Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)

by ukendt

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, udtogsviis udgivne chronologist Orden veb Laurids Fogtman. VI Deel. 7. Bind. 1793-1794 Kiobenhavn 1801. Tryft paa Gyldendals Forlag, hos Sebastian Popp, Bogtrykker og Striftstober. Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf/6 phen den Besem COME to illo 30 d jes nga gis Kongelige Rescripter, Resolutio ner og Collegialbreve. 1793. Rescr. (til Biskopen i Sielland), ang. at Gubba 4 Jan. tjenesten skal, naar Faste Prædiken holdes i Helliggeistes Kirke om Man- og Tirsdagene, heref tee, isteden for Kl. 8. først begynde Kl. 9. (I Anledning af Forslag til Cancelliet fra Sognepræsterne ved Frue, St. Nicolai og Heuiggeistes Menigheder i Kjøbenhavn.) (a) Refer. (til Geh. Raad Hr. Christian v. 4 Jan, Brandt), ang at ham, fra det afvigte Aars Begyndelse og indtil videre, maa af den under det Danske Cancellies Direction henlagte Sond til abffillige nyttige Judretninger, tilstaaes en aarlig hjelp til Herlufsholm Stoles Opkomst af 500 Rd.; hvorover han aarligen aflægger documenteret Beregning for Cana celliet, hvis Deputerede derpaa meddele Paategning. (Siden der, efter Beretning fra ham som Skoleherre, udfordres til Skolebygningerne to a 12000 Rd., Bouderbyg ningerne 27000 Rd., foruden til Godset at udskifte og ud flytte og Skovgrunde at indramme, da ders Revenuer, naar indkomme, kun ere 4000 d., hvoraf dets Betjente skal ionnes og Skolens Disciple underholdes.) Cane. Circ. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge, Bergen undtagen), aug. Accifens 5 Jan. (a) Cfr. Rescr. 23 Maji 1760 S. 6. VI. Deel 7de Bind. 5 Jan. Accifens Oppebørsel af Toldbetjentene, og uds deling til Vedkommende. Gr. Det Vestindisk-Guineiske Mente- og Generaltold-Kam nter har tilskrevet Cancelliet, at det, efter foregaaende Brevs verling med Finantscollegium, har til Hans Majestæt Kongen indstillet: at Accisen i Stæderne i Danmark og Norge, uden for Kjøbenhavn, for Eftertiden maatte ganske oppebæres af Told-Oppeborselsbetjentene mod Erstatning efter Middeltal af 10 Aar, til de Perfonet og Indretninger, som før have havt Adgang til Accisen; og at Allerheitsamme under 28de Decbr. sidstl. derem saaledes har refolveret: "Kammerets Forslag bifaldes, at fra Begyndels sen af Aaret 1793 ffal Accisen paa alle Steder, hvor det et allerede er feet, herefter udi Danmark og Norge uden for Kjøbenhavn oppebæres for Kongens Regning af de Kongl. Oppebørselsbetjente (b); og derimod maa af Kongens Kasse udbetales aarligen isteden for denne Accises Beløb, som nu tilflyder samme, den af. Kams meret udi Forestillingen speciel og udi Indstillingers summariter anførte Sum til det danske Cancellie, der disponerer over denne Godtgjørelse, som er Accisens Beløb udi et proportioneret Aar efter Afdrag af 4 pro Cento for Oppeborsels Omkostningerne, og haver bes meldte Departement af dennes Beløb, naar deraf forst er afdraget det, som tilkommer de Indretninger, til hvilkes Vedligeholdelse Accisen, enten for endeel eller det hele, har været henlagt, at tildele ethvert af veds kommende Corpora og de respective Embedsmænd, hvad Samme fan tilkomme (c)... Ved herom at underrette Stiftamtmanden, maa man anmode om, at Magis Straterne [Magistraten] i de [det] paa vedlagte Liste anførte Steder [Sted] maatte blive beorbrede at afholde dem fra Oppebørselen, og til eller Tolds og til Tolderen, eller og (b) See Plac. 28 og Circul. 29 Decbr. 1792. Bortfaldet ved Forordn. Febr. 1797, Gr., samt §. 17 og 287- cfr. §. 24. (c) Forandret ved Circul, 21 Septbr, 1793. GIV og Consumtions: Kassereren at afgive hvad i Karet 5 Jan. inden den herom fra Toldkammeret udkomne Placat og denne Skrivelse til Stiftamtm. indløber, maatte være oppebaaret. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Amt 5 Jan. mands Attester paa Sorenskrivernes Overfor mynderie Regnskaber. Gr. J Anledning af Cancelliets Skrivelse af 24de Novbr. sidstl., hvori man er af den Formening, at Stiftamtmand Fjeldsteds Attest paa Strinde Sorenskriveries Overformonder -Degnskab for 1791 fan pasfere, nagtet Samme ikke indeholder den i Cancelliets Skrivelse af 15de October 1791 befalede Forklaring om, at Samme paa Tinget i Overeensfremmelse med Forordn. af 19de Aug. 1735 S. 25 noie af ham er examineret, har Kammeret ved Prom. af 15de Decbr. fidel. forlangt Cancelliets nærmere Bestemmelse, om lige Attester kan gjelde paa alle svrige Sorenskriver-Negnskaber, fom deels ere, og deels blive indsendte, samt ere attesterede af vedkommende Amtmænd, siden forbemeldte Cancellies Skrivelse af 15de October 1791 udkom? Til Svar derpaa meldes: Man holder for, det vil være en Nedvendighed, at lade lige Attester paa Serenskriver: Regnskaber i Almindelighed være gjeldende, da Amtmanden ei fan mode overalt ved Tingene. Int Rescr. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), ang. II Jan. at det ved Raadmaud Knud Bruuns Dad ledig blevne Raadmands Embede i Kolding fal forblive ubesat, og at Indkomsterne maae tillægges Byfoge den sammesteds Borgemester Bang og Efterkommere i Embedet. (Dette har Stiftamtm. indstilt, siden Magi ftratspersonernes Indtægter i de mindre kjøbstæder ere saa ringe, at ivrige og redelige Embedsmænd ei deraf kunne have nedtorftig udkomme; det ikke er at formode, at en Mand uden Samme skulde anvende sin ganske Tid og Wvne til ubelønnede pligters Opfyldelse; og denne Magistraternes Forfatning let kan give Anledning til Partier, personlige Beskyttelser, m, m. som ei er fordeelagtigt for Embedsfø zelfen.) loud scio in Q2 Rescr. II Jan, §. I. §. 2. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Christjan. sand), ang. en Daarekiste i Arendal, samt Hospitalets Forbindelse med Byens Fattigvæsen. Gr. Under 24de Febr. 1786 er befalet at indrettes 2 Varelser ved Hospitalet i Arendal, m. v. Borgerskabet have for Stiftbef. og Bisk. andraget, at en Daarekistes Indret ning i dette Hospital samt de der indsættende Banvittiges Underholdning og Tilsyn skal være uovereensstemmende med Fundatsens Hensigt, ubeleilig efter Husets Beliggenhed, Indretning og Beskaffenhed baade for Lemmerne i Hospita let og for Menigheden, endelig farlig for Ildsvaade, og meere bekostelig, end naar det maatte være tilladt paa anden Maade at besørge forneden Anstalt i faa Tilfælde, for saa vidt Byen vedkommer m. v. Paa Byens eller dens Fattigvæsens Bekostning maa uden for Bospitalet indrettes en Anstalt, hvori vanvittige og rasende Mennesker ei aleene af Byen, men endog fra Landet i Folge forhen derom udgangne Anordninger kunne hensættes og bevares. For enhver Vanvittig, som indsættes enten i denne Anstalt, eller & nogen af de med Hospitalerne andensteds forbundne Daarekister, maa betales hvad Rescr. af 24de Febr. 1786 bestemmer, hvilken Betaling, naar den Vanvits tige er fattig, skal udredes af hver By eller Præstes ban hjemme, i Overeensstemmelse med forberørte Siefcript hvorimod de For muende bør betale for sig selv. At Hospitalet i Arendal maa sættes i Forbindelse med det almindelige Fattigvæsen sammesteds, og Begges Midler henhore under een og den samme Bestyrelse, saaledes at Hospitalets Midler maa afbenyttes ved udfordrende Penge Forskudde til Fattigvæsenete Fornødenheder ved Arbeidss anstalter med videre, efter de locale Omstendigheder, og derimod Hospitalets Vedligeholdelse tilligemed Lemmernes Underholdning, for saavidt Hospitalets egne aarlige Indtægter ei tilstrække, stedse for Eftertiden forskaffes of Fattigvæsenet, hvortil Byens Indvaanere da Bjelo, of 1796; 1713 nu og i Fremtiden skulle bidrage det Fornødne; dog 11 Jan. skal forbemeldte Arendals Borgere eller deres Fattig, commission gjøre en ordentlig Indretning af deres Fattigvæsen, efter den for Stiftet allern, approberede Plan af 5te Maji 1786, og aarligen indsende deres Regnskaber herover til Overcommissionen i Chrifjansand, samt holde Hospitalet og dets Indretning sedlige efter Fundationen af ste Septbr. 1755.1 n Reglement for hvad Organisten, A. B. Mol- 11 Jan. ler, i Svendborg maa nyde ved Brudevielser (Saasom han, efter Andragende, eg Bornedaab m. m. derved ofte Intet noder, og Enn 65 Md. 2 Mr. vis Lan, Kirker.) (d) ei har nedtorftig udkomme, for at opvarte begge Byens 1908 Ved forefaldende Ministerialforretninger i og uden for Kirken maa han, ligesom ved det Organisten i Ty, borg under 3die Octobr. 1760 allern. meddeelte Negl er fastsat, nyde følgende Betaling: 1. Brudefolk: A. Alle, som ere af 2lbel eller Rangen, saavel Geifilige som Verdslige og Willitaire uden Forskjel B. Kongl. Betjente af alle Stænder uden Rangen C. Rjobmænd og andre fornemme Borgerfolk, saavels som Klokkere, Catecheter,, Degne 2.0 davd 1) De, fom De, fem vied i Kirken. efter Kgl. Lilladelfe 2) og fors 3) og el vies hjemslange Ops forlange me iufer. artning wed Orgelet. Det. 9.2M. Rd. 4. 1 gb. 4 ME 3 ME 4 Mk. 3 f. 2. D. Alle andre Borgerfolk, Haandverksmestere, Vertshuusmænd, Vognmand, Bonderfolk og Aulsmænd 3 Mt. 2 Mt./1.86. 2 3 (d) See næstfelg. Promemoria. 11 Jan. II. Ved Børnebaab, enten Orgelværket forlanges eller ikke, betale A. 4 ME., B. 3 Mf., C. 2 M., D 1 Mf.

III. Skulde Nogen af Ovenmeldre forlange Opvartning med Orgelverket ved deres Hustruers Introduction efter deres Barselseng, betale de derfor ligesom for Børnebaab; men, om de ei forlange Ors gelverket, betales Inter, uden de selv finde for godt at give Organißten en liden Douceur, som saaledes staaer dem frit for.

IV. Det maa ankomme paa Enhvers Goddadighed, om de ville give Meere end ved ovens staaende Tart er foreskrevet; men af Organisten maa intet Meere af Nogen fordres, end før er anført ved hver Stand.

V. Endelig maa af fattige og aldeles uformuende Folk ved foranførte Leiligheder Inter i nogen Maade forbres eller tages; men det skal aldeles staae dem frit for, om de vil give Organisten Noget, og hvad de da vil give. Da har Organisten saavel i denne som i andre Tilfælde viste al Høflighed og Føielighed mod Enhver, og ikke under noget Paaskud fordre videre, end hvis denne ham i saa Maade allern. forundte Tart har bevilget. I øvrigt al Ingen være forpligtet til at give Organisten Noget paa de tre store Holtidsaftener, med mindre de selv dertil godvillig ville beqvemme sig.

12 Jan. Canc. Prom (til Stiftbefal. og Bis. i Fyen), hvorved et fort Indhold af Forestaaende dem tils meldes, derhos og følger en Gienpart af Reglementer,

12 Jan. Rentek. Circul. (til Stiftamtmændene), ang. hos vedkommende Øvrighedspersoner at undersøge og indhente Underretning om de i ans Kuttede Designation anførte Claffelotterie Collec teurers Cautionister leve, og at ingen Tvivl far fattes i deres attesterede Suffisance, siden den Tib da Cautionen Cautionen af dem er indgaaet, samt nu, og herefter 12 Jan. ved hvert Aars Udgang, meddele Rentekanimeret denne Efterretning, saa og, naar Dødsfald af en Cautionist indtræffer, at Samme da af vedkommende Øv righed til Kammeret indberettes, for derefter af vedk. Collecteur at kunne esfe en ny Caution. (Saadant er fornsdent for Kammeret, under hvis Direction dette Lots terie og dets Judkomster er henlagt, for at afværge, fan me-- get som muligt, alt Tab fra Sammies Kasse.) Rentef. Circul. (til samtlige Amtsforvaltere i 12 Jan. Danmark), ang. at den Vedkommende, som til Kongelig Tjeneste holder Rytter og Dragonheft, ved Forordn. af 14de Septbr. 1774 tilstaaede aarlige Godt. 1. of 14de Sept gjørelse ikke for Fremtiden maa liqvideres eller udbe tales, forend dertil erholdes den Kongelige Finants. kasse Directions formelige Anviioning; til hvilken Ende Amtsforvalteren i Slutningen af ethvert Aars De cember Maaned ville forfatte, og ufortøvet til Amtmans den indsende en fortegnelse over alle dem i Amtet, sem tilkomme ovenbenævnte Godtgjørelse, og hvor mange heste Enhver har holdt; da denne Fortegnelse af Amtmanden, efter Kammerets Skrivelse af Dags Date, til Kammeret bliver indsendt, med pantegnet Attest om Sammes Rigtighed, saavelsom og, om Noget i Godes gjørelsen bor afgaae, fordi forud maatte være beviist eller anmeldt, at udrederen enten havde ladet Hesten mangle forneden Fourage, eller at den var for miss get medtaget i Arbeide (e), eller af andre Aarsager. Rentek. Circul. (til enhver af samtlige Amt 12 Jan. mænd i Danmark), ang. at forsyne denne Fors tegnelse med sin Attest om Sammes Rigtighed, saavelsom og, om Noget i Godtgjørelsen bør afgaae, 214 fordi (e) Dette Sidste findes et i den af næstfolgende Circulair erholdte Affkrivt, formodes alligevel i Sammes Original at have faaet. 12 Jan. fordi forud maatte være bevisst, eller for ham anmeldt, at Ubrederne enten havde ladet Hesten mangle fornøden Fourage (f), eller af andre arfager; hvorefter Fors tegnelsen, snarest muligt, sendes Rammeret til videre Foranstaltning om Godtgjørelsens Anviisning og uds Betaling. 12 Jan. 18 Jan. §. I. §. 2. Generalitets: og C. C. Prom. (til Regimen terne i Kjøbenhavn), ang. Frifolks Tjeneste som Domestiqver ved de her refiderende fremmede Ministre. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), ang. to Skoleholdere i Næstved, der tillige ere Chordegne, Klokkere og Bedemænd. Gr. Til det Danfle Cancellie er indkommen en Plan, for fattet af Borgemesteren og begge Præsterne i Næstved, til to Skolers Oprettelse der i Byen, isteden for den ene, som hidtil har været sammesteds. Derved er tillige berettet, at der ikke aleene fra Byens Side Intet haves imod, at de to ansættende Skoleyaldeve gives Haab om i Tiden at blive tillige Chordegne, Klokkere og Bedemænd, enhver af dem i et af de to Sogne; men at Indvaanerne, til dette Forslags defto bedre udførelse, endog have lovet for Tiden at yde et Bidrag af hver Skjeppe Land, der hører til Byen.c Zil en uforanderlig Regel i Henseende til Skolevæses net i Næstved fastsættes herved som følger: I ethvert af Næstved Byes Kirkefogne, nemlig St. Peders og St. Mortens Sogn, fal der være en Skole. Den forhen der i Byen værende latinske Skole, som nu er dan Skole, bliver i Fremtiden til Brug for St. Peders Sogn, hvortil den som en stærk grundmuret Byg ning, der har en rummelig Skolestue og anstændig Bolig for Læreren, skal være meget vel stikker (g). Men, da der i St. Mortens Sogn intet Skolehuus et, faa al en beqvem Bygning dertil leies, indtil et Skolehuus Cfr. naftforrige Note. (3) Cfr. Rescr. 9 Octobr. 1739. A. % Skolehuus i Tiden kan blive opbygget. Saasnart bisse 18 Jan. to Stoler ere indrettede, og med Lærere forsynede, Eal §. 3. alle de faa kaldede Pugestoler ophøre, og Ingen være berettiget saaledes at holde Skole, under vilkaarlig Straf men ethvert Sogns Ungdom, som ikke har privat Underviisning, skal være piigtig at søge Sog nets Skole. Til Lærere ved fornævnte Skoler maa in §. 4 gen Andre tages end seminaristisk oplærte Stolehol dere, naar disse ere at bekomme; og derfor skulle de, som ere berettigede til at besætte forberørte Skole-Embes der, naar de selv ingen saadanne Personer kjende, er kyndige sig ved det af Kongen oprettede Skoleholders Seminarium, om nogen buclig Person der maatte være forhaanden, som kan og vil modtage Samme. Foruden Skoleholdet, maae Lærerne ved de omhand: §. 5. lede Skoler tillige besørge Chordegnens, Blokkerens og Bedemandens Forretninger, Enhver i sit Sogn, naar de, som paa nærværende Tid ere i Besiddelse af disse Embeder, fra Samme afgaae, saa at bemeldte Tjenester for Eftertiden stedse skulle være forenede med Skoleholdet. Men, efterdi Skoleholderne derved, efter al Formodning, ville faae meere at bestille end de funne overkomme, saa skulle de holde et dueligt Mene neffe til Hjelp. Da Skole:Undervisningen imidlers tid udgjør den egentligste, hæderligste og vigtigste Deci af deres Embede, saa, ligesom de ikke bør kaldes Chore degn eller Klokker, men Skoleholder eller Skoles lærer, maa det ikke heller være dem tilladt at overlade denne Deel af deres Embede til nogen Anden, og liges saa lidet under noget Paaskud forsømme Skoletimerne. Naar altsaa Klokker eller Bedemands Forretningerne indfalde paa denne Tid, bor Samme besørges af den Person, som det er bem paalagt at holde. Det samme kal og finde Sted i Henseende til Chordegnens Ems Beder 2 5 18 Jan. bebe, saafremt nogle af de dertil hørende Forretninger Eindtræffe paa de fer Undervisningen bestemte Tider. Men i svrigt bør Skoleholderne indfinde fig meb Skolebørnene i Kirken ved den ordentlige Gudstjes neste, og hvor Sang forlanges ved Liigbegængelser, forrette Samme med Drengebørnene af den fattige §. 6. Skole. Lonnen for Skolelærerne skal i Frem tiden være følgende: A. Det, fom Skoleholderen hidtil har nybt, nemlig: ) af Remnerkassen for Fattigbørnenes Undervisning 6 d. 2) af Skolekassen til Ildebrand 2 à 4 Rd.; 3) Ugepenge for Bornene i Forhold til bet, hvori disse undervises, ligesom der og for ethvert Barn, der soger Skolen, bør af dettes Forældre eller Foresatte leveres et les Torv eller Brænde; 4) ved Liigbegængelse, naar Liget begraves uben Kloffer og Sang, 1, 2, à 3 Mf. efter Vedkoms mendes Formue; men for dem, som begraves med Sang paa Kirkegaarden, 5 Me., og for dem, som be graves i Kirken, 2 Md. B. Det, som Chordegnen sg Blokkeren indtil denne tid har oppebaaret, nem lig: 1) Offer paa de tre Heitider; 2) ligeledes ved Brylluper og Bornedaab; 3) ved Liigbegængelser efter Reglementet; 4) Lon af Kirkerne; 5) ligeledes af Meenigheden, hver Paaske og Michaelis; og endelig 6) Tegnepengene. -C. Det til edemandstjenesten henlagte for Opvaktning ved Brylluper og Liigbegan 5. 7. selfer. Da saavel Chordegns: fom Klokker og Bedemandsembederne for Tiden ere befatte, og Sams mes Indkomster altsaa ikke kan tilflyde Skoleholderen, førend efterhaanden som disse Embeder paa lovlig Maade bfive ledige, fan stal Skolelærerne, hver i fit Sogn, for Ziben og indtil videre nyde: 1) frit Huusværelse t Skolehuset; 2) hvad Skoleholderen hidtil har været tillagt efter 6te §. A; 3) det af Borgerne i en Raads ftues ftue Samling den 12te Julii fidftl. vedtagne Paalæg af 18. Jan, 2 B., som svares af hver Stjeppe eller I f. af hver Tonde Land i Byens Marker, hvilken Sum, der fors menes at kunne udbringes til roo Sid., og af Ræmneren aarlig opkræves, skal deles lige mellem begge Sko leholdere, men blot vedvare, saa længe nuværende Chore degn og Skoleholder Bersom lever imod at de ansæt tende Skolelærere tillige forrette hans Embede sem Chor degn, da derimod denne Indtægt ophorer, naar Chors degne Embedet bliver ledigt, og Sammes Indkomst fors eenes med Skoleholder Embederne. Det skal tilkomme Stiftamtmanden og Biskopen herefter i Forening at beskikke begge Skoleholdere i Næstved, som tillige Skulle være Chordegne, Blokkere og Bedemænd, hver i fit Sogn; dog at de dermed rette fig, ligesom affe Andre, efter almindelige Anordninger for Skolevæsenet, i hvis Følge seminaristisk oplærte Skoleholdere bør antages, naar disse kan erholdes. (r) (1585 Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. et En 18 Jen tesæde ved Jersie og Sollerod Degnekald, som Eftermanden godtgjører, Provsten paa aarlige Visi tatser efterseer, og ellers for Vedligeholdelsen sørger, m. m. in 19ills Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Fyen), 18 Jan. ang. at de maae gjøre Capellan S. et rentefrit Laan af Odense Communitets Kasse, ei over 1QCO Rdr., imod Pant, og Forpligtelse, faasnart mueligt at afdrage 100 Ror. aarlig; dog at de ikke for Fremtiden indkomme med lignende forslag for nogen Anden, da Denne Understøttelse blot er bevilget ham i Betragtning af de mange for ham talende Omstændigheder og hans ualmindelige Fortjenester. (: 13 Embedsaar, 6 Born, forgjeldede Tilstand, Bestræbelser og Iver for det Almina delige, m. m.) Rescr 18 Jan. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at den residerende Capellan i Ebbeltoft herefter skat fifteviis med Sognepræsten forrette Tjenesten om Sondagen i Draaby Kirke, hvor han da, naar hans Sour falder hver 14be Das, forst staf prædike, saavel fom forrette be forekommende Ministerialier, og derefbe Mini ter famme Dag prædike som sædvanlig om Eftermide dagen i Ebbeltoft, hvorved begge Præster faae lige mange Prædikener at holde; dog at denne Forandring ei maa foraarfage nogen videre 2ffgang i Sognepræstené Indkomster og Settigheder end den, som ved Rescr. under 2den Novbr. fidftl. er bestemt. (Saasom Bisko yen, i Anledning af at Sogneprest St. bar nedlagt sit Embede, og Sognekaldet derved er blevet ledigt, har andraget, at Sognepræsten, efter hidtil værende Indretning, ei om Sendagen kan komme til Draaby Auner, forinden Heimesses Tjenesten i Ebbeltoft er endt, og af dette felger, at Draaby faaer Kirketjeneste faa fildig, at det, især om Vinteren, Foraarsager stor Besværlighed baade for Menigheden som fkal samles, og for Præsten, som ofte maa reise hjem i Mørket.) (h) 18 Jan. Rescr. (til General-Indqvarteringscommissios nen i Christiania (i), , ang. den norske Generale Indqvarteringskaffes Indtægter, samt hvað hver Kjøbstæd deraf erlægger. Gr. Udi Skrivelse til Cancelliet af 29de Maji 1790 har Commissionen berettet, at der til de ordinaire vedblivende Indqvarterings Udgivters Bestridelse vilde formedelst den ny Indretning med den norske militaire Etat og Garnisonernes Forsgelse udfordres omtrent det Dobbelte af den Morske Judgvarteringskasses da værende aarlige udtægt, fom i Felge Refer, af te Septbr. 1776 er 4839 d. 4° ß. og udredes af samtlige Kjøbstæder efter den i bemeldte Mescript fastsatte Orden; og derhos, ved at indsende en For tegnelse over Antallet af de til Qvarteervenge berettigede Officerer og Officianter udi de norske Festninger og Gar sifoner efter de subsisterende Gageringsplaner, samt et Overslag over de den norske General-Judquarteringskaffe for Efter: Marts 1742 09 (h) Cfr. Rescr. 2 Marts 1742 og Regl. 26 April 1754. () Meddeelt Stiftamtmændene i Norge, see Slutningen af Rescriptet. Cfr. Prom. 8 April 1776. Eftertiden paaliggende udgivter, hvorefter Sammes Belob 18 Jan. er antaget til 9438 d. 64 s. aarlig, og altsaa paa 240 Nd. 16 s. nær dobbelt saa meget, som de forhen ere beregnede til, har forestillet, at, endskjønt adskillige et forudfeende Extra-udgivter endnu ventelig ville finde Sted, saa kunde man dog paa den anden Side autage endeel Bespa relser, som formedelst Bacancer, bortreiste Officerer, og for dem, som beboe Kongelige Huse og Kaserner, vilde indtræffe, og hvoraf ei hleene bemeldte Extra-udgivter vel funde bestrides, men og maaskee haves et lidet aarligt Overskud. Indqvarteringskaffens Indtægter i Norge skal foros ges til dobbelt imod det, som de ved forbemeldte Neser. af 11te Septbr. 1776 (k) ere fastsatte til, nemlig 9678 d. 80 B. aarlig, for deraf deels at bestride de i fremtiden medgaaende Indqvarteerings Udgivrer, deels ogsaa at erstatte den Kongl. Kasse det for Aarene 1790 og 1791 gjorte Forskud fra afvigte Aars Begyndelse; i hvilken Henseende Kongen tillige vil have approberet den af Commissionen foranstaltede ny Ligning over Ind. qvarterings Udgivterne af samtlige Rjøbstæder, hvorefter disse blive aarlig at erlægge saaledes: 1) Aggershuns Stifts Kragerge Langesund. Pors grund, Brevig Rjøbstæder: Friderikshald 800 Rd. Frideriksstad 400 og Skeen Mo 96 Christiania 2270-806. Bragnes, Stroming foe og Tangen 480 d. 96 No. 2) Christjansand Stifts 240 Rjøbstæder: Øster Riisser 108 b. Arendal 200 Holmestrand og Christjansand 33° Aagaardstrand 96 Manbal 80 Tønsberg 96 Flekkefjord 50 hat ef Laurvig og Sande Egersund og fjord 144 Sogndal 40 Stavanger (k) Foruden hvad ved Samme paa Side 708 er tegnet, kan sees Forordn. 20 Aug. 1784. Afd. II. §. 7. 09 18 Junii, 23 Julii og 24 Septbr. 1785, 21 Octbr. 1786, 30 Junii 1787, 8 marts 1788, 21 Febr. 1789.

Prom. 3

15 Julit og og 4 Deter. 13 0 18 Jan, Stavanger- 19 Jan, 19 Jan, 120 Rd. 3) Trondhjem Stifts Rjøbstæder: Molde Christiansund Trondhjem 192 90. 1424 4) Bergens Stift: 96 Rd. Bergen 2320 Hvilket udgjør de forommeldte 9678 Rd. 80 f. Og anordnes end videre, at Besparelsen af ben aar lig udredende Indqvarteringsskat, som især vil finde Sted, naar foranførte Forskud er afdraget, igjen skal eilflybe Kjøbstæderne, i Forhold til Enhvers svarende Andeel, saaledes at der i et eller andet Aar bliver en Formindskelse bestemt i Indqvarterings-Skatten efter Overskudder i General-Indqvarteringskassen. 1 Og ere samtlige Stiftamtmænd igjennem det Danske Cancellie om denne Befaling meddeelt fornsden Efterretning. Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. Dødsfalde i Torninglehn af Præsterne at anmeldes for vedf. Øvrighed eller Skifteforvalter. 3. I den for Hertugdommene Slesvig og Holstein under 12te Septbr. f. M. udgivne Forordning, angaaende en Afgivt af Efterladenskaber, ere, blandt Andre, Præsterne be falede, under Mulkt fra 4 til 20 Stdir., strax at anmelde de forefaldne Dødsfalde for Stedets Øvrighed eller vedkom mende Skifteforvalter. Da der nu i Hadersleb Amt findes nogle Præster, nemlig de, som henhøre til det saa kaldte Corninger Lehn, hvilke staae under Nibe Bispestoel: Saa skulde man, efter Rentekammerets Forlangendes herved anmobe Biskopen at paalægge disse at holde sig den 3de §. af fornævnte Forordning, hvoraf til fornø den Distribution herhos følger 13 Exemplarer, efters rettelig. Canc. Promt. (til Vilhelmsborgs Baron), ang. Udpantning for en beskikket Jordemoders Tils fommende. (1) Gr. Baronen har andraget, at han, for tre sammenstødende Sogne, nemlig Maling, Beder og Maarslet, har beskikker en Jordemoder, som er oplært ved Accouchementhuset i (1) Efr. Prom. 9 Junii 1792 og 4 Febr. 1797. Kjo Kjøbenhavn, og derfra forsynet med god Attest, men at 19 Jan, Barselkonerne i diffe Sogne desuagter vedblive at bruge uberettigede og ufundige Qvinders Betjening ved Barnefodfes ler, og at Betalingen, som den beskikkede Jordemoder er tillagt ved Plac. af 29de April 1791, uegtes aldeles, uanseet Han derom har ladet giere adskillige Erindringer; hvorfore Han har forespurgt, om det er tilladt at inddrive meerbe meldte Betaling ved Udpantning for Enhver, der har brugt eller bruger uberettiget Jordemoder, uden beviislig at have forlangt den Bestikkedes Tjeneste? Muleten kan i det omspurgte Tilfælde inddrives ved Udpantning. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i 19 Jan, Norge), aug. at foranstalte Vedkommende bekjendt. gjort, og derved rettet den i Befalingen af 23de Novbr fibftl. (m), at Joost Jacob von Aller er udnævnt til Hollandsk Commissair i Helsingser, indløbne Skriv feil, at de Ord norske Savne ere blevne anførte med som henhørende under det ham bestemte District, (da Patentet ikke anviser ham uden de danske Havne, og de Andre henhøre til Commissair Fasmers (n) Confulat. I Anledning af Skrivelse fra Departementet for de udenlandske Sager.) benudilis amant is Canc. Prom. (til Amtmanden over Christians 19 Jan, Amit (0), ang. hvorvidt Fogderne deels skal for Amtmanden anmelde Leiermaald og andre Bøde samt Politiefager, og deels fan afgiøre dem. (p) Gr. Amtmanden har andraget, at der skal være ulige Me ninger, om Rescr. af 1zde Marts 1779 (9) aleene skal an gaae Brændeviinsfager, eller alle saadanne Forseelser, for paaføre Pengeboder, m. v.; og tillige forespurgt, om Fogderne, uden Amtmandens Forevidende Cance (m) Dette Nefeript, og andre Lignende, ere ikke optagne nærværende Samling, formedelst deres Foranderlighed. (n) Han er i Bergen. (0) Saa og til Mentekammeret, fom fees af Texten. (p) Cfr. Forordn. 3 Junii 1796, Cap. IX. Prom. 29 April 1797, 23 Marts og 11 Maji 1799 (a) Cfr. Rescr. 4 Jan. 1788. () Det Øvrige af Grundene, saa og hele Texten er ligesom Prom. af 9 Martii 1793 19 19 Jan. Cane. Prom. (til Amtmanden over Friderikstads og Smaalenenes Amter), ang. Deeltagelse i Kirke Arbeide for Skoleholdere, Nodemestere, Medhjelpere, Fjerdingsmænd, Postbønder og Brevs dragere, m. fl.; men Frihed for virkelige Lodser. (s) Gr. Han har forespurgt, om disse med fleere deslige Ombuds og Bestillingsmænd skal deeltage med deres øvrige Medborgere og Almuesmænd i Kirkernes Meparation, eller om Nogen, og da hvilke af disse derfor skal være befriede? Efter Cancelliets Mening bør Enhver, som ikke ved særskilte Benaadninger er bleven befriet fra den For pligtelse, som 2den B. 21 de Cap. 6ode Art. paalægger Enhver af menige Almue uden Forfiel naar Kirkerne behøve nogen stor Reparation. bidrage til Samme. I Følge af denne Grundregel kan altsaa Skoleholdere ikke fritages for Pligtarbeide til Kirker, siden Samme ikke benævnes i Forordn. af ste Maii 1741 iblandt de øvrige Skoleholderne tilstaaede Fordele. Det Samme finder Sted i Henseende til Rodemestere og medhjel pere, hvilke Sidste ei kunne tilstaaes videre Befrielse end for Rettens Betjening og Stydsfærd, som hjem les dem ved Lovens 2-9-2. Sjerdingsmænd og Brevdragere vides heller ingensteds at have Adgang til Undtagelse fra Pligtarbeide ved Kirken. Postbønder ere ved Forordn. af 4de Aug. 1758 befriede for alle personelle Byrder, som den gemene Almue paaligger; men imidlertid holder man dog for, at naar Postbon den selv har Gaard, bør han ogsaa yde Kirkereparation som et onus reale, der hefter paa Gaarden. Og hvad endelig Lodser betraffer, da synes disse, foruden de Berettigelser, Forordningen om Lobsvæsenet og senere Res folutioner have givet dem, at finde i deres Bestilling, som nøder dem til oftest at være fraværende, en ny Grund til Fritagelse fra dette Pligtarbeide; men ders (s) Cfr. Rescr. 3 Maji 1704 og Meser. 20 Febr. 1784 mod, imod, at Reservelodserne, som ikke saa ofte befinde sig i 19 Jan. samme Tilfælde, bor i Lighed med Huusmænd og Strandsiddere deeltage i det Pligtarbeide, som paaligs nes den øvrige Almue. Og for Resten anseer man det for den bedste Grundregel i Henseende til Bestemmels sen af hvo der skal deeltage i Kirke: Arbeide, at dee blot hensees til, hvo der har erholdt en ved Kongelig Anordning og Resolution bestemt og udtrykkelig Undta gelse, da alle de, der ikke have erhvervet Samme, bør henregnes til den Almue, der skal bidrage til den Kive kes Reparation og Vedligeholdelse, som de søge og nyde godt af. Canc. Prom. (til Amtmanden over Finmar: 19 Jan. ken), ang. at Rescr. af 26de Jan. 1753 (omt Børnekasser) kan forblive i sin forrige Kraft; samt at det vil i øvrigt have sit Forblivende ved Forordn. af 13de Jan. f. 2. (Saasom man har bragt i Erfaring, at det medfører megen Vanskelighed, at tilveiebringe faadan Sikkerhed for de under Ost- og Vestfinmarkens Sorenskriveries Overformynderie i rede Penge henstaaende Umondiges Midler, som Rescr. af 1ode Julii 1789 befaler, og at derimod de ved bemeldte Rescr. af 26de Jan. 1753 sorertede Børnefaffer, efter Landets Beliggenhed og Forfatning, ere nyttige og beqvemme, til Sikkerhed for de der faldende almindelig smaa Arvecapitaler.) Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), No: 25 Jan. get ang. Liigbæringen sammesteds. (t) Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Fyen), 25 Jan, ang. Stolestade Inddeelingen i Kjerum Kirke. Gr. De have til Cancelliet berettet, at efter at der for dem i Aaret 1790 var flaget over, at Folkemængden i Kjerum Sogn under Assens Amt saaledes var tiltaget, at der i bemeldte Sogns Kirke ikke mere var ferneden Stolestades Plads (1) Indeholdes i plac. 5 Febr. 1793, see Reset. 26 og Plac. 29 Junii 1795. VI. Deel 7de Bind. 25 Jan. Plads for Sognets Gaard- og Hunsmænd med Beru og Tjenestetyende, har Kirkens Eier, afg. Assessor Lesses Ente, indrettet et nyt Pulpitur for Sognets unge Mandljon, fot derved at vinde forneden Plads nede i kirken til Gaard: og Huusmænd med deres koner, Dettre og piger, hvoref ter St. og B. have paalagt Sognepræsten og herredsfogden at sammentræde, for, efter lovlig at have indvarslet saavel Sognemændene som Kirke-Eieren, i Overeensstemmelse med Lovens 2-22-47,48, at affatte en Stolestade-Ligning, eller faa kaldet Kirketokning til deres nærmere Approbation; - og derhos indsendt den afholdte Forretning, hvorefter enhver Sognets Beboer skulde anvises sin plads i Kirken saaledes: De med No. 1 til 7 betegnede Stole paa Mandssiden, der ere smaa og adskilte fra de ovrige ved prædikestolen, skulle være for Hunsmændskonerne; de med No. 7 til 24 paa famme Side beregnede Stole skulle største Lodseiere have de forreste pladse, eller saa kaldte Gangstader, og de ringere Lodseiere derimod, i Forhold til Enhvers Hartkorn, de indere Pladse; Stolene No. 24 til 34, som ere de nederste, skulle være for Hunsmændene. Med Stolestadernes Inddeling paa Fruentimmer-Sden fulde iagttages samme Forhold, saa at Lodseiernes Hustruer skulde tage plads i Stolene pas denne Side, med hensyn til de Pladse, som ere tildeelte deres Mænd i Shine: saaledes fomme og Gaardmændskonerne først, dernæst Huusmændskenerne, og tilsidst Tjenes stepigerne; dog skulle de to nederste Stole paa denne Side være for Tjenestefarlene. 25 Jan. Stiftamtmanden og Biskopen bemyndiges til ikke aleeneste at approbere den saaledes lovlig skeete Inddeling af Kjerum Kirkes Stolestader, men endog at ansee de Modtvillige for hver Gang de, efter at Inddelin gen er approberet, maatte ville bemagtige fig en urig tig Plads i Kirken, med en Mulct af 3 B. til Sogs nets Fattige, og Samme at inddrives, ligesom anbre Bøder, ved Execution af Herredsfogden, efter Foz, ordn. af 6te Decbr. 1743. End videre anordnes at den famme Regel Fal iagttages paa Pulpituret, som ved Stolene i Kirken, saaledes at Fæfieren af haieste Hartkorn tager for en fin Son eller Tjenestekarl første Plads paa Pulpituret, samt den Nashvieste derefter, og saa fremdeles. Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Aalborg), ang. at Sognepræsten for Suurup Menighed, Hr. Ofvergaard, maa maa afhænde den p. t. til Præstegaard i Kaldet bes 25 Jan. stemte Gaard, og beholde Kjøbesummen, imed at han til Præstegaard overdrager den ham i Huurup By til hørende Gaard, f. 5 Tor. 5 Sfpr. 1 Ffr., med de Derpaa af ham opførte Bygninger, der betales af Ef termændene efter Loven. (Saasom den Første, ved det Kaldet forhen har været combineret med Bodum og Ybby (u), bestandig har været bortfæstet, og er det paa Livstid til Beboeren, som havde, da Hr. O. kom til Kaldet, atten Bern, denne desaarsag ei kunde overtale sig til at udsige ham.)(v) Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings og Amt: 26 Jan. mand, Grever og Baroner i Danmark), hvorved til Efterretning og Bekjendtgjørelse ved Jurisdictionerne, meddeles hvad Hans Majestet under 4de Martit 179 har resolverer (x); i Henseende til Anmeldelse af Bes boerne om Mandkjønnets 2f og Tilgang, (siden man har bragt i Erfaring, at Befalingen ifte paa alle Ste- Der bliver fulgt sau noie, som den burde.) es Baroner i ang. at Eger, for a ver og Baroner i Danmark), ang, at Enhver, som af Sessionen har erholdt enten Udygtigheds, 21fffeeds, eller Sripas, ikke fra den Tid af er bunden enten til Godset eller Districtet, men har et til at søge sit Ophold og Levebrød, hvor han finder for godt, som offentligen bekjendtgjøres. (Saasom der til Cancelliet er indkommen Forespørgsel, om saadan Net haves i Folge Fd. af 2 de Junii 1788, S. 2, 4 og 7 af dem, der have faaet Afffeeds- eller Fripas; og man ved den Leilighed er bleven B2 (v) Efr. Note til Rescr., 2 Martii 1742, D. No. 11, Side 300, hvor bør staae Rescr. 1 Martii 1765 gjort :c. (v) Bortfaldet ved Rescr. 4 Octobr. 1799. (x) See den første Deel af S. 8 i Circul. 2 April 1791; bortfaldet ved Prom. 22 Decbr. 1792, Forordn. 22 Marti 1793, S. 1 09 7, prom. 11 Junii 1796 og Circul. 19 Jan. 1799, S. 11. (y) undtagen Antvorskov og Korfeer Amter. Han formiodes at have spurgt, og altsaa faaet Prom. med nogen Foran dring. Efr. Circul, eller Prom. 2 April 1796. 26 Jan. bleven underrettet om, at bemeldte Forordning i dette Til fælde skal paa endrel Steder være bleven urigtig forstaaet eller uretteligen fortolket.) 26 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sjel land), ang. at, naar smaa og ubetydelige Nes parationer ved offentlige Bygninger forefalde, der tillige behøve hastig Istandsættelse, kan Saadan skee uden Licitation; derimod naar flere fmad Repara tioner kan under cet foretages, bør der holdes Licita tion, i hvilken Henseende det ansees tjenligt, at et eatligt Syn over alle publiqve Bygninger i eu Bjøbstæd bliver foretaget paa eengang. (Han har fores stillet, at det formeentlig vilde være til Omkostningers Bes sparelse, i Fald det blev befalet: naar Arbeidet ei overgik 10 eller 20 Ndles. Bekostning, og en eller anden Mand vilde paatage sig det for en af de eligerede mænd eller Stedets Øvrighed eragtende billig Priis, at da den ved Rescr. af 9de April 1790 befalede Licitation skulde ansees unødvendig, med mindre vedk. Stifts- Øvrighed maatte finde det Modfatte.) (z) 26 Jan, Canc. Prom. (til Stiftbef og Bisk. over Lols land Stift), ang. at Provsten over Lollands Nørre Herred, som beneficeret med Vesterbo Provstes gaards Landgjelde, et kan af Gaardens Beboere nogens finde tilkomme mere. end den ved Rescr. af 6te Septbr. 1780 bestemte aarlige Afgivt 14 So.; samt at Forfals det af enten Besætning eller Bygning, Bygningens totale Ruin ved enten Ilds cer anden Vaade, Gaardens Bortfæstning, uestiftning. paafølgende Arvr. fæste, eller Forsikring i Brandkassen. ikke paa nogen Mande kan blive enten til Fordeel, Tab, Ansvar eller Bekostning for Provstiet, hvilket er indskrænket til den foranførte fastsatte aarlige Landgjelde af Gaarden, we lia 14 Rd. (Provsten har andraget, at Beboerne have overdraget bemeldte Gaard og Hartkorn til en Anden, samt derfor selv taget Afstaaelses-Betaling, hvilket han formener )z) Eft. Prom, 16 Aug. 1794 og Plac, 10 Junii 1796. et ei at være med foranførte Rescript overeensstemmende; og 26 Jan. derhos forespurgt, om ikke enhver ny tiltrædende Beboer bor fæste Gaard og Jord af ham?) Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), 26 Jan. ang. en bestandig Kammer og to Underkæmnere, samt Forbedring i Vægternes Løn udi Varde. Gr. J Anledning af Bofogdens med Stiftbefalingsman: dens Prom. af 26de Decor. sidstl. Cancelliet tilstillede Fore stilling derom, meldes herved, At man i Overeensstemmelse med Stiftamtmandens Promenioria Intet har imod, at en bestandig Overs Fæmmer udnævnes, som ikke tillige bor være eligeret Borger, ligesom og, at til hand Hjelp i Bye og Marks fager udnævnes to Underkæmnere, og at Overkæm neren forsynes med en ny, efter de forandrede Oms stændigheder indrettet, Instrux, der tilligemed hans Udmeldelse bør confirmeres af Stiftamtmanden, liges som denne Overkamner ikke uden foregaaende Anmel delse til Stiftamtmanden og hans Samtykke bør ved Byfogden afsættes; men, naar Overfamnerens Aus svar, Oppeborseler og Forretninger efter Stiftamtmane dens Anmærkning indskrænkes til Byens egentlige publife Kasse (a), samt han desuden, som meldt, har to Underkamnere til hjelp i By- og Marksager, bør og de ham tillagte 18 d. aarlig ansees som en tilstrækkes 19 og passende Lon. Hvad det Tillæg angaaer, fom Byfogden ønsker i to Vægteres Løn (b), da kan man 3 ikke (a) Efr. Brom. 17 Jan. 1795. (b) Nemlig begge 16 d. endnu af Byens Kasse, foruden det dem (der tillige ere Byens Tienere og Bud, Arrest forvaltere, Fattigfogder og Tambour), eller rettere den, thi der var kun Een, forben Tillagte, nemitg af Byens Kasse 4 Rd., Fattigkassen 2 Mid. (siden er dem tillagt 6 Ad. 3 Mt.), af Grundkarterne 55 d., Fængsledes Opvartning, Trommeslagen og Bud ved Stifter, i Alt tilforn omtrent 64 Md.; imod Huus fra Huus at træve Judbyggernes Afgister, hvilket underkammerne forhen have giort; paa det diffe desbedre kunne opagte Byens Mark: oq (istedet for Rodemesterne paa andre Steder) Extrastatte Mandalsvæsen, Cfr. Prom. 10 Decbr. 1791. 26 Jan, ikke andet end bifalde Samme paa den af ham fores flagne og af Stiftamtmanden anbefalede Maade. 26 Jan. 5. 1. Cane. Prom. (til Amtmanden over Dronnings borg og Silkeborg samt Mariager Amt r), ang. Stævningers Forfyndelse og afhiemling i beneficerede Sager under Mulct, og hvilke Boelss eller Huusmænd fritages. (c) Gr. Han har begjert Cancelliets Resolution paa efterfela gende af By- og Herredsfoged Hjorth i Hobro opkastede. Spørgsmaale: 1) Om ikke en Mulct bor bestemmes for de Stævningsmænd, som efter Forordn. af 24de Julii 1789 vg Cancelliets Skrivelse af 17de April 1790 udnævnes til at forkynde Stævninger i beneficerede Sager, naar de ikke efter Advarsel mode ved Ketten, for at afhjemle Forkyndelsen? samt hvorledes denne Mulet skal inddrives? 2) Om Boels mænd, som have i Brug 1 Td. Hartkorn eller derunder, Skal medtages til Stævningers Fortyndelse? 3) Om Gaardmænds Enker derfor bør være befriede? Og 4) hvorledes der skal forholdes med Tilsigelse af de Gaarde, som maatte være blevne ade, eller mangle virkelige Beboere? Efter at have taget i Overveielse, og funden rigtigt hvad Amtmanden derom har yttret, meldes herved: una Enhver Stævningsmand, som efter vedkommende Dommers Tilsigelse enten ikke vil forkynde de benefia cerede Stævninger, eller ikke møde ved Retten for at afhjemle Forfyndelsen (d), bør tilkjendes at betale en Mulet af 4 Rd. til Sognets Fattige, og igjen tilhola des at forkynde saavelsom afhjemle Stevningen, der lige Mulet og saaledes fremdeles indtil han fora kynder og afhjemler den. I øvrigt bør Mulctens Inds drivelse skee ved Udpantning af Sognefogden, efter den i Forordn. under Iite Novbr. 1791 dens 4de og §. 2. 5te §. d foreskrevne Maade. Fra Stevningers For kyndelse bør de Suus: og Boelsmænd fritages, for ikke (c) See Noten c) veb Circul. 17 April 1790; ved Pr. 7 Decbr. 1799 til et enkelt Qlmt, endog for Politie-Sager, anderledes bestemt. Cfr. pr. 31 Decor. 1799. (d) Bortfaldet ved Fe. 3 Junii 1796, S. 20; eft. Prom, 1 Decor, 1798. ikke have over 1 Td. Hartkorn i Brug, da disse efter 26 Jan. Amtmandens Beretning eve nødvendige til at frembringe be Breve, som angaae Kongelig Tjeneste, og blive tile fendte Sognefogden til Beforbring. Enker, som bes §. 3. fidde Bøndergaarde, bør derimod ikke fritages fra Stævningers Forkyndelse; men, dersom de ei ville eller Eunne selv forrette Sligt, maa de leie Andre dertil, Hvilket dog ei formodes at ville ofte blive Tilfældet, efterdi de deg sædvanlig holde en Kari, sem da maa kunne bruges dertil. Skulde der, imod Formodning, S. 4. under Jurisdictionen befindes Gaarde, som ei ere bortfæftede, da bor Eieren af Samme, under den foran bestemte Mulct, ifald han skulde negte Saadant, efter Tour leie en mand til at forkynde Stævningen, waar Saadant, efter den gjorte Ligning, tilfalder bemeldte Gaard. Kongl. Resol, at Magiflratspersoner og By: 30 Jan. fogder, som herefter beskikkes, skulle, i Overs censstemmelse med Kammer Nets Ordningens (e) 3die Cap. 1ste Art., stille Caution (f), i Forhold til hvad Kongens dem betroede Oppeborseler i et Qvartal Eunne belobe. (Saasom Kongen har ladet Sig foredrage den imellem Cancelliet og Mentekammeret forte Correspondence, ang. hvad Sikkerhed for den Kongl. Kasse funde era holdes, i Henseende til dens Indkomster af Rjøbstæderne.) (g) ster af Bist Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Febr. den for Hyrekudskene sammesteds under 14de Septbr. 1767 fastsatte Cart at være trykt opslagen hos dem og i Herbergeerhusene. (h) 23 4 (e) 18 Martii 1720. (f) Paa ustemplet Papiir, Circ. 18 Jan. 1794- (g) See Prom. 25 Jan. 1794 og 13 Jan. 1798 (b) Indeholdes i Plac. 6 Febr. 1793. Confirm. 1 Febr, 1 Febr 2 Febr. Confirm. paa Mageflifte imellem Byfogden i Holstebro eg Jens Jenssen i Legaard under Maaberg Sogn, hvorefter til Sidstes Gaard og under dens Matricul skal være henlagt et Stykke Eng osten for Lægaard ved Smidie Bad, som hidtil har været til Byfoged: Embedet, og dette stedse tilhøre et Sit. Eng, som før har lagt til Lagaard, og ligger vesten for den samt næst often ind til et andet Stykke af Byfogdens Embeds Jord og Eng nær ved Holstebro, begge Magrskiftede af lige Godhed. Confiem. paa Raadmand Clone Friderik Fas stings Testamente, dat. Bergen d. 10de Novbr. 1791, hvorved han forcerer sine samtlige Bøger til evindelig Brug og Eiendom for det offentlige Bedste, og til Hensættelse paa Betlehems fan faldte Skole uns der Directionens Bestyrelse, samt hvad saavel Natura fom Ronst-Producter han maatte efterlade sig; saavels som hvad han af faste og løse Eiendele besidder, der under Directionens Bestyrelse igjennem Betlehema Sorstander udsættes paa Renter, hvilke (naar R, nyder Raaes og Brohns Stiftelser, og tre bans fattigste Paas rørende ere døde) henfalde til at forøge de til Betlebem herved givne Bøger, med Indkjeb af de Nyeste og Nyttigste, alt ligeledes under Directionens Bes Styrelse. Cane. Prom. (til Rentekammeret), ang, at Godtgjørelse til Beneficiarter for Afgang i Tiende, af indtaget Hartkorn til Skovs Opelfining, vedvarer i Laadens Aaret. (i) Felge Lovens 2-13-9 er Daadens: Naret at ansee som Vederlag for det halve af Embedets Inds femstera (i) Cft, Prom, 20 Junii 1782. komster, hvilket den Afdøde eller Forflyttede i fit første 2 Febr Embeds-Nar har mistet. Naar altsaa den Afdøde eller Forflyttede i sin Embeds: Tid har lidt Tab i fine Ind komster af Tiende for adskilligt til Skovs Opelskning indtaget Hartkorn, og Godtgjørelsen derfor er ham bes vilget, saa folger det af sig selv, at denne Godtgjørelse ogsaa maa vedvare i 17aadens aret; thi hans Enke og Arvinger, eller han selv i Tilfælde af Forflyttelse, bør have Vederlag for det, som han mistede, da han forst tiltrandte bemeldte Embede, og han mistede den Gang saa meget af Tienden for sligt Hartkorn, som efter Loven i Naadens Maret fulde tilfalde hans For mand. Men heraf folger ogsaa fremdeles, efterdi meers bemeldte Godtgjørelse skal bortfalde for Eftermændene, at Samme i Naadens Karet ei kan løbe saa heit, som den ellers beløber fra 2lar til Aar, medens nærværende Beneficiarius endnu forvalter Embedet; thi Enken og Arvingerne, eller Beneficiarius selv, om han forflyttes, nyder da ikkun saa meget af Godtgjørelsen, som fan regnes til hans Deel i Naadens Aaret af det tiendepligs tige Hartkorn, for hvilket Erstatningen er bleven bevilget. Dette har man ikke fullet undlade herved at melde i Gjensvar paa Kammerets Skrivelse af 150c Decbr. f. 2. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biff. i Fyen), 2 Febr. ang. 10 Tdr. Byg af Helnæs Sogn til Sognepræsten.

Gr. Disse svarede Sognemændene til Sognepræsten i Søn derov, medens Ben Helnæs dertil var annecteret, fordi han besørgede Gudstjenesten i Helnæs, men siden Mescr. af 6te Junii 1738 stedse til deres egen Sognepræst, indtil 1791, da en Beboer 2. A. B., og 1792, da samtlige Sognemænd vegrede sig, med mindre Saadant ved en Kongl. Befaling blev dem paelagt. Da nu bemeldte Rescr. af 6te Junii 1738 udtryffelig hjemler Sognepræsten til Helnæs denne Afa give med følgende udtryk: 5 Sognes 2 Febr, 2 Febr, "Sognepræsten for Helnæs derimod sal beholde Helnæs Sogns visse og uvisse Indkomster, tilligemed de 10 Tdr. Byg aarlig, som af Helnæs Mænd ere udlovede; saa skulde man herved anmode St. og Biff. at ville betyde Bedkommende Saadant til allers underdanigst Efterlevelse. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nyborg og Tranekjær Amter), ang. at hverken Revision eller den med Hensyn til Samme befalede Afgivt bee finde Sted, hvor myndige Arvinger stifte imellem dem selv indbyrdes, (iiden det blot er faadanne Stifter, som behandles enten af ordentlige eller overordentlige Stif tecommissarier, der ere Gjenstand for offentlig Revision og Overopsyn. Han forespurgte, om Kherre Baron L., hvis to Dottre vare umyndige ved deres Moders Død, men nu efter en senere Songl. Bevilgning ere blevne myndige under Curator, fan fritages for at udrede den ved Fd. af 13de Jan. 1792 befalede Afgivt?) 2 Febr. Conc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over Aggershuus Stift), ang. Pengetart for Inventarium ved Uefkoug Præstegaard. Gr. Sognepræsten har andraget, at efter udvisende af Kaldsbogen sammesteds, har Inventarium til Præstegaarden i umindelige Tider bestaaet af ti Kreature, nemlig fem Koer, en gl. ufkaaren Hest, tre Souer og en ung Soe, foruden sov Stkr. ubetydeligt Hunsgeraad, hvilket alt ved Sammens trædelse af Stedets Provst og to Nabopræster er i Aaret 1732 blevet austaaet til den Summa 24 No. 3 Ort 4 ß., som derefter af Præst efter Præst ere blevne betalte. Men, da han befrugter, at hans Boe i den Anledning kunde koma me til at tabe, ved at blive paalagt at tilsvare Inventarium, har han anholdt om Approbation paa foranforte Pengez Ansættelse. Da nu Cancelliet, efter de oplyste Omstændig heder, finder, at det Ansagte vil tjene til at forhindre Dis sputer imellem Bedkommende; saa ineldes herved, At det, i Henseende til Inventariumet for Urskoug Præstekald, kan forblive ved den Pengetapt, som i las 1732 er bleven sat paa Samme Canc Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Trondhjem), 2. Febr. ang. Handel med Skind af Bundtmager Georg Tripmacher i Trondhjem. Gr. Han har anholdt om Tilladelse at indtjobe, og til inden- og udenrigske Steder at afsende alle Sorter raae og uberedte Skindvare, uden at de handlende maae være beretti gede til deri at giøre ham Hinder. Da Trondhjem har en stor Mængde Skind, som ei der kan forarbeides, og det til alle Tider er meget fordeelagtigt og nyttigt for det Almindelige, at Landets raae Materier paa bedste Maade blive anbragte, og især at de hos os selv kunne blive forarbeidede, men Concurrence af flere, som handle dermed, unegtelig befordrer dette; Saa fan der ikke være eget imod, at Bundtmager G. Tripmacher herefter, som tilforn, indkjøber de race Skind, han kan erholde, og afsætter dem overalt i Hans Majestærs Niger og Lande, hvorved Kisbmændene dog ikke hindres fra, lige saavel som han at drive Hans del med disse Bare. bond tal Rescr. (til Landmilice: Sessionen i det nordre 8 Febr Jydske District), ang. Sessions-Stederne for Dette District. (k) Gr. Ved Ordre af 17de Julii, 1789 til de Deputerede udi Extra Sessionen er dem paalagt at fastsætte de aarlige Sessione Steder for Fremtiden, samt bestemme, hvilke Lagder der skulle henhøre til ethvert af dem; og nu er Kongen Felge heraf bleven foredraget den i saa Henseende forfattede plan, tilligemed Extra-Sessionens Deputeredes gjorte Fo restilling, hvori de vttre, at det vilde medføre megen Vane felighed fra alle Sider, naar Sessionerne skal holdes i en derbyerne, hvor neppe findes et saa stort Værelse, som til Sessionens Forretninger er fornedent, og hvor den ferfamlede Almue ei vel kan forskaffes forneden Ophold, eller Sesa fionens Deputerede og dertil Henhørende Quarteer; men at diffe Benderbyer alligevel maatte vælges, fordi kjøbstæderne i detre District ei ligge hinanden saa nær, at den 2ide §. i Fd. af 20de Junii 1788 (hvorefter ingen af Folkene max Have længere Bei til Sessionen end to Mile) blev opfyldt naar disse bleve valgte til Sessions-Steder. En (k) Henseende til endeel flere Districter kan sees Note ved S. 4 af Negler 9 Febr. 1793. 8. Febr. 8 Febr. En Undtagelse i Forordningens Bydende maa i Hene seende til Landmilice Sessionsstederne for det nordre Sydske District finde Sted, og disse skulle. i Overeenss stemmelse med det tillige gjorte Forslag, for Fremtiden være: 1) for Holds Amt i Viborg; 2) Stivehuus Amt i Stive; 3) Dueholms Amt i Nokiobing; 4) Brum Amt i Zisted; 5) Vestervig Amt i Tisted; 6) Aastrup, Wal- Borghuus, Borglum og Scilstrup Anter; i Hjøring for Horns, Venneberg og Børglum Herreder; i Aalborg for Jerslef, Kjær, Hvetbe, Kleffum og Hellum Her reder; i Løgstøer for Øster og Vester Hanherreder; { Hobro for Hindsted Herred; og i Nibe for Aars eg Slet Herreder. (1) Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. en Catechet ved vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, samt hans Lon og Tavle. (m) Gr. Kirkens Sognepræst, Stiftsprovst B., har andraget, at den fattige Almues Mængde der i Sognet skal være me get betydelig, hvortil bidrager saavel Sognets Beliggenhed, fom at Samme var det første, der blev forsynet med en Ar beidsanstalt, saa at den fattige Ungdoms Antal efterhaanden skal være bleven saa forøget, at det herefter bliver Sognepræsterne ved denne Kirte, til hvilke Bernene fra Sognets tre Fattigstoler, naar de skulle forberedes til Confirmas tion, alene henvises, heel vanskeligt, om ikke umueligt at Funne tilbørligen besorge Undervisningen; samt at det skal falde vanskeligt at erholde duelige Subjecter til at forrette de forskjellige Prædikener, som holdes pua de Seanedage om Ugen, da de, som dertil ere oplagte, ikke letteligen lade sig overtale til et Arbeide, som næsten fræver deres ganske Tid; ligesom og, at tre faadanne Prædikeners Holdelse om Ugen skal paaligge Supplicanten, hvortil hans øvrige Em bedsforretninger ikke skal levne ham Tid; saavelsom og, at det skal tilfalde ham i Tour med sine Medlærere ved Kirken at catechisere hver tredie Tirsdag for Sognets Fattigskoles Born, men at denne Pligts Opfyldelse skal være ham saq meget mindre mulig, som han hveranden Zirsdag maa paa samme (1) Amternes eg Districtets forandrede Benævnelse sees t Plac. 21 Junii 1794 og Canc. Pr. 31 Martii 1795. ( (m) Cove mentolgende 440 Cane, 24, 31 famme Tid bivaane Sognets Pleiecommission (n): derhos ha 8 Febr. ver han anholder om, at der ved denne Kirke maatte blive ansat en Catechet, ligesom ved adskillige andre af Stadens Hovedkirker, samt at med den befkittende Catechets øvrige Embedsforretninger tillige maatte forenes de forskiellige Ugeprædikeners Holdelse, snavelsom hver tredie Tirsdags Cates chisation. Thi anordnes, At der paa samme Wande, som ved de andre Kirfer i Kjobenhavn, skal bestikkes en ordentlig Catechet ver vor Frue Kirke, som i Ale skal forholde sig efter Ins frupionen for Catecheterne af 28de April 1736 (0); og at denne, til bestandig Regel for Fremtiden, sal nude ubi aarlig Lon of Sognepræsten 50 Sid, cg 50 Rd. af Frue Kirkes Midler; samt at en Tavle, til fordeel for ham, maa der i Kirken under Prædiken embercs paa de Dage i Ugen, naar Tavlebæring finder Sted. Canc. Prom. (til Khavns Universitet), No 9 Febr. tits om Nestforestaaende. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice: Sesfios 9 Febr. nerne, districtsviis, i Danmark), hvorved For holdsregler, som af hele Sessions Deputa tionen i Almindelighed samt Krigs og Landcommiss sarierne i Særdeleshed skal iagttages i Henseende til Formen af deres Fremgangsmaade (P), fremsendes, for at tjene til Efterretning og Efterlevelse i paukommente Tilfælde, (hvilke ere anseete nødvendigt at fastsætte, for at bevirke Gensformighed i Bestyrelsen, da Extra-Sessionen i de Danske Provincer nu er tilendebragt, og de sædvanlige Landmilice:Sessioner igjen bestyre udskrivningen.) Regler, (n) Er ophert; see den under 31 Maji 1799 approberede Plan, S. 68. (o) See tillige Rescr. 9 Maji 1736 med Note, 17 Maji 1791 S. 6, og 16 Martit 1798. (p) Staae her næstester. 9 Febr. §. I. 2 Febr da do e Segler, for hvad der fornemmeligen ved Ses sionerne i Henseende til Formen af deres Freme gangsmande bor tagttages. (9) Hver Krigs- og Landcommissair skal holde følgende Protocoller: a) en Sessions-Protocol pagineret, igjen nemtruffen, forseglet og underskreven af hele Sessions- Deputationen. Herudi indføres alt det, som ved Sess fionen forefalder i Henseende til udskrivningen og Rjendelser, som gives paa Stedet (r).-17ota. Skulde, ved Stemmernes Samling, disse ei være lige naar en Sessions Nesolution gives, bor alligevel den Overstemmedes Grunde indføres i Sessions Protocollen (s). b) En Cassationer og dygtigheds Protocol pagineret, igjennemtrukten, forseglet og underskrevrn af hele Ses fions Deputationen, bestaaende af folgende Rubriker: Amt. Lagd. Love= No. Karlens Navn. | Fodested. Casations Aarsag. Herubi indføres alle virkelig udi Krigstjenesten staaende, eller endnu ikke udskrevne Reserver, som paa hvert Sess fionssted af Regiments. og Districts-Chirurgerne fjen des cassable. Og fal disse samtlige underskrive Proros collen bver Dag Sessionen endes, paa det, om enten firar eller Tiden nogen Tvivl maatte haves imod en cafferet Karls Uduelighed, Sessionen, til sin Retfærdig gjørelse, kan indsende sig Karl til det chirurgiske Acas demies nærmere Underswgelse, alt paa Regiments: og Districts: Chirurgernes Befoftning, tfald Karlen der maatte kjendes tjenstdygtig (t). Nota. Ved hver Session - (4) Eft. Prom. 9 Martii 1793, Circ. 4 April 1795 (2 Stfr.), og Forhoidsregler 19 Jan. 1799. (r) See Circul. 22 Juli 1797 og 29 Septbr. 1798. (s) Cfr. Circul. og Prom. 5 og 12 Maji 1792. (1) See Prom. og Rescr. 28 Jan. 1792 og 14 Junii 1793, 9. 1, med Note. ansmiss Session skal disse Amts: og Districts Chirurger paa: 9 Febr. mindes om, at de paa forestaaende Maade staae til An svar for deres Forretninger. c) En Protocol over Afgangen iblandt det gevordene og National Mandskaber. Herudi indføres, efter hver Session, regiments: og afdelingsviis alle de, som fra den ene Session til den anden i det hele District ere afgangne, da slig samles Efterretning er særdeles nyttig og nødvendig. d) En Protocol af følgende Rubriker paa Protocollens vena fire Side: Amt. Lægd. Bebes Karlens No. Ravn. adested. Regiment. Afdeling. o. Herudi anføres, imellem Sessionerne, de tilfældige Forandringer 1) ved Dødsfald, 2) Udløsning efter Collegial-Resolution, eg 3) de, efter Regiments Samlin gerne, samtlig anmeldte cessable Tationale. Paa Protocollens høite Side eller Blab tegnes Afgangsaara fagerne. -17ota 1) Hver Gang, efter Amtmandens Bekjendegjørelse, en Afgang betegnes i denne Protocol, tilføres tillige, under den afgaaende Mands Navn den Mands Navn med mere, som af Amtmanden ad inte. rim er indsat i det vacante No., paa det denne forinden næste Session fan indstævnes, for at modtage fit Enrollerings Beviis. Tota 2) Steer Afgangen efter Collegial-Resolution og den Afganende skal have feeds- eller Gripas, vedtegnes at han indstævnes til næste Session. Ubi benge Tilfælde skal ved Sessionen efter denne Protocol fece Bedtegning i Lægdsmandens Rulle, fiden Samme aleene paa denne Maate kan blive ligely denbe med Amtmandens og Krigs og Landcommissairens Kuller. Alle de som imellem Sessionerne i denne Protocol indføres, fal dernest, for saavibe diffe behøve at mode, ved en navnlig Lifte til Amtmændene indfal des at mode for Soraars Sessionen. Oral Brigs: og §. 2. gert m Land: 9 Febr. Landcommissairen skal, saasnart Regiments:Distric terne ere inddeelte, forfærdige: a) en hovedrulle over Hver Regiments nationale Mandskab, bestaaende af følgende Rubrifer: Deaiment. Afdes No. ting. Amt. Læge. Lebe: Wo Starlens under, Hets Enrulles Vedregs ringss ning. gam: ny. Navn. edes ar. de. Har. | sted. saaledes at fire Mand krives paa hvert halve Ark paa det slig Hovedrulle, med Afs og Tilgang, nogle Aar kan vedligeholdes. En ligelydende Hovedrulle skal han tilstille hver Regimentschef og hver Amtmand, for saavidt Amterne høre til Regimentsdistricterne (u), hvilke Ruller siden med Af og Tilgang paa begge Ste der vedligeholdes. 1) Krigs: og Landcommissairent skal holde separat Hovedruller over hvert Regiment, som hidtil har faaet leveret Rekruter af Districtet og over de Siegimenter, som efter bags modtage Rekruter, bestaaende af folgende Rubrikerobero. | Recrucens Hvert Nars Regis mit. Bagd. nam Sal: No. ment. I 211 En Bedr bois rulles For der. de princes tegs Mar. ning. mel. ny. Navn. des lar. fted. Udi Bedtegningsrubriken indføres, paa hvor mange Aar Karlen er afgivet til Regimentet. Over de gevotbene Rekruter, hvilke ere afgivne til Regimenterne paa mindre end otte Aars fulde Tjenestetid, skal rigs: og Landcommissairen desuden holde c) en Recrut Ho vedrulle for samtlige Regimenter, indrettet paa samme Maade som Næstforestaaende, kun med den Forskjel, at dens første Rubrike istedet for hvert Aars Hovedtal, forandres til Afgangs-2aret fra Regimentet. Kort forinden Sessionen undersøges, hvilke Recruter samme Uar skal afgaae fra Regimenterne, for igjen at anven dm Des (u) See og Circul. 23 Julii 1796 samt Dits og Forholdsregler 19 Jan. 1799 S. 6. bes til anden National: Tjeneste paa de tilbagestaaende Tje 9 Febr nesteaar, og disse indkaldes til den Ende at møde for Sessionen ved den under No. 1 Litr. d anførte navnlige Lifte. - 27ota. Af de under Litr. b benævnte Recrut:Hovedruller skal Krigs: og Landcommiffairen, ligesom ved Litr. a bestemt er, meddele vedkom mende Regimentschefer og Amtmænd Gjenparter, hvilke af dem da ligeledes vedligeholdes. - Alle hidtil §. 3. under No. 1 og 2 benævnte Protocoller og Hoved. vuller saavelsom Extrafessionens Lægdsruller meda bringer Krigs og Landcommissairen til Sessionen, paa det alle muelige Oplysninger ved forefaldende Leiligheber paa Stedet kan haves. - Forinden Sessio: §. 4. nen om Foraaret begynder, skal Brigs- og Landcom misfairen forfatte a) en bestemt Afgangsliste over det Mandskab udi hele Districtet, som for erspireret Tjenestetid samme Aar iblandt de Nationale skal afgaae; og for med fuldkommen Vished at kunne forfærdige denne, skal han b) vedligeholde en Enrulleringsliste, regis ments og afdelingsviis indrettet, saaledes: at under hvert Enrullerings Uar anføres Afdelings No., som famme Nar er ansat ved Regimentet, f. Er. Regiment 1792 1785 1786 1787 1788 1789 1790 1791 1ste Afveling 4. 16. 20 5 37 6.24 7. 40j S. 54j 9 12 10. 66111.15 96 zden Afdeling 20 25 376. 24120. 76154 69 21.45 19. 51 27.42 34 46 57 - Efter Afgangslisten Litr. a udstades e) Afskeder for det afgaaende Mandskab, paa det dette Arbeide kan være fremmet forinden Sessions Samlingen, hvor da udi diffe Afskeder Karlens Aftegninger indføres. naar han moder med Lægdet, og, efter de øvrige Deputeredes Mebunderskrivt, gives til Bedkommende. (v) Tota. Hver Gang en Karl modtager Pas ved Sessionen til føres (v) Efr. Prom. 30 Martii 1793. VI. Deel 70e Bind. € - Febr. føres Sligt samtlige Lægdsruller paa den herefter bes stemmende Maade. - d) Efter den under Litr. a bes nævnte bestemte Afgang, hvortil endnu efter de fores gaaende Naringer beregnes 1) Afgang til Gaardfæste, 2) Cassation efter Regimenternes Anmeldelfe, 3) Det Tal gevorbene Recruter, som af Districtet skal leveres, og 4) Reserve af alle Slags, fom bør være i Behold, sg hvoraf Amtmændene imellem Sessionen udskrive ad interim (x) gjor Brigs, eg Landcommissairen en Balance over der Hovedtal, som ved Sessionen skal udskrives, og bringer derved i Anslag: at Nogle af udskrivnings Alderen kan ventes ansat, fom gamle Gaardmænds eller gaardbrugende Enkers Sonner (y), samt at Nogle efter Extra Sessionen fan være blevne utjenstbygtige; - og fgjennemgaaer til den Ende sine Lagdsruller, tegner sig først alle dieferver med 20 Aars Alder, dernæst de med 21 Mar, og saa frems deles opad, indtil han rundelig har det Tal, som til Udskrivningen behøves; forfærdiger derefter Tilgangs lister in blanco med Tal-No. over hvert Slags Kriges folk, som skal udskrives saavel til virkelige som til Reserver, og indfører derudi ved Sessionen det Mand- Fab, som paa anbefalet Maade udskrives. - e) Udi de forinden Sessionen udstadende Sessions Placater stal Krigs og Landcommissairen navnlig indfalde Sognene eller Lagderne saaledes: at de Sessionsstes det (2) nærmest beliggende Sogne Sessionsdagen mede først og sidst og den langfifraliggende i Mellemtiden, fordi (x) Efr. Prom. 8 Sept. 1792, 21 Febr. og Circul. (S. 14) 4 April 1795, 6 Mait 1797.b (y) See Circul. 21 Maji 1796 og 22 Julii 1797. (z) See Forordu. 20 Junit 1788, S. 21, hvori er gjort undtagelser eller Forandringer ved Neser. 8 Febr. og Pr. 27 Juli 1793, 24 Jan., 24 Octobr., 7 Novbr. og 12 Decor. 1795, 6 Febr, og 12 Martii 1796, 28 Jan. 1797 vg 24 Martii 1798. fordi disse behøve meest Tid for at gaae til og fra Ses 9 Febr. fionen; og inddeles Dagens Urbeide i saa mange Timer, at Folket ved Dagens Lys kan naae til deres hjem. Folge Kongelig Resol. af 24de Aug. f. A. (a) inds faldes speciel: 1) De, som efter Alderen af Krigs, og Landcommissairen ere bestemte til udskrivningen; 2) de af 18 og 19 Aars Alder for at maales, paa det Krigs- og Landcommissairen med fornøden Vished neste Aar kan gjøre en ny udskrivnings. Balance; og 3) Alle, som paa en eller anden Maade maatte have Toget at andrage for Sessionen, eller formene sig at have Net til at gaae ud af Rullen. - Nota. I Henseende til de under 1 og 2 Omtalte bemærkes i Sess fions: Placaten: at de, som ikke møde efter Indkaldelsen, udskrives fortrinlig for Udeblivelse. Til den Ende maa Sessions Placaten udstedes saa betids, at de med Amtmandspasse Fraværende kunne indkaldes ved Cautionisterne. - Med Klokkeslettet 8 om More §. 5- genen begynder Sessionen, til hvilken Tid samtlige Sessions Deputerede skal være forsamlede. og Landcommissairen tilkjendegiver de Tilstedeværende, at Sessionen begynder, og oplæser Sessions. Protocollens Introitus, hvorudi stedse benævnes Regiments. districtet, for hvilket Sessionen holdes, og hvilke Dea puterede personlig ere tilstæde. Dernæst foretages de Krigss til Klokken & om Morgenen indstævnede første Sogne eller Lægder, og undersøges: a) Efter Vedtegning ude Lægbsvullen, om de som Gaardmænd ansatte endnu ere ved Gaardene, og om de, som gamle Gaarde mænds eller gaardebrugende Enkers Sonner, for Ud. strivningen Befriede endnu virkelig tjene hos deres Forældre; ved hvilken Leilighed Sessionen stedse stal fordre det unge Mandskabs og Lægdemandens samt € 2 Sognes (a) See Prom. 8 Septbr. 1793. 9 Febr. Sognefogdens Forklaring, om det saaledes forholder sig i Sandhed. De, som da ved denne Undersøgelse findes pligtige til at gaae ind i Krigetjenesten, noteres strap paa de under No. 4 Litr. d bestemte Udskrivningslister; Udskrivningens Resolution indføres i Sessions Protokollen, og udskrivningen selv anføres udi samtlige Ruller. Tota. Disse faae, ved denne og hver anden Leilighed, stedse lige Tilførsel, som af Krigs: og Landcommissairen dicteres; og bor Annotationerne i Lægdsmandens Rulle føres af største Lodseier eller dennes Fuldmægtig; ligesom ogsaa disse Sidftbenævnte til den Ende stal have Sade ved Sessionsbordet. b) Fremkaldes det af Regimenterne anmeldte cassable Mandskab, for at visiteres af Regiments: cg Di stricts:Chirurgerne, efter hvis Rapport deres Tjenst dygtighed paakjendes af Sessionen (b). c) ubtages det unge Mandskab, som i Folge Udskrivnings Balan cen ere bestemte til Udskrivning, hvilke samtlige af Regiments, og Districts-Chirurgerne paa det noieste visiteres, efter den ved Extra Sessionen brugte Maade. De iblandt diffe, som angives for utjenstdygtige, skal i Følge Forordningens 23de §. paa ny undersøges af Krigs og Landcommissairen, for saavidt Feilene ere viensynlige, og Samtliges Dygtighed paakjendes af Sessionen. Kjendes en Karl for utjenstdygtig, skal Regiments: og Districts. Chirurgernes Rapport uns der deres Hænder indføres i Casfations Protokollen No. 1 Litr. b (c), og Krigs: og Lanecommissairen notere de Caffeertes Tal paa det han stedse kan have Wished i Henseende til Udskrivnings Balancen. Naar der af det sidste til udskrivning bestemte Aar efter ud: Frivnings Balancen bliver Overskud, skal de af dette Aar (b) See Noten til forestaaende S, 1 b. (c) See famme Note. - Har til Udskrivning Bestemte blive tilstede, indtil samts 9 Febr. lige Sogne ere erpedeerte, for paa den under 24de Augusti f. A. (d) allern. anbefalede Maade at træffe Lod om, hvilke af dem der skal indrulleres til Krigstje. nesten. De derimod, som efter deres Alder fortrinlts gen bør udskrives uden Lodkastning, tages ftrar ised. Deres Bestemmelse efter Maal og Legemsbygning anfø res udi samtlige Lagdsruller, og deres Anvendelse tegs nes tillige udi de under No. 4 Litr. d omtalte Tile gangslister. d) Alt Mandskab af 18 og 19 Aars Alder indstævnes for Sessionen, og maales, hvorefter deres Maal indføres i samtlige Ruller (e). e) Land: og Krigscommissairen undersøger, om enten nye Lægdsmænd ere indsatte, eller største Lodseier har skiftet forvalter i det sidste Tidsrum imellem Sess fionerne, i hvilket fald diffe instrueres af ham paa den ved Extra Sessionen indførte Maade. 17ota. De imellem Sesfionerne indsættende Lægdsmænd skal, forinden de tiltræde Lægdsmandskaber, instrueres af Amtmanden i Henseende til deres Embedsforretnin ger (f). Endelig tilspørger Sessionen: om af de tilstedeværende Sogne Nogen haver videre at andrage? - Hvorefter disse Sogne træde af, og de til naste Time indstævnede Sogne foretages og erpederes paa samme Waade; og saaledes fremdeles, indtil samtlige Sogne have været for Sessionen." - 27ota. Ubi be Districter, hvor endnu nogen af de ved Ertro Sessio nen udskrevne Reserver ere tilovers, skal disse uforans dret anvendes efter Extra-Sessionens Bestemmelse, uden i det ene Tilfælde, at Gedserne maatte begjere en til andet Brug bestemt Reserve til Landrytter eller Land € 3 bragon, (d) See Prom. 8 Sept. 1792 (e) See Circul. 19 Aug. 1797. () See Circul. 23 Febr. 1793. 579.00 9 Febr. dragon, hvilket i saa Fald kan bevilges, da Sessionen fortrinlig skal holde over, at Seste Udrederne faae dem bekjendte og tilforladelige folk til at ride deres Heste. Dog bør de ei dertil vælge Folk, som efter Maal og Legemsdannelse skal ansættes ved begge §. 6. Garder. - Strax efter at Sessionen i hele Districs tet er tilendebragt, fal Krigs og Landcommissais ren a) sende Af: oy Tilgangslister til Regimentscheferne og til 2mtmændene, for faavidt Enhvers District og Amter angaaer, over den hele Forandring, som i det løbende Sessions or har havt Steb iblands De leverede gevorbene Rekenter og det nationale Mandskab, med Amt, Lagb, Lobe-No., Afdeling og No., Karlens Navn, Fødested og Afgangs:Aarsag; og paa Arkets anden Side i lige Linie med Amt, Lægd og Løbe No., den Karls Navn og Fødested, som igjen er indsat i den Afganendes Sted, paa det samtlige Hovedruller derved kan bringes og underholdes i vedbørlig Rigtighed og Overeensstemmelse, saa og paa det at Ubbetalingen af be aarlige Belønningspenge, uden videre Deeltagelse fra Rrigs og Landcommissairens Side, fan ffee efter Amtmandenis Hovedruller (g). Sed diffe Af og Tilgangslister skal til 2mtmændene. b) folge en Liste med Amts, Lagds, og Lobe-No. ovre alle de Reserver, som ved Sessionen ere udtagne til Interims Besættelse, faaletes indrettet, at hvert Slags Udskrevne føres samlet for fig; eg endelig skal c) der ved følge til Amtmændene Enrulleringsbeviser for det paa Tilgangen anforte Mandskab, for derfra videre at vorde uddeelt til Bebkommende, som derved have et sikkert Beviis, at de ere berettigede til at modtage de 5 Rd. Belønnings og Marschpenge (h); de udi disse Enrul (g) See Circ. 8 Maji 1790 og 30 Martii 1793 med Noter. (b) Cfr. Circul. 19 Febr. og 16 Martii 1793, Enrulleringsbeviser manglende Aftegninger tilføres 9 Febr. ved Folkenes første Mode ved Regimenterne. Samtlige Sessions: Deputerede skal noie vaage over, §. 7. at Sessionsforretningerne fremmes paa forestaaende Maade, faalænge denne Bestemmelse ci ved nye Befas linger forandres (i). Og bliver Enhver for sig pligtig strax at andrage for det Collegium, hvorunder han forterer, naar Afvigelse derfra maatte fee. Cane. Prom. (til samtlige Directeurer for 9 Febr. Tugthusene i Danmark og Norge), ang. i deu fædvanlige til Cancelliet indsendende Fortegnelse over de i Tugthuset satte Arrestantere herefter at indføre en ny Rubrique, der indeholder Oplysning em, efter hvilken Rets:Dom, eller hvilken Øvrighedss Approbation paa under Retedem Arrestanten er subfat. (For at kunne erholde al mulig Underretning augaaende disse Arrestantere.) (k) Canc. Prom. (til Baisenhuus:Directionen), ang. at 9 Febr. den ugentlige Gudstjeneste i Fasten man i Vaisenbuns -Kirken (1) herefter begynde Kl. 10, istedet for R. 9, (fom mere bequem). (Efter præstens Ansøgning.) Cane. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. 9 Febr. Hvilke Skatter og Boder, der ikke forstaaes ander det imod Udlæg 2c. hes Oppebørselsbetjente existerende Forbud. Gr. J Anledning af, at Forordu. af ode Junii 1696 og 18de Martii 1720 (m) forbyde, at ingen Forretning, ud- €4 (1) See næstforestaaende Prom. af 9 Febr. 1793. (k) Var vel og gaaet til Commandanterne, saavidt Fæsts nings Slaver angaaer; cfr. Nesol, 18 Junii 1790 mee Note. (1) Den afbrændte 1795. (m) Efr. tillige Forordn. 10 Decbr. 1790, 08 30 Jan. 1793 J. 49 9 Febr. læg, eller Indførsel maa af Rettens Betiente foretages eller free hos Nogen, fom oppebærer Kongl. Jutrader, forinden de Kongl. Fordringer ere fyldestgjorte, eller Mesolution desangaaende igjennem vedk. Collegium er indhentet, foreverger Bufoged Siorth i hebro: om der under dette Forbud bar forstaacs Kongl. og publique Skatter, domte eller ifaldne Justitskaffe, Fattiges, Politie eller andre Slags Bøder og Strafpenge, faasom for Vedtægter i Byerne til Ordens Vedligeholdeise, deres Overtrædelie :c.? Eller om ikke flige Kongl. og publiqve Fordringer derfra burde være unddragne, og derfore skee prompte Erecution og Udpantning nden Ophold, Indberetning eller eppebiende Resolution gjen nem vedkommende Collegium? 9 Febr. §. I. §. 2. Ved dette Forbud bør ikke forstaaes Kongl. ng pub lique Skatter, dømte eller ifaldne Justitskaffes, Fate tiges, Politie eller andre Slags Beder og Strafs penge m. v. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuus Stift), hvorved approberes den for Tonsberg By under 12te Octobr. 1791 bestemte, og under 2008 1. M. af Stiftet approberede Skyds Indretning. Alle til denne By ankommende fremmede Reisende eller udenbyes folk, som derfra til noget andet red vil have Befordring med Skydsheste fer sig, sit Tei eller fine Tjenere. Fal derom henvende sig til Øle Larsen Stangeby, som den Eneste der i Byen blis ver berettiget til at forskaffe Sfyes for Betaling. Benævnte O. Stangeby bliver pligtig at forffaffe En hver Skydsheste for den herefter fastsatte Betaling, som Samme hos ham maatte forlange, og det, hvad enten den, der forlanger Samme, er en Fremmed, eller §. 3. hører hjemme i Byen. Maar ikkun een eller to Heste forlanges, og der ikke forhen samme Dag saa mange ere ubgaaede, ber Hestene anskaffes en Time efter Tilsigele sen; men i andet Fald maa Tilfigelsen fkce 2 à 3 Tie mer for Hestene behøves. Og da det i de fleste Tile fælde er muelig forud at bestemme Tiden til sin Reise, saa maa den Reisende, for at forekomme Disputer i besne - denne Deel, saa meget som mueligt være betænkt paa, 9 Febr. i betimelig tid at lade tilsige, hvad Heste han behøver. Naar Hestene saaledes i rette Tid ere forlangte, bør §. 4. de til den bestemte Tid være tilstæde, under Straf. for den, som Skylden findes hos, af 8 Sfl. for Hver Time, som en Hest udebliver over Tiden, hvilke Penge tilfalder Stedets Fattige. Den Reisende maa §. 5. ikke opholde den Skydsende, efter at han med sin Hest er kommen tilstede, mere end een Time i det heieste; bliver han længere opholdt, bor ham derfor betales 8 kl. for hver Time (den berørte første Time uberegner), som den Reisen.de bør erlægge for Afreisen fra Stedet. Ingen skal ved denne Indretning hindres §. 6. i at betjene sig af egne hefte; ei heller kan det for. menes Nogen at bottlaane fin Best til hvem han vil: men, skulde Skydsfkafferen have grundet Mis. tanke om, at Mogen, under Navn af Laan, lod sin Het gaae i Skyds for Betaling, maa han Sandant anmelde for Byfogden, som skal undersøge Sagen, og, naar det befindes at være feet, mulctere Hestens Eier paa 1 Rd. til Fattigkassen. Saa mange af Byens §. 7. Indvaanere, som holde heste, og agte at lade Samme bruges til Reisendes Befordring, skulle derom melde fig bes Skydeskafferen O. Stangeby, og hos ham lade sine Navne antegne, da han siden hos disse Perso ner tilsiger hvad Heste, som til Skydsen behoves, og ban ei felv kan forskaffe. Og man denne Tilsigning free i behørig Orden efter den imellem ham og dem familig treffende Forening, saaledes at Ingen derved forurettes, men Enhver faaer den Skyde, som ham ef ter Touren tilkommer. Dog skal det ikke være at an see som noget Indgreb i disse Personers Rettigheder, at Skydsskafferen selv besorger saa megen Skyds, som han kan afstedkomme med egne hefte. Samtlige §. 8. Byens € 5 9 Febr. Byens Judvaanere fan efter Behag betjene sig entert af denne Indretning til deres Reiser, eller og leie Skyds af omboende Bønder og ubenbyes Foif; men af indenbyes boende folk maa de ei leie Skyds, uden den, som meldt, hos Skydsfafferen er requireret, og af ham tilsagt i den Orden, som foregaaende Post ommelder. Saalenge tydsfafferen fan med fine egue Hefte befordre den Reisende, betales ham Intet i Tilfigningspenge, men for enhver hest, han anskaffer i etyds, og som ikke tilhører ham selv, betales ham §. 10. Zilsigning 4 Skilling. §. 9. De Beste, son (Eal kunne Henbere under Skydsen, maa være saa forsvarlige, saa at den Reisende ingen grundet Aarsag har til ders over at beklage fig; og, om Mogen med en uforsvarlig Heft til Skyds bliver forsynet, fan Skydsskafferen vente sig derfor at blive tiltalt og straffet, da det blie ver hans Pligt at paasee, at de til Skydsen antagne Heste ere forsvarlige, og have de fornødne Kræfter.. §. II. De Skydsskifte Steder, til hvilke dette saaledes her indrettede Skyds. Selskab haver at befordre den Seis sende, ere følgende: a) til Sorbye i Stee Sogn 1 Miil; b) til Valle i Ramnes Segn 14 Miil; c) til Solerød i Undrumsdals Anney 1 Mitt; d) til Kjær i Borre Sogn I Miil; e) til Aarsesund eller til Gelvigen paa Nettersen, hver I Mill; og f) til Bogen i Stoffe Sogn, naar Ssen fan fjøres, I Miil. Skiftestedet Fyldpaa i Sem Sogn, som er 2 Miil fra Byen, nyder Ingen Befordring uden den, som der paa Stedet maatte have at forrette, og for den Gang ei agter at reise længere, men Skydsen vedbliver til §. 13. næste Stifte Solerød eller Valle. Ligeledes forbliver det med Skyds til Skifteftedet Notterse, der og fra ligger Mill, og hvorhen Ingen befordres uden §. 14. den, som der vil opholde sig. Naar Nogen efter den §. 12. Til De i de næst foregaaende to Poster gjorte Bestemmelse skal 9 Febr. befordres til Fyldpaa eller Notterse, ligesom til Kongss uden derfor at ayde opholdes han længere, han derover bier, 4 eeg, Valls Saltverk eller andre Steder af saa fort Distance, da betales for hver Hest 8 Sfl. over ben sædvanlige Tart; men, om hesten forlanges og bruges baade frem og tilbage, da forholdes bermed, som herefter findes anført. Foruden de nu benævnte Steder §. 15. skal Skydsfkafferen og forstaffe Hefte til ethvert andet omliggende Sted, hvorhen Samme forlanges; og, on han ved saadan Leilighed sydser baade frem og tilbage, da betales ham for Tilbageveien halv saa meget, som han i Følge efterstaaende Tart for Udveien tilkom i Betaling. I dette sidste tilfælde bør den Skydsende §. 16. bie efter den Reisende en Time, nogen særskilt Betaling; men, da betales ham for hver Time, Skl. for hver Hest. Dog skal den Skydsende ei tvins ges, mod sin Villie at opholde sig længere end den først ommeldte ene Time. Skydskafferen og de øvrige til §. 17. Skydsen henhørende Personer maa være betenkte paa, altid at kunne anskaffe hvad Redskaber, som til Befordringen maatte ernodiges af Saler, med eller uden Traktouge, Sadel og Bidsel, Kjærrer og læder med behørige Reeb, samt, om mueligt, Spideftæder med Saler, og Cariol med Sale, alt for saadan Betaling, som herefter findes ansat. Til Betaling for denne §. 1 §. saaledes bestemte Skyds nyder Skytsskafferen, eller den, som i hans Sted besorger Skydsen, for hver Hest pr. Miil Aaret igjennem 32 6., men for en Hest, der sættes for Cariol eller Kjærre, betales 40 ß. Milen, dog ikkun for den Hest der bærer; thi om flere Heste bruges til at spændes ved siden, eller foran, da beta les disse med 32 ß. Milen. Herforuden nyder Skydes §. 19 Betaling for hvad Bjøre. Cafferen eller den Skydsende Betali 99. Febr, og Ridetsi han anskaffer til Brug, saaledes: for en Sale, med eller uden Traktouge, pr. Miil 2 B.; §. 20. §. 21. Will 4 B.; for il 4 6; for en for en Spidéslæde for en Sadel og Bidsel pr. Kjærre med Sale og Neeb pr. Slade med Dito pr. Miil 4 B.; med Sale, naar den kan skaffes, pr. Miil 6 s.; for en Cariol med Sale, paa samme Vilkaar, pr. Will 8 §. En dobbelt Cariol, Gvori sidde to Perso ner, skal befordres med to Hefte, ligesaavel som en enfelt Cariol, naar der paa den staaer en ster Koffert. Sfulde nogen udenbyes Mand eller Reisende behove Befordring fra Byen for store Læs, bestaaende af Pakkister, Tondegods, eller andet deslige, som ikke til et almindeligt Bagagelas kan være at henregne, da maae han derom, med Skydsfareren accordere; og, on de ikke herom kan forenes, maa han lade Samme bes §. 22. fordre af hvem han dertil fan formaae. Indenbyes boende Folk, som vil have noget Læs hensendt til noget andet Steb, maa dertil betjene sig af hvad Bea fordring de beqvemmeligst kan erholde, enten ved Heste fra Byen eller Landet. 12 Febr. Canc. Prom. (til Geheimeraaderne Greve J. G. Moltke og Præsident C. v. Brandt), ang. at til Revisionscontoirene foares ogsaa af Stervboer efter fattige Gaard og Buusbeboere paa Lander. Gr. Geheimeraaberne (n) have forlangt Cancelliets Bes stemmelse, om i bemeldte Stervboer ogsaa den Afgivt af pro C., som ved Forordn. af 13de Jan. f. A. er befalet at fvares af Fallitboers Formue, fovend Creditorene kunne bekomme Noget, skal erlægges, hvilket ikke af dem formodes, da det, der skulde affortes Creditorene, ikkun vilde foroge Enkemandens Gjeld, og foraarsage, at denne blev faa meget mere bortskyldig. J Gjensvar herpaq meldes; - (n) Formodentlig som Walls Stifts Provisores. At Forordningen hjemler ingen Undtagelse i dette 12 Febr. Zilfælde. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), hvor: 15 Febr, ved den af St. Petri Menigheds Pleie - Com mission udkastede Plan (o) til en Læres og Arbeids: Koles (o) Da wir unterschriebene Mitglieder der Pflegecommission 3 St. Petri es für eine unsere allerwichtigsten Pflichten erkennen, für den Unterricht der uns anvertrauten armen Kinder auch, so weit es möglich ist, für die Gewöhnung derselben zur Arbeitsamkeit zu sorgen, so haben wir in dieser Absicht folgende Puncte verabredet: 1) Unfre ar men Kinder werden, so bald sie das 8te Jahr zurück gelegt haben, in der für armen Knaben beftimte Schule gesezt, die vorlängst schon bei unsere Petri Kirche errichtet ist, und unter die Aufsicht der Sperren Aeltesten, Curatoren und Vorsteher besagten Kirche steht, die jenen armen Knaben auf unser Ansuchen diese Schule erofnet haben. 2) In dieser Schule erhalten unsre armen Knaben unentgeitlich Unterricht im Lesen, Christenthum, Schreiben und Rechnen, nebst andere Wohlthäten, z. E. Kleider, so wie es bisher in derselben gewöhnlich gewesen ist. Und da diese Knabenschule hinlängliche Fonds besißt, so fallen in Hinsicht dieser armen Knaben, der Kasse der Pflegecom mission teine Kosten zur Last, außer, daß sie den jedesmahligen Schulhalter, da die Zahl derjenigen, die er für seinen Gehalt zu unterrichten verbunden, auf Funfzig festgefest ist, für jeden überzahligen Knaben, drei Mieichstha ler jährlich an Schulgeld entrichtet. 3) Für unsre armien Madgen haben wir diejenige Freischule übernommen und eingerichtet, die bisher unter der Aussicht der mit unterschriebenen Dr. Munters gestanden hat, In dieser Schule erhalten die unfrer Pflege anvertranten Mädgen des Vormittads freien Unterricht in Lesen, Christenthum, Schreiben und Nechnen; Nachmittags werden sie mit Spinnen, Stricken und andren ihre Bestimmung ange messenen weiblichen Handarbeiten beschäftiget. 4) Diese Schule wird von gewissen monathlichen Beiträgen, so weit diese reichen, unterhalten, welche verschiedene Mitglieder unserer Gemeine und andere wohithätige Personen dazu geben. Was dann noch fehlt, wird von der Kasse der Pflegecommission zugeschossen. 5) Für diese Schule wer den wir suchen, einen Fond zu famlen, um sie mit der Zeit von den Zinsen derselben unterhalten, und die Kasse Der Pflegecommission von dieser Ausgabe befreien zu föns nen. 6) In diesen Fond unserer Lehr- und Arbeits-Midgenschule sollen sogleich diejenigen tausend Reichsthaler bar gelegt 15 Febr, folto Indretning for bemeldte Menigheds fattige 2pen approbered; og overlabes det til forommetore ada 21 Pleie: gelegt werden, die der feelige Baron von Bolten zu ei nem Arbeitshause bei unsrer Kirche vermacht hat, welches mit Bewilligung der Herren Executoren seines Testamens tes geschieht, da wir kein Arbeitshaus haben, noch einzu richten gesonnen sind; weil wir glauben, unsre Armen vortheilhafter in ihren eigenen Wohnungen beschäftigen zu tonnen. 7) Da bisher der Rechnung unsrer Arbeits-Ana ftalt seit ihren Anfang separat gefürt worden ist, und gewöhnlich einigen Ueberschuß gelassen hat, der sich von den vorigen Jahren her noch in der Kasse derselben befindet: so soll dieser Ueberschuß, so bald der durch Verkauf der noch vorhandenen Garnen herausgezogen werden, und fünf: tig etwa hiezukommende, jährlich im 11ten Junii Termin gleichfalls in den Fond der Mädgenschule gelegt werden, 8) Allen Ueberschuß, den der Absas unsrer jährlich darch den Druck bekannt zu machenden Nachrichten vom Forts gang unsrer Armen-Anstalten geben möchte, fell ebenfalls in den Fond dieser Madgenschule fliesen. 9) Was endlich zu dieser Stiftung an Gefchenfen oder Bermädstnissen be stimmet werden möchte, wird den Fond derselben einver leiber. 10) Alle diese schon vorhandenen oder fünftig noch zukommenden Mittel dieser Stiftung bleiben so lange ungerührt stehen, und werden in jeder Termin, so wie es die Umstände erlauben, mit den eingehenden Sinsen vermehrt, bis eine Summa von zwanzig tausend Meichsthaler zusammen gebracht ist. 11) So bald diese Summa vorhanden ist, soll die Schule sich selbst unterhalten; die armen Mädgen sollen, so wie es in der Knabenschule ge schieht, mit Kleidern versehen werden, und die Kasse der Priegecommission soll von allen diese Schule betreffende Ausgaben frei sein. 12) Gerne hätten wir gesehen, daß bie gegenwärtigen und fünftigen Mittel dieser Schule, von der so genanten Curatoren Kasse unfrer Kirche, die alle der Kirche und Gemeinde gehörigen Gelder zu ver waiten hat, unter Ihre Administration genommen worden ware; da aber die perren Aeltesten, Curatoren und Vorfeber dieses abgelehnt, und und felbst überlassen haben, so wollen wir auch diese Bemühung übernehmen. 13) Su ten Ende werden wie Seiner Majestát allerunterthänigst bitten, diese unsre madgenschule gehörigen Gelder in al lerhöchst dero Raffa aufnehmen, und mit 4 ret. jährlich verzinsen zu lassen. Falls uns diese Bitte nicht gewährt werden könnte, so wollen wir sie sonst auf die möchtichst fichere Art unterzubringen und fruchtbar zu machen fuchen. 14) Die Obligationen, gegen welche diese Ge Gelder ausge fest werben, fellen insgesamt an die Lehr- und Arbeits: Mädgenschule der deutschen Petri-Kirche ausgestellt werden; und, Pleie Commission, at besorge Pengene efter 13de 15 Febr. §. udsatte imod sikker Pant. (Commissionen ønskede Approbation.) Rescr. (til Stiftbefal. over Lollands Stift), 15 Febr. ang. Afsindiges Antagelse og Forflegning, m. m. udi Daarekisten i Maribo (p). Gr. Han har indberettet, at den i Maribo allern. approberede Daarekiste (q) nu er opbygt; og derbos anholdt om Bestemmelse i Henseende til hvem der i bemeldte Daarekiste fkai antages, bvad Pleie de Judtagne fkulle upde, af hvem de skulle pleies, og hvorfra Onitostningerne til Pleien skulle tages. Naar Nogen i Stiftet Lolland og Falster maatte §. 1. blive hjemsøgt med en saadan Grab af Asfindighed eller Raserie, at enten hans Frihed fan eragtes farlig for den almindelige Sikkerhed, eller hans Bevogtning for Frænder og Venner ugjørlig, da bør saaban en Persons do Fore und, so lange sie nicht aufgekündiget werden, unveränderlich seyn. 15) Werden sie aufgekündiget und eingelöst, so muß die gesamte Pflegecommission für die geleistete Sah lung qvittiren. 16) Die Obligationen werden von den ersten Mitglieder der Pflegecommission, welches seit den 9ten Mark 1792 alle Dokumente derselben in Verwahrung hat, aufgehoben; es ist aber verbunden, in jeden irten Junii und December Termin der versamleten Pflegecommission diese Obligationen, und so oft sie es sonst verlan gen möchte, vorzuzeigen. 17) Eben dieses erstes Mitglied der Pflegecommission ist Rechnungsführer dieser Stiftung, und muß halbjahrich den 11ten Junius und 11ten Decor. der Pflegecommission, iährlich in Januarii der Magistrat, und durch denselben der Königlichen Rentekammer, so auch jährlich dem Publico im Druck Rechnung über seine Verwaltung und den Zustand dieser für die Lehrs und Arbeits: Midgenschule bei unsrer Gemeine bestimten Mittel ablegen. 18) Es soll endlich ferdersamst um allergnädigst Königlicher Confirmation dieser Verabredung als lerunterthänigst angesucht werden. Pflegecommission zur St. Petri den 4ten Januarii 1793. Münter, Manthey, J. W. Avemann, 2. C. Wette, C. F. Selgerud, G. Becker, G. Sannce, C. F. Robleder, See de un der 31 Maii 1799 approberede Poster. (p) See Prom. 2 Maji 1795. (g) See Rescr. 11 Novbr. 1791, 15 Febr. Forfatning anmelves for Stiftamtmanden, som skal §. 2. . være bemyndiget, efter de opgivne Omstændigheder, at Sonne, om den Anmeldtes Tilstand qualificerer sig til Judsperring, og i dette Tilfælde uden videre at lade føle den fornodne Anstalt til den Affindiges Modtagelse i Daarefiften. Forflegningen for en Afsindig bestemmes til tre Mart ugentlig; dog gjelder slig Betaling ikkun for saadanne, hvis Forflegning i Daarekisten af det Almindelige skal udredes, men Formuende der imod, som kunne taale at tilsætte Mere end de bestemte 26 Rd. aarlig, bør nyde en efter deres Omistændigheder §. 3. bedre, og følgelig bekosteligere Pleie. Enhver Afsin dig, som er formuende, og enten af egne Midler, eller ved Paarørendes Understøttelse kan underholdes, bor betale fin Forflegning i Daarekisten; og bør det i ethvert Tilfælde ved medbringende Tingsvidne godtgjø res, om den Afsindige er formuende, og følgelig bør berale, eller uformuende, saa at han af det Alminde lige al forfleges. Til de Affindiges daglige Pleie, Bevogtning og deres hoistfornoden Seenholdelse m. v. stal of Stiftamtmanden antages en Oppasser, der bør være en haantfast Karl, og nyde i ugentlig kon tre ONE. Tykjøbing Hospital paa Falster bør af dets Midler udrede de fornødne udgivrer der medgaae til de uformuende Affindiges Forflegning (r), til Oppass ferens Lonning samt til Anskaffelsen af sex Senge med Tilbehør for meerbemeldte Daarekiste. §. 4. §. 5. 16 Febr. Canc. Prom. (til Rentekammeret), aug, at Fattige, som nyde af Colsmand Legat, ikke affortes Qvartprocentskatten. Gr. Mentefanummeret har fordret Cancelliets Betænkning, em de Personer, som ved afg. Kjobmand Colsmans Testa mente ere tillagte 4 pet. Nenter af 15500 Rd.; hvilken Cas (1) Efr. Rescr. 31 Decbr. 1790. pital " pital han har skjenket til de Fattige i Nicolai Sogn udi 15 Febr. Kiøbenhavn, kunne betragtes som Creditorer, og altsaa, t Folge Forordningen om Ovartprocent: Skatten, ansees plig tige at lade sig i Reuten afkorte samme Stat, uden derfor at erholde Erstatning af de Fattige. I Gjensvar herpaa meldes, at, da Capitalerne selv ere fienfede til de Fattige, holder man for, Ar de Personer fom, ad dies vitæ, ere blevne legerede 4 procento aarligen, ikke funne ansees som Creditorer, men blot som Legatarier, og at varte procent Skatten saa meget mindre kunde paalægges Disse at udrede, som Teftator udtrykkeligen har fastsat, at de skulle nyde fulde 4 pro Cento, hvilket ikke blev efters fommet, naar pro Cento derfra skulde afkortes. Canc. Prom. (til Commissionen for Universite: 16 Febr. tet og de lærde Skoler), ang. at blot cives academici uden Embede kunne vente Premier ved Universitetet (s). Gr. Ved at lade sig allerunderd. foredrage den fra Commissionen indkomme Forestilling, i Anledning af Concurren cen til de for afvigre Aar udsatte Præmier ved Universitetet, har Kongen under Gaars Dato resolveret saaledes: For denne Gang ber Kammerjunker Stafeldt og Chirurgus Herholdt nyde de deres Afhandlinger tilkoms mende Præmier; og have Vedkommende for Fremtiden at bekjendtgjøre, at blot cives academici af Kjøbenhavns Universitet, som ere ubefordrede, og et staae i noget offentligt eller andet Embede fan vente at komme t Betragtning til Præmiers Erholdelse. Canc. Prom. (til Langelands Greve), indeh. 16 Febr. Noget om Sognefogder paa et Grevskab (c). Gr. Han har i Proin. af 2den f. M. deels forlangt, at de Sognefogder, som forhen af Amtmanden til dette Embede (s) Efr. Prom. 17 Maji 1791. ere (c) Anført som gjeldende paa samme Grund som Prom. 4 Aug. 1792. See Nescr. 20 Nov. 1795 og 6 Maji 1796. VI, Deel 7de Bind. 16 Febr. ere udnævnte, maae af denne blive tilholdt at være Greven Indige; og deels forespurgt, om disse Sognefogder, naar de maatte vise sig forfommelige, egenraadige og overherige, da fulle tiltales ved deres rette Forum, eller, oni de se lle ferrere under den Rettens Betjent, som efter Anordningerne er Politiemester; samt endelig, om benævnte Sognefogder, naar de formedelst Alderdom og Skrøbeligged forlange at entlediges fra dette Embede, da skulle aflevere deres Beskik telse til Amtmanden. I Anledning heraf meldes, for faavidt første og anden Punkt af Forestillingen betreffer, at Dette Collegii Resolution af 25 de Decbr. f. 2. hav blot havt til Hensigt at beskytte de allerede valgte Sognefogder i deres Embeder, saalænge de ikke havde forbrade Samme; det falder altsaa af sig selv, at bes add meldte Sognefogder i Overeensstemmelse med Policies Forordningen og Forordn. af 18de Novbr. 1791 §. I ikke aleene bør erfjende Greven som 2mtmand, men endog i alle Styffer, Politiet angaaende, staae under den ved bemeldte Forordnings 1ste §. befalede Juris Diction. Og, hvad den sidste Punke betreffer, da kan der heller ingen tvivl være om, at jo disse Mænd, naar de selv ønske at fratræde, funne affediges uden Indmeldelse til Amtmanden. Da Grevens Skrivelse i øvrigt synes at give tilfjende, at han for Fremtiden er findet at udnævne disse Embedsmænd blot af Bom derne paa Grevskabet, saa kan man ikke efterlade t den Anledning at bringe ham den aben §. i Forordn. den aben af Ite Novbr. Erindring, hvorved befales, at de frikkeligste, redeligste og meest kyndige Mænd diblandt Sognets Almue kulle vælges til Sognefogder; forsikret om, at han selv indseer Nødvendigheden af at iagttage den ftrengeste Upartiskhed i dette tilfælde, hvor han bandler i Egenskab af Amtmand, og et bør anfce fig som Jordbrot. 16 Febr. Canc. Pront. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), ang, at det vil forblive ved hans Resolution af TH 27d2 27de April f. 2. (i Folge hvilken Vægterstatten og 16 Febr. Chirurgi Lon ifte skal tages af Ringkjøbing Byes publique Kasse, men anordningsmessig lignes paa Indvaanerne) indtil videre; dog at der drages Oms forg for, at det, som Byens Kasse oplægger, bli ver gjort frugtbringende mod fikkert Pant. (De Elis gerede og endeel Indvaauere have til Nentekammeret klaget over bemeldte Resolution.) Canc. Prom. (til Amtm. over Kalls Amt), ang. 16 Febr. Huse paa Lovenholms Grund at fæstes til vir- Felige Soldater. Gr. Justitsraad og Landsdommer Fons, som i Aaret 1790 Har lovet at ville paa Hovedgaarden Levenholms Grund op bygge fire Soldaterhuse, hvoraf Ethvert skulde tillægges G Zdr. Land, har nu forespurgt i Cancelliet, hvorledes der med disse Huses Bortfæstning af ham og Eftermænd skal forholdes, samt om de, naar de ere færdige, maa bortfæstes til Enhver, som melder sig derom, eller om de blot maae overdrages til Soldatet, som have udtjent, og paa ny ville tage Tjeneste? Da man nu derpaa har svaret, at Soldaterhusene .bor fæstes til Soldater, der staae i virkelig Tjeneste, og at der i øvrigt maa forholdes efter den 39te §. Forordn. af 20de Junii 1788, saa undlader man ikke at meddele Amtmanden Efterretning herom, med Uns modning, at han vil paasee, at disse Huse virkelig fæstes til Soldater. Canc. Prom. (til endeel (u) Amtmænd i Norge), 16 Febr, ang, at de ved Rescr. af 2den Septbr. 1791 befaa lebe Synsforretninger over de til Compagnie Chefs Bolige udnævnte beneficerede Gaarde bor (ligesom under 3die Decbr. 1791 er freven, at de skal foranstaltes af Amtmanden) afleveres til Amts:Archivet, hvorfra Der beqvemmelig fan meddeles Enhver, fom forlanger 12 bet, (n) De Samme, som Prom, af 3 Decbr. 1791, om bemeldte Besigtelser, sit til 16 Febr. det, verificerede Gjenparter, med derfor at betales, hvad der efter Sportelreglementet af 11te Junii 1788 erlægges for løse udrege, nemlig 12 ß. for Arket. 19 Febr. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice Sessios ner i Danmark, auntsviis), ang. endeel natio nale Militaires Marsch uden Opsyn, og Matschpenge 4 6. pr. Miil, samt uberedne Hestes Hensendelse.

