det Sted hermed fastsat: at Renterne, som overskyde fra de i Testamentet ommeldte 2 Disciples Stipendier, stal uddeles til andre fra Odense Skole og Gymnasium til Academiet dimitterende Disciple, som næst efter de 2 første befindes at være de værdigste og meest trængende, og det til saa mange, som Renterne kan tilstræffe, dog at Portionerne til hver af disse ikkun bliver 40 Stdl., hvor af de 20 Sol. betales dem i Odense forud til første Eras men ved Academiet, og de andre 20 Stol., naar de have taget den anden Examen samme Sted. Skulde der ikfe blive dimitterede saa mange Disciple, som der blive Stis pendier (hvilket dog ikke er at formode), da oplægges de overskydende Renter til et andet eller de følgende Naringer, eftersom de ikke maae anvendes til andet Brug, end hvor til de i Testamentet ere deftinerede. §. 3. Rector ved Skolen sal efter sidste Examen i Skolen giøre forslag til Bis skopen paa de Bedste og Dueligste i ndsigter, og de 2instændigste i Sæder og Opførsel, samt tillige meest træne gende Disciple, som det 2lar forsendes fra Skolen til Academiet, og derefter fastsætter Biskopen, hvilke der skal nyte Stipendierne for samme Nar. Det Samme gielder og for de Disciple, som fra Gymnasiumet dimitteres, hvilke skal have lige Haab med de dimitterede fra Stolen. til §. 4. til dette Stipendium, saafremt de besidde lige saa megen 1 April, Duelighed, og udmærke sig med ligesaa god en morals Caracteer, og ere tillige ligesaa trængende som de fra Sko len Dimitterede; dog skal i dette Tilfælde Rectorens paa dem giørende Forslag først omsendes til alle Professorernes eensstemmige Bifald. Med Distributionen til Disciplene giøres ikke Begyndelse førend i Aaret 1785, men til alle dem, som 1785, og siden efter blive valgte til at nyde af dette Stipendium, skal udbetalingen af Rector free paa 2 Tider, ligesom i zden Post er anført, nemlig de første 20 Rol. strax, naar de udgaae af Skolen eller Gymnasium, og have faaet Testimonia for at reise til Acas demiet; og de øvrige 30 Rdl. og 20 Sidl. nyde de, naar de uden Afbrud fra første Examen af have opholdt sig ved Academiet, og med Attester bevise, at de ved Examen philosophicum have erholdet i det ringeste næst bedste Caracteer, da Rectoren besørger dem de sidste Penge uden Ophold tilsendte. Skulde enten een eller flere af disse Studerende ikke tage Examen philosophicum, eller derved ikke erholde i det ringefte den Caracteer Haud illaudabilem, da skal de til den eller dem pro Persona bestemte 30 Rdlr. eller 20 Rdlr. tilfalde andre fattige Studentere i deres Sted, som have gaaet i Odense Skole, eller paa Odense Gymnasium, ved Eramen philosophicum Have faaet den bedste Caracteer, og ikke have været udseete til at nyde dette Stipendium ved deres Deposits, naar, nemlig, de opholde sig ved Academiet, og bevise med Professorernes Attester, at de ei alene have hørt, og endda høre deres forelæsninger, men endog paa deres Examinatorier vise Skarpsindighed, sund Dømmekraft, og en forsynlig Anvendelse af det Lærte, og ikke spilde de res Tid ved Conditioner eller Huus lindervisninger, da faabanne Studentere i disse Tilfælde af Rector for Biskopen maa foreslaaes til at faae udbetalt af Senternes £ 3 ver §. 5. 1 April. Overskud saavidt tilstrække fan efter deres Bærd og Trang, hver 20, 30, 40 til 50 Rdlr. cengang for Alle. Til at nyde Stipendier af dette Legatum, maae efterskrevne ikke foreflages eller udvælges: 1) De, som fra privat Unders viisning indsendes og blive dimitterede af Skolens Recs tor, med mindre de i det ringeste 2 Aar have været offent lig underviste i Odense Latinske Skole: 2) De, som selv have Midler og Evne til at bekoste deres Fremgang i Videnskaberne ved Academiet, eller de, hvis Forældre ere bekiendte formuende og rige Folk. - Den paa denne Fundation forventende Kongelige Confirmation bør giemmes i Stiftskiften, og Kepie deraf indføres i Legati Protocol, der leveres til Skolens Rector, ligesom og en Gienpart af Fundatsen besørges indført i Sofmans Samlinger af Fundationer. 2 April, 2 April. a April, Canc. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn), hvorved Rescr. af iste hujus, ang. Svende fra Robbersmedene i fyen, communiceres. Canc. Prom. (til enhver Landmilitie Session & Danmark), hvorved Samme til fornøden Efterretning tilstilles en Gienpart af den til Krigs- og land-Commiss fairen fra Generalitets: og Commissariats Collegio den 12te Martii fidftl. ergangne Skrivelse, ang. Zationals districternes ny Inddeling, ei paatvivlende, at Sessio nen jo bidrager alt Muligt at see Samme med forderligs ste reguleret. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Siels land), ang. at Refusionen for Præstetienden af Skovgaards. Jorderne, som under Gyldenholm ere henlagre, bør af dennes Eier Justitsraad Dinesens erlægges til Sognepræsten for Sørbyemagle og Rits terup Hr. Horftet 14 Dage efter at Capitelstaxten for ethvert Nar er ansat, ba til denne Tid andre Tiende-fgiv tet, -1 ger, som etlægges i Venge, fædvanligen pleie at betales. 2 April, Waa Ansøgning fra Hr. Sorster om Refutions Lidens Fast. sættelse). Canc. Prom. (til Biskopen i Aalborg), ang. 2 April, hvem der, naar Præste-Enke i Naadens-Aaret gifter sig eller bortdser, forretter Vielse eller Jords paakastelse. Gr. Paa Biskopens Forespørgsel, om Saadant tilfalder Præsten paa Stedet, eller Vrovften, meldes herved, at, da en Enke, fordi hun nyder Naadens-ar, ikke har mere da end siden med Embedet og dets Forretninger at gøre, formes her man, At saalange hun ikke er Præstens ærpaardrende, i hvilket Fald alene Vielsen, efter Ritualet, bør skee ved Provsten, er Sognepræsten den, der bør besorge de omspurgte Forretninger i Enkens Taadens-Nar. Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bisk. i 2 April. Ribe), ang. de af Bøndergaardene til Herreds kassen paabudne Penge. Gr. J Anledning af det fra de Fattiges Inspecteurer i Kole dinghuus Amt indkommet Forslag til en Bestemmelse, hvad Der skal ansees for bele eller halve Gaarde eller Boelsteder, for saavidt de saakaldede gøringspenge angaaer, som efter Forordn. af 24de Septbr. 1708 skal udredes til Omleberes Bortførsel, meldes herved, at, da det endnu ikke i Alminde lighed ved nogen bestemt Regel er fastsat, af hvad Størrelse en Bondegaard bør være, for at ansees for en heel eller halv Gaard, faa holder man det betænkeligt, at Saadant i nærværende Tilfælde, som maaskee ved andre Leiligheder kunde drages til Følge, fulde beftemmes, da til saadan Befteme melse mange endnu manglende Data maa samles, og Sagen i alle Henseender neie overveies: Hvorfore med disse Penges Betaling for det første maa forholdes paa den hidtil brugelige Maade. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Tronds 2 April. hiem), ang. Molde-Byes og underliggende Fogderies Forsynelse med Medicamenter. Gr. Da Apotheker Flor i Christiansund i Medfør af det ham allern. forundte Privilegio er forbundet til, foruden Apos theket i Christiansund, tillige at forsyne Byen Molde med uns 24 Ders + 2 April, berliggende Fogderier med fornson Medicamenter: faa blia ver det en nødvendig Følge deraf, at Medicamenter made fale holdes i Molde, og der blive at faae til Indvaanernes Ties nefte og Fornødenhed. Derfore anmodes Sti, tbefalingsmans den at tilkiendegive Vedkommende, a April. At Apotheker Slor bar holde en paalidelig Svend & Molde tilligemed et behørigt Corpus af Medicamen ter, som kunde indrettes med Overlæg af Landphysico Smith; og dette vil være iværksat inden indeværende Aars Udgang, da han imidlertid bør see Byen og Dic strictet forsynet paa den Maade, som bedst see kan; men, skulde Apothekeren ikke opfylde dette i den foreskrevne Tib, kan det tillades Molde for sig selv at holde et Apotheke, dog at Apothekeren i Christiansund beholder ligefuldt def der af ham anlagte Officin. V. G. K. o. Gen. Toldf. Circul. (til Tolds betientene), ang. hvad i Henseende til Maales breve skal ved Skibes Inquisition og Toldklas rering agtes paa. Gr. Da Kammeret har bragt i Erfaring, at den tilbørlige Neiagtighed i at panfee, at de Maalebreve, Skibene med bringe, og som lægges til Grund for Laßtepengenes Beregning, ere med Stibene, Skippernes Navne &c. overeenstemmende, ikke overalt finde Sted, Blive vedkommende Toldbetiente herved alvorlis gen erindrede, ved ethvert Skibs Jnqvisition nøie as paasee, om Skibet til lastedrægtighed er brændt, om de indbrændte Lester stemme med Maalebrevet, om ikke Skibet efter dets sidste maal maatte findes at være fors andret, forbygget tc., samt ved ethvert Stibs Klarering at agte paa, at deti Maalebrevet anførte Tavn for Skibet, Skipperen Rehderne (s) er det virkelige, og i Tilfælde at nogen Mislighed heri maatte spores, da at oms maale Skibet, og til Collegium at indberette Mislighe ben og Stedet, hvorfra Skibet sidst blev udklareret, for AC (s) See hertil Prom. 23 Julii 1785. at det kan blive undersøgt, hvorvidt vedkommende Told: a April, Betiente der have i denne Henseende efterkommet deres Pligt. Generalitets: o. C. C. Prom. (til Landmi: 5.April, Titie:Sessionerne), ang. at Exerceertiden i de Nationale Districter skal forlænges til 4 uger eller 28 Dage, og dertil for Danmark bestemmes fra den Ite til 28 de Junii (t), men for Hertugdommene fra 3die til 3ote. Kongl. Resolution, hvorved bevilges, at 6 April. Placaten af 14de Janv. 1775, hvilken tillader Alle og Enhver at anlægge Staal-fabriker, maa igien ophæves, og Eieren af Bærums Jernværk, Conrad Claussen for ham og Arvinger i 10 Aar, fra næstkommen de IIte Junii af at regne, tilstaaes Monopolium paa Blem: og fagot:Staals Tilvirkning i Kongens Riger og Lande, dog Kongsberg Sølvværks og Eidsfoss Jernverks Rettigheder uforkrænkede; og at ham tillige meddeles Løvte, at Forordn. af 29de Decbr. 1761, der forbyder fremmed Staals Indførsel i Norge, i disse 10 Har ei skal ophæves, samt gives Tilladelse at losse de til Værkets Fornødenhed behøvende Sandstene og Steens kul i Sandvigen paa de af Generaltoldkammeret fores flagne Vilkaar, og derimod under hans Privilegii Fortas belse paalægges: 1) at have tilstrækkelig forraad paa Staal ved Værket, og paa hvad andre Steder hare maatte have Jern-Magasiner; 2) at levere hans Staal for samme Priser, som det fremmede Staal, Tolder iberegnet, fan haves for i Norge; 3) at hans Staal stal være af lige Bonitet med det gode Fremmede, og at, naar over Samme skulde indkomme Klager, de da af Overs £5 (c) See Plac. 13 Mai 1785, s. 3, og Prom. 4 Februar 1786. 6 April, Overberg Amtet skal foranstaltes undersøgte, og af Overberg-Amtet paadømte. 8 April. Confirmation paa Dronning Juliane Mas ries Gavebrev af 29 Janv. 1785, hvorved en Gaard og 25 vestindiske Actier ffienkes til fødselsa Stiftelsen (u). Gr. Dronningen har længe inderligt ønsket at kunne fee Frederiks Hospital i den Stand, som dets Hoifalige Stifter har villet, at det fulde være, og hvorom denne dyrebare Konge va milde Landets Fader har i Sundatsen givet fin allerhoiefte Willie tilkiende; fornemmelig i Henseende til det Antal Syge, som derudi skulde indtages, og hvilket hidtil ikke har kunnet lade sig giøre for en og anden Aarsags Skyid, hvoriblant den der værende Fødsels-Anstalt skal være een af de vigtigste, da Samme ikke aleneste sal koste meer end de dertil hen lagte 1500 Rd., men og betager mange Bærelser, hvilke el lers til Syge funde bruges: saa, paa det at denne Fødselse Anstalt ikke herefter fulde hindre, der at indtage flere, i det mindste saa mange Syge, som Fundatsen tilholder, fienkes til dette Diemeeds Opnaa Ife den af Dronningen fiebte, og for Allerheitsammes Bekostning istandsatte, tet ved Frideriks, Hos pital i Amaliegaden beliggende Gaard No. 71 Lit. F. 3. (v) til et bestandigt Opholdssted for Sødsels-Anstalten, som derved gante fra Hospitalet maatte blive afsondret, og derudi hen flyttes, saaledes, at denne herefter kunde blive en særskilt Stiftelse, og hvortil Kongen allerede har givet Tilladelse og Bifald, samt lovte om, dertil deels ved de til Indretningers ne allern. Sientede 20000 Rdlr, allerede er opfyldt, at ville med Dronningen bidrage til de ved denne Stiftelse fornødne Udgivter, alt i den Henfigt, at Frideriks-Hospital, ved at skilles fra den Byrde, som denne Anstalt foraarfager, tunde sæts tes i Stand til at rumme og pleie saamange Syge som mue lig, hvilket og fra Begyndelsen har været, og herefter bør være dets egentlige Bestemmelse. Og, paa det at denne til Tykkelig Fødsels Bremme giørende ny Stiftelse kan have en mere udstrakt Nytte end den forrige Indretning, saavel i Henseende til de Lærende og Oplærende som til de Fødende, faa onster Dronningen og dertil udbeder Sig Kongens Sams tyffe og kraftigste Understøttelse: 1) At denne Stiftelse maats te blive saa stor, at derudi kunde indtages so Fødende af Gan gen, hvoriblant fornemmeligen maatte være 10 særdeles fattige og See Rescr. 23 Martii 1787. I Maanedsskrivtet Mi nerva April 1787 Side 115 findes Gavebrevet og Cons firmationen in extenfo, men Reskriptet 1787 indtog. (v) See Rescr. 15 Janv. 1783. en Pitkelige Borgerkoner, hvilke uden nogen Slags Betas 8 April ling, og, hvorom Dronningen hierteligen beder, adilte fra de andre Fedende, sulle pleies og der forblive, indtil de med Fostrene, hvilke de stedse maatte medtage, kunne uden Fare igien udgaae: 2) maatte der og være nogle af de bedste Væ relser udseete for andre gifte Roner af alle Stænder, for nemmeligen Saadanne, som formedelst deres Legems-Skrøbe lighed eller Frygt for deres Tilstand tomme andensteds fra, for der at finde den behøvende Bistand af de kyndige Fødselshielpere, hvorfor de dog ikkun skulle erlægge en frivillig Gave til Stiftelsens Fattigbaffe; men for deres anden Forpleining maatte betales efter Personernes og Tidernes Beskaffenbed, hvilket paa det billigfte af Directionen bliver at fastsætre: 3) At de Fruentimmer, som maatte komme fra Provindser nei Kongens Niger og lande, for ved dette Fødselshuus at oplæres og oves, kunne undgaae be betydelige Befoftninger, deres Opheld og undervisning na forvolder, fulde i Stiftel fen stedse modtages og frit underholdes og oplæres 10 til 12 Saadanne, som til denne beiftnedvendige Konik ere bequeme me og vel fittede; ligeledes 2 saadanne Studentere, en Medicus og en Chirurgus, hvilke og der kunne have frit Væs velse og Ildebrændsel, men selv betale deres Underholdning, og ikkun ligesom Fruentimmerne, hvilke sidste skulle alle have fri Underholdning imod at de til alle Tider giøre Stiftelsen Tie nefte som Opvartningskoner, maatte forblive i Stiftelsen i en vis Lid, som Direccionen bestemmer, paa det at Andre, naar disse vare oplærte. tunne efterhaanden have samme Ads gang og Fordele: 4) fulde den ved Stiftelsen værende Pros feffor for disse Lærende og Andre, som i samme Henseende maatte indfinde sig, holde paa bestemte Tider frie, dog tilstræk Felige forelæsninger, bvorfor beerfen maatte fræves, tages eller gives nogen Betaling, ikke beller af Vedkommende, for den anordnede Examen oppebæres mere end det i Følge der berom ergangne allern. Resolution er bestemt; for hvilken Bes taling dog de uformuende, i Særdeleshed de som udi Stiftel sen vare oplærte, burde saavidt giørligt være fritaane. Men, paa det at denne ny Stiftelse ved foranførte Forbinde ligheder, endient de ere til fiendelig Nytte for det Almin delige, dog ikke skal blive Samme til al for for Byrde; Pros fefforerne ikke heller derved tabe i deres lovlige Indkomster: faa, til nogen hielp for Samme, ligesom det og allerede har bebaget Kongen dertil og til Stiftelsens udvidning, Under holdning og understøttelse at siente af fin Staffe aarligen 1000 Rd., ligeledes endnu vil Dronningen til en ftebfevarende Fond forære as ctieri der Vestindiske Sandels-Selskab, sem fer menes at kunne fortaffe Stiftelsen 4 til 500 Roly. aarlig Indtægt, der fornemmelig fulde være til en bestandig under fottelse for nogle af ommeldte fattige Koners fornødne Ophold og Pleie. Paa forommeldte Wilkaar, og ellers ikke, og aleneste iden Henßigt (det igientages) at griderits-Hospital (skal Bunne toed Bedfels-Anfaltens Sosottelse indtage dets fulde Antal 8 April. Antal Syge, er det at Dronningen, ved dette Gavebrev, for bestandig afstaaer og fienter til bestemt Brug bemeldte Gaard og Actier; forvisset om, at Kongen og Efterfølgere i Regiea ringen ikke alene lader Stiftelsen stedse beholde, foruden de til denne Anftait allerede forhen benlagte 1500 Rd., de under gde Decbr. 1783 dertil allern. fienkede 1000 Rdlr. aarligen, men endog tillægger Gamme det den endnu maatte behøve, samt allern. bifalder og confirmerer alt, hvad herudi i den bedste Hensigt er bestemt, og det paa saa kraftig en Maade, at det stedfe og altid kunde blive uryggeligt. 9 April, 9 April. Dette Gavebrev confirmeres og stadfæstes herved i alle fine Punkter og Clausuler, lige som Kongen og forbin ber Sig og Efterfølgere i Regieringen ikke alene stedse at lade denne saa ypperlige Stiftelse beholde, foruden de til Samme allerede henlagte femten Hundrede Rigsdaler, de under Sbe Decbr. 1783 dertil skienkede eet Tusinde Rigsdaler aarligen, men endog altid paa kraftigste Maade at understøtte den. Canc. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. at Kongen, efter Finantscollegii Meldende, har ved Resolution af 16de Martii sidst tilstaaet Doctor Mangor, som Physicus i Staden, udi aarlig Tillæg af den Kongelige Kasse 100 Rdl. til hans nu nydende Gage. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kiøbens havn), ang. at falde Bogtrykkerne for sig, og tilfiendegive dem, at de skal være ansvarlige under Mulce eller anden vilkaarlig Straf for hvad de trykke af Viser og andre saadanne Ting, som Vedkommende løbe om med paa Gaderne og sælge, at de ikke stride imod Ærs barhed og gode Sæder, da Bogtrykkerne til den Ende Skal derpaa sætte hos hvem de ere trykte. (J Anledning af hans Undragende ang. den i Staden overbaandtagende Omleben paa Gaderne med Wiser, som for forste Delen ere for argelige) (x). (x) See Rescr. 18 sg Plac. 23 Decbr. 1790. Cane Canc. Prom. (til Samme, med Communicas 9 April, tion til Khavns Universitet), ang. at den Astronomiste Professors Jagttagelse i Tilfælde af extraordia nair Rulde og Varme skal i Aviserne gratis indføres. Gr. Da det for fort id fiden var en meget stærk Kulde, men Intet herom faaes bekiendtgiort fra Observatorio, tils frev Cancellier (y) Kiøbenhavns Universitet at beso ge, at des her ligesom paa andre Steder, i Tilfælde af overordentlig Kula de og Hede i Aviserne bliver bekiendtgiort; Rector og Professo res have derpaa meldet: at Professor Bugge til dem har be rettet, at han forlængst har tilbudet Adresse-Contoiret hver Loverdag at lade det til Indrykkelse i Aviserne bekomme Bas rometer og Thermometer-Heiderne for hele ugen, men at det, da derved ingen Penge ere at fortiene, har ei antaget hans Tilbud (z), saa at det ikke er hans Skyld, at Publikum her i Staden ei faaer disse Observationer stray at fee: I saadan Anledning anmodes Politiemesteren at tilfiendegive Adresse: Contoirets Forstandere, og de, der trykke Aviserne, fortelig at indføre i disse Efterretninger de Jagttagelser, som dem i Tilfælde af extraordinaire Kulde eller Varme m. v. fra Professor Astronomie overleveres, og det uden nogen Betaling, da det alletis der maa være dem om at giøre, at deres Efterretninger blive saa interessante som mueligt, og flige Jagttagelser synes at være langt meere vigtige for Publicum, end mange andre derudi indførende ubetydelige Nyheder. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Uggershuus. 9 April. Stift), ang. at det for det første i et Par Aars Tid kart tillades vedkommende Sorenskrivere at oppebære de Dele af Auctions Salario, hvorimod den sorige Deel tils falder og beregnes den Kongelige Caffe uden nogen Affortning af hvad Navn være maatte Waa det en fast Bee regning kunde haves i Henseende til dette Auctions-Salarium, da der tibt og ofte har været Question om, hvorledes Skyds Omkostningerne skulle beregnes ved de af Sorenskriverne hol dende Auctioner, og hvoraf det halve Salarium indflyder i den Kongelige Kasse) (a). (y) Den Martii. (z) See Prom. 9 April 1785. Rescr. (a) See Rescr. 2 Martii 1770, og Prom. 24 Decbr. 179% 35 April, Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Aggerss buus-Stift), ang. Ophævelse af det resid. Capellanie udi Tønsberg, samt Aftensangsprædikens Forsynelse af Skolemesteren, og om hans Bolig. Gr. Sognepræsten i Tønsberg Mag. Simonsen har bea giert, at han ligesom hans Formand maatte fritages for at lenne en refiderende Capellan, da Byen er saaledes aftaget, at dens Indvaanere neppe fan lønne een Præst, saaledes at han kan have anstændig udkomme for sig og Familie, og at Derimod nu, da den i Kaldet værende Personel Capellan ved Deden er afgangen, Skolemefteren ved den offentlige Skole der i Byen, som tillige er Chordegn, maatte paalægges at forsyne Aftensangsprædiken alle Son- og Helligdage, samt ny de den visse Len, som derfor har været betalt, nemlig 22 Rd. aarlig, da han derforuden har i visse aarlige Indkomster 94 Rd., saa og som Chordegn nyder Offer paa de 3 store Hoiti der samt Indtægter ved andre Minifterial Forretninger. Af Erklæring fornemmes, at Embeds-Forretningerne baade i Kirs ten og Stolen kan bestrides af 2 saadanne Lærere. Fornævnte Magifter Simonsen maa være fritaget for Residerende Capellan, hvorimod Skolemesteren der i Byen skal paalægges at forsyne Aftensangsprædis ken alle Son- og Helligedage, hvorfor han maa nyde foranførte 22 Rdlr. Og, som det tillige erfares, at Byen eier et Skolehuus ved Laurentii Kirke, som i de ældre Tider, da der var en Latinsk Skole, har været beboet af da værende Rector, og mangler Intet uden et Par Værelser tilbygget, hvilke Byen, naar den blev forsynet med en duelig Sfo lelærer, vist vilde besørge: saa befales tillige hermed, at foranførte Skolehuus skal bruges til Bolig for Skoles Læreren isteden for den i Forslag bragte Sondre-Kirkes gamle og forfaldne, Prostegaard, og denne, som skal være Kirken til Byrde, at sælges (b), eller anvendes til et (b) Bed Rescr. af 7de Julii 1786 er approberet denne Præs ftegaards Salg ved Auction for 700 Rd, samt at, naar deraf tages Frue Kirkes tilhorende 200 Md. for et Ove fens Legatum, samt Bærdien af 5 Kakkelovne, det ve rige af Belobet da maa anvendes til at afbetale den Brandbielp, som Laurentii Kirke i mange Aar har staaet i Gield for, og som ikke er muligt at afklarere paa an den Maade. et eller andet oeconomisk Brug, ved hvis Frugter den fan 15 April, vedligeholdes uden Udgivt for Kirken. Rescr. (til Jægercorpsenes Commandeu: 15 April, rer), ang. 1) de Fordele, som loves dem der lade sig engagere ved disse Corpser (c); 2) hvad Egenskaber En bør have, som engageres til Jæger, og de Prover han bør aflægge; 3) at Kassens Administration skal free efter det for Infanteriet subsisterende Reglement, og at Kasse Commissarierne ere Commandeuren, Stabss capitainen og Premierlieutenanten. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. 16 April. at 10 Rdlr. til hver af de 2 Politiebetiente i Rolding fan passere i Byens Regnskab saavel for Nar 1783 som fremdeles, (siden de, som tilforn hver nød kun 6 Rd., nu skal have mere Strabats end forhen, og undertis den for Intet maae overvære publiqve Forreninger. Paa Magistratens Ansøgning, i Anledning af Antegnelser). Canc. Prom. (til Samme), ang. Udgivter til 16 April, Belgetræder, Markmand og Billetteur i Varde Byes Regnskab. Gr. Byfogden har andraget: 1) at ingen Belgetræder formedelft tiltagne dyre Lider har været at faae for den ham aarlig af Byens Staffe tilstaaede 1 Ro., hverfore ham har maattet tillægges aarlig 3 Mt. 2) At samme Aarsager fore volde, at Markmanden, som er til iaaet aarlig 8 Rdlr. 2 Mf., er bleven tillagt 2 Rd. aarlig, da han til Byens Mark er nødvendig; og at desuden i Regnskaberne ere forte til udgift 24 Rd., samt for Brænde og Olie daglig at udlevere til Bagten i de 6 Wintermaaneder 2 Rd., eg de 6 Sommer-Maaneder 1 Rd., tilsammen 27 Rd. aarlig i Løn til Billerieuren fra den Tid Byen sit Indqvartering in Natura. Bofogden har paa disse Udgivter, som af Rentekammeret ere udsatte, begiert Approba ton, fiden saavel Stiftam m. som Byens Deputerede Borgere Intet have fundet imod foranforte Forboielse i Bele getraderens (d) og Markmandens Lønninger, ei beller imod den Billetteuren tillagte Løn, meldes, (c) Indeholdes i Vlak. 1 Aug. 1785. At (d) Hans hele von udreder Jacobi Siete fra 1794 af efter Directionens Resolution. 21 16 April, 16 April. At disse aarlige Afgivter, saaledes som de hidtil & Regnskaberne ere anførte, og fremdeles fan passere. Canc. Prom. (til Amtm. over Lundenæs: og Bøvling-Anrer), ang. Strandingforhøres Optagelse ved Rettens Betiente. Gr. Rentekamret har meldet, at i Anledning af en fræ Birkedommer 2. ved Ryffensteens Birketing dertil indkommen Skrivelse, hvori han bar andraget, at der i forrige Nar er indstrandet endeel Bine paa Baroniets Forstrande, uden at Saadant for ham som Juftitsbetient til Biergnings-Forrets nings Boldelse, var blevet anmeldt, har bemeldte Kammer tilffreven Amtmanden, derom at indhente de i Districtet væ vende Strandfogders Forklaring ved et lovligt Forbør, men at han ved Sammes Indsendelse derbos har yttret den For mening, at Birked. L. var ubefeiet til hans paaftand ons Indftrandingers Anmeldelse for ham, fiden Indstrandinger ef ter Anordningerne skal anmeldes for Amtmanden og Toldbes tientene, hvilke Sidste skal indfinde sig, faasnart fee fan, for at bestemme Coldrettighederne, og optegne de strandede Bare, hvorved Juftitsbetientens Nærværelse hverken er fornos den, eller nogensteds befalet, med mindre Strand-Eieren eller Forpagteren, eller og den indstrandede Mand maatte forlange et lovligt Document om Biergningen, da de maatte falde Justitsbetienten, og betale ham den holdende Biergningsfors retning, men naar de ere enige om, ei at behove et saadant Document, sees ei heller dets Bekostning, der let kan overe ftige Barenes Værdie, at kan paatvinges dem. I den An ledning meldes, - At man holder for, at Amtmanden i forekommen de Tilfælde af Indstranding bør derved bruge Herredsbetientene eller de neste Kirkebetiente (e) til forhøres nes Optagelse: 16 April, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. at alle nærværende saavel som tilkommende dens byes Eiere af Jorder paa Mariager-Mark eller in den Byens Grændser beliggende, skal det for Fremtiden være formeent selv at bruge, eller til Andre end af Byens virkelige Indvaanere at leie eller overlade Brugen af flige Jorder; dog skal ikke herved hindres Fuldbyrdelsen af (e) See Prom. 16 Julii 1785, 11 Febr. 1786 0918 Oct. 8788, S af de Leie Contracter, som allerede herimod beviisligen 16 April, funde være oprettede. CJ Anledning af Byefogdens Forespørgsel i Henseende til nogle denne Kobstes Jorder, som paa Auction efter afg. Jene Lind ere solgte til en udenbyes- Mand S. Berentz i Maren Molle) (f)." Generalitets: o. C. E. Prom. (til Infanterie: 16 April, Regimenterne), ang. at Kiolernes Længde skal, efter allernaadigste Befaling være 6 Tomer fra Jerden, naar Karlen ligger paa Knæerne, samt Mun deringen gieres saa rummelig i Wrmene og over Brystet, som Omstændighederne det ville tillade, m. m. Sammes Prom. (til samtlige Regimen: 16 April. ter), ang. at det igien maa være dem tilladt at (Kal-Resol. hverve i Hamborg, Lybek og Bremen, saaledes som 4 April, Sligt forinden General:Hvervingens Etablering har fun Der Sted (g). Rentek. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), 16 April. hvorved ham tilstilles Gienpart af Kammerets Skri velse under 4de Aug. 1739 til da værende Stempletpapirsforvalter Lygaard, ang. de Stempletpapirs: Forhandlerne tilstaaede Friheder, som er grundet paa Forordn. af 9de Junii 1665, og hvorefter maa forhol des i Hensigt til Stempletpapirs-Forhandleren i Viborg. CJ Anledning af en fra denne, C. Giørup, indkommen An fegning om at tilstaaes Frihed for borgerlig Militaire Tie. neste og alle andre personelle borgerlige Syngder og Bestillinger) (h). 2. G. K. o. Gen. Zoldf. Prom. (til Tolde: 16 April, ren i Hjerting, og Notits til Stiftamtmanden i Ribe), ang, ikkun for det Første, og indtil nære (f) See noie hertil Rescr. 25 April 1794. (g) Cfr. Prom. 22 Octbr. 1785. mere (h) See Prom. 21 og 28 April 1787 indskrænket ved Prom. 19 Nov. 1785 og 3 Martii 1787; cfr. Prom. 25 Junii 1792. VI. Deel 3 Bind. 16 April, mere Sesolution ham herom vorder tilstillet, at forsyne (som sædvanlig har været brugelig) vedkommende Skippere fra Sand, Sønderho, Mando eg Rømø, som maatte melde sig, med fornøden Told-Expedition, alene derved paasees, at de i alle Dele holde sig Told-Anordnin gerne efterretlig. (For ikke med eet at ftandse disse Deboes res Næringsvei med Fragtfart, som de iumindelige Lider, i Mangel af Told Anordningernes Overholdelse have dreven in den og udenrigs) (i). 23 April. ngh Rescr. (til Stiftbef. over Aggershuus-Stift), ang. at Steder i Bragernæs, fiønt under Landets Jurisdiction skal høre under Byens Brands væsen. Gr. Afg. Foged Lembachs Enke udi Bragernæs bar ercis peret imod at svare for Brandretten sammesteds, i Anledning af en i hendes Gaard opkommen Ild i en Skorsteenspibe, paa Grund af at Gaarden ligger under Landets Jurisdiction, endsfiont den i bemeldte Bragernæs-hovedtarationsforretning skal findes taperet til Forsikring i Kiobßædernes Brandkasse midt iblant Byens øvrige Bygninger paa Strømsgaden, og desuden saaledes være beliggende, at den i Tilfælde af Il debrand baade kan antandes af Byens Huse, og tilføie dem Skade; og ved Rescr. af 29de Decbr. 1779 er iblant andet tillige befalet, at den samme Orden som Brand-Anordningen for Christiania foreßriver i Henseende til Skorstenenes Renos vation til visse Sider og det dermed havende Opsyn, samt den aarlige Brand-Inquisition, skal ligeledes indføres paa Grone land og de dertil hørende Bakkegade og Leeret, saint at Be boerne sammesteds skal være Byens Brandcommission under given, saaledes at de imod Brand Anordningen forefaldende Forbrydelser af Samme skal undersøges og paakiendes. Saavel bemeldte afg. Foged Lembachs Enkes Gaard som alle de andre Steder under Landets Jurisdica tion, hvis Beliggenhed udsætter Byen og dem for fæls leds Fare ved indfaldende Ildebrand, skal i Henseende til. Brandvæsenet og alt hvad deraf dependerer, i alle Maas der være Brand Anordningerne undergivne, og uden Undtagelse henvore under og dømmes af Byens Brands Ret; saa stal og fornævnte Lembachs Enke, uagtet den af (i) See Prom. 28 Junii 1785. af hende giorte Erception mode for Brandretten, for der 23 April, at lide Dom efter Anordningerne. Canc. Prom. (til Samme), ang. at de 4 23 April Tambourer, som i Christiania ere antagne, deels til at holde Vagt og giøre Allarm, naar Ildebrand opkommer, deels og fer at røre Trommen ved adskillige Bekiendtgiørelser det offentlige Vasen vedkommende, og endelig for at betiene Borger-Compagnierne, fan fra dette Marsbegyndelse hver udbetales i Løn af Byen 20 Rdlr. aarlig, isteden for de forhen bestemte 10 Rd. (Vaa Fore filling fra Stiftamtmanden om Forbedring i den ringe Løn). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), 23 April ang. at Bropenge af væg, som passerer igiennem denne Stad. Gr. J Henseende til visse til Ribe-Kiøbstæd erlæggende Bro penge for de Heste med flere Kreature, som aarligen passere over nogle ved bemeldte Kiøbstæd anlagte Broer, og de derom giorte udsættelser i Byens Regnskaber for Morene 1772 09 1782, samt fiden Intet findes, som paabyder at for ufrie Kreatures Vaffage over Ribe-Broer skal betales 2 B., hvor fore og Samme i Begrings Elfælde ikke ved noget Evangs middel kan indfordres, har Rentekamret overladt til Cancels liet, hvorvidt foranforte 2 f. for bemeldte over Ribe-Broer passerende Kreature herefter, som hidtil, skal eriægges. - Endskiont der ikke findes nogen Anordning for denne Brotold af ufrie Kreature, hvilken Ribe-By fra gammel Lid upaaan. ket bar havt, men vel i Henseende til Frihedens Kreature, hvoraf i Bropenge skal svares 1 B. pr. Styffe efter Forordn. af 28 Mai 1701, og der for Overfarten af andre Broer i Almindelighed betales Brotold efter de for hvert Sred befinden de Privilegier, Bør og af ufrit Qvæg (k), som passerer igiennem Ribe og de der værende 5 Broer, hvilke Byen selv vedligeholder, betales de sædvanlige Bropenge. Generalitets: o. C. C. Prom. (til Regimen: 23 April, terne), ang. at ligesom det hidindtil har været 2 overs (k) Cfr. d. 11 Junii 1788. 23 April. overladt til Regiments-Chefernes Disposition, at til: 29 April, §. I. Mig A staae Brødtillæg til nogle af mandskabet, fordi de ere unge, og endnu staae i Vept: faa continuerer og denne Tilladelse fremdeles paa Regimentskassernes Regning; dog at Sligt herefter skeer med lige Skiensomhed som hidtil. Rescr. (til Stiftbefal. paa Island og Bikopen over Skalholt-Stift), ang. Forandring med Bispestolens og Skolens, saavel Bygnin ger som Indkomster, samt med Domkirken i dette Stift. Gr. En Commission i Kiøbenhavn er anordnet, til at bringe Kongen i Forslag de tienligste Midler til at raade Bod paa de delæggelser, som ere foraariagede paa Joland ved den i Maret 1783 opkomne Jordbrand oa de i afvigte Aar indtrufne Jordskielv; og bar for det første i Henseende til Bi spestolen og Stolen paa Stalbolt (1), bois Byaninger ved Jordspielvet eve indstyrtede, foreslaact: at det boldes for bedst, at bemeldte Stiftelses Bygninger forflyttes til Reikevig, som skal ligge nær ved Søen og i en Ean, hvor der ikke har været Jordbrand siden Landets Beboelse, og ikkun ligger en Miil fra Stiftamtmandens Bolig, hvilket, foruden flere Beqvem meligheder formenes at kunne blive til Let else for bans og Biskopens fælleds Forretninger; og at Kongen til den Ende vilde lade de til Bikopen og Stolen fornødne Bygninger ops føre for Sin Regning; Ligesom og denne Commission-bar formeent, at det vilde være menet fordeelagtigere baade for Biskopen, Skolens Lærere og Difciplene, om Kongen vilde tage det til Stiftelsen henlagte Gods til Sig, og lade Sam me fælge for Alerhøistiammes Regning, og derimod at anvise enbver af Vedkommende en bestemt linderholdning i Wenge af Sin Kasse. Kongen har approberet faadant Forslag, og til den Ende befaler: Gaarden for Biskopen paa Skalholt til. lige med Skolen og tilhørende Bygninger, som forben have været paa bemeldte Skalholt, men nu formedelst Jordfielo cre nedstyrtede, skal opføres paa Reikevig i Gulds bringesyssel, som et i alle henseender beqvemmere Sted, og (1) Om Hole Stift kan sees Rescr. og Anordn. af 9 Sept. 1791. §. 2. og hvortil Pladsen af Stiftbef. og Bis. udsøges, samt 29 April. ved en Judicial Forretning og behørig lidmaaling anvises (m). Og maa Stiftbefalingsmanden bestemme hvad Godtgiørelse Handelen (n) for den mistede Hiemme-Mark skal tilftanes. Stiftbefalingsmanden skal særskilt foranstal te: a) Alt hvad der efter det udgivende Reglement maatte forefalde, til sin tid at iverksætte Auctionen over Skal holt-Bispestoels Gods, og ifald nogen Vanskelighed skulde møde, som ikke derudi var bestemt, da ester Omstændighe derne at hæve Samme paa den bedste Maade, og alene i de vigtigste Tilfælde først at indhente fra Kongen Forholds- Regler: b) besørge alt hvad der kan behøves til at indføre den med Skolen og Stiftelsen anbefalede ny Indretning, hvorefter Deconomien aldeles skal ophæves, og saavel Lærerne som Disciplene faae deres Underholdning i Penge, som qvartaliter skal blive dem udbetalt paa Reikevig: men hvad han i Henseende til Skolens Direction haver at iagttage, al ved et udgivende Reglement nærmere blive bestemt: c) skal han lade opføre de ovenmeldte Bygninger under fælleds Opsigt med Biskopen; og maa det være begge selv overladt, hvilken af Skolens Lærere de vil anbetree den daglige Opsigt og Regnskabs-førelse, hvorfor de maae tilsige ham en passende Beløning, naar han til Fornoielse har fuldendt denne Forretning; og vil Kongen lade foie Anstalt til, at de, eller Vedkommende efter deres Anvisning, ved Handelen der paa Stedet kan modtage de behøvende Penge og Materialier: d) haver han at standse disse Bygningers Opførelse paa Neifevig, i Fald derved Skibenes Ankomst til Landet skulde forefindes saas danne paakommende physiske Forandringer, som maatte giøre denne Sags Jværksættelse umuelig, og om Samme maatte være uovervindelig, da derom strax at indsende sin Ind berets 3 (m) Gee Rescr. 10 Julii 1789. (n) See Plac. 2 Aug. 1786 og Fd. 13 Junii 1787. §. 3. 29 April. beretning til Cancelliet. A) Enten Biskop Finnur Jone sen eller Biskop Hans Finsen (o) skal flytte fra Skalholt til fornævnte Reikevig, hvor den af dem Henflyttende tal, til at opføre sin Bopæl ved Handelen, blive aabnet Credit paa 1200 Rdlr.; B) den af dem, som derhen flytter, skal ved sin Ankomst til Reikevig fælleds med Stiftbefalingsmanden føre Opsigten over Skole-Bygningen sammesteds, og foranstalte hvad Biskopen bliver paalagt ved Iverksættelsen af den bestemte ny Skole-Indretning. C) Dog maa det staae Biskop Finnur Jonsen frit for i sin høie Alderdom at vælge, om han vil forblive paa Skalholt, og da beholde endeel af Gaarden; hvorimod Biskop Finsen haver i saa Fald at begive sig til Reikevig, for der at boe og beopagte de Biskopelige Forretninger, alt saaledes som de indbyrdes kunne forenes om; Den, som flytter til Reis fevig, tilstaa s 100 Rdlr., for at flytte sit Boskab. D) Langere end til 3die Maii indeværende Aar maa Biskopen ikke oppebare fine Indkomster in Natura, nemlig Afgive terne af det forhen til Bispestolen henlagte, men nu sæl gende Gods og Konge-Tiender; men i dets Cted skal Bis skopen nyde udi aarlig Løn af Kongens Caffe 1000 Rdlr. som fritages for Procento:Skat, desuden nyder Biskopen Bopæl paa Reikevig, og en Avlsgaard, som han selv maa udvælge af de i Guldbringe eller Kiofer-Syffel beliggende og Kongen tilhørende Gaarde, dog saaledes at han svarer de der afgaaende Rettigheder til den Kongelige Kasse fra Fardag 1786 af, da Gaarden af ham kan tiltrædes; liges ledes maa det og være Biskopen tilladt, iblandt det forhen til Skalholt Stift hørende Gods at udsøge en Gaard til Enke-Sade, som, naar ingen Enke er til, af ham fan administreres, imod deraf at svare Afgivten (p). Igiens nem Sentekammeret udfærdiges et Neglement, hvori Cons §. 4. (o) Den Sidste var da Adjunctus og Succeffor. (p) Forandret ved Stefce. 10 Julii 1789. ditio S. Ge ditionerne og øvrige Bestemmelser, som ved Godsets Salg 29 April, fan ansees at være nødvendige, skal vorde anførte. Copiisten ved det Danske og Norske Kammer-Cancellie, Mags nus Stephansen, skal som Commissarius opsendes og authoriseres paa Stiftbefalingsmandens Vegne at overa være Auctionerne over det sælgende Gods, samt at forrette hvad videre der ved Godsets Salg maarte forefalde, ifølge den for ham fra Rentekammeret udstædende Instruction. Renterne af den ved Godsets Salg udbringende Cas pital skal oppebæres paa den i forbemeldte Reglement an forte Maade, og henlægges under Mentekammerets Bes styrelse, ligesom og den hidtil saakaldte Bispetiende i Skalholt Stift inddrages i den Kongelige Kasse. Hvor imod Kongen, til Bispestolens og Skolens Underholdning paa den herved følgende Tabelle (4) foreslagne Maade, bestemmer Aarlig fra I Maii indeværende Aar 2500 Rdlr., som fritages for den paabudne Procento-Skat; hvilke Venge ved Handels: Administrationen (r) paa Reikes vig qvartaliter skal blive udbetalt, imod at Samme refund deres af Zahlkassen i Kiøbenhavn; men de for det første Har til Skolen selv og dens Fornødenheder besparende Pens ge, siden denne ei kan holdes førend Ite Octobr. 1786, maa anvendes til adskillige ved denne Anledning forefaldende overordentlige Udgivters Bestridelse, og det øvrige derimod oplægges til Stiftelsens Bedste. Rectoren og Conrecs toren forundes hver 350 Rdr. paa samme Maade som Bis skopen, til derfor at opføre deres Huse paa Reikevig i Nærheden af Skolen paa de dem anvisende Pladse; og mane de udsøge sig hver en Avlsgaard af de Kongen tils hørende, beleilig liggende Gaarde; men Skolehuset paa Reikevig skal opføres efter de Hans Majestæt forelagte Tega ninger og Overflag, og maae de dertil medgaaende Bekost ninger af omtrent 1600 Rdlr. udredes af den Kongel. Kasse 4 (r) See benævnte Plae. 1786 og Gd. 1787. sags §. 7. 1 §. 8. 0.2 §. 9. 29 April. saaledes, at Handels-Administrationen skal efter det allern. approberede Overslag, imod Refusion, besorge det her Bes Høvende forfærdiger, opsende en Tømmermand, og efter Omstændighederne en Muursvend, samt foranstalte de i Lander til Arbeidsløn med videre behøvende Penge udbetalte paa Stedet efter Stiftamtmandens og Biskopens Reqvis fition. De af Biskopen, Rector og Convector udsø gende Avlsgaarde maae tiltrædes til Farbag 1786, og imidlertid have Stiftbef. og Biskop. lovligen at opsige Leilændingene, som Stiftamtmanden haver at anvise ans dre Gaarde, over Samme der strax skal tages Synsfor retning, og deraf siden af Vedkommende svares de jorddrotlige Rettigheder til den Kongelige Kasse: og man Bis stopen ligeledes imod samme Afgivt, administrere den til Enke Sæde udvalgte Gaard, naar ingen Bispe-Enke er i live. Skalholt-Kirke maa blive staaende, og Mes nigheden forenes med et af de nærmeste beleiligste Præstes falde; men dens Fond skal transporteres til Reikevig, som herefter skal være Domkirke, hvorhen ogsaa efter Omstændighederne blive at transportere Klokkerne med de Øvrige Domkirken tilhørende Ornamenter, som til Kirkes Tienesten paa Skalholt fremdeles ere undværlige. Og have Stiftbef. og Bisk. at indsende deres Erklæring og Forslag om bemeldte Fonds nærværende Tilstand, og i hvor vidt det formenes, at de fornødne Omkostninger, til at Reikevig Kirke kan blive beqvem til Domkirke, deraf kan bestrides. Af det ovenmeldte første Aars Overskud, saas vier Samme kan tilstrække, maa det fornødne udredes for at anskaffe de til Disciplenes Brug for det første behøvende Bager, for saavidt Samme ikke maatte forefindes, saavelsom til at erstatte det muelig Manglende af Skgl.ns Inventarium; hvorimod det paa Skalholt forefindende endnu Brugelige skal transporteres til Reikevig, men det Øvris ge sælges paa Stedet. Den paa Skalholt værende e- §. 10. cono: conomus bør Stiftamtm. og Bisk. foranstalte opsagt, og 29 April, tilholdt at aflægge behørig Rigtighed for hvad han hav havt under Hænder. Rescr. (til Generalitetet), ang. at Gevære: 29 April, ne med de cylindriske Ladestokke ei maae anløbes, og ikke heller Løbet poleres, men alene holdes fri for Rust (s). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Siælland), 29 April. ang, at det ene af de 2 ny oprettede Jægercorps, som skal kaldes Jægercorpset i Siælland, og kommer til at bestaae af..... (t), stal, efter Kongl. Resol, af 15de April fibftl. samt Generalitetets Meldende, indqvarteres i Helsingøer (u). Canc. Prom. (til Amtm. over Koldings 30 April. huus Amt), ang. dette Amts Sygestue i Kola ding for Veneriske. Gr. Af hans Skrivelse erfares, at det ikke har været mues ligt i Følge Rescr. af 19de April 1782 at erholde en Baraqve i Kolding, for derudi at indlægge de med veneris Soge bes fængte, men at Amtsforvalter From og Amtschirurgus Sas ger derimod have udseet et huus, som kan være tienligt til en saadan Sygeftue, hvilket de have foreslaaet fiobtipaa Am. tets Regning, tilligemed 3 Senge og øvrige fornøden Indboe, der alt vilde belebe sig til 600 Rd., og Amtmanden bar, ef ter at de fleste af Proprietarerne dermed have erklæret sig fors neiede, indstilt Saadant til Approbation, og den halve Kio besumma alene at udbetales, men den anden halve Deel at laanes og forrentes med 4 proCento af Delinqven kassen, for faa meget mueligt at spare en alt for stor udgivt paa cengang. Man finder saaledes Intet derimod at erindre. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Fyen), 6 Maii. ang. Odense-Tugthuses Gield, og dets Ind komst af Hartkorn. Gr. (s) Skal være videre publiceret under 7de Mai 1785. See Prom. 31 Decbr. 1785. (c) Her opregnes de Samme, som findes i Plan 4de Martü 1785. n) See Prom. 23 Aug. 1788. 6 Maii. Gr. Udi Erklæring over en fra Ritmester Holm i Odense indkommen Ansøgning, hvorudi han, som er i Ægteskab med forrige Bogbolder ved Odense Lugtbuus P. Seests Datter, bar begiert, at bam som eneste Arving maatte udbetales be meldte hans Svigerfaders hos Tugthuset tilgodehavende Cas pital 7955 Rd., bave Stiftbef. og Bik. forklaret, at Tugte huset, foruden foranførte Summa, er endnu i 6233 Rdlrs. Gield, nemlig 3900 Rd. til Odense-Communitet, Icoo Nd.. til det Brechmanske Legatum, og 100 Rd. til den almindes lige Enkekasse, med mere, der i alt beløber sig til 14188 Nd., til hvis Betaling de ingen anden. Udvcie vide, end at det al we maatte uden Bederlag betales af Meens og Viborg. Tugt huus, og at Odense Communitet, foruden de tilgodehavende 3900 Rd., endnu maatte foresEyde 3077 Rd., saa at det i alt sit tilgode 7000 Std., hvilket Stiftbefal. og Bis. formener ef ter den ny Indretning ved Lugthuset at kunne om nogle Aar af dets Indkomsters aarlige Overskud ganske udbetales, saa at Communitetet ikke tabte videre end de aarlige Renter; tillige er Kongen bleven refereret, at Gielden reiser su deraf, at Sugthuset, som nu er indrettet til et blot Spinderie for det Militaire Ulden Manufacturhuus, har været forbunden til efter Sundatsen, at drive en Ulden-Fabrique, hvorved formes delft mange Aarfager har været Lab, men at de, siden den afbede Bogholders Regnskaber ere reviderede, og udgivterne befundne rigtige, ei har kunnet andet end samtykke Godtgis relsen af de af bam Tid efter anden forfeudte 7955 Rd., som med Renter ere oplobne til faa bai en Summa. Til disse 7000 Stdlrs. Afbetaling maa fra øens Tugthuus giøres et Laan paa den Maade, ved aarlig at afbetale venne Summa i 7 ar af bemeldte Tugthuus Overskud, nemlig til hver 11te Decb. 1000 Rdlr. uden Renter i disse 7 War, men, fra den Tib Capitalen samts lig er forskudt, da Moens Tugthuus at nyde Renter med Hypotheque i Odense:Tugthuus og dets Intrader, indtil Capitalen tilfulde er tilbagebetalt, da de øvrige 7000 Rdlr. faaer fremdeles, indtil Udveie findes, forblive en Gield paa Odense-Tugthuus, og Renten, saavidt tilstrække fan, betales proportionaliter af det aarlige Overskud, og for saavidt Conferentsraad Kofoed af de aarlig aflagte Negnskaber befinder, at Tugthuset til dets nødvendige udgivter kunde undvære; da og bevilges, at den ved Rescr. af 3die April 1782 paalagde I ß. af hver Td. Hartkorn maa vedvare, indtil Tugthusets Gield er betalt. Canc. Canc. Prom. (til Rentekamret), ang. An. 7 Maii, meldelse hvert 3die Aar i Kola af den Kongelige Rettighed til Nordfieldene i Finmar. fen (v). Gr. J Anledning af Kammerets Promemoria betreffende om det kunde være tiltrækkeligt, at Hans Majestæts Rettighed til Nordfieldene i Finmarfen ikkun hvert 3die Aar bleve ans meldte i Kola, har man corresponderet med Departementet for de udenlandskeSager, som derom efter Hans Majestæts Bes faling har udladt sig med, At det er fuldkommen tilstrækkeligt, naar saadan Anmeldelse giøres hvert 3die Aat, da den dog ikkun har til hensigt, at sætte den Kongelige Territorial Ret i Sikkerhed, og det desuden, efter i lige Tilfælde brugelige Maade, er nok, naar saadan Anmeldelse alene igientages saa ofte, at Man derved forebygger den Indvending, at disse Rettigheder vare blevne ubekiendte, forglemte, eller at ansee som forældede og uigienkaldelige. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at 7 Maii, Amtsforvalteren i Kolding skal bruge Byens Storsteensfeiere. Rentekamret, som er bleven communiceret Stiftamtmans dens afgivne Forklaring over den fra Amtsforvalter From til bemeldte Kammer indkomne Besværing, ang. at Magistras ten i Kolding havde ved en Brandret ladet ham tiltale, fordi han ei har ladet Amtstuegaardens Skorstene reengiere af den i Byen beskikkede Skorsteensfeier, har nu til Cancelliet mel det, at Sammme, siden det deraf erfares, at den til Kols ding By antagne og der nu værende Skorsteensfeier skal være duelig og dygtig i fin Profession, har under 16de Paffati til Prevet bemeldte Amtsforvalter From, At han for Fremtiden ei maa betiene sig af nogen anden, end den til Byen beskikkede Skorsteensfeier, samt at han ei kunde fritages for at opfylde den over ham ers gangne, og ved Stiftamtmandens Kiendelse modereres rede Dom. (v) Cfr. Prom. 7 Junii 1783. Canc. 7 Maii, 7 Maii, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. at reget Flest ansees i Henseende til Vel. ning for tunge Vare. Gr. J Henseende til den af Kiebmand og Skipper 2. J. i Marbuus forte Klage over Beiermesteren sammesteds, at han anseer røget Fl fe for lette Ware, o lader sig altsaa derfore betale i Beierp nge s 6. for Skpd., meldes, At endskiønt Forordn. af ste Maii 1683 ikke redi gerer røget flest enten til lette eller tunge Bare, maa det dog ansees for at være iblant tunge Vare, allerhelst Huder udtrykkelig blant disse findes benævnte. Som Stiftamtm. ellers i den Anledning har yttrer der Duske, at en udførlig Bestemmelse maatte fastsættes for Eftertiden, under hvilken Klasse hvert Slags Bare skal høre, saa vil Man see til, at herudi kunde blive fastsat en vis Regel (x). Canc. Prom. (til Stiftbefal. paa Island), ang. en Tugtmesters Løn og Instrux ved Tugt- Huset der i Landet, m. v. Gr. Da den ang. Islands almindelige Væsen allern. anbe falede Commission, fiden Indretningen med det istandske Tugthun i Følge Fund. af 3die Martii 1784 ikke hidtil er kommen i fuldkommen Deiot, har meldet, at Samme iblant andet anseer det fornødent, $100 At en du lig Tugtmester antages, og at Com missionen agtede at handle med Stiftamtmanden om, der til paa Directionens Vegne her at antage et dueligt Subject, for hvem vel ikke mindre udi Løn kunde bestemmes end 7 a 8 Mf. om ugen foruden fri Bopæl, og faameget til fin Huusholdnings Brug, som af Arnarho els-Tuun kan undværes til Oeconomiens Fornødenheder; og Cancelliet ikke kan have Noget imod, at Tugtmesteren nyder det Foreflagne i løn og Indkomst, hvilket Man og har svaret Commissionen: saa har Man Stiftb. fal. Saadant herved skullet communicere. Og, da be x) See Prom. 25 Junii 1785. meldte meldte Commission tillige har tilstiller Cancelliet hosfol: 7 Maii, gende Gienpart af en Instruction for en saadan Betient i Kiøbenhavn, fulde Man og have ham anmodet, ved hans Ankomst til Landet at tage Camme i noiere Overs veielse med de øvrige Tugthuus. Directeurer, samt med disse at lade Tugthuset eftersee, ifald nogen Reparation Fulde være fornøden, og i saa Fald snarest mueligt at faae Samme besørget, paa det ikke Noget fra den Side skal være Indretningen til hinder. Generalitets- o. C. C. Prom. (til Regimen: 7 Maii. terne i Kiøbenhavn), ang. at Compagnie Che- (Kgl. sol. ferne ved den første Friderichshavnske Bata- 29 April). illon maae fra Ite Martii h. 2. af vedkommende Com pagniers Kasser godtgieres, til de allerede havende 60 Rd., endnu 30 Rd., og følgelig i alt 90 Rd. aarlig pr. Compagnie, til Ertra-Udgivternes Bestridelse. (J Betragtning af disse Compagniers Styrke af gevorben Mandskab). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Christiania), 13 Maii, ang. at Gaarden Roche, som til Residerende: Capellans Bolig var udnævnt, medens ordre:Friderikshald og Berg-Sogn ubgiorde eet Kald, maa herefter være bestemt til Enkesæde for Hr. Romers Efterleverske og efterfølgende Præstenker udi Bergs Rald, imod at Gaarden Torp, som til Enkesæde i Kaldet forhen var udnævat, men ingen Tid været beboelig, igien bliver underlagt det øvrige Præstebolets Gods. (Paa hendes Ansøgning). Canc. Prom. (til Khavns Universitet), ang. 14 Mai. Tilsyn af Samme, at i Aviserne bekiendtgiores, naar Kuld eller Hede er overordentlig. Gr. Under 9de April sidstleden har Man communiceret Universitetet, hvad Politiemesteren var bleven tilkrevet i An Ledning af dets under 26de Martii fidftl. indkomne Svar pas Cancelliets Skrivelse af 1te forben; men ligesom man tilforn har 14 Maii. har forundret sig over, at Juftitsraad Bugge alene havde til. budet Adresse-Contoiret fine Obfervationer, og ikke især de Sopffnerske Aviser, som han kunde være vis van at ville imod tage dem, saa erfarer Man og nu af de Svar, som Adresses Contoiret og Berlings: Bogtrykferie har givet Politiemefteren, at de aldrig have været anmodede om at indføre Sligt; og, da imidlertid den havte Winter er bortganet, uden at Man har seet det mindske derom i vore Tidender fra Kiøbenhavn, men vel fra andre Steder, 14 Maii, Saa ville Rector og Professores see derhen, at Saadant for Fremtiden iagttages, og at der ikke gia ves Anledning til slige velgrundede Kritiker, som Man denne Gang har maattet erfare. Canc. Prom. (til Kiøbenhavns Magistrat), ang. Tillæg i Bandage-Pengene for Chirurgus Jacobsen ved det almindelige Hospital. Gr. J Henseende til den af Chirurgus Jacobsen ved det almindelige Hospital indgivne Anfegning om, at han, i Be tragtning af de Syges stedse tilvorende Mængde i dette Hospital, maatte erholde en underchirurgus, som Medhielper til de Snges Eftersyn og Behandling, dernæst at ban selv, fora medelft dette strengere tiltagende Arbeide, maatte nyde en fors holdsmæssig Forbedring i bans liden Gehalt, og endelig at den Accord, som ban hidtil har staaet i med at levere Pla fter, Salve og Bandager imod en aarlig Godtgiørelse af 80 Rd., enten ganffe maatte ophæves, eller indrettes paa en passende Fod efter de Syges formerede Antal, fulde man, da af Maaiftratens Erklæring erfares, at den ham tilstaaede Godtgiørelse af 20 Ro. aarlig er bestemt efter det ringere Antal af Syge, som i Aaret 1771 fædvanlig fandtes paa Hospis let, saa at han efter det nu værende storre Antal Syge ikke dermed kan være fadesios, ei heller med det Tillæg ham er forundt af 40 d. fra dette Aars Begyndelse, meldes, At Magistraten i Tilfælde, at de Syges Antal i en Tid af 3 Maaneder eller længere i et ar fulde overs ftige 120 Personer, maa være berettigede til at bevilge Supplicanten et, efter Mængden af dem, billigt Tillæg til det ham fra dette Aars Begyndelse i Bandage-Penge i alt tilstaaede 120 Rdlr. om Naret, hvorved det ellers bør have sit Forblivende; men, hvad det Øvrige angaaer, som han har ansøgt, da vil det dermed udsættes indtil videre (y). Canc. (y) Bevilget ved Rescr. 12 Aug. 1785. Canc. Prom. (til Samme), ang. Brude 14 Maii. bossens Ombærelse blant Giæsterne i Brudebusene sammesteds. Gr. J Anledning af det af Pleie.Commissionen i Frues Sogn giorte Forslag, at den saakaldede Brudebeffe, som fra de ældre Lider er bleven ombaaret ved Duus-Bryllupper, og findes benævnt under de Indtægter, som efter Forordn. af 16de Novbr. 1771 tilflyde Sogne Commisflønernes Kasser, men siden den Lid alene er henbaaret til Brudeparret Dagen efter Brylluppet, maaite, som et Middel til at bode paa den Afgang, Pleie-Commisfionen ved Rescr. af 17de Martii f. 2. har lidt i fine aarlige Indtægter, lade Brudebossen hen bære i Bryllupehuset paa den Lid Bryllupet holdes, og at lade den gaae omkring blant Giæsterne, har Magistraten, fiden de andre Vlete-Commissioner vel ere enige i, at derved vilde indbringes mere end forben, men de Fleste derhos befrygte, at Saadan: vilde foraarfage forre Afsavn i de øvrige Collecter til Bedste for de Fattige, begiert Cancelliets Resolution, til Regel for Eftertiden, hvorledes hermed skal forholdes. Denne Bosse kan gierne henbæres til Brudehuset, og gaae om blandt Giæsterne, da Saabant findes grundet saavel i foranførte Forordning som ældre Brug. Canc. Prom. (til Biskopen over Siællands 14 Maii. Stift), ang. at Præsterne paa Færøerne skal give Commandanten Mandtal over det unge Mands stab. Gr. Efter Rentekammerets Meldende til Cancelliet, er Commandanten paa Færse, Capitain Born ved bans Bestala ling bleven befalet, at han skal eve alt ungt Mandkab paa Færøerne i Gevær Exercicen. For at efterkomme dette, har han, Laugmanden og Landfogden foreftilt, at det er nødven digt, at Commandanten maa bave Mandtal over alt det i Landet værende unge Mandskab; og for at erholde dette, have de vel henvendt sig til Landorovsten Hr. Diurbuus, men den ne skal have holdet betænkeligt at foranstalte dette ved Præs fterne uden Biskopens Ordre. Thi anmode Biskopen at ville tillægge bemeldte Provst paa Fære den i saadan Henseende fornødne Ordre. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), 14 Maii. ang. at Skudsmaales og Skriftesedles Udstedelse bør see af Sognepræsten, og ei af den resid. Capellan. Gr. 14 Maii. 14 Maii. 14 Maii, Gr. Den refid. Capellan i Affens Hr. Melbye har ansøgt, at maatte have Rettighed til at udfæde Skudsmaale til de Werfoner, som gaae til Skrifte hos hom, hvilket ham bliver formcent af Sognepræsten Hr. Sreenvinkel; men af Biskopens Erklæring erfares, at han under 2ode Novbr. a. p. har svaret Suppl canten paa hans berom hos Bife. giorte Fores fpergfel, at Sognepræsten alene har Rettighed til Skudss maales eller Skriftefedles udgivelse, og det paa Grund af Loven og de Kongelige Forordninger. Det vil derved forblive, da Supplicantens Formes ning om, at de paaberaabte Anordninger alene Fulde angaae personelle Capellaner, er gandske urigtig, og Megl. af 26de April 1754 nævner endog udtrykkelig Residerende Capellaner. Canc. Prom. (til Landsdommerne i Jydland), ang. der i Henseende til Voterings-Protocollen bør forholdes efter Anordningen, og samtlige Landsdom, mere, saa ofte som muligt, bivaane Landstinget, saa at der i det mindste altid ere 2 nærværende. (J Anledning af Prom. fra Vice-Landsd. G). Generalitets og C. C. Prom. (til Landmilitie. Seffionerne i Danmark), ang. 580 Recruters aarlige Levering til Regimenterne i Danmark, hvorom en Forordning med allerførste fan forventes (2); deres Udskrivning for i Aar paa extraordinaire Dage, medens Forsamlingerne fra den Ite til den 28 de Junii Nationaldistricterne holdes (a), samt hvormange begge Livgarder, samt hvert Cavallerie: og Infanterie-Regiment deraf bør erholde (b). Henseende til de for Livgare dene (3) See Forordn. 13 Maii 1785, d. 20 Junii 1788 §. §. 41, 42, Prom. 17 Febr. 31 Marti og 4 April 1789. (a) See Canc. Prom. 28 Maii 1785. (b) De 261 Recruter, som af Jydland udskrives, blive at fordele saaledes: Garden til Heft 2, til Feds 6; Jydske Dragonee, Slesvigfte og Hoifteenske Ryttere, hver 11; Danske og Norske Livreg. til Fods, hvert 11; Kongens, Krene derne til hest og til Fods anførte Recruter, hvilke 14. Maii. Samme erholde istedet for de Recruter, som hidindtil aarlig dertil ere udtagne af samtlige Infanterie-Regimens ternes National-Lægder, maa Indholdet af de om disse Eidste under 14de Maii og 18de Junii 1782 ergangne Rescripter paa det Maieste iagttages. Sammes Prom, (til Commandanten i Kis. 14 Maii, benhavn, og til Regimenterne i de øvrige Stæ der), indeh. Kongl. Resolution, at samtlige Of ficerer ved den hele Armee skal, naar de have Støvle paa, bære deres Rioler opheftede. 2. G. K. o. Gen. Toldf. Prom. (til Stift: 14 Mail. befalingsmændene i Danmark), indeh. Kong. Res sol., hvorved den ved Resol, as 14de Aug. 1783, communiceret under 30te derefter (c) fastsatte Orden i Henseende til de Kongel, Undersaatters Toldfrihed i Øresund eller Beltene for Østersøiske Vare, som loss ses i en Indenrigs-Havn, vorder (i Betragtning af at den i visse Tilfælde er fundet besværlig for de Sandlende) op hævet, og fastsat, hvad i dets Sied skal fee (d). Sammes Circul. (til Tolderne ibidem), ang. 14 Maii. Forklaring fra Toldstederne over de ved Øresund eller Beltene fortoldede Østersøiske Vare. Over Kronprindsens, Prinds Frideriks, og Siællandske hvert 12; det Jodske samt No. 2, 3, 4, 51 Note af Rescr. 28 Janv. 1785, bert 27: den om Sordelingen af de øvrige 319 fra Sælland og Fyen &c. ergangne Ordres haves ikke, undtagen en Prom. 17 Maii 1785 til et Nes giment i havn, hvorved den ifte Deel af Prom. 14de til Sessionerne communice es, og hvoraf fecs, at Lette Regument faaer fra Siælland 31, og fra Syen 7, i alt, med Jydlands 12,50. (c) Wil findes i Samlingens Tillæg. (d) Sees i næstfølg. Circulaire. VI. Deel 3 Bind. 93 14 Maii 20 Maii. Over alle de fremmede Vare, som fra Østersøen til Toldstedet ankomme for Kongelige Undersaatters Reg ning, ved Toldstedet losses, og hvoraf, efter det medføls gende Øresunds Pas eller Strømme: Toldsedlen, er & Sundet eller Beltene bleven ved Giennemgangen betalt Told (e) vilde Tolderen for Fremtiden holde Conto, og med første Post efter hvert Aars Udgang til Generaltoldkammeret indsende neiagtig Designation over Avantiteten af saadanne i det forbigangne Aar ved Tolds stedet med Øresunds Pas eller Strømme Toldseddel fra Østersøen ankomne og loffede fremmede Bare, over hvor meget deraf efter de Øresundske Passe eller Strømmes Toldsedlene er bleven erlagti Told, herved forklares, af Hvilken Dato hvert Øresunds Pas eller Strømme-Tolds seddel er, og for hvis Regning Varene ere forskrevne. Denne Forklaring giøres speciel ved hver Ladning efter indlagte Schema; og fremlægges af den indsendte Desigs nation ligelydende Gienpart ved Regnskabet. ingen saadanne Vare i Aarets Løb være til Toldstedee ankomne, bliver dog ved forbenævnte Zib at indberette, at Ingen ere ankomne. fulde Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus- Stift, det ogsaa Amtmændene at tilkiendegive), ang. Landphyficaters Oprettelse der i Stifter, hvortil ogsaa endeel Kiøbstæder bidrage. Anledning af de fra forrige Stiftbefalingsmand ind komne Forestillinger, ang. nogle Land Physicaters Oprets telse der i Stif et for det Almindelige, som derved kunde face den fornsène Hielp, særdeles i smitsomme og epide miske Sygdomme, ere unter denne Dags Dato esterskrevne Landphysici beskikkede nemlig: 1) Til Aggerhuus:Amt Stud. Medicine T. Vandel, som skal være forpligter, naar (e) Cfr. næstforest. Promemorid. naar Stads:Physicus Doctor Sundius ei længere vil be- 20 Maii, fatte sig med Sygehuset i Christiania, at tage Samme under sin Bestyrelse tilligemed Hospitalet, og da holde en Assistent, som funde besorge Samme, naar han formes delst Reiser skulde være fraværende, og for fammie fin Tieneste at nyde udi aarlig løn 314 Rdlr. 2) til Buskeruds Amt Cand. Med. J. Gislesen, hvorfra dog afgaaer Lummedal og Sandsvær, hvilke skal være henlagte under Bergphysico paa Bergstaden Kongsberg, som bestandig har betient Almuen der; og skal han tillægges udi aarlig Løn det, ham fan tilkomme af 300 Nol., naar det, som stai svares af bemeldte Nummedal og Sandsvær, er fra draget, hvilket bliver at henlægges til Bergphysico: 3) til Jarlsberg Grevstab Doctor D. Hofding, som skal nyde i aarlig løn 200 Stol., og være forpligtet at boe i Tonsberg, og holde Sygehuset der for Grevskabets Almue, da derimod de fra Buskeruds Amt skal til videre ind bringes til Christianice-Sygehuus, indtil Forandring feede, og Drammens Physicus der kunde træffe lige Indretning som de Andre; 4) til Oplandene, hvilke nu ere deelte i 2 forskiellige Amter, nemlig til Christians:Amt Det. E. Fr. Ekhof, som skal nyde udi aarlig Løn 300 Rdl., ng til Hedemarkens Amt Cand. Med. 2. C. Bentzon, hvis aarlig Løn skal være 272 Rdlr. 5) til Smaalehnenes Amt Doctor Chr. C. Seip, som skal nyde udi aarlig Løn 300 Rdl., samt være berettiget til, selv at antage en duelig Chirurgus, der skal nyde af Amtet udi aarlig Løn 126 Rdlr. Til disse Phyficorum Lønninger, som fra indeværende Aars Begyndelse maa beregnes, skal svares af ethvert Skpd. Tunge 10 ß. aarlig, hvilken Udgivt stal, uden at 'gives et nyt Navn, lignes iblandt de aarlige Sygehuus Omkostninger, som derimod ville aftage, naar Hielpemidler strap haves, saa at Sygdommen ikke kunde gribe saa sterk om sig, at de Anstukne maatte føres Ma til 20 Main. til Sygehuset i Christiania. Foruden bemeldte Paalæg skat aarlig til benævnte Lønninger betales af efterskrevne Stas der, nemlig Moffe:By 25 Rol., Frederikstad 25 Rdl., Friderikshald 40 Rol., Bragnæs 46Rtl., og Strømsø 20 Rol., samt Toneberg og Holmestrand hver 25 Rdl. Og ere bemeldte Physici blevne tilholdte at begive sig hver til sin Post, og strap ved ankomsten paa ethvert Sted med vedkommende Amtmand at afgisre, hvor deres Bopæl til største Beqvemmelighed for Districtet bør ansættes, og dernæst med ham at aftale en bedste locale Indretning af Medicinalvæsenet i Almindelighed, og, hvor der ere Sospitaler, i Henseende til dem i Særdeleshed. Saa have og Amtmændene at bestemme, hvad Physici for dered Reiser til Bond standen og menige Almue uden for Kiøbstæderne bør ef er Billighed have, efter Veiens Længde og Beskaffenhed, dog at de Fattige uvegerlig betienes uden Betaling (f). 21 Maii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over Siællands Stift), ang. at Degnene skulle bes fordre de Breve, som verles imellem Gerredets Provst og præster, men disse dem, der komme fra verdslig Øvrighed. Gr. Viskopen bar begiert sig authoriseret til at tilholde Degnene i hvert Herred uvegerlig at befordre alle de Breve, som Provsten og rætte ne foraarfages at verle imellem hine anden, og at fast ette paa tvilken Maade Saadant i hvert Herred efter Omstændighederne bedst kan indre es, hvo-imed Degnene ikke fulle besværes med Breves Befordring, som ane gaae verdslig Sag, eg fem Dorigbeden ellers ved Sognefoga derne haver at fremsende. Hvad angaaer, at Degnene uvegerlig bør befordre alle Breve, som Provsten i Embeds Sager foraarsages at verle med Herredspræsterne, eller Disse i samme Anledning med ham, da kan man ikke andet end være enig (f) See Prom. 15 April 1786 og 10 Novbr. 1787. med med Forslaget, allerbelst dette et alene, uagter ikke expreffe be: 21 Maii. falet i Loven, dog synes at have Medhold i dens 27:15, men endog ikke fan agtes at falde Deanene til synderlig Byrde, i Betragtning af at de i de senere Tider ere blevne forskaanede for den Pligt, der ellers i Følge bemeldte Artis ful paalægger dem i Henseende til de Breve, som verles imellem Superintendenten og P afterne, formedelst at slige Breve nu almindelig forsendes med Posten; hvad derimod de Breve angaaer, som Øvrigheden sender omkring til præsterne i verdslige Sager, hvad enten Saadant fkeer mediate ved at tilskrive Herredsprovsten, for videre fra ham at bekiendtgiøres Præsterne, eller immediate ved Cir culair Skrivelser til Præsterne selv, da finder Man vel, at flige Breves Befordring ei kan paalægges Degnene imod deres Villie, men ikke heller, at det kan paabyrdes Sognes fogderne, siden disse for al deres Umage ved Veie, Anmel delser i en og anden Henseende, Fattigpenges Opkrævelse, Extraskat med videre, intet Andet have, end Frihed for Konge-Reiser, Delinquent og Bro-Penge, og de ikke ens gang frembringe de Circulair Breve, som Øvrigheden sender omkring til Jordegods-Eierne i Embeds Sager, hvilke disse selv maa besørge imellem sig befordrede (g). Men, som Præsterne i flige Tilfælde ei i Almindelighed kan ansees som Geistlige, siden de fleste af de Sager, hvoraf slige Breve derivere sig, angaae saadanne Ting, som ikke egents lig vedkomme deres Embede, men i Almindelighed concer nere dem som Jordbrugere enten i Henseende til Fælledskab, Landmilicen eller andre verdslige Ting: saa vil det tilkoms me Præsterne selv, naar hverken Degnen eller Sogne fogden paa de Steder, hvor nogen af disse forhen have befors R 3 (g) See Forordn. 11 Novbr, 1791 $5.408 5, samt Rescr. 6 Junii 1794. 21 Maii, befordret flige Breve, dertil fremdeles skulde findes viss lige, at besørge dem befordrede (h). 21 Maii. 21 Ma Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sielland), ang. hvorvidt Herbergerer og Vognmester Gielf i Kjøge for Læringstar er befriet. Gr. J Anledning af Herbergerer og Vognmefter i Kjøge, J. Gielfs Ansøgning om Befrielse for at ansættes i Nærings Stat af Herbergerie, Win, Brændevin- og Ølsalg i og uden Duset, samt Maltgieren, Brændevinsbrænden og Olbrygges rie, har Stiftbef. erklæret, at Supplicanten er af dem, som have paataaet sig den ny Indretning af Herbergeer-Gaarde, til bedre Beqvemmelighed on Beverining for de Reisende, hvils ket allerede vedborlig er fuldført; og at de privilegerede Bertshuusholdere (som tillige ere Bogumeftere) der udi Kiobstæderne paa Hovedtouren igiennem Landet have paataget sig Herbers geergaardes nye Indretning, ere paa Grund af Forordn. af 9de Sept. 1763 befriede for at svare Næringskat af deres brus gende Vertshuushold, hvorunder, i Medfer af Forordn. ste Martii 1695, henberer Rugbrød Bagning, for saavide Vertshunsholderne selv spise ud, Ølbryggen, og Brændes viinsbrænden til Salg i Potter og mindre Maal, baade in den og uden Huset: da, som den ny Indretning af Herbers geergaard Pal have kostet Supplicanten anseeligt, og øvrige Kiøge Borgere ikke ved denne Næringsats Frihed kan agtes mere at fornærmes, end Borgerne udi de Kiøbstæder, der ligge paa Hovedtouren igiennem Landet: saa meldes, At fornævnte Herbergerer og Vognmester Johan Gielf kan fra indeværende Wars Begyndelse tilstaaes Frihed for Næring Skat af hans Vertshaushold, og hvad derunder i Følge Forordn. af 5te Marii 1695, henhører; men for saavidt han maatte bruge nogen anden Læring ber uden for, da bør han deraf, indtil nærmere anordnes, svare æring-Skat, ligesom andre Byens Indvaanere. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. hvorvidt Herbergerer og Vognmester Laufen i Odense for Tæringskat er befriet. Gr. Fra Giæftgiver og Vognmester Laufen i Odense er indkommen Ansøgning, om Befrielse for at svare Næringsat. Da (h) Gee noie hertil Rescr. 3 Junii 1785, Forordn. 11 Nov. 1791, 4, b, Prom. 7 Junii 1792, 4 og 18 Mail 1793) 21 Jun 1794. Da de privilegerede Herbergerere, som tillige ere Boanmefte: 21 Mali, re, i Almindelighed ingen Næringat svare af deres Herber gerie, men vel for saavidt de er v borgerlig Næring uden for hvad der egentlig hører til dette Bertshuusbold; Saa bør og Supplicanten, i Folne Forordn. af gde Sept. 1763, være fri for 17æring skat af sit brugende Vertshuushold, hvorunder i Medfør af Forordn. af 5 Martii 1695, henhører Brødbagning, for saavidt han elv spiser ud, Olbrygning og Brændeviinsbranden til Salg med Potter og mindre Maal uden Huset, samt Fransk Viins og Brændeviins Salg i Potter og smaa Maal baade inden og uden Huset; men i øvrigt bør han svere æring: Skat saavel af sit Vognmands-Laug som af hvad tæring han ellers maatte bruge uden for hvad der som meldt hører til hans Vertshuushold. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Trondhiem), 21 Mas. ang. at Bekostningen paa fattige Soldater, som tages i Luur, maa foreskydes af Fogderne. Gr. Han har foreslanet, at underholdnings- Befoftninger for fattige Soldater, som tages under Cuur, maatte forestys des at den Kongi. Kasse, og naar Soldaten ikke paa nogen Maade kunde betale Uolaget, det da maatte lignes paa Re gimentets Lægder under Skydsbekostningerne, eller og at Lægds bønderne uden Beg ing fulde giore Forskuddet, og Beløbet igien erstattes af lægderne. Stiftamtmanden kan foranstalte Bekostningen paa Tige Soldaters Underholdning, imedens de ere Syge, i fornøden Tilfælde foreskudt af vedkommende Fogder i Amtet, imob at samme Forskudde blive den Kongelige Caffe ved hvert Wars Udgang igien erstatede ved Repartition paa Lago derne, eller paa Anden befalet Maade. Generalitets- og C. E. Prom. (til Comman: 21 Maii. danten i Kiøbenhavn), ang. at Kongen har under Gaars Dato approberet hans Forslage til en nærs mere Bestemmelse for at bringe Slaverne til Lydig hed under Arbeidet paa Holmen, samt at Slave-Go- 34 val 21 Maii, valdigerne mane nyde hver et Tillæg af 8 ß. daglig, saa at de faae dobbelt imod Slaverne, hvilket Tillæg fra Sø: Etaten skal godtgiores, som og Admiralitets- og Coms missariats Collegio er bekiendtgiort, og Samme tillige overladt at anordne det Fornødne om, at Ingen maatte lægge Haand paa Slaverne, naar de arbeide paa Hols men, uden deres Gevaldiger. er Maii, 27 Maii, §. I. Sammes Prom, (til det Oldenborgske Infanterie Regiment), ang. at i Tilfælde, hvor de afdøde Soldaters Efterladenskab er alt for ringe til at bestride de Bekostninger, som en lovlig Behandling medfører, forstaaer det sig af sig selv, st denne maa bortfalde. Rescr. (til Stiftbefal. i Siælland), ang. Strandinger paa Bornholm. Gr. For at forekomme de d efter anden til Collegierne paaklasede 1 rdener i Henseende til strandede Skibe og Ware paa dette Land. Da Strandinger forefalde saavel paa Byernes som Boigdens Forstrande, og det ved Kgl. Resol. 23de April 1781, 9. 4 er fastsat, at Amtsforvalteren og Landss dommeren skal have Opsigt med Alt, som angaaer Vrage og Drivgods, samt denne derved paasce, at Vedkommende vederfares Ret, men Amtsforvalteren paapasse, at Kone gens Casse faaer hvad den deraf tilkommer, saa skal og disse ene have Over-Opsigt med alle over det hele Land fores faldende Strandinger (i). De skal beskikke en duelig, redelig og vederheftig Borger i enhver ved Strandkanten lige gende Kiøbstæd eller By, nemlig Een i Rønne for Vester- Herred, Een i Nero for Sondre Herred, Een i Svaneke for stre:Herred, Een i Hasle for det halve Nordre Herred, og Een i Allinge eller Sandvig for det Andet halve Nordre Herred, til at være de strandede Skippere behiels pelige (i) Forandret ved Resol. 30 Maii og Prom. 25 Aug.. 9. 2 1787. pelige som Commissionairer, hvilke skal vedblive denne 27 Maii, Forretning, saalænge de derudi forholde sig upaaklageligen ; dog maa en saaban Commissionair ei paabyrdes Skippers ne, naar de troe at kunne undvære ham, men i modsat Fald skal de betiene sig af den for Herredet eller Districtet Bestikkede, med mindre de ere bekiendte med en Ander Mand paa Landet, som ikke er beskikket Vrag Commiss fionair for et Andet Herred, til hvilken de hape større Tile lib. Ligeledes skal Over-Opseerne beskikke en bestandig §. 3. forbierger for enhver ved Strandkanten liggende By, og Een for ethvert Sogn. I Sognene skal især Sandes mændene, Enhver i sit Sogn, og i Bperne Borger-Cas pitainerne være disse bestandige Forbiergere (k); der fors uden skal By: og Herredsfogderne forfatte en Liste over de Dueligste og Vederheftigste i enhver By og ethvert Sogn, som ere beqvemme til at være forbiergere, hvil fen Liste overleveres Opseerne, som, naar Intet derpaa er at udsætte, give de bestandige Forbiergere Gienpart deraf, da de paa denne Liste anførte og bør være Forbiergere efter Tour og Omgang, saaledes som de findes anførte, das naar Vrag indtræffer, den bestandige Forbierger tilsiger de andre Forbiergere, som paa benævnte Liste findes antegnede, saaledes, at han ved smaa og ubetydelige Vrag tager Een til sig, men ved større og vigtigere 2, 3, vg i det høieste 5 af disse Forbiergere. Dog, som det ved Rescr. af 15 de Novbr. 2748 er befalet, at der ligesaas vel fra Bornholm, som fra andre Steder i Stiftet stal til Stiftamtmanden indsendes Efterretning om, hvorles des med de Stibe, som strande under og ved Landet, deres Stranding og Biergning er tilgaaet: saa maa ingen af de M5 i for (k) Wed Canc. Prom. af 19 Maii 1787 blev tilladt Borger- Capitainerne i Ronne, Kofoed og Rask, begge at være Forbiergere for Ronne By og derunder henborende Dis strict, dog at det paasees, at saadant ikke bliver Wed tommende til større udgivt. §. 4. 27 Maii. i foregaaende og denne Articul ommeldte bestandige Coms missionairer og bestandige Sorbiergere bestittes for Kiøbstæderne uden hans Samtykke paa Kiøbstædernes Vegne, ligesom det og i Henseende til det øvrige ved foranførte Rescript Befalede skal have sit Forblivende. Efters som de fleste af Bønderne ikke ere saa vante, følgeligen ikke saavel se klede til Biergning som Byfolkene, og ei heller saa let kunne forskaffe de til Biergningen fornødne Midler og Redskaber, saa skal den bestandige Forbiers ger for Byen ogsaa være bestandig Forbierger i de udi 2den §. ommeldte Districter; og bør han, naar Vrag indfalder paa Boigden, tage med sig fra Byen 4 ordinaire Biergere: altsaa bliver han alene Forbierger ved smas og ubetydelige Vrag paa Beigden, men ved Større tager han 1, 2, eller 3, og i det høieste 4, af de paa fornævnte Liste anfo te Forbiergere til sig. Naar Vrag falder ved 25yerne, tager den der beskikkede bestandige Forbierger efs ter Vragenes Vigtighed 1, 2, 3, 4, og i det høieste 5 Forbiergere til sig af dem, som paa tidtnævnte Lifte ere anførte til at være Forbiergere; og skal forbiergerne være ansvarlige for Biergningen, og være pligtige at foranstalte Alt efter deres Ordre, som have Over-Opsigt over Vrag. Saasnart Vrag indtræffer paa Boigden, skal den Gaardmand eller udbygger, som boer Stran dingsstedet nærmest, eller den, som bliver det først vaer, tilkiendegive det for den nærmest boende Goer- eller Une der-Officeer, som ufortøvet med vidende Bud har at give Efterretning derom til den bestandige forbierger i Sogs net, Over-Opseerne, Tolderen, Herredsfogden, nære meste Toldbetient, Vrag Commissionairen og den i Districtets By beskikkede bestandige forbierger. Inda træffer Brag ved Byerne, har ligeledes den, som først bliver det vaer, strap at melde det for Byens bestandige Forbierger, og denne igien til Over-Opseerne, Toldes §. 5. ren, §. 62 ren, Byfogden, Districtets Toldbetient og den beftif: 27 Maii fede Vrag-Commissionair, hvilken Anmeldelse maa skee med ridende Bud til dem, som ikke boe i Byen. Den, som San blive overbevist om Sorsømmelse eller Ophold heri, ftraffes uden Skaansel efter Forordn. af 21 de Martii 1705 §. 17. Saasnart Anmeldelsen om Braget er skeet, og de i foregaaende §. ommeldte Personer have faaet Kundskab om Strandingen, forføie de sig derhen, og By- eller Her reds Fogden, Vrag-Commissionairen, og den eller de bestandige forbiergere giøre strap Anstalt til at bierge Skibsfolkene, dersom de ikke allerede ved egen eller Andres Hielp ere komne i Sikkerhet. Den eller de, som hert vise noget besynderligt mod eller overordentlig Flid, vg udsætter sig derved for Sare, bør frem for andre Biers gere belønnes efter Over-Opseernes Skiønnende. Skips peren eller de paa Skibet Hoistcommanderende tilspore ges derpaa, om han tiltroer sig at bierge Skib og Gods, med egne Folf, hvilket dog ikke bør free paa en pludselig og overrumplende Maade, saa at han ei faaer Tid at betænke ftg. Forlanger han Hielp, overlægge de Tilstedeværende, hvor mange Biergere, Baade og Vogne agtes nødvendige til Biergningen, hvortil forbiergerne uopholdeligen foie Anstalt. Dernæst tilspørges han, om han vil have en Commissionair, som kan være ham behielpelig, og t saadan Fald tilbyder den tilstedeværende beskikkede Commissionair ham sin Tieneste, uden at ham betages den i aden §. ommeldte Frihed. En af dem, som have Overs Opsigt med Brag, bør altid være forpligtet, selv at indfinde sig ved Braget, det snareste mueligt, eller naar andre uopfattelige Forretninger eller Svaghed er til Hinder, sende en paalidelig fuldmægtig. En af Over-Opseerne skai og hvergang efter Omgang reise til Strandingen, hvor altid maa være nærværende enten Byfogden, eller, paa Hans Vegne og i hans Forfald, Byskriveren, saa og enter Hers §. 7. 27 Maii, Herredsfogden eller paa hans Vegne og i hans Forfalb Herredsskriveren. I de i ste §. benævnte Personers Nærvær se sluttes, det snareste mueligt, Biergnings Contracten imellem Skipperen med hans Commissionair paa den ene Tide, og Forbiergerne paa den Anden, ved hvis fen Contracté Slutning 6 af Bier erne skal være nærvæs rende, paa det at Forbierg rne ei skal paadrage sig Mistanke om hemmelig Accord med Skipperen. Der maa i det Første ei anvendes langere Tid paa at bringe denne Cons tract i Stand end 2 Timer, hvormed By: eller Herredss Fog en skal have neie Opsigt. Kan Contracten inden bestemte Zid ei bringes i Rigtighed, skal Biergningen uopholdelig foretages og fortsættes med yderste Flid; og bør det beroe med Contracten til een af dem, som har Over-Opsigt med Vrag, kommer til Stedet, hvor han ba endeligen bør afgiste, hvor stor Biergelønnen bør blive, og dermed skulle begge Parter være forneiede. Er Skips peren befrienket, bør ei heller handles om nogen Contract, førend han er bleven ædrue, men Bierningen bør ikke desmindre stray begyndes, og med yderste Flid og uden mindste Ophold fortsættes. By: og Herreds-Fogden skal og paa Contracten med sin Paategning bevidne, at Skipperen har været cedru, da Contracten blev flutter. Vil Skipperen ei flutte nogen Contract, bør han ei dertil over tales af Nogen, men Biergelønnen bør bestemmes af Over Opseerne over Vrag. Naar Contract fluttes, fors fattes den af By: eller Herreds-fogden, og underskrives af Skipperen med hans Commissionair tilligemed For biergerne, og til Bitterlighed underskriver By-eller Hers reds-Fogden. Denne Bierge: Contract har ei sin fulde Gyldighed, uden den er paategnet af een af dem, som har Over-Opsigt med Vrag: og maa Biergelønnen hers efter ei tages i Vare. Der maa Jugen antages til Biers ger, uden han er arbeidsfør, ei heller maa antages flere §. 8. end end Forbiergerne kunne ffiønne ere fornødne til Bierg: 27 Maii, ningens hastigste Tilendebringelse. Alle, som antages til Biergere, skal af yderste Flid giøre det, dem bliver befas let. Indfalder Vrag paa Boigden, bør Biergers ne tages af Sognet, men falder det ved Byerne, bør de tages der. De af Byerne eller Sognet, som ikke behøves til een Biergning, skal antages til den næste Stranding, som indtræffer, hvorover Forbiergerne have at holde nsie Rigtighed, at Ingen beri fornærmes. J Byerne skal Biergerne antages, eftersom de boe til, eller qvarteerviis, og maa ingen Arbeidsfør, som ikke er berygtet for Druka kenskab eller Utroeskab, til Bierger forbigaaes, naar han vil være det. Paa Boigden antages Biergere fravel af Gaardmænd som Udbyggere af dem, der boe Miil fra Stranden eller Ssen, de Første efter deres Gaardes Nummer, og de Sidste tilligemedGaardmænd efter de Gaarde, hos hvilke de boe, og i Fiskeleierne, som deres Huuse følge paa hinanden, uden at overspringe nogen Arbeidsfør, som vil være Bierger, og paa hvilken ei er noget Betydes ligt at udsætte: ligesaa antages de fornødne beqvemme Vogne og Baade efter rigtig Omgang blandt dem, som formedelst deres Gaardes Beliggenhed kunne være Biergere. Skulde Forbiergerne kunne overbevises om Partiskhed heri, bør de betale til en saudan arbeidsfør Bierger, Baad: eller Vogn - Eier, som staaer for Touren, og ikke bliver antaget, saameget som han kunde have faaet i Biergeløn for sig selv, Baad eller Vogn. Forbiergerne skal derfor til Over-Opseerne over Brag, indgive en Fortegnelse paa dem, som boe en halv Mill fra Stranden og kunne være Biergere. De, som staae for Touren at være Biergere, maa, saasnart de faae at vide at Brag er skeet, indfinde sig paa Stran dings-Stedet; og, er det da Forbiergernes Pligt strap at optegne Biergernes tilligemed Baad- og Vogn-Eiernes Navne, 27 Maii. Navne, og derefter opraabe dem efter Mandtal Morgen og Aften, og ellers altid flittigen tilsee, at enhver Biers ger efterkommer sin Pligt: og skal enhver af Forbiergerne have en Liste over Biergerne. Saasnart det fulde Antal af Biergere er antaget, optegnet og paaraabt efter Listen, maa Ingen, i hvo det end er, som ikke har med Braget at bestille, taales paa Stranden i Nærheden af Vraget, og den, som eengang er antaget til Bierger, skal altid mode selv personlig, og forrette det Arbeide For Biergerne befale ham, da det ei maa være Nogen tilladt at sende nogen Anden i sit Sted: og, udebliver nogen Biers ger, aftrækkes af hans Biergelen i Forhold til hans Udebli velse, og det Afkortede gives til Byens eller Sognets Fat tige: Men skulde nogen Bierger enten drikke sig drukken, eller vise Ulydighed eller Studshed mod Forbiergerne, mod hvilke de under Biergningen bør være forpligtede at udvise fuldkommen Lydighed, saa bortvises eu Saadan strax fra Biergningen, og en Anden, som staaer for Touren, antages i hans Sted, hvorimod den Første aldeles mister Biergeløn, og det, han har fortient deraf, gives de Fattige, da han desuden efter Forseelsens Beskaffenhed skal straffes med en Penge-Mulet, som dog ei maa overgaae 5 Rdl., eller i Mangel af Betaling, med Fængsel paa Vand og Brød, som ei maa vare længere end 5 Dage, efter deres Kiendelse, som have Over: Opsigt med Vrag, uden videre Appel. Skulde nogen Bierger befindes at sticle Noget fra Bras get, udelukkes han for bestandig fra al Biergning, og desuden straffes efter forbenævnte Forordning. Bliver os get bortstiaalet af Braget, eg Tyven ikke opdages, skal det Bortftiaalne erstattes af Sorbiergerne og de andre Biergere saaledes, at hver af Forbiergerne betaler 3 Parter, og de andre Biergere hver cen Part deraf. Og skulde der være Mangel paa duelige og kyndige Sp foIE §-99 folk og tienstdygtige Baade i Sognet og Sognets Fife: 27 Maii, leier, skal Forbiergerne være forpligtede til strap at tage saa mange dueligeSofolk og beqvemme Baade af nærmeste Sogn eller Kiøbstæd, som kunde agtes fornødne. Det er forbiergernes Sag, efter Overlæg med de i zdie §. benævnte Personer, at bestemme Stedet, hvor de opbiergede Vare skulle henbringes og oplægges til sikker Forvaring, hvor- Hen og Biergerne skal bringe det Biergede; hvilke Steder og, om det derfra forflyttes, skal tilklendegives Toldbes tientene, for i Henseende til contrabande Vare, at foranstalte det Fornødne. Og skal een af Sorbiergerne være paa Skibet eller ved Stranden, og holde rigtig Optege nelse over de Bare, som bierges, og en anden af disse paa Stedet, hvor Varene henbringes, for at holde Optega nelse derover: desuden al 2 af de paalideligste Biergere altid følge med Vognene til det Sted, hvor Barene henlægges. Disse Optegnelser leveres hver Aften til Sys eller Herreds Fogden under Forbiergernes Underskrivt, Da det bliver og Stipperens ell r Commissionairens Pligt at holde ligesaadanne Fortegnelser paa begge Ste der ved dem selv, eller ved paalidelige Folk; og disse Ops tegnelser bør dagligen confereres med Forbiergernes. zen skal besættes, som hidindtil er skeet, af Militaire, altsaa bør den nærmest ved Strandings: Stedet boende Over eller Under Officeer, enten han er af Soldater, Borger: eller Bønder: Compagnierne, strax besørge Vagten fat, paa det ei Noget skal blive indsneget i Land, førend Toldbetientene indfinde sig. En saadan Vagt al bestaae af en Over-Officeer, som har bestandig Opsyn med Bagcen, saalænge den stoner, og som optegner det der bliver henlagt under Vagtens Bevaring, hvorfor han tilliges med Vagten bliver ansvarlig, saa og af en Under Officeer og 6 Gemene, som blive afløste hver 24 Timer. Den af Over Opseerne over Brag, som efter Touren er nærvæs Vaga rende §. 10. 27 Maii, rende, skal have Frihed til at lade Over: Officeren, som Har Opsyn med Vagten, formindske eller forstærke den, eller og at lade Samme aldeles afgaae efter Omstændighederne. Den første Vagt besættes med dem, som ere nærmest ved Haanden, men siden tages til Vagt efter Omgang af dem, som boe over en halv Miil fra Stranden. Skulde der endog af dem, der have besat den første Vagt, være nogle, som det tilkommer at være Biergere, maa de strax blive affeste. Det er Vagtens Pligt at bortjage alle Uvede kommende, som ikkun ere til hinder i Biergningen, og hvoraf nogle maaskee maatte komme i andre Hensigter (1): liges som den og nøie skal paasee, at ikke Noget af det den til Varetægt betroede Gods bortkommer; thi i saadant Fald bør den derfor være ansvarlig. J Henseende til de herefo ter anførte Vagtpenge, da haver den ved Vagten Opsigt has vende Overofficeer derover at indgive Regning til By: eller Herreds Fogden. J Biøbstæderne tilsiges ligeledes Vagten efter Omgang. Naar Vrag indbringes, hvor paa ingen af Skibets folk er, skal Anmeldelse ufortovet free som i 4de §. er meldt, under samme der benævnte Straf, ifald mindste Forsinkelse skeer; og skulle Finders ne, saavelsom de øvrige Biergere, efter at alle Ting ere biergede og bragte i Sikkerhed, være forpligtede at giøre for Retten deres eedelige Sorklaring: hvor og hvors ledes Skibet er fundet, og i hvilken Tilstand det var, samt at de ikke vide, at det Allerringeste af det, som tilhører Skib eller Gods, er bortkommet, ligesom og at de ei vide, hvor Skibsfolkene ere afblevne. Naar een af dem, som har Over Opsigt over Brag, reiser til Vraget, skal han nyde i Reise: og Diet Penge den Dag, han reiser til og fra Strandings-Stedet, 6 Rdl.; opholder han sig ved Braget, skal han have 2 Rol. daglig i Diærpenge, hvors imod han betaler sin Befordring. Tolderen nyder den Dag §. II. S. 12. Cfr. Plac. 2 Sept. 1785. Dag, han reiser til og fra Braget, i Reise- og Diet Pens 27 Maii. ge 4 Rol., imed at besørge sig selv Befordring, og saalens ge han opholder sig ved Braget, 1 Rdlr. i Diætpenge. Naar Controleuren, i Zolderens Forfald, reiser, nyder han Reisedagen 3 Rdlr. i Reise- og Diat Penge, og saa længe han nødvendigen skal opholde sig ved Vraget, daglis gen 4 Mk. i Dietpenge: Herredets Toldbetient nyder i Reise: og Diæt-Penge den Dag han reiser til og fra Braget 1 Rdl., og i den Tid han nødvendigen skal opholde sig der, 3 Mk. i Diætpenge. De Vurderingsmænd, som tages uden for Herredet, nyde den Dag, de reise til og fra Vraget, 2Rdlr. i Reise- og Diet Penge, og for hver Dag de nødvendigen opholde sig ved Forretningen, 1 Rdl., hvori Dietpengene ere indberegnede. For hver §. 13. Baad betales daglig i Leie fra 1 til 2 Rdlr. efter Baades nes Drægtighed, og for hver Vogn med 2 Heste for, efter dens Størrelse og Beqvemhed fra 1 Rdlr. 3 Mk. til 2 Rdlr. en heel Dag. Den med Vagten opsigthavende Over-Officeer faaer dagligen 3 Mk., den vagthavende Underofs ficeer 2 f. 88, og enhver af de Gemene 2 Mk. for 24 Timer. For de vidende Bud, som indberette Braget til Vedkommende, og som i andre Tilfælde ere nødvendige, betales 2 Mk. Milen. Buses eller Pakbod: Leie, for Toug og andre Redskaber betales efter billig Regning, Hvilken skal paaskiønnes af dem, som have Over-Opsigten med Brag. Og skal Skipperen uden Bederlag være forbunden at overlade hvad Baade, Toug og andre Rede skaber han har, og som ere tienlige til Biergningen. Det §. 14. bliver forbiergernes Pligt at holde Regning over saavel Baadenes og Vognenes Antal, som over Tiden, hvors længe begge Slags bruges, saaledes som de agte at tilsvare. Ligeledes indlevere de til dem, som have Over Opsigt over Vrag, en Fortegnelse over Biergerne med Antege nelse hos dem, som ikke have opført sig tilbørligen under VI. Deel 3 Bind. Bierga 27 Maii. Biergningen; een til By: eller Herreds fogden, og Gen til Biergerne: hvilkeFortegnelser alle Forbiergerne skulle un S. 15. derskrive, og for deres Rigtighed være ansvarlige. De Biergeparter, som adskillige Embedsmænd og Andre der pas Landet hidtil have nydt foruden Forbiergerne og Biergerne, skal som ugrundede i Loven og Anordningerne, samt stridende imod den Billighed ogOmsorg der bør vises imodSkibbrudne, for hvem Udgivterne saa meget mueligt bør indskrænkes bere efter være aldeles ophævede og afskaffebe, ba de Betiente, hvis Embede og Pligt det medfører at vise hielp, eller foranstalte Tilsyn med strandet Skib og Vare bør være tils freds med, at de af Vedkommende, ligesom det skeer paa andre Steder, nyde billig Erstatning for deres derved fors aarsagede Reiser og Udgivter, men ei videre; men de Gte §. Anførte, som have udviist noget besynderligt Mod i at bierge Skibsfolkene, faae Biergepart i Forhold til deres Fortieneste, som paaffionnes af Over:Opseerne. §. 16. Det, som af Skipperne og Biergerne tilfælles bør bes tales efter Enhvers Anpart, naar Contract indgaaes, bør bestaae i følgende: Over-Opseernes, Tolderens, eller & Hans Sted Controleurens, Toldbetientens og Vurderingsmændenes Reise oy Diet Omkostninger; Indkasserings Belønningen, de ridende Bud, som indberette Braget, eller ere brugte i andre nødvendige Tilfælde, Vagten, Auctionsforretningens Bekostning, Pakhuusleie indtil Aucs tionen er holdet, Toldrettighederne og bestemte Told Sports ler, Bandes og Vogn-Leie, samt Leie for de Toug- og andres Redskaber, som udfordres til Biergningen, betales af Biers gerne. Skipperen betaler derimod Rettens Holdelse, Mos tarial: Instrumenter, Skriverløn med mere did henhørende og Stemplet Papiir. 23ps eller Herreds: Fogden skal være den, til hvilken Inkasseringen af Auctions Beløber Serroes (m). Alle Regninger, saasom for Betientenes §. 17. (m) See hettil Rescr. a Julii 1789. og sg Vurderingsmændenes Reise- og Diet-Omkostninger for 27 Maii, Udgivter til de ridende Bud, for Indkasserings-Beløningen for Vagtholdet, for Pakhuus-Leie og for Bekostningens for Auction og dens Forretning, og for Tolden, indleveres det snareste mueligt til dem, som have Over-Opsigt med Brag, og naar de af dem ere igiennemse ete, befundne riga tige, og paategnede, tilsendes de By: eller Herreds Foge den. Saasnart det vides, hvormeget det Biergedes hele Beløb udgiør, bestemmes Biergelønnens Anpart efter Contracten af By. eller Herreds fogden, hvorefter ovens meldre Bekostninger af ham beregnes til Ansvar saavel hos Biergerne det, hvorudi de skulle tage Deel i Forholds Lighed med Biergelønnen, som for Skipperen efter hans beholdne Anpart. Dernæst fradrages fra Biergelønnen Leien for Baade, Vogne, Toug og Andre Redskaber. Naar alle ovenmeldte Omkostninger efter Segninger, foreviiste Over-Opseerne over Vrag og af dem paategnede, ere bes femte, beregner By-eller Herreds Fogden, efter den ham af Forbiergerne overleverte Biergeliste, og efter 12de §. Indhold hvormeget der tilkommer hver enkelt Bierger. Denne Beregning over Biergernes Anpart igiennemsees af Over: Opseerne, og naar den er befunden rigtig, gives By: eller herreds: Fogden Ordre at udbe tale Enhvers Biergepart mod Qvittering, hvilket maa skee det snareste mueligt. Naar Nettensbetientes Forretning eg stemplet Papir, efter at Beregninger derover ere fores viiste for Over-Opseerne, og af dem paategnede, ere betalte, som og de i denne §. benævnte Omkostninger, Skipa pereu efter Anpart tilligemed Biergerne skal udbetale, ude leveres Skipperens beholdne 2npart med Vedkommen des Regninger imod Qvittering, underskreven af ham og Hans Commissionair. Alle Sandlinger og Regninger imellem Skipperen og hans Commissionair forevises og for Over-Opseerne, og af dem paategnes, dersom 0 a De §. 18. 27 Maii. de skulle have nogen Kraft til Forbindtlighed. I Hens seende til indstrandet Havres, Erters og Havre-Gryns Bortsælgelse, ba maa disse Vare, efter Resol. af 16de Janv. 1782, ci tilslaaes Andre end saadanne bosatte Handlende, som igien kunne udbringe dem, under Mulce for den, som forretter Auctionen, da Kiøberne ei heller under Mulet maae overlade til Andre der paa Lander af det Kiøbte; og naar strandede Contrabande Vare sæls ges ved Auction, skal de sælges i store Partier, og ingen Bud derpaa antages eller Tilslag see, med mindre det er af og for de i Byerne bosatte Kiøbmænd, der ers bekiendte for at være i den Stand at de igien fan udføre Barene, og have Rettighed til at handle, samt ere saa formuende, at Tiltale for Mislighed imod dem kunde haves, da i vidrig Fald, for Udførselen i rigtig Tid, skal æffes Caution, hvilket Alt den, som forretter Auce tionen, skal nsie paasee, og ifald anderledes opdages, være Straf og Tiltale underkastet. Og skal det i Almin delighed under Mulet være forbuden Kiøbeine at overlade til Andre Noget af det, som de, under Udførsels Forbindts §. 19. lighed, i store Parrier have kiøbt. Endelig maa inter af Vigtighed foretages ved Bran, saasom Vægtens Ophævelse, Varenes Forflyttelse og Auction med videre, uden Over: Opseernes Ordre. Og skal det i alt Øvrigt have sit Forblivende ved Loven og Forordn. af 21 de Martii. 1705, samt øvrige om Vrag og strandet Gods ergangne og did henhørende Forordninger og Foranstaltninger, som herved til den nøiagtigste Efterlevelse af Vedkommende anbefales, da de i modsat fald man vente uden Staansel paa det allerskarpeste at vorde anseete. 28 Maif. Canc. Prom. (tit Amtmændene i Danmark), ang. Dagene til Udskrivning for i Nar af de 580 Rekruter, som efter Forordn. af 13de hujus skal leveres (n). (n) Dagene sees i Prom. 14 Maii 1785. Canc. Canc. Prom. (til Amtm. over Vordingborg og 28 Maii. Tryggevelde: Amter), ang. at, saalange ingen Amtschirurgus er paa disse Amter (o), vil det tilfalde Pros vincialchirurgus Schwensen efter Tilsigelse af Amtmanben at møde ved de for Amterne holdende Landmilities Seffioner, for at eftersee det præsenterende Mandskab naar Regimentsfeldskiæren ei selv kan indfinde sig. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. iViborg), 28 Maii, ang. at Cancelliet ei finder, han til sin Paastand, at være competent Stifteforvalter efter Beboerne paa Leso, har nogen grundet Anledning, Chvilket ban troede, foranlediget af en Hoiefterets Dom af 24de Janv. fotleden, da derimod de Residerende ved Dom-Capituler formene, at det fremdeles, ligesom forben, tilkommer dem eller deres havende Foged at være Stifteforvalter efter fornævnte Bes boere). Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggers. 28 Maii, huus:Stift), ang. at saavel Brandfolkene som de enrullerede Matroser i Holmestrand bor, ligesom de andre Borgere, lignes og ansættes til Byskats Sva velse, naar de eie Suse sammesteds, da det derefter maa ans komme paa de øvrige Borgere, om de vil betale Hines Contingent for dem. (I Anledning af Andragende fra Byfogden i Tonsberg, at Rentekamret i Regnftabs-Antegnel ser har udsat, at Omtalte ikke vare, som Borgerskabet har samtykt, lignede ; samt paalagt bam at fortaffe Cancelliets Resolution i Denseende til den følgende Tid). Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Bergen), ang. 28 Maii, at det ikke kan formenes Beboerne af Neerstrand i Ryfolke:Fogderie, deres fremavlede Have Urter og deraf destillerede lugtende Vande at fremsende og sælge i Bergen eller andensteds, hvor de selv lyste, (saasom det er dem tilladt at fælge Samme til Alle og Enhver. Stifts amtm. har forlangt, at den dem fra Cancellier under 24de April f. A. forundte Tilladelse ene burde strække sig til Chris ftiansand-Stift og Stavanger-Amt, men ei til Bergens-Stift). 3 (o) Bestikket ved Rescr. 9 Maii 1788. Rescr. 3 Junii, 3 Junň. Rescr. (til Justitiarius i Høieste Ret), ang. at den 12te Art. i Kammer Advocatens Instrux (p) saaledes skal være at forstaae, at, naar den Tiltalte ei alene frifindes, men Dommeren og finder, at der ikke har været god og gyldig Anledning til at anlægge Sag, saa eg ligeledes, naar Dom er falden ved Under Retten, og den Skyldige derved acquiescerer, men Rammer:Advocaten dog indstevner Dommen, og Dommen berpaa i Heiefte Ret simpliciter bliver confirs meret, sal Vedkommende i begge Tilfælde være fri for at betale Salarium til Kammer-Advocaten. Rescr. (til Directionen for den Grønlandske, Finmarkske og Færøiske Handel, same Notits til Missionscollegium), ang. at det maa være Misfionsbetientene i Grønland tilladt, dog ikkun indtil vi dere, at tilforhandle sig af Grønlænderne selv de af Landets Producter, som de for dem selv og Familie til Klæder og andre Livets Nødvend gheder trænge til; men, sm Nogen derimod skulde befindes at misbruge saadan Frihed, skal de derfore tilbørligen vorde anseet. (Saasom Missionscollegium har andraget, at dertil er indkommen en Deel Klager fra Misions-Betientene i Gønland, at det ei er dem tilladt, som forhen, af Grønlænde ne selv at tilfor handle sig de til deres eget Brug nødvendige Ting af Landets Producter, da de efier giorte Foranstaltning al tiøbe det af Handelen efter den derpaa fatte Sart, hvorfore bemeldte Col legium skal have anmodet Directionen at ville foranstalte, at Missionsbetientene i saa Maade blev tilstaaet den samme Sribed som forhen, fiden deres Kaar i det haarde Clima, med en Tiden Len, desuden are tunge nok, og Missionskaffen ikke fors maaer at forbedre deres Indkomster; men at Directionen dere paa skal have svaret, at Saadant ikke kunde lade sig giøre for følge nes Skyld, og at det er ftridende imod den for Lan det almindelige Instrux m. v.). Rescr. (PC on det ikke er s. 13 i Jnfr. af 22 Junii 1780? Rescr. (til Stiftbefal. og samtlige Amtmænd 3 Junü. i Sielland samt Sore-Academies Overhofmester), ang. Mulct, naar Circulairbreve enten for. Pommes eller efterladen befordres, samt i Henseende tik fordrede Erklæringer (q). Gr. Der flages jevnligen over, fat Circulairbreve ofte nforsvarligen af vedkommende Proprietairer og andre (r), som be Eulle befordres fra, opholdes, ja endog forkommes. Til Gligt at forebygge, og paa det de befalede Oplysninger proma te tan vorde afgivne, Vil Kongen herved have [Stiftbef. ] Amtmanden Bemyndiget til, i Tilfælde af Efterladenhed med Circus lairbreves Befordring, eller Sammes Jorkommelse & bet ham anbetroede [Stift og ] Amt [Amter] at dictere ben Skyldige en efter Omstændighederne tethvert Tilfælde passende Mulct, som dog ikke maa overgaae 2 Stol., hvil fet og skal have Sted i Henseende til de Erklæringer (s) ag Efterretninger, som han i Embeds Sager affore drer Jordegods: Eiere eller Sammes fogder: og maa denne Mulct (t) tilfalde Sognets Satigkasse. Rescr. (til Stiftbefalingsm, i Nibe), ang. at 3 Juni Vognmændene ibid. maae lade sig betale for 6 Mile til Tønder, og samme fragt som Vogumændene der, saa og ligeledes nyde den Forhøielse i Taxten, som Vognmændene i Kolding allern, er forundt. (Saasom Ribe-Vognmænd have begiert, at de, ligesom Vognmændene i Tønder, naar de fragtes til Ribe, lade sig bea tale for 6 Mile, maatte nyde samme Betaling, endskiont de bidindtil ikkun have faaet Betaling for 4 Mile, hvilke de dog 4 (q) Cfr. Rescr. 31 Aug. 1792. (r) See Fd. 11 Nov. 1791, §. 4, 5, Prom. 7 Julii 1792, 4 og 18 Maii 1793, 21 Junii 1794; cft. Prom. 21 Maii 1785 (s) See Prom. (til Stiftbef. &c.) 13 Octobr. 1787 08 31 Octobr. 1789. (t) See Prom. 6 Aug. 1791. 3 Junii. ei have kunnet fiere ringere end i 7 a 8 Eimer, saa og at de, for Veien fra Rive til Kolding, maatte lade sig betale samme Fragt, som Vognmændene sammesteds, hvilke under 23 de Febr. 170 have erholdet Killadelse til at mode i 10 Mar (a) nyde 86 mere af Milen baave Vinter og Sommer end Larten beflemmer, nemlig 2 Mk. 4 ß. om Sommeren, 03 2 Mk 12 ß. om Vinteren, med videre; og det af Erklæring fornemmes, at Beien imellem Ribe og Londer er 6 gode danske Mile, m. m.) Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. over Aggershuus Stift), ang. verelviis Kirketieneste i See. gaards: og Gave-Rivke, Skyds og attehold dertil, samt Veiens Istandholbelse. 3 Junii. 3 Junii. Gr. Wenderne af Snertinadalens Anner til Wire-Præstes gield have andraget, at til bemeldte Anner ligge 2 Kirker, nemlig Seegaards Kirke, som ligger i den nederste Ende af Snectingsdalen, oa en anden saakaldet Gave-Kirke, beliggen de en halv mil fra Seegaards-Kirke længere op i Dalen, udi Hvilken Gave-Kirke der ikkun holdes 4 Prædikener om Maret, hvilket foraarfager at de, som boe øverst eppe i Dalen, ei fots medelft den længere Bei, der for dem er til Seegaards. Kirke, kan here Brædiken saa ofte som de onske: desaarsag de, siden Gave Kirke er fuldkommen stor og forsynet med Kirkegaard til at nedsætte liig udi, samt har ligesaa stor Kirkesagende Almue som den anden Kirke, og Veien til Samme er i god Stand, have begiert, at der herefter maatte blive holdet lis gefaa ofte Prædiken i Gave Kirken som i Seegaards Kirke, hvilket vilde blive til Bettelse for dem ved alle Kirke-Forretnin ger, og især for gaaende Golf og fmaa Born. For at hæve alle leiligheder, samt paa det at en billig Lighed for bele Sner ingdalens Almue fan erholdes, Skal berefter forrettes Kirketieneste verelviis i Sees gaards Kirke og Gave: Kirke lige ofte, hvorimod Almuen skal holde Veien i Stand, saavelsom give Præst og Klokker fra Annerkirken Skyds til og fra Gave-Kirs ken, samt ved Kirken forsvarlig Tattehold og Ophold, foruden det som dem tilforn for Skyos og Tattehold ved Anneret er accorderet. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Christiansand), ang. Geistlighedens og Embedsmænds Deel (u) Efter Rescr. 26 Septb. 1788 for beftandig; fee Prom. 11 Junii 1791. Deeltagelse i Indqvarteringens, Delinqvents og andre 3 Junii. Byens Udgivter, samt Provincialmedici Løn i Arens dal og Øster-Riisper. Gr. Stiftamtmanden har til Cancelliet andraget, at, uage tet Lovens 3-6.2 befaler, at alle, som boe i Kiebstæderne, og ingen borgerlig Næring bruge, fulle, saavidt de have Eiena domme, hvad enten de ere geiftlige eller gradueerte Versoner, og som i Kongens Tieneste ere, satte efter den art, som nu fat er, eller herefter fat vorder, er det dog befundet, at i Arendal, saavelsom i ters Riisser, Byens Betientes Lønninger, Brændeveed og Skrivmaterialier til Raads stuen, Delinqvent: og Reparations-Omkostninger, Pron vincial medici og Jordmødrenes Løn, ja endog Indqvare terings Skatten i fter-Riisser, er paaligner Handelsskan den alene. Thi befales, At, ligesom i Henseende til Christiansand under 1 Ite Febr. a. c. et befalet, saavel Geistligheden som Kongl. Betiente og Embedsmænd i bemeldte Arendal og Øster Riisper fal, saavidt deres Eiendomme angaae, tage Deel udi benævnte Udgivters Udredelse lige med de andre Indvaanere sammesteds. Bevilgn, at Ritmester H. Fischer og efter. 3. Juni kommende Eiere af Qvistrup maa afdet i Struer værende Ladested oppebære Loffe og Ligge-Penge faas ledes som det endnu skal være i Brug, af en Kog eller lis det Fartsi, drægtig fra 1 til 50 Tor. 8 ß. 100 Etr. 16 B., 200 Edr. 24 B., 300 Ebr. 48 B., 400 br. 72 B., 500 Edr., og derover 96 ß. (Saasom han har andraget, at saalænge det har været tilladt i Struer paa bemeldte vi ftrup Gods at losse og lade de der til Bands ankommende Bare, har det ligeledes været en Indtægt for bemeldte Gaards Eier at oppebære Loffe- og Liggepenge, som og endnu er i Brug, men at der ofte skal være forefalden Dispute imellem Opper bæreren af disse Havnepenge og fremmede Skippere, hvilke forlange at see Noget for, at de ere pligtige at betale Sligt). Canc. Prom. (til Kiøbenhavns Universitet), 4 Junii, ang, at de danske Almanakker kunne trykkes alene med Sort, (efter Bogtrykkerie Directeur Hopfners Fores spørgsel; samt da Rector og Professores i Erklæring formene, at de ville blive med mere typographie Skionhed, naar de, ifteden > 5 Junii. ifteben for at passere Breffen to Gange, bleve trykte paa eens gang; og siden de med sort Farve olene trykte Alinanaffer ikke alene udenlands, men endog ide Kongl. tydste Provindser ere indført). 4 Junii. 4 Junii. 4 Junii, Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Aalborg og Viborg), indeh. Kongl. Resol. af 13de Passato, efter Generafpost Amtets Meldende, at de af de 3 Rigbstæder Skive, ykiobing og Tisted, sg be 4 Amter Skivehuus, Dueholm, Ørum og Vestervig i Aaret 1760 udlovede 60 Rdlr. aarlig til Postmesteren i Viborg, til hielp til det dobbelte Posts Ridt ugentlig imellem Viborg og Tisted, maae fra Ite Julii f. 2. ubredes af Postkassen. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at naar Landvæsens Commissio nen i 2 eller flere paa hinanden følgende Dage foretager Forretninger paa forskiellige Steder saaledes, at Coms miffarierne, uden imidlertid at komme til deres Hiem, reise fra det ene Sred til det Andet, bør hvert Steds Looseiere ikke betale den hele Befordring fra Commissaris ernes Bopæl til aftedet, da disse vilde faae een og samme Retse betalt flere Gange, men hele Befordringskabets Bea foftninger fan forholdsmæssig reparteres paa Lodseierne; og i Henseende til Diætpengene for de Dage, som til Reisen medgaae, da kan dermed forholdes paa lige Maa de, saa at Commissarierne ikke for een Dag nyde Diætpens ge for flere Steder, men for Forretningen selv betaler Hvert Steds Lodseiere de pligtige Dietpenge. (I Anled ning af 3 indsendte, efter hinanden holdte, Wastedsforretnin ger). Generalitets. o. C. C. Prom. (til Jægerforps set), ang. at enhver Jæger kan efter 6 Maane. ders Opsigelse erholde Afskeed, men skal oppebie Erers ceertiden til Ende, en Recrut ved Samme tilstaaes 3 Rdlr. i Gras i Gratis:Undermundering, hvilken tilbagebetales naar den inden 3 Aar selv forlanger Afskeed; Over Jægerne skulle have saadant Distinctions:Tegn, som Under Of ficerene have ved Infanteriet; har Corpset ikke Skrædere til Munderingers Forfærdigelse, fan disse paa Requisition erholdes fra Regimenterne, imod at det godtgiør Frimands Gebyhr for dem. 1785. 4 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), ang. at de ved 10 Junit Rescr. af 28de Maii 1777, approberede Græspenge (1 Rdlr. 2 Mk. af hvert hoved, som indlades paa Odense Kiøbstæds almindelige Græsning, foruden de sædvanlige Hegnes og Brændepenge 3 Mt. 46.), som allerede ere Betalte et 2ar længere end de bevilgede 6 Nar, maa endnu vedvare i 5 Nar, da den hele Gield imidlertid haabes at blive afbetalt. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Ertra 11 Juni skats Friheden for dem, der nyde saavel afbrude som bestandig Almisse ved Sogne-Commissionerne i Kiøbenhavn. Gr. Paa Rentekammerets Skrivelse, hvorved Samme i Anledning af Forespørgsel fra Extraßatte-Regulerings-Com missionen, hvorledes Samme skal forholde sig i Henseende til Extraskatten af det Slags Faitige, som ikke ere beftandige Almisse -Lemmer, men ved Stadens Kirkesogne ikkun nyde Noget til Hielp Winteren over, har forlangt underretning om, hvors ledes R ser. af 17de Martii a. p., som (v) fritager dem, der nyde Almiffe ved Sogne-Commissionerne, for Extraffattens Erlæggelse, skal i dette Kilfælde forstaaed, vorder herved mels det: at, da det ved bemeldte Rescript uden undtagelse eller Indskrænkning er bevilget, at de der nyde Almisse ved Sognes Commissionerne, maae være befriede for at betale Extrafat, saa synes den Omstændighed, at en Fattig ifkun paa en vis Sid at Naret, nemlig naar dens Trang er sterft, nyder Almiffe, lige saalidet at kunne udelukke den fra beftandig at nyde godt af den allern. bevilgede Befrielse, som at den ene Fattige ny der mere eller mindre i Almise on Aaret end den Anden, og om en eller anden Fattig om Sommeren, da flere beiligheder gives Fortieneste, og Livs.Opholdet sædvanlig er lettere end Dm Binreren, fan være i stand til at erhverve fin kummerlige Underholdning uden hielp af offentlig Aimiffe, vil den dog nep (v) See dets zode Postes Slutning. pe 31 Junii, ve være i Stand til at udrede Extrafatten paa anden Maade end at blive Fattigkassen saameget baftigere til fast, hvilket vilde være ftridende imod den Kongelige Benaadings nsiat, som især er denne, at de fattiges Væsens Byrd: derved tils deels skulde letres. 1 Junii, Man formoder derfor, at dette Rescript herefter ikke Bliver taget i anden Forstaaelse end hidtil og at i Følge deraf alle de, som efter Sogne-Commission rnes til Ertrafkatte: Regulerings: Commissionen indgivende Lifter ere, indskrevne som 21[misselemmer, blive befriede for den maanedlige Ertrafkats Erlæggelse uden Hensigt til enten de nyde liden eller større Almisse, eller om de oppes bære den ugentlige hele Aaret igiennem, eller al ne paa en vis Tid af Aaret, naar deres Trang er størst, og deres Omstændigheder det udfordre. Canc. Prom, (til Generalitetet), ang. Lande Recruternes temfældige Exercice, og Vedvas relsen af Regimenternes Standqvartere. Kongen har, ved at lade sig referere den fra Commis fonen over de Militaire Indretninger i Danmark og Fyrs stendommene nedlagte Forestilling, iblandt Andet resole veret: 1) at vedkommende Regiments:Chefer igiennem det Kongelige Generalitets og Commissariats: Collegium skal erindres (x) om, at de under Hans Maiestars Unaade alvorlig paasee, at Epercicen med al mulig Sagtmor dighed og Lemfældighed bibringes de af landet udtagne Recruter, ligesom og, at der, til at exercere disse Folk, sælges saadanne Subalterne, der forstaae og tale det Steds Sprog, hvor Recruterne have hiemme; og 2) at, saalænge Regimenterne, vedblive, af Landet at hæve de nu befalede Recruter, Eal de (urolige Tider undtagne) uryg gelig beholde de dem nu anvilste Standqvartere (y). Canc. (x) Er skeet under 25de hujus. (y) See næstfølgende Promemoria, og Prom. 9 Julii 1785; dog forandret, som fees af Noterne til Prom. 23 Aug. 3788. Canc. Prom. (til Landmilitie Sessionerne i 11 Junii, Danmark), ang. Vedvarelsen af Regimenternes Standqvartere (z), communiceret saavel til egen Ef terretning, som og for deraf at benytte sig til at giøre Folkene desmere villige til Tienesten. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), 11 Junii, ang. Brandtieneste af So-Enrullerede og Lodferne i Stavanger. Efter at fra Cancelliet nærmere er bleven correspons deret med Admiralitets- og Commissariats-Collegio, ang. Brandtieneste af de Enrollerede i Stavanger, har bemeldte Collegium nu svaret, at det ikke har noget imod, at de entollerede So-Folk og Lodserne i Stavanger møde 2 Gange om Aaret ved Brandmynstringen, for derved at blive øvede i Tilfælde af paakommende Ildebrand; deg maatte Saadant ikke paalægges dem som en uundgaaelig Pligt, ved at ansættes i nogen Penge:Mulct, naar, de ei vare personlig tilstæde, men alene naar de Enrollerede ere tilstæde, og ikke i Farten, og Lodserne ikke ved Lodsning, at de da skal indfinde sig ved bemeldte Øvels ser, da det i Øvrigt ikke maa ansees for nogen Byrde, men en Skyldighed mod dem selv og deres Medborgere, at være uden nogen Undtagelse assisteerlige ved pankommens de Ildsvaade, naar de ere i Byen. Saadant meldes herved, med Anmodning, at Stiftbefal. ville tilholde Byfogden i Stavanger med øvrige Committerede for Brandvæsenet sammesteds, ikke at fordre Brandtieneste af de Enrollerede eg Lodserne paa anden Maade end oven er anført, da Hensigten herved opnanes. Kasse Reglement for Jægerkorpset. Genes (z) Det Samme som S. 2. af næstforestaaende Prom. II Junii, Junii, 14 Junii. Generalitets: o. C. C. Prom. (til Infantes rie-Regimenterne), ang. at, naar Mundering og Armatur indkommer fra Districtet til Regimentet, da maa det, som deraf tilhører Grenaderene, forvares i Grenadeet-Compagniernes, og det, som tilhører Musqves terene, i Musqveteer-Compagniernes Munderingsfamre, Rentef. Circul. (til Amtmændene i Dans mark), ang. Forraads Fouragens Eftersyn af en Officeer og en fra Amtmanden Committered, med deres Befordring og Diætpenge. Generalitets: og Commissariats-Collegium, har un berite i denne Maaned tilmeldt Kammeret, at de i de Danske Provindser indquarterede Rytter-og Dragonres gimenter ere blevne beordrede, paa vedkommende Amts mænds Requisition, at afsende en Officeer til, i Følge Forordn. af 12te Novbr. f. A. (a) at eftersee Oplagene af den ved høistbemeldte Forordning paabudne Forraadse Sourage, tilligemed den, som enhver Amtmand dertil paa fine Vegne udnævner (b) og Kongen har bevilget, at de, som bruges til dette Eftersyn, maae ei alene gives den til Omreisen fornødne fri Befordring af Amterne, saas ledes, at de begge, saavidt, mueligt, behielpe sig med een Vogn, fra det Sted, hvor de samles, men at ogsaa be Officerer, som hertil udsendes, maae, saalange de ere i denne Forretning, nyde de Diætpenge, som ved Reglementer af 1747, §. 27. ere bestemte for dem, som paa verving udcommanderes, nemlig Rdlr. daglig for en Capitain, 64ß. for en Lieutenant eller Fændrik, og 248. for en Under Officeer eller Corporal: Dette come municeres herved. Og maatte de Diætpenge, som veda kommende Officece i Følge heraf kan tilkomme, naar Fors (a) See nu Sd. 5 Decbr. 1792, i Glutningen. (b) See Prom. 16 Julii 1785. reto getningen er fuldført, behagelig foranstaltes til ham paa 11 Junii. Amtstuen udbetalt, da Beløbet, paa Amtsforvalterens derover indkommende Regning, kan ventes formelig ana viist. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stadsret), 18 Junii. ang. hvorvidt Heieste. Rets Procuratorernes Fuldmægtige maae procedere. Gr. De Lilforordnede have andraget, at i Anledning af det Kongelige Refript of 18de Febr. sidstleden, hvis 2den §. tillader Hof og Stads Rets Procuratorerne at have en gulds mægtig til at mode for sig i Retten, der dog, forinden Sacs dant maa tillades ham, skal have produceret Fuldmagt fra fin Principal, samt det juridike Facultets Attest, at ban er Examinatus juris, er der bleven Sporasmaal om, hvorledes med Høiefterets Procuratorernes Fuldmægtige i saa Henseende Tal forholdes. I Henseende til Høieste- Rets Procuratorers Fulds mægtige vil det være at forholde, ligesom ved forberørte Rescr. af 18de Febr. a. c. ang. Hof- og Stads-Rets Pros curatorernes Fuldmægtige er anordnet; bog kan det tils staaes Generalfiscalen og Kammer-Advocaten at bes tiene sig af 2 Fuldmægtige, hvilke de for det meeste hid indtil skal have havt og maa det ikke være nogen, qva Fuldmægtig hos en Høieste-Rets-Procurator, tilladt, med mindre han har leveret Retten Fuldmagt fra sin Principal og det Juridiske Facultets Attest om, at han er examineret, at lade Protocollen paa Andres Begne Noget tilføre. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sielland), 18 Junii. ang. Holsteenske Postvognes Befordring ved 2 Heste (c). Gr. J Anledning af en indkommen Begiering, at det maatte blive bestemt, med hvor mange Defte Vognmændene her i landet skal befordre en stor boifteens Postvogn, meldes herved, at, da de holsteenste Postvogne, endtions større og af (c) Cfr. Prom. 17 Junii 1786. bres 18 Junii, bredere Spor end de her til lands almindelig brugelige Post vogne, dog hverken ere tungere, eller, formedelft Hiulenes Heide og øvrigere beqvemmere og lettere Dannelse, besværlis gere at fiore med paa Landeveiene, hvilket ved physiske Grunde tydelig et beviift: 18 Junii. 18 Junii. Saa bør en saadan almindelig golfteenst Postvogn, naar derpaa ikke er større Læs, end det Forordn. af 9de Sept. 1763, 12te Art. Ite Pest tilholder, befordres meb eet Par Hefte, især paa de almindelige Landes veie. Canc. Prom. (til Samme), ang. Løn til Kæmneren i Vordingborg, der da ogsaa fører Regnskabet ved Indqvarteringen, samt oppes bærer Skatter. Gr. Byfogden har ansøgt, at Wyen maatte faae en bestandig Kæmner, som af Byens Kasse fulde nyde 60 Rdlr. aarlig Len, hvorimod alle de Lenninger, som forben ere tilstaaede Regnskabsforeren for Indqvarteringen, Kemneren for finaa Byens Skatter, Opfræveren af Extraffatten og andre Skatter, og af Cancellict under 7de Julii 1781 fra No. 3 til 7 incl. ere approberede, aldeles fulle ophøre. Siden Borgers Babet herusi har været enig, og Stiftamtm. bar bifaldet det giorte Forslag, meldes, At den af Borgerskabet i Vordingborg en bestandig Ræmner tilstaaede aarlige Løn 60 Sidle. imod at han forestaaer alle Byens. Regnskaber, og tillige modtager Extraskatten (d) med videre, samt stiller Caution for hvad ham anbetroes, kan fra indeværende Nars Begyndelse og saalænge Byen paa denne Maade finder sig tient, passere til Udgivt i Byens Regnskaber. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. Qvarteerpenge af Nyborg til Wagtchaloupens Folk ved Sprogs. Gr. J Henseende til de af Nyborg sædvanlig svarende Judqvarteringspenge til den ved Sprogo henlagte Kongelige Chalouppes Folk for den Tid Samme ei er i Beltet, er Stifte (d) See Circul. 11 Junii 1793. Stiftamtm. ved Cancelliets Skrivelse af ste Gebr. a. c. til 18 Junii. fiendegivet, at det, hvad denne Post i Byens Regnskaber an gif, som under No. 14 var anfort, vilde forblive ved det Kongl. Rentekammers Decifioner. Efter bemeldte Kammers Meldende til Cancelliet, var derfra for disse ommeldte Qvars teerpenge til Chaloupvens Mandskab ikke ved Revisionen og Decisionen fordret nogen Approbation, men Byfogden derimod paalagt at bevise med de eligerede Mænds Attest, at udgivten har været fornoden, og fri Qvartere ei for ringere Betaling at erholde. Det er altsaa ikke nægtet Chalouppens Mandskab at nyde disfe Ovarteerpenge, men alene fastsat, at Syfogden med de eligerede Mænds Attest skulde godtgiore Nodvendigheden deraf, med videre. Da nu Admiralitets- og Commissariats Collegium i Skrivelse til Cancelliet har vist, at dette Mandskab ikke mere nu end forhen af deres desuden liden Mund-Portion kan udrede denne udgivt, som det paa ingen Maade kan vente sig erstattet af So Etatens Fonds: saa meldes, At Mandskabet paa berørte Kongelige Vagt-Chaloupe pe bør fremdeles som hidtil nyde de ommeldte varteers penge, men Byfogden bør derhos holde sig Rentekam merets Dcision efterretlig, og godtgiøre med Vedkoms mendes Attest, at fri Qvarteer ikke for ringere Betas ling har været at erholde. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i 18 Junii. Ribe), ang. Harbo-Deboerne, som paa Liimfiorden fiske ved Tornissum: Sogn, ei fan paalægges Afgivt til Sognepræsten. Gr. J Henseende til den fra Sognepræsten for Nornisums Menighed indkomne Ansogning, at Beboerne fra Harbo-Der, som komme til Sognet om Sommeren med Baade og 18- vaade, for at fire i Liimfiorden, maatte under Evangsmide del af Arrest eller Rettensbetientes Inddrivelse, vaalægges at give ham en aarlig Afgiot af 10 Snese Aal for hver Puls vaad; meldes herved: at da de Motiver, han beraaber sig paa om Vedtægten i Nabo-Sognene, ikke i dette tilfælde fan tome mei Betragtning, siden de ikke ved nogen Lov ere bekræftede, men beroe paa de Fißendes fri Willie, og de paaberaabte n ordninger om Fisketienden Nordenfields i Norge ikke heller Fant passe fi paa dette Fiskerie, eller give nogen Anledning til at bea svære de fatige beboeres Fiskerie i Limfiorden med nye Byra der og Paalæg: Saa fan man ikke indlade sig i at forandre en Bed, tægt i Nabo-Sognene, som den fiskende Almue holder sig VI. Deel 3 Bind, P. efters 18 Junii. efterretlig, til et Paalæg i Supplicantens Menighed, som ved Arrest og Execution skulde inddrives; og altsaa fan Harbo Dernes Beboere ikke imod deres Villie paalægges den foreslagne Afgive af deres havende Næringsvei ved Fiskeriet i Liimfiorden. 18 Junii, 21 Junii, 22 Junii. Canc, Prom. (til Stiftbef. over Aggershuus- Stift), ang. at Borgere i Ladestæderne under Toneberg bør svare 3ndqvarteringsskat af æring. Gr. De Byfogden har i Anledning af Rentekammerets Mutegnelser udi Byens (Regnskaber begiert Cancelliets Resolu tion, om de Udenbyes Borgere skal svare Indqvarteringsskat eller ikke: saa meldes, at, da enhver Borger, enten i Byen, uden Byen eller i Ladefkæderne, bør efter Ligning svare sin An- Deel af personelle Skatter, som lignes paa Næring og Brug, og Borgerne i Ladeftæderne altsaa ikke mere end Byens Bors gere kan være fritagne for at svare Indqvarterings-Stat af Næringen, hvorimod det synes klart, atda de udenbyes-Bors gere ikke eie Grunde, eller ere pligtige at have Eiendomme i Byen, de ei heller kan tage Deel i de reelle Onera, saameget mindre som deres Eiendomme uden for Byen ei ere opmaalte: Saa bør og de Borgere i Ladestederne 2, som Henhøre under Tønsberg By, omendsfiont ikke benævnte i Rescr. af 11te Sept. 1776, dog tage Deel udi Indqvarterings-Skatten, forsaavidt som Læringen paalignes, da de derimod for deres Eiendomme og paas boende Grund, som ikke henhører under Byen, men Landet, ikke kan ansættes. Generalitets: o, C. C. Prom. (til Comman daaten i Kiøbenhavn, og til Regimenterne i de andre Stæder), ang. at samtlige Officerers Kio- Ser skal ved den ny Munderings Anlæggelse ei være læn gere end 4 Comer oven for Knæet, naar dette er bøiet, Ciom, udi Anledning af den for den danske Armee allern. approberede ny Mundering, tillige er befalet). Kongl. Resol. Hvorved Juftitsraad Lybecker er over dragen Over-Opsigten over Tolds og Consumtions: Væsenet i Aalborg, Sundby, Hierring, Skagen, Flade Strand, strand Sæby, Tistad, Nykiøbing paa Mors, Sfive, 22 Junii. Viborg, Løgstøer, Nebe, Holstebro og Lemviig med deres Districter; samt befalet at undersøge hvorledes Læringen i hver af disse Stæder er beskaffen, og hvad der er tiens ligt, Samme at ophielpe, efter Undersaatternes Nodtørst og til Kiøbstædernes Flor: ligesaa Etatsraad Kirketerp iHenseende til de andre Stæder og deres Districter i Jydlaud. (e). Rescr. (til Stiftbefal. i Christiania), ang. 24 Junii. Spekhokernes Næring, endog med Vertshuushold, samt Pligter, ibidem. Gr. Han har til Cancelliet indsendt et af Magistraten i Christiania forfattet udkast til et Realement, hvorefter Speke heferne sammesteds. for Gremtiden skulle handle, og hvorved fastsættes følgende: Varene og deres Partier, som Spekhoferne §. x. tillades at falholde og sælge: a) Fles i Wund. og Skillingsviis, b) Smør i Pundeviis indtil hele og halve Ottinger, eller 2 fpd. c) Erter, Gryn og Meel af alle Slags Kornvare (Hvede undtogen), i Potteviis indtil en halv Skieppe; d) Oft i Pun deviis indtil en heel Ot; e) Salt i Stillingsviis, f) faltet og reget Sild i Dietal; g) faltet, ludet eller bled Sikke 1 Pun detal; h) Roget og Saltet Kiod i Pundetal; i) Tiare i Bæggere, og Tran i Potte-Maal; k) Humle i Pundetal indtil 6 d. 1) Lys i Stillings og Pundetal; m) gren Sæbe i stil. lingsviis: videre, alle Slags Træfar, som Bonde-Almuen er tilladt at forfærdige og til Byen indføre; Kaal, Redder og andre Jordfrugter, samt Era-Frugter af alle Glags, det være sig Danke eller Norße Producter. I øvrigt, og fem med Spekhofer Næringen der i Byen er forenet Marketenterie og Vertshunshold (f), tillades Spekhoferne tillige at holde Spiiening i huset, og Samme uden Suset at sælge; vede. eg Rug,Brød, som fra Bagerne fiebes, at sælges i Stillings tal; selv at bage og udsælge fladt Brød; selv at brygge og sælge l i og uden Huset, saameget eller lidet fem forlanges, men Brændeviis ei videre end tilModtorftighed i Huset at sienke, men ei uden suset at fælge. Serße Kiod Vundeviis; eg klode, Mælk og andre deslige til Huusholdningen fornødne Bare. Pligter, Spekhoferne i saadan deres Næring paaligge at iagttage og efterkomme, ere: a) Forend Nogen tillades paa Spekbøker og den dermed forbundne Næring at erhverve Borgerstab, maae Enhver for Magistraten bevise, at have anskaf 2 fet (e) Skal være befiendtgiort ben 9de Julii næst efter, men ophævet 6 Aar derefter. See Circul. 15 Julii 1786. (f) See Rescr. 16 Septbr. 1785. §. 2. 24 Junii, fet sig et Forraad i det mindste af 1 Tønde eller 20 Lod. Smør, I Skpd. Flest, Skpd. Oft, 2 Tønder Erter, 1 Tønde Byg gryn, Meel af alle Slags Korn (vede undtagen) indtil 4 Tender; lige Forraad sal enhver Sofer, under Borgerskabs Fortabelse, bevise at have anskaffet sig inden Novb. Maaneds Udgang hvert Aar: b) at falholde sunde, friske og gode Vare: c) At udsælge Barene med lovlig justeret og brugbart Maal og Vegt; d) at være Taxt, som af Magistraten sættes og beftemmes, undergiven, hvorefter Varene udsælges, og ikke at tage over Taxten eller forhote Priserne, under den Straf, som i Plac. af 21de Decbr. 1773 er fastsat, naar derimod handles: e) at holde deres ering hiemme i Suset, og et paa Torvet eller andre Steder, ei heller at omløbe med eller ombære Bare til Forhandling: f) ikke at opfiobe Bare paa Torvet eller i Gaderne til Forprang for Byens Indvaas nere, men herom holde sig den i Byens Privilegiers (g) 16de Post foreskrevne Tid og Orden efterrettelig: og endelig g) DI alle disse Posters Efterlevelse og Overholdelse at være Efs terforskelse og Undersøgning af 2 Borgermænd, efter Ma gistratens Foranstaltning og udi Politiets Overværelse, uns dergione. Derimod bør ingen uberettiged fornærme Spekhøkerne i deres lovlige Næring, enten ved at falholde eller ombære deslige Bare, eller at fælge dem i saadanne partier, som Spekhofer Næringen alene er forbeholden, under vedbørlig Tiltale og Faldsmaals-Straf efter Loven (h). 24 Junii, Bemeldte Reglement approberes. Rescr. (til Stiftbefal. i Christiansand), ang. forbuden Snighandel af Skippere, Giæstgi. vere og Andre ved Flekkefiord, samt Toldbetientens Opsyn. Gr. Repræfentanten i Steffeflord J. Viborg har andraget, hvorledes Christiansand-Byes Borgere, som boe ved bemeldte Flekkefjord Toldsted, i mange Aar skal være præjudicerede af Snighandlere, der bestaae af Losaængere, Strandsiddere, Skipperborgere og Giæftgivere, hvilke paastaae at være li ge jaa berettigede til Handel som Kiøbmænd: hvorfore han derhos har foreslaaet adskillige Voter til Handelens Indskræns kelse for de uden for Byen og Toldftedet boende Skippere. De uden for Flekkefiords Toldsted boende Skipperborgere ffal, ifølge Kongl. Befaling af 21 de Febr. 1771, være forbudne at drive Rigbmands:Handel. Tol deren §. I. §. 2. (g) Af 26 Sept. 1749. (h) See Rescr. 26 Maii 1786 og Confirm. 14 Martii 1788, §. 16. deren i Fleffefiord skal nøiagtigen opfylde hvad Stesol. af 5te Novbr. 1772, befaler, i Henseende til Opsyn med Skipperborgere, der eie selv Skibe, deres Anmeldelse ved Stedets Toldbod, for Ind og Udgaaende, at de ei erpederes til Fart paa udenrigste Steder, alt under Mulet af 60 Rdlr. til Kongens Casse for hver Gang han mantte befindes at have handlet derimod, samt desuden være Tiltale undergiven for Overhørighed imod de Kongelige Anordninger; og Skipperborgere, som herimod handle, og med deres Skibe befare og handle paa ubenrigste Steder, hvad enten de ved Flekkefiords Toldsted els ler andensteds blive erpederede til saadan udenrigse Fart, Skal derfor straffes med Venge: Malet fra 100 Rdlr. til 200 Rdlr. efter Sagens Beskaffenhed til lige Deling imel lem Kongens Caffe og Christiansand-By, og om de anden Gang betrædes, have deres Borgerskab og Handels- Ret forbrudt. De Skipperborgere og Sætte:Skip. S. 3. pere, som boe i Flekkefiord, eller henhøre under Tolddistrictet, maae ikke under lige Straf drive anden Han del end dem hiemles ved forbemelte Neser. af 21 de Febr. 1771, og Resol. af 5te Norbr. 1772, saa at udenrigst Handel, være sig udskibning af Landets Producter, eller Indslibning af udenrigske Vare, skal være dem forbuden, og hvormed vedkommende Toldbetiente, under Embeds fortabelse, skal have nøie Indseende. Nu værende og ef: §. 4. terkommende Repræsentantere i Flekkefiord, skal ob servere vedkommende Borgerskabs Rettigheders Haandhævelse, og paatale alle Sager for uberettiget Handel af Skipperborgere, Sætte-Skippere, Giestgivere, Landprangere og Andre, samt alle øvrige Overtrædelser af denne Anordning paa samtlige Borgerskabets fælleds Bekost ning. Alle de Vare, nogen Uberettiget, som oven ans ført maatte betrædes at handle med, skal være confisqverede, og Sammes Værdie saaledes deles, at den Kons P 3 gelige §. 5. 24 Junii. gelige Caffe beraf tilfalder Deel, Christiansand. By Deel, og den svrige Deel deles imellem Angiveren og Fleffefiords Fattige: og sal Forbryderen desuden bes tale Onikostninger og videre deraf flydende mulcter. Endelig befales, at disse Sager ved en Extra Polite-Ret maae behandles: og haver Stiftamtmanden til den Ende at conftituere en paa Stedet værende kyndig Person, som i Steden for Byfogden i Christiansand fan behandle disse Sager, da de, ved saadan Netfaldende Domme

1. an appelleres til Raadstue:Retten og øvrige Overs

Retter; men, hvor Sagen angaaer Giestgivere og Strandsiddere eller andre Snighandlere, der ikke have Borger-Ret, og saaledes ei ere Byens Jurisdiction uns dergivne, skal vedkommende Sorenskriver ligeledes ved Extra Politie-Ret paafiende Sagerne, der for Laugs tinget og derfra til høiere Ret maae appelleres. 25 Junii. Canc. Prom. (til Landsdommerne i Siælland og Meen), indeh. Kongl. Resolution: at Documenter, Breve og deslige, som efter deres Beskaffenhed ikke skal skrives paa stemplet Papir, og ei heller i Forordningen er befalet, maae, naar de til Beviis imellem Parterne fremlægges i Retten, modtages, uden at være afs streven paa stemplet Papir (i). (Anlediget af Besværing fra B. i havn, at Landsdommerne ikke bar villet modtage nogle ved et Indlæg indleverede Documenter i en Sag imel Tem ham og 5. i Slagelse, fordi Samme ikke vare skrevne paa ftemplet papir. 5 Junii, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus), hvorved ham tilstilles en Fortegnelse paa hvilke Sorter, der henhøre til lette, og hvilke til tunge veiende Vare ved Veierboden i Kiøbenhavn (k), da denne Bestemo melse (See Prom. 21 Maii og 19 Movbr. 1791; cfr. Prom. 16 Julii e. a. (k) Cfr. Prom. 7 Maii 1785:- Earten paa de lette Bare, hvor melse kan tiene til Regel for ved Vedkommende i det ham 25 Junii, anbetroede Stift. Canc fa Cameelgarn, Unnis, Candis, hvorfor betales i Beierpenge s §., naar det er over 10 Lpd. til r Sfpd., men, er det under 10 Lpd., da ikkun 3 6. Sampeblaar, Sarpır, gift, Siebeen, Allun, Caneel, Slaadholt, Heftebaar, Bomolie, Caffebønner, Siær, Sonning Bomuld, Concenelle, Galæble, Indigo Bleeghvidt, Capers, Humle, Stork, Beeg Cathrineblom. Sorgarn, Lafmoes, Bernfteen, Cardemomme, er, Lrim, Bruunredt, Corender, Figen, Engeschier, Sorblaar, Mandeler, Serpentinolie, Castanier, Sago, Thee, Muskat, Saflor, et uld, Mellifer, Slags Farve, Biinsteen, Offergield, Silfe, Bor, Pudersukker, Svinebørster, Sinober, Weber, Sæbe, Boufer som Pudder, Skeevand, Boye og deslige, Rode, et Svovel, Slagsßarve. Stivelse, Rosiner, Spanskgren, Rabarbra, Safran, Suskat, Bity, Taxten paa de funge Ware, hvorfor betales i Beiers penge 3 k., naar det er over 10 fpd. til 1 Skpd., men er det under 10 Lpd., da ikkun 2 §. Krap, Couns-Jord, Kied, Dretunger, Staal, Wolfe, Smer, Fles, Læder, Votaffe, Svedsker, Fedt, Mesfing Woffenholt, Smat, Hamp, Malin, Weberrod, Suurtaal, Hvede, Metal, Risengryn, Tin vedemeel, Meel, Rug, Callig, Jern, Nugmeel, Tuttenage, Ofte, Robber, Orefied, Salpeter, Tougverk, Underdanigst Erklæring. Hosfslaende Taxt er ords Iydende med den, som jeg ved min Tieneftes Tiltrædelse har forefunden; og hvorefter jeg oppeVærger Weierpens gene. Men, da deri mangler adffillige Sorter Bare, faa har jeg, for ikke at blive udsat for Antegnelser i mine Regnskaber, anseet alle disse udelufte Ware for lette Bare, og følgeligen derfor imodtaget, Staden til Inds tægt, 5 8. pr. Skippund, nemlig : P 4 Bare 25 Junii, Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. over Aggershuus-Stift), ang. hvorledes Kirketiende Restancer maae uopantes (1). Gr. Efterat Fogden Olrog i Cancelliet havde forespurgt, om han, i Anledning af at Kirke Eierne i Grans Sogn paa Hadeland havde forlanget, at han i Solge et Kongl. Skiode af 9de Aug. 1683 dets 9de Post fulde foranstalte Udpant ning for 1783 Aars resterende Tiende, kunde uden videre for anstalte saadan Udpantning, tilskrev Man Amtmand Sommer feldt, at Fegden dermed, som med alle andre Udpantninger, bør henvende sig til Amtet, for hos Gamme at sege Vaateg ning dertil, da Amtet, efter hvad specielle Data til Oplyss ning berom bedst kan tilveiebringes, enten vil finde sig hiemlet til at bevilge Udpantningen, eller foranledige, at væftionen, under alle fine Omstændigheder betragtet, kunde blive Kongen til Resolution forestillet. J Følge heraf har han nu indberet tet, at ved erboldet Copie af det Kongel. Sfiode, hvorved Grans Kirker ere bort solgte, erfares det af dets 9de West, at Kirke Eiernes Ret, til at fordre Foadens Assistence til Tien dens Inddrivelse, grunder fia i det Bitkaar, at Tienden kul de oppebæres efter en vis Taxt, som af de til Matrikulens Rettelse da anordnede Commissarier skulde fastsættes, til altid at blive staaende, hvilken Taxt dog ikke er bleven sat, men Tenden i mange Aar bleven oppebaaren efter en Accord imel Iem Kirke-Eierne og Almuen, hvilken nu den 25 de Novbr. a. p. er i Fogdens og Sorenskriverens Overværelse nærmere bes stemt efter det anordnede Maal. Udpantning af Kirke-Tienders Restance fan til Beqvemmelighed og Lettelse for alle Parter, som derved spares de af Settergang og Domme-Execution flydende Bekostninger, bevilges saavel disse Kirke-kiere som Bankebya, Gummi, Caos Bonner, Glas, Ingefær, Kirsebær, Krud, Kommen, Olie, andre Perlegryn, Suffer, Sirup, Tobak, Urtekramvare i Almindelighed, saavidt deraf ei findes anført ndi Alphabetet, hvitke i Henseende til Bankebyg funde ansees for meget, da deraf for 1 Sfp. betales s B., og derimod af Rifengryn for 1 Sfp. alene betales 3 B. Kiøbenhavn den 12 Maii 1785. C) Cfr. Prom. 10 Septbt. 1785. Underdanight, Thomsen. andre Tiende Eiere paa følgende Wilfaar: 1) at de til 25 Junii. Amtet een ang for Alle indsende et af Fogden eller Sorens Eriveren examineret og bekræftet Tiende Mandtal, indes holdende alle Sognets Gaarde efter Matricul Numer, og den Tiende, som af Enhver skal svares, hvilket Mandtal skal henlægges i Amtets Archiv, for at tiene til en uforanderlig Regel, berefter Tvistigheder kan decideres; 2) at Kirke Eierne 4 eller 6 Maaneder efter Aarets Ud. gang, eller efter den Termin, til hvilken Tiendens Betas ling efter Accorden er forfalden, indleverer Restances Listen til Amtet, for at faae Resolution til Udpantning paa tegnet: 3) at i Henseende til Udpantningens Orden med videre forholdes efter Forordn. af 18de April 1781, saaledes at det udpantede Gods, ligesom andet udlagt Gods, staaer Eieren til Løsning i 3 uger: 4) at i Fald Vedkommende nægte Restansens Rigtighed, da Lehnsmanden ingen Pantning at maae foretage, men Sagen afgiøres ved Lands Lov og Ret, da Lehnsmanden hos den Tabende tilbømmes Skyds Bes kostninger godtgiort, samt ham og medhavte Mænd halo Pantnings-Gebyhr for deres forgieves giorte Reise og 5) at de forfaldne Kongl. Skatter beholde deres Prioritet. Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimens 25 Junii. terne), ang. Landrecruternes lemfældige Erercice (m). (Collegio communiceret fra det danske Cancellie). Sammes Prom. (til Fæstningernes Comman 25 Junii. Danter), ang. at Soldaten, saavidt giørligt, (Kgl. Resol. og Omstændighederne vil tillade det, skal have to hele 17 Junii.) Dage eller tre Nætter fri for Vagt, samt at Comman danterne skal efter yderste Mulighed indskrænke Tienesten.

