Spring til indhold

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Gyldendals Forlag Kiøbenhavn


Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf/5 Titelside-542

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, ndtogsviis udgivne i chronologist Orden ved Laurids Fogtman. VI. Deel. 4. Bind. 1787-1788. Kiøbenhavn 1795. Trykt paa Gyldendals Forlag. Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, ndtogsviis udgivne i chronologist Orden ved Laurids Fogtman. VI. Deel. 4. Bind. 1787-1788. Kiøbenhavn 1795. Trykt paa Gyldendals Forlag. Kongelige Rescripter, Resolu tioner og Collegialbreve. rurgi. 1787. efer. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), ang. 5 Jan. at der i Viborg Stift skal være 4 Chia Til den Ende er under Dags. Dato besfisket: 1) C. 3. Cramer til at være Chirurgus i Viborg, og berjene saavel Byen som deri værende Hospital og Tugte huus, saa og Fjends, Norlyng- og MiddelsomsHerres der i Viborg: Stift, samt Lysgaard Hits Herreder i Aarhuus: Stift; og skal han boe i Viborg. 2) J. P. Gorgius til at være Chirurgus i Skive samt de 4 Salling-Herreder eller Skivehuus-Amt. 3) P. Jøre gensen til at være Chirurgus i Hobro samt Kinds Herred, den nestliggende Part af Gislum Herred, t Strækning fra Lerkenfeldt til Vognsild og Gislum inclusive, Hindsted- og Hellum Herreder og tillige Mas riager med Onfilds, Gjerlef- samt Norhald Herreder i Aarhuus Stift; og skal han boet Hobro; og 4) . Schulz til at være Chirurgus i Nibe og Loksiser tilligemed Aars og Slet Herreber, og den næstliggende an den Part af Gislum: Herred i Strækning fra Lerfene feldt til Vognsild og Gislum erclufive, Hornum-Herred - samt Østerhan-Herred; og skal han boe i Lokstøer. VI Deel 4de Bind. 2 Be 5 Jan. Bemeldte Chirurgi skal betjene Enhver, som forlanger deres Tjeneste, saa og, for saavidt Saadant ikke alles rede er skeet, lægge sig efter at blive kyndige og erfarne i Fødsels Videnskaben, saa at de derudi kan lade sig examinere, paa det de ved vanskelige Omstændigheder kan være Jordemoderne behjelpelige, samt uden nogen Betaling betjene alle Sospitalslemmer, . (a) medicinske facultet, det chirurgiske Academie eller Provincial Medico, dertil afgive Relation om Syg dommens Beskaffenhed, og hvad de derimod ordinere, samt videre derfra lade sig veilede; og, da dem er til lagt en vis aarlig Løn, skal de noies med en taalelig Betaling for deres Cuurer. Saaledes maae de for en chirurgisk Cuur blandt Almuen, som kan vare 6 a 8 Uger, ei forlange mere end 6 Rdlr., og derefter i Forhold til længere Tid. Over de aarlige Lønninger, der til disse Chirurgis skal udredes, approberes følgende Repartition: 1) Kiøbstæderne i Viborg-Stift. Viborg By Stiftbefalingsmanden Biskopen 6 Rd. Mk. Sf. 2 virkelige Landsdommere à 1 Rd. 2 Rector - Schole Conrector 3 Sognepræster, hver I Nd. 3 residerende Capellaner à 2 Mk. 1 Borgemester 2 Raadmænd à 2 Mk. 1 Byfoged I By: og Raadstu Skriver I- 3 I 2 x Landstingshører I Landse (a) Det udeladte ligesom Fortsættelse i Rescr. 20 April 1775 Rd. Mt. Sf. 5 Jan. I Landstingsskriver 1 Postmester 1 Tolder 1 Hospitalsforstander 1 Veier og Maaler 1 Apotheker Hospitalet i Viborg foruden 6 Rd. til Medicamenter Tugthuset sammesteds foruden til Medicamenter Skive: By 1 Sognepræst sammesteds I residerende Capellan I Amtsforvalter 1 Byfoged 1 By river 1 Veier og Maaler- 17ibe:By I Sognepræst sammesteds 1 Byfoged 1 Byskriver 1 Veier og Maaler Hobro:By 1 Byfoged samme steds 1 Byskriver 1 Postmester 1 Veier og Maaler 8 10 2 2 8 I 2 8 Paa Landet i Amterne i Viborg: Stift:: Stivehuus Amt, Amtets contric buerende Ager og Engs: samt Molleskylds-Hartkorn 5267 dr. à 1 Sf. I Amtmand 21 2 54 53- IF I Hers 5 Jan. I Herredsfoged I Herredsskriver 1 Birkefoged ved Besen: Birk 1 Birkeskriver samme steds 15 Herregaarde, hver Eier 1 Rd. 15 Zalds:Amt: Amtets contribuerende Ager, Eng, Skov- og Molleskylds -Hartkorn er 6909 Tdr. à 1 Sf. 3 Herredsfogder à 2 Mk. 3 Herredsskrivere à 1 Mk. 4 Birf fogder til Lass, Lerkenkeldt, Ørslefkloster og Høgslef: Bir fer, hver i MF. 4 Birkeskrivere sammesteds, à 12 ß. Landfogden paa Læsø Tolderen samme steds 19 completterede Sadegaarde, hver Eier 1 Rdlr. Incompletteret Dito Mariager:By Byfogden Md. 3 Mf. f. 2 I " -12 715-13- I― = = - 3 4 19 4 2 3 2 8 Byskriveren- Mariager-Amt: Gislum-Herreds contribuerende ger-, Eng og Molleskylds-Hartkorn 1395 Tor. à 1 Sf. 3 completterede Sadegaarde, hver Eier 1 Rdlr. 2 ucompletterede Dito à 4 ME.. Herredsfogden og Skriveren i be meldte Herred ere ansatte under Halds:Amt. Rinds Herred; Aalborghuus: 14-3-3- 3-- I Amt, Amt, hvoraf her er underlagt Hindsted, Hellum, Aars, Slet og Hornum-Herreder, samt Østerhan Herred i Vendsyssel: disse Herreders contribuerende Agers, Engs, Skov og Molleskylds= Hartkorn er 11585 dr. à 1 ß. 120 Md. 4 Mf. I Sf. Lokstøer By, som Jntet giver til Landphysicus 2 Herredsfogder i Aars: og Slets samt Hindsted- og Hellum-Herreder à 2 Mk. 3 Herredsskrivere à 1 Mk. Bidere i forbemeldte Herreder: 4 Birkedommere til Villestrup, Lindenborg, Torstelund og Lunds bek, hver I k. 4 Birkeskrivere à 12 St. Grevskabet Lindenborg dets Eter Herforuden 26 completterede Sædes gaarde i Aars, Hindsted, Slet, Hellum og Horns Herreder, à 1 Rdlr. de Dito á 4 Mk. F 7 privilegerede, men ucomplettere: 3= '-4-- 4 3 3- 26-= 44 Østerhan-Herred er ligesaa 5 com pletterede Sædegaarde à 1 Rd. 5 Dronningborg Amt, Norhalbs, Onsild og Gierlef: Herreders Ager og Eng samt Skov og Melleskylds -Hartkorn er 4628 Tdr., à 1 Sf. I Herredsfoged i Gierlef- og Nør 4814- hald Herred 21 3 21- 1 Her 5 1787. 5 Jan. 5 Jan. I Herredsskriver Sb. 1 f. Sf. complette Gaarde i Norhald-, Onfild og Gierlef Herreder à 1 Rd. 6 - - : I ucomplet Dito Silkeborg Amt, Hits- og Lysgaard Herreder, hvis contribue- 4 rende Hartkorn af Ager og Eng, Skov og Møllefkyld er 2218 Tor. à 1 Sf. I Herredsfoged i bemeldte Herreder I Skriver 23 5 completterede Gaarde à 1 Rd. 5 I ucomplet Marsvinslund Sognepræster i Skivehuus Amti Harne og Nørre Herreder 10, à 4 Mf. 8, à 4 Mf. I Hindborg og Rødding-Herreder Halds Amt: i Fjends Herred 8, à 4 Mk. Nørlyng-Herred, Læsø iberegnet, 5, à 4 me. I Rinds Herred 7 à 4 Mk. I 6-4 52 3 4 4- 2 residerende Capellaner à 2 Mf. = Middelsom Herred, 7 Sognepræ ster à 4 Mk. 4-4 Mariager Amt, Gislum Herred 5- 8 à 4 Mf. I residerende Capellan Aalborghuus Amt, Aars-Herred, 6 Sognepræster, à 4 Mk. Slet Herred 5, à 4 MF. Hellum-Herred 6, à 4 Mk. Hindsted Herred 6, à 4 Mf. 3 2- 4 4 Hors Hornum-Herred , à Mf. Østerhan-Herred 6, à 4 Mk. Dronningborg Amt, Norhald- Herred , à 4 Mk. Gierlef-Herred 5, à 4 Wf. Onsild Herred 5, à 4 Mk. Silkeborg-Amt, Hits-Herred, 4 Sognepræster à 4 Mf. 7 1787. 4 d. 4 MkSf. 5 Jan. 4.- 44 3 3 2 I residerende Capellan 2 Lysgaard Herred 8, à 4 ME. 5 21= De i forbemeldte Herreder værende 118 Degne, hver 8 Sk., er 9-5-- samt de deri værende Forvaltere, Ridefogder og Sorpagtere. 19-514- Er 600 Sid. Mt. Sf. hvorunder er reparteret de 90 Rdlr., som Aarhuus: Stift, i Følge Befal. af 19de Novbr. 1777, skal er lægge til Viborg-Stift for Mariager-By og Norhald, Onsild, Gierlef, Hits og Lysgaard Herreder, som Viborg og Hobro - Kjøbstæder efter bemeldte Rescript og forestaaende Inddeling er underlagt (b). Af disse 600 Rdlr. faaer da de 4 Chirurgi i Viborg-Stift hver 150 Rdlr. aarlig Løn. Hvad der, efter Samme, af Kiøbstæderne bør udredes, skal hver Steds Magistrat eller Byfoged aarlig besorge lignet paa samtlige Indvaanerne i samme Forhold, som Delinqvent-Omkost ningerne reparteres, eller sædvanlig af Stæderne be tales, 24 (b) Da disse 90 Rdlr. aarligen for 1778-1786 vare blevie indkrævede, jont Chirurgi ei vare beskikkede, saa holdt Cancelliet i Prom. til Rentek. af 29de Martii 1788 for, at Summen 810 Rdlr., som i Atstuen var deponeret, maatte Wedk., siden de have bidraget til Chirurger uden nogen Nytte, gotgieres i det de for doden følgende Tid skal berale, nu da Chirurgi ere be flikkede, og ei til Viborg Byes Caffe, som blev ansøgt, betales. 5 Jan. tales, og af dem besørges indkrævet tilligemed det de Kongl. Betjente, Geistligheden og Andre, Hospitalerne og Tugthuset cre ansatte for, og derefter i nærmeste Amtstue leveres; men det, som af Amternes Pro prietairer, Præster og Degne, Herreds og Birke-Fogder samt Herreds og Birkeskrivere med andre Betjente, saasom Forvaltere, Ridefogder og Forpagtere, skal svares, skal af vedkommende Amtsforvaltere hver i sit District, saaledes som herefter bliver fastsat, indfore dre i 4 Qvartaler aarlig, paa samme Maade som Kongelige Skatter, hvoraf Amtsforvalteren, da i 2 Terminer aarlig udbetaler hver Chirurgus sin Løn, nem lig hvert Aars 1ste Termin, der, for at have Tid til Judkrævningen, skal være den 1ste Augusti, og den 2den Termin paafølgende iste Februarii. Hvad angaaer de Forvalterne, Ridefogderne og forpagtere ansatte 19 Rdlr. 5 Mk. 14 St., da skal disse af hvert Steds Fattiges Inspecteurer nærmere paa Enhver især lignes saaledes: at de i Halds-Amt skal svare i Martagers Ame i Aalborghuus-Amt i Østerhan-Herved t Dronningborg-Amt i Silkeborg-Amt i Skivehuus:Amt 4 d. 1 f. 8 f. I 6 G B I 4 I ° 4 I 3 I 8 hvilken Ligning, naar derudi formedelst indfaldende Deosfald, og om een eller flere af dette Slags Contri buenter enten nedsatte sig i, eller reiste fra Amterne, eller deres Wilkaar forandres, eller og af andre Aarsager maatte behøves forandring, maae den ved de aarlige Sessioner angaaende fattiges Væsen omlægs ges: og skal ved disse Repartitioner være Reglen, En- Hvers Vilkaar, formue og Indkomster. - De 600 Rdlr., Rofr., foranførte Ligning indeholder, skal af Amtes 5 Jan. forvalterne i Skive, Randers og Aalborg imodtages, og igjen til de 4 Chirurge de foranmeldte Terminer aarlig udbetales, nemlig: 1) Skive Amtstueaf Viborg Byes Magistrat og i Byen værende Hofoital og Tugthuus af Skive-Byes Byfoged af Skivehuus:Amts 4 Herreder 72315 af Halds-Amts 4 Herreder af Præsterne i Haldss og Skives 38 d. mf. 8 f.. 5 5.4 95 113- huus Amter 30 4- af 45 Degne sammesteds 3 48 - af Forvaltere, Ridefogder og For pagtere i bemeldte Amter 7-3- Tilsammen 253 Rd. 5 Mt. - 2) Randers Amtstueaf Hobro By 3 Rd. Mk.8. af Mariagers By 2111 af Dronning borg Amt, Nørhald, Onsild og Gierlef-Her reder af Mariager Amt,Gislums Herred af Silkeborg Amt, Hitss og Ensgaard- 55 2-4- 18 53 -

  1. 203

27 79-5-7- Latr. 332 Rd. 4 Mt. 7 St. Here X 5 5 Jan. Herreder af Præsterne i bemeldte

Transport 332 Rd. 4 Mf. 7 Sf. 29 Rd. 1 Mk. 10 B. 3 Amter. 25 2: of 37 Degne samme stede à 8 Sf. af Fogder, Forvaltere og Forpagtere ibid. 38 4 I 14 3) Aalborg Amtstueaf Nibe By 4 Rd. 2 Mf. 8 B. of Lokstøer By 3--- af Aalborg huus Amts Herreder, neml.: Hind sted, Hels lums, Aarss, Slet og Hor num Herres der, samt e fterhan Hers red, af Harts forn og af Rettens Betjente samt complets te og ucom plette Sade 120 4- 128 9- Latr. 522 Rd. 5 Mt. St. gaarde II Transport 522 No. 5 Mt. St. 5 Jan. 40 Rd. 5 Mf. ß. gaarde af Præster i forbemeldte Herreder 24- af 36 Degne, à 8 Sf. 3 - af Forvaltere, Fogder og Forpagtere. 8-1 - - 76

-

Der udgjør forbemeldte 600 Rd. Mt. St. Hvilke igjen fra bemeldte Amtstuer saaledes skal udbetales:

Stive faaer efter forestaaende hvortil skal lægges fra Aalborg- Amtstue 253 Rd. 5 Mt. St. 461- er 300 Rd. f. Sf. som bemeldte Stive Amtstue udbetaler til de 2 Chis rurgi udi Viborg og Skive hver med 150 Rdlr. Randers:Amtstue oppebærer og naar dertil lægges fra Alal borg-Amtstue 141 Rd. 5 Mt. 7 Sf. 8 9- udgjør det 150 Md. Mt. Sf. som udbetales til den i Hobro beskikkede Chirurgus. Aalborg Amtstue oppebærer 204 No. 1 Mf. 9 Sf. hvorfra drages de ovenmeldte til Skive og Randers-Amtstuer anviste 54 19 Igjen 150 Rd. Mf. Sf. som til den i Løkstøer beskikkede Chirurgus udbetales. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at 6 Jan. Cancelliets Betænkning, i Anledning af Fogden gjorths 6 Jan. Hjorths Forespørgsel, gaaer derhen, at ham kunde svas res: at Arrest:, Sequestrationss, Forbuds og Res Tarations Forretninger blive herefter som hidtil (c) paa 24 Skill. stemplet papir at udstede beskreven. (Thi vel er det faa, at den seneste Stempelpapiirs-Forordning ikke opregner Arrests og Seqvcftrations Forretninger blandt dem, som skal skrives paa 24 Skills. Papiir; men, da disse Slags Forretninger alle Tider have været anseete som Tingsvidner, da de efter deres Natur ikke ere andet end Dommernes og Mænds Attester, at Reqvirenten har forbudet sin formeentlige Debitor at afhænde eller pantsætte sit Gods, indtil han har faaet Betaling for sit Til godehavende, uden at Creditor derved vinder nogen fortrinlig Betaling frem for de andre Creditorer, hvorfore og fige Forretninger efter Norske Lovs 1-19-1 kan gjøres ved 2 Dannemand, og siden som et Tingsvidne ved Retten afbjemles). 6 Jan. 6 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at det kan tillades de Vognmænd i Rjøge, som efter Undersøgning befindes, ikke at have Evne til formedelst Foderets Kostbarhed at holde Heste, eller formedelst den store Mangel paa Foder ikke deraf kan skaffe det Fornødne til Heste, indtil indeværende Aars Augusti Maaneds Udgang, paa Stiftamtmandens nærmere Approbation at fritages fer at kjøre Vognmands-Reiser; hvor imod Udenbyes Boende maae efter Tour og Omgang med de af Vognmandslauget, som fremdeles fan og efter Omstændighederne bør vedblive Vognmands-Kjørselen, besorge Vognmands Reiserne imod den Vognmændene i Kjege bevilgede Taxt. (Efter Forestilling fra Stiftbefalingsm.) (d). Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at i Hensigt til Bjergningen og Udlosningen af et strandet Skib maae forholdes efter Toldrullens 16de Cap. 9de og rode Art., samt at det i Henseende til Anmeldelserne om Indstrandinger for Toldes ren (c) See Forordn. 19 Aug. 1735, S. 20, og Prom. 5 Juli 1788. (d) See Prom. 16 Junii 1787. ren og Herredsfogden (e) ligeledes maae forblive ved Toldrullen og den for Strandfogderne vedtagne Ins struction (f). (I Anledning af Forslag fra Birfedommeren i Ballum til nogle Forandringer i de Instructioner, som skulle udfærdiges for Strandfogderne paa Sønderland. Rømø og Liftø), 6 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Aal- 12 Jan. borg), ang. at alle de Bønder og Tiendeplig tige i ethvert Sogn, hvor Konge og Kirke: Korna og væg: Tiender ere tillagte 2lalborg latinske Skoles Rectorat, og som henhøre til eet Værneting, maae inddrages under eet Søgemaal i alle de Sager, som angaac bemeldte Tiender. (Saasom Rector bar andraget, at den betydeligste Deel af bans Embeds Indkomster ved bemeldte Stole bestaaer i fagdanne Tiender af nogle Sogne i forskjellige vidt adfitte og langt fealiggende Egne i Aal borg Stift, samt at der ved disse Tienders Oppeborsel for ham skal mede adskillige Wanskeligheder og gertrædelighe der, som især ved Tiende-dernes Brangvillighed skal foraarsages, da disse sole paa, at saa mange enkelte Sogsmaale imod hver især af dem vilde koste meget mere end Tiende Afgivterne kan belobe, m. v.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus og til 12 Jan. Khavns Universitet), ang. at det ved Knudstrup-Bro i Lysgaard Herred udi Junio holdende arked maae fastsættes til at holdes den 28 de Junii hvert Aar. (Efter Begjering af Herredsfogden, fordi det, nu da Enapstingstiden er udsat til den 4de Junii, og varer til den 20de indfalder midt i bemeldte Snapstingstid, hvilket er abeleiligt baade for kjebere og Sælgere, m. v.) (g). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at et Observa: 12 Jan. torium maae ved Aastrup-Præstegaard opbygges, og af de norske Auctionspenge bekostes. (Saasom det er blevet Sognepræsten Hr. Soeborg paalagt at gjøre neiage tige astronomiske Obfervationer, som især paa den vestre Kant af Jydland eragtes at kunne være nyttige; og ban til den Ende er bleven forsynet med de fornødne Instru menter, (e) See og Circ. 18 Maii 1793. (f) See Prom. 12 Decbr. 1786. (2) Forandret ved Rescr. 19 Oct. 1787. 12 Jan. menter, men har andraget, at hans Præstegaard er brofffældig, og taaler ikke en Bygning oven paa sig). (h). 12 Jan. 13 Jan. 13 Jan. Confirm. paa en imellem Eieren af Ebels, Geh. Rd. og Greve G. Moltke, og Sognepræsten til Klinte, Provst S. Broge, for sig og Ef terkommere, indgangne Forening af 29de Aug. 1786 om, at for Præste Forretningerne i Kirken og paa Den skal bestandig til hvert Aars Martini af Dene Eier svares 1 Rdlr. 1 Mk. 11 Sk. af hver Tønde Agers og Engs Hartkorn, Den nu er matriculeret for, der er 7 Tdr. 6 Skpr. I Frk. I Alb., altsaa tilsammen 9 Rd. 5 Mt. 14 St., hvorimod al Villighed, Tiende-Reta tighed og Prætension af Den med videre af hvad Navn nævnes og haves fan (Offer af Beboerne alene undta get) aldeles bortfalder. Canc. Prom. (til G. 2. Decon. og Commerce= Collegium), ang. at, da den til Zions Kirke i Tranqvebar beskikkede Præst Hr. Engelhart er paas lagt at anstille astronomiske Jagttagelser, og til den Ende er bleven forsynet med de fornødne Instrumenter, saa kan han af det dertil bestemte Fond nyde 100 Rdlr. aarlig, som kan blive udbetalt til Commerce-Collegium, naar han aarlig indsender et tilstrækkeligt Antal af nøiagtigen gjorte Observationer. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang, at det, at der i Almanakken er til et Heste-Marked i Laks stov anført hver Tirsdag i Fasten, er en Trykfeil i Steden for Torsdag (i). (I Anledning af Magistratens Forespørgsel om, hvilken af de Dage, det skal holdes). Canc. (h) Dertil blev ved Prom. 29 Martii 1788 (til Biopen) anviift 195 Rdlr. 72 Sk., og Bønderne ved Prom. af 26de Maii 1787 (til Samme) for Transport af Ma terialier fritagne; cfr. Prom. 14 Jan. 1786. (i) Er rettet i 1788 og følgende Aars Almanakker. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. 13 Jan. Fritagelse for Græsnings- og Torveskjærpenge af Eiendommene ved Hjørring By til dens Casse. Gr. Af Skrivelse fra Rentekammeret med Bilager ers fares, at Samme ved Decision af 16de Octbr. 1784 har paalagt Byfogden i Hiorrina, ved uvillige Mænd at lade fastsætte, hvad af et Hoved i Græsningspenge, samt hvad der for ethvert Læs Torv, som fjæres paa Byens Hede, bør betales til Byens Casse; men at Judvaanerne, i An ledning af denne Decisions Bekjendtaierelse, have bevist, at det ikke forholder sig med denne Byes som med de fleste andre Kjebstæders Jorder, at de ere henlagte under Byerne til menige Mands Tarv, men at de derimod ere Eiendom, som tilhører deels Byens Indvaanere, deels- Udenbyes -Golf, samt sælges, kjebes og arves som anden Bondes Eiendom, og at den Græsning og Terveskjær, som mange Fattige i Byen har havt paa denne Hede, er dem forundt af Eierne, som ofte have indskrænket Saadant efter Omstændighederne: hvorfor og Borgerskabet har erklæret, ikke at kunne underkaste deres Eiendom anden Disposition end den, som en almindelig Anordning vilde underkaste hver Mands Eiendom. Efter foranførte Omstændigheder seer man ikke, at Hjørring Byes Indvaanere kan paalægges negen Byrde paa deres Eiendom imod deres Villie. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aal: 13 Jan. borg), ang. et Porthuus ved Alsted: Kirke til Præstens Heste og Vogn. Gr. Af deres Skrivelse med Bilager erfares, at de i Anledning af at Soanepræsten i Sfarum paa Marss Hr. Lillelund har forestillet Nødvendigheden af, at det forhen værende, men for endeel Aar siden nedfaldne, Vortbuus ved Alsted Kirke igjen blev opbygger, paa det hans Heste og Vogn derunder kunde bave Skiul, imedens Gudstjenes ften varer, og derhos forespurgt, hvo Saadant skulde bee fofte, have indhentet Erklæring fra Kirke Eieren, hvorudi han sætter i Evivl, at der nogensinde har været et Vorte huus, og formener dets Opbygaelle ufornoden, siden der fra Præfenaarden til Kirken funs er 690 Savne god Bei, imen at Præsten derimod, ved et af Rettens Betjente foretaget Forher, har med gamle Folks derunder gjorte Forkla ring godtgjort, at der ved Alsted Kirke har været et Porthuus (hvor Præstens Bæster under Gudstjenesten ere blevne indsatte) fra den første Zid de kan huske, at Samme i et Widnes Mindetid er bleven belagt med ny Tække, hvor ved Sognets Beboere efter Tilfigelse gjorte Pligis-Arbeide, gjorte som 13 Jan. som til andet Kirke-Arbeide, ligesom og at, da Portbufet for 30 a 40 ar fiden af Elde faldt ned, blev Tommeret efter flere Vidners Forklaring fort af Sfarum Mænd, under Navn af Reise for Kirken, til Kirke-Eierens Gaard i Nokiobning, eg der aflæsset, men Straatæffet oplagt paa Kirke Loftet, hvorfra det siden efter et Widnes Udfigende er blevet afhentet ved Kirke Eierens Tjenestekarl m. v., som alt enfpfer, at det omkrevne Porthuus ikke alene virkelig har været ved Aliked-Kirke, men og at faas vel den forrine som nu værende Eier af Kirfen har tillige anseet sig som Eier af Vortbufet, og dette igjen som hens berende til Kirken. Saavel paa Grund heraf, som da Bræften efter Provens Attest bar en Fjerding - Vei til Alsted Kirke, der ligger paa vild Mark. 13 Jan. Anmodes Stiftbefal. og Bisk. at tilholde meerber meldte Kirkes Eier at lade i Steden for det gamle og nedfaldne Portbuus, hvis Materialier han og forrige Kirke Eier have fort sig til Nytte, opbygge igjen et nyt og forsvarligt Portbuus, hvor nu værende og efters kommende Sognepræsters hefte og Vogn kunde have Skjul, medens Gudstjenesten varer; og, skulde han derfor vegre sig, kau Præsten forundes Beneficium paupertatis.

Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Bergen), ang. at ingen Præst maae sammenvie Landsoldater uden Sessionens tilladelse. Gr. Sognepræsten til Indresholmedals Præstegjeld bar aden Sessionens Tilladelse efter eget Andragende copuleret en Landsoldat med en denne beslægtet Brud, da han var forinnet med Kongl. Bevilaning til ateab. Siden Anerdningerne, som ere almindelig bekjendtgjorte (k), for byde Landsoldaten uden Sesfionens Tilladelse at indlade sig i Egteskab, ligesom og befale, at ingen Præst maae uden saadan Tilladelse sammenvie dem. Haver Præsten for Fremtiden at holde sig de ergangs ne Anordninger efterretlig, hvorudi ingen Forskjel gjør ben udstedte Egteskabsbevilgning, som alene dispenses rer i Henseende til Slægtskabet, og som var fornøden, om en Tilladelse til Ægteskab havde været meddeelt af Sed= (k) Cfr. Refer 16 Febr. 1742 09 11 Junii 1745; borts faldet ved Fd. 30 Aug. 1793. Sessionen i Cancelliet finder derfor ikke, at efter Stift: 13 Jan. befalingsmandens og Biskopens Forslag nogen ny Ans ordning i saa Maade skulde være fornøden, siden det allerede ved de bekjendtgjorte Anordninger, som foranført, er befalet, at ingen Præst maae sammenvie. Landsoldater uden Sessionens Tilladelse. Rescr. (til første Hofpræst), ang, at de 66 Rd. 19 Jan, 4 Mk., som den resid. Capellan ved Slots- og Garnisons: Menigheden i Helsingøer forhen har nydt af Sognepræsten, skal herefter af Denne aarligen betales til hiin. (Efter Ansøgning fra Capellan Hr. Dar berg, at den, som i afg. Hr. Bjørnsens Sted blev beskik ket til at være Sognepræst, maatte blive paalagt at bes tale dem til ham, siden den Grund, hvorpaa samme Afgivt blev ophævet, at Garnisonen var incomplet, nu ikke mere finder Sted, og han tillige dertil skal være saameget mere trængende, som han har en gammel og svag Moder at understøtte.) Neser. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), 19 Jan. ang, at et Stk. Hede eller Lyng - Jord, ved Alveien og Magretenlund samt Raadmandsfjær beligs gende, maae tilligemed 2 udtørrede Damme ved Blaas kjær Mose til nu værende og efterkommende Magistrat i Viborg pro officio overlades til Agerland, samt de derpaa lade bygge de fornødne Huse, og i 10 Aar være befriede fra at svare Tiende (1) af den Jord, som de til Agerland opbryde, ligesom og til Grovter, Vands Udledning og husene forbruge de for et Stk. i Naret 1758 bortsolgt Raadmandskjær indkomne 210 Rdlr. (Efter Magistratens Ansegning, for desbedre at kunne føre sig til Nytte endeel Embeds Eug, Raadmandskjær kaldet.) Rescr. (til Samme), ang. at alle de, som ens 19 Jan. ten allerede i det forbigangne Aar ere overladte, eller fremdeles overlades gde Jorder af Viborg-Selle (1) See næftfølgende Rescript. VI Deel de Bind. der, 19 Jan. der, Moser eller slige udyrkede Eiendomme, maae i 10 Aar, fra den Tid de ere blevne Eiere af deslige Jorder, være befriede for Tiendens Svarelse deraf til Kirken og Præsten. (Saasom Byens Eligerede have andraget, at endeel Saadanne kunde endnu optages og dyrkes samt gjøres beqvem til Korn-Avling, hvorved nogle af Indvaanerne ved Arbeide kunde finde nødtorftig underholdning, og Byen, hvis næsten eneste Næringsvei kal være Mark-Jorder, faae en betydelig Fordeel, men at Tienden er en betydelig Byrde for Dyrkerne). (m). 19 Jan. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Bergen), ang. at samtlige Kirkers Værger i Bergen og Forstanderne for de offentlige Stiftelser samme steds maae til de publiqve Bygningers Opførelse og Vedligeholdelse, uden Hinder eller Tiltale af Laugene, betjene dem af hvilke Haandværksfolk, de dertil ansee meest beqvemme og for billigst Betaling kan erholde (n). (Saasom St. og B. have forestillet, at ved Domkirkens Reparation, der i Følge Kgl. Befal. af 1ste Julii f. A. med den meest muelige Sparfomhed skal foretages, møder dem uventet den Banselighed, at, som Kirkens Barge, fiden Malerlauget sammesteds ved den afholdte Besigtelse forlangede 1100 Rdlr., havde antaget 2 uden for Lauget, til, imod den halve Betaling, forsvarligen at forrette det derved forefaldende Maler-Arbeide, har Lauget paa Grund af dets Privilegier anlagt Sag imod disse, som ved Politic Commissionens Dom ere fjendte til Arbeidet uhjemlede, pa desformedelst tilpligtede til Lauget at udrede Bøder med videre, hvorved Kirken er sat i den Forlegenhed, at den, om den af Lauget skal betiene sig, maae ikke alene betale hvad forlanges, men endog være forneiet, hvorledes end Arbeidet bliver, hvilket ved de øvrige Lauge vil have sams me Beskaffenhed, saa at, om derpaa ei raades Bod, for udsee St. og B. at hverken fornævnte Domkirke eller ne gen offentlig Stiftelse kan uden overordentlig Betaling lade foretage nogen Reparation, eller være forvisset om Arbeidets Forsvarlighed, siden Laugene paa Grund af deres Privilegier ikke alene kan foreskrive Betalingen, men ends og ajere Arbeidet af liden Barighed, for deshaftigere igjen at faae Noget at fortjene, der alt for de offentlige Stife telser, hvis indskrænkede Indtægter udfordre, at Udaivters ne, saameget mueligt er, bør bespares, er til megen Skade). Cons (m) Cfr. næstforestaaende Rescr. og R. 12 Aug. 1746. (n) See herom et almindeligt Rescr. 9 Apr. 1790. Confirm. paa Studiosus David Davidsens Jan. Testamente af 22de Novbr. 1786 paa Gods (der lettes i Byrder, og fifres for Hoverie), samt paa aar lige Renter til Skoler, fattige, Præste-Enker, og Landsoldater. Naar dette (0) saaledes er fradraget og hans øvrige Eiendom (saavidt Samme maae sælges) er gjort i Penge, og alt hans Tilhørende saavidt mueligt er indsamlet under en Summa, tages den 3die Deel deraf, og anvendes til publiqve og gudelig Brug, paa den Maade, som herefter bestemmes, da og derved hans sal. Broders Villie i det imellem dem oprettede og Kgl. confirmeret Testamente, i Henseende til de deri benævnte 400 Rdlrs. Bortgivelse meer end tilstrækkelig er blevet opfyldt. Til denne Tredie - Deel henlægges først det Gods, som han eter i Rude-By, Sarild-Sogn, Habs Herred, Aakier Amt, bestaaende af Hartkorn Ager og Eng 47 Tor. I Sfp. 1 Alb.; og skal samme Gods i Beregningen over hans Boe ansættes til 3000 Rdlr., da dernæst det øvrige, som udfordres til at udgjøre Tredie Delen af hans Boe, tages af hans efterladte andre Midler. Med bemeldte Gods skal efter hans Død forholdes saaledes: a) af det samtlige ovenbenævnte Hartkorn har hidtil aarlig været svaret i Afgivt 130 Rdlr. I Mf. 11 Sf.; men, som han i saa mange Aar har høstet Fordele af dette Godses Bønder, vil han nu, at de og skal nyde godt fra ham igjen, og derfore herved nedsætter den aarlige Afgive en Fjerdedeel mindre end de hidtil have svaret, saa de fra hans. Dod af til første Forfaldstid alene svare 97 Rdlr. 4 Mk. 4 Sf., reparteret efter deres Hartkorn til aar lig Landgielde, Hoverie-Penge, Arbeidspenge, samt for 2 (o) Noget Boffab, Tilgodehavende, Begravelse, 50 Rd. til de Fattige strap, &c. 5. 4. §. 5. 5. 5. 19 Jan. for al slags gt og Reiser, uden for saavidt som a Reiser maatte udfordres til Godsets Nytte og Tilsyn dog forstaaer det sig af sig selv, at alle Kongelige Con tributioner saavel som Konge Reiser ikke herunde fan være eller ere begrebne. b) Dette Godses Bonde maae ingensinde under nogen Slags Prætert eller Fore vending komme til at gjøre noget Slags Hoverie, hvor fore de ei heller nogensinde maae sælges, men dett Gods altid skal være og blive urørt og uafhændet, a hans Hensigt til dette Godses Fordele til de sildigst Slægter kan opfyldes: til hvilken Ende ogsaa, saafnar noget Sted paa Godset herefter bliver fæsteledigt, fa Samme strax ved Arvefæste overlades den Afgaaen des første og nærmeste Arving, da der stedse for Frem tiden, ved Forandring af Fæste ingensinde maa tages heiere eller mere til Indfæstning end 3 Rdlr. af hver Tønde Hartkorn, det fæsteledige Sted staaer eller e ansat for. c) Det unge Mandskab paa dette Gode skal ei anderledes bindes til Stavn, end at dera i Overeensstemmelse med de allern. Anordninger skal tages og leveres Soldater til Kongens Tieneste, th for Resten skal de have Frihed til at tage Tjeneste, hvor dem lyster, dog at det ikke skeer uden for Amtet ligesom de og ved hver Forandring af Tjeneste an melde sig hos Godsets Administrateurer, paa det dis stedse kan være vidende om, hvor de ere at finde; og naar en Karl har udtjent, eller er over de Aar, i hvilk han maae antages til Kongelig Tjeneste, eller og for medelst en eller anden Bræk er uduelig til Kongeni Tjeneste, da er saadan en Karl strax ganske entledige fra Godset, og fan reise og nedsætte sig i de Kongl Riger og Lande, hvor han lyster, efter meddeelt Pas som Godsets Administrateurer have at meddele, imo en Douceur af 2 Rdlr. og det stemplede Papiirs Bett ling (p).- Administrationen over dette Gods saa vel som Directionen og Inspectionen over de øvrige Gaver, som efter dette Testaments Indhold ere til publiqve og gudelig Brug bestemte, i Overeensstemmelse med den eller de Fundatser, som derover blive at oprette, haaber og beder han, at Stiftets høie Øvrighed Stiftamtmanden og Biskopen paatage dem, da de for hermed havende Umage, Uleilighed og Ansvar aarbigen nyde 100 Rdir. af de Revenuer, som aarligen indkomme af den til publiqve Brug bestemte Tredie Deel, foruden hvad Indfæstninger der efter 6te Post Litr. b) maatte falde, hvilket alene skal tilhøre dem. Den geistlige Skifte-Net i Bjerre-Herred, som forvalter Skiftet efter ham, haver til den Ende at forevise haibemeldte Herrer det originale Skiftebrev, naar Stiftet er tilendebragt, at disse deraf kan erfare, hvormeget der i Følge Samme kan tilkomme det Publiqve; ligesom og samme Skifte Net har ved Skiftets Slut ning at udlevere til høibemeldte Herrer Directeurer den Summa, som foruden Godset dertil skal leveres, for hvilke modtagne Penge der gives Qvittering paa Stiftebrevet, og Skifte Retten derfor siden at være uden Ansvar. Foruden den Recognition, som efter 7de Post er tillagt Directeurerne, vil formodentlig den aarlige Indkomst af den til publiqve Brug bestemte Tredie Deel beløbe sig til omtrent 250 Rdlr., hvis Anvendelse og aarlige uddelelse ved Directeurerne saas ledes bestemmes og fastsættes: a) til Skoleholderen i Rude By aarlig 16 Rdlr. og til fattige Børn i samme By til Hielp til Skolegang aarlig 4 Rdlr. er 20 Rdlr.; b) til Odder Sogns Fattige aarlig 10 Rdlr. og til Barret Sogns og Vrirfted Sogns fattige, ligeledes aarlig 10 Rdlr., udgjør 20 Rdlr.; c) til 2 23 (p) See Fd. 20 Junii 1788. fattige 19 Jan. §. 7. §. 8. §. 9. 19 Jan. fattige og fikkelige Disciple i Aarhuus latinfte Stole hver aarlig 10 Rdlr., og ligeledes aarlig til 2 fattige og fkkelige Disciple i Horsens latinske Skole hver 10 Rdlr., i alt 40 Rdlr.; d) til 5 fattige Præste Enter af Aarhuus Stift, som dog først udvælges af hans egen Familie, om Nogen af Samme er til, eller Andre, hver aarlig 12 Rdlr., udgjør 60 Rdlr. Enda skjønt denne Gave egentlig er bestemt for Præste-Enker saa dog, dersom enten nogen af hans sal. Søsters In geborg Cathrine Davidsen, der har været gift med Præst A. Raarup i Ølsted, hendes Datter, eller Kiøb mand J. Moller i Horsens, hans hustrue Zidsel Ma grethe, fulde blive Enke, og være trængende til denne Gave, skal de, saasnart nogen Portion efter deres Enke Stand bliver ledig, dertil antages, endskjønt deres Mænd ei have været Præster; og skal den af disse Bea nævnte, som først er bleven Enke, ogsaa først antages til den ledige Portion. e) Til 8 fattige Mennesker, som Gud har paalagt Strobelighed, at de ere enten blinde, vanvittige, Aroblinge eller i andre Maader udygtige til selv at forhverve Brødet, hvilke Elen dige først vælges af ovenmeldte Gods, om nogen Saadan der maatte være, ellers af Hads og Bjerres Herreder, og helst af Bonde Standen, hver aarlig 8 Rdlr.; dog skal den blinde Jens Ropp i Assens Præs stegaard, formedelst Bekjendtskab og Venskab med ham og hans Familie, strax antages til at nyde 2 af disse Portioner, nyder altsaa, saalænge han lever, aarlig 16 Rdlr., hvilke hans Svoger Hr. Rosenstand i s sens Præstegaard oppebærer, foruden hvad ham ellers forhen er accorderet til denne hans elendige Svogers fornødne Klæder af Ulden og Linned at anskaffe. f) Til Hjelp til 4 fattige fader og moderløse Børns Opdragelse og Skolegang af Bonde - Stand, forst paa §. 10. paa Godset, og ellers i bemeldte Bjerres og gads: 19 Jan. Herreder, hver aarlig 6 Rdlr., er 24 Rdlr. Og endelig g) stjenkes til dem, der gaae og tjene som Soldater for Godsets Hartkorn, dem til en Opmuntring, aarlig til lige Deling imellem dem, proportio neret efter det Hartkorn, Enhver gaaer for, 8 Rdlr. Hvad Gaver der endnu skulde kunne blive tilovers til aarlig Uddeling, som først ved Stiftets Slutning fuldkommen kan sees, det overlades til Directeurerne selv at bestemme, hvortil Samme skal anvendes, ei paas e or tvivlende, at, som de glæde sig ved at faae Leilighed til at gjøre got, de da ogsaa bestemme Overskudet til det, som de troe at være Gud til meest re, og Efterslægten til største Nytte: i den Henseende recommen deres dem Landsby-Skolerne i Hads- og Bjerre-Hers reder: og, skulde mueligt (det dog ei formodes) den tillagte en tredie Deel ei tilstrække til de benævnte Gas ver, da overlades det ligeledes hoibemeldte Herrer, at formindske og forandre deri, som de bedst skjønne; dog Rude Skoles samt Odder- og Barret-Sognes Sats tiges Andeel uformindsket. De fornødne og behørige S. 11. Fundatser over alle de aarlige Gaver, som udredes af den bortskjenkede en Tredie Deel ønsker og beder han, at Stiftets Øvrighed selv ville lade forfatte, faasnart Stiftet er sluttet, og en egentlig Summa med Bished fan vides. Kgl. Resolution, at Under-Officererne ved 19 Jan. Landkadet Compagniet, ved Avancement til Officerer, skal nyde Anciennetet som Fændriker fra den Dato af, de ere blevne Under-Officerer (9). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Vis 20 Jan. borg), ang. at den i Følge Cancelliets Skrivelse (a) See Prom. 4 April 1788. af 20 Jan. af 2den Sept. 1786 (r) over Hobro Byes alminde lige Bede af uvillige Mænd fastsatte Græs og Torve. Taxt, som herhos følger, fan approberes. 20 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at nu værende By- og Raadstu-Skriver H. Deichman i Kolding endnu fan tilstaaes den hans Formænd fra ældgammel Tid af Byens Caffe tillagte aarlige Løn 33 Rdlr. 2 Mt., saalænge de eligerede Mænd Intet have derimod. 20 Jan. Canc. Prom. (til Samme), ang. hvorledes de, som fra Fohr og Amrum fare til Sees, skal meddeles Passe, og Beretninger aarligen hjems fende. 717 Gr. Efter den under Tite Movbr. næstafvigt communicerede Kongl. Resolution er det bleven Sofolkene paa Westerlandsføbe tilladt saavel med udenlandske som inden- Jandske, Grønlands og andre Coffardie Stibe at forhyre sig, saalænge indtil Omstændighederne gjorde en anden Fors anstaltning nødvendig. Til det Tydske Cancellie har Land- og Birke Fogden berettet, at de Sofarende paa Fohr og Amrum ere af de Tanker, at de efter foranforte Resolution ikke behøve det dem hidtil gratis meddeelte Pas, og derfore herom fra Admiralitets- og Commissariats-Collegio har udbedet sig en Forskrift. Dette Collegium holder for, at der fremdeles over de Sofarende maae holdes en saa dan fortegnelse, hvoraf man kan see, hvor de ere, og fil hvad Tid de Fraværende kan forventes at komme tilbage; og at passene gratis maae meddeles dem, samt Saadant sættes paa den trykte Formular. Imidlertid er det af den Mening, at den i hoslagte brugelige Formular indes holdte Forpligtelse i Efterhøsten hver Aar igjen at komme hjem, formedelst de Sofarende derved foraarsagede ulei lig, (1) Samme tilholder, at Rentekammerets Decifion over Antegnelserne i Hobro Byes Regnskaber ber følges, hvorved Byfogden er bleven paalagt at henvende sig til Stiftamtmanden, for at faae Græs og Tørves Tarren af Byens publiqve eve fastiat og bestemt til Indtægt for Byens almindelige Caffe, og til Beder- Lag for de Indvaanere, som ei have Kreature, ei Heller fjære Torv; i hvilken Henseende de efter Ordre af Byfoaden dertil udnævnte mænd have opgivet ad feillige Omstændigheder, der gjøre saadan Bestemmelse vanskelig. ligheder m. v. kan udelades, og dem derimod paalægges, 20 Jan. ved Slutningen af hvert Aar paa behørigt Sted skrivtlig at melde, hvor og paa hvilken Reise de ere, samt naar de tænke at komme tilbage, paa det,man derom kunde være underrettet, i Fald deres Tieneste fulde gjøres fornøden. Fra bemeldte Tydske Cancellie er Over-Retten i Gottorf overdraget, efter Admiralitets-Collegii Formening at fors anfalte alle Vedkommende bekjendtgjort, at de i Henseen de til Passenes Forfattelse have at rette sig efter vedlagte Formular (s), og Samme gratis at meddele. Thi anmodes Stiftbefal. at ville, for saavidt af disse Øer hörer under Ribe-Stift, føie den samme Anftalt, paa det der i den Henseende kan blive en Unifor mitet paa alle Derne ved den vestlige Kyst. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), 20 Jan. ang. at der Intet haves imod, at jo den til Engelst Vice-Consul i Arendal bestemte Kjøbmand Peter Tomsen dertil san admitteres, (fiden han besidder alle hertil udforderlige Egenskaber, og derimod en Vice-Consuls Ansættelse paa bemeldte Sted Intet vides med Soie at Eunne indvendes). Canc. Prom. (til Amtmanden i Hedemarkens 20 Jan Amt), ang. hvorledes Rescr. af 11te Aug. 1786 om Arve, som ei overgaae 15 Rd., at udgaae af Overformynder -Rullerne, bør forstaaes (t). Gr. Han har andraget, at ommeldte Rescript har givet nogle af Sorenskriverne Anledning til at tree, at de derved ere befriede for alt Ansvar for alle Arve Midler paa

  1. 5 Rdlr. eller derunder, og at, naar de alene tilstille Amntmændene

$55 (s) Vorzeiger diefes N. N., welcher frey und sonst ungebunden ist, kann nach N. reisen, und auf fremden Schikken fahren. Es wird demselben aber die Bere bindlichkeit auferleget, fals er im bevorstehenden Herbst fich nicht wieder einfinden sollte, mit dem Schlusse ei nes jedes Jahres hieselbst schrifftlich anzuzeigen, wo und auf welcher Reise er ist, und wenn er zurück zu tommen gedencket. Königl. Dänische Standvogtey Birdkvogten auf N. N. den gratis 17 (t) Cfr. Pr. 27 Octbr. 1787, Rescr. 17 Decbr. 1790, 09 7 Febr. 179420 Jan. mændene en aarlig Fortegnelse paa de Arvemidler, som aarlig falde indtil den Summa, saa vilde det blive Amtmændenes Sag at være Overformyndere derover: derfor meldes, 20 Jan. 20 Jan. At ovenmeldte Rescript saaledes skal forstaaes, at Amtmændene derved ere bemyndigede at tillade saadanne smaa Arvelodders Udbetaling til myndlingerne, enten paa eengang eller successive efter Omstændighederne, og lige som Myndlingerne dertil formedelst en eller anden 2larsag kunde være trængende, og at det Amtmændene derved paalagte Tilsyn i Følge deraf alene skal forstaaes derhen, at de paasee, at de saaledes til Udbetaling bevilgede Arvemidler anvendes til Mynds lingernes sande Bedste, samt at de Arveparter, som ikke udbetales, men efter ovenmeldte Rescript dog tillades at udslettes af Overformynder: Rullerne, ikke destomindre fremdeles skal forblive under Jurisdics tionens Opsigt, og Sorenskriverne og Værgerne derfore fremdeles staae til Ansvar, da Amtmændene over disse alene tilkommer det ved Forordn. af 19de Aug. 1735 befalede Opsyn, nemlig efter Sorenskrivernes Indberetning at paasee, at de anordnede Værger ere ves derheftige og beqvemme til at forestaae Samme til Myndlingernes Gavn. Generalitets og C. C. Prom. (til Commans danten i Kjøbenhavn), hvorved en Forestilling fra Commandanten over Rorsøers Fæstning om at de der værende 3 Slaver maatte gives en Kjole og et Par Burer &c. aarlig, communiceres, til nærmere Bekjendt gjørelse og Jagttagelse for Slavecassens Sorstandere efter befindende Nødvendighed. Gen. Veicommissionens Prom. (til Grev Skak, og Notics til Stiftbefal. i Nibe), hvorved Greven tilstils les Afskrivter af Rescr. 13 de Maii og Circul. 11te Nov. 1786 om Veiene med de deri paaberaabte Resolutioner. Rescr. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at, da 26 Jan. de 1000 Rdlr., som afg. Viceborgemester Etatsraad Hæseker har havt, er en virkelig Raadmands Løn, maae Justitsraad Hofgaard i Følge Rescr. af 3die Mail 1780 som ældste Viceborgemefter tiltræde 1400 Rdlr., Justitsraad Thulstrup 1000 Rd., og Raadmand Vaage som yngste virkelig Raadmand 500 Rdlr., da Confer rentsraad og Borgemester Hjorthøi saaledes oppebier den Tid, da en virkelig Borgemesters Gage paa 1600 Rdlr. bliver ledig (u). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 26 Jan. iViborg), ang. at Romlund- og Fiskbek-Sogne maae saavel nu ved den paa Fiskbek Kirke fores staaende Reparation, som i den tilkommende Tid, com bineres til at udvise felleds Hjelp ved forefaldende Ritke Reparationer. (Saasom Eieren af Romlund- og Fiffbek-Sognes Kirker, af hvilke giftbet Sivke i Særdeleshed skal behøve en Hovedreparation, har andraget, at fiden Fiskbek-Sogn ikkuns er lidet og alene bestaaer af ho dr. Hartkorn, det vil blive alt for byrdefuldt og næsten umueligt for Sognets Beboere ene at bestride Arbeidet ved en saa betydelig Hovedreparation; anholdende derhos, at begge Sogne, der ere under eet Kald, nemlig Annerer til Vorre, og ligge tet ved hinanden, maatte combineres, og som eet blive betragtet ved Kirke Reparationer, paa det at det ene af disse smaa Sogne i slig Tilfælde kunde tomme det andet til hjelp). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aggers: 27 Jan. huus Stift), ang. at Intet haves imod, at 4 Personer, som den engelske Consul Mitkel har constitueret, for paa hans Vegne at gaae hans Nation tilhaande i hans Fraværelse, nemlig i Friderikstad Kjøbs mand Peter Bull, i Mos Kjøbmand Peter Herfordt, i Drams (u) I Aaret 1784 bles ham tillagt 1800 Rdlr. af Stadens, som igjen sit dem af Kongens Caffe. Ved Rescr. af 11te April 1788 traadte han op i Herslebs Sted til 1600 Rdir, og fik Levte om de 200 Rdlr. af Kongens Caffe (See Prom. 5 Febr. 1791), m. 1. 27 Jan. i Drammen Kjøbmand Alexander Bruun, og i Pors 27 Jan. 27 Jan. grund Jørgen Vright, ansees som Vice Consuler. (Siden Stiftbefal. ikke tager dette Balg i Betænkning, og man ikke tvivler paa, at han jo har prøvet Samme efter de faste Regler). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), ang. at der Intet haves imod, at de i Byens Segnskab for 1784 Byens 2 Raadstue-Tjenere, i Stes den for Blæder, tilstaaede 10 Rdlr. aarlig for hver, imod at de selv see sig med anstændige Klæder forsynes de, bliver en staaende Udgivt for Fremtiden. (Saa som Rentekammerets Antegnelse har derpaa begiert Approbation, og Stiftbefal. har meldet, at det er skeet med de deputerede Borgeres Samtykke, samt er til Lettelse saavel for Byen som de 2 Raadstue-Tienere). Generalitets: og C. C. Prom. (til Infanteries (Kgl. Resol. Regimenterne), ang. en degraderet Underoffis ceers Tjeneste-Tid som Gemeen. 5 Jan.) 5. T. §. 2. 27 Jan. Gr. Ved Rescr. af 23de Jan. 1754 er vel Saadant forordnet, naar han tilforn har havt en Capitulation, eg afgivet Samme; men, paa det de gev. Inf. Reg. ogsaa i andre Tilfælde kan have en bestemt Regel for sig heri, befales: At, naar en Under Officeer, som enten har tjent over 6 Aar, eller er engageret paa de Vilkaar, at han altid paa Forlangende kunde faae sin Afskeed, bliver for en eller anden Forseelse degraderet for bestandig, bør han tjene 1 Aar som Gemeen; og, i Fald han paadrager sig denne Straf, forend hans 6 Tjeneste Aar ere udløbne, skal han tjene saa lang Tid, som derudi endnu staaer tilbage. Sammes Pr. (til Landmilitie Seffionerne i Dans mark), ang. Recruters Levering, naar i et Lægd af 532 Tdr. Hartkorn mange Lodseiere ere deeltagendeet Hovedlægd inddeles da ril 8 smaa Lægder, hvert til 66 Td. Hr., hvilke 8 udi 8 Aar med en Recruts Fremstillelse aarligen alternere, og ved Lodkastning fast sættes + sættes Ordenen, og bør tilsammen have en Hovedlægds: 27 Jan, mand eller Ephorus, hvortil Sessionen kan holde sig om Recruten, men for ethvert den største Participant at udnævnes til Formand, som Hovedlægdsmanden igjen holder sig til, og som dennes Substitut betragtes (v). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), 2 Febr. ang. at det med de i Slagelse indqvarterede Militaire skal herefter have sit Forblivende efter Loven, efter hwilken Enhver skal søge sin egen Sognekirke, som han hører til, og der give fin Rettighed, som Kirken og Kirkens Tjenere tilkommer. (Hvilket begge Kirkers Sognepræster og Betjente ere blevne enige om, og hver for sig nu haver anfegt; og Stiftbefal. og Bisk. have formeent, at dette kunde være det sikkerste Middel til at forebygge al videre Tvist og Uenighed) (x). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), hvor 2 Febr. ved Bortsælgelsen af adskilligt Ribe Rectorat Beneficeret, i Lundenæs og Bøvling Amter langt fra liggende Strogods, ved Auction opløbet til 3204 Rd., approberes; dog at de 4 af Fæsterne (der hare begiert at beholde deres Gaarde for Auctionsbuddet, ja endog 3 af dem gjort Overbud af 5, 30 og 50 Rdlr.) beholde deres Gaarde efter det gjorte Tilbud, og at Capitalen ubsættes paa sikre Steder, da Skolens forstandere dermed skal have Tilsyn, under Indseende af Stiftbef. og Bisk., i Følge Forordn. af 11te Maii 1775, §. 71, og Renterne tilhøre nu værende og efterkommende Rece tores. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang, at 3 Frideriks Hospital formeentlig ikke kan tilkom me 6te og 1ode Penge. Gr. Rentek. har forlangt Cancelliets Betænkning, hvor vidt dette Hospital paa Grund af dets Fundation og evrige af Directionen anforte Omstændigheder kan tilkomme 6te (v) Ophævet ved Fd. 20 Junii 1788, §. 41. og (x) Cfr. Rescr. 24 Decbr. 1777, som dersed er ophævet. Febr. 3 Febr. og rode Penge ved det Slags Stifter, som forhen ved dets Jurisdiction blese forvaltede. Ved at communicere en Gienpart af et under 6te Detbr. sidstl. udfærdiget Rescript, ang. Hospitalets Arve Ret efter afdøde Patienter, som havde nydt fri Cuur og pleie, meldes, at, da den Art. i Fundatsen, som Directionen paaberaaber sig til hiemmel for disse 6te og rode Penge, alene giver dette Hospital alle de Benaadninger, som enten i Almindelighed ere givne til Hospitaler eller in fpecie noget Hospital tillagt, men Lovens 2den Bogs 19de Cap. ikke giver den Ret af 6te og 1ode Penge til noget Hospital i Almindelighed, hvilket ei heller uden Contradiction kunde see, siden alle Hospitals-Lemmers Efterladenskab skal, ligesom Forstandes rens, tilhøre Hospitalet, og Loven ei fupponerer flere Slags Werfoner i et Hospital, end Lemmer og Forstandere, men Præsten og Medicus at være der uden for, hvorfore det vilde være en upasselig Forklaring, at tillægge et Hospital endeel af de Afdødes Efterladenskab, som 6te og rode Penge, der, hvor Loven giver Hospitalet det Hele; og de af Directeurerne in fpecie anferte Stiftelser (Universitetet og Waisenhuset) i ingen Henseende fan qvalificere sig til det Prædicat af Hospital, og følgelig ei heller give nogen Styrke for Hospitalets Paastand: 3 Febr. Saa seer Cancelliet ikke, at Frideriks-gospital efter de af dets Directeurer i Skrivelse af 6te Decbr. anførte og paaberaabte Datis fan tilkomme 6te og 1ode Penge af Arvelodder, som tilfalde udenrigske Arvinger i de Stervboer, hvor de tilforn efter Fundatsen kunde være berettigede til Skifterne; dog kan det vel staae dem frit for, deres formeentlige Net imod afg. Heidorns Arvinger ved Lands Lov og Ret at udføre. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. en aarlig Udgivt i Præste-Byes Regnska ber for Sognepræsten, samt til Byskriveren og en Jordemoder. Gr. J Anledning af Rentekammerets Antegnelse i Byats -Regnskaberne for 1781, 1782 og 1783 har Byfogden begjert Cancelliets Resolution til fast og bestandig udgivt af efterfølgende Poster: 1) For en af Byen aarlig i Penge efter Capitelstaxten udredende Skatte-Afgivt af en Sog nepræsten pro officio tillagt ode Jord paa Faringe-Byes Mark under Beldringe-Gaards Gods, bestaaende af Hartkorn 3 Ldr. 5 Skpr. 3 fr. Alb.; 2) for de Byskriveren af Borgerskabet tilstaaede Rdlr. for bvcr holdende Raads ftue Samling (Byens Affaires, og aparte Betaling for Det det Passeredes Beskrivning og udfærdigelse; og 3) for den 3 Febr. en Jordemoder der paa Stedet af Byens Indvaancre tilstaaede aarlige Len eller Huusleie 10 Rdlr. Siden Præstes Kiøbstæd tra ældgammel og umindelige Tider skal have friholdt Sognepræsten for Skatterne af foranførte bam pro officio tillagre ode Jord paa Faringe-Byes Mark, som, fiont ubetydelig, dog maae ansees at henhøre til hans Embeds: Judkomffer, og den heraf dependerende udgivt alle Aar uden Modsigelse skal være betalt; ligesom Borgerska bet ei alene forhen uvegerlig har betalt Byfriveren i Steden for aarlig Løn 1 Rdlr. for hver Raadfiue-Samling, samt aparte for hvert udtog af Protocollen, der er begjert beskrevet, men og senere erklæret, ikke at have Noget at erindre imod denne udgivt, som desuden, da Byskriveren ingen Len har, ansees billig, og siden Raadstue-Samlinger ikke gaae ofte paa, ei kan være betydelig; og Jordemo deren ei alene af Borgerskabet er fra Junii Maaneds Bes gyndelse tilstaaet den aarlige Len af 10 Rdlr., men hun endog med saadant Vilkaar er antaget, denne udgivt og i Henseende til det Almindeliges Bedste er hoist nødvendig: Saa haves Intet imod, at foranførte 3 Poster, saavel for den forbigangne Tid som herefter, passere til Udgivt i Præstø:33yes Regnskaber. Rescr. (til Stiftbefal. og Bis. i Sjelland), ang. 9 Febr. at Skoleholder 3. Sack i Storehedinge maac af Rir- Fens Midler forundes 30 Rdlr. aarlig Tillæg, indtil Skole Embedet ved Vacance kan forenes med Degner kaldet, (da han umuelig med Familie kan imidlertid leve af de Skoleholderen ved Rescr. af 19de Julii 1776 af Kirken tillagte 20 Rdlr., siden han derfor al frit undervise de fattige Børn der i Byen, og disses Antal er det Største) (y). Kongl. Resol., ang. at det Kongsvingerske 9 Febr. Infanterie-Compagnies Mundering skal være rød, med mørkegrønne Opslage og Kraver, med hvid Undermundering; samt at Kjolerne skal holde ud i 4 Aar, og ikke bruges i de 3 Sommer Maaneder, men at Mandskabet skal bruge Vestene. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dan: 10 Febr. mark), hvorved communiceres Beregning, som viser, hvad de Kjøbstæder, der have faaet ny eller større Jnd: (y) See Rescr. 9 Maii 1788. quar: J 10 Febr. qvartering, end de havde 1781, da Generalligning over Hjelpekatten blev forfattet, kan tilkomme eengang for alle at nyde, og hvad de, der enten ganske eller tils deels have mistet den da havte Indqvartering, eengang for alle bør at udrede, under Forudsætning, at Kjøbstæderne indtil afvigte Aars Udgang have hævet det, som de enten ved Planen eller senere Befalinger ere ans satte for at nyde (z). 10 Febr Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. hvorvidt Fridericia Kjøbstæd bør antage sig fattige Soldater-Enker. Gr. Da de Kongl. Anordninger befale, at, hvor en Fattig sidst har opholdt sig i 2 Aar, der bliver og dens Zilsugtssted i bjelpelose Omstændigheder: og det ikke af Fridericia Magistrat er beviift, at bortsemte Musqveteer Baders Hustrue M. Chr. Camuk, som de formene Viborg- By skulde tilkomme at underholde, har opholdt sig i Wiborg, uden for saavidt hun der med hendes Mand har garnisoneret nogen Tid, boilfet ikke fan falde Wiborg til Last, siden hun i den Forfatning ikke egentlig kunde henregnes til Byen, men bemeldte Qvinde derimod er fød i Fridericia, hvor hendes Moder endnu skal være, og Intet er oplyst, at hun andensteds haver opholdt sig i 2 Aar. Saa kan det ikke negtes Camuk med hendes ældste

  • Fridericia fødte Barn at opholde sig paa dette sidste

Sted; og det Samme vil og gjelde om hendes yngste Barn, medmindre det godtgjøres, at Samme er fød siden Mandens Desertion, og førend hun første Gang derefter reiste fra Viborg, da denne By i dette Fald burde sørge for dets Opdragelse og Forflegning, naar Moderen ei formedelst Armod kunde bestride Samme. I øvrigt findes det billigt, at Fridericia By forholder sig paa samme Maade, for saavidt de Soldater-Enker angaaer, som ei have opholdt sig der i Byen i 2 Nar eg derover, siden deres Mænd ere døde, deserterede, eller hensatte i Slaveriet. Rescr. (z) Cfr. Veom. 10 Martii 1787 og 23 Aug. 1788. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og den anden 16 Febr, Amtmand udi Island), ang. Opreisning paa Domme i Delinqvent- og Justits-Sager, same om Delinqventers Værneting ibidem. Gr. Det er indberettet, at, efterat Torsteinsen paa 1785 Navs Laugting var bleven anftaget for at være borts remt fra Bardestrands-Syffel med en anden Mands Kone, og med hende at ftreikke omkring, og paa deres Omflatning at have avlet 2 Born sammen, uden nogensteds ders for at have betalt Boder, baver Stiftbefal. ladet dem anholde, og i Bardestrands-Syffel, som Hovedmisgjernin gens Bærneting, herfor tiltale og domme; men at Sys felmanden sammesteds skal have kjendt dem uskyldige, d ikke engang demt dem for Losgængere til Sugthuset, feiont: Saadant ved Tingsvidne var bevist, og de derfor tillige vare actionerede, men derimod henvist Sagen om Lebe gængerie til Dable-Spfel, samt at paa 4de Maaned, efter at Dommen var afsagt, skal Samme med Acten, som med en Expresse, der iz Maaneder havde været underveis, til Stiftbef. var afsendt, foest være ham tilhændekommen, hvorover, da han fandt fornedent at paaanke denne Dom for Nordlands faugting, det ikke skal have været ham mueligt at faae Stævningen dertil udtaget, forinden Doms men var over 6. Maaneder gammel, og saaledes have overstaaet fatalia appellationis; og i hvis Anledning ban derhos har indstilt, om det ved denne Dom skal forblive, eller om paa Samme maatte forundes Opreisning til, hoiere Ret, samt om det ikke maatte være vedkommende, Amtmand i Island i saadan Begivenhed tilladt, at aive Opreisning i Justits Sager til Vaaanke for haiere Ret, omendkjønt den ergangne Dom var over 6 Maaneder gammel, naar Begjering til Stævning fede inden Nars og Dags Forløb fra Dommens Dato; ligesom han ogsaa tillige har forespurgt, for hvilket Værneting en Delinqvent stal tiltales, enten der, hvor Misgjerningen er begaaet, eller der, hvor han paagribes. Anledning heraf, og paa det at Delinquenterne i sig Silfælde ikke forlænge skal hensidde til Bekostning for landet, bevilges og anordnes, At Amtmændene udi Island maae i Delingent: og andre Justits Sager give Opreisning paa Domme, som have overstaaet fatalia appellationis, til Paaanfe for Laugtinget; dog at de t'den af dem udstædende Or dre til Indstævningen skal bruge dette Udtryk: at denne Dom maae paaankes for Laugtinget uden videre Opreisning paa Dommen efter denne allern. Befas VI Deel 4de Bind. ling; € ader 16 Febr. ling; hvilken Opreisning i Følge heraf fan nu af Stiftbefal. meddeles paa fornævnte over Th. Torsteinsen og R. Hoskullosdotter af Sysselmanden i Bardestrands- Syssel afsagte Dom til Sammes Indstævning for Laug tinget. Og skal tillige Delinqventers Værneting her efter være enten der Sted, hvor de blive anholdte, være enten eller hvor den Gjerning har været begaaet, for hvil ken de tiltales, hvilket af disse Steder deri maatte fin des beqvemmest til at faae Sagen oplyst og beviist paa, og i Henseende til Reiser og Delinqventernes læns gere eller fortere Hensidden med mindste Bekostning for Almuen er forbunden. 16 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), ang. Kjendelsen til Tugthuset af Leiermaals- Forbrydere samme steds. Gr. Han har gjort Forestilling, at de, som for begangne Letermaals Forseelse paa Island ikke kunne betale den ved Rescr. af 4de Avril 1772 befalede Kjendelse til Tugthuset sammesteds, Steden for efter Forordn. af 8de Junii 1767 for saadan Forseeffe at sættes i 8 Dage paa Vand og Brod maattei Tilfælde af saadan uformuenhed, paalægges en anden Straf enten med at sættes negen Tid til Arbeide hos private Golf, eller at staae nogle Timer i Gabestokken, samt at bemeldte Kiendelse til Eugthuset maatte hos de Skyldige nyde Fortrin til Betaling frem for Letermaalsbo derne selv, der til Syffelmændene ere overdragne For pagtning mot 07 Den Rjendelse, som i Følge forbemeldte Befal. af 4de April 1772 af Leiermaalsforbrydere til Tugts huset paa Island Eal erlægges, skal herefter ikkun være 32 St. for Forbryderen af Mandkjønnet, og 16 Sf. for dem af Qvindekjønnet, som hos Een for begge og begge for Een, hvem af dem der til Sammes Betaiing er formuende, skal indfordres og indsøges i deres Løn hos den Mand, i hvis Tjeneste de ere eller have været; dog skal Samme hos Forbryderne ikke have noget fors trin til Betaling for Leiermaalsboderne selv. Canc. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd, 17 Febr. Grever og Baroner i Danmark), ang. Forandring i Aflæggelsen af den Eed, Præsternes Medhjelpere skulle gjøre i Henseende til Extraftats:Listerne (a). Gr. Af de fra adskillige Steder indkomne Forestillinger, befindes det, at den Medhjelperne ved Prom. af 30te Sept. f. A. paalagte Eed medfører endeel Vanskelighed, og foraarfager, deels at Medhjelperne have forlangt at entledi ges fra disse Forretninger, deels ogsaa, at Ingen godvilligen haver kunnet formaaes til at træde i de Afgaaendes Sted. Anledning heraf fulde man have Stiftbefalingsmanden til fornøden Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Amtmændene og andre Vedkommende udi hans Stift, tilmeldt, At forbemeldte Medhjelperne paa Landet anbefa lede feds Aflæggelse derhen maae forandres, at Sam me af de Medhjelpere, som herefter antages, eller som ikke have aflagt den i Lovens 2-9-4 befalede Eed, skal aflægges, ikke til Tinge, men for Præsten i nogle Sognemænds Overværelse, og at derimod de allerede beedigede Medhjelpere ikke skal paalægges nogen ny Eed, men alene af Præsten i nogle Sognemænds Overværelse foreholdes, at de for Rigtigheden af Ges neral-Registerne samt de maanedlige Af og Til-Gangss lifter til Extra Skattens Svarelse bør staae til Ansvar under samme Forbindtlighed, som deres aflagte Eed i Henseende til deres øvrige Forretninger paalægger dem; dog, hvor Medhjelperne efter forhen communicerede allerhøieste Resolution allerede til Tinge have aflagt Eeden, vil det derved for den Gang have sit Forblivende. TI Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at 17 Febr. Orgelverket i St. Jacobi Kirke udi Varde maae ved Gudstjenesten spilles i Saften indtil Dimmel Ulgen, ligesom det paa adskillige andre Steder er bleven tilladt. (Til desbedre Orden og Harmonie i Sangen; efter Sognepræstens Ansøgning). (a) Cfr. Prou. 17 Martii 1787. Canc. 17 Febr. 17 Febr. 17 Febr. 23 Febr.

Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Tronds hjem), ang. at det ved Domkapitlets Resol. af 26de Septbr. 1737, hvorefter Organisten ved Frue: Kirke maae nyde Betaling for Orgelets Brug ved Liigs Begravelser i Frue-Sogn, som efter Vedkom mendes Begjering skeer i et andet Sogn, fan forblive, saalænge Ingen klager; men i vidrig Fald forbeholdes Vedkommende Lands Lov og Ret. (Anledning af Anfegning fra Organist J. 5. Berlin om fremdeles som forhen at nyde denne Betaling). Generalitets- og Commissariate Collegii Promemoria, ang. Tillæg for den Compagnie: Feldtskjær, der reiser til Landmilitie:Sessionen (b). Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldere i Danmark), ang. at Kongen under 30te Decbr. f. 2. har udstrakt det Helmer Liebe i Flensborg under 1ste Maii 1775 meddeelte Privilegium paa et Garverie sammesteds til hans Enke, og at altsaa raae Huder fra Danmark til dette Garverie frie maae udføres, og bes redte Huder fra dette Garverie toldfri maae indpassere i Danmark med sædvanlig Magistrat Atteft; men Cons sumtionen af disse Huder bliver ved Indførselen at ers lægge. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang, at den under Dags Dato til Præst for Søllerød beskikkede Prof. Bast skal betale til Formandens Hr. Blichers Enke 1000 Rdlr for Præstegaarden, og nyde af Eftermanden igjen 600 Rd., hvorefter den nedfalder til 500 Rd. efter Loven, dog at holdes vedlige (c), samt 50 Rdlr. til Hr. Kjær i Birkerød, hvorfra Hirschholm er gaaet, men fornævnte Enke at nyde 50 Rdlr. ertraord. Pens sion af Kaldet. (b) Cfr. Plan 19 Decbr. 1789. Rescr. (c) Bortfaldet ved Forslpttelser, og ved Rescr. 15 Junii 1792. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), 23 Febr. ang. en Bolig for den residerende Capellan i Mariager. Gr. Capellan Hr. Jensen har andraget, at Kammerraad Secher og Frue paa Sodringholm har fienket en Gaard der i Byen, asseureret i Brandcassen for 400 Rdlr., til Bolig for nu værende og efterkommende resid. Capellaner sammesteds; men at Samme vilde blive bam til Byrde, i Fald han derover skulde miste de 16 Rdlr. aarlig, som ham hidtil har været tillagt af Kirken i Huusleie, hvilke han derhos har begjert at maatte beholde, &c. Saa meget, som der behøves til bemeldte Gaards Istandsættelse, maae forskydes af Kirkens Beholdning, imod at Samme igjen tilbageholder det halve af de 16 Rdlr. aarlig Suusleie, saalange indtil den forskudte Summa er afbetalt. Og have Stiftbefalingsmanden og Biskopen at sørge for, at Gaarden for det første bliver istandsat, og siden aarligen vedligeholdt, under Kirke Inspecteurernes Tilsyn. Canc. Prom. (til Generalitets- og Commiss. 24 Collegium), ang. at Attester om de nationale Soldater, som formedelst foregiven Sygdom udeblive fra Samlingerne, deres Paategning ansees at være en Præstes Embede aldeles uvedkommende. (Paa Gene ralitetets Forslag, at disse Attefter tillige skulde paategnes af vedkommende Præst og den nærmeste Medico eller Chirurgo, for at faae dem tilforladelige, om ogsaa saadanne Nationale virkelig ere syge) (d). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), ang. hvorledes skal forholdes med Mandtallernes Forfatning til Extrastat, naar Medhjelperne ei kunne læse Skrivt, nemlig at Sogne præsten til Betryggelse for dem, naar Sligt skulde behaves, kan lade Degnen, som bør være tilstæde ved Mandtallernes samt Af og Til-Gangslisternes Forfat ning lydeligen forelæse dem, hvad han efter deres An- € 3 givelse (d) Cfr. Fd. 15 Jan. 1790. 24 Febr. Febr. 24 Febr. givelse har opskrevet. (Vaa Forespørgsel fra Sognepræst Hr. Fugl til Nordrup og Farringlese). 24 Febr. 24 Febr. Canc. Prom. (til de Samme), ang. at, saa længe Benderne ikke ne ikke holde Gjæs, bør de bør de være fri for, deraf at tiende, men at, naar de holde Gjæs, bør de svare Præsten hver tiende Gaas. CI Anledning af Ansegning fra 3 Bønder i Kundby om, at de for Tiendes Afgivt af Gjæs, hvilken Sognepræsten paastaaer, maatte være fritagne, da de, efterat de ere uddeelte af Felledskab, ikke holde, eller kan holde nogen Gjæs). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Aarhuus-Stift), ang. Degne Enkers Net til Dods Aarets Degnetrave og Afgrøde i dette Stift. Gr. J Henseende til den af Provsten i Bjerre - Herred under 22de Novbr. a. p. giorte Forespørgsel: 1) hvorme get der af Degnetraven eller Korn i Stjeppen skal beregs nes Stervboet efter en afded Degn, og hvormeget Suce ceffor ber tilstaaes; samt 2) om Stervboet eller Successor skal tilhøre Afgrøden af den Degneboligen tillagte Jord; - meldes herved, at, da det forlængst er bestemt, at Degnenes Rettighed ikkun skal ansees for Løn, og ei for Tiende, paa hvilken Grund det og (e) er anordnet for Sjellands Stift, at, en Degne-Enke skal af Efterkommeren nyde Godtgjørelse for faameget af Degnetraven, som deraf kan regnes at være forfalden fra Nytaar eller 1ste Jan., indtil hendes Mands Dødsdag, hvilken Beregningsmaade i alle Tilfælde ansees baade for den mindst tvivlsomme at efterfølge, og tillige for den billigste, da Enken, hvad enten saa Kornet, som ydes i Skjeppen, bliver leveret for eller efter Mortensdag, dog hæver, om hendes Mand end var dod for Høsten, sin Andeel deraf for de Maaneder af Maret, hvilke bendes Mand levede; og det ligeledes i Henseende til Afgrøden af Degne-Jorden er for Siellands- Stift (f) anordnet, at en Degne Enke skal have Ret til, ved Auction at lade fælge det foder, som findes ved Degneboligen, og gjøre sig det saa nyttigt, som hun bedst veed, men at hun ikke maae lade holde Auction over Av- Ingen, saalænge den endnu staaer og groer paa Marken, da hun ber lade sig noie, naar Successor betaler hende Sa dekornet med paagaaende Omkostninger. 60 Saa fan og paa foranførte Maade indtil videre forholdes i Aarhuus-Stift. Rescr. (e) Ved Rescr. af 21 Martii 1777-13 (9) (f) Wed Rescr. 31 Jan. 1766. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark 2 Martii. og Norge), ang. Kjøbstædernes Skatteligninger, Indqvarteringsvæsen og Regnskaber med deri tommende Indtægter og Udgivter (g). Gr. Af en fra Rentekammeret til det Danske Cancellie afladte Skrivelse erfares, at den ved Revisionen af Stjob. stædernes Regnskaber mødende usikkerhed saavel for Loves nes Efterlevelse i Hensigt til de Stædernes Indvaanere paaliggende Skatter til Vestridelse af de aarlige forefal dende Omkostninger, som og en ordentlig og fordeelagtig Benyttelse af de bemeldte Stæder tilhørende publiqve Jorder og andre Eiendomme, har, ikke mindre end Andre af Indqvarteringen, Reparationer og flere Tilfælde flydende Udgivter, foraarfaget idelige og igjentagne Antegnelser i bemeldte Regnskaber, endseient oftest uden at man derved har kunnet opnaae Diemærket af Revisionen, nemlig Forsikring om, at Kjøbstædernes Indvaanere have været betryggede imod Fornærmelse ved Skatternes Signing, og overalt at Stædernes Indtægter vare med forsigtig og god Deconomie anvendte. I Betragtning af foranførte Omfrændigheder, samt den Tillid, som i Almindelighed bor haves til Repræsentanterne af byer Kjøbstæds Borgerskab eller de eligerede Mænd sammesteds, at de som. redelige og fornuftige Mænd vaage, saavidt dem vedkommer, for Kjøbstædernes sande Bedste, saa og paa det at Revisionens Hensigt faa meget mueligt kan opnaacs, anordnes og fastsættes følgende: Bed Lignings: eller Ansætnings- Forretningerne over de Kjøbstædernes Judvaanere paaliggende. Skat ter sal iagttages: a) at forrige Aars Bemnere tilli gemed de efter Loven hvert Aar udvælgende Borgere (h) forfatte og underskrive Samme; og b) at Kiøbstæ dernes eligerede Mænd eller Repræsentantere, efter Forretningernes foregaaende Eftersyn og med hensigt til Skattens Forskjellighed, paategne Samme deres Attest om, deels at ingen af Byens geistlige og verdslige Betjente eller andre Indvaanere sammesteds, som eie Grunde i Byen, deels ei heller nogen af samtlige Ind- € 4 vaanere (g) See Prom. 2 Octbr. 1790, Rescr. 20 April og Prom. 8 Octbr. 1791. (h) En Undtagelse i Prom. 14 Martii 1789. S. 1. §. 2. 2 Martii. vaanere som drive borgerlig Tæring, deels endelig ingen iblandt disse, der efter andre Bestemmelser bør contribuere til den i Ligningsforretningen omhandlede Skat, ere dem bekjendte, at være uden speciel Priviles gio til Ansættelse forbigaaede, eller af Ligningsforrets ningerne udeladte; naar dette er skeet, haver Magis steaten eller Byfogden ved Paategning af enhver Ligs ningsforretning især at forklare: at Samme af dem er efterseet, om misligheder derudi ere befundne, og i saa Fald at disse da i Overeensstemmelse med Lovens Forskrivt ere rettede (i):- i hvilken Form meerbemeldte Forretninger, skal forsynes med Stiftamtmandens Aps probation, og saaledes in originali ved Regnskaberne fremlægges. Over de Rjøbstæderne tilhørende publi qve Jorder og Eiendomme skal ved de aarlige Regns saber fremlægges en af Byskriveren forfattet Desig nation, attesteret af de eligerede mænd, hvorudi ftal anføres ved Navn enhver Jord eller Eiendom især, som Kjøbstæderne tilhøre, hvormeget i Afgivt deraf til Byen aarlig svares, samt paa hvor lang Tid enhver især er bortforpagtet, eller hvorledes Samme paa ans den Maade benyttes; ligesom og, naar nogen ny For pagtning af een eller flere Jorder eller Eiendomme inds træffer, de da derover afholdte Auctionsforretninger ved Regnskaberne skal fremlægges (k). I Hensigt til Indqvarteringsvæsenet i Danmark, da, som herom i Regl. af 8de Maii 1775 (1) §. 1 fastsættes: at Mas giftraterne aarlig skal overgives en Lifte paa den effecs tive Styrke af de Compagnier og Escadroner, som ind qvarteres i Byen, m. v., hvilken Bestemmelse skal have S. 3. givet (i) Forandret ved Rescr. 5 Aug. 1791; cfr. Prom. 8 Octo ber e. a. (k) See Prom. 21 Julii 1787. (1) Nu af 4 Aug. 1788. givet Anledning til, at adskillige Magistrater og By 2 Martii. fogder have indsendt disse Lister ved de aarlige Regnskaber, for dermed at bevise Rigtigheden af de Beregs ninger, som fremlægges ved de aarlige Regnskaber over Bekostningen af bemeldte Indqvartering, i hvilke Bes regninger skal paastaaes ved Revisionen at skulle være inddragne saavel Antallet af de hos hver Indvaaner især indqvarterede Over- og Under Officerer samt Ges mene og de Sidstes Koner, som og Beløbet af den Godtgjørelse, hver Indvaaner især tilkommer; men bes nævnte Lister sædvanligen ikke skal tilveiebringe nogen Sikkerhed i Hensigt til Beregningernes Indhold: saa skal til den Ende den i Følge Indqvarteringsreglemen tets 16 §. paa hvert Sted anordnede Indqvarterings: Commission forsyne bemeldte Beregninger, forinden de ved Regnskaberne fremlægges, med sin Attest, hvorvidt Indqvarteringen, saavel af Over- og Under-Officererne som Gemene og de Sidstes Koner, have, saaledes som t Beregningerne opgives, været indqvarte rede hos Byens Indvaanere (m). Hvad de i Rjøbstæ: §. 4. (N. 3) dernes Regnskaber forekommende Udgivter til Lønninger, Broer, publiqve Bygninger, Veie med videre angaaer, da skal ved disse Puncter iagttages føle. gende: a) Over Lønninger og andre visse aarlige ud. givter skal hvert Steds Magistrat eller Byfoged efter Overlæg med de deputerede Borgere forfatte et Reglement, hvilket skal forsynes med Stiftamtmandens Approbation, og derefter ved de aarlige Regnskaber fremlægges. b) Hensigt til alle øvrige i Kjøbstæderne forefaldende udgivter, der af Sammes Casser skal bes strides, skal hvert Steds Magistrat eller Byfoged, forinden nogen Udgivt paa Byens Caffer anvises (dog € 5 de (m) Denne 3die Post- var udeladt af Rescr. til de norske Stiftamtmænd, 2 Martii. de under foregaaende a) Benævnte undtagne) indhente saavel de deputerede Borgeres Betænkning, om hvad de paa Byens Vegne derved kan have at erindre, som og Stiftamtmandens Samtykke dertil, ligesom og de deputerede Borgere, forinden nogen Reparation paa Byens Casses Bekostning foretages, eller om Sammes Forfærdigelse accorderes, skal derom afgive deres Be tænkning; men, i Fald Magistraten og de deputerede Borgere ikke om en eller anden Udgivt kunde blive enige, skal det beroe paa Stiftamtmandens Res solution: hvorefter hvert Steds Magistrat eller Byfoged over alle saadanne ubestemte Udgivter haver ved hvert Aars Udgang at indsende til Stiftamtmandens Approbation en med de fornødne Beviisligheder godtgjort fortegnelse, som da til Udgivt skal passere. Endelig, da det kan indtræffe, at magistraten anvi fer Udgivter paa Kjøbstædernes Casser, uden at de i Forveien af de deputerede Borgere ere igjennemgaaede, haver Stiftamtmanden herom at indhente Magistratens eller Byfogdens Erklæring, og Samme tilligemed 5. 5. (M. 4) sin Egen til det Danske Cancellie at indsende. Til (1) Legitimation for Moderationer af paalignede Skatter, eller at Samme efter de ved enhver Indvaaner især forekommende Omstændigheder ere anseete nødven dige, skal hvert Steds Tareerborgere afgive deres Erklæring, og Byens eligerede mænd eller deputerede Borgere attestere, samt Stiftamtmanden approbere Afgangens Rigtighed; i hvilken sidste Henseende Mas giftraten eller Byfogden over flige Moderationer skal tilstille Stiftamtmanden en af Tapeerborgerne forfat tet speciel Liste, der skal være forsynet med Vedkom mendes Tilstaaelse, at de for den afslagne Summa ere blevne ukrævede, hvilke Lifter derefter ved Regnskaber- 5. 6. (5.5) se skal fremlægges. Over Restancer af de aarligen paapaalignede Skatter skal Magistraten eller Byfogden 2 Martii. forfatte og ved Regnskaberne fremlægge en af Tapeer: borgerne og de eligerede Mænd eller Repræfentane terne attesteret Liste, der, foruden Restancens Beløb for enhver Indvaaner især, skal opgive tillige Aarsas gen, hvorfor den ikke kunde erholdes, hvilken Lifte tils lige skal forsynes med Stiftamtmandens Approbation, forinden Samme ved Regnskabet fremlægges. Sligt skal, Vedkommende saa betimelig tilkjendegives, at Kjøbfred -Regnskaberne for indeværende Aar i Overeensstem melse hermed kan vorde indrettede. - Rescr. (til Stiftbefal. over Lollands: Stift), 2 Martti. ang. at de ved Plac. af 18de Novbr. 1778 fastfatte Løsningspenge for Sviin, som indkomme paa Kiobstædernes Grund, maae, for saavidt Justitsraad Thestrups Gods betreffer, nedsættes til hvad der sæds vanlig gives paa Landet, saalænge 27pkjøbing: Bjøbstæd ikke selv hegner for sig. (Efter hans Ansøgning og Andragende, at den ham tilhørende Vestengaard Hovedgaards Marker stode tet til Nykjøbing, som al være ganske aas ben uden Port eller Hegn, saa at bemeldte Bestenborgs Kreature uden Hindring fan lobe derind, hvorfore Magifiraten har paastaaet de ved bemeldte Placat fastsatte Losningsvenge, der vilde blive ham en al for utaalelig Byrde, m. v.) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Ligning 3 Martii. over Indqvarterings-jelpestatten (n). Canc. Prom. (til Stiftbefal. [og Biskopen i 3 Martii. Aarhuus), ang. Arnkiils Legata til et Begravelse og Lys maae være perpetuerede i Storing Præs ftegaard. Gr. Sognepræsten for Storing, Stier og Galthen- Menigheder, Hr. M. Thiftrup, har ansøgt, at det maatte tillades ham, til næftanstundende 13de Junii at imodtage 2 Capitaler 258 Rdlr. 4 Mk. 15 Skill., som Enken afg. Magrete Arnkiil ved Fundats af ifte Januarii 1754 har legeret til hendes Begravelses Vedligeholdelse og Lyfenes (n) Ligelydende med Prem. 10 Febr. 1787. 3 3 Martii. Anskaffelse i Galthen Kirke imod forfte Prioritets Rettig 3 Martii. Martii. hed i Storing-Præstegaards Bygninger, og at denne Capital saaledes bestandig maatte blive staaende i Storing- Præstegaard. Udi Erklæring have St. og B. indstilt, om berørte zde Legata, tilsammen 258 Rdlr. 4 Mk. 15 Still., maatte være prioriterede og perpetuerede i bemeldte Præ ftegaard frem for al anden Gjeld, og ved Forandringen af Præster i Kaldet indeholdes af den tiltrædende Præst af Præstegaardens Kjøbe Summa, imod at saavel den nu værende som de efterkommende Præster i Kaldet, strax, naar disse Venge ere dem godtgjorte, afgive til provsten i Frame lev Herred til Bevaring i Provste Archivet en formelig tinglyst Første Prioritets Pante Opligation i præstegaars den, og, i Fald den, som ikke formodes, nogen Tid kulde gaae under den Priis, at, da det Manglende ligeledes bliver først prioriteret udi præstens Boe og Løsøre, saavel Capital som vaadragende Renter, hvilke ellers aarligen efter Fundatsens Indhold blive at erlægge. Der haves ikke Noget imod, at berørte Arnkiils Legata 258 Rdlr. 4 Mk. 15 Skill. blive perpetuerede og prioriterede i Storing: Præstegaard paa den i ans førte Erklæring foreflagne Maade, og saalænge Vedkommende ansee Capitalen saaledes sikker. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. at Procurator H. Roedsted maae for sig og Hu ftrue til Brug overlades noget paa Viborg-Byes Mark liggende Jord (som forhen stedse under Selveiergaarden ørgaard, der er en Fjerdingvei fra Viborg, har været brugt og dreven), saalænge han og hustrue leve, og besidde bemeldte Nørgaard, imod at af ham svares aarligen dobbelte Skatter af berørte Jord, og at Sam me ikke bliver solgt til Nogen uden Viborg-Byes Ind vaanere i Følge de Kgl. Anordninger. (Efter bans Ans søgning). Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimen (Kgl. Resol.terne i Danmark), ang. at de ikke maae overile 23 Febr.) sig med Hvervingen, men indrette Samme saas ledes, som med deres Cassers Tilstand kan stemme overs eens, samt at de følgelig ikke maae søge at besætte de 2inno 1777 leverede, og i indeværende Aar afgaaende 7a= ational Recruter ved en overdreven Hverving, men 3 Martii. ved de i Fremtiden aarlig fra Landet erholdende Latios (Kgl. Resol. 23 Febr.) nal Recruter; dog maae de Regimenter, hvis Caffer kan taale udenlandsk Hverving, vedblive at tage de bes høvende udenlandske Recruter fra Generalhvervingen. Anledning af den slette Forfatning, hvorudi endeel Ree giments caffer befinde sig) (o). V. G. R. v. Gen. Toldk. Prom. (til Stiftbefal. 3 Martii. i Ribe, og til Toldcontroleuren paa Fano), ang. at Nordby-Sogns Beboere paa Fans fremdeles som hidindtil maae være befriede for Lastepenges Be taling af deres Baade, uden Forskjel af Sammes Dragtighed, saalænge disse Beboere ikke fare paa Fragt, men alene hjembringe Korn og fødevare samt Brændsel af Lyng og Tørv til deres eget Brug; ved hvilken Fart de bor iagttage de Bestemmelser, som ved Kgl. Resol. af 13 de Junii 1781 (P) ere fastsatte. (Efter Ansøgning fra dem om Befrielse for Lastepenges Betalingim. v. af. deres Baade, naar de med Fiskevare hengik til Janderup eller andre Steder under Parde: Tolddistrict, og derfra hjembragte Forbemeldte til deres egne Fornødenheder). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), 9 Martii, ang. nogen Mensal-Jord og et Enkesæde i Jyderup -Præstekald. Den Kaldet tillagte Mensal Jord, Hk. 2 Tdr. 7 Skp. 3 Fkr. 1 Alb., 14 Edr. Agerland og 7 Tdr. Engbund, maae inddeles til Kaldets 7 Huusmænd; og i Henseende til Enkesædet (hvilket Supplicantens Hr. Götsches Enke maae være den første, om han end var i et andet Kald, som nyder, efter Besidderens loviige Opsigelse) dets Indretning, da approberes Samme paa følgende Vilkaar: 1) at et af Præstegaardens tilhørende Huse i Jyderup dertil anvendes, hvilket Enken tilligemed 4 Ton= (o) Cfr. Prom. 25 Junii 1792. (p) See Prom. 30 Junii 1781. 9

Martii. 4 Tønder Land, som høre Præstegaarden til, maae be sidde fri uden Afgivt eller Vederlag til den i Kaldet værende Præst. 2) Er mere end een Enke i Kaldet paa eengang, sal den, som først blev Enke, beholde Huset i Bsiddelse, saalænge hun selv vil beboe det. 3) Enken skal stedse vedligeholde huset til 100 Slors Værdie, og i Tilfælde af Brostfældighed, skal det ved hendes Afgang for denne Summa af hendes Boe istandsættes. 4) Naar Huset er opbygt, skal Supplicanten lade det assurere i Brandcassen, men Enken skal selv betale den aarlige Brandcontingent, som deraf kunde blive at svare; derimod sal Præsten i Tilfælde af Ilosvaade strat lade Huset igjen opbygge for den Hjelp, som dertil af Brandcassen erholdes. 5) Enken bør selv vedligeholde Hegnet om Jorderne, under Præs ftens og Provstens Tilsyn, som skal have Ret til, naar hun ikke efter Advarsel vil besorge Vedligeholdel sen, at lade den besorge efter uvillige Mænds Taration paa hendes Bekostning, og imod Negres til hendes aarlige Pension af Kaldet. 6) Naar ingen Enke er, maae Præsten selv bortleie Huset til Andre, imod at besørge Samme vedligeholdt. 10 Martii. 10 Martii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Lollands Stift), ang. at i Følge Lunds Bestalling som Tolder samt Veier og Maaler ved Lykjøbings Told sted, saa og General-Toldkammerets Skrivelse til ham af 20de Decbr. 1785, er bemeldte Lund berettiget til at forrette al Veining og Maaling, som falder ved Toldvæsenet, og derpaa at udstede de behørige Veier: on aaler: Sedle. ( Anledning af at Beieren og Maaleren sammesteds, Secretair Sogh, formener at fee Indgreb i hans Embedsforretninger af Lund). 1154 Canc. Prom. (til Amtmændene i Danmark), ang. at bestemme, og bekjendtgjøre vedk. Regiment, samt holde, holde, en extraordinair Seffion, hvorved en Officeer 10 Martit. af hvert Regiment beordres at møde, for med de na tionale Recruter, som have udtjent til 1ste Maii først kommende, at liqvidere, affordre dem Frimandspassers ne og Munderingsstykkerne, eftersee Samme, lade sig erstatte det Manglende, udbetale det Tilgodekommende, og besorge det Modtagne til Regimentet. (I Continuation med Cancelliets Skrivelse af 23de Decbr. a. p., da der ved denne Recruternes Aflevering fra Regimenterne vil blive Adfilligt at obfervere, men Samme ei uden erpreffe Kgl. Bevilgning fan skee ved de forestaaende Land militie Seffioner, hvilken Bevilgning det 'nu er for sildig at udvirke). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aar: 10 Martii. huus), ang. Eiendommes Salg fra publiqve or Stiftelser. Gr. Paa Skrivelse af 15de Febr. fra St. og 3., i Anledning af det gjorte Bud paa endeel af en øde Gaards Jorder, Heiby Mark faldet, som er Aarhuus Domkirke tilhørende, meldes herved, bet, som er Aarhuus At der intet haves imod, at de ved denne og andre flige Leiligheder, uden videre Resolution, foranstalter Auction over saadanne publiqve Eiendomme, som med Fordeel kan stilles fra Stiftelserne, for at erfare deres Priis, dog med Vilkaar, at Salget og høieste o Bud indstilles til Kgl. Approbation. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), 10 Martli. ang. at Byfogden i Skive efter Krigs- og Land:Commissairens Anviisning haver uvegerlig at anvise fri Qvatteer saavel for ham som for de Officee rer og Medhavende, der til Seffionen og i andre Embedsforretninger mane reise. (Saasom Chefen over det viborgfte Infanterie Regiment til Generalitetet har besværet sig over, at omtalte Byfoged har vegret sig ved efter Foriangende at anvise ham og medhavende Offi cerer af Regimentet, der skal overvære Sessionen i Skive, fri Qvarteer sammesteds) (q). (9) See næstfølgende Promemorie. do augs Canc 10 Martii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. at Magistraten og Byfogderne i Aarhuus, Randers og Skanderborg efter Krigs: &c.... (r) reise. (Saasom Krigs- og Land Commissairen i det søndre jydske Nationaldistrict til Generalitetet har besværet sig over, at Magistraten og Byfeaderne i de Kjøbstæder udi Districtet, hvor Bandmilitie-Seffionen holdes, vegre sig ved at eftere komme hans Foranstaltninger, med at anvise Qvarterer saavel for Sessionens Deputerede, som til de Officerer af Regimenterne, der ved Seffionen have Forretning; og derhos begiert, at Magistraten og Byrogderne i ovennævnte Stæder maatte blive befalede at efterleve de Foranstalt ninger, som af ham i saa Fald foies, og at anvise frie Qvarterer saavel for Seffionens Deputerede, som andre til Seffionen commanderede Officerer, til at afhente Rea cruter, og Medhavende, ligesom og til ham selv, naar han i andre Embedsforretninger maae reise). 10 Martii.Can. Dr zo Martii. zo Martii. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe) der Sams me i Henseende til Fridericia, Ribe, Varde, Ringkjøbing og Holstebro (s). Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at i Kirken i Beile saavelsom i Cathrine-Kirke i Ribe maae spilles paa Orgelverket i Saften indtil Dimmel-Ugen, ligesom det paa adskillige andre Steder er blevet tilladt. (Efter Biskopens Begjering). Canc. Prom. (til Amtm. i Koldinghuus-Amt), ang. at Chirurgus Sager i Kolding kan tilstaaes saavel det i Amtstuen beholdne Overskud 192 Rdlr. 85 St. sont og for Fremtiden det fulde aarlige Beløb, af den paas Budne i Sk. pr. Tønde Hartkorn i Amtet; men at de ansøgte Dietpenge (200 Rdlr. af Delinqventcassen for den forbigangne Tid i hans Forretninger, og for Frems tiden noget Vist aarlig) fan derimod ikke være at bes vilge (t). Canc. (r) Ligesom næstforest. Prom.; see og den Næstfølgende. (s) See Prom, 21 Junii 1788. (c) Bortfalden ved Rescr. 19 Sept. 1788. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), 10 Martii: ang. Tillæg i Vægternes Løn ibid. Gr. Stiftbefal., Magistraten og Byens Repræsentantere have fundet det gavnligt, at denne Byes 9 Vægtere i de 6 Vinter-Maaneder blive en Time længere paa Gaden end tilforn, hvorfore dem for Naret, 1784 er tilstaaet hver i Rd. maanedlig Tillæg, der gjør i alt 54 Rdlr. aarlig. Denne Udgivt kan i Byens Regnskaber passere saa vel for Aaret 1784, som eg for den følgende Tid som en staaende Udgivt. Generalitets- o. C. C. Prom. (til Regimenter 10 Martii. ne), ang. Forklaring om Frifolkene, saa og Fors mular til Qvartal-Casse-Extracterne. Ge. Da af de indkomne Maanedstifter erfares, at ved nogle Regimenter ikke holdes det i Planen (n) bestemte Antal Frifolk, jont Planen byder, at ei alene dette n tal, men endog, om mueligt, flere skal holdes, paa det Regiments Cafferne kan være i Stand til at bestride de Samme paaliggende udgivter: 10.3109 Saa vil det være nødvendigt, at, naar i Fremtiden det bestemte Antal Srifolk, hvortil dog de vacante Zus mere fan regnes, i en eller anden Maaned ikke er bles ven holde, Aarsagen dertil da paa Maanedslisten ans føres, paa det de Hjelpemidler i Tide kan udfindes, som kan forebygge den deraf ellers sikkert forventende Ruin for Regiments casserne. Ligesaa er det fornøden, at Qvartal Lasse:Extracterne herefter forfattes i Overs eensstemmelse med hosfølgende Formularer (v), paa det at Samme kan have den nødvendige Oplysning. Regis mentet ville altsaa Sligt besorge. V. G. R. o. Generaltold. K. Circul. (til samts 13 Martii. lige Toldere i Danmark), ang. at Toi- og Strømpes Priv. 13de Fabriqveur Johan Henrik Ellinger i Husum maa frt Dec. 1786)., (u) See nu Plan 9 Decbr. 1789. Ind (v) Bortfaldet ved senere Forskrivt, og derfor her udeladt. VI Deel 4de Bind. 13 Martii. indføre i Danmark 1) de Uldnes og Lærreds - Vare, som med Magistrat Attest bevises at være forarbeidede 17 Martii. M 93 17 Martii. .08.2 af indenlandsk uld og af i Landet spundet Uld, Bome ulds eller Lærreds-Garn; 2) de Vare, som beviisligen ere af ham forfærdigede af Cameelgarn. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. at af dem, for 1, som føre Landbo-Producter til Randers, betales ikkun enkelte Bropenge (x). Gr. Da Justitsraad Fons paa Lovenholm har klaget over, at Bro Forpagteren i Randers paastaaer, at Ju ftitsraadens Bønder, naar de føre til Byen hans, og ikke deres egne Vare, sal betale de dobbelte Bro- Penge; og det ved Erklæring er oplyst, at det allern. meddeelte Pris vilegium ikke alene for Bønder, men endog for Andre, som Byen til Bedste med deres Bare soge Torvet, nedsæt ter Bropengene til 1 Skill. Saa, da ved disse Andre bør forstaaes Alle og En hver, følgelig og Proprietairerne og deres Forpagtere, fan af disse ikke kræves dobbelte Bropenge, hvad enten de selv søge Byen med deres Bare, eller lade det see ved Andre, naar det ikkun geraader Byen til Bedste, og Barene ikkun ere Landets egne Producter, og ikke nogen Kjøbstæds; da og Bro-Forpagteren i Følge heraf bør tilbagelevere hvad han har oppebaaret mere, end ham i Overeensstemmelse hermed tilkommer. Canc. Prom. (til Grevinde Danneskjold: Samse), ang. den Eed, som Præsternes Medhjelpere skulle aflægge i Henseende til Extrastatsli fterne. Gr. Til Rentek. har hun gjort Forespørgsel, om ikke med Extraßats Mandtallernes Forfærdigelse paa Grevskabet Samsø skal forholdes som paa andre Steder i Riget, eg em ikke følgelig Præsternes Medhielpere bør som andensteds tages i Eed. 29032 De Medhjelpere, som herefter antages :c. (y). (x) See Prom. 15 April 1786. Canc (y) Resten er i det væsentlige eenslydende med Prom. 17 Febr. 1787. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Viborg), 17 Martii, ang. Collectbegers Ombærelse af Klokkere og Degne. Gr. I Henseende til den skeete Forespørgsel, om Degnes ne paa Landet og Klokkerne i Kjøbstæderne ere forbundne uden Betaling at indsamle de bevilgede Collecter, meldes, At hermed indtil videre vil forholdes, som Brug været haver; og det skjønnes for Resten ikke, at nu væ rende Degne skulde finde det besværligere at bære Collect bøger omkring end deres Forfædre; saa megen Forsømmelse i deres Skole Embede synes ei heller derved at kunne foraarsages, da Collecterne ikke ere saa alminde lige, eller just falde ethvert Aar. d Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), 17 Martii. ang. at Degnen Stilling i Erritsø bør indtil videre nyde 1 Pd. Brød og 4 2g af hver Tønde Hk. i Smaaredsel, hvilket er overeensstemmende baade med Loven og Ft. af 17de April 1688; men at fastsætte Søitids Offeret, findes betænkeligt (deels da det er imod Loven, deels og fordi det kunde have skadelige Følger for den største Deel af Geistligheden, naar Offeret, der i sig selv er en frivillig Gave, ikke længere Fulde komme an paa Menighedens Godhed og fri Raadighed. J Anledning af hans Ansøgning om, at endeel uvillige Bender i Sognet maatte blive tilholdte at give ham hvad han med Rette tilkommer). Canc. Prom. (til Amtm. over Lundenæs og 17 Marti, Bøvling-Amter, notificeret Stiftbefal. i Ribe); ang. at Arrestforvareren i Ringkjøbing ikke staaer under ham, og at Liigbærer Lauget mod Betaling bortbærer dem, som dee i Arresten. Gr. Han har meldet, at, cfter at 2 fra Amtet indbragte Arrestanter vare døde i Ringkjøbing Arrefttuus, hae han, siden Benderne vare uvillige at indfinde sig, for at begrave dem, maattet betale Liigbærerlauget for deres Begravelse; des Aarsag ban har begiert, at det maatte blive afgjort, om Bærerlauget ikke uden Betaling skal nedsætte saadanne Ling ligesom andre Fattige, eller og for den Betaling, som dem i saa Maade tilstaaes, eller og om 2 ikke 17 Martii. ikke de Bønder, som han dertil lader tilsige, ere pligtig at mode, eller i Mangel deraf, til at betale den Om kostning, som de foraarsage, og en taalelig Mulkt. Ha har tillige besværet sig over, at en tredie Arrestant fr Amtet, navnlig M. J. er ved Arrestforvarerens formeen lige Skjødesløshed udbrudt af Arresten, med Begjering at Amtm. maatte faae en Arreftforvarer, som fulde bo i det indrettede Bærelse, og som, naar der vare Amts A restanter, stod mediate eller immediate, efter hans ege Forgodtbefindende, under hans Ordres i alt det, som an gif Arresten. Thi meldes, at, ligesom der har været an tagelig Grund, hvorfor den undvigte M. J. blev forfly tet i et andet Arreftkammer; M Saa synes det og upassende, at Arreftforvarere iRingkjøbing Fulde staae under Amtmandens vilkaar lige Billie, da efter Rescr. af 14de Octobr. 1718 of 1ste Octobr. 1734 Forbrydere fra Landet skal indføre til næste Kjøbstæd og der paa Vedkommendes Bekost ning forvares, for hvilket noget Vist ugentlig betales følgelig er det Kjøbstædernes Pligt, baade at holde dyg tige Fængsler, som og at have fornøden Arreftforva rer; og, naar nogen af disse Poster mangler, kan Ved kommende derover indgive Besværing, hvilken bør vær forsynet med Beviis for Beskyldningernes Rigtighed da, indtil Saadant skeer, enhver Betjent formodes at handle overeensstemmende med Anordningerne. Og hvad de afdøde Maleficanteres Begravelse angaaer, da vides ingen Anordning, som paalægger et Liigba rerlaug at henbære disse for Intet, lige saalidet som de Fattige, hvilke i Følge Forordn. af 24 Sept. 1708 skal efter Magistratens Forføining ved Vægtere, derfogder zc. henbæres; og, naar et Bærerlaug altsaa ikke engang er pligtig at henbære sin egen Byes Fat tige for Intet, bør dette saameget mindre paastaaes af Udenbyes: dog troer man det imidlertid beqvemmest at Bærerlauget i lige mødende Tilfælde henbærer slig Døde for en Betaling af 4 a 5 Rdlr. for hvert Liig, hvilken Udgive Landmanden formodentlig hellere ud tan reder, reder, end selv besørger Saadant (z); og, naar Be: 17 Martii. rerlauget faaer Betaling for deres Umage, seer] man ei, at de har nogen Foie til Besværing. 21 Febr.) Generalitets og C. C. Prom. (til Regimen: 17 Martii. terne), ang. at de ved samtlige Regimenter a la (gl. Resol Suite staaende subalterne Officerer fritages for den paabudne Rangstats Erlæggelse, saalænge de ikke nyde virkelig Officeers Gage. (Meldet fra Finants collegio). Gen. Lb. Dec. og Commerce-Coll. Prom. (til Stift: 17 Martii. befalingsm. i Aarhuus), ang. at den Frihed, som (Kgl. Resol, 14 Martii). Haandskemagerne sammesteds har været forundt til sine Skinds Opkjøb ved en Commissionair paa Landet, maae endnu indtil videre, og for det første i 5 paa hin anden følgende Aar vedvare, og saaledes extenderes, at enten 2 af Laugets egne Mestere eller 2 andre anta gende Personer ved Omreiser besorge Indkiobet af de behøvende Skind, og dertil forsyner sig med Øvrig. hedspas, samt i øvrigt retter sig efter de Bestemmelser og Forskrivter, som Resol. af 9de (a) Novbr. 1778 tilholder.

Generalitets og C. C. Prom. (til Commandanten 20 Martii. i Kjøbenhavn), ang. at sammentræde med Cheferne og Commandeurerne af de i Staden liggende Corps og Re gimenter og de Officerer, som af Sø-Etaten hertil committeres, tilligemed General Adjutant v. Bielefeldt, for at afgjøre og fastsætte det nødig eragtende, i Anledning af dennes Skrivelse om en Directions Udvalgelse for det paa Gjæthuset etablerede Selskab (b). D 3 (z) Cfr. Forordn. 5 April 1793. Rescr. (a) See Prom. af 17de Nov. 1778, 14 og 18 Julii 1789. (b) Han foreslog, at 2 Officerer af hvert i Staden gar nisonerende Corps, Regiment og Division maatte ved Stemme-Meerhed vælges. 23 Martii. 23 Martii. Rescr. (til Statsminister Grev Bernstorff, som Patron for Frideriks tydske Kirke paa Chris stianshavn), ang. 1) at Sognepræstens aarlige Afgivt ved bemeldte Kirke til Enke-Pension af Raldet Skal være 100 Rdlr., dog saaledes, at de 50 Rdlr. af denne Pension svares af Kirken, naar den dertil bliver i Stand; 2) at denne Summa, om der bliver flere end een Enke i Kaldet, deles imellem dem; og 3) at den 2ldste af Enkerne altid skal beholde den for hende bestemte Vaaning i Præstegaarden, hvorimod den Yngste nyder af Birkens Indkomster en aarlig Hjelp af 30 Rdlr. (Vaa bans Skrivelse til Cancelliet med en Anfeaning fra afg. Pastor Lorks Efterleverste, som siden ved Doden er afgangen, at maatte, ligesom andre Præste- Enker, nyde Pension enten af Kaldet eller af Kirken). Rescr. (til Geh. Raad Holmskiold, Etatsr. Schoo, Livmedici og Doct. Alaskov og Guldbrand samt Justitsr. Sartorf), ang. den ny Fødsels: Stiftelse og et Pleiehuus for dens Børn, forelæsninger og Øvelse i Fødselsvidenskaben, La gers og Jordemødres (endog fra Provindserne) Eras men, syge modres Antagelse i hospitalerne, saa og om en Inoculations-Anstalt i Kjobenhavn. Gr. I Forestilling af ste d. M. have de andraget, at den ny Fødsels-Stiftelse nu er bleven færdig og indrettet saaledes som det har været Kongens Willie, at den skulde være, paa det Stifterindens Dronningens Hensigt derved kunde opuanes, som i Allerhøist sammes Gavebrev af 29de Jan. 1785 (c) er tilfjendegivet fornemmelig at være: at fee Friderikshospital i saadan Stand, at der kunde indtages saa mange Syge, som dets boisalige Stifter allern. har villet, og i Gundatsen er bestemt, hvilket vil blive gjørligt, da Fødsels-Anstalten, der er Hospitalet til Byrde, nu bliver filt derfra; hvorhos de have fremlagt en Fortegnelse over denne ny Stiftelses Indtægt og udgivt, der viser, at udgivten til Bygningerne, de vidtloftige Ind retninger, og det betydelige Inventarium har i alt været 30144 Rdlr. 1 Mk. Skill., saa at, naar denne Sum fradrages de af Kongen og Dronningen dertil sjenke de30800 (c) See Confirm. 8 April 1785. Rdlr., P. I. blr bliver i Bebeld til bemeldte ste Martii 655 Bble. 23 Martii. 4 if. 15 Skill., boikken Beboldning ikke vil blive til ftrækkelig til at udrede det, der endnu mangler og hei ligen behoves til Inventarii guldstændighed, som det Ringefte vil beløbe til omtrent 25co Rdlr., hvilke, tillige med hvad der nødvendigen udkræves stvar i Begyndelsen til Stiftelsens Deconomie, formenes at kunne tages af den ved Commis. besparede Sum af det opbævede Jnos culations uses Indtægt, boilken tillige med user selv allern. er skjenket til Indretningen for den pleie Anstalt, som berefter skal foies til Fødsels Stiftelsen. Fremdeles have Commif, forestillet: te post. Sem, efter forte Ber tingehe i Dronningens Gavebrev, Stiftelsen Eal blive saa for, at derudi kunne indtages so Fodende af Gangen, hvors iblandt fornemmeligen maatte være 10 særdeles fattige og fiffelige Borgerkoner af Kjobenhavn, hvilke uden nogen Slags Betaling, og adfilte fra de andre gedende, Fulle pleies, og der forblive indtil de med Fostrene, hvilke de stedse fulle medtage, kunne uden Fare igjen gaae ub; saa findes og i Stiftelsen for dette saaledes allern. bestemte Antal Fodende de fornødne Værelser forskjelligen indrettede og passende efter Personernes Stand og Vilkaar, og den Betaling, der gives for deres Ophold og Pleie. Af disse so Ver foner skulle de 30, hvorunder de benævnte 10 fattige Borgerfoner ere indbegrebne, ikke betale oget (d); be sus) rige 20 derimod, vel og flere efter modende Omstændig heder, og naar Rummet tillader deres Modtagelse, skulle eclægge den fastfatte Betaling i forhold til de Samre, eg den Pleiemgabe, be maatte vælge sig; i hvilken Hens feende Commiss. formene, der funde være for de Betalende 4 Classer: den første for dem, der ville have de beqvemmeste Værelser, og nyde den bedste Pleie, hvilke Fulle betale, ugentligen 12 Rdlr.; den Anden for dem, som betale 8 Rdlr.; den Tredie de, der give 6 Rdlr., og den Fjerde de, som ikkun betale 3 Rdlr. om ugen; for hvil fen feriellige Betaling de og betemme forholdsmessig Bleie og Beqvemmelighed; ved boilfen Betaling Commiss. forhaabe, at, om ikke alle, saa dog en Deel af de Befofts ninger, som de 10 fattige Borgerfoner vil forvolde Stif telsen, Fulde kunne indbringes, fornemmeligen dersom ber efter trengeligen forbydes at Stadens Jordemodre ifte maae, som nu skeer, indtage noget frugtsommelig ugift Sruentimmer, som Alle uden undtagelse burde melde sig ved Fedsels Stiftelsen, hvor de i alle Maader bleve bedre behandlede, og betale mindre, end hos disse Koner; men, om saadant Forbud ikke ganske kunde lade sig gjøre, da det maaskee kan hænde, at der i fødsels: Stiftelsen ikke var Rum til alle dem, der i saa Fald kunde melde sig, saa fulde dog Stadens Jordemødre anholde ved Stiftelsen om at faae denne Tilladelse, og hvorfor der burde erlæge 4 ges (d) Om s endnu af Classens Gave, see Prom. 1 Junii 1793. 23 Martii. ges til Stiftelsens Caffe en Sjendelse af 2 til 4 Mdlr. for bvert gruentimmer, de saaledes befom Tilladelse til i der res Huns at betjene, og i øvrigt rette sig efter den For ffriot, som derom maatte befjendtgjeres (e). Dernæst maatte af fødende ikke antages aden Bealing Andre end Saadanne, bois yderste Teang nedvendigen udkræver det, hvorved Antallet af disse formenes ifte at ville blive saa stort, som det i nogle Aar har været ved Frideriks Hospital; dog maatte befales, at de Barfelqvinder, som uben Beta ling have feot i Stiftelsen, og der efter deres Barselfærd blive beladte med langvarige indvortes eller udvortes Syg domme, maatte paa Accoucheurens Anmodning stray blive imodtagne enten paa Frideriks Hospital (f), eller om de ere befængte med smitsomme Sygdomme, da i andre Syge Hospitaler og burbe disse saaleded fra Febsels Stiftelsen afgivne Syge af vedkommende Hospitalers Betjente uves gerligen imodtages, og det uden at efterspørge, hvorfra de komme, eller hvem de ere, hvorom alene Directionen eller Inspecteuren i Forveien underrettes (g). For at iagt tage dette, bolde god Orden, samt til Efterretning saas vel for be Betalende som fri indtagne Fodende, anfce Com miff. det baade nyttigt og nedvendigt, at visse Regler faste fætres, hvorefter de Fedendes Antagelse, Pleie, Ophold og Bortgang skulle bestemmes, da Enhver i sin Claffe og derved blev underrettet og forvisset om de Fordele og Ret tigheder, de der have at vente. 2den Post. Efter Gas vebrevets anden Betingelse skal være Værelser for an dre gifte Roner af alle Stænder, fornemmelig saadanne, som formedel deres Legems-Svaghed eller Frygt for deres Tilstand komme andensteds fra, for der at finde den be bovende Bistand ved de Kongelige Kedfelsbielpere, hvilke for Antagelfen ikkun fulle erlægge en frivillig Gave til Stiftelsens Fattigbeffe, men for deres Ophold og Bleie maatte betales efter Verfonernes og Tidernes Besaffen hed, dog paa billigste Maade behandles saaledes, at de res Betaling ikke maae overstige den, der er fastsat for forfte Claffe. For disse Koner ere og færdeles Værelser indrettede, hvilke formenes dog at maatte benyttes af an dre skikkelige Fengtsommelige for samme Betaling, naar ingen anden Leilighed fulde være for dem i Stiftelsen, da ikke destomindre maatte forges for, at, dersom nogen af ovenmeldte Roner imidlertid fulde melde sig, og de for dem bestemte Værelser saaledes maatte være i Brug, de da alligevel til Forneielse bleve paa bedßte Maade imedtagne og betjente, dog paa de Wilkaar at erlægge den allern. anmeldte frivillige Gave, enten til Fattigboffen P. II. eller (e) See Prom. 3ote Martii og 15 Decbr. samt Plac. 24 Decbr. 1787. (f) Cfr. Rescr. 20 Junii 1788. (g) See Prom. 1s Deebr. 1787 og r Martii 1788. - Marti eller til Stiftelsens Caffe. Ligesom disse Udenbyes: Roner 23 saavel som og de so fattige Borgerfoner af Khavn fulle have færtilte af Stiftelsens Opvarmningskoner, og den Frihed at lade deres der fødte Børn døbe i eller uden for Stiftelsen; saa maatte det og være dem tilladt i særs deles farlige Tilfælde at raadføre sig med andre af Sta dens Læger eller Fødselshjelpere end Stiftelsens Egen, som dog dertil giver. Tillabelfe, og ber, om ban vil, deve ved være tilstede; men, fulde denne fremmede Læge fore- Frive overdedigere eller dyrere sjelpemidler end dem, som Stiftelsens Læge har ordineret, og derfor ikke vil paategne den fremmede Læges Recepter, hvilket han bor gjøre paa alt det, der foreftrives til Stiftelsens Syge, da skulle de betales af den, der har forlanget Gamme. Derhos maatte dem være forundt at see deres Mænd, men sparsom deres Venner, hvorom de dog hver Gang fulle an mode Professoren, som alene besorger Saadant, og beslem mer, til hvem Vedkommende skulle melde sig. - 3die Post. P. III. Gavebrevets tredie Betingelse indeholder: at af de Fruentimmer, som komme fra provincerne i Kongens Riger og Lande, for ved denne Fødsels. Stiftelse at oplæres og oves, skulle, paa det de kunne undgaae de betydelige Bekostninger, deres Undervisning og Ophold nu forvolder, i Stiftelsen fedse modtages og frit underholdes og oplæs res 10 til 12 og flere Saadanne, som egentligen til denne hoist nødvendige Kunst ere beqvemme og vel ikkede; liaeledes 2 saadanne Studentere, en Medicus og en Chirur gus, hvilke og der kunne nyde fri Værelser og fornøden Jldebrand, men selv betale deres underholdning; dog fulle disse Lærlinger, saavel Studenterne som gruentim merne, ikkun forblive i Stiftelsen i en vis Tid, der af Directionen bestemmes, paa det at Andre, naar disse ere oplærte, kunde efterhaanden have samme Adgang og For deel For den Læredsttrene forundte fri Underholdning skulle de, saalænge de som Lærlinge fia i Stiftelsen opholder til alle Tider uden Betalin gjøre Tieneste der som Op. vartningskoner. Men, da det i denne Post saaledes be femte Antal af oplærende Fruentimre til Jordemødre ikke er tilstræffeligt nok, til deraf fras at forisne alle re vineer, og et fterre Antal ikke vel skal være gjerligt aa strax at antage paa eengang i Stiftelsen: faa, paa det Provincerne dermed nogenledes lige kunde vorde forsynede faasnart som mueligt, formene Commiss. at, i det første Aar skulle sendes 2 fra hvert af de 6 Stifter i Danmark; det andet Aar fra de 4 Stifter i Norge, nemlig : for hvert tvende eller trende i Fochold til Stifternes Støre, relfe (h); og saaledes fremdeles forholdes det tredie Aar som i det Første, og det Fjerde som i det Andet, paa det at alle Provincerne funde komme til at nyde forholdsmes. fige Fordele for deres oplærende Jordemødre, hvoraf de, 25 fem (h) See Prom. 18 Julii 1789. 23 Martii. som fra Bjøbenhavn melde sig, vel fulle have fri Ab gang til denne milde Stiftelse, for der at tage Deel i Undervisningen og alle de praktiske Øvelser, men, da de boe her, hverken nyde fri Underholdning eller Ophold. Naar begge Rigerne saaledes i almindeligbed vare blevne forsynede med oplærte Jordemodre, eller naar de Provin cer, som det tilfaldt, ikke indsendte Lærlinger, kunde proprietarierne melde sig hos Directionen, for at faae Plads for dem, som de ville indsende fra deres Godser, uden faa er, at de ville gjøre det forinden imod Betaling til Stiftelsen for underholdningen, som maatte beftenimes til det allerbilligste: da de aldeles skulle have Underviisa ningen og øvrige Øvelser fri. Det maatte altsaa blive Directionen tilladt, efter bedste Skionnende at indtage, fornemmelig i Zerftningen, af saadanne Paredettre jaa mange som i Stiftelsen vel kunde rummes, dog uden at Samme, paa de 12 allern. Befalede nær, maatte skal de Stiftelsen til fast. Skulde iblant de oplærende Jor demødre imod Formodning, da ingen uden unge og særdeles beqvemme til Kunsten burde sendes eller antages, ved Stiftelien, findes Nogle uskikkede, saaledes at de, enten frar fermedel Haandelaget findes uskikkede, eller efter et Ophold af 3 til 4 Maaneder ikke have kunnet eller vils let lære noget, skulle de efter foregaaende Advarsel, eg efter at det er anmeldet for Directionen, som igjen bekjendtgjør det for Wedkommende, der have indsendt dem, bortvises, paa det at andre Beqvemmere kunne vorde indsendte og i deres Sted antagne; men, for at forebygge dette saavidt see kan, skulle disse Læredøttre, ferend de modtages i Stiftelsen, være forsynede med behørige Attefter fra præsterne og enten fra Land Physici eller Stæ dernes Læger, som og fra vedkommende Øvrighed dertil anbefales, som maatte bevidne, at de ere velskikkede, sædelige, eg base fuft og naturlig Bittighed, som giver Fors modning om dem, at de kunne lære Jordemoderkonsten (i). Saadanne Beviser burde og de oplærende Studentere fremlægge fra vedkommende Academie, som dertil foreslaaer 3, hvoraf Stiftelsens Professor Artis obstetricia vælger Een, hvilket hver Gang der er plads ledig, bør fee, førend de indtages i Stiftelsen; og, dersom de, efter at være der antagne, enten findes uskikkede til denne Vi denskab, eller ere efterladne i at opfylde de dem paalagte Forretninger og Pligter, fulde det ikke heller tillades dem at forblive i Stiftelsen i den dem ellers forundte Tid. Hvils ken Tid for Lærebøttrene skulde i det længste være i er Aar, og den korteste et halvt Aar, men for Studenterne den længste 8, og den fortefte 4 Maaneder, da de i værende id, ligesaavel som gruentimmerne, fulle neie rette sig efter alle de Forbindtligheder, som dem i en meddelende In (i) See Prom. 15 Dec. 1787, 18 Julii 1789 og 11 Junii 1791. Intens blive forereone. 3 ovrigt ansee Commi. det 23 Martii. gavnligt, om der, i Steden for een Medicus og een Chis rurgus, maatte antages 2 af hver Videnskab, paa det at desko Flere der kunde oves, de dem Behøvende oftere erholde deres Bistand, og de selv derved faae mere Tid tilovers til deres andre i dette Fag sig vidt udstrækkende Studeringer. 4de Toft. Udi Gavebreveté sidste Betins gelse indeholdes, at Stiftelsens Professor for de der væren de Lærende og Andre, som i samme Henseende maatte inds finde sig, al paa beftemte Sider holde frie, dog tilstræks telige, forelæsninger, hvorfor hverken maatte fræves, gi ves eller tages nogen Betaling, ikke heller for den anordnede Examen oppebæres Mere end det der i Følge den ders om ergangne allern. Befaling er bestemt; for hvilken Be taling dog de formuende, i Særdeleshed de, som vare oplærte i Stiftelsen, burde aldeles være fritagne. Disse. frie Sorelesninger, som Professoren berefter al holde, burde i det mindste fee 3 Gange om ugen, saavel over den theoretiske som praktiske Deel af Bidenskaben, og det saaledes, at et Collegium eller Cursus over begge Dele i Bidenskaben kunde tilendebringes hvert halv Aar. I hvil ken Tid de Lærende skulle desuden flittigen, og saa ofte free fan, i Overværelse af Jordemoderen øve sig i underfogningen, da Professoren tillige og maatte prove deres Styrke deri, samt vise dem til rette, og lade dem, fornemmeligen i Begyndelsen, tillige jævnligen ove sig paa Ovinde Billedet (Phantome) hvilket bør være ved Stif telsen, og det forinden de lægge Haand paa Naturen selv. 3 Henseende til ben allern. ommeldte Betaling for de an ordnede forelæsninger og Examen, da formene Commiss. dermed burde forholdes efter Rescr. af 3die Maii 1743 for Kjobenhavns Jordemødre, der berefter og fulde gjelde overalt i de Dange Provincer som og i Norge. Det an fees at ville blive til dobbelt Nytte for Lærebøttrene, om den dygtigste eller meest ikkede af de Lærende 1 eller 2 Gange om ugen igjentog fer dem det, som Profesoren forud havde foredraget paa sit Collegium, i Henseende til Undersegningen og velfen paa Qvindebilleder, som eq det, der angaaer Barfelkonernes pleie og Tilsyn for og efter godfelen, hvilket Side Stiftelsens Jordemoder ijar maatte gjøre. Med Eramen Pulde forholdes i Hen især feende til Medicine Studiofos saaledes som hidtil skeet er, at Alle, men i Besynderlighed de, som til Land og Stads- Phefici i Tiden tante at blive befordrede, offentlig fulde in Examine Medico theoretico practico aflægge fyldestgierende Prover paa deres Indsigt og Duelighed, til at udove denne Kunst; hvilket og paa lige Maade af Studiofis Chirurgie, som til Land og Stads- Chirurgi onse at anta ges, for det Chirurgiske Academies Professorer skulde fee, paa det at Landet stedse med saadanne ind- og udvortes Læger kan vorde forsynet, som vide med Indsigt og Erfaring at komme de Sedende til Hjelp, og spare mange 80° 23 Martii. Fofferes Liv, der ellers maatte omkomme. Lærebøttrene maatte prøves herefter, som hidtil skeet er, offentligen paa Studiigaarden i Overværelsen af Stadens da forsam- Iebe Jordemodre, af Jordemoder Commissionens Lem mer, men fornemmeligen af Professore Artis Obftetricia, og derefter indskrives i Protocollen; hvorefter de ved given Leilighed af Øvrigheden og andre Bedfemmende til Jor demødre kunne antages og beskikkes. Ellers sulle Stu denterne, saalænge de ligge paa Fødsels Stiftelsen, i Følge Rescr. af 2den Jan. 1761, faae under Opsyn af Stifteffens Professore Artis Obftetricia, der desuden, ligefem Sødfels Stiftelsen sets, fulde benbere til det Medi cine Facultet, beorunder den nærværende Professor og Bedfels unfalten ved Hospitalet efter Rescr. af ikke Wait 1761 (k) nu staaer, dog ikkun for saavidt Undervisnin gerne og Eramen anaaaer, thi den øvrige Bestyrelse maatte tilbere riftelsens Direction. Men, da Professoren ber efter, i Følge ovenmeldte allerhoiefie Befaling, er paalaat baade at læse og eraminere offentlig, uden derfor at nyde anden Betaling, end den ham, som Accoucheur i Khavn er tillagt, der ikke er tiltræffelig Belenning saavel for hans fordoblede umage som det, han formedelft faadan Andskrænkelse mifter af fine lovlige Indfomfer: saa bolde Commiss. det for billigt, at ban, ligesom og nærværende Jordemoder, der ligeledes vil faae mere Arbeide derved, dog uden Følge for den efterkommende Jordemoder, bliver derfor forundt noget Bift aarlig, helst da Ferfte ikkun nyder Len som Stadens, og ikke som Stiftelsens Accouheur. Og paa det at der til denne Professor Artis Obftetriciæ ved Universitetet kunde for Eftertiden blive en vis aarlig Løn, som dertil nu aldeles ikke haves, holde Com miff for tjenligst, at den Capital, som Dronningen haver Fienket, eller endnu, da Allerhøistt samme ønskede at det maatte fee, vilde stienke dertil, maatte indsættes i Uni verfitetets væstorat i Kjobenhavn, for af Sammes Ren ter at lenne en Professor Artis Obftetricie in facultate medica (dog uden negen Forandring i den nærværende Professoris Artis Obftetricia Succeffion i fin Tib ved Universitetet), som var fortrinlig bekjendt for fin Indsigt i denne Videnskab, og derfor skulde tillige være Sobiels Stiftelsens Accoucheur uden videre Betaling af dens Caffe (1) øvrigt maatte det staae Professorerne frit for, herefter som tilforn, at læse privat for dem, som forlange det for Betaling, men som ingenlunde maatte begjeres eller tages af dem, der efter anførte allerbeiefte Bydende ere derfor fritagne. Angaaende den Orden, i hvilken og hvorledes Commiss. formene, at der i Henseende til disse holdende Forelæsninger, Un- (k) Det af ifte Maii 1761 blev cafferet, og siden under sbe Maii f. A. udfærdiget. (See rem. 31 Martii 1787 til Universitetet, og 8d. 7 Maii 1788, Cap. 1, 1. 1. Undervisninger, velfer og Eramen albe forboldes, som 23 Martii. og i Henseende til alt det, der vedkommer de der efter Befaling Indtagende eller andre Oslærende af begge kjen da ansee Commiss. alt Saadant til Vedkommendes Ef terretning vil blive at anføre i en ved Commiss. udarbei dende Inftrux. Til at bestride de aarlige udgivter ved denne no Stiftelse, bois Omfang, gorbindtligbeder og uds ftrafte Nytte for det Almindelige er faa meget større end Fodfels-Anstalten ved Friderikshospital bar været, baves nu for Tiden: a) de til sidstnævnte Fødsels-Anstalt aarli gen benlagte 1500 Rdlr.; b) de under 21 de April f. A. af den agende postes Overskud forundte 3000 Rdlr. (m); c) og desuden det af den Capital, som Dronningen i Actier og Venge har fjenket, for at Renten deraf fulde anvendes til Len for Professoren, som menes inden 1 Aar at kunne skee, ved i værende Tid at forage Capitalen med den deraf hævende Rente, der da vilde blive 400 Rdlr. aarlig: altfaa, foruden sidftbenævnte 400 Rd., haver Stiftelsen ikkun en aarlig Indtægt af 4500 Rdlr.; men, da de visse aarlige udgivter, i Følge Reglementet, som herved følger til bage, hvorudi alt paa det noieste er anfort, lobe, endient Profesorens gen fradrages, over sooo Rdlr.; og Commi befrygte, at det, der maatte blive tilovers af Indtægt for de Betalende, som maaskee kunde blive 200 til 300 Rdlr., ikke bliver tilstrækkeligt til at udrede disse manglende 5 til 600 Rdlr., der og kunde mede uventede Udgivter, eller Saadanne, som ere undgaaede Commissariernes Opmærksom bed have de allerunderdanigft anholdet, at denne Stiftelse maatte tillægges endnu s til 600 Rdlr. aarlig enten af den agrade postes Overskud, eller og af en anden Kongelig Caffe. Saaledes bekom da Stiftelsen, foruden Lønnen til Professoren, aarlig 5000 Mole., hvormed den formodentlig skal kunne bestride fine visse og visse ubsister, allerhelik naar der saa strengeligen som mueligt holdes over, at ikke et større end det bestemte Antal Barselqvinder indtages uden Betaling, hvilket bliver Directionens Pligt noie at paasee, som og at paaffienne, om det i mødende Tilfælde maatte være hoistnødvendigt, at der for en fort Tid fulde indtages Flere. Ligefaa bolde Commis. for at være vel passende og nedvendigt at fødsels Stiftelsen ligesom Fri berifs-hospital bliver for altid befriet for Byens Tyngder, og dens Betjente faae deres Løn uden ringeste Afkorting, og at denne Stiftelse i alt vriat allern. forundes alle de Herrigheder og Privilegier, som Hofviralet baver (n); vaa Grund af, at den derfra nu skilte Fødsels-Anstalt og haver hayt Samme; ligesom og, at der ei heller af den til pro fessorens Len fienkede Capital al svares pro Centos Stat (o). Bed hvilken Bistand og Kongelige Benaadine ger (a) J Begge skeet Affortning, fee Prom. s gebr. 1791. (n) See Prom. 31 Martii 1787 til Magistraten. (o) See en anden af samme Dato til Universitetet. P. V. 23 Martii. ger Commiss. haabe, at denne saa beißnyttige som priselige Stiftelse al tunne bestaae, og blive varig. ste post. Fremdeles bave Commis. andraget, at Drenningen ved Skrivelse til Commissionen har iblandt Andet udladt sig saaledes: 1) Da vi troe, at det kunde være til nytte for Stiftelfen, fornemmeligen i Fremtiden, at Bi selv nu, og berefter de regjerende Dronninger, bleve allern. for ,,undt den Rettighed at udnævne en Meddirecteur, som dertil maatte være bequem, eg tillige nidkjær not til at paasee Stiftelsens Bedste, og holde over dens Love: saa ,,ville Vi, at denne Post, som vi for fine Aarsager have forbigaaet i vores Gavebrev, tillige bereres af Commis fionen i dens allerunderd. Soreßilling, boorudi den ellers vel og faaer at gjøre allerunderd. Forslag til de øvrige Directeurer, som maatte holdes for tjenlige til at være i denne Direction, da Stiftelsen i Følge Gavebrevet vil faae fin egen Bestyrelse. ) Og, da vi have givet Pro feffor og Portrætmaler Juul vort allern. Leste paa, at bans bestemte Svigerfader Thomas Holm, der er en sit felig dank Mand, og forstaaer Regnskabsføringen, og fem bar baut adskillige ulykkelige Tilfælde, fulde blive Stiftelsens Inspecteur og Regnskabsfører; som og at Enken Barbara Christina Lund, der er bekjendt for en retkaffen Kone, fulde være Olofrne, oa Villars Hansen ,,Portner; de og allerede efter vores Tilladelse have nydt den dem belovede Len: saa haabe vi, at Hans Majestæt Kongen allern. bifalder og stadfæster hvad vi saaledes have besluttet og lovet." Dog formene Commiss., at det vilde have in Notte for Sodiels Stiftelsen, dersom Commissio nen, som har havt dermed at gjøre, og Begyndelsen af dens Gang vedblev at have Indicende dermed, da Samme bedst kunde iagttage og bedomme, om Et eller Andet ved Indretningen maatte være at ændre, tilsætte eller forbedre, hvilket beqvemmeligen kunde skee i værende Tid, da Pleie- Stiftelsen ved Commiss. indrettes, efter hvis Fuldførelse, som de mene skal fee næste Aar, ferit en egen Direction for begge disse da forenede Stiftelser fulde udnævnes, da de forinden derom allerunderd. nedlægge deres Formening. End videre forestille de, at, endkjent Fødsels Stiftelsen nu vel funde efter sin Beßemmelie tages i fuld Brug, saa hol.. de de det dog for tjenligst, at dette først skeer alene med dem, som betale, da der med dem, som skal ligge der fri, ikke fulde begyndes, forend først i Aaret 1788, da Pleies Stiftelsen for de der fødende forladte Bøen til den id og noget nær bliver færdig, hvorved da vilde vindes, at Bedfels Stifteffen, beis Inventarium mangler eget, og dens Formue endnu er for svag til at bære fin fulde Byr de, ikke med eet blev betynget, og de til Samme henlagte aarlige Indfemfter funde da, tilligemed Noget af lei Stiftelsens Besparelse, blive anvendt til den behøvende For ftrækning til Sunsboldningen, samt tomme til Hjelp til det, der endnu mangler af Inventarium, og paa denne Maade. Maade funde Stiftelsen komme i ged Stand, og ikke ud. 23 Martii. sættes for strax at komme i Gjeld. I hvilken tid, som dog kun bliver Mar, Hospitalet maatte beholde de fri liggende Barselqvinder og de til Fødsels-Anstalten der henlagte 1500 Rdir. for i Aar, da det saaledes befom flere Værelser, ved at blive befriet for at indtage dem, der betale, som i denne ny Stiftelse kunde medranes den 31te Martii (p), for paa den Dag at ibukomme Kong Friderik den ste, der har gjort saa meget for den forrige Fødsels- Stiftelse, men endnu mere for sit overalt berømte Hospital, som nu ved denne Anstalts Bortflyttelse vil blive endnu mere udvidet, og derved saameget defto nyttigere for det Almindelige. 6te Post. Da altsaa Fedsels-Stiftelsen P. VI. nu er bragt saavidt, at den inden en foie Lid kan aab- Bes, den og formedelst fine allern. tillagte Indkomster, sem Commiss. baabe at maae blive foregede med de manglende 600 Rdlr., og ved Kongelig Beyttelse er forvisset em sin Barighed: saa fan der eg med Sikkerhed begyndes vaa den allern befalede ny pleie Anstalt for nyfødte og ellers forladte Børn hvilken Indretning fornemmeligen har be roct paa Sødsel Stiftelsens guldførelse. Siden den første te vis, formene Commis. nu saameget deste tryggere at kunne fremkomme med et endeligt Forslag ang. Indret ningen og den Forening, som i Følge allern. Resol. af 23de April 1783 skal fee med disse 2 Stiftelser, for at kunne henlægges under een Bestyrelse, og det i den allermildeste Hensigt, paa det at disse forladte Born, som i Tiden kunde blive duelige og nyttige Lemmer i Staten, fulde, fornemmeligen strax i Begyndelsen, faae den af Naturen udkræs vede fornødne Pleie og Tilsyn i et dertil indrettet bequemt Opholdssted, hvilket efter bemeldte Resolution fulde være det ophævede Inoculationsbuus, som med samt fine aars lige Indkomiker er dertil allern. Fienter. Men, da Come mis. ved noiere Eftertanke og igjentagen Overveielse have indseet, at en saadan Anstalt, der, indrettet efter deres forke allerunderd. Forslag, vilde, foruden uundgaaelige Bankeligheder ved Transporten formedelft dets Fraligaen bed, medtage langt større Summer, saavel til dens forste Indretning som fornemmelig til fin aarlige understertelse og Vedligeholdelse, end dertil haves eller kunde ventes: saa have de derom forfattet et Andet, hvorefter de formene, at samme Hensigt skal kunne not saavel opnades, og det til langt større Beqvemmelighed og med mindre Bekostning blive fuldfort, og derefter endog bedre blive vedligeholdt. Imidlertid have de, vaa Grund af anførte Resolution, indtil videre besornet nogle Barelfer indrete tede i den no Fødsels Stiftelse, bvorudi endeel af disse Bern for det første kunne nyde Ophold og Pleie, dog kun saa (p) Denne Dag 1787 blev Fodfels Stiftelsen aabnet, som fees i Maanedskrivtet Minerva April samme Mar, Side 113. 23 Martii. saalange deres Antal er libet og indtil den egentlige Jub retning for dem bliver færdig, som beroende paa Kongl. Resolution, hvilket af de allerunderd. nedlagte og herved tilbagefølgende Forlag der maatte finde alleen. Bifald. I Følge det første, hvorefter Inoculationsbufet fulde indrettes til denne leie-Stiftelse, vil Bygningerne, Indret ningen, Jnecntarium eg 3nbbegningen om den dertil beren de vidtloftige Plads koste 22000 Rdlr.; til den aarlige Underholdning for Bernene m. m. medgaae 6000 Rdlr.; til Transporten fra Byen derud, Betjentene, Ammer, Opvartningstoner og andre fernobne Folt, fame Lys in. m. omtrent 8000 Rdlr., tilsammen 14000 Xblr. Men efter av det andet fulde pleie Stiftelsen anlægges ved Siden af Fødsels Stiftelsen paa den dertil stødende øde Plads, som Bu vanzirer Gaden, og hvorved Samme med en smuk Bygning kunde blive forsynet. Desuden vil Fordelen, som denne nftalt tan have af en faa beqvem Beliggenhed, blive i mange Henseender mærkelig. Dens Nærhed forvolder, at dertil ikke, paa en Oldfruc nær, behoves egne Betjente, hvilke nødvendigen maae antages, naar den skulde indret. tes i Inoculationshuset, da de Fleste i Fødsels-Stiftelsen funde tillige giore Tjeneste ved Pleie-Anstalten, Transpor ten spares, som og den kostbare Vedligeholdelse af de mange videleftige Bygninger og Indhegninger. En Mængde af Ammer kunde og undværes, da de saa nær værende Medre en Tidlang, og saalænge de forblive i Fødsels Stiftelsen selv, for endeel kunde og fulde give deres eget eller Andres Born Die; der vil og i Dette bedre end i hint blive sørget for disse Borns Pleie, og den passeligste Tid til deres udfærtelie iagttages, da Vedkommende, som dermed fulde have Tilson, faa og Directionen, oftere kunde besege dem, og setv paasee Alt. Og, da Commiss. ere af den Forme ming, at der kunde, til Fordeel for begge disse Stiftelser, fee en og anden Forandring i Henseende til Betalingen for de Born, som til Opfostring udsættes, for hvilke der af de Formuende burde betales Mere, men af de Fattige Min dre, end det, der hidtil har været brugeligt: saa ville Commil. ved Bleie Stiftelsens Fuldførelse desangaaende nede lægge deres allerunderd. Forslag. Befolkningen, som bers ved til Bngningen, Indretningen og Inventarium vilde medgaae, kunde omtrent løbe til 16400 Rdlr., hvilket er 5600 Rdlr. mindre, end Indretningen ved Juoculationss huset fulde koste; uden at berore den aarlige underholdning, som blev det Firedobbelte, imed bvad den vil foste i Kjobenhavn. Og, da dette Huus, naar det sidste Forflag vælges, ikke behoves, funde Gamme sælges, og Kjobe Summen, som formodes fulde blive i det mindste 4 til 5000 dir., komme til Hjelp til Pleie-Stiftelsens Bygning, bvor ved da denne, fuld færdig og forsynet med Alt, ikke vil løbe beiere end til det, Bygningerne ved hine alene vil foje. Paa denne Maade formodes ikke aleneste at vil blive Venge nok til en saadan Bygning og dens fornødne Indretning, men men maaffee og nogle tilovers af den Summa, dertil haves, 23 Martii. som med de oplagte Renter af indkjøbte Kongelige Obli gationer og den aarlige besparede Indtægt er 15856 Rdlr. 3 Mt. Skill., og de 4000 for Gaarden, samt Inds tægten for i Aar, i Alt omtrent 22060 Rdlr. I øvrigt formode Commiss., at de til pleie:Stiftelsen henlagte aarlige Indkomster skal noget nær blive tilstrækkelige til de derved forefaldende aarlige udgivter, da de i Forhold til disse vil stræbe at indrette denne Stiftelse: endeg sørge for, at derudi, enten paa øverste Etage eller (om dertil findes udveie) i en liden særskilt Bygning i Haven bliver gjort Anstalt til at kunne der i behøvende Tilfælde, eller naar Børnekopperne skulde grasfere, lade inoculere, ved hvil ten Indretning samme Hensigt tildeels kan opnaaes, i hvilken det ophævede Inoculationshuus var anlagt, hvis Beliggenhed, formedelst dets Nærhed ved Hovedstaden og dets Betjentes daglige Nærværelse i Samme, hvor Lægen selv opholdt sig, var ikke bedre eller tjenligere til denne Anstalt, end det allerunderdanigst foreslagne Sted vil blive. -Saaledes formene Commiss. at have fremsat alt hvad de nu for Tiden indsee og fienne, der kunde være gavnligt for disse 2 saa høistviatige Stiftelser, hvoraf den Forste, nemlig fødsels. Stiftelsen, til bemeldte Tid tildeels kan sættes i Gang, og den Sidste (o: Pleie-Stiftelsen) ligeledes i næste Aar komme i Stand, naar Konaen først har besluttet, hvilket af disse z Forslage, der skal følges. Hvorhos de have indstillet, om, og hvorvidt dette deres Arbeide i alle 6 fremsatte Poster maatte finde Kongens Bifald og Approbation? Og, i saa Fald, om de da maae udarbeide og allerunderd. nedlægge et udkast til en ny Forordning, denne ny Indretning angaaende, hvorudi alt, hvad de her i denne Forestilling have andraget, som og de benævnte Inftruyer for hver især af de Vedkommende, blive at anfore, paa det at Saadant til Alles Efterretning derved, som og ved de dertil behøvende Placater for Stiftelsen selv, kan blide offentligen bekjendtgjort. Kongen vil i eet og alt have approberet alle de i denne Forestilling, angaaende den ny Sødsels-Stiftelse, i For flag bragte Poster; ligesom og, at de til Udgivternes Bestridelse ved denne Stiftelse aarlig manglende, og i 4de Post anførte 5 à 600 Rdlr. af den agende Po stes Overskud skal udredes, og at den i 6te Post oms talte ny Bygning til Pleiehuus for de i Stiftelsen fødte Børn paa den forslagne Maade skal opføres og indrettes. VI Deel 4de Bind. E Rescr. 23 Martii. Rescr. (til Directionen over Renovationsvæse net i Kjøbenhavn), ang. Tillæg i Lønnen for Skri veren og Opsigtsbetjentene ved Renovationer ibid. Gr. Som Direct. har andraget, at samtlige Opfigtsbe tjente ved Renovationen for Direct. have beklaget sig, at da de fleste af dem sidde med kone og Born, er det dem umueligt i disse kostbare Tider at have deres nodtorftig udkomme af den dem tillagte liden Len, meget mindre at bekofte sig en anstændig kjole, hvorover de ofte udsættes for Ringeagtelse af menige Mand; og Direct. bekræfte dette deres Andragende, saa at de kunne trænge til noget Tillag af Renovations-Cassen: saa, da ved Resol. af 2den Juni a. p. er approberet, at der maatte antages en Renovations Inspecteur med 300 Ndles. Løn og 80 Rdlr. til en Heft, men denne Betjening efter Directionens Skjønnende for medelst Opsigtsbetjentenes Paapassenhed eragtes ufornøden bevilges hermed, At af disse besparede 380 Rdlr. maae, fra dette Nats Begyndelse, tillægges de sidst antagne II Opsigtsbe tjente, som ikkun have aarlig 60 Rd., hver 20 Md.; og, naar de øvrige Betjente, som nu have 80 Rdlr. afgaae, maae de, som antages i deres Sted, ligeledes nyde 80 Rdlr., hvilket da beløber sig til 300 Rdlr.; samt at fuldmægtigen ved Politiekammeret C. Sr. Hansen, som fører Protocollen i Directionen, og ud steder Udskrivter og Domme med videre, maae, for det ham mere end forhen paalagte Arbeide, som Skriver og Regnskabsfører, af de øvrige 80 Rdlr., ligeledes fra dette Uars Begyndelse, tillægges 50 Rdlr. aarlig. 23 Martii. Rescr. (til første Hofprædikant), ang. at der herefter maae til Heimesse i St. Mariæ tydske Kirke i Helsingøer afverles med tydsk og dansk Guds tjeneste, dog at det forbliver ved Regl. af 21 de Aug. 1782, som fremdeles skal tjene til Regel for Grænd serne imellem den danske og tydfke Kirke (q). (Saasom go ftanderen for Kirken har andraget, at, da bemeldte Kirkes Menighed bestaaer af flere danske end tydske Lem (q) Nu Regl. 9de April 1790. mer mer, onse saavel Kemmererene ved Øresunds-Toldkam 23 Martii. mer paa egne og øvrige Told Officianteres Vegne, som Cheferne og de Høistcommanderende for de der garnisonerende og indqvarterede Militaire, tillige med de saa faldte Eldste af menigheden, i Anledning af den nu bylig værende Vacance efter afg. Hr. Bjørnsen, at Soghepræsten ved bemeldte Menighed herefter maatte afverle med at præfe Tydsk og Danse til heimeffe; hvorved Mange af Meniaheden kunde faae beqvemmere Leilighed at anbore Prædiken i det danske Sprog, som nu kun skeer hver 4de Søndag), Canc. Promi. (til Politiemesteren i Kjoben: 24 Martii. havn), ang. hans Opsyn med, at fremmede Ronstnere sig ei samme steds indfinde. Gr. Kongen er bleven refereret en frå den sig her opholdende Konstner Philip Jonas indgiven Ausogning, om at maatte vise fine Konster for Publicum i bans Logs i Vimmelffäftet til hans Families underholdning; og har under 23 de i denne Maaned saaledes resolveret: Konstneren Philip Jonas made i 4 uger, fra denne Résolutions Dato àf, vise sine Konster for Publicum i hans Logis udi Kjøbenhavn, men efter den Tid ha ver Politiemesteren at paasee, at han ikke videre viser dem, ligesom og Politiemesteren i Almindelighed skal have Indseende med, at Forordn. af 21 de Martii 1738 og 27de Octbr. 1773 (F), ved hvilke det er lige Folk forbuden at indfinde sig her, noie blive efterlevede. Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 24 Martii. ang. 24 Rdlr. Løn og 5 Rdlr. til Skrivmate tialier for By: og Raadstue-Skriveren i Roskilde. Gr. By: og Raadikue-Skriver Chr. Lyders i Roeskile de har i Anledning af Rentekammerers Antegnelser i Byens Regnskab ei alene begjert, at han maarte frem deles beholde den Løn af 24 Rdlr. og til Skrivmate tialter Rd. aarlig, som hans Formand har havt, men at Samme maatte blive foroget den Ferie til 30 Rdlr. og den Sidste til 10 Rdlr. I Følge Cancelliers Skri belse af 29de Martii 1777. 6, 23 er den Bn- og Raadfite -Skriveren i Roeskilde tillagte Løn af Byen 24 Rd. og til Skrivmaterialier 5 Rd. approberet at passere til Udgivt, dog at de 24 Ndly. fulde gaae ind, naar den 2 (r) See og Prom. 26 Movbr. 1791. da 24 Martii. da værende By- og Raadstue Skriver Friis afgif. I dennes Sted er Supplicanten bleven beffikker. Da nu Stiftbefal. i Erklæring melder, at de samme Grunde, som vare for By- og Raadstue Skriver Sriis, at han nod Foranforte, ere endnu for Supplicanten, nemlig Borgerskabets frivillige Samtykke; den lange Tid, i hvilken Lønnen er bleven betalt, og endelig Billighed, da ban maae forrette al Byens publiqve Skriverie uden Betaling; hvortil kommer endnu, at dennes Arbeide er langt større end alle hans Formænds have været, og hans Indkomster meget ringere: saa meldes, 24 Martii. At de By: og Raadstue-Skriveren i Roeskilde af Byens Caffe tillagte 24 Rdlr. i Løn fan for nu værens de og efterkommende Bu- og Raadstue-Skrivere til Ud. givt passere: og, da de 5 Ndler til Skrivmaterialier forhen er approberet, vil der derved forblive; dog, som Byens Formænd paa Byens Vegne have samtykt i, at Supplicanten til Skrivmaterialier i Steden for 5 Rd. maae tilstaaes 10 Rdlr. i Alt, som saaledes er 5 Rd. mere end tilforn, saa approberes ligeledes, at Suppli canten maae nyde dette aarlige Tillæg til Skrivmate rialier. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Siel land), ang. at Kiebmand Holm paa Hirsch holm bør til Præst og Degn i Birkerød erlægge hvad Rettighed dem tilkommer efter Loven af den ham tils hørende Gaardspart, som er indbegreben og sammen regnet under Birkerød-Sogns Hartkorn. (Saasom be meldte Holm har forespurgt sig, om han er pligtig at svare Sognepræsten i Birkerød baade Tiende og andre præstelige Rettigheder af en Gaardspart i Userød, som for nogle Aar siden er udskiftet af Fælledskab med userod By, og underlagt hans Gaard i Hirschholm; og det af Erklæring fra St. og B. erfares, at bemeldte Gaards. part er indbegreben under det Hartkorn, som hører til Birkerød-Sogn, og indbefattes under dets Sum af omtrent 294 Tønder, som endnu efter Hirschholms Henlæg gelse til Sollerød Kald er bleven tilbage ved Birkerød, hvoraf ingen anden Slutning fan uddrages, end at Kjob mand Holm, ligesom alle efterkommende Eiere, af ber meldte Gaards Jorder maae være pligtige til at svare Præsten i Birkerod de Rettigheder, som Loven fastsætter, hvilket hvilket i alle Maader er overeensstemmende med Ret og 24 Martii. Billighed). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. 24 Martii. at Byfogden og Byskriveren i Svanike kan fritages for Bystats Svarelse af de dem tilhørende og beboende Eiendomshuse. (Saasom det af Stiftamtmandens Erklæring over Byfogdens Ansøgning om, at ban og Byskriveren fremdeles som hidtil maatte være bes friede for Stats Svarelse af de dem tilhørende Eien domshuse, er fornummen, at de fra umindelige Sider derfor have været fritagne, og at denne Befrielse er af ingen Betydenhed, da det ikkun i det høieste er 8 a 10 Still., som er lignet paa de andre Indvaanere; og da Byens Formænd desuden Intet have imod, at disse Betjente nyde denne Frihed ligesom deres Formænd). Canc. Prom. (til Samme), ang. at 17 Rdlr. 24 Martii. 2 Mk. til Hyrden i Korfoer for Stængers Ope tagelse og Nedsættelse, Renders Opgravelse, Jordgrøvters og Gjerders Vedligeholdelse paa Halskov, der er Byens Eiendom, fan i Byens Regnskab aarlig passere, (üden de eragtes ligesaa billige som fornødne, samt tillige ere ham af det samtlige Borgerskab tilstaaede. I Anledning af Rentekammerets Decision i 1784 Aars Regnskab). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Fyens 24 Martii. Stift), ang. Præstens Midsommertiende af Aasum: Sogn. Gr. J Anledning af en fra Kiebmand wees i Odense, som Forpagter af den Sognepræsten Hr. Rhald tilkom mende Aasum Sogns Qvæg- og Midsommers Tiende, indkommen Begiering om Resolution, hvorledes Bønder ne skal yde deres Midsommer-Tiende, meldes herved, at, da Forordn. af 29de Decbr. 1721 paabyder til midsoms mers-Tiende paa de Steder, hvor det af Arrildstid har været brugeligt af hver Tønde Hartkorn 1 Vund Ost i rette Tid, og Mafum Sognemænd vel beraabe sig paa den ældre Forordning af 4de Novbr. 1720, efter hvilken de, som fordum Kongens Gods, formene dem fritagne for Mælkning til Præsten, i hvis Sted Oft siden er paabuden, men de derhos tilstaae, at de fra Arrildstid have ydet til Præsten, i Steden for Ofte-Tienden, 2 St. af hver Tønde Hartkorn, foruden den Mælk, som under samme Artikel af Tiende er aivet til Præsten, altsaa baade Oftepenge og Mælk in Matura, og foranforte Fd. € 3 af 24 Martii, af 29de Decbr. 1721 nærmere bestemmer den ældre af 4de Novbr. 1720, saaledes,,,hvor det af Arrildstid har været brugeligt:" 24 Martii. 24 Martii. 30 Martii, Saa sees ikke, at Aasum:Sognemænd fan fritages for, indtil videre at svare Præsten sin Midsommers Rente med 1 Pd. Ost a Tønde Hartkorn; og, da meers bemeldte Forordning ikke bestemmer, hvad enten Often skal være af fod mælk, eller som Hollænder Ost afblast eller affløder Melk, saa bor Samme være saaledes, som de kan forenes om. Canc. Prom, (til Grey Bernstorf og til vedt. Lands milities Session), ang. i hvad Orden det grevelig: bernstorffte Gods med tillagte Bredes og Stro-Gods Hk. 176 Edr. 1 Sfp. 2 Ffr, 2 Alb. skal levere Res cruter, nemlig det bernstorfske de 2 første, det 4de, 6te og 8de, Brede Gods det 3die, Strogodfet det 5te, og de overblevne Stykker efter Lodkastning det de Aar ($). B. G. N. o. Gen. Toldt. Circut. (til samtlige Toldere i Danmark), ang. at efter Privil. af 21de f. M. paa en Ülden- og Lærreds Fabrik for Mathias Asmussen i Tønder maae de derpaa beviisligen forfærs digede Vare fri i Danmark og Norge indpassere. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. en til Arbeids- Anstalt for de Fattige i Frue Sogn kjøbt Gaard. Gr. Af Magißratens Skrivelse til Cancelliet er Kongen bleven refereret, at der, for at skaffe Pleie-Commissioner nes Almisse Lemmer, som ere af de Legems Kræfter, at de endnu kunne arbeide, nogen Leilighed til Fortjeneste ved Spind og Andet om Vinteren, ere stedse hidtil nogle Stuer i det almindelige Hospital med Warme blevne forsynede, hvor flige Fattige om Dagen have kunnet fidde og arbeide til egen Fortjeneste, men at denne Indret ning, da Hospitalet ligger faa langt borte for den største Deel af Stadens Fattige, ikke skal have havt den Virk ning og Nytte, man havde ventet, hvorimod det længe er indseet, at det vilde være meget bedre, og Hensigten snarere (s) Bortfalden ved Fd, 20 Junii 1788, 9: 4!: snarere opnades, naar paa forskjellige Steder i Byen, faa: 30 Martii. som i ethvert Sogn, kunde blive anlagte Arbeidshuse, hvor Fattige, som ei mangle Kræfter til at arbeide, kunde forskaffes Leilighed til at fortjene Noget, og kommes til Hielp med fri Arbeids-Bærelse, Varme og lysning, men at Mangel paa udveie, til at anskaffe de til slige Anlæg fornødne Fonds, hidtil har været Aarsag t, at intet har kunnet foretages til denne faa nyttige Sags Fremme førend i afvigte Esteraar, da den i Frue-Sogn anordnede Pleie Commission paatog sig at giere et Forslag med en faadan Anstalts Indretning for fine Almisse Lemmer, ved at forskaffe de af dem, der ikkun nyde 12 til 24 Still. om ugen, som er utilfrækkelig til deres Underholdning, i Steden derfor bestandig Arbeide for dem og deres Børn ved grov Spind af Blaar og Hamp samt Lysegarn, Værk- Plydsning, Bomulds: Kradsning og Andet, og til den Ende leiede de dertil fornodne Værelser i Gaarden No. 291 ved Nørre Vold, hvor der skal være Indretning for omtrent so Personer, og dem givet fri Barme og Lysning i Steden for den indeholdte ugentlige hjelp; men, som Eieren af Gaarden imidlertid har villet sælge Samme, og Commissionen frygtede for, at der ei andensteds i Sognet fulde findes faa beqvem Leilighed, liaesom den og oftere kunde sættes i Forlegenhed med leiede Værelser, har Samme tilforhandlet fia Gaarden, som i Brandcassen skal være forsikret for 5000 Rdlr., og vurderet til Prioritets Efterretning for 6000 Rdlr., for den Summa 4400 Rdlr., hvilken Capital formodes tilveiebragt ved Laan paa Prioris tet i Gaarden, naar dette Kjob maatte finde allernaadigst Bifald; hvilket Magiftr. saaledes har indstilt, og venter at denne nyttige Arbeids- Anstalt vil opmuntre flere af Stadens Sogne Commissioner til at prøve det Samme for deres Fattige. Kongen vil ikke alene have approberet dette Gaardes Kjøb, men endog, at Magistraten tilkjendegiver bemeldte Pleie Commission Sit allernaadigste Velbehag med denne af dem gjorte Indretning. Canc. Prom. (til Jordemoder: Commissionen 30 Martii. i Kjøbenhavn), ang. hvorvidt Jordemødrene ibid. maae hos sig til Betjenelse indtage frugtsomme. lige ugifte Fruentimre. Under 23 de Hujus har Kongen resolveret, at denne Stads Jordemødre herefter ikke maae, Forskrivt, som derom maatte bekjendtgjøres. € 4 (t) Canc. (t) Ligelydende for faavidt med Rescr. 23 Martii 1787 P. I; see Prom. 15de og Plac. 24de Dec. 1787. 31 Martii. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at den i Kjøbenhavn nu indrettede ny Fødsels- Stiftelse skal efter Kongelig Befaling ligesom Frideriks Hospital for altid være befriet for Byens Tyngder, og i Alt nyde alle de Rettigheder og Privilegier, som bemeldte Hospital haver (u).