Gr. Til Besparelse af Marschpengene, og desto større Beqvemmelighed for de nationale Soldater, blev der i forrige Qar (v), efter Overlæg med Generaliters: vg Commissariats Collegium samt Rentekammeret, foranstaltet til en Prove, at de Nationale af samtlige i Kjobenhavn værende Regimenter, saavelsom af Artillerie-Corpset, indfinde sig ved Frer ceertiden, Enhver paa sit Sted, uden Commando, ligesom de paa samme Maade gik tilbage til Districtet. Da nu deraf ingen skadelige Folger har været bemærket, saa anseer man det gavnligt on for Land-Almuen (især i Henseende til dens Fritagelse for Befordring, og den fortere Eid, Mandskabet, efter Beretning, tilbringer paa Marschen) meget fordeelagtigt, at der forholdes paa lige Maade i Fremtiden overalt i Danmark, for faavidt de Nationale fammesteds henhøre til de i dette Nige indqvarterede Infanterie-Regis menter og Corps. Til Opfyldelse heraf bliver altsaa folgende Bestemmels ser fastsatte, for at iagttages af alle Vedkommende : 1) Marschpengene (x) Exerceertiden er forbi. Denne Foranstaltning fulde man anmode Sessionerne at ville strap lade bekjendtgiore for alle Bet- (v) See Circul. 21 April 1792. (x) I Alt ligelydende med de 9 Poster i Mentek. Circulaire af 16 Martii 1793, undtagen en i ode Post af nogle Eremplare indieben seil, hvor der er sat 14 Septbr., men ffal være 19 Septbr., som Cancellier ved Circul. af 20 April 1793 (efter Indberetning fra Stiftamtmanden i Viborg) til saavel samtlige Landmilice-Sessioner som og Bifkover har gjort dem opmærksomme paa, at det ikke skulde anledige nogen Tanke om, at Plac. af 24 Aug. f. A. i denne Henseende var forandret. See Circul. og Prom. 29 Junii 1793, 26 Septbr. 1795, 11 Novbr. 1797, 16 Febr. vg 27 Julii 1799. Vedkommende og Amtmanden, at tilkjendegive Bon: 19 Febr. derne i de i Nærværelsen af Landeveien værende Byer, at de bør vise te marscherende Zationale al mulig Feielighed. saavel i at meddele dem, paa Forlangende, fornedent Suusly, saavidt deres Leilighed tillader Saadant, som og i at forsyne dem mod Betaling med hvad Fødevare de heilig maatte tiltrænge, og Bonden selv maatte funne undvære. Cane. Circul. (til Biskoperne i Danmark), det 19 Febr. Samme (y). Febr. Rescr. (2) (til samtlige Stiftbefalingsmænd i 22 og 25 Danmark og Norge), indeh. Regler til Siffer hed for de til Soes i Krtgstider Handlende og Farende, og hond Documenter bør medhaves. Gr. Til Sine tiære og tro Underfaatters Skibsfarts og Sohandels Berryggelse, under de forskjellige fremmede Magters nærværende Krigs Uroligheder til Soes, har Kongen holdt det fornodent, at dem de Forholdsregler og Bestem melser blive foreholdte og indskærpede, aleene under hvis neie Jagttagelse de kunne vente sig at nyde den Sifferbed, Kongens Neutralitet under disse Krigs-Uroligheder, i Følge Kongens indgangue og stadigen overholdte Forbund med de frem mede Magter, lever det Kongelige Flag. Og, da det i denne Henseende fortrinligen udfordres, at en neutral Magts Stibe, under Krigs-Uroligheder til Sees, forsynes med sepasse og Skibsdocumenter efter en bestemt Form; saa haver Stiftamtmanden ved Circulair-Skrivelse til Magistraterne i de Søstæder, som henbore under det ham betroede Stift, og Communicationer til de Amts Gorigheder i Stiftet, til hvis Districter der maatte henhøre nogen Havn, som ingen Kjøbstæd-Magistrat bar, at bekjendtgjore for alle og enhver Wedkommende til Efterlevelse: De af Kongens under Stiftet henhørende søhand: §. r. lende Undersaatter, som ville sende noget dem tilhørende D 3 @fib (y) Dog ikke heel saaledes medbeelt; see Circul. 29 Junie 1793. (z) Ervederet udi Gen. Ld. Deconomie- og Commerce:Collea gio; til Nogle under 22 08 Andre under 25 Februar. 22 og 25 Slib til noget fremmet Sted i ord eller Vesthas, Febr. vet, eller videre, skal være forpligtede til, under Jagt tagelse af alle de Forskrivter og Siegler, som i det Ef terfølgende findes bestemt at erhverve sig et Skibs. Certificat, og derpaa fremdeles under Reglernes noi agtige Efterlevelse ved General Land Deconomie: og Commerce Collegium om et latinse Sopas at ans holde, hvilket dem da, naar Jntet med dets Meddes lelse findes at indvende, saasnart munciigt er, i saa Fald §. 2. brrfea fal vorde meddeelt (a). Til at erholde Certifis catet, udfordres, at Bieren af det Skib, for hvilket Certificatet forlanges, fal være Kongelig Undersaat, bosiddende et Sted i Kongens Lande og Riger. Den eller de, som i Stiftet forlanger Skibs Certificat, maa indfinde sig ved den Stads Magistrat eller ved det Steds Øvrighed, hvor Skibet hengerer, eller hvor de fleste af dets Redere ere bosatte, hvilke enten Alle, eller i det mindste Hovedrederne, have der corporligen eller ved deres egenhændige underskrivt at beebige, at §. 3. Skibet er den eller dem tilhørende (b). Da det, i Folge de almindeligen antagne Grundsætninger, ei kan være neutrale Stibe tilladt at feile i en Savn, som af een af de krigførende Magter fra Sofiden er blokeret, eller at have Vare om Borde, der ere at ansee som Krigs Contrabande, og der ere bestemte for de friga førende Stater eller disses Undersaatter, eller der alles rede tilhøre disse; fan, for at sætte Kongens Flag Sikkerhed for paa nogen Mande at vorde foruroliget, og til at vedligeholde dets Anseelse, haver Stiftamte manden de sehandlende Undersaatter i Stiftet alvors ligen (a) See Prom. 2 og 19 Martii samt 13 April, og Circul. 21 Septbr. 1793; Placat 28 Martii, Circul. 1 08 5 April 1794. (b) See Circul. 5 April 1794 08 23 April 1799. Febr. ligen at paaminde, at de paa det neiagtigste holde fig 22 og 25 diffe Grundsætninger efterretlige, ligesom og vedkom mende Magistrater og Øvrigheder have at pansee, at den i næstforegaaende Artikel foreskrevne Eeds Afs læggelse i Henseende til hvo Stibet eler, tillige indes Holder den redelige forfibring, at dette Stib, for hvilket Certificates forlanges, intet Krigs Contras bande, der er bestemt for nogen af de krigforende Stater eller for Sammes Underfaatter, eller som dem tilhører, har inden Borde. Under Venævnelse af S. 4. Krigs Contrabande forstaaes ikkun Fyrgevær og an dre Slags Vaaben med deres Tilbehør, fom Kanoner, Musketer, Morser, Betarder, Bomber, Granater, Beegkrandse, Saucister, Lavetter, Hakker, Bandelierer, Krud, Lunter, Salpeter, Kugler, Pifer, Kaarder, Hjelme, Kyradser, Hellebarber, hele og halve Landser, Heste, Sable, Pistolhylster, Gehænge, og i Almindes lighed alle andre Slags Redskaber, som tjene til Krigss brug, som og Skibsbygnings-Tommer, Tjære, Bees, smeddede, eller valsede Kobberplader, der kunne rjene til Skibsforhudning, Seil og Seilbug, Hamp og Touge værk, og overhoved alt hvad der hører umiddelbar til Skibs Udrustning (e), hvorfra dog uforarbeidet Jern, der ei allerede er indrettet til Skibsbrug eller Krigs fornødenheder, som og Bjelker, Planker og Bræder af Fyr og Gran ere undtagne. Men til krigscons §. 5. trabande Vare regnes ikke ferfte eller tørrede Gift, ferse eller saltet Bjød, Hvede, Meel, eller andre Kornvare, Belgfrugter, Olie, Viin, eller i Almindelighed noget af alt, hvad der hører til æringsmidler, eller tjes ster til Livets Ophold, hvilket Alt, saavelsom alle andre Handelsvare paa enhver tid mane sælges og forsendes, endog til de Steder, der ere i de krigfø 24 (c) Eft. Circul. 13 April 1793, 1 April 1794. mrende 22 og 25 rende agters Besiddelse, fun at et fandant Steb Febr. ci er beleiret eller blokeret. Da neutrale Nationers §. 6. Handels og Skibsfarts Nettigheder, i Henseende til de frigførende Stater, fornemmeligen ved foregaaende særs deles Foreninger erholde deres Bestemmelser, og da det, efter Indholdet af den i Naret 1670 meb Engelland sluttede Alliance: og Commerce Tractat udfor dres, at der i krigstider imellem neutrale Stibes Pas pire ogsaa skal være et Document, hvorved det skal kunne bevises, at Ladningen er Teutrales Eiendom; faa har Kongen (for i alle Tilfælde paa det kraftigste at kunne understøtte Sine Handlendes Rettigheder, naar de ere i deres retmessige Hanbels Drivt, og, naar de mod Formodning deri skulde vorde fornærmede, at kunne for dem reclamere Erstatning og lovmessig Bistand) truffet den Foranstaltning, at de, til at bevise den neutrale Eiendom, udfordrede Vare. Certificater skal, naar Skibet tager sin Ladning i en indenlandsk Havn, paa Forlangende kunne erholdes af Byernes Magistras ter, eller af Øvrigheden paa Stedet, men, naar Ladningen indrages i en fremmed Havn, af Kongens der ansatte Consul, hvilke Vare Certificater da af ovenmeldte Magistrater og Øvrigheder, eller af Confus Ten, hvor de af dem udstedes, skal underskrives, og med deres Segl forsynes. Alle Kongl. Undersaatters Skibe, for hvilke latinske Sopaffe forlanges, de være byggede eller kjøbte i Kongens Lande eller paa fremmede Steder, maa være forsynede med Biilbreve, Bjøbes breve eller Skjøder, hvoraf det fan sees, at fibene ere de Kongelige Undersaatters Eiendom. Et saadant Document skal være attesteret af Stedets Øvrighed, og af Skipperen tages med om Borde, for paa Fore langende, og naar det skulde fornøden gjøres, at fores §. 8. wife. Den Skipper, som vil føre et med de fores revne §. 7. 2 ffrevne Documer er forsynet Skib, maa være Kongens 22 09 25 virkelige Undersaat, og have vundet Borgerskab; Febr. han er forpligtet til, stedse at have fit Borgerbrev med sig om Borde (d). Til Sikkerhed for, at han Intet foretager, som maatte stride mod denne Anord nings Indhold, skal det paaligge ham, før hans Afreise fra den Havn, hvor han faaer Paffet, at aflægge sin Eed, at der med hans Villie Intet fal foretages, hvorved de ham meddeelte Paffe og Certificater funne vorde misbrugte (e). Denne Skipperens Eed skal af Rederne indsendes med hans Ansøgning om Pase sets Meddelelse; men, naar Saadant formedelst Skips perens Fraværelse ikke kan ffce, al Rederne Saadant anmelde, og være ansvarlige for, at Stipperen, ved Passets Modtagelse, aflægger denne foreskrevne Eed, hvortil Kongens Øvrigheder i landet selv, og Con suler paa fremmede Steder skulle være ham behjelpelige. Foruden de oven forestaaende Documenter hører der §. 9. til de udfordrende Skibspapire, som paa enhver Tid maa befindes ombord paa Skibet: a) en af Øvrigheden attesteret Equipagerulle over Skibets hele Mandskab (t). b) Certepartierne og Connoffementerne over Ladnin gen; c) Skibets aalebrev; d) Toldsedlen fra det Sted, hvor Ladningen er indtaget (g). Det oven i §. 10. 2den Punkt omhandlede Skibs.Certificat, saavelsom det i 6te Punkt omhandlede Vare Certificat, Reder nes eedelige forsikring om deres Andeel i Skibers Eiendom, Skipperens Eed og Eqvipageruller maae samtlige skrives paa ustemplet Papiir, og skulle liges fuldt i Kongens Lande og Riger, i og uden for Retten, DD5 ansees (d) See Prom. 19 Marts 1793, §. 3. (e) Cfr. Forordn. 30 Julii 1756, S. 9. (f) Cfr. Sammes 11te S. (3) See Prom. 6 Novbr. 1798. 03 (1) Febr. 22 og 25 anfees lige fan gyldige, som om de pen stemplet Pavile vare revne. For de latinske passe, som paa stemps fet Papiir udstebes, betales efter det Skibs Drægtigbed, paa hvilket ethvert pas lpber, 32 filling Dans §. II. fe af hver Commerce Last (h); for Stibs:Certificatez samt Vare Certificatet (naar et Saadant forlanges) med tilhørende Attest for Skipperens Red skal for ethvert fib paa 50 Commerce Lester og derunder, hvor der er Magistrat, ei betales mere end 1 Rd., og for et fib af mere end 50 Commerce Lafters Drægs tighed, 1 N.; fremdeles for en Attest i Henseende til Siilbrevet, Eqvivage-Rullen og deslige, naar fibet er paa 50 Commerce Læster og derunder, 32 fl. d., og naar Skibet er mere end 50 Commerces Laster drægtig, 48 fl. d. men i alle Tilfælde paa Steber, hvor der ingen Magistrat, men en anden 12. Øvrighedsperson er, en tredie Deel mindre. De, som til nogen Reise fra een Havn i Kongens Riger og Hertugdomme til en Anden, ouffe at betrygge deres Skibe med diffe Kasse, eller de, som, efter dermed at have forsynet deres Skibe, ei bruge dem til nogen Reise i Farvande, hvor de efter Kongl. Befaling uda fordres, kunne paa Requisition, og efter tilstrækkelig med Attest fra Toldboderne eller paa anden fyldeste gjørende Maade at have godtgjort, at Paffet ikke har været brugt til nogen Reise, hvortil saabout Pas udz fordredes, erholde det for Passet Erlagte tilbagebea talt; dog saa, at der af Betalingssummen indehol §. 13. des 1 Rd. i Paslassen. Jntet Pas skal gjelde for mere end een Reise; den ansees som endt, naar Skir bet fra noget fremmet Sted tommer tilbage til en havi Kongens Niger og Hertugdomme (). Efter fuldendt Reise (h) See Prom. 19 Martii 1793, S. 4. 09 Plac, 26 Majt 1797. (1) Dog fee Prou. 6 Aug. 1796. Saavel §. 14. Reise al Paffet afleveres til Magistraten paa det 22 og 25 Sted, hvor Skibet indløber, der haver det at modtage, Febr eller Skipperen i Tilfælde at affordre, ham derfor Qvittering at give, og derpaa til General Land Decosnomie og Commerce Collegium at indsende. Stibs: som Vare Certificaterne skal udstædes efter de af Kongen approberede Formularer, som Stiftamtman den af General Land Oeconomie- og Commerce Collegio skulle vorde tilskikkede, og være trykte i det latinffe Sprog. Formular til Skibs Certificaterne: Nos (Prefes, Confules et Senatores civitatis N. N. effer Præfectus urbis N. N. eller Øvrighedens Navn og Titel, som dette ubstæder) atteftamur ac certificamus, quod die menfis anni coram Nobis comparuerit (Sederen eller Hovedrederne) Civis & Incola Civitatis (bans eller des res Hjem) atque fub juramento, quo Sacræ Regie Ma. jeftati Domino Noftro clementiffimo attinetur & obftriétus eft, Nobis declaraverit, quod Navis dieta (Sffa bers Navn) (Læsternes Antal) laftarum capax pertineat ad Portum (Havnen, hvor Skibet hører hjemme) in Provincia (Provinsen) quodque dicta Navis (Skibets Navn) Sacræ Regiæ Majeftatis, Domini Noftri clementiffimi fubdit foli titulo jufto propria fit, jam vero de Portu (Havnen, hvorfra Skibet gaaer ud) ad Portum (Hav nen, hvor Skibet gaaer hen (k)) iter directe deftinaverit řis onufta mercibus, quæ Schedula a Vectigalium Offici. alibus accepta continentur, idemque affeveraverit fub juramento prædicto, præfatam Navim ad Sacræ Regiæ Majeftatis Subditos tantum pertinere, nullasque merces prohibitas, quæ ad alterutram hoc tempore belligeran tium partem fpectant, vehere. In quorum fidem hanc Certificationem a Civitatis hujus Syndico fubfcribi & (1) See Prom. 23 Martii 1793. figilla 32 (0) 22 og 25 figillo Noftro muniri curavimus. Dabantur (1). Formular til Vare-Certificater: Nos Febr. atteftamur & certificamus, quod die Bonni coram nobis comparauerit 22 Febr 22 Febr. qui de navi duétu naucleri tum (m) propria e portu menfis jam fub ad porexpedienda curam gerit, atque fub juramento ad formam legis declaraverit & affeveraverit, prædictam navim nullas, nifi quæ fubditis Regis & Do. mini Noftri Auguftiffimi & aliis neutrarum partium hominibus propriæ fint, merces vehere. In quorum fidem hanc certificationem a civitatis hujus Syndico fub. fcribi & figillo noftro muniri juflimus, Dabantur (n). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), ang. at Slagelse latinske Stole, for at ers holde det Samme tilkommende Vederlag, imod hvad Hospitalet sammesteds nyder af de til begge ved en fælleds Fundation henlagte Indkomster, da Hospitalslemmernes Koftpenge ere forøgede med 8 B. ugentlig, ligeledes maa tilstaaes en Sorøgelse af 8 B. om ugen for hver af de 563 Rost, som Skolen of hine Ind fomster for nærværende Eid oppebærer; m. m. (0) Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), ang. et Præste: Enkesæde i Fruering Sogne Falo (imod 2 d. aarlig til Rathlousdals Stamherre), med Jord often for Præstegaardens største Have, Græse land, 2 Las He og 12 Læs Studtorv; m. v. Canc. (1) Dette afviger ikkun lidet fra Formularen i den 2den §. af Forordn. 30 Julii 1756; cfr. Prom. 13 April 1793. (m) See Gen. Ld. D. og Commerce Coll. Vr. 23 Martit 1793. (n) See dito Prom. 22 Novbr. 1794* (0) See Prom. 22 Martii 1800, Canc. Circul. (til samtlige 1) Landmilice-Ses: 23 Febr. sioner, districtsviis, 2) Amtmænd (p) i Dans marf), ang. hvorledes Lægdsmænd antages, veds blive, og kunne opsige. Gr. Til Cancelliet er indkommen Forespørgsel om følgende Punkter: 1) Om en Lægdsmand, som forbliver i Læadet over tre Aar, uden til 3die Aars Session at frange sig Bestillin gen, ikke bar ansees som frivillig vedblivende? 2) Om han itte i Frasigelses Tilfælde bør melde det for Amtmanden tre Maaneder for Sessionen, paa det at Vedkommendes Forslag paa hans Eftermand kan være indhentet? 3) Om videre for melig Bestikkelse gjøres fornøden, end at ham med Sessio nens Paategning overleveres Lagdsrullen? 4) Om Sessionen, uden skjellig Marfag, fan fravige Wedkommendes Forslag? Og 5) om de to Deputerede i Landmilice Sessionen uden faadan Aarfag i en paafalgende Session funne fravige Amtmandens Indsættelse, til Lægdsmand i den bortflyttede eller bortdede Lægdsmands Sted? §. 2. ge Naar en Lægdemand ikke, efter tre Aars Forløb §. 1. frasiger sig fit Embede, maa man antage, at han øn sker endnu længere at vedblive det; og da Omverling med Lægdsmænd ikke er til Gavn for Indretningen, saa bor Sessionen, og i Særdeleshed Amtmanden, stræbe at overtale disse Embedsmænd til at vedblive dette Ombud. Det ansees lige saa nyttigt som nødvendigt, at Opsigelse efter tre Nars Lægdsmandskab steer tre Maaneder forinden Sessionen; og hvad Valget angaaer af de tre, som største Lodseier hver Gang bringer i Forslag, da ber samme Valg skee ved Sessionen, efterdi en fo reløbig Bestemmelse af Amtmanden saa meget mindre er nødvendig i dette Tilfælde, som Sratrædelsens Tid, efter den 8de §. i Forordn. af 20be Juni 1788, forst er Sessionsdagen. Da hele Lægdet ei er tilstæde ved §. 3. de aarlige Sessioner, bør Sessionen give den ny Lægdemand et skrivtligt Beviis, at han er antaget til dette Ombud, og Beviset ber Lægdsmanden der efter (p) At lade det Fornødne heraf bekjendtgjøre til alle Vedkommendes Efterretning. 23 Febr. efter forelæse Sognets Beboere paa Kirkestevne. Da §. 4. bet er største Lodseier særdeles magevaaliggende, at §. 5. 23 Febr 2 han har en tilforladelig mand til Lægbsmand, siden han indeftaaer for, at Lægdsrullen føres vedbørlig, saa bør den af de tre foreslagne, som han anseer beqvem meft, ikke forbiganes, naar Sessionen ei har unders retning fra andre Steder, at den foreslagne Lægdsmand enten er uværdig eller uskikket til Embedet. Skulde det ved Sessionen, hvor Amtmanden er tilstede, besins des, at den ny Lægdsmand, som, paa største Lodseiers Forslag, af Amtmanden imellem Sessionerne er indsat i en afdød eller bortflyttet Lægdsmands Sted, uheldig viis var at henregne under de ved No. 4 bemærkede 1værdige eller Uffiffede, vil Amtmanden, til Tjene stens Notte, formodentlig selv paaftaae Forandring og denne bor naturligvils finde Sted, saa meget mere som dette ei kan ansees fornærmende for Amtmandens Embede, efterdi Interims Conftitutionen grundede sig paa største Lodseiers Forslag. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i det fyenske og begge de søndre jydske Landmilice Dis stricter (9)), ang. at de til Solimit Foreslagne, ikke til Landtjenesten maae uskrives (r). Gr. Ved Foraars Sessionerne dette Aar skeer den første ay udskrivning efter Extra-Sessionen i fornævnte Districter. Da nu ingen af det til Sølimit foreslagne unge mandskab ved diffe Sessioner bør udskrives til Landrienesten, faalænge Hans Majesteet ikke har resolveret paa Salinit-Forslagene; og Landmilice-Sessionerne endnu ikke kan være underrettede om, hvilke Folk i denne Anledning bor forstaanes for Uds fkrivning: Saa have vedkommende Rettens Betjente, fom have indgivet Solimit-Forslagene, at mode paa Sess fions (q) Det er i Fyens samt i Nibe og Aarhund Stifter. (1) Cfr. Circul. 26 April 1794, Prom. 9 og 16 Jan. 1796, samt Forholdsregler 19 Jan. 1799, S. 16. fione Stederne, og der blive ansvarlige for, at ingen 23 Febr, af dem til Solimit foreslagen Karl udskrives til Landtjenesten. Skulde det imidlertid indtræffe, at en effer anden af disse Rettens Betjente ikke var forsynet med Gjenpart af det indgivne Selimit-Forslag, maatte diffe forderligst for Kammerherre Driberg anmelde Saadant, paa det at han i saa Fald kan forsyne Krigs og land- Commissarierne med Originalerne til Afbetjening ved Sessionerne, for saavidt saadanne Gjenparter maatte favnes. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og 23 Febr. Amtmænd i Jydland), ang. fuldstændige forhøre over, og Acter med dem, som dømmes til Viborg Tugthuus (s). Gr. Stiftamtmanden og Biskoven i Viborg have indberet tet, at de personer, som dommes for Losgængerie og andre smaa Forseelser til at indsættes paa nogen Tid i Viborg Eugthuus, ofte blive overleverede sammesteds blot med en Extract af Domslutningen, eller med saa forte Forhøre, at deraf ei kan sees, om de have været til Confirmation og til Alters, eller ere i Egteskab, m. v., saa at Directionens hele Kundskab herom beroer paa Forbryderens eget udsigende ved Ankomsten i Tugthuset. Denne Mangel ønske Direc teurerne affinivet, og have til den Ende foreflaaet, at Dome merne maatte blive paalagte at modtage enhver slig Persons omstændelige Forklaring om hans Confirmation, m. v. Vedkommende Rettens Betjente tilholdes, i Overeensstemmelse med Anordningerne (t), under Generalta af forhørene at examinere de Anklagede i Henseende til deres vita anteseta, samt at 2cterne in extenfo bør indsendes til Tugthaus Directionen med dem, som til Arbeide i Tugt eller forbedringshuset ere blevue idømte 079 100 101 Cane. (s) fr. Fund. 14 Novbr. 1743, Cap. II, og Prom. 25 Gebr. 1792. mars 20 (1) See Forordn. 3 Junii 1796, Cap. X() 23 Febr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), ang. at den ved Cancelliets Skrivelse af 24de Decbr. 1791 indtil videre bifaldte Foranstaltning med Slagteriet i Ribe nu bor være ophævet, der bekjendt. gjøres saavel i Byen som paa Landet. (Siden det af Hans Prom. under ore Dennes, med derhos fulgte Skrivelse fra Magistraten, erfares, at fornævnte Indretning frem bringer ikke den tilsigtede Notte, nemlig at forskaffe til alle Tider ferskt Rjød tilfals for billige Priser; og ønskes af den Aarsag forandret.) 23 Febr. Gen. Ld. Deconomies og C. Coll. Prom. (til samtlige Amtmænd i Danmark), ang. Attester i Landets Brandtagations Forretninger om Bygningernes Forsvarlighed og Brandredskaberne (a). Gr. Endskjøndt den 1ste §. i Brandforsikrings: Anordwingen for Landet i Danmark af 29de Febr. f. A. ve faler, at ved Tarationsforretningerne over de Steder, som taxeres til Judlemmelse under denne Brandforsikring, udtryffelig skal attesteres, saavel at Bygningerne ere forsvars lig indrettede mod Jlosfare efter Forordningen om Brandvæsenet paa Landet af sammie Dato, som og at de ere for synede med de ved denne Forordning befalede Brandredska ber; saa bliver det dog ikke allevegue efterkommet. Amtmanden anmodes derfore om, at tilholde de samtlige Rettens Betjente, for Eftertiden paa det nøieste. at tagttage bemeldte Anordnings Bydende. Og, paa det man saa meget lettere fan paafee at dette efterkommes, maatte denne Attestation i alle Taxationsforretnin ger anføres paa et vist Sted. Til den Ende maatte Betjentene da og beordres, at tilføre Forretningen den befalede Attestation til Slutning strax efter Summen paa alle be tarerede Bygninger, og, naar Forretnin gen indeholder flere end een Gaard, ftrar efter Sume men for hver Gaard (v). De Forretninger, som bers efter indleveres til Amtet uden saadan Attestation, maatte (v) I Endeel forandret ved Forordn. af 26 Martii 1800. (v) See Prom. 28 Maji 1796. maatte ikke forsynes med den befalede Paategning, eller 23 Febr. til Collegium indsendes, førend Anordningen behørig er efterkommet. Rescr. indeh. Regler ° (x) medhaves. 25 Febr. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at i Martii, Sollerød Præstegaard maa herefter, ligesom andre Præstegaarde i Overeensstemmelse med Rescr. af 1ste Junii f 2., og efter de dert fastsatte Bestemo melser, betales med 500 Rdlr. (V. t. Sognepræst Hr. Nyholm anholdte om, at dette Rescript maatte for benævnte Præstegaard gjelde, istedet for dieser. af 23de Febr. 1787 (y), i hvis Folge han fun ellers af Eftermanden skulde have 600 Sidr. Rescr. (til Amtmanden over Kronborg m. fl. I Martii. Amter og den første Hofprædicant), ang. at der til de ledige Asminderød og Karlebo Degnes Balde ikke maa for Tiden beskikkes nye Degne, men at Tjenesterne ved Skoleholderne (imod en Fjerdedeel af alle Embeds Indkomsterne) skal besørges, indtil nogle af de for Kongens Regning ved Seminario sig opholdende Seminarister kan blive beskikkede til at betjene Skoleholdertjenesterne. (Anlediget af Hines Forespørgsel.) (z) Canc. Prom (til de Samme som Skolarker, og 2 Martii, Notits til Biskopen i Sjelland), ang. at de 3 Rd. 2 Mk., hvilke har været tilstaaede Bønderne i Aus derad som manglende Godtgjørelse for den til Skolen (x) See Rescr. 22 Febr. 1793. afgivne (y) I dette ere indløbne Trykfeil, saa at Prof. Bast skulde betale 1000, hans Eftermand 800, og dennes Eftermand igjen 600 Slettedaler (ikke Ndlr.). (z) See næstfølgende Promemoria. VI. Deel 70¢ Bind. E 2 Martii, afgivne Jord, herefter bar dem udbetales af Degnes a Martii, 2 Martii, Embedets Indkomster. (Efter Anmodning fra Rente kammeret, som under 23de f. M. har tilmeldet Amtsforvals teren, at denne udgivt for den Kongl. Stasse ophører iste Jan. dette Aar, siden Vacance i Baricbo Degnekald nu (3) er indtrussen.) Canc. Prom. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. hvorledes ogsaa Fribagerne fammesteds made sælge Rugbrød til 16 og 24 f. (b) Gr. Vel er det efter Ansøgning af Bagernes Oldermand, at Hans Majestæt ved Meser. dat. 14de Decor. f. A. har bevilget, at Laugsbagerne maa bage og sælge audre Sorter Brod af grove Mngineel, end Meser. af 7de Aug. 1776 bestemmer. Men, ligesom det ikke af førstnævnte Befalings Ord kan udledes, at Laugsbagerne derved skulde være givet exclusiv Net til Salget af de større Nugbrød paa 16 og 24 6., saa har dette Mescript heller ikke i mindste Maade have Hensigt dertil. En faadan Tante har man ikke engang for modet hos Laugsbagerne, da disses Ansøgning grunder sig pas Publici Begierlighed efter det større Slags Brød, som den aimindelig Mand altsaa lige saa snart vil søge hos Fribas gerne som hos Laugsbagerne. Than er derfor aldeles enig med Magistraten, at der imod Fribagernes Ansøgning om at sælge de Slags Rugbrød, som det ved benævnte Rescript ee tilladt Laugsbagerne at falholde, ei kan være eget ge erindre, men at Saadant falder af fig selv, hvorimod de Første, i Overeensstemmelse med hvad der ved Rescr. af 1776 er befalet, i Henseende til 13 Skls. og Sfle. Brød, bør være pligtig at fælge et 16 ß. Brød for 15 6. og et 24 B. Brod for 22 B. Cane. Prom. (til Landmilice Sessionen for det fendre jydske District B.), ang. at Sessionen i det Tilfælde, naar en af det unge Mandskab er udtagen til Reserve - Landsoldat eller Recrut, og Fades ren eller (efter dennes Dod) Moderen fiden kan komme eil (a) See næstforestaaende Rescript. (b) See Plac, 4 Martii 1793. til at trænge til den udskrevne Søns Hjelp, er be 2 Martii. myndiget til at handle i Overeensstemmelse med den 22de §. i Forordn. af 20de Junit 1788 (c). (Paa Krigs og Land Commissairens Forespørgsel, om Sessionen Da er bemyndiget til at ophæve udskrivningen, m. v.) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Viborg), 2 Martil. ang, at det vil tilkomme Greve Scheel (og ikke Stiftamtmanden), i Tilfælde af Birkedommer Gjers Tofs (d) forfald at beskikke en duelig Mand til Em Bedets Bestyrelse. (Derom har Stiftbefal. forespurgt.) Canc. Prom. (til Hvieste-Net, Overhofretten 2 Mertii, i Norge, Stiftamtmanden i Trondhjem, samt Begge Amtmænd saavelsom Laugmanden over Nords landene og Finmarken), ang. Delinqventers Hendømmelse til Trondhjems eller Bergens istea Det for den indgaaede Vardehuus Fæstning. Gr. Efter Generalitets- og Commisariats Collegii Meldende har Hans Kongl. Majestat, i Betragtning af den forfaldne Tilstand, hvori Vardehuus Fæstning befinder sig, og siden Samme et ansees at være af den Vigtighed, at Stoget paa dens Istandsættelse og Wedligeholdelse bør anvendes, funden for godt, at denne Fæstning skal indgaae. Paa Grund deraf fan ingen Delinqventer, som bommes til Slaveriet, herefter afleveres til Vardes huus festning, men de maa enten afgives til Tronds hjem fæstning, hvorhen de nu paa Vardehuus væs rende Slaver blive bragte, eller og til Bergens, liges som beqvemmest eller mindst bekostelig Leilighed dertil kan gives. Ved at underrette om den med Bardehuus saaledes foregaaebe Forandring, anmodes, at det For noone 2 (c) See Circul. eg Prom. 2 April 1791, §. 3, 30 Aug. 1794, 4 April 1795, S. 5, 9. 6 Junii og 18 Julii 1795, 22 Julii §. 1, 8 Decbr. 1798, S. 1, og 19 Jan. 1799 §. 15 b. (d) Han var Birkedommer til Fusings og Stjern. 2 Martii, nobne i benne Henseende maatte blive iagttaget i Tils fælde af Delinqventers Hendommelse til Slaverier fra 2Zordlandene og Sinmarken (e). 2 Martii, 2 Martii. Rentef. Circul. (til samtlige Biskoper i Dante mark), ang. at lade Forordn. af 3ote Jan. d. A. (om Kongl. Skatter, m. m.) uddele saaledes, at enhver Sognepræst i Stiftet faaer et Exemplar. til Efterretning, hvorforuden enhver Sognepræst fra vedk. Amtmænd bliver forsynet med et Exemplar af denne Forordning, som han paa Forlangende er plige tig at lade Sognets Indvaanere lase (f). Gen. 2d. Oecon. og Commerce Coll. Prom. (til Stiftbefalingsmændene), ang. at gjøre de Søhandlende, der eie Sfibe, som nu ere i Farten, opmærksomme paa, at de (i det mindste dem, som allerede med algierske passe ere forsynede, og som ei fan formodes snart nok at komme tilbage, for her hjemme at forsynes med de efter Rescr. af 22de f. M. fornødne Kongl. latinfte Sopasse) erhverve b.harige Skibs: Certificater og latinske Sopasse, hvilke i saa Fald, naar de af bette Collegio paa behørig Requisition ere expederede, skulle med fornøden Instruction tilsendes Ders (e) J Brevet til de tre Amtmand blev sat: "fra det ham betroede Amt;..-Laugmanden: "fra den ham anbetroede Jurisdiction.c (f) Samme Dag afgif Mentek. Circul. ti! Stiftamtmandene med et Exemplar til hver Kiebsted (til Amtmændene med dem til Præsterne, som ovenmeldt], bvorhos Hine til fjendegives, at Kongen ved Resol. af zote Jan. har be vilget, at de Bøger, som Oppebørselsbetjentene efter Forordningen ber bolde, maae for det første Aar sientes Dem; og at de til den Ende have at indberette, hvormange trykte Art Enhver behover til 1) Hovedbogen, 2) Con toen deri, 3) Kassebogen, og 4) Kasse:Contoen i denne. - See. Circul. 11 og 15 Junii 1793. ben Kongl. Consul i den Havn, hvor Skibet befindes, 2 Martii. for af ham Skipperen at overleveres (g). V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Toldsteder: 2 Martit. ne), ang. at, da de Oplagsvare, som afsendes fra Kjøbenhavn, der fortolbes, saa indpassere de fri ved de andre Toldsteder, omendskjendt Secundat-Pasfecrsedlen, der skal folge med (og som gjelder istedet for anden Toldseddel), ikke viser, at Afgivterne i Khen ere erlagte, naar den ikkun har de efter Circul. af 17de Julii f. A. anordnede Egenskaber, og endnu den, at den er forsynet med Toldstempel efter hoslagte Aftryk (h). Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Fyens Stift), 4 Martii. ang. for høi Rente af en Capital 499 Rdlr., og Opbudsboers Afgivt til Revisions Contoirene (i). Gr. Opbudsmændene i Kjøbmand Levels Bo udi Odense have ved Skrivelse til Rentekammeret forespurgt: 1) Hvor ledes de skal forholde sig i Henseende til en Fordring, stor 499 Mdlr., som Bonden . C. J. har laant Opbudsmanden paa første Prioritet i en ham tilhørende Gaard, da det saa vel af Kisbmandens Bøger som ved dennes Angivende er bragt i Erfaring, at der af bemeldte Sum skal være svarer ulovlig Mente, nemlig 20 d. aarlig? Og 2) om den ved Forordu. af 13de Jan. f. A. paabudne Afaivt pro Cento fal svares af berørte Opbudsboes visse Formue, og ei af ders uvisse Judtægter m. v. ? Herved skulde man melde, hvad den første punkt betraffer: at, da Bouden efter al Formodning har begaaet denne Feil af Eenfoldighed, om man end ikke vil antage, at han af Kjøbmanden dertil er forledet, saa kan al Vaastand om denne Capitals Confiscation frafaldes, eg Feilen med procentens forsømte Erstat ning rettes paa den af Stiftamtm. foreslagne Maade, nemlig at hau betaler til poudsboet den i Menterne ei forhen afdragne pro Cento. Og hvad den anden Punkt betreffer, da har vel Stiftamtmanden i den Anledning vttret, at Afgivten til Mevisions Contoirene ikke synes at burde erlægges af de Boer, hvor ingen Arv kan falde, efterdi be= € 3 meldte (2) See Prom. 30 Novbr. 1793 og plac. 25 Julii 1794. (h) Ophævet ved Fd. 1 Febr. 1797. (i) Eft. Prom. 10 Maji 1794. J 4. Martii, meldte Indretning, efter hans Formening, ikke har noget med disse Boer at bestille." Men denne Mening kau man ikke give Bifald; 5 Martii M 8 Martii, Martii. Man anseer derimod Opbudsboers Behandling li ge saavel som fallitboers at høre under Revisions:Cons toirets Opsigt, og derfor bor det Paabudne svares saavel af de Første som Stofte, da ratio er dem Samme. Canc. Prom. (til Amtmanden over Kallundborg in. fl. Umter), hvorved bifaldes hans Formening, at usbonden er, i felge Forordn. af 2408 Dechr. 1760, berettiget at fordre Inderste Skat af Herman Hanssen og Tonne Saussen af Tollase under Holbeks Unit, (decis paa Grund af, at de skal være i Stand til at udrede Samme, og deels fordi de ikke kan hen syde sig under Fæstebondens Hartkorn, siden de ikke ere t hans Tieneste for Kost og Len, men allene boe hos ham, og derfor som Inderster selv til Herskabet bor erlægge den ved foranførte Forordning paabudne Foltestat, hvorfor, m. v., de søgte Befrielse.) Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Dans mark), ang. Sikkerhed for dem, der som nye Borgere ville nedsætte sig, og forlange 6 Hars Frihed for personlige 33 prder (Saasom der i Anled ning af Forordn. 16de Decbr. 1707 opfom Spørgsmaa le (k)). Cane. Prom. (til Gener. Krigscommissair Pflueg ()), indeh. Adskilligt om Landmilices Sessionen, nationale Mandskab og heste (m). Gr (k) Byfogden i Hobro gav Anledning, og Stiftamtmanden i Viborg spurgte i Caucelliet, fent under 11te Septbr. 1790 forlangte Betænkninger fra Danmarks Stiftamta mænd. Cfr. for Norge Nescr. 30 Decbr. 1735. (1) Krigs og Land Commissair i Sjelland, Falster, Lolland og Meen. (in) Cfr. Regler 9 Febr, og Prom. 2 Novbr. 1793, 11 Jala og 8 Febr. 1794. Martii, Gr. Han har under zote Jan. fibst begfert Cancellicts 9 Resolution paa felgende Wunkter: 1) Om de af Regimentscheferne ikkun ere at anfee som Sessions-Deputerede, der Have Lendsoldater i Amtet, hvor Sessionen holdes, følgelig om de, som aleene have Landrecruter, f. E. Husar-Negimenters, Jæger-Corpsers og de lette Batailloners Comman Denver, fra Deputationen fulle udelukkes; eg endelig, hvors Tedes Chefen for Hans Kongl. Hoihed Kronprintsens Regis ment i den henseende skal ansees, da dette Regiment vel har Landrecruter, men ei Landsoldater i Districtet? 2) Om Megiments:Cheferne behave at fomme til andre Amts: Gesfioner end der, hvor de have Landsoldater? 3) Om der ikke med Afskeeds, Fri- og dygtigheds-Passes, samt Indrulles ringsbevisers underskrivt paa Sessions-Stedet skal forholdes saaledes, at de tilstedeværende Deputerede underskrive, aden at det behaves veb Correspondence at fene den vedkommen de, men fraværende Chefs Med: Underskrivt? 4) Da en Mængde Karle paa 36 Aar, som ikke have været Soldater, i forestgaende Sessions Tid bar forsones med Frivas, our disse passe da ogsaa skulle underskrives af de Amtsdistrictet vedkommende Chefs, eller om Amtmandens samt Krigs- og Land-Commissairens Underskrivt kan være nok, siden det er blot en civil Sag? 5) Om ikke Commandeurene for Artille riet og Rytter-Regimentet, for Hestenes Styld, bor være tilstede i alle de Amter, hvor de have Heste, for at tage Deel i Decisionerne; men deres Nærværelse derimod ansees ufornoden i de Amter, hvor deres Landartillerister og Lands ryttere ikke have hjemme, saa at de ikke paa disse Steder tage Sæde, eller have Stemme ved Soldaters Afskedigelse og Udtagelse? Og 6) da Regimentsdistricte ne ifte formenes paa denne Side af Sessionsterminen at funne inddeles, om ikke da den gandske National Recrutering for indeværende War bor reparteres efter de forbigangne Haringers Maalestot, nemlig Hartkorn? Anledning heraf meldes, for saavidt den første og anden Punkt betreffer: At, da Megt: §. 1 og 2. menterne allerede siden Aaret 1785 have modraget Recru ter, og derved iagttaget det Fornodne til Regimenternes Sikkerhed i Henseende til de dem af Amterne leverede Mecruter, enten ved personlig at mede, eller (hvilket de Fleste, pm ikke Alle, saavidt man veed, have giort) ved at give andre Regimentschefer Fuldmagt at paafee deres Fordele ved de Sessioner, hvor disse mede i Regimenternes bestemte gationale District; Saa holder man for, at herover ingen forandret Bestemmelse er fornøden. Moder en Regimentschef udt et Amts Session, hvor ingen Landsoldat er, men aleene Landrecruter leveres til hans Regimenta €4 Gor 9 Martii, bør han have Sæde i Sessionen, for saavidt ben bam tilkommende Recrut Leverance angaaer, siden det er paa Regimentets Regning, naar en R crut antages med legemlige feil. Ved Regimentsdistricternes Inddeling vil formodentlig ethvert Infanterie Regiment blive anviist de Zimter, af hvilke Recruterne fal tas ges, og indtil den Tid fan Krigs og Land-Commissai ren bestemme viffe Amter for hvert Regiment, især efter den fra Kammerherre Driberg modtagende Opgi velse, hvorledes Unterne skal concurrere til Districtets Hovedral Recruter, give vedkommende Regimentschefer tilfjende, af hvilke Amter de dette Aar kan vente at modtage Recruter, og overlade til dem selv at sørge for Regimentets Fordeel. De Kongl. Garder og Cas vallerie Regimenternes Recruter funne for Maalets §. 3. Skyld ei anvises bestemte Amter. Alt det, der ved Sessionen som afgjort forhandles, underskrives aleene af de tilstedeværende og Sagerne vedkommende §. 4. Sessionsdeputerede. Fripasse for ei enrullerede Folk af 36 Aars Alder underskrives som en civil Sag aleene af Amtmanden samt Krigs: og Land: Come missairen; alle bygtighedspaffe derimod af hele Dea putationen, siden Udygtigheden fal paakjendes af Alle; og Askeder samt Enrulleringsbeviser underskrives af Amtmanden, Brigs: og Land Commissairen samt den Regimentschef, under hvilken Karlen sorterer. §. 5. Commandeurene for Artillerie Corpset og Rytter:Re gimentet have Stemme ved alle Forfald, som angaae de dem af Amterne leverede Hefte; de bør altsaa, som hidtil, møde paa alle de Steder, hvor flige Forfald fan interaffe. Artillerie Corpset leveres Heste af det Sjellandske Districts samtlige Amter; Coma mandeuren bør altsaa mode ved samtlige Sessios ney ner (n). Rytter Regimentet faaer derimod ingen 9 Martii, ste af Ben, Halsted, Aalholm, Maribokloster og 9vfjobing Amter; Chefen behover altsaa ikke at møde i disse Amter, uden for saavidt han af Sammie maatte modtage Recruter, og sørger han i saa Fald for Res gimentets Sikkerhed. Afgangen iblandt det nationale §. 6. Want skab bør besættes i de 2inter, hvor Afgangen fin der Sted. Hvad Recruterne angaaer, da udtages diffe af samtlige Amter med muligfte Noiagtighed efter den Bestemmelse, Pflueg dette Aar, som sædvanligen, mod tager fra Kammerherre Driberg efter de ved Ertras Sessionen lagte Grundsætninger, fra hvilke der ei uden kade kan see nogen Afvigelse. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), 9 Martii. ang. hvorledes Odense Hospitals og Skole- Communitets forskrivninger og Obligationer fors pares. Gr. Biskopen med øvrige Directeurer have berettet, at, da bemeldte Hospitals og Skole Communitets med underliggende Stiftelsers Forskrivninger og Pante Obligationer stedse have fulgt det biskopelige Arkiv, endskjønt andre og flere Stiftets publiqve Stiftelser, som oftest, have været lodtagne i disse Forskrivningers forskjellige Summer, har Biskopen til Sikkerhed va god Ordens Vedligeholdelse forenet sig med de gvrige i Obligationernes Massa lodtagne publiqve Stiftelsers Directioner om, ved indbyrdes Transporter af Obligation mod Anden saaledes at indrette alt, at Hospitalets og Communitetets maffa bonorum funde blive et selvstændigt Corpus for sig selv, hvilken attraaet Særskilning nu er bleven opnaaet. Tillige have samtlige Directeurer for Hospitalet og Communitetet andraget, at, da disse Stiftelsers Forfkrivninger saaledes ere uddragne fra al den Forbindelse, hvori de hidtil have staaet med andre Stiftets publiqve Stiftelser og Samunes Directioner, saa have de end videre een- €5 (r) Efter Canc. Prom. til Sessionernes Deputerede i hele ovennævnte District, af 16 Martii 1793 skulde Comman deuren selv ikkun bivaane i Aar Sessionerne i Noeskilde, Ringsted, Sors, Helbeks, Kallundborg, Sæbygaards og Korseer Amter, hvorfra nationale Artillerister leveres; men Chefen for det ridende Artillerie Compagnie i hele Districtet, hvorfra Hestene leveres. • 9 Martij, eenstemmigen forenet sig om at forflytte samtlige bisse nu særskilte Obligationer ud fra det biskopelige Stiftsarkiv, og derimod at henlægge Samme i en dertil indrettet og Hospitalet henfat stærk og belagt dobbelt Kiste, hvis Opiat er paalagt Hospitalsforstanderen, og hvortil hver enkelt Di recteur beholder sin egen Negle, faa den ikke uden af en famlet Direction fan aabnes. Men, da Biskopen har i denne Henseende funden Betænkelighed, siden disse Obligas tioner ere ham formeligen overleverede fra hans Formands Arkiv, og han for Samme har maattet afgive fin Qvittes ring, samt da han befrygter, at han eller Arvinger paa Grund deraf funde af hans Eftermand i Embedet blive træpet for Samme til egnskab og Ansvar, saa har han med øvrige Directeurer indstilt, at ham maatte befales, mob Designation in duplo og modtagende Qvittering af hans ov rige Meddirecteurer, at ud og overlevere fra det bistos pelige Arkiv samtlige Hospitalets og Commmunitetets med underliggende Stiftelsers Forskrivninger og Obligationer, saavidt han til Datum har havt Samme under Hænder og Gjemme, og denne maffa bonorum derefter at nedlægges, under Hospitalsforstanderens tilborlige Opson med Kassen, i den dertil indrettede og i Odense Graabrodre Hospital henfatte dobbelte og velbelagte Riste, hvortil enhver enkelt Directeur har sin egen Nogle, og hvilken saaledes herefter bestandig ikkun af en famlet Direction bliver at aabne. Man har herom gjort Hans Kg. Majestæt Forestilling, bvors paa Allerheitsamme under 1ste d. M. har resolveret saaledes Martii, Denne Foranstaltning bifaldes; og fan den af samte lige Directeurer i Forslag bragte Befaling til Biskopen afgives. Cane. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Vis borg), ang. Caution for det Mandskab, som tjener i Alhedens Colonie, Gr. Han har forlangt Cancelliets Vestemmelse, hvorledes der skal forholdes med de Folk, som tiene i Alhedens Colos nie, hvis Beboere ei ere skrevne ved Ertra-Sessionen, og hvorfra ingen Karl, som der tager Tjeneste, altsaa fan faae Ovittering paa sin Felgeseddel; - og tillige forespurgt, pm ikke den samme Regel fan iagttages med disse, som ved Cancelliets Skrivelse af 22de Decor. f. 2. (o) er befalet & Henseende til de Karle, der tage Tieneste i de gamle Sta limiter, hvilke sulle stille Caution, og blive staaende t Lægdsmandens Hulle paa det Sted, hvor de sidst ere inda førte i landlægder, ligesom der skeer i Hensigt til dem, der (0) See de hos Samme nyterede Anordninger, ophelde

L opholde sig udenfor Amtet, eller i Kjøbstæderne? J den An- 9 Mariii. ledning meldes, At, da ratio er den samme, bør der i de omspurgte Tilfælde forholdes paa samme Maade. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i 9 Martil, Aarhuus), ang. at Hans P. Moller i Kloster 117olle (fom, efter Klage fra Sognepræsten til Son dervissing og Voerladegaard, vegrer sig for at gjøre rigtig Angivelse til Tiende Svarelse af hans tillagte Lam, paa Grund af, at de fleeste skulle være fødte paa tiendefri Grund, m. v.) bør betale Tiende af alle de Kreature, som han ikke kan bevise, enten at være tillagte paa tiendefri Grund, eller i et andet Sogn, hvor Tienden er svaret (p). Canc. Prom. (til Amtmanden over Lundenes 9 Martii, og Bøvling Amter), ang. at ucomplette Sædegaarde lige saa lidet kan fritages for Deeltagelse i Vei Arbeide som i Konge: Reiser, (hvilket, over eensstemmende med Prom. af 4de Junii 1791 (4), meldes t Anledning af en fra nogle ufrie Sadegaardes Ciere i Boving Amt indkommen Ansøgning.) Canc. Prom. (til samtlige Amtmand i Norge, 9 Marti Chrisjans Amt (1) undtaget), ang. hvorvidt Fogs derne deels skal for Amtmanden anmelde Leiera maale: og andre Bøde: samt Politie Sager, og deels fan afgjøre dem. Gr. Til Cancelliet er indkommen Forespørgsel ang. fol. gende to Punkter: 1) Qm Rescr. af 17de Martii 1779 (s) aleene (p) Eft. Meser. 29 Decbr. 1758, og Kgl. Indbydelse 18 Martii 1796. (9) Cfr. hvad i Sammes Note er anført. (r) Til dette er Prom. af 19 Jan. 1793, og til Rentekama ret nu, see herefter i Texten; til Nomsdal 1,4 Maji 1793. (s) Cfr. Rescr. 4 Jan, 1788. 9 Martii, aleene ffal angaae Brændeviinssager, eller tillige alle faas danne Forseelser, fom paafore Pengeboder m. v.? og 2) om Fogderne, uden Amtmandens Forevidende eller Foranstalt ning, bør anlægge Justits-Sager, ophæve de Anlagte, lade Stavninger være uforfulgte, og enten frafalde Sigtelsen, eller i Stilhed modtage Beder og Mulcter? I den Anledning meldes, for saavidt den første Punkt angaaer: §. 1. At hvad Loven t1-5-11 i Almindelighed befa. fer, nemlig at Dommeren ikke bør tilstæde Lovmaal over dem, som ftrar gjørligen vil rette for fig, bør ikke aleene anvendes paa private Sager, men ogsaa paa de Forseelser, som aleene medføre Vengeboder, og ei an gaae de Spldiges re og Lempe. Saavidt man veed, folges dette ogsaa in praxi, faa at Elagsmaals: og deslige for delicta leviora forbrudte Boder ikke indtales ved Dom, naar de i Mindelighed erlegges Hvad Leiermaalsboder in fpecie angaaer, da finder man ikke, at Sagsmaal og Dom i denne Henseende. udfordres, endog naar de Skyldige ere uformuende til at betale Boderne, da de efter Anordningerne kan afs tinges, og ei bør afsones med Straf i forhold til Bodernes fulde Sum; og da det, saavidt bekjendt, overals bliver iagttaget som en almindelig Regel, at Ingen, der angives for det lags Forseelser, og som i Mindelighed vil rette for sig, tiltales og dømmes, saa finder man ingen ny Anordning nødvendig til at fortolke ovenmeldte Lovens Artikel (t) §. 2. Hvad nu den anden omspurgte Punkt betreffer, da finder man, saas vidt den første Deel af Spørgsmaalet angaaer, at der bør gjøres Forskjel imellem delicta publica af det gros vere Slags og Politie: forseelser. At hine, forins den Sag anlægges, anmeldes Amtet er overeensstema mende med de allerede ergangne Anordninger, nemlig Forordn. af 19de Aug. 1735 §. 6, og 19de Majt 1741 (t) See Circul. og Prom. 21 Decbr. 1793, 12 Julii 1794 14 April 1795, 8 Septbr. 1798, 98 26 Octobr. 1799 1741 §. 1; og bør saa meget mindre efterlades, som 9 Martii, Forsvar for den Skyldige, saav som i Almindelighed Extra Ret, altid fra Amtet i deslige Sager foranstal tes. Og da det unegteligen vil medføre Nytte, at Fogderne blive tilholdte at anmelde for vedkommende Amtmand alle de paa Justitiens Vegne anlagte Sas gers Fremgang og deres udfald, saa har man derom i Dag tilskreven Rentekammeret. At Fogderne enten paa egen Haand kulde frafalde en paa Juftitiens Begne anlagt Sag, eller i Stilhed modtage Bøder og Mulcter, finder man at være aldeles stridende imod 9.21-23-1, og endog blot i Hensigt til den Kongelige Interesse uforsvarligt, da de af disse Sager Hængende Boders Afgang eller Indtægt i saa Fald ikke paa nogen Maade ved Fogdens Regnskab kunde legiti meres. Hvad derimod Politie-Forseelser angaaer, da, ligesom ingen Anordning befaler Sogden at gjøre Ans meldelse til Amtmanden, fer derom anlægges Søgsmaal, finder man ifte heller, at det passeligen kunde anordnes, siden Processen i flige Sager bør være summariff, og ikke taaler Ophold; dog, paa det at Settens Betjentes Behandling i Politiesager ikke skal være vilkaarlig og uden Opsigt, og der ogsaa i Henseende til de ved disse Sager faldende Boder kan haves den fornødne Control, bor Fogden til 2mtmanden indbes rette enhver Politie Sage udfald (u). Ligeledes fin der man, at naar de Paagjeldende ere villige til i Mindelighed at betale Bøder, som ved Politie. Forfeelser ere forbrudte, bør Samme ikke modtages un derhaanden, men for en siddende Ret, og det Forhandlede tilføres Protocollen. (1) See Circul. 1 Maji 1299. Canc. 9 Martii. Cane. Prom. (til Amtm. over Ringerige m. ft. Amter), ang. hvo der i Sygehusene maae inds lægges.

Gr. Landphysicus (v) Doctor Gislesen har forespurgt, om de chroniske Syge blandt Almuen ikke skulle behandles paa famine Maade som de med Flod og venerisk Syge Be Heftede, og til den Ende nyde godt af Sygehus-Indretningen?

Ligesom nu Institutet for Chriftianie Sygehuus ene og aleene figtede til at curere Saltflod eller ves neriske Sygdomme, saaledes gjelder og det Samme om de øvrige særskilte Sygehuse, som i samme Hensigt ere indrettede, hvilket tilkjendegives Doctoren.

9 Martii. Cane. Prom. (til Amtm. over Lister og Mana dal), aug, en Vei og Færge same Skydsens Tilsigelse mellem Sandnes og Leene (x).

Gr. Under 15de Septbr. f. A. blev af Cancelliet appro beret Generalveimesteren Capitain Rummelhofs Forslag om en Beis Anlæg imellem Gaarden Sandnæs i Mandals og Giæstgivergaarden Leene i Listers Fogderie, famit at derved maatte anbringes en Færge, og ansættes en Færgemand. Af Amtmandeas i Folge deraf til Mentekammeret indgivne, og derfra Cancelliet, til Afgisrelse, tilstillede Skrivelse dat. 29de Jau. sidstl. erfarer man, at Amtmanden har antaget en Færgemand, som er tilstaaet 37 d. aarlig i Færges Told, hvilken Udgivt Amtm. formener, med 1 s. af Huden beqvemmeligst kan ligues paa det hele Lifter og Mandal Amts Skyld, fiden det vilde blive for byrdefuldt at ligne Samme paa Sognet eller præstegjelder; Færgemanden, som desuden nyder Betaling af de Reifende efter en af Øvrigheden fastsættende billig Tart, har derimod, som man seer, for bunden sig til, forsvarligen at besorge Overfarten samt Skydsens Tilfigelse, og opføre de nødvendige use til de Reisendes Fornødenhed paa egen Bekostning. I Anledning af denne Amtmandens Foranstaltning, som han har indstilt til nærmere Resolution, skulde man herved have meldet,

At samme har funden Cancelliets Approbation, hvors efter han ville tilfjendegive Vedkommende det For nødne.