P 5 (m) Pigefom §. 1 af Prom. 11 Junii 1785. Gen. 28 Junii. Gen. Lb. Dec. og Commerce - Collegii Prom: (til Stiftbefal, i Ribe), ang. Fragtfart af Bes boerne paa Fans, Roms, Mands c., og des res Deeltagelse i Kiøbstædbyrder (11). Gr. Af hans under 16de Martii sidstleden meddeelte Oplyse ninger, ang. Beboernes Seilads paa Fans, Senderboe, Rome, Mando, ze. har man erfaret, at bemeldte beboere ikke ere berettigede til den Fragtfart, som af dem paa nærværende Cid drives, men at en Kongel. Resolution af 26de Janv. 1689 (0), der blot tillader dem at udføre deres egne tilvirke. be fiskevare, har siden lidt efter lidt ved Toldbetienternes ftiltiende Samtykke, og formedelft Mangel af Told-Anerdnin gernes Overholdelse, givet Anledning til en uindskrænket Fragtfart og Geilads, hvilken Næring disse beboere i umin delige Tider skal have drevet. Det feiler ikke, at jo denne Seilads, som ftrider imod Toldrullen og Kiebstædernes Pris vilegier, maa meget fornærme de omliggende Biobstæder, især ved den Snighandel, som Samme giver Anledning til; men nu, da Dernes Solfemængde er bleven til ved denne Frie bed, og neppe vil kunne ernære sig uden Samme, Saa maa det vel derved for det første have sit Fors blivende uden nogen anden Forandring, end den, som uom gængeligen behøves til at giøre meerbemeldte Frihed faa lidet skadelig, som mueligt, for Kiøbstæderne og det Almindelige. Af Stiftamtmandens i den Henseende giorte Forslag har man altsaa anbefalet de Poster til Generals zoldkammerets noieste Overveielse, som angaae, deels en Indskrænkelse i Øboernes Frihed paa List og Romo, tif selv at udføre deres egne tilvirkede Vare, og deels For bud mod Fartøiers Anlæggelse ved Darum, Tiers reborg, Maade og Strandby uden foregaaende An meldelse hos Vedkommende Toldbetient, samt endeligen ogsaa flere Toldcontoisers Oprettelse paa Derne, hvilket sidste Generaltoldkammeret dog har meldet at finde betæn feligt, fordi der allerede tilforn paa Lift har været anlage et Toldsted, som igien har maattet ophæves, fordi det ingen Fordeel tilveiebragte den Kongelige Kasse. Endelis (n) Cfr. Prom. 16 April 1785. (0) Sees i Forordn. 28 Maii 1701, §. 1. gem gen vil Collegium ogsaa i Overeensstemmelse med hans For, 28 Junii. flag ved Correspondence med det Danske Cancellie søge at bringe det derhen, at saamange af forommeldte boere, som ernære sig af Skibsfart, og ikke blot som fiftere ere at ansee, maa paalægges at deeltage i alle borgerlige Tyngder og Paalæg med den nærmeste Byes Borgere, under hvis Toldsted de henhøre z og i denne Anledning fkuls de man herved udbede, at han efter foregaaende Overlæg med vedkommende Steders Øvrigheder ville meddele sine nærmere Tanker om Maaden, hvorpaa en saadan Ansats telse til Næringskat kan være at paalægge vedkommende Landsby-Skippere, og hvilke af Dernes Beboere hidindtil have faret paa Fragt, og vil vedblive deres forrige Næs ringsvei imod Borgerskabe Tagelse i nærmeste Kiøbstæd, dog uden Forbindtlighed til at forandre deres nærværende Bopæl, eller at indflytte til Byerne; samt endeligen efter hvilken Regel bemeldte boeres Næringsskat bør ans sættes i Forhold til de øvrige Borgeres, og hvormeget saaledes med Billighed kunde paalægges dem efter deres Fartøiers Størrelse og hvad andre Skippere maa betale, som ere bosiddende i de Kiøbstæder, hvoraf de blive Bors gere, med hvad videre der kan tiene til fornøden Oplyss ning ved Forslagets verksættelse. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. Bergen), ang. at Overskuddet af Beløbet af den i Følge Rescr. 15de Decbr. 1779, paabudne Afgivt til Tugt og Manufacturshuset i Bergen af udførende tør fift, Tran og Rogn maae (efter at de ved Rescr. af 2den Julii a. p. deraf aarlig bestemte 1300Rdlr. ere betalte, og Incassators Salarium 130 Rdlr. tillige fradraget) fra indeværende Wars Begyns delse for det Første is Aar (P) anvendes til Domkirkens Reparation, som dog ikke maa udstrækkes, videre end til det (p) Bed Rescr. 23de Maii 1788 forlænget indtil 1794 Aars Udgang. I Julii. I Julii. det nødvendige, og ei til Det, som alene tiener til Prydelse, og kan undværes, da aarligen i disse 5 Mar til Cancel fiet af Stiftbef. og Bisk. bør indberettes Overskudets Beløb. (Saasom den den 13de Junii 1781 Kirken bevilgede Collect Eun indbragte 3000 Rdlr., hvoraf 1000 Rdlr. bleve betalte til Kirkens Gield, men Istandsættelsen vil kofte over 8000 Rd.)" Bevilgn. paa et Vertskab og Marketente rie for de ved Øbierregaard værende Skole: og. Sabriqve Indretninger. Julii, 8 Julii. Gr. Conferentsraad Ryberg af Kiøbenhavn har andraget, at han ved det ham udi Vordingborg Amt tilhørende Gods, bierregaard kaldet, har med temmelig Befoftning anlagt en Stole Indretning, saavel til ungdommens Oplærelse i de for Menneskeligheden og Staten vigtige Kundskaber i Religion og Sædelighed, som tillige til undervisning udi Linned-Spinderie, ligesom ogsaa et Dreiels- og Lærreds-Bæverie, samt Horbegle-Fabriqve med Sorbragningsverk, til hvis vedli geholdende Drivt et betydeligt Antal Mennesker af ham sal være bleven ansat, saasom Regnskabsførere, Skolemeftere, Mestersvende og læredrenge med flere dertil borende Haandvers ker, og til hvilke Folkes Ophold han, foruden at sørge for des res nødvendige Bærelser og Ildebrand, tillige skal have været nødt til at sørge for et oeconomise Bertabs Anlæggelse, hvor de kunne erholde daglig Nedtorftighed af Mad og Drikke. Ved berørte Øbierregaard maa han anlægge og holde et saadant Vertskab og Marqvetenterie, saaledes at den Person, som forestaaer Samme, maa for billig Betaling forsyne alle de til formeldte af ham der giorte Anlæg henhørende personer saavel som Fremmede, som der kunde have nogen Forretning, med fornøden Spise- og Drikke Vare, samt Lys og Tran til Lysning. Rescr. (til Rentekammeret), ang, at de i Rytterdistricterne staaende halve Kiøbesummer ere overdragne Banken, og kunne af Debitorene opsiges (q). Gr. Da Kongen i Anledning af en ved Finantscollegio gior te Forestilling, bar besluttet, at lade betale alle de Fordrin ger, som Banken maatte have til den Kongelige Kasse, og Dertil blant andet at anvende de udi de bertsolgte forrige Ryt terdistricter endnu indestaaende halve Kiøbesummer, og at overdrage Samme til Banken til fuld Eiendom, dog saaledes (4) See Plac. 8 Julii 1785, S. 2. at at deres Renter paa fædvanlig Maade oppebæres, saalænge 8 Julii, de endnu hefte paa Godserne, og derefter af Zablkaffereren til Banken afleveres, ligesom disse Capitaler og ikke fra Bans tens Side maa kunne opsiges; faa er dog, for at den med denne Overdragelse havte Hensigt fuldkommen maa kunne ope naaes, funden for godt at tillade: At Debitorerne af disse Capitaler maae kunne ope sige dem, enten ganske eller tildeels, eller udi visse bee stemmende Afbetalings-Terminer, hvorefter Rentekammeret det Fornødne foranstalter. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Dans 3 Julii. mark, det ogsaa Amtmændene at tilkiendegive), ang. den Betaling, som for Reisepasse maa tages. Gr. Der er bleven klaget over, at, naar Nogen gaaer over Bandet fra Kallundborg til Aarhuus, eller derfra tilbage, lader vedkommende Øvrighed paa begge Steder sig betale z Mk. for Pas til hver af de medfølgende Domestiqver; og af de herover indhentede Erklæringer er fornummet, at for sige Waffer er paa nogle Steder betalt 3 Mf., andre Steder a Mt. 24 B., og undertiden, naar det er Haandverksfolk, 8 B. for hver Person, hvortil Vedkommende formene sig berettiges de, paa Grund af, at det ved Rescr. af 21 de Julii 1779 er tilladt, at for slige Passe maa tages den paa hvert Sted brus gelige Betaling. Til en almindelig Rettesnor, anordnes og befales: At Øvrigheden i Kiøbstæderne ikke maa lade sig betale mere end 2 Mt. for hvert pas, de udstede, uden Hensigt til de derudi nævnte Personers Antal, naar Samme henhører til een Familie og deres Domestiquer; dog skal til Familie ikke henregnes flere end Børn: ligesaa skal og flige Passers Betaling være nedsat for Saandverksfolk til 1 f. og for Bønder til 8 ß. (r). Canc. Prom. (til Khavns Magistrat og Po: 9 Julii. litiemester, samt Notits til Admiralitetet), ang. hvilket Reebslager Arbeide Holmens Folk maae forfærdige og sælge. Gr. Admiralitets- og Commissariats Collegium har meldet, at, endskiont Rescr. af 18de Martii sidstleden, ang. den Inda Frænks (1) Se-Enrollerede fri, Circ. 17 Janv. og 21 Febr. 1789. 9 Julii. frænknings Ophævelse, som bidtil har hindret Haandverker ne ved So-Etaten, samt deres Koner og Børn fra at arbeide for andre end Militaires, formeentlig i dets rette Forstand ophæver al vrang Fortolkning, som funde giøres, at itfe alle Haandverker, men fun de, hvis Arbeide skeer inden lufte Dorre, havde lige Tilladelse med egne Hænder og, som meldt, ened deres Hustruers og Borns Hielp, uden Hinder af Lauge. ne, at arbeide, samt til Alle og Enhver uformeent at sælge deres saaledes lovlig virkede Arbeide, bar dog Holmens Reeb flagerfolk yttret Frygt for den Straf, de i den foregaaende Eid ere faldne i, fordi de forhen fan have arbeidet og solgt deres Arbeide til andre end Militaires, og trues med at være underkaftede samme Straf; hvorfore de ikke, i deres faa ledige Timer, have tordet begynde Arbeidet. Efter bemeldte Collegii Forlangende, samt for at forekomme ubeføiede Søgs maal og Proceffer for So Etatens Reebslagerfolk, meldes herved, 9 Julii. At fornævnte Rescripts rette Forstand bør og forkla res i Henseende til Reebslager Lauget, saaledes, at paa det paa den deri foreskrevne lovlige Maade maa være Holmens (s) Reebflagerfolk tilladt at forarbeide og sælge til Enhver lette og ubetydelige Piecer af utiæret og hvidt Gods, nemlig Neeb, Fange-Liner, Tsire, Fis fe-Snore, tynde Liner til Indpakning, Seilgarn, Skibs, mands Garn, Seifinger og deslige smaa Ting, som de blot med deres egne hænder samt Hustruers og Børns Hielp kan forarbeide, og hvorved Neebslager-Lauget ikke fees at Fee noget Indgreb, da intet Slags Tougverk er for buden at indføres i Byen. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene for Stifterne Sicelland, Fyen, Aarhuus og Ribe), ang. Hvor Cavallerie: Regimenterne indqvarteres. Fra Generalitets og Commisariats Collegio er Cans celliet bleven communiceret, at Kongen har nu approbeset, at de i Danmark værende Nytter: os Dragon-Regimenter saaledes skal indqvarteres, nemlig: Det Siellands se Rytter-Regiment, 2 Eskadroner med Staben i Slagelse, a Eskadroner i Kallundborg, Det Siællandske Dragon= Regis (s) Samt Divifionernes, efterl Rescr. 19 Martii 1790. Regiment 2 Eskadroner med Staben i Næstved, r Eskadron 9 Julii. Vordingborg, I Eskadron i Kjøge (t). Det Fyenske Dras gon-Regiment i Odense. Det Slesvigske Rytter-Regto ment, 3 Eskadroner med Staben i Horsens, I Eskadron i Veile. Det Holstenske Nytter-Regiment, 2 Eskadroner i Kolding, og de øvrige 2 Eskadroner med Staben i Has dersleb. Det Jydske Dragon-Regiment i Randers. Den deraf flydende Omqvartering, hvor det kan skee, maa nu, men ellers til næste Flyttetid, foretages. Og ville Stift amtm. i Følge deraf, saavidt ham kan vedkomme, føie den fornødne Anstalt. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Siellands. 9 Julii. Stift, og Notits til Generalitetet (u)), ang. Verternes Pligter, og Militair- eller Borger- Vagt, i Henseende Recruter, der transporteres til Kiøbenhavn. Gr. For saavidt mueligt, at forekomme Recruters Undvi gelse ved Transporten til København, anmodes Stiftbefal. at ville ved Øvrigheden i Kiøbstæderne udi Stiftet lade bes Eiendtgiore, At en Vert ikke bør tillade, at den hos ham inds qvarterede Recrut gaaer i et andet Logis, med mindre Saadant skeer med den Commanderendes Samtykke; liger lebis bar Verten uopholdelig tilkiendegive den Comman derende, saafremt Recruten om aftenen bliver ude fra sit Qvarteer længere end til anordnede Tid, og saafremt han skulde mærke, at den hos ham indqvarterede Recrut om Natten skulde undvige af sit Qvarteer, bør han strap angive det saavel for den Commanderende som Øvrige heden til nærmere Anstalts Fvielse: alt saafremt Verten ikke vil vente, i Tilfælde, at han herudi fra sin Side skulde vise nogen Efterladenhed, derfore efter Omstæns dig (t) Dette skal være afgaaet, og hint siden i Næstved forlagt. (u) Derfra communiceret Commandanten i Kiøbenhavn den 16de Julii 1785, til Bekiendtgisreise for Regimenterne. Cfr. Prom. 25 Junii 1792 om vervingen. 9 Julii. dighederne paa det Strengeste at vorde anseet, ja og selv at blive ansvarlig til Karlen, eller i Tilfælde, at denne igien som Deserteur skulde blive opbragt, at betale de for Deserteuren fastsatte Opbringerpenge. I øvrigt, naar der paa et Sted ere mange Recruter samlede, og de Coms manderende ikke med dem kan have fornøden Opsigt, vil af Garnisonen være at afgive militair Vagthold, og i de Kiøbstæder, hvor ingen Garnison haves, Borgers vagt.

9 Julii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggershuus-Stift), ang. hvorledes en fremmed Consul kan i sit District substituere Vice-Consuler.

Gr. Paa Skrivelse fra Stiftamtm., betreffende den af den franse Consul de Chezeaulz i Bergen til Vice-Consul i Aga gerhuus-Stift antagne Pierre Pauli, som har forlanget den ham meddeelte Bestalling, registreret i Raadstue Protocollen, meldes,

At efter vedtagne Sædvane kan en Consul i sit Destrict gierne substituere Vice-Consuler, saaledes som dette dagligen skeer af de danske Consuler i Frankerig, men at hertil hører: 1) at dette skeer i hans District, hvilket hans Patent maa afgiøre, og 2) at det er en Person, mod hvilken Intet er at indvende, hvilket, Sidite Stifta befal. selv bedst vil kunne bedømme (v), ligesom han og første Henseende kan lade sig forevise Consul de Chezeaulz, Consulat: Patent. Ethvert Lands egne Skikke maa i øvrigt nødvendig bestemme Maaden, hvorpaa en fremmed Con ful skal erkiendes, og kan altsaa Consulens Forlangende Herudi Intet decidere: oa, da intet Exempel er befiendt hvor en Vice-Consul er bleven ansat og erfi ndt i et heelt District, saaledes som den i bemeldte tiftamtmandens Promemoria Ommeldte, for alle Havnene i Aggershuus Stift er bleven bragt i Forslag, saa vil være passeligst, at ved denne Leilighed, da ingen særdeles Anledning dertil gives,

(v) See Prom, 16 Sept. 1786. gives, ei nogen ny Forandring bliver foretaget, men as derimod Consul de Chezeaulz (forudsat, at derimod den af ham constituerede Vice Consul Intet er at erindre) bliver befiendtgiort, at det var ham uformeent at udnævne Substituter, men at deres District ei kunde udstrækkes videre end til en enkelt Havn. 9 Julii. Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bisk. i Chri- 9 Julii. stiansand), ang. at yttre Flaaboigdens Almue under Hvidess Præstegield bør uden Undtagelse i Følge Loven at udrede Offer til Degnen ligesom alle øvrige Almues Mænd i Præstegieldet, (hvilken Almue bar ansøge om Befrielse for at yde mere til Klokkeren, end hvad sædvan ligt har været, men det er vist, at han, foruden det tilstaaede i Born, har bestandig faaet Offer af dem, og ei forlanget mere end bans Formænd, eller over det, som Loven hiem Ter ham). Generalitets: og C. C. Prom. (tit Regimens 9 Juli terne i Kiøbenhavn), hvorved samtyffes, at hvert Regiment til Vagternes Ildebrændsel, Lys og Tran concurrerer aarlig 10 Rdlr., som udi dets Cassas Regnskab maa pasfere til Udgivt: (Efter et Forslag fea Commandanten i Khavn, for at forekomme de uleiligbeder, som det medfører, at lade det fornævnte afbente ved Bagt- Mandskabet fra Magasinet i Norre-Ravelin) (x). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiania), 15 Julii, ang. Regel for Skatternes Ligning og Tomternes Bebyggelse i de til Byen lagte Forstæder. Gr. Til Cancelliet har han indberettet, at, efter at der i Følge Rescr. af 9de Julii afvigte Har var giort den Hovedfor andring i Christiania, at Storgaden og Waterlandssaden med Waterlands Torv, som fer var af Byens Forftæder, bleve lagte til selve Byen, og det tillige senere var bestemt, at alle Grunde og Tomter i bemeldte Gader og paa Waterlands-Tovu Culle, saavidt de kunne bebygges, boab enten de da vare bes boede eller ikke, og enten de tilborte Kiobmænd eller Andre, svare Grundskat lige med Tomter i Byen, har Magistraten (x) See og Prom. 6 Aug. 1785. VI, Deel 3 Bind, P tif 15 Julii, til Regel for Skatternes Ligning foranstaltet bemeldte Comter ved underfogden opmaalte, saaledes som den af Stiftamtm. indsendte og herved tilbagefølgende Forretning af 29de, og 30te Novbr. samt ite Decor. a. p. udviser; men at Repræs fentanterne har ved derover afgiven Erklæring formeent, at en geometriff Opmaaling var fornøden, for derunder at bes ftemme, hvad der egentlig bor benregnes til Bebyggelse eller ikke, da det formeentlig ellers vilde beroe paa enhver Eiers Billie at anmelde til Bebyggelse og Grundskats Svarelse hvad han fandt for godt, endffient det, som meldt, er fastsat, at Grundfatten skal svares, ikke af flige Tomters hele Bide, men af den Deel, som kan bebygges, hvoraf følger, at ligesom Li nien efter Gabens Strækning i Almindelighed maa ansees til Bebyggelse, saa maa det og, hvad Dybbeden angaaer, overlas des Eierne at beftemme Samme, siden Tomternes hele Stræt ning paa de fleste Steder umulig skal kunne bebygges, allers helft det, naar Grundvolden til Bygning anlægges, fan iagt tages, at den sleete Opmaaling følges. 16 Julii. Foranførte af Underfogden giorte Opmaaling sal, for det første og indtil en aldeles Nødvendighed maatte udkræve det anderledes, tiene til Regel for Skatternes Ligning og Tomternes Bebyggelse (y) paa bemeldte Steder; hvorhes Kongen og i Henseende til Grundskatten af de ubebyggede Tomter, hvilke Stiftamtm. mel der, at endeel Eiere ere i Forlegenhed med, siden de hvers Een strax fan faae dem solgte, eller have Evne at bebygge dem, vil have bevilget, at Eierne af slige øde Tomter i Storgaden, Vaterlandsgaden og Vaterlands-Torv maae for det første i 3 Aar være befriede med halv Grundstat imod Byens og de bebyggede, da de imidlertid skal være pligtige enten at sælge Samme, eller see dem bebyggede. Canc. Prom. (til Stiftbef. i Aarhuus), ang. at 16 Rdlr. Tillæg for de 2 Byens Tienere og Politiebetiente i Aarhuus, til de 40 Rdlr. de hidtil have havt, kan fra indeværende Nars Begyndelse passere til Udgivt i Byens Regnskaber, (fiden Stiftbef., Ma giftraten og de Eligerede have fundet det billigt). (y) See og Rescr. 26 Aug. 1791. Canc. Canc. Prom. (til Amtmanden over Lunde: 16 Julii, næs og Bøvling Amter), ang. Forhørers Opta. gelse ved Tilfælde af Indstrandinger (z). Gr. Foranlediget af hans Prom. af 23de April sidstleden, Anledning af den til ham under ergangne Skrivelse, hvorved ham er bleven tilmeldet, at, i forekommende Tilfælde af Inde ftrandinger, burde derved bruges Herredsbetiene eller de naste Wicke-Betiente til Forhørenes Optagelse, maa man herved bave formeldet, At man af alt det, derudi er anført, ikke finder no gen Aarsag til at forandre, mindre tilbagekalde hvad fors anforte Cancellie Skrivelse indeholder; thi, om det end og forholder sig saa, at Forhere, ang de i Birkecommer Lunds Andragende anførte Indstrandinger i Aaret 1784, have været overflødige, saa har Saadant aldeles ingen Relation til Cancelliets Skrivelse, som af Amtmanden ligefuldt i forekommende Tilfælde vil iagtages, og taler aldeles ikke om den forbigangne Tid, ei heller indeholder, at Herredsfogden skulde tilsiges strax fra Begyndelsen af, for at overvære Indstrandingen, og forfatte Specification over de indstrandede Vare, Qvantitet eller Qvalitet, men alene siger: til Forhøres Optagelse; og naar en Skipper eller Andre for deres egen Sikkerheds Skyld lader Disse optage, er det deres egen Sag, hvordan de vil tage dem, men naar Amtmanden lader dem optage, skal det skee ved Rettens Betiente; da der i øvrigt endnu ikke, saas vidt bekiendt, er indkommen Klage over disses for hsit ope Fruede Reise- eller Forretnings:Omkostninger: saa er det heller ikke uu for Tiden fornødent at ansætte nogen almine delig Moderation i Samme, men i hvert enkelt forekoms mende Tilfælde at sørge for, at Ingen skeer for nær. Canc. Prom. (til Stiftbef. over Aggershuus 16 Julii. Stift), ang. deres Indtagelse i Christianiæ Sy gehuus paa ny, hvilke der forhen ere helbredede. 2 (z) Cfr. Prom. 11 Gebr. 1786. @r. 16 Julii. 16 Julii. Gr. Stadsphyficus i Christiania, Dr. Sundius, bar ane fogt om Godtgiørelse af 46 Rdlr. for en langvarig Forfleg ning i Christiania Sygehuus til B. 7. af Smaalenenes Amt med salt Flod, hvilket han vel havde anfort paa Sygehuuss Regningen for 1783, men som af Amtmanden er bleven nega tet at erstatte, paa Grund af Rescr. af 30te Aug. 1782, som befaler, at naar en Batient, som for har været i dette Sygehuus. trænger til at blive indlagt paa ny inden et halvt Aar, Da skal denne Patientes Pleie og Kuur fee uden Betaling; men som Sundius paastaaer, at denne B. Nielsens Kilstand ikke var nogen Recidiv af en foregaaende ufuldkommen Kuur, men at det er kommen af Patientens Uforßatigbed og Efterladena, hed, hvilket Collegium Medicum, som berover er hørt, holder for sandsynligt: saa har man iDag tilreven Amtmanden, at berørte 46 Rdlr. kan Sundius godtgieres af Smaalehnenes Amt ved Repartition paa Sammes Skyld, som andre Syges haus Omkostninger. Men for Eftertiden bør det være en Regel ved Sys gehuset, at naar En paa ny anmelder sig, til der at blive indlagt igien, som tilforn har været der, skal det afgiøres ved Indtagelsen, om han stal ansees som en Recidivant, der skal nyde Cuur og Forflegning omsonst. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Trondhiem), ang. Curens Bestyrelse i Trondhiems Syges huus, og at Stadsphysicus derom giver Attest. Gr. J Anledning af Regimentsfeldkiær Rosume Ansøge ning om, at Indretningen ved deti Trondhiem værende Sy gehuus maa blive paa den god, som ved Rescr. af 24 Martii 1779 er fastsat, og Stiftbefalingsmandens Skrivelse af 26de Martii a. c. ang. at Regimentsfeldßiær Friese, som indtil videre er antagen til at have Indseende med de i Trondhiems Stift med Radesygen befængte Menneskers Kuur, har yttret sig for ham, at til de Syges Indtagelse i Sygehuset ikke fulde fornodiges Stadsphysici Attest, meldes, At Rosums Forretning ved Sygehuset maa paa Grund af det senere Rescr. af 8de Octbr. 1784 (a), cess sere, da Regimentsfeld skier Friese ene og alene forestaaer Cuuren af Patienterne i Sygehuset, og ellers uden for besørger Rade Sygdommen, eller hvad man ellers vil kalde det Scabiesi venerea, Flod-Syge &c. men Stadss physicus bør, som en Persona publica, attestere de Syges Inda (a) I Tillægget. Ind- og Udgang af Sygehuset samt deres Trang til Cuur 16 Julii. og Helbredelse, og paa denne Maade undgaaes den store Upasselighed, at Friese, som har selv Deel i Sagen, ikke tillige selv attesterer den. Rentef. Prom. (til Stiftbefalingsm, i Ribe), 16 Juli, ang. at efter Kongl. Resol. af 18de Maii sidsil. fan ingen Diætpenge tilstaaes for dem, som af Amtmændene udnævnes til Eftersynet af den paabudne Fors raads-Fourage. (Anledning af bans Forespørgsel) (b). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Tronds 22 Julii, hiem), ang. at enhver residerende Capellan til Størens Præstegield skal betale sin Formand for Husene paa den perpetueredemensalgaard Moklingen den Sums ma, som de ved en lovlig Besigtelses: og Taxationsforretning Fiennes at være værd, naar han tiltræder Gaarden. (Saasom ved Rescr. af yde Julii 1763 er bleven da værende Capellan Hr. Lie anvist til Bolig en sde Gaard med fornos bent Sommer, faa og bevilget Bekostningens Godtgiørelse af bans Eftermand; men han nu er bleven forflyttet). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sielland), ang. at 23 Juli de ved det udi Helsingøer indqvarterede Jægerkorps staaende Over-Jægere som Underofficeret, og Jægerne som Soldater ere at betragte i Henseende til Qvar tere (c). Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggers. 23 Julii, huus), ang. nogle, deels Udgivter i Frideriks stad:Riobstæds Regnskaber, og deels indqvarterede Militaires dobbelte Veedpenge. Gr. Borgemester Garde i Friderikstad har, i Anledning af Rentekammerets Decifioner udi de af ham aflagte Byskats. Regnskaber for 1781 og 1782, ansøgt, at de til Udgivt for 23 Skrivs (b) Cfr. Circul. 14 Junii 1785. (c) Indført i Regt. 4 Aug. 1788, 9. 9, [men ophævet i dets Slutning.. 23 Julii, triomaterialier, Reiser eller Expreffer, fame Vesteenge til Byens Tieneste beregnede 16 Rdlr. for Aaret 1783 maatte passere, og saaledes fremdeles, ligesom og at det ligeledes i Rgnskaberne fra 1775 til udgang 1782 beregnede for Skriva materialier, Reiser eller Expreffe og Postpenae maatte vorde approberet, samt at ved Approbation maatte ffadfæftes, faas vel de dobbelte Beedpenge, der i den forbigangne Tid indtil te Julii 1784 ere udbetalte til Artiller e-Fyrverkerne, Bos femageren, Sergeanterne og Bombardiers, som og den uds givt af dobbelte Weedpenge, den gifte Feldtßær Knie har nydt fra ite Ju i 1778 til udgang 1780. Stiftbefal. har fortlavet, at, foruden de beftemte Forretninger, har Magis ftraten saamange extraordinaire og i de senere tider tilkom mende, at deres Embeder ere meget besværlige, og at det vilde være tungt for en Magistrat, som ikke har Raadstues river, men selv maa beferge Skrivningen, at miste hvad en Raadstueskriver virkelig tilkommer, og at, omendione Po ften bar fin Gang igiennem Byen, har den dog ingen Cons nerion med Districtet Gleng, som er næsten i en fierdedeel Miil fra Byen beliggende, hvorhen adskillige Budsendelser ere nødvendige, og ikke uden Bekostning fan fee: fremdeles, at for dé i Christiania værende Underofficerer af Artilleriekorpset eller de lige med den clasificerede, saavelsom de af det Nov denfielde Regiment, goorgiores Qvartere i Overeens fremmels se med Rescr. af 11te Sept. 1776, saa at hvad enten de ere gifte eller ikke, tilkommer dem ei mere end hvad for Enhver er bestemt i Vort oner; men Brænde. eller Weedpenge derimod betales lige med Quarteer Vortionerne, saa at en underoffi ceer, der er ansat for Mand, osfaa nyder dobbelte Bran depenge, hvilket grunder figi Indqvartering Reglementet for Norge af 25 de Decbr. 1767 i 7de og 13de it., og ikke ved feran orte Refript er ophævet eller forandret, men Samme fastsatter, at en gift Soldat skal nyde 2 Vort oner Ildebrand, og af Analogien bermed, saavelsom med Indqva terings-Reg- Sementet fluttes, at Underofficeers og de ligemed dem Clas sificerede nyde dobbelt Portioner Ildebrand. Da Byens Repræsentantere Intet unod de anforte 16 Md. til Skrivmas serialier med videre have havt at erindre, meldes, = At Samme i Friderikstad Byes Regnskaber fan passere saavel for Aaret 1783, 09 for Eftertiden som og Hvad i saadan Henseende er beregnet fra 1775 af, og der efter til udgang 1782, og hvad Veedpengene med det Videre angaaer, da vil dermed i Frideriksted, fiden Inde qvarterings Reglementet og Rescr. af 11 te Septbrr. 1776, ere falleds for alle Kissßtader, derefter, og i Overeense Remmelse med foranførte Stiftamtmandens Betænkning(d) være at forholde. (d) See Prom. 21 October 1786, Gee Generalitets o. C. C. Prom. (til Regimen, 23 Julii, terne i Khavn), ang. Rapport om deres Øvelser. Gr. Efter Skrivelse af ste bujus al paa Maanedslister. te anføres, hvad Dag i hver uge Regimenterne have udryk fet til Exercice, og hvilke Øvelser hver Gang ere foretagne ; men, da det er bedre, At Sligt maanedlig udi en ved Maanedslisten inds fendende separat Rapport anføres: saa ville Regimen tet Sligt besørge. V. G. K. o. Gen. Toldk. Prom. (til samtli, 23 Julii, g Zoldere og Controleurer i Danmark), ang. at (Kgl. Resol. naar et Skib i Provindserne faaer ny Skipper 13 Julii, eller Eier, skal det derfor et være forbundet at forsynes neb nyt Maalebrev, forinden det til Kiøbenhavn ankom mer, men det maae imidlertid gane paa sit gamle Maas Tebrev, naar alene den foregangne Forandring med Reder eller Skipper ved Paategning [paa dette Maalebrev anmærkes af vedkommende Toldere i Provindserne, som kal være pligtige til uden Betaling saaledes at paategne dit; og finder følgelig nye Maalebreves Udstædelse i Provindserne alene Sted, naar et Skib ved Ombygning har faact Forandring (e). Rescr. (til Skatkammer Directionen), ang. 29 Juli, bele Pensions Belobets Henlæggelse til den synkende Fond, og Subskriptions Modtagelse til Annuis tetslaan. Gr. Paa Finantscollegii giorte Forestilling har Kongen re- Folveret At hele Beløbet af det ved Resol. af 29de Septbr. f. 2. approberede Pensions Reglement, nemlig 370,000 Rol. skal henlægges til den efter allern. Befaling ved Bans 24 fen (e) Cfr. Circul. April 1785 og 18 Febr. 1786 29 Julii. ten indrettede synkende Fond, saa at de berved veb Pensionisternes Afgang opkommende Besparelser anvendes til Afdrag paa Kongens Gield, hvorfor disse 370,000. paa de til den Ende i Banken afleverende Kongelige Toldo Indtrader indeholdes, imod at Beløbet af de derpaa ende nu heftende Udgivter efter Skatkammer-Directionens Rs qvifition af Overbank Directionen paa denne Fond anv ses. Af denne Direction haver Skatkammer Direction nen herefter at requirere de Summer, som til Betalinges af de paa tens under 29de Septbr. f. 2. allern. approle rede Reglement endnu heftende Pensioner udfordres; li gesom den ogsaa til Overbank-Directionen skal afleverde af bemeldte dens Regelements Beløb ved adskillige Per fionifters Afgang siden Ite Julii. forrige Aar besparele Summer (f). Og da Kongen har funden for Godt, at Subscriptionen til et i Overeensstemmelse med den desans gaaende under 3de hujus udgivne Forordning imod Am nuiteter i Kiøbenhavn aabnet Laan paa 500,000Rdlr. skal modtages af Skatkammerets Casserer Justitsraad Linde, faa haver Directionen ham at tilkiendegive denne Befaling, og ham at anvise, at han efter ovenmeldte Forordnings Bydende indretter den fornødne Subscriptionsbog, og at han paaagter de øvrige dermed forbundne og i Forordnin 30 Julii, gen foreskrevne Forretninger. Canc. Prom. (til det Chirurgiske Academie), ang. det, som Samme til Lenninger og Udgiv ter af den Kongelige Kasse er bevilget. Gr. Foranledigt af Kongl. Resol. af rte April fibftleden som er bleven Finantscolleg un communiceret tilligemed en Afskrift af det af Juftitsraad Hennings med flere under 2den Novbr a. p. allerunderdanight indgivne Forslag, og Sammes fenese Foreft ling af 2sde Febr. d. A. i Henseende til et Chir urgis Academies Oprettelse, bar bemeldte Collegium nu til Cancelliet meldet, at Samme, i Følge allerhøiftbemeldte Res so utions videre Judhoid har giort Hans Majestæt nærmere Sorestilling, hvorpaa Allerhoissamme under 29de Junii fidskleden bar blant Andet resolveret saaledes: Liges () Efe. Plac. & Julii 1785, S. 3, b, og Rescr. 25 Maii 1787. Ligesom allerede allern. er befalet, at et fær filt, og 30 Julii. fra Universitetet og Collegio Medico heel separeret Chirur gift Academie i Kiøbenhavn skal oprettes (g), saa vil Kongen og, at de af Justitsraad Hennings med Flere udi Deres Forslag af 25 de Novbr. f. 2. ang. dette Institut anslagne aarlige fønninger, Tillæg og andre Udgivter af ben Kongelige Kasse udredes, saasom: Til nu værende Ges neraldirecteur af Chirurgien og efterfølgende Direcs. teurer af Academiet, til Huusleie for at holde Amphi theatrum Anatomico-Chirurgicum, og foruden Examinas tionerne om Vinteren at læse over den hele Anatomie, Gager Tillæg aarlig Til hver af de 4 Reserve-Chirugi, som Medhielpere ved Undervisningen, hver 50 Rdlr. aarlig Til et Bud eller en Wedel ved Academiet, aarlig Løn Til 2 Stabschirurgi, Een i Norge og Een 300 Rdlr. 200 120 i Holsteen, hver aarlig Tillæg 200 Stdir. 400 Til en Secretaire eller Skriver ved dette Institut aarlig Gage Til at bestride Udgivterne for anatomiske og chirurgiske Instrumenter, til Sammes Vedligeholdelse og de fornødne Foranstalte ninger til anatomiske Præparationer, samt til Protocoller, Præmier med vides re aarlig Til et med Academiet forbindende Collegium Chymicum aarlig Og endelig efter nærmere allerunderd. For flag af asde Febr. d. 2. til at belønne 25 (g) See Forordn. 22 Junii 1785. 200 380 200 fore 30 Julii, 30 Julii, fortrinlig Flid og værdige Subjecter, aarlig (h) 200 Tilsammen 2000 Rdlr. Foranførte bevilgede Summer vil efter Finants-Cola legit videre Meldende, fra den 1 Janv. d. 2. af Finants Kasse-Directionen til Udbetaling blive anviiste. Canc. Prom. (til Amtm. over Nordre. Ber. genhuus), ang. at Fogden ikke nyder, og Lægdsmanden ikke betaler Noget for Lægssedle (i). Gr. Fogden over Yttre og Indre-Sogns Fogderie har i Rentekammeret giort Forespørgsel, om han, som forhen bru geligt, maatte oppebære 24 ß. for hver af ham udstædende Lægdsseddel, hvilken, tilligemed Amtmandens herom afgivne Betænkning, Rentekamvet til Cancelliers Afgisrelse har remitteret. Da det nu er aldeles ubilligt, at der afflige lægdssedles Udstædelse, som ikke engang Syndenfields i Norge ere brugelige, siden de pligter, Lægdsmanden paaligge, ere paabudne ved de offentlige publicerede Anordninger, hvorom det ei juridice tillades Nogen at være uvidende, fulde tages Ans ledning til at bebyrde Almuen med noget Paalæg, somf ingen- Feds er befalet, ligesom det ei heller fan tilkomme Fogden eenfidigen at udskæde Lægdssedlene, men Saadant bør i al Sald see af Sesfionen i Overeenstemmelse med en derom exis

1. erende Kongelig Rescr. af 6te Decbr. 1747: saa meldes,

At Fogden ikke fan tilkomme den ommeldte Douceur, ei heller finder Man, at Lægdsmanden, naar Vedkoms mende, hvis Pligt det er at skrive Sedlene, for Mageligheds Skyld lade dem trykke, bør saaledes som Amtmanden har foreslaaet, betale Papiret og Trykkerlønnen, ikke fordi den ne Omkostning, rigtigen beregnet, vilde udgiøre noget Be tydeligt, men fordi det letteligen kunde give en eller anden Betient, som havde med Sagen at bestille, Anledning til at giøre sig en utilladelig Sportel paa Almuens Bekostning.

Generalitets o. C. C. Prom. (til Jnfanterie 3° Julii. (Kgl. Resol. Regimenterne), ang. at hver to Compagnier udi 22 Julii). Infans (b) I Henseende til de 3 sidst anførte Summer, man sees Broin. s Febr. 1791. (i) Cfr. Sportel Regi, 11 Junii 1788, Afd. IL S. 19. Infanteriet i Danmark og Holsteen skal gives en 30 Julii, Fane saaledes, at de 2 Grenadeerkompagnier erholde Dannebrogsfanen, følgelig rød med et hvidt Kors, og Hvert Regiments 4 Muffeteer-Compagnier 4 Faner af en med Opslagene, Rabatterne og Kraverne overeens stemmende Couleur, samt paa disse malet den Provindses Baaben hvortil Regimentet henhører, eller hvis Navn det fø rer (k), (at følgelig al Broderie paa Fanerne for Fremtiden Stal falde bort), endelig skal disse nye Faner af Regimenterne anskaffes paa de gamle Kassers Bekostning, hvorimod de nu ved Regimenterne i Brug værende Faner indleveres i Arsenalerne, naar de Nye ere færdige. Rentek. Prom. (til Amtmændene i Danmark), 2 Aug. ang. hvorledes Frihed ved Sædegaardene kan beholdes, naar endog kun enkelte Bøndergaarde derfra til Fæsterne vorde solgte. Gr. For desbedre at fremme det ved allern. Resolution af 8de Dec. 1784 (1) bavte Diemed, at lette de Jorde odseiere, der ønske at overlade Benderne deres i Fæste bavende Gaarde til Eiendom, bar Kongen end videre under 13de f. M. resolvee ret saaledes: ,,Resolutionen af gde Dec. f. 2. extenderes derhen: ,,at de Jordegods-Eiere i Danmark, som maatte attraae ,,Tid efter Anden at bortsælge enkelte Bøndergaarde ,,med fuldkommen Eiendoms Ret fra deres completre ,,Sedegaarde til Fæstebønderne eller Beboerne selv, ,,med forbeholdenhed af hovedgaardens Frihed, samt ,,uden at denne eller dens Eier skal staae i videre Forbindelse med det Bøndergods, som derfra afhændes, eller i minde ste Maade hefte eller være ansvarlig for Skatter og Cons ,,tributioner af Samme, og derom indkomme med Als lers (k) Forandret, som fees i Soten til Rescr. 28 Janv. 1785 for Infanteriet. (1) See Prom. 21 Dec. 1784; cfr. Circut. 19 Martii 1791, 2 Aug. lerunderd. Ansøgning, maa gives Haab om, naar alene overiet for de under et saadant Gods tilbageblivens ,,de Bønder ei dermed forøges over det, hvorfore de eens gang ere ansatte, og i Forveien for Disse bliver saa nøiage tig bestemt,at Rentekammeret fan ved vedkommende Amts ,,mand lade paasee, at Samme ei overskrides (m), i Overs ,,eenstemmelse med forbemeldte Resolution og paa de ders ,,udi fastsatte Vilkaar, saavidt nemlig disse i ethvert en- ,,kelt Tilfælde findes passelige, at erholde, paa Rentekam. ,,merets nærmere derom giørende Allerunderd. Forestilling ,,en saadan Frihed og Benaading." Denne Resolution com municeres herved, med Tillæg, at naar fra et Gods age tes bortsolgt enkelte Bøndergaarde til Fæfterne, og Hoveriet i den Anledning skal bestemmes for de veb Gods set tilbageblivende Bender, maa forfattes en fuldstændig og detailleret Forklaring over alt det Hoverie-Godsets Bender hidtil med Nette have havt at bestride, hvorefter maa giøres Repartition over hvad enhver Bondegaard efter sin Størrelse kan tilkomme at forrette, saaledes at derved kan bestemmes, hvormeget Land den aarlig bør giste, pløie, besaae, harve, indhøste, hvormange Dage Bonden aarlig, Beregningen giort efter de bedste Ave lings Nar, haver at tærske, og hvormeget Korn at kiøre. til Kiøbstæden eller anden Ladeplads, hvor stor Strate ning Eng han aarlig har at høste Hset af, og Samme at hiemføre, samt hvor mange Grovter, Diger, Riis, og Steens: Gierder, hvert Slags især at vedligeholde, og endelig hvor mange Dage han til Bygningers Repa rationer og Materialiers Transport aarlig skal afgive; paa det alt dette goverie kan blive ligesaa bestemt (n), som det øvrige Slags Hoverie der ved Hoverie-Reglementet til visse Dage aarlig er fastsat. (m) Cfr. Plac. 23 Dec. 1791 09 21 Aug. 1793. (n) See ibidem. Rescr. Rescr. (til Biskopen over Siællands Stift), 5 Aug, ang, at en af Hererne ved den latinske Skole i Roeskilde maa tillægges 30 Rdlr. aarlig, for at give de Disciple, som dertil maatte have Lyft, 2.Timers Unders viisning ugentlig i det tydske Sprog. (Paa Bifopens Forslag, efter dertil af Rector given Anledning). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Siel. 6 Aug. land), ang. at boo, som drister sig til at indfinde sig ved Hørby Rilde, for at falholde Vare, kan vente sig derfor paa det allerstarpeste anseet. (Saasom ved bemeldte Kilde den 23 Junii a. p. holdtes et Marked, hvor over er blevet Elaget; da de, som herudi have forfeet sig, af vrigheden for denne Gang gives en alvorlig Jrettesættelse) (o). Canc. Prom. (til Amtm. over Vordingborg 6 Aug. og Tryggevelde-Amter), ang. at tilfiendegive Bed. kommende i disse Amter, at hvo.. (P) anseet. (For at see den ulovlige Handel, som ved denne Kilde er bles ven dreven, for Fremtiden aldeles hemmet). Generalitets- o, C. C. Prom. (til Commans 6 Aug. danten i Kiøbenhavn), ang. at og Artillerieforpset nu er rescriberet at concurrere 10 Rdlr, aarlig til den ny Indretning ved Brændsels Uddeling til Vage terne. (J Anledning af hans Prom. af 30te Passato) (q). Sammes Prom. (til Kongens Regiment til 6 Aug. Fobs), ang. Omkostningerne paa syge Frimands, samt Udcommandeertes Cuur og pleie fraværende. Gr. J Anledning af den ved Regimentets Forestilling indsendte Ansøgning fra Regimentsfeldfiær Piccardi, meldes, At det er antaget som en Regel, at naar En, som er Frimand, eller commanderet uden for Garnisonen, bliver syg, og hans Sundheds-Omstændigheder eller Stes (o) See næstfølgende Promemoria. (p) Ligesom næstforestaaende Promemoria. (q) See Prom. 9 Julii 1785. dets 6 Aug. dets Farlighed ikke tillader det at bringe ham paa Regis mentets Sygestue, de Omkostninger da, som hans Ruur og Pleie forvolder, maae beregnes Kassen til udgivt uns der Fremlæggelse af de derover indkomne Regninger, som af Regimentsfeldstiæren undersøges, og til den Ende af ham attesteres, at han efter Billighed derved Intet har kunnet udsætte; ved hvilken Regel det indtil videre maa Have sit Forblivende, og i Overeensstemmelse dermed fals der Kuurpengene for det udi Ansøgningen berørte til de nder den Ite Friderikshavnske Bataillon sorterende Com pagnier afgivne Mandskab disse Compagniers Kasse til Last, dersom Mandskabets Sygdom virkelig er exifteret paa Marchen, og de desformedelst have maattet blive tilbage. 6 Ang. 6 Aug. Sammes Prom. (til Generalhverver: Com missionen (r) i Rendsborg), ang. at instruere de paa Hverving Commanderede, at de ei engas gere nogen her af Tienesten deserteret Underofficeer. uden paa de Vilkaar, at han ved det Regiment, som han Bliver tildeelt, indtræder som Musketeer. (Paa det ikke herefter skal hænde Sliat, som med den fra det boraske Inf. Reg. deserterede Reforme Underofficeer ., der ved Ans tagelsen havde faaet Lovte paa at blive placeret som Underofo ficeer, er fleet, da Man bar fundet betænkeligt at indgaae med allerunderd. Forestilling om Pardon for ham paa anden end oms meldte Maade, at indtræde for det første som Musketeer, hvil Fet han hos det Aarhusre Regiment ikke vilde, derfore det er beordret, at sætte ham i forrige Friheds Stand, og forsyne ham med et Pas, lydende paa en vis Tid, inden hvilken bais bør være over Grændserne, ca efter boss Forløb han som en anden Deserteur bliver at ansee, men Regimentet faaer en anden Recrut ifteden). Rentef. Prom. (til Amtmandene i Danmark), ang. Konges og Frireisers Præstation og ligning af Landet og Kiøbstæderne (s). Rone (1) Denne er ophævet ved Prom. 25 Juni 1792; men det Anordnede kon vei gielde i Henseende til Regimenternes pervere. (s) Stient Regleringen ikke er kommen i Stand, anfees dog vie Poster beraf gieldende. §. 1. Kongen har ved Resolution dat. 22de Junii fidfiles 6 Aug. den, ang. den Betydelige og for endeel Amter og Bønder meget byrdefulde Uliighed, som fornærværende Tid finder Sted, i Henseende til de almindelige Konge-eller Fri-Reis fers Præstation i Kongeriget Dammart, befalet saaledes: Rentekamret maa strax træde i Correspondence med samts lige Amtmænd i Riget, som igien efter de locale Omstans digheder maa derom indhente Vedkommendes Betænknins ger i de dem betroede Amter: og paalægges Amtmændene at udkaste en paa de dem betroede Amter passende, og pas bet locale sig grundende Plan: a) hvorledes de sædvanlige Konge Reiser, hvorunder forstaaes dem, som forrettes for Kongen og de øvrige Kongelige Herskaber og Sams mes offer, samt for Civil og begge Militair Etaterne, herefter i ethvert Amt kunne forrettes af de Bønder, som ligge nærmest Landeveiene, imod en saadan Betaling, som Herefter i anden Post ommeldes: b) hvorledes Konge Reiser i overordentlige Tilfælde, saasom ved Marches af Tropper og hele Corps, ved Qvægfyge og deslige kunne forrettes af et ved Amtmanden bestemmende hielpe Di strict i hvert Amt, bestaaende af de Strækninger, som næst de først ommeldte Bender ligge beleiligst, og hvis Beboere i Almindelighed, naar ikke særdeles Omstændigs heder deri skulde giøre Undtagelser nødvendige, ikke maata te være over 2 Mile fra Skiftestederne liggende, hvilkee Hielpe District ingensinde bruges til at forrette Reiser, undtagen i det Tilfælde at det første District ikke funde overkomme Samme, da hielpe Districtet maatte træde til, paa det de forefaldende Reiser uden Ophold eller Hina der, i ethvert Tilfælde, som møder, kunde vor de forrettebe, hvorved dog, naar Kongen Selv reiser med større Svite end af forbemeldte Ite District tilligemed Hielpes Districtet kan befordres, samt i Krigs-Tilfælde eller ved andre saadonne overordentlige Begivenheder, samtlin ge §. 2. 6 Aug. ge Bønder og alle andre Vedkommende skulle concurrere til Reiser paa de Steder, hvor de forefalde, ligesom tilforn, uden derfor at nyde nogen Betaling. c) I Henseende saavel til de første som Hielpes Districternes Indretning paalægges end videre samtlige Amtmand for Rentekammmeret noie at beskrive Districterne, og at indsende Beretning om de derudi værende Byers Navne, hvis Beboere fore rette Reiser, Beboernes Antal og Hartkorn i hver By, paa hvad Veie disse skulle forrette Kongereiserne for Bes taling, hvor langt Byerne ligge fra Landeveiene, og hvor langt de have til Skiftestederne, hvilke Skiftesteder Amtmanden tillige, hvor de behøve ny Bestemmelse, maa nærmere bestemme. I Henseende til Bestema melsen af den Betaling, som tilstaaes de Bender, der paatage dem at forrette de sædvanlige Konge. Reisev da maa hver Amtmand for det ham betroede Amt paa nærmere Kongelig Approbation saavel af den forane drede Indretning med Konge Reiserne i Almindelighed som de af ham sluttede Accorder i Særdeleshed paalægges at træffe noieste Afhandling med de contribuerende Harts forns-Eiere i det District, som af ham bestemmes eller foreslaaes til at forrette disse Konge-Reiser, om hvad Bes taling dem kunde tilkomme for at forrette eller lade fors rette bemeldte fri Befordringer, saavel med Forspandss Heste som med Vogne, om Sommeren og om Vina teren, hvorefter den ringefte Priis, som paa denne Maade betales til noget District i et Stift, funde antages som Taxten for de Konge Neisers Betaling, som Hielpe Districterne skulle forrette. Ligesom Reiserne forrettes, maa Betalingen strap udlægges af vedkommende Amtstue til dem, som har forretter dem efter den Taxt, som vorder bestemt for ethvert District, hvori de forefals de. For med Reiserne og Betalingen saa noie som mues ligt at ligne Byrden, forholdes dermed saaledes, at ved Hvert §. 3. §. 4. Hvert Aars Udgang indsendes til Rentekamret fra hvert 6 Aug. Amt detaillerede Forklaringer og Beregninger over alle be i samme ar forrettede Reiser. Derefter beregnes for hvert Stift for sig, om det har giort saa mange Reiser, eller befordret faa mange Mile med Forspand og Vogne, som det efter Hartkornet med det hele kunde tilkomme, eller om det har giort Flere eller Ferre. I det første Tilfælde, at nemlig et Stift netop har forrettet saa mange Reiser, som det efter sit Hartkorn og det Nars fulde Antal Fri-Reiser i hele Niget Funde tilkomme, lignes den Betaling, som derfor af den Kongelige Kasse er godtgiort dem, der har forrettet Reiserne, paa det hele Stifts contribuerende Hartkorn, for deraf igien at refun dere Kongens Kasse. Naar et Stift befindes at have forretret flere Reiser, end det efter sit Hartkorn kan tilkom. me, nyder det for de saaledes for mange forrettede Reiser Refusion ved de Stifter, som maatte have forrettet for faa Reiser, efter den ringeste Taxt, som i hele Riget bes tales for KongerNeiser, hvilken Mefusion afdrages fra det fulde Beløb, som er udbetalt for samtlige i det Stift fors rettede Konge Reiser, hvorefter det Overskydende, ligesom i første Tilfælde, lignes paa hele Stiftets contribuerende Hartkorn: og følger heraf, at i det 3die Tilfælde, naar nemlig et Stift har forrettet flere Reiser end det kan til komme, bør et alene Beløbet af de i Stiftet virkelig forrettede Konge Reiser lignes paa dets Hartkorn, men endog Saameget, som der for der manglende Antal Reiser fan tilkomme at godtgiøre andre Stifter, ligeledes efter den Laveste Taxt, som i hele Niget betales for Konge-Reiser. Jevrigt skal Rentekammeret, naar de nu indhentende nærs mere, Oplysninger, ang, forbemeldte Indretnings Iverksættelse, ere indkomme, igien tage Sagen i noieste Overs veielse, og efter de nsiere Oplysninger og indkomne locale Efterretninger foredrage Kongen den, og tillige forelægge VI. Deel 3 Bind. R Ulleve 6 Aug. Allerbøistsamme en bestemt Plan til den hele Indretning til allern. Resolution, ved hvilken den Kongelige Hensigt, efter Billighed at ligne de af Konge og Fadebords Neiser tilflydende Byrder for Undersaatterne, og at befrie de fra Landeveiene langt bortliggende fra besværlige Seiser, samt at undgaae de Uleiligheder, som hidindtil ved Uorden paa et og andet Sted har kunnet indsnige sig, paa mueligste Maade kunde opnaaes; og skal Rentekammeret corres spondere med det Danske Cancellie, saavel om Bestemmels sen af hvilke Konge-Reiser, der i Medhold af nærværende Anordninger kunne paaligge Kiøbstæderne at forrette, samt om Noget, til at ligne denne Byrde for Kiøbstæders ne, fan være at foretage i Lighed med hvad nu i saadan Henseende forehaves for Landbeboerne; ligesom ogsaa, hvorvidt de øvrige Amts-Reiser, der forrettes i Sager, som angaae Justitiens Pleie, med Mere, og privative vedkomme ethvert Amt især, enten, alle eller nogle af dem, ligeledes kunne forrettes for Betaling, som da blev at ligne paa ethvert saadan Amts contribuerende Hartkorn, uden at sammenblandes med Betalingen for de øvrige als mindelige Konge-Neiser. 12 Aug. §. I. Rescr. (til Kiøbenhavns Magistrat), ang. Tillæg for Chirurgus Jacobsen ved det almins delige Hospital, men ei for Inspecteur Meden. Gr. Magistraten har andraget, at Chirurgus 7. Jacobs sen ved det almindelige Hospital bar anholdet, at maatte i Be tragtning af de Suges tidse til vorende Mængde fecundes en Under Chirurgus som Medbielper til de Syges Eftersyn og Behandling, samt at han selv formedelft det strengere tiltagende Arbeide maatte nyde en forholdsmæssig Forbedring i hans tiden Gehalt, og endelig at den Accord, som han hidinds til bar staaet i med at levere Plafter, Salve og Bandage for 80 Rofr. aarlig, maatte enten ganske ophæves, eller indret tes paa en passende Fod efter de Syges formerede Antal. Chirurgus Jacobsen maa fra dette Aars Begyn delse tillægges 100 Stolz. aarlig til at holde en Under: chire chirugus for paa sit eget An og Tilsvar; og til Erstats 12 Aug. ning for det ved Bandagers Anskaffelse i de sidste Maringer lidte Tab, maa ham tilstaaes en Gratification af 100 Rdlr. eengang for alle (t): men hvad Inspecteur Medens Ansøgning angaaer, at ham fra dette Aars Bes gyndelse maatte forundes er aarlig Tillæg af 150 Rdlr. for de ham ved Hovedbogholder Embedets Ophørelse paas lagte flere Forretninger, da kan Samme ikke bevilges. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sialland), 13 Aug. ang. at Brændeviins-Brænden er tilladt, men Salg forbudet Landboerne paa Bornholm. Gr. Borgerskabet i Hasle har forespurgt, om de udgange ne Forordninger og Forbudde paa Brændevinsbrænden og Salg paa Landet strækker sig til Bornholm. Ved Kongelig Resolution af 29de Sept. 1784 er det igien bleven Landbeboerne paa Bornholm, ligesom for hen, tilladt at brænde Brændeviin (u), saa at de uds gongne Forbudde mod Brændeviinsbrænden paa Landes ikke vedkommer Bornholm (v), hvorimod Borgerne have saameget mindre Aarsag til at besvære sig, som de ingen Consumtion svare; men Brændeviins:Salg paa Lans det er utilladeligt, og naar Nogen derom lovlig overbevis ses, fan han derfor vorde anseet og straffet. Generalitets: 0. E. E. Prom. (til 4 Regis 13 Aug. menter (x) i Kiøbenhavn), indeh. Kongelig Res fol. af 12te Aug.,,,at de udi Citadellet Fridea rikshavn garnisonerende Batailloner skal afgive daglig a) til Vagternes Bestridelse ved Staten 4 Unders Officerer eller Gefreidere og 58 Musketerer, hvorfor af S 2 (t) Cfr. Prom. 14 Maii 1785. Den (u) Paa nogen Eid forbunden ved Resol. 26 Octobr. 1785. (v) Cfr. Prom. 10 Rovbr. 1787. (x) De, som nævnes i det om disse 2 Batailloner udgangne Rescr. 11 Febr. 1785. 13 Aug. den Kongl. Kasse skal godtgieres 4500 Rdlr. aarlig extras ordinair; b) til Holmen som Siouver 120 Mand, vils ke hver foruden deres Lønning godtgiores daglig 16 B. I Betaling." Vagterne besættes fra i Morgen, og Sious verne afgives fra næstk. Mandag at regne. De af Batas illonen under Regimentet forterende Compagniers Kasse fan forvente 1125 Stdir. aarlig extraordinair anviiste til Erstatning for bet Tab, som den desformedelst liber i Indo tægterne for Srifolk. 39 Aug. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. hvad Linie paa Stadens Vesterbro ved Bygs ningers Opførelse eller Hovedreparation skal følges. Gr. Paa det at de nye Beie og Alleer, som paa Stadens Grund uden for Portene ere blevne anlagte, kunde erholde den behørige Brede, og saavidt mueligt en lige Linie, er ved Me Pript til Magistraten af 31te Maii 1780 befalet, at, naae Dertil maatte behoves at udlægges noget Styffe enten af de paaftedende Eiendoms- eller Fastejorder, skulle vedkommende Eiere eller Fæftere være forbundne til at overlade Samme imod Erstatning enten af lige Styffe Jord eller og Betaling i Benge, eller Afslag i den aarlige Afgivt efter uvillige Mænds Sfionnende; men Magistraten har under 29de Junii fidfiles den forestillet, at det tillice indtreffer, især paa Belterbro, at nogle Bygninger deels staae ud over, deels inden for den Lis nie, som den brolagte ei eller Gade med de ved Giden anlag de Trotto rs bor bave efter den derover forfattede Tegning. For at forebygge denne Irregularitet og deraf flydende Ban iir, anordnes: At Eierne af flige uden eller inden for Linien staaens de Bygninger (y), naar de ville opføre Samme af ny, eller derpaa foretage nogen hoved Reparation, skal være forbundne med deres Bygninger at følge den Linie, som dem i Overeensstemmelse med Tegningen ved Stadens Ræmmere vorder anviist, hvorimod bevilges, at de, hvis Bygninger derved blive indrykkede, mane nyde Krstats ning efter juvillige Mænds Stiennende for den Deel af deres (y) Bel indeholdes det Wæsentlige af Solgende i placaten af 140e Septve. 1785; men da det ikke der findes Ord for Ord, saa er det her saaledes meddeelt. beres Grunde, som de saaledes til Veiens og Gadens Res 19 Aug gularitet udlægge, for Eiendoms:Grunde ved Betaling i Penge af Stadens Kasse, og for Sæstejorder ved Afflag i den aarlige Afgivt; og skal den af Oberstlieutenant Peymann giorte og herved følgende, af Kongen ved Underskrivt approberede Tegning tiene til en bestandig Res gel for denne Veis Linie. Munderings:Reglement for Jægerkorpset (2). 19 Aug. 1) en Overjæger: Kiol, Vest og Livgurt, som for en Musketeer-Underof ficeer (a) Er Par Handsker Et Pr. lange Lærreds Buper; dertil 3 Al. Lærred, a II B. 5R.20.1 28 33 §. Læderknapper Syeløn 6 Traad og Smaating 48 En Hat, som en Muf. Underofficeer I-41 En Kappe i 6 Har, dertil 6 Ul. Klæde, a 60 B. 35.726. Al. Bai, a 40 ß. - 60 Syeløn og Smaating 3° 49.668. Er for 3 Aar 2.33 Til Labertsiets Vedligeholdelse 40 Overmundering i 3 Mar 10.1948. aarlig 3- 38 Undermundering som en Musketeer-Under- Officeer 5-67 Tilsammen aarlig 9.99. R 3 2) en (z) See Prom. 8 Martii 1788. (a) See Regl. 29 Janv. 1785. 19 Aug. 2) en Valdhornist: Kiol, Vest og Livgurt, som en Musketeer Underofficeer Afgaaer: Galon til Distinc 59.20. tion 805. Al. Lærred til Sommer 4 84 4.32. Tilkommer 3 Aler smalle Snorer til Distinction paa Riolen, med Syeløn St. 68. Til Banderoller og Avaste 3 48 3.548. 79.87% 6. Til Lædertsiets Vedligeholdelse Et Pr. lange Lærreds Buxer som en Overs Jæger En Hat, som en tienstgiørende Musketeer En Kappe, som en Overjæger Overmundering i 3 Aar Altsaa aarlig 39-5 48 78 2-33 40 11R.94. Undermundering som en Overjæger Tilsammen for en Valdhornist aarlig 5-67 9-66 3) For 3) For en tienstgiørende Jæger: 19 Aug. Kiol, West og Livgurt, som en Valdhors nist, foruden Distinctionen 49.32 Et Pr. lange Lærreds Burr 43 En Hat som en 78 En Kappe Waldhor: 2-.33 Til Lædertøiets Vedligehold.- nist 40 Overmundering i 3 Aar 8-39 Altsaa aarlig 2- 77% Undermundering som en Overjæger 5-67 Tilsammen for en tienstgierende Jæger aarlig 8 48 4) For en permitteret Jæger: Overmundering som for en tienstgiørende Til de fornødne Munderingsstykker 2-77 I-86 Tilsammen for en permitteret Jæger aarlig 4.678. NB. Hvert 2det Aar gives Folkene Skindburer, og for disse er cassa, ligesom ved Rytter og Dragonregis menterne, betales I Rdlr. go ß., om de ei fan faaes lettere. Dog anflaaes de i Liqvidationen Folkene ei hsiere end de Klæde-Burer, hvorfor da det, de for ste Kassen mere, anslaaes paa Omkostningspengene ved Munderingens Forfærdigelse. Generalitets- o. C. C. Prom. (til Kongens 20 Aug. Regiment til Fods), ang. de Soldatersonner, som nyde den daglige Skilling, og deraf tagens de Officeer Oppassere. Ligesom det under ste Decebr. 1767, er Regimens ferne referiberet, aarligen ved Julii Maaneds Begyndels se, at indsende en Liste over de Soldaterbørn, der nyde den daglige Skilling, for deraf at erfare, deels om de has ve Anseelse til at faae den fornødne Vert, for i Tiden at Tunne bruges i Krigstienesten, og deels om de ere satte i Lære 4 20 Aug. i Lære ved nogen, og hvilken, Profession; saa er og tile 20 Aug. 30 Aug. 26 Aug. lige derudi fastsar, at de Soldater: Sønner, som slet ikke have Anseelse til at faae nogen Vert, ikke maatte nyde dette Tillæg længere end til de have fyldt deres 14de Aar. Samme bringes herved i Erindring. Og, paa det denne Uegift for den Kongelige Kasse jo for jo heller kunde ops høre, igientages tillige Ordren af 20de Junii 1767, hvors efter de Soldater:Sonner, som ere 15 2ar gamle, og have Unseelse til at faae den udfordrende Vert, fremfor Andre skal bruges til Officeer Oppassere, og indføres i Numer, der ikke er til Hinder, at de, som ere satte til Haandverker, ved Samme den betingede Tid kan forblive. B. G. K. o. Gen. Toldf. Circul. (til Tolders ne i begge Riger), hvorved i Continuation med Circulair:Ordren af 31te Aug. 1782, ang. be Toimager, ne Præfilius og Gingdorff bevilgede Rettigheder, mel, des, at disse Friheder for Eftertiden tilkommer Toimager Christoph Præfilius i Flensborg (b) alene, i følge det han under 6te Julii sidstleden allern. givne Priviles gium, efterat Hingdorf er gaaet ud af Interessentskaber i Fabriqven. Sammes Circul. (til Tolderne i Danmark), ang. at i Toldsedlene paa de Ladninger, som ud. clareres, for at passere igiennem den Holsteenfte Canal, maa neiagtig og speciel anføres ved hver Sort Bare, one de ere fremmede eller Indenlandske; Dette bliver alte saa ved Zoldstedet at iagttage. Rescr. (til Khavns Universitet), ang. at de græske Bogstaver, som Kongen til Udgaven af et nyt Graft Testamente har sienket, skal stray afs leveres (b) di fornævnte Cirs. af 1782 faaer Rendsborg. feveres til Universitetets Bibliothek, da de derfra paa 26 Aug. Forlangende til fornøden Brug maae udleveres. (Saasom af Universitetets Beretning paa det danse Cancellies gior te Sorespørgsel, om udgaven og dem, er fornummen, at med berørte udgave er opbert, og at 4 Kasser af disse Eypi faae i Bevaring hos Professor A. Rall, samt een Kasse hos Boge trykker Solm). Rescr. (til Biskopen i Sielland), ang. O. 23. Pe: 26 Aug. treach, Degn i Birkerød, maa, saalænge han i Dega ne Embebet forbliver, og uden Følge for hans Eftermand, nybe 32 Stole. aarlig Refusion af Degnen i Søllerød. (Paa bans Ansøgning at nyde 64 Rdlr. aarlig for det, som efter Rescr. af 14de Janv. 1784 er lagt fra Birkerød-Kald til Sollerød, ligesom hans germand, da ban for 25 Aar siden har faaet Expectance paa Birkerød Degnekald saaledes som det da var). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aggershuus 26 Aug. Stift), ang. at Enebaks og Fedts Sognes Almuer skal, til Vedligeholdelsen af et Stykke af den Bere genske Kongevei over Biørnaasen, komme Almuen af Litterdalen til hielp med 20 s. aarlig af hvert Matris culs-Numer, (fiden dette Wei-Stykke næsten daglig skal uds fordre Reparationer og Bekostninger, som de faa Almuens Mand af Nittedalen neppe kan overkomme) (c). Kongl. Resol. (d) at ingen Cadetteri Frem 27 Aug. tiden antages til Pager, og at Pagernes Avancement til Officerer cesserer. Canc. Prom. (til Generalitetet), ang. at 27 Aug. den Over- og Underofficerene ved Borger: og Herreds: Compagnierne paa Bornholm under 6te Julit 1742 (e) forundte Frihed skal bestaae deri, at de for Bes fordring, formynderskab, Rettens Bisiddere eller Bud, Legdsmænds Embede, Ramner, Tapeerbors R 5 gere (c) Cfr. Inft. 15 April 1791 med senere Befalinger. (d) Communiceret den zote fra Operbofmarschallen til Gee neraliteret. (e) Igientaget ved R. ste Novbr. 1790, §. 3. 27 Aug. gere og alle deslige Betieninger ere forskaanede; dog undtages Tolden og Paalæg. 27 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. nogle Udgivter i Odense-Kiobstæds Regnskab, og Gieldscommissionen berefter at udrede Sine. Gr. Den suspenderede Magistrat i Odense har andraget, at ved Revisionen over bemeldte Byes Regnskaber for Aarene 1772 til 1781 incl. er i Rentekammeret udsat til Cancelliets Resolution efterskrevne Udgivts. Poster, ferend Samme kunde passere i Regnskaberne, nemlig: 1) Caffererne for Indqvars reringsvæsenet, som i deres aflagte Rigtighed og Regnskaber. for Indtægter og udgivter aarlig have anført, som et Salarium eller Kendelse af 40 Rdlr. i det hoieste for deres Umage dermed, men undertiden mindre, alt efter Indqvarteringens Storke og Arbeidets Bidtløftighed: 2) at de 2 Raadstues Tienerel af Magistraten og de eligerede mænd ere bevilgede, fra Aaret 1777 af, et lidet Tillæg og Forbedring i deres aara lige Løn og Huusleie, nemlig hver 4 Rdir. mere end Cancel Liets Resol. af 14de Febr. 1784 indeholder; og 3) at der, ef. ter at Gieldscommisfionen i Odense var oprettet, er 1780 til Sammes Jverksættelse for Byens Regning beloftet en Cema missions Protocol og endeel trykte Blangvetter til Rettens Afbetiening til Stevninger og forelæggelser, der i alt har kofiet 12 Rdlr. 3 Mt. Siden der ikkun skal være faa Bors gere, som ere vederheftige og beqvemme til at forestaae Jude qvarteringsvæsenet som Cafferer, hvilket er Aarsag i, at Denne ei som andre Byens smaa og mindre betydelige Betie ninger fan betroes til, og forrettes af enhver Borger efter aarlig Tour og Omgang imellem dem; Saa finder man det billigt, at den Borger, som Hertil udnævnes, bør have nogen Erstatning og Godtgiøs relse for det betydelige Arbeide, som derved forefalder, Hvilket efter Byens og Indqvarteringens Størrelse ei fan være mindre end 30 Rdlr., som saaledes kan passere til Uogive i ovenmeldte Regnskaber; men om Mere skulde være beregnet, bør Saadant bortfalde. Og, da Stiftbef. i Henseende til den anden Post melder, at Byens 2 Raadstue Tienere i endeel Ular frem for tilforn har havt Endeel at forrette, som Aarsagen til, at Magistraten og de eligerede Mænd 1777, have tilstaaer dem hver 4 Rdlr. aarlig Tillæg, hvorved deres forrige Løn og Huusleie 24 Rdlr. 24 Rdlr. er bleven forbedret til 32 Mblr. aarlig, saa ha: 27 Aug. wes ei heller Noge timod, at de beholde, hvis dem saales des er tillagt, saavel for de forløbne Aar som efterdags aarlig, uagtet Magistraten af Feiltagelse har forglemt at anføre denne Forhsielse i dens forhen indsendte Forestilling, hvorpaa foranførte Resol. af 14de Febr. 1784 grunder sig, og hvorudi Raadstue-Tienernes Løn og Huusleie alte faa ikkun er bestemt til de forhen sædvanlige 24 Rdlr. Hvad de udi 3die Post anførte 12 Rdlr. 3 mk. angaaer, da endsfiont Samme, vel burde have været udredede af Bys fegden og Byskriveren selv, men denne Gieldscommiss fion dog blev ansøgt til Nytte og Beqvemmelighed for Byens Indvaanere for at faae smaa Fordringer under 10 Rdlr. afgiorte og paakiendte uden synderlig Bekostning, saa fan denne udgivt for første Gang passere for Byens Segning, men derimod bør Rettens 2eriente selv for Fremtiden udrede de Udgivter, som fan vedkomme denne Gieldscommision. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. at 30 Aug Markedet i Libe kan udsættes fra den 14de til den 22de Septbr. (f) som den beqvemmeste Tid, siden en Forans dring er nødvendig. Rescr. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. For: 2 Septbr, heielse i Bropengene ved Randers (g). Gr. Magistraten i Randers har andraget, at Byen for mere end 100 Aar fiden er bleven bevilget, at maatte til de faafaladede 2 Sonderbroers Wedligeholdelse oppebære af hver ubes Lagen Vogn 1 8, af en beslagen Vogn 2 6., og af en Karet med 4 eller 6 Defte 4 s., hvilke Passage-Venge ere bestemte ef ter da værende Liders Priser paa de dertil behøvende Mates rialier, men at disse 2 Broer snart vil behøve en betydelig Reparation, hvortil Indtægterne ei ere tilstrækkelige, og at Brokassen er bortfylcig 144 Rd., desaarfag de have begiert,- at disse Bropenge maatte forboies. (f) Korandret ved Rescr. 9 Octobr. 1789. (2) Cfr. Prom. 15 April 1786 og 17 Martii 1787. Same 2 Septbr. 3 Septbr. Samme maae forhøies saaledes: at af en Rares, Chaise, Jagt eller stor holsteense Postvogn med 6 Heste Betales 6 B. af en dito med 4 Heste 4 B., af en beslagen Borgervogn 3 B., og af en Nidende uden for Bondestans den I s., bog at denne Forhsielse ittua maa vedvare i 6 Har (h). Canc. Prom. (til Amtmandene i Stælland, Lolland, Falster og Disen), ang. at nye Lægds: Jordebøger skulle indrettes (i). Gr. Da de seneste Forandringer med landmilicen giøre det nedvendigt, at noe leads. Jordebøger blive anskaffede, allerbel be, som for nærværende id haves, fal, formedelst Salg og Udbytning, være meget uefterretlige, ja endog saaledes at fora Fillige Jordegods Etere ikke vide, i hrilken Lægds-Jordebo et eller andet dem tilhørende Gods er indført. Saa ville Amtmanden foranstalte saadanne nye Lægds Jordebøger indrettede, veb hvilke maa iagttages: a) at Ryttere, som ride saavel Proprietair som Præstes Hest, blive indførte i de første Numere, hvorved det Ubehagelighed hemmes, at mange Strelægder stane for Byttere: b) at alle de Karle, som i sidste Aars Reserves Ruller ere anførte i disse Lægds-Jordebøger, ligeledes ane fores, og Proprietairens Ret til Udløsning ved næste Session ham forbeholdes: c) at Lægdsmændene saas vidt mueligt blive de samme som hidtil, da derved fores bygges den megen Widtløftighed med Munderings-Sagernes ofte Omsætning: d) at ikke mere end 2 Lægder paa hver Side anføres, paa det at der kan være Plabs til Forans bringers Indskrivning: og e) at ved den i Numer staaens De bliver anført Fødested, Alder og hvorlænge har tient, for i Tiden ved udløsning at undgaae Question. Hvors hos Amtm. og ville foranstalte disse Jordebøger indsendte til Krigs og Landcommissairen inden Medio October førstk., paa (b) Forlænget ved Rescr. 29 Julii 1791. (i) Bortfaldet ved Fd. 20 Junii 1788. paa det han kan have den fornødne Tid til at expedere de 3 Septbr. beraf flydende Omsetninger i Regiments Stullerne (k). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i 3 Septbr. Ribe), ang. Inddrivelse af Organistens Ind komst ibid. Gr. Organisten i Ribe D. Sobolt har besværet sig over, at endeel af Byens Indvaanere vegre sia ved 1 Mind lighed at betale bam, hvad de i Følge det confi merede Reglement (1) ere pligtige ved Barnebaab og Kirkegangefonere Intro, buction; og i Erklæring er meldet, at han formedelst sin ringe Een ei fan taale noget Lab i de bam ved bemeldte Reglement tillagte Indkomster, samt at det vilde være ham til forre Lab, om han ved Søgsmaal fulde indtale fin lovlige Rets sighed. Magistraten fan bemyndiges til, efter en af Orgas nisten indleverende Fortegnelse saavel over de hidtil Udeblevne som og over de for Fremtiden udeblivende, at ind- Balde for sig de uvillige Betalere, og forelægge dem en vis Dag til Betaling, i Fald til deres Vegring ingen love lig Grund befindes, samt derefter, i Mangel af Betaling, udpante hos dem Organistens lovlige Indkomst. Genes (k) J Brevet til Amtin. over Khavns Amt var her foiet til: at,,med den beri benævnte udbytning ikke haves Hensigt til fælledskabets Ophævelse imellem Jordebrugerne inds bnedes, men til indgaaet magelæg, hvorved Eiendoms men er gaaet over fra een Eier til en anden, og hvor ved denne bliver Eier af det mere Bartkorn i een og den samme Bye, som forben har tilhørt forstiellige andre Lodseiere, og paa nærværende tid i deres Lægds. Jordebse ger findes indført (i Anledning af bans Prom. dat. 31te Martii floftl.)"; ligesaa til Overhofmefteren ved Sore, tillige Amtm. over Sore og Ringsted, som derom har yte tret Formening i prom. af 17de f. .," at det contri nerende Hartkorn, som i Følge Kongl. Resol. af 8de April 1781 er underlagt Sorg-Academies Hovedgaars de til udvidelse, ifte er befriet for at afgive Rande foloater. (1) Af 22 April 1757. 3 Septbr. 3 Septbr. 3 Septbr. Generalitets: og C. C. Prom. (til Landmilis tie-Sessionerne i Sønder-Jydland (m)), ang. at for Districts: Mandskabet, uden Hensigt til den tilforn havte Termin, sal anlægges nye Stoe, faasom ved det Jydske, Aarhusiske, Ribeste og Viborgske Infans terie-Regiment 2nno 1787, og ved det Sesvigske dito. Anno 1786, samt dernæst igien 1788, for saavidt Mands skabet i Jydland angaaer. (Saasom det Mandskab, der hen hører til Inf. Regimenternes nærværende Nationaldistricter, tilforn har benbert til andre forfielliae Regimenter, og det i Overeenstemmelse med disse Regimenters Terminer side har anlagt nye Sfo, hvoraf flyder, at den tilkommende Sko-Tere min i ethvert Regiments nu havende District vilde indtreffe til forskellige Tider, og følgelig forvolde en Inegalitet). Sammes Prom. (til alle Cavallerie-Regimenter og Landmilitie Sessioner i Danmark), ang. at vedkommen de udreder maa drage Omsorg for, ligesom i Tilfælde af en syg Rytter eller Dragon efter §. 34 af-Fd. 14de Sept. 1774, at eften med qvipagen bliver sendt til Same lingspladsen, naar en Recrut efter Plac. af 13de Maii d. 2. indfinder sig uden Heft 3 Uger førend den aarlige Samling (n). Sammes Prom. (til Regimenterne), ang. at de (Kgt Resol. til dem af Generalhvervingen (0) leverede Recruters 26 Aug. Priis, fra 1te Aug. h. 2. af, er nedsat til 90 Ndir. pr. Mand. 2 Septbr. Dito (til Samme), ang. at Bevilgninger til at indfalde Arvinger og Creditorer i militaire Stervboer ved Avertissements i de offentlige Tidender med Kraft af Proclama, udstedes af Generaliteto: og Commissariats-Collegio. 2. G. (m) Bel og til de andre Sessioner for de svrige Regimen ter. Denne rom. er, skiønt den ci synes at være det, anført som gieldende, efterdi Sko Serminerne for Frem tiden regnes fra den her fastsatte Cfr. 12 Martii 1785. (n) Om bortfaldet ved Plac. 24 Aug. 1792? (0) Dubert, efter Prom. 25 Junii 1792. B. G. K. o. Gen. Zolof. Prom. (til Zolder. 3 Septbr. ne i Danmark), ang. at ved Kongl. Privil, af 10de Aug. sidstleden er Fabrikanter Jyrgen Bahnsen i Apenrade tilstaaet toldfri Indførsel i Danmark af de indenlandske Lærreder, som af ham ere trykte, der alt saa indgaae frie mod det i Toldforordningens 7de Cap. 3die Art. anordnede Beviis. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. Vogn: 9 Septbr. mands Betaling fra denne Stad til Helsingøer for 5% Mile (p). Rescr. (til Biskopen over Aggershuus-Stift), 9 Septbr. ang. hvilke Embedsforretninger der tilkomme Sognepræsten, og hvilke den Residerende Capellan i Skeen (9). Gr. Den Refid. Cavellan udi Skeen-Kiobstad Hr. F. Blom bar anholdet om et Reglement til Efterlevelse af ham og Eftermænd i Embedet saavel i Henseende til accidentielle præffelige Forretninger som andet, der ikke er afaiort imellem Sognepræst og Resid. Cavellan i en Riobstæd Menighed. Sognepræsten skal have Ret til selv at forrette alle §. I. Trolovelser, Brudevielser, Børnedaab, Gravfæstelser, Kirkegangskoners Introduction med videre, saavidt Han Samme vil og kan overkomme; og skal det ikke staae til Vedkommende at udvælge dertil, hvilken af Præsterne de finde for godt, med mindre de dertil forevise Kongl. Be vilgning, eller det kan skee med Sognepræstens Villie og Samtykke. Alle Forretninger skal anmeldes og betinges §. 2. hos Sognepræsten, og med ham om Tiden og Betalingen forenes; og er det ikke nogen Fornødenhed, at Vedkommende, naar Sognepræsten selv giør Forretningen, skal gaae til den Residerende Capellan, og for ham anmelde Samme. (P) Indeholdes i Plac. 19 Septbr. 1785, men bortfaldet ved Prom. 1 og Plac. s Martii 1788. (q) udvidet til hele Norge ved Rescr. e8 Junii 1793. §. 3. 9 Septbr, Samme. Har Sognepræsten ikke selv Tid, eller finder Leilighed til at giøre Forretningen, kan han vise Vedkoms mende, som forlanger Forretningen, til den Residerende Capellan, eller selv begiere af ham, at han vil forrette Samme, da Sognepræsten bar vide alle Forretninger, som den, der skal holde Bog over dem, og skal give For tegnelse over alle Fødte, Døde, og ægteviede, hvilket ikke er paalagt den Residerende Capellan: dog ved Børns hiemmedaab maa Vedkommende betiene sig af hvilken Præst de vil, alene at den Residerende Capellan, naar Samme forrettes af ham, melder det strap til Sognepræsten. Da Sognepræsten er betroet Skolens Inspection, hvil fet ikke er paalagt den Residerende Capellan, saa er og Sognepræsten egentlig den, der bør have Tilsyn med Skolevæsenet, og Indseende baade med Lærerne og Dis sciplene, hvorledes de paa begge Sider efterkomme deres Pligter, og saalænge han Samme forsvarlig vil og kan efterkomme, er det ikke hans Pligt at tage Raad af og hos den Residerende Capellan. Vil den Residerende Cas pellan besøge Skolerne, og der synes at finde noget, som Han formener anderledes og bedre at kunne forrettes, saa maa han melde det for Inspecteurerne, hvoraf Sognes præsten er Een, som da vel bedst udfinder, hvad der ties ner til Nytte og Forbedring. I ovrigt skal den Resides rende Capellan have Net til at sørge for de unges Une derviioning baate ved den offentlige Catechisation, Præs paration til Confirmation og ved alle Leiligheder, hvor hans Undervisning fan udfordres. Slaar den Residerende Capellan formerfer, at nogen af Menigheden, være sig enten hans Skrifte-Bora, de han har prepareret tif Confirmation, eller nogen Anden i Menigheden, lever uskikkelig, og opfører sig saaledes, at deres Forseelse bør anmeldes for den verdslige Øvrighed til 2fstraffelfe, tal han, for at vedligeholde gos Orden og Enighed imele §. 4. fet §. 5. lem Embedebrødre, hvis Bestræbelse maa sigte til eet og 9 Septbr. samme Maal, ikke gaae Sognepræsten forbi, men ved Overlæg med ham fee at faae rettet det, som i Mindelighed kan rettes, baade ved hemmelig og offentlig Advarsel og Tilrettesættelse. Vil Saadant ikke hielpe, da skal ikke Sognes præsten gaacs forbi, naar Sagen skal anmeldes for den verdslige Øvrighed. Saavel de, der confirmeres af, som skrifte for den Residerende Capellan, og ere tillige Lemmer af Menigheden, kan ikke betages Sognepræsten, ligesaavel som den Residerende Capellan, at have Inda seende med deres Opførsel, lære at fiende dem, og tiltale dem, naar de forsee sig; og naar Saadanne, som ere Lema mer af een og den samme Menighed, forlade Stedet og bes giere Attest om Altergang og Opførsel, kan der ikke betages Sognepræsten Rettighed til, ogsaa at meddele dem Attest; men Confirmationsseddel meddeles Vedkommende i Følge der derom udgangne Rescript af den Præst, som har confirmeret Dem. Bevilgn. at den af Conf. Nd. Niels de 9 Septbr. Hofman til et Stams og Fideicommis Gods for 3 hans Stedsons Capitain Claus Bangs Sønner og deres mandlige Afkom i Successions Orden erigerede Hos vedgaard Bottigersholm, beliggende i Fyen, Odense: Amt, Lunde Herred og Norup-Sogn, maa herefter kals des Hofmansgave. (Efter Ansøgning fra Capitainen, Tol der i Nyborg). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Siælland), 10 Septbr, ang. Kemnerens Indkomst i Nero. Gr. Byfoged Jespersen i Nero har, i Anledning af Rentekammerets Decisioner over Byens Regnskaber, ansøgt Cons celliets Resolution, om Kemneren maae ifteden for anden Løn aarlig nyde det ved Skatteligningen faldende Overskud 1 Rd. 92 6, samt paa Landgielde Smøret 4 Spd. 14 et halvt Pd., imod at besørge de fornødne Smertræers Transport med vis dere, som dertil udkræves; eg Stiftamtm. har udi Erklæring meldet, at Semneren fortiener de bemeldte 1 dir. 92 B., VI. Deel. 3 Bind. samt 10 Septbr, samt 4 2pd., 14 et halv d. med Smørrets Transport til Amiftuen og fine Reiser, samt til Erstatning for Indsvindin gen, og at det vilde være vanskeligt at faae nogen duelig og fuffisant Mand til Kæmner, naar dette Emolumentum skulde ham betages. 1 Septbr. 10 Septbr. Man anseer det billigt, at Remneren i Ners frems beles, isteden for anden Len, nyder foranførte Overskud, saalænge han vedbørlig beopagter de ham som kæmner paas liggende Pligter. Canc. Prom. (til Samme), ang. det Kæm neren i Aakirkeby Tillagte. Gr. J Følge Rentekammerets Decifioner over Aakirkebyes Regnskaber for 1782 bar Byfogden i Ners anfeat Cancelliets Resolution, om emneren aarlig maa nyd Overskuddet af Smor for mindre Begt 2 Lpd. s Pd., og til Smertræers Be Foftning 2 pd., samt i Venge for Wgter 2 Rdlr. 2 Mk. (r). udi Erflæring anseer Stiftbef. det billigt, at kæmmeren n) der det Foranførte, da det i vidrig Fald befrygtes, at Ingen vils de paarage sig de Byrder, som følge med Kemneriet. Med det Ræmmeren saaledes af Byen Tillagte kan det fremdeles have sit Forblivende. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biss. i Viborg), ang. at Brokholms 3 Gaarde here under Junget Sogn.. Gr. J Anledning af Skrivelse fra St. og Bis., betreffen de, om de 3 Gaarde Brokholmen faldet, som ligge under Estiær Hovedgaards-Taxt, bør høre til Grinderslev Klosters Sogn eller Junget-Segn, bar man igiennem Rentekammeret fagt at erholde Oplysning desangaaende; og, da Samme nu derpaa har svavet, at det ved Eftersyn af de i Landmaalings- Archivet væreude Protocoller er befunden, at bemeldte 3 Gaave de findes anførte uoi Opmaalings:Protocollen over Skivehuus- Amt af Aaret 1683 Fol. I under Estiar-hovedgaardstaxt saa- Tedes: Brofbolm, som ligger udi Junget-Sogn under HD* vedgaards-Taxt, samt Fol. 20 under Junget-Sogn saaledes: Brokholms 3 Gaarde, som ligge under Eskicer Hoved gaards Zart, og har ligget derunder i mange Aar for 1660;" hvortil endnu femmer, at meerbemeldte Goare de udi Modelboden findes auferte med disse Ord:,,Brokholms 3 Gaarde udi Junget Sogn under Eskier Hoveddaardstaxt"; hvilket tydelig viser, at fornævnte Gaarde virkelig benbere under Junget Sogn, (r) Cfr. Prom. 17 Sept. 1785. Caa Saa meldes Saadant herved, og at Sagen i svrigt 10 Septbr vil forblive ved Lands Lov og Net. Canc. Prom. (til Stiftbefal, over Trondhiem zo Septbr, Stift), ang. prompte Inddrivelse af Kirkernes Tiende og Tiendepenge der i Stiftet (s). Gr. Paa hans Forespørgsel, hvorvidt Udpantning fan bes vilges Kirke Eierne, saavel til Riekens jorddrottelige Rets tigheder som Tiendes og Sunsmands-Penge med vibere, meldes, at, Da det af vedfølgende Ertract af de paa Kirkerne & Trondhiem Stift udstedte Kirke Skieders rode Post eve fares, at Kirke Eierne ved Skisderne er tilstaaet prompte Assistence til Tiendens Inddrivelse, endog in natura, faa bliver det en Følge deraf, at det Samme maa accorde res, naar den oppebæres i Penge, dog ikkun for den efterstaaende Tiende for et Mar, og med Reservation af den de Kongelige Skatter tilkommende Præference i Concurss Tilfælde; men i Henseende til andre jorddrottelige Reta sigheder bør Udpantning ikke accorderes, siden Skiøderne Inter melde derom. Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus 16 Septbry Stift), aug. Skienkehuse og Keglebaneri Chris stiania, men at Viinstienkning forbydes øvrige Rigb mænd og økere. Gr. Kiøbmand P. Brandt af Christiania har i Cancelliet forespurgt, om den Kiebmandene sammesteds, endog de, som fra Hokerftanden til Kiøbmænd ere overgangne, ved Rescr. af 9de Julii f. A. forundte Fribed, at maae handle i Smaat og Stort, skal træffe sig dertil, at samtlige Kiøbmænd maae modtage Giæfter paa Keglebane, hvor disse haves, og saavel der som i deres Suse udfienke drikkende Ware for Betaling, eller om Saadant alene skal tilhøre Bertshuusmænd. Af Er. klæring er fornummet, at Bertsbuusheld i bemeldte Christiania altid bar været aldeles affilt fra Kiebmandshandel on Næring, og at Samme hidtil alene har været en Næ singskilde for den saakaldede søkerstand (t), og Biobmands Standen formeent, for hvilken den endog vilde være yan- © 2 (s) Cfr. Prom. 25 Junii 1785. (3) Cfr. Neser, 24de Junii 1785. fæns 16 Septbr. ftændig, ligesom ogsaa, at udffienfning af Biin, sem ei un der det almindelige Vertshuushold kan indbefattes, ei burde tilstaaes Kiebmændene i Almindelighed, siden enhver Kiebmand og Spekboker i saa Fald vilde blive Vertshuusmand; men Stiftbefal. har derhos formeent, at Skienkehuse sammesteds, ligesom i andre Stader, funde tillades, og til Samme at holde, vælges nogle Saa af begge Stænder, som denne Næs ring attraaede, eg hvilke under Skatteligningen derfor kunde anfees, men som derhos for fis, og deres Enter efter dem, burde have Frihed til at udsiente Biin til Fortæring paa Steder. 16 Septbr. §. I. §. 2. Indtil videre bevilges, at nogle faa saadanne Skiens kehuse maae i berørte Christiania være tilladt at holdes, hvorimod Samlinger paa andre teder saavel som al Slags Viinstienkning af de øvrige Kiøbmænd og Høkere skal aldeles være forbuden; og i Henseende til Kegle-Bas ners Holdelse, da, som Samme gemeenlig forudsætter et Slags Vertshuushold med Drikkevare, saa bør Ingen dertil have Tilladelse, uden de som ved Borgerskab ders til ere berettigede. Anordning om Veiene og Bryggerne i Arendal og Øster Miiseer. Gr. Det er foredraget, at de almindelige Weie i disse Byer for en betydelig Deel bestaael af træbrygger, hvis Brøstfæl dighed, og Mangel paa tilstrækkelige Indhegninger for Vans det, sætter Mennesters Liv i Fare. Til god Gfit og Ordens Haandhævelse derved, anordnes og befales hermed som følger: Enhver Huus-kier, eller i hans Sted den eller de, som have Huset i Besiddelse, skal stedse holde dets Fors toge og Brygger, saavidt den almindelige By:Vei derover falder, i forsvarlig Stand og forsynede med fors svarlige Rekverker og Vandtrappe-Indhegninger pas de Steder, hvor Byfogden og Byens Repræfentantes re have anseet, eller herefter maatte ansee der fornødent og giørligt, Politie: Betientene skal flittig paaagte Saas dant, og saasnart de bemærke nogen fiendelig Mangel eller Brostfældighed enten paa Veien, Bryggen, Rekverket eller Brygger: samt Bandtrappe: Indhegninger, have de stray at advare Huus-Eieren eller Beboeren, om at sætte det §. 3. det i forsvarlig Stand, samt desuden anmelde den fore: 16 Septbr. fundne Brøstfældighed for Byfogden, som derefter lader nærmere tilsige og advare den vedkommende Huus Eier eller Beboer, at besørge forsvarlig Istandsættelse inden en vis bestemt Tib, som derhos tillige forelægges dem, da naar Byfogden paalægger nogen Huuseier at istandsætte sin Bryg ge-Rekverk med mere, skal Saadant skee under den ude trykkelige Clausul, at hvis saadan Istandsættelse ikke er skeet inden den forelagte Tid, bliver den sat til Licitation paa Eierens Bekostning. Saafremt den vedkommende Huus Eier eller Beboer formener, at den forelagte Tid er ham for kort, eller at den angivne Brøstfældighed enten ikke er virkelig, eller saa ubetydelig, at den paastaaede Reparation og Istandsættelse kunde uden nogen Frygt og Fare undværes, og at han i saa Henseende for unødvendig Udgivt og Bekostning fritages, ba bør han der om strap levere sin skrivtlige, tydelige og udførlige Fore stilling til yfogden, som efter befindende Omstændigheder og i tvivlagtige Tilfælde fordrer derover Betænkning og Erklæring fra Repræsentanterne, og, om da Byfogden ikke synes at kunne med Tryghed følge Repræsentanternes Betænkning, andrager han Sagen for Stiftet, og afvare ter Sammes nærmere Resolution. Naar Istandsættels sen ei findes fuldført inden den anbefalede Tid, og Sam me overgaaer 5 dl., melder Politiebetientene det for Byfogden, som strax holder Licitation over Istandsættelsen, og derefter indsender den til Stiftamtmandens Approbation. Naar da den fornødne Separation derefter er skeet, giøres Execution hos den Skyldige i hans Løs øre og Effecter uden videre Lov og Dom, naar han ei mindelig betaler, hvilke Løsøre og Effecter staae til Løss ning i 4 uger, og, skulde der ved Executionen forefalde Noget, hvorved den Skyldige troer sig fornærmet, haver han at klage derover for Stiftamtmanden. Men over: gaaer 03 9.4. 16 Septbr. ganer Reparationen ikke 5 Rdlr. kan Byfogden veb Ræm §. 5. §. 6. 5. 7. neren lade besorge Arbeidet fuldført, hvorfor da Erecus tion i fornøden Tilfælde skeer paa samme Maade som før er meldt. Skulde det hænde sig, at ingen Betaling funde erholdes hos den Skyldige i hans Løsøre og Effecter, da stal Licitationsforretningen læses til Bytinget, og derefter hefte paa den Skyldiges Eiendom som an den Skat, frem for alle Pante: Obligationer; dog Bal de Pante-Obligationer, som ere læste til Tinge førend denne Anordnings Publication, ikke derved libe nogen Af bræk. I saa Tilfælde betales Separationen af æm nerkaffen, som derfor staaer i Forskud, indtil den kan nyde sin Betaling af Huset eller dets Eier. Skulde Res parationen være saa betydelig, at derfor kunde befryg tes Tab, eller at Samme ubetalt over 3 War skulde henstaae, da haver Byfogden derom at henvende sig its Stiftamtmanden, som efter Omstændighederne resolverer, om der skal hændes Dom over den Skyldige, og derefter giøres Execution i hans faste Eiendomme. Een Gang em Aaret, naar Havnen og Ranalerne efters fees, for at erfare, hvor Opmudring funde behøves, Skal tillige, saavidt giørligt, efterfees, om Solværker og Pæle, besynderlig ved de Brygger og Broer, som bruges til alfare Vele, findes i saadan Tilstand, at Bryggens eller Broens Nedstyrtelse ikke skulde være rimeligviis elles sandsynligen at befrygte, da i faa Fald Vedkommende advares om betimelig Istandsættelse, og en vis bestemt Tid dertil efter Omstændighederne forelægges. Bryggens Plan eller Overflade skal være sikkerligen og forsvarligen lagt, og beklædt med Bielker eller planker af saadan Bes Saffenhed, at der overalt haves ikke alene sikker Gangvei for Folf, men endog Riørsel med hest og Slade om Winters Tide, samt ellers til Brandsprøiters Frembrin gelse og Anvendelse i forekommende Tilfælde, hvorfore Biels S. 8. Bielker og Planker, som af Elde og Forraadnelse findes 16 Septbr, svækkede, saaledes at de kan agtes upaalidelige, betimelis gen skal optages, og frisk. Træer isteden nedlægges; ligesom og de Aabninger eller Huller i Veien, hvorved Mens nesker, eller om Vinter Tiden Hefte, kan træde igiennem, og brække Been eller komme til Skade, skal, saasnart de formærkes, uopholdeligen tildækkes paa sikker og forsvarlig Maade. Svillen eller Fodstykket, hvorpaa Brygge-Rek-- verf opføres, skal være saavel tilnaglet og fastgiort i Bryg gestrøerne, at det ikke tilligemed Rekverket kan styrte ud i Vandet; og Rekverket tilligemed Stotterne, hvorpaa bet hviler, skal overalt være saa ærkt og fast sammensat, at det ikke kan briste eller gaae sønder, om et menneske ved Fodgliden, eller andet Tilfælde, falpe med sin fulde Tyngde mod eller paa Nekverket eller Støtten: eg skal pas faadanne Steder, hvor det meest kunde eragtes forusdent, saasom hvor Bryggeveien er saa smal, at man om Vinters Tid, naar Veien er glat af Jis, letteligen funde i et ved Fodgliden foraarsaget Fald, Pride under Rekverket, og udstyrte i Vandet, lægges ved Foden af Rekverkstøt terne Bord eller Planter paa Kant, saaledes at de kunne standse den Glidende, og afværge Hans Nedstyrtelse i Bandet. Vandtrapper, som løbe ind paa Bryggen eller Vei n, bør paa begge Sider indhegnes med sikre Afvisere eller Eværrækkere, saaledes indrettede, at Ingen staaer Fare formedelst Trappen at falde i sin Gang, og enten slaae sig til Skade, eller nedstyrte i Vandet. I samme Henseende bør Bryggen eller Veien ved Vandtrappen altid findes jevn og lige, uden Forhøininger eller Fordybninger. Tedgangen til Vandtrappen bør paa de Stes §. 10, der, hvor Byfogden og Byens Repræsentanter fore. finde det giørligt og nødvendigt, indhegnes med Slaga Bomme, forsynede med forsvarlig Hængsel og Laas, hvor til Vedkommende have Nøglen i Forvaring, og paaagter, 4 at §. II. §. 12. 16 Septbr, at saadan Bandtrappe Indhegning lukkes, naar det be gynder at mørfnes, og ikkun om Dagen holdes aaben ef, ter Fornødenhed. Brygge-Rekverket og Vandtrappe Indhegningerne skal være omtrent af 7 Qvarteers Hoi de fra Veiens eller Bryggens Plan. Vedkommende Bryg ge-Eiere, som for en eller anden Fornødenheds Skyld, saasom ved Brændeveeds Oplosning eller andet deslige, aft tage Rekverket, bør uden Forsømmelse, saasnart Arbeidet er endt, sætte Rekverket op igien i sin behørige Stand, og om Aftenen og Natten bør Rekverket altid findes be herigen opsat, med mindre der paa saadan Tid efter For nødenhed fortfares med bemeldte Arbeide, eg Brygge Eieren haver paalidelige Folk tilstede, som skal advare an §. 13. ore, der ville passere Bryggen. Hvad Brændeveed eller andre Ting Indvaanerne til deres Huses og Handels Fors nødenheder oplosse paa deres Brygger, bør de uden Ophold bortføre, eller saaledes henlægge, at der altid, og især om Aftens og Mattetider er rummelig Vei, ikke alene til Fremkomst for Folf, men og til Brandsprøiters og Redskabers hastige Frembringelse i paakommende Til fælde. Hvo herimod forseer sig, kan vente derfor at vors de mulcteret; og i Tilfælde af, at han ikke strax efter Politiets Advarsel, og inden saadan Tid som Polities mesteren Frivtlig forelægger ham, staffer Saadant bort eller afsides, saaledes at Veien bliver fremkommelig, reen og ryddelig, maae og skal Politie: Betientene selv borts tage, nyde og beholde Sligt, være sig Brændeveed eller Andet, men om det er Steen, Gryus eller Ander af ingen Værdie, skal de lade det bortføre paa dens Bekostning, som det vedkommer at holde Bryggen og Veien reen §. 14. og ryddelig. Naar sterk Sneefald indtreffer, skal Ens hver staffe fremkommelig Gangs og Kisrevei, saavidt hans Brygge og Fortog strækker sig; til hvilken Ende den til Hinder liggende Snee og Jis strax skal bortføres eller ude udkastes i Vandet, dog at derved ei udkastes Feieskarn 16 Septbr, eller anden Ureenlighed imod Havne Forordningen; saa bør og Veien overalt holdes jevn og fri for Bunker af Snee og Jis, samt Trappetrinene til Broerne saa fri og ryddelige for Once og Jis, som behøves til god og bes qvemmelig Gang- og Kisrevei. Aabne Bolverker eller §. 13. saakaldede Lastes:Brygger, som bruges til Plankers eller anden Trælastes Oplæg, bør vedkommende Eiere eller Brus gere holde forsvarligen indhegnede eller tildækkede, saavibe saadanne aabne Bolverker eller Loffe-Brygger ligge den alfare Vei saa nær, at Farlighed kunde befrygtes, hvorom Vedkommende bør holde sig Politiets Varsel efterretlig. Ingen maa kiøre med Hest og Slæde paa Indvaaner §. 16. nes Brygger og Brygge Veie, undtagen om Vintes ren, naar Bryggene ere bedækkede med Snee og Jis: dog maae Bønder eller andre Fremmede, som herom kunde være uvidende, fritages for Mulet første Gang, med mins dre det godtgiores, at de ikke have holdt sig Advarsel efterretlige. All Riørsel paa bemeldte Brygger og Byens Gader og Veie skal være sagte og forsigtig, at ingen Skar de derved kan befrygtes. Riden paa Bryggene skal og være afskaffet, men derimod stal Indvaanernes Tienere og andre føre de løse este frem ved Haandledning. Dersom §. 17. nogen Bro eller Brygge nedfalder af sig selv, fordi Pæle eller Bolverket er forraadnet eller fortæret af Orm, da, saafremt Huus-Eier, eller den, som det tilkommer at holde Broen eller Bryggen i forsvarlig Stand, hverken selv har vidst eller af Andre er advaret om Brøsfældigheden, og han aflægger fin Eed, at han hverken har vidst eller fors modet, at Bryggen var saa brøstfeldig, at dens Nedstyrt ning kunde rimeligviis være at befrygte, bøder han Jntet, men ikkun lader Bryggen eller Broen strax forsvarlig ops bygge paa sin Bekostning; men, vil eller kan han ikke saa ledes frigiøre sig for Mistanke, bøder han efter Sagens 5 Bea 16 Septbr. Seffaffenhed og Politiemesterens Riendelse. Kommer §. 18. ogen til Skade paa Liv, Helbred, Lemmer eller Gods, sordi Bryggen, Broen eller Rekverket og Bands trappe Indhegningen ikke ere holdte i forsvarlig Stand, bør Brygge Eieren, eller den Saadant vedkommer, om det kan henregnes til hans Efterladenhed eller Uforfigtighed, være forfalden i Ansvar og Bøder efter Sagens Beskaffenhed og Omstændighederne; men, kan det skiels ligen henregnes til svigagtigt eller stigdesløst Arbeide af Tømmermænd eller andre Arbeidere, som have opføre Bryggen eller Brygge-Indhegningen, eller om der har været Tieneste-Tyendes eller Andres Ondskab eller Skigdesloshed, bør de efter Eagens Omstændigheder og §. 19. Beskaffenhed være Tiltale og Straf underkastede. Ingen maa fæste sit Toug i Bolvert eller pæle til Skis bes forhaling eller fortoining uden Bolverks- eller Pale Eterens Tilladelse: steer det imod bemeldte Eiers Villie og Tilladelse, bør Skipperen eller den og de, som have ladet fastgiore Touget i Bolverfet eller Bryggepæle, bøde, og desuden erstatte Skaden, om Belverk eller Pæn le derved svækkes, forrykkes eller bringes af lave; og, fuls de man ikke, paa Bolverks: eller Pæle-Eierens eller hans Tieneres Advarsel ved Anraab i Vidners Overværelse, strap ville løsne og borttage Touget, da maa bemeldte Eier, naar Havnefogdens Embeds Assistence ikke firar fan faaes, selv lade løsne det, ja og ved Øre kappe det af fra Bole verket eller Pælen, om det ikke strax fan faaes løst, og Vedkommende ikke strax slappe Touget, og tage det bort; men i Tilfælde hvor Havnefogden, saaledes som han agter at forsvare, ordinerer Skibstouges Belægning i Bol verk og Bryggepæle, maae disse ikke mod hans Advarsel løsnes, langt mindre fappes. Jagter, Baade og Pram me maae ikke belægges, fortoies eller fastgiøres udi Brygge-Rekverket eller dets Pæle, men dertil skal imel 20. lem lem Rekverks-Pælene efter Fornødenhed, som havnefog: 16 Septbr, den, efter Overlæg med Politiemesteren, bestemmer, og. Bryggens Eier bekoster, nedsættes andre forte Pale af Eeg. Hvor Saadanne findes, og nogen desuagtet uden Brygge-Eierens Vilkie eller Tilladelse belægger eller fortsier sin Jagt, Baad eller Pram, mulcteres han efter Oms stændighederne. Den, som af Skiodesløshed eller grov §. 21. Uforsigtighed sonderbryder eller beskadiger Zogens Brygge-Rekverk eller Vandtrappe Indhegning, Bols verk eller Pæle, skal erstatte Skaden, og desuden mulcs teres efter Omstændighederne, saafremt han ikke strap i Mindelighed retter for sig, førend Klage til Politiemes fteren indkommer, skeer det af forsætlig Modvillighed og Ondskab, skal han være underkastet Tiltale og Straf som for Vold og gerverk efter Sagens Beskaffenhed og Omstændigheder; og, bliver han i Gierningen betrædet of Brygge-Eieren, men ingen Vidner ere tilstæde, da maa han ved sin Eed fralægge sig Sigtelsen; trøster han sig teke dertil, og dog ei vil tilstaae Gierningen, giøre Bryg gestieren sin Eed, og den Beskyldte agtes da derved overbeviist. Den, som ved Latte Tider afbryder og §. 22. bortftiæler Brygge-Rekverk, straffes som for andet ringe Tyverie, i hvor liden end Værdien maatte være. Hvad d. 23. som ellers efter Stedets Leilighed og Omstændigheder kan findes tienligt til Byens Veies Forbedring, Istandsættelse og Vedligeholdelse, samt til god Skik og Orden derved, maa af Byfogden efter Overlæg med Repræsens tanterne andrages og forestilles for Stiftamtmanden, som derpaa resolverer, og fsier den fornødne Foranstalt ning, samt til god Stifs og Ordens Haandhævelse dicterer en taalelig og passende Mulce for Overtrædelserne. Alle §. 24. foran opregnede Forseelser, og alt hvad som angaaer god Stik og Orden med Byens alfare Veie, Broers, Bryg gers, Bolverkers, samt Brygge. Indhegningers Istande 16 Septbr. Istandsættelse, Vedligeholdelse og Fredigelse, skal behandles som Politie-Sager, og af Stedets Byfoged udi 2 cedforne Laugrettesmænds Overværelse, uden Ophold fores tages, da han derudi efter foregaaende fornøden Eramination og Undersøgning affiger sin Kiendelse: og maae disse Sager hverken Parter eller Vidner henskyde sig til beres Værneting, men al uden U.dtagelse være pligtige efter Aftens Varsel at møde paa Byetings-Stuen, og Vid. nerne der for Byfogden deres Vidnesbyrd efter Loven og Forordn. af 3die Martii 1741, aflegge; og skulde nos get Vidne efter første Advarsel udeblive, skal det gives frivtlig forelæggelse til en besteine Zid under 2 Rdlr. Straf at møde; udebliver det endda, ba gives det fores læggelse under 4 Ridle. Straf at møde; og, skulde det endda udeblive, da stal Byfogden tildømme et saadant ibne at betale de forelagte Boder, som strax ved Erecu tion hos de udeblivende maae udpantes, og atter fores lægge det under lige Straf til en vis Tid at møde. De Saggieldende skal og være pligtige at møde efter ligedan Barsel; og, faafremt de efter skrivtlig og atter forkyndt forelæggelse endda udeblive, bliver Sagen stvar optaget, §. 25. og efter den i Rette komne Oplysning paakiendt. Udenbyes Folf og fremmede, som ikke have Bopæl eller Los gemente, skal modtage Varsel paa det Sted i Byen, hvor Politie Betientene kunne antræffe dem; og maa i saa Tilfælde Sagen foretages, og Vidner føres efter een eller flere Timers Varsel, saaledes som Byfogden ef ter Omstændighederne bestemmer, paa det Ingen for en ubetydelig Sags Skyld skal længe opholdes fra sin hiem reise, hvilket gielder om Udenbyes Folk saavel naar de ind- Fævnes som Vioner, som naar de indstævnes som Part; og, fulde Nogen efter Saadan Varsel udeblive, bliver Sagen dog fremmet og paakiendt uden Lavdags-fore læg: læggelse, hvilket ved Indvarsling betydes den Angielden: 16 Septbr, de. Skulde nogen Udenbyes-Mand forgaae sig saavidt §. 26. imod denne Anordning, at han derved forfalder enten i Voldsbøder eller anden haard Straf, da skal ban live Tiltale og Dom paa Stedet, hvor Forseelsen er begaaet. Politiemesterens Riendelse skal af Stiftamtmanden §. 27.. ved Resolution stadfæstes eller forandres: og skal de, som ved Politiemesterens Kiendelse formene sig fornærmede, andrage deres Ankemaal for Stiftet ved Privtlig Mes morial, indsende inden 14 Dage efter Politie-Kiendelsens Afsigelse, eller siden ikke høres. Udenbyes, fremmede, §. 28. Tøse og ledige Personer, som ikke findes bosatte i Byen, maae, naar de betrædes i Forseelse, eller saasnart Byfogden har afsagt sin Kiendelse, i Sagen, anholdes i Byens Arresthuus, om de ikke strax stille nøjagtig Borgen eller Sikkerhed for Boderne eller deres Personers Tilstedeværelse, indtil Stiftamtmandens Resolution er indhens tet og opfyldt. Fremmede Skippere maae ikke erpederes S. 29. paa Toldboden, om de eller nogen af deres Skibsfolf ere befundne skyldige, førend Betaling eller neiagtig Caution for Personen og Sagen er stillet, som de med Byfogdens Qvittering og Attest skulle legitimere, i hvilken Henseende Politie Riendelser og Stifts-Resolutioner, som angiel de Saadanne, blive for Stedets Tolder anviste til Efters retning. Boderne inddrives ved Udpantning i Mangel §. 30. af mindelig Betaling inden 3 Solemærker efter Policies Kiendelsens og Stiftamtmandens Resolutions Forkyndel. se. Naar Nogen efter denne Anordning befindes at være §. 31. forfalden i Bøder, fastsætter Politiemesteren Samme efter Sagens og Parternes Leilighed fra 48 Skilling til 10 Rdlr. hvilke Boder deles paa samme Maade som i Christiansands Politie Instruktion af 5te Junii 1776, 10de (u) Post er fastsat. (u) Mon det ei er A. Art. 8? Canc 17 Septbr. 17 Septbr. Canc. Prom. (til Generalitetet), ang. hvor ledes ved 2 Regimenter i Kiøbenhavns Caferner maae antages arqvetentere (v). Gr. Ang. den herved tilbagefølgende Forestilling fra det danske og norske Livregiment, i Siobenhavn indquarterede, be treffende, at ved ethvert af dem maatte antages en Marques senrer, som funde boe i Casernerne, on forsyne de der inde quarterede Soldater med de fornødne Madvare, bar Man corresponderet med Kiobenhavns Magistrat. Og, da Camme ikke finder Noget herimod at erin dre, naar et Andre, end de, der virkelig ere Borgere, dertil antages, og de af deres derved havende Næring lige med andre Bergere erlægge den sædvanlige borgerlige 17ærings Star, til hvilken Ende det vil være fornodent, at det baade nu og herefter fra Regimenterne bliver Mas gistraten tilkiendegivet, hvem de saaledes som Marqves tentere antage: saa har Man Collegium Saadant, hvora med Man her er enig, fuldet tilmelde. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Sial. land), ang. Præsteskat m. m. at passere i Neros Kiøbstæds Regnskab. Gr. Byfogden har, i Anledning af Mentekammerets Decis fløn over bemeldte Byes Regnskab for 1782, begiert Cancel Liets Resolution, om efterskrevne udgivter aarlig af Byens Kasse made udredes; nemlig Præstestat 20 Rd.; til Byskris veren for Skatte arten at frive 2 Ndl. 16 B.; til Johan Kofoed, for Kirkens br at optræffe 3 Ro. 8 6; til Byens Tiener 6 Rdlr. I afgivne Erklærina er forklaret, at præs steafetten, de 20 Rdlr., ydes til Præsten af Nero Byes Jordbrug og Fæavl ifteden for torn on Docgtiende, og at dette er efter en for længe siden fastsat Accord bestemt til en vis Summa for hver Kiøbstæd, og lignes paa Jordene, same indfordres og udbetales til Præsten af Samueren: at Systeis veren har ingen aarlig Løn, og at det, han nyder, for at reenfrive Earten, er saa moderat, at deraf ikke Noget med Billighed kan afgaae; og at de 3 Rd. 8 6. for Ubrer at optræb Ee, findes billigt, ligesora og Byens Tieners Løn. De ovenberørte Lønninger ber fremdeles passere til Udgivt i Byens Regnskab. Canc. (v) Communiceret de omtalte Regimenter fra Generalitetet under 24de Septbr. 1785. Canc. Prom. (til de Samme), ang. Skat 17 Septbr. ter, Malt Accise, samt udgivter til Geistlige og Verdslige i Aakirkeby. Gr. I Følge Rentekammerets Decision over Aakirkebnes Regnskab for 1782, bar Bufoged Jespersen begiert Cancels Liets Resolution, hvorledes skal forholdes i Henseende til efter. skrevne Skatter og Lønninger: Til den Kon elige Amtfrue Dvartalfat 40 Rd.; Malt-Uccises Rd. 32 B.; Smertræ Wenge 1 Rd. 51 B., og udi Smør 3 en halv Ed.; til Kæms neren for mindre Vægt i Smer 2 Lpd. 5 Pd., og i Tenge for 6 gter til Ronne med Skattens Levering 2 Rdlr. 8 6. (x); til Byfogden 2 Lpd. 10 d. og 1 Rd.; til ytriveren 3 Lpd, 3 Pd.; til Anders Pedersen for der ene Bvleed at veds ligeholde 7 d.; til Carl Frider E for det andet Byleed at holde vedlige 2 d. og 12 8.; til Præsten 13 Rd. 32 h.; til Degnen 2 Rd.; til Rirfen s R. 32 6.; til verebors gerne, for Skatterne at sætte, 42 ß. Med disse anforte State ter og Lønninger, som aarlig udredes af Aakirkeby el Geist lige og Berdslige Betiente, Kirke, Kammer og andre have St. og Bisk. meldet Beskaffenheden at være saaledes: at Qnars tal-Skatten 40 d. hæves af Jordbruget, faa edes at : Id. Land Bygjord ertænger 2 6. pr. Qvartal, To. Land Haure- Jord 1 8., oa et Læs Enges 1 B., hvilken Stat tilfalder Kon gen. At Malt-Accise er paalagt Bigbitæderne paa Borne holm ikkeden for Consumtion i de danske Kiøbstæder, og ers lægges efter det Forhold, som Enhver over Brygning og Bræn deviinsbrænden: at Smertræpenge 1 Rd. 51 6. betaler me neren, og har til Wederlag herfor 2 fpd. Smor af Byen: at Smorret til Hans Majestæt 3 en halv Ed., og hvad øvrigt gaaer af Byen af denne Articul, bæves af Jordbruget a d. Bygjord 2 Ve. Smor, 1 Tende Havrejord 1 Pd., 1 Læs Euges 1 d., at Byfoged og Byskriver nyde noget lidet til Embeds Løn, og for Byens Lede at vedligeholde, bave nære mest Boende lidet Smer: at iftedet for Tiende, faaer Præst, Degn og Kirke rede Penge efter Accord: at Byfogden har af Aakirkeby No. i Venge og Careerbornerne 42 k. for deres Umage med fetter at fætte. Og da St. og Bisk. finde disse Afgivter baade billige og ved lang Tids Hævd bekræftede: saa meldes, Alt det med samtlige af Byfoged Jespersen saaledes anførte Skatter og Belsnninger vil herefter, indtil videre ligesom forhen, have sit Forblivende. Generalitets. og C. C. Prom. (til Regimen. 17 Septbr. terne), ang. at Forskudde af Kassen til Munderings Forfærdigelse herefter ei maae finde Sted. (x) Cfr. Prom. 10 Septbr. 1785. Rescr. 23 Septbr. 23 Septbr. 23 Septbr.