31 Martii. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. en Professor Artis Obftetricia ved Universitetet, der og er Accoucheur ved den ny Søds sels:Stiftelse, og om hans Løn.

I Anledning af denne nu indrettede Stiftelse har Kongen under 23de i denne Maaned befalet, at, paa det der til Professor Artis . . . (v) videre Betaling af dens Casse; og at af berørte til Professorens Løn skjenkede Capital ikke heller skal erlægges den paabudne pro Cento Skat.

31 Martii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang.

1) at den nu værende saavelsom efterkommen de Herbergerer i Slagelse kan befries for, indtil vis dere, at svare Læringsskat af deres Vertshuushold; og

2) at den By- og Raadstue-Skriveren af Byens Caffe tillagte Løn aarlig 32 Rdlr., ligeledes fremdeles og indtil videre, fan passere til Udgivt i Regnskaberne. (Efter Magistratens Ansøgning, paa Grund af Rentekammerets Decision over Byens Regnskaber, blandt Andet i Hens. til iste, om de privilegerede Herbergerere, som ikke tillige ere Vognmestere, bør nyde omtalte Frihed).

Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Ribe), ang. Alslef Præstes Rettighed af Afbyggerne paa Visselberggaards Mark.

Se Sognepræsten for Alslef og Hoftrup-Menigheder har anholdet om Sikkerhed for Kaldets Rettigheder af de paa Visselberg-Hovedgaardstaxt opkomme Afbyggersteder, grun- dende

(u) See Rescr. 23 Martii 1787 P. IV. (v) Ligesom Endeel af Sammes P. IV. dende sin Begjering paa Heieste - Rets Dom af 6te Febr. 31 Martii. 1783, og den Kongl. Bevilgning til disse Steders Opbyg gelse. Men Stiftbef. og Bisk. have i Erklæring forklaret, at, ferend disse Gaardes Opbyggelse havde Supplicanten aldeles ingen præstlige Forretninger der, og altsaa ikke funde paastaae Offer, men ved Hoieste Rets Dom fik han fin Rettighed fastfar, ikke efter & Beboere, men af Afbyg gerne paa Visselberggaards Hovedmark, og naar Rentekammeret efter Omstændighederne finder det tjenligt, at der keer Forandring, enten ved at inddrage eet af Ste derne under Flere, eller at eet udlægges til flere Beboere, ansee St. oa B. ikke, at Præsten fan paafaae fin Rettighed af flere Beboere, end der virkelig findes. Thi meldes, At det ved saadan deres Erklæring vil forblive. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Island og Biskopen over Skalholt-Stift), ang. deres For retninger i Landemodet og ellers, samt at den Første blot er den Øverste, m. v. Gr. Af deres Skrivelser bar man uaierne maattet erfare den mellem dem opkomme Uemabed i Henseende til Præsi dium i Confistorio eller Synodal-Retten, hvilket Stiftbef. har negtet Biskopen under Formening, at Samme tilkom mer ham alene, hvorimod Bisk. anseer det at være felleds. I Henseende til Stiftamtmandens og Biskopens Fors retninger ved Landemodet i Island bør forholdes efter Loven, som befaler, at Provstedomme skal indstæv nes til Provstemode for Stiftbefalingsmanden og Bis skopen, hvilke derfor som Meddommere lade Stærning udstede i felleds Navn, og affige Dom i felleds Navn, dog saaledes at Stiftbefalingsmanden som den Øverste nævnes først, og underskriver først, men Bis Fopen nævnes efter ham, og underskriver sit Navn ved Siden af hans, hvilket ligeledes iagttages ved alle Acters Udstædelse, hvori de begge ere declagtige, og hvad Voteringen angaaer, da haver Stiftamtmanden, som sidder ved Bispens høire Side paa Landemodet, at see til, at Alting ordentlig og fiffelig tilgaaer, samt haver sit Votum i alle de Sager, hvilke der vorde indfævnte, men, naar det er forbi, befatter Stiftbefa € 5 lingss 31 Mart. 47 31 Martii lingsmanden sig intet med Bispen, Provsterne eller Præsterne og deres Forretninger, medmindre ham tilligemed Biskopen Noget af Kongen er anbefalet: i Øvs rigt ere Stiftamtmændene og Biskoperne overalt coors. dinerede, uden at den Sidste er den Første i nogen Maas de subordineret og holder man for, at det i Henseende til Præsidium er eet og det samme Embede, som siden Reformationen har været deelt imellem begge disse Em bedsmænd, saaledes at Stiftamtmanden alene har tas get sig af og havt at gjøre med alle verdslige Forret ninger, og Bispen derimod besørget alt det, som an gik det Geistlige, dog saaledes at de begge conjunc tim have underskrevet alle ved Landemodet forefaldende Forretninger. 31 Martii. 31 Martii. Generalitets- og C. C. Prom. (til hvert Ins fanterie-Regiment), ang. at det kan ved Collegio lade afhente 44 Erpl. af det allern. approberede og nu trykte ny Ererceer-Reglement med tilhørende Kobbere, af hvilket til hver virkelig Officeer-Charge hører et Eremplar, som nu betales med 42 Sf., og imod denne Betalings Erstatning maae Samme ved Avancements, Forflyttelse eller Afgang leveres fra den ene Officeer til den anden, saaledes at stedse ved hver Charge findes et Exemplar, som ikke maae vises, meget mindre communiceres nogen vedkommende; og hosfølgende Forklaring viser, hvorledes nogle Commando Ord i Reglementet maae understryges: Sligt bekjendtgjøres for samtlige Officerer. V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom. (til Tolderne i Aalborg, Tisted, Varde og Ringkjøbing), ang. at, naar strandede Vare enten fra Tisted eller noget andet Tolddistrict der til Stedet maatte ankomme, for videre at udføres udenrigs, bliver deraf ikke nogen Res Recognition at beregne der, da Tolderen paa det 31 Martň. Sted, Stranding falder, bør aflægge Rigtighed saavel for Recognitionen, naar Samme er forfalden til Bes taling, som for alt Øvrigt af Strandingen depens derende, hvorfor Tolderen ved udførselsstedet for Ef tertiden alene meddeler vedkommende Tolder udførselss Attest for deslige strandede Vare, hvori anføres, at Varene efter Passeersedlens Indhold rigtig dertil ere ankomne, samt hvad Numer og Datum, og med hvil fen Skipper Samme saaledes udenrigs ere blevne uds førte. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang, at der 7 April. af Roeskilde Domprovstie skal herefter svares i Enke-Pension 80 Rdlr. aarlig, hvilken i Tilfælde af flere Enker skal deles imellem dem. (Paa Provst Schulz's Ansøgning, at hans Enke efter hans Ded maatte, ligesom Præste Enkerne paa Landet, nyde i Pension en ottende Deel af Kaldets Indkomster, som skal være angivne til 800 Rd., og altsaa blev 100 Rdlr.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 7 April. ang. de Forbrydelsers Paatale, som paa Pros prietairgodser begaaes. Gr. Vaa Skrivelse fra Stiftbef., betreffende, om ikke enhver Proprietair, som med Sigt og Sagefald er benaadet, bør paatale de Forbrydelser paa deres Gods, hvis Omkostninger godtgjøres af Delinquentcassen, enten Samme foroves af deres egne Bender eller Fremmede, meldes, At alle deslige Sager bor paatales af den Propries A tair som Actor, paa hvis Gods Forbrydelserne ere bes gaaede, naar han med Sigt og Sagefald er benaadet, og det ikke alene i det Tilfælde, naar Forbryderen er af hans Gooses Bønder eller Tjenere, men endog, naar denne er Godset uvedkommende, alt i Anled ning af Forordn. af 6te Decbr. 1743, §. 23, samt Rescr. af 9de Oct. 1739. Cance 7 April. 7 April. Canc. Prom. (til Amtm. over Kallundborg: &c. Amter), ang. at Meller ligesom Bøndergaarde bør udi Jldebrands Tilfælde nyde og give hjelp ved Opbyggelse. Gr. Da Amtm., i Anledning af at Overhofmesteren ved Gore Academic af ham har forlanget, at ban i selge Forordn. af 28de Jan. 1682 og 29de Julii vilde bestemme, hvad Hjelp Krankerup-By fulde afgive til den under Ba roniet Holberg afbrændte Havreberg Molles Opbyggelse, har begjert Cancelliets Resolution, om det Pligts-Arbeide, som bemeldte Forordninger befale, at de øvrige Bønder i Sognet skal komme afbrændte Bøndergaarde til Hjelp med ved deres Opbyggelser, maae ertenderes til afbrændte Moller, hvad enten Disses Beboere dertil have Jorder i Sæste og Brug, eller ikke: faa meldes herpaa i Gjen svar, at, da den benævnte Molle er ansat i Molleskyld for 15 Tdr. 5 Sfpr., hvoraf den svarer Skatter, hvilke de andre omkringliggende Moller maae betale, saalænge denne er uopbygt; Hensigten af Fd. af 1682 er, at alt øde Gods kan vorde bebygt og beboet, og Gd. af 1778 ertenderer det udi Fd. af 1682 benævnte Gods til alt beneficeret Strø- og Selveier-Gods: Saa, saalænge en saadan Mølle fan giøre lige Skjel mod andre afbrændte Bøndergaarde, ved at komme til Hjelp med Tilkjørsel af Materialier og Haandgjerning, sees ingen Aarsag, hvorfor den skulde unddrages en til almindelig Nytte sigtende og ellers umistelig hjelp; og altsaa vil meerbemeldte afbrændte Havreberg Mølle i dette Tilfælde være at ansee som en Bondegaard af Agers vg Engs Hartkorn, imod at Mølleren igjen i lige Tilfælde ber komme til hjelp. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. Overformynderiet i Koeskilde, og den Rigs tighed Samme ved Stifterne modtager. Gr. Overformynderne i Roeskilde S. Brøniche og S. Bruun have anholdet om: 1) at de maatte være befriede for al Ansvar til de Umyndiges Midler under Byens Overformynderie, som ere faldne førend deres Tiltræ delse som Overformyndere den ste Februarii 1784: 2) at de ligeledes maatte være befriede for Ansvar til de Umyndiges Midler, som ere faldne i deres Betjenings- Tid, eller, i Fald Saadant ikke kunde tillades, at de da da 3) som Overformyndere maatte sættes i den Stand, 13 April. at de med Sikkerbed kunde vaage over, og faae til Ans svar for de Umyndiges Midler, saasom, om de alene skal tane til Ansvar for Samme, de da oafaa alene maatte betroes under Forvaring Obligationer, Contanter, med videre Overformynderiet vedkommende; men, i Fald at Magistraten tillige med dem staaer til Ansvar, at de da 4) maatte have Obligationerne for de udsatte umyndiges Midler samt beholdne Contanter, med videre Overformynderiet tilhørende, under et felleds Luffe, med særs Filte Laase, paa Raadstuen, og hvortil Magistraten kunde have 1 a 2 Nøgler, og de som Overformyudere een Nøgle, samt at Intet af de Umyndiges Midler eller Obligationee enten maatte indtages eller udtages uden Samtli ges Tilsædeværelse, og intet af Obligationer eller Cons tanter nogen Tid være uden den for dem felleds Casse: og 5) at Magistraten maatte befales at tilkjendegive dem de Arve-Stifters Foretagelse til Slutning, hvorved Borne Midler kunde ventes at falde, paa det de som Overformyndere derved kunde mede, og imodtage Rigtighed for de faldende Berne-Midler. Thi bevilges og anordnes: At bemeldte Overformyndere udi Roeskilde maae være fritagne for Ansvar til den Mangel, som længe førend deres Betjenings-Tid og uden deres Brøde imod Forventning paa en eller anden Maade ved Overformynderiet samme steds i Fremtiden skulde opdages; samt at de til Overformynderiet henhørende Obligationer, Contanter og Documenter med videre skal herefter bevares udi en paa Byens Regning anskaffede behørig Caffe med 4 forskjellige Laase, til hvilken enhver af de 2 Overformyndere skal have hver sin Nogel til Sifkerhed for sig, og Magistraten sammesteds, til Sifkerhed for dem, i Henseende til det dem paaliggende subsidielle Ansvar, de 2 andre Nøgler; og maae Ins tet uden samtlige Vedkommendes Tilstedeværelse enten indlægges i, eller udtages af berørte Casse, ligesom ikke heller Noget, som derudi bør være beroende, maae være uden for Samme: og skal Magistraten tillige være forbunden til, at tilkjendegive Overformynderne, hvor og naar Arve Skifter til Slutning maatte fore= tages 13 April, tages under Byens Jurisdiction, hvorved Arv kundė ventes at falde paa det Overformynderne der kunde møde, og modtage Rigtighed for de faldende Børne Midler. 13 April. 13 April. Rescr. (til Samme), ang. at det maae være de i Helsingser værende Lodsers Hustruer og Børn tilladt, ligesom Drage-Lodsers, at væve og sælge det Toi, de med egne hænder tilvirke; dog skal det, for al Misbrug at forekomme, saasnart et saadant Stykke Toi er færdigt, anmeldes for Magistraten; som üden Betaling haver at forsyne det med et Stemi pel, til Beviis om, at Toiet saaledes af Lodsernes Kos her er tilvirker. (Saasom en af de allern. privilégerede helsingserfke Lodfer, navnlig Lars Adersen, har ansøgt Saadant för fäavel hans som de övrige helsingserske Lod fers Hustruer, uden deri at gjores nogen Hinder eller ulei lighed af de i Helsingoer værende Vævere): Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sielland), ang. at nu værende og efterkommende Skolehol dere i Ringstad maae af Kirken tillægges udi aarlig Løn i alt 50 Rdlr., hvorimod Supplicanten skal tilfor pligtet være, for egen Regning at holde en Person, som kan lære Børnene at frive og regne: og maae det hers efter ingen Skoleholder antages, som ei tillige kan undervise i begge Dele. (Saasom Skoleholder M. A. Schifted ibid. har andraget, at bam ikkun er tillagt 20 Rdlr. aarlig kon af Kirken, hvoraf han med Samilie ikke kan leve i disse dyre og besværlige Tider, saa meget jnere, som han i dette Embede maae anvende sin ganske Tid og Flid, og ei kan fortjene Noget til Hjelp; og i Erklæring er meldet, at Skolens Inspecteurer tilstaae, at en Stoles holder ikke kan leve af denne ringe Løn, hvorfor det og ikke har været dein mueligt at fáae en duelig Lærer, soin tillige kunde undervise i Skrivning og Regning). 13 April. Rescr. (tit Professorerne ved Sorv-Acade mie), ang. at de for det Ferste og indtil videre samtlige udi Overhofmester Embedets Vacance have at at iagttage alle til samme Embede henhørende Forret 13 April, ninger, og noie at paasee, at den samme Skik og Or den herefter, som forhen, bliver holdet ved Academiet, og at Academisterne tilholdes, Intet at foretage sig, som i mindste Maade enten er imod Fundatsen, eller imod det, som af de forrige Overhofmestere og hidtil er bleven regleret, hvorved den ældste Professor sal have den daglige Opsyn, og være berettiget til at holde derover; dog at han Intet foretager sig herudi, som er af Betydenhed, og kan taale Ophold, førend han det med samtlige Professorer har overlagt. Rescr. (til Stiftbefal. i Ribe, og Notits til 13 April. Khavns Universitet), ang. at det iste af de i Vardes Bjøbstæd holdende Michaelis Markeder med Heste og Qvæg mane herefter fastsættes 12 Dage for Michae lis, og det 2det Mikkelsdags Marked at holdes paa Mikkelsdag, undtagen naar Samme indfalder paa en Søndag, da paa den foregaaende Torsdag og Fredag for Mikkelsbag; ligesom og det 3die med heste og Qvæg samt Trævare at ansættes til den tode eller 11te October. (Vaa Jndvaanernes Ansøgning om Forandring i Bestemmelsen) (x). G. Ld. Dec. og Commerce Collegii Prom. (til Stift: 13 April. befalingsmanden i Fyen), ang. Skinds Opkjøb til (Kal. Resol. 11 April). Handskemagerne i Odense (y). Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), 14 April. ang. Forstaaelsen af Prom. 11te Martii 1786 om Skoleløn i Frøstrup-Borup. Gr. Biskopen har berettet, at Skoleholder Jensen i Frøstrup Korup. By i Fyen har paa Grund af Cancelliets Prom. dat. 11 Martii 1786, hvorefter en Suusmand bør svare Skoleholderen aarlig i ME., naar han har Born, ndpantet den 15de Nobr. samme Aar i Mk. d. hos Huusmanden

(x) I Henseende til de 2, forandret ved Rescr. 20 Febr. 1789. (y) Ligelydende med Prom. 17 Martii 1787. 14 April, manden St. 5. i fornævnte By, fordi denne Huusmands Kone nylig forhen var kommen i Barselseng med det første Barn; over denne Skoleholderens Udpantning have For ældrene, som meente, dette spæde Barn var fritaget for denne Skolepligt, indtil det naaede den Alder, at det ris meligen kunde soge Skole, klaget for Biskopen, og efter Sagens lindersøgning har han ladet Skoleholderen ved Proven tilkiendegive, at Cancelliets Skrivelse ikkun funde være at forstaae om saadanne Børn, der vare af den Alder, at de kunde søge Skolen, følgeligen ikke om spæde Forn ved Brystet, og at han desaarsag havde at tilbagelevere Huusmanden den udpantede i k. d., samt for fin Dristighed, med at tage sig selv til Rette, at betale til Sognepræsten 8 Sf. til uddelelse blandt Sognets Fate tige; men at Skoleholderen har skikket denne Biskopens Beskeed tilbage til Provsten med Vaategning, at han ikke vilde holde sig Samme efterrettelig, fordi Cancelliets Brev nævner Bern, uden at bestemme Alderen. I den Anledning, og Biskopens derhos gjorte Forespørgsel, meldes, 20 April. At ved Born i det foranførte Tilfælde ikke skal forstaaes Andre, end de som ere af den Alder, at de kunne søge Skole, som eragtes at være fra det 6te Aars Begyndelse, og indtil Barnet har været til Confirmation; i øvrigt bør Skoleholder Jensen tilbagelevere Hunsmanden St. . den udpantede 1 Mk. d. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. et Vognmandslang sammesteds, og dette at nyde et Stk. Jord frit, dog Byens Casse derfor paa anden Maade at betales. Gr. Magistraten ibid. har andraget, at det der fore hen værende Vognmandslaug er fer mere end 50 Aar fiden ophævet, og at det siden ikke har været mueligt at faae et ordentligt Laug igjen oprettet, hvorfor Bes fortringsvæsenets ordentlighed skal have foraarfaget mange Klager og Uleiligheder baade for de Reisende og v righeden. Magistraten i bemeldte Aarhuus maae, dog alt paa Stiftbefalingsmandens nærmere Approbation, være bcmyndiget til at samle de der nu værende 28 a 30 Avlsmænd, som have Avlsbrug til borgerlig Næring, i et ordentligt Vognmands Laug, og som efter Forordn. af 9de Sept. 1763, samt andre om Befordringsvæse= net net enten allerede udgivne, eller herefter udgivende Be: 20 April. falinger skal være pligtige til uden Wegring, til alle Tider at befordre de Reisende, da Andre der ikke holde gefte som Avlsmænd, ei imod deres Willie skal tvinges til slig Befordring, og, paa det at denne des forsvarligere kan bestrides af Avlsmændene, bevilges tillige, at dem maae forundes et passeligt Stykke af Byens almindelige Jorder frit og uden Betaling, hvorimod det, som hidtil har været svaret til Byens Casse for saadant Stykke Jord, skal efter en billig Taration igjen erstattes denne af dem, som uden at drive Avlsmænds Næring, underholde gefte, af den Grede, som de selv avle paa Byens Marker, dog at Embeds Jorder fritages for saadan Taxation. Ligeledes bevilges ogsaa, at Vognmandslauget i fornævnte Aarhuus maae for de Reisendes Befordring nyde samme Betaling, som er eller herefter bliver fastsat for Vognmændene i Kallundborg og Vordingborg (z). Rescr. (til Samme), ang. at, naar der i Hors 20 April. sens bliver oprettet et ordentligt Vognmandslaug, maae det nyde samme Betaling for de Reisendes Befordring, som er eller herefter bliver fastsat for Vognmændene i Kallundborg og Vordingborg (a). (Saasom Magistraten har andraget, at for endeel Mar fiden var der i Byen et Vognmandslaug, som blev anseet saa fordeelagtigt, at Enhver, som drev Avling, kjøbte sig ind i Samme; men at dette nu er ophævet, formes delft at, da Taxten for Vognmændene blev sat, var Prisen paa Foderet, Hefte og Vogne ulige lettere end de nu ere, ligesom og Priserne paa Avlingernes Leie nu al være tegen til Fiirdobbelt imod forrige Eider: hvorfor Magistraten nu maae tvinge alle dem, som bruge Avlinger, efter deres Tour til at befordre de Reisende men at de Avlsbrugende idelig besvære sig over denne Byrde, desaarfag Magistraten derhos har ansøgt, at, nagr de (z) See Rescr. 27 April 1792. (a) See samme Rescr. 1793. VI Deel 4de Bind. F Funde 20 April. Funde faae et Vognmandslaug der i Byen igjen opret tet, det da maatte nyde samme Taxt for de Reisendes Befordring, som der betales i Holsteen). 20 April. 20 April. Rescr. (endnu til Samme), ang. at Vogns mændene i Randers maae for de Reisendes Befordring nyde samme Betaling, som er, eller hers efter bliver fastsat for Vognmændene i Kallundborg og Vordingborg og haver Stiftbefal. at foranstalte, at denne Byes Landeveie ordentlig blive opmaalte, og derom at indsende den passerede Forretning til nærmere allern. Resolution (b). (Saasom Magistraten har andraget, at formedelst de slette Landeveie, og at Samme ere længere end de betales for, samt da Foderet, Hesene og Vognene med dertil hørende nu ere i langt hoiere Priser end forben, fan Vognmandslauget der ei længere be fordre de Reisende for den hidtil allern. bevilgede Taxt: desaarsag de derhos have begiert, at Boanmands-Taxten der i Byen maatte blive forheiet til 3 Mt. 8 Cf. af Mi len om Vinteren, og 2 ME. 12 Sf. om Sommeren, og at Landeveiene maatte ved de beskikkede Stifts-Land-Inspecteurer for ethvert Stifts Regning blive opmaalte, for at erholde paalidelig Kundskab om Beiens Længde, og for at undgaae Dispute derom med de Reisende) (c). Rescr. (til Grev Schack), ang. at foranstalte et Ting og Arrest Huus opbygget for Ballum: Birk, og de derpaa medgaaende Omkostninger, efter rigtig approberet Regning, reparterede paa Birkets Bønder (d) efter Enhvers Hartkorn. (Saasom han hav ind: (b) See Rescr. 27 April 1792 og 3 Maii 1793. (c) See et andet Rescr. af 27 April 1792. (d) Denne Befaling er ved Rescr. af 6te gebr. 1789 til Greven (og Notits til Stiftbefal. i Ribe) bleven igjen taget, og derefter skal Sonderland Rome og List, der segte sig fritagne, efter deres Hartkorn bidrage til denne Indretning; dog at de faa kaldte Capitels Tjenere paa Norland-Rome som tinapligtige til Ribe: buns og ei til Ballum Birk, anførte i den gamle Matricul for Sf. 11 Tdr. 4 Sfpe, af Repartitionen udgaae, saa at der i Steden for 70 dr. ikkun blis ver 58 Tor. 4 Sfpr. af Reme og Lift, som tage Deel i Bekostningen; desliaefte at 55 Rdlr., som ere an førte for resterende Linghuusleie fra Mich. 1782 til Paaße indberettet, at der udi dette Birk, beliggende under Grey: 20 April. fabet Schackenborg, ikke hidtil har været noget bestemt Tinghuns eller Fængsel for Delingventer, men at Einget er holdt deels i Birkedommerens Huus, hvorfor Benderne isten al bave gjort ham en Slaas Tieneñe, og deels for Betaling i Andres Huse, men at Bønderne i Ballum-Soan, som udgjøre den største Deel af Birket, nu bave vegret sig ved at betale for Huusleilighed til at holde Einget, samt sætte i Tvivl, om det og kan vedkomme dem; hvorhos ban anseer det bedst, at baade Ting: og Arrest Huns, hvertit endog fra gammel Tid fkal findes Grund eller Byggeplads, blev opbygt og indrettet for Ballum-Birk, hvilket ikke skal kunne falde Beboerne meget kostbart, da Birket bestaaer af benved 800 or. Hartkorn, og derved tillige spares den vidtløftige Befordring, naar en Delinquent, som hidtil, skal fores fra ogeltender. Arreßbuus; samt da et Ting og Arreft-Huus i Ballum efter foranforte Omændigheder er beistnedvendia til Justitiens beqvemmere udsvelse, og det ved Rescr. af ste April 1690 udtrykkelig er befalet, at Befoßningerne paa Erugbuse skal af Benderne proportiomaliter efter Ever Gaards Hartkorn lignes og udredes). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Aggers. 20 April. buus Stift), ang. Afgive af Korn, som inds føres, til Fattigbufet i Srideriksbald (e). Gr. Fattigcommissionen i denne Kjebfæd haver andraget, at Fattigbufet sammefed6, Ebenetzer falder, boore udi 24 Fattige Lemmer havde deres Ophold, er i afvigte Aar ved en ulykkelig Jldebrand bleven afbrændt, og at, endskjønt det var gammelt, og derover ikke i Brandcassen taxeret høiere end for 390 Rdlr., skal dog den indvortes Jabretning og det ved Indvaaneenes Godgierenbed Tid efter Anden anskaffede Inventarium af Senge og Senges flæder med Mere have været af den Værdie, at Skaden ikke fan oprettes med mindre end en 2500 til 3000 Adlr., hvortil den ingen udveie veed, da der ingen Capital haves, som dertil enten funde eller maatte forbruges: desaarfag bemeldte Commission derbos bar anboldet om, at, som det forben i Aaret 1782 for Christiania Tugthuus er ble ven bevilget i alle Stiftets Kjøbstæder at oppebære i 6 Aar. 1 f. af boer Tønde Korn, som der indføres, det ogsaa fra 1ste Maii 1788, da denne Indtægt for Tugtbufet ophorer, maatte bevilges fornævnte Fattighuus i de 10 fol gende Mar af boer Zonde Korn, sem til Frideriksbald inde feres til Lands eller Bands, uden at den visse Perfoner $ 2 for Vaaffe 1788, og boilfen Leie beboerne intenfinde have erlagt eller ere krævede, ei inddrages under Repartitionen, men hos rette Vedkommende indfors dres. See Proni. 28 Nov. 1789. (e) Cfr. Rescr. 16 Nov. 1787 og Fd. 6 Junii 1788. 20 April. forundte Oplagsfrihed af fremmede Kornvare derudi skulde gjøre nogen undtagelse, at nyde 1 St., og at Samme af Zolderen sammesteds maatte oppeberes imod 1 pro Cento for Incassationen. Thi bevilges, 21 April. 21 April. At der til Understøttelse for bemeldte afbrændte Fat tighuus skal af alt det Born, som fra den 1ste Maii 1788 til fornævnte Friderikshald indføres til Lands eller Bands, i ti efter hinanden følgende Ular betales 1 St. af hver Tønde, som af Tolderen samme steds stal oppebæres, imod derfor at nyde r p. Cto for Incas sationen, uden at den visse Personer forundte Oplagsfrihed paa fremmede Korn Vare herudi skal gjøre no gen Undtagelse; dog at de til det Kongl. Magazin samme steds ankommende Korn Vare herfra undtages, med hvilke det forholdes fremdeles, som hidtil er skeet i Henseende til øvrige vaabudne Afgivter. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Stempletpapir-Forhandlernes Frihed for bors gerlig Militair Tjeneste (f). Gr. Rentef. har i Anledning af Stempletpapirs-Forhandleren i Viborg Gjørups Klage over, at Vedkommende troe fiq berettigede til at requirere ham til borgerlig Militair Tjeneste, forlangt Cancelliets Betænkning, hvorvidt under den Fritagelse for borgerlig Besvering, som Stems pletpapirs Forhandleren paa Grund af Forordn. af gde Junij 1665 er bevilget, tillige bør forstaaes borgerlig Militair Tjeneste eller ikke. Thi meldes, at da til bor gerlig Militair Tjeneste udfordres personlig Opvartning, og Stempletpapiirs Forhandlerne ved benævnte Forordning ere befriede for personelle borgerlige Tyngder, hvorunder borgerlig Militair Tjeneste upaatvivleligen henhører: Saa ansees de for bemeldte Tjeneste at være forstaas nede, og formenes derfor, at de derfra herefter og indtil videre bør være fritagne. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Nibe), ang. 1) at i Følge Planen af 29de Jan. 1785 skal enhver af de i Kolding indquarterede 2 Eskadroner Ryttere bestaae af 1 Chef, I Second-Ritmester, 1 Præmierlieutenant, (f) Cfr. Prom. 28 April og 19 Mail 1787. I Se 1 Secondlieutenant, 1 Cornet, 1 Bagtmester, 8 Cor: 21 April. poraler, 2 Trompeter, I Eskadronfeldtskjær, I dito Sadelmager, 72 gevorbne Ryttere samt 73 Heste; 2) at Qvarteer for en Ruur: eller Sahn-Smed (der, saas vide bekjendt, stedse staaer som Nytter ved Regimentet) samt hans Verksted kan lige med Bøssesmedens efter Negl. af 1775 ansættes til 11 Rdlr. 39 St.; og 3) at Cornetter, siden de bære Feldtegn, og gjøre Lieutenants Tjeneste, maae tillægges Qvarteer lige med Disse, hvil fet og ved Canc. Skriv. af 1ste Octbr. 1785 saaledes er bestemt. (Efter Forespørgsel fra Magifikaten) (g). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), 21 April. ang. Auctioners Holdelse over Birkeherrens Træer i Birket. Gr. Kammerherre Rofeucrants-Levetzan har meldet, at han næsten aarlig pleier at lade ved et par smaa Aucs tioner bortsælge endeel saavel Vindfæld: som andet Træ udi hans Stove, for dermed, foruden den aarlige udviiss uing, at forsyne endeel paa hans Gods bosatte Træ-Arbeidere, men at det nu paa Grund af Cancelliets Skrivelse af 9de Septbr. a. p. (h) paastaaes, at der til denne Auctions Holdelse skal forskrives Herreds-Betjentene, hvilket ikke nogen Tid har været Brug. Thi meldes, at, da foranforte Cancelliets Skrivelse har Hensigt paa det Tilfælde, naar et heelt Birk sælges, men ikke paa dette eller andre deslige, Saa skjønnes ei, at Auctionen fan betages Birkes dommeren, naar Birkehaverens Træer ligge i hans Birkes District, Rentek. Circul. (til Amtsforvalterne i Dan 21 April. mark), ang. i Overeensstemmelse med Plac. af 13de Maii 1785, §. 5 at indfordre, og til vedkommende Regiment betale (i) de 22 Still, af hvert Lægd, 3 fg) Gee Regl. 4 Aug. 1788. (b) Kommer ikke forend i Megisteret som Erempel. som (i) Forandret ved Circul. 1ode Julii 1792; see tillige Prom. 28 April, 27 Octbr. og 3 Novbr. 1787 saint 9 Julii 1791. 21 April som i Følge bemeldte Placat aarlig skulle godtgjøres for de Zationales Munderingsforters Bevaring ved Regimenterne, saavel for den forbigangne Tid, saavidt ikke allerede maatte være skeet, som og herefter aarlig. (Efter Generalitets og C. Collegii Forlangende, siden Pens gene til adskillige Regimenter endnu ikke skal være blevne beralte). 21 April. 21 April. 21 April. 27 April. Generalitets- og C. Collegii Prom. (til Landmis litie Sessionerne (k) i Danmark), ang. at den om Districts:Mandskabets gamle Munderings Conser vation ergangne Anordning (1) ei bør forstaaes ander. ledes, end af, saalænge Mandskabet forbliver i Tjenes sten, og den gamle Mundering endnu er brugelig, maae Samme fremkomme til den aarlige Exercice udi denne gamle Mundering, men, naar en Karl afgaaer, da tilhører den forfaldne Mundering ham (m). Sammes Prom. (til Regimenterne), ang. at Collegit Skriv. af 21 de Jan. og 29de April 1786 om Districts- Mandskabets gamle Munderings Conservation ei bør &c. (n). Sammes Prom. (til Regimenterne), ang. i Fald at Udgivter, som ikke med Planen ere overeensstemmende, eller ved dette Collegit Tilladelse aus thoriserede, herefter maatte findes i Caffe Regnskas berne, fan Samme ingenlunde ventes billiget, eller Vedkommende eftergivet. (Saasom adskillige Regimen ter undertiden i deres Regnskaber anføre lige udgivter, hvilket ingenlunde bør finde Sted). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at Vognmændene i Slagelse og Kallundborg maae for Veien imellem disse 2 Steder tage Betaling. af Reisende for 5 Mile. (Saasom de have andraget, (k) See og næstfølg. Prom. at, (1) See Rescr. 13 Jan. 1786. (m) Cfr. Forordn. 13 Mati 1785 og 19 Febr. 1790. (n) Resten ligesom næstforestaaende Promemoria. at, saalænge der var let Kjob paa Havre, Ho og Halm, 27 April. har de kun taget Betaling for 4, men nu, da Samme er bleven saa koftbar, og Tiderne saa besværlige, vaastaaet for 5 Mile, som de Reisende negtede at betale, hvorfor de have ladet Veien ved en authoriseret Landmaaler opmaale, da det derved er befunden, at den hol der 51 Mile). Rescr. (til Samme), ang. at saavel Byfoged 27 April. Gad i Hasle som de øvrige paa Bornholm væ rende Byfogder maae herefter være fritagne for at svare Skat af deres iboende Gaarde. (Efter Anleg ning fra Gad, som androg, at fra Mands Minde af skal Byfogderne i bemeldte Haste bave været skattefri af deres iboende Gaard, men at ham nu af Rentekammeret er paalagt, enten at erhverve Frifindelse for denne kats Erlæggelse, eller i manglende Fald at lade sig taxere, og svare Skat fra den Lid, han har eiet Huus, som er fra Mich. 1783, m. v.). Rescr. (til Bisk. i Aggershuus- Stift), ang. 27 April. at Sognepræst Hr. Munch til Lands Præste gjeld maae, imod at holde personel Capellan, være fritagen for residerende Capellan, saalænge Menig heden ingen Aarsag gives til at besvære sig over nogen Forsømmelse i Embedsforretningerne. (Efter Ansøgning fra M., fordi han ved Forflytteise dertil ei skal have vun den i Indkomster, er desuden i Gjeld, og haver en tairig Børneflok at opdrage, da han derimod vil holde en P. Cap., paa det at Menigheden kan have Prædiken i 2 Kirker hver hellig Dag). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjellands: 28 April, Stift), ang. at Fatrigskatten skal af Forældre i Rjøbstæderne betales for deres hos sig tjenende Børn. Gr. Stiftbef. og Bisk. have foredraget, at efter Rescr. af 9de Maii 1760 skal ikjøbstæderne i Siellands-Stift aarlig udi Fattiges Skat betales af hver Skriver: og Krambod: Rarl 24 Skill, af hver Haandverkssvend og Tjenestes Earl Mt., og af hver Tjenestepige 8 Skill.; og at ved denne Stats Indkrævning i forrige ar udi Noeskilde skal nogle af Indvaanerne have formeent, at de er for deres hos sig havende Born, endsjønt disse forrette Tjeneste hos dem, deels som Krambod og Haandverksvende, og deels som ordinaire Tjenestefolt, kunde tilkomme at svare 4 be= 28 April, bemeldte Stat, og altsaa negtede at betale Gamme: men, da forbemeldte Rescript Ingen eriperer, men befaler, at enhver Skriverfart med flere Forbenævnte skal betale denne Stat, saa formenes, at det er nok til at gjøre en faadan Perfon Fatpligtig, naar den i en af ovenanførte vas liteter virkelig forretter Tjeneste, enten det er hos Foræl dre eller Andre, og enten der foregives at de faae Løn eller ikke, saa meget mere, som det rite Cap. §. 1 i Consum tions Forordn. af 15del Oct. 1778 udtryffelig befaler, at af Haandverksmænds Børn, som staae i Tjeneste hos des res Forældre, skal ligesom af Andre betales Folkestat, Thi anmodes Stiftbefalingsmanden og Biskopen, 28 April. 28 April. 28 April. At ville lade de Vegrende i Roeskilde betyde, at det er deres Pligt saavel for Fremtiden som for den Tid, de have vegret det, at betale Fattigflatten for forbea meldte deres Børn og vil det Samme i Almindelig hed gjelde for flere Bjøbstæders Indvaanere, i Fald Nogle ligeledes skulde vegre sig at betale Fattigskat for deres hos sig tjenende Børn Canc. Prom. (til Samme), ang. at samtlige saavel Over- som Under-Officerer ved det i Næst ved oprettede Borger-Compagnie vil af det hele Bors gerftab per plurima vota være at antage. (I Anled ning af Dispute derom mellem Borgerskabet). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland, og tik Grev C. D. Reventlau), ang. at til de ved Forordn. af iste Maii 1782 befalede skriftlige Qvæftioner ikke behøves stemplet Papiir i Sager, hvor intet Beneficium Paupertatis er forundt. (Pas Forespørgsel fra Birkedommeren ved Gresskabet Christian fædes og Krænkerup-Birker) (o). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Skriveren tilkommer det Halve af Auca tionsskjøde:Salarium (p). Gr. Fra Birkeskriveren ved Ballum Birk er indløben Besværing over, at, uagtet saavel hans Formænd i deres Betjenings Tid, som og han hidtil have tilligemed Birkes domme- (o) See Prom. 19 Nobbr. 1791. (p) Cfr. Prom. 12 700. 1774 09 21 Junii 1788. dommeren udsædet Auctions Skjeder, og stiftet det der- 28 April for erholdte Salarium i lige Dele, har dog Birkedom mer Arentzen paa egen Haand udfædt et Auctions-Skjøde, og selv. alene beholdt de derfor faldne Omkostninger: desa aarsag bemeldte Birkeskriver bar forespurgt sig, om ifte Birkedommeren til ham bor betate den halve Deel af det erholdte Salarium. Da nu Forordn. af 19de Decbr. 1693 anordner Byfogderne i Kjøbstæderne samt Herreds- og Birke-Fogderne paa Landet til at forvalte de forefaldende Auctioner tilligemed By, Herreds- og. Birke-Skriverne, som derover holde Protocol, og ingen Anordning fastsætter, hvad Enhver af dem skal nyde, saaledes som ellers imellem Dommere og Skrivere er bestemt, Saa er det naturligt, at det, som til Retten betas les, deles lige imellem dem; og, da Birkedommer Arentzen selv har tifstaaet, at Supplicanten deler Auca tions Salaria med ham, sees ingen Grund., hvorfor Auctions Skjødets Bekostning ikke og bør deles imel lem dem, da de begge concurrere i Arbeidet. Hvad i øvrigt angaaer, at det paa, fine Steder skal forholde sig anderledes, saa at Fogden ene tager. Auctions Stjø dets Bekostning, da kan det og derved forblive, faas længe ingen Strid derom reiser sig, men, naar Skris veren paastaaer sig lodtagen i Auctions Skjødets Bes kostning, som ved Forordningen af 28 de Novbr. 178 er regleret, bliver ham altid det halve deraf at tils lægge. Rentek. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), hvor: 28 April ved Indholdet af Cancelliets Skrivelse af 21de d. M. til Rentekammeret, at Stempletpapirsforhand lerne bør være fritagne for borgerlig Militair-Tjeneste, ham communiceres. (Saasom Gjørup i Viborg har andraget, at Wedk., uagtet Prom. af 16de April 1785, troe sig berettigede til at requirere ham til borgerlig Militairs Tjeneste). Generalitets- og C. C. Prom. (til samtlige 28 April Regimenter uden for Kjøbenhavns Garnison), ang. at de Compagnie Feldtskjærer, som op= $ 5 holde 28 April. holde sig ved det chirurgiske Academie, skal gives 1 Std. Tillæg maanedlig, saalænge de der forblive. 28 April. I Maii. 5 Maii. 5 Maii. Sammes Prom. (til Regimenterne), ang. at Amtsforvalterne udbetale Depotpengene. Sammes Prom. (til Regimenterne i Kjøbenhavn), ang. at det i Henseende til Mandskabets og Artillerie- Kudskenes Øvelse ved Regiments Canonernes Brug i forestaaende Ererceer-Tid er nødvendigt, og maae foran staltes, at foruden de egentlige Mangvre-Dage, i Forveien manøvreres med hestene i det mindste een Dag med enkelte Canoner, og derpaa 2 Dage med enkelte Batailloner, inden de komme en linie og til det egentlige Manovre; da Regimentet fra Artillerie Corpset vil vorde forsynet med de fornødne gefte og Rnegte til Canonernes Betjening for 5 Dage, samt bør (paa det disse Knegte maae være egal munderet) besørge anskaffet 10 gode Ritler med klædes Opslage og Kraver efter Regimentets Couleur, samt hatte af een Sort, hverover kan indsendes Regning (q). Canc. Prom. (til Over:Brand: og Vand Commisfionen i ni Khavn), ang. at Capitain Holst, som af Kongen under 9de Martii sidstl. er beskikket til at have Com mandoen over det borgerlige Militaire i Staden, indtil den vacance Stadthauptmands-Charge besættes, bør følgelig i ovenmeldte Commission repræsentere Stadthauptmandens Person, og tage Deel i de derved forefaldende Forretninger. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. Port- eller Vagt: Brændes og Torvs Aflevering i Helsingøer. Gr. Som Mogens Munk og Mogens ielesen af Helfingoer have forespurgt, hvorvidt Forpagteren af Portbræn det sammesteds J. Leerbech er berettiget til at oppebære Ports eller Bagt-Brænde af det Favne-Beed, Supplican- (a) Cfr. Vrom. 5 Maii 1787. terne terne skal indføre i, og igjen udføre af Byen, enten til Kjobenhavn eller andensteds: saa meldes i saadan Anledning, at, da Byen efter de subfifterende Anordninger (r) har bortforpagtet sin Rettighed til Port-Brænde og Torv, Saa bor Forpagteren fornævnte J. Leerbech nyde saavel af Supplicanterne som enhver Anden det befas lede Veed eller Torv, saameget mere som det ikke med fuld Vished kan ved Ankomsten til Portene vides, enten det i Byen forbliver, eller soverts udføres, og saadan Exception vilde give Anledning til at fornærme Byen og Forpagteren i den dem tilkommende Rettighed. 5 Maii. Canc. Prom. (til Amtm. over Nyborg- og 5 Maii. Tranekjer Amter), ang. nationale Recruters Extraskat, m. m. Gr, Amtm. har henstilt, om det maatte blive afgjort til almindelig Regel, hvorledes for Fremtiden skulde for holdes, for at forekomme, at de nationale gevorbene Recruter, naar de fra Regimenterne permitteres til deres Hjem, ei skulde opholde sig hvor de ville, uden dertil at behove deres Husbondes Tilladelse; saa og at det i Almindelighed maatte fastsættes, hvad enten slige nationale gevorbene Recruter bor svare Extra Skat eller ei. Thi meldes, at saavidt første Post betreffer, vil der med beroe, indtil den om Landvæsenet nedsatte Commissions allerunderd. Forestilling har foranlediget allern. Resolution desangaaende (s); men, hvad den anden Punkt, om Extraftattens Erlæggelse af deslige Recru ter, angaaer, da bør de t.Følge Kongl. Resolution, bes kjendtgjort ved Circul. af 27de Novbr. 1762, ligesom andre gevorbene Soldater betale Ertraffat, naar de staae i bestandig Tjeneste eller Arbeide hos Borgere, Bønder eller Andre af den civile Stand, men ere derimod fri, saalænge de opholde sig ved Regimenterne. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), 5 Maii. ang. et Legatum af 200 Rdlr., som afg. Eiler Varon (r) See Rescr. 30 Maii 1781, og Regl. 4 Aug. 1788, §. 25. (s) See Prom. 8 og 15 Martii 1788. 5 Maii. Baron af Holk har givet til 2 Baroniet Holkenhavns Skoler i Vindinge og Rogsbølle. Da dette, i Biskopens Prom. af 15de Martit om meldte, Legatum skal i Følge Fundationens Indhold. bestandig blive staaende i Baroniet, saa seer man ikke, at det enten bør bortfalde eller undergaae, fordi Ren terne i endeel Aar ei skal være blevne erlagte og uddeelte til Skolemesterne ved fornævnte 2 Skoler, hvilket upaatvivlelig havde skeet, dersom Præsterne i Vindinge ei havde forsømt at anmelde Saadant for Biskopen efter den dem paalagte Pligt; og man kan derfor et andet end bifalde Biskopens Forslag, at Baroniets nu værende Administrator og den unge Barons Formynder Kame merherre 2ldeler paa Hindsgaul jo bør fra dette Aars Begyndelse af og fremdeles aarlig uddele af Indkoms fterne de i Fundatfen bestemte aarlige 10 Rdlr., paa. det at Samme til de nu værende og efterkommende Sko lemeftere fan blive distribueret; hvorimod. Renterne for den forbigangne Zid kan bortfalde, siden derom ingen Paatale er skeet af de forrige Skoleholdere, og de nu værende kan være forneiede med dette Tillæg for Efters tiden og, hvad angaaer Cavitalen af 200 Rdlr., da, som det ikke vides, om Samme i Aaret 1730 er bles ven udbetalt og imodtagen af da værende Baroniets Eier i den Hensigt, at den igjen skulde godtgjøres eller tilbagebetales de efterkommende Besiddere, ei heller om saadan Betaling fra En til Anden er skeet, som funde give den nu værende unge Baron eller hans For mynder Anledning til at forlange Samme godtgjort hos Arvingerne efter den sidst afg. Lehnsherre Stiftbefas lingsmand Baron Biler gole, saa vil det være en Sag, som Kammerherre Adeler selv maae udgjøre med vedkommende Arvinger, i Fald han dertil paa sin Myndta lings Vegne finder sig beføiet, siden det egentlig er et Le= Legatum, som er paafagt Baroniet at svare Renter af 5 Mail, i Følge Fundationen, som til den Ende inden dets Bir feting er læst og protocolleret. Canc. Prom. (til Geh. Rd. Joachim Godske 5 Maii. Greve af Moltke), ang, at der ikke kan haves Noget imod, at Bedehuset i Agernæs indrettes til et Hospital. Canc. Prom. (til Amtm. i Lundenes: og Bøvlings 5 Maii. Amter), ang. Ølstrup Præstegaards Frihed for Vei- Arbeide (t). Gr. J Anledning af hans Forespørgsel, at, da det er en afgjort Sag, at Præstegaards-Hartkorn ei kan komme i Betragtning ved Bei-Arbeide, og den ommeldte Ølstrup, Præstegaard er en virkelig Præstegaard, enten den saa beboes og bruges af Præsten selv, eller en Anden, den og umuelig fan have mistet fin Hovfrihed, fordi der efter den allern. Bevilgning af 29de Maii 1639 er henlagt til Præstegaarden et Kronens Boel, leervang kaldet, allerhelft da Bevilgningen selv udtrykkelig fritager bemeldte Leervang fra al gt og Arbeide, ligesom den og ikke fan betragtes som en Annergaard, efterdi den ligger i Ho vedsognet selv: Saa kan benævnte Ølstrup Præstegaard aldrig til pligtes at tage Deel i Vei Urbeidet; og bør altsaa saavel Præsten Hr. Moller som Præstegaardens Beboer 2. Housted for det dem tildeelte Beistykke vorde for: Skaanet. Rentek. Circul. (til samtlige Amtmænd i Danmark), ang. snarest mueligt, og siden aarlig ved hvert Aars Udgang at give Kammeret en Indbes retning om hvilke Land Inspecteurer og Landmaa Iere der i afvigte Aar have forrettet Opmaaling og Udskiftning i Amtet; hvilke forretninger med Opmaaling og Udskiftning der af dem i afvigte 2lar er bleven foretagen og fuldført; samt om nogen Lodseier

(t) See Trom. 3 Novbr. 1787 og 30 Maii 1789; borts faldet ved Fd. 13 Decbr. 1793 og Prom. 15 Martii 1794. 5 Mai. 5 Maii. eier har laget over, enten at vedkommende Land- Inspecteurer eller Landmaalere ikke forsvarligen have gjort deres Arbeide, eller og have forsinket og opholdt dem, ved at have paataget sig mere Arbeide end som de, vel kunde overkomme og præstere, (da det for alle Paagjeldende er en meget vigtig Sag, at man ftræber efter, om mueligt at tilendebringe enhver udskiftning det samme Aar, i hvilket man derpaa begynder. For at Rente sammeret i forekommende Tilfælde kunde paalægge vedk. Land Inspecteurer eller Landmaalere at paatage sig de Forretninger, som Jordegods Eiere eller Andre i Kammeret reqvirere til Felledskabets Ophævelses Befordring, med Sikkerhed, at de strap, og uden Hinder for de øvrige Opmaalings - og udskiftnings Forretninger, som de forud kunde have paataget sig, funde blive foretagne og fuldførte) (u). 5 Maii. Generalitets- og C. C. Prom. (til samtlige Regimenter i Danmark og Hertugdommene), ang. Over: og Under Officerer til Bestandighed ved Regimenternes Canon-Exercice. Gr. Da det, især udi de første Aaringer, vil være ufors biganaelig nedvendigt, at ved begne Canoner af hver Bataillon, som besættes alene af Nationale, maae an stilles Over og 2 Under Officerer, ligesom og de med hver Bataillon følgende Krud: Karrer ikke kan være uden alt Opiyn: faa ere Officeer og 3 Under Officerer pr. Bataillon, som med Alting paa det Neieste vide Beseed, det ringefte Antal, hvorpaa man maae reane til Canenernes Betjening e, allerhelst i vidrig Fald, foruden Erers Licens og Manovreringens fette udforfel, alt for let funde tildrage sig de betydeligste ulykkelige Tilfælde. Heraf følger altsaa, at 2 Officerer og 8 Underoffis cerer pr. Regiment stedse maae holdes i Øvelse med Regiments Canon-Exercicen (v), saameget mere, som deraf let kan blive Een eller Flere svg, eller afgaae, og de nye Tilkommende da hverken saa let eller faasnart fan vorde underviisde i det, som de til den Ende bør vide. 23. (u) Cfr. Prom. 12 Febr. 1785. (v) See Plan 19 Dec. 1789, 9. §. 2, 3; cfr. Prom. 4 Aug. 1787. Maii. B. G. R. og Generaltoldk. Circul. (til Kjø- 5, 8 og 12 benhavns Magistrat (x) Stiftbefalingsmændene (y) (Kgl. Resol. samt Zolderne og Controleurerne i Danmark (2) 25 April.) og til Tolderne i Norge (a)), ang. at Staver, Magler, Eeger, julfeld, og andre lige uforarbeidede Vare af Leg maae, ligesom al anden Ege: Last fri for Told til Danmark og Norge indpassere (b). §. 1. §. 2. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn, Stiftbefa: II Mail. lingsmændene og Biskoperne, samt Regimenterne og Bvrige Militaires Corps i Danmark, saavelsom til Sø- Etaten), ang. at der den 1ste Julii skal free en almin delig folketælling i Danmark, saaledes: at de, som efter den Dag fødes, ansees som ufødte, og tælles ikke; eller og døe, tælles som levende: at Fremmede sig her, og Indfødte sig paa Reiser da opholdende tælles: at der løbende, men ei det fyldte Alders-Nar anføres, for Er. ved nyfødte Born anføres 1, og ved den, som er i sit 26de Aar, skrives 26: alt efter Schema, og, naar Listerne ere rettede, at indsendes i Rentekammeret, (til Oplysning og Veiledelse i de dermed forbundne adskil lige nyttige Indretninger). §. 4. §. 5. §. 6. Rescr. (til Professorerne ved Sors-Academie), 11 Maii. ang. at der i Sore skal 2 Gange om ugen, nemlig om Onsdagen og Loverdagen, holdes Torvedag, paa hvilken Bønderne paa Landet og øvrige deromkring boende Almue dertil kan henføre og sælge hvad af Bare de maatte have at overlade. (Efter Ansøgning fra Bor gerne, at Bevilgn. af 14de Junii 1641, som Saadant bestemmer, igjen maatte sættes i Kraft, og overholdes, til Indvaanernes desbedre Subsistence, og Levnetsmidlernes, formedelst Tilførselens Ringhed, overdrevne Prisers Nedsættelse).

(x) under ste. Rescr. (y) (z) Ogsaa under ste til dem Alle i Sjelland, men i de øvrige danske Provincer den gde (a) den 12te. (b) See Plac. 9 Mai 1787. II Maii. 12 Maii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskoperne paa Island, alle Tre hver for sig), ang. at til de Præstekald paa Island, hvortil Stiftamtmanden udsteder Collation, skal for Fremtiden af Biskoperne foreflaaes 3 Candidater (c) til hvert Kald, hvoraf Stiftamtmanden haver at vælge Een. CI Anledning af Forestilling fra Biskopen over Skalholt Stift. at Stiftbefalingsmanden, Rescr. af 1ode Maii 1737 uag tet, ikke tilstaaer Biskopen nogen collegials Deeltagelse eller Concurrence med Præstekaldenes Bortgivelse, men, naar Biskopen eengang har givet en Versou Attest, da ikke videre at ville reflectere paa hans Erklæring paa Ansogningerne, eller conferere med ham, om den Person og det Kald ikkede sig sammen, eller ikke; og, som Biskopernes Inftrur tilholder, at de skal foreslaae duelige og beqvemme Bersoner til Præstekalde, paa hvilke fremfor Andre af Amtmanden bør reflecteres, samt at vel tilsees, at Kaldene med duelige Personer forsynes, saa haver bemeldte Biskop derhos anholdet, at det maatte beffemmes, paa hvad Maade Præstekaldene i Island skal besættes, og hvad saavel Stiftamtmanden som Biskoperne ber have dermed at gjøre). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Fore lovspenge, naar en Arving til een Tid udfører flere Arve. Gr. Vaa Rentekammerets Skrivelse, hvorved det har forlangt Cancelliets Betænkning i Henseende til Lovens Mening, om af 2 eller flere Aree-Bodder, som efter ferarate Skifteforretninger og paa særskilte Tider, saasom først efter Fader og siden efter Moder, udlægges een og den samme Arving, men forblive poa Arve-Tomten, saalænge indtil de under eet afferes, sal betales Forelovspenge som alene af een re med 2 Pod Solv, eller disse Penge af hver udlagt Arv især skal svares, meldes herved, at, da saavel Danske Lovs 5-2-75 som Nors Fe Lovs 5-2-76 tilholder, at, naar Arv fores uden By eller af den Husbonds Grund, som den er falden paa, da giver hver, som Arv saaledes affører, til Byen eller Husbonden Forelovspenge 2 Lod Solv; og Forelovspenge altsaa efter disse Art. ikke stal svares enten af hver rv, og heller ikke i Forhold til Arvens Sterrelse, men hver Person, som udfører Arv, for eller liden, faaet efter Een eller Flere, betaler 2 fod Selv: Saa formener man, at, naar paa een Gang udføres Sæderne og Møderne Arv, betales kuns 2 (c) See Prom, 12 Jan. 1788 og Rescr. 2 Dec. 1791. Lod Lod Sølv; men, naar enhver af disse Arve udføres 12 Maii, til forskjellige Tider, maae vel for hver Gang betales samme Summa: og troer man i øvrigt, at denne Afgivt, som endnu subsisterer efter hvad i gamle Dage var forordnet, af Aarsager som nu ei mere ere til, bør altid være ftrictiffime interpretationis. Canc. Prom. (til Samme), med Gjenvart af Rescr. 12 Mait. 4de April 1766, ang. Delinqvent-Omkostninger, og med General Procureurens Forklaring om denne Sag, hvori han formener, at dette Rescript ikke burde ertens deres til de øvrige Stifter i Danmark (d). Canc. Prom. (til Generalitets- og C. Colles 12 Maii. gium), ang. hvorledes vedkommende udredere blive at ansee, naar en Lational: Zest udebliver fra de aarlige Samlinger, uden i Tilfælde af Sygdom eller anden Skade, som da med troværdige Attester vil blive at beviisliggjøre (e). Gr. Paa Generalitetets Skrivelse derom af 13de Jan. formeldes, at, da en udreder i det Tilfælde, at en i Stedet for den ved Seffionen cafferede Heft inden 4 uger fra Geffionsdagen præsenteret Heft, naar Heften er af den udygtighed, at den ei kunde være udrederen ubevidst, igjen bliver cafferet, da den dog forbliver til Tjeneste, saalænae Forsamlingen varer, om den nogenledes dertil er tjenlig (saavel som og om Hesten aldeles udebliver) i Følge Fore ordn. af 30te Jan. 1777, . 25, forfalder i en Mulkt fra 10 til so Rdlr. efter Hestens befundne Feil og udrederens Omstændigheder og Vilkaar: Saa formenes, at en udreder fan blive at ansee med samme Mulct i der Tilfælde, at en National-Hest, som ovenmeldt, udebliver fra de aarlige Samlinger, uden at Sygdom eller anden Skade dertil giver Anledning, hvilken Undskyldning i saa Fald synes at burde godtgjøres med beedigede Attester ei alene af 2 kyndige Mænd, hvortil vel og kunde bruges Smede, men endog (d) See Forordn. 5 April 1793. Cap. I. §. 1. (e) See Prom. 26 Maii 1787. VI Deel 4de Bind, 6 af 12 Maii. af saadanne Mænd, der ikke staae i Connerion med ud rederen som Herskab eller paa anden Maade, samt at vedkommende Præst paa Attesten bevidner, at Attes stanterne ere bekjendte for gode og redelige Mænd.

12 Maii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at det kan være Supplicanten Kjøbmand H. Ulv i Særdeleshed og Varde-Byes Jndvaanere i Almindelighed tilladt at sælge deres Bjærstifte, uden Grundtaxt dermed at følge, til hvem af Byens Indvaanere de det for godt befinde, men ei til nogen Udenbyes Mand. (Saasom Stiftbef. i Erklæring over en fra Ulv indkommen Ansøgning, om Tilladelse at sælge det ham ved Byens felleds Kjærs udskiftning deraf tildeelte Stykke, siden det ikke kan beredes til andet end Kornland, hvoraf han har nok, men Andre derimod kunde behove Samme, har meldet, at det vilde være Byen og dens Indvaanere til Fordeel, og tjene til Eiendommenes bedre Behandling, om Indvaanerne i Almindelighed fik Tilladelse at kalte og valte med deres Kjærskifter paa alle billige Maader, ved at sælge og magelægge med hverandre) (f).

12 Maii. Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at det gjerne kan tillades de reformeerte Colonister paa Randbolle gede, naar Slægt eller Venner Saa dant forlange, at begraves paa samme Maade som de Lutherske, saa meget mere som Børnene af disse Colos nister, efter Inspecteur Lindenhahns Beretning, ere alle lutherske, og Forældrene endog selv søge den luther ste Kirke, undtagen, naar de een Gang om Aaret efter deres Kirkes Sfik lade sig betjene med Sacramentet af den fra Fridericia didkommende Præst. (Saasom L. har ansøgt, at disse Reformeerte maatte begraves med Jords Vaakastelse af Stedets lutherske Præster, uden mindse Forssel, ligesom de andre Sognefolkes Liig der i Sognet m. v.)

12 Maii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Bergen), ang. Heitids-Offer til Præsterne ved den tydske Kirke af Contoiret i Bergen. Gr.

(f) See Prom. 31 Julii 1790. Gr. Af Beretning erfares, at de Contoirfe i Bergen, 12 Maii. uagtet Cancelliets Skrivelse af 9de Sept. a. p., udeblive med deres Offer til Præsterne ved den tydke Kirke. Paa det Præsterne kunde blive hjulpne til deres Ret, Anmodes Stiftbefal. og Bisk. at sammenfalde Alle og Enhver af bemeldte tydske Kirkes Menighed, som eier Stuer paa Contoiret, hvad enten disse. Stuer ere virkelige, eller bruges til Pakboder, samt hvad enten paa Samme holdes Handelsforvaltere eller ikke, og tils kjendegive dem, at det med Mishag var erfaret, hvorledes en stor Deel unddrog sig fra at erlægge til deres Præster det sædvanlige Hoitids-Offer tvertimod Rescr. af 18de Septbr. 1776, uagtet de selv paa Grund af deres Privilegier havde søgt og erholdet Tilladelse at have egne Præster, imod at bidrage til deres fornødne og anstændige Underholdning; hvorfor det nu maae foranstaltes, at en dertil af begge Compastores ind rettet Protocol skal ombæres i deres Huse, hvori ens hver Contoirs-Eier med Geseller og Drenge havde skrivte lig at erklære, hvad de for Fremtiden godvillig, og saas ledes som de kunne være bekjendte, ville tilstaae enhver af Compastorerne i høitidsoffer, da der derefter skal være bemeldte Compastorer tilladt, 8 Dage efter hver Hoitid at sende de Udeblivende deres Restance-Liste, (for hvis Rigtighed de selv bør indestane) hvilket Offer da saaledes paa den ved ovenmeldte Rescript befalede Maade hos de Uvillige maae inddrives. I sin Tid indberetter Stiftbefal. og Bisk. Udfaldet heraf. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Trond: 12 Maii. hjem), ang. Camin - Inspecteur Tjenestens Bortgivelse sammesteds. Gr. Som det af Stiftbefalingsmandens Erklæring over forrige Camin-Inspecteur i Trondhjem afa. Poul Schjolds agers Enkes Ansøgning, om en aarlig Pension af nu værende Camin Inspeteur J. Jbsen, erfares, at Magistra ten, uagtet alt hvad som angaaende Indretningen og den afdøde Camin Inspecteurs Antagelse Passerede, blev af 2 handlet JOO 12 Maii. handlet og foretaget med da værende Stiftamtmands Fores vidende, dog paa egen Haand, har udnævnt den nu væ rende, hvis Bestalling ei er confirmeret, paaberaabende sig den Rettighed, som Loven giver dem i Henseende til Byens smaa Bestillinger; men dette Embede hverken i Betragtning af dets Indkomiker kan regnes iblandt smaa Betjeninger, og der under disse vel ei heller kan forstaaes Andre end de, som vare til, da Loven blev given: saa meldes, 12 Maii. 12 Maii. 18 Maii. At, ligesom det ikke kunde tilkomme Magistraten uden Stiftamtmandens Forevidende at udnævne nogen til denne Betjening, saa bør og den af dem antagne J. R. Jbsen betale til Supplicantinden 25 Rdlr. aarlig, saalænge hun lever ugift, hvorimod han kan vedblive Betjeningen; og i svrigt ville Stiftbefal. til holde Magistraten, at de iffé en anden Gang uden Stiftamtmandens foregaaende Samtykke bortgiver dens ne Tjeneste. B. G. R. og Generaltoldk. Circul. ang. ufors arbeidet Eegs Toldfrihed (g). Sammes Prom. (til Tolderne og Controleus rerne i Ribe, Varde og Ringkjøbing), ang. at Det er blevet foranstaltet, at alle Kister og Kurve med Glas: Vare, som fra det Kongelige octrejerede forenede Handels- og Canal:Compagnies Oplag i 21, tona forsendes til Toldstederne paa Vestkanten af Jydland, skal være plomberede med et eget Stempel, paa hvis ene Side er anført det Kongl. Chifre med Krone over, og paa den anden Side de Ord,,Königl. Glass magazin in Altona;" ligesom og derpaa skal følge be meldte Compagnies administrerende Directions Attest. (For at forekomme underslæb med Glasvare). Rescr. (til Biskopen i Sjellands-Stift), ang. at alle de Indkomster i et Degnekald, som Formanden paa den Tid, da han afgaaer, allerede kan (g) See Circul, s og 8 Mail 1787. ansees ansees at have fortjent, omend skjønt de ikke endnu ere 18 Maii. forfaldne, skal komme ham eller hans Enke og Arvinger tilgode, paa samme Maade, som i Henseende til Degnetraven ved Rescr. af 23 de Martii 1777 er an ordnet; hvorimod ogsaa han eller hans Enke og Arvinger skal tage Deel efter Proportion i de af Degnes faldets Indkomster gaaende Skatter og Afgivter: men derimod skal med Accidentserne, som indkomme, ved Degnekald fra Antecessors Afgang til Successors Vocas tion forholdes efter Rescr. af 18de Sept. 1778. (Saaz som Bik. har andraget, at der, i Anledning af en Degns Forflyttelse udi fidftafvigte October Maaned fra Bersløvtil Rachlov Sogn, er opkommen Tvistighed, angaaende Jule-Bentens Deling imellem Formand og Eftermand i Degnekaldet) (h). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. hvilke 19 Maii. personelle Byrder Stempletpapirsforhand- Tere kunne fritages for (i). Gr. Da Rentekammeret har, i Anledning af Stempletpapiirs Forhandleren i Arendal Chr. Surftes Ansøgning om, at befries for Borger Officeer Tieneste med videre, ytteret dets Tanker derhen, at Samme, i Følge de om Stempletpapiirs-Forhandlerne i Almindelighed ved Forordn. af 9de Junii 1665 og senere gjorte Anordninger tilstaaede Friheder, seer ei Andet, end at jo bemeldte Furst saavel for Borger Officeer Tieneste som, øvrige Byens personelle Bestillinger bor nyde Befrielse; og derfor har begjert foranstaltet, at han for faadan Byrde maatte vorde forskaanet: faa formeldes, at vel befaler foranforte Forordning, at Stempletpapiirs Forhandlerne skal nyde Forskaansel for al borgerlig Tyngde og Besværing, hvilket og er igjentaget ved senere Kongl. Resolutioner og Rescr. af 6te Ang. 1745; men, ligesom derved ikke er afgjort, hvad ved bors Mo gerlig Tyngde skal forstages, fag viser og Rescr. af 9de Oct. 1776 og 1te Febr. 1785 (k), at Stempletpapiirs Forhandlernes Friheder. sal indskrænkes, ligesom de overalt synes at være for store, naar for Forhandlingen, sons nu steer, tillige skal lennes, især da, de meest formuende Borgere altid dertil udsøges: imidlertid, da denne Forhandling vel kan fordre megen Accuratesse og Disposition. Q0. 3. (h) Cfr. Rescr. 15. Junii 1787. (i) Cfr. Prom. 21 og 28, April 1787.. (k) See og Skrip. 22 Junii 1765. §. 2. No. 2. 19 Maii. og dens Oppebørsel neppe burde forenes med nogen Anden, hvorved Præferencen kunde komme i Collision, 19 Maii. 19 Maii. Saa synes en Stempletpapiirs:Forhandler at kunne fortjene Besparelse for saadanne personelle Byrder, som betog bam Tiden til Forhandlingen, eller gav ham andre Oppeborseler at opagte, men ikke for andre Ombudde eller Penge Udgivter lige med hans Medborgere.

Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads-Ret), ang. Execution efter Domslutning paa slet Papiir i polities og ubetydelige Extra-Rets-Sager i Kjøbenhavn (1). Gr. J Anledning af en fra Th. indkommen Ansøgning, om Tilladelse i en Sag imod R., som ved Dom af 6te Nov. a. p. er tilfunden at betale ham s Rdlr., og dobbelt saa meget til Kongens Fiscum, at maatte giore Execution efter Udskrivt af Dommen, uden at tage Acten beskreven, da det ellers vilde koste ham mere end den tildømte Summa, meldes, At, ligesom det i nærværende Tilfælde kan være Supplicanten tilladt at gjøre Execution efter Domslutnin gen, beskreven paa slet Papiir, saa kan det og i Al mindelighed udi de saakaldte Politie- eller Extra:Rets Sager, som angaae ubetydelige Summer under 10 d., være vedkommende Parter tilladt, ligeledes at gjøre Execution efter Domslutningen, streven paa slet Pa piir, uden at være pligtig at tage Doms-Acten beskre ven. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjel land), ang. 15 Rd. af Kamnercassen til Brænde for Skolen i Præsto. Gr. Af Skrivelse fra Stiftbef. erfares, at Skolens Ins specteurer i Præsto have for Aaret 1784 ved en frivillig. Subscription af Indvaanerne tilveiebragt 5 Favne Brænde, paa det Børnenes Undervisning om Vinteren tillige kunde fortsættes, hvilket til den Tid ei seede af Mangel paa Warme; men at de ikke have kunnet opnaae Saadant for (1) Cfr. Prom. 31 Aug. 1793. be bestandig: desaarfag de tillige med Byens Formand have 19 Maii. eragtet og været enige i, at hele Byen i Almindelighed burde bidrage hertil, saaledes at Belobet for disse s Favne Brændes aalige Jndfjob blev taget af Kamner-Cassen, og kom ind under Byens sædvanlige Kæmner-Regnskab, hvil ket og saaledes er billiget for Aarene 1785 09 1786. Ligesom der intet haves imod, at de til Skolens Fornødenhed indkjøbte 5 Favne for bemeldte Aar 1785 og 1786 passere til udgivt i Kammer-Regnskaber, saa finder man det og overeensstemmende med Billighed og Nødvendighed, at for Fremtiden, til præsts: Skoles Varme om Vinteren, tilstaaes i Steden for 5 Favne Brænde aarlig 15 Rdlr. til Sammes Indkjøb, hvilke udbetales Skoleholderen, imod at forsyne Skolen med behørig Varme for Skolebørnene, samt i øvrigt at bemeldte 15 Rdlr. udredes af Ramner Cassen, og i Regnskabet derfor passerer til udgivt. Canc. Prom. (til de Samme, med Notits til Rentekammeret, og til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Gjentofte Kirkes Nettigheder af Lyst-Steder i Sognet. Gr. Som Rentekammeret har anmeldet, at ved Vartou Hospitals Regnskabers Revision er for Aaret 1785 bleven anmærket, at Stolestade Pengene til Gientofte Stiefe ikke ere indkrævede og erlagte i Overeensstemmelse med de ved Regnskabet anlagte. Specificationer over de i Gjentofte Soan værende Huse og Bygninger paa Huuspladse, hvors til Hospitalsforstanderen Etatsraad Stendrup har forkla ret, at Aarsagen skal være, at disse Steder tildeels ere Lyssteder, og at deres Eiere ikke fulle være pligtige at betale Stolestade Penge til Kirken med videre; men det er oplyft, at Enhver, som besidder Sted paa Gade-Grun dene i Gjentofte Sogn, hvoraf ikke svares Tiende, er efter Lovens 2-23-13 og Rescriptet af 19 Sept. 1731 (m) forpligtet til at svare 2 Skill. qvartaliter til kirken, uane seet, om Eieren af et saadant Sted er af Bondestanden, eller uden for Samme, og enten det bruges som et Lyftsted, eller bestaaer af et fimpelt Bondehuus, efterdi Befidderen af et saadant Sted alligevel i dette Tilfælde ikke kan anderledes betragtes end som en Huusmand, der eier et jordles Huus, hvoraf ellers ikke svares Kirke = Tiende: saa, (m) See Noten til dette Rescript i Samlingen; cfr. Prom. 28 April 1792. 4 19 Maii, 19 Maii. saa, da Beboernes personlige Stand ikke kan fritage dem for de Afgivter, som ellers hefte paa Sted og Bopæl, meldes, 19 Maii. 19 Maii. 19 Maii. 25 Maii, At Gjentofte Kirke bør nyde sin Set af disse Lyst steder (n), ligesom af andre Huusmands-Baaninger. Canc. Prom. (tit Biskopen over Fyens og Lollands Stifter, som har andraget, at, naar han pan Embeds Begne aarligen skal reise til Lolland og Falster, er hans hjemvet til Odense baade kortere og mindre vanskelig igjennem Sjelland fra Vordingborg til Korsøer, end tilbage over Lolland, Langeland, Taars singe og Svendborg; og derfor begjert, at han aarligen maae legge hjemveien fra Salfter igjennem Sjelland, Ejønt uden for det ham anbetroede Stift), at Intet haves herimod at erindre. Canc. Prom. (til Stiftbefal.. i Aalborg), ang. at Landmaaler Hall bør være befriet for den hand af Tareerborgerne i Aalborg iskrevne saa kaldede Skil lings-Skat, (efter Ansogning, siden han efter Magiftrae tens Erklæring ingen borgerlig Næring bruger). Canc. Prom. (til Amtmanden over. Lundenæs og Bøvling Amter), ang. Bidrag of Fædrene til nægte Borne Underholdning. Gr. Da det af Amtm. i Prom. af 17de Febr., fidsleden gjorte Forslag til at erholde af en. Barnefader det, som han efter Forordn. af 14de Octbr. 1763. er pligtig at give til sit Barns Underholdning, er forbunden med saa mange Vanskeligheder, at det ikke kan sættes i Berk, faa meldes herved, At det i lige Tilfælde vil have sit Forblivende ved Lands Lov og Net (o). Rescr. (til de Kgl. Collegier og Hofchefs (p)), ang. om mueligt udi hvert Aars sidste Maaneder (n) See Prom. 22 Septbr. 1787. og (o) See Prom. 2 Maii 1789, Forordn. 10 Decbr. 1790 og Pr. 7 Julii 1792. (p) Nemlig 1) tydse Cancellie, 2) udenlandske Departes ment, eg inden Aarets Udgang, eller i det seneste i Jan. paas 25 Maij. følgende Aar at tilkjendegive Sinantecollegio, hvad. til Kongelig Tjenestes Befordring i det nestpaafølgende War eller i det løbende av af nye eller overordentlige Udgivter uomgængelig behøves enten paa den Maade, at Overstage paa disse Udgivter meddeles Finantscolle gio, eller og Samme communiceres de derover. i Fors veien umiddelbar gjorte allerunderd. Forestillinger og derpaa erholdte Resolutioner (hvorunder ogsaa skal fore staaes Sorestillinger om de under hvert Departement henhørende Personer, som formene af deres Tjeneste at fulle afgaae med Pension, hvilken af den ved Resolution af 25 de April 1787 bestemte Fond Suls de udredes,) for, at disse Efterretninger kunde bruges til Asbetjening ved Finants-Collegii, i Overeensstems melse med ovenanførte allern. Befaling, nærmere giss rende allerunderdanigste Forestilling; og skal uden for den Tid ingen Sorestilling om nye udgivter gigs res, naar ikke Statens Confervation og Sikkerhed, den Kongelige Tjenestes væsentlige Fornærmelse, eller andre for Statens Velfærd af yderste Vigtighed, væs rende eller af store og almindelige Vanheld foranles bigede Omstændigheder det ei uomgængeligen udfordrer, hvorved saavelsom ved forhen ommeldte Forestillinger det dog i alle Maader forholdes efter Rescr. af 2den. Junii 1784 (1): dog skal i Henseende til de overs G 5% ora ment, 3) Generalitets- og Commissariats Collegium, 4) Rentekammeret, s) Best. Guin. Rente- og Gene raltold-Kammeret, 6) General-fd. Dec. og Commercea Collegium, 7) Bergverksdirectorium, 8) Overbanto- Directionen, 9) Skatkammer-Directionen, 10) Admiralitets - og Commissariats Collegium, 11) Gene ralpost-Amtet, 12) Postcasse Vensions - Directionen, 13) Generalvei, 14) Qvægfoges, 15) Stutteries Commissionen, 16) Overhofmarschallen, 17) Staldmesteren, 18) beater Directionen. (a) Kommer i Tillægget; see ellers Prom. 3 Julii 1784. Af 25 Maii. ordentlige Udgivter, hvorom enten Kongen allerede er gjort Forestilling, eller med Finantscollegio allerede er corresponderet, de hidindtil subsisterende Anordnin ger følges, og tjene til Regel. (Saasom Kongen, i Anledning af en ved Finantscollegio gjort allerunderd. Fores stilling, har under 25de f. M. allern. befalet, at Finants- Collegium skal inden hvert Mars Madtii Maaneds Udgang forelægge Hans Majestæt de neiagtigste muelige Overflage over det forbigangne Wars Jndtægter og Udgivrer tilligemed de fra vedkommende Departementer enten til Kongen umiddelbar gjorte Forestillinger, eller ved Finants Collegio seete Requisitioner om nye udgivter, eller med Pension afaaaende Betjente udi det lebende Aar, samt de foreslagne forbøielser af Reglementerne, og de indkomne Ansøgninger om Gage-Tillæg, Vartpenge og Pensioner, for saavidt disse ikke skulle henhøre til, eller kunne afholdes af Generalpost Amters Pensions-Casse, paa det Hans Majestæt inden forommeldte Tid, efter de Ferstes befundne storre eller mindre Nodvendighed og Nytte, kunde befale, hvilke af dem paa forrige Aars, efter de allerunderd. fores lagte Overflage, befundne Overskud skal anvises, og hvilke til en anden eller beqvemmere Eid al udsættes; og i Henseende til de Sidte, nemlig Reglementernes af Kongen for uomgængelig nødvendig befundne Forhoielser og de allern. bevilgede Gage Lillaa, Vartpenge og Pensioner, kunde fastsætte, hvad dertil af de til disse Hensigter bestemte Fonds, efter deres befindende Formaaenhed skal udredes). 25 Maii, Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i Danmark), ang. Behandlingen af de Sager, som angaae smaa Sorbrydelser og Slagsmaal ved Vei-Arbeidet (r). Gr. Da det ved Placat af 30te Junii 1786 er befalet, at de Sager, som angaae smaa Forbrydelser og Slagsmaal ved Bei-Arbeidet, skal for en politie.Ret undersøges og behandles; men nu er bleven forestillet, at dette skal medføre baade Vanskelighed og Bekostning, da, inden den vedkommende Rettens Betjent, som ofte boer langt fra Bei Arbeidet, kan blive hentet og indfinde sig der, Vidnerne fan være dragne til deres hjem, og Sagen derved foraarsage megen Bidtloftighed: saa anordnes, At Af samme Rescr. 2den Junii 1784 blev nu tillige sendt Gjenpart til No. 12:18. (r) Cfr. Prom. 1 Decbr. 1792 og Fd. 13 Decbr. 1793, især §. 96. At der med disse Sagers Behandling skal herefter 25 Maii. forholdes saaledes: at den ved Vei: Arbeidet øverst commanderende Officeer skal have Magt til, i fornøden Tilfælde at falde den nærmeste Rettens-Betjent, for at forhøre og dømme i forekommende Tvistigheder; og haver denne strax at sætte Retten i et Telt paa Mars fen, eller i næste Huus, hvor han eragter det beqvem mest, og enten tage Bisiddere med sig, eller 2 Vidner paa Stedet blandt Arbeidsfolkene, som ikke ere impli cerede i Sagen, da alle de, som ere paa Vei-Arbeide, skal, naar de paaraabes, uden foregaaende Varsel eller Stevning møde, og enten som Paagjeldende eller vidne svare paa hvad dem bliver tilspurgt; hvorefter Dommeren haver at søge Sagen oplyst det bedste mueligt, endskjønt de Paagjeldende ikke maatte forstaae at forsvare sig, og til den Ende at fremkalde hvem han holder nodig. Og skal den Officeer, som forlanger Dommerens Assistence, enten skrivtlig ved Neqvifitionen eller strax til Protocollen, bekjendtgjøre den Sag, for hvilken Dommeren bliver kaldet, og hvem den paagjel der; hvorefter Dommeren, naar Sagen er forhørt, ha ver inden 24 Timer at afsige Dom imod alle Vedkommende, saavidt forbemeldte Placat af 30te Junii a. p. og Rescriptet af 17 Novbr. næstefter, giver ham Anledning, saa og tilpligte den eller de Skyldige at betale for hans Reise og Forretninger 2 Rdlr., hvilke ham af Vei Cassen strax skal udbetales. Rescr. (til Priorinden og Curatorerne for Vem: 25 Maii. metofte adelige Jomfru-Kloster), ang. Plessens Gave til dette Kloster. Gr. De have andraget, at ved Fundats af 10de Junii 1735 er det bleven bestemt, at ved Klosteret skal holdes 2 Præster, en Danse og en Tydsk, og derforuden en Bloks Eer, som tillige skal være Skoleholder; men, da kloste ret ved første Indretning ikke kunde modtage det bestemte Tal 25 Man. Tal af, Jomfruer, som med Priorinden fulde være 21, ei heller lenne Ducnmeldte Kirkebetjente, sal afg. Geh. Raad og Overkammerherre Hr. Carl Adolph von Plessen have gjort en Difpofition, at til de Geistliges aarlige Løn skulde af hans Midler. udbetales 800 Rdlr. aarlig, indtil Klosteret funde underbolde det fulde Antal Jomfruer, og fillige lønne Kirke og Skole-Betjente i Følge heraf skal hans Arvinger have betalt disse 800 Rdlr. indtil den 25 Sept. a. p., da de skal have tilfjendegivet Prior. og Cu eat., at, som Klosterets Indkomster siden den Eid maatte være mærkelig foragede, ville de ikke mere betale disse 800 Rdlr., førend dem blev forelagt en detailleret Regning over Klosterets Indtægt og udgivt, for at kunne skjønne, hvorvidt Overkammerherrens conditionelle. Forpligt kunde forbinde dem til at betale fremdeles eller ikke; hvorpaa Prior. og Curat. ved Svar fra Klosterets Side have viist fqameget som mueligt, at endnu havde Klosteret ikke og naaet Formue til at modtage det fulde Antal Jomtruer, og heller ikke til at lønne dets Geistlige; i hvilken Anledning Kammerherrerne Plessen have gjort det Forslag, om Klosteret vilde modtage eengang for Alle en bestemt Sum ma af 7 til 8000 Rdlr. i Steden for de aarlige 800 Rdlr.,, paa det Vilkaar, at. Samme maatte blive henstagende hos dem i 12 Aar uopsagt, mod deraf at udbetale aarlig Rente 4 p. C., da, naar dette Forlag fandt Bifald, vilde de til 11te Junii fegitkommende betale det, som til 11te Decbr. forrige Aar var forfaldet, og de havde tilbageholdt. Som. Prior. og Curat. derhos have meldet, at Klosteret for Frem tiden kan gjøre sig Haab om, af dets aarlige Revenuer af Renter, Forpagtnings- Afgroter og Bandgjelde. Indtægter at kunne uprede saavel Hebung til 21 Jomfruer (hvoraf 18 nyde Klosterets Stipendia, og. de Øvrige med første blive indkaldte), faa og de Geiftliges Lønninger: saa bevilges

At det maae være Priorinden og Curatorerne tilladt paa Vemmetofte Klosters. Begne med Arvingerne efter fornævnte Oversammerherre Plessen at indgaae en saas dan Forening, hvorved Klosteret renuncerer for bestans dig paa, de forbemeldte aarlige 800 Rdlr., imod at de. afgive til Klosteret en lovlig Dante Forskrivelse pag 8000 Rolt, at udbetales om 12 Nar, og midlertid deraf at svare. aarlig 4 p. C., samt give Klosteret for Capital og Rente lige Pante Ret i Forslev-Gaard og Gods, som Overkammerherren det selv til Klosterets Sikkerhed haver bestemt.. Reser Rescr. (til Biskoperne i Norge), ang. at Præs 25 Maii. sterne ei maae meddele Attest til Nogen, som vil reise af Sognet, førend Samme foreviser vedkom mende Fogeds Beviis, at Intet hefter paa dem. (Saasom of Rentekammerets Skrivelse til Cancelliet er bleven refereret, at det ofte skal indtræffe, at en og anden Gaardebruger i Norge skal fælge sin Gaard, og flytte ud af Districter, uden i Forveien at betale, hvad han til Kongens Casse kunde være skyldig). Generalitetss og C. Collegii Prom. (til Land: 26 Maii. militie Sessionerne i Danmark), hvorved Cancelliets Prom. af 12te Maii sidstl., ang. hvorledes Udredere kan være at ansee, naar Lationalhefte, uden Beviis om Skade, fra Samlingen udeblive, commus niceres, til Jagttagelse ved forekommende Tilfælde. Kongelig Resol. ang. 1) at den ved Resol. af 30 Maii. 23de April 1781 approberede Indretning af den bestandige Commission paa Bornholm, og Amtmands: Embedets Forretningers Deling indtil videre imellem bemeldte Commission, Amtsforvalteren og Landss dommeren, skal fra nu af ophøre, hvoraf følger, at den bestandige Commission herefter alene haver at befatte sig med at paasee Landets Bedste og Opkomst Almindelighed, og at søge at forebygge hvad der kan blive dette til Skade eller Kongens Interesse til For nærmelse, med videre, paa den Maade, som ved Bes faling af 6te Julii 1742, angaaende denne Commiss sions Oprettelse, forhen og indtil Forandringen i Aaret 1781 har været fastsat (s); 2) at altsaa paa Bornholm igjen skal være en Amtmand. Kongl. Resol. (t), hvorved Eierne og Jhen: 30 Mail. dehaverne af samtlige Actier i det ostersøiske og guis (s) See Prom. 25 Aug. 1787, Rescr. 14 Nov. 1788. () Af de berlinge Aviser for 1787. 44. 31 Maii. guineifte Handelsselskab, som ikke have været indbes fattede i det Antal, der i Kraft af Resol. af 14de Julii 1786 skulle indløses, vorder tilbudne 70 Rdlr. for hver Actie, hvorfor ved Finantscollegio udfærdiges Obligas tioner Kongens Navn, lydende hver paa ovenmeldte 70 Rdlr., dat. af 1ste Julii 1787, fra hvilken Dato de svare 4 pro Cento aarlig Rente, og hvoraf aarlig et vist Antal skal trækkes til Udbetaling, indtil de efter 28 Aars Forløb alle ere indfriede. (Efterdi af den Betænkning, som den af Intereffenterne i Selskabet ved General Forsamlingen af 10de Jan. d. A. valgte Commission har afgiven over bemeldte Selskabs nærvæ rende Tilstand og Forfatning, er erfaret, at det udi sin nærværende Form og Indretning ikke fan vedblive at handle, uden efterhaanden ganske at fortære fin havende Fond; og Kongen derfor 1) har maattet være betænkt paa at feie saadanne Foranstaltninger, hvorved Allers heitsamme funde betrygges saavel for Vedligeholdelsen af Sine Forter og Etablissementer paa Syften Guinea, som for adskillige for Sine Stater vigtige Handelsgrenes Fortsættelse, og for den fordeelagtigste Benyttelse af de betydelige Eiendomme, som Handelsselskabet er i Besid delse af, samt 2) heller ikke vil lade de anseelige til Gelfabet endnu havende Fordringer længere hos Samme henstaae). 2 Junii. Canc. Prom. (til Generalitets- og C. Collee gium), ang. Militaires og Frimænds Vidness byrds Aflæggelse, og Auditeurens Betaling derfor. At Auditeurerne nyde Incaminationspenge i hver Tingsvidne:Sag. som af 2 med hinanden procederen de borgerlige Personer maatte begjeres foretagen ved de militaire Rette, imod igjen at afforte dem i Actens Beskrivelse, hvorom Generalitets- og Commissariates Collegium under 17 de Febr. a. c. har tilskreven Cans cellier, finder man at være billigt; men de af velbemeldte Collegio foreslagne 4 Rdlr. Incaminationspenge anseer man at være for heit, da den Krigs-Ret, som dirigeres af en Auditeur, ikkun er at ansee som en Under-Ret; og altsaa bor Incaminationspenge, som ers erfægges ved Under-Retten, blive det høieste, som Aus 2 Junii. diteurerne kunde tilstaaes: dog fan denne Indretning i Henseende til Kjøbenhavn ikke finde Sted. I de Byer og Stæder, hvor der vel ligge militaire, men ingen Stab, altsaa heller ingen Auditeur, kunde blive Spørgsmaal, om den Part, som forlangte Tingsvidnet, skulde bekoste Auditeurens Reise til det Sted, hvor Vidnerne opholdt sig, eller om Vidnerne med Parten Skulde reise til Auditeuren. Til Regel herudi kunde formeentlig bestemmes, at en Auditeur, uden videre Betaling end den forbemeldte, skulde være pligtig, ens. ten selv eller ved en competent Person paa sine Vegne at lade holde lige vidne forhører paa de Steder, hvor særskilte Detachements af det Regiment eller Corps, hvor han var Auditeur, vare commanderede; Frimandene derimod, som tjene uden for de Steder og Vyer, hvor Militaire ere indqvarterede, Fulde være pligtige at møde og aflægge deres Vidnesbyrd for den civile Dommer, hvor de opholdt sig. Dette har man ikke Skulder undlade paa forberørte Generalitets Collegii Promemoria at melde. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. 2 Junii. Næringsskat af Herbergerer Gjelfs Brænde viins Leverance i Kjøge. Gr. Poa Grund af Cancelliets Skrivelse til Stiftbef. af 21 de Maii 1785, som befrier Herbergerer og Vognmester J. Gjelf i Kjøge for Nærings Skat at svare af hans Vertshuushold, og hvad derunder i Følge Forordn. af ste Martii 1695 henherer, har han besværet sig over, at Tareerborgerne for Aaret 1786 bar ansat ham i 2 Nærings- Stillinger, for hvilke han i Mangel af Betaling er bles ven udpantet. Men, da det af Erklæring erfares, at han skal have anlagt et betydeligt Brændevinsbrænderverk, meest i den Hensigt, dermed at forsyne Kroer paa Landet i hele Tønder, Ankere og mindre Træfar, hvilket uneg telig vilde blive de andre Byens Borgere til sadmeget mere Fornærmelse, som han, tri for Næringsskat, kunde give bedre kjøb, og altsaa vinde mere Segning; og fore anforte Cancelliets Skrivelse desuden udtrykkelig tilholder, at II2 2 Junii. at han, indtil nærmere anordnes, bør ligesom andre Byens Indvaanere svare Næringsskat, for faavidt han maatte bruge nogen anden Næring uden for den Frihed, forbe nævnte Forordning giver, hvilket saadan Brændevins-Leve rance til Kroer paa Landet saa meget mere synes at være, som det, da denne Forordning udkom, var Landbeman den uformeent at brænde Brændeviin: faa meldes herved, 2 Junii, 2 Junii. At Supplicanten bar svare den ham paalagte Læs ringsskat af denne Brendeviins-Leverance, hvilket bande er overeensstemmende med Cancelliets Skrivelse, og synes af ham selv erkjendt, da han uden Klage har oversiddet den ellers ved Lovén foreskrevne Tid. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aars huus), ang. at Apotheker Begild i Aarhuus bør efter Ansøgning være befriet for den ham paalagte borgerlig Tyngde og Afgivt (u), da han i øvrigt af sin eiende Grund betaler baade Grund og Ind qvarterings-Skat m. v. (Gaasom Medicinalforordningen af 4de Decbr. 1672 ifte er ophævet. eller igjenfaldet i den Post, som forunder Apothekerne Fritagelse for borgers lige Skatter, faavidt deres Apotheker-Næring og Speceries Handel angaaer). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Viborg), ang. nogen Smaa Rente til Præsten for Simmested:Sogn. Gr. Efter de udi Erklæring over den fra Bonden Søren Christensen i Simmefted Sogn indkommen Besværing over Sognepræsten Hr. Galthen, efter hvis Andragende og Stifts befalingsmandens Ordre han er bleven udpantet for 2 Sfpr. Rug, som skulde være i Steden for Smaa-Renter, den han paastaaer at have ydet in Natura, anførte Omstændighe der, og da Rescr. af 20de April 1686 befaler, at Bon derne skal yde deres Præster den sædvanlige Rettighed, af hvad Navn det og have fan, samt fiden foranførte 2 Sfpr. Rug over i 30 Mar er svaret af Supplicantens Gaard, formeldes herved, At man bifalder den af Stiftbefalingsmanden paa Grund af Anordningerne beordrede Udpantning for af vigte Aar, og for Fremtiden bør bemeldte Søren Chris stensen (u) Cfr. Prom. 7 Martii 1772, 27 Det. 1787 og 16 Julii 1791. stensen for al Swaa-Rente betale Præsten de nu i saa 2 Junli. lang Tid af ham og Formænd ydede 2 Stjepper Rug (v); dog forbeholdes ham Lands Lov og Ret. Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimens 5 Junii. terne &c.), ang. at Ziden, til hvilken de Recruter, der i Overeensstemmelse med Forordn. af 13de Mait 1785 afgives til de gevorbne Regimenter, skal indfinde sig til Exercice, udi de aarlige Permissions-Passe bør enføres, og de paa den Maade derom underrettes, (for at forekomme den Vidtløftighed det medfører, ved Krigs- og Land Commissarierne at indkalde dem til Mode en bestemt Tid ved deres respective Regimenter og Corps) (x). Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. 8 Juni. Notariatet ved den juridiske Examen, m. m. Gr. Som Kongen er bleven refereret, at det vilde tjene til en bedre Indretning ved den Juridike Eramen, at den, som fører Protocollen ved Samme, ligesom det ved det Theologiske Facultet iagttages, ikke maatte være en af Examinatoribus, hvilket og Forordn. af 10de Febr. 1736 dens første Postes 2den og 3de §. tydelig nok viser, nemlig at Notarius skal være en Person uden for Facultate juridica, hvis Medlemmer alene berettiges til at examinere; men at det derhos erfares, at det Juridiske Facultet, ved Leilighed af den nylig seete Forandring, allerede har givet Professor Nørregaard den Bestilling at føre Protocollen ved Juridike Eramina: saa befales, At han fra nu af og for bestandig skal tage Deel i de Juridiske Eramina, ved at examinere og censurere lige (v) Da S. C. vedblev i Gjenstridighed, og vilde ikke bes tale, og ei heller indløse det først Udpantede, men derimod efterat Stiftbefal. har given Resol. til ny Udpantning, begegnede Sognefogden med fine Mænd paa en uanstændig Maade, er Stiftbefal. under 7 de Junii 1788 anmodet at forfatte Beregning i Penge over det, som S. C. har at erlægge til Præsten, samt derefter sende samme Beregning til Herredsfogden, med Ordre, hos ham at ereqvere for denne Summa tilligemed Executions Dinfoftningerne samt Herreds fogdens Reise frem og tilbage; og, dersom der ikke fan faaes Venge, men maae tages Pant, fan Samme staae til Lesning i 4 uger, efter hvilken Tid det uden videre Formalitet sættes til Auction. (x) Det Samme er maaskee, befalet under 31 Maii 1788. VI Deel 4de Bind. 5 8 Junii. lige med de øvrige Professores Juris: og hvad 27otas 8 Junii. 8 Junii. 2 riatet ved bemeldte Eramen angaaer, da tillades ham, for hans Person og uden Følge for Andre, at vedblive denne Bestilling, hvortil han nu af Facultetet er ble ven valgt, indtil hans Indkomster ved Universitetet kan forbedres, men, saasnart dette steer, skal han fratræde Notariatet, da til Lotarius ved den Juridiske Erat men herefter aldrig maae tages en af Examinatoribus, men dertil skal antages enten en juridisk Decanus paa Communitetet, eller en anden Candidatus juris, som er laudabilis, og desuden bekjendt for saadan Tænkes maade, at Protocollen ham kunde betroes (y); da Kongen forbeholder Sig nærmere at bestemme, hvad Indtægt en Saadan skal have for sit Arbeide, saa og hvad Udgivter eilers Studenterne paalægges for Examen juridi cum, ligesom for de andre Examina, samt for Teftimoniis publicis (z). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), indeh. Taxt for Pram og Steenfører - Lauget ibid., samt Maalets Bestemmelse ved Sands og Steens Udsalg, m. v. (a). Rescr. (til Samme), ang. at der til Bedste for de gevorbene Regimenters Soldaterbørn een Gang hvert ar maae ombæres igjennemdragne, numererede, og af Magistraten forseglede Collectbøger i Husone udi Rjøbenhavn, samt at Magistraten, naar Collecten er inde (y) See Fund. 7 Maii 1788, Cap. IV. §. 7. (z) See ibid. §. §. 6:8. (a) Ligelydende med Taxt 2 Julii 1787 (i Forordninger ne), Følgende undtagen: 6. 3 i Taxten faae visse i Eed tagne, men i Rescr. ser eller otte i Eed tagende, Steenmaalere. Slutningen af samme s. findes: Disse Steenmaalere tunde desuagtet vedblive at ,,være Læssere, da Steenmaalingen ikke saa idelig ,,forefalder, at de derved kan have forneden udkom. me." Men dette er ei i omtalte Capt. indsamlet, haver Sammes Beløb tilligemed Bøgerne 8 Junii. til det danske Cancellie at indsende (b). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aggershuus: 8 Junii. Stift), ang. en Jordemoder i Skeen med Løn of Byens Caffe (c). Gr. Stiftbefal. har indberettet, at Magistraten udi Skeen tilligemed Borgerskabet sammesteds skal være blevne enige pm, af Byens Caffe at udsætte en aarlig Len af 50 Rdlr. til den der værende eraminerede Jordemoder Mette Mas ria, Skræder Stausholms hustru, med hvem Byen alt i endeel Aar skal have været velforneiet. Fornævnte Jordemoder maae af Byens Caffe aare lig udbetales 50 Sid.: dog skal hun derimod tilfore pligtet være, ikke at antage sig Forretninger paa Lans det uden for Byens Jurisdiction; dernæst at betjene de Fattige, saa ofte det forlanges, omsonst, og endeligen at oplære og anføre en skikkelig vindese person til denne Forretning, som i Sygdoms Tile fælde for hende kunde assistere, og være Byen til Tjeneste. Kongl. Resol. at 2 Musketeer-Compagnier 8 Junii. skal have en Fahne efter Opslagenes, Kravernes og Rabatternes Couleur, hvorpaa, saavidt dem i Norge angaaer, sættes det norske Vaaben, &c. (d). Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads-Ret), 9 Junii. ang. at Vedk. skal, naar Joder vidne i publiqve Sager, være tilstede uden Betaling. Gr. J Anledning af Skrivelse fra Procurator Jacobsen, som befalet Actor imod den for Tyverie arresterede C., har Retten begjert Resolution, hvad enten Professor Lingva hebrææ og Rabbi med Kirkebetjentene i Synagogen kal faavet i denne som andre deslige publiqve Sager, nyde de ved Forordn. af 15de Sept. 1747 anbefalede Sportler; eller om de ex officio skal være forpligtede til, uden Bes (b) Ophævet ved Rescr. af 20 Febr. 1789. (c) Cfr. Veom. 15 Sept. 1792. (a) See og Resol. 9 Nov. 1787. taling 9 Junii. taling at være tilstæde, naar Joder som Widner tages i Eed. 9 Junii. I flige Sager bør saavel Professor hebrææ lingvæ som antre Vedkommende være tilstæde uden Betaling. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Stadsphysicus bør møde og vidne i Embedssager, men ei dømmes i Faldemaal, naar han melder forfald, m. m. Gr. J Anledning af at Stadsphyficus Doctor Mangor af Kammer Junker Levegans Frue er indstævnt som Bidne i den mod hendes Maud anlagte Sag, samt at han for hen har været indstævnet i Sager, om hvilke han efter sit Embede har maattet have nogen Kundskab, har han, deels paa Grund af, at hans Forretninger ikke tillade ham, og ofte gjøre ham det úmueligt, at anvende saa megen Kid som personligt Mode medtager, deels og for at und gaae i Tilfælde af udeblivelse, at blive demt i Faldsmaals- Beder, begjert, at, naar han af Vedkommende var anmodet om, enten selv at angive alt hvad ham i en eller anden Sag kunde være bevidst, eller at besvare visse af dem fremsatte væftioner, og han under fin Haand og Signet havde tilstillet Vedkommende dette besvaret, han da for al personlig Mode og Vidnesbyrds Aflæggelse maae være befriet. Da det Ansøgte vilde hindre Rettens Pleie og lovlige Fremme, og det desuden vilde foraarsage Ops hold, om Retten i Tilfælde, at de fra Stadsphysico inde komne Forretninger kunde give Anledning til dobbelte Mes ninger, fulde correspondere med ham, da Svaret after kunde foranledige flere Spørgsmaale, Saa fan Stadsphyficus hverken i den benævnte Sag imellem Kammerjunker Levegau og hans Frue, eller i Sager, hans Embeder vedkommende, hvor Retten finder forneden at have hans yderligere Fors flaring, fritages for personlig møde; dog bør det ikke komme an paa Actors eller Defensors Paastand, naar Stadsphysicus for Retten til yderligere Vidnesbyrd skal indkaldes, efter at hans Attestata ere fremlagte, men derom maae først af Retten afsiges en Rjens delse, at Saadant var af uforbigængelig Fornøden hed: og, da hans Indkaldelse for Retten let fan komme i Collision, i Henseende til Tiden, med andre Em Embedsforretninger ved Obductioner, Besigtelser :c., 9 Junii. eller uopsættelig practise Forretninger, bør han ei for Udeblivelsen ansees med Saldsmaals:Bøder, naar han forud for Retten har anmeldt sit lovlige Forfald; ligesom det og findes billigt, at, naar han for Retten er indkaldet, han da og strax og uopholdes lig til den bestemte Tid bliver afhørt, at han ikke ved lang Tids Spilde for andre Forretninger bliver forhindret. I øvrigt, naar Rettens Tvivl maatte hensigte enten til Dunkelhed eller uforstaaelighed i Physici afgivne Obductionsforretninger, anseer man det passeligt, at Retten til Collegii Medici Bedøm melse indsender deftige Forretninger tillige med de Tvivl, Erindringer, eller Mangler, som man formeente derudi at finde. Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorskov: &c. 9 Junii. Amter), ang. at formaae samtlige Soro ca demies Godses Bønder til at ofre. (Saasom det af Skrivelse fra Stiftbefal. og Biskopen erfares, at præsterne paa Godset for det meste besvære sig over, at mange Gaard og Huus Mænd saavelsom Indeter og Tjeneste folf, uantet gjorte Erindringer, tilbageholde hver Søitid deres Offer, og saaledes efterlade den dem ved Loven an befalede Skyldighed) (e). Rescr. (til Biskopen i Sjellands Stift), ang. 15 Junii. at den hidtil brugelige Maade paa Bornholm, efter hvilken Paaske Rettighed beregnes fra Paaske til Alles helgen, fremdeles skal der paa Landet være gjeldende som en almindelig Regel, hvorefter Indkomsterne af Degne Embeder bør deles imellem Formand og Eftermand. (J Anledning af Forespørgsel fra Sognedegnen til Poulskjær). til Paaske, og Degnestjeppe fra at være gjelbe Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjet 16 Junii. land), ang. Vognmandslauget i Kjoge, og Reisende at tage af Samme. 33 (e) See Rescr. 4 Junii 1790 og dets Note. Gr. 16 Junii. 16 Junii. 16 Junii. Gr. Da Kjage-Vognmand have ansøgt, at Byens Bors gere og andre Reisende maatte befales at tage Vogne og Hefte paa lauget, og ikke vende sig til andre uvedkom mende samt at Lauget maatte foranstaltes complet efter dets første Indretning: saa anmodes Stiftbefalingsmanden at ville lade bekjendtgjøre for vedkommende Reisende, som ville have Befordring, at de bør tage Samme paa Lauget; men i Henseende til Laugets forøgelse, da, som det skal være pane lagt saamange Borgere at indtræde i Vognmandslaus get, som Magistraten dertil har anseet formuende, og tilforn til deres Nærings Drivt have holder Heste, saa vil det efter lige Omstændigheder, og saalenge ingen Flere befindes, som i Medfør af Rescr. af 9de Maii 1783 funde paalægges Vognmands Kjørsel, dere ved have sit Forblivende. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), at vel fan det ikke negtes, at det jo er til Byrde for Odense: By, at modtage det der liggende Draa gon Regiments Tationale Mandskab med Beste i den aarlige Samling; men at Byen derfor skulde tillægges nogen extraordinair Godtgjørelse, til Ude givt for de andre fattige Kjøbstæder, kan man saameget mindre give Anledning til, som denne Inda qvartering, der kun varer en fort Tid, ingen Forbindelse har med den ordentlige og staaende Indqvar tering (f). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Lolland), ang. at de Synsforretninger, som afholdes af Rettens Betjente over druknede eller dødfundne Mena nesker, bør af Rettens Betjente foretages uden Bea taling alene med fri Befordring af Amtet eller Herre det, og Begravelsernes Omkostninger bør i deflige Tilfælde, for faavidt de ei af de Dødes Efterladen: (f) See Noten til Prom. 10 Maii 1788. Fab skab kan erstattes, udredes af Herredets Fattigcasse. 16 Junii. ( Anledning af, at et druknet Menneske er opflydt paa Hyldekrog under Høibygaards Gods, samt at Stistbefal. har vegret sig for at repartere paa Amtet de paa Synsforre ningen og Begravelsen medgaaende Omkostninger, har Kammerher e Baron Lehn, siden Saadant oftere kan forefalde, og han finder det ubilligt, at ban, som til dette Gods hverken har Birk eller Forstrands Ret, alene skulde udrede lige Befestninger, forlangt Forholds-Ordre herom. for Fremtiden). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aar- 16 Junii. huus), ang, nogle Lodder Jord til Magistra ten sammesteds. Gr, Aarhuus Magistrat har andraget, at Rentekam meret ved Decision over Antegnelserne i Byens Regnskab for Aaret 1784 bar paalagt dem at fremlægge Cancelliets Approbation paa den Deling, som er seet af den saa kaldede Old Jords Indtagelse til Kornsæd, hvorved Magistraten er tillagt nogle Jordlodder i Old Jordens 2 Ho pedvange, der for samtlige i virkelig Embede værende Mas gistratspersoner i hver Bang ungefær skal være 8 Lender Sædeland. Af den herom gjorte Forklaring erfares, at ved denne Jords Indtagelse til Aarhuus Byes Nytte i Maret 1752 have Byens Magistratspersoner med Borgers Fabets Repræsentanteres Samtykke faaet nogle Lodder af samme Jord til deres Embeder, hvilket og af da værende Stiftamtmand ved Resolution af 18de Febr. 1752 er aps proberet. Disse Lodder af den forbemeldte saa faldede Old Jord fan fremdeles ligesom hidtil være en Indtægt for Aarhuus pes Magistrat. Canc. Prom. (til Amtm. over Koldinghuus:Amt), 16 Junii. ang, at Regningerne for Landbygningers Taxation, til Indlemmelse i Kjøbstædernes Brandcasse, ansees meest passende at staae under Amtmandens Revision og Decision, i Overeensstemmelse med Anordn. for Norge af 18de Aug. 1767, §. 5, samt Resol. af 1ste Maii 1784 i Almindelighed at lægges til Grund ved enkelte Gaardes Taxation, dog saaledes, at Amtmanden efter de locale Omstændigheder fan moderere Betalingen. (Saasom det vilde være meget vanskeligt at gjøre en vis og fast Bestemmelse i den Henseende, siden det Locale 4 ved 16 Junii. ved hvee Forretning kan udfordre Forandring, faafremt Bil ligheden paa begge Sider skal iagttages. Paa Skrivelse fra Amtin. betreffende Betaling for Brandtarationerne over nogle Selveiergaarde i Norvangs Torrild - Herreder uden for det forrige Koldinghusike Rytterdistrict; hvilken Betaling vedf. Rettens Betjente paastaae bør være efter Pr. af ifte Maii 1784, men Selveierne efter Resol. af 22de Jan. 1785) (g). 16 Junii. 16 Junii. 16 Junii. Canc. Prom. (til den ang. Island anordnede Commission), om Amtmændenes Over: Opsyn over Rjøbstæderne ibid., og Forandring i Evendes Districter. Gr. Betræffende det af Commissionen i Skrivelse af 26de Maii fiditafvigt meldte, at den, i Henseende til de Kjøbstæderne i Island tillagte Districter, finder det med Districternes Beliggenhed mere passende, at Reikevigs Dis ftrict ifte gaaer længere end til Hvitaaen, og at Grønne fiords District der begynder (h), saa og at det, formedelst Amternes Bidtløftighed, ansees raadeligt, at Amtman dene i Island gives Over Opsigten over Kjøbstæderne Enhver i sit Amt, i Stedet for at disse i Danmark og Norge faae under Stiftamtimændene, hvorom Samme har bes gjert Cancelliets Tanker: meldes, 2t man imod berørte 2de foreslagne Poster Intet haver at erindre. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang, at det bør forblive ved den af ham trufne Foranstaltning, hvorefter Strandfogderne ved den for dem approberede Instruction alene er paalagt at antage de til Ravsamlingen nødvendige Folk. (Anledning af Ansegning fra endeel af Opby:Sogns Beboere om Tillas delse til at opsamle Rav paa Forstranden samme steds) (i). V. G. R. og Generaltoldk. Circul. (til hver Consumtionsforvalter og Inspecteur i Danmark), hvorved den zdie Post i Instruxen forandres saas ledes, at Underbetjentene ved Consumtionen vel hers efter som hidtil af ham antages, men at ingen saadan Be (g) Bortfalden ved Anordn. 29de Gebr. 1792, S. 3. mil (h) Cfr. Anordn. 17 Nov. 1786, §. 21. (i) See Prom. 29 Martii 1788. Betjent af Tjenesten maae afskaffes, forinden forft til 16 Junii. Kamret er indberettet Aarsagen, hvorfor han skal afsees diges; dog kan, naar en eller anden Betjent skulde træffes paa aabenbare Utroskab, Denne stray ad interim af Tjenesten suspenderes, og Tilfældet til Kamret indberettes. (I Betragtning af de mange Klager, som idelig dertil indkomme fra afskedigede underbetjente). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i 22 Junii. Danmark), ang. at for de gevorbne Regimenters Soldaterbørn i de af Kjøbstæderne udi Danmark, hvor, og saalænge der ligger Garnison, sal eengang om Aas ret paa en Sondag udsættes Bekkener for Kirkedørs rene i samme Kjøbstæder, samt at Stiftbef. og Bisko pen Collecten, naar den er indsamlet, til det danske Cancellie have at indsende (k). Rescr. (til Biskopen i Sjellands-Stift), ang. 22 Junii. at den forfaldne Bolig til Hyllinge Degnekald, som nu bliver forenet med Degnekaldet i marvedes Sogn, mane som fri Eiendom overlades Kjøberen Bir fedommer Bjerlov for 100 Sldr., som den geistlige Enke-Casse i den har tilgode, samt for 20 Sldr. i Steden for Grundskat eller aarlig Afgivt, dog at Cassen svarer Vedkommende Renten af de 20 Sldr. Rescr. (til Biskopeni i Viborg), ang. at Sog: 22 Junil. nepræsten for Bjerregrav, Aalum og Ta num-Menigheder, Hr. C. Brandt maae være befriet for residerende Capellan, saalænge Embedet ved Hjelp af en personel Capellan af ham forsvarlig betjenes. (Vaa Hr. Brandts Ansøgning, siden hans Formand have været befriet for Ref. Cap. efter Refer af 2den Martii 1742, og derimod holdt en Personel, paa det Gudstjenesten alle Son og Hellige-Dage uden Messefald kunde holdes i disse 3 Kirker). $5 Be (k) Ophævet ved Rescr. 20 Febr. 1789. 22 Junii, 23 Junii. Bevilgning, at det i Kjøbenhavn værende islandske Litteratur Selskab, som til nyttige Kundskabers Opkomst og udbredelse udi Island har i Aaret 1779 forenet sig, for at udgive i det islandske Sprog Afhandlinger i de Videnskaber, som Menaden i bemeldte Island meest har savnet, særdeles i Occonos mien, der staaer i en saa noie Forbindelse med dette Lands Opkomst, hvilket Selskab nu skal bestaae af hene ved 80 Medlemmer, og hvoriblandt mange Kgl. Em bedsmænd, maae føre Navn af det Kongelige islands fe Litteratur:Selskab, Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 3 bevilgninghavende Snedker-Mesteres og deres Svendes Frihed for Deeltagelse i Laugets for, bindtligheder. Gr. Da de Snedkermesterne Simon og Jens Brøttrup forundte Bevilgninger, samt Joseph Lillies i Følge Rescr. af 18de Decbr. 1782 havende Rettighed, uden Mestersinks kes Forfærdigelse med behovende Folk at drive deres Haand værker, vilde være dem til liden Notte og Fordeel, naar disse i sit Fag meget duelige Arbeidere tilligemed deres ha vende Svende og Drenge ikke derved tillige kunde befries. fra de sædvanlige Laugs. Samlinger samt deraf flydende Nordener og udsvævelser: Saa finder man ikke, at bemeldte 3 Mestere kan, efter Snedkerlaugets derom indkomme Ansøgning, paas lægges, imod deres Villie at lade sig indskrive, og tage nogen Deel i Snedkerlaugets forbindtligheder, eller for deres Svende være ansvarlige til de saa kaldte Tidepenge i den forbigangne eller følgende Tid, saaa lange disse ikke gjøre Paastand paa, i Sygdoms: Til. fælde at tage Deel i Svendenes Syge Caffe (); hvors imod det ansees nyttigt, at de og deres Arbeidere frems deles blive uden for al Forbindelse med Lauget, uden for saavidt deres Drenges Ind- og udskrivning ans gaaer (1) See Prom, 30 Jan. 1790. gaaer, hvori de bør forholde sig som andre Mestere, 23 Junii. men i øvrigt være fritagne for den Tidsspilde og Adsprea delse for sig og Arbeidere, som Laugsvedtægterne i Almindelighed føre med sig. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aars 23 Junii. huus), ang. hvorvidt Bares Omvragning paa et andet Sted er nødvendig (m). Gr. Da endeet Handlende i Aarhuus atter have besvæ ret sig over Beiermefteren sammesteds i Henseende til den af ham vaastaaende Bragning af de der til Byen indkoms mende Bare, byorhos de have begjert bestemt, om ikke de Vare, som fra indenrigste Steder dertil indføres, bor, ligesaavel herefter som hidindtil, for my Bragning være befriede; og det af Erklæring erfares, at General Lands Decon, og Commerce Collegium udi Promemoria af 29de April a. p., som fra det Guineiske Rente: og Generaltold Kammer er bleven Stiftbefal. til Efterretning communi ceret, har yttret dets Tanker derhen, at der, i Overeens fremmelse med Brager-Anordningens Diemærke og Hensigt, ingen Omvragning var nødvendig af de faa kaldte ikke ædende Vare, som forhen paa eet Sted ere vragede, og at altsaa Tran og Tjære, som allerede eengang i jebenhavn er vraget, og med forordnet Bragermærke forsynet, fan udføres derfra til en kjøbstæd i Provincerne, uden der ved Judførselen at ombrages, naar Saadant ikke af Sjoberne forlanges, samt at hvad Anordningen af ste Maii 1683 indeholder om Bragningen af Tran og Tjære, alene kan være at forstaae om Vare af dette Slags, der ikke ere vragede paa det Sted, hvorfra de sidst ere udski bede, med videre, betræffende den Tran, som fra Norge udføres: Saa anmodes Stiftbefal, at tilfjendegive saavel de Handlende som Brageren Foranførte til noie Efterles velse, saavel som og, at med den grønlandske gana dels Vare forbliver det herefter som hidindtil, at Sama me ingen Vragning blive underkastede. Canc. Prom. (til Stiftbefaligsm. i Nibe), 23 Junii ang. Færgeriet imellem Ballum og Rome. Gr. Som Rentekammeret har tilskreven Cancelliet, at Stiftbefal. ønskede, at den Peder Nielsen Gram af Grev Schack under 28de Junii 1786 meddeelte Bestalling paa at være færgemand imellem Ballum og Rømø maatte (in) Cfr. Prem. 10 Martii 1792. vorde 23 Junii. vorde confirmeret med den Forandring, som Herredsfoged Arentsen (n) udi Forklaring af 18de April a. e. har foreflaaet: faa meldes, 23 Junii. 23 Junii. 23 Junii. At paa denne Bestalling behøves ingen Confirmation; dog forstaaer det sig selv, at det er Vedkommende tilladt at betjene sig af egne fartøier. Generalitets 0. C. C. Prom. (til Kjøbenhavns Garnison), ang. at den i Prom. af 3die Martii 1785 meddeelte Tilladelse, til at forflytte Subaltern Offi cererne fra de under den 1ste friderikshavnske Batails løn sorterende Compagnier til de andre Compagnier i Regimentet, og igjen fra Disse til Hine, ikke strækker sig videre end til Subaltern-Officerer af lige Claffe, og at følgelig ikke en Subaltern-Officeer af en heiere Classe fan forflyttes til eller fra Bataillonen imod en Subal tern-Officeer af en ringere Claffe, allerhelst Sligt giver Anledning til Confusion i Regnskabsvæsenet, som føres separat for de til Bataillonen henhørende Compagnier(o). Sammes Prom. (til Regimenterne), indeh. Kongel. Resolution, at for hvert et Regnskab, som fra dette Aars Begyndelse af, bliver revideret ved Generalitets-Collegii Revisions-Contoir, skal, naar Samme er behørig revideret og decideret, samt vite tering derfor tilstillet Vedkommende, erlægges 10 Rd. til den militaire Fond, hvilke i Collegio besørges fors tede udi Regimenternes maanedlige Avance, og kan an føres til Ugivt i Sammes Caffe-Regnskaber. F Rentek. Prom. (til Amtm. over Lundences, og Bøvling Amter) ang. Inddrivelse af udskift nings:Bekostninger fra Lodseiere i et andet Amt. Gr. Ved at communicere Etatsraad Teilmans Begjering om Execution til resterende udstiftnings-Bekostningers Ind- Brivelse fra 2 Mænd i Ribehuus-Amt, bar Amtin. forespurgt, om han i lige Tilfælde kunde foranstalte Inddrivelsen, eller 90 (n) Birkedommer er han egentlig. (o) Menes bortfaldet ved Plan af 19 Decbr. 1789. Din om den Amtmand, i hvis Amt en Mand boer, som var lod. 23 Junii. tagen i en tilendebragt udskiftning under en anden Amtmand, fulde paa Forlangende af den Sidste strax besørge Pengene inddrevne. Kammeret anseer det meest passende, at i slige Tils fælde den Amtmand, i hvis Amt udskiftningen er fuldført, reqvirerer Executionen (P) af den Amtmand, under hvis Amt den Lodtagne boer. Generalvei Commissionens Prom. (til samme 26 Junii. Amtmand), hvorved den om Deeltagelse i Veiene gjennem denne Commission passerede Kgl. Resol. af 30te Novbr. 1785 communiceres; hvoraf er at erfare, hvilke Veie kan henregnes og ansees for Herres dets Veie, og af hele Herredet bør vedligeholdes; og følger det derefter af sig selv, at alle de Broer, som falde over saadanne Veie, kan paa hele Herredet lige nes, og deraf Sammes Bekostning i Forhold til Harts Fornet bør udredes (9). ( Anledning af Ansøgning fra Egvad-Sogn, at omliggende Sogne maatte paalægges at bidrage til en slagen Broes Bekostninger, der er paalagt Lenborg og Egvad-Sogne at udrede). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Ribe 30 Junii. og Bergen; Biskoperne i Fyen, Indland (r), Christiansand og Bergen; Amtmændene i Hedes marken, Bradsberg, Lister og Mandal, Romsdal samt Nord- og Søndmer; Overberg og Berge Amtet), hvorhos sendes Schema (s), for at meddeles samtlige under dem henhørende Jurisdictios ner, og derhos foranstalte, at Skifte Designationerne herefter blive indrettede paa den Maade og efter den Orden, (p) See Prom. 20 April 1793. (9) Cfr. Rescr. 22 Oct. 1772, d. 5 April 1793, Cap. III. §. 2 09 d. 13 Decbr. e. a. §. 43. (r) Ribe undtaget. (s) Det Samme som findes ved Rescr. Martii 1789; see Anmærkningerne ved dette Rescript, saavelsom Prom. 29 Septbr. 1787. 30 Junii. Orden, som derudi findes anført. (Paa det disse aarlige Indberetninger kunne overalt eens og paa ordentlig Maade blive forfattede). 30 Junii. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. hvad Bare Hosekræmmerne ibidem maae handle med (t). 30 Junii. Gr. Da disse Kræmmere til General-Land-Deconomie- og Commerce Collegium have flaget over, at Klædefræmmere ne vil formene dem endeel af den Handel, de hidtil have drevet; og derhos ansøgt, at maatte som forhen handle med alle Slaas hjemmegjorte üldne og finnede Vare, saavelsom med alle Slags indenlandske samt tilladte Strøms per og ner, og alle Slags indenlandske Handsker og ins denlandske Filter og Multumer; og Magistraten udi Ere Elæring bar formeent, at det vilde fornemmelig være til Fornærmelse for Kræmmerlauget, naar det blev Hosekræm merne tilladt at handle med indenlandske Fabriqve-Bare af Filter og Multumer: men bemeldte Deconomie Colle gium derimod har forklaret, at de Artikle Filt og Multum ndgjøre en saa ubetydelig Deel af Kræmmerlaugets Han del, at Interessenterne ved Hofekræmmernes Deeltagelse i disse Bares Udsalg ikke nu har større Anledning at see sig fornærmede, end i den forbigangne Tid, da Hosekræmmer ne upaatalt skal have forhandlet deslige grove Bare af ins denlandsk Tilvirkning; ligesom Indskrænkelse herudi og vilde geraade til Tab for de Fabriker, der befejeftige sig med disse Bares Forarbeidelse, hvilket bestyrkes ved en nylig indkommen Anmeldelse fra adskillige holsteenske Fabrikan tere, der beklage sig over, at de ikke hos Kræmmerne i Khavn kunne finde Afsætning paa deres tilvirkede Filter og Multumer: saa meldes,der At man ikke finder, det efter slige Omstændigheder kan formenes Hosekræmmerne at handle med de af dem anførte Vare, ligesom hidtil er skeer; dog bør denne Tilladelse ophøre for dem, der herefter maatte befin des at afgive sig med forbudne fremmede Varers Forhandling. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), ang. at med det Fattiges Væsen paa Holmsland vil som hidtil være at forholde, og paa den i Sognepræstens Skrivelse af 15de Maii sidstleden foreslagne, Maade. (Saasom det af Prom. fra Stiftbefal. (c) Cfr. Rescr. af 14 Febr. 1741. og og Bisk. erfares, at Gammelfogns-Beboere paa dette Band 30 Junii. nu søge at frasille sig fra Nysogn i Henseende til samt lige Fattiges Underholdning, men at begge Sogne, Ny og Gammel-Sogn, i det mindste over 30 Aar samlet have contribueret til de Fattiges underholdning sammesteds; og Saodant ikke rider imod Anordningerne om det Fattiges- Væsen i Danmark) (u). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Vi: 30 Junii. borg), ang. at Skoleholder Steenholt i Nibe maae til hans forhen havte Lan nyde 20 Rdlr. aarlig Tillæg af Byens Caffe, saalænge de eligerede Mænd, dermed ere enige, (i Betragtning af bans Duelighed og ringe Indkomster). Canc. Prom. (til General Indqvarterings: 30 Junii. Commissionen i Christiania), ang. bortreisende Officerers Ovarteerpenge i Norge. Gr. Commissionen har forestillet, at ved Rescr. af 11te Sept. 1776 er befalet, at en bortreisende Officeer sal nyde varteerpenge fra Fardag til Fardag, hvilket og er bleven anvendt paa de Officerer, der enten blive forflyttede eller commanderede fra een Garnison til en Anden, men at herved møder undertiden, at deflige Officerer, naar de blive commanderede enten ved Paake eller Mikkels dags Tider, ikke i rette Eid kan opfige deres Qvarteer til næste Fardag, følgelig maae betale Samme et halvt Aar længere end de bruge dem, hvorfor de soge deres Regres til General-Indqvarteringscassen, hvilken dog i visse Maader ikke synes at være pligtig til at give dem Samme, efterdi saadanne Officerer enten blive erfatte af Andre, naar de forflyttes fra Norge, eller og nyde varteerpenge i en anden Garnison: imidlertid ansees det ubilligt, om bes meldte Officerer selv skulde betale saadanne dobbelte vare teervenge. Thi meldes, Är i saadanne Begivenheder, hvor Rigtigheden om dobbelte varteerpenges Betaling oplyses, Godte gjørelsen kan see af General-Jndqvarterings-Cassen, saalænge dens ordinaire Udgivter ere af den Beskaffens hed, at aarlig kan haves et lidet Overskud til deslige extraordinaire Udgivters Bestridelse. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christian 30 Junii. sand), ang. at Stempletpapiirsforhandleren i Aren's (u) See Prom. 1 Decbr. 1787. 30 Junii. Arendal, Christoffer Furt, bør fritages for Borgers Officeer Tjeneste, efter den fra ham derom indkomne Ansøgnina. (Saasom man finder, at disse Forhandlere efter Omstændighederne og de havende Forretninger fan fortjene Befrielse for saadanne personelle Byrder, som enten betage dem Tiden til Forhandlingen, eller give dem andre Oppebørseler, hvorved Preference kunde komme i Collifion). 6 Julii. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. Præste Enkens eller Antecessors Ret til Græsning og foder i Laadens Aaret. Gr. Sognepræst for Karises og Alslov Menigheder Hr. Reimers Efterleverske har andraget, at Succeffor Hr. 30ffman skal til Bende, som nu er i Besiddelse af Naadens- Aaret, gjøre Paastand: 1) at al Græsgang i Naadens Maret skal være til Deling imellem Enken og ham: 2) at Enkens Andeel af Avlingen, He og Korn skal indføres i Præstegaarden, for der at udiærkes, og Foderet at fors tæres af egne Kreature; og 3) at Enkens Andeel af Tienden ligeledes skal udtærskes, og Straaet i Præstegaarden fortæres til Foregelse i Ettermandens Gjedning: til hvilke Paastande Hr. 3offman skal være anlediget deraf, at Samme ligeledes gjøres til ham af hans Successor i Endeslov- og Braaby-Menigheder Hr. Vulf. Hvad den første af Hr. Zoffman gjorte Paastand an gaaer, da tilkommer ham ingen Deel i Sommer-Græss ningen, som i ar falder paa Fælleds eller Overdrev ved Karise Præstekald, hvilken Enken skal beholde for sig alene til sine Kreature; men, da 3offman er anledis get til at gjøre denne Paastand derved, at Samme gjøs res, til ham af hans Successor Hr. Vulf i Endesløv, hvis Præstegaard er udskiftet og inddeelt til 9 Marker, saa skal i Henseende til Endesløv Cancelliets Skrivelse til Biskopen af 1ste Oct. 1785, der fastsætter, hvorle des med Steenløse Præstegaard, som ligeledes er ud- Skiftet, skulde forholdes, tjene til Regel. I Henseende til den anden Paastand, da skal den fratrædende Præst, saavel som den afdøde Præstes Enke eller Arvinger i Fremtiden, ligesom hidindtil, have Ret til at gjøre sig deres indavlede Andeel af 50 og Born i aas Senss dens Aaret saa nyttig som de bedst vide, og paa hvils 6 Julii. ken Maade de helst ville. Og betreffende det tredie Paastaaede, da bør Vedkommende beholde den Ret, som dem stedse har været forundt i Zaadens Aaret, at an vende deres Andeel af Tienden, ligesom af Avlingen, paa hvilken Maade de bedst kunne til deres egen For beel. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 6 Julii. ang. at saavel det resterende Bro Byg af Seilstrup, Rakkeby og Hæstrup-Sogne, fra den Tid af at Laurids Hastrup blev Eier af Vreilef: Bro, som og fremdeles maae, i Mangel af mindelig Erlæggelse, uden Lov og Dom udpantes hos de Skyldige; ligesom og, at Forordn. af 4de Martii 1690 om Herredsfogdens Korn maae være Regelen i Henseende til Brokorns Oppebørsel. (Saasom han har andraget, at, endskjønt han bestandig skal have boldet Broen i god og forsvarlig Stand til de Reisendes Sikkerhed, skal der dog møde ham adskillige Vanskeligheder, ved at faae det under 7de Jan. 1785 bevilgede Brokorn inddrevet; saaledes skal han ikke alene have maattet udholde Proces baade til Under: og Over-Retten med Rennousholms-Bønder i Breilef Sogn, som efter deres Husbondes Ordre skal have negtet at le vere Samme; men endog, foruden adskillige Andre, skal Beboerne i Borglum, Seilstrup, Rakkeby- og Hæstrup- Sogne vise sig modvillige i at levere noget Bro - Byg, uagtet de ikke contribuere Noget til andre Broer paa Konge eller Lande-Beie). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Trond: 6 Julii. hjems Stift), ang. at hvad en Almisselem i Stif tet maatte efterlade sig, skal for Eftertiden ved dens Død tilhøre den Fattigcasse, af hvilken Samme har nydt Forflegning, og ligesaa en i Næsne Præstegjeld afdød mand og Kone, (hvilke have levet af Menighedens Almisfer, men efter Konens, den Sidstes Dod, befindes det, at deres Fattigdom har været forstilt, oa bun foruden endeel Madvare og klæder tillige bar efterladt sig 58 Rdlr. i Benge, samt at deres udarvinger, fiont de i deres levende Live for deres Pleie vare ubekymrede, have gjort Paafand paa at ville arve dem). VI Deel 4de Bind. I Rescr. 13 Julii. 14 Julii. 14 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Trondhjems Stift), ang. naar og hvorledes Situationss charter i Aasteds: og Markegangs-Sager behøve at tages. Gr. Han har til Cancelliet meldet, at Adskillige af Be tientene i Trondhjems Amt have forestillet, hvor besvær ligt det falder Almuen og andre Vedkommende, som beho vede enten at forsvare eller forvise sig fine Land-Eiendomme ved Aasteds; og Markesfiels: Sager, strax in limine litis at lade optage Situations chart; og derhos indstilt, om det i den Henseende for Bergens Stift under 9de Novbr. 1781 udganane Rescript ikke maatte blive crtenderet til Trond hjems Stift, siden Grundene og Motiverne til Samme ere lige passende paa begge Stifter. Thi anordnes og befales, 1) At i alle lasteds: og Markegangs: Tretter udi Trondhjems Stift bør Citanten &c. (v). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at, naar En forundes Beneficium Paupertatis og fri Procurator, til at udføre en Sag, har han vel i Følge deraf Proceffen fri til Sagens Uddrag, men de Udgivter, som maae nødvendig gjøres, medens Pros cessen varer, kan en procurator ikke paalægges at fore skyde, ja tibt og ofte er han vel ikke engang i Stand dertil. (Paa Prom. fra Rentek., ang. et forlangt for Fud paa 40 Rdlr. af den Kongl. Casse til Procurator Birch i Slagelse, som er befalet at udføre en Sag for en Bonde i Svenstrup). Canc. Prom. (til Amtm. over Kallundborgs &c. Amter), ang. Præsternes Skudsmaale til Mandskab hen i et andet Sogn. Gr. J Anledning af en fra Eieren af Aggersvold indkommen Foresporafel, om Sognepræsten ikke bør lade sig forevise hans Sølgeseddel, forend han udskæder Skuds maal til Mandskabet af hans Geds, som drage til et andet Sogn, endskjønt paa samme Gods, meldes, At det vil have sit Forblivende ved Plac. af 26de Maii 1779 (x), og at der følgelig Intet paa hans t saa Maade gjorte Klage fan være at reflectere. Canc (v) I det øvrige udi s. 5. 1-6 ligelydende med omtalte Rescr. af 9de Nov. 1781. (x) Cfr. nu og Fd. 20 Junu 1288. Canc. Prom. (til Biskopen i Bergen), ang. 14 Julii. at man ikke seer, at han nu mere end forhen, og mere end nogen af de andre Biskoper, kan beregne sig Procento for Indsamlingen af Kirkernes Contingent til Missionen; hvorfor man og venter, at han erstatter Missionscassen det for de 2 Alar Afkortede, og frem deles ikke afkorter Noget. (Saasom efter den fra Misfionscollegio indhentede Oplysning, i Anledning af bans Promemoria af 12te Maii sidstl., betreffende om dette Collegium er berettiget til at forlange saadan Missionscontine gent indeafferet uden nogen Godtgjørelse, skal ingen af de andre Biskoper afforte Noget for Contingentets Indsamling, ligesom Biskopen ei heller selv fra sin Betjenings-Lid, indtil Aaret 1784 inclufive, skal have affortet der Mindste; og at, endskjønt Rescr. af 4de Jan. 1717 ei udtrykkelig byder, at Contingentet skal indsamles for Jutet, fastsætter det dog ligesaalidet nogen Betaling derfor). Rescr. (til Amtm. over Vordingborg og Tryg: 20 Julii. gevelde Amter), ang. at Jordegods-Eierne hver for sit Gods skal lade Herredscasse- Pengene med andre Kongelige Paabudde opkræve, og med Julii Ovartals Skatter udi Amtstuen erlægge, da de med Execution (y) hos de skyldige Efterladende maae inddrives. (Saasom han har andraget den megen Banske lighed, det fører med sig, at faae de Herredscassen ved Fd. af 24de Septbr. 1708, 9. 13 tillagte Indtægter af hele og halve Gaarde, Huusmænd og Tjenestekarle opkrævede ved Oldermanden i hver By (z), og derefter sogneviis til Presten og Amtstuen indsendte, da der paa mange Steder ere 3 a 4 forskjellige Lodseiere i cen By, og Oldermanden ikke har nogen Affistence, til at faae Pengene af dem uden Godfet, førend Lifterne ere komne tilbage til Amtstuen, samt Udpantnings-Ordre kan blive udsædt, desaarsag Cassen taber sin Indtægt, og befindes uformuende til at komme en og anden Nodlidende til Hjelp efter dens Hensigt). I 2 Canc. (y) See Forordn. 30 Jan. 1793, S. 8; cfr. Prom. 12 Martii 1785. (z) Dette var efter P. III. A. 9 udi Rescr. af 6te Novbr. 1739, der ikke er bekiendtgjort uden for Kjøbenhavn og i Sjellands Stift, hvis Øvrighed sad i Fattigdirectionen, som Rescriptet gik til, vide Note q til P. III. A. 10; cfr. Rescr. s Gebr. 1734, §. 6. 21 Julii. 21 Julii. 21 Julii. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at den indberettede Sag (at den residerende Capellan B. er udlagt som Fader til et Barn, hvilket Gaardmand M. s. Hustru er kommen i Barselseng med) fan bortfalde, saalenge Manden tier, og ikke anlægger Sag; og i øvrigt ville Biskopen tilkjendegive Provst D., at det ikke vedkommer hans Embede at spørge en gift Rone, hvem der er Sader til hendes Barn. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aalborg), ang. at tilholde enten Kammer-Naad Duus, imod Regres til hvem han bedst veed, eller og den af ham over Gaard og Gods satte Administrateur, at forskaffe og betale Skoleholderen i als hans tils kommende Løn og Rettigheder (a). (Saasom det er fares, hvorledes Skoleholder Tønnes Christensen har bes sværet sig over, at hverken Kammerraad Duus som Salger, eller General-Auditeur Kallager som Kjøber af Hals Ladegaard og Gods vil udvise ham det Savne: Brænde, eller betale ham den Skole Løn, bestaaende i Korn og Wenge, som efter hans Kaldsbrev skulde til ham have været erlagt sidstafvigte 6te April med 2 Tdr. Rug, 2 Tdr. Byg og 10 Rdlr. i Venge; desaarsag Stiftbefal. og Bisk., fiden Kammerraad Duus, som har sat en Administrateur over Hals Ladegaard og Gods, bliver at ansee som Eier af Same me, indtil han meddeler Gener. A. Kallager Skjøde derpaa, og følgelig imidlertid bør forskaffe Skoleholderen hans tils kommende Løn og Indkomst, derom har tilfreven ham, men faaet et benegtende Svar: og, da Skoleholderen, som en fattig Mand, ifte fan taale at lade hans Indkomster staae længe ubetalte, hvilket efter Anseende her vilde skee, siden der imellem Sælger og Kjøber skal være adskillige Disputer, som ere paaftævnte, og ved Lands Lov og Net imellem dem skal afgjøres, forinden Skjøde vorder meddeelt Kjøberen, som ikke heller i Følge Kjobe Contracten skal have betalt Gaard og Gods i sidstforløbne Termin). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, i Ribe), ang. at det i denne Sag (betreffende den til Etatsraad og Amtmand Hansen af Ringkjøbing:Byes Mas gistras (a) See Prom. 28 Maii 1791. gistrat og eligerede Mænd bortleiede Eng, Alkjær fals 21 Julii. det) kan forblive ved Contracten, men herefter maae slige Contracter i Forveien indsendes til Stiftamtmandens Approbation, og, naar han ikke finder Sa gen af den Sammenhæng, at han kan approbere den, indsendes Samme til Cancelliet. Canc. Prom. (til Amtm. over Dueholm &c. Amter), 21 Julii. ang. at de Afskeder, som meddeles de afgaaende nationale Recruter, rettest leveres Karlene, til Beviis for at de have gjort Tjeneste, (allerhelst der i Samme ikke nævnes, at de frit maae passere og repassere, men alene at de have udtjent deres Aar tro og vel. Paa Forespørgsel, om de skulle leveres dem selv eller deres Huss bønder). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuus: 21 Julii.' Stift), ang. at den svenske General - Consul Martinau ikke kan tilstaaes mindre Friheder og Rets tigheder, i Henseende til de af ham beskikkende Vice- Consuler, end den engelske General Consul i Norge ere forundte, (siden det, at en svensk General-Consul tillades at være i Norge, og derfor bliver erkjendt, grunder sig paa Reciprocitet og det, som er tilstaaet andre Magter i de Kongelige Stater); og af denne Grund kan vel ingen Tvivl være, at, for saavidt den svenske General: Consul og hans Ret til at bestikke Vice Consuler angaaer, vilde samme Præcautioner være at iagttage, som ere bestemte i Henseende til den engelske General Consul. (Paa Stiftbefalingsmandens Forespørgsel). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Straf 21 Julii. for Dem, som udi Island skyde Rensdyr. Gr. Rentekammeret har forlanget Cancelliets Betænk ning om, hvad Straf der kunde være at bestemme for Forbrydelser imod den agtende Anordning, ang. at der for det Ferfte i 10 Aar ikke maatte bruges Skydegevaæhr mod de i Island værende Rensdyr. I 3 Man 21 Julii. 21 Julii. Man formener, at der i Henseende til Straffens Bes stemmelse maatte gjøres Forskjel paa Kongelige Betjente, paa Gaard-Eiere, Huusmænd og Tjenestefolk, og paa Fremmede, som komme til Landet for at handle, og at til den Ende Straffen kunde fastsættes saaledes: at, naar Kongi. Betjente eller Præster befandtes at have skudt Rensdyr, skulde de for hvert Stykke, de bevis ses at have fudt, betale i Mulct 20 Rdlr.; enhver Gaard Eier 10 Rdlr.; enhver Huusmand, Leilæns ding, Tjenestekarl eller Losefolk 5 Rdlr.; enhver Fremmed, som kommer til Landet for at handle, 30 Rd.; men enhver bosiddende fremmed med den Straf, som for Kgl. Betjente fastsættes: foruden denne Straf skulde man formene, at Rensdyrets Værdie burde betales, Aft til Stedets fattige; og, dersom den Skyldige ikke Skulde kunne betale, da maatte de i den 3die Classe Be nævnte straffes med 2 Slag af Riis for hver Rigsdaler, de ikke kan betale, dog at denne Straf regnes alene for Boderne, og ikke for Dyrets Værdie; og de igjentagne Forseelser maatte straffes med det Dobbelte af den fasts sættende Mulct. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at tilholde ørholms Bønder (der have besvæ ret sig over, at de af deres Huusbonde Etatsraad Teils man fornærmes i Henseende til Hoveriet, men af med fulgte Bilage sees, at det ved Contracter med Bønderne er bestemt, hvad Enhver af dem skal forrette, og at T. Har erklæret, at, naar de ikke længere ville vedblive Contracterne, maae Samme frafaldes, og deri mod Hoveriet forrettes efter Fd. af 12te Aug. 1773 samt det allern. approberede Hoverie-Reglement), enten at forrette det hoverie, de ved Contracten have paataget sig, eller og at opsige Contracterne, og da at fors Kette rette Hoveriet efter foranførte allern. Anordning og 21 Julii. Reglement (b). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 27 Julii. at med lose Sviin, som findes uden for Stadene Porte, skal forholdes efter Plac. af 18de Novbr. 1778, m. v. Gr. Magistraten har andraget, at udi denne Placat ikke meldes Noget om, hvorledes i sige Tilfælde i Kjobenhavn eller paa dens Grund uden for Portene skal forboldes, formodentlig af den Aarsag, at det ved adskillige andre Anordninger er forbudet der at holde Sviin; men, da Saa dant ikke er Beboerne i Forfæderne formeent, eller kan ansees nødvendigt at blive dem forbudet, naar de alene holde dem indlukte i deres Gaarde, og det derover jevn ligen indtræffer, at adskillige af disse Beboeres Svin findes at gaae lose, og beskadige Andres Haver &c. (c). Rescr. (til Samme), ang. hvorledes Lygte: 27 Julii. og Spreite Skatten i Kjobenhavn indtil videre skal svares (d). Gr. Magistraten har meldet, at 4 af Gamme, og 4 af de 32 Mænd have været tilsammen, for at overlægge, hvorledes Forhoielsens Ansætning efter Rescr. af 24de Nov. 1786 paa bedste og billigste Maade kunde gjøres; og disse have nu udi Skrivelse til Magistraten tilkjendegivet, at, naar Lygte og Sprøite Skatten herefter bliver ansat at svares efter følgende Classer nemlig: Udi 1ste Classe den Grund, eller det Huus, hvis Strækning til Gaden er under 7 Alen, at svare hvert halve Aar 4 Mt. 8 GF. 2den Claffe fra fulde 7 til 10 Alen 1 Rd. i zdie 10 til 15 I 4de 15 til 25 2 ste 25 til 30 2 6te 30 til 40 3 7de 40 til 60 4 38de 60 til 100 5 9de 100 til 200+ iode 200 Alen og 3 derover 8-= hvorbos dog for Sjørne: Susene iagttages samme Godtgjø relse som ved Vægterpengenes Laning; vil Samme. belobe for hele Staden 7510 Rdlr. I mit. 4 Sf. hvert halve I 4 (b) See Plac. 24 Junii og 23 Decbr. 1791. (c) Alt det Følgende findes i Plac. af 3die Aug. 1787. (d) Cfr. Prom. 17 Maii 1788. 27 Julii. Halve Mar, som udaier aarlig 15020 Rdlr. 2 Mr. 8 Sf., imod hvilken Aniætnings Maade Magistraten ikke finder Noger at erindre. 27 Julii. 27 Julii. 28 Julii. Kongen vil have approberet bemeldte Ansætning til Lygte: og Sprøite Skattens Svarelse, og at Skats ten, naar det originale Hoved-Mandtal i Overeensstems melse hermed er forfattet, til næstkommende Michaelis derefter maae indkræves for det fra sidstafvigte Paaske til den Tid forløbne halve Alar. Rescr. (til Samme), ang. Possementmagers lauget i Kjøbenhavn (e). Bevilgning, at N. Villemoes af Kjærgaardss holm i Skivehuus Amt maae for Vedligeholdelsen af en Bro og Vase ved fornævnte Bjærgaardsholm nyde og oppebære af en Kareth og Chaise med 4 Hefte frem og tilbage 4 Skill., for en Vogn med 2 Hefte 2 Still., af en Ridende 1 Skill., af 2 ledige Bæster I Skill., af 2 Qvægshøveder 1 Skill:, og af 6 Sviin I Skill.; hvorimod han skal paa egen Bekostning als tid holde Vasen og Broen i forsvarlig og upaaklas gelig Stand, under denne Bevilgnings Sortabelse. (Vaa hans Andragende, at forrige Eier af bemeldte Gaard Ritmester J. Glub har under 23 de Febr. 1759 erholdet allern. Bevilgning, at maatte i ro Aar oppebære Bropenge af bemeldte Bro og Base, der er bleven gjort til en almindelig Landevei, som nu næsten er ganske upassabel, da Ins gen efter Betligningen af 1689 vil tage fat paa deres Veis parter; desaarsag ban derhos har anholdet om Tilladelse, at denne Bro og Vase maatte af Amtet som andre almin delige Landeveie istandsættes og vedligeholdes, eller forunde ham allern. Bevilgning til bestandig at hæve Bros og Base Penge af alt, som passerer bemeldte Bro og Base til dets Istandsættelse og Vedligeholdelse). Canc. Prom. (til Baronesse Lovenskjold til Lovenborg), ang. Afsindiges Underholdning og Varetægt paa Godserne. Gr. (e) Indeholdes i Plac. af 2den Aug. 1787; see Rescr.. 4 Jan. og Proin. 9 Aug. 1, 88. Gr. Hun har forestillet, om ikke Omkostningerne paa et 28 Julii. afsindigt Mennees underholdning og Varetægt under Baroniet Lovenborg-Gods maatte udredes ved Repartition enten paa Sognet, Herredet, eller Amtet, m. v. Dette vil tilfalde Proprietairerne selv at bekoste (f). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aggers: 28 Julii. huus Stift), ang. at der Intet haves imod, at der i Bragernæs antages 4, og i Mos 3 nye vægtere, samt at hver Vægters Løn forbedres med 6 Rid. aarlig, og at i øvrigt forholdes i Overeensstemmelse med Stiftamtmandens Skrivelser under 4de Novbr. a. p. (g). Canc. Prom. (til Samme), ang. at 4 Re: 28 Julii. serve Bagtere udi Stromso kan paa den af Ne 75 (f) See Rescr. 31 Decbr. 1790. præ= (g) Af Indhold: 1) I Henseende til Bragernæs, at de der nu havende 4 Vægtere bleve foragede til 8, og deres Løn forbedret fra 30 til 36 Rd. aarlig, for uden deres sædvanlige Mundering, hvormed 2 af disse efter en ordentlig indrettet Omgang tillige fulde forbindes til bestandig at have Vage paa Raadstuen om Dagen, for i paakommende Tilfælde strax at kunne haves ved Haanden, hvorved den af Byfogden (nu da Byen er entlediget fra militaire Garnison, men tillige blottet for den dermed havte promte Ass fistence ved indfaldende Uordener og Opløb) attraaes de gode Henügt, saavel ved Justitiens som politiets Haandhævelse, funde opnaaes, da Alt, hvad som vedkommer Byens Handel, er under de Handlendes egen Opfigt af de dertil aarlig udnævnende Direc teurer: 2) I Henseende Mos, at han, da den af G. A. og Raadmand Fleischer, i hosfølgende hans Forestilling til Cancelliet, foreslagne 3 Vægteres Antagelse er nødvendig for Byens Sikkerhed i paakommende Tilfælde, og fleet efter Borgerskabets egen Anmodning samt Repræsentanternes nße, indstiller Samme til Approbation, tilligemed det aarlige Tillæg, a 6 Rdlr.; men af Raadmandens bemeldte Forestilling sees, at Mos havde for 2 Vægtere, og nu søgtes om en 3die, i alt 3, a 30 Rdlr., i Steden for 24 Rdlr. tilforn til hver af de 2, samt Mundering efter de forhen eraanane Resolutioner, og at denne udaivt tages af Byens Casse, til Ligning raa Judvaene ne. 28 Julii. præfentanterne ibid. foreslague Maade (h) antages i Vinter Maanederne, (efter endeel Borgeres Begjering). 28 Julii. 3 Aug. Canc. Prom. (til Samme), ang. for hvilket Aar Indqvartering og Byskat i Bragernes erlægges. Gr. Stiftbefat. har afgiven Erklæring over en fra Bor gemefteren paa Bragernes indkommen Forespørget, fra head Tid Postmesteren med flere sammesteds skal svare deels Indqvartering, deels Byskar. Bemeldte Skatter fan ikke vel blive at erlægge for det Uar, i hvilket Resolutionen om Betaling for Ens hver er falden, men fra Begyndelsen af det paafølgende Aar, siden Skatternes Ligning foretages først i Aaret. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at Politiets Betjente i Bergen maae indtil videre i alle under Politiets Jurisdiction henhørens de private Sager (dog de som ere yderlig fattige, der forudsees at lide Uret, derfra undtagne) for hver Pers son, de indkalde, eller forelægge, nyde 4 Skilling, hvilke af den Sigtende, førend Sagen i Retten tages, eller de Indkaldte afhøres, skal erlægges, og hvormed ligeledes, om Nogen efter Contra - Klage indkaldes, bør forholdes. (Paa Andragende fra Stiftbefal., at oms 116 talte (h) Nemlig ) at de ei blive antagne uden for Bin termaanederne, ei præjudicere de forrige Vægtere i deres Indkomster, og ikke længere vedblive i Tjene ften end de efter afgivende Instrux opfylde deres Pligter: 2) at de til deres Løn efter billigste Accord medgaaende udgivter reparteres i sit Fulde paa Byens Hufe efter derpaa satte Taxt: 3) reserveres Tangens Indvaaneres Ret, om de ligesaa agte fornøden, flere Vægtere at faae beskikket, det da bliver af lige Forhold med Dette. Nogle Bore gere sogte hos Byfogden, at, da formedelst Byens vide Omkreds, dens 2 Vægtere ikke funde have udfordrende Opfigt, af den Aarsag maatte, foruden dem, i de 6 Vintermaaneder, fra ifte Oct. til ult. Martii, antages 4 Vægtere, a maanedlig 4 Rd., og hver gives en proportioneret Distance til Omgang udi. - Dette Forlangende anledigede det Øvrige. talte Politicbetjente have forestillet, hvor umuligt det er for dem at have nedtorftig udkomme, med mindre dem, sem forben, Noget for Indkaldelserne maae tillægges, da Vedkommende, paa Grund af Befalingen 17de Dec. 1777, der bestemmer Sagerne for Politiekammer-Retten og for Politie-Commissionen uden Betaling at skal udfo res, end ikke i private Sager Samme vil erlægge, uagtet de Fleste som oftest i saadanne Sager blive efter Vedkommendes Forlangende indkaldede, og i Mangel af Mode forelagte: samt da Politiemesteren bekræfter Rigs tigheden af det Andragne, med Tillæg, at de fleste under Politie Jurisdictionen, henhorende private Sager have Erettekjerhed til Grund, og desformedelst, efterat Bidnerne ere afhorte, enten af Wedkommende forlades, eller som ugrundede afvises, uden at Retten og Betjentene nyde det Mindste; og Stiftbefal. anseer det billigt, at disse Betjente ikke i private Sager bør arbeide for Intet). 3 Aug. Canc. Prom. (tit Politiemesteren i Khavn), 4 Aug. ang. at paakjende Sager om Malts og Humles Uforsvarlighed hos Bryggerne. Gr. Khavns Magistrat har meldet, at, efterat de, tik at eftersee Bryggernes Malt og Humle, i Følge Forordn. af 13de Junii 1755, §. 8, udnævnte 2 Mænd ved Anmeldelse havde indberettet, at de hos endeel af Laugets Intereffentere havde forefunden deels Malt, deels Humle, der ikke kunde ansees at være forsvarlig, har Samme, for at erholde ydermere Wished herom, ved 4 andre fyn dige Mænd ladet et nærmere Eftersyn foranstalte, og da Anmeldelsens Rigtighed derved bestyrkes, samt da bemeldte Post i Forordningen paalægger Magistraten i faa Fald at lade de Skyldige tiltale, anmodet Politiemeste ren, at lade Sagen til nærmere undersøgelse og Paa- Ejendelse imod Vedkommende ved Volitie-Retten foretage; men at han udi Svar af 26de April ei dertil har anseet sig competent, desaarsag Magistraten har indstilt, paa hvad Maade Forordningens Bydende i dette Tilfælde skal iverksættes. Politiemesteren haver at paakjende deslige Klager efter de gjorte Anordninger, og saaledes som Samme give Anledning til. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads Ret), 4 Aug. ang. Execution udi Tilgodehavende hos det islandske Handelshuus. Gr. Efter Meldende fra Directionen for den Kgl. iss landske Handel have de 2 Studentere fra Island J. og 2. Intet tilgode hos Handelen, og altsaa vil derved bort- talde 4 Aug. falde Skrædermester Smits Ansøgning om, at Erecutions. forretning efter Hof oa Stads Reitens Dom i deres Tilgodehavende maatte anfyndiges paa den islandske Handels Huus, og anmeldes for Bogholderen, hvilket underfoged Grønlund havde negtet, under Foregivende, at Rescr. af 10de Martii 1786 forbyder ham at gjere Erecution i Ting, som befindes i de Kongelige Bygninger. Endskjønt alt. faa saaledes Jntet herved er at gjøre, skulde man dog have meldet, Aug. 4 Aug. A 9 At berørte Rescript ikke kunde hindre Executionen i det omquæstionerede Tilfælde, da det taler om langt andre Personer end Studentere, og om langt andre Steder end Pakhuse; og i øvrigt vil det have sit Fors blivende ved berørte Rescript. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), ang. at, naar mange Skyldnere efter Bevilgs ning saggives under eet Sogsmaal, nyde Retsbetjentene fun Gebyhr som for een Sag. Gr. Herredsfoged Vadsted og Herredsskriver Henneberg have, i Anledning af at Opbudscommissarierne i Kjøbmand Christen Lundes Bo udi Legstoer, efter dertil erholdet Be vilgning (i), have saggivet mangfoldige Skyldnere i fer- og Vester Hanberreder under eet Sogsmaal, udbedet sig Resolution, om dem ikkun tilkommer Salarium for eet Søgsmaal, hvilken den Kgl. Bevilgning ikke indeholder. Ligesom det i Følge den meddeelte Bevilgning, naar flere Debitorer tiltales ved eet Sogsmaal, ikkun bliver een Sag, og altsaa ei i Salario fan ansees anderledes, saa vilde og Bevilgningen blive til liden Nytte, naar Rettens Betjente paa anden Maade fulde betales: I Tilfælde derfor som Dette bør Rettens Betjente lade dem noie med Gebphr som for een Sag, i hvor mange Debitorer der og ved Stevnemaalet maatte være saggivne. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Tronds hjem, og Notits til Amtmanden over Nordlan dene), indeh. Forbud paa Udliggerhandel i Zordlandene om Vinteren. Gr. Vel har Stiftbefalingsmanden i Prom. af 23 de April sidstleden søgt at anfore Adilligt til Forsvar for de 2 Trond- (i) See i Regifteret paa Retten A. * bjems hjems Borgere, som drive Handel paa Nordlandene, og 4 Ang. efter Amtmandens gjorte Indberetning have begyndt med, naar de selv ere afreifte til Trondhjem, at lade deres Han del fortsætte om Vinteren paa deres Handelsleier ved efters ladte Folk, under Foregivende, at beskytte deres Eiendomme der paa Stedet; men, da de trondhjeme Privilegiers (k) 2den Hovedpostes 6te s. alene tillader de nordlandske Udliggerborgere at emreise i Nordlandene, og opholde sig ved deres Handelsleier i de 3 Sommer Maaneder Juni, Julii og August, og bemeldte Privilegier udtrykkelig befa- Ter, at de bor have deres Vaaningsgaard i Byen, og der boe med deres ganske Familie Vinteren over, hvorved al borgerlig udliagerbandel forbydes dem i den tid, de ere forbundne af opholde dem i Kjøbstæderne: saa meldes, At den, ved slige Borgeres efterliggende folk i Nordlandene om Vinteren drivende Handel bør være dem forbuden, saameget mere, som man er temmelig forvisset om, at denne Udliggerhandel ikke er til synderlig Nytte for Bonden, som derved opmuntres til Overdaadighed og yppighed. Generalitets- og C. C. Prom. (til de i Her: 4 Aug. tugdommene liggende Regimenter), igjentaget Forbud imod voldsom verving. Gr. Omendsfiont adßillige Anordninger, og især den Kongl. Befaling af 4de Martii 1737, ftrengeligen forbyde Samme, maae man dog erfare, at det ikke altid gaaer saa aldeles regelmessig til med de vervinger, som foretages i Hertugdommene, og at ververne undertiden betjene sig af utilladelige Midler, for at skaffe Recruter tilveie. Man seer sig altsaa heraf anlediget At intimere Regimenterne ovenberørte allerhøieste Befaling til nøie Efterlevelse; og, paa det al orden ved Hvervingen herefter desbedre maae forebygges, have bemeldte Regimenter, naar nogen Officeer eller Unders Officeer udstikkes paa Hverving i Landet, strax at tilmelde Districtets civile Øvrighed Saadant, og navngive dem, som til Hvervingen ere commandeerte, saa og paa det Alvorligste, og under vilkaarlig Straf, at befale disse saavelsom deres Underhavende eller andre paa Landet sig opholdende Fri Folk, at entholde sig fra (k) Af ste Gebr. 1732. al 4 Aug. al Vold og underfundige Renker veb Hvervingen, og 4 Aug. 10 Aug, 10 Aug. ei at betjene sig af borgerlige eller Bønder Blæder, men altid, naar de offentligen labe sig see, at bære des res sædvanlige Regiments-Mundering. Sammes Prom. (til Regimenterne i Norge), ang. at De, som beordres til Øvelse i Canons Exercicen maae, saalænge de ere fraværende, tilstaaes daglig, i Tillæg, en Officeer 64 Sk. og en Underofficeer 4 SE. (1). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Sjela land), ang. at der udi Lyngby- Kirke maae for Stoleholderen paa Brede ombæres en Tavle næst efter den for Helsingsers Hospital om Son og Helligdagene samt ved alle Forretningerne; og af det, som derudi indsamles, maae han nyde 30 Rdlr. aarlig, men det, som maatte overskyde, skal være til Jndtægt for Sognets Fattige. (Paa Ansøgning fra Sognepræsten, som har andraget, at Etatsraad Semmert i Aaret 1784 har ladet bygge et smukt Skolehuus paa Brede:Robberverk, dog uden nogen fast Løn for Skoleholderen, videre end at han foruden 2 Savne Brænde skulde af Arbeiderne paa Vere fet nyde 8 St. ugentlig for hvert Barn, som søgte Skoten, men Børnenes Zal meget er formindset, saa at Skoleholderen ikke kan have mere end 5 Mk. ugentlig for sig og Familie, som er ei tilstrækkelig til underholdning). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aggershuus-Stift), ang. at de Borgere i Christiania (de Kgl. Betjente undtagne), som holde geste, skal forrette Skydsen for den for Vognmændene der i Byen bestemte Taxt; og Tilsigelsen see af en dertil eedsvoren Vognmester un der Politiets Opsigt, som og ugentlig skal give Politiemesteren Rapport, af hvilke Skydsen er forrettet, samt derover holde en af Magistraten authoriseret Journalda denne Foranstaltning igjen maae ophøre, naar et nyt Vognmandslaug paa en eller anden Maade kan (1) Ferandret ved Prom. 15 Decbr. 1787. ops oprettes (m). (Saasom Stiftbefal. har andraget, at 10 Aug. Vognmændene ibid., som nu tilsammen ikke have mere end 12 Heste, have, da Byens Repræsentantere, satte sig mod Tillæg i Skydsen, frasagt sig al videre Befordring for de Reisende, saa han veed intet andet Raad, end at samtlige Borgere der i Byen, som holde Heste, bør liges som det ved Fd. af 9de Sept. 1793, §. 3 er befalet, indtil et nyt Laug kan oprettes, forrette den lebende Skyds, hvortil og Laugs Artiklerne af ste Martii 1683 give Anledning).

Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 11 Aug. ang. hvorledes extraordinair Indqvartering i Kjøbstæderne beregnes. Gr. J Anledning af den forskjellige Maade Extra-Indqvarteringen i Kjøbstæderne beregnes vaa, har Stiftbef. foreslaaet, at i extraordinair Indqvatering ved Durchmar cher, Commandoer eller i Ererceertiden, hvor ingen ordinair Indqvartering er henlagt, maatte fastsættes saadan Betaling, nemlig: 1) For en Stabs-Officeer og Capitain en Stue og Sengekammer Nat og Dag I Mt. St. 2) For en subalterne Officeer, Regiments- Dvarteermester, Auditeur, Adjutant, Regimentsfeldfjær, et Kammer 118- 3) For en Underofficeer, Compagniefeldfjær, Santboist, Regiments-Sadelmager, Boffemager, Justits Bagtmester, Regimentstambour og Vauker, en Garde 2- 4) For en Grenadeer, Artillerift, Rytter, Dragon, Husar, Soldat, Herretjener, Kone med Barn og andre didhenhørende 5) For en est 1 Da denne saaledes foreslagne Betaling synes ganske billig, kan Samme gjelde til Regel ved Kjøbstæders nes Indqvarterings Betaling i de ovenmeldte Tils fælde; og lader man derhos følge tilbage den indsendte Beregning fra Korsver for Aaret 1786. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 17 Aug. at de Vurderingsforretninger, som af udmeldte Haandverksmestere over Gaarde, huse og Eiendom. me ibid. samt paa Stadens Grund nden Portene (m) See Laugs-Art. 14de Martit 1788. fores 17 Aug. foretage, skal inden & Dage indleveres; samt hvad Bes taling de nyde for de Sidste (n). 17 Aug. 18 Aug. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), ang. at Karup Sogn henlægges fra Torningtil Alhedens Rald. Gr. Sognepræsten for Colonifterne paa (Alheden Hr. Munch har, i Anledning af at Corning- og Karup Sognes fald er blevet ledigt, anfegt, at bemeldte Anner Karup maatte henlægges til hans Kald som meget lidet af Ind somit, allerhelft Samme desuden ligger ikkun halv saa Ianat fra hans, som fra Torning-Præstegaard; og Eieren af Torning-Kirke har Intet derimod, dog at Korn-Afgivten af denne Annergaard blev Torning-Kald forbeholden; men det vilde være ubilligt, at den ene Præst skulde forrette Embedet, og den Anden have Fortjenesten. Rarup Sogn maae henlægges til Alhedens Rald saaledes: 1) at Torning-Rald bliver herefter et Sog nefald for sig selv, og Karup-Anner som meldt at sils les derfra, og for bestandig herefter at høre under Als hedens Kald med alle sine præstelige Indkomster og Rettigheder, saavelsom Annergaarden: 2) at den nu væ rende Degn til Torning og Karup beholder begge Sogne saalænge han lever, imod at lade Embedet i Karup fors syne ved en duelig Person, men, naar han afgaaer, bliver Torning Sogn et Degnekald for sig selv, og Karup Degnekald forenes med Skoleholder:Embedet der i Sognet: 3) at til nu værende Enke paa Kaldet svares Naadens Aar og Pension af begge Sogne efter Loven. Canc. Prom. (til Amtm. over Assens og Hindse gaul Amter), ang. at Godtgjørelsen, som den Bonde bør nyde, der har en Recrut i Tjeneste, for de 3 Ugers længere Afsavn af saadan en Karls Arbeide og Tjeneste end en anden Enrolleret, fan indtil videre være 2 Mk. 4 Skill. for hver Uge eller 6 Søgnedage. (Siden Lægderne

(n) Findes i Plac. 22 Aug. 1787; see Anordn. 29 Febr. .1792, §. 3. derne og vedk. Bønder under Frideriksgave Gods ikke kan 18 Aug. derom forenes) (o). Generalitets- og C. C. Prom. (til samtlige 18 Aug. Regimenter), ang. at Udgivterne for Confirman terne fremdeles som hidtil i Caffe-Regnskaberne [maae pasfere. Rescr. (til Biskopen i Aggershuus-Stift, og 24 Aug. Amtmanden i Hedemarken), ang. Klokkerens Indkomster i Tonset Præstegjeld. Gr. Af deres til Cancelliet indløbne Skrivelse med Bi lage erfares, at Bønderne i Tenset-Præstegjeld ei, uagtet al anvendt Umage, have været at overtale til at erlægge til Klokkeren sammesteds, L. Søby, en billig Betaling for hans Tjeneste og Arbeide. Paa det Klokkerens Ind somiter der i Præstegjeldet kan sættes paa en vis og fast Fed, anordnes indtil videre: 1) At Rlokkeren i Steden for Offer, Skyds til og fra Annererne, samt Lattehold samme steds, skal nyde aarlig 20 Still. af hver Opsidder eller Gaardbrugende; 2) af hvert Brudepar 24 Skill., naar det er Gaards brugere, og 12 Sfill. naar det er unsfolf; 3) for Sang og Opvartning ved Liigbegaængelse af Gaardmænd 24 Still., og af Huusmænd 12 Skill.; 4) for Opvartning ved Barnedaab 8 Skill. af en Gaardmand, og 4 Skill. af en Huusmand: og, paa det han fan vare vis paa, aarlig at erholde foranførte Indkomster, maae det være ham tilladt ved hvert Aars Slutning at indsende en Liste over det udestaaende til Amtet, for ved Sammes Foranstaltning, efter foregaaende Begje ting, at faae Saadant ved Udpantning inddreven; men, skulde han længere lade samme Indkomster hens staae, bliver hans Ret til Inddrivelse ved Udpantning derved tabt og uden Virkning. A 29 A 18 Canc. Prom. (til Overhofmarskalken), ang. at 25 Aug. Hof- og Stads-Netten rettest, efter Cancelliets (o) See Prom. 12 Jan. 1788 med Note. VI Deel 4de Bind. K Fore 25 Aug. Formening, beskikker Taarngjemmer ved Blaataarn, ligesom ved Stadens Arresthuus og Stokhuset. (Paa Overhofmarskalkens Forespørgsel samt Hof- og Stads-Rettens indkomne Forklaring, som ham herved communiceres) (p). A 35 Aug. 25 Aug. 25 Aug. 31 Aug. Canc. Prom. (til Landsdommeren paa Bornholm), ang. at han nu ligesaa lidet som hans Formand haver sig med Over-Opsigt ved Jndstran dinger videre at befatte, men er for slig Forretning fritagen. (Saasom denne Over-Opsigt, der efter Rescr. af 27de Maii 1785 var overdragen ham tilligemed Amtss forvalteren, er endeel af de Amtmands - Forretninger, som i Følge Rescr. af 23 de April 1781, §. 4 paalaae dem som Lemmer af den under zote Mail d. A. ophævede saa kaldede bestandige Commisson, nu ene og alene paaligger den beskikkede Amemand. Paa Landsdommerens Forespørgsel, om derved tillige Rescr. af 1785, som paaligger Landsd. Over-Opsynet over Brag, skal være ophævet). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Agnerss huus Stift), ang. at det ved den nu gjorte Bea stemmelse, hvorefter den Grevlige Laurvigste Resis dentse med tilliggende Gartnerbolig skal henhøre under Laurvigs Præstegjeld in ecclefiafticis, fan have sit Forblivende, (siden Sognepræsten til Laurvigen Hr. Lakier dermed er fornoiet). Generalitets og C. C. Prom. (til det norske General. Coll., den commanderende General i Norge og Livgar den til Fods), indeh. Kgl. Resol. af 10de hujus, at naar de fra Norge til Garden leverede nationale Recruter have efter 8 Aars Forløb udtjent, og ere blevne hjemsendte, men igjen indfinde og opholde sig i Kjøbenhavn i 6Maas neder, al de være forbundne at indtræde i Garden, og tjene 6 Aar imod sædvanlige Haandpenge, hvorefter de kan nedsætte sig i Kongens Riger og Lande, hvor de ville (q). Rescr. (til Khavns Hof og Stads Ret, Sors Academie, samt til Stiftbefalingss og Amtmændene i Danmark og Norge), ang. at Boder til Ju (p) See Prom. 22 Septbr. 1787. stits (9) Ophævet ved Kgl. Resol. af aden Sept. 1791 og com municeret til samme steder. ftitscassen, Christianshavns Ritke, hospitaler eller 31 Aug andre publiqve Stiftelser, i Mangel af Betaling, skal afsones raa den ved Forordn. af 6te Decbr. 1743 bes stemte Maade. (For at forekomme al Evivl i flige Tile fælde, saasom det, efter Rentekammerets Meldende til Cancelliet, ofte ved Regnskaberne for Justitscassens Indtægter forekommer, at de bemeldte Caffer tildomte Beder formedelst de Skyldiges Uformuenbed ikke blive erlagte; og der in praxi have været forskjellige Meninger om, hvorvidt deslige Boder bør henregnes iblandt dem, som i Manael af Betas ling efter Fd. af 6te Decbr. 1743 Fulle affones med Fængs fel eller ikke, endstjent berorte Fd. nævner Beder i Almindelighed).

Bevilgn., at Baron M. H. Lovenskiold i 31 Aug. Tudse By maae oprette et Vognmandslaug med samme Rettigheder og Privilegier som Vognmændse laugene i Kjøbstæderne, og at de maae befordre til Rallundborg og Roeskilde og andre Steder i Landet alle til Tudse med Vognmænd ankommende Reisende, hvor alle Kjøbstæders Vognmænd skal være forpligtede at afsætte dem, de dertil ere ankomne med, samt for Befordringen at nyde samme Betaling som Vognmæns dene i Kallundborg; dog med Vilkaar, at Indvaanerne i holbek og Reisende fra og til Holbek skal beholde de res uindskrænkede Frihed, og forskaffe sig Befordring, hvor de kunne erholde den, uden at være forbundne at tage den i Tudse; t øvrigt skal dette Laug rette sig efter Forordningen af 5te Martii 1683, samt andre om Befordringskabet allerede udgangne Anordninger liges som og være forbundne til, at opfylde de Pligter, som ved den udkommende ny Anordning og Befordrings væsenet kunde blive dem paalaate. (Eftersom Baronen har andraget, at de Baroniet Lovenborg i bemeldte udse tilberende Bender, som bestaae af 27 Gaardmænd, have hidindtil efter de Reisendes, og deels efter Vognmændene i Roeskilde og Kallundborg, deres Begjering, befordret de Reisende, som med disse Vognmænd der til Byen ere anfomue, efterdi det ikke var disse Kiobstæders Vognmænd mueligt, i den anordnede Zid at befordre de Reisende lige igjennem, da der imellem disse 2 Kjøbstæder er over 9 Mile; ST 2 men 31 Aug. men denne saaledes forrettede Befordring have Benderne, da Foringen nu i nogle Aar har været usædvanlig dyr, fras sagt sig, medmindre dem maatte forundes samme Rettig heder og Privilegier, sem Vognmændene i Kjøbstæderne have, og lige Betaling med dem i bemeldte Kallundborg). 1 Septbr. Canc. Prom. (til første Hofprædikant), ang. (Sgt. Resol. Præsteboligen i Frideriksborg. 1 Aug.) Kongen bifalder Rentekammerets Forslag, betreffende en Forandring i det forrige Slotspræst ved Friderikss borg Slot afg. Provst Reiersen under 2den April 1781 meddeelte Forsikringsbrev, i Henseende til den derudi A bestemte bestandige Værdie af Præsteboligen i Frideriks borg, samt bemeldte Presteboligs Istandsættelse og Vedligeholdelse for Fremtiden med Mere; og vil saaledes: 1) at den i forbemeldte Forsikringsbrev gjorte Bestems melse, hvorefter Prasteboligen i Frideriksborg bea standig skulde være 2950 Rdlr. væd, skal bortfalde, og derimod fastsættes som en Regel til bestandig Følge for Fremtiden ved Præsteboligens Aflevering og Modtagelse, at Gaarden stedse skal afleveres og modtages udi forsvarlig og vel vedligeholdt Stand, hvilket hver Gang ved en derover holden og becdiget Synsforrets ning, hvoraf fidemeret Gjenpart indsendes til Mentes kammeret, bør godtgjøres: 2) at til bemeldte Præstes boligs Istandsættelse maae Fientes nu værende Slotepræst, Provst Rehling, 400 Rdlr. af Rentekammerets Extrafond, samt 60 Alen Fodstykke af Ecg, og 30 Stfr. Egegrene; og 3) at Provst Rehling, imod at nyde den i næstforegaaende Post tilstaaede Hjelp, ber saasnart mueligt besorge Præstegaardens fuldkomne Istandsættelse, og for hvad, som dertil mere end Beløbet af bemeldte ham bevilgede Hjelp maatte medgaae, selv gjøre Fors skud, hvilket i Hensigt til den Fordeel, som han selv nyder af Forbedringen, erstattes ham vaa lige Maade som Forordn. af 23 de April 1781, §. 26. 1ste Post har fast: fastsat i Henseende til Jordforbedringer paa beneficeret 1 Septbr. Gods, at nemlig, dersom han inden 3 fulde Aars For: (Kgl. Resol lob, fra den Tib at regne, da Istandsættelsen er fuld: Aug.) ført, enten ved Forflyttelse eller ved Dødsfald, afgaaer fra Embedet, da erstatter Eftermanden det fulde Fore skud, men efter disse 3 Aars Forløb afkortes Hr. Rebs ling for hvert af de næstfølgende 20 Aar en tyvende Deel af Forskudet, og, naar altsaa Hr. Rehling, efters at de bemeldte 3 første Aar ere forløbne, maatte forblive endnu i 20 Aar i Embedet, nyder han eller Arvinger aldeles ingen Erstatning for berørte Forskudtil hvilken Ende Provst Rehling haver at forsyne sig med behørig qvitterede, og af en af de Kgl. Bygmestre gjennemgaaede og attesterede Regninger, for hvad der i alt maatte anvendes til Presteboligens fuldkomne Jstandsættelse, og hvoraf tillige fan erfares, hvad han af Ve løbet selv har forstrakt, hvorfor han i anferre Tilfælde tildeels kan vente Erstatning; af hvilke attesterede Regninger, som Hr. Rehling beholder i sin Forvaring, ve rificerede Gjenparter blive at indsende til Kentekamme ret til Efterretning i fornøden Fald. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), I Septbr. ang. at Physico kan herefter, dog uden at oppe bære Salarium, tilstaaes 1 Rdlr. daglig i Diætpenge, saa ofte han af Øvrigheden forlanges til almindelige Epidemier uden for fin Bopal. (Paa Forespørgsel fra Stiftbefal., hvorvidt Landphysicus Doctor Lafond maatte efter hans Regning kunne nyde godtgjort 10 Rdlr. i Sa lario, for at have underseat en i Præste-Kjøbstæd i Aaret 1785 udbrudt smitsom Sygdoms Natur, samt ordineret fornødne Lægemidler til de Syge, eller og være pligtig til, imod den ham tillagte aarlige Gage og med fri Befordring at forrette flige undersøgelser og Ordinationer. Efter Fd. af 17de April 1782, s. 8 tilstaaes alene Phyfico fri Befordring, og det ansees billigt, at ban for fin af Griftet oppebærende faste Løn maae være det Almindelige til Ejenefte i paakommende Epidemier faavidt den fattige Almue augaaer; men det dog vilde være for haardt og trykkende, $3 01 1 Septbr. om han fulde af egen Bung udsættes for de med Reiser uadskillelige udgivter) (r). I Septbr. 1 Septbr. Canc. Prom. (til Landsdommerne i Sjelland og Møen), aug. Forholdet, naar Indstævnte ved at tegne paa Stævning eller forelæggelse, inde lade sig i Sagen selv. Gr. Paa den fra landsdommerne indkomne Forespørgsel il Anledning af, at det ved Landstings-Retten nogle Gange skal være indtruffen, at de indstævnte Varter enten paa Hovedskævningen eller Forelæggelfen under Skin af Paas tegning om Forfyndelsens Rigtighed, tillige contrabeaegne Sagen, og saaledes forfatte hele Indlæg, til Fornærmelse i de Kongelige Stempletpapirs Intrader, meldes herved til Efterretning for Fremtiden, At, naar den Indstævnte enten paa Stævning eller Sorelæggelse tegner andet end det, som hører til Sammes Jorkyndelse, og indlader sig i Sagen selv, hvad enten det er dens Formalia eller Realia, da, naar han intet andet Forsvars Skrivt i Sagen fremlægs ger, skal han ved endelig Dom tilpligtes at betale, hvad han ellers burde betalt, om han saadan fin Paategning ved ordentlig Indlæg havde fremlagt; men, lader han derimod indgive sit ordentlige forsvar, Deduction og Frettesættelse frivtlig i Retten, betaler han Intet for den enten paa Stævning eller Forelæggelse gjorte Paas tegning. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuuss Stift, og til Amtmanden i Christiansands Amt), ang. at Straffen paa Delinqventer fra Landet, som i Følge Forordn. af 13de Jan. 1747, §. 6. blive indsendte til Byens Arresthuus, medens den mod dem anordnede Action bliver ført for Over-Netterne, fan ereqveres paa det Sted, de ere arresterede, da alene den endelige Dom og dens Fuldbyrdelse be Ejendtgjøres til Alles Efterretning der, hvor Misgjer ningen er begaaet. (Saasom Amtmanden har foreslaact, () Sec Rescr. 14 Martii 1788 og 2 Julit 1790. at at de over Delinqventer der fra Amtet, som blive ind- I Septbr. bragte til Christiania, affagte Over-Rets-Domme til Kage ftrygning m. v. maatte ereqveres i Christiania eller Aggershuus Fogderie, for at spare Omkostninger, og afværge Des linquenternes Undvigelse; og dette efter Stiftamtmandens Betænkning meget vilde bespare baade Omkostninger og Almuen for Skyds). Generalitets- og C. C. Prom. (til hvert Res 1 Septbr giment), ang. herefter altid i dets Forestillinger, om Forsørgelse for de derfra afskedigende folk, uds trykkelig at anføre, om de virkelig findes uformuende til at tjene ved Garnisons Compagnierne, saavelsom Warsagerne, der gjøre dem uskikkede til denne Tjeneste. (Saasom den danße Krigs- og Hospitals-Casse ikke har Evne nok til at udrede Pensioner til alle de fra de forskjellige Corps og Regimenter afgaaende Folk, der dog ellers enten maatte have optjent de til Pensions Nydelse fastsatte 24 Aar (s), eller formedelft et eller andet Tilfælde ere blevne udygs tige til den gevorbene Tjeneste, naar deres Tilstand ellers er af den Beffaffenhed, at de kunne modtage den for saadanne Invalider bestemte Underholdning ved Garnisons- Compagnierne). Rescr. (til Biskopen over Fyens og Lollands 14 Septbr. Stift), ang. at der for bestandig maae svares Maadens ar aftykjøbings refiderende Capellaner paa falfter. (Saasom Biskopen har andraget, at Saa dant deraf fra Eftermand til Formand er svaret i 6 Capel laners Tid, uagtet derfor ikke er nogen authoriserende Drs dre, og at p. t. Capellan Mag. Seidelin ikke heller dertil er uvillig, naar han kunde betrygges, at han eller hans Stervbo fulde i fin Tid see Vederlag af Estermanden). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. over 14 Septhr. Viborg Stift), ang. Gaardes og Huses Vurdering i Viborg til Efterretning for Prioritet, Stifte og Auction, og at i dem samt i Grunde maae af pu bliqve og Umyndiges Midler (t) udlaanes af deres Vurderings-Summa. Dele Gr. Stiftbef. og Bisk. have indberettet, at der, sær i de sidste Naringer, ofte er begjert Laan af de under deres S4 (s) See Skriv. 4 Maii 1764. (See Rescr. 25 Julii 1788, §. §. 3-8. Be252 14 Septbr. Bestyrelse værende publiqve Midler imod Pant i Huse og Gaarde, udi Kjøbstæden Viborg, hvilket, at tilstaae, hidtil er blevet holdt betænkeligt i Betragtning af Kjøbstædbygningernes ustadige Priser og det deraf flydende Ansvar. 5. I. §. 2. 6. 5. 3, 4. $. 5. a 14 Septbr. Anledning af deres derhos gjorte Begjering, samt til Sikkerhed saavel for Capitalerne som for Administrateu rerne og dem, der udi Stiftet have Samme under Hæn der, anordnes og befales: Der skal herefter som hidindtil forholdes med Gaar. des og Huses Vurdering, hvad enten Samme maatte behøves til Efterretning... .. (u) Muurmestere. Disse Mestere, som skal udmeldes efter deres Tour, skal staae til Ansvar for... (v). De saaledes... (x) Forretninger. Udi Gaarde, use og Grunde....(y) fri for Ansvar og Tiltale; dog at der over saadanne Eiendomme hvert tredie Aar tages ny Taxation paa Debitorernes Bekostning, og det i Øvrigt stedse paa sees, at Pantet ikke forringes, thi, skulde det bevises, at Pantet, siden det blev vurderet, og i den Tid Pen gene derudi have været bestaaende, formedelst Mangel af Tilsyn samt behovente Reparation og Vedligeholdelse er blevet ruineret, eller fjendelig forværret, da skal den herfor tagne Vurdering ikke tjene dem til nogen Befrielse for herudinden paaliggende Ansvar: og maae intet Laan af publiqve Capitaler bevilges, uden at dekom først er indhentet Approbation fra Directeurerne for de publiqve Stiftelser (z). Rescr. (til Regjeringen over de americanske Eilande), ang. Udlæg for resterende Auctions 51 (u) Ligesom §. 1 af Plac. 31 Julii 1754. penge (v) Det Øvrige er ligesom Sammes 2den §., dog (i Ste den for staaer til Ansvar for) her alene findes: ansvare. See Rescr. 1788, §. 4. (x) Begge S. Spher lyde som §. §. 3 og 4 i Placaten. (y) Hertil som §. 5 ibid.] (z) See Rescr. 1788, S. 5. 5, 6. penge paa St. Croix, og den Præference, Borger: 14 Septbr. Raadet har for dem hos dets Indcassator (a). Gr. Samtlige Medlemmer udi Borger-Raadet paa St. Croir have andraget de Vanskeligheder, som ere forbundne med det dem paalagte Embede af Judcassationen af Aucs tionernes Beleb i de derpaa Eilandet forefaldende Sterv og Fallit Boer, hvorefter de tillige ere pligtige at indes flade og være ansvarlige for Betalingernes rigtige Erlæggelse af Vedkommende; og derhos begjert, at Kongen enten vilde fritage Borger Raadet for bemeldte Indcassation, eller og, i Sald Samme fremdeles derunder skal forblive, tillade, at Borger-Raadets eller Indcassatorernes Fordringer, som reise sig af fjøbte Effecter paa Auc tion i Sterv og Fallit-Boer, maaire, ved Kiebernes paa tommende Dødsfald eller Uvederbaftighed, være beretti gede til fortrinlig udlæg af Bocts Midler udi ethvert her efter forefaldende Sterv eller Fallito, foregaaende Pant alene undtagen, samt at Auctionsforvalterens Protocol ftedse maatte ansees som et tilstrækkeligt Beviis for flige Fordringers Rigtighed, og endelig at den almindelige Skifte Ret maatte paalægges, faasnart mueligt at give Borger- Raadet eller Sammes Indcasator udlæg af de for Auctionerne indkommende Penge, for hvad de saaledes for Auctions-Gjeld udi Boerne maatte komme tilgode. J Anledning af saadan Ansøgning, ca, da Kongen fremdeles vil, at Borger-Raadet skal vedblive foranforte Indcassation, bevilges, At det, naar en Kjøber paa Auctioner i Sterv: og Fallit Boer ikke betaler det Kjøbte til den i Auctionss Conditionerne bestemte Betalings Termin, maae være Borger Raadet eller dets Indcassator tilladt, efter en af Auctions directeuren udstedt og af bam attesteret Regning at gjøre ved Rettens Middel Udlæg hos De bitor, uden videre Lov og Dom; dog skal Borger: Raadet eller dets Indcassator ikke have Ret til paa saa dan Maade at gjøre Erecution længere end 6 Uger, efterat Regningen er forfalden til Betaling, men, naar længere Tid gaaer forbi, være pligtige til paa ordentlig Maade at søge den Skyldige: hvorhos tillades, at Borger:Raadet maae hos dets Indcassator i Tilfælde af Concurs have samme præference i hans Bo som Kongens Caffe efter 5-14-37 haver hos Kongelige K 5 Op= (a) See Rescr. 19 Aug. 1791, P. II, og deraf især §. 8. 14 Septbr. Oppebørselsbetjente; hvorimod det skal være pligtig, saavel ved Retterne som udi de paa St. Croir og i Kjøbenhavn udgivende offentlige Tidender at bekjendtgjøre, hvem Indcassator er, paa det Enhver derom fan være underrettet. 15 Septbr. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Forskudde af den Kongelige Caffe til Procuratorernes Omkost, ninger i beneficerede Sager (b). Gr. J Anledning af at Procurator Birch i Slagelse, som anbefalet Defensor for Vonden B. Chr. i Svenstrup paa Næsbyholms Gods imod samme Godses Herskab, bes gjerer et Forskud i Sagen af Kongens Caffe 40 Rdlr., har Rentekammeret forlanget Cancelliets Tanker om, hvil fe Udgivter ber tilveiebringes fra den Parts Side, som har Beneficium Paupertatis under Gagens Drivt. I de Sager, som føres efter Beneficium Paupertatis, betales Intet i Rettens Gebyhr, i Opsættelsespenge, til stemplet Wapir, til udtoge for Domme, og Intet i Procurator- Salarium; derimod fan Procuratorum Reiser til og fra Retterne samt Stevningers og Forelæggelsers Forkyndelse ikke haves uden Wenge. ubilligt vilde det være, om en Procurator, foruden den Umage han har med saadanne anbefalede Sager, tillige skulde betale Vognleie til eller fra Linget. Men, da Procuratorerne have som oftest Wenge Sager for Retterne at udføre, hvorfor dem Reises Omkostninger af deres Principaler blive godtgjorte: faa fynes det billigt, at ingen Procurator ber have Reise-Om- Fostninger betalte i beneficerede Sager, naar han samme Rettesdag udfører Sager for Betaling. Vanskeligheden herudi er, at man ikke forud fan vide, naar Procuratorer have Sager for Betaling, og naar ikke; dersom den forehavende Plan kommer til Fuldkommenhed, at ligne alle anbefalede Kjorseler paa Landet, og paa hvert Amt, kunde det beqvemmere lade sig gjøre, at flige Reisers Betaling, som andre Delinqvent-Omkostninger funde lignes paa Amtet, i Fald de ei funde erstattes af dem, som havde Beneficium Paupertatis; men herved møder den Uleilighed, at, naar en Procurator figer, at han ei fan faae i Forskud, kan han ei heller bie med Vengenes Betaling til Sagens Uddrag. Saalænge forommeldte Indretning ei endnu er kom men til Fuldkommenhed, er der vel ei andet for, end at dertil maae skee Forskudde af Kongens Casse. Lia geledes har det sig med Stævningers og forelæggel fers (b) See Forordu. 24 Julii 1789 og Prom. 17 April 1790. fers forkyndelse: om de anbefalede Procuratorer ends 15 Septbr. og vilde afgive dem til Parterne selv, stod det dog at befrygte, at disse ved Forkyndelserne vilde begane Feil, som funde spilde Processen. Det er vel derfor sikrest, at Procuratorerne besørge flige Forkyndelser, og dertil faae Sorskud. Hvad Procurator Birchs Begjering angaaer, da Fulde man være af den Formening, at han i denne anbefalede Sag kunde forstrækkes 20 Sidlr. af Kongens Caffe, til Vognleie og Stævningers same Forelæggelsers Forkyndelser paa Vilkaar, at han ved Sagens Uddrag beviser med Udtog af Justitsprotocollen, hvor mange Reiser, han i den Sag har havt til Tina get, saaledes at han for de Dage, han enten i andre anbefalede Sager, eller i Sager, som han udfører for Penge, har været paa Tinget, ikke begjerer sig Vogne leie for denne Sag tillige. Ligeledes burde han med Netrens Middels Artest godtgjøre, for hvor mange Pera soner, Stævninger og Forelæggelser have været forkyndte; samt med Stevningsmændenes Qvittering. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), 15 Septba ang. Markedsøgen i Ribe af Skomagerne fra de flesvigske Kjøbstæder. Gr. Efter senere erholdte Oplysning ang. den fra Skomagerlauget i Ribe indkomne Ansøgning, at det maatte forbydes de slesvigske Kiøbstæders Skomagere at indfinde sig paa Ribe Byes aarlige Markeder med deres Arbeide, hvorimod Supplicanterne vil forbinde sig til, ei at komme til de flesvigske markeder, befindes det, at Skomagerne i Hadersleb (c) og Tendern hidtil ikke have besøgt Ribe. Markeder, eller agte at komme der, men at det alene er Skomagerne i Apenrade og Lygomkloster, som pleie at betjene sig af markedsfriheden, og allerede i lang tid have været i Besiddelse af Samme. Da nu Ophævelsen af den derved forlængst tilveiebragte Concurrence ei alene vilde være til Skade for Laugene i Alpenrade og Lygomkloster.. men deslige Indskrænkelser desuden vilde tilintetgjøre Mar Federnes almindelige Hensigt ved flere Sælgere at lette Pri ferne paa de forekommende Bare: saa meldes herved, 17000 (c) See Prom. 26 Aug. 1786. 208 15 Septbr. 15 Septbr. 15 Septbr. 19 Septbr.


At Supplicanternes Ansøgning ikke kan være at bes vilge. Canc. Prom. (til Baronen til Konradsborg), ang. at, naar ham enten fra Cancelliet eller nos get andet Kongeligt Collegio bliver tilsendt nogen Forordning eller Kongl. Befaling, som skal læses for Retten, haver han næste Rettes Dag at lade mode for Retten, førend Samme tager sin Begyndelse, og der at fremlægge Forordningen i Sietten til Læsning; og, naar Samme er læst, skal den forblive i Rettens Bes varing til videre Jagttagelse og allerunderdanigst Est terlevelse. (I Anledning af Klage fra Birkedommeren ved Baroniets Birk over, at ham ikke siden 9de Jan sidst er fra Baronen bleven tilsendt nogen Anordning at læse til Tinge). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christiansand), ang. af hvem arvinglese Capitaler skal indtales (d). Gr. J Anledning af Fogdens Krigsraad Dahls Begjes ring til Rentekammeret om Befrielse for at indtale de i Nedenæs Foaderie udestaaende arveløse Capitaler, og da bemeldre Kaminer ei heller finder, at Saadant kan tilkomme Fogden, meldes, At en procurator fan befales at indtale sline Capi taler, paa Vilkaar, at Vedkommende, som ere in mora, tilpligtes at betale ham Omkostningerne. Kongl. Resolution, hvorved Rentekammes ret bemyndiges, imod Stemplernes sædvanlige firedobbelte Betaling, eller, efter Omstændighederne, imod at paalægge Vedkommende, foruden nyemeldte firedobbelte Betaling, endnu en passende ulet til ders Fattigboffe, i Almindelighed at antage til Stempling eller Omstempling de til første Classe henhørende, paa ustemplet eller uret Sort stemplet Papiir ud.. stædte Documenter, hvis Indhold eller Værdie ikke (d) Cfr. Prom. 10 Junii 1786. over= overstiger 300 Rdlr., naar gorseelserne reise sig af 19 Septbr. Ukyndighed, og ingen forsætlig Sviig fan spores; dog at Kongelig Approbation over saadan Kammerets Foranstaltning indhentes ved Maaneds-Forestillingen. 36 Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), 21 Septbr. ang. 300 Ndir. aarlig af Kirkerne i Horsens til 4 Skoleholdere. Gr. Sognepræsen og Magistraten have andraget, at Skolevæsenet der i Byen er i Borfald, som al reise sig deraf, at Ingen, som dertil bar Andfiar oa Duelighed, har villet paatage sig at være Skoleholder af Mangel paa vis Len og Levebrod; og, som ingen anden üldveie findes til at faae dugtige og duelige Skoleheldere, end at de kunne nyde noget Bit aarlig til Duusleie, Jldebrand og Lys, samt Byens Skatter af Grunden, med vid.re, foruden Stetelennen, fem af gorældrene gives quartalis ter, hvorudi Kirkerne der i Byen ligesom paa andre Steder bor komme til spielp, for at befordre dette betydelige Werk, allerhelft de, naar de afgive 300 dir. aarlig til Skolerne, endda beholde 002 Rdlr. aarlia til deres Udgivter og Vedligeholdelse, fea have de derbes fereaaet, at, naar denne aarlige Hicip fra Kirkerne blev Skolevæ fenet tilfaaet, og Skoleine bleve forfanede med duelige af Skole Forstanderne med Flid valgte og vel instruerede Skolelærere, kunde Samme efter deres Formening bedst deles saaledes: 1) En Skoleholder, som foruden almindelig undersiiónina funde lære i det tydske Sprog, Bog holderie, lider Sistorie, Geographie, Naturhistorie, og andre Videnskabers ferde Grundiætninger, en derfor nyde aarlig 100 Rdlr.; 2) til en Stoleholder, dervise Ungdommen i den oprettede Spindeskole i Chriftendommen og faa mange, som havde Genie og loft at reaue og skrive, med videre, der og skulde paaiwanes uden Betaling i ville foreskrevne Timer at give Saadanne unders visning, og derfor node aarlig 2on 80 Rdlr.; 3) den zdie Skoleholder maatte nyde aarlig 70 Rdlr.: og, da endnu een Skele der i Byen teiligen behaves, saa maatte den dertil antagende 4de Skoleholder nyde aarlig fen so Rdlr. med Haab om at kunne forflyttes til boiere fon efter udviste Flid og Dueligbed. Stiftbefal. og Bik. have nu udi Erklæring meldet, at det er Byens vigtigste Indvaaneres Ønske, at det forfaldne Stolevæsen der i Byen maatte opbielpes, og at Kirkerne efter neiagtig underfegelfe fan taale disse 300 Rdlr. aarlige Afgivt til et faa nyttigt og beißnedvendigt Brug: faa bevilges, 2t 21 Septbr. 21 Septbr. 21 Septbr. At deraf Kirkerne i bemeldte Horsens maae udren des 300 Rdlr. aarlig, for deraf at lønne de foranførte 4 Skoleholdere. Neser. (til Stiftbef. on Bisk. i Aggershuuss Stift), ang. at Desen Kirke (som de Aamodt Præstegjeld tilhørende og ved Sven Oesen nedsatte Nybyggere, 25 i Tallet, have i Aaret 1777 med Kongl. Tilladelse faaet opbygt, hvor der, foruden Læsning af Rlokkeren hver Sons og Hellig-Dag, skal af præs sten holdes Gudstjenste 4 Gange om 2aret, og hver Gang 2 Dage, nemlig en Søn- og en Uge-Dagsprædis fen) og Menighed maae adskilles fra Aamodt: Præster gjeld, og for Eftertiden med alle dets præstelige Met tigheder og Indkomster henlægges som et Anner til Tryffild Rald. (Efter Ansøgning fra Sognepræsten til Aamodt, siden det nu ledige Tryffild Præstegjeld ingen Annerkirke har, eg til bemeldte Oesen-Kirke ligger endvg endeel af Trofild Menighed nærmere end deres egne Kirker, da Aamodt desuden at være et vidtleftigt og besværligt Kald; samt da, efter Erklæring, Defen-nner beqvemmeligst kan henlægges til Tryffild, som desuden er et lidet Kald, da og alle præffelige Rettigheder af Anneret vil blive en Erstatning for den Moie, Præsten derved tillægges). Bevilgn. for et i Svendborg værende Liigs bærer-Selskab. Gr. Anders Rasmussen med flere Borgere i dette Selskab har andraget, at, efter en i Aaret 1716 indgaaet Fores ning, er bemeldte Selskab bleven oprettet, og at det til Sammes bestandige Vedligeholdelse der i Byen har vær ret en ubrudt Stik og Sædvane, at, naar noget Liig Fulde i Jorden hensættes eller begraves, har dette Selskab alle Tider maattet besorge Saadant imod en billig Bee lønning, og for en bestemt Mulet for enhver af Selskabss bredernes udeblivelse, da vedkommende Afdødes Paarørens de, indtil for nogen Tid siden, endog have fordret saadan Henbærelse af dem som en Pligt, men at, efterat de til dette Brug bave for faa Aar siden gjort en Bekostning paa over 150 Rdlr., for at see denne gode Indretning af deres Forfædre vedligeholdt, skal nogle Afdødes Paares rende have begyndt at lade den Afdedes Liig henbære ved unge Karle der i Byen, fient ikke med ringere Bekostning end end det de pleie at nyde, hvoraf følger, at hvad saavel 21 Septbr. forben som nu paa ny af dette Selskab er anskaffet, vil blive ikke alene uden Nytte og Brug, men endog til et vist Tab af den Summa, som der indestaaer, og denne gamle Stif og Sædvane desuden derved aldeles ophævet og tilfidesat. Fornævnte i Svendborg værende Selskab maae som et Liiglang fremdeles, som Brug og Skif forhen har været, af vedkommende Afdødes Paarerende holdes og bruges, naar et Liig skal hensættes imod en billig og hidtil brugelig Betaling efter Enhvers Omstændigheder og det bekostede Liigtois Brug ved Henbærelsen; dog skal dette Liiglaug ikke nyde nogen Betaling, hvor de ikke bære bort. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Hof- og Stadse 22 Septbr. Ret), ang. at Intet haves imod, at Hof- og Stads Retten besætter Taarngjemmertjenesten ved Blaataarn, ligesom ved Stadens civile Arresthuus og ved Stokhuset keer, hvormed Overhofmarskalken og er enig. (Efter de af Retten i Erklæring anførte Omstæn digheder) (e). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 22 Septbr. ang. Qvartal Fortegnelser over dem i Gjentofte- Sogn, som bør svare Stolestadepenge til Kirken. Gr. Forstanderen ved Bartou-Sospital har, efter Mas giftratens Meldende, i Anledning af den Samme den 19de Maii a. c. communicerede Resolution, angaaende Stolestade-Venges Erlæggelse til Gjentofte Kirke af dem, som ere fyft-Steder i Sognet paa Gade-Grunde, hvoraf ikke svares Tiende, forespurat, hvorledes med de fra 11te Juni 1781 til denne Tid forfaldne og resterende Stoles fadepenge af slige Luftfteder, hvoraf endeel imidlertid have været underkastet Forandring af nn Beboere, skal forholdes. For at undgaae videre Vidtløftighed, kan det fors hen Resterende af denne Afgivt bortfalde, men Samme alene svares for den følgende Tid; og har man ellers anmodet Statsminister Geheimeraad Grev Bernstorff at ville lade bemeldte Vartou: Hospitalsforstander (e) Cfr. Prom. 25 Aug. 1787. med 22 Septbr. meddele en fuldstændig fortegnelse over alle i Sognet værende Huusmænd, Indefter og Lyststeder, af hvilke denne Afgivt til Kirken skal svares, og herefter qvartaliter Underretning om de med dem forefaldende Fors andringer. 22 Septbr. diget 22 Septbr. Canc. Prom. (til Samme), ang. Vægtlod der til raffinerede Sukkere og Sirup, samt smaat 177aal til Steenkul. Gr. Da det vil geraade til de Handlendes &c.....(f) 25 til 100. Pd., hvilke hidtil for endeel sal mangle i Kjøbenhavn saa meldes herved, enhavn: faa me Art der ikke kan haves noget imod, at Magistraten efter dens under 9de Julii fidftl. indsendre Forslag, lader ved Justeerkammeret forfærdige, og til Alle og Enhver udsælge justerede Lodder af 25, 50 og 100 Punds Vægt (g), samt halve Tønder og mindre Maal til Steenkuls Maaling; og at Disse, for at filles fra.de ordinaire Kornmaal, paasættes det Kongl. Chifre og Bogstaverne St. R. Generalitets- og C. C. Prom. (til samtlige militaire Jurisdictioner i Danmark og Hertugdommene), ang. at ingen Inqvisit, saalænge han staaer for Retten, maae flaaes, eller paa anden Maade i Ord eller Gjerning mishandles, under Straf af en Maas neds Gages Forliis for Den, der saadan Mishandling maatte befale eller foranstalte; og at Auditeurerne, under samme Straf, fal, naar mindelig Forestilling ikke nytter, være pligtige Saadant i Protocollerne at anmærke, og det ufortøvet til Regimentscheferne at rapportere, som uden Lov og Dom have at foranstalte forbemeldte Gagens Indeboldelse, Chvilket Stongen, som ved Relationen af en Krigsrets Act og Dom erfarede, at den Anklagede er under Forhøret bleven belagt med Stokkeprogl, har, for at see sig uit for Fremtiden

(f) Ligesom i Plac. af 21 de Novbr. 1787. (g) Cfr. Rescr. 19 April 1788. tiden aldeles afskaffet, befalet Collegium at tilkjendegive 22 Septbr. samtlige militaire Jurisdictioner). V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 25 Septbr. Zoldere i Danmark), ang. at Borgeren Christen (Kot. Resol 5 Septbr.) Bahnsen i Hadersleb frit maae udføre raae Huder fra Danmark paa samme Maade som det tilforn er tilstaaet Garver Petersen samme steds, følgeligen inds til videre, og kun for saavidt de om vægsygen udgangne Anordninger ikke for Fremtiden derudi maatte være til Hinder. Rescr. (til Stiftbefal. over Lollands Stift), 28 Septbr. at 10 Bøndergaarde i Gloslund, der tilforn have tilhørt Gammelgaard, og nu ere lagte under Baadesgaard, herefter skal henhøre under Sønders Serreds Ting; dog skal nu værende Birke-Betjente ved Gammelgaard, saalænge de i dette Embede forblive, beholde det hidtil tillagte Korn. (Eftersom det er blevet andraget, at, ved denne Forandring af Herskab, Baadesgaards Inspecteur og Rettensbetjente have paa staaet, at disse Gaardes Beboere Enlle tilligemed Herskab have forandret Værneting, og herefter burde henlægges under Sender Herred tilligemed Baadesgaards øvrige Bes boere; hvorimod Rettensbetjente ved Gammelgaard paa staae fin Fogedjeppe, som endeel af deres Embedsind tomster, hos disse Bønder herefter som tilforn). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. 28 Septbr. at ved den agtende Reparation paa Gammels Sogns Kirke paa Holmsland maae dene Eiere forandre Taarnet med den derpaa værende firkantet høie Spidse til et toßidet skraa opstaaende Tag, imod at Mus ren opføres 2 eller flere Alen høiere end den nu er, og den øverste Fjerdedeel af Murens Heide fra ovenaf og neds efter blive stærk hvidtet, samt de øvrige 3 Fjerdedele farves med rød Muursteens Farve, ligesom Taget og igjen belægges med Blye. (Efter Ansøgning fra samme Eiere, som have andraget, at bemeldte Kirkes Taarn ex saa breftfældigt, at det, saasnart de fornødne Materialier fan faacs, maae tages under Reparation, men at de bes VI Deel 4de Bind. frygte, ge 28 Septbr. frygte, at endog den bedste Islandsættelse ikke vil være af nogen Barighed, formedelft den særdeles Skikkelse Taars nets Overdeel har, bestaaende af en imellem 4 Gävle op ført fiirkantet hoi Spidse, og Kirkens Beliggenhed paa en Banke tet ved Ringkjøbing Fiord, hvor den er udsat for de der herskende idelige stærke Storme). 28 Septbr. Rescr. (til de Samme), ang. Annergaardens Bortsælgelse, samt en Enke- eller Capellan-Bolig ved Bork:Bald. Gr. Sognepræsten Provst Fogtman har andraget, at han paa allern. Approbation har ladet hans Annergaard i Nor borf, af f. 6 Tdr. 1 Sfp. 1 Fr. 1 Alb., og som beboes af 2 Beboere, stille til offentlig Auction, da den ene Be boer Ole Jensen er bleven den Hoifbydende for den halve Gaard med 490 Rdlr., men den anden halve Gaard, som Fæsteren ikke vilde kjøbe, blev bemeldte Hr. Fogtman til flagen for 480 Rdlr., og hvorpaa han udbeder allern. Ap, probation, eg i Henseende til den ham tilslagne halve Gaard, at Samme maatte tilhøre ham og efterkommende Sognes præster, saaledes, at den kunde bruges til en Bolig for en personel Capellan, naar Samme behoves, eller til et Præste Enke Sæde, men, naar ingen af Defene fandt Sted, da at bortforpagtes; on maatte præste Enken, som beboede Gaarden, imodtage Bygningerne ved Syn, og holde dem i samme Stand, samt selv svare til alle Skats ter af Hartornet, saa og lade sig neie med en tredie Deel Pension af Kaldet, men derimod Intet betale i Landajelde, Tiende eller Indfæstning; blev der flere end een Enke i Kaldet, fulde den Første blive i rolig Besiddelse af Gaar den, men derimod ingen Vart have i Pensionen, ikke heller maatte han tvinges til at ryddiggjore Gaarden for en personel Capellan. J Erklæring have St. og B. meldet, at de finde Intet at erindre ved den af den ene Beboer tilkjøbte halve Gaard, da det er til fjendelig Fordeel for Præstekaldet, ei heller at den anden halve Gaard bliver til Belig enten for Enten i kaldet eller en personel Capellan, dog at Saadant ikke finder Sted, førend denne halve Gaard bliver fæsteledig, saa og at Enken eller Capellanen selv vedligeholder Gaarden, og hvorover Provsten skulde tage et aarligt Syn, og Sam me til Biskopen indsende. Det paa bemeldte Annergaard gjorte Auctionsbud approberes, og de 490 Rdlr. for den ene halve Gaard maae imodtages i Kongens Casse imod derfor udskæden de Obligation, og deraf at svares 4 pr. C. til Sogne præsterne i Kaldet; ligesom og, at den af Provst Sogt man man tilkjøbte halve Gaard maae bruges til Bolig for 28 Septbr. Enkerne eller den personelle Capellan i Kaldet efter forberørte Erklæring. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Aar: 28 Septbr. huus), ang. Buchvalds Legatum til Galten- Skole samt til hendes Begravelse og Epitaphium i Kirken. Gr. Sognepræsten for Stoering, Stier og Galten: Menigheder Hr. M. Thisrup har andraget, at ved en af Margarethe Arntil, forrige Skov- og Jagt Sessionsfris ver afg. B. Buchvalds Efterleverske, under ste Jan. 1754 oprettet Fundation, har hun deels fiftet en Skole for fats tige Indesters Born udi Galten. Sogn, og dertil skjenket et hende i Galten By tilberende Huus samt en Capital af 600 Rdlr., hvoraf Skoleholderen skal nyde den aarlige Rente saavel til Løn som til Skolehusets Vedligeholdelse, deels skjenket en Capital af 100 Rdlr., hvis aarlige Rente skal anvendes til hendes Begravelses og Epitaphii Vedlige holdelse; men at Skolehuser nu behover en Hoved-Reparas tion, hvis Omkostninger Skoleholderen formedelst hans ringe Indkomster og ellers trykkende Omstændigheder ikke efter Fundationen er i Stand til at bestride, og at dere imod Begravelset og Epitaphium, som forsvarligen er ved ligeholdt, endnu ikke behover nogen Reparation, da af den dertil legerede Capitals Renter endog haves 30 Rdlr. i Bes hold. Overskuddet af Renterne af de af fornævnte MT. Buchvald til hendes Begravelses og Epitaphii Vedlige holdelse i Galten-Kirke legerede 100 Rdlr. maae anvens des til den af hende i Galten By stiftede Skoles Res paration; dog at der stedse bliver en Beholdning af 10 Rdlr. af disse Renter, til at afhjelpe uventet paas kommende Mangel ved Begravelset og Epitaphium, men, naar Beholdningen bliver større, da maae det Øvrige af Supplicanten og efterkommende Præster i Kalder med Herredsprovstens Forevidende og Samtykke ans vendes til Skolens Brøstfældigheders Afhjelpelse, efters som fornøden eragtes. Bevilgn. (og Notis til Khavns Universitet), 28 Septbr. at der i Friderikssund maae holdes Heste-Mar- £ 2 ked 28 Septbr. Fed hver Tirsdag i Fasten, og Tirsdagen efter Paas fe (h) med gefte: og Kram-Vare. (Efter Indvaaner nes Ansøgning). 29 Septbr. 29 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland, Fyen, Lolland, Aalborg, Viborg, Aarhuus, Chris stiania, Christiansand og Trondhjem; Biskoperne i Sjelland, Ribe, Christiania og Trondhjem; Amtmændene til Vestervig- m. fl. Amter, Chris stians, Ringerig &c. Amter, Bradtsberg, Sta vanger, Nordland: og Finmarkens Amter; Gres verne til Laurvig og Jarlsberg), med Schema til Skifte Designationerne (1). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over Ags gershuus: Stift), ang. at Sognepræsterne af ethvert Huus, som ingen Jord haver, bør gives 2 Softe. dage, eller i disses Sted 24 Still. i Penge, hvorun der tillige Offeret bør være indbegreben; de Guusmænd derimod, som have Jord, bør, foruden det alminde lige Offer, tiende in Natura, naar de derom ei paa anden Maade med Præsten fan forenes. (Saasom det af Skrivelse fra St. og B. med Bilage erfares, at efter- at Sognepræsten for Borge Sogn for dem havde anmel det, at Amtmanden vegrede ham Udpantning hos Huusmændene for det, han beregnede disse for Host-Arbeide og Offer, efter Lovens 2-12-7, har Amtmanden vel paa Anmodning fra St. og B. at assistere Præsten efter Loven, adstædt Udpantnings Ordre for 12 Gfill. af hvert Haus, beraabende sig paa Rescr. for Viborg- og Fyens Stifter af 31te October 1766 og 30te Martii 1770, hvormed Præsten ei har funden sig fornøiet, men paastaaet efter gammel Skif 48 Sfill. af Mand og Kone; og det tillige fornemmes, at det for det meeste er almindeligt, at hvad Huusmanden giver i Penge, det giver han baade for Tiende, Offer og Hoftdag, men at der ere forskjellige Meninger, om saavel Mand som Kone ere pligtige hver for sig at giøre Hostdag; og om Loven skal forstaaes saaledes, at, naar en one sidder som Huuskone, skal hun ajere fin Host dag, men naar hun er gift, gjør Manden Sin, men hun Ingen, (h) See Prom. 9 Febr. 1788. (i) Prom. og Schema er ligesem Prem. af 3ote Junii: 787. Ingen, saa at Præsten ikkun skal have een Hofidag af et 29 Septbr. Huus). Generalitets- og E. C. Prom. (til Comman: 29 Septbr. danten i Kjøbenhavn), ang. at, efter Kongl. Approbation af 21 de Hujus, af Stadens Garnison maae afgives I Underofficeer og 4 Soldater med Behold af deres Tractemente, den Første for at bruges som Skriver, og de Sidste som Tjenere ved det militaire Selskab paa Gjethuset, som udi Garnisons Tjeneste maae godtgjøres; samt at disse Folk foranstaltes afgiven, naar de af Directionen for Selskabet forlanges. V. G. N. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 2 Octbr. Zoldere i Danmark), ang. at Borgeren Johan Diderich Zieronymus Losekam i Glykstad har, efter Kongl. Bevilgning, fra Toldvæsenets Side Tilladelse til at indføre toldfri i Danmark de af ham forfærdige de Meubler, paa Vilkaar, at dermed følger Magis ftratens Attest, grundende sig paa hans edelige Fors flaring, til Beviis for, at Meublerne, som saaledes indføres, ere blevne forfærdigede af indenlandske eller saadanne raae Materialier, som ere komne fra de dans ste vestindiske Eilande, og imod at han af det til Speilene forbrugte fremmede Glas ved Indførselen erlægger 10. p. C. Told og p. C. i Accise, som bea regnes efter det ufolierte Glasses Indkjobspriis. Rescr. (til Khavns Universitet), ang. at der af 5 Octbr. Vorfrue: Kirkes Midler maae eengang for Alle gives 200 Rdlr. til den af Sognets Pleie:Commission gjorte Indretning til Arbeide og Fortjeneste for dets Fattige, saa og til en fri Skole for fattige Børn. (Gaasom Comm, har anmodet universitetet om Understøttelse, og dette er villig til de 200 Rdlr.) Rescr. (til Biskopen i Aggershuus: Stift), 5 Octbr. ang. at i Rolloug Kald skal bestandig være en 23 CA 5 Octbr. Capellan pro loco, som af Biskopen skal foreslaaes, og af Kongen beskikkes, hvilken skal nyde 200 Rdlr. aarlig af Sognepræsten, da disse 200 Rdlr. aarlig ligeledes skal gives den i Kaldet nu værende personel Capellan, indtil han andensteds befordres. (Saasom Bikopen har, ved at indberette dette Præstekald som vas cant, forestillet, at det er af den Vidiloftighed, at det var godt, om det enten funde deles eg indrettes til 2 Paftos rater, eller og derudi sætres en refiderende Capellan; men det af Erklæring fra St. og Bisk. erfares, at det vil have fine fove Vanskeligheder, at der hverken findes Leilighed til Bolig for den ene Bræft, som fulde boe i Anneret, eller til Klokkerbolig, saa at de have indseet Nedvendigheden af, at bemeldte Kald for det første bliver udeelt som det er). 5. Octbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Bergen og Trondhjem (k), det ogsaa Amtmændene at til, kjendegive), ang. hvorvidt og hvorledes Obduc tioner Nordenfjelds, hvor ingen Physicus eller Chirur gus er, bør foretages. Gr. Det erfares, at der findes Vanskelighed ved at faae den ved Forordn. af 21de. Maii 1751 anbefalede Obduca tionsforretning iverksat, deels formedelst Mangel af Chirurgus og Physicus ved Stedet, hvor Cadaver findes, deels og fordi det vilde blive alt for vanskeligt, lang Beis fra, endog til Bands, at erholde Nogen saa betimelig, der med nogen Nytte kunde foretage sig Obduction, da Cadaveret i saadan Tidsrum fettelig kan være kommen i Forraadnélse; i hvilken Henseende det er foreslaaet, at, naar slige Obductionsforretninger udfordres, maatte Cadavera indbrin ges, hvor en Physicus opholdt sig, i en for Luftens Ind trængelse forvaret Kife, paa det de der kunde obduceres: og Collegium Medicum udi Betænkning har formeent, at det gjorte Forslag vilde blive saavel til Lettelse i Omkost ningerne, som og tjenligt for at faae slige Cadavera paa den sikkerste Maade obducerede, dog at der over Cadavera, førend de afsendes, en lovlig Synsforretning holdes af Stedets Foged, eller i hans Fraværelse af Lehnemanden med 2 kyndige Mænd, hvortil og den for den Skyldige beskikkede Forsvar kunde tilkaldes, hvilken Forretning maatte følge med Cadavera, naar det bortsendes; saa maatte og een eller flere paalidelige Mænd følge med Liget, for at drage alt muelig Omsorg for, at det paa Reisen intet Boldsomt tilfoies, ligesom og ved Synsfor retnin (k) Til denne Sidste stod desuden i Slutningen: dog, for saavidt Nordlandene angaaer, ikkun indtil videre. retninger paa Stedet over spæde Børn maatte en Jor 5 Octbr. demoder strax tilkaldes, som i Præstens Overværelse, naar han var saa nær ved Haanden, kunde give saa megen Op lysning om Fødselen, som mueligt. Hvor Obductionsforretninger ikke kunne foretages paa Stedet af en Physicus eller Chirurgus, skal ders med forholdes paa foranførte Maade; men i Sommer. Maanederne, naar Cadavera ikke kunne indsendes, maae Dommerne, uden foregaaende Obduction, domme i Sagen, naar alene af Actor er forskaffet en lovlig Synsforretning over Liget, hvilken dog saa noie som mueligt maae oplyse det ved Forordningen Befalede. Canc. Prom. (til Khavns Hof og Stads: Ret), 6 Octbr. ang. at ikke Hoieste Rets-Procuratorer i befa lede Sager, men de ved Under-Retterne, ere pligtige at føre nye Vioner. Gr. I den Anledning, at Byne bar af Hof og Stads. Retten begiert at en af Rettens Procuratorer maatte bes fikkes for ham ved et Forhør, som skal optages i en Sag imellem ham paa den ene, og Procuratorerne Ritter og Haagen paa den anden Side, have de Tilforordnede fors meent, at, da dette Forher skal erhverves, efterat Dom i Sagen selv er afsagt, vilde det være upasseligt, at en af Hof og Stads-Rets-Procuratorerne skulde beordres vaa Byüks Vegne, men at det derimod paaligaer Hoießte Retss Procurator Skibsted, som er befalet at udføre Sagen for Bynt i Hoiefte Ret, i saadan Qvalitet at iagttage hans Ret ved det erhvervende Forhør, hvorhos Retten har fores spurgt, hvorledes saavel i dette som i andre lige Tilfælde vil blive at forholde. Man finder ikke, at Hoieste-Rets : Procuratorer, fordi de befales for en eller anden fattig Mand gratis at udføre Sager for Høieste-Net, derfor ogsaa skulde være pligtige, for Samme at føre nye Vidner, og ers hverve nye Forhører; men, da den Procurator, der haver ført Sagen for Under-Retten, ansees at være den beqvemmeste til at afhøre de agtende Vidner, og erhverve de fornødne nye Forhører, saa vil det tilkomme ham at optage slige Forhører, og i vidrig Fald beor £ 4 drer 6 Octbr. drer Retten dertil en Anden af dens Procuratorer, som den maatte finde for godt. 6 Octbra 6 Octbr. 6 Octhr. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at Kandestober-Frimester J. Nordstrom ibid. skal i Hens. til Tins Gehalt rette sig efter Laugsa Artiklerne. Gr. Magistraten har indberettet, at, efterat Samme havde bekjendtgiort Kandefteber-Lauget Rescr. af 17de Aug. sidstl., hvorved det er bleven Kandestobersvenden J. Wordfrom tilladt, med egne hænders Arbeide i Staden at ernære sig af dette hans lærte Haandverk, har Oldermanden for Bauget forespurgt sig, om han ikke dog, uagter han et er mester i Lauget, ber, ligesom alle andre Kandefobere i Kongens Riger og lande ved Laugs Artiklernes ite Post er vaalagt, i Henseende til Gehaltet af hans Arbeide rette sig efter Kjobenhavns-Prove. Paa det at Publicum ikke med flet og forfalsket in skal blive bedras get, endog af Fußere, som under denne Frimesters Navn kunde forarbeide og sælge Samme, meldes herved, At fornævnte J. 27ordstrom, endskjent han ei er Mester i Kandestoberlauget, bør dog i Henseende til det af ham forarbeidende Tins Gehalt at rette sig efter dette Laugs Artikler af 14de Maii 1685, og ligesom Laugsmesterne i Særdeleshed være underkastet disse Ar tiflers 5te, 6te, 7de, 8de, 1ode og 12te Post. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Fyens Stift), ang. at med Skoleholdernes Tiendes pligtighed, naar de dyrke og befaae de dem til Græse ning udlagte Jorder, bør i Fyens Stift forholdes efter Cancelliers Skrivelse til Stiftbefal. og Bisk. over Aar huus-Stift af 4de Maii 1782; samt at Skoleholderne i Tommerup og Brylle bør eftersvare den af dem indes holdte Tiende. (Anledning af Disses Ansøgning om Befrielse for at yde Liende af det Korn, som de maatte avle paa de dem tillagte Græsningslodder). Canc. Prom. (til Amtmanden over Nordlan dene), ang. i hvilke Justitssager Sagefalds- Eierne ere fri for stemplet Papiir at bruge, og Rets gebyhr at betale. Gr. Gr. Laugmanden over Nordland og Finmarken har an: 6 Octbr. draget, at i Følge Rescr. af ste Octbr. 1764 have alle til Sagefald Berettigede i Nordlandene (hvad enten de have denne Rettighed til cu fri adelig Sædegaard, eller de bes fidde Stregods med saadan Rettighed) Frihed for at bruge templet Papir, og at betale Rettens Gebybr, i de Saz ger, som de paa Justitiens Begne ere forbundne imed. Des linquenter at udfore. Denne Rettighed har enhver Sagefalds Eier saaledes været i Besiddelse af, indtil Reute kammeret under 24de Decbr. 1785 ved Skrivelse har tils fjendegivet Amtmanden, at saalænge de Kgl. Rettigheder. indrales for Kongens Regning, behoves ei dertil stemplet papiir, men, naar saadanne Rettigheder ere i private, Hænder, og disse finde det fornødent ved Søgsmaal at indtale Samme, maae stemplet. Papiir dertil som i pris vate Sager bruges, saalange Vedkommende ikke ved nogen fpeciel gl. Resolution derfor ere fritagne. hvilken Anledning for fidite Aars Laugting skal være indsævnte 4 Sager, som alle for Under's Retten ere førte paa stemplet Papiir af saadanne Sigt og Sagefalds-Berettigede, hvoraf den Ene var for Barnefødsel i Delgsmaal, og de 3 andre for begaaet Leiermaal i forbudne Led; og, da Laugmanden holder for, at den anførte Rentekammerets Skrivelse er imod det Kongl. Rescript, saa har han derhos forestaaet, om ei i alle Delicta publica, som ere de, der nævnes i Forordn. af 13de Jan. 1747, nemlig Tyverie, Roverie, Mord og Mordbrand, Sagefalds-Eierne maatte tilkomme at bruge usteme plet Papiir, men derimod formeent, at i alle ander Sager, hvis Omkostninger ikke lignes paa Amtet, men hvor Kon gens Foged tager Omkostningerne af Kongens Sigt og Sagefalds-Casse til Sagernes Beftridelse, der skulde Sagefalds Eierne udføre Sagerne som private Sager, bruge stemplet Vapiir, og betale Rettens Gebyhr. Da nu det forbemeldte Rescript af ste Octobr. 1764 udtrykkelig anfører, at Sagefaldsberettigede have Frihed for at bruge Stemplet papir i de Sager, som de paa Justitiens Vegne ere forbundne mod Delinquenter at udføre; og under Delinqventsager er alene at forstaae de Sager, hvor de Saga søgte efter Loven fan dømmes paa Liv, Ære og Frelse: " Saa maae Sagefalds: Lierne i disse Sager bruge uftemplet Papiir, og være frie for at betale Rettens. Gebyhr; i andre Sager derimod, som ærlige Bøder vedhænge, som Slagsmaals: og Leiermaals: Sager m. v., der bør de betale stemplet Papiir og Rettens Gebyhr, hvormed og kommer overeens benævnte Kam merets Skrivelse. 5 Reser 12 Octbr. 12 Octbr. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Nibe Stift), ang. Varde Landemodes Afskakkelse, og et Extraordinairt i Ribe, m. v. om Expensers Indsendelse af Provsterne. Gr. Samtlige Provster i Stiftet have ansøgt, at det i Warde holdende Dionyfii Landemode maatte afskaffes, siden Weiene paa den Marets Zid 'skal være meget vanskelige over Vande og Aaer for endeel af dem at passere, og der sjelden er Sager ved dette Landemode, men ikkun de til Stiftets Øvrighed ankomne Kongelige Anordninger, som dog allerede ere Vedkommende bekjendtgjorte, at oplæse og registrere, hvilket de formene lige saa godt og betids at kunne see for hele Aaret ved Ribe Landemode. Bemeldte Varde-Landemode maae afskaffes (1) paa de Vilkaar: 1) at vedkommende Stifts Provster skal besørge alle de Contingenter og Collecter, som enten ere eller herefter allernaadigst vorde bevilgede, saavelsom og alle sædvanlige Erpenser, Intet undtagen, til Ribe inden Onsdagen for hvert Aars Dionysii Dag paa sæde vanlig Sted postfri indsendte; og 2) at naar Geistlige have Sager ved Landemodet, eller i Tilfælde af at noget Extraordinaire med Geistligheden kunde være at afhandle, der da holdes Landemode i Ribe paa en vis Dag, som Stiftbefal. og Biskopen maae bestemme, og til Samme at indkalde enten alle eller saa mange og hvilke af Stiftets Provster, som de efter Omstændig hederne finde fornødent. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aalborg- Stift), ang. 3 nye Chirurgi udi dette Stift. Udi dette Stift skal være 3 Chirurgi hver med 150 Std. aarlig Løn foruden de 2 i Sæby og Skagen forben Beskikkede (m); og til den Ende er under denne Dags Dato beskikket: 1) Chr. P. Scheel til at være Chirurs gus i Kjøbstæden Aalborg; og bør han betjene saavel Byen, (1) Cfr. Rescr. 13 Detbr. 1788. (m) See Rescr. 30 Dec. 1773, 22 April 1778 og 17 Jan. 1781. Byen, som deri værende Hospital og Sygehuse, saa og 12 Octbr. Kjær og Hvetbo Herreder i bemeldte Stift, saavelsom Flestum-Herred i Viborg-Stift, samt boe i Aalborg; 2) J. Chr. Schvarts, til at være Chirurgus i Kjøbstæden Nykjøbing paa Morsøe, samt i de 4 Herreder, Sønder, Norres, Hassings og Refs-Herreder i Aalborg- Stift, og skal han boe i 27pkjøbing; og 3) Chirurgus 2. Teve til at være Chirurgus i Kjøbstæden Tisted samt Hillerslev, Hundborg og Vesterhan Herrederne i bemeldte Aalborg Stift, og skal han boe i bemeldte Tisted, ligesom og frasige sig den med Proprietairene i Han Herrederne indgangne Contract, saa og være forpligtet til at tage Examen medico-practicum. Der hos befales, at bemeldte Chirurgi skal betjene Enhver, (n) end 6 Rdlr. og derefter i Forhold til længere Tid. Uden for Districtet maae forbemeldte Chirurgi betjene dem, som deres Tjeneste maatte forlange, naar deres Embeder ikke derved blive forsømte. Over de aarlige Lønninger, som til disse Chirurgi medgaae, haver Stiftbefal. at forfatte en Repartition over Kjøbstæderne, geistlige og verdslige Betjente, samt Herregaardene og Hartkornet i ethvert District, og Sams me derefter til nærmere allern. Approbation at indsende (0). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. 12 Octbr. aarligt Arbeide ved Veiene, eller Betaling derfor, af nogle havbeboere i ordhordlehns Fogderie (p). Gr. Af hans Skrivelse til Cancelliet erfares, at, efter at han, i Overeensstemmelse med den anordnede Beicommissions Beslutning under 27de Aug. 1785 og 30te Sept. 1786, havde tilskreven Fogden Vangensteen at betyde Havbeboerne af Sartar, Herløs og Rado Skibreder, at (n) Det udeladte er ligesom Rescr. af s Jan. 1787. (o) See Rescr. 28 Decbr. 1787. (p) Cfr. Forordn. 16 Novbr. 1792. De 12 Octbr. de paa de alfare og postveiene havde aarlig 3 Dage at arbeide, medmindre de hellere, imod for Arbeide paa disse. Beie at befries, vil bequemme sig til, pr. Mand aarlig i 12 Aar af betale 24 Still., samt, efterat nogle af disse. Havbeboere havde valgt, i Steden for Arbeide, aarlig i de bestemte Aar, hver Wand at betale, og Andre at ar heide, have de fiden ikke villet beqvemme sig til enten at arbeide paa disse Beie, eller betale det Bestemte, forinden, de derfor faae en Kongelig trykt Anordning, ligesom de og, endskjønt Stiftbefal. derefter ved Skrivelse til Fogden har søgt paa den meest lemfældige Maade at overtyde dem om deres Bildfarelse, ei i Mindelighed have været at overtale, men vedblive deres utilladelige Modvillighed. Da Bei-Arbeidet derunder vilde lide, og Stiftbefal. derbos, melder, at foranforte Bei Commissionens Beslutning er grundet paa noieste Undersøgning og mueligste Billighed, gives bermed tilkjende, At Kongen Samme ei alene vil have confirmeret, men, og i Overeensstemmelse dermed anordner: at Havbebos erne udi fornævnte Sartars, og Rado: og Herlo-Skibreder i Nordhordlehns Fogderie fal, uden mindste Vegs ring enten Dage om Aaret arbeide paa de uden for deres Skibreder værende alfare og Post: Veie, eller hver mand aarlig i 12 Aar til Wei-Cassen betale 24 St.,, til hvilken Ende deres Erklæring om, enten de vil ars, Beide eller erlægge den bestemte Betaling, ffal, faasnart denne Befaling, hvilken Stiftbefal. maae lade trykke, af Kirke Bakkerne er bekjendtgjort, ved Lehnsmændene.. indhentes, og paa næstanstundende Tinge modtages, da hvad som da af dem vedtages, skal være og blive til fredsevarende Følge saaledes, at den anordnede mulct hos dem eller de, der maatte vælge at arbeide, og efter Tilsigelse skulde udeblive, maae, ligesom Betalingen hos dem, som sig dertil erklære, og ei Samme til Fogden i det seneste paa ethvert Aars Søftetinge, i Min delighed erlægge, ved militair Execution efter Amsets Foranstaltning inddrives: og skal dette her befalede med anstundende Aar tage Begyndelse; da i øvrigt endskjønt fornævnte Almuers Forhold og Begring har været uundfyldelig, af sær Kongelig Naade, og i Betragtning af af det mislige Fiskerie, de allern. befries for den ellers 12 Octbr. fortjente Straf og Mulet, hvorimod de have uvegers lig dette at efterkomme. Canc. Prom. (ril Biskoperne i Danmark og 13 Octbr. Norge), ang. fordrede Erklæringers hastige Indachi g sendelse i Cancelliet (q). G. Saavel udi Cancelliet som og ved Hoffet indlöbe jævnlige Klager over, at Supplicanterne fænge blive opholdte, og maae vente, inden de kan erholde Resolutionee paa de af dem indgivne Memorialer; og, da saadant Ops hold reiser sia deraf, at de over Ansøgningerne forlangte fornødne Erklærinaer undertiden i lang tid udeblive, saa, paa det Hans Majestæts Tjeneste med den behørige Proms titude og uden Ophold kan blive befordret, tilkjendegives Bistopen, At han udi alle Sager, som blive sendte til hans Erklæring eller Betænkning, i det seneste ... (r) Uger, haver at indkomme med Samme, og i vidrig Fald strap at indberette, hvorfor Saadant ikke har kuns net stee; ligesom han og, for at kunne efterkomme dette, haver i ethvert Tilfælde at forelægge Underbetjentene og Vedkommende, hvis Oplysninger han behover at inda hente, en vis bestemt kort Tib, inden hvilken de skulle være forbundne at meddele ham Samme, da han i Tile fælde af Forsømmelse herudi kunde ansee dem med en passende Mulet (s) efter Omstændighederne, som da tillige til Cancelliet maatte indberettes. adioO Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat samt 13 hver Stiftbefalings- og Amtmand i begge Riger), det Samme (t), og i øvrigt i Følge Cancelliets Skris (q) See næstfølg. Prom., samt af 3 og 10 Nov. 1787. (r) I Kjøbenhavn 3, i Siellands Stift 4, i Fyen og Jydland 6, Sondenfjelds 8, og Nordenfjelds 10 Uger; dog i Nordlandene og Finmarken, saavidt Posternes Gang det vil tillade. (s) See Prom. 10 Maii og 2 Aug. 1788. ing (t) Dog cfr. noie Rescr. 3 Junii 1785 og 31 Aug. 1792 EX Octbr. samt Prem. 31 Octbr. 1789. 13 Octbr. Skrivelse af 26de Febr. 1774 ved Indberetning af en, hver verdslig Vacance at anmelde, hvad saadant Em bedes Indkomster omtrent, og, saavidt vides kan, aarlig beløbe sig til. 13 Octbr. 13 Octbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over Island), ang. at de, som have begaaet Hoer eller Leiermaal, ei maae blive i Bopæl eller Sogn sammen. Gr. Saavel i Anledning af en fra Syffelmanden i ftre Skaftefjelds Syffel indkommen Forespørgsel, som Sfrivelse fra Stiftbefal. om de, som, i Steden for i Følge Stor dommen af 1565 og Forordn. af 3die Junii 1746 at remme Syffelet formedelft Horerie eller 4de Gang begaaet Beiermaal, nu efter Rescr. af 15de Martii 1780 betale en Mulet fra 2 til to Rd., maae boe i Huse sammen, meldes, at, da bemeldte Forordnings 12te Art. befaler, at de, som have begaaet Leiermaal, maae, naar de ikke ægte hverandre, ei blive i cen Bopæl sammen, eller i et Sogn, og denne Forordning i faa Maade ei er ophævet ved fors anførte Refeript af 1sde Martii 1780, men alene Stordommen, for saavidt Rømning af Syffel og Landsfjerding angaaer, Saa bor i saa Fald forholdes efter meerbemeldte Forordning af 3die Junii 1746 dens 12te Art., hvilken, som meldt, i ingen Maade ved det benævnte Rescript er forandret. V. G. N. og Gen. Toldk. Circul. (til Tolderne i Fyen og Indland), ang. neie at iagttage Fore budet i Forordn. af 8de Octbr. 1734, paa uberedte Faar og Lamme: Skinds Udførsel, og ei ar tillade deslige uberedte Skinds Udførelse af Riget, forinden det med Feldberedernes Attester beviisliggjøres, at Samme ikke Skindene ere behøvende, hvilke Attester da ved Toldregnskaberne fremlægges under de Numere, Skindenes Udførsel seer. (Saasom de til Kammeret indløbne igjentagne Besværinger fra Feldberederne og Handremagerne i Provincerne, over Mangel paa de fornødne Sfind til deres Professions Drivt, give Formodning, at bemeldte Forordning ikke tilbørlig overholdes ved Toldskederne) (u). (u) See Circul. 20 Sept. 1788. Same Sammes Prom. (til Amtmanden i Lundenæs, 13.Octbr. og Bøvling: Amter), ang. at tilfjendegive de klas gende Nørholms Bender, til Resolution: at Forordn. af 24de Decbr. 1760 i dens Iste §. udtrykkes lig tillægger Proprietairer og Jordegods:Eiere Folkes statten af deres Bønders Tjenestefolk, imod at svare selv 8 Still. af hver Tondt Hartkorn, og at følgelig Folkeskatten, hvilken er og bliver den Samme som den i Forordn. af 31te Decbr. 1700 findes paabuden, aft Supplicanterne bør erlægges; men at derimod de i klas gen ommeldte Søringspenge ikke i Forordningen ere befalede (v). Rescr. (til Khavns Hof og Stads Ret), ang. 19 Octbr. af hvem Skifterne efter det til Feiningen Christiansøe udcommanderede Divisions: Mandskab fors rettes (x). Gr. Admiralitets- og Commissariats Collegium bar til Cancellier meldet, at Auditeur Lemich paa denne sæsning 8190 cz har anlegt, at Stifterne efter det ubetydelige Antal af Divifions Mandskab, som fra Kiøbenhavn til Fæstningen commanderes, da der bortdee, maatte af bemeldte Fastnings Stifte-Ret der behandles, i Ereden for at Saadant seer af Hof- og Stads-Rettens Stifte Commission, hvilket ofte foraarsager megen leilighed. Bemeldte Christiansges Fæstnings Stifte:Ret maae behandle og endelig afgjøre Stifterne efter det til sams me Festning udcommanderende Divisions:Mandskab, samt dets hustruer og Børn, uden at Hof: og Stads- Retten dermed Noget for Fremtiden skal have at bes stille, undtagen i det Tilfælde, at det afdøde Mandskab maatte have efterladt sig deres hustruer i Rjøbenhavn, i hvilket Fald Skiftebehandlingen fremdeles forrettes af of og Stads:Rettens Skifte-Commission. (v) Cfr. Prom. 1 Decbr. 1787. (x) Cfr. Plac. 29 Decbr. 1791. Rescr. ad:0 on .19 Octbr. 19 Octbr. 20 Octbr. 20 Octbr.

Rescr. (til Professorerne ved Soro-Academie), ang. at Repetent J. Chr. Molbek er beskikker til at være herefter Professor Mathefeos og Philofophie ved Academier, med 500 Rdlrs. aarlig Løn, saalænge han er den yngste Professor, og tillige paalagt uden Betaling at paatage sig Opsigt med Instrumentfalen, hvorved altsaa de for saadan Opsigt hidtil betalte 50 Rdlr. ophøre, m. m. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus, og Notits til Khavns Universitet), ang. at det Mar ked, som under 12te Jan, er bevilget at holdes den 28de Junii ved Knudstrup Bro, maae fastsættes til at holdes aarlig den 2den Julii. (Efter Ansøgning fra Herredsfogden, som har andraget, at dette Marked nu, da Snavstingstiden i Følge Forordn. af 22de Sept. 1786 er forandret til at begynde den 13de Junii, og sædvanligen bedvarer i 16 Dage, indfalder i benævnte Snapstingstid, hvilket giver megen Uleilighed og Lab for Kjøbere og Sæls gere). Canc. Prom. (til Mentekammeret), ang. at man ligesom Samme ikke seer Andet, end at Officerernes Befordring, som commanderes paa Execution, vil være at betale af dem, som paadrage sig Erecutionen. Anledning af Kammerets Promemoria) (y). (J Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at Kongen har approberet det af ham indsendte Segl (2) til Brug for Hillerød Kjøbstæd ved Breve, som Øvrigheden afsender med Posten, og ved andre udstædende Documenter. Canc. (y) See Prom. 3 9700. 1787; bortfalden ved Fd. 30 Jan. 1793. (z) Et Hylde Træe med Frugt paa en Helm i Goen, frem skydende til begge Sider fine Rodder, under en Kons gelig Krone. Efter Etymologien af Navnet, tagen af Inscriptionen paa Frideriksberg Slot, for at ere indre det gamle Sylderødsholms komme under den danske Krone ved Magestifte med Skov-Kloster i Nar ret 1560. Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorskov: tc. 20 Octbr. Amter), ang. at Sore Academies Professorer og Betjente bør svare Delinqventpenge. Gr. J Anledning af hans Forespørgsel desangaaende, meldes, at, da Rescr. af 23de Julii 1734 tilpligter Enhver, uden Hensigt til andre havende Fortrin, efter fin formue at contribuere Delinqventpenge, hvad enten de ere geiftlige, verdslige eller militaire Betjente, til Statens almindelige Sikkerhed, Saa kan Academiets Professorer og Betjente (a), som boe i Sorø, ikke derfor være at fritage, saame get mindre, som det forhen og i Aaret 1779 ligeledes er fra Cancelliet bleven tilkjendegiver, at de ikfe, for Delinqventpenge at svare, kunde befries, da disse saas velsom andre slige til almindelig Nytte sigtende Udgivter henhøre under de Publiqve, for hvilke Ingen bør holde sig fritagen, og hvorudi ei heller den seneste Fundats for Sors: Academie af 29de Jan. 1782 Art. 50 §. 51, som in hoc paffu er ordlydende med den Wldre af 7de Julii 1747, fan gjøre nogen Forandring. I øvrigt, ligesom Academiet ikke efter Amtmandens Forslag fan paalægges at betale denne Delingvent: Uds givt for dets Professorer og Betjente, saa fan og ikke Professor Riese, der ei staner i nogen Forbindelse med Academiet, befries for denne udgivt, men Samme vil efter (a) J. Anledning af at de Samtlige besværede sig over Signingen af Delinqvent-Omkostninger, m. v., bleve Professorerne fra Cancelliet den 15de Decbr. 1787 tilmeldet, at, da Academiet eller dets Betjente ikke kan ansee sig undtagen fra Sore Byes Jurisdiction i en befalet Skats udredelse, ligesaa lidet som andre Indvaanere af forskjellig Stand geistlige og militaire, denne Skat og tilforn paa lige Maade har været lignet, og af Vedkommende paa Mcademiets Side erkjendt; og den seete Ligning allerede af den conftituerede Stiftamtmand, som derved Intet har fun det at erindre, er approberet: saa vil det derved have sit Forblivende." VI Deel 4de Bind. M 20 Octbr. efter Rescriptets flare Ord være at ligne paa ham som en i Sors bosiddende Indvaaner. 20 Octbr. V. G. R. og Gen. Toldf, Circul. (til Stift (Kal. Resol. befalingsmændene saavel Told- og Consumtions: 3 Octbr.) Betjentene i Danmark), ang. at, naar Nogen for Told og Bøder i Mangel af Caution arresteres, maae Saadant af Told. og Consumtions:Betjentene paa Stedet tilmeldes vedkommende Øvrighed, med Anmodning om at constituere den Arresteerte et lovligt Forsvar, paa det at Sagen mod ham kan have sin ordentlige Fremgang. 26 Octbr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aalborgs Stift), ang. nogle Markeder i dette Stift. Gr. Kongen er bleven refereret den Uorden, som nogle Steder paa Landet der i Stiftet gaaer i Svang med ad feillige selvgiorte og uauthoriserede Markeders Holdelse, og vil, til Sligt at forebygge, have anordnet, At der til Nytte for Landmanden i Vendsyssel maae Herefter holdes følgende Markeder, nemlig: 1) Jørre Sundby ved Aalborg 2 Markeder, det Ene paa den anden Søgnedag efter Pintse Helligedage, med Tra Vare, og det Andet først i October Maaned tilligemed Slagtehøveder; 2) ved Vrangsbek: Rro med Slagte hoveder 1 a 2 Dage efter det Marked, som udi Hjør ring holdes i October Maaned; og 3) ved Lille : 27ygaard Torsdagen efter hvert Aars 6te Januarii med Træ Vare: hvorimod alle selvgjorte Markeder og Samlinger alvorlig forbydes under vedbørlig Straf efter Omstændighederne. Derhos bevilges, at det til den 4de Sept. i bemeldte Hjørring Kjøbstæd fastsatte Marked mane afskaffes, og derimod, i Steden for det sidst i Octbr. Maaned holdende Marked, holdes Et forst i bemeldte Maaned med Slagtehoveder, Sædeforn og andre Landets Producter; hvorhos og Byen maae for undes undes 2 Heste Markeder den rode Febr. og den 1ode 26 Octbr, Martii hvert i 2 Dage, saa og en Torvedag hver Lø verdag. Ligeledes bevilges og, at der i Kjøbstæden Sæby maae holdes 2 Heste-Markeder den 12te Febr. og 12te Martii i 2 Dage, hvorimod det den 9de Martii bevilgede Heste Marked bortfalder; og skal det Heste- Marked, som holdes der i Byen den 22de Junii, fors andres til den 29 de Mait, og det den 3die Octbr. holdende Kram-Marked forandres til et Marked med Slagtehoveder, Sædekorn og andre Landets Producter; hvors hos og 2 Markeder med Kram og andre Landets Pro ducter maae holdes den 7de Julii og 19de Octbr. Canc. Prom. (til Gen. Kirke Inspectionscol: 276 legium), ang. Afgivt af Justits- Embederne til Skole:Anstalten paa de vestindiske Eilande. Fra det vestindiske guineiske Rente: og Generaltolds Kammer er Cancelliet bleven tilmeldet, at Kongen, efter derfra at være bleven foredraget Forholdet med de af Justitsbetjeningerne paa St. Croix til Skolerne der paa Landet allern. bevilgede Afgivter, har under 19de Sept. næstafvigt resolveret:,,at Afgivten af Justits- Embederne paa de vestindiske Eilande, som vare be vilgede Skolerne der i Landet, maae indtil 1785 Aars Udgang tilfalde missionens Fond samme steds, men fra 1ste Jan. 1786 og den følgende Tid bliver denne Afgivt, eller de 500 Rdlr., som til Skolerne der i Landet ere bestemte af den Byskriver:Embedet i Chris stianstad paa Eilandet St. Croix paalagte aarlige Af- Afgivt, at beregne til Indtægt for den ny almindelige Skole-Anstalt paa Derne, som nu forehaves (b). Octbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 27 Octbr. ang. at det tilkommer Byfogden i Kolding at forrette Auctioner over de der værende Kongelige 2 (b) Cfr. Rescr. 21 Decbr. 1787. Ma 27 Octbr. Magaziners Kornvare, naar disse der forauctione res, lige saavel som over andre der foranctionerede Mobilia, (saasom der imellem Byfogden Borgemester Bang, og Herredsfogden Justitsraad Junghans var Di spute, hvem af dem det tilkom at forrette Auctionen over endeel Rug, som den 13de Aug. forben blev solgt af Korns Magazinet: men Rescr. af 1ode Aug. 1753 er saa reent, at ingen Tvivl kan være derimod, og disse Korn-Vare ere Losore, beliggende i Kolding) (c). 27 Octbr. 27 Octbr. 27 Octbr. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Apothes ker Faber i Holstebro bør være befriet for at svare Læringsskat, saalænge han ikke med sin handel og Be drivt gaaer uden for sit Privilegium. (Saasom ban har besværet sig over, at han af Tareerborgerne samme steds er sat i Næringskat, endfient han ingen borgerlig Næring driver, eller bruger anden Handel end den Forordn. af 4de Decbr. 1672 §. 18 tillader; og det erfares, at det Eneste, som kunde synes at drage ham ind under Næringskat, maatte være det af ham drivende Avlsbrug, men Gamme efter den meddeelte Oplysning bestandig har lagt til Grunden, uden at nogen af Supplicantens Medborgere deraf have svaret nogen Næringsskat) (d). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christians sand), at Kjøbmændene Daniel Isaaksen i Chris stiansand og Friderik Gjertsen i Mandal kan til engels fe Vice Consuler paa sædvanlig Maade tillades udnævnte, siden Stiftbefal. imod deres Valg Intet har at erindre. (Paa hans Meldende, at den forbrittannisfe Generalconsul Jon Mitchel har begjert dem erklæret ders for). Canc. Prom. (til Amtmanden over Frideriks stad og Smaalenene), ang. hvorledes Rescr. af 11te Aug. 1786 om Arve, som ci overgaae 15 Rd., at udgaae af Overformynder Rullerne, bør fors ftanes (e). (c) See Forordn. 21 Junii 1793, §. 3. Rentel. (d) See Prom. 2 Junii 1787 til Aarhuus, med Bedteg ning. (e) Ligesom Prom. 20 Jan. 1787 om det Samme. Rentef. Circul. (til Amtsforvalterne i Danmark), 27 Octbr. ang. saavidt mucligt, at besørge for Eftertiden de 22 St. af hvert Lægd, som i Følge Plac. af 13de Maii 1785, §. 5 aarlig skal godtgjøres for de Tationales Munderingsorters Bevaring ved Regimenterne, indfordrede, og ved de aarlige Seffions Samlinger Betalte til vedkommende Regiment, (hvilke Samlinger, cfter Correspondence med Generalitetet og Cancelliet, ansees for den beqvemmeßte Termin) (f). V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 27 Octbr. Toldere i Danmark), aag. saasnart sem mineligt til Kammeret at indberette, hvad Qvantiteter af Smør, faltet og røget Flest samt Zorn Vare fra Toldstedet er blevet udført til fremmede Steder i afvigte Augusti og Septbr. Maaneder; saavelsom ved denne, og herefter indtil videre ved hver Maaneds Udgang indsende en lige Fortegnelse til Kammeret over hvad der i den forløbne Maaned af disse Vare Sorter til fremmede Steder er udført (g). Gen. Ld. Dec. og Commerce Collegii Prom. (til 30 Octbr.\ Stiftbefalingsmændene og til Amtmændene (h) i (Kgl. Resol. Danmark), Forsikringens Begyndelse ved de 24 Octbr.) danske Kjøbstæders almindelige Brandcaffe og en bedre Orden i Henseende til de derunder forsikrede Landbygninger.

Forsikringens Begyndelse i Kjøbstæderne skal herefter regnes fra den Dag Tarationsforretningen er hol den, underskreven og attesteret; og Magistraten eller Byfogderne skulle derfor i det seneste inden 8 Dage efter Tarationen udfærdige Forretningen in forma, og A 3 med (f) See Prom. 3 Novbr. og Circul. 21 April 1787 med Bedtegning. (g) Ophævet ved Circul. 18 Junii 1791. (b) Til Disse gik ikke uden 2den og 3die 8. soles Indhold, der endog bleve aparte communicerede Stiftamemans dene som Amtmænd. §. 1. §. 2. 30 Octbr. med næste Post derefter indsende Gjenparter deraf saa vel til Stiftamtmanden som directe til Commerce-Cola legium (i). Forsikringen for Landbygningerne stal regnes fra den Dag, Tarationsforretningen tilligemed Attest om Brandredskaberne er indleveret til Amtmans den; og Amtmændene, som forfatte de aarlige Beregninger over de forsikrede Landbygningers Contingent til Brandcassen, og foranstalte Pengene indcasserede, skulle til den Ende herefter, i Stedet for Stiftamtmændene hidtil, paategne Taxationsforretningerne, som i tre Gjenparter, tilligemed behørige Attester om Brandredskaberne, til Amtscontoiret indleveres, hvor af Amtmanden med sin Paategning tilbageleverer Eie ren det Ene, henlægger den Anden i Amts-Arkivet til Efterretning ved de aarlige forfattende Brandcontina gents-Beregninger, og næste Post derefter, med samme Paategning som paa den Eieren tilbageleverede Gjens part, indsender den Tredie directe til Commerce Colle gium (k). Amtmændene skulle herefter i Henseende til Brandforsikringen handle directe med Collegium, og Stiftamtmændene derimod befries for det Arbeide, som dem hidtil derved har været paalagt. 5. 3. 2 Novbr. Neser. (til Biskopen over Sjellands: Stift), ang. en Præste-Enke-Bolig i Ferslov og Vels lerup Rald. Gr. Refigneret Sognepræst Hr. Rødberg har andraget, at han for 3 til 4 Aar siden har af nyt opbygt et Huus paa 6 Fag af Bindingsverk, samt muret med brændte Muursteen, hvilket i Præstegaardens estre Have er belig gende, men dens Huse i øvrigt ganske uvedkommende, hvil ket tilligemed en liden for sig selv fra det øvrige af Haven indhegnet Haveplads, der tilligemed Huset indtager et Rum af 900 Dvadrat-Alen, han ønsker at maatte for Fremtiden blive en Bolig for Præste-Enkerne der af Kaldet. Be (i) See Anordn. for Kjøbstæderne af 29 Febr. 1792, §. §. 3 og 4; er ellers ophævet ved Slutn. af dens Præmisser. (k) See Dito for Landet af samme Da:0,5.5. 1, 3, 4, 5, 15, 16 og 18. Bemeldte af ham opbygte Huus med dertil hørende 2 Novbr. Haveplads maae for Fremtiden være en Bolig for Præste Enkerne i fornævnte Fersløv og Vellerup Kald, paa følgende Vilkaar: 1) at, naar flere Enker ere i Kaldet, den Første da altid skal have Fortrin og Ret tighed til at boe i huset, saalænge hun lever; 2) at Huset bestandig under Herredsprovstens Opsigt af Kaldets Præster Mand efter Mand forsvarlig vedligeholdes; 3) at Enkerne stedse tillades fri Adgang til den ved den ene Ende af Enkehusets Have staaende Brønd; og 4) at Præsterne i Kaldet paa egen Befoste ning lader Enke-Haven indhegne, dersom de ikke ville tilstæde Husets Beboere andensteds Udgang end til Gaden. Hvorhos og bevilges, at fornævnte Hr. Rødberg maae selv beboe dette til Enkebolig bestemte Huus, saalænge han er i Live; hvorimod han paa egen Bekostning skal besørge Havens Indhegning og Sammes Vedligeholdelse, ligesom og hans hustru, om han til næstkommende Paaske bortflytter derfra, alligevel efter hans Dod maae, om han vil, strax dert igjen indflytte. Rescr. (til Samme), ang. at Degne Enkerne 2 Novbr. ihvedstrup- og Flyng Degnekald maae af Samme nyde en aarlig Entepension af 12 Rdlr., der skal betales dem i 4 Terminer, nemlig &c. (1). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aalborg), 2 Novbr. ang. de Skoleholderen i Hals tillagte Indkomster..

Gr. Af deres Skrivelse til Cancelliet er bleven refereret, at det, siden Hals Ladegaard og Gods er publiceret, til Bortsælgelse ved offentlig Auction, og Bøndergodset og Skoven skal separeres fra Gaarden, vil være fornedent, at der søges Sikkerhed for den Skoleholderen i Hals tils lagte Løn og Jndkomst, som efter den af høisalig Prindsesse Sophie Sedevig i Aaret 1719 oprettede Fundats er 4 Tønder Rug, 4 Tønder Byg samt 20 Rdlr. i Penge, der alt M4 stal (1) Ligesom Fortsættelsen i Rescr. 1 Julii 1778. 3 Novbr. skal betales af Godsets indkomne redeßte Midler, saa og 3. Skovlæs Brænde. 3 Novbr. 3 Novbr. 3 Novbr. Foranførte Skoleholderens aarlige Indkomster skal befte paa gals: Sogns halve Rougetiende, og derudi være første prioriteret. Canc. Prom. (til Khavns Universitet), ang. fordrede Erklæringere haftige Indsendelse i Cancelliet, og vacante Embeders Løn (m). Canc. Prom. (til Enhver af Biskoperne i Dans mark), ang. at foranstalte Forordn. af 31te Octbr. 1740 om Deserteurers Anholdelse overalt paa Landet i det ham anbetroede Stift bekjendtgjort hvert Aar paa en Søndag i Junii eller Julii Maaned ved Kirkes Stævne efter foregaaende Tillysning af prædikestolen, i Overeensstemmelse med Rescr. af 22de April 1740, alene at Bekjendtgjørelsen paa hvert Sted sseer ved Degs nen i Steden for ved Sognefogderne, og følger til den Ende herved... (n) Exemplarer af bemeldte Forords ning, for deraf at tilstille hver Præst et Exemplar, som forbliver ved Kaldet, da til Forvisning om Be kjendtgjørelsen kan efter Requisition fra Amtstuen ved Aarets Udgang meddeles Attest. (Saasom Generalitets- og Commiñariats Collegium onfer Forordningen til Alles Efterretning læst fra Prædikestolen, i Steden for paa Cin gene (o), hvor ikkuns faa Folk ere tilfæde, og det er tros ligt, at der findes Mange især blandt menige Mand paa Landet, der ikke kjende denne Forordning). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. Vognmandslauget i Stege, samt Reisendes Befordring af Bønder til og fra denne By (p). Gr. Under 16de Junii fidskleden har man, i Anledning af en fra Stege-Vognmænd indkommen Klage, over at (m) Ligesom Prom 13 Octbr. 1787 til Khavns Magistrat. (n) Til Stifterne: Sjelland 300, Fyen og Lolland 240, Ribe 200, Aarhuus 200, Viborg 120, og Aalborg 120. (o) Cfr. Rescr. 24 Decbr. 1751 og Prom. 20 Jan. 1773. (P) Cfr. Rescr. 9 Decbr. 1785. at Bønderne paa Landet befordre de Reisende til Fornær= 3 Novbr. melse for Vognmændene i de dem under zote Julii 1784 forundte Privilegier, tilskreven Amtmanden over Moen at ville paa det alvorlige tilhelde Bønderne, ikke at fornær me Stege Vognmandslang i den dem efter de ergangne Anordninger tilkommende Rettighed; men, da kan derpaa udi indkommen Skrivelse har meldet, at, naar de paa Landet eller underliggende Der Boende, som ei kan beferdre sig selv, leie en Bonde-Vogn til Kjobftæden, paastaae Vognmændene, at de skal tage deres Befordring fra Kjøbe fæden til deres hjem, hvilket er dobbelt Befoftning, og foraarsager Folk Ophold i deres Forretninger, da. enhver paa Landet Boende accordérer om Betaling frem og tilbage, og under saadan formeent Rettighed anholde Folk paa Landeveien uden for Byen, og aftvinge dem Betaling, samt at Bønder, som komme til Kirke, og underveis have optaget en eller anden af Nyord Bes Beboere, hvilke here til Stege Sogn, og om Vinteren, naar der er Jis, maae passere over illvshale-Strom, hvorfra de have en Miil at gaae til Kisken, ligeledes ere blevne anholdte, og aftvung ne Penge; desaarsag Ingen mere tor befordre denne es Beboere tilbage paa deres Kirkevei: saa meldes herved, At man ikke seer, at det kan formenes dem, der med Bønderhefte komme ind til Byen, at betjene sig af de samme Heste samme Dag tilbage; men i ovrigt vil det forblive ved Laugs-Artiklerne og Lands Lov og Net. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 3 Novbr, ang. Løn for den ældste Raadstue Tjener, som tillige de Eligeredes Bud, i Odense. Gr. Da Raadstue Tjener J. Gorm i Odense har anfogt, at maatte betales af Byen aarlig 10 Rdlr. for de Erinder, som han i Byens Affaires forretter for de eligerede mænd: saa, siden Stiftbefal. udi Erklæring melder, at der nu fremfor tilforn falder meget at forrette i Byens Affaires, som Eal overlægges og afhandles med de elige rede Mænd, hvortil et vist og paalideligt Bud for dem er nodvendigt, da det ei kan forlanges, at de selv for egen Regning fulde lenne en saadan Person, meldes, At fornævnte J. Gorm, som nu skal være den ældste af Byens 2 Raadstue-Tjenere, kan antages og beskikkes til at være Bud for Byens eligerede Mænd, imod derfor at nyde en aarlig Lan 10 Rdlr. af Byens Caffe, at regne fra ifte Julii dette Nar; og fan Samme blive en staaende udgive for de følgende Aar til den ældste Raads 507 5 3 Novbr. Raadstue Tjener, som ligeledes bør være forbunden at være et bestandigt Bud for de eligerede Mænd, saa vidt Byens Affaires i Almindelighed strække sig. 3. Novbr. 3 Novbr... Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. Distrup Præstegaards Frihed for at tage Deel i Broers og Veies Bekostning. Gr. Sognepræsten for Olstrup og Hover Menigheder Hr Müller har besværet sig over, at Amtmanden har paa lagt hans Præstegaards Hartkorn at tage Deel i Bekostningerne paa Veies og Broers Reparation. For saavidt Præstegaardene, som Præsternes egentlige Bopæle angaaer, have Stiftbefal. og Bisk. udi Erklæring forklaret, at de i Almindelighed fritages for at tage Deel i Beies og Broers Reparationer, hvilket ansees billigt, saalænge de complette Hovedgaarde skal være frie; men for deres Anner eller Mensal Gods formenes ei at kan paastaaes saadan Frihed, da Rescr. af 7de Julii 1682 befaler, at Veienes Indde- Ting skal see i Proportion af Tønder Hartkorn og intet Bendergods derfor forskaanes, eftersom det skeer til Alles Nytte, ligesom og Rescr. af 12te Jan. 1775 bestemmer, at ingen Jordegods Eier, hvad særdeles Privilegier han enten allerede maatte have eller herefter maatte blive for Tenet med, for saavidt hans eiende Gods angaaer, skal være unddragen fra Veienes Istandsættelse. Supplicanten. bør være fritagen for at betale No get af Bekostningen paa Veies og Broers Reparation og Istandsættelse, for saavidt hans paaboende Præstegaard angaaer (9), men det ovrige til Raldet liggende Hartkorn bør lige med andet Bøndergods tage Deel i Vei Arbeidet og Broers Bekostning (r). Rentek. Prom. (til Amtm., over Lundenæs og Løv- Ling-Amter), ang. at de til Executioner fornødne Of ficerer vel, efter Generalitetets Betænkning, kunne forskaffes af Rytteriet, men bør dog, lige saavel som Officerer af Infanteriet, gives den fornødne fri Bes fordring, der ikke kan falde det Almindelige til Byrde, og ei heller betales af den Kongelige Casse, men bør be= (q) Cfr. Prom. 5 Maii 1787; bortfaldet ved Fd. 13 Dec. 1793 og Prom. 15 Martii 1794. (r) See Prom. 17 Maii 1788 og 30 Maii 1789. (I 3 Novbr. betales af dem, som paadrage sig Erecutionen. Anledning af Forslag fra Amtm om, at disse Officerer maatte, til Bekostningers Besparelse paa Befordringen, forskaffes af Rytteriet fra de Garnisoner, som ligge Erecus tions Stedet nærmest m. v.; samt efter derom med Gene ralitetet og Cancelliet (s) ferte Correspondence) (t). V. G. R. og Gen. Toldk. Prom. (til Amt: 3 Novbr. mændene i Ribe og Kolding), indeh. Kgl. Resol. og Befaling: at, naar Brændeviin føres fra Christiansa feld eller andensteds i Hertugdommet Slesvig til Kola dinghuus Amt eller andensteds Lorden for Kongea Waen, eller om det kun føres over et Sted under Kols dinghuus-Amt til et Sted i Haderslebhuus:Amt, for Er. til Farkrog &c., skal det i Forveien meldes til Rols ding eller Ribe, der betales Consumtionen deraf, og derfra erholdes Passeerseddel derpaa; samt at alt Korna brændeviin, som fra Hertugdommet Slesvig antrefs fes nogensteds i Roldinghuus Amt, være sig Sønden eller orden for Konge-2aen, ligesom og paa andre Steder i Jydland Norden for bemeldte Aa, uden saa dan Passeerseddel, være Confiskation underkastet, naar det ei er under Anker eller 20 Potter (u). Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimenterne). 3 Novbr. ang. at Rentekammeret nu har (v) givet vedkommende Amtsforvaltere tilkjende, at de 22 Sf., som pr. Lægd aarlig godtgjøres for de ationales Munderingsfor ters Bevaring ved Regimenterne, skal afleveres til Samme ved de aarlige Seffions-Samlinger, for saa vidt de til den Tid maatte være indkomne i Amtstuerne. Sammes Prom. (til Commandanten i Kjøben havn), med Afskrivt af General-Toldkammerets (s) See Prom. 20 Octbr. 1787. (t) Bortfalden ved Fd. 30 Jan. 1793. (u) Cfr. Forordn. 18 April 1792, §. 5. (v) See Prom. 27 Detbr. 1787. Pre- 3 Novbr 3 Novbr. Promemoria (x), om at det maatte befales, at den Post, som staaer ved Bommen uden for Porten, paa For langende af Betjentene maatte hindre den eller dem, som ham anvises, fra at passere, meddeles Comman danten til Foranstaltning, hvilken underretter Genera litetet om Det, som herom bliver anordnet, paa det at benævnte Collegium Svar kan meddeles. 3 Novbr. Sammes Prom. (til Generalhvervings-Commissionen), ang. Deserteurers Anhverving paa Pardon (y). I Henseende til Jndskrænkninger af den givne Tilladelse, at anhverve Deserteurer paa Pardon, skal det forblive ved Ordren af 12te Nov. 1783; dog maae ingen dansk Deserteur loves Pardon i Hamborg og Lybek, ei heller nogen deserteert Under Officeer, undtagen han vil tjene som Musqveteer uden gaandpenge. 9 Tydskland fan Deserteurer vel antages (z); men Haandpengene først gives dem i Rendsborg. Deser teerte Under Officerer, som meddeles Pardon, skal først (x) f 27de Detbr. fidsleden, hvorved, siden den feiede Foranstaltning, til forneden Assistence fra Ravelins: Pagten for de der tillige posthavende Kgl. Consumtionsbetjente, naar Disse maatte finde fornødent at anholde de Gjennemfavende, der modsætte sig Visis tation, vil, med at være henvist til den vagthavende Underofficeer, eller, naar fornedent eragtes, til Officeren ved Portvagten, være uden Nytte, naar den Karl, som flaaer for Gevahret ved Bommen, ikke bliver befalet, paa Anmodning af Betjentene at hindre den eller dem, som ham paaviscs, fra at pasfere, hvilket han saa meget bedre synes at tunne, som paa hans Udraab hele Vagten fray er i Gevæhr, og det devimed er klart, at inden en af Betjentene i forneden Fald har været hos Under Officeren, en gienstridig Kud da letteligen Funde egenmægtiger bortfiere, anmodes om, at Ravelins Vagterne maatte beordres i Overeenstemmelse hermed. (y) See hertil Prom. 25 Junii 1792. (z) Cfr. Prom. 29 Decbr. 1786. først udbetales Zaandpengene ved Regimentet, og et 3 Novbr. engageres uden som Gemene. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Fyen), 9 Novbr. ang. Reens og Ordentlig samt Luftighed i Odense Tugthuus. Gr. Af deres Forefilling er refereret, hvorledes de tik Lemmerne i Odense-Tugthuus, deres reenligere Paaklædning og til bedre Matteleie for Samme, have ladet fors færdige saa mange Skjorter og Særke, at de kunne have til Skifte, og desto ideligere faae reent Linned, ligesom St. vg B. og have ladet forsyne den store Spindestue og begge Soveværelserne med nye Vinduer, saa og foranftaltet, at Binduerne imellemkunder aabnes, for at faae frisk luft, Bærelserne 2 Gange om ugen renses og feies af Lemmerne, saa og kalkes cengang om Aaret; hvorhos de, til Lemmernes varmere Leie især om Vinteren, have beordret indkjøbt til enhver Seng en Over on Underdyne samt et Var Blaargarns Lagener, hvorved Tugthuset har havt en udgivt af 161 Rdlr. Den saaledes foiede Foranstaltning approberes, da de foranførte 161 Rdlr. maae passere til udgivt for Odense Tugthuus. I øvrigt have Stiftbefal. og Bisk. fremdeles at sørge for, at saavel. Lemmerne som væs relserne i Tugthuset holdes rene og ordentlige, dog at det skeer paa den sparsommeligste Maade. Kgl. Resolution, at de nationale Infanterie 9 Novbr. Regimenter skal forsynes med 5 Fahner, ligesom de Gevorbne (a). Canc. Prom. (til samtlige Grever og Baroner 10 Novbr. i begge Riger), med Gienpart af den til Sriftamtmændene

c. ergangne Prom. 13de Octbr. 1787 om

Erklæringer og Indberetning af ledige Embeders Indkomster, for sig derefter at rette. Canc. Prom. (ril Mentekammeret), ang. Proceffens 10 Novbr Maade i Sager om Brændeviinsbrænden paa Bornholm.

(a) See 8 Junii 1787. Gr. 10 Novbr. IO Novbr, §. I. Gr. Siden Forordn. af 2den Sept. 1773 09 26de April 1776 (b), efter hvilke Generalprocureuren, udi den Rentekammeret under 2sde Aug. fidit. communicerede Erklæ ring, har formeent, at den over Chr. J. af Byfoged Gad affagte Dom, for imod Rescr. af 26de Detbr. 1785 at have brændt Brændeviin, kunde paa samme Maade som andre flige Domme i Danmark henvises til Amtmanden paa Bornholm, ikke ere gjeldende for Bornholms Land (c), har bemeldte Kammer under 22de Sept. næftefter forlangt Cancelliets nærmere Betænkning; i hvis Anledning og her ved meldes, At man Intet har imod, at der i denne Sag in fpecie tillades Appel, men i A'mindelighed synes det mere overeensstemmende med Lovens Maade, at der omgaaes med lige Sager paa Bornholm saaledes som ved bemeldte Forordninger er befalet, og at disse altsaa gjøres gjeldende der paa Landet, da det vel ikke er at tvivle paa, at, dersom Brændeviinsbrænden hav de været forbuden uden for Kjøbstæderne paa Bornholm i Aaret 1773, havde Processens Maade der og bleven den Samme som ellers overalt i Danmark. Cancellie-Promemorier, indeholdende Adskil ligt i Hens. til Forordn. af 8de Junii 1787 om Rettigheder og Pligter imellem Jorddrotter og Fæstebønder: 1. (til Provisorerne for Valle- Stift), ang. Fæld, og Synsmændenes Udmeldelse. ( Gjensvar paa deres Skrivelse om en Forespørgsel fra Stiftsforvalteren). Fæld paa en Gaards Bygninger er en Gjeld til Husbonden, der hefter paa den afdøde Festers Sterns boes hele Massa, og bør altsaa naturligviis deraf fyldestgjøres paa samme Maade som andre Fordringer til Boet, men Gaardens Overlevering til en ny Sæfter efter Synsforretningen er derimod en Pligt, der paas ligger Eieren; og, naar en Enke indlader sig i Ægteskab, og Gaarden overdrages hendes sidste mand, har dennes (b) See tillige Forordn. 2 Aug. 1786 og Plac. 31 Maii (e) Cfr. Prom. 13 Aug. 1785. 1790. §. 2. dennes Ret til Gaardens Brug ikke sin Grund i hans ro Novbr. Hustrues forrige Besiddelse, men i det ny Fæstebrev, hvoraf følger at de Forholdsregler, som Anordningen bestemmer i Almindelighed at skulle iagttages ved en Fæstegaards Modtagelse af en ny sæster, ogsaa bør følges i dette Tilfælde: i øvrigt, da Forordningens 4de §. paalægger Jorddrotten selv at besørge Forbedringerne fuldførte, og at bevise Samme med Synsforretning, naar han ved en ny Fæsters Tiltrædelse vil have de brøstfældige Bygninger istandsatte, saa synes det tydeligt, at han ikke kan give Sæsteren Erstatning for Mang ferne i Barc. Naar de Paagjeldende ved Retten erflære at de intet have at erindre imod Mands Udmel delse til en Synsforretning, følger det af sig selv, at det er unødvendigt at lade dem Stævningen forkynde ved Mænd, efterdi deres egen Tilstaaelse er det fuldkomneste Beviis paa, at de ere kaldte til Forretningen, hvilket er den eneste Hensigt af Varsel ved Stævnevidner; hvilket og er tydeligen bestemt i Lovens I-4-1. At Syns: og Taxations Mænd skal udnævnes af Herredsfogden, har vel fornemmeligen den Grund, at, da Mændene skal tages af et fremmed Gods, kunde ilds meldelsen ikke see af Birkedommeren, der i Alminde lighed ikke har andre end Godsets Bønder under sin Jurisdiction; men, da hensigten tillige har været denne, at Udmeldelsen skulde skee af en Rettens-Betjent, som ikke stod i nogen Forbindelse med Godseieren, paa det at al Adgang til, og Sfin af Partiskhed kunde fores bygges, saa bør Forordningen følges, uagtet der i Valløs Birk skal være Bønder, som ei høre til Stiftets Gods, i Særdeleshed da Kongen har befalet, at de i Anordnin gen bestemte Forholdsregler nøie sal iagttages; ligesom og Afvigelser og Undtagelser uden høieste Nødvendighed altid bidrage til en Lovgivnings Svækkelse. At Herredss

§. 3. §. 4. 10 Novbr. rebsfogden til Bjeverskov Serred (som efter Stiftss forvalterens eget Andragende ikkun skal have faa Bons der under sin Jurisdiction) har udnævnet 2 Mænd af Stiftets Gods, til at holde en Synsforretning paa Jullunds Gods, synes ikke at kunne fornærme Birkedommeren, som derved Intet taber i sine Embeds-Indkomster, og, naar der iblandt de faa Bønder, der sore tere under Herredsretten, enten ikke har været nogen, som Herredsfogden har anseet beqvem til at holde Fors retningen, eller disse kan have boet langt fra Aastedet, synes han ikke at have handlet uretteliger i at udmelde Mænd af Valls:Gods dertil, da Forordningens 3die §. byder: at 2 uvillige og erfarne Mænd af et fremmed Gods skal udnævnes ved Herredsfogden i det Herred, hvorunder Gaarden ligger, og dens 11te §. endog hjemler ham at være tilstæde ved Forretningen, og uns dervise Mændene i Henseende til Formen, uagtet den holdes i Birkedommerens Jurisdiction. 10 Novbr. S. I. II. (til Oberste samt Krigs- og Land. Commiss faire Castenskiold), om Fæld og Syn, blandt Andet, naar der er Enke. (Vaa hans Forespørgsel af 26de Julii fidskleden). En Enkes Besiddelses-Ret til en Feftegaard har efter Lovens 3-13-4 sin hjemmel i det til hendes Mand udstædte Fæstebrev. Hun kan altsaa ikke betragtes som en ny Fæster, til hvilken Gaarden i Følge Forordningen af 8de Junii a. c. skal overleveres ved Syn. Naar der ved Skiftet efter anden er gjort Udlæg for fæld paa Gaardens Bygninger og Besætning af Boets Formue, staaer det derfor i Jorddrottens Magt, om han vil lade Enken beholde det udlagte, og blive ans svarlig for Manglernes Istandsættelse, i hvilket Tilfælde ingen ny Synsforretning er forneden, forend Gaars den igjen bliver bortfæftet; men, dersom han strax vil have §. 2. have Husene og Besætningen satte i forsvarlig Stand, 10 Novbr maae han dertil anvende saa meget af Boets Formue, som dertil udfordres, i Fald Enken ikke selv kan opfylde det, imod at beholde udlægger; og da bør der naturligviis tages Besigtelse over det hele, paa det at denne kan tjene til Beviis om, hvad hun eller hendes Stervbo er pligtig at tilsvare, naar Gaarden ved hendes Død eller Fratrædelse bliver fæsteledig. Naar Enten gifter sig, afbrydes hendes Besiddelses Net; Gaarden maae altsaa overgives til den ny Fæster ved Syn, hvad enten denne indgaaer i Egteskab med hende, eller ikke; og det bliver da hendes Pligt at svare Husbonden til Fæld paa Bygning og Besætning, men deraf følger. ikke, at hendes Bo skal tages under Behandling, og deri gjøres udlæg for Bekostningerne, medmindre der ikke tilforn har været holdt Skifte efter den afdøde Mand. Enken kan selv foranstalte Istandsættelsen, og Husbonden fan negte at udstæde Fæstebrevet til den Person, som vil ægte hende, indtil Saadant ev bleven opfyldt; Udlæg i Boet har altsaa i dette Til fælde ikke Sted, men alene ved Stifte eller efter Dom. Naar der gjøres udlæg for Sæld, bor Sam me naturligviis see i saadanne Ting, som Enken selv, anviser, og helst troer at kunne undvære. Dette Spørgsmaal synes ellers ikke at vedkomme Fortolkningen over Forordn. af 8de Junii sidstleden. - Det er Loven og Billighed, som Skifteforvalterne her bør tage til Regl. Naar Fæsterens Rone ved Døden er afgaaet, og der ved Skiftet gjøres Udlæg i Stervs boet for Fæld, bør det forholdes paa samme Maade, som under 1ste Post er forklaret. Det hører Synsmændene til at bestemme, hvorvidt Besætningen og Gaardsredskaberne ere i forsvarlig Stand, eller ikke; og, naar disses Tilstand eller Værdie nøie bes VI Deel 4de Bind. N skrives S. 31 §. 4. §. 5. zo Novbr. ffrives ved Modtagelsen, har man den sikkerste Regel for hvad der ved Afleveringen skal tilsvares. §. 6. §. 7. zo Novbr, Det under denne Post fremsatte Spørgsmaal forklares ved Lovens 3-13-1, 4, og er den sidste om Jorddrotternes og Fæsternes indbyrdes Rettigheder og Pligter udgivne Anordning uvedkommende. Hvad enten Fæsteren med Husbondens Samtykke afstaaer sin Gaard til nogen af sin Slægt, eller til en Fremmed, bliver dog denne at betragte som en ny Fæster, efterdi hans Ret til Gaardens Brug grunder sig paa en senere Faste-Contract med Jorddrotten; følgelig bør Gaardens og Besætningens Overlevering skee paa den i Forordningen befalede Maade, nemlig ved Syns- og Tarations Forretning; og saameget mindre kan nogen Undtagelse i dette Tilfælde finde Sted, som det ansees vigtigt for Agerdyrkningsvæsenets Opkomst, at Fæstegaardene i Landet efterhaanden kan blive satte i god Stand (d). Dersom det virkelig skulde være umueligt, at besigte Lade Bygningerne, saalænge som den indhøftede Afgrøde ligger deri, saa er det naturligt at Synsforretningen derover udsættes, indtil det bliver mueligt for Synsmændene at iverksætte den. Det synes ellers ikke, at Besigtelser over Fæstegaardes Huse skulde kunne medføre mere Vanskelighed, end over Præstegaar des og andre Ufufructuariorum Bygninger, som dog, ved en Brugers Fratrædelse, maae overleveres til Eftermanden ved Syn. III. (til Samme), ang. Dommerens Kiendelse ved Skifter i Bønderboer, samt Inven tarii og Besætnings Levering. (Efter hans under 18de Aug. a. c. giprte Begjering om Decision i Henseende til nogle forekomne Dvæñioner i Anledning af hans Fordrin ger i forskjellige saadanne Boer). (d) Cfr. Prom. 29 Decbr. 1787, §. 1. a) Da a) Da den 15de §. i bemeldte Forordning af gde 10 Novbr. Junii d. 2. befaler Stedets almindelige Dommer at indtræde i Skifte-Retten over en afdød Fæsters Stervbo, og bedømme saavel Husbondens Fordringers Gyldighed som deres Fortrins-Ret, bliver det en nødvendig Følge, at Dommerne tillige maae gives Oplysning om de øvrige Creditorers Krav i Boet, for at sammenholde Disse med Hine, uden hvilket det vilde blive umueligt at paakjende, hvorvidt Debitor til Jorddrotten tilkoms mer Jus prælationis, frem for de Andres anmeldte Til godehavende; men deraf flyder ikke, at Gods Eieren som Skifteforvalter skal ansees uberettiget til at classi ficere de øvrige Creditorers Fordringer, naar der imellem dem indbyrdes skulde opstaae Tvistighed i denne Henseende; thi det er blot for saavidt som de komme i Collision med hans Fordeel, han ikke kan ansees at være of or Judex competens. b) I.Henseende til Creditorernes og Arvingernes Indkaldelse, da har den omhandlede Forordning ikke gjort den ringeste Forandring i Lovens Forskrivt. c) Ligesaa lidt har den svækket eller formidset den fortrins: Ret, som visse Slags af husbon: Ret, som dens fordringer tilkomme i Fæsternes Bo: Disse maae altsaa bedømmes efter den Lovgivning, som har været gjeldende, førend Anordningen udkom, og det indsees ikke, hvorfor det herefter skulde blive mere vanskeligt for den almindelige Dommer, end det hidindtil har været for Husbonden, at paakjende deslige Sager efter Loven. Hvorvidt en Fæsters Pantoforskrivning bør ansees gyls dig eller ikke, er i øvrigt et Spørgsmaal, som maae besvares for Domstolene, i Fald Tvistighed derom stulbe opkomme. d) Naar Obersten finder, at en ny Fæster, der selv inter eier, umueligt kan sætte sig ned, og mods tage en Gaard med et saa ringe Inventarium som det, der er paalagt Husbonden at levere ham med Gaarden, 972 staaer 10 Novbr. staaer det Obersten frit for at lægge Saameget dertil, at Fæsteren kan blive holden dermed; hvilket aldeles ikke er ham formeent. At Forordn. af 15de Jan. 1701 09 23 de Febr. 1722 herefter skulde være Reglen for Ins ventarii og Besætnings Bestemmelse (hvilket han yttrer), er en Feiltagelse, thi den 6te §. i Forordn. af 8de Junii sidstleden befaler, at uvillige Mænd herefter skal paajonne, hvormeget der udfordres til Gaardens og Hoveriets Drivt i Forhold af de locale Omstændigheder. De førstbenævnte 2 Anordninger, som fastsætte Besæts ningen, i Forhold af Hartkornet, ere altsaa i denne Henseende blevne forandrede ved den Sidste, der over lader det til 2 fyndige og upartiske Synsmænds Be dømmelse, hvilket altsaa herefter bliver den Regel, som bør iagttages. Io Novbr. §. 1, IV. (til Amtm. over Vordingborgs og Trygs gevelde Amter), ang. de førend Forordn. mode tagne Besætninger, Udmeldelse ved Herredstinget endog for Lehngodserne, samt Betaling for, og Papir til Arrester i en sæfters Bo. (Efter Forlangende fra Herredsfogden i Ringstæd- og Eyberg Herreder om nær mere Forklaring over adskillige Poster i Forordningen). Som ingen Lov efter Lovkyndighedens Grundsætnin ger tilkommer effectus retroactivus, og dens Kraft, til at forpligte, først begynder fra dens Bekjendtgjørelse, saa følger heraf, at de fæstere, som have modtaget deres Gaardes Besætninger, førend Forordningen udkom, ikke ere forbundne at tilbagelevere dem i fulds komnere Tilstand, end de i Følge den ældre Lovgive ning havde været pligtige at tilsvare Samme; og Forordningens 6te §. synes i denne Henseende aldeles ty delig, da den, i at bestemme Husbondens og Fæstes rens indbyrdes Rettigheder og Pligter i dette Tilfælde, ndtrykkelig siger: at enhver Jorddrot, som herefter borts §. 2. §. 3. bortfæster en Bondegaard, skal overlevere Fæsteren fuld: 10 Novbr. kommen Besætning &c., og at denne derimod skal være pligtig til at vedligeholde den Besætning og Invens tarium, som han ved Tiltrædelsen har modtaget, og være Husbonden ansvarlig derfor (e). I Forordnin gens 3die §., som befaler, at Syns- og Tarations: Mænd skulle udnævnes af et fremmed Gods ved Herredsfogden, undtager ikke Grevskaber og Baronier fra denne almindelige Regel, hvis Hensigt er at forebygge al Adgang til Partiskhed ved Besigtelferne over Fæstegaarde og de dertil hørende Besæt ninger; ligesom der ei heller er nogen Grund til at unddrage Lehngodsernes Indbyggere fra den Bestiers melse og Betryggelse, som denne Lovgivning sigter til (f). I Hensigt til Arrestforretninger i en Fæsters Boe: da gjør Forordningen i dens 12te §., hvor der handles herom, ikke nogen Forandring i Bestem melsen af Salario for Rettens Betjente i denne Henseende, hvoraf altsaa af sig selv følger, at disse bør nyde den sædvanlige og lovlige Betaling for en saadan Forretning, uden Hensigt til, om den gjøres hos en Bonde eller hos en Anden. Det er blot Syns forretninger over Fæstegaarde og deres Besætninger, som i Forordningens 1ode §. ere tilladte at skrives paa flet Papiir, hvilken Eftergivelse af det stemplede Papiirs Brug altsaa ikke med nogen Grund kan udstrækkes til Arrester, som aldeles ikke kan henreg nes til det Slags Handlinger, der fortjene Opmun tring ved særdeles Beneficia. §. 4. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over 10 Novbr Lollands Stift), ang. at det i Henseende til den af Stangerup Godses Eier paa Falfter indkomne An- (e) Cfr. Prom. 22 Decbr. 1787. VI. Søg: (f) Cfr. Prom. 22 Dec. 1787. III. og 29 Dec. e. a. §. 1. 10 Novbr. søgning om Tilladelse at nedtage Tegl:Taget af 3 for dum Kongelige Skolehuse i Skovby, Gundslev og Maglebrænde per, og igjen at paalægge Straa-Tag, vil have sit Forblivende ved Skriv. af 20de Decbr. 1766, hvorefter Skolerne skal vedligeholdes paa samme Maade som forhen. Io Novbr. Canc. Prom. (til de virkelige Landsdoms mere, og Notits til Vice Landsd. i Nørre-Jyds land), ang. at de strap uden Ophold have, efter be Anordningerne, at aflægge Regnskab for Domhusets Penge for den forbigangne Tid, og herefter fremdeles aarlig i Følge Rescr. af 29de Jan. 1762. (Saasom det af en fra samtlige Vice-Landsdommere indkommen Fores ftilling erfares, at dem ei siden deres Embeders Tiltrædelse er bleven forevist noget Regnskab for Domhusets Wenge i Følge Landstings-Anordningen af 23de Jan. 1739 samt foranførte Rescript, ligesom de ei heller vide, hvor samme Penge ere udsatte, og at de, for derom at blive vidende, have for længe siden skrivtlig anmodet de virkelige Landsdommere, at forelægge dem Domhusets Regns faber til Eftersyn, men at Saadant endnu ei er efterkommet). pla) 10 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. over Aggershuus Stift), ang. at Doctor Gislesen paa Bragnæs bør i Følge Rescr. af 20de Maii 1785 uvæs gerlig uden Betaling betjene de Fattige, da i vidrig Fald en Anden dertil bør antages, og dette fortes i Hans Løn. (Saasom det, endejont det saavel ved foranførte Rescr. af 20de Maii 1785 som de Landphysici meddeelte Bestallinger er falfat, at de skal betiene de Fattige for Intet, erfares af en fra Fattig-Commissionen indkommen Foreftilling med Bilag, at Doctor Gislesen, uagtet han af Byen har 40 Rdlr. aarlig Løn, har negtet, frit at eurere Konen E. V. og Barn; desaarsag Commissionen dvol bar anholdt om Resolution, om han ikke uden Betaling bor som Medicus opvarte de fattige Snge der paa Stedet, hvis pleie, Medicin og chirurgiske Hjelp bekostes af Fattigeassen).