(v) I Buskeruds Amt. (x) Cfr. Rescr. 27 Decbr. 1799, Sette Gen. Ed. Decon, og Commerce Collegii Prom. (til 9 Martis.- Byfogden i Varde), ang. at naar det ved de fra vedk. Stiftamtmænd forventende Efterretninger (y) om den hidtil specte Benyttelse af den efter allern. Resol. af Sde Julii 1789 forundte Interims Tilladelse, til Guders og Skinds Optjob ved Commissionairers Omsen delse, maakte befindes at have svaret til Hensigten, og ansees nyttig, saa kan den paa Forbaabende allern. Aps probation ventes extenderet til en længere Vedvarelse; og at, i Forudsætning heraf, det i Varde anlagte Garverie kan nyde Godt af bemeldte Tilladelse, dog iftun een person at omsendes. (Saasom tre Personers Omsendelse muligen funde foranledige Misbrug. Paa Byfogdens Forespørgsel.). Rentef. Circul. (til Stiftbefalingsmændene i Dan: 9 Martit mark), ang. ubevilgede Grube og Perlegrynsverker paa Kjøbstædernes Grunde, m. m. (2). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 15 Martil at de Bognmænd fammesteds, som tage Deel i prekudskenes æring, ved tillige at holde pres vogne, skal med disse svare lige Afgivt af de este, som de, til kjørselens Bestridelse med Hyrevogne, funne fjonnes at holde. (Efter Hyrekudskenes Ansøgning om, enten at blive fritagne for den Afgivt af 1 Md. af Hver Hest, som i Folge Anordn. om Opfostringsstiftelsen dat. 7de Decbr. 1770, S. 14 skal svares aarlig, eller og at bemeldte Vognmænd ogsaa maatte blive pligtige at svare af faa mange Heste, som de bruge til Hyrevognene, hvilket da ved Taxation af uvillige Mænd efter Wognenes Antal maatte bestemmes; da Aarsagen, hvorfor Vognmændene ere frie for Afgivten af de Heste, der høre til den egentlige Vogumands Kjørsel, formeentlig er denne, at Hestene ere uundgængelig forusdne til deres Næringsdrivt, hvoraf sva (y) See Prom. 5 Marti 1793. (z) Ellers ligesom Eirent, 3 Novbr. 1792x 15 Martii, res andre Tynger og Afgivter, hvilket ogsaa finder Sted Henseende til Hyrefudskenes Heste.) (3) 15 Martii. §. I. Kongl. Resol. ang. Executioner af Kat: og Tampning, Cachot for Underofficere, Ris for Drenge, Alt i Sø Etaten (b). Ved alle Executioner af Tampning, saavel inden Skibsborde som paa Holmene og de Kongl. Værf ver, stal, uden Forskjel, bruges eene og aleene eet Slags Tampe af 14 Tommes Tykkelse i Circumference. §. 2. I alle Tilfælde, hvor Mogen skal tampes, maa den Strafskyldige under Tampningen, foruden sin Skjorte, §. 3. aleene være ifórt en tynd Trsie. Paa Pælen, hvor. til den Strafskyldige anbindes, Fal appliceres en med Halm eller plydset Værk udstoppet Saf, i Længde af en Karls Høide, der, naar den er omgiver Pælen, ude gjør en cylindrisk Figur af saa stor Circumference, at den Strafskyldige med 2rmene i en horizontal Stilling fan omspænde Samme, og saaledes med Fødderne paa Jorden samt anbunden med en bred Rem om Hofterne, udstaae Straf af enten Tampning eller Rats §. 4. ning. Slagene, især af Tampe skal altid anbringes paa Midten af Nyggen og Skulderbladene, men ikke paa Siderne eller det Tynde af Lænderne; samt gives langsomme og med temmelige Intervalla, hvorved de, §. 5. nemlig, blive mere følelige og mindre Fadelige. Drens ge under 16 Mar maae ei tampes, men derimod §. 6. straffes med Riis. Al Ratning og Tampning in den Skibsborde skal free ved Masten paa den Maas som under No. 3 og 4 er fastsat, da Ingen De, herefter (a) See Plac. 23 Martii 1793 og 31 Decbr. (Prom. 29 Decbr.) 1798. (b) linder 25 Martii 1793 fra Admiralitets- og Commissa riats-Collegium communiceret Vedkommende; cfr. diesol 26 Detbr. 1792. Herefter maa tampes eller fattes for Kanonen. Un 15 Martii. men i §. 7. derofficerene skal et herefter staae til Pals. dets Sted skal, til Straf for dem, bruges et mørkt, tørt og reenligt Cachot; dog maa en Underofficeer aldrig sættes i Cachottet paa længere Tid end 8 Dage. Canc. Prom. (til Khavns Universitet), ang. 16 Martij, at Betænkninger og Forestillinger bør være underskrevne af alle Medlemmer. I Overeensstemmelse med hvad man allerede har tils fjendegivet Khavns Magistrat og Hof og Stadsret samt Stiftbef. og Biskoper (c) anmodes Rector og Professores ved Universitetet, at Sammes til Cans celliet indgivende forestillinger, Erklæringer og Be tænkninger maa for Eftertiden enten være unders skrevne af samtlige Medlemmer, som ei formedelst love ligt forfald ere fraværende, og at de som ere af forskjellig Mening med Pluraliteten, ikke tilfjendegive Saadant ved at negte deres Underskrivt, men udtryk feligen yttre deres særskilte Tanker om Sagen, tilli gemed deres Grunde derfor; eller og indeholde Efterretning, om samtlige Medlemmer dert have været enige, eller, i andet Fald, hvad Mening de Diffente rende have havt. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands 16 Martii, Stift), ang. at ville erindre Præsterne i dette Stift om, at holde sig ben 13de §. i Forordn. om Politievæsenet paa Lanbet af 25de Martii 1791 (d) efterretlige. (Siden af en fra Amtmanden over Reeskilde (c) See Circul. og Prom. 5 og 12 Maji 1792. Amt (d) Cfr. Forordn. 19 Febr. 1701, Pl. 26 Maji 1779, d. 20 Juni 1788, og descr. 31 Martii 1797. VI. Deel 7de Bind. F 16 Martii. Ant til Krigs- og Land Commissairen indkommen, og af denne Cancelliet tilstillede Forestilling sees, hvorledes endeel Præster skal meddele Soldater eller Bønderkarte, naar de flytte af deres Tjeneste, Studsmaal uden Godseiernes og andre Vedkommendes Forevidende.) 16 Martii, Canc. Prom. (til Amtm. over Bordingborg og Tryggevelde Amter), ang. Huusmends Hostes dags-Arbeide til Sognepraften i Evenbrup. 16 Martii, Gr. Denne har andraget, at nogle af Hunsmændene bemeldte Sogn udi afdigte Høst enten ikke have modt efter Eilsaelse, for at arbeide den Præsten tilkommende Høstedag, eller og, naar deres Forsommelse blev andraget for Herskas bet, og dette befalede dem at mode, have de sendt 14 s. Wenge, isteden for Hostedags-Arbeidet; men, da hau ikte dermed kan være tjent, siden ingen Arbeider kan derfor er holdes, der desuden skal være Mangel paa Arbeidsfolk der i Egnen, faa har han ansøgt, at det maatte fastsættes, at de Huusmænd, som i Overeensstemmelse med Rescr. af 3die Septbr. 1784 enten erficere, at de ikke kan mede, eller og efter Tilsigelse udeblive fra at forrette præstens Hastedag, Fulle betale Samme med 20 s., fom efter Amtmandens Kjendelse og Ordre ved Sognefogden maatte adpantes hos de Modvillige. Da un Rescr. af 3die Sevtbr. 1784 blande Andet fastsætter, at, naar de, som skulle heste, enten forud maatte give tilfjende, at de ikke ville, eller efter Tilsigelse udeblive, skal de betale præsten, istedet for Arbeidet, hvad som paa Tid og Sted er almindelig brugeligt; og man af Amtmandens Erklæring erfarer, at 20 ß. der i Egnem betales for en Hestedag, saa skulde man herved have meldet, At de, som i foranforte Tilfælde skal betale ister det for oftedags:Arbeidet, bør til Præsten erlægge 20 ß. for en aftedag, da det i øvrigt vil have sit Forblivende ved foranførte Rescript, i hvis Følge Præsten er berettiget til at kræve Arbeide, naar de ikke ved noget besynderligt Forfald hindres derfra; 03, Fulde Herskabet ikke skaffe Præsten den tilbørlige Ret, bør han anmelde Saadant for Amtmanden, som da kan labe de Modvillige ved Sognefogden udpante. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Bers gen), ang. Cautioners Gyldigkjendelse for de Fraværende tilfaldne Arves Udbetaling. Gr. Han har ved Prom. af 19de Febr. sidstl. indberettet, 16 Martii, at Stifteforvalteren i Norhordlehns Stifte Jurisdiction, Institsraad Haberdorff, har vegret sig for, i Overeensstemmelse med en Kongl. Bevilgning af 3die Aug. f. A., som berettiger . 2. 3. og 2. C. af Bergen at hæve af Fondet ad ufus publicos en deres forlængst bortreiste Ssdffendebarn R. 17. under bemeldte Stifte Jurisdiction tilfalden, og f fornævnte Fond deponeret Arve-Capital, stor 128 d. 86 B., at udbetale bemeldte Summa, paa Grund af, at den t Felge Bevilgningen forskaffede Caution, som i Overeensstemmelse med Resolutionen af 17de Decbr. 1788 (e) bør være indrettet, ikke var erkjendt og antaget af Directios nen for Fondet ad ufus publicos; men at Stiftamtmanden, som er af den Formening, at Cautionens Antagelse af bes meldte Direction ikke kan udledes af fornævnte Resolution, og at de Ord i Lighed med Kongelige Oppeberseler.. ikke har anden Hensigt end Cautionens Paategning af Øvrig heden, til Sikkerhed om Forloverens Suffisance, har paata get sig Ansvaret af Arvens Udbetaling uden videre Omstæns digheder til Supplicanterne, naar Cautionen, som forhen af Magistraten var erklæret gyldig, blev tinglyst og overle peret. Anledning heraf, og paa Grund af hans i fore anførte Skrivelse derhos gjorte Forespørgsel om bes meldte Resolutions rette Forstand til Siegel for Efters tiden i lignende Tilfælde, fulde man herved melde, at hans Mening bifaldes ganske. Rentek. Circ. (til samtlige Amtsforvaltere 16 Martii. Danmark), ang. endeel nationale Militaires Marsch uden Opsyn, og Marschpenge 4 Skl. pr. Mill, samt nogle uberedne estes Hensendelse. Gr. Til Besparelse af Marschpengene, og desto større Bes qvemmelighed for de nationale Soldater, blev i forrige Aar ved det danske Cancellie (f) foranstaltet til en prove, at de Nationale af det fiellandske Landmilice District og af de blandt de fyenske Districter, som henhøre til de i Kjøbenhavn liggende Regimenter og Artillerie-Corpset, indfandt sig ved Ererceertiden, Enhver paa fit Sted, uden Commando, liges som de paa samme Maade git tilbage til Districtet. Da au denne Foranstaltning, efter det Danske Cancellies Stria velse af 23de i f. M., er bleven anseet gavnlig, og for Landa 2 (e) Judeholdes i prom. 31 Jan. med cfr. 18 Julii f. A. (f) See Circul, 12 April 1729. 1. med Circul. 48 Febr, 17897 212008 (1) Resol. 16 Martii, Sandalmuen meget fordeelagtig, faa er den for Fremtident bleven gjort almindelig for hele Danmark, og Cancelliet har desangaaende (g) tilskrevet samtlige Landmilice-Sessioner og Biskoper: at 1) Marschpengene, som tilforn have været be regnede efter Dage, berales for dette Aar og indtil videre efter Mile, nemlig 4 ß. for enhver Miil, fom Karlen bar at marschere til det Sted, hvor Staben ligger, og det hvad enten en saadan Karl tilbringer faa eller mange Dage paa Beien. Det samme gjelder ogfaa om Tilbagemarschen, for hvilken han erholder en lige Sum som for Henmarschen. 2) Samtlige Nationale marschere baade til og fra Samlinge stedet ved Staben uden noget Opsyn, eller Commando, naar Tiden og Stedet, hvor de skulle mode, dem i forveien neiagtigen er bekjendtgjort; hvoraf da felger, at inter dies gulativ behøves, enten i Henseende til Marsch eller Rastdage, men enhver Karl gaaer frem og tilbage i saa mange Dage, som han selv finder for godt, naar han ikkun møder ved Staben til den bestemte Tib. 3) Marschpengene betales paa de Steder og til de Tider, som hidtil har været brugeligt, men efter ben nu forandrede og ber foran bes stemte Maalestok. 4) Naar de nationale Militaire saaledes marjdere til og fra Crerceerpladsen, feer ingen Foransalts ning til Befordring med Vogne for deres Bagage (efterds enhver Karl selv fan være sit Toi og sin Madpose) eller til Marodes Transport, da die formodes ligefaa lider at fo rekomme iblandt de Nationale, naar Enhver kan gaae Veien efter fit Godtbefindende, som iblandt de permitterede natios nale Gevorbne, der ofte have en meget længere Vei at gaae. 5) Da Extra-Sessionerne nu overalt ere holdne, faa vil det paaligge største Lodseier, at paafee, og i al Fald ved Sognefogdens og Lægdsmandens hjelp foranstalte, at Malle sunde og friffe nationale Brigsfolk afmarschere faa bes timelig, at de til den bestemte Tid kunne være ved Staben. 6) Vel formodes ikke, at ved denne de Nationales Frem ps Tilbagemarsch vil foregaae nogen worden; men, skulde bette besuagtet free, og Folkene paa Marschen foretage Noget, hvorover Riage maatte indløbe, kunne de vente, ikke aleene, at den eller de Skyldige ville derfor blive alvorligen straffede (h), men endog at denne Foranstaltning vil blive opbævet, og Folfene for Fremtiden: tomme til at maridhere frem og tilbage under den strengeste militaire Disciplin. 7) Ved de Færgesteder, hvorfra Overfarten skal skee, møder et tilstrækkeligt Antal Officerer, for at have Opson med, at ingen Uorden indløber, og at Soldaten ikke unødvendigen epbolbes. s) Denne Foranstaltning gjelder ifte be nation nale af Jyoland, som henbere til de i hertugdømmene lig gende Regimenter, da disse blive afhentede ved Comman boer, saaledes sem hidindtil er fleet. Jtle beller vedkommer 16 Mar (g) See to Efrenf. af 19 Febr. 1793. den andleddie () (b) See Wei-Forord. 13 Decbr. 1793, S. 92. den Cavallerie-Regimenternes Nationale og Artillerie-Rud: 16 Martii, stene, men saavel de Forste som Sidste marschere frem og tilbage paa sædvanlig Maade, altsaa ved Betaling efter Marschdage. 9) Da de nye udskrevne gand Ryttere og Dragoner efter Placaten af 24de August f. A. først indkomme til Regimenterne den 19de Septbr., for der at forblive i 7 uger, og de nationale este ikke til den Tid kunne modtages, faa bliver det nødvendigt, at udrederne af disse beste til den sædvanlige Ererceertid indsende til vedtommende Samlingssteder dette Mandskabs Heste, og igjen lade dem ashente, naar Ererceertiden er forbi. Dette communiceres altsaa Amtsforvalteren herved til Efterretning og Jagttagelse ved Marschpengenes Betaling for indeværende Aar og i Fremtiden (i), som forresten bør skee, ligesom forhen, efter Amtman dens Attest. Reuter. Prom. (til Stiftamtm. over Ribe 16 Martii, Stift), ang. at de ved Plac. af 2den Aug. 1786 befalede Hartkorns: Ansætninger i Tilfælde saavel af Udstykninger, som Magelæg imellem Hovedgaardss tapter og Bønder: Jorde, tilkomme i Almindelighed Land: Inspecteurer, og at Kammeret blot i enkelte Tilfælde, hvor Omstændighederne fordre det, tillader Vedkommende ved Jordloddes Afhændelse i Parcels ler, at lade Samme ved en Landmaaler til Hartkorn ansætte. (Anledning af den ved Stiftamtmandens Skrivelse af 6te d. M. indsendte Forespørgsel fra Stiftsland- Inspecteur Bie.) Gen. Ed. Decon. og Commerce Collegii Prom. 19 Martii. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og(Kgl. Resol. Morge), indeh. Limitation i det om Certificater¹3 Martii.) og Kgl. Sopasse Anordnede, ogsaa i Hensigt til Island, (til at lette de Kongl. Undersaatter deres Stibes befalede Forsyning med latinske Søpasse.) 3 De (i) See Circul. 15 Junit 1793, S. 1, og Prom. 15 Martik $794 19 Martii. §. 2. derf De til nogen Havn i Kongerigerne Danmark og §. 1. Norge ankommende eller der sig befindende Skippere, der høre hjemme noget andet Sted i be Kongel. Sta ter, men medbringe de behorige Adkomster for, at de Stibe, de føre, ere dem selv tilhørende, og at de t Bvrigt legitimere sig at være berettigede til, for diffe Skibe at erholde de foreskrevne Certificater og Paffe, maae, paa det at de i deres Meise og Bestemmelse et Skulle lide det Ophold, det vilde forvolde, om de stedse fra deres Hjem skulde forskaffe sig de behøvende Certi fcater med ommeldte deres Adkomsters Foreviisning, og den sædvanlige eedelige Declaration, paa Forlan gende hos Magistraten i den Stad, hvor de ana komme eller befinde sig, erholde de til deres Reise og til Passets Erhvervelse fornødne Certificater. De Skibsredere, hvis fibe alt ere i Farren, og have de Documenter og Adkomster, hvorefter Certificater og fiden Passe skulle erhverves, med sig om Borde,, made for saadanne Skibe (hvilke efter § 1 i Refer af 220e f. M. og i Overcensstemmelse med dette Collegit Skris velse af 2den d. M. med de latinske Sopasse og Certificater Pulle forsynes) alligevel erholde de fornødne Certificater, mod deres ecdelige Declaration, at Ski, bene ere dem selv tilhørende, hvorpaa Passene, naar deslige Certificater til dette Collegium indkomme, blive fra Samme at udstæde, og den Kongelige Consul paa det Steb, hvor Skibet befinder sig, at tilsende, for af ham vedkommende Skippere at overleveres, dog ei uden efter at Consulen har af dem lader sig af hver vedkommende Skipper hans medhavende Documenter forevise, og af ham medtaget den eedelige Forsikring, at det ham overleverede Pas og Certificat ei fal vorde De Skippere, fom fore Skibe for Han dels Expeditioner paa Island, men efter de denne M §. 3. misbrugt. Handel Handel forundte Friheder ei ere Borgere eller have 19 Martii. taget Borgerskab, maa ligefuldt erholde Certificater og Sopasse, mod at legitimere sig med behorig Attest for, at de ere Kongl. Undersaatter og af Stic benes legitimerede Eiere betroede at føre de Skibe, for hvilke Certificater og Passe forlanges. Det, der beta §. 4. les for de her omhandlede Kongel. latinske Sopasse til Reiser paa Island, til hvilke Meiser ethvert bids gaaende Skib, saalenge den udenlandske Sekrig varer, med disse Passe skal være forsynet, maa, naar Reifen ei udvides til fremmede Savne, men Skibene løbe tilbage til nogen Havn her hjemme i Kongens Riger og Lande, efter saaledes fuldendt Reise vorde Webkome Sneade tilbagebetalt. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjel: 22 Martii, land), hvorved den Kgl. Befaling af 23de Martii 1792 (for faavidt Kjøng Skole angaaer) i No. 3, b. og c.) saaledes forandres: at Birkesangeren og Skoleholderen ved Rjong Skole ffal nyde 15 Traver og 8 Reger Byg, med hvilke Kjøng Mænd tilforn have erlagt deres Degnettave; samt at Stamhuset Rosen feldt herefter skal bidrage med Øbjerggaard, ligesom forhen, til de 15 Sid. 4 Mk. aarlige Refusion, ved at svare 5 Rd. 4 . 3 6. deraf, imod at Dbjerge gaard erlegger de svrige 9 did. 5 Mk. 13 B. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøbens 23 Martii. havn), ang. Besværinger og Klager til ham, der ei af Concipifter ere underskrevne (k). Cane. Prom. (til Magistraten samme steds), 23 Martii. ang. at de sig herefter nedsættende privilegerede $4 (k) Sees i plac, 25 Martti 1793. Linneds 23 Martii. Linnedvæver: Mestere og deres Arbeidere kan have frit Valg, om de vil lade sig inskrive i Lauget, og underkaste sig de derhen hørende Formaliteter eller ikke, dog altid under den Betingelse, at de ikke tage Deel i den udelukkende Rettighed til Arbeide for Kjøbenhavn, som er de gamle Mestere efter Laugss Artiklerne forbeholden. (Foranlediget af en til General Land Deconomie og Commerce Collegium indkommen Fo restilling fra Oldermanden for Lauget, hvori denne anholder om, at bemeldte Laug maatte, naatet diescr. af 14de Maji 1788, beholde fine gamle Rettigheder, samt at Ingen maatte erholde Privilegium til at nedsætte sig som Linnedvæver uden efter Attest fra Lauget om sin befundne Duelighed, og at deres Svende maatte staae i Forbindelse med Laugets Svende, og deres antagende Læredrenge ind- og udskrives ved Lauget, som hidtil skeet er.) (1) $3 Martii. Cane. Prom. (til Stiftamtmanden i Viborg), ang. ufarlige Affindiges Forsørgelse. Gr. Han har i Forestilling af ste Novbr. f. A. vttret den Formening, at enhver Afsindig, som ikke er i saa het Grad og saa vedvarende uophørlig gal, at bau til Publici Sikkerhed bør indsperres, kunde bedst forblive hos fine Forældre, Brødre, Benner, eller Andre, som dertil ere at formaae, imod at de, naar den Afündige var uformuende til selv at underholde sig, eller naar Bennerne enten ikke vilde eller ifte kunde, nod aarlig hjelp af Amtets Delinqvents kasse, 12, 14, 16 à 20 d., og i det hoieste et mere end 24 d. eller saa meget, som en Hospitals-Portion beløb g til efter Omstændighederne, og den Afsindiges Trang med videre. Cancelliet finder det meget rigtigt, at de Assindige, som ei ere i en saa hei Grad og saa vedvarende gale, at de til Publici Sikkerhed bør indsperres, forblive hos deres ærpaarørende eller Andre, som vedkommende Fattig Inspectioner funne formaae til at modtage dem, i hvilke Tilfælde de Bekostninger, som medgaae til slige Personers Bevogtning og Forsørgelse, ber, for saavidt de ikke selv maatte have Formue ders til, udlægges af Sognets Fattigkasse, naar denne formager (1) See Forordn. om Laugens sf Aaret 1800. formaner det, men siden refunderes af Herredskassen, 23 Martii, hvilket nærmere vil blive bestemt ved en med det første udkommende Anordning. Hvad derimod den af Stifte amtmanden forestaaede Bestemmelse angaaer, i Hens seende til den Hjelp, som aarlig maatte tillægges dem, hvis Bevogtning og Forsørgelse slige Personer bleve betroede til, da kan der ikke fastsættes, hvor stor saa dan Bjelp skal være, efterdi den vil beree paa mange forskjellige og tilfeldige Omstændigheder, og en fore ge gaaende Undersøgelse om, hvorvidt den Afsindige kan fortjene Noget ved et eller andet Arbeide, og saaledes formindske det, hans Underholdning ellers aarlig vilde fofte. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Aalborg), ang. 23 Marti. at de i Forordn. af 13de Maji 1785 paabudne 10 Sfl. pr. Tonde Hartkorn til den, der leverer en Recrut, maa (om ei for 1785 1788 er fræver) funne ansees og behandles som betroet Gjeld, men bør ufeilbarligen af tilbagestaaende Lodseiere endnu udredes, saafremt er krævet og ei betalt; og fan ei fordres tils bage fra dem, der have stillet, da de vel have nyde Fordele, men til disse vare de berettigede, siden de have opfyldt Forordningens Bydende, de ovrige Ephori have derimod blot givet hvad de vare pligtige at give, og bør noies med at have opfyldt Fd. af 1785, uden Hensigt til, at Leverancen ei naaede til dem ved Mels lemkomst af d. 20de Junii 1788, og at denne befriede Hine for den dermed i Tiden forbundne Udgivt. (Efter Forespørgsel fra Proprietairen til Baggesvogn.) Canc. Prom. (til Geh. Rd. og Stiftamtmand O. 23 Martii. Zoeg Guldberg samt Raadmand 17. Hviid, som Stifte Commissarier efter afg. Geheimeraad Baron Gyldencrone), ang. at den ved Fd. af 13de Jan. 8 5 f. 23 Martii. f. 2. befalede Afgivt bør erlegges af alle Skifter, fom ikke ere fluttede førend bemeldte Forordnings Publication, og beregnes paa samme Maade som Stifte Salarium. (I Anledning af at 5. G. og 5. ved at fremsende en Skrivelse fra B., have forlangt Bestemmelse, og aumærket, at dette længe for begyndte Stifte burde være fritaget, eller i det mindste af det Creditorene forud Betalte, i hvilken Henseende Boer maa ansees som afgiort; samt ikkun beregues af den endnu, da Fo. udkom, ille udbetalte Beholdning.) is 23 Martii. Rentek. Prom. (til Stiftamtm. over Ribe Stift), ang. Amtsforvalternes Pligt i Bode Sager. 23 Martii, Gr. J Anledning af hans Skrivelse af ste Dennes, one Hvorvidt det tilkommer Amtsforvalter siort (m) at anlægge Sag imod Gaardmand P. 2. for Hoer, meldes, At Kammeret ikke anseer 2mtsforvalterne efter Anordningerne pligtige til at paatale deslige Sager, eller Andre end de, der angaae de egentlige Kongl. Skatters Inddrivelse; hvorimod deres Pligt, i Sas ger angaaende Boder, aleene er den, at giøre An meldelse til Øvrigheden, som foranstalter Actionen ved en befalet Procurator, ved en be Gen. Ld. Deconomies og Commerce - Collegii Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen), ang. at der Intet kan haves imod, at Bestemmelsen i Certis ficaterne angives alcene til en havn i det eller hiint Land (ad portum quendam in regno N. N.), hvorhen Glibet afgaaer, naar Requirenterne ingen noiere Bes stemmelse vide at angive, som er meidt Landsdommer Jorgensen (n) m. m. 33 Martii. Sammes Prom. (til bemeldte Stiftamtmand), ang. at lade Tobaksfabrikerne i Stiftet indskærpe en noie (m) I Ribehuus Amt, und in p (1) I Rudtjabing. Efters Efterlevelse af Anordningens Forskrivt. (Saasom Plan: 23 Martii. teurene i Fridericia have anmeldt, at Fabriken i Odense ikke fra dem for afvigte Aar fkal have tilforhandlet sig det efter Fd. af 14de Junii 1786 pligtige Quantum Blade; og Cols legium ifte heller endnu for afvigte Aar har modtaget de Beviisligheder fra Fabrikerne i Fvens Stift, fom Anordningerne i den Henseende foreskrive.) (0) pampan Generalpostamts Circul. (til Postmesterne), 23 Martiig ang. inden hvilken Tid de for Pension af Genes ralpostkassen erholdte attesterede Ovitteringer fulle Postkassereren tilbagesendes. (P) Generalitets: og C. C. Prom. (til vedr. Regis 26 Martii, menter og Corps), indeh. Bestemmelser ved Landrecruternes Af. og Tilgang fra hine, som aars fig have disse af Danmark. (q) Cane. Prom. (til samtlige Landmilices Sessio: 30 Marti ner i Danmark, amtviis), det Samme. Med Generalitets eg Commiffariats Collegio er Cancelliet bleven enig om, at følgende Bestemmelser Served skulle iagttages: Afskeeds Pesse for Landrecru. S. 24 ter, naar de have tjent de anordnede otte Kar, maac ikke udstædes af andre end vedkommende Landmilices Session. Maar en Landrekrut, efter at have ude §. 2. tjent otte Aar, recapituleres, som dog ingenlunde maa tillades, forinden at han har sin Afskeed igjennem veds tommende Session, tager Regimentet hans Affkeed i Bevaring, indtil han, efter Recapitulation, igjen af gaaer, da Regimentet eptraderer ham hans Affreed fra Sessionen, og selv giver ham Asskeed eene og aleene for (o) Bortfaldet ved Prom. 14 April 1798. 319 (1) (p) Cfr. Plac. 19 Jan. 1796, Prom. 25 Febr. og 20 Maj f. A. (4) Indeholdes i næstfelgende Promemoria. §. 3. dieM M 30 Martii, for de Aar, ban paa ny har tjent, hvilket er Sessio nen uvedkommende. Naar en Landrecrut, i Folge den 420e §. af Forordningen om Stavnsbaandets Løsning, forlanger at afgaae, imod at sætte en anden Utjenst pligtig i fit Sted, maa denne Udløsning afgjores ved Sessionen, som antager den Leiede, der dog ei maa være udlænding (r), og desforuden have saadan Alder, at han ved Capitulationens Ende ikke er over 36 Aar gammel; men, dersom Karlen er faa gammel, at han, forinden Capitulationen udløber, bliver ældre end 36 Aar, bør Regimentschefens (s) Decision, for saavidt denne Punkt angaaer, aleene bestemme den Letedes Tjenstdygtighed; dog bør Sagen alligevel forhandles under den hele Sessions Deputations Bestyrelse, efe terdi den Leiede skal indføres i Lægdsrullen, hvoraf Leieren udgaaer, paa det at den Antagne kan berettiges 5. 4. til de 5 Rd. i Belønningspenge. I det tilfælde, at en til et Regiment leveret Landrecrut, forinden hans otte Tjeneste-Nar ere udløbne, formedelst en i saadan Tib tilstødt legemlig Svaghed, som gjør ham utjenstdyg tig, nødvendig maa afgaae, bliver Saadant at an melde for Generalitets og Commissariats Collegium, for hvilket Aarsagerne tillige noiagtig maa angives, ba det videre Fornødne til hans Affkeeds udfærdigelse §. 5. igjennem Sessionen derfra vil blive foranstalter. Naar en Landrecrut døer, eller deserterer i den tid, han er ved Regimentet, eller og, efter Indkaldelse til Tjes neste, udebliver, uden at opdages, bor Saadant af Regimentet ftrar meldes for vedkommende Krigs, og De Landrecruter, som ere Marti 4. 6. Land Commissair (t). (r) Efr. Prom. 7 April 1792. (s) See Prom. 11 Jan., samt 8 og 15 Febr. 1794. (*) Cfr. Prom. 26 Martii 1791. leverede (P) leverede i Aaret 1785, og i famme Aar have været 30 Martii, indkaldede til Exercice, møde ikke i dette Aar, men forafskediges ved dette Wars Session, uden hensyn til, om Nogen af dem maatte have Capitulationer af Res gimenterne, hvis Datnm ei noie stemmede med Krige og Land Commissairens Hovedrulle. -Da nu Generas litets og Commissariats: Collegium allerede (u) herom har tillagt samtlige Regimenter og Corps den fornødne Ordre, for saavidt dem vedkommer, saa Fulde man ikke undlade herom ligeledes at underrette Sessionen, og derhos anmode, at det Nødvendige i Overeensstems melse dermed, for saavidt Sessionerne vedkommer, maae blive foranstaltet. Canc. Circul. (til de Samme), ang. at Amt: 30 Martii. mændene efter deres Amtsruller (naar disse, som de bør, holdes ordentlige) kunne give Amtsforvalterne den fornødne 2ttest om, hvilke af Mandskabet der ere berettigede til at nyde den for de udskrevne og tjenstgjørende Landsoldater og Landrecruter bestemte Douceur, (efterdi 1) Amtmændenes Rulle nu, da Extra- Sessionerne ere holdte, nadvendig bør stemme overeens med Land og Krigs: Commissairens Hovedrulle, især naar Land: og Krigs Commissairene strax efter hver Session tilstille Amtmændene en Fortegnelse over den forefaldne Af og Tilgang i Amtet (v); 2) man, efter at Circul. under 14de April f. A. til samtlige Commissairs var udgaaet, ers holdte fra adskillige Steder Efterretning om, at dette ikke vilde frembringe den tilsigtede Notte, fordi Mullerne ei kunde have den fornødne Tilforladelighed, formedelst den Forandring, som foregik med Landrecruterne ved Dadsfald, Afskeder 2c., hvorom Regimenterne aleene kunde være vibende, hvilken Vanskelighed nu er ryddet af Veien ved den Foranstaltning, som indeholdes i 5te Punkt af Cancelliets Skrivelse til samtlige Sessioner under Dags Dato (x). — Med Rentekammeret er i den Henseende ført Brevverling.) (y) Cance (u) I Prom. af 26 Martii 1793. (v) Cfr. Forholdsregler 9 Febr. 1793, §. 6. (x) Staaer her foran. aji 1799 og 19 (y) See Circul. 8 Maji 1790 og 19 Martii 1796, 30 Martii, Canc. Prom. (til Krigs- og Land Commissais ren i det søndre jydske District Lite. B.), ang hvorvidt Natmende Born i Reserve Rullen funne indføres (2). Gr. Med Generalitets- og Commisariats Collegio hat Cancelliet ført Brevverling ang. den fra ham indkomme Forespørgsel, om Natmænds Born i Almindelighed, og Nats manden i Deiberg Sogn J. J. Qvembergs Sonner i Særdeleshed tunne indføres i Meserverullen? Derpaa har bemeldte Generalitets-Collegium nu sva tet: at Samme ikke tør tilraade dette, faalænge Bors nene tage Deel i Forældrenes Haandtering, da Sole daten, efter den almindelige Fordom, som, skjønt ugrundet, dog med Barsomhed maa behandles, neppe og vil finde sig i at giøre Kammeratskab med Folk af dette 30 Martii Slags; men, dersom det kunde bringes derhen, at disse Børn i en tidligere Alder bleve hensatte til at tjene hos Bønder, kan der ikke være Noget imod deres Enrollering blande Reserve Mandskabet at erindre. Man undlader saaledes ikke herved at underrette om det, som af Generaliteret i den Henseende er meldet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. at Guldsmedlaugets Oldermand sammes freds maa for det nordenfjeldske Bergamt aflægge Prove paa fin Indsigt og Kundskab i probere: Runa sten, same, efter at have erhvervet Attest om sin Duelighed, af Magistraten beskikket til Vardin i bes meldte Trondhjem; og de efterkommende Oldermænd, efter hans Død. paa samme Maade bevise deres Dues lighed til Vardin:Tjenesten. (Efter Begjering fra Langet, som androg, at Bardin B. ved Deden er afgaaet, og at Jugen vil reise til Kongsberg, for der i Overeensstema melse med Laugs-Artiklene (a) at underkaste sig Examen.) Rentek. (z) Cfr. Forholdsregler 19 Jan. 1799, S. 13. (a) 15 Jan. 1723. 95 (1) Rentel. Circul. (til Amtsforvalterne i Dan: 30 Martii. mark), ang. Judsendelsen af Amtstuernes Penge Beholdninger, in fpecie Robbermynt, samt til staaende udgivter at indeholdes (b). Gr. Den i Forordn. af 3ote Jan. sidst indeholdte Befo ling, at Amtsforvalterne og andre Oppebarselsbetjente Danmark skulle, ved ethver Qvartals Udgang, til Sahlkama meret indsende deres Beholdninger, har foranlediget den Forespørgsel, hvorledes med Kobbermonten skal forholdes, siden det vilde blive alt for bekosteligt for den Kongelige Kasse, om Samme, ligesom Beholdningen i Banco-Sedle og Selvmont, skulde afsendes med den agende Post. Efter hvad herom med Finantskaffe-Directionen er corresponderet, meldes herved til Jagttagelse: At, naar Beholdningen i Robbermynt ved Amf stuen maatte forudsees at blive ved Qvartalets Udgang større, end Udgivterne udkræve det, maa Amtsforvals teren i Forveien søge Leilighed til at lade Samme transportere til Skibs til Zahlkassen. Og uagtet den samlede Penge. Beholdning saaledes kan og bør være inbloben til Sahlkassen ved ethvert Qvartals Udløb, fas maa dog hensees til, at faa meget, som til de staaende, og Amtstuen i Forveien bekjendte Qvartal Udgivter af Gager, Pensioner, Douceurs og Marshpenge m. v. maatte behøves, holdes tilbage, og under behørig Fors flaring anmærkes i hans Extracter, paa det at flige Udgivter kunne blive betalte, uden at dertil fra Sabl kassen, tilligemed Anviisningerne skulle sendes Penge. Rescr. (til Stiftbefal. i Christiansand), aug. 5 April, Bonders Salg af Skovproducter, samt udens byes Borgeres handel med Samme og indenlandske Fødevare, ved Øster Riisser (c). Gr. Kongen er bleven foredraget saavel en fra samtlige udenbyes boende Skippere og Skibseiere under Østre: Nilsver Tolddistrict af Sondelsf, Holt, Dybvaag og Flougftab Sogns (b) See Circul. 15 Junii 1793, §. 1. (c) Cfr. Confirm. 18 Novbr. 1735 med Noter. 5. April, Sogne indkommen Ansøgning om Tilladelse fra de sædvanlige og ellers beqvemme Ladesteder i bemeldte Sogne at indlade i deres Stibe den Trælast og Bord tilligemed andre norske Producter, som de enten fremvirke af deres egne Stove, eller Fjobe ved Strand og Ladestederne, samt at de maatte afsende Samme til Forhandling i Danmark, li gesom og at det maatte tillades dem, til at vedligeholde deres Trælast-Handel paa dette Nige, at biembringe derfra Korn og andre danske Producter, alt imod noiagtig Angivelse paa Riisver Toldkammer, og imod at erlægge Told, Tiende og andre Mettigheder, men derimod at være befriede for at indløbe med deres Stibe til Niisser By, da de tilbyde, fremdeles fom hidtil, at komme denne By til Hjelp i at udrede dens summariske Statter som en fra samtlige Bønder og Gaardbrugere i fornævnte Sogne ligeledes indkommen Begiering, om frit Valg til at henvende sig lige saavel til de under Riisser Tolddistrict boende Skippere og Stibseiere, som til de i denne By boende Kjøbmænd med deres til indenrigsk udskibning tilberedte Skovprodukter. Thi bevilges, At Bønderne i Øster-Riisser Tolddistrict maa have frit Valg i at afhænde ben Trælast og de Produc ter, som de af deres egne Skove funne tilvirke, enten til de i Nedenæs Lehn boende Skippere og Skibs Eiere, eller til de i Riisser By boende Kjøbmænd; ligesom og, at de i oftnævnte Riisser Tolddistrict udene byes boende Skippere og Skibseiere, naar de ere Borgere til bemeldte Kjøbsted, og dertil svare deres Skatter som Borgere, samt deeltage i de borgerlige Forpligtelser, maae tilhandle sig af Bønderne Træs last og andre landets Producter, og henbringe dem til andre indenlandske Steder, samt derfra igjen hjem. bringe og falholde indenlandske Korn og Fødevare, alt i Overeensstemmelse med Toldforordningens 6te Cap. 5te Art. (d), samt imod at al Losning og Inde ladning i Skibene, forinden Samme foretages, bliver anmeldt for den i Districtet, paa det Vestindisk: Gui neiske Rente: og Generaltold Kammers nærmere Fores stilling, ansættende Toldbetjent, og, efter af ham at (d) See nu Forordn. af 1 Febr. 1797. være C pære attesteret, ved Østre Riispers Toldfted vorder 5 April, angivet til Rettighedernes Erlæggelse af Skib og Vare. Canc. Prom. (til Kentekammeret), ang. at 6 April, Cancelliet holder for, at Auctions: Salarium, i Tilfælde der sælges Brænde paa Vestenborg Gods, bør svares som for Løsøre, hvilket det virkelig er, (men Forvalteren formeente, at der blev fordret heiere Betaling end der var, lovmedholdig.) Canc. Prom. (til Khavns of: og Stadsret), ang. 6 April. at Intet er at erindre imod, at Rettens Skifte Com mission i Overeensstemmelse med den 4de § af Spes ciesbankens Octroi (e) deponerer aleene i fiostmeldre Banke (uagter den Khavnske Assignations: Verel: og Laanebanke endnu ikke er ophørt) Stifternes Mid- Ter, paa Vilkaar: at Samme indsættes 'paa en egen Conto, og igjen uden mindste Tab skal blive udbetalte, samt at Ind- og Ubtelningen ikke i nogen Maade skal variere for Retten i Henseende til Coursen, og uden at Omsætningen i enkelte Dele eller i det hele skal være til større Bekostning end Folio-Penge, hvilke oge som til den gamle Bank, betales. (Paa Rettens Forespørgsel efter en Skrivelse fra Speciesbankens Direction.) (f) 170e Canc. Prom. (til Biskopen over Siellands 6 April, Stift), ang. at meddele Præsterne i dette Stift den Generalkrigscommissair Vildenradt under 17b Septbr. 1791 meddeelte Resolution (at de fra Opfor stringshuset udsatte Pleiebørn et for Udskrivning funne fritages) til fornøden Efterretning og videre Be fjendts (e) af Dato 16 Febr. 1791. (f) Ophævet ved Resol. 16 Martii 1796; cfr. Fd. 8 Martis 1737, S. 9. VI, Dee! 7de Bind, 6 April, fjendtgjørelse, (siden Spørgsmaal derom nu atter er blevet opkastet.) (g) 6 April. 6. April, Cane. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. Afgivt til Revisions Contoirene af Stervboer, hvor Intet arves. Gr. Magistraten i Nakskov har forespurgt: om der udi de Stervboer, hvor Jntet bliver at arve, og hvor enten Ind eller udgjeld kan opgaae mod hinanden, eller og hvor Gjelden kan overstige Boets Formue, oa dette følgelig aufees fom concurs, endkjent den længstlevende Egtefælle funde erholde Creditorernes Tilladelse til at beholde Boets Effecter og Eiende, imod at lade sig betale ligesom Sterv boets Vedkommende det tid efter anden kunde afstedkomme, bør beregnes den Andeel, fom Revisions Contoiret Folge Forordn. af 13de Jan. f. A. Fel tillægges, ligesom det var et Fallitbo, eller om det aleene skal forstaaes af den pro Cent, som er bestemt i de Stervboer, hvor Noget falder at arve? Da det nu i forbemeldte Forordning ud trykkelig hedder: foruden een pro Cent i Stifte Salario stal der betales pro C. Saa følger og heraf, at hvor Stifte: Salarium beregnes, bør den paabudne p. T. ogsaa betales; hvilket maatte tilfjendegives bemeldte Magistrat, med Tillæg, at Placaten af 17de Aug. 1797 viser, hvors ledes Regnskabet bar aflægges for den paabudne Af givt til Revisions-Contoirene, hvorom tillige er gjort Forespørgsel. Cane. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. Fourage Leilighedens Bekostning af Horsens for de Stabsofficerene tilstaaede flere heste (h). Gr. Magistraten har i Anledning af Rentekammerets Ane tegnelse i bemeldte Byes Regnskaber for Aaret 1791, ansøgt dette Collegii Approbation paa de Byen til Last beregnede 22 d. 5 Mt. 14 ß. for Fourage-Leilighed til de flere heste, fom ere Regimenternes Stabsofficerer tilstaaede, end Ind gvarterings-Reglementet bestemmer. Da der nu ved Cans celliets (g) See Prom. 13 April 1793, Plac. 31 Decbr. 1794, Nr. 10 Jan. 1795 og 15 Junii 1799. (b) Efr. Rescr. 24 Maji 1793. celliets Skrivelse af 11te Junii 1791 er bevilget mere Stal: 6 April, derum eller Stalderumspenge for disse Heste, lige, at 3 Saa findes det ligelaa billigt, at fourage Leilig hedens Bekostning ligeledes udredes af Byen; hvor fore den beregnede Udgivt saavel for Aaret 1791 som de folgende Aar herved approberes. Prom. (til Canc. Prom. (til Biskopen i Chriftiansand), 6 April. ang. at der Intet haves imod Opfyldelsen af Provstens Ønske i Stavanger om, at enhver af præs sterne sammesteds man selv confirmere og modtage Confirmations:Løvtet af de Børn, som de have underviist, hvad enten det saa tilfalder den Ene eller den Anden at holde Beslutningstalen efter Confirmatios men (i). Canc. Prom. (til enhver Amtmand i Christian: 6 April, sand Stift), ang. at alle Skifteforvaltere paa. Landet under det ham anbetroede Amt bør i Chris stjansands Addresse Contoirs Efterretninger lave anmelde ethvert Dødsfald og Stifte: Behandling, naar det enten veb Skifteforretningen kan sees, eller under Boets Behandling erfares, at de Bortdøde paa nogen Maade have staaet i Handel med Indvaanerne i Stiftets Rjob eller Ladesteder. (I Overeensstem melse med hvad der allerede forhen i Henseende Bergens og Trondhjems Stifter er anordnet, og efter Begjering af adfillige sandlende i Christiansand, der beklagede sig over, at de, især Korn og Trælast: Handlerne, ofte tabe anseeligt af det til Almuen Udborgede, derved at Dedsfaldene i lang Tid blive dem ubekjendte, af hvilken Aarsag de ei i Stervboerne kunne anmelde deres Fordringer.) (k) Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Trondhjem), 6 April, ang, at de fra Cancelliet ndstædende Beneficia 2 (i) Cfr. Forordn. 13 Jan. 1736, S. 12, (k) Efr. Plac, 26 Detbr, 1792. pan 6 April, paupertatis eller Proceffus gratuiti gjelde efter deres 12 April. §. I. Indhold for den eller de Instancer, som de lyde paa; og (hvad i øvrigt Forskjellen, i Henseende til Termi nologien, angaaer) ba gives Beneficium paupertatis Betragtning af Fattigdom, og Proceffus gratuiti, naar den Vedkomu.ende enten til Embeds Forsvar eller deslige qualificerer sig til Understøttelse fra Justitsvæs senets Side uden hensigt til, om han er fattig eller ei; ellers er Virkningen af disse beneficia den Samme. (Foranlediget af haus Forespørgsel.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. Odense Mark Jordes fordeelagtigere Anvendelse i Fremtiden, en Assistents. Kirkegaard, og Erers ceerpladse. Gr. De af ham dertil gjorte Forslage, Borgerskabets derimod gjorte Judvendinger, og den allern. anordnede Commissions saavelsom Rentekammerets Betænsninger ere foredragne Kongen, som i denne Henseende vil have anordnet og fastsat Felgende: Nærheden af Odense Kjebstad skal indhegnes et faa fort Stykke af Byens Mark, Heden kaldet, som de i Byen værende Kirkegaardes Areal beløber sig, paa det at Samme i Tiden efter befindende Omstændighes der, ligesom i Kjøbenhavn er skeet, fan, efter næra mere Kongl. Resolution, indrettes til Assistents Rirs §. 2. Segaard (1). Evende Lokker langs ved Assens Landes vei, hver paa 1000 Allen i Quadrat, skal indhegnes til det i Odense garnisonerende Regiments Exerceer plads, i Følge Cancelliets Skrivelse derom af 31te Decbr. 1790, samt enhver af disse to Lokker verelviis bort- (1) Under Tode Maji 1793 blev (efter Forestilling fra Stiftbef. og Bisk. af 14de Martii s. A., da Jorden paa St. Hans Kirkegaard findes 2 Alen haiere end Gulvet inde i Kirken) allern. befalet en Commission om samtlige Kirkegaardes Planering, Liigs Begravelse uden for Byen, Ingen at begraves levende, m. m. Bortletes i tre Aar efter hinanden til Rornsæd, og i 12 April, de tre næstfolgende Kar bruges til Ererceerplads. Byens §. 3. Eng og Torve-Jord skal indhegnes, paa det at Ter ven kan staae ubeskadiget, og Engen blive slaaet, af hvilken Eng Heet skal sælges veb Auction til Fordeel for Byens Kasse, og Engen derefter tjene til Græs ning. Naar de i Land Inspecteur Bergs opgjorte §. 4. Beregning ommeldte 331 Edr 4 Sfp. Laud, nemlig til to Exerceerpladse, en Fod Exerceerplads, Torve- Jord, Assistents-Kirkegaarden, Gruusgraven og Vine degabs Løkken, med videre ere fradragne Odense Hedes areale Indhold 637 Tor. 2010 21., Eal de ove rige, omtrent 305 Tender Land, inddeles i fem Dele, saaledes som disse paa det indsendte og herhos tilbages følgende Charte findes affatte; og af disse fem Indhegninger, tilligemed de tvende efter 2den S. til Ererceerpladse bestemte Lekker, sal aarligen to, een af Exerceerpladsene og een af de fem andre Indhegninger, (men naar begge Everceerpladsene ligge til Hvile, da tvende af sidstnævnte Indhegninger) bortleies til Rorns sæd, hvorimod de øvrige fem Indhegninger (nemlig Exerceerpladsene, naar Eperceertiden er forbi) stal ligge til Græsning, samt hver Indhegning, ligesom den kommer til Hvile, Aaret forud besaces med Rigs ver; ligesom det og i Henseende til Exerceerpladsene fal iagttages, at disse bestandig have en hviletid af 6 Nar, paa det at Kløverfæden først tre Aar kunde bes nortes, inden Pladsen igjen anvendes til fit bestemte Brug. Græsningen skal aarlig af uvillige Mænd §. 5. taperes (hvortil Eierne fal indkaldes at være overvæs rende), og ingen Deputater maa have Sted uden efter lovlig Abkomst. samt ingen alve tilstedes græss sede, og saa faa geste, som mueligt. Odense Byes Torveskjær skal tareres og ikke pro lubitu opfjæres, §. 6. 3 men 12 April, men efter et rigtigt Forhold til Sammes stedsevarenbe 13 April. Brug for Fremtiden uden Ødelæggelse behandles, alt efter Overlæg med Eierne. I øvrigt vil Kongen have Stiftbefalingsmanden bemyndiget til at drage Omsorg for, at det til eden stødende Jordstykke, Bolbroe kaldet af Hartkorn 8 To. 3 SEp. 1 216., bliver, naar Samme verder fasteledig, indlemmet med Beden, imob at Odense Byes Borgemester nyder Erstatning for den ham af Sammie tilfommende Indfæstning og Hovningspenge; saavelsom at den saa kaldede Vognmands Lokke, naar det med alle Vaagjeldendes Sams tykke og gode Villie kan free, ligeledes bliver forenet ededen; og endeligen at den saa kaldede Vindegads økke, naar dertil gives bequem Leilighed, og den kan erholdes for en faadan Sum, som ikke over ftiger dens virkelige Værdie, indkjøbes for Byens Regs ning, for ligeledes at henlægges under fornævnte Hede. med sung Canc. Prom. (til Khavns Universitet), ang. Regenfianernes gode Opfersel, og Regentss Flokkens Bortskaffelse. Gr. Kongen nedsatte under 2den Febr. sidstl. en Commission, til at undersøge alle Omstændigheder ved det i Staden samme Dag fete Opløb; blev foredraget dens Beretning; og har derpaa under Gaars Dato, iblandt Andet, refolveret: 1) At Studenterne V. og S. ffal ved Universitetets Rector i Consistorio gives en alvorlig Jrettesættelse for deres ved Opløbet af 2den Febr. fidftl. udviste egenraa dige og lovstridige Forhold: 2) at Confiftorium veb Provsten skal tilkjendegive samtlige Studerende paa Regentsen, at de iblandt dem der ved bemeldte Leilig bed have opført fig anstændige og rolige, fortjene Agtelse; men at Hans Majestæt med Mishag har erfaret den ubesindige og egenraadige 2dfærd, som nogle af bemeldte Studerende i denne Anledning have brugt; og at Hans Majestæt (i at tilgive de Skyldige deres 13 April, Forseelse for denne Gang) haaber, at de Studerende, som nyde Understøttelse af Universitetets beneficiis, Herefter i Særdeleshed ville udmærke sig ved den Sædes lighed, Rolighed og Anstændighed, som baade Hans Majestæt og Medborgerne fornemmeligen bor kunne vente at finde hos dem der modtage Velgjerninger af Staten, for at gjøre sig duelige og værdige til dens Tjeneste som Embedsmænd; og 3) at Confiftorium strax Bortskaffer ben paa Regentsen værende Klokke. Canc. Prom. (til Khavns Hof og Stadsret), 13 April. ang. at Auctionssalarium ber svares af alle Vare, hvorfor Hammerslag er feet, endog naar Eierne ere de høistbydende. Gr. Til Afgjørelse har Mentekammeret tilsendt Cancelliet en Forestilling fra Netten, hvoraf erfares, at Meglerne . og G. vegre sig ved at betale Auctionssalarium af Vare, som de ved Auction lade falbyde og sig selv eller Barenes Eiere som Hoistbydende tilslaae; men at forrige Auctionsdirecteur Frimodt derimod har formeent, at Auctionssalarium bor erlægges for de Vare, hvorfor Hammerslag er skeet, hvilken Formening Retten ogsaa anseer at være overeensstemmende med de hidtil gjeldende Anordninger. Da Rets tens Tilforordnede imidlertid have forespurgt, om det efter Omstændighederne derved skal forblive, eller Befrielse for Auctionsfalarium i deslige Tilfælde herefter kan tilstaaes Barenes Eiere; saa meldes herved, At Auctionssalarium fremdeles bør svares af alle de Vare, hvorfor Hammerslag er skeet, hvad enten Eierne eller Andre derpaa ere blevne høistbydende. EX Canc. Prom. (til Landmilice. Sessionen i Sjel 13 April. land), ang. Udskrivning af Pleiesonner paa 20 Aar, og Fripas til Pleiefaderens yngre Søn (m). Gr. Af Krigs og Land-Commissairens Skrivelse under 11te f. M. har man blandt andet erfaret, at ved Rullernes un- $4 der= (m) Sce Prem. 6 April 1793 til Biskopen, og dens Note. 13 April. bersegning er en Vonde forekommet ham, hvis ældste San ilfun er i en Alder af 11 Aar, da derimod hans hjemmeværende Pleieson (et Stuffebarn, som Bonden har opdraget i fit ferfte ufrugtbare Wgteskab) nu er 20 Aar gammel, og faaer for Touren at blive Soldat. K. og 2. C. har i den anledning forestillet, at, ifald denne sidste ikke skal anvendes som Soldat, ferend Pleiefaderens elleveaarige Son er efter Alderen dertil dygtig, bliver hiin 29 Aar gammel, og altsaa skeer üret, om man i saadan Alder, da Andre gaae ud af Tjenesten, vilde sætte ham ind; og paa Grund deraf forlangt Cancelliets Resolution i denne Henseende. J Overeensstemmelse med hans derhos gjorte Forslag skulde man altsaa have meldet, A 13 April. gA naar Ar vedkommende Session fan i ovenmelbte og andre lignende Tilfælde udskrive en saudan Pleieson, han er 20 ar gammel, til Soldat, og derimod ude Stæde Fripas for een af Pleiefaderens Drengebørn efter Hans eget Valg. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), ang. Reisendes Befordring ved de i Faaborg Næringdrivende, der holde heste og Vogne (n). Gr. Af hans til Cancelliet indkomne Forestilling under 10de f. M. har man erfaret, at der i Faaborg ikke er noget Vognmandslang, som dog sammesteds er meget nødvendigt, for at befordre de Reisende, som jævnligen om Sommeren komme dertil fra Kiel og andre Steder, samt derigieunem tage Veien til Noborg og andensteds. Da han nu derhos Har foreslaaet, at saavel de 12 Mænd, der hidtil efter Oni gang have forrettet Kjorselen med de Meisende, samt end videre Fuldmægtig Nelleman ved Amtscontoiret, der ogsaa skal drive borgerlig Næring, faalmenge disse holde hefte og Dogne, som ellers enhver anden af Byens Indvaanere, der ere i lige Tilfælde (hvorfra dog undtages Apotheker Bøving paa Grund af hans privilegium, og Kammerherre Schuma cher, Postmester Hempel samt Procurator Petersen som Kongl. Berjente), maatte paalægges, nopholdeligen, og saaledes som Forordn. af 9 Septbr. 1763 foreskriver, efter rig tig Omgang at befordre de Reisende, imod derfor efter Onstændighederne at node enten den ved allerheistbemeldte Forordning eller den ved Rescr. af 29de Junii f. A. fastsatte Befordringstart, samt at Byfogden eller Postmesteren maatte befales at holde Bog over de forefaldende Meiser, og af hvem Samme forrettes, ligesom og at besorge Tilsigelser, naar Befordring forlanges, saavelsom at udstæde Time - Sedle, (n) Cfr. Gen. Postamts Prom. 17 Jan. 1795. imod imod derfor at nyde 4 6. af hver Bogn samt hvert Par 13 April. Heste, hvilket Vognmesteren ved allerheistbemeldte Forordn. af 9de Septbr. 1763 er tillagt; faa skulde man herved melde, At forberørte Stiftamtmandens Forslag bifaldes, og at Byfogden kan panlægges at holde Bog over Reis serne, samt forrette Tilfigelserne med mere. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), 13 April, ang. Natmandsfolks og Berns Anbringelse til at fortjene Brødet, m. m. (o) Gr. Allerede tilforn ved en anden Leilighed (p) har Cans celliet fort Brevverling med Kjobenhavns Magistrat, i Hen feende til Bornene af de Natmænd, der paagribes og straffes for Losgængerie og andre Forbrydelser, for om muligt at see dem antaget i de offentlige milde Stiftelser, og i sin Tid anbragt ved Langene i Khavn; men imod begge Dele har der vist sig saa mange Vanskeligheder, at man har maattet opgive Opfyldelsen af dette nske. For faavidt som denne Deel angaaer af Stiftamtmandens Forslag i Brom. af 24de Febr. sidstl., da kan derved altsaa ikke være noget at Men hvad den Fordom betreffer, som han melder, at der overalt hindrer atmændsfolkene og deres Børn fra at fortjene Brødet paa en lovlig Maade, da have Lovene gjort Sit til at udrydde Samme. Naar altsaa Øvrigheden paa ethvert Sted, hvor de G5 andin findes (o) Cfr. Forordn. 31 Jan. 1794, Prom. 30 Martii 1793, 6 Septbr. og 29 Nov. 1794, samt 24 Jan. 1795. (p) Det var, at Stiftbefal. over Ribe Stift forestillede den Banskelighed, det foraarsager, at faae to atmændsbørn udsatte til Opdragelse, hvis Forældre ere paagrebne og. tiltalte for Omstreifen, Betterie og Tyverie; hvorefter Cancelliet under 17de Novbr. 1792 tilskrev ham: at de, efter erholdt Forklaring fra Kjobenhavns Magistrat, ikke kunne antages enten i Opfostringshuset eller hos nogen Haandværksmand, formedelst de imod dette Slags Folk rodfæstede Fordomme, især ved Laugene, da de fleste fordre Bevils om ærlig Fedsel (see Forordn. April 1800); at Embedsmænd og andre Oplyste bedst kunde udrydde Fordommene, ved at antage Drenge og Vorne i Tjeneste; at Statsraad Colbjørnsen i Cancelliet er villig, til Foraaret at antage en slig dreng, naar han er 12 Aas gammel. 13 April, findes, vilde ikke aleene efterhaanden søge at fane ops havet Forskjellen, som gjøres imellem dem og Andre i Kirker, Skoler og alle svrige offentlige Steder, samt bestræbe fig for at anbringe dem ved Landbru get eller paa andre Maader uden for Haandværks Standen, men i Særdeleshed vilbe selv antage, samt JingA r føge at formane Embedsmænd og andre oplyste Folk uden for Bondestanden til at modtage saadanne Drenge saavelsom de Vorne af deslige Folk i deres Tjeneste, saa paatvivler man ikke, at jo dette vilbe have en forbeelagtig Indflydelse; og man forsikrer sig, at Stifts amtmanden i denne Henseende vil gjøre hvad der staaer i hans Magt, for saavidt det ham anbetroede Stift angaaer. I øvrigt bliver det nødvendigt, at de i hans Forestilling omhandlede fire Born, dersom Ingen paa foranførte Maade vil modtage dem, maa, saalænge Moderen fidder i Tugthuset, underholdes paa Amters Regning. 13 April, 13 April. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Politie mesteren ingen Hjemmel har til at hindre et Skrivts Trykning, men Vedkommende bør siden stane til Ansvar, dersom Skrivtet indeholder Noget, som qvalificerer sig enten til offentlig eller privat Paatale, (efterdi Censuren ved Rescr. af 3die Decbr. 1790, saavelsom de foregaaende Lovgivninger om Troffefriheden, er afskaffet. J Anledning af at Bofogden i Viborg har først i forrige Maaned tilsendt Cancelliet en trykt piece under Titel: "Noget om Indstrandinger og Omgangen ved "Samme, i Anledning af et i Aaret 1791 paa Baroniet N. "Forstrand indstrandet Stib.; og derhos forespurgt, vin be meldre Skrivt kunde tillades udgivet eller ei?) (q) Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmand i Norge), ang. Vægteres Bestikkelse og (9) See Forordn. 27 Septbr. samt Prom. 5. 8 08 12 Octobr. 1799. og Lønning, eller andre Midler til Orden, i 13 April, Boigderne (r). Gr. Foranlediget af, at Almuen paa visse Steder i Norge skal have negtet at lonne de ved Anordningerne vaabudne Beigde Vægtere, under Paaskud, at disse ikke opfylde deres Pligter, er det fommet under Ventilation, hvorvidt Foran dring til bedre Indretning i denne Henseende kunde findes nyttig og passende. Da nu Beigde-Vægteres Ansættelse yaa Landet er en politie-Foranstaltning, som tilkommer Øvrig heden paa ethvert Sted; saa skulde man have meldet, 2t det aldeles overlades Amtmanden, om og hvor mange Boigde:Vægtere der i hans Amt [Amter] ber bestikkes, samt hvorledes de bør lønnes, da de dermed forbundne Bekostninger blive at ligne paa Districtets Almue. Skulde derimod bedre og virksomme Midler findes, til at fremme Orden og Politie i Beigden, da følger det af sig selv, at Amtet maa bruge Sam me som mere hensigtmessig. V. G. R. og Generaltoldk. Prom. (til samt: 13 April, lige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge). ang. Certificater og Kongl. Sopasse til den vestindiske fart, samt Skibenes Retournering. Kongen har ved Resolution af 27de f. M. befalet, "at til den vestindiske fart skulle Søpassene, som fra dette Kammer udstædes, herefter være ligelydende med det Formular, som er vedheftet Tractaten med Republiken Genua (s), og følges af General-Land-Des conomics og Commerce Collegio ved de. Passe, som ders fra udfærdiges; og at de Certificater, hvilke til vest indiske Passes Erhvervelse ere fornødne, skulle expedes res af vedkommende Øvrighed efter det Formular, som under 25de Febr. d. 2. fra bemeldte Departe ment () Efr. Forordn. 9 Aug. 1754, S. 13.. (s) Af Dato 30 Julit 1789, i Schous Udtog; cfr. Forord. 30 Jul 1756, 13. 28 Plac. 26 Moit 1797. 13 April, ment er Stiftamtmanden tilsendt. (t)..) I Anledning heraf maa Kammeret anniode ham om, at lede bekjendt, gjore for vedkommende Øvrigheder, at de, naar Certificater for vestindiske Sopasse forlanges, da dertil bruge ovenanførte Formular, hvoraf herhos et Er. emplar følger (u); og maatte det ved samme Leilighed paalægges dem, at tilfjendegive de handlende, at, uagtet det ny Pas Formular ikke indeholder de Forpligs telser, som de forrige for den vestindiske Fart Udstædte, faa bliver dog, ligesaa noie som hidindtil, alle de om den vestindiske Handel og Skibsfart staaende Anordnin ger at følge; og er ved denne Forandring udi Passet aldeles Intet i Henseende til Farten eller Handelen bestemt anderledes end hidindtil. Ved denne Leilig JgA - hed maa Kammeret i Henseende til den Usikkerhed, som den vestindiske Skibsfart ubi nærværende Krigs-Urolig- Heder kunde være udsat for, fun beviislig dans Eiendom kan paa den vestindiske Fart betrygge mod Opbringelse, men det sikreste 'Bes viis for bans Eiendom er Toldclarering fra de danske vestindiske Øer. De Skibe, som ved Tolds ftederne paa St. Croip tage Clarering, ere forplig tede at gaae til Kjøbenhavn og de andre Stæder i diffe Riger, hvor det er tilladt at henføre Ladning fra St. Croix; men, naar Skibene femme fra andre Steder end St. Croix til St. Thomas og St. Jan, maae de gaae derfra saavel til egne som fremmede Stes ber (v). Og herom udbeder man sig at de handlende t Ssstæderne udi Stiftet maatte blive underrettet. iendom kan paa ben selfindife Sammes (1) (u) Findes ved Rescr. 22 Febr. 1793. (v) See Prom. 14 Julii og 25 Aug. 1792 med Noter. Sammes Circul. (til samtlige Toldbetjente i 13 April. Danmark og Norge), ang. om, og hvorvidt Henbringelse af Ammunition og andre til Skibes Udrustning fornødne Materialier til de danske vests indiske Øer fra Toldvesenets Side bør hindres. Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Christian: 19 April. fand), ang. at Gaarden Lindtjørn skal udlægges til Bopæl for Chefen ved det 2det Stavangerske Compagnie i Gaarden Molands Sted; dog at nu værende Besibder af førstnævnte Gaare ikke fornærmes i hans Besiddelses Ret, saa og at Sognepræsten for Eggersunds Præstegjeld forbeholdes Huus, Seng, Varme, m. v. i Gaarden paa fine Kirke Reiser, lis gesom han hidtil har havt. (Efter Chefens Ansøgning, da Moland er ubeqvem, men Lindtjern nær ved Telthuset og Compagniets Ererceerplads, nærmere Post-Aabnerstedet, og, for Transportens Skyld, Sirevaag Havn.) (x) Rescr. (til Amtmanden over Bradsberg Amt), 19 April, ang. 1) Landeveien imellem Gjestgiverstederne Salterien i Dores og Lundefahret i Nedre-Tellemarken at maae anlægges noget vestligere, hvor den forhen ffal have gaaet; 2) et Veiftykke fra Tindoset til Hitters dal at istandsættes af Tinds Præstegjelds og Grans Herreds Anneres Almue, men, naar det er t Stand, ene af den Sidste at holdes vedlige; 3) Mulct af, eller Belønning for Lehnsmænd ved Veivesenet (y). (Saasom 1) Veien blev kortere og be qvemmere, samt Veistykket 2) ei kunde ordentligt anlægges af det dertil lagte Antal Arbeidere. Efter Generalveimesterens Forestilling.). Refer. (x) Cfr. Rescr. 2 Septbr. 1791. (y) Dette, og Grunden dertil, ligesom næstfølgende Res script. IIO 19 April. Rescr. (til de øvrige Amtmænd i Chriftiansand Stift), ang. Mulet af, eller Belønning for Lehnsmænd ved Beiarbeidet (z). 20 April, Gr. Kongen har bragt i Erfaring, at endeel Lehnsmænd t dette Stift fial vegre sig ved at have Opsigt med Vei arbeidet, hvilket dog er uundgaaelig nødvendigt. Naar Lehnsmændene befindes forsømmelige i Nos get, Veivæsenet vedkommende, skulle de, ligesom for Aggershuus Stift ved den Generalvei: Intendanten under 15 de April f. 2. (a) meddeelte Instrux allerede er fastsat, af Generalveimesteren funne paalægges en Mulct af I d. for første, og 2 Sid. for anden Gang, til Veikassen, af hvilke Mulcter det ligeledes maa være Generalveimesteren tilladt efter Godtbefin dende at tillægge de Lehnsmænd. som udmærke sig ved Veitjenesten, passende Belønninger. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark og Norge (b), Høiesteret (c), Kjøbenhavns Magia strat (d) samt Hof- og Stadsret, Landsdommerne iD. (z) See No. 3 af næstforestaaende Rescript, samt Neser, 27 Decbr. 1799. (a) See 15 April 1791, §. 3. (b) Alle for at lade for vedkommende Jurisdictioner og til almindelig Efterretning bekjendtgjøre det væsentlige af Sammes Indhold: "De udi begge høie Contrahenteres of "fentlige Statskaffer hidtil erlagte Tiende og Afkort: "nings-Penge samt alle andre Afgister eller Afkortninger, "der efter Sædvane eller per modum retorfionis eller ans "derledes ere blevne askede af udførende Capitaler, Arves "eller andre midler, vorde gjensidigen ganske ophævede "og eftergivne... (c) Til Efterretning. (d) Til der Væsentliges Bekjendtgjørelse ved en Placat, some udgik 24 April 1793. i D., Overhofretten og Langmændene i D. (e), 20 April, hvorved tilstilles et trykt Exemplar af den med Hertugen til Sachsen Veimar og Eisenach under 28de Septbr. f. A. sluttede Convention, an ang. en gjensidig Ophævelse af den Afgivt, der forhen har. funden Sted ved Capitalers Udførelse. Canc. Circul. ang. nationale Militaires 20 April, Mede den 19de September (f). Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), 20 April, ang. at Dagleiere, naar de ingen borgerlig Næ ring drive, bør være frie for at tage Borgerskab. (Paa hans Forespørgsel (2): hvorvidt de bar fritages for Næringsskat og borgerlige Tyngder?) Cane. Prom. (til Samme), ang. at det i 20 April, Henseende til Fortoldingen af Ribe Byes tils lagte Kreature maa indtil videre forblive saaledes, som hidtil har været anordnet, (siden Generaltoldkammeret befrygter Misbrug ved den af Repræsentanterne ansøgte toldfri udførsel af de este og det væg, som der i Byen tillægges.) (h) Nenter. Circul. (til samtlige Amtmand i Dans 20 April, mark), ang. andre Tvangsmidler end militair Execution i Landvesens og Bandaflednings- Sager. (i) (e) Diffe fire ligesom Høiesteret. (f) Sees i Noten til Circul. 19 Febr. 1793. Kongen (g) I Anledning af, at nogle Øvrigheder have paalagt Dag leiere, som gifte sig, og boe i Kjøbstæder, at tage Bora gerskab, og i dets Felge at svare Næringsskat og borger. lige Tyngder, forlangte han Cancelliets Decision. (h) See Forordn. 18 April 1792, §. 7 og 8, Reset. 24 Aug. 1. A. S. 3, og Fb. 1 Febr. 1797, S. 283. (i) See Canc. Pr. 15 April 1800, 20 April, 20 April, 23 April, Kongen har under 3die i denne Maaned resolveret saaledes: "De Tvangsmidler, som ved Forordn. om de Kongl. Skatters Oppeborsel med videre i Dan mark (k) dens 1ste Capitels ste og følgende §§. ere bes falede i Henseende til fatternes Inddrivelse hos for sommelige Betalere, fulle for Fremtiden ligeledes ans vendes i de Eilfælde, i hvilke militair Execution efter Forordn. af 23de April 1781, angaaende Jordfælledskabets Ophævelse, samt Forordn. af 250e Junii 1790, ang. Sadeligt Vands Afledning til Agres, Enges og Mosers Forbedring, saavelsom og den Kongl. Resolution af 2den Novbr. 1791, der ved en Kammer Placat af 1ode næstefter er bekjendtgjort, ang. visse Regler for det ved sidstnævnte Forordning befalede wellations Arbeide, hidtil har fundet Sted for Forsømmeligheder med at præstere Penge, Arbeide eller deslige til nysmeldte Diemed; og skal den ved benævnte to Forordninger og Resolution paa budne militair Execution saaledes i Fremtiden være ophævet... B. G. N. og Gen. Toldk. Prom. (til Stiftbes falingsmændene), ang. Vares Indførsel til St. Croix, i Relation til Resol, af 15de August f. 21. (1) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Sjelland), ang. fire Gavelygter og en Vægter paa det una der Helsingøer liggende Sted, Lappen kalder, (hvilke Beboerne have segt om at faae.) Hans Kongelige Høihed Kronprindsen vil dertil for Marienlystes Bygninger og Have betale de ef de (k) Af 30 Jan. 1793. eliger (1) See Prom. 25 Aug. 1792 og Forordn. 3 Maji 1797, §. I. eligerede Mænd foreslagne 10 Rd. i Lygte: og Sprsi 23 April. testat, og 24 ß. ugentlig i Vægterpenge. Canc, Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 27 April, ang, at alle Odense Byes Indvaanere, som eie Huse og Gaarde, bør, uden Hensigt af hvem de bes boes, ligesom i Kjøbenhavn være forbundne at modtage Indqvartering af de nationale folk og efte Ererceertiden efter Enhvers Leilighed og Grundtart. (Saasom Qvarterers Afgivelse til disse ved det fvenske Dra gonregiment gjøres for Borgerstanden byrdefuldt derved, at endeel Herskaber og privilegerede personer nu mere end tilforn have tilkjobt sig, og beboe Gaarde i Odense.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), 27 April. aug. at Byfogden i Lemvig maa af Byens Kasse nyde aarlig 10 Rd. til Skrivmaterialier, Chvorom han har anholdt.) Canc. Prom. (til Frisenborgs Grevinde), ang, 27 April, at de Tjenestefolk, som udtrykkeligen have fæstet sig for et heelt 2ar, bør opfylde deres Contract, Chvorom Grevskabets Birkedommer har forespurgt.) (m) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), 3 Maji. ang. at Vognmandslauget i Aarhuus maa indtil videre lade sig betale for de Reisendes Befordring fra Aarhuus til Horsens for 5 Mile. Viborg F 8 Ebbeltoft = 6 Grenaa 7 (efter den af Land Inspecteur Vesenberg gforte Ope maaling af disse Veie, efter de under Videnskabernes Selskabs (m) See Prom. 16 Julii 1791, 12 Mait 1792 og 22 Septor. 1798. VI. Deel 7de Bind. 5 3 Maji. Selskabs Direction udkomne Charter); samt at Lauget pea lige Maade for Befordringen til disse Steder 4 Maji, maa nyde 2 f. 12 ß. for Milen om Sommeren og 4 §. om Vinteren 3. Mk. 4 ß. om vinteren. (i Folge Rescr. 20de April 1787. Efter Langets Ansøgning.) (n) Canc. Prom. (til Finantscollegium), ang. trykte Bekjendtgiorelser af de ved Rettene lefte Documenter. (0) Gr. Bemeldte Collegium har henstillet til Cancelliet, omn hvorvidt Omstændighederne kunde tilraade at afskaffe de trykte Bekjendtgjørelser, der saavel fra Kjobenhavns Hof- og Stadsret som fra adskillige Landsting i de danske Provincer maanedlig udgives over de ved disse Mette læste Documenter.- Cancelliet vil fremsætre de Grunde, formedelst hvilke det anfeer heist betænkeligt enten at forbyde denne Bekjendtgjørel fesmaade, eller deri gjøre nogen Forandring. Naar Lovens I-8-4 og Forordn. af 7de Febr. 1738 befale, at alt vvad som indleveres til Metten, for der at protocolleres til Vedkommendes Sikkerhed, skal tillige læses offentlig i Netten; videre, at Nettens Betjente, omendskjent Vedkommende hverken begjere eller vil have det, skal tegne paa de Documenter, som frembydes til Læsning, hvad der tilforn' har været foregaaet, deres Indhold modstridende; og endelig, at de til Enhver, som begjerer det, Fal aive baade les og bekræftet Efterretning om alt hvad som i Nettens Protocoller bliver indført; saa kan deraf ikke ndledes Andet, end at Lovgiveren har vildet, at saadanne Bekjendtgjørelser skulle være fag offentlige som muligt, efterdi Tingene vare ved Lovens Publication de Steder, hvor hele Almuen, eller i det mindste den Deel deraf, som havde Interesse i det, sammefreds forhandledes, fom saminen (ligesom endnu skeer paa Brigde-Tingene i Norge); men er nu dette rigtigt, saa er, Det endog rimeligt, at Lovgiveren selv vilde have befalet Disse tinglyste Documenters Bekjendtgjørelse ved Trykken, dersom Bogtrykkerie og Læselvst, den Gang havde været saa almindelig som nu, og dersom Borgerne da havde besøgt Tingene saa lider som nu, i det mindste i Kjøbenhavn. Naar det saaledes forudsættes, at tinglyste Documenters trafte Befjendtgjørelse ikke er ulovlig eller stridende imod de i Loven antagne Bestemmelser, faa skjønner man ikke rettere end at det maatte være yderst vigtige Grunde, som Skulde bevæge Hans Majestæt til at forbyde Samme, og derved (n) Cfr. Rescr. 27 April 1792. e (+) See Forordn. 27 Septbr, samt Prom. 5, 8 og 12 Oc tobr. 1799. berved afvige fra de i escr. af 3die Decbr. 1790 fastsatte Grundsætninger baade for Trykkefriheden og for den brugende Fremgangsmaade af dem, som finde sig ved noget trykt Skrivt fornærmede, imod Forfatteren eller udgiveren deraf. De oeconomisk statistiske Grunde, som for en Deel berores i Finantscollegii Skrivelse af 3die Rovbr. f. A. vg som ved første Biekast kunde synes at være af nogen Vigtighed, vil man paa et andet Sted gjennemgaae, og her blot bemærke, at de omhandlede trykte Bekjendtgjørelser, fornemmelig med Henson paa dem, som udgives af Assessor Schifter, have meer end een Nytte; thi forst forskaffe de Kjobenhavns Indvaanere og dem, som boe i provincerne, nogenlunde Kundskab om de Personers oeconomiske Forfata ning, til hvilke de have berroet eller ville betroe deres Capitaler; dernæst kan disse trykte Efterretninger ogsaa ansees som et, ikke ubetydeligt, Bidrag til den oeconomiske Statis stik, der kan give Kammeralisten Kundskab om, hvorledes Penge-Circulationen gaaer for sig i Hovedstaden, hvorledes Borgernes oeconomiske Forfatning er, o. s. v. Ogsaa er det troeligt, at deslige Bekjendtgjørelser bidrage til at forekomme skadelig dselhed, faa at den Mand, som tilforn Saab om, at hans Pantsætning blev ubekjendt, ikke tog i Betænkning at pantsætte sine Eiendomme til det yderste, blot for at vedligeholde en med hans Forfatning uproportioneret Overdaadighed, nu maaskee holdes tilbage derfra, af Frygt for offentlig Dadel; men denne Virkning maa altib være god for Staten, som ikkuns lidet er tjent med forarmede Borgere, hvis Eiendomme ganske ere beheftede med Pantsætning. Er nu dette rigtigt, faa ville oftmeldte Ertracter af Pantebøgerne medføre den vigtige Fordeel, at, ifald Handels-Conjuncturerne nogensinde skulde blive saadanne, som de vare fra Aaret 1781 til 1784, Kiebmændene da ikke saa let kunde blive fatte i Stand til at udføre overspændte, og med hensyn paa deres virkelige Formue uforholdsmessige Speculationer, som den Gang, da de, for at faae Penge imellem hænderne, gjorde Laan imod Pantsætninger, hvilket efter al Rimelighed ikke havde skeet, naar disse Laan offent lig vare blevne bekjendtgjorte. Efter at have saaledes an ført de vigtigste Fordele, som bemeldte trykte Extracter af Pantebogen medføre, staaer tilbage at undersøge de Indvendinger, som fornemmelig fremsættes imod diffe Bekjendtgjø relser, hvoriblant de betydeligste ere: 1) de Kongl. Intras ders Formindskelse; og 2) Bekjendtgjørelsernes skadelige Indflydelse paa den almindelige Credit. Hvad den første Ind vending angaaer, da bortfalder Samme, saasnart man veed, at Enhver, som til nogen offentlig Handling behøver Beviis om de Heftelser, hvilke over Nogen ere tinglyste, nødvendig maa nu, ligesom tilforn, lose Attest eller udskrivt af Pantebogen, efterdi de trykte Bekjendtgjørelser ingen offentlig Authoritet have; og denne Indvending er faa meget mers upassende, som Brevskriver: Contoiret stedse uden Betaling. har givet Enhver, der blot vilde have en eller anden los Eftete rep 2 4 Maji. 4 Maji, retning af Pantebogen, Samme mundtlig eller skrivtlig eftes Omstændighederne, og disse Efterretninger, der vare, in forma probandi, equivalerede da med de trykte Efterretnin ger. Hvad dernæst den anden Judvending betræffer, da kan der vel mode Tilfælde, hvor en Borger fornemmelig af Almuen, f. E. en Haandverksmand, pludselig behøver et Laan, til hvis Erholdelse han maa pantsætte sine Eiendomme, og at han kan udsættes for at tabe en Deel af sin Credit derved, at faadan Pantsætning offentlig bliver bes kjendtgjort; men, foruden at der neppe gives nogen faa fuldkommen menneskelig Indretning, at der jo i Anledning af Samme gives Tilfælde, hvor Collision imellem de interesferende Parters verelvise Rettigheder og Pligter mod hin anden gjør, at den Ene, endog uforskyldt, kan komme til at lide, saa maa det derbos paa den anden Side anmærkes, deels at Folk (saaledes som ovenfor blant Bekjendtgjø relsernes Fordele er anført) derved gjøres varsom i at søge en efter deres Formues Tilstand overspændt og for det meste ødelæggende Credit, og at i Særdeleshed Kjøbmænd face een Bevæggrund mere til at iagttage den, en retskaffen Mand egne, Nedelighed i Handel med Staten og Medbor gere; deels at de, der udlaane Penge, eller betroe Vare til en Haandverksmand eller Fabrikant, lige saavel ere Borgere i Staten som deres Debitorer, og at Staten skylder hine andre samme Omhu som disse; deels at den fattige Mand, hvis Forfatning ved oftmeldte Bekjendtgjørelse bliver last for Dagen, men som tillige er bekjendt for Redelighed og Windskibelighed, endog snarere kan vente understøttelse af den, der har Evne og Vilie til at hjelpe, naar denne Sidste tillige veed, at hans Debitor ikke fau skjule sin For mues Tilstand, men derhos besidder de ovenanferte gode Egenskaber tilligemed en tvrig Attraa efter at bjelpe sig frem; deels at publicitet i tvivlsomme Tilfælde altid er at tilraade fremfor den Fordeel, som for en enkelt Borger kunde blive Virkningen af en crvptisk Adfærd; deels endelig, at ikke engang den tilsigtede Virkning opnaaes ved at forbyde Assessor Schifter at udgive fine trofte Bekjendtgjø relser, efterdi desuagtet Enhver, som har Animofitet imod en Mand, der har feet fig nødt til at gjere en for hans Credit ødelæggende Pantsætning, kan lase Udskrivt af Pante- Protokollen, og lade samme trykke, hvorved den Paagieldendes Credit endnu vilde lide mere, end naar alt, hvad der læses ved Retten, bliver bekjendtgjort. Dette Collegium skjønner saaledes ei rettere, end at jo Fordelen af de trykte Bekjendtgjørelser langt overa veier deres skadelige Indflydelse paa Crediten; ligesom man ogsaa har Anledning til at formode, at ikkung et abetydeligt Antal af Statens Lemmer suffer Sanimes Afskaf Afskaffelse; hvorfore man ei heller efter sin Overbevits. 4 Maji. ning fan tilraade, at disse Bekjendtgjørelser for fulde forbybes, fle Fremtiden skulde forbyded. Canc. Prom. (til Kentekammeret), ang. stemps 4 Maji. let Paptir til Skifte. Protocoller for Coms missarier og Executores Testamenti. Gr. Ved at tilbanesende indsluttede Skrivelse fra Moeskilde Amtscontvir, hvori der spørges, om og hvorvidt det til sædvanlige Stifte-Protocoller, som ere bestemte til flere Sfifter, anordnede stemplede Papiir bør bruges saavel i det derudi omhandlede som lige Tilfælde, hvor der ere Skiftes Commissarier eller Executores Testamenti, med vibere? - Skulde man, efter Kammerets Forlangende, herved melde, Ar man holder for at alle Stifte: Protocoller bor. være belagte med stemplet Papiir (p). Cane. Prom. (til Amtmanden over Kallunds 4 Maji. borg m. fl. Auter), ang. de paa fri Hovedgaardstart boende Afbyggeres Frihed for of fentlige Breves Befordring (1). Gr. Under 16de Febr. sidstl. har han begiert dette Colle gii Resolution, om Møllere og uusmænd, som boe paa fri Hovedgaardstart, fau medtages til de Breves Befordring, fom angaae det offentlige, da saadanne Personer ikke ere nævnte i bette Collegii Circulair Skrivelse af de Julii 1792; hvorhos han har vttret, at den Frihed, Hovedgaardstarterne have i alle andre Tilfælde, synes og at fritage Sammes Afbyggere for publike Meiser, hvortil kommer, at deslige Hufe for det meste ere indrettede til hovedgaardes nes egen private Oeconomie, og desuden ligge saa adsplittede og i saadanne Afkroge, at de formeentlig ikke kunne henregnes til Almuens Suusmænd, eller med Brevenes Befordring giøre nogen Tjeneste, men snarere opholde Befor dringskabet. Da nu Forordn. af 11te Novbr. 1791, hvortil fornævnte Cancelliets Skrivelse heuholder sig, egentlig angaaer det contribuerende Hartkorns Beboere, og hovedgaardsmarkenes Bebyggelse saavel med Huusmændspladse $3 som (p) Efr. hermed Rentek. Pr. 5 Junit 1790, Canc. Pr. 31 Julii 1790 - 2, og en anden af samme Dato, Side 440 08 442; Prom. 22 Febr. 1794, 11 Febr. 1797 08 19 Jan. 1799. (9) See Circul, 18 Maji 1793. 4 Maji. som med større Afbvagersteder i Almindelighed fortiene al Lettelse for Wedkommende; 4 Maji. 4 Maji. Saa kan man ikke andet end bifalde Amtmandens herom virrede Formening. Cane. Prom. (til Amtmanden paa Bornholm, som har forespurgt, om der efter Forordn. af 14de Maji 1754 er Enhver tilladt at angive dem, der tage ubillig Rente, eller paa andre Vaaber oppes bære lager, eller og om Angivelsen aleene tilkommer Debitor, hans Arvinger, Skifteretten eller ben veds kommende Øvrighed, og at, naar Debitor eller de Eve rige Anførte tie, om nogen da kan ontages som Ans giver eller Sagsøger i dette Tilfælde ?), at Enhver kay i saa Henseende være Angiver, men at det paaligger ham selv at oplyse og bevise Sigtelsen. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Vis borg), ang. Amtmandspasse til Mandskabet, Cautioner derfor, de Bortromtes Paagribelse, og dennes Bekostninger, Gr. For saavidt som Stiftamtmandens Skrivelse af 7de Febr. sidstl. i No. 1 og 2 indeholder, at adskillige største Lodseiere have andraget, at endeel af det nationale Mandstab efterlader at forsone sig med Amtmandens pas, naar de tjene uden for Districtet, og at nogle af dem, som flytte eller forandre Opholdssted i Districtet, forsomme at levere deres Folgeseddel med Paategning tilbage til Lægdsmanden, der har udstædt Samme; da venter man, at de Forholdsrealer og passende Tvangsmidler, som un ved Forordn. af 22de Martii sidstl. ere bestemte, skulle blive tilstrækkelige til at indføre og vedligeholde god Orden for Fremtiden. Han har tillige forlangt Cancelliers Bestemmelse i Henseende til folgende Punkter: a) m de Karle, som nu tiene uden for Amterne, men dog ei ere deserterede, ikke kunne blive tjenende der til Fardag, da de umuelig paa eengang kunde forskaffes Tjeneste i Halds Amit? b) Da det er vanskeligt, og vel for endeel umueligt, at skaffe en saadan Caution, som udfordres til at faae Amtmandspas, om de da ei uden faadan Caution maatte meddeles Pas af Amtet, Nogle til fte Maji, og Andre til 1ste Novbr., under det udtrykkelige Tilhold i Paffet, at indfinde sig i Districtet til bestemte Lib, eller i Mangel deraf at indbringes og straffes som Rømningsmænd. c) Naar en undvigt Karl hører til et Gods, og Godseieren ikke vil erstatte de til hans Paagribelfe medgaaende Bekostninger m. v., om Godseieren da fkal tiltales til Sammes Erstatning, endskjent han maatte renoncere paa Karlens Heftelse til Godset, og i al Fald hvorfra Forskuddet skal tages? d) Om det er alt Godset t Amtet aleene, eller i det hele District, eller og kuns Stregodset aleene, euren i Amtet eller Districtet, paa hvilket Bekostningerne skal fordeles, som medgaae til en undvigt Karls Paagribelse af Strogodset? e) Om der, til at afhente deserterede Landkarle, som andensteds ere paagrebne, maa requireres militair Commando, naar disse ere i nær heden, og hvad derfor maa tilstaaes dem daglig, eller om Godset eller Amtet selv skal besorge en saadan Deserteur ashentet ved andre leiede Folk, samt om Proprietairen, der negter at lade en Deserteur afhente, som herer til samlet Gods, skal da tiltales og straffes for Overhørighed, omend fkient ban frasiger sig Karlens Heftelse til Godset? og en delig: f) Naar en Karl modvillig udebliver fra Districter, uden eller over Tiden i Amtmandspasset, og folgelig reclameres og indbringes til Districtet, men han, paa den Tid bau fommer tilbage, ingen Tjeneste haver, eller strax kau faae; hvorledes da med ham skal forholdes, paa det han deels kunde ernæres til Fardag, deels ikke imidlertid vorde Lesgænger? 4 Maji. Der haves Intet imod, at de Karle, som nu tjene §. I. uden for Districtet, forblive i deres Tjeneste til Fardag, dog at de paamindes, enten at fomme tilbage til den Tid, eller at forsyne sig med Amtmandspas. Den §. 2. befalede Caution for det Mandskab, der vil opholde sig uden for Amternes District, har ikke egentlig til Hovedaarsag Frygt for Desertion (thi den Borgerfrihed, enhver dans and nyder under Lovenes Ben jermelse, er uden Tvivl den meest betryggende Borgen i benne Henseende), men Cautionen figter fornemmeli gen til at afværge den Uleilighed og Besværlighed, som Lagdsmanden maatte udsættes for, naar der ikke var en, Mand i Lægds Districtet, til hvilken han kunde holde fig, naar en fraværende Karl skulde indkaldes; der bes hoves altsaa mindre at sees paa en saadan Cautionis til hvilken bani funde stes Rederheftighed en end paa hans Redelighed, 4 at graf 8 Ju995) 4 Maji, at han er fjendt for at være en god Mand (r). svrigt haves Inter imod, uyen Caution, giver nogle at Amtmanden, enbog af Mandskabet, som han anseer for skikkelige folk, Paffe til at opholde sig §. 3. uden for Districtet, en vis i Paffet bestemt Tid. Naar Proprietairen renuncerer paa Stavnsbaandet, bør Omkostningen ikke være for hans Regning. I øvrigt vil dette Spørgsmaal c) herefter bortfalde, da den fornævnte Anordning af 22de Martii a c. fastsætter, at be usbonder, som tage Mandskabet fra et fremmet District i deres Tjeneste uden vedberligt Pas, bør uds rede Bekostningerne paa Karlens Heftelse og Tilbage= §. 4. førelse (s). Spørgsmaalet d) er da besvaret. Skulde ellers hverken husbonden, som har imodtaget og huset den undvegne Karl, eller dere selv formaae at erstatte Udgivterne til hans Paagribelse, da bor §. 5. Samme reparteres paa Amtet (t). Med deslige Karles Paagribelse forholdes paa samme Maade, som Andres, der anholdes for Overtrædelse imod Lovene. Det sidste Membrum af denne Post e) er en gjentas gelse af det Spørgsmaal, som er besvaret under Litr. §. 6. c. Hvad endelig angaaer Litr. f), da ville Stiftamts manden, dersom saadant Tilfælde skulde indtraffe, uags tet de i den fornævnte ny Anordning bestemte Fors holdsregler, til Cancelliet indberette Tildragelsen. Deffe of Det Cane. 119-207 (r) See Fd. 20 Junii 1788, S. 6, Prom. 13 Martii 1790, Wr. 16 Junii og Circ. 22 Decbr. 1792, Pr. 9 Martie 1793, Circ. 2 Jan. og 3 Maji 1796, 19 Jan. 1799 §. 12. (s) See Prom. 11 Junii 1796 og Forholdsregler 19 Jan. 1799, §. 11. (c) See Circul. 8 Martii 1791 med Note. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings: og 4 Moji. Amtmænd (u) i Norge), ang. Omgangsmaaden ved fremmede Prisers Opbringelse af Capere, in fpecie af franske. 1401 Gr. J Anledning af en indkommen Forespørgsel, angaaende hvorvidt der i Henseende til franske Eavere, som indkomme i norske Havne med engelske og hollandske Priser, skal forholdes efter Rescr. af 1ode Novbr. 1779, har det Konal. Departement for de udenlandske Sager, med hvilket man derom har ført Brevverling, tilmeldet Cancelliet: At, saa længe ingen Forandring har funder Sted, bør enhver Øvrighed upaatvivleligen rette sig efter Rescriptet af 1779, i Henseende til Omgangsmaaden ved fremmede Prifers Opbringelse; men, da det ved et Decret af National Konventet er paalagt, at føre alle af franfte Capere optagne Priser til franagne Priser tit se Havne (hvilket vel ikke kan forstaaes om at indløbe med, eller at oplægge saadanne Priser i fremmede Havne, men funs om Ladningers forsælgelse (v)), vi altsaa letteligen vil kunne udsættes for mange Reclas mationer i denne Anledning; faa vil det være nødven digt for enhver Øvrighed, at bruge den yderste Var somhed og Forsigtighed i at dømme, hvorvidt de opbragte Priser kunne være retmessige eller ikke. HoM Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggershuus 4 Maji, Stift), aug. Smaa Tiende til Fogden og Sorenskriveren i Nedre Nommerige for Reiser til Tiende Tinge. Gr. Rentekammeret har tilstillet Cancelliet til Afgiørelse en Forestilling fra Fogden over Nedre-Nommerige Fogderie, som deri anholder om Approbation paa en i Aaret 1763 fra Almuens Side indgaaet Vedtægt, om, at fogden og Sos renskriveren maarte overlades hver Part af Oste og an $25 den (u) undtagen til dem i Christians, Hedemarkens og Sta vanger Amter. (v) See Prom. 22 Juuii 1793 0g 27 Julii 1799. 4 Moji, den Smaa-Tiende til Equivalent for Reiser og omkostnine ger ved de aarlige Tiende: Tinge. Efter den af Stifts amtmanden meddeelte Oplysning, og da det Omhandlede egentlig ikke er nogen Byrde for Almuen, 4 Maji, 7 Maji, Haves Intet imod, at Districters Betjente frembe les overlades denne Deel af Smaa:Tienden, saalenge dette er en frivillig Contract imellem Almuen og Bes tjentene. Canc. Prom. (til Amtmanden over Romsdal samt Nord og Sendmor Amter), ang. hvorvidt Fogderne deels skal for Amtmanden anmelde Leiermaals og andre 26de: samt Politiesager, 09 beels fan afgjøre dem (x). Canc. Prom. (til Directionen for Stutterievæs senet og Veterinair Stolen), ang. Straf for Forfeelser af civile Lærlinge ved denne Skole (y). Gr. Ved at lade Sig allerunderdanigst foredrage den fra bemeldte Direction indkomne Skrivelse af 15de Novbr. sidstt., hvort Samme forlanger sig authoriseret til at straffe. de civile Skolarer ved Veterinair-Skolen, der ere bestemte til at blive kuursmede, og som begane Forbrydelser, med at lade dem sætte i Politie: Arresten i nogle Timer eller Dage, har Kongen under 3die d. M. resolveret: "At Directionen for Veterinair Stolen maq være bemyndiget til, naar nogen af be civile Skolas rer, som ere bestemte til Ruursmede, vise Overs ebe, vise hørighed imod Foresatte, ukikkelighed og ordent lighed i Sæder, eller Forsømmelse og Efterladenhed i Henseende til de Pligter, der paaligge ham som Lærling, at bittere ham en paa Forseelsen passende Straf af forviisning fra Stolen, eller nogle (indtil 14) fra Skolen, eller Dages fængsel i politie:Arresten... Rescr. (x) J Alt ligesom Prom., aug. det samme, af 9 Martik 1793. (y) See Prom. 11 Maji 17934 (y) Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. den af 10 Maji, en af de forrige Præster i Nimtofte og Tostrup Rald skjenket Gaard, Aulingen til Præstegaardens Forbedring, og Bygningen til en bestandig Bopæl for Enkerne i Kaldet, efter Fundats af 19de April 1723 og Descr. af 24de Junii 1763. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aalborg), 10 Maji. ang. en Hjelpekasse for Huue arme sammesteds, jenket med 7000 Sid. af 3. Simmerig og . Rynde. Gr. Under 2den Novbr. f. A. er confirmeret en af Com missionen for Arbeids Justitutet i Aalborg forfattet Plan tilezz et Arbeids Instituts Oprettelse, hvorved samtlige Fattige der i Byen nu forsørges, og at følgelig Nevenuerne af alle de Capitaler, som allerede tilhøre eller herefter maatte til flyde den almindelige Fattigkaffe sammesteds, blive dette Justitut til Deel; men bemeldte Commission nu har andraget, at der i bemeldte Plan ikke især ere bererte to Capitaler, den Ene, stor 4000 Rd. som afg. Jacobus Himmerig ved Testamente af 9de Aug. 1773 har givet til en Hjelpe= Kasse for denne Byes Fattige, og den Anden paa 3000 Md., som afg. Hans Rynde siden efter har givet til samme Kasse, hvorfor og disse to Capitaler have havt deres egne Directeurer, som have uddeelt Renterne iblant de Fattige; i hvilken Anledning fornævnte Commission bar anholdt om, at bemeldte to Capitaler herefter maatte tilfalde Arbeids -Justitutet, og Commissionen hæve Renterne deraf. Renterne af berørte to Capitaler maae under fors nævnte Commissions Administration henlægges, og af den uddeles, dog at denne Stiftelse i Følge Testamenternes udtrykkelige Billie stedse vedbliver at være en Bietpes Kasse, og ei blandes ind med i Byens Fattigkasse til udbytte for almindelige Almisselemmer, men faaer fin egen Protokol og Regnskabsførelse for' fig selv, der aarlig bør fremlægges for Stiftets Øve righed til Eftersyn og Decision, og saaledes i Folge Testamenterne aleene anvendes til hjelp og understøt gelse for saadanne trængende inde Enker, Samilier og 10 Maji. Huus 2rme, som undsee fig for at regnes blant Al misselemmer, 09 at søge hjelp af Fattigkassen, Skjønt de i høiere Grad tunde trænge til Understøttelse. 21 Maji. Cane. Prom. (til Politiemesteren i Kjøbens havn), ang. Straf for Forseelser af civile Lærlinge ved Veterinair Skolen. Gr. Directionen for Stutterievæsenet og denne Skole i Khavn har andraget, at, da Stolarenes Antal ved samme Skole mere og mere tiltager, faa bliver Disciplinen mere nodvendig at paasee; og den har derfor begiert sig bemondiget til at straffe (z) Dage. Ved at lade Sig denne Sag allerunderd. foredrage, har Kongen... (a).... II Maji, Canc. Prom. (til Biskopen i Viborg), ang. (Kgl. Resol. at der ved Vacance i Skive og Resen Sogne 10 Maji.) Fald skal af Biskopen gjøres Forslag til Capellaniets Indkomsters Forbedring; og at Capellan Bagge, saalange Sognepræst Sr. Vind lever, skal uden Beta ling ene prædike (hveranden Søndag tillades det over Aftensangsterten) i Nesen Annex fra Mortensdag til Paaske, men fri at befordres. EI Maji, Canc. Prom. (til Amtm. over Kallo Amt), ang. hvad end videre i Gaard og Hund Syner maa indlemmes, for at overleveres nye Sæstere; samt hvorvidt de første free ved Birketingene (b). Gr. By og Herredsfoged Ssadfeldt i Randers bar under sde Febr. sidstl. forespurgt: 1) Om Brønde:Bolverke og Savers Indlukning, og de derpaa forefindende Brøstfæl digheder bør, hvor Godseierne maatte paastaae det, inddrages under de ved Forordn. af 8de Junii 1787 befalede Gaard og Huus-Spner til Afhjemling i Netten, eller om Samme, (z) Ligesom Fortsættelse af Grundene t Prom. 7 Maji 1793. (s) Ubi Øvrigt baade i Grundene og selve Resolutionen ligelydende med Samme. (b) See Circul. 16 Novbr. 1799. Samme, som Bygningerne in fpecie uvedkommende, deraf II Moji. skal udlades? 2) Om andre eller flere ting skal antages til en Bondegaards Besætning og Aulingsredskaber end Heste, Vogne, Plove, Harver, med fornøden Beher Drætte- og Seletei? 3) Om de paa Estrup, Bosnesgaard, Rosenholm, Heufringholm og Klausholm Godse, samt det i Herrederne under disse Birker sorterende ovrige Hartkorn, forefaldende Gaard og Huus- Syner ikke fremdeles skal holdes ved Hers redsbetjenten, og udfærdiges fra det Herreds Ting, hvorudt de svnede Steder ere beliggende; eller om det bør skee ved Birkedommerne, og fra Birketingene? - Amtmanden har i den Anledning formeent, at en Rettens Betjent, hvor det paastaaes, ikke bor negte efter en fratrædende Bonde at indlemme Brønde: Bolverke under Synsforretningen og sin Kjendelse, og ligesaa de til overiets Drivt behøvende smaa Redskaber, naar Samme beviisligen ere overleverede Fæsteren; hvorhos han har anført, at det ved Cancelliets Skrivelse af 12te Martii 1791 til Stiftamtmanden over Wiborg Stift er vestemt, at Synsmændenes Afhjemling, paa hvad der overleveres en ny faster, maa antages, om det endog er mere end Forordningen bestemmer; og endelig, at, naar under en Birkedommers Jurisdiction forterer andre end Godsets Bønder, og han efter Forordningens 15de S. er bemyndiget at paakjende Jorddrottens Fordring, funde han ligesaa udmelde Synsmænd, og modtage deres Afhjemling, saa meget mere som Bekostningerne for Wedkommende ere de samme, men Tiden og de lange Reiser til Herredstinget derved spares. Da man nu i alt bifalder denne Amtmandens Fors mening, saa skulde man anmode ham at give Herredsa foged Stadfeldt den fornødne Efterretning i Overeens stemmelse med Samme. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), 11 Maji. ang. Politiebetjentene og Politie-Sagers Ap pel i Bergen, samt Politiemesteren ei at inqvirere i Landets Jurisdiction. Gr. Med Stiftamtmandens Skrivelse af 3ote Martii d. A. har Cancelliet modtaget den af politiemesteren i Bergen indgivne Forestilling, som indeholder folgende Spørgsmaale: 1) Om ikke den 20de S. i den ham under 9de Decbr. 1746 meddeelte Instrux bar saaledes forstaaes, at Politiemesteren ex autoritate uden Lov og Dom fan afsætte de af hans Politiebetjente, som maatte befindes efterladne, egennyttige, abeskedne i deres Forretninger, eller til Drukkenskab hengivne; fort: naar de paa en eller anden Maade maatte befindes uduelige? 2) Om de Boder, til tre Lod Sølv, som til tre For: 11 Maji. Forordn. af 24de Jan. 1710, Cap. I. S. 4 benævner, ikke bør forstaaes saaledes, at politiekammer-Mettens Dom an fees inappellabel, naar den ikke overgaaer disse; men derimod efter Justrurens 16de S. at maae inden en vis Tid vaaantes, naar Politiekammer-Dommen tilkjender fire Lod Sølv og derover? Og 3) hvorvidt Politie-Jurisdictionen strækker sig, siden Instructioncus 20de S. nævner, at Politiebetjentene verelvis uden Byen have at inqvirere? §. I. Perhos bor de Politiemesteren bør vel efter Instruxens 20de §. have Ret til at straffe de ringere Politiebetjente med Pengemulct, Arrest og Cassation efter Sagens. Beskaffenhed; men derhos bør det staae den saaledes Straffede frit for, om han troer sig ved Politiemeste rens Kjendelse fornærmet, at forlange Sagen paa §. 2. kjendt for politie Commissionen (c). Da Forord. af 1710 dens 1ste Cap. 4de Art. neppe fan have havt til Hensigt at indskrænke Appellations-Rettigheden, saa synes det at være Sammes rette Mening, at Dolitie: Commissionen, og et Politiemester aleene, Fal paadømme alle Sager, der angaae ftorre Forseelser, end at de med tre Lod Sølvs Bøber funne afsones; og forresten viser den 16de §. i Politiemesters Indrup tybeligen, at Bodemaals-Sager under fire Lod Solv tilstedes at mage appelleres for Politie Commiss §. 3. fionen. Hvad endelig angaaer. Politiemesters tredie Spørgsmaal, hvorved han attrager Byens Polities Jurisdiction udstrakt til adskillige Steder under Landets Districter, da anseer man med Stiftamtmanden bette et at være gavnligt, men troer, at Nytten, som Derved kunde bevirkes, vilde overveies af de leilighe der, som der blev foraarsaget ved at sammenblande to særskilte Jurisdictioner i hinanden; hvortil endnu efter Stiftamtmandens ganske rigtige Anmærkning fommer, at en saadan Sammenblandelse af de forskellige Jus risdictioner ingenlunde er nødvendig, da baade Soren. (c) Netere bestemt ved Rescr. 13 Novbr. 1795. Tris fkriveren og Sogden boer, den Ene i, og den Anden 13 Maji. nær ved Byen, saa at fra dem i paakommende Tile falde fan haves den samme prompte Assistence som fra Politiemesteren. Ligesom det altsaa ved Cancelliets Skrivelse til Stiftet af 22de April 1780 (d) er bestemt, at Politiemesteren i Bergen er uberettiget til at foretage Inqvisitioner paa Gaarden Mollenpriis, faa bør det Samme ogsaa gjelde om de øvrige Steder omkring Byen, som høre under Landets Jurisdiction. Canc. Prom. ang Tvangsmiddel for de Jn 14 Maji. qvisiter, der ved Forhøre ei ville besvare Spørgsmaale (e). Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at 17 Maji, Degne og Skoleheldertjenesten i Stillinge Sogn herefter bestandig skal være forenet med hinan Den, og dette Embede verelviis besættes af Biskopen paa Kongens Vegne, samt Skole-Patronen, naar en faadan findes, som er privilegeret, og som efter Neser. af 30te Martii 1742 eier i det mindste 32 Tonder Hartkorn i Skole Districtet, men i andet Fald at den, som falder Degn, da tillige beskikker denne til Skoleholder; samt at Degnen for Skanderborg og Skandrup for Fremtiden skal holde Skole i bemeldte Skanderborg. (Efter Biskopens Forestilling, t Anledning af Degnefalds Vacance i disse tre Menigheder, hvortil Biskopen falder: at Degnen ei selv, formedelst Embede i Kjøbstæden, men ved en Anden, bar forrettet Degnetjenesten i Stillinge Sogn, hvis Indkomster ere smaa, m. m.) Canc (d) Border indført i dette Verks Tillæg. (e) Er den 7de S. af en kort tilforn, i Anledning af en Arrestant i Citadellet Friderikshavn, falden Kongl. Meso- Intion, og for Kjøbenhavn af samme Hoved-Indhold som Rescr. under-23 Dotbr, 1795. 18 Maji. JIAM Canc. Prom. (til det tydske Cancellie), ang. om de, som i Hertugdommene have udholde theologist Eramen, funne faae Lære. Embeder t de danske Stater. Gr. Candidatus Theol. m. har begiert, at det maatte tillades ham, som er fed paa Alsse, men har studeret i Kiel og Gottingen, samt underkastet sig den i Fyrstendom met Slesvig befalede theologiske Examen, at modtage et Lære-Embede i Danmark, uden at udholde theologisk Attestats ved Kjobenhavns Universitet, da han i øvrigt melder, at være det tydske og danske Sprog lige megtig. I Auledning heraf skulde man melde, At, dersom den theologiske Examen ved Rjøa benhavns Universitet, paa samme Maade som Er amina i lukstad og Slesvig, berettiger Candidas terne til Befordring i Hertugdommene, faa har man ikke Noget imod, at der tilstaaes en reciproque Gyldighed for Examina i Hertugdommene Slesvig og Holsteen til Candidaternes Befordring i de danske Stater; dog synes det uomgængelig fornøs dent, at Candidaterne forelægge troværdige Bidness byrd om deres Færdighed i at bruge det danske Sprog ved den offentlige Underviisning. E 18 Maji. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at Amtmanden kan hjemvise Politie Netsdomme, men ei befatte sig med upaaankede overies Sager. Gr. Kammerherre Schumacher (f) har i en Skrivelse til Rentekammeret forespurgt: 1) Om en Amtmand er bemyns diget at hjemvise en af vedkommende Mertensbetjente af holdt Politie Forretning, hvori Sagen ikke tilfulde er op Lyst? Og 2) om en Amtmand er pligtig at paatate de Bonderne ved ovarbeidet tilfsiede Fornærmelser, naar disse ei selv besvære sig derover? Kammeret har i den Anledning vttret, i Henseende til der Første, at Amtmanden, der i flige Tilfælde er Overdommer, har Competence til at bruge alle remedia juris i Henseende til den Under-Metsdom, som pan= (f) Amtm. over Nyborg og Tranekjær Amter. vaaankes, følgelig og til at bjemvise Sagen, naar han ikke 18 Maji, finder den tilfulde oplyst (g); hvorimod Samme, for faavidt den anden Post betræffer, har formeent, at, end kjent det vel hører til en Amtmands Embedspligt at oplyse Almuen om dens Mettigheder, og at forhjelpe dem til Sammes dydelse enten i Mindelighed eller ved andre lovlige Midler, naar hans Maadførsel og Bistand seges, saa kan det dog ikke ansees raadeligt, at Amtmanden uden foregaaende Klage eller Besværing fra Bondens Side skulde be myndiges til at undersøge Husbondens Forhold imod denne, siden saadan Inqvisition baade i sig selv er edieur, og ei tan formodes at bidrage til at vedligeholde god Forfaaelse imellem Jorddrot og Fæster, hvorpaa deres fælles Vel saa meget beroer (h); men bemeldte Kammer har imidlertid forlangt dette Collegii Tanker i denne Henseende. ennai Man er med Mentekammeret af lige Mening. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd, Grever 18 Maji. og Baroner i Danmark), ang. de paa fri Ho vedgaardstart boende Afbyggeres Frihed for offentlige Breves Befordring. Gr. Cancelliet har modtaget en Forespørgsel om hvor vidt møllere og uusmænd ... (i) 7de Julii 1792. Da na Forordn. af 11te Novbr. 1791 kommende; saa meldes: (k) Wed- Ac (g) See Circul. og Prom. I Nov. 1794, 4 April og 22 Aug. 1795, 9 Aug. 1796. (h) See nu Forordn. 6 Decbr. 1799. (i) (k) Det udeladte er ligelydende med Grundene i prom. cil Kallundborg Amtmand af 4 Maji 1793. Til Stifts amtm. over Fyens Stift lyder Prom. saaledes: "Landsdommer og Herredsfoged mylius har forespurgt, om de Huusmænd, som boe paa Nugaards Hovedgaardstart, fulle, ligesom alle andre Huusmænd, være pligtige at befordre Circulair Skrivelser og ordres, m. v. Kongl. Tieneste betreffende? I Anledning af en Forespørgsel fra Kherre Baron Løvenskiold (Amtmand for Kallundborg m. fl. see Prom 4 Maji 1793) "har Rentekammeret vt tret, at, da Fd. af 11 Novbr. 1791 kommende: faa ber be Afbyggere, som boe Wedvære