Rescr. (til Biskoperne i begge Niger, samt til Hofprædikanten Conf. D. Bastholm), ang. at en fortere Ben end den hidtil brugte, skal ind. føres ved Ungdommens Confirmation, og at Samme efter det (y) af Kongen approberede Udkast for Fremtiden skal bruges i alle baade danske og tydske Kirker i begge Ris ger, hvorhos følger der fornødne Antal Exemplarer til Uddeling blant Præsterne, for deraf, som meldt, at beties ne sig ved Confirmationen. Rescr. (til Studiosus Martinus] Vahl), ang. at han antager sig Fortsættelsen af Flora danica, men ikke mere den Botaniske Have (z). Gr. J Anledning af en fra Stammeraad 7. Sonder Lund paa hans Begne giorte Ansøgning, samt i Henseende til hans bes fiendte Duelighed, Vil Kongen have ham overdraget Fortsættelsen af Flora danica, og efter hans Hiemkomst tillægge ham for dette Arbeide en aarlig Gage af Sin Kasse, efter derour fra Finantscollegio nærmere giørende Forestilling (a); Tigesom og have ham i allern. Erindring ved forefaldende Leilighed, naar nogen Betiening i hans Fag bliver ledig; derimod, hvad den Botaniske Have angaaer, skal han herefter aldeles ikke mere staae i Connexion med Samme, eller paa nogen Maade befatte sig med de ved bemeldte Have nu ansatte Betiente og deres Forretninger, som stat være ham aldeles Uvedkommende (b). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. at Bropenges Oppebørsel sammesteds udi 5 Aar, som ved. (y) "Af Dig forfattede saaledes er tillagt i Befalingen til Hr. Biskop Dalle i Giælland. (2) Cfr. Prom. 1 Octobr. 1785. (a) See Prom. 17 Decbr. 1785. (b) See Rescr. 19 April 1788. Rescr. af 6te Septbr. 1780 er bevilget i 5 Aar, der nu 23 Septbr. ere forløbne ved indeværende Maaneds Elutning (c). Rescr. (til Stiftbefal. i Ribe), ang, at dei 23 Septbr. denne Kiebstæd aarlig indkommende Veierpenge maae fra dette Wars Begyndelse tillegges Veier og Maas Ter 2. Chr. Holm ibidem, saalange Byen ikke selv behøver dem. (Paa hans Ansøgning om at disse Venge, som udgiore imellem 20 og 30 Rdlr. aarlig, og indgaae i Byens Staffe, maatte forundes ham, der af fine Indkomster, neppe 60 Rd. aarlig, ikke med Hustru og Born kan leve). Canc. Prom. (til General: Indqvarterings: 24 Septbr. Commissionen i Christiania), ang. at Artillerie- Commissairen i Norge tilkommer Qvarteerpen. ge som Major, samt at Stabscapitainerne ved Artil- Ieriekorpset som Secondritmestere ere at ansee, og i den ne Qvalitet efter Indqvarteringsreglementet for Danmark 24 Rd. aarlig i Qvarteerpenge maae tillægges. (Efter Generalitetets Meldende, i Anledning af fornævnte Commis fions Promemoria). V G. R. og Gen. Toldk. Prom. (til Tolderne og 24 Septbr. Controleurene i Danmark uden for Kiøbenhavn), ang. at (Kgl. Resol. endnu i 3 Aar fra Begyndelsen af indev. Aar maae 25 pro14 Septbr.) Cent af det over Annuum, det Samme ved hvert Sted som hidtil, Skydende afholdes, og som hidtil deles. Rescr. (til Kiøbenhavns Magistrat), ang. 30 Septbr. Vægterpengenes Ligning paa Stadens Vesterbro, og de at hefte paa husene. Gr. Magistraten har forestilt, at den ved Rescr. 24de Febr. 1769....(d) en trediedeel, efter hvilken Ansætnina det, som af Beboerne ugentlig bliver at erlægge, beleber 4 Md. 5 Mk. 7 B., af hvilke de 4 Rd. udgives til de 3 Wagieres Løn, som C# (c) Forlænget igien ved Rescr. 20 Aug. 1790, med hvilket Dette af 1785 ellers er ligelydende. (d) Judeholdes i Plac. 24 Dec. 1785. VI. Deel 3 Bind. I 30 Septbr. er ugentlig 8 Mk. for hver, og de overskydende 5 MF. 7 6. blive at anvende til deres Munderinger, Skilderbuses Ana kaffelse, og Pensioner for de af dem, som formedelst Alders dom og Svaghed maae afgaac. 30 Septbr. Foranførte Ligning approberes til en bestandig Re gel for Vægterpengenes Ansætning uden Westerport, og vil Kongen derhos, at disse Penge, til sikkerhed.... (e), Løverdag til Vægterne betalte. Rescr. (til Khavns Universitet), ang. Over dragelse af Professor Kraßensteins Manuskrip ter til det Kongelige Bibliothek, samt physicalske Apparat til den Physiske Profession, c. Gr. Professor Kratzenstein har andraget, at da han har vildet indsætte i den almindelige Entekaffe for hans nu havende Hustru omtrent 3000 Rd., paa det hun efter hans Dod kunde erholde 300 Rd. i Vension, er bam svarct, at han et derudi funde antages, fordi han var 61 Aar gammel, hvorfore han derhos har anholdet, at hans hustru efter bans Ded maatte nyde 300 Rd. Pension af Generalpofikaffen, da han derimod bar tilbudet sig at indlevere til det Kongelige Bibliothek en Samling af, til største Deel rare og vigtige arabiske og pers fife Manuskripter, famlet af Doctor slor i Bengalen, ef* ter ved foiede Catalogus, saa og at teftamentere til Univers fitetet hans med mere end 3000 Rd. anskaffede physicalske Apparat, hoorover ligeledes herved følger en Sorte nelse, og hvormed han aarlig abfolverer en Cursus af 650 Experiments ter, hvilken Apparat skal udleveres til hans Succesfor i det physiske professorat, naar han enten bliver Emeritus, eller efter hans Dod. Som under denne Dags Dato (f) er bevila get, at bemelote Professor Kraßensteins hustru, imod det giorte Tilbud, maa, om ban forend hun ved Deden skulde afgaae, nyde 300 Rd. af Generalpostfaffen, saalænge hun i Enkestand forbliver saa befales, At Consistorium haver Indseende med at bemelds te Professor Bratzensteins Apparat vedligeholdes saaledes, at den i sin Tid fan, som ei paatvivles, vorde afleveret i vedbørlig Stand, da denne Apparat saavidt muligt skal blive et bestandigt Inventarium ved den physiske Profession ved Universitetet, og ved en Forretning. fra den Ene til den Anden overleveres. Rescr. (e) Dette udeladte ligeledes. Ef) Bed Ordre til Generalpost-Amtet. Rescr. (til Stiftbef. og Biskopen i Sielland), 30 Septbr. aug. at Sognepræst Hr. Carl Friderik Lund, til St. Peders Kirke og hospitalet i Slagelse, maa, deg uden Følge for hans Efterkommere, nyde 50 Mdlr. aarlig Tillæg af Slagelse:Hospitals Andeel af de aarlige Indtægter, som ellers kommer til Deling med den latin fre Skole ibid. (i Henseende til at han formedelst sin sva gelige Helbred behover en Medhielper, og ei kan ævne at løn ne ham). Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. i Ribe), ang. 30 Septbr. hvad der til den latine Skole i Fridericia skal betales, naar Liig begraves eller bisættes, m. v. Gr. Rector Jorgensen har andraget, at ved Fundatsen for bemeldte Skole af 13de Decbr. 1664 er Samme forundt Rettighed til at ovpebære for Liigs Begravelse det Samme, som erlægges til Frue-Latine Skole i Riobenhavn, men at desangaaende under 24de Decbr. 1698 allern. er approberet et senere Reglement, hvilket nu formedelst Kidernes Forandring for ens deel er upassende, og derfor har givet Anledning til at tviste om den Betaling, som til Skolen ved Liigs Begravelse skal er- Lægges, da Skolen ved afgangne Majorinde von Buchtas Liigs Begravelse er bleven nægtet Betaling, paa Grund af at hun blev begravet i den Catpolske kirke, endsfient bemeldre Reglement derudi ei gior nogen indtagelse, og der tilforn er bleven betalt til Skolen for Liia, som i bemeldte Kirke ere begravede, da sa de Fattige af den Catholfke Menighed, som itfe have Evne til at lade fia begrave i deres egen kirke, men begraves i de Lutherse Kirkegaarde, uden Forfiel maa betale den ved Reglementet fastsatte Afgtvt; samt at der ligeledes er indleben Tvistighed, hvad og hvorvidt der til Skolen, skal bea tales ved Dodsfald af de der boende og garnisonerende Officerer, samt deres Paarssende, faa og om Betalingen for de Liig, som begraves om Morgenen, i hvilket sidste Tilfælde Intet ved Reglementet er befiemt. Foranførte Neglement forandres og noiere beftems mes saaledes, at der herefter af alle Liig, som begraves eller bisættes udenfor den sædvanlige Begravelsess Tid, som er i Middagsstunden, skal betales til Skolen 4 Rol., naar den Afdøde er en voren Person, 2 Ndlr. naar den er under 15 Aar, og 1 Rdlr. naar den er under 5 War. Uagtet Skolens Tieneste med Sang ikke for= 2 Ian: 30 Septbr, langes; samt at de Kongelige Betiente, Kiøbmands, 30 Septbr. I October. folk og deslige af den Reformerte Religion, hvilke ikke kan henføres til den der nedsatte franske Colonie, der lever af Agerdyrkning, ikke maae henskyde sig under de Privilegier, som bemeldte Colonie ere forundte i Hens seende til Fritagelse at betale til Skolen, men at Saa danne skal betale til Skolen ved Begravelser og Bryl- Tupper den anordnede Betaling: og befales derhos, at Skif te-Retten i bemeldte Major von Buchtas Enkes Boc skal betale til Skelen den negtede Betaling, og at der for de Catholske, som begraves i deres egen Kirke, skal beta les den Anordnede Afgivt, hvilken paa lige Maade skal er lægges af de der boende og garnisonerende Officerer samt deres Familier. Rescr. (til Stiftbefal. i Christiania, og Notits til Khavns Universitet), ang. at der for Tonss berg Kiebstæd under 19de Septbr, i de aarlige Almanakker anførte Marked herefter maae være ophævet. (Efter Ansøgning fra Byens Formand, hvilke have andraget, at det ikke Mands Minde har været holdt, undtagen i de sidste Aaringer, da Afsætningen har været ganske liden, til Tab for Fremmede, der paaftode 3 Dages Fribed som paa andre Steder, hvorved Byens Indvaanere ere blevne bebyrdede med Wagthold og andre usædvanlige udgivter, samt de med Tyende fra sædvanlig Arbeibe og Fortieneste afholdte). Canc. Prom. (til Directionen for den botas niske Have), ang, at Vahl antager sig Fortsættelsen af Flora danica, men ikke mere fornævnte Have. Gr. J Anledning af de fra forrige Lector ved Haven, Mar tin Vahl, far nu værende Lector Bibora indkomne Ansec ninger, har Kongen under 14de Septbr. fiestleden resolveret saaledes: I Henseende til M. Vahls bekiendte Duelighed vil Kongen overdrage ham Fortsættelsen af Flora Danica, og...... (g) uvedkommende. Derom er i øvrigt under 23de (g) Heel til Enden ligesom Stefer. 23 de Septbr. 1785; see og dets Noter. 23de Septbr. udfærdiget Kongelig Befaling til bemeldte I October. Vahl. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dans I October. marf), ang. at foranstalte frit Qvarteer i Stæderne ans viist for de ved ethvert Regiment efter de nye Planer ansatte, nemlig af Rytteriet 4 Cornetter, Dragoner 4, og Infanteriet 6 Fændriker, (saasom de ei i Indqvarterings Forordningen ere nævnte) (h). Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bisk. i Sial: I October. land), ang. Dagsverk af et Huses baade Mand og Rone til Præsterne paa Bornholm (i). Gr. J Anledning af den fra samtlige Præster paa Bornholm indkomne Ansøgning, at de fremdeles som hidtil maatte nyde Dags: Arbeide eller en Hoftedag saavel af udbyggerne der paa Landet som af deres Hustruer, meldes herved: at, endsfiont det vel ved Rescr. af 3die Sept. a. p. er fastsat, at Præsterne i Siællands Stift i Overeenstemmelse med Billighed og Los vens Mening alene sulle nyde en Hoftdag af hvert uus enten af Manden alene eller Konen alene, og altsaa ikke af begge tillige, men det af Erklæring erfares, at det paa Bornholm fra Arrilds Tid har været brugeligt, at baade Mand og Kone have giort Præsterne Dagsverk, eller derfor erlagt Betaling, og det paa Grund af, at ingen udbygger der paa Landet har hidtil svaret Præsterne Tiende enten af Korn eller væg: Saa finder Man det billigt, at samtlige Sognes præster paa Bornholm, herefter som hidtil, nyde af de Udbyggere, som avle Korn ved deres paaboende Huuse, og deraf ingen Tiende svare, Dagsverk saavel af Mans den som Konen. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. I October. at de af Haderslev-Amt (k) og Lindevitter Gods tils hørende, som boe i Nærheden af den for det Ribeske Ins fanterie-Regiment (1) udfecte Eperceerplads paa Søne derfarup-hede, skal, efter Foranstaltning fra det Tydske 23 (h) Ophævet ved Regl. 4 Aug. 1788, i Slutningen. (i) See Rescr. 12 Decbr. 1788. (k) See Prom. 14 Junii 1788. (1) Dm Dette fee i Noten til Prom. 23 Aug. 1788. Can1 October. Cancellie under 17de Septbr. nestafvigt, lige med deres Naboer, Ribehuus Amts Indvaanere, afholde Indqvarteringen for det til Regimentet henhørende 27ationale Mandskab, saalænge Exerceertiden varer. (J Anledning af Prom. fra Stiftamtm. 7 October, 8 October. 8 October. 8 October, 15 October, Rescr. (til Biskopen i Fyen), ang. at Sognepræsten for Tranderup Menighed, Hr. G. Sangel maa for hans Betienings Tid, ligesom hans For mand, nyde 40 Rdlr. aarlig af de 2Eroske Kirkers Kasse. (Formedel Kaldets ringe Indkomster, og betydelig Bekostning paa en forfalden Præstegaard). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. at, naar noget Gods sælges fra et Birk, falder det af sig selv, at det indgaaer under Herredet. (J An. ledning af Ansøgning fra Eieren af Lerkenfeldt om, a Birke betienten maatte nyde det Samme som hans Formænd, men Herreds betientene paaitaae noget Wondergods, som for endeel Aar siden er solgt fra bemeldte Berkenfeldt, og henlagt under Heffel-Hovedgaard, at være kommet under Herredet). Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at han til Catechet, Klotter- og Chordegn Embedet i Veile kan udove Jus vocandi. (Anled ning af det han, ved Bacancens Indberetning, har anført). Generalitets: og C. C. Prom. (til Regimenterne), ang. at Districtsmandskaber maa anføres Baade i de ved Regnskabet fremlæggendeLifter ogLønningsberegninger, Afdelings- og ikke Compagnicvils, som Regimenterne observere, og derfra ikke for Fremtiden afvige. CJ Anledning af indkomne Forestillinger). Canc. Prom. (til Amtmanden over Stive. huus), ang, at de ved Rescr. af 27de Aug. a. p. befalede Mulcter, for Efterladenhed i Circulairbreves Befordring &c. kan inddrives ved Udpantning, og tils falde det Sogns Fattige, hvor de ere faldu. Paa hans Forespørgsel) (m). Canc. (m) Cfr. Fd. 30 Janv. 1793, samt Rescr. 3 Junii 1785 for Sælland, med dets Noter. Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Bergen), ang. 15 October. Beigde Almuens Forfisbs Ret til den i Nodten værende Sommerfild og Brisling (n). Gr. J Anledning af J. Madsens af Todsnes indaivne Besværing over, at de Fiskende sælge deres hele Fangst af Sommerfild og Brislinger til de fra Kiøbstæderne og Landet Udfarende, førend Almuen af Boigderne deraf have erholdet Nonet til Huusfornodenhed m. v. bar Stiftbefal. indstilt, om det maatte tillades ham ved en Placat offentlig at lade bes Fiendtgiore, at ingen odie-Eier, under hvilken Sovevending det end kunde være, maatte til nogen Jægtefører bortsælge den i Nodten værende Sommerfild eller Brisling, forinden de Beigdefolk, der, forinden Silden er taget af Nodten, have, for den samme Priis Jægteføreren Fulde betale, erholdet hvad de til egen uusfornødenhed maatte forlange, og at den Modte Eier, som overber ses derimod at bandle, maatte, til lige Deling imellem Præstegieldets Fattige og Angiveren, bode 5 Rd., hvilke Fogden efter foreaaaende derom paa Juftitiens Beane anlagt Sag, og derpaa erhvervet Dom, havde i Mans gel af mindelig Betaling paa lovlig Maade at indfordre. Det findes billigt, at Almuen efter saadan hans Forflag tilstaaes Forkiobs.Ret, naar den for Varene vil give samme Betaling som Jægtefereren, og at i saadan Henseende det Fornødne vil være at foranstalte; men det vil ders hos være fornødent, at Stiftbefalingsmanden bestem mer en vis Tid for Nodte Eierne, paa det deres Fis, i Tilfælde at Almuen ikke affiøber den i behørig Tid, ikke skulde i Nodten tage Skade, og Eieren i saa Fald blive fat i Forlegenhed med Sammes Afsættelse til Jægtefs, rerne og andre uden for Bøigdens Almue, som maatte søge Samme. Canc. Prom. (til Stiftbef. i Trondhiem), ang. 15 October. fra hvad Tid de Reformeertes ved Priv. af 15de Maii 1747 tilstaaede 20 Aars Fribed skal regnes. Gr. J Anledning af Forespørgsel fra L. i Christiansund dess angaaende, meldes, at da det i forbemeldte for de Reformeerte allern. confirmerede Vrivilegier ikke noie er bestemt, enten de dem i den 21 de 5. tilstaaede 20 Aars Friheder fulle regnes fra den Tid de her til Kongens Riger og lande ere ankomne, eller fra den Lid de virkeligen der ere etablerede: 4 (n) Cfr. d. 21 Decbr. 1792. 15 October. 15 October. 21 October,

Saa-fan det for Kiøbenhavn i den Henseende udgangs ne Rescript af 14de Sept. 1742, hvoraf herved følger Gienpart, for Eftertiden tiene til Regel for andre Steder, og altsaa for Christiansund-By. Generalitets- og C. C. Prom. (til Generalhverver: Commissionen i Rendsborg), ang. at ververne skuffe efterleve Ordren af 3die Decbr. 1754. Gr. Af de fra Commissionen, under 26de Martti og 2den April h. A. indkomne Forestillinger, betreffende den ved Leiligs bed af Skrædersvenden Simons Anhvervelse i Altona forefalds ne Tumult med videre, har man taget Anledning nærmere at correspondere med det tydske Cancellie, og derved ei alene an draget paa de alvorligfte Messurers Tagelse til at udfinde Hovedmændene for Tumulten, og at fade dem vedbørlig af ftraffede, men endog indstillet, om ikke i Stedet for den red Ordren af 3die Decbr. 1754 befalede Præsentation af Recru terne for Overpræsidenten i Altona, en anden og bedre Ind retning kunde treffes, samt at Sagen imod Sergeant L., for at have forsømt saadan Præsentation, maatte bortfalde. Da man nu berover er kommen til den Beslutning, at siden Ophavsmændene til Tumulten, nemlig Strædersvendenes Altges feller, have taget Slugten, det baade vil være unyttigt, og i andre Henseender heel betænkeligt, at pousere denne Sag vis dere, at Recruternes Præsentation for Overpræsidenten frem deles som hidindtil bør finde Sted, men at Sagen imod L. tan beroe: Saa bliver Sligt herved bekiendtgiort Generalhvers ver:Commissionen til Efterretning; og, ligesom man for nogen tid siden (0), paa ny bar intimeret samtlige Regis menter i Holsteen forberørte, om Recruternes Præsen tation, ergangne Ordres Efterlevelse, saa tvivler man hel ler ikke paa, at jo Generalhverver Commissionen (p) instruerer vedkommende Hoervere om, at holde sig Samme efterretlige. Rescr. (til Amtmanden over Koldinghuuss Amt), ang. Huusmændenes Afgivter til Skole. holderen, og deres Borns Underviisning af ham (q). (o) Sec rom, 26 Martii 1785. (p) Denne er epbort, fee Prom. 25 Junii 1792. Gr. (4) Cfr. næst.olg. Promemoria; eg Prem. 11 Martii 1786. Gr. Amtm. har til Cancelliet andraget, at, da det ved 21 October. Skole Instructionen af 2gde Martii 1721 iblant Andet er fastsat, at af hver Huusmand, som har Born, fat aarlig bes tales 1 Mt. til Skoleholderen, men at de Suusmænd i Kol dinahuus Amt, som ved Jordenes udskiftning imellem Bon derne have af dem tilkiebt sig nogle Skiepper Hartkorn, nægte at betale mk. til Skoleholderen, naar de skal svare til ham af deres Hartkorn, hvorover idelig skal indkomme Klage fra Skoleholderne, som desuden ringe ere aflagte. En Huusmand, uagtet han eier eller besidder Hart: Forn, skal ligefuldt svare Skoleholderen aarlig 1 Mrk. naar han har Børn, saalænge hans Hartkorn er under een Tønde, og endda bør han ligefuldt svare af hans Harts forn det ham proportionaliter kan tilkomme, paa det fø leholderen paa den ene Side Intet skal tabe af den visse Løn, og paa den anden Side ikke skal miste den aarlige Mark, som udgiør en stor Deel af hans Levebrød, og langt mere end det en Huusmand af een eller flere Skieps per Hartkorn kan tilkomme at svare. Naar en Huusmand eier en Tønde Hartkorn eller derover, skal han ikke længere være at ansee som Huusmand, og følgelig ikke bes tale den aarlige I ME., men være fri med at betale til Skoleholderen af sit Hartkorn, hvad ham kan tilkom. me i Proportion mod det øvrige Skoledistricts Hartkorn, hvorimod det skal være Skoleholderne paalagt, en vis Zid, førend Huusmænds Børn blive confirmerede, at uns dervise dem i Regning og Skrivning. 1) 2) Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biff, i Ribe), 22 October. Notits om Næstforestaaende. Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), indeb. 22 October, Kongl. Bevilgn. at Dalum og Sanderum Kald maa for Residerende Capellan være befriet, saas længe Hr. Leth deraf nyder 400 Rdlr. Pension, men at der i Samme, naar han ved Deden afgaaer, og Naadens Haret er til Ende, skal være Residerende Capellan; 5 (meds 22 October, (meddeelt, ved at confirmere Kaldsbrev til Ammentorp iste den for Lech, som har refigneret) (r). 22 October, 22 October, Canç. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), ang. en Jisbro om Vinteren ved denne Stad. Gr. Magifraten har andraget, at det stedse bar været i Brug, at Byen har befoftet en Jisbro om Vinteren lagt over den tet ved samme løbende store Torredals Elv til Brug og Sytte saavel for enhver Reisende som for Bonden fra Oplan det, der paa interferet til Byen indbringer fine Producter, og derfra henter Ware tilbage; men at Rentekammeret, ved Decifion over Antegnelsernes 101te Volt Byens Regnskaber, bar paalagt dem, til Regel for den følgende Tid derom at an fege Cancelliets Resolution. Af Erklæring erfares, at Pasfagen til Byen om Vinteren vilde blive aldeles ufremkomme lig over foranforte Elv, naar ikke en Jisbro blev lagt, hvor fore oa Simme fra umindelig Eider har været i Brug, og af Byens Kasse befoftet. Der haves Intet imod, at denne Foranstaltning frems deles vedbliver, dog at en kyndig Opsynsmand bliver udnævnt, som, under Repræsentanternes nærmere Opfist, fan paasee al ufornøden Omkostning forekommet. Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimens terne), ang. hvorledes Forskudde til Officerenes Bestallings: og Depeche-Gebyhr skal erstattes. Vel er det tilladt, at naar en Officeer ikke er i Stand til, ved hans Avancement at betale de sædvanlige Bestallingss eller Depeche:Gebyhre af Forbedringsdagen, da af Kassen maa giøres Forskud, imod at en saadan Officeer derfor debiteres i Officeergieldsberegningen; men i saa Fald er det tillige anordnet, at af Caffe Commissionen skal fastsættes, hvor meget derpaa maanedlig skal afdrages, som i dec mindste maa være en Fierdedeel af Gagen. Da nu dette (r) Efter hans Dod blev Friheden ved Rescr. af 7de Novbr. 1788 i 6 Har fra den 23de Decbr. f. 2. at regue, paa Ansøgning fra Kirkepatronen, siden Præsten til Formans dens Enke endnu fulde betale stor Pension, udsat, dog under vedberlig Tilsyn af Biskopen, at Menigheden Intet derved lider. dette Sidste ved nogle Regimenter ikke altid noie efterle: 22 October. ves, saa bringes denne Anordning herved i Erindring, paa Bet Samme vedbørlig maa vorde opfyldt. Dito Prom. (til Samme), ang. at Regis za October. menterne, naar de have particulair Hverving i Hamborg og Lybek, ber enten sammesteds have en Of ficeer commanderet, eller og imellem sig udgiore, at der findes en Officeer paa disse Steder, som ved paakommende Tvistigheder og andre Tilfælde antager sig deres Sag; Chvilket er fornødent). Sammes Prom. (til Commandanten i Kie: 22 October. benhavn), ang. at Fæstnings Officerene maa bære den Uniform, som for de a la Suite staaende Offi cerer af Infanteriet er anordnet, men hvad Vagtmes fter:Lieutenants, Adjutantes og Successor Krigsraad Clasen angaaer, da er han derunder ikke indbefattet saas længe han endnu fører Civil-Caracteer. (Waa Prom. fra Commandanten). Kongl. Resol. ang. at al Brændeviinsbrænden paa 26 October. Landet paa Bornholm, og tillige Brændeviinsbræn den af Rug i Kiøbstæderne sammesteds skal fra nu af og indtil videre ophøre, under 4 Rdlrs. Mult for hver Brænding, Halvparten til Angiveren og Halvparten til Sognets Fattige (s), samt billigt Salarium til Rettensbes tiente; saa og at, til dette Forbuds nøiagtigere Overhol delse, alle Brændeviinshatte paa Landet skulle hensæts tes i Kirketaarnene under behørig Forvaring, og udi saas dan Orden, at Enhver igien kan erholdesSin, naar For budet ophæves (t). Rescr. (s) Cfr. Prom. 10 Novbr. 1787. 6) Igien tilladt ved Prom. 29 Aug. 1786. 28 October, 28 October. Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. at den over Christianshavns Canal, isteden for Snorre Bro, anlagte ny Bro skal af Gaard- og Huus Eierne ibid. vedligeholdes (u). Rescr. (til Amtmanden over Lundenæs: og Bøvling Amter), ang. at ikke han, men Stifts amtmanden beskikker Embedsmænd i Kiøbstæderne til Actores eller Defensores. Gr. Raadmand Sviid af Kingfisbing Bar andraget, at Amtmanden har beordret ham som Defensor at udføre en Sag. for M. J., enroulleret Matros fra Baroniet Ryffenfteen, der actioneres for et Tyverie, begaaet paa Krigsraad Ammids bols Gods paa Sonder Klitten, hvilken Defension han og, for ei at pandrage sig Gienstridigheds Beffylding, skal have begyndt at udføre, endfient Sligt baade falder ham besvær ligt og befofteligt, da han maa betale en anden for at forrette fine Embeder; men at der ingen Nødvendighed var i at befikke bam, da deels Rescr. af 9de Octobr. 1739 viser, hvem, til lige Sager at udføre, skal beskikkes, deels ogsaa ingen Mangel skal være der i Egnen paa Over-Rets Procuratorer, som efter Amtmandens Requisition af Stiftamtmanden kunde beskikkes; som oa at bemeldte Strigsraad 2., som har Sigt og Sagefald, og paa hvis Gods Tyveriet er forøvet, selv bolder en Foged, der er Eraminatus juris, og øvet i at gaae i Rette, hvem det havde været rimeligere at paalægge enten Actionen eller Defenfionen end Supplicanten, der ei engang føs rer fine egne Sager, og desuden har 3 Embeder at opvarte, der ingen Tid overlade ham til andre Forretninger m. v. Jeden for Raadmand Hviid, haver Amtmanden at anbefale en anden Defensor for Delinqventen M. J., ifald Sagen ikke allerede for Underretten til Doms skulde være udageret; og haver han for Fremtiden ikke at befatte sig med at befale nogen Embedsmand i Kiøbstæder. ne i nogen Delinqventsag enten som Actor eller Des fensor (v), men naar Sagens Omstændigheder skulde giøre det nødvendigt, at en saadan Mand maatte befales, ha ver han derom til Stiftamtmanden at henholde sig. Con- (n) Sees i plac. 19 Septbr. 1791. (v) See dog Prom. 17 Maii 1788. Confirmeret Fundats af Conf. Rd. H. D. 4 Novbr. Brink-Setdelin til Stamhuset Eriksholm, og Sogneprest . Teilman for Tølløse og Aagerup, for Aagerup Skole, dat. 27de Septbr. 1777, med 10 Rd. aarlig dertil af Sognepræsten. For de 3 Byer Aagerup, Arnakke og Kongstrup, hvis Beboere hidtil, formedelst Bredtved:Skoles Fraligs genhed, for en stor Deel have været hindrede udi deres Berns høistnødvendige Skolegang, er oprettet og beffits fet en Dansk Skole i Hagerup By paa efter følgende Maade og Vilkaar: Brink Seidelin fastsætter herved for sig og efterkommende Stamhuuset Eriksholms Besiddere følgende Fordele og Friheder forbemeldte Skole:". I Skos leholderen skal nyde til Beboelse qvit og fri for Afgivt og Hoverie det Huus i Aagerup-By, som Anders Hansen Jyde sidst beboede, der bestaaer af 8 Fag med en ny Bilægger Ovn, med dets tilhørende Haveplads; og hvad Brøstfældighed af Tømmer, Tag eller Andet derpaa er, eller i Tiden maatte forefalde, skal af Arnakke-og Konge strup Byers Gaardmænd i rette Tid bekostes repareret, og hvad Skolens Inventarium, der bestaaer af 2 Borde og 4 Bænke, angaaer, da skalSamme altid af Eriksholms Eier i god og brugelig Stand vedligeholdes. 2) For hver Huusmand og Indesters Barn i Hagerup, Arnokke og Kongstrup Byer, som søger Aagerup Skole, stal Skoleholderen nyde ugentlig 1 Sf., som af forældrene tils svares: i Mangel af denne ugentlige Betaling skal Skoles holderen have Met uden videre Ansvar at henvise Børnene til Bredtved Skole: 3) Paa Aagerup-Byes Marker stal Skoleholderen aarlig nyde fri Græsning til 3 Koer, eller og 5 Stykker Faar. 4) Skoleholderen man hvert Aar paa Eriksholms Lofter afhente 4 Edr. Rug og 4 dr. Byg, som ham uden Betaling af Fuldmægtigen udleveres, De 5 Novbr, de Halve hver Paaske og de Halve hver Mikkelsdag. 5) I Eriksholms Skove nyder han aarlig 10 Les Brænde udviist paa Stubben, som han selv lader fælde og hiems stove. 6) Hans Børn skal være fri for Seftelse paa Eriksholms Gods (x). 7) Naar den nu værende Klokker Hansen ved Døden afgaaer, og Skoleholderen vil paatage sig de Forretninger, hvilke ham paaligge, da maa han og nyde hvad Indkomst derved kan falde. 8) De i Aagerup Kirke aarlig indkommende Penge til Skole= Kassen overlades til Sognepræsten for Hagerup Menig hed hans Disposition til fornødne Bogers Indkiss til Hagerup Skolebørn. 9) Til Skoleholderens Antagelse eg Afsættelse giver Sognepræsten for Aagerup-Menig hed Forslag, som af Eriksholms Eier approberes. 10), Skoleholderen for Hagerup Skole skal uden videre Best taling, end herudi er meldet, oplære de Børn, som søge Aagerup Skole i deres Christendoms Kundskab og Skrivs ning, hvormed Sognepræsten for Aagerup-Menighed haver Tilsyn; thi, skulde Skoleholderen findes efterlas den i sit Embeds. Pligter, eller henfalde til nogen aabens bare Last, bliver han af Eriksholms Eier og Soga nepræsten cafferet, og en Anden antagen. Hans Teile man forbinder sig herved, til Skoleholderen i lagerup hans desto nødtorftigere Underholdning aarlig at betale ham ti Rigsdaler, de Halve hver Paaske og de halve, Hver Mikkelsdag. Forskrevne Fundats confirmeres og stade festes; og vil Kongen derhos, at de 10 R., som fornævnte Hr. Teilman har forbunden sig til at svare til koleholderen i Aagerup, skal af te tilkommende Sognepræster for Tølløse og Hagerup Menigheder bestandig paa lige Maade til de bestemte Tider erlægges og betales. (x) Cfr. Forordn. 20 Junii 1788, §. 30. Canc. 2 Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bif. i Fyen), 5 Novbr. ang. Skoleholdernes Bestikkelse til Proprie tair Skolerne paa Langeland efter Tour. Gr. fflæring over Proprietair &. Michelfen paa Slous gaard paa Lanaeland hans indgivne Ansogning om, at maatte meddeles Resolution i en Disoute imellem ham og Grev Ahle felor gaurvis, betreffende Rettighed at falde Skoleholder til Hennetved-Skole, er fornummen, at Greven søger at bestyrke fin formeen lige Ret til at falde Skoleholdere over alt paa Langeland, saavel til alle de der værende Skoler paa Proprietair, og Erregeds, som fær til fornævnte Bennetved-fole, med følgens de Grunde: 1) I den i Aaret 1743 af hans fal. Fader og forrige Amtmand giorte Indretning og Anordning for Skol verfet paa Langeland: 2) at Skougaards Eiere sal have overdraget deres Ret dertil: 3)at Hennetvedskole er incorporeret under Grevskabets almindelige Skolevæsen: 4) at Rescr. af zote Martii 1742 ei kan komme udi Betragtning; og 5) med Skole-Forordnine gen af 23de Janv. 1739 . 14. Men St. og B. bave derhos oplyst, at foranførte af Greven anforte Grunde ere al deles ugyldige, og ikke fan give ham nogen Ret til at falde Skoleholdere enten til Hennetved Skole eller de andre Proprietair Stoler paa Langeland, uden for faavidt han er kods eier i hvert Skole-Diftrict, og derudi har det Hartkorn, der fan berettige ham til at falde enten een eller flere Gange i Tour med de andre Lodseiere; naar betragtes: 1) at den af Greven paaberaabte Stole Indretning eller faa faidebe Sune dats for Skolevæsenet der paa Landet, der af da værende Stiftamtmand og Bifop, som Directeurer for Stolevasenet, er bleven approberet, angaaer blot og alene Skolernes An lægning og de til ethvert Skoledistrict henlagte Benderbyer i Sognene, Skoleholdernes Lønninger, Skotekassen og dens Be Styrelse, men derudi er ikke meldet eet eneste Ord om Bocatie, ner til Skoleholdere, meget mindre er Samme derved overdras get til Greven af de da værende Proprietairer, men de have alene for endeel erklæret, at de vare fornøiede med den giorte Stole Indretning, og at Greven fremdeles paatog sig dens videre Fuldførelse, boilfet Forretningen selv udviser: 2) at Stousgaards Eiere ingensinde have overdraget deres Ret til at falde Skoleholdere, men den da værende Eier af Skous gaard har alene tegnet paa Grevens Circulair-Skrivelse, t han, for saavidt hans Gods angit, faae gierne, at Greven paatog sig de nye Skolers Indretning, og over dem at administrere, hvilket ikke saer videre, end at han for fin Deel overlod Skolevæsenets Bestyrelse til Greven, men kan aldeles ikke bentydes til nogen Overdragelse af hans Ret til at falde Skoleholder, hvilken han vel heller ikke funde betage de efterkom. mende Eiere, om han endog for fin Person havde villet res noncere derpaa, der dog ikke finded at være skeet: 3) at Hens wetved Skole ikke er incerpereret under Grevabets alminde lige 5 Novbr, lige Skolevæsen, uden for saavidt den saavel med Grevfkabets egne som de andre Proprietair-Skoler paa Lanaeland er indbragen under en tilfælleds Stolefaffe: 4) at Rescr. af 3ote Martii 1742 juft her i dette Tilfælde bor komme i Betragtning, da Samine udtrykkeligen fastsætter, hvorledes i paakommende Disputer om Skoleholderes Bocation skal forholdes, og hvilke Proprietairer og fodseiere der bave Rettighed til at falde Skor leholdere, nemlig at de største fodseiere skal falde først og flere Gange efter hinanden i Forhold til deres eiende større Hartkorn i Skoledistrictet; fiden al enhver af de andre Lodseiere,kalde Ligesom de eie Hartkorn til, indtil den inclusive, som eier 32 Tender Hartkorn, m. v., som for benævnte Rescript derom bestemmer og 5) at d. af 23de Janv. 1739, S. 14 alene tillader Grever og Friherrer paa deres Grevskaber og Baronier selv alene at indrette og forførge Skoler, og dertil at beskikke Skoleholdere, naar de det med Biskopen forud aftale, og at fors syne Districterne derudi med faa mange enten Skoler eller Sko leholdere, foruden Degnene, som Biskopen finder fornøden, men giver dem ikke nogen Rettighed til at falde Skoleholder til an dre Proprietair-Skoler, hvortil de i Cour med de andre Lods eiere alternere med at falde, naar de have det Hartkorn udi Skoledistrictet, som efter forbemeldte Rescript berettiger dem dertil; og efter de Grevelige Privilegier have Greverne Jus vacandi til de Kirker, som ligge i Grevkabet, naar Eierne af Samme selv ere upriviligerede til at falde, men til Skoler har Enhver, som eier 32 Tdr. Hartkorn i Skoledistricter, Ret tighed til at falde Skoleholdere, og Kirkepatroner have heller ingen Ret til at falde Skoleholdere, naar de ikke have saames get Hartkorn, som dertil udfordres. Efter foranførte Omstændigheder er Greve Ahlefeldt Laurvig ubefsiet til at tilegne sig Rettighed at kalde Skoleholdere til proprietair-Skolerne paa Langeland uden efter sit eiende Hartkorn i ethvert Skoledistrict, og i Tour med de andre Lodseiere, ligesom ogs saa til Hennetved-Skole, siden den Skole ikke af Grevs skabets Possessor er funderet eller af dets Bønder alene opbygt og bekostet, men af samtlige Skoledistrictets Bønder, for hvilke den er en fælleds Skole, og som samtlige concurrere til dens Vedligeholdelse og Skoleholderens Underholdning. Men, da Greven efter sit i bemeldte Hennetved Skoledistrict eiende Hartkorn allerede har skal det Skoleholder 3 Gange efter hinanden, som er alt hvad ham kan tilkomme, bør Skousgaards Eiere, som næst efter efter er største Lodseier i dette Skoledistrict, og derudi 5 Novbr. har 48 Tor. Hf, samt ikke tilforn har kaldet, i Følge forberørte Rescr. af 3ote Martii 1742 nu denne Gang være berettiget til at falde Skoleholder til fornævnte Skole, og den af dem dertil allerede beskikkede Person, Studiosus Holm, med hvem Provsten samt de øvrige Lodseiere ere fornsiede, i Skolen indsættes, uden Indsigelse af Gres ven, eller at det af ham til en Anden udgivet Kaldsbrev herudi skal være til nogen hinder. Og som Proprietair S. Chr. Hansen paa kousbo paa bemeldte Langeland ligeledes har besværet sig over Greven, at han tilegner sig- Rettighed at kalde Skoleholder til Fugesbolle-Skole, men det erfares, at det med Grevens Rettighed til Fugesbølle- Skole har lige Beskaffenhed som til formeldte Hennetved= Skole, og at han endnu mindre til Samme kan tilegne sig nogen Ret at kalde Skoleholder, siden bemeldte Fugesbølles Stole af Sfousbocs forrige Eier er funderet og opbygt, samt Skoleholderen aarligen tillagt 10 Rdlr. af en lege ret Capital, som staaer fast fat i fousbo efter en derover oprettet Fundats af 10de Octbr. 1728, som den 18de Julit 1729 er bleven confirmeret, og i hvilken Skousbogaards Eier er forbeholdt Rettighed til bestandig at antage foleholdere, saa at, endsfiont denne Skole ved den senere Skole Indretning er bleven indlemmet under Landets aís mindelige Skolekaffe, og deraf for endeel participerer, kan dog Greven paa Grund af forberørte Rescript ikke tilfor me at falde dertil uden i forhold til sit eiende Hartkorn i Fugesbolle-Skoledistrict, og derudi efter sin Tour at alternere med de andre Lodseiere: saa siden Greven og hans afgangne Fader allerede have talret foleholder til Fugess belle: Skole saamange Gange, som dem efter Grevskabets Hartkorn kan tilfalde, bør. Supplicanten som Eier af Skouebo, der har over 36 Tor. Ht. i Skoledistrictet, ogs saa denne Gang være berettiget til at kalde Skoleholder til VI Deel. 3 Bind. fore 5 Novbr, fornævnte Sugesbolle Skole, og det af ham dertil alles II Novbr. rede udgivne Kaldsbrev staae ved Magt, ligesom ogsan den Person, som af ham er voceret, efter foregaaende Overhørelse ene og allene skal være berettiget til at tiltræde Skolen som ret beskikket Skoleholder uden Indsigelse og Hinder af Greven eller nogen Anden i nogen Maader. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. at Svendenes Tidepenge skal af Mesterne in deholdes, og til Laden erlægges, under Udpantning (y). Gr. Af Magistratens Forestilling erfares, at det vel, paa det at de Haandværks:Svende, som falde i Sygdom, kunne blive helbredede og pleiede; og de Dode, der som oftest ikke efterlade sig det, hvorfore de kunne begraves, paa en anftendig Maade kunne vorde stædte til Jorden, er ved de fleste Haandverkslauge fra de ældre Tider vedtaget, og fieen deels ved de ethvert for fg allern. forundte Artikle, deels ved derom ergangne senere Restripter anordnet, at enhver Svend skal til faadan Brug erlænge noget Dist ugentlig, moanedlig, cl ler qvartaliser af fin Fortieneste, hvilke saakaldte Cidepenge henlægges i en lade eller Boffe, indtil de behove at udtages, for at anvendes til syse Svendens Cuur eller Dedes Begra velse; men at det, at enhver Svend selv for sig.......... (z) 23de Decbr. 1681: desaarfag det, paa det at Tidepengene rigtig fan indkomme, og Svendenes Sammenkomster ved denne Leilighed undgaaes, allerede ved de Muur og Steenhugger -Lauget under 31te Aug. 1742 forundte Laugs = Artikle er anordnet, at enhver Mester i dette Laug at de hos ham are beidende Svendes Fortieneste skal indeholde Tidepengene, og ved hver Dvartal-Samling erlægge Samme til Svendeladen under 2 Noirs Mulet, hvilken Anordning baade ved dette Laug og de flere, til hvilke den siden er ertenderet, har vist fin gode Nytte. Dette skal være Almindeligt for alle Haandverks: Laugene i Riobenhavn: og vil Kongen til den Ende Hermed have befalet, at ved ethvert Professions eller Haandverks Laug, hvis Svende erlægge Syge-Fattiges: eller Tide Penge, skal Mesterne være pligtige at indeholde Samme for enhver hos dem i Arbeide værende Svend (y) Tilføres her in extenfo, siden det ei accurat i Plac. of 8de Decbr. 1785 indeholdes. (z) Hertil ligesom Sammes Grunde. Svend af hans Fortieneste, og derfor at være ansvarlig, II Novbr. samt betale dem til Svendeladen ved hvert Qvartals Samling under den ovenmeldte Mulct af 2 Rdlr., og om Saadant af dem efterlades, skal bemeldte Syge eller Tides Penge uden foregaaende Dom ved 2 Politiebetiente paa de Skyldiges Bekostning udpantes. Rescr. (til Soro-Academies Overhofme: 11 Novbr, fter), ang, at Sors-Birkedommer skal være ved Stifterne paa Academiets Godser (a). Gr. . Jessen, Byfoged i Sorø og Birkedommer til Sorss Birk, har andraget, at han tilforn har været tillagt noget ved Arvefifterne paa Sore Academies Gods, efter Boernes Bes faffenhed, men ved det at endeel af det saakaldede gamle Gods er henlagt under Baroniet Holberg og Hellestrup, skal Servalteren nægte at betale ham det, som han forben i saa Maade har nydt, for at være overværende ved Stifterne; og Over hofmesteren har udi Erklæring melder, at der kan indtreffe Omstændigheder, at det er baade nødvendigt og nyttigt at Birkedommeren er overværende ved Skifterne. Nu værende og efterkommende Birkedommer skal Herefter være overværende ved Stifterne paa alle Academiets Godser og det underlagte Baroniet ol bergs og den Ralkreutske Stiftelses Gods, med For. valteren sidde i Retten, og besørge Bygnings: og Bes sætningsfældets Taxation, samt Sæde og føde:Rors net, efter Gaardens Hartkorn og til dens Drivt holdende Tienestefolk og Creature, at bestemine, og efter Egnens aarlige Kornpriis at beregne, og endelig at udnævne de behøvende Besigtelses-and, med videre, ligesom det forhen er skeet paa de Kongl. Rytterdistricts Godser, og derfor at skal nyde efter Boets Formue fra 24 ß. til 2 Rigs daler. 11 a (2) Cfr. d. & Junii eg Prom. 29 Decbr. 1787. Rescr. 11 Novbr. 12 Novbr, Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at der saavel ved Rectoratet (b) som Conrectoratet i den latine Skole sammeft:ds maa inefores Laadens. Aar i Lighed med andre geistlige Embeder. (Paa Anseg ning fra Conrector og Vice Rector Krarup derom, samt at bans Enke maatte nyde en aarlig Pension i Proportion af Embedets Indkomster). Canc. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. Skomagerlaugets Tidepenge, samt syge Svendes mindre Understøttelse ibidem. Gr. Oldermanden og Bifiddere for Lauget have anholdt om adskillige Vosters Forandring i Neser. af die Febr. 1779, siden Svendekassen ei kan bestride de derved bestemte egivter; men, som Saadant fornemmelig reiser sig af, at en stor Deel af Svendene ei rigtig erlegne deres Ticepenge, og at de paadragne Restancer ei siden indkomme, men tildeels fer Kassen ere tabte, hvilket for Fremtiden vil blive heminet, fiden et nu ved Kgl. Befaling af Gaars Dato er paalagt Mesterne ved dette og de andre Haandverkslauge i Staden at indeholde Tidepengene af deres Spendes Fortieneste, og quartaliter erlægge dem i Svendekaffen: faa meldes herved, At det ikke sees, at nogen nærmere Anordning for Oldgesellerne i Henseende til Tidepengenes Nestancers Inddrivelse kan behøves, siden Samme bliver dem uvedkom mende, naar Mesterne indestaae for, og erlægge Tidepen gene til Svendekassen. Men som det ved foranførte Rescript af zdie Febr. 1779, §. 2 er fastsat, at en syg Svend, foruden Betalingen for hans Pleie og Cuur paa Hospitalet, sal af Sygekassen have ugentlig 2 Mirk. til Sukker og Thee m. v., hvilken Udgive for Cassen nu er saameget mere trykkende, som Betalingen paa Frideriks. Hospital efter den Tid er forøget fra 7 til 9 Mrk. om Ugen, og det ligeledes ved dets 4de Post er tilladt, at en Svend, (b) Paa Feresperesel af Biskopen, ved Indberetning af Rector emereti, Juftitsr. og Prof. Vorms Ded, om dette Returpt nu strax bor anvendes paa hans Arvinger? svarede Cancelliet under te Febr. 1791: Efter Omstan dighederne sees ifte, at hans Arvinger kan tustaaes Naadens Aar. Svend, som faaer en liden Finger-Skade, eller et an: 12 Novbr. det udvortes Tilfælde, hvorved han dog kan arbeide, maa for hver heel Uge, han efter Chirurgi Attest (c) er under Cuur, derfor nyde som en hielp af Cassen 3 W., hvilket og skal være en betydelig Udgivt, og ved Collusion imellem Oldgesellerne og Svendene lettelig kan blive udbe talt oftere end free burde: saa ville Magistraten ligeledes tilfiendegive Lauget, at disse 2 Poster, som mindre nødvendige, kan til Besparelse for Cassen for Eftertiden ops hæves. Canc. Prom. (til Samme), ang. Smede. 12 Novbr. svendenes Omskiknings- og Opsigelse: Tideri Siebenbao1. Gr. J Anledning af den af Magistraten under 23de Aug. f. A. foiede Foranstaltning, hvorefter Samme, for at fores komme adskillige ordener i Henseende til Smedesvendenes Oinkiftning til Arbeide, ved det at de saakaldte Prtenjunger, ved hvilke Omifninger skeer, ikke fulgte Touren blant Me fterne, ei heller ferrette Snadant om Sandagen efter Aftensang som ved de andre Lange, for ikke at forfemme Tiden og deres Arbeide om Sognedage, men hele ugen igiennem, naar de fandt for godt, bragte Svendene omkring, og med dem svirede paa Kreen, bar befalet Oidermanden at tilkiendegive fors anforte Prtenjunget, at det alene om Søndagen efter Ass tenfang og hver 4de Mandag, naar Skienkdag holdes, maats te være dem tilladt at omstikke de ledige Svende, med mindre en fremmed Svend paa en anden Dag i ugen Fulde ankom me, da det maatte tilfæædes dem at omskikke ham, og tillige medtage de ellers ledige Svende, som den næst foregaaende Sondag ei have kunnet erholde Arbeide, samt at de, faa ofte Omskikning skeer, fulle forfatte en Liste over de ledige Svende, som søge Arbeide, hvilken tillige med Svendenes Afskeeds. Sedle skulle forevises enhver Mester, som de efter Touren komme til, og endelia, efter at Omfifningen er forbi, leveres Oldermanden med Vaategning, hvoraf kan sees, hvilke Svende der have faaet Arbeide, og bos hvilke Meftere de ere an tagne, have Oldgefellerne ved bemeldte Laug, ved Ansog. ning til Cancelliet, og paa adskillige derudi anforte Grunde, begiert, at det maatte forblive ved deres gamle Skif, at Svens dene maatte omskiftes hver Dag i 1tgen, samt at en Svend, som vil reise, maatte uden Opsigelse forlade fin Mesters Tie- 11 3 neste, (c) See Rescr. 11 Novbr. 1791. 21 12 Novbr. nefte, eller og, at Saadant maatte free efter 8 Dages Opfigelfe. Men som foranferte af Magistraten foiede Foranstaltning alene figter til god Ordens Wedligeholdelse, og til at forebyg ge Arbeidets Forsommelie, meldes herved: 12 Novbr, At det ved Samme vil have sit Forblivende, dog med den Forandring, at, siden Mesterne saavel ved dete te som andre Haandverks Laug, nu i Følge allern. Befaling af gaars Dato skal indeholde Tidepengene af deres Svendes Fortieneste, og qvartaliter erlægge dem til Svendekassen, og Svendene altsaa ei behøve at samles hver 4de Mandag paa Kroen, ved hvilken Leilighed baade den og flere Dage af Ugen unyttig bortdrives, saa bør ei hels ler Omsikning paa ben Dag have Sted, men alene om Søndagen efter Aftensang og naar en fremmed Svend paa en anden Dag i Ugen maatte ankomme; og hvad Opfigelse Tiden angaaer, da vil det i den Henseende fors blive ved det, som ved Steser. af 28de Janv. 1780, Baabe for Mestere og Svende er anordnet. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene over Aggershuus og Christiansand Stifter), ang. Skippere, der boe paa eet, og have Borgerskab paa et andet Sted, samt at de bør skatte paa det første. Gr. Som det af en fra Stiftbefal i Christiansand indkom men Skrivelse erfares, at Arendals Borgerskab har besværet sig over, at der samme steds og under Districtet findes Mans ge, som under Navn af Skipperborgere have Borgerbrev fra andre Steder, og derved unddrage sig fra at svare Næringsskat til Arendal, hvorfra de dog have deres Emploi, og som, for det meeste boende uden for Byen, drive hemmelig Handel til Bræjudice for de virkelige Kiobmand paa Stedet: desaaring han i den Henseende har foreslaaet en nærmere Bestemmelse, for at forekomme Misbrug og orden for Fremtiden: saa [fiden endeel af disse Slippere have Borgerbrevi fra Aggers. huus-Stifts Kiøbstæder] (d) meldes herved i saadan Anledning. At efter Sagens Natur synes Intet billigere end at Skippere fremdeles bør beholde den Ret, at tage Borgerskab paa et fremmed Sted, naar de dertil, ere nødsagede,

(d) [ ] Andes ei i Prom. til Christiansand. fagede, da en Skipper og enhver Anden, som i visse til 12 Novbr. fælde, uden at have bestemt sig dertil, kunde faae et Skib fra et fremmed Sted at føre, i andet Fald vilde opholdes i fin Toldbod Expedition, under hvilken en Skipper maa hiemle sig at være Borger (e), hvoraf adskillige for Sø farten skadelige Følger vilde være at befrygte; men derimod bør saadanne Skippere uden Undtagelse svare des res Skatter til den By, under hvis Handels-Ter. ritorium de ere bosatte og opholde sig, samt nyde godt af dens Beskyttelse og Fordele, og de saaledes paa frems mede Steder erholdte Borgerbreve give Enhver, som har dem, Rettighed til Borgerskab og borgerlig Næring paa et andet Sted, hvor de boe, men ingenlunde til at unds drage sig fra samme Steders Onera som en Følge af deres Etablissement og Ophold sammesteds, og da endeel Skippere allerede have betalt Skat til det Sted, hvor deres Borgerbrev er taget, bor det, for saavidt allerede er skeet, derved have sit Forblivende; men for Eftertiden, og af de Skippere, som endnu ikke have erlagt Skat til noget Sted, bor Samme erlægges til de Steder, hvor de boe og opholde sig, som meest overeensstemmende med Lovens 3-3-2, 0g Enhvers competente Magistrat antage bet Borgerbrev for not, som forhen er erhvervet. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), 12 Novbr. ang. Retsbetientens Assistence ved Brænde. viins-Inquisitioner, reqvirerede af Underbetiente. Gr. Det V. G. R. og Generaltoldkammet har tilmeldet Cancelliet, at Consumtions Inspecteuren i Beile, Capitain Michaelsen, har klaget over, at Byfoged Carse nægter ham Assistence og Medfølge paa de Inquifitioner, som skal foretas ges paa Landet om utilladelig Brændevinsbrænden, naar Cas pitainen selv eller den Kongel. Consumtionsbetient, formedelft en eller anden Omstændighed, ikke kan følge med ham. Da nu bemeldte Collegium, efter Sammes videre Meldende, har 11 4 for (e) Cfr. Circ. 2 Octobr. 1784. ( ) Cfr. Prom. 22 Julii og 16 Sept. 1786. 12 Novbr. for nogen d fiden tilladt Capitainen at conftituere en af Underbetientenei sit Sted, naar han formedelst Svaghed ikke selv kan baane Brændevins-Inquisitioner paa Landet, og faadanne Tilfælde fulde indtræffe, at den Kongelige Consum tionsbetient ikke heller kunde undværes i Byen: 12 Novbr. 12 Novbr. Saa anmodes Stiftamtm. at ville tilkiendegive fors nævnte Byfoged Carpe, at han uden negen Indvending haver at medfølge paa Brændeviins:Jnqvisition paa Landet, naar og saa ofte, han dertil reqvireres af Consumtionsbetientene, da det bliver altid Byfogdens Pligt at assistere Enhver, som forlanger hans Medfølge paa saadanne Inquisitioner (f), følgelig ogsaa en Unde betient ved Consumtionen, som efter Inspecteurens Befaling og paa hans Vegne inqvirerer. Generalitets- og C. C. Prom.(til Jægerkorp set), ang. at ved Skive-Skydningen skal udsættes disse Præmier: for bedste Skud 32 ß., Næstbedste 24 ß, og det derpaa følgende 16ß.. 2. G. K. o. Gen. Toldk. (til Tolderne og (Kgl. Resol. Controleurene i begge Niger, samt til Oecon. og 26 Novbr.) Commerce-Collegium), ang, at den Altonaiske Borger og Laborant Johan Jürgen Ufhausen maa have lige Frihed som den hans Fader i Aaret 1761, bevilgede, nemlig at det i hans Laboratorio forfærdigede Skedevand maa mod edelig Attest, og mod Erlæggelse af de anordnede Told: Afgivter, indpasserei Kongerigerne Danmark og Norge. 18 Novbr. Rescr. (til Biskopen i Sielland), ang. at Sognedegn for Magleby paa Moen, H. Smiths Enke maa efter hans Død af bemeldte Magles by:Degnekald nyde en aarlig Pension af 8 Rdlr. saalan ge hun lever, og i Enkestand forbliver; og skal denne Ens kepen= (f) See ber Fd. 2 Aug. 1786, §. 8. fepension bestandig hefte paa Degnekaldet, og i 4 Termi: 18 Novbr. ner &c. (g). Canc. Prom. (til Generalitetet), ang. at man med 19 Novbr. Dette er af lige Mening, at der med de til de gevorbne Regimenter i Følge Forordn. af 13de Maii. a. c. afgivende Recruter bør forholdes paa samme Maade som med dem, der i Følge Fd. af 21 de Aug. 1767, ere udskrevne, saa at de, efter at have udtient de anordnede y Aar, igien bør indfinde sig paa Sodestavnen. (Paa Prom. fra Generalis tetet, med Forestilling fra Sesfionen for Nyborg og Trancfiers Amter) (h). Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Lol- 19 Novbr. land), ang. at Indvaanerne i Nodby skal svare Sognepræsten vægtiende. Gr. J Anledning af den fra Sognepræsten for Rødby og Ringsebolle-Menigheder Hr. Clementin indkomne Ansøgning, at Rodby-Byes Indvaanere maatte tilholdes at betale ham og Eftermænd for Fremtiden vægtiende, ligesom fra Arildstid Stif og Brug bar været, meldes herved, at, da det allerede ved Høicsterets Dom af 4de Martii 1751 imellem da værende Sognepræst Hr. Evlers og Borgeren 5. J. Meyer er afgiort, at Præsen tilkom Dvægtiende, og at Borgeren burde bes tale Samme, og denne Dom er grundet paa Billighed, Lov og Horordninger, saavelsom hævd, da Præsten havde nydt samme Tiende uden Modstand i det mind fie flden Aaret 1716, og det altsaa vilde være tungt, om ban, efter saa klart Beviis som en Hoiesterets Dom, fulde nedsanes at føre ny Pros ces om een eg samme Rettighed, som den Tid er bleven hans Fo mænd tilstaaet, især da han med den herved tilbagefølgen de Requisition og hans Sognemænds derpaa giorte Tilstaaelse beviser, at de ikke ere aldeles uvillige til at svare ham sin tiis kommende Rettighed, og de Grunde, paa hvilke nogen af dem formene at burde være frie, ere de Samme, som bemeldte Meyer beriente sig af, og ved fornævnte Hocefterets-Dom bleve forkastede: Saa have Rødby:yes Indvaanere i Følge fors anførte Dom at erlegge til Hr. Clementin og Efterkommere i Embedet den sædvanlige vægtiende, fra den Tid af de have tilbage holde Samme, og fremdeles. 11 5 Genes (g) Resten af lige Indbold med Rescr. 1 Julii 1778. (h) See Prow. 6 Decbr. 1785; bortfaldet ved Fd. 20 Junii 1788. 19 Novbr. 25 Novbr. Generalitets-og C. C. Prom. (til Regiments terne), indeh. Kongl. Resol. af 11 de Huius, hvorved indskrænkes den dem under 8de April (i) h. a. forundte Tilladelse til at hverve i Hamborg og Bremen, saaledes at Samme ikkun beholde Tilladelse til at antage de Recruter, som af deres i Hamborg og Lybek sig ophols dende Frifolk engageres, men at de ikke der maae etabs lere offentlige Regimentshvervinger, ligesom og Hvervingerne i Bremen forbydes dem. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), indeh. nærmere Bestemmelse i Skipperlaugets For Figbn-Ret til Actier i Pram og Steenfører-Lauget. Gr. Formanden for benævnte forenede Vram og Steenfo rer-Laug har andraget, at, som det ved Sammes Laugs-Artifle af 17de Sept. 1784 S. 3 er anordnet, at Laugets Actier først skal tilbydes Skipperlauget, som dertil skal have Forkiøbse Ret, skal dette deraf have taget Anledning til at paastaae sig berettiget til at indløse de Actier, som paa offentlig Auction fælges for det der giørende Bud, hvilket skal være Actie-Eiers ne til ferite Tab og Skade, da enhver Liebhaber, i uvished om at beholde det, som kiebes, afholdes fra derpaa at giere Sud, desaarfag han derhos har anholdet, at det maatte til lades enhver Intereffent i Lauget at kunne sælge fine Actier til hvem og paa hvad Maade han fandt fer godt, uden at Skipperlauget dertil skulde have Forkiobs.Net. Saafremt nogen Actie-Eier udi bemeldte forenede Pram- og Steenfører Laug maatte være tilfinds underhaanden af afhænde een eller flere Actier, da stal Skipperlauget Saadant tilkiendegives, og det være pligtig, under dets Forkigbs Rets Fortabelse, inden 3 a 4 Dage Frivtligen at erklære sig, om det derfor vil give den Summa, som Sælgeren beviisligen af en Anden er buden; men naar derimod Nogen ved offentlig Auction bortselger fine Actier, da bør slig Fortisbs Ret ikke finde Sted, men Actierne skal tilhøre den, som Samme ved høieste Bud bliver tilslagen. Rescr. (i) See Prom. 16de Ejusdem. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sialland), 25 Novbr. ang. Refusion for den Resid. Capellan til Fogedby: Menighed for nogle nedlagte Gaarde. Gr. Samme Cavellan Hr. Martner har, i Anledning af, at 4 Gaarde der i Sognet ere nedlagte, forespurgt sig, om han ikke bør nyde Godtgiørelse for hvad ham ellers fan til komme af en faadan Gaard iQvægtiende, Smaa Redsel, Of fer og Accidentser, med Begiering, at det maatte blive be fremt, hvormeget en Præst fan tilkomme i Re ufion for faadan en nedlagt Gaard i Henseende til Smaa Redselen; men af Erklæring erfares, at Supplieanten ingen Mariag har til at være misfornoiet over de 3 Gaarde, som pan Førslev-Gods ere nedlagte, da ei alene alle Kreature, som fandtes paa disse, ere fordeelte paa de andre Beboere, men endog deres Antal forøget, hvorved Dvægtienden formeres, samt at Huusmæn denes Antal er blevet foroget ved 5 nye Huses Opbyggelse, og at de nu alle kan holde Kreature, hvilket ligeledes formes rer Præstens vægtiende, samt giver bam flere bestgierende Suusmænd, og Leilighed til flere Accidentser ved Brudeviels ser, Barnedaab og Kirkegang, hvortil kommer, at da Bona derne have Fogedby-Gaards Arling under Forpagtning, faa fan de nu paa Sammne aarlig graffe 63 Keer, og have 84 Hoveder paa Foder om Vinteren, hvilket altsammen tiener til For øgelse i Præstens Indtægter, ligesom og at Byens 21 Gaards mænd, under hvilke de 3 Gaardes Jord er hentaat, have fore pligtet sig at betale til ræsten 3 Rd. 3 ME. i Refufion for Oftepenge samt Smaa-Redfel, saasom Giæs, Hons og æg, der ellers kunde tilkomme ham af de nedlagte Gaarde, hvil ten Refusion meget overstiger hvad Andre i lige Tilfælde er tilstaaet. Til Sikkerhed for Præsten i Fremtiden stadfestes foranførte Refusion for Ostepenge og Smaa:Redsel af bemeldte 3 Gaarde i Alt til 3 Rdlr. 3 Mrk. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Lolland), 25 Novbr. ang. at Kastager By maa have en egen Skole, m. v. Gr. Sognepræsten for Utterslev-Menighed, Provst Rbode, har indsendt en Begiering fra Beboerne i Kastager-By,libvor udi de, som formedel den lange Bei deres Born have til Skolen i Utterslev, have holdt en egen Skoleholder hos fia i Byen, og dog givet deres Andeel til Utterslev Skole, hvilket falder dem besværligt, have begiert, at de, siden Skoleholderen i be meldte Utterslev er forflyttet, ei alene maatte beholde for sig selv deres cengang begyndte Skole, men endog berefter befries for at betale Noget til Utterslev-Skole, da de forbinde sig til at 25 Novbr. at skaffe deres Skoleholder Hunsrum for sig og Børnene, og Saadant bestandig at holde vedlige, faint at tillægge ham aarlig af hver Tønde Hartkorn i Byen 2 et halv Fierdinakar, halv Rug og halv Byg, som skal kunne udgiøre noget over 11 Lor, samt i Penge af bver Tønde St. 2 ß. aarlig, og af Huuss mændene, som have Jord til deres huse, uden Forskieli Mk. af over, undtagen Jens Hansen Degn og Jorgen Mogenkens Enke, som svarer hver 24 B., og Molleren 2 Mik., saa og af Bogede 14 Huse I Mif. af hver, foruden Korn af dem, fem have en halv Td. Hk. og derover, hvilket, altsammen bes regnet, fan belobe sig til 7 Rd. 1 Mk., hvortil deres nu væ rende Sognepræst bar ovet at lægge aarlig ved Merten dagss Tider 1 No. 5 ME., hetke de og haabe at hans Eftermænd ife nægte at give, da Skoleholderen altsaa fan have i Penge aarlig 9 Ro., lig som de og vil fortaffe fri Græsning om Soms meren til en Koe og 4 Faar, samt fornøden Kering til Samme om Vinteren, saa og af bver Gaard et halvt Læs Brænde af Træ eller Torv, og i manglende Fald 4 B. af bver Ed. Hk., hvilket uryggelig skal holdes af dem og Efterkommere, hvorimod Skoleholde en al efter d. sam: Instruxen af 23de Janv. 1739 undervise alle de unge, som sendes til ham. Af Erflæring erfares, at det er aan te fornedent, at der herefter bliver en aparte Skole i Kaftager-By, fiden Samme ligger saa langt fra Utterslev, at Bornene den meefte Tid af Aaret ikke fan komme derhen, samt at Bymændene allerede paa egen Befoning have ladet bygge et Skolehuus, og at der imod det anfagte saameaet mindre fan være noget at erindre, som Deg nen i terslev kan forsyne Stolen sammesteds, og der hers efter læse for denne Byes Ungdom, imod at nyde i aarlig Løn det Samme, som Beboerne der i Byen seose have svaret til den forrige Skoleholder. 25 Novbr. 26 Novbr. Rastager-By maa beholde sin egen Skole, og for Fremtiden være befriet for at erlægge Noget til Utterslevs Skole, imod at de til deres Skoleholder erlægge det Foranførte i Korn og Penge med videre: og bør der med denne Skoleholders Antagelse og Bestikkelse forholdes efter Rescr. af 30te Martii 1742, hvilket saavel vedkommende Lodseiere som Cognepræsten have at holde sig efterrettelig. Rescr. (til Jægerkorpsene), ang. at Avancementet for Officerene idem begge skal roullere. Canc. Prom. (til Khavns Hof og Stadsret), ang. at Banken skal betale Executions. Gebyhr. Gr. Gr. Underfoged Grønlund har forespurgt, om Banten skal 26 Novbr. være befriet for at betale Executionsgebuhr af de hans Embede vedkommende Forretninger, eller ikke. Da Kongen ved Rescr. af rode Martii og Plac. 15de April 1774 har erklæ vet, at Banken i alle Henseender skal forblive i sit forrige Væsen, sami haandhæves og beftyres efter Sammes Octroi af 29de Oct. 1736, dens Reglement og Convention (k), [igesom forben i Intereffentsabets Tid; og derudi fiden ingen Forandring er foregaaet: Saa bliver Banken i alle Maaber pligtig til Alt det, hvorfore Samme ikke ved bemeldte Forskrivter, og ellers, udtrykkelig er befriet. Canc. Prom. (til Biskopen i Sialland), ang. 26 Novbr, at Hiemmedaab forrettes, hvor der ere 2 Præster, af den, som dertil forlanges (1). Gr. Biskopen har berettet, at fra den Residerende Capel- Ian i Korsoer, Sr. Brandt, er til ham indkommen Fore spørgsel, om det ikke tilkommer ham ogsaa at forrette Hiemmedaab, naar Samme indfalder i ugen, da han, efter Reg lementet for Vræfterne i Korfaer, skal forrette Daab i Kirs ken, Trolovelse, Jords-Paakastelse med videre, i hvilke Forret ninger Sognepræst og Capellan, Uge om uge, omverle med hverandre; hvorimod Sognepræsten formener, at Hiemmes daab bor forrettes af den Præst, som af Wedkommende derom bliver anmodet, hvad enten Kirfe Forretningerne i samme ge tilfalde ham eller ikke og da der ligeledes er indkommen Be giering til Biskopen fra den Resid. Capellan i Slagelse om en fast Bestemmelse herudi, saa har han begiert, at en Regel herom i Almindelighed maatte blive fastsat. Thi meldes, At med Hiemmedaab bør forholdes ligesom med Sy ges Berettelse, saa at hvor 2 Præster ere ansatte ved en Menighed, maa det staae vedkommende Familie frit for, til Ziemmedaab at lade kalde, hvilken af Præsterne de selv ville forlange. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Gial: 26 Novbr. land), ang. Naadens Aaret i Frideriksberg- Rald, samt om Consist. Nd. Pontoppidans Unpart : 3 Spitids-Offere saavel sammesteds som i Rønne. (k) Cfr. Aab. Brev og Octrei af 16 Febr. 1791. (Cfr. Regl. 26 April 1754, §. 7. Gr. 26 Novbr. §. I. §. 2. §. 3. 26 Novbr,

Gr. J Anledning af Sorespørgsel fra Goanepræsten for Frideriksberg og Hvidovre Menigheder, Hr. Confit. Rd. Pons toppidan, meldes, at i Henseende til, om ikke Enken alene skal forfene den Præst, som i Bacancens Tid har betient Sal det, et alene med Rost og fogemente, men endogsaa med Flytning eller Befordring, uden at mindste Deel af de derved faldende Omkostninger kommer Eftermanden til Byrde, som derimod paa sin Bekostning alene skal lønne Præsten, der har forrettet Tienesten, for fin umage. Da vil hermed forholdes efter Rescr. af 4de Oct. 1754 (m). Siden der af det Stykke Jord, som Rentekammeret har overladt til Præsten paa Friderikss berg, svares Afgivt, fan Samme ikke være at ansee som Præste Gaards-Jord; og da afa. Hr. Weinreik ikke har delet Afgrøden af denne Jord med sin Formands Hr. Tils Ierups Enke, og denne ei heller med Hr. Vogelius, fan nu værende Enke ei heller tilkomme at dele med C. Rd. Pontoppidan, efterdi hun da sit mindre til Vederlag i Naadens Maret end hendes mand havde udgivet: Hvorfo re det Herefter vil blive en bestandig Regel, at Enke og Arvinger besætte dette Stykke Jord for sig alene i taadens: Aaret, imod at svare al Afgiven, som deraf til Rentekammerer skal erlægges. Da 3 Offerdage skal høre til et Laadens: Aar, san bør Mad. Weinreich, der ikkun i sit Naadens ar har havt Deel i 2 Offerdage, endnu have Deel i den tredie Offerdag, som falder næstkommende Paaske, fiendt hendes Naadens ar paa den Tid er endt; ligesaa haver og C. Rd. Pontopidan Deel i næstkom mende Paaste Offer, som falder i Rønne paa Bornholm, efterdi hans Kald paa det Sted ikke var ledigt, førend fra Dato af hans Kaldsbrev, nemlig indeværende Aars ite April, da nastforegaaende Paaske: Offer alene var falder, og tilhørte ham alene som fortient Løn. Canc. Prom. (til Kherre Baron Buchvald Brochdorf), ang. Birkedommer Troyels Mo. der og Befordring til Steelenborg: Birketing. (m) See nu Rescr. 6 Febr. 1789. Gr. Gr. J Henseende til den af Baronen indgivne Besværing 26 Novbr. Bver Brkedommer Trovel, at han fordrer fri Befordring til og fra Baroniet Skeelenborgs Birketing m. v. meldes, At Man ikke finder, at Baronen med Foie kan forlange, at Birkedommeren hver Tingdag skal indfinde sig ved Birketinget, uagtet ingen Sager ere, og endnu mine dre, at han skulde befordre sig selv tvertimod den 2ffhands ling, som herom forhen skal være ffect med afa. Kherre Baron Schack-Brockdorff, da han som Birkedommer blev antaget. Desuden viser en af Birkedommeren inds sendt Extract af Birketings-Protocollen, at der i hans Betieningstid siden Aaret 1778, ikkun have været ganske faa Sager ved Birketinget, og i de faste Aar slet Ingen, saa at Baroniets Bønder ved hans Beforbring til og fra Tinget ikke fan have Aarsag derover at klage; og naar Baroness, som nu værende Birkeherre, vil have dem bes friet herfor, faaer de at afhandle det med Birkedommes ren, hvorledes med hans Befordring efterdags skal fors holdes, da det i det øvrige vil forblive ved Lands Lov og Ret. Kongl. Resolution (n), ang. hvo det tilkom. mer at istandsætte og vedligeholde Veiene, efter deres forskiellige Bestemmelser. Det finder allernaadigst Bifald, at Generalvei.Commissionen herefter, og indtil den ommeldte Kongen til Approbation foreliggende almindelige Wei-Anordning er uds kommen (o), deciderer de forekommende Tvistigheder om Deeltagelse i en Veis Istandsættelse og Vedligeholdelse. efter de heri Forslag bragte Regier, at nemlig hoved:Lans deveiene, som føre fra den ene Ende af Provincen til den Anden, og fra eller til andre Provincer, følgelig ganer igiennem Amterne fra Grændse til Grændse, skal under. (n) Bekiendtgiort ved Prom. 26 Junii 1787. (o) See nu Forordn. 13 Decbr. 1793, især §. 25. hol 30 Novbr, 30 Novbr. holdes af ethvert Amt, over hvis Grund de gaae: Rigb stadveie, som paa samme Maade over Amternes Grund føre til og fra Kiøbstæderne, ligeledes af Amtet, saavidt dets Grund strækker sig: Tingveie eller Herreds: og Ritke: Veie, som føre til det for Herredet eller Birket almindelige Tingfted, af det Herred eller Birk, for hvil ket Tingstedet er indrettet, for saavidt de ikke indtræffe paa de nysbemeldte Hovedlande: eller Kiøbstæd:Veie: Kirkes eller Sogne Veie, som føre til Sognets falleds Kirke samt Præst og Degn, af det hele Sogn, for saavidt de ei heller indtræffe paa nogen af de forommeldte Veie: Molle Veie, som føre til og fra en for et vist District fæl leds Mølle, eller Veie til almindelige Torvemoser, for saavidt de ei indtræffe paa nogen af de foregaaende Weie, af Molle District, og af dem som bruge Mosen: By:Veie eller Veie til og fra enkelte Gaarde, for sanvidt de ikke have nogen videre Bestemmelse eller Nødven dighed, end paa det Beboerne kunne komme til og fra des res Hiem, og ikke indtræffe paa andre Veie, ligesom Mark-Veie, af vedkommende By- eller Gaardbeboere- og at i enkelte Tilfælde, hvor Afvigelse fra disse Regler maatte af bemeldte Commission ansees billig, giører Kongen Forestilling. 2 Decbr. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. Guldsmedmestere ibid., som ei møde til Laugssamlinger.

Olderinanden for Lauget tilligemed Bifidderne have ans draget, at der i afillige Samlinger undertiden mede faa faa Mestere, at end ifte faamange, som nødvendig behøves, ere tillæde, deels ved Opgave til nyttige Mefterstykker, deels og til at bedømme, om sterftykkerne ere gierte forsvarlice, da Saadant ei upartist at 2 a 3 Mestere kan eller bør bedommes, men udfordres flere dertil, foruden at de ved en og anden Leis lighed efter Tilfigelie enten for fildig møde, eller og ganske adeblive, hvilken Mancel forlængst skal være indfeet, og der. for i laugssamling den 1ode Julii 1783 af de tilstedeværende Mestere bleven resolveret, at siden der i Guldsmedlaugsartik Terne Terne af 7de Novbr 1685 ingen Straf er bestemt for dem, 2 Decbr. som efter Tilfigelse udeblive, en Muler af Mk for dem, som ikke en Time efter Tilsigelse nødte, eller ganske udeblive, af hver i Laugets Fattiaes. Beffe fulde erlægges, ba intet hoiere funde bestemmes, siden de fleste af Mesterne ere uformuende; hvilken Proposition og af Magistraten under 28 de Julii næst efter al være approberet; men at nogle af Laugets Mestere skal findes modtvillige at efterkomme dette, som dog tiener til god Stik og Ordens Vedligeholdelse. Den Mester, som efter Tilsigelse ei moder til bestemt Klokkeslet, skal erlægge 1 Mrk., den, som udebliver Time over Tiden, 2 Mrk., og den, som udebliver en heel Time, eller og reent borte 4 Mk., Alt til Laugets fattige; med mindre han kan bevise, at have havt gyldigt og lovligt forfald, hvilket han i saa Fald førend Sam lingens Begyndelse skal tilkiendegive Oldermanden. Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. i Siælland), 2 Decbr. ang. en Skole i Bangede med en Tavle og an dre Indtægter. Gr. Sognepræsten for Gientofte, Hr. Soegb, bar andras get, at have til Greve Bernstorf, som Eier af Gientofte Sogn, foreslaaet, at der maatte oprettes en Skole i Bangede Bye, der er underlagt den Kongl. Stole i Gientofte. Bye, men er en gierdingvei derfra beliggende, hvilket forslag bemeldte Greve et alene skal have bifaldt, men endog dertil fienket 400 Rd. Gaardbeboerne i bemeldte Bangede skal være villige at sammenskyde Noget til denne Skole; men da der i Byen kun ere 14 Gaarde, men mangfoldige use, hvil ke fremdeles bør vedblive at svare det deres Gaarde Paalagte til Skolen i Gientofte, faa vil dette Sammenskud ikke blive tilstrækkeligt til en Skoleholders Løn og Underholdning, hvors fore han derhos har indfilt: 1.) om det maatte tillades, at en Tavle hver Con- og Hellig Dag verelviis af Skoleholderne ombæres i Gientofte.Kirke, Skolevæsenet til Bedste : 2.) at Forordn. af 23de Janv. 1739 §. 32, hvorefter til Sko le-Cassen skal aarligen betales af Haandverksfoit 8 til 16 B., af Suusmænd og Indester 4 til 16 B., af Starle 6 ß. af Drenge og Piger 4 ß. maatte sættes i behorig Virksome hed der i Sognet. En Tavle maa ombæres i Gientofte:Kirke hver Son og Hellig-Dag til Beste for folevæsenet i Sog net, dog at denne Tavle hver Gang bliver den Sidste af dem, som ombæres. J Henseende til hvad der efter bes VI. Deel 3 Bind. rørte 2 Decbr. rørte Forordnings §. 32 skal erlægges til Ekolekassen, er Amtmanden under Dags Dato tillagt Befaling (P), at foranstalte Saadant inddrevet hos dem i Gientofte-Sogn, som ikke høre til bemeldte Greve Bernstorfs Gods, hvor det af Greven besørges indkrævet. 2 Decbr. 2 Decbr. Rescr. (til Amtmanden over Kiøbenhavns Amt), ang. at foranstalte inddreven hos dem i bemeldte Gientofte: Sogn, som ikke høre til Greve Bernstorfs Gods (der selv hos dem besørger det indkræs vet) hvad de efter Skoleforordn. af 23de Janv. 1739, §. 32 tilkommer at erlegge, nemlig af Haandverksfolk 8 til 16 B., af Huusmænd og Indester 4 til 16 B., Barle 6 s., Piger og Drenge 4 s., og derfor aarligen at giøre Rede til Skolekassen. Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. i Aggershaus- Stift), ang. Amtmændene at tage Deel i Fat tigvæsenets Bestyrelse udi dette Stift. Gr. Kongen er bleven foredraget, at det kunde have fin Nyete, om Amtmandene i Norge bleve betroede Opsyn over Fattigvæsenets Bestyrelse, og derhos være overeenstemmende med det dem efter deres Embede tilkommende Indseende med det, som i Almindelighed angaaer Politievæsenet, at dem og blev paalagt at vaage over denne Deel af Samme. Amtmændene i dette Stift seal herefter have sams me Opsyn med Fattigvæsenet, som Provsterne er tillagt, og heri, som i Skolevæsenet, med dem være lige, saa at Amtmændene, naar de komme hos Præsterne eller i Nærs værelsen, maae have Net til at eftersee Protocollerne, om de ere i Orden, og hvad ved hver Session er foretaget: og, skulde de da deri finde nogen betydelig Uorden, eller formene at nogen bedre Indretning kunde finde Sted, maae de tilligemed Provsterne indgaae til Stiftamtmanden og Biskopen som Directeurer med Forestilling derom, da disses Resolution skal tiene dem til Regel, med mindre (p) See næstfølgende Rescript. de de paa vedkommende Steder vil paaanfe den; men paa 2 Decbr. deres egen Haand maa de aldeles ingen Forandring giøre i det engang Foranstaltede, eller giøre nogen ny Indretning; og i det Tilfælde, hvor der klages over ubillig Ligning, samt hvor Provsten skal samles med Præsten og Fogden, for at foretage en ny, maae Amtmændene træde ind med i Commissionen, og conjunc tim med dem foretage den paa Directeurernes nærmere Approbation: men til disses Decision stal Regnskaberne herefter som forhen indsendes, dog at Amtmændene og Provsterne forud pantegne, om de have Noget at erins Dre. I øvrigt skal Præsterne være befriede for Tilrettesættelse eller anden Erindring af Amtmændene, hvem de i dette Tilfælde ikke skal være subordinerede; men, om nogen forseelse befindes, skal derover altid klages til Directeurerne, og i Henseende til de Capitalers Om og udsættelse, som tilhøre Fattigvæsenet, da skal ders med forholdes som med andre publique Stiftelser, saa at Amtmændene med Provsterne blive Inspecteurer derved, og staae først til Ansvar, om nogen Mangel befindes, førend Directeurerne; ligesom de og i alt skal være Di recteurerne ansvarlige for deres Handlinger herudi. Canc. Prom. (til Gen. Ed. Deconomies og C. 3 Decbr. Collegium), ang. at der imod den ny Psalmebogs Brug ved Zions Menighed i TranqvebarJntet fra Can celliet haves at erindre. (Paa Collegii Skrivelse). Canc. Prem. (til Khavns Hofs og Stads. 3 Decbr. Net), ang. hvorvidt Samme maa befatte sig med Skifter efter So Enrollerede, som til Orlogs boredge. Gr. Da det er kommen under Qvæftion, hvorvidt Hofe og Stadsrettens Stiftecommission er berettiget til at behandle Stifter efter enrollerede Matroser, som, imedens de ere coms manderede i Kongelig Tieneste, ved Doden afgaae; oa ber meldte Commisfløn bar formcent, at ifald disse Skifter fulde forrettes af Jurisdictionerne i Districterne, hvor de Afdøde 2 have 5 8 Decbr. have bort Hiemme, vilde deraf følge, at deres Tilgodehaven. de da umiddelbar maatte fra Admiralitets, og Commissariats Collegio leveres vedtommende Stifteforvaltere, faa mel des herved, at, da vrigheden eller Sunsbonden paa det Sted, hvor Enhver har Bopæl eller siem, er i Følge Lovens -290 den ordentlige Stifteforvalter, saa følger deraf, at, dersom nogen doer paa et Sted, hvor han et har Bopal eller Hiem, men fun til en Lid opholder sig, eller han har Gods, lost eller fast, andre vegne, fan ei andet tilkomme famine Steds Stifte:Jurisdiction, end at forsegle den Deel af Boet, som der forefindes, og derefter extradere Samme til den vedkommende Skifteforvalter in loco domicilii defuncti, som i Henseende til de Militares, der staae i fast Tieneste, er det Corps, hvorunder de tiene; men hvad de Enrollerede angaaer, da maa de vel for deres Personer svare under bet militaire Foro, saalænge de ere commanderede i den Konge- Lige Tieneste, men saadan udcommandering, hvorved de kun for en Zid forlade deres Hiem, kan dog ei ansees at give dem et nyt Domicilium, da de for den Tid alene kan betragtes som enhver anden, der i Kongens Erinde opholder sig paa et andet Sted, end hvor han har Bopæl, og hvorved hans forum domicilii ikke forandres. Maar derfore en enrolleret Matros deer til Orloas, bør Stiftet efter bam forrettes af bans Huusbonde, om ban borer til Proprietairgods, og ellers af Ste dets vrighet, hvorfra ban er udskreven: og, om So-Milis tair-Etaten endnu havde sin Skifte Jurisdiction, seer Man ikke, at Samme funde tilholde sig at stifte efter de under Udcommandering bortdøde Enrellerede, og altsaa Hofs og Stadss Retten, der nu bar de Stifter i Staden, som forhen tilhørte Go-Etaten, heller ingen Adkomst har til denne Stifte-Juris diction, som forben ikke tilkom hiin Etat; hvortil endnu kommer, at den Praris, hvorefter Hof- og Stadsretien har antaget disse Stifter, synes endog novereenstemmende med den, som samme Ret følger i andre Tilfælde af lige Besaf fenhed, chi, skulde Stifterne efter de enrollerede Matrofer, naar disse ere commanderede paa Kongens Krigskibe, tilhøre Hof- og Stadsretten, maatte det samme, ob paritatem rationis, giclde for de af Soldatesqven, der fra Regimenterne uden for Kiøbenhavn ere commanderede ombord paa Kongelige Skibe, men efter disse vides ikke, at Sof, og Stadsretten tilholder sig at forrette Stifter. Da man altsaa efter foranførte Grunde holder for, at det tilkommer usbonden eller Øvrigheden i Di ftricterne at forrette Stifter efter de Euroullerede, som til Orlogs bortdee, og det ogsaa i de fleste Tilfælde for Arvingerne paa Stedet er til mindre Bekostning og Uleilighed, end naar disse skal nedes til at bolde en Commissionar i Kiovens havn, for ved de holdende Skifter at iagttage deres Tarv: Saa maa Man end videre anmode Hof- og Stads- Retten, ikke herefter at befatte sig med deslige Skifter videre, 3 Decbr. videre, end at forsegle og lade auctionere deres Efterladenskab, da Admiralitets- og Commissariate-Collegium vil foranstalte, at de Afdødes tilgodehavende Gage herefter bliver anvist til den competente Stifte-Jurisdics tion. Og, da So Etaten i Følge Resol. af 11te April 1768 og den hidtil fulgte Praxis har hævet alle Arves fald efter de Enrollerede, som paa en Udcommandering ved Døden afgaae, og til hvis Efterladenskaber ingen Arvinger melde sig, hvilken Indtægt Samme og for Fremtiden har forbeholdt sig, saa bør Alt, hvad slige Afdøde i Tienesten har tilgode, saavelsom hvad deres videre her forefundne Efterladenskab beløber sig til, ikke remitte res til vedkommende Skifte-Jurisdiction, førend derfra er indberettet, at enten retmæssige Arvinger have indfunden sig, eller lovlig Gield er anmeldt, til hvis Bes dos taling Samme udfordres; og derfor vil det være fornø dent, at hvad der efter de i Land udi Kiøbenhavn bortdøde Enrolleredes Efterladenskaber ved Auction udkommer, afleveres til Justitsraad Stabel, der, som Auditeur ved den combinerede Ret, har Sø Etatens Arvefalds. Regnskaber under Hænder, og fra hvem, saavelsom fra vedkommende Departements-Contoirer, for saavidt de tils godehavende Gager angaaer, flige Penge deponeres i Banqven, indtil de vorde reclamerede, hvorom da vedkoms mende Skifte Ret eller Arvinger have umiddelbar at henvende sig til Admiralitets- og Commissariats- Collegium, ligesom og de, som herefter forrette lige Skifter, vil tilkiendegives, til bemeldte Justitsraad Sta bel at aflevere Beholdningen af hvad de i Kongens Ties neste bortdøde Enrollerede hiemme funde have efterladt sig, naar ingen Arvinger inden Stiftets Slutning havde indfunden sig, da de, som derefter, og inden den i Lo ven foreskrevne Tid, maatte reclamere Arv, have med saadan Fordring at melde sig i bemeldte Admiralitets: og X 3 Com 3 Decbr. Commissariats.Collegio, og derfra forvente den den tilkommende Arv udbetalt. 3 Decbr, 3 Decbr. Canc. Prom. (til Sors-Academies Overhof mester), ang. en Professor-Residents i Soro. Gr. Paa hans Prom. af 23 de Oct. fidfil., betreffende den af forrige Staldmester Vitroch beboede Gaard, som Profess for Wissen har begiert, at maatte erholde, men den ny Stald mester Ritmester Ditte formener at burde have, meldes, at, da den af forrige Staldmester Vitroch nu beboende Gaard er Kiøbt til en Professorgaard, derefter ftrap beboet af 3 paa hin anden følgende Professorer, siden af Academiets Inspector, og endelig af en Maitre: Saa maa denne Gaard ansees som Professor Resis dents; og, i Fald ingen anden og ældre Professor vil opst tere den, tilkommer det Professor Lissen til Paaske Flyt tetid at imodtage Samme som Residents. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuus- Stift), ang. at den Sild, som til Forhandling faltes, og i Træer nedlægges, bør til Handelens Sikferhed i Følge Fd. af 5te Mai 1683 være Vragning underkastet, hvorimod den ferske Silo, som af aabne Baade udsælges, ligesom før, under Politiets Opsyn, kan frit forhandles. (I Anledning af Ansøgning fra Brageren i Frideriksstad om den dertil ankommende Svenske Silds Brags ning, med videre). 6 Decbr. Generalitets- og C. C. Prom. (til Zeft- og Fodgar derne, samt alle Regimenter i Danmark, Notits til Landmilitie-Sessionerne), ang. at de til tem i Overeensstemmelse med Fd. af 13de Maii d. A. afgivne og herefter afgivende Recruter, fal, efter at have udtient de fastsatte 8 Aar, ind finde sig paa deres Fødestavn. Anledning en Forestilling) (q). (I adend Refr (a) I Prom. til Sesfonerne ftod og: Efter Correspondens ce med det D. Cancellie. Seell Prom. 19 November 1785 og Note. Rescr. (til Amtmanden over Meen), ang. 9 Decbr. at Grensund og Koster Færgemænd ogsaa til Lands fulle befordre Reisende (r). Gr. Som det af bans Skrivelse til Cancelliet er bragt i Erfaring, at der ofte er flaget over, at Reisende, som fra Falster agtede at pasfere over Moen, eller der havde at forrette, ikke funde erholse Befordring, da Færgemanden i Grøn fund Færgegaard nægtede at befordre dem: saa befales, At han tilholder Beboerne af Grónsund-Færges gaard, imod lige Betaling med Vognmandslauget i Stege (s), at befordre de fra Falster ankommende Reis sende, som selv ei med Befordring ere forsynede, til Kos fter Færgegaard og andre Steder imellem Grønsund og Stege, dog uden Fornærmelse for dette Steds Vognmænd; ligesom han haver paa lige Maade at tilholde Færgemanden i Roster: Færgegaard at befordre deslis ge Reisende fra Sialland, sora ville til Grensund og Stege. Rescr. (til Amtm. over Vordingborg- &c. Am. 9 Decbr. ter), Notits om Næstforestaaende, samt Befa ling, at han og føier en lige Anstalt ved Kallebauges, Færgegaard for de fra Møen ankommende Reisende, som agte sig enten til Vordingborg, Prests eller Vindby holt, imod lige Betaling og Forbindtligheder med Vognmandslauget i Vordingborg (t). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sial ro Decbr, land), ang. nogen Jord, hvoraf Degnen i Ala sted svarer Afgivt til Soro Academie og Bønderne. Gr. J Anledning af Skrivelse med Bilage fra St. og B., hvoraf erfares at Degnen Cardes i Alfed bar flaget over, at ham er paalagt at tage Sæfte paa et Stykke Jord, som ham er udlagt til Bederlag for fri Græsning med videre, meldes hers ved, at, da Supplicanten efter det første Tingsvidne alene hard of bavt Græsning paa Alfred-Mark, førend den blev udskiftet, 4 (r) See derhos næstfølgende Refript. (s) Cfr. Bev. 30 Julii 1784 09 Prom. 30. 1787. (t) See Rescr. 24 Decbr. 1784. for 10 Decbr. for Betaling, og han, som ban selv tilstaaer, ikkun fra 1775 af har efter mundtlig Tilladelse bavt fri Græsning til en eft, hvilket ikke kan giøre ham berettiget til at nyoe Joro frit udlagt derfor; 10 Decbr, OT 10 Decbr, Saa bør han og efterkommende Degne beholde den ham tilstaaede Jord for 4 d. aarlig Afgirt til Benders ne, imod at efterkommende Degne svare 1 Rd. i Recoge nition til Academiet, dog uden at de behøve at løse Sæs stebrev, da Academiet har Adkomst nok for dets Herlighed til Jorden ved den svarende Afgivt og Recognition Canc. Prom. (til Biskopen ibidem), ang. publiqve og Bornepenges udsættelse af Provsten uden for Herredet. Gr. J Anledning af Forespørgsel fra Provsten i Ramso Herred Hr. Bredenberg, om det man tillades bam uden for Herredets Jurisdiction at unsætte pan Mente, hvad publiqve Penge han til denne Termin modtager at fin Fo mand i Vrou fte Embedet, samt hvad ved et Stiftes Glutning til samme Eid maatte indkomme i Bornepenge, siden der i Herredet ikke gives Leilighed at faae dem udsatte paa fifre Steder, meldes herved ( At han gierne kan udsætte de Herredet tilhørende publiqve Penge paa fremmede Steder uden for Sam me, naar han desuagtet vedbliver at beholde det Ansvar, der i Henseende til lige Penge er ham sem Provst poas lagt; og da den ommeldte Arv (u) ikke derved føres uden By eller Grund, for at borttag s fra Stedet, hvor den er falden, men bliver veb at være under vedkommende Jurisdiction, og kan atter inddrages under Herredet, faasnart Leilighed gives til at udsætte den sammesteds, els ler og Vedkommende deroved blive raadige, saa sees ei heller, at Lovens 5-2-75 deri kan være til Hinder. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiania), ang. Overbrandmesterens Len, samt Brands og Vand: Væsenet under eet Opsyn ibidem. (u) Cfr. Rescr. 7 Febr. 1794. Gr. ador Gr. Ved Cancelliets Skrivelse til Stiftamtm. af gde mar 10 Decbr. tii 1777 er der blevet fastsat, at en Overbrandmesters Løn, som for Christiania forhen havde været vedtaget 150 Ndir., skulde nedsættes til 100 Rd. ved forefaldende Bacance; men Stiftamtm. bar nu, da Tienesten er bleven ledio, forestillet, at Samme, efter Magistratens og Byens Repræsentanteres Andragende, ikke for faadan modereret en tan blive befat med saa duelig en mand, som dens Bigtighed udfordrer, hvorfore bemeldte Magistrat og Repræsentantere verbos have foreslaaet, at Lønnen igien maatte forhetes til 150 Rdlr. Saafremt Ingen af fornødne Egenskaber, til at være d Overbrandmester i Christiania, fan være at faae for 100 Rd., eller mindre end 150 Rd., maa 150 Rd. reg lementeres som Løn for en nu antagende Overbrandmester, men uden Følge for Eftertiden: og maa det være Stiftet forbeholdet, om Omstændighederne udfordre det, og An ledning gives til at combinere Brand: og Vand: Væsenet under Opsigt af en fyndig og paalidelig Mand, da at indkomme med Forslag om Overbrandmesters Lens Anvendelse overensstemmende med dette Diemeed. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Bergen), 10 Decbr. hvorved bifaldes hans i Prom. af 8de Octbr, sidstl. foreslaaede Foranstaltning, til at forekomme, at ingen saa faldet Souda eller Tang-Aske befindes enten i Bergens By, udi Sandvigs:Boderne, eller i de øvrige omkring Byen værende Boder, indtil det nærmere bliver afgiort, om den dertil givne Anledning efter anstillet Undersøgelse findes grundet. (Efrerdi alle de Præcautioner, som kan tas ges til at forekomme Ildsvaade, samt sætte Indvaanernes Liv og Gods Sikkerhed, ere til Fordeel for det Almindelige). Generalitets- o. C. C. Prom. (til Regimens 10 Decbr. terne), ang. at det er tilladt at lyse deres uægte Born i Ruld og Rion. Born i Bufo fficerer Gr. J Anledning af det Fyenste Dragon Regiments Fore stilling, om Sligt uden Collegii eller Regimentets Samtykke er tilladt, meldes, at det synes betænkeligt at giøre nogen Indse ænkning i den Met, som Officerer med alle andre u de saatter ved Loven er tillagt, til efter eget Behag at kunne lyse Slegfredbørn i Kuid og Kion: t 5 Dg 10 Decbr, 10 Decbr, 15 Decbr. dosa Og at man derfor holder det bedst, Herefter som hidindtil at lade Loven gielde. Sammes Prom. (til Kongens Regiment til Fods), ang. at Officerernes Overkioler efter heieste Befaling, skal være af Klæde og af den fasong, som de nu ved Kronprindsens Regiment indføres. (Paa Forespørgsel fra Kongens Regiment). Dito Prom. (til nogle Regimenter i Kiøben havn (v), Commandanten og begge Batailloneri Citadellet, samt General Auditeuren), indeh. Kongl. Resolution, at de i Citadellet Friderikshavn liggende 2 Batailloner herefter selv skal behandle de derved forefaldende Justits-Sager, efter den Fors Skrive, som Infanterie-Reglementets 3die Deel 24de Cap. 2den Art. giver. (Vaa Collegii Forestilling, for at hæve al Tvivl, da Inf. Reglementet egentligen ikke bestemmer, hvorledes der skal forholdes med Jurisdictionens udøvelse sed den eller de af omtalte Batailloner, naar Samme, som Casus nu er, bestaaer af Compagnier, der bere til forskielli ge Regimenter). 16 Decbr. Rescr. (til Broelægnings Commissionen i Khavn), ang. at den ved Lange-Broe imellem Fæstningsverkerne og Agent Applebyes Reberbane liggende Jordvei, oms trent 600 Allen maa brolægges tid efter anden paa Brolægnings: Kassens Bekostning, ligesom denne kan afs stedkomme, uagtet ingen Brolægningsskat efter Anordn. 20de Aug. 1777 deraf betales. (Saasom den bruges, naar Knippelsbro er under Reparation, og paa den i vaade Sommere ere mange Huller, især farlige, naar Brand- Ans

1. atterne fra Sbavn til Christianshavn i Tilfælde af Ildsvaade

skulle fremfores). s or 16 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. smaa Arvemidlers Anvendelse til Umyndige ibid. wallo Gr. (v) Bentelig Kongens og Kronprind sens, Arveprindsens og det Sailandske; see 2 Rescr. af 11 Gebr. 1785. Gr. Overformynderne i Bergen bave ansøgt, at Rescr. af 16 Decbr. 31te Janv. 1781 for Landet maatte extenderes til bemeldte Bergens By. Hvor umyndige og uopdragne Børn udi fornævn te Bergens By kunde være tilfaldne, eller herefter tilfal de nogen Arvepart, der ei for enhver beløber sig til 20 Rd. (x), maa Samme, for at spare Vedkommende de deraf flydende Omkostninger og Vidtløftighed, til Foræl brene, Formynderne eller Fosterfædrene, imod behørig Af fald og Qvittering, udbetales, for at anvendes til deres Underholdning og øvrige 17ødvendigheder, uden at indleveres i Overformynderict. Canc. Prom. (til forrige Lector Martinus 17 Decbr. Vahl), ang. at han efter sin Hiemkomst skal, for (Kgl. Resol. Fortsættelsen af Flora danica, efter Resol. af 14de 23 Novbr.) Septbr. (y) sidstl., nyde af Kongens Kasse i aarlig Gage 500Rd., saalænge det vedvarer, og indtil han til høiere Gage befordres. (Paa Finantscollegii Forestilling). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Siælland), 17 Decbr. ang. hvorvidt en Medicus maa bruge en af ham antagen Assistent til udvortes Forretninger (2). Gr. J Anledning af den fra de 2 Stadshirurgi i Helsin. goer, Regimentsfeldfier Beaufin og Johan Peter Baye ind komne Besværing, at den der i Byen practicerende Medicus Doctor de Meza skal have som fin Assistent engageret Beaus fins Svend, navnlig Sausman, og bruger ham til hirura gifte Forretninger, til Indgreb og Fornærmelse for Amret der paa Stedet, meldes indtil videre, at, da de for Medicinalvæ fenet udgangne Anordninger ikke i Særdeleshed beftemme, hvor vidt en Medicus maa bruge den af ham antagne Asfient til visse udvortes Forretninger hos fine Patienter, men det, at anlægge Velicatoria, og røgte dem, fenapismos, sætte Igler og Lavements, paalagae Cataplasmata, aabne en bullen sine ser, lægge Plaster derpaa tc. hører til den domeftiske Medie cin, (x) Maa nu belobe sig til fuldt 20 Rd., efter Udkastet §. 1 ved Rescr. 7 Febr. 1794. (y) See Prom. 23 de September 1785. (z) Cfr. d. 5 Septbr. 1794. 17 Decbr, ein, som golf imellem sig, eller Domeftiquer Fan forrette, li gesom og Nareladen paa en vis Maade benhører dertil, siden Kammertrenere i fornemme Huse foretage den, og den ofte paa Landet forrettes af Jægere, Bender og Andre: Saa sees ikke, at disse Forretninger fan høre til Jura Chirurgorum, da Folk kan selv lade dem besørge, og Fundatsen for det chirurgiske Academie tillader disse Forretninger til de uexaminerede Amtsbarberer, som in- Degen Jura have i Chirurgien, hvilket dog ikke er bevilget mod noget Privilegii Kraft, og altsaa hverken kan udes lukke Domestiquer, eller endnu mindre medicinske og chir urgiske Assistenter, over hvilke de u raminerede Amtsmes ftere ikke med foie fan flage, saalænge der ikke foretages uden deslige Forretninger, der endog ere de Eramineres des Rettigheder uvedkommende ; men videre bør slige Ass sistenters udvortes Forretninger ei heller strække sig, med mindre Nøden i enkelte Tilfælde utfordrer for Næstens Liv og Sundhed at foretage det, som ellers tilhører privilegiatis, men hvoraf Ingen forhaanden var tilstæde, eller hastig funde faaes. 17 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), (Kgl Res 1. ang. at Søfolker paa Gerne ved Vesterhavet maa for 2 Decbr.) næste Aar tillades at tage hyre med fremmede Skibe, 17 Decor. imod som sædvanligt, igien at indfinde sig ved deres Hiem næste Efteraar, og at de efter Resol. 1ode Septbr. 1783 søge Tilladelse, forinden de udgaae. (JAnledning Ansoga ning fra terlandsfohr, og Admiralitetets Forestilling) (a). Canc, Prom. (til Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. at Rescr. for Kiøbenhavn af 17de Dechr. 1756, om deres Antagelse til Alters, som have holdt sig ders fra over Nar og Dag, ogsaa i dette Stift maagielde, dog at det siden til Approbation indberettes. (Paa Biskopens Forespørg el, siden samme Casus kunde indtreffe med Stands personer saavel i Christiania som i andre Menigheder) (b). (a) See Prom, 20 Janv. 1787. (b) Bortfaldet ved Rescr. 18 Junii 179c. Canc. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), 17 Decbr. ang. nogen Forandring i Reglementet for Præsterne i Stavanger. Gr. Sognepræsten Vrovst Giellebøl i Stavanger har ans draget, at en i Conftitutionen af 30te Janv. 1738 imellem Sognepræsten og den Rfiderende Capellan sammesteds indført Vaffus, nemlig at Homeffe-Prediken og andre Forretnin ger i Sognepræstens lovlige Forfald skal tilbydes den Reside rende Capellan frem for Sognepræstens personelle Capelan, foraarsager ad lige Fortredeligheder, da han ofte til den fiofte Time bliver uvidende om, hvad enten den Reffo. Capellan vil forrette den anbefalede Tieneste, eller ikke, hvorfore han har bedet, herudi at maatte skee en Forandring. Bikopen har foreslaaet, Gligt derhen at maatte foranoves, at den Resid. Capellan vel herefter sem hidindtil al i gelse Constitutio nen være pligtig at paatage sig de forretninger, som Sog nepræsten udi lovligt Forfald maatte ferlange af ham, men at det dog tillige maatte være sognepræsten tilladt, og face ham frit for, i alle saadanne Tilfælde ogsaa at betiene sis af fin persone! Capellan, naar han med saadan Medhielp i Embedet var forsynet, doa saaledes, at hvad enten Forre-nin gen blev giort ved den Resid. eller ved Personel Capellanen, skulde den Refio. Capellan dog beholde den Part af Acci dentserne, som ham efter Constitutionen derfore funde til komme, og ham desuden ved saadan Forandring Intet afgaae i hans lovlige Embeds-Indkomster. Saadant Forslag fan følges, saalange nu værende Resid. Capellan er ved Stedet, men naar Vacance inds treffer, ville Biskopen indsende nærmere Forslag til et nyt Reglement, hvorved, om det ellers efter Stedets Om stændigheder lader sig giøre, den for Sognepræsten, sans længe han holder en Personel Capellan, ubillige Indskrænks ning kunde blive ophævet, og al Anstod og Vanskelighed for Fremtiden ganske forebygges. Rentef. Prom. (til Stiftbefal, i Ribe), ang. 17 Decbr. hvorvidt af Brøndum- Skoleholder - Jord ber foares Tiende. Gr. Siden der til det Jordsmon, som er udlagt Degnen Hansen i Brøndum i Ribehuus Amt, ifteden for den ham som Skeleholder tilkommende Græsning, er afgivet Jord fra Præstegaarden, uden at derfor igien er givet Præstegaarden Ve deriag af contribuable Jorder andensteds: Saa 17. Decbr. 23 Decbr. §. I. Saa finder Nentekammeret billigt, at Degnen bes fries for at give Tiende af det paa de fra Præstegaars den afgivne incontribuable Jorder vorende Korn, der ef ter Indberetning skal udgivrez Part af de Degnen udlagte Jorder; derimod kan Rentekammeret ikke fritage Degnen for, naar vedkommende Tiendetagere maatte paa staae Saadant, at give Tiende af de øvrige Jorders Afgrøde. Confirm. paa en Fundats over de af Peder Mortensen paa Ulstrup til Kirken og de Fattis ge i Tisted givne Capitaler, under 24de Novbr. 1785 forfattet af Stiftamtmanden Geh. Rd. Levezau og Biskopen D. Studsgaard. Gr. Da forrige Eier af Ulstrup-Hovedgaard under Drums Amt i Aalborg-Stift, afg. Peder Mortensen, ved oprettet Testamente, dat. 19de April 1783, i kraft af en bam under 6te Decbr. 1782 allern. forundt Facultas Teftandi, har givet til Lifted Kirke Capital 3000 Rd., og til Lifted Byes Fattige 1000 Rdlr., samt derforuden anordnet, at naar alle af ham legerede Gaver, hans Begravelses Bekostninger m. v. vare udredede, da fulde hvad, som derefter blev tilovers af hans Midler og Formue, komme til lige Deling imellem Tie frd-Kirke og Tiftad-Byes Fattige, hvorved Enhver af disse er tilfalder 979 Rd. 7 en halv B., tilsammen den legerede Capital 5958 d. 15 B., saa have St. og Bik., foin Directencer for Tiffæd-Kirkes og Byes Fattiges Capitaler, paa nærmere forventende allern. Approbation, i Overeensstemmelse med fta tors Disposition og fidfte Villie, derover forfattet følgende Fundats. Ligesom berørte Capital udi Omslagsterminen d. 4de Junii 1785 af Directeurerne er bleven modtaget, og imed sikker Pane til Forrentning udsat, saa forbliver den og fremdeles under deres og efterkommende Directeurers §. 2. Bestyrelse og Ansvar. I Henseende til den Tisted:Kirke frienkede Capital 3979 d. 7 S., da bliver med denne Capital og dens Renters Anvendelse saaledes at forholde: a) de 2000 Ro. bliver en bestandig staaende fast Capital, hvoraf Renterne anvendes til Kirkens indven diye bige Prydelse efter Directionens derom givrende Ans 23 Decbr. ordning: b) Af 1000 Rd. nyder Helvig Christens Dats ter for hendes lange og tro. Tieneste de aarlige Renter, saalange hun lever; naar hun ved Døden afgaaer, stal disse Renter tilfalde hendes Børn, saalænge nogen af dem er til, imellem hvilke Renterne komme til lige Deling uden Hensigt til Kisnnet; og naar hendes Børn ere døde, eller ifald hun sig ingen Børn skulde efterlade, da tilfals de Renterne af berørte 1000 Rdlr. Hendes Mand, om han er i Live; efter alle Forbemeldtes dødelige Afgang fals de Renterne til Tistad Kirke: c) Siden Testator ikke har bestemt nogen vis Anvendelse af sidstbemeldte 1000 Rdlrs. Nenter, naar Samme i Tiden efter de forbemelote Personers Dod tilfalder Kirken, og han ikke heller har giort nogen Anordning, angaaende de øvrige 979 Rdlr. 76. Brug, saa have Direct. desangaaende besluttet, at disse Capitaler og Senter deraf skal anvendes til forefils dende Reparationer paa Kirken, og til anden Kirkens 17ytte og Ziir, dog at Capitalen ikke brydes uden høieste Nødvendighed, eller om deraf Noget fulde behøves til et Uhr i Kirken, isteden for det deri nu værende gamle Uhrverk, som er aldeles ubrugbart: -De aarlige Kenter af §. 3+ den Tisted Byes Fattige tillag te og tilfaldne Capital 1979 d. 7. udbetales i Aalborg. Bisper Residentse hvert Aars Viborg-Omslagstermin til Tisted Byes Fattiges Inspecteurer, Sognepræsten og Byfogden, som Samme imodtager, og besørger Distributionen deraf, saaledes: at Dorthe Claus Datter og Rirsten Claus Datter, saalange Nogen af dem ere til, nyde forlods hver 6 Rd., og den øvrige Andeel af samme Renter der efter ligefuldt at deles imellem disse 2 benævnte og Byens øvrige Fattige; og naar Dorthe Claus Datter ved Dyden afgaaer, skal hendes Dotter Zidsel Claus Datter for sin Livstid nyde den samme Anpart heraf, som bemeldte hen. §. 4. 23 Decbr. hendes Moder, om hun levede, kunde tilfalde; men naar hun døer, ligesom og naar Rirsten Claus Datter ved Døden afgaaer, da deles deres Part med øvrige Renter af den hele Capital alene imellem Byens andre fattige Lemmer. Inspecteurerne lade bekoste en Protocol, som af Stiftamtmanden og Biskopen forsegles og authorise. res. I den indføres Fundatsen, samt Regnskab for Legati Renters Uddeling, hvilket Regnskab aarlig før Oc tober Maaneds Udgang af Inspecteurerne indsendes til Stiftamtmandens og Biskopens Eftersyn og Decision. Den ved Fd. af 14de Maii 1768 paabudne proCento af Capitalen, saavelsom hvilke andre Paabudde heref ter af slige Capitaler maatte blive at svare, vorder Forlods at fradrage, hvorimod, om høiere Renter, end de nu gaaende, i Tiden skulde blive tilladt og kan erholdes, skal Saadant komme Vedkommende tilgode. §. 5. 24 Decbr. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. en Gaards Henflyttelse fra Fruering, paa sin Jordlod i hylke:Sogn, i Henseende til Tiender og Præstelige Rettigheder. Gr. Ved indsluttet at lade følge tilbage den til Cancelliét remitterede Begtering med Bilag fra Setveier Søren Thom. fen toolbek:By), under Skanderborg Amt, at han, som ved Belledfabets Ophævelse er bleven tildeelt en Uelod, som ligger i2 Sogne, og han selv boer i genering-Sogn, maatte, siden Jordlodden Skanderup-Overbierg, der ligger i dette Sogn ei formedelst Manget paa Band er bequem til Buggeplads, bygge sin Gaard paa den anden Deel af hans Led Tommestrup Øde, som ligger i Sylfe-Sogn, imod at udlæage til dette Sogn saa meget af Skanderua Overbierg, som han byg ger paa i Tommeftrup.de, og at Gaardens Beboer bestan dig ansees at høre til Gruering-Sogn, meldes: At Man ikke har Noget imod, at bemeldte Søren Thomsen paa foranførte Vilkaar udflytter sin. Gaard paa et Jordsmon, som for.Tiden hører til et andet Sogn end der, hvori Gaarden nu ligger, da de Disputer, som den ene Tiende Lager har befrygtet at kunne foraarsages ved dette dette Magelæg, bedst vilde forebygges, naar det tillige 24 Decbr. blev fornævnte Søren Thomsen paalagt at besørge den indtagende Byggeplads ved Maal og Stiel fradeelt den øvrige Mark, og Vederlaget herfor paa samme Maade udlagt enten ved en autoriseret Landmaaler, eller saales des som Amtmanden og Landvæsens commissairerne maatte finde tienligst, og Tiendetageren fan være tilfreds med, hvilken Forretning skrivtlig maatte forfattes, og af Veda kommende underskreven forblive ved Amts: Archivet, men en Gienpart til Stiftskiften indsendes, alt til Efterretning i Fremtiden. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Sials land), ang. Fortegnelser aarligen fra endeel Præ. ster paa Landet over dem, som ved Øresunds Toldkams mer nyde Fattigpenge. Gr. Da Directeuren ved Øresunds-Zoldkammer har mel det til Cancelliet, at ved hvert Aars Slutning bliver en Sum ma af de ved bemeldte Loidkammer faldende gattiges Wenge uddelt af kæmmerererne, ikke allene til gattige af Helsings pers By, men endog fra andre Seder, og især fra Landsby erne der i Egnen, og at det, paa det alt ved uddelingen fun de gaae ordentlig til, er bleven indført, at enhver Fattig, som aarlig nyder noget ved uddelingen, meddeles en Seddel, lys dende paa hans Navn, og forsynet med Numer og Coldkame merets Segl, hvorpaa afferives, hvad han ved hver uddeling nuder; men at der haves Grund til at formode, at med disse Sedle steer Misbrug, saa at, uagtet mange Fattige, der hav de saadanne Sedle, allerede ere bortdode, blev dog Sedlene til den sædvanlige Eid foreviifte paa Soldkammeret af andre Uberettigede, som enten paatage sig de Afdedes Navne, eller dog foregive at være sendte for dem. Saa fulde Man, til faadan orden og Misbrug at forekomme, Anmode Stiftbef. og Bisk. at ville foranstalte, at samtlige Sognepræster paa Kiøbenhavns:, Rrons borg og Fridriksborg-Amter blive beordrede at tilstille Øresunds Toldkammer en Fortegnelse paa de Fattige, som endnu leve og opholde sig i deres Sogne, og ere fors synede med forbemeldte Sedle fra Toldkammeret, hvilke Fortegnelser dertil maa indsendes forinden ethvert Nars VI Deel. 3 Bind. 2) Mos 24 Dechre 24 Decbr. November Maaneds Udgang; og, til at opnaae dette, 24 Decbr, 24 Decbr, funde Præsterne lade dekiendtgiøre i deres Sogne, at de, som ere forsynede med deslige Sedle, fulle indfinde sig hos dem inden en vis Tid, paa det Fortegnelser til Zoldkammeret kunde blive udstædte. Canc. Prom. (til Amtm. over Lundenæs: 2c, Amter), ang. at naar Sager i Hoieste Ret ere afviiste, staae de paaankede Domme ved Magt. Gr. Fra Rentekammeret er Cancelliet bleven tilstillet bans Skrivelse, hvorved han i Anledning af, at Fogden . ved en foregaaende Landmilice-Sessions Kiendelse er dømt at betale til Justitskaffen ro Rd., bar, siden Sagen i Hoießte- Ret er bleven afviift, forespurgt, om ikke denne Afviisning sup ponerer, at de forhen ergangne Domme forblive i deres fulde Kraft, og om altsaa . fan faae de deponerede idomte sder tilbage, eller Samme som andre afgiorte Sager skal ans føres i næste Designation over Juftitskaffens Indtægter. Thi meldes herved, At det forstaaer sig selv, at naar en Sag i Høiestes Ret er afviist, staaer den eller de paaankede Domme ved Magt, og følgelig maa den Paagieldende betale hvad han derved er idømt, eller derfor lide Execution. Canc. Prom. (til Bisk. over Aggershuusa Stift), ang, at tilligemed Syge maae deres nær. mest Paarørende communicere i Buset. Gr. At Biskopen efter Indberetning har tilladt m. efter hans Frivtlige Begiering at communicere i Huset med hans syge Hustru, da hun giorde sig en Samvittighed over at nyde Sacramentet uden i Samfund med hendes Mand, finder Man at være overeenstemmende med Sagens Natur og Sa cramentets Henfiat; og i Henseende til Biskopens Forlangens de om Forholds-Ordre for Fremtiden, Da kan det være hver nærmest Paarørende eller anden Tilstedeværende uformeent at deelagtiggiores i den Hellige adveres Sacrament tilligemed den Syge, saa ofte han eller hun Saadant herefter maatte forlange (c). (e) See Reset. 18 Junii 1790. Ren Rentet. Prom. (til Amtm. over Nordlande: 24 Decbr. ne), ang. stemplet Papirs Brug i visse Justits. Sager af Private (d). Bevilgning, at Guldsmedene i Christian: 30 Decbr. sand maa have Laug, hvorved de i alle Maader Sal rette sig efter de Guldsmedene i Christiania under 6te Maii 1718 forundte Laugs-Artikle: og maae de ligesom disse alene forfærdige Guld Arbeide af Duxat-Guld til 23 Carat, og Kron-Guld til 21 Carat, samt Sølv:Arbeide ei af ringere Gehalt end 13 ledig. I dette Laug skal indskrives alle de i de andre Stiftets Kiøbstæder værende Guldsmedde; men herefter mane ingen Gulds smed-Mester eller Svend nedsætte sig enten i Flekkefiord, Mandal eller paa de andre Steder, som høre under Chri stiansand Magistrats Jurisdiction, ei heller i Stavanger, Arendal eller Øster:Riisser, førend de have giort deres Mesterstykker for Oldermanden i Christiansand, og ere i Lauget indskrevne, samt vundet Borgerskab af den Byes Magistrat, hvor de vil nedsætte sig (e), same i øvrigt holde sig forbemeldte Laugs: Artikle efterretlige. (Paa Ansøgning af Guldsmeddene i Christiansand 4 iTallet). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sielland), ang. 31 Decbr. at Magistraten i Korseer nyder for Sagefaldet 6 Rd. 63 ß. Gr. J Anledning af, at denne Magistrat tilegner sig de 6 Nd 63 B., som Byen ved Resolution af 25 de Febr. 1766 er tillagt af den Kongelige Caffe i Steden for Sigt og Sa ge-Faldet, bar Rentekammeret overladt til Cancelliet, bvad enten Byen eller Magistraten skal bave denne Refusion. Thi meldes, at, da Magistraten i Korfoer, i Følge Cancelliers Skrie velse af ifte Aua. 1778, foranlediget af en tra forrige Bor aermester Lyfter indkommen Ansøgning at maatte, ligesom hans Formænd i Byfoged Embedet, nude Sgt og Sage-skal det af Byen, nyder ifteden for disse Indkomster derimod af den Kongl. Caffe foranforte 6 Rd. 68, 92 (d) Sees i Prom. 6 Octobr. 1787. 340 (e) See Rescr. 20 Febr. 1789. 31 Decbr. 31 Decbr des Saa er det allerede derved afgiert, at ikke Wyen, men Magistraten tilfalder Samme. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. over Frens Stift), ang. Proceduren udi Sager om Betlere i dette Stift, og hvor de hensættes. Gr. Kammerberre deler paa Hinégaul bar besværet sig over, at, efter at der paa hans Gods var pangreben 2 Bet Iere, navnlig R. Trochman og H. Sundt, over hvilke han havde ladet holde Sorbor, og fendt Samme til Amtmanden, for at erfare, hvad Behandlingsmaade imod dem skulde bru ges, har Am manden sendt ham Forhørene tilbage, med Mela dende, at han som Proprictair havde med disse Betlere at om gaaes efter Forordn. af 18de Marti 1778, samt Rescr. af ste Oct. 1771, og at Amtmanden, efterat Action mod dem var anlagt, bar bestiftet bem en Defenfor, hvorefter Demmen er falden, at disse 2 opbraate Betlere kulde arbeide et Aar i Nyborg Fæstning, trilfen Dom Amtmanden bar labet ferfons de fer de Paagieldende; on, ba b ffe erklærede Appel, forlang te af Kammerherren, at ban skulde lade Demmen indstævne til Confirmation for Landstinget, hvilket han har negter, og derfor soat sig befriet, hvorimod Amtmanden har ansout, at Kammerherre Adeler maatte beordres at indflævne de ergangs ne Domme til Landstinget, samt at Stiftamtmanden for Kiøb. stæderne og Amtmændene for Landet maatte moderere be imed Betlere affigende Demme om deres Arbeide i Fæstningen. Da det vilde blive en meget tung Byrde for Landet, om Bet lere, naar de paagribes, fulde igiennem Retterne ved Dom forfølges, inden de til Arbeide funde hensættes, samt vilde fors aarfage, at man hellere lod Betlere gaae, end med faa me gen Bekostning forfølge dem, hvorfore eg bverfen fcriptet af 1771 eller Forordningen of 1778 taler om nogen Doms eller Sans Rorfolønina, men figer allene, at de skal afleveres, efter Reffriptet Eugtbufet, oa efter Forordningen i afin gen, og fundationen for Odense-Tugthuns befaler i dens ste Art., at naar en Vetler antræffes; al han strax forbøres og bommes af Stedets Dommer, hvor han antraffes, samt i ste Art. at saadan Dom strax al ereqveres uden anden Appel end at Stiftamtmanden og Bikopen moderere Dommen, om de dertil finde Adgang, hvoraf følger, at der hverken burde have været Actor eller Defenfor i disse Sager befeiffer, og.at det ikke fan paaligge Kammerberre deler at indtævne Sam me til Landstinget, saameget mindre som Saadant i al Fald maatte fee af deres Defensor, skulde Man, efter foranferte Omstændigheder og da Fundationen for Odense Tugthuns er, en fpeciel Anordning for Betlere i Fren, hvillen hidind til overalt skal være bleven fulgt, have meldet, 2[t At det med de Betlere, som herefter antræffes i 31 Decbr. Syen og Langeland, kan have sit Forblivende ved Fun datsen for Odense Tugthuus, af 25 de Mail 1752 og Re scriptet af 5te Octobr 1771, samt at Stiftbef. og Bisk. efter bemeldte Fundatses 5te Urt., uden videre Appel, fan moderere de den 29de Aug. sidstleden over forbenævnte Betlere Trochman og Sundt ergangne Domme derhen, at de paa et Aar indsættes i Odense-Tugthuus, isteden for i Nyborg-Fæstning. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang, at man 31 Decbr. ikke seer, at Byen fan tilkomme at bekoste Stalderum og Leilighed til Bestefoder for de subalterne Officerer, som nyde de ved Indq. Regl. af 8de Maii 1775, §. 9. fastsatte Qvarteerpenge, (paa Grund af 4. 3, som bestem mer, hvormange Hefte Enhver skal anvises Rum til, sammenlig net med 6. 9. Paa Forespørafel fra Stiftamtmanden) (f). Canc. Prom. (til Landmilitie: Sessionen for 31 Decbr, Fyen og Langeland), ang. frie Befordringers Tilsigelse af Krigs og Land Commissairen i presserende Tilfælde, og Lægdsmænds Indkaldelse for ham. Gr. Generalitets- og Commissariats Collegium har commus niceret Cancelliet en Forestilling fra Krigs og land-Commiss fairen i Fyen og rangeland, hvorved han, formedelt en imellem ham og Amtsforvalteren i Odense opkommen Evistighed ved en Lægdsmands Indkaldelse, til at give Oplysning om Lægdets Mandskab, bar anholdt om Fuldmagt til, i fornøden Tilfælde at beordre en Stro Lægdsmand med Lægdsbrødre og Soldat at indfinde sig hos ham, for at give de fornødne Efterretninger, Legdet vedkommende, saa og naar den Kongl. Tienestes Bes fordring udkræver Hurtighed, da selv at kunne foranstalte Fris 2gter, uden i Sorveien at requirere Samme fra Am:ßuen, med videre. Da Rentekammeret har tilkiendegiver, at endskiont Samme i Almindelighed ønsker den fastsatte Orden vedli geholdt, at fri Befordringer foranstaltes tilsagde ved Amtsforvalterne, som derover ere beordrede at holde aare 3 (f) Ophævet ved Regl. 4 Aug. 1788 i Glutningen. lig 31 Decbr. lig Bog og Rigtighed; saa dog, naar Nødvendigheden i enkelte Tilfælde uomgængelig skulde udfordre saa stor Hure tighed, at Vedkommende ikke forud, uden den Kongelige Tienestes Forsinkelse, funde derom henvende sig til Amtsforvalteren, vil der ikke kunne formenes Krigs: og Land: Commissairen at ansige slig Befordring, dog at saas dan Anstalt i flige Tilfælde strax derefter meldes vedkom mende Amtsforvalter til fornøden Efterretning (g), saa communiceres Saabant herved; da det øvrige af Fores stillingen vil forblive ved Anordningerne, og ved Lands Lov og Ret. 31 Decbr. 31 Decbr. 31 Dechr Generalitets og C. C. Prom. (til samtlige Regimenter), ang. de Forsigtigheds-Regler, der skal iagttages med Gevæhre, som have cylindriske Las destokke, til Disses Conservation (h). Sammes Prom. (til Commandanten i Kis. benhavn), ang. at for Indbringelse af Deserteu. vers Hielpere ogsaa maae betales Douceur. Hvad Commandanten under 22de Hujus har propos neret i Henseende til Opbringerpenges Godtgiørelse for saadanne Personer, som antræffes i den utilladelige Handling at hielpe Deserteurer ud af Landet, finder aldeles Collegii Bifald og fan saavel i den nyligen indtruf ne Casu ved den af Fiskerne i Skovshoved anholdte Svens fte Skomager, som og herefter i lige Tilfælde følges, saar ledes at for en saadan Debaucheurs Indbringelse af vedtommende Regimentscaffe betales den samme Douceur som for en Deserteur (). Dito Prom. (til det Danske og Norske Liv, samt Kongens Regiment til Fods, liggende udi Cafer- (8) Cr. Skriv. 16 Novbr. 1762, 30 Septbr. 1769 08 16 Martii 771. (h) Cfr. Rescr. 29 April 1785. (i) Cfr. Mandat 31 Octobr. 1740. Casernerne), ang. at Adjutanterne maae, naar 31 Decbr. det efter Omstændighederne eragtes nødigt, til Brænde og Lys godtgiores Noget, og det dertil udfordrende af Re gimentskasserne afholdes. (Paa disse Regimenters Pros memoria af Gaars Dato.) V. G. K. og Gen. Toldk. Circul. (til Tol. 31 Decbr. derne i Danmark), hvorved i Continuation af Kammerets Skrivelse under 5 Julii 1783 til Efterretning meldes, at den deri ommeldte Fajance Sabrike i Kellinghusen nu er overdraget til Joachim Moller med Confirmation paa de Fabriken tilstaaede Rettigheder, og altsaa med Indførsels Frihed til Dannemark af de ders ved beviislig forfærdigede Vare. 1786. Resc. (til Khavne Hof: og Stads: Net), ang. 6 Janv. at der maae antages 2 Bud, hvoraf Underfogden selv vælger det Ene, som bliver alene til hans Afbetiening, og Retten antager det Andet, hvorimod denne, paa Forlangens de forsyner Underfogden med et Bud til hans Forretninger, da deres sædvanlige lønninger skal bestrides af Kongenskasse. (Efter hans Andragende, at Forretninger mere og mere tiltagen, og de 2 ved hans Embede værende Bud gaae daglig paa Exe cutionsforretninger fra morgen til Aften, faa at han ikke fan have anden Nytte af dem; derfore han behøver endnu 2 Bud, eller og 1, naar Retten kunde foie den Anstalt, at eet af Buddene kunde ugentlig alternere at asfiftere ved hans Forrete ninger; og Retten har meldet at have Mangel paa Bud.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), 6 Janv. ang. at, saalænge den Gaard, Peder Abel eier i Randers, til Herbergering og Giestgiverie (hvorpaa ham under 2den Decbr. sidstleden er forundt Privile gium) bruges og istandholdes, maae Vognmesteriet der 4 Byen 7 Janv. i Byen følge Samme, ligesom og dens Beboer nyde Frit hed for Byens Skatter og Bestillinger. 7 Jany. 7 Janv. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. nogle Udgivter, som i Byens Regnskab kunde passere. Gr. Aalborg-Magistrat har, i Henseende til Rentekammerets udsæ teller i Byens Regnskaber, andraget: at der af Magistraten fra utænkelige Tider af er bleven betalt for at fæste Byrder til vægets Bevogtning om Sommeren for 3 Hyrder, a 4 Mt. i Fæstepenge aarlig Rdlr.; til Stadstambouren, som giør Opvartning ved Borgerskabet, naar det paraderer, Hver 4de eller ste Mar, ligesom behøves, en Mondur af grovt Klæde; til 9, 10 eller flere Qvinder, ligesom behøves efter forefaldende Omstændigheder at feie Byens Porte og mange Broer, er fastsat til Enhver aarlig at udbetales 2 a 3 M.; til en Person for aarlig at rense Raadstue.Renderne fra Snee, Jis og anden Ureenlighed, at Bandet ikke skal lobe over og beskadige Bygningen saavel inden som uden, er fastsat aars lig at udbetales i Rdlr.; til en Billetteur, som holder Rigtighed ved Indqvarteringen aarlig 50 Rdlr.: og bemeldte Ma giftrot har derfor begiert, at disse efter locale Omstændigheder som høitfornøden fastsatte, og i saamange Aar uden nogen Erindring af dem, som til Samme contribuere, passerede Udgivter, hvorudi de og tage deres tilkommende Deel, maa te nyde Approbation. Da Borgerskabet har anseet disse Ude givter som fornødne, Kan ovenanførte Udgivter i Aalborg-Byes Regnska ber, ligesom hidtil, fremdeles (k) passere til Udgivt. Generalitets- og C. Collegii Prom. (til Infanterie -Regimenterne), ang. hvorledes. Extrac. terne og Regnskaberne efter den ny Plan for Fremtiden skal indrettes, og naar indsendes. Gr. Til Kasse-Extracternes Indsendelse fra de gevorbne Infanterie R:gumenter bar hidindtil ikkun været tilffaaet 10 Dage efter Dvartalets Beløb, og til Kaffa-Regnskabernes Inda sendelse ikkun 6 uger efter Marets Ende; men, da adskillige Omstændigheder fan lægge virkelige Hindringer i Veien, at denne Anordning ei kan efterleves:- Saa forlænges Tiden til Caffe-Extracternes Inds sendelse herved til 4 uger efter ethvert Qvartals Udløb, og til Caffe Regnskabets Indsendelse, indtil Martii Maas (k) Cfr. Rescr. 2 Martii 1787. S. 4. Maanebs Udgang hvert 2ar (1); hvorimod Regimenterne 7 Janv. neie maae paasee, og alvorlig holde over, at bemeldte Extracter og Regnskaber, forinden denne Tid er til Ende, - virkelig indsendes. og Regnskaber fan have den fornødne Oplysning, maae i Henseende til de Poster, som udi Samme anføres i hver Subrike, følgende Megler uden nogen Afvigelse, tiene til Nettesnor: Paa det man af disse Extracter (m) 1) Til Gagen henhører ei noget Videre end det, som for Officererne er reglementeret og andrager, naar Intet formedelst Vacancer indeholdes, efterat de ordinai re Decourter derudi ere fradragne, 12,437 d. 72 §. For Adjutanten Regimentsqvarteermesteren Auditeuren Regiments feltfficeren Compagnie Feltskiærerne, som udi 90 456. 24' 222 24 767 = 64= 300 316 = 54 F aarlig 14,560 d. 46 B. Aars Regnskabet maae navngives Bossemageeren og følgelig qvartaliter, naar, som meldt, ei Noget deraf for vacante Pladser er bleven ubetalt og indestaaende udi Cassen, 3640 Rd. 11 ß. - 2) Qvarteerpengene maae herefter ikke som for anfø res udi Extracten under Officerernes Gage, men udi en særskilt Rubriqve for sig. - 3.) Lønningspengene rette sig efter de Tienestegiørendes Tal, og maae beregnes som de findes anførte udi de af Cassa Commissarierne, i hen seende til Tiden og Omstændighederne, attesterede og af Regis V 5 (1) Dette (og maaffee det Svrige af Prom., saavidt passer sig) blev under samme Dato tilffrevet de øvrige Regimens ter og det Norske Generalitet; men den 21 de Janv. blev Jægercorpset givet Forskrivt til dets Kasse Beregningers Indretning. (m) See Prom. 10 Martii 1787. 7 Janv. Regimente quarteermesteren, i Henseende til de anførte Dage og Pengenes rigtige Udregning, reviderede Lønnings- Beregninger. Kun dette er herved især at mærke, at Res giments.Tambouren, Hautboisterne og Gevaldigeren med Stoffefnægten, ved at anføre deres Navne, maae beregnes med den for dem reglementerede Gehalt ved Liv= Compagniet i den Orden, som hidindtil har været brugelig, samt at Tractementet, som til Overcomplette udbetales, maae anføres med under denne Rubrife, ja endog det, som til de Tationale i Eperceertiden udbetales, hvilket udi en samlet Summa i Caffe-Ertracten maa beregnes. Lifterne, som i Følge Anordningerne indsendes med de aarlige Lønnings Beregninger over det nationale Mandskab, ere at ansee som Tal-Moller, og derfor maa i Samme et alene Navnene, men endog Af og Tilgangen med Warsagen eg Tiden anføres. 4.) De ældste i Tienesten som nyde Tillægget 1 B. daglig eller 3 Rd. 77 B. aarlig, anføres ndi visse Numere i Lønnings-Beregningerne, og med deres Af og Tilgang forholdes som med Under-Officererne, der avanceres fra, eller degraderes til Grenaderer eller Muss qveterer. De første Numere efter Tambourerne og Piberne maa altsaa tages dertil, og fun een Tambour eller Piber beholder sit Numer, naar han er iblant dem, som faae Tillæggget. 5.) For vervinger, Recapitulanter og be for tilfældige udgivter, som endnu, i Følge Planen fan have Sted, saa og Boggielden, gisres Regning, herefter ligesom sør, dog at deraf Intet udi Qvartalerne til udgivt anføres, saalænge ei den endelige Rig tighed derfor kan tillægges, siden disse Poster indtil saadan Tid henhøre til Forskuddene, som under Casse Beholdmingen ere at anføre (n). 6.) Under Navn af tilfæl dige udgivter ere følgende udi Planen indeholdte Sums mer at anføre, saasom: - (n) See Pr. 20 Maii 1786. For For Munderings Commissionen og Sammes Skriver, samt Regiments- Skriveren. Præste Offeret til Syges Pleie til Regiments Chefen eller den hoistcommanderende Officeer, og Coms pagnie Cheferne 48 Rd. 64 B. I12 48. 350 3 = 630 1141 Rd. 16 ß. Og de Udgivter, som af Collegio bevilges at maae afhol des af Regimentscafferne enten eengang for alle, eller til visse Personer og til visse Tider, maae ligeledes ansees og betragtes som tilfældige Udgivter. 7) Af Over: eg Undermunderingspenge maae, i Følge Anordningerne, ei Noget til Indtægt beregnes, forinden der militaire Vare-Magazin har tilladt Liquidation med Regimentet, ei heller Moget til Udgivt, forinden Munderingscommiss fionen har liqvideret med Compagnierne, afsluttet Bes regningerne, og indleveret Samme til Regimentet, faa og tillagt den Liquidation, som udfordres til fælleds Sikterhed, ligesom og Beløbet af det, som af bemeldte Mas gazin udi Afslag paa Regimentets Gebyhr baade udi Bare og udi Penge er fourneret, saavelsom det deraf igien til Munderingscommissionen Udleverede og Udbetalte, ogendelig det, som derefter bliver i Behold og i Regimentskassen er deponeret, baade udi Kasse Extracterne og udi Regnskabet ante lineam maae anføres, og ei noget Forskud til Munderingscommissionen af Cassen tilstedes, saalænge det derved ei godtgisres, at det, som af meer omtal te Magazin er annammet, ei har været tilstrækkelig til Forskuddenes Bestridelse for Munderings Commissionen. 8) Den Indtægts-Rubrique udi Casse: Extracterne, 17.86. 7 Jany, som 7 Janv. som fører Navn af,,af Krigskassen faaet anviist" maae deles i 2 Rubriker saaledes: af Krigskaffen faaet anviist. Efter Negle extraordinaire mentet. og uden for Reglemens tet. Rdlr.1 6. Rdlr. B.

• 3 Janv.

9) Aars: Regnskaberne maae i alle Hensender indret tes overeensstemmende med Caffe-Extracterne og forestaa ende Anordning. - 10) Alt hvad her er anført, tiener og til Nettesnor i Henseende til de Regimentet annectere be 2 Compagnier af den første Friderichshavnske Bataillon. Rescr. (til Landmilitie: Sessionerne i Danmark), ang. at naar den ny Mundering af de nationale Sola dater til den anordnede Tid bliver anlagt, maae de behol de den Gamle; dog skal de være pligtige til, ved den aarlige Regiments:Samling at indfinde sig i den game le le Overmundering, saalange Saadant er giørligt, for 13 Janv. derved at kunne staane paa den ny Mundering (0). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Fyen), 13 Janv. ang. hvad Deel af det sidste Aars visse Indkom. ster den fra det residerende Capellanie i Rierteminde Afgaaende skal nyde. Gr. Forrige Refid. Capellan i Kierteminde Hr. 5. Olivas rius har andraget, at det vel ved Rescr. af 23 de Jarv. 1750 er fastsat, at den tiltrædende Capellan, skal betale til den Af trædende, isteden for Naadens Aar 30 Rd.; men, som det ikke bestemmer, hvad den Fratrædende skal node, af Capellaniets Indkomster for fin Betieningstid i det Aar, han derfra afgaaer, og hans Eftermand formener, at ban ikke fan paaftade videre end de 30 Rdlr., saa bar ban derbos ansøgt, at han maatte nyde hans Andeel af Korn og Løn for de Maaneder, ban i det sidste Aar har tient. Thi bevilges, At, da Hr. Olivarius har tient i Capellans:Embes det over et halvt War, maae han nyde efter Maanedernes Tal, hvad ham for samme Tid af de visse Indkomster funde tilkomme; og vil Kongen tillige, at dermed saales des bestandig ved dette Capellanie skal forholdes. Canc, Prem. (til Generalpostamtet), hvor 14 Janv. ved Samme anmodes om at see Porto Frihed udvirket for Generalconducteuren i Aggerhuus: Stift, Justitsraad Hammer, saavidt hans Embeds-Sager an gaaer, hvilket ansees billigt; men i Henseende til Underconducteurerne er Cancelliet af samme Mening som Gen. Postamtet, at denne Portofrihed ikke skulde være at ertendere til dem paa anden Maade, end at Generalconducteuren meddeler Attest for Disses Brevverling- Canc. Prom. (til Justitse, og Professor Bitg 14 Janv. ge), hvorved meldes, at Kongen har beskikket J. Søborg til Sognepræst for Aastrup- og Vesterstarup-Mes nigheder i Ribe-Stift, og derhos bevilget, at han, for at giøre (o) See Prom. 12 Martii 1785 og 2 Dito af 21 April 1787, (P) See Prom. 12 Janv. 1787. 14 Janv. giore Astronomiske Observationer, maa tillægges_aar- 14 Janv. 14 Janv. lig af de norske Autionspenge 100 Rd., hvilke han dog ifke maae nyde, førend han har indsendt sine Observation ner for et Aar, og Samme af Videnskabernes Socie tæt ere bedømte; med Anmodning, at Justitsr. vilde be sørge ham forsynet med fornødne Instrumenter, da Bea løbet af Samme, imod Qvittering, skal blive betalt (P). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ris be), ang. at foranstalte, at Magistraten i Col. ding istandsætter Broen og øvrige Brostfældigheder i Rols ding Slots:Stald, som bruges til det Holsteenske Nyt ter-Regiments Hefte. (Paa Begiering fra Generalitetet, og da det efter Cancelliets Skrivelse af 16de Decbr. 1775 til Stiftamtmanden paaligger Magistraten at besorge disse Stal des Vedligeholdelse, og at bekofte Samme Forlods af Indqvars teringspengenes Beløb.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Ribe), hvorved dem (til Efterretning og videre Bekiendtgiørelse for Vedkommende) tilstilles en Gienpart af det igiennem det Tydske Cancellie, i henseende til Rive te: og Præste-Tienden i det til Torninglehn henhøren de Hvidding-Herred i Hadersleb:Amt, udvirkede Konge lige Rescript (q), tilligemed det af den anordnede Cemmis - a) Wir Christian der Siebente &c. &c. Thun Fund hiemit: daß wir das, zu Abstellung der eingeriffenen Misbräuche in Ansehung der Kirchen. und Drediger Zehnten in der zum deniger Lehn gehörigen Hvidding Harde des Amts adersleben und der daber entstandenen häufigen Kla gen, von der ibm Jahr 1777 angeordneten Commission, nach gebdriger Bernehmung aller interessieten Theile vers faßte und von ihnen genehunate, bieneben in originalians geheftete Reaulativ, welches den fünftigen Abtrag der samtlichen Kirchen- und Prediger Zehnten in beregter Hvidding Harde bestimmt, allergnädigst confirmiret und beftätiget haben; confirmiret und bestätigen solches auch hiemit, und Kraft dieses, wörtlichen Inbalts in allen Vunc gen, und wollen, daß selbiges ben Entrichtung der Kirs then und Prediger Zehnten in bemeldeter Hvidding ac de 14 Janv. mission forfattede Regulativ (r).