IO Novbr. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Tol- (Kgl. Resol. dere og Controleurer i Danmark og Norge), ang. at 31 Detbr.) 10 pesos naar naar fremmede Tobaksblade maae indgaae fra anden 10 Novbr. Haand, eller de henføres til de Kongelige Riger med uprivilegeret Skib, bliver den i disse Tilfælde befales de Forhøielses:Afgivt, respective en halv og en Fjerdes Part, alene at beregne af den halve Skilling pr. Pd., som var Tolden af Tobaksblade fra fremmede Steder, inden denne i Følge af Consumtions Afgivtens Ophæs velse blev forhøiet ved Forordn. af 12te April 1786 (g). Rescr. (til Stiftbefal, og Biskopen i Aarhuus), 16 Novbr, ang. at Kongetienden af 1r Edr. 7 Skpr. 1 Fr. Hartkorn af Tammestrup Hovedgaardstaxt, som un der Ousted Sogns Kongetiende er henhørende, maae overlades Gaardens Eier imod aarlig Afgivt i Korn, Rug 3 Tdr. 2 Sfpr., Byg 3 Tdr., og Havre 3 Tdr., som med Penge efter ethvert Nars Capitelstaxt skal betales, Chvilken Tiende er legeret til Sorsens Hospital og 6 Dis sciple i den latinske Skole udi Horsens. Efter Etatsraadinde Lichtenbergs. Ansøgning). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen over Ribe: 16 Novbr Stift), hvorved approberes de paa Auctionerne og siden over det Stiftets Phyficat tillagte Jordegods gjorte Budde 8631 Rdlr., hvilke Justitsraad Frisch selv besørger udsatte imod 4 p. C. Rente og sikkert Pant paa et saadant Sted, som efter Overlæg med Stiftbefal.. og Biskopen maatte ansees betryggede nok, da Original: Beviserne skal gjemmes i Stiftskisten, men Renterne maae tilhøre ham og Efterkommere i Embes det, som selv besørger Samme indkrævede, ligesom og Capitalen sal staae under Physicorum nærmeste Ans svar, c. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Aggers: 16 Novbr. huus-Stift), ang. Afgivt til Tugthuset i Christiania af Korn, som indføres i Kjøbstæderne (h). 4 (g) Bortfalden ved Forordn. 31 Maii 1793, §. 4. (h) Cfr. Forordn. 6 Junii 1788. 3 g Gr. 16 Novbr, Gr. De have andraget, at til Tugt, og Manufacturhus sets understøttelse i Christiania er ved Rescr. af ifte Maii 1782 bevilget, at af alt det Korn, som bliver indført i Stiftets Kiebstæder, fulde i 6 Aar betales 1 St. af hver Conde, Christiania undragen, hvor denne Afaivt er henlagt til Politiet og Waisenhuset, hvilken Afgivt i næste Aar op hører; men at de ved denne Indtægt ei har kunnet bringe det videre, end at betale Stiftelsens Gjeld omtrent 7000 Rdlr., samt holde Fabriqverne og Indretningerne i Gang, saa at der endnu mangler at faae det Forfaldne af Bygningen istandsat, samt fra Grunden af et nyt Baghuus opført, hvortil udfordres de fornødne Venge. Bemeldte til Tugt og Manufactur:users Understøttelse ved berørte Rescript af 1ste Maii 1782 bevilgede Afgivt af Korn, som indføres i Kjøbstæderne i Aggershuus Stift mane fremdeles fra 1788 vedvare i 6 paa hinanden følgende Aar (i), Christiania herfra undtagen, saavel som Friderikshald, hvor i Følge Rescr. af 20de April b. a., skal fra næste Aars Begyndelse til det afbrændte Fattighuses Opbyggelse svares 1 Sf. af hver Tønde Korn, som indføres samme steds, i 10 paa hinanden følgende Aar. Og skal saadan til berørte Tugt og Manufactur Huses Understøttelse bevilgede Afgivt fremdeles som forhen af Tolderne oppebæres, imod deraf at nyde I p. C. for Incassationen; dog skal dette Paalæg ikkun have Sted i de Aar, hvor ingen Mis vert af Korn er i Riget Norge. I øvrigt have Stiftbefal. og Bisk. ved hvert Aars Udgang til det danske Cancellie at indberette, hvad dette Paalæg har indbragt. 16 Novbr. Rescr. (til de Samme), ang. at Boestadgaard i Aas-Præstegjeld, som er Spydberg bes neficeret, uagtet Samme ligger i et andet Præstegjeld, Fogderie og Amt, maae udnævnes til bestandig Enke sæde for Spydberg Prestegjeld under Forbeholdenhed af nærværende Leilændings og hustrues Besiddelsese og Brugs: Ret, saalænge de leve, og sig efter Bygselsedlen forholde, da Enken, om Nogen imidlertid bliver, (i) Forlænget ved Rescr. 30 Aug. 1793. paa paa anden Maade af Præsten skal forsørges. (Gaa: 16 Novbr, som Opsidderen af Kollerud Gaard, hvilken efter Rescr. af 9de Junii 1769 til St. og B. nu har andraget, at denne Gaard skylder 24 Lpd. Tunge, af hvilke Spydberg-Præsteboel er beneficeret de 12 Lpd., og de ovrige 12 Lyd. eies af ham, men at Heftelsen paa denne Eiendom gjør den min dre beqvem til Enkesæde, end adskillige andre Svydbergs Præsteboel beneficerede Gaarde, blandt hvilke bemeldte Boes kad vilde være beleiligst frem for Kollerud m. v.). Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i begge 17 Novbr. Riger), ang. at Vielsebreve af en uvedkommende Præst nu og for Fremtiden blive udfærdigede efter den herved følgende Formular (k), (faasom det efter Omstændighederne er fundet fornodent at forandre den hidtil brugte). Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd (1) i Dan: 17 Novbr. mark), ang. Hesteskjærere, samt de fra Veteri nærskolen udlærte Smede. 975 Gr. (k) C7. G. . . At i efter herom allerunderdanigst sgiorte Ansøgning og Begjering allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, dat N. N. og N. N. af N. N. maae uden foregaaende Trolovelse og Lysning af Prædikestolen hjemme i Huset sammenvies af hvilken Præst, de det begjere, og der til godvilligen kan formaae, naar den paabudne Accise efter Consumtions Forordningen (See nu Fd. 12 Sept. 1792) er bleven betalt, og ellers Intet befindes deres Egteskab lovligen at kunne forhindre, hvorom de, forinden Vielsen maae see, skal for den Præst, som de agte at lade sig sammenvie af, forevise et skriftlige Beviis fra den rette Sognepræst, som det ellers Funde tilkomme, samme Bielse at forrette, hvilken saavelsom Kirken og dens øvrige Betjente, samt Stolen, Fattige og andre Vedkommende derover Intet udi deres Rettighed skal afaaae; faa skal og Brudevielfen forrettes af en ved en ordentlig Menighed beskikket Præst, som for gteskabets Rigtighed kan være ansvarlig. Givet &c. (1) Dog lyder den Prom., der afgif til Stiftbefal. i Aarhuus som Amtmand, saaledes: Paa hans Forefpergfel af 6te Julii a. c. ang. den paa Veterinairffolen udlærte kuursmed R. Larsen af Valsgaards Gods, som troer sig berettiget, i Følge Fund. for Beterinairfolen, til at fjære Hefte for hvem det forlanger, meldes, at, da det ved Plac. af 19de Sept. 1781, b. 3. er 17 Novbr 17 Novbr Gr. Endßiont under de Rettigheder, som bevilges de fra Beterinairffolen udlærte, ikke fan være at forstaae den Rettighed at fjære Heste, da Fundationen for samme Skole ikke nævner Saadant; og det ved Placaten af 19de Sept. 1781, S. 3 er forbuden alle Andre, end de af vedkommende Amtmand bestiftede og tilladte Gildere at fjære Heste og andre Creature, Anmodes dog Amtmanden at ville see derhen saas meget mueligt, at disse antagne Gildere ei sit for udstrakt Monopolium paa deres Haandtering, og især at de fra Veterinairskolen udlærte Smede, naar paa deres Duelighed Intet var at udsætte, blev forundt al muelig lovlig frihed til at ernære sig med deres Haandtering (m), samt at Saadanne,, hvor de havdes, frem for Andre bleve beskikkede til hesteskjærere.. Canc. Prom. (til Mentekammeret), ang.. at man Intet finder imod, at Forslaget fra Stiftamtmanden i Sjelland om Militair Execution til Byskatters Jnds drivelse i Almindelighed approberes, dog, saaledes, at Samme alene maatte see for det sidste Aars resterende Afgivter, og ingen Executant for lovlig ansees, førend den af Stiftamtmanden approberede Liste forevises; ligesom ogsaa, naar den Paagjeldende, som Executio nen skulde skee hos, var udenbyes borte, burde den til Execution approberede Restance-Liste sendes dette Steds Øvrig er forbuden alle Andre end de af Amtmanden beskik kede og tilladte Gildere at fjære Hefte og andre Kreature, og det tillige ikke hidtil har været Sædvane, at Kuursmedene her i landet have befattet sig med at fjære Hefte, saa kan denne Haandtering, som og i Fundationen for Veterinairskolen ei nævnes, ikke være medforstaaet under de Rettigheder, som bevilges de fra Veterinairskolen Udlærte, og at altsaa R. 2. eller hans Herskab for ham ei med Rette fan paafaac, at han uden Amtmandens Tilladelse maae fjære Hefte; men man ønskede derimod,. at Stiftamtmanden faameget mueligt ville see derhen, at disse antagne Gildere ei sit &c. ". (m) See Rescr. 26 Detbr. 1792. Øvrighed, med Anmodning at foranstalte Inddrivels 17 Novbr. sen (n). Canc. Prom. (til Khavns Hof og Stads:Ret), 17 Novbr. ang. Execution efter Domme i beneficerede Sager Gebyhret forud erlægges. Gr. I Anledning af en fra E. S. i Kjobenhavn indkoms men Ansøgning, hvorudi hun, som har havt Beneficium Paupertatis en Sag imod hendes Mand Ch., anholder om, at underfogden maatte ereqvere den deri afsagte Dom, omendiont hun ei forud kan betale Executionsgebyhret; og, da underfogden derhos har begiert Resolution til Efterretning for sig i denne og andre Sager af lige Beskafa fenhed, meldes, den i Staber, feve At Underfogden i Staden, saavel i den omqvæftios nerede Sag som i andre Sager, hvor Dom er afsagt efter erholdet Beneficium Paupertatis, maae gjøre Ere cution paa Domhaverens Forlangende, endog naar denne ikke forud kunde betale det Kongens Casse tils kommende Executionsgebyhr, imod at han tillige gjør Udlæg for Executions Omkostninger, efterat Doms haveren er skeet fyldest for Dommen. 1907 Canc. Prom. (tit Magistraten i Kjøbenhavn), 17 Novbr. ang. Handel med Blomster, Zvibler, Planter og Træer ibid. yon an aufbed Gr. J Anledning af at en Jede fra Amsterdam navnlig 3. S. i endeel Aar har indfunden sig i Staden, og til Alle og Enhver en Detail udsolgt alle Sorter Blomster, Svibler og Frø, har J. Fr. Mohr med flere her værende Handelsgartnere ansøgt, at det maatte blive saavel denne Jode som enhver anden Fremmed forbuden, en Detail at forhandle Blomster, Have Frøer, Svibler og Træer til Præjudice for Supplicanterne i deres Næring, og at ingen Andre end de maatte drive denne Handel: men, da Gartnerne ved de Kongelige og andre store Haver her i landet vilde see sig fornærmede, om de ei, ligesaavel som de ved Khavn værende Borgere af deres Profession, maatte have Frihed i Staden at afsætte lige til Havevæsenet henhørens de Sager; og det ei heller kan negtes Liebhavere at lade deraf til eget Brug fra fremmede Steder forskrive hvad de behove, saa meldes herved, at, ligesom det allerede under 28de Maii 1735 er blevet forbudet alle Fremmede at om (n) See nu Forordn. 30 Jan. 1793. reise 17 Novbr. reise med nogen Slags Frøsæd i Sjelland, og mindre der med til Khavn eller til Amager at komme, for Samme at forhandle, under Barenes Forbrydelse &c., hvorimod det er bleven Urtegaardsmændene ei alene i Staden, men og de paa Landet Bærende, som have fært Professionen, tilladt, uformcent at sælge alle Slags Frøer og Sæd baa de i Staden og paa Landet, samt dem derhos udtrykkelig paalagt altid at have friske og gode Vare og til billig Priis at fælge, 17 Novbr. Saa bør og Saadant for Fremtiden strække sig til Blomster, Svibler, Planter og Træer, dog fun for saavidt de Joder angaae, som ei have Lov til. at handle eller opholde sig her.. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aggershuus- Stift), ang. Christiania Sygehuses combinerede Be styrelse i Henseende til Cuur og Oeconomie. Gr. Da Doctor og Landphyficus Vandel har erklæret sig villig til faadan Bestyrelse at antage fra sidstafvigte iste Julii, og det paa samme Vilkaar, som afg. Doctor Sundius har havt det, nemlig for 8 St. daglig for hver Person, Cuur og Medicamenter uberegnet, hvori ellers Ingen har villet entrere, samt for Curer af enhver voren Werson saavel som Medicamenter at nyde 8 Rd., og Amternes Sygehuses Indretning for nærværende Tid holdes betænkelig, saa meldes herved, At, ligesom man Intet har imod, at Indretningen saaledes fra Julii Maaned tager sin Begyndelse, og indtil videre vedvarer, saa finder man der og billigt, at Doctor Vandel efter derover indgivende Regning erstattes det allerede Forskudte, samt at ham under de samme Betingelser, som det var tilstaaet Doctor Sundius, fremdeles tilstaaes et forskud qvartaliter, som dog ei bør overstige 300 Rdlr. for hvert Qvare tal, da dette dog kuns egentlig skal være til de vir felige udgivrer, som vel med saadan Summa qvartaliter fan bestrides, og i Følge heraf vilde Stiftbefal. tilkjendegive saavel Doctor Vandel som samtlige Amtmænd det Fornødne, da man i øvrigt reserves rer sig herudi at gjøre Forandring, naar andre Inde retninger med Amternes Sygehuse kan foretages, dog saaledes saaledes, at Doctor Vandel godtgjøres de beviislig 17 Novbr. havte Udgivter: og er ellers Rentekammeret bleven tilskreven, at tillægge Cassereren Ordre til de alles rede havte udgivters Betaling, og til et staaende Forskud af 300 Rdlr. qvartaliter. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Island, og 17 Novbr. Biskopen over Holum-Stift), ang. at det med Maarstade Annerkirke i Hunnevad-Syssel vil forholdes efter Rescr. af 17de Maii 1765 (at den efter Rest 1765 (at maae afskaffes), og at altsaa Intet haves imod, at af Sognet henlægges de 6 Gaarde til Hoved Kirken Underfelle og de 2 nordligste Ørl og Bjarnestade til Tingøre Kirke, samt at Maarstade Kirkes Coils der henlægges til bemeldte Hovedkirke Underfelle, men dens øvrige Inventarium eller Utensilia til den eller de Kirker i Stiftet, som efter Biskopens Sigelse maatte trange til Samme. (Saafem Maarfade Kirke er faa forfalden, at den er ganske ubrugelig til Gudstjene ste, uden i ret godt Weir, og nærværende Sognebønder have ingen Formue, at bidrage Noget til Kirkens Ikandfattelse, ligesom vedkommende Proprietairer og kirkevær ger heller ikke vil befatte sig dermed, og alle Vedkommende ere enige i, at den ikke behoves). advok Rescr. (til Magistraten i Kjebenhavn), ang. 23 Novbr. Arvemidlers Udbetaling til Myndtlinges Fors nedenhed ibid. indtil 50 Rdlr. incl. Gr. Magistraten har andraget, at det ved denne Stads Overformynderie jævnligen indtræffer, at umyndige, som ikkun have en tiden og ringe Arv, kunde udi et og andet Tilfælde, saasom naar de enten Eulle til Confirmation, ud for at tjene, eller ved andre Leiligheder, hvor extraordi naires udgivter forefalde, til hvis Bestvidelse Renterne af deres Arvemidler ere utilstrækkelige, behove at optage Noget af deres Arvemidler, eller det bele af Samme, naat Arven er ubetydelig, hvilket Magistraten formener, ikke beller med Soie at burde negtes dem, naar deres beskikkede Formyndere og Overformynderne bevidnede Nødvendigheden. deraf, og de Forte bleve paalagte at aflægge Rigtighed for Anvendelsen af det, som af Arven saaledes blev optaget. Staar AS 23 Novbr. Naar nogen Myndtling, som haver Arvemidler under denne Stads Overformynderie indestaaende, eller dens Formynder, maatte i nogen af foranførte eller andre Tilfælde hos Magistraten begjere at faae Samme enten Alt eller Noget deraf udbetalt, og Magis dro straten ved Undersøgning befinder, at den Umyndige virkelig dertil er trængende, maae det være Magis straten tilladt, saalenge Saadant ei overstiger 50 Rd., at lade Samme af Overformynderiet udbetale uden videre Ansvar i Tiden for Værgen, Overformyne derne og Magistraten. 23 Novbr. advo E TA Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at den ved den latinske Skole i Ribe nedlagte Første Lec tie-gorers Indkomster maae til Conrectoratet sam mesteds henlægges, og Conrector fra afg. Mag. Han sens Enkes Dødsfald strax begynde at hæve Samme; dog skal forrige Rector Falsters Enke, saalange hun lever, nyde deraf de hende tillagte 20 Rdlr. aarlig, ligesom ogsaa Degnen i Sardrup skal herefter være befriet for at svare de dertil erlagte 4 Pd. Smør. (Saasom Hansens Efterleverse, der i Følge Befal. as 16de Martit 1775 har været tilladt at nyde disse Indkomster, angivne til 13 Rdlr., nu ved Deden er afgangen; og Conrectoratet af slige Embeder mindst er aflagt, 1c.) 24 Novbr. 2 Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. at Kongen, efter Rentekams merets Meldende (paa Sammes gjorte Forestilling,

  • Anledning af en dertil indkommen Taxationsforret

ning over den Godtgjørelse, som en vis Byes Be- Boere kunde tilkomme for den i indeværende Aar brugte Eperceerplads paa samme Byes Marker, hvorved den af Byens egne Borgere taperede Godtgjørelse bes fandtes temmelig høi og overdreven ansat), har re folveret, at Taxationer af Godtgjørelse for slige Ererceerpladses Brug herefter altid bør foretages ved upare tiske tiske Udenbyes Mænd fra en af de nærmeste Ju- 24 Novbr. risdictioner (o). Canc. Prom. (til Regjeringen over de ameri: 24 Novbr. canske Eilande), ang. hvorvidt Parterne ere forbundne at bruge Notarius publicus ibid., og han at arbeide gratis. Gr. Ved at beklage det Tab, som den paa St. Croix beskikkede Notarius, Seer. Müller, lider derved, at En og Anden af Rettens Betjente lader sig gjore fremmede Vide ners Udsagn, tilligemed de i fremmede Sprog produceres de Documenter, ved uberettigede Personer saa forstaaelig, at han som Notarius ikke derved bliver brugt, har han tillige forespurgt, om enhver danse Rettens-Betjent i de europæiske danske Stater er forbunden, i Henseende til de i et fremmed Sprog frembragte Widner eller Documenter, at bes tjene sig af den beskikkede Notarius, eller om det er ham tilladt at ftole paa egen ved Ben eller Bens Ben seete Oversættelse, saa og, om ikke Notarius i Kjøbenhavn nyder Betaling for at forklare fremmede Vidners Udsagn 1 anbefalede og criminelle Sager, og hvem i saa Fald be taler ham. I alle publiqve og befalede Sager bør Tatarius publicus forrette sit Embede uden Betaling, men saa ofte Retten paafordrer et Documents Oversæt telse, bør det see af Notario paa den fremlæggen des Bekostning; dog bør ei Notarius tilkaldes, naar begge parter ere enige i, at hans Tjeneste ei bes høves; og for Resten er Ingen forbunden at betjene sig af Notario, uden han selv vil.

  • Generalitets- og C. C. Prom. (til Livgardens 24 Novbr.

Commandeur, og til Kjøbenhavns Commandant), hvorved til Efterretning communiceres et fra Stas dens Havne-Commission indkommen Promemoria, om at den Kongelige Livgarde til hest og andet Cas vallerie, som maatte passere Holmens og den sag faldte (o) See Rescr. 14 Aug. 1789 og Prom. 17 April 1790. 24 Novbr. faldte Knippels Bro, ikkun maatte ride 2 Mand jævnsides i Midten af Klapperne (p). 30 Novbr. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland samt til Baronen af Conradsborg), ang, den til Skoles holderen i Nordrup reparterede Løn. Gr. Af Skrivelse til Cancelliet fra Stiftbefal. va Bisk. erfares, at Forvalteren ved Baroniet Conradsborg ikke bar villet holde sig den Repartition over Skoleholderens Løn i Nordrup efterretlig, som af Amtmanden og Provsten under 29de Octbr. og 2sde Novbr. 1786 paa ni er forfat tet i Overeenstemmelse med den under 24de Aug. 1741 forfattede og under 12te Decbr. næstefter allern. approberede Inddeling af Skoledistrictet, uagtet bemeldte igientagne Repartition af Stiftbefalingsmanden og Biskopen under 22de Decbr. f. A. paa ny er bleven approberet; samt at af faadan Forvalterens Modstand skal være fulgt en almindelia Indsigelse fra de andre Lodseiere i Skoledistrictet, saa at Skoleholderen af Mangel paa Indtægt maae gribe til Bettelstaven, oa Skolen faae ledig; og de af Forval teren gjorte Indvendinger saameget mindre kan være antagelige, som Placaten af 29de April 1740 §. 5 udtrykkeligen befaler at, omendßjønt det overlades til Lodseierne selv at fastsætte.... (q) nogen Forandring undergivet. - Da denne sidste Repartition er indrettet i Overeenstem melse med den i Aaret 1741 af Lodscierne antagne vg behørig approberede Inddeling, befales hermed, At vedkommende Lodseiere i Følge Fd. af 23 de Jan. 1739 §. 22, haver at tilholde hver sine Bønder i rette Tid at levere hvad dem i saadan Henseende er paalagt, da de ellers selv derfor skal være ansvarlige under Execution naar Provsten det af Amtman den begjerer. Rescr. (p) Hvilket, figer omtalte Prom., der er dateret 16de Nov. 1787, ønskedes, paa det klapperne ikke ved alt for svær en Tyngde dessnarere fulde svækkes; desuden formener Commissionen, at Cavalleriet beqvemmere og fifrere passerer, naar det seer 2 Mand jævnfides i Midten af Klapperne, hvor Lægter i Frost og Regn- Beir for Kjørfelen paaflaaes, da i det Sted, naar Der er 3 a 4 Mand jævnsides, begae Sidemand maae ride ved Refverferne uden for Lægterne, hvor de Gaaende ellers passere, og Broen er glattere. (a) See i samme Placat. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Nibe), ang. 30 Novbr. nogle Pladse i Fridericia, som overlades til Klæ de:Manufacturet, mod aarlig Leie. Gr. Directionen for Dug-Manufacturet paa Blaagaard har anholdet om, at det i Fridericia anlagte klæde Mas nufactur (r) maatte til sin Brug og Fornødenhed overla des det faa kaldede gamle Torv sammesteds, der nu bru ges til Hoslæt, til en Ramme Plads, saalange Torv der ei holdes, saa og nogle ubebygte pladse i den nordøstelige Deel af Byen, som nu skal bruges til Pleieland uns der No. 22, 23, 35, 36 og 69, tilligemed No. 5 af Gades Græsningen til Have-Pladse, saalænge andre Byggepladse ellers der kan haves, imod af Samme i alt at svare aarlig Leie til Byen 14 Rdlr. 13 Skill., for hvilke det nu alt paa Manufacturets Vegne er blevet forpagtet; deels ogs saa, at Samme af en der værende Eng, de Reformeer tes ng kaldet, maatte forundes 75 Alen i Ovadrat, for paa Samme at opføre et Farverie for Manufacturet, imod deraf at erlægge faa meget aarlig til den reformeerte Kirkes Vedligeholdelse, som det Forlangte af Engen i Proportion af den hele Engs sædvanlige Vagt efter uvillige Mænds Taration tan beløbe sig til. Thi bevilges, At til Klæde - Manufacturet i Fridericia maae overlades saavel fornævnte gamle Torv og ubebygte Byggepladse, saalænge Byen ei selv behover Sams me, imod aarlig Leie af 14 Rdlr. 13 Sk., som de ommeldte 75 Qvadrat: Alen af de Reformeertes Eng til et Farveries Opbyggelse; dog skal den reformeerte Colonie alene tilkomme den Afgivt, som Directionen for Dug-Manufacturet paa Blaagaard af berørte 75 Qvadrat-len, efter Forening med bemeldte Colonie, haver at afgive. Rescr. (til Amtm. i Koldinghuus-Amt), ang. 30 Novbr. at det maae være Byfoged Carse som Herreds foged i Torvangs: Torrild Herreder tilladt, naar han har længere at reise end 3 Mile fra hans Bopæl til Stervbohuset, hvor Skiftet holdes, at afsige de i Forordn. af 8de Junii 1787, §. 15 omhandlede Skifte Kjendelser paa det sædvanlige Tingsted, uage (r) Cfr. Resol. 19 Martii 1786. . VI Deel 4de Bind. tet 30 Novbr. tet Husbondens Fordring udi Boet overstiger 20 Rdlr. 30 Novbr. Decbr. (Saasom han har andraget, at, da Husbondens Fordrius ger udi alle Fæstebønders Boer i Almindelighed ere større end 20 Rdlr., og der udi de ham anbetroede Herreder eve mangfoldige Sæftebender, til hvilke han skal have 5 a 6 Mile og derover at reise, vilde der saaledes især om Vin teren for ham medgaae 4 a 5 Dage til Reisen, frem og tilbage; samt derfor anholdet, at det maatte være ham tilladt, paa det sædvanlige Tingsted at paakjende deslige Fordringer, hvad enten Sammes Summa var over eller under 20 Rdlr.) Rescr. (til Amtm. over Lister: og Mandal Ama ter), ang. hvorledes med Skudpenges Betaling for Novdyr i disse Amter skal forholdes. Gr. Da han har til Cancelliet indberettet, at de ved Fd. af 8de Maii 1733, d. 8 bevilgede Skudpenge for Novdyr hæves udi de ham anbetroede Amter efter Prayin paa forskjellige Maader fremfor i de nærmest angrændsende Nedenæs og Raaboigdelaugets Amter, hvoraf flyder, at de, som skal hæve Skudpengene, maae vente derefter, indtil de af Fogden kan blive indcasserede efter en Ligning paa det Soans Almue, hvorudi Dyret er skudt, hvilken Ligning maae blive byrdesfuld for det Sogns Almue, hvor mange Dyr paa een Tid fældes; og under 13de Jan. 1774 i Hen seende til Nedenæs og Raabsigdelaugets Amter er bevil get, at, naar Den, som havde fældet et Rovdyr, paa Tinget inden Retten...... (s) ligefaameget til Soren- Eriveren: saa er efter hans Forslag funden for godt, At der udi Lister og Mandals:Amter med Skutpenges udbetaling for Rovdyrs Ombringelse skal forholdes paa samme Maade som udi Nedenæs og Raabsigdelaugets Amt; og haver Fogden c. (t). Canc. Prom. (til Amtm, i Lundenas: vg Beve ling Amter), ang. Fattigvæsenet paa Holmsland.

Gr. Da det i Henseende til Gamme allerede ved Cancelliets Resolution af zote Junii fidsleden, som den paafølgende 23de Julii i Følge hans til Cancelliet under 2den Sept. næstefter afladte Skrivelse, er bekjendtgjort de Fattiges Inspecteurer i Hind-Herred, er blevet bestemt, at, siden begge Sogne y- og Gammel-Sogn paa bemeldte Holmsland i det mindste over 30 Aar, samlede have contribue ret (s) Alt udeladte ligesom Fortsættelse i Grundene af Rescr. 13 Jan. 1774. (t) Det Øvrige er ligesom Slutningen af samme Rescript. ret til de fattiges Underholdning sammesteds, saa vilde 1 Decbr, med Samme som hidtil være at forholde i Overeenstem melse med Sognepræstens nu afg. Hr. Gerriges Skrivelse af isde Maii d. A., og hvoraf Inspecteurerne ligeledes er meddeelt Copie: faa Fulde man herved have Amtm., i Anledning af foranforte hans Skrivelse, tilmeldet, Ar det vil paaligge Inspecteurerne og Enhver at holde sig bemeldte Resolution efterrettelig, saameget mere, som derved ikke indføres noget Nyt eller Usæds vanligt, men alene den hidtil brugte Maade med det Fattiges Væsen, hvorved Holmsland hidtil har seet sig saavel tjent, er stadfæstet; og, hvad det angaaer, hvem der som Fattige bør antages, da kantados Saadant aarlig undersøges og ved Fattigsessionen bes stemmes: men i øvrigt maae paasees, at Holmslands Fattigcasse bliver, i Følge fornævnte Hr. Gerriges Forslag, fremdeles separeret fra Herredscassen, samt at hvad de Fattige sammesteds, som et fra Herredet afsondret Sted, tillægges, bliver forordningsmessig reparteret paa begge Sognes Beboere, uden at see paa, i hvilket Sogn de Fattige opholde sig. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i 1 Decbr. Norge), ang. hvorvidt de i Kongens Riger etaba lerede fremmede Consuler fan være berettigede til at udstæde Reisepasser (v). Gr. J Henseende til dette Spørgsmaal har Departemene tet for de udenlandske Affaires (v), efter herom at have indhentet Kgl. allerhøieste Befaling, til Cancellieti meidet, At i Følge almindelig antagne Grundsætninger fant en fremmed Consul (der efter sit Embeds Natur egents 0 2 lig (u) Cfr. Plac. 10 Febr. 1789, §. 1, samt Rescr. 10 Julii e. a. §. 1. (v) I Steden for forestaaende Præmis, lyder Prom. til Aggershuus Stiftbefal. saaledes: Anledning af hvad han har indberettet, ang. det af den svenske Generalconsul Martinau udfædte Reisepas til en Sven Arbeider, navnlig B., som for en tid har op sid holdt sig i Norge, har Cancelliet corresponderet med Departementet for de udenlandske Affaires, og Sama me har *. 1 Decbr. lig ikkun har at besørge sin Nations Commercial-Antiga gender) ikke udstede noget Pas af fuldstændig Virkning, da en fremmed Reisende dermed allerede forhen bør være forsynet, og en slig Consul ikke kan give et pas til en Kongelig Undersaat: et saadant Pas kan derfor i de Kongelige Stater ikke have anden Virkning end den, at vidne om Sandfærdigheden af de deri anførte Ome stændigheder, og bliver altsaa af vedkommende Øvriga heder at ansee som et blot Skudsmaal, og ingenlun de som et Pas. 1 Decbr. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. hvorvidt Nørholms Bender ber betale Fø ringspenge af Kongelige Skatter (x). 7 add Decbr. Gr. Af Stiftamtmandens Prom. med Bilage, ang. deres Klage, at de af de Kgl. Skatter, endog af Extraskatten, maae betale Feringspenge, erfores, at saadan Indretning med Foringspenge overalt der i Egnen skal være sædvanlig. Paa Bøndernes Klage fan altsaa for den forbigangne Tid ikke noget være at reflectere; men, dersom Bønderne ikke selv godvillig ville vedblive, og ikke ved Contract have forpligtet sig til fremdeles og bestandig at betale disse Foringspenge, saa seer man ikke, at Saadant mod deres Willie kan dem paalægges, men at de, om de forlange det, bør være fri for at betale Fo ringspenge, imod at de tillige miste den letteste, som de nu nyde, at Skatterne modtages i deres egne Buse, uden at de selv befordre Samme. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang, at det efter hans Forestilling, som Kongen med Belbehag har ladet sig foredrage, maae være de Præster paa Landet i dette Stift, som selv ville, tila ladt, at prædike verelviis den ene Søndag over Evans gelium og den Anden over Epistelen, samt at Capels lanerne i Bjøbstæderne, som hver anden Søndag præs (x) Cfr. Prom. 13 Detbr. 1787. dife dike til Heimesse i den annecterede Landsby: Kirke, 7 Decbr. og samme Dag skal prædike til Aftensang i Bjøbstæden, maae paa begge Steder lægge Epistelen til Grund for deres Afhandling. (Saasom Biskopen til Cancelliet har meldet, at endeel Præker paa Landet, hvor ingen Aftens sang holdes, ofte have udladt fg med det Onse, at maatte undertiden til Heimesse, i Steden for Evangelium, prædike over Dagens Epistel, hvilket han troer at ville være en on Felig Foranstaltning til Guds Ords desto rigere Forplan telse i Menighederne). Canc. Prom. (til Nentekammeret), ang. at 8 Decbr Cancelliet med Samme derudi, at Forordn. af 2den Aug. 1786 bør forklares derhen, at Foranstalt ninger i Anledning af ulovligt Krohold og Brændes viinsbrænden paa Grevskaber og Baronier, for saa vidt de skee efter Angivelse, skulle foies ved Amtmæns dene, og ikke ved Greverne og Baronerne, ligesom det Skeer i Sager, som angaae Landvæsenet (da Grever og Baroner i dette Slags Sager tillige maae betragtes som Jordegods-Eiere), er enig (y) (thi, da disse Domme ikke ere Appel undergivne, men af Amtmanden skal paategnes, forend Boderne maae oppebæres, og Greverne og Friherrerne selv ere Amtmænd paa deres Gresskaber og Baronier, saa er just den Casus der, at de i visse Maader blive Dommere i deres egne Bønders Gager, eller i det mindste kunde gjøre en medholdig Dom vanskelig for en Angiver at faae ereqveret. Anledning af, at Greven tif Ledreborg har erklæret, at han efter Amtmandens Begiering, og paa Grund af en til denne skeete Angivelse, har som Amtmand paa sit Grevskab, og ikke som Jordegeds-Eier, foranstaltet Huusmand P. L. under Grebskabet tiltalt, samt paategnet Dommen til Erecution, i Overeensstemmelse med Fd. 2 Aug. 1786, hvorefter Metor har oppebaaren Boderne i Amtstuen, og tilsendt Amtmanden dem, for at udbetales til vedkommende Angiver). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), ang. at det, at Capellan Mag. Lisberg ibd. har 4 Disciple af hans Families og Fremmedes Børn i Information og Rost, ikke fan ansees for borgerlig æring, og at han altsaa bør være befriet 03 (y) See Circul. 26 Septbr. 1789. for, 8 Dechr. 8 Decbr. for, desformedelst at ansættes i Stat. (Anledning af hans Ansøgning om at befries for den ham af Byens Tareerborgere derfor paalagte Næringskat). 8 Decbr. 14 Decbr. 14 Decbr. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Ameer), ang. at tilholde Rettens Betjente i Fremtiden neie at efterleve de ved Kammerets Circul. af 25de Junii 1768 foreskrevne Negler ved Tingsvid. net om afbrændte Bøndergaarde. (Saasom et indsendt Tingsvidne om en Gaard i Ørbek, ikke efter For- Skrivten giver Forklaring o af hvor mange fag Gaardens Bygninger for Branden have bestaaet, men alene oplyser, at dens Salshuus, som bestod af 13 Fag, er afbrændt, og at Samme kan ansees for de Parter af Gaardens Bygninger) (z). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Sjelland), ang. Afgivt af geistlige og verdslige Embeder paa Bornholm, ved Vacance, til Skolelærerne i Rønne, m. v. Gr. Under denne Dags Dato er Mag. Chr. Schr. Ans dresen beskikket til at være Rector ved den latinske Skole 1 Kjøbstæden Ronne paa Bornholm, imod strax at begynde med undervisningen, samt at lade sig noie med Rectoras tets nærværende Indkomster (a) og de 39 Rd., som nogle af Indvaanerne der paa Landet skal have ladet sig tegne for. Og befales hermed, At Stiftbefal. og Biskopen ved Vacance af geistlige og verdslige Embeder paa bemeldte Bornholm fór Fremtiden til Kongens nærmere Approbation fores slaae, hvormeget ethvert Embede fan taale at afgive til Skole Lærernes 2ons Sorbedring. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Bergen), ang. at, siden det er beviist, at der i Ons Re siderende Capellanie bestandig fra 1718, om ikke før, er svaret Laadens:Alar af Mand efter Mand, saa og ligeledes, at endeel af Gaarden Dfstestue (1 Lob Smør) er gjort til Enkesæde, bevilges, at saavel Enkesædet som (z) Bortfalden ved Prom. af 29 Decbr. 1792. (a) Cfr. Rescr. 13 Julii 1742, 23 Julii 1745 og 15 Dec. 1786. som aadens:2aret maae vedblive. fra afg. Capellan Sr. Krügers Enke). (Efter Ansøgning 14 Decbr. Canc. Prom. (til Commissionen for den ny 15 Dechr, Fødsels-Stiftelse), ang. en Placat imod at Jordemødre huse Besvangrede, og en Bekjendtgjørelse i Aviserne om Provincial-Jordemødres Oplærelse i Stiftelsen, samt Notits om næstfølgende Promemoria. Gr. Commissionen har andraget, at det vil være nødven digt, ved en placat offentlig at bekjendtgiore, hvad Rescr. af 23 de Martii a. c. befaler, ang. at Stadens Jordemødre herefter ikke maae huse (bvormed Huus Eierne maatte have Indseende) besvangrede Fruentimmere uden dertil erholdende Tilladelse fra Stiftelsens Direction, og, indtil denne bliver udnævnt, fra dens nærværende Commission; samt forespurgt, om denne Placat, saa og om Bekjendtgjørelsen i de offentlige Tidender, ang. de oplærende Jordemodre fra provincerne at benytte sig af den i Fodfels -Stiftelsen bestemte fri Modtagelse eg Undervisning, skal udskædes fra Commissionen, eller fra Cancelliet. Den forberørte Placat (b) og Bekjendtgjørelse kan udfærdiges og foranstaltes af Commissionen. Can. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn, 15 Decbr. og til Directionen for Frideriks Hospital), ang. at syge Barselqvinder skal fra den Kongl. ny Fødsels: Stiftelse modtages i hospitalerne (c). Da Kongen, ved under 23de Martii a. c. at appro bere den foreslagne Plan til samme Stiftelses Indret ning, som til næstk. Iste Jan. bliver aabnet for alle vedkommende Frugtsommelige, tillige har befalet,,,at de Barselqvinder, som efter deres Barselferd blive beladte. (d) i Forveien underrettes:" saa tilfjendegives Saadant herved til Efterretning og videre Foranstaltning. 24 (b) See Placat 24 Decbr. 1787. Gee (c) Korteligen notificeret Commissionen i næstforefaaen- Promemoria. (d) Sees i Rescr. 23 Martii 1787 noget for Slutningen i P. I.; dog at Steden for de Ord, maatte, burde, her fager sal. See Prom. 1 Martii 1788. 15 Decbr. 15 Decbr. 21 Dechr. Generalitetss og C. C. Prom. (til Regimens terne i Norge), ang. at det ved Ordre af 4de Aug. 1787 accorderede Tillæg for dem, som oves i Canon- Epercicen, skal fra nu af bestaae i dobbelt Tractement for Under Officererne af Zational Regimenterne i den Tid de ere fra deres hjem. Sammes Prom. (til det norske Generalitet), ang. at Skydeskasserne, der ere tilstaaede Frihed at forlange en Rari af Seffionen, skal gives hver en dugrig og tilforladelig Karl, hvormed han kan være tjent, og som tillige kan skrive de fornødne Lister og Tabeller. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellandss Stift), ang. at de ved Plac. af 18de Novbr. 1778 fastsatte Løsningspenge for optagne Sviin maae i Henseende til Beboerne udi Lille-Læstved-By see saadan Forandring, at, naar nogen af bemeldte Beboeres Sviin ved den Vogtendes Forseelse indkom mer paa æstved:Rjóbstædgade, og af den Vogtende, eller Eieren til Samme, blive forfulgte, sal de for Løsningspenge aldeles være befriede: men, naar derimod, Svinene indkomme paa Næstved Kjøbstædgade, uden af Bogteren eller Eieren at forfølges, seal herefter første Gang betales 8 Still. for Styffet udi Løsningspenge, anden Gang 3 M. for Stykket, eller de i Mangel deraf sælges; og skulde det skee tredie Gang, al de være confisqverede, og sælges til Fordeel for de Fattige. (Saasom Beboerne i Lille Næstved By vaa Herlufsholms Gods have besværet sig over Borgerskabet i Næstved, dets Forhold, med at optage af deres Sviin, hvilke til visse Tider om Sommeren, og om vinteren i stærk Frost lette Lig skal kunne komme over Aaen, der skiller Lille Næstved fra bemeldte Næstved-Kjøbstæd; og de derhos have anboldet om, at Borgerskabet paa det sidste Sted maatte blive tilholdt, forsvarligen at lukke alle Tilgange til Byen, eller og at de ved Placjaf 18de Novbr. 1778 fastsatte Losningspenge for optagne Giin maatte, saavidt denne Bye vede kommer, nedsættes til 2 og 4 St. for Stuffet). Rescr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 21 Decbr, ang. hvo der skal paatale de Forbrydelser, som begaaes af eller paa Apostelsgodset i Vosse- Fogderie, saavelsom bestride Omkostningerne derved. Gr. Han har til Cancelliet meldet, at der i Anledning af det i Boffe-Fogderie beliggende faa kaldede Apostel Gods, som fra Kronen er bortsolgt med Sigt- og Sagefalds- Rettighed, og hvortil Krigsraad Fleischer er nu værende Eier, forekomme (siden dette med det øvrige Gods er saa indviklet, at en Forbrydelse ofte begyndes paa det ene, og endes paa det andet Gods) saamange og adskillige Foresporafeler, i Henseende til de indfaldende Forbrydelsers Paatale hvem Samme egentlig tilkommer, og af hvem de medgaaende Omkostninger skal erstattes, at Nedvendigheden udfordrer en vis Bestemmelse derfor. Efter de her modende Omstændigheder anordnes og fastsættes følgende: S. 1. 5. 2 Apostelsgodsets Eier skal være pligtig, efter den ham tilkommende Sigt: og Sagefalds-Ret, paa egen Regning og Omkostning at tiltale og hænde Dom efter Loven over samme Godses Beboere, samt deres Børn og Tjenestefolk for de Misgjerninger og forbrydelser, som de paa Godset begaae; dog skal han have Frihed til efters Forordn. af 6te Dec. 1743, §. 23 at anmelde for Øvrige heden til publiqve Forfølgning de, som holdes for at være fyldige i de Misgjerninger, som Forordn. af 13de Jan. 1747. Art. I befaler at maae lignes paa Amtet, sem er Tyverie, Roverie, Drab og mordbrand. Maar nogen af samme Godses Vedkommende begaaer nogen af de fors nævnte Misgjerninger uden for Godset, skal dermed omgaaes efter N. L. 1-2-21 og Forordn. 21 Maii 1751. 2. 6, men kommer en saadan Misgjerningsmand ind paa Godset i sin Frihed, da haver Godseieren, naar han om saadant bliver vidende, enten at forfølge Sagen eller an melde den for Øvrigheden til Forfølgning. Andre Forbrydelser, som af Godsets Vedkommende begaaes uden for Godset, skal af Godseieren forfølges, naar han derom er vidende, da Sagen følger Manden hjem; dog at i Leiers maals:Sager søges andfolket for sit Værneting til Boder, 05 §. 3. §. 4. 21 Decbr. Bøder, og Qvindmennesket der, hvor hun har født sit uægte Barn. De Misgjerninger og Forbrydelser, som fors oves paa Apostelsgodset af fremmede, hvilke ikke der have deres hjem, bør ei vedkomme Godsets Eier at for følge; dog skal han være pligtig at anmelde alle flige For brydelser for Øvrigheden. De Misgjerninger, til hvis Forfølgning Godsets Eier har udtaget Stævning, mage ikke siden overgives Øvrigheden til Forfølgning, eller deres Omkostninger lignes pan Amtet, men han skal vedblive at udføre Sagen til Enden. De Omkostninger, sem ere an vendte paa Sagens Forfølgning imod Soldat H. Olsen, der, efterat at være undvigt af Arresten i Stavanger-Amt, har begaact Tyverie paa Apostelsgodset, maae lignes paa Amtet; og til Delinqventsagers Forfølgning, som skeer af Sigt og Sagefalds Eierne, maae disse efter Siefer. af ste Octbr. 1764 være fri for at bruge ftemplet Papiir, samt at betale Rettens Gebyhr. §. 5. §. 6. 21 Decbr. 22 Declr. Rescr. (til Gen. Kirke Inspections Collegium), ang. at Samme (e), maae ved Missions-Inspec teuren i Vestindien lade udsøge 4 Skoleholdere af de skikkeligste og dueligste Fri tegere, der tillige skal være Degne og edemænd ved Missionen, og nyde i Løn hvad som falder udi Tavlepenge ved Negernes Gudstjeneste paa hvert Sted, saavidt Samme fan tilstrække, da det Øvrige maae tages af Miffionens Indtægter, m. m. (Paa Collegii Forestilling). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Underretning fra Hoieste Ret qvartaliter om idømte Boder til Christianshavns Kirke, samt Tis den, fra hvilken Renter deraf beregnes. Gr. Magistraten har under 7de Novbr. d. A. meldet, at det sikkert vilde tiene til at befordre de til Christianshavns Kirke idomte Boders baftigere Inddrivelse til Kirkens For deef, naar Sorstanderen, saaledes som det i den ste Post af Forordn. af 21 de Julii 1714 er befalet, hvert Fjerding- Aar fra Hotefte-Rets Justitscontoir blev meddeelt underretning

(e) See Rescr. 28 Octbr. 1791. ning om de ved bemeldte Ret Kirken tildemte Boder, i Stedet 22 Dechr. for at Samme ikkun 2 Gange om Aaret blive ham meddeelte. Ved Høieste-Nets Justitscontoir er nu føiet den Anftalt, at Anmeldelse om disse Beder vil blive Kirkeforstanderen tilstillet ved hver Qvartals Slutning. I øvrigt, hvad det Spørgsmaal betreffer, ang. fra hvad Zid Renter skal beregnes af de Christianshavns Kirke tildømte Bøder, da, ligesom Renter og Renters Rente ikke kan beregnes af Bøder, førend fra den Tid, da Bederne, formedelst den Skyldiges udeblivelse med Betaling, af Øvrigheden foranstaltes ham affordret: saa vil dette Spørgsmaal og af sig selv bortfalde, naar Bøderne strax ereqveres; hvilket maatte paasees af Vedkommende at vorde besørget. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Skippere, 22 Decbr. som fare fra Kjobenhavn, skal være Kongelige Undersaatter. Gr. J Anledning af Stipperlaugets Oldermands og Ældfres indgivne Ansøgning om, at Fremmede og udenlandske, som ikke ere Kongens virkelige underiaacter, eller ere boende her i Rigerne, ei maatte saaledes som under 31te Julii 1781 (f) er bleven bevilget, tillades at faae Borgerskab som Stippere, eller at fore Stibe fra Kjøbenhavn, men at det maatte forholdes efter Reglementet af zote Julii 1756 og Rescr. af 2den Novbr. 1759, meldes at, da Anledningen til den i Aaret 1781 givne Dispensarion i berørte Reglement og Rescript ikke mere har Sted efter Fragtfartens ved Freden foraarsagede Indskrænkelse: Saa bør disse Anordninger igjen træde i deres forrige Kraft, og de Kongelige Underfaatter alene forbehol des Rettighed til at emploieres som Skippere for de fra Kjøbenhavn farende Skibe. Canc. Prom. (til Generalitets og C. Colle: 22 Decbr. gium), hvorved dette anmodes om at ville paasee, at Regimenterne altid meddeelte de til dem i Følge Forordn. af 13de Mati 1785 afgivne nationale Res cruter den dem ved Forordningen tilsagte Permission (f) Cfr. Prom. 2 Dctbr. 1784. til 22 Dechr. til deres hjem, saasnart hvert Aars Mynstring er 22 Decor. tilen bebragt. (I Anledning af, at der har været Spørgs maal, om en susbonde, i hvis Tjeneste en saadan Recrut fraaer, skal vaa iige Maade, som ved Placaten af samme Dato i Henseende til de enrollerede Soldater og Ryttere er anordnet, nyde Godtgjørelse af Lægder for det længere end almindelige savn af en saadan Karl; og paa det Udgivten heri saa meget som mueligt funde lettes for Vedkommende) (g). Canc. Prom. (til Amtm. over Kallundborg &c. Amter), ang. Godtgjørelse til Brødhusbonden fer det længere Savn af nationale Recruter, Soldater og Ryttere (h). Gr. Han har forespurgt: 1) Om den Husbonde, i hvis Zieneste en.... . (i) en saadan Karl; og 2) om en Jordegods-Eier kan tillades at repartere vaa Godsets fulde Hartkorn, for faavidt Samme ei er inddeelt i Stro-Lægdet, den Godtgjørelse, som vedkommende Husbonde ber nyde, i Følge bererte Placat, for Assavnet af en national Soldats Tjeneste i de 3 uger, denne i det første Aar længere end ellers skal exercere ved Segimentet? Herpaa meldes, hvad fe Post angaaer, at, da Forordningen om disse Recruter ikke, saaledes som Placaten om Landsoldaserne, har beftemt nogen God gjørelse af lægdet for Karlens længere Fraværelse ved Regimentet, formodentlig af den Aarsag, fordi Hine nyde i Haandpenge.16 Rdlr., som ndbetales dem med 2 Rdlr. aarlig, og ere forresten lige Wilkaar undergivne som andre gevorbene Militaire, undtagen at de i Tilfælde af Gaardfæste kunne udløses ved andre Karle, og at de maae frem for Andre, som gjore Tjeneste ved Regimenterne, permitteres til deres hjem: Saa vil denne Question i hvert Tilfælde blive at afgjøre imellem Recruten og hans Madfader uden udgivt for Lægdet. I Henseende til den 2den Post, da seer man ikke, at den ommeldte Repartition af Godtgjørelsen for Affavnet af en enroulleret Soldat paa et heelt samlet Gods, i Stedet for paa det enkelte Lægd, er overeensstemmende med Placatens Esprit. Can (g) See næstfølgende Prom., samt af 8 og 15 Martii 1788 med Note. (h) See Pr. 12 Jan. 1788 (til Kalls-Amt) med Wedteg ning. (i) Det udeladte sees i Grundene af neftforest. Prome Moria. Cancellie-Promemorier, indeholdende Adskil: 22 Decbr. ligt i Hens. til Forordn. af gde Junii om Rettigheder og Pligter imellem Jorddrotter og Fæstebønder: 1. (til Amtmanden i Kallundborg &c. Amiter), ang. Dommerens Kjendelse ved Skifter i Bønderboer, og Taxation i Samme efter Udmeldelse. (I Anledning af Forefpergsel fra Kammerjunker Barner paa Alkestrup). Uagtet Husbonden, naar der holdes Skifte efter en afdød Fæster eller hans Hustru, tillader den efterlevende 2gtefelle, som i Følge Loven er berettiget at vedblive Gaardens Brug og Besiddelse, at beholde det ham af Stervboets Midler udlægges til Godtgjørelse for fæld paa Bygninger og Besætninger (k), er dog denne For dring i Stervboet Jorddrotten selv saameget vedkommende, at han, som Skifteforvalter, ikke kan ansees som Judex habilis, men Samme bør efter bemeldte Forords nings 15de §. paakjendes af Stedets almindelige Doma mer; og er i berørte S. ligeledes tydeligen bestemt, at Salarium i dette Tilfælde, som er fastsat til 3 MF., skal betales af Husbonden (1): af anførte Aarsag bør og Synsmændene udnævnes af et fremmed Gods ved Herredsfogden, ligesom ogsaa de paa denne Forretning medgaaende Omkostninger bør udredes af Boet (m) i der Tilfælde at den Efterlevende vedbliver Gaardens Brug, og beholder det, som udlægges til Fæld, thi det er alene i der Tilfælde, at Samme ved Festerens Fras J2 trædelse eller Dødsfald tilbageleveres Jordbrotten, at denne er pligtig til at betale Syns: og Taxations= Forretningens Bekostninger, LE II. (k) See Prom. 17 Julii 179 ). (1) See ibid. a). (m) Cfr. noie herined Prom. 24 Decbr. 1790, 21 Jan. 1792, 0017 Maii 1794, §. 1. 22 Decbr. 22 Decbr. 22 Decbr. 5. I.

II. (til Baron Adeler), det Samme. (Henseende til Forespørgsel fra bans Forvalter. Saasom be meldte Forordnings 15de 4., i at befale, at Stedets almindelige Dommer, naar Husbonden har noget Krav i et Stervbo, der behandles af ham selv som Stifteforvalter, skal paakjende Samme, aldeles ikke gier nogen undtagelse i det Tilfælde at der holdes Skifte efter Sæsterens hustru, thi den længstlevende af begge gtefæller tilkommer, i Følge Lovens 3-13-1, 4, lige Ret til at vedblive Gaar. dens Brug og Besiddelse for deres Livstid, og det felleds Boes Masa er pligtig at tilsvare Fæld paa Gaarden og Besætningen, hvad enten Manden eller Konen doer først, følgelig fan Det, der udlægges paa Stiftet i Erstatning for Fæld, ligesaavel overleveres Enken efter Fæfterens Dod som Enkemanden efter Hustruens) (n). III. (til Grev Ahlefeldt-Laurvig), ang. Udmeldelse fra Herredstinget til Syn over Fæstes steder endog for Grevskaber. (I Henseende til hans (o) indgivne allerunderdanigste Forestilling). ..... (P) figter til. Forordningens 3die §., som Hvad i øvrigt den ste Art. af de grevelige Privilegier angaaer, som Greven anfører, da hjemler Samme blot Lehnsbesidderne Birke-Nettighed paa deres Grevskaber, i hvilken Henseende Forordningen ingen Forandring har gjort. IV. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. samme Udmeldelse, og Varselets Besvarelse, blandt andet, naar Afdødes Arvinger ere fraværende. CJ Anledning af en fra Major Lüttichau paa ferkenfeldt med flere Proprictairer i Halds- og Mariager-Amter indkommen Ansøgning om nogen Forandring i Forordningen). Naar Jorddrotten og den afdøde Fasters Enke og Arvinger ere enige i at begjere Synsmænd udmeldte til at besigte Gaarden og Besætningen til Fælds Ansæts telse, (n) Disse Grunde, jont denne Prom. ellers er af lige Indhold med næstforest. I., staae næst efter de Ordalmindelige Dommer. (o) Som Greve til Langeland &c. (p) Ligelydende med den 2den §. i Prom. 10 Nov. 1787, IV., dog findes ikke her de Ord; og Baronier; cfr. Pr. 29 Dec. 1787, §. I. §. 2. telse, er Indvarsling til Forretningen ved Stævnes 22 Decbra vidner ufornøden, da de Paagjeldende i saa Fald tage til Bedermæle, uden at undskylde sig, hvilket Lovens 1-4 I anseer ligesaa fuldkomment i Henseende til Formalia som lovlig Varsel med 2 Mænd der kan alts saa Intet være at erindre imod Stævnings-Omkostnin gernes Besparelse paa denne Maade, naar de vedkom mende Parter deri ere enige. Naar nogen af de Paas gjeldende skulde være saa langt fra det Sted, hvor Stiftet holdes, at de ikke kunne indfinde dem ved Skifte Samlingerne, for at give deres Minde til Uds meldelsen, eller deres Opholdssted ikke kunde vides, bør Enkens og de tilstedeværende Arvingers Samtykke i dette Tilfælde ansees gyldigt, efterdi det er de Fras værendes Pligt at underrette dem om, hvad der paa Skiftet afhandles: for at spare Arvingerne den Befost ning og Uleilighed at møde ved Herreds Netten, for. der at gjøre deres Tilstaaelse om at de renuncere paa Varsel til Mænds Udmeldelse, kan deres Erklæring i den Henseende modtages udi Skifte Protocollen, og en Udskrivt deraf fremlægges for herredsfogden af den Part, som begjerede Synsmændene udnævnte. Besig telsess og Tarations: Mændenes Udmeldelse bør skee ved Herredsfogden saaledes som i Forordningen af 8 de Junii a. c. er bestemt; og der er saa meget mindre Grund til nogen undtagelse i den Henseende, som den dermed forbundne Bekostning ikkun beløber til 2 Mk. for en Gaard og i Mk. for et Huus, hvori Salarium for Af hjemlingen tillige er indberegnet. §. 3. V. (til den Samme), ang. at Enken Mette Chris 22 Desbr. stensdatter i Sønderborup paa Lynddrupgaards Gods maae beholde det for Bygnings: og Besætnings-fæld Udlagte. (Saasom hun bar ansøgt om, at hende ved Skiftet efter hendes afdøde Mand af Boet maatte udlægges Tarations-Summen over det paa Gaardens Bygninger og Bes 22 Decbr. Besætning ansatte Sæld, imod at hendes tilkommende Mand forbandt sig til at sætte Manglerne i behørig Stand efter den holdte Synsforretning) (q). Intet kan være imod, at Enken beholder det paa Skiftet udlagte, og bliver Husbonden ansvarlig til Manglerne, naar Gaarden bliver fæsteledig, efterdi hun i sels ge Lovens 3-13-4 vedbliver dens Brug og Besiddelse i kraft af hendes afdøde Mands Fæstebrev, der Har været udstædt førend Forordn. af 8de Junii stidstles den udkom; men, naar hun indlader sig i et nyt Ægtes skab, ophører hendes Besiddelses Net, følgelig maae Gaarden i dette Tilfælde ved Syn overleveres Manden som ny Fester. Naar Jorddrotten, som han i sin Erflæring paa Supplicantindens Ansøgning har yttret, ønsker, at hun vedbliver Gaarden med sin tilkommende Mand, og anseer det fordeelagtigt for dem, at de be holde de Effecter, der paa Skifte efter hendes afdøde Mand ere udlagte for Fæld, fan Saadant uden Overs trædelse af Forordningen eller Tab for Husbonden see paa denne Maade, at han kommer hende til Hjelp med Istandsættelsen, førend Gaarden overleveres til den ny Fæster, som ægter hende; hvorimod de, for hvad han til dette Brug har forstrakt, kan give ham Pantefore skrivelse i de Ting, som paa Stiftet efter den afgangne Fæster ere blevne udlagte til Erstatning for Fæld, da al Vanskelighed paa denne Maade hæves. 22 Decbr. VI. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. Fæld paa de førend Forordningen mod. tagne Steder og Besætninger &c. ( Anledning af at Herredsfogden i Voer- og Nimb-Herreder, samt Birkedoms merne ved Steensballegaards og Boller Birker bave foredet spurgt, om en Jorddrot, som har bortfestet en Gaard, førend Forordningen af 8de Junii fidfit. udkom, kan fordre Erstatning for Fæld i Fæfterens Bo, uagtet det ei kan bes vises, i hvad Stand Gaarden og Besætningen har været imodtaget) (r). (a) Cfr. noie hermed Prom. af 21 Jan. 1792. (r) Cfr. Prom, 10 Novbr. 1787. IV. §, 1. Naar Naar Fæsteren har imodtaget Gaarden og Besætnin: 22 Decbr. gen førend den benævnte Anordnings Bekjendtgjørelse, følger det af sig selv, at Loven og Fæste Contracten blive de Regler, der skal bestemme, hvad Fæsteren ved Fratrædelsen er pligtig at tilsvare uden Hensigt til denne senere Lovgivning, der ei kan fordre Efterlevelse, fors inden den har været udstædt; og i det Tilfælde, at Fæs stebrevet ikke indeholder, hvad Bonden skal tilsvare, synes Billighed at tilsige, at fældet bør bestemmes i Forhold til det, som efter Landets og ethvert Steds Skik fan formodes at være bleven ham overleveret, thi, ligesom det paa den ene Side ikke kan lægges Huss bonden til Last, at han uden Synsforretning har sat Fæsteren i Besiddelse af Gaarden og Besætningen, efterdi Saadant ikke udtrykkelig tilforn har været befalet, saa kan det paa den anden Side ei heller paastaaes, at Fær steren skulde tilsvare saa fuldkommen Besætning og In ventarium, som Forordn. af 8de Junii fastsætter, bers efter at skal følge en Fastegaard, naar disse ikke efter denne Anordning har været ham leveret; det er Ufufructuarii Pligt at give det Leiede tilbage i ligesaa gob Stand som han har modtaget det af Domino, men, naar hverken Avantiteten eller Qvaliteten deraf ved Annammelsen har været bestemt, maae man antage Ordinarium som Regel in Dubio, og den naturligste og beqvemmeste Maade, at gaae til Verks paa i dette Til fælde, bliver denne, at Synsmændene, naar de have desigtet Gaarden med dens Besætning og Inventarium, give deres Tanker tilkjende, om de ansee Samme at være i faa forsvarlig. Tilstand, som Fæsteren, førend den sidste Forordning udkom, med Billighed og efter det Steds Skik kunde være pligtig at tilsvare, eller hvormeget deri kunde mangle, hvilket sidste da bliver at ansætte til Fæld. VI Deel 4de Bind. Canc 85 22 Decbr. 28 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuuse Stift), ang. Staders Udviisning af Byfogden til Markeder i Bragernæs. Gr. Stiftbefal. har indsendt et Forslag, som Bragernæss Byes Repræsentantere har gjort Byfogden sammesteds, og. af denne er tilstillet Christiania Magistrat, hvorefter ens hver Handlende skulde lade sig af Byfogden, qva politie. mester, udvise plads til deres Bod paa det der holdende Marked, og derfor betale en vis Stadeleie, der skulde bes regnes Byens Casse til Indtægt, deels da Bragernæs-By selv maae betale en aarlig Afgivt af det der paa Stedes havende Torv eller Markedsplads, og deels ogsaa, for at forekomme de ved Krambodernes Opførsel forefaldende Dis spyter og Uordener om Pladsene, som hidtil ere valgte efter Enhvers Forgodtbefindende; hvorhos Stiftbefal. har fors meent, at denne Indretning vilde medføre Nytte i Henseende til Ordens og Roligheds Overholdelse. Da Can celliet ligeledes finder det gjorte Forslag ganske nyttigt, meldes, At enhver Handlende skal i Markedstiden i bemeldte Bragernæs være forbunden til, af Byfogden sammes steds, som Politiemester, at lade sig udvise Plads til deres Bod, og derfor betale Stadeleie fra 48 til 24 St. pr. Stade, efter dens Beliggenhed, hvilke erlægges strax, naar Pladsen anvises, og Boden opsættes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborg- Stift), indeh. Repartition over Lønningerne til de udi dette Stift beskikkede 5 Chirurgi. Gr. I Følge Befal. under 12te Octbr. sidstleden har han forfattet Samme saaledes: 1) Fra Aalborg-Rjøbstæd: 1) Af Byens Borgerskab 36 Rd. Mr. 2) Af Hospitalet i Aalborg 20 3) Af Fattighuset sammesteds 20 4) Af verdslige og geistlige Betjente: 1 Rd. 3 Mk. Stiftamtmanden Biskopen Amtsforvalteren Hospitalsforstanderen Borgemesteren 2 Raadmænd, a 4 Mk. By: og Raadstu - Skriver Byfogden. 8 Rd. 5 Mk. Vatr. 84 Rd. 5 Mr. RecRector Schola Conrector 2 Sognepræster, a 1 Rd. Hospitalspræsten . Transport 84 Rd. s Mt. 28 Deebr. I Rd. = Mk. 2 2 resid. Capellaner, a 3 ME. 1 Apothekeren Land Inspecteur Seip Solderen Toldcontroleuren 2 Toldvisiteurer, 'a 3 Mk. Weier og Maaler Postmesteren 1) Af Byens Borgerskab 2) Af geistl. og verdsl Betjente 1 Sognepræst 3 I = I

I 11 Rd. 1 Mk. Tilsammen af Aalborg By 96 Rd. - Mk. 2) S-13) Ska: 4)Siør(s) Ti 16) 7 y by ring stæd kjøbing gen Rd.1 6. Rd. 13. Rd. 18. 1Rd.1 8. Rd. 18. 5 st 4 S 7 8 I I I I I 1 resid. Capell. 48 48 48 48 48 1 Degn 24 24 2 Degne, a24ß. 48 48 48 1 Byfoged. 32 32 32 32 32 1 Byskriver 24 24 24 24 24 1 Amtsforv. 64 1 Tolder 32 32 64 1 Toldcontrol. 24 I Strandcontr. 24 1 Fyhrs Inspect. 64 1 Apotheker 48 1 Beier og Maaler. 16 12 12 16, 16 7 72 7 448 4 TI 80 10 72 Af Landet i Aalborgbuus, Aastrup, Børglum og Seils strup: Amter: 1) Flestum Herred i Aalborghuus Amt udi Viborg-Stift, som, imod at fterhan-Herred er tillagt Viborg-Stift, igjen derfra er inddraget og tillagt Aalborg-Stifts Inds deling, samt Kiær, Hvetbo, Borglum, Jerslev-, Horns, Wenneberg- og Wefterhan Herreders Agers og Engs samt Skov- og Molle-Skylds Hartkorn, i alt 19168 Tdr. 2 Fr. 2 Alb., a 1 s. 199 Rd. 65 B. 2) Af de i forbemeldte Herreder værende 51 completterede Hovedaaarde, a 1 Rd. 3 Mk., og 11 ucomplette Gaarde, as Mk. 85 - 64- 3) Af verdslige Betjente, som ere: 2 Flabe 28 Decbr. Fladßrand By, en Tolder en Toldeontroleur en Pomeßer en Veier og Maaler = Hals-By en Boldcontroleur en Postmester 8 Herredsfogdek, a 4 Mk. 8 Herredsskrivere, a 2 Mt. . 6 Birkedominere, fc. tilDebelms, Berg- Lum-Klosters, Gaare bor, Gabogaarbs, Baargaards: samt Dronninglunds og Rd. 2 Mt. St.13 M 5-2 214 Hals Birker, at. - 6 Birke@ripere, a 24 Of. 4) f Geißtlige i forbe meldte & herreber, nemlig 53 Soane 13-- præster, a 1 Rd.. 53- 5 refid. Capellaner, a 3 Mt. 23-- 53 Degne, a imi. 13 1 8- 8 St., er 5) Af gorpagtere, For valtere og Fogder 20-= Dueholm, Grum- og Vestervig Amtera) Af contribuerende Hartkorn 11264 Tbr. 3. Skpr. 3 Fr. 2 Alb., a Td. 1 Sf. 2) f 23 complette Hovedgaarde, a 1 Rd. 3 Mr. 10156- 11733 - 34 3) Af 10 privilegerede Gadegaarde, a smk. 8 4) Af verdslige Embedsmænd og Betjente: 1 Amtmand I Rd. St. 3 Herrebsfogder, a 4 t. 2 3 Herredsskrivere, a 2Mk. I I Birkedommer og en Skriver ved Beffervig Flesters Birk 5) af aeil. Embedsmænd: 41 Sognepræster, a 1 Rd. 41 44 Degne, a 24 Sf. 6) Nf Borpagtere, Sorval tere og Fogder II 474- Tilsammen de aarlige Senningers fulde do Summa - 48 32 d ap dos mo 742 61 36 750 Rd. = For Foranførte Repartition approberes. Det, som ved 28 Decbr. Samme er fastsat, skal oppebæres paa følgende Maade: Paa Aalborg-Amtstue: Fra Aalborg-Rjøbstæd, som Magistraten opfrever, og i Amtstuen erlægger 96 Rd. Fra Sæby:Rjøbstæd, som Byfogden indfræver og erlegger, Fra Skagen Bjøbstæd, som Byfogden 20 St. 7-72- indfræver og erlægger 7-44- Fra Hjørring Kjøbftad, som Byfogden indkræver og erlægger 8-4- Af geistlige Embedss mænd i Flestum, Kjær,vetbo-, Børge lum, Jerslev, Horns, Venneberg samt Ve fterhan-Herreder, hvis Contingenter af Provsterne, Enhver i sit Herred, indkræs ves og erlægges End videre, som er lægges i Aalborg- Amtstue: Af det contribuerende Hartkorn i forbemelds te Herreder, samt see mo 68-72- verdslige Betjente, Forpagtere, Fogder og Forvaltere (hvilke Sidstes Antal af (ALF 3 Uwite 28 Decbr Amtmanden nærmes re bliver imellem dem at ligne, og Proprie tæren derefter vorder ansvarlig for især hvad Forvalternes og Fogdernes Contingenter angaaer) indfræs ver Amtstuen selv 318-17- Tilsammen, som i Aalborg-Amtstue erlægges Udi Tisted Amtstue: Fra Tisted, som Bys fogden indkræver og erlægger Fra ykjøbing, som Byfogden indkræver og erlægger Af geistlige Embedss 506 Kb. 17 Sf. II Rd. 80 Sf. G 10-72- mænd i Dueholms, Drum og Vestervigs Amter, fra Prov fterne 52 Af det contribuerende Hartkorn i bemeldte Amter, samt de verdse ligeBetjente, Forpags tere, Fogder og Fors valtere (hvilke Sida stes Andeel, som forhen meldt, lignes af Amtmanden, og tils foares af Propriete= So 156 C ren) ren) indkræver Amtstuen

169 Er - 28 Decbr. 23- 243 79 Tilsammen foranførte 750 Nd. St. Som igjen udbetales saaledes: at de i Aalborg, Bjør ring og Sæby beskikkede Chirurgi erholde hver fra Aalborg Amtstue 150 Rd. aarlig, som for dem alle 3 udgjør 450 Rd., og Overskuddet 56 Rd. 17 St. afsendes fra Aalborg-Amtstue til Tistad Amtstue, som derved erholder netto den Summa 300 Rdlr., hvilke Derfra udbetales de 2 Chirurgi i Tisted og Lykjes bing paa Morsse. Og skal den for de sidstbeskikkede 3 Chirurgi fastsatte Løn først angaae fra næstkommende Nars Begyndelse. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 29 Decbr. Indqvartering ibid. af de Tationale og Recruterne i Eperceer og Campement Tiden 1788. Gr. Generalitets- og Commissariats Collegium har meldet, at Kongen har resolveret, at det sjellandske Rytters og det fjellandske Dragon-Regiment i næste Aar skal came pere ved Khavn fra d. 22de Maii til d. 14de Junii, og at de til Artillerie Corpset og de sammesteds garnisonerende 6 Infanterie-Regimenter henhørende Nationales sal inds træffe der den 17de Maii, og afgaae d. 1sde Junii, og imidlertid, undtagen Artilleristerne, som cantonere paa Ama ger, indqvarteres i Staden. Saadant communiceres herved (s); og ville Magia straten i Følge heraf, saaledes som tillige allernaadigst er resolveret, paa de i Staden garnisonerende Regimens ters nærmere Forlangende, anvise de dertil hørende Lationale og Recruterne, som 3 Uger førend de Øvrige indkomme, de fornødne Qvartere imod I Skill. Be taling for hver Mand daglig, samt ligeledes anvise Qvars tererne P4 (s) Er ogsaa samme Dag communiceret Landmilitie-Sesfonerne i Sjelland og Moen, for at anstalte det Fornodne derom, samt om de Tider og Steder Rytterne bør møde med de nationale Heste. 19 Decbr. tererne for de ved ethvert af Infanterie Regimenterne staaende 80 nationale Artillerister med 8 Under - Offis cerer paa Christianshavn, ligesom og som sædvanlig bes førge et Sygehuus med Tilbehør anviist. 29 Decbr. 29 Decbr. Canc. Prom. (til hver af Stiftbefalingsmændene i Danmark), med Udskrivt af en Beregning over Ind qvarterings-jelpestatten for faret 1787, som viser, hvad enhver Kiebsted i Stiftet for samme ar bør svare eller nyde, hvilken Stat han vilde foranstalte udredet paa den hidtil befalede Maade (t). Canc. Prom. (til Amtm. over Kallundborg.. Amter), ang. at Alimentations Bidrag af Bars nefædre paa Baronier tilkommer det Friherrerne at fastsætte. Gr. Foranlediget af hans Forespørgsel, hvem det tiltommer at bestemme de Alimentations-penge, som en vaa et Baronie udlagt Barnefader efter Forordn. af 14de Oct 1763 skal erlægge til et avlet uægte Barns Underhold ning og Opdraaelse til dets rode Nars Fylde, meldes hers Ded, at, da bemeldte Forordning bestemmer, at Øvrighe den skal efter den Skyldiges Formue fastsætte dette udre dende Bidrag, og de Friherrerne forundte Privilegier af 25 de Maii 1671 Art. 14, forbyder Amtmændene at befatte sig med Friherrernes Friherskaber, Saa følger heraf, at de selv ere Amtmænd i deres Friherskaber, og altsaa Dvrighed i Samme, hvorfor Bet upaatvivlelig tilkommer dem at fastsætte den omspurgte Alimentations Bidrag af den paa Friherskabet adlagte Barnefader, men ingenlunde Amtmanden, som da maatte imod Privilegierne, befatte sig med Friher skabet. 29 Desbr. Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorskov og Korsser Amter), ang. Fældsætning og Taxation paa Bas roniet holbergs Veier Molle med dens Inventarium og 23 fætning. Gr. Fæsteren af samme Molle, P. Th. Moller har bes været sig over, at der paa Stiftet efter hans afdøde Hu-

  1. rue

(c) See Prom. 5 Jan. og 23 Aug. 1788. HI 20 frue moder ham den Omstændighed, at det, endfiont han 29 Decbr. efter Gæstebrevet paa bemeldte Molle er forbunden til, ved Dødsfald eller Fratrædelse at aflevere Samme med dens Berker og Inventarium, samt hvis Besætning han har modtaget, i lovlig Stand, negtes af vedkommende Rettens Betjent, at Fæld og Besætning maae komme under Liquidation paa Skiftet, og det paa den Grund, at ingen Proprietair i Følge Forordn. af 8de Junii sidstl. skal kunne faae nogen Godtgjørelse for Samme enten ved Skifter eller en Bondes Afsættelse fra Gaarden, med mindre det bevis fes, at Samme efter bemeldte Forordning er leveret ham i fuldkommen Stand; men, da det følger af sig selv, at, ligesom Supplicanten ved Mollens Fratrædelse er i Følge Loven og sin Fæfte-Contract forbunden til at levere Samme tilbage i lovlig Stand, og bliver ansvarlig for det gæld, som da maatte blive sat der paa, saa bor og den Forrins gelse, som nu befindes ved hans Hustrues Dødsfald, ansees som en Gjeld, der hefter paa deres hele Boes Massa, og ikke tilsvares af Mauden alene, da Mollen indtil Hustruens Dod har været brugt af dem begge in communione, og Onera, naar Emolumenta have været lige, naturligvis bør udre des paa samme Maade, og da Forordn. af de Junii fidftl der betager Husbonden Ret til at kræve Godtgiørelse for Fæld af Fæsteren, naar denne ikke har modtaget Stedet og Besætningen paa den i bemeldte Forordning anbefalede Maade, er af Birkedommer Jessen aldeles upassende an vendt paa dette Tilfælde, siden Samme ikke var udgivet, følgelig ei heller kunde efterleves paa den Tid Supplicanten fik Mollen i Fæfte, som steede den 30te April 1785, faa meldes, At man finder fornævnte P. Th. Mollers derhos gjorte Begjering, at bemeldte Birkedommer Jeffen maatte blive befalet, i Følge Rescr. af 11te Novbr. 1785 at besørge Fældsætningen og Inventarii samt Besætningens Taration, paa det at Saadant paa Skiftet efter Supplicantens hustrue af hele Boets Massa kan blive udlagt, grundet paa Net og Billighed. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 29 Decbe. ang. Gaards og Besætnings Overleverelse til Enkers Mænd eller forrige Fæsteres Slægt, saavelsom Tidens Bestemmelse af Dommere til at indtræde i fæsteres Boer. Gr. Pors Munch paa Odden har i Anledning af Forordn. af 8de Junii a. c. forespurgt: 1) Dm, naar en gader, som har en Bondegaard i Fæste paa livstid, vil afstaae Gamme 35 29 Decbr. Samme til fin Son, eller til en Anden, eller en Enke, der efter hendes Mands Ded har erklæret at ville vedblive hans i Fæste havte Gaard, siden faaer i Sinde at indlade sig i nyt g teskab, Formandens Fæftebrev i saa Fald ikke bør være en gjeldende Lov saavel for Jorddrotten som den ny Fæster, der indtræder til faadant et Boe; og om saadan ny Fæster. ikke bør i Henseende til Besætning og Bygfæld med videre holde sia Formandens Fæfte Pligter efterrettelig m. v.; og 2) om Herredsfogdens befalede Mode ved Stifte i en Bons des Bo skal see, naar han af Skifteforvalteren dertil kal des, og Modet udfordres, eller Skiftet skal udsættes efter Herredsfogdens Beqvemmelighed, og i faa Fald hvorlænge? S. 1. Hvad enten en Fæster, med Husbondens...... (u) fatte i god Stand; ligeledes, naar Enken gifter sig, afbrydes hendes Besiddelses Ret, og Gaarden maae altsaa overgives til den ny Fester ved Syn, hvad en, ten denne indgaaer i Ægteskab med hende eller ikke, og det bliver da hendes Pligt at svare Hubonden til Fæld paa Bygning og Besætning; men deraf følger ikke, at hendes Bo skal tages under Behandling, og deri gjøres Udlæg for Bekostningerne, med mindre der ikke til forn har været holdt Skifte efter den afdøde Mand; Enken kan selv foranstalte Istandsættelsen, og Husbonden kan negte at udstæde Fæstebrevet til den Person, som vil ægte hende, indtil Saadant er bleven opfyldt; udlæg i Boet har altsaa i dette Tilfælde ikke Sted, men alene ved Stifte eller efter Dom. Naar Stedets almin delige Dommer bliver opfordret til at paaffende Husbondens Fordring i en Fasters Bo, maae han naturs ligviis være berettiget til at bestemme en saadan Tid til denne Forretning, som formedelst andre Embedspligter er ham beqvemmest dertil; men, dersom han ufors zdro ps svarlig udsætter Sagen, eller negter at afsige Kjens rlig udf delsen, kan den fornærmede Part paaanke hans Bes handling, og tiltale ham for den vedkommende Over- Ret, formedelst Rettens Ophold eller Zegtelfe efter Lovens Forskrivt. §. 2. (u) Ligelydende med Pr. 10 Novbr. 1787. II. §. 7. Canc Canc. Prom. (til Grev Schimmelmann), ang. 29-Decbr. Udmeldelse for Herredstinget til at syne Fæstesteder &c. paa Grevfkabet Lindenborgs Gods, og Birkedommer Peiterfen ei at kunne kjende i dets Stifter. Gr. Af Birkedommeren ved Grevfkabet Lindenborg er, i Anledning af Forordn. af de Junii b. a., bleven fores spurgt: 1) Om han af de under Grevskabets Birk værende Bender, fient de ei beboe nogle af Lehnbesidderens Gaarde, maatte udmelde Mænd til at forrette de ved berørte Fors ordning af 8de Junii sidstl. befalede Besigtelser og Larationer over Fæld paa Grevfabets Fæftegaarde og dertilhø rende Besætninger, uagtet bemeldte Forordnings gde s. befaler, at Saadant skal see ved Herredsfogden; og 2) om han, endient han paa nogen Tid har paataget sig at have Opsigt med de der paa Grevfabet oprettede Spinderier og andre der skeete Indretninger, samt at indraffere de Kongl. Skatter paa Grevfkabet, maae desuagtet paa- Fjende Husbondens Fordringer i Bøndernes Stervboer, hvil fet fornævnte Forordnings 15de §. forbyder, naar Birkes dommeren tillige staaer i Gods Eiernes private Tjeneste? Thi meldes: At Syns og Tarations Mænd skal udnævnes af Herredsfogden, bar vel fornemmelig den Grund, at, da Mændene skal tages af et fremmed Gods, kan udmeldelsen ikke see af Birkedommeren, der i Almindelighed ikke har andre end Godsets Bønder under sin Jurisdiction; men, da Hensigten ogsaa tillige har været denne, at udmeldelsen skulde see af en Rettens-Betjent, som ikke stod i nogen Forbindelse med Gods - Eieren, paa det at al Ad gang til, og Skin af Partiskhed kunde forebygges, Saa bør Forordningen følges, nagtet der under Grev Fabet Lindenborgs Birk skal være Bønder, som ei høre til Grevskabets Gods, eller ikke beboe nogle af Lehnbesiddernes Gaarde, i Særdeleshed, da Kongen har bes falet, at de i Forordningen bestemte Forholdsregler noie skal iagttages, og dens 3die S., som befaler at Syns og Tarations-Mænd skulle udnævnes af et frem med Gods ved Herredsfogden, ikke undtager Grevs skaber og Baronier fra denne almindelige Regel, hvis Hensigt, som meldt, er at forebygge at Adgang til Partiskhed ved Besigtelse over Fæstegaarde og de dertilhø rende Besætninger (v). Eftersom Birkedommer Peis terfen (v) Cfr. Prom. 10 Nov. 1787. IV. §. 2, 09 22 Dec.... III. §. 1. §. 2. 29 Decbr. terfen, for saavidt som han forestaaer Forvaltningen over det paa Grevskabet indrettede Fabrikvasen og øvrige oeconomiske Indretninger, unegteligen staaer udi Gres vens private, Tjeneste, kan der ikke heller i Henseende til ham see nogen Undtagelse for den i fornævnte Forordnings 15de §. bestemte Regel, der ingen Afvigelse taaler. 29 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Brand: Inspecteuren i Kolding har Opsyn og Bestyrelse af Brandvæsenet endog paa Slottet. Gr. De ved Slots-Spreiterne i Kolding ansatte Brand folt have ansøgt, at de, paa Grund af en imellem Rente tammeret og deres Formænd oprettet Contract om bemeldte Slots Sprotters Opvartning, maatte blive fritagne for at faae under Borger-Compagniet i bemeldte Kolding, hvorunder Magistraten sammefeds har villet inddrage dem; men af den paaberaabte Contract, som fra Rentekammeret er bleven meddeelt, erfares det, at Supplicanterne ikke, paa Grund deraf, kan tilfkaaes den anfogte Fritagelse, og det saa meget mindre, som Kammerets allerunderda nigste Forestilling af 17de Julii 1747 oplyser, at den af disse Folk paa den Lid ansøgte Fritagelse for Byens Indquartering er bleven anseet for betænkelig, og at dem i dets Sted er bleven accorderet en større aarlig Betaling. Thi meldes, At man er fuldkommen enig med Stiftamtmandens gjorte Forslag, at Alt, hvad som vedkommer Brands væsenet, saavel paa Rolding Slot (x), som i Rol dings 10 (x) Bed Kronprindsens Nærværelse i Kolding udi Aaret 1788 ere de ved Slots-Spreiterne som Brandfolk anfatte 4 Borgere vedbleven at unddrage sig Borger- Capitainens Befalinger. Derpaa blev Stiftamtm. fra Cancelliet under 1ste Nov. 1. 2. tilstreven, at de skulde paa lovlig Maade tiltales. De ansøgte siden Ac tionens Ophævelse, og erkjendte at have som Enfoldige forseet sig. Cancelliet tillod da i Prom. af 3die Jan. 1789 til St. Sagen at ophæves, imod at de betale en passende Mulet efter hans Sigelse til Byens Fattige, og for Eftertiden efterkomme Cancelliets Reso lution, da denne Sag ellers skal faae dem aaben. - See herhos Prom. 8 Martii 1788. ding:By, bor staae under Brand-Inspecteurens Op: 29 Decbr. syn og Bestyrelse efter Brand-Anordningerne. Rescr. 1788. Leser. (til Khavns Magistrat), ang. at Poffement: 4 Jan. mager Lauget i Khavn i Adresse-Contoirets Efterret ninger maae indkalde alle Handlende, til at lade alle dem solgte ustemplede Vare, naar de det til deres egen Sikkerhed forlange, stemple hos Oldermanden inden en Maaned fra Bekjendtgjørelsens Dato, dog at saas dan Stempling for den forbigangne Tid foretages for Intet for Laugets Regning. (Saasom Oldermanden med Bifidderne for bemeldte Laug have i Anledning af Rescr. 27de Julii 1787 andraget, at denne Stempling vil være nødvendig, paa det at Wedk., naar i Eiden uftemplede Bare hos dem findes, ikke skal undskylde sig med, at Samme endnu ere af de forrige uftemplede Bare, hvilket ellers stedse vilde tjene til et sikkert middel for bestandig, frit at kunne falholde og sælge Contrabande) (a). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 4 Jan. ang. at Vognmændene i Vordingborg og Vindbyholt maae for Veien imellem disse 2 Steder tage Betaling af de Reisende for 3 Mile. (Efter Ansøgning fra Begges Oldermænd, saasom de ved 2 udmeldte Mænd under Land Inspecteurens Bestyrelse have ladet samme Bei opmaale, og derved befunden, at den er Miil og 625 Alen længere, end der hidtil er betalt for) (b). Rescr. (a) Cfr. Prom. 9 Aug. 1788. (b) Paa Land Inspecteur 3ølners Forespørgsel, om ham efter disse Vognmænds Requisition kan være tilladt at opmaale denne Bei, og om dens Længde at give Ata test, blev Stiftamtm. fra Cancelliet under ste Maii 30 3787 tilmeldet, at 3. fan foretage Veiens Opmaa ling, men skal medtage 2 af Retten udnævnte upare tiske Mænd, for at paavise Beien, samt at aftegne

  1. Stedernes Mærker; og i Prom. af 23 de Junii 1787

(til Samme) formenes det at kunne være nok, naar Veiens Længde bliver opinaalt med kjæde, og med Mærker eller ele paa Beien in Natura afmærkes sun hele, halve, Sjerdings- eller Dttendedeel-Mile. 4 Jan. 4 Jan. Rescr. (til Biskopen i Sjellands Stift), hvor ved til dette Stift extenderes Rescr. af 22 de Febr. 1754 om Degnes Mulctering, (i Anledning af, at Degnen til Neerslev og Bindinge fal, efter at Sognepræ ften ved sidste Mortensdag havde fra Prædikestolen i Reerslev Kirke tillyst, at den sædvanlige Aftenlæsning skulde be gynde og af Degnen holdes i Skolen, have tilladt sig den Frihed, saasnart Præsten var udgaaet af Kirken, strax at fige til Sognemændene, at, uagtet hvad Præsten havde sagt, fulde doa Aftenlæsningen holdes hos dem i deres Gaarde, ligesom han ogsaa Dagen efter skal i Bindinges By have ladet blæse i By-Hornet, for at tilkjendegive Byens Mænd det Samme, og hvorefter han paa begge Steder har vedblevet siden at opfylde, hvad han i saa Fald egenmægtig havde fastsat, endskjønt han som Degn saavel efter Loven som hans aflaate Embeds-Eed er pligtig at vise sig herig og lydig imod hans foresatte Sognepræst i alt hvad christeligt va ret er, og denne, ved at anordne Aftenlæsningen i Skolen, ei har foreffrevet bam andet end det, han havde hans Biskops Foranstaltning for at fulle følges: hvilken Degn skal for slig hans egenraadiae og ops sætsige Forhold betale en Mulet af 2 Rdlr. til Entecassen, samt derhos giore Sognepræsten Afbigt for den imod hans Tillysning viifte Trodsighed, bos Provsten i 2 Herredspræsters Nærværelse, hvor da Beretning desangaaende skal indføres i Herredsprotocollen, og af alle Tilstedeværende underskrives). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Aarhuus), ang. Gjæs af Gluds- og Hjarne- Sogne til Præsten, at de skal betale de Resterende efter hvert Aars Priis, den Stiftbefal. og Bisk., i Mangel af at Bedf. ei enes, fastsætte, samt herefter aarlig paa lovlig Maade efter gammel Skif og Brug til rette forfaldstid yde eller betale Samme. (Efter som han har andraget, at til bans Indkomster ogsaa hører en Gaas aarlig af hver heel Gaard, og af nogle halve Gaarde en Heel, af Andre en Halo, oppebaaret deels in Natura og deels i Penge: at hans Formand for fin Levetid med Benderne enedes, at de skulde yde ham enten en Gaas eller Mk., paa den Tid et passeliat Vederlag: at han 1780 ved Embedets Tiltrædelse forestillede dem Billigheden i, at de, som havde Gies, gave ham til Mikkelsdag en ung Gaas, og de Andre saameget i Penge, som han efter ethvert Aars forskiellige Priis fulde give dem for en mager ung Gaas, men de svare, at de nu flet Intet vilde give, da denne Præstegaas fra første Oprindelse ikkun skal chave have været en Billighed, og ere, Paamindelser uagtet, i 7 Mar udeblevne). 4 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), 4 Jan. ang. at Vognmændene ibid. for de Reisendes Befordring maae lade sig betale det samme som er tils staaet Vognmændene i Aarhuus og Randers, nemlig om Sommeren for hver Miil 2 Mf. 13 Sfill. og om Vinteren 3 Mk. 4 Skill. (Efter deres Ansøgning). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. 4 Jan. at Veile Vognmænd maae, indtil videre, for de Reisendes Befordring lade sig betale 8 Skill. mere for Milen end forhen (c). (Efter Begjering fra Byfogden, siden de have lerede Beie med besværlige Bakker at kjøre, og endeel af dem mistede alt, hvad de eiede, ved den sidste ulykkelige Jldebrand). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, 4 Jan. det ogsaa Amtmændene at tilkjendegive), ang. at der med de Sager, som angaae Brændevins- Brænden og Salg, stal paa lige Maade forholdes, som ved Rescr. af 17de Martii 1779 i Henseende til Brændeviinsprit Sager og Omkostninger er befalet; samt at enhver Angiver derforuden skal anmelde slige Forseelser strax, eller i det seneste inden Aar og Dags Forløb efterat de ere begaaede, saafremt han vil vente at nyde de for Forbrydelsen fastsatte Bøder (d). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiansand 4 Jan Stift), ang. Proclama om uaflyste Pantebreve og deres udslettelse for procentskattens Skyld. Gr. J Henseende til Oppebørselen af den paabudne pro Cento Skat af de i Norge tinglyste Pante: Obligatios ner befindes det, at der efter en Ansøgning fra endeel Almuesmænd i efter Raabeigdelauget befindes endeel uaflyste Vante Obligationer, som ere Panternes nu værende Eiere aldeles uvedkommende, og formodes at være inds friede. (c) Cfr. Bev. 6 Jan. 1758 og Prom. 11 Junii 1791. (d) Cfr. Forordn. 22 Junii 1792, samt Prom. 19 Jan. og 9 Martii 1793. 4 Jan. friede. J Anledning heraf, og for at forebnage de ned berørte Skats Indfordring derover medende Vanskelighe der, befales hermed, 4 Jan. At Stiftbefal. i de offentlige Tidender (e) 3 Gange efter hinanden med Aar og Dags Varsel efter den sidste Publication indkaldes alle de, som maatte formene sig panteberettigede i noget urørligt Gods udi Christiansands Stift, efter Pante-Obligation, som ei er udstedt af den nu værende Eier af samme Gods, dermed at melde sig hos den Jurisdiction, under hvilken Obligas tionen findes tinglyst, og af samme Obligation give under fin Haand en verificeret Gjenpart, hvilken Pu blication tillige skal læses 3 Søndage efter hinanden af Birkebakkerne; og, skulde Vedkommende ikke det længste til første almindelige Ret, efter saadan Tids Forløb, anmelde sin Obligation, og deraf give under fin Haand verificeret Gjenpart, haver Rettens Betjent som død og magtesløs at udslette en saadan Obligation af Pantebøgerne; og skal tillige enhver Rettens Stris ver derefter meddele ethvert Districts Foged eller anden Incassator af den paabudne p. C. neiagtig Fortegnelse over de saaledes udslettede Obligationer, for med Sam me det aflæggende Regnskab at bilægge: ligeledes skal ogsaa, naar saadan udslettelse efter forestaaende Proclama er skeet, Enhver være betænkt paa, for Eftertiden enten at svare den p. C. af alle paa hans Eiendomme uaflyste Pante Obligationer, eller og selv paa egen Bekostning efter lovlig Omgang besorge dem udslettede. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. af Oberstlieutenant Nicolai Friderik Krogh maae beholde Sundmgers Fogderie, men, naar han enten ved Døden afgaaer, eller nedlægger Generalveis mesters (e) udgiverne af de Berlingske og Khavnske Adresse, samt Norske Aviser, hvori denne Barsel var indfort, kunde efter Canc. Prom. (til omtalte Stiftbefal.) af 19de April 1788, ei i dette Tilfælde fordre Betaling. mester: Embedet, skal Samme igjen henlægges under 4 Jan det bergenske Generalveimefter District, og saavel i dette som ellers i alle andre Tilfælde henhøre under Bergens Stift. (Saasom forrige Generalveimester i Christiansands Stift Capitain Hammer under iste Junit sidst er beskikket til Generalveimester i Bergens Stift, med de af fornævnte Krogh af hans Gage som Generalveimefter Nordenfields tilbudne sio Rdlr.; men Denne, ved at ville afstaae Bergens Stift til Capitain Lars Jngier, hvem samme Dag er beskikket til Generalveimester i bemeldte Christiansand Stift, havde tænkt at forbeholde sig Sunde moers Fogderie under sit District, da han ellers vilde tabe formeget i sin Gage, og at han, fiden Intet derom er meldet i Capitain Hammers Bestalling, derom har begfert Kongelig Resolution) (f). Rescr. (til Amtmanden i Bradsberg - Amt), 4 Jan. ang. at han i de aarlige Tingberammelser maae Herefter fastsætte høste:Tingene i Gore-Tellemarken saaledes, at de, i Steden for at være til Ende til Septbr. Maaneds Udgang, maae først være sluttede ved October Maaneds Udgang. (Saasom deb Rescr. af 28de Jan. 1785 er bevilget, at Sommertingene for Nedre Tellemarten og Bamble Fogderier maae være ophævede, men at derimod Hestetingene i bemeldte 2 Fogderier skulle begynde midt i Julii Maaned, og at Hoftetingene i Øvre-Telemar Een ligeledes skulle tage sin Begyndelse, naar hine ophørte, saa at Tingene for hele Amtet funde være til Ende ved Septbr. Maaneds udgang; men han nu har forestillet, at det af de fra Fogden og Sorenskriveren til ham indkomne Beretninger erfares, at det falder Almuen pad nogle Steder i dette vidtloftige District vanskeligt, enten at mode ved Tingene formedelst deres Indhostnings Arbeide, eller at betale deres Skatter, fordi de til den Tid endnu ei have faaet solgt deres Kreature og videre Effecter til Sammes Udredelse). Rescr. (til Regjeringen paa de vestindiske Eie 4 Jan. lande), ang. at til Umyndiges Mødvendigheder maae Noget af Arve-Capitalerne, og de af 50 Rdlr. ganske, udbetales. Gr. Regjeringen har forestillet, at det ikke sjelden inds falder, at, naar en Myndlings Arvemidler ere saa ube- (f) Cfr. Forordn. 16 Novbr. 1792. VI Deel 4de Bind, tydes 4 Jan. tydelige, at Renten deraf er utilstrækkelig til dens Undee holdning, begierer Værgerne, at maae benytte sig af en- Deel af Capitalerne til Myndlingens meest nødvendige udgivters Bestridelse, men at Overformynderne ikke dertil tor give deres Samtykke, forinden de med Kongelig Resolution dertil vare bemyndigede. 4 Jan. 5 Jan. Naar Umyndige enten til nødvendig Ophold, eller til deres Opdragelse, maatte behøve at optage af deres eiende Arve Capitaler, formedelst Renternes Utilstrækkelighed, maae Regjeringen være bemyndiger til, paa Værgernes eller næste Frænders Forestilling, at bevilge saa meget af Capitalens Brug, som til deres Fornødenheder i Forhold med deres Stand agtes tile strækkeligt. Saa maae og det for Kjøbenhavn ergangne Rescript af 15de April 1773 extenderes til de Kongel. Eilande, saaledes at Umyndiges Arveparter, naar de ei beløbe til 50 Rdlr. vestindise Courant for hver, maae til forældrene, formynderne eller Fosterfæ drene imod behørig Affald og Qvittering, udbetales, for at anvendes til deres Underholdning og øvrige 27ødvendighed, uden at indleveres i Overformynderict.

Approberet Reglement for de norske Infanterie -Regimenter (det bergenhusiske og vesters lehnske undtagne), hvorved er bestemt, at de Soldater, der kun have een Dags March til Exerceerpladsen, ins gen Marchpenge nyde, men de, som have flere, 6 ß. for hver Dag. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Bogholderen og øvrige Betjente ved de getreuerste milde Stiftelser maae for alle 2fkortnin ger af deres af Stiftelsens Midler nydende Løn for Eftertiden allern. være fritagen. (Saasom Finantscollegium deets har meldet, at Kongen Saadant har bevilget, og deels derom har underrettet saavel Rentekammeret som Forstanderne for bemeldte Stiftelser). Canc. Canc. Prom. (til Mentekammeret), med Beregning 5 Jan. over Indqvarterings-jelpeskatten for Aaret 1787. samt hvad enhver Kjøbstæd i Danmark (Kjobenhavn undtagen) bør deraf svare eller myde (g). Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd 5 Jan. i Danmark), ang. at det maae være Kjøbmæn dene i Kiøbstæderne fremdeles, som hidtil, uformeent at sælge Drikkevare til Nodtorftighed til de Bønder, som paa Torvedagene komme til dem, for at afsætte og indkjøbe Vare, dog uden at holde ordentlig Skjenker stue; men at i Følge den 19de Art. af Fd. 2den Aug 1786 sligt Udsalg af Brændeviin for Bønder de andre Dage om ugen ikke bør tillades uden de Borgere, som dertil i hver By udnævnes (h): hvilket Kongen, efter Rentekammerets Meldende, har resolveret, (i Betragts ning af de foredragne Omstændigheder, endßjønt bemeldte 19de Art. befaler Stiftamtm. at foreslaae i enhver kjøbstæd een eller flere Bertshuusholdere, som alene fulle have Tile ladelse til at udstjenke Brændevin for Bønder til at drikke paa Stederne). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 5 Jan. ang. at Naadstue Tjeneren i Aalborg kan inds til videre tilstaaes Løn i alt 70 Rdlr. af Byens Caffe. (i Betragtning af Tidernes Forandring og den mere Opvartning).

Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. 5 Jan. at de eligerede Mænds Antal i Veile maae nedsættes til 6 (i). Canc. Prom. (til Samme), ang. at Brand: 5 Jan. Inspecteur Elbek i Holstebro kan for det første tilstaaes 12 Rdlr. i aarlig Løn af Byens Caffe. (Dan sogte om at de tillagte 6 maatte til 20 Rdlr. forhøies, men var nylig kommen til Ejenesten). 22 (g) See Prom. 29 Decbr. 1787 og 23 Aug. 1788. Canc (h) Cfr. Trom. 28 Detbr. 1786, 20 Junii 1789, ** 5 April 1794. (i) Bortfaldet ved Rescr. 8 Julii 1791. §. 1. 5 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuus-Stift), ang. at Borger-Officererne i Friderikshald, som have ansøgt Tilladelse, fremdeles som tilforn at maae bære Guld-Galoner paa Hat og Klæder, som til deres Mundering ere indrettede, ikke Saadant kan være at bevilge, (siden det er stridende mod Anordningerne).

5 Jan. Canc. Prom. (til Biskopen ibid.), ang. at der intet haves imod at den ny Psalmebog indføres i de Menigheder, som selv ønske det. (Siden adskillige Præster have tilskreven ham, at deres anbetroede Menigheder nu ere forsynede med de ny Psalmebøger, hvis. Brug de nu ønskede indført) (k).

5 Jan. Canc. Prom. (til Finants-Collegium), ang. Renternes Uddeling til Sygehusene i Christiansand Stift af de 20992 Rdlr. 50 Skill., Kongen til Radesygens Cuur bar skjenket (l).

Gr. Til virksomme Foranstaltninger imod den i Norge sig mere og mere yttrende saa kaldte Radesyge har Kongen skjenket en Fond af 20992 Rdlr. so Skill., hvis Renter til saadant Brug skulle anvendes, og hvilken Summa efter Finantscollegii til Cancelliet under 20de Novbr. og 5te Decbr. 1786 afladte Skrivelser til Forrentning er modtaget i den Kongelige Zahlcasse. Da nu disse Renter ikke ville blive tilstrækkelige til Anvendelse over hele Norge, men Samme derimod, ved at anvendes i Christiansand Stift, Hvor Sygdommen fornemmelig hersker, samt hvor Indbyggerne især finde sig besværede ved Udgivterne til de der oprettede Sygehuse, kunde blive en betydelig Lettelse for Almuen: saa har man, efter foregaaende Correspondence med Rentekammeret, tilskreven Stiftamtmanden over bemeldte Stift, at disse Renter, som udgjore aarlig 839 Rd. 68 St., indtil videre kan reparteres saaledes: at Flekkefjords Sygehuus erholder 425 Rd. Sk. Mandals 125 Øvre Tellemarkens 200 og Stavangers 89 68 Og

(k) Til Biskoperne i Danmark, Sjelland undtagen, skeede under samme Dato Forespørgsel, om ikke denne Psalmebogs Indførsel kunde skee paa Landet i Stiftet første Advents-Søndag d. A., og den fornødne Befaling der om strax bekjendtgiøres, saasom den fornødne Forraad nu er trykt. See Prom. 12 Martii 1791.

(1) See næstfølg. Prom. Og i Følge heraf anmodes Finants-Collegium at for: 5 Jan. anstalte, at foranførte Renter blive Stiftamtmanden anviiste. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Chris 5 Jan. ftiansand), ang. det Samme. Gr. Da han ved Svar paa Cancelliets Skrivelse til ham af 1ste Sept. sidstl. ang. hvorledes. Renterne af den af Kongen til Radesygens Cuur fjenkede Capital 20992 Rdlr. 50 Skill. kunde være at repartere paa Christiansand Stifts Syge huse, og komme Almuen til Hjelp i udgivterne ved Sams me, har indsendt de fra Amtmændene erholdte underret ninger om hvad et hvert Eygehuus aarlig kunde behove til udgivternes Beskridelse, hvorefter Samme omtrent fan anslaaes saaledes: ved Lifter- og Mandals Amts 2 Sygehuse: Flekkefjords og for Stavanger-Amts Syge Mandals Stavanger-Amts 1500 Rd. 300 1800 Nb. 500- -350- og Bradsberg-Amts imellem 2100 til 2500 Rd.: saa vor der ham herved til videre Bekjendtgjørelse for vedkommen de Amtmænd tilmeldet, At Renterne af foranførte Capital, som beløbe sig til 839 Rdlr. 68 Still., fan i Proportion af forbemeldte Udgivter indtil videre reparteres saaledes, at Flekkefjords Sygehuus erholder 425 Rd. St. Mandals Øvre-Tellemarkens og Stavangers 4 = 725 200 89-68- som udgjør bemeldte 839 Rd. 68 St. og, naar der af Stavanger: Amts yge indlægges i Flekkefjords Sygehuus, og af Zedenas: og Raaboigdelauget i Mandale, ber de i Proportion af hvad Syge, der fra Lister og Mandals-Amt indkomme, nyde en Godtgjørelse af foranførte Sygehusene tillagte Sum (m). I øvrigt er i Dag det Kgl. Finants Collegium tilfre ven, at foranstalte, at meerbemeldte Renter blive Stifte amtmanden anviiste. 23 (m) See Prom. 27 Sept. 1788. Rentek. 5 Jan. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), aug. Auctioner over de den Kongl. Casse tilhørende strandede Vare, samt at Rettens Betjente derved ikke tilstaaes Diætpenge; og i Hen seende til Omkostningerne, naar de ikke af Auctions beløbet kan bestrides. Gr. J Anledning af den fra Birkedommer Arenzen i Ballum indsendte Birkeskriverens Regning over Auctions befoftningerne for nogle paa Sonderland-Rome bortsolgte indstrandede Ware, med Forespørgsel, om de deri anforte Diatpenge maatte ham godtgjøres, meldes herved, At det fremdeles, som hidindtil, maae forblive ved det under 4de Novbr. 1786 communicerede Regulativ, hvorefter Rettens Betjente ingen Diætpenge ved Auc tioner over strandede Vare er tillagt; og følgelig fan de udi Birkeskriverens Regning opforte 2 Rdlr. Diæta penge heller ikke passere. Og, da bemeldte Birkedom mer end videre har forespurgt, om slige Auctionsforretninger skal skrives paa stemplet papir, samt, naar Auctions Summen ikke kan betale Omkostningerne, om Strandfogderne da skulle tilskyde det Nesterende: saa tilkjendegives ham, at deslige Auctionsforretninger, som holdte til Kongl. Tjeneste, kunne udfærdiges paa uftemplet Papir; og i Tilfælde, naar Jntet, efter Omkostningernes Afdrag, bliver tilovers af Auctions- Summen, kau heller Intet blive at godtgjøre vedkommende Strandfogder; derimod kan det heller ikke tilkomme dem at tilskyde det Manglende, men naar saa ubetydelige Auctioner maatte indtræffe, at Omkostningerne overstige Auctions Summen, da maae Herredsfogden, enten i samme eller næste Aars Regnskab, afkorte det Manglende fra Belobet af andre Auctioner, hvor Auctions-Summen har oversteget Omkostningerne.

Rescr. Rescr. (til Stiftbefal, og Biskopen i Fyens 11 Jan. Stift), ang. at det af Sognepræsten for Gamborg, Hr. Maalo, udflyttede Huus maae være et Enkes Sæde for Præste-Enkerne i Gamborg Kald, som de tilligemed den dertil lagte Jord frit og uden Afgive skal nyde; og, naar der skulde være mere end een Enke i Kaldet, skal Samme af den ldste beboes; men, naar ingen Enke er i Kaldet, maae Præsterne benytte sig af berørte Huus og Jord, imod i den Tid at holde Sams me i forsvarlig Stand, der ogsaa skal see af Enkerne, saalænge de Samme bruge og beboe. (Efter Ansøgning fra ham, som har andraget, at under Præstegaarden hen horer et jordløs Huus i Gamborg By, hvilket ved Byens udskiftning er befunden at ligge særdeles ubeqvem baade for at blive tillagt Jord, som ogsaa for en nær derved lig gende Bondegaard, hvorover han under udiftningen har indgaaet og besluttet at udflytte bemeldte Huus paa et beqvemt Sted, og at tillægge Samme af Præstegaardens Jord omtrent 5. dr. Land, for at derpaa kunde holdes I a 2 Steer, men at han derhos ønskede, at den paa dette Huses udflytning gjørende Bekostning maatte komme Gamborg -Præste-Enker i Fremtiden til Nytte). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Fyens 11 Jan. Stift), ang. en Omverling med Brændekilde Præstegaard. Gr. Efterat Sognepræsten Confistorialraad v. Vesten haver begjert, at han, som selv har jus vocandi til dette Kald, maatte til Eiendom overlades Præstegaarden, naar han enten formedelst hans Helbred blev nødsaget at refignere, eller og ved Deden afgif, imod igjen til en Præstegaard at overdrage den bami Brændekilde tilhørende Bondegaard No. 5 af Hk. 9 Tdr. 4 Skpr. 2 Fkr., saa og desuden at eftergive hans Efterkommere i Kaldet de 500 Sldr. han efter Loven skulde betale for Præstegaarden; ere saavel Præstegaardens som Bondegaardens Jorder af Land-Inspecteuren blevne opmaalte, og deres Forhold noie bestemte hvorefter det af Landvæsens Commissarierne er befunden, at Bondegaardens Jorder ere ligefaa store og gode som Præstegaardens. Naar han enten refignerer, eller ved Døden afgaaer, maae den nu værende Præstegaard i Brændekilde med alt sit med Rette Zilliggende overdrages ham eller Ar= 24 vinger 11 Jan. vinger til Eiendom, imod at hans Eftermand erholber lovligt Skjøde paa forbemeldte Supplicanten tilhørende Bondegaard No. 5 i bemeldte Brændekilde med alle fine tilliggende Jorder og Rettigheder, som da stedse forbliver en Præstegaard for Præsterne ved disse Menigheder, saa og eftergives de efter Loven for Præste gaarden erlæggende 500 Slbr.: og skal v. Vesten eller hans Arvinger derhos tilforpligtet være at holde hans Eftermand i alle Maader fri og fravesløs for Fæsteren af Bondegaarden No. 5, efter Lovens Bydende, samt at indfrie den i bemeldte Gaard endnu indestaaende Kons gelige Prioritet med 502 Rdlr. 3 Skill., saa at den nye Præstegaard kan tiltrædes fri for alle Prioriteter, saa og, i Steden for de 7 Indsidderhuse paa Præstegaars dens Grund, afgive til den nye Præstegaard det ham nu tilhørende og i Nærheden af Samme beliggende Gadehuus, samt derhos paa den ny Præstegaards Grund opbygge saa mange Sag Suus, som efter en lovlig ers hvervet Syns og Taxations-Forretning kan være fuldkommen Vederlag for foranførte 7 Indfidderhuse; da i svrigt bevilges, at meerbemeldte Bendegaard, naar den til en Præstegaard afleveres, maae nyde alle de Sriheder og Rettigheder, som andre Præstegaarde have og nyde. 11 Jan. 11 Jan. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), ang. at Skoleholder Ludvigsen ved den danske Menighed i Fridericia maae, dog uden Følge for hans Eftermand, tillægges 15 Rdlr. af Kirkens Casse. Rescr. (til Stiftbefal. ibid.), hvorved et imeslem Justitse. P. Fridsk og Søn Justitsr. A. F. Fridt i Ribe passeret Magelæg, nemlig, at Faderen har solgt Sonnen den af hans Gaarde, Denne nu beboer, og tillige overladt ham den Lod af Byens Jor der, der, som ved udfiftningen i Aaret 1771 (n) var til: 11 Jan. falden Faderens egen Gaard, og forbeholdt sig den Lod, der var tilfalden Sonnens Gaard, approberes, dog saaledes, at Jorderne, saaledes som de nu befindes, skal herefter bestandig forblive ved enhver Gaard, uden nogensinde at skilles derfra. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 12 Jan. ang. at Byerne Slangerup og Frideriksund bør selv forskaffe sig ny Maal og Vægt, m. m. om Pen fionen fra p. t til forrige Veier og Maaler. (J Anledning af Dennes Ansegning, at maatte betales for Protocoller samt Vægt og Maal, som han ved Embedernes Til trædelse selv har maastet an affe; og da vægt og Maal efter Stiftamtmandens Meldende skal være gainle og udues lige, samt Veier og Maaler Embedets Indkomiker saa ringe, at Betjenten ei uden sin Stade kan afholde de Be- Eoininger, som Sammes Anskaffelse og Vedligeholdelse adfordrer &c.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. 12 Jan. at Magistraten i Nakskov ikke bør gjøre nogen Udgivt af Bro-Cassen, med mindre Samme i Forveien af de eligerede mænd er bleven paaskjønnet, ligesom Regnskaberne og for bemeldte Casse bør være deres Revision undergivne. (Efter de Eligeredes Anseguing). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg, notific. 12 Jan. Generalitetet), ang. at de af det aalborgske Regiments Officerer, som selv besorge sig varteer, kan udbe tales de fulde Qvarteerpenge, nagtet de have 10 Dage været commanderet til Sanders. (Saasom det er billigt, at de, som maae betale Leie af deres Værelser for den fulde Tid, nyde deres Qvarteerpenge uden Affortning; og Aarsagen til Aalborg Magistrats Begring har alene været, at Rentekammeret mueligt vilde bemangle i Regnskaberne, om den tilftod Qvarteerpenges udbetaling for en Tid, som Beregningerne udviße, at Regimentet ikke havde været tilstæde i Byen) (o). 25 (n) See Rescr. 13 Mail 1773. (o) Cfr, Regl. 4 Aug. 1788, S. 2. Cance 12 Jan. 12 Jan §. I.. S. 2

Canc. Prom. (til Amtm. i Kallo-Amt), ang, at den Mand, hos hvilken en ny Recrut er i Tjeneste, bør af Lægdet godtgjøres daglig 6 Skill. for de 3 uger, Recruten foruden Exerceertiden er ved Regimeutet, altsaa 1 Rd. 1 Mk. 14 Still. (Efter Amtmandens Forslag, fiden Rosenholm som Ephorus ikke har kunnet erholde saadan Godtgjørelse) (p). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christians sand), ang. Bestemmelse af Arendal Kjøbstæds Territorium, og Enhver sammesteds at have Grunde breve. Gr. Som St. i Erklæring over den fra Arendal - Byes Repræfentantere og endeel Borgere sammesteds indkomne Ansøgning, om Befrielse for at lade deres huse og Tomter opmaale, har forklaret, at det er nødvendigt, saavel at Byens Territorium bliver fastsat, for at forekomme alle Bentilationer imellem Byen og Landets Jurisdiction, som og at Husenes Tomter opmaales, hvorved baade undgaaes Dispyter imellem enhver Huuseier især, og tillige erholdes en fast Regel, hvorefter Tomte Skatten kunde bestemmes: saa meldes, efter hans derhos gjorte Forslag, at, da der ved nye Huses Opbyggelse lettelig kan ops komme Tvistighed, om Samme skal høre under Byens eller Landets Jurisdiction, Bor en Forretning afholdes af fogden, Sorenftriveren, Byfogden og Byens Repræsentantere, i Overværelse af Grund-Eierne, hvorved med ordentlige Dolestene kan blive bestemt, hvorvidt Byens Strækning al regnes; hvilken Forretning derefter af Stif tet approberes og da Fd. af 29de April 1752 befaler, at Alle og Enhver, der ved Kjøb og Ladestederne have bebygte Grunde, skulle af Eierne være meddeelte Grundes breve, saa bør ligeledes Alle og Enhver i Arendal, som ikke have Grundebreve, strap dermed forsyne sig, og Samme til Byfogden overlevere, for af ham at blive indførte i den dertil authoriserede Protocol. Canc. (p) Cfr. Plac. 13 Maii 1785, S. 3 og Pr. 18 Aug. samt 22 Decbr. 1787; bortfaldet ved Fd. 20 Junii 1788, §. 41. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over 12 Jan. Island, og Biskopen i Skalholt-Stift), ang. Præsters Vocation paa Island. Gr. Cancelliet har erfaret de ulige Meninger St. og B. ere af, i Henseende til det ved Rescr. af te Mait a. p. befalede Forslag, som af Biskopen skal gjøres paa 3 Candidater til hvert Præstekald paa Island, hvortil Stiftamtmanden udskæder Collation, og af hvilke denne udvælger een, da Stiftbefal. formener, at der altid skal foreslaacs 3, men Bisk. derimod, at det Befalede ikkun fan have Sted, naar der findes 3 duelige og beqvemme Candidater at foreslaae. Men, da det er en bekjendt Saa, at der i Island gives adskillige faa ringe og ubety lige Kald, at neppe Een, end sige Flere, vil dertil lade sig foreslaae, og berorte Refeript ikke anderledes kan være at forstaae, end at Biskopen, saavidt mueligt, bor fore flaae 3 af de Dueligste, som hver Gang søge det ledige Kald, og dertil kan findes eller beordres: sua weldes, At, naar 3 Candidater aldeles ikke ere at udfinde til et ledigt værende Kald, bor Menigheden af den Aara sag ikke undvære Præst, men Kaldet besættes efter Bis stopens forslag (9); ligeledes bør det være Biskopen uformeent at tilkjendegive, hvad ham er bekjendt om enhver af de foreslagne Candidaters Duelighed og Beqvemhed til Embedet, da dette er noget, som han efter det ham anbetroede Embede bedst kan vide og inds see, uden at han derfor kan mistænkes for selv at ville bestemme Valget. Rescr. (til Stiftbefal, og Biskopen i Sjelland), 18 Jan. ang. at Skoleholderne i Brondby: Vester- og Øster Sogne maae under Navn af Kirkesangere tiltræde al Degne Forretning, hver i sit Sogn, og ligeledes strax i sit Sogn oppebære de til Degnekaldet hø rende Indkomster; dog at de, naar den forehavende Skoleplan bliver iverksat, holde sig Samme efterretlig, saavidt den i Almindelighed kan være at efterfølge, alt i Overeensstemmelse med de nærmere Forskrivter, som i Følge deraf ved Stiftets Øvrighed blive dem forelagte:- (a) See Rescr. 2 Decbr. 1791. samt 18 Jan. samt at Degneboligen maae sælges, Enken nyde indtil 100 Ndir., og Overskudet, om Noget bliver, til Skoles cassen henlægges. (Vaa Sognepræfens Begjering, at Degnekaldet i Følge Canc. Skriv. af 12te Aug. 1786 (r) maatte nu forenes med begge Sognes Skoler). 18 Jan. Rescr. (til Biskopen i Sjellands-Stift), ang. hvorledes Lutheranere maae af reformerede Præster, et vice verfa, paa de vestindiske Eilande med Sacramentet betjenes. Gr. Biskopen har forestillet, at den danske Præst paa St. Thomas, Hr. Breidal, har forespurgt, om det i Tilfælde, at enten den lutherske eller reformeerte Præst paa bemeldre Eiland var fraværende, syg eller ded, funde være den tilbageværende enten lutherike eller reformeerte Præst tilladt, vaa Forlangende at meddele Alterens Sacramente til et medlem af den anden Menighed, som enten i Syg doms Tilfælde eller paa Dedssengen viser Længsel efter deri at vorde declagtiggjort, og at saaledes en luthersk Præst, naar han derom blev anmodet, maatte paa Sygefengen betjene en Reformeret med Sacramentet, og en reformeret Præst ligeledes paa den anden Side have Tilladelse at meddele en Sutheraner Samme. Paa de vestindiske Eilande maae det i Sygdoms Tilfælde, naar ingen luthersk Præst er at bekomme, være en Lutheraner tilladt at lade sig betjene med Alterens Sacramente af en reformeret præst, og ligeledes en Reformeret af en luthersk præst, dog under følgende Betingelser: 1) at slig Tilladelse skal alene have Sted i det tilfælde, hvor en Præst af den Kirke, hvortil den Communicerende bekjender sig, ikke fan haves: 2) at den, som i saadan Nodstilfælde forlanger Sacramentet, selv er fornoiet med at modtage det af en protestantis-luthersk, eller reformeret Præst, som kunde være tilstæde, uden at gjøre sig Samvittigs heds-Scrupler over, at Præsten var af en anden Kirke; og (s) Samme tillader, at dette nu ledige Degnekalb maae staae ubefat, og ved de 2 Skoleholdere mod Betaling af Kaldets Indkomster besorges, indtil den iverkvæ rende Skoleplan kan blive fuldkommen indrettet og udført. See Rescr. 16 Maii 1792. og 3) at de reformerede saavelsom lutherske Lærere i 18 Jan. saadant Tilfælde aldeles skal afholde sig fra alt hvad der kunde høre til afvigende og stridende meninger, og ved Handlingen selv blot forblive ved Indstiftelsens Ord, og hvad der kan tjene til ved Sacramentet at befordre den rette christelige Tenkemaade, uden i nogen Maader at indlade sig i de forskjellige Forklaringer om Indstiftelsens Ord, som af den ene eller anden Kirke fan være antagen. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), 18 Jan. ang. at af Essenbek Avlsgaard maae i Steden for Korn og væg-Tienden in Natura for Fremti den til hver af dem, som dermed ere beneficerede, nemlig Biskopen i Aarhuus for Konge, og Præsten i Virring for Præste: Tienden, svares 4 Tdr. Rug, 4 Tdr. Byg og 4 Tdr. Havre, som betales efter hvert Aars Capi telstaxt, inden en Maaned efter at Samme er sat, og hvorfor Beneficiarii skal være prioriterede i bemeldte Effenbek Ladegaard, hvor Sognepræsten for Virring desuden skal nyde frit Stalderum til sine heste, saa ofte han i Embedsforretninger reiser til Annerkirken, og saalænge han der opholder sig. (Efter Ansøgning fra Eierne af Tuftrup Hovedgaard, hvorunder meerbemeldte Avlsgaard Effenbek ligger). Rescr. (til Biskopen i Nibe), ang. Forans 18 Jan. dring med nogle Prædikener i Kolding. G. Rectoren ved den latinske Skole i Kolding bar an draget, at det er paalagt Rectores der, afternatim med Catecheten at forrette Aftenfangsprædiken der i Byen, hvil fet falder bam saa meget mere byrdefuldt, som der ingen Convector er ved Skolen, og at bans Formand vel har forenet sig med en af de 3 Herere at paatage sig denne Af tensangsprædiken, men at Saadant, foruden at medføre Uleilighed, nu tillige er forbuden i Skoleforordningen; dess garfag han har begjert, at maatte for disse Prædikener fritages. Den 18 Jan. §. 1. §. 2. §. 3. §. 4. 18 Jan. 18 Jan.

Den residerende Capellan i Kolding skal nu og herefter prædike til Aftensang samme steds fra Paaske til Mikkelsdag inclusive, da Aftensangen formedelst Capellanens lange Annervei maae begynde Klokken 2. Catecheten i Kolding skal nu og herefter forrette 2ftenfangen fra Mikkelsdag til Paaske. Passionsprædi Fen om Onsdagen i Fasten maae ophæves, siden den refiderende Capellan, som forsyner Samme, maae formedelst Annerets lange Fraliggenhed, hvor der og skal prædikes, begynde saa tidlig i Kjøbstæden, at han der ingen Tilhørere haver, hvorimod Catecheten som sæd=" vanlig skal catechisere disse Onsdage, og Passionstextens Forklaring henlægges til Fredagen. Skriftemaa let om Torsdagen skal nu igjen (s) henlægges til Eftermiddagen Kl. 2, da Disciplene forud møde i Kirken, og synge en passende Psalme, læse Skriftebønnen, og slutte med et Par Vers, som brugeligt er paa andre Steder. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. at de 4 yngste ligesom de 4 aldste deputerede Borgere i Bergen maae være fritagne for alle Byens Ombudde, de alene undtagne, som disse ved Rescr. af 3die Martii 1786 ere paalagte, og bem ellers som Dea puterede tilkomme. (Efter Ansøgning fra de 4 ældste Des puterede, hvilke have andraget, at dette deres Embeds Besværlighed forøges ved Alderdommens Kiltagelse, der og vil sætte dem ud af Stand til at opfylde Diemedet af.bemeldte Befaling, som er Byens Wel, om de skulde favne deres 4 yngere meddeputerede Collegers understøttelse derved, at Disse af Magistraten blive paalagte andre Byens Ombudde, hvortil der dog ikke skal fattes Borgere, m. v. Rescr. (til Khavns Hof: og Stads- Ret), ang. Gage for Sammes Assessorer (t). Gr. Under denne Dags Dato er Etatsraad Lugge efter Ansøgning entlediget fra hans Assessor-Embede, dog at han, efter (s) Cfr. Rescr. 1 Maii 1739 (S. 696) og 21 Julii 1741, (t) See næsfølgende Promemoria. efter eget gjorte Tilbud, vedbliver de af ham begyndte 18 Jan. Stifter, indtil Samme enten ere tilendebraate, eller han for deres Forfatning fan aflægge vedborlig Rigtighed; og derhos bevilget, at han fra den 1ste Octbe. a. p., da han har renunceret paa Gage, maae være fritaget for alt Ansvar, som i Følge Instruxen og i andre Maader i Almindes lighed paaligger Retten, for faavidt ikke angaaer de Forret ninger, hvorudi han selv maatte været deelagtig. I saadan Anledning er funden for godt, At den ham tillagte Gage 900 Rdlr. skal fra bemeldte afvigte 1ste Octbr. af deles paa de andre Assessores til deres Løns Forbedring saaledes: Justitsraad Fogh, som nu har 700 Rdlr. faaer Tillæg 100 Rdlr., og altsaa Herefter 800 Rd. Justitsraad Falbe paa samme Maade 800 Rdlr., hvilket skal blive en bestandig Gage for de 2, næst efter den øverste Assessor i Netten, følgende Assessorer: Justitsraad Zeger, som har 500 Rd., nyder 100 Rdlr. Tillæg, og altsaa herefter 600 Rdlr., hvors til en Assessor ligeledes efter Touren fan affcendere, naar han ellers ikke for nogen af Vidne-Kammerne er tillagt aparte Gage. Assessor Bang, som foruden 400 Md., har, for at betjene det criminelle Kammer, 300 Rd., og altsaa 700 Rdlr., faaer Tillæg 100 Rdlr. Assessor Fleischer, som har 100 Rdlr. Gage og 300 Rdlr. for at betjene det 3die Vidne Kammer, faaer Tillæg 100 Rdlr. Assessor Stendrup, som har Gage 300 Rdlr., faaer Tillæg 100 Sidlr. Assessor Rothe som ældste surs numeraire Assessor tilfalder de øvrige 300 Rdlr. Canc. Prom. (til Finantscollegium), hvorved 19 Jan. Indholdet af næstforestaaende Rescript communiceres.

Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lollands Stift), ang. 19 Jan. at Capitainlieutenant Vulf, som ad interim forestaaer Enrolleringschefs Posten i Lollands, Falsters og Møens District, og boer i Stubbekjøbing, bør tilstaaes Qvarteerpenge lige med Land-Etaten efter sin Charac teer, og ikke efter sin Charge, og de udredes, af Stif tets 19 Jan. tets Kjøbstæder. (Saasom han, efter Admiralitetets Meldende, umuelig kan faae anstændig Bopæl for de 12 Rd. aarlig, ham hidtil har været tilstaaet i Huusleie, der desuden er ulige mindre end hvad en Secondlieutenant af Land-Etaten nyder). 19 Jan. 19 Jan. 25 Jan. 25 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Tronds hjem), ang. at i Almindelighed blive de sædvanlige Justitsprotocoller for Sættedommere i Sager, hvor den virkelig beskikkede Dommer har maattet fras træde sit Sæde, at bruge; men, fulde nogen synderlig Omstændighed indtraffe, hvori dette ikke kunde have Sted, fan Stiftamtmanden paa ustemplet papir authorisere en Protocol, dog at han strax lader sig udkes vere en saadan Protocol, naar Sagen er paademt, og de fornødne Acter ere erpederede. (Paa hans Forespørge fet). Generalitets- og C. C. Prom (til Regimen terne), ang. at de ved Forslage til Avancements i Alt have at rette sig efter Rescr. af 23 de Maii 1761 og 31te Aug. 1765. Rescr. (til Kjøbenhavns Hof- og Stadss Ret), ang. Tiden til dens Stævningers Udstædelse og forkyndelse (u). (Saasom Retten har fores stillet, at efter L. 1-4-2 Eal Stævninger forfyndes ine den Solens Medgang; men, da ofte udsædes 60 Stævs. ninger ugentlig, hvoriblandt endeel Vidne Stævninger, som indeholde mange Personer, er det umueligt, at de kan blive forkyndt for dem Alle inden Solens Nedgang). Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborgs c. Amter, og Hofprædikanten), ang. at Lemmernes Antal i Hillerød:gospital indtil videre maae være nede sat til 26. (Saasom udgivterne overstige dets Indtæg ter, og Antallet i de sidste Directeurers Tid ei skal have været heiere end 28, endient Fundatsen beftemmer 30 Lemmer, hvilket skal være aarfaget ved Betjentenes Cons ningers Forøgelse formedelst de senere Tiders dyre Levemaade; ved det at Bygningens Reparation. Sengeklæder m. v. er ulige dyrere end da Hospitalet 1726 blev stiftet; samt ved (u) Sigesom Plac, 28 Jan. 1788, sed det at i Fredensborg Slotskirke ikke falde faa mange 25 Jan, Tavlepenge som tilforn, der var 44 Rdlr. aarlig, men hvoraf siden ult. 1783 ingen Indtægt er falden). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Christian 25 Jan. fand), indeh. et Regulativ for Præsternes Ind komster i Øvre Tellemarkens Provstie. Gr. Stiftbefal, og Bisk. have foredraget, at af enhver af Præsterne i dette Provstie er bleven opgiven de Ind komster, som efter hidtil værende Praxis paa ethvert Sted har været fordret og taget, saa oa at der er bleven corre sponderet med Amtmanden over Bradsberg Amt, for at erholde al muelig Oplysning, hvorefter er forfattet efter frevne Regulativ for Præsternes Indkomster i bemeldte Dore Tellemarkens Provstie. I. De visse Indkomfter, hvortil høre: 1) det til hvert Præstegjeld allern. henlagte Mensalgode med alle dets lovlige Rettigheder: 2) den saa kaldede Gaardmands.Rettighed, det er egentlig den Tiende, som Præsten af hver fyldfat Gaard aarligen oppebærer, og bestaaer i en vis Afgivt af Korn, Smør og Ost, men i de Fieldbeiader, hvor lidet eller intet Korn avles, da Smør alene, men dobbelt saa meget som hvor Korn tillige falder og ydes; denne Afgivt skal Bonden udrede herefter, ligesom hidtil brugeligt har været, dog saaledes at, hvis Gaarden skulde blive deelt imellem flere Opsiddere, betaler Enhver ikke mere af Korn, Smør og Ost, end i Forhold til den Part, han har i Brug af Gaardens Skyld: 3) Suusmands Rettigheden, Huusmænd ere 2 Slags, Nogle som beboe skyldsatte pladse, og have Kornsæd, Andre ikke. De Forste skal i Følge Lovens 2-22-1 give Tiende, da de til Præsten yde Korn- og Smor-Tiende, som skal fremdeles vedblive, dog saaledes, at de ligesom Gaardmændene skal udrede Afgivten i Forhold til Pladsens Skyld; og maae disse som Tiendendende ikke bebyrdes med nogen Arbeidsdag, eller i dens Sted med Penge Afgivt til Præsten. Andre Sunsmænd derimod, som ikke have Kornsæd, skal i Følge 2. 2-12-7 gjøre Præsten en sostedag, eller i Mangel deraf Manden betale 24 Still. og Konen 12 Still.; dog skulle de Fattige, som trænge til underholdning af Fattig-Cassen, og gamle folk, som have givet sig i Falloug hos deres Børn eller Andre, være forfkaanede for saadan Arbeidss dag, eller Penge-Afgivt i dens Sted: 4) Hovedtienden. Denne saa kaldede Hovedtiende skal fremdeles vedblive som hidtil, og udgives af hver Bondekarl, som første Gang gifter sig bliver han Enkemand og atter indlader sig i gtefab, skal han hverken betale for sig selv denne Afaivt, ei heller for fin Brud, enten bun er Vige eller Enke: og, for at forekomme al Eviftiabed angaaende Taxten paa denne Afgivt, skal derved saaledes forholdes: VI Deel 40e Bind. S 25 Jan. Hovedtienden udgives fra 2 til 16 d., men aldrig maae den overgaae 20 Rd., saaledes som Præsten og Bonden derom kan blive forligt, men fulde de ikke om Summen kunne forenes, skal Præsten dog være pligtig uden Opheld at forrette Trolovelsen og Vielfen, naar Saadant af ham forlanges, og Sagen imidlertid andrages for Amtmanden, som Samme med sin Betænkning indsender til Stiftamtmanden og Biskopen, der skal afgive en ins appellable Decifion, hvorefter Bonden uden Ophold bor betale Præsten, hvad ham er bleven paalagt, og i Mangel af Betaling efter lovlig Omgang lide Udpantning. 5) Offer paa de 3 store Hoitider. Det er Enhvers Pligt, som med Alterens Sacramente betjenes, i Følge Lovens 2-12-7 at give Offer; men, som det fornemmes, at Bonden lidet eller intet ofrer paa de boitidelige Fester, skal de i Følge den 8de Art. give een Gang om Aaret til Offermaal, en Stieppe eller Ottendedelen af en d. Korn; og skal det, hvad denne Afgivt angaaer, fremdeles have sit Forblivende ved Loven saaledes: at paa de Stes der, hvor Bonden lidet eller intet ofrer paa de 3 store Heitider, der skal han være pligtig at yde Offerffieppen.- II. De faa faldte Accidentfer eller uvisse Indkomfter af adilliae Ministerialforretninger: 1) Trolovelser og Brus devielser angaaende, da fal, foruden den ominetdre ferite elle: Hovedtiende, som Bonden ved sit ferie Giftermaal erlægger, bead Betalingen for disse Forretninger angaaer, berefter saaledes forbeldes som Rescr. af 20 Febr. 1767 beftemmer: 2) Børnedaab og Barfelqvinders Kirkegang; dermed skal det for Eftertiden have sit Forblivende ved Loven og Refer af so Febr. 1767, hvorimod de 18 Mk. Smer, som paa nogle Steder har været i Brug ved Barselkoners Kirkegang at ndrede, sal herefter være af ffaffet: 3) Confirmationen; da Fd. af 13de Jan. 1736 tillader, at hvor det hidtil har været brugeligt at give Moget for Borns Examen, naar de første Gang til Herrens Bord blive antagne, maae lærerne fremdeles beholde for deres Arbeide, deg saaledes at de Fattige vorde for faanede, men Rescr. af 6te Nov. 1744 forbyder Præsterne at tage nogen Gave af Fattige og Almues folk for denne Forretning, foa, naar præsterne troligen forbolde sig ved de unges undervisning og Beredelse til Confir mationen, maae det fremdeles være dem tilladt, af dem, som det formade, at imodtage en liden Kjendelse for deres Arbeide, ligesom hidtil brugeligt haver været, dog saa, at de Ingen foreskrive, hvad de skulle give, ei belfer tage noget af de fattige: 4) Jordspaakastelse og Liigprædiken; i Følge Lovens 2-10-1 maae paa Lan det, for Jorden at paakaste, Intet fræves, men begieres der Liigprædiken, da under Bræften Betaling, dog saa, at Jordefærdekøren efter Lovens 2-12-8 kal være afskaffede; men da Litaprædikener ere fast ganffe af Brug, saa maae det være Præsterne i bemeldte Provffic tillabt tilladt for Jordspaakastelse at imodtage, hvad enhver, 25 Jan. som dertil haver Formue, af god Villie vil give, dog maae de Ingen foreskrive, hvad de fulle give, ei heller tage noget af de Fattige. Og, da den Afaivt, Bonden haver at udrede til Præsten, berved er sat paa en fast God, saa at Enhver fan vide, hvad han haver at betale, saavel hvad de visse Indkomfter angaaer som for Ministerial Forretninger, faa skal da al anden Praxis, som ikke ved dette Reglement eller Loven og andre Anbrdninger er stadfæstet, herimod være ophævet. Og, som Præsterne herved ere forbudne, intet hoiere for deres Forretninger at fordre end son foreskrevet er, men meget kulle de overveie de Fattiges Wilkaar, og ei over deres Evne fordre det yderste, saa skal dog, i Følge Lovens 2-12-9 ingen Almuesmand betages fin fri Villie at betænke videre fin Sialeforger efter Formue, og at dele allehaande Godt med dem, som ham undervise. Foranførte Regulativ approberes, hvorudi udtrykkeligen skal indføres, hvad saavel efter forberørte Rescript som Loven og de gjorte Anordninger skal betales for ens hver Ministerial Forretning, saa at Almuen deraf kan see hvad Præsten for hver Slags Forretning maae for dre eller tage, da bette Regulativ derefter skal tryks kes, og saa mange Exemplarer deraf uddeles i Sognene, sem Almuen til deres Efterretning behøve. I øvrigt sal Almuen opmuntres til, ikke at forbigaae de rest. derende Capellaner med Offer paa de 3 store Hvitie det, dog Gaven efter deres egen fri Villie. Generalitets: og C. C. Prom. (til de i Kis. 26 Jan. benhavn garnisonerende 6 Regimenter, og Notits til Commandanten), ang. Protocollens Forelse i Garnisons: Forhøre og Krigsrette af Regiments: Auditeurer efter Omgang. Gr. Sligt har, som bekjendt, været Brug i Khavns Fæstning, naar Garnisons: Auditeuren enten har været fyg, eller havt andet lovligt forfald; men, da man ere farer, at berimod gjøres, Indvendinger, saa finder man, til den Kongelige Tjenestes Befordring, fornodent herved at anordne og fastsætte, At, naar Commandanten i ovenberørte tilfælde reqvirerer den for Touren staaende Regiments Auditeur 2 til 26 Jan. til nogen saadan Forretning, han da uden Begring ders 26 Jan. 26 Jan. til skal commanderes og være følgagtig, samt at den samme Auditeur, som har begyndt en Sag, ogsaa bør fuldende den. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og Bøvling-Amter), ang. at Amtmandens Authorisation udfordres til Militair Execution hos Bønder for Skatter (v). Gr. Han har forespurgt, om den Tilladelse, som Bolda berggaards forrige Eier, General Auditeur Høyer, ved Kammerets Skrivelse under 20de Julii 1776 er bleven meddeelt, skal ansees som en almindelig Forandring i Fors ordningen af 9de Junii 1683, eller ikke. Endskjønt en Undtagelse i det ommelbte enkelte Tile fælde er bleven bevilget, holder Kammeret dog betænkes ligt i Almindelighed at fravige Anordningernes bestemte Regel i den Henseende, hvorefter militair Execution for resterende Skatter ikke fan foranstaltes uden Amtmandens Authorisation. V. G. R. og Gen. Toldf. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Beboerne paa det faste Land omkring Sang, nemlig fra Darum-a til Sonden forbi Vilslef, Jedsted, Fardrup til Ribes Aa, samt Sønden for Ribe Qværnstehe, Vesterved sted, Hvidding, Øster og Nor-Side af Mande (hvilke ønske helst saavel i Strandings-Tilfalde som ellers i Almin delighed at søge deres Toldklarering ved Ribe Toldkammer i Steden for paa Fans) kunne for Eftertiden søge deres Toldklareringer paa hvilket af disse 2 Ste der de selv ville, og for dem finde beqvemmest (x). Rescr. (v) Cfr. Pr. 17 Jan. 1789; bortfalden ved Fd. 30 Jan. 1793. (x) Dette blev resolveret, efterat i Følge Fr. fra Gen. Coldk. af 15de Sept. 1787 var indbentet Underret ning om hvad Sted der er beqvemmest at sørge for disse Beboere, der, førend de 2 Coldcontroleurer paa Sawo Rescr. (til Biskopen i Aggershuns Stift), 1 Febr. ang. at Sandsvær Kald maae indtil videre fritages for refiderande Capellan, og i dets Sted forsynes med en Capellan pro loco, som af Biskopen stal foreslanes, og af Kongen beskikkes; hvilken skal beholde Capellansgaarden, og af Sognepræsten nyde aarlig, 110 Rdlr., samt en Offerdag om Naret af Menigheden. (Efter Anfegning fra Sognepræsten tilligemed Almuen, da Disse derved bleve befriede for 3 Offerdaoe om Aaret, hvilke falde dem alt for besværligt, især i Aaringer, da Misvert er indtruffen, og han er villia at give en Capellan pro loco 30 Rdlr. aarlig over den fastsatte Residerendes Len, som er 80 Rdlr.) Rescr. (tit Præsten for den lutherske Menig 1 Febr. hed paa St. Thomas og St. Jan), ang. at gaae Generalkirke-Inspectionscollegium (y) tilhaans de som Missions-Inspector paa samtlige Kongens vestindiske Øer, have noie Tilsyn med Missionairerire, og aarlig til bemeldte Collegium indberette, hvorledes de antage sig egernes Underviioning, hvad Frems gang dette Missionsverk har, og hvorledes det kunde fremmes til Guds Kundskabs Udbredelse iblandt de blin de Hedninge; samt at rette sig efter de Foranstaltnina ger, som samme Collegium i dette Diemærke maatte finde fornødent at gjøre. (Saasom Præsten paa St. Croix, Sr. Ohm, i hvis Kaldsbrev det er ham bleven paalagt at være tillige Inspector ved Missionsverket sammesteds, nu har frasagt sig al Tilsyn med Samme). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 2 Febr. ang. at ingen i Tjenesten værende, og i Kjøbstad boende. Militair bør give sin Andeel til Delinqvent- 3 Om: Fane bleve ansatte, vare under Opfyn af Colderen i Ribe, men Hine siden ved Justrurerne tillagte, tilligemed Strækningen fra Tjereborg til Darum Aa, hvilken, som ei nævnt i Vr. af 26de Jan. 1788, følge lig blev ved at ligge under Fang. Men nu maae jees Prom. 21 Maii 1791. (y) Ophriet, see 2 Rescripter af 28 Octbr. 1791. 2 Febr. Omkostninger, uden de, som selv der eie Huus og 2 Febr. Febr. Gaard. (Saasom af Rescr. 23 de Julii 1734, skiont der vare Rytter-Regimenter indquarterede i Kiøbstæderne liges som nu, og det altsaa paa de nu Indqvarterede synes at kunne anvendes, er under 26de April 1737 fra Generalia. tets og Commissaviats Collegium udgaaet til Regimentet i Slagelse en Explication derhen, at under de i Samme benævnte Militaires ikke skulle forstaaes indquarterede Offi cerer, men alene de, der uden for Tjenesten beboe Huse, hvilket i bemeldte Slagelse har havt den Virkning, at de Militaire der i Byen ei ere blevne ansatte til at svare disse Omkostninger; og bemeldte Collegium, med hvilket desuden nu er corresponderet i Anledning af den af Stabsa Officererne i Kallundborg udviste Vegring, er af de Tanter og Buffer, at de Militaires herefter som tilforn maae fritages for disse Venges udredelse, hvilke og efter Sagens Matur og deres Forfatning synes dem uvedkommende, siden de selv paa Regimenternes Bekoßining lade afstraffe deres egne Militaires Forbrydelse; hvortil endnu kommer, at det ved Kgl. Befal. af 18de Decbr. 1744 (z) er i Henseende til Kolding limiteret derhen at ingen i Tjenesten staaende Militair, uden de Officerer, som fely eie Huns og Gaard, skal udrede Delinquent-Omkostninger). Canc. Prom. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. at Delinqventers uundgængelig fornødne Blæder i Arresten bør henregnes til deres forflege ning, og bekostes paa lige Maade som denne, nemlig ved Repartition paa Stiftet eller Amtet, for saavidt de Delinqventer angaaer, der tiltales for Tyverie, Roa verie, Drab og mordbrand; og af Sagefalds-Cassen, for faavidt angaaer de fer andre Misgjerninger ans holdte Delinquenter; men Børnenes Underholdning bør i deslige Tilfælde bekostes af Fattigcassen. (I Anledning af Forespørgsel fra Bergemesteren i Kallundborg) (a). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aalborg), ang. at Skoleholderen i Sterup ikke imod Brug og Sædvane saavel i denne som de øvrige Landskaber i Stiftet, kan paalægges noget Skolehold om Sommeren, med mindre Beboerne i Skole:Dis strictet vil tillægge ham saadanne Indkomster, at han (z) See og Skriv. 22 Aug. 1739. (a) Ece Forordn. 5 April 1793, Cap. 1. §. 6. 00 og Familie deraf fan have nodtorftig udkomme. (Saa 2 Febr. som han og øvrige Skoleheldere i Stiftet, der ei tillige ere Sognedeane, ere saa rinae aflagte, at de ikke, uden at fortjene Noget ved en eller anden Haandtering om Sommeren, fan have nedtorftig udkomme; og de derfor er fra disse Skolers Indretning have været paalagte længere Skolehold end fra Efterhoften til Foraaret, ligesom ei heller videre af ham i hans Eid, 20 Aar, er bleven fordret forend nu). Generalitets- og C. C. Prom. (til de 3 i Khavns 2 Febr. Caserner indquarterede Regimenter), indeh. Kongl. Resolution,,,hvorefter den ostre Militair Skole sal, til større Beqvemmelighed for de fattige Soldaterbørn, til førstk. Mikkelsdag udlægges i Caserne Bygningen, og det saa kaldte Vaskerhuus, som nu bru ges af Christiane-Pleiehuses Depot, for hvilken Stif telse igjen skal gjøres de fornødne Indretninger i det hidtil ledige Theehuus, indrettes til Skolen, ligesom og, at Omkostningerne skal bestrides af den danske Brigshospitals-Casse, imod igjen at spare den Huusleie, deraf har maattet udbetales for bemeldte Skole;" hvorved meldes, at Ingenieur-Corpset i Dag er opgivet at besorge Indretningerne istandbragte. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 8 Febr. Sjelland), ang. Skolerne paa det forrige vordingborgste District. Gr. Kongen har befalet en Repartition forfattet over Hartkornets Inddeling for disse Skoler, for at tjene til eit bestandig Regel for Fremtiden, samt storke Lodseier i de Byer, som henlægges til hver Skole, at indkræve og betale, saavelsom indestaae Skoleholderne for det, de til komme quartalviis, med videre; samt approberet og fastfat følgende: Da det hele vordingborgste Districts Hartkorn, som i Aaret 1774 blev bortsolgt, samt deriblandt be liggende Strogods beløber i alt 3669 Ebr. 6 fpr. hvoraf ikke forhen har til Skolen været inddeelt følgende: 4 Latr. 3669 Tor. 6 Spr. a) De §. I. 8 Febr. Transport 3669 T. 6. a) De saa kaldte Præste-Dde-Jorder, der forhen har været drevet af Præstø Kjøb stæds Indvaanere, men siden henlagt til Faringe By, og lige med andet Strøgods. Hendraget under det Hartkorn, som med Beldringe Hovedgaard er solgt, bestaaena De af 43 T. 3 S. 3. 6) Vordingborg Færges gaards Hartkorn, som forhen har været befries for at Afgivt, men er ved Districtets Salg paalagt at svare og cons tribuere som andet ufri Hartkorn ligesaa e) Kallehauge-Færgegrd. 5-7-m 32 - som tages med under denne ny Inddelinga Hvorfor det er beregnet under forbemeldte Summa; og der af foranførte Hartkorn Befindes inddeelt til Skolerne uden for Districtet, nemlig : 1) Lekkende Gods til Allerslev- Skole 2) Engelsholms- 117 T. 6 S. 2 F. 1 A. Gods til Sneesere 62-6-2-1- 3)Dito tilSkibbinge 52--2-2- 4) Øbjerregaards- Gods til Nestelse 25-6-21 5) Dito til Vester- Egitsborg 6) Iselingens Gods til Dito 19 4 3 1 70 5 2 1 er 348 2. 6 S. 2 8. N. 3669 2.6 S. hvor: Transport 3669 T. 6. 8. Febr. hvorimod der af andet og saa kaldet Pros, prietair Gods er henlagt til Skolerne paa Districtet: 1) Til Viemose Stole af ddyss og Joende, hoved Gods 2) Mehrn Skole af Dito 3) Øster-Egitsborgs Skole, Dito 71 2. 6 S. 3 F. 1 A. 73 4 3 - 15 12: 4) Lindby-Skole, dito 4-5-3-- 5) Til Baarse-Skole, Dito • Dito Skole af Gaung: Gods 6) Knudsby-Skole af Dito 7) Dieurlev Skole, Bekkeskovs 8 6 1:4 86-4- 54 4 2 9 4 1 324 T. 5 S. 2 F. = A. Saa skal Samme imod hinanden ombyt tes, dog saaledes, at der betales tilliges, med Andre, indtil denne ny Inddeling tas ger sin Begyndelse, samt at Skolerne uden for Districtet, og som ikke ere denne Inds. deling vedkommende, ei formindskes i deres Hartkorn: følgelig bliver endnu af det fors rige Districts Hartkorn under Skolerne uden for Districtet, som ikke paa anførte Maade fan omskiftes, nemlig af Engelsa, holms-Gods til Sneesere-Stole, der afe gaaer i forestaaende Hartkorn 241 og altsaa igien 3645 T. 5 S. Samme inddeles i 15 Skole-Districter, hvoraf Ethvert skal have sit lige hartkorn, altsaa 243 Edr. 1 Fr. 1 Alb R 5 §. 2. 8 Febr. og endskjønt Knudsby Skole ikke forhen har havt no- $. 3. 5. 4. get District, da den er opbygt efter de andre Skoler, men alene et lidet Overskud fra de øvrige Skoler, skal den dog nu tillægges lige med de Andre. Til disse 15 Skole Districter skal udredes i Penge saaledes: a) Løn nen a 24 Rdlr. til hver Skoleholder; b) Brænde til hver Skole 3 Favne, a 3 Rdlr., hvorfor hver størfte Lodseier skal være forbunden i det høieste at staffe det forsvarlig og godt til sin Skole; og c) aarlig Repa ration paa Skolehusene, a 4 Rdlr., under hvilken Reparation skal forstaaes, foruden alt hvad til Bygnin gen paa Tag og Fag henhører, ogsaa Gavepladsens Indhegning, Brøndens Vedligeholdelse, Bogers Anskaffelse til fattige Børn, Bordes og Bænkes forsvarlige Vedligeholdelse og Skorstenens Renovation 2 Gange om faret af Storsteensfeieren, som største Lodseier i Districtet besørger heraf udbetalt, hvilke 3 Udgivter saaledes for alle 15 Districter beløbe sig til 555 Rdlr. og hvad Græsningen til 2 Kver og 6 Faar angaaer, da, siden det hele Skoledistrict, i Følge Plac. af 7de Octbr. 1784, skal udrede Vederlag for den Skoleholderne paa Landet tilkommende og ved Jord-Udskiftningen udlæggende Græsning, og der efter Skole: Inspectionens derom gjorte Forklaring ere de Steder, hvor Udskiftningen imellem Mand og Mand allerede er foregaaet, uden at Jord er bleven udlagt til Skolen, saa skal i Steden for fri Græsning for det første godtgjøres Skill. af Tønde Hartkorn til den, som græsser Skoleholderens Kreature, indtil Skolen faaer Jord, og Erstatningen kommer i Rigtighed, efter forbemeldte Placat; men, fulde denne Penge Afgivt befindes util strækkelig til at betale Skoleholderens Kreatures virkes lige Græsleie i et eller andet District, maae Samme siden derefter forandres eller forhsies. Forbemeldte 555 555 Rdlr. bliver som virkelig Penge Udgivt at repare 8 Febr. tere paa det hele under denne Inddeling henlagte Hart, forn, som i Følge 1ste §. er 3645 Tor. 5 Sfpr., og bes leber altsaa paa hver Tønde 143 St., og paa ethvert Skoledistrict, som faaer et lige Hartkorn af 243 Tdr. I Sfp. 1 Alb., til 37 Rdlr. Inddelingen og Repars titionen i de 15 Skoledistricter, hvorefter enhver ders under lagt skal contribuere, bliver da saaledes: Hartkorn. 1) Bjøng Skole: Kjøng-By Objerregaards Gods Koestræde Lundbytorp Vintersbølle og Kia IQI. 2. 2. I I. 3. 2. 28. 1. 3. 2. 5. 5. denange 13. 4. 2. 2. Ring a 80.2 Stamhuset Rosen feldt af Koestræde 18. 3. 2. 2) Knudsby Skole: Stamhuset Rosen feldt Knudsby By 37.4. Skaverup Næs Dreby • Stuby Kastelev en Kirkebonde af Sallerup " e Eiendommen Vors dingborg Færge= • 35.2. 1. 2. 21. 4. 3. I. 12. 4. 20 37.2.3. 29. 2. == I. 2. 62. 3. 20 gaard 243 S. 18. 12. 5.7. 243 T.S. 1 F. 1 A. 3) Sver 8 Febr Stambuset Rosenfeldt Sverborgs 3) Sverborg-Skole: By 69.7.3.2. en Kirke Jord • - 1. 2. 2. Neble-Torp

27. 6. 3. Neble-By en Annergaard en Kirke Jord 33.5. I. 8.5.3. 1. - I. 3. I. Resten af Koestræde 52. 2. 2 Resten af Sallerup 9. 2. 1. 2. af Overvindinge en Kirkebonde • 35.7.== 4.7.2.