befriede; og Cancelliet er dermed eenig, samt har derimod i Dag tilskreven de Øvrige. m. m. Efr. Prom. 2 Junii 1794 VI, Deel 7de Bind. I 13 Maji. At de Afbyggere, som boe pan fri Hovedgaarder tapt, bør for bemeldte Befordring være fritagne. 18 Maji, JM Canc. Circul. (tif samtlige Stiftbefalings: og Amtmænd i Danmark), ang. Anstalter, soni af Amtmændene kunne fsies til Strandlidtes Berryggelse. Gr. Til Cancelliet er indkommen Forslag om, at Amts manden paa ethvert Sted, hvor Strandinger indtræffe, maatte, til at forebyage de ordener, som ofte foregaae ved strandet Godses Orbjergning, bemyndiges til at (1) authori fere egne Mandatarier, der paa hans Wegne kunde beskytte fremmede Fornlykkede og Strandede, give dem Underretning om Lovene og Anordningerne, samt, naar fornødiges, assistere dem ved forbørene og deres Godses Behandling. I Anledning heraf meldes: At enhver Amtmand er i enkelte Tilfælde beretti get til at føie den omhandlede, eller hvad anden Ans ftalt, han efter Omstændighederne maatte ansee nødven dig til de Strandlidres Betryggelse. Canc (1) Men Brevet til Nibe Stiftamtmand lyder saaledes: "Da Rentekamnteret har til Afgisrelse sendt Cancelliet et Prom. fra ham, hvori han, til at forebygge de lordes ner, som ofte foregaae ved strandet Godses Opbjergning, har bragt i Forslag: 1) At Under Øvrigheden maatte forpligtes til, umiddelbar, naar Strandinger forefalde, derom at gjore Indberetning til Amtmanden, og at modtage hans efter Omstændighederne fornøden befindende Foranstaltninger; og 2) at Antmanden maa authorisere Behandling, faa meldes: at Forslagets første Post forekommer dette Collegium at være overflødig, efter det, som er bestemt i den ste Art. af Forordn. dat. 21de Martit 1705; og, hvad den anden Post betræffer, da hols der man for, at han som Amtmand er berettiget til at foie, i enkelte Tilfælde, den af ham i bemeldte zden Post foreslagne eller hvad anden Anstalt, han... Betryggelse... See Neser. og Prom. 15 Novbr. 1748, 21 Novbr. 1740, 16 April, 27 Maji og 16 Julii 1785, 11 Febr., 4 Novbr., 2 og 12 Decbr. 1786, 18 April 1795, vg 2 Aug. samt Fd. 4 Octbr. 1799. Udi endeel Tolddistricter ere nu Kongl. Strandings: Commissiongirer bes flikkede. CHICK Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bis. i Sjel: 18 Maji. land), ang. Inddelingen af Degnekaldets Ind. tægter imellem Skoleholderne udi Sæby og Hallens Iov Sogne indtil videre. Cane. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjel 18 Maji, land), ang. fremmede Consulers og deres Be tjentes Frihed for Landets Jurisdiction, blot f den Qvalitet (m). Gr. Foranlediget af den spanske Consul i Helsingser hans Skrivelse til Justitsraad Bjørnsen (n), dat. 6te Martii d. A., som af den Sidste er indsendt til Stiftamtmanden, hav denne under 2den f. M. forespurgt: hvorvidt fremmede Consuler ere undergivne den Jurisdiction, hvori de opholde sig m. v.? Over denne Sag har man af Departementet for de udenlandske Sager begjert Betænkning, hvoraf erfares, At Consulerne for deres Personer, som ogsaa de Betjente, de blot have qva Consul, ere fritagne fra Landets almindelige Jurisdiction; men derimod i alle Tilfælde, hvor de blot kunne betragtes som Borgere eller som handlende, ikke aleene selv og de Betjente, som de i denne Anledning kunne have antaget, men endog alle enten til egen eller til Commissions: Handel bestemte Vare, ere aldeles Lovenes Behandling unders kaftede; hvilket man skulde melde. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), hver 18 Maji, ved bifaldes 40 Rdlr. aarlig til de eligerede Mænds formand, A. Hansen, i Odense, saalenge Han er i denne Post, (uden hvilke han ei vil vedblive, formedelst den deraf flydende Tidsspilde.) (o) I 2 (m) Cfr. Rescr. 8 og Prom. 13 April 1771. (n) Bofoged i samme Stad. (o) See Prom, 2 Martii 1799. Cauc ALC 18 Maji. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Nibe Stift), ang. at Intet findes at erindre ved det til Appros bation indsendte Udkast til en Instrux for Sognefogderne i Ribehuus Amt (p). nonpoe i) moice Canc. (p) Instrux, hvorefter Sognefogderne sig indtil videre have at rette og forholde: 1) Jagttager og opfylder han paa det noieste den heikongelige Forordnings Tilhold af lite Novbr. 1791, hvoraf ham et Exemplar til Efterlevelse er tilstillet, og især de Poster, som denne Forordnings 4de 9. foreskriver (see Fd. 30 Jan. 1793, §. 8. Mt. Circul. 20 April e. a. og Prom. 21 Junii 1794).-2) Til Forkla ring af Litr. h. i 4de S. af ovenmeidte Kongl. Forordning tjener dette, at til Breves Befordring ikkun ber beordres de Huusmænd, som eie Hartkorn eller jordlase Huse, saavelsom Fæstere og Leiere af huse, men ikke Jua derster (see Prom. og Rescr. 7 Julii og 31 Aug. 1792 26 Jan., 4 og 18 Maji 1793, samt 21 Junii 1794). 3) Ved hvert Aars Udgang skal Sognefogderne indlevere til Amtstuen en noiagtig Fortegnelse over de Brevbefor dringer eller Reiser, som Sognets Huusmænd saaledes have forrettet. 4) Naar nogen Better eller Omløber bli ver bragt til Sognefogden, for videre at transporteres, har han ufortovet, efter rigtig Omgang, at foranstalteham bortført til det sted, som den medfølgende Ordre bestemmer. 5) Bor Sognefogden med Opsynsmanden paasee, at Veie, Broer og Vaser i hans District til alle Tider holdes i forsvarlig fjorbar Stand, og hver befin dende Mangel haver han strax at anmelde for Herreds- eller Birkefogden, for at afhjelpes (see Forordn. 13de Decbr. 1793 og 20de Decbr. 1799). 6) Sfulde nogen af z hans Districts Beboere ikke efter Tilfigelse mede ved veis arbeidet, eller ikke forsvarligen fuldføre det, icies ftrar Folk til at forrette samme Arbeide, hvorover Sognefogs den indgiver Regning til herreds eller Birkefogden til videre forordningsmessig Foranstaltning (fee famme Fore ordninger.) 7) Bed indtræffende oversvømmelser og Vande flod tilskynder han sit Districts samtlige Beboere at være hinanden behjelpelige til Kreatures Frelse og Afgrødes Biergning, dersom det til saadan Tid vaakommer, at de Kerste ere i Marken, eller set og Sæden kunde være flaget eller opsat, men ikke indkjørt. 8) Hvad den senere Kongelige Anordning angaaende Flyvesandens Dampning foreskriver, paaseer han overalt i hans District at vorde allerunderdanigst efterlevet. 9) Hvert Dødsfald paa Selveiergodset i hans District anmelder han uforts vet ved Amts-Contoires (see Circul. 21 Decbr. 1793).- Denne Canc. Prom. (til Samme og til Ribehuus 18 Maji. Amts Landmilice. Session, samt Notits til Nens tekammeret), ang. at det ansees aldeles overeenss stemmende med Forordn. af 20de Junii 1788, at de, som af Estrup Hovedgaard forpagte eller kjøbe 200 Zdr. Land, erholde deres Børn feitagne for Brigs. tjenesten, uagtet der under en saadan Parcel bliver henlage ale eller noget af 6 Edr. 7 Clvr. 1 Ft. I Alb. contribuable Bartkorn, som hidtil stedse skal have været dreven under Hovedgaarden, (efter det fra Rentekammeret, hvor Gaardens Eier forespurgte, Ytrede, hvormed Cancelliet er af lige Mening (9).) Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Dan: 24 Moji, mark), ang. at Stabsofficerene ved Cavalleriet i Danmark, uagtet de siden Aaret 1790, da de mistede deres Eskadroner, ei behøve Munderingskam mer, maae fra samme Tid og fremdeles beholde de hidtil

3 Denne Jnstrux, som ved Grandstævnene i hans District bekjendtgjøres, holder Sognefogden sig i alle Maader ef terretlig; hvorimod han ei alcene ved denne sin Tjeneste i alle billige Tilfælde kan vente at blive understøttet og haandhævet, men endog efter de Kongelige Anordninger og nærmere Resolutioner ffal a) ansees som en af de meest agtede af Almuens Mend; b) være fritagen for Kongereiser, for Indqvarteringer, for Arbeide ved Veie og Kirker; c) være befriet for at svare Delinqvent:Omkostninge og Broepenge (see Fd. 13 Decbr. 1793, §. 43 og 70, Prom. Circul. og Rescr. 14 Jan., 24 Novbr. og 22 Decbr. 1792, 13 Julit, 31 Aug. og 30 Novbr. 1793, 11 Jan., 8 Febr., 5 April og 6 Junit 1794, 24 Octbr. 1795, 16 April, 21 Maji og 16 Julii 1796, samt 21 Jan. 1797, faa og Plac. 25 Octbr. 1799); d) uvde for hver Udpantning 12 ß. i Salarium, og være berettiget til, derfor at give sig udlæg hos de Skuldige under sam me Forretning. (See endnu gd. 3 Junii 1796, Cap. VI, Prom. og Rescr. 5 og 27 Aug. samt 26 Novbr. 1796, 26 Aug. 1797, 1 Septbr. og 1 Decbr. 1798, 12 Jan., 25 Maji, 15 Junii, 11 Octbr., 7 og 31 Decbr. 1799.) (9) I Brevet til de to første var endnu den Grund: siden Fd. af 1788 iftuns fræver 200 Tor. Hovedgaards-Mark. 24 Maji, til reglementerebe Qvarteerpenge uden nogen Afforts 25 Maji. ning. (Eftersom der, i Anledning af den under 1ste Jan. 1790 (r) befalede Forandring med Cavalleriet i Danmart, hvorefter Stabsofficerene, nemlig Obersten, Oberstlieutenan ten og Majoren, ei længere skulle ansættes ved Eskadronerne, men Enhver af disse have sin særdeles Chef, samt at Stabsofficerene, som hver itkun var tilstaaer I Hest, skulle godtgiores, Chefen 6, Oberstlieutenanten 4, og Majoren Itgelebes 4 Heste, er opfominen det Spørgsmaal, om forbemeldte Stabsofficere, der nu ikke mere behove Munde ringskammer, skulle afkortes Noget i de dem ved Indqvarterings -Reglementet af de Aug. 1788 tilstaaede Indqvartes ringspenge; og en saadan Affortning vel tunde synes billig, siden Forordningen, ved at bestemme Qvarteret, udtroffelig benævner Munderingskamre, men bemeldte Forordning imidlertid ingen Forfiel gier i Henseende til Godtgiarelsen for Qvarteret imellem en Stabsofficeer af Caval leriet og en af Infanteriet, omendskjønt hiin behøver større Stalderum.) Cane. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd i Danmark og Norge), ang. at paalægge samtlige Magistrater og Byfogder i Stiftet, at de ved det aarlige Eftersyn af Stempletpapiirs: og Borta Beholdninger (s) hos dets Forhandlere herefter tillige paategne deres Attest om, at disses Cautionister ere i Live, og hvorvidt de ansee deres Vederheftighed formindset eller ikke; men, for saavidt nogle blant deslige Cautionister opholde sig under andre Jurisdic tioner, maa enhver Øvrighed eller Byfoged tilholde Forhandlerne at forevise Attest om, at bemeldte uden byes Cautionister endnu ikke ere bortdade. (Efter For langende af Stempletpapiirs-Forvalteren til Mentekammeret, og dettes Ønske, saasom adskillige flige Cantionister bortdee, uden at han derom bliver vidende, hvorved han ofte udsæt tes for Tab.) (r) Skulde formodentlig da begynde, Canc. see Planen for Zufas cft. Circul. 11 Juni rene 19 Decbr. 1789, Sibe 270 og 271, samt for Rytterne 25 Decbr. 1790, . 557; 1791 og Prom. 6 April 1793. (s) Cfr. Prom. 16 Febr. 1788. Cane. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 25 Moji. ang. at det ved Plac. af 19de April 1786, om Sølgesedle med Brænde, som indføres til Rjøbstæ, derne, ber forblive (t). Gr. Som en Mentekammeret for største Delen vedkoms mende Sag har man funden fornsden at udbede sig Sammes Betmenining over den til Cancelliet indkomne Ansøgning fra de eligerede Mænd i Holbet om hjelp mod den ven truende Trang af fornoden Brændsel, hvortil angives iblant Andet den Aarsag, at Plac. af 19de April 1786, ang. Folgesedle med Brænde, som føres til Kjøbstæderne, noie overc holdes i Holbek, hvilket foranlediger, at Benderne, for at undgaae de uleiligheder, og tilbeels Udgivter, som skal være forbunden med disse befalede Sedles Anskaffelse, sælge deres Brænde andensteds. Derpaa har Kammeret nu svaret, At Samme paa en foregaaende Forestilling fra Hol Gef Byes eligerebe Mend, om Forandring i forberørte Placat af 19de April 1786, har tilskrevet Stiftamt manden, at det til private Skoves Fredning her i Riget ansees nødvendigt, at det i Almindelighed forblia ver ved Placatens Bestemmelse; men, saafremt deris mod opdagedes virkelige Misbruge fra Skoveiernes eller deres Forvalteres Side til Kjøbstædernes eller Bondernes Fornærmelse, da maatte Saadant i enfelte Tilfælde med alle Omstændigheder og Beviser indberet tes til nærmere Resolution, for at see, hvorvidt derpaa Funde raades Bod. Da nu Kammeret holder for, at det derved bør forblive, for saavidt angaaer den fores givne Ulempe for Bonden med følgesedles Anskaffelse paa Brændes Judførsel til Kjøbstæderne, saa kulde man melde Saabant. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 31 Moji. ang, at der af det residerende Capellanie for 94 Tikjøb, (+) See den af Schou ved plac. 1786 anforte Note, samt Forordn. 18 April 1781, S. 43, og G. Toldt. Ejrcnl. 28 Julii 1798. 31 Maji. Titjob, Hornbek og hellebek Menigheder maa Hera efter svares Zaadens:ar dog at Supplicanten Hr. 2 Junii, O., som berveb erholder en Fordeel, erlægger 10 Rd. til den geistlige Enketasse, (saasom det svares af Andre, og han, af Mangel paa Bopæl, har maattet kjøbe og bes koste et Bondehuus.) Canc. Prom. (til Rector og Professores ved Khavns Universitet), ang. 2000 Noir. af den Kongelige Kasse til r Professorer ved Samme. Gr. J April Maaned dette Mar indkom Universitetets Pa tron med en Forestilling om, at Universitetet extraordinair maarte indtil videre tillegges aarlig 2000 d. af den Kongelige Kasse, til dermed at lønne fer professorer i forskjel lige Bidenskaber, i hvilken Anledning man tilskrev Finantscollegium, som har nu tilmelbet Cancellier, at Hans Konges lige Majestæer, efter Sammes derom gjorte Forestilling, un der 22de f. M. har resolveret: At de til disse Lønninger fornødne 2000 Rd. aarlig, fra den tid af at den til denne Hensigt af Hans Ma jestæt under 14de Jan. 1791 (u) for een Gang bes vilgede Summa vil være medgaact, af den Kongelige Kasse maae afholdes; dog at den over Universitetet og de lærde Skoler anordnede Commission inden næste Aars Udgang indkommer med en Plan (v), som vi ser, paa hvad Maade disse Lenninger, om ikke paa eengang, saa dog efterhaanden, af Universitetet selv fan overtages, da bemeldte Summers udredelse af den Kongelige Kasse, i Mangel af en saadan Plans Fo relæggelse til den foreskrevne tid, ikke kan ventes længere at vedblive. Canc (u) See Prom. 5 Febr. 1791. (v) See Prom. 31 Jan. 1795. Junii, Canc. Prom. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. de paa Stadens Gader forefindende Syges Optagelse i Barbeer: eller Sygeftuerne (x). Gr. Fra samtlige Amtschirurgi i denne Stad har Cancel liet modtaget en gjentagen Ansøgning om Befrielse for den dem ved Forordn. af 9de Martii f. A. Cap. 2. §. 12. paa lagte pligt, i deres Huse at imodtage og pleie de paa Gaderne forefindende soge Mennesker. Omendiant denne Amtschirurgi paalagte pligt vel undertiden kan medføre no gen leilighed for dem, saa dog, da det almindelige Hospis tals Beliggenhed paa en udkant af Byen gier det nødven bigt, at der for de paa Gader og offentlige Pladse forefundne hielpelose foge Mennesker maa være Steder, hvor de kunne henbringes, og nyde den Hielp, Menneskeligheden tilüger dem ber gives, imedens og indtil deres Henbringelse til Hospitalet kan blive foranstaltet; man og dertil ingen beqvemmere Leilighed veed, end Barbeerstuerne, der ere fordeelte over den hele By, om Vinteren stedse forsynede med Varme, og hvor tillige en person sædvanlig er tilstæde, som med en Aareladning eller et andet simpelt Middel, hvil tet den Syges Tilstand maatte udfordre, kan komme den til Hielp; Saa kan den af Amtschirurgi ansogte Befrielse for at opfylde bette Forordningens Bud, ikke tilstaaes Dem. Man finder det derimod hoist billigt, at de dermed forbundne Besværligheder blive dem, saavidt mueligt, lettede, og at til den Ende i Særdeleshed de Svges Afhentelse til Hospitalet med mindst mulige Ophold bliver foranstaltet, som kan fee paa folgende Maade, at Amtschirurgen aleene og directe melder paa det almindelige Hospital, naar en Svg paa hans Barbeerstue er indkommen, og denne da strap af Inspecteuren besorges afhentet, hvilket saa meget lettere kan iverksættes, som nogle af Hospitalets Liige dragere stedse om Natten der ere tilstæde; og, hvis en Syg findes liggende paa et Sted, som er nærs mere ved Hospitalet end ved nogen Barbeerstue, fan det om Dagen af Vedkommende, paa hvis Fors I5 (x) See Plan, approb. 31 Maji 1799, §. 142. tog 1 Junii, tog eller Gade den Syge maatte ligge, strap (melbes paa Hospitalet, paa det at dens Afhentelse dertil kan blive foranstaltet; og om Natten kan den i saa Fald lige til Hospitalet henbringes. Da der imidlertid iblant lige Syge undertiden findes Personer, der henhøre til de militaire Etater, fan det tillades Amtschirurgen i saa Falb, om den Syge staaer t Tjeneste veb noget Negiment eller Corps i Staden, at begjere dens Afhentelse paa vedkommende Regis ments eller Corps's Sygeftue (hvis han er afskedis get, bør han enten directe eller fra Barbeerstuen af leveres til det almindelige Hospital, for derefter paa sædvanlig Maade at foranstaltes modtaget paa Christians Pleiehuses Depot, hvis Kasse bar godtgjøre Hospitalet Omkostningerne), og om den Syge henhører til Staten, da at anmelde Samme, og forlange dens Afhentelse paa S6 Qvæsthuset. Skulde en saadan Syg findes liggenbe paa et Sted, som er nærmere ved en af bemeldte Sygeftuer end ved en Barbeerstue, kan den lige til Samme benbringes. Endelig finder man det og billigt, at den Amtschirurgus, som iføres nogen Bekostning ved Medicin, eller Mad og Drikke til en hos ham indbragt Syg, derfor nyder fit Udlæg godtgjort af vedkommende Etat. Hvilket maatte tilkjendegives Webkommenbe; og ønsker man tillige, at der kunde udfindes Midler, hvorved det kunde forefommes, at hverken beskjenkede folk, der ikke ber henregnes til Syge, opbringes til Barbeerstuerne, eller at Sata tige udjages af deres Huusverter, for paa denne Maade at Filles ved dem, hvilket sidste synes at paas ligge iser Sogne:Commissionerne at vaage over. - Canc Canc. Prom. (til Commissionen for den Kongl. 1 Junii. Fodsels. og Bleie Stiftelse), ang. de i samme Stiftelser gjorte Indretninger, i Anledning af de 1000 Mb. aarlig, afg. Generalmajor Classen dertil har skjenket. Gr. Efter Commissionens Forlangende har Cancelliet forebraget Haus Majestæt dens Indberetning desangaaende (y). Aller (y) For paa bedste og passeligste Maade naie at opfylde og efterkomme den falige Belgisrers Hans Excellences Hr. Generalmajor Classens Billie og testamentariffe Gaves breve Hensigt, i at anvende det af ham saa adelmodig giorte Legatum af 1000 Rd. aarlig til den af hendes Kongl. Majestæt Dronning Juliane Marie stiftede og ved Hans Majestet Kongen saa kraftig understøttede Fedfels Stiftelse og den dermed forbundne Vieie-Stiftelse for ulykkelige Berns Frelse; have vi saavel i Ferste som Sidste gjort ny Indretning, hvorved begge disse Stiftelsers Brug og Nytte ikke aleeneste foreges, men, ved det visse færskilte Værelser dertil ere indrettede og Samme forspe nede med en ærefuld Inscription om den afdøde Givers amme Sindelag og Velgjorenbed mod trængende Barsels qvinder og deres i Stiftelserne efterladende Borns Frelse, faa vil Samme blive ham til et evigt reminde. I hvilken Henseende der i Fødsels-Stiftelsen er, ligesom for de ester Hendes Majestæts Gavebrev af 29de Jan. 1785 (see Confirm. 8 April f. A.), indrettet udmærkede og sær- Filte Værelser for et vist Antal fattige og friliggende Barselqvinder. Saaledes er og Eet især nu indrettet og stiftet for fem flere saadanne Barselqvinder, som herefter for bestandig, ved det at de Afgaaendes Pladse strax igien besættes ved de idelige nye Ankommende, skal frit underholdes for en Deel af den Gave, som den falige Giver har forundt dertil; og i Pleie:Stiftelsen er ligeledes for fem fra Fødsels-Stiftelsen dertil overleverte og der efterladte Bern, som, naar de en Tidlang ere pleiede i første Stifs teise, og befundne friske og stærke, udsættes, for at give Plads til andre Efterladende, der ideligen saaledes af verle, et saadant Værelse særskilt indrettet med alle dertil hørende Fornødenheder samt en Inscription til Giverens Mindé. De hertil medgaaende aarlige Bekostninger ville, ester en ongefærlig derover gjort Beregning, beløbe sig til: 1) For fem af ommeldte friliggende Barselqvinder, nemlig for fri Forflegning og Ovvarining, Medicamenter og andre Fornødenheder, à 2 Mid. ugentlig, gier aarlig 520 Md. 2) De fem fri underholdende Bern ville koste ugentlig, nemlig for Ammerne, Bernenes Forflegning, Klæder og Medicamenter med videre, omtrent for hver menter med v 9 M 1 Junii, 9 1 Junii. f., Allerheitsamme har derpaa under 24de d. M. allern. refolveret saaledes: "Commissionen maa tilfjendegives Vores Velbehag over den af Samme i Folge fal. Generalmajor Class fens Disposition trufne Indretning... Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge), ang. Betalingen for den ved Veterinairskolen bestemte Lærling fra hvert Stift (z). Gr. Den Kongelige Direction for Stutterievæsenet og Veterinairskolen har i en Skrivelse til Cancelliet yttret det Buske, at de 100 Rd., som aarlig skal udbetales til denne Stiftelse for enhver af de Lærlinge, hvilke det er befalet at indsende dertil fra ethvert Stift i Danmark og Norge, maatte erlegges forskudsviis til Skolens Megnskabsfører Professor Viborg, saaledes at 50 Rd. deraf kunde hæves. ved hvert Aars Begyndelse, og den anden halve Deel imod Slutningen af Junii Maaned, samt at dermed maatte begyndes i Aar, da Stiftelsen allerede længe siden har gjort Anstalt til at modtage diffe Lærlinge, og følgelig havt Bekostnina

9 Mr., hvilket gier om Aaret 390 Rd.: som beløber sig til 910 d., bliver altsaa tilovers af de legerede 1000 Md. aarlig 90 Rd., hvilke blive at anvende til Ildebrand, Værelsernes og Inventarii Istandholdelse, Begravelses vg Barnedaabs-Udgivter, samt andet Mere, som ikke saa noie fan angives. Over hvilke Udgivter og førende aarlige Huusholdning samt Antallet af de i et Mar derudi underholdte Qvinder og Bern, ved disse nu saaledes stif tede ommeldte Claffenste Judretninger den tilkommende Kong!. Direction og nu værende Kongl. Commission for begge benævnte Stiftelser finne, i Folge Stifterens Villie og benævnte Gavebrevs Forskrivt, aarlig tilstille Executo res Teftamenti den forlangte Beretning. - Saaledes ved ommeldte forehavende Indretninger at have paa det noiefte efterkommet og sørget for, at flige Barselgvinder og ulvkkelige Born blive paa bedste Maade, i Folge salig Hr. Generalmajor Claffens Gavebrevs Indhold, i værende deres Opholdt Stiftelserne pleiede og forfargede, baabe vi at have efterkommet Erecutorenes Anmodning, og det 06, som Stiftelsernes Forefatte, fan tilkomme. Come missionen for den Kongl. Fødsels: og Pleie: Stiftelse den 2den Martii 1793. Solmstjold, Schow, Aaskow, Gulz brand, Saxtorph. dim 299 (z) See Rescr. 26 Octbr. 1792 med derhos Noterede. kostninger, som skal bestrides af den Indtægt, Stolen faaer 1 Junii. for bemeldte Lærlinge i dette Aar. Anledning heraf har man fundet fornødent at indlade sig i Brevverling med Men tetammeret, som derpaa har svaret, at forbemeldte 100 Md. kan forskydes af den Kongl. Kasse, imod at Belobet ved Ne partition beforges Kassen erstattet inden ethvert Mars ud- na gang. Da man nu i Folge heraf har under Dags Dato forlangt af Kammeret, at Halvdelen af disse penge for alle Stifter strax maatte erlægges, i Overeensstemmelse med Veterinairskolens Begjering, tan, við at misbe Saa ffulde man, ved at melde Saadant, tillige anmode Stiftamtmanden at foranstalte dette Forskud inden Aarets Uogang erstattet den Kongl. Kasse ved Ligning paa Stiftet. Hvad angaaer der forhold, inola som med denne Ligning ffal iagttages imellem Kiebslæs derne og Landet, da anseer man det bedst, at han træs der i Underhandling med samtlige Amtmand i Stifter, for i den Henseende at bestemme det Fornødne; og naar Repartitionen er feet, vil man vente en Gjene part deraf indsendt, paa det at Samme fan blive tilstillet Rentekammeret, der ffal paasee, at den lig nede Afgivt rigtig beregnes af vedkommende Oppebørs felsbetjente. I øvrigt har Veterinairskolens Direc tion begjert, at de, som ere bestemte til Lærling, maatte, det snareste mueligt, indsendes til Skolen, da et nyt Lob af Forelesninger med det første tager fin Begyndelse. Dette vilde han altsaa foranstalte iverksat, for faavidt som det ikke allerede er feet. 212022 Cane. Circul. (til de Samme), ang. at Stift: 1 Junii, befalingsmanden bør give samtlige Indvaanere i Stiftets Byer noiagtig Underretning om alle de Skatter og Afgivter, hvad Navn de have funne, som de aarligen eve pligtige at ubrede, hvorved til lige maa oplyses, i Hensende til Ligningerne, paa hvilket antaget Princip Sa Samme beroe, og paa hvad Maade de til offentlige Indretninger bestemte Summer Fulle anvendes. (Saasom det er billigt, at Byernes Bore I Junii. Borgere og Jaovaanere berom erholde en noiere Kundskab end hidindtil; i Overeensstemmelse med et i den Anleda ning fra Stiftamtmanden i Christiania (a) indkommet og approberet Forslag.)

• Junii.

I Junii. Man 1 Cane. Circul. (til samtlige Landmilice-Sessios ver i Danmark), ang. faasnart muligt til Cancel, liet at indsende de Penge, som til Landmilice Indretningen allerede maatte være betalte af dem, som ere blevne udløfte af Krigstjenesten; og herefter at indsende deslige Venge hvert Qvartal (b). Canc. Prom. (til Biskoperne i Aalborg og Vis borg Stifter), ang, at geistlige Beneficiariers Overformynder-Regnskaber blot af Amtmen dene bør attesteres (c). Gr. Ved dette Collegii Skrivelse af 1ste Septbr. f. A. er det fastsat, at med Overformynder-Regnskaberne fra Beneficiariis paa de geistlige Godser bør forholdes paa famme Maade som med Andre, der høre under de civile Stiftes rette. Anledning heraf har man igjennem Rentekammeset modtaget en Forespørgsel: om Biskopen saavelsom ov rige Beneficiarii skal vedblive at aflægge de anordnede Overs formynder Regnskaber til Kammeret, foruden der Regnskab, fom de efter forbemeldte Cancelliets Skrivelse bør aflægge til Amtmanden; samt om Biskopernes ligesom de øvrige beneficerede Embedsmænds Regnskaber ber attesteres af Amtmanden? 13.0 Da (a) Brevet til ham lyder saaledes: "Da det ved Plac. af 16 Julii 1788 er fastsat, at Amtmændene skal aarligen til Oplysning.... ere bestemte; og det er lige saa pass fende og billigt, at Byernes Borgere og Judvaanere ers hoide en noie Kundskab om deres udgivters Anvendelse; har det foranlediget ham til, under 4de f. M. at fore Place: Om ikke, i Analogie med Plac. af 16 Julii 1788, Stiftamtmanden skulde give samtlige Indvaanere...... (ligesom ovenfor til de Øvrige).... kulle anvendes. Da nu Cancelliet i Alt bifalder dette hans Forslag; saa skulde man herved tilmelde ham, at der for Fremtiden ber forholdes i Overeensstemmelse med Samme... See to Prom. af 6 Julii 1793 til Nibe og Viborg, (b) See Circul. 7 Mali 1791. (c) See Prom 15 Martii 1800, 30 SUBSCR Da nu Cancelliet finder, at disse Regnskaber alle Junii, bor attesteres af Amtmændene, men at forbemeldte Beneficiarii ingen Regnskaber til Kammeret bør indsende; saa Fulde man herved tilmelde Biskopen Saadant til Efterretning. Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), I Juni ang. Dimitterede Officerers Liig at bortfores aden Liigbærernes Paatale, i Fridericia. Gr. Liigbærerlauget i Fridericia har besværet sig over, at den dimitterede Generalm. Bohmers Liig er bleven baaren til Jorden af Militaire, uden at Liigbærerne have erholdt den Betaling, som de, i Folge deres Privilegium, formene at kunne gjøre Fordring vaa; og derhos anholdt om, at den Afdødes Enke maatte blive tilpligtet at betale Lauget efter den Tart, som derpaa er fat, for hendes afgangne Mands Henbærelse, endskiont de ikke dertil ere blevne kaldte. Generalitets - og Commissariats Collegium har derimod ved en Skrivelse til Cancelliet i famme Anledning formeent, at Liigbærerlauget, i Tilfælde som dette, maa være ubefsiet til at fordre Betaling, siden Infanterie-Reglementet bestemmer, at der ved en dimitteret Officeers Begravelse fkal, naar hans efterladte Paarsrende eller Benner forlange Saas dant, iagttages famme Ceremonie, som tilkommer den ved hans Afgang i Tjenesten Staaende af lige Rang, hvoraf da felger, at Garnisonen maa besørge Liigets Henbærelse. Da man nu her ikke kan andet end finde Generalitetets Formes ning rigtig; Saa fulde man anmode Stiftbefalingsmanden at ville i den Henseende tilkjendegive Liigbærerlauget i Fridericia det Fornødne saavel til nærværende Sags Af gjørelse som til Rettesnor for Sremtiden. Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Aggershuus 1 Juni, Stift), ang. Fisketorvets og nogle Gaders Istandsættelse udi Christiania af Private, imod Inda in tægt af Stibe. Gr. Af hans Skrivelse har man erfaret, at endeel Eiere af de langs hen ad Bryggene i Christiania liggende Søboa der have tilbudet at opfylde det saa kaldte Fisketorv, og istandsætte nogle af Byens Gader med deres tilhørende Broer, imod at berettiges til Ringepenge eller Brygge +3097 1 Junii, leie af de Skibe, som anligge, for at foffe og lade ved disse Broer og Brygge, efter den Tart, som Skipperne bidril godvilligen have betalt. Da han nu tillige meider, at Byen itte vilde finde sin Regning ved selv at indlade sig med dette Arbeide, og at Leien af Skibene, der anligge de under Spørgsmaal værende Gader, ansees ubetydelig med den Fordeel, Byen vil haste af denne betydelige Tonits og Gadernes fri Vedligeholdelse; saa skulde man herved melde: z Junii. Ar ter Inter haves imod Dispositionen af berørte Fisketorv paa anførte Maade, og at den ringe Fordeel, der kan tilflyde Byen, naar den selv hævede af Bryggene Ringepenge, indtil videre overlades til dem, der paatage sig Pladsens Istandsættelse. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Bergen), ang. Vægt og Maal ved Tiendens Ydelse i Sondre Bergenhuus Amt (d). Gr. J Anledning af hans Forlangende i Promemoria af 12te Jan. sidstl. har man af Rentekammeret udbedet sig Oplysning om, hvad Slags Vægt og Maal der i Norge var den gjeldende 1667, da Matriculeringen skede. Men derpaa har man ikke fra samme Collegio erholdt noget tilfredsstillende Svar. Man fulde altsaa i henhold til hvad der under 15de Septbr. f. A. er ham tilskrevet i Henseende til de Tvistigheder, som for Tiden finde Sted i Sondre Bergenhaus Amt imellem Tiendetagere og ydere ang. Tiendens Erlæggelse fornemmelig i Hensigt til Vægten og Sammes Forhold til Toudemaal, herved melde, At der ved Vægt og Maal, i Henseende til Tiens dens delse, bør forholdes som hidindtil paa ethvert Sted har været Skif og Brug; men, naar Tvis stigheder, som derom maatte opstaae, ei i Mindelighed kunne afsløres, vil Samme være at henvise til Afgjørelse ved Rettergang. relse ved dett 7 Junii. Rescr. (til Biskopen over Aalborg Stift), ang. Capellaniers Ophævelse, og dets Indkomsters Deling, samt Forandring med Gudstjenesten udi Sæby Kiøbsted. ssdiralli send us dod do sada on Gr. 1 begin in domi.430 (d) Cfr. Rescr. 19 Maji 1752 og Forordn. 21 Octbr. 1791. Gr. Capellaniet er det ringeste i Stiftet, og kan ei af 7 Junii. Sognefaldet forbedres; samt taber aarlig ved Byens Aftagelfe. Det refiderende Capellanie i Sæby maa indgaae, og den der i Byen hidtil holdte Aftensang forandres til Catechisation t Kirfen paa samme Tid, da de fire Evangelister og Apostlenes Gjerninger anvendes til Bibel: Læsning for Catechisation, for og efter hvilken der aleene skal synges en fort Psalme, men ingen Messe finde Sted, samt at Sognepræsten, hvem det ellers tilkom at catechisere hver Sondag efter Høis messe, skal være forbunden til i dets Sted selv at holde denne Catechisation om Eftermiddagen, hvors imod det man være ham tilladt ved Bibel Læsnin gen fra en Bogstoel mitt i Kirken at betjene sig af Chordegnen eller Skoleholderen, som han skal tils vænne og øve i en langsom, fyndig og reen Forelæss ming; ligesom ogsaa bevilges og anordnes: 1) at den Capellaniet tillagte visse Indtægt 19 Rd. 1 ME. 5 ß. af afg. Hr. Ruuses Legatum skal efter Enkens Dad tilfalde Sognepræsten; 2) at den aarlige Leie 3 Rd., som Capellanen hidtil har nydt af et Stykke Eng, skal herefter tilfalde Chordegnen; og 3) ac den ved Donation Skjenkede fri Capellanbolig skal veb offentlig Auction bortsælges, og det derved Indkom mende, tilligemed de til dens Vedligeholdelse leverede 100 Rd., udsættes paa Rente iblandt Stiftets pub life Midler, og den aarlige Rente deles imellem Chordegnen og Skoleholderen. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Fyen), 8 Junii. ang. Anvendelsen af Prestens og Degnens Fattigcontingent i Veilby Sogn. Gr. Kammerherre Adeler til Hindsgaul og Præsten have hos Commissionen for Fattigvæsenet i Hindsgaul Amt gjort Forespørgsel om Forstaaelsen af Cane. Resol. under 9de VI. Deel 7de Bind. Junik 8 Junii. Junii 1792. Da det nu er oplyst, at den Beslutning, fom er tagen i Forsamlingen paa Odense Raadstue den 21de Jan. 1772, stedse saaledes i Assens og Hindsaauls Amter har været fulgt, at Prestens og Degnens Almisse er bleven tildeelt de Fattige paa største Looseieres Gods, og denne Beslutning i Folge forbemeldte Cancelliets Strivelse af ode Junii f. A. ifle bør omstødes, eller nu forhaanden foran- Dres; saa skulde man have meldet, $ Junii, II Junii. At forommeldte Resolution af gde Junii saaledes Bliver at forstaae: at, indtil en ny Anordning for Fattigvæsenets bedre Indretning udkommer, bor Præ stens og Degnens Fattigcontingent erlegges til største eg folgelig ved en anordningsmessig Ligning inddeles til samme Godses Fattige ligesona hidtil, efter den paa Odense Raadstue tagne Besluts ning, i Assens og Hindsgauls Amter er skeet. Gen. Ld. Deconomie- og C. Coll. Prom. (til Stiftbefalingsm, over Ribe Stift), ang. at Bygningernes Eiere paa Fano ikke kunne vælge imellem Kjøbstædernes og Landets Brandforsik ring, da dette ved den Kongl. Resol. af 29te Febr. f. 2. (e) aleene har været tilladt for Eierne af saadanne Landbygninger, som paa den tid befandtes inds dragne i nogen Kjøbstæds Taxationsforretning; samt at Bygningerne paa Sano derfor maa fremdeles antegnes under Landets Brandforsikring, dersom Eterne attraae dem fremdeles forsikrede (f), ligesons de og i Folge den Iste §. i Brandforsikrings. Anordningen for Landet af 29de Febr. f. 2. siden afvigte Aars 1ste Julii derunder have været antegnede. Rentek. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd i Danmark), ang. de Kongl. Skatters Oppebørs fel (e) See Prom. 1 Maji 1792 og Forordn. 26 Martii 1800 (f) Efr. Prom. 29 Junii 1793. fel og Bogernes Holdelse i Kjøbstæderne (g), 11 Junii. samt Indqvarteringshjelpeskatten desuden i disses oeconomiske Regnskaber at anføres. Gr. Hensigt til hvad ved Forordn. af 3ote Jan. sidst er befalet, angaaende de Kongelige Statters Oppebørsel, Oppebarselsbetjentenes Regnskabsvæsen, m. m., ere fra adfillige Staders Magistrater og Byfogder til Kammeret indiebne forskjellige Forespørgseler. Og da Svaret paa disse Forespørgseler vil tiene til Riegel og Oplysning for samtlige Magistrater og Bufogder; saa skulde man herved anmode Stiftamtmanden om, at ville tilfjendegive Magistraterne t Stiftet, og, hvor ingen Magistrat er, Byfogderne følgende til Efterretning og Jagttagelse: Ligesom den 4de §. af Forordn. af 30te Janv. sidst §. I. befaler, at Enhver, som svarer staaende aarlige Skat ter og Afgtvter til den Kongelige Kasse, skal have sin Qvitteringsbog, saa bør og i Kjøbstæderne enhver af disse, hvad enten han er Huuseier eller Leier, have fin særskilte Conto i Hovedbogen, hvor de Skat ter, han betaler, blive at anføre efter Forordningens Forskrivt. Og da i den Bestemmelse, som for længst er anordnet angaaende Extrastatten af Kjøbstæderne, hos hvem den bar indfordres, og hvo til Skatten bør være ansvarlig, ved ommelbte Forordning ingen Forandring er feet, saa kan ei heller nogen Saadan være at tilstaae. Naar det indtræffer, at et uus §. 2. eller en Gaard er beboet af Militaire, som ikke era lægge de paabudne Extraßkatte til Stedets Øvrighed, og derefter i samme Aar bliver beboet af Civile, saa følger det af sig selv, at den saaledes indflyttede Civile gives sin særskilte Conto i Hovedbogen, dersom han nylig er kommen til Byen; men, i Fald han forhen har boet i Byen, og altsaa har sin Conto i Hovedbo gen, da bliver aleene paa denne Conto at gjøre Fore flaring om Gadens Navn og Husets Numer, hvor R 2 han (g) For Landet er Circul. af 15de Hujus, 11 Junii, han er henflyttet. For at holde de ved Forordninge §. 3. befalede hoved og Kassebøger, kunne Stædernes Magistrater og (hvor ingen Magistrat er) Byfogder ikke fritages, ligesom bem ei heller kan tilstaaes den derfor af Nogle begjerte Extra Belønning eller Godta gjørelse til Fuldmægtig, da denne Forretning er en Folge af deres Embede. Dog kan berørte Hoved og Kassebøgers Indretning og holdelse, efter Omstændig hederne, beroe indtil 1ste Jan. 1794. Derimod bør alt hvad som ellers ved Forordningen er befalet, om de Kongelige Skatters Oppebørsel, Inddrivelse og Aflevering, saavelsom om Ertracternes Indretning og Indsendelse, m. v., strap iverksettes, og for Frem tiden stricte efterkommes. Og da de befalede Hoveds og Kassebøger, efter den under 2den Martii sidst communicerede Kongelige allern. Resolution, ikkun for det første Aar, nemlig 1794, betales af den Konges lige Kasse, faa følger deraf, at berørte Hoved, og Kassebøger bør fra 1795 Aars Begyndelse og frem- Deles bekostes af enhver Kiøbstæds Magistrat og (hvor §. 4. ingen Magistrat er) af Byfogden. Det vil paaligge Skatte derne, i Følge den 4de S. af Forordnin gen, selv at anskaffe sig de befalede Qvitteringsbos ger, faasnart mueligt, og i det seneste inden næste kommende iste Octobr.; og for det ved Forordningen bestemte Stemplet Papiirs Brug til Qvitteringsbøs gerne for Kjøbstædernes Indvaanere funne ikkun de Skatte dere fritages, som aleene betale Extras fat; men Alle, som tillige have andre eller flere Slags Skatte at betale til den Kongelige Kasse, bør have deres Qvitteringsbøger forsynede med det anordnede stemplede Papiir af No. 2, til 6 B.; føle gelig ogsaa Lærerne ved de latinske Skoler, Soge nepræsterne, Hospitalsforstanderne og Andre, som i Kjøbs Kjøbstæderne have frt Bolig, og have, som meldt, II Junii. andre Slags Kongelige Statte at betale end Extrafkat ten. Skulde det ellers indtræffe, at nogen Skatte Yder ikke forsyner sig med den befalede Qvitteringsbog inden næstkommende Iste Octobr., da bemyndiges Ste dets Magistrat eller Byfoged til, at anskaffe Qvit teringsbogen, og, efter at derudi er qvitteret for den betalte Skat, at lade Sammes Bekostning hos den forsemmelige inddrive paa samme Waade som resterende Skatter. Da Forordningen ikke forbyder §. 5. Magistraterne og Byfogderne at lade Sodemesterne, Remnerne, eller andre dertil valgte vederheftige Mænd opkræve de Kongelige Skatte og Afgivter hos Kjøbstædernes Indvaanere; saa haves Intet imod, at saadan Oppebørsel skeer ved disse fremdeles (h); men for enhver Skat bor den, som af vedkoms mende Magistrat eller Byfoged er betreet dens Oppe Børsel, qvittere enhver Skatte. Yder i sin Qvitte ringsbog, hvorefter den betalte Skat bar afffrives paa Enhvers Conto i Hovedbogen, for hvis Rigtigs hed Magistraten eller Byfogden staaer til Ansvar. Thi, endskjønt Nodemesterne, Kamnerne, eller an bre udnævnte vederheftige Mænd indtreve Skattene, funne og ber hoveds og Kassebøgerne dog ligefulde holdes, da hine med den opkrævede fat, som de Tid efter Anden til Stedets Magistrat (i) aflevere, altid bør afgive en Fortegnelse over, hvem Samme har betalt, hvorefter Affkrivningen og Anførselenz i Hoved og. Kassebøgerne beqvemmeligen fan see, og de Forordningen vedheftede Schemata No. 3 og 5 R 3 følges. (h) See Prom. 17 Ang. og 19 Octbr. 1793, 10 Majt, 15 Aug. og 3 Detbr. 1794, 17 Jan. 1795, 20 Febr. og 16 Quiti 1796, samt 13 Octbr. 1798. See Prom. 30 Nevbr. 1793. > 11 Junii. folges. Da Indqvarteringshjelpestatten, som visse §. 6. Kjøbstæder i Danmark udrede, skal efter Anordnin gerne erlægges i Amtstuerne, til Erstatning for hvad som af Amtstuerne til de med Indqvartering in Natura belagte Kjøbstæder aarlig udbetales, og saaledes indfly der i den Kongelige Kasse; saa bør og Samme, til Oplysning i forekommende Tilfælde, efter de Forords ningen vedheftede Schemata No. 3 og 5 anføres i Hoved og Baffebøgerne, bog uden at derhos behø ves nogen Forklaring, om berorre Skat udredes af Grund eller Næring. Men desuagtet bliver for Indqvarteringshjelpeskatten, fremdeles som hidtil, ved Bjøbstædernes oeconomiske Regnskaber at afs 6. 7. lægge sædvanlig og vedbørlig Rigtighed Siden Qvarte procentskatten af udlaante Capitaler i Jyoland ikkun opkræves og erlægges eengang aarlig: saa felger det af sig selv, at Samme bliver under eet paa enhver vedkommende Conto i Hovedbogen at beregne (k). §. 8 (7). Over de Tjenestekarle, der bør svare den ved Fore ordn. af 3die August 1791 paabudne Afgivt, som to Terminer aarlig erlægges, fal, efter Rentekam merets Circulaire af 20de i samme Maaned, til hver Termin forfattes Mandtal, saa og Beregning over Afgivtens Belsb. Efter diffe Mandtalle og Beregs ninger kan altsaa den ved Forordningen befalede Conto for Tjenestekarle. Skatten beqvemmeligen fuldføres, for saavidt Indtægten angaaer; og Afskrivningen retter fig efter, som Betalingen keer til de bestemte Termis §. 9 (8). ner. Dersom det skulde indtræffe, at en Huuseier er fraværende et heelt War, og haver ingen Effece cer, der kunde pantes for resterende Kongelige Skats ter, og han ei heller, efter Erindring om Restants fens (k) Denne S. var ikke til Sjellands, Lollands og Fyens Stifter, for dem er altfas de to sidste Spher 7 08 8. fens Betaling, besorger Samme erlagt, da bar Ste 11 Junii, bets Magistrat eller Byfoged derom til Kammeret gjøre Indberetning, til videre Foranstaltning. Rescr. (til Landmilice-Sessionerne i Danmark, 14 Junii. districtsviis), ang. Nationales Besigtigelse af Læger ved Sessionerne, og Antagelse derefter ved Regimenterne. Gr. Det skal ofte indtræffe, at Recruter, der ved Landmilice -Sessionerne ere befundne tjenstdygtige, fiben ved Regimenterne skal være erklærede ntjenstdygtige, og i Folge deraf tilbagesendte. Fer at forebygge de deraf flydende ska delige Folger, fastsættes i denne Henseende folgende For holdsregler: De i Danmark indquarterede Cavallerie: og Jn §. I. fanterie-Regimenter Sulle, efter vedkommende Krigs- og Land Commissairs Forlangende, befale Sammes Regimentsfeldfjær, i Fald Landmilice Sessionerne holdes der, hvor de opholde sig, eller en duelig Compagnie eller Eskadron: Chirurgus, i Fald Sessionerne holdes paa et andet Sted, at indfinde sig ved Sessionen, for der at besigtige sanvel de til Reserver bestemte Folk, som de, der til Landmilices eller Recrut: Tjeneste ere udseete, eller ved Lod ders til valgte, naar disse angive nogen Sygdom eller Legemlig Skade, samt desuden tillige umiddelbar efter Udskrivningen, og forend det øvrige tjenstpligtige Mandskab ganer fra hinanden, ligeledes at besigtige det Mandskab, der er bestemt til Tjenesten, men ingen Legems.Bræk har anmeldt. I øvrigt skulle bemeldte Chirurger herom mebbele rivtlige Attester, og derudi, i Henseende til dem, der have nogen les gemlig Mangel, udtrykkelig anmærke, om de virkelig til Tjenesten ere ubygtige, eller om be, nagtet den hos dem befundne Mangel, saasom krumme eller stive Fingre, Mangel af nogle Tender eller deslige, dess $ 4 til 14 Junii, til funne være brugbare (1) Naar den til Landmilice §. 2. Tjeneste eller National Recrut bestemte Karl saaledes af den til Sessionen beordrede Regimentsfeldsfjær, Compagnies eller Eskadron Chirurgus er erklæret for tjenstdyatig, da skal han uden Modsigelse modtages af vedkommende Regiment. 14 Junii. 14 Junii. Rescr. (til Ammanden over Khavns Amt), ang. at Taarnby Birketing paa Amager, som i nogle Mar har været holdt i Taarnby (m), maa derfra til Sundby Vefter, som, da Landeveien lø ber tet der forbi, ansees for det beleiligste Sted i Birket, forflyttes, og der herefter, imod den sæds vanlige Betaling, i et Mathias Hovits tilhørende Huus holdes. (Efter Birkedommer Cramers Ansøgning.) Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Christiansand), ang. at Præsten i Tved herefter skal være Sognepræst, og ei blot Vice: Pastor, samt at han maa være fritaget for den hidtil svarede Afgive (: efter Rescr. til St og B. af ste Novbr. 1751 til Generalkirke Inspectionscollegii Secretariat at gjøre Regnskab for Kaldets Indkomster, imod af Samme at nyde aarlig 150 d. foruden Præstegaars den, men dette Collegium i Følge Resol. 14de Octbr. 1791 (1) er ophøre), og beholde alle Embedets Inds komster, imod at udrede 100 Rd. aarlig Pension til forrige Secretair ved bemeldte Collegium afg. Etatsraad Jessens Ente (o); samt at Taadens-ar for Fremti beng (1) See Prom. eller Circul. 2 Novbr. 1793, 11 Jan. og 8 Febr. 1794, 12 Decbr. 1795, 13 Maji og 25 Junii 1796 23 Junii, 10 Martii og 27 Octbr. 1798. (m) See Rescr. 28 Martii 1788. (n) See Rescr. 28 Octbr. f. A. §. 3. (0) Hun er siden bortdsd. ben bestandig skal finde Sted i dette ligesom i alle an: 14 Junii, bre Sognefald. (I Anledning af Vacance i Kaldet. Præ ften havde forben altid tillige været Rector i Christianfand.) (p) 25 Bevilgning, at de reformeerte Indvaanere af 14 Junii. ben engelske Nation i Helsingser maae 1) holde of fentlig Gudstjeneste i det engelske Sprog, efter den engelske Kirkes Liturgie i deres egen Kirke, vælge og underholde en Præst, som Kongen confirmerer, dog at svare p. t. Kirker og Skolebetjente som hidtil; 2) i deres Kirkebønner, næst efter det Kongl. danske Huus, bede for Hans Majestæt og det Kgl. Huus i Storbrittanien; 3) bestemme tid til Gudstjenesten, men de bør helligholde Son- og Hellig samt Bedes og Festbage; 4) nyde Frihed for Gageftat af deres Kirs febetjente eg Skolelærere, samt for Ertraftat af Pras sten med Hustru og Børn samt hans Enke; 5) indrette Begravelse: Plads uden for Byen (q). Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskopen i 15 Junii. Sjelland), hvorved dem tilsendes Gjenpart af denne Bevilgning. Canc. Prom. (til Commissionen for Universites 15 Junii. tet og de lærde Skoler), ang. Øvelser af Alumni paa Klostersalen ikkun to Gange om ugen. Gr. Kongen er bleven foredraget den fra Commissionen Indsendte Forestilling om, at de nu værende Alumni paa Communitetet maatte fritages for at møde dagligen paa den saa kaldte Klostersal, og aleene to Gange om ugen, Onsdag og Loverdag, indfinde sig der til sædvanlig Tid, og foretage de hidtil anordnede Øvelser, saalænge i disses Sted ingen andre forordnes; samt har under 7de d. M. resol veret saaledes: 5 (p) Cfr. Rescr. I Maji 1750 og 31 Octbr. 1755. "Denne (9) See Resol. 7 Junii 1793 i Collegialtidende 1798, No. 28, Side 442, og Prom. 15 Junii 1723; er siden opba vet, see Prom. 7 Juli 1798 15 Junii. 15 Junii. 15 Junii. 5 Junii, "Denne af Commissionen foreløbig i Forslag bragte Forandring bifaldes.. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Degnen St., som Sognepræsten for Svans nike og St. J68 paa Bornholm, Hr. ., forlangte befalet, fornøden Tilfælde at gaae ham tilhaande, med at prædike for Betaling, fan, hvilket ogsaa Biskopen formener, ikke paatvinges en Forretning, som er hans Rald uvedkommende; m. m. Canc. Prom. (til Samme), ang. hvorledes Hasle Præstekalds Selle- eller Mikkelspenge i Laadens Maret deles. Gr. Med Biskopens Promemoria af 4de Maii d. A. Har Cancelliet modtaget en Forespørgsel fra Sognepræsten i Hasle paa Bornholm Hr. M. om den Afgivt, som af Byen efter gammel Vedtægt svares aarlig ved Mikkelsdag til Sognes præften, med 20 Stilling af hver Familie, der holder Arnested, under Navn af Selle eller Mikkelspenge, skal t Naadens Aaret felge Tienden, da Korntienden desuden vdes af Byen, eller om den efter Lovens 2-13-6, 11 fal deles lige imellem Præsten og Formanden? Efter Biskovens Formening maa diffe Mittelspenge betragtes som staaende Løn for et heelt Aars Arbeide, og følgeligen hvad deraf kan være fortjent fra sidste Ovvebørselstid indtil Dedsdagen, tila hore Enten eller Arvingerne udeelt, hvilke siden ber tage det Halve deraf i Naabensaaret. Da nu Cancelliet bifalder denne hans Formeninge saa skulde man have meldet, at der i denne Henseende fan forholdes nu og i Fremtiden i Overeensstemmelse med Samme. Cane. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. Indpas, som Skræderlauget og Væverne gjøre Liigbærerlauget i Middelfart. Gr. Med Stiftets Skrivelse af 16de f. M. har Cancela liet modtaget oldermanden for det i Middelfart værende Liigbærerlaug J. Sanffens Klage over de Fornærmelser, Lauget tilfsies derved, at Skræderlanget der i Byen, som ikkun skal bestaae af fyv Mestere, hvoraf Een er Litzbærer 03 og en Anden fielden hjemme, følgelig et uden fremmed Hiely 15 Juni kan bringe deres Liig til Jorden, og Væverne sammesteds (hvilke Sidste ikke udgjøre noget Laug for sig selv, men ere auder Odense Væverlaug) bortbære deres Dede, uden dertil at benytte sig af bemeldte almindelige Liigbærerlaug. Da nu Oldermanden, ved at andrage dette, har anholdt om Beskyttelse imod ulovlige Indgreb i de Liigbærerlauget forundte Siettigheder (r), og Stiftamtmanden i berørte Forestilling har forlangt Cancelliets Bestemmelse i denne Henseende til Efterretning for alle Vedkommende; sea skulde man, i Overeensstemmelse med det, som af ham er yttret, herved melde: At naar Skræderlauget i Middelfart ikke uden Ane bres Hjelp kan henbare deres egne Liig, bor sandan Hjelp søges hos det almindelige Liigbærerlaug; oa, hvad Væverne angaae, som intet eget eller sluttet Laug have der i Byen, da bor de altid være forbundne til at betjene sig af det authoriserede Liigbæ rerlaug til deres Liigs Henbærelse. Rentek. Circul. (til samtlige Amtsforvaltere i 15 Junii: Danmark), ang. de Kongl. Skatters Oppeborsel og Bøgernes Holdelse ved Amtstuerne, samt udbetalinger og Beholdningers Indsendels se (s). Gr. J Hensigt til hvad ved Forordn. af 3ote Jan. sidst er befalet ang. Oppebørselsbetjentenes Regnskabsvæsen m. 111., ere indløbne adskillige Forespørgseler. Anledning deraf meldes herved til Efterretning og Jagttagelse: Indretningen af Qvartals: saavelsom Maaneds. §. I. Extracterne efter det Forordningen vedheftede Schema No. 6 bør strax tage sin Begyndelse; og kunne Amts betjentene ingenlunde fritages for at indsende med Qvartals Extracterne de befalede specielle Restances Lister, da det er bestemt, at disse Restance: Lister for de tre første Qvartaler af ethvert Nar skulle ved Hver Octobr. Maaneds Udgang herfra tilstilles vedkom mende (+) See Confirm. 16 Octbr. 1733. (s) Cfr. Circul. 11 Junii 1793,