20 Janv. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Vognmændene i Veile og Fridericia maae her

de sowohl denen, die solche zu entrichten haben, als auch denen, die fie cenießen, zur Vorschrift dienen und darin nur von dreißig zu dreifig Jahren, wenn von einem oder andern Interessato eine Henderung verlanget und ben gehöriger Untersuchung die Billigkeit dieses Ver- Langens fich ergeben würde, eine andere Bestimmung Statt finden solle. Wornach alle, die es angebet, fich alleruntherthänigst zu achten haben. Urkundlich &c. Chris ftiansburg den 23ten Decbr. 1785.

8) Wann von Sr. Königl. Majeft. immediate, sub Dato Copenhagen den 31ten Decbr. 1777, wir allergnädigst committiret find, die Misbräuche, welche in Ansehung der Korn, Bich und Butter Zehnden, in den Kirchspielen der Hvidding Harde, Amies Hadersleben, eingeriffen find, nach vergänziger Bernehmung der benkommenden, vorzüglich durch den Weg der cütlichen Vereinberung abs zustellen; und dann wir in solcher Absicht uns versamme let über die dienlich geachteten Maasrequin und Hülfsmitteln, uns vereinbaret, und nach Convocation der von benkommenden Obrigkeiten, hiezu im voraus schon beordeten Herren Prediger und Deputirte der Gemeinen jeden Kirchspiels, sowohl von Seiten der Kdniglichen Aints Untherthanen, als auch der fremden Untergehö rigen, gütliche Unterhandlungen gepflogen: fo find die Herren Prediger, als Zehend-Empfanger, eines beils, und Deputati der Zehendpflichtige, andern theils, wegen. aller Urter Korn-3ebnden und geldfrüchte auch sonstiger Abgaben, zur funftigen beständigen Gelebuna, unter unser Vermittelung, verglichen worden, und Partes hea ben solche, mit einem Handfchlage beffarfet:

1) Im Kirchspiel Arrilt: Jeder halbe hof der Dérfer Merilt, Honning und Deberg, welcher aus zweenen Ot tingen beftebet, soll jährlich um Weinachten, skati aller Getrayde-Arten und Sehnden, dreizehn Scheffel guten, untadelhaften reinen Reeken an der Prediger, hingegen aus der Dorfschaft Roost, von jedem Marklubisch mos natlicher Contribution, jährlich um gleiche Zeit, fünf Scheffel dergleichen ausgedroschenen Rocken liefern, wogegen die Ablieferung in Garben nicht mehr statt finden, und das Stroh den Behnd Gebern verble ben soll. Die Dieh Zehnden und übrige kleine Gebühre würden durch die vermittelte Vereinberung følgenderges ftalt fastgefeßet; a) von jeder neu gefäßberten Stub zwo Marken Butter, und gehören drei Marke zu zwei Pfun ben; 20 Janv. Herefter labe sig betale for 3 Mile for Veien imellem disse 2 Kiøbstæder. (Efter Ansøgning fra dem i Beile, og, saa som Beien er af den Laagde, samt desuden en af de allerværke.) Canc den; b) von einer übergebenden Rub, wie von einer Ruh ein Mark Butter; c) von einem ganzen Hofe oder dier Dttingen des Dorfes Roost werden ein Käse und sier Brode in natura gereichet. Das Gewicht des Kases verbleibe, nach dem Heckommen, bei dem Gurfinden der Behendgeber. In den derigen Dörfern bezeblet jeder ganze of, anfait des Safes, zwanzig 2úbichil Ting, und liefert Brod wie bei Rooft. An dieser But, ters, Käse und Brod-Gebühr bat der Rüfter den drits ten Theil, bingegen der Prediger die übrigen zwei drite tel. d) Eyer und Bienen werden in diesem Kirchspiele nicht decimirt; und e) an Bieh Zehnden wird über. haupt nur das zote Stük der Lämmer abgeliefert. Kälber, Füllen, Schweine, Ganfe3ebenden &c. Anden hier nidt lett. 2) 3m Sirdspiel Scherrebech: Der Herr Probil Boy fen als Mandato des abwefenden Herrn Vastoris Mas thias Bech und Deputati der Jebendrichtigen dieses Kirchspiels, verglichen fb um jährliche 233 Rth. 16 B. Courant, welche lesiere, dem igigen und fünftigen Prediger, shr die ibm bestommende atural Behnden aller Getrayde Sorten und Feld-Frite, vor Martini jeden Jabres, richtig besablen wollen und sollen, und jede Dorfschaft will einen vermögenden Einwohner unter fi ausmachen, welcher das Geld, nach vorgenaiger or dentlichen Repartition, einfordern und ohne Reffancen abliefern. Die Butter Pflicht wie bey Arrilt. Jeder Hof zu 2, 3 und 4 Ottingen, liefert nur einen Båfe; Hofe aber, die nur einen Diting gros, find dieser Lies ferung nicht unterworfen. Nur Daul Degn, gume clofteriche Untergebdriger zu Giefing, it bievon nicht befreiet, denn ob er gleich nur einen Ottina Landes be fiset, so liefert er doch seinen ase, wie die Beßßer der grbifern Höfe. Das Gewicht der Kafe is unbestimmt, und soll lediglich von dem guten Willen der Zebendges ber abbangen. Die Brod-Lieferung ist in diesem Kirchfotele nicht erkommens. Uebrigens geben bie Jate reffenten von jedem Ottinge Landes dem Prediger fünf Eyer, und dieser ums davon dem Capellan den herkom mentlichen Antheil zu stellen. Das 30te Lamm wird dem Prediger geliefert. Von anderen Bich bekommet er nichts. 3) Im Kirchspiel Brons war die Bereinbarung: dem Prediger, anstatt der verordnungsmässigen Bebend Gere ben, reines Korn oder Geld zu liefern, nicht zu bewire fen. 21 Janv. Canc. Prom. (til Finantscollegium), ang. i hvad Orden Gießte Reto Assessorer nu rykte op til heiere Gage,

wirken. Hieran war Berfdiedenheit der Gesinnungen und der Begend Peferung fuld. Einige baben auf dem Felde, andere mit reinem Korn gezehndet, einice wenige, baares Geld bezahlet, und einige hielten fic nicht schuldig, von Buchwaißen und Erbsen die Sehns den zu geben &c. Endlich aber ward vermittelt und faßtgefeßet, das durchgehends in Kirdfotel alles Korn, daß auf dem Felde gebauet wird, gezählet und davon die zote Garbe dem Prediger ausgefeßt und zu Hause gefahren werden soll, doch das ein funftiger freywilliger Accord, reines Korn zu liefere, oder baares Geld zu bes zahlen, noch immer Eingang finden soll. Von fotba nen dem Prediger benkommenden Korn Zehnden, mus er 6 Orter Rocken und 18 Orter Gerften dem p. t. Herrn Bishof abgeben, welcher das Jus vatronatus et vocandi ererciren soll. Von Lammern wird das 1ste Stück dem Prediaer abgegeben, welcher davon der Rive che ein drittertheil liefert, und felbit zwey drittertheil bee bàlt. Bon jedem Stück der Kälber, Süllen und Fers ten wird demselben ein viertertheit Lbfcbl. bezahlt, und wird der Betraa, eben angeführtermaassen, zwischen dem Preiger und der Kirche setbeilt. Dienen-Stoc ke-Zehnden auf aleiche Weise. Weaen der Butters Gebühr, der Brodeund Eyer, verbleibet es bey dem Derkommen. (See Prom. 28 Juni 1788.) Die S fe Lieferung aber findet biefeibt nicht ait; auch wird von Milch und Gänsen nicht aezehndet.

4) Jm rofoiel Reiebye warb følgende Bereinbes rung getroffen. Die Interessenten liefern anstatt der verordnung maskoen Behnden aller Getravde Sorten, worunter auch der ftreitig gewesen Buchwaigen nebst den Erbsen begriffen, jährlich um Wennachten, von jes dem Otringe Landes, dren Sheffel Rocken auch sechs und einen balben Scheffel Gerften, alles in reinem gus ten Korn an den Vrediger; fie geben ferner die Butter wie ben Arrilt, und endlich bezahlen sie für Brod, käie und Ever, welche nicht mehr in natura zu liefern find, um Johanni jeden Jahres Sieben Lübschilling von jedem Ottinge. Uebrigens find die Wieh-Zehnden in diesem Kirdfoiele nicht gebrauchlich.

5) Im Kirchspiel vibbina wurde folaender Beraleid, als verbindlich für die Zufünft, verabredet. a) Endrup Dorf liefert jährlich von jedem Ottingen circa 3 Schefs fel Rocken und vier Scheffel Gersten; b) Rahede von jedem Ottinae circa 9 Scheffel Roden und 3 ein balb Scheffel

VI. Deel 3 Bind. 3 21 Janv. Gage, (paa Finantscollegii Skrivelie berom, i Anledning af den ved Conferengraad Andersens Dod vacant blevne Gage af 1500 Rdlr.) Kons

Scheffel Gerßen; c) Dorbro, von jedem Ottinae circa 3 ein halb Scheffel Rocken und 4 Scheffel Gersten; d) Hvidbina teinen Redfen, fendern 9 en halb Shef fel Gerifen; e) Landsmar von iedem Ottin e túnf Scheffel Rocken und einen viertel Scheffel Buchweißen Gruge: ) Derbro of bingesen, weider aus sein halb Oetingen beffebet, liefert an Zehnden überhaupe zehn Scheffel Rocken und zwölf Scheffel Gersten, ents richtet aber weber Butter-Gebibe noch Bich-Bebnden; g) die Caftellischen Werbittels-Leute in Herbro, Hvid ding und Rabede geben weder Korn noch Bieb,Bebus den, sondern allein die Butter-Gebühr. Selbige ben fen aud einen Otting-tandes auf Derbro und abert de-Feldern, derenthalben fie abaliche Freiheiten geniess fen; und h) Peter Matthieffen in Huidding bat eti dhe Ackerlandes auf Horbro - Felde, wovon er eben wenig Korn und Bieb-Behnden, sondern allein Buttergebühr entrichtet: von jedem Ottinge in Endrup, Rabede und Horbro werden jedes 6te Jahr fünf Gerben lang School, sur Wusbesiceung der Strob Dächer des Postos cats geliefert: k) Auch von jedem Befißer eines einzel nen Ottings aller Dörfer, Lundsmarch ausgenommen, wird dem Prediger ein Fuder Torf gefahren, und wer einen groffere Hof befiset, es sey ein halber, oder gans zer Hof, fabrt zwey Fuder Torf zum Vastorot, nur ums der Transport ganz allein binnen den Gränzen des Kirch spiels, und nicht von auffen berein verlangt werden; - wie dann auch der Pastor den Torf selbit graben taffet. 1) Die zwischen dem Prediger und den Lunds marchers Interessenten, wegen eines Torf Shifts noraewal ete Irrung wird gebeben, und es soll der Pastor sothenes Schift auf dem Lundsmarcher-Mohr, noch als vor, una gehindert behalten, dabingegen genieffen die fundsmara der in den jabrliden Schaden obine berkem nliche Whi finung. m) Die Butter Zehnden verbleiben zwar, wie e bis Dato gewefen fird, nur soll der Kirchspielvoge Niels Jessen zu erbro, nach der Einwilligung bea v. t. Herrn Vafforis einige Moderation geniessen, følgs lich nichts mehr als nachbaralei liefern. Mit Brods und Ever Bebnden auch der Mild Sammlung foll es auf dem vorigen Buffe verbleiben. Von gammern und Serten empfangt der Bailar bas 1ste Stad, und giebt, nach feiner Anzeige, davon nichts an den Rönig oder die Kirche.

6) Jm Kirchspiel Bodder mården die gesammten Benden følgendermaaffen verglichen: a) Gaansaggers Dorf 21 Janv. Kongen har under 11te hujus approberet, ot Conf. Std. Treschov, som nu har 1400 Rd., tiltræder Anchers fens

Dorf liefert für die Korn-Bebuben aller Arten, 8en nen 7 ein halb Scheffel reinen guten Rocken der verords nungsmässigen neuen Maaffe, m thin geftrichen; dess gleichen 8 Tonnen 7 ein halb Scheffel Gerften und eilf Kraben Dach-Schoof von gebdrigem Gewichte und hins Langlider Groffe: b) Deed Intercffentcn 5 Tonnen Roce ken, befaater Maaffe: c) Birchlef 9 Tonnen Röcken, 17 Tommen Gerfen, 7 Eennen Dades und 7 Traben Lanaidhoof: d) edder, 4 Tonnen 2 Scheffet Rockene 5 Tonnen 2 ein halb Scheffel Gerften und 2 Tonnen Haber. Die Verbittels Leute concurriren verhältnis mässig zum ganzen jeden Dorfs, den Hufnern zum Be ften, weilen deren Antheile unter der behandelten Gencs ral-Summe mit beariffen. Die Lieferung der Butter, Base, Brode und Eyer, auf dem alten herkömmlichen Fusse. Von Lammern und Kälbern bekommt Valor das 30te Stück, und von Serken nicht: An Gänsen lies fern die Interessenten zwischen Michaelis nnd Martini, und zwar a) aus Gaansaager fünf maare, b) Birchleff fieben, c) Oved Dorf eine und d) aus Wodder drey und eine halbe, oder statt des halben alle zwei Jahr eine Gans. Wer belieben findet, die Gänse nicht in natura abzugeben, bezablet jedes Stüf mit 14 licht. Weiter wird dem Prediner nicht gezebndet.

7) Aus dem Kirchspiel Spandeth fanden die ge ladenen Deputirte ein, der Herr Vafter aber nicht, ee entfchuldigte seine genötbiate Wbwesenheit schriftlich, und gab følgende Anzeige: Daß er von Rocken, Gerften und Haber, die sore Barbe erbaften, und die Eindepfarrete ihm selche zu Hause gefabren, und wäre von lestern der Buchweißen auf ähnliche Art nicht gezebndet, fon dern sie båtren denselben bei sich ausgedroschen, und dann den 30ten Scheffel geliefert. Weil er bei seiner Pfarren weniges Land im Gebrauch båtte, des Strobes zu feinem Ackerbau benöthigt, und die Gemeine mehe in einem fechten als guten Zuftande ware, so wünschte er die Beibehaltung der bisherigen Zehnden. Mit dem Vieh Zebnden verbielt es fi fofendermaalien; um Johanni babe er von jedem, der Wieh hielte, das 35ten Lamm, Salb, Sen und Se fen, und zwar zwei Jabre auf einander, und im 31en Jahren bekäme die Kirde forbanes 1ste Samm, Kolb, allen und gerfen. Diese Lammer waren allemal in natura geliefert, und die übriaen mit baarem Gefde geldier, nemlich ein Stalb mit 8. Ganse 3ebuden waren auch mit elde fole dergestalt babit, bas einige für eine ganze Gans jähre 21 Janv. sens havte Gage 1500 Rd., Juftiesraad Sommer, som nu har 1200 Rd., nyder 1400 Rd., og Assessor Sporon, som jabrli o fbs, andere für eine balbe Cans s tk. ge bracht, fie möchten Gänse gehalten haben oder nicht, und kleine Leute oder Inteffenten waren hievon ausges nommen, und hatten nichts bezahlt. Enten, Hüner und Bienen wärem dem Prediger nicht gezehndet. But ter, Brod und Käse sind nachftebendermaaffen gezehndet: Nach Ottings Groffe find aus Spandeth - Dorfe von ein nem Ottinge ungefehr 12 Marke Butter, aus Fjerstedts Dorfe unaefebr 8 Marke, und von Spandeth-Hofe un gefehr 7 Marfe, und von jedem Landvoble ungefehr 6 Marke gegeben. Ein ganzer Hof in Fierstedt hat 4 Brode und 2 Käse, ein halber of aber, wie ein Otting in Spandeth, Brode und Kafe, obne &cfticgung eini gen Gewichts, geliefert. Kleine Leute im Kiripiel aber lieferten weder Brod noch Kåse. Von einem Ots tinge in Fierstedt würde i Brod, und statt des Käses, vier Lß. gerichet. Svandeth-Krug, der aus einem gan zen Hofe bestunde, gåbe 4 Brode und 16 2ß. für 2 Kåse, nnd jeder bolbe Hof in Spandethgaard lieferte 2 Br de und 8 . får einen Kase. Beil der Küster feine But ter Gebühr erhielte, so mußte der Prediger ihm berkom mentlich um Johanni zehn Markl. bezahlen; welche den Betrag obiger priesterlichen Hebung abfurßen. Depu tati erklährten zwar diese Anzeige überhaupt, und die nabmbaft gemachte Sebuden infonderheit richtig, wünsch ten aber solche mit aus gedrosonem Korn, nach einem fefgefesten panto in Safunft zu berichtigen. Com misfio fand sich, aus obiger Ubriache behindert, thre Vermittelung anzuwenden. 8) Im Kirchspiel Reagger würden die Bebuden fol gendergestalt verglichen: Das &irchspiel liefert jährlich bem Prediger zwischen Martini und Weinachten, an skatt aller Arten Korn-Zehnden, in reinem, guten und untabelhaften Kern, in verordnungsmässiger gestrichenen Tonnen Maaffe, wozu die Verbittels-Lente jeden Ots und der eine Otting von Wefter Beck, indem die übrigen dieses Dorfes und Stavetfchau herkommentlich nicht ges sebudet baben, theen verbäitnismässigen Beitrag leiten, 30 Tonnen Rocken, 30 Tonnen Gerften, 12 Tonne Haber. Dieie veruline Bebuden vertheilen die Geber unter sich, nach dem Berhältnisse der Landebels jeden Orts, indem die Ottinaen ungleich, und einine ihr Feld nach den Befine actbeilet. Wufferdim liefert das Kirch spiel zum Unterhalt der Pakkerat Gebäude, jebel d 10 Traben Langschoof, um die Intereff nten repartiren sel de unter sich nhber. Die Duster and Brodlieferung wird 21 Janv. som nu har 1000 Rd., faaer 1200 Std., samt at den ledigværende Gage paa 1000 Rd. tillægges Conf. Rd. Jacobi, som lønnes uden for Høieste-Rets Reglement. Canc.

wird berkommentlich geleistet. Mit Rasen und Evern geschiehet keine Lieferung. Veh Zehnden werden natu raliter nicht gericht, dagegen werden jährlich am ersten Pfingsttage von jedem ganzen Hofe 10 LB., und von jedem halben Hofe 5 Lß. geopfert, unter welchem Opfer aber das gewöhnliche jährliche Opfer mitbegriffen. Bon Obbeling und Kircheboe Dörfern sind jährlich 15 Ganse an die Vrediger gezebndet; diefe Lieferung mus jabrli um Michaelis gefcheben, oder es wird für jede nicht abe zuliefernde Gans, zwölf tabschilling bezablet.

9) Im Kirchspiel Soyrup war zwar der Abtrag der jährlichen Zehnden, mit reinem Korn, nicht zu behans deln, es ward aber verglichen, daß die Garben aller Feld Früchte, als Roden, Gerßten, Haber, Buchweite zen, Erbien, Wicken, Bohnen tc. auf dem Gelde gea zablet, die zote Garbe ausgefeßt und dem Bebendnehmer, durch die Bebendgeber, su pauie gefahren und abgelic fert werden fellen. Von dieser Zebens-Abgabe ist kein Sufner oder Landbohl auszuschlieffen. Bier Pfund Buts rer wird von jedem Ottinge und 1 ein drittertheil bis z Pfund von jeder Kuh der Landbohlen und Jufte Stellen geliefeer. Unskatt der Kaie Lieferung bezablet jeder gan. se of jabrlich fünf Schilling. 3wei Brode liefert ic der halbe Def jacrlich, doch die Ennemercher nur die Hälfte der Brode und Käse. Eyer und Bienen nichts. An Vieh-Zehnden følgende: anstatt jeden 30te Lammes jährlich 16 B., Kalber 24 26., Serkens 16 Lß. of.

10) In dem Kirchfptel Westerwiedfede wurden die Prediger Zehnden aller Korn-Sorten flgendermaaffen verglichen: 1) Säderfardrup-Dorfs Eingefeffene liefern: Von jedem viertel Hofe jabrl ch gegen Martini fünf Scheffel Rocken, fieben Scheffel Gerften, und einen Scheffel Buchwaigen: 2) Wefter-Woffedt bingegen von jedem Biertel Hofe vier Scheffel Recken, vier Scheffel Gersten auch zwei und ein viertel Scheffel Haber, gleichfals gegen Martini jeden Jabres n dem Pastorat Das Korn mus rein, gut und untadelhaft sein, und vorordnungsmässige gestrichene Maafse halten. Buts tergebühr in allen wie bei Arrilt. Safe aus Wefter Widstedt von jedem Ottinge einen, oder vier Lübschill ng mit einer Mittags-Milch; von Suderfardrup aver fünf 26. nebst der Mittags-Milch Bon jedem Biertel-Hofe berkommentlich ein Brod. Von jedem Ottinge 10 Stück Eyer um stern. An Vieh Zehnden nichts weiter als das 7 21 Janv. Canc. Prom. (til Videnskabernes Celskab), ang. at Missionairen ved Godthaab i Grønland Hr. Ans dreas das 1ste Lamm j&helich. Hieven bekommt der König und die Kirche nichts. 11) Im Kirchspiel Seem erklärten die Herrn Predis ger und Deputirte der Zehndgeber, daß zwar die Korn Zehnden, theils mit reinem Korn, theils mit baarem Gelde bezahlt würden. Leştere bemerkten eine grosse Ungleiheit der Bestrage, und wünschten zu deren b ftellung die Leferung der Zebnden in Garben von allen Getrande Arten Erstere könnten diefe Ungleichbeit nicht verkennen, wünschten felbft ein richtiacs Berhältnis und wollten die Abaebung der Behnden in Garben auf dem Felde, auch ihrer feits, gern geschehen lassen, nur båten sie, das ihnen werstattet werden möchte, ihre Zehn den öffentlich zu verl citiren, indem sie ihre Wohnungen nicht in Seem, sondern in der Stadt Ripen, hätten, welche io eng und eingeschränkt waren, daß fie die Ma tural-Bebuden nicht berden und ausdrbien laffen tonn ten wolten nachher die Zehendpflichtige mit ihnen ace cordiren, so würden fie nie abgeneigt sein, einem billigen fettchenden Bergl ihe die Hände zu bietben. Deputati fanden gegen die Licitation nichts einzuwenden, erklärten folche der Ordnung fo gemas als billig, und aufferten fich geneigt, barauf misubietben ; wobei bann vereinba. ret ward, daß die Zehen pflichtige, die Natural-Zehnden, von den Aeckern bis an ihre Häuser fahren sollten, wenn der Weg eine ordentliche Meile nicht überschritte. Unter diesen Umständen heben beide Theile die bisherige Gewohnheit, theils mit Gelde, theils mit Korn zu zehn den, auf, fie möchte sich auf einen ausdruklichen Accord besichen oder nicht. Buttergebühr und Bieb-Bebnden find følgende, nach der Anzeige und dem Geständnisse der Vartheien. Von jedem ganzen Hofe wird ein Lpd. Butter an die Prediger geliefert, an weicher zwar der Küs fter seinen Antheil bat, der aber in folcher Stelle sein Douceur von den Predigern genteffet; Ferner 20 Eyer, ein groffer Kåse, eine Gans und ein paar Kücken. Von jebem sulle werden zwei Lübschillinge, von einem Kalbe ein l. und von einem Ferfen ein halber LB. bezahlet. Jedes 15te Lamm wird in natura abgegeben. Was die Kirchen Zehenden betrift, so find solche von dem p. t. Deren Bischofe in jedem ubiorele auf ger wife Jahre verfeßet, und darüber förmliche Seebriefe erthe let. Da derselben em freier Accord zum Grunde Lieget, mit welchem die Zehendpflichtige Zufriedenheit er Hárten: so hat die Commission feine Beranlaffung ge, dreas Ginge, (som har viist Kundskab, Neiagtighed og 21 Janv. Fid ved de af ham til Selskabet indsendte astronomiske og meteorologiste Observationer) er af Kongen fors undt fra indeværende Aars Begyndelse af, og saalænge han fremdeles viser Flid og Neiagtighed ved de indsendende Observationer, 30 Mt. Tillæg aarlig af de norske Auçs tionspenge, til de ham for hans Aftronomiske Arbeider tils staa de 50 Sidle. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i 21 Janv. Sielland), ang. at det kan være Holbek: Bye tilladt indtil videre at oppebære Portbrænde og Torv, uage tet den ikke nu for nærværende Tid har nogen Indqvar tering, (efter de foranførte Dinstændigheder, (og da Byens Formænd paa Byens Begne Intet have derimod) (s). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i 21 Janv. Lolland), ang, at Selveier Niels Frits i Lille- Kiøbelov, i Henseende til sine Korn. Varers Afsætning i Kiøbstæderne, maa rette sig efter de almindelige Anordninger, uden at det derfor er ham formeent, efter egen befindende Fordeel at slutte Kiøb eller Contrakt om Leves rance of Born Vahre, for saavidt hans eget Tiende Korn fan tilstrække. (Paa bans Ansøgning om Tilladelse. at sælge til hvem ham vil, hvad Korn han erholder ved sin Gaa ds av ing, samt af de Tiender, han deels har tilfiøbt sig, og deels bar i Sæfte, uden Sorbindtlighed at føre Samme til Kiøbstæden.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i 21 Janv. Ribe), ang. at Forordn. af 13de Febr. 1767 (t). ikke er publiceret i Hertugdommet Slesvig, og at man i. Als 34 funden, derselben entgegen, einige Unterhandlung vorzunehmen. Linnetschau den 17, 18, 19, 20 und 2 ite Aug. 1779. Em. Lassen. O. Zeuthen. Gutfeld. (s) See Regl. 4 Aug. 1788, 9. 25.. (c) See og Forordn. 12 Novbr. 1772 S. 4. Ambrosius. 21 Janv. i Almindelighed i begge Hertugdommene fan forskrive sig til, og modtage indtil 6 proCen um lovlige Renter. 21 Janv. 21 Janv. 27 Janv. Anledning af Forespørgsel fra Byfogden i Kolding, der har anfeet en i badersi.bhuus Amt paa 150 Rdlr. den 9de Maii 1767 udfædt Panteobligation som forbrudt til Kongens Fifcus, fordt Debitor havde forbunden sig til, deraf at svare 5 proc. aarlig Rente imod bemeldre Forordning, men at Landstinget bar kiendt bans Dem uefterretlia, paa Grund af, at Obligationen er udfædt i Had. Amt, og det ikke er beviift, at den paaberaabte Forordning, om den end strækker sig til Det Slesvigske, var bekendtgiort, forend Obligat. blev udftadt.) Rentek. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuuss Stift), ang. at Kiøbstædpræsterne, lige med Præster paa Landet, tilkommer den fornødne Brændsel af de til Embedet beneficerede Gaardes Skove, for saavidt Gaardenes Skove kan taale at afgive Samme, uden at Opsidderne derved nu eller i Tiden skulde mangle det Fornødne (u). Prom. om Jægercorpsets Cassaberegninger (v). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Siælland), ang. at Vognmandslauget i Kallundborg skal af de øvrige Borgere kommes til hielp i Riørfeler. Gr. Han har til Cancelliet meloet, at, som der i Sisbæ ben Kallundborg fun ere 7 Vognmænd, kan det, sfiont fiels den, indtræffe, at med Smakkerne paa cengang kan komme saa mange Reisende, at Vognmændene ikke kan befordre dem; dess aarsag han har indstilt, om dei, ligesom i Forordn. af 9de Sept. 1763. §. 3. er anordnet for de paa Veien fra Kiobenhavn til Hadersleb liggende Kiøbstæder, ligeledes, for saavidt Kallundborg anganer, maatte befales at, naar Stierselen der ei kan bestrides med gummandslauaets egne Heite, skulle ans dre Byene Borgere, som have Hefte og Vogne, være forpligtede at ankaffe den fornødne Befordring, og Sligt at ef terkomme under 10 Rdlr. Straf; hvorimod de maae nyde sam me Betaling som Bogmændene er tillagt, med videre. Saadant Forslag approberes, og hvorefter Stiftbefal. haver at foranstalte det Fornødne. (u) See Prom. 4 Febr. 1786. Rescr. (v) See i Noten til Gen. Prom. af 7de Janv. 1786. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biff, over 27 Janv. Lollands Stift), ang. at det Residerende Capel. Ianie i Rødby maa nedlægges, og Aftensangen foran dres til Catechisation, i hvilken Henseende en duelig Stu dent skal beskikkes til Catechet, Chordegn og Skoles holder der i Byen. (Efter Forestilling fra Sognepræsten, at disse 3 Tienester have været samlede med Capellanens meget ringe og nu lebige Embede, imod at han skulde lade dem ved en duelig Person forsyne; og at Aftensangen, der af bam forsones, neppe bivaanes af en Snees Mennesker.) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), 27 Janv. ang. at Skyds Omkostningerne for Opmaas lings Officererne i Riget Norge sal, saavidt Serviss pengene ikke fan tilstræffe, lignes paa alle fire Stifter efter den af Rentekammeret foranstaltede Repartition. (Saasom det ved Forordn. af 20de Aug. 1784 2den Afd. 7de §. er befalet, at Opinaalings Officererne berefter ingen Friffyds skal nyde, men disse udgivter foranstaltes af Indqvar terings-Commissionen, og dertil anvendes de saakaldte Sere vispenge, som betales af Kiøbstæderne, og bespares paa de Officerer, der paa adkillige Steder ere indqvarterede i Bas vaquerne; men bemeldte Indqvarteringscommission nu har forestillet, at Skydsen for Opmaalings-Officererne i Aaret 1785 har belobet til 7 a 800 Rd., eg Servisvengene funs til 200 a 230 Rd., anholdende desaarsag at Indqvarteringskassen enten aldeles maatte befries for denne udgivt, eller i det mindste alene paatage sig Servispengenes Betaling; og, da denne udgivt, maar den lignes paa alle fire Stifter, ikke Ean blive betydelig, eller falde de Skatte-ydende til Byrde.) Rescr. (til Amtmanden over Christians Amt), 27 Janv. ang. at Sorenskriveriet Hadeland, Land og Valder skal deles udi Evende, saaledes at til Hadeland og Land skal henlægges Land, Gran: og Jævnagers Præstegielbe, og til Valders de 3 Præstegielde Ourdal, Slidre og Vang; samt at Amem. skal under eget ansvar aflevere Embedet, saavidt Valders angaaer, til den bes stikkede Sorenskriver E. Gløersen. 35 Canc 28 Janv. 28 Janv. Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bisk. i Siels land), ang. Hestdag af Huusmændene i Torns borg Sogn til Sognepræsten i Rorsøer. Gr. Sognepræsten i Korsser har for Amtmanden over Antvorskou og Korsoer-Amter andraget, at Huusmændene i Kernborg Sogn negte at giore ham den i Loven Præsterne tillagee Hostdag 1) fordi efter deres Formening Lovens 2 125 hiemler Rettigheden efter Brugen, og i Tornborgs Sogn har ei været Stif, at Huusmændene have giort Præ Ken Heftdan; og 2) fordi Præstegaarden ikke ligger i Torna borg Sogn, og huusmændene i Anneret formene ei at være pligtige at giore Softdage i Hovedsognet. Foruden nu at Prov en har forklaret, at den rette Aarsag, hvorfore den Resid. Capellan, som forretter Tienesten i Tornborg, ikke paa fine Begne fordrer nogen Hostdag, er, fordi han ikke er Sognepræst, og har ingen Avling, da ogsaa Reglemen et imellem Sognepræst og Capellan har beftemt Indkomsternes Deling, blandt hvilke Hostdagene maa være Sognepræsten forbeholdne, som den der har en Residents, og alene driver Avling til Kaldet, have Stiftbefal. og Bi. udi Betænkning tydeligen viift, at de Ord i den allegerede Lovens 2125 saasom de hidtil nydt have, ifte fan have Relation til andet end Præstepengene, som ere anforte i næst foregaaende Periode; ellers vilde og deraf følge, at ei mere i Tiende og Offer maatte ta ges, end hvad der er svaret ved Lovens Publication, som vil de stride imod Brug og Billighed; oa, ligesom det skal være wrigtigt, som Proprietair Eggers anfører, at Hefdag til Goge nepræsten aldrig har havt Sted i Tornborg, ca itkun Hr. Bangs 2 næste Formand have forsomt at fordre Hostdag af Huuss amændene i Tornborg, saa bave og Huusmændene selv kiendt sig plistice at yde Præsten Hostdag, ved at giøre den for ham Marene 1783, og 1784, eg, hvad den Indvending angaaer, at Tornborg er et Anner, som formenes ei at burde giere Hotong i det andet Sogn, da gior Saadant Intet til Sagen, sioen Præsten saavel af Anneret som Hovedsognet bør at Tonnes, og have fine Rettigheder. Derfore meldes: At i Overeensstemmelse med Lovens 2-12-5. og Rescr. af 3die Septbr. 1784 bør Sognepræsten i Korsøer nyde Øvrighedens Assistence, saaledes: at Hans Tilgodehavende for resterende Høstdag med i Mk. daglig bør betales, eller i Mangel deraf ved Militair Execution hos Vedkommende inddrives. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhiem), ang. Tillæg i Lennen for Stads- phys physicus D. Friman sammesteds af Byens Zaffe og 28 Janv. den Angelske Stiftelse. Gr. Stiftbefalingsmanden har berettet, at Byens eligerede Mænd have samtykt, at Physicus der paa Stedet Doctor Fris man, for at blive sammesteds, nyder en Forbedring i sin hidtil havte Løn 100 Slettedaler, eller 66 Rdlr. 2 Ort. 16 B., af Byens Caffe, saa at han i alt faaer af Byen 200 Rdlr. li gesom og, at der i den Angelße Commission er besluttet, at bemelte Doctor Sriman skal faae 100 Rdlr. Tillæg for hans Opvartning med de Snge, som cureres paa den Angelsfe Stiftelses Beke kning. Siden D. Friman, paa Grund af denne Forbedring i Lønnen, har besluttet fremdeles at forblive i Trondhiem, meldes, At herved altsaa intet haves at erindre. Rescr. (til Biskopen over Siallands Stift), 3 Febr. ang. Enke-Pension af Græse og Sierslovves ster-Degnekald. S. Lands Enke maa efter Ansøgning, af samme ny de en aarlig Enkepension af 6 Rdlr. saalænge hun lever og i Enkestand forbliver; og skal denne Enkepension bes ftandig hefte paa Degnefaldet, og i 3 Terminer betales, nemlig ved Paaske- Pindse: og Jule-Hsitio; saa skal og En-

• en, naar Pensionen ei til Forfaldstiden rigtig bliver ers

lagt, have første Prioritet &c. (x). Canc. Prom. (til Biskopen i Aggershuus: 4 Febr. Stift), hvorved Prom, af arde Janv. sidstleden, ang. Brændsel til Kiøbstædpræsterne af de dem bes neficerede Gaardes Skove, communiceres. Generalitets- og C. Collegii Prom. (til Lands militie-Sessionerne), Communication af hvad de i Sønder Jydland indqvarterede Rytter-Regimenter med Dagspost ere blevne injungerede, at den fulde gevorbne Styrke tilligemed Zational-Mandskabet skal aarlig fors samle sig i den berammede Tid til Exercice pas den for ets (x) Det følgende af Indhold som Slutn. i Rescr. a Julii 1778. 4 Febr 4 Febr. ethvert Regiment bestemte Samlingsplads, og imidlertid 4. Febr. cantonnere. (Saasom man har bragt i Erfaring, at et og andet Reaiment er, uagtet den 3die §. af lac. 13 de Maii f. A. egentlig befteminer den aarlige Samling fra der te til den 28de Junii incl., af den Formening, at den separate Exercitie med den geverbne Stamme herefter som før skal skee ved Eskadronerne; og for at forekomme al Tvivl desans gaaende.) Gen. Ld. Dec. og Commerce Collegii Prom. (til Stiftbefalingsmændene), indeh. 1) Forbud paa Skibe at komme med Handelsvare i de Marokfanske Havne Darelboida og Maßzagan; 2) Befaling, at Skippere, som komme til Franfte Havne i Middels havet, skulle have Sundhedspasse. Consulen i Tanger har til Collegium indberettet, at et Portugisisk Skib har i havnen Darzelboida indbragt nogle Baller Cochenille, hvis Salg der er et Regale, og at Keiseren i Marokko i den Anledning har ladet afgaae en Skrivelse til samtlige i benævnte Tanger boende Euros pæiske Consuler, i hvis Følge alle de Fartgier, som an femme til Dar-elboida og i Maßzagan, og have Hano delsvare inde, skulle ansees som contrabande, hvilke Keiseren vil behandle efter Behag; ligesom og, at alle christne Tationers Fartpier, som ankomme med Hans delsvare til Dar elboide og Maßzagan, skulle blive en Narsag til at igienkalde den Frihed, som er given de christe ne Nationer til at indlade Korn Vare i disse Havne. Ligeledes har Agenten i Marseille indberettet, at ham fra Sundheds-Senatet er bleven paalagt at tilholde vor Nas tions Skippere, at forsyne sig med Sundhedspasser fra de Steder, hvor de indtage deres Ladning, naar de agte sig til nogen Fransk Havn i middelhavet, da de, i Mangel af saadanne Sundhedspasser, udsætte sig for Uleiligheder, Qvarantaine, og anden vilkaarlig Straf, baade Franske og andre Havne i Middelhavet. Indhol - det det af foranførte Beretninger ville Stifbefal. foranstalte 4 Febr. bekiendtgiort til de handlendes Underretning i Stiftets Kiøbstæder. Sammes Prom. (til Stiftbefalingsmændene), 7 Febr. ang. at der (efter Judberetning fra Consulen i Rotterdam) af alle de fremmede Skibe, som for hol landsk Regning bruges til den Levantiske Handel, skal, i Følge Generalstaternes Resolution af 27de Decbr. f. 2. svares en ny Afgivt a 5 procento, fra den Dag at reg ne, da bemeldte Resolution er bleven bekiendtgiort i Les vanten; hvorfra dog de Skibe ere undtagne, som enter forud ere reiste, eller have begyndt at lade: hvilket de Handlende maatte bekiendtgiøres. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Bisko: 10 Febr. perne paa Island), ang. en Regnebogs Brug udi de latine Skoler ibid. Gr. Lauginand Stephansen har til Cancelliet indberettet, at han fiden der i landets Sprog ingen Regnebog haves, som kunde være tienlig at anbefales til Brug i de Latine Skoler paa bemeldte IIsland, har sammensrevet en liden Bog, sem indeholder, foruden alle Regnekonstens Dele, tillige de første Grunde i Algebra under Titel Stutt Undervisum i Reg Bingenslestini og Algebra. Bemeldte Regnebog, hvoraf herhos følger et Eremplar, skal til Brug for de latine Skoler i Island indføres. Exerceer-Reglement for Jægercorpset, som 10 Febr. i det mindste 2 Gange ugentlig skal erercere, skyde til Sfiven, og maneuvrere, naar Veirliget det tillader; Prouillerne, saavelsom de af Over Jægerne forfattede Journaler over hvad de have passeret igiennem, at indsendes, m. m. (y). (y) Den 2den Decbr. 1786 tilskillet Corpset. Canç 11 Febr. 11 Febr. 1x Febr. Canc. Prom. (til Professor P. Chr. Abildgaard), ang. det Regenfufifte Conchylie Verks 2den Deels Aftrykning, Illuminering og Salg. Efter at Kongen igiennem Finantscollegium har res folveret, at det for Allerhøiftsammes Regning fiøbte Res genfufiffe Conchylie Verks 2den Deels Aftrykning og Ils luminering, samt Textens Forfærdigelse, skal efter Cans celliets nærmere Forestilling 6 sørges, og de deraf flydende Bekostninger af den Kongelige Kasse anvises, imod at de Øvrige Exemplarer, efter at deraf, ligesom af den første Deel, er afleveret 50 Stykker, deels for det Kongl. Hers skab og deels til Present for andre Bibliotheqver, paa den beqvemmeste Maade afsættes til de bedste Priser, og det som derefter indkommer, igien beregnes den Kongl. Kasse til Indtægt, har Conferentsraadinde Muller tilmeldet Cancelliet, at hendes Mand, som har været anbefalet bette Verk, har forfærdiget Beskrivelsen over 10 af de ham tilsendte Aftryk af Kebber-pladerne, saa at altsaa ikkun 2 ere tilbage; og, da nu paa Cancelliets derom giorte Forestilling allernaadigst er resolveret, at de endnu manglende Beskrivelser over de til den 2den Deel af bemeldte Verk hørende Kobber-Plader skal overdrages Professor Abilds gaard at forfærdige, da han skal være villig at paatage sig dette Arbeide (z), saa communiceres ham saadan Kongl. Resolution. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Siælland), ang. at Mensalbønderne til Baarses og Beldringe Bald bør beholde den Jord, som i deres Fæstebreve har eengana været dem tilstaaer. (Sognepræs ften anfogte, at hans Mensal-Jorders cengang giorte Inde retning til 4 Lodder fremdeles maa blive ved Magt.) Canc. Prom. (til Bergen for den unge Bas ron til Ryssensteen), ang. Indstrandinger paa Baroniets Forstrande. (z) See og Prom. 21 April 1786. Gr. Gr. J Anledning af Anfegning fra Birfedommeren ved II Febr. Nyffensteens Birk om, at det med Indstrandings Anmeldelse eg dets Judiciale Forretninger maatte forblive ved de forben berom giorte Anordninger, Rettigheder og dermed fulgte Ges neraltold-Kammerets Ordres af ste Martii 1768 og 13 de Sept. 1783, meldes, At naar Strandfogderne ved Baroniet Ryssensteens Forstrande, eller Andre, efter Forordn. af 21 Marti 1705, §. 5 anmelde for Baronen, eller hans Inspec teur eller Forvalter, at Indstranding er skeet, haver han strax ei alene selv efter Forordningen at møde ved Indftrandingen, men endog strap at underrette Birkedoma meren derom, som efter Generaltoldkammerets frivels se af 13de Sept. 1783, haver at forfare, og tillige i for noden Tilfælde efter Cancelliets Skrivelse af 16de April. 1785, at optage de fornødne Forhører, hvilke krivelser i ingen. Maade fan ans es som hinanden modstridende. Canc. Prom, (til Stiftbefalingsm, i Aggers: 11 Febr. huus-Stift), ang. Byfogdens Embede, naarder t Opbudsboer udi Friderikshald skal free Taration. Gr. Vel har Friderikshalds Magistrat udi Erklæring over den fra Byfogden sammesteds Juftitsraad Risker indkomme Besværing over, at Opbudsforvalterne i adfillige Opbudsboer have taget sig selv den Rettighed at udnævne Mænd til at tas pere Opbyderens Loser, ja endeg selv at taxere de fast: Eis endomme, uden dertil at requirere Dam, desaarsag han, siden denne Forretning udgier en Deel af hans Embeds-Indkomst, hvoraf han maa soare Procento-Skat, har begiert at har i Samme maatte blive soutineret, anført, at saalænge der har været Magistrat paa Friderikshald, har aldrig nogen Bys foged havt Ret til, eller paaftanet, at taxere faste Eendom me udi forefaldende Stifter, men for Mænds Udmeldelse er ham tillagt 32 ß., hvis faßtfatte art strax af Stifteskriveren er tilført Protocollen; men, da det Første af Foranførte er afbevist ved den af loker ved hans Ansøgning fremlagte Extract af Frideriksbalds Jurisdictions Earationsprotocol, hvilken viser, at Byfogden har forrettet Earationen over fas fte Eiendomme i adskillige Boer paa Stedet, og det ifte meder K'agen, som gaaer ud paa, at Opbudsforvalterne selv udinelde Mænd til Taxationen, og selv taxere de faste Eiendomme: faa (da Byfogden i enhver Kiebstæd desuden er det Samme som baade koged og Sorenskriver er paa Landet, ag Forordn. af. 19de Hug. 1535, 9. 24 samt Norske Lovs orige 2-23 11 Febr. 223-11, befaler, at Fogden udmelder Tarations- og Vurderings-Mænd, ligesom Rescr. af 14de Aug. 1776, bes faler i dets te Art., at Sorenskriveren paa Landet skal være tilstæde ved Taxations.Forretningerne, ei som blot Skriver, men tillige som selv Tarationsmand, og forholde sig ligesom naar han er Dommer i Delinqventlager med Meddoms-Mænd, bemeldte Rescripts 2den Art. tillige befaler, at det Samine skal gielde om Byfogderne i Kiebstæderne saavidt Kiøbstæd-Eien dom betræffer, ligesom om alle Forretninger, der kan sættes i Lighed med disse) meldes, 11 Febr. II Febr. At det efter Foranførte er klart, at, naar ber i Ops budsboer skal skee Taxation over løse og faste Eiens domme, skal Opbudsmændene forlange af Byfogden Mænd udmeldte, som fan taxere Eiendommene og Løse Bret; og at Bygfogden selv skal være med ved Forrets ningen, ei som Skriver alene, men paa den Maade som forbemeldte Rescripts Ite og 2den Art. befaler (a). Generalitets: og C. Collegii Prom. (til Krigs- og Land Commissarierne), ang. at Geværstabene bør conserveres, endfkient Districts-Mandskabets Armatur, ef ter den nu subsisterende Plan, ikke mere forvares i Dis Stricterne (b). Generalitets- og C. Collegii Prom. (til ets hvert Regiment og Corps), ang. over Brødpengenes Beløb qvartaliter ved Slutningen af den sidste Lønningsdag at forfatte, og strax derpaa til Collegium at indsende en Beregning, hvoraf maa kunne sees, hvor mange Brød Regimentet eller Corpset har faaet, og følgelig har at betale, og hvormeget deraf virkelig er betalt, som med Qvitteringer maa godtgisres, samt hvad af Brødpengene ved Regimentet eller Corpset maatte være t Behold, og findes deponeret udi Sammes Kasse. (For i Henseende til d ffe Penge, der ved Regimenterne bereanes til Udgivt under Tractementet, men ved de fleste ikke betales ferend veo Naret udgang, fedje at kunne have den fornode ne Sikkerhed) (c). Rescr. (a) See Regl. 11 Junii 1788, Afd. V. §. 9. 9, 10. (b) See Prom. 9 Sept. 1786. I Aaret 1792 ere de fors anstaltede bortsolute. (c) See Prom 20 Maii 1786, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 17 Febr. ang, at Ingen maa hindre Brændeviins-Inqvifitioner, og at Lukkelserne, der kunde hindre dem, maae af Retsbetientene med Magt aabnes (c). Gr. Eftersom det Vestindiske Guineiske Rente- og General told Kammer bar andraget, at Consumtionsbetjentene i Hobro, den 19de Novbr. afvigte Aar bove foretaget Inquisition paa Landet om ulovlig Brændevinsbrænden i Bondebyen Kaarup under Aalbo ghuus-Amt, hvilken Inquifition er bleven albes Les frugtesløs og unyttig, da Bønderne, saasnart de faae Inquirenterne, skal have tillukket deres Do re for dem, saa at de ikke have kunnet komme ind i husene at forrette deres Ins quifit on, men ere tilligemed de medhavende Rettens-Betiente bortreifte med uforrettet Sag, uagtet der var de største Zormodninger om, at sammesteds blev brændt Brændevin: saa befales, At Stiftbefalingsmanden tilholder og advarer saa vel Bønderne som og Andre i de ham anbetroede Amter, at de hverken paa denne eller anden Maader søge at hina dre Inquisition efter ulovlig Brændeviinsbrænden paa Landet, som foretages i Overeensstemmelse med de af Kons gen udgivne Anordninger, da de tilstedeværende Rettenss betiente i forekommende Tilfælde skal være berettigede til, med Magt at aabne de Porte, Dorre eller anore Lukkel sex, som kunde hindre den foretagne Inquisition. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aggershuus: 17 Febr. Stift), ang. at 3 Gaarde, Ravnæs, Lille. Herre og Hellestvedt (paa hvis Grunde Serrejern samt Hammersaug og Møllebrug er beliggende, og hvorved mere end 200 Arbeidere underholdes) maae herefter hens lægges til Porsgrund:Menighed, imob at Sognepræsten sammesteds Hr. J. Hagerup betaler til Sognepræsten i Bamble Provst Hr. J. E. Schionning (bog kun saalans ge denne og Formand leve) 40 Sb. aarlig. (Efter Unsoa ning fra Gaardenes Eiere, siden de have I en halv Mill tik Vands (c) Cfr. d. 2 Aug. 1788. VI. Deel 3 Bind.. 20 @ 17 Febr. Bands og fands til Bambles, men kun en halv til Porsgrunds Kirke) (d). 18 Febr 18 Febr. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Gaardene Færstad og Homble, fiebte fra Kirs ker, deres Odelskats-Frihed. Gr. Rentekammeret har (i Anledning af Forestilling med lage fra Stiftamtmanden i Aggersbuus- Stift, at Eierne saavel of Gaarden Kærstad som af en anden Gaard, navnlig Domble, der ere fiobte af det Kirfeaods, som Greve Vedels Jarlsberg i Følge Rescr. af 6te Febr. 1750 bar afhændety burde være frie for at svare Odelskat) meldet, at Samme er af den Formening, at der er den Korffiel imellem dette og andet Gods, at det er solgt fra Lehnet, oa at Lehnet altid bliver pliatig at vedligeholde Kirken, saa at det følgelig ikke til den i Forordn. af 2 sde Febr. 1733 intenderede Hensigt bes hover nogensinde at hiemfalde til Stirken, og at Samme alts faa ikke bliver at ansee som andet Kirkegods efter bemeldte Forordning, saameget mindre som den der til Skieder foreskrevne Formular ikke her er fulgt, hvorom Rentek. dog har forlangt Cancelliets nærmere Betænkning. Thi meldes, At man efter foranførte Omstændigheder herudi med Samme er enig. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, over Fyens Stift), ang. Qvarteerpenge af Kiøbstædernes Stiftet til Se-Enrollerings Officererne. Gr. J Henseende til fri Ovarteer for Capitainlieutenant Riegelsen, der er beordret at tage Post som subalterne Ene roullerings-Officeer i Nyborg, fulde man, da det ikke kan paalægges Nyborg alene at svare ham Samme, meldes, At de 113 Rdlr. (e), som Stiftbefal. har meldes at være svaret af Fyen Stiftets Kiøbstæder i Qvartecrpenge til Sø-Enroullerings: Officererne der i Stiftet, ville være at ligne efter Huusleien paa ethvert Sted, og hvortil Middelfart, som i nogle Aar efter hans Mela dende (d) Wed Rescr. til de Gamme af 22de Septbr. 1786 blev bevilget, at Klokkeren til Porsgrunds Menighed skal paas lægges at give den nu værende Klokker til Bamble, A. p. Gierdrum, som efter Andragende har ved disse Gaars des Afgang mistet en trediebcel af fine Indkomster, 20 Rdlr. aarlig til Erstatning for dette Tab. (e) See Prom. 9 Maii 1789 og 20 Febr. 1790. bende. Intet har svaret, saavel for afvigte War som frem: 18 Febr. deles bar concurrere, da der nu ere 3 So-Enroullerings- Officerer i Stiftet. B. G. K. s. Gen. Toldf. Circul. (til samtli: 18 Febr ge Toldere i Danmark), hvorhos til Veiledning ved Skibsmaalingen (f) tilstilles vedlagte af Skibsa maalerne i Kiøbenhavn affattede Instruction (g), hvilken 2 a 2 ved (f) See Prom. 1 Febr. 1794. (g) Instruction, hvorefter de Herrer Toldere i Danmark ved alle forefaldende Stibes Maaling sig ville reste og forbolde, Maalets Tagelse angaaende: 1) Træffes og fastbindes en Linie langs Stibet, fra den inderite Kant af Forstavnen, hvor den meeft udstaaer, og til den inder ßte Kant af Agterstavnen, kvilken Linie skal træffes faa ftiv muligt; langs da med Samme skal Længden af Skibet maales fra cen Stavn til anden inden til, dog alle paa Stavnene anslagne Klamper, om nogen faadan ne der findes, at gaacs forbi, og det med Maal ftoffe af 10 Amfterdammer-God lang; bvormange godder, fame hele eller balve Tomer saadan Linie giver, er Stibets rette Længde, som da an egnes til Bruz ved den følgen de Udregning. Halvdelen af Skibets Længde anmærkes da paa Deffet, til Efterretning, hvor Wiiden skal tages i Nummet. 2) Dernæst gaaer man i Stummet, for at maale Biiden med tvende il gemande med Amster dammer Maal indrettede Stokke. Den første Biide, som den midterfte, tages da paa samme Sted, hvor Mærket efter første Post er giort, naar ingen knæer eller Hindringer eret Veien; thi i faa Fat tages samme næst ved hvor Skibet videst befindes at være; men er endnu allervideft tæt ved Stormaften, da der i de te er altsaa den først Viide, som ved Foo og Tommetal skal anteg ned. 3) Den anden Bide tages fortil, paa det Sted, som eftermaales at være en Sierdepart af Skibets Længde i Rummet, hvor ligeledes med Groffene tages Maalet af Fod og Tommetal, og antegnes. Skulde Knæerne det være i Beien, tages Maolet næstved; ligefaa hvor videst befindes. 4) Den tredie Bilde skal tages iligemaade agter til, paa det Sted, hvor Fierdedelen, efter Midtinærtet falder, ved forbi garende af Kncer, ifald samme der skulde møde, da Maalet tages næst ved, som meldt, hvor videft er Dets te Maal bliver da og ved Fod og Tommetal at antenne. 5) Dybden eller Huulheden skal tages paa de samme 3 Steder, hvor Biiden er maalt, nemlia 1) Paa samme Sted, bror Midt mærket er giort, og som efter første Woft skal være Skibets baloe Længde, skal trækkes en smal 18 Febr. ved Toldstedet bliver at iagttage og bevare, som Toldes ren bliver ansvarlig til; og, for saavidt Tilfælde maatte indsmot ginie tet under Daffet det ftioefte muligt fra den ine derfte Hud tvert over Skibet til den anden Sides inders fte ud, fra hvilken Linie Dnbden eller Huulheden af Stibet med een eller to Maalestoffe, ligesom forneden giores, sal maales ned ad indtil oven paa Bugdelingen tet ved Kiol vinet, men ingenlunde paa Kielsvinet. Eit hvilken Ende Baglaften vel paa det Sted skal opfastes og renses, at Maaleftoffene fan staae frit paa Bugdes lingen, eller det som almindelig kaldes Sandbordet, hvor efter Skibenes Bygningsmaade, dybest befindes, hvil fen Hoive ved Fod og Tommetal annoteres, og der tillægges for Tyfheden af Waterbordet, enten det er et ned finkende Waterbord, eller og det ligger plat paa Bielkers ne, paa ore Stive af ungefahr 80 Trælas-taster og derover 4 Tomer, paa middelmaadige af 40 rd 80 L fter 3 Tommer og paa Skuder 20 til 40 Læfter 2 Commer, og de under 20 Trælast Lafter for dette Tillæg være fri; og skal iligemaade iagttages, om et Sitb, som ingen Bagla haver, fulde maales, da 2 Sommer i Huulheden at tillægges; haver det ikkun halv Baglast, da i Tomme hvilke 2 og 1 Tomme alene een Gang overalt skal til lægges, og det af Aarsag, naar Skibet er uden Bage laft, da reiser Bunden af Skibet faameget som 2 Tommer kan belobe. 2) Den anden Huulhed af Skibet tages for, hvor Fierdedelen er anmærket, og paa samme Sted Vii- Den er maalt, hvor iligemaade en smal Linie trækkes tet under Dækket, hvorfra da maales paa Bugdelingen eller faakaldet Sandbord, som før er meldt, og vel observeres ved Fod og Zommetal, og der tillægges forbemeldte 41 3 09 2 Tommer efter Skibets Storhed for Sykkelsen af Waterbordet. 3) Den tredie Suulhed eller Dybde tages. Agter, paa samme Sted som Biden, ligeledes med en smal stiv trækket Line, og derfra maales paa Bugdelina gen, som før er meldt, hvilket maal iligemaade obfers veres ved Fod og Commetal, og der tillægges forbemeldte 43 09 2 Commer, efter Skibenes Størrelse for Tykbes den af Baterbordet: og, dersom samme maal fulde falde paa et Katspor eller Bandstof, eller og kahytten bag til fulle hænge faa langt ned paa det Sted, hvor Heiden fulle tages, at man ikke samme Heide paa det rette Sted kunde faae, da gaaes den forbi, enten til den ene Side forved, eller til den anden Side bag ved, og da tages Maalet, hvor Skibet høieft er. 6) Efs terat Stibets Længde, Wiide og Dybde, saaledes som foran er meldt, er maalt, og disse Maal annoteret, tils kommer endnu Huulheden cace Dybden af Sordækker, book indtræffe, som ikke derved maatte findes noffom bestemte 18 Febr, eller hvori de deri fastsatte Regler findes tvivlsomme, blis 2 a 3 ver hvor saadant findes, hoikket al maales paa de samme. 3. Steder af Stibet, der hvor Büden og Dybden neden til er maalt, naar ingen Hindringer ere, thi ellers næst ved, hvor Fordækket dybest er. Dette Maal antegnes da og, og tillægges 3 Tominer paa de Stive, som overs gaae 80 Trælast Læfter i Drægtigheden, og 2 Tommer paa de, som ere 80 og berunder, fra det øverste Water bord; og ligesaa skal forfares paa de andre Steder, der Heiden af Overløbet eller øverste Dat skal maales, vg paa alle 3 Steder skal aunoteres ved Fod og Cometal, med 3 eller 2 Tommers Tillæggelse paa bvert Sted, som for er meldt: ligesaa forholdes med de gordaffer, som ikkun ere udtømrede til Bradspillet; men de Stibe, som ere med halv Fordæk, Stortugen inclusive, der tages Maalet ikkun paa tvende Steder udi samme fordæk, nem lig ved den store Luge, og bag til, der siden og Vide den er taget. 7) Al denne Maaling fat, som meldt, fee ef'er Amsterdammerfod og ommetal. 8) Eftersom det befindes, at endeel Stibe bygges saaledes, at ingen Kuæer findes i Rummet, paa det de desstorre Laft kan indtage, da skal saadanne Skibe derfor tillægges 5, 6, 7 til 8 Læfter efter Stibets Storbed, hoiere end Maa lingen i sig selv kan udfalde, hvilke udi Følge Kongel. allern. Resol. af 25 de artit 1760 saaledes inddeles, at paa Stibe af 200 Tralaf læfter og derover tillægges 8 deslige læfter, af 150 til 200 Leffer, 7 Læfter, og 100 til 150, 6 fæfter, af so til rco Læfter 5, men de un der so Trælast-Lafter drægtige derfor at være fri, hvile Fet Tillæg paa Maalebrevene færdeles til videre Efters retning seal antegnes. udregningen angaaende: 9) Biiden, som er taget paa 3 Steder, skal adderes og dis videres med 3, hvilket giver den middelbare Bire, som den i Beregningen al bruges. 10) Huulheden, som iligemaade er tagen paa samme tvende Steder, skal tils ligemed de anordnede Tillæg af Tommer efter foregaaende 6te Post adderes, og derefter divideres med 3, hvil ket giver den middelbare Huulhed eller Dybde af Stibet. 11) De forbemeldte trende Heider, som ere tagne i Øverste Dæk, ftal adderes, og siden divideres med z hvilket giver den rette Doide eller Huulhed af overfte Dæk. Naar nu Stibet er med et heelt Fordæk, faa skal af dets Heide trefierdedeel Barter tillægges til Huul heden af Stibet, og den øvrige Fierdepart fratages, og ikke regnes for Sabettens og Styrpligtens Style, 12) Maar faadanne refierdeparter af overfle Daks Heide er tillagt til Huulheden af Stibet, faa baver man den rette 18 Febr. ver derom Forespørgsel til Skibsmaaleren i Riobens havn at indsende, hvilken forespsrgsel under Couvert til det V. G. K. og Generaltoldkammer maa indsendes. Sams vette Duulbeb af det ganfte Gfib, som i Beregningen al bruges. 13) Naar et Skib er ikke med et heelt burkgaaende Fordat, men alenefte udtømret for imod Bradspillet, faa skal ifteden for trecededeel Varter (fo heelt Forsæef) ffun tillægges toflerdedeel Parter; og, naar Skibet er bygt med et halvt Fordæk, bliver tegnet, fem er en gierdepart, og til Huulheden af Rummet tillægges. Shen, naar det er et Orlogs eller Coffar die b, sem sit Fordat haver fuld af Kanoner, saa fanime Sorbat ikke til nogen af tan bruges, bà skal Gordaffer ikke noget regnes. When, fulde det befindes, at fligt Fordæk til nogen Ladning blev brugt, da, fiden Solden skal betales af saameget, som derudi befindes at være indlads, saa al udi de Maalebreve, som paa faadan Orlogs eller Coffardieskibe udaives, særdeles ubreene og specificeres, bvermange Eater Stibet neben udi sit Rum befindes, og færdeles hvor mange Læfter Fordækket efter udregningen kan udfalde til, paa det sed de Colofteder, hvor saadanne Stibe ankomme, Lade ning at indtage, desbedre kan vides, hvad de Skibe bør godt øres for fandanne Fordæk proportionaliter ef terfom Samme ere tilladne, der da saavel udi Coldbos gerne som derpaa givne Coldfedte til en fuldkommen Efterretning fan indføres. 14) di Maalebrevene skal altid efter det udfindende Waal specificeres fæng ben, den og Huulheden paa alle 3 Steder, og skal alle Stibe paa den Bielke næst Stormaften brændes, hvormange Læfter fibet efter Beregning og Tarering er udfalden til, og som med det derpaa udskædte Maas Lebrev skal fremine overeens. 15) Naar, paa forfrevs ne Maade, Maalingen af Stibet er forrettet, da skal Beregningen fee, hoorledes tafterne af Stibene fan ud falde, nemlig Længden af Stibet skal multipliceres med Biiden, og dets Produkt siden multipliceres med Huulheden, Deer ober eller overfte Det derudi begreben, bets Produkt fiden igien divideres med 242 en balv; boad efter faaran Multiplication eg Division tan tom me, det skal væce Skibets Drægtighed paa Læfter; men, falder der Sommer i Manlingen, faa at Længden, Wiiden og Huulheden er udregnet til Commer, hver Fod tit 11 Sommer beregnet, da divideres med 322767 ite den for ovenmeldte Divisor, som bruges alene naar den foregaaende Beregning er fect ved dods Maal Sammes Prom. (til Tolderen i Hierting), ang. 18 Febr. ben behørige Rigtighed af Tolderen for Consumtionen af fremmede til Toldstedet ankommende Vare (h). 2 a 4 Gr. Erempel. Lang 107 Fod 10 Tom. er tilsammen 1187. Bild Midt 24 8. 7 E. Huul M. 11 F. 22. Daff. M. 3 F. 10. For 24 9 = For 113 Agter 24 7 = Agter 134 For 3- 7 # Tillæg for Waterb. 12 3 Agter 4 = Tillæg for Waterb. 4# 9 d 74 3.1 T. 37. 12 F. 8 . er tilsammen 815 T. er tilfam. 407 T. er tilsammen 140. ) 270 170 46364 ) 135 35 170 35 1187 322767) 5503495 170 eller 170 Trælast.æster. NB. Her tillægges efter sde post 7 Læfter, isald Skibes befindes med glat Rum. Commerce maal udfindes saaledes: Eftersom 5200 Bund regnes paa en Commerceleft, og 4000 Bund paa en ælast-left, saa reduceres Samme til Compa mercelafter efter Kongel. allern Resol. af 25 de Martii 1760, nemlig: 170 Trælast faster multipliceres med 4000 divideret med 5200) 682000 131 Læser Commerce.Maal. Sed Fordækkens udregning til Læftet iagttages efter foregaar ende rite og 13de Punkter, som følger: Næt ommeldte St.b auføres at have Dæk, og Samme at Dyb Midt 3 Fod 10 Comer acce For 3 Aater 4 7 4

1. 9

12 Jod 8 Tomer Tillæg paa bvert Sted 3 Tomer Er 140 Tomer. Divis 18 Febr. Gr. Af hans Erklæring under 23 de f. M. ang. de uno der ite og 20de Septbr. f. A. fra Hjerting til Sans udførte 72 Tur. Divideret med 4 naar det er et beelt Dæk, bliver 35 Tom. med 6 om det er og med 8 ifald det er Dæk, bliver Dæk 23 17 Sorommeldte Stib lang 1187 Comer, den middelbare Wiide er 271 Tommer, og Dæeffet 35 Tommer, samme med hinana den multipliceret, gior 11288381 Com. Divideret med 322767) kommer 342 eller 35 Læfter udgier 27 Laker Commerce-Maal. og det øvrige Rum beleber 135322989 eller 135 udgier Commerce-Maal 1043 Bitsammen det anførte Maal 170 læfter 131fefter. Da fanledes skal Dækket aparte anføres udi Maalebrev ne sit Læsters Drægtighed beregnet udi de Tilfælde, som force gaaende 13de Peft ommelser. Erempel paa et mindre Sarteis dregning. En Jast befindes at have følgende Maal: Lana imellem begge Stannene 48 F. 6 T.; Biid Midt 14 3. 8 %. ; Dyb M. 63. 7. er 534 omer. For 146= Agter 13 3 = Agte 71# For 6 8 42 J. 6. }) 20 8.5 . 14 F. 2. 65. 9. er 156 Zomer. er 75 Tom. multipliceret med 75 Comer 11700 Med Længden 534 . Divideret med 322767) 6247800 1998 er 19 Trælast-Laster, multipliceres med 4000 Divideres med 5200) 78000 15 Commercefaster. Naar en Brok udgier en fierdedeel Left, bort alder den, uden at regnes; er den over en fierbe til Krefi rdeparansættes derfor med en balv, og for Trefferdepartet og derover en beel tæt, Dersom paa et Kartoi findes durfgaaende, enkelt eller halvt Def, eller og noget Lilla af læfter er ffect for glat Num med vicere, mane saadant udi Maalebrevene behørig anføres. Angaaa ende aabue Baade uden fast Dak: 16) 1) Da, isteden for 72 Ebr. Steenful, erfares, at ban bibirdtil ei har paaseet 18 Febr. Rigtigheden for Consumtionens Betaling af de ved Dierring fortoldede remmede Bare, som dog herefter formede.st To dste dets lange Beliggenhed fra Varde Kiebied bliver en viødven dighed, saafremt ellers den Kongelige Kasse ei skal tabe Con sumtionen af de fremmede Bare, som paa Bander forblive. Tolderen beordres derfor herved for Fremtiden, at paasee Rigtigheden for Consumtionens Betaling af alle 21 a 5 frem for at længden tages paa Skibe med Dæk, fra Stavn til Stavn, saa maales derimod paa Baade fra Skud til Stud, efter de i lige Baade gierte Inddelinger, soms egentlig er Kiolens længde, og det Rum, hverudi Last tages) Bitden eller Breden midt, tages ved Unders kanten af Seilt ften lige over, og paa lige Maade For og Agter, ligesom i zden, 3die og 4de Woft er saat: 3) Dnbden tages Midten fra Underkanten af Seiltoften, hvor Dækket burde have været, til Overfanten af Gars neringen eller Bunden, og paa samme Maade maales Debden For eg Agter, efter de i ste Pest bestrevne Regler.. lang imellem Erempel. En aaben Jagt eller Baad er Studdene 22 8.9 E.; viid Midt 118. E.; dob Midt 3 8.8. er as Comer. For 11 Agter 9 7 = 6 For 39= Agter 310 118.5. ) 32 .2 . 108.8. er 118 Tomer. multipliceret med 4 Temer 4956 med Længden 251 Comer Divideret med 322767) 1243956 75 655 38.9 er 42 om, 3er sa 4 Erælaft taller, multipliceret med 4000 Divideret med 5200) 16000 3 Commercelafler. Da brændes Baadene paa Seilfoften ved Maren. 17) Naar nu Skiber saaledes er maalt, og bregningen skeet, udfærdiges Maalebrevet paa behørig stemvleg Papir, og i den Form, som hidtil brugeligt været has\ per. Skibsmaalings Contoiret i Kiøbenhavn den Tode Decbr. 1785. Reffermann. " (h) Bertfalden ved Prom, 12 April 1788 09 Circul. 10 Janu 1792. 18 Febr. fremmede Vore i Almindelighed, som ved Varde:Tolds a2 Febr sted fortoldes, da han, for saavidt Varene, efter at de ere fortoldede, enten til Barte eller nogen anden Riobstæd forsendes, maa see sig forsynet med behørig Ryk- Attest fra vedk. Consumtions Forvalter eller Cafferer for Consumtionens Betaling, men derimod hæver han selv Consumtionen af de fremmede Vare, som paa Landet forblive, og afleverer Samme til Cousumtionsfor valteren i Varde imod Qvittering paa samme Maade, som det allerede ved ergangne Decisioner paa Antegnelserne i hans Regnskaber, i Henseende til Consumtionen af Strand de Vare, er anordnet, da saavel forbemeldte Nyks Attester, som de bekomne Qvitteringer for Consumtionen af de paa Lanbet forblivende Vare hans Regnskaber ved lægges; og advares han i svrigt, ei at udstæde nogen Passeersedle paa consumtionspligtige Vare, med mindre deri den fornødne Forklaring i Henseende til Consumtiss nen er fleet. Kongl. Resolution (til Generaltoldkammes ret), hvorved tillades, at til de Steder i Kongens Europæiske Stater, hvor Sukker-Raffinaderier ere an lagte, og drives, maae herefter med Allerhøistsammes Europæiske Undersaatters Skibe directe hiembringes Suffere og andre Vestindiske Producter ogsaa fra St. Croir, dog med den Indskrænkning i Henseende til Suk- Fere, at vantiteten, som deraf saaledes fra St. Croix til disse Stæder bringes, ikke maa overgaae 250 Fade aarlig for hver Pande, som holdes i bestandig Drivt ved ethvert Steds Raffinaderier, og at ingen af disse raa Sukkere igien fra disse Steder udføres (i), hvormed maa holdes behørig Opsigt. Altona bliver dog endnu som hidtil fra denne directe Retourfart fra St. Croix at undtage. Rescr. () See Prom. 4 09 11 Martii 1786 Rescr. (til Overhofmesteren ved Sors-Aca. 24 Febr. demie), ang. at Professorerne og Repetenten skulle spise med Academisterne Middag og Aften, samt anmelde forfald til Dette og til forelæsninger. Gr. Han har andraget, at saavel efter den første som fea nere Fundation for Academiet sal en af Professorerne indbys, des at spise med Academisterne til Middag, men, da ofte en og anden Professor derfor undskylder flg, og det dog tiener til at holde god Stik og Orden iblant unge mennesker, at en af Professorerne ikke alene om middagen, men endog om Afa tenen, indfandt sig ved Bordet, har han derhes foreslaaet, om ikke den ved Academiet værende ene Repetent ligeledes Funde indbydes at spise med Academifterne til Middag og fa ten (k) efter Touren med de 5 Professorer, og da ingen und Fyldning finde Sted at bivaane disse Maaltider uden ved Upass felighed eller anden vigtig Forfald og Forhindring, i hvilket Fald den i Touren Paafølgende maatte tilfiges, og at saavel Professererne som Repetenten skulle være pligtige, naar de i deres Tour ei kunne mode, saavelson og naar de forsømte de res offentlige Forelæsninger efter Reglementet, at anmelde det hver Gang for Overhofmefteren (1). Saadan hans giorte Forslag approberes. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Christis 24 Febr ansand. Stift), ang. Værelser ved Hospitalerne 1 Stiftet til Vanvit ige, og deres Underholdning, m. v., alt mod Betaling (m). Gr. Stiftbef. og Bis. have til Cancelliet forestillet, at det er nødvendigt, at ved Hospitalerne i Christiansands, Arendal og Stavanger-Kiøbstæder indrettes 2 Værelser ved hvert for dem, som ere vanvittige eller med Sindsforstyrrelse hiem søgte, men at disse Stiftelser ere saa fattige, at de ikke kan bestride de udfordrende udgivter. Ved Hospitalerne udi bemeldte Kiøbstæder made indrettes for faadanne Vanvittige 2 Værelser, og Hospi talerne have Ret til at nyde 2 Rdlr. for hver Vanvite tig, som indsættes i disse Værelser, hvorbos til deres Daglige Underholdning, Klæder og Opsyn ugentlig skal ers læge (k) See Prom. 26 April 1788. (1) Nu den ældste Professor, efter Rescr. 13 April 1787. (m) See noie hertil Rescr. 14 Julii 1736, s Maii 1786, 31 Decbr. 1790 og 11 Janv. 1793. 24 Febr, lægges 72ß, hvilken Udgivt skal af hver By eller Præs stegield udredes, hvor den Vanvittige hiemme hører, naar han er fattig, som af Fattigcommissionen skal paas lignes samtlige Indvaanere Geistlige, Militaire og Civile, men de Formuende skal betale for sig selv. 25 Febr. 25 Febr. Canc. Prom. (til Biskopeni Sielland), ang. at Krigs- og Land. Commissairen fra Generalitets- Collegium (n) under 11te hujus er bleven tilskreven at fritage Præsten for Fensmarke-Menighed Hr. Tryde for Dragonheftes Hold, samt derom at føie den videre fornødne Foranstaltning. Canc. Prom. (til Landmilitie-Sessionen i Assens og Hindsgauls Amter), ang. at den, som eier, eller er benes ficeret med et heelt Lægd af 22 Edr. Hartkorn, maa give Frihedspasse (0). Gr. Paa den fra samme Session giorte Forespørgsel, om, i Følge Plac. af 11te April 1776 §. 4 skal ved. Jordegods Eiere og Beneficerede alene forstaaes de, som eie complette Herregaarde, eller de, som eie 22 Cdr. Hartkorn og derover, Ligeledes sal ansees som samlet Hartkorns Eere, sam om altsaa de, der eie 22 Td. Hartkorn og derover, maae give deres Reserve Mandskab Frihedspasse, saalænge de eie dette samlede Hartkorn, ligesaa fuldt som en Proprietair, der eier en complet Herregaard, meldes herved, At man ikke Fionner rettere, end at den, der eier, eller som Beneficiarius besidder 22 Td. Hartkorn, inddeelte under et særskilt Lægd, hvori ingen Anden tillige er lodtagen, er berettiget til at give en Karl Frihed til at udgaae af et saadant Strolægds Reserve-Reulle, for faavidt og saa længe han ene eier, eller er beneficeret med de 22 Td. Hartkorn, der udgiør samme Lægd, da han t saa (n) I Prom, til Samme af 4de Febr. 1786 skeer Cancel liet ei Andet, end at denne Præst bor befries, siden hans Kald kan ansees for et af de Allerringefte i Stiftet; og fordi Saadanne bør komme tilgode den Afgang, som er skeet af 2 Districtshefte fra ethvert Cavallerie-Regi ment. (o) Bortfalden ved Forordn. 20 Junii 1788. faa Fald ene staaer til Ansvar for Lægdets Besættelse lis 25 Febr. gesom enhver Proprietair for Besættelsen af hans samts lige Jordegods-lægder, og følgelig den verving for fælleds Regning og Repartition af de derpaa medgaaende Omkostninger, hvorom Placatens 2den Art. Handler, et Heller i et saadant Lægd kan finde Sted; hvortil kommer, at af den modsatte Mening vilde flyde, at Beneficerede i denne Art. uretteligen skulle være nævnte; saasom ingen Beneficiarius, faavibt vides, besidder her i Niger Hovedgaard med tilhørende Bøndergods, ligesom det ei heller i daglig Tale pleier at kaldes samlet Hartkorn, som i denne Articul er nævnt, men samlet Gods. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nyfise 25 Febr. bing Amt), ang. at til Auctions Protocoller bør bruges det samme Slags stemplet Papir, som ved Forordn. af 27de Novbr. 1775 er anordnet at bruges til andre Protocoller, nemlig No. 6 til 1 Rdlr. ved Unders Retterne, og No. 8 til 2 Rdlr. ved Raadstues, Birke tings og Over Netterne. (Paa hans Forespørgsel.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aal- 25 Febr. borg), ang. at 8 Rdlr. til Kæmmeren i Aalborg, for at skrive Byens Regnskab in duplo, fan til Udgivt i Ræmner Regnskabet passere. (Efter Magis Stratens Begiering i Anledning af Rentekammerets Decision over Byens Regnskaber, og da de anordnede Borgere ved Regns fabernes Revision i saa Maade ingen Erindring have sgiort.) Generalitets- og C. Collegii Prom. (til nogle Regis 25 Febr. menter), ang. at de Regimenter, som have afgivet enten Under Officerer eller Gemene til de i Citadellet Friderikss havn liggende 2 Batalioner, sal af deres Justitsprotos coller meddele Samme en attefteret Underretning om dem af disse Folk, som tilforn have været tiltalte for nogen Forbrydelse, og hvoraf kan sees, hvorledes, hvorfor, eg 25 Febr. og hvor ofte de ere blevne straffede. (Paa det bemeldte Ba talioner fan i tilfælde, at nogen for Forbrydelse kommer under Tiltale, have den til Rettens vedbørlige Pleie fornødne Oplysning om Jaqvifitens Vita ante acta, uden derom først at indhente Efterretning fra vedf. Regiment, hvorved endeel Tid vil medgaae, og Inqvifitens Arreft forlænges.) 28 Febr. 3 Martii 2. G. K. og Gen. Toldf. Prom. (til Amtsa forvalteren i Lundenæs og Bevling-Amter), ang. at rette sig, i Henseende til Consumtions- og Solkeskats:Godtgiørelse til Stutterie Eiere, efter For ordn. af 27de Mait 1785, S. 9, hvori det heder:,,Den forhen bevilgede til Amtstuen." (Vaa hans Skrivelse af 6te Dennes, at ved denne Forordning er 3d. af 23de Decbr. 1778 ophævet.) Rescr. (til Khavns Universitet), ang. Abgang til Universitetets Stipendia for Studiofis Chirurgia ved det Chirurgiske Academie (p). Gr. Samme Academie baver ansøgt, om, til Opmuntring for de unge Chirurgi og Videnskabernes Flor, de ved bemelds te Academie maatte have adgang til Universitetets Beneficia, naar de vare forfynede med de dertil fornødne R qvifita, faa og at de af lige Beqvembed og Duelighed med deres andre Medstuderende maatte vorde deelagtige i hvad der enten af Regieringen er fientet eller af Private legeret til Videnska bernes og de Studerendes Bedste, og ei bestemt til cen Bio denskab mere end til en Anden, samt i hvad der forhen egents lig for Medici alene ved Universitetet var bestemt, saasom Bora chens Collegium, skal efter Fundatsen bestandig være en Chemis eus og en Botanicus, at en duelig Chemicus fra det ny Inftitut ligeledes der kunde vente Sted. Udi Erklæring bar Universitetet meldet, at der paa ingen Maade kan haves No. get imod, at Studiofi Chirurgie blive deelagtige i de Stipendia, hvortil Consistorium har jus denominandi, naar de besidde de efter Fundatsen dertil fornødne Reqvifta, hvilke i Alminde lighed ere: 1) at de Studerende ere offentlig ved Universitetet eraminerede og inferiberede; 2) at de ved Examine philofophico have erholdt en af de bedste Characterer, enten Laudabilem eller Haud-laudabilem; 3) naar Stipendium henbører til Maiora, eller er over 50 Rd., at de tillige have soutineret Examen philologicum: og, ligesom Confistorium fredse søger paa det belligfte at efterkomme Fund torun Billie, samt tillige derved at efterleve de Kongelige Anordninger i den Henseende, fac (P) Dette er fra Cancelliet under 4de Martii tilsendt Ciene part of Rescriptet. faa beder det oa, at maatte baandhæves i dets Rettighed til at 3 Martii, denominere til disse Stipendia, som er det tillagt af Fundatoribus ved deres allern. confirmerede famenter, samt at Kongen er nogensinde maatte forunde en almindelig Dispensa tien fra disse almindelige Reqvisita, og de dertil børende Examina. Med Stipendia ved Universitetet skal for Studiofis Chirurgie forholdes i et og alt efter foranførte Unis versitetets Erklæring; og hvad forandring i Henseende til bemeldte Stipendia efterdags kan finde Sted til Let telse for andre Studerende, skal ogsaa komme, Studiofis Chirurgieæ til gode. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 3 Marti. ang. de Deputerede Borgeres Autal, Udvæl. gelse og Borgerlige Frihed samme steds. Gr. Af hans Skrivelse til Cancelliet er refereret, at det vel ved Befal. af 13de Septbr. 1775er anordnet, at der ikke den for 2 af de 4 deputerede Borgere i Bergen, som bvert Nar fulle afaaae, og 2 ny igien vælaes, skulde iffans Een hvert lar afgaae, paa det at de, naar de vedbleve en læn gere Lid, kunde desto noiere blive underrettede om Byens Oms fændigheder, men at de afgaaende deputerede Borge e paastaae sig derefter befriede for alle Byens oerige Ombudde, hvoraf vil følge, at ingen duelig og vederheftig Forstander for de offentlige Stiftelser vil blive at erholde. Isteden for 4, maa antages 8 Deputerede Borges re, med hvis Antagelse saaledes skal forholdes, at Magi: Straten udnævner 24 af Byens bedste, fornemmeste og beqvemmeste Borgere, hvoraf de igien med Stiftamtmandens Approbation udvælge aatte, hvilke skal vedblive denne Forretning saalænge de leve, med mindre, særdeles Omstændigheder af Alderdom, Svaghed, Fallissement og deslige derudi fulde være til Hinders og skal de Fire af disse deputerede Borgere, som blive de ældste, nyde Frihed for andre Byens Bestillinger, undtagen at side det Politie-Retten, samt Tugthuus: og Brand-Come missionen Enhver efter sin Tour, men de ovrige Fire maae ei undslane sig for nogen af Byens Ombudde, naar De 3 Martii, de dertil af Magistraten beskikkes med mindre de derfor ved særdeles Bevilling ere befriede (9), ligesom og de Handlende der i Byen, som ere benaadede med en Charac teer, naar de ikke virkelig staae i Kongl. Tieneste, sig ei derfor maae unddrage. 4 Martii. 4 Martii, 4 Martii, Canc. Prom. om Stipendia for Studiofis Chirurgia (r). Canc. Prom. (til Biskopen over Siellands Stift), ang. Tiden til Kirketienesternes Bes gyndelse i Næstved. Gr. Paa Biskopens Skrivelse, hvoraf erfares, at begge Sognepræster i Næstved have andraget, at adskillige Familier i begge Sognene me et onse, at Kirketienesten om Gen- og Helligdage maatte udsættes noget længere, end det ellers pleier at fee efter Ruualens Bydende, samt at nogle Landsbyer dess uden ere henlagte til ferne, hvis Beboere have en lang og om Vinteren besværlig Kirkevei, meldes herved, at ligesom det ved Cancelliets Skrivelse af 26de Martii a. p. er tillade at Gudstienesten i Vordingborg af samme Aarsag, nemlig Landsbyernes Fraliggenhed, maa indtil videre begynde om interens Tid fra Mikkelsdag til Paare em Formiddagen Klokken 10, men om Sommeren fra Paaske til Mikkelsdag Kloffen 9. Saa haves ei heller Noget imod, at en lige Tillas delse finder Sted i Læstved indtil videre, og at altsaa Gudstienesten sammesteds i begge Kirker begynder præs cise Kl. 10 om Vinteren og kl. 9 om Sommeren (s). B. G. K. og Generaltoldk. Prom. (til Stifts befal. 1) i Fyen, 2) i Aalborg og 3) i Aarhuus), ang. at bekiendtgiere de Handlende i (t) Resol. af 2200 f. M. om Vestindiske Producter til allerunderdas nigst Efterretning. (9) Forandret ved Rescr. 18 Janv. 1788. (r) See Noten til Rescr. af 3die hujus. (s) Noget forandret ved Prom. 19 Maii 1792. (t) 1) Odense, 2) Aalborg, 3) Randers; af 11 Martii 1786; det om Altona blev kiendtgiort. Rescr. see 2 Prom, ei deri bes Rescr. (til Khavns Hoß og Stadsret), ang. 10 Martii. at Ingen af Hof- eller Stald-Etaten, eller som er i Kongl. Bygninger maa for Gield arresteres eller ereqveres uden Kongl. Tilladelse (u). Gr. J Anledning af at Underberider D. af Rettens Middel var bleven anboldt for Gield, men undleb fra Rettens Betiente, og søgte fin Retirade i de Kongelige talde, hvor han skal være bleven forfulgt, har Overhofma fchalken i Siris velse til Cancelliet andraget, at det aldrig tilforn har været tilladt, uden Hofchefens Tilladelse at angribe Nogens Person med Arrest paa Kongens Bygninger, som han beboede, eller der at giore Execution, ligesom det og altid er næatet, for Gield at hefte de Kongl. Hofbetiente enten paa deres Person eller Gods. Ingen, som forestaaer noget Kongeligt of Embede, eller tiener ved Kongens Hof ved nogen af det Kons gelige Huses Hoskat, ved den Kongelige Ride Skole, eller udi de Kongelige Stalde og de til samme henhøs rende Bygninger, og som tillige ere reglementerede for en vis aarlig Gage udi Hof eller Stald-Reglementerne, eller og ere forundte Værelser til Brus og Beboelse paa Slottet Christiansborg, udi de der værende Kongelige Bygninger eller Kongelige Huse, item udi nogen anden i Kiøbenhavn værende Kongelig Bygning (v), maa paa Person eller Effecter for Gield angribes med Arrest efter Requisition, eller Execution efter Dom, førend Reqvirenten eller Demhaveren først derom skrivtlig fores spørger sig hos den Hof eller Hofskats Chef, hvorunder den Paagieldende sorterer, og Samme dertil har udvirs fet Kongelig allern. Tilladelse. Bevilgn. at Geh. Rd. F. Chr. Rosen 10 Martii, crants maa anlægge et Færgeleb ved Laugtved Strand til Munkholmen, og tillige holde et ars (u) Cfr. d. 10 Decbr. 1790. (v) See Prom. 4 Aug. 1787. VI. Deel 3 Bind. 236 Fetens 10 Martii. Petenterie, for det der anlagte Garverie, (efter Anfog ning fra bam som er findet at anlægge Færgelebet ligesom ved Jægerspriis, hvorved der vil spares Siorfel til Holbef Riobstæd paa 2 a 3 Mile.) zo Martii, Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. Getreuers Legata til Fattige, og deres Be styrelse. Gr. Erecatores Teffamenti efter afa. Hofmaler og Korgyl der Christian Peter Getreuer og Husten Maria Tomas Datter Riise have andraget, at bemeldte Getrener og Hustru Bave i beres oprettede Testamente legeret en Capital af 93000 Rd., og disponeret over Samme i 4 Afdelinger saaledes: 1) at 19000 Rd. deraf skal forblive en evigvarende Fond, hvoraf den aarlige Rente skal anvendes til fattige Menneskers Un derholdning; 2) 10000 Rd., hvis aarlige Rente gives til 10 Verfoner af Testatorum Glægt, alle af vindefionnet; 3) 34000 Rd., hvis Renter uddeles til Testatorum Slægt af Mands og vindekion, og deles i saamange Portioner, at Enhver fan faae 25 Rd. aarlig; og til den 4de Afdeling er henlagt 30000 Rd., hvis Renter ere benlagte til Testatorum Brødre og Softre Born og deres Affom, og tilsidst kommer fattige Indbaanere i Riebenhavn samt deres Enter og Born tilgode: derna, at Testatorerne bave anmedet Magistra ten at være Stiftelsens Bestyrer og Forsvar, saa og, til at paafee Restamentets Overholdelse og Opfyldelse, udnævnt til bestandige Curatorer Sognepræsten til Selliggeistes Birke, de 2 veb Samme værende Birkeværgere, og Oldermanden for Malerlauget, nu værende og efterkommende til evig Sid; samt derbos anordnet, at den hele Capital 9300ó Rd. Tal indleveres i Overformynderiet, og der som andre Umyne diges Midler varetages og tilsees: derhos have saavel Erecutorerne som Curatorerne, i Anledning af Magistratens dem givne Svar, hvorefter de ikke ere i Stand til at efterkomme Sestatorum ne og sidste Billie, indstilt, til hvem de i Hens feende til Stiftelsernes Overbeftyrelse og Capitalernes Afleve ving skal henvende sig. Sem Kongen under denne Dags Dato har confirmeret det i Følge allern. Befaling af 17de Decbr. 1783 af Juftitsraad P. Ulball og Secretair Chr. Skifter i Overeensstemmelse med Getreuers og Hukrues ops rettede Hovedteftamente af te Julii 1776 med Sammes Baas tegning, den saakaldede Gienpart deraf, af 7de Julii 1779 med 4 Codiciller, forfattede Instrument (x); samt, da endeel af denne anseelige Capital ftror kommer de Fattige tilgode, og deels i sin tid bliver til Underflottelse for fattige Judaaancre i Shavn, befales hermed, Vs (x) skal være ved Troffen udgivet. 1 At Magistraten haver bande som Directeurer for 10 Martii. bet Fattiges Væsen og som Øvrighed at paatage sig Overs bestyrelsen af disse publiqve Midler, som skal indtages under Overformynderiet; og hvorhos, efter Erecutorum: Testamenti derhos giorte Forestilling, bevilges: 1) at af Stiftelsens Indkomster aarlig maa betales 50 Nole. til en Revisor, som af Curatorerne foreslanes, og af Mac gistraten confirmeres og meddeles Instrux: 2) at Ins specturen ved St. Hans Hospital maa tillægges 20 Rdlr. aarlig, for at uddele de til dets Lemmer bestemte Gaver, og derover holde Regnskab: 3) at til en Regnskabsfører eller Bogholder, som Curatorerne ikke fan undvære, maa betales 300 Rdlr. (y) aarlig, og hvortil Brygger Ans dreas Skibsted, der som Kirkeværge nu er en af Curas torerne, maa af Executores antages, men for den følgens de Tid skal en saadan Betient af Curatorerne vælges, og Magistraten forbeholdes Confirmation, samt at meddele saavel bemeldte Skibsted som de efterkommende Boghols dere og Regnskabsførere Bestalling og Instrux. Og, da Magistraten i berørte dens Skrivelse har meldet, at 4 Senge i Vartou-gospital ikke fan faaes for den dertil af Testatorerne legerede Capital, saa maa med denne Ca pital forholdes i Følge det forfattede og af Kongen con firmerede Instruments 7de Art. §. 3, dens 2den Punct. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, 10 Martii, det ogsaa Amtmændene at tilkiendegive), ang. at ikkun de egentlige Delinqventsager skal fra Anden Instants i Norge gaae lige til Høieste-Ret (z). Gr. Under zote April 1783 er befalet, at Delinquentsas ger i Norge fal, for at spare Bekostningerne paa deslige Sager, samt paa det de desto baftigere kan blive fremmede, Lige fra Over Retten, Overhof Retten forbi, indstævnes til b 2 (y) See Prom. 5 Janv. 1788. (z) See næstfølgende Promemoria. Heieste To Martii. Høiesteret; men deraf er den taget Anledning at indstævne Sager til Høiefieret, hvilke have været af den Beskaffenhed. at den Tiltalte under Actionen bar været paa fri Fed, og ikke siddet Publico til Besvær. Til nærmere Forklaring af foranførte Befaling, anordnes herved, 11 Martii. 11 Meitij, At de egentlige Delinqventsager alene, hvor nos gen af de Tiltalte sidder arresteret paa Publici Bekosts ning, skal gaae Overhof Retten forbi, og fra anden Ins ftants indstævnes lige til Høieste Reti Overeensstemmelse med Forordn. af 7de Junii 1760; men de Justits:Sa ger derimod, hvor den Tiltalte imod eller uden Caution er paa fri fod, eller hvor deres Arrest og Forpflegning ikke kommer Almuen til Byrde, skal ligesom andre civile Sager forfølges fra Met til Ret efter Loven. Canc. Prom. (til Heiesteret og Norges Overs hofret), hvorved Næstforestaaende communiceres, Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bisk. over Fyens Stift), ang. Skoleholderens Indkomst i Roelberg af Suusmænd. Gr. Skoleholder Cort i Koelberg paa det bortsolgte Kon gelige Rytterdistrict har flaget over, at nogle Huusmænd nægte at betale ham den ved Skole-Instrux af 28 Maii 1721 fastsat te Afgift af 16 f. aarlig ifteden for 2 Dages Arbeide, fordi de svare af Hartkorn, hvilket dog Tid efter Anden er komment fra Gaardbeboerne, der følgeligen svare af saameget mindre Hartkern til den virkelige Skolelen; faa og, at Beboerne af adskillige nye use formene at være befriede for at svare Nos get til Skolen. I Overeenstemmelse med hvad herom ved o Kongelig Befaling for Koldinghuus Amt er blevet anordnet, meldes: Uagtet en Huusmand (ligemeget hvad enten han er Beboer af et nyt tilkommer uus eller ei) eier eller bes sidder Hartkorn, bør han ligefuldt svare Skoleholderen aarlig en Mark, naar han har Born (a) saalænge.....(b) miste den aarlige Mark. Naar &c. (c). (a) Forklaret ved Prom. 14 April 1787. (b) Dertil ligesom Rescr. af 21 Octobr. 1785, §. I. (c) Det Øvrige er ligesom Sammes 2den §. Canc Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden itibe), ang. 11 Martit. at Fændriker a la suite bør nyde Qvarteer efter deres virkelige Betiening, og ikke efter deres Caracterer. CJ Anledning af Forespørgsel fra Magistraten i Fridericia) (d). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i 11 Martii. Aarhuus), ang. Udenbyes Eieres Kiøbstæd= Jorder paa Mariager Mark. Gr. J Anledning af Beretning fra Byfogden i Mariager, at Amtsforvalteren i Randers, paa Grund af Rentetammes reis Antegnelser i Regnskabet for Maret 1784, bavde fordret Statter af nogle udenbyes-Eieres Kiobstædiorder paa Maria ger-Mark, og Byfogdens Forespørgsel, betreffende den vedva rende Misbrug, at denbyes Eiere, tvertimed Forordn. af 14de Aug. 1741 og Cancelliets Resolution af 16de April 1785, selv bruge Kiøbstædiorderne, har man corresponderet med bemeldte Kammer, som har meldet, at den ved Anteg nefferne i vedkommende Regnskab skeete Vaafland gaaer ikkun derben, at Staterne bar erlægges af de iblant Mariagers Kiøbstæds Jorder, som hidtil uretteligen bave været brugte af Udenbyes-Eiere eller Beiere, men giver ingenlunde Disse mere Adgang til, fremdeles paa lige Maade at drive samme Jor der. Ligesom nu, efter faadan Forklaring, Kammerets Anteanelse er overeensstemmende med bemeldte Forordning og Resolution: Saa vilt det øvrige hermed forholdes efter Anordningerne om Kiøbstæd Jorder. 22 Canc. Prom. (til Biskopen over Christian 11 Martii, sand. Stift), ang. at, naar de Trolovede have affundet sig med Sognepræsten for hvad ham tilkommer, og de ellers have opfyldt, hvad forinden bør iagttages, er en Residerende Capellan, som i Embedsforretninger aldeles ikke staaer under Sognepræstens Befaling, liges saavel som enhver anden Præst ved en ordentlig Menighed (e), berettiget, uden Forespørgsel eller Tilladelse af sins Sognepræst, at forrette Brudevielser, saa ofte det af Ham forlanges. (Paa Biskopens Forespørgsel, om Saadant 3 b 3 maa (d) Ophævet ved Regl. 4 Aug. 1788 i Glutn.; fee Same mes 3die §. (e) Cfr. Prom. 16 Novbr. 1787. II Martii. maa være en Resid. Capellan tilladt, naar Wedkommende for reviser Bevilgning at vies af uvedkommende Præst) EX Martii. II Martii, Martii, B. G. R. og Generaitoldk. Prom. (til Stifts befal. i Christiania og 2), i Trondhiem), ang. at bekiendtgiøre de Handlende i (f).... Resol. af 22de f. M. om Vestindiske Producter (g) til alleruns derdanigst Efterretning. Sammes Prom. (til Tolderne i Friderikshald og i Trondhiem), hvorved samme Resol. (h) come municeres til Efterretning. Og bliver da af de fra St. Croip ankommende Vare, Suffer undtagen, efter Fd. af gde April 1764, at beregne i Told 2 proc. Specie, naar de blive i Landet, og 1 proc. Specie, naar de igien udføres, samt af Sukkere efter Fd. af 19de Martii 1781, at beregne 2 proCent Courant (i). faa og udenrios-Lastepenge af Skibene efter førstanførte Forordning: hvilke Toldrettigheder for sig selv i General Extracten tages til Indtægt; og faa anføres bag i Toldbogen en Fortegnelse over de Suffere, som saaledes hvert Aar ere indførte, hvorved fremlægges en Attest fraMagistra ten om, hvor mange Pander det Alar har været bestandig i Gang ved Raffinaderier. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene (k) i Ag, gershuus: og Christiansand Stifter), ang. at Gea neralveimester Embedet Sondenfields skal de les i Evende, og til at bestride Lønnen, Veimestertol den i begge Stifter forhøies fra 4 til 6 Sfilling, som ei alene vil blive tilstrækkeligt til Lønnen, men endog der (f) 1. Friderikshald, 2) Trondhiem. ved (g) (b) Kun til de Ord udføres. Prom. er vel og gaaen til Odenses, Aalborgs og Randers's Toldere; cfr. Prous. 4 Martii 1786. (i) See tillige Fb. 13 Mail 1791, (k) ver for sig. ved vindes (1)..... Stift mere end som forhen, hvil 17 Martii, fe skal anvendes til Arbeidet i bemeldte Stift. (I Anted. ning af Forestilling fra Stiftbefal. i Christiansand-Stift, at, Dette, hvis Beie, fiont de aarlig har betalt Beitold, ere lis bet eller intet vedgiorte, maatte forundes sin egen General veimester.) Confirmation paa en Forening af Irte Octobr. 17 Martii. 1785, imellem General Eichsted samt Sognepræst Vasmer til Sorterup- og Ottestrup Menigheder, ang. Refusion til Præsten og Degnen ibid. for noget uns der Liselund-Hovedgaard lagt Hartkorn (m). Da Liselunds og Friderikslunds forrige 2 Hovedgaarde ere bevilgede at maae sammendrages under Hovedgaarden Liselund, hvilket ikke kunde see, uden at nog le af Vedbynørre:Byes Jorder ved Magelæg kan kom me under Liselund; og Bønderne igien at nyde Vederlag af Friderikslunds Hovmarker, ved hvilken Leilighed Felledsskabet mere afskaffes, og Landvæsenets Opkomst be fordres: saa har Cort Vasmer paa egne og Degnens Vinthers Vegne for dem og Successorer i Embedet afstaaet de Præstelige, Degnelige og al anden Rettighed til det Hartkorn Ager og Eng 23 Tor. 4 Sfpr. 1 Fr. 24 15., som af bemeldte Byes Jord har ligget under Ottestrup, og for hvilke. forrige Festere igien har faaet Equivalent af Friderikslunds Hovmark og andre Jorder, faa at forbenævnte Hartkorn for evig skal være fritaget for Borntiendens Ydelse in natura og andre Prætenfios ner af Præst og Degn, ligesom der ikke haves Noget imod Forandringen, der er foregangen med Friderikslunds Nedbrydelse, imod følgende aarlige Refusion, som bes gynder fra Ite Maii indeværende Aar, og de bestemte 264 Penge (1) 132 Rdlr. mere end 2ennen 600 Rotr. i Aggershaus- Christian- 90 500 fand-Stift; see Rescr. 4 Janv. og 17 Octobr. 1788, samt 19 April 1793. (m) See Confirm. 31 Martii 1786. 17 Martii. Penge til hvert Aars Martini Dag derefter erlægges: 1) til C. Vasmer og Successorer i Præste:Embedet: a) af forrige Friderikslund Hovedgaards Jorder nsies han for Eftertiden, med den sædvanlige Refusion, nemlig 16 Rdlr. saaledes som ved Friderikslund Godses Salgi Aaret 1774, bestemt er, hvorimod Præstens Rettigheder, Offer undtagen, overlades Herskabet til de 4 nye Gaarde ved Fris derikslund; men af Husene, hvad enten de have Jord, eller blive jordløse, at være bygte, eller med Tiden byg ges, paa Store Friderikslunds Grund, samt og Jens Jensen i Postrider-Kroen som Huusmand betragtet, ny der Præsten alle de Rettigheder, som hos andre Huusmænd i Sognet ham lovlig fan tilkomme: b). ved det at Friderikslunds Hovedgaard er nedlagt, taber Præsten det Offer &c. han hidril har havt hos Forpagteren, og naar Hovedbygningen i sin Tid var bleven opført, funde vente af Eieren; derfor erstattes 8 Rdlr. om Aaret: c). af Vedbynørre-Byes under Hovedgaarden Liselund indtagne Hartkorn Ager og Eng for anførte 23 Tor. 4 Sfp 1 Fr. 2 lb. af hver Tønde Hartkorn 3 Skpr. Byg efter hvert Aars Capitalstaxt, som betales 14 Dage efter at Samme aarlig er sat; men de guse, der nu staae i Vedby= Nørre, og skal udflyttes i Hovmarken, svare Præsten de samme Rettigheder som tilforn, Korntiende alene unde zagen af den nu værende Hovedgaards-Taxt, som maatte dem tillægges; d). for Smaaredsel og Sligt af benævnte Hartkorn godtgiøres aarlig 6 Rdlr. 4 Mrf. 10 B. 2). Li geledes til Degnen Vinther og Efterkommere i Embedet svares aarlig deel af Alt, hvis for Præsten er anført. Derimod lover og forbinder General v. Eichs stedt sig og efterkommende Eiere af Liselund og Frides rikslund til evig Tid at svare og betale Præst og Degn til Sorterup og Ottestrup Menigheder, hvis her er nført. Gene Generalitets: og Commerce Collegii Prom. 18 Martii, (til Regimenterne), ang. at, skiønt det herefter, ligesom hidindtil, maa være Srifolkene tilladt at tilveiebringe Regimentet Recruter paa en lovlig Maas de, saa maa dog Sligt ikke anføres paa Passet, naar Frimanden gaaer til Hamborg. CJ Anledning af at Raas det i Hamborg, har besværet sig over, at et Regiment har, bag paa et Frimands-Pas for en derhen permitteret Goldat, iblant Andet anført, at han fulde umage sig for at an hverve gode Recruter.) B. G. K. og Gen. Toldt. Circul. (til Stift: 18 Martii. befalingsmændene og til Consumtionsbetientene i (Kgl. Resol. Danmark), hvorved Consumt. Forordn. af 15de 1 Martii,) Octobr. 1778, i Henseende til Brændevinsbrændernes Skraa-Korn nsiere bestemmes. I Analogie med Cons. Forordningens 6te Cap. 6te og 7de Art. og dens 3die Cap. 7be Art. bestemmes til en fast Regel, at Skraa til Brændeviin, som hos Bræns deviinsbrænderne forefindes, skal noie stemme overeens med Consumtionssedlen, som derhos forevises, og Seds len med Det, saa at hverken meer eller mindre forefindes end det Sedlen lyder paa, alt under Straf af Confiscas tion og Mulcter efter Consumtionsforordningen; men, skulde der være Tilfælde, at en Brændeviinsbrænder fandt fornødent at dele sit Skraa, da skal han i Forveien, før Delingen skeer, melde det paa Hovedconsumtionscontoiret, for der, uden mindste Bekostning for ham, at faae afs tegnet den Deel han bruger, hvornæst, og ellers ikke denne Seddel kan gielde for den tilbageblevne Rest. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sielland), 24 Martii, ang, at af den aarlige Beholdning af Slagelse- Hospitals og den latine Skoles fallets Caffe maa aarlig udredes 100 Rdlr. til at lønne en Dansk Skoleholder. (Efter Ansøgning fra Indvaanerne, saasom der i Byen ingen Dan $365 24 Martii, Dans Skoleholder er, til at undervise ungdommen i Chris kendom, Skrivning og Regnen, formedelft der Intet haves til at lønne ham, uden alene 24 No aarlig, som er henlagt til 12 fattige Borns undervisning af Fattigraffen, da de selv vil lægge saameget til, at ban kan holde en Karl til Hielp. 24 Martii..

1. 5 Martii,

25 Martii. 25 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang, at Vognmændene i Assens maae lade sig betale for 5 Mile til Bogense, for 4 Mile til Strib, og for 4 Mile til Middelfart. (Efter Ansøgning fra Taugets Oldermand, som har andraget, at det til hver af disse Steder ikkun hidindtil er blevet betalt for 4 Mile, men af Weien efter den af 2 til Affens Byting udmeldte mænd, der edelig have afhiemlet deres Forretning, skeete Opmaaling er til Bogense s treottendedeel, til Strib 4 syvottendedeel, og til Middelfart 4 treottendedeel Mile.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyens Stift), ang. at Odense-Byes Contingent til Tugthuset (efter Inddeling i Følge Steser. af 3die April 1782), af 50 Rdlr. for sidftafvigte Aar og fremdeles kan aarlig tages af, og ansees som en Udgive paa Byens ala mindelige emnercasse, (flden Byens Magistrat med de eligerede Mænd derudi ere enige; Stiftbefal. anseer det og alt for vidtløftigt og besværligt, hvert ar for saadan liden Summa at affaite en a parte Repartition, og til Sammes Indfrævelse at udnævne de fornødne Rodemestere efter Byens Størrelse.) Canc. Prom. (til Biskopen over Christiansand-Stift), ang. at Sognepræsten for Lund- og Flekkefiord:Menigheder Hr. Abraham Pihl, saalænge han fremdeles indsender gode og nyttige Astronomiske Observationer, maa efter Kongelig Resolution af de Torfte Auctionspenge tillegges 100 Rdlr. aarlig. (Vaa hans af Bidenskabernes Selskab recommenderede Ansøgning.) 2. G. K. o. Gen. Toldf. Circul. (til Stifte befalingsmændene i Danmark), ang. at til en als mindelig Stegel fra Toldvæsenets Side i Strandingss Tilfælde har Kammeret vedtaget, at de i Toldrullens 16de Cap. 7de Art. ommeldte 3. Maaneder, inden hvilke frema fremmede strandede Vare enten af Landet skal være ud. 25 Martii, forte, eller og være forfaldne til Recognitions Svarelse Herefter, for saavidt Varene ei ved Auction bortsælges, skal angaae og regnes fra den Dato af, at Biergnings=" forretningen er dateret, og Biergningen følgelig er for bi, med mindre endda uovervindelige indringer giorte Udførselen inden saadan Tid umulig, hvorom da i ete hvert enkelt Tilfælde til Kammeret maa flee nærmere Inde beretning; men, for saavidt de strandede Vare ved offents lig Auction bortsælges, regnes bemelte 3 Maaneder fra den Dato af, at Auctionsforretningen er dateret: dog bliver i begge Tilfælde, enten Varene udføres uden foregaaende Auction, eller efter Autions Holdelse, de 3 Winter Maaneder Decbr., Janv. og Febr. (n) ei under saadan Tid begrebne. Sammes Circul. (til Tolderne og Controleu rene i Danmark), det Samme (0): hvoraf føl ger, at det nøie paaagtes, at saavel Biergnings, som Auctionsforretningerne i Strandings Tilfælde Toldregnskaberne vedlægges. 25 Martii, Sammes. Prom. (til Stiftbefalingsmanden 25 Martii, i Ribe), ang. at Fans-Beboeres med Klyne og Tørv farende smaa Fartpier ei for Lastepengenes Be taling kan være at fritage, (siden disse Fartøier ere af faadan Størrelse, at de til læfters Diægtighed ere ansatte; li gesom de og fare med Handels- og Frauts-Fordele ei alene til Hertugdommene, men og til Hamborg og videre. Paa Ansøgning fra endeel af Dens Beboere) (p). Kongl. Resolution, hvorved Commerce: 29 Martii, Collegium authoriseres til at ophæve Dugmanu- §. 1. facturet paa Blaagaard, ved at indføre de i (n) See Prom. 11 Maii 1782. (o) Og ligelydende med Nastforeftadende. (p) Limiterer ved Prom. 3 Martii 1787. pri 29 Martii, private Personers Hænder befindende Actier, og t bets Sred at etablere nye læde-fabrications Anlæg i Provinserne paa saadanne Steder, hvor Arbeidslønnen er saameget lettere, at der lader sig fabrikere i det mindste 10 a 12 pro Cento lettere end i Kiøbenhavn (q); og at maae i den Henseende, foranstalte en fandan Control, som til dette Provincial-Anlægs Bestyrelse fornøden eragte, hvilket maa nyde de det Blaagaardste Manufactur bevil gede Understøttelser i de Aar, som endnu efter Manus facturets Octroi restere, dog under Commerce-Collegit Forbeholdenhed, at indskrænke Samme før denne Tids Udløb, naar det maatte eragtes ticnligt. SI Martii. Rescr. (til Biskopen over Siellands Stift), ang. at Sognepræsten for Faro Menighed, Hr. Andreas Dreyer maa fritages for Residerende Cas Jisspellan i Kaldet. Efter hans Ansøgning at nyde lige Frihed 31 Martii. som bans 2 Formænd, da der er kun een Kirke, og denne tet ved Præstegaarden, Menigheden ei fterre, end at den aterpe af een Præst tan betienes, og Indkomst:rne ere aftagne ved Fattigdom blant Almuen; og, da Bik. i Erklæring beretter bans glid, samt at Menigheden ikke ønsker sig enten en anden eller flere Lærere.) Confirmation paa en Forening af 1 ite Octobr. 1785, mellem General Eichsted samt Sognepræsten Professor og Provst Holst i Sors, ang. Refus fion til Præsten og Degnen til Rindertofte Menighed for noget under Liselund-Hovedgaard lagt Hartkorn. Da Liselunds og Friderikslunds forrige. (r) Opkomst befordres: saa har Professor Christen Møller Holst paa egne og Degnen Adolphs Vegne for dem og Successorer i Embederne afstaaet de Præstelige og Degns lige Tiender og alle andre Rettigheder til Jørgen Rasmussens Gaard og HartkornAger og Eng 6 Td. 5 Sfp. I Fr. (9) See Rescr. 30 Nov. 1787. (r) Ligesom Begyndelsen af Confirm. 17 Martii 1786, 1 Fr. 2 Alb. i Vindby-Norre, som derved er gaaen 31 Martii, 'ud af Kindertofte og ind under Ottestrup-Sogn, saa at Samme for evig skal være fritaget.. (s) exp lægges: 1) til Professor Holst eller Successorer i Præs fe-Embedet a) for hver Td. Hk. 2 Skp. Byg og 2 Skpr. Havre, som betales efter hvert Aars Capitelstaxt, 14 Dage efter at den er sat; b) for Smaaredsel i alt 2 Rd. c) for Offer og Accidencer ligesaa aarlig Rd. 2) liges ledes Degnen Adolph og Efterkommere &c. (t). Generalitets: og C. Collegii Prom. (til samt 31 Martii. lige Commandanter (u) Cavallerie. og Infanteries Regimenter saavelsom Corps), indeh. Kongl. Res solution (v), at de for Fremtiden ei maae indkomme med Forslag til, eller Ansøgninger om høiere Caracteer for de derved staaende Officerer; dog at i Henseende til de Officerer, hvilke nu ere reserverede Anciennetet til høiere Caracterer, det fremdeles maa have sit Forblis vende. I Canc. Prom. til Stiftbefalingsmanden i 1 April. Bergen), ang. at man ei finder Andet, end at Overformyndernes Paastand sammesteds, at være bes friede for det Borgerlige Militaire, saalange deres Overformynder Embede vedvarer, er billig, og at den der fore ifte bør dem nægtes. (Saasom Overformynderiet ef ter Loven er anfeet for den vigtigste og besvrrligste Borgerlige Bestilling, og det af Overformyndernes Beretning erfares, at Overformynderiet der paa Siedet endog er forbundet med den ligt, at være overværende ved Registering og Vurdering i de Stervboer, hvor umyndige Arvinger fi des, hvilket man medtage megen Tid for dem. Paa Forespørgsel fra Stiftbefal.) Rescr. (s) Ligesom Fortsættelsen deri. () Ligesom Slutningen af Samme, dog med Forandring af Sognets Navn Bindertojte. (u) Til ham i Kiøbenhavn,,til Efterretning og Efterlevelse for de der garnisonerende Regimenter: "disse bave altsaa ifte umiddelbar faaet Anferte. (v) Af 24de Marti 7.April. 7 April, 7 April Rescr. (til Landmilitie Sessionerne i Danmark), ang. at, ligesom, i Henseende til Fd. af 13de Mait 1785, om Recruter, §. 6. ikke nogen Vacance maa bevilges uden i Nødsfald, men at følgelig Tational 2Zumeret skal besættes, naar dertil findes en tienstdygs tig Karl, saa maa og det i 7de §. befalede ene Nar bortfalde, saa at den Udløsende ikke skal tiene længere end den Udløste haver at tiene, samt at ingen Karl maa tiene, længere end 12 Nar, da det maa være Jordegods:Eiera ne tilladt, i den Nationale Tieneste at anvende de fra 8 Aars gevorben Tieneste tilbageblivende 4 ar. (Saa som det i Anledning af S. 9. 6 og 7 er sommnet under Spergemaal, om, naar en Jordegods:Eier udløser en Land- Soldat, som i 10 Aar har staaen i Numer, for at sætte ham til gevorben Soldat, denne Karl da skal tiene paa ny ig Aar, og altsaa i alt i 18 Mar) (x). Rescr. (til Biskopen over Siællands Stift), ang. at Amentorps og efterkommende Degnes Enker maa af Borre:Degnekald paa Moen nyde, soalange de leve, og i Enkestand forblive, 8 Rdlr. i aarlig Ens kepension, som bestandig skal hefte paa Degnefaldet, og betales i 4 Zerminer, nemlig &c. (y). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at fastelavns Søndag herefter skal være bestemt til den aarlige Confira mations Forretning paa Sang. (Saasom de 2 Sognes præster paa en have for Biskopen, etter hans Skrivelse til Cancelliet, anmeldt, at da Sammes Beboere henhore under Se-Limitterne, og det unge Mandskabtillige maa foge Soen, indfalde de til Confirmationsforretningen anordnede Sondage efter Mikkelsdag og efter Nytaar for tidlig, efterdi de unge Confirmandi sædvanligen hiemkomme saa sildig, at de ikke fan antages til undervisning og Forberedelse førend efter Mortensdag, og Sondagen efter Paake sædvanlig för fildig, saar Sofarten allerede er begyndt) (2). (x) Bortfaldet ved Fb. 20 Junii 1788. (y) Af Indbold som Rescr. I Julii 1778- (z) Sorandret ved Rescr. 26 Julii 1793. Bea Bevilgn. (og Notits til Københavns Univer: 7 April, flitet), at der i Logsteer maa holdes 3 Markeder med Kram-Bare, Haandverks-Arbeide og Landets Pros ducter, nemlig det Første den 6te og 7de Junii, det Andet den 29de og 30te Septbr., og det Tredie, som nu er bevilget den 7de Octobr., at maa udsættes til den 13de og 14de Ejusdem, og da ligeledes falholdes Krams og andre (a) Vare foruden Slagteqvæg. (Efter Andras gende, ved Anioaning, af Indvaanerne, at Saadant vilde tiene til bemeldte Byes Opkomst, som ved 3 Ildebrande i Marene 1748, 1751 og 1785 meget skal være svækket.) Bevilgn. for Næs-Gaards Eiere paa Heig 7 April refos-Færgeløb, med derhos fastsatte Transs portpenge. Gr. Juftitsraad H. Smith, Sorenfriver over fter-Raas beigdelauget, har andraget, at Opfidderne paa hans eiende Gaard, Næs, udi Heigrefos Sogn have fra Arrilds Tid bes forget Færgningen frem og tilbage over Heigrefos-Fjords Færs gesund, bvor den almindelige Landevei falder til Kiebstæderne Arendal og Christiansand, samt til den Ende anskaffet og vedligeholdt de fornødne Baade og Pramme til de Reisendes Befordring, og hvorfore disse have betalt; men at det er hoist nedvendigt, at særgningen ligeledes for Eftertiden be førges og forrettes af Næs. Gaards Opfiddere, i hvilken Henseende han vasaa som Eier skal med stor Bekostning have anskaffet de fornødne Færgebaade og Solk, paa det at de Reis sende uden Ophold forsvarligen kunde blive befordrede. Han og efterkommende Eiere af Gaarden zes maa indtil videre ene være berettigede til at besørge og forrets te færgningen frem og tilbage over fornævnte Heigres fos fiordens Færgesund, imod af de Reisende for hver Transport over Fiorden at nyde, saasom: for en Mand med Hest 4 . for en Kløv, som er af 12 Tønde Korns Tyngde 2 s.; for en ringere Dito I B.; for en Mand med eller uden Bagage 2 ß. for hver Stud, Koe eller Qvie 2 6.; for Bukke, Giedder og Sauver af Hvert Styffe ., dog skal han og efterkommende Eiere være forbunden til, herfore at erlægge til Kongens Casse (a) See herhos Bev. 21 Aug. 1761. ang 7 April. aarligen I Std. samt at giøre en saadan Indretning eller Anstalt, at Almuen eller de Reisende ikke lide nogen Ophold ved Oversætningen. Og bevilges tillige, at af de ved berørte Sund næstliggende Seigrefos ogmochlandss Sognes Gaardbrugere, der for begge Sogne skal bes lobe sig til 126 Mænd, maa aarligen indkræves 12 B- i Penge, eller 1 Notting Korn, hvorimod disse Gaards brugere igien for sig selv, deres Børn og Tienere, samt Heste og Creature, skal aldeles være fritagne for at er lægge andre eller videre Færgepenge, hvad enten de med deres Heste reise udi Friskyds eller egne particulaire Erinder. 8 April, 8 April, Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), ang. en Billeteur og Indqvarteringscassen Svendborg. Gr. Da Byfogden i Svendborg har ansøgt, at en Mand af Borgerskabet maatte antages til at foreffaae Billetterina gen og Indqvarteringen sammelteds, imod at nyde 20 Rd. aarlig af Byens Kasse, ifteden for de Taxereborgerne derfor tilstaaede 12 Rd. aarlig: saa, flden Stiftbefal. anseer Saas dant fornodent, og de eligerede Mænd intet have derimod, meldes, At en saadan Billetteur indtil videre kan antages imod en aarlig Belønning 20 Rdlr. af Svendborg-Byes Kasse; dog vil Indqvarteringscassen efter de eligerede Mænds Forlangende forblive hos formanden for dem, og Udbetalingen free fra ham efter Regnskabsførerens Regnskab. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang, at det Jydske Regiment i Fridericia ikke vil see igiennem Fingre med dem af dets Underhas vende, der gribe Stads-Musicanten ind i hans virkelige Rettigheder. (Efter dets fra Generalitetet erholdte Erklæs sing, over den af ham forte Klage over det Indgreb, som af Militaire Personer gisres ham i hans Embeds Indkomster.) Canc. Canc. Prom. (til Samme), ang. Apotheker 8 April. Ingversens Næringskat i Fridericia. Gr. J Anledning af bans Ansøgning, at maatte befries for den af ham hidtil erlaate Næringsat, meldes: at, da Bilage og Erklæringer oplyse, at han handler ined saadanne Species, og driver saadanne Næringsveie, foi man tilfornl i lige Tilfælde, bar, i Overeenstemmelse med Loven, an skeet, at der burde svares Næringskat af, hvortil kommer, at han ei i forrige Aar er ansat hoiere i Taxt end i endeel af de forbigangne Aar, hvorimod han Jntet for nu har moveret, Saa fan Ansøgningen ikke komme i nogen videre Betragtning. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), 8 April. ang. at de Deputerede Borgeres Antal i Chris stiansand kan nedsættes til 4, uagtet Byens Privilegier bestemme Samme til 12 Personer. (vilket Magistraten for ham har foreslaaet, og hvorudi de 12 Mænd ere enige, da Taller nu ikke engang fan completteres, uden at mangle beqvemme Borgere til de andre Byens Bestillinger.) Canc. Prom. (til Amtmanden over Hedemar. 8 April, ken), ang. at det Amt, som efter Requisition af et Ander anholder Delinquenter, erstattes ei Vagts Holdet. Gr. J Henseende til hans Forespørgsel, om et Amt, hvor Delinqventer blive paagrebne og anboidte, bor af det Amt, hvor disse skal actioneres og dommes, nyde God giørelse for Bagthold, hvorom han og Amtmanden i Christians Amt ere af ulige Mening, meldes, at, ligesom Bagthold er en perso nel Burde for Almuen paa Landet, som ikke kan blive egal, saalænge den in natura forrettes, saa kan det og tidt hænde, at ect ceftegield har mange Arrestantere, og de vorige Soga ne i Amtet aldeles ingen; men Erstatningen for deslige Are reftantere, som det hele Amt skal udrede, fkeer ikke uden for Forpflegningen og den Lehnsmændene tilstaaede Baretægt, saa at Bagiboldet altid bliver for det Sogn alene, hvor Arrestan terne henfidde, og anderledes kan det ikke blive, saalænge Wagthold i Almindeligbed ikke er anflaaet til Wenge, eller overdraget Lehnsmændene for Betaling, hvilket vilde blive Almuen til alt for stor Byrde i deres Penge-11dgivter, og ufitkert at betroe en Lehnsmand, saalange ingen ordentlige Ars restværelser haves. Det Samine, som gielder for det ene Præstegield imod det Andet i eet og samme Amt, maa eg giels de for det ene Aunt imod det Andet, og VI. Deel 3 Bind. € ¢ Det 8 April, 8 April. 11 April, Det Amt, som efter Requisition af et Andet anhol der een eller flere mistænkte Personer, bliver paa denne Grund pligtig at besorge Vagtholdet uden Erstatning af det andet Amt. Generalitets: og C. Collegii Prom. (til Ges neral verver Commissionen, og Notits til Res gimenterne ze.), ang. at ingen her af Tienesten dimitteret Underofficeer maa antages, med mindre han i et heelt Aar har havt sin Afskeed. (Efterdi adfile lige ved Regimenterne staaende Underofficerer, som have tient 6 Aar og derover, prætendere den dem tilforn bevilgede, men ved den nu subsiderende ny Indretning cefferede Douceur, og i Mangel af Sammes Godtgiørelse begiere deres Afffeed, for at gaae udenlands, og der icien, imod gobe Haandpenge, strax at lade dem anhverve til Underofficerer her i Tieneses.) V. G. R. e. Gen. Toldf. Circul. (til samta lige Consumtionsbetiente i Danmark), ang. hvor ledes det Hornqvæg, som af Kiøbstæderne, mod Con sumtionens Tilbagebetaling, vorder udført, herefter stal brændes. Gr. Den i Overeensstemmelse med Consamtionsfd. af 1sde Octobr. 1778, dens 4de Cap. ste 5. vidtil brugte Indretning, med Consumtionsmærket at brænde det af Kiøbstæderne udfø rende Hornqvæg paa det andet Horn, til Beviis for at Con sumtionen ved udførselen er godtgiert, Har man befrygtet, at tunne misbruges, da dette mærke vel paa en eller anden Maade kunde uokradses, og væget, som beholder det ved Inoforselen paabrændte Consumtionsmærke, saaledes igien inoposfere uden Contumitions Betaling. At nu i dette Tilfæl de Consumtionesvig ganske kunde forebygges, Bil man ophæve bemeldte Branding paa det andet Horn, og i dets Sted fer Eftertiden have anordnet, som en almindelig Regel, at, naar Qvæg udføres, og Consumtionen godtgiores, skal lige oven paa og ind i det Consumtionsmærke, som Samme har faaet ved Indførs selen paa det ene Horn, brændes det herhos følgende Stempel, hvilket efter dets Indretning, naar det rigs tig anbringes, ganske kan udslette Indførsels: Mærket. Denne Denne Foranstaltning have Betientene da fra nu af at efs II April, terleve; og anføres i øvrigt Stemplet iblant de andre Consumtionsvæsenet tilhørende Inventarii Sorter. Generalitets: og C. Collegii Prom. (til Res 12 April, gimenterne i Kiøbenhavn), ang. Underofficerer. nes og Gemenes Huusleies Betaling, m. v. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), 15 April, ang. Forstaaelsen af Bevilgn. paa Bropenge i Randers, naar Bondevare der indføres. Gr. Af Erklæring fra Stiftbefal. over Justitsraad Sons paa Levenholm, hans Klage over de af Bro-Forpagteren i Manders hans Bønder affordrede Bropenge m. v. er det fors nummet, at Bro-Forpagteren formener, at de Ord i den Kongelige Bevilgning,,At alle de onder og Andre, som Byen til Bedste med deres Bare sege Torvet, ikke give uden B. baade frem og tilbage, naar de i faa Maade derover fare," alene fan forstaaes om de Vare, som Bonden usolg te indkiører over Broerne, og at følgelig de, der allerede ere solgte, førend de indgaae af Porteu, fulle betate de dobbelte Passage-Penge: men, som Stiftbefal. derhos anmærker, at foruden den Vlads, som kaldes Byens Torv, uueligen fan rumine alle de Vogne de Dage Tilførselen er stærk, som i Byen indkomme med Bare, der ofte giør det nødvendigt, at Varene uden Worten fiobes, faa maa Ordet Torv og paa dette Sted forstaaes om hele Byen, da ellers Hovedhensigten i defte tilfælde, nemlig Byens Bedste, blev indskrænket, og Nedsattelsen af Bombengene fra 2 til 1 6. er dog skeet igas veur af Tilførselen, at den ei fulde tabes, og Varene giores dyre for Indvaanerne. Da dette saaledes er ganske vigtigt, maa Vedkommende tilkiendegives, At, naar Bondens (b) Vare i Byen indføres, skal ikkun svares de halve Bropenge, hvad enten de forud til Indvaanerne ere solgte eller ikke, og hvad enten de sælge dem paa Byens Torv eller andensteds i Byen. Canc, Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuus 15 April, Stift), ang. hvad Landphysici kan tilstaaes for deres Møie ved Obductions: og andre offentlige forretninger.