243 . S. 1 F. 1 2. 4) Ledervindinge:Skole: Stamhuset Rosenfeldt Resten af Overvindinge 41. 3. 2 Remfolde 26.5. Stamhuset Jselingen, Nedervinge 35.7.2.2. Svindinge 30. 3. 2. 2 Kastrup 60. 4. = I. Snertinge 38. 2. 2. 2 2 Kirke og en Mensal -Bonde 10. I. I, 243 . S. 1 F. 1 2. 5) Ørslev Skole: Stambuset Iselingen, Ørslev By en Eiendomsgaard 216. 2. 2. en Annergaard Nyraad Roestofte af Fæby 3.4. I • 7.3. 1. • 6. 2. I. 2. . 2. 5. I. I. 7. 2. I. 243 T. . 1 F. 1 A. 6) Sams 6) Hammer: Skole: Lundbygaards Gods i Ham 8 Febr mer 99. = = 2. 2 Mensalbønder 8. Ring 19. 2. 3. Koestrædet 2. t. Hammerthorup 48. === Riisby 66.4.2.2. af Lundby I 6. 2. 2. 7) Lundby-Skole: Lundbygaards Gods, Resten Lundby, samt de ufri Eiendomme og Annergaarde 101. 3. 3.2. Stamhuset Iselin gen, Rest af Sner tinge Ørnebjerg 45.3.3. 67. 5. 2. 2. af Fæby 243 2. S. 1 F. 1, 28.3. == 243 .. I F. 1 A. 8) Bakkebølle Skole: Stamhuset Iselingen Grass berg Resten af Fæby Communitetet i Nyraad

Eiendommen Hulemo se-Molle 16. 4. I. = 8. 4. 2. -6.3.5 5. 3. Westenbek 18. 1. 2. Resten af Vrangs gaarde 5. 4. 2. 1. Engelsholms Gods i Lilliendal og høfdingshuus, Bakkebølle 55. 5. 3. 2. Skovs 8 Febr. en Eiendom Eskeberg-Gaard Taaestrup Skovhuse .. 37. 5. I. I. 2. 3. 2. = 33. 2. I. I. af Kindvig 58. I. == B 243 2. S. 1 F. 1 X. 9) Steensby Skole: Petersgaards Gods, Kallehaus ge Langebek Steensby af Viemose Eiendommen Kalle 107. I. 27. I. 3. I 78. I. 3. * -> 2. 3. 2. 2. hauge-Færgegaard .3.2. Langebeks-Molle nogle Vænger Ellebrudgaarden Røsbjerggaard · 5. 6. 2. = 7. 2. > 6. 3. 1. 2. 5.3.2.2. 243 . S. 1 §. 1 A. 10) Viemose: Skole: Petersgaards Gods Nest af Vie mose 121. 7. 2. I. Lilliendal &c. Baffes By 56. 6. 3. 2. Sageby 41. 1. 2. Sageby-Mølle Rest af Kindvig af Nørre-Mehrn I. 5. I. 10. 3. 1. . II. 2. 2. I. 11) Mehrn Skole: Lilliendal c. Søndermehrn- By 71. 2. 3. 2 Rest af Nørremehrn 83. 4. 3. 2. Staarby 243 2. S. 1 F. 1 A. 39.7. I. $1. gl. Skuderupgaard 10. 5. 3. 1. af Røestofte. . 32. 3. 2. I. 12) Øster:Egiteborg-Skole: Lilliendal &c. Øster - Egitsborg- 8 Febr. 243 T. S. 1 F. 1 A. By en Anner-Jord 23. I. 2. 6. I. I. Resten af Roestofte 20. = 2. I, Eiendom i Roestofte, Jens Pedersen Mehrn-Kirke, Roestofte et Gaardsæde Beldringe og Lekken de-Godser, Lekkende 3.2.2. 2. I. 2. By 37.3. 1. 1. Lekkende Mølle 2. 2. I. 2. Ugledie 117. 2. I. I. af Skallerup 34.5.3. 243 T.-S. 1 F. 1 A, 13) Diurlev Skole: Beldringe &c. Diurlev-By Faringe Dito Nygaard Dito Præsts Eskeberg Staarby Ammedrup Allerslev Ørslev af Hadstrup • 78. 2. 2. 2. 109. 1. 3. 3.5.3.. 3.5.3.. -I. 2. 3. 3.2. 5.3. I. = 7.3. = 6. 2. 42. 2. I. 14) Udby: Skole: Beldringe &c. Udby-By 84. I. I. 243 2. S. 1 3. 1 A. en 8 Febr. en Mensalgaard. 2. 2. 2. % Universitetet en Baato 5. I. 3. = Gromløse 80. 5. 1. Teilstrup 32. 3. 3. Rest af Skallerup 17.5. s Hadstrup 20. 5. 3. 243 . . 1. 12. 15) Baarse Skole: Engelsholms Gods i Baarse 144. 7. 2. 2. 3 Mensalbønder 17. 1. 2. 1. Store Nyttinge 34. 4. I. Lundby §. 6. i Kulefjærs Mark Steensby-Mølle. af Smidstrup 9. 1. 3. 2. 4. 3. I 5. I. 3. 2 21. 2. af Vrangs-Gaarde 10. 1. 3. 1. 243 . S. 1 F. 1 A. Over de Penge, som saaledes af Hartkornet til alle Skoler skal betales, udgiver Stolepatronen en Liste til enhver af de under hans District værende Lodseiere paa det, som han eller hans Bønder skal betale, hvil fet enhver Lodseier skal 2 Gange om Aaret til Paaske og Mikkelsdag opkræve, og inden 14 Dage derefter til Skolepatronen imod hans Qvittering levere, da Amtmanden i vidrig Fald, paa Skolepatronens Klage, haver at udstæde Execution paa den resterende Lodseier; og haver Skoleholderne saavel om deres Løn, hvilken dem ved hvert Fjerding-Aars Udgang skal betales, som om Brændet, der inden Mortensdag skal dem leveres, iligemaade om Torven og Souragen, samt Skolehu. sets Reparation med hvad videre deraf dependerer, at henvende sig alene til Skolepatronen, og, i Fald, de et til 5. 7. 5. 8. 8. 9. til bemeldte Tider skulde faae hos ham hvad de bor, da 8 Febr.. at soge Assistence hos Amtmanden, der ved Execution paa Skolepatronen haver at inddrive det. I Følge: Instructionen af 28de Martii 1721. §. 22, stal Skoleholderen af de ethvert District tildeelte 243 Tdr. 1 Fr. 1 Alb. leveres in Natura af hver 20 Tønder Ht. et Læs Torv, af det bedste Slags Bonden har, i rette Tib og til 6 Sække fulde paa hvert Las, samt af hver Td. Ht. I pd. ø og 1 Lpd. Halm; de oppebære ogsaa efter bemeldte 22de Art. 1 ME. aarlig af Huusmænd, som have Børn, i de Byer og Huse, der herefter fin des hvert Sted tillagte, for at søge Skolegang. Til hver af forommeldte Skoler skal efterfølgende Byer og Steder henlægges, i Henseende til Ungdommen der at søge Skolegang, nemlig, til No. 1) Kjøng By, Dbjerregaard, og de paa Hovedgaardstaxten værende Huse, Sallerup By, Aunge og Koeftræde; 2) Kundsbys By, Rosenfeldt og de paa Hovedgaardstaxten værende Huse, Oreby, Næs og Skaverup; 3) Sværborg By, Neble Torp, Snertinge, Overvindinge, Kustelev og Hellevads-Melle; 4) Neder-Vindinge, Ørnebjerg, Kas strup, Svindinge, Nemkolde og Stuby; 5) Ørslevs By, Fæby, Græsbjerg, Iselingen og de paa Hovedgaardstaxten liggende Huse; 6) Hammer, Hammerss Thorup og Ring; 7) Lundby-By, Lundby-Torp og Lunds bygaard, med de paa Hovedgaardstaxten værende Huse; 8) Bakkebølle, Westerbek, Vintersbolle, Nyraad, Hules mose Molle, og Vordingborg Færgegaard; 9) Steensby= By og Molle, Vrangsgaarde, Langebek, Langebeks Molle, Ellebrudgaard og Rosbjerggaard; 10) Viemoser By, Kallehauge, Kallehauge Færgegaard, Petersgaard med de paa Hovedgaardstaxten værende Huse, Kind vig, Sageby og Bale; 11) Sonder Mehrn, Nørres Mehrn, Lilliendal, og hofdingsgaard, med de paa Hoveds VI Deel 4de Bind. gaardss 8 Febr. gaardstaxten værende Huse, samt Sandvig, Skalsby',. og Taageby af Nyso-Gods; 12) Øster-Egitsberg, Roese, tofte, Lekkende By, Lekkendegaard og de paa Hoveds gaardstaxten værende Huse, Lekkende-Mølle, Staureby, Taastrup, Esteberg og Skovhuse, samt Vallebo Gaars den og Kræmmervænge af Nyse Gods; 13) Diurlev By, Faringe-By, Nygaard, Beldringe og de paa Hovedgaardstaxten værende Huse, Teilstrup By; 14) Udby By, Skallerup, Hadstrup, og Gromløse; 15) Baarse, Riisby, Store-Nytringe, Engelsholm og de paa Hoved, gaardstaxten værende Huse. Og vedbliver Uglede By af Beldringe-Gods fremdeles at søge Allerslev Skole. §. 10. Haandverksfolk og lige med dem, Mollere, Kros mænd og Selveiere, som intet Hartkorn have til deres Steder, saavelsom og Huusmænd, Indester, ugifte. Rarle, Piger og Drenge, som have været til Confirs mation, boe, opholde sig og tjene i de Byer eller paa. deres Grund, som til enhver Stole efter 9de §. ere henlagte, skal aarlig til Sammes Casse erlegge hvad. Forordn. af 23de Jan. 1739 §. 32 befaler, hvortil Proprietairerne hver paa sit Gods inden 14 Dage efter Mikkelsdag aarlig skal lade opkræve og til Skolepas tronen levere, som derover holder Regnskab; og, skulde de herved indkommende Penge et eller andet ar kunne undværes fra Stolehusets Reparation og Bogers Indkjøb til fattige Børn, og da beløbe saa meget at I eller 2 Skill. derved kunde spares af Tønden for det cons tribuerende Hartkorn, bør Sligt til Bondens Soulas gement ogsaa see. Dog undtages fra disse Penge at give, i Medhold af Rescr. af 19de Martit 1779 §. 5 de Huusmænd, som have Born og altsaa efter 8de § her foran betale til Skoleholderne, saavelsom og de yderlige fattige og Almisselemmer, hvorudi, om Dispute skulde opkomme, kjendes af de Fattiges In: Jos spec 8 Febr §. 1 1. specteurer paa Amtet. Men, skulde i Henseende til det, som efter bemeldte Fd. af 1739 skal svares af gaandverksfolk c. efter Formue, opkomme nogen Tvistig hed, skal Amtmanden undersøge og endelig paakjende Samme, og hvad da efter hans Resolution fastsættes at enhver skal give, derved skal det uden videre Inds vending have sit Forblivender Af den nu ommeldte Stole Casse skal da de fornødne Reparationer pas Skolehusene med hvad derunder i Følge S. 3 er inds begreben paa den Maade besorges, som Rescr. af 19de Martii 1779 befaler, nemlig: at største Lodseier lader forfatte et noie Overslag, som han bekjendtgjør de øvrige Lodseiere i Districtet, om Nogen af dem vil paa de af ham foreskrevne Conditioner paatage sig Reparationen ringere, hvorom de da strax skal erklære sig; hvis ikke, besorger han selv Alting herved upaas talt; dog skal dette Overslag og Forespørgsel ei finde Sted, naar Neparationens Bekostninger alene beløbe sig til nogle Skillinger eller Mark, men ikkun, naar Samme maatte overstige Rdlr. Og, fulde denne Reparation nogensinde ved et eller andet Ulveir eller ulyk felige Tilfælde blive faa betydelig, at de ei af Skoles cassens værende Fond og de dertil bestemte aarlige Indkomster kunde bestrides, da haver største Lodseier at indberette til Amtmanden alle Omstændighederne, hvil ken da, saafremt han Intet derimod haver at erindre, tilli gemed Herredsprovsten reparterer det fornødne Mangs lende paa samme Skoledistricts contribuerende arte Forn. Men fulde nogen Ulykke ved Jldsvaade exis stere, giøre Skole Inspecteurerne igjennem Stoles Directionen derom til Kongen allerunderd. Forestilling, i Forventning af allern. Resolution hvad da bør skee. Materialiernes Sørsel fra nærmeste Rjøbstæd, hvor de ere at faae, saavelsom Pligtsfolk til Reparationen, 2 mage §. 12. §. 13. §. 14. 8 Febr. maae gives, efter rigtig Omgang og Tilsigelse fra største Lodseier, af Skole-Districtet, saavelsom og til Bræns dets Skovning og Sjemførsel; men, skulde nogen Skoles Contribuenter have alt for langt enten i første Fald til Kjøbstæden, eller i sidste Fald til Skoven, staaer det Hartkorns Eieren frit for, saavidt hans Anpart deraf kan bedrage, at lade paa billig Maade leie dertil, og repartere Bekostningen paa deres Hartkorn: og maae ingen Tilsigelse til Materialiers eller Skovs Kjørsel eller Pligtsfolk see i Ploie, Sæde eller øst- Tiden, heller ikke ved meget onde og dybe Veie. Hvad Forskud Enhver fra Godsets Salg indtil nu forestaaende Iste April d. A., fra hvilken Tid denne ny Repars tition og Inddeling skal tage sin Begyndelse, har gjort til Skoleholderne, i hvis Distritcter han hidtil har anseet sig som største Lodseier, skal ham godtgjøres, saas vidt han ikke allerede af det Hartkorn, som saaledes til hver Skole har været henlagt, maatte have erholdet Samme. Og, da det befindes, at i nogle Stole Dia stricter er skeet aarlig Indfrævning til Udgivternes Bes stridelse, men denne derimod i andre Districter ganske efterladt, saa, da det var ubilligt, at Bønderne paa det Hartkorn, som har udredet deres Andeel, skulde paa un tage Deel med dem, som ikke have betalt, skal hvert Skoledistrict efter sin gamle Inddeling udrede hvad som efterstaaer. Til hvilken Ende enhver af bemeldte største Lodseiere haver til Amtmanden at indgive en Forteg nelse paa det virkelige havte Forskud, hvorunder dog. alene forventes Skoleholdernes aarlige Løn 24 Rdlr. anført, og hvorefter da Amtmanden tilligemed Herreds provsten forfatter en Repartition hvad deraf pro Tønde bør svares; efter hvilken Repartition Amtsforvalteren, som i Fd. af 23de Jan. 1739 et lige Arbeide i Henseende til Skole-Indtægters Indkrævelse er paalagt, bør ind- drive S. 15. drive alt og levere til Amtmanden, der da imod Qvitte: 8 Febr. ring clarerer enhver Fordring herudi; dog at ved denne Repartition iagttages, at de nye Hovedgaarde herudi, paa Grund af Auctionsconditionerne til det Kgl. Godses Bortsælgelse tage Deel med Bøndergodset. Og, da Knudsby-Skole ikke altid har havt Skole-District, som i §. 2 anført, undtagen 80 Zonder Hartkorn, der var et Overskud fra de øvrige Skoler, saa, efter at paa benævnte 80 dr. Hartkorn først er lignet en lige Andeel med det andre Skoledistricter allerede har, og end videre nu maae udrede, skal det Øvrige lignes paa alle Skolers gamle Districter, samt inddrives og betales paa lige Maade som oven er anført. Hvad Indtægter enhver Skoleholder for den forbigangne Tid har havt af He, Halm og Torv, dermed bør han for samme Tid være fornøiet, da det først er fra 1ste Apr. d. A., at denne ny Repartition kan tage sin Begyndelse. Da en: S. 16. deel af Skolehusene paa nærværende Tid skal være i slet Tilstand, og umueligt til Fornødenhed af ovenmeldte 4 d. nu for første Gang kan istandsættes, nogle Faa derimod Tid efter Anden skal have faaet nogen Reparation, og Enhver dog bør bære lige Byrde: saa stal største Lodseier til disse Sidste ligeledes indgive en Be regning til Amtmanden paa de Udgivter han i denne Henseende har havt, og Samme enten behørig documentere, eller med Eed bekræfte, ligesom og enhver i denne ny Repartition bestemte største Lodseier skal ved kyndige Haandverksfolk lade tage Syn over hver Skoles Brøstfældighed, som han nu faaer, tilligemed en Beregning over Bekostningerne til Sammes Istandsæts telse, hvilket han paa samme Maade og til samme Ende, som om den aarlige Reparation i §. 12 ommeldt er, foreviser de øvrige Lodseiere, og derefter besørger Istands sættelsen, hvis Bekostninger, hvad Samme maatte overs 03 ftige 8 Febr. ftige de herudi til Repartition fastsatte 4 Rdlr., til §. 17. .DY 2 §. 18. meldes Amtmanden, da han over Samme tilhobetagne, saavelsom og over de af Enhver, som her nylig meldt er, i dense Begivenhed for den forbigangne Tid havte Udgivter, gjør en Hoved. Repartition paa det til ethvert Skole-District efter den gamle Juddeling henlagte Hartkorn, som da af Amtsforvalteren indkræves, og af Amtmanden til enhver Vedkommende imod virtering ud Betales. Denne Skolernes første standsættelse skal saasnart mueligt være til Ende bragt, da Amtmanden, tillige med Provsten i ethvert herred, skal eftersée Samme, og til Directeurerne for Skolevæsenet indgive deres Beretning, hvorledes de har befundet dem, og den Første i Mangel af forsvarlig Reparation ved Militair Execution nede vedkommende største Lodseter, inden en fort af ham forelagt Tid, at lade dem sætte i Stand, saa de kan blive beqvemme til det Brug, de ere indrettede, nemlig Ungdommens Underviisning og Skoles holdernes Bopæl, samt til at bjerge den Fourage og Torv, som de skal have til Vinterbrug tør og ubeskadiget. Aarlig skal og saavel Amtmanden som Herredsprovsten eftersee disse Skoler, at de bestandig holdes i forsvarlig Stand, og i øvrigt med hele Skole væsenet i disse indbemeldte Skoler have samme Tilsyn som Instr. af 28de Martii 1721 og Fd. af 23 de Jan. 1739 paabyder. Men, hvad Skoleholdernes Antas gelse ved Vacance angaaer, dermed forholdes efter sidstmeldte Forordnings 22 de Art., at Sligt skeer af største Lodseier i Districtet. Da i øvrigt endeel Bønder have besværet sig over, at dem affordres hvad af deres Herskaber for den foregaaende Tid er udlagt til Skolernes Reparation og Vedligeholdelse, saavelsom til Skoleholdernes Løn paa foranførte District, og det nu efter denne Skole-Inddelings Tilhold er afgjort, hvor meget meget enhver Vedkommende vil paaligge at udrede i 8 Febr. Skole Udgivter fer den forbigangne Tid, saa, paa det at Inddrivelsen kan skee paa den taaleligste og lemfæls digste Maade, vil Kongen, at, naar den i foregaaende 14de S. ommeldte Repartition er forfattet, skal Amts manden indhente vedkommende Lodseieres Erklæring, om og paa hvor lang Tid, samt til hvilke Terminer de vil dilatere Bønderne, hvad disse i Følge Repartitio nen blive pligtige at svare, eller om de ganske skulde ville eftergive Bønderne Noget heraf, hvorefter Amts manden haver at indsende disse Erklæringer tillige med Gjenpart af Repartitionen til det danske Carcellie med fin Betænkning, da det derefter vil vise sig, om og hvor vidt Proprietairerne paa saadan Maade vil soulagere Bønderne eller ikke, i hvilket sidste Fald Kongen da forbeholder Sig Afbetalingen nærmere at bestemme i visse taalelige Terminer. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 8 Febr. Sjelland), ang. at Borup-Præstegaards Skov maae overdrages til Svendstrup, imod at nu værende og efterkommende Eiere svare aarlig 50 gode Bønderlæs 236ge Brænde til Præsterne i Borup. (Siden disse dermed bedre fan være tjent end med Skoven, som er faa ubetydelig, at den neppe i 10 Aar kan forsyne Præsten med forneden Jldebrændsel, og Præstegaardens Jorder ere blevne udskiftede). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Lollands 8 Febr. Stift), aug. at Kirken i Nodby maae afkjøbe Sognepræstens Hr. Clementins eiende Gaard for 666 Sidir. 4 Mk. til bestandig Præstebolig, hvilke Præ sterne selv skal vedligeholde i forsvarlig Stand, saa at Birken for Fremtiden aldeles skal være befriet for baade at give Huuslele til Præsterne, saavelsom og for Gaars dens Vedligeholdelse, men Præsterne derimod Mand efter Mand nyde af Efterkommeren 500 Sldr., da bes 4. meldte 8 Febr. meldte Præstegaard bliver ligesom Landsby-Præstegaarde Præstens Eiendom ad diem vitæ til Vedligeholdelse og Ansvar. (Efter Ansøgning fra Hr. Clementin, som har an draget, at ved hans Ankomst til Kaldet 1783 var ingen Præstegaard, siden Samme var ved allern. Tilladelse 1754 bleven følgt, hvorimod Præsten var tillagt 25 Rdlr. aar lig Huusleie of Kirken; men, som der ingen Gaard var at faae til Leie, maatte han kjobe, og opføre Bygning, taxeret for 1470 Rdlr., hvorved han er geraaden i Gjeld) (b). 8 Febr. 9 Febr. Febr. Rescr. (til de Samme), ang. et Enke-Sade for den ældste Præste Enke i Torkildstrup- og Lillebrænde: Rald med 3 Tor. Land til 2 Keers Underholdning, men, naar hun enten ved Døden afgaaer eller indlader sig i et nyt Ægteskab, da den næstefter Ældste, hvilke ikke modtage eller aflevere det ved Syn men alene, saalænge det af dem beboes, forsvarligen holde det vedlige, undtagen med Halm og Leer, som Præsten staffer, da han og nyder Brugen og Nytten, samt vedligeholder det, naar ingen Enke er. (Efter Ansegning fra Provst Hr. Ingeman, som har ladet opføre. og udlægge det). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. at det Frideriksund-jobstæd under 28 de Sept. 1787 bevilgede Marked med heste og Kramvare Tirsdagen efter Paaske ei bør forstaaes anderledes end at Markedet skal holdes Tirsdagen i næste uge efter Paaske. (Saasom det ved de Konal. Anordninger er befalet, at intet Marked maae holdes Dagen efter en hellig Dag. Paa Byfogdens Forespørgsel). Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. at tilholde Sognepræsten Hr. Horster, ei herefter paa egen Haand at holde Nogen fra Alterens Sa cramente uden foregaaende Raadførsel med sin Provst og Biskop, samt at indrette Tiden til Gudstjenestens Holdelse efter Menighedens Leilighed, saa at den herefter, hvor der er Forst-Tjeneste, ikke begynder om Vinter (b) Cfr. Rescr. 22 Decbr. 1741. ren 9 Febr. ren før om Morgenen Kl. 8, og om Sommeren Kl. 7, (paa det at Folk ei imod deres Willie ved en alt for tidlig Begyndelse med Gudstjenesten skal afholdes fra Kirkens Befogelfe. Anledning af Anjegning fra forpagteren. paa Gyldenholm om samme Tilladelse, som Eieren er forundt, med Familie on Tjenestefolk i deres Saligheds Sag at maatte lade sig betiene af uvedkommende Præst;- og for at forekomme, at ikke flere af Menigheden derved Bulde opvækkes til at ansege en lige Tilladelse, som dog ikke, uden at foraarfage orden og give andre Menigheder et forargeligt Erempel, uden gerfjel kan indremmes Ensver).

9 Febr. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland og Amtm. over Møen), ang. Confirmation og Skolegang i Magleby-Sogn paa Moen.

Gr. Biskopen har indsendt en til ham indkommen Besværing fra nogle Bønder i Byen over Sognepræsten sammesteds Hr. Sandal, at han af Prædikestolene har tillyst, at der ikke fulde holdes Confirmation til næstk. Paaske, omendskiønt et Antal af 21 Børn er dertil bleven anmeldt, hvorover Bisk. bar indhentet Hr. Sandals Erklæring, hvor udi han forklarer, at al Formaning til Skolegang har været forgjeves, da den yderste Forsømmelse hersker, og Bor nene bendrive baade Loverdag eg Søndag aften, alminde ligvis til lang Tid paa Natten, under Skrig og Stei ved deres Spille og Kaste-Gilder, og Skole-Journalerne udvise ogiaa saadan Forsømmelse, faa at Præsten til Advarsel har oplæft de Kongelige Anordninger om Skolegang for Menigheden; dernæst egfaa, at ban ved sidste Mikkelsdag har tillyst til Confirmation, men ved Proven over de sig Meldende fundet dem alle udygtige, og derfore lovet ved egen undervisning i Skolerne at ville berede dem fuldkommen i næste Aar, hvilket Lovte han og troligen skal have opfyldt; desuden har han ved en fremlagt Label over de til Confirmation Antegnedes Fremgang bevist deres Udygtighed, saa at de i fuldkommen Medhold af de Kgl. Anordninger burde ved næst. Vaaste afbeldes fra Confirmation, da ei alene ingen af dem befinde sig i saadanne Omstændigheder, som udkræve en tidligere Confirmation, men Mange af dem ere endog af umoden Alder og Forstand, og adskillige af dem ikke engang ret fiende Bogstaver, mindre tunne læse i Bog. Ved Præstens Forhold kan vel saaledes intet findes at erindre, dog havde det været bedre, at han ei fra Prædikestolen havde tillyst, at der ikke blev Confirmation til næste paaffe, da han efter Confirmationsforordningens 8de Art. funde, naar han ved Undervisningen havde befundet, at de eller de Born ikke vare i den Stand, at de kunde tages til Conflemation, i Benlighed have forestillet Saadant for deres Forældre, da han dervaa, om de ikke havde villet lade sig beqvemme med det Gode, havde 9 Febr. havde havt Ret til at vise dem bort; men, som ingen leet i sig selv er skeet ved Confirmationens Opsættelse, Skoleganaens Nodvendighed derimod herved er gjort begribelig for Bønderne; faa anmodes Biskopen at ville tilkjendegive best melte Hr. Sandal, 9 Febr. At han haver at vedblive med Confirmanternes omhygelige præparation saa tidt om ugen, som hans og deres Leilighed kan tillade, indtil næstkommende Mikkelsdag, da han haver at antage dem til Confirmation enten Alle eller saa mange, som kunne med frelst Sams vittighed holdes dygtige; Amtmanden anmodes alvor ligen at lade Menigheden tilholde at skikke deres Børn til Skole, med Tillæg, at ved første Klage over deres heri beviiste Vrangvillighed, den Straf uudebliveligen Skal paafølge, som i de Kongelige Anordninger desangaaende er fastsat; hvorhos han vilde paalægge Godsets Suldmægtige, efter Forordningen at være Præsten bes hjelpelige til at fremme Underviisning, og hindre lordener, saa fremt de ikke selv ville drages til Ansvar for alt det Mislige, der i slig Tilfælde ved, deres Forsøms melse funde indløbe. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang., at. da Tiende Yderne i Følge Lovens 2-23-5 ikke ere pligtige at kjøre Tienden længere end een Miil, saa vil deraf følge, at de ei heller ere pligtige at advare nogen Tiendetager om Tællingen, som boer mere end een Miil fra Kirken i det Sogn, hvor Tienden ydes, i hvilken Henseende Tiendetageren, som boer længere end een Miil fra Sognets Kirke, maae have sin fuldmægtig boende inden een Miil fra Samme (e) at Bønderne beqvemmelig kunne advare ham, naar de ville have talt. (Paa Forespørgsel fra Soanemændene i Tommerup udi Odense-Amt, hvor langt de al reise, for at advare Ziendetagerne om at imodtage Tienden, siden det, da Kongetienden nu er bortfæftet til en Selveierbonde omtrent 2 Mile fra de Længffraliggende i Sog= (c) Cft. Rescr. 14 Febr. 1783. i Sognet, og Kirketienden til en mand i Assens, som er 9 Febr. 3 Mile derfra, vilde blive dem tungt, om de skulde være pligtige at sende Bud til den ene Tiendetager, som ligger 2, og den Anden, som ligger 3 Mile borte, da deres Host ved denne Leilighed let kunde blive bedervet). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 9 Febr. ang. de Strandinger, som skee for de riberske Indvaaneres Grunde i Fardrup-Sogn, Hadersleb huns Amt. Paa Rentekammerets Forestilling derom har Kongen under 9de Jan. næstafvigt allern. resolves ret:,,At Stranden for de riberske Indvaaneres Grunde i Fardrup ligeledes hører til Hadersleb: Amt, og at det, i Henseende til de sig der indtreffende Strandins ger, skal forholdes efter de for Hertugdommene gjorte Soranstaltninger; derimod skal det staae de riberske Indvaanere frit for at bjerge strandede Sager, dog skal de strax aflevere Samme til de haderslebste Offi ciales, og da kunne de vente, at dem vil blive anviist den de Bjergende tilkommende Deel." Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Decimation efter Anordningerne ikke haver Sted uden i Emigrations: og Arvefalds-Tilfælde, hvor Gods og Formue virkelig af Riget udføres, men ingenlunde, naar Fremmedes laante eller betroede Midler udgaae; og at den følgelig ei heller i nærvæ rende Tilfælde (da Magistraten i Kolding har anseet sig befsiet til at indeholde 6te og 10de Penge af de Summer, som forrige Kjøbmand..s Creditoreri Ham borg og Lybek ere blevne tildeelte for deres Fordringer i hans Fallitbo) fan paastaaes, men det Indeholdte bør tilbageleveres Vedkommende. Rentek. Prom. (til Samme), ang. at det er uden for al Tvivl, at Kongereiser, i Følge Anordningerne, bør forrettes af ucomplette Sadegaarde paa lige Maade som alt andet contribuerende Jordes geds, 9 Febr. 9 Febr. J 9 Febr. gods, hvilket maatte bekjendtgjøres Amtsforvalteren og Birkebommer Smidt paa den ucomplette Gaard Frostrup, (som bar søgt om Befrielse for at gjøre Kongereiser og udrede Delinqventpenge af hovedgaardens Taxt, eller at tillades denne Sags Afgjørelse ved Lands Lov og Ret; da Kammeret ikke kan indlade sig paa Ansognina gerne, for saavidt Kongereiserne angaaer, og der i Henfigt til Delinqventpenges udredning kan ventes nærmere Resolution (d) fra Cancelliet). 15 Febr. 15 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjelland), ang. at det, med at beskikke Skoleholdere paa de ved Auctionen over Kongens Gods bort følgte 2 moenske Godser, No. 2 og 3 kaldet, skal forholdes saaledes: at Præsterne skal foreslaae for Lodseierne, Amtmanden og Provsten saadanne Personer, som have de fornødne Egenskaber og gode Vidnesbyrd saavel om Lærdom som Levnet; og, naar de af Provsten ere provede, skal den største Lodseier (eller Enhver, som har over 8 Tdr. Hartkorn, efter sin Tour) tilligemed Amtmanden og Provsten til Skoleholder beskikke den dueligste af dem, efterat derom er indhentet Stiftamtmandens og Biskopens Samtykke, naar de ere enige, eller Decision; om Tvistighed indfalder. Amtmandens Forespørgsel, om de Bender, som ved fornævnte Auction have tilkjobt sig bemeldte Godser No. 2 og 3, hvorved de i Interessentstab ere blevne Eiere af complette Godser med fri Hovedgaardstaxt, tan, i Følge Rescr. af 30te Martii 1742, tilegne sig Rettighed at falde Skoleholdere til 3 under berørte Godser værende Skoler, uagtet disse Bønder hver for sig ikke eie mere end deres paaboende Gaards Hartkorn, samt, i Forhold dertil, Rettighed til Hovedgaardstaxten). (Paa Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskoperne paa Island), ang. Ægteskabsagers Paadomme og Appel sammesteds. Gr. Stiftbefal. har forestillet, at Ægteskabsskilsmisse- Sager paa dette Land ere i første Instantse behandlede ved den geistlige Ret, hvilket han dog holder for, beqvemmeligere kunde skee ved den verdslige Ret; og at der ingen (d) Given under 1 Martii 1788. fast fait Regel er, hvorledes Ægteskabs-Sager i anden Instants 15 Febr. skal behandles. Alle Ægteskabssager skal paa Island herefter paadømmes af Syffelmanden, Herredsprovsten og to Præster i det Herred, hvor Sagsøgeren opholder sig: og skal denne Ret tillige være bemyndiget, at afhøre Vidner, hvilke, efter foregaaende lovlig Rald og Varfel, skal møde for denne Ret, og der paa lovlig Maade aflægge deres Vidnesbyrd; dog skal ingen andre Vidner dertil være pligtige, end de, som boe inden samme Præ stekald, men Andre deruden for skal afhøres for deres Værneting, med mindre de godvillig møde. Naar Dom af denne Ret i Sagen er afsagt, skal Provsten indsende Doms Acten til Stiftamtmanden og Biskos pen, hvilke, omend skjønt ingen af Parterne appellerer, skal være bemyndigede til at lade Sagen indkomme for dem, dog alene i de Tilfælde, naar de holde for, at de Paagjeldende have connivendo søgt at faae de indgaarde gteskabssager ophævede. Naar nogen af de Paagjeldende vil appellere en saadan Dom, eller og Stiftamtmanden og Biskopen skjønne, at saadan Sag skal appelleres, da skal saadan Appel see for den geist lige Ret, der skal bestaae af Stiftamtmanden og Bifopen, hvilke begge præsidere tilligemed 2 andre lærde Mænd, som Stiftamtmanden udvælger, hvilken Dom da skal staae under Heieste-Ret. Paa 27ordlandet skal Amtmanden med der værende Biskop i disse Sager forrette det Samme, som Stiftamtmanden paa den an den Deel af Landet. §. I. §. 2. §. 3. §. 4. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i 16 Febr.. Sjelland), ang. at Degnen Cardes til Alsted og Fjenneslev bør svares Jule- Rente af hver Gaard med 2 f. 8 Still. aarlig. (Siden det af St. og B. er anseet gavnligst baade for Degnen og Benderne, at samme Rente, som ban sogte at maatte oppébere in Na- IUFQ, 16 Febr. tura, nu hans Formands Enke er død, til hvis Penkon deri var gjort Beslag, herefter som hidtil betales med Wenge). 16 Febr. Rentek. Prom. (til Byfogden i Varde), ang. at den Foranstaltning, hvorefter Byfogderne eller Magistraterne i Kjøbstæderne ere forbundne til, hver 2den Jan. hos Stempletpapiirsforhandlerne at forfatte fortegnelse over Beholdningerne af stemplet Papiir og Spillekort, grunder sig paa den med Stempletpapiirsforvalteren ved hans Embeds Tiltrædelse indgangne Contract, hvis Indhold ved Kgl. Resolution er authoriseret. ( Anledning af Byfogdens Forlangende om Gjenpart af de desangaaende gjorte Anordninger). 22 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjelland), ang. hvorledes skal forholdes i Henseende til Offer og Accidentser samt Smaa-Redsel og Ovægtiende af den fra Pollerup.By i Kjeldby-Sogn under det møenske Gods No. 3, paa bemeldte Godses i Elmelunde-Sogn beliggende Hovedgaardstaxt, udflyttede Gaard, som nu beboes af Christopher Jensen, hvortil saavel Sognepræsten til Kjeldby Hr. Ballum, som Sognepræsten til Elmelunde Hr. Holm formener sig berettigede, nemlig, at fornævnte 2 Præster maae, saafremt de derom fan forenes, dele forberørte af ovenmeldte Gaard faldende Indkomster saaledes, at Sognes præsten til Kjeldby beholder al Smaaredsel og vægtiende af Gaarden, hvorimod Sognepræsten til El. melunde beholder Offer og Accidentser af samme Gaard, hvis Beboer derfor vedbliver at søge hans Kirke; dog forbeholdes Vedkommende i al Fald Lands Lov 09 Ret. (I Anledning af Amtmandens Forespørgsel). 22 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. nogle udi Roeskilde ledig værende Vogna mandslaug. Gr. Gr. Forrige Stiftbefal. har indberettet, at af det i Roess 22. Febr. filde fastsatte Antal af 24 Vognmandslaug fode 4 ledige, saaledes, at hverken deres Eiere ei heller Leierne af de dem tillagte Jorder, som dog bleve drevne af dem, forrettede de deraf efter Omgang ved Vognmandslauget flydende Vognmands-Reiser, men at de øvrige Laugs Fiere til den Lid havde forrettet Samme, hvilket ligesaa lidet med Billighed funde paatvinges disse, naar de ifte dertil vare vils lige, som det kunde paalægges Byens ovrige Indvaanere, i Følge Forordn. af 9de Sept. 1763, at gjere Befordring, saalænge ikke det hele Vognmandslaug var i Reise, men at Nødvendigheden dog fordrede, at der til de Reisendes vedbørlige Befordring ogsaa gjortes Reiser for de ledige Laug. Vedkommende Eiere af de ledige Vognmandslaug i bemeldte Noeskilde have at opfylde de med disse Laug forenede Pligter, med efter rigtig Omgang enten selv, eller ved Leierne af de dem tillagte Jorder, at gjøre Befordring, samt for Magistraten at forevise de der til holdende Heste; og, i Fald de ikke Saadant inden en dertil af Magistraten dem nærmere forelæggende Tid præstere, skal de saaledes ledige værende Laug ved offent lig Auction bortsælges, og i dette Fald de nye Biere af disse Vognmandslaug være forbundne, at opfylde de dem i saa Maade paaliggende Pligter med Neisendes Befordring, saaledes som foran er meldt. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 22 Febr. Christiansand), ang, at de vorne og arbeidsfore Qvindfolk i Stavanger By, som befindes i Betlerie, maae efter Fattigcommissionens Kjendelse og Overcommissionens Approbation hensættes til Ar beide i Bergens Tugthuus, i Steden for den hidtil fastsatte Straf at hensætttes paa Vand og Brød (e). (Saasom Fattig-Commissionen i Stavanger-Kjøbstæd have andraget, at det vel ved den under ste Maii 1786 appro bede Plan for Fattigvæsenet i Stiftet dens ste Cap. 10. er fastsat, at friske og arbeidsfore Betlere af Mandkjennet i bemeldte Stavanger og paa den nordre kant af Byen maae, (e) Dette Samme saavidt, blev ogsaa refcriberet Stifts amtm. og Biskopen i Bergen; forandret ved Fundats for Tugthuset i Christiansand af 24de Julii 1789. 22 Febr. maae, i Følge Fd. af 9de Aug. 1754, forsendes til Bergens Fæftning, men at det derimod i Henseende til Qvindekjønnet er fastsat, at de, efterat være advarede og an viste Tjeneste, fal, naar de Samme ei vil tiltræde, ftraffes hver Gang med Fængsel paa Band og Brød efter Overcommissionens Kjendelse og Directeurernes paafofaende Approbation, om hvorlænge faadant skal vare; hvilket ei alene forvolder Fattigcassen anseelige udgivter med den imidlertid forefaldende Baretægt og underholdning, men og synes utilstræffeligt til at forekomme Betlerie). 23 Febr. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at i en Selveier og Annex Bonden Rasmus Andersen ved Høverbyes Udskiftning tilfalden Græslod i Geheime Naadinde Voidas Benders Skovpart aldeles ingen Jagtret hende, efter Cancelliets Formening, fan tilkomme; men, dersom hun eller nogen Anden troer sig berettiget til at hindre denne Bonde fra den ham paa denne sin indhegnede Grund og Enemærke i Følge Fd. 18de April 1732, §. 18 (f) tilhørende Jagt, staaer Lands Lov og Ret dem aaben for. (Der ventil- Teredes, om og hvorvidt han er berettiget til at udove Jagten, samt fælde stort Vildt i fornævnte Lod). 23 Febr. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Intet haves 23 Febr. at erindre imod, at Vedkommende ved Militair:pecution tvinges til Leverance af Sorraads: og ordinair Sourage til Cavalleriet. (J Anledning af Prom. fra Rentek. og Indberetning fra Amtm i Nyborg - Amt, at endeel Strobønder endnu staae tilbage med paabudne Fourage, og at lige Omstændigheder almindeligen mode) (g). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. hvorledes Kgl. Jorder i Maribo skal bortleies. Gr. Fra Rentekammeret er Cancelliet bleven tilstillet saavel en der indkommen Klage fra Muurmester Lars Wielsfen i Maribo, over at han er bleven skilt ved nogle Kgl. Jorder, hvilke han sammesteds omtrent i 18 Mar bar havt i Leie, og deraf i rette Tid betalt alle Skatter og Afgivter med videre, som og Stiftamtmandens Erklæringer d Bilage. Og, da det af disse erfares, at Supplicanen rigfig nok er bleven overladt 4 Kongelige Jorder uden nogen Frivtlig Contract eller Leies Document, alene med den mundt (f) See og Fd. 23 April 1781, §. 1. (g) Bortfalden ved Fd. 30 Jan. 1793, §. §. 7, 8. mundtlige Betingelse, at disse skulle dyrkes og drives paa 23 Febr. sædvanlig Maade, samt at 3 af disse Jorder nu ere ham fratagne, og aivne en Kiebmand, deels fordi denne havde dem bedre nodig, og deels fordi Supplicanten, imod den gjorte Betingelse, til En og Anden skal have overladt For ring af den indavlede Kornfæd, hvorved Jorderne svækkes, samt ladet disse drives ved Bender undertiden i urette Tid; men Saadant lige saalidet som den foregione Betingelse i den mundtlige Leie-Contract er bevist, hvorimod det ikke er imodsagt, at Supplicanten aarlig har betalt den paabudne Afgivt, samt bar gjort Bekostning med huse og Mere paa disse Jorder: saa, da det desuden er imod Lo vens 1-1-3 at tage sig selv til rette, men enhver skal tale og dele sig til rette, vorder herved meldet: At Lars Zielfen strax bør have de 3 ham fratagne Jorder tilbage, hvorimod Vedkommende ved Lands Lov og Ret kan tiltale ham til Jordernes Forbrydelse, om de sig dertil troste (h); og i øvrigt bør slige Byens Jorder herefter ikke overlades Nogen uden enten Sæftes Leie-Contract, hvori baade den stipulerende Afgivt og Conditionerne tydeligen ere indførte. Rentek. Circul. (til Amtmændene i Danmark), 23 Febr hvorved, for og at bekjendtgjøres Amtsforvalterne, communiceres den Kgl. Resol. af 8de Martii 1768, ,,at de Proprietairer her i Riget, som beviisligen eie 150 Tor. Hartkorn Strogods og derover, samt ere t Rangen, maae, paa derom gjorte og herefter gjørende Ansøgninger, for Rangskattens Betaling, lige med Eierne af samlede Godser, fritages, hvorefter Sentes fame (h) Fra Cancelliet blev Stiftamtm. den 7de Junii 1788 end videre, i Anledning af Ansegning fra vende i Byen, om at maatte tilbagegives nogle dem i forrige Nar af Byfogden og Jord-Inspecteuren overladte, men fiden igjen fratagne Kgl. Jorder, tilmeldet, at, da det med disse Jorder formodentlig har samme Bea faffenhed som med de i Prom. af 23 de Februarii Ome meldte, at de ere uden Dom tagne fra andre Byens Borgere, der havde dem i Besiddelse, og givne til Supplicanterne, saa bor de og igjen paa lige Maade mifte dem, naar alene Pleie - Løn og Sæde Kornet leveres dem tilbage. VI Deel 4de Bind. 23 Febr. kammeret den fornødne Anstalt herom kan fote." (Svilfen Resol. man erfarer at have hidtil ikke været almindelig bekjendt). I Martii. I Martй. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Hof: og Stads- Net), ang. at der intet haves imod en ved Nettens Justitscontoir oprettet fattigbøffes Indretning, som Canc. anseer at være god og nyttig, dog at der aarlig aflægges Regnskab til Rettens Tilforordnede for Cassens Indtægter og Udgivter; men at det holdes betænkeligt, dertil at paalægge den foreslagne Kjendelse for saadanne Attester, som i Følge Fd. 27 Nov. 1775, §. 17 bør udstædes af Rettens Middel, Stedets Øvrig hed eller 2 troværdige Mænd, uden at derhos forudsæt tes nogen Byrde eller Udgivt for Vedkommende, og hvilke Attester følgelig for Ordens Skyld, i Khavn li gesaavel som ved alle øvrige Jurisdictioner i Rigerne, bør meddeles uden Betaling. (Justitssecretairen foreslog 1 til 16 Skill. i Forhold af det stemplede papiirs Værs die af dem, som lade det af ham til Ombyttelse paategne). Canc. Prom. (til samme Net), ang. at den kan beskikke Umyndige Defensores. Gr. Procurator 7. 23., som befalet for Enken m. m. 35. til at udføre en Sag imod et Fruentimmer, A. C. S. af Khavn, har ansøgt, at Magistraten maatte authoriseres til at bestifte S. en Værge som kan tage til Gjenmæle, og møde for hende i den mod hende af Enken 23. ved Hof-'og Stads Retten anlagte Sag m. v. Siden det egentlig bliver S. om at gjøre at erholde et Forsvar under Sagen, meldes, At Hof og Stads Retten, hvor Sagen, i hvilken den Umyndige sagsøges, behandles, kan beskikke hende et forsvar enten paa egen eller Sagsøgerens Begjering, og det uden Bekostning for Impetranten, hvilket Retten og for Fremtiden kunde gjøre i andre lige Tilfælde. I Martii. Canc. Prom. (til Khavns Magistrat), ang. Barselqvinder, som efter deres Barselfærd i den ny Sødsels. Stiftelse blive beladte med langva- rige rige ud eller indvortes Sygdomme, deres Antagelse i I Martii. Hospitalerne efter Commissionens Anmodning. Denne Commission, som er bleven communiceret hvad Magistraten under 28de Decbr. sidstl. i den Henseende erine drede, har nu meldet, at Meningen af dens Forlangende har ikkun været og er, at ethvert Hospital fulde deraf modtage saadanne Syge, som det i Følge Indretnin gen er forbunden til, og som Frideriks Hospital dagli gen modtager, til Erempel, alle Slags feberagtige og curable chirurgiske Sygdomme, thi de egentlige smit somme og vanvittige Syge bor besorges til St. Hans Hospital; hvilket herved til Efterretning meldes, liges som og, at bemeldte Commission har anført, at, da den ny Fødselsstiftelse aldeles ingen Leilighed har til at befordre sidstbenævnte Syge til dette langtfraliggende Hospital, hvortil dog det almindelige Hospital har de fors nødne Anstalter, saa vilde det, uden at dette Hospi tal derved kunde bebyrdes, være til Lettelse for Fødsels: Stiftelsen, dersom de Patienter, som skulle til St. Hans Hospital, kunde blive befordrede ved den i det almindelige Hospital dertil værende Anstalt, om og derfor af Fødselsstiftelsen skulde betales en aarlig liden Kjendelse. Canc. Prom. (til Khavns Magistrat), ang. at Pass I Martit ferne i Overpræsident Embedets Vacance kunne udstædes i samtlige Magistratens Navn under Stadens Segl og Raadstueskriverens Haand, efter indsendte Formular (i). Canc. Prom. (til Samme, og til Stiftbefal. I Martii. iSjelland), ang. at Befordringer imellem Kjøbenhavn og Helsingøer maae betales for 6 Mile (k). (I Anledning af Ansøgning fra Oldermanden for Vogne mandslauget i Khavn). 2 Canc. (i) Den Samme, som endnu bruges; see Rescr. 6 Febr. 1789. (k) Indeholdes i plac. s Martii 1788. I Martii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjel land), ang. Refusion til Jyderup Sognepræst for nogle under Aggersvold lagte Gaarde. Gr. Af Erklæring over den imellem Sognepræsten for Jyderup og Halmstrup-Menigheder Hr. Götsche, og Proprietair Frost paa Aggersvold opkomne Tvistighed, ang. Refusion for de præstelige Rettigheder af de 4 i Hald-By nedlagte Gaarde, hvis Hartkorn er inddraget under Hovedgaardens Avling, og belober sig til 26 Tdr. 5 Skpr. 1 Fr. 1 Alb., har man erfaret, at parterne ere enige saavel i Henseende til Korntienden af de ufrie Jorder, hvilke un der Hovedgaarden ere henlagte, som og i Henseende til Refufionens Bestemmelse for vægtienden Offer og Aecis dentser for de 4 nedlagte Gaarde, men at Proprietairen paastaaer, at han tilkommer Refusion for Gjæs, Lam, Hoitids Offer og andre muelige Accidentser, samt 7 Hostedage, som Præsten bekommer af de 7 Huse, hvilke beviisligen fulle være oprettede paa de Steder, hvor 3 af de nedlagte Gaarde forhen have staaet, og som nu beboes af 7 Huusmænd; hvorimod Sognepræsten ei vil lade sig dette fraregne, men paaftader Proprietairen uberettiget til at unde nogen Godtgjørelse for bemeldte 7 Huse, siden det ikke skal være saa aldeles beviisligt, at de ere byggede paa de nedlagte Gaardes Pladse, men snarere paa 2 andre øde Gaardes Grunde, som efter ældre Landmaalingsforretnin ger findes i Byen, hvorfore han tillige fordrer, at, oil Hovedgaarden skal nyde Godtgjørelse for hvad de saaledes oobygte Huse kunde afgive til Præsten, bor Samme give Godtgjørelse igjen for de nedrevne Huse, blandt hvilke i faa Fald 2 andre af Godsets Huse i Jyderup, som for faa Nar fiden ere nedrevne, bør komme i Betragtning, hvilket nagtet Proprietairen dog ei vil frafalde sin Paafkand, troftende sig til, lovlig at bevise, at der nu for Tiden ere 7 Huse, hvor 3 af de nedlagte Gaarde have staaet. Men, da Eieren til Aggersvold dog ferst maatte bevise, at det ved den Kongelige Bevilgning til Gaardenes Nedlæggelse var bleven ham paalagt i disses Sted af ny at oprette de omtvistede Huse, og dem bestandig med Beboere at forfone, hvilket ikke har Sted, ligesom han ei heller har godtgjort, at Husene eve opbygte af nye, eller at de for bam ikke have været til i Byen, og det altsaa ikke kan gjøre noget til Sagen, at de nu staae paa de nedlagte Gaardes Pladse, siden det tillige er mueligt, at de kunde være didhen fors flyttede fra deres gamle Steder, og det, efterdi Præsterne ikke have samme Net til at paastaae Refusion for deres Rettigheder af nedlagte Huse som af nedlagte Gaarde, fol. ger af sig selv, at de ligesaa lidet ber tabe Noget i deres lovlige Indkomster af Bønderne, fordi en Godseier selvvillig kunde faae i Sinde, paa en eller anden Gaards Grund at opbygge eet eller flere Huse, af hvis Tilværelse han i det mindste har ligesaa megen Fordeel som Præsten: Saa Saa meldes, at Sognepræsten Hr. Götsche for 1 Martii. disse Huses Skyld ikke bør lide nogen Afgang i sine love lige Rettigheder af meerbemeldte nedlagte Gaarde og deres under Hovedgaarden indtagne Jorder, medmindre han af Hovedgaarden nyder lige Godtgjørelse for andre Huse, som der i Sognet maatte være nedbrudte; og, i Fald Proprietairen henskyder sig under Lands Lov og Set, fan Præsten paa nærmere Ansøgning erholde Beneficium Paupertatis. M Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), I Martii, ang. at Birked. Smidt ikke efter Anordningerne kan fritages for Delinqventpenges udredelse af den ucompletterede Frøstrup Gaards Hovedgaardstaxt. (Han fogte Befrielle, eller og at tillades Sagens Afgjarelse ved Lands fov og Ret) (1). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christia I Martii. nia), ang. at den Byes Repræsentantere made indtil videre nyde 100 Rdlr. af Byen til en Skriver, (siden det, naar de skal opfylde Rescr. af 2den Martii 1787, vil være dem umueligt for so Rdlr. dertil at faae en duelig Mand). Canc. Prom. (til Amtmanden i Buskeruds I Martii. Amt), ang. hvorledes Restancer af Forings- og Ledings Afgivt hos Bønder ved Udpantning fan inddrives. Gr. Peder Grønbek og Christian Holst af Lier = Vræfte gield have ansogt, at maatte ved Udpantning indfordre Restancerne af saadan dem i dette Præstegjeld tilhørende Afgivt.. I saadan Anledning tilkjendegives Amtet til Efterretning,

At naar iagttages hvad N. L. 5-13-51 har bes falet om, at Bønderne, som ere bosidende i et Eings laug, og fylde nogen Restance eller Gjeld, skal hvert Aar engang lovligen indstævnes, og deres Restance da afgjøres ved et Tingsvidne m. v., fan Udpantning 23 (1) Cfr. Prom. 9 Febr. 1788. skee Ma I Martii. see for berørte Afgivt, dog ikke uden for det sidste Aars Siestance, saa og ei uden efter Amtets foranstaltning. 7 Martii. 7 Martii M M 8 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), ang. at Vognmændene ibid. for de Reisendes Befor dring maae lade sig betale det Samme, som allern. er tilstaaet Vognmændene i Aarhuus, Horsens og Rans ders, nemlig om Sommeren 2 Mk. 12 Still., og om Vinteren 3 Mt. 4 Skill. af Milen. (Efter Anfogning). Rescr. (til Stiftbefalingsm. paa Island og Biskopen over Skalholt), ang. at Domme for Helligbrode paa Island skal af Stiftamtmans den paategnes. Gr. Efter at af Stiftbefal. i Skrivelse til det danske Cancellie var bleven forestillet, at Geiftligheden paa Island søger at extendere Forordn. af 29de Maii 1744 om Sabbathens Helligholdelse alt for vidt, saa at de endog til Forbrydelser imod Samme henregne Reiser af Posten, Erpresser og Andre i Embedsforretninger, samt at udlægge Fiskegarn om hellige Dages Eftermiddag, m. v., og angive Saadant for den verdslige vrighed til Paadomme for Helligbrøde, haver han i Anledning af Rescr. af rite April 1781, og i Følge bemeldte Cancellies Skrivelse til ham af 29de Julii 1786 tilkjendegivet alle vedkommende Syffelmand og Repfyrer, at ingen Dom for Helligbrøde maatte nyde Execu tion, forend den af Stiftamtmanden, som efter Omstæn dighederne kan forandre slige Domme, er bleven approberet; men at Biskopen i Skrivelse til fornævnte Cancellie af 4de April f. A. har formeent, at Stiftamtmanden ikke var bemyndiget til at forandre de inden Retten afsagte Domme. Foranførte af Stiftamtmanden gjorte Foranstaltning har fundet Kongens Approbation. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd (m) i Danmark), ang. at ligesom samtlige gevorbne Regimenter ere pligtige i Følge Fd. af 13de Maii 1785 præs ferablement at permittere de efter bemeldte Forordning til Samme afgivne Recruter til deres hjem, saa Eal (m) Dog til Aarhuus og Flere den 15 og 29 Martii; see Fd. 20 Junii 1788, 5. 41, og 25 Martii 1791, S. 9. 1, 2. skal og enhver Proprietair sørge for, at, naar en saa: 8 Martii. dan Recrut permitteres til sit hjem, han da og kan finde Plads til at tjene, og, om dertil ei fulde findes Leilighed, at da Regimentet, tit hvilket han er afgivet, derom betids underrettes, paa det han kan permitte res til et andet Sted. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Nibe), 8 Martii.. ang, Kolding Slots Brandredskabers Efters syn og Brug (n). Gr. Saavel i Anledning af Stiftamtmandens Skrivelse, betreffende at Slotsforvalter Lund paa Kolding-Slot ikke har villet udlevere Kolding Brand-Inspecteur de paa Slots tet værende Brandredskaber, til hvis Forvaring og Ove syn Denne paa Grund af Cancelliets Skrivelse af 29de Decbr. a. p. har troet sig berettiget, som et fra General- Land Deconomic og Commerce Collegio i samme Begi venhed indløben Promemoria, meldes herved, At Brand: Inspecteuren i Rolding ligesaalidet kan anmasse sig de Brandredskaber, hvilke Hans Majestæt har ladet anskaffe ved Sine Bygninger, som han er berettiget til at affordre en privat Mand dem, han har anskaffet Fer ved fin Eiendom, da af bege itke da af begge ikke kan fordres mere, end at Redskaberne ved Visitation forevises, for at eftersees, om de holdes i forsvarlig Stand, og ved paakommende Jldebrand udleveres til Brug efter Brand Inspecteurens Requisition, samt under hans Commando: og i Følge heraf ville Stiftamtm. altsaa. tillægge Vedkommende Ordre, ikke at tiltage sig anden Net over Slottets Brandredskaber, end at Slotsfogden efter Rentekammerets og Overhof Marschallens For flag uvegerlig aabner Brandhuset paa Brand Inspec teurens Forlangende, naar Redskaberne skulle eftersees, og ligeledes udleverer dem, naar de ved paakommende Jldebrand under Brand Inspecteurens Commando skal bruges, men at Samme i øvrigt fremdeles som hid= 4 . (n) Cfr. Prom. 29 Decbr. 1787. til 8 Martii. til forblive under Slotsfogdens Forvaring og Opsyn, da han derfor staaer til Ansvar, og aarlig derover afs lægger Regnskab til Rentekammeret. 8 Martii. 8 Martii. 8 Martii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), ang. at Torsted: Sogns Beboere ber istandsætte den Degneboligen efter Plac. af 29de April 1740 tilbygte Skoleftue, saaledes at Sognets Ungdom deri samtlig kan nyde Underviisning efter den Skole- Fundars, som Lodseierne og andre Vedkommende efter de allern. ergangne Anordninger have at forfatte, og Degnen, som tillige beskikket Skoleholder, derfor nyde Indkomst af Lysepenge m. v. Canc. Prom. (til General: Jndqvarterings- Commissionen i Christiania), hvorved approberes, at de Høistcommanderende ved Geniet og Artillerie: Detachementet i Norge have nydt, og fremdeles nyde de for en Oberstlieutenant bestemte varteerpenge. (Saasom Commissionen, i Anledning af, at ved Revisionen af General Jndqvarterings-Cassens Regnskab for 1786 af Rentekammeret er til Antegnelse bleven udsat, at for Oberste Clasen, saavel i dette som forrige Aars Regnskaber. har været anført 60 Rdlr. aarlig Quarteerpenge, da han dog som Major i Ingenieur- Corpset, efter den om Ind qvarteringen i Norge subsisterende Kongelige Befaling, ikkun burde være ansat for so Rdlr. aarlig, har meldet, at den har anseet det ganske overeenstemmende med Billighed, at omtalte Hoist commanderende maatte i det mindste tilflyde Oberflieutenants Qvarteerpenge med 60 Rd. aarlig for Enhver, hvilket kun er 10 Rd. mere end Major-Qvar teerspenge, da det er bekjendt, at disse ved Geniet og Artilleriet høistcommanderende Officerer maae ei alene for den betydelige Correspondences Skyld holde Contoirer, men og deels Tegne-Stue, deels Parole Stue, samt Leilighed til Archivernes og Cassernes Forvaring). Generalitets- og C. C. Prom. (til Jægerkorp (Kgl. Resol. set), ang. at Mandskabet skal have lange, eller 29 Febr.) de saa kaldte ungerske Burer, Paille Couleur, og en foret Livgyrt i Steden for Vest. Rescr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 14 Martii. Aarhuus Stift), ang. Veneriskes Helbredelse paa almindelig Bekostning, samt Uformuendes Underholdning imidlertid, udi dette Stift (o)." Gr. Kongen er bleven refereret, at den veneriske Syg dom i endeel Aar har hersket i Stiftet, og at de vigtigsre Aarsager til Sammes Bedvarenhed skal være, at de Befængte, deels af undseelse, og deels for at spare Udgivter paa deres Helbredelse, enten fiule Svagheden, eller betjene sig af vaksalvere, indtil de paa det haardeste trykkes af Sygdommen, og imidlertid besmitte Andre. Til herpaa at raade Bod, anordnes, At alle og enhver af Almuens folk med veneriske Svaghed Befængte, hvad enten de ere formuende eller fattige, skal i alle Henseender nyde fri Cuur af den for det District, hvorunder de henhøre, ansatte Chis rurgo, som for sin Umage med enhver saadan Patient Skal nyde 2 Rdlr.; og maae alle de Syge, som, efter indhentet paalidelig Underretning ere uformuende til selv at betale deres forflegning i Sygdommens Tid, ogsaa nyde Samme frie: hvilke samtlige udgivter, A nemlig til Medicamenter, for Lægens Umage og hans Befordring, samt til de Uformuendes Underhold. ning, skal udredes af hele Stiftets Amters contria buerende Hartkorn: hvorhos Kongen og vil, at de Syge fra flere Sogne skal, naar og hvor det kan lade sig gjøre, samles i en 2p, for paa den beqvemmeste og korteste Maade at cureres; samt at de af Almuen, som ikke betimelig anmelde sig, for at blive curerede, skal, naar de ere helbredede, straffes med fængsel paa Vand og Brød, eller med en anden arbitrair Straf, efter Amtmandens, paa Grund af Omstændighederne, afsigende Kjendelse. Og haver Biskopen alvorligen at formane Præsterne, at anmelde de Syge eller mis tænkte, som funde være eller blive dem bekjendte. 25 Rescr. (o) See Rescr. 13 Martii 1789, 2 Julii 1790 og 5 Febr. 1791. 14 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christiania), ang. at den ved Rescr. af 12te Junii 1761 givne Tilladelse til at holde Marqvetenterie ved Bryggerne i Christiania skal være ophævet, og al Slags Marqvetenterie sammesteds herefter være aldeles afskaffet (P). (Saasom han har forestillet, at i hvorvel det ved berørte Refeript er bleven tilladt en og anden af Indvaanerne i denne Kjebkad, som ville ernære sig af Hoferie, at bruge faadan Handel ved den saa kaldede Nordre-Brygge sammesteds, skal det dog være meget vanskeligt at holde god Orden, og at paasee, at disse Marqvetenter, hvis Tal har været indskrænket til 6 om Sommeren og saalænge Skibsfarten varer, ikke vefatte sig med utilladelig Handel, eller af Begjerlighed til utilladelig Fordeel tillade deres Gjæster i gylderie at fortære, hvad de fortjene, ligesom og at forekomme den lykke, som ved saadan ryggeslos Levnet kunde entstane af uforsigtig Omgang med antændte Tobakspiber, m. v.; vg hvorfor Byens Repræsentantere ogsaa Bal til Magistraten have indgivet Begjering om fornævnte Marquetenteries Afskaffelse ved Bryggerne, siden der ikke er lang Wei til de omkringliggende huse og Kjeldere, fons beboes af saadanne Folk, der ernære sig af Heterie og Vertshuushold, hvor det Fornodne af Mad og Drikke kan erholdes. 14 Martii. Confirm. paa Laugs. Artifle for Vognmæn dene i Christiania, forfattede af Magistraten, (saasom det er bleven fundet fornodent, at et nyt Laug vorder oprettet, for at see de Reisende med fornøden Skyds og Befordring forsynet). §. 1. §. 2. Ingen maae være Vognmand i Christiania, sine Heste til Skyds eller noget Arbeide at bortleie, enten inden eller uden Byen førend han har taget &c. (9). Den, som vil være Vognmand i Christiania skal angive sig hos Magistraten, og for den beviisliggjøre at eie i det mindste to dygtige Heste, hvilke af 2 kyndige Mænd i Oldermandens og 2 Vognmænds Overværelse besigtes, og af dem forsvarlige erkjendes, førend Bors gerskab som Vognmand maae erhverves og meddeles. Ligeledes bør den, som vil være Vognmand, bevise at have (p) Cfr. Rescr. 13 Junii 1788 og 26 Aug. 1791. (q) Ligesom Laugs Art. 27 April 1753, §. 1. • 3. Have anskaffet sig en forsvarlig Arbeidsvogn med 4 hjul 14 Martii. med Lemmer, Kolfe-Kiste og Tilbehør, en Kjærre, en Ridesadel samt Kjøre og Arbeids-Slæde. Vognmændene skal have en Oldermand, (r) beskikke; hvilken for Magistraten skal aflægge Eed, at ville tro lig og vel forestaae og forrette Oldermandskabet efter disse Artiklers Indhold og Forskrivt. Oldermanden (s) vil eftersøge, hvortil det skal være Oldermanden tilladt at udnævne 2 Laugsbrødre, hvilke efter foregaaende Anmeldelse for Bifidderen og Politiemesteren tilligemed Oldermanden skal være beretti gede til ved Underfogdens, Politie: Fuldmægtigens eller Vagtmesterens Hjelp, de Uberettigede at indsøge, og af dem oppebære den i første Artikel foreskrevne Straf; men, hvis de ikke Bøderne strap betale, maae de uden Henstgt til de Skyldiges Jurisdic tion henføre dem, hvor de antreffes, til Stadens Arresthuus, og der forblive indtil de Bøderne betale. Skulde de Skyldige Jutet have at betale med, indklages Sagen skriftlig af Oldermanden og de 2 Laugsbrødre for Politiemesteren, som efter foregaaende Undersøgning lader de Skyldige indstævne for Politie Retten til Undgjeldelse efter Dom. De om meldte 2 Vognmænd, som Oldermanden saaledes til sig tager, skal hvert Fierbing Aar forloves, og Andre i deres Sted af ham udnævnes, som samme rinde skal forrette, indtil det ordentlig er omgaaet. Samtlige Vognmænd skal holde og anskaffe det fornødne Antal forsvarlige og dygtige geste, som efter Tid og Omstændigheder udfordres og fornødiges, saavel til Skyde sens Befordring for de Reisende fra Byen, som til den i Byen og Forstæderne forefaldende Kjørsel; derimod tilstades. Ingen herefter at nedsætte sig i eller uden for (r) Ligesom Sammes 4de s. (s) Ligesom den stels. §. 4. §. 5. 25 Martii. for Byen, og Vognmændene til Fornærmelse for Be taling at bortleie heste og Vogne, dog Møllere og Blege-Folk hermed ei formeent at føre til og fra Mollerne og Blegedammene hvad Enhvers Næring kan vedkomme ei heller Nogen betaget at betjene sig af egne Beste og Vogne udi hvad ham til eget Brug fornødi ges; men Bønder og andre Uberettigede er det aldeles forbudet, det være sig under Paaskud af Laan, eller Leie uden Betaling, at gjøre nogen Slags Føring, Kjørsel eller Skyds enten for En eller Anden; dog for bydes ingen husbonde ved egne Bønder at lade kjøre til og fra Byen, hvad han til eget Brug og Nytte fornøden eragter; ei heller skal det være Forældre, Sødstende, Børn og de der med dem lige kan ansees, formeent at være hinanden behjelpelig med al Slags Kjørsel; men alle Andre maae ei udlaane, mindre bortleie fine Heste til nogen Skyds og Kjørsel, til Ind- eller Udlosning for Stibe, som enten ligge ved Bryggerne eller pak Fjorden indtil saadan Distance fra Byen, som til Linger. De Sribe, som ligge uden for denne Strækning i Fjorden, staaer det Enhver frit for at besorge indladt og udlodset af hvem de vil og kan ders til antage. De, som besøge offentlige Markeder, er det fremdeles uformeent at leie, hvem de bedst kan forenes med, til at frembringe Lesene til Markedspladsene; men naar i lige Begivenhed Skyds udfordres enten til Suss bondens eller Tjenerens Befordring, da skal Vogns mændene alene dertil være berettigede, og Vedkommen de, som herimod befindes at handle, skal med den i 1ste Art. foreskrevne Straf til Vognmandslauget an sees. Endelig og i Henseende til den Kjørsel, som en eller anden af Indvaanerne, der har Lykker paa Byens Mark, og ei selv holder Heste, fornødiger til Pløining, Indhøstning eller Avlingens Frembringelse til Byen, staaer §. 6. staaer det Enhver frit for at lade forrette ved hvem eller 14 Martii. hvilke de derom kunne forenes, uden Hinder eller Tiltale af Vognmændene: hvorimod den Gjødsel, som fra Byen om Sommeren eller Vinteren paa Vogn eller Slæde. udføres til Lykkerne, bør Vognmændene være beretti gede til at frembringe med forsvarlige Læs for den Bes taling, som i den herefter følgende Taxt fastsættes; men, fan og vil de ikke paa Vedkommendes Forlangende, og i det længste 2 Timer derefter, fremsende Heste, Kjøre selen at forrette, staaer det Enhver frit for at antage hvem som dertil vil lade sig bruge. Naar Reiser enten i Kongens eller 23pens rinde forefalde, da skal enhver Vognmand kjøre efter den Orden, han hos Ol dermanden staaer antegnet for. Og skal han have Tilsyn og Opsigt med, at de 3 Vognmænd, som staae først for Reisen, altid have deres Heste saa nær, at den Reisende, under Forevending at Hestene ikke ere tilstæde, ei imod sin Villie udi Reisen skal opholdes, men strax eller i det seneste inden en Times Forløb fan fortkomme. Forseer nogen Vognmand sig herimod, bøde for den første halve Time over den fastsatte Time 24 Skill., for den anden halve 48 fill., men, uder bliver han over Timen, da 1 Rdlr., og siden 1 Rdlr. for hver Time, naar derpaa af den Reisende klages; hvilke Bøder tilfalde Laugets Fattige: hvorimod den Reisende heller ikke maae opholde Vognmanden over en Time, naar han med Hesten til det bestemte Sted er ankommen, hvilket, om skulde skee, bør den Reisens de betale Vognmanden, forinden han er pligtig til at forrette Skydsen, for den første halve Time 8 Skill., og for den Anden 16 Skill. over den benævnte Tid; men, bier Vognmanden over en Time, da 24 Skill., og siden for hver Times Ophold 24 St. for hver Hest. Oldermanden skal paa skrivtlig eller mundtlig Tilsigelfe for: §. 7 14 Martii. forstaffe den Reisende, hvem han og er, naar han ellers §. 8. paa sit Sted vedbørlig har forklaret sin Stand og Ærins de, Heste til Skyds og Befordring fra Byen til efterfølgende Skifter: Fra Christiania til Ravnsborg 1 Mill. til Jonsrud under Krog-Skoven a Mile. til Bjertnæs i Nedalen til Romsaas til Løken paa Løven-Skoven mod Hammers Kirke -til Siggerud Saugen eller Pladsen-Saugen i Schie Sogn 2 Miil. I til Rullestad ved Schie-Kirke 2 til Schisjordet i Aas-Præstegjeld

Og, naar Jisen ligger, at den fan kjøres til 2- I + 1 2 Mile. Næsset i Bunden i Aas-Præstegjeld Oldermanden nyder af den Reisende 4 Skill. d. for hver Hest, som ham strax paa Stedet betales; men, tager han Mere, da bøder han for hver Gang til Laugets Fattige I Rdlr. De Reisende skal uden Omvei reise den almindelige Vei lige frem til Skifterne; og maae de ingenlunde tage Hest længere end til de bestemte Skydsskifter. Skulde nogen Vognmand fors driste sig at sidde Oldermanden overhørig, naar han dem tilsiger at reise, enten med at negte at skydse, naar han staaer for Touren, udygtige eller vanartede Heste med flet og uduelig Kjøre-Toi at fremsende, eller og mere af den Reisende at fordre end den her satte Taxt tilholder, da skal Oldermanden Saadant for Politiemesteren andrage, som uden videre Proces og Rettergang strap skal til Straf af den Skyldige for første Forseelse oppe bære 4 Rdlr., anden Gang, dobbelt, under Udpantnings: nings Tvang, naar ei mindelig Betaling erholdes, 14 Martii. hvilke Bøder tilfalde Laugets Fattige men 3die Gang ganske at udslettes af Vognmands: Roullen, og ikke mere tilstædes sig for Vognmand at lade bruge, samt have sit Borgerskab forbrudt. Findes Oldermanden forsømmelig eller modvillig, da skal den Reisende advare Politiemesteren derom, som strax skal forhjelpe den Reisende til Heste, og siden have Tiltale til Oldermanden for lige Bøder som før er meldt. Skulde og Børten nogen Vongnmand tilfalde, som det for den Tid ei var mueligt, formedelst een eller anden gyldig Aarsag at kyose, da skal Oldermanden strax leie en Anden paa dens Omkostning, som Skydsen tilkom at forrette, saa at den Reisende ingenlunde opholdes paa hvad Tid af Aaret det endog være maatte. Paa det de Reisende ingen ubillig Sragt skal affordres, og Vognmændene paa deres Side kunde conserveres og bestaae, bliver til Enhvers Efterretning efterfølgende Taxt an ordnet og fastsat: 40 Sf. Den Reisende betaler for en Hest, Sommer og Vinter det hele Nar igjennem for hver Miil For en Hest uden for Skydsstifterne betales efter Veiens Længde pr. Miil 48 1 Og for Retouren ikkun halvt derimod pr. Miil 24 Samt for hver halv Time, Vognmanden maae bie og opholdes over en Time, betales for hver Hest 8- Forlanger den Reisende derhos Kjøre eller Ride-Tsi, betales som følger: Af en Bagage-Vogn med 4 Hjul med Behør og tilhørende Touge at anbinde Førin gen med, pr. Miil .. 16 Sf. For en Kjærre med 2 Hjul og Tilbehør pr. Miil 8- Af en Ride-Sadel med Bidsel pr. Miil Af en Slæde om Vinteren pr. Miil 4 6 For §. 9. 14 Martii. For en Carosse eller heel Vogn pr. Miil. 6. 10. For en Calesche eller Halv: Vogn med Seletsi - 24 Sf. 20- og Tilbehør pr. Miil For en Chaise eller Kariol med Seletsi pr. Miil 12 - Men, naar Vognmanden ikke selv er eiende de sidste meldte Vogne, skal han dog ikke være pligtig Samme at forstaffe, men den Reisende være forbunden at besørge sig samme til Afbetjening. Naar Lauget derimod anskaffer sig saa mange pre-Vogne, som i Byen maatte fornødiges, skal for hver Tour efter Længden af Magis straten med Stiftets Bifald sættes en billig Taxt. Forlanger den Reisende løse heste med Seler og Træktouge for Caroffer at forespænde, sal Oldermanden dem ans Staffe; dog nyder Vognmændene ei Mere i Skyds end forestaaende Taxt indeholder. For Rjørsel i Byen og forstæderne, som Indvaanerne maatte fornødige ved Vognmændene at lade forrette, anordnes følgende Taxt: For en Favn Brændeved at kjøre fra Bryg gerne og op til Kongens Gade. 8 Sk. Der over for t Byen og op til Torvet 10 } Et Læs Sand at kjøre fra Bryggen og op som forbemeldt De øverste 6 Sf. 8- For en Tønde Steenkul efter det store Maal, fra Bryggerne til overalt i Byen 5 Sk. For Dito over Jisen til Søboderne, nems lig fra den Strækning i Skibsløber, som fan regnes i lige Linie imellem Blegøens Huse og Hovedsen samt der inden for fra en lige Linie imellem Slotsbryggen og Allunverket Naar der kan kjøres forbi Søboderne paa fremkommelig Slædefore, betales fra Skis bet til overalt i Byen ° I alle Byens Forstæder, 12 Sf. IO 6 4- 6 Sf. 7- Fra Forstäder. Fra Linsen og inden for til forbemeldte I alle Byens 14 Martii, Strækning imellem Blegs og Hovedsen, betales for I Tønde Dito til Søbodere ne Og naar der kan kjøres forbi, som fore bemeldt, overalt i Byen 6 Sf. 9 St. 8- For en Tønde Salt og Sand efter nærvæs rende Maal betales fra Bryggen, overalt i Byen Over Jisen til Soboderne fra forbemeldte Iste Losse Strækning til overalt i Byen 3 St. 4- 2 f. 1 4 3 9011010 S Fra 2den Losse Strækning til Søboders ne Overalt i Byen 3 St. 4 For en Tønde Rug, Byg, Hvede og Errer, fra Bryggene i Byen 2 Sf. 3- Over Jisen frå Iste Strækning til Søboderne

Overalt i Byen Sf. Fra 2den Strækning til Søboderne wait Overalt i Byen 3 4- dond volls 2SE. 2- For en Tønde Malt og Havre fra Brygges ne i Byen Over Jisen fra Iste Strækning til Søbos derne Overalt i Byen Overalt i Byen I St. Fra 2den Strækning til Søboderne 2- 3 For en Pibe Viin eller Brændeviin, fra Bryggene overe alt i Byen og Forstæderne R 12 Gf. Et Orehoved Dito Dito g Et Terse Dito Dito 6 For en Tønde Smør, Sæbe og saltet Sild 4 VI Deel 4de Bind. 11 For 14 Martii. For et Sfpd. Flest, Ost, Jern, Kobber og Bly 4 St. For et Læs, som skal regnes til 4 Skpds. Vægt, af Ho, Hor, Hamp, Humle og andre kjøb. mandsvare i Pafker og Foustager For en Last Kalk For 1200 hollandske og 1000 enkelte norske Muursteen For 1000 Tagsteen 24 24 32 48 Hvad der af Forbemeldte maatte indtræffe at losses og kjøres over Jisen, betales i Forhold med den fastsatte Taxt paa Salt og Kornvare. For 1 Tomme Fur og 1 Tomme tyffe Gran-Bord af 10 til 12 Fobs Længde at kjøre fra Grønland og An fers Bordgaard, betales for 100 eller 10 Tylter over Jisen til den forbemeldte 1ste Strækning til Bleg og Hoved-Dens Linie i Skibsløbet Linden 24 Sf. 36- og deruden for til Alle andre Bordtykkelser og Længder betales i Propors tion; men, skulde det indtræffe, at Elven hindrede at fjøre paa Jisen fra Grønland, da maae et forholds messigt Tillæg efter Forets Beskaffenhed igjennem Byen eller hvad anden Bei der beqvemmeligst kunde kjøres, efter Billighed accorderes. - For et Læs Gjødsel fra til Lykkerne, som er beliggende i den Distance til og omkring Aggers Kirke, betales om Vinteren paa Slade Byen eller Forstæderne at berne at henføre til 2 10 St. men om Sommeren paa Vogn 20- Til de længere bortliggende Lykker derimod, for et Læs om Vinteren paa Slæde 14- og om Sommeren paa Vogn 28' For en Tønde Rug, Byg, Hvede og Erter at fjøre til og fra Mollen For en Tønde Malt og Havre ligeledes For et Læs Leer at kjøre til Byen 8 6 12 Saa Saa og for et Las Muursand und #03 1011 20 Sf. 14 Martii, og for et Læs Skol Berg at kjøre til Byen 12 For at forekomme al Tvist og Uenighed imellem de Rets sende og Vognmændene om det Antal Beste, som efter de forskjellige Kjøre Equipager og de medfølgende Per foner skal tages og bruges, samt den Tyngde og Vegt Bagagen maae besværes med, bliver i denne Henseende fastsat og anordnet: For en enkelt Cariol med en ers son og Kuffert eller Vadsek til 4 a 5 kpd. Vegt, een Hest; men for 2 Personer eller en dobbelt Cariol med 2 Personer, samt en Kuffert af og til 8 Lpd. Vegt, 2 Heste. Om Vinteren en Slæde med en Person og Kufs fert af førstmeldte Vegt, 1 Hest. For en Careth med 3 Personer, Kudsk og Tjener indbegreben, med een eller to Kufferter of 12 til 15 Lpd. Vegt skal tages 4 Heste; men til flere Personer med Kufferter fra 15 indtil 20 fter fra 15 ind Lpd. Begt skal tages 6 Heste. For en halv Vogn med eller uden Dæk til 3 Personer samt Kufferter fra 12 til 15 Lvd. Vegt skal tages 3 Heste. Men til 4 Perfoner med Kufferter fra 15 til 20 Lpd. Begt skal tages 4 Heste. For en aaben Phaeton med 2 Personer samt en Kuffert af 7 til 8 Lpd. Vegt, 2 Heste. Det Antal Heste, som de Reisende formedelst Skydeskifternes Langde saaledes ere forbundne at tage fra Byen, skal være uden Følge for den videre Reise, hvormed forholdes efter de om Skydsen paa Landet ergangne Anordnin ger. For Bagage om Sommeren paa en Kjærre, naar en Tiener eller Karl medfølger, skal føres indtil 12 Lpd. Begt; men, naar Ingen medfølger, da til et Skippund Vegt. Om Vinteren paa Slæde bliver Vegten i fam= 21 90031 5 me Forhold. Paa en Vogn med 4 Hjul og 2 Heste skal fores Bagage indtil 2 Skpd. Vegt, enten en Tjener §. II. eller Karl medfølger eller ikke. Paa det og i Henseende S. 12, til Tiden for de Reisendes Befordring fra Byen til 1 2 Skydds 14 Martii. Skydsskifterne kan haves en vis og ordentlig Bestems melse, da Bal for en ridende Person regnes I Time paa hver Miil. Ril. For For de adskillige Kjøre-Eqvipager saas velsom Bagage Læs, skal regnes 1 Time for hver Miil i godt Føre Sommer eller Vinter, men i slemt Fore Host og Foraar 2 Timer paa hver Miil eller dere over efter Førets Besværlighed, som en skjønsom Rei sende anseer at være fornøden til en forsvarlig Behande ling med hestene, saa at, naar Vognmændene holde Hestene i den Stand, at de Reisende i forskrevne Tid vel og sikkert befordres til Skifterne, og disse ikke med The late me en stærkere Ridt eller Kjørsel forjage Hestene, og gjøre dem uduelige til at udholde Skydsen, skal de indbyr des ingen Anke eller Tiltale til hinanden have at føre. Befindes det derimod, Vognmændenes Heste ere saa flette og uduelige, at de under saadan Behandling ikke kunne udholde til Skifterne, men underveis gaae trette, at den Reisende maae tage anden Befordring, skal Vognmændene ikke alene have Skydspengene forbrudte, hvorfor de Reisende heller ikke ere forbundne at betale dem, førend de til Skifterne frem: komme, men og derforuden, naar Saadant Ophold af de Reisende paaflages til politiemesteren, stal Vognmændene betale Rdlrs. Straf til Laugets Fattige, hvilke uden proces og Rettergang strap ved Udpantning inddrives, naar ei mindelig Rettelse seer. Skulde de Reisende med uforsvarlig Ride eller Rjørsel mishandle hestene, at de af saadan Aarsag ei kunde udholde, og desuden befindes at have faaet Skade, da skal de Reisende derfor staae til fuld Ansvar. I saa Fald skal Gastgiveren eller Skyds stafferen være forbunden at forskaffe Vognmændene eller deres Tjenere; men, om ingen af dem er tilstæde, skal dog Gastgiveren være pligtig at tilfalde 150 2 re 5. 13 1 2 redelige, paalidelige og kyndige Mænd til at under: 14 Martii. søge og besigte Hestene, samt afgive deres Skien, om de til Skade eller aldeles Ubrugbarhed ere medhandlede, da den Reisende strax bør tilfredsstille Vogns manden, eller og stille Borgen for Skadens Godts gjørelse, førend han mane tilstædes fra Skiftet at nyde videre Befordring, hvilken Ophold og leilig hed den Reisende maae tilskrive sig selv, som forvol det af en uordentlig og utilladelig Behandling; men, skulde derunder forøves mindste Misbrug enten af Vognmændene, Gastgiverne, eller de til Besigtelsen tilkaldte mænd, alene til at fortrædige og opholde de Reisende, og saaledes dem overbevises, maae de vente et alene at blive ansvarlige for alt ubefsiet Ophold, Hinder og Bekostninger, men og derforuden med svær vilkaarlig Straf at blive anseete. Oldermanden saas velsom Vognmændene skal paa en sommelig og ans stændig Maade begegne de Reisende, og ikke med Grovhed søge at tage sig til Rette, om Tvist imellem dem maatte opkomme, men henskyde sig og Sagen til Afgjørelse for Politiemesteren eller Bisidderen. Handler nogen Vognmand herimod, da straffes med Mulce fra 48 Skill. til 1 Rdlr. til Laugets Fattige, fors uden for Sagens Urigtighed i sig selv efter Omstæn dighederne at ansees.. Vognmændene skulle og være forbundne at holde troe, skikkelige og paalidelige Tjenere, som forstaae vel og forsvarlig at kjøre en ten Vogn eller Stæde, naar de Reisende nogen dertik maatte forlange, uden at paastaae eller aftvinge dem særdeles Drikkepenge derfor, men lade sig noie med hvad dem godvilligen gives. Vognmændene eller deres Tjenere skulle og med Flid og god Tilsyn forvare det Gods, som dem betroes at føre, saavel inden som uden for Byen: tager Nogen af deres Uagtsoms hed

  1. 3 1783.

14 Martii, hed eller Forsømmelse Skade, da skal de betale den, §. 14. og derforuden efter Sagens Beskaffenhed straffes. Da Vognmændenes Styds og Kiørsel efter ste Art. er saa udstrakt, at der kunde indtræffe de Tider, da det var dem umueligt enten begge eller hver for sig forsvarlig at bestride samme, saavelsom saadanne Omstændigheder der udfordrede, især ved Skibets haftige Losning og Ladning, et større Antal este end de enten have eller kunde tilveiebringe: saa, naar i deslige presses rende Tilfælde Vedkommende 12 Timer forud af Ola dermanden har forlanget saa mange heste, Vogne eller læder, som til Kiørselen ansees fornøden og som Samme ei betimelig nok kan skaffe, maae det være Enhver tilladt at leie og betjene sig af hvem der vil og kan antage sig den paatrængende Bjørsel upaaanket og upaatalt af Vognmændene, indtil den er fuldført eller fuldendt. I Henseende til den dags lige forefaldende Kjørsel i Byen, da skal Vogns mændene efter Fartens og Handelens Beskaffenhed altid have Heste og Vogne tilstæde ved Bryggene til at forrette den forefaldende Kjørsel; men skulde de hera udi mangle, og Vedkommende ved et paalideligt Buds Afsendelse til Oldermanden ei forhjelpes i det længste efter 2 Timers Forløb til den behøvende Befordring eller Kjørsel, staaer det Enhver frit for at besørge Kjørselen ved hvem, som vil paatage sig Samme at 6. 15.. forrette og udføre. Samtlige Vognmænd skal frems vise de holdende geste, naar de af Magistraten og Politiemesteren derom tilsiges, som ved tilkaldte kyn dige Mænd lader Hestene besigte og skjønne, om de ansees duelige og forsvarlige, hvilken Undersøgning i det mindste een Gang hvert Sjerding-Aar skal fores tages: moder Vognmanden ikke med sine heste til bes femte Tid efter tilsigelsen, straffes med 48 Sf., men, ade§. 16. udebliver han aldeles uden at være i Skyds med He: 14 Martii. stene, da 1 Rdlr. til Laugets Fattige. Skulde nogen Vognmand fordrifte sig ved saadan Leilighed at forevise andre end de ham selv tilhørende geste, og det siden erfares, at Hestene vare slette og uduelige, skal han for saadan svigagtig Omgang ansees med 4 Mdlrs. Mulet til Laugets Fattige, og derhos forelægges en vis fort Tid at forskaffe sig gode duelige Heste; men, om han det ikke efterkommer, da have sin Langsret forbrudt, og af Vognmandslauget aldeles udgaae. Det maae fremdeles som hidindtil være Vognmændene forundt og tilladt at drive Spekhoker.7æring pg Vertshuushold, naar de have Middel og Formue at anskaffe sig de Partier Bare, som Negl. af 24de Junti 1735 fores skriver, hvilket saavel som andre om Vertshuushold udgangne Anordninger de skal iagttage og efterkomme, dog at de til Byen svare Lærings Stat efter Tareerbor gernes aarlige Ligning og Ansættelse. Vognmanden skal, om han selv er tilstede, kjøre for hvem det begje rer for den her fatte Taxt under Straf af 1 Rdlr. til Laugets Fattige; men, fulde hans Dreng negte at kjøre, da maae han uden videre Rettergang paagribes, og sættes i Stadens Fængsel Natten over; gjør han det 2den Gang sidde 2 Dage og Nætter i Fængsel til Vand og Brød, og 3die Gang gaae i den Spanske- Rappe med Seddel paaslagen, hvad hans Forseelse været haver. Derimod maae ingen Vognmand opholdes efter Læs længere end som udfordres til at lægge paa og afs lesse Vognen; hvo, som længer opholder, skal give for hver Times Ophold 10 Sfill., og, gjør Vognmanden forgjeves Reise, betales ham dog sin fulde Fragt, med mindre den, som havde fragtet, skaffer ham strax ans den Fragt. Den Vognmand 2..... (t). Naar nogen §. 18. 5. 19. 11 4 Vogna §. 17. (t) Ligesom Laugs Art. 1753, S. 17. §. 20. 14 Martii. Vognmand ved Döden &c. (u). Vil nogen Vognmand udtræde af Lauget, bør han 6 Maaneder forud til kjendegive det for Oldermanden, som derefter med Lauget overlægger, hvem i hans Sted fan blive at antage, under Opfyldelse af der her Anbefalede og foreskrevne; og naar den Aftredende har gjort Rigtighed for det, som ham maatte paahefte, samt til magistraten inds leveret det ham meddeelte Borgerbrev til Cassation, fan han af Lauget udgaae, og i Borgerroullen udslettes. Skulde det og indtræffe, at samtlige Vognmænd ei kunde eller formedelst anden Næringsvei eller Borte flyttelse fra Byen vilde vedblive det indgaaede og opret tede Laug, skal de i det mindste et halvt Aar forud give det tilkjende ved skrivtlig Opsigelse til Magiftra ten, efter hvis Forløb Laugets Ophævelse er tilladt, men imidlertid skal Vognmændene forrette, hvad dem efter disse Artikler tilkommer og paaligger, under vedbørlig Tiltale og Ansvar. I tilfælde at nogen Forandring eller bedre Indretning til de Reisendes Befor dring i Fremtiden maatte ansees nyttig og forneden, skal Magistraten paa Byens Vegne give Vognmændene lige Opsigelses Tid, efter hvilken Lauget ophæves og af skaffes. Den Vognmand, som reiser fra Staden &c. (v). Udi paakommende ulykkelige Jldsvaade (den Gud i Naade afvende!) skal Vognmændene Dag eller Nat ftrax og uden Forhaling indfinde sig med heste og Vogne eller Slæder med Vandkar paa det Sted, hvor Ild cr pad der Gred, bu antændt, og af yderste 2Evne og Formue efterkomme og udrette, hvad dem ved denne Leilighed, saavel ved Christiania Byes Brand Anordning af 24 de Febr. 1714, som Byens Politie Anordning af 12te Febr. 1745 cr befalet og foreskrevet, under Tiltale og Straf i hvert Tilfælde af Overtrædelse, Overhørighed eller Forsoma $. 21. melse (u) Som Sammes iode s. (v) Ligesom den 21de S. melse efter de anførte Anordningers Indhold og Fores 14 Martii. figende. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus som 15 Martii. Amtmand, saavelsom til samtlige Grever og Friherrer i Danmark), ang. at hjempermitterede Rea cruter skal skaffes Plads til at tjene, m. m. (x). Canc. Prom. (til Generalitets- og C. Collegium), Notits at samtlige Amtmænd, Grever og Friherrer i Danmark Saadant er tilskrevet, i Overeensstemmelse med Generalitetets yttrede Ønske; da Canselliet formoder, at Generalitetet derimod intimerer Res gimenterne at rette sig efter foranførte Forordning, ved præferablement at permittere disse Recruter til deres Sjem (y). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sjel land), ang. at Byskriveren i Roeskilde kan tilstaaes aarlig 6 Rdlr. 4 Mk. for Indqvatterings- Beregninger og Billetter at udstæde, samt at Leien af de 2 under Raadstuen værende Kjeldere bør for Fremtiden tilfalde Byen, og beregnes Sammes Casse til Indtægt, ligesom det skeer paa andre Steder. 15 Martii. 15 Maitii. Canc. Prom. (til Generalveimesteren i Chri: 15 Martii. stiansands: Stift), ang. en Vei imellem Soterien og Lundefaret. Gr. Han har indberettet, at han i Følge Cancelliets Skrivelse til hans Formmand af 16de Sept. 1786 har befaret den omtvistede Be imellem Soterien og Lundefaret, og befundet, at den af gden Justitsraad Clouman propones rede og begyndte ny Wei paa Westreside af en der rindende Els bør fuldføres i Henseende til den beqvemmere Situation og mindre Befestning, hvormed den kan istandsættes tit Kiovevei, med den gainle Vei paa Prefide, som formedelst den der værende kraa Field bliver bekosteligere at bringe i saadan Stand, at den kunde befares med Kjærre og 4 11 5 Hjuls (x) Ligesom rom. af ade Hujus, see næstfølg. Prom. (y) Fra Generalitetet er Sligt notificeret og intimeret Regimenterne under 29de Martit. 15 Martii. Hjuls Begne: ligesom han og formener, at faadan Kjørevei for de overste Boigder vil lette Transporten i en ikke liden Mængde Kornvare, som der passere, og paa hver Tønde af de lette Kornvare i omtrent miils Distance bespare 4 Skill. 15 Martii, 19 Martii, 22 Martii, Efter hans Forslag kan den af Justitsraad Clouman paa Vestreside fra Lundefaret mod Pladsen Hegna paas begyndte ny Kjørevei oparbeides, dog saaledes, at fra Samme ved Gjerpedals Bek igjennem Ulsnes-Dal til Gaarden Ulsnæs en Vei anlægges, hvorved den saa faldte Streng eller Fos, som skal være meget vanskelig at passere, forbigaaes. I Henseende til den af Generalveimesteren forlangte Ordre til Generalveimesteren over Aggershuus Stift om at afgive sin Fuldmagt til bemeldte Justitsraad Clouman at besørge det fornødne ved denne Bei, for saavidt den vedkommer Aggershuus- Stift, da tvivler Cancelliet ikke paa, at dette jo efter Hans Løvte steer, naar ham tilmeldes, at Veiens Bes stemmelse er approberet (z). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Aggershuus: og Christiansand.Stifter), ang. at ville paa mueligste Maader understøtte Generalveis mesteren i Christiansand Stift ved dette Forehavende Vei:Arbeide. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjelland), ang. at paatage sig Directionen over det Harboefke Enker Kloster i Kjøbenhavn, og til Inspecteur at foreflaae En med 200 didir. aarlig gen &c. (Saasom Conf. Raad Hersleb, som under 16de Jit 1758 er befalet at paatage sig Inspectionen, nu er dois og det efter Stifterindens Disposition af 23 de Novbr. 1735, ved Kgl. Befal. af 7de Jan, 1736 ftadfæftet, er bestemt, at St. og B. fulle have Directionen) (a). Canc. Prom. (til de Samme), ang, at, naar Hvedstrup Kirkes Eier enten selv anskaffer tils børlig (z) Billige blev Generalveim. notificeret næstfølg. Prom. (a) Bortfaldet ved Rescr. 4 Aug. 1788. berlig Brød og Viin til Kirken, eller betaler Sognes 22 Martii. præsten efter Accord visse Penge for Gammes Anskaffelse, sees ei at han kan tilpligtes at ophæve sir Fæstebrev paa Kirke Jorderne, (hvilke vare fæftede forrige Vræft, men af bam afstanden til en anden Fæster; ved udskiftningen ei incorporerede Præstegaardens til 11 Tdr. Ht. liggende Jord, men p. t. Præst na segte sig tillagte). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 22 Martii. ang. at en bestandig Kemner i Sæby kan ans tages med 14 Rdlr. aarlig Løn af Byen, og den af Byfogden foreslagne Instrux efter Befindende af Stiftbes fal. approberes, dog at i Samme bliver anført, at Inds Frævelsen af de Kongelige og andre Skatter skeer af Remneren paa Byfogdens eget An og Tilsvar. (Efter Borgerskabets nske). Canc. Prom. (til Stiftbef. i Aggershuus-Stift), 22 Martik ang. at det for det første og indtil videre i Nedre- Rommeriges fogderie kan forblive derved, at endnu eet Sæt justeret Vegt og Maal anskaffes, saa at hvert Tinglaug faaer 2 Sat i Stedet for 4. (Efter Almuens Anfegning, for Bekostningernes Skyld, om Befrielse for at an affe mere end eet Sat, i Steden for 4 efter R. 18de Octbr. 1782; og saasom det, efter Erklæring fra Stiftamtm., ei er at formode, at en saa for Uorden og Forskjellighed i Maal og Begt udi dette Fogderie tan finde Sted, som i de længere fra Kjøbstæden beliggende, ligesom og, at derom ingen Klage eller Dispyte er fornummen). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Trondhjem), 22 Martii. ang. det borgerlige Militair-Corps sammesteds. Gr. Af hans Skrivelse erfares, at der vel tilforn i Trondhiem har været nogen Indretning med Borgerskabet, for at gjøre Vagter i fornødne Tilfælde, og at famles til velse i militaires Haandgreb og Parade Marcher m. v., da Borgerskabet har været inddeelt i 4 Compagnier, endient Mandskabet i Samme ikke har naaet, og i Andre ikke overgaaet 60 Mand, hvilken Indretning har staaet under samtlige Magistratens Bestyrelse, men dog Ingen især har havt nogen særskilt Opsyn dermed, ligesom der ei heller derom har været nogle sær bestemte Artikle: desaar fag, samt da forhenværende Capitainer og Officerer ved dette Borger Corps deels ere døde, og deels have frafagt sig 22 Martii. sig denne Forretning, den hele Indretning lidt efter lidt er kommen ud af Orden, og tilsidst ganske ophørt; hvorfor de, for at bringe denne Sag igjen i Orden, og om mue ligt paa samme Fod, som i andre Rigets Hovedkjøbstæder, har ladet affatte Mandtals-Ruller over Borgerskabet, efter hvilke der kan blive 2 Compagnier, hvert paa 120 a 130 Mand, som den passeligste Inddeling, saameget mere som dertil haves 2 ny Sahner, samt at de har overtalt 2 Mænd, om hvis Duelighed, Anftændighed og Respect blandt Bor gerskabet de ere forsikrede, til at være Borger-Capitainer, naar de selv ville paatage sig den hele Beftyrelse, og at begge Capitainer maatte bære Vortepec, og den Forste faae Navn af Stads-Capitain, samt at de tilligemed de andre Officerer maatte befries fra Jndqvarteringsskat og Byens personlige Ombudde, fra hvilket Forste de altid have været befriede, men derimod svare af deres Huse Byens Skatter saint Brug- og Handels-Skat efter Proportion med andre Borgere; huorhos de forlange at bære guldsnorede Hatte og en passende Uniform. Der haves intet imod, at de bringe Borgerskabet i Trondhjem til at lære de for saadant Corps meest pass sende militaire Øvelser, og under tjenlige Officerer at iagttage alt hvad dertil hører, samt og at Øvelserne aarlig vedligeholdes, dog uden kjendelig Tidsspilde for Officerer og Gemene, som ellers have borgerlige Næs ringsveie at beopagte, samt at Mandskabet inddeles i 2 Compagnier under særskilte Fahner, hvorefter de og fan vælge 2 duelige Mænd af Borgerstanden, som fan commandere hvert af disse Compagnier, og hvoraf den Første under Navn af Stadscapitain fan ansees som Commanderende for det samtlige Corps, samt derhos ligeledes udvælge af unge og tjenlige Borgere 2 a 3 Lieutenanter efter Fornødenhed for hvert Compagnie; hvilke samtlige Officerer fan bære rød Bjole uden distingves rede Rabatter og Silfe Vester af samme Couleur som Fahnen, samt hatte-Sløifer af samme Couleur, men hvad den for Borger Capitainerne tillige foreflaaede Rang med Premierlieutenanter i Armeen angaaer, da vil Samme saameget mindre være at udvirke, som Bor gercapitainerne i Kjøbenhavn endog ikke have nogen Rang, ligesom og den Zilladelse, at bære jelttegn, alene i de i de nyere Tider er forundt Borger:Capitainerne ibid., 22 Martii. og ikke kan strække sig til Borger-Capitainerne i andre fan firaffe sig til Bor Kjøbstæder. Naar i øvrigt denne Indretning under Stiftamtmandens Bestyrelse er bragt i vedbørlig Drivt, samt Officererne antagne og Compagniernes Mandskab med fornødne Under Officerer er afdeelt, ville han efter Overlæg med kyndige Folk forfatte saadanne 2rtikle til Corpsets fremdeles Indretning i alle Poster, som kunde. forestilles Kongen til Approbation. Rescr. (til Amtmanden over Kjobenhavns Amt), 28 Martil. ang, at Taarnby: Birketing, som i nogle Aar har været holdt i Sundby Oster, maae igjen forflyttes til Taarnby paa Amager, som, da nu Veiene til Samme ere iftand: og der herefter, mod den sædvanlige Betaling, holdes iBirfedommer Rindlers tilhørende Huus. (Efter den nes Anfegning) (b). dinol qo Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Viborg- 28 Martii. Stift), ang. dette Stifts verdslige Entecasse.. Gr. Byfoged Splid i Nyfjobing paa Morse har andras get, at i Aaret 1717 er bleven oprettet og allern. confir meret en Fundats for en Ente Caffe i Viborg Kjebsiæd, falder Viborg Stifts verdstige Ente Caffe, hvilken han, og nu ved Deden afgangne Borgemester Soegh i fornævnte Wiborg, som de eneste tilbageværende Interessentere, i endeel Aar have forestaaet som Directeurer, men at det, da han nu som den eneste Interessent og Directeur er tilbage, og tillige er saa langt fra Viborg bochde, hvor Cassen faaer, og dens Seffioner paa Raadstuen skal holdes, vil være ham alt for besværligt, længere at befatte sig med Directionen og Cassen, for hvilken Sidste han ikke heller anseer sig selv vederheftig nef, da dens Fonds til sidste Snapse ting belobe sig til 7149 Rdlr. 5 Mt. 10 Still., og paa Samme nu ere 7 Enket, boorover ban derhos bar fore spurat, hvorledes med denne Enke Caffes Direction herefe fer fulle forholdes. J Erklæring have Stiftbef. og Bisk. erklæret sig villige til at paatage sig Directionen over bee meldte Enke-Casse. Til næstkommende Viborg-Snapstingstermin skal de imodtage berørte Enke-Casses Capital 7149, Rd. 5 Mk. 10 Skill., (b) Gorandret ved Rescr. 14 Junii 1793. iM Q 28 Martii. 10 Still., og besørge Samme ligesom andre publiqve Midler sikkert paa Rente udsat, samt af Renterne ud betale Enkerne aarlig deres Pension, i Proportion af deres Indskud, dog at en Enke ei maae nyde mere end 30 Rdlr. (e) aarlig; og skal det Overskydende af Ken terne lægges til Capitalen, da Kongen forbeholder Sig naar de nu værende 7 Enker ere uddøde, til den Tid nærmere at bestemme og fastsætte, hvorledes i Henseens de til en ny Fundation, for den hele da eristerende Cas 29 Martii. pital skal forholdes. Den af fornævnte Byfoged Spliid indsendte trykte Fundats med Bilag for bemeldte Enkee Caffe følger efter hans Begjering herved igjen tilbage. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. at Byfoged Gjerlev i Roeskilde kan fra dette Aars Begyndelse af tilstaaes en tredie Deel af de 3 MF., som efter Rescr. af 29de Decbr. 1758 betales af Landa in godserne for Arreftanteres Bevogtning i Noeskilde Byes Arresthuus, og ham Samme imod Qvittering af Ramnercassen udbetales efter den Migtighed, som ved Regnskabet regnskabet aarlig for det hele Beløb af denne Arresthuusleie bliver at fremlægge; hvorimod Byfogden bor staae til lige Ansvar for slige Arrestanteres Bevogts ning, som ham paaligger for Byens egne, samt i Følge deraf have Opsigt med Arrestforvarerne og Arrestanternes forflegning, optage Forhøre ved Arrestanternes udbrud, efterlyse dem, og, naar de opdages, bes sørge deres Afhentelse. (Efter Byfogdens Ansøgning). 29 Martii. Canc. Prom. (til Amtm. over Frideriksborg-rc. Amter), ang, at de Bender, som paa Slangerup -Mark eie Jorder, bør deraf vare Bpfkat. Gr. Af en Forestilling fra Byfogden i Slangerup er det bragt i Erfaring, at endeel af de Byen tilgrændsende Bons der paa. Frideriksborg Amt have Tid efter anden ved offents lig Auction tilkjøbt fis Jorder paa Byens Mark, under den ud (e) Forandret ved Rescr. 28 Novbr. 1788. udtrykkelige Betingelse i Auctions conditionerne, at 1tben: 29 Martii. byes-Stiebere af disse Jorder Fulle deraf svare til Byen, hvad med Rette svares burde, og i hvis Følge Tareerborgerne aarlig have ansat Sjoberne, som alle ere Bender paa bes meldte Amt, men at Disse have negtet at betale under Foregivende, at Jorderne vare matriculerede, og at der for ingen udgivter til Slangerup kunde finde Sted, samt at der om denne Sag forhen er ført Correspondence imel lem Amtm. og Stiftamtmanden, ved hvilken Leilighed Amtm. Har ytret den Formening, at han ingen Foranstaltning Funde foie til Reftancernes Inddrivelse hos fornævnte Bønder, siden de ikke dertil godvillig ville beqvemme sig, men paastode, at foranforte Betingelse i Auctions conditionerne var stridende imod Fd. af 14de Aug. 1741, som forbyder, at Jorder, som fra Kjøbstæder afhændes, skal sættes i Matricul, og at det altsaa var uret, om de af deres tilkjøbte Jorder fulde svare baade Matriculfat og Byskat. Men, da Kiebstæd-Jorders Kjob er en frivillig Handling, og saavel Auctions conditionerne som Skjøderne tilholde Benderne paa Frideriksborg-Amt, som bave fjobt af Slanges rup Byes Jorder, at de skal svare Byskatter af Samme til Byen, ligesom andre dens Indvaanere, og Matricul sætningen ikke kan fritage dem for denne Pligt, da Bidraget af Skatter er den eneste Afgivt, Byen har for Herligheden over den afhændede Jord: saa meldes herved, At meerbemeldte Bønder ere pligtige at svare Bystatter af foranførte kjøbte Jorder, ligesom Amtmanden og ville behage at foranstalte de hos dem resterende Afgivter inddrevne, efter en af Stiftamtmanden approberet Restance-Liste. final of Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. 29 Marth. at Intet haves imod, at de 3 Borgere og Han delsmænd C. og 2. Qvistgaard samt Th. Jepsen t Lykjøbing paa Morss efter Begjering anlægge et Bassin eller indelukt Havn, hvortil de som en beqvem Plads have udseet et Hjørne i Byens Havn, dog med det Vilkaar, at, om Sartsier derudi skulde blive indlagte, Byen da af Disse nyder de sædvanlige Vinterlagspenge. lsd 160 frem. Dile mper be Canc. Prom. (til Amtm. i Christiansands Amt), 29 Martii. ang. fri Skyds for Regimentsqvarteermesterne og Capitainlieutenanterne i Norge. Gr. 29 Martii. 29 Martii, Gr. Til Rentekammeret har han gjort Forespørgsel, om Regimentsqvarteermesterne i Norge skal nyde fri Befordring til Forhøre, Krigs-Ret og Commissioner, og om Saadant skal see med 1 eller 2 Hefte, samt om Capitainlieutenanter i Henseende til Hestenes Antal skal ansees lige med Capitainer eller med Lieutenanter, da Saadant ikke i Skydsfor ordningen af 1784 er bestemt. Foruden at en Regimentsqvarteermester, som veb de Nationale tillige er Auditeur, virkelig henhører til Understaben, og altsaa, som Officeer, unegtelig maae indbefattes under dette Navn, samt følgelig efter fore anførte Forordnings 2den Afd. 7de S. Litr. u har den samme Set til fri Skyds, som de øvrige Officerer, der commanderes til flige Forretninger; saa er det og klart af denne Forordning, at Regimentsqvarteermestere skal have fri Skyds til andre Neiser end de, som i gde S. Derøres, saasom efter 7de §. Litr. z til Dragondeputas tioner, og efter Litr. e naar et heelt Regiment skulde da han, omend skjønt her ikke udtrykkelig nævnt, dog maae forstages under den almindelige Benævnelse af Officeer, ligesom og Fororde ningens Mening er, at han stedse skal have 2 Heste, siden han, qva Auditeur, skal føre Protocol m. m. med sig; og hvad Capitainlieutenanterne betraffer, da bør de i dette Tilfælde ansees som Capitainer, siden de stedse forrette Capitains-Tjeneste.

  1. 7 10

btine affordret Troskabé-Feb, da han, Nentek. Skriv. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. Navsamlen samt Marsvin og Sælhunde Fangst paa Orby Strand. (I Anledning af Ansøgning fra adskillige enrollerede Sefolk og Sikkere af Orby Sogn om samme Tilladelse, som de forhen, forend Sognets for strande bleve tagne under Administration for Kgl. Regning kal have havt til Ovenmeldte, samt til at opsamle Zvol mel og Kruger), Kammeret holder i Almindelighed raadeligt, at bet förbliver ved den i Strandfogdernes Instruction indes holdte Bestemmelse i Hensigt til Ravsamlingen, og saaledes henholder sig til de derom forhen meddeelte Ree Resolutioner (d), men samtykker dog tillige, at en og 29 Martii. anden Person, af bekjendt Eikkelig Opførsel, ved Stifts amtmanden kan tillades Marsviin og Sælhundes Sangst eller Jagt (e), for saavidt han maatte kunne have vis Formodning om, at ingen lorden ved Strans den derved bliver foranlediget. Rescr. (til Stiftbefal. og Bis. i Sjelland), ang. 4 April. at hr. Platou, resid. Capellan til St. Mittels Kirke i Slagelse maae af Ritken nyde 30 Rdlr. aarlig til Huusleie, dog uden Følge for hans Eftermænd i Embedet.

Rescr. (til Stifbefalingsm. i Lolland), ang. 4 April. at et Byfoged-Embedet i Stubbekjobing til liggende Stk. Jord med Eng, af Størrelse 37084 Alen, udi Byens Skovmark imellem Landeveien og Stranden, maae ved Magelæg overlades Byfoged Scheel og Arvinger til Eiendom, imod at ligesaa mange Qvadrat Allen af hans Eiendoms-Jord paa Marken i det saa kaldte Paare: Skifte ved Stranden igjen udlægges til Byfoged: Embedet, efter den derover afholdte og indsendte Taxations- og Opmaalings Forretnings Formeldning. (For at faae Forstnævnte under Indhegning med et ham tilhørende Venge vesten for hans Gaard, og at tomme ud af Selledskab). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 4 April. Viborg), ang. at Gr. Baadsgaard, Inspecteur ved Viborg: Tugthuus, maae af Dettes Overskud tillægges aarlig 4 p. C. indtil det kan oplebe til 150 Rd. om Aaret, dog ikkun for hans Betjenings:Tid, og uden Følge for hans Eftermænd. (Siden det har oplagt en Capital, og han med Familie ei kan holde Livet af100 Rd.). Recfr. (d) See Prom. 12 og 23 Dec. 1786, samt 16 Junii 1787. (e) Cfr. d. 15 Julii 1791. VI Deel 4de Bind. 38 4 April. 4 April. 4 April, 4 April.

Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Christian sand), ang. at det maae staae Overcommissio nen for det fattiges Væsen sammesteds frit for at ligne Enhver efter sin Læring og formue fra 10 til 50 Rd., ligesom i de øvrige Stifter er bevilget. (For at Fat tig-Indretningen i denne Kjøbstæd kan vedligeholdes. Saa som Stiftamtm. og Bisk. have andraget, at, formedelst at Handelen ibid. ved den sluttede Fred for nogle Aar siden aldeles er kommen i Afmagt, saa at Skibsbyggeriet er ophørt, og de mange Arbeidere, som frå alle kanter søgte til Byen for at fortjene Brodet, ere desformedelst uden Næring, er de Formuendes Tal sammefeds aftaget, og de Fattiges derimod saameget foroget, at Byens Fattig caffe ei er i Stand til at bestride udgivterne; meldende derhos, at en stor Deel af Byens formuende Indvaanere have taget til Regel, ei at give mere til de Fattige end 10 Rdlr. aarlig, om deres Formue endog er nok faa for hvortil de skal have taget Anledning af den i Aaret 1786 approberede Plan for gattigvæsenet i Stiftet, der ikkun bestemmer Ansættelsen til 10 Rdlr. aarlig). Kongl. Resol. med reglementerede Priser for Üldmanufacturets Officeer-Klæde, og at Offi cererne ei skal være forbundne til at tage deres klæde paa Manufacturet, men maae kjøbe det paa indenlande ste Sabriker. Generalitets- og C. C. Promt. (til Regimente terne), ang. at den en Cadet-Under-Officeer reserverede Fændriks: Anciennetet (f) skal blive hant reserveret saaledes, at naar en under-Officeer avanceret til virkelig Fændrit a la fuite eller Secondlieutenant i den Tid han staaer ved Compagniet, skal han dog behol de Anciennetet for ham. Sammes Prom. (til Landcadets Compagniet), ang. at de Landcadetter, som ikke have fulds endt deres Cursum, ei maae meddeles Affkeed, meó mindre Forældrene eller De, der betale for dem som Rostcadetter, eller og de selv, om de ere confirmerede, (f) See Resol. 19 Jan. 1787. uds udstæde en Revers, at de aldrig vil søge nogen Offi- 4 April. ceerplads, hvilket skal anføres i Afskeden. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 5 April. ang. at Over: Auditeur Peter Mathiesen, som allerede i Aaret 1783 er given Expectance paa Landfogedtjenesten paa Østerlands Fehr, under 19de Martii sidstl. er forundt den nu tillige ledigværende Bir

  1. efogedtjeneste paa Vesterlands-Sohr og Amrum, dog

med det Tillæg, at det ikke skal drage til Følge i Henseende til disse Embeders Combination i Fremtiden; ligesom og bemeldte Mathiesen, for saavidt hans Embeds forretninger som Birkefoged angaaer, skal vedblive at sortere under Ribe Stift og det danske Cancellie. (Communiceret i Anledning af Stiftamtmandens Anmært hing i Hens. til at den paa B. Fohr, ang. hogle ved Sd= Enrolleringen sammesteds opkomne Tvistigheder i Aaret 1781 nedsatte Commission har foreslaaet, at . Lands- Fehrs-Birk og det dertil hørende Amrum, ved forefaldende Vacance, maatte beskikkes en egen Birkefoged, som ei havde med Østerlandet at bestille). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christia- 5 April. nia), ang. at Vagtmester Michelsen ibid. kan nyde 80 Rdlr.. aarlig Løn, saalænge Heybroch (der formedelst Alderdom er afgaaen, og af M. nyder zo Rd. Pension) lever, men efter dennes Dod bliver Lønnen at nedsætte til 60 Rd. aarlig efter Cancelliets Reso= Turion af 8de Martii 1777. (Efter Ansogning frå m). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Js: 5 April. land), ang. Obligationernes Bevaring for Jus ftitscassens og Tugthusets Capitaler, samt Renters nes Hævelse og udsættelse. Gr. Han har beajert de originale Obligationer sig tile sendte, for at hæve Renterne, samt derhos forespurgt, hvors ledes samme Renter skal hæves for Fremtiden, da den des troferede Handel ophører, saa og hvor de Penge kan ind leverès, som igjen paa ny maatte blive paa Rente at udsætte. Da Rontekammeret har holdt det risqueerligt at Lade 5 April. lade foranforte Obligationer gaae frem og tilbage over Bandet. 5 April. Saa ere de der tagne i Bevaring; og, da den bedste Maade til at faae Sienterne udbetalte, vil være at Landfogden fra Kammeret beordres forskudsviis at betale dem i Island, og at Beløbet, naar hans Regning derfor til Kammeret indsendes, igjen ved den Kongl. Finantscaffe-Direction foranstaltes erstattet den Kongl. Casse, og afskrevet paa Obligationerne, saa har bemeldte Kammer lovet derom at tillægge Landfogden den fornødne Ordre og i øvrigt fan Renterne ikke ventes modtagne i den Kongl. Casse til atter deraf at svare Renter, men maae udsættes paa Rente der i Landet, i Overeensstemmelse med Fd. af 13de Junii 1787 dens 2det Cap. 19de S. Canc. Prom. (til Samme), ang. aarlige Stifte Fortegnelser fra Island til Cancelliet at indfendes.

Gr. Som han har meldet, at han har forlangt af Syss selmændene i Amtet, at de ved hvert Aars Ende skulle indsende til Stiftet en Extract af alle i samine Aar forefaldne saavel som usluttede Skifter, hvilken Foranstaltning han indstiller, ogsaa at maatte indføres for de øvrige Amter i Landet; og det ansees nyttigt, at flige Ertracter, liges Tom for Danmark og Norge er befalet, ogsaa for Island aarligen tilsendes Cancelliet, for der at igjennemgaacs og revideres: Saa anmodes han at ville tilholde samtlige Spffel mænd i Island, herefter ved hvert Aars Udgang efter hosfølgende Schema (g) at indlevere Fortegnelser, saavel paa de i samme Aar sluttede, som de fra forrige Naringer usluttede og aabenstaaende Skifter; og at han derhos ville sørge for, at de saa betimeligen som mue ligt til Cancellier vorde indsendte tilligemed hans Bes tænkning, hvad derved maatte være at erindre. (g) See Rescr. 6 Martii 1789. Rescr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 11 April. Sielland), ang. Degnepenges Indsamling til Horerne ved den latinske Skole i Helsingser. Gr. Disse have andraget, at de lide megen Formindskelse i det dem tilkommende Heitids. Offer som Chordegne ved St. Olai Menighed i bemeldte Helsingeer, endskjønt faadant Offer ikke alene fra gammel Tid har været dem tillagt som Cherdegne ved Kirken, men endog ved Rescr. af 23de April 1756, der befaler Magistraten at tilholde Borgerskabet at give Skolen sit Offer som Chordegne, &c. er bleven dem forundet, da Borgerfabet alt mere og mere skal lade af at sende dem Offer, uden at ville agte paa de derom givne Erindringer, og hvorved denne Deel af deres Indkomster saaledes skal være bleven forringet, at hele Summen, som indkommer hver Hoitidsdag, neppe be leber sig til 10 Rdlr., uagtet Samme tilforn har udgjort henimod 30 Rdlr.; anholdende derbos, at de maatte blive haandhævede ved denne dem een Gang tillante, men nu igjen næsten forfaldne Rettighed, og at, ligesom Cher degnene i Kjøbenhavn have deres visse aartige Penge af enhver Familie i Menighederne, det allern. maatte blive beftemt, hvorm get enhver Borger udi St. Olai Menig hed fulde være pligtig at yde dem aarlig som Kirkens Chor degne med videre. Det maae være Dem tilladt, ligesom paa andre Stea der brugeligt er, at oppebare, Degnepenge i Steden for Hoitids-Offer af St. Olai Menighed i Helsingøer, hvilke Degnepenges Indsamting dog alene skal have Sted hos de Familier, rige eller fattige i Menigheden, som ellers ikke sende høitids Offer til Skolen, hvoris mod de, som ofre hver Hoitidsdag, for videre Krav skal være forskaanede: og fat Enhver have Frihed tik at give efter egen gode Villie, uden at noget Vist maae dem foreskrives, men Enhver, sem ikke ofrer, skal være pligtig til at give Noget ved Indsamlingen. Og skal Magistraten i Helsingøer, efter Anmeldelse fra Hø rerne, tilholde dem, som heri maatte vise sig modvila lige, at iagttage denne deres Skyldighed. Bemeldte Degnepenges Indsamling skal tillige see 2 Gange om Aaret, ligesom andensteds brugeligt er, og strække sig saavidt som Menighedens Grendser, hvortil Skolens

  1. 3 In April. Horere ere Chordegne, naae. Og skal Saadant paa

Raadstuen af Magistraten bekjendtgjøres for samtlige Borgere, og disse derhos alvorligen tilholdes at iagte tage, hvad saavel denne Befaling som Ret og Billighed forbinder dem til. II April. Rescr. (til Stiftbefat. og Biskopen i Aggerss huus-Stift), ang. et nyt Fattig- samt Bytings, Arrests, Sprøite- og Arbeids-guus i Tønsberg. Gr. Inspecteurerne for de offentlige Stiftelser i Conse berg bave i indgivet Gorslag andraget, at denne By vel cier et af afg. Tolder Muds Gregersen oprettet Fattighuus for 3 nødlidende Enker, som har været vedligeholdt for Renterne af en Capital paa so Rdlr., hvilken Gives rens Broders Ente Kirsten afg. Anders Gregersens Ef terleverse dertil bar fjenket, og som ved endeel tilfældige Indtægter under Giverens Families Bestyrelse nu er ops voret til 150 Rdlr.; men at denne Bygning nu er gam mel og meget broßfældig, samt ligger paa et ubeteiligt Sted for dens robelige Beboere, og er Byen til ingen Bir, hvorfore de anholde 1) at maatte til Kjøbmand Andreas Føyen, der onsede Fattighusets Tomt tillagt den Tomt han beboer, overdrage bemeldte Fattighuses Tomt, imod at han derfor betaler 300 Rdlr.; 2) at bemeldte Kattighuses Bygning maae sælges ved Auction, og Pros venuet, med de 300 Rdlr. for Tomten, som Søven erlægs ger, samt de 150 Rdlr. Capital, som Stiftelsen eier, ana vendes til et nyt fattighufes Opbyggelse til 3 a 4 Enter efter Giverens Hensigt; og 3) at dette gattighuses Bug ning maatte foretages enten feparat, eller i Connerion med andre forehavende offentlige Bygninger, og i begge Tilfælde Givernes, Tolder Gregersens og Rirsten Gres gersens, Navne conserveres ved en Inscription. Da, da Byfogden. i bemeldte Tonsberg end videre har oplyst, hvor nødvendigt det er, at Byen forsynes med et nyt Bytings 93 Arrest Huus, oa at et Arbeidshuus, til at farmindse Betleriet, tillige vilde have en velgjørende Indflydelse paa Byen; hvorbos han har berettet, at Byens formuende Indvaanere have sammenskudt en Capital af 795 Rdlr. ( dette Diemeed; anholdende tillige: 1) at det maatte tilla des fornævnte Kjobmand Søyen, som tilkjeber sig Byens Fattighuus, ogsaa at indhegne til sin Eiendom et saa taldet Stræde, eller en liden Gade, som lober imellem hans Tomt og Fattigbufet, imod at han for Samme, foruden de 300 Rdlr. for Fattigbufet, ogsaa betaler 300 Rdlr.. nemlig de 300 Ndir, til Bytingshusets Forandring, og 100 Rdie, til et Arbeidsbuus, og forbinder fa til vaa den nordre Side af baud Bygning, hvor dette Stræde meder, at at holde aaben port til Vandførsel i Ildsvaade og i 11 April. andre nødvendige Tilfælde: 2) at nu værende Bytings, Arrest og Sprøite Suus separat eller med paastaaende Tomt, ved Magestifte til en anden Tomts Erhvervelse, eller yed Auction, maae afhændes, og Prevenuet med Indvaanernes frivillige Sammenfkud at anvendes til et nyt Bytings, Arrest og Sprøite: samt et Arbeids uses Indretning: 3) at cndeel af denne Sum maae anvendes fil at kjøbe en beleiligere eller storre Tomt til disse Bngninger, om den behøvende omt ei kan erholdes af Indvaanerne uden Betaling: 4) at Brandhjelp og Vedlige holdelses lldgivter ved de ny Bygninger maae udredes af Byens almindelige Casse, og gage ind under Kammer-Regnskabet 5) at udførelsen heraf mage af Stiftbef. og Bisk. overdrages visse Opsynsmænd, der vælges blandt Giverne af de 795 Rdlr., og som for Indtægt og udgivt aflægger Borgerne offentlia Regnskab, der decideres af St. eg B., og forvares paa Bytingshuset, uden at komme under det aarlige Kjøbstæd-Regnskab. Det foranførte hele Forslag, saavel i Henseende til et nyt Fattighuses Bygning, som et nyt Bytings, Arrest og Sprgites samt et Arbeids Huses Indret ning, approberes herved; dog at Fattighuset bliver opbygget separat (h), Bevilgn, at Kammer Raad P. Herschend 11 April. af Skanderborg Amt maae af de faste Eiendomnie af Tiender og andet Jordegods, som han nu eier paa samme Amt, omtrent 150 Tdr. Hk., med hvad lidet. Mere han kan overkomme dertil at fjøbe, tilligemed al hans øvrige Formue og Efterladenskab oprette et bestan digt Familie eller Slegte:guus, under Navn af Herschendsgave, for een af hans eller nu afdøde Kones (der har aftalt det med ham) Familie efter den Suc ceffions Orden, han nærmere fastsætter, alt paa samme Maade og Vilkaar, som Lovens 5-2-65 tillader Privilegerede at oprette deres Sedegaarde til Stamhuse, med hvilket Slegtehuus tillige skal, under Navn af Elisabet Dorothea, følge et Fattighuus for 3 Ngdlidende, hvis Vedligeholdelse og Udgivter skal hefte par 4 (h) See Rescr. 15 Maii 1789 og 30 Decbr. 1791. 11 April. paa Slegtehuset, og af dets Besidder udredes, der derforuden skal give hans og afg. Hustrues Paarsrende noget Vist til deres Opdragelse og Lykkes Fremme i Verden; dog skal han først ved Indkaldelse af sine Crea ditorer fra Landstinget med Aars og Dags Variel bes vise, at der ingen Gjeld hefter paa det Gods, han agter at perpetuere til dette Slegtehuus (i). 11 April. 11 April. 12 April. Kongl. Resol. ang. Officerers Anciennetet, som forsættes fra de gevorbene til de natio nale (k) Regimenter, et vice verfa. Stabs Officerer og Capitainer af begne Slags Tropper have Anciennetet fra Bestallingens Dato; Premier lieutenanter overeensstemmende med Ordren af 30te Martii 1787; en Secondlieutenant af de Gevorbne, som træder i National Regimentet, lige Classe, skal blive den Ældste i Samme, og en Secondlieutenant af de Nationale, som ansættes ved de Gevorbne, den Sidste i bemeldte Classe; Fændrikerne nyde i lige Tilfælde Ans ciennetet efter deres udnævnelses-Dato, hvorfra de siden forsættes, dog saaledes, at de Gevorbene have Pas for de Nationale. Kongl. Resol. at Kongsvinger Garnisonscompagnie ffal, i Steden for 3 Tamboure, der afskaffes, have 4 Valdhornister, hvilke myde Corpo rals Tractement; samt at Officerene skal bruge Sab ler i Steden for Kaarder, saaledes som ved Jægercorp set. Generalitets- og C. C. Prom. (til de i Dans mark garnisonerende Regimenter), ang. at Differ rencen for Munderingsorternes Bevaring i Danmark efter Plac. af 13de Maii, og i Hertugdommene efter Pat. af 1 Ite Novbr. 1785 med 2 Sfill. (i) Cfr. Confirm. 3 Aug. 1792. (k) Altsaa vel i Norge. maae maae godtgjøres af Regimentskassen, hvorimod de 12 April. ved Ordren af 10de Junii 1786 beregnede Omkostnin ger paa Gevæbrenes Reengjørelse skal bortfalde. V. og Guin. R. samt Generaltold Kammer: 12 April. Prom. (til Tolderen i Hjerting), ang. at han maae oppebære Consumtionen af alle fremmede Vare, som ved Toldstedet fortoldes, uden Forskjel, enten Varene forblive paa Landet, eller ere destinerede til andre Kjøbstæder eller consumtionpligtige Steder, hvilken Consumtion i hans Toldregnskab uuder en aparte Forklaring beregnes til Indtægt, og tilligemed Told Intraderne maanedlig i Amtstuen erlægges, da der i de til Kammeret indsendende maanedlige Extrac ter under en separat Rubriqve gjores Forklaring over Belobet, hvorved Amtstuens Secunda Qvittering frems lægges, men de originale Qvitteringer følge Toldregnskabet (1): Tolderen ville derfor iagttage, at der for Eftertiden ved Passeerfedles udfærdigelse paa deslige fremmede consumtionsbare Vare tydeligen forklares, at Consumtionen tilligemed Tolden deraf er bleven betalt. (Hvilket, i Steden for at Zolderen efter Prom. af 18de Febr. 1786 blot fulde yaafce Rigtigheden for dem, som til an dre consumtionspligtige Stæder vare definerede, Kamme ret nu har resolverer, for at undgaae den Vidtloftiahed, som foraarsages ved Anskaffelsen af de udfordrende Attester til Beviis for Consumtionens Betaling paa det rette Indførsels -Sted). Sammes Prom. (til Tolderne i Ribe, Barde 12 April. og Ringkjøbing), ang. at Lindersnæs Fyhrpenge blive af de Skibe, som komme fra Østersøen, Kjøbenhavn, Helsingøer, &c., og seile til Toldstederne paa Vestkanten af Jydland, for den følgende Tid at beregne, (siden de paa saadan Reise passere Fyhret, efter at have paseret Skagens Rif, eller i det mindste komme saa hoit, at de have Nytte af Fyhret) (m). (1) See Circul. 10 Jan. 1792. (m) Cfr. Prom. 1 Julii 1786. Rescr. + 19 April, Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. den botaniske Haves Indkomster, Bestyrelse og Bibliotheqve, samt forelæsninger i Haven. Gr. Af Forestilling fra Geb. Rd. Solmskjold og Conf. Rd. Friis Rottbøl er Kongen refereret, at i Følge de til dem som Commissavier allern. ergangne Befalinger ere alle Byg ninger og øvrige Indretninger i den ny botaniske Have ved Charlottenborg, efter de approberede Tegninger, nu ganske færdige, og indrettede saaledes, at de formene, at denne faa vel befiagende og nyttige Have kan sættes i Ligning med de Bedste i Europa, samt at det i flere Henseender kunde have sin Nytte, om disse botaniske Indretninger offentlig bleve bekjendtgjorte, hvorfore Tegningerne, som desaarsag ere giorte med saa megen Flid, maatte stikkes i Robber, men at dertil, som og til Trykningen, vil medgaae førre Summer, end der af den til Botaniqvens Dyrkning benlagte Fond, som for Tiden bestaaer i 563 Rdlr. fra Universitetet samt 800 Rdlr. af den agende postes Overskud, og saaledes i alt 1363 Rdlr. aarlig kan befrides.

Bekostningen, som maatte medgaae til at lade de over bemeldte Haves Anlæg med videre forfattede og herhos følgende Tegninger stikke i Robber, samt til at betale Trykkerlønnen for Beskrivelsen, maae udredes af Overskudet af den agende Postes Indkomster, af hvilke, foruden foranførte 8oo Rdlr., endnu fra indeværende Aars Begyndelse maae udbetales 400 Rd. aarlig, hvoraf de 200 Rdlr. skal anvendes til Bygnin gernes Vedligeholdelse og Bibliotheqvets Forøgelse, samt nye Planters aarlige Anskaffelse, og 100 Rdlr. tillægges Lector Viborg efter hans derom gjorte Ana søgning, hvorved han ligesom hans Formand altsaa nyder 200 dir, aarlig, samt endelig Urtegaardsmanden Bache, efter lige Ansøgning, tillægges 100 Rdlr. til at holde en Svend for, som i Sygdoms Tilfælde fan gage ham tilhaande; om hvilke Penges Betaling under denne Dags Dato er tillagt General Postamtet den fornødne Befaling, samt at bemeldte 1200 Rdlr. under Eet skal anvises Qvastoratet ved Universitetet, der der efter Anviisning udbetaler Samme til Professor bo- 19 April. tanices, som fører Havens Regnskab, hvilken igien haver at besorge Udbetalingen til vedkommende Betjente (n), og for dette saavel som for alt Andet, Haven vedkommende, aflægge Regnskab til Universitetet, som nu haver at modtage denne botaniske Indretning, over hvilken Kongen bestandig vil udnævne en meddirecteur, og til den Ende ligeledes under denne Dags Dato allern. har befalet fornævnte Geh. Rd. Holmskjold (o) at paas tage sig saadan Direction tilligemed Professor botanices, og i Tilfælde, at disse maatte være af ulige Mes ning, al Sagen til Decision indberettes til det danske Cancellie. Og, som Kongen i øvrigt er foredraget, at der af det botaniske Bibliotheques Boger, hvilke aarli gen skal forøges, cre endeel Verker deels blevne beder vede, deels bortkomne, saa befales hermed tillige, at Professor botanices eller, om han, som ikke stedse kan være tilstæde, derfor skulde undslaae sig, da Lectoren, som faaer frie Værelser i Have Bygningen, skal, for at forekomme Saadant for Fremtiden, have noieste Ops sigt med Bibliotheqvet efter derover forfattet Fortegs nelse, og deraf ikke udlaane Bøger uden til Professor Vahl, efter den dertil erholdt allern. Tilladelse, i hvile fet Fald han dog maae forsyne sig med Beviis for Moda tagelsen, og paasee, at de i lige saa god Stand blive tilbageleverede; men, om Andre vil benytte sig af Bis bliothequet, bør det skee paa Stedet, som dertil bes qvemmelig er indrettet. Endelig vil Kongen og, at forelæsningerne i Haven skal holdes saavel af Professor botanices, som og af Lector, der i Professorens Syge doms-Tilfælde besørger hans Forretninger, paa det de i denne Videnskab Oplærende intet derved skal tabe; same (n) See næftfølgende Rescript. at (a) San sit tillige Gjenpart af Referiptet til Universitete. 19 April. at disse Forelesninger aarlig stal anmeldes i fortegs nelsen over Sorelæsningerne ved Universitetet, og, angaaende Tiden at holdes, bekjendtgjøres i Adresse- Contoirets Efterretninger, hvor og Dagene fastsæts tes, paa hvilke ugentligen de sædvanlige excurfiones botanices free; og skal, foruden de sædvanlige Lase-Timer, de flittigste og meest lærbegjerlige Tilhørere forstaffes Adgang og Leilighed til at kjende planterne, hvortil og Urtegaardsmanden, efter professorens eller Lectorens Anmodning, skal aflevere de Planter, som stedse leveres efter given Fortegnelse, ved de offentlige Fores læsninger, og som kunne undværes, paa det de for sig selv kan eraminere dem, og deraf samle sig Herbaria. 19 April. Rescr. (til Generalpostamtet), ang. hvad af Overskudet af den agende Postes Indkomster skal til Botaniqvens prkning anvendes. Gr. Kongen er bleven refereret, at alle Bygninger og øvrige Judretninger i den un botaniske Have ved Charlottenborg, efter de approberede Legninger, nu ganske ere færdige, samt at det i flere Henseender kunde have sin Nytte, om Samme offentlig bleve bekjendtgjorte. Bekostningen, som maatte medgaae til at lade de over bemeldte Haves Anlæg forfattede Tegninger stikke i Robber, samt til at betale Trykkerlønnen for Be skrivelsen, maae udredes af Overskudet af den agende Postes Indkomster, af hvilke tillige, foruden de allerede til Botaniqvens Dyrkning henlagte 800 Noir. aarlig, endnu fra indeværende Aars Begyndelse maae udredes 400 Rdlr. aarlig, hvilke 1200 Sidir. aarlig under Eet skal anvises Qvastoratet ved Bjøbenhavns Universitet, derefter Anviisning og imod Qvittering udbetaler Samme til Professor botanices, som fører Havens Regnskab, hvilken igjen besørger Udbetalingen til vedk. Betjente. Rescr. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 19 April. ved Justeerkammeret i Kjøbenhavn maae forfærdiges, og til hvem, som det maatte forlange, udsælges, justerede Bismere paa 6 Stippund til Brug ved Plantagerne paa de americanske Eilande. (J An ledning af Begjering fra Etatsraad P. v. Hemmert af samme Stad, som til Cancelliet har andraget, at en af hans Correspondentere paa St. Croir, som er Planter samme eds, bar tilmeldet bam, at da hans Plantage er saa langt bortliggende fra Byen, at han er nedt til at sende fine tilvirkende Sukkere rundt om landet til Wands, for at indlades i de i en af Havnene liggende Skibe, hvor han til sin store Skade altid maatte erfare, at Barqve-Forerne have tjaalen af hans Suffere, uden at han nogensinde har kunnet faae Erstatning for sit Tab, eller de Skyldige paa lovlig Maade overbevifte af Mangel paa forneden Ans staft til at levere Sufferne efter Best til Barqve-Forerne, fiden det baade er for besværligt og bekosteligt, at føre en stor Balance med dertil hørende Ledder over lange og slette Bete fra et Sted til et Andet; desaarsag Etatsraaden efter hans Begjering har henvendt sig til Jufterkammeret, for at erholde en saa for Jern-Bismer, at et Fad Suffer paa 10 a 120 Lyd. dermed kunde veres, men erfaret, at der ikke uden boiere Tilladelse blev tilstaaet at faae en saa stor Bismer justeret). Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmand og 19 April. Biskoper i Norge, det ogsaa Amtmændene at tilkjendegive), ang. at Præsterne skal i deres Angivelser til Fogderne om Leiermaale, be gangne af det unge mandskab, anfore, om den Styl bige er Militair eller ikke. Gr. Ved Rescr. af 23de Jan. 1784 et befalet, at ingen Foged i Norge maae indkræve Leiermaalsbeder hos noget ungt Mandab, forinden han først har tilstillet vedk. Amtmand en Fortegnelse paa Forbryderne, og paa Same me erhvervet hans Vaategning om, hvorvidt de ere Milis taire eller ikke, samt fra hvilken Dato Indiættelsen skal regues, m. b.; men Kongen nu er bleven forestillet, at det skal medføre mange Vanskeligheder, og næsten være umuefiat, for Amtmændene at tunne attestere oa forsyne de af Foaderne til dem indsendende Lifter paa de Mandfolk, som have begaaet Leiermaaf, med den i berorte Mefcript befalede Paategning om, hvorvidt disse ere Militaire eller ikke, og fra hvilken Dato Indsættelsen skal regnes, ved det at i de hos Amtmændene værende Seffionsruller over de Enrollerede enhver Mands Navn er anfort med de Gaar- Des 19 April. des eller det lægds Navn, hvorunder de ere fødte, men at derimod i Fogdernes Forteanelser over Leiermaals: Be gængere ere disse anferte med Tilnavne af de Gaarde, paa hvilke de sidst have tjent, eller hvor Forseelsen er begaaet, hvilke som oftest ei alene skal være forskjellige fra Lægderne, men endog ofte henhøre under et andet Præstegjeld, eller et andet Compagnie-District. J Anledning heraf, og for at see disse Vanskeligheder hævede, anordnes og befales, 19 April. 19 April, At Præsterne skal være pligtige til herefter i deres Leiermaals Angivelser for Fogderne stedse at anføre, om den Skyldige er Militair eller ikke, hvorom de, forinden Angivelsen skeer, fra vedkommende Compag nie Chef sal lade sig meddele fornøden Attest, som paa Forlangende üvegerlig skal meddeles dem, og paa ustemplet Papiir udstædes. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), ang. Auction over Kjøbstæd Byg ninger og Eiendomme, som tilhøre Geistlige. Gr. Anledning af Forefpergsel fra Byfogden i Svanike paa Bornholm, ang. Auctions Holdelse over Gestliges tils horende Kjøbstæd:Huus og Jord, meldes, at, da det ved Cancelliets Skrivelse af 31te Martii 1787 (p) er fastsat, at det tilkommer Provsten at forrette Auction, naar et Kjøbstæd Huus eller Gaard og andre Eiendomme, som til hore en i samme Kjøbstæd boende geistlig Person, skal sæls ges; men, dersom saadanne i Kjøbstæderne værende Hufe eller Gaarde tilhøre udenbyes geistlig Mand, tilkommer det derimod den civile Auctionsforvalter at forrette Auce tionen: Saa vil det ved saadan Cancelliets Skrivelse, hvor ved Spørgsmaalet er afgjort, have sit Forblivende. Canc. Prom. (til Conferentsraad Hans Kos foed), ang. en Skole-Indretning ved Moens Tugthuns. Gr. Han anseer det fornødent, at der ved dette Tugte huus gjøres en Skole Indretning for dem, som ei have været til Confirmation, eller vil beqvemme sig til at lære at læse, og saaledes, for ved Tvangsmidler at bringes der til, indsættes i Eugthuset, og har til den Ende efter fores gaaende Correspondence med Eugchusets Inspecteurer for madet (p) Er en speciel Decision, og vil altsaa blot komme i Dette Werks Register; eft. M. 22 Aug. 1755. madet Provst Lund i Stege at paatage sig Opsynet dermed, 19 April. hvortil Denne og er villig, naar han for den Student, han bruger til at ferrette Gudstjenesten paa Eugthuset, hvorfor han nyder aarlig 20 Rdlr., tillige maatte vorde tillagt faameget for Skole-Forretningen, at dette Menneskes Tidss spilde og Arbeide derved kunde erstattes. Der haves Intet imed, at denne Skole-Indretning saaledes iverksættes, at Provsten Hr. Lund, som Med= Inspecteur af Moens Tugthuus, overdrages Opsynet med Skolen, og at der for den Person, som Provsten beskikker til at forrette Skole Lesen paa Tugthuset 3 Timer daglig, vorder tillagt 30 Rdlr. aarlig af Tugthusets Casse, foruden de 20 Rdlr., som Provsten for Gudstjenestens Holdelse i Tugthuset hidtil har været tillagt. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Chris 19 April. stiansand), ang. at Arresthuusleie for visse und vigte, og igjen paagrebne Maleficantere ei har Sted. Gr. Byfogden i Arendal har forlanget Cancelliets Mefolution, i Anledning af Rentekammerets Decifion over Antegnelserne i Byens Regnskab for Maret 1785, ved hvilket Regnskab forrige Byfoged har paa Grund af Rescr. af isde April 1773 forlangt Byens Caffe refunderet Arresthuusleien ugentlig 24 Still. for en fra Kongsvinger-Festning deferteret Slave Profos, som den 2den Martii 1785, var ant holdet i Arendal, og indsat i Byens Arresihuus, hvor han forblev til den 26de April næftetter, da han til Fæstningen blev transporteret, hvilken Godtgjørelse skal være bleven negtet Byen, paa Grund af, at for civile Arrestantere, som Øvrigheden til Festningen indleverer, ikke fordres nos gen Betaling for Arreskammeret, eller af Vedkommende betales. Da forbemeldte Rescript af 15de April 1773 (q) alene har Hensigt til det Tilfælde, naar noget Sted paa Landet, for at spare Baarbold, begjerer at faae en Arres fant indsat i Byens Arrehuus, da Landet altsaa skulde, foruden den fastsatte Baretægts Befoftning 24 Skill., og saa betale Arrehuusleie 24 Skill.: faa, ligesom ethvert Sted skylder at paagribe, og indtil Afhentelsen at forvare en undvigt Maleficant, Sees ikke, at Arresthuusleie ved saadan Leilighed fan have Sted. (a) Cfr. og Prom. 23 Octbr. 1773 Ge 28 Martii). 19 April. Generalitets og C. C. Prom. (til samtlige (Kgl. Resol. militaire Jurisdictioner i Danmark og Hertugs dommene), ang. at naar en Under Officeer eller Ges meen, enten som selv uconfirmeret, eller med et ucon firmeret Fruentimmer, maatte befindes at have begaaet Leiermaal, skal han ikke straffes efter Forordn. af 2den Septbr. 1745, men nyde godt af det ham ved Fd. af 29de Decbr. 1696 forundte Beneficio, saafremt det er hans første Leiermaal; hvorimod Straffen for Den, som befindes oftere at have forført og besvangret et uconfirmeret Fruentimmer, saaledes skal være bestemt og fastsat, at han anden Gang vorder anseet med 4 ugers Fængsel paa Vand og Brød, og tredie. Gang hensat til Arbeide i nærmeste Sæstning paa Kongens Naade. (For at hæve al Tvivl i Henseende til Fd. af 1745, hvorvidt den, nemlig, er applicabel i Milis tair-Etaten; og paa det de militaire Retter, i Tilfælde af flige Forsectier, kan have en vis bestemt Regel at følge). 25 April. 26 April. Rescr. (til Biskopen i Sjellands-Stift), ang. at der af det residerende Capellanie i Korsver Eal betales 80 Rdlr. til Vederlag for Zaadens-Naret, hvilket bliver en Megel for alle efterkommende Capellaner sammesteds. (Saasom denne Sum i lang tid har af Mand efter Mand været svaret, af den nu derfra bes fordrede. Cap. Hr. Brandt til sin Formand er betalt, og ban fordrer af sin Eftermand Hr. Dahl, som er villig at betale Samme, naar han igjen kunde vente dem af sin Eftermand). Canc. Prom. (til Generalitetss og C. Colles gium), ang. Skræderlaugets Inquisitioner hos Militaire i Helsingser uden Medfølge af Nogen fra Garnisonen (r). Gr. Vel har Cancelliet af Generalitets Prom. af 29de Wassato erfaret Grunden til den ved Garnisonerne i Ale mindelighed indførte Sfit, at en Officeer eller under Offi ceer i forveien requireres til at overvære de Inquisitioner, som af Haandverkslaugene under Politiets Opfigt foreta ges (r) See næstfølgende Promemoria. ges hos Militaires, som de troe at fornærme dem i deres 26 April. borgerlige eller Laugs-Rettigheder; men, da bemeldte Colle gium derhos melder, at ingen udtrykkelig Anordning fore- Friver Laugene dette som en Regel, de bor iagttage ved ligAda den dem tilladte Jagen, saa anmodes, efter Samme gjorte Lovte Ut intimere Garnisonen i Helsingser at lade Skræs derlauget under Politiets Opsigt inqvirere hos de Militaires, som formenes at fornærme Lauget i dets Rettigheder, uden i Forveien at melde Saadant for den høistcommanderende Officeer, eller at være forbun den til at medtage Nogen fra Militair-Etatens Side. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 26-April bet Samme. Gr. Det Kongl. Generalitets og Commissariats Collegium, med hvilket er bleven corresponderet, i Anledning saavel af den fra Skræderlauget i Heffingeer indkomne Ansogning, at det maatte være Samme tilladt under Volie tiets Opsigt, uden videre at melde eller bekjendtgjøre det, eg uden nogen Militair at medtage, at inqvirere hos de Militaires, der fornærme Lauget i dets borgerlige og Laugets Rettigheder, m. v., som af Stiftamtmandens Erklæ ring, har nu til Cancelliet meldet, at, da Erfarenhed har lært, at der ved den saa kaldte Jagen af Haandverkslaus gene, naar ben foretages hos Militaires, Tetteligen fore falde større ordener, saafremt ikke en Officeer eller une derofficeer derved er tilstæde, som deels ved fin Myndighed kan sætte Grændser for Soldatens Selvraadighed, deels tære ham en Slags Borgeèn for, at ham ingen uret til føies, faa er dette Grunden til den ved Garnisonerne Almindelighed indførte Skik, som gaugene formodentlig selvhave givet Anledning til, at en Officeer eller underofficeer i Forveien requireres til at overvære slige Inquifitioner, men at bemeldte Collegium imidlertid, siden ingen udtryk, felig Anordning foreskriver Laugene dette som en Regel, de bor iagttage ved den dem tilladte Jagen, er villig til at intimere Garnisonen i Helsingeer at lade Skræderlanget sammesteds under politiets Opfigt inqvirere hos de Militaires, som formnenes at fornærme Lauget i dets Rettighe der, uden i Forveien at melde Saadant for den hoistcome manderende Officeer, eller at være forbunden til at medtage nogen fra Militair Etatens Side. Og, da Cancelliet efter saadan Generalitetets udladelse, har anmodet Sam me i Følge deraf at foranstalte det Fornødne (s): (s) See naftforestaaende Prom. VI Deel 4de Bind. Saa 26 April. 26 April. 26 April. Saa communiceres Sligt til Efterretning og Bes kjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Ole Jenssen Bødker i Noeskilde maae efter Rescr. af 10de April 1761 nære sig af Bager Professionen, jont han har taget Borgerskab som Bødker; men han skal være forbunden til at melde det for Stedets Magistrat, og være de samme Pligter undergiven, som de andre Bagere i Byen. (I Anledning af deres Klage, at han, dem til Fornærmelse, foruden sit Bodkerhaandverk, tillige bager og udsælger Huusbager-Brød). Canc. Prom. (til Professorerne ved Sors- Academie), ang. Repetenten, og Indskjærpelse af Rescr. 24 de Febr. 1786. Gr. G. . Olsen, som ved Rescr. af 28de Decbr. 1787 er antagen til Repetent ved Academiet, har ansøgt: 1) at maatte forundes Kongelig Beftalling paa dette Repetent- Embede: 2) at, da de forrige Repetenter alle have nydt 150 Rdlr. aarlig Gage, fjent den forbedrede Fundats if- Fun tillægger en Repetent too Rdlr., men derimod forud fætter 2 Repetenter, ham da maatte forundes samme Gage sem hans Formænd; og 3) at han selv maatte oppebære de tilstaaede Koßpenge, og accordere med Spisemesteren om hans Koft ved Academiets Bord, hvorved hans oeconomiske Forfatning kunde lindres. I Henseende til det første Petitum, da, ligesom Repetenterne forhen have været antagne uden Kongl. Bestalling, saa vil og herefter paa samme Maade forholdes. Hvad den 2den og 3die Punkt af Ans søgningen angaaer, da kan Supplicanten, ligesom alle hans Formænd i Embedet, nyde 150 Rdlr. aarlig Len, og 104 Rdlr. om Naret i Kostpenge, for derom at gjøre en fordeelagtigere Accord med Spisemesteren, tillige med 20 Rdlr. aarlig Viinpenge, ligesom ham og kan tillades at logere paa Academiet, og der efter Sædvane nyde fri Jldebrand og Lys, da de 30 d., som forrige Repetent, nu Professor, molbek som gift har nydt i Huusleie, og de ham tillagte 12 Favne Bræn= De de aarlig, bortfalde herefter Academiet til Bedste.- I øvrigt kan Professorernes Forslag om, at Rescr. af 24 de Febr. 1786, som bestemmer, at Professorerne saavelsom Repetenten efter Tour om Aftenen skal spise ved Academisternes Bord, maatte blive tilbagekal det, aldeles ikke finde Bifald; men man vil derimod have dem indskærpet Samme til nsiefte Efterlevelse. 26 April. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 26 April. en Lærebog for Amager-Hollanderbyes Skole og Menighed. Gr. J Anledning af den tydse Compastor i Hollænder- Byen paa Amager Hr. F. C. Schmitto, hans indgivne Ansøgning om, at en af bam forfattet Forklaring over Lutheri Catechismus paa plat Tyd, under den Titul: Ordnung des Heils ic, maatte trykkes og indføres som Lærebog i Skolen i Hollænder Byen; og Biskopens Erklæ ring, meldes, at, da denne Catechismi Forklaring, efter Biskopens Meldende, skal baade i Henseende til Spørgs maale og Gjensvar i Almindelighed være tydelig, frivemesfig, og derhos i behorig Korthed forfattet, faa at ungdommen deraf med Nytte vil kunne betjene sig: Saa kan det tillades, at denne Bog indføres til Brug for Ungdommen i Hollænder-Byen; dog skal ikkun de Børn, som nu først skulle begynde at læse, være forpligtede til at bruge den, da derimod de andre Børn, som allerede have læst den sædvanlige Fragen Book, maae vedblive den Samme, naar deres Forældre det begjere. I øvrigt, naar denne af Sr. Schmitto for fattede Ordnung des Heils eengang er bleven gangbar i Menigheden, skal den beholdes, indtil det ans derledes maatte blive befalet, da det ikke kan tillades en Eftermand paa egen Haand at lægge den til Side, eller gjøre ny Forandring. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 26 April. ang. at Skoleholderen i Assens kan tilstaaes i aarlig Løn af Byens almindelige Caffe 15 Rd., fornden, som forhen, 5 Rd. til Ildebrændsel, og fri Bopæl. 2) 2 Ge= 26 April. 2 Maii. ▲ Maii. 2 Maii.