1. 5 Junii. mende Amtmænd til Oplysning og Afbetjening ved

den i Novor. Maaned befalede Undersøgelse af Restane cerne til famme Tid. Meb Beholdningenes Ind sendelse ved ethvert Qvartals logang rette Amtsbez tjentene sig efter Forordningens 19de S. og Rentekams merets Circulair af gote Martii sibstl. Saa bør og Amtsbetjentene paa de Eider af Aaret, naar Dou ceur, og Marschpengene til landsoldaterne skulle uds betales, faa og, naar den ordinaire og ertraordis naire Godtgjørelse for Souragen til Cavalleriet i Danmark efter Kammerets Ordres skal stee, forud, og førend Betalingen eller Godtgjørelsen skeer og Penge Dertil indeholdes, indberette til Kammeret det onges færlige Pengebeløb, som udfordres ved det da løbende vartals Udgang til enhver af forberørte Slags Uda §. 2. givter. Indretningen af de ved Forordningen befalede Hoved og Kassebøger efter de samme Forordning vedheftede Schemata No. 2 og 4 maae efter Omstæn dighederne beroe til 1ste Januarii 1794, men fra den §. 3. Tid bør Samme begyndes og fremdeles holdes. Det er foreslaart: at 2cfene til Contoer for Selveiere og det beneficerede Gods maatte trykkes efter vedføla gende Schema (t); og da Kamineret har Intet dere imod (t) Selveier...... .... Sogn, ......By, under.... Amt Hartkoru Ager og Eng Tor. Stor. kr. Albm. Skovskyld Tdr. Sfpr. Ffr. Albm. Melleskyld Edr. Styr. Fff. Albm. paabudde for Aaret hvoraf Skatterne og ovrige belober: Statterne. Consumtion og Folkeskat for Januarii Qvartal =April Qvartal Julii Qvartal October Qvartal 2 Quartprocentskatten af Hart fornets Bærdie: Md. 13. Afskrivning. Md. | §. fox imod at erindre, saa vilde Amtsforvalteren nopholder 15 Junii. lig hertil indberette, hvor mange Ark der, efter denne Statterne. for 11te Junii Termin for 11te Decbr. Termin 3 De ordinaire Matriculsats ter: for Januarii Qvartal = Avril Qvartal Julii Qvartal October Qvartal 4 Kornskatspenge: den halve Deel, som med Jan. Qvartal berales den anden halve Deel, som med October Qvartal betales

5 Fourageskatten 6 Paabuddet til Erstatning af Landsoldaternes Douceur, a) af Hartkornet: den halve Deel, som med Januarii Qvartal ber erlægges

. den anden halve Deel, De tober Qvartal. b) af Tjenestekarle, Huusmænd og Inderster for 1ste Termin =2den Termin 7 Afgivten til Marschpengenes Erstatning. 9 8 Afgivten til Kammerleie for Munderingernes Bevaring Extraftatten, efter Afdrag af de bevilgede 6 Procent: for Januarii Maaned Februarii Dito = H Martii Dito Inds No. 1 B. Afskrivning. Rd. | . = April Dito B Maji Dito Junii Dito Julii Dito Augusti Dito September Dito October Dito November Dito December Dito 10 Districtschirurgi-Skatten. 11 Tugthuus-Afgivten 15 Junii. Indretning, behoves til Hovedbogen. Det bifaldes, §. 4. at Hovedbogen, efter AdFilliges Forlangende, blia ver til Beqvemmelighed meddeelt i 2 à 3 eller flere Bind; men i disse særskilte Bind, der indrettes paa eens Maade og samlede udgjøre een Hovedbog, ber Forordningens Forskrivt stricte folges, saa at alle de Skatter og Afgivter, En har at yde, anføres paa Conto i samme Bind paa cet Sted. Amtsforvaltes ren vilde altsaa ufortovet hertil gjøre Indberetning om, i hvor mange Bind han anseer Hovedbogen for §. 5. sig beqvemmest. 5. 6. Hvor det hidtil har været brugeligt, at Eptraftatten af Selveiere er oppebaaren byviis eller sogneviis, kan dermed fremdeles paa lige Maade forholdes, naar iagttages, at Sognefogden, eller den, som oppebærer Skatten, meddeler Skattes Yderne derfor Qvittering i deres Qvitteringsbøger, og at den indkomne Skat afskrives paa Enhvers Conto i Hovedbogen. Skatte Yderne bør saasnart mueligt, og i det seneste inden næstkommende iste Octobr., have anskaffet fig de befalede Qvitteringsbeger; og sfulde Nogen, imod Formodning, til den Tid ikke have anskaffet sig behørig Qvitteringsbog, da bemyne diges Amtsbetjenten til, at anskaffe en forordnings messig vitteringsbog, og, efter han derudi har qvitteret for de af Skatte Yderen betalte Skatter, at foranstalte Bogens Bekostning inddreven hos den Modvillige paa samme Maade, som det skeer med resterende Skatter. Men de, som allerede forhen Have Qvitteringsbøger paa ligesaa heit eller høiere Stemplet Papiir, end nu anordnet er, funne fremdes les bruge Samme, naar de indrettes og holdes efter Forordningens Forskrivt, hvorudi ingen Forandring 5. 7. kan tilstaaes. De Degne, som intet Hartkorn have, bør ikkun forsyne deres Qvitteringsbøger med stemps let Papiir til 6 s., men Qvitteringsbogen for eng 15 Junii. hver Degn, som har Hartkorn, bor være forsynet med et Urk stemplet Paptiv til 24 f.; og til Qvittee ringsbøger for separate Tienders Eiere, som ikke tillige have andre Hartkorns Statter at udrede, bor bruges det samme Slags stemplet Papiir, som ved Forordn. af 27de Nov. 1775 dens rode Art. er an ordnet til Fæstebreve og Qvitteringsbøger for bortfæ ftede Tiender (a). De Skatte: Ydere, som opholde §. 8 fig paa Stro: Oods, og ikke have andre Skatter til den Kongelige Kasse at erlægge, end Extraftat. ten, ere efter den 8de §. af Forordn. af 23 de Septbr. 1762 fritagne for at forsyne deres Qvitte, ringsbøger med stemplet Papiir; men alle Andre, som have flere end benævnte lags Skat at betale til den Kongelige Kasse bør have det anordnede Stemplet Papiir i deres Qvitteringsbøger. Enhver §. 9 Huusmand, som eier Huus, bør, endskjønt han ikke har nogen matriculeret Jord, og aleene betaler Extraskat for sig og Familie, have fin særskilte Conto i Hovedbogen; men desuagtet kan dog Ertrafkatten hos saadanne Huusmænd indkræves ved Sognes fogderne, hvor det hidtil har været brugeligt, naar iagttages, at enhver saadan Huusmand er forsynet med vitteringsbog paa ustemplet Papiir, og at Sognefogden derudi qvitterer for hvad Huusmans den hver Gang betaler, saa og at den betalte Skat derefter afskrives paa Huusmandens Conto i Hovedbogen. Strogods Kiere og Beneficiarii bor selv, §. 10 eller paa de dem langst fraliggende Steder ved en sig i Nærheden deraf opholdende Mand, besørge opfræs vet og i Umtstuen erlagt de Kongelige Skatte og Paabudde (u) See Prom. 5 Octbr. 1798, 15 Junii. Paabudde af deres eiende eller beneficerede 'Gods, med mindre de fulde kunne formane Amtsbetjenten til godvilligen at indkræve Skatterne af Godsets Bes §. II. boere. Det paaligger ikke Amtsforvalterne at nu merere eller foliere Skatte Ydernes Avitteringsbos ger, ba Forordn. af 30te Jan. sidst ikke befaler det; men Saadant vil blive enhver Qvitteringsbogs Eiers egen Sag, som snsker det (v). 19 Junii. Kongl. Resol. ang. hvorledes Bonder og Andre kunne fra Planteskolerne erholde Frugt og vilde Træer, fri eller imod Betaling. (Paa Rentes kammerets Forslag til nyttig og hensigtsmessig Anvendelse af de i Træ-Planteskolerne ved Ledvie- og Fridericsberg spelskede Frugt og vilde Træer (x).) Ligesom det, i Overeensstemmelse hermed, allern. bifaldes, at for Fremtiden ikkun de Bønder og Huns. mænd paa de Kongelige Godse, som selv melde sig for at erholde Træer, maae, naar de ellers efter folgende Bestemmelse dertil kunne have Adgang, og de ved Undersøgelse befindes at have Leilighed til saas ban (v) Amtsforvalteren i Ningkjøbing blev desuden tilskrevet folgende: "Hvad i svrigt angaaer det af Amtsforvalteren i Promemoria af 16 Martii sidst gjorte Forslag om en Bestemmelse, at det Hartkorn, hvoraf Skatterne betales samlede ved Aarets Begyndelse, skulde saaledes forblive til Aarets Ende, da kan Samme ikke bifaldes; thi der følger af sig selv, at naar Een, som er givet Conto i Hovedbogen, afhænder Noget af det for ham der anførte Hartkorn, kunne Skatterne deraf ikke længere indkræves Hos Sælgeren, eller beregnes ham til Last, men den, som Har kisbe dette Sartkorn, bør gives særskilt Conto i Hovedbogen, i Fald han ikke forhen har sin Conto, og i anden Fald bliver det kisbte Hartkorn under behørig Forklaring at anføre paa den Conto ban bar, og Stats terne der at beregne... Til Amtsforvalteren i Ribe, "at det af bam gjorte Forslag om Forandring med de ved Forordningen befalede Contoer for Delinquents, Bro: og Brandhjelps Penge, ikke fan bifaldes... Saaledes fik vel endeel Amtsforvaltere noget Særskilt. (x) Cfr. Ferordn. 18 April 1781, §. 68. 5. dan Plantning, forundes Træer af forbemeldte Træ- 19 Junii. Planteskoler; saa vil Kongen og, a) at alle udskiftede Bønder saavel Gaard: som Hunsmænd af Sine Godser paa Kjøbenhavns, Hirschholms, Frideriks borg og Kronborg Amter, samt i Ods Herred og det Baadesgaardske Gods saavelsom af Soro Academies Gods og Vestenborg Gods, maae tilstaaes hvad Frugt og Vildtræer, som til dem af Planteskos lerne efter entekammerets Forslag maatte kunne ude deles, uden nogen Betaling; dog at i Henseende til Benderne paa førstnævnte Kongelige Godser iagttages, at Sammes Udskiftning, faafremt de heraf skulle Funne nyde godt, ei bør være ældre end 5 Ular; b) at Gaard og Huusmænd paa Kongens egne Godse, hvis udskiftning er feet for mere end 5 Aar siden, saavelsom og Selveiere og 23onder paa andre Godse, naar disses Gaarde ere udflyttede paa deres af Fælledskab udskiftede Jorde, ligeledes maae erholde Træer af Planteskolerne, imod at betale for hvere Frugttræe 4 B. og for hvert Vildtræe I s.; og endelig c) at alle Andre, saavel i som uden for Bondestanden, kunne overlades Træer af begge Slags, som fra fornævnte Udbeling maatte blive tilovers og af dem maatte forlanges, imod at betale 16 ß. for et Frugttræe og 4 B. for Stykket af vilde Træer. I øvrigt tillades, at hvad Frugt og Vildtræer, som fra Planteskolerne i de tydske Provincer blive tilovers fra Udbelingen sammesteds, maae paa forans førte Maade og for de i ethvert Tilfælde benævnte Priser her Riget anvendes. daavad t Kongl. Resol. ang. at Enhver, som i en eller 19 Junii, anden Post beviisligen befindes, med Flid at have gjort aabenbare urigtige Angivelser til de islandske VI. Deel 7de Bind. To soеcoal 19 Junii, oeconomiske Tabeller, fal for første Gang ansættes til en Penge Mulet af 1 Rd. i det hoieste, og siders hver Gang dobbelt; dog blive Listerne over diffe Mulcter, der tilfalde vedkommende Reps Fattige, at indsende til Mentekammerets Ratification, forinden de inddrives; og skal det desuden paaligge Syffelo mændene at have et vaaget Die over diffe Angivelser, samt, saasnart de maatte komme i Erfaring om enz beganet Urigtighed ved Samme, ftrar at angive det for vedkommende Amtmand, som da efter Omstans dighederne ansætte de Skyldige i Mulct. 30 Junii. 22 Junii, V. G. R. og Generaltold Kammers Erindringer for Told Opsynet og Regnskabsføringen ved de 8 Forordn. af 31te Maji sidstleden tilladte Oplage (y). Canc. Prom. (til Amtm. over Roeskilde Amt), ang. at Herrede eller Birkefogderne Intet hav ved Skolerne at eftersee uden deres Brandreds skaber. Gr. I en til Cancelliet i Augusti Maaned f. A. indkoms men Skrivelse har Birkedommer . til Svenstrup Birk tils kjendegivet, at han af Etatsraadinde Neergaard hindres & at opfylde det ham ved Forordu. af 23de Jan. 1739 Paas lagte i Henseende til Skolerne i hans District; eg han har derfor begiert, at han enten maatte befries for det befalede Tilsyn med Skolerne, eller og han maatte blive fat i Sifkerhed for at tilfsies ubehageligheder, naar han udover sit Embeds Pligter. I Anledning heraf skulde man tilmelde Amtmanden, til videre Bekjendtgjørelse for Birkedommeren: At, endskjendt Forordn. af 23de Jan. 1739. Art. 15 vel giver Herreds, og Birkefogder Net til at besøge Skolerne, i det mindste eengang om Aaret, og derved at underrette sig noie saavel om Skolens Bygning og Inventarium som om Skoelemesternes forhold og Børnenes flittige Skolegang,

(y) See Forordn. 1 Febr, 1797, S. 65-7511 gang, saa grunder denne et fig bog, efter For 22 Junii, srbningen selv, ikkun derpaa, at Herredss eller Birkefogderne paa den Tid havde Sted iblant de Fattiges Juspecteurer (2). Dette er imidlertid ved en senere Anordning (a) af 6te Novbr. 1739 forandret saaledes, at Inspectionen over det Fattiges Basen & Amterne, nu er indskrænket til Amtmanden som Pres ses og Amtsforvalteren eller Regimentsskriveren sams Provsten i Herrebet, følgelig synes bet ikke uden Grund, at Etatsraadinde Neergaard paastaaer, at Birkedommeren skal afholde sig fra Eftersyn af Skolebygningerne og deres Inventarium. Saavide man her veeb, skal der heller ingen Herreds elles Birkebetjente i Sjellands Stift, foruden Birkes Dommer Huusher, give sig af med det Eftersyn af Skolerne, som i Forordn. af 23de Jan. 1739 er omtalt, hvorfor Amtmanden altsaa ville henvise Birs Fedommeren til Forordn. af 29de febr. 1792, som ikkuns paabyder ham at eftersee Skolens Brandreds Staber (b). Canc. Prom. (til Generalitetet, og til Stiftamts 22 Junii. manden over Mibe Stift), ang. at Ritmester ., lige med de øvrige Veile Indvaanere, uden Modst gelse bør rette sig efter Øvrighedens foranstaltnine ger i alle Byen vedkommende King, som blot næringdrivende at betragte. hvori han er Anledning af at han vegrede sig ved Saadant, uagtet han ved Brænds viinsverk driver en betydelig Næring.) (c) 2 2 (z) Cfr. Rescr. 5 Febr. 1734, S. 3. Canc Jual S (a) Rescript, IV. I. Side 779. (b) Forandret ved Forordn. 26 Martii 1800, S. 7. (c) Han boer ikke længere i Weile. ( 22 Junii. Juni Cane. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), aug. de af Kapere i de norske Havne indbringende Prisers Bortsælgelse eller Oplæggelse., Gr. Saasnart man havde modtaget hans Skrivelse af 250e f. M., hvori han yttrer nogle Tvivl i Anledning af Cancelliets Prom. under 4de næst forhen, ang. det Forhold, som af Øvrigheden skal bruges i det Tilfælde, at franske Kapere indbringe engelske eller hollandske Priser i norske Havne, har man strax derom indladt sig i Brevverling med det Kongl. Departement for de udenlandske Sager. Dette har derpaa svaret: At den Protest, som fra hollands Side er nedlagt i Anledning af den til Christiansand af en fransk Kas 20 per indbragte hollandske Prise, er i alle Henseender at betragte som aldeles ugyldig og uantagelig, fame at Neutraliteten paa ingen Maade kan forhindre de tagne Prisers Bortsælgelse, men bestemmer fun, at alle Nationer blive behandlede paa een og samme Maade; og at Stiftamtmanden altsan to alle Tilfælde har at forholde sig som i forrige Krig (d), fun i den eneste Punkt undtagen, at bet ikke fan tilstedes de Franske at bortsalge i vore Havne de af da det i Kraft af et af de 22 Janii. Dem der opbragte Price lagt enfer fram res egne Decretct fely; men i Borli res egne Decreter et paalagt enhver fransk Armateur at føre de optagne Skibe tilbage til en Havn i Franks rig selv; men i øvrigt har bemeldte Departement meldet, at dette bog aleene gjelder om Franskmæns Dene, men ei om nogen anden Nation, ligesom det Forbud ikke heller strækker sig længere end til Ladnin gens forsælgelse, men ingenlunde til at indbringe Priserne, og oplægge Ladningen. Dette har man altsaa ifte skullet undlade herved at melde. Canc. Prom. (til Samme), ang. at, da Ins tet imod den som engelsk Vice-Consul i Sta van: De ndiozug dse and (d) (d) See Rescr. 10 Novbr. 1779 og Prom. 27 Julii 1799.) vanger udnævnte Kjøbmand Kjelland er at indvende, 22 Junii. og Consul Mitchel virkelig er berettiget til at ansætte Vice Consuler, saa kan deri ingen Vanskelighed gis. res; men, hvad Kjøbmand Bjellands formelige Er kjendelse angaaer, da kan dette ei finde Sted, efterdi han ikke er at ansee uden for Consulens Mandatarius, og ei legitimeres ved Ander end den fra Consul Mies chel givne Fuldmagt; saaledes har det udenlandske Departement svaret. (Efter Forespørgsel fra Stiftbefal., hvorvidt R. kan antages.) (e) Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at der 28 Junii. for Eftertiden maa af Conrectoratet i Helsingser svares 50 Rd. aarlig Pension til Mag. Hansens og efterkommende Conrectorers Enker, saalange diffe i Enkestand forblive; dog at han, som Ingen har svaret, sal erlægge til Sjelland Stifts saavel Hjel pekaffe for geistlige Enker et dobbelt Tilskud, som og Ben almindelige geistlige Enkekasse 50 Rd., (da han ci bar feet fig i stand til at forsikre sin Koue en Pension, i Lilfælde af hans Ded, m. m.) Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd og 28 Junii. Biskoper i Norge), ang. hvilke Embedsforret ninger der tilkomme Sognepræsterne, og hvilke de residerende Capellaner i dette Rige, Gr. Ved Rescript af ode Septbr. 1785 er saavel i Henfeende til de Accident eller præstelige Forretninger i Steen, som hvad Andet, der ikke forhen var afgjort imellem Sog nepræsten og den residerende Capellan i denne Kjøbstæd- Menighed, gjort følgende Bestemmelser: Sognepræsten skal §. 1:5. . () udgangne Rescript af den Præst, som har confirmeret dem. Nu er allerunderdanigst foredraget, at mange Irringer og Disputer, som tilfældigviis maatte have... 3 (e) Cfr. Prom. 9 Julli 1785 og 16 Septbr. 1786. ind: (f) Alt dette udeladte kan læses i Rescr. 9 Septbr. 1785; men S. 3. er, i Hens. til Trondhjem Stift, noget forana dret ved Rescr. 4 Julii 1794, S. 2. 28 Junii, indtræffe imellem Sognepræst og resiberende Cavellan, des sto lettere vilde være at afgjøre, naar bemeldte descript blev en almindelig Regel for alle residerende Capellaner paa ets hvert Sted. J Anledning heraf har Kongen fundet for godt, At ovenanforte Poster skulle tjene til Regel og Rets tesnor saavel for samtlige Kjøbstæder som Lander i Stiftet, hvor der ere residerende Capellaner; dog under folgende nærmere Bestemmelser: a) i Henseende til første Post, at paa Landet, hvor Sognepræsten og den residerende Capellan ofte boe langt fra hinanden, fan Det til lettelse for Almuen, være tilstrækkeligt, naar de i denne Poft opgivne Forretninger ikkun Blive anmeldte for den residerende Capellan, eller for den, som om Sondagen forretter Tjenesten Sognet; og b) i Hensigt til tredie Post, at de res fiderende Cavellaner saavel i Bjøbstæderne sem paa Landet Fulle gaae Sognepræsten tilhaande med at have vedbørligen Indseende med Skolevæsenet, og i Fors ening meb Sognepræsten arbeide paa at udbrede Melis gionen og Kundskaber; men, da Skolens Inspeca tion tilkommer Sognepræsten med de Flere, saa følger det af fig selv, at den refiderende Capellan ikke kan gjøre negen Forandring i Henseende til Skoles væsenet uden med Sogneprestens Vidende og Sams tykke. - Uagtet Kongen i øvrigt er forvisset om, at Sognepræsterne og de refiderende Capellaner ville selv forebygge al indbyrdes Misforstaaelse, som kun foranlediger Forargelse, og hindrer det Godes Fremsme, samt at de refiderende Capellaner ville stræbe i Forening med ognepræsten ved deres Pligters Opfyl delse at gavne den Religion, hvis Lærere de ere, og begge saaledes ved deres Pligters Jagttagelse opfylde deres Bestemmelse; saa anordnes dog hermed, at, Tilfælde nogen Jering imellem Sognepræsterne og de residerende Capellaner maatte opstane, Samme da i Anas

• Analogie med de udkomne Rescripter (B) fal afgis: 28 Junii,

res ved Provstens og to Præsters Decision, hvilken af Stifts Directionen bliver at bekræfte. Endelie gen befales, at hvor nogen særskilt Anordning eller Reglement, grundet paa locale Omstændigheder, t Henseende til det ved denne Befaling bestemte allerede maatte finde Sted, der skal Samme forblive file fulde Kraft. Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Trondhjem), 28 Junii. hvorved approberes saavel Salget af 5 Spand 8 Mark Laug Jordegods fra Trondhjems Rectorat som kjøbet af en Avlsguard, Glashaven faldet, beliggende en halv Fjerdingvei fra Trondhjem, og skyldende en halv Spand; samt at over denne hele Eiendom optages, og af St. og Bisk. [paategnes, en lovlig forretning, som skal tjene til Efterret wing ved Gaardens Afleverelse fra Mand til and. (Efter Tilladelse i Rescr. af 12 Martii 1790.) Canc. Circul. (til samtlige Biskoper, og No: 29 Junii. tits til samtlige Amemænd (b), i Danmark), ang. aarlig Advarsel af Prædikestolene til Natios wal-Militaire om god Opførsel paa Sens og Sjeme arschen. Gr. Under 19de Febr. d. A. har man, til Bekjendtgjsrelse af Prædikestolene, tilmeldet Biskopen, at de nationale Soldater, som hengere til Infanterie-Regimenterne og Ar tillerie-Corpset i Danmark, skulle marchere, Enhver til sit Megiment, uden Commando og paa lige Maade gaae tilbage til Districter, m. v. Man har ogsaa ved samme Leilighed tilkjendegivet ham, at, dersom Landsoldaterne paa Mar- £ 4 schen (g) See to af 27 Jan. 1736. (h) I denne Notits vare Grundene "Nationale Soldater Overeensstemmelse hermed, lidet kortere affattede; og Promemorien til Amtmanden over Stallundborg m. . Amiter var noget forskjellig fra den, som gil til de Øvrige, 29 Junii, fchen foretage sig noget ulovligt, og Klage derover iudlob vilde den eller de Stvidige ikte alecne derfor paa det alvorligste blive straffede (i), men deraf kunde endog flvde, at denne for Landmanden saa velgjørende Foranstaltning, hvorved den forhen ydede Befordring svares, blev ophævet, og Landfolket for Fremtiden fat under den strengeste militaire Disciplin paa Marschen. J Overeensstemmelse hermed, og paa det at Wedkommende, i Tilfælde at nonen worden indløb, ifte skal kunne paaskyde Mangel af Kundskab om det Befalede, ville Biskopen foranstalte, 29 Junii. At Præsterne, forinden Folkenes Indmarsch hvert Mar, af Prædikestolene paa det alvorligste advare og formane Mandskaber, at be saavel paa Ud. som Hjemveien forholde sig ordentlige og sædelige, saa at Medborgere ikke skal have befoiet Aarsag til Klage, og Regjeringen blive sat i den Nødvendighed, at lade Soldaterne marschere under Commando. Canc. Prom. (til det V. G. N. og Generals toldkammer), ang. Frihed for Consumtions. Afgivt af en med Bevilgning paa Landet sig nedsat Frisnedker. Gr. Af bemeldte Kammers Skrivelse under 31te Majt sidst, er man bleven underrettet om, at en Snedker i Frideriksberg Br, ved Navn R. . formener sig fritagen fer den paabudne Comsumptions: Afgivt, uagtet Snedker-Professionen ikke er nævnt blandt de fra bemeldte Argivt undtagne i Forordn. af 31te Decbr. 1700. Da nu Kammeret, paa Grund af, at den fornævnte Hofmann forundte Bevilgning, at maae erncere fig paa Landet som Frisnedker, fra Cancelliet er udfærdiget, har forlangt dets Betænkning herover, saa skulde man melde: At man holder for, at den Kongelige Bevilgning fætter Supplicanten i lige Prædicat med de Saande, verksfolk, som Loven hjemler Ret til at ernære sig paa Landet (k), og at han i denne Henseende saa meget mere fortjener Faveur, som Snedkere ikke (i) See Wei-Forordn. 13 Decbr. 1793, §. 92. cre (k) See D. Lov 3-13-23 og d. 31 Decbr. 1700. Cap. III. a. 2. ere de mindst nødvendige Professionister for Lands 29 Junii. boerne. Cane. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i 29 Junii. Fyen), ang. at, da alle Skatters og Afgivters Inddrivelse i Rjøbstæderne udi Danmark i Fremtis den bør skee paa den ved Forordn. af 30te Jan. sidstl. foreskrevne Maade; saa er (efter Rentekammerets Formening, som Cancelliet kan ikke andet end bifalde) det ikke raadeligt, at fra denne Segel fulde gjøres undtagelse eller Forandring for de fpenfte Rjobstæder, fremfor alle Andre, (Paa Forespørgsel fra Stiftbef. i Prom. af 11te April sidstl., om ikke den ved dette Collegii Skriv. af 2ode Decbr. 1788 samt 29de Aug. og 7de Novbr. 1789 bevilgede Juddrivelses-Maade af Skate terne i disse Kiøbstæder, nemlig ved Militair Execution, fremdeles maatte bruges og beholdes.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biff. i Vis 29 Junii. borg), ang. Ugyldigheden af tre paa Annexgaarden i Sønder. Thise udstedte Exspectants Sæfter breve (1). Gr. Med Stiftamtmandens Skrivelse af 4de Avril sidst leden har Cancelliet modtaget Hr. Sivertsens Forestilling til ham, samt deri indeholdte Forespørgsel, om han er pligtig at agte paa tre Erfpectance: Fæstebreve, der af hans Formand i Embedet, Hr. Soppe, skal være udstædte paa Annergaarden i Sender-Thise; Gienparter af Ersvectance-Bre vene har man derimod efter Forlangende erholdt ved Biskopens Prom. af ote dennes, hvori denne vttrer, at Præste gaardens (in) Deling mellem tre Fæstere Fal være meget gam mel, og til Fordeel for Presten, som deri heller ingen Forandring attraaer, men i øvrigt med Stiftamtmanden for mener, at Hr. Hoppe har været aldeles uberettiget til at udgive berørte Fæstebreve, som først skulde gaae i Opfyldelse efter 25 (1) Denne Resolution, foruden maaskee endnu et at være gaaet i Opfyldelse, er ogsaa af den Aarsag aufort som gjeldende, for at kunne tages til Felge i alle andre deslige Tilfælde. (m) Dette er vel den omtalte Annergaard; thi Præstegaars den ligger i Junget Sogn, Gretterup By, hvor Kirken fordum skal have været. Vid. solits Lexicon, S. 50% J 29 Junii. efter nu værende Beboeres Dod eller Fratrædelse, og at Disse Fæstebreve følgelig paa ingen Mande kan forbinde Hr. Sivertsen, eller nogen Anden, som er Vræst i Kalder, naar virkelig Debsfald eller Afstaaelse indtræffer. Da nu dette Collegium ganske bifalder denne Mening, faa skulde man herved melde, on Maul 29 Janii, 39 Junii. At de til M. 27., . C. og 2. E. T. jurigtig L. Æ. T. jurige udgivne Exspectance Fastebreve ber ansees som aldeles ugyldige; og, saafremt hændehaverne, der beholde deres Tiltale til afg. Hr. Hoppes Arvinger som de bedst veed og kan, ikke frivilligen ville tilbagelevere disse urigtige Fæstebreve, maae Samme, uden nogen Utgivt for Hr. Sivertsen eller den ved indtræffende Fæsteledighed i Kaldet værende Præst, ved Dom sø ges mortificerede; ba man i svrigt ikke paatvivler, at Præsten jo vil vise al retsindig Feielighed imod disse Folk, ber, som Børn og Svigersøn af nu værende Beboere, have rimelig Grund til at haabe noget Fore trin fremfor Andre. Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), ang. at Amtsforvalter Hjort i Ribe, der er overdraget Embedet med samme Rettigheder og Fordele, som hans Formand have været forundte, bor efter Billighed og Ret for sin Betjeningstid forbeholdes Skifteforvaltningen paa Sohr og Amrum (n), (siden han ikke uden imod en aarlig Godtgjørelse af 50 Rd. kan taale at favne den Indkomst, deraf kan haves; Rescr. af 22de Febr. 1732 hiemler bam Forvaltningen; ingen Klage hidtil er fort over denne; Birkets Repræsentantere i Erklæ ring desuden sonske, at det maatte forblive som hidtil, hvilket og forhen er anfeet som det Gavnligste. Paa Ana fegninger fra Birkefogden og Skriveren van disse er om, at Skifteforvaltningen maatte til deres Embeder henlægges.) G. Ld. Decon, og C. C. Prom. (til Samme), ang. at Collegium (i Henseende til Grevens Ons fre (n) Han er til Norge forflyttet, og Eftermanden har Stif ceforvaltningen. ste, at Hovedgaarden Schakkenborg fremdeles kunde 29 Junii, vedblive under Forening med Kjøbstæderne i Brands Assurance) henholder sig til sin Skrivelse af 8de dens nes ang. Fans; hvorefter Schakkenborg Hoveds gaard fremdeles antegnes under Landets Brandfors sikring, ligesom den efter Anordningens 1ste §. fiden afvigte Wars 1ste Julii derunder har været antegnet. (Paa Skrivelse fra Stiftamtm. af 13de dennes.) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 5 Juli Heglet Hors og Hamps Udsælgelse og den Førs stes Sortering i Pakker, poa hvilke sættes Fabrik Mærke, Zavn og fiinhed (o). Canc. Prom. (til Khavns Hof og Stads: 6 Julii ret), ang. Anciennetet i denne Ret for dens Tilforordnede, som udnævnes til Assessorer i po, Titieretten. Af den under Gaars Dato udfærdigede Anordning, at Politieretten i Kjobenhavn herefter skal bestaae af tre Dommere, nemlig Politiemesteren som Justitiarius, og to Assessorer. Og Hans Kongelige Majes stæt har tillige bestemt, at, naar nogen af of: og Stadsrettens Tilforordnede udnævnes til Assessor i Politieretten, skal han beholde sin Anciennetet til Sæde og Løn i Hof: og Stadsretten, og have Adgang til, igjen at indtræbe bemeldte Ret ved forefaldende Bacance, m. m. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 6 Julii, en Capellan, som tillige er Sognepræst, selv at befordre sig i Vacancer (p). Gra (o) Ved en Raadstue-Placat Saadant at bekjendtgjøre; Rea scriptet indeholdes i plac. 10 Julii 1793. (p) Cfr. Prom, 31 Decbr, 1799. 1172 6 Julii, Gr. Den residerende Capellan til St. Miffels Kirke i Slagelse, Hr. Hammond, som tillige er Sognepræst til Hei ninge Menighed, har forespurgt, om det tilkommer ham at befordre sig seiv, naar han efter Tour forretter præste-Embebet i Vacancer, eller hvem der bar betale sandan hans Befordring? Da han nu, som meldt, er tillige Sognepræst, 6 Julii. 6 Julii. Saa er Cancelliet aldeles enig med Biskopen, at det tilkommer ham, ligesom enhver anden Sognes præft, at skaffe sig Befordring til og fra det Kald, hvor han efter Tour Skal forrette i Vacancen, siden Rescr. af 6te Febr. 1789 ikke paa dette Tilfælde kan anvendes. Canc. Prom. (til Amtmanden over Bordings borg og Tryggevelde Amter), ang. Befordring i Delinqvents og Stævningers Forkyndelse i beneficerede Sager udi disse Amter. Gr. Rentekammeret har tilstillet Cancelliet en Skrivelse fra Amtmanden, hvori ban beretter, at familige Jordegods- Eiere i begge Amter have, til Lettelse for Bonden, vedta get, at Befordring i Delinquentsager betales med penge (q), samt at der ved hver Jurisdiction skal være to Stævnings mænd, som for billig Betaling fortynde Stævninger i bes neficerede Sager, hvilken Byrde ellers, efter Forordn. af 24de Julii 1789 og senere Anordninger (r), burde fordeles iblandt Bonderne i Sognet ved Omgang. Da Amtm. 1113 derhos har forespurgt, om ikke hermed i Fremtiden kan for holdes som forhen, saa skulde man i den Anledning herved melde, At der imod denne Undtagelse fra Anordningernes almindelige Bestemmelse ikke haves Noget at erindre, naar og saalænge alle Bedkommende ere enige om at snske den. Cane. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. Udpantning for Hoverie - Mulcter

(1) Cfr. Fd. 5 April 1793, §. 5, n. og Circ. 1 Martit 1794. (r) See nu Forordn. 3 Junii 1795, S. 22. ter at free ved ordinair Soged, i Tilfælde, at en 6 Julii, Anden er Sognets Politiemester (s). Gr. Stiftamtm. har i Skrivelse af 18de April sidst. fors langt Cancelliets Bestemmelse i Henseende til Jurisdictionen i Hoveriesager. Tilfældet, som har givet Anledning til denne Forespørgsel, seer man at være en udpantning, der skulde foretages hos nogle Wonder af Brinkenlyst Gods for Muleter, som vare forbrudte for Overhørighed ved Hove riet. Derved opstod da det Spergsmaal, om Forretningen fulde afholdes af Herredsfogden, til hvis Jurisdiction derte Gods i Almindelighed henhörer, eller af Birkedommeren ved Grevskabet Gyldensteens Birk, siden Grevskabet har det meste Hartkorn i de Sogne, hvor Brinkenlyst, Hovedgaard og Gods er beliggende. Stiftamtmanden har i den Anledning resolveret, at Udpantningen skulde forrettes enten af vedkommende herredsfoged selv eller ved Sognefogden, men derhos begjert at blive underrettet, om Cancellier bifalder den Fortolkning, som han ved denne Leilighed har gjort af de udgangne Anordninger, eller om dette Collegium antager nogen Anden. Da nu Hoveriefager ikkun behandles som Politiefager, fordi de ikke taale det Ophold, som Formaliteterne ved den orbentlige Rettergang meofore, men derfor dog ikke i sin Natur ere Politiesager, Saa finder man, at den omspurgte Udpantningss Forretning burde, som skeet er, afholdes ved Hers redsfogden, ligesom at Hoveriesager i Almindelige hed saavel i Henseende til Rettergangen i sig selv som jila d alle lovlige Tvangsmidler høre til den Jurisdiction, som er de Vedkommendes ordentlige Værneting (t), følgelig at Stiftamtmandens i forbererte Sag afgione Resolution fortjener Bifald. Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), 6 Julii, ang. at hans Befordring i Embedsreiser udres des af Rjøbstædernes Delinqventkaffe i dette Stift. Gr. Rentekammeret har under 5te Febr. d. A. tilstillet Cancelliet en Gjenpart af Antegnelsernes 6te Post i Beile Kjøbstæds Regnskab for Aaret 1791, saavelsom Byfogdens derpaa afgivne Erklæring, hvoraf erfares, at Stiftbefalingsmanden, paa Grund af, at de frie 2gter, hvilke han til Befordring i Embedsreiser for Stiftets Sager maa æske (s) Cfr. Forordn. 6 Decbr. 1799. (t) See Sammes 32te S af J 6 Julii, 6 Juli 6 Julii.

af Bjøbstæderne, ved hændelser lettelig kunne falde een Kjøbstæd mere end den anden til Borde, har foreslaaet, at hver Kiøbstæd over denne udgivt, ligesom over Delinquents fager, skulde indgive Regning ved Aarets Ende, for at blive ndredet af Stiftets Delinqventkaffe, hvortil udskrivningen giores efter den af Cancelliet (u) fastsatte Forholdsregel for Indqvarteringen, hvilken ansees at være overeensstemmende amed Kiøbstædernes sande Tilstand; og, i Continuation der af, har man under 16de f. M. modtaget fra bemeldte Kame mer en dertil indkommen Besværing, hvori S. af klager over, at Stiftets Delinqventkasse paalægges udgivter, som ere Samme uvedkommende, og geraade den ydende til følelig Byrde, m. v. Cancelliet bifalder foranførte Stiftamtmandens Fore flag, som sigtende til, at alle Kjøbstæder og disses Indvaanere kan bære lige Byrde (v); og finder, at Han ikke har brugt anden fri Befordring end den, ham med Rette tilkommer; m. m. Canc. Prom. (til Samme og Biskopen), ang. at Arbeidsanstalten i Ribe maa fritages for at frare Rente af de fra Ribe 3yes og Fattiges Reffer optagne 1000 Rd. (x), 111. V. 6 Julii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. Underretningen til Borgerskabet om dets Udgiva ter, og tillige at følge Byens Regnskab. ige at følge Gr. I Anledning af dette Collegii Circulair Skrivelse af zste Junit sidstl. ang., at Stiftamtmanden bør give samtlige Indvaanere i Stiftets Byer neiagtig Underretning om alle ila de Skatter og udgivter, som de aarligen ere pligtige at udrebe m. v., har Stiftamtmanden under 6te næst efter foreflanet, om det ikke i Henseende til de staaende üogivter, fom eengang for alle ere bestemte, kunde være tilstrækkeligt, at Borgerskabet meddeles en almindelig Oplysning om Samme, samt Underretning om de Forandringer, som ders udi i Tiden efter ordentlig Omgang maatte skee, saa ofte de sede? Da, hvad de temporaire Udgivter angaaer, one bet ikke kunde ansees tilstrækkeligt, at magistraterne hvert nd Silleda de Aar S 01250B (u) I Prom. af 23 Aug. 1788; cft. Rescr. 23 Decbr, 1735. (v) See Prom. 26 April 1794. (x) Cfr. Rescr. 6 Febr, 1789. 19 O Mar inden Medio Januarii foranstaltede en neiagtig Forkla: 6 Julii. ring over alle flige forrige Wars Udgivter, Repartitioner og Anvendelser, Borgerskabet i de eligerede Mænds Overva relse ved en Raadstue Samling forelagde, hvorom de eliges rede Borgeres, og i det mindste ligesaa mange andre Borgeres Attest, tilligemed den Borgerskabet ved Raadstue- Samlingen forelagte Forklaring felv, funde folge med Byens u aarlige Regnskab til Revision i Kammeret. Imod det af ham saaledes gjorte Forslag kan Intet være at erindre. Canc. Prom. (til samtlige Amtmand i Norge, 6 Juli Friderikstads og Smaalehnenes (y) samt Nordlandenes og Finmarkens undtagne), ang, at al Udvisning i de til Officeer-Qvartere udlagte Gaardes (2) Skove bør, Skove i Almindelighed (a), mende Amtmand, som, res til Brug uden for det, foretages uden Rentekammerets Approbation; lis gesom og, at ulovlig Zugft i samme Stove ligeles des af Amtmanden bør foranstaltes paatalt. (Forans lediget af indkommen Forespørgsel derom, eller om bemeldte Gaarde bør i det hele være Amtet uvedkommende.) ligesom i beneficerede foranstaltes af vedkoms naar den maatte requires. Loven tillader, end ikke Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), 12 Juli, ang. at Sognepræsten til Domkirken og Mas gistraten i Roeskilde fulle, i Overeensstemmelse med Loven og de Kongelige Anordninger, antage fig, og i Fremtiden føre Inspectionen over be over bemeldte Domkirke og dens Midler, (der overstige 40000 Md., og nu skal have en ny Værge med ny Instrur, derfore St. og B. troe en beqvem Leilighed at være til Indførelse af lovmessig Orden, som hidtil ei har været, uden at dertil vides nunogen (y) Maaskee gjorde han Forespørgselen, og var Prom. tif ham altsaa derefter affattet, faafremt han fik Nogen! (z) See Rescr. 2 Septbr. 1791. (a) Cfr. Fd. 31 Martii 1741 og 22 April 1795, Prom. 16 Jan, vg 19 Novbr, 1796 12 Julii, nogen Grund; men Sognepræsten og Magistraten ere nærs værende paa Stedet, kunne altsaa letteligen paa hver Tid have fornødent Tilsyn og neie Control med Regnskabsfores ten, samt være til megen Nytte.) 12 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, og til den Samme i Fyen), ang. Forhøielse i Tarten for Korfoer og Nyborg Færgeleb (b). Gr. Sammes Interessentere have andraget, at det i eniosdeel Aar har været og fremdeles vil blive Interessentskabet albeles umueligt, uden aarligt betydeligt Tab, at kunne opfylde Samme i Henseende til Befordringen over det store Belt paaliggende pligter, med mindre dem maatte tilstaaes en passende Forhsielse i den for mere end 100 Aar siden, nemlig i Aaret 1684 fastsatte Færgelsbstart, meldende derhos, at Alt hvad der behøves til Færgesmatternes Bygning. vg Vedligeholdelse, siden den Tid Tarten blev fastsat, er steget til mere end det Dobbelte, og at Interessentskabet, da fornævnte Tart blev bestemt, ikkun var paalagt at holde tre Smaffer, nemlig to store og en mindre ved Nyborg, og ligesaa mange ved Korseer, men derimod i den senere, Lid til Kongl. Tjenestes og de Reisendes Befordring bave maattet anskaffe sig ette langt større Smakker, foruden post- Jagterne, hvilket betydelig har forsget udgivterne; de og faa end videre anføre, at Færgelsber i de senere Aar har lidt betydelige Judskrænkelser i dets Judtægter, deels der ved, at den agende Post nu befordres med Post- Jagten; tstedet for at den forhen imod Betaling blev befordret ved Færgelobs Smakkerne, og deels ved de imellem Kjøbenhavn tile samt Kiel eg Lübek ugentlig gaaende Paketbaade, hvorimod bets Byrder skal være blevne større ved den Leilighed, at fri Befordring nu oftere end tilforn indtræffer, saasom med de

• Militaire til og fra Vaaben-Øvelserne ved Kjøbenhavn, med

Sessionernes Deputerede og Flere, der med Fripasse ere benaadede; ligesom og at Befordringen til Lands skal være i de senere Lider allevegne bleven forhviet; samt endeligen, at da Interessentskabet ei nu skal kunne undgaae Tab, men maa favne Renter af dets i Færgelsber og dertil hørende hensatte Formue, vil dets Forfatning endnu blive mere tryks fende, naar det i Tiden maatte see sig nedt til at bygge nye Smakker istedet for de nu brugende, der Tid efter anden > bliver ubrugbare. bet itte For Befordringen ved Færgeløbet imellem Korsøer og Nyborg maa herefter erlægges en saadan Betaling: 20 gr lar For (b) Efr. Bekjendtgjørelse 24 Decbr. 1793 i Forordningerne. For en Person af Borger Om Somi meren: 12 Julii. Om Vinteren: eller høiere Stand 2 f. 8 6. Mf. en Tjener, Haandverkskarl eller Sendebud. Mt. 12 B. 2 Mf. Underofficerer, Matroser og Soldater, naar de reise i deres eget Vrinde. 1 E. 12 6. 2 f. to Børn (spæde undtagne, fom altid fri) 1 ME. 126. 2 f. en Karet eller Rustvogn af den Størrelse, at dertil bruges 6 Heste en Dito med 4 Heste. en Dito med 2 Heste en Chaise, Calesche, Phae ton og holsteense Vogn med 2 Heste. en Post eller Bondevogn. en Ore, Stud eller Koe en Hest eller Hoppe. 2 Rd. 3 Mk.3 Mb. 2 Rd. I No. 2 ME. 20. 5 ME 8 B. 2 No. 3 mk. Rd. 4 Mr. R. 1 M. 8 B. 4 Mt. 86. 5 Mf. 8 B. IME. 12 B. 2.Dif. 2 ME. 8 6. 3 Mr. 12 §. IMF. I ME. 8 B. 1 Mf. 12 s. • IME. 12 ß. 2 ME. 4 §. et Faar, Lam, Kalv, Sviin, Fol et Striin eller Koffert, som behøver en Mands Num . en Halvkiste Heelkister, Pakker, Tonder v. s. v. forholdsmessig Dertil. en heel Smaffe til en Fa milie med Equipage og Betjente 179b. 8 R. Cane. IV. Deel de Bind. M 13 Julii, 23 Julii. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice-Sesfios ner, amtsviis, i Danmark), ang. at der i Hens seende til Soldaters Udløsning af Krigstjenes ften ikke bor agtes paa fæstebreve, hvorved de befas lede (c) Overleverings-forretninger ei findes heftede. (Saasom det til Cancelliet er indberettet, at der i Sessio nerne ikke sjelden skal fremkomme Soldater, som, fordi de have tjent i otte Aar, og ere blevne Gaardfæstere, begiere udledning, men fremvise Fæstebreve uden benævnte Forret ninger.) (d) Conc. Prom. (til Stiftamtmanden i Sjelland, samt til Amtm, over Korseer m. fl. Amter), ins deh. Noget om Bro- og Maalerpenge i Kor seer, naar Korn udsfibes. Gr. October Maaned f. A. har Cancelliet fra det Vestindisk Guineiske Mente og Generaltoldkammer modtaget til Afgjørelse en Skrivelse, hvori Generalmajor Castenschiold til Friderikslund klager over, at ham af Magistraten i Korsser samt Beier og Maaleren fammesteds er bleven affordret saavel Bropenge som Beier- og Maalerpenge af de Bare, hvilke han ved Ladepladsen Kongsmark har udlodset og indskibet. Hvad Bropengene angaae, da er det vel oplyst, at disse ved Rescript af 1762 (e) ere bestemte til Havnens Opmudring, og at det følgelig er en Afgivt, paalagt alle Kornvare, der passere eller burbe passere dette Toldsted, for derved at erholde en Sum, hvormed Havnens Opmudring kan bestrides; men desuagtet finder man dog ikke, at Generalmajo ren bør panlægges at udrede Samme, da han ei bru ger Havnen ligesaa lidt som Broen i det omhandlede Tilfælde, og han ligesom alle Jordegods. Eiere ved Toldforordningen har Tilladelse at losse og labe Kornvare ved fit Gods. Dg, hvad angaaer Maalexs penge (c) See Fd. 8 Junii 1787. (d) Cfr. Fd. 20 Junii 1788, S. 16. (e) Den 17de Junii. penge af udførende Born, da er der ingen Tvivl 13 Julii. om, at diffe for de Slags maalende Bare, hvoraf der i Almindelighed svares Maalerpenge, bør erlægges til Maaleren i Korsøer hvad enten Barene udskibes derfra eller fra Kongsmark; men eftersom indenrigs Korn, som udføres, er i Folge Forordn. af 6te Junii 1788 (f) toldfet, og Toldrullen bestemmer, at indenrigske Producter, saalange deraf ingen Told Svares, ere frie for at vetes og maales, samt derpaa at tages Beier og Maalerseddel. saa fan Maaleren ikke tilkomme Maalerpenge af den udslibende toldfré Rug og Hvebe, som Generalmajor Castenschiolds Andragende ommelder. Generalmajoren bør derfor i begge Henseender være ufrævet. Canc. Prom. (til samme Amtmand), ang. at 13 Julii. Lægdsmænd i Følge Forordn. af 20de Junii 1788 tilkommer Fritagelse for at bidrage til Skolers nes Vedligeholdelse, men ei for de egentlige Skos Jepenges Udredelse; og Sognefogderne i Følge Fb. af 11te Novbr. 1791 hverken ere fritagne for Skoles penges Ubredelse eller for Deel i Skolernes Vedlis geholdelse (g). (Amtmanden har forlangt Resolution, Anledning af en Forespørgsel fra Forvalteren paa Gyldens holm om, hvorvidt Sognefogderne bør være frie for at svare de ved den approberede Skoleplan for det antvorskovske Dis strict af 16de Octobr. 1782 (h) paabudne Afgivter af Hart Forn.) Cane. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 13 Julii, ang. at, da saavel Magistraten og de eligerede Mænd som samtlige Borgerlaugene i Odense finde den 508 2 af (f) See tillige Plac. 22 Aug. 1788, Circ. 15 Maji 1790 med Note, Fd. 1 Febr. 1797, S. 8, samt to Circ. 20 Maji 1797. (g) See Circul, 11 Jan. 1794 med Noter. (b) I Tillægget; cfr. Rescr. zz April 1800, 13 Julii. of Billetteur 2. Meyer ansøgte Lons Forbedring til 200 Rd. Billig, saa haves fra dette Collegii Side et Noget mod det Ansøgte at erindre. 39 Julii, 19 Julii. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang at visse af Amager Beboere skulle høre under Staden og dens Jurisdiction (i). (Efter Magistras tens Ønske, og da af Erklæring fra Amtmanden over Khavns Amt erfares, at Jntet fra Amters Side derimod kan være at erindre.) Rescr. (til den første Prædikant), hvorved han fritages for Skifteforvaltningen i de Geistliges Stervboer ved St. Mariæ Kirke i Helsing ser, da Samme herefter skal besørges af Slots og Garnisonspræsten saminesteds. (Efter Begjering fra den Forste, som fra de ældre Tider har været Stifteforval ter i fornævnte Stervboer samt efter Geistlige ved Fredensborg og Frideriksborg Kirker, men for de to Sidste i Aarens 1729 08 1788 (k) befriede.) 19 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Viborg Stift), ang, de eligerede Mænds Antal, Balg, Vedblivende, og Pligter, i dette Stifts Rieb Stæder. Gr. Hans til det Danske Cancellie indsendte Forestilling, i Henseende til de eligerede Mænds Autal i samtlige Wiborg Stifts Kiøbstæder, saavelsom Maaden, paa hvilken de bor vælges, samt i hvor lang Tid de skulle vedblive dette Oma bud, og endeligen de dem paaliggende vigtigste pligter, er bleven Kongen foredraget. 1. Betreffende Kjøbstædernes Representanteres Antal, da skal Samme for Fremtiden være: i Viborg 6, Libe 4, Stive 4 (), obro 2, hvilker Antal Stiftamtmanden har anseet at vare tilstrækkeligt i 6) Sees i plac. 22 Julii 1793. Forhold (k) See Resol. 28 Jan. 1729 og Prom. 19 Julii 1788. Jan. 1729 og Prom. I (1) Om disse tre Stæder kan sees Rescr. 11 Septbr. 1750, 15 Septbr, 1752, og 3 Febr. 1774. Forhold til hver Kiøbstats Størrelse og de disse Em bedsmænd paaliggende Pligter. J Henseende til Val get, da skal dette see af Borgerskabet paa Raads stuen efter de fleste Stemmer, Dagen efter Nytaar, naar der vælges aarlige Skatteborgere m. v.; men, Tilfælde af Dødsfald, skal Borgerskabet strax sams menfaldes til nyt Valg, da det for enhver By be stemte Antal eligerede Mend bestandig skal være fuldt. 09, hvad angaaer Maaben, paa hvilken Valget Sal fee, da bør dermed forholdes saaledes: Enhver Borger skriver den eller de Mænds Navne paa en Sebbel, som han vil vælge paa, og, for at fore fomme dobbelte Voteringer, underskriver han tillige fit Navn; alle disse Sedle nedlægges derefter i en Kasse. Og maa ingen Borger uden lovlig forfald udeblive med sin Stemine, som han dog ei maa give nogen Anden i Hænde, men skal enten selv personlig indlevere, eller skrivtlig overlevere den til Borgemes steren eller hvor Ingen er) til Byfogden, af hvilke pen Første tilligemed den øvrige Magistrat, den Sidste tilligemed Byskriveren aabner Kassen, og samler Stemmerne; og mane de ei under Embeds: og ed aabenbare for Nogen, hvilke eller hvem enhver Borger især har givet fin Stemme. De fleste Stems mer skulle saaledes udgjøre Valget, og dette strax af 33ye eller Raadstueskriveren indføres i en dertil authoriseret 250g; dog at tillige antegnes De to som næst efter de Valgte have de fleste Stemmer, da Walget skal indstilles til Stiftamtmandens Approba tion, paa det at ban, ifald aabenbare beviislige Grunde fandtes imod nogen af de Balgte, fan neste dennes Antagelse i hvilket Faid Valget falder falder pan Den, som dernæst har de fleste Stemmer, eller, hvis der vel ikke vare saa flare. Beviser imod Nogen, men 32 bog 19 Julii. §. 2. 19 Julii, dog en eller anden Grund, som Stiftamtmanden ans seer vigtig nok til at foredrage det Danske Cancellie, - at dette Collegium da kan afgjøre, hvad enten den, der har de flest eller næst fleste Stemmer, skal tiltræbe Bestillingen (m). Den, som saaledes eengang er valgt, skal vedblive i tre Aar, med mindre han paa en eller anden Maade dertil maatte blive udygtig, enten formedelst Sygdom eller andre ufors udseete Tilfælde, eller og, ifald han flyttede fra 25yen, da 3ngen maa være Repræsentant, uden at være Borger i egentlig Forstand, nemlig uden bestandig at holde Dug og Dik i Byen. Maar saaledes en Borger har været Repræsentant i tre Aar, velges en Anten i hans Sted; og, træffer da Vals get igjen den afgaaenbe, maa det være overladt til ham selv derfra at untslaae sig, hvorom han strat Bør aøre Anmeldelse i Protokollen, men vælges han dertil paa nye, efter at have været fri for denne Bes stilling i ser Aar, maa han ikke undslane sig derfor. Bel maa der vælges paa en Borger tre eller flere Gange til at være Repræfentant i ni eller flere Aar efter hinanden; men naar Nogen saaledes i ni Nar enten uafbrudt eller i alt har været Borger Repræsens tant, maa det beroe paa Stiftamtmandens Resolus tion, hvad enten han, eller den, som efter ham har de fleste Stemmer, og imod hvilken Intet i øvrigt er at erindre, skal tiltræde Bestillingen. I øvrigt skal og Stiftamtmanden afg ore alle de Tilfælde i hvilke Mogen maatte forlange Entledigelse fra at være Byens Repræfentant, hvor dette ikke er paa Grund af fuldbragte tre Bestillingsaar. Til og Fratrædelse ffali saa Fald free til hvert ytaar, men formes delst (m) Herom er nu det almindelige Rescript af 24 Martik 1797. Gefft 'Dødsfald eller andre uforudfeete Tilfælde (dog 19 Julii, deriblant ikke Borgerskabs Forandring at henregne) strap efter det paa Stiftamtmandens Resolution for anstaltede Balg, og den ny Tiltrædendes Bestillings- Alar i saa Fald at regnes fra afvigte Nytaar, tfald han bliver valgt inden 1ste Maji, men fra tilkommende Nytaar, i Tilfælde han vælges efter 1ste Maji; bog, naar et saadant overordentlige Balg indtræffer i Hobro, hvor der ikkun er to Repræsens tantere, og den anden, som er i Bestillingen, naar dette Balg skeer, funde tilfalde efter Orden og Tjes neste Aar at udgaae til Sytaar, da skal denne Sidste blive i Bestillingen et Aar længere, end han var pligtig, for at kunne veilede den Anden, og derved forebygge de leiligheder, der vilde blive en Folge af, at to nye Repræsentantere bleve indsatte næsten paa een og samme tid. J Viborg skulle ikke afgaae flere end to eligerede Mand hver Gang, saa at der altid Blive fire tilbage, samt ligeledes paa de andre Stæder ikkun een af Gangen, saa at der altid kan haves nogle med Sagerne befjendte Mænd til de Nyeres Beiledning, hvilken Bestemmelse skal tage fin Begyne delse fra næstkommende Aar 1794, og i den ene feende forholdes saaledes: 1) at i Libe fulle til bes meldte Tid de tre ældste af de der værende ser eligerede Mand afgaae, og ikkun een Ny vælges, samt ders efter hvert Nytaar ligeledes Een afgaae, som først maa blive af de nu værende og siden altid den ældste; 2) at i Skive skal til samme Tid Een afgaae, og en Ny vælges, samt derefter aarlig forholdes som i Mibe; 3) at i gobro, hvor den yngste eligerede Borger skal være valgt 1792, skal de to nu værende til Nytaar 1794 afgaae, og en Ny paa den Tid vælges, fanit siden nyt Balg foretages hver Gang R 4 den 19 Julii, den ældste har været tre Aar i Bestillingen (n); 4) at i Viborg skal vælges to, geledes aarlig to, imob at §. 3. Tallet først er fuldstændigt, og siden i Fremtiden ltto af de ældste, noar skulle afgaae. Hvad angaaer Repræsentanternes Pligter, da fastsættes: a) de skulle ugentlig eengang forsamle sig paa Raade stuen, for at tage i Overveielse eg raadslaae om det, som enten fra Stebets Magistrat eller Byfoged bliver dem til Undersøgelse overdraget, Byen eller Borgerskabet vedkommende, samt over Det, som Stiftamtmanden enten umiddelbar eller ved Stebets Øvrighed maatte forlange deres Betenkning over (0); b) hvad de beraadslaae i deres Forsamlinger, fal paa Stedet indføres i en Protokol, som bekostes af Byen, og føres enten af den ældste af Repræsentan terne, eller og af Stedets Byskriver imod en pass sende Belønning af pens Kasse, der bestemmes af Stiftamtmanden efter foregaaende Overlæg med Ma. gistraten eller Bpfogden. Hvad Sorslag de maatte gjøre enten til Stedets Øvrighed, hvilken de et uden Nødvendighed maa forbigaae, og kun i de Tilfælde, hvor de eligerede Mænd ere af stridige Meninger med Øvrigheden, eller directe til Stiftamtmanden pin Et eller Andet, som de maatte ansee til Byens og Borgernes Nytte, eller de Erklæringer, de over Sagerne efter Ordre give, Fulle indføres i en af dem holdende Correspondence: Protokol, hvilken tal føres af den, som fører Deliberations Protokols len, der altsaa tillige skal komme i Betragtning t Hensigt til hans Belønning; c) i tilfælde, som ikke taale Ophold, skulle de eligerede Mænd, foruden den bestemte Dag ugentlig, samle sig, naar Øvrigbe. ders (n) Forandret ved Prom. 24 Aug. 1793. (o) See Rescr. 26 Martii 1790 med Noten q. den derom tilsiger Formanden, og han igjen de svs 19 Julii. rige, for paa Stedet at give deres Forklaring om bet, som dem paalægges; og maae de, under en af Stiftamtmanden nærmere bestemt Mulct, liges saa lidet, uden anmeldte lovligt Forfald, udeblive fra saadanne overordentlige som fra de ugentlige Samlinger; age de Blic i Øvrigt skulle be eligerede Mandal som dem der fr t Almindelighed holde sig efterretlige, hvad der ved Anordningerne er befalet, og i Særdeleshed noie iagttage de Pligter, som Rescr. af 2den Martii 1787 og 5te Aug. 1791 (P) i Henseende til Kjøbstædernes Skattevæsen, Regnskaber, Ansætninger, Jorde og Bvrige Deconomie have paalagt dem, saavelsom de Anviisninger, Byens nærmeste Øvrighed efter Stiftamtmandens Foranstaltning maatte tillægge dem, samt de Resolutioner, som dem der fra Stiftamte manden enten i Almindelighed eller i enkelte Tilfælde maatte tilhændekomme, alt under en af ham fastsættende Mulct; til hvilken Ende over alle beslige Resolutioner og Bekjendtgjørelser skal holdes en or dentlig Protokol, saaledes som under Litr. b. er oms meldt, hvilken aarlig i December Maaned bør forevises Borgemesteren eller Byfogden, da disse skulle holde ordentlige Registere over de Documenter, der i denne Rescripts eller Befalingsprotokol bør være indførte, og ved dens Foreviisning attestere, at de ere forefundne indførte, eller i Mangel deraf gjøre Indberetning til Stiftamtmanden til en passende Mulcts Bestemmelse; men deres Deliberations og Correspondence Protokoller fulle ingen aarlig Fore viiening være undergivne, og forblive stedse til Bea varing hos Formanden, hvilken dog skal forevise den Første for Stiftamtmanden, naar han Saadant fors M 5 (p) See tillige Rescr. 20 April 1791 med Noter. 39 Julii. forlanger, samt af den Sidste meddele ham, naar han det begjerer, rigtige udskrivter. Og skulle de eligerede Mænd Alle underskrive det, som fra dem sendes til Øvrigheden, for saavidt de ere enige, eller hver forskjellig, saavidt de ikke ere det (q). 19 Julii. Rescr. (til Biskopen i Trondhjem), ang. Præsternes Embede og Indkomster i Kistrand og Kautokeino. 20 Julii, Gr. Efter Beretning fra Missionscollegio formener Bie Fopen, at Kielvig Præstegaard, som nu skal repareres, funde blive beqvemmere, og de ved Porsager Fjorden Boende gia ves en bedre Betjening, naar Kistrand blev Hovedsognet. Thi anordnes: 1) At Ristrand skal være Hovedsognet og Hoveds kirken, faut Kielvig Anneret, og at Præsten stal paa Kistrand have sin Præstegaard og Vaaningshuus; 2) at Sognepræsten for Kistrand skal hver tredie Son og Helligdag, naar Veirer tillader det, reise til Rielvig, for at holde Gudstjeneste, og undervise Ungdommen; 3) at Sognepræsten i Kistrand herefs ter ene og aleene skal beserge hele Porsanger Sjors dens Finner, og Præsten i Bautokeino dermed als deles ei befatte sig, men aleene anvende paa de Fin ner i Afiovarra eller Karassok, som egentligen høre til Hans Præstegjeld, hvad ham af Tid og Reiser & Porsanger Fjorden spares for; og 4) at Sognepræs ften til Kautokeino, emendskjønt ban ophører at være Missionair for Porsanger Sjordens Finner, dog fremdeles skal nyde de ham af Missionskassen tillagte 100 d. aarlig. for; off 4) at 8 Canc. Prom. (til Amtmanden over Antvorskov og Korsøer Amter), ang. at Forordn. af 21de Junii f. M. §. 4. ved det udtryk af "egne Tjes (g) See Etreul. 5 Maji 1792. nere nere, blot vil have forstaaet dem, som bere til 20 Julii, Busbondens personlige Opvartning og til Landhuusholdningens Drivt, men at Husbondens Competence til at holde Skifte ikke ftræffer sig til dem, der ere Lærere for hans Born, hvad ens ten de ere af mands eller Qvindekjon; thi i Hens der kunne sættes i denne Klasse, seende til dem, bem, ber funne har Forerdningen blot gjort den udtrykkelige Undtas gelse, at Husbonden maa forrette Skifter efter Fors valtere. (Paa Forespørgsel fra Amtm. af 4de d. M. be træffende Stiftet efter den paa Friderikslund afdode Mades moiselle m.) Cane. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. 20 Julii, Forskudde fra Amtstuerne til Delinqvent Om kostninger (r). Gr. I Prom. af 19de Maji fidftl. har han, i Anledning af Forordn. 5te Avril d. A. foreslaaet, at vedkommende Amtsforvalter maatte meddeles en staaende Ordre om, efter Stiftamtmandens Anviisning, at forsvde af den Kongl. Kasse alle saadanne paalobne Omkostninger, som ikke funne crediteres, indtil den befalede aarlige Ligning over disse Udgisters udredelse af Amtet er skeet, m. v. - Rentekammeret finder det Foreslagnes Tilstaaelse bes tænkeligt, men holder for rettest, at det fremdeles forbliver ved Rescr. af 2den Martii 1736, hvorefter Amtmændene sulle requirere deslige Forskuddes Au viisning, som i enkelte Tilfælde maatte behøves, ved Rentekammeret, 02 I be Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), 20 Julii, ang. at Vognmandslaugene, hvor de i dette Stifts Kjøbstæder ere, forrette aleene Tjeneste ved Vandflufferne. Gr. Af hans Prom. erfarer man, at Magistraten i Ribe har tilfunden Vognmændene p. G. og T. C., for et efter Tilfi (r) Efr. Prom. 30 Novbr. 1793 og 29 Martit 1794, 20 Julii, Tilfigelse at have modt med forspandsheste til Brand Ovel ferne, en Mulet af tre Mark for hver til Byens Fattigkasse, og Oldermanden J. R. famme Mulct, fordi hau, uagtet han var vidende derom, ei meldte, at de ikke vilde mode, m. v. Ligesom nu Cancellier ikke fan andet end bifalde denne Magistratens Handlemaade, saa skulde man og, i Anledning af bemeldte Promemoria, herved have meldet:

20 Julii. At, da Indretningen i de andre Stiftets Kjøbstæ der er saaledes, at, hvor Vognmandslauge befina des, forrette disse aleene Tjenesten ved Vandsluf ferne, saa vil Samme blive at følge for Ribe Rjøbstæd. Rentek. Circul. (til samtlige Stiftbefalingss (Kgl. Resol.og Amtmænd sanit Biskoper (s) i Danmark), ang. 10 Julii.) at de Betjente, der herefter paa Landet i Dans 20 Julii, 26 Julii, mark beskikkes i Degnenes Sted, mane, som Stor leholdere, endskjønt med forsaede Indkomster, til: Stages den Skoleholderne ved Resol. af ste Febr. (t) 1765 hidtil bevilgede Fritagelse for Extraftat. Rentek. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang, at enhver Dreng eller Pige af Bonbestanden, Følge Forordn. af 170e Jan. 1764 og Kongl. Ree fel. af 13de Novbr. 1780 (u), bot erlægge Ertras fat fra den Tid de fylde deres 16de Aar, m. v. Der tilkjendegives Pastor L. Rescr. (til samtlige Biskoper i Danmark), ang. stor at Confirmationen paa de Steder, hvor Samme for Solimitterne pleier at holdes den første Son dag efter Nytaar (til hvilken Underviisningstiden an fees (s) At bekjendtgjøre det for Præsterne. J Anledning af de ved Slaglille og Bjernede Sogne bestikkede to Kirkesangere. (1) See Striv. 9 Febr. 1765. (n) I Prom. 2 Decbr. 1780. 26 Julii, sees at være alt for fort), Herefter skal holdes den 20 første Sondag i Martii Maaned. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Ribe Stift), ang. at Klokkerne til Domkirken og St. Catharine Ricke i Ribe maae for Fremtiden, ligesom paa andre Steder bruges, nyde Offer af Menigheden til de tre store oitider, nemlig Juul, Paaske og Pintsedag; hvorimod deres Omgang til Juul skal være afskaffet, (hvilken Sidste, ved at gaae omkring hver i sit Segn, og indsamle deres eneste Offer, var besværlig og fornærmende, da de ofte flet begegnedes, og fik Inter; desaarsag de anholdte om enten Tegnepenge eller Hoitids-Offer.) Confirmation paa §§. 2, 3, 4 og 5 i det første Capitel af Lovene for det i Kjøbenhavn opreta rede Selskab, under Navn af Selskabet for Efters Slægten, (som Directionen i Felge den 6te S. i famme Capitel har anholdt om, hvilke 4 Spher sigte til at betrygge Selskabets Varighed, og lyde saaledes:) 26 Julii 26 Julii. Alt hvad, som bespares af Selskabets i næste Cas §. 2. pitel angivne muelige Indtægter, saavelsom hvad ders for eller paa anden Maade erhverves, bliver dets og dets Stiftelsers uigjenkaldelige Eiendom, saa at Ingen, der er, eller har været Tedlem af Selskas bet, eller disses Arvinger, nogensinde, end ikke om Selskabet i Tiden imod Formodning fulde funne ophøre, skal have mindste Ret til Noget af denne Eiendom, mindre at paastaae Samme deelt. skabets nuværende Lemmer have der Haab til Efterkom merne, at de ville vaage for dets og dets Stiftelsers Vedligeholdelse. fulde Samme ikke desto mindre formedelst uformodentlige og et forhinderlige Tilfælde engang i Tiden ophøre, fastsættes det, i Hensigt til Selskabets Formaal og den foregaaende aden §., hers Scle §. 3. ved e 26 Julii, veb end ydermere, at Stiftelsen i saa Fale enten stal vedblive uforandret under offentlig Bestyrelse, ellers naar Saadant ei var gjørligt, eller og dets Bestræs belfer formedelst andre Indretninger i Staten maatte agtes mindre nyttige, dens Capitaler henlægges til en anden offentlig Stiftelse, hvis Hensigt stem S. 4. mer nærmest overeens med Selskabets. For at fores bygge al Tvetydighed angaaende naar Selskabet, som ophørt, skal ansees at trænge til offentlig Besty relse, og hvem der i saa Fald skal være berettiget til at antage sig Samme, samt videre at give Samtykke, forinden dets Midler til andet Brug henlægges, fasts sættes: 1) at, da Selskabet har den llefigt, at Funne i Tiden og virke frem til sin hensigt, endog uden al Bidrag af dets Medlemmer, saa stal Sels skabet, om det endog ingen contribuerende Medlems mer havde, af saadan Aarsag ikke ansees ophørt eller hævet, saalænge det kun har Een eller Flere, der vedblive at bestyre een eller flere af dets Indrers ninger og Stiftelser overeensstemmende med disses & Selskabets Love vedtagne Hensigter; men, hænder det sig, at Selskabet, forladt af contribuerende Meds lemmer i et gandske Aar, aldeles Jutet har virket t Overeensstemmelse med Noget af sine Hensigter, da kal det først ansees for at være ophørt og i det Tils fælde, at det offentlige har Ret til at antage sig Samme; 2) at Kjøbenhavns 32 Mænd, denne valgte Samling af agtede Borgere, i saa Fald blive de, Selskabet anbefaler fine Anlæg, til hvilken Ende bet ikke blot berettiger disse til, fra den bestemte Tidspunkt af, at tilsee og vaage over, at Selskabets Midler anvendes i Overeensstemmelse med dets Love og de deti angivne Hensigter, men og udtrykkelig bes ftemmer, at dets Midler, om end dets Hensigter et lans lenger kunde opnaaes, eller, formedelst andre Jn 26 Julie retninger i Staten, maatte ansees everflødige, dog ei uden disses udtrykkelige Samtykke til nogen anden offentlig Stiftelse maae henlægges. Skulde det modu Formodning indtraffe, at de 32 Mænds Collegium ikke mere var til, naar Stiftelsen kom udi det Til fælde, at den behøvede offentlig Tilsyn, da fastsættes, at Stadens Repræsentantere, eller de af Borger fabet, der komme i Stedet for de 32 Mænd, og hvis Indretning meest ligner disses, under hvad Navn det bliver, skulle authoriseres til at antage sig Stiftelsen paa samme Vilkaar og Maade, som foran om de 32 Mænd er bestemt; 3) at et Erem plar af Selskabets, Love, saavelsom af de ved Trvks ken deri Tid efter anden bekjendtgjorte Tillæg og Forandringer, skal indleveres til Bevaring i Kjøbenhavns 32 Mænds Archiv. I forestaaende 2den, S. 5. 3die og 4de §, der aleene sigte til at forvisse Sel Fabet fin mueligste Varighed, maa ingen Forandring nogensinde foreslaaes, eller paa hvabsomhelst Maade vedtages; og paa det ethvert Medlem i disse Henseender skal være aldeles uberettiget til at foreslaae eller for retage Noget, stal ingen af Selskabets nu værende eller efterkommende ordentlige, overordentlige eller corresponderende medlemmer ansees stemmeberettio get, forinden de have underskrevet det originale Ep emplar af disse Love, som forbliver i Directionens Bevaring, ved hvilken Underskrift de skal ansees lige faa gyldige, og have frasagt sig de et saadant Sel Stabs Lemmer til Skade for denne hensigt ellers tile tommende almindelige Rettigheder, og at have sams tykt det foranførte tilfældige Forhold med Selskaber og dets Midlers Overgivelse til offentlig Brug, som om 36 Julii, et formeligt Instrument derover var forfattet og af dem underskrevet. 27 Julii, 27 Julii. 27 Julii, Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. as Leiermaal straffes der, hvor den Skyldige op. holder sig (v). Gr. Rentekammeret har forlangt Cancelliets Betænkning. i Anledning af en Tvistighed imellem Byfogden i Bergen og Fogden over Nordhords Fogderie, ang. hvor Bederne af en Mandsperson, som har begaaet Leiermaai med et i Ber gen nedkommet Fruentimmer, skal erlægges, da han henhes rer under Landets Jurisdiction. Man er med Kammeret aldeles enig i, at den Skyldige bør for sin Forseelse tiltales paa det Sted, hvor han opholder sig, og følgelig Boderne ogsaa der erlægges. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, i Fyen), ang. at Landmilice-Sessionen for Rugaards Amt fan for Eftertiden holdes i Odense, (formedelst at det, efter Forestilling fra Sessionen, samt Erklæring fra Stiftet med flere, er vanskeligt at forfkaffe nogen beqvem Leilighed til Sessionens Holdelse i Bogense.) (x) Rentek. Prom, (til Samme), ang. Straf for Udeblivelse af Kjobsted-Regnskaberne. Gr. Han har indstilt, om det ved Circulaire eengang for Alle maatte tilfjendegives samtlige Magistrater og Byfogber, at Plac. af 28de Mait 1771 for Eftertiden uudeblis veligen vilde blive ereqveret, naar Indsendelsen af Bye Megnskaberne, eller Noget dertil henhørende, over den fastfatte Tid (y) forhales, hvorfor Enhver for Skade sig maatte tage vare. Man overlader til Stiftamtmanden, herom at tillægge Stiftets Magistrater og Byfogder en almins Delig (v) Cfr. Prom, 12 Martii 1791. (x) Efr. Plac. 21 Junii 1794. VI. (y) See Prom. 13 April 1773, og Rescr. 5 Junii 1795, 1 delig Erindring; ligesom Plac. af 28de Maji 1771 (2) 27 Julii, fra Kammerets Side i ethvert Tilfælde vil blive overholdt. Rescr. (til Amtmanden over Vordingborg og 2 Aug. Tryggevelde Amter), ang. Materialiers og Ildebrændsels Transport samt Haandlanger. Arbeide til æstved Patriot: Selskabets Spindes stoler af Bønder og Huusmænd. Gr. Han har i Cancelliet andraget, at en Bonde af Gjerdrup Gaards Gods skal have negtet at føre nogle faa. Materialier til en af Godseieren for Aar siden i Egers: Isvmagle By opbygt, og ved det Næstvedske patriotiske Sele skabs Bidrag med alt det Fornødne til de i Bnen og Eguen der omkring værende Berns tidlige og fabrikmessige Anviisning til Arbeidsomhed forsynede, Spindeskole-Huses Vedligeholdelse. Amtm. har og berettet, at Eieren af bemeldte Gods Justitsraad Qvistgaard i den Anledning har anmodet ham som Forstander for bemeldte Selskab at ville forestille i Cancelliet, hvor nødvendigt og billigt det er, at Bonderne, fom ligge til Spindeskolens District, og nyde godt af den der givne undervisning, maatte paalægges ved forefaldende Reparationer paa Huset at transportere de fornødne Materialier, saavelsom den fra Godseieren Spindeskolen tildes lende Ildebrændsel; og endelig, at Huusmændene ligeledes maatte tilpligtes at tage Deel i det ved Husets Istandsæt telse udfordrende Haandlanger Arbeide, saaledes som det fkeer ved Læseskolerne. Derhos har Amtm. anholdt om, at de foreslagne Foranstaltninger maatte (da forommeldte Selskab bar flere af deslige Skoler etablerede paa Landet, ved hvilke lige Modtvillighed kunde indløbe) blive alminde lig for de Districter, hvor der nu ere eller herefter blive byggede og vedligeholdte Huse til Spindeskoler. Det maa for Fremtiden paalægges samtlige Bonder i ethvert af benævnte patriotiske Selskabs Spins deskole Districter, saavel at tage Deel i Materia liers Transport til Skolen ved be der forefaldenbe Reparationer, som og aarlig t rette Tid at tilføre Stolen den samme tilbelende 3ldebrændsel af Brænde 08 (2) Cfr. Forordn. 30 Jan. 1793, S. 27. VI, Deel 7de Bind. M 3 Aug. og Torv fra Skovene og Tørvemoserne. Ogsaa Fal Huusmændene i samme Skolens District tage Deel & det veb saadan Leilighed udfordrende Haandlangers Arbeide, saaledes som det skeer ved Kirkens og andre Lase Skolers Reparation. BA 2 Aug. Confirmation paa Fundation for en Enkekasse for Skoleholdere og Kirkesangere i Sjellands Stift, forfattet af Biskopen Hr. D. Balle med samtlige Provster ved St. Hansdags Landemode d. 26de Junit fidstleden, (efter at Biskopen ved Landes modet i Noeskilde den zode October 1792 havde leveret Provsterne et Forslag angaaende denne Kasses Oprettelse, med Begjering, at alle Skoleholderes og Kirkesangeres Erklæring derover fra hvert Herred maatte indhentes, og de fleste deriblandt havde derpaa fkrivtligen erklæret sig villige til at tage Deel i en faadan Enkekasses Oprettelse.)ing tide Art. 1. Der skal være en Enkekasse for Skoleholdere og Kirs fefangere i Sjellands Stift, som tager fin Begyno delse fra den 26de Junii 1793, da Sommer gans demobet holdes i Roeskilde, og udbetales fra samme Dato Pension til de Enker, hvis Mænd have erlage beres Contingent. Pensionen falder altid paa naste Landemode efter Mandens Dødsdag, uden at regne, om han er fort eller lenge tilforn ved Deden afgaaet. Art. 2. Alle faste Skoleholdere og Birkesangere saavelsom de Degne, der tillige ere Skoleholdere, i Sjellands Stift, hvilke leve i Ægteskab, forpligtes at inds træde som Interessentere i foranførte Enkekasse, og skulle betale deres aarlige Contingent til Samme to Gange om Aaret, nemlig paa St. Hans: eller Sommer Landemodet, og paa Dionysii eller Vinters Landemodet. Hver Skoleholder og Kirkesanger eller Degn leverer hver Gang sit Contingent til Herredss provsten, som medbringer Samme til hvert Landes mode, og leverer det til Biskopen mod Qvittering, I Mans Mangel af Betaling lader Provsten gjøre Udlæg 2 Aug. i Skoleholdernes visse Løn, eller i Degnekaldets lige er fo faste Indtægter. I aarlig Contingent erlægger en- Art. 3. hver Skoleholder, som tillige er bleven Kirkesan ger, og derved har faaet Deel i Degnekalds Ind komsterne, een Rdlr. til hvert Landemode, som da beløber sig til to Rigsdaler om Aaret. Det samme erlagges ogsaa af enhver Degn, som tillige er Sko leholder. Men enhver anden Skoleholder, som ei er bleven Kirkesanger tillige, erlægger itkun 3 Mark cil Hvert Landemode, eller r Rdlr. om Aaret; og ders som en Skoleholder vel har faaet noget Tillæg af Degnekalds. Indtægterne, men er dog ikke bleven Kirkes fanger tillige, og altsaa heller ikke nyder Deel i Offer og Accideneser, erlægger han 4 Mk. til hvert Landes mode eller I Rdlr. 2 ME. om Aaret. Biskopen i Art. 4. Sjellands Stift tilligemed Stiftsprovsten forvalter benne Entefaffe for Skoleholdere og Kirkesangere paa samme Maade som den geistlige Enketasse, og aflægger aarligt Regnskab paa samme tid som for den geistlige Enkekasse, da vedkommende Provster ligele des igjennemsee Regnskabet, og gjøre derom Forkla ring paa Landemodet (a). Af den Contingent til Art. 5. hvert Landemode udbetales paa samme Landemode den behørige Pension for Skoleholdernes og Kirkesangernes eller Degnenes Enker til Provsten i Herredet, hvor de opholde sig, imod at han derfor indtegner fin Qvittering i en dertil indrettet Qvitteringsbog, igjen lader sig meddele vedkommende Enkers vittes ring. Men førend Pension udbetales til nogen Enke, maa vedkommende Sognepræst, i hvis Mes nighed hun opholder sig, strivelig bevidne, at hun lever i ugift Stand, og fører et ulasteligt Levnet, M2 (e) See Rescr. 4 Octbr. 1793. og Hvilket Art. 6. 2 Aug. hvilket Vidnesbyrd Provsten medbringer til Landemos det, og afleverer ved Pensionens Modtagelse, da. det siden folger Segnskabet. Hvad som bliver til overs fra Pensionerne, saavelsom hvad der kan til flyde denne Enkekasse, enten fra andre Stiftelser eller andre Foranstaltninger (b), udsætter Biskopen tilligemed Stiftsprovsten saasnart muligt paa Rente cil Capitalens Forøgelse, og sørger for med al Flid og Ombyggelighed, at ikke noget deraf stal tabes eller blive frugtesløft. Men, naar al lovbefalet Omhu og forsigtighed hermed tagttages, blive de angerløse, Art. 7. ifald Tab med Formodning finder Sted (c). Hver Skoleholder og Kirkesanger eller Degne: Enke, hvis afdøde Mand har contribueret til denne Enkekasse, nyder deraf ti Rigsdaler om Aaret i Enke Pension, nemlig 5 Rd. til hvert Landemode, som af Herredss provsten strax efter Landemodet leveres hende imod hendes Qvittering. Men, naar Kassen ved Guds Velsignelse kommer i den Tilstand, at den uden Fare fan udbetale større Pension, forøges Samme efters haanden med 2 Solrs. Tillæg fra Tid til Tid, indtil 20 Rd. om Aaret; bog skal Forøgelse først tillægges de Enker, hvis Mænd have betalt 2 d. om Aaret i Contingent til Kassen, og enhver af disse Enker maa først kunne nyde 15 Rd. om Haret af Enkekassen, førend de andre Enker nyde Tillæg. Ligesaa maa og De første Enkers Pension stige igjen til 20 Rd. om Aaret, førend Tillægget vorer til 15 Std. aarlig for de Art. 8. sidste Enker, og saaledes fremad i Eftertiden. Denne Enkekasses Fond bør stedse efter Mulighed ved ny udsætning forøges, men aldrig formindskes, og ders for (b) See Confirm. 28 Martii 1794, S. 5, Rescr. 28 Septbr. 1798 og 28 Febr. 1800. (c) See Rescr. 4 Octbr, 1793. for ei heller Noget optages af de udsatte Capitaler. 2 Aug. Dersom da det Tilfælde indtræffer, at Pensionen til Enkerne ei fan afholdes ved Renterne og det aarlige Contingent, maa Sidstbemeldte efter Landemodets Beslutning forhøies fra 8 ß. til 1 Mk. eller hoist til 2 ME. paa nogen foie Tid, og ei længere end det be hoves, for at bringe Indtægter og Udgivter paa ny i Ballance. Dersom en eller anden Velgjører vil Art. 9. fjente en Capital til denne Enkekasse, fan Samme efter Forlangende i levende Live selv hæve Renterne deraf, eller og udnævne Enker, som deraf stal nyde godt, medens de leve. Men siden tilhøre Renterne med Capitalen Skoleholder: Enkekassen selv, og forvaltes som dens øvrige Midler. Fundats har nydt Kongl. allernaadigst Bekræftelse, bliver Originalen nedlagt i Stifts Archivet, men et ligelydende trykt Eremplar leveres til hvert Herred, verificeret af Biskopen og Herredets Provst, til Bes varing i Herredets Provste: Archiv. Naar henne Canc. Circul. (til Stiftbefalings- og Amtman 3 Aug. dene (d) i Danmark), ang. at samtlige Chirur ger i de danske Provincer herefter kan nyde deres Løn qvartaliter udbetalt paa vedkommende Amtstner, (som igjennem Finantskasse Directionen er feranstaltet.) (e) Canc. (til Amtm. over Antvorskov m. 3 Aug. fl. Amter), ang. Skifter efter Huusmænd og Inderster, af hvem forrettes (f). № 3 Gr. (d) Undtagen otte Amtmænd, nemlig i Roesfilde, Sors og Antvorskov 2c., Nyborg 2c., Koldinghuus, Lundenæs ic., Skanderborg c., Dronningborg 2c., og Dueholm 2c. (e) See Mentek. Prom. 31 Maji 1794- (f) See næstfolgende Promemoria, Prom. 23 Maii 1795, 30 Julii 1796, 15 April og 19 Aug. 1797, samt Forordu. 21 Junii 1799. 3 Aug. BA A Aug. Gr. Han har begjert dette Collegii Bestemmelse i Hens seende til den af Birfedommer Birch (g) gjorte Foresverga fel, angaaende hvad enten det tilkommer Fordegods-Eierne eller Amtmanden at forrette Stifte efter folgende personer: 1) Indsiddere og deres Born af Bonbestanden, eller saa danne, som ere til huse hos Benderne, men dog ikke kan kaldes diffes Tienere; 2) Huusmænd, ligeledes af Bondestanden, som efter Lete Contracter beboe deres Huse, eller og have paataget fig Opinn med Stedet, indtil det paa ny bortfæstes eller bortleies; 3) de Bender, som efter For orda. af 15de Junii 1792 §. 11 overdrages Bondergaarde paa visse Aar, eller i Henseende til Gaardenes Besiddelse og Brug ere i samme Forfatning, som de udi foregaaende Post benævnte Huusmænd. De to første Spørgsmaale findes besvarede ved de udtrykkelige Ord i den 4de S. af Forordu. under 21de Junii softl.; thi, da Samme fastsætter, at Jord drottens Skifteret blot strækker sig til de paa hans Grund boende Fæstebønder og Suusmænd samt des res egne og bemeldte Festeres Tjenere, men ei rit andre Civile, som boe eller opholde sig paa Godset, uden at have fastet Huus eller Gaard sammesteds, faa følger deraf: a) at den almindelige af Kongen bes Fiffede Skifteforvalter bør forrette Stifter efter Ins derster, hvad enten diffe ere af Bondestanden eller ei; og b) at Jorddrotten bør forrette Stifterne efter de ommeldte uusmænd. Hvad derimod angaaer de i tredie Punkt Benævnte, da har man besangaaende indlade sig i Brevverling med Rentekammeret, hvor igjennem Forordn. af 15de Junii 1792 er udfærdiget, og naar Svar derfra indløber, fan Amtmanden nærs mere vente den i Henseende til diffe forlangte Bestems melse (h). Canc. Prom. (til Amtm. over Roeskilde Amt), det Samme. (g) Cfr. Prom. 29 Martii og 21 Junii 1794. (h) See bemeldte Promemorier, Sr. Gr. Han har, i Anledning af nogle til ham indkomne Fo 3 Aug. espargseler, begiert Cancelliets Bestemmelse, angaaende hvad enten ... (1) rom. (if Professor og Sognevrast Steens 3 210. Canc. Prom. vinkel i Assens), at der imod allerede examinerede og for gamle Stoleholdere antagne Substituters eller Assistenters Underviioning af ham aldeles ikke fan være noget at evindre, (siden han har Kongl. Tilladelse at undervise virkelig ansatte Skoleholdere. Han har for Langt en Bestemmelse.) (k) Cane. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), hvor 3 Aug. ved bifaldes hans Indstilling, at Byfoged Hjorth i Hobro af Byens Kasse til affe Stags Skrivmaterialier aarlig erholder 4 Sb., men Brev porto af publiqve Skatter og Lenninger same Afgivter (til Amtstuerne i Sanders og Skive med flere Steder) blive efter documenteerte Regninger og Stiftamtinans bens Approbation til Udgivt i de aarlige Regnskaber blandt Byens uvisse Udgivter beregnede. (Han ansøgte det refunderet.) gild Ar for Canc. Prom. (til Samme), ang. at Tiende 3 Aug tageren er pligtig at tælle tre Gange i hver Mark. (B. T. af Læsfoe har begiert Cancelliets Bestemmelse, hvor ofte Tiendetagere i Felge Anordningerne (1) ere forbundne at mode paa Tiende-Yderens Marker, for at modtage Tiende in natura ?) in primate deta Canc. Prom. (til Samme), ang. Attest af to Aug. Stift eller Amt, naar Brændejern til Smer- 94. Susta (i) Alt det Øvrige er ligelydende med næstforestaaende Promemoria, dog at Ordene "eller bortleies.. i zdet Spørgs maal er her udeladt. See i Hens. Slutn. Prom. 28 Septbr. 1793. (k) Cfr. Prom. 16 Junii 1792. (1) See Ferordn. 9 Aug. 1708, §. 2. (6) 10 Aug. Suftagers Stempling paa Justeerkammeret forlanges. A 10 Aug. 9 Gr. Paa det at de Brændejern, som til Smor-Sustagers Stempling forfærdiges ved Justeerkammeret i Kjøbenhavn, ikke Fal komme i uberettigedes Hænder til at blive misbrugte, er det, efter Kjobenhavns Magistrats Beretning, paalagt de amplo losing colde Justeermesteren at paasee, at Samme ei udleves res til Negen uden imod frivilig Requisition af en Rettens Betjent, forsynet med Paategning af vede fommende Stifts eller Amts Øvrighed, om at han til Brugen deraf er berettiget. Dette skal altsaa efter Justeermesterens Forklaring være fordret af Bys fogeb Selmer (m), da han lod begjere et saadant Brændejern og faasnart bet af ham opfyldes. ver det ham, ligesom enhver anden Rettens: Betjent, der behøver Samme til Brug i Embedsforretninger, imod den sædvanlige Betaling udleveret Man und lader altsaa ikke herved at tilmelde Stiftamtmanden dette i anledning af hans Skrivelse under 25 de April fidstl., med Anmodning, at Byfogden derefter maa blive tilkjendegivet det Fornødne. 3016 bli Cane. Prom. (til Stiftbefal over Ribe Stift), ang. Straf for lose Hunde paa Gaderne i Ribe. Gr. I Anledning af den fra ham indkomne Forestilling om løse Hundes Nedslagning af Natmanden i Ribe, naar de autræffes paa Gaden, meldes herved, co At der Intet haves imod, at denne Foranstaltning føles i Ribe, naar Saadant skeer i Overeensstem melse med det, som ved Plac af 6te Martii 1789 er befalet for Kjøbenhavn hvorom det Nødvendige der i Byen da i Forveien maa offentlig bekjendtgjøres. 150 Cance (m) 3 Stive og næstliggende Herreder. 12.00 Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Bergen), ang. 10 Aug. Gründes Opmaaling ved Conducteuren sammesteds. Gr. Borger og Jægtefkipper O. L. af Bergen har bekla get sig over, at Conducteuren paa hans skrivtlige Meqvisition har negtet ham Opmaaling af den ham hjemlede Grund, og at Stiftet ikke heller har troet sig berettiget til at paalægge Conducteuren Saadant, hvorfor Supplicanten derhos har anholdt om, at en Conducteur igjennem Cancelliet maatte blive beordret til, for Betaling at opmaale hans Grund og faste Eiendele efter hans Adkomster og Grundebreve. Efter at have modtaget Stiftamtmandens Erklæring, og deraf erfaret, at han har forstaaet Cancelliets Skrivelse under 14de Septbr. 1782 saaledes, at alle Opmaalinger over Grunde og Gaarde, beliggende i selve Bergens By, Fulde tilkomme Diaadstue-Skriveren at forrette, meldes herved til videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende: At, da der til Opmaaling udfordres geometrisk Kundskab, og Forretningerne ikke funne ansees paalidelige, naar den, af hvilken Samme udføres, mangler denne Egenskab, hvilken Gjenstand er vigtig for den eiendommelige Sikkerhed; Saa bør det ikke være dem, der ville have deres Grunde opmaalte, formeent, at lade Saadane free ved Conducteuren, som peritus; bog bør han være pligtig at levere Magistraten en Gjenpart af Ridset over Grunden, bekræftet under sin Haand, for at bevares i Raadstue-Archivet. g0A 02 Generalpost Amts Circul. (til Postmesterne), 10 Aug. ang. at Told og Consumtions: Inspecteurer saavelsom Cafferere tilstaaes samme Porto Frihed, der hidtil have været Tolderne som Oppebørselsbetjente forundt. Refer. (til Stiftbefal. og Bisk. over Aggers: 16 Aug. huus Stift), ang. at den Vaage Præstegjeld bes neficeret Mensalgaard Stade maa, naar den lovligen bliver bygfelledig, udlægges til Capellan Gaard for de residerende Capellaner i bemeldte Kald, (da den ligger meget beqvem paa Grendserue af begge Annerer, og en Miil fra Hovedkirken, ved hvilken Sognepræ- № 5 sten 16 Aug. ften boer; men forrige, ved Vandflom i Aar 1789 sbelagte, Capellangaard Smosmoen (r) tre til fire Mile fra Annererne. Efter Capellanens Unsegning.) 16 Aug. 80A Rescr. (til Stiftbefal. i Trondhjem), ang. en Chirurgus i Christiansund (o). at Gr. Af hans Skrivelse m. m. til Cancelliet erfa es, endeel af Indvaanerne i Christiansund have, for at erholde en Læge, som Byen hidindtil har savnet, ved frivill g Subfcription forbundet sig til aarlig at sammenfkyde 130 Rd. til en saadan Mands Len, og at Bofogden tilligemed de eligerede Mænd have, ved at anholde om en Chirurgs Beskik Telse for Byen, gjort folgende Forslag til de Bestemmelser og Vilkaar, under hvilke de formeente, at en Læges Ansæts telse kunde finde Sted: 1) at den ansættende Chirurg skulde nyde i aarlig kon 150 Md.; 2) at de af de frivillige Cons tribuentere til Lennen aarlig erlæggende 130 Md. skulde, ligesom Byens andre Skatter, indtræves af Ramneren, og sieres Rigtighed for med en attesteret Fortegnelse ved de aarlige Kjøbstæd-Regnskaber, samt at de manglende 20 Nd. skulde lignes af hvert Aars Tapeerborgere under de øvrige Waalæg paa samtlige Indvaanere, saavel de, der have gjort frivilligt Tilskud, for saavidt ifte nogle henlere til dem, der ere tilstaaede almindelig Befrielse, som de mindre for muende uden for Samme; 3) at naar een eller flere af de frivillige Contribuentete deer eller bortflytter, og dennes derved tabte Tilskud ei villigen udredes af en ny Indvaa ner, skulde det saaledes manglende lignes paa samtlige flatpligtige Indvaanere efter 2den Post, da altsaa Foregelsen skulde blive successiv og uden Burde for de mindre formu ende; 4) at Lonnen fulde begynde ved Lægens Ankomst til Byen, og anvises af Byfogden hos Kæmneren i fire Qvar- A taler; 5) at han, til nogen Erstatning for havende udgifter ved Overreisen, skulde tilstaaes 15 Rd., hvilke skulde lignes paa Indvaanerne, ligesom ved 2den Post er bestemt; 6) at Lægen fluide være pligtig uden videre Betaling at ordinere Medicamenter (hvilke skulde betales af vedkommende Kasser) samt at opvarte fattige Syge, og de Arrestanter, der ere Heftede paa det Almindeliges Bekostning; 7) at Lagen fulde ftedse boe og opholde sig i Byen, samt ingen lange Reiser foretage uden for Samme, især naar hans Nærværelse anfees fornøden, da han endog ingen forte Neifer maatte paatage sig, uden han først for Byfogden godtgjorde Reifens Nødvendighed, paa det at ingen svg Indvaauer imidlertid skulde lide ved hans Fraværelse, og saaledes erho de Tillaa delse dertil; 8) at de forseelser, som Lægen maatte begane i sit Embede, skulde afgiores ved Lands Lov og Set. - Lov Stifts (n) See Rescr. 2 Martii 1742, No. 28 paa Side 303. (0) Cfr. Rescr. 4 Martii 1791 og 10 Aug. 1798. Stiftamtmanden har indstilt dette Forslag som gavnligt for 16 Aug. Byen. Kongen vil Samme i Ale have approberet, og i Folge heraf have anordnet og fastsat, at der i fors nævnte Christjansund skal ansættes en Chirurgus (hvortil under Dags Dato er beffiffet S. Hoffmann) aned den efter Forslaget fastsatte aarlige Lon af 150 Rd., og under de deri bestemte Vilkaar. Canc. Prom. (til Examinations: Commissionen paa 17 Augi det almindelige Hospital, samt til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at Cancelliet finder det overeens stemmende med Sagens Natur, at recutionen af Domme, hvorved bemeldte Commission maatte til finde Nogen at sidde paa Vand og Brod, naar ben Tiltalte acquiescerer ved saadan Dom, skeer ved Politiet. (Han formener den at vedkomme underfogden, og Com-A pr missionen (p) har forlangt Bestemmelse.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. 17 Aug at han i fornødent Tilfælde kan til Mulcters Inddrivelse for Regnskaber conftituere hvem han finders at være dertil bedst ffiffet. (Paa hans Forespørg fel til Rentekammeret, som har overladt Afgjørelsen til Cancellier.)