Gr. Amtmanden i Christians Amt har andraget, at Phys fcus i Amtet Doctor Echboff bar foretaget en Obductions. Cc2 (b) See Prons. 17 Martii 1787. for 15 April, forretning paa en dodfunden Mand i Vardals Præstegield, og at han i den Anledning har forespurgt, om ham ikke funde tilkomme Diætpenge, naar han til saadanne Forretninger maa giore Reiser, sem uagtet ban nyder fri Befordring, dog als letider foraarfager ham nogen Bekostning. Som Landphyfici, der lønnes af Almuen, aldeles ingen Diætpenge bør erholde paa Reiser, der virkelig concernere Almuen, i hvad Henseens de det og skeer, da de derfor nyde den dem tillagte Løn, men blot deves Moie ber erstattes, hvilket Rescr. af 20de Maii 1785 og tilkiendegiver, ved at befale, at Amtmændene skal bestemme, bvad Pisici for deres Reiser til Bondestanden eg menige Almue efter Billighed kan tilkomme, dog at de kate tige uvegerlia uden Betaling betienes," under hvilket alle ofs fentlige og almindelige Forretninger af Physicis forstaaes: 15 April. 15 April. Saa, naar D. Echhoff for den ommeldte Obduce tionsforretning nyder de ved Cancelliets Resolution af 19de Junii 1779 og senere Skrivelse af 22de Janv. 1785 bestemte 4 Sid'r. for hans Meie, fan ham intet videre tils komme; ligesom Saadant almindelig bør gielde for alle offentlige og almindelige Forretninger, som af Lands Physicis foretages. Canc. Prom. (til Amtm. over Christians Amt), ang. at ogsaa Boder under i Rdlr. skal affones med 4 Dage paa Vand og Brød. Gr. Han har i Rentekammeret forespurgt, hvorledes en Mand, som er dømt til 84 f. Beder, kal afsone Samme paa Band og Brod, da Forordn. af 6te Decbr. 1743 §. 15 alene sætter Straf paa Vand og Bred for 1 Rdlr Bøder med 4 Dages Henfodende, men ikke for ringere Summa; og, da Forordningen et tillader kortere Hensættelse paa Vand og Brod, vilde det være for haard Straf, om en Saadan blev bensat i 4 Dage paa Vand og Brød. Men, da For ordningen fastsætter 4 Daces Henfiddende paa Band og Brod som den ringefte Straf, og de idømte Beder cog skal affo nes med det Slags Straf, faa fan det ikke være uden med den ringeste Straf, som er 4 Dage: Følgelig maa En, som er dømt til 84 6. og ringere Bøder, naar han ei kan betale dem, afsone dem med fire Dages Hensiddende paa Vand og Brød; og i øvrigt vil k alle Maader forholdes efter berørte Forordnings Forskrivt. Generalitets- og C. Collegii Prom. (til Regis menterne zc.), ang. at Bornepenge skal udredes af af det Corps's Kasse, hvor Faderen staaer, og Sønnen 15 April, følger ham. Sammes Prom, (til Kongens Regiment til 15 April, Fods), ang. at, da efter Reglementets Forskrivt ikke kan beregnes en af Jisposteringen indbragt Deser teur mere end 2 Rdlr. udi Indbringerpenge til Boge gield, saa maae de øvrige i dette Tilfælde bevilgede 2 Std. pr. Mand extraordinaire bestrides af Regimentskassen, uden at Samme fan falde Compagnie Chefen til last. (Paa Regimentets Forestilling.) Sammes Prom. (til Commandanten i Kor. 15 April, skeer (c)), ang. at Krigs-Retterne skal i Volds- Sager bestemme Erstatning. Gr. Ved de Militaire Retter bar det i Almindelighed ikke været brugeligt i Weldsfager at tiltiende den Forurettede nos gen Erstatning, men alene at ansee den Skyldige med Straf paa Kroppen, efterdi Soldaten gemeenligen Intet eier, og jans Verson hører Kongen til. Da det imidlertid dog er mueligt, at en saadan militair Perfon, enten Tienesten eller efter at have udtient, fan blive Eier af Noget, i hvilket fald den Forurettede Intet har for sig, hvorefter han kan indtale den ham billigen tilkommende Ret og Skades Erstatning: saa har Kongen funden for godt at befale: At Krigsretten i deslige Sager skal herefter, fore aben den Straf, som den Skyldige kan have fortient, ved den endelige Dom ei alene bestemme hvad Penge-Erstatning for Badskiærløn, Svie og Smerte, samt f savn af sin sædvanlige fortieneste, den Forurettede bør have efter Billighed og med hensigt til hans saavelsom dens Stand og Vilkaar, der har forurettet ham, men, endog virkelig tilpligte Sagvolderen at give saadan Erstats ning, naar og saasnart han dertil har eller maatte faae Formue. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn, og 21 April, Notits til Stiftbefal. i Siælland), ang. at Vogn- 3 mæn (e) Formodentlig ogsaa til de andre Commandanter samt til Regimenterne c. 21 April. mændene saavel i Kiobenhavn som udi Kioge 21 April, 21 April, maae lade sig betale for 5 Mile, baade saalange de fiøre den gamle Vei, saa og naar den ny Vei bliver anlagt. (Paa Anfegning fra Khavns Laug, at maatte, indtil den Tid, nydes Mile, faasom den anlagte Bei bliver s treots tendedeel Mile, og den gamle besværlige Vei er s Mile mine dre 860 ten) (d). Rescr. (til General-Postamtet), ang. dets Indretning, samt hvorledes med Postkassens Reves nüer (e) og Regnskabernes Revision m. v. skal forholdes. Rescr. (til Directionen for Frideriks Hospital), ang. dets Indkomster af den Norske Postkasse. Gr. Direct. har i Aaret 1784 ligesom og tilforn forestils let det Tab, som Hospitalet har maattet lide i dets Indtæg ter ved den igiennem General-Voftamtet i Aaret 1775 udvies fede Kongl. Resolution, at Hospitalet isteden for alle de Norske Post-Intrader fulde indtil videre noies med 8000 Rdlr. aars lig; og den ang. Voftkaffens Anvendelse for Eftertiden m. v. anordnede Commission har foredraget, at den 37 de §. i Fund. af 6te Aug. 1756 er, efterat derudi i Aaret 177 var skeet en Forandring ved Befalmg af rode Decbr. 1772, bleven corro boreret, saa at Hospitalet fra Nytaar 1773 af fulde tiltræde eg beholde de Indkomster, som det havde for den dermed i Maret 1771 skeete Forandring, og Samme ved Fundatsen eller andre Bevilgninger var tillagt; hverfore Commissionen og paa Grund heraf bar anfeet, at alt hvad af de Norske Post Intrader aarlig overskyder over de til Posternes Underholdning medgaaende udgivter, samt en femte Deel af Genes ral Postamtets Gager, som efter Rescr. af 15de April 1720 af Norske Postkaffe skal afholdes, bor, efterat Livrenten af 1747, saalænge indtil samtlige dette Societets Interessentere ere uddøde, Forlods deraf er adredet, til Frideriks Hospital betales. Fra dette Aars Begyndelse af skal Frideriks 01 spital nyde for Eftertiden af den Zorske Postkasse, hvad Samme efter Fundationen og senere almindelige Anords ninger tilkommer (f); hvorom og General Postamtet under denne Date det Fornødne er referiberet. (d) See Plac. 24 April 1786. (f) See Rescr. 20 Junii 1788. (e) Cfr. næstfølg. Reskript eg Fd. 29 Septbr. 1786. Rescr. Stefce. (til Professor P. C. Abildgaard og Kunst 21 April. kammerforvalter L. Spengler), indeholdende en Forandring i der Anordnede om udgaven af det Regenfufiske Conchylie Verks Robbere. Gr. Da det i Følge Kongl. Resol. af 1 Febr. sidstleden (g) er overdraget Professor bildgaard at forfærdige de endnu manglende Befrivelser over de til den 2den Deel af benævnte Werk horende Sebberplader, fame Maler-Academiet, ved de af dets Medlemmer dertil weeft Duelige, at besorge Kobber nes Illuminering, saaledes at de kunne svare til den første Deel af Værket; men Maler-Academiet derefter har for it let, at, siden de illuminerede Kobbere noie ber ligne Originalers se, hvilke ingen af dem noia tig nok fiender, ei heller de Punctiliteter, der beftemme enhver Conchylies Caracteer, hvil ket henhører til Naturhistorien, holde de det raadelight at overdrage det Hele til Professor Abildgaard, som dertil har erklæret sig villig, naar Academiet forsyner ham med Arbeidere, som kunde være duelige, til hvilken Ende det lader giøre Prover af Adskillige, siden der til Malinen af de bestemte 2400 Blade udfordres omtrent 10 Illuminister, om erket skal fuldendes i 2 Aar; og ban tillige har indberettet, at ville saa meget lettere paatage sig dette Arbeide, som Kunstkammerfor valter Spengler har tilbuden sig derved at være behielpelig. Da Foranførte saaledes approberes, befales hermed, at de Begge paatage sig Fuldførelsen af bemeldte Berk, og forestaae det, som udgives. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Nis 22 April be), ang. nogen Fornærmelse, som Molleren i Ribe meente sig at tilfeies af Raahede Molle, m. m. Gr. Hvad Stiftbefal. udi Prom. af 2den Movbr. a. p. har anfort i Anledning af de Besværinger, som ere indkomne fra Molleren Hane Jessen i Ribe over de Sornærmelser dam til foies ved den Molle, som Kherre Blücher har ladet opsætte paa Raahede-Mark, har man communiceret det Tydske Can cellie, med Anmodning, at, i Fald bemeldte K berre Blücher ikke kunde tilholdes at foranstalte denne ny Molle igien nedrevet. det dog maatte bringes derben, at det, under en folelig Mulet, blev forbuden den ny Moller at male for nogen Ribehuser, hvilke og herfra kunde forbydes paa lige Mande, at lade deres Korn male hos ham. Men, da Gamme nu derpaa har svas ret, at ved det under 6te Aug. 1783 udkomne Regulativ, forn findes indført iblant Forordningevne, er forft den til den Tid uindskrænkede Frihed for Godsbesidderne i Hertugdomme ne, til at bygge Moller paa deres Gods, Sleven bettemt, og omendsßient den paa Raabcde anlagte Rolle derefter kunde C04 (g) See Prom. 11 Febr. 1786. være 22 April, være at reane til de uretmæssige, faa kan dog Saadant, da denne Molle er bygget førend dette Regulativ udkom, efter den Eterne af adelige Godser i Hertugdommene da tilkommen de Rettighed, ikke paa denne anvendes, eller Melleren forbydes at antage Landbeboere, som have Ret til at holde sig til hvil ten Molle de vil; men, naar han maler for andre Molleres Evanggiæfter, faa er han, ved en i Aaret 1782 udi Hertugs donimet Slesvig feiet almindelig Foranstaltning, forfalden i 10 Rdlrs Boder foruden E skatning af Malepengene, samt Skade og Omkostninger; 'og, saalænge Fri. Giæfter beholde denne Egenfab, tan ingen Amis eller adelig Møller forbydes under Straf at antage disse; hvortil kommer, at Indvaaners ne i de 3 Steder, fter og Befter Bedsted, samt Senders Fardrup, efter deres Affindelses-Contract med Molleren i Stale lebek, til hvis Tvangsgiæster de egentlig benbere, unægtelig ere at regne til saadanne Frigiæter, som ikke ere bundne tik nogen Molle, da det, omenofkient de endog uafbrudt i 20 Aar havde bessut Mellen i Ribe, dog ikke kan give dens Eier nogen juftum titulum poffeffionis, fiden res mere facultatis efter al Ret og Sagens Natur ingen hævd kan være underkaftet;- og bemeldte Cancellie derbos, siden den Forbindelse imellem foranførte 3 Steder og Molleren i Skallebek skal være ophæ vet, og, dette forudfat, den i Aaret 1782 foiede Foranstalt ning altsaa i Henseende til disse 3 Steder vil finde Sted, los vet (efter indhentet Oplysning om den virkelige Ophævelse af Contracten og den paa ny af Molleren i Skallebek udøvede Tvangsrettighed) at forbyde Mølleren i Raahede.Mølle at antage de i bemeldte fter, og Vester Vedsted, samt Sons. der jardrup boende til fin Melle, under den allerede fastsatte Straf, hvorved den i Ribe klagende Moller dog Intet vil vinde: 29 April, Saa melbes Saabant herved, med Formening, at der efter foranførte Beskaffenhed intet videre i denne Sag fan være at foretage, og at den Frygt, at Lindevitter. Godses Eier kunne anlægge flere Meller paa fine Strø Grunde, allerede ved det forommeldte Regulativ af 1783 tilstrækkelig er forebygget. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge), ang. de til Christians. havns Kirke idemte Bøders Inddrivelse med skadesløs Betaling. Gr. Som det ved Rescr. af 22 de Aut. 1711 er befalet, at tefterende idømte Beder til vor Frelseres Kirke paa Christians havn af de Skyldige skadesløs seal betales, og i manglende Fald enten ved Militaire Erecution eller Indførsel udi deres Boer, inddrives; og det ligeledes ved Rescr. af 18de Nov. 13718 3718 er fallfat, at ved fadesløs Betaling skal forstaaes 29 April. baade Kente og Rentes Rente, saavelsom ogsaa al den Bes Fostning, som maa giores, for at faae Betalingen, saavidt den findes lovlia; men Cancellieraad og Raadmand Vol telen i Khavn, der for nærværende Eid fører Regnskab over de bemeldte Kirke tilfaldende Boder, har meldet, at, ende fiont ban, i Medhold af berørte Reskripter, ved disse Boders Anmeløning til Inddrivelse stedse har paastaaet baade Rente og Rentes Rente fra Dommens Dato (h), skal dog Saadant ikke være skeet, hvorved Kirken tider meget Tab, især da det ofte hænder fia, at en betydelig for Bøde benstaaer i a s Aar, inden den betales: Saa anmobes, i Anledning heraf, Stiftbefalings manden, at han ville paafee, at de til berørte Christia anshavns Kirke idømte Bøder stedse hos de Skyldige udi det ham anbetroede Srife vorder inddreven med sta desløs Betaling efter forbemeldte Neskripters Tilhold. Canc. Prom. (til Sorø Academies Overhof. 29 April. mester), ang. at Apotheker Kleini Sorø fan være befriet for at svare Indqvarteringskat af det tilkiøbte lin det Tidemans Huus, som han har ibygt Apothoket, (siden dette endda er mindre end den forrige Apothekergaard.) Canc. Prom. (til Samme), ang. Gravens 29 April. Kastelse for Intet til afdøde Fattige i Sorø. Gr. Da den afgivne Decision i Sore Byes Negnskab d. d. 26de Martii 1785, i kraft af hvilken ikke noget herefter Skal betales for Graven at grave til afdøde Fattige, men Saadant at skal forrettes af Byens ægter og Staaders fogden, uden at Fattigkassen derved kommer i udgivt, er i alle Maader saa overeenstemmende med Forordn. af 24de Sept. 1708 dens te Postes 21 de Art., at Ingen derimod kan giore Indvending, uden at ansees som de Kongelige Anordningers Overtræder: saa meldes, At man ikke alene Intet finder imod, at foranførte hans hele lovmæssige Decision sættes i fornøden Virksome hed; men han vilde endog give Vedkommende, sem have sat sig derimod, en alvorlig Jrettesættelse til Advarsel om vedbørlig Lydighed i Fremtiden. Cc5 (h) See Prom. 22 Desbr. 1787. Canc. 29 April. Maii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over Fyens Stift), ang. Douceur ved Officeerfruers Kirkegang til Degnen. Gr. Angaaende den fra Degnen i Sorup indkomne Ansøg ning, betreffende den bam formeentlig tilkommende Douceur ved Officeerfruers Kirkegang efter deres Barselseng, er corresponderet med Generaliters. eg Commissariats-Collegio. Men, som Samme har anseer det berænkeligt, ved en ude trykkelig Anordning desangaaende at paalægge Officeerkanden en ny Byrde: saa meides, At det vil være bedst herefter som hidtil at lade det ankomme paa Enhvers eget Godtbefindende, om hvað de ved slige Leiligheder vil give Degnen. • Generalitets- og C. Collegii Prom. (til Regimenterne), ang. at Underofficerene og de Ges mene i Ererceertiden maae nyde 2 Pund Brød daglig. Maii. 2. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Told- (Kgl. Resol. betientene i Danmark), ang. at den i Zoldforordn. 12 April.) 1obe Cap. 2den §. paabudne forhøielse. Told, som i Danmark og Norge erlægges af fremmede Vare fra Hers tugdommene, naar dermed ikke følger Beviis for, at de Dertil med privilegerede Skibe ere ankomne, maa bortfalde for Svenske Vare, som til Danmark og Norge fra Riel ankomme, omendskiont de med uprivilegerede Ski be ere førte til Kiel, (for at befordre Transithandelen over Kiel) (i). 5 Maii, Anordning om Fattigvæsenet i Christianfand -Kiebstæd og Stift (k). Gr. Siden det saavel ved Loven som andre udaangne allern. Anordninger er paalagt Stiftamtmændene og Biskoperne uvi de dem anbetroede Stifter at sørge for Fattigvæsenets Indrets ning, saaledes at de rette Almiffelemmer kan nyde deres Uns derholdning uden Omloben og Tryglen, hvorved ørkesløse og Lastefulde Mennesker borttage, hvad de rette Bærdige burde nyde, (i) See nu og Forordn. 31 Maii 1793, S. 4; cfr. Circul. 9 Maii 1786. (k) See Fundats for Eugthuset af 24 Julii 1789 cft. Keser. 24 Febr. 1786 og 11 Janv. 1793. nyde, og foraarface mange Uleiligheder for det Almindelige; 5 Maii, men Kongen er bleven foredraget, at fandant Betlerie stal i Besynderlighed have, taget Overhaand i Chrißiansand Stift udi Norge, da alle løse on ledige Folk, især skal søge derhen, formedelft at de andre Stifter i Norge ere forsvuede med ors dentlige Indretninger til at hemme faadanne Uleiligheder: saa, paa det en lige Indretning der kan finde Sted, og paa det de virkelige Fattige fan nyde den nedtorftige Underhold. ning, samt de Lade og Drkeslose ved Arbeide tvinges til at er hverve deres Dehold og blive deres Medborgere nyttige, fasts sættes og befales Følgende: §. I. Som fattige og Almisse:Lemmer skal ansees alle Cap. 1) hvil de, som enten i Christiansand-Stifts Riobstæder eller i ke, der skalan- Præstegieldene ere fødte eller der i 2 War, forinden sees for Fats Denne Plan allern. er approberet, have opholdt sig, sogt tige. Kirken og Alterens Sacramente, og enten formedelst stor Fattigdom, Ader, Svaghed, Qværleie og Vanføre Heb Intet formaae at fortiene, og ikke kan ernære sig selv, eller omend skiønt de med lidet siddende Haand-Arbeide Noget kunne forhverve, Samme dog ikke er tilstræffe lig til deres Ophold; ligesom og Born, hvis Forældre nyde af den publiqve Almisse, og ikke have opnaaet de Qar, at de selv kunne fortiene deres Fode, eller og, i fald Forældre bortdge i Fattigdom, saa at Intet haves til Børnenes Opdragelse, Skolegang og Lærdom; itema de Børn, hvis forældre ere dømte fra Livet, til Sæstnings- eller Tugtshuus-Arbeide, saa og hittebørn, og de, hvis Forældre bortrømme, eller og de, som uden gteffab ere avlede, og hvis Forældre ikke efs ter Forordn. af 14de Octobr. 1763, fan contribuere Noget til disses Underholdning ved disse Børn bør dog til Lettelse for Fattigcassen, overalt iagttages Forordn. af 9de Aug. 1754, §. 15, som befaler Fogderne og Præsterne at besorge Børnene hos de skikkelige og meest formuende Folk til Opfostring hensatte; og i Byerne maae disse, naar de have opnaast 12 2lar, ikke, komme denne publique Indretning mere til Byrde, men Mand fols 5 Maii. folfene bør emploieres paa Tobaks:Vinklerne eller ved Haandverker og Professioner, da den samme Indretning i Henseende til flige Læredrenge skal følges, som har Sted ved Vaisenhuset og Opfostringshuset i Kiøbens havn; og skal bemeldte Læredrenge være deres Husbens de og Madmødre hørig og lydig, og i vidrig Tilfælde straffes enten med Riis eller Arbeide i Tugthuset, eller paa Vand og Brød i Stadens Arrestbuus, saalænge intet Tugthuus haves, og naar Straffen er udstaaet, med saamegen længere Tieneste at oprette Husbonden den Skade og Forsømmelse, hans Forseelse kan have foraara faget, hvilket dem siden under betydelig Straf ei maa foretastes, eller Nogen vegre sig ved at tiene eller om gaaes med dem, naar denne Straf ikkun er udstaaet for erlig Sag; i anden Fald omgaaes med dem efter Jua ftitiens Kienbelse; men naar de disse deres Lære Aar have udtient, og det er ved Handverks-Laugene, de giøres til Svende, og nyde Løn, bor de bekoste deres Lærebrev, betale til Lauget deres Tidepenge, og hvad ellers ved Lauget er brugeligt, ligesom andre Svende; og, dersom Mesteren forstrækker Nogen, naar han har udlært, med fornøden Verktøi og Penge, da skal han være forpligtet at tiene bemeldte Mester, indtil han Sama me har optient og betalt. Anlangende Pigebornene, da bor de Fattiges Forstandere og Rodemestere i Byen anvende deres yderste Flid, at de for Kost og Klæder kan komme i Tieneste, indtil de ere 16 Alar gamle, da dem skal gives Løn efter Stedernes Sædvane; for dem bør ellers forges saavel af Directionen som de Committerede og øvrige forhen Ommeldte, at disse Børn kunde koma me til at lære et og andet anstændigt og deres Kion ved kommende Arbeide. De som eengang have angivet sig, og enten i Kiøbstæderne eller paa Landet ere blevne anstrevs ne til at nyde Almisse, maae ei fiden forlade det Sted, for at søge Almissen paa et andet Sted: de maae ikke hel §. 2. 5.2. heller, under brad Paaskud det end maatte være, eppes 5 Maii, bære Almisse paa mere end eet Sted; hvorfore de skal være forpligtede til, selv at oppebære og modtage hvad dem efter Indretningen paa de anordnede Uddelings-Ters miner er tilstaaet, medmindre de maatte være saa vans fore, svage og skrøbelige, at de ei selv kan indfinde sig, da Rodemesterne i Byerne og Medhielperne paa Lane det i saa Fald bør modtage Saadant, og alletider staae til Ansvar, at de Fattige rigtig erholde deres, og at Ina tet uden saadan Svaghed er Aarsag udi, at de ei selv møde. Naar En, som nyder af de Fattiges Wenge, enten i Kiøbstæderne eller paa Landet bortober, da bliver alt, hvad de efterlade sig, fattigcassen tilhørende; til hvile Fen Ende Rodemesteren i Byen og paa Landet Præstens medhielpere saavelsom Lehnsmændene og de, i hvis Huse de sig opholde, eller de, som de kunne have hos sig, naar de bortose, Saadant strax for Fattigcommiss fionen skal anmelde, paa det de kan have behørig Ops sigt med, at Intet skal forkomme, men at alt, hvad de efterlade sig, kan komme Fattigcassen tilgode; hvorfore og tillades, at Fattigcommissionen i Byerne ved en af deres Committeerte maa lade forrette Skifte og Auc tion efter dem, og paa Landet at maa forholdes efter Rescr. af 26de Aug. 1735, for Danmark saaledes: at Præsterne paa Fattigeassens Vegne, der betragtes som myndig Arving, maa, ved hvem de finde tienligst, lade registere og auctionere de bortdøde Fattiges Efterladen skab, liqvidere Gielden, og tage Beholdningen til Indtægt, hvilket alt bør skee saavel i Byerne som paa Landet uben Betaling eller Afgang for Fattigcassen. Skuls de en eller anden Fattig i levende Live tilfalde nogen, Arv, hvorved de kunde ernære dem selv, uden at komme Indretuingen til Byrde, bør disse strax erstatte Fattigcassers alle de Penge, de af Samme have nydt, hvis Capitalen 9.4. er §. 5. 5 Maii, er saa tilstrækkelig, at de endda kan have den fornødne Udkomme; men, skulde Capitalen være saa ringe, at de ikke, uden selv at lide Mangel, straxen kunde udbetale Pengene, da bør dog saadan Summa indleveres til Case fen, og af Fattigforstanderen udsættes paa Mente, da den Person nyder Renten, saalænge den lever, men efter dens Dod sal Samme være Cassen tilfalden. Naar nos gen af de Fattige, der nyde Almisse af de publiqve Anstalter bortdoe, nyde de fri Jord, Jords Opgravelse af Birkens Underbetiente og dem, som ere beskikkede til Saadant at forrette, samt Jords.Paakastelse af Præs sterne udi den i Byerne sædvanlig værende Fattig-Jord samt fri Riste og Lagener af de Fattiges Caffe, da alle disse uden Forskiel bør af Brandfolket bortbæres, som Dertil af Brand Inspeceuren tilsiges, med mindre den Vfdødes Slægt eller andre Benner skulde forlange, og selv ville betale en mere anstændig Begravelse for dem, da Saas dant bør tillades, naar de vil paatage sig hele Udgivten derved, som saaledes spares for Fattigcassens Regning. Lis gesaa forholdes og med dem, som paa Landet i Stiftet bortive; dog bør de omboende Laboer, og den, de doe hos, være pligtige, at føre saadanne Liig til Cap. II.Om Kirkegaarden, og opkaste Jorden. Ingen maa efter Almisselem denne Foranstaltnings Publication, mere lade sig finde hvers mernes Un fen i Byerne eller paa Landet at søge ved Betlerie og Tryg derhold: len nogen Almisse, men Saadant skal være Alle og Enning iByer: hver forbundet, og med de selvraadige, labe, modvillige, ne og paa friske og arbeidsføre Betlere, som ei vil søge deres Føde Lander. paa den ved Loven og Anordningerne anbefalede Maade, skal forholdes saaledes som i 4de Cap. ste Art, ommels des. En vis Dag og Sted; skal berammes af Commiss fionen i 3yerne til de rette Almiffelemmers Antagelse hvilker Søndagen forhen af Prædikestolen bekiendtgiøres, og for hvilken Commission de, som Almisse ville nyde, §. I. §. 2. BAY Bør ' bør anmelde sig, og blive indskrevne, da foruden Com: 5 Maii. missionens anordnede, bestemte og fastsatte Medlemmer, stal, saa ofte denne Forsamling skeer, de andre Præster som et henhøre til Commissionen, forstanderne for de Fattiges Væsen, Rodemesterne, Byens Repræsentan tere, Præstens Medhielpere og Andre, som Commiss konen funde eragte fornøden at indkalde, uden Undskylds ning være tilstæde, for at opgive de rette Fattige, Sen geliggende og Huusarme, paa det Commissionen fan era holde fuldkommen Oplysning om de Fattiges Trang og Omstændighed, og der efter proportionere Almissen: bens ne Undersøgelse skal skee 2 Gange om Aaret, ligeledes stat og forholdes paa Landet af den der varende Commission, til hvilken Ende Lehnsmændene og Præsternes medhielpere strax, og siden eengang aarlig, have at forfatte or dentlige Mandtaller over alle i Sognene Befindende, af hvad Stand og Vilkaar de end maatte være, og derved tilfeie deres Forklaring og Betænkning, hvilke der ere de rette Almiffe:Lemmer, samt Enhvers Trang og Omstæn digheder, hvoraf et Exemplar skal leveres til Amtmanden, 2 til Sognepræsten, og ect til Fogden; bet Ene af dem, som Sognepræsten har erholdet, bliver tillige med Commissionens Kiendelse, om hvem der er befinden som rette Almisselemmer, indsendte til Overcommissionen i Christiansand, for der at bevares og forelægges Direc tionen, naar Samme det forlanger. Jyerne skal Rodemesterne ligesaa forfatte Mandtaller over alle i deres Roder Værende, af hvad Stand og Condition de ere, og Samme i Christiansand indlevere til Overcommissionen; men i de andre Byer in Duplo til fattigcom missionen, hvoraf det Ene til Overcommissionen bliver at indsende. Naar de Fattige og Trængende, saaledes som i 2den Art. er anmeldt, ere undersøgte og inddeelte i Klasser efter deres Trang og Omstændigheder, og tils Deelte §. 3. 5 Maii, deelte hvad de kan nyde, da skal uddelingen skee quartas liter, maanedlig eller ugentlig alt efter Commissionens Forestilling og Directienens Approbation, og de Fattige nyde deres Betaling, som i Ite Cap. 2den Art. er ome meldt, undtagen 4 Gange om Aaret, da de i Byerne skal møde for Commissionen, og der modtage deres Pens ge; paa hvilke Tider Commissionen noie undersøger de Fattiges forhold, hvilket Rodemesterne og Forstans derne nøiagtig bør være vidende om, og anmelde for Commissionen, paa det Samme kan erholde fuldkome men Underretning om deres Liv og Levnet, til hvilken Ende forstanderne og Rodemesterne ofte, og i det mindste engang hver Maaned, bør besøge de Fattige, og undersøge deres Forhold; der skal og paaligge Præsterne ved deres Huusbesøgelser eller paa anden Maade at erholde Erfaring herom, alt for at kunne give Com missionen de fornødne Oplysninger, naar Saadant for langes. Det samme bør og iagttages paa Landet af de Fattiges Commission i det mindste 2 Gange om Cap. III. Naret. Alle de Capitaler, som ved Legata eller paa Om delid anden Maade ere indkomme, og kan henregnes til de Cas Ter, hvorved dette Sat: Pitaler, hvoraf de Fattige bør underholdes, skal overtigvæsen leveres til fattigforstanderne i Kiøbstæderne, og paa kal vedliges Landet til Sognepræsterne, saalænge Vedkommende ikke holdes, samt deres Donationsbreve har bestemt negen anden besyn hvoraf de Fattige skal derlig Opsigt over disse Capitaler, men alene giver dem forpfleges til denne nyttige og vigtige Indretning, hvilke Capitaler og under: stal paa Rente udsættes i alt paa den Maade, som Rescr. holdes. af 18de Septbr. 1776, og 17de Janv. 1783, befaler: og skal til desmere Oplysning Copie af alle Donationsbreve indleveres til ethvert Steds Fattigcommission. samt en Ligelydende til Directionen, paa det disse desto nsiere kan have Opsigt med, at Testators Willie i alle Dele bliver opfyldt. Commissionerne overalt udi Kiøbstæ §. 1. .§. 2. Derne Berne skal forlange af Magistraten eller (hvor ingen er) 5 Maii. Byfogderne, i Christiansands By 4, og i hver af de andre Kiøbstæder 2 fornemme Borgermænd udnævnte, hvilke med de af Directionen authoriserede Bøger bør begive sig til enhver af Stædernes Indvaanere, med Ano modning, de ville indtegne sig, hvad de aarlig til dette de Fattiges Væsen i Byen godvillig vil give udi 4 Tera miner, dog saaledes, at den første Qvartal, som udben tales, regnes ikke for de forbigangne, men næstfølgende Maaneder, saa at den første Gang, denne Summa hos Mogen indkræves, bliver det Halve erlagt, og siden saas ledes continuerer, at hver Gang Deel forud indkræves, paa dec et Qvartal til Udgivrernes Bestridelse altid fort haves i Cassen. Fra denne frivillige Gave maae Ingen i Byerne, hvad enten de beboe eiende eller feiede Huse og Værelser,eller og privilegeredehuse, af hvad rand og Condis tion be end maatte være, som holde Dug og Disk, ei heller noe genSlags Embeder, være sig Geistlige. Militaire ellerCivile, ingen Næringsstand, i hvad de end ville foregive, være unds tagne, da Enhver, som den Allerhsiefte har givet nogen Evne, er skyldig og pligtig efter fine Vilkaar at hielpe sin trængende Næste; skulde Nogen enten ei ville contrie buere efter sin Formue, eller aldeles undslaae sig at ers lægge Neget, da stal Over: Commissionen i Chrie stiansand, og Fattig Commissionen i de andre Byer have Tilladelse paa Directionens nærmere Appros bation at ansætte dem for noget Vist aarligen at betale, Hvorved bør iagttages saavel de Fattiges Antal som Ens hvers Vilkaar og Omstændigheder, dog at Saadant ikke overgaaer 10 Rd. aarlig. Ligeledes skal de Udenbyesbos ende, som herefter nyde Tilladelse som Borgere at nebe sætte sig, ved deres Borgerbreves Modtagelse erlæge ge efter Stiftamtmandens Riendelse, noget til Fattigs VI Deel. 3 Bind. DO kassen 5 Maii. §. 3. §. 4. §. 5-

faffen fra 1 til 10 d. (k). Da Dødsfald, ulykkelige Hændelser, Arv, Formues Til og Aftagelse vil foraars sage, at enten den frivillige Gave eller den i foranførte Articul ommeldte Ligning aarligen maa blive Forandring underkastet, saa skal hvert Aar i Janv. Maaned Bogers ne ombæres, ligesom forhen i 2den Artikel er anmeldt, og Ligningen derefter free, da Aaret ellers alle Tider begynder med Indfordringen efter disse Bøger, eller efter Ligningen fra den Tid Indret ningen har taget sin Begyndelse. Som denne Almisse ikke i noget Bo fan giøre nogen anseelig fade, eller blive af Betydenhed i Creditorernes Fordringer eller Arvingers Arveparter, fan skal det, Enhver er antegnet eller lignet for, forlods for et Aar udredes, hvorfor disse. til de Fattiges Underholdning saa nødvendige Penge skal have Prioritets Ret frem for alle Gields og Arve-Fordringer, ja endeg i Fallit same Arv og Gield fragaaende Boer, næst efter de Kongelige Rettigheder, samt Umyndiges, Stofers, Kirkers, Hospitalers og ans dre publiqve Stiftelsers Penge; og paa det de Fattis ges Forstandere i Byerne kan være vidende om, naat Dødsfald eller Fallitboer indtræffe, da skal Skiftefors valterne iBiøbstæderne være forbundne at give dem der tilkiende, paa det Forstanderen strax kan møde, og sin Fordring anmelde, da Betalingen efter den anførte Ore den bør ham, saasnart Noget af Boets Penge indkommer, udleveres: ligesaa bør og forholdes med Samfræn der:Skifter, eller hvor myndige Arvinger selv dele Boet imellem sig, at disse anmelde det for fattigforstan deren, og han paa Fattigcassens Vegne nyder det fulde Aars Tilkommende. Paa Landet overalt i Stiftet, hvor det ikke lader sig saa vel giore, at indfordre af den ges mene Almue og Bondestand Penge til de Fattiges Un- (k) Forhøiede, see Rescr. 4 April 1788. der= derholdning, da det falder dem lettere in natura at give 5 Maii. Noget, skal den til Fattigvæsenet anordnede Commission forfatte en plan til deres Fattiges Underholdning, hvors ved, saa meget mueligt, Sognene bør inddeles i Lægder; og bør ingen Gaardmand herfra være befriet, da ved den Inddeling især skal haves Hensigt til Gaardenes Jords fyld, og Lægds Modtagelse følge Gaardene, i hvis Hænder de end ere, samt Inddelingen skee efter Matri culen i Forhold med alle andre Afgivter. Og skal denne Judretning aarlig af Commissionen efter Omstændighe derne forandres, ligesom de Fattiges Antal kan aftage eller tilgaae, dog enhver Boigd i øvrigt skal underhols de alle fine Fattige, saa at de derudi faae deres Lægder, udi hvilke de uden Omløben eller Betlen skal underhol des. Hvormange Bønder til et saadant Lægd skal henlæg ges, og hvilke Fattige de skal modtage, beroer alt paa Fattigcommissionen, som bor have for Dine den Fattis ges meer eller mindre svagelige Forfatning, om han er Stand til Noget med Hænderne selv at forrette, da de ere pligtige at giøre hvad Slags Huusgierning og gaands Arbeide de fan efter vne og Tilstand, hvormed Lage det dog ikke maa overile eller paalægge dem andet eller størs re Arbeide, end det de ere i Stand til at udrette: og fak Præsterne, deres Medhielpere og Lehnsmændene hava tilborlig Opsyn hermed, samt Magt at tilrettesætte saas vel Lægdsbønderne som de Fattige, naar de forsee sig imod disse Foranstaltninger, og Commissionen paa Dis rectionens nærmere Approbation at mulctere dem til de Fattiges Casse efter Forseelsens Beskaffenhed. Skulde em eller anden Boigd ei selv kunne underholde fine Trængende, og en absolut Mødvendighed i særdeles Tilfælde maatte udfordre en overordentlig Hielp, vil Saadant være at ligne i penge over hele Amtet iblandt Delinqvent:Udgivterne, da der, saa meget muligt, maa 202 sees 5 Maii. sees hen til, at den indvortes Oeconomie boigdeviis ved §. 6. ligeholdes. Da de uden for Bondestanden værende Personer, der eie Gaarde paa Landet, ikke bør fritages fra denne almindelige Byrde, og de Fattige og Nodlis bende ei kan vente at nyde det Tilsyn hos dem, som hos Andre, hvorfore de ikke heller i Lægd inddeles, saa bør aarligen af Præsternes Medhielpere ombæres Bøger, som af Fattigcommissionen ere authoriserede, til dem i Husene, hvorudi Enhver tegner sig for hvad han for et Aar vil give til de Fattiges Casse: Ingen bliver i saa Fald forbigaaet, som boer paa Landet, og er uden for Bondestanden, hvad heller de beboe Gaarde eller Gaards parter, Huse eller Værelser, til Leie eller som Eiendomme, saavel Militaire, Geistlige, som civile Betiente, Pros prietairer, Borgere, Kræmmere, Giæstgivere, Forpage tere og Haandverksfolk, Ingen undtagen, men Alle skal hertil contribuere Noget i Penge, alt efter deres Vils kaar og Omstændigheder, da i Mangel af, at de ei efter Evne og Formue vil give, bør de af Commissionen lignes at svare noget Vist aarlig, som dog et heller maa overgaae 10 Rd. og om Negen over saadan Ligning vil besvære sig, skal det skee for Over:Commissionen { Christiansand, derpaa Directionens nærmere Approbatis on deciderer; og, naar saadan Resolution af Directeurera ne dem tilkiendegives, ere de pligtige Samme at efterleve. Alle Ligninger, forandringer af Lægderne og Undera søgning med videre, som paa Landet skal foretages, de Fattiges Væsen vedkommende, skal foregaae eengang om Aaret, hvilke som beqvemmeligt bør skee paa Sommers eller Vinter Tingene, da Amtmændene og fogderne paa den Tid bedst kan have Leilighed at være tilstede. For Fattigvæsenet overalt i Stiftet skal, saasnart det første Ting i Aaret for ethvert Præstegield er overstaaet, aar lig indsendes Regnskaber til Overcommissionen over §. 7. §. 8. alle alle de Fattiges Kasse tilhørende Penge: og i Byerne 5 Maii. skal Samme ligeledes skee; og bliver Aaret der beregnet fra den Tid Indretningen først tager sin Begyndelse, saa at Megnskabet efter den Tid strax bliver indsendt. I dette Regnskab bør aflægges Rigtighed for alt hvad de Fatti. ges Caffe tilhører, det være enten af Capitaler, der ere sfienkede, og de deraf flydende Renter, eller det, hvorved de Fattiges Casse paa en eller anden Maade Noget funde være tillagt, enten ved frivillige Gaver, Blokke, Bosse og Tavle:Penge, eller og hvad disse Casser efter de af Kongen føiede Foranstaltninger og i saa Fald udgangne Anordninger fan tilkomme ved Overhørigheds Bøder; Udeblivelse ved Formynder Examinationerne, eller andet Saadant, Intet at forbigaae, der fan være denne Casse til Indtægt at beregne. Og bør enhver Commission saa vel i Byerne som paa Landet have en igiennembragen, numereret, forseglet og af Commissionen authoriseret Bog, hvori alle fundationer og Stiftelser ordlydende skal være indførte. Denne Bog skal være in Triplo, paa dec at ved Overcommissionen i Christiansand een kan være i Forvaring, og den 3die i Stiftets Archiv, paa det at derved kan forekommes, at ingen Stiftelser ved Tidere nes ælde og Forsømmelse skal undgaae og blive borte. Hver Commission skal desuden have en ligedan igiennemdraget og numereret Protocol, hvorudi skal være indført alle de Deliberationer og Andet, som foretages ved Commissionens Mode paa ethvert Sted, samt Alt hvad der kan henhøre til Fattigvæsenet dets Indtægter eller Udgivter. Hos enhver Fattigforstander i Byerne skal være en med Jern velbeslagen Ege-Kasse med 3 diverse dirkefrie Laase for, hvorudi Overskudet eller den Beholdning, som qvartaliter maatte være efter Regne skabernes, Extracternes og Bøgernes Tilhold, skal nedlægges, og hvortil Sognepræsten, een af Fattigs 203, come §. 9. §. 10. 5 Mail, commissionens Medlemmer, og Fattig Forstanderen hver skal have fin Nogel, og maa den ikke aabnes uden k samtlige deres Overværelse. De Penge, som saaledes udi denne Casse blive nedlagte, maae ikke uden efter Fo restilling til Overcommissionen og Directionens Vidende og Tilladelse paa Rente udsættes, men naar Capitalen saaledes formeres, at Fattigcommissionen i Byerne ans seer Saadant at kunne free, uden at til de Fattiges Underholdning derved skulde foraarsages Mangel, bør de Derem indkomme med Forestilling, og afvarte Resolution. Det Samme skal og iagttages overalt paa Landet i Stiftet paa den Maade, at hvert Præstegield skal have sin Casse, som stat staae i Præstegaarden, hvorSognepræsten boer, hvortil han tilligemed Fogden hver bør have fin Nagel: og bør hele Commissionen være ansvarlig for Cassen. Da det alletider har været brugeligt, at foruden de sædvanlige Blokke, der overalt ved alle offentlige Judgange til Christiansand-By have været udsatte, og saa paa Raadstuen, Bytingstuen og Toldoderne saavel i Christiansand som Mandal og Flekkefiord have været Sparebøsser, hvoradi Enhver har kunnet nedlægge Noget til de Fattige, saa skal Nøglerne til disse Sparebøsser hvile hos Overcommissionen, og af den i Fattigfor standerens Overværelse, saavidt Christiansand.By an gaaer, aabnes og udtages; men ved Toldboderne saar veli Christiansand og Mandal, som Flekkefiord, hvor, efter den indførte Waade, hver Skipper er forbunden i den hos Tolderne paa hvert Sted befindende og authori ferede Bog at indføre, hvad de vil give og nedlægge i den der befindende Sparebøsse, skal Tolderne almindelige aarlig indsende Pengene tilligemed Bøgerne til Overfam: paa l commissionen, for at blive overleveret Fattigforstana gende aarli deren imod hans Qvittering. Cap. IV Om de først ge Inqvist: tioner. - Saasnart alle forans forte Anstalter ere spiede saavel ved Almissers Indsam §. I. ling, frivillige Gaver, Ligning, Lægdernes Inddeling blant blande Almuen paa Landet, de værdige Almisselemmers 5.Maii. Optegnelse af Gamle og unge, deres Separation fra de Uværdige, samt at de virkelig Fattige i Byerne og paa Lander begynde at forpfleges paa den Maade, som er foreskrevet, da skal, paa det Stiftet end ydermere kan blive renset fra stærke og arbeidsfore Betlere, Omstrippere løse og ledige Folk, som intet Pas have, og som o flakke fra eet til andet Sted, eller dem, som hverken vil tiene, eller sig med nogen bekiendt, ærlig, lovlig og tils ladt Haandtering ernære, eller og saadanne Mand og Qvindfolk, der i Kiøbstæderne og paa Landet, i Besynderlighed langs med Se-Kysterne, nedsætte sig, uden at tage Tienester, eller og saadanne Fattige, som efter 1te Cap. Ite Art. ei bør høre til Byerne, Sognene eller Stifs tet, eller der maa nyde Deel i enten publiqve eller pris vate Almiffer, men efter Samme til sit Sred skal henvises, en General Inquisition over det hele Stift see efter Stiftamtmandens Foranstaltning. Inquisitionerne skal S. 2 forrettes i Byerne af politiebetientene, Underfogden, Vagtmesteren, Bytienerne og Vægterne, men paa Landet af Boigde:Lehnsmanden, Præstens Medhiel, pere og 4 eller 6 af de skikkeligste Sognemænd, hvilke ester Fogdens Ordre af Lehnsmanden udnævnes, dog efter Overlæg med Sognepræsten. De Steder, som ere meest mistænkte, og hvor saadanne Folk, som forhen er meldt, finde den største leilighed til at stiule sig, saasom omkring ved Ss Kysterne og i.de Byerne nær belig gende Steder, samt de paa Landet bortliggende eenlige Gaarde, de mindst beboende Boigder, Huusmandspladse, Sæterstoels: Huse eller andre Steder, bør være saadanne som fornemmelig skal være Inquisition underkastede, hvorfor disse Steders Beboere i Særdeleshed saavel som alle andre af Byernes og Landets Indvaanere skal være for bundne, uden nogen Modstand eller Hinder deres Værels 204 ser §. 3. 5. Maii, ser for Inqvifitionen at oplukke, saafremt de ei vil vens te, at Tamme i Vegrings:Tilfælde ved Smed lader Laasene opdirke, og hvem de da som mistænkte maatte antræffe, bliver i Byerne overlever r til politiemestes ren, for at hensættes i Stædernes Arresthuus, og paa Landet til Lehnsmændene. De, som da ikke henhøre til Byerne eller Sognene, hvor de blive tagne, skal i Byers ne med Pas fra politiemesteren, og paa Landet med faadant Pas fra Fogden udstedt, Henbringes i Byerne af Politiebetientene til nærmeste Lehnsmand, der har sin Bopæl paa den Bei, der falder til Personens Hiem, ba han siden ved Vagt henfører dem fra Lehnsmand til Lehnsmand, indtil de komme til det Sted, hvor de hiemmehore; ligesaa forholdes og med dem, der med Fogs bens Pas paa Landet skal bortføres: og paaligger det Lehnsmændene i saa Tilfælde, ei alene at respectere deres egen foresatte Fogeds, men endog andre Fogders Polis tiemesters og Byfogders Passe, samt være ansvarlig, at disse rigtig blive bortførte, da Transporten, om Nogen ved deres slette Bevogtning skulde undløbe, og igien antræffes, keer paa vedkommende Lehnsmands egen Bekosts ning. Ingen, som af Inquifitionen paa Landet kunde begieres til hielp, maa vegre sig derfor under en halv Rigsdalers Mulet til de Fattiges Kasse: ligesaalidet maa Nogen fordriste sig til at lægge mindste hinder for Ins quisitionen, men Enhver bør være pligtig at gaae Samme til Haande, da den tiener til den almindelige ifkerhed og Nytte, ligesom og Enhver, af hvem Inqvifirionen Saadant maatte forlange, bør være pligtig at imodtage dem, som attraperes, og bevare dem, indtil Lensmanden faaer fuldendet Inquifitionen, og igien fan modtage dem. Ligesom i zdie Articul er ommeldt, hvorledes de skal bortføres, som ere paagrebne, uden at have begaaet anden Forseelse end at have gaaet fra eet §. 4. §. 5. Sogn s Maii, Sogn til et Andet, saa bliver derimod de, som enten eengang, efter at de have været bortførte, begive sig ud af deres Sogne, eller alle dem, der ikke vil antage stadige Tienester med videre Forseelser imod Anordningerne, der ikke henhøre til grove Delicta, og af Justitien bør tilta les, efter den i saa Henseende almindelig paa andre Stee der brugende Rettergangs-Maade, at henføre til Soren skriveren, som strax sætter en ptra:Ret med 2 af de nærmeste Laugretsmænd der uden al Processes Vidtløftige hed og Bekostning tiender udi Sagen efter det 5te Cap. IIte Art.; 09, om Nogen, herudi kulde finde sig, for. Hærmet, have de Saadant strap ved, Dommens Forkyną Delse at declarere, da Dommen strax indsendes til Amts manden, som uden videre Appel deciderer og afs gior Sagen. Inqvifitionen foretages overalt i Chris §. 6. stiansand Stift saavel i Byerne som paa Landet, saa ofte Stiftamtmanden finder det, efter de til Directionen inds komne Forestillinger saavel fra Overs som fattigcommiss sionen, efter Overleg med Biskopen, fornødent. Da Cap. V. Om der ved de foregaaende Capitler er fastsat saadanne An. videre Anstalter, at Ingen skal have Aarsag sig af Betlerie at er ftalter imod al Tryglen og Betlen §. I. nære, efterdi de rette Fattige med nødtørftig Underhold ning kan blive forsynede, saa maa herefter Ingen lade sig i Byerne og finde, og forlange Almisser, under hvad Opfund der Stiftet. end maatte være, saasom at bede til Bygsling, eller som Endeel kalde det, at bede til Buste, at sætte paa Spil, med hvad andet mere nævnes og ophittes fan, hvorved Publicum overhænges og foculeiliges; men Alle, som hermed attraperes, skal have Varene og Pengene til Stedets fattigcasse forbrudt, og de, som enten give eller paa de embærende Tiggerbreve tegne sig for. Noget, at bøde Rdlr. til Kassen, hvormed Politie. mesteren i Byerne efter Embedspligter, og fogderne samt Lehnsmændene paa Landet bør have den nøieste Ind 205 526 §. 3. 5 Maii. Indseende. Dersom ogen, der nyder Almisse, effer §. 2. forpfleges af de publiqve Anstalter, overhænger Folk med Tryglen-enten paa Gaderne, i Husene, paa Landet eller andre alfare Veie, ved Kirker eller hvor det end maatte være, skal de i Byerne af Politiet, Underfogs den, Raadstuetienerne, Vægterne og Fattigfogden paagribes, og henføres til Stadens Arresthuus, og paa Landet af den der værende Boigde Vægter, som overleverer dem til Lehnsmanden; ligesom det og er Lehnsmændenes og de her efter paa Landet ommeldte Rodemesteres Sag, hermed at have noie Indseende. Ingen ind eller udenlandsk Skipper, fragtmand, Færgemand eller andre Reisende, enten inden Chris stiansand Stift, eller imellem dette og de andre Stifs ter, maa hertil indføre Betlere, eller sætte dem nogensteds i Land enten i Byerne, Fiorde, Viger eller Havne, med mindre forevises rigtig Pas, at den Samme maa følge den navngivne Skipper eller anden ommeldt til sic Hiemmested, som i Passet udtrykkelig skal findes benævnt : skulde Nogen herimod handle, bør de firar for en Giæste- Ret tiltales og dømmes til at udrede Mulet til Fattigkassen fra 1 til 10 Rdlr. efter Omstændighederne, hvilke Bøder bør erlægges, forinden Stipperen, Fragtmans den eller den, som har ført den Betlende, maae forlade Stedet, eller, i Tilfælde han vil appellere, den skeete Kiendelse da i Kiøbstæderne at indgaae til Stiftamtmanden, og paa Landet til Amtmanden, der decis derer uden videre Appel; dog maa han stille i saa Tilfælde, Caution for Mulcten, paa det Fattigcassen kan være betrygget, om Sagen gaaer ham imod; ligesom han endda strap bør tilbageføre den Fattige. For at kunne paa Landet have det nsieste Indseende med, at ingen fremmede Betlere i Sognene indkomme, samt at ingen af Sognets Almiffelemmer omftrippe, betle og trygle: faa stal af Fattigcommissionen Sognene inddeles i visse §. 4. Roder §. 5. Roder, og de bedste Mænd udnævnes til Rodemestere, 5 Mail, hvilke det paaligger, paa det noieste at paasee disse For anstaltninger overholdte: og skal de staae til Ansvar for, at ingen Forbrydelser imod Samme skeer, da Fattigcom missionen har Magt til at maletere fra 24 ß. til 1 Rdl., om den befinder dem efterladne, alt efter Sagens Oma stændigheder og deres ofte igientagne Forbrydelser. For fans dant Ombud maa ingen af Bondestanden undslace sig, naar han af Fattigcommissionen erholder behørig Ordre og Instruction, hvilken Sidste bor ham meddeles, paa det han kan være underrettet om sine Pligter; eg maae, til desto mere Oplysning for Almuen, disse Instruction ner, som af Commissionen ere udstedte og af Direction nen approberede, blive, naar det forlanges, trykkede paa Sognenes Bekostning, hvilket af Fogderne bor efter Am tets Repartitioner lignes paa Fogderiets Skyld, og Pengene strax til Directionen indsendes, for at blive Bogtrykkeren betalt, da Regningerne igien qvitterede blive Fogderne tilstillede. Ingen i Ripbstæderne maa huse eller hæle nogen fremmed Ankommende, men stal strap anmelde Saadanne for Politiemesteren i Chri stiansand, og Byfogden i de andre Kiøbstæder, lis gesom og for Rodemesterne, paa det de fuldkommen fan være underrettede om, at ingen Uberettigede indsnige sig: og skal disse være forpligtede til, ftrap at undersøge, hvorfra og med hvad Leilighed de ere ankomne, om de tilforn paa Stederne have været bosiddende, og hvorlange, naar de reifte derfra, hvor de siden have opholdt sig. om de ere ugifte eller gifte, have Børn, samt ere for synede med Pas, og af hvem udstedt. Forsemme Vers terne saadan Anmeldelse, bør de bøde for hver Nat 24 6. og Rodemesterne, som ei med Agtpaagivenhed holde herover, bøde 48 B., hvilke Mulcter tilhøre Fattigcaffre ne, alt efter Politiets Riendelse og Stiftamtmandens Approbation, der ved Udpantning, i Mangel af min .delig 5 Maii. delig Betaling, bliver inddrevet af Underbyfogden og Bytienerne. Politiemesteren og hans Betiente bør paa det Alvorligste herover vaage, at ingen Vert eller Rodes mester herimod forseer sig; og, saafremt de Sidste kan blive overbeviiste om, at Noget herimod handles, bør Politiebetientene og Bytienerne, naar de ei strax har anmeldet det, dicteres af politiemesteren og Byfogden en Mulct fra 24 B. til 1 Rdlr. efter Omstændighederne, som, naar Samme af Stiftamtmanden er bleven apa proberet, af deres først indkommende Gage indeholdes og Fattigforstanderen overleveres imod hans Qvittering. De, som man kunde fornemme, intet andet rinde have, end aleneste at ville betle, eller kunne ansees at ville kome me denne Indretning til Byrde, skal uden Ophold bort, føres paa den Maade, som 4de Cap. 3die Art. omfor melder. - Paa Lander skal deslige løse, ledige og pas løse Folk af Rodemesterne og Boigde:Vægterne paa gribes, og henføres til Lehnsmanden, der strax uden Ophold besørger dem fra een Lehnsmand til en Anden bortført, indtil de komme til deres Hiem, eller ud af Stiftet, naar de ikke derudi hiemme høre i dette Tile fælde skal Lehnsmanden, naar Fogden ei er saa nær tilstæde, af Præsten erholde et Beviis, eller og selv uds stæde Samme, hvormed den Fatrige fan bortføres, paa det han ikke skal henfidde til Bekostning; og, fulde no sen af de Kongl. Betiente befindes at have givet Pas til uberettigede Personer, hvorefter dem tillades at bets le, da maa saadan Embedsmand vente, naar Sagen bli ver Kongen forestillet, derfor alvorligen at vorde anseet. I enhver Kiøbstæd skal af Fattigcommissionen anta ges I eller 2 Fattigfogder, alt efter Byens Størrelse, hvilke af Fattigfaffererne maae lønnes: deres Pligt skal være at holde Gaderne, Bryggene og andre saadanne offentlige Steder ryddelige baade for inden og udenbyes frems - fremmede Betlere; og bør de være ædruelige, flittige og 5 Maii, paapasselice, samt om hvem intet lastværdigt vides, og som ei see igiennem Fingre med Nogen: til hvilken Ende de idelig maa lade sig finde paa Gaderne, og overalt ana holde de mistænkelige Personer, søre dem til Politiemes steren og Byfogderne, for at erainineres efter Anords ningerne; ligeledes skal de have Indseende med, at Als misselemmerne ikke betlè, og i øvrigt efterleve, hvad videre Pligter dem maatte paalægges af Fattigforstans derne, Rodemesterne og Fattigcommissionen. Fors see de sig Noget imod de dem paalagte Pligter, hvormed de Fattiges Forstander og Rodemesterne noie bør have Indseende, skal Saadant af disse anmeldes for Commiss sionen, som mulcteret Fattigfogden efter Omstændighe derne fra 12 til 48 B. til Fattigkassen, ja endog reent afsætter ham. -paa Landet derimod skal efter Soge nenes Størrelse, af Fattigcommissionen beskikkes Boigs de Vægtere (1), hvis Pligter det skal være, flittig at lade sig finde paa alle alfare Beie, ved Kirkerne og Giasts givergaardene, same saaledes holde Sognene frie for Betlere, hvilke, naar de antræffes, af dem skal benkes res til Lehnsmændene, som med dem förholde sig saas ledes som i ovenstaaende ste Art. er ommeldt. Deres Løn, som af Fattigcommissionen bestemmes, skal pad Amtmandens nærmere Approbation reparteres paa ets hvert Præstegields Skyld af Fogden, og af ham oppes bæres, dog at den Kongelige Caffe i tilfælde af Fogders nes fallitboe beholder Præference i deres iendele for Fogderiets Intrader; og skal denne løn uden mindste Affortning udbetales, da Fogderne, naar de ikke selv i Fattigcommissionen Samme kan udlevere, bør tilstille Præsten Pengene, paa det Boigde:Vægterne hvert hale ve Aar fan faae deres Løn. Skulde Fattigcommissios (1) Cfr. Prom. 13 April 1793. nes 5 Maii §. 7. §. 8. nen ingen duelig Boigde-Beater kunne erholde, maa den Saadant anmelde for Overcommissionen, og tillige tilkiendegive, hvad Løn saadan En kan nyde, da Samme tillige med Directeurerne bør lade sig være angelegen at forskaffe og didhensende saadanne Folf, som hertil kan ag tes tienlige. I Henseende til Straffen for deres Forsøm melse forholdes dermed saaledes som om Fattigfogderne i Byerne er anmeldt. Byerne blive af Magistraten inddeelte i saa mange Roder, som Fattigcommissionen anseer fornødent, og for hver bliver af Magistraten eller Byfogderne, efter Overlæg med Fattigforstandes ren, en Borgermand tilfskikket, til Rodemester, der maa være paalidelig og vederheftig: Dennes Pligt bliver, foruden hvad i de foregaaende Capitler er ommeldt, end videre 4 Gange om Aaret at gaae omkring med 36- gerne, for at indsamle de Penge, Enhver enten efter Antegning eller ligning bør udrede, hvilket alletider Sone dagen forhen af prædikestolen bliver Menighederne bekiendtgiort; disse Penge bør de straxen overlevere til Fattigforstanderen imod hans Qvittering, og denne have flittig Indseende med, at Rodemesterne ei indefitde med Noget, da han ellers selv derfor skal staae i Ans svar. Ingen Præst maa, under 4 Rdlr. Mulct, til det i Christiansand med Tiden oprettende Tugthuus (m), recommendere noget Betlerbrev til fine Sognefolk; under samme Straf skal det og være Præsterne forbadec at meddele nogen Skriftefedle til at udgaae af deres Sogne, førend de først har erhvervet Fogdernes Paategning, at de ingen Tieneste i bemeldte Præstegield har kunnet erholde, med mindre det maatte være saadanne Folk, der var tilfalden Arveparter eller Gaardebrug med videre i andre Sogne, hvor de ville henflytte; de bør ikke hel ler antage Nogen til Alterens Sacramente, medmins (a) See Fundats 24 Julii 1789. bre §. 9- dre de medføre Attest, og kan fremvise Pas og Rigtighed 5 Maii. for sig, samt Øvrighedens Tilladelse der at maa ope holde sig, da Øvrigheden, forinden Ven Saadant tilste der, med Commissionen forud bør overlægge det, paa det at disse ikke skulle komme det Fattigesvæsen til Byrde. Med Straffen for de Almisselemmer, der i Kiøbstæ derne lade sig finde paa Gaderne, Bryggene, ved Kir ferne, i Husene ved Dorrene eller paa andre Steder, skal forholdes saaledes, at de for hver Gang de antræffes, inds sættes i Stædernes Arresthuus paa Vand og Brød i nogle Dage efter Fattigcommissionens og Overcom missionens Kiendelse: ligesaa bør og den Fattige ansees, der begaaer Uskikkelighed, Fylderie, Drukkenfab, Slagsmaal, Skienderie og andre deslige Laster, bander eller sværger, alt efter Anmeldelse for Commissionen og dens Kiendelse. Paa Landet bør derimod den Fattis ge, som løber af Læge, og betler, eller af de Reis sende, som kunde passere forbi, fordrer 27oget, straffes med Hals-Jern ved Kirken i Kirkefolkenes Nærværelse i 1 eller 2 Timer ad Gaugen, og enten een eller flere Sondage efter hinanden, alt efter Omstændighederne, og Fattigcommissionens Kiendelse: saaledes bør den og ansees der i andre grove Laster, som forhen er meldt, skulde forsee sig. Byerne skal Politiemesteren og Byfogderne medPolitiebetientene, Underbyfogden ogys tienerne samt Vagtmesteren have tilbørlig Opsyn med, at Fattigcommissionens Riendelse bliver exeqveret, og paa Landet Lehnsmændene, Præstens Medbielpere og den for Roden indsatte Rodemester. De Friske og §. 10. Arbeidsføre, som ei ere henregnede til de Fattiges Tal, men ere dem, der ved Arbeide bør fortiene deres Brød, .z og blot af Ladhed og Drkesloshed, eller af en ond Vane at ville omstreife fra eet Sogn til et Andet, og ei vil tage Tieneste, blive paagrebne, enten ved den generas 401() le 5 Maii, le Inquisition, eller Fattigfogderne, Beigbe:Vægters ne, Rodemesterne eller Andre saavel i Byen, som paa Landee, saalange de ingen saadanne Delicta have begaaet, hvorfor de af Justitien bor tiltales, og saalænge Chris stiansands Fæstninger ikke made modtage Slaver, same det nu i Christiansand-Bye oprettende Tugthuus (n) ei er bragt i den Stand, at det kan modtage Lemmer, bør, for at bespare de store B kestninger, der medgaae paa deres Transporter til Christiania Festning, naar Saas dant ikke indtræffer i de Sogne, som ligge paa den nors dre Rant af Stavanger:By, eller i selve Stavanger, hvor de kan hendemmes til Arbeide i Bergens Fæstning efter Forordn. af gde Aug. 1754, §. 1., tilkiendes at indføres til Christiansand, og der indsættes i Stas dens Arresthuus paa Overcommissionens med Direcs tionens nærmere Kiendelse, hvorledes med dem skal fore holdes og hvad Arbeide de bør bruges til, efter det, som nærmere i 6te Cap. 3die Art. bliver at bestemme, da Overcommissionen, naar den ved: Correspondence fra de øvrige Kiøbstæder kan have Underretning efter de Rape porter, det paaligger dem at indhente, har Tilladelse at tilkiendegive fogderne og Sorenskriverne i Forveien, om den efter Omstændighederne finder, de til nogen af de nærmere Byer bør indføres, for der, ligesom fore hen er meldt, at arbeide. Qvindfolket, som ikke fam paa denne Maade behandles, bor, efter at de ere advas rede og anviiste Tienester, og ci Samme vil tiltræde, traffes hver Gang med fængsel paa Vand og Brød (0) efter Overcommissionens Riendelse i Christiansand og Directeurernes paafølgende Approbation om, Da Jernverkerne iChristiansand. Stift i Følge Befal. af 31 de Janv. 1777. §. 11. Hvorlænge Sandant skal vedvare (n) See ibid. - (o) Forandret ved Neser. 20 Febr. 1788. selv missionen og Fattige standere m. fl. §. I. selv skal underholde deres Fattige, og saaledes ere fritagne 5 Maii. for at contribuere Noget til det Sogn, hvori Samme ere beliggende: saa skal de og være pligtige at paasee, at ingen af deres fattige omgaae i Bøigderne; og maae disse ei heller nyde nogen Frugt af denne Indretning, men de skal strap henføres til det Jernverk, hvorunder de henhøre, for af Samme at blive underholdte og for pflegede.. Overcommissionen for de Fattiges Wesen Cap. VI.Om Overcomsaavel for Christiansand-By som fer det hele Stift, ska bestaae af Stiftamtmanden og Biskopen som Directeu ver, der have Indseende med, at denne Indretning op: Commiss naaer der Maal, hvorhen den sigter, til det almindelige fionerne, Bedste, og alletider præsidere udi Samme, naar andre samt de Fat tiges Fors deres Embedsforretninger dem det tillader; de andre Mem bra af denne Commission bliver een af Magistraten, som Stiftamtmanden dertil udnævner, og een af Geistlig heden, der af Biskopen udvælges, og af de fornemmeste Borgere der i Byen, som hertil kan være duelige og beqvemme, hvilke af Magistraten paa Stifte amtmandens nærmere 2pprobation beskikkes (p). Denne Overcommission møder i Begyndelsen, indtil Indrets ningen kommer ret i Gang, hver Uge om Løverdagen Kl. imellem 2 og 3 om Eftermiddagen paa Stadens Raadstue, men siden kun første Løverdag i hver Maaned, og deciderer paa alle Dubia, Forespørgseler og andre i de Fattiges Vasen forekommende Ting, saavel for Christians sand-By som for andre i Stiftet værende Commissioner. Alle Regnskaber for de Fattiges Væsen over det gansfe Stift og andet Fattigkasserne vedkommende, saavel som alle andre Riendelser af Fattigcommissionerne, eller de Straffe En og Anden kan være paalagte, indkomme for dem, samt decideres til endelig Execution, da deres Decis (P) Cfr. Fund. 24 Julii 1789, §. 8. VI. Deel 3 Bind. Ee 5 Maii. Decision bor have Executions Kraft, og de Mulcter, En og Anden maatte være tilpligtet for Overhørighed imod Fattigcommissionens Kiendelser, eller om Nos gen ikke har villet erlægge det, de enten ved, fris villig Gave, Ligning eller paa anden Maade vare tils pligtede til Fattigvesenets Vedligeholdelse at udrede, bør ved Udpantning af Lehnsmand og Mænd inddrives paa den Maade, og imod derfor at erholde i Udpants ningsgebühr saaledes som Forordn. af 18de April 1781, foreskriver. Regnskaberne skal af 2 Assessoribus alter native aarlig revideres; dersom Antegnelser behoves, til vedkommendes Besvarelse udstædes, og, efter at Sams me er indhentet, Stiftamtmanden og Biskopen fores lægges til Decision, og Vedkommende efter aflagte Nige tighed derfor quittere. Skulde Noget af Betydenhed og fær Vigtighed indfalde, som denne Overcommission ens ten holder betankeligt, eller efter denne Anordning ei fina der Anledning at resolvere eller decidere paa, skal Sagen Kongen forestilles, og allern. Nesolution afvartes. Overcommissionen bar anvende al Flid paa, at det af Kiebmanden i Christiansand, Lieutenamt Mathias Hol terman, Fienkede Huus og Tomt til et Tugt og Mas nufactur-guns der for Stiftet saasnart mueligt fan brin ges i den Stand, at Forslag desangaaende for Kongen fan nedlægges og allern. Approbation erholdes til Hensig tens Opnaaelse (q). For dem, som af Sorenskriveren med 2 Laugrettesmænd blive domte til Arbeide i Bys erne, bør Overcommissionen lade sig være angelegeu at udfinde saadant Arbeide, der kan ansees nyttigt, og tillige afværge, at Fattigkassen i det Sogn, hvorfra den Styldige er kommen, intet Tab skal lide i de paa dem anvendre Bekostninger, hvilket Overcommissionen maa have Tilladelse at fastsætte til 4 a 6 s. daglig i Diætpens §. 2. §. 3. (a) See Sund. 24 Julii 1789. ge, §. 4. §. 5. ge, samt at proportionere og fastsætte hvad Varetægts: 5 Maii, penge med videre paagaaende Omkostninger paa Indbringelse dog skal see ligesom 4de Cap. 3die Art. om. formelder. I Begyndelsen, og indtil Indretningen vis dere kan komme i Stand, bør Protocollen føres vegels viis af Assessorerne i Overcommissionen, indtil Direc tionen seer sig i Stand til at kunne antage en Person, der Samme kan forrette, hvis Løn efter faldende Oms stændigheder af dem maa regleres, dog ikke overgaae 100 Rdlr. En af Bytienerne bør alletider møde, naar Overcommissionen er samlet, for at kunne udrette de fornødne rinder; ligesom Underbyfogden og Vagts mesteren i saa Fald bør gane tilhaande med at udrette, hvad Commissionen maatte have at paalægge dem i et eller andet Tilfælde, dette Fattigvæsen vedkommende, indtil Fattigkassen kan blive i Stand til selv at lønne en Pers son, som de i saa Tilfælde kan bruge. Til forstandere for dette de Fattiges Vasen i Byerne maa Commissios nerne udvælge og beskikke en duelig og beqvem Mand, hvilket Valg af Directeurerne bør approberes; dog maae de, som nu ere, ikke udsættes, saalenge intet med Sette kan haves imod dem: denne Forstander maa være fri for alle andre Byens Embeder og Ombudde, fanlænge han denne Tieneste forestaner; de bør ellers iagttage de Pligter, som forhen i denne Anordning ere dem paalagte. De paa en Distance af 1 Miil ved Byerne beliggende Stes der maae Fattigcommissionen for Samme have Tillas delse til, saa ofte Rodemesterne i Byerne for denne anmelde, at der findes saadanne løse og ledige folk, der søge Leilighed at indsnige sig i Byerne, for at betle og trygle, eller i andre Maader begaae orden imod dens ne Indretning, og ved deres Onislakning snart i Byen, og snart paa Landet søge at forstikke sig, at lade inqvires re efter, da Sogden, Lehnemanden og Andre ofte ere Ge 2 saa §. 6. §. 7. §. 8. 5 Maii. saalangt borteboende, at de ikke kan have den tilbørlige Opsyn dermed, og Rodemesterne enten ikke fan faae Oplysning, eller ei saa neie paaagte de Pligter, som dem i saa Tilfælde ere paalagte. Commissionen i de andre Stiftets Kiøbstæder skal bestaae af Sognepræs sten, Byfogden og 2 af den sidste paa Stiftets nærmes re Approbation udnævnte Rigbmænd; disse er pligtige at møde hver Loverdag i Ugen, for at iagttage og undersøge, samt paakiende alt til Fattigvæsenet i Byerne hens hørende, saaledes som forhen er anordnet. Sogne- eller Fattig Commissionen paa Landet skal bestaae af Sogs nepræsten, Sogden og Capellanen, hvor Mogen er, Lehnsmanden, Præstens Medhielpere og 2 af de bedste Sognemænd, der efter Sognepræstens Forslag af Sogden bestikkes, hvilke bør have vedbø lig Omsorg for alt hvad de Fattiges Vasen angaaer, og ved denne Anordning er befalet, samt ved hvert Aars Udgang indsende de befalede Regnskaber til Overcommissionen t Christiansand, samt Relationen, de Fattiges Væsen vedkommende, i de dem underliggende Præstegielde og Dis stricter. I denne Commission præfiderer Amtmanden, ligesom ved Rescr. af 6 te Novbr. 1739, for Danmark er fastsat; til hvilken Ende Regnskaberne, forinden de til Overcommissionen blive indsendte af ham bør igiennem gaaes og attesteres. En af Directeurerne i Christiansand, og i de andre Byer af Fattigcommissionen aus thoriseret og skal forstanderen meddeles, hvorudi han anfører alle de Fattige, og hvad Eid Enhver af dem erholder sine Penge: denne Bog bør være overeensstem mende med den af enhver Commission ethvert Lem overs leverede authoriserede Contrabog, der bestemmer med Numer den Claffe, Jhandehaveren er anført udi, og hvorudi af Fattigforstanderen, hver Gang den Fattige nyder §. 10. Penge, saaledes bør ansøres. Paa det Alle og Enhver §. 9. fan fan være betrygget, i Fald de af Nogen utilbørlig skulde 5 Maii. angribes, enten Directeurerne, Commissionernes Membra, Forstandere og Andre, som have med dette Fattigs Væsen at bestille, eller naar dette de Fattiges Vasen de jure behøves at indtales og forsvares, eller nogen af de Benævnte med Processer blive angrebne, vil Kongen have forundt dette de Fattiges Væsen Beneficium Paus pertatis og fri Procurator, ligesom og tage denne Ind retning under Sin allerhøieste Protection, da Enhver af yderste Kræfter skal lade sig være angelegen at forrette de Ting, ham ved dette Fattigvæsen fan være betroet eller paalagt, og Samme med al muelig glid, Nidkierhed og Troskab efterkomme og udføre, hvorpaa Directeuverne med Overcommissionen, Præses og Medlemmerne i de andre Commissioner skal have et vaaget Die over alt; til hvilken Ende denne Indretning, saaledes som den nu af Kongen allern. er approberet, skal af alle prædikestole/ og ved alle Tinge og Stette publiceres, og siden aarligen 2 Gange 1ste Søndag efter Nytaar, og Helligtrefoldigs heds. Søndag, samt paa Lander, naar ingen Prædikendag paa den Tid indfalder, da neste Sondag efter, skal oplæs ses til Alles og Enhvers Efterretning. Canc. Prom, (til Politiemesteren i Khavn), 6 Maii. ang. at under Damepynt ikke kan forstaaes usyede Fildter og Multum. Gr. Han har, i Anledning af en imellem Kramerlauget og Elias Berg paa fin Hustrues Vegne ved Politiekammeret værende Sag, forespurgt sig om Filde og Multum hører tit Damepynt. Naar Fildt og Multum ikke allerede findes ans vendt i visse Klædestykker, kan Samme i og for sig selv betragtet ikke ensées at henhøre til Damepynt, eller under denne Denomination blive en handels Artikel, sont fan indbefattes under det Privilegium 2. C. Berg er i Bea Ees 6 Mail. Besiddelse af, da bemeldte Privilegium ellers under en saa udvidet Fortolkning funde paa samme Grund indbe fatte alle muelige Handelsvare, som henhøre til Klæder dragten. 6 Maii, 6 Mail. 6. Maii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sial land), ang. at de Byföged J. S. Payngk i Stielskige af Borgerskabet offererede 50 Rdlr. kan fra Hans Betienings Dato, og saalænge han udi Byfoged Embedet forbliver, passere til Udgivt i Byens Regnskaber. (Efter hans Anseguing, og Erklæring fra Stiftbef., hvori er anfort Embedets Besværlighed og Ringbed, samt at han, der fvarer 30 Rdlr. aarlig til forrige Byfoged Hansen, og er en activ og redelig Embedsmand, behover dette Tillæg. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over Lolland-Stift), ang. at, siden Biskopen, efter dères Meldende, beskikker de øvrige Chordegne i Spens Stift, kan dermed og saaledes forholdes i Henseende til den i Rødby, isteden for Residerende Capellan, beskik fenbe Catechet, Chordegn og Skoleholder, dog paa nærmere Confirmation. (Paa Sorespørgsel fra St. og B.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Viborg), ang. 3 Skoleholdere i Raunkilde, Brorstrup og Haverslev Sogne, og tillige at have Degnekaldet. Gr. Kammerherre Rosencrank Levegau, som Eier af disse Sogne, bar, i Anledning af at Degnen til bemeldte Sogne ved Døden er afgangen, ansogt, at det maatte tilla. bes bam at give hver af de 3 Skoleholdere i foranforte Soga ne Kaldsbrev paa at hæve det hidtil Degnen tillagte Storn af det District, hvis Ungdom benligger til deres Skole, som en Forbedring til deres løn, samt, for at forrette Sangen og

1. vrige Degne i Almindelighed uden for Stolen paaliggende

ligter, over af sin Kirke at oppebære Offer og andre uvisse Indkomster, da den nu værende Degnebolig i Sørkild, samt der tilliggende tiendefri Jord kunde anvendes til en ny befit. Fende Skoleholders Bopæl og Underholdning sammesteds, samt bam tillægges af bans erholdende District det Gamme, som de andre for Skoleholdet af deres Districter var tillagt. Jmod Imod det saaledes Ansogte findes Jutet at erindre paa 6 Maii, de Wilkaar, at, naar nogen almindelig Forandring freer, disse Sogne da blive Samme aldeles underkastede, da det imidlertid ikke er at tvivle paa, jo Kammerherren saaledes seer disse Lærere lønnede, at hele Aarets Skolegang bers ved fan opnases: og ville Biskopen altsaa træde sammen med ham og Provsten, som for nærværende Eid tillige er Præst til foranførte Sogne, for paa det beqvemmeste at indrette Districterne og Enhvers Len, hvilken Bestemmel se, stadfæstet af Stiftbefalingsmanden og Biskopen, for Fremtiden, bliver en uryggelig Regel, uden for saavidt en almindelig Rengelig Anordning i Tiden neiere og anderle des maatte fastsætte. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aal. 6 Maii. borg), ang. Delinqvent- og andre Skatters Ligning i Sæby. Gr. Af hans Skrivelse erfares, at de Eligerede Mænd saavelsom Byfogden i Sæby have, siden nogle af Indvaaners ne have besværet sig over, at være for beit ansatte af Zareer. borgerne, i forhold til andre deres Medborgere, udi en for fattet ligning over paagaaende Delinqvent-Udg vter, som af Byen i denne Tid skal udredes, begiert alle Byens aarlige udr givrer, Lønninger og Skatter (Brandskatterne og Brands væsenets Udgivter, samt Extra Rang- og Embeds Stats terne tilligemed andre deslige Paabudde undtagne) inaatte herefter lignes ha vt paa Grundrarten og halvt paa Wæring og Brug (r), hvorved de formene, at endeel Klauemaal ville forebygges, da saadan Ligningsmaade vilde foraarfage, at alle Byens Indvaanere kom til at bære en lige og forholdsmæssig Byrde med binanden. Der haves Intet imod, at denne ansøgte ligningsmaade for Eftertiden finder Sted, og bliver en Regel for Tapeerborgerne i Sæby, saavidt de anferte Udgiv ter, Skatter og Lønninger angaaer. W. G. R. o. Gen. Toldk, Circul. (til Told: 9 Mai, betientene i Danmark), ang. at for Humle og (Kgl. Resol. Papir, som herefter indføres til Danmark over Riel, 26 April, 4 (r) See Prom. 7 Martii 1789. Mag 44° 13 Maii. maa Afgiften nedsættes saaledes, at Humle svarer B. pr. Pund, og Papir B. mindre paa Riis, end naar de indføres fra fremmede Steder (s). 13 Maii, 13 Maii. Rescr. (til hver af Stiftbefalings- og Amts mændene i Lolland og Jylland, hvorhos skikkes Gienpart af Rescr. 2den Novbr. 1778 ang. Veies Anlæg og Vedligeholdelse, paa det han sig derefter, for saavide ham vedkommer, kan vide at rette; dog ophæver Samme ikke de forhen ergangne, det ny Vei-Arbeide uved kommende Anordninger, ved hvilke det fremdeles og indtil videre skal have sit Forblivende (t). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk, over Fyens Stift), ang. 2 i Ronninge-Kirke staaende Capitaler, hvis Renter til Samme og Sognepræ ften fame Skoleholderen ere fienkede. Gr. Justitsraadinde Rasch af Ronningesøgaard har ans draget, at i Maret 1726 har da værende Eier af bemeldte Gaard, aft. Oberste Christen Fris, givet til Rønninge- Skole 200 Rdlr., hvis aarlige Rente 10 Rd. skal anvendes til Skoleholderens Løn, og Capitalen være prioriteret i Rønningesogaards Hovedgaard; samt at næste Eier af fornævne te Gaard Geheimeraad Sehestedt i Aaret 1733 ligeledes har fienket Rønninge Birke 240 Slole., som ogsaa skal være prioriteret i Rønningesøgaard næst efter bemeldte 2co Md., hvis halve Mente 6 Sible. aarlig fulde anvendes til smaa Reparationer paa Kirken; Sognepræsten i Ronninge nyde 2 Slor. aarlig, eg de ovrige 4 Sdlr. oplægges, hvoraf siden er famlet en Capiral, som Ronninge. Sogns Fattige i følge Kongl Befal. af 29de Oct. 1784 nyde Renten af; - men at disse 2 smaa Capitaler, der fun beløbe til 360 Rd., ved indløbende Kieb, Salg og Magestifte foraarfage megen Bidts Isftighed og Besvær i Henseende til Hartkornets og Pantcts Forandring, Læsning og Annulation ved Retterne, fordi Sams me ere prioriterede i det hele. Forbemeldte 2 Capitaler paa 360 Stole. maae imod Pante Obligation, som paa behørige Steder skal afleveres ifte:+ (s) Cfr. Circul. 15 Martii 1783 og 2 Maii 1786, samt Fd. 31 Maii 1793, §. 4. 6) See Circul. 11 Novbr. 1776 og 20 Janv. 1787, samt Fd. 13 Decbr. 1793. L ifteben for de Andre, og imod Ite Prioritets Panteret, 13 Maii, for Fremtiden sættes og blive staaende udi Rønninge Kirke, dens Tiende og al anden Rettighed. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i 13 Maii. Ribe), ang. Geistliges Besøg hos Malefican. tere i Ringkiobing-Arresthuus. Gr. Foranlediget af Skrivelse fra Etatsraad og Amtmand Hansen, betreffende den Wegring, som Raadmand og Her redsfoged Montagne bar viift i at meddele ham Oplysning, ang. nogle i Ringfiobing-Arresthuus indfatte Arrestanter, over hvis underholdning og Tilsyn Capellanen Sr. Lind havde kla get, samt Erklæring fra St. og B., er Amtmanden i Dag bleven tilffreven, at give bemeldte Raadmand Montagne en alvorlig Tilrettesættelse og Advarsel for Fremtiden; men, for deels at forebygge Misbrug af den Adgang, som Geistlighes den har til Maleficanter, deels ogsaa paa det at Præsternes Besøg hos dem kan have den tilsigtede Nytte, Anmodes Stiftbefal. og Bisk. behageligen at paasee, at Forordn. af 13 de Martii 1761 §. §. 3 og 4 noie bliver fulgt, og at følgelig Hr. Linds Besøg ved de i Ringkis bing siddende Arrestanter vorder indrettet efter den Foran staltning og Orden, som Provsten derom fastsætter. Canc. Prom. (til Amtm. over Bratsbergs 13 Maii. Amt), ang. at Procuratorer nyde intet Salarium, men vel Friskyds, naar de forsvare beneficeret Gods, der blot som angrændsende er stevnet (u). Gr. Han har meldet, at der i alle de Eiendoms-Erætter, hvori det angrændsende beneficerede Gods kunde tage Deel, eller paa en eller anden Maade fornærmes, bliver af Amtet anordnet en Procurator til at forsvare Godsets Rettigheder, og paasee, at de til samme hørende Herligheder blive hævdede; men at det som oftest hænder, at Dominerne ikke tilkende Procuratorerne det dem i Sagen tilkommende Salarium, eller de Omkostninger, som de i Sfyds eller Diet paaftane: i An ledning heraf har han forespurgt, hvorledes de saaledes af Procuratorerne havte udgivter skal inddrives, og om det enten bor paalignes hele Amtet, eller det Præstegield, hvor det ans gieldende beneficerede Gods er beliggende, med mindre at Dem merne eengang for alle bleve tilpligtebe i deres Dom at fastsætte, hvilken af Parterne det tilkom at udrede disse Omkostninger. I (u) Cfr. Prom. 9 Septbr. 1786. Sten

• 3 Mali, Giensoar meldes, at, da det vilde være haardt, om 2, som

føre Sag sammen, fulde, blot for at advare en tredie Mand om hans Rettigheders Jagttagelfe, hvilket er at stævnes som ingrændsende, betale hans Mede, som alene sister til band, og ikke til parternes Fordeel, og det paaligger vrigheden at forsvare det beneficerede Gods uden Erstatning for den der med i visse Maader bavende Moie, 16 Mail. 16 Maii, Saa fees ikke, at en Procurator i det forommeldte Tilfælde kan vente Salarium af Sagens Parter, for at paasee det angrændsende beneficerede Godses Ret, hvilket han bør paatage sig for den Frihed og Næring han i andre Tilfælde har; og endnu mindre, at Amtet eller det Sogn, Godset ligger i, bør udrede de anførte Om fostninger som Samme aldeles uvedkommende,' uden for saavidt det kunde gielde Almindinger, som angaae et heelt Præstegield: og at altsaa ingen ny Bestemmelse heri behøves, men at det i alle Tilfælde, hvad deslige Sager og Moder angaaer, bør forholdes efter Loven, der og bør ziene til Regel, naar det beneficerede Gods stævnes som Part, da Samme, eller ben, som taler dets Sag, har samme Set til Omkostninger som en privat Mand. Hvad Amtm. i øvrigt melder om Seyos for Procuratorerne i det ommeldre Tilfælde, da vil Saadant bortfalde, naar Friskyds dem efter Anordningerne (v) meddeles. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Aarhuus og Sibe), ang. at den i Veile indqvarterede Eskadron af det Slesvigske Rytter Regiment skal til Skanderborg forlægges, (siden Horsens ikke fan imodtage den) (x). Generalitets: og C. Collegii Prom. (til Kons gens Regiment til Fods), ang. at den Officeer, som er commanderet til Nyborg, for at transpor tere National Recruterne til Kiøbenhavn, kan godte gizres 64 s. daglig i Tillæg af Regimentskassen; og vil (v) Cfr. d. 20 Aug. 1784. II Afd. §. 9. (x) See Prom. 24 Maii 1788. Colle Collegium forvente Rapport, hvormange Dage han til den 16 Maii, Ende har været borte fra Regimentet. CI Anledning af Regimentets Forestilling) (y). Stutterie Direct. Prom. (til Stiftbefalingsm. 16. Maii, i Ribe (z)), ang. at i Følge Anordn. af 27de Mati. f. A. ere til Districts Stutterie-Commisfiarier for Aarhuus: og Ribe-Stifter udnævnte Hr. Kammera Herre Beenkelt til Serretslefgaard og Hr. Kammerraab Secher til Sodringholm; fame at ved de af Stiftbefal. foreslagne Stutterie-Ryndige for Ribehuus Amit Intet haves at erindre, men Directionen Haaber at blive bee timelig underrettet om de Forandringer, som ved Persos nernes Afgang og nyt Valg maatte forefalde. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 19 Mai. ang. at Vognmændene i Varde-Kiebstad maae for Befordringskabet til Horsens, Veife og Rolding lade sig betale i Fragt for Milen om Sommeren 2 Mrk. og om Vinteren 2 Mrt. 8 B., samt for Forfpandsheste pm Sommeren 2 Mrk. 8 ß. og om Vinteren 3 Mt. 2 §. men for Befordringskabet til Ringkiøbing Norden og til Ribe Sonden Barde skal det forblive som hidtil (a), indtil en nærmere Bestemmelse i Almindelighed tages. (Saasom de bave andraget, at det fer F. 12 ß. S. 09 2 Mk. 4 ß. V. er dem umueligt at befordre de Reisende, da Alting bliver dyrere, og der i Eguen desuden er liden Havre; og i Erklæringer meldes, at Beiene fra Barde falde i min delighed vanskelige ifær om Vinteren, samt at He og Havre er der i Egnen koffbart.) Rescr. (y) See Prom. 20 Mali og Julii 1786. (z) Formodentlig og faa til Aarhuus. (a) Borgerskabets Repræsentantere søgte igien udi Maret 179 om Forhøielse; hoorpaa i Concelliet den 12te Janv. 179% er resolveret saaledes: Gives Wefted efter Giftamts mandens derover meddeelte Erklæring." Denne in deboldte, at dermed maatte forholdes lige med en fores gaaende Kongelig Resolution for Ribe, hvilken vil findes i Prom. 6ie Aug. 1791. 19 Maii, 19 Maii. 19 Maii. 20 Maii.

Rescr. (til Samme), ang. at Vognmæn dene i Holstebro maae nyde iFragt af en Postvogn 2 Mt. for Milen om Sommeren, og 2 ME. 8 ß. om Vinteren, saa og for et Par Forsvandsheste 2 Mk. 8 6. em S., og 3 Mf. 2 ß. om V. (Paa deres Ansøgning at nyde Betaling ligesom dem i Aarhuus og Horsens, da Beiene ere besværlige, og Seffeforingen foftbar.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), ang. at en Hornum og Fleskum Herreders Foged. tillagt Eng maa overlades til Sohngaardsholm, imod at en saadan Capital, hvis aarlige Sente a 4 pro Cento fan ubgiøre 4 Rd. 2 Mt. 8 §., som aarlig betales til Herredsfogden, indleveres i Kongens Kasse. (Saasom han af Engen, formedelft dens Beliggenhed over 3 Mile fra Sibe, ikke har havt nogen Indkomst.) Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus:Stift), og Notits til Khavns Universitet), ang. at de i Skeen under 11te April. 1781, bevilgede 2 Markeder den Ite Febr. og 15de Septbr. maa herefter være ops hævede, (saasom efter endeel Indvaaneres Andragende, Handelen samme steds kiendeligen skal have aftaget formedelst fors nævnte 2 Markeder, da deels fremmede og udenbyes-Folk ved Kram og andre Bare saavel som med fire og andet Slags. Spil skal have fratræffet de Tilsøgende fra Steens Opland og dens Indbyggere hvad Vene, der ellers maatte have blevet nedlagt hos Kiebmændene for nødvendige og tienlige Bare, deels ogsaa Allarm, Uorden, Drif, Liderlighed foruden man ge andre udsvævelser stedse skal indsnige sig ved disse Markeder med videre.) Canc. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. at det for Fremtiden ikke fan nægtes Armand at tage Deel i de Friheder, som ere tilstaaede de Refore merede (til hvis Religion han befiender sig), der her nedsætte sig, ved de dem forundte Privilegier, (fiden han bar aflagt fin Troffabs, og Borger Eed, samt efter Kongl. Resol. af 26de Septbr. 1781 er bleven indtagen som Mefter i Uhrmagerlanger. J Anledning af hans Ansøgning om at maat. te i Følge disse Privilegier være fri saavel for borgerlig mi, litair Tieneste som æringstat og Indqvarteringspenge.). Canc. Canc. Prom. (til Directionen for Frideriks 20 Maii. Hospital), ang. Forstaaelsen af den 44de Artikel i dets Fundats. Gr. Directionen bar, til at forekomme misforstaaelse og Processer, begiert, at den 44de Art. i Sundatsen for bemeld te Hospital, der tillægger det alle de Benaadinger, Friheder og Privilegier, som det Fattiges Wasen her i Niset kan være forlehnet med, saaledes maatte vorte forklaret, at under disse Artikelens Ord skulde forstaaes den Ret, at hæve og oppe bære alt det Efterladenskab, Toi og Penge, som de i Hospi talet til fri Cuur og Pieie gratis indtagne Patienter efterlade flg i Hospitalet eller uden for, hvor det forefindes, naar de i Hospitalet ved Deden afgane. I saadan Anledning meldes, At i Følge dette Hospitals Indretning, hvorefter Lemmerne ikke blive der Livstid, men fun paa nogen Tid, for at prøve, om de kan helbredes, kan det, som Loven og Anordningerne foreffrive til Fordeel for Hospitaler i Almindelighed, ikke derpaa anvendes. Canc. Prom. (til Landsdommerne for Sial: 20 Maii. land og Meen), ang. Retsgebyhrens Betaling forud af Indstævnte. Gr. Paa deres giorte Forespørgsel, om ikke en indstævnt Part, naar han enten ved Indlæg eller mundtlig Procedure, som begieres Protocollen tilført, svarer i Sauen, ber, paa Grund af Rescr. af 21 de Julii 1688, ligesom Citanten betale den sædvanlige Rettens Gebyhr, hvilket hidtil bestandig har væ et brugeligt, uden at deri fra Indstævntes Side skal være skeet nogen Indvending, formeldes, At det vil forblive ved det, som hidtil bestandig har været Praris, ifølge foranførte Rescript (b). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Ag. 20 Maii, gershuus Stift), ang. Bekostningerne ved So- Enrolleredes Transport til Embarqverings. Stedet. Gr. Ligesom Admiralitets- og Commissariats-Collegium forhen i Anledning af Stiftammandens under 20ce Aug. a. p. indsendte, og fra Rentekammeret til Cancelliet remitterede Forestilling, ang. de Bekostningers udredning, som forefalde ved de enrollerede Matrosers Transport til Embarqveringsstedet, (b) Cfr. tillige Forordn. 19 Janv. 1692- har 20 Maii. bar udlabt fa med, at Gamme, den det fra ældgamle is der af har været vedtaget og uden nogen Paaante skeet, at bemeldte til Kongl. Tieneste udskrevne Sefelt ere frembragte og leverede paa Embarqueringsstedet uden Udaivt for dem eller So Staten, da end ikke i Se-Etatens Regnskaber for Aares 1779 findes nogen saadan Udgivt godtgiort til Byernes Bagts meftere eller Sognenes Lehnemænd, ikke kunde samtykke i, at denne ny udgivt paalægges So Etaten, men at samme maa udredes paa lige Maade som forben er skeet: faa bar og ber meldte Collegium, efterat have været communiceret de ved Stiftamtmandens Prom. af 24de Decbr. fidftl. indsendte nærs mere Oplysninger, refereret sig til gevanforte, faameget mere som ingen Vaaanke om nogen saadan Godtgiorelse i den hele fremfarne Tid er indkommen, eller nogen saadan Forandring foregaaet, som funde give Anledning til, nu mere end for at samtykke i andre eller flere udgivter fra So-Etatens Side, end bestandig har været tilstaaet. 20 Mail, Thi communiceres Saadant herved med Formeldens be, at man formener, at det derved man have sit Fore blivende, med mindre Stiftamtmanden ellers maatte have noget Særdeles at erindre. Canc. Prom. (til Samme), ang, nogle So Enroulleredes Frised fremdeles fra at give Friskyds. Gr. Anledning af Anfeaning fra endeel Wimuesmand i Sannichedal, Bamble, Eidangers, Gierpen og So Tum Præstegield, at de enroullerede Sofolk, som beboe Gaarde i bemeldte Præstegielde, maatte tilpligtes med de ove rige Beboere at tage Deel i den ved Forordn. af 20de Aua. 1784 bestemte Friskyds, tilmeldes, at, da de Gaarde i bes meldte Sogne, som ikke beboes af enroullerede Sofolk, ude giøre mere end 4 Gange faa mange som de, der til Ss-Etas ten eve henlagte, og Friskydsen til lands i disse Sogne ei fan være af Betydenbed, især i Sannichedal og Bamble, hvor Landcociene ere af den Beskaffenbed, at Ingen reiser Gamme om Vinteren, da det ei kan fee uden med stor Besværlighed, deels ved at ride, og deels ved at gaae, hvoraf flyder, at alle Reisende befordres foverts, undtagen vin Vinteren, naae Seen er innavigable, og at følgelig griffydfen, naar Sam me ifte indfalder om Vinteren, befordres soverts, samt bes frides af Beboerne langs Sofyften, hvilke, naar de tillige fulde tage Deel i Skydsen til Lands, vilde paalægges en fors øget Byrde, tvertimod Forordn. af rte Febr. 1770 og 20de Aug. 1784, hvorefter de Enroullerebe, som boe langs Goa Kyfterne, aldeles ere fritagne for at giere Friffyds til Lands af deres beboede Gaarde, hvortil kommer, at disse ifte bør berages dem forlangt tilkaacde Sribeder, eller derudi mod Anord Anordningerne gieres nogen Forandring, saalænge andre ned. 20 Maii. vendige Omstændigheder ikke fordre Samme, Saa kan det ei finde Sted, at foranførte enrol lerede Søfolk paabyrdes Fri:Skyds til Lands, som de i Følge forbemeldte Anordninger ere fritagne for. Generalitets: og C. Collegii Prom. (til Res 20 Mais, gimenterne), indeh. Noget om Cassa Extracters nes Indretning. Gr. Da af de indkomne Caffa Ertracter for det første Dvartal b. a. erfares, at Regimenterne ikke folae een og den samme Methode, hvorved Ertraeterne blive ligesaa uefterret lige som hidindtil, og ei opfylde Diemedet, hvorfor de forfat tes og indrettes; saa bekiendtgiores herved følgende Poster til Efterlevelse for Fremtiden: Regningens Opgiørelse fer de fra Generalhvervins gen erholdende Rekruter maa ei udsættes til Aarets Udgang, men maanedlig forfattes og afsluttes for hver Transport, ligesom den er fuldført, Rekruterne komme til Regimentet, Hvervpengene for dem kortede i Avoncen, og Regningen over Transport-Omkostningerne ei opgivet og betalt, hvorefter og Beløbet til Ildgivt maa beregnes, og et under Beholdningen som Forskud videre anføres. Ligesaa lidet maa under Beholdninger anføres andre til de ubestemte Udgivter henhørende Poster, men Regningen for Samme maa enten maanedlig, eller i det minste qvars taliter afsluttes og til Udgivt beregnes. Alle Forskudde i Almindelighed maa saameget som muligt søges at und gaaes, og paasees, at enhver Regning, Munderings. Commissionen undtagen, qvartaliter kan afsluttes, og den tilbørlige Rigtighed derfor aflægges, faasnart des nogensinde er giørligt. §. 1. §. 2. §. 3. Sammes Prom. (til Kongens Regiment til 20 Maii, Fods), ang. at de qvartaliter indsendende Brodlister for Fremtiden i Overeensstemmelse med Neglemen tet, af Majoren maa underskrives, m. m. Sam 20 Maii, 20 Maii. Sammes Prom. (til bemeldte og til Kronprindsens Regiment), ang. at de Officerer, som ere commanderede til Districts Mandskabets Indhentelse, kan godtgiøres i Tillæg saasom Capitainen I Rdlr., og hver Lieutenant 64 B. daglig af Regiments kassen. (Vaa Forespørgsel fra disse 2 Regimenter) (c). V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom (til Stiftbefas (Kgl. Nesol. lingsmanden i Stibe, samt til Toldbetientene ibidem, og 3 Mail.) til de Samme i Hjerting), ang. Told-Opsynet og Expeditionerne ved og paa Fans: de aarlige 102 Rdlr. til Tolder Guldberg i Ribe, til at holde en Fuldmægtig paa Fans ophæves; Toldvisiteur Ørsted sammesteds entledis ges; til Controleurer og Toldbetiente udnævnes, T. Waschou i Nordby, og C. Junghans i Sønderho (d). . 20 Maii. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Vis borg), ang. en ved Viborg-Skole samlet Capis tal til Nytte og Opmuntring for Samme og dens Discip le samt Candidater. Gr. Biskopen har i Cancelliet andraget, at den efter Rescr. af 4de Febr. 1773 famlede Increment Capital var til sidste Snapsting 1807 Sol. 8 B., og at som en Følge heraf det udi Forordn. af 23de Juli 1756 og 11te Mait 1775 befalede Oplag for enkelte Disciple ikke der er skeet, men at, isteden for saadant Oplag, de udnaaende Candidater aarlig bave faaet en anstændig understøttelse, og desuden ere udsatte Præmier for de Candidater, der ved den Academiske Gramen udmærkede sig; men, da saaledes intet egentlig. Oplag var skeet, skal ban have fundet, at Skolens Koftkaffe fra den aarlige udgivt havde samlet noget over 1200 Rd., som uden nogen vis Bestemmelse lace frugtesløs i det til de egentlige Dolagspenge beftemte Skein, hvilken Capital han i Aavet 1782 skal have indtaget blant Stiftets publiqve Venge, og udsat paa Rente til Skolens Nytte, saa at den Capital nu ved paaløbende Renter og aarlig Overskud skal være opløbet til 2032 Rd. 2 f. 8 B., og desuden skal endnu af Skolens Ca (c) See Prom. 16 Maii og 1 Julii 1786. (d) See Prom. 29 Julii 1786 09 26 Janv. 1788; ophæ vet ved Prom. 21 Maii 1791. Capitaler som Overskud være oplagt, og paa Rente udfat 26 Maii, 415 Rdlr., af hvilket alt han baaber saa meaet snarere at faae samlet en Capital, der efter ovenmeldte Neffripts Bydende kunde kaldes noget flækkeligt, som han formener efter Skolens Forfatning at kunne bestemmes til 10000 Rdlr., hvorefter det i anførte Forordninger anbefalede egentlige Op Jag kunde begynde (hvilket dog stedse skal medføre den Uleis lighed, at endeel Venge nogle Aar ligge frugtesløse), eller og ba uden videre Tilvert alt Indkommende, saavidt fra Sko Tens anden Tarv funde undværes, til Candidaternes saa meget større understøttelse kunde uddeles. Det fra Viborg-Skoles Kostkasse og andre Skolens Capitaler hidtil værende eller herefter blivende Overskud sal, til desto snarere at forøge den anbefalede Incrementa Capital, iblant de publiqve Penge, som staae under Stiftbefalingsmandens og Biskopens fælleds Admis nistration, paa Nente udsættes, indtil den flæffelig age tebe Capital af 10000 Rdlr. bliver fuld samlet; og skal efter den Tid ingen Tilvert mere have Sted, men alene Skolens Indkomster, saavidt Skolens øvrige Tarv tillas Der, aarligen uddeles, saavel i Overeensstemmelse med Skoleforordningen til samtlige Disciple, som især til desto bedre Understøttelse for de aarlig udgaaende Candida ter (e), og Præmier til dem, som ved Academiet især blive udmærkede. Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus-Stift), 26 Maii, ang. at ved den Kiøbmændene udi Rescr. af gde Julii 1784, forundte Tilladelse, at handle i Stort og Smaat, ei skal forstaaes andet end at handle som Kiøbmænd, men ikke at hokre, hvilket skal være Kiøba mandstanden aldeles uvedkommende, og hvoraf følger at det, som Chrißianie Byes Privilegier udi 16de § d. 2den Afdeling forbydes Kiøbmanden i Henseende til de forrige Søkere, skal og efter Rescr. af 9de Julii. 1784, og (e) Cfr. Fund. 7 Maii 1788, Cap. III. S. 8, og Rescr. 3 Julii 1789. VI. Deel 3 Bind. f 26 Maii. og 24de Junii 1785, gielde i Henseende til Spekhøs 26 Maii, 27 Maii. 27 Maii. Ferne. (Saasom det, i Anledning af disse Befalinger, er tommen under væftion, em Kiøbmændene i Christiania, ved den dem allern, forundte Tilladelse at handle i Stort og Smaat, tilligemed Spekbokerne maae hokre, hvortil nogle Kiebmænd formene sig berettigede; men Saadant, foruden at Kiøbmand og Høkere til alle Tider og paa alle Steder have været for Biellige Stænder, vilde være stridende imod bemeldte Rekripter, som iblant andet bestemine for Spekhøkerne en fra Kiobmandsstanden adskilt Næringsvei, i hvilken disse ei af Kiebmændene maae fornærmes.) Kongl. Resol. (til Generalitetet), betraf fende Adskilligt i Henseende til Landmilitien og Sessioner samt National Regimenterne i Norge (f). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at man formener, de Foranstaltninger, som udfors dres til, at Posterne i Tilfælde af Sneefog med videre kunne uden Fare passere Landeveiene, bør paaligge Amtsforvalterne, og ikke Herredsfogderne, (hvorom Ren tek. har forlangt Cancelliets Betænkning.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe, og til Amtmanden over Koldinghuus Amt), ang. at det, i Henseende til Taxationsmændenes Betaling for Vurs deringer ved Brandforsikringer i Koldinghuus-Amt, ved den i Cancelliets Resolutioner af 22de Janv. og 12te Martit 1785, fastsatte Betaling saavel for den forbigangne som følgende Tid vil forblive, (da dem derved er tilstaaet ligesaa meget, som Forordn. af 23de April 1781 til lægger Earationsmænd i Land-Udskiftnings-Sager, hvis Fors retninger doa ere meget mere byrdefulde og forre Ansvar us dergivne. Efter Forespørgsel fra den civile Stifteret i Kolding om saadan Betaling (g)). Gene (f) Indeholdes i Rescr. 22 Decbr. 1786. (g) Af Brevet til Stiftamtmanden fees, at Forespørgselen var, om den Betaling, som ved Resol. af te Maii 1784 er bestemt for Tarationsmændene, fat anfees forandret ved Resol. af 22. Janv. og 12. Martii 1785 endog for de Forretninger, som ere holdte, førend de sidste Resolutioner udkom. Bortfaldet ved Anordn. 29 Febr. 1792, S.. 3. Generalitets: og C. Collegii Prom. (til det 27 Maii. Norske Generalitet), ang. at Regimentsqvar teermesterne og andre Oppebørfelsbetiente fun betale halv Porto for Penge Remisfer iKongelig-Tieneste= Affairer. Sammes Prom. (til Commandanten i Kis- 30 Maii, benhavn (h)), ang, at, da der Nationale Mandfab i indeværende Aar mynstres paa een Tid tilligemed Det gevorbene Mandskab, saa maa til de udi Mynster Rullerne sædvanlige Subriker endnu tilføies een, som bliver den Første, nemlig Hoiden efter Siellandske Maal, ligesom og udi bemeldte Ruller ved de til Regimenterne leverede National-Soldater maa under deres Navn tegnes de Ord leveret Tational Rekrut; og ved Landsoldas gerne det Ord Landsoldat. Rescr. (til Khavns Universitet), ang. at Ju 2 Junii, fritsraad Callisen skal vedblive at være Profesfor Chirurgie ved Samme, m. m. (i). Gr. Professor Chirurgie og Justitsraad 5. Callikken har i Skrivelse til Cancelliet, ved den Anledning, at Professor Mer dicine J. Cl. Lode bar tilskreven Rector Univerfitatis og De canus Facultatis Medica, at han holdte bemeldte Juftitsraad Callikken for uberettiget at være i Facultet, og tage Deel i Eramina m. v., forespurgt, om han fremdeles skal vedblive i Facultetet, eller han deraf, og følgelig af Collegio Medico, kal udgaae. Som udi Rectors og Professorers Erklæring er aneldet: at bemeldte Juftitsraad Callikken er i Aaret 1773 beskikket til Professor Chirurgia ved Kiobenhavns Univerfi et, dog at han ei nogen Eid kunde vente fon eller andre Emolumenta ved Academiet, og at han først efter Generaldirecteur ved Chirurgien hans Ded fulde indtræde i det Medicinske Fa cultet, men ved en senere Ordre er han udnævnt til Eramiz nator ved Examine Medico; endskiont nu hans Tiltrædelse af Generaldirecteur-Embedet for Chirurgien bortfalder, synes det 3f2 dogr (h) For at give de i Staden garnisonerende Infanterie Rea gimenter Sligt tilkiende. Bentelig er Prom. ogsaa gaaen til de øvrige Regimenter, og fan ansees gieldende i lige Begivenhed for den følgende Tid. (i) Cfr. Forordn. 22 Junii 1786. 2 Junii, dog, at hans nærværende Station ved Universitetet bliver uforandret, da en senere allern. Resolution indeholder, at forberørte Kongelige Lofte fulde komme Publico og ham til Nytte til den Tid den ferommeldte Succesfion kunde have Sted. 2 Junii. Bemeldte Justitsraad Callisen skal vedblive paa samme Fod som hidindtil at være Professor Chirurgie ved Universitetet, Coexaminator ved examine medico og Membrum Collegii Medici, samt beholde hans Senium blandt Professores extraconfistoriales efter hans Bestals lings Datum, da det Øvrige skal udsættes til Casus existerer. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. Feiningen paa de offentlige Pladse ibid., og Renovationens Bortførelse af hele Staden, samt. om en Direction for dette Væsen. Gr. Af Magistratens Forestilling er foredraget, at Stadens Gaders og offentlige Pladsers Renovation at bortføre, har været opbuden til Licitation i de følgende 6 Aar fra ite Julii næstkommende, da det store Vognmandslaug har giort et Bud at paatage sig Samme imod 21000 Md. om Aaret, dog ikke uden med Betingelse, at dem maa forundes Tid til den sammenkeiede Renovations Bortførelse af hele Staden, indtil Bagtklokkens Ringen begynder, da Gamme overalt skal være bortført, men at de fiden have erklæret, at ville paatage sig Renovationens Bortførelse for 20000 Rd., i Betragtning at de herefter blive fri for Feiningens Besorgelse paa de offentlige Pladse. EndFiont dette nu er 1000 Rdlr. mere aarlia, end i de forrige 6 Mar har været dem tilstaaet, anseer Magistraten det dog ikke ubilligt, i Betragtning af de nu i faa mange Aar vedvarende hoie Priser paa Foder, og dyre Eider paa alle Slags Levnetsmidler m. v., hvorfore Magistraten har inds stilt: 1) om det af Vognmændene giorte Bud af 20,000 Rd. maa antages, og ny Contract paa 6 Mar med dem derefter oprettes: 2) at Feiningen paa de offentlige pladse herefter. for Renovationskassens Regning ved dertil antagende fornødne golf maa foranstaltes; og 3) at en Renovations.Inspec teur af Politiemefteren maa antages og instrueres, og ham af Renovationstaffen tillægges i aarlig von 300 Rdlr., og til en Heft at holde aarlig 80 Rd., alt til en Prove, og saalænge dette Embede sees at have den intenderede Nytte til Reno vationens bedre Befordring. I Henseende til nærværende dyre Eider paa Fouragen med videre, Approberes den af Magistraten med Vognmandslauget aftalte Contract om Stadens Gaders og Pladses Res nova novations Bortførsel for 20000 Rol. aarlig fra næstkom mende første Julii af, dog ikkun paa 3 Var, da man imidlertid kan vente, at de hoie Priser vil falde; ligeledes bifaldes, at en Renovations-Inspecteur maa an tages til en Prøve med aarlig Løn 300 Rdlr. og til en Hest 80 Rdlr. af Renovationscassen (k): og, ligesom det vil tillades, at Feiningen paa de offentlige Pladse skeer herefter for Renovationskaffens Regning ved dertil ans tagende fornødne Folk; saa skal det derimod (da Sammenkeiningen ikke fan tiene til at holde Gaderne rene, naar Vognene ikke komme firar efter Cammenkeiningen, for at afhente Bunkerne) i det mindste paalægges Vognmændene at bestemme forud, til hvad Klokkeslæt Vognes ne skal være i hver Gade, fornemmelig i de Gader, hvor der er stærkest Passage med Bønders og Fragt:Vogne, saa og i Stadens Porte og for de der værende Vagter, paa det at Feiningen derefter kan tilsiges at sec en Time forud i det høieste, hvilket Tillæg i Contracten skal indrykkes og til Vedkommendes Efterretning ved en trykt Placat bekiendts giøres ((). Ff 3 (k) Forandret ved Rescr. 23 Martii 1787. En- (1) Derefter afgik under 23 de Junii 1786 Rescript til Mas giftraten, at, da Vognmændene have erklæret, at de ei tunne vedblive deres giorte Bud, eller indgaae Contract, uden under den samme Betingelse som de ved Licitationen, og ved det af dem fiden skeete Efterbud, sudtrykkelig have forbeholdt sig, nemlig at dem maatte forundes Tid til den sammenfciede Renovations Bortførs fel af hele Staden, indtil Bagtklokkens Ringning begyn der, samt tillige begiert, at Contractens Tid, efter den forhen giorte Aftale, maatte forblive i 6 isteden for 3 Alar: saa blev tiffiendegivet, at, da de af Boanmæn dene anførre Aarsager ikke fortiene at komme i Betragts ning, saa skal det forblive ved Rescriptet af 2den hujus; og i Fald Bogumændene fremdeles ei vil beqvemme sig til at bortføre Renovationen til visse Klokkeslet, i følge den dem bekiendtgiorte Kongl. Resolution, haver Mas Siftraten ved Bekiendtgiørelse at antage i Vognmandslaus .get 2 Junii, 2 Junii. 2 Junii. Endelig har Kongen, til at paafee Alt, hvad som vedkommer Renovationen, og nu bliver bestemt, under Dags Dato anordnet en Direction, og tillagt Samme saadan Befaling, som af hosfølgende Gienpart (m) erfas res; da det i Øvrigt i alt skal forblive ved Anordn. af 7de Maii 1777. Rescr. (til Kammerherre C. U. Kaas, Conf. Rd. Fædder, Conf. Rd. M. Hiorthei, og Just. Rd. M. Munk), Notits om Nestforestaaende (n), og (da Kongen har funden for godt at anordne en Direcs tion, til at paasee Erecutionen af Gade-Renovationens Bortførsel i Kiøbenhavn, efter de derom giorte Anordninger) Befaling at paatage sig denne Direction, som skal paasee, at alt hvad som Renovationen vedkommer, og nu er eller bliver bestemt, noie bliver efterlevet; til hvil fen Ende de og have at antage og instruere den forbemeldte Inspecteur, da alle Rapporter om Forsømmelse af Veda kommende samt i andre Tilfælde til Directionen skal inds gives, og derfore af Samme dicteres Mulct i Følge Anordningen af 7de Maii 1777, hvilken Politiemesteren haver at foranstalte inddreven, og, om nogen af Be tientene ved særdeles Paapassenhed maatte udmærke sig, get dem, som vil forbinde sig til at paatage sig Renovas tionens Bortførsel i eet eller flere Districter, og de da at nyde de Fordele, som Vognmændene ellers i Almindelige hed ere tilstaaede, ligesom og at betiene sig af det lille Vognmandslang til at concurrere med de andre, eller om en eller anden af Vognmændene i Lauget vilde inde gaae de anførte Vilkaar. Endelig, om dette ikke fan blive bragt i Stand til næstkommende første Julii, da Contracten er udløben, haver Magistraten imidlertid at o foie de fornødne Anstalter til Renovationens Bortforfel paa den beqvemmefte og muligfte Maade. See tillige Plac. 10 Julii 1786 0317 Julii 1792, samt Prom. 15 Aug. 1789. (m) See næstfølgende Rescript. (n) Dog ikke af Præmifferne eller Grandene. sig, maa ham gives en passelig Douceur af de indkoms ne Bøder. Ellers vil Kongen tillige, at det maa være Directionen tilladt, Tid efter Anden, naar den finder det fornødent, at indkomme med allerunderd. Forslag, om hvad videre kan tiene til at sætte Renovationsvæsenet i Staden i den bedst muclige Stand, da det i øvrigt i Alt skal forblive ved Anordn. af 7de Mail 1777 (0). 1786. 2 Junii, Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Siælland), 2 Junii. ang. Refusion til Viig Capellan for Anneygaarden.

Gr. Den Residerende Capellan til Wiig og Asminderups, Menigheder Hr. Chr. Sr. Dahl har andraget, at han ved hans Ankomst til Kaldet fandt den ham til Bolig anviiste Annergaard saa yderlig forfalden, at han ikke fan beboe den, uden Frygt at den skal falde ned; anholdende derhos, at maatte fritages for alt Ansvar til denne Gaard, samt at afs staae de dertil liggende 8 Conder Hartkorn imod aarlig Refus Koni Korn; og Rentekammeret har til Cancelliet meldet, at det kunde være til Lettelse og Beqvemhed ved den Asminde rup By forestaaende udskiftning, om Kongen, ved at mod. tage denne Gaard, blev Eier af bele yen, da Capellanen, efter hans senere giorte Forslag, saavelsom og haus Efterkommere funde tilstaaes i aarlig Refusion af de Gaarden tilliggende 8 dr. 3 Fr. 1 Alb. Hartkorn, isteden for Landgiel de, Hoverie og alle 3 Tiender, 14 Sor. Byg og 4 Conder Havre, at betales efter hvert Aars Capitelstaxt, samt 2 N. 4 Mk. 1 Penge, bvorhos Capellanen tilbyder sig at etlægge til den Kongl. Kasse for Bygfæld og Besætning de 140 Rdlr., som den ene Capellan stedse har betalt til den anden. Fornævnte Hr. Dahl maa for sig og Efterkommere overdrage bemeldte Annergaard med dens Hartkorn, imod bet af Rentekammeret giorte Tilbud. 2 Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus-Stift), 2 Junii, ang. Straf for lose Hunde i Stiftets Kiøb stæder (p). Gr. Af hans Skrivelse til Cancelliet erfares, at der udi dette Stifts Kiebstæder findes adskillige løse og bidske Hunde, som angribe og beskadige de dem forbikommende Folk. 8f4 Samts (o) Directionen er ophævet ved Resol. 16 (i Plac. 26) Janv. 1795. (P) Efr. Prom. 21 Octobr. 1786. 2 Juni. 3 Junii. Samtlige Indvaanere i Aggershuus-Stifts Kiøb stæder og Sammes Grunde skal paa det alvorligste være forbudne at lade deres Hunde gaae løse, da den eller de, som maatte befindes, ikke at lade sig denne Befaling være efterretlig, skal betale en Mulct fra 4 til 10 Rd. efter deres Stand, hvilken, Mulet skal tilfalde Angiveren, som finder nogen Wands Hund uden for hans port; og advares tillige Alle og Enhver, ikke at giøre atme fterens folk, som skal være pligtige at dræbe alle dem forekommende løse Hunde, nogen Hinder i denne dem anbefalede Forretning, enten ved Sammenløb, fors følgning, Anskrig eller paa nogen anden Maade; saafremt den eller de, som herimod maatte befindes at handle, ikke vil vente, strax at vorde paagrebne, og og efter Politie Anordningerne afstraffede. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, i Fyen), ang. Erereerpladsen ved Odense. Gr. Angaaende Odense-Byes Eligerede Mænds Ansøgning om Erstatning for den Skade, Byens Græsning har taget, formedelst den i det forrige Aar mere end sædvanlig lange Ererveertid, har man corresponderet med Generalitets- og Commissariats-Collegio, som nu har tilkiendegivet, At, endstiønt det Fyenske Dragon-Regiment i Følge Rescr. af 6te Decbr. 1780, har maattet forene sig med de af Byen dertil Utnævnte om Pladsens Størrelse efter Regimentets da værende Styrke, formener dog bemeldte Regiment, at denne saa kaldte store gede af Regierin gen for mange Aar siden til Odense By paa de Vilkaar skal være overladt, at Garnisonen der frit maa udføre deres Krigs-Øvelser, hvilket served communiceres. Canc. Prom. (til Samme), ang. Løn for 3 Junii. P. Liebe som Regnskabsfører ved Indqvarterin gen i Odense. Gr. Gr. Siden den conftituerede Magistrat i Odense og Byens 3 Junii. eligerede Mænd Intet have imod, at Peter Liebe der af Byen efter hans herom giorte Ansøgning vorder tillagt aarlig 80 Rdlr. for Narene 1782, 1783 og 1784, 09 100 Rd. aarlig for 1785 og fremdeles, i Betragtning af bans, som antagen Regnskabsfører ved Indqvarteringen saminesteds, dermed havte Arbeide: saa meldes, At bemeldte Liebe kan tilstaaes de saaledes begierte 80 Rdlr. aarlig for 1732, 1783, og 1784, og for 1785, og fremdeles, saalænge han vedbliver denne Betiening, og ingen Forandring skeer med Byens nu værende Inds qvartering, 100 Rdlr. aarlig, som saaledes i Byens Ind qvarterings:Regnskaber passerer til Udgivt. Canc. Prom. (til Stifbefalingsm. i Aalborg), 3 Junii. ang. fri Qvarter ibid. for de Militaire ved Landmilitie -Sessionerne. Gr. Da Generalitets- og Commissariats - Collegium, i Anledning af at Magistraten i Aalborg har paa Grund af Rentekammerets Decision vægret sig ved at anvise fri Dvar teer for nogle Officerer af det Jydske Dragon: Regiment, som skulle bivaane Landmilice - Sesfionen i Aalborg, har til bemeldte Kammer indsendt en desangaaende indkommen Fos reftilling fra bemeldte Regiment med Krigs- og Land-Commiss fair Testrups derover indhentede Oplysning, og Kammeret, ved til Cancelliet at remittere foranforte Documenter, tillige bar meldet, at Magistraten i Aalborg urigtig har forstaaet den paaberaabte Decision, da Samme alene til Bilag ved Regnskaberne for udgivterne paa de Militaires fri Qvarteer har fordret Copier af Fripassene, hvorfra de end vare udskædte: Saa anmodes Stiftbefal. at tilkiendegive meerbemelds te Magistrat, fremdeles som forhen uvegerlig at følge de af Krigs-og Land-Commissairen foiende foranstalt ninger af den Natur som disse, der anordne fri var. teers Anviisning for dem, der af fornævnte Regiment maa bivaane Sessionen i Aalborg. Canc, Prom. (til Stiftbefalingsm. i Nibe), ang. at med Billetteurer vil forholdes paa samme Maade, som med Kemnere, der udeblive med deres Regn, skaber, efter Cancelliets Skrivelse af 1 Ite Dec. 1784. $f5 (An- 3 Junii. 3 Junii. (Anledning af Billetteurens Efterladenhed udi Fridericia i Henseende til Rigeigheds Aflæg for Indqvarteringevæsenet i Maret 1785.) 3 Junii. 3 Junii. 3 Junii, Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggershuuss Stift), ang. at den til en i Mosse-By antagen examineret Jordemoder tilstaaede Løn 40 Rdr. fan uds redes af Byens Caffe efter ligning paa Indvaanerne, Chvilken Løn Byen har vedtaget at svare.) Canc. Prom. (til Amtmanden over Hedemars fen), ang. Skatte-Godtgiørelse til Sorenskri verne i Østerdalen og Solver c. Gr. Sorenskriver Schulz i Østerdalen har for Amtm. klaget over, at Sorenskriver Schierman i Solser tilegner sig den hele Skattefribed, som er Sorenskriveren tilstaaet for den of dem beboede Gaard, uagtet at fterdalen- og Soloer So. renskriverie er i Aaret 1772 bleven deelt. Siden det i alle Henseender er billigt, at begge Sorenskrivere nyde Godt af den dem forundte Frihed, Bor de Sorenskriver Aagaard førend Sorenskris veriets Deling godtgiorte 7 Rdlr. fra indeværende Aars Begyndelse afdeles i 2 lige Dele imellem Sorenskriver Schultz i Østerdalen og Sorenskriver Schierman i Soløer og Oudalen, som Succeffores i Embederne efter afdøde Sorenskriver Aagaard. Canc. Prom. (til Amtm. over Christians Amt), ang. Lehnsmandstolden i Lesse og Annerer. Gr. Amtmanden har indsendt en Begiering fra Lehnsman den i Lefse, at hans Told maatte fastsættes uden Tab for ham efter det nu indførte Maal, eller og bestemmes efter Vægt, samt at Annererne Schaugen og Foldalen, som betale med Penge, maatte paalægges at betale i Forhold til det, de ove rige Bønder yde i Korn, saa og at Loiden maatte leveres paa eet eller flere Steder i Sognet; i hvis Anledning herved mel des, at, ligesom det ikke er overeenstemmende med Landets Love og Stifte, at Korn sælges eller fisbes efter Vægt (q), Saa fan for Lehnsmandstolden ikke mere end før andre Rettigheder, som ydes i Korn, et andet end det (q) See nu Forordn. 21 Octobr. 1790. 201 Almindelige fastsættes: og, da det Supplicanten opgiver 3 Junii. som hidtil fulgt, nemlig at en fuld Gaard i Lesso giver i Lehnsmandstold 8 Settinger, og mindre Gaarde i Proportion derefter, svarer saavidt til den almindelige Bestemmelse af Lehnsmandstold til et vasteer Korn af en fuld Gaard, at naar en Sfieppe er 31 Setting Less soiske Maal, altsaa 7 Setting det Samme som et Qvars teer, saa bliver 8 Setting, som han har havt af en fuld Gaard, allernærmest det Samme som et Qvarteer med Topmaal, og saaledes egentlig Spørgsmaalet, om ham i Lehnsmandstold tilkommer et Quarteer med Strøg- eller Top-Maal; men til dette Sidste, som en nauthoriseret Maalings-Maade, har han lige saalidet nogen Net, som til at lade sig Tolden fættingsviis tilmaale, tfær efter at justeret Tønde Qvarteer og Skieppe-Maak nu overalt & Stiftet til almindelig Regel er indført. At i øvrigt efter Amtmandens Forslag Kornets Evalution til Penge Schaugen og Foldalen fastsættes til 16 8. afen Fierdedeels Gaard, og 8 ß. af en attendeel-Gaard, som efter e fuld Gaard er 64 ß. for et varteer, Fiennes ikke reta tere end at være passeligt og moderat efter Kornets Priis der paa Stedet, ligesom der ei helfer haves Noget imod, at de fra Hovedbøigden længst fraliggende Sove og udz Beigder panlægges at aflevere Lehusmandstolden paa et bequemt Sted enten ved Tinget eller andre Mover, hvor Bønderne sædvanlig indfinde sig, enten paa eengang eller successive efter ethvert Steds Beqvemmelighed. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og 3 Junii. Bøvling-Amter), ang. at befiendtgiøre Rentek. Skriv. af 25 de Junit 1768, om afbrændte Bøndergaarde, (fden Kammeret har funden nogle Brandtingsvidner vors dentlige) (r). V. G. (r) See Prom. & Decbr. 1787; bortfaldet ved Prom. 29de Deebr. 1792. 3 Junii. 6 Junii. unii. 9 Junii.

2. G. R. o. Gen. Toldf. Cirkul. (til samtlige Consumtionsbetiente i Danmark), ang. at de Følge sedle med Veed, Rul og Bark, som efter §. 3 i Plac. af 19de April d. A. (der herved følger) i Portene eller ved Bommene afgives til Underbetientene, bør af fors valteren (Inspecteuren) ved hver uges Udgang fra alle Betientene indsamles, og derefter af ham selv fra Ho vedcontoiret til vedkommende Amtmand sendes (s). Sammes Circul. (til Stiftbefalingsmændene og Consumtionsbetientene), ang. at Brænde viinsbrænderne i de Danske Kiøbstæder uden for Kiss benhavn ei maae tillades, herefter at lade grotte eller grøfte andet Korn til Søde for Kreature end Havre, med mindre de deraf ville betale Consumtion som af Korn, der fraaes til Brændevin. Generalitets- og C. Collegii Prom. (til Commandans ten i Kiøbenhavn &c.), ang. at de i samme Stad garnisones rende Infanterie-Regimenter, fra næstkommende Tirss dag af, sal anlægge den nye Mundering tilligemed Hats tene. Rescr. (til Landmilitie-Sessionerne i Dans mark), ang. at de Nationales Skoe og Tornustere skal bevares i Lægderne (t). Gr. Som i Plac. af 13de Maii f. A. s. s er befalet, at samtlige Munderings-Sorter ved Regimenterne skal bevares; men ved det i samme Henseende for Hertugdommene den 11te Nevbr. næst efter udgivne Patent, §. 18, derimod er bestemt, at Skoene og Tornukerne ikke skal være indbegrebne under disse ved Regimenterne forblivende Munderings-Sorter, men at samme herefter, ligesom tilforn, sal bevares i Lægderne: faa, fiden Skoene idelig blive ombyttede, og saa mange Tor nustere vanskeligen conferveres, naar de ere samlede paa eet Sted, men dette lettere og bedre lader sig giøre i ethvert Lægd for sig, især da Samme ere underrettede om Maaden, paa hvilken denne Conservation bor fee, er fundet for godt, (s) Cfr. Circ. 29 Julii 1786. 2ft (t) Cfr Prom. 10 Junii 1786 samt Forordn. 19 Febr. 1790 eg Plac. 31 Decbr. 1792. At det med berørte Skoes og Tornusteres Bevas 9 Junii, ring i Danmark paa lige Maade skal forholdes, som i hers tugdommene er fastsat, at Samme herefter i Lægderne Skal bevares. Generalitets- og C. Collegii Prom, (til Regi: 10 Junii. menterne &c.), hvorved et kort Indhold af Næstforestaaende bekiendtgiøres. Canc. Prom. (til Finantscollegium), ang. at Docs 10 Junii. tor og Prof. Theol. Jansen under Gacirs Dato er besi stikket til at være tilligemed Procanceller: ved Khavns Universitet, med 300 Rdlr. Tillæg, for at holde en Person til Præstelige Forretninger, og til en Skriver, (Efter Forestilling fra Geh. Rd. Schack-Rathløn som Patron.) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. af 10 Junii. hvem arvinglese Capitaler skal indkaldes (u). Gr. Rentekammeret har, i Anledning af en foregaaende Sviftighed imellem fogder og Sorenskrivere, om hvem det tilkommer paa lovlig Maade at indtale de for fraværende Ar vinger indestaaende Arvelodder, naar Værgerne ikke i Minde lighed rette for sig, forlangt Cancelliets Betænkning, samt derhos yttret dets Tanker derhen, at det paaligger Overfors manderne selv, at see saadanne Arvelodder som disse indcasserede, og i den Kongl. Caffe deponerede, samt at Saadant itte vel funde paalægges Fogderne, allerhelst de fleste af saadans ne Arve-Capitaler ikke blive til nogen Sordeel for den Kongl. Caffe, men udbetales til Vedkommende, naar de derom melde sig; ligesom og Hensigten med saadanne Arve-Capitalers Indfættelse i Cassen egentlig er til Sikkerhed for Arvingerne. Næst at tilbagesende den fra Stiftamtmand, Schouboe indhentede Erklæring, meldes herpaa, at, da værger, og in Subfidium Overformyndere trade i afdøde Forældres Sted, Saa er det deres Pligt at besørge alt det, som disse, om de leve, burde paasee til deres Børns Tarv, hvilket alt som Privates Ting ikke kan vedkomme publiqve Ems bedsmænd; hvorfore man ei andet kan end være enig med bemeldte Kammer. (u) Cfr. Prom. 15 Septbr. 1787. Canc. 02 10 Junii, Io Junii, xo Junii, Canc. Prom. (til Gen. Kirke: Inspectionsa collegium), ang. De til den Vestindiske Mission bestemte Denge. Gr. For faavidt samme Collegium har begiert, at den Bestindiste Mission herefter som hidtil maatte forbeholdes fuld Brug og uindskrænket Raadighed over de der til fra først. af aarlig bestemte 1800 Rdlr. D. C.; uden at Noget deraf anvendes til det der i Landet forehavende Skolevæsens Ind retning, har man desangaaende correfponderet med det Bests indiske Guineiske Rentes og General - Koldkammer, som dere paa nu har svaret, Ut fra dets Side Jntet kan haves imod, at Ges neralkirke-Inspections collegium (v) fremdeles beholder disse Missionens Indkomster, og over dem saaledes dispones ver, som det finder at være tienligst (x), hvilket herved communiceres, 20. Canc. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. Passage-Penge af Holsteenske Vogne. Gr. Foranlediget af Magistratens Skrivelse, at der af de store Kurve eller faa kaldte Solsteenske Vogne maatte, i Forhold til det større Antal Personer, som derpaa fan rummes, svares udi Vaagepenge det, som er fastsat for Kareter og Chaifer med Dæksel, meldes berved, At man ikke finder det at være af saadan Betydenhed, at et nyt Paalæg derfor skulde have Sted, men formener, at det kan forblive ved det, som er anordnet. Canc. Prom (til Stiftbefalingsmændene i Jydland), ang. strax. saavidt mueligt, at foranstalte det fornødne til fri og sikker Leilighed for det Artilleries Conservation (y), hvormed hvert Infan terie Regiment efter den ny Plan skal forsynes, Gres naderene undtagne (2), nemlig til Exercice: 3-Punds (v) See nu Rescr. 28 Octobr. 1791. (x) Cfr. Prom. 27 Octobr. 1787. (y) Cfr. Regl. 4 Aug. 1788, §. 21, (z) See Prom. 19 Aug. 1786. Pundige gode 16 Caliber lange Metal Kanoner 10 Junii. med Lavetter Dito Forstillinger Avanceerstrikker, a Kanon 4 Stfr. 4 Stf. 4 16 Træ-Kræmmer a 24 Krumsætter I2 Lige Dito 4 Ladestuffe I 4 Haandspige I 4 Follenters eller Speilskrue I 4 Luntestokke med Lunte 2 8 Træ-Hammere I 4 Jern-Durkslag I Jern-Oprømmere I 4 Bly Presenninger I 4 Træproppe I 4 Bandspande I 4 Ziærekander I 4 Kardoustasker 2 8 Sørlaase I 4 Brenner Futteraler I 4 Lunte Forberger I 4 Træ Karduser 2 8 Ledige Kardousfarrer for uden Kasser, a Kanon I Tiærefander i Kardus Karre I 4 4 Generalitets- og C. Collegii Prom. (til de i 10 Junii, Khavn garnisonerende 6 Infanterie-Regimenter), indeh. Svar paa nogle fra dem om ny Plan giorte Forespørgseler. 1) De udi denne Post omtalte Ertra-Udgivter for Districts Mandskabet maa bestrides af Compagnie: Che 10 Junii. Cheferne. 3) Dersom Omstændighederne ikke maatte 10 Junii. tillade, at Districts-Mandskabet ved Exerceer Tidens Ende kunde aflevere deres Gevæhrer vedbørlig rene, da maae deres Reengiørelse see paa Regiments cassernes Bekostning (a). 6) Naar Nationalsoldaten, uden hans Forseelse eller Skisdesløshed, taber Bajonet, Skede, Pane hætte, eller andre Munderings Sorter, da maa Sams me erstattes af Det, som Compagnie-Cheferne til Extras Hogivter er bevilget (b). 7) Balslaafene for Zationalsoldaterne ere vedbørlig reglementerede. Sammes Prom. (til Commandanten i Kiøbenhavn), ang. at det V. G. R. og Generals Toldkammer (c) nu er tilskrevet, at man ei havde Noget imod, (a) See Prom. 12 April, 1788. (b) Cfr. Pr. 22 Julii 1786. (c) Samme har ved Prom. af 27de Maii 1786 til Gene ralitetet (derfra communiceret Commandanten den 3die Junii) meldet: Eil Opsynet fra Toldvæsenets Side ved Barrierene ved Langebro ud til Amager vilde det vel tiene, naar, efter det Kgl. Generalitetss og C. Collegii Forslag af 13de Dennes, grundet paa den here ved tilbagefølgende Betænkning fra Commandanten i Khavn, Artillerie-Corpset og Staten, hver Gang. de ville betiene sig af denne Passage, tidlig nok i Fors veien underrette Cold-Juspecteurene om Klokkeslettet, naar Aabningen fulde fee, at en Toldbetient da kunde være nærværende, og Porten ikke uden i dens Overværelse aabnes; men, da Coldvæsenet er forsynet med særskilt Nogle til Barrieren ved Tommerpladsene, og har en Nogle til Landporten, vilde det være hermed overeensstemmende, at det og med særskilt Laas for hin Bars riere forsynes, hvortil sgien da, for at spare Militair Etaterne leiligheden med, hver Gang at melde Passagen for de langt fraværende Told Inspecteurer, Funde forblive i Riokkenkurv.Contoiret, og Anmeldelse for Cold Invecteurene da alene fee, for saavidt Pasfagen derigiennem for Artillerie Corpset og So. Etaten fulde blive nødvendig tidligere, end Betientene i Kief kenkurven ere pligtige at være tilfæde: og, omendßion, waar Nøglen til Vaasen saaledes forblev i Kiokkenkurven, Commandanten der i alle Tilfælde kunde lade den reqvis rere, imod, at det lod forsyne Barrieren ved Ballebod: 10 Junii Riøkkenkurv med en særskilt Laas, imod at Nøglerne forblive i Riøkkenfurv Rontoiret, og Commandanten derforuden dertil leveres en Logle. Sammes Prom. (til ovenommeldte 6 Res 12 Junii, gimenter (d)), indeh. Kongelig Resolution, at Adjutanterne ved de formerende 15 Batalioner i de sidste 15 Dage af Eperceertiden skal være beredne, og at hvert af disse Regimenters Caffer dertil skal udrede, samt til Commandanten betale 25 Rdlr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aggershuus: 16 Juni. Stift), ang. Bortfæstelsen af en Mose, tilhøs rende Magistraten i Friderikshald. Gr. Kiøbmand Arent Getting af Friderikshald har andraget, at under Nordre. Vorsnæs-Brug, som er Magistras ten i Staden beneficeret, ligger en Myhre eller Mose, der i sin nærværende Tilstand er til aldeles ingen Brug eller Nytte, men som efter Anseende, ved anvendte Bekostninger paa Ban dets Afledning, Grovter og Diger, kunde blive brugbar til Eng eller Agerland; samt at han havde lyst til at giøre et Forsøg med bemeldte Myhres Oparbeidelse, naar ham maatte forundes Frihed til at oplage og oparbeide Samme til Dyrks ning paa følgende Wilkaar: 1) at han ved Myhrens Anta gelse til saadant Brug betaler til Stedets nu værende Magis ftrat en Fæftepenge af 20 Rdlr., uden videre Fæste eller Gave til den efterkommende Magistrat enten ved forflyttelse eller Dedsfald: 2) at ban med kone og Born beftandig for sams me Penge nyder og beholder denne Jord, uden noget videre Feste ved Forandring enten af Magistrat eller Bruger, faar længe Jorden ved Familien forbliver; og 3) at Jorden i de første 10 Aar er fri for al Afgivt, samt at han med Kamis lie derefter betaler 6 Rdlr. aarlig til Magistraten, uden ver øgelse for ham, Kone eller Born. Fore rere, kan Kammeret dog ikke have Noaet imod, at eg Commandanten havde nogle til Coldbetientenes Laas, da man ved hans givne Bovte er forsikret om, at deraf ikke giores Brug uden i det af han i Betænknins gen, emmeldte Tilfælde. Den fra Gen. Telok. Gen neralitetet tilstillede Negle blev fra detre sidste Collegium Commandanten under 15de Julti 1786 tilsendt. (d) Og maaskee til flere med passende Forandring. VI, Deel 3 Bind. 9 16 Junii. 16 Junii, 16 Junii. 16 Junii. 17 Junii.