Generalitets- og C. C. Prom. (til Garnisonss compagnierne), hvorved Instruxen af 25de April 1740 igjentages derhen, at ingen Frifolk mane holdes, uden deres Gebyhr regnes Cassen tilgode, hvorfore samtlige Compagnie Officerer paa Tal Rullen stal anmærke, hvilke Under Officerer, Gemene, og hvors længe de ere permitterede, saa at Lønning og Brød for den Tid vorder fortet. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang, Ureenligheders Udfyllelse i Canalerne og Havs nen samme steds at forekomme (t). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Viborg), ang. at 16 FagHuus paa Vestervelling-Præstegaards Grund med 16420 Alen Agerland, opbygt af R. Poulsens Enke Maren, maae af hende og Børn samt siden den ældste Præste: Enke i Kaldet, imod aarlig Afgivt 8 Rdlr. til Sogneprästen, og Vedligeholdelse, beboes og bruges, men ei af dem til Andre bortleies; samt skal af Præsterne, naar de bruge eller til Andre bortleie det, holdes forsvarligen vedlige, paa det at Huset, som ei nogensinde maae nedrives, stedse til Beboelse for Præste Enker i Kaldet kan være i vedbørlig Stand. 3304 Bós contli Confirm. paa A. Hogstads og Hustru Kirs sten Christoffersdotters Testamente af 10de Sept. (c) Indeholdes i Plac. 8 Maii 1788) hvorhos anmærkes, at, naar deri, A. 5. 1 beder, at Enhver, som eier Koer, alvorligen skal tilholdes, at &c. B. §. 5. 1 og Begyndelsen af 2, derimod skal de 2) paa det als vorligste tilholdes" (Schons udtog S. 185 og 188), saa staaer i Rescriptet paa forske Sted,,,hvorhos Magistraten og alvorligen haver at tilholde Enhver, som har Koer, at &c., og paa Andet, derimod has ver Magistraten 2) paa det alvorligste at tilholde sem." See Rescr. 8 opbr. 1788, R. 23 Jan. og Prom, 18 Julii 1789. Sept. og hans Forklaring af 13de Novbr. 1787, paa 2 Maii. a) 2000 Solr., af hvis Renter lønnes en Skolehol der, der underviser Fattiges Børn i Skjesmo: og Littedals Hovedsogne samt Lørenskovs Annex uden Betaling i Skrivning og Regning m. v.; b) 1000 Rd. for Skjesmo: og 600 Rdlr. for Uhrskov Hovedsogn, samt 400 Rdlr. for Lørenskovs Anner, af hvis aars lige Renter uddeles Præmier til 10 Fattige, men flita tige Tjenestefolk, for at animere Ungdommen til Gudss frygt, Arbeidsomhed, Troskab, Edruelighed og Tare velighed; c) lige Summer, som de 3 i 2den Post, hvis aarfige Renter uddeles til virkelig Fattige i bemeldte Sogne. 1) Disse 6000 Rdlr. skal som andre publiqve eller Fattiges Penge ansees; Stiftamtmanden og Bir stopen have Directionen derfor, Provsten og Fogden paa Neder Nommerige ere Inspecteurer, samt Præ sterne, ved Skjesmo- og Uhrskov, hver i sit Districe som Distributions Inspecteurer, paa samme Maade som med andre publiqve Penge. 2) Til forsikring sættes Gaarden Littesund med huse og Jord, Wittefunds Sund og Bro og Privilegier, hvis Besidder svarer deraf Renten 240 Rdlr., den halve Deel til St. Hansdag, og den anden halve Deel til Mikkelsdag hvert Aar til en suffisant Mand i Nærheden, som af Directeurerne er udmeldt, og som ved hvert Aars Udgang leverer dem til Distributions Inspecteurerne, da Directeurer og Inspecteurer tilsee, at Gaard og Bro af Besidderen holdes i forsvarlig Stand af overskydende Bropenge. 4) Procentstat svares ikke af disse Penge. 6) Præsten ved Skjesmo, ved hjelp af Stedets Boigdes Lehnemand, Præstens medhjelpere vælger Skoleholder, der examineres og confirmeres af Proosten, og i Tilfælde af Directeurerne, samt maae være et skif feligt Menneske baade i Lærdom og levnet, og i Fald 29 3 han 2 Maii. han ikke vedbliver sin Pligt, da af forbemeldte udsæt tes, og en Ny af Dito igjen vælges; han underviser alle Fattiges Born, som melde sig, frit i Skrivning og Regning, men af Formuendes Børn, som han kan vente Betaling for, maae han ei antage flere end 6 a 8 om Gangen, at ikke de Fattige blev forsømt, hvorom Formeldte bør have noie Opsigt, samt Præsten 4 a 6 Gange aarlig eftersee Skolens Tilstand. Intentionen er vel, at for omtrent en 400 Rdlr. af de 2000 Rdlr. skal fjobes en fast Skolebolig beqvem i Skjesmo-Sogn; naar det skeer, at da med Sammes Vedligeholdelse maae omgaaes som med andet beneficeret Gods i Følge Loven. Skoleholderen nyder denne Bolig uden Afgivt, men svarer deraf de paagaaende Onera; og nyder desuden Renterne af det Overblevne. 7) Til Præmiernes Uddelelse til fattige Tjenestefolk maae ogsaa de i 6te §. være berettigede, saa at i Skjesmo-Sogn nyde 2 Drenge og 3 Piger, og i Lørenskougen I Dreng og 1 Pige, i Uhrskov Hovedsogn I Dreng og 2 Piger hver aarlig 8 Ndir. 8) De Fattiges Andeel skal ligeledes i hvert Sogn uddeles af ovenmeldte Personer, efter Planen, Testamentet er vedheftet. 9) Forestaaende Personer ere over Uddelelsen pligtige at holde en Bog, hvorudi Uddelingen rigtig anføres hvert Aar med Samtliges Underskrivt, samt at anmelde Samme aarlig til Dis recteurerne, Stedets Foged og Provst, at Pengene rigtig ere distribuerede efter Planen, og for dem at forevise Bogen, naar paafordres. Skulde Nogen imod Formodning have Noget at erindre mod Gavens rigtige Uddelelse efter Testators Villie, da haver den eller de at henvende sig til Directionen, som derfor vist skafs fer Ret, om Klagemaalet er vel grundet. 10) Begges Udd lelse, nemlig Præmierne og de Fattiges, steer ved hvert Sogns aarlig holdte Fattigcommission, ba et et alene forestaaende Mænd ere nærværende, men endog 2 Maii. den øvrige Almue, som dertil kan give den fornødne Oplysning, og om Samme ei bør være uvidende, samt paa det Alting kan see offentlig med fellebs Overlæg. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 3 Maii. ang. at af Husar Regimentets Understab nyder Regimentsqvarteermesteren og Auditeuren Qvarteer paa Jægersborg, men Regiments felt skjæren og Bossemageren vil fremdeles forblive i Noeskilde. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i 3 Aggershuus Stift), ang. at Stuarts Legat til Immanuels Kirke i Friderikshald, 1000 Rd., bør fremdeles bemærkes i Regnskabet, og saavidt mueligt bringes til forrige Eristence, hvorom Inspecteu rerne aarlig bør underrette Directionen. (Efterdi det holdes betænkeligt, at ophæve eller mortificere Samme, som er stjenket paa den Maade, at Capitalen ikke maatte rores, men desuagtet er anvendt, desaarsag Inspect. har anholdet om, at Gavebrevet ei mere maatte ansees som gjeldende). Maii. Vest. og G. R. samt Generaltold-Kammer-Prom. 3 Maii. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Told-Expedi tionerne ved Roborghuus bør forrettes af Controleur Mascou i Nordby, for saavidt Lossen og Laden der skeer ved de i Nordby hjemmehørende Fartøier, men i alle andre Tilfælde af Controleur Junghans paa Fange (u). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 9 Maii. ang. Districts Chirurgi udi Sjellands Stift. Gr. Da Kongen har funden for godt, at der udi dette Stift ftal ansættes 12 Districts Chirurgi, som hver skal anvises sit Diftrict; og nu allerunderd. er bleven refereret, at der til deres Løn udfordres 2300 Rdlr., hvortil kunde komme til Hjelp de 300 Rdlr., som har været tillagt den forhen værende provincial Chirurgus, hvilken Post nu indgaaer, samt de øvrige 2000 Rdlr. inddeles og udredes af Hoved og Sadegaarde, contribuable Bendergeds samt Y 4 Kongl. (n) Skal nok være Senderho: see Prom. 21 Maii 1791. 9 Maii, Kongt. og andre Betjente, saa og af Kiobstæderne med videre, hvorover Stiftbefal. ved Skrivelse til det danske Cancellie haver indsendt en af bam forfattet Repartition, efter hvilken 1) Kjobenhavns Amt svarer,, som af Amtsforvalteren indcasseres

2). Roeskilde Amt 3) Tryggevelde-Amt 4) Vordingborg-Amt 154 Rd. 4 M. 5 St 280. 15 230 248 3- 5) Antvorskov og Korsecr-Amter 31% 6) Kallundborg, Draxholm- og Sæbygaard-Amter 7) Holbek-Amt 8) Sore Amt 9) Ringsted-Ant 10) Frideriksborg, Kronborg- og Hirschholms-Amter som med den indaaaende Provincial -Chirurgi Løn . 33251.4 192 62. 1-25.3 IL 60- 300- udgier foranførte 2300 Rd. f. G1. faa og tillige en Inddeling over de til enhver af disse 12 Chirurgis bestemte Herreder med de derudi værende Kieba stæder, og den enhver Chirurgo formeentlig tilkommende Een: faa gives hermed tilkjende, Ar foranførte General Repartition samt den af Stiftbefal. gjorte Juddeling for de 12 Chirurgi, fora uden hvilke endnu 2de Extra-Chirurgicater, det Ene paa Amager, og det Andet paa Samsø, hver med 100 Rdlr. aarlig Lan, maae oprettes, allern. approberes: hvorhos for det første under denne Dags Dato allern. er beskikket: 1) O. . Kongsted tit at være Chirurgus i Sokkelunds-Herred, Kjobenhavn og Amager undtagne, samt i Smørum-Herred, og af Ofstykke= Herred, Farum, Værløse, Slagslunde- og Gandløses Sogne, med 200 Rdlr. Løn, og at tage Bopæl i Bala lerup; 2) 2. Petersen til at være Chirurgus i Thunes og Ramsoe-Herreder, samt af Bjefverskov-Herred Bola lerslef, Gjørslev, Lidemark og Bjefverskov Sogne, med 150 Rdlr. og tage Bopæl i Rjøge; 3) 3. J. Ditmar til at være Chirurgus i Resten af Bjefverskovs Herred, samt i Stevens Herred, og af Fars-Herred Freeslevs, Dalby-, Turebys, Karlse- og Alslev-Soane, mcd med 200 Rdlr. Løn, og at tage Bopæl i Trygevelde; 9 Maii. 4) Sr. C. Schreiber til at være Chirurgus i Resten af Fars-Herred, BaarsesHerred, af Hammer-Herred Kas strup, Svendborg, Kjong- og Lundby Sogne, samt af Tybjerg-Herred Østers og Vester Egede-Sogne med. 200 Rdlr. aarlig Løn, og tage Bopæl i Vordingborg; 5) 5. Fr. Møller til at være Chirurgus i Vester-Flakkes berg-Herred, og af Slagelse-Herred i Boeslundes, Kors søer, Tornborg, Lundforlunds, Gjerlevs, Vemmeless og Hemmershoi Sogne, med 200 Nolte, og at tage Bopæl i Skjelstjór: 6) 3. Chr. 2. Gjer, til at være Chirurgus i Resten af bemeldte Stagelse Herred, saa og i Love-Herred med 150 Rdlr., og tage Bopæl i Slas gelse. Til den 7de er allerede under 6te Maii 1785 beskikket . Chr. Ceumann, som nu skal tillægges Arts, Skippings og Ods Herreder med 200 Rd., og frems deles have Bopæl i Kallundborg. - Bemeldte Chis rurgi, indtil dem en nærmere Inftrux allern. vorder meddeelt, skal betjene Enhver, ..... (v) end 6 d. og derefter i Forhold til længere Tid. I øvrigt haver Stiftbefal, til nærmere Approbation at indsende en spea ciellere Sorklaring over hvad saavel fri som ufri Hos vedgaarde, det contribuable Bøndergods, verdslige Bes tjente, Geistligheden, Forpagtere, Forvaltere, Kros mænd, Mollere aarlig have til vedkommende Amtstuer at erlægge (x). Rescr. (til Stiftbefat. og Bisk. i Sjelland), 9 Mail ang. at Skoleholder og Chordegn 3. Fack i Storehedinge maae, imod at give alle Byens fattige Born fri Underviisning, for det første tillægges af Storehedinge Kirkes Midler 30 Noir. om Aaret, da han i Fremtiden, naar han vedbliver at fortjene sine V 5 (v) Ligesom Rescr. 5 Jan. 1787. (x) See Rescr. 19 Sept. 1788. Fores 9 Maii. Foresattes Bifald, og har en veloplyst Ungdom at frem 9 Maii. JIM 9 Maii. stille, kan vente efter Omstændighederne at faae Samme forøget. (Han kunde ikke leve af tillagte Chordegne-Embede, uden at han beholdt Skoleholderens 50 Rdlr. af Kirken) (y). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiansand), ang. Laugmandstoldens Erlæggelse ved Forflyttelse af Laugmænd (z). Gr. Juftitsraad og Laugmand 5. Anoph, som i Etatsraad Fjelsteds Sted, der er besfikket til Stiftamtmand over Trondhjem Stift, er bleven forfattet fra Stavanger til Christiansands Laugdomme, har andraget, at han uventet har maattet fornemme, at Land Almuen i Lifter - Fogderie aldeles negter at betale den ham efter Loven tilkommende Laugmands-old, førend de see Kongl. Ordre derfor, paa Grund af Lovens 1-25-26, som indeholder, at, om nogen Laugmand afstaaer Bestillingen til den Anden, da maae denne ikke oppebære Laugmands - Told, forend den, som affiod, ved Deden er afgangen; og saaledes formener Almuen, at den ikke bør betale, forend Stiftamtmand Fjeldsted er dod. Men, som Supplicanten ikke formedelst Affaaelse, men ved Forflyttelse er befordret til Christianfands Laugstoel, saa haver han derhos ansøgt, at Almuen maatte befales, strap at svare ham Laugmands-Told. Fornævnte Laugmand Justitsraad Rnoph maae nu strax hæve den halve Laugmands-Told; men den anden halve Deel al ham ei betales, forend ester bemeldte Stiftamtmand Fjeldsteds Deb, da de af Almuen, som have udbetalt den fulde Laugmands-Told, skal, om de der forlange, igjen tilbagebetales det Halve; men for Fremtiden vil Kongen, at, ved Forflyttelse af Laug mand, Tolden ei skal hæves, førend efter den Fora flyttendes Dod (a). Generalitets: og C. C. Prom. (til Commans danten i Kjøbenhavn), indeh. Kongl. Resolution, (y) Cfr. Rescr. 9 Febr. 1787. at (z) Cfr. Sportel-Regl. 11 Junii 1788. IV. §. 23. (a) Derefter blev Amtm. over Stavanger-Amt fra Can celliet den 11te Octbr. 1788 tilskreven, at veding, som sit Stavanger Laugdomme efter Knoph, ikke forend Dennes Ded kan tilstaaes Laugmands-Told. at de ved Kjøbenhavns Fæstning anstillede Over: 9 Maii. Officerer fra tilstundende 14de Hujus af sal anlægge de for de i Staden garnisonerende Infanterie-Regimens ter allern. approberede Gehenger med Skildter, hvilke skal bæres i Tjenesten over Kjolen, og uden for Sams me, samt naar de ere til hest, over Vesten, saaledes, at det derpaa befindtlige Skildt kommer til at sidde lige for Hjertefulen (b), om hvilkes Erholdelse fornævnte Officerer kan henvende sig til det militaire Vare-Magazin.

Canc. Prom. (til Generalkirke Inspections: 10 Maii. Collegium), ang. det vestindiske Skolevæsen. Fra det Vestindiske-Guineiske Rente- og Generaltold= Kammer er Cancelliet bleven tilmeldet, at Kongen, paa den fra bemeldte Kammer skeete Forestilling under 27de Febr. sidstafvigt har resolveret. ,,Den heri foredragne Plan til en Skole:Indretning paa de vestindiske Eis lande approberes, ligesom og tillades, at Under Læs rerne ved Skolerne maae, naar Degne Embederne ved de Blankes Menigheder blive ledige dertil beskik fes; og haver Kammeret ved de nu værende Degnes Afgang nærmere til Kongen at forestille, hvilke af dette Embedes Forretninger og Indkomster bedst og beqvemmest kunne forenes med bemeldte Skolelæreres Tjenes ster, og hvad maaskee af den til disse henlagte aarlige Gage i den Henseende kunde fortes; end videre maae, foruden den til dette Institut allerede bestemte Capital, de overskydende Indtægter ved den vestindiske Post- Indretning saavel for den forbigangne Tid som for den følgende, være henlagte til Skolevæsenets fond, ligesom og fra dette Wars Begyndelse Deel af de Bøder, som ved Retterne bestemmes til gudelig Brug;" samt at Kongen paa den af fornævnte Kammer end - (b) Dog see Prom. 26 Junii 1789. videre 10 Maii, videre nedlagte Forestilling om det Skoferne paa St. Croix egentlig vedhørende, og de dertil antagende Læ rere (da det med Skolens Indretning paa St. Thomas for det første er bleven sat i Beroe, indtil der haves Underretning om Skolevæsenets Fremgang paa først meldte De) under 16de Febr. har udnævnt Hans Vest til Første Lærer ved Skolen i Christianstad, med Predicat af Rector og Gang og Sæde nast efter Præsterne, og Friderik Steensen til anden Lærer ved bemeldte Skole med Prædicat af Subrector, samt Jens Ferslev til Lærer ved Skolen i Friderikstad ligeledes med Præ dicat af Subrector; hvorhos Allerbøistsamme tillige har befalet, at Directionen over disse Skoler skal bestaae af Generalgouverneuren og samtlige Medlem mer af den vestindiske Regjering, Stadshauptman den, den lutherske Præst og Rector Scholæ i Chri stianstæd. IQ Maii. 10 Maii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), ang. at de for udeblivende Erklas ringer efter Prom, af 13de Octbr. 1787 efter Omstændighederne kan fastsætte Mulcten fra 2 til 10 Rdlr., som henfalde til næste Hospital. (Saasom de, ved at melde Aarsagen til nogle Erklæringers Ophold, tillige have anført, at det ikke er bestemt, hvor stor denne Mulet skal være, og hvortil den skal anvendes) (c). Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at Skoleholderen i Ommel og Fragnis-Skoledistrict paa Ærø Chr. Rasmussen bør, som grundet i Billighed, af enhver halv Boelsmand i Ommel betales 16 Lybsk Skilling Skoleløn, og dertil af Over: Retten i Gottorf forhjelpes. (Efter hans Ansøgning at nyde efter Beftalling 2 Mk. af hver halv Boelsmand, der, formedelst nogle Boels Deling i 2 Halve, af disse nye Boclsmænd er bleven ham negtet). (c) Cfe. Rescr. 3 Junit 1785. Cance Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over 10 Maii. Lollands Stift), ang. at Præsten til Utterslev bør, for den ünder Vintersborg Hovedgaard henlagte afbrudte Byes Bispeballes forhen tiendeydende Jorder, af Baronen for 1787 og fremdeles svares aarlig Refus sion 12 Rdlr., i Steden for hvilke han og 2 Formænd Have faaet 20 Læs Brænde, indril afvigte Aar, da Ba ronen aldeles ikke vilde give Noget. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. at 1o Maii. feie den fornødne Anstalt, at det fyenske Dragon Regiments nationale Mandskab med heste bliver indqvarteret i Odense i Samlingstiden baade t dette og de følgende Aar, da Cancelliet nærmere vil tilmelde Stiftbefalingsmanden (d), om og hvorvidt Byen for den saaledes forøgede Indqvartering kan nyde nogen Godtgjørelse. (Paa Regimentets Begjering derom, i Stedet for at dem tilforn ere blevne anviiste Qvarterer i de nærmest omkringliggende Bønderbyer). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden paa ro Maii. Island), ang. Arrestanteres Transport sams mesteds (e). Gr. Han har meldet, at, fordi der i Island ingen fuldkommen Bestemmelse har været, hvorledes og af hvem Arrestantere bør transporteres, har tildeels disse faget Anled ning til at bortromme, og tildeels har der om Transpor ten været forskjellige Meninger, ved det man har troet, snart at Almuen, og snart at Sysselmændene som Sagefaldsforpagtere vare dem, som Transporten paalaae. I Anledning af hans derhos gjorte Forslag, og paa det herudi kan haves en almindelig Regel, vorder ham herved tilmeldet: Paagrebne Misdedere, Tugthuus: Sorbrydere og Rømningsmænd samt Arrestanter i Almindelighed bør (d) Er skeet den 7de Junii 1788 saaledes, at Borgerne for dette og forrige Aar nyde Godtgjørelse efter Reglementet af Indqvarteringscassen; men at Forbeickfe Hjelpekatten ei har Sted, efter Prom. 16 Julii 1787. (e) Cfr. Rescr. 17 April 1790. §. 1. 10 Maii. bør transporteres af Almuen, nemlig af Bønder §. 2. §. 3. paa de ved Veien beleiligst liggende Gaarde imod fors holdsmessig Erstatning af de øvrige Bønder i Syfselet, dog de Arrestanter undtagne, som Sysselmandene have at sende til Laugtinget, hvis Transport i Følge med Arrestholdet vedkommende Sysselmænd ved egne Folk selv bør besorge, ligesom og flige Arrestanteres Transport fra Laugtinget bør forblive paa Syssela mændenes Regning; og hvad de Arrestantere angaaer, som ere rømte fra Tugthuset, da vil disses Paagris belse og Transport blive for Tugthusets Regning; hvors hos i Henseende til Transporten for Losgængere, som skal til Tugthuset, den ved Fundatsen af 3 die Martii 1784 anbefalede Erstatning af det Syssel, hvor en saadan Person i de sidste 2 Aar for den længste og meeste Tid har opholdt sig, fan, siden denne Erstatnings-Maade skal have megen Vanskelighed og Tidspilde i Følge med sig, bortfalde, og denne Transport blive for Almuens Regning, især siden Rescr. af 1 Ite April 1781 befaler, at den, der huser Løsgængere eller Andre, skal bøde Rdlr. for hver uge, hvilket, naar det overholdes, formeentlig vil gjøre den attraaede Virkning (f). Disse af Almuen transporterede Arrestanter bør føres, ikke fra Gaard til Gaard, men fra Sogn til Sogn imellem Repstyrer og Repstyrer med bagbundne hænder, og forsynede med fornøden Sølgevagt; og, i Fald nogen Arrestant undviger de Vagthavende, bør disse ansees med Penge: eller Tugthuus Straf efter Omstændighederne, hvad enten Undvigelsen er skeet af Uforsigtighed eller med fri Villie. De af Almuen, som forrette denne Arrestantflytning, kan derfor tillægges 32 St. for en Tingmanne-Leid for hver Arrestant, eller i Forhold dertil, hvor Veien ikke er saa lang. Og, paa (f) Cfr. Rescr. 24 Juni 1789 §. 6. Det det disse Flytningspenge, hvilke Bønderne, der have 10 Maii. forrettet Flytningen, skal opgive for Syffelmanden, bes fraftede af Repstyrerne for det afvigte Aar, fan blive saameget mindre trykkende ved at lignes paa Flere, skal Belobet reparteres paa hele Amtet, efter enhver Bons des Lesegods Tiendehundrede, som for Ligningen tages til Grund, dog at de, som ikke tiende af mere end et Hundrede, fra denne udgivt befries; og hvad der da bliver af enhver Bonde at svare, indcasseres af Sysfelmændene paa næste Mandtalsting, under paaføl gende Execution, og igjen paa samme Ting udbetales til de Bønder, som have forrettet Transporten, saaledes at den hele Sag for det forløbne Aar kan være afgjort ved det næstpaafølgende Mandtalsting. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 14 Maii. Linvæverlauget i Kjøbenhavn ikke maae optage flere mestere, m. v. (g). Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at en 16 Maii. aarlig Pension af 50 Rdlr. af det residerende Capellanie udi Rallundborg maae tillægges Hr. Suhrs og alle efterfølgende Capellans Enker, dog at Hr. Suhr derimod erlægger en billig Kjendelse til den geistlige Enke Caffe efter Biskopens Sigende, (siden hans Enke nyder Dette, som ikkun er Deel af Kaldets Indkomster, uden at han har svaret nogen Ente-Pension). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. 16 Maii. at de for det forrige Saltpeter Compagnies bortsolgte Zuse ibid. i Overskud værende 432 Rd. 80ß. maae til Byens Bedste anvendes, og især til at bevare den ene af Byens Pram Sprøiter fra Forraadnelse, samt at istandsætte den Anden, dog at, om Nogen skul de indfinde sig, som dette Overskud kunde tilkomme, skal (g) Indeholdes i Plac. 22 Maii 1788; see Prom. 23 Martii 1793. 16 Maii. skal Samme igjen af Byen erstattes, til hvis Nytte 17 Maii. 17 Maii. det nu bliver anvendt, (Saasom Ingen i Følge den efe ter Bevilgn. af 15de Septbr. 1786 Beete Indkaldelse har meldt sig). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), àng. den forhoiede Lygte og Spreite-Skats Üdredelse af Stadens Brandforsikrings Caffe. Gr. J Anledning af den fra Directeurerne for denne Casse indkomne Ansøgning om at erholde Kongl. Approbation paa den af Sorietetets committerede Interessentere i Generalforsamlingen den 6te Martii fidil. tagne Beslutning, at den i Følge Rescr. af 24de Nov. 1786 og 27de Juli 1787 foretagne Forheielse i den aarlige Lngte: og Sprøite-Skat, maatte is a 6 Aar udredes af denne Case for de Eiendomme, af hvis første forfiftede Summer er svaret 13 Aars Præmie, meldes herved, at, da det ved den 13de Post af de forbemeldte Brandforsikrings - Casse under 9de Jan. 1769 allern. approberede Forandrings- og Forbedrings-Poster er fastfat, at den aarlig requirerende Lygte og Spreite Stat af Cassen maaè udbetales for de Interessentere, som af deres affurerede Eiendommes ferite forsikrede Summer i 13 Aar have contribueret til dens Fremvert, uden at denne Skattens Beleb er fastsat til no gen vis Summa, eller at det er bestemt, at Saadant alene Fulde forstaaes om Skatten saaledes, som den paa den Tid var lignet: faa følger herafy At den Forhøielse i bemeldte Skat, som Omstæns dighederne have udfordret, og Hans Majestat desaarsag ved bemeldte Rescripter har tilladt at maatte free, af Cassen paa lige Maade maae udredes, som det med Skattens efter forrige Ligning hidtil værende Beløb er steet; og man finder altsaa ikke, at derpaa behøves nos gen særdeles Approbation. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at de paa Græsvagt udcommanderede folkes Cvartere billigen betragtes ligesom de øvrige Tjenestegjørendes, samt Stalderummene, som om Her stene bestandig vare derpaa; og at altsaa Borgerne Kallundborg efter Ansøgning blive godtgjorte fulde Qvarteers og Stalderums-Penge i den Tid Folkene ere paa Græsvagt med Hestene. (Siden Vertene dog i de 3 MaaMaaneder, Heftene ere paa Græs, hverken af Folkenes 17 Mali. vartere eller Staldene kan have nogen Nytte, fordi Fols kene, der udgaae paa Græsvagt, ikke medtage alt det, dem tilhører, men Noget deraf forbliver i Qvarterene) (h). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Fyens 17 Mail. Stift), ang. at 2 Gaarde, af hvis samlede Jors der Noget ligger inden Grendsen af Zabo Sognet, bør til dets Præst og Kirke svare Tiende. Gr. J Anledning af at en Gaard, som ligger i et Kirkes Sogn, har endeel af sit Hartkorn liggende i et andet Sogn, eller hvoraf dog Tiende er ydet til det andet Sogn, og denne Jord ved det Hean eg Stjet, som efter Fælledskabets Ophævelse og udskiftning er fat, skal være kommen til at ligge inden for Grendse-Linien af Nabo Sognet, til hvilket Besidderens Boelfed og gvrige Hartkorn ligger, hae Greve Ahlefeldt-Laurvig gjort Forespørgsel, om den Præst og Kirke, der fer hævede Tiende af denne Jord, skal ogs saa herefter dertil være berettiget? Herpaa meldes, At Sognets Kirke og Præst bar fremdeles beholde Ret til Tiende af alt det Hartkorn, hvoraf de hidtil efter lovlig Adkomst have oppebaaret den. Dg, da det ellers i Henseende til det her in fpecie omhandlede Tilfælde er bragt i Erfaring, at til en Gaard i Brands by i Humle Sogn har lagt noget Hartkorn paa Fodflette -Sogns Fang, hvilket Hartkorns Jord var adspredt paa forskjellige Steder, men ved Udskiftningen blev denne Jord samlet paa et Sted, og for Besidderen* desto større Beqvemmeligheds Skyld udlagt næst ved Skjellet imellem Bransby og Fodslette, saa at Skjels let imellem Fodslette og Bransby eller Humle:Sogn der ved ikke er bleven forandret: saa er saa meget mindre Evivl om, at jo denne Jord, som, endskjønt den tile hører en Gaard i Bransby og Humle Sogn, dog lig ger, ligesom den altid har lagt, til Fodslette: Sogn, og inden samme Sogns Skjel, bør herefter som hidinds til yde sin Tiende til sidstbemeldte Sogn. (h) Cfr. Regt. 4 Aug. 1788. VI Deel 4de Bind. 3 Canc 17 Maii, 5. 1. §. 2. 5. 3.. 17 Maii.

Canc. Pron. (til Stiftbefalingsm. og Bisko pen i Ribe), ang. Delinqvent Omkostningers Ligning, samt ucomplette Hovedgaardes, Præstes geardes og Degneboligers Deeltagelse deri, men Ras sendes og hittebørns Forfleguing at bestrides af Herredscassen.

Gr. For saavidt Amtmanden over Lundenæs og Bov linge-Amter i en Skrivelse har ønsket, at det maatte blive bestemt, om Præsterne ber tilligemed Amtet concurrere til Forslegnings Bekostningen paa rasende Mennesker, Hitte born &c., samt om de ucomplette Sædegaarde bør tage Deel i Amtscassens udgivter, saa og endelig, om Degnes gaardenes Hartkorn ligeledes dertil bor contribuere, mels des herved: inc 0: Under Delinqventpenge bør ikke Amtets Beboere paalignes noget andet Slags Udgivter, end alene de, der medgaae til at paatale Tyverie, Roverie, Drab og mordbrand (i), men at derimod Omkostninger yaa Rasendes (k) og hittebørns Forflegning bør be strides af Herredets Fattigcasse. Ucomplette vedgaarde bør tage Deel i Delinquent-Omkostnin ger lige med Præstegaarde (1) og det contribuerende Hartkorns Beboere. Degneboligers Hartkorn, naar dette er saa meget, at der kan holdes 1 a 2 Heste, fan i samme Henseende ikke fritages for de Byrder, som paaligge Præstegaardenes Hartkorn. og Canc. Prom. (til Amtm, i Lundenæs Bove linge Amter, samt Notits til Stiftbefal. i Ribe), ang. at Amtmanden kan til Actor og Defensor i publiqve Sager beskikke Procuratorer i Bjøbstæ derne (m). Gr. Amtm. har andraget, at han ikke har kunnet formaae Procurator Timmerman til at møde i Retten som (i) See Forordn. 5 April 1793. Des (k) Dog see Rescr. 31 Decbr. 1790. (1) Cfr. Vrom. 3 Movbr. 1787 09 30 Maii 1789. (m) Cfr. Rescr. 28 Oct. 1785 og Prom. 25 Oct. 1788. Defenfor for en af Herningsholms Godses Bender, som 17 Maii. var under Tiltale til Fæstes Forbrydelse, da Timmerman har undskyldt sig for at imodtage hans Constitution i Sagen, deels fiden han boer i Ringkjøbing, og deels da han troede, det ikke kunde blive hans Tour at modtage denne befalede Sag, naar de øvrige Procuratorer Fulle bære lige Byrde med ham. Da det nu vilde foraarsage Sagernes langsommere Gang, om en Amtmand ikke skulde have den Myndighed, enten i de Sager Fd. af 8de Junii 1787 §. 12 berører, eller andre publique Sager, at kunne berikke de af Procuratorerne, som ellers i Amtet udføre private Folks Sager, til Actor eller Defenfor, fordi de have taget Bopæl i Kjøbstæderne: saa meldes, At lige Procuratorer for Eftertiden bør opfylde Hans Constitution som Amtmand, og ei uden vedborlig Straf sidde Samme overhørig, da, i Fald de i Forhold til de øvrige Procuratores formene sig for meget at medtages, de kunne paa behørig Sted ind give deres Besværing. Generalitets- og C. C. Prom. (til Cavallerie Regimenterne i Danmark, og Notits til Kjøbenhavns Commandant), hvorved paa ny igjen. tages den disse Regimenter, i Følge en under 12te Nov. 1763 ergangne allern. Befaling, skeete Intimation, at de i Rigbenhavn anhvervede Recruter skal, førend de blive bortførte, præsenteres for Commandanten; med Tilføiende, at beordre de sig i denne Stad befindende ververe, noie at efterleve den dess angaaende ergangne Anordning, 17 Maii. Rescr. (til Overhofretten i Norge), ang. 23 Maii. Lønningerne i samme Ret. Gr. Som det er bleven foredraget, at ved Generalkrigscommisfair Fleischers og Justitsraad Races Dedsfald i Aa rene 1786 og 1787, ere de dem som Assessorer i Overhef- Retten tillagte Lønninger blevne ledige: saa er funden for godt, At den Fleischer tillagte Løn 900 Rdlr., Races 500 Rdlr. og de Kammer Junker Raas tillagte 200 Rdlr., fra den Tid han blev entlediget fra Overhof 3 2 Retten, 23 Maii. Stetten, skal inddeles til de øvrige Assessorers Løns Fore bedring, saaledes, at fra Fleischers Dødsdag den 1 ode Febr. 1786 tillægges: 1) Justitsraaad Gram, sem er den ældste Assessor i Retten, og hidtil har havt 700 Rdlr. Gage, 200 Stblr., saa at han i alt nyder 900 Rdlr.; 2) Justitsraad Steen, som nu har 700 Rdlr., 200 Rdlr., og altsaa herefter ligelebes 900 Rdlr.; 3) Assessor Salsen, som nu har 500 Rdlr., tillægges 300 Std., og saaledes herefter 800 Rd.; 4) Assessor Zielsen, som nu ingen Løn har, maae tillægges, i Følge hans Bestalling, den nederste Assessors Løn 200 Rd. - Fra Baaes Dod den 1ode Martii 1787 maae tillægges af hans havte Løn 500 Nolr.: 5) Kammer Junker von Ross, som nu har 400 Rdlr., 300 Relr., altsaa fra den Tid 700 Rdlr. De øvrige 200 Rdlr. Skal tillægs ges Assessor Zielsen, saa at han fra den Tid af mane nyde 400 Rdlr.: 6) de 200 Sidlr., som Kammer-Jun fer Ross har havt, fal, fra den tid han gik ud af Retten, nemlig den 28 de Martii 1787 tillægges Hof= Junker Rosenkrants. Men, som bemeldte Justitse raad Gram, efter hans gjorte Ansøgning, den 16de Jan. sidstl. har formedelst Alderdom og Svaghed erhols det sin Dimission fra Overhof-Retten, saa bliver hans tillagte Løn 900 Rofr. end videre at inddele saaledes: at Assessor Zielsen endnu fra den Tid af tillægges 100 Rdlr., og Hof Junker Rosenkrants 200 Rdlr. Derhos anordnes, at de bestandige Lønninger i Overs hof Retten skal for Fremtiden bestemmes saaledes: 1) En Gage paa 900 Rdlr. 2) En Gage paa 800 3) En Gage paa 700 4) En Gage paa 500 5) En Gage paa 400 Og, som der saaledes endnu bliver til Deling imellem 2 113 2 nye Assessorer 600 Rdlr., hvoraf Assessor Sons, som 23 Maii. under 9de Hujus allern. er beskikker til virkelig Assess sor, nu erholder de 300 Rdlr., saa sal herefter for yden Justitiarius være 7 lønnede Assessorer (n). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Tronds 23 Maii. bjem Stift), ang. en Stiftsrevisor for dette Stift. Gr. Af deres Skrivelse til Cancelliet er refereret, at det formedelst deres mange andre og vigtige Embedsforretninger ikke er dem mueligt, selv at revidere og igjen. nemgaae de mange Regnskaber, som vedkomme de i Stif tet værende publiqve Midler af alle Slags, hvis Beholdninger aarlig vore, og, tilsammenregnede, udgjøre med Jordegods og Herligheder nogle Tender Guld; anholdende besaarfag, at maatte antage en Person, om hvis Due lighed, Ordentligbed og Redelighed de kunne blive forvis sede, der under Navn af Stiftsrevisor kunde til deres Decifion revidere alle Stiftets publique Regnskaber, og under deres Opsyn holde dem i behorig Orden, samt indfordre dem i tilfælde af udeblivelse, med videre, alt efter den Instrux, som de, der i al Sald sal staae til Ansvar for de publiqve Midlers Bestyrelse, til ham udskæder; hvorhos de og, hvad Lønnen angaaer, have indstilt, om den antagende Revisor maatte for hans Meie og Arbeide nyde 1 pro Mille af Stiftelsernes Midler eg Beholdninger, hvil fen Udaivt ikke vilde være til Afsavn i Capitalerne, men tjene til Panternes nøiagtige Control, og vedkommende Regnskabsføreres betimelige Expedition; ligesom St. og B. og have forpligtet sig til aarlig til det danse Cancele Jie at indsende summarist Extract af bemeldte Stiftelsers Regnskaber, efter en af dem til Approbation indsendende Formular. Zhi bevilges, At Stiftamtmanden og Biskopen paa ovenanførte Vilkaar samt deres eget Ans og Tilsvar, maae antage en Stifts Revisor for det dem anbetroede Trondhjem- Stift; dog maae ham ikke tillægges mere end 300 Rd. aarlig (0), i Fald den foreslagne I pro Mille fulde overs ftige den Summa. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sjel: 24 Maii. land), ang. at Hosekræmmerne i Helsingser ikke 3 3 (n) Cfr. Rescr. 25 Martii 1791. (o) See Rescr. 13 Aug. 1799, D. §. 3. fan 24 Maii. fan formenes at handle med alle Slags indenlandske eller hjemmegjorte uldne og linnede Vare, saavelsom indenlandske Strømper, Huer, Haandsker, Filter og Mutumer; saameget mindre som Saadant allerede er tilladt Hosekræmmerne i Kjøbenhavn, og Indskræns kelse heri vilde være til Tab for de Fabriqver, der afgive sig med disse Vares Forarbeidelse: dog bør denne Tilladelse ophøre for dem, som herefter maatte befindes at befatte sig med forbudne fremmede Vares Forhand lina. (Saasom de have andraget, at de bestandig og uden nogen Anke have dreven Handel med anferte Bare; men at de befrygte, at Kjøbmændene i Tiden skulde søge at formene dem endeel af denne Handel). 24 Maii, 24 Maii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Aarhuus og Ribe), ang. at den i Skanderborg, liggende Eskadron af det flesvigske Rytters Regiment, efter Kongelig Resolution af 2den Hujus, i næstkommende October Maaned maae forlægges til Veile (P). Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimens terne), ang. Notice til den civile Øvrighed fra afgaaede Officerer, om de have enten Vartpenge eller Affreed. Gr. Til Efterretning for de civile Rette i Hertugdøme mene Slesvig og Holsteen, har det tydske Cancellie fun den fornødent ved en almindelig Anordning at lade bekjendtgjøre, at de paa Vartpenge faaende Officerer frems deles henhøre under det militaire Foro; og, da ved sam me Leilighed, efter Overlæg med dette Collegio, er bleven fast fat, At enhver Officeer, som herefter enten afgaaer med Vartpenge, eller erholder Afskeed, skal være pligtig der, hvor han tager sin Bopal, og faa ofte han forandrer Samme, at tilkjendegive Stedets Øvrige hed, hvad enten han endnu staaer paa Vartpeage, eller aldeles fra Militair-Etaten er ferafskediget: saa bliver (P) Cfr. r m. 23 Aug. 1788. bliver Saadant herved bekjendtgjort, for derom, naar 24 Maii. Casus indtræffer, at underrette den Afgaaende, og intimere ham at holde sig denne Forskrift efterretlig. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), 30 Maii. ang. at Chirurgus Flemmings Hustru maae ana tages til Jordemoder i Lysted med en aarlig Løn af 20 Rdlr., som af Byfogden skal lignes paa Byens Indvaanere. (Saasom der i endeel Aar har manglet en duelig og eramineret Jordemoder, hvorover adskillige baas de Modre og Fostre bave sat Liv og helbred til, men Byfogden har mod denne Len formaaet hende dertil, som har aflagt Examen). Canc. Prom. (til Generalitetet), ang. Land- Officerernes Møde i Inquisitions Commis fionen. Gr. Efter Fd. 30te Decbr. 1771, S. 1, al der af hvert Regiment, som garnisonerer i Kjobenhavn, mede en Lieutenant i denne Commission. Men, da Justitsraad Pizzler bar andraget, at Officererne ikke forrige Aar mødte i Commissionen fra medio Maii til medio Junii, formedelst deres yderlige Ererceringer, hvilken udeblivelse igjen i Gaar indtraf: saa, siden de Officerer, som have Sæde i Jnqv. Commissionen, formodentlig, saalænge Dette varer, ikke commanderes til anden Tjeneste, 31 Maii. Anmodes Generalitets: og C. Coff. at ville foranstalte, at bemeldte Officerer tagttage deres Pligter, da Forretningerne i Inqv. Commissionen ei taale Op: là hold (9). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Udgiveren af Ribe-Adresse Contoirs- Avis ikke i sine udgivende Blade og Aviser maae indføre nogen eller andre 27yheder og Efterretninger om det fyrstelige of i Horsens, end hvad som af of chefen bliver begjert derudi at indrykkes, eller som steer med hans foregaaende Tilladelse. (Saasom det er fornummet, at i denne Avis er bleven indført Adskillige ang. benævnte Hof). 34 (y) See Prom. 21 Junii 1788. 23. 31 Maii. 31 Mai 6 Junii.. 6 Junii. 6 Junii.

B. G. N. og Generaltold Kammer-Circ. (til Tole derne), hvorved meldes, at det i Zeustadt for C. P. Sahiman og 5. Sus privilegerede Sæbesyderie forts sættes med lige Frihed af benævnte Sahlman og Joh. C. Melman, hvilken Sidste er ganen ind i Anlegget i Stedet for us (4). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Fridericia Vognmænd maae nyde samme Bea taling for Befordringen som Vognmændene i Horsens. og Beile, nemlig for Milen 3 Mk. 12 St. om Some meren og 3 Mk. 4 Sf. om Vinteren (s). (Eftersom Magistraten har andraget, at formedelst de forrige dyre Naringer og den i Samme værende almindelige Foder- Mangel, geraadede det i Byen værende Vognmandslaug i faa fattige Omstændigheder, at det ikke kunde holde de fornødne Hefte, og følgelig ei heller bestride den forefals dende Befordring med Reisende, men gif saaledes reent overfor, at Magistraten faae sig nedt til, indtil videre, at ligne de forefaldende Befordringer paa den Deel af Byens Indvaanere, som holde saadanne Heite og Vogne der kunde bestride Kiorselen, hvilken Ligning af Stifts amti. blev approberet, men medfører megen Uleilighed og Besværlighed, ifær for de Judvaanere og Embedsz mænd, som alene holde heste og Vogne for deres For noielse, hvilke det er ubehageligt at gjøre Vognmands reiser, naar de ofte helst ville selv bruge deres Heste og Vogne; og paa det Magistraten igjen med Tiden kay faac et Vognmandslang der i Byen oprettet). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at Vognmændene i Hobro maae for de Reisendes Befordring lade sig betale det Samme som Vognmændene i Viborg ved Befal. af 4de Jan. H. a. er vorden tilstaaet, nemlig af Miten om Sommeren 2 Mf. 12 Sf. og om Vinteren 3 af. 4 St., samt i Forspand Deel mere. (Efter deres Ansøgning). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiansand), ang. Brandvæsenet i Eggersund, Mandal, Slekkefjord og Sahrsund. (r) Forandret ved Circ. 23 Jan. 1790. (s) See Prom. 11 Junii 1791. Gr. Gr. Af General-Land-Deconomie- og Commerce-Collegii 6. Junii. Skrivelse til Cancelliet erfares, at, efter at Indbyggerne i Eggersund under Stavanger-Amt havde begjert, at faae deres Gaarde og Huse indlemmede under de norske Kiebs Stæders Brandforsikring, og til den Ende til behørige Stes der havde indsendt fornødne Larationsforretninger over Bygningerne, er det befundet, at endeel af de fornøden eragtende Brandredskaber endnu manglede, ligesom og endeel af Indbyggerne igien have begjert at blive udsets in y tede af Brandforsikringen, for at undgaae Bekostningen paa disse Brandredskabers Anskaffelse; men, da de Inds vaanere i Almindelighed, hvis Huse ikke ere indlemmede i Brandforsikringen, have i Tilfælde af Ildebrand den samme nytte af de affurerede Huses Brandredskaber fouz disse selv, saa befales hermed, At de Omkostninger, som maatte medgaae saavel til de fornøden eragtende Brandredskaber som andre nødvendige Indretninger ved Brandvæsenet i fornævns te Eggersund samt i Mandal, Slekkefjord og Sahr fund, skal af Stedernes samtlige Indvaanere saa og af Ritkerne eller deres Eieve, efter derover gjørende Repartition, udredes under Udpantnings.Evang; og for at bestemme, hvilke og hvormange Brandredskaber, der maatte behøves, eller hvad andre Indretninger der kunde ansees nødvendige, skal de der til, saavelsom til Ligningen af Omkostningerne at afgjøre, paa hvert Sted være en bestandig Brand Ret, som skal bestaae af Amtmanden, Sorenskriveren og nogle af de fornems meste Indvaanere, hvis Forretninger derefter til Stifte amtmanden skal indsendes, for derpaa at erholde Kongl. Approbation. Canc. Prom. (til enhver Stiftbefalings: () 7 Juni og Amtmand i Danmark), ang. saavel ved indes værende Aars Udgang, som og herefter aarligen at ind fende til Cancelliet en Fortegnelse over de under hans Jurisdiction i samme Aar sluttede, saavelsom fra fors rige Haringer aabenstaaende og usluttede Skifter, inds rettet i alt efter det herved følgende Schema (u). (Sag 3 5 (t) Dog ei til Stiftamtmanden over Gielland, (u) See Rescr. 6 Febr. 1789 med Noter. I 7 Junii. (Saasom det, for at paasee, at Stifterne overalt ordent ligen behandles, og ikke uden Nodvendighed opholdes, an sees fornedent, at, ligesom det ved Rescr. af 13de April 1764 er befalet, at fra Kjøbstæderne skulle indleveres aar lige Stifte Ertvacter, saadanne Fortegnelser ogsaa fra Amtmændene over de af dem under Hænder havende Skif ter maatte indsendes til Cancelliet, for at igjennemgaaes og revideres). 7 Junii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), ang, at de Fattiges Inspecteureri Hinds 7 Junii. 7 Junii, Herred bar antage under deres Administration en Cas pital, legeret i forrige Seculo til Stadil Sogns Fattige af L. J. Sondervang, og sørge for Sammes sikre udsættelse, paa det den fremdeles kan bevares disse Fattige i til Bedste (v). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), ang. at det viborgske Regiment med den Samme anviste store perceerplads (naar det forholder sig saa ledes rigtigt, som Byens eligerede Mænd i Ansøgning om Befrielse for at levere Regimentet en daglig Exer ceerplade, have, andraget, at den ikkun Miil fra Byen er beliggende) maae være fornoiet saavel til den daglige Exercice, hvortil desuden beqvemme Pladser i Byen skal findes, som i Samlingstiden. Canc. Prom. (til Amtmanden i Kalls-Amt), ang. Sagfereres Udnævnelse for Bønder, som tiltales til Fæstes Forbrydelse, samt Hines Befor dring. (Gr. Han har forlanget Cancelliets Resolution, hvorle des han, siden ingen beskikkede Procuratorer opholde sig i det ham anbetroede Amt, skal forholde sig i Henseende til de frie Procuratorer, som i Følge den 12te s. i Forordn. af yde Junii 1787 skal af vedkommende Amtmand beskik kes de Bender, som of deres Husbonder tiltales til gæstes. Forbrydelse, samt disse Procuratorers Befordring. Naar ingen beskikkede Procuratorer i Amtet fin des, kan dertil bestikkes saadanne Personer, som efter Ame (v) See Prom. 12 Decbr. 1789.1 (0) Amtmandens enten almindelige eller specielle Constitu. 7 Junii. tion lade sig bruge til private Sagers Uldførsel; men, skulde heller ingen Slige findes i Kalle-Amt, maae der of Stiftamtmanden requireres en af de i zjo Kjøbstæderne værende Procuratorer, som dertil af bam conftitueres: og bør den i lig Tilfælde befalede Procurator nyde fri Befordring af den Bonde, hvis Forsvar han er, om hans Leilighed Saadant tillader, men i andet Fald af andre under Godset henhørende Bønder, eller fra Amtet ligesom i publiqve Tilfælde (x). Canc. Prom (til det Nordre Bergenhuus Amt), 7 Junii. ang. at Sorenskriveren udi Ytre og Indre- Sogns Fogderier ber, ligesom af andre Sorenskrivere skeer, lade Sorelovspengene følge med de desangaaende til Fogden aarlig afgivende Designationer. (Saas som der i Fogderiets Contributions-Regnskab for Aar 1784 ingen Forelovspenge af 2 Arveparter vare beregnede, og Soren Friveren i Erklæring formener, at det er Fogdens Sag, Samme at indfordre; men Sorenskriveren lige med enhver anden Overfermynder med sin Defignation er forbunden at lade følge Beløbet af dens indeholdende Fore lovspenge). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), 13 Junii. ang. at Borgerne i Skive maae for de Reisendes Befordring lade sig betale det Samme som under 4de Jan. sidstleden er tilstaaet Vognmændene i Viborg, nemlig om Sommeren 2 Mf. 12 Sfill: og om Vinte ren 3 Mk. 4 Still. af Milen. Rescr. (til Stiftbefal. i Aggershuus Stift), 13 Junii. ang. at, ligesom alt Marqvetenterie ved Bryggene i Christiania under 14de Martii sidstasvigt er afskaffet, saa skal og Saadant ligeledes være ertenderet til Bryggene i Bragernæs, saa at ingen Borger eller Indvaaner samme steds maae herefter befatte sig med noget Marqvetenterie ved Bryggene der paa Ster (x) Sea Fd. 24 Julii 1789. det, 13 Junii. det, men Saabant skal være albeles ophævet; og skal Host 13 Junii. Byfogden som Politiemester dermed have nsie Opsyn. (I Anledning af den fra Stiftamem, til Cancelliet indfendte Forestilling fra Magistraten i Christiania og endeef Borgeve i Bragnæs, hvorudi disse have anholdet om, at den ved Bryggene i bemeldte Bragnæs i nogle Aar brugte Sfit, at endeel Marqvetentere sammeffeds have falholdet Mad og Drikke-Bare tilligemed Brændevin, maatte blive ophævet og forbudet, for at forekomme den derved givne Anledning til Forførelse til Fylderie og andre faster for Arr beidsmanden og ungdommen, saavelsom den Farlighed af Ildebrand, Byen er udsat for ved Kobaksregen med videre, især da Borgere i Nærheden af Bryggene ere boende, som udsælge de behøvende Fornødenheder af Mad- og Drikke Vare, og følgelig ved ligt.Marqvetenterhold udi deres Næring blive fornærmede). Confirm. paa Testamente under 28de Martii 1788 af Mad. Anna Schram, sal. A. G. Nit ters, i Bergen, at hendes Efterladenskab, naar 600 Rdlr. til yndlinge, samt hendes Gjeld og Begravels ses Omkostning ere fradagne, skal efter hendes Dob tilfalde og aldeles tilhøre de 4 ældste Fattiglemmer i bet saa kaldte Enke: Fattighuus ved Stadsporten i Berz gen, til dets sædvanlige Forstander udtalles, og siden af ham alletider besorges paa diente imod rescriptmess figt Pant udsat, samt Renterne til hvert Aars Jules boitid, i 4 lige Dele reparterede, leveres dem, hvilke skal have og nyde hver ligemeget med Part deraf, liges som og ellers, naar nogen af bemeldte 4 eldste fattige Enker dser, da successive igjen i Sammes Sted skal indtræde den eldste af de øvrige Enker i bemeldte Fats tighuus; og ved det Ord Ældste stedse skal forstaaes ikke de Eldste af Alder, men de Elofte Lemmer i Fattighuset; hvilket saaledes in perpetuum skal cons tinuere under Navn af det Schramte Legatum, samt under Til og Opsyn af Magistraten saavelsom og den høie Direction paa Stedet, til hvem Forstanderen for dette Ente: Fattighuus hvert ar skal aflægge ders for behorig Rede og Rigtighed, samt stage til Ansvar med med videre, ligesom for de andre publiqve Stiftelser i 13 Junii. Byen er allern. foreskrevet. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøben: 14 Junii. havn), ang. Tvistigheders Paakjendelse mellem Srimestere og deres Soik. Gr. Frimester Weruqvemager og Haarfjærer 2. G. Flo Berg af Khavn, som har tilladelse at holde 2 Drenge i fære, og endnu at antage 2 Andre to Aar for de Forftes Tid udløber, har ansøgt at maatte nyde de samme Rettigheder, som andre Laugsineflere have over Svende og Drenge, naar de skulde forsee sig imod de værende An ordninger, saa at de maae frade under Politimefters Kjens delse til Strafs Lidelse, hvilket er blevet ham negret, paa Grund af, at Supplicanten ikke er Meftet i noget Laug. I saadan Anledning meldes, At alle de Tvistigheder, som maatte forefalde saa vel imellem Peruqvemäger og Haarstjærer Floberg paa den ene og hans i Lære havende Drenge, imedens de lære, paa den anden Side, hvad enten han eller de maatte flage, og hvad enten Klagen maatte angaae des res Tjeneste som Tjenestetyende, eller deres Arbeide og Opførsel som Haarfjærer og Paruqvemager Drenge, bør ved Politiekammeret antages og paakjendes, saa velsom og fot alle dem, der ere i lige Tilfælde som han; derimod, dersom ved Lære:2arenes Ende nogen Tvist Fulde opkomme om den imellem dem indgaaede Contracts Opfyldelse, da henvises Sagen til or dentlig Lands Lov og Ret. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 14 Junii. ang. at foranstalte, at der til Odense: Skovby og Lunde Scham-gerreders Tingstues Varme aarlig Bliver af Herrederne leverede 24 Læs forsvarlig og god Torv, som kan inddeles sogneviis at levere. (Efter al Herredsfogdens Begjering, til fornoden Vintervarme for dem, som have ved Linget at forrette, ligesom til andre Tingværelser skeer; og da samtlige Proprietairer ei alene finde dette nedvendigt, men endeg ere enige i Stuens Forsynelse med fornævnte Qvantitet aarlig efter Cour 99 Omgang fognevis i Herrcderne). Cane 14 Junii 14 Junii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. at Annergaarden i Seem, som bortfæstes til Bønder, og beboes af en Bonde, bør, saalænge mynstringen af det riberste Infanterie- eller andet Stegis ment skal skee ved Ribe, tage forholdsmessig Deel i den overordentlige Natural-Indqvarterings Byrder. (Siden fra Haderslevhuus-Amt (y) Intet derimod haves). Canc. Prom. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. Skorstenenes Opførelse i Holstebro. Gr. Brand-Inspecteuren i Holstebro har andraget, at det altid har været brugeligt der i Byen, at Beboerne for det meefte have opført den Deel af deres Bagerovne og Skorstene, som staaer i Huset, af Leer- og Vindtørre Steen, og det verste, som gaaer igiennem Huset, af brændte Steen, hvorved ingen ulykkelig Ildsvaade nogen Eid er opkommen; men at han, som i Følge Brandfd. af 24de Jan. 1761 skal bave Indseende ined, at Skorftene og Oune opføres efter Sammes Bydende, ei tor giøre sig deelagtig udi, at Saadant overtrædes, hvori mod det dos vil blive fast umueligt, især for de mange fattige Indvaanere, at opføre Alt fra Grunden af med brændte Stene. Thi meldes herved, At man efter Omstændighederne intet har imod, at Beboerne i Holstebro, som enten af ny opføre eller lade reparere deres Skorstene og Oone, ligesom hidtil fra gammel Tid er skeet, dog under Brand: Inspec teurens Opsyn, opføre Samme af Leer- og Vindtørres Steen, naar Skorstenene i den øverste Deel opmures af brændte Steen 2 Alen under Menningen i huset, Indu og 5 Quarteer udvendig: og skal de, hvis Skorstene ikke saaledes befindes, være pligtige, inden en vis Tid at forandre Samme under Mulet efter Brandfororde ningen. D 20 Junii. Neser. (til Directeurerne for Frideriks Hospital), ang. Antallet af de Syges Indtagelse i samme Hospital. Gr. Direct. have nedlagt deres allerunderd. Zakfigelse for de Hospitalet tillagte, men i endeel Aar savnede, norske (y) Derunter ligger Annergaarden. Poste Post Intrader, samt at det er fritaget for den fri Jorde: 20 Junii. moder Stiftelse, hvorved spares 2 a 3000 Rd., som denne har modtaget over dens egne Indtægter; og indsendt en Beregning over Hospitalers Inbteater og udgister for et Aar, af hvilken det erfares, at det nu indtagende Antal Gnge ifte tan underboldes af de havende Indtægter, boortil Direct. anføre Narfagen at være, at der af de Hospi talet tillagte Indtægter Tid efter Anden ere inddragne i de Kongelige Caser forfielliae Summer, nemlig: a) efter den angaaende Post - Intradernes nedsatte Commissions Udfindende er Hofpitalet afdraget af de norske post Ju trader indtil Maret 1784 09 i Kongens Caffe indleveret 101370 Rdlr. b) Rort Intraberne, bid Granping er op rettet alene for, og givet til ospitalet, har foruden de 5000 dr., som det aarlig har faact, indbragt fra 1773 til 1787 inclusive i 16 Mar omtrent 2400 Rdlr. mere aarlig, som udaior 36000 Rdlr., booraf Hospitalet fra 1779 8 Mar bar facet i alt 9600 Rd., følgelig forbleven i den Stgl. Eaffe omtrent - 264c0 Tilsammen 127770 Rdlr. hvoraf de aarlige Renter vilde raadé Bod paa den nærvæ rende Trang, boilsee Direct. dog nu for Tiden ikke ville anholde om at faae udbetalte, men forinden giere alle muclige gorseg, hvorvidt det bliver gjørligt at bringe Ind tægterne og Udaivterne til nærmere Balance; til hvilken Ende Direct., siden Rescr. af 1ode Dec. 1772 fastsæt fer, at der i Hospitalet maae indtages faa mange Syge som dets Indkomster tillader efter Directionens Stionnende og Sigende, for det første have nedsat det Antal betalende patienter, som i nogle Mar har været 50, hvilke for Cuur og ordinair Soft betale 9 Mt. ugentlig, men fofte Hospitalet omtrent 16 Mt., saa at paa Hver tabes næsten 7 ME. ugentlig, til 30, hvilke efterhaanden indtages, samt paa Grund af foranførte Refeript, og for at kunne tjene dem af Publico, som det maatte være om at gjøre at faae en Syg ud af deres Huus, samt vil og kan betale for den i Hospitalet, foict den Anfalt, at Saadanne strax uden Ophold kunne faae deres Syge ind paa bedste kost i felleds Stuer for 3 Rdlr. ugentlig, som er det nærmeste adestes Betaling: ved hvilke For andringer Direct. dog ikke tor haabe at faae fparet de endnu manglende 5 a 6000 Rdlr. aarlig, medmindre de Fattiges Antal, som nu er over 1600 aarlig, eller 170 ugentlig, nedsættes omtrent 50 ugentlig, der vilde være over soo mindre end hidtil aartia, hvilket Direct. ansee faa meget mere bercenkeligt, som allerede mange Ansesere omkomme i yderste Elendinbed, inden deres Tour kommer til at blive indtagne, og Flere da nukelia vilde fætre Livet til; men derimod formode, at Kongen efter udfordrende Nod og Omtændigheder enten allern. tilde- Ter 20 Junii, ler Stiftelsen Renterne af dens Capitaler, som ere inds. gangue i Allerboissammes Caffe, eller i det mindste saa meget, som den heilig maatte trænge til, i Følge saavel Jndskrænkningens ufuldkomne Bieknina, som om en eller anden üheld eller Aftagelse i de nu til Grund Tagte Hos ved-Indtægter skulde møde. 20 Junii Efter foranførte Omstændigheder og Forslag appro Beres: 1) at der, i Steden for 50, nu ikkun 30 betan lende Patienter skal indtages i hospitalet for 9 Mt. ügentlig paa den almindelige Rost, og at altsaa de Flere af denne Klasse, som melde sig, antegnes som Exspectanter, og bie efter deres Tour: 2) at hvem, som ikke vil bie efter deres Tour, men forlange at indtages strap uden Ophold, maae dert foies saaledes, at de indtages paa bedste Rost i Felleds-Stue, og derfor betale 3 Rdlr. ugentlig, som Skabesløsholdelse for Hospitalet, dog uden siden at forflyttes i 9 Mk. Clas sen paa ordinair Kost, hvilket vilde opholde de dertil antegnede Exspectanter længere fra at indkomme, fordi de ikke ligeledes formade at betale 3 Rdlr., for paa bedste Kost strax at indtages: og 3) at de nu gratis indtagende 170 Fattige vedblive uben Formindskelse i Antallet indtil videre, og til det erfares, hvad disse Forandringer spare, hvorefter det indberettes, hvorme get der endda maatte mangle aarlig, til det hele at vedligeholde. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Christiania), ang. at 2 Gaarde, Gismerviig og Haaslo, som Hver beboes af 2 Opsiddete, skal herefter, naar Naas dens Naret i Skjold Kald er til Ende, hvad præstes lige Forretninger og Rettigheder angaaer, alene hen* lægges til Augvotesnæs: Rald, (hvilke 2 Præstegjeld Gaardene hidtil alternatim have sognet til, der, efter An dragende fra Præsten til A. i en Ansøgning har forvoldet Morden og Uleilighed. 2012 Rescr. Rescr. (til Videnskabernes Selskab), ang. 20 Junii. Instrumenter og Indkomster til Observatorium paa Island. Gr. Kongen er bleven refereret, at det paa Vardøhnus Fæstning hidtil værende Observatorium nu indaaaer, som der ikke længere nødvendig. J Anledning af Skrivelse fra Vid. Selfabet, med derhos fulgte Forslag fra Justitsraad og Prof. Bugge, bevilges, At Observator Rasmus Lievog paa Island, som ikkuns har 100 Rdlr., samt ved Duelighed og Flid har gjort sig fortjent, maae tillægges de 100 Rdlr., som Observator paa Bardohuus har havt, samt at han, siden der paa bemeldte Island ikke befindes noget andet Instrument til Middagens Bestemmelse, end det forhen paa Observatorio i Khavn værende Rota meridiana, som nu næsten skal være aldeles ubrugeligt, maa sendes et nyt Transit Instrument paa 3 Fod, hvis Bekostning 100 Rdlr. maae tages af de norske Auctionspenge; hvorhos og tillades, at der af de fra Vardøhuus nedkommende Instrumenter maae til Is land udtages, hvad der kunde behøves, og som især for modes at være en to Fods Qvadrant, en Dollønds- Kikkert og et Uhr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 21 Junii. ang. Salariets Deling for Auctionsskjøder, og om Auctions forretningers Beskrivelse til Skifte= 2cter. Gr. By og Herredsskriveren i Rudfjobing har forespurgt, om han ikke tilligemed By- og Herredsfogden bor udsæde Auctionsjøder, og med ham dele de for samme erlæge gende Omkostninger, samt om ikke Auctions Forretnin gerne i Sterv og Fallitboer af bam skal gives heffreven til Stiftebrevets Bedheftelse m. v. I saadan Anledning meldes, at, da det ved Forordn. af 4de Martii 1690 et fastsat, at Byfogderne i Kjøbstæderne samt Herreds- og Birkefoaderne paa Landet tilligemed By: Herreds- og Birke Skriverne fulle forvalte de forefaldende Auctioner, hvilket ved Forordn. af 19de Dec. 1693 er igjentaget; det og ved Cancelliets Resolution af 12te Novbr. 1774 VI Deel 4de Bind. 2f a er 21 Junii. er beffemt, at, hvor ingen aparte Auctions Directeurer findes beskikkede, vil det tilkomme Fogderne og Skriverne 21 Junii. i Kiøbstæderne og paa Landet conjunctim at udskæde Auce tionssjøder: Saa fan der ingen Tvivl være om, at det ved Plac. af 28de Movbr. 1781 for Auctions Skjøders Udstas delse bestemte Salarium maae deles imellem vedkom mende Fogder og Skrivere. I Henseende til den 2den Post af Byskriverens Forespørgsel, da bør Skiftes Acterne ikke til Udgivternes Foregelse i Sterv og Fale. litboer vidtløftiggjøres ved Auctionsforretningernes Beskrivelse; men derimod bør en Attest under Auce tionsforvalterens Hænder om Auctionens fulde Beløb (medmindre vedkommende Arvinger eller Creditorer bes gjere Auctionsforretningen beskreven) være aldeles tila strækkelig. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), indeh. nærmere Bestemmelse om Qvartere i Rjøbstæderne for Landmilitie Seffionernes Depute rede ic Gr. Byfogden udi Warde har, i Anledning af de Vans skeligheder, som have modt ved at efterkomme Cancelliets Skrivelse af rode Martii 1787, der tilholder, at der uvegerlig skal anvises fri Qvartere, saavel for Krigs- og Land- Commiskatren, som for de Officerer og Medhavende, der til Sessionerne og i andre Embedsforretninger maae reise, begjert Resolution paa følgende Poster, 1) om ikke Enhver, som i saadan liden Kjøbstæd har de til slige Qearterer udfordrende Værelser, hvad enten han er Procurator, Stempletpapiirsforhandler, Brand-Inspecteur eller Andet, naar han alene bruger borgerlig Næring, bør tage imod dem, Magistraten anviser ham til Logis, dog at det gaaer omkring, naar Flere have Leiliahed? 2) Hvad Tvangsmid del, Magistraten i Vegrings-Tilfælde made bruge? 3) Om de Herrer Deputerede og Medfølge ogfaa fkal nyde fri var terer ved Gjennemreise fra Seffionen i de nordlige Kieb-

  1. æder, eller til Samme, om end ingen Seffion var i Varde,

eller naar de ellers i Kongelig Tjeneste der maatte ankom. me? 4) Om Ovarterene saaledes skulle være beffafne, som Regl. af 8de Maii 1775 9. 3 har bestemt for dem, der ei have Huusholdning, eller om de skal modtages saaledes som de kunne falde? Herpan meldes, t At Enhver (undtagen de Kongelige Embedsmænd 21 Junii. og Geistligheden samt Brand Inspecteuren) saavel Procurator som Stempletpapiirs-forhandleren og enhver Anden, som driver borgerlig æring, bot tage imod Latural Indqvartering, naar Øvrigheden finder fornødent ham saadant at paalægge, under vil faarlig Mulkt fra 2 til 10 Rd. til Byens Fattig-Casse efter Omstændighederne samt vedkommende Stiftamtmands Resolution. Forresten viser forberørte Cancel liets Skrivelse af 10de Martii 1787, at Stædernes Øvrigheder bør efter Krigs- og Land Commissairens Anviisning uvegerlig anvise fri Qvarteer saavel for ham som de Officerer og medhavende, der til Sessios nerne og i andre Embedsforretninger maae reise, saa at det 4de Spørgsmaal derved er besvaret. Og i Henseende til Qvarterenes Beskaffenhed, da bor Ved= kommende som hidtil være fornoiede med de Ovartere, Øvrigheden efter Byens Leilighed formaaer at anvise, naar denne bestræber sig for, at Samme bliver saa convenable som mueligt. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, og Bisk. 21 Junii. i Viborg), ang. at det Stiftsprovsten udi Viborg pro officio i Birkebek By tillagte Gods bør være berettiget, Herefter som tilforn at nyde fri Græsning, Lyng og Torveskjær paa Viborg Byes gede østen og nerden for Beffen. Saasom det af de med Hr. Stiftbes falingsmandens Skrivelse af 1ste Maii sidst. fulgte Docus menter, betreffende den imellem Viborg-Byes Magistrat og eligerede Mænd paa Byens Begne paa den ene, og Stiftsprovsten paa den anden Side opkomne Tvistighed. om den Sidstes forbemeldte pro officio Sirfebek tillagte Gods er berettiget at nyde fri Fædrivt, Torvegrovt og Lyngslæt paa den til Byen grendsende Viborg Gede Miil fra samme By, er klart, at denne Hede er Viborg-Byes Jord og Eiendom, men det og paa den anden Side er aabenbart, at Bønderne i Kirkebek har længe før dette Seculum, og indtil nu bestandig upaatalt brugt visse Strækninger af denne Hede til Fædrive, Torveskjær og Lyngslæt, og Lo- Mens 5-5-2 byder, at man saavel paa Brug som paa a2 Eien 21 Junii. Eiendom kan fange Hævd, hvorfra Kiøbstæd-Jord paa in gen Maade er undragen; det og tillige sees, at Wiborg-By 21 Junii. 27 Junii. Maret 1732 har moveret samme væftion imod alle Lodd eiere i Kirkebet, men, efterat det ved Tingsvidner var be vist, at denne Byes samtlige Beboere som meldt have for dette Seculi Begyndelse havt fri Drivt og Grovt often og norden Beffen, frafaldet Sagen og de gjorte Forbudde, hvorefter Kirkebek Byes Græsning, Lyngslæt og Torveskjær er vedbleven indtil denne Dag, hvilken Bruas-Ret og for Provstens Gods er heel betydelig, men for Viborg ei kan være synderlig magtpaaliggende; samt da Stiftbefas lingsmanden paa Byens og Stiftsprovsten paa egne Wegne herudi har anholdt our Cancelliets Decision, den de hellere vil underkaste sig end en Dom). Generalitets- og C. 2. C. Prom. (til Commans danten i Kjøbenhavn), ang. at give de i denne Stad garnisonerende Infanterie-Regimenter tilkjende, at, da Forretningerne i Jnqvisitions Commissionen ingen Ophold taale, saa maae de Officerer, som beora dres, derudi at have Sæde, stedse og uafbrudt vedblive i Samme.. (Anledning af de fra Regimenterne inde sendte Erklæringer) (z). Rescr. (til Landsdemmerne ved Norre-Jyd lands Landsting), ang. at ved samme Landsting bruges i criminelle Sager ingen Lavdag, naar Arrestanterne personligen møde. Gr. Landsd. have andraget, at, endjent det ikke har været Stif og Brug ved dette Landsting iørre-Jydland at udskæde lavdag til Dommeren og Meddoms-Mænd, samt Actor og Defensor ved UndersRetten udi Delinquent- eller criminelle Sager, fiden. Saadant er bleven anseet ufornodent, og at ftribe imod de ergangne Anordninger, som befale deslige Sagers baftige Fremgang til Lettelse for det Almindelige, paa det at Landet ikke fulde bebyrdes med for fore Udgister paa Arrestanternes langvarige Bagthold og Forflegning in. v., skal dog nogle Underdommere, hvis mislige Domme ere blevne underkjendte, paa nogen Tid have paastaaet saadan Lavdag, uagtet at Landstings-An ordningen af 23de Jan. 1739 9. 12 befaler, at Lands dommerne, naar det er mueligt, og Delinquenterne ere for Retten tilfæde, strap ber demme i Sagerne, der og er blevet efterkommet. (z) Cfr. Canc. Prom. 31 Maii 1788. Den Den Procurator, der bliver anordnet som Actor 27 Junii. til at udføre nogen Delinqvents eller criminal Sag for Landstinget, og lovligen stævner Arrestanterne pers sonligen at mode for Ketten, ligesom sædvanlig skeer, kal ved samme Stævning tillige indkalde Underdom meren, Meddomsmændene, Actor og Defensor med flere Paagjeldende peremterie, uden at vente paa Lavdag, paa det at Tiden ikke derved skal forhales, og Udgivterne paa Lander unyttigen forøges. 22 Canc. Prom: (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 28 Junii. ang. nogle Udgivters Udredelse af Kamnercassen i Odense til Brand: og Vandvæsenet. Gr. Efter de oplyke Omstændigheder, i Anledning af de 400 Rdlr. 2 Mt. 8 St., som Brand- og Band-Inspecteu ren i Odense Raadmand Bjørnsen, efter de af ham afjagte, samt i Følge Brand Anordningen for Fyens-Stift af 27 de Febr. 1737 reviderede og deciderede Brand, Band- og Lygte Regnskaber for Harene 1782 09 1783, foruden udestaaende Reßtancer kommer tilgode, og hvis udbetaling han har begjert at maatte see af Byens almindelige Kam Her-Casse, da han ikke taaler længere at staae i Forskud, meldes herved At ei alene foranførte 400 Rdlr. 2 Mf. 8 Sf. fart bemeldte Raadmand Bjørnsen af Byens Kæmner:Casse udbetales, og i Kemner-Regnskabet passere til Udgivt, men de Udgivter, som end videre udfordres til Brand: og vand, Væsenets Vedligeholdelse, og hvortil den sæde vanlige Brand: og Vand:Skat maatte være utilstræks felig, fan endeg ligeledes udredes af Reemner Cassen, naar disse Udgivter af Magistraten og Stiftamtmans den ere blevne efterseete og approberede, uden at forhøie denne Skat, eller dertil at lægge nogen ny Stat paa Indvaanerne, saalenge Samme af Kemner-Cassens Ind komster kan bestrides. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. 28 Junii. i Ribe), ang. nogle Indkomster til Sognepræ sten i Brøns.

  1. 3

St. 28 Junii. 4 Julii. Gr. Sognepræsten for Brens-Menighed Hr. Ramus har anfegt at maatte forbielpes til at faae den Afgivt betalt, som Bonden Hans Krog i Syndernes, der efter Mollet Peder Thomsens Gave-Brev svarer 8 Rdlr. aarlig til Or gelverkets Vedligeholdelse, og til Hjelp til Organistens og Skoleholderens Underholdning, faaer tilbage med, for Aavene 1786 og 1787, samt for den følgende Tid rigtig erlagt; og at ligeledes 3 andre Bender maatte blive til holdte at betale Supplicanten det der brugelige Brødbyrd, som de have vegret sig ved at erlægge, med videre. Da det nu af Erklæring erfares, at Hans Krogs Debet er afgjort for 1786 og 1787, faa bortfalder Supplicantens Ansegning i den Post. De hvad Afgivtens 3 Erholdelse for den angaaer, da bor Hr. Ramus den ved den følgende Tid den ved Loven bea falede Omgangsmaade, nemlig, at søge Bonden ved Lov og Ret, naar denne et i rette Tid betaler. I Henseende til den øvrige paaklagede Restance af Supe plicantens præstelige Rettigheder, da, som det Kongl. Regulativ i Henseende til Præste-Tienden med videre & det Thorninglehnske, der i Aaret 1736 er bleven Beds kommende bekjendtgjort, fastsætter, at med Smørbørd, Brød og g skal forholdes som efter gammel Skif og Brug: saa, naar de riberhusiske Tjenere i Brønd- Sogn forhen have ydt Noget af det Slags til deres have yðr Noget af det Clas Sognepræst, bør de Samme fremdeles uvegerlig levere uden at bekymre sig om, hvad enten deres Naboer i saq Fald yde Noget eller ikke. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at L. N. Jorgensen og R. Taastrop med flere Borgere i Rallundborg maae for de Reisendes Befordring lade sig betale det Samme, som er tilstaaet Vognmændene i Noeskilde, Ringsted og Slagelse, nems lig fra Paaske til Mikkelsdag 3 ME., og fra Mikkels dag til Paaffe 3 Mf. 8 Still. af Milen; dog have de, g foruden at holde sig Vognmandslaugets Artikle efter retlig, i alt at efterleve Forordn. af 9de Septbr. 1763, (Efter deres Ansøgning). Canc. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at 5 Julii. Tingsvidne Papiir til 24 Skill. er efter Cans celliets Formenting det meest passelige til at give Arrests forretninger beskrevne paa, ligesom det og in praxi (a) saaledes er introduceret. (Paa Rentekammerets Prom. af 10de Maii fidftl. med Forespørgsel fra Byfoged Vorms strup i Aalborg, ang. hvad Sort stemplet Papiir der skal bruges til Arreftforretninger, som gives beskrevne til Doms Erhvervelse; faafom. det stemplede Papiir, hvorpaa Arrestforretninger fulle gives beskrevne, ikke findes i Stemplet papurs-Forordningen anført, og det ikke kan bestemmes efter Summens Størrelse, for hvilken der gjøres Arrest, siden en Arrestforretning ingen Eiendom giver i det arresterede Gods, ikke heller nogen, anden Adkomst til Godset, men indeholder alene et Forbud mod Gieren, at sælge, pants sette eller paa andre Maader afhænde. Godset, og papiret indrettes alene forholdsmessig efter Sammes Størrelse, naar Sagen angaaer Eiendom eller Pant; Arreftforretnin ger derimod ligne meest Tingsvidner, efterdi Dommeren med Mænd deri bevidne at have gjort og forkyndet det af Reqvirenten begjerte Forbud hos hans Debitor eller anden Mand). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads Ret), ang. at efter Stævninger med Aars Barfel gives ingen Lavdag, men vel i andre Sager. Gr. Procuratorerne Aaby og Torm have anlegt, at, siden de med lovlig Barsel have indstævnt Overstyrmand P. Selle at indfrie fine udstedte tre Bodmeriebreve, men han, den Tid Stævningen faldt i Rette, ikke mødte, der da maatte udskædes Forelæggelse med 6 ugers Barsel fra Sjellands Landstings Ret og Debitors sidste Opholdssted her, og at Retten derefter endelig maatte fjende og dommne i disse. Sager. I den Anledning har Hof- og Stads- Retten forestillet, at om Forstaaelien af Lovens 1-4-30 er forfiellig Mening, da Nogle formene, at en Forelæggelse ikke, uden i de Tilfælde som udtrykkeligen ere undtagne ved de fenere Anordninger, skal udskædes med mere end 14 Dages Barsel, Andre derimod, forklare den saaledes, at den, alene fulde forbyde Dommeren at bie mere end 14 Dage efter Stævningens Incamination med Fores læggelses Udstædelse, men intet bestemmer om Barselstiden ved Forelæggelser; hvorfor Retten derhos har begiert, at det maatte blive bestemt, enten at Forelæggelser i de Sager, hvor en Part er stævnet med Aars og Dags Vars sel, aldeles fulde falde bort, eller at den, om den eragtedes fornøden, maatte bestemmes til en vis kortere Kid. 21 a 4 I (a) See tillige Forordn. 19 Aug. 1735, 5. 20, 09 Prom. 6 Jan. 1787. 5 Julii, 5. Julii. I Sager, som indstævnes med Aars Varsel, gives ingen forelæggelse; og efter Stævninger med 6 Ugers Varsel, ligesaadan Lavdag, som forkyndes paa samme Maade som Stævningen. J Sager derimod af Fortere Varsel, hvor den Indstævnte ikke møder, eller lader mode, til den i Stævningen bestemte Tid, giver Net ten ham strax Forelæggelse saa tang Tid som Loven og Anordningerne i ethvert Tilfælde anordner. I ove rigt, som Supplicanterne ikke i deres Ansøgning have anført, med hvor lang Varsel de have indkalder de Inda Stævnte, men alene sagt, med Varsel efter Loven: saa kan det ikke vides, om den Indstævnte har nydt 6 Ugers Varsel til Hjem- og Lands-Einget efter Loven66-410, eller Wars Varsel efter 14-12, hvorfore ei heller paa Ansøgningen fan falde nogen Resolution, men Nets ten kunde hermed forholde sig efter det Ovenanførte. 13 Julii. Canc. Prom. (til Khavns Universitet), ang. at 2700 (Kgl. Resol. Rdlr. aarlig Løn til 7 ved Universitetet ansættende til Finants Professores extraordinarii samt en Lector Chemie maae Collegium 13 de Juni). af Kongens Caffe extraordinair udredes, fra den Tid 12 Julii. af Enhver af dem til sin Post bliver beskikket, og saas længe, indtil de af Universitetets Fond kan afholdes m. m. (b). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Lollands Stift), ang. Præstens Medhjel pere paa Bogo, og de at gjøre Tjeneste uden Betaling. Gr. Sognepræsten paa Bogo har begjert, at det med Provstens Vidende og Samtykke maatte tillades ham, der bedst kjender Sognemændene, at udnævne 2 Mænd, som uden at have med Kirkeværgerskabet at bestille, kunde i det mindske i 4 Aar være Præstens Medhjelpere; derhos han tillige har forespurgt, om Medhjelperne, naar Præs ften behover deres Tieneste, og sender Bud til dem, for at ffaffe ham fat paa En eller Anden af Menigheden, som han (b) Osbert 1791, see Prom. 5 Febr. f. A.; cfr. Sund. 7 Mait 1788, Cap. I. §. 1. ban har Noget af Vigtighed, enten i Eenrum eller i de 12 Julii res Overværelse at tale med, skal have Betaling for de res Forretning, og da af hvem, hvortil Supplicanten ev foranlediget, ved det at en af hans Medhjepere, navnlig R. 5. Degn, har med Frefhed forlanget Betaling for er faadant forrettet rinde, og gaastaaet, at Præsten skulde skaffe ham Betaling, og, dersom han ei vilde det, kulde ban, bandende, trække det af i hans Offer til Præsten med videre. Det tilkommer Stiftbefal. og Biskopen i Henseende til Præstens Medhjelpere paa Den Bogo at foranstalte det Fornødne efter Lovens 2-9-2, 3, 4, da Amts manden ellers herfra er tilskreven at give Bonden R. 5. Degn en alvorlig Frettesættelse for hans uskiftelige Fors hold imod Præsten, og at betyde ham, at han ingen Penge haver at fordre enten af Præsten eller nogen Ans den for som Tedhjelper at gaae Præsten tithaande. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aals 12 Julii. borg), ang. at Listed By samt Hillerslef- og Hundborg Herreder dele Indtægten for Fremmede, som i deres Arrest forvares. Gr Byfegden i Lifted har forlanget Cancelliets Reso lution i Anledning af en paa Hillerslef og Hundborg-Hers reders Begne gjort Paafkand, at disse Herreder, som hid indtil have maattet udrede de Dele af de til det i Tistæd værende Ting- yg Arrest-uses Wedligeholdelse medgaaede. Omkostninger, og Byen ikkun Deel, fulde for Fremtiden nyde de Dele af det, som i Følge Rescr. af 6te Septbr. 1782 ugentlig betales for fremmede og i Byens Arrest ind fatte Arrestantere, hvilket Byen ene hidtil bar oppebaaret, da Herrederne i andet fald ikke for Fremtiden kunde tage Deel i Arresthusets Reparations-Omkostninger, som da ene af Kjobsræden maatte bestrides. Thi meldes, at da fors bemeldte Hillerslefs og Hundborg-Herreder contribuere Dele, og Tistad-By ikkun erlægger en tredie Deel, naar Bekostninger forefalde til det i Lifted for bemeldte By og Herreder værende Ting og Arrest-Huses Vedligeholdelse: Saa er intet billigere, end at Byen og Herrederne ogsaa i saadant Forhold beregnes Enhver sin Anpart af de Indtægter, som aarligen fan forefalde ved frems mede Arrestanteres Modtagelse i Arresten. 2 a 5 Canc. 12 Julii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ber gen), ang. Executionsgebyhr for ubetalte Paas budde samme steds. Gr. Han har berettet, at han, for at forekomme, at Erecutionsgebybr for ubetalte Paabudde samt Bergens- Byes Skatter og Afgivter ei som hidtil at blive Byens Caffe til Byrde, og for engang at faae beftemt, hvormes get i Gebyhr, i Forhold. med det udestaaende bør erlægges, har derover ved Magistraten ladet indhente de depu terede Borgeres Formening og Forslag, som gaaer ud paa at Gebyhret saaledes kunde bestemmes, nemlig : Af Reftance 8. til 16. 6. inclusive Executionsgebyhr 2 f. 176.32 6. 4 B. 33 B. 48 B. 6 B. 49 B. 64 B. 8 B. 65 B. 80 B. IO B. 81 B. 96 B. 12 B. 1 Rd. 1 6. I Rd. 48 B. 16 B. 1 Rd. 49 B. 2 Rd. 20 B 2 d. 48 B. 24 B. 28 B. 32 B. 4 Rd. 36 B. 40 B. 2 Rd. 1 §. 2 Rd. 49 6.3 Rd. 3 Rd. 1 6.3 d. 48 B. 3 Rd. 49 B. 14 Rd. 1 §. 5 Rd. 2 sg videre for. Alt, som overstiger Reftance s Rdlr., da af enhver Rdlr. 8 fill.; men han derhos har formeent, at Executions-Gebyret, i Forhold med 8 St. af hver Rigsda Ter fulde fastsættes til 1. Sf. af hver udestaaende 12 Sk., og af det under 12 Sk., hvortil Fattigdom upaatvivlelig ene er Grund, ei Noget i Erecutionsgebybr skulde fordres eller tages. Da Cancelliet ogsaa anseer det billigst, at Executionsgebyhret i alle Tilfælde udgjør en tolvte Deel af den Summa, som ereqveres, saa at 1 Rdlr. giver 8 St., og 12 Sf. giver 1 St., i Erecutionsgebohr, men af det, som er under 12 St., sbarcs ingen Gebohr, meldes, At Gebyhret for Executioner i de ommeldte Tilfælde saaledes kan bestemmes, saa at der til 4 Rdlr. inclu five betales 8 Skill. af 1 Rdlr., men, naar det overs gaaer 4 Rdlr., betales det efter Sportel Reglementet af 11te Junii a. c. dets 2den Afdelings 3die §; og, Hvor ingen Execution skeer, skal intet Executionsgebyhr betales, omendskjønt Restance Listen med Executions- Baategning maatte være forsynet. Cone §. 1. Confirmation paa Forening af 25de Martii 16 Julii, til en Enkecasses Oprettelse for samtlige Forstbetjente i de Kongelige Forstdistricter paa Kjobens havns, Frideriksborg, Kronborge og Hirsholme Amter samt Odsherred udi Sjelland, til en understøttende Pension for deres Enker efter deres Dod. Til denne Casse indskyder aarlig: 1) Overforsteren 20 Ridir; 2) de ser Skovridere hver 10 Sidlr., og den Syvende paa Ods-Herred 8 Rdlr., er 68 Rdlr.; 3) de sex Forstere hver 8 Rdlr., i alt 48 Rdlr.; tilsammen det aars lige Indskud 136 Rdlr. Til Cassens bestandige Bedfigeholdelse iagttages og opfyldes derhos alle efterskrev ne Poster: Det aarlige Indskud erlægges af dem, til hvert Aars ult. Decbr. fra indeværende Aars Begyndelse at regne, til Overforsteren (som bestandig Casserer og Bogholder ved denne Ente Casse) imod hans derfor meddelende Beviis og under hans. Tilsvar; da han til byert Aars 1ste Jan, udbetaler den stipulerede Pension til Enkerne ved deres Etat,, imod disses eget eller deres. Laugværges Beviis, hvil ket derefter forevises den i Tjenesten ældste Skovris der og forster, som begge bevidne, med paategnet Attest, Pensionernes rigtige Afbetaling, ligesom de og skulle revidere det af Overforsteren aarlig derover førende Regnskab, og om Sammes Rigtighed, attes stere og skal det i øvrigt fri faae enhver Interess sent at betale sit aarlige Indskud, enten paa eengang eller qvartaliter. Men, kulde nogen af dem, mod. Formodning, forsømme, til rette. Zib aarlig at eve. lægge sit Indskud, maae han uden Fortrydelse taale, at Samme ham af sin Gage. decourteres. Uagtet ingen Enker ere ved Etaten, skal Interessentskabet dog ligefuldt aartig erlægge foranførte fulde Indskud til Cassen, hvilket som en Capital skal udsættes mod fiskert So, 20 16 Julii. sikkert Pant og gangbar Rente: disse saaledes Tid S. 3. §. 4. $. 5. §. 6. 5. 7. efter Anden udsatte Capitaler skulle være og forblis ve en bestandig fond for denne Enke Casse, hvilken ingen Tid maae angribes eller formindskes. Saalange de ved deres Etat verende Enkers Antal ikke overstis ger Tvende, da skulle de af denne Casse nyde i Pension hver aarlig 60 Rd. uden Hensigt til, enten de nyde Pensioner andensteds fra, eller selv eie Midler; men; fulde derimod flere end 2 Enker være ved Etaten forg haanden, da reparteres Pensionerne paa samtlige En fer i Forhold med et Aars totale Indskud tilligemed de af de udestaaende Capitaler faldne Senter, hvis samelige Beløb deles til en lige stor Pension for samtlige Enker. Skulde en eller anden af Intereffenterne gaae ud af Etaren, enten ind i en anden Betjening, eller sættes paa Pension, og han desuagtet fremdeles vil vedblive at erlægge aarlig sit Indskud til Cassen, da skal det ham tillades, nu ligesom forhen at blive Interes sent, og hans Ente efter ham at nyde lige Pension med de ved Etaten værende Enker. Fremmede derimod, ganfte uden for Etaten, indtages ikke i dette Interessent fab. Dersom nogen af Intereffenterne skulde blive Ens Femand, og da være over 50 Aar gammel, maae han anden Gang. ikke indlade sig i 2gteskab med noget Fruentimmer under 40 Aars Alder, uden saa er, at han tilpligter sig, foruden sit aarlig betalende Indskud, strax og førend hans Ægteforening, at erlægge til Cass sen 100 Rd. Skulde nogen Enke finde for godt, anden Gang at indtræde i gtestanden, da stal hun, fra den Tid hun indgaaer dette ny Ægteskab, og fremdez les for bestandig udelukkes fra al Pensions Nydelse af denne Etats Entecasse. Enhver ny antagen Sorstbes tjent paa forbenævnte Amter og Herred skal uden Inds vending strap ved sin Antagelse til Tjenesten indtræde som som Interessent i denne Enkecasse, og sammesteds aars 16 Julii. lig at erlægge sit vedbørlige Penge-Indskud. Samtlige §. 8. Interessentere udbede sig Overforstmesterens Direction ved denne Enkecaffe. T Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland, og 19 Julii. til den første Hofprædikant), ang. Henlæggelse af Ministerialia, Skifter og Auctioner hos Geistligheden ved Fredensborg Slotskirke til Her redets Provst, men Visitatsen at forrettes af den første Hofprædikant. Gr. I Anledning af Forespørgsel fra Provsten i Liunge Kronborg-Herred, om det tilkommer den overfte Hofsprædifant eller Herredsprovsten at paatage sig de forefaldende Forretninger hos den residerende Rapellan for Asminde red- og Fredensborg Menigheder, har den første Hofprædi fant D. 2. udi Erklæring andraget, at, ligesom Slotspræsterne alletider have stadet under den første Hofprædis kant, som deres Provßt, saa tilkommer og denne provste lige Forretninger hos og efter Slotspræsterne, og ikke Her redets Provsten; men, at Skifterne hos Frideriksborg-Slotsprovster, til hvilke of Prædikanten ellers havde Rettighed, ere i de senere Tider henlagte til Herredets Proust, som sees af et Rescr. af 28de Jan. 1729, hvilket dog i Henseende til Skifterne efter Slotspræsterne paa Fredensborg ikke er skeet, faa at Hofprædikanten tilkommer den Rettig hed af Stifteforvaltningen efter Fredensborg-Slotspræster, den D. B. dog, saavel hvad Ministerialia som Stifter (c) og Auctioner hos Slotspræsterne paa Fredensborg angaaer, hari begjert at maatte overdrages Herredets Provsten, ligesom ved Frideriksborg er skeet. Efter saadan hans gjorte Begjering kunne ovenan forte provstelige Forretninger hes Geistligheden ved Fredensborg Slotskirke, endskjønt de tilkomme den første Hofprædikant, dog herefter, ligesom er skeet ved Frideriksborg Slotskirke, være henlagte til Zerredets Provst; men i øvrigt, da det ikke tilkommer Biskopen eller Herredets Provst, men alene den første Hofprædifant, at visitere i Fredensborg-Slotskirke, og Ungdoms men ikke heller fan være forpligtet til at møde til Visttatsen i Asminderød Kirke: saa vil det tilfalde den første (c) Cfr. Nescr. 19 Julii 1793. 19 Julii. første ofprædikant at forrette Visitatsen i Fredens borg Slotskirke (d). 19 Julii. 19 Julii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at de eligerede Formænd i Helsingøer, som med deres Besvarelser over de dem tilstillede Reqvifitioner efter Antegnelserne i bemeldte Byes Regns faber, fan Stiftbefal. ved Magistraten forelægge ent vis Tid, til at indkomme med deres Besvaringer; og, dersom de til den Tid dermed udeblive, da paalægge dem at betale 16 Skill. daglig til Byens Casse ind til de med Samme indkomme, ligesom for Kamners ne er fastsat ved Neser. af 15de Jan. 1745 (e). (Saasom Rentekammeret har meldet til Cancelliet, at Stifts betal., ved at indsende til Kammeret en Skrivelse fra Helsingøers Magistrat, hvorudi de klage over Ophold ved de eligerede Formænds udeblevne Betænkninger over de dem tilstillede Requisitioner efter Antegnelserne i Byens Regnskaber fra 1777 til 1780, bar begjert en saadan Foranstalt ning tilveiebragt, der kunde tjene til at bringe flige Mand til at efterkomme deres pligter, og forebygge de ubehageligheder, som af Regnskabernes Henstand des formedelft maats te forvoldes; og bemeldte Kammer har overladt til Cancelliet, hvad Straf for de eligerede Mænd i flig Begivens hed kunde være at fastsætte). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aale borg), ang. hvorledes de, som Bønder, der søges til Fæste forbrydelse, til forsvar beskikkes, bør nyde Befordring. Gr. Stiftbefal. har meldet, at, efter at Kammerraad Rolding paa Halkjær havde ladet ham forfynde en Rettens Stævning, hvorved dennes Bonde F. F. i Holmager var indstævnt til Tinget saavel for at høre den i hans Bo afholdte Sequestrations- og Forbuds Forretning stadfæstet, som tillige til Domslidelse til sit Fæstebrevs Forbrydelse med videre, haver Stiftbef. beskikket Procurator Rommedahl i Følge Forordn. af 8de Junii f. M. til Forsvar for bemeldte Bonde i denne Sag, samt tillige ved sin Vaategning paa Stævningen givet fornævnte K. Rd. Bolding tilkjende, at han havde at besørge bemeldte Forsvar befordret til inget, enten ved Vogn fra den Tiltaltes i Sæfte havende Gaard, eller (d) See Prom. 6 Septbr. 1788. (e) Cfr. Rescr. 13 Aug. 1783 00 26 Martii 1790) eller paa anden Maade; men at Saadant af ham dog 19 Julii. ikke skal være efterkommet, og at Bonden derhos haver erklæret, at det ei var ham mueligt selv at kunne before dre hans Forsvar til Tinge, siden han var ganske udsat fra hans Gaard, og ikke maatte benytte sig af Sammes Heste i hvis Anledning Stiftbef. derhos har forespurgt, hvorledes hermed i denne Sag og andre af lige Beskaffenhed for Eftertiden skulde forholdes. Naar en til Fæstes forbrydelse sagsøgt Bonde forbliver i Besiddelse af sin Gaard og Besætning, bør han selv befordre sit Forsvar til Metten; men, dersom han derfra er bleven udsat, som i det her anførte Tilfælde, bør dog den paa Gaarden Værende besørge. Befordringen med Gaardens Besætning; og, skulde der ingen efte og Vogn være paa Gaarden, som saa dan Kjørsel kunde bestride, bør den skee tourviis paa Godset (f). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christians 19 Julii. sand), ang. Brandvæsenet i Brevig. Gr. J Anledning af Ansøgning fra Indvaanerne i Bre vig om Approbation paa en Convention imellem dem, ang. en særskilt Brand-Jurisdiction for dette Sted, og indbyrdes Besorgelse af de fornødne Brandredskaber, med videre, har General Ld. Dec, og Commerce-Collegium, med hvil fet herom er corresponderet, været af den Formening, at det vilde befordre større Orden og mere Nytte, naar Fors ordn. om Brandvæsenet af 18de Aug. 1767 lægges til Grund ved denne Indretning, og at saaledes Brandredfabernes Antal og Befoftning efter det iste og 2det Cap. regleres, og de fornødne Brand Officiantere beskikkes af Stiftamtmanden, samt Brandfolkene udnævnes af Magistraten i Skeen, men især at magistraten og Byfogden efter 8de Cap. 1ste Art. faaer Sæde i Brandretten, saa og at bemeldte Forordning i Almindelighed af Brevigs Inds vaanere som i kjøbstæderne iagttages. Da nu Cancelliet er af lige Mening med G. 1. D. og C. Collegio, Overlades til Stiftamtmanden, om ikke den imek lem Brevigs Indvaanere indgangne Convention i Overs eensstemmelse dermed kunde forfattes, hvorefter den til Approbation kunde indsendes (g). (f) Cfr. d. 24 Julii 1789. (g) See Prom, 13 Martii 1799. Rescr. 25 Julii. 25 Julii. §. I. Neser. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Sjelland), ang. at Blokkeren til St. Mikkels-Kirke i Slagelse C. S. Vilgaard maae, saalænge han lever og forbliver i sit Embede, beholde de 13 Stdir. 2 k., som ham under 11te April 1758 af Kirkens Midler er tiffagt foruden den sædvanlige Løn 26 Sole. 4 Mk., saalænge Hans Formands Enke levede. (Saasom han i Ansøgning har andraget, at Stirkens Inspecteurer nu, siden hun er dod, vil tage dem fra ham, fient han ikke til hende har givet Pension). = Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. over Viborg Stift), ang. de under Embedsmænds Stifte Jurisdictioner i samme Stift værende eller faldende Umyndiges Midler (h). Gr. Da Kongen ved Resol. af 25 de October 1786 paa Rentekammerets Foreftilling har befalet, at et Contoir under bemeldte Collegio fulde oprettes, for at revidere de aarlige Regnskaber for Umyndiges Midler i Danmark og Norge: faa gives St. og Bift. hermed tilkiende, at saavel til Sikkerhed for de umyndige selv, som til Betrvagelse og Beroligelse for Vedkommende, som saadanne Midlers For valtning, eller Opsyn dermed, er betroet, allern. er funden for godt, herved nærmere at fastsætte de Forholdsrege Ter, som herefter af Værger og Overformyndere under de civile og geistlige Embedsmænds Skifte-Jurisdictioner [samt de, der i Danmark tilfemme Beneficiariis som husbonder (i)] i Henseende til umyndiges Midler bør iagttages, og hvis Efterlevelse ved den anordnede Revision neiagtigen skal paasees. Naar den hele beholdne hovedstoel af en Umyns digs Formue er under 20 Rdlr. (k), skal den ei udr sættes paa Rente, men gives Værgen i Hænde, for at bruges til den Umyndiges Fornødenhed, uden at derfor af ham skal æskes nogen Sikkerhed (); og bør ved (h) See næftfølgende Rescript, samt 2 Rescr. af rode Julii 1789 med alle derhos paaberaabte Anordnins ger: cfr. Rescr. 7 Febr. 1794. (i) See Prom. I Sept. 1792. (k) See Prom. 2 Jan. 1790. (1) See Rescr. 26 Martii og 17 Dec. 1790; Vrom. 3 i Julii e. a. §. 1, 2 Julii 1791, 15 og 22 Sept. 1792. §. 20 ved Overformynderiet være en Fortegnelse paa de Værs 25 Julii. ger, hvilke saadanne Penge ere betroede, med Forklaring over deres Anvendelse; dog bliver Samme uden for den anordnede Revision. Naar der skiftes imellem en Afdøds umyndige Børn og disses efterlevende Fas der eller Moder, maae det af Boets løse eller faste Gods, som denne enten til sin Nærings Drivt eller bagligt og uundværligt Brug behøver og begjerer at beholde, ikke bortsælges (for saavidt det ei til Gjel dens Betaling er nødvendigt); men, dersom Børnene et kan erholde andet udlæg for deres Arveparter, maae Samme udloddes dem i dette Gods, hvilket betroes Fas deren eller Moderen til Brug, saafremt denne enten derfor kan forskaffe antagelig Sikkerhed, eller af Overs formynderne ansees vederheftig og paalidelig. Saadant Udlæg skal med Overformyndernes Paategning læses til Tinge, for at hindre Godsets Afhændigelse og Pantsættelse; og, naar den Umyndiges Under holdning og Opdragelse besørges af Faderen eller Mos deren, skal ingen Rente svares af den saaledes ud lagte Hovedstoel (m). Umyndiges midler maae ei an derledes end imod Pant paa første Prioritet i faste Eiendomme udsættes, og ikke i huse, med mindre de for Ildsvaade ere forsikrede (n). Naar Umyndiges Penge skal udsættes paa Rente, da bor Overformyn derne i Kjøbstæderne, men paa Landet Værgerne, bes gjere af vedkommende Magistrat eller Rettens Betjent fyndige Mænd (o) udmeldte til at tacere (P) den Eiena dom, (m) See Rescr. 9 Sept. 1791. (n) See Prom. s Junii 1790, 6. 9. 2, 4, samt 4 Dec. c. a til Rentef. (o) See Rescr. 6 Junii 1794, §. 4. (p) Adskillige specielle Bevilgninger, blandt Andre En uns der 31te Dec. 1790, ere givne, at Borns Arvemide Ter mane med første Prioritets Ret faae i Forældres VI Deel 4de Bind. 36 ned §. 3. §. 40 25 Julii. dom, som bydes til Pant og Sikkerhed for den Capital der skal udsættes. Eiendommes Værdie bør af Vurderingsmændene bestemmes efter den Tids gangbare Priis i Kjøb og Salg, uden at tage i Betragt ning, hvad den fan have kostet, eller i Henseende til Huse, hvad enten disse tilforn, enten ved Forsikring i Brandcassen, eller i nogen Anledning kunde have væs ret vurderede for. Ved denne Forretning skulle de vedkommende Overformyndere eller Værger selv være tilstæde; og, naar de intet have imod Vurderingen at indvende, og Magistraten i Kjøbstæderne (som den holdte Forretning strax bør forevises) ei heller finder derved Noget at erindre, skal den inden Netten afhjemles saaledes, at Vurderingsmændene edelig bekræfte, at de hverken for Vild eller Venskab, eller af nogen an den Bevæggrund have taxeret Eiendommen anderledes end de troe dens sande Værdie at være: men, dersom Vurderingens Paalidelighed af vedkommende Værger, Overformyndere eller Øvrighed tages i Tvivl, maae den ei beediges, men i dette Tilfælde kan Omvurde ring begjeres ved et dobbelt Antal af udmeldte Mænd, hvilken sidste Forretning bør edelig afhjemles, forins den Laanet paa Grund af den bliver at bevilge. I de saaledes lovligen taxerede faste Eiendomme maas af Umyndiges Midler udsættes indtil Dele af den Værdie, hvorfor Eiendommen er vurderet; og, naar da derhos ved den udstædende Pante-Obligations Tinglysning fremlægges Beviis for, at alle paa saadanne Eiendomme heftende Skatter og andre Byrder ere bes talte, og derefter tilbørlig Opsyn haves med, at Pantet ikke forringes, maae alle Vedkommende være an- S. 5. gerløse nunnes faste Eiendomme, uden at lade dem taxere (der vilde svække Faderens, eller Moderens Credit, tc.), saalænge Overformynderne dermed ere tilfreds. - See Prom. s Junii 1790, 9. 1. §. 6. gerløse i Tilfælde af uformodet Tab. For at kunne, 25 Julii. saavidt det er mueligt, erholde tilstrækkelig og vedvarende Betryggelse for de udsatte Capitaler, skal Pans terne hvert tredie Aar paa Debitors Bekostning omvurderes, medmindre de Umyndiges Værger tillige med 2 i Nærheden af de til Pant forskrevne Eiendomme bosatte gode mænd give Attest til vedkommende Overs formyndere om, at Pantet er godt og tilstrækkeligt, eller og Debitor stiller antagelig Caution, i hvilke Tilfælde Tarationen, i det høieste to Gange, maae gaae over: i øvrigt skal ved de nye Tarationer i alle Maader forholdes efter den for de første Tarationer her fastfatte Forskrivt. [I samlede Jorde: Godser i Dans mark maae uden videre Taration udsættes indtil Dele af den i Forordningen af 14de Maii 1768 i Henseende til Enqvartprocento Paabudet fastsatte Taxt 80 Rd. pr. Td. Hartkorn bebygget contribuable Bøndergods Ager og Eng, 150 Rdlr. pr. Td. Hartkorn Skov og Molle Skyld, samt Konge-Tiende, 120 Rdlr. pr. Ed. Hartkorn Kirketiende. Ligeledes maae og complette Godsers fri Hovedgaardstaxt i denne Henseende bereg nes til det Dobbelte imod bebygger contribuable Gods; men paa øde Gods maae ingen Umyndiges Capitaler udlaanes]. Alle Obligationer, som for Umyndiges Penge udstedes, skal indeholde den udtrykkelige Betingelse, at, saafremt Renten ikke til rette Tid vorder erlagt, al Capitalen til samme Termin være forfals. den til Betaling, og Crediter være berettiget uden Loomaal og Dom at sætte Pantet til Auction (q), da i Mangel af Capitalen med tilbagestaaende Renter deraf skadesløs skulde kunne udbringes, det Øvrige ved ordentlig Rettergang, Dom og Erecution bliver at søge hos Debitor; og, naar en opsagt Capital ei til 262 (a) See Prom. 5 Junii 1790, §. 3. Tere §. 7. .0 2 + 9. 8. S. 9. 25 Julii. Terminen betales, skal dermed paa samme Maade förholdes. I de udstedende Obligationer skal den umyn dige Creditors Zavn nævnes (r), undtagen naar flere Umyndiges Penge paa eet Sted udsættes, da Obligas tionen skal lyde paa Umyndiges Penge i Almindelighed. Obligationerne skal forevises Overformynderne, som derpaa have at tegne, at Samme ikke uden deres Fore vidende og Samtykke maae opsiges, transporteres eller udbetales. Og, efterat Obligationerne med sags dan Paategning ere forsynede, kunne de leveres Væra gerne til Renternes Modtagelse. Med Renternes Bes taling maae ingen Dilation fra een Termin til en Ans den bevilges; hvorfor de Umyndiges Værger til hver Termin skal forevise Overformynderierne Rigtighed for, at Renterne ere indkomne: udebliver nogen Debitor med Rentens Erlæggelse, forholdes dermed efter §. 7. Ingen Renter maae ved det aarlige Regnskab fores til Restance, uden at Regnskabet er belagt med den afholdte Executions forretning, og Beviis for at de uda lagte Effecter ei endnu har kunnet gjøres i Penge. Be findes det, at Værgerne have ladet de til Betaling forfaldne Renter eller Capitaler henstaae over 4 Uger efter Terminen, uden paa den her foreskrevne Maade at inddrive Samme, skal de selv soare til Gjelden, og Overformynderne have Magt til, strax hos dem ved Lov og Dom at indfordre Restancen, imod at dem forbeholdes Regres til Debitor (s). Dersom Overformynderne efterlade de dem i denne Henseende herved paalagte Pligter, paadrage de sig selv Ansvaret og lige Tiltale for Restancerne. Naar en Debitor beta ler Renten, al han tillige bevise, at Skatter og alle andre til den Tid forfaldne Afgivter, som hefte paa Pantet, §. 10. (r) See Prom. 27 Octbr. 1792. (s) Cfr. Rescr. 9 Sept. 1791 og Prom. 10 Nov. 1792. 9. 11. Pantet, ere erlagte. Dersom Umyndiges Penge ikke 25 Julii. efter Opbydelse til Tinge i Følge D. L. 3-17-28 kan blive udsatte med den her foreskrevne Sikkerhed, sal saadanne Capitaler, naar de beløbe 20 Sidir. eller. derover, paa vedkommende Øvrigheds Requisition indtil videre uvegerligen i Kongens Caffe imodtages, og deraf svares 4 p. C. aarlig Rente, saalange Sanime der bliver staaende, under de Vilkaar, som ved Forordn. af 31te Aug. 1774 ere eller herefter maatte vor de fastsatte; dog have vedkommende Skifte Jurisdic tioner og Overformyndere at samle, saavidt Omstæn dighederne tillade det, saadanne smaa Capitaler under en Summa, og for deres sammenlagte Beløb at æske en eneste Obligation, da den Deel af Obligationens Summa, som formedelst een eller anden Arvings Fuldmyndighed, eller af andre Aarsager, maatte behøves enkelt, kan opsiges, og paa Obligationen afskrives (t). Naar en Umyndig har fyldt sit 18de Aar, skal det §. 12, af vedkommende Værge og Overformyndere anmel des for Øvrigheden, som strax beskikker ham en Cua rator, der tillige med den Mindreaarige haver at modtage dennes Midler, og derfor at give Afkald, hvilket skal forevises Overformynderne, og, med des res Paategning forsynet, læses til Tinge; hvorefter dette Værgemaal udgaaer af Overformynder-Protocollen. Dersom den forrige Værge i Overeensstemmelse meb danske Lovs 3-17-34, beskikkes til den Mindreaariges Curator, skal Øvrigheden udnævne en anden god mand til, i Curators Sted at modtage Værgens Regnskab, og tilligemed den Mindreaarige at udstæde Affald for Værgemaalet. Naar en Pige giftes, stal hendes Midler tilligemed Regnskab for Værgemaalet overleveres Manden som hendes Værge og husbond. Han 26 3 (t) See Prom. 4 Decbr. 1790 til Rentekammeret. $. 13. 25 Julii. Han udsteder og Afkaldet, hvormed i øvrigt forholdes paa den her foreskrevne Maade. Doer, forløves eller afsættes en Værge, da skal han eller hans Arvinger aflægge Regnskab til Estermanden i Følge danske Lovs 3 17 31. Er den Mindreaarige fraværende, effer ikke vil modtage Regnskab, forholdes dermed efter d. 2. 3-17-36 09 37. Værger, som Umyns diges Midler ere betroede, skal ved Aarets Udgang af lægge Regnskab til vedkommende Overformyndere og Øvrighed; og, forvaltes Vergemaalet umiddelbar af Overformynderiet, aflagger Samme Regnskab til Øvrigheden, som Over: Opsyn dermed er betroet (u). Inden hvert Aars Martii Maaned skal Overformyn deriernes generale Regnskaber eller Forklaringer for det sidste forløbne Aav med Øvrighedens paategnede Attestation, samt de til Oplysning og Beviislighed hørende Bilage indkomme i Rentekammeret til Revision; og paa de derved gjørende Antegnelser have Vedkommen de inden den Tid, som af Kammeret bestemmes, at indsens de deres Besvarelser, hvorpaa Regnskaberne saa hastig som mueligt skulle decideres. Saafremt de aarlige Regns skaber, eller Besvarelser paa de ved Revisionen gjørende Antegnelser, ikke til den foreskrevne Tid i Rentekammeret indkomme, da skal de, som i saadan Forsømmelse findes skyldige, ansees paa samme Maade som Kongens egne Oppebørselsbetjente i lige Tilfælde efter de derom ergangne Anordninger. Forberørte Overformynde riernes aarlige Regnskaber eller Forklaringer bør være indrettede efter hosfølgende Schema (v), og dermed følge som Bilage: a) Gjenparter af alle i samme Nar modtagne nye Pante: Obligationer; b) Vurderingsforretningerne, hvorefter Udlaanet er fleet, samt Cau tioner S. 14. (u) See Prom. 5 Decbr. 1789 og 1 Sept. 1792, samt Forordn. 12 Febr. 1790, S. 12. Pag. 390 Sortegnelse paa de under N. N. Dverformynderies Administration staaende Capitaler for Aaret 17 Capitalernes Summa. No. I. Tilhende. 2000 Bttir. N. N. efter veblage Date Dag. refer weblage Rengelig Refelution erfat No. 2. Indkommen. Sikkerbed for Capitalen. Derfor aflagt Bigtighed. for N. N. Dogs ar efter fub Line weblogt f Wet Rage fob List, blagre (13 N. et en bragte til N. Terms of Bat frist ef Dem clerin of Clife da Canet, indenber) Pente-Olisation, pas 1 Drieriert N. ges et Migrished sil Overfermenderit, Gurb as 3b (N. Dans for weblegre Brent blege riftlige 2lje, i Q Direttian el focifret for N. Cemma), femme big Selge fub Listwblage painting N. er eberer for N. Comms, (bres meer eilige sees and til blinged Bernade beripe . faire les Zezatib N. Car wat Qing etter as Costier legget) og bed, efter Ober, familegt Capitalen egile neblage Kite, alle berpaa befande fairer og misli N. Comm. berere elagt. Ele: Restenikke til te Zi obfemme, b CariN.Jartsabt, af Dansfernt effor gare bleg er ercuties, es bet bette Debate N. tebe, N. tebe sticage til N. Camma, eft fub Limi ber, Zirber N. Zester, Besbergedd, fem efter metalgende Dillag Xefa med cheese er for N. tender. Grund af fcriprers 5.2 blag Raber eter bers Cistem, fer veblagre ting Ele: ba, Obelfe oil tinge, Belge se tegre Retras Betjesort Arrek, 3nges or Fa til at imatge Cepitalen pea be i Stelariant faß fette Bilfer, inat i ben Rengelige E, blage gain. mondiges Capitaler. Tilberende. N. N. Mar 17 er af N. Dverformpaberie udgangen. Tiden da Capitalen er udgaset. Marfagen. pblings Eesalber, fem web Daber Derfor aflagt Rigtighed. eb mane foemingget forlige tingle alb, East of bes Rengelige Breiling salefes: eert Overentemme me Neferiptete 5.13. Dabefalb, fe opleles web Maghist af Sirtebogen. 2felbe of Debefalb, trek fra etife ben har tager Deet unber Behandling; eller falb bige reingres Ziltaartje at beve meblaget se, samt cighetens Xer, at Capitalen i alge beaf af Overfamp tioner om nogen er modtaget, de Første in originali 25 Julii. bus, de Sidste i vidimerede Afskrivter; c) Jligemaade af de nye Vurderinger, som efter visse Aars Forløb ere befalede, eller de Attester eller Cautioner, i Be tragtning af hvilke saadan Vurdering maatte være an skeet unødvendig; d) Alle Opsigelser, erhvervede Dom me, samt afholdte Executions, Auctions, og deflige Forretninger, for saavidt disse ikke ved endda ei ud førte Lovmaale maatte behøves til Afbetjening paa Stedet; e) vitteringer for udbetalte Renter, og Afkalde for Arve-Capitaler (x); og f) i ovrigt alle Documenter, som vedkomme et hvert Regnskab, og kunne tjene til Oplysning og Bevitelighed ved nogen af de deri indeholdte Poster. Overformynderiers nes generale Regnskaber eller Forklaringer for afvigte illu Aar med Øvrighedens Attestation og saavidt mueligt, i Overeensstemmelse med hvis som herved er anordnet, bør indsendes til, Rentekammeret inden 2 Maaneder, efterat denne Befaling er bleven Vedkommende bekjendts gjort. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. over 25 Julii. Christiansand Stift), ang. de under Embedsmænds Skifte Jurisdictioner i samme Stift værende eller faldende Umyndiges Midler (y). Naar paa Landet i dette Stift en limyndig tilfalder en Arv, der ei overstiger 200 Rdlr. (z), skal det Løs= 4 (x) See Prom. 4 Dec. 1790 og 26 Martii 1791. C) øre, næstforestaaende Rescript staae i Præmifferne og i §. 6 Noget imellem [], hvilket ikke findes her. Hver der i Hiint, s. 11 og 12 staaer danske 9. 3-17, kaaer her norske Lovs 3-19-. Maar saa desuden undtages det norske Rescripts 3 die 6., som det danske ei har, og at følgelig . 6. 4:15 i hiint ere s. §. 3:14 i Detre, findes de i alt Pvrigt lige ydende. Til det norske især mane læses Prom 2 Jan., 5 Junii og 31 Julii 1790, Julii, 1 og 15 Octbr. samt 19 Novbr. 1791, 20 og 27 Oct. 1792, 5 Jan. 1793. (z) Cfr. Rescr. 9 Decbr. 1773, §. 1. $3.00 25 Julii, øre, hvori Arven er udlagt, ikke sælges, saafremt det er at formode, at Samme fan i sin Tid komme den Umyndige til Gavn, men overlades Værgen eller. Den, hos hvilken Myndlingen opfostres, til Brug, om han det begjerer, og imod at han derfor bliver ansvar. lig og skal Amtmanden (a) til den Umyndiges Sits kerhed aarlig lade ved Sorenskriveren eller Bondes Tehnemand og mænd tilsee, om det til Værgen saaledes overladte Løsøre ere i forsvarlig Stand, og at, i Stedet for hvad der maatte være forkommet eller forringet, anskaffes andet af samme Slags til den fasts satte Værdie, i hvis Mangel det paaligger Øvrighes den, ved alle lovlige Midler at see den Umyndige be trygget (b). 25 Julii. Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. i Aggershuus- Stift), ang. at den Afgivt af ægteskabsbevilgs ninger i forbudne Led der i Stiftet, som ellers külde tilfalde Opslo:hospital, men under 11te Sept. 1776 er forundt Stiftets geistlige Enke: Casse i ro Aar, maae endnu i 10 Aar, beregnede fra den Tid, disse 10 2ar ere udløbne, tillægges samme Casse. (Efter Ansøgning fra dens Casserer, siden Enkerne ikke kan nyde den i Fundatsen fastsatte Pension 40 procentum, Cassen formedel de mange Enker virkelig trænger til al muelig Hjelp, og den ansøgte ubetydelige Afgit ei kan være Hospitalet som formuende til nogen synderlig Opkomst). ftet, fèm el 26 Julii. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads Ret), ang. Inquisitionscommissionens Eragtninger, og det videre, om Arresterede skulle forblive, eller loslades. Gr. Juftitsraad pigler, som den øverste i Inqvifitionscommissionen, har andraget, at bemeldte Commission, fiden den ved Forordn. af 30te Decbr. 1771 blev forenet med Hof og Stads Retten, har bestandig udøvet den Juris. dictions Ret, at løslade en eller anden Inqvifit, som fra andre Jurisdictioner did var hensendt til Forhør, naar Com- (a) See Prom. 2 Jan. 1790. (b) See Prom. 31 Julii 1790, §. 2. Commissionen har funden Inqvisten uskyldig, indtil i Alas 26 Julii, ret 1784, da Etatsraad Ortved satte sig imod denne Rets tens Behandlingsmaade, og paastod Inqvisitions Commis fionen pligtig at betale underhold og Forfegning for en i Stokhuset fra Politiekammeret indsendt Person, . P., hvilken Comissionen som uskyldig havde løsladt, hvorefter Hof og Stads-Retten resolverede, at Justitsraad Pigler i sige Tilfælde, naar en uskyldig, som ei af Commissio nen, men af en anden Ret, var arresteret, fulde feslades, alletider skulde indberette det til Hof og Stads-Retten, og derfra forvente Beseed, hvad enten den anmeldte. Ufyldige kulde loslades eller ikke, hvilket han og befandig siden har holdt sig efterretlig, men at det imidlertid er hændet, at 3 Personer, som under Inquifition af en Tyvs Sag vare arresterede efter Politie Rettens Anmodning, og om hvis uskyldighed Commissionen under 4de Decbr. a. p. har gjort Anmeldelse til Hof og Stads-Retten, ere blevne henfiddende til den 15de Martii fidftl., uden at no gen Resolution i den Eid er kommen Commissionen tilhænde. Saavel i Anledning heraf, som bemeldte Juftitsraad Pitze lers derhos gjorte Begiering, at Inquisitions Commissionen maatte reftitueres i fine oprindelige Rettigheder, saaledes at Samme herefter kan erercere denne fin Myndig hed, som den før i 13 Aar har udovet, og som den agter at forsvare det, meldes hermed, at, ligesom Forordn. af. 30te Decbr. 1771. 6 giver Inquisitions Commissionen den Magt efter fleste Stemmer at lade anholde og arres ftere de Personer, som under Inquifitionen findes at have pelgrundede Formodninger imod sig, at være medskyldige, Saa bør den og være pligtig efter fleste Stemmer, at kjende, om slige arresterede personer, efterat al muclig Oplysning er indhentet, skal forblive længere i Arresten, eller som uskyldig befundne løslades; ligeledes skal den og være pligtig at fjende, om de Inqvis fiter, som fra andre Jurisdictioner did ere hensendte at forhøres, skal som fyldig befundne, efter de over dem i Stokhuset holdte Forhøre og Undersøgelser, løsledes af Arresten: hvilken Eragtning tilligemed For horene Commissionen haver at sende den Jurisdiction, som Inqvisitens Anholdelse i Stokhuset har ladet foranstalte, da samme Jurisdiction inden 8 Dage i det længste haver at lade Inqvisiten affordre, om den file troer sig nogen grundet Aarsag dertil at have; hvis ikke loslades han af Stokhuset: og, hvad de Udenbyes: 2565 In 26 Julii. Inqvifiter angaaer, som efter Kongelig Resolution did ere hensendte, da haver Inqvisitions Commissio nen med de holdte Forhøre at indberette det til Hof- og Stads-Retten, som indsender sin Rapport herom til Cancellier til ne mere forventende Resolution. 26 Julii. 29 Julii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. Betaling af Randers Byes Casse til Klokkere nes Smørelse. Gr. J Anledning af, at ved Antegnelserne i Randerse yes oeconomiße Regnskaber for 1782, 1783, 1784 vg 1786 af Rentekammeret er bleven udsat, og Magistra ten sammefeds ansat at tilsvare 5 Rdlr. 3 Mk. 12 St., som i bemeldte Regnskaber har været anført til Smørelse for Bneus Kloffer i fornævnte Maringer, har Magistra ten beajert, at Byens Caffe maatte paalægges aarlig i Fremtiden at udrede den udgivt, der til Klokkernes Smo relse og Conservation udfordres, og at dem i Følge deraf maatte erstattes forbemeldte s Rdlr. 3 Mt. 12 Skill. Disse til Ansvar udsatte 5 Rd. 3 ME. 12 Sf. maae til Udgivt i Byens Regnskab passere; saa kan og, siden det, som til Smørelse betales Klokkeren for den daglige Ringen, ikke er tilstrækkeligt, tillige til de extraor dinaire Ningninger ved Liigs Bortbærelse, hvoraf Byen dog nyder Frugterne, Byens Klokker for Eftertiden tillægges noget mere Vist aarlig, imod selv at bestride al Udgivten til Klokkernes Smørelse ved alle foreskal dende Ringninger. B. G. N. og Generaltold - Kammer - Circul. (til de Kongelige Consumtionsbetjente i Danmark), hvorved de erindres om at holde sig Placaten af 20de April 1784 i alt efterretlig, i hvis Følge og Vegs ten i alle Expeditioner angaaende Meel maae anføres. (Saasom det ved Khavns Toldkammer er bleven erfaret, at Vegten paa Meel fra Stederne i Provincerne ei altid findes anfort i Coldsedlene, hvoraf det maae formodes, at Consumtionens Godtgjørelse, naar den har Sted, ei skeer, efter Begten). Rescr. A Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiania), I Aug. ang. at Stadsmaaleren sammesteds mane betac les en Skilling af bver Tønde i Maalerpenge, imod at han derhos fuldbyrder det, som derom i Forordn. af 5te Maii 1683 er foreskrevet, da det i øvrigt med Supplicanternes Anordning skal have sit Forblivende ved de gjorte Ansegninger. Saasom Kjobmændene . Th. Basballe, Chr. P. Baye, . Hansen og H. Kjær af Rudkjebing have andraget, at, endskjønt de og øvrige Handlende, som sende Karteier til Norge, have i Følge Plac. af 23 de Aug. 1780 hidtil udredet saavel Told som Beier- og Maaler Penge af de Vare de udskibe hjemme, Enhver ved det Toldsted, hvor de ere boende, affordres dem eller deres Skippere, naar de ankomme til Norge, dog paa ny Beier og Maaler Penge af den medbringende Ladning efter den Toldseddel, som paa Udibningsstedet er loft, ei alene af den fulde Ladning i Almindelighed, men Maalerpengene afes og tages endeg dobbelt imod hvad bemeldte Fore ordning bestemmer, til hvilket at bevise, de have indsendt en af Megleren i Christiania opgjort Regning, hvorefter en Skipper har maattet betale Beier og Maaler Penge af sin fulde Last i Almindelighed, samt tillige dobbelte Maa- Terpenge af de Bare, der skulle maales, neml. 1 Skill. pr. Tende, da dog samme Forordning ikkun bevilger Skill. pr. Tønde; og de derhos allerunderd. have begjert, at det, til vidtloftig Trettes Forebyggelse og Handelens Opkomst, ved allern. Resolution maatte vorde bestemt, at alle de fra indenrigke Havne til norske Steder ankommende Fartøice efter bemeldte Placat fulle være befriede for at svare Beier- og Maaler Venge af deres Ladninger, men, om maaling eller Veining til politiers Pleie findes fornøden, Samme da af Kjoberen maae betales efter Ferordn. af 1683:- men bemeldte Forordning bestemmer, at, naar Maaleren lægger Sække til, maae bam i Maalerpenge betales i St. pr. Tende, til hvilken Ende han bestandig maae være forsynet med Saffe paa Fartøierne, til Tjeneste for dem, som sælge deres Korn; og det af de herover indhentede Erklæringer erfares, at Maalerne i bemeldte Christiania og andre Steder altid ere forsynede med flige Sække, hvil fet er dem til betydelig udgivt). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Aggers: 1 Aug. huus- og Trondhjems Stifter), ang. Indkaldelse af undslettede Pante-Obligationers Eiere, og Rettensbetjentes aarlige Extracter af Pantebøger: ne, I Aug. ne, t Henseende til Qvartprocentskatten af Capitas ler (c). Gr. J Henseende til Oppeborselen af den allern. paa. budne vartprocento-Skat af de i Norge tinglystė Pante- Obligationer, befindes det, at der ere adskillige Pantes Obligationer, som ere Panternes nu værende Eiere uveds kommende, og hvilke staae uaflyste. J Anledning deraf, og for at forebygge de ved berørte Skats Indfordring ders over modende Banffeligheder, befales hermed, At Stiftbefal. i de offentlige Tidender 3 Gange efter hinanden med Aars og Dags Varsel efter den sidfte Publication indkalder alle dem, som maatte fors mene sig panteberettigede i noget urørligt Gods udi Stiftet efter Pante Obligation, som ei er udstæd til den nu værende Eier af samme Gods, dermed at melde sig hos den Jurisdiction, under hvilken Obligationen findes tinglyst, og af samme Obligation give under sin Haand en verificeret Gjenpart, hvilken Publication tillige skal læses 3 Sondage efter hinanden af Kirkebakkerne; og, skulde Vedkommende ikke i det længste til første almindelige Ret efter saadan Zibs Forløb anmelde sin Obligation, og deraf give under fin Haand verificeret Gjenpart, haver Rettens Bes tjente som død og magtesløs at udslette en saadan Obligation af Pantebøgerne; og skal tillige enhver Rettens Skriver derefter meddele ethvert Districts Foged eller anden Incassator af den paabudne pro Cent nøiagtig Fortegnelse over de saaledes udflettede Obligationer, for med Samme det aflæggende Regnskab at bilægge; ligeledes skal ogsaa, naar saadan udslettelse efter forestaaende Proclama er skeet, Enhver være betænkt paa for Eftertiden enten at svare den pro Centum af alle paa hans Eiendom uaflyste Pante Obligationer, eller og selv paa egen Bekostning efter lovlig Omgang besørge dem udslettede. 09, da det tillige erfares, at de fleste Wettens Betjente if- (c) Cfr. Rescr. 23 Junii 1786. fun kun meddele Oppebørselsbetjentene for hver Termin For- I Aug. flaring over de afgaaende og tilkommende Pante-Obligas tioner, men ikkun nogle faae meddele aarlig complette Designationer over de Pante Obligationer, som endda staae ved. Magt, saa det altsaa nu efter flere Aars For løb befindes at medføre megen Vanskelighed, ved p. C. Skattens Revision af disse mänge, 2lar efter an det, givne Forklaringer, at udfinde de rette Obligationer, som endnu staae ved Magt, og altsaa kan passere til Afgang, naar den indfries, allerhelft nogle Rettens Betjente ikke forfatte deres Forklaringer efter fortløs bende Numere paa Obligationerne, men paa mange fora skjellige Maader: saa befales tillige hermed, at Stiftbefal. tilholder Rettens Betjente i det ham anbetroede Stift, først ved dette Aars Udgang, og siden efter i det mindste hvert 6te Aar, at afgive til Oppeborsels betjentene complette Designationer over alle i 'Pantes Protocollerne aabenstaaende uaflyste Pante: Obligationer, samt og ellers for de øvrige mellemværende Aaringer hvert halve Aar Afs og Tilgangs Lifter i Cons formitet med Forordn. af 31te Maii 1781. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Chris 2 Aug. stiandsands og Bergens Stifter), ang. Nettensbetjentes aarlige Extracter af Pantebøgerne, i Henseende til Qvartprocentfskatten af Capita ler (d). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyens: 2 Aug. Stift), ang. at Mulcter efter Cancelliets Skri velse af 13de Octbr. 1787 for affordrede Erklæringers Udeblivelse kunne efter hans Forslag tillægges Odense Tugt og Manufactur-guus, for saavidt dette Stift an= (d) Bigelydende med næstforestaaende Rescript fra de Ord g, da det tillige erfares," og til Enden. 2 Aug. angaaer. (Vaa hans Forespørgsel i Erklæring over en Klage) (e). 2 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 2 Aug. ang. endeel af Bekostninger paa en Spinde-Anstalt i Varde at lignes paa Byens Jndvaanere (f). Gr. Fattigvæsenets Inspecteurer i Barde have begjert. at Chr. Debels Huus maatte leies til Spinderiet der i Byen, saalænge den Kongl. Understøttelse dertil varer, og at den til afsigte Paaße forfaldne Leie 4 Rdlr. tilligemed udgivne Transport Omkostninger nu rar, saa og Leien 9 Rdlr. samt Jldebrændselspenge 7 Rdlr. (hvori dog kunde affortes 8 Still. for hvert læs, der, som confisqveret, Skolen anvises), ligesom og Transport: Omkostningerne herefter aarlig, enten af Byens Caffe betales, eller og paa Byens Indvaanere lignes. Der kan saa meget mindre haves Noget imod det saaledes gjorte Forslag, at Leien af berørte Huus, hvor den begyndte Spinde Anstalt drives, tilligemed Bes kostningerne paa den behøvende Brændsel og Transporten af Hør og Garn, lignes paa Byens Indvaas nere (g), som det ansees billigt, at Byen paa denne Maade bidrager til Vedligeholdelsen af en Indretning, der forskaffer dens fattige Indbyggere en ny Leilighed til at fortjene Livets Ophold ved nyttigt Arbeide, og allerede af den Kgl. Casse ere bevilgede adskillige Godts gjørelser af fri Redskaber og Løn for Læremoderen med videre. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aale borg), ang. at 2 Rdlr. er det mindste, som i Salario bør tilstaaes for enhver Auction. Gr. Byfogden og Byfriveren i Mykjebing paa Morsø have andraget, at ved det Rentekammerets Antegnelser i Byens Reanskaber for Aaret 1787 er bleven udsat den Bes taling, som de have beregnet sig i Auctionssalarium for a bortforpagtede Stykker Jord, Byen tilhørende, det Ene til 13 Rdlr. og det Andet til 22 Rdlr. aarlig, nemlig for hver af disse Auctioner 2 Rdlr. i Salario, som er i Rdlr. pro (e) Om ei tildeels ved Rescr. 31 Aug. 1792 forandret? (f) Cfr. Rescr. 1 April 1791. (g) Forandret ved Prom. 11 Sept. 1790. pro Persona, for hvilken Betaling de tillige have bekoftet 2 Aug. Placater og Forretningens Beskrivelse; da Rentekammeret derimod har anført, at ikkun burde været betalt i Auctionsfalarium af den forste Summa 20 Still., og af den Anden 32 Skill., der udgjor i pro Cento af Forpagtningssummerne efter Auctions-Forordningen; hvilket de dog formene, ikke at kunne være overeenstemmende med Forordnin gens Hensigt, siden den tillægger Auctionsforvaltere 2 Rd. for hver Gang, de auctionere en Eiendom, og den ikke vorder bortsolgt. Da man ei heller finder andet, end at 2 Rd. er det Mindste, som Auctionsforvalterne bør tilstaaes i Sa lario for enhver Auction, siden de ellers, i Fald de for enhver mindre Sum kunde fordres hen at holde Aucs tion, for Erempel paa Landet, kunde deres Udgivter derved lettelig overstige Indtægterne, saa kan det af Supplicanterne i det omspurgte Tilfælde Anførte i Byens Regnskaber saaledes passere. Canc. Prom. (til Samme), ang. By og 2 Aug. Raadstu Skriveren i Aalborg, Raadmand Top, bør, ligesom det forhen i lige Tilfælde paa andre Stes der er decideret, for de ham aarlig tillagte 44 Rd. give alle de Udskrivter uden Betaling, som til Bilage ved Regnskaberne findes fornøden. (J Anledning af Ansøgning fra ham, at han, for de Auctionsforretninger eller Udskrivter, som af Auctionsprotocollen udskædes til Efterretning om de for Byens Regning holdende Auctioner vg Licitationer maae erholde betalt af Byen den Skriver-Løn, 24 Skill. pr. Ark, som fra Alders Tid forhen er tilstaaet By: og Raadstu-Skriveren sammesteds, hvilket ved Rentetammerets Decisioner over Antegnelserne i nogle af Byens Regnskaber er ham negtet, paa Grund af den ham af Byen tillagte aarlige Len 44 Rdlr.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), 2 Aug. ang. Brandskattens Udredelse og Brandredfabers Vedligeholdelse for den latinske Skole og Spin, deskolen i Randers. Gr. I Følge Rentekammerets Decision over Antegnel ferne i Randers Byes Regnskaber for 1784, 1785.00 1786, hvorved Byens Magistrat er bleven udsat til Ansvar de i Brandskat og til Brandredskabers Vedligeholdelse af 2 Aug. af den latinske Skole og Spindeskolen der i Byen aarlig svarende penge, som Samme har ladet udbetale for bemeldte Maringer af Byens almindelige Kamnercasse med 13 Rdlr. 4 Mk. 14 Skill, har Magistraten begjert, at den allerede betalte Brandsat maatte dem igjen af Byens Caffe erstattes, og at bemeldte 2 Skoler maatte som pus bliqve Bygninger ansees, og alle af Samme svarende ordinaire og extraordinaire Skatter og udgivter for Fremfis den udredes af Byens almindelige emnercaffe. Thi meldes berved, at, da den larinste Stole ingen Capital eier til sin Vedligeholdelse, hvoraf forbemeldte udgivter kunde bestrides, og Samme ei heller kan paalægges Lærerne, hvis Wilkaar desuden eve ringe: 4 Aug. Saa bør disse Udgivter udredes af Byens Ripkes Caffe, som efter Lovens 2-22-71 paaligger at vede ligeholde Skolen, hvorfra altsaa det allerede i saa Maas de Betalte kan blive erstattet; og, hvad Spindeskolen angaaer, da bør den saa meget mindre undtages fra Byens publiqve Bygninger, som dens Nytte er for hele Byen, til at skaffe Fattige Arbeide, og hindre Betlerie; hvorfor og Byens Caffe for bemeldte Spindeskole bør saavel for den forbigangne som tilkommende Tid afholde ovenbemeldte Udgivrer. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Directionen over det harboiske Enkefrue-Klos ster, samt dets Regnskabsvæsen (h). Gr. Conferentsraad 5. Chr. Hersleb, som under 16de Junii 1758 allern. er befalet at paatage sig Inspectionen over dette Kloster i Kjobenhavn, er ved Deden afgangen, og Priorinden i Klosteret har ansøgt, at Directionen maatte overdrages Magikraten, som hun haaber, ikke vil tage Noget for dens umage. Thi befales hermed, At Magistraten paatager sig Directionen over fors nævnte harboiste Enke-Kloster, til hvilken Ende den af Commissarierne i fornævnte Conferentsrd. Seralebs Bo haver at lade Magistraten udlevere alle Penge, Obli gationer, Documenter og Brevskaber med videre, Klosteret vedkommende. Og vil Kongen derhos, at det, siden Mag. ei selv fan paatage sig at være Regnskabeførere

(h) Cfr. Rescr. 19 Martii 1788. førere, og besørge Stiftelsens Indtægt og 1ldgivt, saa 4 Aug. velsom den øvrige derved forekommende oeconomiske Detaille, maae være magistraten tilladt at antages en duelig Person, der som Klosterskriver kan føre og afs lægge det aarlige Regnskab, samt besørge de ved Klosteret og dets Bygninger forefaldende Forretninger, efter den Justrurion Magistraten ham derom meddeler; same at han til Løn og Skrivmaterialier maae, frie for Embedsskat og al anden Decourt, ligesom Bes tjentene ved de andre milde Stiftelser, tillægges af klosterets Indkomster for det første 100 Rdlr. aarlig, indtil dets Tilstand med Tiden tillader, at han kan nyde 150 Rdlr. om Aaret, da de af ham aarlig aflæggende Regnskaber skal, ligesom de øvrige under Magistratens Direction værende Stiftelser, revideres i Rentekammeret.