3500 5910) told m Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), 17 Aug, ang. Skatters og Afgivters Opkrævelse i Holstebro. Gr. Cancelliet har funden fornødent at føre Brevverling med Rentekammeret ang. Forespørgsel fra den constituerede Byfoged Tranberg i Holstebro, om det ikke maatte foranftaltes, at alle Huus: Giere i Fremtiden efter Tilsigelse af to Politiebetjente skulde mede en bestemt Dag i hver Maaned paa Holstebro Raadstue, for der saavel for dem selv og Tjenestefolk, som for de indtagne Leiere at betale deres Skatter til ham, der da kunde afskrive Samme i deres Qvitteringsbøger, da det ellers vilde blive for vanskeligt for ham, (p) Denne er ophørt ved Plan, approb, b. 31 Maji 1799. 17 Aug. ham, ved at gaae om til hver mand i Byen, at opfylde Forordningens Bydende af 3ote Jan. sidstl. Derpaa bar bemeldte Kammer svaret, at Samme under 11te Junit fidstl. har anmodet samtlige Stiftamtmænd i Danmark, Aug. iblandt Andet at bekjendtgjøre Magistraterne og Bufogderne, at, da Forordn. af 3ote Jan. sidstl. ikke forbyder dem at lade Rodemesterne, Ramnerne eller andre dertil valgte vederheftige Mænd fremdeles som hidtil opkræve de Konges lige Skatter og Afgivter hos Kiøbstædernes Indvaanere, saa haves Intet imod, at saadan Oppeborsel skeer ved disse fremdeles, men at for enhver Skat af den, som er betroet Oppebørselen, ber qvitteres i enhver Skatte-Yders Qvitteringsbog m. v. 17 Aug. 30A Da Saadant ventelig nu er bekjendtgjort den confite tuerede Byfoged Tranberg, og hans forberorte Fos respørgsel derved afgjort, faa kulde man anmode Stiftbefalingsmanden at ville tilfjendegive ham Saas bant. Cane. Prom. (til Samme), ang. Sades og Fodekorns Bestemmelse ved Fæste- Taxatios ner, fam ner, samt fuldstændige Skifte. Registeringer. Gr. Han har med Stifte Designationen anmærket, at have ved Eftersyn af Protocollerne befundet Mangler ved fire Skifter, der bør rettes, inden de sluttes; samt 1) at de over en Fræstegaard tagne Tarationsforretninger meget fjel den bestemme, hvormeget Sædekorn af hvert Slags, samt Hvormeget Fødekorn den ny Fæster bør tilstaaes; men der imod blot auføres, at ved Stedet fandtes det udfordrende Sæde og Fedekorn (a); 2) at ved mange Skifteforretnin ger er ikke foretaget Registering og Vurdering, og Boets Gjeld anført, men Forretningen forvandlet til en Stifte Forening, m. v. Stiftbefalingsmanden anmodes herved, i Henseende til begge disse Poster, at paasee Lovens og Anordnins gernes Forskrivter efterlevede, og ved Erindringer til samtlige Rettens Betjente og Stifteforvaltere at indskærpe Samme. Canc. (9) See Circul. 16 Novbr. 1799. C 7 Cane. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. 17 Aug. i hvilket Tilfælde Amtmanden skifter efter Stu Dentere. Gr. Af hans Prom. dat. 16de Julit sidsel. med Bilage erfarer man, hvorledes den geistlige Skifteret i Bjerre Her red ikke aleene paa Grund af, at den afdøde Studiosus D. i Barrit i sin sidste Villie har overdraget den geistlige Jurisdiction at forrette Stiftet efter sig, men især fordi han formeentlig bar ansees som geistlig Mand, formener sig i al Fald berettiget til dette Stifte. Stiftbefal. formener derimod, at den geistlige Jurisdictions Met til at foretage dette Stifte, blot grunder sig paa den Afdødes sidste Villie, og at Stiftbefal. følgelig bor have Stifte- og Skriversalas rium, uagtet Skiftet saaledes ikke forrettes af ham. Da nut den afdøde d. vel var Student, men dog aldrig har bes tjent noget geistligt Embede, han heller ikke, saavidt har funnet bringes i Erfaring, nogensinde har prædiket eller søgt geistligt Embede, t det mindste ikke i de sidste 20 Aar, men har levet af fine Midler, som deels har bestaaet i Jordegods, hvilket han selv fer det meste skal have admi nistrert; saa skulde man til Svar melde, At i et Tilfælde som dette, tilfaldt Skiftet ham som Amtmand (r), følgelig og Recognition, naar Samme i Overeensstemmelse med Forordn. af ste April 1754 finder Sted. Canc. Prom. (til Amtmanden over Hedemar 17 Aug. fen), ang. at intet Salarium tilstaaes for Auc tioner til Hans Majestæts Tjeneste (s). .Gr. Sorenskriver Schuls i Østerdalen har klaget over, at ham er negtet Auctions-Salarium af endeel, paa Fogden Linds Requisition, af ham bortsolgt, ulovlig hugget og til Confiscation anholdt Sangtommer i den elverumske Konges Alminding, samt derhos begjert sig af dette Collgio, ei aleene denne Gang, men fremdeles understøttet i Erholdelsen af sine Embeds: Indkomster m. v. I den Anledning skulde man herved, til Bekjendtgjørelse for Wedkommende, melde: At, da Auctionsforvaltere, ligesaa lidet som andre Kongl. Betjente, ber nyde Salarium for saadanne Forret singer, som udfordres til Hans Majestets Tjeneste, San (s) See Circul. 28 Septbr. 1793, S. 4. (s) Efr. Prom. 15 Octbr. 1791, 17 Aug. Saa fan man ikke andet end bifalde (det, som 23 Aug. 23 Aug. Amtmanden udi Skrivelse til Fogden Lind af 30te Martii d. 2., har ladet bemeldte Sorenskriver be tyde hvilket og er overeensstemmende med Rentes fammerets Foranstaltning i Hensigt til deslige Auctios ner, i hvis Folge intet Salarium for benævnte Aucs cion kan blive at tilstaae. Rescr. (til Rescr. (til Justitiarius i Hoiesteret), ang. at i Rettens Doms Acter skal indføres Procu ratorenes nedlagte Paastande. Gr. Justits-Secretairen ved denne Net har i en Forestils ling til det danske Cancellie, paa det Heiesterets Domme kunde indeholde faa megen Tydelighed for Parterne som mue ligt, anholdt om, at mantte indføre Procuratorernes nedlagte Paastande for Høiesteret i Domsacten, og at, for at faae Samme overeensstemmende med Voterings-Protocollerne, Secretairene ved Netten maatte paalægges, ved hver Sags Paadammelse, at levere Justits-Secretairen en fidemeret Gjenpart af Paafstandene. I den Anledning an ordnes, good go all-pl ami mo? At der ud de fra Hsiesteret udstædende Domes Acter skal tillige indføres Procuratorernes i Netten nedlagte Paastande, til hvilken Ende Secretairene web Voterings-Protocollerne skulle være pligtige at meds dele Justits Secretairen Gjenpart af de i Sagerne nedlagte Paastande, under deres Underffivt in fidem protocolli. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), ang. at Sognepræsten for Thorslundemagle og Jishoi Menigheder Hr. Flindt maa sverdrage sin i Jishoi By værende Anner Jord med Huus cil Proprietair Barfred paa Benzonsdal, imod at denne af sit Hartkorn i Thorslunde afgiver forholdss messig Jord til Præstegaarden (t). Rescr. (1) Magelægget i en Landinspecteur Forretning er af Kon gen confirmeret d. 17de Octbr. 1794. 19 (+1 Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Biborg), 23 Aug. ang. Uddeling fra Viborg Hospital af Braems Legat til Fattige paa Asmild Klosters Gods. Gr. ubi Skrivelse til det danske Cancellie af 26de f. M. have St. og Bisk. andraget, at afg. Capitain Braem ved det af ham opretrede og allern. confirmerede Testamente har Legeret i den 13de S. først 3000 Rd. til Hospitalet i Vis borg, med Vilkaar, at to af Asmild Klosters Gods skulde bes standig nyde heel portion eller 28 ß. ugentlig af Hospitalet, og siden udi den 14de S. tillagt 500 Md. under Vilkaar, at disse to Lemmer skulde ugentlig nyde 5 ME; men at nuværende Eier af bemeldte Gods Cancellieraad Schou til dem har indberettet, at paa Godset ei findes to, som behøve en faa ftor ugentlig Hjelp, og derfor har foreslaaet, at de ugentlige 3 Mt. maatte deles til flere, hvilken Deling St. 98 B. og, siden Jugen befindes saa trængende, at de kunne behove 3 Mt. ugentlig, formene at ville indbringe større Nytte, da det endog mueligen kunde opvække ubehagelighe der, ifald disse skulde nyde 3 Mr. om ugen, og alle de sve rige, endog meest trængende, i det høieste have fun 28 Sil. ugentlig. ide, i det holeste have fumm 28 Bemeldte til to af Romild Klosters Gods af afg. Capitain Braem Fjenkede Gave maa deles til fire Personer, saaledes at to faae 28 B., og to 20 B. ugentlig dog saaledes, at denne Regel ikke gjelder, undtagen i det tilfælde, at der ikke ere to af Ass mild Klosters Gods, der findes trængende til den bes fremte Almisse af 48 B. Canc. Circul. (ril samtlige Landmilice: Sessioner i 24 Aug Danmark), ang. at det nationale Mandskab, som har staaet ved Regimenterne i adskillige Aar, førend De ere afgivne til Livgarden til fods, bør i deres Tjeneste. Tid ved Garden gedtgjøres de Aar, i hvilke de have staaet i National Numer ved Regimenterne, og dem følgelig gives Afskeedspas, naar de i Alt have tjent 8 Aar. (Garden har spurgt, om disse Folk bor ders ped desuagtet tjene de bestemte 8 Aar.) (u) Canco (a) Spørgsmaalet menes at være opkastet aleene med Hen syn til den forbigangne Tid; see Siesol. 25 Julii 1798 samt 8 Febr, og Prom. 9 Febr. 1799, 24 Aug. 24 Aug. 24 Aug. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at, naar afskedigede Militaire i længere tid end Iar have sogt Altergang i St. Petri Kirke, bør de vebblive at nyde Almisse ved Samme meit de, som efter den Tid ere antagne, eller melde sig, bør afvises som Garnisonskirken tilhørende; der i avrigt fan tjene til Regel imellem dennes og Stadens øvrige Pleie Commissioner. (Saasom adskillige Affkedigede, uagtet Mes. af 1ste Aug. 1781, ubemærket have segt Skrifte og Altergang i St. Petri Kirke, og derved i Følge Fd. af 9de Martii f. A. vundet Rettighed til Almisses Nydel se.) (v) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), hvorved, for saavidt som parternes Indkaldelse vedkommer, approberes en af ham forfattet og inds sendt Placat, at Selveierbønderne i Odense og Rus gaards Amter, naar de i Følge Forordn. af 13de Maji 1769, til Klagers Afgjørelse ved Amtmandens Mellemhandling, indkaldes til Amtscontoiret, ba ere forbundne i egen Person selv at mode, eller i deres lovlige Forfald sende en af deres Frænder eller Naboer, og Procuratorerne derimod være forbudne i saadanne Sager at møde paa Amtscontoiret, samt at ligeledes de skulle personligen møde, som, ends jont de ikke ere Parter, dog tilkaldes af Amtmans den for at give Oplysning om Sagen (x). Canc. Prom. (til Samme), ang. to Byens Mænd i Bogense med Lon af Byens Kasse (y): Gr. 711972 (v) Bortfaldet ved Plan, approb. 31 Mait 1799, S. 3 08 4. (x) Bortfaldet ved Fd. 10 Julii 1795, cfr. Prom. 18 Junii 1796. (y) Eft. Rescr. 24 Martii 1797. Gr. Efter at have fert Brevverling med Mentekammeret 24 Aug. ang. det af Byfogden i Bogense til Borgerskabet gjorte For flag, om to Mænds Antagelse sammesteds til at være de faa kaldte Byens mænd, som funde gaae Byfogden tilhaande i Embedsforretninger, og som begge skulde nyde otte No. i aarlig Løn af Byens Kasse foruden Befrielse for Extraftat, meldes herveb, At derimod Intet haves at erindre, ligesaa libet som imod den for dem bestemte Løn, naar ikkun den i Forslag bragte Befrielse for Extrafkat bortfalder.

Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), 24 Aug. ang. at imod det af ham gjorte Forslag (til Joran. dring i den anden Punkts tredie Membrum af Rescr. under 19de Julii sidfil. saaledes: at i obro, hver Den yngste eligerede Borger er valgt 1792, Fal den Eldste af de to nu Berende til Nytaar 1794 af: gaae, og en Ny paa den Tid vælges, samt siden nyt Valg foretages, hver Gang den 2Eldste har væ ret tre Aar i Bestillingen) aldeles Intet haves at er indre. (Han har meldt, at det af forberørte Rescript vil blive en Folge, at der efter 1794 ikke bliver mere end cen eligeret Borger i Hobro, og saaledes fremdeles; men at derved ikke vilde ovnaaes det tilsigtede Øiemeed, som er, at der stedse kunde haves nogle med Sagerne bekjendte Mænd til de Nyeres Veiledning.) Canc. Prem. (til enhver af samtlige Stiftbe: 24 Aug. falings og Amtmænd samt Grever og Baroner i Norge), ang. af Forordn. under 9de d. M. om Dagboger ved Skyds eller Skiftestederne (hvoraf nogle Er. ere trykte i den Form, at de kunne oplaaes) at lade opslaae paa ethvert Skyds: eller Skif, tested i det ham anbetroede [Stifts Kjøbstæder saa velsom] Amt et Exemplar til Efterretning for alle IV. Deel 7de Bind. Bed: 24 Aug. Bedkommende, (paa det at Ingen skal kunne undskylde sig med uvidenhed i denne Henseende.) (2) 24 Aug. Rentef. Prom. (til samtlige Stiftamtmænd i (Kgl. Resol. Danmark og Norge), ang. at Prisen paa de 14 Aug.) Salt Foustager, som forfærdiges ved Valls Saltværk, for at overlades de Risbere af Saltet, 27 Aug, som forlange dem, for Fremtiden skal forhsies med 8 Sil. pr. Stf.; og bliver et saadant Salt Foustage saaledes herefter af Kjoberne at betale med 32 fl., isteden for 24 B., som Stykket hidtil har kostet (a). Canc. Prom. (til Professorene, General-Aus diteur Norregaard, og Cold), ang. at Professor Nerregaard, som So Etatens General Aus diteur, der tages af det juridiske facultet, fris tages fra nogle forretninger. Gr. Den fra ham indkomne Ansøgning om Fritagelse for at holde den ene af de ved Universitetets Fundation befas lede tre forskjellige Forelesninger, saavelfom de overordenta lige og ubestemte Forretninger, der vedkomme hans Embede fom Profeffor juris og Assessor Confiftorii m. v., tilligemed Professor Colds i den Anledning indgivne Ansøgning, ens at bestikkes til Profeffor juris ordinarins og Assessor Confiftorii, ere med de derover afgivne Erklæringer blevne foredragne Hans Majestæt, som under z3de d. M. har resolveret: "Da i Folge af Refolutionen fub Dato 19de Decbr. 1748 General Auditeuren af So. Etaten skal tages af det juridiske Facultets Professorer, dispens seres Professor prregaard fra de Forretninger ved Universitetet, hvorfra han for Fremtiden at maatte fritages, allerunderd. har ansøgt; dog at han, saa længe (z) See Prom. 20 Decbr. 1794. Under 31 Aug. 1793 ndgik Circul. med udtog af Forordningen, og Schemaet til samtlige Amtmænd i Danmark, om en lignende Ind retning kunde i dette Mige være at indfore; see Fd. 13 Decbr. 1793, S. 73, og Circ. 3 Jan. 1795. (a) See Nefc. 28 Junii 1786, Wr. 21 Febr. 1789 08 20 Martii 1790, længe han ved Universitetet forbliver, afholder de øve 27 Aug. rige Forretninger med den lid og Nidkjerhed, Funs Dationen udfordrer, og som hidtil, har udmærket Hans Embedsførelse; ligesom ham og fremdeles ved Universitetet forbeholdes den Option ham som Consisto rialis hidtil har tilkommet, til Fordeel for den Professor, hvilken overdrages hang Vices. Dertil udnævnes herved Professor Cold (b), der, imod en aarlig Afgive af 1200 Rd. til General Aubiteur 17ørregaard, nyder de commoda og emolumenta, som denne paa nærværende Zid har, eller herefter maatte tilfalde. Og, om disse for Professor Cold, hvis academiske Flid og Duelighed er bemærket, bli ver et Tillæg til hans ved Academiet havende Gage af 400 Rd., skal dette dog ikke ansees som en Designas tion, da Kongen forhaanden ei er findet at gjøre no gen undtagelse i det, som den nyere Fundation og det senere Rescript af 12te Septbr. 1788 i saa Fald tilholder. Som det heraf vil blive en Folge, at Cold paatager sig Torregaards Partes in Confiftorio, for faavidt denne et selv forretter Samme; saa, Tilfælde af at Touren til Rectoratets Bestys relse Fulde tilfalde Professor Nørregaard, forbehol der Kongen Sig nærmere at bestemme, hvorledes dermed skal forholdes, ligesom og, maar, og af hvem de af Professor Nørregaard til Godtgjørelse for Zaadsens 2lar saa billig ansatte goo b. kal udredes... Rescr. (til Stiftbefal. og Biskop. i Aarhuus), 30 Aug. hvorved Rescr. af 25de Novbr. 1768, om Præs 0 2 sternes (b) Han er siden bleven politiemester, og Maret 1799 Deputeret ndi det danske Cancellie. 30 Aug. fternes Forretninger og Indkomster ved Aarhuus Domkirke, noget forandred. Gr. Ved dette Rescript til daværende Stiftamtmand og Biskop over Aarhuus Stift er et af dem forfattet Meglement for Sognepræsten og de residerende Capellaner ved Domkir ten i Aarhus confirmeret. Udi Samme par Biskoven, i Anledning af den i Sognefalder ved benævnte Kirke indtenfne Bacance, foresladet folgende Forandringer og neiere Bestemmelser, nemlig: 1) om ikke, istedet for at Meglemens tets 6te Post fastsætter, at naar Sognepræsten erholder for en Brudevielse mere end otte Rd., skal ban aleene være pligs tig at give Cavellanerne til lige Deling en Trediedeel af den benævnte Sum, og derimod være berettiget, udeelt at beholde det Overskydende selv, det maatte bestemmes, at dette aleene for Fremtiden skulde gjelde, naar Sognepræs ften selv forretter Vielsen, men at han derimod, naar han dertil benytter sig af en af Capellanerne, fulde være plig tig, uden Hensigt til Summens Storrelse, at afgive en Trediedeel af alt det han erholder ved saadan Leilighed? 2) Da Reglementets 7de Post bestemmer, at de residerende Ca pellaner skulle nyde en Trediedeel af den Betaling, der er lægges for Liig, som begraves paa sædvanlig Lid, men der imod aldeles Intet, naar det skeer paa usædvanlig Tid; om det ikke da maatte fastsættes, at ingen ministerielle Forretninger maae ansættes til usædvanlig eller anden end den i Loven og Ritualet fastsatte Tio, uden Kongl. Bevilgning; samt at i Henseende til Liigs Begravelse den Tid fra Klof ten 12 til 1 om Eftermiddagen, paa builfen be fleste Liig der paa Stedet skal blive begravne, maatte ansees for sædvanlig tid, og Capellauerne i faa gald folgeligen til ude en Trediedeel af Betalingen; samt endeligen, at de og maatte være berettigede til dette sidste, naar der skulde fvrefalde Luigpræditen, og Sognepræsten forlangte Samme forrettet ved En af Cavellanerne? 3) at Capellanerne liges ledes maatte tillegges en Erediedeel af Betalingen for Bes gravelser, som fee paa usædvanlig Tie, naar Sognepræ ten forlanger, at en af dem skal beforge Forretningen, men ellers iffe; 4) at Sognepræsten ikke af denne Deling maatte tage Muledning til at begiere, boad Bedkommende ule give Offer, for Jordspaakastelse og andre Forretninger, men lade sig nsie med hvad ret og billigt er, eller som de af egen god Villie ville give; 5) at Capellanerne, ligesom hidindtil, skulde være forbundne til at hjelpe Sognepræsten, naar han det forlanger, i alle udi Reglementet benævnte Forretninger, som han ikke kan overkomme, undtagen om han (Fulde blive saa rebelig, at han aldeles ikke mere kunde felv forrette Roger af fit Embede, i hvilket fald der da als tid maatte udfordres anden Foranstaltning; og endeligen 6) at Capellanerne i denne Henseende skulde have hver sin-ge til at forrette ovenmeldte Ministerialia, og indestaae for Samme, hvorfor han ikke maatte vegre sig, under Straf at at miste sin Andeel af Accidentserne i bemeldte uge, dog 30 Aug, at det maatte være den ene Capellau uformeent herudi frivillig at hjelpe den Anden i enkelte Tilfælde af Sygdom eller andre uundgaaelige Hindringer. Ovenanførte Forandringer og neiere Bestemmelser i Henseende til Ministerial Forretningerne og Indkom sternes Deling imellem Sognepræsten og de refiderende Capellaner ved Domkirken i Aarhuus, approberes; ba det ved forbenævnte Rescript af 25de Novbr. 1768 i denne Henseende approberede Reglement i øvrigt skal forblive i sin fulde Kraft. Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. over Aggers: 30 Aug. huus Stift), ang. at den forhen til Chriftianie Tugt og Manufacturhuus bevilgede Afgivt af I Still. for Tonde Rorn, som indføres til Kjøbstæ derne i Aggershuus Stift, Christiania og Sride rikshald undtagne, maa fremdeles, paa lige Vilfaar som hidtil, vedvare i 10 paa hinanden følgende Aar, fra indeværende Aars Udgang at regne; have Stiftbefal. og Biskopen ved hvert Aars Udgang til det danske Cancellie at indberette bemeldte Afgives Beløb. (Saasom den, ved Rescr. af 1ste Maji 1782 og 16de Novbr. 1787 vaabuden, har aldrig været paaflaget, og villigen vdes, samt ei kan undværes, formedelst Barenes forheiede Priis, Lemmernes forøgede Antal, og Husets fornodne udvidelse. I Christiania er en lige Afgivt henlagt in er en lige His til Politiet og Daisenhuset?) og Rescr. (til Biskopen over samme Stift og 30 Aug. Overberghauptmanden ved Kongsberg), ang. Skolekassen paa Bergstaden Kongsberg, samt Dens Capitalers udsættelse, og Regnskab (c). Gr. Af Skrivelse til Cancelliet fra Overberghauptmanden under 18de Maji f. A., saavelsom fra dem begge under 3die Maji sidsleden er Kongen bleven foredraget de forskjel lige Poster, som ere foreslagne i Henseende til Sikkerhed 3 for (c) Cfr. Fundats 9 April 1790, Rescr. 13 Octobr. 1797 og 5 Jan. 1798. 30 Aug. for bemeldte Kasse, samt en mere hensigtsmessig Orden ved dens Bestyrelse. Anledning heraf anordnes og fastsættes i denne Henseende Folgende: §. I. I Henseende til Kongeberg Skolekasses Panters Zaration skal i Alt forholbes efter Befaling af Iode October 1788 (d), dog med den Forandring, at Det kan være nok, at de Jordeiendomme, som be meldte Kasse ere givne i Pant, omvurderes hvert niende Aar, samt med det Tillæg i Henseende til Betas lingen for de derved hvert tredie Aar befalede nye Taxationer, at Byfogden derfor daglig skal nyde x Rd., og enhver af Vurderingsmændene 32 ß; hvors timod de skulle vurdere saa mange Panter hver Dag song muelige er; ligesom Bekostningen ved den hvert tres die Aar paa samtlige Panter foretagende Omvurdering ei heller maa overgaae det, som i forbemeldte deres Skrivelse af 3die Maji d. A. er beregnet at have vil let medgaael, naar Omvurderingen skuide skeet under §. 2. Regnskabsførerens Tilsyn, nemlig i alt 42 Rd. Alle til Skolekassen udstedte Obligationer, hvilke nu ere t Regnskabsførerens Berge, fal, til fuldkommen Ors ben, paategnes af den tilstedeværende Direction, samt ei komme i anden Mands Haand, eller til Udflettelse af Panteprotocollen, førend Directionen §. 3. Saadant samtykker. Disse Obligationer, istedet for at være i Regnskabsførerens Verge, ftal, efter en Designation over Samme, nedlægges i den ved Skoles §. 4. fundationens III §. I befalede Kiste. Zarationsfors retningerne og de fornødne Attester om Panternes Bærd og Uforanderlighed skulle folge Regnskabet som §. 5. Bilager. Der skal nu strax holdes en Forretning af Skole Inspecteurene og den tilstedeværende Direction, hvorved alle Skjøder skulle forevises, og alle Obligas tiones (d) Border indført i Rescriptsamlingene Tillæg. cloner eftersees, saint om udfaldet gjøres Indberete 30 Aug. ning saavel til det danske Cancellie som til Rentes fammeret. Skolekassens Regnskaber skal aflægges til S. 6. ult. Aprilis, og den ved Skolefundationen befalede Revision af Skoleforstanderne, saavelsom Directios. nens berpaa faldende Decisioner Derefter paategnes ets hvert Regnskab iser, samt disse siden, naar Revis fionen for de offentlige Stiftelser under Rentekammeret kommer i Stand, dertil indsendes; hvorimod en Gjenpart al henlægges i Overbergamts Archivet. I Henseende til Lenningsmaaden for Skolebetjentene §. 7. skal det forholdes herefter som hidtil, nemlig at de blive lønnede af Overbergkassereren. Og, da veb Rescript af 3die Novbr. 1774 til Aggershuus Stift et, til Sikkerhed for de offentlige Stiftelsers Midler, iblant andet fastsat, "At alle de Obligationer. som ud stædes, skal clausuleres (e) Værgen i Hænder, til Renternes Indfordring; saa vil kons gen end videre have anordnet, at disse Bestemmelser ligeledes ulle for Fremtiden være gjeldende for Kongs berg. Cane. Prom. (til Politiemesteren i Kjøben 31 Aug. havn), ang. Execution efter Slutningerne af Politie Domme paa 15 Nd. og derunder (f). Gr. Ved at modtage hans Prom. 24de Aug. sidstl., er man bleven underrettet om, hvorledes det undertiden skat indtræffe, naar Husbonder have Sag med deres Tjenestetvende ved Politieretten, og tabe, disse da tvinges til at lose hele Acten, inden hine vil opfylde Dommen, stolende paa, at underfogden ikke gjør Execution, uden at Reqvirenten først for ham producerer Acten in forma, hvilket synes faa meget mere ubilligt som det et saadant Tjenestetyende Tildømte oftest er heist ubetydeligt. I Betragtning heraf, har Politiemesteren derhos giert folgende Forslag: "Om Politicdomme, som angaae ikke mere end 15 Rd., hvad enten Samme 4 (e) Alt Dette er S. 2 og 3 i Rescr. 3 Novbr. 1774. (f) Efr. Vr. 24 Maii 1794. 31 Aug. Samme ere af de underfogden eller Politiet ereaverer, mas, ligesom Politie- og Ertrarets-Sager efter Cancelliets til Hof: og Stadsretten under 19de Maji 1787 ergangne Mesolution, epequeres efter Domslutningen, og vedkommende Parter være befriede for at tage Dombacten in forma beskreven... Cancelliet bifalder aldeles dette Forslag. 31 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. at til enhver Protocol, som efter Forordn. af 12te Febr. 1790 indrettes for et enkelt 230, hvor der ere Commissarier, bør bruges I Mols. Stemplet Papiir. (Han var indstilt, om den med stemplet Papiir bor være forsynet ligesom andre ordinaire Stifte. protocoller.) (g) die mit 31 Aug. 31 Aug, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. at Sognefogderne ei fritages for Korn eller Penge, som roer ere bevilgede (h). Gr. Han har, i Anledning af en til ham indkommen Fo restilling fra nogle Sognefogder i haureballegaards Amt, forlangt Cancelliets Resolution i Henseende til det Spørgs maal, om Forordn. af irte Novbr. 1791, fom befrier Sognefogder for Bropenges Svarelse, tillige har til Hensigt at fritage dem for al Slags Bro-Udgirt; hvorbes ban har anmærket, at Sognets øvrige Beboere i fidite Faid vel maatte forbindes til at udrede Sognefogdernes Andeel. Siden Forordn. af 11te Novbr. 1791 aleene fritager Sognefog derne for at bidrage til Omkostninger paa Delinqventfager og paa Amters Landeveies Broers aarlige Vedligeholdelse (hvilke Bidrag aleene forstaaes under den almindelige Be nævnelse af Delinqvent og Brovenge), men itte tilstaaer dem fri Passage over de Broer, hvortil Bropenges eller Brokorns Oppebørsel er bevilget, Saa ansees forbenævnte Sognefogders Paastand om Fritagelse for Brokorns Erlæggelse at være aldeles ubeføiet. Canc. Prom. (til Stiftbefal, over Ribe Stift), ang, at da simpelt Tyverie første og anden Gang (g) See Prom. 4 ait 1793. ikke (h) See Prom. 22 Decbr, 1792, 8 Febr. 1794, 21 Majl 1796 og 29 Septbr, 1798, samt Plac. 25 Octobr. 1799. ikke ftraffes med Æres Sortabelse følger deraf, at 31 Aug Meddomsmænd, til Doms Afsigelse i Sager desans Bred, fom gaaende, ikke finder Sted, som tilfjendegives Borgemester 23. i Kolding, (der i Anledning af Plac. dat. 15de Jan. 1790 og Lovens 1 5 19 har forespurgt, om Magistraten skal tilligemed Byfogden domme i disse Sa ger.) (i) Canc. Prom. (til Amtm, over Lundenæs og 31 Aug. Bowling Amter), ang. at ville, i Henseende til Stifte Designationerne for Godsene, paasee: 1) at alle sluttede Skifter anmeldes, hvad enten derved er falden Arv eller iffe; 2) ife; 2) at det ikke bliver forsømt at indberette, hvad Skifter der Hen stane usluttede; og, ifald intet usluttet Skifte bes findes ved Aarets Ubgang, da Saabant at anmeldes; 3) og endelig, at Proclamationen altid anføres ved ethvert usluttet Stifte, enten det skeer ved Indkale delse i Aviserne eller paa anden Maade, og naar in gen Indkaldelse skeer, da at Aarsagen dertil opgives. CJ Anledning af den for 1792 indsendte Fortegnelse.) (k) 130 Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings: og 31 Aug. Amtmænd (1) i Norge), ang. Forseelser imod Politie Lovene af gevorbene Soldater Norge. Gr. Cancelliet har modtaget en Forespørgsel om, hvor vidt en gevorben Soldat, der boer paa Landet, og forseer sig imod Politie-Anordningerne, bør, i Analogie med Forordn. af 7de Martii 1749, lige med Landsoldaten være de civile Love underkastet, og de forberørte Beder hos ham inddrives? Ligesom det nu ved Politie-Anordningerne for Kjøbstæderne udtrykkelig er bestemt, at Enhver, uden Hen 95 [igt (i) Sec Forordu. 3 Junii 1796, S. 37; cfr. Vr. 28 Maji 1791. (k) See Rescr. 6 Martii 1789 og Fd. 12. Febr. 1790, 5. 8. (1) Dog noget forskjellig til ham over Aggershuus Stift. 31 Aug. fist til forum privilegiatum, bor i Politiesager svare for Volitteretten, Saaledes finder man det og retteft, at en gevor ben Soldat, der boer paa Landet, og forseer sig imob Politie Lovene, tiltales og dammes ved det civile Forum; dog, naar Execution eller Udpants ning hos en saadan gevorben Soldat til Bøders Inds

• brivelse skal free, vedkommende Regiment i Forveien

da derom underrettes. 31 Aug. Septbr. Cane. Prom. (til Regjeringen over de destine diske Eilande), ang. aarlige Skifte: Forteg nelsers Indsendelse fra disse Eilande (m). Gr. Dette er befalet ved Mefc. af 26de April 1765; men da saadanne Fortegnelser, skjønt ufuldstændige, ikkun for de tre sidste Aar ere indløbne fra St. Thomas og St. Jan, Saa kulde man, ved at bringe bemeldte Rescript i Erindring, herved anmode den vestindiske Regjes ring, at den ved hvert Bars Udgang ville imodtage fra samtlige Skifte Jurisdictioner paa de vestindiske Eilande, saavelsom fra executores teftamenti, udførlige forklaringer over deres Skiftebehandlinger, hvilke Fortegnelser, noiagtigen indrettede efter det veb Forordn. af rate Febr. 1790 foreskrevne Schema (n), fom herveb fol for at meddeles vedkommende Stifteforvaltere, herefter i Begyndelsen af det føls gende ar betimeligen til Cancelliet maatte indsendes. Rescr. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), ang. at Antallet paa de eligerede Mænd i Fridericia Herefter aleene skal være otte. (Ved Debsfald er Antallet, som hidtil har været fastsat til tolv (o), nu blevet forminds sket til otte, og det vilde foraarfage Mangel paa duelige (m) Cfr. Forordn. af 1800. (n) See Rescr. 6 Martit 1789. Kemmere (11) (o) See Reset. II Mait 1743. P. II. S. 6, v8 Fr. 24 Maji 1783. Ramnere og Skatte-Incassatorer, om disse fire Pladse igien 6 Septbr, skulde besættes, eftersom de eligerede Mænd altid have væ ret befriede for disse Ombudde.) Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus Stift), 7 Septbr. ang, at alle tilkommende Forpagtere af de Jord ftyffer, som ligge paa Landets Grund i Aggers Sogn (P) og ved Christiania, om de endog ere Indvaanere af Byen, skulle lige med andre Huuss mænd forrette Vei Arbeide til Lettelse for dette Sogns til Understøttelse trængende Almue, (Saasom af Strivelse til Cancelliet fra Generalvei- Jutendanten i Stiftet med vedfulgte Forestilling fra nogle Fordbrugere af Aggers Sogn erfares, at disse sidste ere af den Tante, at om talte Forpagtere, hvoraf de fleste ere Christiania Byes Indvaanere, burde, i Lighed med andre Huusmænd, forrette Wei-Arbeide, anførende til Grund herfor, at Aggers Herred har flere Konge-, Beigde og Kirkeveie at vedligeholde end noget andet Sogn i Stiftet, hvilke alle nophorlig skal slides ved Tommerhandlernes svære Lees, uden at disse bidrage een eneste Stilling til Vedligeholdelsen, samt at de fattige Huusmænd, der sjelden have mere Jord at bruge, end hvorpaa lau fødes en Ko, fkal være forpligtede at gjøre aarlig fire Dages pligtarbeide paa Veiene, da derimod en bety delig Deel af Byens formuende Indvaanere, som af til grendsende Gaarde deels have tilkjøbt sig, deels for deres og Families Levetid forpagtet eller bygflet Jord, hvorpaa de have opbygget Lyststeder, ikke hidtil skal have svaret Noget enten i penge eller Arbeide til Veienes Vedligeholdelse; hvorhos de end ydermere anmærke, at, i Fald nogle af disse Forpagtere skulde i deres Fæstebreve, Bygselsedle eller Forpagtningscontracter være af dem, som have udstedt Samme, udtrykkeligen fritagne for at giere Wei- Arbeide, maatte vel saadau formeentlig ulovlig Befrielse ligesaa lider være gjeldende, som om een af Supplicanterne vilde tilsige een af sine Huusmand det samme; ligesom de ei heller troe, af til saadan Fritagelse lunde anføres, at hines Gaardepar ter, som umatriculerede under noget særskilt Numer, et fvare Kongelige Skatter, siden dette ligeledes gjelder for Huusmændene; og G. V. Intendanten har anseet det aldeles billigt, at ovenmeldte Forvagtere lige med andre Huusmænd i Landet forrette fire Dages Arbeide, ligesom han og derhos har yttret, at den Stiftamtmands: Embedet beneficerede Ladegaards: Be, som bestandig har været befriet for Vet-Arbeide, vel fremdeles burde forblive det for den Deel (p) See Rescr. 13 April 1798, S. 1. os 6 Septbr. Deel fom Stiftamtmanden bruger, men at Forpagterne derimod burde som andre Huusmænd forrette Samme.) 7 Septbr. Cane. Circul. (til samtlige Stiftbefalings: og Amtmænd i Danmark), ang. Sparsomhed, naar Syge paa offentlig Bekostning helbredes og underholdes (q). Gr. Da man af adskillige indkomne Megninger over Omkostninger, som ere medgaaede til at helbrede fattige og med venerisk Sygdom beheftede Mennesker, har bragt i Erfa ring, at der under Euren af disse og andre Sygdomme ikke af Chirurgis og Medicis skal bruges den Sparsomhed, man kunde vente, og som i Særdeleshed er nødvendig, hvor udgivterne, som her er Tilfældet, udredes af det Offentlige; Saa skulde man herved anmode Stiftamt [mt] manden, at ville tilkjendegive alle i det ham anbes troede [Stifts Kjøbstæder og] Amt [mter] værende Physicis og Districtschirurgis, at de for Fremti den maa paasee den mueligste Sparsomhed, naar de blive kaldede til, paa offentlig Bekostning at helbrede fattige Syge i Districterne, hvad enten Sygdommene ere chroniske eller epidemiske, saa at der i Medicamenternes Qvantitet Intet overdrives eller ødsles, at der, saaribt gjørligt, bruges for trinlig de simple og mindst kostbare Midler, ngar Valg kan finde Sted; og endelig, at naar nogen, oeconomist Accord skal fluttes for de fattige Syge enten til Huusleie, Kost, Forflegning, Opvarts ning, Reenlighed 2c., det da altid skeer efter Fores spørgsel hos, og med Approbation af Districtets fores satte Øvrighed, til hvilken de og man henvende sig, naar Anledning kulde gives til nogen extraordinaire 11dgivt. dained and aloned mot 308 med 13 User and she l Cane, (q) See Prom. 23 Jan., 19 Julit og 6 Septbr., samt Circul. 27 Septbr. og 20 Decbr. 1794, saa og Fororon. 20 Martii vg Rescr. 23 Aug. 1799. Canc. Prom. (til Kjebenhavns Magistrat), 7 Septbr. ang. Præste Dodsattesters Paategning af mil de Stiftelsers Betjente, af Kasserne udbetales (r). førend Begravelsepenge Canc. Prom. (til Khavns Universitet), ang. 7 Septbr. at ved alle forefaldende, i Fundatsen benævnte Leiligheder bør Professor A. Rall examinere afvers lende med Professor Kierulf i Historien og med Pre feffor Thaarup (s) i Statistiken. (Paa Consistorii Indftilling, i Anledning af de to nye ertraord. Professorers Be skiftelse, om ikke Th. herefter bør examinere i sin Videnskab ved latinsk juridisk Examen, enten aleene eller verelviis med Prof. ord. og extraord. i Historien.) Cane. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. 7 Septbr. det Kjøbenhavns Slagtere folgte Qvægs Overs bringelse fra Horsens til Sjelland. Gr. Fæstebonden Jørgen Nielsen Staurup af Boller under Stjernholms Amt har begiert Tilladelse at overbringe det Qvæg, som han fælger til Riøbenhavns Slagtere, med Stibsleilighed fra Horsens til Sjelland, da hau, ved at bringe det over Aarhuus og Nyborg, ofte skal lide stort Tab i denne hans Handel. Anledning heraf, og efter ført Brevverling med det B. G. N. og Generaltold Kammer, meldes herved til videre Bekjendtgjørelse for Supplicanten: At der ikke i mindste Maade kan haves Noget imod denne for det Almindelige saa nyttige Tilførsel. Canc. Prom. (til Biskopen i Christiansand), 7 Septbr, ang. gudelige Forsamlinger i Bandsø Præstes gfeld. Gr. O. O. Stave og R. F. Knirsland af dette præstegjeld have i en til Cancelliet indkommen Ansøgning i deres eget og Fleres Navn anholdt om Tilladelse, at maatte imel lem sig holde gudelige Forsamlinger paa folgende Vilkaar: 1) at (r) Indeholdes i Plac. af 12 Septbr. 1793; see plac. 20 Novbr. 1798. (s) Han er siden som Foged gaaet til Norge. 7 Septbr. 1) at de ligefuldt fage Guds Ord og Sacramenterne, fame blot indfinde sig i Forsamlingen, naar Gudstjenesten i Kir Fen er forbi; 2) at de Intet foretage sig, som er stridende enten imod Guds Ord eller de Kongelige Befalinger, vg, til Beviis derom, labe deres Forsamling være aaben for Stedets Præst, naar han vil eftersee hvad der foregaaer; 3) at ser Mænd eller Flere, som udvælges af dem selv, dig maatte have Frihed til at antage hvem de ville som Medlemmer af deres Forsamling, og at forresten Ingen maatte have Frihed til at søge den, uden hvem disse Mænd antage, samt at diffe valgte Mand maatte have Ret til at udelukke den eller dem, som ved en uchristelig Bandel viiste, at han ingen fand Christen var, og ved Drukkenskab, Eeder eller andet syndigt Vasen gav Forargelse; og endelig, at det ikke maatte være Nogen tilladt, imod deres Villie at nøde sig ind i deres Forsamling, og forstyrre deres Fred; 4) at de, i Fald deres Evne tillader det, maa brage sig et stort Væ relse, hvori de alle paa eengana funne forsamles; og 5) at de maatte forskrive en beqvem Mand fra de evangelifke Bre dremenigheder, som de ville underholde, paa det at de af adiga ham kunde opbygges med en Tale i deres Forsamlinger paa de Tider, naar deres Præster ikke dertil havde Tid.- For at bekjendtgistes Supplicanterne, meldes herved, §. I. §. 2. For saavidt den første Punkt angaaer: at en faas dan Forsamling, som her ansøges, efter at den offentlige Gudstjeneste er iagttaget, allerede er tillade at holdes ikke aleene i Præstens, men endog i pris vate use ved den Iste og gbe Art. i Fororon af 13de Jan. 1741. Da bemeldte Forordning bar bes stemt, at vedkommende Præst skal være tilstede ved saadanne Forsamlinger, naar og hvor be holdes, for at tilsee, at Intet der forhandles, som strider imod Guds Ord eller Kirkens og Statens Indretning, saa behoves til det, som i denne Punkt er omhande §. 3. let, ingen ny Tilladelse. Naar Præsten, eller Præs Sterne, hvor der ere meer end een, blive Directeus rer for deslige Forsamlinger, behoves der ikke anbre Forstandere enten til at udvælge eller forskyde Wed lemmerne. Præsterne maa ogsaa formodes at være de meest upartiske Dommere, ligesom det efter at Sandsynlighed maa forekomme Splid og Uenighed i Menigheden, naar Valget er dem betroet; og hvad Delz den befrygtende vold og Overlast angaaer, da ere 7 Septbr, saadanne Forsamlinger allerede betryggede derimod ved forberørte Forordnings 10de Art., som befaler Øvrigheden at sørge for deres Sikkerhed. flere og større Værelser i et Huus, og At bygge §. 4 overlade dem dette er na men at ops til hvad lovligt Brug det mäatte være, turligviis ingen Hunseter forbudet; bygge et særskilt Huus til hellige og større Forsams linger, Fan ikke tillades, da det om fort eller lang Tid kunde lede til Singeagtelse for det offents lige og ordentlige Gudshuus. I øvrigt er det veb forberørte Forordnings 9de Art. tillade Enhver at holde Andagts. Øvelser i deres Huse Morgen og Aften, saavelsom paa andre Tider om Søndagen og andre Dage, ikke aleene med deres Børn og Tjenes men endog med nogle faa flere uden fra Til- Hvad endelig betreffer den ansøgte Tilladelse §. 5. Stefolf, faldte. til at forskrive og underholde en Mand som Opbyggelses Taler i deres Forsamlinger, da kan dette ikke bevilges. Gen. Ld. Deconomies og C. Coll. Prom. (til 7 Septbr Stiftamtmændene over Fyens og Lollands samt Jydlands fire Stifter, saavelsom for Sorø, og til Amtm. for Frideriksborg (t) c.), indeh. Kgl. Resol. under 4de d. M., "at det i Henseende til den aarlige Afgivt under Rjøbstædernes Brandforsikring i Danmark indtil videre forbliver efter Anordn. af 29de Febr. f. A.; men, naar ved en hoi Repartition (u) nogen Klage fulde indløbe, skal (t) Maaskee til ham, istedet for Siellands Stiftamtmand; thi ellers maa denne vist være tilskrevet enten samme eller en anden Dag. (u) En Saadan faldt for 1794, da 20 ß., 1798, da so ß.. 08 1799, da 20 s. i Alt pr. 109 Rd. blev indkrævet. 7 Septbr, fal denne Sag Kongen paa ny forestilles... 11 Septbr. 13 Septbr. (Efterat Collegium allerunderd. har foredraget de, i Folge Kgl. Nefol. af 29de Febr. f. A., fra de samtlige Kjebstæder i Dan mark indløbne Erklæringer, om de, for at undgaae overora dentlige Mepartitioner til Brandskadernes og ovrige Omkost ningers Bestridelse, fandtes villige til aarlig at udrede 15 Still. af hvert forsikret 100 Rd., naar dem gaves Forsik ring om, at dem ingensinde mere skulde vorde paalagt (v).) Kong. Resol., ang. Contoire under Rente fammeret til Revision af Regnskaberne for de Umyndiges midler (x). Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd og Biskoper i Danmark), ang. Anviisning i et Præstekalds visseste Indkomster for Enkes Pensionen, hvor Præsten er i Gjeld (y). na Gr. Eftersom Kongen er bleven foredraget, hvorledes En og Anden af Præsteskabet undertiden geraader udi saa stor Gjeld og Vidtløftighed, at alle deres visse Indkomster ved Seqvestrationer, Demme og Judførseler blive saa beheftede, at Antecessorernes Enker ingen Udveie kunne finde til at erholde den dem efter Loven aarligen tilkommende Pension af Kaldene; og finder, at en Præstes Creditorer ikke ere be rettigede til, for deres til ham havende particulaire For dringer at kunne gjøre Indførsel i den Deel af Kaldets Judtomme, som ikke tilhøre præsten, men Enken, og saaledes betage hende sit nedtorftige Ophold; saa befales bermed, At Herredsprovsten tilligemed to Præster af Herredet i stige Tilfælde skulle anvise Enken saa meget af Kalbers Tiende og visseste Indkomster, som bendes Pension beløber sig til, den hun da selv maa lade oppebære uden nogen Hinder eller Tiltale af Præs stens Creditorer. Rescr. (v) Disse Erklæringer eller Tanker forlangte Collegium under 19de Jan. 1793 hos Stiftamtmændene at ville indhente. (x) Sees i Rescr. 7 Febr. 1794. (y) Cfr. Rescr. 13 Maji 1797. Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. over Fyens 13 Septbr, Stift), ang. en Revisor for de offentlige Stif telser i Spen og Langeland. Gr. Ved Resolution af 6te Jan. f. A. (fom igjennem det danske Cancellie (2) er bleven St. og Bisk. communiceret). er i Henseende til Bestyrelsen af de offentlige Stiftelsers Midler befalet, at der, ligesom i endeel Stifter af Danmart og Norge allerede var feet, skulde i de øvrige Stifter ansættes Revisorer, hvilke skulle igjennemgaae og bemangle samtlige Regnskaber for bemeldte Stiftelser, samt derefter aarlig til Mentekammeret (men i Folge Kongens senere Me solution af 2den Novbr. sidstl. til det danske Cancellie, hvorunder en Revisor, til at bestride det neiere Eftersyn, er anfat) indsende en af Stiftamtmanden og Biskopen attestes ret summaris Beregning, hvoraf tunde fees: 1) alle t Stiftet aflagte Regnskaber; 2) hvilke Stiftelsers Regnskaber, der endnu ikke ere aflagte; 3) hvormange af de aflagte Regnskaber, der ere reviderede, og hvormange efterliggende, samt Aarsagen dertil; 4) ethvert Regnskabs totale Judtage og Udgivt, samt hvorledes over dets Beholdning er dispo neret; og 5) om og hvorledes enhver Stiftelses Midler ere udsatte og betryggede. Af de fra Stiftbef. og Bisk. i Anledning heraf indkomne Efterretninger om de i ven og Langeland værende offentlige Stiftelser og deres Midler, samt deres Forslag i Henseende til Revisor-Embedets Besæt telse og Sammes Lenning, erfares, at de publique Stifs telser i bemeldte Lande ere tilsammen 99, og at deres Fonds med Capitaler og faste Eiendomme af Tiender og forde gods, beregnede efter de af Samme hævende aarlige Nevenuer, udgjore 777373 Md., samt at diffe Stiftelsers Over orson bestores deels af Stiftamtmanden og Biskopen ene, deels med Een eller flere, og deels af Biskopen enten aleene, eller med Een og Flere, ligesom og, at der aarlig indsendes Regnskaber til Approbation og Decision fra de 39 af Stif telserne, men at de øvrige 60 derimod ere saadanne Stife telser og Legata, hvorfore der vel ikke indsendes aarlige Megnskaber, men derimod for Samme fores Distributs Protocoller, hvilke ved de aarlige Vifitatser forevises og paategnes af Biskopen; hvorhos St. og B. have foreslaaet Studiosus Tobias Botcher, om hvis Duelighed og Redelighed de ere forsikrede, til Stifts-Revisor, samt at han maatte tilstaaes i aarlig Lon 480 Nd.; ligesom de og i Henseende til disse penges udredelse have indstilt, at, siden endeel af Stiftelserne ikke egentlig kunne siges at have nogen Beholdning, efterdi det, som de i nogle Aar faae tilovers, medgaae i de Folgende til Bygningers Vedligeholdelse, ligesom andre, endog rige, Stiftelser ere efter Fundatserne af den (2) Bed Prom. af 11te Febr. 1792. VI. Deel 7de Bind. p Be: 13 Septbr. Beskaffenhed, at Intet oplægges, men Odense Stole:Com munitet derimod aarlig har en Beholdning af 4 til 5000 Md., samt er den rigeste Stiftelse i Landet af Eiendomme, Eapitaler og Intrader, følgelig meest vil nyde godt af Revis fors Ansættelse, Stifts Revisors Len da maatte tages af Odense Skole-Communirers aarlige Overskud, og at den halva aarviis maatte udbetales efter Anviisning fra St. og Bisk., og efter at Revisor forud har erhvervet deres Attest om, at han i alle Dele, og uden at Noget maatte staae tilbage, har opfyldt alt hvad han i den nærmere meddelende Instruc maatte paalægges, og af ham kunde fordres. J Anledning heraf bevilges, Ar de maae meddele fornævnte Stadiofus Tobias Botcher Bestalling (som dog nærmere fal indsendes til allern. Confirmation) paa at være Stifts Revisor for alle offentlige Stiftelser i Fyen og Langeland, og at ham maa tillægges i aarlig Lon 400 Rd., hvilken Lon skal tage sin Begyndelse fra Mytaar indeværende Aar, og udredes af samtlige Stiftelfer, samt lignes paa hver Stiftelses rene aarlige Overskud, for faavide Noget haves, saavelsom først udbetales ham efter den aarlige Decision af hver Stiftelses Regnskab. I ove rigt forbeholder Kongen Sig, naar nogen af de forhers ansatte eller nu ansettende Revisorer afgaaer, Selv at beffiffe deres Eftermend. Tillige er anordnet, at alle publiqve fonds, hvad enten de staae under Stiftamt mandens og Biskopens Overopsyn eller ikke, fulle hens legges under denne Revision; samt i denne Henseende det danske Cancellie bemyndiget til, efter nærmere inds hentede Oplysninger at fastsætte, hvem der skal decidere Udsættelserne i Regnskaberne for de Stiftelser, der ikke ftane under fornævnte Overepsyn (a). Rescr. (s) I Felge deraf anmodede Cancelliet under 14de Septbr. 1793 Stiftbefal. og Biff. i Frens, Lollands og Aarhuns Stifter, at meddele Cancelliet Efterretning, om der maatte være nogen offentlige Stiftelser, som ikke staae under de res Overopsyn, og hvilke diffe da ere, sanit derhos meddele deres Betænkning i Henseende til Decisionen af uds sættelserne i disse Stiftelsers Regnskaber. - Junii 1800 ere atter underretninger om alle offentlige Stiftelser & begge Riger forlangte, Rescr. (til Stiftbef. og Biff. over Lollands 13 Septbr. Stift), det Samme for Lolland og Falster. Gr. Web Resolution af 6te Jan...... (b) i Anledning heraf indkomne Efterretninger om de i Lolland og Falster væ rende offentlige Stiftelser og deres Midler, samt deres Forflag i Henseende til Revisor Embedets Besættelse og Sams mes Lonning, erfares, at de publiqve Stiftelser i bemeldte Lande ere tilsammen 26, af bville nykiøbing hospital paa Falster, der er den meest formuende af disse Stiftelser, egentligen hører under Am mandens over Nylisbing Amt og Bis stopens Overopsyn, og at disse Stiftelser tilhøre i Capitaler og faste Eiendomme af Tiender og Jordegods, efter Reve nuerne beregnede, tilsammen 215188 Md., hvoriblandt tils fældige Indtægter ei ere beregnede, samt at otte af Stif telserne ere for det meste Legata ved Sædegaardene, hvor over blot holdes Distributs:Protocoller, der af Biskopen ved Disitatferne eftersees og paategnes; hvorhos St. og Bisk. have foreslaaet Mads Peter Tvede til Stifts-Revisor, samt at han maatte tilstaaes i aarlig ken 120 Md. I Anledning Heraf bevilges, welding At de maae meddele fornævnte ads Peter Tvede Bestalling (som dog nærmere Fal indsendes til allerns Confirmation) paa at være Stifts:Revisor for alle of fentlige Stiftelser i Lolland og falfer, og at ham maa tillægges i aarlig Lon 120 No; hvilken Lan kal tage sin Begyndelse...(c). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Aarhuus 13 Septbr. Stift), det Samme for dette Stift. Gr. Ved Mesolution.... (d) i Anledning heraf indkom ne Efterretninger om de i Aarhuus Stift værende offent lige Stiftelser og deres Midler, samt deres Forslag i Hena seende til Revisor Embedets Besættelse og Sammes Lenning, erfares, at de til Stifts-Nevisor have foreslaaet Jens Fogh, om hvis Duelighed, Redelighed og Neiagtighed de ere forsikrede, hvorhos de dog have indstilt, at da Borgemester og Hospitalsforstander Rohde i Aarhuus allerede er af Kongen beskikket til Directionsfkriver og Revisor ved Støvringaards Jomfrucklosters Regnskaber med en aarlig Lon af 150 Rd., det derved fremdeles maatte have sit Forblivende, siden dog ved denne Stiftelse ikke for det første fal funne gjøres nogen Forandring med Revisor; ligesom de og have foreflaaet Sad (2 at (b) Det udeladte ligesom Grundene i næstforestaaende Rescr. (c) Det Øvrige er ligesom samme Rescript. (d) Dette er ogsaa det samme som bemeldte Rescript. 13 Septbr. at Stifts-Nevisor maatte tillægges i aarlig, Lon 150 Rd., hvilken de, da nogle af Stiftelserne, som i alt skal være 26, Skal have aldeles intet Overskud, og Andre meget ringe, have formeent, at tunne for det meste tages af landers og Hors fens Hospitaler, hvis aarlige Overskud skal være det ansees ligste, men det orige reparteres paa de andre Hospitaler og Kirkerne, for faavidt nogle af disse kunne bære denne Byrde. J Anledning heraf bevilges, At fornævnte Jens Jogh maa af Stiftbef. og Bisk meddeles Bestalling (som dog nærmere Fal indsendes til allern. Confirmation) paa at være Stifts: Revisor for alle offentlige Stiftelser i Aarhuus Stift (Stoo ringaards Jomfruetlofter indtil videre undtaget, da, naar Sammes nuværende Directionsskriver og Revisor ved Døden eller paa anden Maabe derfra afgaaer, dette Embede skal indgaae, og henlægges til den almindelige Revisor, imod nogen passende Forbedring i hans Len). Og maa ham i aarlig Lon tillægges 150 Rd., hvilken tage fin Begyndelse Len skal tage thefa .....(e). 13 Septbr. Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. over Aalborg Stift), det Samme for dette Stift. Gr. Ved Resolution...() i Anledning beraf indkomne Efterretninger om de i Aalborg Stift værende offentlige Stiftelser og deres Midler, samt deres Forslag i Henseende til Revisor Embedets Besættelse og Sammes Lonning, erfares, at de publiqve Stiftelser i Aaiborg Stift ere 80, og at deres Fonds udgjore 299634 Md. 1 Mf. 94 B., hvorunder dog ei er indbefartet: 1) Provst Vilsbeehs Stervboes Overskud til den geistlige Enkekasse, der ei endnu fra Erecution er indkom men; 2) Fladstrands Capels Beholdning, der er en privat Stiftelse, hvis Formue 121 Md. 4 Mr. 15 B., aleene for at foie Indvaanerne, er indtaget under Stifts-Øvrighedens Opsyn; 3) den verdslige Enkekasses Capital 23657 Md., der af dens Inspecteurer paastaaes at være uden for Stiftets v righeds Tilson; 4) et Legatum fra Hr. Veflings Bo, og Kjø besummen for noget bortfolat Menfalgods, begge Dele omtrent 2000 Md.;-men at endeel af disse Stiftelser aldeles intet aarligt Overskud have; hverfore St. og Biff. i Henseende til Lennen for Stifts-Nevisor (hvortil de have foreslaaet Procurator Niels Georg Gleerup, om hvis Jver og Rebelighed for det almindelige Bedste de ere forvissede) have formeent, (e) Ogsaa det Øvrige heraf. (1) Ligesom det anforte Rescript, : for Fpen. (b) 13 Septbr. at Samme kunde udredes paa den Maade, at alle Stiftel ferne, saaledes som deres generale Belos aarlig formeredes, eller blev forringet, skulde afgive aarlig pro Cento af de res Beløb, dog saaledes at Capitalerne skulde blive urørte, og Bidraget afkortes ndi de aarlige Indtægter; hvorhos de have indstilt, om Mevisor, for at opmuntre hans Flid og Omhyggelighed for Stiftelserne, maatte tillægges to til tre pro Cente af de formuende Stiftelsers aarlige Overskud; lis gesom de og end videre have animærket, at der foruden de paa Den indsendte Fortegnelse anførte offentlige Stiftelser og Indretninger skal endnu findes andre og flere i Stiftet, men at disses Capitaler hverken bestores af dem, eller Regnska berne indleveres til deres Decision, hvorfore de have troet, at Revisors Embede ei heller kunde strække sig til dem, og i andet Fald forbeholdet sig at indhente neiagtig Efterretning om alle flige Stiftelser; samt tillige meldet, at Eieren af dig gr norre Elfier Gods, Schmidt, skal i Anledning af at de af ham have forlangt Efterretning om et Legatum paa 1000 Rd., der af Godsets forrige Eier Provst Brønsted, ved Ga vebrev af 1ode Martii 1761, er bestemt deels til Skolehold i Tversted Sogn, og deels til Fattige og nødlidende sam mesteds, hvilke 1000 Nd. efter Gavebrevet alde blive staa ende i Godset, og forrentes med 5 pro Cento, have yttret, at han efter den ny gjeldende Lovgivning om Renter ei an feer fig-pligtig at svare sterre Rente af bemeldte Capital eno 4 pro Cento, og at han endda deraf er berettiget at fradrage den pro Cento, der skal svares til den Kongl. Kasse, hvilket han og formener at være overeensstemmende med det ham paa Godset i Aaret 1789 meddeelte Skjøde, der et bestemmer, hvor høie Renter han fal erlægge; herhos St. og Vit. endeligen i Henseende til ovennævnte den civile Enkekasse tilhørende anseelige Cavitaler have yttret, at det er dem ubekjendt, om, og hvorvidt de derfor kunne an fees medansvarlige, saasom de hverken have seet den for Samme oprettede Fundats, eller Noget af Regnskaberne. siden Inspecteurerne for de offentlige Stiftelser i Aalborg paastaae, at dette et vedkommer Stiftbefal. og Biskopen. Anledning heraf bevilges, oning heraf bevilge At de maae meddele fornævnte Procurator Ziels Georg Gleerup Bestalling (som dog nærmere skal indsendes til allern, Confirmation) paa at være Stifts Revisor for alle offentlige Stiftelser i Aalborg Stift, og at ham maa tillægges en vis bestemt aarlig Løn af 200 Ro., hvilken Lon skal tage sin Begyndelse en san kal tage f (g) Overopsyn, saavelsom, hvorvidt Aalborg Stifts civile Enkekasse derunder henhører, eller hvor 3 lebes (g) Det udeladte er ligesom Slutningen af Rescriptet for Fyen. 13 Septbr, lebes der i al Falb ligeledes fal forholdes med Decks angelspofterne i Regnskabet for Sammes 13 Septbr. fionen af ligesom og, 09, Henseende til ovenmeldte paa nørre Els fier Gods heftende Proust Brønsteds Legatum, bes nævnte Cancellie er bemyndiget til efter nærmere inda hentede Oplysninger, at bestemme, hvad Rente der bør fvares af Samme, i Fald Cancelliet ikke efter Omstæns dighederne kulde finde det nærmere passende, at lade Bette Spørgsmaal afgjøre ved Lands Vos og Net (h). Rescr. (til Stiftbefal, over Ribe Stift), ang. Nogles Frihed for at svare Pence ved Passage over Holstebro Bro, samt om en Baad derved i Vina ters Tie (i). Gr. Kisbmændene N. E. Kjær og J. N. Nyboe af Holstes bro, som Eiere af den store Broe der ved Byen, have t Skrivelse til det danske Cancellie andraget, at endeel Godseiere og Præster af Hjerm og Ulvborg Herreder vegre sig ved at erlægge de ved Privil. af 11te Febr. 1791 bestemte Bropenge, nagtet de ikke svare Brokorn eller anden aarlig Afa 3 Sept give. Thi befales og anordnes, At Gei Ar Geistligheden scheden og Godse Godseierne i bemeldte Herres ber, herefter som hidtil, for deres egne Personer maae være befriede for at betale ropenge, naar de passere benne Bro, men at diffe i svrigt, ligesom Andre, bør berale Samme af læsede Vogne, som frem og tilbage Libe Vogn passere Broen enten med deres Jordprodukter eller des res Huses Fornsdenheder. Og skulle fornævnte Bros mand (h) I Folge deraf bleve St. og Bisk. under 14de Septbr. 1793 fra Cancelliet anmodede, at meddele det Efterretning, saavel i Almindelighed om de offentlige Stiftelser, der iska fraae under deres Overopson, og hvilke diffe ere, som i Særdeleshed angaaende Aaiberg Stifts civile Enkelasse, samt derhos meddele deres Betænkning i Henseende til Des cifionen af udsættelserne i disse Stiftelsers Regnskaber, faas velsom betreffende Provst Brønsteds Legatum, ved at tils sende Cancelliet Gjenparter af det paaberaabte Gavebreu og det p. t. Eier af nerre Elfiær Gods meddeelte Sfjade, See Prom. 1 Aug. 1795 (2 Stfr.) og 31 Decbr. 1796. (i) Efr. Bev. 27 April 1733. Rand derimod være pligtige, om vinteren at holde en 13 Septbr. forsvarlig Baad til Passagens uafbrudte og sikre Bedli geholdelse. t Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 13 Septbr. ang. at Ingen maa eie mere end eet Kræmmerleie Bergens Stift. Gr. Da der i den 4de S. af de for Bergen den 29de April 1702 meddeelte forbedrede Privilegier iblandt Andet er fastfat: at, paa det Landmanden eller Bonden, som ikke.. (k) svare og stande til Rette; og Kongen nu er ble ven foredraget, at en uindskrænket Brug af den ved ovens meldte Privilegier gjorte Bestemmelse: "at Ingen uden Bera gens Kjøbmænd og Borgere maa eie saadanne Kræmmeleier. kunde bane Bei til det skadeligste Monopol (endog af enfelt Borger) i det hele Stift, naar en Saadan fiebte alle eller mange Kræmmerleier, ligesom og af saavel Stiftamtmandens fom Bergens Magistrats og Reviæsentanteres i denne Hens feende afgivne Betænkninger erfares, at de Alle ansee det skadeligt, at flere Kræmmerleier eies af een Mand; go Saa i Anledning heraf, vil kongen til en almindelig diga AI Regel for Fremtiden have anordnet og fastsat, at Ingen mane være Eier af mere end eet af de i Bergens Stift værende Kræmmerleier, de aleene undtagne, som for nærs værende Zid maatte være i Besiddelse af Flere, efter hvis Ded eller Afgang denne Regel skal iagttages. Confirmation paa den af Kirstine Næraa, 13 Septbr. Eufe efter Ole Gabrielsen Holmer, forfattede Disposition, dat. Øster Stjerning-Balle b. zode Aug. 1792, hvorved hun har besluttet, at Renterne af hens des Efterladenskab (naar 20 Rd. til Fattige ere forlods tige ere forløb udtagne og klæder bortgivne) aarlig deles til de meest værdig Trængende, af christsommelige og anstændigt Leve net, i hendes Familie, det være sig Enter, ugifte Mandss eller Qvindespersoner, dog ei flere end fire Pers foner; og, naar Ingen i Familien er til, da derefter fire geistlige enten Præster, Degne- eller Skoleholders 403 Enker (k) See Samme her i Rescripterne, III. Deel, Side 61. 13 Septbr, Enker i Fyens Stift. Directeurene ere Sognepræs den Anden en Sterne Hr. . Faaborg for Auernachee og Hr. J. Taraa for Longelse og Fuglsbelle; naar Een af dem doer, i Familien, eller om Ingen deri duelig er, da Een af Sunds Hers reds Præster; siden 2 af Samme, og Ingen uken bos siddende Mænd. Hver af dem nyder Rd., og deres Enter nærmest Adgang til Pension uden for Familien. Aarlig skal af Renterne oplægges 6 Rd. til extraordinair Udgivt eller Familie-Hjelp, samt, hver Gang 50 Rd. hver Gang opnaaes, disse udsættes. Directeurene bar beregne Inds tægt og logivt i en af Biskopen authoriseret og besega let Protocol, og forevise ham denne veb Visitats. Hver Iste Julii og Ifte Jan. nyde Pensionisterne fra Directeurene de forfaldne Renter til lige Deling. 14 Septbr. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark og Morge), ang. at ville, i Overeensstemmelse med Fororda, af 7de Inii 1760 noie paasee, at Acter Delinqventsager forsynes med behørig Paategning om forkyndelse for Bedkommende, førend Documens dsqxterne tilstilles Cancelliet. (Saasom det ikke sjeldent indtræffer, at Delinqvent Acter, som indsendes til dette Collegium i den Hensigt, at Dommen skulde indautes for Heiesteret, mangle den ved Fd. 7de Junii 1760 befalede Indvarsling for Delingventer og andre Bedkommende, hvoraf da flyder, at den Arresterede, til Byrde for det Almindelige, maa hensidde længere, end kee burde, forinden Sagen ved Høiesteret blis ver paakjendt.) (1) ndir. 14 Septbr. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Dans marf), ang. Tornostered Afleverelse fra af til tilgaaende Landsoldater, og de førstes Godtgjørelse (m). Efter Cfr. Forordn. 3 Junii 1796, S. 33 08 35, 09 Cire, 10 Novbr. 1798. (m) Efr. Plac. 31 Decbr. 1792. Efter foregaaende Brevverling med Generalitets og 14 Septbr. Commissariats Collegio er man med Samme bleven enig om, at de fratrædende Landfoldater bedst kan strap paa Sessionsstedet, veb Afifeedspassenes Modtagelse, udbetales den befalede Godtgjørelse for de anskaffede nye Seildugs Tornoftere, og at den militaire Sessions Deputeret kan bemyndiges til, ved Sessionen at levere denue Godtgjørelse enten til de afgaaende. Landsoldater selv eller i deres. Fraværelse til vedkommende Lægdsmand, som da haver at aflægge Rigtighed derfor til den Afgaaende, og hvis han er dad, til hans Stervboe; hvorimod de nye udskrevne Landsoldater, naar de misde ved Regimentet, erstatte Regimentskaffen Udlag af den erholdte Douceur, eller af det, som de ved Rea gimentet kommer tilgode. Endeligen er det ogsaa anfeet for den sikkerste Maade til at faae disse Tornostere les verede fra den afgaaende til den tiltrædende Landsoldat, at ven Første, eller om han er død eller af andre Aars fager fraværende, da hans Lægdsmand, afleverer Tore nøsteren i brugbar Stand til Sessionen, og at denne igjen overleverer Samme enten til den tiltrædende Lands soldat, eller, om han ei er tilstede, da til hans Lægds mand, som maa være ansvarlig for, at den rigtig kome mer den rette Eiermand i Hande. Ved at underrette Amtmanden om denne Foranstaltning, Fulde man mel de, at det Fornødne desangaaende igjennem Generalitetss Collegium er tilkjendegivet Regimenterne (n); men derhos fulde man tillige anmode ham at ville, i Tilfælde af en Landsoldats Afgang imellem Sessionerne, foran ftalte, at den Afgaaende til den af Amter ad interim Indsættende afleverer den ham tilkommende Tornoster, mod Refusion af Regimentet ved næste Session. P 5 Canç (o) See Prom, 28 Septbr. 1793 14 Septbr. 14 Sep Canc. Prom. (til Generalfrigscommissairen Kammers herre Driberg), ang. nærmere Undersøgelse til de nye So:Limitters Inddeling (0). Gr. Efter at have modtaget de fra vedkommende Herredsfogder indkomme præliminaire Indberetninger anl. Inddelin gen af de nye Se-limitter, samt Kammerherrens i den derover forfattebe Liste gjorte Anmærkninger, har man foredra get Hans Majestat denne Sag, som derpaa ved Resolution af Gaars Dato har befalet," I en nærmere paalib 2t en nærmere paalidelig focal Undersøgelse skal fore anstaltes, og at Samme stal overbrages Kammerherren; samt til den Ende befalet, at han uden Ophold skal giøre en Reise igjennem de danske Provincer, for, i Samling med Amtmandene, nærmere at indhente de fornødne Efs terretninger paa ethvert Sted; ligesom eg derhos i denne Henseende at fastsætte følgende Forholdsregler: 1) at de Mangler, som udi Anmærkningernes tredie Post under a og c findes anførte, skulle undersøges saaledes, at de k Forslag bragte Steder og deres nuværende Beboere paa Det noiagtigste antegnest Forslagene, samt Lages, og Lobe-No. tilføres de Folk som, uden dette Kjendemærke, Soil, fom, uben bette findes i Forslagene, for saavidt disse ved Extrasessios nen ere anførte i Landlægde-Rullerne; 3) at han, i Ans ledning af Listens tredie Rubrique, der indeholder det Mandskab, som, uden at være savant, eller at bruge Fiskerie, er bragt i Forslag blot paa Grund af Stes dernes naturlige Beliggenhed, undersøger: ) hvor lange de paa denne Grund i Forslag bragte Steder ligge fra Strand eller Fjorbredden? b) om den naturlige Belige genhed er saaledes, at disse Steders Beboere kunne bes Bytte sig af Fisterie paa Havet eller i Fjorden? c) diffe Steders Hartkorn, fow for hvert Sted især bør anføs res; d) om nogensteds Personer eller Steber, som til nye Sp-limitter findes beqvemme, maatte være forbi gaaede (o) See astfelgende Circulaire, samt Circ. og Prom. 29 Martii, 11 Octbr. og 6 Decbr. 1794, 15 Octbr. 1796, ganede at bringes i Forslag? 3) at han til den Ende 14 Septbri tal beramme Samlinger paa be beqvemmeste Steder i Hvert Ame, same hos Amtmandene reqvirere Ordre til vedkommende Rettens Betjente, der have indgivet Fors flage til nye So-Limitter, at møde paa de bestemmende Samlingssteder, for at give de fornødne Oplysninger; 4) at han alle Tilfælde og Omstændigheder, en Protocol, Som funde ige nogen betydelig Forandring i Forslagene, al anføres, hvilken Protos col siden skal forelægges Cancelliet; 5) at han, fiden Cancelliet, naar denne locale Undersøgelse er tilendebragt, Hiet, naar denne muligen kunde behøve at gjøre nærmere Overlag med ham, skal begynde med Forretningerne paa Smaa Derne, Msen, Falster og Lolland, derefter fortsætte dens paa Langeland same i Fyen og Jydland, og derefter slutte Samme i Sjelland; hvorhos tillige er befaler, at han, i Forening med Amtmændene, skal undersøge og gjøre Anmærkninger over alt det, som kan bidrage til So-Limitternes bedste og rigtigste Inddeling. Canc. Circul. (til Amtmandene i Danmark), ang. 14 Septbre at der, efter Kongl. Resol. under Gaars Dato, stal, i Henseende til Inddelingen af de nye SoLimitter, fors anstaltes en nærmere paalidelig undersøgelse, og Kherre samt G. K. C. Driberg til den Ende uden Ophold for retage en Reise igjennem de danske Provincer, for i Samling med Amtmændene nærmere at indhente de fornødne Efterretninger paa ethvert Sted, samt unders søge og gjøre Anmærkninger over alt det, som kan bis drage til So Limitternes bedste og rigtigste Deling, hvilken Henseende ham nærmere Forholdsordre er meds beelt (P). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at 14 Septbs, Cancelliet med Kammeret er aldeles enig i at Stiftes (p) See naftforestaaende Promemoria, 24 Septbr. Stiftefalarium af insolvente Betjentes Stervboar ikke bør komme den Kongl. Baffe til Last, følgelig at Sorenskriver B. (9) ei fan tilstaacs vibere end den anførte Skyds samt Dietpenge i Alt for to efter Amtets Ors bre holdte Forretninger 6 Rd. 8 6., men ei de desuden i fin Regning anførte 35 b. 88 ß., der maa tillægs ges forrige Foged Jelstrups Bors Beholdning, (paa Hvilke 42 Rd. Han har ladet følge Regning med Forklaringen over Boets Judtægt og Udgivt, samt siden vedblevet sin Paaftand.)