Fornævnte Hetting med Kone og Børn: (men et Børnebørn) een for Alle og Alle for Een, maae paa berørte Myhre erholde det ansøgte Faste paa ovenanførte Vilkaar, og Samme for deres Levetid nyde og vedblive, saalænge de ere Borgere eller Indvaanere og boende i fornævnte Friderikshald.. Rescr. (til Biskopen over samme Stift), ang. at Pensionen af Bangs Præstekald maa forøges i alt til 40 Diol., hvilke, om der blive flere Enker i Kale det, skal deles imellem dem. (Efter Ansøgning fra Enken efter Hr. Irgens, som døde fort efter at ban havde faaet Sognefaldet, samt efterlod hende med 2 Børn, og frugtsom melig med der Tredie, om at Pensionen, som kun fan ventes at blive 30 Rdlr. aarlig, maatte forøges til 50 Rdlr.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at Vice-Raadmand Claus Friderit fasting man for sin Person alene, saalænge han er Politie Actor, og indtil han faaer Len som Raadmand, for det første tillægges 50 Rdlr. aarlig af Byens Caffe fra dette Aars Begyn delse, (saasom hans Løn er ikkun 140 Rd., hvoraf han gia ver en Trediedeel til en Skriver, og han som en fortient Mand bar fordeelagtige Widnesbyrd, &c.) Rescr. (til den Vestindiske Regiering), ang. at Byfoged Broon i Christianstad paa St. Croix maa fremdles være fritagen for at betale de Embedet paalagte 1000 Rdlrs. aarlig Afgivt Vestindise Courant, (saasom de 3 Aar, Rescr. af 18de Decbr. 1782 har frigiven ham, nu ere forløbne, men ban indseer Umueligheden at svare denne Sum af Embedet.) Canc. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. Hyrekudskenes Kiersel med Holsteenske Vogne, og hvor langt, samt Vognmændenes Alas geposter over Reisende at paakiendes ved Polities Retten. Gr. Vognmandslauget i Staden bar, i Anledning af at nogle Hyrekude har anskaffet fia de faa kaldte Holfteenske Vogne, hvilke de til Lysthavende udleie, forespurgt sig 1) om der der under de lette Vogne, som det er Syrekudffene tilladt at 17 Junii. fiore med, kan forstaaes andre end de Forordningerne bea nævne, nemlig Chaiser og Phaetons; saa og 2) om det er Hyrekudskene tilladt at fiøre til noget Kongeliai Slot over 2 Mile, naar Hans Majestæts Dobeldsfted er ikhavn; samt 3) om ikke Politiemefteren, naar Nifende findes uvillige at bes tale Vognmændene den Fragt, som efter forordningen ce fortient, strap tan lade Fragten affordre, ligesaavelsom de Muleter, der kan følge af Forordningen, paa det Vognmæns dene kan undgaae Sogsmaal ved Hof og Stadsretten, da den Reisende ofte, inden Dem falder, er borte, eller, our det er af Stadens Indvaanere, bliver insuffisant, hvorved Vognmændene da bave fiort for Intet. Thi meldes, at hvad den første Voft angaaer, da, som det er Syrekudskene tilladt at fiøre med deres lukte Vogne og Chaiser 2 Mile fra Staden i Følge Placaten af 2den Aug. 1728, saa se s ei, at det kan formenes dem at befordre Folk livesaa langt med de saa kaldede store Holsteenike Postvogne, da det er til Beqvemmelighed for Indvaanerne, at saamange Personer paa en fort Tour fan slaae sig sammen, og leie en saadan Vogn, hvormed Folk nu kan blive forsynede ved Syrekudikene, der bave anskaffet sig Samme, hvor mod det vilde foraarfage Ulein ligheder, naar Vognmændene sit ene Rettighed til at bruge disse Vogne, da det formodentlig ikke vilde blive anderledes end at de, endsFiont der blev sat Kart for Bruget af en saadan Vogn i en heel eller halv Dag, dog vilde (ligesom Sys refudskene nu giøre i Henseende til Chailer og Kareter) overs Pride Taxten, hvortil dem gaves saa megen mere Leiligbed, naar ingen Andre end de maatte leie flige Bogue ud: overalt fionnes ikke, at Facon af Vogne fan giore Deget til, at Een mere end en Anden skulde forbydes at bruge en vis Sorts og at de omqvæftionerede Vogne ei er nævnte i bemeldte Pla cat af 1728 er naturligt, da de den Gang ei vare brugelige Naar derfore Hyrekudstene ikke fiore længere med disse store Holsteenfte Postvogne, end det er dem tillade med de Navngivne, og alene bruge dem til Lysttoure paa 1 a 2 Mile, kan det ikke formenes dem at bruge Samme. Og i Henseende til Hyrekudskenes Kiersel uden for Staden efter den 2den Post af Vognmændenes Ansøg ning, da fastsætter vel den forommeldte Placat af 2dent Aug. 1728, at den et mad gaae videre end til bet Sted, hvor det Kongelige Hof opholder sig, og ellers a Mile i det længste fra Khavn, men naar nogen af de Kongelige Herskaber, uagtet Hans Majst. i egen allerhsieste Person refiderer i samme Stad, eller paa et af de nærmest belige 9 2 gende 17 Junii, gende Kongelige Clotte, opholder sig længere fra Staden end 2 Mile, synes det ikke, at Zyrekudskene bør negres at kisøre dertil med deres Vogne, naar Saadant af dem forlanges. Hvad derimod den 3 die Post angaaer, ba, som det ved Forordn. af 9de Sept. 1763 §. 15 er anordnet, at alle Sager, som reise sig af Forbrydelser imod den derved om de Reisendes Befordring giorte Anordning, skal behandles og paakiendes som Politie-Sager, finder man det ganske billigt, at ogsaa de Sager, som Vogns mændene eller deres Folk anlediges at anlægge imod de Reisende, som de befordre, enten formedelst Vegring af Betaling, eller af andre Aarsager, ligeledes bør behandles og paakiendes ved Politie Retten, uden at henvises til den ordinaire Jurisdiction, hvorom og i Dag Polis tiemesteren er tilskreven. - Og tvivler man i øvrigt ikke paa, at jo Magistraten og tilkiendegiver Hyrekudskene det Fornødne, for saavidt dem heraf maatte vedkomme. 17 Junii, Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggers. huus Stift), ang. Action mod Norske, som stiale paa Svensk Grund. Gr. Ligesom man under 17de Sept. a. p. har tilskreven Stiftbefal. i Henseende til en Slags Forfølgelse imod nogle Norske Fruentimmer, som i Sverrig havde begaaet Tyverie, at iagttage en fuldkommen Liighed med den, som fra Svens Side blev brugt imed nogle Svenske Drenge, som i Maret 1784 bortftial endeel Selv-Sager af Stieberg-Kirke, saa mel des og herved, At der imod den af ham foranstaltede Action imod 3 Norske Undersaatter af Friderikshald, navnlig 17. 5., 2. 2. og 3. P., som i en Søbod paa Svensk Grund have stiaalen 3 Kasser Spiger, Jntet haves at erindre; og fan med slige Sagers Paatale for Fremtiden forhol pes paa lige Maade, naar Omstændighederne, som her, ere de samme. Canc. Canc, Prom. (til Samme), ang. at de efter 17 Junii, Rentekammerets Antegnelser i forrige Aars Regn. skaber for Mosse By udsatte 14 Rdlr., som Musicans ten i Mosse er tilstaaet for Opvartning ved markedet der, kan i Regnskaberne passere til Udgivt, saavel for det 2ar, som og for den følgende Tid. (Efter Raadmandens Ausoaning, siden det efter Forklaring fra Stiftbefal. overalt i Stæderne er brugeligt, at, naar Borgerskabet optrækker til Markeds- eller andre Bagier, bliver Samme geleidet med Stads-Musique, som betales enten af Byen eller Borgerne selv; og de i Mosse-By værende Kramboder skal være bekostede af Byen, hvis Afuivt er samme tilhørende, og kan dispones res til Borgerskabets Nyt:c.) naar de Rescr. (til Amtmanden over Antvorskov og 23 Junii. Korsser-Amter, og Notits (e) til Landsdommer. ne for Siælland og Meen), ang. at, ved forrige Kongelige Antvorskovske Rytterdistricts Birketing assigende Domme maatte paaankes, skal dermed forholdes paa samme Maade som med andre Herreds og Birke Tingsdomme i Almindelighed skeer, nemlig at Samme for Landstinget skal indstævnes. (Saasom dette Districts Gobs, efter at være bleven afhæn det til adskillige private Eiere, ei fan ansees anderledes end som andet Proprietair Gods; og det ved allern. Befalinger, hvor fligt Gods paa andre Steder er bortsolgt, allerede er fastsat, at dets Birketingsdomme ved Forandring af Betiente stal indstævnes til landstinget; samt, da der siden for anførte Godses Salg er skeet Forandring med de da værende Rettens Betiente.) Rescr. (til Amtm. over Vordingborg og 23 Junii. Tryggevelde: Amter). Det Samme i Henseende til forrige Kongelige Vordingborgske Rytterdistricts Birketingsdommes Appel, naar nu værende Birkedommer ved Birket ved Døden afgaaer, eller Embe det paa anden Maade ledigt vorder. G93 Rescr. (e) Dog kun et fort Indhold af Dette og næst følgende Re kript under Eet. 23 Junii. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), ang. at der af Frue Kirkes aarlig beholøne Revenuer i Aarhuus maa henlægges for det første 200 Rdlr. aarlig til en Skoleholders Løn der i Byen, da Stiftbefal. og Biskopen besorger Skolens Indretning saaledes at den kan være Indvaanerne til den meest muc lige Nytte og Fordeel (£). (Pan Ansøgning fra Magis fraten og Sognepræsterne i denne Kiebstæd, der have andras get, at Skolevæsenet der i Byen er i en saa forfalden Til fand, at den forfte Deel at ungdommen opvorer i den yderste Baukundighed, da Saa af Stedets Indvaanere skal have ne til enten at sende deres Børn til andre Steder, eller holde private Informatores, og de adskillige Skoleholdere, som ere der i Byen, ere dertil aldeles uffiffede; men da ingen retfkafe fen og duelig Mand fan faaes til Skoleholder, uden i For veien at være forvisset om en passende Belønning, bar bemeldte Magistrat derem forefladet, at, som bemeldte Frues Kirke har samlet en Capital af 12600 Rd., og kan oplægge garlig over 3co Rd., den eg eri saa god Stand, at det ikke fan befrygtes, at den nogen Tio fulde blive Publicum til Syrde, der da af samme Kiekes aarlige beboldne Revenuer maatte henlægges 230 a 40 Mdle. til en Skoleholders Løn.) 23 Junii. Rescr. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. at Justits- 23 Junii. s raad og Borgemesterinde Gleerup ibid. (som driver ins gen borgerlig Næring, og kun nødvendig Avl til Foder for 2 Hefte) indtil videre man være befriet for at forrette Vognmands Biorsel, hvortil hun efter Avlsmændenes Paastand var ansat (g). Rescr. (til Stiftbefal, og Biskopen i Chri stiansand), ang. at Gaarden Moonen paa Byg land Præstegaards Grund maa kiøbes til en Bolig for Sognepræsterne i Byglands-Præstegield, samt heref ter bære Navn af Byglands Præstegaard, hvilken af Sognepræsten og Almuen, hver for sit Vedkommende, skal vedligeholdes efter Loven; og maae de paa den gamle forfaldne Præstegaard staaende Bygninger, nemlig et Fæs huus (f) See Rescr. 26 Novbr. 1790 og Prom. 2 Julii 1791. (g) Bortfaldet ved Rescr. 20 April 1787. Huus, et gammelt Lofthuus, Drengestuen og Loen (hvilke 23 Junii. efter Præstens Andragende tilhøre de 4 Sogne) tilligemed Hovedbygningen ved offentlig Auction bortsælges, og det beraf udkommende tillægges de af Supplicantens For mands Stervbo til en ny Præstegaard erholdte 336 Rd., for deraf at udrede Kiøbesummen, samt Supplicanten og Eftermand være pligtige af det endda til Kiøbesummen 600 Rd. Manglende at udrede hver der Halve. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Bergen- 23 Juni, Stift), ang. Indkaldelse af uudslettede Pante- Obligationers Eiere i Henseende til Ovartalprocents Batten af Capitaler (h). Confirm. paa Fundation til det af afg. Joe 23 Junii. achim Dietrich Cappel, forhen værende Apo. teker ved Frideriks Hospital, ved Testamente af 28de Martii 1780 og 27de Aug. 1783 oprettede Reise-Stis pendium for Studiosis Pharmacie og Studiosis Chir urgie og Medicinæ, under Navn af Stipendium Cas pellianum, efter Testators Begiering opsat af Erecutoris bus Testamenti A. Rolpin og D. Jorgensen i Kiøben havn den 10de Decbr. 1785. §. 1. Dette Stipendii staaende Fond skal efter Testators fenere Disposition af 27de Aug. 1783, §. 4 bestandig være den Summa 13500 Rdlr. Da dette Fond 13500 Rdlr. §. 2. efter Testators Anordning i benævnte Disposition, §. 9, af Executores allerede er afleveret til det Kongl. Frideriks Hospital med Renter a 4 pro Ct. fra IIte Junii 1784, efter Directionens Anviisning og mod Vedkommendes Qvit 9 4 (h) Ligelydende (dog at her i Grundene staae,,befindes, at der i Sundhords og Hardangers Fogderier ere ongefær 400 tinglyfte Pante-Obligationer, som ere,,Panternes nu værende &c.) med Rescr. Ite Aug. 1788 indtil de Ord: Omgang besorge dem udslettede." -Seekhete hos i Registeret paa Gield Prom. 30te Aug. 1788. 23 Junii.. Qvittering, og der modtaget i allerunderd. Følge allern. Resolution, communiceret Directionen for Frideriks Hospital, fra det Danske Cancellie under 21 de Aug. 1784, for at udsættes som Hospitalets egne Midler, er altsaa dette Fonds oecononiske Bestyrelse og sikre udsættelse paa Renter, til det af Testator intenderende Reise-Stipendi aarlig Fremme, for bestandig efter Testators Ønske os §. 3. Begiering betrygget under Hospitalets Direction. Da Kongen tillige har i bemeldte Resolution fritaget dette. Stipendii Fond for Decourten af den paabudne pro Cto anvendes aarlig til dette Reise-Stipendium der fulde Be løb af fondets aarlige Rente, saa at Stipendiarius for nærværende Tid, da Rentefoden er 4 procento, nyder 540 Rdlr. aarlig paa fine udenlandske Reiser. Stipen diarius faaer dette Stipendium udbetalt Forskudsviis i Halvaars Terminer af Frideriks-Hospitals Caffe efter Sti pendii Directeurernes Anvisning og sin derfor givende Qvittering: til hvilken Ende et halvt Aars Renter af Stipendii Fond altid ved næstforegaaende 11te Junii eller Decembers Termin maa være forfalden, for nogen An §. 5. viisning eller Udbetaling kan finde Sted. Udi 6 paa §. 4. §. 6. hinanden følgende halve Nar, men ei længere, oppebærer Stipendiarius bemeldte Forskud af et halvt Aars Gehalt, fra den Dato at regne han tiltræder sin udenlandske Neise, da han erholder det første halve Aars Forskud. Skulde Stipendiarius inden det halve Aars Udgang, hvortil han har faact Forskud, paa sin Reise ved Døden afgaae, udbetales herefter ingen af de tilbagestaaende Terminer §. 7. hverken til hans Arvinger eller Creditorer. Skulde Sti pendiarius, ved Efterladenhed og Forsømmelse af de ham (§. §. 8, 9). paalagte Pligter, give den ham (conf. §. 8) til Raadgiver anviiste Directeur nogen grundet Formoda ning om at han ikke fortsatte de Studeringer, til hvis Dyrkelse dette Reise-Stipendium er bestemt, anvis ses fes og udbetales ham ingen af de tilbagestaaende Terminér, 23 Junii. før han har opfyldt de ham paaliggende Pligter, i Man, gel deraf excluderes han, efter samtlige Stipendii:Dix recteurers Decision, fra nogensinde at nyde Noget af de tilbagestaaende Terminer. Naar en Stipendii Candidat §. 8. Til denne Directeur haver han §. 9. er valgt, gives ham Anviisning, til hvem af Stipendii Directeurer han iser haver at henvende sig, for med ham at overlægge om sin Reises fordeelagtigste Indretning, og at kunne vælge de for sine Videnskabers Dyrkelse beqvem meste og bedste Steder. hvert halve Aar i det mindste at indberette sit Opholdss sted; hvilke Collegia han hører; hvorhen han mener at fortsætte sin Reise &c., derover at indhente hans Raad og Samtykke, samt, om benævnte ham til Raadgiver ans viiste Directeur skulde finde det fornødent, og forlanger det, at indsende Attester fra de Mænd, hvis Forelæsninger han frequenterer. Da Testator udtrykkelig har foreskre vet, at de reisende Studiosi skal excolere det Chymiske Studium paa deres Reiser, paalægges det altsaa Enhver, som nyder dette Reise-Stipendium, enten han er Studiofus Chirurgia og Medicinæ eller Studiofus Pharmacie paa sin Reise at lægge sig efter Chymien, og at godtgiøre Sligt, ved at indsende Testimonia fra de bekiendte Chymicis, hvis Forelæsninger han har hørt; hvilke Tea stimonia skal bilægges den §. 16. ommeldte Protocol. Competenterne til dette Stipendium skal være: A) vir: §. 10. kelig Indfødre, eller som Bern under 10 Qar af ind. fødte Benner eller Familie her, i Landet antagne, og her i vore egne Riger og Lande Opdragne og Oplærte. B) Studiofi Pharmacie eller Studiofi Chirurgie og Medici. na; C) som allerede bave nogen Kundskab i Chymien, og derover have hørt i det mindste eet Collegium, foruds fat, at der og her ved Academierne læses over Chymien; 95 D) have 37111 §. II. 23 Junii. D) bave sustineret Examina Academica udi benævnte deres Videnskaber med næst bedste Characteer i det mindste, og med troværdige kunsterfarne Mænds Attester bevise, at de ikke efter erholdte Eramina have negligeret deres Studia. Da der paa Frideriks Hospital altid vil findes den bedste Leilighed til practise Øvelse i Chirurgien og Medicinen, skal da Studiofi Chirurgie og Medicinæ, som ere opfærte, eller have freqventeret Sygeftuerne paa Fri deriks Hospital, først og fornemmelig komme i Betragt ning, naar en Studiofus Chirurgie og Medicine skal væls ges til dette Steife-Stipendium, ei alene fordi man med Grund kan vente at finde de dueligste Subjecter blandt disse, men endog for at opmuntre Studiofi Chirurgia og §. 12. Medicinæ til at benytte sig af benævnte Leilighed. Da Testators Hensigt, med dette Stipendii Oprettelse alene har været at contribuere til, at Landet altid maatte have det fornødne Antal af duelige Mænd udi de Videnskaber, til hvis Fremme dette Stipendium af ham er oprettet, Skal denne Betragtning og fornemmelig bestemme Stipens dii Directores i deres Valg: naar, og enten en Studiofus Pharmacia, eller en Studiofus Chirurgiæ og Mediei. næ skal udsendes: hvorved dog altid tillige sees paa, om et eller andet særdeles heldigt Genie og dueligt Sub- §. 13. jectieen af disse Videnskaber forefindes. Executores Tes stamenti, som dette Stipendii forste Directeurer, vælge Candidaterne til Samme, saalænge de leve, men, naar Begge enten ved Doden eller paa anden Maade ere afs gangne, vælge Medici og Chirurgi udi Directionen for Frideriks Hospital, eller den nu saa kaldede Medicinske Direction, saaledes som Samme den Tib, da Testator giorde sin Disposition, og for Nærværende bestaaer baade af Chirurgis og Medicis, Candidaterne til dette Stipen §. 14. dium. Ere Directeurerne, som alle have lige Stems mer, ikke alle enige i Candidatens Valg, bestemmer Plu §. 15. Pluraliteten Samme; og, fulde Antallet af Stemmers 23 Janii. ne være lige, og ikke kunne bringes til Pluralitet, af giøres Valget ved lodkastning. Skulde nogen af Di recteurerne have Noget at erindre imod det skeete Valg, som han holdt for at stride imod denne Fundation, der efter Testators Viffie skal være en Regel for de succederende Directores af dette Stipendio, skal det være ham til ladt, Sligt at anmærke udi den i følgende §. ommeldte Protocol. I en dertil indrettet Protocol, som føres §. 16 af den §. 8 ommeldte Directeur, hvorudi denne Fundas tion tilligemed allern. Confirmation, Ord til Andet ind. føres, skal herefter ved Dag og Dato anføres enhver Candidats Valg, hans Navn, af hvilke Directores. han er valge, naar han tiltraade og fuldendte fin Reise 20. og derved efter Numer bilægges hans producerede Te. ftimonia Academica in Copia vidimata, samt svrige ori ginale Attester om hans Duelighed, og endelig de §. 9 ommeldte Testimonia, for at vise, hvilke Collegia Chymica han paa sin Reise har frequenteret. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Hvils 24 Juni te Maal og Vægt af Stæderne, samt Hvilke af Veierne og Maalerne bekostes. Gr. Forordn. af 10de Janv. 1698 i 2ben Cap. de §. be faler, at Raadstuerne paa de 5 (i) foranbenævnte Steder Pal have separate Maal va Begter uden for de, som Magis Straterne felb seal bolde; det synes og fornadent, at enhver anden Raadstue tilline har de fornødne Maal og Begier til Confrontation, naar Dispute eller Mistanke maatte forekomme: Disse Maal og Vegter, som skal være paa Raadftuerne, formener man, Stæderne selv bør bekoste og at altsaa de til Kragerø i Aaret 1777, anskaffede af Byen (i) Nu ere der 4 flere, fee Stefer. 13 Decbr. 1748, 27 Septbr. 1783, 16 April 1790 og 1 Juni 1792. 24 Junii. Byen bør betales, naar de til Saadstuen ere anskaffede, 24 Junii. og hvorudi Byfogdens Cancellieraad Vambergs Embede som Beier og Maaler ikke bør være hinderlig, da samme Embede er Magistraten uvedkommende; men, er derimod samme Maal og Vegt anskaffet til Veier-Tienesten, bør Udgivten være for Embedsmanden, som selv i saa Maade bør anskaffe det Fornødne, da han høster Fordelen af Sam me, og altsaa og bør bære Byrden, ligesom Dennes Maal og Vegt er ganske forsticllig fra den, som Raadstuerne bør have. Dette har man i Giensvar paa Rente kammerets Prom. af 8de April. sidstl. skullet formelde. Canc. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. hvorvidt fremmede Gesandter, Charges d'Affaires, Agenter og Consuler for Indqvartering fritages. Fra Departementet for de udenlandske Affaires er Cancellier bleven tilmeldet, at Kongen under 9de i denne Maaned har resolveret, at paa en Tid, hvor ellers alle Huus-Eiere uden Undtagelse ere blevne anseete som plig tige at imodtage Indqvartering, i Henseende til de frema mede Gesandter, Charges d'Affaires, Consuler 20 følgende Grundsætninger til Rettesnor for Fremtiden maae vorde antagne: 1) at ved almindelige og overordentlige Indqvarteringer Gesandterne frigiøre det Huus, som de beboe: 2) at det Samme finder Sted, naar Consuler, Charges d'Affaires og den med disse lige agte de Agent fra Rigsstæderne beboe et heelt Huus; men, naar det ikke er, at da ikkun den Etage, som de have i Leie, ansees fritagen: 3) at herfra dog undtages de Consuler, der som Borgere eie deres eget Huus, drive borgerlig Næring, og i Følge de desangaaende ergangne Kongl. Forordninger ere alle andre borgerlige Onera una dergivne, hvis Huse altsaa ogsaa med Indqvartering kan belægges, dog at det dem paa deres Begiering altid maa maa være forundt, andensteds at bringe det dem tildeelte 24 Junii. Mandskab under: 4) endelig at de Huus Eiere, som have bortleiet endeel af deres Huus til de sub No 2, anførte Personer, vel i Proportion af den øvrige Part af deres Huus til Indqvartering maae ansættes, at det derimod ikke alene maa være tilladt, men at de endog maa vorde tilholdte, for Betaling andensteds at leie Bolig for det dem tildeelte Militaire. - Thi communiceres Saa dant herved til Efterretning for den følgende Tid. Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Fyen), ang. 24 Junii. at det fremdeles fan forblive ved den imellem det Fyenste Regiment Dragoner med Indqvarteringscommissionen i Odense indgangne Forening, at Byen er fritagen for at levere Hakkelsekifte, imod at hver Esta dron bekommer aarlig en Stiærekniv, (fiden en Kniv ved idelig Brug ei kan udholde saalænge som Indqvarterings- Reglementet beftemmer, og Regimentet, i. Uniedning af Rentekammerets giorte udfattelse 1 Magistratens Reanikab, har hos Generalitetet begiert, at det maat e have sit Forbl.. vende ved Foreningen) (k). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ri 24 Junii, be), ang. den Veile By tilhørende Nørre Skovs Fredning, og der havende Skovfoged. Gr. Ved indsluttet at lade følge tilbage den med Prom. fra Stiftbefal. af te April floftl. til Cancelliet remitterede Fo restilling fra Byfoged Carde i Beile (1), betreffende den Byen tilhørende Nørre Skovs Fredning i Fremtiden, in. v., meldes, At (k) Stient i Slutn. af Regl. 4 Aug. 1788 ophæves alle foregaaende Anordninger, fynes dog, naars. 17 i samme Holdes ved 17 i Real. af 8de Mail 1775, nærværende Promemoria at være gieldende. (1) Svoraf ber det Fornødne i dtea: B. 1. f. at cheel maatte beholde fin livstid den visse len 22 Rd., samt Eftermanden saalænge ikkun Huset og Toften. — 3. a) b) at Byens Indvaanere maatte bitve paalagt, un der eu vis fastsat Straf at opfyloe det Byfogden i Aar givne Lovte med levende Gierders Plantning, i noale af de udi Beile og paa dens Marke befindende undvære lige 24 Junii. At der imod Samme ikke findes videre at erindre, end at den foreslagne Pension til den gamle Skovfoged S. ikke synes at være passende for en Betient, der har forbrudt sit Embede, og burde for den af vam, efter Byfogdens Anmeldelse, forovede Skovhugst samt andre Forseelser lovlig dømmes fra Tienesten; og til Straf efter Anordningerne. Jøvrigt, siden ingen Overjægers mester eller anden flig Kongelig Betient nu har med bes meldte Skovs Opsigt at giore, da ingen Bildbane der befindes, og Skover tilhører Byen, saa kan Skovfogs dent lige Riisgierders Sted, samt efterhaanden afskaffe disse, hvor det af Byfogden befales, og andet Hegn er muligt, især inde eller nær ved Byen, hvor de see ilde ad, (og sædvanlig hver Winter bortßicles, folaelia Sko ven ved Nyes Opsættelse lider), samt hvor Plankeverk for Haver og Gaardsrumme kan og bør sættes; saavelsom at Skovfogden bliver paalagt, ftrap at opfaffe Dige om Stopfogedhusets Loft. 4) at Skovfogden ingenlunde forandes Ret til noget Kreaturs Græsning i Skoven, hvorved dens Opvert, nu den trænger til Fred, vilde ruineres: 5) at Byfogden blev tillagt Ret til, uden v dere Lovmaal at dictene dem, som waatte blive befunden i ulovlig skovbugft, enten corporlig Straf eller Pengemalet efter Forordningen, hvad enten disse henhorte under Byens Jurisdiction eller ikke, naar de bleve grebne paa ferfe God efter Lovens 24de Art. Pag. 20, 09 Fd. af die Junii 1746; samt, da Rentekamret bar ved Byens Regnskabers Decifløn samtykt, at forrige Byfogder har modererer Boderne for flige Forseelser efter Omstændighederne, at Byf. Carse da tillige maatte have Ret til, linesaa efter Omstændighederne at tillægge Stovfogden eller Forbrydernes Opbringere af mulce terne, der tilfalde Byen, en storre efter mindre Diel, ham til Opmuntemng, thi bidtil har han ei nydt da get: 6) At det maatte beftemmes 1) hvorvidt Skovfoge den var Byfogden med Kemneren og de Eligerede subordineret, og pligtig til at adlyde deres Befalinger til Skovens Bedste, faint underkastet Afstraffelse af dem i Forsømmelses- on Forseelses Tilfælde: og 7) at Cons sumtionsberientene maatte forbydes, under fastsat Straf, at lade noget Tre eller Gierdiel indpassere af Portene enten om Aftenen eller datten; og befales, at anholde, endog om Dagen, hvad de rimeligvis kunne formode at være ulovlig hugget i Beile-Skove, samt Saadant for Byfogden at anmelde. den ikke anderleds end som Beile-Byes Borgerskab og 24 Junii, dem deraf, som have Byens smaa Bestillinger, betragtes, og altsaa henhører under samme Byes Øvrighed, der følgelig, efter Overlæg med Ræmneren og de eligerede Borgere samt med Stiftamtmandens Forcvidende og Approbation, siden han ved Rentekammerets Resol. af 2den Martii 1771 tillige er givet Over Inspection over Beile:Byes Skove, kan efter Befindende afsætte eller mulctere Skovfogden for udviste Utroskab og Ops sætsighed, dog at Muleten, efter foregaaende Angivelser, vorder dicteret, enten ved en Extra Politie-Ret eller Gieste:Ret i Overeensstemmelse med hvad Byfogden dess angaaende har forestillet; men, i Henseende til det af ham i 7de Post Foreslagne, da vil det have sit Forblis vende ved Plac. af 19de April sidstleden, ang. Veeds, Ruls eller Barks Indførsel fra Landet til Kiøbstæ derne. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Bol 24 Junii, ding Beboere i Aastrup-Sogn selv ber, naar forneden giøres, opbygge og underholde den dem aldeles uund værlige Bro, dog Sognet, som hidtil, at forrette Arbeis det og Kiørselen til Dæmningen, og Beboerne at oppebære af de Reisende uden for Sognet Passagepenge af en Vogn 2 ß., og af en Ridende frem og tilbage 1 B., hvorimod Ansøgningen om Bro ved Gleiberg ikke fan være at bevilge. Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Christiansand), 24 Junii. ang. Dispensation i Rescr. af 16de October. 1776 om Skorstene i husene paa Landet. Gr. Da det ved allern. Befaling af 16de Octobr. 1776 er anordnet, at alle de, som paa Landet udi Norge opføre nye Huse, hvad enten de tilforn maatte være afbrændte eller ikke, Eal under en Mulet af 4 Rd. og de eftergivne Skatters Tilbagebetaling af de Brandliote, være forpligtede til at opføre Skorstene i deres use med videre; men det senere er bragt i Eva 24 Janii. i Erfaring, at de forben i de faa kaldte Regstuer opførte Jlbs fteder paa adskillige Steder ere minare farlige for Ildsvaade, end naar Almuen skal opsætte Skorstene, da Gamme baade mangler det Nodvendige til at opføre dem, og selv ikke fors staaer at opsætte dem, men maa med stor Bekostning dertil bruge Andre, ligesom ei heller Nogen paa de fleste Steder forstaaer at feie disse Storiene, som desuden medtage mere Brænde, og ere til mindre Nytte for Almuen end de saa kaldte Røastuer saa meldes herved, 24 Junii. 24 Junii. At det efter foranførte Omstændigheder kan være Amtmændene tilladt, efter de locale Beskaffenheder, og hvor Fornødenheden det udkræver, at dispensere i bemeldte Rescripts Bydende, hvorom Stiftbefal, tillige ville underrette de øvrige Amtmænd i det ham anbetroede Stift. Generatitets-og C. Collegii Prom, (til General -Hververcommissionen), ang. at ingen indfod. Svensk maa tildeles (m) de i København garnisonerende Regimenter. 2. G. R. og Generaltoldk. Circul. til hver af Tolderne i Danmark), ang. deres Pligter i Henseende til Toldvæsenet. (n). Gr. Da Rentekammeret har bragt Erfaring, at Folders ne paa adskillige Steder ansee sig blot som Regnskabsførere og Cafferere ved Tolden, og som Saadanne alene iagttage de Forretninger, som dertil hører: saa tilkiendegives ham herved, At da det foruden disses Jagttagelse endnu, paalig. ger ham efter Toldrullens 1 te Cap. 21 de Art. at have flittig Indseende med alle ind og ud-gaaende Vare, samt Lossen eg Laden i og af Skibene, saa paaligger det ham følgelig og som den, Over-Opsyner ved Toldstedet er anbetroet, baade selv, saavidt hans andre Forretnin ger ville tillade der, at vigilere over Opfyldelsen af de an befalede Opsyns Pligter, saa og sørge for, at Samme efters (m) Cfr. Gen. Prom. 25 Junii 1792. (n) Jorandret paa de Steder, hvor Inspecteuren har faaethele Bestyrelsen, og Caffereren ikkun Opbørsel samt Regnskabsvæsenet. efterkommes af Controleuren, som tillige Visiteur 24 Junii, ved Toldstedet, samt at være ham behielpelig i Tilfælde, at han enten ikke kunde overkomme dem, eller finde Mod. stand ved deres udøvelse, ligesom Tolderen og i øvrigt bør vange over, at den befalede Orden og Rigtighed ved Toldvæsenet i alle Henseender bliver fulgt. Samt lige disse Pligter ville han altsaa for Eftertiden paa det asieste iagttage, da han i manglende Fald kan vente der for at blive kaldet til Ansvar, og paa det Alvorligste at vorde anseet. Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmand i Danmark 28 Junii. og Morge), ang et vist Qvantum Salt, som fra Valls Verk skal tages for hver Riobsted, samt paa Indvaanerne, og især de handlende, fordeles. Gr. Dette Saltverk i de sidste Mar har manglet den fors nedne Afsætning af det ved Samme aarligen tilvirkede Salt. For at faae et forholdsmæssigt vantum af dette Salt afs sat, der baade ved Erfaringen og ved anstillede Forsøg af sag. fyndige Mænd er befundet at være af særdeles Godhed, og som fælges for faadan Priis, at, naar Cold- og Consumtions. Afgivterne af det fremmede Salt erlægges, det fremmede fmaa Salt langt fra ikke, skiønt tildeels af mindre Godhed, for samme Priis fan baves: faa er (for at formindske det fremmede smaa Salts Indførsel, og at spare for Staten en betydelig Penge Summa, som aarlig for Gamme udgaaer, da Berket nu er betynget med en anseelig Beholdning til betydeligt Tab for den Kongelige Kasse) Kongens Willie, at res partere dette Salt paa samtlige Riobsteder i Danmark og Norge, i Forhold til, deels det som Kiobstæderne selv have erklæret dem villige at modtage, deels til det, som Magistra terne eller Stiftamtmændene have anfeet med Rette paa dem at kunne reparteres, deels til ethvert Steds Consumtion og Handel og dets Folkemcenade: Og ansættes Kiøbstæderne i det Stiftbefalingsmanden anbetroebe, Stift i dette 2ar (0) at afhente fra bemeldte

(o) Ligefaa for 1787 efter Kongl. Resol. og Bergverksdie rectorii Prom. af 7de April 1787, samt for 1788 efter Kongl. Resol. 3die og Direct. Prom. 7de Maii 1788. See Prom. 21 Febr. 1789. VI. Deel. 3 Bind. 18. Junii. meldte Saltverk.... (p). Og befales: 1) at hvert Steds Magistrat og (hvor Ingen er) Byfoged tilligemed saa mange af Stedets deputerede Borgere, som Stiftbes fal. agter fo nødent og dertil udmelder, conjunctim aarligen inddeler det for samme Sted ansatte Qvans tum paa de der værende Indbyggere, nemlig først paa dem, som ingen Handel drive med Salt, være sig af hvad Stand eller Condition de ere, saameget som fFiennes, at hver udi sin Huusholdning i et ar kan bruge (q); dog undtages herfra de, der ere saa fattige, eller hvis Husholdninger ere saa ringe, at de ei an sees at kunne bruge eller kiøbe til deres Fornødenhed hver over 2 fiepper saadant Salt aarlig og dernæst det øvri ge Qvantum paa Stedets Handlende, som bruge Salts handel, efter den Handel Enhver fan agtes at have saa vel i Byen [som med Judbyggerne paa Landet] (r). Og waa ingen af Byens deputerede Borgere, som Stifta befal. til denne Forretning udmelder, være sig hvor det være kunde, sig derfra unddrage. 2) Dersom Blas ger eller Tvistighed forekomme enten angaaende Inddes lingen, eller de paa Saltets Afhentelse beregnede Omkostninger, skal Samme af Stiftbefalingsmanden des cideres. 3) Hvert Steds Magistrat eller (hvor Ingen er) Byfoged tilligemed Stedets samtlige deputerede Borgere skal, efter foregaaende Overlæg med de øvrige Borgere, besorge det ansatte Qvantum Salt afhentet fra Saltverket inden dette Nars Novbr. Maaneds Udgang, under P) Nibe 600 Tor. Barde Koiding 740 Rinakiebing 100 dr. 216 Fridericia 300 Holstebro 40 Lemvig 35 Beile 330 Fra Disse til de Øvriges Qvantum, der ikke vides, fan man saa løselig slutte sig. (q) See Prom. 22 Julii 1786. (r) Til St. i Norge: [som det dertil hørende Opland.I under Straf at bøde for hver Tønde, som ikke til denne 28 Juni Termin derfra er afhentet, 24 Sfl. til lige Deling imel lem Stedets Fattige og Saltverkets Caffa, hvilke Voder uden Rettergang, efter Stiftamtmandens Foranstalts ning, exsecutive inddrives. 4) Saltet overlades for dett nu derpaa satte moderate efterstaaende Priis, nemlig: a Tønde eller 250 Pd. med Foustage for 2 Rdlr. 16 K. og uden Foustage for 1 Rdlr. 88 ß. (s); og Magistraterne eller Byfogderne tilligemed samtlige deputerede Bors gere forbindes hermed, hver for sit Sted, at indestane Zen for Alle og Alle for en, for Betalingen, hvis fen for det hele Qvantum ved Harets Udgang udi nov neste Kongelige Caffe erlægges (t); og Rigtighed for Saltets Modtagelse og Pengenes Udbetaling besorges ved Stiftamtmanden til Bergverks-Directorium (u) inte sendt. 5) Ligesom Saltet til hvert Sted ankommer, blis ver der af Indbyggerne, paa hvilke det i Følge af fores gaaende ite Post vorder inddeelt, pligtige, ei alene at modtage hver sin Andeel inden 14 Dage efter deront giørende offentlig Advarsel, under lige Straf, som ude 3die Post er anført, men endog derfor frap at betale saavel den udi 4de Post ansatte Priis, som Fragt og al anden Bekostning, saaledes som Samme, efter nøiagtig Regning og Repartition paa det ganse Qvantum pr. Zonde retteligen udfalder; i Mangel af mindelig Betaling inddrives dets Beløb ligesom Kongelige Skatter hos de Skyldige ved forordnede Midler. 56 2 Rescr. (s) Men Prisen er ved Kongl. Stefol af 31 Octobr. 1787 bekiendtgiort ved omtalte Prom. 3die Maii 1788 paa det faakaldte ofsalt forboiet 16 s. pr. onde; on i golge Kgl. Resol. 14de Aug. 1793, bekiendtgiort fra Rentet. d. 24de, skal Sustagerne herefter koste 32 §. (t) See Prom. 8 Julii 1786, (u) Nu Mentekammeret. 30 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. 'og Bisk. over Skalholt Stift), ang. hvorledes Kirkerne og tilhørende Jorder paa dette Stifts Bispestoels Gods skal sælges, tilsammenforblive, og vedligeholdes. Gr. Det er bragt i Erfaring, hvorledes den ved Skals holt Bispestoels Godses Salg, i ens ende til Filial-Kirkers nes Jorder, er imellem Stiftamtm. og Bißopen samt Com miffarius opkommen ulige Meninger, foranlediget af 2 til Stiftbefal. opgivne Spørgsmaale, det Ene fra ham, om Kirkernes Gods fulde følge og sælges med Kirkerne, og omr ikke hvad Servitus eller andre Rettigheder, en eller anden Kirke eller Krkejord maatte have paa andre Jorder, skulde fremdeles være Kirken forbeholden, hvorpaa han har resol veret, at Kirkejorderne ikke kunde filles fra den Kirke, de laae til, men at Kirkejorderne og Kirken tilligemed den Jord, hvorpaa den stod, for saavidt Kirken derudi var etende, skul de sælges under eet, dog saaledes, at samtlige Kirkejorders Dyrbed skulde beregnes hver for sig, og siden sammenslaaes, paa det den hele Summa funde indeholde hver enkelt Jords Dyrhed, men at, hvad Servitus derimod en Kirkejord eller Kirke havde andensteds, maatte paa Auctionerne bekiendts giores, at den blev Kirken uforanderlig forbeholden; og det Andet fra Commissario, ang Kirkejordernes Evaluation, om nemlig Durheden af de Ki fejorder, som sælges ved Kirken, burde evalueres til ny Jord Hundrede som det hele øvrige Gods, eller efter det gamle Jord-Hundrede, hvorpaa Stiftbefal. resolverede, at naar Monds-laan og Qvader af Kirkens Jord havde været ydet til Kirkerne, saa kunde disse ikke betages saadan deres Eiendom, men Jorderne selv maatte opraabes efter de gamle Jord Hundrede, og med den For bindtlighed at beholde Qvilderne, saavidt de hørte Kirken til, om de vare paa famine Gaard, men, vare de paa andre Gaarde, vedbleve de der som før, hvorimod, naar Mandskaan og Qvader vare svarede til Bispestolen, maatte de ans sættes til ny Jord-Hundrede, om det ikke allerede var skeet i den med Conditionerue følgende trykte Jordebog: men at Comanissarius derimod har indvendt, at Kirkerne kunde under pri vate Hænder staae Fare for i Tiden at miste sit Gods, naae det blev solgt paa den Maade, og derfore foreslog, at af saas danne Kirkejorder ikkun den maatte sælges, som Kirken stod paa, og den tilkommende Eier af Kirken derimod ikkun gives Ret til at oppebære Indkomsterne af Kirkens øvrige Jorder, imod at holde Kirken vedlige, hvilket har foraarsaget at ette Kirkegodses Salg er stillet i Beroe indtil forventende nærmere Resolution. Med Kirkegodset maa forblive ved Loven og hidtil værende Brug, saaledes, at naar en Gaard, hoorpaa en en Kirke staaer, sælges, følger dermed alle de øvrige til 30 Junii, Kirken liggende Jorder, ligesaavel som alle dens øvrige enkelte Rettigheder og Herligheder uden særskilt Evalua tion, da derom, til Efterretn ng i Fremtiden, skal til foies en Post i de trykte Conditioner, hvorved der kan sørges for, at de til Filialkirkerne paa Skalholt Bispestoels Gods hørende Jorder skal bestandig følge med Rir: Ferne, og aldrig derfra kan alieneres, men at disse Rir- Fers Eiere blive forpligtede til, stedse at holde saavel des res Gods som dem selv i fuldkommen forsvarlig Stand, samt at de aldrig maae hverken ved Salg, Magestifte, eller paa anden Maade, separere Godset fra Kirkerne, eller forringe det, ligesom og en saadan Kirke-Eier, fordi Han nyder alle Indkomster af saadant Kirkegods, bør staae alle Reparationer og Bygnings:Bekostninger(v), endog Ulykkes Tilfælde ikke undtagne, da, naar han ikke efterkommer dette, Godset tilligemed Kirken, bør være Kongen hiemfalden. Canc. Prom. (til Amtm. i Koldinghuus-Amt, samt I Julii. Krigs og Land:Commissairen i Ribe- og Aarhuus Stif ter), ang. Recruters Levering, naar i et Lægò af 532 Tor. Hartkorn mange Lodseiere ere deeltagende: nemlig at Ephori for Lægderne i Koldinghuus Amt have at sam menkalde alle Lodseierne, efter Overlæg med dem, og inddele de 532 Td. Ht. i 8 mindre Lægder, hvorefter de 6 af disse, som endnu ingen Recrut har leveret, leverer Samme efter Lodkastning Enhver i fin Tour, da Karlen tages i Lægdet, hvor han findes, dog efter Lodkastning, naar flere lige Tienstbygtige findes. (Paa deres Forespørg jel, siden Lægderne ei herom kunde forenes) (x). 563 (v) See Prom. 2 Decbr. 1786. (x) See Prom. 27 Janv. 1787. Genca I Julii, I Julii. 7 Julii. Julii. Generalitetss og C. Collegii Prom. (tif det Danske Livregiment), ang. Tillæg for Officerer, som indhente Districts-Mandskabet (y). 2. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til hver af Zolderne i Ribe, Barde og Ringkiebing), ang. at Tolderen for Eftertiden ved Indgaaende bør fordre og beregne Linderenæs Syhrpenge af alle de Skibe, som der til Toldstedet maatte fra det søndenfieldske Norge ankomme. (Saasom den Grund, paa hvilken efter Circut. af 9de Rovbr. 1782 de Skibe, som komme fra og gaae til det Sandenfieldre Norge Often for Lindersnæs Fuhr, ere fris tagne for at erlægge Fybrvenge, nemlig at de ikke passeve Bybret, ci fan finde Sted for de Skibe, som fare imellem Norge fondenfields, og Coldstederne paa Vestkanten af Jyo land, hvilke baade paa Hen- og Hiemreisen passere Sybret) (z). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at Umyndiges Arveparter i Odense, ikke over 20 Rdir., maae udbetales og anvendes til deres Opdragelse og Klæder, uden at indføres i Overformyndes riet, og uden at komme Dette og Magistraten i Odense, naar Vedk. blive myndige, tit noget Ansvar, naar disse alene for Udbetalingen have ladet sig meddele fornøden Afkald og Qvittering fra Formynderen. (Efter Ansoga ning fra Magistrasen, som har andraget, at Born og Umyn dige ofte ved Stifter tilfalde en saa ringe Arv af nogle Rigsdaler eller Marker, at den ikke kan faaes udsat paa Rente, da denne desuden deraf være ubetydelig, men at saadan Arv derimod undertiden funde være fattige Børn til Hielp til klæ der og Føde, for faavidt den tunde ti ftræffe) (a). Bevilgn. at Jeden Israel Moses Israel maa i Kiøbenhavn anlægge et Bogtrykkerie i de Hebraiske, Chaldæiske, Rabbiniske og øvrige Orien talske Sprog, hvilket Bogtrykkerie han haver at forsyree (y) Ligesom Prom. 20 Maii 1786. (z) Cfr. Prom. 12 April 1788. med (a) Almindeliggiort ved Rescr. 17 Desbr. 1790, 097 Gebr. 1794, Daet &. I. meb saa gode og forsvarlige Topis, som andensteds ha: 7 Julii. ves; og skal han derhos tilforpligtet være, at angive paa Titelbladet af alt hvad han trykker, at det er trykt hos ham, saa og entholde sig fra at lade trykke noget fornærmeligt imod Staten og gode Sæder, samt, uns der dette Privilegii Fortabelse, at trykke Noget, som er tridende imod Religionen i Almindelighed, eller som fan anfees for blasphemiskt ller bespotteligt i Henseende til den Christelige Religion og dens Stifter (b); til hvilken Ende han, foruden de Exemplarer, som ved hvert Trykkerie leveres af nye Skrivter til offentlige Bis bliotheker, skal aflevere et Exemplar af alt, hvad han trykker, til det Theologiste Facultet. (Saasom han har andraget, at han ved sit lange Ophold her har erfaret, at her endnu ei findes noget Trykkerie, hvor et Skrivt af de gamle eller Jodiske Skrivter kan blive trykt, men at endog be mindfte og daglige Bøger, som i alle Jodiske Huse brus ges, maa forfrives udenlands fra; desaarsag han, som er det Rabinikke og Chaldæikke Sprog faa mægtig, at han kan udbringe det i det hebraiske, og derfra igien i det Danske eller Tydske, er findet at anlægge et Bogtrykkerie af dette Slags, naar han dertil maatte erholde Tilladelse.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i 8 Juli Siælland), indeh. Adskilligt til Fordeel for Birkerød: Præstekald, ved det hirschholm er lagt derfra til Sollerød (c), m. v. om Afgivt til Birkerød-Kirke, Li genes Begravelse ved Samme fra Hirschholm, og Tavs lepengene. Gr. Sognepræsten i Birkerød Sr. Kier bar til settelse og Erstatning for den Afgang, som kaldet har lidt ved Hirsch holms Henlæggelse til Sollerød, anholdt om en og anden Fordeel: 1) Om Afflag i Birkerød-Kalds Afgister; 2) at det, som han i Henseende til forbemeldte Afgivter, bar bes talt for meget, maa ham godtgiores; 3) at Birkerød-Kalb maatte fritages for Rytterheit at bolde; 4) at Sognefkiellet imellem Birkerød og Hirschholm Sogn nærmere maaste be femmes 5) at Mudegaard maa hare til Birkerød-Sogn, hvort b 4 (b) Cfr. Rescr. 3 Decbr. 1790. De (c) Cfr. Rescr. 14 Janv. 1784 8 Julii, ben ligger; 6) at enten Hirschholm Kirkes første Tavle maa henregnes ganske til den forfte Tavle i Birkerød, for at kuns ne svare det Tilborlige til. Helfingoer Hospital, eller og at Birkerød Kirkes forfte Tavle maa flippe med 4 Rdlr. aarlig til Hospitalet; 7) at Hrichholm - Sogns Liig maae vedblive at begraves til Birke od Krfe; 8) at den anden Hirschholm Kirkes Tavle maa som i Birkerød tilhøre Birkerød-Kirke; 9) at de 8 ß. til kirken efter Loven maa af Bollerved, Runds fred, Smidstrup og Husene samme steds erlægges til Birkes rod-Kirke; og endelig 10) at Præstex i Birkerød maa tillægs ges aarlig Godtgiorelse af Vræften i Sollerød og Hirschholm, for at faste Jord paa Hirschholm-Sogns Liig. Hvad den ite Post angaaer, da, fiden Birkerød Sognefold nu ikkun indbefatter 294 Tor. 1 Sfp. 2 Fr. trefierdedeel Alb. contri buerende Hartkorn, og ei fan ansættes boiere end til 300 Rdlr. om Aaret, da det for har været ansat til 480 Rdlr., §. I. §. 2. §. 3. Saa vil det tilfalde Sognepræsten i Søllerød, som den der har bekommet alt hvad Birkerød:Kald er fragaaet, herefter at svare de overskydende Afgivter, som efter forrige Ansætning blive tilovers at erlægge; 09, hvad Afflag angaaer i procento-Skatten for den af Kale det svarende Enkepension 36 Ndlr., da findes det billigt, at Samme bortfalder, saalænge Samme spares til een Enke i Kalder, hvorom og fra Mentekammeret bliver føict den fornødne Anstalt. I Henseende til den zden Post, da beregnes vel Birkerød Kalds Afgivter ikke høiere i Amistuen end efter Antallet af de Tender contribuerende Hartkorn, som nu ere tilovers i Sognet; og hvad Supe plicanten fan have betalt for meget i Naadens Aaret, bør ham godtgiøres saavel af Skifteretten i afg. Hr. Dischers Stervbo, som af r. Blicher efter sine indgivne Regninger, hvilket ogsaa bemeldte Hr. Blicher har erklæret at skal skee i Proportion af Indtægterne. Hvad Rytters hestes Holdelse efter den 3die Post angaaer, da er vel de Sognefald paa Landet fritagne for Rytterheste, som deels ingen Præstegaards Avling have, og deels i Henseende til det tiendeydende Hartkorns Beløb ikkun have ringe Ind komster, af hvilken sidste Aarsag Søllerød Kald er fritaget; og, da Samme endnu har mindre Harikorn end Birs kerød, forse, allerhelst naar hertil regnes 18 Tor, ufri Harta 8 Julii, forn, hvoraf svares aarlig til Præsten 15 Rd. i Nefusion, men det dog ei kan nægtes, at Søllerød: Kald, forøget ved Hirschholms. Sogn, som indbring r et godt Offer, fuldkommen veier op i Indtægter mod Birkerød Sogn, eller overstiger Samme, saa medfører Billighed, at Præ ften i Søllerød og tager Deel i de Byrder, som følge med Rytterhest, og at begge Præster, siden intet andet Middel vides, enten i Forening med hverandre eller vegels viis udrede en tienstdygtig Rytterhest, alt paa saadanne Vilkaar, som imellem dem selv bedst kunne fastsættes. Bes §. 4. treffende en nærmere Bestemmelse imellem Sognenes Grændser, efter ste Post, da, siden begge Præster have angivet deres Sognes nu værende Hartkorn, ei alene til Tønder men ogsaa til Fierdingkar og Album, vil Samme ikke være nødvendig uden alene i Henseende til de Gaarde og Huse, som ligge nær ved Hirschholm, og i Henseende til disse bør. Sophienberg Slot, Rokkedal Gaard, Mikkelborg-Gaard, samt alle Gaarde og Huse paa de 8 Hovedgaardstaxters Jord-Portioner, som ligge paa den østre Side af Hirschholm ud ad Strandkanten, tilligemed begge Helleholmene, Flakkevads, Mauthels Raunshauge og Skovhusene, som alle have meget nære mere til Hirschholm end til Birkerød, henhøre til Hirscha holm:Sogn, fiden ved den af Kongen befalede Forordz ning med Birkerød Kald ikke haves andet til Hensigt end at forstaffe Beboerne, som ligge langt fra Birkerød, en beqvemmere Leilighed til at høre Guds Ord i Hirschholms: Kirke, da Supplicanten i øvrigt saameget mindre har at befrygte, at de fleste af Birkerød-Sogns Beboere, fordi de ligge nær ved Hirschholm paa denne Side, Fulde med Tiden forlade deres egen Menighed, og søge Kirken i Hirschholm, som Hr. Blicher har erklæret, aldrig at have modtaget eller ville modtage et eneste menneske ril Skrif: 5255 8 Jul. 5.5. Sfeiftemaal eller Altergang, som hører til et andet Sogre end hans Eget. Ar Rudegaard efter ste Post maatte Høre til Birkerød-Sogn, da er det oplyst, at ei alene Rus dersdal fra gammel Tid har været banlagt under dette Sogna" men og at Rudegaard bør henhøre tit Samme, siden den er byggt paa Hirschholms Amt i Sognet nærmere ved Birkerød end Rudersdal, og at begge disse Steder have beres Adkomst i 2 til sin Tib nedlagte Bøndergaarde, som laae under Birkerød Sogn, ligesom og at Ole Svendsens tilvundne Overdrevs Græsning, hvorpaa Rudegaard nu er opbygget, beliggende i Høsterkiøb: Skov paa Hirschs holms Amt, bør være sidstmeldte Sogn tilhørende; thi, omenoffient Rentekammeret har resolveret, at Rudegaard Fulde henhøre under Kiøbenhavns Amt, faa følger deraf dog ikke, at Beboerne tvertimod Loven al henlægges fra eet Sogn til et Andet, da det overalt ikke er usædvanligt, at Sognefirken ligger i eet Amt og en eller anden af de tilhørende Byer i et andet, og altsaa finder man det baade billigt og lovmæssigt, at begge Steder baade Rudersdal og Rudegaard, saasom de Begge have Oprindelse fra 2 nedlagte Bøndergaarde, hvilke før tilhørte Birkerøde Sogn, ogsaa herefter bør under samme Sogn være hene §. 6. lagte. I Henseende til den 6te Post, da befaler vel Rescr. af 6te Novbr. 1739, at af den første Tavle i Bira kerød skal udredes aarlig 18 Rdlr. 26 B. til Helsingøer Hospital, men, da Saameget ikke kan svares derfra nug efter at Hirschholm: Sogn er fraganet, og Hr. Blicher har tilbudet sig, af Hirschholms Tavle at ville svare 9 N. om Aaret til Helsingoer-gospital, hvilket Tilbud erkien des for billigt, saa bør Birkerød herefter ikkun aarlig udrede 9 No. 1 Mk. 10 s. til bemeldte Hospital, hvile fen Summa ifte kan ansees for hs, allerhelst naar Birkes rob tillige for sig alene beholder de Fattiges Rentepenge, som efter Provst Mollers Erindring hvert Aar svaz ECS 8 Juli §. 7. res fra Amtstuen. At Hirschholm. Sogns Liig maatte ester den 7de Post vedblive at begraves til Birkerød Kirkeba, siden Bi kerøb. Præst skal af Kirkens aarlige Ind tægter selv helde Samme vedlige, og Menigheten dess uden fra Hirschholm-Sogn med al Ret kan formodes, at ville helst have deres Liig begravne i de forrige Leiesteder Hos deres eget lægtskab, faa fordrer Billighed, at Vedkommende maa have Tilladelse til at lade deres Liig fremdeles jorde i Birkerød, hvor da Betaling efter Sædvane maa ydes til Kirken og Sammes Betientes uden at Præst eller Degn i Søllerød, som nu forrette Gudstienesten i Hirschholm, derved kan have Noget at fordre, da Birkerød, i det mindste saalange Hirschholm ingen egen Kirkegaard har, er meget nærmere til at modetage Ligene end Søllerød; men, skulde der i Tiden blive anviist Plads til Begravelse-Sted i nærheden afgirsch. holm, om hvis uundgiængelige Fornedenhed da nærmere Forestilling maa giøres, og tillige fastsættes hvorledes Bes talingen for Samme fan udredes, falder det af sig selv, at den rette Sognepræst paatager sig alle derved mødende- Forretninger; dog vil i saa Fald et Slags aarlig Erstat ning gives af Søllerød Præstekald, som end mere ders ved forøges, til Birkerød Kirkes Vedligeholdelse, da denne ellers i Tiden vil forfalde, fiden Præsten ei da fors. maaer af fine Indtægter at holde den faa fuldkommen vedlige som tilforn. I Henseende til at den anden Tavke i §. 8. Hirschholm-Kirke maatte som i Birkerød tilfalde Birs kerød Kirke, efter 8de Post, da, fiden denne Tavle bæ res omkring for de Fattige i Hirschholm-Sogn, som ellers ikke have det ringeste at giøre sig haab om, kan disse ikke fratages den liden Hielp, som herved kan udkomme; hvorimod man finder det billigt, at de udi 9de Post om: §. 9. meldte 8 B. til Kirken efter Loven af Vollergo, Rundsted, Smidstrup og de Suse, sammesteds erlægges til Birs 8 Julii, Birkerød Kirke som Camme tilhørende. Hvad endes lig angaaer den rode Post, da bor Præsten i Birkerød, efter det som forben er anført om Ligenes Begravelse til Birkerød Kirke, være fornoiet med den Fortieneste, som deraf følger for ham, helst fra Hirschholm-By, og, da Bønderne meest begrave deres Liig om Søndagen, kan det ikke være ham til Hinder, naar han alligevel skal være paaklædt, at kaste Jord paa dem. § Julii Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Biskopen i Aarhuus), ang. en Stoel i Asferg-Kirke at til. hore Kirkelade Huset. Gr. J Anledning af den fra Selveierbonden Wiels Moller af Asferg ved Randers indkommen Klage, at Eieren af As ferg-Kirke Rasmus Braich paa Kiellerup bar foræret Degnes tonen i Asferg en i Chorsdøren aflukket Stoel, som over so Aar har tilhørt et Supplicanten tilhørende Eiendomshuus, Kirkelade kaldet; samt derover afgivne Erklæring, meldes berved, at, enoffient fornævnte R. Brascher Eier af Asferg Kirketiende, og altiga forbunden at holde Kirken vedlige, bemyndiger Saadant ham dog ikke til at forandre Sognets Beboeres gamle Metti beder og Stoleftadenes sædvanlige Brug, hvilket og foraarfager Splid i Menigheden; og, da forrige Eier af Kirkcladehuset bar bygget denne liden aflukte Stoel üden nogen Udgivt for Kirken, den og af Huiets Eiere og Beboere er brugt over 50 Aar, hvilket giver Hævd paa Brugs-Ret til Stolen, især paa Landet, bvor Stelene hverken fæstes eller fiodes, og den giorte Forandring er ligesaa ubillig, som Kirs te-Eieren dertil uberettiger; det ei heller fees, at det kan for menes Supplicanten at lave hans Hustru benytte sig af dette ham tilhørende Huses Stoel i kirken, saalænge indtil der Tommer Beboere i Huset, hvis Bærd vilde forringes, naar denne gamle Rettighed skulde blive dets Beboere i Fremtiden frataget: Saa bør foranførte i Chorsdøren udi Asferg. Kirke aflufte Stoel fremdeles følge Kirkeladehusets Eiere og Beboere, uden nogen Paastand eller Indsigelse af Kirkes Eieren eller Andre, samt den fer Stoledoren satte Laas og Nogel uden nogen Betaling forblive ved Stolen, og Degnekonen tilholdes at søge den for hende i Kirken værende Stoel. Canc Canc. Prom. (til Directionen over Tugthuset 8 Julii. paa Island), ang. en Skrivers Antagelse ved sam me Tugthuus (d). Gr. Directionen for Tugthufet paa Island har under rte April berettet, at den har skeet sig nødt til, formedelst det meget Skriverie, der forefalder ved Tugthusets Bestyrelse, og fornemmeligen nu i Forftningen at antage en Berson til at forfatte, protocollere og reenskrive alt hvad der ved Dis rectionen det hele Aar igiennem forefalder, nemlig Cand. jus ris S. J. Lindahl, hvilken formenes at kunne tillægges ders fore 20 Rdlr. om Aaret, hvormed han er tilfreds; og vilde Stiftelsen ei derved foraarsages nogen ny udgivt, siden han kunde nyde de 20 Rdlr., som efter Fundatsen er tilstaaet til en Vægter, da Portnereu meget gierne tillige skal kunne forrette Bægterens Partes, hvorfor ogsaa ikkun Een er ans tagen, til at være baade Portner og Vægter. Herimod haves Intet at erindre, saalænge og saas vidt Tingene paa den Maade, som nu er skeet, lade sig giøre og i øvrigt fan Cancelliet ikke andet end tilkiendes give Directionen, at man med megen Fornsielse af Dis rectionens anden Skrivelse, ligeledes af forbenævnte Ite April a. c., har erfaret, hvad der af dem hidtil er fores taget til Stiftelsens Drivt. Rentek. Prom. (til Amtsforvalterne i Danmark, unds 8 Julit tagen Viborg Stift, samt til begge Stiftamtskriverne i Norge), ang. at imodtage hvad Magistraterne i Kiøbstæs derne udi Amtet tilbyde, som Betaling for det paa Disse reparterede Valløiske Salt, at erlægge, derfor med dele Qvittering in duplo, og udi deres Contributionss Regnskaber og Extracter til Indtægt beregne det, som modtages. (Efter Anmodning fra Bergverks-Directorio, som har communiceret Rescr. af 28de Junii 1786 om slig Indbe taling.) Rescr. til Biskopen over Fyens Stift), ang. 14 Julii. at den Residerende Capellan i Nakskov Kiøbstad og til Annexet Branderslöv Hr. J. Rullerup skal (d) Cfr. Neser. 26 Junii 1789. til 14 Julii, til hans Formand Hr. Suhr svare Naadens ar af alle Capellaniets visse og uvisse Indkomster, og at dermed saaz fedes fra mand til and skal forholdes. (Saasom, efs ter Andragende af B., S. bar foreret det af bam, paa Grund af, at hon har givet det til hans Formand, hvilket og i nogle Capellaners Kid skal bave været Skit.) a 34 Julii, Rescr. (til Biskopeni Aarhuus), ang. Bo rup og ald Kalds Adskillelse, samt hvorledes med Degne og Skole-Embederne i begge Pastorater skal fors holdes. Gr. Bed at indberette, at Sognepræsten for Borup- og Hald Menigheder ved Deden er afgangen, har Biopen tillige forestillet, at bemeldte Kald i Følge Rescr. af 2den Martii 1742 fulde forsynes med Resid. Capellan, hvorfor den afdø de Sognepræst har været fritagen, men at derimellem begge Kirker er fem Fierdingvei, som tildeels, og især om intes cen er meget besværlig, ligesom og kaldet har over 2 Mile i Begreb, hvilket foraarsager, at Embedet i alle Dele ikke faa nøiagtig, som fee burde, tan blive beopagtet af een Præst, da i Kirferne fra den ovrige Gudstieneste bliver liden eller ingen Eid tilovers til Catechisation, og Ungdommens Undervisning samt Forberedelse til Confirmation saavelsom Syges Besøgelse lider meget Ophold, formedelst Præstegaar dens lange Fraliggenhed, hvilket vel for endeel furde afbielpes, naar en Resid. Capellan blev beskikket, og fik fin Bopæl i Anneret; men at Lennen for denne vilde blive faa vinge, at han neppe funde have nødtorftig udkomme, og meget, fors aden den besværlige Sognereise, dog forblive ved det Forrige, til liden Nytte for Menigheden, der dog ved Offer til 2 Præs fter blev mere bebyrdet end hidtil: desaarsag is. til Me nighedernes fande Tard holder det tienligere, at Enhver fie In egen Sognepræst. Borup Sogn, som foruden Præstegaarden bestaaer af 269 Tor. 2 Skp. 3 Fr. 1 Alb. Hartkorn, sal hers efter være et Kald for sig, og hald:Sogn, som bestaaer af f. 260 Tor. 1 Stp. 2 Fr. 1 Alb., et andet Kald, hvor Annergaarden, som staaer for Ht. & Tor. 1 Fre 2 Alb., skal anvendes til Præstegaard, og den tilkoms mende Sogneprest enten svare til St. Mortens Kirke i Randers, som eier Herligheden af denne Gaard, den aarlige Rettighed af Samme, nemlig et Brændsviin, 3 Zdr. Tor. Byg og 4 Md. Arbeidspenge, eller og godtgiøre 14 Julii. Kirken Samme med en passende Capital, imod at Præstes gaarden herefter gaaer i Riob og Salg ligesom andre Præstegaarde (e): og maa han i Betragtning af de Ome fostninger, som foraarfages ved at indrette denne Anneks gaard til en Præstegaard, være befriet for at betale de sædvanlige 100 Rd. til Børnehuset, da i øvrigt den He. Bees Eft rleverske tilkommende Pension skal lignes paa begge Kald: og, hvad Degne Embedet angaaer, da skal den nu værende Degn, som er kaldet til begge Meniches der, men nu ikke kan forrette Søndags Tienesten i begge Kirker, siden Samme bliver paa een Tib, være pligtig, saalænge han er ved Kaldet, at holde en Substitut i Hald men i Fremtiden skal ethvert Kald have sin egen Degn, som tillige skal være Skoleholder i Borup Sogn, hvor der er en af de forrige Nytterdistricts-Skoler, herefter verelviis beskikkes af Biskopen paa Kongens Vegne, og Skole-Patronen, naar en Saadan findes, som er privis legeret, og som efter Rescr. af 30te Martii 1742, eiet i det mindste 32 Td. Ht. i Skoledistrictet; men i Hald= Sogn, hvor alene er en Proprietair. Skole af mindre betydelig Indkomst, skal forholdes som paa alle andre Steder, saaledes at den, som kalder Degn, tillige bes stikker Samme til Skoleholder efter bemeldte Rescripts zte Art. Rescr. (til Stifbefalingsm. over Aggershuus. 14 Julii, Stift, ogsaa Amtmændene det at tilkiendegive), ang. at Almuen i dette Stift maa bære de nu havende Klæder, som blive stemplede, Ge. Amtmanden over Christians Amt har til Cancelliet indsendt en Ansøgning fra nogle Bønder, byorndi de have anholdet, at maatte opslide deres nu bavende, men imod Forordn. af 12te Martie 1783 forbudne Silke og andre Klos (e) See Rescr. 24 April 1789 pg 28 Octobr. 1791. Der 14 Julii, ber; hvorhos han har meldet, at en Silkekaabe, som ikke kan anvendes til andet Brug, tan en Kone bave sin Livstid, og Silfekyfer og de faakaldede Pandepuder kan benreg nes til Suer, som det er tilladt at bæres; og i Erklæring anfører Stiftbefal., at de klæder, som ere forbudne, ere af det Slags, som ffelden bruges, og følgelig i mange Aar kan benyttes, vg, om de nu med eet skulde forkastes, vilde de være af inaen Bærdie, men Bonden lide dobbelt, da han maatte forstaffe sig Andre isteden for disse. 14 Julii. For saavidt Aggershuus-Stift angaaer, bevilges, at det maa være Almuen tilladt at bære deslige ved bemeldte Forordning forbudne Klæder, saalænge de ere. brugbare; dog skal Eierne vare forpligtede at indsende dem til Stempling, og de, som da derefter befindes at Bære deslige forbudne Klæder, der ikke ere stemplede, skal mulcteres efter Forordningen, og have Klæderne forbrudte, hvilke skal sælges til Deling imellem de Fattige og Angiveren: men Ryser og Pandepuder maae dem tillades at bære af Bomulds-Fløiel. Til berørte Stempling, som ved hvert Sogns Tingsted saasnart som muligt er, og i det seneste inden dette Aars Udgang, skal stee, skal bruges et med Narstallet af det indeværende Aar betegnet Stems pel (f), for hvilken Klædernes Stempling af Eierne hvera ken maa fordres eller tages Noget i Betaling. Kongl. Resol. ang. det octroierede Østersøiske og Guineiske Handels Selskab (g). Gr. (f) Cancelliet har under 21 de Octobr. 1786 tilfrevet fam me Stiftamtmand (som forespurgte; i) ved hvem Stems plingen all see, 2) hvorfra Stemplet skal faaes, 3) om Klæderne skal antegnes Tingprotocollen, eg So renskriveren og Laugrettet være nærværende, 4) bvor Stemplet paa Klæderne skal sættes, 5) om Klæderne seal stemples med Lak eller Farve, og 6) om Stemplins gen skal fee inden Tinge?) at Stemplingen fan fee paa Tinget, hvor Almuen samles, og et Stempel der til af Øvrigheden forskaffes, hvis Bekostning kan inds drages under Delinqvent-Omkostninger: det øvrige Om. fpurgte overlades til Vedkommende selv, som det erag tes bedst; dog behoves ei nogen Protocollation om Klæ derne, som blive stemplede. (g) Udi de Berlingske Aviser 1786, No. 57, bekiendtgiort fra Selskabets Direction under samme Dato. Gr. J Anledning af en for Deel af det Dfterfoiste on Gui, 14 Julii. neiske Handels.Selskabs Interessentere, deres allerunderd. Ans fegning, samt Directionen for bemeldte Handels-Selkab og Commissionen deres Andragende, og den derover giorte Fore filling, haver Kongen taget Handels-Selskabets nærværende Tilstand og Unliggende i neiefte og bedste Overveielse, og vil, efter at have taget hensigt til samtlige Kongel. Staters og Undersaatters Bedste, allern. tifftæde, at Sandels Gelskabets Detroi saaledes, som berefter ommeldes, modificers i Overs eenstemmelse med Selskabets nærværende Forfatning, og ud vides formedelst nye Benaadninger og Privilegier. Os, da Kongen ved at lade Sig forelægge den befalede Evaluation af Handels Selskabets Effecter, baver overbevitt Sig em Ban- Beligheden af al Slags Realisation, hvorved al Handel og Seilads Fray maatte ophore, saa er funden for godt: At Resolutionen af 9de Decbr. forleden Aar skal ansees som aldeles ophævet, for saavidt dens Indhold ikke herved udtrykkelig stadfæstes; meu følgende er resol veret: 1) stadfæstes, hvad som under 9de Decb. f. 2. er resolveret, i Henseende til den af Handels-Selskaber til den synkende Fonds contraherte Gield, og Sammes Betaling af Kongens Caffe. I Henseende til Handels Sels fabets, i Kraft af Octroiens 27de §. til Banken contraherte Gield, som Kongen udi bemeldte Resolution af 9de Decbr. f. A. havde tilsagt, at ville paatage Sig, hover Allerheissamme, for deskraftigere at understøtte Handels- Selskabet, besluttet, at lade disse 400000 Std. udbetale til Samme, og tillader dog allern., at Handels-Selskabet fremdeles betiener sig af den ved Octroien Samme i Banken tilstaaede Credit, uden udtrykkelig at være fors bunden, efter Octroiens evenmeldte §. at anlægge denne Credit udi et Oplag af Østersøiske og andre fremmede Pros ducter og Bare, men at det ansees for tilstrækkeligt, naar den blot anlægges udi Effecter, andre Varer og sikre Fonds. Videre vil Kongen transportere paa det Østersøiske og Guineiske HandelsSelskab den Credit i Banken af 250000 Rd. som Canalcompagniets Octroi udi 19de §. tilfiger dette Compagnie, under samme Bilkant, som den. VI. Deel 3 Bind. I i §. I. §. 2. §. 3. 14 Juli, er forundt Canal Compagniet, dog uden Forpligtelse, at §. 4. §. 5. anvende den til de i Canal Compagniets Octroi specificerede Bare, men dermed maa ferholdes saaledes, som i næsts forrige Post, i Henseende til det Østersøiske Handels Selskabs egen Credit i Banken, er fastsat. Og, da, i Følge Kongl. Authorisation, Interessenterne allerede er giort et foreløbig Forslag til et Forlitg, hvorefter et vist Antal af Actier, hvis Eiere frivillig erklærede sig dertil skulde indløses, og de øvrige forblive i Handelsselskabet, saa overlades ligeledes nu til Interessenterne, at tage en endelig Beslutning, som kunde opfylde Hensigten af saadant Forliig, og dertil at anvende de i den foregaaende aden og 3die Post benævnte til Handels-Selskabets Disposition overladte Summer. Dog skal saadan en Beslutning alene kunne tages ved en Pluralitet, som i det mindste maa indbefatte Dele af Stemmerne, hver Actie regnet tif een Stemme, som af Eieren selv eller efter Fufomage gives, og paa saadan Maade, at ellers ingen andre Sum mer, som høre til Compagniets Fonds, dertil blive ans vendte, og at dei Compagniet tilbageblivende Interessentes res Actiers Værdie ikke forringes, men forblive efter Forholdet af Compagniets Formue, saaledes, som Sama me efter den allerunderd. indsendte Evaluation og efter denne Kongl. Resolutions Ite og aden foregaaende Post er bes stemt; og kan i den herefter nærmere ommeldende Genes ral Forsamling desangaaende giøres Forslag, og efter den forhen i denne Post fastsatte Pluvalitet af Stemmer tages en for alle Interessentere gieldende Beslutning, som for Alle giør Betingelserne lige (h). For at sætte Hans dels Selskabet i Stand til at vedligeholde de Kongelige Forter og Etablissementer paa Kysten Guinea, og til at drive uden Tab den dertil fornødne Handel, skal a) nogle ved Kongen og ved Handels-Selskabet udnævnte Commissarier (h) See Resol. af 30 Maii 1787. trade træde sammen, for at undersøge, om, naar alle til Bede 14 Julii, ligeholdelsen af de Kongl. Etablissementer paa Kysten Guinea udfordrende Bekostninger med nøiefte og muelige fe Sparsommelighed ere bestemte, deres Vedligeholdelse dog maatte være forbundne med større Bekostninger, end Beløbet af det, som ved Handels-Selskabets Octroi ders til er bestemt, da Kongen i saa Fald vil lade forholdsmessig forhøie den dertil reglementerede Summa: b) ligeledes vil Kongen paatage Sig Vedligeholdelsen af de af Hane dels-Selskabet anlagte nye Forter efter en ny Angivelse saaledes, at Allerbøiftsamme til de dertil udfordrende Udgivter vilde lade anvise en bestemt aarlig Summe. c) Endelig vil Kongen udnævne Commissarier paa de Vests indiske Eilande, som i Sammentrædelse med nogle af Handels-Selskaber dertil udnævnte skulle undersøge, hvorsledes Selskabets Handel paa Kysten af Guinea kunde føres med sistre Sikkerhed og uden Tab; vg vil Kongen, Anledning af disse undersøgelser, lade tage de beqvemmes ste Messures, for at forstaffe handels Selskabet den fors nødne Understøttelse. Foruden de Privilegier, som vid Octroien allern. ere tilstædede Handels Selskabet til Sammes Born Oplag, bliver end videre for Fortiden bestemt følgende: a) at det fremmede Born, som for nærvæs rende Tid efter Octroien, og i Fremtiden i Kraft af den ne Resolution, maa sælges her i landet, skal enten gans fte være befriet for Afgive, eller ifkun betale den moderes rede Told, hvilket efter Omstændighedernes Beskaffenhed nærmere skal bestemmes (i), b) tillades, at endfrient frems med Korns Indførsel maatte være forbuden (k) og Priserne ikke være saaledes, at Handels:Selskabet i Følge Octroien turde fælge af sit Oplag, det dog overalt i Kons gens Niger og Lande maa kunne udsælge, hvad udi ders 912 (i) Cfr. Forordn. 6 Junii 1788, (k) Cfr. Samme, Ope §. 6. 14 Julii. Oplag maatte befindes at være i Behold om Foraaret, naar §. 7. Skibsfarten aabnes, imod at Selskabet forbinder sig inden samme Aars Udgang at indkiøbe, og til det ved Octroien fastsatte Vinter-Oplag at henlægge et lige Qvantum af indenlandse Korn, saafremt dets Priser ikke skulde være stegne over den for hvert Slags Korn nærmere bestemmende Priis. c) Skulde saadanne Tider indtræffe, at det funde blive en Speculation for Handels Selskabet at ops fiøbe og tørre indenlandsk Korn, saa vil Kongen, i Overeensstemmelse med de i den Henseende allerede skeete og endnu giørende Forsøg, tilstede Handels. Selskabet saadan Erstatning, hvorved Torrings:Omkostningerne fan antages for godtgiorte, saaledes, at efter et i Følge deraf giort Overslag betales noget Vist for hver Tønde indenlandsk tørret Korn. d) Kongen vil ligeledes tillade Handels Selskabet at holde det ved Octroien fastsatte Vin ter:Oplag af 30000 Tender i indenlandsk tørret Korn uden at det skal være forbundet, i saa Fald at anskaffe fremmed Korn. e) For end ydermere at opmuntre og tilskynde Handels-Selskabet, til at drive denne for de Kongl. Stater saa vigtige Handelsgreen, vil Kongen lade Samme godtgiøre 4 Procent aarlige Renter af den Capital, som Selskabet beviisligen har anvendt udi et Oplag af indenlandsk tørret Korn, der ikke indbefattes udi det ved Octroien fastsatte Qvantum af 30000 Tønder. f) Endelig vil Kongen, for at give Handels:Selskabet saameget større Leilighed til at anvende dets Skibe til denne Hans del, samt at afsætte dets Oplag, allern. tilsige Samme alle de Commissioner om fremmed Korns Forskrivelse, som efter Omstændhederne for Kongl. Regning maatte udfordres, imod at Selskabet efter Handelsbrug aflægger derfor allerunderd. Regnskab. For tillige at ophielpe de Handelsgrene, som have en saa udstrakt Indflydelse paa den indenlandske Industrie, og for at forbinde Handels- Sel §. 8. Selskabets Interesse med Fordelene af de vindskibelige 14 Julii. Underfaattere, vil Kongen lade godtgiøre Selskabet af den Commerce Fonds 4 procent aarlig Rente af den Capital indtil 400000 Stol., som det beviisligen haver anlagt i Handelen med raae Materialier til Brug for indenlandske fabriker, og med Producterne af inden lands Industrie og Fabrikation, dog vil Kongen igien nem Deconomie- og Commerce-Collegium nærmere bestem me, hvilke raae Materialier og Vindfibeligheds. Produc ter dertil skal henregnes. Paa det at Handels-Selskabet maatte være i Stand, i følge af denne Resolution at ta ge de fornødne Beslutninger, maae Interessenterne ved de fleste Stemmer, hver Actie beregnet for een Stems me, vælge en Direction af 5 Directeurer, hvis Honorarium af Handels-Selskabets Midler vil blive at bestemme; til hvilken Ende efter 6 Ugers Forløb fra denne Resolutions Dato bør ansættes en General-Forsamling, udi hvilken Selskabets Handels-Balance, Evaluations- Forretningen, og alt hvad ellers betreffer Handels- Selskabet, maa forelægges Interessenterne. Forinden det endelige Valg ved denne General-Forsamling foretages, steer i Forveien et Forslags Valg, hvortil Interessenterne, in den 5 Uger indsende deres Stemmer paa saadan Maade, at for hver Actie gives een Stemme til cen Person, hvors efter de 10 Personer, som have de fleste Stemmer, blis ve offentlig bekiendtgiorte, og sættes paa Valg, hvoraf da 5 ved General-Forsamlingen af Interessenterne efter Pluralitet udvælges til Directeurer. Dog kan Finantsmi nisteren fremdeles vedblive at bivaane Directionens Fore samlinger, siden han er anfortroet for saavidt at føre Control og Opsigt med Selskabets Beslutninger og Foretagen der, at Samme blive overeensstemmende med de Regler og Forskrivter, som nærmere affattes efter denne Neso lution, i hvis Følge alle Selskabets Bøger, Protocoller Jiz elles §. 92 14 Julii, eller andre Compagniet vedkommende Papirer og Efterret ninger paa hans Forlangende uvegerligen blive at meddele ham af Directionen eller Compagniets Betiente. 8 Dage efter at denne Direction er valgt, skal den nærværende Direction overgive samme Handels-Selskabets Bestyrelse, og til den Ende overlevere til den alle Boger, Protocoller og øvrige Handels-Selskabet tilhørende Documenter, tilligemed alle Selskabets Eiendomme, Beholdninger og dets hele Formue, i den Tilstand, sem det til denne Tid Befindes udi; hvorefter den nærværende Directions Administration ophører og den af Interessenterne valgte Commission ligeledes ansees som ophævet. Dog bliver Des troiens 46 §. i sin fulde Kraft for den nærværende Die rection, ligesom den hidindtil har været og fremdeles fors bliver for den forrige Guineiske og Grønlandske:Direction, uden Hensigt til det, hvad for den ny Direction herefter maatte bestemmes. Ligeledes skeer Revisionen af de afslut rede Bøger af de nu værende udnævnte Revisorer, og Ana tegnelserne decideres efter Octroiens 38 §. af den nærværende Direction, af hvilken ogsaa vedkommende Administrateures og Betiente qvitieres. Den af Intereffenterne valgte ny Direction træder daiden nærværendes Sted, for det første med den selvsamme Myndighed og Magt, som Octroien tilsteder Directionen, dog ikkun saa længe, indtil denne ny Direction seer sig i Stand til at forelægge Intereffens terne Planen til en Convention eller forandret Indretning af Handels:Selskabet, som i Fremtiden skal tiene til Res gel og Lov for Handels-Selskabets ny Forfatning, og udi hvilken bestemmes den Andeel, som Interessenterne tage udi Selskabets Bestyrelse, samt hvorledes alle Eager endelig og bestemt sal besluttes, afgiøres og controlleres. Maar saadan Handels:Selskabets Indretning eller Regu lering af samtlige Interessentere eller ved de fleste Stemmer er bifaldet eller forandret, saa skal denne Forening §. 12. Kongen til Stadfæstelse allerunderd. forelægget. Dette §. 10. 8. II. For Forslag skal i det seneste inden 6 Maaneder fra den ny 14 Julii, Directions Udnevnelse, af Samme udi een eller flere Samlinger communiceres Interessenterne, eller ogsaa forelægges nogle af dem udnævnte Commissatier, for ders efter at tage de fornødne Beslutninger. Men, paa det §. 13. at Handels-Selskabet ikke ved længere udsættelse af de nødvendig afgisrende Beslutninger maatte forblive udi en for samme saa skadelig Uvirksomhed, saa have Intes ressenterne strax at betragte den ny vælgende Direction som en Commission, der skal sætte Handels Selskabets Sager paa den Fod, som svarer til Semmes tilkommende Forfatning, og derfor strax at befuldmægtige Directionen til at indføre alle de Forandringer i Forretningernes For valtning, som efter de antagne Grundsætninger findes nødvendige, og at indrette Alting efter dens bedste Overs læg og med den største Sparsommelighed. For end yder g§. 14 mere at fyldestgiøre Kongens Omsorg for Handels-Sel Fabets Bedste, udfordres, at alle muelige Foranstalt ninger føies til at realisere alle fraliggende Vare Lager, sg at alle Foretagender, hvorved i Fremtiden Interes fenternes Capital kunde udsættes for Tab eller Forminds felse, saavidt mueligt, undgaaes, samt at den Guineis fe Handel føres med al mueligste Forsigtighed, og fors nemmelig blot paa Etablissementerne paa Kysten Guinea. Derfor er det ogsaa Kongens Hensigt, at Handels:Sels fabet frem for Andre skal til fine Foretagender udvælge de sikrere Handels-Grene, og fornemmelig dem, som beskieftige sig med den indenlandske Handel og Produc tion, hvilke Kongen allerede haver understøttet ved denne Resolution, og end videre vil opmuntre, for saavidt det fan forenes med Statens almindelige Intereffe. Interes: S. 15& fenterne maae forene sig om, at drive Selskabets Hans del i mindre afdeelte og særskilte Interessentskaber saaledes, at den Guineiske Handel, Manufactur-Handelen, eller 914 Korna 14 Julii. Korn-09 Fragt-Handelen overtages af visse Interessentere, naar disse Fordelinger kan fee saaledes, at Kongen maats te tilstrækkelig sikres for de Forbindtligheders og Paa liggenheders Opfyldelse, som nu af Handelsselskabet paas §. 16. tages, og disse Afdelinger af Kongen ere samtykkede. Lis geledes al det være den ny vælgende Direction tilladt, i Tilfælde af uforudseelige Omstændigheder, eller af vigtige indkomne Forslage, hvis Afgisrelse den ikke vilde paatage sig, at sammenkalde Interessenterne, efter Befiendts giørelse af 14 Dage forud, til General-Forsamlinger ends og før den udi denne Resolutions 13de Post bestemte Tid af 6 Maaneder, for at tage deres Beslutning eller §. 17. Samtykke efter Pluraliteten. Ligesom Kongen nu her ved haver villet tilstede Handels. Selskabet ovenmeldte Benaadninger og Privilegier, overgive Sammes Besty telse og Forvaltningen af Interessenterne vælgende Dis rection, samt overlade til Interessenterne selv nærmere at bestemme de Forskrivter, hvorefter deres i Handelsselskas bet havende Formue skal forvaltes; saa er det dog skeet under den udtrykkelige Betingelse, ligesom det allerede ved Resol. af 9de Decbr. f. A. tildeels har været bestemt: a) At alle formeentlige Fordringer, som nogle Interess sentere maatte søge at udlede af de Handels.Selskabet af Kongen overladte Effecter og Actier, eller betragte som Følger af Directionens ved umiddelbare Kongl. Resolus tioner fladfæstede Beslutninger, eller troe at kunne giøre af andre Aarsager, af hvad Natur de end maatte være, aldeles skal bortfalde: b) at da Kongen saaledes vil overlade Interessenterne alle Bygninger, Verfter og Pladse, som specificeres udi Octroiens 4de S., eller derefter ere opførte, og for nærværende Tid ere i Handels-Selskabets Besiddelse til fuldkommen afhændelig Eiendom og fri Disposition, Allerhøiftsamme ikke vil være forbunden, igien at modtage Samme, efter Octroiens 47de §., eller efter den Qen senere med Handels- Selskabet indgaaede Forening, 14 Julii, eller derfor at tilstaae nogen Erstatning; ligesom og alle andre endnu mindre betydelige Godtgiorelser, i Følge af Octroiens 5te og 15de §§., som ikke allerede ved den Handels-Selskabet vedNesol. af 18de Maii f. A. forundte Eftergivelse af 150000 Rdlr. ere afgiorte, aldeles skal bortfalde: c) at det naie efterkommes, hvad Interessens cerne saavel i Almindelighed, som ved denne Resolutions 14de Post i Særdeleshed er bleven paalagt for de tilstaaede Benaadninger, saafremt de vil nyde Samme, og at den ny Convention og Handel derefter indrettes: d) at Kongen forbeholder Sig, at undtage en eller anden Bares Artikel af den Handels: Selskabet forundte Oplagsfris hed: e) at da Kongen, i Følge forhen tilkiendegivne Bes flutning, vil paatage Sig Vedligeholdelsen af de ny af Handels Selskabet opforte Forter, ingen videre Omkost ninger, som ved deres Opbyggelse middelbar eller umida delbar ere foraarsagede, erstattes; f) at Interessenterne holde deres Fonds samlet, uden at tillade sig nogen lids deling deraf, samt ved en ny Conventions Affatning blive betænkte paa, at giøre saadanne Indretninger, at af den overblivende rene Gevinst, efter at Noget forholdsmas sig er afskrevet paa de Effecter, sem bestandig forringes, en Summa deponeres til Sikkerhed for Selskabets Forbindtligheder, for deraf at giøre en Capital, hvoraf In teressenterne ikkun nyde Renterne, samt at til den Ende indrettes ny Bøger, ved hvilke den af Kongens og Jutereffenternes Commissarier forfattede Evaluation paa mues ligste Maade lægges til Grund. -Da imidlertid nogen §.-18. Tid vil medgaae, førend det bliver mueligt, virkelig at angive Tabet eller Gevinsten efter Evaluationens Bestemmelse, da Sammes adskillige Poster ikke have kunnet an gives uden efter Sandsynlighed: saa maae Interessentera ne, eller Directionen paa deres egne, indkomme med 915 et 14 Julii. et nærmere Forslag, hvorledes det i denne Zibspunct mes §. 19. Uddelingen maatte forholdes. I øvrigt stadfæster Kon- 5 Julii, gen alle almindelige og særdeles Privilegier, som Octroien indeholder, og ikke i Anledning af denne Resolution have undergaaet nogen Forandring; og vil Kongen lade Sig det gefalde, at lade indføre de ny ved denne Resolution tilstaaede Friheder, som kan henføres til Fremtiden, og vedblive uforanderlig, udi en ny Sig forelæggende Oca troi, samt efter Interessenternes Ansøgning at forlænge Octroien paa visse Aar, dersom den Plan, som lægges til Grund ved den ny forfattende Convention, maatte udfordre det til Interessenternes Fordeel og Sikkerhed. Canc. Prom. (til Landsdommerne i Siak land), ang. Efterlevelse af Fd. 20de Janv. 1721, om Frihed for Retsgebyhr i Sager, det Kongelige Gods angaaende. Gr. Vel have Landsdommerne, i Anledning af Kammer raad Hansens Klage over, at han har maattet betale stemplet Papir og Nttens Gebyhrien Sag, som han paa Gaardmand .E. af det Kongelige Gods i Abildøre, hans egne har udført imod Kiebmano Larsen i Myfiobing, anført, at da det Odsherredste Gods et som Rytterdiftrictet findes oprennet i Rescr. af 4de Novbr. 1720 og 7de Juli 1721, faa kan Forordn. af 1ode Aug. 1695 ei være applicable, ligesom og, at, da Forordn. af 20de Janv. 1721 indeholder, at under de Sager, som Kongens Betiente uden Rettens Gebybr og uden stemplet Papir for Kongens Nyttergods og forbeholdne Godsers Bønder udfere, sal alene forstaaes de, som de Kon gelige Beiiente egentlig til Godsets Conservation, anlan gende Matriculens Hartkorn, Grund, Bygninger, Avlingen og Besætningen &c. efter deres Embeds-Vligt og Instruxioner ere forbundne at paatale og udføre; at det, denne Sag hand- Ter om, ikke fan indbefattes under nogen af disse Artikler: faa maa og Rettens Gebyhe betales. Men, som det gamle Odsherredste Gods har været Rytteraod, hvorunder bildere i Egeberg Sogn er indbegreben, saa falder det af Landsdommerne i saa Maade anforte Argument bort, og derimod fins der forberorie Forordnings 23de §. her Application, som for byder Stævning mod en Ryttergods Bonve at antages iRets sen, naar hans Forefatte ei tillige ere flævnte. Desuden indeholder den omquæftionerede Sag til Landstinget, foruden Anke paa en Rams Dom, afsagt mod en Rytterbonde, hvis Forvalter efter Forordu. af 10de Aug. 1695 $. 23 ei var fævnta fævnt, tillige Anke paa Erecutionsforretningen, foretaget 15 Juli imod Lovens 1-24 24. Og, da Forordningen derhos berører del Sager, som de Kongelige Betiente efter deres Em beds Pligt og Instruction ere pligtige at paatale til Godsets Conservation: faa feiger deraf, at, da Kammeraad Sansen var pligtig baabe at paatale en Sag, som imod Bonden var antagen i Retten, og paakiendt imod den 23de 9. i bererce Fors ordning, var han og piigtig at paatale en ulovlig Eyecutiv onsforretning, ved hvis fuldbyrdelse Kongens prioriterede Fordringer, som Husbond efter Lovens I 24 24 vilde staae Sare for at lide, og hvorved efter al Rimelighed bans Qol eller Besætning indirecte, eller de ham giorte Forskudde,. vilde komme til at lide, hvilket Alt figter til Godsets Con fervation. Det er derfore efter Forordningens Corikrist af 1721, ban burde have Frihed for at betale Rettensgebyhr; shi i andet Faid maatte Kongens Kasse betale Rettensgebyhr eller og Kammerraad Hansen af sin egen lomme, eller og Sagen til Præjudice for Kongen og Godsets Administration. være upaatalt. Men, da intet af dette kan fortiene Bifald, meldes, At de bør tilbagebetale det i denne Sag oppelaarne Stettens-Gebyhe, og for Fremtiden ville de holde sig Forordningen af 20te Janv. 1721 efterretlig. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sielland), ang. 15 Julii, at Landsoldaters Udlósning ved Interims Presentas tion bør free faa betids, at den Tiltrædende kan være ved Regimentet i de anordnede 3 Uger førend Samlingen.. (Paa hans Forespørgsel) (1). Canc. Prom. (til Biskopen ibid.), ang. at 15 Jul Barnebaab ber i Ringsted Kirke skee førend Catechisationen. Gr. Af Biskopens Skrivelse erfares at der imellem Vræs fterne i Ringsted herer ulige weninger i Henseende til Tis den, paa hvilken Barnedaab om Sondagen skal forrettes, naar Catechisationen tillige holdes, da Sognepræsten Prof. Sansen vil forrette Barnedaab i Ringsted Kirke strap efter Prædiken, foreno Catechisationen begynder, hvorimod Capela lanen vil have Catechisationen forft forrettet, og Barnedaaben imidlertid udfat. I fandan Anledning meldes herved, at Ligesom man finder Prof. Hansens Paastand, at Born skal debes strax efter Prædiken, naa: Berset er udflunget, at frem me overeens med Billighed, fden det ikke er tilborligt, at et spædt Barn længe fat opholdes fra fin Die, eller udsæta tes (1) Bortfalden ved Fd. 20 Junii 1788, S. 21, og Plac. 24 Aug. 1792. 15 Julii, tes for Sygdom ved lang Nærværelse i en fold Kirke, saa be faler og tualet, at gte - Born skal døbes strax efter Præs dife-Tienesten, hvilket med al Soie fan forstaaes at være meent om den Tio, naar Verses efter Prædiken er udsiunget, der og saaledes ved almindelig Brug overalt er vedtaget: 35 Julii. Og alifaa bor det og tiene Præsterne i Ringsted til en bestemt Regel, at Barnedaab strax forrettes, faaa fart Verset efter Prædiken er udsiunget, og førend Catechisationen begynder. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggerss huus Stift), ang. at for Indqvarteringsskat kan endeel Ansøgende ikke, og Stempletpapirforhandlere ei heller for Byskat, fritages. Gr. J Anledning af de fra benævnte Stift indkomne ads Fillige Ansøgninger fra Stempletpapirs-forhandlere, posts metere, Apotekere og Brand-Juspecteurer om Befrielse for Indqvarterings Stat at svare, meldes, at, da Rescr. af 11te Sept. 1776 udtrykkelig befaler, at ingen undtagelse for Indqvar ecing skal have Sted uden for Kongens eller pus blique Grunde eller use, men ellers Alle og Enhver svare Indqvarterings-Stat af deres iboende Gaarde, Huse og Grunde ligesom i de Danske Kiobstæder, og Ingen uden alene de, som have særdeles Kongelig Bev lgning derpaa, fritages for Ineqvarterings-Skat at svare; men Ingen i de Danske Kioba stæder ere befriede for Indqvarterings Stat, uden virkelige Præie-R fidenter samt publique Bygninger og Grunde, Kone gen, Stiftelser og de Fattige tilhørende: Saa vil og paa samme Maade i de Norske Kiøbstæ der være at forholde, saa at det i alt forbliver ved forbea rørte Rescr. af IIte Sept. 1776. Saaledes kan Brands Inspecteuren i Bragernas O. Vægener, som har ans søgt Befrielse for fatten af hans beboende Gaard, saa meget mindre derfor være at fritage, som han tildeels lønnes af Byen, og ellers er fri for andre borgerlige Ombudde, samt derforuden har anden Næringsvei; ligeledes ber Apoteker Sinding i Friderichstad, som og har ana søgt sig derfore befriet, svare Indqvarterings:Skat i Fol ge Cancelliets Skrivelse af 9de Maii 1784. Endelig, 1 Henseende til Borgemester Strøm i bemeldte Brager 10s aas hans i Aaret 1784 indsendte Forespørgsel, i Anleds 15 Julii. ning af Rentekammerets Antegnelser i Byens Regnskab for 1782 ville Stiftbefal. tilkiendegive ham, at Apote= Feren og Postmesteren ikke for Indqvarterings-Skat at svare, fan være befriede; ei heller kan Stempletpas pirsforhandleren være befriet for By Skat: og, da det ved Cancelliets Skrivelse af 8de Novbr. 1783 er faste fat, hvorledes med Præstegaarden og Glas Magazis net skal forholdes, saa bør det derved forblive; dog fan den for Præstegaarden og Magazinet skeete Beregning. for og indtil Aaret 1784 inclusive passere, paa Grund at Repartitionen allerede var skeet. Rentek. Circul. (til Stiftbefalings: og Amtmandes 15 Julii. ne i Danmark, at bekiendtgiores Amtsforvalterne), ang. (Kgl. Resol. at Gebyhrene for Cavallerie: og Infanterie-Officerer 28 Junii.) som commanderes paa Erecution for resterende Stat ter maae forhøies til 64 B. daglig af dem, hos hvilke for Fremtiden saaledes ereqveres. (Saasom de ved Fd. af 9de Junii 1683 bestemte 48 eller 40 ß. ikke, efter Tidernes uu værende Beskaffenhed, ere tilstrækkelige til Befordrings og Fortærings Bekolininger) (m). 2. G. N. o. Gen. Toldk. Circul. (til de 15 Julii, Kongl. Told og Consumtions-Bettente i Jydland), ang. Anmeldelse og Tilladelse, naar de andensteds henreise. Gr. Kammeret har bragt i Erfaring, at adfeillige af disse Kongel. Betiente undertiden i bele uger, ja længere, forlade de Steder, hvor de ere ansatte, uden dertil at søge Tilladelse fra Kammeret, saalange de ei reise uden for den Provints, i hvilken Stedet er beliggende. Da nu saadan Omreisen, hvor ved disse blottes for det fornødne Tilsyn, ei kan andet end have skadelige Følger for den Kongel. Intereffe, saa tilkiena degives Betientene herved, At de, uagtet de forblive i Provintsen, dog ikke herefter paa mere end een Dag maae forlade det Sted, hvis respec (m) Bortfaldet ved Forordn. 30 Janv. 1793; cfr. Prom. 22 Julii 1786. 15 Julii, respective Opsyn og Med-Opsyn dem er anfortroet, uden at melde det for Etatsraad Kirketerp (n), som da tillie I Julii, ge tilkiendegives, hvor lang Tid de tænke at være fra værende, og hvem de imidlertid conftituere til at forestaae Tienesten, hvortil deg ingen Underbetient man bruges s efter beres Hiemkomst anmeldes denne ligeledes for Etatss randen: og forholdes det i øvrigt i Henseende til de Reis fer, som de uden for Provintsen agte at foretage pas samme Maade herefter, som hidindtil; og Rammerets Tilladelse bliver altsaa til disse at indhente, forinden de antrædes. Rescr. (til Magistrateni Kiobenhavn), ang. at Lønnings Pengene for uberettigede Kreatus ce, som paa Stadens Græsmarker optages, skal fore dobles (o). Gr. Magistraten har forestillet, at, enditiont Stadens Græs marter for nærværende Eid hver for sig ere indhegnede, og et viss Antal Hoveder til enhver af dem, imod den fastsatte Betaling, aarlig blive indbrændte, indløber dog daglig den orden, at Indvaanerne udlade deres Creature paa den Mark, hvor det synes dem at Græsset taaer bedst, uagtet de til en anden ere indbrændte, hvorved Græsningen betages for dem, som bave betalt for at have deres Kreature paa samme Mark, til hvilket at paafee forebygget, samt at der ikke heller findes Sviin eller Gies, som aldeles ere forbudne at komine paa Sta dens Græsmarker, der vil holdes visse Jagere, som optage Tige uberettigede Kreature, da Eieren, naar. Saadant skeer, maa betale de sædvanlige Lesningspenge, men at disse, sous efter Forordn. af 14de April 1694, ffun ere af en Heft, Koe eller andet stort Heved 8 6., af et ungt ned eller Sviin 4 B., og af et Faar eller en Griis I B., samt efter Vlac. af 29 de Maii 1771 af en Gaas 1 s., ifte afholde Folk fra, dags ligen herimod at forsee sig. For saa meget mere at forea tomme, at flige ordener ikke forsætlig al begaaes, vil kons gen have anordnet og fastsat, Aft (n) Endeel af Jydland havde Hr. Juftitsraad Lybekker under Over-Opsyn, hvilket, saavidt vides, efter nogle Mars Prove ophørte. See Reso!, 22 Junii 1785. (o) uagtet Placaten af 24de Julii 1786, anferes dog her Refkriptet in extenfo, til desbedre at forstane Qiin. At bemeldte Løsnings: Penge for de Kreature, 21 Julii, som paa Rigbenhavns Græsmarker saaledes optages, skal fordobles, og i Følge heraf for Eftertiden betales for en hest, Koe eller andet stort Hoved 16 ß, for et ungt Nød eller et Sviin 8 B., og for et Saar, en Griis eller en Gaas 2 s.. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggers: 21 Julij. huus-Stift), ang. Skifte Rettens Forhold og Skiftebrevenes Tinglysning, naar Creditover i dette Stift lade Arvingerne beholde Jordegodset. Gr. Ved Befal. af 13de Aug. 1784 er anordnet, at ( de Stervboer, hvor der findes adskillige Creditorer, som ikke paa anden Maade kan erholde Betaling end ved udlæg i Ford, skal alt Jordegedset ved Auction bortsælges, m. v.; men siden er det bragt i Erfaring, at adskillige Stifteforval tere deraf al bave taget Anledning at bortfælge Jordegods i faadanne Boer, hvor Creditorerne og Arvingerne imellem sig anderledes kunde og vilde have været forenede. Naar Creditorerne ei paastaae Godset solgt til deres Betaling, men tillade, at der efterladte Jordegods imods tages, eies og besiddes af Arvingerne efter den paa Godz set under Skiftet satte Taxt, imod at beholde Pant i Godset for deres Fordringer, i hvilket Tilfælde den ny Befidder af Jorden skal efter Lovens Maade udstæde fins Pante Obligation til enhver Creditor især, med Prioritet efter hans Fordrings Beskaffenhed, da skal, til Lettelse for Bondestanden, i saa Tilfælde de paa Godset heftende Panteforskrivninger af Skifteretten paategnes saaledes: ,,at N. N. nu værende Eier af Godset eller Gaarden N. ,,N., har paataget sig paa Skiftet efter N, N. at indfrie denne Obligation; og skal den ansees, som Samme af ,,N. N. nu værende Gaardens N. N. Besidder var ud- ,,stadt; hvorimod Gaarden N. N. er ham eller den overs ,,draget til Eiendom:" hvilket tillige skal indføres i Stif teacten, som siden læses til Tinge. De øvrige Creditorer Der 21 Julii, deriinod, som ingen Pant have i Jorden, og dog ei paas staae Samme solgt, men Arvingerne udloddet efter den derpaa satte Taxt, imod at nyde Pant i Godset, skal Sos renskriveren ved Skiftets Slutning give Pant i Jordes godset efter de forhen udstædte Pantefor@rivninger, enten med lige Panteret imellem sig, eller den Ene for den Anden efter deres Fordringers Natur. Og skal enhver Creditor gives et Uotog af Stiftebrevet paa behørig stemplet Papir efter Summens Størrelse, hvorfore So renskriveren maa betales som for et Skifte Uotog; dog maa det ei være større end paa eet Arf, ligesom Sorena skriveren ei heller maa tage mere for denne Deel af sin Forretning: og skal dette udtog tiene enhver Creditor som Pante-Obligation, og behøver ingen Tinglysning, efrerdi Skiftebrevet, hvori flige Pantgivelser skal indføres, som melde skal læses til Tinge. 22 Julii. 22 Julii. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at Cancelliet, efter at have overveiet hvad Rentek. i Prom. af 29de Novbr. sidstleden, har anført i Henseende til Jagt Rettigheden paa Præstegaardes Jorder, med Samme derudi er enig, saa at Proprietairen in gensinde uden Præstens foregaaende Forlangende maa inda finde sig i hans Enemærker. Canc. Prom, (til det V. G. Rente. og Gen. Zoldkammer), ang. at man ikke skeer, at den i Beis le boende Proprietair Birkedommer Teden vel for Med følge paa Brændeviins Jnqvisitioner, naar en Des qvirent i saa Henseende melder sig, kan fritages, ligesaa lis det som en By: eller Herredsfoged, (da begge ere Nettens betiente, og have Jurisdiction i en forre og mindre Cirkel, og de om utilladelig Brændevinsbrænden hos Almuen paa Landet Saadant saavel Serreds som Birkefogder paalægger. Paa Kammerets Skuvelse) (p). Canc. (p) See Prom. 12 Novbr. 1785 og 16 Sept. 1786 samt 3d. 2 Aug. c. A. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kiøben: 22 Julii, havn), ang. at det Berlingske Bogtrykkeries Eiere have imod Betaling at indføre Universitetsbogs trykker Schulges Avertissements saaledes som han ind leverer dem til dem, da han selv derfore mane stane til Ansvar. (Saasom han har klaget over, at det Berlingske Bogtrykkerie eller dets Fuldmægtig Arengen har nægtet am at faae indfort Avert ffements i bemeldte Bogtrykkeries Tiden dr, med mindre han, Schuls, som i Avertissementerne havde nævnt sig Kongl. Universitets-Bogtrykker, vilde forandre det, og i dets Sted sætte: det Kongelige Universitets zden Bog trykker.) Generalitets og C. Collegii Prom. (til Comman: 22 Julif. danterne og Regimenterne uden for Fæstningerne, hvorved Circul. af 15de hujus, ang, Executions Gebyhr, come municetes. Sammes Prom. (til de 5 Inf. Regimenter 22 Julii i Khavn), ang. at de Udgivter, somi Exerceertiden ere foraarsagede formedelst Beskadigelser paa Munderingen ved Tationalsoldaternes Uforsigtighed og Skisdesløshed under Chargeringen, ikke udi Caffe Regnskaberne kan passere, (fiden den 18de S. af Anmærknin gerne ved Planen udtrykkelig i Henseende til det, som af de for Compagnie Cheferne til Extra-logivter bellemte 60 No. aarlig skal bestrides, indeholder disse Oro; samt alle ellers for refaldende udgivter, som tildeels ikke ere at navngive, med eet Ord alle de, som ikke i Vlanen særdeles ere nævnte. Paa Forestilling fra omtalte Regimenter ang. forbererte ogivters Erstatning.) Gen. Ed. Decon. og Commerce-Coll. Prom. 22 Julii. (til Stiftbefalingsmændene), ang. den Fare der er ved Contrebandes Indsnigelse i Storbritannien. Gr. Under rode Avril 1784 er communiceret den 36te Clause af den Engelske fanfaldede Revenue Act, i hvis Følge alle Skibe, som indkomme i een af de Storbritannie Havne, eller ikkun antre 3 Engelske Mile nær Rysterne, ere Confiscation! underkastede tilligemed deres indehavende' Ladninger, saafremt beri befindes Brændevin, Rom eller anden Spiritus i gade, Flasker, Krukker eller andre kar un VI. Deel 3 Bind. kk 22 Julii, der 50 Gallons (q). Et nyt Erempel bar afgivet Beviis paa, at denne Lov bliver overholdet efter sin bogstavelige Indhold, i det et Dansk Gfib, som i Decbr. 1784 ankom til Kork i Irland, er blevet confisqveret, for at have 400 Canavetter Genever om Bord, omendiont bemeldte Partie Genever strax ved Ankomften blev paa Toldkammeret angivet fonts Transitgods. Wel er det bragt derhen, at Skib og Lading som sædvanlig er fiøbt tilbage for 5 Engelske Stilling; men ved de kraftigste Forestillinger har den Kongl. Gesandt i Løns don doa ikke fundet udvirke Kilbagegivelsen af de 400 Cana vetter Genever. 22 Julii. Man Fulde altsaa udbede, at Stiftbefal. ved en Igientagelse af de foregaaende Bekiendtgiørelser tillige vil advare de Handlende og Søfarende i Stiftets Kiøbstæs der mod den fare, der er forbunden med at ville udsætte sig for de Engelske Loves Strenghed i Henseende til Cona trabande. Skulde ikke desmindre et eller andet af de Kgl. Undersfaatters Skibe, som havde spiritueuse eller andre contrabande Vare inde, blive nødsaget til at søge en af de Storbritanniske' Havne, saa haver Skipperen straxen, forinden Angivelsen skeer ved Toldboden, at tilstille H. Majestets paa Stedet residerende Consul eller Vice Consul en nøiagtig Specification paa de Vare, hans Ladning bestaaer af, da Consulen i saa Fald, efter derpaa havende Exempler ved det Londonske Consulat, i et ens felt Tilfælde muligen vil kunne udvirke tilladelse til, at den contrabande Deel af Ladningen bliver oplagt som Trans sitgods, da derimod ethvert andet Skridt vil være forgiæs ves, naar denne Forsigtighed ikke i Forveien er anvendt. Bergverksdirect. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at naar de handlende i Byerne lade af hente det paa enhver By ved Rescr. af 28de Junii sidstl. reparteerte Qvantum Valloiske Salt, og erlægge Betalingen derfor til bestemte Tid, er Repartitionen paa den øvrige Deel af Indvaanerne unødvendig; og at det Avantum, som de Handlende i en eller anden By godte (9) Indeholdes og i Plac. af 16 Aug. 1786. giøre giøre at have ladet afhente i Aar, forend Repartitionen 22 Julii. skede, kommer til Afdrag i det Qvantum, Byen er ans fat for. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), as Julii. ang, at en Gaard af 3 Zdr. 2 Sfpr. i Neragere By, som er beneficeret den øverste Capellan i Randers, maa Justitsraad Fons overlades, imod at han og efter kommende Lowenholms Eiere aarlig betale til Benefic sarius 8 Rdlr., og denne Afgivt at vere prioriteret i Los wenholm. Saasom dette Grevfab eier bele Byen, denne Gaard undtagen, der er til Hinder i Jordernes 1ddeling &c.) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Bis 29 Juli brag til Herredernes Fattigkasse af de Khavns Judvaanere, som have Lyststeder paa Riobenhavns Amt (r). Gr. Rentekammeret har forlangt Cancelliets Betænkning, ang. den af Amtm. over Kiøbenhavns Amt giorte Forespørg fel, om ikke de af Stadens Indvaanere, som eie Bandhuse paa Amtet, burde efter deres Formue ansættes til at svare noget Bist aarlig til Herredernes Fattigkasse. Da det uden Tvivl vil falde Vedkommende, som udgiore Fattigcommissio nen paa Landet, heel vanskeligt, saa noie at fiende de af Stas dens Indvaanere, som t en Tid af Sommeren opholde sig paa deres der havende Lyftfteder, deres Wilkaar og Formue, at de Derefter kunde ansætte dem for noget Wi aarlig til Fattigkass fen, uden at besvære den Ene mere end den Anden: saa ul. de man være af den Formening, At det var bedst at overlade slige Stadens Indvaas nere, som eie Lyftsteder paa Landet, at tapere sig selv for hvad de til de Fattige der vil give, og at Saadant ved en Suuscollect, ligesom i Kiøbenhavn, fra dem blev inds samlet, samt at Ansætning ei burde finde Sted, uden i Tilfælde, at en saadan Eier af et Sted paa Landet aldeles vegrede sig for at give noget Bidrag til de Fattiges Fors sørgelse, i hvilket Fald Ansætningen dog vel snarere burde Rfa (r) Cfr. Rescr. 21 Septbr. 1753 free 29 Julii, free efter hans eiende Steds Beskaffenhed og Størrelse, end efter hans Formue. 29 Julii. Canc. Prom. til Samme), ang. at Fattig Forstanderne i Kiøbenhavn ikke ere Membra af Sogne Commissionerne (s). Gr. Rentek. har tilskreven Cancelliet, om ikke de ved Rescr. af 17de Martii 1784 anordnede Fattiges Forstandere i Sog nene udi Kobenhavn ere at ansee som virkelige Membra af Pleie Commissionerne, og tilligemed disse bør underskrive Regnskaberne. I den Anledning meldes, at, da det ved Fors ordn. af 16de Novbr. 1771, ved hvilken Pleie-Commissio nerne først ere anordnede, i den 3die Post er fastsat, af hvil ke de skulle bestaae, og Rescr. af 17de Martii 1784 ikke ders ndi har giort nogen udtrykkelig Forandring: Saa finder man ikke, at den de Fattiges Forstans dere paalagte Pligt, at indfinde sig i Sogne-Commiss fionerne, fan give dem Adgang til at ansees som Membra af disse, og forskaffe dem Stemme-Nettighed i Samme; men Hensigten af deres Tilstedeværelse, naar Commiss fionen er samlet, er egentlig, at de, som Rescriptet tils holder, kunde give Samme den fornødne Oplysning baade om de Almissenydendes og de derom Søgendes Opførsel, Levnet og Omstændigheder, med hvad videre Underretning Commissionen maatte være behøvende, hvilket de Fattiges Forstandere ved de dem meddeelte Instructioner er paalagt at giøre sig bekiendt. Naar nu de Fattiges Forstandere ikke kan ansees som Membra af Commissionerne, kan det et Heller tilkomme dem at underskrive det egentlige af Com missionerne aflæggende Regnskab. Men derimod er man med Kammeret enig udi, at de Fattiges Forstandere kan og bør med Commissionerne underskrive den ved Regnskabet følgende Mandtalsbog over Almisse-lemmerne. og den om Enhvers Omstændigheder derudi giorte Fore Elaring, om hvis Rigtighed de efter deres Embede bør at være vidende, ligesom de ogsaa, naar Collectbøgerne over (s) Cfr. Forordn. 9 Martii 1792 09 Prom. 3 Novbr. c. a. over Huus Indsamlingen ei medfølger Commissionens 29 Julii, Segnskab, bør meddele deres Attest om, at Sammes Beløb, saaledes som det i Regnskabet findes anført, er overeenstemmende med de af dem holdte og embaarne Collectbøger. Canc. Prom. (til det V. G. R. o. General: 29 Julii. toldkammer), ang. at Bompenge ber betales naar Told og Consumtions Betientene reise i deres Embedsforretninger ad Odense-Skibhuus-Vei. Gr. Vel kunde det synes billigt, at disse Betiente da burs de være fri for at betale bemeldte Penge; men, naar betrag tes at Samme ere ubetydelige, og iffuu 2 6. af en Vogn frem og tilbage: at disse Betiente nyde Befordringspenge for deres Reiser ved Lesning og Ladning af Kiøbmænd og Skips pere, der formodentlig er langt mere, end de behore at betale i Beanleie for en halv Miil, foruden at Veien, som forhen var flet, nu skal være i god Stand: samt at det egentlig tils kommer Vognmændene, og ikke Betientene, at betale disse Bompenge af deres Vognleie: Saa skulde man formene, at bemeldte Told- og Cons sumtions-Betiente ikke have Aarsag til at klage, eller at forlange Forandring i det confirmerede Vei-Reglement, hvorefter Bompengene ere bortforpagtede, da derved vilde gives Anledning til Confusion og Paastand om Afflag i Forpagtningspengene, naar Andre eller Flere fritages for at betale Bompenge, end de, som i Reglementet eengang derfor ere befriede. Canc. Prom. (til Amtm, over Kallundborg. c. 29 Julii, Amter), ang. de Sager, hvori Communitetet har Beneficium paupertatis og fri Procurator. Gr. Paa hans Skrivelse, hvorved han i Anledning af, at Communitetets Forvalter Bergen har forlangt, at Amtm. i Følge Fund. af 25 de Junii 1777 §. 91 vilde beskikke Communis tetet en fri Procurator, til paa lovlig Maade at tiltale afg. Communitetets Gaardmand R. Nielsens Enke i Skamftcup til sit Fæstes Forbrydelse, fordi hun ei, i Solue Reutekamine rets Resolution har villet imodtage den hendes i sæste havende Gaard ved udskiftning lovlig tildeelte Jord, bar forespurgt sig, om under de Sager, hvori Communitetet og Regentsen veo foranførte S. er forundt fri Procurator, ogsaa saadanne RF 3 Sazer 9 Julii. Sager for den Ovenmeldte skal være forstaaede eller ikke; mele des herved, at, ligesom fornævnte R. Nielsens Efterleverse, forusen den anforte Begring ei at ville modtage den hende tile deelte Jord, tillige, efter indhentet Oplysning, seal tiltales, fordi hun ei vil tilsvare Communitetet den Gaarden tilhørende Besætning; 29 Julii. Saa ere og Ordene i bemeldte §. ganske tydelige, naar der siges, at Communitetet i alle de Sager, der angaae dets Eiendommes og Rettigheders Bestiermelse og Haandhævelse, skal nyde Beneficium Paupertatis og fri Procurator; og, da denne Sag, hvor der handles om Jord og Besætning, angaaer Eiendom, vil Saadan og her være at tilstaae. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Island), ang. at Præsten ibid. ikke maae affige Domme til Helligbrøde, m. m. om disses Approbation og Fuldbyrdelse.

Gr. For at forekomme de Uteiligheder, som foraarsages der sed, at Geißligheden i Island søger at extendere Forordn. af 29 de Maii 1744, om Sabbathens Helligholdelse alt for vidt, faa at Præsterne endog have fiendt den Kongelige Sunderlands Woft i Helligbrode, har Stiftbefal. indstilt: 1) Om et saavel Posten som og Expreffe maae ubchindret fortsætte fine Reiser, faavet Son som Hellige Dage, uden derfore at mulcteres af Bræfterne? 2) Om det ei efter Stiftamtmandens Resolution man være folk tilladt at lægge Fiskegarn paa Hellige Dages Eftermiddag efter klokken 4, naar den paafølgende Dag ei er en Helligdag? 3) Dm ei saavel Stiftamtmanden som enbver anden Einbedsmand maa reise om Helligdage, uden at Ankes efter Kirketienesten, da Reiserne ere Embeds-Reiser, og som oftest nødvendige om Sonoagen? Og 4) hvorledes den 19de Art. i berorie Fd. af 29de Maii 1744 skal forstaaes? Isaadan Anledning meldes, at, da meer bemeldte Forordning om Sabbathens Heiligholdelse ikke giver Præsterne Magt at domme i Sager om Helligbrode, men paalægger dem at ans give sig Sag for den Verdslige Øvrighed; Saa vilde Stiftbefal. tilkiendegive alle vedkommende Sysselmænd og Repstyrer, at, om nogen Præst skulde imod Formodning afsige Dom imod Mogen, betreffende Sabbathens Overtrædelse, da maa ingen Execution foretages efter saadan Dom, men den bør ansees som usagt og ufkreven, da Sagen for Øvrigheden anmeldes; og og maa ingen Dom for helligsdagsbrøde, af hvem 29 Julii. den end er afsagt, nyde Execution, førend den af Stifts amtmanden, som efter Omstændighederne kan forandre lige Domme (t) er approberet. I øvrigt bifaldes som god og billig den af ham givne Tilladelse om Fiskegarns Ud sættelse. Generalitets- og C. Collegii Prom. (til Com: 29 Julis. mandanterne, og de ei i Fæstningerne værende Regimenter &c.), indeh. den Forening, Kongen har truffen med Rigsstaden.Hamborg i Henseende til Deserteurers Udleverelse, saaledes, af ingen Deser teur af Stadens Milice, være sig Dragon, Infana teriet eller Artilleriet, maa herefter antages i Kongl. Krigstieneste, men skal, saasnart han vorder reclames ret, strax udleveres; hvorimod Staden er forbunden til ei alene ikke at antage nogen Dansk Deserteur i sin Krigstieneste, men endog paa Forlangende at udlevere alle derhen undvigte Folk af de Kongelige Tropper, for saa vidt Samme ikke allerede maatte være engagerede i ew fremmed Puissances Tieneste. Rentek. Circul. (til Stiftamt: og Amtmande: 29 Julif ne i Danmark), ang. at tilholde vedk. Skov-Eiere, at lade i de ved Plac. af 19de April sidstl. anordnede Følgesedle herefter nøiagtigen anføre saavel Qvantiteten af det Brænde, Rul eller Bark, der hver Gang til Kiøba stæden indføres, som og Datum og Godsets eller Amtets Navn, (paa det at Consumtionsbetientene (u) ikke skulde være uvidende om, hvorhen Følgefedlene bør afsendes; siden man ers farer, at adskillige af forberørte Følgesedle ikke skal være faa fuldstændige og oplysende, som til Hensigten udfordres.) V. G. R. og Gen. Toldf. Prom. (til Stiftbefal. 29 Julito i Ribe), ang. at Kammeret indtil videre, og til et For- RE4 (t) See Rrfer. 7 Martii 1788. (u) Cfr. Circul. 3 Junii 1786. søga 29 Julii. søg, vil dispensere Sangerne fra at holde den Baad med 2 Mænd, som de i Følge det dem allern. meddeelte Stiøde ere pligtige at holde til Brug for Toldvisiteuren, imod at de snarest mueligt levere til hver af de 2 paa Den ansatte Controleurer (v) en dygtig søvant Karl, som beboerne selv holde, og som fiender de der værende forskiellige Indløbs Beskaffenhed, til Brug ved de Baade, som for Kongl. Regning anffaffes for bemeldte Contro leurer, da den anden Karl til over af Baadene bliver af Controleurerne selv for Kongelig egning leiet. (Sna som erfares, at Kanserne hidindtil, teden for Baaden med 2 Mænd, have betalt Wifiteuren aarlig 40 a 60 Rdlr., imod at han selv har anskaffet sig Baad og Folk; og saadan Bes taling, da der nu er beskikket 2 Controleurer paa Fane, for Eftertiden ikke kan finde Sted.) Aug, 4 Aug. 5 Aug. Rescr. (til Biskopen i Sielland), ang.at der af Holbek Kiobstads Sognekald maa for bestandig fastsættes 60 Rdlr. Enkepension, hvilken, naar der paa cengang ere flere Enter i Kalder, skal kome me til Deling imellem dem; dog skal Supplicanten som ingen Enkepension har givet, derimod erlægge en billig Kiendelse til den Geistlige Enkecaffe efter Biskopens Sis gende. (Paa Ansogning fra Sr. E. Smith, at hans Enke efter hans Do? maatte nyde benævnte Summa aarlig, som er en Ottendedeel af Koldets Indkomster.) Rescr. (til Samme), aug. at der af det Re.. siderende Capellanie til Domkirken i Roeskilde maa bestandig svares 50 Midir. Entepension &c. (x). Generalitets- og C. Collegii Prom. (til Res gimenterne), ang. at ingen Lieutenant eller Fæn drif a la faite, om han endog gior Tieneste, fan tilkoms me nogen Oppasser, med mindre i det sidste Tilfælde der maatte (v) See Pros. 20 Maii 1786 og 21 Maii 1791. (x) Siden lyder dette Rescript i Eet og Alt ligesom det Næstfo restaaende om Vension af Holbek-Kald; fun at Hr. Bangve her er den Ansøgende. maatte være Folk tilovers til Tienesten, eller og der maatte være forreiste Officerers Oppassere tilovers; samt og Officerer, som for Ungdoms Skyld ei forrette Tienes ste, ikke kan godtgiøres nogen Oppasser, hvad enten de staae i Nainer eller ikke. (Givet tiffiende, paa det der i disse Henseender ingen Feiltagelse fulde indlobe) (y). 5 Aug. Rescr. (til Biskopen i Sielland), ang. at en 11 Aug. aarlig Enkepension af 50 Rdir. Herefter maa hvile paa St. Peders Raldi Kiøbstæden Tæstved, hvilken Pension, naar der paa eengang ere flere Enker i Kala det, skal komme til Deling imellem dem; dog skal dens ne Pension ikke tage sin Begyndelse, førend de Sognepræsten paalagte aarlige 60 dl. til hans Formands He Bildsøes Enke ophøre. (PaaSognepræstens Ansøgning om, at hans Haftru efter ham maatte nude 60 Rd., og da Biskopen i Erklæring har meldet, at der paa Siebstædkald ikke hviler nogen ordentlig Pension efter Loven, men at dog Bil lighed synes at udkræve, at Kiobstædernes Præste.Enker, li gesaavel som Landsby-Præsternes, nyde nogen Pension af Kaldet, hvilket allerede paa adskillige Steder er fastsat.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aggershuus: 11 Aug. Stist, det og samtlige Amtmand i Stiftet at tilfiendegive), ang. at alle de Arve, som ikke overgaae 15 Sidlr. og falde paa Landet i samme Stift, eller til saadanne Myndlinge som der opholde sig, maae ub gaae af Overformyndernes Ruller, imod at Disse tils stille Amtmanden en aarlig Fortegnelse over de Værger som Samme have i hænde eller hvor Pengene ellers ere afblevne, hvilken som et Anhang fan følge Sullen; hvor efter det maa være Amtmændene tilladt: naar Vedkom mende derem henvende sig til dem, at bevilge disse Penges Udbetaling Tid efter Auden til Myndlingens Fornes denhed; hvorhos de imidlertid have at paasee, at Ingen indesidde med dem, og fortære dem. CJ Anledning af Stri (y) Cfr. Plan, 19 Dec. 1789. II Aug. Skrivelse til Cancelliet fra Stiftbefal. med derhos fulgte Bes giering fra E. S. om at blive udbetalt en hende under Nedres Rommeriges Overformynderie tilfalden Arv af 10 R. 84 B.)(z). II Aug. 12 Aug. 12 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsm, over Island), ang. Formildelse i Straffen for Tyverie, som af Drenge ibid. begaaes (a). Gr. Amtmanden over den Nordre oa ffre Deel af J6 land har til Cancelliet indberettet, at iblandt dem, som i de sidste dyre Aarinaer ere grebne i Tyverie, ere befundne nogle usie og elendige Drenge af 15 til 18 Aars Alder, hvilke ikke have været til Confirmation, og desuden formedelst en slet Ops dragelse ere meget uoplyfe og vankundige, hvis betydeligfte Belfærd doa vilde være spildt, om der over dem efter Loven og Anordningerne skulde gaae Tyvsdom. Deslige uoplyste Drenge, naar de første Gang Blive grebne i Tyverie, maae fritages for at overgaae Tyvsdom, hvorimod de skal hensættes til Revselse i det Islandske Tugthuus paa 3 Maaneder, mere eller mins bre efter Omstændighederne og Stiftamtmandens Sigens de; men, betræffes de anden Gang, bør der gaae Tyvss dom over dem. Canc. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang, at de af Pleie. Commissionen for Trinitatis Sogn beregnede 24 Rdlr. aarlig Huusleie for et Værelse til Commissionen at samles udi, hvorom Cancelliet den 6te Maii sidstleden har resolveret, fan passere indtil afs vigte Aars Udgang, men fra Begyndelsen af indeværende Aar bør de ei længere have Sted. Canc. Prom. (til Kiøbenhavns Universitet og Nosits (b) til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at den Markeds Holdelse i Kolding, som der (z) Forklaret ved Pr. 20 Janv. og 27 Octob. 1787, samt noget forandret ved Rescr. 17 Decbr. 1790 og 7 Febr. 1794. (a) Cfr. Fd. 20 Febr. 1789. (b) Derhos fulgte en Gienpart af Regt. om Markeder dat. 18de Novbr. 1740, der Tirsdagen før Fastelavn for endeel Aar siden 12 Aug, har været holdet, og Borgerne sammesteds have begiert igien at maatte blive indført, kan bevilges siden det ikke skal være de andre nærmeste Kiøbstæder til nogen Præs judice; samt at Rector og Professores bør sørge for, at de Markeder, som holdes i een Provints, allerhelst i nærmeste Kiøbstæder, blive saaledes adskilte, at der blia ver ladet saamegen Tid imellem Hvert, som de Reisende behøve for at begive sig fra eet til andet Sted. Canc. Prom. (til Stiftbef. over Aggershuus: 12 Aug Stift), ang. at feie den Anstalt, at Justitssecretairen ved Overhof Retten fra indeværende Aars Begyndelse, foruden den til Stiftbefalingsmanden afgis vende Designation, indsender til Rentekammeret en Fors tegnelse paa de udi enhver Session tildømte Justitscaffers tilfaldende Bøder med videre. (Efter Kammerets Forlan gende, paa det Revisionen fuldkommen fan være bekiendt, hvad Justitskaffen efter Over hofrettens Domme i Norge tilfalder, og strax tage de fra et eller andet Amt indkommende Desig nationer under behorig Revision og Afgiorelse, uden at ops pebie den fra Vicepræses wedfendende Justitskaffe-Designation.) Generalitets- og C., C. Prom. (til Regimen: 12 Aug terne i Khavn), ang. at naar en Compagnies Chef beviser, at have giort Alt hvad ham var mueligt til Under Officerernes og de Gemenes Huusleies Betas ling, saa kan denne Gield efter Collegii Skrivelse af 30te Martii 1776, og i de Tilfælde, som Samme bestemmer passere som Caffe Gield. (J Anledning af de fra adskillige Regimenter indkomne Besværinger over befrugtende ab for Compagnie Cheferne, ved Cautioner for Huusleie.) V. G. R. og Generaltoldf. Prom. (til Tolderne 12 Aug. i Kolding, Ribe, Varde og Ringfisbing), ang. at med den ved Toldtarifen tilstaaende Godtgiørelse af 2 toldfri Sefte for hvert 100 (eller i Hest for 50) Stfr. Øren, som addrives eller udskibes fra Danmark, skal det for Efters tiden 12 Aug. eiden stricte rette sig efter Stald: Attefternes Indhold i Henseende til Den, som der er bleven, antegnet som Kiss ber, &c. (c). 18 Aug. 19 Aug.. Rescr. (til Stiftebefal, over Aggershuus-Stift) ang. en Navigations Skole i Christiania. Efter Ansøgning af Skipper Fædder Roer ibid. be vilges, at han i bemeldte Christiania maa oprette en Navigations-Stole, og til Lavigations-Informa tor sammesteds beskikkes, pan de Vilkaar, at med Exa minationen skal forholdes som hidindtil har været brus gelig, at han bruger den samme Maade ved Informas tionen, som i Kiøbenhavn er brugelig, og at han bruger Cl. de Vrieses Statkammer, samt nøie paaseer, at de Informerende lære færdig at regne: 1) høi og lav Vand ved riie og correct Regning; 2) Polihside ved Solen oms Middag og Midnat; 3) Solens Middagshøide, og ders efter at stille Quadranten eller Octanten; 4) Poliheide ved Stiernerne; 5) Misviisningen ved Aften- og Morgen -Peiling; 6) Misviisningen ved en Peiling i Op- eller Nedgaaende; 7) Misviisningen ved en Azimuths Peiling; 3) at stille og forbedre Cours; 9) at regne Strømkrobling med og mod Strømmen; 10) et Stykke af platte eller vorende Kaarts Regning, hvilke de Infor merende læres; II) at passe i det platte og vorende Kaart de fornødneste Verfstykker; og 12) at regne Bestik efter Marin-Calenderen, saaledes som paa den Kongelige Flaade Bruges. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Jydland), ang. at foranstalte, at der (da ethvert af de udi Aarhuus, Viborg, Aalborg og Ribe liggende Regimenter endnu foruden det i Cancelliets Skrivelse af 10de Juuii siostl. anmeldte Artillerie skal forsynes med (c) Bortfalden ved Forordn. 11 Junii 1788. Det det udi hosfølgende Fortegnelse anførte Artillerie (d)) 19 Aug, og saa til dette Artilleries forsvarlige og sikre Underbrin gelse, saavidt mueligt, bliver anviist den fornødne fri Leilighed i Byen. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggers: 19 Aug, buus-Stift), ang. at Befalinger til Amtmændes ne, at anordne fri procurator til beneficerede Sagers Udførsel, gielde tillige for Overretten og Overhofretten. Gr. Af Skrivelse fra Stiftbefal. med Bilag erfares, at Overhofrets-Procurator B. bar formeent, at de Befalinger, som tillægges Amtmændene, om at anordne fri Procurator til de Sagers Udførsel, hvori er ferundt Beneficium Paupertatis, alene ere gieldende for under Rettene, uden at Samme fan extenderes til Over Rettene og Overhof Retten, eller bemyns dige Siftamtmandene til at befale faadanne Sagers Udførsel ved disse Rette. Man er med Stifbefal. ganske enig i, at en saadan Amtmændene tillagt Befaling ligesaavel som Benefi cium selv bør, uden ny Ansøgning, tillige gielde for Overs Hof-Retten, og at saaledes altid har været forholdet, hvil ket Procurator 23. burde vide. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i samme Stift), ang. Indkomsterne til Klokke. ren i Slidre Præstegield Tobias Rørner. Gr. Han har ansøgt om Forbedring og nærmere Bestem melse af haus Embeds-Indkomster. Paa det hans Indkomsier kan blive fatte paa en vis god, meldes, At hver fuld Gaard i Præstegieldet, bør svare ham en Stieppe Korn eller 3 Sættinger, naar den beboes af een Opsidder, men, naar de ere flere Opsiddere, da svares af enhver af dem 2 Sættinger: af en halv Gaard svares ham 2 Sattinger, naar den beboes af een Opsidder, men, ere (d) Hvilket Artillerie, beftemt til Exercice for ethvert Neguments Grenaderer, er accurat Fierdeparten saameget som ved Prom. af 10de Junii 1786 er opreanet, saasom en Kanon af samme Størrelse og Beskaffenhed &c., følgelig specificeres ikke her igien. 19 Aug. 19 Aug. ere der flere Opfiddere, svares ham af enhver 1 Setting: paa en øde Gaard svares af enhver Opsidder 1 Setting, og af en Nydning 1 Setting. 19 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Chris stiansand), ang. at det Geistlige Skiftevæsen staner under Biskopens ene Ansvar (). Gr. J. Anledning af Forespørgsel fra Stiftbefal. om, hvors vidt det paaligger bans Embede at føre Opfyn med, og staae til Ansvar for det geiftlige Stifte-Basen og Overformynderie, meldes, at, ligesom alle Skifter efter Geiftlige fee ved Provs ften og Prafter som Assessores efter Lovens 216-11, og disse staae efter 2171 i alle Embedsforretninger under Biskopens Befaling, til hvem de afgive den ved Rescr. af 27de April 1764, befalede Forklaring, den ban igien indfender til Cancelliet: saa stal efter Geistlighedens Privilegiers ite Post alt, hvad Geistligheden forretter, staae under Biskos pens Befaling, og Lehnsmændene, nu Stiftamtmændene, ei have Noget dermed at bestille; i Følge Privilegiernes 11 Post tal Proosterne med Præsterne bestride Skifterne efter Lov og Ret, og altsaa have den bermed forenede Jurisdiction, bvers fore de staae til Ansvar: det er og ved Confirmationen paa de Geiftliges Privilegier af 15de Sept. 1670, S. 4. befalet, hvorledes skal forholdes, naar der i den geistlige Etat er Man gel paa Formyndere, da Saadanne skal senes hos Stiftamtmændene og andre Wedkommende; og Forordn. af 21 de April 1731, sem befaler alle Slifte Protocoller indsendte til Stifte amtmanden, naar de ere fuldskrevne, paalægger derimod Stifte forvalterne i Henseende til den aarlige Rigtighed for Stifterne at henvende sig dermed til vedkommende vrighed. Heraf synes det temmelig klart, at Bikopen ene har Opsyn med de geiftlige Stifter, og derfore staaer til Ansvar; og, naar vo vens 3-19-32 paalægger Overformynderne og Øvrighes den Ansvaret for Umyndiges Midler, fan Samme i Henseende til det geiftlige Stiftevæsen ikke hensigte til andre end Biskos pen og Provsten, ligesom de i Henseende til Kiøbstæderne, Stiftamtmændene og Magistraterne med Overformynderne, og, i Henseende til landet, Amtmændene og Sorenseriverne. Ligesom nu i andre Stifter saaledes herudi forhol des, at det geistlige Skifte-Vasen staaer under Bisko: pens ene Ansvar; saa vil og i Christiansands Stift indtil videre paa samme Maade forholdes. (e) Cfr. Rescr. 25 Julii 1788. Rescr. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Lollands: 25 Aug Stift), ang. at fremmede Sognes Fattige Intes bør nyde af Rippinge:Blokkeppenge. Gr. Sognepræsten for Kippinge: og Brarup-Menigheder paa Falfter Dr. Sontum har andraget, at de Penge, som aarligen hver St. Hans- Dag ere blevne lagre paa Kippinge Kirkes Alter og i de Fattiges Blok af dem, som besøge Kipa pinge Kilde, og tilforn al bave beløbet sig til 100 Rdlr. og derover, tulle, efter de forhen giorte Anordninger, deles imellem Kirken og de Fattige, blant hvilke Sidste indfandt sig Endeel fra fremmede Sogne, men at der paa nogle Aar har været en tiendelig Fortiel paa de godvillige Gaver, som meget have aftaget, og at flet Intet er givet paa Alteret: desaarsag han derhos har anholdet, at det Lidet, som gives aarligen i loffen, man blive Rippinges og Brarup Sog. nes Fattige alene til Deel, og dermed at forholdes som med Blokkes og Tavlepenge ved andre Kirker. Bemeldte Rippinge-Blokkepenge maae alene kome me Sognets egne Fattige til Deel, efter Ansøgningen. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. 25 Aug. at et Huus paa & Fag, som forrige Sognepræst i Brande, Provst Claussen (der først opbygde den fore faldne Præstegaard, samt derefter havde det Uheld, at baade den ny Præstegaard, saaog den siden Opbygte, ere afbrændte, saa at han 3 Gange har maattet bygge den) har opført paa Præstegaardens Grund, for deri at opholde sig medens han byggede, maa (i Fald han sælger det, eller det bliver til Beboelse for hans Enke) blive staaende, imod at der betales 2 Mk. aarlig Grundstat til Præsten, m. m. Rescr. (til Amtmanden over Ringerige, Hal: 25 Aug. lingdal, Eger- og Buskerud), ang. Tingtider: ne i Buskerud Amt. Gr. Han har til Cancelliet indberettet, at det vel tden ved Norske Lov beftede Tinatavle er bestemt, naar de almindelige Boigde:Linge i Buskerud Amt, som ellers overalt i Norge skal holdes, men at Tidens Længde og de imidlertid tilvorens de mange og fra forrige Tider meget forfiellige Forretninger, samt Amtets udvidelse ofte har foraarsaget en nødvendig Afvie gelse fra Lovens Bestemmelse og Lingenes Holdelse paa de for icllige Tider, ligesom og, at det ved Moser. af 28 de Novbr. 1736 25 Aug. 1736 befalede særskilte Tingsted for Opdals-Anner længe har været anfeet overflødigt, og beqvemmeligt at kunne benlæ ges til Nore Anney-Tingsted: hvorfore ban, for at tilveies bringe saavel Land Almuen i Hensigt til Kongl. Skatters og andre udredfelers Betaling, som alle Andre, der paa Tingene have Noget at forrette, og især de Sagsegende, en vis og bestemt Kundskab om Tingenes Holdelse, har anfeet sig pligtig at foreslaae en bestandig Berammelse af de aarlige Skatte, og Sagetinge der i Amtet paa de for Almuen beqvemmefte Aarets Zider, grundet paa hans egen Erfaring, og indhentede underretninger fra, samt Overlæggelse med de under Amtet sore terende Sogder og Sorenskrivere. 26 Aug. De aarlige almindelige Skatte: og Sage Tinge udi Buskeruds Amt sal herefter holdes saaleds: Buskeruds Fogderie: Hurums Præstegield Nøgens Præstegield Liers Præstegield Sigdals Præstegield Modums Præstegield Egers Præstegield Ringeriges og Hallingdals Fogderie: Wals Præstegield Næss Præstegield Nordrehougs Præstegield Hole Præstegield Nummedals og Sandsværds Fogderie Opdals og Nore-Annerer Rollougs Hovedsögn og Væg lie Anner Flesberg-Præstegield Sandsværs Præstegieid Waar Dinge: Sommers Hostes Linge: Einges 24 Jan. 7 Junit 3 Octbr. 26 Dito 9 Dito 5 Dito 30 Dito 12 Dito 9 Dito 6 Febr. 19 Dito 16 Dito to Dito 23 Dito 20 Dito 15 Dito 28 Dito 25 Dito 12 Febr. 28 Jun. 10 Oct. 17 Dito 3 Julii 16 Dito 1 Martii 13 Dito 28 Dito 5 Dito 17 Dito 1 Novb. 13 Febr. 19 Jun. 19 Sep. 18 Dito 24 Dito 25 Dito 22 Dito 28 Dito 28 Dito 15Mart 8 Julii 11 Nov. Canc. Prom, (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang, Svine-Stiers Anlæg uden for Stadens Porte. Gr. J Anledning af den fra Oldermanden for Brændeviinsbrænderlauget i denne Stad indkomme Ansøgning, at der, paa de derudi anførteGrunde, maatte giores Forandring i det hidtil værende Forbud for,Brændevinsbrænderne at fede Soin, meldes herved, At At det, for at forekomme Ureenlighed og end Lugt i 26 Aug. de ældre Tider, da Staden end ikke var saa bebygt og folkerig, som den nu er, allerede giorte, og ved adskil lige Anordninger i de senere Tider igientagne Forbud at holde Sviin i Staden, ikke fan ophæves; men, naar Brændevinsbrænderne og andre Borgere, som ved deres Næringsbrug have saadant Affald, der kan være tienlige til at føde Sviin med, dertil vil anvende Samme, hvil ket formodentlig noget vilde lette Priserne paa Fleft, tan det tillades dem, til de dertil fornødne Sviine-Stiers Anlæg at vælge saadanne Steder uden for Stadens Porte, som ere afsides beliggende, saa at ingen ond Lugt deraf ved den almindelige Passage ftal kunne formærkes. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Lolland), 26 Aug. ang. at Auctionsforordningen af 19de Decbr. 1693, 14be Art. som handler om Auctions:Salarii Beregning af urørligt Gods m. v., er saaledes at fors staae, som det for Khavns Hof- og Stabs-Net under 13de Aug. 1777 udgangne Sportel Reglement i den 66de §. fastsætter. (I Anledning af Forespørgsel fra Birkedommer Allerup i Nykiøbing paa Falster) (f). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over 26 Aug, Fyens Stift og Notits til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang at Assens Skomagere maae sege Markeder i Rolding, men ikke i Hadersleb, ligesom denne Steds Skomagere ei heller i andre Kiøbstæder (g). Gr. J Henseende til den fra Skomagerlauget udi Affens indkomne Ansøgning om Frihed til at reise til markederne udi' Hadersleb og Kolding med deres forfærdigede Arbeide, hvilket fornævnte Hadersleb Skomagere bave formeent det, og ber frygter ligeledes at skal fee af Stomagerne i Kolding, er ved Correspondence med vedkommende Collegio bleven oploft, at i Følge Kongelig Befaling af ste Maii 1737, der siden ved (f) See Prom. 30 Aug. 1788. (g) Cfr. Prom. 15 Septbr. 1787. VI. Deel. 3 Bind. L [ fenere 26 Aug, fenere Kongelig Resolution er bleven igientegeterl forbudet andre Stæders Skomagere at besøge Hadersleb-Markeder med deres Arbeide, ligesom ogsaa, at fornævnte Hadersleb-Sko magere tillige de ved ere forbudne at indfinde sia paa andre Kiøbstæders Markeder med deres Varer, hvilket disse Sidste derhos have erklæret at holde sig efterretlig. 26 Aug. Den ansøgte Frihed til at besøge de Haderslebske Markeder fan saaledes ikke være Skomagerlauget i Affens at bevilge; derimod kan Samme fremdeles som hidindtil søge Markederne udi Rolding med sine Vare, siden derimod intet Forbud existerer. Gen. d. Dec. og Commerce Coll. Prom. (til (Kgl. Resol Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Pottemager 16 Aug.) Søren Tomsen af Guldager Sogn maa besege de aarlige Markeder i Ribe, Varde og Ringkiøbing med sine fabriquerede røde glasserede Pottemager-Vare, imod at han til disse Markeds-Reiser hver Gang forsyner sig med vedk. Herredsfogeds Attest i den Orden, som Forordn. af 13de Febr. 1775, foreskriver. 26 Aug. V. G. R. v. Gen. Tolof. Prom. (til Stifts (Kgl. Ressl. befal. i Ribe), ang. nogen Told- og Licent-Fri- 16 Aug.) hed for Indvaanerne paa Vesterlandsfohr og Am rum. (b). Gr. Paa Ansøgning fra Forstanderne og Repræsentanterne i dette Birk om Forlængelse af den nogle af Indvaanerne sammesteds indtil iværende Aars Udgang tilstaaede old- og Licent-Frihed, hvorover Stiftbefal. har erklæret. Den Indvaanerne paa Vesterlandsføhr og Am rum under 2 6de Aug. 1766 meddeelte Concession, hvors efter Huusverter, Haandverkere og Søfarende (Rigbmænd og Commercerende alene undtagne) indtil Uds gangen af Aaret 1786 ere befriede fra at erlægge Tolda og Licent Afgivter for de Vare, som de bruge til deres Huusholdninger og deres Haandverkers Drivt, maa endnu (h) Soldforvalteren og omtalte Forstandere ere ogsaa samne Dag tilkendegivne det Kornødne endnu paa 10 Har forlænges; dog under Betingelse: 1) 26 Aug. at Vesterlandsfohr og Amrum herefter skal betale 60 Rd. aarlig i Recognition: 2) at Told og Licent faivterne for Salt og Tobak skal af omtalte Hunsverter, Haands verkere og Søfarende erlægges: 3) at de Sofarende vel maae være befriet fer de Vares Angivelse og Visitation, hvilke de efter fuldendte Reise. selv i deres Skibskister med sig bringe, men at 4) arbre Vare, som for Hunse verterne og gaandverkerne indgaae, og hvilke de So farende, medens de ere frav cerende, hiemsende, bør munds lig til Told meldes, og, der dog uden at erlægge nogen Gebyhr, visiteres; ligesom og 5) alle Riobmænd og Handlende paa Vesterlandsfshr, og Amrum have herefter som tilforn af deres Sare anordningsmessig at erlægge vedbørlig Told og licent; og 6) i Fald herefter befindes, at meeromtalte Indvaanere skulde bettene sig af denne forundte Frihed til at formindske Tolds og Licent Intras derne, eller paa enden Maade søge at eludeve de ergangs ne Anordninger, da skal de stray have denne tilstanede Told og Licent Frihed forbrudt. Rentef. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i 29 Aug. Sielland, og til den bestandige Commission (i) paa Bornholm), indeh. Kongl. Resolution af 23de hujus, hvorved approberes den of Commissionen efter Nødvendighed foiede Foranstaltning, med at lade de t følge Resol. af 26de Octobr. f. A., hvorved Brændes viinsbrænden sammesteds indtil videre tildeels forbydes og tildeels indskrænkes, udi Kirketaarnene paa Landet inds lagte Brændeviinshatte til Vedkommende udlevere til Brug i 4 Uger med Wilkaar at levere Samme tilbage, dersom berørte Forbud ei fulde vorbe ophævet; og at t Øvrigt 212 Ham i Henseende til Kiebstæderne, og Denne for faae vidt Laudet eller Boigden anganer. 29 Aug. øvrigt bemeldte Forbud ophæves, saa at al Brændeviinss brænden, saavel paa Landet som i Kiøbstæderne samme steds, ligesom forben, tillades indtil videre. z Sept. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. hvor Muursvendenes Lade og Sygebøsse bør bevares, samt hvorledes de for Gienstridighed bør at Straffes. Gr. Magistraten har forestillet Cancelliet, at ved de Muurs mesterne og Steenhuggerne i København under 31te Aug. 1742 forundte Laugs Artifle er det anordnet, at favel Mes fterkaffen som Seendenes Lade skal forvares bos Oldermanden, men at Svendenes Lade, fioen den efter, som er Olders mand, ei altid har havt saa rummelige Bærelser, at han fan modrage Samling af Laugets talrige Svende, som ikke funde undgaaes, naar Laden var hos ham, og Samling for medelft Syge og Liigvenges udtagelse jævnlig betoves, skal være henbragt til deres Herberge, og der i endeel Aar blea ven faaende, imod at Kroe Faderen har indestaaet at være derfor ansvarlig, indtil at forrige Oldermand, afg. Duurs mefter Schotman, af Aarsag, at nu værende Bert ikke vilde paatage sig Ansvaret for Laden, hvis Beholdning beleb sig ober 1900 Rdlr., og af Frogt for dens usikre Bevaring i Laugs-Stuen, lod den i afvigte Aar hiembringe i sit Huus til Bevaring, indtil ban ved Fratrædelsen fra Didermandskabet Funde med forneden Rigtighed aflevere den til sin Eftermand, hvorever, endfient Saadant var grundet paa Laugs-Artike lerne, og Omgangen dermed lovlig, endeel af Svendene dog have været misfo noiede, og især udi ferfte Samling under nu værende Oldermand J. Svendsen offentlig modsat sig Ladens Hiembringelse udi Oldermandens Huus til Bevaring; Desaarfag Magistraten har skeet sig nedsaget til, ved skrivilig Ordre af 28de Septbr. a. v. at befale Oldermanden, herudi at holde sig Laugs-Artiklerne efterrerlige, og i Følge Samme strax modtage Gvendenes Lade i sit Huus til sikker Bevaring saaledes, at han for Samme, ligesom for Mefterfassen, kuns de være ansvarlig, hvilken Befalings Efterlevelse Svend ne Desuagtet skal bave modsat sig, hvorover Oldermanden, ved Magistratens igientagne Erindring, blev nødt til ved Politiets Hielp at see den iværksat; men at Oldgefellerne derefter bos Magistraten skal have ansøgt, at deres Sygeboffe, som i kas den er nedlagt, deraf maatte uttages, og herefter forblive i Bevaring paa Herberget, da dens Nabning faa jævnlig gieres nødvendig, for deraf at udtage de til Syges Forflegning og Kuur samt andre udaivter fornødne Venge, hvilket Magis ftraten, som overeenstemmende med Rescr. af 6te Aug. 1772 5. 3, der befaler at Sugebeffen skal staae paa Herberget, og at Lademesterne med Oldgesellerne og 2 saakaldte Bossesvende hver Hver Sondag Aften der skal samtes, for at udtage de til Sy ges Underholdning nødvendige Tenge, har tilladt, med Bil faar, at Kredaocren forbandt fi til, for Samme at være ansvarlig, og imod at de Bossen tilhørende Obligationer deraf først bleve udtagne og forbleve Laden til Beraring hos Ol dermanden, men at Beviis derfor i Syceboffen fulde nedlægges, samt om det herefter indtraf, at flere Venge ved et vars tal til Suge fulde in komme end til Udgivternes Beftridelse fra den Tid til det næstfølgende Qvartal sædvanlig pleier at medgaae, at Samme da ligeledes ved Qvartalsamlingen i Laden til Bevaring kulde nedlægges, og alene et Beviis der for forblive i Bossen, alt paa det at ei fterre Summa, end fra eet Qvartal til et Andet behøves, derudi skal henligge; hvormed Svendene dog endnu ikke skal have været fornoiede, men den 23 de Junii sidstleden ved det sædvanlige St. Hans vartals Holdelse, da Laden til den Ende fra Oldermanden til Herberget var benbragt, med Magt modsat sig dens Til bagebringelse til Oldermandens Huus efter Qvartalets Hol delse, saa at Oldermanden, for ei at udsætte sig og de med ham værende eftere for voldsom Behandling, faae sig nedt til at lade Svendeladen blive staaende paa Herberget. Da faadan Sverdenes Overberighed imod Magistratens paa Lauase Artiklene grundede samt til deres egen Sikkerhed givne Befaling, og deres selvtagne Frihed, med Magt at ville holde Laden tils bage, fan for Erempels og Følgernes Skyld være af stor Big tighed, befales hermed, At Svende:Laden i Overeensstemmelse med Laugss Artiklene herefter altid skal forblive i Bevaring hos Oldermanden, men at derimod deres Syge:Boffe, der saa jævnlig behøves at aabnes, maa under de foranførte af Magistraten fastsatte Vilkaar blive staaende paa Hers berget og haver Magistraten derhos at tilkiendegive Svendene Kongens allerhøieste Mishag over deres udi denne Sag hidtil udviiste Overhørighed og Stridighed imod Laugsartiklenes Bydende, samt at de, i Fald de imod Formodning skulde understaae sig oftere at modsætte sig Sammes Efterlevelse, maa vente sig derfor efter Pías caten af 24de Novbr. 1749 at vorde tiltalte og anseete. I Sept. Rescr. (til Biskopen i Sielland), ang. at I Sept Skriftemaal for Ruthfier: Sogns Menighed paa Bornholm maa om vinteren herefter alene holdes om Sondag-Morgen; (hvilket endeel af Menigheden har 213 bos I Sept. Hos Biskopen begiert tilladt, ifteden for om overdagen, fider de om Vinteren besværes meget ved 2 Dages Reise i den stærke Suloe) (k). 1 Sept. 2 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiansand), beh. de Tider og Steder, Tingene i Rags boigdelangs fogderie herefter skal holdes. Gr. Han har til Cancelliet andraget, at efter den ved Loa sen heftede Tavle er for Raaboigdelauget bestemt tre Singstes der, og fastsat, at Sommertingene fulle begynde den 26de Juni, og efttingene den 16de October, men at Baartin gene ved Forordn. af 17de Decbr. 1745 ere ophævede; og, enoskiønt Lovens Cavle ikkun har fastsat 3 Tingsteder for bes meldte Fogderie, faa ere de dog formedelft deres Bidtløftighed til større Beqvenhed for Almuen forandrede til 5: der hos han har meldet, at Gemmert naene indfalde paa den Lid, da Almuen er fraværende i deres Sætter, og Høstingene begynde faa fildig, at Besientene ikke uden Livsfare kan frems somine, og Kongens Venge sættes i Bove, ved at føres over de store Bande paa en formende Eid our Aaret, da Landeveis ene deromkring ere aldeles ufremkommelie. Udi Saabsigdelaugets Fogderie skal herefter holdes saaledes: For Ting Sommertins | Hoftetingene: [Paa Gaarlaugene:

Balle Ouse Hordnæs 4 gene: Den 5, 6, 7 og Den 9, 10, 11 8 de Junii. Den 11,12,13 og 14de Dito. Den 17,18,19 og 20de Dito. Wegusdal Den 23,24,25 og 26de Dito. Miisland - Den 30te Jun. 1, 2 og 3die Julii. .Dene: Avæstad i Ballesoan. Nesset iBygs lundsogn- og 12te Oct. Den 15,16,17 og 18de Dito. Den21,22,23 hordnæs. og 24de Dito. Den 2, 3, 4 09 Vegusdal. Ste Ditv. Den25,26,27 Flade & Oma og 28de Sept. blie-Sogn. Canc. Prom. (til Amtm, over Frideriksborg &c. Amter), ang. at Skriveren skal føre Protocollen ved Dommerens judicielle Forretninger. Gr. J Anledning af den Klage, som den adjungerede Birfedommer 2. paa Hirschholm har indgipet over Bikeferie vr 3., at denne har nægtet at fremkomme med sin Protocole og forrette sit Ske ver Embede, ved et Sorber, som den 22de Mail (k) Sce Prom, 16 Novbr. 1793, S. Ia S Maii sidstleden fulde holdes i Anledning af et fra Majer D.. 2 Sept. indkommet Andragende, angaaende en Hufar, som havde væ ret Tiener hos Ritmefter B., hvem han havde beftiaalen, og derefter var loben bort, anmodes Amtm. at tilkiendegive Vedkommende, At det er Birkeskriverens Pligt at føre Protos collen og i Samme at nedskrive hvad Birkedommeren en ten ved forhøre, Tingsvidner, Doms:Sager eller andre judicielle Forretninger finder sig pligtig efter fic Embeds Medfør at foretage, og dertil at forsyne sig med de nødvendige Protecoller; ligesom Amtm. og derhos ville betyde bemeldte Birkeskriver F., at han har handlet ureto telig derudi, at han den 22de Maii sidstl. har nægtet saadan sit Embeds Førelse. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 2 Sept, ang. at Sæby Kiøbstæds Eiendom, Moyen Faldet, kan bortleies, m. m. Rentek, Circul. (til alle Oppebørselsbetiente 3: 2 Septe Magistraterne, eller hvor Ingen er, Byfogderne, samt til Amtsforvalterne, Stiftamtskriverne zc. i begge Riger), ang. at ville, naar saadanne Bankosedle anbydes til Betaling, om hvis Rigtighed kan haves Miss tanke, da have neie agt paa, af hvem de tilbydes, for at falfinerne om mueligt kan blive opdagede. (Efter Bes siering fra Commissarierne ved den Kongelige Banqve i Kios benhavn.) Rentek. Prom. (til Amtsforvalteren i Lundenæs: og Bøvling-Amter), ang. at den under Alheden indtagne Gaards Sigtens Hartkorn 4 Td. 5 Sfpr. fan til 1795 Aars Udgang være skattefrie, og paa sædvanlig Maade føres til Omdrag i Regnskaberne fra det contribuerende Hartkorn, da i Aaret 1795 ma fee Indberetning om denne Skattefriheds Udløb. (Sie den de Colonisterne paa Alheden forundte 20 Friheds-Nar, $14 som 2 Sept 2 Sept. fem udløb med Aarets udgang 1785, ved Kongl. Resol. of 9de Febr. f . ( ere blevne forlængede.) 2 Sept. V. G. R. o. Gen. Toldf. Prom. (til Stiftbefas (Kgl. Resol. lingsm, i Ribe), ang. 1) at Ingen maa indfinde 23 Aug.) sig i Kolding Fiord med deres Baade oven for Ting 8 Sept. gaarden ved Landeveien eller Skovmollen, ei heller veb Kolding Enge eller dens Ladeplads fra Paaske til Milkkelsdag fra kl. 8 om aftenen til Kl. 6 om More genen, og fra Mikkkelsdag til Paaffe fra Kl. 5 om Aftenen til kl. 7 om morgenen; 2) at Jugen maa unders staae sig at lægge om Bord til noget Sartoi, forinden Skipperen har kaft Anker og meldt sig paa Toldbo den: Alt under Straf af Baadens Confiscation og af hvad de fare med, samt 2 Rigsdaler i Mulct for hver Baad til Opbringeren, som desuden faaer lovmessig Andeel af Confiscationen. Rescr. (til Biskopen over Siællands Stift), aug. 12 Rd. 3 Mr. af Pensionen til Præste-Ens kerne ved Storemagleby:Rald paa Amager. Gr. Til Biskopen er indkommen Begiering fra forrige Come pastor til samme Menighed afg. Dr. Schmidts Efterleverske, hvorudi hun anholder om, at de 12 Rdlr. 3 Mt., som den alifte Compastor ved samme Menighed er paalagt at svare af de 120 Rdlr., han som Senior ved Kaldet nyder frem for den ynere Compastor, maatte, uagtet Samme efter hendes For mening nu fulde tilfalde afg. Compastor Hr. Flindts Efterle verske, fordi hun er Efe af en Danse Compastor, og just nu en Dank Compastor nyder de 120 Rd., hvoraf Venfionen svas res, alligevel overlades hende, fordi hendes Mand ved en feftbar Proces skal have tilbagevundet de 120 Ro. til Kaldet, som ved ubefeiet Fraskrivning af forrige Compastorer var bortkommen; derhos Biskopen har andraget, at afg. Compas for Hr. Robeis Enke hidindtil alene har oppebaaren bemeldte 12 Rdlr. 3 Mk., ef er at afg. Dr. Eærtners Enke, med hvem hun for maatte dele dem, ved Doden er afgangen, og at afg. Dr. Slinors Efterleverske, som Enke efter den ældste Danske Compastor, imidlertid Intet deraf bat nydt, hvoraf fornemmes, at det ikke no agtig har været bestemt, hvem samme Enkepension fulde tilfalde. (1) See Prom. 19 Febr. 1785. Fors Fornævnte Enke-Pension 12 Rdlr. 3 Me., som svares 8 Sept. af den ældste Compastor, skal fra nu af og i Eftertiden bestandig deles lige imellem samtlige Præste:Enker, Danske eller Työske, ved bemeldte Store Magleby. Kald, saa at benævnte Hr. Schmidts Efterleverske, fra den Tid af hendes Naadensaar er udløben, nyder deraf lige Deel med de 2 andre nu i Kaldet værende Præste Enker; og naar der ei er mere end een Enke ved Kaldet, nyder hun bemeldte Pension alene, hvad enten hun er Dansk eller Tydsk, og hvad enten ældste Compastor er Dansk eller Tydsk. Confirmation paa en imellem Magistraten s Sept. udi Christiansand samt Peder Mork sammesteds indgaaet Contract, ang. en bemeldte Magistrat beneficeret Gaard, Grim faldet, tilligemed derved anbragte 2 Møl lebrug. Gr. Moltebrugene ere ved Tidens Længde saa yderlig fors falone, at Magistraten ikke alene i de 4 og 5 fidfte Aar ei har havt een eneste Skilling deraf til deres Subfiftence, men Bruget endog i samme tid har paadraget sig en anseelig Gield af nogle 100 Rdlr. Gaarden Grim, med Alt hvad dertil hører, som er i Efterfølgende bestaaende: 1) selv Gaarden Grim, skyldende 10 Huder, 2) alle de derpaa staaende Bygnins ger samt tilhørende Møllebrug, 3) alle til Mollebruget henhørende Vande, Stemmer, Demninger og Fiskerie, 4) Gaardens tilhørende og underliggende Skov; 5) en une der Gaarden Grim beliggende Plads, Dalene eller Gulds ringsdalen faldet, der fylder Hud, saaledes som Magis Straten i følge Byens Privilegier Samme er og har været beneficeret: alt Dette afstaaes og overdrages til Borger og Negotiant i Christiansand Peder Mørk som en uindskrænket Odel og Eiendom; og 6te at han maa være bes rettiget til at have de selv samme Formalingspenge til Mølles Godset, som til Dato have været erlagte. Herimod for= 2.15 plig 8 Sept, pligter P. Mørk sig ei alene at istandsætte, men endog fremdeles at vedligeholde Grims Møllebrug, ja endog med Tiden ved Verenes-Stierene i Torredals Elven at anlægge et nyt Mølleverk, om det af ham skulde agtes fornøden, alt paa det Byens Indvaanere ei alene fan være ubeføicde til noget Klagemaal, men endog altid være vis paa at blive assisterede med deres Korn-Vares Fors maling. P. Mørkbetaler herfore aarlig til Christiansands nu værende og efterkommende Magistrat 800 Rd., hvilke qvartaliter eller maanedlig, ligesom for godt befindes, af ham og efterkommende Eiere skal blive til Magistraten erlagte. Paa det nu værende og efterkommende Magistrat kan igiennem den hele følgende Tid være fuldkommen fisker og betrygget for denne Afgivts rigtige Erlæggelse, saa skal Gaarden Grim samt Møllebruget, med alt hvad i første Pest er benævnt, bestandig være et hypoteqve med første Prioritets Ret for den aarlige Afgivt 800 Rd., hvoraf flyder, at Samme aldrig skal kunne pantsættes, eller deri kunne giøres nogen Jmmission, i hvis Hander det endog enten formedelst Arv eller formedelst Kiøb og Salg med Tiden maatte komme. Grims-Gaard med tils liggende Herligheder, og deriblant den indhegnede Græss tofte ved Ledet, samt Wollebrug skal under Besigtelse og Reiagtig Beskrivelse overleveres P. Mork, hvoraf der Forbedring og Forringelse det Ene med der Ander bedst vil kunne skionnes; og, ligesom det i Kraft af denne ops rettede Contract skal staae P. Mork, og enhver Estera kommer frit for at giøre sig Grims Gaard og al dens Zils liggende saa nyttig, som han bedst veed og kan, saa skal bet og paa den anden Side staae nu værende eller efters kommende Magistrat frit for, naar det skulde befindes, at bemeldte Gaard og Møllebrug ei blev holdt i bedre Orden og Stand, end det nu er, men at Samme ffulle declinere, eller og i Tilfælde at den accorderede aarlige. Afgive Afgive ikke fulde blive promte betalt, da at tiltræde 8 Sept. Gaarden og Møllebruget med alt hvad dertil hører, uden at da værende Eier maa vente-ringeste Godtgiørelse enten i en eller anden Maade. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sielland), 9 Sept. ang. ved Amtmændene at foranstalte noie paaseet at Ge værskabene, hvor de endnu forefindes, ikke forfalde. (Anlediget af Krigs og Land Commissairens Forslag til Ger neralitetet, at Sognefogderne, og, hvor Ingen er, Kirkes værgerne maatte paalægges dette Tilfan) (m). Canc. Prom. (til Stifbefal, og Bisk. over Aggershuus-Stift), ang. Frihed for jorddrotlige Rettigheder af nogen affældt Skyld i en Skeen Kirke tilhørende Gaard. Gr. Af Cancelliets Skrivelse af 18de Martii fidft. har de allerede erfaret, at, endstiønt det under 25 de Febr. 1769 er bleven foranstaltet, at, naar en Gaard formedelst tagen Sta de ved Elvebrud eller Fieldsfreed ved Kongelig Resolution blev tilstaaet Aftag i Skylden, og følgelig ei af Samme be taler Skatter til Hans Majestæt, burde Saadant som billigt og gielde for Jorddrotterne og Beneficiariis, i henseende tilden ydende Landskyld og andre jorddrottelige Nettigbeder, naar disse til Affældings Forretningens Bivar bleve indkaldte; har dog Værgen for Skeens Kirke C. Sesselberg, efter en fra Amtmanden over Bradsberg-Amt til Rentekammeret indkoms men Skrivelse, ei villet lade sig overtyde om denne billige Bestemmelse, men paastaaet Landfyld og Rettighed af de 6 Gættinger, som i den Kirken beneficerede Gaard Rui i Hits terdals Tinglaug og Nedre Tellemarkens Fogderie er bleven affeldt. Da det nu af den fra Stiftbef. og Bisk. herover indhentede Oplysning tillige fornemmes, at da værende Kirkevær ge bar været indkaldet til den over denne Gaard 1 Maret 1773 holdte Affældnings-Forretning, men ei har mødt, saa at Leis lændingen ei har forsømt den Orden, han burde følge'; det og synes aldeles ubilligt, at fordre Skatter og Afgister af det, som ikke mere er til, og ingen Fordeel giver: Saa anmodes de at foranstalte, at Kirkeværgen hol Der sig den herom giorte Foranstaltning efterretlig, og til den Ende ei alene godtgiør Jordbrugeren de jorddrottelige Rettigheder af den affaldte Skyld for Eftertiden, men og (n) See Prom. 11 Febr. 1786 med Bedtegning. tike 9 Sept 9 Sept. tilbagegiver ham hvad i saa Maade for den forbigangne Tid formeget er oppebaaret. 9 Sept. 9 Sept. Canc, Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Bergen), ang. at naar de Contoirske samme steds ikke ville contribuere til, at deres Præster have der fornødne Underholdning (n), kan de vente, at ingen Tyde ske Præster for dem herefter blive beskikkede. (Saasom det af Andragende fra St. og B. erfares, at, nagtet det sed Konal. Befaling af 18de Septbr. 1776 er bestemt, at de Contourke, være sig Husbonder, Gefeller eller Drenge, der soge deres Sogne-Kirke, skal til den Tydfe Kirkes Com pastores yde de 3 Hoitider deres sædvanlige Offere, er det dog langt fra, at dette af de fleste er efterkommet, da der paa Handels-Contoiret ere 58 Handels.Stuer. men Præsten Hr. Feyerman har dog ingen Aar erholdet i Offer 150 Rd., der for hver Stue med derpaa værende Gefeller og Drenge ei engang til hver Hoitid udgier Rdlr., saa det for ham med den anden værende Compastor Hr. Schvinge er umueligt at have nodtorftig udkomme, ollerhelft ingen af dem har af Stirs ken i aarlig fon mere end 150 Rd., og Menigheden er faa lis den, at Accidentierne, naar Offeet undtages, ere ganske ubetydelige.) Canc. Prom. (til Amtmanden over Brads berg-Amt), ang. Procuratorers Skyds i Dee linqvent og Justits samt publiqve og beneficerede Sas ger, saa og om Diætpenge i de Forste (o). Gr. Ved Cancelliets Skrivelse til ham af 13de Maii fidfit. bar man søgt at oplyse, hvorvidt beskikkede og modende Bros curatores i Sager, hvor de paa vrighedens Begne, og efter dens Anordning, forsvare det beneficerede Gods, kunde vente Betaling og Skyds godtgiert; og, da Spergsmaalet tidlige var om Dommeren ikke burde paalægges at tildømme dem i saadanne Tilfælde Salarium, giort Forfiel imellem de Sas ger, hvor det beneficerede Gods var anseet som virkelig Vart, eg hvor det kun for Proceffens Skyld, og for i fornøden Tile fælde, udi Trætter med andre Paagrændsende, at paasee dets Ret, blev stævnet: i forste Tilfælde maatte Omkostningernes Kildemmelse og derunder begrebne Procurator-Salacium blive en Følge af en retfærdig Sag, og i Sidfte kunde Procuratos rerne intet Salarium vente, da derfor paa Amt eller Præstes gield Jntet kunde reparteres, ligesom og at den fri Skyds, men ikke Penge for Skydsen, blev at godtgiore, hvoraf man har (n) See Prom. 12 Maii 1787. (0) Cfr. Torordn. 24 Julii 1789. Bar draget den Slutning, at det i saadanne Tilfælde maatte forholdes efter Loven og Anordningerne: men derfor har man ikke anfeet Aintmandens Spergsmaal for overflødigt, ikke heller troer man, at han til saadan Tanke kan finde Anledning i foranferte Cancellicts Skrivelse. For imidlertid at hæve de Dubia, som han udi fenere Promemoria af 24de næstefter har anført, meldes herved, At det er en ligesaa bekiendt Sandhed, at Procus ratorer, for den Tilladelse at gaae i Rette, maa udføre for Intet alle dem efter Touren anbefalede Justits: og Delinqvent: samt publiqve Sager, som at de, hvor Beneficium paupertatis forundes nogen privat Mand, efter allerhøieste Befaling, dertil ere pligtige. J Delins qventsager skal de efter den seneste Skydsforordning ei have Skyds in natura, men Samme dem betales, og efter andre Anordninger bør dem og Diætpenge i saadan Tilfælde godtgiøres, hvortil Aarsagen vel ei kan være ans det, end at Byrden for publicum, som her skal betale, faameget mueligt kan giores lige, da der ellers let kunde indtræffe, at et eller andet District udi eet Amt, hvort mange Delinquentsager forefalde, kunne meget mere end et Andet bebyrdes med Skyds og Omkostninger, hvorfore og er anordnet, at alle slige Sagers Bekostninger repar teres paa hele Amter, siden alle de, der nyde Godt af ben dem forundte Bestiermelse og Forsvar, bør bære lige Byrde, men dette er, hvor Beneficium paupertas tis og fri Procurator i enkelte Tilfælde gives, og hvor det beneficerede Gods skal forsvares, ei applicable, siden her intet Selskab eristerer, paa hvilket Byrden kan lignes ; alle pia Corpora, til hvilke det beneficerede Gods og hens regnes, have altid Beneficium paupertatis, og Øvrighes den skal efter Loven være disses Forsvar, same maa, siden den ei selv kan møde for Retten, betiene sig af Procuras tores, og da Øvrigheden Jntet kan tilregne sig for Umage og Reiser i flige Tilfælde, saa maae deraf, endskiont Loven ei pofitive i Henseende til Procuratorer bestemmer Det, 1786. 9 Sept. 9 Sept. det, dog per Analogiam legis følge, at i de Tilfælde, hvor pia Corpora ei fan tilkiendes Omkostninger, der fan Procuratorer, som paa Øvrighedens Vegne føre Sagen, og forsvare Godsets Rettigheder, ei heller vente noget Salarium eller Erstatning for havende Møie, men bør, for den dem givne Frihed, giøre det for Intet (P); hvorimod det vilde være haardt, om de paa egen Regning fulde affe sig Skyds, desaarsag fri Skyds, da Øvrigs heden i alle publiqve Tilfælde bør have Samme, ligeledes per Analogiam legis, bar tilstaae Procuratorerne, naar de føre Sager for pia Corpora, og dem i saa Tilfælde af vedkommende Amtmand meddeles Friskyds-Passer. 9 Sept. 2. G. R. og Gen. Toldk. Cirul. (til samtlige Toldere i Danmark og Norge), ang. Indførels sen af Sæbe, forfærdiget i Zeustadt og Altona, mob en Afgivt. Ved Privil. af 21 de Junii sidstleden er bevilget: at den Sæbe, som, forsynet med behørig Passeerseddel og Magistrat Atteft, for at være forfærdiget paa Cart Peter Sahlmans og Henrik Huuses (q) Sæbesyderie i Neustade i Hertugdommene, hidføres, maa indpassere, mod en afgivt af 40 B. d. for hver Zonde af 56 Pd. reen Sebe: ligeledes er det under 23 de Aug. sidstleden blevet tilladt, at den Sæbe, som hidføres fra det Lucas Orens Beets og Bernhard Willinck i Altona tilhø rende Sæbesyderie, maa, naar den med Attest fra Overs præsidenten i Altona bevises ved dette Sæbesyderie at være forfærdiget, indgaae mod lige Afgivt. Forudes denne Afgivt bliver da Intet i Told, Consumtion eller Accise at oppebære af Sæbe fra disse a Syderier. (p) Gee ibid. §. 4. (9) See Circul. 31 Maii 1788 00 23 Janv. 1790. Rescr. Rescr. (til Conferentsraad Hans Kofoed), 15 Sept., ang. at blinde og syge Betlere ikke til Borne- Huset maae hendømmes, m. m. (r). Gr. Han har foreftift, at de opbringende Betleres Antal, som i Børnehuset indsættes til Steaf, ere som oftest flere end Duset kan rumme, saavelsom og de der indlægges paa Syges Stuerne, og at iblant de saaledes Opbragte ere Noale, som ere aldeles uduelige til Arbeide, Nogle med ulægelige Syge domme, eller saa syge, at de maa bæres derind, Nogle som ere blinde, ja endog Born paa 6 a 7 Mar; og derbos anholdet, at, som Børnehuset ikke paa den Maade kan sube sitere, der da ingen Andre der maatte indsættes end saadans ne friske og omstreifende Betlere, der formedelft Lediggang eg Modtvillighed ei vil arbeide, men hellere betle; fait, i Anledning af den fra Magistraten derover indhentede Erklæ ring, og den imellem dem førte Correspondence, oplyst, at Bornehuset er alene Plads for opbragte Beilere til 150 a 160 Personer, og at Tabet ved deres mindske Fortieneste bes regnes om Aaret til 2057 Rdlr., og de Syges samt til Arbeide ganske uduelige Personers Forslegning, af hoille sidste endoa bendommes paa Livstid, beregnes til 2509 Rdlr., tils sammen 4566 Rd., formenende derfor at de 3900 Rd., sous Børnehuset aarlig oppebærer af det Fattiges Væsen ikke ere givne til Bornebufet alene for at modtage og forflege opbragte Betlere, da de 2500 Rd., som udredes af Grundtaxten, ere tillige beftemte til andre Børnehusets udgivter, og at det er af samme Beskaffenhed med de 1000 Rdlr. fra Lotteriet og 400 Rdlr. fra Assistentshuset. Naar arbeidsføre Mennesker herefter antraffes at betle, skal Examinations Commissionen paa det als mindelige Hospital hendomme dem til Correction at arbeis de i Børnehuset 1te Gang paa 3 Maaneder, 2den Gang paa 1 Aar, og 3die Gang paa Livstid: bliver nogen af disse syge, som ere hendømte paa et ar eller ringere, da skal de forblive i Børnehuset, saalænge de did ere inds dømte, og, medens de ere syge forfleges paa dette Huses Regning; men, skulde de, som paa Livstid ere inddøm te, enten blive saa gamle, eller med saadan Sygdom be hæftede, som giør dem for bestandig uduelige til at avbeide, skal det Fattiges Væsens Directeurer udtage dem, og forsørge dem andensteds. Naar halve arbeidsføre 23ets (r) See næstfølgende Rescript; Endeel forandret ved Gd. 9 Martii 1792, Cap. V; cfr. Plac. 15 Janv. 1790. §. I. §. 2. 15 Sept. Betlere antraffes, eller Saadanne som i det mindste kan §. 3. §. 4. §. 5.' 15 Sept. fortiene Deel af deres Forflegning, bendommes de til Børnehuset, men aldrig længere end paa 3 Maaneder, hvor tide de end træffes; blive de syge, og til Arbeide uduelige, medens de ere i Børnehuset, forholdes som forestaaende §. er anført. Gamle og affældige Betlere, som til Arbeide findes aldeles uduelige, skal første Gang, de befindes at betle, alene advares at entholde sig ders fra, og efter Omstændighederne enten indlægges i det almindelige Hospital, eller forsynes med det Nødtørftige til livets Ophold; men), skulde de derefter endda befin des i Betlerie, hensættes de i Børnehuset 4 a 6 Uger; ag, som de ikke der kan fortiene deres Fede ved Arbeide, nyder Børnehuser imidlertid for deres Forflegning det, som dem ellers var tillagt af der Fattiges Væsen. Og maa ingen blinde Mennesker dømmes til Børnehu fet. Ingen Betler, som er befænge med venerisk Syge dom, maa hendømmes til Børnehuset, førend han først er bleven cureret, da den derefter imodtages til Straf fens Fuldbyrdelse. Ligesaa maa og ingen Betler, der med anden Sygdom er angreben, som giør ham uduelig til Arbeide, hensættes i Børnehuset, førend den først er cureret. I øvrigt skal Directeuren for Børnehuset pligtig være at imodtage alle dem, som paa ovenanførte Maade did hendømmes, saalænge der findes Plads i Børs nehuset. Rescr. (til Kiøbenhavns Magistrat, det Sams me(s); saavelsom ang. Fattigfogdernes lemsæt. dige Opførsel, og større Straf for qvalificeret Betlerie. Endeligen vil Kongen og, at de fattiges Fogder skal betydes, at de ikke opbringe Nogen, fordi de ere uselt klædte, med mindre de tillige befindes at betle, saa (s) Nemlig ligelydende i alle Poffer. g og at de ikke med Haardhed behandle be Opbringende, 15 Sept. ei heller voldsom overfalde Andre, som ved den Leilighed samle sig, med mindre de med Magt søge at fratage dem den Opbragte, da de, hvor det er saa nær, hellere kunde begiere Vagtens Assistence. Og, som Magistraten siden udi Skrivelse til Cancelliet har meldet, at et Qvindes menneske er bleven pangreben for Betlerie, som havde den venstre Haand opbunden, ligesom hun var vanfør, men ved Undersøgning befandtes at være fuldkommen arbeidss før: saa maa det i dette og slige Tilfælde være Magistra ten tilladt at dictere den Skyldige en større eller længere Børnehuus: Straf end de sædvanlige 3 Maaneder for Bets lerie første Gang (t). Rescr. (til Amtmanden over Stavanger 15 Sept. Amt), ang. en speciel Jurisdiction for de For brydelser, som ved Skudesnæs Sildefifterie begaaes. Gr. Bed Rescr. af 12te Martii 1783 (u) er approberet det af Amtm. giorte Forlag, til en speciel Jurisdiction for de Forbrydelser, som begaaes ved det store Sildefiterie paa Skudesnæs under bemeldte Amt, samt at Segden Dahl skula de som Politie Dommer beklæde Retten i den Tib, dette Sils defiserie varer, men af en senere fra Amtmanden indkom men Skrivelse med derhos fulgte Ansoaning fra fornævnte For ged Dahl erfares, at dette Embede ei alene er ham som langt fraboende til Belvær og Befoftning, men og til hinder i baus øvrige Forretninger som Foged. Bemeldte Foged Dahl maa for Fremtiden være fris taget for denne Forretning, hvilken Sorenskriveren over Ryfolke Sorenskriverie Cancellieraad H. Bull, som boende i Nærheden af bemeldte Skudesues, igien skal paatage sig, og ligesom han exeqvere de faldende Politiedom me, samt i øvrigt rette sig efter foranførte Kongelige Befaling. Bea 6-3 Mm (c) Cfr. forbenævnte Forordning. (u) Kommer i Lillægget. VI. Deel 3 Bind. 04 15 Sept. 16 Sept.

1. 6 Sept.

Bevilgn. at Stiftbefalingsmanden i Bergen maa i. de Khavnske Berlingske Aviser og de Bergenske Adresses Contoirs Efterretninger 3 Gange efter hinanden med 3 Maaneders Varsel indkalde Eieren af de udi Bergen Byes 18de Rode No. 106 liggende Salpeterhuse (hvors paa hefte betydelige Restancer af By, Indqvarterings- og Lygte Skatter, samt Brand: Opreining og Grundleier m. m., hvilke aarligen tiltage, og hvis Eiere egentlig ikke vides), een for Alle inden fornævnte Tids Forløb til Veda kommende imod Qvittering at betale, forommeldte restes vende Skatter og Afgivter, og, om Samme i denne Tid ikke skulde blive erlagte, maae bemeldte Salpeterhuse paa Eiernes Gevinst og Forliis ved offentlig Auction bortsæle ges paa den Maade, at, naar oftbemeldte Restancer, tils ligemed de paa Indkaldelserne og Auctionen medgaaende Bekostninger af Kiøbesummen ere udredede, skal der Overs skydende tilfalde Eierne (v). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aals borg), ang. at Hvidberg og Sondberg, som bedre Kald, vedblive (efter den første Inddeling) herefter som forhen at holde Rytterheste, da Alstad og Tæbring derimod i disses Sted derfor maae ftitages. (I Anledning af Alsted Sognepræsts Ansøgning, i Betragtning af Staldets ringe Judkomster, fiden der, efter den seneste Militaire Fors andring, 2 Districts-Hefte pr. Regiment ere udgaacde.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Birkedommer Meden i Beile ogsaa iblant bør reqvireres til Medfølge paa Brændeviins-Jnqvisitioner, m. m. (x). Det Vestindiske Guineiske Nente- og General Tolds kammer har beordret Consumtions-Inspecteuren i Beile, (v) See Rescr. 16 Maii 1788. ogsaa (x) Cfr. Prom. 12 Novbr. 1785 og 22 Julii 1786, samt Jd. 2 Aug. e. A. L ogsaa iblant at requirere Birkedommer Meden til Med: 16 Sept. følge paa Brændeviins-Inqvifitioner, samt i tilfælde, at Inspecteuren eller den Kongelige Consumtions betient for medelst Svaghed ikke selv kan bivaane Inquifitionen, da at melde i Reqvifitionen, hvilken af Underbetientene deres Sted er conftitueret til at medfølge; men Kammes ret har ikke kunnet samtykke i, efter Byfoged Carpes Paastand, at lade Underbetientene selv requirere og reise i eget Navn, og derfor at nyde de Bøder, som af Inquifitionen maatte være en Følge. Canc. Prom. (til Samme og Biskopenibid.), 16 Sept. ang. Udskiftningens Bekostning paa publiqve og beneficerede Godser, samt Arvefæster til Bønderne. Gr. Paa den af St. og B. giorte Forespørgsel om Forordn. af 23de April 1781 §. 26 fan ansendes paa Kirkegods og faadanne pia Corpora, hvis Bønder, naar Udfistnings-Be= Foftningerne af dem ere giorte, paaßace Arvefæste, samt om det, hvor udskiftninger forefalde, dependerer af Directeuree for Kirker, Skoler og Hospitalet, samt Beneficiarii selo, ele ler og af Bonden, hvo af dem, der skal udrede den paa Ud Eiftningen medgaaende Bekostning, meldes herved, At den foranførte Forordning ligesaavel har havt til Hensigt, at Benderne paa Kirkegodset og andre flige Corpora fulle saavel som Annep og Menfal Bønder forhielpes til Arve:Fester, men at det for alle disse Slage Bønder beroer paa vedkommende Directeurer eller Bes neficiarier selv, om de vil betale Udskiftningens Bes kostninger, eller om Bonden maa udrede Samme, og derimod forandes Arve:Fæste, da Bonden ikke, for at erholde dette, er berettiget til at paastaae selv at ville be tale Bekostningerne; dog ville Stiftbefal, og Biskopen mage det derhen, som overeensstemmende med Hensigten af Forordningen, at flige beneficerede Bønder overalt, faavidt mueligt, ved udskiftninger forhielpes til Arves Sæste paa deres Gaarde. ma Cane 16 Sept- §. I. §. 2. §. 3. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), indeh. Adskilligt om fremmede Magters Consuler og Vice-Consuler, Sofarendes Arrest af dem, Megleres Antagelse til de Sidste &c. Gr. Det er hændet sig, at der har været Spørgsmaal: 1) Om en Consul er berettiget til at conftituere Vice-Consuler? 2) paa hvad Biitaar? 3) om en Consul eller Vice-Consul er befeiet til at arrestere de af sin Nations Skibe, naar af Sammes Commanderende de ved hans Bands Love ham paa. Laate Pligter ei opfyldes? 4) om en saadan fremmed Consul eller Vice-Consul altid kan requirere vedkommende vrighed eller Toldbettente at være behielpelige til fremmede Magter deres Forordningers Publication eller Execution? Og 5) om en Mægler kan tilfædes at være Vice-Consul, eller om dette ikke meget mere maatte findes betænkeligt? Paa det i slige Tilfælde visse Regler kan haves at gaae efter, meldes: I Følge en almindelig vedtagen, paa Reciprocitat og Nødvendighed grundet Sædvane, er en Consul bessiet til i bortliggende Havne at udvælge og beskikke Vice-Cons suler. En saadan Vice Consul behøver at erkiendes og stadfæstes. Hertil henhører da, at han anmelder sig for Stiftamtmanden, og præsenterer sin Bestalling, at den ne derover indberetter til det Danske Cancellie, og las der hosfølge sin Betænkning, hvorefter Cancelliet, angaaende, om en saadan Person kan antages eller ei, i hvert enkelt Tilfælde med Departementet for de Udenlandfre Affaires træder i Correspondence. Det Svar, som i saa Fald bliver Stiftamtmanden givet, vil først berets tige ham til at iverksætte Vice-Consulens Grkiendelse, paa samme Maade, sem Consulerne selv, paa de Steder, hvor de ere etablerede, vorde erfiendte. Men, forins den dette er skeet, kan dem ikke den ringeste Udøvelse af nogen af deres Rettigheder vorde forundt, men de bør blot ansees som Consulens Commissionairer (y). Efter Reglen kan slig Arrest ei finde Sted, saasnart enten Dans ste Undersaatter derved ere interesserede, eller den ringes (y) See Prom. 9 Julii 1785. ste fte Stade for Handelen deraf kan befrygtes. Dog ere 16 Sept. Undtagelser muelige, f. Er. Eqvipagen har revolteret, eller og Mistanke haves, at enten false Flag, falske Dos cumenter eller noget andet for den offentlige Sikkerhed farligt Bedragerie er bleven brugt, hvilket dog Stiftamtmanden, til hvem Vice Consulen i saa Fald om Bistand har at henvende sig, vil have at bedømme, samt efter Omstændighedernes Medfør at forlange Caution: og maa det tillige paa hans Skisnnende ankomme, om ikke Skippernes Arrestering, uden at der lægges Arrest paa Skibet, kunde være tilstrækkelig, f. E. naar Consulat Rettighedernes Erlæggelse nægtes, da Consulen har en astridig Ret til at inddrive disse, og dertil at forlange Øvrighedens Assistence. I ethvert saadant Tilfælde maa imidlertid Stiftamtmanden nærmere indkomme med Indberetning eller Forespørgsel. I intet Tilfælde kan Øvrigheden reqvireres, enten at bekiendtgiore, eller ereqvere en anden Magts Forordninger, da den ikkun skylder sin egen landsherlige Regiering dette. ad 5) Her §. 5. indtræder Tilfældet, hvor den ad 2) anførte Bemærkning finder Sted (z). §. 4. Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bisk. over 16 Sept. Aggershuus Stift), ang. at Skifte- og Auctions -forvalterne ei befatte sig med Hospitals: og Fate tig-Lemmers Efterladenskab. Gr. Da de for Fattigvæsenet ergangne Anordninger i Al mindelighed, og særskilte Fundationer for enkelte Hospitaler og deslige Indretninger, beftemme: at hvad Efterladenskab, som forefindes efter de af Stiftelserne underholdte Fattige, ffal, efter deres Dod tilhøre den Stiftelse, bvor de have nydt Hielp; og Stiftbef. og Bisk. have andraget, at det næsten overalt har været brugeligt, at Vedkommende, som har fores staaet Kaserne, have ved Auction paa beleilig Tid selv sagt des- 113 (z) Til Stiftbefal. over Aggershuus-Stift blev tillige meldt, at en til Vice-Consul udvalgt megler ikke maatte være begge Dele. 16 Sept. bestige ubetydelige Effecter giout i Penge, og beregnet hem i Regnskaberne til Indtægt, uden at enten de beskikkede Aucs tionsforvaltere eller Skifteretten hermed have beblandet fla; hvilken Oingangsmaade St., og B. i alle Dele synes at være den meest passende: saa meldes, 16 Sept. At de ordentlige Auctions: og Skifte-forvaltere i ingen Maade bør befatte sig med at forauctionere eller videre behandle det Efterladenskab, som forefindes en ten efter de Fattige, der i Hospitaler og Fattighuse eve indfemmebe, eller naar disse fra Saadanne have nogen Underholdnings hielp i Byerne, samt paa Landet efter de Fattige, der enten ere inddecite til Lægd hos Bon derne, eller gives tinderstøtning af den almindelige Fate tigkasse, som Haves i ethvert Sogn, efter hvilke bet lis det, de kan eie, dog tilhører vedkommende Stiftelser, hvis foresatte, navnlig Inspecteuren udi Kiøbstæderne og Fattigcommissionerne paa Landet, bedst kunne paasee og iagttage Behandlingen uden videre Rettens Forhands ling. Canc. Prom. (til Amtm. over Nomsdalss &c. Amter), ang. Vedvardernes Istandsættelse langs Grændsen. Gr. Paa hans, ang. Bedvardernes Istandsættelse i Sunds meers Fogderie, indkommen Promemoria, fulde man, næst, efter Forlangende at tilbanesende den af Fogden forfattede Spe sification over berørte Barder, have formeldet, At, omendffione disse Vedvarder, efter herom ind Hentet Efterretning fra Sokanten af, ikke synes at være nødvendige; saa kunde Samme dog være nyttige langs Grændsen, ved paakommende krigerske Tilfælde. Dens ne ved Lov n fastsatte Indretning fan altsaa paa ingen Maade afskaffes; men Vedvardesne bør efterhaanden sstandsættes, saaledes som Almuen beqvemmelig kan afstedkomme.

Ren Rentek. Circul. (til alle Stiftbefalings- og Amt: 16 Sept. mænd, Biskoper, samt Grever og Friherrer i Danmark), ang. de tienligste Midler og Forananstaltninger til, saavidt muligt, at hæve Narsagerne til Extraskattens Aftagelse her i Niget. Under 5te April d. 2. har Kongen, paa Menter kammerets Forestilling, iblandt Andet resolveret saaledes: ,,ye Beboere, Tienestefolk eller Andre som til et Sogn ankomme, skulle inden een maaneds Forløb anmeldes for Sognepræsten, paa det at han altid kan have fors neden Kundskab om de Personers Antal og Tilstand som ooholde sig i hans Sogn. Medhielperne paa Landet of Rodemesterne i Kiøbstæderne skulle eengang for alle tages i ed, og under denne Eed frivtlig (a) bevidne ethvert General Register samt enhver maanedlig Afs og Tilgangs Liftes, Rigtighed, og at ingen skatpliga tig Person med deres Vidende eller Villie derudi er ble ven udeladt; ligesom og forresten Præsterne paa Landet og Magistraten i Kiøbstæderne paa deres Samvittighed bevidne: at de af dem forfattede Mandtaller og Generals Registere ere, saavidt de derom kunde være underrettede, rigtige, og at ingen atpligtig Person deraf, med deres Vibende, er udeladt. Istedet for den ved Forordn. af 23 de Septbr. 1762 fastsatte Mulct af 10 Rd. for urigs tig Angivelse, Eal herefter erlegges en Mulct af 4 ME. for hver Person, som maatte befindes at være fortiet, og for hver Maaned, i hvilken han desaarsag ingen Ertraffat havde svaret, hvilken Mulct maa forundes Medhielpera ne eller de 2 Mænd af hver By paa Landet, og i Rioba tæderne ligeledes dem, som give Oplysningerne til Manda nillernes Forfatning, naar de siden opdage nogen saadan Fortielse; enhver Gaards eller Huus.Beboer, som saas Mm 4 (a) Sce Prom. 24 Febr. 1787 lebes §. 1- §. 34 §. 4° 16 Sept. ledes har fortiet nogen Fatpligtig Person, bør udrede Mulca ten. Huusfæderne og Huusmøderne paa Landet skulle 2 Gange aarligen, nemlig i Januarii og Julii Maaneder, til hvilke Tider Generalmandiallerne forfattes, (b) møde hos Præsterne, efter foregaaende Tillysning fra Præ dikestolene, for i Medhielpernes eller 2 Mænds Overværelse at angive de Skatpligtige, som til hver af saa banne Tider befinde sig hos dem, og de i Tilfælde af Udeblivelse, eller Fortielse af en skatpligtig Person, betale den ansatte Mulct. Tredobbelt Mulct, som tilfals der Angiveren, eller naar ingen Angiver er, Sognets Fattige, sal erlægges af de 2 Mænd af enhver By pat Landet, som meddele Oplysningerne til Mandtallernis Forfatning, naar nogen skatpligtig Person af dem mid Forsæt er fortiet. Derimod skulle Medhielperne pac Landet, og i Kiøbstæderne Rodemesterne, naar forsætlig Fortielse bliver dem overbeviist, af vedkommende Stift amtmand eller Amtmand dicteres efterskrevne Mulcter, som uden videre Appel sulle ersequeres, og ligeledes til falde Angiveren eller Sognets Fattige, nemlig for Ite Gang herudi begangne Forseelse, en Mulct paa Landet fra 5 til 10 Rd., og i Kiøbstæderne fra 5 til 20 Rdlr., efter den Skyldiges Wilkaar, og for 2den Gang begangne Forseelse dobbelt saameget i Mulet, som den Skyldige første Gang maatte have udredet; hvorhos denne erklær res for Fremtiden uværdig til at forrette saadant Ons bud. Og forholdes forresten med Angivelserne, Mandtallerne og de aarlige Extraskatte-Commissionsforret ninger m. v., efter de derom ergangne Anordninger. I Bvrigt vil Kongen, at Bekiendtgiørelsen af denne Resolution maa udsættes til næstkommende Mikkelsdagstider." - Dette communiceres til Efterlevelse fra næste October Mao (b) Forandret ved Prom. 12 Junii 1790; cfr. Rescr. 29 April 1776 Cfor Landet) 5. 8. Maaneds Begyndelse, for saavidt Indholden til den Tid 16 Sept. er anvendelig; og har man til den Ende under 12te hujus anmodet det Danske Cancellie om, det snareste mueligt at ville foranstalte, at medhielperne paa Landet og Rodemesterne i Kiebstæderne aflegge den allern. anbe falede Bed &c. (c). V. G. R. og Generaltoldf. Cirful. (til Zola 16 Sept. derne (d) i Danmark), ang. at Kongen under 6te Dennes har tilladt Joh. Joachim Rühl i Neus myhlen Indførsel i Danmark af den paa hans Sæbesyderie sammesteds forfærdigede og med behørig Toldseddel. og Øvrigheds Attest forsynede Sæbe, mod Afgirt i alt af 40 b. for hver Tønde af 56 Pd. reen Sæbe, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. 23 Sept. Stederne til Justeringen af Landsby-Bødker nes Smør Sustager i Sunds: og Gudme:Herreder (e). Gr. Bodkerlauget i Svendborg har besværet sig over, at Landsby Bodkerne, ved at indføre deres Smor Fuftager til Svendborg for af Herredsfegden Justitsraad Bekker at blive brændte, lade dem forblive i Kiobkæden hos Kiobmæn dene, som fiobe dem dem af fordi de kan faaes for ringere Prits end bos Kiobked-Bodkerne, til hvilket at forekomme, Lauget derhos har ansøgt, at Landsby-Bodkerne maatte blive tilholdte, at henvende dem til Sunds Herreds Ling, for at faae deres Fustager justerede.. Det kan tillades de Landsby Bødkere i Sundso og Gudme:Herreder under Nyborg-Amt, som boe nærmes re ved Svendborg end Herredstinget (f), at føre deres Smør Suftager til Svendborg, for der at blive brændte eller justerede, dog paa den Maade, at saadan Justering bør free af Herredsfogden paa et af ham selv dertil uder for Byens Porte udvælgende Sted, eller og, i Fald dette Mm 5 skulde (c) See Prom. 30 Sept. 1786 med Bedtegninger. (d) I Norge den 7 Octobr. 1786. (e) Cfr. Rescr. 23 Janv. 1739 og 6 Julii 1792. (f) See Rescr. 14 Decbr. 1792. 23 Sept. Fulde falde ham for besværligt, da at lade Bødkerlaugets Oldermand i Svendborg tilkiendegive, hver Gang der steer Justering hos Herredsfogden setv, paa det at Oldermanden, eller en af Laugsmesterne derved kunde være nærværende, og paasee, at Landsby: Bødkernes Smør Fustager igien blive udførte paa Landet, enten firar eller ved første Leilighed som maatte forefalde; men derimod bør de Landsby Bødkere i fornævnte Herreder, som boe længere fra Svendborg end Herredstinget, være forbundne til at føre deres Smør-Fustager til sidste Sted, for der ugentlig enten for eller efter Kettens Holdelse af Herredsfogden at blive justerede. 23 Sept. 29 Sept. Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bisk. i Aar huus), ang. at Sognepræsten i Gylling indtil videre bør holde den manglende Rytterhest, som Soge nepræsten i Brande befries for. Rescr. (til Biskopen i Christiania og Berge Hauptmanden paa Kongsberg), ang. en latins Skole paa Bergstaden Kongsberg. Gr. Da Bisk. og Bergh., efter at de, i Anledning af Bergverks Directorii Foreftilling, om at en latine Skole paa Bergfiaden Kongsberg funde ikke alene for Bergbetientenes Born, men endog i Henseende til Bergvidenskaberne selva medføre Nytte, er bleven tilliendegivet, at Kongen vil tillade saadan Skoles Oprettelse, som kunde bestaae af 3 Lectier, og til Lærere bestiftes en Rectov og Convector samt 2 Herere, samt at B. og Bergh, harde at indkomme med Forslag til denne Skoles Oprettelse, saavel som Lærernes Len og et Huus til Stolen, have nu foredraget, at en Latins Stoles Opret telse paa Kongsberg kunde et alene tiene som en nyttig Gorbe vedelse og Planteskole for dem, som agte at ftudere ved det opvettede Bergfeminarium, hvor de udi Sprogene og prælimia naire Bidenskaber kunde giøre den fornødne Fremgang, men den kunde og dimittere dem til Universitetet, som bavde bes femt sig til geistlige eller andre verdslige Embeder, hvorhos de tillige have giort Forslag paa, hvad i enhver Lectie fulde læ yes, samt paa Lærernes Løn, bvortil Renterne af Skolefass fens Midler (g) samt Indvaanernes aarlige Contingent fuld toms (g) Cfr. N. 30 Aug. 1793 og Prom. 30 Deebr. 1786. 29 Sept. Femmen skal være tilstræffelig, som og til et Skolehuus. hvilket efter giorte Forslag vilde koste 1760 Rd., saa bevilges og anordnes:

§. 1. Paa bemeldte Kongsberg skal oprettes en Latinst Skole, som skal bestaae af 3 Lectier, og derudi være 3 Lærere, nemlig en Rector og 2 5oreve.

§. 2 Rector maa tillægges i aarlig Len 600 Solr. og frit Huns, eller i Mangel af det Sidste 650 Nolt., og den øverste Sorer, som maa være i stand til, i fornøden Tilfælde at kunne forrette Rectors Partes, 300 Std., og den anden Hører 250 No.

§. 3. Til et Skolehuns overlades paa Bergverks directorii nærmere Forestilling og Kongl. Upprobation den til Seminarii Indretning fiebte Gaard for Soo Rdlr., hvorved spares Bekostningen paa en ny Bygning, da og Rector, naar paa dens Istandsættelse anvendes 187 Sb., tillige der skal kunne boe.

§. 4. Til Skrivning og Regning, samt at lære det Tydske Sprog, som skal paalægges den nederste Hører, skal anvendes visse Timer om ugen. I øvrigt skal Bisk. og Bergh. paa Kongens nærmere Apa probation forfatce en ordentlig Fundats (h) for denne fo le til Efterretning for samtlige Vedkommende.

29 Sept. Confirm. paa et af Greve re. C. H. Schim melman den aden Junii 1786, forfattet Skole- Reglement for de paa Grceskabet Lindenborg allerede indrettede 5 faste Læsestoler, nemlig i Blendstrup, Gierding, Brøndum, Fræer og gaals, hvor Grevs skabets Bønder og Tienere, paa nogle faa Gaarde og Huse nær, udgiore disse Skole:Districter.

Gr. At Ungdommens fornuftige Opdragelfe og Anførsel fra den spædeste Alder af til en virksom Knudskab om lig terne imod det boieste Væsen, fa selv og fine Medmennesker, er Grundlægget til en Stats muligfte Boksalighed, bar Regies ringens Forankaltninger ved ad lige priselige Anordninger viift at være en længe indfeet Sandhed, Et talende Beviis berpaa eve faapel Forordningerne om Skolerne paa Landet, som

(h) See Fund. 9 April 1790 (iefer.) 29 Sept, som Instructionen for Degnene og Skoleholderne, begge af 23de Janv. 1739 bvorved ei alene fuldstændigt er fastsat den Orden og Methode, som ved vandalmuens Børne- Undervisning holdies beqvemmeft, men den Kongl. Omhu straks te fiz endog til Bestemmelsen af Skoleholdernes efter disse Liders Beffaffenhed nedtorftige Underholdning, som blev fastfat til aarlig 5 Tor. Rug og 7 Cdr. Byg samt Venge 12 No., indtil de fra adskillige Jordegods Eiere indkomne mangs foldige klager over det Trykkende, Bonden foregav at lide under disse Skole-Indretninger, gav. Anledning til nærmere Anordning og Forandring under 29de April 1740, hvoraf Følgen blev, at Skoleholderne i Almindelighed maa ferrette deres Embede sukkende, under qvælende Nærings-Sorger, og at derfor Ingen af Duelighed og modne Indsigter, men blot Saadanne som af Mangel paa Helbred og Ferlighed ere ufik ede til Haandverfer og Boude Arbeide, melde sig til disse Staten faa vigtige Embeder. Greven har derfor troet, at det fterkte Beviis, han kunde give fine Bønder og Tienere paa sin Kierlighed og Ombu for deres sande Vel, var, at træffe saa danne Anstalter, der paa den ene Side kunde lokke unge Menneffer af naturlig Beqvembed til at giøre sig retffaffen dues lige til Sfolchold, og at ansee samme ei alene som en agtet, men endog magen lønnende eneste, og paa den anden Side giøre det let for Forældrene, at faae deres Børn i Tide, og førend de fonderlig kan være dem til Nytte, oplærte og anførte i de Ting, hvorpaa deres timelige og evige Belfærd saa væsentlig beroer; samt til den Ende været betænkt paa Midlerne til dette vigtige Formaals Opnaaelse ved følgende Skolereglement for Grevfabet Lindenborg. §. I. De under dette Reglement indbefattede Skole Dis Stricter ere: a) Blendstrup, hvor Greven i Aaret 1783 af Nyt har ladet opføre en grundmuret og teglhengt Bygs ning med rummelige og beqvemme Læse og Spindes Skoler, saavel som fornødne Indretninger for Skoleholderen og Spindemesterinden. Under denne Skole ben hører hele Blendstrup-Sogn, hvor, fra hvilken By man regner, neppe haves Miil til Skolen: b) Gierdings Stole, som forestaaes af Degnen; derunder henhører Gierding By og 2 Gaarde, Riise kaldet: c) Brøndum- Skole, som og forestaaes af Degnen sammesteds; derunder skal som hidindtil henhøre: Brøndum-Melholm og Eistrup Byer: d) Fræer-Skole, der ligesom den i Blendstrup er opført i Aaret 1783 af Grundmuur, og tegl hængt hængt med Indretninger af Læse og Spinde Skoler; 29 Sept, derunder ligger Fræer og Seilstrup-Byer: ) Haals: Skole, hvorunder er lagt endeel af det vidtløftige Gunderup Sogn, saasom: Haals: og Fiellerød-Byer, Gre ven alene tilhørende, og Flamsted By, bestaaende af 2 Selveier-Gaare, en Mølle og 2 Huuse. Men, da denne Skole, der er anlagt paa den yderste Kant af Sognet, for nærværende Tid er brøstfældig, og behøver en Hoved-Reparation, har Greven besluttet at forflytte Sam me til en større By, Fiellerød faldet, og sammesteds, ligesom i Blendstrup og Fræer, labe opføre af Grun muur en teglhængt Bygning med fornødne Indretninger til Læse og Spinde Skole. Og, paa det alle med den. ne Skoles Forflytning havende hensigter uden Andres virkelige eller formeentlige Nettigheders Krænkelse kunde opnaaes, er Greven betænkt paa, i Mindelighed at af finde sig med Flamsted-Eiere derhen, at de renuncere paa deres Deelagtighed i denne Skole og den Indretning, de med Skin af Nimelighed imod Sammes Forflytning maatte tree sig berettigede til. Foruden adskillige andre Fordele, der har bragt ham paa denne Idee, er og dens ne: at, da Fiellerød næsten udgiør Middelpuncten af alt hans i bemeldte Gunderup Sogn eiende Bendergods, kunde dets samtlige Ungdom her beqvemmelig søge Sommer-Skolen, og tillige finde Leilighed til at undervises i den fabrikmæssige Spinde Maade; isteden for at ellers i hele Gunderup Sogn Sommeren igiennem ingen Skole holdes og, naar endelig kunde træffes Forening med Eieren af Oppelstrup, som tilligemed Grevens faa Bønder og Huusmænd i Gunderup Bye udgiør nok et Stole District, saaledes, at Første selv anskaffede sig Skole Bygning og Skolemester, og Greven altsaa blev sat ud af alt Fælleskab i Henseende til Skolevæsenet der i Sognet, kunde den af Degnen hidtil bestyrede Skole i Gun §. 2. 29 Sept. i Gunderup ganske nedlægges, og den hele Greven der Sognet tilhørende Ungdom imodtages i den i Fiellerød opbyggende Skole, hvor, som sagt, tillige indrettes Spins de-Skole. Alle Børn, saavel Drenge som Piger, here nden Undtagelse til det Skole-District, hvor de opholde dem. At fastsætte en vis Alder fer et Barn, naar det maa indskrives i Skole-Protocollen, og antages til Uns dervisning, har fine Banskeligheder. Thi, ligesom nogle Forældre ofte giore, Misbrug af, at sende deres Bern alt for tidlig i Skolen, og ligesom gisre Skolen til Ammee stue, og Skoleholderen til Barnepige; findes og Andre, som af utidig mhed og Kiælerie holde Børnene fra kos len i en Alder, da de meget vel kunde fatte og imodtage Undervisning. Raar derfor et Barn er 5 War gammel, maa Forældrene, som da ønske Samme antaget i Skor len, fremstille det for den af Greven anordnede Skoles Commission, som undersøger dets Begreb og Fattes Evne, og derpaa enten tillader eller afflaaer dets Antas gelse. Saafremt og et Barn hiemme, enten af Forældres ne eller dete ældre Sødende, er bragt saavidt, at det fiender Bogstaver, og nogenlunde færdig bogstaverer, maa det antages og indskrives i Skole-Protocollen, ihver ung det endog er; men længere end til de 6 Aar ere fyldte, maa intet Barn holdes fra Skolen, paa de Tie der naar Vei og Veirligt tillader, og Sygdom ei hindrer Samme, hvormed især af Indenbyes Børn fortfares uafe. brudt indtil fuldendte 10 Aar, og hvorimod ingen Und- Fyldning skal gielde uden Commissionens besynderlige Til ladelse, efter Forestilling af Foreldrene, som til visse Ti ecr, til at drive Ploven eller deslige, maatte behøve et eller andet Barn, der dog fielden i denne Alder vil inds træffe, naar Forældrene først har lært at indsee en ude bredt Kundskabs Ypperlighed, og den Indflydelse Same me strax vil vise at have endog paa deres timelige Vel. Fra Fra det 1ode Aar af, da et Barn af nogen'edes Bert 29 Sept. om Sommeren kan begynde at gaae Forældrene tilhaande i Pløie, Sæde- og Megagnings-Tiden, item til Opsige ved deres Kreature, ligesom og fattige Forældre da kan begynde at sætte disse deres Bern til Fremmede, maa flige. Forældre hvert Foraar i faa Fald melde sig for den sam lede Skole:Commission, og for denne tilkiendegive, hvor lang Tid de behøve et eller andet Barn hiemme, som i Skole Protocollen anmærkes tilligemed hvad Commiss sionen bevilger eller efter Omstændighederne finder Anleds ning til at afslaae. I tilfælde at et fattigt Baen hele Sommeren igiennem maatte hindres fra at søge Stolen, og saaledes som hidtil har været gængse, udsat for at glemme om Sommeren, hvad det lærer om Vinteren, bør Stole Commissionen tilholde et saadant Barn, at det x a 2 Gange om ugen, paa en saavel for Stoleholderen som Barnet selv beleilig Tid, melder sig for fin Skolelærer, for at overhøres paa de det tid efter Anden opgivne Lectier, og da igien at modtage nye, hvilket især vil være passende og af megen Nytte for Børn, der bruges til Kreaturenes Bevogtning. Ved saaledes fra den tidligste Alder at benytte sig af de Leiligheder, som frembydes til nyttige Kundskabers Udbredelse, vil de allerfleste Børn af nogenlunde Nemme og Begreb i deres 12te og 13de Aar ei alene være i stand til at læse med Færdighed saavel alle trykte Bøger i det danske Sprog, som skrevne læselige Breve eller andre Skrivter; men endog vide det nødven dige af Religionen, og fuifne regne og skrive, saa meget som uomgængelig behøves, for at forsikre sig imod Bedragere, der maatte fristes til at benytte sig af deres Eenfoldighed. Hvorfor og Skole: Commissionen ber see paa, og holde over, at disse Ting i Almindelighed læres af Alle, og saalange paastane deres Skolegang cons tinueret, under den herefter fastsatte Mulct, saafremt det. es 29 Sept. ei ffulde befindes, at en overordentlig slov Hierne, eller og §. 3. Sygdom, eller yderste Armod maatte undskylde en Undras gelse fra Reglen. For herom til hver tid at kunne domme med fuldkommen Vished, skal ved hver Skole holdes en igiennemdragen og af Greven forseglet Skole: Protocol, hvorudi alle Børn fra deres 5te eller 6te Aar, naar de imodtages til Undervisning, og indtil de confirs meres og frikiendes fra Skolegangen, skal indføres, og ved hver især anmærkes, naar og hvor tidt de besøge eller forsømme Skolen, hans Natur-2Evne, Lyst og Fremgang samt øvrige Opførsel. Dette skal ogsaa hvert halve eller Fierdingaar til Opmuntring og Advarsel, samt Efterret ning for vedkommende Forældre og Slægtninge offentlig vorde bekiendtgiort. Naar et Barn har staaet til Confir mation, og er frikiendt fra Skolegangen, meddeles der et Beviis paa dets Opførsel og Kundskab af Skolecommissionen, som. i Tilfælde af slige unge menneskers Bortvandring til et andet Sogn skrives paa den i saa Fald behøvende Følgeseddel eller Reisepas. Da Bore nene for Fremtiden ikke blive underviiste særskilt, men alle af lige Fremgang paa eengang, saaledes at de Alle til samme tid foretage een og den samme Zing, saa blis ver det en absolut Nødvendighed, at de uafbrudt besøge Skolen, siden Barnet ved nogle Dages Forsømmelse blis ver sat ud af sin Tour, hvorefter de andre Børn ligesaa lidet kan opholdes, som Skoleholderen finde Leilighed til i de ordentlige Læfetimer videløftig at gientage Underviisningen, bør tilholdes, at indfinde sig desto flittigere paa de til Repetition fastsatte Dage. Og, da der gierne un der saamange Skolebørn findes særdeles hurtige Hoveder, der neppe behøve det Halve af den Tid et andet jævnt og maadelig Hoved bruger til at lære det Foresatte, saa baver Skole Commissionen hvert halve Aar, efter Veiled ning af Skoleholderen, af hver Skoles, District at uds vælge vælge en for hver Classe som forelæser, eller Repetent, 29 Sept. der foruden at være et opvakt Genie, er af en god mos rals Characteer, og formodes at kunne besøge Skolen Hele Aaret igiennem, hvilken i nogle faa Minuter af hver Lectionstime ei alene bør igiennemgaac, saavidt mueligt, hvad der er undgaaet de een eller flere Dage udeblevne Skolebørn af Undervisningen; men endog i den Ite Classe læse for de smaa Børn, som endnu maa sve sig i at bogstavere og begynde at lese; hvilket ellers vil gaae alt for langsom, eller og fordre formeget af den Opmærksom hed, Skolemesteren skylder de større Born. Foruden den Glæde, et saadant Barn daglig maa fole over at være sienket saa usædvanlige Gaver til fin egen og Medmenneffers Nytte, skal ham, saafremt han vedbliver Aaret igiennem denne Forretning, til Nyt-War sientes en eller anden nyttig Bog af 1 til 2 Rds. Værdie, som bekostes af Stole Cassen efter Commissionens Forslag; hvorudi Anledningen til denne udmærkelse skrives, og af hele Commissionen underskrives, der vist nok vil være ethvert ærefiert Barn en angenen Gave, og blive en Opmun tring for Andre. Og, da læse: Timernes Juddeling i den paafølgende 4de §. saaledes ere fastsatte, at Ingen indtil Barnets 12te Aar med Grund vil kunne besvære, sig over Barnets Savn i Samme, bør og ikke lettelig fees igiennem Fingre med Skolens Forsømmelse; men noie paasees, at Børnene mode saavel daglig som til bestemte Tider, hvorover af Skoleholderen holdes en maanedlig Flid Journal, hvorudi al Slags Forsømmelse anmers fes, som maanedlig sluttes og offentlig i Skolen oplæses, for derefter til Skole:Commissionen at indleveres. Stul de imod Formodning findes saadanne Forælore, der ubekymret om deres Børns sande Vel, holde dem fra Skolen, uden hver Gang ved et andet Barn at lade aus melde deres lovlige Forfald, bør de efter Stole Commis VI. Deel 3 Bind. 92 n fionens 5.4. 29 Sept, fionens Kiendelse for hver modtvillig Forsømmelse bode 8 B. til folefaffen; de Fattige, som uden uovervindelige Hindringer befindes i samme Forbrydelse, betale 4 B., og de, som nyde Almisse, miste Samme. Det Samme gielder og om forsømmelse ved Søndags-Catechisatis onen, samt ved 23iskops: og Provste-Visitationer, naar Samme forefalde. Endelig maae Forældrene og andre. Vedkommende sørge for, at Børnene, saavel paa Veien til Skolen som fraStelen til dereshiem, ikke komme tilSkas de, men uden Ophold fuldføre Samme. Skoletiden an settes saaledes: Vinterskolen, som regnes fra i Nov, til sidste Martii, holdes fra kl. 82 til 11 om Formiddagen, og fra halvgaaen Eet til 3 om Eftermiddagen; og Som merskolen, som begynder 8Dage efter at Vinterskolen er endt, og ophører & Dage førend Vinterskolen igien begynder, hol des fra 7 til 11 om Formiddagen og fra 2 til 6 om Efs termiddagen. I softens Tid luftes Skolen i 6 Uger," hvis Begyndelse og Ende fastsættes af Stole Commissio nen, paa det Forældrene i den travle Hest saavel fan have nogen Nytte af et og andet Barn, som imidlertid befries for af Sinkelse, som Skolebørnenes Oppasning med Mad til ordentlige Tider funde foranledige; og Skoleholderen. tillige have nogen Sints og Legems Forfriskning under et soa trættende Arbeide, saa og bruge dette Mellemrum til sit eget res og Korns Indbiergning. Endsfiont nu saaledes er fastsat, i hvilken Tid, og hvor længe hver. Dag, Skoteholderen er forbunden at give Undervisning, skal dog inter Barn være forbundet at udholde mere end 4 Timer af Dagen i Læseskolen, men vel tilladt,, ac forblive der længere, som skal dependere af Forældrenes og Foresattes Valg, enten de behøve dem hiemme, eller vil, at de skal tilbringe flere Timer om Dagen i Spindes og Laseskolen. For de smaa Born, fra 5 til 7 2ar, fors bindes Skoleholderen alene at læse i 2 Timer om Dagen, 09 og ligesom det i visse Henseender efter 3die §. fan 29 Sept. tillades Born af 5 Aars Alder, at indfinde sig til Undervisning i Skolen, bør udenbyes Foræl dre tilholdes under den fastsatte Mulet at holde de res 6 Aars Børn til Skole bestandig 2 Timer om Dagen, der ei kan være for stærk Anstrengelse for denne Alder, og desuden vil have den Nytte, at de maaskee et Aars Tid tidligere kan ende deres ordentlige Skolegang, og blive Forældrene og sig selv til Nytte. I øvrigt skal det des pendere af Skole Commissionen at fastsætte, hvorledes med den Udenbyes yngre Ungdom bliver at forholde saasom den længere Vei og Vinter-Veirliget stedse vil giøre rn Undtagelse fra Reglen og det, som for Indenbyes Børn er fastsat, ligesom og efter Omstændighederne at inddele fofetimerne og anordne Lectioner. Videre fastsættes, at alle ungefolt, som have fuldendt deres ordentlige for legang, eller og været til Confirmation, have Lyft og Tid til at forøge deres Kundskaber, og bestyrkes i det allerede Lerte, uvegerlig af Skoleholderen falantages til Un dervisning hver Onsdag Eftermiddag, naa. de i den Henseende melde dem, ligesom han og for Saadanne, der Baske sig større Øvelse i Regning og Skrivning, hol der Vinterskolen fra Kl. 5 til 6 om Aftenen. Endelig holdes i Vinterskolens Tid en forelæsnings Time fra Kl. 6 til 7 om Aftenen for de Gamle og Alle, som ville mode, hvilken altsaa kan søges af Alle og Enhver, der Har Lyst og Fornzielse af at nytte denne Leilighed til størs re Indsigters Opnaaelse i saadanne Videnskaber, der har Indflydelse paa deres Stand og Vilkaar. Ethvert Barn maa møde saa betids ved Skolen, at Underviisningen Fan begynde præcise til de bestemte Klokkeslet. Børnene søge der i Orden og Stilhed de dem anviste Pladse, som ingensinde uden efter Skoleholderens udtrykkelige Tilladelse na man §. 5% 29 Se pt. maa forandres. Ordenen i saadan Sæde børstedse være grunder paa deres mere og mindre Færdighed, Flittighed og Opmærksomhed, men ingenlunde efter Alderen, mindre efter Forældrenes Vilkaar og Formue; hvorved dog anmærkes, at den meest begavede, og for fine Indsigter ellers udmærkede, ved ordentlighed, Skiødesløshed og slet Opførsel endog kan giøre sig uværdig til det ham els lers tilkommende Sæde, og derudover virkelig bliver nedsat en Tid lang, eller indtil en fiendelig Forbedring maatte bringe forrige Feiler i Forglemmelse. Paa det og Børs nene fra den tidligste Ungdom kan vænnes til høflighed og angenemme Sæder, bør Forældrene og deres Fores satte stedse giøre dem opmærksom paa denne almindelig yndede Dyd. Saaledes bør det, førend de sendes til Skos len, giøres dem vigtig: at de ved alle Leiligheder vise Wr bødighed og den skyldige Lydighed imod Skoleholderen, og Intet foretage i Skolen uden hans Tilladelse; alletis der, naar han kommer ind i Skolen, hilse ham staaende, og hver Gang, han tilspørger Mogen, ligeledes staaende og i en ærbodig Stilling svare ham. Børnene maa og fra Ungdommen af vænnes til Ordentlighed og Reenliga hed, og derfor ei tillades at møde i Skolen med uvaskede Hænder og Ansigt, utemmet haar eller lange Negle, for hvilke Feiler de første Gang udskæmmes og tilrettesættes, og anden Gang hiemvises, for at ændre Samme, førend Lectionen af dem begyndes, for hvilken Tidsspilde de i Middagstimen, naar de Andre maatte tillades at bevæge og fornøie sig, alene blive siddende i Skolen. Naar dette Anlæg i Skolen er lagt til høflighed, Venlighed og flere yndede Sæder, vil det være fornuftige Forældre en let tere og angenemmere Pligt hiemme ei alene at vedligehol de, men og utrolig at forøge Samme, især naar de, ved om Aftenens at underholde sig med dem om hvad de samme Dag i Skolen har hørt og lært, giøre dem opmærksomme paa §. 6. paa dem selv, og den Lykke de 'have," under en brav Sfos 29 Sept. leholder og vel indrettede Skole-Anstalter at vorde dannede til gode og lykkelige Borgere. Om Son, Hellig og Maanedsbede:Dage maa Børnene mode Skoleholderen ved Kirken ordentlig og reenlig, fient tarvelig paaklædte, som af Skoleholderen stedse maa paasees, og ved jævntige Erindringer Børnene indprentes; de følge ham da saaledes ind i Kirken, og tage Plads paa de i Choret eller andensteds for dem indrettede Banke, hvor de forblive une der bans Opsigt indtil fuldendt Kirketieneste. Skulde For ældrene iblant behøve et Barn hiemme, møder det igien naste Sondag i Kirken, eller og anmelder Aarsagen for Skolemesteren, hvorfor Sandant ikke er skeet, samt at til fiendegives Præsten, for i Tide at raade Bod paa slig Forsømmelse. Findes Skylden hos Forældrene, bøde de 2 s. hver Gang til Skolekassen; er Skylden derimod hos Børnene selv, ansees de derefter med offentlig Fret tesættelse i Skolen, eller efter Omstændighederne med en passende Revselse. For destobedre at undersøge Skoles Ungdommens mere og mindre Flittighed og Fremgang, haaber Greven at formaae Herredsprovsterne til 2 Gan ge om Aaret i hver Skole at holde offentlig Examination i Skole:Commissionens Overværelse, hvorved det skal være enhver af de Tilstedeværende tilladt at opgive Spørgs maale i de Ting, som Flid Journalerne vidne om, at Børe nene have været underviiste udi. Ved saadan Examination paasfionnes Enhvers besynderlige Flid, Færdigheder, Sæ der og Opførsel: tillige undersøges da og, hvorvidt de, som af Skole-Protocollen vil udskrives, dertil maatte fin des oplyste og nok øvede; om de uden eller med Vilkaar maae udskrives, eller endnu nogen Tid bør vedblive at søs ge videre og ydermere Undervisning. Til saadan Tid vil Greven af Skolekassen lade besørge nogle gode nyta tige Bøger, hvorudi skrives: Flittigheds og Sædelig: heda 9713 §. 7. §. 8. 29 Sept. beds Belønning for; der da maae uddeles, som Præs mier, og hvorefter dens Navn, der gior sig Samme vær dig, indrykkes og tilfeies. Saa fande det er, at Stoffen og haarde corporlige Straffe ikke ere de beqvemmeste Mida ler til at danne gode Mennesker, faa overeenstemmende er det og med sand Erfarenhed, at ander visse Omstændig heder en til rette Tid med Fornuft og Sindighed anbragt Sevselse af Ungdommens Foresatte ei uden sadelige Føl ger kan udsættes, faatange Forstanden er for svag til at Fiende enhver Ting i sine Følger, og være Tilbøieligheders nes Styrer. En Skolemester altsaa, der er kendt væv dig til saa vigtig en Post at undervise og anføre en tal rig Ungdom til at tænke og handle overeensstemmende med de høiere Pligter, hvorpaa deres hele Vel er grunder, bør man formode vil kunne besidde Forstand og Overlæg til herefter at giøre en flog og nyttig Anvendelse. Ilfun de Straffemaader og det Forhold, som vilde giove den retsafne Fader mistænkt, bør fættes Skranker. Saas ledes maa derfor alle haarde Instrumenter reent afskafa fes, og umaadelige Slag, Ørefigen, Stød med Haand eller Fod, Trækken elfer Sliden i Haaret, niben i Ørene eller Kinderne, o. s. v. ingenlunde tillades, som Saadant, der snarere reber Affindighed end den kierlige Hensigt, der stedse maa være forbundet med den faderlige Sevselse, som er at forbedre, uden at forbitere eller skade. Maar til den Ende en Skoleholder tidlig og fildig lærer den Unge at fiende Dyder og Laster, som sandanne, dor Go oves og skyes for deres uudeblivelige gode og onde Følgers Skyld, benytter sig af hver Leilighed, som frems Syder sig, til Beviis paa den Sanched, at Dyden beløns ner og Lasterne straffe selv deres Elskere; derhos søger ved en venlig Omgang at drage Børnenes Hierter jo mere og mere til sig, og overalt selv foregaaer dem med et gode Erempel, vil korporlige Straffe meget stelden blive nøds vendige. vendige. Skulde imidlertid, alt dette uagtet, iblant fin 29 Sept. des saa vanartige Born, der efter een eller flere Gans ges fierlige Erindringe og Advarseler findes uforbedrede saasom at de enten reent forsømme eller for sildig komme i Skolen, uden Forældrenes Bidende og Billie; at de ved Spøg, Dovenskab og Stisdesløshed under Lectionsti merne hindre Andre, og øde Tiden for sig selv; at de tilfidesætte den tilbørlige Agt og Lydighed, de skylde ko lemesteren; komme i Skolen uordentlig paaklædte, med lange Negle, ukemmet Haar, uvaskede Hænder og Ans fige; med uanstændige Ord. Geberder og Gierninger bes gegne deres Meddisciple eller Andre i Skolen elfer paa Veien frem og tilbage: da først i alle stige Tilfælde maa det være Skoleholderens Valg overlade, hvad han efter Forseelsens og Barnets Naturs Beskaffenhed finder meest passende til disses Correction; enten ved vanærende Revselser, saasom at nedrykkes til en ringere plads, fidde paa Skammebænken, paasættes Skambuen c. eller og ved følelig Straf, faasom Haandbasker af et tynde fmekkert Riis og deslige; fiden ingen bedre end Skolemer fteren kan vide, hvad Virkning hver Ting vil have efter Børnenes forskiellige Tænkemaader og Natureller; men aldrig maa den valgte Revselse exegveres, for Barnet selv er overbeviist Forseelsen, og dens Beskaffenhed og Følger ham og Meddisciple alvorlig, dog fagtmodig, forklaree og betydet, og endda bør Skoleholderens Adfærd overbes vise dem samtlig om, at det er ham en fremmed og uan genem Sag at straffe. Skulde dog imod Formodning et eller andet Barn forfalde til Haardnakkenhed, og fors agte saavel alle kierlige Overtalelser som flige taalelige Riesselser, andrager Skolemefteven et saadant Tilfælde for Skole-Commissionen, som da deciderer, hvorledes med Samme bliver at forholde. Der Samme hav Sted med alle grovere Laster, som Skolemesteren maatte op Nn4 Dage §. 9. 39 Sept. dage hos hans Disciple, saasom qvalificeret Løgn, Tyves vie, Lyst til Klammerie, Forvovenhed og Glubskhed i at anfalde fine Kammerater, Bastalelser, Banden, Svær gen, Hengivenhed til Drif og Dobbel, kort sagt er moralsk ondi saadan Grad, at med Grund maa befrygtes, de med Tiden vil opnaae Færdighed i enhver Last, deres Tilbøielighed opfordrer dem til, og saaledes blive sin egen Lykkes og Medborgeres Roligheds Forstyrrere. I ethvert saadant Tilfælde skeer Anmeldelsen til Skole:Commission nen, som overlægger eg beslutter hvad til et sligt forvildet og fordærvet Barns betimelig Redning maatte findes bes qvem og tienlig. Til at paasee Skole-Indretningens sikre Gang og Reglementets noie Efterlevelse, skal der under Grevens og Grevskabets efterkommende Eieres Direction være en bestandig Skole-Commission, bestaaende af hver Stoles Sognepræst, Inspecteuren ved Grevskabet, den i Skole Instructionens Ite S. ommeldte og til Skolevæsenets Bestyrelse fra det Kitiske Seminarium forskrevne Hr. Clausen, og 2 af hver Skoledistricts fornuftige Mænd, hvilke sidste Præsten kunde foreslaae. Denne Commission skal paasee og foranstalte, alt hvad som til Skolevæsenets Bestyrelse og Tarv kan ansees nyttig og fordeelagtig. Dets Lemmer har altid Frihed til at efterfee Skolerne, hvad Tid de selv vil. Enhver tilkiendegiver da i Commissionen, som samles hvert Fierdingaar i hvert Sogns eller Districts Skole, hvad han har funder at erindre. I denne Commission refererer hver Skoleholder af sin Protocol, og overleverer sidste Qvartals Flid-Journaler med Forklaring og Oplysning om alt hvad iSammejer passeret; hvad enhver har lært, og hvorvidt de ere komne i hver Slags Underviisning; tilligemed Fors flag, hvad i næste Qvartal, saavel i Henseende til Skolevæsenets Tarv i Almindelighed, som undervisningen i Særdeleshed, med Hensigt til Alders og Gavers Forsfiel lig lighed bliver at iagttage, hvor i Følge Commissionen ee a9 Sept. folverer, der alt indføres i Skole. Commissionens Protos col, som føres af Inspecteuren. Naar Skolehoideren fremlægger hans Flid Journal, bør han paa Commissio nens Forlangende angive Grund for de af ham i bemelda te Flid Journal fældede Domme over Børnenes Moralis tet, Ævne og Flid &c. Saa skal og saavel Forældrene som Børnene, saa tiot Commissionen finder Ens eller Andens Nærværelse nødvendig, indstille sig for den, og besvare de Spørgsmaale, dem maatte forelægges. J Tilfælde at flere møder maatte udfordres, kan præsten nogle Dage forud bestemme en Dag til Samling, som de øvrige holde sig efterretlig, saafeemt ei undskyldelige Aarsager hindre dem. Endelig skal der indrettes den om §. 10. meldte Skolekaffe, som imodtager alt det, Bonden og. Andre bør concurrere til Skolens Bedste, paa følgende Maade: Isteden for den Ulighed, der hidtil har havt Sted, saavel i Henseende til Skoleholdernes Befoldning, som i Henseende til, hvad dertil paa hvert Sted er contribueret, bliver for Fremtiden fastsat saadan taalelig Af givt, der mere har Skoleholdernes næsten lige Arbeide, og Contribuenternes lige Nytte af Skolen til Formaal, uden at kunne beskyldes for ubillig eller trykkende for Folk, der nogenlunde indsee Skolevæsenets Vigtighed, nemlig : af hver Avlsbruger, der har 3 Tdr. Hartkorn og derover, svares aarlig I Sfieppe Rug og 1 Skieppe Byg; fra 1 til 3 Tønder Hartkorn svares Stieppe Rug og Skieppe Byg; fra 4 Sfiepper til 1 Tønde Hartkorn svas res Sfp. Rug og Skieppe Byg, og desuden som Huusmand i Penge 1 Mk. d. Alle øvrige Huusmænd, svare af et heelt Huus 1 Mk. d. aarlig, og af et halvt Huus 8 ß. Enhver ugift Inderste eller Tienestefolk, der er over 15 Aar, saasom en Karl, der enten kan Haandverk eller har tient for fuld Løn, svares aarlig 8, N15 og 29 Sept. og en Pige eller Dreng 6 ß. Saa skal og i Følge Forordn. af 23de Janv. 1739 §. 31. Skolens Tavle ombæres Fastelavns Søndag og første Søndag efter Mikkelsdag i Kirkerne, samt ved Brudevielser og Bornedaab; item en Boffe i Tingstuen anskaffes og frembydes for alle Tilstædeværende, hvorudi og lægges alle Strafpenge og smaa Mule. ter for Forbrydelser, som paa Tinget eller uden for existerer, og hvorfor de Greven tilfaldende Bøder ei overstige 3 Mk. d.; ligeledes henlægges til Skolekassen alle Leiermaals, Slagsmaals: og helligdags Boder. Hvilket Alt kal indsamles og leveres paa Lindenborg, saasom Pengene of Godsets Beboere med Janv. og Julii Terminers Folke skat, og Kornet inden hvert Aars Martini, hvorover Grevstabets Inspecteur som Medlem af Skolecommiss fionen fører en særskilt Regnskabs: eller Caffabog, hvis Indtægt Greven og Grevskabets Succeffores aarlig of Grevskabets Revenuer vil foroge med 150 Rd. Regna skabet sluttes hvert Nytaar, og revideres af Skolecoms missionens øvrige Medlemmer, og derefter af dem samelig underskrives. Desuden vedbliver hver Skole:District at levere Ildebrand og Foder til Skolerne som forhen nemlig : a) gl a) Ilder 1) Tif 12) Gier-f 3) brændsel Blend: dingskole: Bren af hver Avlsbru ger over ftrup dum: Stole: 4) Fre: 5)Haals 29 Sept, erskole: Stole: Skole: 20 f. I Læs 1 Læs He 1 Las 1 Læs I Læs Hede detorv og Hede fud Heder Tørv og Læs Torv og Torv.og Torv og Lyng. Lyng. Læs Lyng. 1 Las Læs Hide Lyng Tarv. b) Bin 1 Lpd. 2 pd. He 1 Lpd. 1 kpd. terfoder Hø, og I Lpd. og 12pd. Ho, one, og he on af hver Tønde pd. Halm. Halm, gpd. Lpd. Lpd. siden Sko Halm. alm. Halma Agers og te Distric Engs Hartkorn. tet er li Det, og paa 2 Gaarde nær, har folen i Byen hos sig. Og endelig bliver i de Byer, hvor Skolerne findes, ndlagt 1 Stykke Jord til Skoleholderens Boers og Faars Græsning, faasom for Blendstrup, Fræer og Haalss samt Brøndum-Skole til 2 Kser og 6. Saar; og for Degne-Skolen i Gierding, hvor Districtet er lides, og hvor Degnen desuden har et Degne Embedet tillage lider Stykke Jord, ikkun til 1 Ko og 6. Faar. Denne Græsning, som Skole Byen alene udlægger, reparteres saaledes paa det samtlige Hartkorn nemlig: En Koes Græss ning beregnes til 2 Rdlr. og et Faar til 1 Mrk. d., hvoraf Skole-Byens Hartkorn altid svarer eller lader sig afkorte i Betalingen dobbelt imod det Øvrige i Betragts ning §. II. 29 Sept. ning af den større Beqvemmelighed, de har med at faae deres Børn til og fra Skolen. Hvad siden af det øvrige Hartkorn bliver at svare, indkræves ligesom det øvrige, for i Godtgiørelse at tilstilles Byerne, der have udlagt Græsningen. Af dette saaledes efter foregaaende §. Ind samlede, deeis Penge og deels Korn, skeer aarlig følgende Distribution: a) til hver af Skoleholderne i Blendstrup, Fræer og Haals, i 2 Terminer til Paaske og Michaelis, i Penge 44 Rdlr., det Halve hver Termin, og i Korn til hvert Kars Martini 5 Td. Rug og 5 Td. Byg: b) til hver af de 2 Degne-Skoler i Brøndum og Gierding i Penge aarlig 20 Rdlr. men intet Korn; c) af Overs su det besørges de fornødne Reparationer paa Skolebygningerne ligesom og deraf anskaffes alle Inventarier af Bøger, Landcharter, Regne: Tavler, Linealer, Blækhuse, Blækpenne-Poser, Lys til Aftenlæss ningen &c. og alt aurigt, som under Informationen bru ges, efter Skole:Commissionens Forslag og Bestyrelse, siden Bønderne ikke i nogen Maade i Henseende til deres Borns Skolegang og behøvende Underviisning skal besvæ res med videre Udgivter end hvad i foregaaende §. ude trykkeligen er bestemt, undtagen at de selv levere det bes høvende Skriverpapier for deres Born til Skrive-velserne, siden Sammes ulige Forbrug og derunder befrygtende muelige Misbrug stedse vilde foranledige et alt for unaturligt Forhold imellem Contingenterne til Cassen og ubestemte Fordele af Cassen. I Henseende til det ved Skolernes Reparationer behøvende pligts Arbeide reserverer Greven sig hvad forbemeldte Forordn. af 23de Janv. 1739 §. 22de derom anordner: d) Vil han som Stole: Patron aarlig efter Skole:Commissionens Forslag fastsætte en vis Summa til Præmier, som Skole-Come missionen disponerer over, og uddeles, deels til de efter 3die §. brugende Forelæsere eller Repetentere, deels til de, som ved de aarlige Provste Examinationer besyns ders berlig maatte udmærke sig, og endelig, hvor det noms 29 Sept. gængelig maatte behøves, tilstaae Noget for fattige Huusmænds og Indersters Børn, som hverken ved Forældres og Paarørendes Hielp eller af Sognets Almisse kan vente den fornødne Underholdning i den Tid, de søge Skolen. - Saaledes har Greven troet at give disse sine Bønder og Tienere det uimodsigeligste Beviis paa sin kierlige Omsorg for deres og deres sildigste Afkoms Lyksalighed, da han under de glade Udsigter, derved at have lagt Grunden til en oplyst Ungdom og i sin Tid nyttige Borgere for Staten, ikke har skeet paa de dermed forbundne betydelige Bekostninger, deels ved af ny at have opbygt 2 nye rummelige grundmurede og teglhængte Spinder og Læseskoler, hvorforuden han endnu agter at opføre den 3die i Fiela lerød-By paa Grevskabet; deels ved at udlove for sin Levetid aarlig 150 Rdlr. til Skole Cassen og Skolehol dernes bedre Lønninger; og endelig ved at have fra det Kielske Seminarium ladet forskrive en i Skolevæsenet ers faren Person, som han uden Decourt i de ommeldte 150 Rdlr. paa sin egen aparte Regning agter at holde paa Grevskabet, for saavel at undervise Skolelærerne i den beqvemmere og fuldkomnere Lære: Methode, som og overhoved for at sætte Skolevæsenet i en bedre Forfat ning. Greven fordrifter sig desaarfag allerunderd., at forelægge Kongen saavel dette Skole-Reglement som hos heftebe Skole: Instrux (i), i det allerunderd. Haab, at Samme allern. vorder confirmeret, og efterkommende possessores af Grevskabet paalagte, ei alene bes standig og alvorlig at holde over disse Skolevæsenet vedkommende Documenters nøiagtigste Efterlevelse, men endog ligesom han forbindes aarlig af Grevffavets Revenuer at erlægge til Skolecassen 150 Rdlr. indtil Sams me enten paa en eller anden Maade maatte blive Eier af (i) See næstfølg. Confirmation. en 29 Sept. en Fond, hvis aarlige Kente udgiør samme Summa, eller og ved Regieringens olmindelige Foranstaltninger Landsby Skolerne fik saadan Und rstøtning, at efterkom mende Grevskabets Eiere kunde have Anledning uden Tab for disse saaledes funderede Skolecaffer allerunderd. at anholde om Befrielse, enten ganske eller tildeels, for denne i anden Fald Evigvarende Byrde, uden hvilket disse for Staten i Almindelighed, og Grevskabet i Særdeless hed, saameget lovende Skole: rbedringer ikke kunde have Borgen nok for Sammes Varighed. 29 Sept. §. I. Ovenindførte Skole-Reglement confirmeres hermed; dog at denne Skole-Indretning ikke skal være til Hinder, i Fald der i sin tid skulde free nogen almindelig Inds retning i Henseende til Degne Embederne. Confirmation paa en af Greve &c. C. H. Schimmelman under 2den Junii 1786 forfattes de Instruction for Skoleholderne ved Blendestrup, Gierdings, Brøndum, Fræer og Haals-Skoler paa Grevskabet Lindenborg. Den ved hver af bemeldte Skoler anordnede Skos leholder maa daglig holde Skole, Onsdag og Leverdags Eftermiddag undtagne, for al Ungdommen, Drenge og Piger, som til hans Skole-District ere henlagte. I alle fine Foretagender foregaaer han dem med et exemplarise Levnet, og noie agter sig for at give mindste Anledning til nogen Forargelse eller grundet Bebreidelse ved hans Opførsel. Og, da Greven har fra det Rielske Skoles Seminarium forffreven, og holder en til en forbedret Lare-Methode i Skolerne duelig Person, saa ber enhver af de benævnte Skolemeftere, i alt hvad Lære-Methoden angaaer, være ham subordineret, og rette sig i alle Maader efter hans Anordninger og Erindringer, saar lange Samme ei afviger fra det Lovene, Skole: Com missionen og det enhver tilstillede Skole-Reglement ud- (tryk §. 2. §. 32 trykkelig fastsætter. Hver Skoleholder man med lige 29 Sept. Flid og Omsorg antage sig alle Børn, ikke giøre nogen Forstiel paa deres Fødsel, Forældre eller Formue, men alene stræbe, at undervise de ham anbetroede Børn, om de endog ere fattige, fader og moderlose, forsvarligen, saa at Enhver efter sine Evner og disses stræbsomme Ana vendelse har Leilighed til at lære, et alene det efter Skoles Reglement som nødvendig Anseete, om de blot bestemte sig for Bondestanden, men endog at erhverve sig større In sigter og Færdigheder i de V denskaber, ved hvilken Grunden lægges til Konstnerens Dannelse og Geniers Ud vikling. Den hidtil brugte Maade, at ethvert Bara særdeles bliver undervist og opgiven det, han den Dag skulde lære uden ad, er alt for ufulekommen og uovereensstem mende med hensigt n, siden Enhver, saa at sige, er overladt til sig selv, og den Ene hindrer den Anden ved at læse hver it hoit, som de maa, for at tilkiendegive deres Flid, og uden hvilken Skoleholderen ikke fan have den fornødne Opsist og Vished. De forstaae derfor næs ften aldrig, hvad de lære, men alene raabe det dem Ops givne høit, ten Ene bedre end den Anden, og saaledes tilsidst, efter mange Timers Forløb, inddriver deres Hus kommelse Ord, som Skoleholderen ikke har Tid tilstræks kelig for dem at forklare, især naar han har mange Børn, og de alle, som de burde, besøge Skolen; tilmed vilde det bliive for vidtløftigt at forklare alt det i Forveien, som Barnet maa vide for at sættes nogenlunde i Stand til at giøre fornuftig Rede for det Larte; Skoleholderen fors falder desaarsag ikke fielden til at troe, at han fyldesta giør fine Pligter, ved at læse med Barnet een, to, eller hoist rre Gange, som han saaledes skal plages med hele Dagen, og siden tilrettesætte eller slage Barnet, naar Alting ikke er lært saa fuldkommen, som han troer det efter Barnets Hukommelse og Nemme var mueligt; Barnet Iører 29 Sept. lærer altsaa uden at tænke, uden at vide, hvad det skriger, og Skoleholderen fan, med den bedste Villie og de bedste 2Evner, aldrig afhielpe de med denne Læremaade fors bundne Mangler, Wildelser og Tomhed i Begrebene, naar den Ene skriger ham A, B, C, den Anden Luth. Catechiss mus, den Tredie Forklaringen, o. s. v. imod; saaledes. at Ingen kan høre sit eget Ord, endnu mindre forstaae det mindste Virkningen heraf har været, at endog de fattigste Forældre stedse har sect sig nødsaget til at holde deres Børn hiemme hele Vinteren, førend de antages til Confirmation, for at lære, ligesom forfra, de nødvendige Dele af Christendommens Hovedlærdomme, uagtet de i mange Nar kan have besøgt Skoles, og bebyrdet Hukommelsen med megen Udenads-Læsning, som nu først under den retskafne Præstes Veiledning kommer under Forstandens Dyrkning. For nu at afhielpe denne Miss brug, og give Lejlighed til en fornuftigere Underviiss ning, maa alle Born undervises paa een Gang, og til een Tid foredrages een og den samme Ting for dem alle. Alt hvad Skoleholderen har at foredrage, skeer derfor høit, tydeligt, og saaledes at hvert Ord synes særskilt sagt til hvert Barn især; alt det, som skrives paa Tavlen, skeer i alle Børns Paasyn, med Opmuntring at høre paa Ordene, see paa det Anskrevne, og tænke paa Sagen. Hvad eet Barn saaledes paalægges at lære, det maa de Øvrige lære tillige, enten hoit eller sagte; de Spørgs maale, som forelægges enkelte Børn, besvares høit af dem, og sagte af de Øvrige: ligesom det Exempel, der udregnes paa Tavlen af et Barn, udregnes af alle Børn, saa et Barn af samme Classel maa see, høre, tænke og giøre det samme, og alle være opmærksomme paa det Skoleholderen foredrager, siden de ikke ere visse paa, naar de opkaldes enten for at sige det der er sagt, eller at besvare Spørgsmaalene over, det hørte og Læste, eller at fort fortsætte Talen og Læsningen der, hvor en Anden skal op: 29 Sept. høre, eller at rette en Andens begangue Feil i Læsning, Skrivning eller Svar, hvorfor Bornene ikke maa opfaldes efter en vis Orden, men ligesom Skoleholderen ans seer det meest nyttigt, for at bringe dem alle til en uafbrudt Opmærksomhed, som saaledes bliver en nødvendig Følge. Børnene af eens Evne tage samme classeviis efter Gienstanden, som læres, og de Bedste, Middels maadige og Slette følge ligeledes med hinanden; men dette kan det første halve Aar ikke finde Sted, og Classerne ikke bestemmes, førend det ved hver halvaars Examen viser sig, hvorledes de kan afdeles. Thi Bern som lære eet og det samme, høre derfor til een Claffe, om de end ere af forskiellig Alder og Kion, dog at Pigers ne ikke sidde iblant Drengene, men ethvert Kien maa have sine særskilte Bænke. For nu ret at nytte denne Undervisningsmaade, er det nødvendigt, at Børnene uafbrudt og flittigen søge Skolen, men dertil er det ikke nok at Forældrene og Vedkommende ikke hindre Skolegans gen, men Børnene maa selv med Villighed og Glæde søge og ønske den; og det gisre de, naar de ikke ansee Samme som en Evang, men føle der Angenemme og Nyttige af det, de lære; endog dette maa Skoleholderen vide at opvække hos dem, saa at de ansee det som et Tab, naar de engang forsømme Skolen, og ugierne forlade den, naar de undertiden nødes dertil, hvilket alt beroer paa Maaben, hvorpaa de tages. Stokken maa derfor ikke opvække Lærelysten, ei heller maa de plages med at lære Ting udenad, som de ikke forstaae; men et angenems behageligt Foredrag, en god og beqvem Afverling af Gienstanden, at de ikke over een Zime beskæftiges med Sam me, maa tilvinde Skoleholderen Agtelse og Tillid; 09, naar han forbinder dermed en kierlig, dog alvorlig og sat Omgang, tillige ved at vælge de fornødne Opmuntrings VI, Deel. 3 Bind. Mids §. 4. §. 5. ign 29 Sept. Midler, naar Børnenes Opmærksomhed formindskes, saa vil dette alene være det bedste og virksomste Middel for at opnaae Formaalet, og Børnene vil da selv bede Fors ældrene, at tillade dem Skolegangen, og følgelig ikke be- Høve at nodes dertil. Men, for at forebygge, at de ei sidde forlænge, saasom 2 eller 3 Timer i Rad, som vilde skade deres helbred, og trætte deres Lærvillighed, maa han tillade dem, naar det behøves, imellem Skoletimerne og naar en enkelt Lection er til Ende, at gaae nogle Minutter ud i Luften, dog maa Drengene og Pigerne ikke have den Tilladelse paa een Gang, men hvert særskilt. Med de smaa Børn underholder Skolehol deren sig i det første halve Aar ikkuns cen Time hver Dag, saafremt han skulde mærke, at de ved længere Sidden vilde tabe deres Munterhed, og Skolen blive dem kied sommelig. Det, som skal læres i Skolerne, er Religionens Sandheder, Biblens historie, det Almindeligste af Geographien, historien, især Fædrelandets, Nas turbegivenhederne, Agerdyrkningen, Regning, Skriv ning og deslige Almuen nyttige og for deres Fatte-Evne passende Kundskaber. Biblen bør læses med Valg, og saaledes at den forstaaes; hvorfor Skoleholderen altid maa overlægge det fornødne med Præsten og Skole- Commissionen, saa at Arbeidet saameget muligt lettes for Børnene. Den i de Rekanske Skoler brugelige Undervisningsmaade er ustridig den med Diemeder meest overeenstemmende, og lægges derfor til Grund; li gesom Skoleholderen til den Ende tilstilles et Exemplar af Riemans Beskrivelse over disse Skolers Judretning, for at tiene ham til Reglen, som bør følges, hvoraf han vil erfare, at det er Forstandens Kræfter, som skal sves og oplyses. Intet betroes derfor Hukommelsen, uden det som tydelig forstaaes, men Alting giøres tydelig, og med Anviisning: at udtrykke sig rigtig og fuldstændig over Det det Laste: at Hukommelsen bedst skærpes ved at lære Bi 29 Sept. belske Historier og Bibelens Sprog, som tiene til at bes vise Religionens Sandheder: at Pligterne fitterst indprens tes ved Bibelske Exempler og Andres Erfaring; og at dera ved Menneskets egen Folelse opvækkes, der altid ere de virka somste og brugbareste Hielpemidler for Skoleholderen, inde fees tydelig af hver Opmærksom; og at det ikke kommer derpaa an, at der læres Meget, men at det, som læres, læres til Gavns, og at Intet giøres med for hastig Fremgang, ei heller noget Nyt begyndes, førend det, som bør gaae i Forveien, fuldkommen er lært, hvilket bedst keer ved daglige, ugentlige og maanedlige Igientagelser Og da Alting maa være til Nytte, som steer i Skolen, saa maa der ved Skrive: Øvelserne nsie fees paa, at Ber nene skrive Saadant, som kan hielpe til at udvide des res Rundskaber, og sigte til deres Gavn. Stolen be §. 5. gyndes med Sang og Bon, men med andægtig Sang og Bøn, ikke med adspredte Tanker og omløbende Dine, som Skoleholderen maa søge at forekomme, ved at fors mane Børnene til i Forveien at samle deres Tanker, og giøre dem en passende Indledning. Han vælger et Par Vers enten af Biskop Rami Psalmer, af Gellerts overs fatte Sange, eller og af den i Kiøbstæderne anbefalede ny Psalmebog, som forklares dem, førend de synges, der maa See langsom, tydelig og kun med maadelig Anstrengelse af Stemmen, thi ikke den er den bedste Sanger, som raas ber meest, men de, som synge meest opbyggelig og med Følelse og Indtryk. Derefter forretter han en 23on stan, ende, og Børnene stane ligeledes og bede den sagte efter ham. At de false paa Kne, behoves ikke, og Rummet tilstæder det ei heller; desuden vilde det maaskee for fors hindre deres Andagt. Kommer et Barn, imedens Bons nen og Sangen varer, maa det staae saalange uden for els ler ved Dørren, indtil Samme er forbi, for ikke at for* Dine 002 §. 7. nen. 29 Sept. Hindre Heitideligheden og Andagten af Sangen og Bons Naar Skolen endes, forrettes ligeledes en fort Ben, og synges I eller 2 Vers. Efter at Bønnen er holdt, oplæser Skoleholderen alle Børnenes Navne. De, som ere nærværende, antegner han paa Flid:Journalen, efter det ham givne Schema, med en Streg, og de, som komme for sildig, med en Punct, men de Fraværendes Rum lades reent aaben, eller bemærkes ved et vist Tegn, Aarsagen, hvorfor de ei ere komne til Skolen; hvilket han og saaledes giør om Eftermiddagen. Denne Journal, som begyndes hver Maaned, føres saa rigtig, nøiagtig og ordentlig, at den altid kan hænge i Skolen til Enhvers Efterretning, og en Gienpart deraf indgives hver Maas ned til Skole-Commissionen, ligesom og et udtog af de Forsømmelige gives til Præsten for hver uge, at han kan strax advare og formane Vedkommende, som holde dem fra Skolen. Skoleholderen maa ligeledes udaf denne Flid Journal ugentlig indføre i hans Skole-Pros tocol, hvor tidt og hvilke Dage Enhver har forsømt Skolen, eller er kommen for fildig. I denne Protocol har hvert Barn sit Folium, og foran holdes et Register efter Alphabet, at man strap kan vide Barnets Navn, Nus mer, Forældre, naar de begyndte Skolegangen og deres Folium. Paa dette Folium opskrives alt hvad i hver Uge fan forefalde om hvert Barn især at anmærke, saasom naar de ere oprykkede i en høiere Classe, deres Kundskabers Fremgang, naar de have begynde at lære noget nyt, og naar de ei har været reenlig paaklædte; (Pynt og ubeskadi gede Klæder kan ei ventes, og endnu mindre æskes, men de maa dog altid være ordentlige, og i Følge Reglementet uden selv forskyldte Feil); deres vner, Flid, Ordent lighed og Opførsel, samt hvad andet som Skoleholderen anseer nødvendigt og vigtigt, maa han ligeledes i Protocollen indføre, tilligemed den aarlige og maanedlige Frems gang, gang, hvortil Skole: Commissionen vælger Tegn, og 29 Sept. paa et Blad foran i Protocollen forklares, hvad hvert Tegn skal betyde, som han saaledes bruger. Desuden maa han optegne i Protocollen paa aparte Folier, hvor tidt der er holdt Skole, hvad han har underviist udi; hvorledes Timerne har været besatte, og endelig hvilke Børn der især have udmærket sig ved gode Sæder, roesværdige Handlinger og Flid, og hvilke der ere blevne straffede. Med de smaa Born maa Skoleholderen altid §. 8. foretage en tilfældig let Samtale, naar de første Gang komme i Stolen, og derved tage Anledning til, paa nanges nem og fortrolig Maade at føre dem paa det, som ligger beres Sandser nærmest, og giøre dem opmærksomme derpaa. Saadan Leilighed vifer sig af sig selv for den med fornøds ne Indsigter veløvede Skolelærer, og den levede vil af den foran omtalte Riemanske Boßrivelse over de Refanske Skole:Anstalter find: Weiledning nok til at fionne Hvad for sandselige Forberedelses-Rundffaler hans Born behov, og hvorledes han altid kan føre dem fra det Ene til der Andet, fra det Simple til det mere Sammensatte, og fra det Lettere til det mere Vanskeligere. Systematist Orden behøves ikke, da Børnenes egen særskilte e skaffenhed og deres Omstendigheder give den bedste 2nviiss ning dertil. Der første Hovedregel er derfor i Almindes lighed denne: Søy først at giøre Børnene bekiendte med Ting, som falde i Sandserne; tael med dem derover paa en dem angenem Maade; lær dem at betragte meget, at give Agt derpaa for at kunne giøre Rede for det, som saaledes har giort Indt ye paa deres Sandser; forbedre deres Udtale og Sprog, og meddeel dem overhoved saa mange forberedende Begreber, som deres spæde Fatteavne uden alt for stor Anstrængelse kan modtage! men Skoles holderen maa ikke for længe beskiæftige de smaa Børn, fielden over Time ab Gangen, at de ikke skal tabe Lysten 903 til 29 Sept. til at fortsætte dette, med mindre han ved nye Gienstans de kan opvække deres godvillige Opmerksomhed. Bornes ne man tillige begynde ar fiende Bogstaver, som skeer ved at Skoleholderen tegner den første Dag nogle af de letteste enkelte Bogstaver, saasom i, r, saaledes som de findes tryfte paa Zavlen; de maa da noie see paa dem, fige dem rigtig og tydelig efter, og udtale dem saalænge indtil de have fattet dem, og uden Hieip kan nævne dem. Skeer det uden Ansted, igientages det med flere Nye den følgende Dag; og iagttages, at de sidste Bogstaver Blive de Sammensatte, og at de, hvis Lyd ligner sig, saasom beg p, eller d og t, ikke sammenblandes. Siden maa de lære Bogstavernes Forstiel og Enhvers kiendes tegn. For endelig at lette bem, ved at erindre dem Boga Staverne, maa de fiende dem, og tillige opvække Lysten til at indprente sig Samme, saa tages det Schema, hvor paa alle Bogstaver ere ffrevue; eet Barn maa da nævne Bogstaverne, og de Øvrige rette ham, naar han feiler; ligesaa maa Barnet opsøge det opgivne Bogstav i Schema, eg kun have Een, som hielper ham, naar han feiler. Ere nu alle Bogstaver bekiendte, og de kan sige dem uden Ans fed saavel i deres sædvanlige Orden, som omvendt, saa begynde de at stave, eller at sige Stavelser efter I a 2, heit 3 Bogstaver, eller Ord, der har kun een Stavelse, som igientages faa tidt, at de blive vante dertil; og maa Skoleholderen paasee, at de udtale alle Bogstaver ord ret, saa at Ordet allerider beholder sin rette Mening: f. Er. ikke Hand for Haand, ikke And for Aand o. s. v. for Derefter at kunne lese tydelig og forstaaelig: tillige maa dem læres at fiende Forspielstegnene, og rette sig derefter §. 10. med Læsningen. Skoleholderen man med al mulig Flid lære Børnene D. M. Luthers lille Catechismus, og nsie forklare dem ethvert Stykkes Mening, førend de lære det uden ad. Det tillades ham derfor, at bruge an dre dre gode Bøger tillige, hvilke tiene til at give Børnene 29 Sept. de Begreber, som maa gaae i Forveien, for at de siden beslettere fan fatte og begribe sandant mere abstract Fores drag. Derefter maa de lære den almindelige Catechis mi forklaring, saaledes at han ikke binder sig til Spørgss maalene (*), eller bruger altid de samme Ord, men især seer paa, at Børnene faae den fornødne og fornuftigere Kundskab i Religionen og alt det, der kan være dem nyts tige i deres Stand; ikke lære Ord udenad, som de ikke forstaae, men svare med egne Ord efter Overbeviisning, saa at man med Wished kan vide, at de føle og forstaae det, de saaledes svare paa de dem forelagte Spørgsmaale; til den Ende maa de altid, naar de svare, igientage Spørgs maalet med høi og tydelig Røst. De maa tillige unders vises, hvorledes de kan anvende paa dem selv, hvad de lære af Guds Ord; hvorledes de med egne Ord af Hiera tet maa bede til Gud, og endelig hvorledes de til Opbyggelse og Gavn bedst kan læse i Biblen, og øves udi, at kaste op i den og i Psalmebogen. Om Middagen forelæs fes 2, 3 a 4 af Lovens Artikle med den nødvendige Erindring af og til, og Tidernes Omstændigheder har fors voldt, at den i sin tid af Kong Christian den femte udgivne vise Lov i visse Dele deels er forandret, deels aldes les ophævet; hvorfor og, paa det Tiden ei uny tig skal spildes, ikke hele Lovbogen skal læses, men alene den Deel deraf, som nærmest har Indflydelse paa Landbovæsenet, og ligesaavel bør vides af Bonden som hans Øvrighed, for nogenlunde at skielne imellem Ret og Pligt, hvis Mangel i Bondestanden ofte har have ubehagelige Virkninger. Til den Ende er Greven betænkt paa at besørge et derhen passende Udtog af Loven og de nu gieldende Forordninger trykt til Brug i Skolerne igiennemtrukket med rene Blade, hvorudi Skole:Commissionen anteg 204 (*) Nu den ny Lærebog, vide Prom. 31 Martii 1792. nev §. II. 29 Sept, ner de Forandringer, som for Fremtiden endnu maatte finde Sted. Til Afverling fan og om Middagen Toget om Agerbyrkningen forelæfes, hvortil ligeledes de fora nodne Bøger, saavelsom Auviisning om deres Brug og rette Anvendelse, af Stole:Commissionen besørges. Alle, som forlange eller ønske at regne og frive, maahan lære det med den største Flid. Til Zoflighed og Tienstags tighed imod Alle især imod Fremmede og Neisende, maa Skoleholderen ofte og jævnlig formane Børnene. De bør derfor stvar, og fra Begyndelsen af deres foles gang, vænnes dertil saavel imellem dem selv indbyrdes som fornemmelig imod Skoleholderen og andre deres Fo resatte: aldrig derfor tillades, at træde ind i Skolen eller gaae bort derfra, uden at hilse Skoleholderen og andre Tilstedeværende paa en anstændig Maade; endog uden for Skolen bør Skoleholderen, saavidt mueligt, vange over, at øflighed, Lydagtighed og andre gode Sæder udmærke hans Disciple. Enhver Afvigelse herfra, som maatte blive ham bekiendt, undersøger han i Skolen, og, efter Tilstaaelse eller anden Overbeviisning, derfor efter Omstændighederne tilrettesætter eller revser Barnet. Især maa Opsætsighed imod Forældre og alle Forefatte, Slagsmaal imellem hinanden, og forøvet Skade paa Træer, Huse og deslige paa det alvorligste ansees, og Tyverier uden for Skolen behandles og straffes, ligesom Samme var skeet i Skolen. Confirmationsbørnene maa han desuden, enten de have været hans Skolebørn eller ikke, sve i deres Christendom i det mindste 2 Gange om ugen, eller oftere, om det behøves. For de Børn, som har været til Confirmation, og have Lyst til at vedblive Skolen, for at blive fuldkomnere, og øves i Skriven og Regning, holdes Vinterskolen fra 5 til 6 om Aftenen. Ligeledes maae han hver Onsdag Eftermiddag, især om Sommeren, holde Catechisation for, den Ungdom, S. 1% som som er gaaet ud af Skoten, og fra samme los ffrevet, i 29 Sept. det mindste 2 Timer hver Gang; især maa han antage sig dem, som Præsten formedelst deres Bankundigheb viser til ham, naar de ikke ere oplyste nok til at antages ved Herrens Bord, og med al mulig Flid søge at undervise dem, saaledes at de fan faae den fornødne Kundskab om Gud og deres sande Vel, hvilket saameget lettere kan free,. naar Præsten tilligemed ham antager sig saadan Ungdom, som ikke er grundet nok. Han maa ogsaa være villig, on Vinter Aftenen at holde en forelæsningstime fra 6, til 7 for de gamle folk udi en eller anden opbyggelig, god og nyttig Bog, besynderlig om Agerdyrkningen, saa at han giver dem Leilighed og Adgang til at faae Oplusning om det, de har forsømt i deres Ungdom, og saaledes i det mindste paa en angenem og nyttig Maade med dem. tilbringer Tiden, der ellers de lange Vinter-Aftener maa falde dem kiedsommelig og langsom, naar de Intet have at forrette. Til at opvække dem Lysten, begynder han med Aviser, historier og saa videre; og overlægger med hans Foresatte, hvad som kunde ansees meest fornødent og nyttigt til deres sterre Oplysning, hvorved han tillige Tid efter anden vil sættes i Stand til paa en god Maade at udslette mange af de Fordomme, Vankundighed pleier at frembringe. Dette maa da altid see som en Villighed imod dem, og Følelsen af Nytten ogl Forngielsen, det virker paa dem, vil da vist inden en fort Tid give Sko leholderen en talrig Forsamling. Naar dette saaledes tas ger til, og faaer Fremgang, vil Greven Selv vide at Fionne paa hans Flid og Nidfierhed for det almindelige Bedste. Og maa han derfor ikke lade nogen Leilighed gaae forbi, hvor han kan være nyttig, som tillige vil vin de ham hans hele Districts Kierlighed og Yndest. de af Præsten ugentlig anstillende Catechisationer maa han, naar, han saaledes overhører Ungdommen, for 0,05 Ved 29 Sept, at erfare, hvorvidt de forfremmes, altid give den fors noone Forklaring, og melde ham alt hvad som i de 8 Dage er skeet, tillige forevise sin Skole: Protocol til hans Ef. tersyn. Ligeledes maa han, naar Biskopen hvert trebie Aar finder for godt i Kirken at overhøre Ungdommen, altid være tilstæde med hans Ungdom, fremstille dem efter deres Kundskabers Beskaffenhed, og stane til Ansvar, i Fald Noget paa hans Undervisning skulde være at udsætte. Han staaer tillige til Ansvar for sin Opførsel, og maa vente Følgerne Samme vil have i Følge Fd. af 23de Janv. 1739 §. 17, om Saadant imod Formodning. tkke skulde være saaledes, som det for en god og ærefiær Skoleholder er anstændigt. Han maa da altid have sin Flid Journal ved Haanden, paa det deraf kan sees, 5. 13. hvorofte Nogen har forsømt Skolen. Korporlig Straf ps grove Skieldsord er ikke det, som Skoleholderen skal holde sine Børn i Orden med. Formaninger og Advars fel maa alletider foregaae Truseler og Straf, som maa være det sidste Middel ved Forseelser, hvor andre mildere Hielpemidler forgiæves har været anvendte; og disse maae kun bruges meget fielder, da man har saa mange Andre, der ere af en fordeelagtigere og varigere Virkning. Men aldrig maa loves neget, eller trues, uden at det holdes paa det nøieste. Intet er farligere, end at eftergive saas danne Straffe, som Barnet allerede tidt er truet med; Skoleholderen vilde tabe sin Anseelse, og kun give Leiligs hed til flere Forseelser. Endnu mindre maa han see igien nem fingre med nogen Lyde, eller lade det altid beroe ved Advarseler og Truseler. For at lære, maa Tampen aldrig bruges, og ligesaa lider enten være i Stuen, eller overlades Skoleholderen til vilkaarlig Brug. Er tyndt smækker Birkeriis, er alt hvad ham til de følelige Straf fes Fuldbyrdelse skal være tilladt at bruge, og dette endda meget sparsom. Til Afverling i Straffemaaden efter Fora Forseelsernes og Temperamenternes Forskiellighed skal vors 29 Sept. be anskaffet i Skolen en saakaldet Skamhue, Skamme bænk &c. Af hvilke Straffe: Redskaber Greven haaber Skoleholderen efter den i Skole-Neglementets 8de §. giva ne Veiledning vil vide at giøre saadant Brug, der fuld Eommen svarer til den Tillid, Greven har til hans Metskafa fenhed og Klogskab, hvorudi han fielden vil feile, naar Hans Kalb bliver ham ret vigtigt, naar han uafladelig for restiller sig der Ansvar, han for Gud og Mennesker paas brager sig, hvis Affect, Partiskhed, Ligegyldighed, eller deslige menneskelige Syagheder bemestre sig hans gode Forsætter, og giore Samme i en større eller mindre Grad uvirksom; naar han alvorligen lægger sig efter at fiende. den menneskelige Natur i alle fine Vendinger under for kiellige Aldere, Temperamenter og Omstændigheder; lær rer nøiagtig at fielne imellem Feiler, deels i Henseende til deres udspring, om de ere Forstandens eller Billiens Misfostere, deels i Henseende til Tid og Dinstændighed, hvorunder Samme beganes, der alletider mangfoldig for ringer eller forstørrer Forseelsen; og endelig i Henseende til den Indflydelse, Temperamentet stedse har paa Sæs derne. Med denne forudsatte Kundskab og en Tænkemaas de, der finder en bestandig Bellyst i sine Pligters ngiaga tige Opfyldelse, vil Skoleholderen selv være sig en Lov, og mere udviklede Forholds Regler i denne Post være til Overs flod, især naar han, som hans Pligt er, jævnlig raadfas rer sig med hans Præst og Skole:Commissionen i tvivlags tige Tilfælde, betiener sig af gode Bøger og den Tid, der levnes ham fra Laretimerne, hvortil især anprises Rie mans Beskrivelse over de Rekanske Skolers Indretning, som fordansket sal vorde enhver Stole tilstilles, hvors udi vil findes de meest udsøgte practise Regler for ethvere Tilfælde, som kan møde, saasom hvorledes ethvert Slags Feil bør ansees og begegnes; hvilke Straffemaader der ef tes 29 Sept. ter Feilernes, Omstændighedernes og Temperamenternes Forskiellighed ere de beqvemmeste, i hvilke Tilfælde Straf enten kan modereres eller reent eftergives, og i hvilke den absolut maa udøves; hvorvidt Roes og Dadel er nyttig eller skadelig; in Summa alt det, som kan bidrage til at danne en flog og retskaffen Skoleholder, og under ham en S. 14. haabefuld og vel anført Ungdom. Over Skolens Inven tarium holder han et ordentlig Register in triplo, hvors af Eet leveres Greven, Eet til Skole:Commissionen, og Eet forbliver ved Skolen, som alle maa være forfattede under hans Haand; og deri indføres alt hvad som hører til Skolehuset, nemlig Borde, Benke, Kakkelovne, Ilds tange, dito Skuffer, Regnetavler, Blækhorne o. s. v. saavelsom alle andre til Skolen anskaffede Seqvisita. Lis geledes forfattes en Fortegnelse over alle Bøger, Landkars ter, og alt det, som saaledes bliver til bestandig Brug for Skolen. Skulde ved det aarlige Eftersyn findes Noget af dette at være bortkommet, eller ved hans lagte somhed beskadiget, da bliver han derfor ansvarlig. Alle Boger imodtager Skoleholderen under sin Haand, og svarer til dem, uden for saavidt at de af Børnene opslis des; men saa maa Samme alligevel forevises ved det aars lige Syn. Ingen maa derfore betroes, at tage nogen Bog hiem med sig, med mindre Skoleholderen er vis paa, at den kan betroes ham, og han derfor vil indestaae. Af Blæk leveres ham det Fornødne, saaledes sont det aars lig til Skolens Brug kunde behøves, ligesom og de behø vende Lys. For saadan Skolehold at forrette i alle Maas der, saaledes som denne Instruction og Skolereglement af Dags Dato fastsætter, skal enhver Skoleholder, der ei tillige er Degn, betales af Skolekassen aarlig i Roen 5 br. Rug 09 5 Tønder Byg og i Penge 44 Rdlr., og Skoleholderne, som tillige ere Degne, foruden Degnes Indkomsterne i Penge 20 Rd. aarlig, som tilligemed det enhver enhver Skole, især tillagte af Ildebrand, Foder og 29 Sept, Græs, betales og leveres i Følge Skole. Reglementet og til de udi Samme fastsatte Terminer; hvorimod de ikke maae tage eller fordre Toget af Bønderne, men være fornøiet med hvad Greven saaledes har tillagt dem, da alt det, Bønderne skal svare, falder til Skolekassen. Endnu mindre maae de tage nogen Douceur, enten for at overbære med Forseelser, eller af andre Aarsager, det være sig af hvad Navn nævnes kan, lidet eller stort. Skul de imod Formodning nogen Skoleholder antræffes i flig uanstændig Handling, skal han efter Skole-Commis sionens Kiendelse for Ite Gang erlægge en Mulct til Skolekassen af 2 Sid., 2den Gang 4 Rd., og 3die Gang være Skole-Commissions Dom undergiven til Cassation og Afsættelse fra det af ham uværdig beklædte Embede. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i 30 Sept. Danmark), ang. at hæve Aarsagerne til Extraskattens Aftagelse. Gr. Rentekammeret har communiceret Cancelliet, at Kons gen ved Resolution til Dicmarkets fikrere Opnaaelse har bes falet: Nye Beboere....... (k) efter de derom ergangne §. §. 1.4. Anordninger. Thi skulde man, i Følge saadan Kongl. Resolution, anmode Stiftamtmanden, at han, saavel selv, saavidt ham kan vedkomme, som og ved Amtmandene og øvrige Vedkommende (1) i det ham anbetroede Stift, faasnart mueligt ville foranstalte, at Medhiels perne paa Landet og Rodemesterne i Kiøbstæderne aflæge ge den saaledes allern. anbefalede Eed, under hvilken de frivilig (m) skal bevidne ethvert General: Registers samt enhver maanedlig Afs og Tilgangs Liftes Digtigs (k) Indeholdes alt i Circul. 16 Sept. 1786. (1) See Prom. 25 Novbr. og 30 Decbr. 1786, (m) Cfr. Prom. 24 Gebr. 1787. Geo 30 Sept. Heb m. v, hvilken Eed fan aflægges i Kiøbstæderne for Magistraten ved en Raadstue-Ret, men paa Landet ved Herreds eller Birke. Tingene (n). + Oa. §. I. §. 2. Kongl. Resol. (0) ang. stemplet Papir saa. vel til Reversal-Bygfelbrevene ved Geistliges beneficerede, som til Qvitteringsbøger ved alt Gods udi Norge. Ligesom Stempletpapiirs Forordn. af 27 de Novbr. 1775 §. 10 i Almindelighed fastsætter, at alle Festedre ve paa Bøndergaarde, med mere, skulle udstedes in duplo paa stemplet Papir, hvoraf den Fæstende bekoster og bea holder den ene Gienpart, og Proprietairen eller den, der bortfæster, betaler og beholder den Anden med den Fæ stendes paategnede Revers: saa bør og de Geistlige saavel i Trondhie as Amt som overalt i Norge, der bortfæste eller bortbygsle deres beneficerede Gods til Leilan dinge, for Fremtiden være pligtige paa egen Bekosta ning at udfærdige paa forordnet stemplet Papiir der Exemplar af Fæfte eller Bygsel-Brevene, som de selv møb deres Leilændinges paategnede Revers beholde; hvorimod de Forseelser, som herimod formedelst en urigtig Forklas ring af fornævnte Forordningens rode Post i den forbis gangne Tid maatte paa nogle Steder være begangue, hers ved allern. tilgives, og al Paatale derom henfalder. Samtlige Beneficiarii, Proprietairer og Jorddrotter over alt i Norge, for saavidt de ikke allerede maatte have efterkommer Stempletpapiirs Forordningens Bydende & bemeldte rode Post med at indrette for Leilændingene paa der dem beneficerede eller tilhørende Gods Qvitterings: Boger, forsynede med behørigt stemplet Papir, hveri Hvad som Leilændingen svarer, afskrives, fulle ligeledes nu (n) Forandret ved Prom. 17 Febr. 1787. (o) Communiceret samtlige Amtmænd i Norge fra Mentes kammeret den 14de Octobr. 1786, nu strax udstæde til enhver af deres nu havende Festere eller Leilændinge en saadan Qvitteringsbog, forsynet med samme Sort stemplet Papiir som det, hvorpaa Festes eller Bygsel Brevet er udstedt: og skal i flige Qvitte ringsbøger, som enten allerede ere indrettede, eller hers efter indrettes, nøiagtigen specificeres den hele jords drottelige Rettighed, og hvad Leilandingen i Landskyld og Afgivt haver at svare til sin Husbonde, paa det at derefter af denne, for hvad som aarlig betales, i Bogen fan meddeles Qvittering (P). Disse Qvitteringsbøger blive i Overeensstemmelse med Stempletpapiirs Forords ningen at bekofte af Leilændingen, som beholder Sama me til sin Sikkerhed. Og, ligesom den herved paabudne Omgangsmaade i Henseende til Qvitteringsbegers Indretning med mere nu og fremdeles noie bør efterkommes ved ethbert Feste- eller Bygsel-Brevs Udstædelse, saa kan det derimod for den forbigangne Tib have sit Forblivende ved det Passerede uden Paatale for de Forseelser, som t Henseende til Stempletpapiirs-Forordningens Bestemmelse udi denne Post maatte være forøvede. 4 08. Rescr. (til Directionen for Frideriks H0 60 spital), ang. boad Samme hiemfalder af de der inde døende Gratist-Patienters Efterladenskab (q). Gr. Direct. har andraget, at efter Fundatsen for Friderikss Hospital, dens 44de Art skal Hospitalet have og nyde, baade i Almindelighed og i Særdeleshed, alle de Benaadninger, Friheder og Privilegier som de Fattiges Væsen i Kongens Ris ger kan være forlehnet med, ligesaa fuldkommen, som om samme Privilegier, Friheder og Benaadninger i Fundatfen Ord til Andet vare indførte. Paa Grund heraf skal po pitalet og hidindtil have set og faaet alt, hvad de i Hospitalet afe dode Patienter, som der have nydt fri Cuur og Pleie har efters ladt sig, være sig Klæder, Venge eller Andet; men da en fattig angivet, og gratis indtaget Patient, navnlig 2. M. Thes strup som døde i Hospitalet, befandtes at tilbere en Arb af smtrent 317 Rd. staaende i Overformynderiet i Kallundborg, (p) See Prom. 9 Aug. 1788. (q) Cfr. Prom. 3 Sebr. 1787. eg 6 Oct. og Directionen forlangte Gamme udbetalt til Hospitalet, stat den Afdødes Moder ved Kallundborg-Byting have erhvervet Dom, som frakiender Hospitalet, og tillægger Moderen disse Wenge, hvoraf formeentlis fees, at bemeldte Articul bliver misforstaaet: desaarsag Direct. paa Hospitalets Vegne, da det ikke kan være ligegyldig ved, at savne disse Indtægter, fiden saadanne Efterladenskaber have indbragt 4 a 500 Ror. aarlig, hvortil endog fan regnes hver ste a 6te Aar 3 a 400 Rd. i rede Penge, det ikke heller kan synes at de Fattige derined gaaes for nær, da en 1400 Gratister aarlig indtages, og ders af en 300 Dodes Efterladenskab dog ikke udgier mere end forommeldte, hviket er omtrent det, som deres Begravelse kofter, allerunderd. haver ansøgt, at Fundatsens Ord, for at forekomme al videre misforstaaelse og Processer, maatte for Flares og offentlig bekiendtgiores, saaledes at under de Kongl. Benaddninger, Friheder og Privilegier, som Hospitalet i Fune datsens 44de Art. er tillagt lige med det Fattiges Væsen og noget andet Hospital eller Stiftelse at nyde, skal forffaaes den Ret at hæve og oppebære alt det Efterladenskab, Zoi og Penge, som de i bemeldte Hospital til fri Cuur og Pleie gratis indtagne Patienter efterlade sig i eller uden for Hospitalet, hvor det forefindes, naar de der ved Deden afgaae. 6 Oct. I Henseende til, denne Sag skal for Fremtiden fors holdes saaledes, at, naar en som fattig angivet pas tient døer i bemeldte Friderikshospital, og der uden Betaling har nydt Kuur og Pleie, saa skal alt det, sont en saadan Patient har efterladt sig i Hospitalet, være sig Klæder, Penge eller Andet, være Hospitalet hiemfalden; og, befindes det efter hans Død, at han uden for Hospis taler har efterladt sig nogen Formue, da skal hans Arvinger betale ospitalet dobbelt saameget som Hos spitalets Stegning for ham efter Reglementet beløber sig til, eller miste Arv efter ham; og i Tilfælde af Stifte eg Deling efter en saadan Patient, stal Hospitalet nyde det Dobbelte af sin Regning gotgiort frem for dem, sont Lovens 5 14 37 opregner. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk, over Siellands Stift), ang. en Tavle hver Aftensang, og en Bøffe 4 Gange om Aaret i Kallundborg for Børnene i denne Kiøbstæds Vindskibeligheds-Skole. GK Gr. Sognepræsten Mag. Fleischer har andraget, at ban 6 Oct. i afvige Aar har faaet oprettet en Bindibelighed -Skole der i Byen, hvor der læres at spinde og væve, some Linned- og Bomuld-Strømpers Strikning, paa det den fattige Almue kunde gives Leilighed til at fortiene Noget, og uforførgede Born oplæres til Arbeide, samt at de formu nde Indo anere har til denne foles Indretning giort et Simmenskud af 400 Nd. ligesom Kongen og igiennem Commerce-Collegium ar til dette Anlægs Drivt for det første i 2 Aar bevilget 100 Nd. aarlig; men at de meeft nødtrængende Born ikke fan føre fa denne Indretning til Nytte, formedelft at de have Intet til Livets Ophold, hvorfore han derbos bar anfoot, at der til Hielp for de fattige Born, som arbeide paa den der værende Uld Fabriqve og Bindibeligheds-Stole, maatte ombæres en Tavle til Aftensang, hvor ellers ingen Tavle gaaer omkring. Der maa til Aftensang paa alle Søn: og helliges Dage ombæres en Tavle, og det derudi Indsamlede hvert Fierding-Aar af Sognepræsten efter Overlæg med de andre Inspecteurer for Byens Stoler og Fattig-Væsen uddeles til Børnene i bemeldte kole efter deres Nødtørst og Flid saavel i Læsning som Arbeide; saa og endnu een Bosse udsættes for Kirkedørene til Høimesse paa de 3 store oitider om Uaret baade den første og ans den Hvitidsdag, saavelsom paa Mikkelsdag, naar den indfalder paa en Søndag, men ellers næste Søndag ders efter, da Prædikanten ved en passende Intimation af Prædikestolen haver hver Gang at opmuntre Tilhørerne at komme disse nstalter til Hielp med en frivillig Gave efter Evne, og hvad da derudi bliver indsamlet, maa strax af Sognepræsten efter Overlæg med Inspecteus rerne uddeles til de Børn, som fra den ene Fest til den anden meest udmærke sig ved Flittighed, Sædelighed og god Opførsel: og skal der over begge Dele holdes en ors dentlig Regnskabsbog, hvor den skeete Udbetaling hver Gang skal indføres og underskrives saavel af ham selv som de andre Inspecteurer, hvilken Bog skal af Vedkommende paa Visitatserne eftersees, og ellers aarligen strap efter Nytaar til Stiftbefalingsmanden og Biskopen VI. Deel 3 Bind. PP inde 6 Oct, indsendes, da de have at undersøge og efter befunden Nig tighed at approbere de aflagte Regnskaber. 6 0. 7 Oct. 7 08. Rescr. (til Biskopen over samme Stift), ang. at der herefter maa svares Naadens - Aar af Conrectoratet ved den Latine Skole i Slagelse. (Anledning af Ansøgning fra Conrector Bork, om at han der har tient som lærer der ved Stolen i 40' Aar, og nu er 67 Aar gl., maatte forundes et halv Aars Indkomster af Embedet, og det hvad enten ban med Pension eller ved Doden Fulde afgaae, eller efterlade sig Arvinger.) Canc. Prom. (til Biskoperne i begge Riger, samt til Hofprædikanten), ang. at foie den Anstalt, at Hans Heihed den unge Prints Christian Fre derik bliver indsluttet i den Forbon, som skeer paa Præs dikestolen for de hoikongelige Herskaber, og nævnes strap efter hans hoie Forældre Deres Kongl. Høiheder Arves prindsen og Arveprindsessen, (ligesom Saadant efter al lern. Befaling er foranflaitet; for faavidt Slotskirken angaaer.) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Jords Udlæg ved Udskiftninger til skoleholdende Degne. Gr. Ved indsluttet at sende tilbage den med Rentekammerets Prom, af 19de Aug. til Cancelliet remitterede Forespørge sel fra Landinspecteuren Seip, om de Degne, der tillige ere Skoleholdere, og som have Jord til deres Degneboliger, til komme aparte den Skolehelderen ved Fundatsen tillagte Græss ning og Foder til 2 Koer m. v., samt for saadan Græsning ved udskiftning t Følge Plac. af 7de Octobr. 1784 at tillægges Jord, meldes berved, at, da Forordn.jang. Skolerne paa Landet i Danmark af 23de Janv. 1739 %. 6 ikkun befaler, at give Degnen Foder og Græsning til 2 Koer, eller, om han ei holder Skole for hele Sognet, til Ko og et Par Faar, i det Tilfælde, naar ingen Græsning eller Avling til Degneboligen er henlagt; og Plac. af 7de Octobr. 1784 ikke indeholder noget nyt Vaabud, men aløne beftemmer, hvorledes Bederlag fat gives af Jord, hvor Deguene eg Skoleholderne tilkomme Græsning og Foder af Districtets Beboere; Saa fees ikke, at Degnenes Paastand finder, Med. hold i bemeldte Placat, naar den Jord, som fra gammel Tid Tid til Degneboligen er henlagt, er tilstrækkelig til at 7 03. fore og græffe de Kreature, som de efter Skole Forordnin gen bør have fri Græs og Foder til; men, hvor den ikke er saa tilstrækkelig, maa dem vel ved Jord Udskiftnin ger udlægges, hvad deri kunde mangle. Canc. Prom. (til Khavns Magistrat), ang. 7 Oct. at der ikke kan være Noget imed, at Secretair Pram, som Med Udgiver og for en Deel Forfatter af MaanedskrivtetMinerva, beholder den i sig selv naturlige Frihed, at lade besorge Indheftningen af dette Skrivt ved fin Berient; dog at denne ei befatter sig med andet Arbeide. (For at forekomme det af Prau fra Bogbinder-Baugets Side befrygtende Sogsmaal: faasom han har forestilt, at uagtet den Nøiagtighed, med hvilken der stræves for at levere Hef terne netop hver Maaned paa den fastsatte Dag, har det dog, formedelst Bogbindernes efterrettelighed, adskillige Gange ikke været udgiveren mueligt at kunne lade Hefterne ombrin ge færdige til den bestemte Dag, samt at denne Hestning, hvor simple den end er, dog er Entrepreneurene til en betydes lig udgivt, der ikke bliver betalt, da de heftede Cremplarer ikke fofte mere end de uheftede; hvorfore han, for at fee Are Heidet med større Nøiagtighed og mindre Bekofining forrettet, Har bestemt at lade fin Tiener hefte dette Maanedskrivt, men at han, endfient han ikke indseer, at Saadant tan nægtes ham, dog har Grund til at formode, at Lauget vil hindre bam beri.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Siælland), ang. 7 0, at det gierne kan være Slangerup Vognmands: Laug tilladt at føre Postmundur, naar den af dem selv anffaffes. (I Anledning af laugets Ansøgning, om at maatte bruge den, samt Skildt og Horn, og at dem for første Gang maatte sientes 4 Mundurer.) B. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til de Kon. 7 0. gelige Toldbétiente i Danmark), ang, at for Eftertiden skal de fra Hertugdommene indførende og der forfærdigede vævede Kniplinger være forsynede med behørig Toloftempel ligesom de kniplede, foruden den ellers i Almindelighed for Holsteenske Kniplinger anbefas Ppa lebe 7 Oct. lede Rigtighed; altsaa blive vævede Kniplinger, der uden saadant Stempel antræffes, som Fremmede at ansee. 7 Oct 10 Oct. 13 Oct. Dito Prom. (til Tolderne i Norge (r), om Sæbe fra Neumyhlen (s). Sammes Prom. (til Tolderen i Ribe og Cons sumtionsforvalteren i Varde), ang. at lade de Kobs ber Penge, som af ham i Amtstuen betales, aftælle i 3 Mts Toutter, førend de afleveres; og kan det dertil fore brugende Papir føres til Udgivt i Regnskabet til forvens tende Approbation. (Saasom Amtsforvalteren i Ribe har flaget over, at det er ham umuligt, at eftertælle de mange Kobberpenge, som af Consumtions-Oppebørselsbetientene sen des til Amtstuen, uden at forsømme vigtigere Arbeide i hans. Embede.) Rescr. (til Kiøbenhavns Magistrat), ang. at ikkun Eraminerede maa kiøbe og nyde Bare beer:Amt i Kiøbenhavn. Gr. Oldermanden for: Barbeer. Amtet i Khavn og Bifid derne have andraget, at udi det Amtet i Aaret 1684 meddeelte Vrivilegium saavelsom de senere Anordninger er det befalet, at Ingen derudi maa indtages, eller nyde Amts Rettighed, uden at have underkaftet sig Examen Anatomie & Chirurgia publicum, hvilket og skal være anseet vigtigt og nødvendigt for at conservere Amtets Credit, og tilvende sig Publici For troelighed; men, da i Fd af 22de Junit a. p. §. 12 er inds fort: at ved et Barbeer Amts Rettighed sal i det hoießte Fris bed til atsaarelade, træffe Tander ud, og sætte Klyfterer med videre være forbunden; men hvem, som vil fiebe sia saadan Amts Rettighed, og till ge udøve Chirurgien, skal først af Acas demiet være prøvet og fiendt dy tig dertil, samt forsynet med det sædvanlige Testimonium. faa al Mogle deraf have taget Anledning at kobe sig et Amt, uden at underkaste sig nogen Eramen, ligesom og 4 Suffere i denne Tid skal have nedsat sig som Barberere, og udhænge Bæffener ligesom andre Chirurgi, der have lært og udstaaet Examen, hvorved Anitet berøves dets Indkomster og Næringsvei, endffient Barberen for nærværende Lid fun er anfeet som en Bi-Omstændighed, der sætter en Ants Melter i Stand til at holde endeel unge Mennesker i Virksombed, og ved et dueligt Subject at daune en nyttig Borger for Staten, igiennem hvilken Bet mange Dg (r) Cfr. Circul. 12 Febr. 1791. (s) See Circul. 16 Septbr. 1786. og ere blevne duelige Chirurgi. Og, som det vilde geraade 13 Oct. til deres Velfærds Spilde, om Amtet, der forhen har bestaaet af Examinerede, og til enhver Chirurgisk Operation dygtig erfiendte mænd, skulde nu du..s i tvende Partier, hvoraf det Ene fulle bestaae af Saadanne, der ei kunne fortiene andet Navn end Fustere, og det Andet af examinerede Chirurgis, have Supplicanterne derhos anheldet, at bemeldte Fororda nings 12te §. maatte forandres derhen, at Ingen, ligesom forhen, maatte tilkiobe sig noget Barberer Amt, eller nyde Amts-Rettighed, forend han har underkastet sig den ved Priv. af 1684 og Anordningerne af 1685 og 1736 samt berørts Forordning af 22de Junii a. p. befalede Examen. Ingen maa tilkiøbe sig noget Barbeer-Amt, eller nyde Amts Rettighed i Kiøbenhavn, førend han har underkastet sig den ved forbemeldte Forordning af 22de Junii a. p. befalede ramen, og med Academiets Testimonium er forsynet (t). Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. over Siellands 13 Oct, Stift), ang. en Daarekiste ved Helsingsers Hospital (u). Gr. Som det ved en og anden feiliahed skal have funden Vanskelighed, at fane asfindige Mennefter bensat nogen Steds til Forvaring, hvorfore Stiftbefal. og Bif. fra det Danske Cancellie ere blevne tilrevne, om ikke ved Helsingøer.Hospital kunde indrettes en Daarefifte, bvor de, som vare betagne Forstandens Brug, tunde imod Betaling indtages; og de derpaa have meldet, at en Daarck stes Indretung til en Person tan fofte 150 Rd., og at for saadan Perfon til Opvartning, Klæders Anskaffelse med videre, ikke kan haves ringere end 7 a 8 Mk. ugentlig faa er funden for godt, At der ved Hospitalet i helsingoer skal bygges en Daarekiste, som med der Samme skal indrettes til flere end een Person, og at Betalingen skal fastsættes for hver Person til 1 Rdlr. ugentlig. Rescr. (til de Samme), ang. Gudstiene: 13 oa. stens Holdelse i Tikiob og Hornbek- samt Kronborg-Gevæhrfabrikes Capelle. PP 3 Gr. (t) Blot Dette, og ei Grundene, findes i Plac. 25 Det. 1786. (u) See Prom. 15 Octobr. 1791. 13 Oct §. I. $.' 2. Gr. Juftitsraad Gondolatich af Kiøbenhavn har paa des Grevelige Schimmelmanske Fidei. Commisses Arvingers Begne andraget, at det Capel, som under, ste Oct 1770 allern. er tilladt at maatte opbygges og indrettes ved den bemeldte Arvinger tilhørende Kronborg Gevæhr-Fabriqve, nu er bleven færdige og i Stand, saa at Intet til dets gudelige Brug mangler (v), uden at det ved et Reglement allern. maatte vorde beftemt, hvorledes Gudstienesten af Sognepræsten og Capellanen for fieb- og Hornbet Menigheder herefter feat forrettes, saavel i fornævnte Eifieb- og Hornbeks Kirker sour i Særdeleshed i berorte Capel. Herved anordnes følgende Reglement: Gudstienes ften skal fremdeles som Hidindtil altid begynde først i Hornbeks Kirke om Morgenen Kl. 7, baade Vinter og Sommer, og skat den af Præsterne, som forretter Gudstienesten i Hornbek, paa den samme Dag ogsaa forrette den i Tikiøb, hvor den ordentligen skal begynde Kl. 11; derimod skal den anden Præst paa samme Dag besorge Gudstienesten i Capellet, som der ordentligviis fkal begyndes Kl. 10. Sognepræsten og Capellanen i Tikiob skal i Gudstienestens Forretning paa disse 3 Steder afverfe med hinanden Tour om Tour, og Samme stali Capellet altid holdes 2 Gange efter hinanden paa Danse og den 3die Gang paa Tydsk, efter Omgang saaledes: Den første Sondag eller Helligdag forrettes Gudstienes ften i Capellet paa Dansk af Sognepræsten, og i Hornbek og Tikiøb af Capellanen, den anden Søndag af Sognepræsten i Hornbek og Titiob og af Capellanen paa Dansk i Capellet; den 3die Sondag eller Helligdag af Sognepræs ften i Capellet paa Tydsk, og af Capellanen i Hornbek og Zifiob, og saa fremdeles bestandigen. Skulde den ene of Præsterne, formedelst at den anden var bleven sys, være nød til at paatage sig Forretningen i alle 3 Menig heder paa een og den samme Dag, skal han først drage til Horn (V) Efter Canc. Prom. til Biskopen af zote Septbr. 1786) maatte Capellets Indvielse fee den ste Novbr. næstk., og paa den af bam i Skrivelse af 13de f. . forefag- Be Maade. Hornbek, og der forrette Tienesten, derfra til Capellet, 13 Oct. 1 og tilsidst til Tikiøb, paa hvilket sidste Sted Gudstienes ften i slig Tilfælde ei skal tage sin Begyneelse førend om Eftermiddagen Kl. 1. Saavel i Hornbek Kirke som i §. 3. Capellet skal Skriftemaal for Communionen holdes om Sondag Morgen, men i Tikiøb Kirke fremdeles som sædvanligt om Loverdagen, undtagen for dem af Sognet fra Fiskeleierne saavet som for gamle Folk og frugtsommelige Koner, hvilke det maa være tilladt at lade sig skrifte om Søndagen: og skal ellers ved Anteg nelse til Communionen i Capellet den samme Orden have Sted, som ved de andre Menigheder, saa at Confitenterne skal lade sig dertil antegne Søndagen tilforn hos Capellets Degn, som derefter midt i ugen skal levere til Præsten en Liste paa dem, og ellers indføre deres Navne i en ordentlig dertil indrettet Communionbog. I S. 4. Capellets Menighed skal kun cengang om Naret, nem lig om Mikkelsdag, holdes Confirmation; og skal den foregaaende Forberedelse hertil meddeles Fabriqvens Ung dom om Søndagen af den Prest, som prædiker i Capellet, men om flere Dage om ugen til saadan Forberedelse kun be behøves, skal Præsterne reise derned paa den Dag og Tid deres Leilighed det kunde tillade. Ligeledes skal og S. 5 faa i Capellet holdes Catechisation, ligesom i de andre Menigheder, paa sædvanlig Eid om Søndagen, samt ben anbefalede ny Psalmebog der strax indføres ved den dans, ske Gudstieneste, ligesom ved den Tydske Gudstieneste sammesteds skal bruges den i St. Petri Tydike Kirke i Khavn nu brugelige Gesangbuch: og skal i øvrigt den hele Gudstieneste i Capellet i alle Maader, som i andre Menigheder, forrettes overeensstemmende med den danske Ricke Ritual og de allern. udgangne Anordninger. Cas §. 6. pellets Menighed skal have sine Medhielpere, til hvilke Sognepræsten maa antage 4 hæderlige Mænd af Mes WP 4 niga 13 Oct. nigheden, nemlig 2 paa Gevahrfabriqven, og 2 paa Halss $7. 13 O 13 Oa gaard hvilke skulle gaae ham tilhaande efter Loven med Bistand on Raadførsel, samt tilligemed ham have Om sorg for de Fattige. Ti de Fattiges Bedste skal af Cantoren i Capellet ombæres hver Søn og Helligdag en Tavle under Prædiken; og skal den Almisse, som ders ved bliver indsamlet, enhver Gang af Præsten henlægges i en dertil indrettet Rickeblok, som 2 Gange om Aaret skal aabnes i Madhielperens Nærværelse, og med hvis Samtykke de deri befundne Penge skal uddeles til Fattige paa Fabriqven og paa Aalsgaard. Rescr. (til Biskopen over Siællands Stift),ang. at et paa Skibby-Præstegaards Grund beliggende Huus paa 8 Fag, som Sognepræst Hr. Th. Husum til deels selv skal have opbygt, med derved værende liden Kaalhave og Bænge, omtrent paa 6 Sfpr. Land, der af ham selv skal være opryddet og indhegnet, maa være et bestandig Enkesæde fer Præste-Enkerne i Skibby-Kald, og naar der maatte blive 2 eller flere Enker i Kaldet, skal den Eldste altid have Fortrinet for den Yngre til berørte Enkesæde, da det skal paaligge den Enke, som beboer Huset, selv forsvarlig at holde det og Hegnet ved lige, under Sognepræstens Opsigt; hvorimod, naar ingen Ente er, Huset maa overlades til Præstens Dis fpofition, imod ligeledes at holde det i forsvarlig Stand, hvormed Provsten i begge Tilfælde skal have Judseende, og ved sin aarlige Visitats paa det nøieste undersøge, om og denne Pligt tilbørligen bliver opfyldt. Rescr. (til Samme), ang. at Sognepræsten for Breigninge Menighed Hr. Fr. Nandrup maa paa en udyrket Plads, som er afsondret fra Præstegaarden, opbygge et Præste:Ente Sede, med tilliggende liden have, paa følgende Vilkaar: 1) at forommeldte Plads Plads maa til et Preste: Enke Sæde anvendes og perpe tueres til Nytte for Kaldet, uden mindste Assavn: 2) at bemeldte Hr. Randrup, om hans Hustru ikke overle ver ham, eller og om hun efter hans Dod ei Fulde have Lyst til at beboe Stedet, maa have allern. Tilladelse, til et Slags Vederlag for Bekostningerne, som derpaa anven des, at disponere over Stedets Beboelse, dog saaledes at Beboerne blive skikkelige Folk, som ikke forringede Byg ningen, indtil der kom en Præste Enke i Kaldet, som da ved Taadens Aarets Udgang skal have fuld Ret til at indflytte efter Stedets Hensigt, og beboe Samme saalan ge hun i Enkestand forbliver, opfører sig sommeligen, og holder Huset i beboelig Stand, uden at ødelægge Bygningen og Haven: 3) at, om flere Enker fulde paa een gang være ved Kaldet, skal den Første af dem, naar de nærværende Beboere doe eller fraflytte, have Net til at indflytte og beboe Stedet igien, dog at den meest trængende iblant dem, som af Provsten og Med-Assessorer i Overeensstemmelse med Biskopens Approbation erfiendes for at være det, skal have Fortrinet: 4) at Sognepræs ften paa Stedet, naar ingen Enke findes ved Kaldet, maa have Frihed, til at bruge eller bortleie Stedet, imod at Samme forsvarligen vedligeholdes, saa at det frem. deles bliver til sit bestemte Brug og til Beboelse for til kommende Præste-Enker; saa og at Huset, som opbygges, bliver bygget saalangt fra Præstegaarden, at Samme ikke Skal sættes i Fare ved Ildsvaade. 13 Oa Fundation for Øresund Toldkammers Fri. 13 Oct. skole, hvori ogsaa deels lares at spinde, sye og Strikke, og deels Fattige kunne arbeide. Gr. Geheimera d og Tolddirecteur umsen har i Bolge Kongl. Resol. af 4de Janv. fidftl. indsendt til Concelliet en af ham forfattet Plan til en Fundation for en Friskole i Hels fingeer, under Navn af Presund - Toldkammers Friskole, hvortil han som, Directeur for bemeldte Toldkammer har giort Pp5 Det 13 Oct. §. 1. $ 2. $. 3. §. 4.