Rescr. (til Samme), ang. at Muursvendene 4 Aug. i Kjøbenhavn herefter i Steden for 2 Skill. skal erlægge 3 Skill. om ugen til deres Syge-Bøsse, og at Mesterne skal være pligtige i Følge Placaten af Sde Decbr. 1785, at indeholde samme 3 Still. af deres Svendes Fortjeneste, og derfor til Syge-Bøssen være ans svarlige. (Saasom Oldermanden for Lauget har andraget, at Muursvendenes Syge-Bose, hvoraf de i Sygdoms- Tilfælde nyde Understøttelse, har i en Tid af 4 Aar tilsat henved 900 Rdlr., som den var Eier af, da megen Sygdom i den Tid er indtruffen, og ingen Proportion ei heller skal være i det Lilskud, som er 2 Skill. ugentlig, enhver Svend yder, imod de 9 Mk. de 1 Sygdoms Tilfælde nyde ugentlig; anholdende derhos, at Svendene, for at fores tomme, at ikke de, som falde i Sygdom, for Eftertiden skal mangle den fornodne Pleie, maatte tilpligtes, heref ter at betale 3 Skill. ugentlig; og Magistraten i Erklæ ring har meldet, at i Svendenes Samlinger have vel de Flefte været enige om, at ville erlægge i Sfill. mere em Uaen, dog med det Vilkaar, at den halve Skilling fulde tomme Snge Cassen til Bedste, men den Halve tilfalde deres Lade, paa det af Samme Begravelses-hjelpen funde forheies fra 12 til 16 Rdlr.; men Magiftr. ikke indseer, VI Deel 4de Bind. C¢ At 4 Aug. at denne boiere udgivt til Begravelserne kan være mere nødvendig nu end forben, hvorimod Syge Cassens Vedligeholdelse er høistvigtig for dem samtlige, og endog for det Almindelige en nedvendig Sag). 8 Aug. A Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. Værneting for Militaire, samt Gjæste-Net, Actor og Defensor i Delinqventsager, alt paa Særó. Gr. I Anledning af en til Stiftbefal. fra Daugmanden og Landfonden paa Sære indkommen Forespørgsel, for hvilken Ret en i Tyverie paa sin Vagt befunden Soldat og Hustru af Garnisonen paa bemeldte Færo skal tiltales for denne bans Ferseelse, der faa meget mere qualificeres, som han ikke alene havde Wagt, men endog har forladt sin havende Pok, og fat Gevæbret fra sig, har han i Stri velse til Cancelliet begjert, at det maatte vorde bestemt til en Regel for Fremtiden, hvorledes de paa gære værende Militaires, der ere i alt 30 faa kaldede Soldater og 3 Artillerister, full tiltales, dommes og ftraffes for de Forseelser, de som Militaires maatte begaae, siden Gar nisonen der ingen Jurisdiction haver, og det formedelst Fraligaenheden vilde medføre endeel Besværlighed, om de, efter de for Corps og Detachements etablerede Anordnin ger, fulde til Forher og Kriosrets-Doms Erhvervelse over dem forsendes til nærmeste Regiments Stab i Vardebuus; ligesom han ogfaa ved den Leilighed derhos har forespurgt, om ikke Commandanten selv paa fornævnte Fære bør være Landets Ret undergiven i personlige og borgerlige Sager. I den Anledning, og da det er fornedent, at baade Com mandanten og Besætningen der paa Landet have et Bar neting, for hvilket de uden Bidtlostighed og Se Reiser kunne sones, og bændes Dom over dem, naar de dertil give Anledning, befales hermed, At saavel Commandanten paa bemeldte Færø, som de samme steds værende Soldater og Artillerister, skal, saavel in Civilibus som Criminalibus, benbore under, og lide Dom ved den almindelige, Ret der udi Lan det (i); og vil Kongen tillige, at af Stiftbefalingsmanden skal foies den Anstalt, at i forefaldende Des linqventsager der paa Landet bliver anordnet en Gjæste: Ret samt Actor og Defensor, af en samme steds værende Mand, som af Stiftbefal. dertil skal udsees og be= (i) Noiere bestemt ved Rescr. 20 Aug. 1790. befuldmægtiges, uden at først desangaaende skal af 8 Aug. vartes Stiftbefalingsmandens Foranstaltning, siden flige Sagers Udførsel ikke taale en saa lang Forha ling (k). Canc. Prom. (til Generalitet), hvorved Næst: 9 Aug. forestaaende (1) communiceres. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 9 Aug. ang. at ikkun de nu i Staden værende Baandfabriqveurer fritages for at lade deres Vare af Poffe mentmagernes Oldermand stemple. Gr. Fra General-Sand-Deconomie- og Commerce-Cofsee gio er til Cancelliet bleven meldet, ar, efterat det vid Rescr. af 27de Julii f. A. er befaler, at alt Vossementmager -Arbeide, som i havn fortærdiges af Laugsmeire, Baandfabriqveurer og andre Arbeidere, skal stemples af Oldermanden for Vossementmager Lauget, ere Baandsabrigveurerne der indkomne med adskillige Ansøgninger om at fritages for denne Stempling, paa Grund af deres respective Privilegier, sem tillade dem deres forarbeidede Sares ubehindrede Sale, naar de ere forsynede med deres Mærke og General Magazinets Stempel; hvorios de tillige have anført, at den befalede Launs Stempling for aarsager dem en betydelig og trykkende Udaivt, samt at deres Baandvare i Almindelighed ikke kan henregnes til Peffementmager Arbeide m. v. Hvad de nu vævende Baandfabriqveurer i Kjobenhavn angaaer, som i Følge de dem forundte specielle Privilegier have Tilladelse til at udsælge de af dem forfærdigede Vare, naar de alene ere forsynede med deres eget mærke og Generalmagazinets Stempel, da bør Saadant for deres Personer fremdeles være dem til staaet og de altsaa fritagne for den Stempling af deres Vare hos Possementmager Lauget som foranforte Rescript af 27de Julii a. p. ellers fastsætter; men de sig herefter nedsættende Baandfabricanter bor i Man- Cc 2 (k) See næstfølg. Promemoria. (1) Dog ikke Grundene. gel 9 Aug. gel af specielle Konal. Dispensationer være pligtige at lade deres forfærdigede Vare stemple hos Diderman. den for Possementmager-Lauget imod den af Lauget, udi den med Magistratens Promemoria af 7de Mait fidsel. indsendte Erklæring, tilbudne modererede Betas ling af en Stilling for hvert Stykke. 9 Aug. 9 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. at samtlige afgivne Nationalgevorbene, hvad enten de reise saa mange, at de behove en heel Færge eller Smakke, eller ved forefaldende Børter overgaae, bør, ligesaavel som Landsoldater (m) og andre i Kgl. Brinder Reisende, transporteres frit og uden Betaling over færgeftederne frem og tilbage, naar de første Gang forevise Landmilities Seffionens Certificats, at de ere antagne, eller i en famlet Transport under Commando (n) overføres, og siden ved at fremvise Regimentets Permissionspas. (Saasom det af en fra Generalitets- og Commissariatss Collegio til Cancelliet indloben Skrivelse erfares, at de gevorbene nationale Recruter, som efter Forordn. af 13. Maii 1785 aarlig leveres til Regimenterne og præferablement skal permitteres til deres Hiem, afkræves Transportpenge ved Færgestederne saavel paa Hen: iom Tilbages Marchen til og fra Regimenterne, men disse Folk, der efter Ordre skal indfinde sig ved Regimenterne, og efter forrettet Exercice eller Mynstring forloves tilbage til des res Hjem, uden at det staaer i deres egen Billie at reise hvor de vil, eller om de vil reise eller ikke, ei fan an sees som andre fri Folk, der reise i eget rinde). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), ang. nogle smaa Udgivter ved Markederne ibid. at passere i pens Regnskab. Gr. Aalborg Magistrat har andraget, at ved Rente kammerets Decifioner i Byens Regnskaber for Narene 1776, 1777 09 1778 er dem paalagt at forstaffe Cancelliets Ap- (m) See Prom. 29 Jan. 1785, 9. 8, og af Dito Dato §. 9. (n) Cfr. Prom. 19 Febr. 1793. Approbation paa til udgivt anferte Voffer ved Pintse: og Sæ Markederne, nemlig Raadstu-Tieneren for en Ølbod 2 Mk., og Byens Tienere ligeledes for en Dibod 2 Mk., hvilket forhen, førend Plbod-Staderne bleve forbøiede, er approberet a 1 f. 8 St.; men, da Dlbod Stadernes Udgive siden er bleven forhøiet, at der nu svares af en Blood 2 Mk., saa har kæmneren ved begge disse Mar- Feder for Raadstu Tjeneren og Byens Tjeneres Ølbod anført til udgivi af hver 2 Mt. Ligeledes er andraget, at Byens Tjenere fra umindelig Tid af er tilstaaet af hver til pintse marked kommende fremmed Haandverksmands Bod Stadepenge, som Byen oppebær, 4 Sf., saa og af hvert Læs Leerkar, som kommer til Pintse-Markedet, 2 Sf.: fremdeles, at vel er af Cancelliet forhen approberet 3 Mik. blandt udgivterne ved Aalborg Fa-Marked til 2 Mænd at assistere ved Bostade-Bengenes Indkrævelse; men, da Markedet holdes uden for Byen 3 Dage, og jevnlig ved saadanne Markeder falder Klammerie og Slagss maal, saa har det været nødvendigt at anskaffe 2 til at holde Vagt, saavel for at affiftere ved Slagsmaals Hems melse, som, da Markedet holdes uden Byen, om natten. at have Opsigt med, at der ikke af Boderne fulde stjeles, hvilket ikke har været at erholde uden Betaling, derfor de af kæmmeren have nydt 3 MF., hvilke sidste 3 Mt. af Revisionen ere udsatte til Cancelliets Approbation. Foranførte deels fornødne, deels aldeles ubetydelige Udgivter kunne for de benævnte Aar og den følgende Tid passere til Udgivt i de for Aalborg-By aflæggende Regnskaber. 9 Aug. Canc. Prom. (til Amtmanden over Dronins 9 Aug. borg &c. Amter), ang. at det, om Besætning og Inventarium skal af Arvefæstebønders Sterv. boer forlods udredes, for at følge Gaarden som efter Fæstebønder, henhører underSkifte: Rettens Paadomme. Paa Forespørgsel fra Forvalteren ved Fufinge, om der ved Stifte efter Arvefæste Bender ikke bør forlods af Sterv boet udtages den til Gaarden udfordrende Beiætning, Gaards og Avls Redskaber samt Sæde og Jøde Korn ligesom efter andre Fæstebønder). Canc. Prom. (til Amtmanden i Nordlandene), 9 Aug. ang. Qvitteringsboger for de Leilændinge, som have flere end een Jorddrot. Cc 3 Gr. 9. Aug. 13 Aug. 13 Aug. Gr. Rentekammeret har Amtmanden indsendt Fores fperafel med Gjenpart af Fogden Arnkilds Skrivelse til ham, angaaende de Qvitteringsbeger, som Jorddrotterne i Norge ere pligtige at forsyne Leilændinge med, og hvort Landfylds-Rettighederne bor indføres og affkrives, i Følge Kongel. Resol. af 4de Octbr. 1786, siden der gives Bens der eller Opfiddere, som have 2, 3 a 4 Jorddrotter, for hvilke Bender det vilde falde tungt at blive forsynet af enhver Lodseier med vitteringsbog, den Bonden selv skal betale. Ligesom Leilændingen ikke bør bebyrdes med at befoste mere end een Qvitteringsbog for Landstyles:Rettigheden, og samtlige Jorddrotter, naar han har flere end Een, bør qvittere i samme Bog, som anskaffes af største Lodseier, saa bør og i tilfælde af, at Een har Bygselrettigheden, og tager Tagen, og en Anden Landskylden, den, der har Herligheden, anskaffe Bogen for Bonden, hvori den, der har Landskylden, tillige bør qvittere. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Ribe), ang. at Organist Joensen i Varde maae, dog fun for sin Person, nyde i aarlig Tillæg de 8 Rd., som Sognepræsten forhen aarlig har sydt af Jacobi og Nicolai Kirke, men hvilke nu ved Landemodets Ophævelse ophøre. (Efter hans Ansøgning om at nude 10 Rd. tillagt hans ringe 2on, deels formedelst det lidte Tab ved Lan demodets Ophævelse i Byen, hvor han, for at spille, nod aarlig 4 Rd., og deels fordi han nu maae spille paa Ors gelverket i Fasten, i hvilken han forhen kunde udreise og ved Information fortjene noget. Rescr. (til de Samme), hvorved det for Nordby: Kirke paa Fans under 15de Febr. 1787 forfattede, og siden af de dertil udmeldte 8 Mand Beedigede Stolestade-Reglement (o) approberes. (Saa som Kongen af Skrivelse til Cancelliet fra Stiftbefalings manden og Biskopen er bleven refereret, at, da den gam le broftfældige Kirke i Nordby Sogn paa Fano i Aaret 1786 (o) Som er for vidtloftiat, og af for liden almindelig Interesse til her at indføres. 1786 var nedbrudt, og en ny rummeligere fiden opbygt, 13 Aug. der i det Indvendige ikke i alle Dele var den gamle lig, udfordrede Nodvendigheden, at et nyt Stole-Mealement for den my opbygte Kirke maatte indrettes, til hvilken Ende, siden Beboerne i Menigheden et selv indbyrdes kunde blive enige, 8 Mænd af Retten bleve udnævnte, hvilke under 15 de Febr. f. A. forfattede et Stolestade Reglement, hvor med den største Deel af Menigbeden, 150 1 Tallet, foruden Præsten, Birkedommeren, Degnen og de 8 Ligningsmænd erklærede sig fornoiede, men Nogle derimed vifte sig mis fornoiede: desaariag Stiftbef. og Bisk., efter foregaaende forgjæves Bestræbelser at see al misforstaaelse i Menigheden hævet, og siden de 8 udmeldte Mænd havde Bidnesbyrd, at være retsindige, fornuftige og ærlige Mænd, have foranstaltet Reglementet lovlig beediact, hvilket og den 20de Decbr. f. A. er ivertfat, og hvorved de Misfor noiede have havt et dem beskikket Forsvar nærværende, da bemeldte 8 udnævnte Mænd med Ecd havde bekræftet, at foranførte af dem den 15de Febr. forhen forfattede Stolestade Reglement for Nordby Kirke var af dem for fattet i Hensigt til Envers havte Fortrin i den gamle Kirke, og med al muelia partiked, samt alt efter de res bedste Indsigt og Skjensomhed). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 15 Aug. Samme efterhaanden, som de ved St. Nicolai og Zelliggeistes Kirker i Kjobenhavn, værende Præster og Betjente afgaae, maae lade Boligerne efter Samme til Bedste for Kirkerne ved offentlig Auction bottsalge, og derimod at tillægge fornævnte Præster og Betjente en vis aarlig Penge:Summa til Huusleie (p), der efter Omstændighederne skal bestemmes saaledes som det forlængst er fleet med Boligerne ved vor Frelseres Kirke paa Christianshavn. (Saasom Magistraten har andraget, at ved fornævnte Kirke, for hvilke de ere l'atrener, ere for Præserne og de evrige Kirkeberiente fra de ældre Tider indrettede fri Boliger, som af Kirfeine ere blevne vedligeholdte, dem til en betydelig udgier ea Byrde, især for Nicolai Kirke, der endnu er udi Gjeld, oa vil geraade i en terre, naar de Boliger, som ere beliggende i de omkring Samme værende snevre Gader, blive af 2Єide faa forfaldne, at de af nye made opbygges, formedelit den paa disse Steder befalede Indrykning,. € 4 Rescr. (p) Udfat og forandret ved Rescr. af 28de Morbr. 1788, 2 Maii 1789 og 11 Febr. 1792. 15 Aug. 16 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christias nia), ang. Liggedage til at udfælge Vare af Skibe ved Laurvig (q). Gr. Byfogden i Laurvig har til General-land-Decono mie og Commerce-Collegium andraget, at næsten alle de Dertil ankomne Skippere, i Steden for at holde sig Fors ordn. af 4de Aug. 1742 efterretlig, ligge der ved Brygs gene, og udsælge deres indehavende Sadninger af Korn og fede Vare i smaae Bartier til alle Byens Indvaanere, saalænge de selv finde det for godt, hvilket foraarsager, at de Handlende der i Byen ikke kan sælge det Ringeste af de Ware, de ere forsynede med, endient Sammes Forraad dog kal være tilstrækkelig, til dermed at unders holde baade Byens Indvaanere og omkringliggende Lands beboere, samt uagtet de offentligen have ladet Indbyg gerne tilbyde, at ville sælge dem Barene lige saa gode Da for lige faa rinae Priser som de kunde faae dem af Fartøierne. Anlednina beraf, og siden foranferte For ordnina, endient dens 6te Art. alene nævner Danmark, dog i andre Henseender gjelder for begge Riger, bevilges og anordnes hermed, At det maae være Byfogden i bemeldte Laurvig tils ladt at gjøre lovlig Forbud paa, at saavel de Skips pere, der allerede ligge der ved Byens Brygge, som de der efterdags maatte komme der til Stedet med Korn og andre Vare, ei længere end i 3 uger, fra den Dag, be eve ankomne, maae udsælge deres indehavende Bare i fmaae Partier; alt under den Mulet, som meerbes meldte Forordnings 6te Art. foreskriver. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Birkedommer Arentsen ved Ballums Birk, men ikke hans Eftermænd, bør overvære Skif terne paa Sonderland Rømø og Listo. Gr. J Henseende til den fra ham indkomne Besværing over at Amtsforvalteren i Ribe udelukker ham fra at overvære Skifterne paa Sonderland Reme og Lifte, uagtet Birkedommeren fra Alders Tid bar overværet dem, og derfor nydt et billigt Salarium, meldes, At (q) Cfr. Prom. 21 Martii 1789 og 15 Maii 1790 samt Rescr. 20 Aug. e. a. At efter de herom forklarede Omstændigheder bør 16 Aug. Birkedommeren i Ballum, som Birkedommer over Sonderland-Roms og Lists, fremdeles som hidtil være aldeles berettiget at overvære Skifterne samme steds, og at altsaa Amtsforvalteren bør være pligtig at give ham de til saadanne Forretninger ansatte Dage betimes lig tilkjende, saa at det ikke kan dependere af ham Saas dant efter Boets Omstændigheder at efterlade. Naar i øvrigt en ny Birkedommer i sin tid bliver beskikket, kunde ham vel betages denne Pligt og Sportul af Stif ternes Overværelse, da den gjerne kan undværes, siden Beboerne ere Selveiere, og er desuden byrdefuld, især for uformuende Stervboer: hvorfor Stiftbefal. ville underrette Birke Patronen om, at det ved Vacance af Birkedommer Embedet maae i den da beskikkende Birkedommers Bestalling iagt ages, at han ikke skal overvære Skifterne, hvilket og af. Stiftamtmanden i sin Tid bringes i Erindring i Cancelliet. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Js 16 Aug. land), ang. i Overeensstemmelse med Forordn. af 21de April 1731 at foranstalte, at alle Spffelmæn dene indsende ved hvert Aars Udgang til Amtmanden, og Provsterne til Biskopen, rigtig fortegnelse paa alle de Skiftebreve, som i det Aar ere udstedte, tilligemed Fortegnelse over de i ethvert Aar forefaldende Stifter; samt at alle Skiftebreve udstædes 6 Uger, efterat Skiftet er fluttet. (Saasom hans Forslag udi Prom. af 27de Sept. 1786 i Henseende til den Efterladen bed, som efter hans Meldende skal here paa Island ved Stifters Holdelse efter de der Aidode, hvorved baade Tviftighed og Forurettelser foraarsages med videre, af Cancelliet er taget i neiete Overveielfe; men, ligesom man ikke veed, at derover forhen i Almindelighed er flaget, faa seer man ei heller, at det af ham gjorte Forslag kan efter Dmlændighederne være at iverksætte). € 5 Canc. 16 Ang. Canc. Prom. (til Samme), ang. Settedommeres Bestikkelse, samt hvorvidt Sager maae føres i det danske Sprog paa Island. Gr. Han bar deels forespurat, om ikke til Sattedommere paa Joland maatre frit beskikkes andre end Kgl. Betjente, naar de Bekikkede ansees dertil at have den fornodne Kundskab og Beqvemhed, deels benjert en Bestemmelse for, at det made være Vedkommende der i Landet uformeent at udføre for Retten bans Saa saavel paa Dani som paa Islands, og Dommeren ligeledes overladt, i fliae Sager at ange Domme paa Dansk eller Islands, efter Forgodtfindende, ligesom tüdeels hidtil har været brugelig. Hvad det første angaaer, da troer man, at al Vanskelighed vil hæves, naar der i Tilfælde, at en Sag skulde være imod en Sysselmand, til Sættedommer authoriseres enten en anden Syffelmand, eller en Laug ettes Mand, hvilken han selv begjerer eller fore= Taner, saavidt de hertil kan være at formaae imod billig Betaling af Requirenten, saaledes som det hidtil altid skal have været Brug: og i Henseende til det Sidste, da anseer man det rettest, at, naar Sag opkommer imellem en Dansk og en Jslænder, den da feres i Landets Sprog, og den Danske bestiftes en kyndig Mand til Procurator, som han selv kan udsee og foreslaae; samt at, naar Sagen er imellem 2 Dans fre, og de enten selv begge forstaae at gaae i Rette, eller kunne faae Procuratorer, som ere det danske Sprog mægtige, den da fores, og Dommen forfattes paa Dansk, naar ellers ingen Jelender i Sagen er interesserer; dog maae Stærning til Vidner, som ere islandske, og deres Ashoring for Retten være paa Islandsk, hvilket Sprog de, som skal føre Sa gen, og i den Henseende tillige maae forstaae. Ge= Generalitets- og C. C. Prom. (til Fæstninger 20 Aug nes Commandanter og Regimenterne &c.), ang. at Officererne ikke mere skal bære Skjærfer (r). Canc. Prom. (til hver Stiftbefalingsmand i 23 Aug, Danmark), hvorved ham, i Overeensstemmelse med den ang. Indqvarteringens neiere Bestema melse i de danske Kjøbstæder uden for Kiøbenhavn under 4de Hujus allernaadigst udgangne Forordnings 27de Artikel, tilsendes en Extract af den approberede General Ligning over Indqvarteringen, som viser, hvad enhver Kjøbstæd i det ham anbetroede Stift har at svare eller nyde udi Indqvartering eller den saa kaldte Indqvarterings-jelpekat, samt de Grunde, paa hvilke Beregningen i det hele er bygget (s). Extract af den Generale Repartition til Indqvar ferings: Bekostningernes Ligning paa samtlige Kjøbstæder i Danmark, for saavidt Sjellands Stift (t) angaaer, forfattet efter disse Grundregler: Den hele Inds qvarterings Bekostning, der beløber sig til 54500 Rd., er lignet paa samtlige Kiøbstæder deels efter Consuma tionen i et af 9 proportioneret War, deels efter Fami liernes Antal, og deels efter Extraftats: Contribuenternes Antal. Af de Summer, som ved disse 3 Ber regningsmaader ere indkomne, er igjen uddragen et Mid deltal, som atter af Stiftamtmændene, Enhver for sit Stift, er modificeret, og denne modificerede Summa er det, (r) See Prom. 26 Hujus. Maret 1795. - (s) Cfr. Rescr. 12 Septbr. 1788. Joien indførte først i (t) Hver Stiftamtmand blev saaledes meddeelt disse Grundrealer, men i øvrigt ikkun en Extract, saavidt hans Stift angaaer. 23 Aug. det, som enhver Kjøbstæd især skal bære af hele Indqvartee ringens Byrde paa følgende Maade: De Kjøbstæder, som have Indqvartering in Natura, og hvis Indqvarterings Bekostning overstiger det Kjøbstæden selv efter ovenanførte Grundregel kan tilkomme at udrede, nyde en 3die Deel af den overstigende Summa godtgjort af nærmeste Amtstue; de Kjøbstæder derimod, hvis Ind qvarterings-Bekostning ikke opløber til saameget, som de selv ere ansatte af det hele at udrede, erlægge den 3die Deel af det Overskydende i nærmeste Amts stue, som hjelpefkat til andre Stæder; og endelig de Kjøbstæder, som ikke med Indqvartering in natura ere belagte, erlægge ligeledes som hjelpeskat en 3die Deel af den dem efter ovenanførte Grundregel paas lignede Summa i nærmeste Amtstue: dog erindres herved, at, da Veile og Holstebro formedelst den dem overgangne Ildebrand har maattet fritages for at svare Hjelpefkat indtil 1788 Aars Udgang, har det været nødvendigt for den Tid at ligne deres Cons tingent paa samtlige Kjøbstæder, hvilket og ved de 2 næstsidste Rubriker er iagttaget. 151300 Stæders 23 Aug. Stæderne, som med Indqvartering Hvad Be vormeget enhver Risbstad fan til Middeltallet af in Zatura ere belagtefoftningen komme af Indqvarteringss Bekostnine disse 3de forskjels derpaa efter gerne aarlig i Proportion af lige Beregnings Bestemmeis maader. Consumtios Familiernes Ertraftates, sen af er at tan beløbenen:

Antal: Contribuen ternes Ans tal: E Jagercorps Helsinager: En Batallion Infanterie Er Artillerie-Detachement 3380 Rd. 878 200 - 4458 3913 2833 3301 3349 b. Hillerød: En Eskadron Husarer 1350 964 845 859 8892 r.. Slagelse: Staben og 2 Eskadroner Nyttere (u) 1970 1283 77° 1081 1044 - - 4- Hirschholm: En Eskadron Husarer 1350 Korsser: Et Garnisons Compagnie 382 Rd. = Et Artillerie Detachement 50- 432 861 720 782 787- - Kallundborg: 2 Eskadroner Ryttere (v) 1600 1024 836 977 9454- Roeskilde: Staben og en Eskadron Husarer 1530 2078 1124 1555 - 1585 4- Næstved: Staben og 2 Eskadroner Dragoner (x) 1970 1583 1045 1074 1234 Vordingborg: En Eskadron Dragoner (y) 800 1488 706 689 627-4- Kjeae: En Eskadron Dragoner (2) . 1800 1541 789 IOII 11134- Jægersborg: En Eskadron Husarer 1350 • (u) See nedenstaaende Noter ved Næstved &c. (v) See samme Noter, saa oa Prem. 17 Maii 1788.. (x) (y) (2) Bare det siellandske Dragon Regiment, som skal være afgaact; i dets Sted er, saavidt vides, de fra Stiftamining mandene erholden Modificationen afvad enhver Robstade, Svad 'enhver Kiebsted for Nas Hvad enhver Kjøbstad for Ef 23 Aug. Middeltaller efter Andqvarterings Beloftet 1788, siden Veile og Gole teetiden virkelig i Penge ftebro indtil Sammes ogang] formedelft den bem overgangne ldebrand for Silpestare Svarelse ere befriede. de Beretninger, hvilken Beregning nu er antegner enten over eller under vise Kiebstædernes Forhold med binanger derftiger beti den selv ef ben selv ef ten, og Hjelpekat ter denne ter dennel ten derefter beregidßte Sum fidßte Sum ma fan tilima fan til tomme at komme at betale: frareenten skal nyde eller skal svare enten skal nyde eller skal svare pečat: Sjelpeskat: Gjelpeskat: i Gjelpeskat: 3225 1233 386 N. ME. 411 Nb. f. 644 706 1230 - 2352- 1288 682 . 217 - 227 -1- 450 450 644 212 1288 312 94- 1449 81 1288 682 644 156 . 805 5 Nd. . . 75 Rd. 4 ME. 70 d. 4 M. 104 --- 27-- 15-4- 2171 46-4- 8-2- 227 2- 52 1 1 Batteriet fra Slagelse og Kallundborg ber benlagt. VI Deel 4de Bind. Dd . 1450 I-4 Sta 23 Aug. Stæderne, som ei med Indqvarte: Hrad Bes Hvormeget enhver Kiøbstæd fan tile Middeltallet af s ring ere belagte, men svare Sjelpe foftningen komme af Indqvarterings-Bekostnin disse 3de forskjel Skat. derpaa efter gerne aarlig i Proportion af fige Beregning Bestemmels Consumtio Familiernes Ertraskate maader. sen af et ar nen: Antal:. Contribuen fan beløbeternes 2n tal: Skjelskjør Holber Præsts Ringsted 421 394 386 400 Rd. a M 834 910 1048 930 4 269 283 312 288 493 589 567 549 4 Sors 588 348 359 431 4 Slangerup 427 366 329 374 Frideriksund 179 167 193 179 Storehedinge 275 431 455 387 - Nyfjabing i Odsherred 362 407 398 389- Stege 504 686 590 593 Lolland og Falster: Nakskov 1115 . II02 1127 1115 Nysted 198 551 45° 400 Maribo. 260 514 544 439 Carkjøbing 188 445 457 363 2 Redby 187 671 525 461 Nykissing paa Falster 820 636 860 772 - Stubbekjøbing 281 362 405 349 - 2- Stæderne, som med Indqvartis ring in atura ere belagte: Syen og Langeland. Odense: Et Dragon-Regiment (a) 3570 4482 3591 3368 3813 - 4- Nyborg: Staben og 6 Compag. Inf. 2560 Rd. Et Artilleries Detachement 50 2610 II14 868 897 Svendborg: 959-4- 4 Compagnier Infanterie . . . 1520 1238 1407 14°3 1349 -21 (a) See Prom. 10 Maii 1788. Modificationen af Hvad enhver Kjøbstæds Hvad enhver Riebsted for arvad enhver Kjøbstad for Ef 23 Aug. Middeltallet efter Andqvarterings Befostret siden Beile og Holtertiden virkelig i Penge de fra Stiftamtning mardene erholden de Beretninger, hvilken Beregning nu er antegnet at enten over-feller under vise Kjøbstædernes figer de Forhold mod binan figer der den selv efden fel ef den og Hielpeskat ter denne ter, denne ten derefter beregoste Sum foste Sum net. ma fan til mina fan til, tomme at komme-at tebro indtil Sammes lidgang formedelst den dem overgangne 3ldebrand for Hjelpeskats Svarelse ere befriede. enten skal nyde eller skal svare enten skal nyde eller skal svare Hjelpestat: i jeipeskat: jelpeskat: ihjelpestatbetale:

322 966 322 644 322 332 322 3:2 483 805 1025 346 474 443 439 809 368 featetog Rd. 4 Mk. 329 109 219 109 109 109 109 164 374- 107 0.2 . 322- 107- 214 107 107 21242aaa 107 21 107 161 268 -21 349- 341 118 115 161 151 149 111 158 147 146 1276 <-2 125 269 2- 122-4 3288 282 68 Rd. 4 M 94 Rd. Mt. 1049 1561 512 1934 14 520 2- 16-4- 4-4- @ta 202 23 Aug. Stæderne, som ei med Indquarter Hvad Be Hvormeget enhver Kjøbstæd kan til- Middeltallet af ring ere belagte, men svare sjelpes foftningen komme af Indqvarterings-Bekostnin: disse 3de forskjel Statderpaa efter gerne aarlig i Proportion af lige Beregnings Bestemmele sen af et Marnen: Consumtio: Familiernes Ertraftatemaader. Antal: Contribuen-I fan beløbeternes An tal: Kjerteminde 581 664 544 Affens 904 840 1096 946 - 596 Rd. 2 Mt. 4 Rudkjøbing 511 733 803 682 Bogense 227 446 434 369 Middelfart 410 529 484 Faaborg 700 631 692 474-2- 674-2- Stæderne, som med Indqvarte ring in atura ere belagte: Ribe Stift. Ribe: Det riberste Infanterie-Regiment (b) 4080 1304 1807 1681 1597 2 Friderits: Det jydske Inf. Regiment 4080 Rd. Et Artillerie-Detachenzent 50 4130 1096 1709 1579 1461 2- Kolding: 2 Effad. af det holst. Rytter-Regiment 1600 1040 1375 1242 1219- Stæderne, som ei med Indqvar tering ere belagte, men svare jel peskat: Beile (c) Varde Ringkjøbing Holstebro Lemvig 713 785 674 724 1527 672 594 597 379 306 261 315 483 644 576 567 222 325 286 277- (b) See Prom. 28 Rovbr. 1789; Regimentet, nu det adet Jode, er fort derefter forlagt til Rendsborgi (c) Gee Prom. 24 Maii 1788. Modificationen af Hvad enhver Kiøbstads Svad enhver Kiebstad for larved enhver Kiebsted for Ef 23 Aug. Middeltallet efter Indqvarterings Berostret siden Betle og Holstertiden vittelig i Penger stebro indtil Sammes liogang) formedelst den dem overgangne Sidebrand for Hjelpeplats; Svarelfe ere befriede. de fra Stiftamtning mandene erholden de Beretninger, hvilken Beregning ehren skal nyde eller skal svare enten al nyde eller af fvare der hjelpeskat:jelpeskat: titlpeskat: i hjelpestatnu er antegnet af enten over eller under vise Kiøbstædernes stiger det stiger Forhold med hinan den selv efden selv efden eg Hjelpekatter denne ter denne ten derefter beregids: Sum fidßte Sum ina fan til ma fan til Eomme ar komme at betalenet.

vare: 526 916 682 449 674 754 . 1550 2530 831 Rd. M. . 1510 . 2620 861 -3- . 1230 37° 114-1 710 53° 410 530 290 203 igjen Dufarer, see Prom. 4 Aug. 1792. 175 No. 4 Mf. 312 232 154 230- 257- 111 845 Rd. 2 M. 873 2- 123-2- 172 Rd. Mt. 305-2 2272- 149 4- 224 251 236 181 176 140 136 176 98. 96 Sta 23 Aug Staberne, som med Indqvartering Hvad Bes in Zatura ere belagtevormeget enhver Kiebstad fan til: Middeltallet af Eostningen tomme af Indqvarterings-Bekostnine disse 3de forskjel aerne aarlig i Proportion af lige Beregnings derpaa efter Bestemmel fen af et Mar; entan belobe: Consumio Familiernes Extraffatsmaaber. Contribuen Antal: Aarhuus Stift. Aarhuus: Det aarhusiske (d) Jufanterie-Regi ternes An talment

4080 3364 273I 2556 2883 d. 4. Randers: Det jydske Dragon-Regiment 3570 3287 1918 1307 2337 -2- Skanderborg; En Eskadron af det slesvigske Rytter- Regiment (e) 800 360 422 566 449 2 Horsens: Staßen, oa 3 Eskadroner af det sl:s vigske Rytter-Reghnent 277° 1975 1849 1734 1852 4- Stæderne, som ei nied Indqvar tering ere belagte, men spare sjel peskat: Ebbeltoft Grenaa Mariager 289 478 451 406 - =- 306 719 1655 560- 217 390 306 304- 2- Staderne, som med Jndqvarte ring in 17atura ere belagte: Viborg-Stift. Viborg: Det viborgste Inf. Regiment (f) 4080 1541 1802 1684 1675 4- () Nu det e Jode. (e). Gce Vrom. 24 Mail 1788. (f) Derefter faldet det Oldenborgske, Siden Mar 1789 ifte i Viborg; cfr. Noten til Nefce. Com Jnfanteriet) of Modificationen af Hvad enhver Kjøbstads Hvad enhver Kiebsted for Aas Hvad enhver Kjøbstad for Ef 23 Aug. Middeltallet, efter Indqvarterings Bekost-rer fiven Veile og Holtertiden virkelig i Penge tebro indtil Sammes Udgang formedelst den dem overgangne Ildebrand for Hjelpeskate Svarelse ere befriede. de fra Stiftamtning mændene erholden de Beretninger, hvilken Beregning nu er antegnet at enten over eller under enten skal nyde eller sal svare enten skal nyde eller skal svare vise Kiebstædernes tiger det stiger deti Hjelpekar: ijelpeskat: i hjelpefkat: ijclpestat: Forbold med hinanden selv efden selv ef den og Hjelpekat ter denne ter denne ten derefter beregneste Sam sidste Sum net. ma fan tilima fan tile! femme at komme at beralefvare:

2583 1197 376 Rd. 4 Mt. 399 Rd. Mk. . 2380 1190 378 . 400. 400 130. - • 1900 87° . 275- 400 . 548 280 1900 2180 28de Jan. 1785. . 1712 136 Rb. 2 Mt. 1871 95-2-> 396-4- 133-2- 290- 133 d. 26. 182 4- 93 2- 204 Stas. 23 Aug. Stæderne, som ei med Indqvarte Hvad Be: Hvormeget enhver Kjøbstæd fan til Middeltallet af ring, ere belagte, men svare hjelpe fostninges komme af Indqvarterings-Bekosinin-disse 3de forskjel derpaa efter gerne aarlig i Proportion af Stat; lige Beregninge Bestemmels Consumtio- Familiernes Ertraffats maader. fen af et Aar nenfan belobe: Natal: Contribuen ternes An tal: Ⓒfive Hobro . Nibe Stæderne, som med Jndqvarte ring in 17atura ere belagte: Aalborg Stift. Aalborg: Det aalborgske (8) Infanterie-Regi ment Stederne, som ei med Indqvat tering ere belagte, men svare jel 316. 361 333 336 Nd. 4 M. 300 399 367 355 121 73 853 793 573 - " 4080 13945 4014 3792 3917- IITI peskat: Saby . 182 449 414 348 <-2 Skagen 233 640 566 479 - 4 Hjørring 305 427 398 376 - 4 Tistad 437 728 668 611 Nykjøbing paa Morsø 302 458 461 407 (g) Nu det die Indike. Modificationen af hvad enhver Kjøbstædd Hvad enhver Kiøbsted for Na Hvad enhver Kjøbstæd for Ef 23 Aug. Riddeltaller efter indqvarterings Belostret siden Beile oa Holtertiden virkelig i Penge De fra Stiftamtning mændene erholden de Beretninger, hvilken Beregning nu er antegnet at ftebro indtil Sammes Udgang formedelst den dem overgangne Jidebrand fer Hjelpestats Svarelse ere befriede. enten skal nyde eller skal svare enten skal nyde eller skal svare delpestatengen over eller under vise Riebstædernes tiger det tiger Forhold mod hinan den selv efden selv ef den og Bjelpeskats ter denne ter dennel ten derefter beregioße Zum sidste Sum ma fan ti ma fan til femme at komme at betaleet.

240 400 400' . fvarehjelpekat

ijelpestat: Hjelpestat: 82 Rd. Mk. 80 Rd. Mt. - 133 -21 136 136 - 3- 3- - 133-2-> 3917'. 479 $48 376 611 407 . 163 24 Rd. 2 Mk. 54 2- VI Deel 4de Bind. Fe - 163- 121 118 121 128 208 138 -21 - + 1 159-4- 116 5 - 125 -21 203-4- 1351 4- Canc. Canc. Prom. (til Amtmanden over Meens 23 Aug. Amt, samt Notits til Stiftbefal. og Bisk. over Lolland), ang, at, endfkient Sognepræsterne i Almindelighed, naar de ikkun boe 2 Mile fra ved kommende Oppebørselsbetjent, eller fra nærmeste Poste huus, bør efter en i Aaret 1776 (h) føiet Foranstalt ning selv befordre Extraftats-Mandtallenes Afsendelse til Amtstuerne eller til Posthuset, hvor de i sidste Fald mod Attest portofri modtages til videre Afsendelse, bør dog Bønderne paa Bogo for Fremtiden, ligesom forhen, besorge Extraftats:Mandtallene samt 2f. og Tilgangs Listerne leverede paa Amtstuen i Stege, (saasom Disse, der bestaae af 29 Gaard og 46 Huus- Mænd, og ofte have rinde til Amtstuen, uden Besvær lighed kunne gjere denne Befordring, hvorimod Transpor ten til det nærmeste Posthuus i Stubbefjobing, formedelst Overfarten over Bandet, vilde falde Præsten alt for byrs. defuld. J Anledning af hans Ansøgning). Canc. Prom. (til Amtmanden over Roesfilde: 23 Aug. Amt), ang. Dommerens Kjendelse paa Husbondens fordring i Bønders ringe Boer, naar Arvinger ere fraværende, samt i hvad Orden paa Tinget. Gr. Fra Forvalter Sveistrup red Bentonsdahls Gods er til Rentekammeret indkommen et Promemoria, hvorved han, i Anledning af den 15de §. i Forordn. af 8de Junii 1787, som befaler, at, naar Herskabets Fordring i BON dens Bo ikke overstiger 20 Rdlr., skal Samme paakjendes paa det sædvanlige Zingsted, hvor den Afdedes Enke eller Arvinger med Formyndere skal tilfiges at mode, og hvoraf han udleder, at, naar Arvingerne opholde sig udenrigs eller i andre Provintser, de da maae indkaldes i Aviserne eller ved Proclama; forespørger g: 1) em ikke, naar Boet er ringe, Stiftets Bekjendtgjørelse og Fordringernes Decision mane beroe ved en Tinglysning fra den under- Ret, hvorunder Skifte Retten sorterer; 2) om vedkom mende Dommer ikke er pligtig, saasnart Noaen melder sig ved Retten med Begjering om Decision, at afgive Sams me, uagtet der kunde være andre bestemte Forretninger, at Skiftet ikke skal opholdes. For saavidt nu første Punkt betraffer, da har Forordningen ikkun havt Hensigt til de Arvinger, som E = 2 maatte (h) Under 22de Junii, 23 Aug. maatte være nærværende, thi i Tilfælde af at nogle quA Arvinger enten ere udenrigs eller i andre Provintser, og altsaa ikke strap kunne møde, vil det være nøds vendigt, at vedkommende Dommer paa Disses Vegne Bestikker Tilsynsværger i Boet; og hvad den anden Punkt angaaer, da bør Dommeren afsige deslige Rjen delser i den Orden, som disse tillige med andre Sas ger ere fremkomne for Retten. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Tronda hjem), ang. Skydsens Betaling i Henseende til noget af Veien over Dovrefjeld. Gr. Af bans Skrivelse med derbos fulgte Promemoria. fra Generalveimesteren Nordenfjelds har man erfaret, at de Beie, der ligge til og imellem de Fieldstuer paa Dovre Fjeld, som tilhøre Trondhjems Amt, ere ved Opmaaling og Opfikning befundne kortere end de tilforn uden Opmaaling have været regnede, hvorved Forfiellen vaa 3 Skydse Stifter er funden at være en Nors Miil, som Veien i sig selv er fortere end derfor betales; men at disse Fjeldgaardes Beboere ikke deftomindre paastaae, at dem Intet skal affortes i de Skydspenge, som fra Arrilds-Tid have vas ret betalte efter den gamle vedtagne Bei Længde, og ders for begjere, at det maatte anordnes, at, omendskjønt de allerede forfærdigede Skydstavler, som udvise den rette opmaalte Bei, blive paa hvert af disse Skydsskifter opfatte, de dog maatte nyde Skydspenge af de Reisende fremdeles som forhen efter det gamle Mile-Tal. Da nu Stiftbefal. derhos melder, at disse Folf ei alene boe paa et baardt Sted paa den nordre Side af Dovre-Field, men at Veien tillige op mod Fieldet er mere besværlig end længere ned i Beigden, og at den for fin ankelighed saa bekjendte Baars tie udgjor Distancen imellem Drivstuen og Kongsvold, som har været anseet for 2 Mile, men nu ved Oomaaling er 1 Mill, samt at der ingen Ligning er, hvad Hefte og Folk lide paa denne besværlige Bei, frem for andre Steder, da Skydskartene bestandig maae følge med de Reisendes Vog ne for at stænge Hjulene i Veiens bjergige og yderlig fteile Fald, saa at 32 Skill. Betaling for dette Bei Stykke er altid, vel og ofte suurt fortjent: saa anmodes han herved at bekjendtgjøre for alle Reisende, At Skposen over disse Fieldveie betales fremdeles som forhen, omendskjont de ved Opmaaling ere befundne fortere end de tilforn have været anfecte for. Canc. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat, samt 26 Aug. Hver Stiftbefalings- og Amtmand i Danmark), ang. at foranstalte, at det, som i Følge den ved Rescr. af 8de Septbr. 1779 approberede Plan skal til Artilleriets og Regimenternes Brug af Karle og beste m. v. udredes, vorder udtaget og holdt i Beredskab, saaledes, at de kan vorde afleverede, saasnart Ordre dertil gives; [samt at indberette Antallet] (i). (Efter Generalitetets Forlangende udi Prom. af 2sde Hujus, i Henhold til hvad ved bemeldte Refeript er vorden befalet) k). Generalitets og C. C. Prom. (til Fæstninger: 26 Aug. nes Commandanter og Regimenterne &c.), ang. at Officerene, endskjønt de efter Prom. af 20de Hujus ikke skal bære deres Skjærfer (1), dog bør indtil videre conservere Samme. pidurdaspun Bevilgn. at R. R. Nislef maae til Vedlige 29 Aug. holdelsen af 2 Broer paa den ham tilhørende Bording olles Grund node og oppcbære Bropenge for hver Gang Broerne passeres enten frem eller tilbage nemlig: Af en Bonde-Vogn Af en viid Vogn med 4 Heste Af enhver Ridende Af ethvert Fæhoved og af 2 Faarhoveder eller Sviin 2 Sf. 3 I men af gaaende Folk Intet; hvorimod Bro Kornet ikke kan være at tilstaae: og skal med Vasernes Vedligeholdelse forholdes efter Resol. af 30te Novbr. 1785. (Saasom han har andraget, at han i forrige Aar med stor Betoftning og meget Arbeide har ladet berørte 2 forfaldne Broer af ny opbygge og sætte i fuldkommen Stand, ligesoin han ogsaa skal have ladet istandsætte og færdig= Ee z (i) Dette [] stod ei i Prom. til Khavns Magistrat. gjøre (k) See Prom. 23 Sept. og 14 Oct. 1788, samt 2 af Nov. 1788. (1) See Noten til Prom. 20 Aug. 1788. 02 29 Aug. diere de til Broerne grendsende lange gbrede Baser og Dæmninger, saa at de ved oversagn Syn ere blevne befundne fifre og gavnlige for de Reisende, som skal fare Beien frem og tilbage; men at over disse Wafer og Broer falder en almindelig Landevei for hele Egnens Beboere til Kjøbstæderne Randers, Kolding, Fridericia, Horsens, Aarhuus, Viborg og Skive med flere Steder, og at saaledes, ved den jævnlige Paffage af Kjørende og Ridende derover, opfjøres Baserne, og Broerne opslides ham til betydelig Skade; anholdende derhos, 1) at han maae som en Ret kræve og bæve Passage Penge &c., 2) at han af hver Be boer i Hammerum Brads og Ginding-herreder, som holde Hefte, Stude og Voane, maae som en Ret (da de i saa Fald ingen Baffage Benge betale) aartigen fræve og hæve 20A Sfp. Rug til hver Martini at betales; og 3) at Beboerne i Bording, fast, Gjellerup og Sunds Sogne maatte paalægges at tomme ham efter Tilsigelse til Hjelp med kjørsel ved Basernes Vedligeholdelse, med videre). So Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. de publiqve Udgivters Udredelse i Kallundborg.

Gr. Nogle af Kallundborg - Indvaanere have andraget, at, efter Stiftamtmandens Foranstaltning, fulde af en Capital 424 Rd., som behøvedes til Byens publique udgivter, den halve Deel 212 Rdlr. udredes af Gründene, og de Eiendoms Jorder, som tilhøre dem, skulde erlægge 1 Rdlr. 84 Still. vr. Lod, i Overeensstemmelse med Fors ordn. af ste Maii 1683, hvilket de formene paa adskil lige af dem anførte Grundé at ville være alt for byrdefuldt, og hvorfor de herhos have ansøgt at maatte befries for dette publiqve Paabud; men Stiftbef. har i Erklæring oplyft, at Supplicanterne ere ubefoiede til deres Klage over denne af ham foiede Foranstaltning, som er grundet i ovenanforte Forordning, og den ham paaliggende Vligt at see Skatterne og udgivterne saaledes lignede paa Indvaanerne i Kjøbstæderne, at Ingen mod Anordningerne mere bes sværes, end ham kan tilfalde. Paa Grund deraf meldes, At Supplicanterne ikke kunne befries for det dem Paalagte, men de bør udrede aarlig, under Execu tions-Tvang, de hver Lod, som fjerde Delen af Byens Udgivter, foruden Indqvarterings Omkostningerne, paalignede 1 Rdlr. 5 Mk. 4 Skill., saalænge indtil de nærværende Fæstebreve paa Kirkens, Skolens og de Fattiges Jordlodder udløbe, da nye Fæstere, paa Grund af den af Stiftbef. berørte Forretning af 2000 20de Martii 1610, vil blive at paaleægge Skatter: 30 Aug. nes Ubredelse lige med de andre Jordbrugere i Byen. s Canc. Prom. (til Amtm. over Nyborg- og Tras 30 Aug. nefjær Amter), ang. Befordring, men ingen Diætpenge, for Procuratorer, som til Forsvar beskikkes Bønder, der søges til fastes forbry delse. Gr. Han har, i Anledning af en af Krigsraadinde Lins degaard paa Lokkesholm anlagt Sag mod Bonden J. J. formedelst hans Fæftegaards Forsiddelse med videre, forespurgt: 1) hvo, der ber forskaffe Befordringen til de Procuratorer, som i Følge Forordn. af ade Junii 1787 beskik fes til Forsvar for Bender, som søges til deres Fæftes Forbrydelse; og 2) om Procuratorer paa Reiser i deslige Sager kan tilstaaes Diætpenge, og i faa Fald hvormeget daglig, og af hvem Samme sal betales. Naar en til Festes Forbrydelse sagsøgt, Bonde fors bliver i Besiddelse af sin Gaard og Besætning, bør han selv befordre sit Forsvar til Retten; men, ders som han derfra er bleven udsat, bør dog den paa Gaarden Værende besørge Befordringen med Gaara dens Besætning; og skulde der ingen heste og Vogn være paa Gaarden, som saadan Kjørsel kunde be stride, bør den skee tourviis paa Godset (m). Hvad derimod Diætpenge angaaer, da fan Samme ikke være Procuratorerne at tilstaae i deslige Sager. 3 Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Lolland), 30 Aug. ang. Auctions Salarii Beregning ved faste Eiendommes Bortsælgelse. C Gr. Anledning af den fra Birkedoimmer Allerup i Nykjøbing indkomne Forespørgsel, om ikke Forordn. af 1693 dens 14de §. fremdeles som uforandret skal være en Regel til Auctions-Salarii Beregning af Kjobes Summen for ved offentlig Auction bortsælgende faste Eiendomme, meldes herved, at, da Cancelliers under 26de Aug. 1786 til Stiftbefal. ergangne Skrivelse har fastsat, at den paa beraabte Forordnings 14de Art. skal forstaaes saaledes, som det for Kjobenhavns Hof- og Stads-Ret under 13de Aug. 1777 ndgangne Sportel-Reglement i den 66de s. fastsætter, Ee 4 (m) See Fd. 24 Julii 1789. Sag 30 Ang. 30 Aug. Saa følger heraf, at Sagen derved en Gang for alle er afgjort, og at Dette bør fremdeles gjelde i der Hele. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), ang. at Fæfte: Syns og Tarations-Forretnin ger fat i Tingprotocollerne indføres. Gr. Herredskriveren i Børglum og Jersles-Herreder har forespugt, om de Syns- og Tarations Forretninger, som i Følge Forordn. af 8de Junii f. 2. al foretages over Fæstebønder-Gaarde, al indføres i Tingprotocollen, eller og, ligesom de i Retten blive leverede, vedheftes Acten, som fra Retten bliver udstadt? hvilket fide han formener, ber finde Sted, paa Gkund af, at Forordningens 7de S. Litr. d) siger,,, et Forretningen af Synsmændene skal fremlægges for den Dommer, af hvilken de ere udmeldte," saa at, naar disse Forretninger vare beediacde, skulde de alene vedheftes Fæftebrevene. Da den paaberaabte 7de s. Lite. d) i forbemeldte Forordning, der bruger samme ud tryk som Lovens 1ste Bogs 17de Cap., der i Almindelig. hed taler om Taxations Forretninger, ingen Forandring gjor i Lovens 18-3 00 flere Art., og disse vil, at Skriverne i Retterne skal føre til Protocol alt hvad i Retten fremlægges, paa det deraf i fornoden Tilfælde kan gives dtog; det og let kunde hændes, at en saadan Saras tions Forretning paa en eller anden Maade kunde forkomme og Panterne altsaa bringes i Forlegenhed, naar det Document, hvorefter deres Jura fulde decideres, ikke var at erholde: Saa bør disse Syns: og Taxations Forretninger, som efter forbemeldte Forordning af 8de Junii f. 2. skal foretages, i Retten fremlægges, i Følge Lovens A01-8-3 Art. af Skriverne i Ting Protocollerne indføres. 30 Aug. Qvægsyge Commissionens Prom. (til hver af Tolderne), hvorved han underrettes om, at den alminde lige smitsomme Sygdom iblandt Hornqvæget har efter Consulens Indberetning yttret sig paa 2 Gaarde i Hertugdommet Lifland, for at han kan paasee Fd. af 28de April 1779, §. §. 6 og 7 ved de Ankommende efterlevet, i Følge Fd. og erholdte nærmere Instrux. Stute 123- Stutterie Directionen (til Amtm. over tun 30 Aug. denæs og Bøvling Amter), ang. Hengstbesige tigelser, samt om Præmiernes Anviisning. Gr. Paa hans i den under 27 de Julii indsendte Beretning, om Hengst-Befigtelsen ved Markedet i Holstebro, gjorte Forespøgsel, om Lundenæs- og Bovlinge-Amter ikke, i Stedet for at forevise deres Hengster ved Randers Marked efter Forordningen, kunde henvises til Markedet i Holstebro, som nærmere for de fleste Indbyggere i disse Amier, meldes til Gjensvar: At Forslaget i sig selv er antageligt, men det maatte dog for det første beroe, og imidlertid fortfares efter det, som i Forordn. af 27 de Maii 1785 er bestemt (n). Og, da det flere Gange er hændet, at de til Holste bro-Marked bestemte Premier ei blive brugte, men maae reqvireres tilbage, saa er det for Ordens Skyld beqvem mest, at Pengene til Præmierne herefter ei blive here fra anviste, førend efterat Præmierne ere tilkjendte, og Directionen derom har erholdet Beretning. Ee 5 (n) See Plac. 13 Febr. 1789. Plan 31 Aug. Gage Rdlr. St. Ridir. St. 2000 1 Oberstlieutenant Plan for 2 Musketeer Batallioner paa Seldt fod, naar det hele tational-Mandskab er ind trukket (0). Hoveder

I Regiments Chef Nation og Beslagi Penge Portioner pan 96 og 1½ Pd. Kudske Brød i Penge Penge Tillæg (P) paa til 42 Rdlr. Hefte dtr. f.) 400 13 1000 200 1 Premier Major 850 150 I Second Major 760 150 1 Compagnie Chef 700 120 3 Dito 2100 360 15 Stabe-Capitain 260 96 1 Dito 260 96 I Premierligutenant 168 48 5 Dito 840 240 IO 3877554420 546 336 294 294 210 630 168 168 84 420 IO 1 Secondlieutenant 144 36 2 84 7 Dito 1008 252 14 588 14 I Fændrik 120 36 2 84 7 Dito 840 252 14 588 14 64333933202424 Rdlr. Sf. 239 51 159 66 119 73 119 73 119 73 359 28 119 73 11973 79 81 399 21 79 81 558 87 79 81 558 87 1 Sergeant dl. a 18 ß. 68 . 42 B.] 1Foureer dagl. a 14 ß. 53-22: (o) Cfr. Planerne 1790. (P) Om dette Tillæg skal og den 13de Septbr. 1788 være Ordre udgaaen. Hove Nation og Beslag Penge Portioner 31 Aug. 50: vederi Gage Tillæg paa til 42 Rdlr. paa Heste i Penge Kudske .72B. Rdlr. Sk. Rdlr. Sk. Rdlr. Sk. Rdlr. 9 6. og 1 Pd. Brød i Penge Sf. a 6 B. 2805 90 3201 34 6Corpor. dgl. a 12 B. 273 3 Tambour 120 Mus 131 Et Musqveteer - Compagnie 4 Vice Corporaler i Tillæg 2 6. Daglig 2 Pd. Brød i Stedet for 1 Pd. daglig, 30 d. 40 ß. altsaa Pd. mere paa 131 Mand, er 249 - 32 Kisdp., a Mand 2ß. 996 917 Suv saadanne Compagnier Ved Regiments Artilleriet: 14 = 8 Underoff., a dagl. 128. 365d. 64 Artillerister, dgl. a 6ß. 1460 - 72 Bredpenge for 72 Mand, a 6. daglig Kiodpenge, a Mand 2 ß. daglig 1275 57 22409 46 8929 18 1825 = 136 Rd. 84 B. 547 48

684 36 30- veder Ration og Beslags Penge

31 Aug. Portioner 9 6. og 1 Pb. Brød i Penget Rdlr. Gage Tillæg paa til 42 Sidir. paa Heste i Penge Kudske Rdlr. Sf. dr. f. Rdlr. Sf. 4 +22 168 ++ 84 84 322 I Regimentsqvarteermester 464 120 1 Auditeur . 230 60 1 Feldtpræst 120 = I Regimentsfeldtskjærer 230 Rd. ß. Medicamentpenge paa 1130 Mand a 40 B. 470 -80 $ Sf. 79 79 79 39 66666 119 73 81 81 8 I 88 79 81 39 88 Kongelige Rescripter, 700 80 120 4 168 1 Under-Chirurgus 144 1 Compagnie-Feldtskjær 96 5! Dito. 480 Vognmefter 84 1 Bessesmed 53 +60 +3 = 36 2 84 I 21 = 24 = 120

I 42 22 3º 1 Svend $ 40 1 Regimente-Tambour 45 60 9 48 1/1/2013 6 Hautboister 273 72 52 3 1 Gevaldiger og Knegt 91 24 19 I I Stabsvogn = $

= asper I Bessemager: Vogn 8 Brødvogne $ 4 168 4 168 32 1344 8 331 6669 ITX 39 39 88/20 38 319 36 Nation og Beslag-1 Penge Portioner Gage Tillæg paa til 42 Rdlr. paa B. og 1 Pd. Heste i Penge Kudske Brød i Penge Rdlr. Sk. Rdlr. Sk. Rdlr. Sk. Rdlr. St. 16 672 8 319 36 F 40 1680 24 958 12 2 84 I 39 88 I 42 I 39 88 182 48 $ 16 672 = 8 336 F = 8462 16 336 168 672 1428 159 66 159 66 79 8 1 319 36 84 39 88 Hoveder

8 Compagnie Vogne Pakhefte og Kudske Dito for Telte &c. til Regimentetsp 5 Artillerister Dito for Telter &c. til Understabene

Tillæg for de Eldste i Tjenesten Til Marqvetentere pr. Compag nie 2 Hefte, er 4 Canoner 4 Cardus Karrer 2 Reqvisiten-Karrer 8 Ammunitions-Karrer 5 Resolutioner og Collegialbreve. 435 1788. 31 Aug. 96 120 $ 2 84 505 Reserva Til Over Mundering - Under-Mundering Præste Offer Tillæg for 2 Adjutanter 3069 86 8585 10 $0. veder 31 Aug. Ration og Beslag-| Penge Portioner Gage Tillæg paa til 42 Rdlr. vaa Heste i Penge Kudske Rdlr. St. Rdlr. Sk. Rdlr. Sk. Rdir. 9 B. og 1 Pd. Brod i Penget St. Gevahr Reparationer paa 1024 Mand, a 24 ß. Til andre Ectra-Udgivter, Recapitulanter &c. 256 Rd. 944 I 200 Kongelige Rescripter, 1175 154522 2 13960 68 277 11634 151 6028 19 Enhver ASPAR §. 3. S. 4. §. 59 §. 6. Enhver Ration, som et tages i Natura af dem, som 31 Aug. er tilstaaet, betales maanedlig med 3 Rdlr. Udi Be: s. 1. §. 2. flag og Cuur: Penge godtgjøres 48 Skill. maanedlig for enhver af de her anførte Heste. En Oppasser fan Officererne ei tilkomme af Compagniet, naar Gages ringen paa Feldtfod har Sted. For at kunne efters leve denne Anordning, og være desvissere paa Sammes nøteste Efterlevelse, er for enhver Officeer en Portion mere reglementeret og godtgjort end forhen, i Stedet for en Oppasser i Natura. I Tilfælde af et Regiments Vacance eller Regimentschefens Anstillelse ved Genes ralstaben, nyder Oberstlieutenanten Regimentschefens Tillæg, saa og 2 Rationer og I Portion mere end her for ham er anført: ligesaa nyder en Major, naar han commanderer en Vatallion, ogsaa 2 Rationer og en Portion mere end her for en Major er bleven bestemt. Til Overmunderings Terminer regnes paa Feldtfod 2 War, og for Undermunderingen godtgjøres, i Stedet for 5 Rdlr. 67 Still., 7 Rdlr. 58 Skill. aarlig, paa det Enhver kan anskaffe sig de i Feldten mere behøvende Undermunderings Sorter, uden at komme i Gjelb. Afregning mane med Enhver gjøres qvartaliter og aar lig paa hidtil anbefalet Maade, og denne stedse findes baade i Lønnings- og Skyld Bogen uden mindste Res stance. Den saa kaldte Skill. Brodpenge, som fors hen kun maanedlig blev udbetalt, udbetales i Feldten hver Lønnings Dag. 2 Pd. Brød godtgjøres daglig, saa og 2 Skl. til Pd. Bjød: det første tager med Feldtfoden strax sin Begyndelse, men det Sidste ei førend Tiden nærmere anbefales. Brodet betales med 1 f. for Pd., enten ved Annammelse, eller efter Feldt-Coms missariatets nærmere Anordning; og over det annammede Brød indleveres den i Reglementet anordnede, af Majoren underskrevne Liste. Saalænge de her anførte, VI Deel 4de Bind. $f Com: §. 7. §. 8. 5. 9. 5. 10. §. 11. §. 12. 31 Aug. Compagnie: Vogne et ere leverede, godtgjøres hverken Heste eller Kudske, men i deres Sted tilstaaes 2 Bendervogne, a 2 hekte, pr. Compagnie. Regimentet aflægger Rigtighed for de ved Regiments Artilleriet anførte Heste og Kudske ligesom for de Dorige. Naar Grenadererne skilles fra Regimenterne, og formere sluts tede Batallioner, betragtes de som et særskilt Corps, og forsynes desaarsag med Under-Stab. Grenadeer-Bataillonerne maae da og ene svare til det, som har været dem anbetroet og leveret, og derfor aflægge den vedborlige Rigtighed. Paa de en Officeer tilstaaede gefte godtgjøres for hver daglig Sfp. Havre, 9 Pd. He, og 6 Pd. Halm, men paa enhver vogn, Artillerie: og Pak: geft, ligesom paa en Rytter: eller Dragon-Hest, daglig kp. Havre, 12 Pe. Hø og 6 Pt. Halm. 5. 13. 2 Septbr. 5 Septbr. 5 Septbr. Generalitets- og C. C. Prom. (til Commans danten i Kjobenhavn), ang. at anordne, at Artillerie Officererne tillades ubehindret for Fremtiden at gaae paa Stadens Volde, hvor de ville. (Vaa Artillerie-Corpsets Forlangende, faasom Ophold i den Kgl. Tjeneste kunde foranlediges, naar de blive nedviiste), Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at det i Holbek holdende saa kaldte Galle-Marked maae for dette Aar udsættes til den 23de Octbr., men for Fremtiden fastsættes at holdes aarlig omtrent den 20de samme Maaned. (Efter Ansøgning fra Bor gerne, hvilke andrage, at det fedie tilforn er holdet imellem den 16de og 22de Octbr., men nu i nogle Mar fat ferit i Maaneden til den zden eller 3die, hvorved saavel de som udenbyes Haandverksfolk, der mane soge Markes det, skal tage meaen Skade, da landmanden ikke til den Tid kan have enten Kreature eller Korn Bare gjort i Penge). Rescr. (til Amim. over Kallundborg. c. Amter), ang, en Jordemoder i nogle Sogne under Ler Fenborg og allundborg Slots Godser. Gr. Gr. Geheimeraad Lerche' har andraget, at han, for at 5 Septbr. forebygge de jævnlige ulykkelige Hændelser ved Barnefød seler, der træffe saavel Moderen som Barnet, ved det at uerfarne og uoplærte Benderfoner betjene hinanden, og forrette Forløsningen, har antaget for bans Stamgodser en erfaren og eramineret Jordemoder, M. S. Grell, i Rorby under Kallundborg Amt; anholdende derbos, at hun maatte blive beskikket til Jordemoder i de under Verkenborgs og Kallundborg Slots Ladegaards Godser liggende s Kirke- Sogne, Ræfsnæs, Rachlov-, Tommerup, Rorby- og Aarby Sogne, paa den Maade, at hun maatte nyde i Be faling Mt. 8 Still. af enhver Gaardmands-kone, som hun betjenede, og 1 Mk. af en Huusmands-Kone, samt at det maatte blive Beboerne i fornævnte Sogne paalagt at betjene sig af hende som Jordemoder for deres koner, under Mulet af 2 E. for en Gaardmandss og 24 Still. for en Hunsmands:Kone, som Saadant efterlod, samt at disse Muleter ved Execution maatte inddrives hos de Overs hørige. Fornævnte M. S. Grell maae af Amtmanden beskik kes til Jordemoder for bemeldte Refsnæs:, Rachlov, Rorby: og Aarby: Sogne under Lærkenborg- og Kals lundborg Slots Ladegaards Godser, da de Gaard eller Huusmands Koner, som efterlade at betjene sig af hende, skal betale foranførte mulct, som ved Execution maae inddrives, medmindre hun enten formedelst Sygdom eller andre Forretninger ei kan være dem behjelpelig, i hvilket Tilfælle denne Mulet bortfalder (q). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Nibe), 5 Septbr. ang. den reformeerte Menigheds Kirke og Fattig-Midlers Bestyrelse, dens Kirkedisciplin, Toi stigheder og Deputerede, i Fridericia. Gr. Som Kingen er bleven foredraget den fra den reformeerte Vrai i Fridericia Hr. Dalgas og bemeldte Mes nigheds Fo. standere sammesteds til Cancelliet indgivne klage over hinanden i Anledning af de imellem dem værende Tvistigheder, wtræssende Kirkens Midlers Bestyrelse og Sikkerhed med videre, tillige med hvad fra den til disse Tvistigheders Indersøgelse nedsatte Commission er vorden indberettet: sa, for at see disse Stridigheter bilagte og afajorte, anordres on befales: Siden det er oplyst, at Kirkens va de artiges Regnskaber i de fidfie Waringer ikke kal være saa rdentlig holdre, som de burde, og derover 8f 2 i Sam-

  1. 12

(9) See Plac. 29 April 1791. 5. §. 1. 5 Septbr. i Samme være en Mangel af 100 Rdlr. omtrent, som dog ikke skal have fin Grund i nogen Underflæb, men alene være kommen af Mangel paa neiagtig Orden, og at Et og Andet, som til de Fattige i Menigheden er bleven betalt, kal være forglemt i Regnskabet at anføres, S. 2. 5. 3. 2 §. 4. Skal denne Mangel af 100 Rdlr. være Forstanderne eftergivet; og skal præsten og de 6 af Menigheden udvalgte Forstandere (r) herefter forestaae Indtægterne og Udgivterne efter de Flestes Stemme, ligesom hidindtil. En Kasse med 3 Laase og Zogler skal gjøres, af hvilke Præsten skal have den ene Nogel, og 2 af Forstanderne enhver sin af de andre Nøgler. Denne Kasse skal forblive i Præstens Forvaring, og deri for vares ei alene Protocollerne, men endog de originale Gavebreve og Obligationer, samt Reverser med Cautioner Kirken tilhørende, over hvilke skal forfattes 3 ligelydende Designationer, hvoraf den Ene indføres i Protocollen, den Anden leveres Præsten, og den zdie den ældste Forstander. Ligeledes skal en anden Kasse forfærdiges med 3 Laase og Nøgler, samt et aparte Rum i den med et hul paa Laaget, hvori skal lægges alt hvad aarligen gives til de Fattige, Tavlepenge samt Jordleie og Renterne, som til det Snapsting indkommer, og derover forfattes et Regnskab paa Indtæzten og Udgive ten, hver Post for sig; og skal de Sidst imod Qvittes ring strax udbetales: hvilket Regnskab, naar det af Presten og forstanderne er efterseet, og findes rig tig, skal indføres i Protocollen, og saavd Præsten som den ældste Forstander deraf gives Copie: men denne Kasse skal forblive hos den ældste af forstanderne, eller den, som er suffisant og Pengene indcafferer. Til at indcassere Renterne og Jordleien med videre, skal Præsten og de 6 Forstandere efter flest Stemmer uda nævne enten een af Forstanderne, eller en anden sufftsant Mand, som de selv vil være ansarlig for, hvil= (r) See Prom. 30 Maii 1789. fen S. 5. en skal forrette, hvad i 3die Post er meldet og derfor 5 Septbr. nyde p. C.; og maae Renterne og al Jordleien med videre indkræves saaledes, at de efter Snapsting i Julii Maaned fan indkomme, og leveres i Kassen udi Præs stens og de 6 Forstanderes Nærværelse, som da igjen imod Qvittering udbetaler hvad Enhver deraf tilkommer: og, skulde noget af Renter, Jordleie eller op fagte Capitaler mangle, naar saaledes Snapsting er forbi, skal Præsten og de 6 Forstandere strax søge Debitor paa hans Bekostning derfor paa lovlig Maade. Alle de Capitaler som staae uden Pant eller suffisant Caution, eller hvoraf resterer mere end et Nars Reuter, stal opsiges og betales til næstkommende Snapsting 1789, saavel som de Penge, det findes nødvendigt at udsætte paa bedre Pant, alt efter Præstens og de 6 Forstanderes Beslutning efter fleste Stemmer; og maae ingen Qvittering udgives for nogenCapital, medmindre Samme er underskreven af Præsten og i det mindste af 3 Forstandere. Regnskaber skal forfattes for Cas pital og Renter med Jordleie og saa videre samt Indtægt og logivt fra det Aar Hr. Dalgas blev Præst, og indtil indeværende 1788 Aars Snapsting, hvormed Skal forholdes, som i 3die Post er meldet, og siden fremdeles hvert Aar, under Mulct for Vedkommende i manglende Fald; hvorfore Samme aarlig skal forevis ses og paategnes af de Deputerede, som herefter anordnes, paa det Samme ikke skal blive forsømt: og, fulde Regnskabet udeblive, sal disse indberette saadant til det danske Cancellie. Paa det Udgivten til de Fattige kan Herefter være ordentlig til Almisse-Lemmer, skal Præs ften og Forstanderne forfatte en aarlig Liste efter de fleste Stemmer, hvori fastsættes hvad enhver ugentlig kal nyde og hvilken Udgivt anføres i Segnskabet. Byg nings Reparation paa Kirken, Residentsen til Præ- Ff 3 ften 5. 6. §. 7. §. 8. 3. 9. 5 Septbr. sten og Skolen skal Præsten og de 6 Forstandere efter de fleste Stemmer aarlig overlægge; og maae ingen Ste paration foretages over 10 Rdlr., førend den haver været til Licitation. Med Kirke Disciplinen skal i alle Maader forholdes efter de Reformeertes Privilegier, og ligesom Samme har været i forrige Refor meerte Præsters Tid, for saavidt Samme ikke herudi bestemmes: og bør for det øvrige forstanderne og Menigheden omgaaes deres Sognepræst med sommelig Erbodighed, sem deres Sjelesorger, flittig lade deres Born gaae i Skole, i Særdeleshed om Vinteren de store; derimod bør Præsten igjen omgaaes Forstans derne med Kjærlighed og Sagtmodighed og skal al den udi den imellem dem hidtil værende Tvistighed brugte hidsige Skrivemaade være herved aldeles mortificeret. Stolestades Uoviisning eller anden Forandring i Birken sal af Præsten og Sorstanderne efter de fleste Stemmer afgieres. Skulde ny misforstaaelse og Dispute herefter opkomme imellem Præsten og Menigheden eller Forstanderne, sal de 2 i Fridericia væs rende Sognepræster, tilligemed 2 of Magistraten og Byfogden samme steds i saa Tilfælde undersøge Sam me, og see at bilægge Sagen; og i manglende Fald, at Saadant ei af dem kan skee, indberettes den til det danske Cancellie. 5. 10. 8. 11. 6 Septbr. 6 Septbr. .8.2 Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dan mark og Norge), ang. at Under-Officerernes og de Gemenes Boner maae, efter Generalitetets Meldende, ved Regimenternes Afmarch nyde frit Qvarteer i Kjøb:. stæderne i den Tid deres Mænd ere fraværende. Canc. Prom. (til hver af Amtmændene i Dans mark), ang. at han i de Tilfælde, naar de af det nationale Mandskab (s) til Regimenterne afgivne Sol Efter Gen. Prom. 13 Sept. 1788 er det egentlig kun Land. Recruter. Soldater skulle i Følge Forordn. Gte Decbr. 1743, §. 14 6 Septbr. aftjene Bøder, som de ei kunne betale, for Fremtiden først ville fornemme, om vedkommende Regiment ikke hellere vil betale 23øderne for en saadan Karl, end aldeles miste ham. (For at forekomme, at en Saadan ikke uden dets Forevidende skal blive indsat i Slaveriet; og siden ban, near han engang der har været, ei igjen kan antages til eften). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitet, 6 Septbr. samt til de uden for Samme nedenudnævnte), ang. Dommere ved Concursen til de extraordi naire Professorater, samt at 3 deraf ere besatte, (faasom den Zid nu nærmer sig, at den ny Fundation og An ordning for Univerfitetet skal bringes i lidovelie, samt Fores læsningerne for tilstundende Winters Halv-Nar i Overeensfremmelse dermed tage sin Begyndelse). Kongen har til Dommere ved de til de ertraordinaire Professoraters Besættelse nu forestaaende Concurser ude nævnt følgende: nemlig ved den theologiske Concurs, foruden Facultetet, hvorunder og Biskopen i Sjelland er indbefattet, Confessionarius Bastholm, Professor og Sognepræst Adler, Kammerherre Suhm, og Etats raad Trant som Medlem af Skole-Commissionen; veb den Juridiske, foruden Facultetet, Kammerherre Suhm, Conferentsraad Cordsen, som nærværende Tid forrets ter Justitiarii Vices i Heieste-Net, Etatsraad Trant, som Medlem af Skolecommissionen, og Justitsraad og Generalprocureur Colbjørnsen: ved den Mathematia ske, foruden de 2 Professorer i Mathematiqven og Pro fessor Bragenstein, Generalmajor Vegner, Professor Krebs og Capitain Abrahamson. De uden for Unis versitetet saaledes udnævnte ville i Følge heraf, naar de derom blive underrettede, mode som Dommere ved disse Concurser, og hver for sig indsende deres Betanf ning over Sammes udfald, noie motiveret, til Uni versitetets Patron, som derefter forelægger Hans Matef 4 stæt 6 Septbr. ftæt Indholden deraf til endelig Resolution. 6 Septbr. Bes meldte Professor Adler er under 5te Hujus allern. bes fisket til Professor Extraordinaius i Theologien ved Khavns Universitet med Ret til at examinere, ligesaa Professor Gamborg til overordentlig Professor i Phis losophien med 300 Rdlr. aarlig Løn, og Mag. Snees dorph til overordentlig Professor i historien med 400 Solr. aarlig (t). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. Omkostningernes Godtgjørelse paa en. opbragt Slave, men Øvrighedspersoner ei at nyde Opbringerpenge. Gr. Da den i hans Prom. af 17de Julii fidfft. ommeldte og i Korseer anholdte, saint som Better og Lasgænger til Kiøbenhavns Fækning indsendte . . . befindes at være en undvigt Slave fra Kronborg Fæstning, Saa kan der ikke være nogen Tvivl om, at jo de paa hans Varetægt, Forflegning og Indbringelse an vendte Omkostninger, der beløbe sig til 6 Rd. 2 MF. 4 St., bør af sidstmeldte Fæstnings Slavecaffe udredes og godtgjøres; men at Byfogden i Korsser desuden skulde tilkomme 4 Rdir. i Opbringerpenge for denne Slave, fan faameget mindre tilstaaes, som han end ikke som en undvigt Slave, men som en for hans Pass ses Urigtighed mistænkt Person er bleven arresteret, og det desuden er aldeles upassende, at Øvrighedspersoner, som, ved at anholde lige mistenkte Folf, blot opfylde deres Pligter, ogsaa skulde nyde den Douceur, som Forordn. af 28 de Aug. 1754 (u) tilstaaer, for at opmuntre Undersaatterne til at paagribe bortrømte Slaver. Canc. (t) Dette Sidfte, hvortil see Prom. 5 Febr. 1791, blew dog nok ikke notificeret Bastholm og de Flere. (u) See Skriv. 3 Septbt. 1754. Canc. Prom. (til den første Hofprædikant), 6 Septbr, ang. at af ham, og ikke nogen anden, bør visi. teres ligesaavel i Frideriksborg Slotskirke og St., Mariæ tydske Kirke i Helsingøer, som det nu herefter skeer i Fredensborg Slotskirke. (Waa hans Fore spørgsel i Anledning af Prom. 19de Julii sidstleden). Canc. Prom. (til Amtm. i Lundenæs og Bøve 6 Septbr. ling Amter), ang. ieisepassers Udgivelse til Bønderkarle, som begive sig til Holsteen zc. at tjene (v). Gr. Af hans Skrivelse er erfaret, at der fra Beserkanten af Indland gaaer aarlig et anseeligt Antal Bønders karle deels til sterkanten, deels til Provincerne og til Holsteen i Vintertjeneste, hvorfra de, efter at have udtors Een det indavlede Korn, om Foraaret komme tilbage, og Hvorved de fortjene en god Løn; samt at det er at formos de, at de paa slige Steder ere uundværlige, eller i det mindfte meget vilde savnes, naar de uformodentlig bleve borte: og, da han i saadan Anledning, samt siden den gamle Maade, paa hvilken disse Solf forhen have erholdet Reisepas, nu ophører i Følge Forordn. af 2cde Junii h. a., har indßilt, om det ikke kunde være tilladt, at meddele de Karle, som forlange det, Reisepas imod Caution, og efter at de med deres Alder oa Heide vare annoterede i en Liste, som kunde overleveres til Seffionen, hvorved dens Fremme ei blev forhindret, men alle Vedkommende con serveret i deres lovlige Næring. Det kan vel tillades, fremdeles at meddele slige Rarle Reisepas imod Caution (x); dog maae Amimanden tillige erkyndige sig, om de ere tjenstdygtige, for i fornoden Fald at kunne give Extra Seffionen den for nødne Oplysning. Ordre (til Stiftbefalingss og Amtmændene m. fl. 9 Septbr. i Jydland) ang. Besorgelse af Adskilligt ved Tropperne ibidem. Paa Kongens Befaling. Da Generalmajor Moltke, Chef af det Aalborgske Regiment haver Ordre at besorge Ff 5 (v) Cfr. Prom. 11 October 1788. udi (x) Cfr. Prom. 13 Martii 1790 og 31 Decbr. 1791 samt Fd. 22 Martii 1793. 9 Septbr. udi denne Tid Adskilligt for Kongens Tjeneste ved Tropperne udi endeel af Jydland: saa anbefales berforme delst alle Stifts- og Amtmænd, Krigs- og Land Commissarier, samt alle øvrige civile og militaire Konge lige Betjente, som dette bliver communiceret, paa det ferderligste at understøtte bemeldte General Major Moltke udi alt hvad han forlanger i denne Henseende, og under stort Ansvar uopholdeligen at anordne og iverksætte, hver efter sit Embeds Medfør, hvad han af og hos dem requirerer, for at iverksætte dette, som ham er bleven paalagt. Stift: og Amtmændene have strax at bekjendtgjøre denne Befaling for de udi deres Stifter og Amter befindlige Kongelige Betjente. Aalborg -Slot den 9de Septbr. 1788. Frederik. 9 Septbr. 12 Septbr. 12 Septbr. Generalitets- og C. C. Promemoria, ang. at Staben maae selv anskaffe sig Telte, og at Disse tilligemed Equipagen skal transporteres paa Stykhefte.. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, Geheimeraad H. Schulze, Justitsraaderne. C. Colbjørnsen og . Vormskiold), ang. at sam mentræde, for at udgjøre den i Regl. af 4de Aug. fidftl. omtalte bestandige General: Jndqvarterings commission, samt, faasnart nogen forandring i Inds qvarteringen foregaaer, strax at indkomme til det D. Cancellie med den fornødne Forestilling, hvorledes Hjel pestatten kunde forandres efter den allerede lagte og approberede Plan; da dem ere tillagte 100 Rdir. aar lig til en Secretair, som de selv kan antage, for at gaae dem tilhaande ved den nødvendige Correspondence. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet) ang. Professorernes Ascension til storre Indkomster, (efter indkomme Forslag fra dets Vatron). Som en uomstødelig Regel fastsættes for de ved bes meldte Universitet nu værende eller herefter ansættende Lærere Lærere, at de alene have at vente Formerelse i deres 12 Septbr. Løn og øvrige Indkomster af Kongens hver Gang fasts sættende Bestemmelse, hvorved der kun skal haves en sigt til deres Talenter og større eller mindre Flid, dn man paa den Maade kan vente at de kjendeligst vil vise baade Duelighed og Virksomhed; dog vil Kongen, at de nu værende Ordinarii ng Defignati maae beholde uforfrænfet deres Rettigheder, til at stige efter deres Anciennetet til bestandig større Indkomster, saa og at As, censionen til bedre Indkomster alene skal strække sig til de Corpora, som Professorerne i ethvert Facultet for sig ere tillagte. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), 12 Septbr. ang. et Præste Enkesæde ved Helsinge-Kald. Hr. Hammer maae efter Ansøgning opbygge det paa Præstegaardens Grund, og dertil henlægge 15 Tønder Land, paa følgende Vilkaar: At dog nærmeste Efter mand ikke skal betale derfor mere til hans Enke eller Arvinger end 200 Rdlr., i hvor høit end Bygningen kunde ved Syn taxeres og i Brandcassen være assureret for; bog at Bygningen altid holdes i den Stand, at den er 200 Rdlr. værd: og skal første Eftermand igjen nyde af sin Eftermand 150 Rdlr., og denne igjen af sin Efrermand 100 Rdlr., og denne atter igjen af sin Eftermand 50 Rd., da Enkesædet saaledes bliver indfriet til Kaldet. Den ældste Enke i Kaldet skal, saalenge hun lever i ugift Stand alene besidde Huset, og drage al Fordelen deraf, saavelsom og af dets tilligs gende Jord, men hendes Børn, om hun bortdøer mes bens de endnu ere smaa, skal ei nyde Fordelen af Huus eg Jord til deres Opdragelse i længere Tib end til de ere confirmerede; derimod, naar der er en yngere Enke ved Kaldet, skal hun træde til Enkesædet efter den ældre Enkes Død, og da først, naar ingen Enke, §. I. §. 2. ei 12 Septbr. ei hellet uconfirmerede Børn fra sidste Enke ere tilovers, 9. 36 5. 4. tager Sognepresten Enkesædet med tilliggende Jord i Besiddelse og Brug til sin Fordeel. I øvrigt maae det staae enhver Enke, som har Set til Huset og Jorden, frit for at fæste fin Bopæl andensteds, og at bortleie Begge Dele paa lovlig Maade for sin Livstid, eller saa længe hun forbliver i ugift Stand; dog skal hun imidlertid selv være ansvarlig for den aarlige Afgivt til Kire fen, saavelsom for Husets Vedligeholdelse. I aarlig. Afgive til Helsinge: Ricke skal Enken, som har Huus og Jord i Besiddelse, svare 4 Rdlr., samt vedlige holde huset bestandig til 200 Rdlrs. Værd, og Hegs net omkring Jorderne under Sognepræstens og ger redsprovstens Tilsyn, som derfor i de aarlige Indber retninger til Biskopen skal gjøre Anmeldelse om Enkesæbets Tilstand, og i Mangel af Hegnets og Husets Vedligeholdelse til ovenmeldte Priis, maae Sognes præsten indeholde med Provstens Bidende saa meget af Enke Pensionen, som udfordres til at sætte Huset paa ny i den Grand, at det efter Taration fan naae fin ovenfor fastsatte Priis, og forbedre Hegnet tilbør ligen; og, kommer Huset eller Hegnet i Forfald, mes dens uconfirmerede Børn efter deres Moders Død have Huus og Jord i Besiddelse, skal Provsten sequestrere Afgroßen af Jorden, indtil Hegn og Bygning paa ny er istandsat: men, om Præsten, naar det tilfalder ham, forsømmer at holde Huus og Hegn vedlige, skal Prov sten sequestrere hans Tiende, for deraf at lade det Manglende istandsætte med Biskopens Approbation. I øvrigt skal Børnene ligesom forhen deres afdøde Moder svare aarlig de 4 Rdlr. i Afgivt til Birken, medens Huus og Jorder dem ere tilhørende, ligesom og Sognepræsten aarlig skal svare det Samme, naar Huus og Jord falder i hans Besiddelse. Det opbygte Enkes Enkesæde skal strax efter foregaaende Syn asseureres i 12 Septbr. den almindelige Brandcasse, da Beboerne siden, som Interessentere, selv alene skal udrede al reparteret Brandhielp, uden at Sognepræsten, naar han ei selv haver Huset i Besiddelse, tager Deel deri; ligesaa modtager og Beboerne selv al Brandhjelpen, om Enkesædet afbrænder, og lader det inden et Nar derfor opbygge i sin forrige Stand; dog skal Sognepræsten saavelsom Provsten have Tilsyn med, at Brandhjelpen bliver rigtig anvendt til Husets tilbørlige Opbyggelse; og i Tilfælde af, at Mistanke kunde herom finde Sted, sal Brandhjelpen leveres Provsten, som da i Forening med Sognepræsten besørger Husets Opbyagelse inden den fastsatte Tid: og, naar Jldsvaade indtreffer, mes dens Huset er Sognepræstens, maae han vel selv imodtage Brandbjelpen, og derfor lade det opbygge, men skal dog under Provstens Tilsyn fuldende Bugningen paa forsvarlig Maade, inden forbemeldte Tid udløber. Dersom Enken doer for Mikkelsdag, uden at efterlade sig uconfirmerede Børn, beholde hendes Arvinger ingen Ret til Jorden i det paafølgende Aar, eftersom hun i sit Dods Aar har indhøstet hele Aarets Fordeel; men, deer hun efter Mikkelsdag, tage hens des Arvinger Jordens Grøde i paafølgende Aar, og gjøre sig samme saa nyttig som de ville; dog mane Gjødningen ikke fra Stedet borttages: og gjøres Hus set imidlertid ikke ryddelig til den Efterkommendes Indflytning, førend ved Flytte-Tiden efter næste Opsigels sestid fra Dødsdagen; hvilket og skal gjelde, om Huset har af den Afdøde været bortleiet til Andre, og naar Born skulle indflytte, efterat de ere confirmerede. Sogs nepræsten leverer aarlig til Enkesædet 20 Læs velhande let Torv, Læsset beregnet til 15 Suese hele Torve, hvilke Enken selv lader hjemkjøre, og efter 8 Dages Zil- 5. 5. §. 6. 12 Septbr. Tilsigelse forstaffer 2 Skjærere og 4 Trillere uden videre 5. 7. Byrde. Dette Enkesæde maae som geistligt Gods være befriet for Jndqvartering og al Slags Deeltas gelse i Paalæg paa Jord eller Præstekald, personelle Stacker og den ovenmeldte Afgivt til Helsinge-Kirke alene undtagen. 12 Septbr. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), ang. Ebbeltoft-Raadhuses Opbyggelse og Beds S. I. §. 2. §. 3. 12 Septbr. 13 Septbr. ligeholdelse af Birkens Midler og Indvaanernes Tilskud.

Gr. Byfogden og Borgerskabet sammesteds have andraget, at det der i Byen værende Raadhuus, som har staaet over 200 Mar, nu er fan broßfældigt, at det af ny maae opbygges, og at det derpaa værende Spiir ligeledes igjen maac opføres, efterdi det deels tjener til Mærke for de Socfarende, deels og fordi den ene af Byens Klokker til Kirke Ringningen derudi maae bave Plads; men at Byens Indvaanere ikke formaae at bestride Bekostningen, som efter Overslag vil foße 650 Rdlr. Til bemeldte Raadhuses Spiirs Opbyggelse maae af Ebbeltoft Kirkes Midler udredes 120 Rdlr., og siden aarlig til Sammes Vedligeholdelse 3 Rdlr. Den øvrige fornødne Summa til Husets Opbyggelse maae optages til Laans enten af Kirkens eller andre publiqve Midler, med de Vilkaar, at derpaa aarlig skal afbetales i det mindste 40 Rdlr. foruden Renterne. vel Renterne som det aarlige forag skal hvert Aar lignes paa samtlige Byens Indvaaneres Grund, uden Forskjel, ligesom andre Byens Skatter. aa Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. at et Skolehuus for Jernved og Jernvedlund maae opføres paa en omtrent mat imellem begge liggende Triangel Jord, som hører Præstegaarden til, og er, som tillige uberydelig, et Samme til Nytte. Cancellie-Prom. (til Amtmændene i Danmark), ang. at, naar et Strogodses Beliggenhed maatte være saa ledes, lebes, at Erecutanten paa een Dag kan forrette Ere: 13 Septbr. cution hos Flere, bør den i saa Fald foretages hos Saas mange, som det er gjørligt; men Epecutanten dog ei nyde Mere i Gebyhr end hvad ved Forordn. af 9de Junii 1683 for een Dag er ansat, og samtlige Skyle dige da dertil at concurrere. C Anledning af Forespørgs fel fra endeel Selveiere, om de ved Execution for resteren de Kgl. Skatter bør betale i Erecutionsgebyhr hver 24 6. daglig, endkjent Executanten funde besøge flere Skyldige paa een Dag, eller alene for beer Dag 24 3., i hvis udredelse da samtlige Skyldige kunde tage Deel) (y). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 13 Septbr. indeh. Adskilligt om de til Armeen af Kjøbstæderne ved Rescr. 8 de Septbr. 1779 udskrevne gaandværkere.

Gr. Han har begjert Cancelliets Bestemmelse i Henseende til følgende Wofter: 1) Om det skal vaaligge Kjobfiæ derne at afholde de Omkostninger, som maatte medaaae paa at underholde de i Følge Rescr. af de Septbr. 1779 udtagne Haandværkere, udrede deres Haandpenge, og til Befordring for dem og de Mænd, som paa Byens Begne fulle besorge Afleveringen, og disses Dietpenge? 2) Om ikke en magistratsperson eller Byfoged funde tilstaaes i Dietpenge paa saadan Reise til Afleveringen daglig paa Frem og Tilbage Reisen hver 1 Rdlr., en deputeret anfeelig Borger 4 Mk., saa og en anden ringere Borger eller politiebetjent 3 k., og enhver udtagen Haandvær. Fer ugentlig fra Antagelien til Afleveringen 4 k., hvor han ei i fin efters Arbeide forbliver? 3) Om de Udtagne skal tilstaaes nogen Haandpenge, og da kvormeget, siden foranforte Refeript ikke bestemmer Noget derom? 4) Om der i Henseende til disse Haandværkers Førlighed, üdseende, Alder og Professioner fulde være noget noiere at bes femme end ved Rescr. af 13de Febr. 1743 og Rentekams merets Skrivelse af 20de Febr. 1762 er fastsat? 5) Om Skomager Svende, der bist og her i nogle af Kiøbstæderne ere formedelft Mangel af andre Haandværks-Svende, blevne udtagne, kunne blive antaaefige, eller Andre i deres Sted skal vælges af vorne og næsten udlærte Drenge? Hvad det i rste Post Ommeldte angaaer. da maae Saadant for det første bestrides af Byerne; det i zden Post Foreslagne bifaldes; 3) hvad Haandpengene an gaaer, (y) See Prom. 20 Septbr. 1788: bortfaldne ved Fd. 30 Jan. 1793 13 Septbr. gaaer, da vil dermed være at forholde efter Rescriptet, 13 Septbr. 13 Septbr. 13 Septbr. som tydelig bestemmer Samme; og i Henseende til 4de Post, da seer man ingen andre Bestemmelser at kunne iagttages end de, som i det paaberaabte Rescript og Kammerbrev ere bestemte; ei heller 5) at Noget kan være derimod, at jo Skomagersvende maae antages, siden der i Henseende til dem ikke er gjort nogen Undtagelse i Generalitetets Requisition, hvilket Collegium man i øvrigt har tilskreven ang. de udtagne Haandvær feres Modtagelse saasnart mueligt. Canc. Prom. (til Amtm. over Khavns Amt), ang, at han selv maae besorge de i Rescr. af 8de Septbr. 1779 bestemte Rarle udskrevne, og dermed holde sig den 22de §. i Fd. af 20de Junit sidstleden efterretlig; samt at man ei finder, at nogen Godtgjørelse i dette Tilfælde kan have Sted. (Waa hans Forespørgsel om, hvilken af de Lodseiere, som efter Referiptet inddeles i Lego, skal levere Karle oa Hefte, og om den, som leverer Karlen, skal have nogen Godtgjørelse af de Andre i lægdet). Canc. Prom. (til Amtm. over Noeskilde-Amt), ang. at det beneficerede Gods til de ved Rescr. af 8de Septbr. 1779 anbefalede Artillerie: Heftes Ans skaffelse bør bidrage ligesom det øvrige contribuable Hartkorn, der ei tager Deel i at holde Rytterheft. (Paa hans Forespørgsel). Canc. Prom. (til Amtm. over Kallundborg: &c. Amter), ang. hvad Hartkorn, der under Repars titionen til denne Udskrivning af geste bør medtages. Gr. Han har i den Henseende forespurgt sig om adskile ligt Hartkorn, saasom de ufrie Hovedgaardes og præstegaardes Hartkorn, der for Rytterheßehold er fritaget; Mølleskylds Hartkorn, hvad enten det bruges af Eiere eller Fæstere i Forening med Agers oa Enas Hartkorn eller ikke; det Hartkorn, som bruges af Degne og Kromænd; Samsø Grevstabs saavelsom mandre Gers Harrkorn, der henregnes til Strogods; samt endelig Communitetets, Üniversitetets og andre publiqve Stiftelsers Hartkorn. 2(lt Alt det omspurgte Hartkorn, for saavidt derpaa ikke 23 Septbr. holdes Rytter eller Dragon Heste, bør paa Grund af forbemeldte Rescript, hvorefter i paakommende Til fælde skal leveres en Hest af hver 20 Tor. Hartkorn Strø gods, imod en vis bestemt Betaling, medtages til, i saadant Forhold at bidrage til det requirerede Antal Hestes Udredelse; dog saaledes, at møllefyldet, efter den almindelige Regel, ikkun regnes halvt imod Agers og Engs Hartkorn. 090 2900 Canc. Prom. (til Amtm. over Vordingborg c. 13 Septbr. Amter), ang. noget Hartkorn, som for Artilleries Rudste og Beste fritages, de Forstes udskrivelse strax, og Henlæggelsen af det fra 20 Tor. overskydende Harta forn. So sad in 20141-457 Gr. I Anledning af at Rescr. af 8de Septbr. 1779 ifte efter hans Formening egentlig bestemmer hvad det er for Strogods, som tilkommer at udrede de derved befalede Heste, eller hvad Hartkorn under de for Danmark benævnte 57151 Edr. er indbegreben, har han derom beajert sig underret tet, samt om ikke, ligesom de samlede Godser formodents lig fra denne udskrivning ere fritagne, paa lige Maade bor forholdes med præsternes Anner og Mensal: Gods, som efter hans Meldende holde Rytterheste paa langt min dre Hartkorn; saa og om Overskuddet fra 20 dr. i hvert Amt skal henlægges til paaftodende Amter, eller maae inds drages til Hjelp for et fuldt Lægd, m. v. Den Iste bemeldte Rescript viser hvad Slags Rescript, viser hvað Hartkorn, der skal bidrage til at anskaffe disse Heste, hvorfra de Anners og Mensal Godser, som holde Rytterheste, blive at fritage; ligesom og Grevernes privilegerede Hartkorn bør bør være fri for Udskrivning af Artillerie: Rudske. Hvad Overskudet angaaer, da bor Samme lægges til de paastodendt Amter; og i øvrigt fan med Karlenes Udskrivelse ikke beroe, indtil Extras Sessioner i Følge Forordn. af 20de Junit h. a. blive dig holdte, men Amtm. ville uopholdelig besørge Samme efter det i Rescriptet bestemte Forhold, og derved tils lige iagttage den 22de S. i den foranførte Forordning. VI Deel 4de Bind. g Cans. 1 13 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at So-Enrollerings-Districterne ikke under Beregningen til de ved Resce. af 8de Sept. 1779 anbefalede Barle, og hefte bør være indbefattede; og at den i Rescriptet benævnte Undermundering til hver Barl bør bestaae af et Par Skindburer, et Par Støvle, og et Par Strømper. (Paa hans Skrivelse). 13 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aale borg), ang. at besørge det ved Rescr. af8de Sept. 1779 anbefalede Mandskab udtaget af det deri bestemte Hartkorn, og derved iagttage den 22de §. i Forordn. af 20de Junii h. al (da den 13de §. ikke kan sættes & Execution, førend Extra-Sessionerne eré holdte, og Re Skriptet altsaa for denne Gang bør være Reglen); same at den for enhver Karl bevilgede Undermündering bør bestaae af et et Par Støvle og et Par Strømper, som bedst der paa Stedet blive at forfærdige. (Paa hans Forespørgsel). 13 Septbr. 13 Septbr. ben for en par. Sfindburer, 1919 Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. Undermunderingen af Kjøbstæderne til omtalte Karle (2). (Paa hans Forespørgsel). Generalitets og C. C. Prom. (til Fastningernes Commandanter og Regimenterne), Notits af Canc. Prom. (a) ang. Soldaters Beder. (Anlediget af Generalitetet, saasom det hænder undertiden, at en eller anden af de til de gevorbene Regimenter af givne National Recruter, i den Kid ban som Frimand ties ner paa Landet, forseer sig saaledes, at han kommer under Tiltale ved den civile Ret, og tildemmies at betale Beder, eller i Mangel deraf at afsone Samme med Fæstnings-Ar Tilfælde vilde være tabt for Militair-Etaten) som 13 Septbr. Dito Prom. (til de Samme), ang. at Underofficerer og Gemene strax skal lade deres 501590 7994 351 Side: (z) Ligesom det Gidste af næstforestaaende Promemoria. (a) Dateret 6te Hujus. Sidehaar afskjære og komme over Ørene i Linie med 13 Septbr. Begyndelsen af Ørelappen, samt at Topeen stal af: jæres. Sammes Promemoria, ang. at naar et Regiment, 13 Septbr. eller endeel af Samme, herefter udrykker, maae, indtil det igjen retournerer, forundes et Tillæg (b). in Cané. Prom. (til Landmilitie Sessionerne i Dan: 16 Septbr. mark), og Notits til Generalitetet ang. Besættelsen af de nationale Zumere, som virkelig ere, eller, for inden den extraordinaire Seffion kan blive holdet, vil blive vacante. Saasom Samme ikke kan udsættes, og til denne extraord. Sessions Holdelse nødvendig maae ta ges al den Tid, som Sagernes Mængde og Vigtighed udkræver) (c). Krigs og Land Commissarierne have med Amtman den uden Ophold at lade sig give Reserve Rullen paa samme Maade som hidindtil, samt derefter sammens træde, for paa Eed og Pligt at udtage der, hvor var cante Numere befindes af de samlede Godsers Reserves Mandskaber, som ere antegnede som tjenstdygtige, for hver vacant No., 2 Mand af de Yngste, som ere over 20 Aar, i Følge Forordn. af 20de Junii d. A., og i Bidr ners Overværelse kaste Lod, og derved bestemme, hvem der af disse skal for denne Gang indskrives til Soldar. Og i Henseende til de Vacancer, som befindes i Strø lægd, da besættes de paa samme Maade, naar Mands skabet hos dem befindes; men, hvis ikke saadant tjenst dygtigt Mandskab hos dem er forhaanden, da repartes res saadanne Strolægs Vacancer over hele Regiments= Districtets Lægder af samlede Gods, og udtages deraf vaa samme Maade saamange Mand som fornødent. De No. som Regimentscheferne angive at være nu besatte med 2 (b) Nemlig Det, som staaer i 2den Rubriqve af Feldtfod Wlanen under 31te Aug. 1788. (c) Sex Prom. 20 Sept., 18 og 25 Oct. 1788 samt 21 Martii 1789 16 Septbr. med Utjenstdygtige, ansees som vacante, og besættes; dog skal disses Utjenstdygtighed siden paakjendes af de ved fornævnte Forordning befalede Extra Sessioner, naar Samme bliver holdt: og, saasnart en Karl er bestemt til det vacante Numers Besættelse, bliver han at aflevere til sit Regiments Depot, efter at være en rolleret adinterim hos Amtmanden. I øvrigt vil ved Udskrivningen blive at paasee, at Mandskabet udtages, efter Folkemængden med saa megen Neiagtighed, som det er mueligt at kunne fee, forinden Extra Sessios nerne ere holdte. 19 Septbr. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Joders Antagelse først som Læredrenge, og siden som Mestere i Laugene, Gr. Kongen er bleven refereret, at Magistraten, paa det de i Staden værende Joder, ligesom paa andre Stes der er begyndt, kunde vænnes til, at lade deres Born ops Tære til Haandværker, Manufacturer eller andre nyttige Haandteringer, hvorved de paa lovlig Maade kunne ers hverve deres Bred og blive nyttige Borgere i Staten, have derom talt med de Ældste og andre fornuftige Mænd af Nationen, som selv enske og attraae saadan Indretning: desaarsag Magiftr. have opmuntret dem til, at begynde med at lade nogle faae Drenge hensætte i lære hos Haands værksmestere ibid., men at de derpaa have indberettet, at det ikke har været dem mueligt, derom at træffe Accord med nogen Meßer, saalænge ingen offentlig Tilladelse der til er given. J Anledning heraf, samt de ellers foredragne Omstændigheder, bevilges, At det ved en af Magistraten udgivende offentlig Plas cat (d) mane bekjendtgjøres, at saavel Haandværkss mesterne som Joderne maae have Frihed til at indgaae Accord med hinanden angaaende Læredrenges Antas gelse; derhos vil Kongen og have bevilget, at de Jos der, som saaledes have udtjent deres Lære, maae inds træde i Laugene, naar de i øvrigt opfylde Laugs Are ciklerne, og at derudi endog ingen Undtagelse skal finde 1904-190 dilme Sted, ARCEUS 12 990 HDi (d) See Plac. 29 Sept. 1788, som ikke hgt dette Rescr. fuldstændigt; og Rescr. 20 Sept. 1793. Sted, i Henseende til de Professioner, hvortil bruges 19 Septbr. Smelte Ovne og Digle. Rescr. (til Samme), ang. Tommersvendes 19 Septbr. nes Boder for udeblivelse fra Liigbæren at in. deholdes af Mesterne i Kjøbenhavn. Gr. Oldermanden for Lauget har andraget, at der ved dette laug fra de ældre Tider har været den Orden, at, naar en Svend er udebleven fra Liigbæren, og ikke bar modt efter hans Tour, har han saavelsom de Svende, der have Arbeide paa Landet, naar Touren dem kunde tilfalde, maattet give it. i Straf, hvilke Strafbøder skulde været henlagte i Svendenes Syge Caffe, men at de paa nogen Zid, deels maaskee af Underflæb og deels af Modvillighed, ere blevne savnede: desaarfag han har paalagt Oldgefellen at melde ham, naar en Svend, hans hustru eller Born deer, paa det han kan besorge den fornødne Tilsyn ved Begravelsen, at de udeblevne blive annoterede, og Antegnelsen ham leveret, ligesom han og bar aftalt med hans Langsbrødre, at de, efter given Notice om de ved Liig bæren udeblevne Svende, indeholde 1 Mt. af Enhvers Dagløn, som ikke har modt, for at komme deres Syge bosse til Bedste: vaa hvilken Indretning han derhos har begjert Approbation til Efterlevelse fra den 21de April fidskleden. Mesterne skal indeholde foranførte I Mr. Strafbss der af Svendenes Fortjeneste, efter den Liste over de fra Liigbæren Udeblevne, som dem af Oldermanden bliver tilstillet, og derfor til Sygebøffen være ansvars lige, paa lige Maade som i Raadstue-Plac. af 8de Dec. 1785 i Henseende til Haandværks: Svendenes Tides og Syge-Penge i Almindelighed er anordnet. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), in: 19 Septbr. deh. Beregning og Repartition over den fastsatte Løn til 12 Landdistricts Chirurgicater ibid. (af ham forfattet og indsendt i golge Befal. 9de Maii sidstt.), nemlig 6 paa 200 Rd. og 6 paa 150 Rd., der ajor 2100 Rd. og 2 Extra Chirurgicater, det Ene paa Amager, og det Andet paa Samsø, a 100 Rd., er 200- i alt 2300 Rd. ved hjelp af den Len, som forrige Provincialchirurgo Svendsen var tillagt, og efter Repartis tion af 27de Aug. 1762 udredes, samt belober 140- og hvorefter 2160 Rdlr. af frie og ufrie Sadegaarde, Forpagtere,

G9 3 19 Septbr. pagtere, Forvaltere, verdslige og geistlige Betjente, det contribuable Hartkorn (Hovedgaardstarter i Almindelighed, samt Bøndergodset paa Frideriksborg, Kronborg, Hirschholm- og Jægerspris - Amter efter Befal. af 4de Julii 1778 (e) undtagne), Kjøbstæderne, samt Kromand og Mellere blive fra fre Mait indeværende Aar og fremdeles at udrcde, samt i vedkommende Amiffuer af Jordegods-Eierne og Geistligheden at erlægge, saaledes som følger: 1.) Rjøbenhavns Amt: I. Frie og ufrie Sadegaarde: Bernstorff, Catri R. m. §. Rd. m. 6. neberg og Edelgave, a 2 Rdlr. Brede-Kobberværk og Dronninggaard, a 1 Rd. II. forpagtere ved Catrineberg og Dronninggaard, a Rdlr. III. forvaltere: 1) Regimentsskriveren og Forvalteren ved det andet District, a 4 Mt. 2) Slotsforvalterne ved Frideriksberg og Char fortenlund samt Forvalteren ved Brede-Kobberværk, a 1 Rdlr. 3) ved Bernstorff 4) ved Catrineberg og Materialforvalteren paa Frideriksberg, a z Mk. 5) ved Edelgave IV. Verdslige Betjente efter Repartitionen af 27de Aug 1762 fuldt: 1) Amtsforvalteren 2) Jægermesteren i Sjelland 3) Birkedommeren ved Kjøbenhavns Districts Birketing 4) Birkeskriveren sammesteds 5) Holtsførsten 6) Överforsen og Phasanmesteren, à 4 me. V. Geistlige Betjente efter benævnte Repartition, men kun halvt: 1) Sokkelunds-Herreds tilsammen 2) Smorum Herred: 1) Ballerup og Maalev Sogner 2) Lido og Smørum 3) Soie-Taastrup 4) Sengeløse 5) Torslundemagle og Jisboi 6) Ballensbeck 7) Brendby Bester og Ofice (e) Stal nok være 1777. Præster. Degne. R. m. 6. R. m. 6. 2. 12. # = 15 2.14. 1. 2. 7. = = 13 3 4 2 203 6 2 I I 6

1. 14. = = 10

  1. 2. 2.

I I 1. 6. = = 8 220 11 8) Glo 8) Glostrup 2) Herrested Offer og Wester 3) Af Ølstykke-Herred: 1) Farum-Sogn og Bærløse 2) Slagslunde og Gandlose Præster. 19 Septbr. Degne. R. Im.| 6. Nd. m. 6. R. m. ß. R. m. ß. = 1. 15. 10 2. 13. a 15 3. 2. 5. 1. 13 B 0 5 3. 5 4 E R F

II 2. IT % 5. 5 I. II 6 318 VI. Contribuable artkorn efter Amtmandens Forklaring belober 8635 Td. 3 Sfp. 1 F. 1 A. Afgaaer Hovedgaardstarter 2244- Igien 8410 d. 7 Skp. F. 1+ A. a 1 b. pr. d. VII. Kjøbstæder, inaen. VIII. Kromænd og Møllere efter Amtmandens g 131 2 8 9 18 Forklaring 74, a 12 B. Summa for Kiøbenhavns-Amt 2.) Kronborg og Frideriksborg: II. Forpagtere, ingen. III. Forvalteren ved Kragerup I. Frie og ufrie Sædegaarde: Kragerup IV. Verdslige Betjente: a) Paa Kronborg-Amt efter de forrige Repartit. 9 b) Frideriksborg-Amt ligeledes c) Skov- og Jagt Sessions Skriveren efter Repartition af 27 Aug. 1762 V. Geistlige Betjente: 1072 1) Liunge Kronborg-Herred: a) Rector ved Helsingoers latinske Skole 2 Mk. b) De øvrige Geistlige i Herredet 4 2) Holbo Herreds samtlige Geiftlige som forhen 3) Stro-Herreds samtlige Geistlige ligeledes 4) Liunge Frideriksborg-Herred: 1) Hillerød og Herlev, Sognepræsten Capellanen Rector Præster. Deane. R. m. 6. R. m. 6. 3. = Gg 4 8 170 113 2 4 18 4 48 2) Slan 19. Septbr. 1 Præster. Degne. [. m. 4. 16.]m. 8. 2) Slangerup Sognepr. og ligelse Capell. 3) Ude og Oppefundbye 4) Liunge og Ugelofe 5) Græse og Gierslevs Wefter 6) Hjørlunde 5) Af lykke Herred: 1) Steenlose og Berse 2) Ølstykke R. m. f. R. m. §. =

3. = = 12 14. • 6 2. 12. 1. 2. 12. 1. S 8. " 8 2. "

8 3. 1. 6. 4. 10 3. # I. ″ 1. 14. = 10 3) Snodstrup 1. 8. " J 5 I F 6. 1. 15 4 3 I 5 VI. Contribuable Bartkorn efter Amtmandens Forklaring 270 dr., a 1 6. pr. Tende VII. Rjøbstæder: 1) Helsingoer: 1) Directionen ved Øresunds Coldkammer 2) Fire Toldkammerer og 2 Cold- Inspecteurer, a 1 Rd. 2 R. 11. 6-=- 5 3) Translateuren, Translations- Controleuren, Vas-Skriveren, Toldbetjenten, og Caffereren, a 1 Rd. 4) Borgemefteren, Byfogden og Hospitalsforstanderen, a 4 Mt. 2 5) Tolderen og Byskriveren, a 1R. 2 6) To Raadmænd og 2 Postmeste, a 2 Mt. 7) Controleuren, Apothekeren, Beier og Maaler, a 3 Mt. 8) Borgerskabet efter forrige Nepartition

2) Hillerød: 1111 1-3- 25 5. Rd. 1) Byfogden, Byskriveren og Postmesteren, a 2 f. 2) Borgerskabet har hidtil ei svaret Noget til Provincial Medicum, men, da denne Kjøbstæd saavelsom Andre, formenes at den lige med Slangerup, Nykjøbing og Præks ber svare 3) Slangerup og Frideriksund: 2- 1) Byfogden, Byskriveren og Toftmekteren, þver 2 Mr. 1 Rd. 2) Bor 2) Borgerskabet efter de forrige Me. partioner 19 Septbr. R. m. 6. | Rd. | m. | ß. 2 Rd. 3 VIII. Kromænd og Møllere paa Proprietair Godset efter Amtsforvalterens Forklaring, 7 i Tallet, a 12 B. Summa for Kronborg- og Frideriksborg-Amt 3.) Roeskilde-Amt: I. Frie og ufrie Sædegaarde: 1) Grevfabet Lethreborg 2) Svenstrup, Sonnerup, Trudsholm, Aastrup, Rygaard, Krabbesholm, Svanholm, Overberg, Selse, Lindholm, Bidstrup, Roeskilde: Jomfrue-Kloster, Gjeddesdal, Benzonsdal, Benzonseie, Biby, Gammelkjøge og Spanager, er 19, a 2 Rd. 3) Torpegaard under Selso, ufri i. H. Forpagtere: 1) ved fethreborg 2) ved Eegholm 3) ved Skullerupholm og Krabbesholm, samt Bidstrup, a Rd. 4) ved Sonnerup og Spanager, a 4 Mt. III. Forvaltere: 1) ved Grevskabet Lethreborg efter forrige Repartitioner

2) ved Kiøbenhavns Magistrats og Univerfis tets Godserne, a 4 Rk. 3) Svenstrup, Tendsholm, Rygaard, Aastrup, Eegholm, Krabbesholm, Svanholm, Selse, Lindholm, Gjeddesdal, Benzonsdal, Benzonseie, Vibygaard, Gammelkjogegaard ogj Spanager, a 3 Mk. 4) Roeskilde-Jomfrue Kloster efter forrige Repartitioner

IV. Verdslige Betjente: 1) Amtmanden 2) Amtsforvalteren 3) To Herredsfogder og Skrivere i Leire, Ramse: og Tune-Herreder, a 2 Mt. 4) Aatte Birkedommere og Skrivere ved Lethreborg -Grevfabs, Svenstrup, Bidstrup, St. Jørgens, Selse, Eegholms-, Svan bolins og Gammelfjegegaards Birker, a 1 Mk. V. Geistlige Betjente: A. Sommer Herred: 10 38 == I 4 2 31 5 ale 5 4 64 6 4 49 49 7 9 5 1) Roes: 19 Septbr. Præster. Degne. [R. m.] B. Rd. (m., . R. m. 6. R. m. 6.

1) Roeskilde Domkirke, Domprovsten Capellanen Rector Conrector Cantor Klokkeren Organisten 3. 2. = 3. 4 2. 1 2) Vor-Frue Sogn 3) Kornerup og Svogerslev 4) Hersløf og Gjevninge 5) St. Jørgens og St. Ibs 6) Himmelev 7) Aagerup og Kirkerup 8) Hvedstrup og Flyng 9) Jyllinge og Gunsemagle 2. = = I. % 1.8. 8 8 2. 12 1.8. 1 8 2.8.

IQ 3. * $ 2. 4

B. Tune-Herred: 1) Karlslunde og Karlstrup. 2) Jersie og Golleroed 3) Snoldelev og Tune 4) Reerslev og Vindinge 5) Greve og Kildebrynde 6) Haudrup og Skiensveed

C. Ramsø-Herred: 1) Kjøge, Sognepræsten Capellanen og Ølsemaale 2) Højelse og Lellinge 3) Gadstrup og Syv 4) Rorup og Glim 5) Borup og Kimmerslev 6) Eiby og Dalby 7) Ørsted og Daastrup

D. Boldborg Herred: 1) Hyllinge og Lyngby 2) Saaby og Kidserup 3) Ousted og Allersløv 4) Rye og Sonnerup 5) Sæby og Giershøi 6) Hvalsø og Særløse

12 4.3.8. I. 1. 10

2. 6. 3

  1. 1

2.6. = 2. 6. 2.6. 2.6. $ 1.10 2. 1. 8. 4. 8 2. 8. 2.5 2. 1 2. 4 2. 2. 4.8. I. 13. 2. = I. $ 2. 10, 2. 4. " 14 12

$ 12 I. 12. 10 1. 8. 8 2. 1. 8. 4. 8 2. 4. E. Horns-Herred: 1) Ferslev og Bellerup 2) Schibby 3) Skullelov og Selso. 4) Gjerlev og Draaby. 5) Kundby og Krogstrup 6) Ours F. Kirkeskriveren 19 Septbr. Præster. I Degne. R. m.] 6. Rd. m. 6. K. m. 6. R. m. B. 3 2. 2. $ ½ 13 F II 2. 1. 2. 2. 13 2.13. A 15 2.11. B II 1.II. $ 9 2. 1. 8. $ 4. 8 19 2 VI. Contribuable Bartkorn efter Amtstuens Fors flaring 12835 Cdr. 2 Sfpr. 2 Fr. 2 Alb., a Lønden 18. VII. Rjøbstæd, Roeskilde: a) Borgemesteren, Befogden, Byskriveren, Pas laisforvalteren og Apothekeren, a 3 mk. b) To Raadmænd, a 24 6. c) Postmesteren og Hospitalsforft., a 2 Mk. d) Borgerskabet efter forrige Repartitioner VIII. Kromænd og Møllere efter Amtstuens Fors Elaring 48, a 12 B. 4.) Summa for Roeskilde-Amt olbeks.Amt: I. Frie og ufrie Sædegaarde: 1) Holbeks Ladegaard, Eriksholm, Tollose,| Segaard, Mehrlose, Birkholm, Vognserup, Knapstrup, Kongsdal, Frydendal, Tersløse, Bierby, Merkegaard, Aggersvold, Güislinge, Hagested, Herbygaard og Bønderup, er 18 Gaarde, a 2 Rd. 2) Mølle-Borup og Nicdlofe, ufrie, a 1 Rd. II. forpagtere: 1) ved Holbeks Ladegaard, Birkholm, Bogus serup og Tersløse, a 1 Rd. 3 Mk. 2) ved Bierbygaard 200 3 S 2 41 84 36 6 307 5 7 2 38 6 9: 3) ved Nidløse III. Forvaltere: 1) ved Tersløse, Bierbygaard, Birkholm og Vognferup, a 4 Mk. 2) ved Eriksholm og Frydendal, a 2 mk. IV. Verdslige Betjente: 1) Amtmanden 2) Amtsforvalteren 3) Herreds Foged og Skriver ved Tudses og Mehrlose Herreder, a 2 Mt. - 7 I 4 3 2 4) Birke 19 Septbr. 4) Bickedommer sa Striser ved Brodendal.|.|m|k. [Rd.]m.1k." Tolleses, Birkholm og Hagested Birker, a i Mk. 5) Universitets Forvalteren V. Geistlige Betjente: Vræfter. | Degne. A. Mehrlose Herred: R. m. 6. R. m. 6. 1) Holbek, Sognepræ. Capellanen oa Mebelofe 2) Tellose og lagerup 3) Asminderup og Grandlose 4) Soderup og Eildstrup

5) Terslose og Schielles berg 6) Biblefe 1) Taastrup eg uges lefe 8) Ondlefe eg Gen. dersted 9) Sonder Jernlofe eg Sestrup 10) erre Jerntefe ea Cranblase 11) Butterup og Tubse B. Tubse-Herreb: 1) Kunoby 2) Bierby og Morke 3) Skamstrup og Frys dendal 4) Jeberup og helm frup 5) Hiember og Svin ninge 6)hageked og Gislinge 7) Derb 3 3 $ B 2

$ 2. 15. $ 12 $ 5 1. 7 $ 1. 11. $ 13 = 2. 10. # I. 5 I. 9. * 12 $ II. " 5. S 2. 13. 1, 6 = I. A 1 2 4 5 4 1. 14.

  1. 15

$ I. 12. $ $ 2. 6. I. 4- 82 = 9. 1. 4. IO 5 5 3 1. 3 = 1. 14. t 15 1.11. $ IS 1. 14. = 15 2. 1. 31 • 2. 63. = 2. 62.. 1.15. T. 34 8) Ubby " J

  1. 15

1. 11. # 132 2. 4. . 1. 8 1. 15 4 9 5 3 150 VI. Contribuable Hartkorn efter Amtstueus For flaring 960 br. 6 Sfp. 38r.., ad.. VII. Bjøbstæd, Holbek: 1) Borgemesteren, Bofogden, Boßkriveren, Postmesteren, Veier og Maaler, a 2 Mf. 2) To Raadmænd og 1 Controleur, a 1 DF.| Apothekeren Borgerfabet efter forrige Repartitioner 4 3 4 6 4 VIII. 19 Septbr. VIII. Kromænd og Møllere efter Amtstuens Fors R. m. | B. Rd. m. §. flaring 28, a 12 §. Summa for Holbek-Amt 5.) Ballundborg, Drarholm: og Sæby. gaards Amter: I. Frie og ufrie Sædegaardes 1) Grevskaber Gamso 2) Baromet Adlersborg 10 6 3) Kallundborg Ladegaard, Birkende, Be sterbn, unse, Ecemarke, Anneberggaard, Ellinggaard, Benzonslund, Sæbygaard, Katterup, Norager, Bedby, Gundetved, Aagaard, Kragernp og Bedstrup, a 2 Rd. 32 4) Lerkenborg, Dauerup, Astrup, Alkestrup, Helsingegaard, Love og Solberg, a 1 Rd. 7 II. forpagtere: 1) ved Kallundborg Ladegaard, Birkende, Vefterby, Egemarke, Ellinggaard, a 1 R. 3 M. 2) Aagaard 2) Bratingsborg og Bisgaard, a 1 Rd. 4) Dauerup og Aftrup, Anneberg, Adlersberg, Aunse, Love og Helsingegaard, er 6, a 4 M. III. Forvaltere : 1) ved verkenborg, Birkende, Westerby og Ads lersborg, a 4 MF. 2) ved Sæbygaard, Gundetved, Nørager, Lovegaard, Aagaard og Helsingegaard samt Vedbygaard, er 7, a 2 Mt. IV. Verdslige Betjente: 1) Amtsforvalteren 2) Herredsfogden og Skriveren ved Arts, Skipping, Love: eg Ods:Herreder, a 2 Mk. 3) Bukedommer ved Samser, Bedby og Kras gerup Gaardes Birker, aMt. 4) Forvalteren ved Kongens Gods i Odsherred 5) Tolderne ved Rorvig og paa Samso, a 2 M. 6) Skovrideren i Ods-Herred 7) Controleurerne ved Rørvig og Samse Coldsteder, a 1 Mk.. 8) Over Beier og Maaler paa Samis 9) Forvalterne ved Grevskabet Samse og Com munitetsgodset, a 4 Mt. efter forrige Res partitioner V. Geistlige Betjente; A. Arts:Herred: 1) Kallundb., Sognepr. Capellan. Præster. | Degne. R. m. 6. R. m. f. 2. 8. F 1. B 1.14. 711 2 3 2 4 P I 2 I I 43 2 1 3 3 224 I 55 15 8 17 2) Rache 19 Septbr. 2) Rachlov 3) Udby 4) Store og 5) Svallerup 6) Aarby 8) Marby Lillefuglede 7) Tommerup Refsnas B. Clippings.Derred: Kongelige Rescripter, Beafter. Deane. 1. m.] 8. b. m. 1. R. m. . R. m. ß. $ 2. 8. A 13 J 2. 8. 1. 2. 8. 9 I. 2. 2. 3 13 1.14. 10 1.14. 10 2. 2. 13. = 3 T 1) Fregninge og Bjerg střed 1.14. % 3. 3.12. 1. I. 4 2) Falleslev og Særslev - 3) Ballekilde on Herve 4) Bifinde og Aunso 5) Bærslev og Jordløse 6) Seiero c. Odsherred: = 2. 8. 2. 8. B 14 5. = 2. 8. = I. M 2. $ 2. = 1. 8. 2. I. B = 14 = 8 5. 3 I 2 5 1) Grevinge = 2. 4.

2) Brig ca eminderup, Sognepræsten : Capellanen 2.12 12 V 3) Faebera 2. = = 0 12 Nykjebing og 2. 4° 8 Korvig $ = % JO 5) Odden 1. 10. $

8

6) Deiby $ 3. 2. I. 12 7) Faareveile og Drap holm 8) Asnæs 2. 4. 1. 12. JO 3. I. 3 4 D. Love herred: 1) Recrslev og Rudsvedby I. 4. 2. 8. F 9 3. 6. 2) Sæby og Hallenbles.. 3) Gierlev og Badend... 4) Helfinge og Droffelb. 5) Stillinge 6) Haurebierg og Gudjom 7) Binderup 8) Giorslev 9) Ørslev og Soelberg $ 2. 3. = 7 3 = 13 1. 14. 3. 7. = 4 I. I. IO. E D 10. 14 J. II. 12 I. 8. 12 3. 7. I. 1. 9 3 16 4 IV. 19 Septbr. VI. Contribuable Hartkorn efter Amtstuens For: Rm | B. [Rd. | m. | B. flaring 16298 dr. 3 Skpr. 3 Fr. 1½ Alb., a Ed. 16. . VII. Kjøbstæder, a) Kallundborg 1) Borgemesteren, Byfogden, Byskriveren, Tolderen, Postmesteren, Veier og Maaler, a 2 MF. 2) Apothekeren 3 ME., 2 Raads mænd, Controleur, a 1 Mk. 3) Borgerskabet efter forrige Repartitioner

b) Mykjøbing 1) Byfogden og Byfriveren, a 1 Mk., Postmesteren 2 Mt. 2) Borgerskabet efter forrige Repartitioner

2 Rd. Mr. 1- 5- 8 VIII. Kromænd og Møllere efter Amtstuens Forflaring 44, a 12 ß. Summa for Kallundborg, Drarholm og Sæbygaards-Amter 6.) Antvorskov og Korsøer-Amter: 1. Frie og ufrie Sadegaarde: 1) Grevskabet Holsteenborg 2) Antvorskov, Falkensteen, Gyldenholm, Fri derikslund, Waldbygaard, Dyrehoved, Gjer drup, Espe, Lyngby, Borreby, Basnes, Herlufsholm, Gunderslevholm, Kastrup, Forslev, Salto, Harrested, Fugleberg, Fod by oa Tornholm, samt Nordruplund, er 21 Gaarde, a 2 Rd. 254 315 2 4 IO 4 5 3 370 15 10 42 3) Bunderup og Lille-Friderikslund, a 1 Rd. 2 4) Af Baroniet Holberg, Brorupgaard II. forpagtere: 1) ved Holsteenborg, Antvorskov og Herlufs holm, a 1 Rd. 2) ved Gyldenholm, Gunderslevholm, Forslev, Fyrendal, Snedinge, Basnes, a 4 Mt. 3) ved Nordruplund og Fodby, a 2 Mt. III Forvaltere: 1) ved Holsteenborg, Herlufsholm, Antvorskov, Waldbygaard, Gyldenholm og Gjerdrup, a 4 Mt. 2) ved Nordruplund, Dyrehovedgaard, Saito, Harrested, Forslev, Fogedby, Fugleberg, Sys rendal, Basnes, Borreby, Friderikslund, er 11, a 2 Mt. 2 56 10 4 IV. 19 Septbr. IV. Verdslige Betjente: 1) Amtmanden 2) Amtsforvalteren 3) Krigs og Land Commissairen 4) Birkedommer og Skriver ved Antvorskovs District, bver 2 Mit. . 5) Borreby Birks Dommer og Skriver, a 1. M. 6) Herredsfoged oa Skriver ved Flakkeberg- Herreder, a 2 t. 7) Birkedommer og Skriver ved Grevfkabet Holsteenborgs, Herlufsholm. og Forslev Birke Rette, a 1 Mk. V. Geistlige Betjente: A. Befterflaffebergs Herred: 1) Skjelfjor, Sognepr. Capellanen 2) Ørslev og Bjerre 3) Gimlinge 4) Tierreby 5) Magleby 6) Eggitslevmagle 7) Haarslev og Tingjel linge 8) Hyllested og Benslev 9) Hove og Flakkeberg 10) Agerse og Ome 11) Sorbymagle og Kir Ferup. Præster. Degne. R. m. 6. N. m. ß. 12) Skjørpinge oggaardrup B. Ofter Flakkeberg. Herred: 1) Herlufsholm, Sognes præsten og Rector, 3. 12. 1. 6. 10 2. 72- -12 1. 14- 3. 12 8 - 10 2. 5.12 2. 14- - 10 2. 13. 1. 8. 92 2. 144. 12 9 52 9 8 I. 2. 1.134. - 14. - A. 5.11. 1. T. 43 | R. m. 6. Rd. m.] 6. 4 6 a 3 Mr. 2) Karrebeck 2. 6. 12 3) Marvede 8 og Hyllinge 2. 8. 8 4) Sorendal og viśle. mart 12 5) Førslev 2. 4. I 2 6) Krummerup og Fugleberg

2, 8. 9 I 2 lager 7) Tystrup og Lillehal 8) Wallensved 9) Fogedby 2. 4. B 2. 4. 12 12 1. 8. C. Sla. 19 Septbr. C. Slagelse Herred: Præster. | Degne. | R. mf. | Rd. m. | B 1) Slagelse, St. Mittels R. m. 6. . m. 6. Sogn, Goancpræsen Rector Chordeanen 2. 7. 2. Stofferen St. Veders 2) Deininge va refiderens. de Capellan i Slagelse 3) Bierby og Studstrup 4) Boeslunde 5) Kerseer, Sognepræf, Capellanen og Taarnborn 6) Lundforlund de Gierlev 7) Sonderup og Nordrup 8) Sorteruv og Otterup 9) Vemmelev og Hemmershøi

12 12 8 I. 8. 9 1.13. I I 2. 7. 13 - 2. 14 I. 8. 12 1.12. IO 2. 4. 12 2. 4. 12 2. 7. 13 4. 6. 1. 2. TO 5 3 16 4 VI. Contribuable Hartkorn efter Austinens Ror flaring 13573 a Lønden 16. VII. Kjøbstæder, dr. 2 Sfpr. 1 Ffr. z's Alb., Clanetie: 1) Boraemesteren, Byfogden, Byfriveren, Voitmekeren og Hospitals Forfanderen a 2 Mk.. 2) Apothekeren 3 Mk., 2 Raade mænd, a ME. 3) Beraerifabet efter forrige e partitioner b) Korseer: 1) Boraemester, Bnfoged, ne Friver, Telder og Posmeder, a 2 Mif.. 2) Apotheferen, Beice og Maaleren, a 3 f. 3) To Raadmand og Controleu ren, a F. 4) Borgerskabet efter forrige Res partitioner. Bilen, Byskriveren, Tol- 1 Rd. 4 Mk. 4 6 3 I-4 I -3- deren og Postmesteren, a 2 Mk. 1 - 2 - 2) Controleuren i Mk., og Borgerskabet efter, forrige Repartitioner .. VI Deel 4de Bind. 3 55 212 VIII. 19 Septbr. VIII. Kromænd og Møllere efter Amtstuens For-1.1 m.] 6. Rd. m.] B. Flaring 34, a 12 §. Summa for Antvorskov- og Korsser-Amter 7.) Vordingborg: Amt: I. Frie og ufrie Sædegaarde: Iselingen, Rosen-! feldt, Auno, bjerre, Lundby, Engelholm, [ Beldringe, Lekkende, Lilliendal, Hofdinghuus, Petersgaard, Gauno, Ronnebeksholm, Raunstrup, Bavelse, Næsbyholin, Sandbygaard, Lybjerg, Afendrup, Brore, Holmegaard, Sparresholm, Grevensvænge, Bekkeskov, Nyse og Jonshoved, er 26 Gaarde, a 2 Rd. 52 Skuderup Gaard, ufri 11. Forpagtere: 1) ved Iselingen, Rosenfeldt, Lilliendal, Hof- | dinghuus og Gaune, a Rd. 2 ME. 2) Petersgaard, Lundbygaard og Assendrup, a 1 Rd. 3) Aune, Tybjerg, Sandby, Bavelse, Næs=" byholm, Raunstrup, Sparresholm, Bekkes skov og Nyse, a 4 Mk. III. Forvaltere: 1) bjerregaards Inspecteur 2) ved Iselingen, Rosenfeldt, Gauns, Assendrup, Bekkeskov, bjerregaard, Lundbygaard, Grevensvænge, Ronnebeksholm, Raunstrup, Sandby og Tybjerregaard samt Petersgaard, a 4 M. 3) ved Aune, Beldringe, Lefkende, Lilliendal, Hofdinghuus, Nyso, Joenshoved, Sparresholm, Holmegaard, Broro, Næsbyholm og Bavelse, a 2 Mk. IV. Verdslige Betjente: 1) Amimanden 2) Amtsforvalteren 3) Birkedommer og Skriver ved Vordingborg Districts Birke-Ret, a 2 Mk. 4) Dommer og Skriver ved Gauns- og Tybjerg -Birke Rette, ark. 5) Færgemændene ved Bordingborg og Kallebauge, a 1 Mk. V. Geistlige Betjente: A. Baarse Herred: 1) Wordingb., Sognepr. og Kastrup Rector Capellanen Præster. Degne." R. m. 6. R. m. 6. 4 4 I 329 I 53 33 6 15 8 41 4 13 8 1 co 4 | 41 3. 8. 12 3) Præste 3. 1. 8. 3. - 3.

og Skibbinge 3) Præste 3) Joenshoved Mebrn 5) Kallehauge 19 Septbr. Præter. Deane. 18.1.1 6. d. in. . R. m. f. R. m. B. 8 8 12 " 6) Okter-Egitsborg 7) Udby eg Ørslev 2. 4. 12 2. 4. 12 8) Baarle og Beldringe - 2. 4. 12 9) Suefere - 2. 4. 8 10) Everdrup 2. 8 11) Allerslev 2. 8 4. 5. I. 2. 4 6 I. 14. 15 2) Torværd - 1. 14. - 15 - 12 4) Hammer og Lundby Julii 1777 3. 3. 1. I. 15 B. Hammersherred: 1) Rennebet og Olstrup 3) Nestelse on Mogenstrup 1, 12, 5) jong efter Rescr. af 4de 6) Beile da Beker-Enitéd. 1.15. on Wester-Egitsb. 7) Svendborg efter be nævnte Rescript • 3. 2. 4. 7. 1. 9 3 5 C. Tybjerg-Herred: 1) Næstved, St. Vederss Sean, Cognepræsten og Capellanen Chordegnen. Stofferen St. Mortens 2) Glumse og Bavelle 3) Herlufmagle og Tyb. 4) Skjelby og Gunderslev Næsby og Tievelse 6) Vekter: vo fter-Egebe 7) Fensmark og Riislev 8) Sandby og Brangftrup 9) Aversie og estrup 4. I. 3 I 2 - 2. 2. - 9 1.15. 3. 4. 3. I. 2 1.13. 9 I. 13. 9 9 8 12 1.12. 1.10. 1.15. 3. 5.5. I. 2. 2 VI. Contribuable Gartkorn efter Amtinens For flaring 9474 dr. 6 Stp. ib., ab. VII. Risbstæder, al Daftved: 1) Borgemtetteren, Bofogden, Be Friveren, Postmesteren, Weier a 5 15 E 148 9$ 19 Septbr. 1 Rd. 4 ME. R. m. | B. [Rd. m. | 6. og Maaler, a 2 Mk. 2) Apothekeren 3 ME, 2 Raadmænd og 1 Control, a Mt. I 3) Borgerskabet efter forrige Repartitioner.

b) Vordingborg, 1) Byfogden, Byskriveren og Kolderen, a 2 ME. 2) Apothekeren 3 Mt., Controfeuren i MF. 3) Borgerskabet efter forrige Repartitioner

e) Præsto: 1) Tolderen 2 M., Byfogden, Bykriveren og Controleuren, a1 MF. 2) Borgerskabet efter forrige Repartioner

I VIII. Kromænd og Møllere efter Amtstuens For-i klaring 36, a 12 ß. Summa for Vordingborg-Amt 8.) Tryggevelde Amt: 1. Frie og ufrie Sadegaarde: 1) Ballo-Stift 2) Baroniet Rosenlund er nu solat. og del friherlige Rettigheder benfalde, hvorfor det her anføres ligesom øvrige frie Hovedgaar de, tilligemed Gjørslev, Seholm, Erifftrup, Wemmeltoffe, Høistrup, Strandegaard, Lindesvold, Lystrup, Jomfruens Egede og Juel lund, er 11 Gaarde, a 2 Rd. . . II forpagtere: 1) ved Turebyholm og Juellinge, a 8 MF. 2) ved Valle, Billesborg, gl. Lellingegaard, Gjerslev, Søholm, Bemmeltofte, Juellund, Tryanevelde og Alslev, a 1 Rd. 3) ved Høiftrup, Rosenlund, Strandegaard, Lindesvold og Erikstrup, a 4 Mk. III. Forvaltere: 1) ved Valle, Wemmeltofte og univerfitets: godset efter forrige Repartitioner, a 4 Mk. 2) ved Jucllinge 3) ved Gjørslev, Rosenlund, Strandegaard, Juellund, Lystrup og Jomfruens - Egede, A 2 ME. IV. Verdslige Betjente: 1) Amtsforvalteren • IO 22 15 I 3 269 5 15 16 32 2 9 3 2 15 2 2) Hers 19 Septbr. 2) Herredsfoged og Skriver ved Stevnss, Faros R. m. 6. Rd. m. 6. og Bjerreskov Herreds Rette, a 2 Mik. 3) Birkedommer og Skriver ved Jomfruens- Egede Birke Met, a 1 ME. 4) Herfølge Hospitals Forstander V. Geistlige Betjente: A. Bieverskov Herred: [Præster. | Degne. R. 1. §. R. m. §. - 3. 11. 1) Herfølge og Sædder 2) Haarlev og Himlingsie - 3) Bolderslov oa Gjerslov 4) Lidemark og Bjefverskov 5) Endesløv og Braaby 6) Valleby og Taarnby B. Fare-Herred: 1) Fara 2) Roholte 3) Kongsted 4) lilse og Freeslev 5) Dalby og Tureby 6) Karise og Alslev 2. 4. 2. 4. 2. - I. 9. 1. 4 12 12 1Q 10 1. 9. - 10 62. 1.16. 4. 10 3. - I. - 1. 8. 8 2. 8. - 12 - I. 8. - 8 - 2. 8. 2. 4. 2. 4. I. 12 2. 3. 8. - 5.8 3. 8. 1. 4 J. 12. I 2 3 7) Spjellerup og Smerup C. Stevns Herred: 1) Storch., Sognepræfen Capellanen og Højerup 2) Holtug og Magleby 3) Sireby og Varpelev 4) Hellested. 5) Lyderslev og Freersløv 6) Lillehedinge og Havnlov 3. 2. 2. 8.- 1. 12. 2. 5. 1. VI. Contribuable Hartkorn efter Amtstuens For Elaring 9963 Cdr. 5 Skp., a Tenden 6. VII Rjøbstæder, a) Storehedinge: 1) Byfogden og Bykriv., at Mt. R. 2 M. 2) Borgerskabet efter forrige Repartitioner

6) Sjøge: 1) Bergemesteren, Byfogden, Tolderen, Postmesteren, Beier og Maaler, saa og Bykr,, a 2 2) Apothekeren 3 Mt. 2 Naadm, og en Controleur, ak. F, 2 9001 2 155 +3) Borgers. efter forrige Repartit. B 3 100 IO 2 4 1 10 2 VIIE 19 Septbr. VIII. Rromænd og Møllere efter Amekuens For R. m.1 6. Rd. [m... flaring, de af Stiftet Balle til Nedlæggelse anmeldte 4 Kroer undtaane, 41, a 12 §. Summa for Tryggevelde-Amt 9.) Ringsted - Amt: I. Brie og ufrie Sadegaarde: 1) Grevfkabet Bregentved 2) Baroniet Conradsborg 3) Rinofled loser, Kiæcus, Sfjoldenesbolm, Gissegaard, Ottestrup, Gisselfeldt og Eskild ftrup, a 2 Rd." 4) Hæiede, ufri II. Forpagtere: red Breachtveb og Sopbiendal, a Rd. Ringed-loßler, Skjoldenesholm, Otte seup. Gisselfeldt, Hairde, Conradsborg og Rosengaarden, a 4 Mk. III. Sorvaltere: 1) veb Becgentved, Conradsborg og Gisselfelbt efter forrige Repartitioner, a 4.Mt. a) Rinated Kloster. Goldenesbelm, Kjærup, Gissegaard og Ottestrup, a 2. Mt. IV. Verdslige Betjente: 1) Amtsforvalteren 2) 1 Rd., To Landsbommere a td,, og landstings hereren 4 Mt. 3) Wingedebjerg-Herreds Foged og Ste ver, a 2 ME. 96 14 1 2 4 Stri 4 4) Breacntved, Conradsborg, Gisselfeldt: og tjolbenesholms Birkebemmere og fri vere, a 1 E. V. Geistlige Betjente: Ringsted Deercb: 1) Ringsted, Sognepræsten Præster. Degne. R. m. 6. R. m. 6. 5 1 2 236 13 31 6 4 3 4 I 5 4 Capellanen og Beenlose 2) Widersted og værkeby 3) hdstrup og Balselille -1.10. 4) Harraldited og Windenidgle

5) Betterslev og Hemb 6) 80rstop od neslev. 7) Haste og Braaby erelep og rilev 9) Nordrup og Farringlose - 3. 1.4. 1. 3 2.4. - 14 10 2. 6. 15 I. 12. 10 2. 4. 14 12 1. 12. - 10 2. 2. 8. 3. 2.12. 1. 1. 8 200 44 VI. 19 Septbr. VI. Contribuable Hartkorn efter Amtstuens Fore|R. [.] 6. Rd. m. ß. flaring 4539 dr. 4 Skpr. 1 Fr., a £d. 1ß. VII. Rjøbstæd: Rinafted: 1) Byfogden og Byskriveren, a 1 Mik., Postmefteren 2 Mt. 2) Borgerskabet efter forrige Repartitioner VIIL Kromænd og Møllere efter Amtstuens Forklaring og Proprietairernes Opgivende 11, a 12 B. 70 5 9 3 3. 4 I 2 4 Summa for Ringsted Amt 127 4 I 10.) Sorø Amt: I. Frie og ufrie Sædegaardes 1) Morup 2) Ødemark. II. Forpagtere: 1) ved Sors store og lille Ladegaarde, Bjers nede, Hellestrup, a 1 Rd. 2) ved Morup III. forvaltere : 1) ved Soro gamle Gods 4 Mf., og 2) ved Morup 2 ME. IV. Derdslige Betjente, Intet, fiden ved forrige Repartitioner ansatte Kgl. Skovrider- Tjeneste ei mere er til. V. Geistlige Betjente: Alsted-Herred: Præster. Degne. R. m. B. R. m. 6. 2. - 1. 2. 1) Slaglille og Biernede 2) Liunge og Broby 3) Alsted og Fiennestov 4) Bringstrup og Siersted - 5) Gyrstinge og Flinterup - 6) Steenmagle og Steen- - 2. I. - I. 2, - I. 2. 2. 2. 8) Pedersb. og Kindertofte 2. 2. 4. - 1. 2. lille 7) Bierby og Bromme VI. Contribuable Hartkorn efter Amtstuens For flaring 3209 Tdr 1 Alb., a d. 16. VII. Kjøbstæder Intet, da Sors ei under de forrige Repartitioner har været ansat. VIII. Kromænd og Møllere efter Amtstuens | Forklaring og Proprietairernes Opgivende 9, A 12 B. Summa for Sore-Amt 51 4 P 3 49 13 I 12 62 5 9 Sum19 Septbr. Summarise Beregning: Rdlr. [mk.. 1) Kiøbenhavns Amt 2) Kronborg og Frideriksborg Amter 3) Roeskilde 170 64 4 I 13 6 307 5 4) Holbef 224 I 7 5) Kallundberg, Drarbelms, Sæbygaards 370 2 6) Antvorskov og Korsser 15 329 7) Vordingborg 269 5. IS 8) Tryggevelde 236 13 9) Rinated 127 4 I 62 5 9 19 Septbr. 19 Septbr. 10) Soro Summa for Siellands-Stift 2163 3 6 Foranførte Beregning og Repartition approberes. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at det, som Forordn. af 15de Oct. 1778, Cap. 5, Art. 22, S. 1 fastsætter for Maltmøllerne i Kjobenhavn, skal ligeledes være en Regel for Heste: Moller Rasmus Rjerbo i Helsingøer baade nu og i Fremtis den, saa at han i malerpenge af en heel Tønde mane oppebære 6 Skill., men af det, som er 7 Skpr. og berunder, for hver Sfp. 1 Sfill. (Vaa Magistratens Forespørgsel, om der ikke af den burde sættes ham en billig Taxt for hvad han i Malerton made lade sig betale, fiden Bryggerne og Brændevinsbrænderne besvære sig over hans formentlig uvillige Fordringer). Neser. (til Stiftbefalingsm, i Ribe og Amtm. i Koldinghuus- Amt), aug. 2 Stads- og Difricts -Chirurgi udi Kolding, Veile og Koldinghuus -Amt. Gr. I Anledning af at den i Kolding og Koldinghuus Amt beskikkede Chirurgus J. C. Sager ved Deden er afgangen, have Stiftbef. og Amtm. forestillet den leilig hed det har foraarfaget, at denne Chirurgus har boet i bemeldte Kolding, som er en udkant af landet, hvorover Beboerne paa andre Steder i Amtet, af hvilke nogle have 8 a 10 Mile til samme Bye, i paakommende hastige Syg domme ofte maae favne lægens hjelp, samt at Beile-Kiebfærd, frem for andre kjøbstæder, har maattet saone en Chirurgus; desaarfag de fattige Indvaanere ci alene have megen Besværlighed med at faae en læge, men at Gaadant endog falder dem meget dyrt formedelst den lange Reise han har at gjøre. I Steden for een Chirurgus maae der beskikkes 2de 19 Septbr. Chirurgi i Koldinghuus Amt, hvoraf den Ene skal boc i Rolding, samt være samme Byes Chirurgus, og tillige Districts Chirurgus i Elboes, Brusk, Aanst og Slaugs-Herreder, og den Anden boe i veile, samt være denne Byes Chirurgus, og tillige Districts - Chirurgus i Holmans, Jerlovs, Norvangs og Tyrrild Herreder: hvilke tvende Chirurgi skal nyde aarlig Løn hver 150 Rdlr., hvortil : 1) Rolding By skal svare 20 Std. Hospitalet. Fattigcassen 10 10-> 40 Rd. Mk.. 30- 2) Veile: yes Indvaanere 20 Rd. 1- Hospitalet 4707 10-> 3) Koldinghuus-Amt, som hidtil efster Befaling af 14de Jan. 1771 har betalt I St. af hver Tønde contribuerende Gartkorn, skal nu af Tønden betale Sk. mere, som udgjør af 10736 Tor. 7 Sfp. I r., a Sf., i alt. Geistligheden, som hidindtil ef ter foranførte Rescript har svaret

33 Rd. 2 Mr. desforuden betale 16 - 4 som udgjor og Proprietairerne samt andre uden for Bondestanden, som tilforn efter meerbemeldte Rescript have svaret desforuden svare 13 – 3-3 26 d. 4 M. B. som udgjør Hvilket saaledes sammenlagt udgjør 139 4 13: 50 40.13 = den visse Løn for 2 Chirurgis 300 Nd. Mt. = 6. 56 5 19 Septbr. 19 Septbr. 20 Septbr. 20 Septbr.