14 Septbr, di AI 8 Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne for Sjellands, Ribe, Aggershuus, Christiansand og Trondhjem Stifter), ang. at Stiftsrevisorerne skal af Kongen beffiffes, res videre alle publiqve Fonds, og indsende deres aarlige Beretninger i Cancelliet. Gr. J Anledning af Stiftsrevisorers Ansættelse i de Stif ter, hvor hidtil Ingen have været beskiftede, har Kongen under 3ote f. M. refolveret: sie "At naar nogen af de forhen ansatte eller nu ansæt tende Revisorer afgaaer, forbeholder Allerheitsamme Sig Selv at bestifte deres Eftermænd (r); ligesom og, at alle publique fonds, hvad enten de staae under Stiftamtmandens og Biskopens Overopsyn eller ikke, Fulle henlægges under denne Revision, hvorhos Cane celliet er bemyndiget til, efter nærmere indhentede Op lysninger, at fastsætte, hvem der skal decidere udsætteis ferne i Regnskaberne for de Stiftelser, der ikke stage under fornævnte Overopsyn... Man fulde altsaa, ved at melde denne allerhøieste Resolution, anmode St. og Bisk. at ville meddele Cancelliet Efterretning, om der i Stiftet maatte være nogen offentlige Stiftelser, fom ikke staae se plage under deres Overopsyn, og hvilke disse da ere, 20 ànims enlacle (a) See Plac, 10 Maji 1788. (r) See fire Stfr. Rescr. af 13 Septbr. 1793. fame fame derhos meddele deres Betænkning i Henseende til 14 Septbr, Decifionen af udsættelserne i disse Stiftelsers Regnska Ber (s). øvrigt maa man melde, at den efter Can celltets Skrivelse af 11te Febr. f. 2. af Stiftsrevisor indsendende attesterede summariske Forklaring fal i Folge senere Kongl. Resolution af 2den Novbr. fibftl. indsendes til Cancelliet, hvor et Contoir i den Henseende er bleven oprettet. Canc. Prom. (til Krigs og Land-Commissairen 14 Septbr. i Sjelland 2c.), ang. Undersøgelse af det chirur gifte naar Tvivl haves mod en af Chirurgerne cafferet Rarls Utjenstdygtighed, m. m. Gr. En Landrytter af Trvggevelde, Amt er for ham an meldt som cassabel, men ved næste Session erkjendt tjenstongtig, hvorpaa vedk. Regiment atter har indhentet Attest fra Professorene Hennings og Vinsløv om hans dygtighed; i hvilken Anledning K. og L. Commiffairen har formeent, at flia Attest ei burde have den Virkning, som Circul. af ode Febr. 1793 tillægger et Overson; og derhos forespurgt: vm det chirurgiske Academie bør foranledige Oversyn i Henseende til Landrecruters ic. Visitation, naar ifte famitlige Sessionsdevnterede have forlangt det? og om ikke Academiet paa slig Requisition bør udstæde skrivtlig 14 Dages Varsel (dog uden juridiske Formaliteter) om Oversonets Dao, Tid og Sted, til Krigs- og Laud-Commissairen, som da haver at tilsige Vedkommende, tage deres skrivtlige Tilstaaelse, og derefter selv eller ved Fuldmægtig mode paa samtlige Sessionsdeputeredes Vegne. Herpaa gives til Svar: Ovenanførte Circulairskrivelse fan ei anvendes paa nærværende Tilfælde, thi Samme fastsætter fun Overs syn, naar der haves Zvivl om en af Chirurgerne ved Sessionen cafferet Karls Utjenstdygtighed, hvorved maaffee Gunst eller Gave har fundet havt Indflydelse, hvilket man herved har sagt at forebygge; men ei, naar der tvivles om en dygtig erkjendt Karls Antagelighed, hvori Chirurgerne, som examinerede Folk ei formodes at funne feile. Det anfees altsaa for rigtigt, at R. og L. Com (s) See sidste Note til samme Rescr. for Fyens og Aalborg Stifter. 14 Septbr. L. Commissairen atter indstævner denne Landrytter til næste Session, for paa ny at visiteres, med henhold til Forordn. af 20de Junii 1788, §. 23, og escr. 14de Junii - Naar der ellers haves nogens Tvivl mod en af Amte og regiments-Chirurgerne cass feret Karls Utjenstdygtighed, haver Sessionen at correspondere med det chirurgiske Akademie om Tiden, naar Undersøgelsen fan have Sted, hvilken Tid Sess fionen end videre bør bekjendtgjøre vedkommende Amtss og Regiments Chirurger, paa der disse kunne overvære Undersøgelsen, hvis de finde det fornødent. x4 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bise. i Fyen), ang. Udsættelsen af, og Ansvaret for Nyborg Fattigkaffes Capitaler. Gr. Capitain og Tolder Bang samt Wagtmesterlieutenant Bech af Nyborg have, som Meddirecteurer for den med Fats tigvæsenet der i Byen forenede Pleie og Arbeidsanstalt, ane holdt om, at Stiftets Øvrighed, som Sammes Fattiges- Directeurer, maatte paalægges at afgive deres Decision paa Supplicanternes under 16de Jau. d. A. indgivne Mangelss poster ved Nyborg Byes Fattigvæsens-Etat. og see Samme ereqverede, saa at behørig Rigtighed og Sikkerhed for alle Nyborg Fattiges Midler i Commissionen for pleie og Arbeidsanstalten kan blive fremlagt og antagen; hvorbos de have protesteret iniod alt Ansvar for dine Midler, indtil Rigtighed og Sikkerhed for Sanime er fremlagt, og af dem antagen. Da nu Directionen for bemeldte Anstalt, i Folge 5. 2 i den under 22be Jan. 1790 allern. approberede Plan, kal føres af Sognepræsten og Bofogden saavelsem to af Byens Subskribentere valgte Directeurer tilligemed een af Byens eligerede Mænd, og disse tre Sidstnævnte skulle, i alt hvad som angaaer Fattigvæsenet, have lige Magt og Myndighed med de to Forstbenævnte, saaledes at de efter de fleste Stemmer afgjøre Alt imellem fig; saa er man enig med Stiftbef. og Bisk. i, at der ingen Tvivl bliver tilbage, at jo Sognepræsten og Byfogden til de tre Sidstnævure ber afs lægge Rede og Nigtighed for Nyborg Bres Fattige-Legater, Cavitaler og Fonds, og til den Ende opgive de Tilforordnede Fattigvesenets Etat, efter seneste deciderede Negustab for den Tid, da Pleie og Arbeidsanstalten blev med Samme combineret, forevise de til Fondens Balance hørende Obligationer og Forskrivninger, og for de Tilforordnede, ved denne Revision af Etatens Bestand, saaledes berigtige Ob ligationernes hele maffa bonorum, som de (Sognepræst og 19 Byfo Byfoged) efter Anordningerne staae Stifts Directeurerne til 14 Septbr. Ansvar for Samme. Og at forinden saadan formelig Rigtighed er aflagt, fan de Tilforordnede ikke fordres til Regus Fab for denne i Fattigvæsenets Bestyrelse vigtige Punft. Waa Grund heraf m. m. meldes: a) At Sognepræsten og Byfogden ufortovet bør afs adige? o lægge Rede og Rigtighed til de tre i Pleie og Arbeidsanstalten Zilforordnede for Nyborg Fattigkasses effective Fonds af Legater og Capitaler; b) med de Tilforordnede ved Forskrivningernes Fremlæggelse forenes om, hvilke af Samme maatte jonnes antagelige, og hvilke, som mislige, maatte være at opsige, samt i Mangel af mina delig Betaling at bortsælges; og bør Sognepræft og Byfoged, Een for begge og begge for Een, staae Fattigs tassen til Ansvar efter Anordningerne for mueligt Lab; c) bør alle fem, som udgjøre den combinerede Direc tion for Pleie og Arbeidsanstalten, derefter Een for Alle og Alle for Een staae i lige Ansvar for samtlige Fattigkassens Capitaler og Panteforskrivninger, saas lebes at ingen ud og Omsats, uden fælles Vidende og Samtykke maa have Sted; dog at ifte §. i den under 22de Jan. 1790 approderede Plan ikke tabes af Sigte, for saavidt at Fattigkassens og Arbeidsanstaltens Regnskaber bestandig bør føres særskilte; d) de Tvis stigheder, som ved Capitalernes Overlevering maatte, t Henseende til Panterne, opstaae mellem de Regnskabet Aflæggende og Regnskabet Modtagende, bør uopholdelig indstilles til Stifts Directionens enten nærmere Decis sion, eller efter Befindende nærmere Forestilling til Cancellict.

Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. over Ags 14 Septbr. gershuus Stift), ang. at Inventariumet for Fedts Præstegaard kan leveres med Penge 44 SD. 3 M. 4 B., og dette tjene til Regel for Eftertis den, Mand efter Mand. (Saasom Samme, der efter Kaldsbogen bestod i fire Keer, en hest, en Bryggerfjedel, 14 Septbr, en plov, en Harve, Sengeklæder, fire Selvfkeer, Rorn til to Md., to Bryggerkar, og en Buefjedel, saaledes ved mange Vacancer er betalt. Paa Ansøgning fra Enken efter p. t. Præstes Formands Formand.) Sum d 20 Septbr, Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Dans mark), ang. Joders Antagelse, først som Læres drenge, og siden som Mestere i Laugene. 20 Septbr. 21 Septbr. Gr. Det vil blive til Fordeel for det Almindelige, naar de i Danmark værende Joder vænnes til, ligesom paa andre Steder er begyndt, at lade deres Børn oplære til Haandverker, Manufacturer eller andre nyttige aandteringer, hvorved de paa lovlig Maade kunne erhverve deres Brød, og blive nyttige Borgere i Staten. J Anledning heraf bevilges, At det ved en offentlig Placat i enhver Kjøbstæd maa bekjendtgjøres... (t). Rescr. (til Stiftbefal, og Biff. i Sjelland), ang. et Præste-Enkesæde ved Viskinde og lunso Bald med syv Tender Land, som beboes fortrinlig af den ældste Ente, af hende vedligeholdes, under Provs stens og Sognepræstens Tilsyn, samt af denne benyte tes, naar ingen Ente er, m. m. end commis ar ingen Enke er, Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge, Viborg og Bergen Stif ter undtagne), ang. at Accisen, uden Affortning, fra den Kongl. Kasse udbetales Dorighederne, og aflægges Nigtighed for i Rjøbstædernes Regnskaber. Gr. Under ste Jan. d. A. har Cancelliet tilmeldet Stiftbefal. den faldue allerhsieste Resolution af 28de Decbr. f. A., som bestemmer, at Accisen i de danske og norske Kjøbstæ der uden for Kjøbenhavn fra dette Aars Begyndelse, hvor bet ikke allerede forhen er skeet, skal oppebæres for Kongl. Regning af Told Doveberfelsbetjentene imod Erstatning til de Wersoner og Indretninger, som forhen have havt Adgang til denne Indtægt, dog med Fradrag af 4 pro Cent for Oppebørsels Omkostningerne. I Overeensstemmelse med denne alleryoieste Resolution har Generaltoldkammeret i Aprilmaaned d. A. tilstillet Cancellier Beretning om Accifens Belob paa ethvert Sted især, hvor den oppebæres for Andres end () Nesten er ligesom Rescr. af 19 Septbr. 1788. Kongl Kongl. Regning, efter et Middeltal af 10 Aar, og derhos 21 Septbr, en Designation over hvad ethvert Sted efter Fradrag af fire pro Cent Incassations Omkostninger for den oppebaarne Accise narligen kunde tilkomme i Erstatning af den Kongl. Kasse. Da der imidlertid fra adskillige Steder vare indkomne Aufegninger om Mefolutionens Forandring, for faavidt Oppeborsels Omkostningerne angif, og man fantt grundet Anledning til at understøtte denne Begjering, indlod man sig paa ny om denne Sag i Brevverling med bemeldte Kammer. Derfra har man nu modtaget Efterretning om, at Hans Majestæt efter samme Collegit Forestilling har ved Resolu tion af 3die Julii fidftl. tilladt, at de forberørte fire pro Cent mace for indeværende Aar og fremdeles bortfalde, og altsaa ikke aforages den Sum, som udkommer ved Mellemtallet af de ri Aar fra 1778 til 1787, begge inclusive, og som for enhver By findes anført. Ved at meddele Stiftamtmanden denne allerhsieste. Resolution, lader man tillige følge en fra Generaltold kammeret indkommen Beregning over 2lccifens fulde Beløb paa ethvert Sted i det ham anbetroebe Stift efter Sibbeltallet af foranførte 10 War (u), med Tilfjende givende, at Finantskaffe Directionen er anmodet at for anstalte Qvartaliter anviift til enhvet Byes Øvrighed, 98.16.1. hvad d. 18. (u) Helsingser 409 71 Fridericia 26 28 Kjøge 61 26 Kolding 96 35 Præsts 36 66 Ribe 121 55 Stielskier 18 83 Varde 112 80 Holber 45 16 Ringkjøbing 140 91 Wordingborg 59 46 Aalborg 1980 21 Næstved 47 52 Aarhuus 164 31 Kallundborg 45 54 Horsens Moeskilde 26 18 Randers 131 31 Korsser 53 Greenad 221 83 60 41 Steege 74 14 Ebbeltoft 13 2 Naklov 149 411

• 19093

Nytjebing pad Falster 74 54 Friderikshalb 485 54 Odense 75 4 Friderikstad 186 71 Nyborg 43 90 Moss 238 45 Svenborg 51 28 Christiania 2102 9 Faaborg 52 81 Bragernæs 1230 89 Sffens 53 67 Eonsberg 173 10 Middelfart 19 34 Laurvig 329 61 Bogense 22 II Steen 917 71 Kjerteminde 15 13 Christjanfand 572 13 Medkjøbing 32 48 Trondhjem 2755 31 IV. Deel de Bind. A. 21 Septbr, hvad der i Beregningen findes anfert at tilkomme fams me By (v). I øvrigt falder det af sig selv, at den Godtgjørelse, som ethvert Sted erholder for Accifen, bliver at anvende paa famme aade som Accisen felv, følgelig tilfalder den og de samme Personer og Stiftels ser. Da Cancelliet imidlertid ønsker at vide, hvad deraf tilkommer enhver Magistratsperson især, saa vil man derom vente fig en nærmere Efterretning meddeelt. Endeligen vil det være nødvendigt, at der for den & Accifens Steb bestemte Sum, og dens uddeling til Vedkommende, aflægges vedbørlig Rigtighed (x) ved Byernes oeconomiske Regnskaber, som i Rentekama meret reviberes. go on soda wit 21 Septbr. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice Sessioner i Danmark), ang. at den i §. 15 af Forordningen om Stavnsbaanders Løsning befalede Afgang iblande Landsoldacer i de Danske Provincer maa (siden den, saavidt vides, først er begyndt i Aaret 1791) vedvare indtil 1798, faa at i ethvert af de mellemværende Aaringer udløses af de Længsttjente Deel, ligesom 1790 og 1792 er feet; (thi, dersom udløsningen skulde fuldføres til 1796, vilde der i de sidste tre Aar et større Antal blive udløste aarlig end i de foregaaende fem Aar, hvilket igjen maatte have den Folge, at udløsningen hvert ottende Aar, som svarer til disse tre Aar, vilde blive større, faalænge Indretningen varer. Til Cancelliet er indkommen Forespørg fel, hvorledes denne udløsning skal foranstaltes iverksat.) (y) Canc (v) udi Brevet til Stiftamtmanden i Aarhuus blev her indfert: "Hvad angaaer de fra Horsens og Randers indkomme Ansegninger, betreffende den bestemte Godtgjørelse for Acsisen, da er der, for saavidt det Ansøgte ikke er tilstaaet ved Resolutionen af 3die Julii, Intet videre ved Samme at gjøre, men det vil forblive ved de nu faldne Kongl. Mefolutioner;. -Og i det til Stiftamtm. i Aalborg er det Samme, for faavidt Aalborg angaaer. (a) See Prom. 28 April og 19 Maji 1781, 10 Julii 1792, 17 April 1794 og 25 April 1798. (y) Cfr. Rescr. 31 Decbr. 1789, Prom. 14 April 1792 08 11 Jan. 1794. Canc. Prom. (til Amtm. over Khavns Amt), 21 Septbr. ang. Qvægtiende og Offer til Præsten i Gladfare af det Kongl. Schefferie og Beboeren paa Lyngs gaarden. Gr. J Henseende til den imellem Sognepræsten i Gladsare Hr. Grundtvig og Commissionen for det Stongl. Schefferie saa Lynggaarden opkomne Tvistighed, ang. Qvægtienden og Offer af bemeldte Gaard, bliver der, eftersom Commissionen ikke i Almindelighed negter Præstens Net til Tiende, ikkuns folgende punkter at undersøge: 1) Om vægtiende skal svares til præsten af Tillægget paa de for Hans Majestæts Megning ved Lynggaarden holdende Faar? 2) Om hele Qvægtienden tilkommer Sognepræsten, eller han skal lade sig noie med en tredie Deel deraf? og 3) om præsten fan forlange videre Offer, end hvad den paa Gaarden boende Mand efter fin Evne frivilligen vil give? Herved meides: I Henseende til første Punkt: at der efter den nuvæ rende Lovgivning bor, saavidt man her sjønner, tien des af alt det, som tillægges paa Lynggaarden ligesaas vel som paa enhver anden Bondegaard. Hvad den ans den Punkt angaaer, da vil det Samme gjelde her, som allerede forhen i et lige Tilfælde er bestemt i Anledning af en Tvistighed imellem Rectoren i Helsingøer og Præs ften i Ude-Sundbye, saa at hele Tienden vil tilfalde Præsten, saafremt ingen i Sagen Interesseret forlans ger Spørgsmaalet afgjort ved Domstolene. Men, hvad den tredie Punkt betraffer, da formener man, at Præs ften ei fan forlange Offer uden af den, som bebver Lynggaarden. Dette ville Amtmanden altsaa behage at silfjendegive be tvistende Parter. Canc. Prem. (til Biskopen over Fyens Stift), 21 Septbr. ang. Bøber for fortidlig Sammenleie, og deta tes Anmeldelse af Geistligheden, paa Als og ro. Gr. Efter at Cancelliet havde modtaget hans Skrivelse af 11te Julit sidstl., som er en Betænkning over det Spørgs maal, hvorvidt Rescr. af 25de Novbr. 1791, angaaende Bes stemmelse af Lovens Bud i Henseende til Straffen for fortids lig Sammenleie, bør være gieldende for us eller ikke, har 2 MAT S 21 Septbr, man om denne Sag ndbeder sig det Tvdfke Cancellies Lans fer. Bemeldte Collegium har derpaa svaret: 21 Septbr. Efter de i Hertugdommene varende Bestemmelser bliver kuns Bøder for fortidlig Sammenlete fordret i de Tilfælde, hvor Fosteret kommer til Berden, førend 18 Uger efter Bietsen ere forløbne, og hvor der altsaa, istes der for Formodning, er Vished om, at Barnet er avs ler førend Vielsen; men endog i dette tilfælde blive Bo derne eftergivne, naar Forældrenes Uformuenhed er bes viist. At gjøre en undtagelse herfra for Erø og Als, som en Deel af Hertugdommet Holsten, dertil formes ner det Tydske Cancellie, at der ikke er Anledning nok i de af Biskopen anførte Grunde; men samme Collegium har derimod begjert, at saavel Pastor Brolund til Heyrup som ben øvrige Geistlighed paa Ers og Als maatte blive tillagt Befaling, at anmelde for den civile Øv righed de Tilfælde, hvor Børnene fodes inden 18 Ulger efter Forældrenes Bryllup. I det man saaledes unders retter Biskopen om det, som af det Tydske Cancellie er yttret, skulde man tillige melde, at det derved vil have fit Forblivende; og han anmodes følgelig at ville i Overeensstemmelse dermed foranstatte det Fornødne. Canc. Prom. (til Amtmanden over Dronnings borg, Silkeborg og Mariager Klosters Amter), ang. hvorvidt Sognefogdere Frihed for Broers, og Lægdomænds for Skolers Vedligeholdelse strækker fig (z). Gr. I en Skrivelse til Mentekammeret har Enke:Grevinde age 1 Scheel til Estrup andraget, at Sognefogderne i Ørsted, Holbet, Stor-Sjørup og lidby, paa Grund af Forordn. under 11te Novbr. 1791 formene sig befriede for at svare Brokorn til Allingaa Bro, ligesom og at nogle Lægdsmænd, i Anledning af Forordn. under 20de Junii 1788, have negtet at gjøre fornødent Arbeide og Kjørsel til Skolerne; samt forespurgt, Hvor= Inbitt (z) See Prom. 22 Decbr. 1792, 13 Julii, 31 Aug. og 14 Decbr. 1793, 11 Jan. eg 8 Febr. 1794, 21 Maji og 24 Septbr. 1796, med Enhvers Note. hvorledes der i denne Henseende skal forholdes. I den An 21 Septbr, ledning meldes, s At Sognefogderne ere ikke tilstaaede fri Passage over de Broer, hvortil Bropenge eller Brokorn er henlagt, men aleene fritagne for at bidrage til Amtets Landes veisbroers aarlige Vedligeholdelse; og at Lægdsmæns dene vel ere fritagne for at bidrage til Skolernes Beds ligeholdelse, men ei for de egentlige Skolepenges UD- redelse. Gen. Ld. Dec. og Commerce Coll. Circul. (til 21 Septbr. samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Nor ge), indeh. Kongl. Befaling under 18de d. W. "at de handlende i samtlige Ssstæder udi de Konge lige Stater skulle alvorligen erindres om den dem ved Refer. af 220e Febr. fostleden §. I allerede paaliagende Forpligtelse, til at erhverve Certificater og derpaa og faa Kgl. latinske Sopasse for ethvert dem tilhørenbe Stib, til enhver derved foretagende Reise, noget frems met Sted hen i 17ord. eller Vesthavet eller videre, alt paa den i Rescriptet foreskrevne Maade, Der fastsatte Betingelser.,, (Saasem det er befundet, at der iblandt Kongens handlende Undersaatter har været Nogle, der, uagtet den udtrykkelige Befaling i anferte Meicript, have ladet dem tilhørende Skibe afgane, uden at være forsonet med saadanne Vasse til Meiser, hvortil Saadanne efter Mes feriptet burde være tague.) og under de Rescr. (til Amtmanden over Ringerige, Hal 27 Septbr. lingdalen, Eger og Buskerud), aug. at Lier Almue tilstaaes dobbelt Skydsbetaling, 2. v. (3) dis Gr. A bans til bet banske Cancellie indkommen Prom. dat, ste Maji f. A. med derhos fulgte to ril bam indsendte Forestillinger fra den Deel af Lier Præstegicids Almue, fom er underlagt Wengeffodsen fra Drammens Bye til de forskjel lige Studsstationer udenom, er bragt i Erfaring, at diffe fere Klage over Sfvbfens Besværlighed formedeist Mængden 3d sof (a) Efr. Rescr. 4 Octbr. 1793. 1911 1918 ss (d) 27 Septbr. af Meisende, Vetenes Besværlighed og deres lange Afstand fra de Steder, hvor de Reisende paatanes m. v. I Anleds ning deraf vil Kongen hermed have bevilget og fastsat: §. I. §. 2. 28 Septbr. At Lier Almue, der er underlagt Pengeskyesen fra Drammens By til Gillebek, hvor Veien gaaer over Paradiis Bakkene til Asker og Christiania 1 Miil, fra Drammen til Hegfund to Mile op efter til Kongs berg, Eger, Modum og Sigdal. fra Drammen til Evangstranden to Mile, fro Drammen til Østere i Grevs Skabet een Miil, sg endelig fra Drammen til Grinie over Gullaug Bakkene til Drøbak og Øßlandet een Wiil, maa, i Overeensstemmelse med hvad fra andre kjøbstæder er almindeligt, være berettiget til at tage dobbelt Skyds; og at Benden, naar han efter den Reisendes Begjering skal skydse denne fra Bragnes Gjestgiverie enten over Færgeftedet Lier Sund, til Stromsa eller til noget ans Det Sted uden for Byen, hvorfor han og ikke maa vegre sig, da tillige maa være berettiget til at fordre Betaling for Miil. Caue. Circul. (tit Magistraten i Kjøbenhavn, saavelsom samtlige Stiftamt og Amtmænd, Gres ver og Baroner i Danmark og Norge), ang. Ef tergivelse af Siette- og Tiendepenge of Midler fra eller til de danske Etablissementer i Ostindien. Efter Gen. Land:Deconomie-og Commerce-Collegii Mel Dende til Cancelliet, har Kongen, i Henseende.... (0) a8 Septbr, Canc. Prom. (til Professor Astronomice), ang. November-Markedet i Næstved. Gr. I Felge Beretning fra Stiftamtmanden i Sjelland er der i Almanakken for dette Aar indleben den Trykfeil, at det andet Marked i Næstved er ansat til 2den Novbr., som er en Loverbag; hvorimod det formenes, at samme skulde have været bestemt til den 12te næstefter (b). Man bar derfor under Dags Dato tilfjendegivet ham, at Markedet (a) Det Øvrige indeholdes i plac. af 3 Octbr. 1793. (b) See Noten til Rescr. 14 April 1747. Side 57. 19 (0) efter flige Omstændigheder kan holdes den 12te November, 28 Septbr. og Saadant i Forveien bekjendtgjøres i Aviserne; Hvilket man ikke har skuldet undlade herved at tilenelde Professoren, med anmodning, at denne Feil i Fremtiden maatte blive rettet. Canc. Prom. (til Amtm. over Roesfilde Amt), 28 Septbr. ang. Stifteret efter dem, som have Bonders fteder i Forpagtning eller Opsyn (c). Gr. Ligesom man under 3die f. M. Har meddeelt ham den forlangte Bestemmelse paa de to første Puncter af hans Strivelse under 21 de Julit næst forhen, saa skulde man, for saavidt han i samme Brevs tredie Punkt har forespurgt, "om Amtmanden eller Jorbegodseieren tilkommer at forrette Stifte efter de Bender, som efter Forordn. af 15de Junii 1792 §. I overdrages Bøndergaarde paa viffe 2lar, eller i Henseende til Gaardenes Besiddelse og Brug ere i samme Forfatning fom de i anden Punkt omhandlede Huusmænd, nemlig at de have paataget fig Opsyn med Stedet, indtil det paa ny fan bortfæstes? herved melde: at, da Forordn. af 13de Majt 1769 dens 2den Art. tilstaaer Jordegodseierne Skifteret end- og efter Selveiere, til hvis Gaarde aleene Herligheden eller en Deel af denne forbeholdes hine; Saa holder man for, at den ogsaa maa tilkomme bem efter forbemeldte Forpagtere af Bøndergaarde, hvis Contracter ikke ere indskrænkebe paa meget fortere Tid end Fæste Contracternes sædvanlige Vedvarende. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Fyens 28 Septbr. Stift (d)), ang. at Øvrighederne ei maa give eller paategne Paffe til at bette i Fyen. Gr. Han har under 22be f. M. indberettet, at Nyborg de Byes Indvaanere, ved et anseeligt Sammenstud til de Fat tiges Underholdning og pleie, har havt til hensigt at befrie sig for Betlerie og Overhæng saavel af Byens egne som af fremmede Fattige, og at den for Pleie og Arbeidsanstalten fammesteds anordnede Commission har til den Ende gjort faadan Indretning, at fremmede gjennemreisende Fattige, fær Haandverkere og afskedigede Militaire, som med Øvrig hedspas ere forsynede, nyde en liden sjelp af Pleie og Ar beidskassen, for at befordre deres Deise, og fritage Nyborgs (c) Efr. Prom. 29 Martii og 21 Junii 1794. (d) Til Flere, fees neden i Promemorien. Ind 28 Septbr, Judvaanére for Oberleb; men at det ved den Leilighed skal være bragt i Erfaring, at der tildeels over 2Erø og Faaborg fra andre Prosinçer indkomme saadanne Fattige og Kroblinge forsvnede med Paffe til at indsamle sieip, eller rettere at tigge, fom efter Anordningerne burde underholdes paa deres Hjemsteder; af den Aarsag han har begjert, at den fornødne Anstalt maatte blive feiet til saadan Uordens Hemmelse. 28 Septbr. 28 Septbr. 38 Septbr. I Anledning heraf har man under Dags Dato anmodet det Tyske Cancellie saavelsom Stiftamtmand Helfried (e) og Amtmanden over Koldinghuus Amt, at ville vaalægge de under Samme henhørende, og mod Fyen grendsende Øvrigheder, at de ikke udgive Poffe eller Paategninger til deslige fremmede tilreisende Fattige og Broblinge, paa den Maade, at de derefter funde omreise i Syen, og betle, ligesom at de ei hele ler tilstede dem, hvis Passe fra Øvrighedspersoner i ans dre Provincer lyde paa Betlerie, at komme over til Syen. Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at Beneficiarius (naar den til C. C. bortfæstede Tandslet Præstegaards Eiendomsjord paa Als enten ved Afstaaelse eller Dødsfald bliver festelebig) bar have fuld Magt med Samme som Kaldets Eiendom saaledes at fortfare, som han i Folge de Kongl. Anordninger froer sig berettiget, og agter fin Eftermand i Embedet at tilsvare. (Efter Ansøgning fra 1. C., Sen af fornævnte C. C., at faae sin Faders bemeldte Sted i Fæste.) ers bemeldte Sted t Generalitets og E. Coll. Prom. (til Regimens terne), ang. Tornosteres Afleverelse fra af til tilgaaende Lanosoldater, og de Førstes Godta gjørelse (f). Rentek. Circul. (til samtlige Stiftamt og Amte mænd i Danmark, Bornholm undtagen), ang, (e) Over Nibe Stift. (f) Af lige Indhold med Prom. 14 Septbr, 1793. Am Amternes fame Stiftamt og Amtmends-For: 28 Septbr. retningers Omdeling, Bjøbstæderne at lægges under de Sidste, samt Stifterne paa Landet til Herredsfog derne og Kongl. Birkedommere. Gr. I Hensigt til Amterne og Amtmandskabernes ulige Størrelse i Danmark efter deres nærværende Inddeling, og for saavidt muligt ved en Omdeling i Fremtiden at træffe en mere Ligbed imellem disse, og desformedelst et passeligere Forhold i de Forretninger, som finde af Sammes Bestyrelse, har Kammeret ved allerunderdanigst Forestilling af 6te Aug. sidstl. blandt andet foreslaaet: at Danmart (Bornholm undtagen) maatte inddeles i 17 Amtmandskaber eller Amter, som maatte benævnes efter det Sted, hvor Amtmanden Skulde boe, nemlig: I Sielland I. . . . (g) Kiøbstæderne Nibe og Varde. Kongen har under 4de denne Maaned bifaldt Rentes kammerets ved benne dets Forestilling gjorte Forslag til Amternes og Amtmandskabernes Omdeling i Danmark for Fremtiden; og vil saaledes: 1) at nysnævnte Stiges nu værende 24 Amter eller Amtmandskaber maae (fors uden Bornholm, der fremdeles bliver under een Amts mand) inddeles under 17 Amter, saaledes; at i Sjels land blive... (h) Ribe Amter. Og skal ethvert af disse Amter bestaae af de beri benævnte Herreder og Districter; ligesom det og bifaldes, at Den Lasso, i Henseende til verdslige Sager, kommer under Aalborg Amt (i), Anholt ligeledes under Randers Amt, Samsø under Holbek Amt, og at de øvrige smaa Øer Fulle herefter, som hidtil, høre til de Amter, som ligge dem nærmest. 2) at 2mtmændene i fornævnte Amter 25 Fulle (3) Dette udeladte er ligesom A-D, I-XVII Blac. 21 Junii 1794. See Prom. 5 og 19 April, 11 Octbr. ( Sluta.), 1 og 22 Novbr. 1794; 10 og 17 Jan. samt 31 Martii 1795, 30 Julii og 26 Novbr. 1796; 1 Febr. 1797; Junii og ) 30 Aug., 14 og 22 Junii og 19 Detbr. 1799; 17 Mait og 5 Julit 1794. (h) Dette er ligelydende med Begyndelsen af plac. 21 Junt 1794- (Forandret, see Prom. 5 og 19 April samt Plac, 21 Junii 1794 28 Septbr, fulle, hver især, boe i de Staber, efter hvilke be dem betroede Amter ere benævnede; 3) at Amtmændene i Kjobenhavns, Odense, Maribo, Aalborg, Viborg, 2erhuus og Ribe (k) Amter skulle tillige være Stiftamt mænd for Sjellands, Fyens og Lollands samt Jydlands fire Stifter; dog skal i disse Embeder aleene paaligge dem tilligemed Biskopen i Stiftet at besorge det Slags Forretninger i det hele Stift, som Stiftamtmanden og Biskopen hidtil i Samling have havt, da Bestyrels sen af Bjøbstæderne overdrages til Amtmændene, Ene hver for de Kjøbstæder, som i hans Amt ere beliggende; dog at Rjøbenhavn herfra undtages, og at Kongen i Henseende til Helsingøer forbeholder Sig at give denne By, ved Vacance i Stiftamtmands-Embedet, en egen Øvrighed, dersom det efter de modenbe Omstændigheder Fulde findes tjenligt; men derimod 4) at Stifterne paa Landet, for saavidt Samme hidtil af 2mtmæn dene ere forrettede, henlægges til Herredsfogderne og Birkedommerne i Kongens egne Birker (); 5) at denne Amternes saavelsom Stiftamtmænds og Amts mandsforretningernes Omdeling vel ikkun efterhaanden, som enten Vacancer indtræffe, eller og anden dertil fors deelagtig Leilighed viser sig, skal iverksættes for enkelte Amter paa Gangen, men at imidlertid, til at forberede, saavidt muligt, det Fornødne til Forandringen selv, Stiftamt og Amtmændene strap maae communiceres denne Kongl. Resolution; og skulle de fra samme Tid af være pligtige at føre særskilte Protocoller for den eller de Kjøbstæder og Herreber, som ved denne Forandring ere Sepi (k) See Noten til Prom. 26 April 1794. Ges (1) See Plac. 13 Decbr., Prom. og Rescr. 12 Octbr. samt 6 Decbr. 1793; 8 Febr. (to Stir.) 5 April, 5 Julit og 30 Aug. 1794; 14 Febr. 1795 S.1; 11 Junii, 13 Aug, og 8 Octbr. 1796; 25 Martii og 29 Julii 1797; 27 Julii 1799; 19 Avril 1794 med nogle flere af de i forestanende) første Note nævnte. bestemte til at adskilles fra det Øvrige af deres Embeds 28 Septbr, districter, saaledes, at, naar Forandringen paa noget Sted iverksættes, de enhver Kjøbstæd og ethvert Hers reb vedkommende Protocoller og de til Samme hørende Documenter før den imidlertid forløbne Tid kunne strap afleveres til fit Sted (m). Rescr. (til Biskopen over Siellands Stift), 4 Octobs, ang. den geistlige Enkekasse ("), Sammes og Hjelpe: samt Skoleholder. Enkekassens Regnskaber og Obligationer, Tiden til Landemoderne, Restans cer af Geistliges Landemods: Erpenser og publique Renter, Alt i benævnte Stift. Gr. J Skrivelse til det danske Cancellie har Biskopen berettet, at han til største Betryggelse for den geistlige Enkekasse, og til bedre Orden ved Sammes Forvaltning, er med samtlige Provster i Stiftet bleven enig om følgende med den nu værende Indretning bedst passende. Bestemmelser: Den §. I. geistlige Enketases Regnskab skal føres herefter fra St. Hansdag til St. Hansdag, for at undgaae de uleiligheder, som nu følge af Regnskabets Aflæggelse midt imellem Terminerne. Sommer-Landemodet skal da stedse holdes den næste Onsdag efter St. Hansdag; og, naar sidstmeldte Dag inds falder paa en Onsdag, skal det holdes otte Dage derefter. Men paa hvert Sommer-Landemode skal bestemmes den Onsdag i paafelgende October Maaned, paa hvilken Vinter-Landemodee eller det saa kaldte Dionysii Landemode igjen skal holbes. Sive Provster skal udnævnes paa hvert Vinter-Landemede, til at revidere den geistige Entekaffes Regnskab, saavelsom Regnskaberne for Præsternes hjelpe-Entekasse og for Skoleholdernes Enkekasse ved næstpaafolgende Sommer Landemode; til hvilken Ende de skulle møde Dagen for bemeldte Landemode paa Consenthuset i Roeskilde, hvor Biskopens Amanuensis iligemaade skal indfinde sig paa samme Tid, og fremlægge fornævnte Regnskaber underskrevne af Biskopen og Stiftsprovsten i Sjellands Stift; hvilke Regnskaber tila (m) Ved Renter. Prom. af 23de Novbr. 1793 til Stiftamt: og Amtmændene er forlangt underretning, om Noget: kan være til hinder i, at den ny Inddeling strax tog sin Begyndelse, der anfees gavnligt; samt tilfeiet, "at Hans Majestæt ved bemeldte Resol. af 4de Septbr. har tilladt, at Bekostningerne for nødvendige udskrivter af de Archive Protocoller og Documenter, som ei i Original til de nye Amiter kunne afleveres, mage udredes af den Kongl. Kasse... (n) Cfr. Rescr. 28 Martii 1794, S. 3. §. 2. 4 Octobr, tilsammen disse Prooster med den allerasießte Fild, og faales Jedes sem de for Gud og Menneskene agte at ansvare, skulle igjennemsee og efterregue, itte efterladende at antegne end- og det mindste, hverom der kunde haves nogen Tvivl, samt derefter paa Landemodsdagen i Provsteforsamlingen gjøre reen og tydelig Forklaring om den igtighed eller urigtig hed, som er befunden ved meerbemeldte Regnskaber. Dise Provster skulle møde igjen paa Conventhuset Dagen for Vinter -Lanbemodet, for at efterfee Quieteringsbegerne, og fams menligne dem med de paa foregaaede Landemode forelagte Megnskaber, til Beviis, at hver Ente har befommet hvad hun Fulde have, da de tillige i Quitteringsbegerne underskrive be indforte Qvitteringer. Den aarlige Distributs af den geistlige Enkekasse skal free til Enkerne i 11te Junii Termin eller ved det strax paafolgende St. Hans Landemode, fom er nottigere for Kassen, end om Distributsen, ligesom hidtil, fremdeles feede deu ode Octobr.; da det, i Folge heraf, bedre herefter kan beregnes, hvor meget Kassen tillader at ud sætte pas Rente i foranferte Termin. Naar Distributsen hæves, skal en trykt Qvittering medfølge, underskreven af Enken, og paategnet af vedkommende præst til Widnesbyrd om, at hun lever i ugift Stand, og fører et christeligt Levnet; og dersom en Enke gifter sig, eller oder imellem vars talerne, skal dog hun eller hendes Arvinger nyde det fulde Qvartal, i hvilket hun sidst levede som Enke, men Qvarta lerne skulle berefter regnes fra 11te Junit til 11te Septbr.. og fra 11te Septbr. til 11te Decbr., og fra te Decbr. §. 3. til te Martii, og fra 11te Martii til 11te Junit. Naar de Geistlige, foin have Penge til Eaano af den geistlige Ene tefafe, eller af præsternes Hjelpe-Entelaße, Skoleholders Entetafen og andre Stiftets geistlige Midler, ikke betale des res aarlige Renter til te Junii, skulle de anmeldes strax ved Landemodet som resterende, da Synodus skal bemyndige vedkommende Herredsprovst til at inddrive Renterne, enten ved at gjøre Indførsel, eller eb at sequestrere enten Tiends eller siridaoffer efter Omstændighederne, alt paa den Stola biges Bekostning. Paa lige Maade fkal forholdes med Inde drivelse af resterende Contingent til Præsternes Gielpe:Ente kasse og andre Landemods-Erpenser. Dersom en Præst, fem er forpligtet at giere Jubud i den geistlige Entetate, ikke formager ferar at udbetale Samme, ei heller fan faffe Vant, fal Enkekassen modtage simpel Obligation paa de Vilkaar, at Indskudet inden ti Aar, ved et aarligt Afdrag, i det mindste af en tiende part, bliver fuldkommen afbetalt, eg imidlertib frares den aarlige Mente af faa meget, fom Ente faffen brert Aar bebolder tilgode af Jadfadet; men i Mana gel af det aarlige Afdrag, fal Synodus foranstalte, at Samme bliver inddrevet paa saadan Maade, fom i forans ferte tredie post er fastfat angaaende resterende Renter. Dersom en saadan Intereffent ved Daden afgaaer, for bet bele Indskud er blevet udbetalt, sal haus Ente miste aarli gen det halve af sin Distributs, indtil Capitalen med Mente §. 4. herved herved er afdraget; men, forflyttes han forinden til et an 4 Det Stift, skal han enten strax betale fit resterende Indskud, eller frasige sig al Adgang for sin Enke til Distributs af den Sjellandste Præste Enkekasse, imod at faae tilbagebetalt, hvad han allerede har erlagt af Indskudet, i hvilket sidste Fald Biskopen, derom skal gøre Indberetning til det danske an Octobr cellie, fordi Manden saaledes et længere kan nyde godt af ben Befrielse, som er forundt Sjellands Stift fra Judub i den almindelige Enkekasse. Alle disse Betingelser frulle og saa indrykkes i den simple Obligation, naar Samme Fal dstabes, eg for beelige Obligationer skal ber t Dieanflaber ado holdes en særdeles Conto. I øvrigt maa ingen Provst eller Præst i Stiftet under Mulet af 100 Md. til den geistlige Entekasse, vie nogen til Stiftet hørende Præst forinden denne bar fremvist ham fin Police fra den geistlige Entes kasse til Vidnesbyrd om, at han deri har gjort det behørige Indskud, hvilket ikke skal være ringere end 200 Slettedaler foruden de paalsvende Menter. Naar en Interessent i den §. 5. geistlige Enketase ved Døden afgaaer, skal hans Enke inden fire uger derefter indsende til Biskopen frivtlig Beretning om Dødsfaldet, som maa være underskreven af hendes Lavværge, og attesteret vedkommende Herredsprovst; og, naar dette iagttages, fral Enken nyde Distributs fra Quar talets Begyndelse, i hvilket hendes Naadsensaar enten efter Loven eller efter allern. Bevilgning løber til Ende, men i andet fald fat Distributsen ikke tage sin Begyndelse, farend fra Aarsdagen efter Datum, da Dødsfaldet blev anmeldt for Biskopen. Ligefaa skal vedkommende serrasprovst, naar en Enke ved Deden afgaaer, inden fire uger derefter give Biskopen krivtlig underretning derom, da ellers Synodus maa være befeiet til at panlægge ham 1 Midrs. Mulet til Entekaffen for over Maaned, i hvilken feranferte Beretning holdes tilbage over den fastsatte Tid. Endelig skal enhver Intereffent, som mister sin hustru, inden fire uger derefter frivtlig anmelde Dødsfaldet for Biskopen, da han ellers ved not Indskud for en anden Hustru maa vente, at Synodus paalægger ham en Mulet efter Omstændighederne for den uboliste Forsommeife, fiben der, naar lige Efterretninger favnes, ei fan forfattes en nogenlunde Beregning over En kekassens fande Tilstand, og det ei forud kan vides, hvorvidt den i Eftertiden vil kunne formaae at afholde sine udgivter. Naar vedkommende Provster ansætte Capitelstart paa Confiftorio i Kjobenhavn i Januarii Maaneds Slutning, skulle to af dem, som paa foregaaede Vinter-Landemode ere idnevnte, efter Omgang lade sig hos Biskopen forevise alle de Obligationer, hvilke findes anførte i de sidste aflagte Regnskaber, saavel for den geistlige Enkekasse som for Præ fternes sjelpe Entekaffe og Stoleholder:Enkekassen; samt uns bersege bise obligationers Beskaffenhed, og giere Forflaring derover ved paafelgende St. Hans Landemode, t Overeens stemmelse med den Korflaring, hvilken be strat ved forbes meldte Revision man antegue og underskrive paa et dertil fors §. 6. 4 Octobr. forfattet Document. Da Viskopen nu derhos bar indstile 4. Octobr. 4 Octobr. at disse Puncter, som aleene sigtende til Enkernes Fordeel og Betryggelse, maatte nyde Stadfæstelse, for i Fremtiden at tjene til Siegel for alle Vedkommende, Saa giver Kongen ham hermed tilkjende at have eet og alt approberet ovenmeldte Bestemmelser i Hen seende til den geistlige Entekasses Bestyrelse. Rescr. (til Samme), ang. at Sognepræsten for vor Frelseres Menighed paa Christjanshavn Hr. Sabricii hustru, i Fald hun ham overlever, maa forunbes en aarlig Pension af 100 Rd., som Eftermans den i Embedet fal til hende erlægge. (Saasom det. han har fundet i Entekaffen forsikre hende, ei kan være tilstrækkeligt til deres mange Berns underholdning og Opdra gelse; og Kirken ei kan udrede Pensionen.) Rescr. (til Amem. over Buskeruds m. fl. Ams ter), indeh. Regulativ for Færgelonnen i Bu fterud fogderie. Gr. Amtm. har ved Skrivelse til det danske Cancellie an draget, at han, for at forekomme, at ei Sundmændene Fulle træve mere Færgelen end de burde, og at ingen ubil lig Reisende skulde negte dem billig Betaling, har ved Fogderne ladet ethvert Sundsteds locale Forfatning i Buskeruds Amt og den hidtil oppebaarne Betaling undersøge, og efter Overlæg med Laugrettet og Almuen anslaae den Færgelon, som baade efter Vedtægt og Omstændigheder kan være billig; til hvilken Ende han har modtaget et Regulativ fra Buskeruds Fogderie, imod hvis Unsætning han efter sin locale Kundskab Intet finder at erindre, hvilket Regulativ lyder saaledes: 30 Hurum Sogu, Strammens Sundsted:) Drobak Sundsted: For en ledig Person : I B. For hver Person en Hest et Kreatur en Cariely en tom Slæde en Tonde Korn eller andet af lige Vægt. 4 . en les Hest og Mand 4. 12 f. en Hest, Læs og Mand 8. 12 B. Lier Præstegjeld (o), 12. Missund: 4 B. For en Person en hest og Mand eld 2 f. 4 ß. et Fa Kreatur og Mand 2 §. en person med Hest og Læs, samt Kjære eller Slæde uden Læs men, naar Veiret er saa blæsende, at den Reisende ei kan overføres med een mand, da be med eenmand, da betales 8 ß. to heste og Vogn (0) Efr. Rescr. 27 Septbr. 1793. d 14. 6 B. Lierfund: et Fa-Kreatur en ledig Person 1. en ledig person Lierfund: For en heel Bogn med 2Heste16ß en halv Dito med to Hefte 12 ß. en hest med Gariol = 16 B.to en heft med Kjære 6. Iss eller midehest medSadel 4 s. en hest med Læs Sigdals Præstegielb, 4 Otobr. Krytsherreds Anner: Nohre Sund, 4. For en Mand med Hest 25. og Læs tre Stir. Faar eller deslige 2 3. en los Hest Stinues Sund, Feer lige Betaling.anal 2 B. 1 B. sc Modum Præstegjeld, Vigersund: Aamodt Sund:| Benstsen: Varhuus: For en Vogn med to Heste 10. 88. 8 §. 8.doBO en hest med Cario! 12 p. 4 0. 40.1 4 B. en Hest med Læs 8. 43.1 46. 4 B. en los Hest og Maud 4ß. 2 B.1 20. 2 B. en Ko = I B. I B. I B. en person? 1 B. 10. 10. 4 B- 4. 2 §. Eger præstegjeld, Hougsund: For en Vogn med to heste 12 s. to Hester og Cariol = ere flere heste, da for over 45. en Ridehest og Mand en hest med Cariel og Mand 63.j en hest med dobbelt Ca en hest med Klev en Ko 45. en person I §. riol og to Mand = 8.1 en hest med Kjære, Slæde eller Las Derhes har Amtmanden anholdet om, at maatte bemyndi ges til at lade foranførte Tart for ethver Sted opslaae paa Tavler, der ere anbragte paa pale, samt at Omkostningerne, som hertil ville medgaae, maatte bestrides ved Ligning pas ethvert Sogn eller Fogderie. I Anledning heraf vil Kongen have foranførte Tart approberet til Efterlevelse af alle Beikommende, samt .doBO derhos bevilget, at de Omkostninger, som medgaae til dens Bekjendtgjørelse ved Tavler anbragte paa Pele ved ethvert Færgested, maae bestrides ved ved Ligning paa Amtet iblandt de publiqve Bekostninger for indeværende Aur. Canc. Circul. (til samtlige Amtmand, Grever 5 Octobra og Baroner i Danmark), ang. fuld Lon for Landrecruter og Soldater, skjønt de ere syv Uger ved Regimentet. Gr. Da det Spørgsmaal er opkommet, om den zode §. i Forordn. af 30te Jan. 1777, ang. Tienestekarles Len, som stage 03 5 Octobr. staae i militair Tjeneste, blot skal anvendes paa Landsoldater, eller om denne S. ogsaa kan hentydes paa Landrecruter (p) saa at Husbonden skal være pligtig at betale Landrecruten eller den gevorbene nationale Soldat fuld Len, nagtet han er indkaldet til Regimentet; saa, i Anleoning heraf, meldes, Octobr. 5 Octobr. At Landrecruterne tilkomme samme Net som Landsoldaterne; dog bor Ingen af dem nude Lon for den Zib, be blive længere veb Regimentet end syv lger, som er den længste Tid de kunne være indkaldte blot for Mynstringens Skyld (9). Canc. Circul. (til enhver Krigs- og Land-Commisfair i Danmark, Kherre Driberg (r) undtas gen), ang. at han vil fra Kammerherre Driberg med det Første modtage det fornødne Antal Erems plarer af et i Cancelliet authoriseret trykt Schema til Af: og Tilgangslister (s), hvilke maatte tilsendes 2inte mændene (1) i Districtet, saaledes at hvert Lægds største Lodseier bliver forsynet med et Exemplar; da Krigs og Land Commissairen fra fornævnte Kainmerherre fan vente nærmere Underretning, hvorledes de siden indkom mende Af og Tilgangslister skal collationeres, og hvore mange verificerede Gjenparter K. og Ld. Commissairen deraf haver at udstæde (u). 5 Octobr. Canc. Circulair (til enhver Amtmand i Dans mark), ang. at han fra vedkommende Krigs, og Land-Commisfair kan vente med det første at blive tilstillet det bemeldte Schema for hvert Lagos største Lods. (p) Cfr. Plac. 13 Maji 1785, §. 3, og 25 Martii 1791, 9. 16. Novbr. og 30 Decbr. 1797, 17 Martii doBO (9) See Prom. 1798 og 16 Febr. 1799.0 (r) Han er Generalfrigscommissair, og har desuden Fyens District. (s) Anføres ved Circ. 18 April 1795. (t) See næstfolgende Circulair. Kherre Driberg fit af begge desuden en kort Notits. (u) See Circ. 23 Julii 1796. Lodseiere; hvilke Sidste blive pligtige, noiagtigst at 5 Octobr. efterkomme det deri Anbefalebe. Canc. Prom. (til Rentekammeret, som har forlangt 5 Octobr. Cancelliets Tanker over en Regning fra Districtschis rurgus G. i Slagelse paa Dietpenge for Mode ved Landmilice Sessionen der i Byen den 29de og 30te April sidstl., à Dag 3 Mk., i Alt 1 d.), at Dietwenge i dette tilfælde, efter Cancelliets Tanker, ei kan finde Sted (v). Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bisk. i Sjel: 5 Octobr. land), ang. at conferere med samtlige Amtmand og Provster i Stiftet om en Plan til Degnekaldenes Fordeling imellem Skoleholderne, ligesom Vacance efterhaanden indtræffer; og derefter tilstille Cancelliet disse Planer i det seneste inden et Aars Forløb. (Paa det at der ved indtræffende Vacance udi Degnefaldene i dette Stift ifte fal foraarsages et langt og fradeligt Ophold med Undersøgelsen af det Spørgsmaal, om, og hvorvidt disse kunne anvendes til at forbedre Skolevæsenet.) anvendes til at forba Canc. Prom. (til Amtm. over Ringsted, m. 5 Octobr. fl. Amter), ang. hvorledes Gaardmænd og Huus. beboere med hinanden bør deeltage i Reparationen paa Bringstrup Kirke (x). Gr. Da Justitsraad og Professor Bugge i en Skrivelse til. Cancelliet har besværet sig over, at Ringstedkloster Godses Bonder vegre sig ved at giøre Haandlanger-Tjeneste ved en Hovedreparation paa Bringstrup Kirke; og det af Amtmandens Erklæring erfares, at Aarsagen, hvorfor denne Haandlanger Tjeneste ikke har været forrettet, er en Tvistighed imel lem Ringstedklosters Gaard: og Hunsmænd om Maaden, hvorpaa de Sidste skulle deeltage med de Ferste i at forrette dette Arbeide, i hvilken Anledning Amtmanden har yttret, at saavel i nærværende Tilfælde som ellers for Fremtiden kunde fastsættes, at Gaardmændene, som have Heste og Vogne, bør besorge Transporten af alle Bygningsmateria (v) Siden tilstaaede, i Circul. 12 Decbr. 1795. (x) Cfr. Prom. 18 April 1795. VI. Deel 7de Bind. 5 Odobr. lier, og desuden tage Deel i Pligtearbeidet tilligemed Hunds beboerne efter rigtig Omgang i Sognet, saaledes at engver Huusmand forretter haiv pligtsarbeide mod en Gaardmand; saa meides herved, Octobr. adoßo At forberørte hans Erklæring i eet og allt bifaldes. Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Fyen), ang. Physici Attesters Gyldighed, endog i Chirur gien, og om te Practicerendes Salarium. Gr. Doctor Medicine og Chirurgie J. Ritter of Odense har sed dette Collegium forespurgt: 1) Om en Attest over et chirurgist Tilfælde, udstedt af en Physicus, som ikke tillige er Chirurgus, bor være gyldig, og have Kraft imod en an- Den baade i Medicin og Evirurgie svet Practici Attest, lige saa fuldt som om den var udgivet af en Physico, der var lige saa kyndig og erfaren i Chirurgie som i Medicin? 2) hvorledes en Practicus har at ferholde sig, ved at indrale fin Ret til Salarium, naar Patienten negter at have kaldet ham, og han ikke har Vidner til at bevise det Modsatte?- I Henseende til det første Spargsmaal, da, siden en Physi cus, være sig Land- eller Stads-Physicus, efter Sagens Natur og Anordningerne (y) er Collegii medici Adjunctus, femt efter sin Bestalling maa være Opfynsmand over Media cinalanstalterne i hans District; Candidaterne desuden in examine medico ogfas proves i det chirurgiske Fag, Saa finder man, at den Authoritet væsentlig tilkoms mer ham, at hans Attester saavel i chirurgiske som medicinske Begivenheder bør gjelde; men, dersom hans Decision med tilstrækkelig Grund kan paaankes, og Fulde findes fornærmende for Vedkommende, da staaer det enhver Practicus frit for, at andrage qvæftionem litis til Undersøgelse og Bedømmelse paa hoiere vedkom mende Steder. Hvad det andet Spørgsmaal betrafs fer, da anfeer man det for et meget sjeldent Tilfælde, bet for et mege i hvilket man ikke formoder, at Doctor Ritter vilde gjøre nogen Prætension, siden han ved andre Leilighe der har yttret, at han meest practicerer af medliden hed; imidlertid bliver Sagen i Tilfælde af Tvistighed at afgjøre paa lovlig Maade og ved Retten. Canc (y) Eft. Fb. 9 April 1740. Onay V Canc. Prom. (til Koldinghuus Amtmand), 5 Octobr. ang. at Procuratorer, som fore Sager for Ana dre, maae ei som forvaltere møde i Politieretten (2). Gr. Han har indfiilt til Cancelliet, hvorvidt det i Polities fager kan tillades Eieren af Engelsholm, Justitsraad Tønder (a), der har til Fuldmægtig paa sit Gods antaget Landstingsprocurator Konnerup, at lade denne mode for sig i Netten, siden Wederparterne, som deels ere Bender, og deels andre Ulovkyndige, selv personlig maa indfinde sig, og Intet i Lov og Net bevandret Forsvar have mod denne procurator, som derved bliver dem en farlig Vederpart.de/ Naar Ronnerup som Procurator fører Sager for Andre, maa han ei være berettiget til under Navn af Sorvalter at møde i Politieretten. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Biff. i Viborg 5 Octobr. com. (til Sti Stift), ang. Bettelse i Proces: Bekostninger og Stempletpapiir, naar dette Stifté publiqve Capi taler udeblive. Gr. Af Skrivelse fra St. og Bisk. under 8de Julii fidftl.d er man bleven underrettet om, at 2000 Rd. af Viborg Stifts offentlige Midler skulde, i Folge Opsigelse, have væs ret betalte til Stiftet sidste Snapsting, men at dens Betaling udeblev, hvorfor de have maattet laane en lige Capital, og anlægge Søgsmaal imod Debitor, hvilket har foraarsaget Omkostninger i Henseende til stemplet Papiir, Skriverion og Procurator-Salarium med videre. Waa Grund af, at Saadant oftere kunde indtræffe, have de, til Udgivters Besparelse for Stiftet, bragt Folgende i Forslag: 1) om ikke i de Tilfælde, naar publique opsagte eller udeblivende Penge (som ingen finde tunne henligge frugtesløse, altsaa ere udlovede) ikke til Betalingstid erlægges, Stiftamtmanden og Biskopen over Viborg Stift maatte tillades at skrive de udstædende Oblis gationer for det i den udeblivende Sums Sted gjørende Laan paa flet Papiir, imod at det stemplede Papiirs Belsb igjen soges hos den eller de Skyldige, som forvolde Laanet, og bette Beløb da ved endelig Uddrag at erlægges i vedkoms mende Amtstue, hvis det hos forbemeldte den Skyldige ers holdes, men i Mangel deraf efter lovlig Omgang at borte falde? 2) Om ikke Rettens Betjentes Salarier og bet stemps lede Papiirs Brug under lige Sager maatte crediteres Stif tet, saaledes at Samme, efter rigtig Beregning og Dom merens Kjendelse derpaa under Hovedfagen, af den Skyldige R2 fkulbe (2) Efr. Prom. 8 Dec. 1792, §. 9, og Jd. 8 Martii 1799. (a) Noget derefter folgte og fraflyttede han Gaarden. 5. O&obr. fulde udredes, on naar det ikke, efter lovlig Omgang, Funde free, da at bortfalde (o)? 3) Om ikke i flige Sager med Vars flers og Stævningers Forkyndelse, samt Procurators fri Befordring og Belønning (nauseet Hvad enten Sagsøgeren boede i Stiftet eller i det Amt, hvorudi Indstævnte boe, og uanseet hvad enten forum competens er i Stiftet eller andensteds i Norre-Jodland) kunde forholdes i Overeensstemmelse med Forordn. af 24be Julii 1789 05. 2, 3 og 4 (c)? Efter at have corresponderet med Mentekammeret, meldes: 5 Octobr. At imod den første Post haves der saa meget mindre Noget at erindre, som den 25 de Art. i Forordn. af 27de Novbr. 1775 i Almindelighed fritager alle offent lige Stiftelser, som af Kongen ere indrettede eller stads festede, for stemplet Papiirs Brug, saavel ved Reta tene som og naar dertil laanes Penge; og hvad de to andre Poster angaaer, da kan dermed forholdes efter Stiftamtmandens og Biskopens Forslag, dog saaledes, at den Skyldige i sin Tid tilfindes at betale Befor dringen. Deng og iPo Rentek. Circul. (til samtlige Amtsforvaltere og Magistrater i Danmark), ang. at i Pensioner fra finantskaffe og Skatkammer-Directionerne af fortes Rangstatten. Gr. Ligesom under 16de April 1791 blev communiceret, at Mangskatten af de under Militair-Staten henhørende perfoner, sem hidtil havde været erlagt til de Kongl. Oppeber felsbetjente, for Fremtiden blev Vedkommende affortet i deres Gehalt; saaledes er og gjennem Finants-Collegium nu foranstaltet, at Wangsatten for de Pensionister, som ved Finantskaffe Directionen og Skatkammer-Directionen anvises deres Pensioner, og ikke for Mangskattens Erlæggelse ere fritagne, fra næstkommende Aars Begyndelse i Enbvers Penfion bliver indeholdt, og at enhver saadan Pensionist fra een af berørte Directioner forsones med et Brev, til Foreviisning for Vedkommende, at Nangskatten i hans Pension indeholdes.