det første Anlæg. Efter de derudi anforte Poster anordnes og fastsættes: I denne Skole skal aleneste optages saadanne Børn, som ere i yderlig Armod, og ellers havde savnet det fornø denste til Opdragelse, saasom naar deres Forældre ere dem fradøde, og Ingen ellers er, som vil antage sig dem, eller deres Forældre ere enten saa fattige, at de ikke fan forsørge dem, eller saa ildetænkende, at de selv anføre dem til Betlerie, og ikke sørge for at danne dem til det Gode. Antallet kan aleneste bestemmes efter Skolens Indtægter, dog maa der ikke være mindre end 20 Børn, hvoraf saa nær som mueligt skal være Drenge og Piger; men, da afgangne Justitsiaad Dolmers Ønske var at Antallet af de udi Friskolen optagne Børn ikke maatte være under 30, saa fal, for at opfylde denne Belgiorers Hensigt, de Børn, som formedest Mangel paa tilstræks kelige Indtægter ikke kan faae Bopæl og Føde i Stolen dog nyde Undervisning og Klæder i Samme, og have samme Fordele som Børnene hidindtil have nydt, saa at altid 30 Børn, nemlig saa nær som mueligt 20 Drenge og 10 Piger, nyde Undervisning og Klæder i Skolen, men ikkun saamange over der Antal af 20 faae Bolig og Føde, som Skolens Indtægter formaae, hvorved det forstaaer sig, at de Overskydende have nærmest Set til Huus og Føde ved forefaldende Vacance. De Børn, som i Friskolen optages, maae ikke være under 8 og ikke over 14 Aar gamle. Hvert Barn faaer en Seng for sig selv, hvorudi en med He udstoppet Madrats, en dito Hovedpude, et uldent Dekke, og et Par Lagen: udi hver Stue sættes saamange Senge, som der kan rummes, Pie gernes Stuer for sig, og Drengenes for sig, hvilke Stuer maa være saalangt fra hverandre som muligt. Saavel Drenge som Piger blive klædte af Skolens Casse med alt det Fornødne, hvoraf saameget som mueligt maa fors fær §. 5. §. 6. færdiges i Skolen selv. Alle Rlæderne maa være af 13 Oct. sen Farve, saavel for Drenge som for Piger, hvilken Farve for det første bliver blaa, indtil det maatte findes fordeelagtigere at vælge en Anden. Børnene fane de res Føde i Skolen, som om morgenen bliver Emorres bred og Vand, om Middagen god sund og stærk varm Mad med Di, og om Aftenen igien Smørrebrød og Vand. Een Gang om ugen i det mindste skal de have Kiøb.Suppe og Brød, hvorover indrettes en frivtlig Contract med Læremoderen, som besørger Spiisnin gen, og bestemmes, hvad der skal gives hver Dag i Ugen, hvorved hun tillige forpligtes at give faameget af hvert Elags, som Børnene kan fortære. Fra Michaelis til Paaske skal Børnene opstaae om Morgenen Klokken 7, men fra Paaske til Michaelis Kl. 6, og faasnart de ere opstaaede, skal de holde Morgenbon hos Skoleholderen, som oplæser selv, eller lader oplæse i sin Nærværelse ved en af de Børn, som bedst kan læse, en Morgenbon; derefter 1 eller 2 Capitler af Biblen, hvorudi han udsøger de Steder, som ere dem meest fattelige; og tilsidst sluttes Morgen Andagten med en Morgenpsalme, som Alle skat synge med, dog overkades den geistlige Directeur Herudi at giøre den Forandring, som han finder tienligt, og at bestemme, hvad og hvormeget ved Morgen- og Aftenbønnen skal læses. Naar Morgenbønnen er ube, bringes dem deres Frokost, som de maa fortære der paa Stedet. Dette skal Alt være forrettet i en Time og derpaa deres Undervisning begynde. De hertil bestemte Timer skak om Vinteren være fra 8 ttf II om Formiddagen, og fræ I til 8 om Eftermiddagen, men om Sommeren fra 7 til 11 om Formiddagen, og fra 1 til 7 Eftermiddag. Og skal Undervisningen saaledes inddeles, at hvert Barn faaer 3 Timer om Dagen til sin Christendom, Regning og Skrivning, hvorved naie maa paasees, at Skolehols beren 13 Oct. deren ikke tager Flere paa cengang end han kan oversee §. 7. og overkomme, og følgelig inddeler Børnene i Forhold til deres Antal enten i 2 eller 3 Dele. Disse Timer maa for de Børn, der have Arbeide og Undervisning uden for Skolen, saasom ved Reberbanen eller andensteds, saales des indrettes, og deres Undervisning hos Skoleholderen ikke bestemmes paa de Timer, hvor deres Arbeide udkræs ver deres Fraværelse. Til Middags-Maaltid bestemmes Kloffen II og derefter gives dem Frihed at lege og røre sig i Gaarden, men ikke ude paa Gaden indtil Kloks fen I, da Undervisningen igien begynder. Naar denne er forbi om Aftenen, have de igien Frihed indtil Kl. 8, da Aftenbønnen holdes, og de efter Samme faae deres Aften Smørrebrød. Kl. 10 maa 2lle være i Seng. Ins tet Barn, være sig Dreng eller Pige, maa fritages for at arbeide; de, som arbeide i Friskolen selv, sal af Fortienesten (naar Materialiernes Bekostning er fraregnet samt den Læremoderen efter §. 13 tilkommende Part) nyde en tiendedeel af Fortienesten; ligeledes nyde de Børn som arbeide uden for Stolen, o af hvad de fortiene, det øvrige af Fortienesten beregnes Stolens Kasse til Ind tægt, for at komme til Hielp ved Udgivterne til Kost, Klæber og øvrige Fornødenheder for Børnene. Men, da Børnene nyde alt det Fornødne af Skolen, bliver dem denne Andeel ikke udbetalt, men skal oplægges indtil de udgaae af Skolen, da Sammie skal anvendes efter Jnspecteurernes Godtbefindende og hvert Barns Trang til at udstyre dem med det fornødne Linned, Klæder og deslige; og paa det Børnene destomere kan opmuntres til Arbeidsomõed, skal Skoleholderen i den herefter oms talte Protocol holde Beregning over, hvad for hvert Barn saaledes Tid efter Anden er oplagt, hvilket da i de 2 aarlige Eraminer i alle Børnenes Overværelse skal hver af dem tilkiendegives. Vegrer noget Barn sig ved at §. 8. at arbeide, eller ikke viser den tilbørlige flid, forma 13 Oct. nes og advares det først med det Gode, men naar alle Advarseler og end ikke Refselse kan hielpe, saa forvises det uden Naade Skolen, saavelsom og naar det efter Antagelsen findes tiggende paa Gaden, eller ud n Syg dom forsømmer Skolen, eller er opsætsig, udydig eller ulærvillig, og i saadan Vanartighed, uagtet Advarsel og Refselse, fremturer. Saafremt Børnenes for ældre (som efter at de i Skolen ere antagne, sig Intet med dem have at befatte) eller og Andre skulde søge at forlede Børnene til Overhørighed, Udyd, eller til at forlade Skolen, anmelde Inspecteurerne det for Saas dannes Øvrighed, som da haver at besorge dem vedbørligen afstraffede. Skulde og noget Barn blive forviist Skolen, eller i Utide forlade den, mister det hvad Oplagspenge det kunde have, som da forfalder til Skolens Caffe. Denne Stiftelse skal besty es af en Di recteur og 3 Inspecteurer, hvoraf den Ene skal være en geistlig Mand, og de 2 øvrige af Øresund. Toldkam mers Officianter og Betiente, om Nogen af dem dertil fan formaacs; og ligesom fornævnte Geh. Rd. Tumsen har paataget sig dens Direction, saa skal og hans Efters mand i Directeur-Embedet ved Øresunds:Toldkammer ligeledes paatage sig Samine. Directeuren fører Overs bestyrelsen af Stiftelsen, vælger Inspecteurerne, beskikfer Skoleholderen og Læremoderen, samt antager ef ter Inspecteurens Forslag de Born, som skal nyde Sted i Skolen; endelig vaager han ogsaa over, at Skolens Capitaler conserveres, og forsvarligen paa Mente udsæt tes. Inspecteurerne besorge Skolens daglige Bestyrelse, Enhver i sit Fag, vaage over god Orden derved, as giore de Disputer, som kunne forefalde imellem Skolehole deren og Læremoderen, paasee at disse efterkomme deres Pligter, og i manglende Fald tilrettesette de Forsommeli ge, 13 Oct. §. 9. ge, og naar dette ei fan hielpe, forestille det for Direc teuren til Mulct eller Remotion fra deres Embede efter, Sagens Beskaffenhed: ligeledes paasee de, at Børnene nyde deres tilbørlige Forflegning, og ikke foruvettes i nogen Maade, hvorimod de ogsaa tilrettesætte de vanartige og dovne Børn, og, naar dette ei kan hielpe, anmelde dem for Directeuren, at de kan udvises af Skolen; men i Særdeleshed haver den geistlige Inspecteur, nu fortiden Sognepræsten for Slots: og Garnisons:Kirken Helsingøer Hr. Biørnsen (x) Indseende med Børnenes Undervisning og deres øvrige Moralske Opdragelse. De verdslige Inspecteurer, for nærværende Tid Capitain og Told Inspecteur Tupen og V. L. Veise, besorge Skolens oeconomiske Indretning; have Opsigt med Haandgierningen og alt hvad dertil hører; den Ene af disse Jus specteurer, nu fornævnte Veise, har tillige Skolens Kasse under Hænder, besørger de forefaldende udgivter, og aflægger til Directionen vedbørlig Regnskab for Samme. Almindelighed maa disse Inspecteurers Forrets ninger bestandig saaledes sættes ud fra hverandre, at de Verdslige paa ingen Maade blande sig i det, som angaaer Børnenes Undervisning, der alene er den geistlige Inspecteur underlagt, og denne ligesaalidet haver noget med det Deconomiske at mænge sig; og, skulde altsaa de verdslige Inspecteurer have Noget at klage over Læreren, saa andrager han Saadant for den Geistlige, som i lige Maas de henvender sig til dem, naar Noget over Læremoderen er at klage. En duelig Lærer og Læremoder besørge Børnenes Undervisning. Skoleholderen giver Underviisning i Christendom, Skrivning og Regning, af hvilke 2 sidste Videnskaber Pigebørnene maa lære saameget, som kan behoves for en Tienestepige, men Drengene gaae faas vidt deri, som de have Evne til; og skal Skoleholderen i Hen- (x) Han er siden ded; cfr. og Rescr. 9 Decbr. 1740. Henseende til denne Undervisning i alle Maader neiagti: 17 Oct, gen rette sig efter ben geistlige Inspecteurs Anviisning, og efter den ham meddelende Instruction. I Særdeles hed skal denne Inspecteur noie paasee, at han ikke antager saamange af andre Børn til Undervisning, at han derved skulde forsømme Friskolens Born. Læremode ren giver Undervisning i at spinde baade Uldent og Lins ned, sye og strikke, hvorfor hun og maa forstaae disse Ting til Grunde: og skal hun undervise alle Børnene heri, nemlig Drengene i at ftriffe og spinde saavel Uld som Bom uld, og Pigerne vepelviis i alt forbenævnte Haandarbeide, alt i Følge den Instruction, som hende til den Ende gi ves. Da hun tillige besørger Børnenes Kost og Forflege ning efter en derom nærmere med hende oprettende Con tract, saa skal de Pigebørn, som ere saa verne, at de kan være hende til nogen Tieneste i Huusholdningen, derudi gane hende tilhaande med Madlavning, Vase og andre deri forefaldende Forretninger: og maa, til desto større Opmuntring, de, som herudi vise sig flittige og duelige, efter Læremoderens Widnesbyrd aarligen nyde en passende Præmie i Penge, som oplægges til dem paa den i 7de §. ommeldte Maade. I øvrigt skal Skoleholderen og Læremoderen indbyrdes mage det saaledes at Børnene stedse kan være under Opsigt, og bestille Moget i de foranførte Læse- og Arbeids:Timer, men tillige noie agte, at Børnene i de Timer, som ere bestemte til Læsning, ikke bortkaldes derfra til andet Arbeide, men alle Timer efter en ordentlig Inddeling uryggelig; i hvilken Henseende Skoleholderen og Læremoderen maa forud giøre Aftale derom. Og skal Skoleholderen, naar Læremoderen ved Sygdom eller anden uomgængelig Nøds vendighed er hindret fra at undervise Børnene i Haand- Arbeidet, være pligtig til at have alle Børnene under sin Opsigt og Undervisning i hele Arbeids- og Læsetiden: paa samme Maade skal og Læremoderen have dem under sin Op= §. 10. §. II. 13 Oct. Opsigt og lindervisning, naar Skoleholderen derfra lovs lig er forhindret; og foruden Læreren og Læremoderen er den nu værende Læremoders Mand Fabriqveur Leerman forpligtet til at undervise Børnene i Vævning; og skal det med det, de fortiene, herved forholdes ligesom med deres øvrige Arbeide. Efter Omstændighederne og efter de verdslige Inspecteurers Anordning skal Materialierne til Børnenes Arbeide enten modtages af Byens Indvaas nere, eller de besorges af Skolens Kasse ved at levere Hør og uld, som da forarbeides enten for at sælges til Skos lens Fordeel, eller for at anskaffe Klæder deraf, eller paa anden Maade at uddele det til Børnene. Skoleholde ren holder Protocoller: i den Første indskrives de i Skolen antagne Børn samt deres Alder, og anføres tils lige ved ethvert Barns Navn dets Fremgang, saavel t Henseende til Læsning som Arbeide, ders Flittighed eller Forsømmelse; eg, som dette altid neie og ordentlig maa anføres, saa haver Skoleholderen, naar et Barn udes bliver af folen, paa det noieste at undersøge, om Syg dom eller Forsømmelse er Aarsag til Udeblivelsen, paa det at det rigtig kan anføres i den anden Protocol, hvad der enten af Folk i Byen eller fra de verdelige Inspecteus rer er indleveret til Forarbeidelse; naar det er afleveret, hvad derved er fortient, af hvilke Børn det er forarbeidet, og hvad ethvert Barn har fortient derved. Af disse 2 Pros §. 12. tocoller indleveres qvartaliter en Extract til Inspecteurer. Tvende Gange om Naret, nemlig om Foraaret og Efteraaret, bliver i Directeurens og Inspecteurers nes Nærværelse holdet Examen i Skolen, ved hvilken Leilighed der da ogsaa til de flittigste Børn, for udmærs fet Fremgang saavel i de Moralske Kundskaber som i Haand Arbeidet, uddeles Præmier efter Kassens Omstæns digheder, enten af Klæder eller af andre for Børnene nyttige Ting. Børnenes Confirmations:Tid er den i Forordningen bestemte Alder; dog skal det ankomme paa §. 13. ne. den 13 Oct. den geistlige Inspecteur, at sætte denne Tid enten noget frem eller tilbage, eftersom han befinder, at Børnene have mere eller mindre Oplysning. Til Confirmationen faae de en fuldstændig Klædning, der for dem, som frem for de Andre bave været skikkelige og flittige, skal blive mere udmærket smuk end for de Andre. Skoles S. 14. holderen tillægges 50 dr. i aarlig Løn, og Lære moderen ligesaa 50 Ndr. og nyde de fri Værelser i det Friskolen tilhørende Huus. Skoleholderen faaer desuden 10 Nor. til 2 Favne Brænde til Børnenes Lusestue, Læremoderen derimod, som tillige besørger Børnenes Spiisning og Vase, erholder Penge til dit Brande og Torv, samt Lys, som nødvendigen behoves saavel dertil som til Arbeidsstuerne, hvilke hende efter Inspecteurernes Godtbefindende udbetales, dog at dertil ei medgaaer mere end 90 Rd. aarlig. Og, for at opmuntre Læremode ren desmere til at giøre sig al muelig Flid og, Umage med Børnene i Henseende til Haand-Arbeidet, og at anbringe og bolde dem bestandig til Arbeidsomhed, saa skal hun desuden som en Belønning nyde en femtedeel af alt hvad Børnene fortiene i Skolen. Bornene forsynes §. 15. med Bøger, Papir, Penne, Blæk og alt ander derril henhørende, saavel som og med alle muelige Arbeids Redskaber paa Skolens Bekostning; ligesom og de fornød ne Skoleborde, Bænke og Arbeidsskamie, saavelsom Kickfentsi og deslige til Oeconomien henhørende Redskaber, samt al forefaldende aarlig Reparation befoftes for Skos lens Regning. I Stolen skal være en Læsestue og Ar beidsstue for Børnene, som forsynes med Varme og Lys for de af folens Kasse udbetalende Penge. Dader §. 16. foruden Børnenes Arbeidsstue er ogsaa i Skolens Byg ning indrettet en rummelig Arbeidsstue til ytte for Byens Fattige, saa stal Læremoderen besorge denne forsvarligen forsynet med Varme og Lys fra Klokken 8 VI. Deel 3 Bind. 2.9 om 13 Oct. om Morgenen til Kl. 8 om Aftenen af de hende efter 14de §. dertil betalende Penge; og skal det staae Alle og Ens hver af Helsingeer Byes Fattige frit for, efter at have anmeldt sig for Stolens Inspecteurer, og erholdt deres Tilladelse, at gaae derhen, og enten forarbeide de Mates rialier, de selv medbringe, og enten er dem selv tilhørens de, eller af private Folk i Byen er dem til Forarbeidning leverede, eller ogsaa, naar de intet Arbeide have, stal dem for Skolens Regning af Læremoderen tildeles Hør, Blaar eller Uld til Spinding, eller og Giorn eller Bom uldsgarn til Strikning, da Læremoderen igien modtager deres Arbeide: og betales det da af Kassereren efter sædvanlig Priis, som nærmere af Inspecteurerne skal fastsæt tes saaledes, at de Fattige derved kan være tient, og Stif telsen uden Tab. Regnskabet over dette Arbeide indfø res af Skoleholderen udi den i 11te S. ommeldte Arbeids Protocol, deg paa et særskilt Sted. Enhver, som are beider i denne Stue, enten det er for Skolens eller egen Regning, skal, i Henseende til deres Plads og andet god Orden vedkommende, noie rette sig efter hvad Læremodes ren befaler dem; og, fulde Nogen formene sig fornærmet af hende, bør de ei yppe nogen Trætte med hende, men have at henvende sig til Skolens Inspecteurer, som da besorge, at dem vederfares Ret. Skulde derimod nogen Fats tig ved Trætteklerhed eller andre Usømmeligheder foretage Noget i Arbeidsstuen, som strider imod god Orden og Sæ delighed, kan saadan En forvente ei alene at blive udelukt fra alAdgang til denne 2rbeidsstue, men endog afInspecteurer. ne at blive anklaget for By ns Magistrat, som fortelig lader forhøre Sagen, og besørger den Skyldigbefundne afstraffet efter Sagens og Forseelsens Omstændigheder. Skulde ellers saa mange Fattige melde sig, at de i denne Arbeidsstue, der kun modtager omtrent 30 Personer, tilligemed deres Roffe, ikke kunde rummes, skal de Fattige, som selv intet Arbeide have, og følgelig ere de meest nød, træn= 13 Oct. §. 17. frængende, foretræffes de andre. Som der af de ved Øresunds Toldkammer faldende Fattiges Penge er fastsat en aarlig Fond, af hvilken denne Stiftelse besty res og vedligeholdes, saa seal ingen af Byens Indvaa nere paa nogen Slags Maade vorde anmodet om at give Noget til denne Stiftelse: dog, om der fulde være Nogen, som for at være en medhielpende Harsag til at see et ligesaa nyttigt, som christeligt Anlæg paa bedste Maade udført, gierne ønskede at kunne bidrage Roget dertil, enten ved en aarlig bestemt eller anden frivillig Gave, da skal Saadant altid med Fornoielse vorde antaget, og Gaven til Nytte for Børnene enten med Klæder eller Ans det vorde anvendt; dog faaer Giveren derved aldeles in gen Rettighed til at tage nogen Deel i Skolens Bestys relse, eftersom der ikke antages andre end blot frivillige Gaver, som En eller Anden uanmodet maatte faae i Sin de at give. Skulde ellers med Tiden, naar denne Stif S. I& telse er kommen i sin fulde Drive, Noget forefindes af Betydenbed at forandre udi denne Fundation, eller Samme at tillægge, skal Saadant af Directeuren allerunderd. indberettes til nærmere Kongl. Resolutions Erholdelse. Came. Prom. (til Rentekammeret), ang. at 14 Oct. det Slutteren i Bragernes ved Stiftets (med Betænkning fra Byens Repræsentantere overeensstemmen. de) Resolution bevilgede aarlige Tillæg 9 d. 1 Mt. 8 6. kan tilstaaes ham, og i Byens Regnskaber til udgive passere. (Ham accorderet, fordi et Værelse, samt Øls og Brændevins-dienkning, han tilforn havde, er ham betagen.)

Rentek. Prom. om stemplet Papir til Byg 14 Oct. selbreve og Qvitteringsbøger (x). Generalitets: o. C. C. Prom. (til Regimen. 14 Oa. terne &c.), indeh. Kongl. Resol. (y), at de Ge. (x) See Noten til Resol. 5 Octobr. 1786. (y) Af 29de September, vorb 14 Oct. vorbne Cavallerie og Infanterie-Regimenter for Fremtiden ei maae indsende nogen Ansøgning for subalterne Officerer om Tilladelse at gifte sig, med mindre det tilfulde bevises, at en saadan Officeer ved det foreha vende Giftermaal, foruden at erholde den til det forord ningsmæssige Indskud i den almindelige Enkekasse ers fordrende Capital, hvilken strax fuldt ud skal erlægges, endnu fiendelig forbedrer sine oeconomiske Omstændigheder (z); samt at, naar i Almindelighed nogen Officeer, af hvilken Classe han end maatte være, maatte søge om Dilation til, udi visse Terminer at betale sit Indskud i bemeldte Kasse, Sligt da ikke kan ventes at blive bevils get, uden at derfor bliver stillet vederheftig borgerlig Caution. 20 Oct 21 Oct. Rescr. (til Khavns Brolægnings: Commiss sion), ang. at Brolægningsvæsenets Secres tair, Bogholder og Casserer Peder Falk man fra indeværende Aars Begyndelse af Brolægningskassen aarlig godtgiores 100 Rd til en Skriver. (Saasom han bes standig har maattet holde saadan En, og givet ham til denne Sum, som var til stor Byrde af egen Løn 300 Rd.) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. hvorledes De, som for Brændevins-Salg skal til Fæstningen, bør besørges, forfleges &c., og Dommen forud forkyndes. Gr. J Anledning af Overbofmefter Geh. C. Rd. Greve Harthausens herved tilbagefølgende Koresporasel om 1) hveni der skal besorge Indfidder P. Olsen af Balsomagle paa Skiol. denesholms Gods (over hvilken er erhvervet Dom for ulovlig Brændevinssalg, men den Skyldiges Husbond ei vil udlægge Boderne) anholdet, forfleget og afleveret til Fæstningen i Khavn, for at affone de forbrudte Boder? 2) Hvem der bor afgive den Gienpart of Dommen, som skal afleveres til Com mandantskabet sammesteds? 3) hvem der skal afgive Befors dringen? 4) bvorineget i Baretægt maa godtgiores daglig ? 5) hvorfra disse Omfeftninger skal tages? Og 6) om ikke deslige Domme lovlig ber forkyndes for den Domte og hans Hus (z) Cfr. Rescr. 1 Decbr. 1756. Husbonde, forinden Samme til Amtmandens Paategning indsendes? Har Rentef. i Prom. af 7de bujus formeent, at iomspurgte Tilfælde bør forholdes ligesom med andre For brydere, der dømmes til Fæstnings Straf, og udgivterne lignes paa Amter ligesom andre Delinqventpenge, faa og at Dommen bør forkyudes den Domtes Husbonde, og hans Erklæring indhentes, om ban, mod den givne Regres, vil udlægge Boderne eller ikke, førend Samme foranstaltes udbetalte paa Amtstuen. Og, da Gamme derom har forlanget Cancelliets Tanker, meldes, At man Intet herved har at erindre; dog formener man, at Omkostninger i flige Sager ikke fan settes i Ligning med Delinqvent Sager. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. at Birkedommeren og Skriveren ved de forhen faldede Berritsgaards og Ourebygaards Birker i Lolland, der ved Baroniet Guldborglunds Oprettelse ere blevne inddragne under eet Birk, bør til Provincial Doctorens Løn i Lolland og Falster fremdeles betale det Samme, som hidindtil, (da det ikke svares af Personen, men En bedet.) 21 Oct, 21 Oct. Canc. Prom. (til Stiftbef. i Christiansands: 21 O. Stift), ang. Straf for lose Hunde i Stiftets Kiobstæder. Gr. Ligesom det for Aggershuus-Stift ved Rescr. af 2den Junii sidstleden er befalet, at Indvaanerne i Kiobkæderne ikke maae lade deres Sunde gaae løse under en vis fastsat Mulet: saa skulde man og, ved at tilstille Stiftamtm. en verificeret Gienpart af saadan Befaling efter hans Forslag, have ham tilkiendegivet, At Samme ligeledes bør gielde for Christiansand- Stifts Rigbstæder, og dertil være extenderet, da Sas ger, som maatte vedkomme denne Befalings Efterlevelse, Skal behandles som politie:Sager. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Bergen), ang. 21 Oct. de i Bergen Indqvarteredes Veedpenge. Gr. Af hans Skrivelse erfares, at Magistraten i Bergen ved den 144de Decifions-Post i Byens Regnskaber for Aarene 1773 til 1780 er paalagt igiennem Stiftet i Henseende til Weedpengene for de der Indquarterede, at indbente Cancel 243 (iets 21 Oct, fiets Resolution, ved hvilken feiliahed han har meldet, at efter den ham tilhændekomne Oplysning, nyder vel ikke nogen af de i Bernen værende nderofficerer udi Beedpenge mere maanedlig end en uaift Soldat, nemlig 16 B. om Vinteren, og 8 ß. on Sommereu, men at ban, fiden en Inderofficeer i Henseende til varteret er anfat for dobbelt Vortion eller for 2 Mand, finder Intet billigere og mere overeensstemmende med Cancellets folutioner af 29de Maii 1784, 09 23 de Juli 1785 end at en nderofficeer, hvad enten han er gift eller ugift, nyder dobbelt Dortion Deedvenge, tigefom og at en a ft Soldat efter Realementet nyder det Sams me, der dog ikke af Berten, hvor han har leiet Værelser, men af den hele Indqvarterings udgivt godtgiores, hvilket saaledes i de øvrige norske Garnisoner, efter General-Indqvars terings Commissionens Skrivelse, iagttages, 25 Oct. Der haves Jntet imod, at der paa lige Maade med Veedpengene for de i Bergen Indquarterede maa for den følgende Tid forholdes. Kongl. Resol. ang. at et nyt Revisions. Comptoir nu skal under Rentekammeret opret tes, til at paasee Rigtigheden og Sikkerheden for Umyn diges Midler, som adm nistreres under Opsyn af of fentlige saavel geistlige som verdslige Embedsmænd i Danmark og Norge, dog at Revisionen begyndes for det Første med de mindste Stifter, I af hvert Rige, nem lig Viborgs og Christiansands (a), og siden efterbaanden, som Arbeidet findes muligt at overkomme, udvides til flere Stifter (b). Contoirets Lønninger maae Fora Sudsviis udredes af Kongens Kasse, indtil Samme enten med en Afgivts Erlæggelse af sluttede Skifter (c) eller paa anden tientia Maade kunde erholdes godtgiorte. (JAn ledning af Resol. 21 de Decbr. f. 2. paa Finantscollegii Kos restilling.) Rescr. (a) See Rescr. 25 Julii 1788. (b) See R. 10 Julii 1789 og 7 Febr. 1794; cfr. nocte i de senere Aaringer om Stiftsrevisorer ergaugne Reffrips ter, samt Prom. 31 Janv. 1795. (c) See Sd. 13 Janv. 1792. Rescr. (til Directionen over Gade-Renova: 27 0. tionens Direction i Kiøbenhavn), ang. at Opsigtsbetientene maae be-edige deres Rapporter, og at al Snee stal stray bortføres. (Efter Directionens Forestilling.) er, ba ben I alle de Sager, som angaae Gadernes Renovation, maa det være Politie og Opsigts Betientene (naar de af dem anmeldte Forseelser benægtes, men ei kan afbevis ses, og ingen urigt g Angivelse fra Betientenes Side Fan være at formede) tilladt at be-edige deres Rappor ter, da den Sigtede derefter som fyldig med mulct i Følge Anordningen bør ansees. Endskiont det ved Renovations -Anordningen af 7de Maii 1777 i §. 17 er befa let, at, til Beqvemmelighed for de Reisende til og fra Staden, maa saameget Snee blive liggende i alle de store og reelle Gader og paa Torvene, at Slader kunne frems komme, vil Kongen dog, da Erfaring har viist, at Ga berne ved afverlende Frost og Toveir blive næsten inpass sable, dette saaledes have forandret, at for Fremtiden overs alt i Staden ingen Snee maa blive liggende, men Samme skal uopholdelig, og saasnart free fan, bortføres. §. I. §. 2. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Siælland, og 27 Oct. Motits til Khavns Universitet), ang. at det i Skiel skiør hidtil holdte Marked sidst i Martii Maaned maa herefter sammesteds holdes den 28 de Febr.; og at det der udi September: Maaned holdte Marked med Kramvare og Frugter ligeledes herefter bestandigen maa holdes den 21 de Sept., og det tilligemed gefte og væg, samt at dette Hestes og Qvæg. Marked paa Byens egen Grund maa holdes. (J Anledning af Ansøgning fra Byfogden paa Borgernes Begne.) 2.94 Canç 28 03. Canc. Prem. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. Brændevins Brænden og Udsalg i Kiebstæderne at indFranke (d). Gr. J Henseende til, hvorvidt det funde være nyttigt og fornedent for Fremtiden at indskrænke Brændevrinsbrænden til udsalg i Kiøbstæderne alene til dem, sem derpaa have taget Borgerskab, uden at drive nogen anden borgerlig Næs ring, er det blevet foreslanet (e), at det vilde væ e tienligst, at Øvrigheden udi Kiøbstæderne for det første blev tillagt specielle Ordre, ficar at opgive, boormange udi hver Kiøbstæd der findes af dem, som brænde Brændevin til Udsalg; hvormange af disse blot drive denne Næringsvei, eller blot ere Vertshuusmænd; hvad æringsvei enhver af de vs rige, der brænde og sælge Brændevin, till ge haver; hvorpaa de samtlige egentligen have taget Borgerskab; og hvor fort et aral af Brændeviinsbrændere og Beribuasholdere, der ansees at burde være i enhver Kiebstæd; samt at v righeden i enhver Kiobfæd derbos udtrykkeligen blev tilholdt at betyde Enhver, som herefter maatte anmelde sig til at vinde Borgerskab paa andet end Brændevinebrænden eller Vertshushold, at det ikke kan være ham tilladt at drive Saadant tillige, hvilket i Borgerskabsbrevet maatte indføres; ligesom og Ingen at antage til Borgerskab paa at brænde Brændeviin til udsalg, eller holde Vertshuus Chvilke dog i saa Fald ligeledes maatte forbydes at drive nogen anden borgerlig æring) saalange Tallet paa dem, der nu forhaanden drive denne Næringsvei, ikke er under det Ans tal, som of disse Slags i Kiobftaden ansees tilstrækkeligt; hvorved dog tillige maatte for det ferste tages i Betragtning, og Tallet derefter ferbaanden proportioneres, hvorvidt nemlig de, der allerede bruge Brændevinsbeæenderie til udsalg, enten med mindre eller sterre Drivt drive denne Næringsvei, hvor hos degerbergererne, som efter Anordningerne ere be rettigede til Brændevinsbrænden til udsalg, ei kan eller bor betages denne Rettighed (F). (d) Cfr.. Forordn. 2 Aug. 1786, S. 19. 09 (e) f den Prom., som afgit til Sialands Stiftamtmand, og ellers i de Væfentlige var af lige Indhold som den til de øvrige Stifter, fees, at han allerede under 10de Janv. 1786 bar til Cancelliet giort dette Forslag, og at det derfra blev communiceret Rentekammeret, som res fererede Kongen Samme, og nu tilmeldte Cancelliet Hans Majestæts Bilaldic. Slere Undtagetfer fees i Prom. s Janv. 1788, 20 Junii 1789, 26 Febr. 1791 09 s April 1794. Saa ere ogsaa givne Kongl. Bevilgninger til En og Anden, faaOg da Kongen i Anledning af den fra Kentekammes 28 Oct. ret derover skeete Forestilling, har bifaldet bemeldte For slag, dog med den Forandring, at enhver Stiftamta mand i sin tid skal indberette, naar Brændeviinsbræn dermes Antal i hver Kiebsted for sig, En efter Anden, er formindsket til det Tal, som nu første Gang fastsæt. tes, paa det at nærmere Bertilation i Henseende til Indretningen i Fremtiden da fan free; saa og, jat det imidlertid ikke maa være forbudet en ny Borger at nedsætte sig til Brændeviinsbrænderie, naar han derpaa alene tager Borgerskab, og under tilstrækkelig Opsigt, at han ei til lige driver nogen anden æringsveil samt derhos Al lernaadigst befalet, at det Tienlige til denne Sags Overholdelse igiennem det danske Cancellie skulde foranstaltes: saa har man Stiftbefalingsmanden Saadant til Efterret. ning og videre føiende Foranstaltning af det Foreslagnes Iværksættelse og Overholdelse udi Kiøbstæderne i det ham anbetroede Stift herved skullet tilmelde. Generalitets- og C. Collegii Prom. (til Res 28 Oa gimenterne), ang. hvorledes Anførsel skal skee i Kasse Extracter og Regnskaber om de til Munderings: Commissionen giorte forskudde. Gr. Paa det man af de indkomne Kasse Extracter og Regns ffaber kan have den fornødne Oplysning om Forskuddet til Munderings-Commissionen og Det, som dertil er annammet af det Militaire! Bare Magasin, Maa herefter udi disse Extracter og Regnskaber meddeles følgende Efterretning: 2.95 21f saasom den 6te Julii 1787 til R. i Roeskilde at maa vinde Borgerskab paa Kiebmandskab og Brændevinsbrænderie tillige: den 14de Janv. 1791 ved Rescr. til Stiftamtm. at B. ibid. maa, foruden Kiebmands.Han del, tillige bruge Brændevinsbrænden og udsalg, dog Dette ei til Andre end de Bønder, som komme at handle med ham; og saaledes omtrent til flere. 28 0. 28 Oct, 2f det Militaire Varemagasin annammet a) udi Vare af Beløb b) udi Penge deraf udbetalt til Munderingscom. missionen Ved Regimentet i Behold, som tilligemed den øvrige Penge-Beholdning er deponeret i Regimentskassen -S.: 6. St. B - R. = Be - R. - . Ved denne Leilighed gives tillige tilfiende, at i Tils fælde af, at Forskuddet til Munderingscommissionen udi rede Penge maatte være større end Det, som af Varemas gasinet er annammet, kan det vel være tilladt, at anføre det mere Forskudte udi Extracten, som tages af Regi mentskassens Beholdning; men der maa i saa Fald og vaas ges over, at see dette Forskud, saasnart giørligt er, igien aflignet. Sammes Prom, (til Commandanten i Kiss benhavn), ang. en Militair-Skole ibid. til Læ fen, Skriven, Strikning og Spinden for Soldas terbørn. I Betragtning af den tiden Søgning, den hidtil paa Christianshavn værende Militair Skole har kunnet have, har Collegium til sidste Flyttetid fadet samme Skole forlægge ind i Kiøbenhavn udi No. 31 i store Kongens gade. Paa det nu Regimenterne derom kunde være un derrettede, og anbefalet at tilholde Soldaternes Børn til flittig Skolegang, finder man fornødent, Commandanten Saadant at tilkiendegive, med Tilfsiende: at man er bea tænkt paa, ved denne, ligesom ved de øvrige 2 Skoler er giort Begyndelse med, at træffe saadanne Indretninger, hvorved Soldaterbørnene, foruden Underviisning i Læss ning og Skrivning samt Christendom, tillige kunde vorde anholdet til Arbeidsomhed, og underviist udi Strifning 08 og Spindning m. v., hvorved de kunne fortiene Noget, 28 Oct og komme Forældrene til Hielp til Børnenes Undera Holdning. Samme Collegii Prom. (tif de uden for 28 Oct, Kiøbenhavn garnisonerende Regimenter), ang, at Compagnie Feldtfficerere, som reise til Staden, for at opholde sig ved det Chirurgiske Academie, i et Har maae tilstaaes deres sædvanlige Gage og Cvarteerpenge af Regimentskassen. General Veicommissionens Prom. (tif Amtmanden 28 Oct. over Lundenæss og Bøvling-Ameer (g)), ang. Tvangs-(Kgl. Resol middel til Istandsættelsen af saa store Stfr. Veie, hvor 18 Oct.) til leiede Folk ei kan bekommes (h). Gr. Da det i Forestilling er oplyft, hvorledes i tilfælde, at vedk. Jordegods-Eiere ikke lade møde til de offentlige Beies Istandsættelse eller Vedligeholdelse, efter vedk. Amtmands paa Fd. af 4de Martii 1690 0924de April 1734 grundede Forans faltninger, flofibemeldte Forordnina, ved at henvise til Placa af 15de Janv. 1723 00 13de October 1728, vel har bemyndiget Amtsbetientene til at lade Arbeidet i de udeblivendes Sted, være sig fra Grevers, Friherrers eller andre Propries tairers Godser, besorge ved leiede golf, og enten at udpente Betalingen hos de Skyldige, efter inddrive den ved Militais sif Execution; men denne Befaling ikke lader sig anvende, naar det et Jordegods tildeelte Arbeide er faa betydeligt, at det til Samines Besørgelse udfordrede Antal leiede Folk ei es at erholde: Saa vil Kongen herved Have Bererte Anordninger extenderede derhen, at, naar Vedkommende nægte eller ef terlade at istandsætte de dem tilkommende Veiparter, og deres Istandsættelse ved leiede Foif i Overeensstemmelse med Fd. af 24de April 1734 formedelst Arbeidets Bety delighed, og fordi dertil udfordres flere Folk end beqvem meligen kan erholdes, medfører Vanskelighed, Amtmana den da skal være authoriseret, ved militaivist Epecution (g) Formodentlig til glere. (b) See Forordn. 13 Decbr. 1793 % 33. at 28 Oct. at tvinge Vedkommende, til at lade det dem tilkommens de Bei Arbeide i behørig Orden besørge. 31 Oa B. G. R, og Generaltoldkammer - Circul. (til Stiftbefalingsmændene og Consumtionsbes tientene i Danmark), ang. at nye Eiere af Moller end ikke inane brænde Brændeviin til eget Buusbrug (i). (Kgl. Resol. Gr. Paa Kaminerets Forestilling. - Til Sikkerhed for Consumtions-Intraderne, 18 Oct.) 3 Nov. Vil Kongen herved have Consumt. Forordn. af 15de Octobr. 1778, Cap. 5 Art. 20, som alene forbyder Mollerne at brænde Brændeviin til Salg, derhen udstrakt, at det ikke heller maa være dem tilladt at brande Bræn deviin til eget uusbrug. Dog skal dette extenderede Forbud ikke gielde for de nu værende Mollere, hvilke det skal være uformeent at brænde, som hidtil, til eget Huuse brug; men efterhaanden, som nye Eiere komme til Mole ler i Kiøbstæderne eller paa Kiøbstædernes Grund, være sig Hestemoller eller andre Moller, sulle disse være fors pligtede til at holde sig Reglen efterretlig, og ingen af dem understaae sig at brænde rendeviin enten til Salg eller til eget Huusbrug. Rescr. (til Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. at Hr. Aug. Schjelderup, Sognepræst til Vestby Præstegielo, maa være fritagen for Residerende Capellan, saalænge Menigheden ikke flager over nogen Forsømmelse i hans Embede; og at hans Enke efter hans Død maa nyde 60 Rdlr. aarlig Pension, hvilken dog skal komme til Deling imellem dem Alle, i Fald der bliver flere Enker i Kaldet. Han ansøgte a) om frihed for Capellan, fordi han svarer 120 Rdlr. Venfion til hans Fermands Enke; og b) at hans Enke efter hans Dod maatte ligeledes nyde 120 Rdlr.) (i) Cfr. Prom. 11 Febr. 1792. Con Confirmation paa en imellem Geh. Raad 3 Nov. Georg Flemming Lerche og Provst Kreiberg paa samtlige Arts Herreds Præsters Vegne den 24de Junii indgangne Forening, hvorved til Geheime raaden og efterfølgende Besiddere af Stamhuset Lerkenborg med fuldkommen Eiendomsret overdrages den dem paa Blodstrup Byes Marker tilhørende Calent Jord anflagen i ny Matricul til Hartkorn 2 Tor. 6 Skpr. 3 fr. I Alb., paa disse Vilkaar: 1) Besidderen af Lerkenborg -Stamhuus, nu værende og tilkommende, udbetaler den aarlige Landgielde 4 Tor. I Skp. Byg in Natura, inden hvert Aars Martinidag, og af huset, Calent-Jor den tilhørende, til hvert Aars Mikkelsdag 10 Mark, begs ge Dele til Provsten i Arts:Herred. 2) Besætningen som Jordbrugeren Anders Pedersen imodtog, da han den 2den Sept. 1771 fæstede Calent: Jorden, saa og 1 Td. Rug, betaler Geh. Raad Lerke, saasnart denne Forening allern. er confirmeret, da Jorden tages i Besiddelse, alt til Herredsprovsten, Rugen in natura og Besætningen med 22 Rdlr. 3) Saavel Kongelige Contributioner som andre Byrder og Udgivter, der nu paa beineldte Ca lent Jord hefter, eller nogensinde maatte komme til at Hefte, bliver Lerkenborg Stamhuus forpligtet at tilsvare og udvide, dog at Samme, først fra den Dag, Jovden tages i Besiddelse, beregnes. Confirm. paa en Fundats, dat. IIte Aug. 3 Nov. 1786 af Dotrebørnene efter Præste - Enke Lodberg, fod Harlev, hvorved 100 Rdlr. fienkes til Hars Tev og Stemlev: Sognes Fattige, og fastsættes: 1) Sognepræsten Provst O. Flensborg imodtager Capitalen imod første Prioritet i Harlev Præstegaard og lovlig gangbar Rente, til hver Viborg-Omslagstid. 2) Bemeldte Capital staaer ligesaa fremdeles til evig Tid paa Rente 3 Nov Rente med første Prioritet i Harlev - Præstegaards Bygninger, saa at hver Gang Raldet vorder ledigt, Successor altid indeholder af Kiøbesummen disse 100 R., eg derfor giver ved Præstegaardens Antagelse Beviis og Forsikring, samt tinglyses og protocolleres, og af Sere redsprovsten indsendes til Stiftskiften, for Capitalen og den Tids lovlige Mente. 3) Sognepræsten for Harlev og Framlev maa selv efter sin Samvittighed uddele den aarlige Rente til de allernødtørftigste Harlev og Framlevs Sognes egne indfødte Syges og Sengeliggende eller Fas der- og Moderløse umyndige Børn, og det hvert Aar den naste Søndag efter at Viborg Omslag er forbi. 4) Oris ginal Sundatsen, naar Kongens Confirmation derpaa erholdes, henlægges i Stiftstiften tilligemed Sognepræs stens Hr. Provst Flensborgs da udgivende Qvittering og Forsikring, men vidimeret Copie deraf tilstilles ham, for at giemmes ved Provstiets Sager, og derefter 5) lader han indbinde en Bog, samt den indretter til en Regnskabsbog for sig og efterfølgende Præster, og inde fører derudi først den allern. confirmerede Fundats, og fiden aarlig ved Renternes Uddeling baade Personernes Navne, og hvormeget Enhver især faaer, hvilket enhver efterfømmende Sognepræst ogsaa bør at indføre, og Bos gen for Biskopen og herredsprovsten paa deres Visie eats at forevise, paa det at denne liden Gave maatte une der deres Tilsyn blive uryggelig og vel anvendt. 6) Kil forommeldte Regnskabsbogs Anskaffelse, som og hvad Udgive der i sin tid maatte behoves at giste paa stemplet Papir til Beviis og Forsikring for Capitalen og paa Sams mes Tinglysning, maatte Bekostningen udredes af Renten, eftersom ingen Præst bør bebyrdes med anden Udgive end den i hver tid lovmæssig gangbare Rente. Canc, II Oct, Canc. Prom. (til Generalitets- og C. Colles 4 Nov. gium), ang. at Garnisons: Auditeur Balle(Kgl. Resol. udi Citadellet Friderikshavn maa af Kongens Kasse lige med de vorige Regiments Auditeurer i Kiøbenhavn (k) extraordinaire godtgieres 40 Rdlr. aarlig for det Tab, han, ved de Militaire Skifters Henlæggelse under Hof, og Stadsretten, lider i hans Embeds: Indkomster, fra den Dag af han som Auditeur har giort Tieneste ved de 2 i Citadellet Friderikshavn garnisonerende Batailloner, og saalænge, Garnisonen der bestaaee af samme Styrke. (Paa Finants Collegii Forestilling. Samme Collegium bar meldt Dette til Cancelliet, og om Anvisning tilstreven Si nants caffe-Directionen. Canc. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn), 4 Nov. ang. hvorvidt Marchandisere ibid. maae for= Handle Jern. Gr. De have indgiven Klage over, at Smeddelauget vil forbyde dem at falholde, hvad de fisbe paa Auctioner, hvortil de dog ved deres Privilegier ere berettigede. Naar Marchandisere eller Auctionsmænd efter deres Privilegier og Bergerbreve have en ubetinget Tilladelse og Nettighed til igien at udsælge, hvad de paa Auctioner og i Stervboer indkiøbe, følger det naturligviis af sig selv, at de ogsaa maae forhandle gammelt Jern, saafremt denne Artikel ikke udtrykkelig er bleven exciperet i deres Borgerbreve, da det i øvrigt vil forblive ved Lands Lov og Ret; men hvad Forhandlingen af nyt Jerne Arbeide angaaer, da bør den specielle Rettighed, som Smedelauget og Isenkræmerne ved deres respective Laugs: Artikle have erhvervet til denne Næring, aldeles derfra udelukke Marchandiserne. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, over Fyens 4 Nov. Stift), ang. hvorvidt de Brandvæsenet vedkommende

(k) See Rescr. 10 Junii 1778, 5. 3. 4 Nov. mende Udgivter, og Belønning for Ræmmeren maae i Middelfart af Byens Kasse udredes. Gr. Byfogden har andraget, at Rentekammeret har ved Antegnelserne i bemeldte Kiøbstæds Hoved- og Kemner Reans fab for 1783 og 1784 paalagt bam at skaffe Cancelliet Res solution 1) For Aaret 1783 dets 9de Post, ang. 39 Rdlr. 4 MF. 9 f. fem udi 1783, og 22 Rele. 4 Mt. 8 . som udi 1784 Aars Regnskab er beregnet Byens emnerkasse til uds givt, hvilke de til disse Regnskabers Revision udnævnte Ber gere have formeent, ikke at vedkomme Byens emnerkasse, fidén disse Udgivter var Brandvæsenet Vedkommende, hvorudi, naar Samme Fulde betales af Kamnerkassen, endeel af Ind vaanerne, og især de, som eie de sterfte Gaarde, ingen Byrde tage, men derimod holdt for, at Samme burde lignes, eftersom Gaarde og Huse i Brandkassen ere taxerede, og derefter igien komme Byen til Indtægt m. v. 2) For Maret 1784 dets 11te Vest ans, 4 Rdlr., som Kæmneren har godtgiort sig, og ham ved en Raadfue Samling den 2den Janv. 1784 af Borgerskabet ftal værel tilstaaet aarlig foruden de ham ved Cancelliets Resolution af 17be Septbr. 1774 for Skrivmaterialier tillagte 1 Rdlr. 3 mk. aarlig. Udi Er Flaring har Stiftbefalingsm. i Henseende til den ite Post meldet: at, vel syntes det, at de udgivter, som vedkomme Brandvæsenet, og burde udredes af Brandkassen, men da Sammes Indtægter ifte skal være tilstrækkelige, er det Aare fagen, hvorfor det manglende saavel i Aarene 1783 00 1784 som adPillige af de foregaaende Waringer er taget af Byens almindelige kæmnerkasse, hvorudi enhver Indvaaner har Deel efter fin Gaards Grund, og Bygningstaxt, og hvorved Ingen formenes at blive fornærmet; og i Henseende til den 2den Woft, at, da det er vanskeligt at faae en beqvem Borger til at forestaae emneriet, har dette foraarfaget, at Borgerfas bet ved en Raadstue-Samling bar funden det nødvendigt at tillægge emneren en liden Belønning af 4 Rdlr. aarlig, foruden de forhen tilstaaede 1 Rd. 3 mk. til Skrivmaterias lier, som lidet nok for derved faldende Arbeide og Uleilighed, Saalænge der er saadan Beholdning i Byens Kæm nerkasse, hvormed de Brandvæsenet vedkommende udgivter kan bestrides, som Brandkassen ei formaaer at udrede, fan Samme tages af Ræmnerkassen, uden nyt Oplag eller ligning paa Byens Indvaanere, med mindre Nødvendigheden herefter skulde udfordre det; og hvad de 4 Rdlr. til Ræmneren angaaer, da kan denne Beløns ning tillægges ham af Byens Kasse saavel for Aaret 1784 som for Eftertiden. Canc Canc, Pront. (til Regieringen over de Ame: 4 Nov. rikanske Eilande), ang. Leiermaale paa disse Eilande. Gr. Fra det Vestindise - Guineiske Rente- og Generaltold- kammer er Cancelliet bleven tilstillet Regieringens dertil af ladte Promemoria af 22 de Mail a. c., hvorudi begiceres nær mere Resolution paa nogle Poster, i Anledning af Reskriptet under 24 Dec. 1784, om uægte Borns Daab der paa Eis landene. Præsterne. ved samtlige Menigheder der paa Eilan dene bør i Henseende til de blanke Fruentimmeres Leiermaale og deres Anmeldelse forholde sig herefter som tilforn og førend bemeldte Stefkript af 24de Decor. 1784 udkom, ligeledes bor det anmeldes, naar en cou leurt Friqvinde udlægger ogen til Barnefader, men i Øvrigt vil forholdes efter Reskriptet, nemlig at præsterne ei mane spørge en couleurt, fri eller ufri Qvinde om sin Barnefader, og at en udlagt blank er fri ved sin Benægtelse; men skulde en couleurt fri, uden derom at være spurgt, udlægge en anden couleurt fri, da forholdes dermed som førend forbemeldte Reskript af 24 Decbr. 1784 udkom; og Slavinders Barnefødsel er i denne Henseende uden Consequense; og naar nogen Skyl dig ikke maatte være istand til at udrede de ved Loven els ler Aftingning fastsatte Bøder maae Leiermaalene afs fones, af Mandfolkene med 2 og af Qvinderne med I Dags Fængsel paa Vand og Brød. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i 4 Nov. Ribe), ang. Bestyrelsen af de Kongelige For strande i Ribehuus:Amt ved Rettens Betiente. Da den Kongl. Forstrands Rettighed i Ribehuus Amt, hvis Bortforpagtning udløber med dette Wars Udgang, fal, i Følge den Stiftamtmanden under ite Febr. 1783 communicerede Kongelige Resolution, af 20de Janv. forhen, fra næste Aars Begyndelse tages uns VI. Deel. 3 Bind. Kr Der 4 Nov. der Administration for Kongelig! Regning, paa samme Maade som det steer i Aalborgbuus ze. Amter, hvor vedkommende Rettens Betiente, ved hielp af de antag ne Strandfogder, der ere meddeelte en saadan Instruc tion, som den medfølgende Gienpart udviser (1), besørge Admi C) Inteny for Samtlige ved de Songl. Forfrande i Bends foffel og Aalborghuus Amt antagne Strandfogder: 1) Have de, Enhver i det dem anbetroede District, noie at beopagte, at alt hvad Brag og Gods sammefted uden levende folk indstrander, og af Seen inddrives, border til de Kongel. Rettigheders Jagttagelse troligen opbierget, og derved i eet og alt steer god og redelig Behandling, faa at Intet deraf bertfemmer eller for rykkes. 2) Iligemaade skal de, naar Stranding skeer af Srib, hvorpaa levende Folk findes, være tilforplig tet, Saadant for den Stedet nærmest værende Colder og de i Nærværelsen boende Retrens Betiente ufortos vet at tilkiendegive, paa det fra dem kan blive forans frattet, hvad de Kongl. Anordninger i saa Fald anbefaler ligesom der og ved flige Leiligheder maa haves noie Opflat med, at Jutet fra Skibet bortføres, ferend Toloberientene dertil have givet Tilladelse. 3) Saa haftig noget Vrag eller andet Gods udi det dem anbe at troede District fra Seen paa Forttranden maatte inds komme, hvad enten det maatte være af megen eller ringe Betydenhed, have de Samme for Districtets Tol der, saavelsom Herredsfogden, til nærmere Foran faltning og Efterretning for Amtsforvalteren at bea Fiendtgiore. 4) Efter saadan foregaaende Anmeldelse besorge de af det Inddrevne og Biergede faameget under sikker Bevaring fra Stranden opbragt, som ved Vogne uden alt for for Befoftning kan opføres; og hvad ikke saaledes kan bringes i Sikkerhed, besorge de saa hoir paa Stranden oplagt, at det ei igien af Seen skal borttages, hvormed de da stedse indtil nærmere Foran faltning bør bave vedbørlig Opsigt. 5) Naar det fulde hænde, at der i det dem anbetroede District lanas Strans den paa en Slags vidtløftig Distance af Soen inddrev rag eller andet Gods, da maa de besorge Samme bes vogtet ved egne og tiltagne tro og paalidelige Folks Hielp, og til Sikkerhed for de Kgl. Rettigheder maa fornemmelig fees derhen, at Stranden, i følge de derom udgangne Anordninger imidlertid fra alle uvedkom mende personer holdes ryddelig, saa at Ingen, som ei er bleven faldet, tillades derved at opholde sig; og, om imod Formodning nogen Saadanne ikke efter given Vaamindelse fulde ville forfete sig bort, bave de Gaa Dant Administrationen i Følge Forordn. af 21 de Martit 1705, 4 Nov. og derfor aflægge behørig Regnskab til Amtstuen, imod en saadan Betaling, sem den hermed følgende Gienpart af Kammerets Skrivelse under 25 October 1777 (m) bestemmer: saa anmodes Stiftamtmanden herved om at ville saavel tilholde vedkommende Rettensbetiente i det ham anbetroede Amt, at antage sig bemeldte Forstran des Administration fra næste Aars Begyndelse, efter de ergangne Anordninger, og derfor aflægge aarlig Regnskab Rra til dant til Herredsfogden at indberette, paa det de Skyl dige kan blive ftraffede. 6) Dersom imod Formodning de fulde opdage, at af nogen uberettiget Beag eller andet indstrandet Gods, hvortil ingen Eiere findes, fulde være bierget og optaget, uden tilberlig at være bleven anmeldt, have de derom at giore Indberetning paa det Samme kan blive undersøgt. 7) Skulde Strands fogderne face Oplysning om, at under Landet i Søen maatte være firandet, eller befindes noget Brags Gods, Skibsanker eller Andet, hvortil ingen Eier findes, da giore de deres Slid for at erholde Gamme biern get, og naar faa fleer, maa derom, ligesom i 3die Post free Anmeldelse til nærmere Indberetning deraf for. Amtsforvalteren. 8) I øvrigt tilforpligtes be at vise al Troskab og idkierhed udi denne deres Tieneste, samt børsommelig at efterleve hvad dem end videre en ten fra Amtsforvalteren eller Herredsfogden paa bans Begne, vorder anbefaler; og, om imod Bormodning de herudinden skulde lade see nogen Efterladenhed, eller did befindes i nogen Slags Utroskab, skal de strax uden vis dere Omstændigheder fra Tienesten udsættes, og ders foruden efter Forseelsens Beskaffenhed vedborligen tiltas les. 9) Derimod skal de, saalænge de sig i Tienesten ærligen og tro forhelde, nyde til 23elønning for deres forventende redelige Opsyn, Baretægt, og al anden ders under havt Moie, en tredie Deel af alt hvad af dent af indstrender Gods bierges, hvad enten Samme ved of fentlig Auction til Venge udbringes, eller og efter love lig Taxation igien af Landet nofores; dog at fe ft Bar renes Bærdie fradrages alle de paa Biergningen naaede Omkostninger; ligesom de og kan vente sig efter rigtig Regning at vorde godtgiort alle til det biergede Godses Conservation af dem nødvendigen anvendte Bekoste ninger. (m) Bil findes paa sit Sted i det udkommende Tillæg: see herhos Prom, s Jano, 1788. 4 Nov. 4 Nov. til Amtstuen, som og antage de til Opsigt med Forstrandene nødvendige Strandfogder, og forsyne dem med den fornødne Instruction (n); om hvilken Foranstaltning. Amtsforvalteren da tillige maatte meddeles fornøden Efterretning, med Tilhold at aflægge behørig Rede og Rigtighed for Indkomsterne af forstrandene i hans aarlige Regnskaber, hvorved Herredsfogdernes Regnskaber, hvis Indlevering til Amtstuen i rette Tid af ham maa paasees, tillige blive at fremlægge. V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Tolderne), (Kgl. Resol. ang. at for den fremmede Rug, som i Følge af Plac. 4 Nov.) af 20de Septbr. d. A. til Danmark indføres, maa Tol den modereres fra 48 til 24 B. pr. Tønde, (for at lette Priserne.) 4 Nov. 7 Nov. 7 Nov. (Kgl. Resol. 18 Oct.) General Vet Commissionens Promemoria om Veiene (o). Generalitete og C. C. Prom. (til Infanterie Re gimenterne i Danmark), ang. at de i Aaret 1777 leverede National: Recruter ingen Afskeed skal have, men et Beviis, at de have tient de befalede Aar, hvilket skal sendes Amemændene (p). V. G. R. o. Gen. Toldk. Circul. (til Tol derne i Danmark), ang. Tolds, Consumtions, Accises og Bøders Beregning, naar fremmede To baker confisqveres. Gr.,,Endsient det allerede med Coldvæsenets Grundsæt ninger er overeensstemmende, at, da ingen nu gieldende speciel Anordning udtrykkeligen beftemmer, hvad Told og Bo der, der i Confiscations Tilfælde skal betales for fremmede forbudne Tobakce, Samme bør udredes som i Confiscations- Tilfælde i Almindelighed, altsaa efter Toldrullen og dens Tarif; saa dog, til ydermere Wished for Oppebørselsbetiens (n) See Prom. 12 Decbr. 1786. tene, (o) Sees i Neten til samme Commissionens Prom. af 11te Novbr. 1786. (p) See Prom. 25 Novbr. 1786. tene, af hvilke Mogle have forefpurgt sig, gives herved au thentique Forklaring: og bliver altsaa i Tilfælde, at frem mede Tobaker, hvis Indførsel er forbuden, anboldes og confieres, deraf at beregne Cold, Consumtion og Accise, efter Toldrullens Tarif, og desuden 20 proCent i Boder efter dens 19de Cap. 1te Art., ligesom og Confiscationen deles efter Toldrullens Forskrivt om Confiscationer i Almindelighed. " Dette meldes til Efterretning. Maar derimod Robakker, hvis Indforsel er tilladt, auboldes, beregnes Rettighederne efter den i Nar derom udgivne Anordning (q). 7 Nov. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), 10 Nov. ang. at samtlige Skoleholdere paa Ærø maa af de roiske Kirkers Kasse forundes hver 10 Rd. aarlig til Ildebrændsel; dog skal Samine alene anvendes til Skolestuernes Varme om Vinteren; og maae Sko leholderne ikke deraf betiene sig til deres eget Brug. (Paa Ansøgning fra landets 7 Skeleholdere om 12 Rd., og Andragende, at deres Skoleftuer vel ere forsynede med Jern- Bilægger Ovne; men, da der paa Landet hverken er Skov eller Torveskiær, er Ildebrændselet saa dyrt, at dertil med gaaer en trediedeel af deres smaa Judkomster.) Rescr. (til Stiftbefal. eg Biskopen i Ribe), 10 Nov. ang. at et Stykke Jord fra Sneum. Præstegaard, 19 dr. Land, afsondret og længst borte fra dens øvrige Jorder paa Ullerup Byes Nørre Mark maa overlades Sognepræsten Provst Hr. Lauge Sidelman for 201 Rdlr. I ME., som hans Eftermand (der efter Rescr. af 31te Maii 1780, hvorved Sneum: Sogns Konge Korntiende blev tilladt at fisbes til Kaldet for den bortsolgte Annergaard, skulde Mand efter Mand svare det Manglende 201 Rdlr. I ME.) da fritages for at bes tale; og Provsten nyde Samme skatte: og tiendefri; dog skal han ved en authoriseret Landmaaler ansætte Jors den i Hartkorn i Forhold til Præstegaardens øvrige Eiens domme, og deraf svare pr. advenant hvad af Præstegaar dens Hartkorn ellers bør præsteres. Kr 3 Canc (1) Af 12te April 1786; cfr. Circul. 10 Nov. 1787 med Note. 14 Nov. II Nov. AI Nov.

Canc. Prom. (til Khavns hofs og Stadsret; Stift befal. i Siælland, Fyen, Lolland, Aalborg, Aggershuns og Christiansand; Bisk. i Siælland, Ribe, Aggershuus og Christiansand; Amtmændene for Ringerig &c., Christians, Friderikstad, Nordre Bergenhuus og Finmarken; Overberg Amtet, og Greverne i Norge), ang. at tilholde Vedkommende, med forderligst at indsende de manglende Skifte Designationer, saaledes som det i Rescr. af 13 April 1764 er befalet; og tillige fade følge sin egen Bes tænkning, hvad derved maatte være at erindre. (Saasom Kongen har oprettet et Revisions Contoir i det Danske Can cellie (r), hvor de i Følge ovenmeldte Refript ved hvert Nars Udgang tilCancelltet indsendende Fortegnelser paa de forefaldens de saavel sluttede som usluttede Skifter skal igiennemgaaes og efterfees; men det befindes, at disse ikke ere indkomme fra..... for Aarene 1782=1785.) Canc. Prom. (til Mentekammeret), ang. at Cancelliet formener, at i det mindste de Ribehusiske Under danere i 17orfardrup Sogn med Hillerup og Jeds sted Byer i Stranderier maa blive under Ribehuus- Amts Opsyn og Jurisdiction (s). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), indeh. Kongelig Approbation,,,at Sofolket paa Gerne ved Vesterhavet maae tillades at tage prepaa den forhen brugelige Maade saavel med Uden som Indenlandske, Grønlands og andre Koffardieskibe; og at Saadant fremdeles maa være dem tilladt, indtil Omstæn dighederne giøre en anden Foranstaltning nødvendig." Saadant bekiendtgiøres for Vedkommende paa de af bemeldte

(1) Det første, som berom haves, er Bestalling af 20de Oct. 1786, hvorved Cancellie: Secretair J. U. Risby til Revisor i dette Contoir beftittes. Cfr. Resol. 25 Oct. 1786 om et andet Contoir i Rentekammeret. See ellers Prom. 30 Junii eg 29 Sept. 1787, samt 7 Junii 1788, saavelsom Rescr. 6 Martii 1789. (s) See Prom. 9 Febr. 1788. meldte Der, sem fortere under Ribe-Stift, da Enrolles II Nov. ringscheferne fra Admiralitetet derom er tillagt den fornødne Ordre. (Efter Admiralitets- og C. Collegii Sorestilling til Kongen, og siden Meldende til Cancelliet) (c). Canc. Prom. (til Greve Schak paa Schakkenborg), II Nov. Aug. at den i Følge Generalitets: og C. Collegii Ordre af 26de Aug. a c. fra det Riberske Regiment til Ballura, for at paasee, at ingen Deserteurer fra Regimentet derfra hlive transporterede, henlagte Underofficeer Bloms qvists anviiste fri varteer med Varme og Lysning vil være at udrede af Ribehuus-Amt med derunder liggende Schackenborg-Grevskab, (ligesom forhen er skeet med z Commandoer paa Sans og Hjerting til Defertionens Hemmelse.)

Generalitets: og C. Collegii Prom. (til Kons 11 Nov, gens Regiment til Fods), ang. at de uden for Kiøbenhavn ved Kongl. civilt Arbeide commanderede Underofficerer og Tambourer, paa hvilke af vedkommende Steder ingen Qvarteerpenge godtgiøres, fan anføres med deres Qvarteerpenge i de fra Regis mentet hvert halve Aar indsendende Qvarteerberegnins ger, og det fra den Tid af, da Regimentet er blevet inds qvarteret i Caffernerne. Generalvei Commissionens Circul. (til samtlige II Nov. Stiftbefalings: og Amtmænd (u) i Danmark), indeh. Kongl. Resolution af 18de Octobr. sidstl.,,,at det under 12te Janv. 1775 for Aalborg-Stift ergangne Neskript, dette Stifts Veie angaaenbe, maa overalt i Riget brina ges i Anvendelse, naar, og saa ofte, de værende gamle Beies Istandsættelse og Vedligeholdelse dertil kan give Ana R 4 leda (t) See Prom. 20 Janv. 1787 om Sebr; og Plac. 13 Apri 1787. (u) (See og Prom, 20 Janv. 1787. 11 Nov. ledning," af hvilket Reskript herved følger en Gienpart (v), og Anmodning om at meddele Designation over Veiene, Afskrivter af Repartitionen til deres Vedligeholdelse, met videre Underretning. (Resolutionen er bevirket af Gen. Bei-Com., for desbedre at kunne underftette Stiftbefalings og Amtmændene i deres, til Beienes forsvarlige Wedligehol delse, gaaende Beftræbelser, oa for at fee de Mangler af hiulpne, hvilke ikke saameget hidrøre fra forsomt Vedligehob delse, som derfra, at endeel Beie aldrig have været anlagte og istandsatte efter rigtige og passende Regler) (x). II Nov. Rescr. (til samtlige Stiftbefalings- og Amt mænd i Danmark), hvorved Plac. af 30te Juni 1786, ang. Dom og Straf for Forbrydelser ved Vei Arbeidet, derhen limiteres, at den ikke skal være ertenderet paa Over Vei Betiente, hvortil den i Pla caten indløbne Trykfeil andre Vei:Betiente, istedet fo: Undervei Betiente, kunde give Anledning; og at Un derbetientene ved Vets Arbeidet skal i Tilfælde, isteden for corporlig. Straf, af Politieretten (y) dicteres en passende Mulct, som derefter af Stiftamt, eller Amtmanden efter Befindende skal approberes, da for Resten de dicterede Mulcter fal, i Mangel af Betaling, afsones efter (v) See derhos Prom. 31 Dec. 1790, 19 Febr. og 9 April samt 14 Aug. 1791. Bortfaldet ved Forordn. 13 Decbr. 1793. (x) Dette er forteligen Indholdet af Circulairet; men Amtmanden i fundenæs og Bovling Amter, Etatsraad Sansen, efter at have, i Følge Rescr. 2 Novbr. 1778 og 13 Maii 1786, henvendt sig til Generalvei - Commissionen, og underrettet Samme om hans Plan og Fremgangsmaade til Beienes Istandsættelse, erholdte derefter under 4de Novbr. 1786 Commissionens Approbation, og tillige Bekiendtgisrelse, at Kongen paa Com misfionens Forestilling har under 18de f. M. resolveret ,,at det ved Etatsraad og Amtmand Sansens Forans ,,altninger til Grund lagte, ellers for Aalborg - Stift alene ergangne, Rescr. af 12te Janv. 1775, maa overalt i Riget.. Anledning." (y) See Rescr. 25 Maii 1787 og Fd. 13 Decbr. 1793, $ 96. efter Forordn. af 6te Decbr. 1743. (Sansom Placaten 17 Nov. bar anordnet Sagernes forte Afgiorelse, og at den Skuldige seal dicteres en corporlig Straf efter Sagens Omstændighe der; men Generalvei Commisfionen nu har andraget, at de ved Vet Væsenet værende underbetiente ere 3 Slags, neme lig staaende Piqueurer, som af Kongens Kasse nyde aarlig Gage, Underofficerer af Regimenterne, som imidlertid nyde Diætpenge, og Interims - Piqveurer, som ligeledes node Diætpenge, hvilke alle ikke ere af det Slags, at de kunne underkastes corporlig Straf.) Rescr. (til Stiftbefalingsm, i Christiania), 17 Nov. ang. at Hosttingene i Dore-Nommeriges Fogderie sal herefter holdes saaledes: For Næs Præstegield den ite Ullensager Ste Gierdrum 8de December. Nannestad Edsvold IIter 14de (Saasom Stiftbef. har forestillet, at den ved Resc. af 6te Aug. 1783 fastsatte Bekemmelse skal medføre den Uleiligbed, at Samme indfalder paa den Eid af Aaret, da der ofte falder en Mængde Snee og Slud, som næsten giør Beiene ufremkommelige; samt at det er nødvendigt for Betientene, og til Forretningernes bedre Jagttagelse, om Gierdrum-Ho feting blev forlænget 1 Dag.) Bevilgn. at Sandager-Gaard i Fyen, Ru: 17 Nov. gaards Amt Skovby. Herred, maa herefter kals des Brinkenslyft, (efter Ansøgning af Oberst C. v. Brin. ten.) Generalitets: og C. C. Prom. (til samtlige 18 Nov, Regimenter i Danmark og Holsteen, og til det Norske Generalitetet), ang, at Mandskabet ei uden i yderste Nødsfald maae tilstaaes Siorter for Betaling.

Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), 24 Nov. ang. Lygte- og Spreite Skattens Forhøielse og Ligning. St. 24 Nov. Gr. Magistraten har foreftilt, at Samme fra Over-Brands og Wand Commissionen er tilmeldet, at Lygte og Spreites Stats Kassens Tilstand, deels formedelst de usædvanlige hoie Tranpriser, og deels formedelst havte flere udgivter ved Goroiternes tienftdygtige Istandsættelse, flere Slagpompers An Eaffelse, og Pram-Spreiternes Hovedreparation, med vis dere, Aar efter Aar saaledes skal være aftaget, at ei alene al dens Beholdning er medgaaet, men Commissionen bar endog maattet optage til Laans af Brandforsikringscassen 2800 R.: samt at det til Stadens bedre Oplysning vil være fornodent, at der endnu anskaffes 250 nye Gadelygter, som vil kofte 2000 Rdlr., og deres aartige lenderholdning omtrent 1000 Rdlr., til hvilken nødvendige Udgivters Vestridelse bemeldte Commiss fløn fat have begiert, at Lygte og Spreitestatten, som zu belober sig aarlig til 9938 Rdlr., maatte ved Ligning for heies med sooo Rdlr. Maar denne Forboielse i Lygte- og Sprøite katten, hvis Nedvendighed Magistraten ikke kan sæfte i Evivl, paa den for alle billigste og mindst trykkende Maade skal udredes, bar Magistraten de til intet beqvemmere Mida del vioft at foreflaae, end at de 9938 Rd. 24 F., som denne Skat beløber sig til, tilligemed disse sooo Rd., i alt 14938 Rdlr. 24 B., eller, for at have et rundt Tal, 15000 Rdlr., maatte efter et med det over Vægterpengene, i Følge Ber faling af 3rte December 1783 forfattet Mandtal, og efter de samme Regler, saavidt de findes passende (z), lignes paa alle Kongelige publiqve og private Bygninger, da den specielle Anseening funde forfattes af nogle magistraten og nogle af de 32 Mænd, og derefter indsendes til Kongelig Approbation. 24 Nov. Saadant Forslag, til Lygte og Sprøiteskattens Forhøielfe approberes; dog saaledes, at Kongens Bygninger, som have egne Sprøiter og 2ygter, ikke paalægges Deeltagelse i Skattens Udredelse, og at denne Forhsielse for det første ikkun skal bestemmes til 5 a 6 Aar, efter hvilken Tid Magistraten haver at giøre Fos restilling, at den, om det uundgengelig fulde behøves, endnu kunde vedvare længere. Rescr. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. at Vognmændene i Rudkiøbing paa Langeland maae lade sig betate 8 §. mere for Miten end efter den gam le Taxt. (De, som er paalagt at befordre de Reisende, have anholdet, at dem maatte forundes samme Fragt som Vogne mens (z) See Rescr. 27 Julii 1787 09 Prom. 17 Maii 1788. mændene i Fyen, da Fouragen er ligesaa kostbar der som an 24 Nov. densteds.) Rescr. (til Stiftbefal, over Aggershuus 24 Nov. Stift), ang. nogle Summers Udslettelse af Pantebogen i Friderikshald, for Qvartprocentskata tens Skyld. Gr. J Anledning af Forestilling fra Magißraten, bevil ges, at, paa det det aarlige Regnskab for den ferdedeel pro Cento-Skat sammesteds des haftigere og til rette Kid fan af Lægges. Maae alle de Restancer, somi Pantebøgerne staae til ingen Nytte, og beviisligen ere uerholdelige, af Sams me aldeles udgaae; ligesom ogsaa saadanne Pante-Obliz gationer af Pantebøgerne maae udslettes, hvilke ikke ere udstædte af eller vedkomme de nu værende Eiere af de pantebeheftede Eiendomme. Rescr. (til Amtmanden over Hedemarken), 24 Nov. ang. Lingtiderne i Østerdalens Fogderie. Gr. Amtm. har andraget, at Sorenskriveren og kogden have foreft it, at de bestemte Tider til Sommers og Vinters Tingenes Holdelse saaledes maatte forandres, at de, istedets for den anordnedelid, maae ansættes saaledes: Eleverum Aamodt Reendalen Tonset Store-Elvedalen Vintertingene: d. ste Febr. 9de I 2te Isde 21 de .. Sommertingene d. ste Julii 9de 15de 18de 12te Saadant Amtmandens giorte Forslag vil Kongen have approberet. Canc. Prom. (til enhver Greve og Baron i Danmark), med Gienpart af det, som samtlige Stiftamtmænd under 30te Sept. er blevet tilskrevet, ang. at hæve Aarsagerne til Extrafkattens Aftagelse, til via dere feiende Foranstaltning, saavidt hans Grevskab [Bas ronie] angaaer. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Danmark), Notits til videre Foranstaltning i sin Sid, af hvad Genes 25 Nor 25 Nov. ralis 05 Nov. ralitets- og C. Collegium har refriberet Infanterie-Regis menterne i Danmark (a), at de i Aaret 1777 fra Landet leverede Recruter, som have udtient den I Maii 1787, ikke skal meddeles nogen formelig Afsteed, men alene et af Regimentschefen, eller den Regimentet commanderende Officeer, underskrevet, og med Regimentets Segl forsynet Beviis i Henseende til deres fuldendte Tieneste ved Regimenterne; samt at ethvert Regiment for sig skal tilstille vedkommende Amtmand disse Beviser under eet til videre Distribution. 25 Nov 25 Nov. 25 Nov. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang, at de Catholske Præster i Fridericia ikke for Indqvarterings-Skat fan være at fritage, (siden det erfares, at naar disse, efter deres Ansøgning, ders for bleve befriede, vilde Borgerne, som allerede have klaget over Indqvarteringens Byrder, end mere blive besværede.) Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimena terne), indeh. Kongelig Resolution, at de ved samtlige gevorbne Cavalleries og Infanterie-Regimen ter staaende og herefter kommende Underofficerer, hvil fe ikke kunne avanceres til Over-Officerer, maae gives Haab om Adgang til Befordring ved Told: og Consumtionss Væsenet, naar de, efterat have tient i 10 a 12 2lar tro og vel ved Regimenterne, maatte findes qvalificerede til at forestaae de derved forefaldende for dem passelige Bes tieninger, og dertil maatte gives Leilighed. (For saame get som mueligt at afbielpe'den Banskelighed, som Regimen ferne have, for at erholde dygtige og tilforladelige unders Officerer) (b). Sammes Prom. (til det Norske Generalitet), ang. at de Norske National-Regimenters Kasse

Regnskaber mane være indkomne inden Martii Maaneds

Udgang næste Aar. Rescr. (a) Sec Prom. 7 Novbr. og 23 Decbr. 1786, 10 Martit 1787. (b) Cfr. Cab. D. 7 Aug. 1771. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at Mag. Soren Gudme, Sognepræst i Proeskiøbing, og Provst paa Wrs, maa for sin Betie ningstid, og uden Følge, forundes 100 Rd. aarlig Tillæg. af de roeste Kirkers Midler, som svares efter en pro portioneret Ligning. (Formedelft Kaldets Forringelse, hans 17 Mars Tieneste og 8 Bern, Kirkernes gode Tilstand &c.) I Dec Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christia= 1 Dec. nia), Adskilligt om Bagerne i denne Stad. Gr. Stiftbefal. harforestillet, at Oldermanden for Bager lauget i Christiania for ham har andraget, at Lauget stat finde sig fornærmet ved en af Magistraten den 19de Maii d. A. sat Brødtaxt, hvilken Magistraten ikke paa deres Anmodning, og uagtet Kornpriserne efter den Tid anseelig vare freg ne, har villet forandre, forend Fierdingaaret fra ovenmeldte Dato var udrunden: og derhos har begiert, at Brødtaxten for Eftertiden maatte, i Dvereensstemmelse med de Bagerne under 23de Junii 1683 forundte Laugs. Artikle, blive sat den 2den Januarii, og efter denne Regel hvert Fierdingaar for andres; ligesom og Lauget formeuer, ai Taxten bør reguleres efter den Priis, Kornvarene sælges for hos Kiobmændene, og ikke efter hvad de kan kiøbes for paa Fartøierne: men af Mas giftratens Erklæring er oplyft, at denne Lart aldrig er bleven bestemt førend ved Fartens Aabning, hvilken Tid ansees for den beqvemmeste, da Kornvarene paa den Tid Bagerne paa frane Sarten, nemlig 2den Janv., og 2den April, gielde meeft, fiden den fornemmeste Tilførsel, som modererer Priserne, i Almindelighed ikke skeer førend midt i Maii Maaned, og igien standser ved Midsommer, hvorved Priserne paa ny tiltage. Den under 19de Augufti 1776 for Kiøbenhavn ude gangne Plakat maae indtil videre gielde og være en Res gel for Bagerlauget i bemeldte Christiania; dog saaledes: 1) at hver af Bagerne skal fra sidste Novbr. til 1 te Maii have i Forraad fra 100 til 400 Tønder Rug, og fra 30 til 50 Tor. Hvede efter deres Vilkaar og Omstændigheder, hvilket Øvrigheden med Stiftets Approbation has ver at fastsætte; og al Magistraten med Politiet uns dersøge, om det bestemte Forraad virkelig forefindes, samt om Varene ere sunde og gode. 2) at Ingen herefter man nedsætte sig som Bager, forend han beviser as have 1 Dec. have anskaffet et forraad i det mindste af 100 Zonder Rug og 30 Tor. Hvede. 3) at Taxten ikke om Foraaret maa fattes, forend farten er aaben, og Prisen paa Kernvare ved en nogenledes tilstrækkelig Tilførsel er sat, og denne at blive til Regel for Taxten saaledes, at den begynder i Midten af Februarii Maaned, og fremdeles Hvert Avartal og 4) at ingen Tilgivt maa gives paa Brød eller Skofter af grovt malet Rugmeel, og derafin gen anden Slags sælges end til 8 B. og 4 B. I Dec. Confirmation paa en Fundats af 24de Junik 1785 til et Fattighuses Indretning i Viby uns der Brolykke:Gods, som skal bære Navn af Jørgensernes Hospital. Rasmus Jørgensen, Forpagter ved Nislev-Gaard yen, giver hermed til ovenmeldte Hospital 1500 Rd., som bestandig skal være perpetueret og først prioriteret 'f Brolykke Hovedgaard ibidem med tilliggende Jord og Grunde paa den Maade og de Vilkaar, som herefter fastfettes; hvorimod Søren Jørgensen til Brolykke stvar har ladet Hospitalet opføre for den vestre Ende af Vibys Kirkegaard, paa en dertil udlagt Plads, og bestaaer af S Fag Huus Muur og Bindingsværk, indrettet i 4 beqvemme og rummelige Værelser med en fiirdobbelt Skorsteen Midten til fornødne Jidsteder, samt en liden Haveplet bag Hospitalet af 340 Alens Indhold. Hospitalets Bestemmelse og oeconomiske Forfatning skal indrettes og fastsæts tes saaledes: 1) Som Hospitalet ikkun er oprettet og bes stemt for BrolykkeGodses Fattige, faa al Brolykkes Godses Eier som Ephorus for Hospitalet tilligemed Sog nepræsten i Viby være berettiget til at vælge og besætte Hospitalet med 4 af BrolykkesGodses nødlidende, fattigste og skrøbeligste Mennesker af begge Rion, efter Omstæn dighederne, hvilke til førstkommende Jule-poitid anvises Hver hver sit Værelse i hospitalet, og under Numer og Forklaring af Enhvers Alder og Tilstand anføres i den dertil indrettede Protocol, der forbliver i Sognepræstens Bes varing. Ved Valget af Hospitalets Lemmer skal noie iagttages, at derunder ikke antages saadanne Mennesker, som formedelst Alderdom eller andre Omstændigheder maate te fratræde deres Fæstegaarde, naar de med Billighed bør og kan nyde en Afgivt af deres forhen i Fæste havende Gaarde til deres Ophold, men alene saadanne gamle og nødlibende Mennesker, som paa ingen anden Maade kan erholde deres Underholdning: derfor skal og, de Fattige til Bedste, Hospitals Pladsene til alle Tider være besatte, saavidt det ikke strider imod 6te Post. 2) Af de fienkede 1500 Rol. skal Brolykke Eier aarlig svare 4 procento Senter, som beløber sig til 60. Sid., hvoraf han aarligen i2 Terminer, nemlig Dagen for Jule Helligt og St. Hans Dag, i Sognepræstens Overværelse udbetaler ens hver af Hospitalets Lemmer 13 Rd., hver Gang 6 Rd. 3 Mk., og desuden i sidste Termin til Ildebrændsel 1 Rdl. 2 Mk. pro Persona, tilsammen 57 Rd. 2 Mk., som hver Gang afskrives i forbemeldte Protocol; dog decorteres ens Hver af Lemmerne deres personelle Extrastat i hver Tere min, hvorimod Brolykkekier skal være behielpelig at ber sørge Ildebrændselen indkiøbt, og lade den hiemføre til Hospitalet. 3) For de fra Renterne aarlig overskydende 2 Rd. 4 Mk., sam Brolykkekier indeholder, og i Hens sigt til den Fordeel, han nyder af Hospitalet for sit Gods, skal han være forbunden, evindelig at vedligeholde Hose pitalet ind og udvendig i forsvarlig Stand. 4) De, som eengang ere blevne erfiendte og antagne som Sofpitalslemmer, skulle forblive i Hospitalet saalænge de leve, og føre et christelige og skikkeligt Levnet; dog maae de hverken indtage Logen til Ophold hos sig, for at gaae dem tilhaande, ei heller streife omkring at betle, men smuft I Dec. 1 Dec. smukt forblive i Hospitalet, beskæftige sig med hvad de fan forrette, og i forneden Tilfælde være hinanden behielpelig med Tilsyn og Opvartning, under Forbrydelse af des res Plads og Almisse i Hospitalet. 5) Hospitalets Lem, mer skal søge Kirken, saa ofte Gudstieneste forrettes, naar Legems Svaghed ikke forhindrer dem derfra; de skal sgfaa feie og reengiøre Kirken til de 3 store Hoitider, og ellers saa ofte det fornødiges; men andet Arbeide maa dem ikke paalægges, uden alene at feie og reenholde Hose pitalet. 6) Naar Nogen af Lemmerne ved Døden afgacer, forbliver den Afdødes Plads saalænge ubesat, indtil dens Begravelses:Bekostning maatte være bleven erstattet, enten af dens Stervboe, saa langt tilstrække fan, eller af dens Almisser, hvilken Bekostning dog ei anderle bes maa beregnes, end til en simpel Liigkiste, og hvad Linned der nødvendig udfordres at klæde Liget i, samt 4 Mk. til Bymændene for at bære Liget til Graven; hvorimod om Noget fra den Afdødes Efterladenskab skulde over- Skyde fra Begravelsens Bekostning, da skal Samme mods tages af Brolykke-Eier, at indføres i den af Præsten holdende Protocol over Hospitalet, som begge med hinanden have at overlægge, hvorledes det til Hospitalets Beste, bør anvendes, enten til en Fattig-Begravelse, at Efters kommeren ikke skal bie efter sin Almisse, eller Inventarier som Borde, Senges Forbedring, Bøger, og saa videre. 7) I Tilfælde, at ved en eller anden af Hospitalslemmers nes Dødsfald ikke skulde forefindes saadanne skrøbelige og ngdlidende Mennesker paa BrolykkesGods, som med Billighed burde nyde den Afdødes Plads og Almisse, tillades det Brolykke Eier tilligemed Sognepræsten i Viby at bortgive den ledige Plads og Almisse til hvilket værdigt Menneske de finde for godt,, hvorfra det endog maatte være, naar ikkun Hensigten af denne Fundations ate Post ellers i øvrigt haves for Dine. 8) Skulde 03: pitalet pitalet enten ved Ildebrand eller andre Tilfælde forulyk. I Dec. kes (som Gud dog naadeligen afvende!) da tabe alle Lemmerne deres Almisse, saalænge indtil Hospitalet der for igien beviislig kan blive opbygt, der dog skal skee uden mindste Ophold, paa det at Lemmerne strax igien fan nyde. Huusly. 9) Dersom efterkommende Eiere af Brolykke ellers imod Formodning Fulde efterlade de dem ved denne Fundation paalagte Pligter, saa anmodes Sognepræ ften i Viby, at andrage Samme for vedkommende Dvrighed, saaledes at Hospitalets Lemmer kan nyde deres Rettigheder i Følge Fundationen; og, fulde Sognepræs ften endog, imod al Vente, see igiennem Fingre dermed, ombedes Herredsprovsten alvorlig at vaage over Hospis talets Set. Denne Fundation er afstreven in Triplo, hvoraf det ene Exemplar indsendes til Directionen for de Fattiges Væsen, det Andet til Herredsprovsten, og det Tredie forbliver paa Brolykke til Efterretning i Fremtiden. - Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. paa J6.. 2 Dee. land), ang. Almuens Pligts-Arbeide til Kirferne sammesteds. Gr. Han har andraget, at, siden det ved Kongl. Befaling af 30te Junii a. c. ang. Skalholt Bispestoels Godses Salg,. i Henseende til Filialkirkernes Jorder, heder, at fordi Kirke- Eierne nyde alle Indkomsterne af saadant Kirkegods, ber de face alle Reparationer og Bygnings Omtoftninger, endog Ulykkes.Tilfælde ikke undtagne; men det derimod i Rescr. af 17de Julii 1782 (c) om Kirkernes og Præsternes Rettighe der paa Island, beder, at Kirkegaarde og Kirkens ægge skal Bønderne i Sognet opføre, samt lægge Eag paa Kirken paa deres egen Bekostning, m. v. ftal Nogle være fremkomne med det Spørgsmaal, om ikke alt pligts. Arbeide, som dette Neskript berorer, ved det seneste Rescript af 30re Junii 1786 er ophævet: hvorfore Stiftbefal. har begiert nærmere Forklas ring herom. I saadan Anledning meldes, at, da det er rosdeligt, at det sidste Refript om Filialkirkerne ikke har havt mindste Hensigt til at giere nogen Forandring i Almuens tile forn anordnede pligts Arbeide til Kirken, (c) Bil findes i Tillægget. VI. Deel 3 Bind. Saa 2 Dec. a Dec. 2 Dec. a Dec.

Saa vil det blive uforandrer, som det har været før. Generalitets: og C. C. Prom, (til Commans danten i Kiøbenhavn), ang. at Kongen har ladet giøre en Indretning til Militairiske Sammen komster i Giethuset, hvilken tager sin Begyndelse næstkommende Ite Janv., som bekiendtgiores for de i Sta den garnisonerende Regimenters og Fæstningens Officerer. (For at fortaffe Officerene en anstændig og tillige nyttig Tidsfordriv i deres ledige Timer) (d). Sammes Prom, (til samtlige Regimenter t Danmark og Norge), ang. at det med Casses Regnskaberne følgende Inventarium skal uds mærkes, i hvilket Aar de anførte Sorter ere anskaffede, og om dem, som ikke paa eengang fan anskaffes, naar og hvormeget enhver Gang er imodtaget. Vest. G. R. og Generaltoldkammer. Circul. (til Tolderne i Viborg- og Aalborg-Stifter, samt De Anmeldelse og edelig Forklaring, naar Skibe med Træ last fra, Torge indstrande, og have enten forbuden eller efter Toldsedlen formegen Last. For den følgende Tid, naar noget under Toldstedet indstrandet Skib maatte være kommet med Trælast fra Norge, hvorpaa medbringes behorig Toldseddel, og det da ved Biergningen befindes, at faqdant Skib enten ins dehaver forbuden Lafe, eller og mere Trælast end Toldsedlen indeholder, haver Tolderen strapen at melde Saa dant for vedkommende Amtmand (e), og anmode ham at erhverve Skipperens og hans Folkes edelige forklas ring om, hvor saadan Last er indtaget, enten det er Skeet i nogen Udhavn, efter at Skibet med Toldseddel er (d) Scel Prom. 20 Martii og 29 Sept. 1787. (e) See næstfølgende Promemoria. bles blevet forsynet, eller og det er skeet ved Toldstedet førend Toldsedlens Expedition, i hvilket Fald det tillige maa oplyses, hvilken Toldbetient der har overværet Skibets Indladning; og gives Skipperne og deres Folk forsikring om, at saadan deres sandfærdige Forklaring paa Grund af Toldrullens 16de Cap. 5te Art., og Forordn. af 30te Junii 1723 ikke skal komme dem til nogen Præs judice. 2 Dec, Sammes Prom. (til Amtmændene i Aal: 2 Dec, borg, Tisted, Viborg, Ribe og Ringkiebing, Notits om Næstforestaaende, og Anmodning til Amts manden at foranstalte i forekommende Tilfælde, at vebkommende Skippere og deres folk saaledes afgive deres edelige forklaring, da dem kan gives forsikring om, at saadan deres sandfærdige Forklaring paa Grund af Toldrullens 16de Cap. 5te Art. og Forordn. af zote Junii 1723 ikke al komme dem til nogen Præjudice; saadan Forklaring ville Amtmanden derefter, i forekommende Tilfælde, snarest mueligt besørge til Kammeret indsendt. di Sammes Prom. (til Consumtionsbetientene 5 Dec. i Varde), ang. Inqvisitioner paa Landet om Brændeviinsbrænden og Krohold, (til Svar paa deres Forespørgseler.) Naar Forvalteren og Controleuren for egen Reg ning og uden Angivelse foretage Inquisitioner paa Landet om ulovlig Brændeviinsbrænden, kan de ansees som Angiver, og tilfalde a'tsaa dem alene de forbrudre 23øder; men, dersom deslige Inquisitioner foretages efter Formodninger og paa Consumtionskassens Bekosts ning, da forholdes med Delingen af Boderne og Cons fiskationens Værdie i alle Maader efter Circul. af 17de Aug. 1779, som ikke er ophævet eller forandret. Om ulovlig Brændeviinsbrænden og Krohold paa Landet maa 562 ingen §. I. §. 2. 5 Dec. ingen Inqvisition af dem foretages, uden i Medfølge af Rettens Betiente (f). 9 Deca 9 Dec. 250 12 Dec. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at Com mandeurcapitain Hauch, Enroll rings Officeer i Vestera Jydlands District, bor, ligesaavel som de øvrige til Sø Enrolleringen henhorende Officerer, tilstaaes varteers penge lige med Land Etaten, efter sin Caracteer, og ikke efter sin Charge, der vil være at udrede af Districtets 6 Kiøbstæder i proportioneret Forhold, og ligesaa frit Qvarteer efter Caracteren for den Officeer i Ringkiøbing, som hidtil skal have anskaffet Samme. (Anledning af Hauchs Ansogning, og da han skal være den eneste Officeer i Diftrictet, som ingen fri Bopæl har) (g). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Bergen), ang. Landslod af Sild ved Davigs Præstekald. Gr. J Anledning af en fra Sognepræffen for Davigs Præ ftegi to Hr. Friman indkommen Ansøgning, at den saakaldede Lands Lod, som efter gammel Sædvane pleier at betales af den Sild, som fiskes ved de bans Kald beneficerede Gaarde, maatte beffemmes til noget Vist, da Samme skal være meget ulige og arbitrair. Naar bemeldte Hr. Friman ei om Landslodden med vedkommende Nots-Kast Eier i Mindelighed kan forenes, bør han, efter foregaaende lovlig Indvarsling, lade det af vedkommende Sorenskriver ved Dom fastsætte, om nos gen Landslod sal erlægges, og da hvormeget, samt om Leilændingen af en saadan Lod Noget, og da hvorme get, tilkommer; da Parterne, ifald nogen af dem skulde finde sig misnoiet med hvad Dommen bestemmer, forbeholdes videre at paatale fin formeentlige Net. Rentef. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. Instructioner for Strandfogderne i Ribehuus:Amt (h). (f) See Circul. 17 Novbr. 1792. (g) See Prom. 9 Maii 1789. J787. Gr. () See Prom. 4 Nev. og 23 Decbr, 1786 samt 6 Janv. Gr. Paa Prom. fra Stiftamtm., og det derved fulgte For 12 Deo, flag fra Herredsfogden i Bester-Herred, til nogle Forandringer i, og Tillæg til de Instructioner, som fulle udfærdiges for de Strandfogder, der antages i Ribebuu Amt, meldes til Efterretning, og Jagttagelse ved Instructionernes udfærdigelse, At Kammeret bifalder de foreslagne Forandringer og Tillæg, dog saaledes, at Herredsfogden ikke deri kals des Administrateur, og at den ved 9de Post anførte For andring derfra undtages, da Strandfogdernes Beløns ning ikke synes at kunne efter Anordningerne, og til værre Følgers Forebyggelse, være mindre end Deel, efter alle Omkostningers Fradrag: og udbeder man sig i sin Tiden Gienpart af de udfærdigede Instructioner (i) tilsendt. S$ 3 Rescr. (i) Lyde saaledes: 1) Ligefoin s. z af Juftt. i Noten til Prom. 4 Novbr. 1786. a) ligemaabe...... (Som 2den s.)... Saadant for Dis ftrictets Tolder og Herredsfogden....... Skibet eller egentlig Stranden bortføres....... Tilladelse er som s. 2 i Hiin, see Prom. 18de Maii 1793.) 3) Ligesom §. 3,,Serredsfogden," tillagt: Araren at anmel de, til nærmere Foranstaltning efter Strand Anordningerne.

4) Efter saadan foregaaende Anmeldelse, og derpaa erholdte Tilladelse beforger, (§. 4.). 5) Ganske ligesom hiin §. 5. 6) Ligeledes, undtagen, at ved det Ord derom staaer tit Herredsfogden at &c. 7) Skulde..... (som s. 7)... faa skeer, maaderom liges som forhen er meldt, see Anmeldelse til Herredsfogden og Toldbetientene. 8) I øvrigt tilforpligtes... end videre enten fra Amtman den eller Herredsfogden vorder anbefalet, &c.] (s. 8 4de Nov. 1786.) 9) Ligesom sammes 9de §. 10) Saa skal Eder (*) og end videre til Belønning for Eders Wisie og Tilsyn ved Stranden være Ravsamlingen overs draget at besorge, imod at nyde det Halve deraf for Eders Umage, dog at J ikke fordrifte Eder til paa nogen Maas de at sælge eller overdrage Noget deraf, under hvad 80- (*) I og der staaer her i de første 9 59. altid hvor der i hine for Aalborg Stift staaer de eller §. 7 Strandfess derne. 45 Dec Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Siellands Stift), ang. Nenne- Rectorats Adskil telse fra Capellaniet, og Forøgelse i Lønnen (tillige til en Collega) ved Tilskud fra Bornholms Geistlige og verdslige Betiente. Gr. Af Biskopens Skrivelse til Cancelliet er Kongen bleven refereret, at Rectoratet ved den Latinske Stole i Ronne paa Bornholm, i Mangel af Indkomster til en Rectors Underhold ning, hidtil har været forenet med det Residerende Capella nie sammesteds; men at Skolen desaarfag er bleven forsømt saa at Indvaanerne have med for Bekostning maattet sende deres Born til andre Skoler at fudere; og hidtil værende Rector samt Capellan Hr. Rofoed er nu befordret til Sognepræ st i Hasle fre Fornævnte Rectorat sal herefter være adskilt fra bemeldte Residerende Capellanie; og, paa det at Reco toratets Indkomster, som nu fun regnes til 200 Rd. i det høieste, kan blive forøgede saaledes, at der tillige fan blive Løn til en Collega ved Stolen, approberes, at Stiftbefal. og Bisk., saaledes som de ere blevne enige om Forevending det end maatte være, men være forbunden at eflevere Samme paa Anfordring ved de paa Strans den holdende Auctiener, paa det Samme lovligen fan blive bortsolgt til de Høistbydende, og Hans Majestæts Andeel til Indtægt beregnes. De, som udi saa Maade antage til at samle Rav, hvilke ikke maa være Flere end Nodvendigheden udfordrer, anmelder for Hers redsfogden, som forsyner dem med et Tegn hvilket de fredse maa føre hos sig naar de ere ved Stranden, til Foreviisning for ham og Toldbetientene, atingen übes rettigede indfinde sig paa Stranden. (See Prom. 16 Junii 1787 09 29 Martii 1788). 11) Strandfogderne overleveres af Herredsfogden en af mig som Amtmand igiennemdraget og forseglet Bog, hvorudi I ved Dag og Datum antegner hvad hver Das maatte indstrande, og, om end Intet indstrander, skal I dog være forbundne, deri at antegne, at Intet er anlandet den Dag." Denne Bog maa være tilfæde ved de holdende Strandforretninger, og ellers forevises Hers redsfogden, faa ofte forlanges, til Eftersyn. 102 Denne Instrux have I ufortovet offentlig at lade be- Fiendtgiore saavel paa Sirke. fem Sogne- Stævne, og til Beviis derom med Paategning at forsyne. Ribe den zote Decbr. 1786. Urne. om at foranstalte et Circulaire, at omgaae til samtlige Kongl. 15 Dec. geistlige og Verdslige Embedsmænd der paa Landet, for at opmuntre dem til nu strap godvillig at tegne sig for noget aarlig Tilskud til Skolen, da, hvad de saaledes tegne sig for, skal derefter ved Vacance hefte paa Embederne; men om Nogen nu ikke godvillig vilde tegne sig for noget, skal deres. Efterkommere, dog efter nærmere Forestilling fra Stiftbefal. og Biskopen i Fora hold til Deres Embeders Indkomster, paalægges at svare noget Bist aarlig til Skolen, da Kongen Vil paalægge de herefter beskikkende Præster der paa Landet, aarligen at svare til bemeldte Latinske Skole hvad de selv, naar Sagen kommer i Drivt, med god Samvittighed kunne holbe for billigt, og vedkommende Øvrighed tillige er fiende efter Omstændighederne at være passende; og have Stiftbef. og Bisk. til det Danske Cancellie nærmere at indberette, hvad det som de Geistlige og Verdslige Betiente der paa Landet godvillig tegne sig for, beløber sig til (k). Rescr. (til Biskopen i Sielland), ang. at 15 Dec. den ved Rescr. af 16de Octobr. 1776 for Hyllinge og Lyndby-Degnekald fastsatte Enke-Pension 4 Nor. aarlig maa herefter ansættes til 14 Rdr. aarlig, (efter Degnens Begiering, siden dette Degnekald skal bave forst Hartkorn af Degnefaldene i Boldborg-Herred). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene og 16 Dec. Biskoperne i Danmark og Norge), ang. Kleves Forskrivter at indføres i Skolerne. Gr. Da Professor Serkel Kleve, som har udgivet de fors ste Grunde for dannende Kunfter og Haand-Arbeide, frems fatte i Danske og latinske Forskrivter, bar anfegt, at disse hans Skrivemodelle i alle Stoler udi Kongens Niger allern. maatte blive indførte saa, siden de ere baade smukke, og Prisen derpaa meget taalelig, Saae man gierne, at Samme funde blive indførte i Skolerne, og at i det mindste hver Skole blev fors synet med et Exemplar: man vil derfore have dette (res (k) See Rescr. 14 Decbr. 1787. do com 16 Dee, commenderet til Stiftamtmandens og Biskopens gode Fore sorg i Stiftet, for saavidt det uden Vanskelighed kan labe sig giøre. 16 Dec. 16 Dec. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene over Siellands- og Fyens Stifter), ang. at Transports væsenet over de Farvande, som Posterne passere, henlægges under Generalpost Amtet. Kongen har befalet, at Alt hvad der vedkommer Transporten overfarvandene imellem deDanske Øer og Sverrig paa den ene Side, og imellem bemeldte Der og Jyl land samt begge Hertugdommene paa den anden Side, dog ikkun paa de Steder som Posterne passere, tilligemed alt hvad derpaa haver Indflydelse, og dermed staaer iForbindelse, skal henlægges underGeneralpostanitets Bestyrelse og Om forg, for ved Overfarten at kunne treffe de til Posternes bedste og hurtigste Overfart, samt Publici Beqvemmeligs hed og Sikkerhed tienligste Indretninger, og at Samme tillige til fandan Ende skulde overdrages de paa disse Stes der til Broers, Bolverkers og andre Indretningers Vedligeholdelse henlagte Sonds, for deraf at bestride de udfordrende Omkostninger, og at endelig, for saavidt disse dertil maatte befindes utilstræffelige, eller til nogen tienlig Indretning ingen Fond skulde være, de Reisende maatte efter nærmere bevirkende Resolution paalægges saadanne Afgivter, som dertil kunde eragtes tilstrækkelige. Canc. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Amter), ang. at Bønderne i disse Amter fan tils staaes samme Moderation i Bekostningerne paa Tapa tionsforretningernes Erhvervelse til deres Gaardes Forsikring i Brandkassen som Koldinghuus-Amts Bønder ved Skriv. af 22de Janv. 1785 er bevilget, hvoraf herved følger en Gienpart. (Paa Amtmandens Forslag, som medfører Billighed, i Anledning af Forespørgsel til ham fra nogle Bender, som bave tilkiebt sig deres forrige Fæftes gaarde fra viftens Hovedgaard, med Tilpligt at lade samme Bygninger forsikre i Brandkassen) (1). (1) Bortfaldet ved Anordn. 29de Gebr. 1792 5. 3. Rescr. Rescr. (til Directionen for den Kongl. Dans 22 Dec. ffe Porcelains: Fabrique), hvorved approberes Directionens Forestilling i Henseende til Samme, nemlig 3) at Tegnemester. Tienesten maa til Besparelse for Fabriqven være ubesat, og 2 af de bedste malere ved Fabriqven derimod nyde hver en passende Kiendelse imellem 10 a 30 Rdlr. aarligen, for at undervise Lærlingerne, og bedømme deres og de øvrige Waferes Arbeide. 4) We Fabriqvens Portner, der er en Islander, maa oversendes til Island, for end videre at eftersøge og hiembringe mere af den Leer, som Studiosus Zicolai Mohr har medbragt Prøve af, og er befunden at skal være Fabriquen tienlig 20. og 5) at, da der paa Fabriqven haves en an feelig Forraad af Porcelain, Prisen paa det mindre vans felige at fabriquere,og meest begierlige, som Tariner, Zalerkener med videre, maa efter Omstændighederne ned sættes under den ellers bestemte Taxt, hvilket formenes i Henseende til en langt større Afsætning, at ville være til Fordeet for Fabriqven. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), 22 Dec. ang. Sessioner, aarlige Samlinger, March penge, og ationales Betaling til Qvæsthuuskass sen, ved Regimenterne i Norge. Ved den med den Norske Armee i indeværende 2lar (m) foretagne Forandring har Kongen iblant Andet resolveret: at fra tilstundende Aar af skal uden Undtagelse hvert fierde Ular holdes Completterings-Session, naar ei anderledes maatte anbefales: at disse Sessioner ei paa eengang maa have Sted, men udi 3 forskiellige Aar, saasom udi 1787 i Trondhiem- og Bergens-Stifter, udi 1788 ved de Aggershusiske og Smaalehnske Dragon- og Infanterie-Regimenter, udi 1789 ved de Oplandske Dragon: og Infanterie Regimenter, samt Skieløberne og i Christiansands (m) See Resol, 26 Maii 1786, Stift §. I. §. 20 §. 4. §. 5. §. 6. 22 Dec. Stift, udi 1791 igien i Trondhiems og Bergens Stifter, §. 3. og saa fremdeles (n); at Regimenterne i Sessions-arene ikkun skal exercere om Høsten i 6 Dage Compagnteviis, efter at det ny indskrevne Mandskab i Forveien er øvet i Exercicen: at lubi det paa Sessions: Aaret følgende Aar hvert Regiments Compagnier skal samles udi 12 Dage til Exercice paa Enhvers Samlingsplads: at udi det 3die Aar 4 Compagnier af hvert Dragon-Regiment ftal epercere, og formere Eskadroner i 16 Dage foruden March dagen; og, naar Pladsen tilstæder det, samlet under Eet, og de øvrige 4 Dragon-Compagnier exercere som sædvan ligt 12 Dage paa deres Compagnie Exerceerplads: at 6 Compagnier, eller den første Bataillon af hvert Infan terie:Regiment, i det 3die 2ar skal samles paa Bataile lønens Exerccerplads udi 16 Dage, Marchdagene uberegnede, eg exercere Bataillonviis, men de øvrige 6 Com pagnier paa ethvert Compagnies Samlingsplads i 12 Das ge: at udi det fierde Aar de 4 Compagnier af hvert Dras gon Regiment, og de 6 Compagnier af hvert Infantes rie-Regiment, som i det 3die Aar endnu have exerceret compagnieviis i 12 Dage, nu ligeledes skal samles og exerceres i 16 Dage, foruden Marchdagene, i sluttede Eskadroner og Batailloner, ligesom de først have exerceret i det 3die Aar, hvorimod disse ikkun erercere paa deres Compagnie Samlingsplass udi 12 Dage compagnieviis: at, naar det Locale ved de Bergenhusiske og Westerlehnske Regimenter skulde lægge flere Hindringer i Veien at exers cere paa den forskrevne Maade i en samlet Bataillon, end ved de øvrige Regimenter, og det af den Betydenhed at Bondens og Soldatens Ruin deraf kunde befrygtes, kan dec, naar først herover de paalideligste Rapporter ere indhentede, tilstædes at begge Batailloner ved hvert af disse Regimenter stedse exercere compagnieviis i 12 Dage: at Stieløber:Bataillonerne og de 4 annecterede Artillerie- Com: §. 7. §. 8. §. 9. (n) Forandret ved Prom. 29 Jan. 1791. §. 10, Compagnier, naar for de sidste Kanon Exercicer under 22 Dec. Artillerie Corpsets Opsyn undtages, hvormed forholdes som anordnet er, ikke skal samles til Batailloner, uden specielle Ordr, og altsaa ikkun exercere compagnieviis, Sessions Aaret 6, og de øvrige Aar 12 Dage: at ved Dragon-Regimenterne stal Dragonerne afholde Udredningen med mere af deres aarlige Løn, men ved Infanterie -Regimenterne, Skielober-Bataillonerne, og Artillerie Compagnierne tilstaaes hver Tational Soldat, som indfinder sig ved Compagnie Samlingerne, 4. B. og ved Bataillon-Samlingerne 6 ß. daglig uden Afkortning: §. II. At det Mandskab, som erercerer Bataillonviis, skal godt giores Marchpenge fra deres Compagnie Samlingsplads se, naar Samme ligge langt fra Bataillonens Exerceer plads; samt at, for at kunne fastsætte disse Marchpenges Udbetaling og Beregning, opgives Regimenterne, efter Foranstaltning fra Generalitets og Commissariats: Colle gio, at indberette Compagniernes Samlingspladses Fra liggenhed fra Bataillonens Exerceerplads, og opgive, hvil fe Compagnier fan tilkomme Marchpenge, og hvorledes disse efter Billighed vare at repartere, saaledes at enhver af Compagniets hele Styrke deri kunde være lige deelta gende: at alt, som efter ovenstaaende Anordning er til- §. 12. staaet hver Soldat skal betales til ham førend Myns S. 13. sterdagen: og at det Zationale Mandskab skal berefter som forhen svare den anordnede Afgift til den Torske Ovæsthuuskasse, men Samme tages af udredningspen gene, for at forebygge de med denne Afgivts Decourt og Incassation forbundne Uleiligheder, ligesom det skeer ved Underofficererne og Dragonerne, hvis Afgivt til Kripshospitalet ligeledes er taget af deres Tractament og Løn, saa at hverken Incassation eller Afkortning i Uds redningspengene mere kan have Sted, hvilket baade for Civile 22 Dec. Civile og Militaire, saa og Mandskabet selv, bliver at bekiendtgiøre. 22 Dec. 23 Dec. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Bergens Stift), ang. at hvad Almisseiemmer paa Landet i dette Stift arve og sig efterlade, tilhører Fattigkassen. Gr. Udi Skrivelse til Cancelliet have Stiftbefal. og Bisk. meldet, at de paa en fra Sorenriveren over Nordhordslehns Sorenskriverte til dem indkommen Beretning bave, paa Grund af Rescr. af 16de Novbr 1775, resolveret, at den en Lægdslem af Hammers Præstegield Anna Wielsdotter efter hendes Broder tilfaldne Arv paa 125 Rel. 26 ß. fulde i Sognets Fattigcasse imodtages, og imob at bun, foruden at vedblive stedse at nyde Lægd, fulde bekomme Renten af Samme til Klæder; og hvorhos de paa denne af dem afgivne Resolus tion have begiert allern. Approbation. Saadan af dem foiet Foranstaltning i Henseende til berorte Legdslem Anna Tielsdotters tilfaldne Arv vil Kongen have approberet, samt vil derbos, i Anledning af den fra dem tillige skeete Forestilling, have befalet, at forbenævnte Refkript af 16de Novbr. 1775, der kun ans gaaer de i Bergen-Kiøbstæd værende Almisselemmer, ogsaa skal være ertenderet til de paa Landet udi Bergens Stift værende Almiffe: eller Lægds-Lemmer, saa at hvad disse maatte efterlade sig, om de end have Livs-Arvinger, sal tilhøre der Sogns Fattigkasse, hvoraf de nyde Almisse; ligesom og den Arv, som en saadan Lægoslem, tilfalder, ei til dem selv eller nogen dens Forvante, men til Sognets eller Præstegieldets Fattigkasse af Skifs teforvalteren skal erlægges; dog skal den Almisfelem, som nogen Arv saaledes tilfalder, myde, foruden den sædvanlige Lego eller Almisse, Renten af Arven, hvor ubes tydelig den end maatte være. Canc. Prom. (cil Amtmændene i Danmark), ang. Afskeeds Beviser til, og Afregning &c. med de Tationale Recruter, som have udtient den Ite Maii næstkom mende Nar. Gr. Under 23 de Novbr. næstafvigt er Amtmanden commu niceret, hvilke Beviser, der bleve dem meddeelte; men, da Generalitets- og Commissariats-Collegium nu bar meldet, at disse Recruter have Passer hænde som frie Folk, hvilke dem, imod forberørte Bevisers Udlevering, bor fratages, de og, efter den, med dem fra Regimenterne gierende Liquidation, ventelig vil komme Noget tilgode i Penge, som dem ber udbes tales, ligesom de og maa aflevere deres ei endnu forticute Munderings-Sorter, forat tilstilles Regimenterne saa, for at befrie Mandskabet fra den Besværlighed at indsnde sig per fonlig, ved, Regimenterne, AnAnmodes Amtmanden at ville besørge alt Foranfør 23 Dec. te (o), da ham fra Regimenterne desangaaende vil blive meddeelt fuldkommen Oplysning. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i 23 Dec.] Ribe), ang. Administrationen af de Kongelige Forstrande i Ribehuus:Amt. Gr. J Anledning af hans Prom. af 9de d. M., og de derved fulgte Indberetninger des angaaende fra Skads-Hers redsfoged og Ribehuus Birkedommer, meldes herved, At i Hensigt til de af Herredsfogden foreslagne Fors andringer i Strandfogdernes Instructioner maa for holdes efter Kammerets Skrivelse af 12te d. M., men at Foranstaltningens Iverksættelse Sonden for Ribe maa udsættes indtil videre (P). Rescr. (til Biskopen over Lollands Stift og 29 Dee. Amtmanden over Nykiebing Amt), ang. frie Ægter med Stangerup-Hospitals Inspec teurer. Gr. Sognepræsten Hr. P. Buch, i Stnbbekiabing og til Auneret Maglebrænde samt Hr. S. Ingeman til Tortil. strup og Lillebrænde-henigheder have andraget, at de ved den af nu afg. Frue Kammerraadinde Rehler oprettede og af Kongen under 7de Maii 1783 confirmerede Fundats for Sospir talet ved Stangerup Gods paa Falfter ere indsatte som Inspecteurer ved bemeldte Hospital; og at de, foruden hver 11te Junii at møde ved Hospitalet udi Gods Eierens Nær værelse, for at revidere og afcopiere Regnskab, ere paalagte jævnlig at have Opsyn baade med Hospitalets Bygning, Ind komster og dets Lemmer, samt paafee Bygningens Indrets ning og Istandsættelse paa det sparsommeligste, til hvilken Ende de maa gitore Reiser og Bekostninger, hvortil ingen Godtgiørelse er benævnt i Sundatfen. Inspecteurerne for bemeldte Stangerup Hospital skal af Maglebrændes og Gundslev: Sognes Gaard. beboere af bemeldte Stangerup-Gods, som de hvis Fats tige have fortrinligst Adgang til dette Hospital, efter rigs tig Omgang nyde frie Ægter i Hospitalets Anliggender, hvilket Bisk. og Amtm. have at tilholde vedkommende Godsbestyrere paa Inspecteurenes betimelige Requisition at forskaffe dem. Kongl. Resolution, indeh. at alle i Tyskland 29 Dec. værende Gesandte maae meddele de sig meldende (o) Forandret ved Prom. 10 Martii 1787. (P) Cfr. Prom. 16 Janv. 1787 09 9 Febr. 1788. Danske 30 Dec 29 Dec. Danske Deserteurer Forsikring om Befrielse for at Straf (forudsat, de have ikke begaaet, anden isgiers ning), naar de frivillig indfinde sig ved Regimentet (9).m Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Medhielperne paa Fehr og Amrum ikke aflægge ed i Henseende til Ertrastats Mandtaller. Gr. Cancelliet bar tilstillet Rentekammeret Stiftamtmandens Indberetning om, at den Kongl. Oppeborselsbetient paa Westerlandsfohr og Amrum ikke har villet efterkomme bans Ordre om at paalægge de til Extraftats-Mandtallernes Fors fattelse brugende Medhielpere den befalede Eed (r). Og, som Samme nu har tilkiendegivet, 36. Dec, At denne Foranstaltning ikke vil kunne iværksættes paa berørte 2 Steder, siden disse ved Kongel. Resol. af 21 de Septbr. 1771 ere henlagte til Tønder Amt i ale hvad til Kammeret henhører, og Skatterne deraf, saavel de ordinaire som ertraordinaire, oppebæres af Lands fogden paa Vesterlandsfohr, som aflægger Regnskab ders for til Kammeret, i Følge de i det tydske Sprog ergangne Anordninger, hvis Efterlevelse der paaagtes: saa har man Stiftamtm. Saadant til fornøden Efterretning herved Skuldet communicere. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over Aggershuus-Stift), ang. at den Tonsberg-By tilhørende Enge Lykke, Capellanslykken falder, fan overlades nu værende Rector ved den Danske Skole der i Byen og Aftensangspræst sammesteds, samt derefter bestandig henlægges til Lære Embedet eller Rectoratet ved bemeldte Skole (s) imod den forhen svarende Afgive af 64 B. aarlig, og at Hr. Simonsen efter Tilbud godta giør afg. Hr. Vulfsbergs Arvinger de af dem paastaaebe 11 Rd. 3 M. 4 ß., som i øvrigt opfylder de Forbindts ligheder i Henseende til Forbedring af Passagen i den als fare vei ved Gierdets Sætning, som afg. Hr. Vulfos bergs Enke ved Cancelliets Skrivelse af 23 de Julii 1785 er paalagt, hvorimod hvad han saaledes betaler og anvens der, men ei nytter i 10 Aar, maa ham igien proportion naliter godtgiøres af hans Eftermand, and (9) Cfr. Prom. 3 Nov. 1787. (r) See Prom. 30 Septbr. 1786. (s) Cfr. Rescr. 29 Sept. 1786. Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf/661 Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf/662 29 April, Pag. 183. (q)

Beregning

over Skalbolt-Bispestols og Domkirkes Indtægt saaledes som den befandtes udi Aar 1787, og som den skal blive bekiendtgjort udi den til Trykken bestemte Jordebog

Indtægt: Indtægts-Repartition paa Vedkommemde:

Navne af Ombudene Land-skyld: Alen a 41 Qvil-der, hver Qvilde til 90

eßte | Dags bgler i @tole: Courant Rector: En Eaan Nebribe 905 45 a 338 Rdlrte. Sale. Stole-Stole 3. Zana Omlub $500 19 36 36 2. Kreppa Ombab 3. as Omb 36 517 93, 30 39 107 55 130 52 Cenrector: Peaßt: Demfirfe: ikkep: Enke ble.. Nele. S 54 583 Stair. 1379 4370 16 25 21 389 18 5820 2191 43 4 Dumea Omteb 34 34 553 18 63 7330 633 554 488 641 5669 255 43 47 40 651 54 651 5 frida Obab 1756 97 15 14 13 107 60 6. Deine Ombud 89 81 3000 149 295 24 196 7. tombeinada Ombud 28651 100 8. Barnard Ombud 236 1200 14 69 36 5. Sorteerder 230 10 75 1075 10. trade-order 260 6 11. Rife Afgifts order 1778 1890 23 109 21 85 30 Cumma 34631 1223 166 153 149 3047145 1224 58 169 1071551 13042 54 58 190 Balance Regning. cer Stalholt Stiftelfes eg Stoles Jubtagt efter best my mordning og Forlag: Beregning i den no norbning Jabragt: ) or 346s1 Alen, eller ass unbeebe 6x Alen Zanbulb, a Haberbe s Mtbr. 60 5. men efter ben Jelenbife Commissions Berretning beregned of bile iffan de pas Riffejeeber faldende 15 2len til s Stole. 60 g berimed be serige 272 Qu beebe 91 Mien til 4 Male. 24. ballfer g b) For 12234 Qilde-Bein a go . pr. Quilte men efter bemelbee Commitßand Str. 6-1 1623 3 Ubfalb of Borflagets Indrage Antene af en formecenting udbringe Capital Rer 7213 Jordbundeede efter it. Q, at undrede 6 Rele. Ceurant b) Rer riet, bees Beles anlagen efter ben gamle Ber regning til azo Rel. 53 S., der anfees, fem Neuter af ea Capital of 43:7.-. 5363 75 ||Stale. - 90 12479.78 1145 84 retsing beregned ikkun 871 342 377 70 c) Ree Stalbeled Goard, fem beles i minber Parte d) er emtrent 300 Qsilber, som rimeligvis entnn er eil, a 6 d. 1800 e) fer bet paa é falbelt overflabies Inventariums Cala Ser Calget af de 17 aventarislande, forrt a 35 ble 425 Cumma 51LLO 75 200 150 2044 41 Quilbe-te pe, Cef 68 S., hvilket ubie ) or overiet, nemlig 166 anbelaan, 490 8, 152 Reloan 45 8, eg 149 Dage-rbeibe, a 134 fame veriet i Deind Ombub, 15 Noir 90, i alt men efter Commitfiens Forretningen beregnes ante aan a68. Relaan 34 B. Dagerbeibe 178, mes Ombuds-Qeveries ble. 75 9. d) 2inben i afe, reperfeld, Sangervall, Barbeftrand, ferd og med efter en Beregning i Giens infsir Diane tiende falder nu i den Kongelige Safe inbtil na mere Bestemmelse. 210 53 2339 691 a 3047 45 197 5 Campa 3344 50 3) interne af en Capital, fem mu ikke virfelig breed of bra Renel, Roff, men ellers vibe vere tabe, alsfan riligemeb Nenterne, ifald man ikken regner til eciftelsens Under Reening i be 3 ferite ar: ) Ser be manglente 9234 Qvilbers 3ndfiabad. b) ter fra 29 December 1784 til 29 December 1785, 1 Det minbe et tube albelen e) Bee Quilbernes eie i be a ferße Xer, ba af be abfiebes or Dalvparten of eie for det 3bie Zar for enbau at befor bee pl )3 bet 3bie Nar, paa ben anden betalenbe halvpart, Tab 23 8. pr. erl. f) 3 3 Xar Tab pas tant felbens es Coverlets Evaluation fee bat. 3a1 Mole. 36. pr. hvert Qunbeebe, altsaa fer beert Xar 442 Nble. aaj. 5540 1523 70 229372 573 42 137 73 1316 66 Cumma 11395 35 Cumma 455 783 2500