Og have Stiftbef. og Amtm. at sammentræde med Biskopen over Nibe Stift, for til Kongens nærmere Approbation at forfatte en speciel Repartition over de til Ligning paa Geistligheden udsatte 50 Rd., og liges ledes, i Anledning af de siden Ligningen af 21 og 25de April 1771 indløbne adskillige Forandringer, foranstalte en speciel Repartition over de 40 Rd. 4 Mf. 3 Sf. som skal lignes paa Proprietairerne og andre uden Bondestanden (f). Confirmation paa en Forening af 7de Maii d. A. imellem Justitsraad Fr. Bagger til Juulskov samt Hr. L. Engberg, Sognepræst til Rullerup og Refsvindinge i Fyen, hvorved Kaldets Anneps gaard og Mensal: Jorder i Refsvindinge Bye, Hk. 10 Tor. 2 Skpr. I Fkr. med alt sit Tilliggende af Jor der og Grund, Bygning og Besætning, Landgjelde og Hovningspenge, alle 3 Parter Korn og Qvæg-Tiende til en uigjenkaldelig Eiendom afhændes til Juulskov, imod at dennes Eier til Sognepræsten aarlig til 11te Decbr. derfor betaler 50 Rd., samt at for denne Sum haves Forsikring i Juulskov Gaard og Gods med 2 Kirker næst efter 24000 Rd. &c. (For desbedre at faae Byen ud af Felledskab). Canc. Prom. (til samtlige Grever og Friherrer i Danmark), ang. Execution for Kongl. Skatter paa Strogodset hos Flere paa een Dag (8). Canc. Prom. (til Landmilitie Sessionerne i Dan mark), ang. noget Mandskabs udtagelse af Landet til 18 Regimenter, i Steden for de Oppassere, Offi cerene udtage. Gr. Da det, efter Generalitets: og Commissariats-Collegii Meldende er befalet, at samtlige Officerer ved de til Opbrud og Cantonnement her i landet beordrede 6 Cavallerie og 12 Infanterie Regimenter maae af Regimenterne (f) See Prom. 11 April 1789. (g) Ligesom Prom. af 13de Septbr. 1788. inn udtage 199 udtage hver en Karl til Oppasser, hvis Numere igien skal 20 Septbr. completteres med tjenstdygtigt Mandskab af landet; og bemeldte Regimenter ere følgende, nemlig det fjellandske og Slesvigske samt holsteenke Rytter-Regiment, det sjellandske og iydike samt fyenffe Dragon Regiment; for ethvert af hvilke udfordres 23 Mand udskrevne i fornævnte Oppasse res Sted: dernæst det danske og norske liv: samt Kongens og Kronprindsens saavelsom Prinds Frideriks Regiment til Fods; det indske, sjellandske, aarhuusse, riberfke, viborgske, aalborgske og fyenste Infanterie-Regiment; for ethvert af hvilke Jufanterie Regimenter i lige Henseende udfordres udtagen 43 Mand: Saa anmodes Sessionen, at ville, for saavidt den fan vedkomme, af berørte Regimenters Nationale:Di strict besørge foranførte til hvert Regiment behøvende Mandskab udtagen (h) og holdt i Beredskab, for paa første Ordre at afleveres, samt derved i øvrigt iagttage Cancelliets Skrivelse af 16de Hujus. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Lolland), 20 Septbr. ang. at det, som af Hartkornet til Artillerie- Rudske og Stykhefte i Følge Rescr. af 8de Septbr. 1779 af Halfted, Aalholm- og Maribo Klosters Amter overskyder, vil være at henlægge til Nabo-Amterne. (Paa hans Forespørgsel). Canc. Prom. (til Amtmanden over Dronnings 20 Septbr. borg &c. Amter), ang. det Hartkorn, der skal udrede disse Stykheste, samt om Rudskenes Levering. Gr. For saavidt han har begjert nærmere Forholds-Ordre 1) hvad enten de ved Rescr. af 8de Septbr. 1779 anbe falede Stykhefte skal udredes af beneficeret og Strøgods tilligemed Selveier Hartkorn, eller alene af det Sidite, samt om Beregningen skal forfattes efter Hartkornets Beløb 1779, eller saaledes som Samme nu for Tiden bes findes; og 2) hvorledes i Henseende til Stykkndskenes Levering af flere Lodseiere, der ere inddeelte under et Lægd, skal forholdes i Tilfælde af at disse ei kunde forenes om Leves (h) See 2 Prom. af 18 Octbr. 1788; men ved Circul. af 15 de Novbr. 1788 fra Cancelliet til Seffionerne blev meldet, at disse 654 Mand ikke nu behøves, da Cons juncturene saaledes have forandret sig, at saavel de oprettede Depot-Eskadroner som Batallioner ere ops hævede, og Feldrfoden befalet at ophøre med denne Maaneds Udgang. §. 1. 20 Septbr. Severingen; samt om den ferste Lodseier skal levere Karlen, og da hvad Godtgjørelse han, i Forhold til Lægdets hele Hartkorn, skal nyde af de øvrige: meldes herved: At Hestene ber udskrives af alt beneficeret og Strø gods samt Selveier. Hartkorn, som ikke tager Deel i at holde Rytterheste, i Følge den i foranførte Rescript §. 2. gjorte Bestemmelse; og for Feldtkudskenes Levering fan ingen Godtgjørelse have Sted, ligesom disse Folk ei heller skal udtages af Gods- eller Lodseierne, men det vil paaligge Amtmanden selv at besørge dem udskrevne, og derved at holde sig den 22de §. i Forordn. af 20de Junii softt. efterrettelig. 20 Septbr. 20 Septbr. Canc. Prom. (til Biskopen i Fyens Stift), ang. Dimisprædikens Aflæggelse for ham (i). Gr. J Anledning af en fra Candidatus Theologiæ L. T. . indkommen Ansøgning om Tilladelse ar maatte inden den i Universitetets nye Fundars bestemte Lids Forløb af ægge fin Dunisprædiken for Biskopen; og af ham derom bekomme Attest, for derefter i sin tid at erholde universitetets Teftimonium, meldes herved: At der kan tillades saavel Supplicanten som Andre i lige Zilfælde, der have taget Examen, forend ovenmeldte Anordning af 7de Maii sidstleden udkom, for Biskopen at aflægge Dimisprædiken, hvorved ei videre bliver at iagttage end det sædvanlige, som har været Brug, naar Saadant i enkelte Tilfælde er tilstaaet. V. G. R. og General - Toldkammer: Circul. (til Zolderne og Controleurene i Fyen og Indland), hvorved de advares, paa det alvorligste at overholde det mod raae Suders Udførsel ergangne Forbud, samt i øvrigt at holde sig Kammerets Circul. under r3de Octbr. f. 2. efterretfig. (Saasom de stedse tgientagne Klager fra Haandverkerne i Provineerne, over Mangel of raae Huder og Skind til deres Professions Fort sættelse, giver Formodning om, at disse udpracticeres af Landet. ad funds and on 51 health all Joidnat od odslens Canc. (i) Omtrent det Samme skal være tilfreven flere Biskos per; efe. Fund. 7 Maй 1788 Cap. 4, S. 14. Canc. Circulair (til Landmilitie-Sessionerne i Dan: 23 Septbr. marf); ang. at foreslaae og opgive de Steder i Districterne, som de i Overeensstemmelse med Fd. 20de Junii §. 21 ansee beqvemmest til de forestaaende Extras Seffionssamlinger, der strax efter §. 12 skal holdes (k). Canc. Prom. (til enhver Amtmand i Danmark), 23 Septbr. ang. en nye Udskrivning af Artillerie-Rudske og hester). Gr. Da der foruden de allerede udFrevne Artillerie-Kudske og Stykheste behøves end videre udi Danmark at uds Erives 3421 Kudske og 4922 Heste, hvilke Rudske paa samme Maade skal udskrives som de Forrige, men eftene berimod efter allern. Befaling nu ffaf feveres af alle de samlede Gedsers contribuerende Hartkorn i Danmark alene, saa at Strogodserne, som ved sidste udskrivning dertil ene have bidraget, undtages, i hvis Følge der bliver at udtage en Karl af hver 90 Tender Hartkorn over det ganske Land, og en sest af hver si dr. ufrit Proprietair Hartkorn (m): Saa ville han foranstalte, at disse Folk og Heste i Amtet strax vorder udtagne, saaledes at de i paakommende Tilfælde kunne staae færdige til at afleveres, saa snart Ordre dertil gives, hvorefter han til Cancelliet indberetter, hvor stort Antal Karle og Hefte af Amtet bliver at afgive, da han i øvrigt, i Henseende til Karlenes udtagelse, som vil paaliage ham selv (og ei Gods: eller Lods Eierne) at besorge, behager at iagttage For ordn. af 2ode Junii h. a. dens 22de S., samt paasee, at der til dette Brug saameget som mueligt bliver udskrevet saadanne Folk, hvilke enten ikke have det fornødne maal til at enrolleres som virkelige Soldater, eller og kunde have en ringe Legems: feil (n), der dog ikke gjør dem uskikkede til denne Deel af Krigstjenes sten alt i Overeensstemmelse med bemeldte Forordnings Ste og 18de S. §. (k) See Rescr. 17 Juli 1789 og 8 Febr. 1793. (1) See Vrom 11 Octor. og 11 Novbr. 1788. (m) See Prom, 11 Octbr. og 6 Decbr. 1788. (n) See Prom. 4 Derbe. 1788. Kongl. 24 Septbr. 26 Septbr. 26 Septbr. Kongl. Resol. at Niels Engelbretsen Tosmolle, under Forpligtelse ei at foretage Noget til Fornærmelse for Eidsvold Jernverkes Circumfe rence, maae opføre den ansøgte Smelte-Ovn, og paa Samme forsmelte til Rue. Jern (o) de i den af ham under Eidsvold-Jernverk muthede Gang findende Mal me, imod at han forsyner Rue-Jernet med et af Overberg Amtet approberet Mærke; at Eieren af Eidsvold Jernverk beholder Forkjøbs Ret dertil og at 17. E. Tosmolle aarlig til Bergværks Directorium gjør Indberetning om Productionen af Rue-Jern. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at der af Sognekaldet i Kallundborg maae bestandig aarlig svares i Enke-Pension 60 Rdlr.; dog skal Mag. Sleicher, som selv ingen saadan Pension har svaret, erlægge en Kjendelse til den geistlige Enkekasse efter Biskopens Sigende. (Efter Fleichers Ansøgning). Rescr. (til den første Hofprædikant), ang. Enke Pension og Naadens Aar af Klokker- Embedet ved Slots og Garnisons - Menigheden i Helsingøer. Gr. Klokker, Graver og Bedemand ved denne Menige hed, Chr. Benzon, har begiert, at, siden han har tjent ved Embedet i 35 Aar, og nu er i hans Alders 76, hans Hustrue og uforsørgede Børn maatte efter hans Dod af Embedet nyde Naadens-Aar, hvilket Studiosus H. Jeger, som er ham adjungeret med Succession, tillige enser og anholder om, naar det ligeledes maatte forundes hans Enke eller Arvinger efter den af dem derom gjorte Berege ning; og bemeldte Jeger, som ved Embedets Tiltrædelse har tilstaaet Supplikantens Hustru 20 Rd. aarlig Pension, derhos har ansøgt, at denne Pension maatte bestemmes saaledes for de følgende Enker. Af bemeldte Klokker Embede maae svares i aarlig Enke-Pension 20 Rd., samt Laadens Aar, i Henseende til hvilket Sidste skal forholdes saaledes: 1) Det (o) Cfr. Jd. 9 Jan. 1736, §. 1. tager (a) tager sin Begyndelse fra Dagen efter Dødsfaldets Das 26 Septbr. tum; 2) Enken nyder fra samme Datum til næste Aarsdag den halve Deel af alle Embedets visse og uvisse Indkomster med den Forklaring, som anføres i næste 3de og 4de Afdeling. 3) Da det er sædvanligt, at den største Mængde af Menigheden erlægger deres frivillige Gaver eller Offer kun engang om Aaret, nemlig til Nyaar, saa skal Enken af dette Offer nyde forlods saa mange 12te Dele, som Manden har levet Maaneder, og det Øvrige deles. 4) 2f faste Indkomster beregnes Enken ligeledes forlods saameget, som efter Maaneder og Uger kan beregnes at være fortjent siden sidste Forfaldsdag indtil Dødsfaldet. 5) Som der ingen Klokkerbolig er, men Klofferen maae forskaffe sig Huus, og derimod nys der en liden Hjelp til Huusleie af Kirken, saa skal Enken give Succeffor i Naadens Aaret et beqvemt Væs relse for sig, hvortil han selv skal anskaffe sig alle Nødvendigheder af Meubler, Lys, Ildebrand og Opvarte ning, men, har hun ei Leilighed, eller og selv er Leier, eller Successor er gift, eller selv vil forskaffe sig anden Leilighed, da nyder han Deel af den Klokkeren tillagte Hjelp til Huusleie; det øvrige beholder hun alene. 6) Enken og Successor tager lige Deelj i Embedets Udgivter, efter samme Beregning som i 4de Afdeling er fastsat. 7) Enken skal være Successor behjelpelig med sit Bud ved alle accidentelle Forretninger, saasom ved Barnedaab, Liigfærd med varmt Band, Pyntning og Sands Strøelse &c., men naar Successor har Huuss holdning, eller holder Tjenestefolk, skal han lade Sams me ved sit eget Bud forrette. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. 26 Septbr. at Vognmandslauget i Kolding maae for de Reisendes Befordring lade sig betale det Samme, som allern. er tilstaaet Vognmændene i Kjøbstæderne Weile, Horsens, 26 Septbr. Horsens, Aarhuus og Manders, nemlig fra Paaske til Mikkelsdag 2 ME. 12 Skill., og fra Mikkelsdag til Paaske 3 Mk. 4 St. af Milen. (Efter Ansøgning) (p). 26 Septbr. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Christians sand), ang. Holme Sognefalds Deling i 2, nemlig i Holmes og Mandal Rald. Gr. Endeel af Toldstedet Mandals Beboere have, i An- Ledning af at Mandals Sognefald, ved Soanepræffens Hr. J. Schavlands Ded, er blevet ledigt, andraget, at i det ene Holsag Sogn, hvor bemeldte Mandals Toldfred med Malme og Kleven er beliggende, er Folkemæng den saaledes tiltaget, at firfen ei fan rumme den tredie Deel af Almuen va Toldstedets Beboere, som høre der til, samt at den Kirke, som staaer der, er en af de Eldste, der ei kan udvides eller forandres, ligesom Sognets Almue, hvem Samme er tilkjedet, ei heller vil tage Deel med Toldstedets Beboere i en ny og rummeligere Kirkes Opbyggelse, hvorved disse kunde forskaffes den fornødne Plads; anboldende derhos, at dette kald, som bestaaer af Kirke Sogne, og hidtil bar været betjent af en Sognepræst og en refid. Capellan, maatte, da Sognepræsten har beet Miil fra Salsaa: eller Mandals Hovedkirke, hvor de fleste eg betydeligfte Forretninger forefalde, og Cas pellanen en halv mil fra bemeldte Mandal, deles i 2 Sognefald, saaledes at den ene Sognepræst maatte blive boende i Mandal, og en Præstebolig der fiebt eller opbygt, samt ham paalagt, naar Toldstedet maatte finde udveie til en Kirkes Opbyggelse og Vedligeholdelse, da at betjene Samme tilligemed Sognets Kirke og Menighed. Dette Kald maae formedelst ders Vidtløftighed og tiltagende Folkemængde, deles i 2 Sognefald, saaledes at hovedsognet Holme med Annererne Løndal on Os lebo skal udgjøre det Ene, og kaldes Holme Bald, samt galsaa (hvorunder foruden Bøndergaardene paa Landet Mandals Toldsted med Malms og Kleven er ind befattet) og Hartmark-Anner udgjøre det andet Sogs nekald, og kaldes Mandals Præstegjeld; hvorhos Kongen vil, at Tienderne og det beneficerede Gods, ligesom det findes i ethvert Sogn, skal fremdeles følge den Præst, som Sognet ved Delingen tilfalder, dog saaledes, at den Residerende Capellans Gaard, Viig, (p) See Prem. 1 Juni 1791. skjønt sjønt beliggende i Holme: Sogn, skal, i Betragtning 26 Septbr. af de paa Samme til en Præstegaards Indretning an vendte anseelige Bekostninger, stedse være henlagt til Mandals Rald, og forblive den dertil beskikkende Sognepræstes Bolig, da, naar en ny Kirke for Toldstedet bliver opbygt, i hvilken Sognepræsten til Mandal da tillige skal forrette Tjenesten, Beboerne samme steds fan gjøre nærmere allerunderd. Ansøgning om en Præs steboligs Bestemmelse; hvorbos og den beneficerede Gaard Rommedal, der er beliggende i Undals Præstegjeld, skal følge Mandals Kald: og, da foranferte 2 Kald saaledes næsten blive af lige aarlige Indkomster, skal den Afgivt, som svares til den forrige endnu levende resid. Capellan Hr. O. Lino, saa og det ham og Arvinger forundte Naadens Aar, samt Pensionen til den nu afgangne Sognepræstes Enke, udredes af dem begge i lige Dele. Canc. Prom. (til Amtmændene i Danmark), ang. 27 Septbr. at, efter høieste Befaling, Ingen maae blive fra Za tional eller Gevorben foraffrediget, hvad enten han er Gaardbruger, eller har udtjent, uden at han kunde bringe en allerede udtjent dygtig Soldat i sit Sted. Canc. Prom. (til Amtm. over Kiøbenhavns 27 Septbr Amt), ang. af hvad Hartkorn, Artillerie-Hestene skal udredes. Gr. Han har indberettet, at efter de ham af Amtsforvalteren tilstillede Lagds Ruller paa det Hartkorn under Khavns Amt, som formeentlig bør tage Deel i de i Følge Rescr. af 8de Septbr. 11779 udskrivende Artillerie Heste, bliver Amtet pliatig at levere 72 St., men han derhos, fiden under dette Hartforu findes indbegreben des grevelige bernstorffte Gods, som holder Rytterbeft, tilligemed Jas gersborg Hovmark, Brede: Gods som er et livet samlet Gods og bestaaer af een By Lundtofte faldet, Universites tets Gods, Duebrødre Klosters Gods, Universiteters Boge trykker opfners Bønder, som alt er beneficeret Gods, Etatsraad Brince Seidelins Godses Bønder, Svendstrup Godses Bønder, Greve Rantzaus Bender, og afganane Justitsraad Haabers Boes Bender, sem ere Sæftere, samt VI Deel 40e Bind. Ji for 27 Septbr. forrige Darton Hospitals Gods, som nu tilhører Hans Majestæt, har forespurgt, om andet Hartkorn end Strø Selveier Gods og Molleseyld, hvor Kongen ikke har Eien dom eller Herlighed, paa Kiøbenhavns Amt kan tifkomme at udrede de befalede Artillerie hefte, samt om Mølleskyl der skal tages i lige Forhold, som Samme for ethvert Sted er ansat, eller saaledes som det ved Korn-Udskrivninger ans Raaes. 27 Septbr. 27 Septbr. Alt Strø og beneficeret Gods, som ikke holder Rytter Heste, skal bidrage til Artillerie Hestenes An Staffelse i Følge den ved Skrivelse af 26de Aug. sidstl. foranstaltede Udskrivning; og kan hverken Brede:Gods eller Andre, som ere uprivilegerede, ansees for samler Godser, af hvilket Slags det bernstorfske dog er, hvis contribuable Hartkorn alene skal svare til den ved Skri velse af 23de Hujus foranstaltede Udskrivning. Hvad Molleskyldet angaaer, da ansættes Samme som sædvanlig ikkun for det halve imod Agers og Engs Harts forn. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), ang. at Renterne af den af Hans Majestæt til Radesygens Ruur skjenkede Capital al reparteres til Sygehuus Udgivterne, ikke efter Antallet af de Syge, men i Forhold af hvad ethvert Ants Syges Helbre delse Bekostninger beløbe sig til, hvorover aarlig aflægs ges Rigtighed. (Saasom Amtm. over Stavanger-Amt, i Anledning af en ham fra Amtm. over Lifter og Mandal tilsendt Beregning over de patienter, som forrige Aar have været curerede i Flekkefjord Sygehuus, og hvad for deres Underholdning og Cuur i Medhold af Canc. Skrivelse af ste Jan. b. A. til bemeldte Sygehuus af Stavanger. Amt, kal udbetales, har forespurgt, om ifte Stavanger. Sygehuus ber nyde Godtgjørelse i denne Beregning af de Flekkefjord Sygehuus tillagte Renter af omtalte skjenkede Capital, og om ikke denne Godtgjørelse skal beregnes it Forhold til alle de Syges Antal, som samme Aar have været kurerede paa fornævnte Sygehuus). Generalitets og C. C. Prom. (til Regimens terne), ang. at Ingen i Fremtiden maae antages til Grenadeer, som har løbet Spidsrod; og naar Nos gen gen denne Straf har udstaaet, skal han degraderes til 27 Septbr. Musketeer (9). Rescr. (til den første Hofprædikant), ang. Free 3 October. dagsprædikenens Omskiftelse til Catechisation og til 2 maanedlige Onsdagsprædikener i Friderikss borg Kirke. Gr. Af en fra Slotspræsten i Frideriksborg, Brovst Hr. 2. J. Rehling, til Cancelliet indkommen Skrivelse er for nummen, at der i Kirken vel skal holdes Prædiken hver Fredag verelviis af bam og Cavellanen, og tillige Com munion, men at Communicanternes Antal de fleste Tider skal være faare lidet, faasom 4, 3, ja vel og 1, og at, naar ingen Communicantere haves, prædifes der ikkuns for Stolen va de tomme Skole: og desaarfag har han forefaaet disse Fredagsprædikeners Afskaffelse og Forans dring. Disse Prædikener maae omskiftes til 2 Onsdagspræ dikener hver Maaned, som skal holdes verelviis af Sog nepræsten og Capellanen, da der og paa disse Dage kan holdes Communion; og, naar der i samme uge, som Onsdagsprædikenen skulde holdes, forefalder en ers traordinair Hlligdag, skal i den Uge ingen Onsdagsprædiken holdes, men den Præst, som det havde tilskal det at forsyne Samme, skal derimod forsyne den næsts paafølgende Onsdagsprædiken: hvorhos Kongen tillige vil, at Provst Rehling efter det af ham gjorte Tilbud, og efterfølgende Sognepræster i Frideriksborg, hver Fredag fra Klokken 10 til II ftal catechisere saavel for Byens vorne Ungdom, som kole Ungdommen, hvorved Sangen fan besørges af Skoleholderen ved den danske Skole, der tilligemed Extra Skoleholde ren bør til den bestemte Tid møde med deres Ungdom. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), 3 October. ang. Bortsælgelsen af 6 Fattigvæsenet i Kallundborg tilhørende Huse. Gr. De have indberettet, at de Fattiges Inspecteurer i Kallundborg for dem have forestillet, at til denne Byes Ji 2 Sa (q) See Prom. 17 Jan. 1789. 3 October. Fattige ere af adskillige Eid efter Anden fienket i alt 13 Huse til Beboelse, hvoraf er en længde ved Kieken, bestaa ende af 21 Fag, udi hvilken er 7 Boliger, som hver kan rumme 2 a 4 Fattige, og ansees tiltrækkelige nok til alle Sengeliggende og Kreblinge, blandt Almiffe Lemmerne, men at de øvrige 6 Huse, som ere ftrede omkring i Byen, ethvert af Værdie 20 a 30 Rdlr., ere saa gamle, at de vilde koste Fattiacassen mere at vedligeholde, end de ere værd: hvorfore Fattig Insp. derhos bave indstilt, om disse Huse, hvilke deels skal være tilfaldne Cassen samt et Ve derlag for oppebaarne Almisse af deres forrige Eiere, deels uden noget Vilkaar givet til de Fattige, maatte Tid efter Anden sælges, hvorimod de Fattige som et selv kunne skaffe sig Huusly, funde nyde et lidet aarlig Tillæg. St. og B. finde det af Inspecteurerne gjorte Forflaa nyttigt for at digcassen, samt at Givernes Henfigt ikke derved tilintetgjøres. Thi bevilges, 3 October. 4 October. October. At de Fattiges Inspecteurer i bemeldte Kallundborg maae Tid efter Anden, ligesom de dertil finde beqvem Leilighed, og Fattig:Lemmerne uddse, sælge foranførte 6 Huse, som ere beliggende omkring i Byen, samt at de Fattige, som ei selv kan forskaffe sig Suusly, maae forundes et lidet aarligt Tillæg. Rescr. (til Bisk. over Fyens Stift) ang. at Snøde og Stoense: Sognefald maae indtil videre være befriet for residerende Capellan. (Efter Begiering af Greven til Langeland, siden den nu afdøde Sognepræst ingen Tid har lennet refid. Capellan, og Kaldet, som efter Rescr. af 2den Martii 1742 dermed skulde forsynes, ikke er større end at det kan bestrides af een Mand, efterdi Kirkerne ikke ligge, 1200 Skridt fra hinanden, og begge Menigheder kun have en liden Omkreds). Canc. Prom. (til Landmilitie Sessionerne i Dans mark), ang. Forbud paa Zationales Forafskedigelse (r) og Notits om Prom. af 27de Septbr. sidstl. desans gaaende. Canc. Prom. (til hver Stiftbefalings og Amtmand samt Greve og Friherre i Danmark og Norge), ang. for det første strap, og siden hvert Fjerding Aar at indsende til Cancelliet en nøie og uds (r) Ligesom Prom. af 27de Septbr. 1788. førlig førlig fortegnelse over alle under forfølgning værende 4 October, Criminal: Sanger, deres Navne og begangne Forbry delser, samt den Tid, i hvilken de have været under Inquisition eller Tiltale. (For stedse desto neiere at kunne være underrettede om, hvorvidt Rettens Betjente (s) ops fylde de dem i Henseende til Delinqventsagers hastige Fos gelse paaliggende Pligter). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene over 4 October, Fyens og Ribe-Stifter), ang. paa det alvorligste at tilholde Øvrigheden ved Færgestæderne, at den herefter, noiere end hidtil er skeet, vaager over de allern. Anordninger, der forbyde Joder uden Kongelig Leide at indføres i Landene. (Saasom Cancelliet af en Forestilling fra Politiemesteren i Siebenhavn bar erholdet Inderretning om, at endeel fremmede Bettel-Jøder kedse ans komme til denne Stad over Land, samt at ikke mindre end omtrent 50 saadanne Jeder dertil paa engang ere i disse Dage, efter Anmeldelse til ham, ankomne; og Stylden dertil maae tildeels tilskrives Vedkommende, der lade disse Jeder passere over Beltene, i Steden for at vise dem tilbage) (t). Canc. Prom. (til Amtm. over Nyfjøbing-Amt), ang. 4 October. at det til hans bedste Skjønnende overlades, hvorvidt en eller anden Rarl maatte have Legems feil i saa hoi en Grad, at Samme kunde gjøre ham udygtig til Ars tillerie: Rudsk (hvorom han har bedet sig i Anledning af Canc. Skriv. 23 de Passato underrettet, og da det har været umueligt ved Fd. af 20de Junii fidftl. speciel at anføre alle de Legems Feil, som kunde gjøre en Karl uduelig til Krigstjeneste), samt at de af ham bes nævnte Øers Hartkorn vel vil være befriet for at levere Artillerie: Rudske, men ei Stykheste. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Mar: 4 October. huus), ang. at Sognepræsten og Capellanen i Horsens bør være fritaget for Deeltagelse i den saa Jiz (s) See og Prom. 29 October 1791. fala (t) See Forordn. 24 Julii 1789 og Rescr. 27 Dec. 1793. 4 October. faldede Præstepenge Skat af deres paaboende huse, saameget mere som de hidtil af Tareerborgerne stedse have været forbigaaede og befriede. (Siden samme Skat ei efter den fra St og B. indkomne Erklæring lignes paa heiere Summa end 160 Rdlr. aarlig, hvoraf Sognepræs ften faaer 57 Rdlr. 4 Mt., Capellanen 34 Rdlr. 4 Mit, Organisten 34 Rdlr. 4 Mf., til Raadhusets Reparation 20 Rd., og Refren til Byens Tjeneres Løn; og den, der doßikke fignes efter Grundtaxt, men efter Formue, fornems melig udredes til Sognepræstens og Kirkebetjentenes Len, og egentlig er de i Lovens 2-12 5 ommeldte Præ stepenge; det desuden af Magistratens Erklæring erfares, at det, Præsterne til denne Skat kunde komme til at bis drage, er meget ubetydeligt). 4 4 October. October. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuuss Stift), ang. Byfogdens Len, og Sagefaldss bøderne at beregnes i Byens Regnskaber udi Skeen. Gr. Vel er det ved Lovens 1 B. 22 C. 2 Art. befalet hvorledes med Sagefaldsbeder skal forholdes, i Følge af hvilken alle udgivter paa Arreßantere skal afdrages Sams me, forend Magistraterne eller Byfogderne maae tilegne sig Noget deraf; og fra denne Side betragtet, tunde altsaa Byfoged Bengon i Skeen ikke tilkomme enten de 40 Rdlr aarlig forlods af Sagefaldskaffen, som han paa Rentekammerets Antegnelser i Byens Regnskaber for Aaret 1786 bar ommeldet, eller Noget, medmindre Sagefaldss kassens Indkomfter overskyde disse udgivter, da de deles efter Loven men, da Byfogden skal ved Kongl. Resolu tion være tillagt bemeldte 40 Rdlr. aarlia, og han erklæ rer, at dette er den eneste visse Indkomst han har, saa synes dette at være bans Bon af Byen, som ikke fan bes tages ham. Altsaa meldes, at, da Sagefaldsbederne der i Byen ei, som paa andre Steder, deles mellem Kongen, Magistraten oa Byfogden, men ved ovenmeldte Kongelige Resolution er saaledes tillagt Byfogden, Saa kan bemeldte 40 Rdlr. aarlig føres til Udgive udi Skeen:Byes Regnskaber, imod at samtlige Sages faldsbøder der blive tagne til Indtægt. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. at det i Henseende til Under-Officerernes Qvarteerpenge i Bergen vil forblive ved det, som udi Rescr. af 11te Septbr. 1776 er anordnet. Saas som der i Byens Reonskaber i Aaret 1786 og forhen er for en gift Under Officeers Qvarteer beregnet 3 Gfill. daglig; men en under Officeer, enten han er gift eller ugift ugift, bliver ikkun anvist een Seng, hvoraf følger, at 4 October. de Giftes Koner ikke fan tilkomme særskilte Qvarteerpenge, hvilket ei heller skal være vedtaget i nogen Garni son udi Norge uden for Bergen, og heller ikke ved bes meldte Rescript er tilstaaet) (u). Generalitets- og C. C. Prom. (til Comman- 4 October. danten i Kiøbenhavn), ang. at hvad ham og den eller de Officerer angaaer, som han i Tjenesten kunde beordre til at passere over 27p Holm til Qviutus og tilbage, da vil Admiralitets- og Commissariats Colles gium beordre, at Dette kan skee om Dagen, og saalenge Klappen ved Bommen er nede; men efter, den Tid, eller for Andre end Officerer, som til Tjenesten blive befalede at gaae den Vei, kunde under nærværende Tiders Omstændigheder ingen Vei over Nyholm tillades. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Trondhjem), 10 Ober: ang. en Arbeids Anstalt for Fattige, samt Understøttelse for Fattigskolerne og trængende Haandvær Fere ibidem. Gr. De have forudfeet Nødvendigheden i at bringe en Arbeids-Anstalt i Stand udi Trondhjem, forinden Vinterens Strenghed driver et foroget Antal Fattige til de Fattiges Anstalter, da Venge Almisser til Mængden uden slig Anfalt vilde blive utilstrækkelige; og desaarsag indsendt en Plan til en faadan Arbeids-Anstalt, der er det første Capitel (v) af det Forslag, som den under zote Septbr. 1785 nedsatte Commission (x) har gjort til Fattigesvæsenets bes dre Indretning sammesteds, hvilken Plan Stiftbef. og Bisk. Ji4 der= (1) Cfe. Rescr. 18 Jan. 1793. (v) DeAndre findes i Rescr. 3 Apr. 1789 og 13 Aug. 1790. (x) Vaa Commissionens Forespørgsel af ste Novbr. 1785, ang. hvad der kunde være at inddrage under Sammes Bedømmelse til bedre Indretning, har Cancels liet under 11te Febr. 1786 svaret, at under dens Deliberationer. ber komme i Betragtning Det, som staaer i Connerion med Fattigvæsenet i Trondhjem; hvorimod følgende Stiftelser ikke derunder kan være at inddrage: 1) Byens latinske Cathedral: Skole, e) det saa faldede Seminarium Lapponicum, 3) dent ved Fundats af 19de Decbr. 1781 oprettede borgers lige Skole, 4) Institutet efter afg. Rector Kleist, og 5) Guri Johansdotters Legatum. 5. S. $ 3. 20 Octbr. derbes bave melbet, at samtlige Commissionens Webleme mer have været enige udi, og bestaaer i følgende Vunk- 5. 1. ter: Som det er den første og almindelig antagelige Grundsætning for de Fattiges Forforgeffe, at dem enten maae staffes det fornødne ærlige livs Ophold ved deres Arbeids Fortjeneste, eller, naar de til Arbeide ere aldeles udygdo Botine, de maar torsorges med Almise ea Bleie, faa var bet allernaadige Commiferii ferie Befaling at anvende en deel af den Formue, som Trondhjems Fattiges Belgie rer Thomas Angel bar legere: paa en Arbeids:Anstalt, af hvilken alle de Fattige, som ville have aodt af de offentlige Stiftelfer, ou ellers ifte bave Kundskab og Midler til at faffelfaætte sig med gavnligt Arbeide, men dog ikke fate tes kræfter og Forlighed til at forrette Noget, Fulde for fones med. Arbeids Bare, Redfaber, Barelse, as og Barme samt billig Betaling for bead de forarbeide. For at iverfiette faadan de Fattiges Forferaeffe med Arbeids Fortienese, maae de til den første bermed bevilgede Ar beids-Anstalt fornødne Summer tages af den Angelske Stifs telses fiden Aaret 1780 oplagte Kapitaler, og i Fremtiden ikkun Renterne af Samme, hvilke nofsom vil frække til; thi Anlægget maae fra forft af ikke gjøres vidtløftigere, O o eller aaae videre i det Store, end efter det utal af Almiffe Lemmer, Gamle og unge og Bern, som fra Tid til Eid fan bringes til at tage Deel i denne Arbeids-Anstalt. Det falder for penne Ankalts Indreraina fordeelagtigt, at den fan fpare no Boatings Ovforelfe eller Kieb, eftersom det Trondhiemske Tuge og Verkbuses Bygning bar les dige Værelser, hvilke der ere ganske ny og ubrugte, om ikke Vinduer fuldt udskaarne, og til Arbeids-Anstalten kunne overlades. Men, da Arbeids- udalten fer ulastelige og frivillige arbeihiemme Battige ber bave en vis borgerlig Hæderlighed, eg boldes aldeles nforblandet med Eugebant fevnets Foragtelighed, saa skal denne Deel af Busthusets Bnaning, fem fan blive en Pavillon eller gler for sig selv, adrilles fra Tuathuset, faae sin egen udgang til Gaden, eg end ydermere dens Bordklædning anivonges med en an den og liveligere Farve end Eugthusets. Over den ny Indgang, som med vaffelig Simplicitet decoreres, sættes den Dokrift: Haderlige Fattiges fri VindFibeligbeds:Tilflugt af Thomas Angels Godgjørenhed aabnet d. 1788. J denne Bygning fan blive rummelige Arbeids Sale, her efter flere, men for det første indrettede fire, Bærelser til Forvalteren og fornodne Mum til Diaterialier, Bare og Redkaber. Arbeidssalene ferienes med Done, rigelig, ei overflødig, Lysning, Svinde - Redskaber, til Haiver og Stamle, Skabe eller frine tit at gjemme Arbeidet udi, faa at de Fattige fan daglig gaae lige til Arbeidet og Fortienesten. Til denne Arbeids Anstalt fulle forsamles for det forile alle de fattige, som af de offentlige ftelier, gate tigbnsets, Ludvig Rasches Legater og Angels Penge bave Mimiffer, bois Helbreds Bilstand ifte gjør dem ganke uit. S. 4- fede kede til at arbeide, og som ikke kunne godtgjøre, at de 10 Octbr. andensteds have beftemt og vis Arbeido Fortfcnet. Til den Ende fal, faasnart Arbeids-Anstalten er indrettet, nei agtig mynstring over alle Almisse-Lemmer holdes af Commissionen for Arbeids-Anstalten. De gamle Folk eller Enker af Stand, der nyde af de Angelske Stiftelser saadanne Gaver, som eragtes at være meer Pension end Almiffe, ere fra denne Monäring fritagne. De Fattige Eulle der gjore Rede for deres Familie Forbindelse, Opholdsked, Alder, Helbred, Vilkaar, Gorretning, og for den Maade, paa hvilken de forhverve sig, det, de foruden deres Almiffe bes hove og bruge. Dette skal paa Stedet i en egen Mandtals Protofol optegnes, og Commissonen skat bebomme, om de til Arbeids-Anstalten ere at henvise. Det skal forklared for de gattiae, og disse fulle lære at begribe: at Livets Lyffaligbed og Herlighed er Arbeide og tittighed, at det er umueligt at skaffe de Fattige, som ikke ere syge og udlevede, Ophold uden ved Arbeids Fortjeneste: at det derfor er Christendommens (faa fandt, og faa alvorligen den byder Barmbjertighed og Gavmildbed mod Nedlidende) Lov: hvo ikke boo der ikke vil arbeide, skal ikke æde. De Fattige skal paafionne, hvor fordeelagtigt for deres Opholdelse og for deres Helbred det er, at finde daalig tørre, luftige og varme Bærelfer og fri 2osning i foruden det, at de i haderligt Gelab med vindFibelige Fattige vinde Fattig Forsander nes, Inspecteurernes og det velaiorende Publikums Bir fald eg nde, og ufeilbarligen blive berettigede til fors trinlig underkottelse, boorved det, bvad deres Arbeide ikke kan fortaffe dem, vil blive dem given. De Almisse Lemmer som ingen antagelig Aarfag have at fremfore, hvorfor de i denne dem tilbudne hæderlige og velgjørende Anstalt ikke ville tage Deel, blive af Commissionen anseete for at have andre udveie til deres Livs Ophold, og følgeligen at tunne undvære Almiferne i Venge: De mikke alts faa deres Almisse. Dog maae ved denne Mynfiring milde Dvertalelier bruges, og Eaalmodighed haves med de Fat tiges ventelige Fordomme mod dette Arbeidsomheds Samlingssted, og mod saadan regelmefig tadia Levemaades Eaalmedighed og Lemfældighed er den fande Fastbed, hvors med mage bringes de rigtige Grundsætninger i dovelic, og vinder, skjønt ikke altid haftig, men dog vis Seier over For demine, Slapbed eg kadhed. Alle de fattige, som here efter søge Almisse, proves, om de ere qualificerede til Arbeids -Anstalten, og ingen antages til ugentlig Almisse, uden de efter Muelighed bevise sig redebonne til at føre et fradigt og vindskibeligt Levnet. Det Arbeide, som gives de S. s. Fattige i Hænder, maae være af faa forificllig Glacs, at Nlmiffe Lemmerne efter deres gerligbeds, Widers, Sandfers og Rembeds ulige Bestraffenbed, kunne finde Neget at foffetfacres med. Det Almindeligfte bliver Spind af Liin, Hamp, Sirn, Bomuld, Ild, hvert af den günbed eller Grovhed, indtil Lysegarn og Dyrehaars Spind til Gulvs Jis tepper, §. 6. 10 Obr. tepper, som bet tan udbringes til efter Materialiernes Best Eaffenbed og arbeidernes Dvelse. Men ved Tiden vil Come miffionens glid blive beldig til at paafinde flere Arbeidss eg fortjenesters Slags, f. E. at flette Kurve, Fjære Træ fcer, at foe Quer eller Kabuser af læder eller grovt Klade D. s. v. For at spinde Herren, eller Linet, saa fordeelaytigen, som mueligt er, maae den begles vaa engelte Heg Ier, on forteres efter den Finbed, sem Fabrique Behande lingen bestemmer efter Strenge og gjæd. Denne segling kande af dertil duelige Lemmer i Tugthuser forrettes, og Arbeids-konnen for det Siin, som saaledes til Arbeids-Anftalten leveres, betales af denne Sidke. Hvorimod da Dealerne anskafes paa Tugchufers Regning. I flere Ar beids Sorter kunde Tugthuset med de grove Materialiers Eilberedning komme Arbeibo Anftalten tit Diele, uagtet Semmerne i Tugthuset og Arbeids Anstaltens Fattige let og aldeles ingen Sorbindelse bave med hinanden. Til Arbeidss Anstaltens daglige Beknrelfe antages en Sorvalter, som mod en passelig Len af 150 til 200 Rdlr., fri Vaaning, Ens og Barme, og vife Procento af gorjenesten ved Arbeidets Afsætning, saaledes som Commisionen paa den for Anstalten gavnligfte Maade afgier det, ei alene have Forraaden af de race og forarbeidende Materialier i Fers varing, sælger de forarbeidede Bare ud, fører Arbeids- Anstaltens Regnskab, men ogsaa dagligen uddeler og til veier Arbeidet til de Fattige, modtager og betaler det af dem Forarbeidede, holder de fornødne Contra-Beger med. boer enkelt gattig. Ham vaaligger det daglige Eilion for hver Tilsyn Reenlighed, Luftens Sundhed, Orden og aed Forligelse iblandt de Fattiae. Men, for at gaae ham i denne me get detaillerede Bestyrelse og Arbeids Materialiers udde ling eller Medtagelse tilbaande, antages i boer af Arbeidss Galene en Gangkone, hvortil de Ferstandigfte eg Vaalis, deligste udsees. Hun opagter Arbeidernes og Spinderskers nes Roffe va haver, forvarer Tenene eller Levninger af Lin eller ud og Blaar med beers Numer; bjelper til Mette med Afbafpningen og Fiæddenes Zalling, eg paas seer, hvad hende af Forvalteren anbefales. Findes en fyn die gammel Mand, som til dette under Tilinn er stiftet, kan ogsaa han til denne Post under Navn af Stuevogter antages. Disses Eenninger eller gepenge fastsætter Coms miffionen. De Fattiges Arbeide betales efter en Taxt, hvilken Commissionen fætter, faa billigen for de gattige, som kun efter de forarbeidede Bares 11bffgelfe Priis fan være. Dog maae denne Arbeidsløn til Fordeel for de fattige Arbeidere ikke være faa hoi, at Arbeids-Anstalten kom til at lide fonderlig fort Tab paa fine folate Bare for Ears tens fold; thi beilte fattige Arbeidere befindes, at de med deres mueligste Glid ikke kunne fortjene det fornødne Livs- Ophold, bem at det, sem derudi feiler, i Almiepenge tillægges. Til denne Arbeids-Anstalts Indretning og Be Styrelse stal sedie være en Commission, boilfen, foruden $. 7- §. 8. Stifta Stiftbefalingsmanden og Biskopen, bestaaer af 2 Capi 10 Obr. tulares, hvilke Stiftsbejal. og Bisk. udnævner, og 2 af Byens med Fabriks on Handels Baten bekjendte Bergere, hvilke Stiftbefal. og Stadens Magistrat udnævner. Denne Commissions Omsorg bliver det at holde Arbeids-Anstaltens Udgivter oa nekonker i Balance, ved at forge for de forarbeidende Materialiers Afsætning, enten ved Salg eller Overladelser at forbruges i Skoler, Fattighuse og Sygefruer. e Commissionens femmer femme ugentlig engang sammen i Arbeids-Anstalten i et dertil bestemt Værelse. De raadslaae med hinanden over de fornødne Anordninger, som maae gjøres, og over Lilfælde, som indtræffe; alle Regminger til Arbeids-Anstalten maae til denne Samlingsdag indkomme, de tages af Commissionen til efterfen, og pantegnes af Samme til dberaling ved de Angelke Stif telsers Forstander, Forvalteren, der forelægger Commisfionen fin ugentlige Ertract af den udbetalte Arbeidslex med andre smaa Udgivter, ga af Indtægterne affolate Mare, hvorefter ham da enten Tilskud, ikke heiere end 20 Rdlr. gives, til at have pr. Caffe, eller det Overskydende over 20 Rdlr. af ham modtages. Naar Stiftamtmanden og Biskopen ved Reiser fraholdes fra at overvære disse ugents lige Samlinger, formaae de En af Capitulars at mode paa dered Beane. Arbeido Materialier, beglet fin, amp, Stry, Uld og Bomuld, ogsaa Rokke og Hasper, maae fra Arbeids Analten udgives til Battige, fem bave Bærelser i gattiabuset eller i de andre Stiftelser, og som til Fattige i Byen, hvilke af legemlig Skrebelighed, eller ved deres smaae Berns fornødne Opagtelse hindres fra at gaae daglig hen til Arbeids-Anstalten. I dette Fald maae Analten have Sikkerhed for de betroede Materialier, enten vederbeftige Fettes Caution eller i de Fattiges Almiffer. Reffene, Hasperne og andre Redskaber, som tilhare Wes beids: Anstalten, skal alle være brændte med deres Stems pel, saa at de ere let fjendelige, og at de ingensteds kunne udsættes i Want, eller fælges. Det skal og af Magistrax ten ved opslagne Placater bekjendtgieres, at diße Redska ber, saaledes fiemplede ikke maae udsættes eller sælges, og at hvo dermed at tilvende sig dem, paa bvad Maade det er, foruretter Arbeids- Anstalten, skal betale dem fires dobbelt, eller straffes med Gabestok eller Tugthuus-Are beide, som for Tyverie mod gattianstalterne, efter o rigbebens Kjendelse. Da de Angelffe Widler eg Dolaget af Capitalerne og deres Menter ftræffe til at gjere endnu mere til Bindibeligbeds Indførelse eg understøttelse iblandt fattige Familier især af Haandverks Standen, uden Svækkelse for estators andre Stiftelfer, faa bemondiges Over Commissionen for det Battiges Væsen i Trondhjem, til at samle af Thomas Angelo Midler 30000 Noir, som en faaende Fond, bots Renter frulle med Warfombed og Gavmildbed anvendes til at femme arbeidelffende Battige til Hjelp, men fynderlig til at danne og anfere den opa vorende 1. 10. ao Obr. vorende fattige Ungdom til et arbeidsomt og hæderligt Levs net, og til nyttig Haandtering i dens modnere Alder. Af disse 3000 Rds. aarlige Renter al da alle fattigskoler i Tronds hjem forhjelpes til undervisning i Haandgjerning saapel for Drenge som Piger, hvortil den Deel af Dagen, som ved Timernes neiagtige Inddeling og Anvendelse kan være tilovers fra læsning, Skrivning og Regning, anvendes. Til Skolevæsenets nødvendige Forbedrelse regnes rigtig og Indelig Choralsang efter Noder, og iblandt Saandgjer ning, hvortil Bernene skal anføres, regnes Tegning, i hvilken synderlig Drengene skal undervises. Det øvrige Haand Arbeide i Skolerne skal være Spind, Strikning, Syning af Linned og Uldent, Knipling. Industriens Understøttelse blandt fattige Familier skal bestaae i at komme trængende Arbeidere i Uldent og Linned, ogsaa Haandverkere til Hjelp med Redskabers Laan (dog med forbeskrevne Barsombed) med forstud paa Arbeidet imod behørig Sikkerhed. Med denne hjelp fulle især Væverier befordres, oa giores almindeligere baade paa Landet, i Amtet og i Byen, ogsaa med Læredrenges udsyning, som af Vaisenhusets Bern og pleiebørn berroes dem, og for hvis udlærelse en Kiendelse til Mesteren bevilaes. Men Tid og Erfaring vil herefter bringe Overcommissionen paa Midler og Veie til at opmuntre hos andre Haandverkere Virksomhed og Bindfib.lighed, or at forfremme Næringen. Kun maae ved alle disse understøttelser de Grendser for Ildgivter iagttages, at man ikke indlader sig med Mere, end hvad med Renterne af ovenmeldte Kapital 30000 Rd. fan bestrides, og at Capitalen selv altid bliver urørt. II Octbr. Kongen har approberet ovenmeldte Plan, for saa vidt Samme ikke indeholder Noget, som er stridende mod sal. Thomas Angels Testamente; og vil end vis dere have befalet, at den herudi ommeldte Commiss sion aarlig til det danske Cancellie skal indberette denne Foranstaltnings Fremgang og Nytte, hvorom Kongen efter Befindende allerunderd. derfra skal foredrages. Canc. Prom. (til Generalitets- og Commiss fariats Collegium), ang. Bønderkarle, som fra Regimenterne &c. udeblive. Gr. Ved indsluttet at lade følge tilbage den ved Genera Titetets Prom, af 4de Hujus til Cancelliet remitt rede Skri velse fra krigs- og Land Commissairen Oberfte Castenschiold, hvorudi ban, i Anledning af 3 Karles udeblivelse fra det Kongl. Artillerie Corps og det Norske Livregiment til Fods, har forespurgt sig, paa hvad Maade slige modvillige udes blivende skal behandles og indsendes, og hvorom vel bea meldte meldte Collegium har behaget at forlange Cancelliets Be 11 Octbr. fænkning, formeldes herved, At, da disse Karles Udeblivelse er en Forbrydelse i deres Tjeneste som Militaires, faa høre ogsaa denne Sag naturligviis under Krigs-Retten. I øvrigt føle ger det af sig selv, at den civile Øvrighed, i Hena seende til deres Paagribelse, ikke vil mangle, at være behjelpelig, naar Saadant skulde ansees fornødent, og af Vedkommende reqvireres. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. 11 Oabr. at Magistraten ibid. ingen Accise kan tilkomme af Korn, som frit udføres. Gr. J Anledning af hvad Magistraten i Aalbora har fores stillet, betreffende den Samme tillagte Accise af Korn, som udibes til udenrigske Steder, samt at de, uagtet Forordn. af 6te Junii fidfil fritager sigt Korn fra Tolds Erlæggelse, fremdeles maae beholde Accisen af Samme saavelsom den dem betagne Accise af Jern, eller for begge nyde noget aarligt Bederlaa, meldes herved, at, da Toldrullens 27de Cap. 2den Art., som den egentlige Anordning, der bestemmer, hvordan, oa i hvilke Tilfælde Accis sen bør erlægges, udtrykkelig fastsætter, at denne ikke bør finde Sted, uden der hvor Told svares, Saa fan Magistraten ikke tilkomme nogen Accise af det Korn, som fra Byen frit udføres (y); og fins der man, at de i saa Maade har saameget mindre Aars fag til at flage, som foranførte Forordning, der betager dem Accisen af udførte Korn Bare, igjen tillader fremmede Korn: Varers Indførsel, hvorved de vinde saameget mere som denne Accise svares dobbelt imod den af indenlandske Korn-Vare. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aar 11 Octbr., huus), ang. Vederlag for Viin og Brød til Communionen i Torre-Snede:Menighed. Gr. At Sognepræsten for Nørre Snede og Eiftrup Menigheder, Hr Friborg, som i Ansoaning har begiert, at den gamle og fastsatte Afgivt til Viin og Brød til Nørre Snede Kirke og Sognets Syge maatte ved militair Execution ind (y) See nu Prom. af 5 Jan. 1793. drives II Octbr. drives hos Kirke Eieren, som negter at betale Samme til Bræften, skulde see denne Sag afgjort ved Lands Lov og Ret, og derved indvikles i en foßbar og langvarig Vroces, finder man med Stiftbef. og Bisk. at være ubilligt; men, da det af deres Erklæring fees, at der i den Sid, bemeldte Kirke tilhørte Hans Majestæt, er svaret til Sognepræsten, for Biin og Brod at vedligeholde, 20 Skpr. Nug og 16 Sfpr. Byg, som er bereanet efter hvert Aars Cavitelse taxt, og at dermed ikke siden findes at være gjort nogen Forandring, da Supplicanten endog tilfaaer, at have nydt Betaling for lige vantum Korn af forrige Kirke-Eier, og denne Afgivt, om den end kunde synes for hoi, dog ikke af Kirke-Eieren efter eget Godtbefindende bor nedsættes, men Forandring i al fald af Øvrigheden bestemmes: II Octbr. Saa meldes herved, at den tilbagestaaende Betaling for Brød og Viins Holdelse bør af Norre-Snede Kira fes nu værende Eier, Tiels Spandet, betales til Hr. Friborg med Penge efter Karhuus-Stifts Capitelstart for 20 Skor. Sug og 16 fpr. Byg aarlig, og, i Mangel af Betaling, inddrives som andre Kirkes Eps penser efter Plac. af 28de Febr. 1727; og, om Kirke= Eieren formener den Afgivt at være for hei, og attraacr den nedsat for Eftertiden, bør han inden dette 2ars Udgang til Stiftbef. og Bisk. indkomme med sin Paastand og Beviser, da en passende Afgivt til Sognepræs ften enten i Penge, eller Korn som betales efter hvert Aars Capitelstart, for Brød og Viin at holde saavel til Communion i Kirken som ved Syges Betjening, kan blive fastsat til uforanderlig Betaling for Fremtiden. Canc. Prom. (til Amtm. i Koldinghuus-Amt), ang. Reisepassers Udgivelse til Bønderkarle, som begive sig til Holsteen zc. at tjene (z). Gr. Ved en Skrivelse til Rentekammeret har han ans draget, at endeel Bønderkarle i Amtet af dem, som boe i den skarpe Hede-Egn i Norvanas Terrild Herred, ligesom fra andre Steder, have beklaget sig for ham, at de altid have havt Tilladelse af Proprietairer og Amsmænd, at maatte, facfnart Hosten war forbi, tiene for Tærfere eller Rogtere i Holsteen og Sven, og komme tilbage igjen sidst i April, men at Proprietairerne ei ter give dem slig (z) Cfr. Prom. 6 Septbr. 1788. Sil Zilladelse, hvorover de ingen Tieneste skal have i Winter, II Octbr. og saaledes have mistet deres Næringsvei; og derhos fore. faaet, om det ikke ved en Placat kunde bekjendtgjores: at, siden det hidindtil har været brugeligt i Jydland, i Besynderlighed i Hede Egnene, at Proprietairerne og Amtmanden med Lægdets Begjering gave Karle og Huuss mænd, naar Hoften var forbi, Tilladelse at tjene i Fyen og Holsteen enten for Rogtere eller Tærskere, imod at de tom tilbage til deres hiem ved April Maaneds udgang næftefter; men Proprietairerne og Andre nu negte dem Tig Tilladelse, siden det formenes ved Forordn. af 20de Junii fidftl. befalet, at flig Tilladelse ei kan fee, uden af Landmilitie Seffionen: faa, da Landmilitie Sessionen et formedelst visse Omstændigheder saa haftig kunde blive holdet, maatte det være Proprietairerne og Amtmændene tilladt, ligesom forhen, at give disse Huusmænd og Karle Tilladelse at tjene i Syen og Holfteen for Tærskere og Regtere, imod at de indfinde dem ved forestaaende April- Maaneds udgang, naar Seffionen al foretages ved des res Hjem eller hvor de nu opholde sig. Thi meldes, At Amtmændene formenes i Følge bemeldte Forordn. af 20de Junii d. A. dens 6te Art. berettigede til at meddele den foreslagne Tilladelse. Canc. Prom. (til Amtm. i Lundenæs: og Bev: 11 Obr. ling Amter), ang. Udredelse af Artillerie-Kudsee og heste efter Prom. 23de Septbr. 1788. Gr. Ved at indberette, hvormange Artillerie-Sudske og Stykheste, der i Følge Cancelliets under 23de Paff. ers gangne Skrivelse kan udredes af de ham anbetroede Amter, har han tillige udi Prom. af 29de næst efter meldet, at det til So-Limitterne henhørende Hartkorn, der ei med Landtjenesten har nogen Forbindelse, er uden for den til foranførte Karles og Heftes udskrivning ajorte Beregning, hvorimod Baroniet Rosenfteens Friheds Hartkorn 100 dr., og det Hartkorn, som er contribuerende og bruges under en og anden Hovedgaard, derunder er begreben. Det Hartkorn, som hører under So Limitternes District er vel for udskrivning af mandskab (a), men ikke for at levere Artillerie: Beste; og, hvad angaaer Baroniet Rysensteens Friheds Hartkorn, da er det blot de samlede Godsers contribuable Hartkorn, som kal (a) Kun Dette (cfr. Prom. 13 Cept. 1788) staaer i kraft, 51 og hat Hensyn tillige til udskrivningen efter Rescr. 8de Sept. 1779; men det orige bortfaldet. 11 Octbr. kal bidrage til at svare Artillerie: geste, men ei Sri heds Hartkornet, som leverer Rytterheste. II Obr. II Octbr. 14 Octbr. 17 Octbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Trond hjem), ang. at den preussiske Consul J. Braagh i Trondhjem, naar han driver Handel, bør aflægge Borger Eed som den der driver borgerlig Næring. ( Anledning af Forlangende fra den preuffiffe Gesandt til Departementet for de udenlandske Affaires, at Braagh maae blive conserveret i de ham som Consul tilkommende Præs rogatives). Rentek. Circul. (til hver af Amtsforvalterne 2c), ang. ei alene at drage Omsorg for, at de Kongelige Skatter og Afgivter af. Amter, ligesom de Tid efter Anden til Betaling ere forfaldne, blive erlagte i den ham betroede Amtstue Caffe, men og besørge, at Restancerne til forrige Maaneds Udgang med forderligste blive inddrevne og betalte. (Saasom de nærvæ rende Omstændigheder gjøre det fornodent, at de Kongl. Intrader indkomine det promteste mueligt i de Kongelige Caffer) (b). Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark, Roess kilde Amt undtaget), ang. at det indtil videre maae Beroe med at aflevere flere Rudske og heste for Ars meen end de, som allerede fra Soeskilde-Amt og af Kjøbenhavn cre leverede. (Efter Meldende fra Genes ralitets- og E. Collegio) (c). Rescr. (til Amtm. over Frideriksborg, Krons borg og Hirschholm. Amter), ang. Protocollation af de Kongens Bender paa de 2 første af disse Amter meddeelte Arvefæste:Skjøder. Gr. Kongens Fæstebønder paa Frideriksborg- og Kron borg-Amter sal i Følge Resolution meddeles Arvefæfte- Stjo. (b) Bortfalden ved Forordn. af 3ote Jan. 1793. (c) J Brevet til Amtmændene i Gielland var tilfat: ,,men at derimod De, som i Anledning af Cancels licts Prom. af 30te Passato endnu ere udskrevne, maae være parat til at kunne afleveres, faasnart det paafordres." - See Prom. 23 Sept. og 11 Nov. 1788. Skjeder, hvilke Skjøder Rentekammeret til desmere Or. 17 Octbr den og Beqvemmeligbed bar ladet trykke. For at und gaae unedvendig Bidtløftighed ved disse temmelig vidts leftige og i det meeste overeenstemmende, men dog i ade Billige Poster fra hinanden forskjellige, Skjeders Protos collationer ved Frideriksborg- og Kronborg Birketinge, samt tillige for at see den fornødne Orden og Sikkerhed baandhævet, anordnes og befales, At vedkommende Rettens Betjente, i Steden for at indføre Skjøderne i Pante-Protocollen, skal meddeles et trykt Exemplar af ethvert enkelt Skjøde, hvilke de have at samle og lade indbinde sogneviis i Protos coller, som da skal være Pante Protocol for Bønderne i de Sogne; og maae Skriveren for hvert Skjøde i alt nyde 24 Still. efter Lovens I-25-5, 6, og Dommeren efter I-25-10, 10 Sfill., men ei Mere, hvorved de dog uden Arbeide erholde nye Ind komster. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Aal: 17 Ostbr. borg), ang. Organistens Løn i Hjørring. Gr. Kirkens Inspecteurer og de meest formuende Inda vaanere i Hjørring have i Aaret 1787 vaa egen Bekostning anffaffet et nyt Orgelverk paa 7 Stemmer i Ste den for et der forhen værende lidet Orgel, samt dertil antaget Organisten C. Dagnes med 50 Rd. aarlig on, hvilken Len de leste af Indvaanerne krivilig skal have forbunden sig til indbyrdes at udrede, indtil Organisk Lønnen enten ved Gaver til Kirken eller paa anden Maade kunde lettes for Byen; men Saadant skal endnu ikke være indtruffen, undtagen for faavidt at den for 3 Aar fiden antagne Chordegn har for sin Levetid tillgaet Ors ganisten s Rdir. aarlig, for at have Hjelp ved den nye Vialmebogs Brug, og at Hvidenaard, som tager paa Byens Grund, svarer aarlig 2 Rd., saa at der mangs ler endnu 43 Rdlr., hvilke vanskelig skal kunne faacs indsamlede, da Nogle, som frivtlig havde forbunden sig til det ommeldte Bidrag, allerede skal være modvillige, og bave paadraget sig Sogsmaal for Refrancer, andre af Borgerne være insufficante, Nogle døde, og Resten, som ei rivtlig havde forbundet sig til Bidrag, skal fora mene sig derfor fritagne. Da nu bemeldte Organist Dage næs desaarsag allerunderd. har begjert, at forvisses om den ham saaledes tilstaaede Løn; eg St. og B. som Kirkens Directeurer derhos have meldet, at dette Orgels verf er til Kirkens Zir og Menighedens fælleds Opbyg VI Deel 4de Bind. RE gelse, 17 Octbr. gelse, hvorfore de ønske en Indretning, som kunde forvisse Organisten om de ham tilstaaede 50 Nd. Løn aarlig: saa bevilges hermed. 17 Octbr. §. 1. At enhver Tjenestekarl maae paalægges at betale aarlig 4 Skill., en Dreng, som tjener for halv Løn, 2 Still. og en Tjenestepige 2 Skill., hvilken Indtægt Kirkens Værge besorger indfordret, og over det Manglende leveres Byfogden en Restance-Liste, for ved Udpantning at fee det inddreven; det Øvrige, som ikke paa den Maade af Tjenestetyende kan indkomme, og som formenes ikke at blive mere end Byens Indvaas nere kunne udrede, maae dem som andre Byens Stats ter paalignes af Careerborgerne og Ræmmeren, same Ligningen, naar den af de eligerede Borgere og Byfogden er paategnet og med Directeurernes Approbation forsynet, af Byfogden foranstaltes inddreven, da det Inddrevne leveres til Birkeværgen, hvilken Organis ften haver at henvende sig til om sin Len: dog skal denne Anordning alene have Sted indtil videre, om nogen anden Udveie med Tiden kunde udfindes, til at forskaffe Organisten de belovede 50 Rdlr. aarlig. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, det og Amtmændene i Stiftet at tilkjendegive), ang. Dem, som ved Tingene eller andre offent lige Justitsforretninger findes beskjenkede. Gr. Det er blevet foredraget, at det en og anden Gang indtræffer, at de, som ved Tingene eller andre offentlige Forretninger have at bestille, befindes beskjen fede, hvilket ei alene strider imod den Agt, som bør vises Retten, men og kan have skadelige Følger. For Saas dant at forekomme, anordnes. Alle og Enhver, som enten ved Tingene eller andre offentlige forretninger til Justitiens Pleie have Erinde, skal vise Retten den fornødne 2rbodighed i alle Henseender; og, dersom Nogen, som der har rinde eller Sag at fremføre, skulde lade sig finde drukken, skal han af Dommeren ei alene strax fra Retten §. R 5. 3. Stetten udvises, men og, om det er af Alminen, strax 17 Octbr. mulcteres paa 1 Sdir. til de Fattige, og lige faa me get til Justitscassen, samt, om det er en Procurator eller Anden uden for Almuen, straffes med en Mulce af 10 Rdlr., der strap af den Skyldigkjendte skal uds redes, førend det tillades ham noget Videre til sin eller hans Parters Sags Tarv at fremføre. Over der saa ledes Forefaldne skal Dommeren være pligtig at holde en Protocol, som forbliver ved Retten; og skal de fleste af nærværende Laugrettes Skjøn være tilstrækker lig Hjemmel for Dommeren til at paaskjønne, om den Beskyldte er fyldig i Serseelsen eller ikke. Naar en Procurator eengang ved en Ret for Drukkenskab er mulcteret, sal han, om han anden Gang i saa Maade forseer sig, suspenderes fra at gaae i Rette i et Aar; og, seer det 3die Gang, tilfjendes han af Dommeren, uden videre Procedure, at have sin Bevilgning forbrudt. Paa det at Parterne ei ved en beskjenket Procurators Forseelse stal blive skadelidende, haver Dommeren, om mueligt, at udsætte Sagen til næste Dag eller Ret, eller og at see hans Tarv paa bedste Maade ved en anden lovkyndig and paa den sig Forseendes Bekostning iagttaget. §. 4+ Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiansands 17 Oabr. Stift), ang. Arbeide ved Veiene, og deres Ana læg, samt Snee: Brydingen i dette Stift (d). Gr. Generalveimesteren over samme Stift (e) har ans draget: 1) at det ham anbetroede District har en stor Deel Strandsiddere, som vel hidindtil have arbeidet ved Weiene, men dog imellem undskylder sig med, at intet er i Anordningerne, som befaler dem dette: a) at Gaardene der i Stiftet ligge meget adspredte, saa at sjelden træffes flere nær ved Beien end som til Postbender blive antagne, og at disse ville være befriede ikke alene for Soma (a) Cfr. Rescr. 17 Aug. 1792. 1972) (e) De, som forrettede Embedet i hans Fraværelse, skulde dette Rescript communiceres. 17 Obr. Sommer-Beiarbeide, men endog for Snee-Brydinger om Vinteren, bvorved hersker adskillig Misbrug, og deriblant, at de Andre undertiden a 1 Miil fraliggende udfors dres til at bryde Sneen igjennem hines Gaarde: 3) at man der stedse skeer Beiene asviiste fra den lige Linie til Fieldene i store Krumninger, og Jordbunden indtaget; at alle Steder udfordres Mineren, hvortil Stiftets Beis Kasse, der omtrent aarlig skal udgjore 400 Rd., umuce lig skal kunne tilstrække, eller rettere dermed kan ikke avanceres mærkelig, hvortil endnu skal komme, at, naar Veien skal anlægges lige og ordentlig, maae adskillige Steder af Jordbunden indtages, og naar Saadant af Beiskaffen fulde erstattes, vilde det overgaae dens Ind tægter, og Intet til Minering blive tilbage: 4) at den Post i Referiptet af 3die Sept. 1768, der siger:,,at i Fald Landeveienes Anlæggelse over en Mands Eiendele kunde kjennes at ville geraade Gaarden til mærkelig ,,Forringelse, ber han ikke tvinges til at lade Veien ans ,,lægge derover," al allerede være nok i dette Stift til at hindre de jonneste Anlæg, hvorfor det vilde være fornedent, uden Hindring at kunne anlægge Beiene paa det korteste og bequemmeße Sted mod Godtgjørelse til Grund Eierne, og uden Godtgjørelse ogsaa at rette Beien, hvor den forben gaaer i Krumninger paa samme Stykke Ager eller Eng: og 5) at det hidindtil skal have været brugeligt, at adskillige af de, som ere inddeelte i Roder i Winter Snee-Brydingen, og ere for langt fraliggende fra Poßiveien til selv at bryde, accordere med de nærmest Boende for en vis Priis at forrette deres Arbeide; men at disse iblandt beklaae fia, at Betalingen, der i Almindelighed er meget billig, ikke rigtig erlægges. §. 1. 180 §. 2. Strandsidderne (de virkelige Lodser (f) undtagne) som ofte have betydelige Næringsveie, og undertiden staae bedre end Huusmændene, der ere forpligtede fil 4 Dages Beir til 4 Dages Bei-Arbeide, bør ogsaa tage Deel i denne til almindelig Bedste sigtende Byrde; men, da Kongen tillige veed, at det beroer paa tilfældige Omstændigheder og ubestemte Tilfælde, om Strandsidderne skal fortjene Noget, hvorimod Huusmændene dog have en Plads og Tilhold, saa skal Strandsioderne alene for Efters tiden være forpligtede til 2 Dages Vei Arbeide aarlig. Postbønderne, som ved Post-Anordningen af 1758 ere forundte adskillige Befrielser for personlige Byrder, saas som Vei Arbeide med videre, skal fremdeles ved disse (f) See Prom. 7 Maii 1791. cons §. 3. conferveres; men, da denne Forordnings Mening ikke 17 Obra har været, at de skulde undslaae sig for at sneebryde igjennem og ved deres egne Gaarde, og saaledes paga byrde Andre det Arbeide, ved hvis Efterladelse saavel Postbønderne selv som ogsaa de Reisende meest vilde lide, saa skulle Postbønderne for Fremtiden tilholdes at tage Deel udi Sneebrydingen, for saavidt deres Gaarde og Gaardes Andeel angaaer. Da det vel ev nødvendigt, at Veiene i Landet ere fremkommelige, men det derhos let kan blive byrdefuldt for Landmanden, naar det blev sædvanligt at anlægge brede og ziirlige Veie, saa maae der i Henseende til Provincial-Velene Heller opofres Fordelen af en snorlige Vei, end at Bonden skal bebyrdes med tid og pengespildende Ars beide; men hvor overordentlige Bekostninger og Godte gjørelse for en ny Veis Anlæg bliver efter Amtman dens Decision anseet for uundgængelig nødvendig, og Bei-Kassen ei kan udrede Samme, der haver Generals veimesteren nærmere at gjøre Forestilling herom til forventende Resolution, hvorfra Udgivterne skulle bestrides. Det skal forblive ved de om Veivesenet udgangne Anordninger, som udtrykkelig bestemmer, at Amtmanden skal decidere i Tvistes Tilfælde, hvor der er Qvæstion om at anlægge Vei over en Mands Eiendele. Naar nogen af de, som, inddeelte i Roder til Vinter:Snee-Brydingen, ere for langt fraliggende fra Postveien til selv at bryde, og desaarsag accordere med den nærmest Boende om at forrette deres Arbeide for en vis Priis, desuagtet til bestemte Tid udeblive med den accorderede Betalings Erlæggelse, saa maae disse Penge som alt andet ved Veivesenet Forsømte, inddrives ved Udpantning. 5. 46 §. 5 Canc. Prom. (til Generalitets- og Comm. Coll.), ang. 18 Octbre at Cancelliet med bemeldte Collegium er enig i, at de 3 til 18 Ocbr. til Fodgardens Augmentation af samtlige nationale Districter i Danmark udtagne 96 Mand bor, i deres Tjenestetid ved Garden, godtgjøres de Aar, i hvilke de have staaet i National Numer ved Regimenterne. (Efter samme Gardes Forespørgsel). 18 Octbr. Canc. Prom. (til Amtm. over Soeskilde-Amt), ang. at intet uden det contribuerende Hartkorn skal tage Deel i Artillerie estes udskrivning, (saasom Principet i den Henseende er, at det Hartkorn, som svarer Rytterbeste, derfra skal være befriet. - Vaa Foresporgfel, om tes dreborg Grevskabs Friheds Hartkorn bør være fritaget for at levere Artillerie Heste). 18 Octbr. Canc. Prom. (til Krigs og Land Commissairen i Fyen og Langeland), ang. det til Regimenterne c. beordrede Mandskabs udtagelse. 18 Octbr. Gr. Den 8de Huius har han indberettet, hvad han i Anledning af Cancelliets Skrivelser under 16de og 20de Vaffato, betreffende udßrivningen faavet til de vacante Numeres Besættelse som de 23 and til hvert Cavala Ierie og 43 Mand til hvert Infanterie Regiment, og desuden 8 Mand af hvert Infanterie-Regiments District i Steden for de til Gardens Augmentation Udtagne, hav angaaende Amternes Strogods tilskreven samtlige Amtmænd. J Gjensvar meldes, At ligesom man intet finder at erindre imod den af ham ved denne Udskrivning gjorte Foranstaltning, saa holder man det og billigt, at Mandskabet ei tages paa samlede Godser, forend der paa et Strogods i et Amt, som er henlagt under et Regiments. District, befindes Mangel paa tjenstdygtige Foif, og at Sessio nen, forinden Saadant skeer, lader sig Strøgodsets Mandskab efter Reserve Rullen ved Sognefogden og Lægsmanden præsentere, indtil Forordn. af 20de Junit a. c. bliver bragt i Opfyldelse." Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe, og Notits til Admiralitetet), indeh. Kongl. Siesol. af rode Hujus,,,at Capitain - Lieutenant Galtrup, Envolles ringschefi Vester-Jydlands District, bør ei nyde hoiere Cvar, Qvarteerpenge af Nibe-By, end hans Formand Com: 18 Octbr. mandeur Capitain Hauch havde, inden han 1786 nod Tillæg." (I Anledning af, at Galtrup forlangte samme Dvartcerpenge som auch, paa Grund af, at Kongen, ved at beskikke ham, tillige har fastsat, at ban fulde nyde samme Gage og Agrements af Qvarteer og Reise Penge som Hauch) (g). Canc. Prom. (til Amtm. over Lundenæs og 18 Octbr. Bøvlinge Amter), ang. at Senner af Ben der, boende paa Hovedgaardstarter, i Reserves Rullen Fulle indføres. Gr. Eieren af en liden Hovedgaard, Aggerfrog fal. det, med under Samme liggende Assenbef- Molle, der omtrent i 100 Aar har været og endnu er beboet af Bønder, nemlig 4 paa Gaarden i sig selv og I paa Mollen, har Etatsraad Teilman paa Norholm, i Anled ning af Forordn. af 2ode Junii fidsleden forespurgt, om det unge Mandskab, som der er eller fedes, og som hid til har været fri for Indførsel i Reserve Rullen, herefter derudi skal indføres, og ligesom Mandskabet paa contribuerende Bøndergods være underkaftet udskrivning, samt om de paa denne og en anden ham tilhørende Hovedgaard, Lunderup faldet, værende Afbyggeres Sonner ere som hidtil fri for at indføres i Reserve-Rullen med deraf dependerende udskrivning eller ikke, hvorhos han tillige, fiden han den 20de Julii sidstleden, forend forans førte Forordning der i Egnen var bekjendtgjort, er bleven forenet med 2 Karte, af hvilke Ingen er eller har været Soldat, om 2 Gaarde til Fæstes Antagelse, uden at dog Fæstebrevene, formedelst den ved Forordn. af 8de Junii 1787 anbefalede Snus og Zarations Forretning strax kunde udskædes, har begjert Resolution, om han, uagtet bemeldte Fd. af 2ode Junii er mellemkommen, fan give Fæstebreve til disse Karle, og de derved befries fra udskrivning. Thi meldes herved, at, da ikke Hartkornet, men Bondestandens Folkemængde i Følge foran førte Forordning kommer i Betragtning ved udskrivningen, Saa bliver det ligegyldigt, hvad enten Mandskabet er paa Hovedgaardes eller det contribuerende Harts forn, ligesom og den 3ite og 32te S., der bestemmer Undtagelser, bekræfter, at hele Bondestanden er Ud= Erivning underkastet, uden Hensigt til det brugende Hartkorn, og at følgelig Aggerkrogs Beboere, samt alle Rf4 (g) See Prom 9 Maii 1789 og 20 Febr. 1790. 18 Octbr. alle Afbyggerne paa Hovedgaardstarter, naar disse 18 Octbr. 18 Qabr. ere Bønder, skal indføres i Reserve Rullerne, med mindre de hver have 200 Tor. Land af Hovedgaardsmarken i Brug, hvorfor og Lægdsmændene bør tillægges Ordre at antegne, samt indføre i Rullerne alle de Bønders mandlige Afkom, som findes paa Hoveds gaardene. Og, hvad angaaer de 2 Karle, som Etatsraad Teilman haver lovet Fæste, men ei have tiltraadt Gaardene førend Forordningen blev bekjendtgjort, da fan man saameget mindre tilstaae nogen undtagelse i Forordningens Bydende, som Saadant baade kunde føde Misbrug, og er stridende imod den senere bekjendtgjorte Høieste Resolution. Canc. Prom. (til Amtmanden i Koldinghuuss Amt), ang. at alt frit Hartkorn, som svarer Rytterhest, bor i Følge Rescr. af 8de Spibr. 1779 vel være befriet for at bidrage til Artillerieheftes, men ei til Feltkudskes udredelse. CJ Anledning af, at Friderits Kjøbstæd formener det novereenstemmende med foranførte Rescript, at Samme af de til Byen indkjøbte Rytterkobler, som at være matriculerede for fri Hoveds gaardstart, og bruges af Indbyggerne, skal tage Deel i Stykkudes Levering, da Byen af disse Koblers Hart- Forn maae holde 2 Rytterheste, og det efter Rescripters 2den Voft ikkun er det contribuerende, som skal tage Deel i at levere Stykkude, der desuden alene skal leveres af landet, og ikke af Kjøbstæderne). Canc. Prom. (til Amtm. over Kalle Amt), ang. at det blot er de samlede Godsers contribuable Hartkorn, som skal bidrage til at soare de sidst udskrevne Artilleriehefte, men 'ei Sriheds Hartkor: met, som leverer Rytterheste; derimod er Cancelliet enig med ham deri, att friheds-gartkornet; ikke for Rarlenes Udskrivning kan være at fritage. (Saasom han den 6te Hujus har indberettet, at han, ved at eve holde en noiere Inddeling over Hartkornet i Kallo-Amt, hvoraf de i Cancelliets Skrivelse af 23 de Sept. fiditt. anbefalede Artillerie Kudste og Heste skal udskrives, har erfaret, at Grevskabernes og Baroniernes Frihedsharts fern, Forn, som bestaaer af 700 dr., og hvoraf vil blive at 18 Octbr. Tevere 8 Karle og 14 este, ikke er beregnet hverken til at levere Karle eller efte; og han derhos, under Formening, at dette Hartkorn ei mere end Andet kan frie tages for hvad der paabydes til Landets Forsvar, allere helft det ikke for Soldaterhold er fritaget, samt at Cancelliets Skrivelse, især hvad Karlene angaaer, ingen Ans ledning giver til denne undtagelse, herom har begjert Resolution). Vest. G. R. og Generaltold Kammer Prom. 18 Ocbr. (til Amtm. i Lundenæs og Bøvling Amter), ang. at Tolderen i Ringkjøbing i Dag er beordret, naar Strandinger indtreffe under Baroniet Ryssensteen, at henvende sig til Baronen om de befalede Forhører. (Anledning af Besværing fra Herredsfogden Ulvs borg-Hind Herred over den Forretning, ban i Følge Or dre fra Amtmanden har holdt over Skipper J. Ps. Ind- Branding paa Huusby-Strand under Baroniet) (h). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. en 24 Octbr. Arbeids-Anstalt for de Fattige i Helliggeistes Sogn. Gr. Magistraten har andraget, at leie-Commissionen i dette Sogn er betænkt paa at indrette en Arbeids- Anstalt for samme Sogns Gattige, til hvis Iverksættelse og Fremme er gjort det af Magißraten tillige indsendte og herved tilbagefølgende Forslag. Bemeldte Commission maae af sin egen Casses Fond, eller Beholdning fra de forbigangne Aaringer, tage det Fornødne til Redskabers og Materialiers Anskaffelse, samt til de øvrige ved Planens Udførelse udfordrende Bekostninger. Saa meget af det herpaa Anvendte, som ikke ved Publici Godgjørenhed bliver erstattet, maae ved Regnskabets Aflæggelse ansees som lovlig Udgivt. Commissionen maae ved Anstaltens Opsynsmand lade holde Auction, naar det behøves, over det Ferarbeidede, uden dertil at bruge eller betale de ordi naire Austions. Directeurer. Hvis Anstalten ved en eller anden anseelig Gave i Tiden kunde bringe det Kf 5 dertil, (h) Cfr. Prom. 16 April 1785 og dens Noter. §. 1. §. 2. 9. 3. §. 4. §. 5. 24 Obr. dertil, at den kunde udsætte Capitaler paa Rente, skal dermed forholdes efter Resol. af 14de Maii 1768 og 17de Junii 1773, saa at Qvart-Procento:Skat ten vel deraf skal erlægges, men dog af Kongens Casse igjen maae godtgjøres, naar Udgivten skulde overstige Indtægten. Om det imod Forhaabning i Fremtiden skulde skee, at Anstalten, formedelst Indtægternes Afs tagelse og Publici Godgjørenheds Standsning, maatte ophøre og nedlægges, maae Commissionen være uden Ansvar, for at have foretaget et mislykket Forsøg, siden de derpaa anvendte Penge ikke kan ansees at være unyttigen tilsatte. 24 Octbr. 24 Octbr. 25 Octbr. Rescr. (til Samme, saavelsom til Stiftbes falingsmændene i Sjellands og Fyens: Stifter), ang. hvorledes Vognmandskarlenes Timesedle skal paategnes, og paa fragtvognene Byens Tavn males (i). Rescr. (til Amtm. over Koldinghuus Amt), ang. at Vestervandrug-Bymand mane af den uden for Sognet, som passere den ved deres Bymark værende Riva Febro, nyde i 2 Aar 2 St. af hver Vogn, og 1 Sk. af en ridende Person, samt I Skill. af hver ledig Hest og stort Hoved. (I Anledn. af deres Ansøgning, ot Istandsættelsen af samme meget forfaldne Bro, der kostede dem 85 Rdlr. 32 St., maatte blive dem af Bei- Cassen godtgjort). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at fra Cancelliets Side Intet haves at erindre imod den af Oberstlieutenant Harbo foreslagne Forandring med det aarhusiske (k) Infanterie Regiments Om Indeholdes i lac. 28 Octbr. Post ibid. er Rescriptets 2den at Dette kun har 2 §. §. 1791. (k) Siden kaldet det 1ste Jydske. quartes 1788; dog at zdie Post indlemmet, saa See Prom. 30 Julii qvartering, at Saadant for Eftertiden skeer til Paaste 25 Octbr. i Steden for at det forhen er skeet til Nytaar. Canc. Prom. (til Bisk. over Sjellands-Stift), 25 Obr. ang. at Præstens paa St. Thomas Hr. Kreis dahls efter Kirkeraadets Samtykke ytrede Ønske om Tilladelse for Menigheden samme steds til at bruge den sidst udkomne og efter Kongl. Befaling forlængst i Kjob. stæderne indførte Psalmebog med al Kirketjeneste, kan, naar Menigheden selv paa egen Bekostning vil forskaffe sig et tilstrækkeligt Antal af Psalmebøger, strax være at bevilge. Canc. Prom. (til Samme), ang, at Jords: 25 Oabr. paakastelse bør, for saavidt som Landet angaaer, have Sted saavel ved fuldbaarne Børns som ved an dre Liigs Begravelse, men i Henseende til Kjøbenhavn vil det forblive ved Det, som hidtil har været brugeligt. (Anledning af Bißopens Vrom. med Forespørgsel, fra Sognepræst R., hvilket der skal ansees retteft, enten at fuldbaarne dødfødre Fostre begraves offentlig med Jords Vaakastelse, eller hensættes hemmelig paa Kirkegaarden, fiden Mægler W., som boer i Kollekolle, har ladet sin dedfødte Son begrave uden Jords Paakastelse, og for mener deri at have rettet sig efter den Skif, som skal være brugelig i Kjobenhavn). Canc. Prom. (til Krigs- og Land-Commissairen for 25 Octbr. Sjelland &c.), ang. at der ved den af ham, i den til de vacante umeres Besættelse befalede Forretning, føiede Foranstaltning, at slige Numere for de Godser, der ei have kunnet præstere Folk, ere ved andre Godsers Mandskab blevne udfyldte, aldeles Intet er at erindre. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over 25 Octbr. Fyens Stift), ang. at en afdød Herredspræstes Efterladenskab auctioneres af Provsten. Gr. For saavidt Sunds Herreds civile Auctionsdirec teurer have besværet sig over, at bemeldte Herreds geists lige Auctionsdirecteur Provst Ramus har forrettet en Auction i Ollerup Præstegaard over afdøde Sognepræstes Hr. Fønses efterladte Meubler, hvilken de formene at 25 Octbr. at tilkomme dem pag Grand af, at den Afdødes eneste Arving, som er civil, tillige er myndig, og at følgelig intet Stifte af den geistlige Ret blev forvaltet; skulde man herved have St. og B. tilmeldet, at, da det, til at bestemme Auctionsdirecteurer, ikke ankommer paa, un. der hvad Forum, Arving eller Arvinger henbere, men Hvad Forum den Afdødes Efterladenskab forterer under, 25 Octbr. Saa sees ikke, at en afdød herredspræstes Ester: ladenskab, Arvings Forum uanseet, bor auctioneres af anden end af Herredsprovsten; dog forbeholdes de civile Anctions directeurer Lands Lov og Net saavel i dette Tilfælde, som i Henseende til den paaflagede Auction efter Jomfrue Behman, om hvilken Cancelliet i øvrigt refererer sig til dets Skrivelse af 18de Hujus (1). Canc. Prom. (til Amtm. over Dronningborg. c. Amter), ang, Linaa Skoleholders Indkomster. Gr. Skoleholder Schandorph i Linaa bar andraget, at Huusmændene i bemeldte finaa Skoledistrict eet Aar efter det Andet have tilbageholdt den ham efter Skole- Inftruren af 28de Martii 1721 og Skolefd. af 23de Jan. 1739 tilkommende Løn, som nu er opvoret til 19 Rdlr 4 Mk. 8 Skill., og det uagtet han ofte al have frævet Samme baade hos Bønderne og deres Husbonde, tillige har han forespurgt, om de af Skolens Ephoro paa Bivchlund Grund opbygte 2 Skovhuse Beboere ikke bør betale Contingent til Linaa Skole lige med Andre i Di strictet? og endelig, om de Huusmænd, der ei have Born, ber betale Skole: Løn lige med dem, der have Børn? Hvad nu den forte Punkt angaaer, da har vel Amtm. funden 312 (1) Samme (afgaaen i Anledning af Besværing fra de civile Directeurer i Svendborg over en af samme Provst efter hende, som var en Præstedotter, holden Auction) melder, at, siden bemeldte Ifr. Beh. man levede som Myndling og antaget Barn hos hendes Morbroder Sognepræsten Hr. Sons i Ollerup- Præstegaard, og havde ellers ingensteds opholdt sig, men nod endog Wenfion af den fyenke geistlige Enke- Casse, og døde i Præstegaarden udi Naadens Aaret efter benævnte hendes afgangne Morbroder og For myuder, følgelig ikke har forandret fin Stand eller sit Forum, faa jonnes ikke rettere, end at Provsten Hr. Ramus har været berettiget til den i Svends borg Kjøbstæd inden Herredet i Medhold af Rescript af 12te Novbr. 1728 og 22de August 1755 holdte Auction efter oftnævnte Præfedotter; dog forbehol des de verdslige Auctionsdirecteurer Lands Lov og Ret. funden Betænkelighed ved at tillægge Skoleholderen Ud: 25 Octbr. pantnings-Rettighed for mere end det sidste Aars Skole- Len, og betragtet den øvrige Restance som en betroet Gjeld, til hvis Inddrivelse Supplicanten maatte ansøge Beneficium Paupertatis og fri Procurator; men, da Sup plicanten med gode Grunde har vist, hvor betænkeligt det er for en Skoleholder at forlange fin Len inddreven ved Execution eller Udpantning saalænge der er nogen Haab om at faae den betalt i Mindeligbed, og da ban ikke har efterladt at kræve fin Len, men Sammes Be taling er ham forfinket, deels fordi Skolepatronen ei har troer sig berettiget til at indfordre den hos alle Distric tets Beboere, og deels fordi man har disputeret endeel af hans Fordringer, saa vilde det være ubilligt at bens vise Supplicanten til Lands Lov og Ret, for at faae sit Tilgodehavende hos dem, som endnut leve, og vitterlig Fylde det, som de kræves for. Hvad den anden Punkt betreffer, da har vel Amtm i den af ham afaivne Res folutions 3die Post fritaget Beboerne af de ommeldte 2 nye Huse fra at svare Noger til Linaa: Skole, naar de res Born soge en Anden; men, da Instr. af 28 Martii 1721 hverken taler om nye eller gamle Huse, men i Almindelighed om Huusmænd i Districtet, saa er det en naturlig Billighed, at tilkommende nye Beboere bør i denne som i alle andre Tilfælde underkafres de samme Pligter som de Eldre, og det saa meget mere som i andet Fald de fleste Huse ved Forandring, Forflytning og Ombygning funde med Tiden forsvinde, og Skolebolde ren tabe denne Indkomst. Endelig hvad den die Punft angaaer, da paalægger vel d. af 23de Jan. 1739, §. 32 hver Huusmand at betale, men denne Anordning ved tommer egentlig ikkun de nyere Skoler paa Proprietairs Godserne, til hvilken Enhver maae bidrage, fordi det er nodvendigt og Skolekolderen ei uden det kan leve, da de Kongl. Skoler derimod have en vis Len af 24 Rdlr. foruden andre Emolumenter, saa synes det at Skole Instruven af 28de Martii 1721, som er Rettesnoren for disse Skoler, bor følges i dette som i Andet. Man skulde altsaa have tilmelder, At fornævnte Skoleholder Schandorphs tilbagestaa ende Skoleløn bør i Mangel af mindelig Betaling efter approberet Restance-Liste inddrives ved Execution efter Rescr. af 22 de Julii 1768 (m), samt at de paa Districtets Hartkorn opbyggende ny uses Beboere bør svare Skoleløn lige med Andre, nemlig I Mf. aarlig, eller 2 Dages Arbeide, men at de Buusfolk, (m) Cfr. Prom. 28 Maii 1791. som 25 Octbr. som ingen Born have, bør fritages herfor efter Ins. ftruren. Endelig ber Skolens Ephorus være beretti get at indfordre Skolens og Skoleholderens Rettig. heder hos Beboerne i Districtet, hvem Godset endog tilhører. 25. Obr. 25 Octbr. Canc. Prom. (til Amtm. over Lundenæs og Bevling Amter), ang. Orden ved Procuratorers Udnævnelse til befalede Sager (n). Gr. J Anledning af den adjungerede og fuccederende Byfoged Borchs indkomne Klage, at han oftere, end Teuren kan tilfalde ham, beordres i Delinquent og andre befalede Sager, og nu nylig af Amtm. er befaler at uds føre en Sag imod Tyvs-Delinquent 2. C., som skal dem mes ved Skodborg-Vanfuld Herreders Ting i Lemvig, der er 7 a 8 Mile fra Ringkjøbing, hvor han boer, meldes, At Amtmanden, for at betage Procuratorerne al Anledning til Klage over, at den Ene mere bliver medtaget ved befalede Sagers Udførsel end den Anden, bør holde et ordentligt Register derover, hvormed han da kan godtgjøre, at der bestandig bliver fulgt en vis Orden, og derved iagttaget, at den ene Procurator ei bliver bebyrdet med Sager, som udkræve vidtløftige Reiser, mere end en Anden; hvorhos tillige maatte sørges for, at de Procuratorer blive befalede, som boe nærmest ved de Steder, hvor Sagerne behandles. V. G. R. og General Toldk. Circul. (til Toldbe tjentene), ang. at Kongen tillader endnu i 3 Aar, fra dette Aars Begyndelse at regne, udbetalingen af de vedk. Toldbetjente hidtil tilstaaede Procenter af Tols dens Overskud over det bestemte Annuum, for saavidt Betjentene ved deres Flid dertil gjøre sig værdige, og saafremt i dette Tidsrum ingen Forandring i Toldsys stemet maatte befales, der kunde foranledige en anden Indretning med Procenterne i det hele eller paa visse Steder. Rescr. (n) Cfr. Prom. 17 Maii 1788. Neser. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark 31 Obr. og Norge, deraf Amtmændene tillige Gienpart at meddele), ang. Rapport hver 3die Maaned fra Procuratorerne om Sager, som de paa Rammer Advocatens Vegne føre. Gr. Ligesom det ved Rescr. af 27 de April 1771 er an ordnet, at de procuratorer, som anbefales at udføre Confiscations- eller andre Kongens Intereffe vedkommende Sager, skal hver 3die Maaned til den orighed, som har udstædt Ordre til dem om Sagers Anlæg, give Rapport om, hvorvidt med Sagerne avanceres, under Straf at betale 10 Rdlr Mulkt for hver Gang enten gorfemmelse eller udeblivelse med Rapporten maaite skee, foruden den derved foraarsagede Skades Erstatning: saa befales nu og hermed, At paa samme Maade og under lige Mulkt (o) skal Procuratorerne meddele vedkommende Øvrighed Raps port om de Sager, som de paa Rammer-Advocatens Vegne udfore; dog haver Øvrigheden ei med disse Sager at befatte sig videre, end det blotte Tilsyn i Henseende til Sammes Befordring. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. 31 Obr. at Controleur-Boligen i Karrebeksminde saavelsom Coldergaarden og Lodshuset, samt det Sted, hvor Fartøierne ligge for Anker saavel paa Rehden som ved de saa kaldte Pæle, skal i alle Begivenheder henhøre under Zestved Kjøbstæd og dens Jurisdiction. (Saasom Amtm. over Vordingborg. c. Amter har andras get, at der i Henseende til Controleurvaamingen ved dette Toldsted maae ved forefaldende Omstændigheder befrygtes Uleilighed og Ophold ang. Jurisdictionerne, da bemeldte Baaning med dens Beboere henhere under Forslov. Birk, men at Samines Henlæggelse under Næstved Byes Jurisdiction vilde være til forre Fordeel saavel for Teldstedet som Handelen og Kjøbstæden, og det allermeeste i Retters gangs-Sager ved forefaldende undersøgelser). Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Hr. 31 Octbr. Platou, forhen resid. Capellan til St. Mik Fels (o) See Prom. 13 Junii 1789.. 31 Octbr. els menighed i Slagelse (som har andraget, at, da han tiltraade samme Capellanie, har han med hans Formand i dette Embede, efter Dennes derom gjorte Paastand i Følge Prarin, deelt i 2 lige Dele det første Hoitids-Offer efter hans Kaldsbrevs Datum), ligeledes af sin Eftermand i Capellaniet maae til Vederlag nyde den halve Deel af det første hoitids: Offer, hvilket for Eftertiden skal være en Regel for de følgende Efters mænd i forbemeldte Capellanie. 7 Novbr. Rescr. (til Samme), ang. hans academiske Forelæsninger samt homiletiske og catechetiske Øvelser med Candidater (p). Gr. Han har forestillet, at det vel efter den ny academiffe Fundats paaligger bam som ordentlig Professor at holde 3 Forelæsninger; men, da hans Bispe-Embedes Forretninger ikke tillade ham i Eet og Alt at fyldestgiore de ham sem Professor foreskrevne pligter, saa har han, for at udrette hvad mueligt var, besluttet i det forestaaende Winter Halvaar at indrette sine academiske forelæsninger saaledes at han læser 4 Dage om ugen over den natura lige og aabenbarede Religions Wished, og 2 Dage om ugen cursoris over Matthæi Evangelium, een Time bver Dag, som er det hoießte ban, til enhver af disse offentlige Fore Læsninger fan undvære fra fine ovrige Embedsforretninger; i Steden for det 3die Slags Forelæsninger har han derimod begiert allern. Tilladelse at foretage homiletiske og catechetiske Øvelser med theologie Candidater hver Ons dag-Formiddag Fifteviis i de danske hovedkirker i sjøben havn om Vinteren fra November Maaneds Begyndelse indtil Paaße, samt at Prædikestolene maatte efter Befaling være opladte for Candidaterne, i hvilken Kirke ban anviser dem at prædike, liaefom eg at al Sognets Skole- Ungdom med fine Lærere uden Begring maatte være plig tig at indfinde sig sammesteds paa den af bam bestemte Tid, og lade sig overhøre af den eller dem, som træde frem for at catechifere, dog at ungdommen ikke opholdes ved Catechisationen over een Time, eller halvanden i det heic fre; og endelig, at siden ban til disse velser ikke kan være tient med enhver Candidat, som melder sig, det da maatte staae i hans Magt uden videre Ansvar efter eget Skiennende at antage dertil hvem han finder for godt, og igjen afvise dem, der ikke befindes at svare til hans Forvents ning. Da Kougen nu finder dette Forslag meget nyttigt, og venter deraf mere udbredt Gavn, end der kunde stiftes ved (p) Cfr. d. s October 1792. ved den zdie Forelæsning, som Bisk. ellers fulde holde, 7 Novbr.. faa gives hermed tilkjende, At samme Forslag i Eet og Alt allern. bifaldes. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), 7 Novbr. ang. en Bolig for Degnen i Linaa. Gr. Eierne af Linad- og Dallerup Kirker, som det i Følge Rescr. af 24de Aug. 1787 og 19de April a. c. (q) er paalagt at lade opbygge en Degnebolig i Binaa By for Degnen sammesteds, have andraget, at de, deels for at fee Degnen strap forsynet med en anfændig Bopæl, og deels for at fee Bønderne befriede for den Burde og uleilighed at udlægge en Bygnings- og Have Plads, have indkjøbt et smukt og godt Huus af Ege Tommer der i Byen, bestaaende af 19 Fag, tildeels ganske nyt, hvoraf de 12 Bag skal være indrettede til Bebocffe, og de 7 til Lade og Kreaturer, liggende paa en fast og tør Grund samt paa et beleiligt Sted for Degnen, lige over for hvor den forrige Degn skal have boet; hvilket Huus, som desuden skal være forsynet med en god Frugt og Kjøkken- Hauge, samt Pladsen, hvorpaa Bygningen faaer, med Gaardsrum, Fortog og videre indeholde i alt et Rirm af 1600 Qvadrat Allen, de derhos have anholdet om at maatte henlægges til en fri og bestandig Bolig for Degnen i Linaa, imod at de bleve befriede for en anden Degneboligs Ops byggelse. Bemeldte af dem i Linaa By indkjøbte Huus maae henlægges til en fri og bestandig Bopal for Degnene same (q) Bed det Forste, i anledning af at der ingen Deanes bolig var, men at forrige Degn beboede et gæstehuus, blev befalet, at Byen fulde udlægge Jord, Circa 400 Alen; begge Kirkers Eiere foranstalte forsvars lig Bolig af 10 a 12 Fag, og med hverandre i Bes Fostningerne tage Deel i Proportion af Kirke-Liendernes matriculerede Hartkorn; Sognenes Beboere kiore Materialier, og gjøre Pligts Arbeide derved ligesom ved Kirke-Reparationer, efter rigtia Tour og Omgang i Sognene; samt Stiftbefal. og Bisk decidere forefaldende Dispyter ved Opbyagelsen, for at forekomme Ophold. Prom. af ste Jan. 1788 fra Cancelliet til St. og B. tilholder, at Kirke-Fierne fulde have Boligen opbygt inden næstk. Julii Maaneds Udgang, uden for Bekostningerne at nyde Erstatning. Sidskanførte R. 19de April 1788 igjentager begge benævnte, men forandrer Pladsen, samt at et større Maal skal udlægges.

VI Deel 4de Bind. 21 7 Novbr. sammestede paa følgende Vilkaar: 1) at Huset, be 7 Novbr. staaende af 19 Fag med Gaard og haveplads, alt som de af 19 Fag m det af Kirke Eterne er kjøbt, overlades til Degnebolig. og Beboelse af Degnen; 2) at der i næste Foraar foranstaltes et Syn af Stedets Amtmand i Kirke Eiernes og Degnens Overværelse, hvorved bestemmes de Mangler, som maatte findes ved Huus eller Hegn, hvilke Mangler Kirke Eierne skal besorge istandsatte inden nastpaafølgende St. Hansdag, saaledes at det kan staae for fuldt Syn, hvorved det afleveres til Herredsprov sten, for i samme Stand at vedligeholdes af nu væ rende og efterkommende Degne. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Aalborgs Stift), ang. nogen Tiende Afgivt fra Sohna gaardsholm til Vorfrue: Kirkes Sognepræst i Aalborg.

Gr. Kammerherre og Se-Capitain Th. Adeler har an draget, at, efterat han i Aaret 1785 var bleven Eier af Sohngaardsholm med underliggende Gods, har han været betænkt paa at giøre alt hans Benderaeds, henved 300 dr. Hartkorn, hoveriefri mod en vis Penge Afgivt aar lig, og allerede istandbragt Saadant for mere end de Dele deraf, ligesom han og har overladt nogle af Benderne de Konge og Kirke Tiender, som han selv hidindtil har oppebaaren; men, som det vil falde bam alt for be sværligt til Avlingens Drivt at bolde faa mange Kreature og Folk, saa er han end videre findet at bortforpagte en deel af hans Hovedgaards Mark i parceller, hvortil skal findes adskillige Liebhavere iblandt Indvaanerne udi Aals borg, da disse have Mangel paa Mort-Avling, og Jorders ne ikke ere over en halv Fjerdingver fra Byen; doa moder herved den Wankelighed, at bemeldte Kjøbstæd Indvaanere ei vil forpagte disse Jorder uden med Wilkaar at blive tiendefrie, og svare en bestemt aarlig Summa for alt, hvilket ban og kan tilstaae dem, undtagen for saavidt Præstetiens den angaaer. Dette bar foraarsaget, at han med Seg nepræsten til Vorfrue Kirke i Aalberg, Stiftsprovit Bynde, som Beneficiarius, er bleven forcuet om at svare ham og efterkommende Sognepræfer for Præste Korn- og Qvæg- Tiende af Hovedgaarden Sohnaaardsholm med derunder brugende Jorder Nordahl, Sundman og Foged Engen, 2 samt samt Jorderne af Christen Poulsens Ødegaard i Norres 7 Novbr.] Tranders, i Steden for den bertit erlagre Afgivt af 40 Nd. til so Rdlr. i Penge samt 4 Edr. 3 Skor. Byg, i Eet og Alt zo Rdlr. foruden noget Halm aarlig til Fode for hans 2 Heße, naar Godsets Eier ved Foraars: Tiden has noget Foder tilovers; paa hvilken Forening han har udbe det g alleen. Coufirmation. Da nu af Erklæring erfares, at St. og 3. ei joune rettere, end at den ovenmeldte Forening er gavnlig og fordeelagtig for begge Parter, og at Beneficiarius faa meget mere dermed fan finde sig velbelden, som denne Tiende tilforn ikke har været svaret in Natura: Saa confirmeres ovenmeldte imellem Kammerherre Adeler og Stiftsprovst Rynde indgaaede Forening til Efterlevelse saavel af nu værende som efterkommende baade Eiere af Sohngaardsholm og Sognepræstent, til Vorfrue-Birke i Aalborg. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), 8 Novbr. ang. hvorledes med Koskarns Udførelse af Staden herefter skal forholdes. (r) nogen Endskjønt det, til at hæve &c.. Betaling; men derimod kan ham for hans dermed ha vende Umage, og til Skrivmaterialier, af Renovas tionscassen tillægges en aarlig Douceur, som af Mas gistraten, naar det første Aar er forløbet, nærmere efter Omstændighederne kan bestemmes. Canc. Prom. (til Amtm. over Kjøbenhavns: 8 Novbr. Ame), ang. naar der ikke ber hjelpes ved at opbygge brand forsikrede afbrændte Bøndergaarde. Gr. Paa hans Forespørgsel, i Anledning af at Benzonsdahl Godies Eier vaa Grund af Forordn. af 28de Jan. 1682 og 29 de Julii 1778 har forlangt, at Lods- 21 2 eiernes (r) Findes i Henseende til Hoved Indholdet i Plac, af 19de Novbe. 1788; dog i Steden for Plac. 8de Mail, staaer ber Resce. af 2den Maii d. A.; see Rescr. 23 de Jan. og Prom. 18de Julii 1789 samt Plac, zdie Maii 1790. 8 Novbr. eiernes Bender i Hoietoürup-Sogn maatte komme bain til Sjelp ved afbrændte, og han tilborende Gaardes Cps byagelse i Tostrup Waldby udi bemeldte Sogn, uagtet disse albrændte Bøndergaarde bave været indlemmede til Forsikring i Kjøbstædernes Brandcaffe, hvorfra til Sams mes Opbyggelse skal være anvist Hjelp i Forhold til Brands Kaden, meldes herved; to Novbr. At naar Vedkommende tilftanes den hele assurerede Summa, finder man ikke, at dem fan accorderes noget videre. Canc. Prom. (til Khavns Universitat), ang. (Kgl. Resol. at saavel de under 31te Octbr. fidsftl. beskikkede 31 October). som Herefter beskikkende Professores extraordinarit ved dette Universitet skal tage Rang ined No. 13 i den 6te Classe af Rangforordningen, indtil de ascendere til Professores ordinarii. No 21 Novbr 71 Novbr. 14 Novbr. Canc. Circul. (til Amtimændene i Danmark), ang. at de af Landet til Artillerie Stald Etaten udskrevne men ei leverede Budske og heste nu fan frigives, hvors om det Fornødne foranstaltes. Canc. Circul. (til Stiftbefalingsmændene), ang. at de af Kjøbstæderne til Pontonniers udtagne Haands verkssvende nu kan fritages. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), ang. Offer eller Præstepenge til Sognepræsten for Olai Menighed i Helsingøer, samt deres Ind drivelse. Gr. Samme Sognepræst Hr. Scheby, har andraget, at det Offer til de 3 store Heitider, som Lemmerne af den ham onbetroede Menighed i Følge Lovens 2125 ere forbundne til aarlig at give ham som deres Sognes præst, er nu saaledes aftaget, at i Steden for nogle hundrede Familier, hvilke ere pligtige at ofre ham, ikkun nogle og Fyrgetyve, ja undertiden færre, efterkomme denne dem paaliggende Pligt, hvorfore han, som hverken har Unner, eller hæver Tiende af enigheden, men derimod Cr er paalagt en svær Enke: Pension foruden Embeds oa andre 14 Novbr. Skatter, udsættes for at forrette sit Embede sukkende. De Lemmer af den danske eller St. Diai Menighed Helsingøer, som ei give Offer, skal være forpligtede til 2 Gange om Haret at erlægge Præstepenge til Soge nepræsten ved denne Kirke; dog skal Enhver have Frihed til at give, efter egen gode Villie hvad de finde for godt: men, skulde Nogen herudi vise sig modvillig, skal Magistraten sammesteds være bemyndiget til, efter Sognepræstens derom gjorte skriftlige Anmeldelse, imod disse Modvillige at bruge Tvangsmiddel af Udpants ning. Hvad de i Helsingser boende Jeder angaaer, da bor de af dem, som ere fødte her i landet, og have taget dansk Borgerskab, følgelig efter Reglementet høre under den danske Kirke (s), ligeledes være forbundne til at erlægge Præstepenge paa ovenmeldte Maade, ligesom det skeer i Kjobenhavn, siden disse optage den Plads i Sognet, hvor ellers christne Familier kunde boe. Rescr. (til Bisk. over Sjellands Stift), ang. 14 Novbr. at saavel Cantor og Chordegn ved Domkirken i Roeskilde Gjeffings Hustru, naar han ved Døden afgaaer, som efterkommende Enker, maae af Embe-- dets Indkomster nyde i aarlig Ente-Pension 30 No. ; dog skal Gjessing, som ei selv har afgivet Enke-Pension, crlægge en Kjendelse til den geistlige Enkecase efter Biskopens Sigende. (Paa Ss. Ansøgning om af En ferne maatte nyde Naadens ar og den de Deel af Indkomsterne i Pension). Rescr. (til Landsdommer Rogert), ang. at 14 Novbr. han skal indtræde i den bestandige Commission paa Bornholm, og i Henseende til de der forekom mende Forretninger iagttage Det, som ved allernaadigst £13. (s) See Regl. 9 April 1790. Ber 14 Novbr. Befaling af 6te Julii 1742 om dens Oprettelse er fastsat. 14 Novbr. Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. over Lollands- Stift), ang. 1) at Dannemarte og Tillitse Sogitekalo maae fremdeles være Befriet for residerende Capellan, imod ar Sognepræsten til Skoleveses nets Forbedring erlægger aarlig 80 Solr., hvilken Afgivt qvartaliter leveres til Herredsprovsten; 2) at Repartitionen af disse 80 Rdly, skal fee aarligen af* Stiftamtmanden og 251fkopen til de Skoleholdere, som hvert at findes meest trængende, og derhos de flittigste; og 3) at Udbetalingen skal free prompte af Herredsprovsten til de af Stiftets Øvrighed hver Gang bestemte koleholdere, da vedkommende Skols:phori derom gives Communication fra Stiftets Øvrighed, til Efterretning. Og haver Herredsprovsten for denne aarlige Afgivt at aflægge Regnskab ved hvert Aars Landemode til Synodum, som tilligemed andre smaa Regnskaber ogsaa skal revideres. (Saasom Bikopen ved at indberette alders Bacance, tillige har meldet, at dette Kald, som i Selge Rescr. af 2den Martii 1742 fulde forsynes med refiderende Capellan, har derfor i 21 Nar været befriet, i Henseende til, at der ikke er nogen Anner- eller Mensal Gaard, hvor Capellanen fan boe, &c.) 14 Novbr. Bevilgu. at der i Skjelsior jobstæd maae holdes Heste-Marked hver Torsdag i Fasten fra Fastelavns Sondag indtil Sondagen efter Paaske. (Efter Ansegning fra Byfogden paa Borgerskabets Begne). 15 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. at naar de Personer, som bør udstaae den for Letermaal paabudne Straf, efter, Dorighedens Adz varsel ikke indfinde sig dertil, eller i det Sted forevise Fritagelses Bevilgning, kunne de foranstaltes ind bragte, (I Anledning af 15 bragte, for at udtage Straffen. Forespørgsel fra Magistraten i Holbek tc.) Novbr. Canc. Prom. (til Samme), ang. 5 Bægtere, 15 Novbr. samt deres og Brandvæsensbetjentenes Leu, og de offentlige Brandredskabers Vedligeholdelse i Roeskilde. Gr. I Anledning af bans Prom. of 12te Junii fidßt. med derhos fulgte Forage fra Magistraten og Byfonden i Roeskilde, om at der i Steden for de bidtil værende 2 Bægtere, som efter Byens Størrelse skal være utilstrækfeline, maatte ansættes 4 Sade- og i Taarn Vægter, og at Omkostningerne dertit maatte fordeles paa Byens nu værende Assurance-Earations. Summa, hvort Byens Formænd med dem ere enige, samt den af Stiftbeskal forfat tede Beregning over Omkostningerne paa at ionne og med nedvendig Mendering, Gevahe, Lygter eg Tran at fors fyne 4 Gade- og 1 Taarn Vægter i Moeskilde, samt til Brandvæsensbetjentenes Løn og de offentlige Brandredfabers Vedligeholdelse aarlig, med tilfoiede Erindringer, bar man funden fornoden, i Henseende til hvad der er an sat at udredes for det der i Byen værende Kgl. Palais, at correspondere med Mentekammeret; og, da Samme nu bar tilmeldet Cancelliet, at der efter forte Correspon dence med Finants-Collegio under sde i f. M. har udvirket Hans Majestæts allern. Approbation til, At den foreslagne aarlig Afgivt af 27 Stdir. 48 Sf. for Vægterpenge af Palaict i Roeskilde maae herefter udredes af den Kgl. Caffe, og at Amtsforvalteren sammesteds derfra er bleven beordret fra 1ste Julii d. A. og fremdeles aarlig paa Stiftbefalingsmandens nærmere Requisition imod Qvittering at udbetale forberørte Af givt 27 idir. 48 f.; faa tilfjendegives Saadant herved, ligesom og at foranførte Beregning, beløbende sig til 287 Rdlr. 6 f., saavelsom den hele Indrets ning desangaaende, i alt approberes, saa at den forhen værende Indretning dermed ophører, og de graduerede Perfoner, geistlige og verdslige Betjente blive befriede for at frare hvad de have udredet til Brandreds fabernes aarlige Vedligeholdelse, imgb at de erlaage, 214 hvad 15 Novbr. hvad dem efter den forfattende General Repartition kan tilfalde. 15 Novbr. 15 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, i Aarhuus), hvorved det gjorte Forslag, om en Persons Antas gelse til at være Byens Tjener 1 Ebbeltoft, med 30 Sole. aarlig Len af Byens Caffe foruden fri Bopæl i Diaadstuen, approßeres, hvorimod de 12 Nblr. bør bortfalde, hvilke Vægteren samme steds hidtil har nydt som Byens Tjener, og bam alene betales den tilstaaede Vægterløn. (Siden Byens eligerede Mænd og bedste Borgere tilligemed Byfogden onfe sig et Raadstue Bud, der som Byens Tjener kan forrette Byens rinder, og af Byfogden bruges i de politiet vedkommende Tilfælde, saavelsom og, til Bettelse for Borgerskabet, bruges som Skattekræver, om. Bedk. ville betroe ham Saadane). Rentek. Prom. (til Amtmændene og Amtsforval (Kgl. Resol. terne i Danmark), ang. at i Hens til Maalet af den iate Nov.) ved Forordn. af 12te Septbr. sidstleden paabudne Korn Fat og videre Börnleverance for 1789. for saavidt Samme ikke allerede er leveret, sal i alle Dele forhol des efter Plac. af 22de Aug. 1788, og det altsaa et mane være Betjentene tilladt, i Tilfælde af Tvistighed om Maalet efter Skatte-Fds. 1ode Art., imod de Ydendes Villie at betjene sig af Byens cedsvorne Maalere anderledes end Placaten ommelder. 21 Novbr. Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), ang. at Sognepræst til Trinitatis Menighed i Kjøbenhavn Hr. Holste, Enke efter hans Dod mage forundes 100 Rdlr. Pension aarlig, som Eftermanden i Embedet til hende sal erlægge. (Saasom han ikke har kunnet sørge for Kone og Born efter haus Dod, og Kirken ikke eier de Midler, at Penfieuen af Samme kan udredes). Rescr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i samme Stift), 21 Novbr. ang. at Kongen vil beskikke en Land-Chirurgum pad Bornholm, som tillige skal have nogen Judsigt, og Erfarenhed. t Medicinen og Accoucheur Videnska ben, og at ham maae tillægges udi aarlig Løn 170 Rd., til hvis Ligning paa Indbyggerne Rescr. af rode Novbr. 1741 om Delinqvent-Omkostningerne skal læge. ges til Grund. (Vaa hans Foreftilling, at nogle af Ber boerne paa Landet skal yttre det Ønske, at der, ligesom i Sjelland, maatte beskikkes en Districts Chirurgus, da Pandet ei er forsynet med nogen ordentlig læge, men maae betjene sig af den i Ronne boende Apotheker til indvortes Svagheder, og af Regiments Feldtfjæren til udvortes. chirurgiske Curer, desaarsag han derbos bar indstilt, om Bandet ikke maatte forundes en Chirurgus, sem funde have sin Bopæl enten i Aakirkeby eller paa et Sted midt. i landet, eg nyde i aarlig gen 170 Rd., som kunde lignes paa Indvaanerne paa Landet og i Kjøbstæderne, da det. formodes at han, siden Benderne alle ere Selveiere og Udbyggere, desuden paa de fefte Steder funde blive be="` talt for fin Moie, og saaledes helbrede Fattige for den ham tillagte Len). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at et 22 Novbr, faadant almindeligt Beneficium Paupertatis, som Stadsmusicant Rrosp ibid. (hvilken har ansøgt, at de Fornærmelser, der tilfsies bam som Stads: og Amts: Musicant af überettigede, maatte ved en Politie-Ret ashandles) ved ethvert formeentlig Indgreb i hans Em bede kunde betjene sig af, fan for Følgernes Skyld ikke være at bevilge; men, naar han ved indtreffende Tilfælde Fulde findes qvalificeret dertil, kan han paa nærmere Ansøgning vente at komme i Betragtning. Rentek. Prom. (til Amtm. i Lundenes og Bøvling: 22 Novbr. Amter), ang. at de paa Pension staaende Militaire kunne authoriseres til Executioner for Kgl. Skatter. (Efter Forslag fra Amtsforvalteren, som indberettede den Vanskelighed, dertil at faae fornødne Militaire) (+). 215 (t) See nu Forordn. 30 Jan. 1793. Reseve 28 Novbr. 28 Novbr. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Sognepræste-Residentsen til Nicolai Kirke maae sættes i beboelig Stand, hvilket Birken bekoster efter derover tagen Besigtelses- Forretning, hvorefter den ved lovlig Syn maae overleveres til, og overlades den som Sognepræst beskikkede Hr. Abildgaard til Bes boelse, imod at han selv siden holder den vedlige, samt, ligesom hidindtil af Sognepræsten er skeet, deraf udreder alle Skatter og Onera, saa og at den efter hans Afgang igjen i forsvarlig Stand ved Syn til Birken bliver overleveret. (Saasom benævnte Sr. Abildgaard. har anholdet, at det med Jverksættelse af Rescr. 15 Aug. fidftl. maatie beroe til efter hans Afgang fra Kirken, og at Træfte Boligen for denne Gang maatte sættes i beboelig Stand, da han, som er 61 Aar gammel, og begynder at blive frøbelig til Fods, ci fan boe langt fra Kirken formedelst de daglige Forretninger, og at der i Nærværel sen ei ere uden nogle smaa Huse, som ikke engang ere at faae til leie, samt at det ei beller er ham mucligt at

  1. jebe og sætte Boligen i Staud, uden at ruinere sig og

fine, da han har maattet fjebe en feilbar Gaard paa Chrißianshavn, som han ei kan vente at faae solgt uden fort Lab; ligesom han og tilbyder sig, naar Boligen er i Stand, at holde den selv vedlige, og, naar den leveres ham ved Syn, igjen at lade den aflevere ved Syn ved hans Afgang). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Viborg-Stift), ang. Renternes Uddeling af dette Stifts verdslige Enke Cases Capital. Gr. Bysoned Spliid i Nyfiobing van Mors har iblandt andet anholdt em, at Befalingen af 28de Martii fiol. maatte, hvad Distributionen af Ente Cassens Pensioner angaace, forandres, da han formener, at Samme bera. ger de afdøde Interessenteres endnu levende Enker, ved hvis Mænds og Forfædres frivillige Sammenstad Cassen ene ea alene crifterer, den Ret til at paastaae Renterne af Cassens fulde Capital imellem dem uddeelt, naar Capitalen er voren til 3000 Motr., og den nu til sidste Snavss ting var over 7000 Rdlr., ligesom der og allerede i arct 7787 er efter Fundatsen og Anhanget til Gamme af 4 de Maii 1745 uddeelt mere end 30 Roirs. Penfion til beer Ente, nemlig 40 Rdlr. paa cu dobbele Portion, samt at det det altsaa vilde være tungt, om disse Enker nu skulde faae 28 Novbr. mindre, og hans egen Hustrue, i Sald hun ham skulde overleve, betages Haabet om et godt udbytte af denne Casse, der er den eneste, i hvilken der for hende er gjort Indskud. I Erklæring have St. og B. meldet, at fiden Remerne af Cafens Capital 7100 Rdlr. beleber sig til 272 Rdlr., faa ere Enkerne af forrige Nar efter Fundat. sen retteligen bleven tildeelt 40 Ndir. paa en dobbelt, og 20 Rdlr. paa en enkelt Portion, men at de i Solge foranførte Befaling ei i ar have faact mere end 30 Rdlr. udbetalt paa dobbelt Vortion, hvilket, efter det Haab Fun datsen giver om de fulde Renters Uddeling til Interessenternes Enker, synes at give disse Grund til deri at vente Forandring, hvorfore dem og er reserveret et bedre udbytte, om denne Forandring tillades. Efter de saaledes paa ny foredragne Omstændigheder bevilges, At meerbemeldte Befaling af 28de Martii sidstl., som i det øvrige skal staae ved Magt, mane forandres derhen, at, naar foranforte Cassens Capital med lidet aarlig Overskud forøges, maae Renterne af Capitalen. uddeles til de i Live værende uker, dog saa, at paa en bobbelt Portion ei falder mere end 60 Rdlr., og paa en enkelt 30 Rdlr., i hvor faae Enker end overs blive, da det saaledes aarlig Overskydende stray kal lægges til Capitalen; derhos og bevilges, at afg. Bor gemester Høeghs Stervbo og Byfoged Spliid maae, som Belønning for deres Arbeide og Ansvar som Dis recteurer, beholde de 199 Rdlr. 2 Mt. 3 Skill., som de i Regnskaberne for Aarene 1784, 1785, 1786 og 1787, samt Spliid for indeværende Aar have berega net Cassen til Udgivt. Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. 29 Novbr. Reserve-Ruller at forfærdige og indsende. Til Opfyldelse af Forordn. under 20de Junii sidstl., §. 12, ville Amtm. tilholde enhver Eier af samlet Jordegods (u), saavelsom enhver Lægdemand for et Strøs (u) See Circul. 24 Febr. 1789. 29 Novbr. Strolægd, og overalt Enhver, som efter forrige Lands milice Indretning var pligtig, til de aarlige Sessioner. at indlevere Ruller, at forfærdige en Reserve Kulle. over det, indtil foranførte Forordnings Udstædelse, i Følge forrige Anordninger under deres Inddelinger hen horende Mandskab, saaledes forfattet, som vedlagte. Formular Litr. A. (v) udviser; hvor næst for ethvert. Sogn især forfærdiges 3 Slags Lifter, udi hvilke alt. Mandskab, som findes i Sognet, eller i Følge bemeld. te Forordning, fra Fødselen af at regne, henhører til Sammes Hartkorn, Lægdviis, efter den gamle Ind deling, anføres saaledes, som vedlagte Formularer Litr. b. c. d. udvise, til hvilke Listers Forfærdigelse enhver. største Lodseier, være sig Eier af samlet Gods eller. ikke, sammentræder med Sognefogden (eller Fogderne, hvor flere udi eet Sogn maatte være) og Lægdsmæns dene i Sognet, for i Samling med disse at underskrive. Samme, hvorefter vedkommende Sognepræstes Attest tages om den for Enhver anførte Alders Rigtighed, efter Kirkebogen; og, skulde en eller anden af Mandabet være sød i et andet Sogn, da maae Attesten ders, fra forskaffes, eller Aarsagen, hvorfor Samme ei haves, anføres i Anmærkningerne (x). Af disse Reserve-Rutler og Lister forfærdiges 2 ligelydende Exemplarer, som indleveres til hvert Steds vedkommende Amtsforval ter, der igjen tilstiller Krigs: og Land Commissairen Samme under ect, paa det han derefter kan igjen. nemgaae saavel Rullerne som Listerne, og ligne dem med forrige til de sidste 2 Aars Seffiouer indgivne Re-. til de sidste 2 serve-Ruller, og de i denne Mellemtid for ham anmeldte Sprandringer, med videre. Til Lettelse for dem, som skulle forfærdige disse Ruller og Lister, følger her (x) See Circul. 17 Febr. 1789. med Pag. 528 () Bamme, beaf man nit fit. Nulle a fan fatte at alt det antal fem tening o bar abre infret; time Ebers. her Ralge ferige tandmilicesbertsing baner bare N. N. Gebt (N. Balagb) eg i de til etanerne holdelse abi Nazene 1787 0 1788 berever adgone Referater bem, fem Shes bet 1757 Xare Bradele bave faset Bib red. Co. | Dye | Re 10. her father, Cesser fem Recrut res entfe, Rilforn rjene Opbelbadi pas ber, i abb teria web bilfer Regiment, og den beadem rorat el Engber, eller med tilabel uber for Summe orlange aser faart] bebas iben ber 177 gning " 28 3 Ari N. N N. 1. N. N N. 25- 6 34 anbfelbat e N. Resta terie fiben den aben 1780 2. N. N N. 13 60 24 3. N. N N. 20. . Sri + N. N N. 28. 6. 31. tjes N Zaten i N, Sor timt 10 N. Xi. Er fam pea ben haire Rod. bener fare Gard, es berfee ub E of a 1787 5. N. N N. 3% 64 34. 6. N. N N. 29- 3. 7. NN N 17 60 8. N. N N, 14 N. N N. 24- + 10. N. N N. 30. 6 £ bar ir 6vided ikke be 1787- Rii. eN, Secret web het N. trimat Raceber eine riipesi N. Jeie Sten bes 6te N. er foreseen. 1. N. N N. 4 13. N. N N. 15. A Sarmere med Extra Carnet eltelje Slev betades infanter Rime of Set Zaberri N. abin fee table N. les Segnilobcije. tare fielt es bort et ord er em teste tem on saare berter sb of 788med en tilstrækkelig Deel Formularer trykte Ark med 29 Soubr. Titler. Canc. Prom. (til Biskoperne i Danmark og 29 Novbr. Morge), ang. hvad der, naar en Præst auss ger Personel-Capellan, sal iagttages og indberettes. Gr. Omendfkjent saavel Forordn. af 9de Jan. 1728 som senere Befalinger bar foot at forebygac, at de pers sonelle Capellaners Antal i Stiftertre ei fulde blive for stort, viser Erfarenhed dog, at de hidtil gjorte Bestem melser ei have været tilstrækkelige til at opnade denne Hens figt. Man skulde altsaa herved have Biskopen anmodet, at han i Tilfælde af, at en eller anden Præst i det ham anbetroede Stift anholder om at faae en personel Car pellan, ei alene paa det noieste lagttager hvad foranz førte Forordning, samt Reset. af 23 de Decbt. 1729 og rode April 1745 befale, men endog ved de paa flige Ansøgninger afgivende Erklæringer meddeler Efterrets ning, om der i Kaldet er residerende Capellan eller ikke, om den ansøgende Præst er saa svag, at hait endelig behöver hjelp, om Kaldet kan taale at lønne en personel Capellan paa den i Forordningen anbefalede Maade, og endelig om det i al Fald ikke var tjenligere, at Præsten reent resignerede Embedet, imod at ers holde en efter dets Indkomster passende Pension. Cauc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), 29 Novbr. ang. at Bederne for Mangel af Skorstenes Reenselse i Kolding ei kan nedsættes. Gr. J Anledning af Magistratens Begjering, at de ved Fd. af 24de Jan. 1761 falfatte oder for den, som findes forkommelige i at lade deres Skorstene til de befalede Tider renovere, maatte blive medererede, har man correspondes ret med Gen. Ld. Dec. og Commerce-Collegium, som der vaa har svaret, at Gamme, siden der ei fra de andre Kjebstæder i Danmark er indloben nogen Befoæring over, at foranforte Mulkt falder Bedt. for vanskelig at udrede, eller 53 29 Novbr. effer Byerne til Laßt ved Mulktens Afsonelse efter d. af 6te Decbr. 1743, Ikke finder, at denne Mulkt kan være at nedsætte, og endnu mindre, at saadan Sedsættelse fulde bevilges for Kolding mere end for andre Kiøbstæder, hvor en lige Fattigdom hos Indvaanere kunde findes; men anseer det snarere sikrere, saavel for den almindelige Brandforsikring som for Indbyggerne selv, at det der med forbliver ved Forordningen, da Enhver kan undgaae Mulkten, ved at efterleve Forordningens Vydens de; og om end den ommeldte Affonelse et eller andet Sted fulde foraarsage Byen en ringe udgivt, vil den dog neppe komme i Betragtning imod den større lisiks kerhed, som Mulktens Nedsættelse kunde drage efter sis, især hvor Straa-Tage findes. 29 Novbr. Canc. Prom. (til Amtm. i Lundenæs- og Beve ling: Amter), ang. om Syn og Taxation m. v. efter Forordn. af de Junii 1787 ved en ny Hæs sters Tiltrædelse behoves og skal tages ved en Fæstegaard, hvorpaa er udgivet Arvefæfte. (I Anledning af Fores sporgsel fra Etatsraad Teilman paa Norholm). 3 Raar ikke cre me Naar Fæsterens Kaar ikke ere mere fordeelagtig bes stemte, end det befindes af den indsendte Gjenpart af det fra bemeldte Etatsraad Teilman til P. 27. S. ude stædte Fastebrev, hvorved Fæsteren iblandt andet er paalagt at være Etatsraaden eller Ordre efter Loven hørig og lydig; Intet fra Gaarden, være sig Ho, Halm, Brændsel eller Eiendom, at sælge. leie eller lade bortkomme; holde Gaarden paa Drivt, Bygning og Be sætning i god Stand, og Samme forbedre, samt for Westen i Eet og Alt som en Fæstebonde rette sig efter Loven, alt under Gaardens og Arvefæste-Nettighedens Forbrydelse, og al anden lovlig Erstatning desuden: sag- fan kan Husbonden ikke fritages for at efterkomme forana 29 Novbr. førte Forordning i Hensigt til de befalede Syns: og Tarations Forretninger over Gaardens Bygning og Besætning, efterdi Festeren da ikkun bliver Arvefæster af Navn. Canc. Prom. (til Amtm. over Ringerige: c. 29 Novbr. Amter), ang. Sattedommeres Betaling af Seqvirenterne og hvorvidt Vederparterne bør at er statte den. Gr. Foranlediget af den fra Søren Mosf vaa Rins gerige indkomne Soresporafel, om Rescr. af 3 die Avril 1761, som befaler, at den Part, som finder sig foraarfaget at anholde om en Sættedemmer eller Skriver, bør være betænkt paa, dem for deres Moie oa Bekoffung derved at fornoie, saaledes fem de i Mindelighed kunne forenes om, skal forstaaes saaledes, at begge Barter i een ag skal be tale en lig Sattedommer, hvad enten de begge eller cen af dem have forlanget lam, eller om han alene af den Wart, som requirerer ham, skal nyde Betaling; i kvis Anledning Amimanden i Erklæring har fermcent, at Requirenten som Citant bor bære alle de Omfonninger, som for hver Session flyde af hans Procedure med Stævning, Bidners Forelse, Deduction, Vaasland og Dom, samt af Bederpartens uden Contra-Stævning i retteforende Remonstration og øvrige Actus under Dom, men at Vederparten derimod, naar han ved Contra Stævning binder sig til Sagen, synes i lige forhold at bor fade for de med hans Proces til Sattedommer og Skriver forbundne Omkostninger, da denne ellers funde betjene sig af Leiligheden, paa Citantens Bekoftning at forbale Proceffen ved Contra og Continuations-Stævninger med mere, hvorved Sagerne, især paa Landet i Norge, vilde blive uendeligen forhalede, meldes herved, Saavel foranforte Rescript som Tingens Natur tils sige, at den Part, som har begjert Settidommere mane forenes med ham om Betalingen, og forncie ham for hans Moie m. v.; og, dersom den indstævnte Part taber Sagen ved Dom, fan han tilfindes at er statte den Anden de beviselige og lovlige Omkostnins ger, han har anvendt paa Sagen, men ei sor. Ar Den 29 Novbr. en Sagsøgte fulde bidrage Mere til Omkostninger nes Udredelse, naar han udtog Contra-Stævning, end ellers, finder man ingen Grund til, da Reconventio nen kan være en Følge af Sagens Beskaffenhed; men, dersom han derimod uden Fornødenhed ved Contra- og Continuations-Stævninger eller andre udflugter søger at forhale Sagen, da er det ikke alene Dommerens Pligt at forhindre ham deri, men han bør tillige ved endelig Dom tilpligte ham at godtgjøre Vederparten den ham derved paaførte Udgivt, og desforuden mules tere ham efter Forordn. af 23de Decbr. 1735. I øvrigt have Sættebommerne en analogist Regel i N. L. 1-5-31, hvorledes Omkostninger i deslige Tilfælde bør bestemmes og deles imellem Parterne. 2 Decor. Canc. Prom. (til Amtmændene i Danmark), ang. Tjeneste at forskaffe det fra Regimenterne hjemkomne nationale Mandskab. (Saasom der fra Samme ind leber bestandige Klager over Mangel paa Tjeneste, siden Benderne, uvise om, naar de Forrige kom tilbage, have antaget andre folk). I Følge Kongelig Resolution meldes, at, dersom Proprietairerne ikke strax kunne forstaffe disse Folk Tje neste eller Næring paa Godserne, maae det være dem tilladt, efter Analogie af Forordn. af 20de Junii a. c., dens 4de §., at forlade Godset, og søge Levebrød andensteds, uden at Proprietairerne skal have Ret til siden at reclamere dem; og, i Fald Folkene ikke i Am tet fan faae Tjeneste, maae der i dette enkelte Tilfælde ikke saa noie paasees, om de, som begjere Tilladelse til at gaae uden for Districtet, ikke kunde stille den i bemeldte Forordnings 6te S. ellers befalede Caution (y). 3. (y) Ophævet ved Ciccul. 20 Dec. 1788 og 24 Jan. 1789. 21 Novbr.) V. G. R. og Generaltold?. Circul. (til samt: 2 Decbr. lige Toldere i Danmark), ang. at den Apotheker al Resol Zeblung i Altona ved Kongl. Resol. af 26de Septbr. 1782 (2) forundte Fritagelse for Andenhaands-Forhpielfes Told af Apotheker-Vare, som han forsender til Danmark og Norge, fiont deres Indførsel til Als tona med indenlandske Skibe og fra første Haand ikke bevises, maae paa lige Maade vedvare i 6 Aar. Rescr. (til Biskopen i Trondhjem), ang. Ca- 5 Dechr. techisationer, samt Tiden til Barnedaab, Barselfoners Kirkegang og Kirke Brylluper i Trondhjem, og Sang til dem Alle. Gr. Han har forestillet, at han har holdt det skadeligt for den ftuderende ungdom i Trondhjems latinske Skole, at Samme maatte opofre 2 Timer hver Onsdag-Formiddag afene for Catechisationens Skyld med Baisenbuns-Børnene, da desuden adskillige Formiddags Timer blive tabte ved Opvartninger i Kirkerne; og i Anledning heraf, samt efter foregaaende Correspondence saavel med Stiftsprovsten som svrige Præster der i Byen, allerunderd. foreslaaet: 1 At Onsdags-Catechisationen maatte fremdeles som hidtil holdes skifteviis af de 2 Kirkers 4 Præster, og at den ikke alene maatte holdes for Daisen huusbørnene, men at samtlige Friskoler med deres Unadom, især de Bern, som Læse udenad, og nærme fa til Confirmation, fulde dertil mede i Domkirken (a), dog at den blev udsat fra Nov. Maaneds Begyndelse til April Maaned eller anden Onsdag efter Paaste for Kuldens Skyld; at den latinske Skole for denne Kirke Tieneste maatre fritages; oa 2) at det maatte forblive ved den gamle Vedtæat, at Chordegnene oa nogle af de Disciple, som nyde uddeling af Skolens Benge, fynge til Ofring ved Barnedaab ea Barselkoners Birkegang, dog at disse Forretninger samt Kirkebrylluper, for at spare Disciplenes Tid, henvises til Tirsdag og Torsdag Formiddag kl. 10 men at, naar disse Forret ninger begieres paa en Mandag, Onsdag eller Loverdag, eller ved et andet Klokkeslet, at der da maatte betales til Skolen for Chorsang Rd. og for Sang til Musik 2 Rd. Forbemeldre Forslag vorder herved i alt approberet. I (z) Indeh. i Circul. ste og 12te October s. . (a) See Rescr. 13 Aug. 1790, A. §. 9. VI Deel 4de Bind. On m Canc. 6 Decbr. 6 Decbr. 12 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. at Byfogden i Hillerød kan af Byens Kæm nercasse, fra tilstundende Nytaar af, udbetales aarlig Løn 30 Rdlr., saalenge Byens eligerede Mænd ders med ere tilfreds. (I Henseende til daglig tilvorende Arbeide og Skriverie, især da han Intet har nydt af Byen enten for Skrivmaterialier eller Andet, og p. t. desuden svarer Pension til sin Formand). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. at Tabet ved de af 51 Tor. Hartkorn udskrevne, men nu frigivne Stykhefte vil være for Fæsternes Regning, (ligesom disse Hestes Anskaffelse er reparteret paa Hartkor net, hvoraf følger, at Samme som andre Onera realia maae udredes af Fæsterne, og blot fubfidialiter, naar de ikke hos dem kunde tilveiebringes af Eierne selv). Neser. (til Stiftbefal. og Bisk. over Sjellandss Stift), ang. Dagsverk for Præst og Degn af udbyggere paa Bornholm. Gr. Kongen er bleven refereret, at det fra umindelig Tid har været Brug paa Bornholm, at Huusmændene eller de faa kaldede udbyggere have gjort Dagsverk baade for Præst og Degn, eller derfor betalt, Manden 10 Sf., og hustruen 6 Still., samt til Degnen balo saameger, uden at de derudi bar gjort nogen Begring, indtil der Den 3die Septbr. 1784 udkom et Rescript for Præsterne i Sjelland, at de i Overeensfremmelse med Billighed og Lovens 2-12-5 skal have en Hofdag af hvert Huus, dog at det overlades til Præsten, om han til Heldagen vil ans fige enten Manden alene, eller Sonen alene, men ikke begge tillige; hvoraf udbyggerne have taget Anledning at vise uvillighed, endskjønt det i Følge Skrivelse fra det danske Cancellie (b) er bekjendtgjort, at dette Rescript ei angit Bornholm, men at det der fulde forblive som tilforn: og det er tillige oplyst, at det med Huusmænd eller de saa kaldede udbyggere der paa Landet har fa anderledes end paa andre Steder, da de fleste paa bemeldte Bornholm bave Jord og Hefte, samt drive Avl, endeel ends og som maadelige Gaardmænd, men yde ingen Tiende, faa at Præsterne hos de Flene have flet Intet uden des blotte Dagsverk, fiden ikkun faa af dem ofre, og det ikke (b) See Prom. 1 October 1785. bvert hvert Aar, langt mindre til hver Hoitid, og ikke mere end 12 Decbr.. 4 Still. for sig og Familic. Det maae være Præsterne paa Bornholm tilladt, hvert Aar om Søndagen efter St. Hansdag af Prædike stolen at tillyse, at de udbyggere, som ville betale deres Dagsverk med Penge, nemlig til Præsten, Manden 10 Sf. og Hustruen 6 St., og til Degnen halv saameget, skulle inden 8 Dage derefter melde det for Præst eller Degn, som da skal antegne deres Nava ne, hvorefter Dagsverkene efter nærmere Tillysning af Prædikestolen til en vis bestemt Tid skal erlægges, men over dem, som da ikke betale, maae Præsten eller Degnen indsende en Restance Lifte til Amtmanden, som i Overeensstemmelse med Lovens 2-12-6 skal forhjelpe dem til at erholde deres Rettighed ved Udpantning hos de Skyldige; de Udbyggere derimod, som ville giøre deres Dagsverk in Tatura, skulle være forplig tede til, efterat de 2 Dage tilforn ere tilsagte, at møde til Arbeide deres bestemte Dag uden al Undskyldning.

Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), 12 Deebr. ang. at den nu værende og efterkommende Sognepræst til Gangsted- og Sovind Menigheder maae af Tyrrestrup Hovedgaards Eier for Kaldets Anners gaard, i Nas: By, som staaer for Hartkorn 4 Tor. 4 Sfpr. 3 Fr., nyde den sædvanlige Landgjelde in natura til hvert Aars Mortensdag med Rug 10 Sfpr., Byg 12 Sfpr. og Havre 20 Sfpr. samt Smer 3½ pd. samt for Kongens og Kirkens Korn: Tiende, aarlig for hver Anpart 4 Sfpr. Rug, 7 Sfpr. Byg og 12 Skpr. Haure, som betales efter hvert Aars Aarhuus- Stifts Capitelstart, en Maaned efter at Samme er of bleven sat; og skal denne Landgjeldes og Borntiende- Mm 2 Afgivt 12 Decbr. Afgivt være med förste Prioritet forsikret i bemeldte 13 Decbr. 20 Decbr. Tyrrestrup Hovedgaard. (Efter Ansøgning fra Kammerraad O. J. Søltoft paa Tyrrestrupgaard, at han som eneste Lodseier i Aas-By, undtagen bemeldte Annergaard, maatte overlades Samme til Eiendom, for at kunne fuldføre den forehavende Plan med at glere alle Gaardene i Byen lige af Hartkorn og Afgivter til ham, imod anforte Afgivt og Prioritet; og, da Sognepræsten med Successor ved Paategning paa Ansøgningen have erklæret, at de kan ei andet end være velfornsiede med det af Supplicans ten gjorte Tilbud, og onke Samme alleen. bonhort; det tillige af Erklæring fra St. og . erfares, at dette af Suvvlicanten aiorte Forslag fan ansees meest fordeelagtigt for Sognepræsten, deels derved at Landgiefden bliver mere vis end forben, og bedre Producter, deels derved at den anbudne Afgivt for Korntienden overgaaer hvad Præfen tilforn i de bedste Marinaer har faaet, ligesom det og er til Fordeel for Annerbonden selv, at hans Hartkorn og Afgivter gjøres lige med hans Naboer, faa meget mere, da han maae giere fuld Hoverie, foruden Landgjeldens Svarelse til Supplicanten som Herligheds-Eier). Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. Renternes Uddeling af de til fattige Degne- Enker i Horns Herred af Degnen afg. Holm testamen terede 400 Rdlr. Gr. Provsten har til Bif. ajort Forespørgsel, om disse Renter maac udbetales Enkerne, naar de flytte ud af Herredet, eller drage ud af landet. Da Testator i sit Gavebrev ikke udtrykkelig har fastsat, at de Degne Enker, som nyde Renter af hans Legato, skal boe i Herredet, Saa seer man ikke, at en Degne: Enke, som eengang har faaet Deel i disse Renter, skulde miste Sams me, naar hun drager andensteds hen, kuns at hun for bliver i Kongens Lande; og, da Gavebrevet alene lyder paa Degne Enker, men ikke paa deres Børn, sees ei heller, at Degne-Enken Vredes Andeel kan fratages hende, for at anvendes til hendes Sens Opdragelse, uden det skeer med hendes gode Villie og Samtykke. Canc. Prom. (til Amtmændene i Danmark), ang. Tjenestes Anskaffelse, eller Penge - Godtgjørelse for de fra fra Regimenterne hjemkomne Nationale, Claasom af 20 Decbr. indkomne Efterretninger erfares, at den ved Circul. af 2den Hujus feiede Foranstaltning ei er tilstrækkelig til at opnaae Diemærker). Det skal paaligge Lægderne, enten strax at forstaffe dem, der mangle Tjeneste, Samme, eller og at give dem 8 Skill. daglig, fra den Tid de om Tieneste have meldt sig, hvilker ved Udpantning hos de Modvillige ereqveres (c); da det altsaa herefter i Henseende til Cautionen for dem, der bevilges at opholde sig uten for Districtet, vil forholdes efter Forordn. af 20de Junii sidstl. §. 6 (d), efterdi 2larsagen til den i be meldte Tilfælde føiede Interims Foranstaltning opho rer, naar der nu bliver sørget for Mandskabets Unders holdning. Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorskov og 20 Decbr. Korseer: Amter), ang. Pesthuuspengenes Ind drivelse af Kirkerne i førstnævnte Amt. Gr. Til det uden for Kiøbenhavn værende St. Hans Hospital al der efter en fra Kiobenhavns Maurat indommen Beretning af nogle konacn forben tilhørende, men nu til private Folk bortsolgte Kicker paa Am vorskov Amt erlægges en liden aarlig Afgivt, under Navn af Pesthuuspenge, som til hvert Aars 1ste Maii er forfalden. Denne Afaivt, som efter boslagte Fortegnelse af samt lige Kirker paa bemeldte Amt ei udgier mere end 7 Rd., skal det ofte give Bankelighed for Hospitalets Gorefaste at faae indfordret hes enhver Kirkes Eier, i Særdeleshed ved Kirkernes Afbændelse, da deres nye Eiere undertiden ikke vides. J Anledning heraf anmodes altsaa. Amtmanden, at ville paa Requisition af Inspecteu ren ved bemeldte St. Hans hospital lade denne Af- Mm 3 give (c) See Prom. 24 Jan. og 11 April 1789, samt d. 25 Martii 1791, §. 1. (d) For ei at forvilde, anfores og Dette, der kun fer en fort Tid var limiteret, som ugjeldende, fiont Fors ordningen selv i denne 5., hvortil fee Prom. 13 Mart 1790 og 31 Decbr. 1791, staaer ved Magt." 20 Decbr. givt, naar den ikke til Forfaldstiden bliver erlagt, ind drive paa lige Maade, som det steer med andre gl. Skatter (e). 20 Decbr. 20 Dechr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Fyens Stift), ang. Skatters og Paalægs Jnddrivelse i Odense (f). Gr. Af hans Prom. af 26de April sidstleden erfares, at det skal være heel vanskeligt at faae Byfatterne i Odense betalte i rette Zid, formedelst de mange fattige og tildeels uvillige Indvaanere, som lidet eller intet bekymre sig, om herfor ecr Udpantning, folende paa, at det udpantede Tei kan blive henliggende efter deres egen Leilighed, og at Ingen ved derover anfiillende Auctioner vil fjobe Samme, Hvis formedelit Byens aarlige Regnskaber et i rette Tid kan blive aflante og indsendte, foruden at Restancerne derved cet Aar efter andet blive forøgede og tilsidst ganske uvisse. Vaa det lige leiligheder for Fremtiden kan hemmes, metdes herved, At Byfogden haver til Stiftbefal. at indsende rigtige Restance Registre over de Skatter og Paalæg, der ikke til anordnede Betalings Terminer indkomme, hvorefter Stiftbefal. forelægger de Skyldige en vis Tid til Betalingen; eg, skulde Samme endda udeblive, foranstalter Stiftbefal. den inddreven ved militair Execution: dog maae Erecutanterne derved ikkun nyde udi Gebyhr daglig, saasom 2 Still. for de Restancer, som ere under 3 ME., 4 Skill. for dem van 3 til 8 Mk., og 6 Skill. for dem, som ere 8 Mk. og derover. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, i Viborg), ang. et Naadstue Buds Autagelse og Løn sam mesteds. Gr. Siden intet dueligt og paalideligt Menneske har villet vaatage sig det for den Samme hidindtil tillagte ringe Løn af 20 Rolv., saa meldes, (e) See Forordn. 30 Jan. 1793. At (f) See Prom. 29de Aug. og 7de Nov. 17893 alle bortfaldne ved Forordn. 30 Jan. 1795, §. 6. At Raadstuebudet samme steds kan for Eftertiden 20 Decbr. tillægges 48 Rdlr. aarlig Løn af. Byens Kasse; men, hvad derimod angaaer den Paastand af de eligerede Mænd, at deres Samtykke skulde udkræves til Raadftue: Budets Antagelse, da fan Saadant ikke billiges, men Magistraten, bør have fri Haand til, efter Omstændighederne at antage og afskedige denne, faameget mere som det Modsatte kunde, i Tilfælde af indløbne Uorden, give Anledning til Undskyldning og Be flagelse. Canc. Prom. (til Collegium Medicum, og 27 Decbr. Notits til Stiftbefal. i Nibe), ang. at det medis cinfte facultets Refponfa i Delinqventsager bør meddeles uden Betaling. Gr. Da det erfares, at der for et af Sacultetet afgivet Responsum udi en imod forrige Toldcontroleur Friis i Ringkiobing anlagt Sag i Anledning af afg. J. Veders foes Dods Maade og Aarsag, er fordret 6 Rdlr. som Etatsraad J. ved en Actor tilskillet Regning bar begiert strax betalt: saa meldes, At disse 6 Rdlr. hverken bør betales af Publico, eller lignes blandt Delinqvent Omkostningerne, men et saadant Responsum i en Delinqventsag bor meddeles uden Betaling. Canc. Prom. (til Bisk. over Fyens Stift), 27 Decbr. ang. at Orgelverkerne ved Sondags-Gudstjenesterne i Saftetiden maae bruges baade i Faaborg- og Diernesse Kirker indtil Dimmel Ugen, (paa det at Sangen der kan skee med desto førre Orden. Efter Biskopens Forestilling, grundet paa en Anmodning fra Sognepræsten). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i 27 Decbr. Aalborg), ang. Tiende af en Soelberg: Kald forhen tilhørt Annergaard. m 4 Gr. 27 Decbr. 27 Decbr. Gr. Forend man kunde bestemme, hvorvidt 2 Bønders gaarde, nemlig den saa kaldte Niels Degns Gaard, samt en Soelberg-Præstegaard forhen tilhørt Annergaard, som, tilligemed mere ede Geds, ved Kgl. Skiode i Aaret 1772 under visse Vilkaar er overdraget Eteren af Nandrup, Hans Jlum, og af ham igien afhændet til Proprietair Stadel, burde være tiendefri, eller ikke, samt om Tienden af Annergaarden i sidste Fald skulde tilhøre Præsten alene, eller som af andet Bøndergods deles imellem Kongen, Kir ken og Præsen, har man corresponderet med Rentekammeret om Opfyldelsen af Skjødets Eilhold i Hensigt til visse Gaardes og Huses Opbyggelse. J Anledning af ræs ftens derom gjorte Angivelse, og, da man nu derfra har erholdet Underretning om, at Forbindtlighederne efter @fiodet forlænak ere opfyldte, og med Amtmandens Attest bes viiste, meldes herved, At Præstens Andragende i denne Henseende ikke kan komme i videre Betragtning; men, hvad derimod Ti enden af bemeldte Annergaard betreffer, saa synes det, at Samme, ved ar hjemfalde til Kongen som øde Hartkorn, og siden at afhændes i lige Stand uden særdeles Privilegier eller Herligheder, maae have forandret sin oprindelige Egenskab, og at der altsaa af Sammes Tilliggende bør svares Tiende til lovlig Deling i. 3 lige Dele, ligesom af andet ufrit contribuerende Hartkorn, dog forbeholdes Vedkommende Lands Lov og det, om de Saadant fulde forlange. Admiralitets og Comm. Collegii Prom. (til Es Enrolleringscheferne), ang. nogle klæder, m. v. som Enrollerede, naar de udskrives, Skulle have. Gr. Da det iblandt andet af den Kongelige anordnede Reglerings Commission er bleven ansect for en Nedvendiahed, at enhver Matres, naar ban gaaer til Skibs, bor være forsynet med de Gangklæder og videre, som indslut. tede derover forfattede Specification (g) nærmere udviser, hvilket (g) Specification over de Sorter, som Reglerings. Commissionen har foreslanet, at en Matros til Skibs skal være forsynet med, nemlig : Køie hvilket i Tilfælde af udcommanderingen til Skibs for Frem: 27 Decbr. tiden neiagtig vil blive paaseet: Saa ville Schefen ei alene ved den nu forestaaende Session, og ellers, naar det fornødent eragtes, bekjendtgjøre alle de Enrollerede, at naar de efterdags til den Kongelige Sø Tjeneste, maatte blive udskrevne, maae de, saavidt mueligt, see sig forsynede med de i ovenmeldte Specification anførte Sorter, hvilket Collegium troer, de fra deres hjem eller Venner lettere end i Kjøbenhavn fan erholde, da man ellers ved deres Ankomst seer sig nødsaget til, at anskaffe det deraf manglende af deres udrednings-Gage; men endog have nøiagtig Indseende med, at enhver udskreven Enrolleret, naar han kommer paa Transportstedet, for at hidtranspors teres til Kjøbenhavn, eller førend han fra det bestemte Sted til Kjøbenhavn afgaaer, saavidt det har været ham mueligt, medbringer de i Specificationen anførte og ingen andre Sorter, hvorved fornemmelig vil iagt: Mm 5 Koie Madras, stoppet med Boghvede-Staller, tages I I 1 Par. Overteppe Lagener Skjorter 3 Stfr. Underburer 2 Par. Seildugs-Troie med Foder 1 Seildugsburer 2 Var. Lange Burer eller Trenser 1 War. Stromper af uld 2 Var. Dito af Linned 2 Par. Terklæder af Lærred Sofjoel af Seildug med Vadmels Underfoder L Banter Rund Hat eller Cabus Syenaale, Gain og Traad for Skoe Skospænder 1 eller Band Flaske paa 1 Pot Træfeer 2 Stfr. 1 Par. I 12 §. 2 Par. War. I Redekam Tetkam 27 Decbr. tages og nøie paasees, at deres medhavende Madrasser ingenlunde med Fjæder ere udstoppede, som foraarsager Smitte af Sygdom, men alene med de i bemeldte Specification anførte Boghvede-Skaller, eller hvad Andet, som rimeligst kan haves i dets Sted. Og, paa det man om alt det, som en udskreven Enrolleret i saa Maade til Kjøbenhavn medbringer, kan have den fornødne Oplysning, maatte altid i de over saadant ud- Frevne Mandskab sædvanlig til Collegium indsendende Ruller ved derudi tilføiede Rubriqver, eller under en- Hver Mands Navn, bemærkes, hvad eller hvormeget han af forberørte anordnede Sortementer har anskaffet sig og medbringer, paa det derefter betimelig fan førges for, at hvad derudi mangler, i Kjøbenhavn bliver indfjøbt, og er paa rede Hænder, naar han skal gaae ombord. Tryft hos F. W. Thiele.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Kongelige_Rescripter,_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._VI._Deel._4._Bind_(1787–1788)&oldid=401197"