Magistraten [Byfogden, Amtsforvalteren] vilde altsaa tagttage, at de sig i.....opholdende Rangs personer, som nyde Pension igjennem Finantskaffe Direc (b) See Prom. 30 Aug. 1793. (c) See Samme saaveisom Fd. 3 Junii 1796, S. 22. Directionen eller Skatkammer Directionen, og med 5 Octobr. Brev fra een af bemeldte Directioner bevise, at Rangs fatten bliver i deres Pension afkorter, blive fra næsts kommende Aars Begyndelse for berørte Skat ukrævede. I øvrigt ville de i den af dem for Rangsfatten aflæggende Rigtighed gjøre fornøden Forklaring, hvor Afgang i dette Tilfælde maatte existere, ligesom og ved enhver saadan Afgang citere Datum af der Vedkommende meddeelte Foreviisningsbrev. 5 Octobr. Rentef. Prom. (til Amtsforvalteren i Lundes næs og Bevling Amter), aug. hvilke Sorter stemplet Papiir til Statte Qvitteringsbe gerne skal bruges. (Paa hans Forespørgsel i Skrivelse af 3die f. M.) used cal ten Forordn. af 30te Jan. fibst gjør i den 4de S. ingen §. I. Forskjel paa, enten en Jordegods-Eier besidder eet eller flere Godse, men aleene paa complette og ucomplecte Godse, altsaa behøver en Proprietair, om han endog har flere complette Godse, eller et complet tillige, Eun een Qvitteringsbog forsynet med stemplet Pas pift No. 8 til 2 Sid., hvilket Papiir Rammeret og har bestemt at bør bruges for Grevskaber og Baronier. Hovedgaarde, som ere frasolgte deres Complettering af §. 2. Gobs, men have Bevilgning paa at beholde Friheder som complette, blive ligeledes at ansee som complette, i Henseende til det stemplede Papiirs Brug til Quittes ringsbøger. Ved incomplette Godse, hvis Bøger skal §. 3. forsynes med stemplet Papiir No. 6 til Sid., fore staacs gamle Sadegaarde, hvortil er lidet eller intet Gods; og en Selveier, som foruden fin paaboende Gaard eier endnu en anden eller flere, en Beneficiarius, og en Præst, som er benaadet med Fæstebandergods, bør ansees sout ucomplette Godses Eiere, og følgelig for syne deres Qvitteringsbøger hver med et Arf stemplet R 3 Papiir §. 4. 5 Octobr. Papiir til z d. Efter Forordn. af 3ote Jan. fidft fan det ei formenes de Godseiere, som ønske det, at lade sig i een Qvitteringsbog meddele Afskrivning af forskjellige Amtstuer, under hvilke deres Godse ligge; men de, som ønske flere Qvitteringsbøger, bør bruge det anordnede stemplede Papiir til hver Qvitteringsbog. §. 5. Da den ommelbte Forordning bestemmer, at der til Ovitteringsbøger for udstykkede Jordlodders Eiere skal bruges stemplet Papiir No. 4 til 24 ., faa fan der ikke blive Spørgsmaal, om ei en Huusmand, der har Hartkorn bor have en saadan Qvitteringsbog. De Huusmænd derimod, som ei have Hartkorn, og svare andre Kongelige Skatter end Ertrafkatten, bør have §. 6. Qvitteringsbøger paa No. 2 til 6 B. Maar sevarate doßo Tienders Eiere selv hæve Tienden, og den ei er fæstee .3 Bort, beregnes hver Ed. tiendeydende Hartkorn til 3 Mk., og med det stemplebe Papiir til Qvitteringsbøger derfor forholdes derefter i Overeensstemmelse med Kam: §. 7. merets Circulaire af 15de Junii sidst. Naar det tien deydende Hartkorn saaledes beregnes, behøves ifke Qvit teringsbog for hver særskilt Tiende, Nogen maatte cic. §. 8. Alle Degne, som have Hartkorn, bor efter Rammerets Circulaire forsyne deres Qvitteringsbøger med stemplet Papiir til 24 B., og det enten de ikkun have nogle §. 9. faa Fjerdingkar, Skjepper effer Esnber. De, som en ten selv have anskaffet sig, eller fra deres Formands Tib ere forsynede med Qvitteringsbøger paa lige saa hoit eller høiere stemplet Papiir, end nu er anordnet, tilla des fremdeles at bruge Samme, indtil de ere fulda revne, om de endog imidlertid afhænde Noget af det Hartkorn, hvorfor Bogen er indrettet. Jo Odobr Cane. Prom. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. en gudelig Choral aarlig i grise Frue Kirke udi Kjobenhavn, til Bedste for de Fat: 10 Octobr. tige (d). Gr. Frue Sogns Pleie:Commission har begiert: 1) at den Concert, som i Felge Forordn. af 9de Martit f. A. er tilladt at maa holdes aarlig til Bedste for hvert Hovedsogns Fattigvæsen i Kiøbenhavn, maatte, Henseende til Frue Sogn, saaledes forandres, at der blev opført en gudelig Choral for og efter Talen, siden de Kongelige Sangere og Sangerinder vegre sig ved at assistere ved saa mange forskjel lige Concerter, famit at denne Choral maatte opføres paa en Søndag i indeværende Maaned istedet for Aftensang, dog ikke at begynde forend Kl. 3 Eftermiddag, hvilken tid formenes at være beqvemmest; 2) at det ogsaa for Eftertiden maatte tillades dem hvert Mar i October-Maaned at for anstalte saadan Gudstjeneste en Sondag Eftermiddag. Da man nu ikke finder, at der imod denne Pleie Commissionens Begjering kan være Noget at erindre, saa meldes herved, At det Ansøgte er bevilget. Rescr. (til Samme), ang. at der for Eftertis II Octobr. ben maa af Rectoratet i Helsingoer svares en aariig Pension af 60 Rd. til Mag. Lofts og efterkom mende Rectovers Enker, saalange disse i Enkestand for Blive, imod at Rector Loft, foruden et dobbelt Tilskud til Sjelland Stifts Hjelpekasse, erlægger 60 Rd. ril den almindelige geistlige Enkekasse i dette Stift. (Saa som han ei har kundet forsikre sinu Koue mere end 100 Rd. fra den almindelige Euketasse, m. 11.) Cane, Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd 12 Octobr. og Biskoper i Danmark og Norge, Lollands og Bergens Stifter (e) undtagne), ang. Middel imod Skabsygdom paa Hornqvæg eller store Kreature. Gr. J Anledning af den iblandt Hornqvæa eller store Kreature undertiden sig yttrende Stabsygdom er af Professor Vis borg medbeelt en Recept til en Stabsalve, som tillige inde holder Efterretning om Maaden, hvorpaa den skal bruges. Denne Recept er foranstaltet trykt, og af Samme har Kon- Badu no se 4 (d) See Plan, approberet 31 Mait 1799, S. 174-183. gen (e) Begge Diffe ere forhen Eremplare tilsendte. Cfr. Eire. 9 Rovbr. 1793. 12 Octobr. gen flientet .... (f) Eremplarer til uddeling i..... Stift. Ved at tilsende disse, fulde man anmode Biskopen at ville meddele enhver Præst paa Landet et Eremplar, med Anmodning at søge dette saaledes foreskrevne Hjel pemiddel efter Muelighed bragt til menige Mands Kundfab. De svrige Eremplarer ville Stiftamtmanden paa bedste Maade [og efter Overlæg med Amemændene] (g) fortele paa Stiftets Amter. Og paatvivler man ikke, at Stiftamtmanden jo vil søge at ombele det Antal, som deraf tilfalder det [de] ham anbetroede Amt [Am ter] paa saadan Maade, at Forskrivtens Indhold det meeste mueligt kan vorde bekjendt, og Hans Majestæts faderlige Hensigt saaledes blive opfyldt. I øvrigt maa man end vibere melde, for tillige at bekjendtgjøres Als muen, at Professor fessor Viborg, ved at tilsende Cancellier ovenmeldte Recept, derhos har berettet, at man be Handler denne Stabsyge hos Hornqvæget paa selvsamme Maade som hos Saarene. Al Sperren og Jhjellagning holder han aldeles unødvendig, og for fikrer i øvrigt, at Smittens Udbredelse standser ved at indsmøre de skabebe Kreature, samt ved at rense og vel afvaske, hvidte og udlufte Sjófen eller Stalden, hvori de have staaet; hvorhos dog tillige maa forebygges, at stabede Mennesker ei fomme til at røgte og malte Qvæget, da Erfaringen har vist, at denne Sygdom gaaer over fra Mennesker til Huusbyrene, og vice verfa. Forresten yttrer han, at dette Mibbel vil være til liden Nytte, dersom Kreaturene ikke under Kuren røg. tes, fores og behandles vel. Canc. (Til Sjellands Stift 1200; til Fvens og Ribe Stifter hvert 800; Aarhuus 900; Viborg 350; Aalborg 750; Ag gershuus 1200; Christjansand 1000; og Trondhjem 1800. (g) Dette [] er udeladt i Brevet til Biborg Stift, See) næftfolgende Circulair. EQT Canc. Circul. (til samtlige Amtmand i begge 12 Octobr. Riger, fornævnte to Det Samme (h). ' 203 Cane. Prom. (til Rentekammeret), ang. Sif. 12 Octobr. kerheden ved Skifternes Henlæggelse til Herredsfogder og Birkedommere, d Gr. Kammeret har, ved at meddele Cancelliet Hans Ma jestats allern. Resolution af 4de f. M. (i) i Anledning af bens 4de 0. forlangt dette Collegii Tanker om, hvad Sikkerbed for Stifteforvaltningen kan være at fastsætte, naar Samme henlægges til Herredsfogderne og Birkedommerne? Cancellier seer ingen Aarsag, hvorfor de Kongelige do Herredsfogder og Birkedommere fulde paalægges mere at stille Sikkerhed for deres Embedsførelse som Stiftes forvaltere, end Sorenskriverne i Norge og Magistra terne eller Byfogderne i begge Rigers Kjøbstæder. Naar Formynderne (saaledes som det er befalet) bitve tilkalbte, saasnart ethvert Bo, hvori der gives umyn dige Arvinger, tages under Behandling, og naar Amt. mændene, som Øvrigheder, opfylde deres Pligter i Hen seende til det dem paaliggende Overopsyn nred Skiftes og Formyndervæsenet, holder man for, at ber nu, langt mere end tilforn, haves Betryggelse, og at denne er cilstrækkelig, da baade Formyndere, Overformyndere og Dorisheder stage til Ansvar, og der desforuden ere for. anstaltede Revisioner saavel over Stiftebehandlingerne som Overformynderierne. Maafkee det endeg funde be frygtes, at Øvrighederne, dersom de bleve betryggede cioc ped Cautioner, funde blive mere lunkne og mindre aar fande blive vaagne i den Opsigt, de skulle have i Hensigt til disse Gjenstande, end naar de ikke havde denne Sikkerhed at R 5 stole (h) Ligelydende med Mastforestaaende, dog istedet for de Ord, "ved at tilsende. ... Stiftets Amter, var her kun Notits af Sanime. (1) See Sire, 28 Septbr. 3000 28 12 Octobr. ftole paa. Der er ogsaa neppe noget Erempel paa, at doßo 12 Octobr. Umyndige have libt Tab, hvor Øvrigheden ikke har væ ret Skifteforvalter tillige, og hvor Formyndere, Overs formyndere og Øvrigheder have bestaaet af tre forskjel lige Personer. Nødvendigere synes ber, ar de Amts mend, som blive i Besiddelse af at Bye Stifteret i der res Districter, burde stille Sikkerhed; thi der haves blot een Person at holde sig til, og man har nu mere end eet uheldigt Beviis om Farligheden af at betroe baade Forvaltningen og Opsigten i den samme Haand. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Skybsent ved Synd og Taxations Forretninger over udlagte Officeergaarde betales af den Kongl. Kasse. Gr. I Gjensvar paa Kammerets Strivelse af 3die Aug. sidstleden, skulde man herved melde: at, da hans Majestæt Kongen i Rescr. af 2den Septbr. 1791 har bestemt, at ville usrede Nettens Salarium for Syns og Taxations - Forret ningerne over Bygselgaardene, som udlægges til Officeerbo liger i Overeenstemmelse med efer. af 14de Aug. 1776, fau sees tydelig nof deraf, at Hensigten har været at frem me, faa meget muligt, denne for Landet faa nyttige Indrete ning, uden nogen særdeles Byrde for de Angjeldende. Ligesom det derfor er bestemt, at Kongens Kasse skal udrede Omkostningerne i Henseende til Forretningerne, saa synes det ogfaa, at det Samme ber forstaaes om Skydsomkostnin gerne, der ikke i dette Tilfælde kan blive Almuen til Byrde, som ei umiddelbar hester Frugten af Indretningen med Coma pagnie-Chefs Gaardes udnævnelse. Og paa disse Grunde er Cancelliet af den mening, at Skydsen vil blive at betale af den Kongelige Kasse, 12 Octobr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sielland), ang. at, da Sonnerupgaards Eier 12 Octobr. ikke boer i valss Segn, fan ham ifte paalægges at ofre fil Præsten og øvrige Kirkebetjente, (hvilket Sog nepræsten anholdte om.) B. G. R. og Gen. Toldf. Circul. (til samtlige Tolds steder i Danmark), ang. at af her i Riget fabriqueret 826719 Char) Chocolade, som med Told eller Passeerseddel indføres, 12 Octobr. fan ingen Consumtion fordres, og denne ei heller ved Udførselen godtgjøres (k). 54 Samines Circul. (til samtlige Toldsteder i Dan: 12 Odobr, mark og Norge), ang. at til Toldstedet afsendes en til nglagtig Rornmaaling tjentlig Tragt, for at tjene Enhver af de Kongl. Undersantter sammesteds, fom maatte forlange den til model, eller til Proves brug; samt at blive som et Inventarium, og i Told. regnskabet at anføres. (I Anledning af Fd. 21 Octobr. 3791, S. 1, og efter Rentekammerets Anmodning.) Bevilgn. (1) for Fano Vertshuusgaard paa 16 Octobr. Færgeløbet imellem Den og Strandby, med Capt. Niels Jacobsen, Hustru og Arvinger, saavelsom efterkommende Eiere af den ham paa Fans under Ribes Huus Amt tilhørende Vertshuusgaard, maa herefter besorge Færgeløbet imellem denne De og Strandby ved Hjerting i bemeldte Amt, imob at han sig dermed til Serligen forholder efter de om Færgeløbene udgangne Anordninger, samt stedse vedligeholder de fornødne Fære ger, Fartsier og Baade i forsvarlig Stand, og Alle og Enhver med Transporten ufortovet og upaaklageli gen befordrer, saa og besørger i Strandby et kjendeligt Signal indrettet, saasnart en Færgeband forlanges bers til fra Fans, da det skal være ham tilladt derfor at eppebære folgende Tart, nemlig: I de fem Sommer: §. I. Maaneder fra Iste Maji til 30te Septbr. e. af hver ledig Person med hvad han selv kan bære, 6 s.; men skulde den lile Færgebaad gaae over med een Person, betales derfor 24 ß., dog kunne flere Personer indell fire (k) See Forordn. I Febr. 1797 i Præmisserne, og Instr. 12 Decbr. f. A. S. 9; samt Circ. 19 Octobr. 1793. (1) Igiennem Rentekammeret; fee Prept. 2 Novbr. 1793. 30930 16 Octobr. fire tilsammen overgaae med denne ergebaad for samme adoBO Betaling, men naar flere end fire Personer ville sættes over ved Samme, betales 6 Sel. for hver Person: - af en Tonde Rug eller Korn B., en Tende Smar 5 B., en Orehub eller Hestehud I ß, en Side Flest 2 6., en Dagger Kalves, Faare eller Lammeskind 3 B., en Kiste, en Kuffert og en Paffe eller en Sæt af lige Vegt eller Størrelse 6 B.; af hvad, som ikke egentlig fan benævnes, betales Fragten efter billig Overeenskom mende og i sammenlignet Forhold til foranførte Posters Oftolægt og indtagende Rum. b. For den store Færgebaab, adobo som overfører Heste, Qvæg, He, Halm og Brændsel, §. 2. Best 34 6., en af en heft 24 B., en Stub eller Ko 12 B, andet ungt Qvæg Stykket 8 B., et viin 6 ß., en Griis eller et Faar 3 B., et Læs He eller Halm 16 6., et Las Lyng 10 B., et Les Klyne eller Torv 6 B., en Karet 48 B., en Conife, Sation cler Postvogn 32 8.; men fulde een eller flere Personer forlange den sterre Færge, maa derfor betales 64 B. til eller fra Strandbye, ligesom det og skal være Leieren tilladt at benytte sig af Samme til fuld ld Brug, uden videre Betaling, for alt hvad deri fan rummes mere end efter stykkeviis; hvorhos dog In gen maa overlades benne Færge aleene, faalange Overs farten for andres Personer og Gods derved kunde fors hindres. J Martii, April, samt Octobr. og Novbr. Maaneder af hver Person 8 B.; men, skulde den lille Færgebaad gaae over med fire Personer effer et færre Antal, betales derfor 32 B., og for hver Person, som er over fire, betales 8 B.; af alt det Borige, som foran er anført, betales & Deel mere i diffe Maaneder end i Sommermaanederne; derimod bliver Tarten for den §. 3. store Færges Brug i disse Maaneder uforandret. I Vintermaanederne, nemlig Decbr., Jan. og Febr. Maaneber, naar der er Iis i Bander, oa disbaaden Pal skal bruges, betales fra een til fire Personer 1 Rd., 16 Octobr. men for hver Person ever fire, 24 6. Af det under No. 1. a. benævnte Gods og Vare betales i denne Tid en halv Deel mere i Forhølelse i Færgepengene. Skulde det derimod i disse Vintermaaneder være saa mildt Beirligt, at ingen Jis er i Vandet og Seilbaaden kan bruges fra havnen, da betales Færgepengene efter den under No. 2 bestemte Tart. - Dog sal herfra i et hvert Tilfælde aldeles være undtagne alle de, som reise i Kongens Embeder eller Kongl. Tjeneste, hvilke ligesom og alle Embedssager og Breve, saaledes som hidtil, frit overføres. I øvrigt have nuværende og efterkommende Eiere af dette Færgested, hvoraf til Kons gens Kasse svares aarlig Afgivt 4 Rd., som i rette Tid erlægges, stedse at holde alt hvad til de Reisendes sifre og Gastige Befordring udford udfordres, i behørig og forsvarlig Stand, saa at Ingen skal have billig Aarsag sig derover at besvære. Og skal enhver Eier af bemeldte Fær gested, saasnart han Samme tiltræber, ansøge denne al lern. Fornyelses Bevilgning paa fit Navn, saafremt han agter Samme at nybe, og derforuden at erlægge til Kongens Kasse eengang for alle en Kiendelse af 10 Std., foruden den fornævnte aarlige Afgivt 4 Rd. - adoBo es Cane. Circul. (til samtlige Landmilice Sessio: 19 Octobr. ner i Danmark), ang. hvorvidt Skovfogders og Udrideres Sonner for Militair: Tjeneste fris Octobr. tages. Gr. Cancelliet har bragt i Erfaring, at de Kongl. Skovs fogders Conner ere udi Extra-Sessionen blevne fritagne for Udskrivning til Krigstieneste paa Grund af, at Fædrene staae i Kongl. Ven hver med 50 did. aarligen, og altsaa ere Kongl. Betjente. I den anledning skulde man have meldet, At det derved vil have sit Forblivende, for fanvide nu værende Skovfogder og deres Sanner angaaer; men i Henseende til efterkommende Skovfogder saavelsom nu 19 Octobr. nu værende og efterfommende udridere, da bor de Personer, som have været uden for Bondestanden, inden De bleve Skovfogder eller bridere, og ei drive Bondes Haandtering, samt beboe saadanne Steder, som ei ere til Bondebrug, deres Sonner fremdeles være fritagne for den militaire Tjeneste; naar derimod Personer here efter blive antagne til Skovfogder eller Udridere, som forhen hørte til Bondestanden, og hvis Sonner følgelig vare pligtige til Militair Tjeneste, bor disse ikke fritages for denne Bondestanden i Almindelighed paaliggende Pligt. po moje 19 Octobr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Sjellands Stift), hvorved Krohold uden for Kjøbstædernes Consumtions-Bomme forbydes. 219 Gr. Ved herhos at lade felge tilbage den med Skrivelse fra Stiftamtm. fulgte Demsact, ved hvilken C. R., boende ved Nykjøbing, er frikjendt for ulovlig Krohold, skulde man melde, at det efter Omstændighederne, ved den afsagte Dour kan have sit Forblivende. Men, for at forebygge, at ikke enhver syrde eller Leeovogter paa Byernes Grunde skal blive Kromand, vilde Stiftbef. tilkjendegive Vedkommende, At ingen Andre bor anfees berettiget til Krohold, end de, som boe inden for Rjøbstædernes Confums tions Bomme, og paa saadan Næring have taget Bors Privilegium. daßgerskab (m), eller og derpaa have færdeles Pris 19 Octobr. Canc. Prom. (til Samme), ang. Middel, til at erholde Byskatter af de i Helsingser hands lende fremmede Consuler. Gr. Af Skrivelse fra Stiftbefal. under 16de Martii d. A. har man erfaret, at de fremmede Consuler i Helsingser, som ikke blive ved deres Consulat-Forretninger, men tage Deel i Oplags-Handelen, have til 1791 Aars Udgang paadraget sig Nærings- eller Bye- og Indqvarterings Statsrestance af 331 Md. 4 Mt. 10 s. under Vaaskud, at de, som Consuler, ere frie for at svare bemeldte Stat. Da nu Stiftbefal, ved at indberette dette, har forlangt Cancelliets Bestemmelse Henseende til Maaden, paa hvilken disse Skatter skal inddri sves; (m) See Prom. 28 Octobr. 1786 og 20 April 1799. pes; saa skulde man, efter at have herom fert Brevverling 19 Octobr. saavel med Departementet for de udenlandske Sager, som med det V. G. R. og General Toldkammer, herved melde, At de fremmede Confuler i Helsingser, som befatte fig med Oplags Handelen, bor negtes at benytte sig af de der, til Lettelse for Undersaatternes Handel, be (n), dersom de ikke bevise at have erlagt de Byskatter, som de lige med andre Handlende i Byen findes pligtige at svare, og hvormed de beviisligen staae rilbage; dog tilfiger Billighed, at bemeldte Consuler i Forveien advares om det nævnte Evangsmiddel, ifald de ikke mindeligen rette for fig. vilgede Oplage (n), Derfor Underfa dist Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. 19 Octobr Zon for to Borgere ved Statte Indkrævelsen i Odense. Gr. Med hans Skrivelse af 22de f. M. har Cancelliet modtaget Forestilling fra Bergemesteren i Odense, hvori han beretter den Umuelighed der vil være for Modemesterne, som for det meeste et cre skrivkondige, at indkræve de Kongelige Skatter paa den ved Forordn. af 3ote Jan. d. A. befalede Maade, op af den Aarsag foreslaaer, deels at to Borgere, hver med 16 d. aarlig Gage (o), maatte beßiffes for at tilfige Indvaanerne visse bestemte Dage at møde med Skats terne, og deels at Af og Tilgangen i Henseende til Extrastatten maatte tages maanedlig. Da nu de eligerede Mænd Intet have imod Foranforte at erindre, og Stiftamtm. fins Der denne Forandring gavnlig, saa meldes herved, bet Collegio bifalbes. 2t Borgemesterené Forffag efter deslige Omstændig= Heder 2. G. N. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Told 19 Octobr. steder i Norge), ang. at for indenrigs Chocolade ei fordres eller tilbagegives Consumtion (p). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), ang. at 25 Octobr. Provincial: Chirurgus D. Gronlund i Ruds (n) See Forordn. 1 Febr. 1797. (0) Forheiet til 20 Rd., Prom. 16 Julii 1796, (p) Ligesom Circ. 12 Octobr. 1793, fjøbing, 25 Octobr. kjøbing, der har samme Forretninger at beopagte, og ister at fagtrage samme Pligter at iagttage, som Districtschirurgi i Fyen, ogsaa maa forundes de disse ved Rescr. af 19de Aug. 1791 tilstaaede Dietpenge af 1 Nd. daglig, naar hatt er i offentlige Forretninger. (Efter hans Begiering; og Andragende, at han i et par Aar meget ofte skal have væ ret faldet til endeel af Bondestanden paa vandet, som skal have været angreben af epidemiske og veneriske Sygdomme, og at han i den Henseende skal have gjort mange og lange Reiser, for hvilke han ikke har fundet aufere nogen Betaling, siden Forordn. af 17de April 1782 ikke bestemmer Neget herom, samt at hans aarlige Lon 110 Md. er meget util ftrættelig til at gjøre det for Intet, og Chirurgerne i Fyen, der hver har 150 did. i Lon, desuden erholde Md. daglig saavel for alle de Meiser, de foraarsages at giore efter be Sygdomme.) meldte Forordning, som for veneriffe Ensd 25 Octobr. Rescr. (til Kherre Ludvig Greve af Revents lou), aug. Arvefæsterne paa Brahetrolleborg Baronie, samt deres Skjøder, saa og Lettelse i stemps let Papiir, Consumtion samt Solke: eg Samilieskat. Gr. Under 11te Decbr. 1789 er, i Henseende til de samt lige under Baroniet Brahetrolleborg henhorende Bonder af ham medvelende Arvefæste Skjøder paa deres paaboende Ste der befaiet, at Mettens Betjente istedet for at indføre Stjoderne i Panteprotokollen, skulle meddeles et trykt Er emplar af hoert enfelt Skjede, hvilke de havde at samle og lade indbinde sogneviis i protokoller, sem da skulle være Panteprotokol for Benderne i de Sogne m. v.; og nu har Greven andraget, at, da han modtog denne Kgl. Befaling, vare alle Arvefæste-Skjøderne allerede indførte i den sædvanlige Panteprotokol, hvorfore han lod beroe med Indrernin gen af de bevilgede Sogue-Protokoller, indtil han kunde gjøre den sidste endelige Afregning med Arvefæsterne i Henseende plano til alt hvad der angaaer udskiftningen, hvilket han troede faa meget for at kunne free, som han stedse selv har forstraft dem med de fornødne penge, og folgelig var vis paa, at ingen anden Gjeld kunde komme til at hefte paa Gaardene, end den han selv erholdt tilgode; hvorhos han end videre har meldet, at det hele er nu saavidt fremmet, at han tor vente, inden fort Tid at kunne afgjøre med enhver Arvefæster, hvad han enten har tilgode eller bliver fyldig, faa at den fordeelagrigste Tidspunkt nu fones at indtræffe til at sætte forans førte Befaling i hensigtsmessig Virksomhed.. doBO Der skal bag ethvert Exemplar af ovenmeldte trykte Arvefæste Skjøder sættes nogle rene Blade, for berpaa Berpaa at indføre alle de Forandringer, som i Tiden 25 Octobr. med den Gaard, hvorpaa Skjødet lyder, kunde fores gaae, saa at følgelig de nu udstedte Skjøder bestandig fulle forblive i Kraft, og aleene transporteres fra Eier til Anden, ligesom og paa samme skulle antegnes de enkelte Tønder Land, eller hvad andet af Gaardslods ber, som enten maatte blive overdraget til Andre eller indkiobt fra andre Gaarde, med henvisning til det Numer hvorfra det var kommet, eller hvortil det bles henlagt, da der med Protokollen skal for hver Gaard følge et Copie:Charte af det til Gaarden hørende Jords mon, hvorpaa ligeledes de i Tiden forefaldende Foran bringer skulle tegnes og anføres; dog skal der ved enhver Forandring, istedet for det sædvanlige Skjøde, uds stades et Beviis, underskrevet af Greven som int mand og Birkedommeren som Kettens Betjent, paa den samme Sort stemplet Papiir, som det ny Skjøde ellers Fulde være skrevet paa, hvilket i alle Tilfælde dog ikkun skal være 24 ß. Papiir. Tillige bevilges, at Ars vefæsterne paa Baroniet Brahetrolleborg maae, naar de ønske det eller dertil ere villige, strap udbetale en Kjøo besum istedet for den Penge Afgivt, som de efter fer og ti Aars Forløb skulde svare til Godtgjørelse for Uds stiftnings Omkostningerne og Bederlag for Gaardss Bygningerne med dertil hørende Besætning, imod at fornævnte Afgivt reent ophører, da de saaledes indkoma mende Penge skulle belægges med Fideicommis.Baand, og udsættes paa Rente til bestandig Indtægt for Baros niets Eiere, indtil beleiligt Gods derfor kan indkjøbes, hvilket saaledes skal træde istedet for den derved fors mindskede Afgivt i Jordebogen. End videre bevilges, bo at Arvefæsterne paa Baroniet Brahetrolleborg mane nybe godt af den Selveiere ved Forordn. af 13de majt 1769 forundte Lettelse i Consumtionen, Solkes og families VI, Deel 7de Bind. stat 25 Octobr. flatten, nemlig at de i denne Henseende ikkun erlegge. 8 6. for Tende Hartkorn. 25 Oftobr. 25 Octobr. Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Chriftiansand), ang. en Afgivt fra Kjøberne ved Auctioner til 2lrbeidshuset i Stavanger. Gr. Under 14de October 1791 er bevilget, at Kjøbmand og Stadscapitain G. S. Bjelland i Stavanger maa for sin vues Levetid under visse Vilkaar fremdeles beholde fire af ham xajte harte Loffer paa den Byen tilhørende Egeruas Mark (q), imod at han erlagde 1000 Mo. til en Arbeidsanstalts Indreraing sammesteds. Fattigcommissionen i bemeldte Stavanger har, ved at indsende det første Segnskab over Indtægter og udgivter vet denne Arbeidsanftalt fra Paaske 1792 til Aarsdagen indeværende Mar, beret tet, at der vilde have været vundet omtrent 15 d., ifald det ei i det første Aar havde været nødvendigt at anffaffe endeel Medskaber og Inventarier til Brug ved Indretningen; yrtrende derhos, at Commissionen deels ensker at funne gisre Stiftelsen saa nyttig for Byen, som muligt, ved at forskaffe flere Fattige Arbeide, og derved lette Indvaanernes Afgivt til Fattigka en, deels at den finder sig besværet ved, som hidtil, at gjøre Forskud til Arbeidets Beftridelse og Ar beidernes Besoldning, hvortil Menten af ovenmeldte Capital ei skal være tilstrækkelig, ligesom der og vil medgaae et heelt Aar, inden Fabrikens Garn kan blive bragt i Bæv, og Lærrederne udsolgte; hvorfore Commissionen har anholdt om, at det til Fordeel for denne Indretning, maatte paalægges enhver Kjøber ved Auctioner der i Byen at betale en Foregelse af i eller vro Cento, ligesom bemeldte Stadscapitain Kjelland allerede skal have foranstaltet ved to efter hans afgangne Fader afholdte Auctioner, hvilket meget skal have bidraget til Fattigkassens Vel. I Anledning heraf bevilges og anordnes, At der i ti Aar, fra tilkommende Nytaar af at regne, ffal af enhver jober ved offentlige 2uctioner i Stas vanger erlægges en halv pro Cento af Kjøbesummen til det der oprettede Arbeidshuses Fremme; hvorhos befas les, at en Beregning over Arbeidsanstalten aarlig skal indsendes til det Danse Cancellie. Generalpost Amtets Bekjendtgjørelse, at de Kongelige Poftjagter skulle fore Splitflag med (9) Cfr. Rescr. 20 Julii 1771. met et Posthorn i Midten af det hvide Kryds, og en di 25 Octobr. stingveret bred Vager fra Toppen med et Pofthorn i, Chvilket er blevet anordnet, paa det de i ingen Maade skal forsinkes i Fortsættelsen af deres Reise, og de mødende Roffardie Fartøier vide at holde af, og give plads for Dem.) (r) Canc. Prom. (eil Amtmanden over Hjørring Amt), 26 Octobr.. ang, at Forordn. af 21 de Junii 1793, om Auctioner, Sor have tilbagevirkende Kraft. Gr. Herredsskriveren i Borgium og Jerslef Herreder har forespurgt, om denne Forordning skal tjene til Regel i Henseende til en vistighed imellem ham saavelsom den afgangne Herredsfoged paa den ene og Birkebetjenterne ved Boergaards Birk paa den anden Side, ang. hvem der burde holdt Auctionen over Voergaard og, Nougtved med Besæta ning, samt derfor oppebaaret Salarium? Berørte Forordnings Indledning, der udtrykkeligen figer, at dens Bestemmelser ere byggede paa Grundsæt ninger, udledede fra Sagens Natur og de ældre Lovgiva ningers Aand, oplyser tydeligen, at denne Lov er en authentis Fortolkning og notere Bestemmelse af de æl dre Lovens Bud; hvoraf altsaa, følger, at Samme bør have Effectum retroactivum, og anvendes paa Tilfælde, fom ere foregaaebe forend dens Udgivelse. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Trondhjem), 26 Octobr. ang. at Byfogden udmelder Mænd til, og overværer Besigtelses- og Carations Forretninger. Gr. Byfogden sammesteds er indkommen med en Forespørgs fel om, hvem det tilkommer, enten Byfogden eller Magistraa ten, at udnævne fyndige Mænd til at afholde forefaldende Besigtelses- og Tarations-Forretninger, og om disse bør, med eller uden Brfogden, af de udnævnte Mænd foretages, samt derefter beskreven meddeles? Cancelliet finder det ligesaa overeensstemmende meb Byfoged Embedets Natur, som grundet i de subsistes rende Anordninger, at Byfogden udnævner de udfore brende 2 (+) Af Kjøbenhavns Adresse: Contoirs Efterretninger 1793, No. 260. Efr. Prom. 7 Febr. 1795 26 Octobr, drende Besigtelses- og Taxations Mænd, og conjunctim med disse udsteder Forretningerne. Saavel Resee. af 14de Aug. 1776 som Sportel Reglementet af 11te Junit 1788 paalægge Byfogden disse Forretninger, li gesom ogsaa denne Omgangsmaade paa andre Steder følges. Man finder det ogsaa lige saa nødvendigt, for at erholde den Sikkerhed, der intenderes ved Forretnin gerne, som i Analogie med Anordningerne, i Særdeles heb med Rescr. af 16de April 1777, at Byfogden ikke aleene er tilstede ved disse Forretninger til Veiledning for de Haandverksfolk, der ei forstaae at give Forrets ningen den lovlige Form, som udkræves, men og for at meddele sin egen Betænkning. Paa Grund deraf bør Byfogden, endog der, hvor det ikke er udtrykkelig bes faler, at han skal være nærværende, dog møde og bivaane Forretningerne. Hvilket maatte tilfjendegives Vedkom mende. I Novbr, adelo Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at det maa være Alle og Enhver tilladt at handle med de paa Johan Caffes i Kjobenhavn anlagte Fabrik forfærdigede Tobakspiber. (Eftersom han har anbraget, hvorledes han i bemeldte Kjøbenhavn har med sin Velfærds Opofrelse vovet at anlægge en Pibe Fabrik, og at hans Haab om Sammes Opkomst fornemmelig har været bygget paa, at flige danske Fabriksager tilkommer en fri og ubehindret Affærning, men at han desuagtet har bragt i Erfaring, at Urtekræmmer-Lauger og nogle af de privilegerede Handlende skulde ville tilegne sig ene sier til at handle med de af ham fabrikerede Piber ligesom med de Hollandske, hvilket han formener ifte at kunne udledes af de dem forundre Langsar tikle eller Privilegier m. v., og General Land-Deconomie- og Commerce Collegium i Sammes herover afgivne Betænkning har yttret, at, naar Afsætningen af de Piber, som bemeldte J. Caffe tilveiebringer paa sin med Kongl. Understøttelse anlagte pibe Fabrik, alecne fulde indskrænkes til Urtekræmmers Lauget, saa maatte dette og ethvert fandant Anlægs Stjebne aleene beroe paa nogle faa Interessenreres Belvillighed, som vanskeligen vilde erhverves, naar ifte strax i Begyndelsen Tunde tilveiebringes Bare som af ældre udenlandske Fabrifer, hvilket fjelden er tilfældet ved nye Anlæg; ligesom og, at den eue Rettighed til Handel med Tobatspiber, som Urtekrams) mer merlauget ved sammes Artikle (s) troer sig i Besiddelse af, I Novbr, ei heller synes efter sin Natur at funne udstrækkes videre end til udenlandske Viber, siden Landet paa den Tid ingen Wibe Fabrik skal have havt, hvis Rettighed kunde bortgives 1. v.) Rescr. (til Kherre F. J. Baron af Gülden- I Novbr. crone), ang. en Jordemoder paa Baroniet Vilhelmsborg, med vis Lan, 2c. Gr. Han har til Cancelliet berettet: 1) at han, formedelst Mangel paa duelige og eraminerede Jordemodre paa Baroniet Wilhelmsborg, har ladet paa sin Bekosining en Kone 2. C. . oplære i Khavn, samt paa Grund af Testi monium c. meddeelt hende Bestalling som Jordemoder i Malling, Beder og Maarflet Sogne, hvorved hun blev paa lagt at forblive der i Districtet, imod at nyde den ved Plac. af 29de April 1791 fastsatte Betaling, saavel for de Fødseler, hun selv betjener, sem de, der forrettes af uberettigede Jordemsdre, uden at hun dertil har været faldet; 2) at Alnuens Fordomme, understøttede af de uberettigede Jordeme bre, skal imidlertid have bevirket en næsten almindelig Forening, saa at ikkun meget Faa, uden naar store Vanskeligheder vare for Haanden, have brugt den beskikkede Jordemoder, ligesom ei heller de, der ikke brugte hende, skal have villet betale hende den ved foranferte Placat fastsatte Belønning, ved hvis Udpantning Banderne skal, uden at kunne paasige den beskikkede Jordemoder noget utilbørligt, have udest Bitterheder imod denne ny Indretning, samt under Eeder forfikret, aldrig at ville bruge bende, eller i mindelighed betale; 3) at hun har begjert Affkeed, men foruden at hendes Kundskab allerede skal have bidraget til at redde endeel Mo dres og Fostres Liv, troer han, det kunde have ubehagelige Felger, faa ganske at give efter for Almuens ugrundede Modtvillighed; 4) at alle Vanskeligheder bedst kunne haves, og Anstalten naae fin Hensigt, naar den underviiste og befiklede Jordemoder, imod at blive i Districtet, og betjene, naar bun blev forlangt, hvorfor hun kunde modtage hvad Enhver godvillig vilde give hende, blev tillagt en vis Løn af anforte District, nemlig A. af hans to Hovedgaarde, 1) sonr Fulde udredes af ham selv eller efterkommende Besiddere, for Wilhelmsborg 3 Rd.; Moesgaard 2 Md.; 2) skulde udredes af Andre: Forpagteren i Mr. 4 ß., Forvalteren Mk.. 4 B. 1. af andre Personer i Districtet uden for Bondestanden: Præsten i Maarflet 1 M. 8 s., Præsten i Beder 1 Mf. 8 ß., Degnen i Maarslet 12 6., Beder 12 ß., Malling 12 f., trende Skoleholdere hver 6 s., Birkedommeren 1 M., Birkeskriveren 12 B., Skovrideren 8 s., Gartneren 8 B., tvende Skovfogber hver 4 ß.-C. af Benderne: enhver Gaardmand 8 s., enhver Huusmand 4 s., enhver Indsidder (s) Af Tode Junii 1693. 3 2. §. 1 Novbr. 2 f., trende Mollere hver 8 s.Web hvilken Foranstaltning Jordemoderen omtrent funde faae nogle og tive Rigsdalers fast Len, da han formoder, at ingen af Benderne vilde vegre fig ved at betale, deels fordi alle Beboerne i Districtet, endog uden for Bondestanden, bidrage til Lennen, decis og fordi Envers Udgivt bliver saare ubetydelig; hvorhos han dog ensker, at Betalingen maatte i Nødsfald inddrives som Kongl. Slatter. 1 Novbr. Den i Maarslet, Beder og Mailing Sogne under Baroniet Vilhelmsborg beskikkede Jordemoder maa, imod at forblive i Districtet, og betjene, naar huis forlanges, hvorfor hun ba nyder hvad Enhver godvillig vil give hende tillægges den af Baronen foreslagne visse Lon, og Samme, 1 Mangel af mindelig Beras fing, inddrives hos Vet kommende paa samme Maade som de Kongelige Skatter.. Confirmation paa et Testamente af 2. C. Ros fenhof, dat. Kragers d. 3die Decbr. 1784, hvors ved denne Jomfru fjenker 1000 Ro. til et nyt Orgels verk i Kragerø Kirke, 15 Rd. til Sognepræsten, og 15 Std. til Capellanen (saalange der er Een) aarlig ; 50 a 60 Rd. aarlig til Medicamenter og Lægelon for uformuende Skikkelige i Byen, først de, som der længe har boet, men Lægen at nyde mindre Lon, i Tile fælde den Syge enten doer under hans Haand, effer ei ganske helbredes, for at opmuntre; 20 Rd., eller Nos get i Klæder, aarlig til hver af 8 a 10 Stfr. Piges børn af bortdøde fattige Borgere, Daglounere eller Mas troser, naar de ar forud have sagt, og fremdeles føge Skolen; 3 Rd. for brest af dem, til Skolehols deren, imod at de hver Sondag i bemeldre Klæder søge Kirken, og strop derpaa af ham overhøres i det fa handlede, samt komme i Eftermiddags. Catechisationen, samt oplæres i Vaven og andet Nyttigt, derved de endog kunne erholde Præmie; 10 Rd. aarlig til Organisten, imod at spille ved Byrnebaab (jent Vetk. ei derfor betale) Betale) og ved benævnte Pigers Brylluper i Kirken; I Novbr. Moget enten aarlig eller til visse Tider til fattige Ens Fer, en aldrende trængenbe Jomfru, ved Vanheld til Huusarme blevne Folk, en tro gammel afkræftet Tjenes stepige, naar Slige Jntet nyde af andre Stiftelser. Sognepræsten har Indseende med Erecutores Testas enenti og efterkommende Forstandere. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings: 2 Novbr. mænd (t) og Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. at de Lister, som efter Circul. af 4de Octobr. 1788 over Delinqventsas ger for Eftertiden indsendes, maa (for at Efterretnin gerne funne i Fremtiden blive desto noiagtigere og mere overeensstemmende med hensigten deraf) indrettes efter Dette Schema: fortegnelse over Criminal Fanger for Qvartal 1793: Arre- Naar Hvad arreste Naar Hvorvidt Naar Defen avance paabemt, stauter: ret, og Tid Ac- Actors Sagen er ret, og og ome for hvad fors hvorpaa linquen nes Forbry tion an: Navn: incami Slut: ten bar delse: Navn: ningen appelle: Navne: ordnet: neret: beroer: ret: Cane. Prom. (til Generalitetss og C. Colles 2 Novbr. gium), ang. Stabs Officere istedet for Ches ferne, samt Underchirurgi til Sessionerne, og disses Holdelse hvert Alar. 54 Gr. (c) Undtagen ham i Aggershuus Stift. Maaskee til ham bog er afgaaet Brev i anden Form.-See Rescr. 27 April 1771, d. 3 Junii 1796, §. 35, og R. 28 Febr. 1800. 2 Novbr 2 Novbr. Gr. Foranlediget af Forestillinger fra Regimentscheferne ved det Holsteenfte Rytter-Regiment saavelsom det svenske pg 2det Jydske Infanterie-Regimenter, har Generaliteter under 31te Aug. sidstleden foreslaaet: 1) . . . 2)... (u); og 3) at om muligt Landmilice: Sessionerne herefter maatte holdes hvert andet eller tredie Aar. I Henseende til ste Post om Officerers, og 2den om Chirurges Mode, finder Cancellier Jntet at erin dre, naar kun de Mænd, som til det Sidste vælges, ere duelige og redelige; men hvad den 3die Post an gaaer, da, siden hvert Aar Udløsning for Gaardfæste efter død Fader finder Sted, og tillige hvert Aar mange Ting ved Sessions Samlingen bør oplyses og decide res, finder man det nødvendigt, at Sessionerne for det Første holdes aarlig. Canc. Prom. (til Amtmanden i Stavanger), ang. de af Kapere opbragte Priser (v). Gr. Som Commissionair for nogle franske Armateurer og Kavere har Capitain Scheel af Stavanger anholdt om, at fornævnte hans Mandanter maatte forhjelpes til Erstatning for et dem ved en engelsk Fregat, Dido kaldet, frataget Kaperskib; som og at det enten maatte tillades dem, at fælge deres til Norge indbragte Priser, eller og at deres Commissionair maatre faae Sikkerhed i disse priser, da t andet Zald de Franske vilde blive udsat for Mangel, og Com missionairerne for Tab. Ligeledes har bemeldte Capitain Scheel, i en anden paa samme Tid indkommen Ansøgning. begjert Tilladelse ved offentlig Auction at lade bortfelge fem veb franske Kapere til Stavanger indbragte beskadigede Priislavninger. I Henseende til begge Ansøgninger har man funden fornødent at udbede sig en Betænkning fra De partementet for de udenlandske Sager. Derpaa har man nu fra Samme erholdt til Svar: At hvad angaaer Erstatning for Kaperskibet, som er taget af den engelske Fregat Dido, da er dette en Sag, som endnu behøver nærmere Afgiørelse, og bes roer efter er Svar fra Engeland paa en fra den dans fle Regjerings ide skeere Reclamation; fremdeles, at den af Capitain Scheel ansøgte Tilladelse, at bortsælge i Norge (u) Indeholdes i Gen. Pr. 11 Jan. og E. Pr. 8 Febr. 1794. (v) See Prom. 4 Maji og 22 Junii 1793 samt 27 Julii 1799. i Norge de af franske Kapere gjorte Priser, ikke fan 2 Novbr, være at tilstaae, ligesom en saadan Tilladelse i lige Tilfalde aldrig har været givet; men da Etendommen af saadanne Priser her paa ingen Maade gjøres de fran ske Armateurer og Kapere stridig, saafremt den i Frank rig selv ved de competente Nette er bleven dem tilkjende, saa kan man ikke heller fra denne Side have Noget imod, om de deri vil give deres Creditorer Sikker hed, og disse dermed ville være tilfreds. Hvad endelig den Deel af Capitain Scheels Ansøgning betræffer, fom gaaer ud paa, at nogle beskadigede Skibsladninger maatte sælges, da har Departementet forhen t lige Tile fælde yttret, at naar Ladningen er underkastet Forder velse, kan sammes Salg vel tillades, men dette maa da foranstaltes af Øvrigheden, og denne beholde in depofito Pengene, som derfor indkomme, saa at de træde i ladningens Steb, bog med den Forskjel, at Pengene iFFe, saalænge Rrigen vedvarer, fan føres ud af Lan det, hvorimod den usolgte Ladning uden Hinder kan bortføres, naar ben ikke er hypotheqveret til nogen Kongens Undersaat som deri vil søge sin Betaling. Dette undlader man ikke herved at melde, med Anmodning at det maae blive de Vedkommende bekjendtgjort. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Trondhjem), 2 Novbr. ang. Præsternes Erindring om Tiende, uden at fogden medvirker eller betales. Gr. I en til Rentekammeret indkommen og derfra Cancelliet tilsendt Forestilling har Fogden over Judersens Fogderie forespurgt, om det ikke tilkommer ham at opbyde Almuen saavel til Tiendens Angivelse og dens 2delse som til andre Forretninger, hvor Almuen skal sammenkaldes for at yde dens præstelige Rettigheder, og om han derhos ikke bør nyde Betaling efter Billighed af hver Præst for hver Opbydelse 1 d. 32 ß., og af hver Kirke Sier lige saa meget? F den Anledning meldes herved, for at tilkjendegives Fogden, At denne ikke har Ret til at fordre Salarium, naar ingen Forretning af ham begjeres, og at det i øvrigt 2 Novbr, ei beller fan forbydes Præsten ved Lysning fra Prabi festolen i Mindelighed at erindre Almuen om Tientes Angivelse og ydelse. 2 Novbr. Novbr. 8 Novbr. Rentek. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), hvorved meldes den Kongl. Nesol. af 16de i f. M. "at Kromand Ziels Jacobsen paa Fang maa for sig, Hustru og Arvinger samt efterkommende Eiere af den ham paa bemeldte Fang tilhørende Vertshuusgaard, besorge Færgeløbet mellem denne De og Strandby for Betaling efter indbemeldte af Stiftamtmanden fores flagne Tart (x), og under de ellers for deslige Nettigs heder sædvanlige Bilkaar, samt imod deraf at erlægge til den Kongl. Kasse aarlig 4 Rd., og derforuden ens Hver efterkommende Besidder af dette Færgested ved Tils trædelsen at erlægge 10 b. een Gang for Alle;.. saavelsom ot Amtsforvalteren i Ribe er tillagt Ordre om at indfordre og til Indtægt i hans Regnskaber bes regne den aarlige Indtægt. Gen, Lb. Deconomie: og E. Coll. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Amter), ang. at Forordn. af 29de febr. 1792, §. 3, (at paa enhver Gjerpart af Brandtaxationsforretninger Skal baade med Tal og Bogstaver tegnes, hvormeget derfor i Alt er betalt) bør efterleves, (den denne Ops lysning paa nogle indkomne Forretninger er favnet.) (y) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Afs federnes Paategning for afskedigede Gemene, istedet for Præsidentpasse (z). (Saasom de ved Rescr. af 16de Septbr. 1791 befalede Paffe, naar de meddeles af kebigede Soldater fra Khavns Garnison, ved deres Afreife fra (x) See Bevilgn. 16 Octbr. 1793. (y) Cfr. Forordn. 26 Martii 1800. (z) Texten selv indeholdes i plac. 13 Novbr. 1793. See Circul, 9 og proui. 23 Novbr. 1793. fra denne Stad skal meget bidrage til at befordre Desertio: 8 Novbr, nen i Provincerne, i det de Afskedigede, efter at være passerede Beltene, igjen overlade Passene til Andre, som derpaa undvige; for at forekomme Passenes Misbrug paa denne Maade.) Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aalborg), 8 Novbr ang. at Rescr. af 4de Junii 1790 (om Offer i Sjelland), hvoraf følger Gjenpart, maa tjene til Regel og gjelde for samtlige Kirkebetjente saavel i Bjøbstæ. derne som paa Landet udi Aalborg Stift, samt at de for udeblivende Bender ved samme Rescript fastsatte Mulcter ogsaa maae gjelde for Borgerne i Almindelighed i Kjøbstæderne udi bemeldte Stift. (I Anledning af Ansøgning fra Chordegnene 2. og R. i Aalborg.) Rescr. (til Stiftbefal. i Aggershuus Stift), 8 Novb ang. Brandvæsenet i Brevig (). Gr. Indvaanerne i denne By have andraget, at de i Hensigt til at standse og forekomme den delæggelse, som uformodentlig opkommen Ild almindelig foraarsager imellem en Samling af tet staaende Bygninger, have der paa Stedet anskaffet dem en Sproite med Tilbehør saavelsom Brandha ger, Spande og videre; hvorhos de tillige, paa det at Bekostningen kan blive taalelig for Enhver, har tareret ethvert Huus og Bygning, for derefter at kunne beregne, hvad en hver Hauseier og Andre proportionaliter bar yde til dette nyttige og fornødne Værk. Henseende til disse Brandredskabers Auskaffelse og Wedligeholdelse m. v. approberes følgende Poster: Indvaanerne maae imellem sig selv vælge to duelige S. 1. Personer til Inspecteur og Kasserer ved denne Inde retning. Disse to Mænd maae have Ret og Myndigs G. 2 hed til at udnævne de fornødne Brandfolk, samt et Par Gange om Aaret, efter Omgang, ved disse lade examinere og prøve Sprøiten og de andre Brandred faber, paa bet at Samme i ulykkelig Tilfælde kan være i god Orden og brugbar Stand. I Kraft af ben S. 3. af dem forfattede Tarationsforretning, hvilken er aps (a) Efr. Prom, 13 Martii 1790. pros §. 4. 8 Novbr, proberet, maa ber fordres een Procentum af enhver Bygnings ansatte Bardie, til Brandsprøitens og de øvrige Brandanstalters Indkjøb og Vedligeholdelse. Den fastsatte Contingent maa indfordres som andre Kongl. Skatter og Contributioner ved Rettens Be tjente, efter Inspecteurens og Kassererens affattede dies stance Lister. Og skal samtlige Indvaanere, hvoraf en deel boe paa Landets Grund, uden Forskjel i det, som vedkommer Conventionen, vedtage Forum under Byens §. 5. Jurisdiction. Indvaanerne mane med Muurmestere og andre kyndige Folk hver høst, og oftere, om det behø ves, have Frised at undersøge enhver Huuseiers Brand og Ildsteder, og, om fornødent gjøres, lade dem reducere og nedrive, som funde erponere Stedet §. 6. for Ulyffer. De maae have Frihed at mulctere alle dem, som enten meb Tobakspiber eller anden aaben Varme eller Ild findes paa Gaberne Dag eller Nat, og ellers paa anden Maade dermed uforsigtig omgaae; til hvilken Ende der i Overeensstemmelse med Brande Anordningens Bydende skal anordnes en Brandret, som skal bestaae af en paa Stedet boende lovfyndig Mand tilligemed Inspecteuren og Jnkaffator, der have at paadømme alle Sager om uforsigtig Omgang med Ild, og hvis Domme, efter Stiftets foregaaende Approbas tion eller Underkjendelse, af Inspecteuren med tiltas gende Mænd ereqveres. 9 Novbr. Cane. Circul. (til Generalitetet (b) saavelsom til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), hvorved meldes, hvad ved Rescr. til Kjøbenhavns Magistrat af Gaars Dato er anordnet om Afskeeders Paategning. Canc (b) See Prom. 23 Novbr. 1793. Canc. Prom. (til Biskopen over Bolland Stift), 9 Novbr. ang, at det af den resid. Capellan i Nykjøbing paa Falster Ansøgte (at han herefter maa tale over Af tensangsterten fra Prædikestolen i Anneret Systofte den Søndag, han der skal forrette Soimessen) kan tile labes; dog at berunder ei indbefattes Hoimessen paa førs første ste Jules, første Paskes og forste Pinesed Rentek. Circul. (til samtlige Stiftamt og Amts 9 Novbr. mænd i Norge), ang. Forskud fra Fogderne til Medicamenter for syge Heste (c).s Gr. Da det danske Cancellie i Skrivelse af 2den Hujus har foreslaaet, at den Anstalt maatte foies, at Amtmændene i Norge blive overdragne, uden foregaaende Indberetning til Kammeret, at reqvirere fra Fogden det Forskud, som i Til fælde maatte behøves til de fornødne Medicamenter, for at standse Sygdem iblandt Heste, naar Samme et eller andet Sted skulde udbryde; saa bliver det herved bevilget, At, naar Forskud kulde i dette Tilfælde behøves til Medicamenters Indkjøb, hvilket man dog venter ikke vil blive betydeligt, faa Saadant fra Amtet requireres hos vedkommende Foged, og udbeder Kammeret sig aleene, faasnart nogen saadan Anstalt fra Amtet er føiet, derom at blive underrettet. Rescr. (til Chefen (d) for det Kongelige store is Novbr.. Bibliothek), ang, at, og hvorledes Samme til offentlig Brug bestemmes. Kongen erklærer benævnte Bibliothek for et offentlige Bibliothek, og vil, at Chefen for Samme iagttager og paaseer Efterlevelsen af følgende Punkter: Adgangen til I. Bibliotheket skal alle Sognedage staae aaben fra Klokken 10 til 12 om Formiddagen for Enhver, der ønsker at benytte (c) Cfr. Plac. 3 April 1789 og 20 Decbr. 1793. (d) Geheimeraad og Overkammerjunker Hr. C. F. Greve af Reventlau; det offentlig at lade bekjendtgjøre. Derom kan sees i de Berlingske lærde Efterretninger for 1793, No. 51, Side 807.

1. 5 Novbr, benytte sig deraf. I diffe offentlige Timer skal der les

II. veres til Alle og Enhver de Bøger og Verfer, som fors advok Q langes, for der paa Stedet at efterslaae og læse, eller excerpere. Derimod forbydes aldeles, at tage dem paa egen Haand ud af Reolerne. De skal fordres af 23ibliotheksecretairene, som bringe eg sætte dem igjen III. paa deres behørige Plads. Foruden denne Brug af Bis bliotheket, der tilstaaes enhver Ven af lærde og almeens nyttige Kundskaber, vil Kongen, for at det fan stifte desstorre Nytte, meddele Overbibliothecaren Tilladelse til at udlaane Bibliothekets Bøger, i hvilken Henseende følgende Forskrivter skal tjene til bestandig Regel for Hans Forhold: 1) Ingen Bog maa udleveres af Biblios thefet, uden at Laaneren i Forveien har indsendt en Geddel med den forlangte Bogs Titel og fit Navns Un derskrivt. Indleveringen af udlaaningssedlen skeer i en af de offentlige Timer den ene Dag, og den følgende Dag fanes de tilstedeværende Beger; hvo der enster sig mere end een Bog at Gangen, naa opgive Enhver paa en enkelt med Stavns Underskrivt forsynet Seddel; 2) Overbibliothecaren er berettiget og forpligtet til, naar fremmede eller ham ganske ubekjendte Personer forlange Bøger til Laans, foruden Laanerens egen Underskrive, at effe, for en her Byen befovende ele advo Nat Laanet keer, bekjendt Mands Haand; 3) ordentligvits bliver der af Berker, som bestaae af adskillige Dele, kun udleveret een Deel ad Gangen; meget sjeldne, eller med mange Kobbere forsynede og overhovedet kostbare Berker, hvis Forlits er vanskeligt at erstatte, saavelsom Ordbøger, og videnskabelige Repertorier maae ikke udlaanes uden Bis bliothekchefens Samtykke; paa Bibliotheker selv deri mod har Alle og Enhver, uden undtagelse, Lov til at betjene sig af dem; 4) Bøger udlaanes sædvanlig paa 14 Dage; for Smaafkrivter og saadanne, som kun ere til miste seuns derholdende Læsning, maa der, med hensyn til ben hyp: 15 Novbra pigere Efterspousel, fattes en endnu fortere Termin; hvo der, efter 14 Dages Forløb, behøver at bruge en Bog længere, melder det, ved at indsende et nyt Beviis, ber gjelder for de neftpaafolgende 14 Dage; forlanges, naar diffe 14 Dage ere tilende, atter Udsættelse af Terminen, maa ogsaa Beviser atter fornyes; Slutningen af den fjette uge er Grendsen, som Overbibliothecaren ikke maa overskride; Tilladelse til at have Beger fra Biblia othefet i længere tid end sex Uger, maa ansøges hos Bibliothekers Chef. og kun han fan, naar særdeles Omstendigheder tale for Sagen, bevilge den; 5) Tilladelse til at benytte sig af Manuscripterne, fan Ingen uden Bibliothekchefen give; den skrivtlige Ansøgning om dem ledsages med Overbibliothecarens Erklæring; 6) naar en Bog har været udlaant, og leveres beskadiget tilbage, beholder Bibliotheket Samme i fin Forvaring faalænge, indtil et nyt Exemplar fan blive anskaffet, og da faaer Laaneren Bibliothekets beskadigede Exemplar, merket med Doublet. Stemplet, tilbage som sin Eiens dom, hvorimod han strax haver at erstatte Beløbet af de i den Anledning forvoldte Omkostninger; 7) og, for endelig altid at vedligeholde den væsentlig nødvendige Orden, og for at forebygge en for Samme skadelig Misbrug, paalægger Kongen Overbibliothecaren, som en streng Pligt, veb Slutningen af hvert Halvaar at indsende en neiagtig Fortegnelse over de i det løbende Tidsrum uindløste Beviser til det danske Cancellie, som ufortøvet haver at foranstalte det Fornødne til Bis bliothekets Eiendoms Sikkerheds Haandthevelse; i Tilfælde af Forsømmelse fal han erstatte alt det Tab, der ved denne Pligts Efterladelse forvoldes det Kongelige fra nu af til offentligt Brug bestemte Bibliothek. Rescr. 2* 15 Novbr. 15 Novbr. 15 Novbr. Rescr. (til Raadmand M. Lunding i Khavn), ang. Fordelingen af det Tillæg, som gives for visse Børn fra Opfostrings:Stiftelsen (e). Gr. Kongen er bleven foredraget en fra ham til det dan fe Cancellie indkommen Forestilling, deels angaaende hvorle des der bedst kunde forholdes med den Understøttelse, der maa gives de Bern, som fra Opfostrings-Stiftelsen for nyfødte Børn ere udsatte, naar det indtræffer, at pleieforældrene bortdse paa en Tid, at der ikfuns er eet eller to Aar af Be talingstiden tilbage, eller og at Samme reent er udløbet, deels ogsaa om Fordelingen af den Hjelp, der bliver tilstaaet de Pleieforældre, der have faaet særdeles usle og sygelige Børn. Det Tillæg af eet eller tvende Aars Fosterløn, nem lig 17 eller 34 Sid., hvilket Raadmanden som Direc teur for ovennævnte Stiftelse nødsages at tilstane de Fosters forældre, der antage sig Born, hvis første Pleieforældre bortdge paa en Tid, da der enten fun er eet eller to Aar af Betalingstiden tilbage, eller og at Samme er reent udløben, ligesom og den Understøttelse, Vedkom mende ansees at fortjene for særdeles usle og sygelige Børn, maae, som mere forbeelagtig for Børnene, for deles paa flere Aar, nemlig et Aars Fosterløn af 17 Rd. paa fire Uar, og to Aars Fosterløn paa ser til otte Aar. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Fyen), ang. at St. Knuds Kirke i Odense for Fremtiden, og saalenge Kirken med Gjeld er beheftet, maa være befrier for Odense latinske Skoles Neparation, da Samme derimod skal bestribes af Odense Skole:Come munitet, (formedelst Kirkens store Gjeld, ringe Indkomfter, og egne bekostelige Bygninger at vedligeholde; efter An sogning fra Magistraten som Kirkens Forsvar.) Rescr. (til Biskopen i Viborg), ang. at, naar p. t. Sognepræst til Simmested, Hvilsom og Hvam, (e) Efr. Anordn. 7 Decbr. 1770, S. 10, og Pr. 24 Novbr. 1792. eller beb 157 Hvam, Hr. J. Galten, enten ved Forflyttelse eller ved Deden afgaaer, fan den residerende Capellan vente at blive ansat til Sognepræst for Hvam Menighed; samt at saavel afdøde Capellan Hr. Schalges som hans Ef Enker maa termands Enker maa tillægges sædvanlig Enke-Pension af Capellaniet, og Samme at fastsættes paa den i Lo ven bestemte Maade. (Vaa Biskopens Forestilling til Cane celliet, i Anledning af Capellan-Vacance.) Novbr. Confirmation paa en imellem Formanden og evs 15 Novbr, rige Medlemmer af det i Aaret 1788 paa Berg staden Rongsberg oprettede saa kaldte grønne ridende Corps den 29de April sidstleden forfattet Convention: 3. Gr. Dette Corps formenes at blive istedet for et Borgers Compagnie til Fods, som synes mindre nødvendigt paa dette Sted, hvor Sammes Mangel ved forefaldende Leiligheder kan erstattes af den talrige Berg-Almues Parade; derhos forhaas bes, at Borgerskabet paa Bergstaden herved bliver fritaget for at udgjøre eller holde noget andet Slags Borger-Com pagnie til Fobs. Paa Bergstaden Kongsberg fat faa §. 1. vel til Erindring af Kronprinde Frederiks Nærværelse den 29de Julii 1788, fom til fremdeles allerunderdanigst Oyvartning for Kongen og den Kongelige Familie (f) det i saadan Anledning og hensigt oprettede ridende Corps vedblive, og bestane af en Anfører, en Adjutant, 12 Ryttere og to Trompetere, hvis Mundering og heste skal være ic... - Chefen forestilles i Eftertiden af magistraten efter Overveielse af den afgaaende Chefs, i Overlæg med Corpsets Lemmers dertil gierende Forslag, og beskikkes af Overberghauptmanden; Chefen aleene vælger Adjutant og Trompe tere, men til Ryttere foreflaaer Chefen to af Stadens handlende Borgere, som ansees at være stikkede dertil, hvoraf Chefen med Adjutanten og Mottere imellem sig vælge Een, hvilket Valg skrivtlig tilmeldes Magistraten, som med Chefen lader den ny Rytter tilsige. Og maa ingen bandlende Borger paa Kongsberg, naar han dertil vælges, og af Mas gistraten og Chefen tilsiges, kunne undslaae sig for at indtræde (g); ei heller derfore begjere Fritagelse for andre Byens Ombud, uden aleene at sidde Lavrette, og fri for Markedvagt, hvorfore Corpsets Lemmer paa Grund af den Byrde, de bære, forhaabe at blive befriede; dog forhaaber Corpsets Chef, i den Tid han forestaaer Samme, at være (f) See nedenstaaende Confirmation c.) (z) Dette udgaaer, see samme Confirmation, a.) VI. Deel 7de Bind. befriet §. 6. 15 Novbr, befriet for alle Onera eller Ombud (h). Chefen bør vedblive í 10 Mar, men kan og vedblive længere, naar han vil. Naar han ikke længere kan eller vil vedblive, bar han melde det skrivelig for Magistraten, men for Corpset ikkun mundtlig i en Samling, og den gamle Chef, som fjender bedst Corpo sets Personers Habilitet 2. saavelsom Borgernes uden for, Her gives et og Fidem til at foreslaae Magistraten en af Corpsets eller anden Borger til Corpfets ny Chef. Skulde Corpset blive misfornsiede, og kunne flage over Chefen eller Adjutanten, da vil det ankommne paa Magistratens Undersøgs ning, om han fan anmeldes for Overberghauptmanden tis Dimission, da ikkun denne kan dimittere Chefen imod sin advol Billie, eller i anledning af Klager ic. Adjutanten og Ryts terue bar vedblive faa længe, som de dertil kan findes beqvemme og duelige. Naar de kunne og ville dimitteres, begjere de Saadant skriftlig af Chefen, som derefter besorger en Anden i den Aftrædendes Sted, og derefter meddeler dem deres S. 7. Afffees. Skulde det imod al Formodning indtræffe, at en Hytters Opførsel skulde blive ufjerlig, uanstændig og stridende mod Corpsets Enighed og Anseelse, skal faadan en af Chefen (med de Andres Vota) enten funne udsættes aldeles, eller belægges med en aarlig penge af 5 til 10 Rd. (1), og endda §. 2. tjene ved Corpset. I tilfælde Chefen og Corpsets svrige Lemmer skulde blive af forskjellig Mening i nogen Begiven hed, da skal magistraten paa Chefens Anmodning kunne des sidere dem imellem. Bemeldte Convention confirmeres og stadfæstes hare med; dog medfølgende Forandringer og nærmere Beftems melser: a) at den i Sammes aden §. indbefattede Fors Sindelse, at ingen handlende Borger paa Kongsberg maatte undslaae fig for at indtræde som Nytter i Corpo set, naar han dertil blev valgt, aldeles udgaaer; b) at Hverken Corpsets Chef eller dets øvrige Medlemmer tilstaaes nogen Fritagelse for personlige borgerlige Tyngder; c) at de Kongl. Bergbetjente og Oberstis gere ved Sølvverket forbeholdes den hidtil, ved Kongl. Personers Nærværelse paa Bergstaben, havte Rettighed, at afgive den sædvanlige Erevagt ved deres Gemaffer; og d) at det aarlige Pengebidrag, som efter Slutnin gen af den 7de §. fan i visse Tilfælde paalægges de fimple Ryttere af dette forandres saaledes, at at dette Corps, (h) Ingen af disse Friheder blev tilstaaet, ibid. b.) (i) ra 1 til 10 Rd. efter Confirmationen, d.) Det bet, istedet for fra 5 til 10 Rdlr., bliver fra 1 til 15 20 Rd. Novbr. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjellands Stift), 16 Novbr ang. Skriftemaale, Evangelii Oplæsning, og Maanedsprædikener i Ruths Kirke. Gr. Til Resolution har Bisk. indstillet en fra ser Beboere t Muthskjær Sogn paa Bornholm til ham over deres Sognes præst Hr. Melbye indleveret Klage, angaaende 1) at Skriftemaal ikke forrettes i Ruths Kirke om Loverdagen, men aleene om Sondag Morgen; 2) at Evangelium ikke læses til Heimesse hver Sendag for Alteret, ei heller de Psalmer he res, som ere ansatte ved hver Sondag; og 3) at Maanedsbededags -Prædiken ikke holdes. I Anledning heraf meldes: I Henseende til den Iste Post, at, da Skriftemaal §. x. sm Sonbagen ved Rescr. af Iste Septbr. 1786 aleene er tilladt om Vinteren og i Høsten, saa bør og Sognes præsten i Hasle og Ruthskjær paa Bornholm holde Lo t verdags. Skriftemaal om Sommeren, naar Folk af Menigheden begjere det, som ville Søndagen derpaa gaae til Gudsbord, da Sondags-Skriftemaal derimod fremdeles kan være tilladt om Vinteren og i Høsten. Hvad den 2den Punkt af Klagen betreffer, da, siden §. 2. Evangelium altid oplæses paa Prædikestolen, og der vindes mere Tid til Catechisation ved at lade det være umesset eller uoplest for Alteret, saa er man og enig med Biskopen, at dette fremdeles kan være Præsten tile ladt. Angaaende den 3die Post, da anfører vel Præs §. 3. sten, at disse Maanedsbededags-Prædikener ikke ere holdte af Mangel paa Tilhørere; men, da Rescr. af 1ste Majt 1739 byder, at i det mindste nogle af de maanedlige Bedebage paa be beleiligste Tider funne vedblive, saa tan Sognepræsten forsøge paa, at lade Maanedspræs diken nogle Gange tillyfe paa beleilig Tid, og med det Samme at holde Altergang, paa det at al Anledning til videre Klagemaal kunde forebygges. Cane. 16 Novbr. advo 16 Novbr, Cane. Prom. (til Stiftbefal, og Bisk. over Lollands Stift), aug. Kronge Skolehuus, og om Skoleholderen udvider det. crine Kroab pad Gr. Fra Kammerjunkerinde Krogh paa Seholt er indkom men Forestilling, foranlediget af en Tvistighed, som er ope kommen imellem hende og øvrige Lodsciere i Kronge Skoles district, ang. om Districtet eller hun skal forskaffe Bolig til Stoleholderen i Kronge, som ved nuværende Vacance i Fuglse og Krenge Degnefald tillige er bleven tillagt Degnes Indkomsterne i det sidste Sogn, imod at forrette Embedet. Af Erklæringen fees, at Kronge Skole er en af de Skoler paa Landet, hvilke i Folge Plac. af 29de April 1740 bleve indrettede, og hvorefter Skoleholderen sammesteds er tillagt i aarlig Lon 10 Md. i Wenge, 5 Tor. Mug, 5 Edr. Byg, Græs og Jorde til en o og fire Faar, samt 20 Læs Torv til Ildebrændsel for Skolen. Det er ogsaa i Erklæringen retteligen anmærket, at Skoleholderen i Krange bliver hverken meer eller mindre end han var, nemlig Sognets Skolehol der, følgelig kan det, at han er bleven tillagt de ubetydelige Degne-Indkomster af Kronge Sogn til Forbedring i sine Ind komster, hverken paalægge Kirkepatronen at opføre ny Degnebolig der i Sognet, hvor ingen særskilt Degn forhen har været, eller fritage Skoledistrictet fra den Samme i Følge Forordn. af 23de Jan. 1739 vaaliggende Forpligtelse at ved ligeholde Skolehuset. Man skulde altsaa meide, At Brønge Skoledistrict (nagtet Skoleholderens Bilkaar ere blevne forbedrede med Degnefaldets Inde komster) bør istandsætte og for Fremtiden i Overeens stemmelse med Fd. af 23de Jan. 1739 vedligeholde Kronge Skolehuus uden nogen Byrde eller Bekostning for Skoleholderen; men, dersom Skoleholderen til fin og Families større Beqvemmelighed maatte eragte nedo vendigt, at faae Skolehuset forøget med nogen Tilbyge ning over de anordnede 8 à 10 Fag, bør han selv bee stride flig Tilbygning paa egen Bekostning, imod at f termanden godtgjør Samme efter lovlig Taxation i det hsieste til 100 Slettebaler. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), ang. at Skolevæsenet og Sager om Præsternes Indkomster i Torninglehn høre under Haderslev Amts Amtmand, in. m. om Assistence af dansk Øvrig 16 Novbr. hed (k). Gr. Efterat man havde communiceret det tydske Cancellie den af Stiftamtmanden under 30te Aug. sidstl. afgivne Be tænkning over bemeldte Cancellies Skrivelse af 20de Julii forhen, har Samme nu tilskrevet Cancelliet, at, naar den ene Øvrighed, i tilfælde, hvor den er befsiet at dømme, begierer hielp hos den Anden, til sine i behorig Orden afs fagte Kjendelsers udførelse, faa kan der hverken af denne Bes giering eller dens Opfyldelse (hvilket Stiftamtmanden formener) paa nogen Maade drages den Slutning, at den Sidste derved skulde blive den Forste underordnet. Da det nu er nden for al Tvivl, at Amtmanden i Haderslev, tilligemed Provsterne i ethvert Herred, skal regulere Stolevæsenet tadvoca Torninger Lehn, og at Beboerne, uden Forffiel af Juris diction, saavel i Stolesager som naar der er Spørgsmaal om Præstens Indkomster, maa underkaste sig haus Kjendelser; faa formener det tydske Cancellie, at Stiftamtmandens Paa stand saa meget mindre kan gjelde, som deraf vilde følge, at en allerede afgjort Sag paa ny waatte begynde og foretages hos ham. Dette har man altsaa ikke skuldet undlade, herved at tilmelde ham, som, efter denne Forklaring, formodentlig vil finde, at det ei kan være andet, end at der maa forholdes efter det tydske Cancellies Formening. Rentef. Prom. (til Stiftamtm. over Ribe 16 Novbr. Stift), ang. Repartitionen af de 100 Rd., som til Veterinairskolen skal erlægges (1).. Gr. Da den af Stiftamtmanden og Etatsraad Hansen lunder 28de Septbr. (m) forfattede, og Kammeret fra Cancel liet tilstillede Repartition over de 100 Rd., som efter Rescr. af 26de Octobr. 1792 (n) skal erlægges af Stiftet for en Lærling ved Veterinairskolen, for dette ar approberes; saa anmodes Stiftamtmanden om, at ville foranstalte disse 100 Md. af Vedkommende indfordrede, og inden dette Aars Udgang i Amtstuerne erlagte, hvis Qvitteringer Kammeret derefter forventer indsendte. Men, ligesom for Lollands Stift, med flere Districter, er bestemt, at denne Afgivt, for saavidt ns3 Landet (k) See Prom. 30 Novbr. 1793. (1) See Nr. Prom. 30. Novbr. 1793, 4 Jan. 1794 09 22 Aug. 1795. (in) Den første havde da, foruden Amtet Ribehuus, ogsaa Koldinghuus i Vacancen, samt den Gidste, ligesom endnu, Lundenæs og Bøvling Amter. (n) See tillige Circul. 1 Junii 1793 og Prom. 10 Decbr. 1796. 16 Novbr, Sanbet angaaer, udredes med Still. pr. Tonde contribues rende Hartkorn, 36 ß. af hver Hovedgaard, 12 ß. af hver Sognepræst, 3 ß. af hver Degn, og 6 ß. af hver Forpags ter eller sollender; lige, naar Saa anseer man det og billigt, naar en ny Repartis tion for næste Aar forfattes, at Hovedgaards:Eiere, Sorpagtere, Præster og Degne (o) ligeledes i dette Stift paalægges et forholdsmessigt Bidrag om hvis Bestemmelse man i sin Tib udbeder sig Stiftamtmans dens Betænkning. 82 Novbr. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Trondhjem), ang. at samme Bestemmelse, som norske Lovs aden B. 13de Cap. 2den Art. foreskriver angaaende Præstegaardene paa Landet, ogsaa maa gjelde for be Frue Sognefald samt Stiftsprovstiet og be to resides rende Capellanier i Trondhjem beneficerede Auls. gaarde. (Eftersom Sognepræsten til vor Frue Kirkes Menighed i bemeldte Trondhjem, Hr. D., har andraget, at han ved hans Befordring til dette Embede har som Sognepræst modtaget af hans Formand en til Sognekaldet beneficeret Aulsgaard, Sundland kaldet, der skylder 1 Spand, samt at for Præsterne der i Byen, siden dette Kald saavels som tre svrige Præste-Embeder bleve fratagne de Sognekald paa Landet, som laae fra de ældste Tider under disse Embeber, ere saadanne Aulsgaarde aldeles uundværlige af mange Aarsager, og altsaa vigtige for dem at imodtage ved deres Embeders Imodtagelse; men at det, endfkient han med sin Formand er til Fornsielse bleven forenet angaaende Baads Tensaarets Indtægter saavel af Embedet som af ovenmeldte Aulsgaard, da de have grundet Foreningen paa den Anordning, som norske Lovs 2-13-2 foreskriver i Henseende til Præstegaardene paa Landet, siden den Intet fastsætter angaaende Aulsgaardes Indtægter i Naadsensaaret for Bypræsterne, formodentlig fordi saadanne Gaarde ei den Tid GSHE have (o) Bed Brom. til Nibe Stiftamtmand af 22de Novbr. 1794 skrev Rentekammeret: "Endskjønt det havde ønsket, at diffe fire saaledes vare blevne ansatte, saa kan det dog, i Anledning af hvad han og Amtmændene have anfert, for det Første for dette Aar forblive derved, at Repartitionen keer paa samme Maade som forrige Aar, med Jagts tagelse af de i Districtet freete Forandringer (see ovens nævnte Prom. 1795). Naar bemeldte Repartition saaledes for dette Aar er skeet, og Betalingen erlagt i vedkom mende Amtstuer, udbedes derom nærmere Efterretning. have været i Brug, vilde dog være saare nyttigt og nedven: 22 Novbr digt, for at forekomme alle Uleiligheder og Stridigheder, herudi at have en Bestemmelse, uden hvilken enhver fra- eller tiltrædende Præst til betydelig Velfærds Tab maa (Fille sig ved den fornødne Gaards-Besætning af Kreature og Heste, som ikke hastig eller lettelig funne igjen anskaffes, forend ef ter endeel Aars Forløb.) Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og 23 Novbr. Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. heftede Forbryderes Lægedom og helbredelse (p). Gr. Da Menneskelighed tilsiger, at der ber serges for Samme lige saavel som for deres Underholdning, i den Tid de ere fængslede; saa skulde man, i Anledning af en indkoms men Forespørgsel, angaaende hvorfra de derpaa medgaaende Omkostninger ville være at udrede, herved melde: At Districtschirurgus bor i deslige Tilfælde forrette Curen uden Betaling, imod at han nyder fri Befors dring; og, hvab Medicamenternes Befoftning an gaaer, da maa denne udredes fra samme Sted som be Arresteredes Underholdning og Varetægt. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. 23 Novbr. at Tilsigelse Penge for dem, som reise med Fris pas, betales ikke. Gr. Foranlediget af hans Skrivelse, om hvem det maatte paaligge at udrede disse penge, skulde man herved melde: At Vognmesterne, imod hvad de i saa Maade af andre Reisende nyde, bor gratis besorge Befordrins gerne ansagte i saadanne Hans Majeftets Tjeneste sedkommende Tilfælde (q). 24 Cane. (p) Efr. Circul. 7 Septbr. 1793 med Note, samt Fb. 5 April f. A., Cap. I. §. 6. (q) Under 25de Febr. 1797 tilskrev Cancelliet de svrige Stifts amtmænd, "at hvad der saaledes er bestemt i Henseende til Aarhuus Stift, synes ogsaa at kunne følges paa andre Steder; men, forend man imidlertid herom fastsætter Noget, skulde man fornemme hos Stiftbefal., om nogen særs beles Aarsag maatte være til hinder i, at dette ligeledes indføres i de under hans Jurisdiction værende Kjøbstæa. der, i Falb saadan Regel ei allerede der iagttages... 3 Novbr,

1. 3 Novbr,

Canc. Prom. (til Samme), ang. at, ligesom Forordn. af 18de Novbr. 1791 bestemmer, at der i Henseende til Justitss og Polittevæsenet ikkun skal være een Jurisdiction i et Sogn og i en By, uagtet den ligger i forskjellige Sogne, saa bør og de paa den faa faldte Slotsgaards Grund i Randers liggende Bygninger med Byens øvrige Bygninger udgjøre een eneste Politie Jurisdiction under Stedets Politiemester. (Stiftbefal, bar forlangt Cancelliets Resolution for, at bemeldte Bygninger, som ellers ligge under Dronningborg Rytterdistricts Birt, maatte henhøre under Sanders Byes Politie-Jurisdiction.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggershuus), ang. at Laugreitet ei fan paalægges Andre end jort brugende Almuesmænd. Gr. Af bans Skrivelse under ode Aug. d. A. med Bilage er man bleven underrettet om, at Eieren af Gaarden Nedre Fossi Aggers Sogn, Conferentsraad Lachman, er paq Hestetinget 1791 bleven paglagt at aufkaffe en Langrettesmand for famme Aar, men, at han pastaaer sig befriet for advol denne Borde paa Grund af 1 hans Starus som Mangspers fon, 2) der paa fornævnte Eiendom af Kong Christjan den 5te givne Skjede. Den første af disse Grunde anseer Stistbefal. som uantagelig, da han holder for, at Laugrettesmænds Forretning er et onus reale, og itte perfonale. Can celliet er herudi mod ham af forskjellig Mening, og troer, at i denne Henseende Persenens Status ber tillige komme i Betragtning, samt at den her omhandlede Bestilling ikke fan paalægges andre end jordbrugende Almuesmond (r), følgeli gen ilte Adelige eller lige med dem Privilegerede. Gaaer man tilbage til Fortiden, da var Lovgivningens and: at de Mænd, som skulde betjene Metten, maatte være pares curia med Sagvolderne; deraf er endnu den Levning tilovers i den nu gjeldende Lovgivning, at Laugrettesmændene ere Meddomsmænd i Livs- og resager (N. L. 1-7-1), som an gane Folk af Almuen, da derimod Adelen og med dem lige Privilegerede skal i bet Slags Sager a prima inftantia (8ges t Danmark for Hoiesteret, og i Norge for Overhofretten (N. L. 1-2-9)(s). Anden Forskjel i Henseende til Stand, end imellem Privilegerede og Uprivilegerede, kiender Loven ikke. Alle Uprivilegerede, som ikke ere Embedsmænd, maa juridice henregnes til Almues. Dersom Laugrettesmands Bestilling var (r) Cfr. Rescr. 17 Julii 1767, S. 3, og Circ. 9 Aug. 1800, (s) See Forordn. 11 Aug. 1797 Novbr. var, fom Stiftbefal. formener, blot et onus reale, maatte 23 en Enke, der som Eier eller Leier havde Jord i Brug, være forpligtet at stille en Laugrettesmand i sit Sted, hvilket dog hverken Loven byder, eller noget Sted, saavidt man veed, er Brug. Deraf maatte da og følge, at der burde være cen og ei flere Laugrettesmænd for hver Gaard; da derimod, faasnart en Gaard, der for ikkun havde een Opsidder, faaer flere, bliver Enhver af disse for sig selv pligtig til at overtage denne Byrde; hvorimod naar den Gaard, der før havde flere Ovsiddere, samles under Een, ogsaa ikkun een Laugret tesmand deraf udredes. At dette onus tildeels er perfonale, jonnes og deraf, at Loven brder, de skulle udmeldes efter fe Mandtallene; var det et onus reale, maatte de udmeldes efter Matriculen. Endelig kan dette onus faa meget mindre være blot reale, da Loven ikke tillader Nogen, der til denne Bestilling er udnævnt, at substituere en Anden i sit Sted, und tagen i enkelte Tilfælde af Forfald, og endda kan han ikke sende enhver anden ellers lovfast Mand i sit Sted, men aleene en Saadan, der allerede som Laugrettesmand er eedforen.

Paa disse Grunde finder man, at Conferentsraad Lachman efter sin Paastand bør fritages for dette Om Bud; thi hvad det paaberaabte Skjøde derimod angaaer, fan vel neppe det 2c. som er tilføiet den bestemte Fritas gelse for Eybefærd, udstrækkes til Laugrettes Bestil Hvilket meldes til Bekjendtgjørelse for Beds Indians i soffolding - ling. kommende. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Norge 23 Novbr. og over Ribe Stift), ang. at der, i Bolge Hans Ma jestats Befaling af Dags Dato, skal, i Henseende til Stibe, som fra Philadelphia maatte fomme til nogen Havn i Stifter, iagttages de Forsigtighedsregler, som ved Forordn. af 13de Junil 1771 ere foreskrevne for Skibe fra mistenkte Steder. (Gen. Ld. Dec. og Com merce Collegium har i Gaar tilmeldet Cancelliet, at der i Folge Efterretninger over Hamborg skal i Philadelphia herske en pestarter Feber, som der har bortrykker endeel Menneffer.) (c) V. G. R. og Gen. Toldf. Circul. (til Toldbetjen: 23 Novbr. tene), ang. at iagttage de samme Regler i Henseende 25 (1) See næstfelgende Circulaire. 2011 23 Novbr. til Skibe fra Nordamerica, og for saavidt Toldvæs fenet vedkommer. 23 Novbr. 27 Novbr. $9 Novbr. Generalitets- og C. Coll. Prom. (til Commans danten i Kjøbenhavn), ang. Afskedernes Paas tegning for afskedigede Gemene, istedet for Præsidentpasse (u). Gen. 2. Dec. og Commerce Coll. Prom. (til Stifte amtmændene i Norge), ang. algierske Sopasse (v). Refer. (til Stircbejal. Rescr. (til Stiftbefal. i Christiansand), ang. Midler til at de Handlendes Trælast ikke skat stoppe Elven veb Arendal. er Gr. Ved den imellem Trælasthandlerne i Arendal, til Trælastens bebre Fremdrivt ved Reensning af de til fors nævnte Arendal nedslydende Elve, indgaaede og under 27de Novbr. 1789 allern. confirmerede Convention, iblandt Audet anordnet og befalet: at naar det befindes, at Contrahenterne (x) det danske Cancellie. Af de fra Stiftbefal. under 27de Julii d. A. indsendte Beretnin ger, saavelsom af de fra Kherre og Stiftbefalingsmand Moltke og Overkrigscommissair Terkelsen som Commiffarier i den allern. nedsatte Commission, til at undersøge Beskaffenheden imellem de Handlende i Arendal og Bouberne, samt til at forfatte en plan til en forbedret Handelsmaade, ders over meddeelte Betænkninger erfares nu, at en betydelig Deel gammel Last er fremdreven, og Elven begyndt at reenstes i Overeensstemmelse med fornævnte confirmerede Cons vention, ligesom og vedkommende Kjøbmænd ikke have fors femt at opfylde Conventionens 8de S., og gjort sig Flid med at bortrydde ovenmeldte Hindring til en fordeelagtigere Hans dels Anlæg med Almuen. Paa Grund af foranførte Oma stændigheder, samt, siden Trelasthandlerne have declareret, at de i det mindste behove fem Aar til Elvens Reenskning, bevilges, At den Trælasthandlerne i bemeldte Arendal bevilgede, og i den under 27be Novbr. 1789 confirmerede Cen vention fastsatte Zib af tre Aar maa være prolongeret tif (v) Det Samme som Circul. 9 Novbr. 1793. (v) Ligelydende med prom. herom af 3ote Novbr. 1793. (x) Kan læses i Confirmationen, Rescr. VI. 5. S. 247. See Refer. 2 Jan. 1795, den 27de S. i Planen. til fem Aar; dog kan vedkommende Trælasthandlere, 29 Novbr. naar denne bevilgede Prolongation af to Nar er udlø ben, tffe vente nogen videre Prolongation, men efter den Tid skal al den Last, der da skulde befindes at stoppe Elven, og hindre ny Lastes Fremdrivt, være given til Priis for Enhver, som vil optage Samme. Saa bør og Arendals Trælasthandlere uovholdeligen bære Omsorg for, at de gamle nedsunkne Bjelker og Stoffe, som findes paa Bunden Elvene, blive optagne, ligesom og Stiftbefalingsmanden, der bor have Indseende med, at dette bliver af Vedkom mende iverksat, haver ved hvert Aars Udgang at ans melde for det danske Cancellie, hvorvidt denne Befas ling er bleven efterlevet, til nærmere Bestemmelse af de fornødne Tvangsmidler, naar der skulde findes Fors smmelse herudi. Saugtammer Stoffe, som Canc. Prom. (til Magistraten i Kjobenhavn), 30 Novbra ang. Linien til Gaden, som ved Bygningers Opførelse i denne Stad skal følges (y). Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), 30 Novbr, ang. Stylogies til Sognepræsten i Fardrup, Gr. Cancelliet har imodtaget Erklæring fra saavel Stiftbef. som Biskopen over det tvdske Cancellies Prom. af 20de Julit sidsel., ang. den det Haderslevske Amt af Ribehuus Amt negtede Assistence i Henseende til de Pastor Ussing til Nørfardrup formeentlig tilkommende Skyldgjæs. Da nu Kherre og Amtmand Møstings (z) hele Foranstaltning i denne Sag, efter hvad af det tydske Cancellie er anfort, findes grundet paa Rescripterne af 25de Febr. 1708 og 6te Octobr. 1727 (a), saavelsom den Ribehuus Amts Indvaanere under forrige Stiftamtmand bekjendtgjorte Resolution af 15de Decbr. 1790 24200 fra (y) Indeholdes i plac. 4 Decbr. 1793; cft. Rescr. 26 April 1754, Plac. 4 Julii og 23 Septbr. 1795, Aug. 1797 08 28 Novbr. 1798. (z) I Haderslev. (+) See hvad hos dette er noteret. $3018 30 Novbr. fra Haderslev Amtshuus (b), ang. kemeldte Norfardrup Sogus Skyldgjæs; oo Hoooles speed sobom 30 Novbr Jadual Saa anmodes Stiftamtmanden a: ville, i Overeensstemmelse med Cancelliets Skrivelse af 16de d. M., bringe til Fuldbyrdelse denne Resolution, som Amtmand 276fting efter Requisition har afgiven i en til hans Competence henhørende Sag.lo Canc. Prom. (til Samme), ang. at Enken Meller i Holstebro kan som Farver og Trykker Novbr modtage og aflevere Toi i Skive Markeder fra og til Egnen. OF Gr. Farver-Enken 3. Møller af Holstebro har andraget: at adskillige Beboere saavel i Skive Kiøbstæd soin omliggende Egn, fornemmelig i Salling Herred, have anmodet hende om at reise aarlig til de i Sfive holdende Markeder, for der at modtage og aflevere det Tet og Garn, fom bemeldte Byes og Egns Beboere finde for godt at lade tryffe og farve hos hende, men at Farver Degn i Viborg skal ville formene hende dette; desaarsag huu har anboldt om Tilladelse, uden Hinder at kunne reise til de i Stive holdende markeder, for der (for vedkommende Beboeres Beqvemmeligheds Skyld, der ellers maatte reise 6 a 7 Mile med deres Farvetsi) at modtage og aflevere det Toi og Garn, som disse maatte finde for godt at anbetroe hende til Farven og Trykken, faslænge der ingen Farver boer i Stipe. Supe (b) In Sachen Dhr. Pastoris Ussing zu Fardrup der Calss lund Harde, implorantis wider die Ripen-Hufener im ge dachten Kirchspiele Sans Michelsen samt 21 Consorten, Imploraten, wegen zu liefernder Pflicht-Gänze, ergehet, nach beiderseitiger Erklärung auch eingebrachten Zeugnißen, die Entscheidung: daß die Imploraten für dem Prediger von jedem vollen Hofe eine Ganz in natura, oder 13 Schill. im Gelde, für den kleinen Theil einer Ganz aber nach dem Verhältnis des Hofes und des eben erwähnten Preises die Bezahlung jährlich zu geben, auch die Nachlage event. nach Specification zu leisten verbunden seyn; unter Aufhebung der mitlerweile etwa ausgebrachten Mandatorium. Siden ansøgte R. J. V. med Flere Befrielse for at svare Præsten Giessene, og denne forlangte Resolution, fom Cancelliet gav, og ved Notificationslifte til Biskopen ander 20de Decbr. 1794 bekjendtgjorde saaledes: "Er af gjort ved Cancellie-Strivelse til Stiftamtmand Selfried af 3ote Novbr. 1793.<< Supplicantinden, som desuden skal sidde i tryffende 30 Novbr. Omstændigheder, kan fremdeles, som hidtil, til Lettelse for Almuen i det hende forundte District, tillades i oven meldre Erinde at besøge five Byes Marfeber efter Egnens Beboeres Anmodning. Canc. Prom. (til Samme saavelsom Biskopen), 30 Novbr. ang. utilladt Forandring med Kirker, Ægter o for dem, og Sognefogden at tilsige ved deres Repas rationer. Gr. Sognefoged og Lægdsmand i Ninds Sogn S. Chri stensen Slumstrup har paa egen og samtlige Sognets Beboe res Vegne forespurgt: 1) om det er Kirke-Eieren C. 2. tileeudo ladt at borttage de paa Kirken værende Tagsteen saavelsom Lægter, og belægge Taget med Bræder, hvilket han skal have gjort? 2) Om Sognets Beboere ere pligtige til at gjøre flere Seiser, eller kjøre længere Vei, end Nescr. af iste Maii 1730 befaler? D3 3) om Supplicanten som Sognefos dvoo ged, i Felge Forordn. af 11te Novbr. 1791 dens ste Post b. fan være befriet for at besorge Tilsigelsen til Kirkens Reparation, ligesaavel som for at gjøre Arbeidet dertil? paration eller uden Det falder af sig selv, at Kirke-Eierne ei kan handle §. 1. meb Kirkerne efter deres Gottbefindende, eller for det som i Loven og Anordningerne er befalet. Ved §. 2. e bet fem i Løven 83 kommende Sognemand ere ikke pligtige at hente Mas terialier til Kirke Reparationer længere end bet paaberaabte Rescript byder, følgelig at, naar Kjørselsveiene ere 6 a 7 eller 5 a 6. Mile, fan dem kuns paalægges to Ægter for Kirken eet Aar. I den anførte Forord. §. 3. ning findes ikke Noget, som fan fritage Sognefogden fra den i Rescr. af 24de Aug. 1753 paalagte Pligt, at tilsige Sognets Bonder ved Kirke-Reparationer. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), 30 Novbr. ang. at det Kongl. Ertraskatte: Væsens Besty relse bør aarlig alternere imellem de i Viborg værende fire Magistratspersoner, og denne Forretning for Aar EES 30 Novbr, ret 1794 overtages af Raadmand Tolftrup (c), dog uden at ham derved paalægges Noget af Raadstue og Wyskriverens Embede (d). ( Anledning af Borgemeste rens Forslag til Stiftamtmanden, at een af Maadmindene skulde tilholdes at vaatage sig fornævnte Bestyrelse, og Samme overdrages Den, som Stiftamtm. maatte eragte, at det nærmest eg billigst funde tilkomme.) Bo Novbr, 30 Novbr. .me: Rentet. Prom. (til Stiftbefal. over Sjellands Stift), ang. Repartitionen af de 100 Rdlr., fom til Veterinairskolen skal erlægges (e). Gr. Da den af ham under 24de Aug. sidstl. forfattede, og Kammeret (f) foranstalte, at Amtstuernes Qvitterin ger, faasnart Fee fan, til Mentekammeret indsendes for den Andeel, som af disse 100 Rd. i enhver Amtstue er erlagt. Men. (g) Hollænder: Saa anseer.... (h) Betænkning. Rentek. Prom. (til Stiftbefal. over Fyens Stift), det Samme. Gr. J Anledning af hans Skrivelse af 27de i f. M. mel des, at det, efter Omstændighederne, for dette Aar forblis ver ved den foreslagne Repartition af de 100 Md....... (i) Hollænder, hvilken Kammeret anseer for meest passende, og besaarsag har approberet Samme som en bestandig Regel i Henseende til disse 100 Sidlrs. aarlige udredelse af Lollands og Falsters Stift: Saa anmodes Stiftamtmanden om, i Forening med begge Amtmænd, i sin Tid, naar disse 100 Sb. for næste ar skulle udredes, at ville meddele Rammes ret en speciel Repartition, som viser, hvor meget enhver Zonde contribuerende Hartkorn, og hvor meget enhver Hovedgaardseier, Sognepræft, Degn og forpag ter eller Hollænder i Fyens Stift bør aarlig udrede af (c) Han var den ældste Maadmand, foruden ham een vir telig, og en Wiceraadmand. See Circ. 11 Junii 1793. (d) Dette havde Borgemesteren. (e) See næstfølgende promemoria. (f) Dette udeladte er som Mt. Prom. 16 Novbr. 1793. (g) (h) Begge aldeles som Samme. (i) Det udeladte ligesom Nik. Prom. 16 Novbr. 1793. af disse zco Md., omtrent i bet Forhold, som veb 30 Novbs. Repartition i Lollands og Falsters Stift er brugt (k). Renter. Prom. (til Stiftbefal. over Lollands 30 Novbr Stift), hvorved bemeldte af ham forfattede Rea partition approberes. Rentek. Prom. (til Anıtm. over Lundenæs og 30 Novb Bøvling Amter), ang. at i Henseende til det fors neone Forskud til Delinqvent Udgivter maa forholdes efter Rescr. af 2den Martii 1736 (1). Gen. Ed. Dec. og Commerce Coll. Prom. (til Stifte 30 Novbr amtmændene i Danmark), ang. veb Publicationen af Plac. under 38de d. M. (om algierste Sopasse for Skibe) for de Sehandlende i Stiftet, tillige at befjendtgjøre, at Consulerne advare de i Farten værende Skippere om disse Passes Nødvendighed, og modtage af dem den til deres Erholdelse fornødne Eed, indsende den, og vorde Paffene tilstillede, men de Redere, som Funne faae bem til deres Skibe, eller vide, hvor disse ere, bør selv besørge det Fornødne, hvilket Alt Kongen under 27de mber 27 de d. M., har approberet (in) V. G. R. og General Toldk. Circul. (til Toldbes sjentene), ang. at Angivelser efter Plac. af 26be Octobr. f. 2. paa Kornvare og Brændeviin, som udføres, ei maa modtages af nogen Skipper uden Ats test, m. v. (n), (k) See næstfelgende Promemoria. Rescr. (1) See Prom. 29 Martii 1794; cfr. pr. 20 Julii 1793. (m) See Prom. 27 Novbr. 1793; menes bortfaldet ved Plac. 25 Julii 1794. (n) Ophævet ved Fd. 1 Febr. 1797, i Præmisserne, og de senere Instructioners 9de S.; see Fd, S. 249; eft. Eirs. 23 Maji 1795, 30 Novbre 6 Decbr. advo Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. at den af Nonne Sognefald paa Bornholm nu fastsatte Entepension af 50 Rd. maa blive til bes standig Regel for Eftertiden, (hvilken Sum er af v. t. Sog nepræst, Provst T., og to tilkaldte præster anseet passende til Embedets nu værende Indkomster, og altsaa dertil fors hoiet.) 6 Decbr. Rescr. (til Amtmændene over 1) Aalborghuus (0), 2) Aastrup og Børglum samt Seilstrup, 3) Dueholm og Drum samt Vestervig (p), 4) Dronningborg og Silkeborg samt Mariagerkloster og Kallo (1), 5) Koldinghuus Amter), ang. Stif terne i disse Amter strax til Herredsfogderne og de Kongl. Birkedommere at henlægges. nn og Novbr Gr. Da ved Nefcript af 4de Sept. sidstl. (r), i Henseende til den ny Inddeling af samtlige Amter i Danmark, hvüken igjennem Rentekammeret blev Amtmanden communiceret, er iblandt Andet befalet, at Skifteforvaltningen paa Landet, for faavidt Samme hidtil af Amtmændene har været forestaaet, Fal heulægges til Herredsfogderne og Birtedommerne i Kongens egne Birker; og ved den ham under samme Dato med deelte Bestalling tillige er fastsat, at han uden Godtgjørelse skulde afgive de ham som Amtmand tilkommende Stifter, naar han derom blev tillagt nærmere Ordre; faa befales hermed, 2t bemeldte Skifteforvaltning i bet 13-7 [d] ham ans betroede Amt [Amter] (s) nu strax skal overdrages til vebs (o) Han blev, foruden til Amtmand, beskikket til Stiftamts mand over Aalborg Stift.gida om (p) See Prom. 14 Febr. 1795. (9) Denne Amtmand blev under 11te Jan. 1794 meldet fra Cancelliet, at der Intet har imod. han, efter sin Sfrie velse af den dennes, overleverer de faa Skifter, som i Hans Betjeningst.d ere forefalone, og endnn staae ufluts tede, ligesom med de for Khere penges der har have Kalle Amt Betjeningstid vil free, til vedkommende Hers redsfogder og Birkedommere, for at fuldføres. (r) See Circ. 28 Septbr. 1793, §. 4 med Note. (s) Ved Canc. Circul. af 21d: Decbr. 1793 blev hver af de svrige Danmarts 18 Stiftamt og Amtmænd tilskrevet faas Hleves: vedkommende Herredsfogder og Kongens egne Birke 6 Decbr. dommere, af hvilke de herefter skulle behandles. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang, i hvilke 7 Decbr. Tilfælde Skyldnere kunne gjøre Opbud eller undgaae Arrest. Ligesom Cancelliet er aldeles enig med Rentekamme ret deri, at det Beneficium, som Lovens 5-14- 40, 41 forunder Skyldnere til at gjøre Opbud, ikkunt kan anvendes paa dem, der kunne opgive deres Tile stand saaledes, at deraf kan skjønnes, at de ere fol vendo, og have Formue til at tilfredsstille alle deres Cres ledes: "Med Dagsposten bliver han ved en fra Cancelliet, efter Kongelig Befaling, ndstædt Placat, underrettet om, at Skifteforvaltningen paa Landet i Danmark, for saavidt Samme hidtil af Amtmændene har været forestaaet, skal, i endeel Amter, strax overdrages til Herredsfogderne og de Kongl. Birkedommere, samt at denne Indretning efterhaanden skal udstrækkes til alle Steder i Riget. Dette Sidste er dog ikke befalet, at skulle iverksættes, faalænge de nu værende Amtmænd vedblive Embederne, eftersom Hans Majestæt ikke vil betage Negen, imod sin Billie, de Judkomster, af hvilke han er i lovlig Besiddelse. Imidlertid, da det dog vil være Hans Majestæt behageligt, om denne nyttige Indretning jo for jo heller overalt kunde blive indført; deels fordi Skifteforvaltningen ikke passer sig med Amtmændenes Embeds Værdighed, som nedsæt tes derved, at disse Øvrighedsmænds Behandlinger og Kjendelser fraae under Paaanke for Landstinget, der selv er en underordnet Domstoel; deels ogsaa, fordi det ikke kan bestaae med god Orden, at den Opsigt, som Loven paalægger Øvrigheden, i Hensigt til Stifte og Overfor monder-Bæsenet, er i den samme Haand, som de Forrets ninger, over hvis udførelse der skal vaages: saa skulde man, paa Grund af disse og fleere Betragtninger (især med Henson paa de Besværligheder, Districternes Bidtleftighed selv medfører) herved fornemme, om Amtmanden ikke maatte findes villig til, strax at aftræde den hant betroede Skifteforvaltning, imod at han af det faldende Skifte og Skriver Salario nyder, for sin Embedstid, Deel, og at herredsfogderne samt de Kongl. Birke dommere, som da forrette Skifterne, beholde, for deres derved havende Meie, de øvrige Dele af bemeldte Sportler... VI. Deel 7de Bind. W 7 Decbr. Creditorer, men ikkun for Dieblikket ere ude af Stand 7 Decbr. 7 Dechr. til at udrede resterende Renter af den bortskyldige Gjeld; og ligeledes deri, at Forordn. af 28de October 1702 ikkun beskytter de Debitorer fra personlig Arrest, som, ved at opgive deres Boe, oprigtig have forklas ret Sammes ftatum, og derhos godtgjort, uden deres egen Forseelse at være blevne stilte ved deres Midler: saa fan man, ved at anvende disse Grundsætninger paa forrige Fuldmægtig ved Skive Amtstue, J., som vel er bevilget Opbud, men som har skjult sie Boes sande Tilstand, og nu selv tilstaner at være ders Kongelige Kasse en anseelig Sum Fyldig, ikke heller Ejønne rettere, end at Kammeret jo er fuldkominen beføiet til at paaanke det J. bevilgede Opbud som en Nullitet, og lade hans Effecter saavelsom hans Pera son hefte, saafremt han ei kan stille den Kongelige Kasse Sikkerhed for den af ham selv tilstaaede og alts saa liqvide Gjeld. Dette har man ikke fullet undlade at melde i Gjensvar paa Kammerets Skrivelse af 26de f. M. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. hans Befordring paa Embeds. Reiser. Gr. J Anledning af hans Forespørgsel (hvorledes de paa Hans Befordring til sobro, for at afgiøre denne Bres Stiel Disputer, medgaaende Omkostninger bør udredes?) Skulde man have ham tilmeldet, At han saavel til denne som enhver Reise i Ema bedssag bør have fri Befordring paa ethvert Sted. Rentek. Circul. (til enhver Stiftamtmand i Danmark), ang. de mindst bekostelige Exerceers pladse ved Kjøbstæderne at vælges. Kongen har den 6te i f. M. resolveret saaledes: "Ligesom ved Resol. af 1ste Decbr. 1790 (t) er (til at (t) See Circul. 8 Jan. 179%. for formindske de Udgivter, som aarlig for den Kongl. 7 Decbr. Kasse medgaae i Godtgjørelse for Ererceerpladse) tilladt, at disse, naar Saadant ellers i Hensigt til Veiens Længde nogenledes lader sig gjøre, maae anvises uden for Kjøbstædernes Grund: saa fal og for Fremtiden, ved alle Kjøbstæder, hvor Godtgjørelse for Ererceers pladse finder Sted, af Stiftamtmændene eller af Amtmændene (for saavidt Kjøbstæderne i Tiden hens lægges under beres Bestyrelse) undersøges, om ikke mindre kostbare Ererceerpladse kunne erholdes, om de endog ikke skulde være saa nær ved Kjøbstæderne, dog for Infanteriet ikke over en Fjerdedeel Miil, og for Cavalleriet ikke over en halv Miil... Denne Resolution tilmeldes Stiftamtmanden herved, med An modning, at han vilde foranstalte det Fornødne til Denne Befalings verksættelse, ligesom og i hans Er- Flæringer (u), angaaende den aarlige Godtgjørelse for Exerceerpladse paa Kjøbstædernes Grund, herefter melde Aarsagen, hvorfor Samme ei andensteds har funnet vælges. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 13 Decbr. ang. at saavel Hr. P. H. Abildgaards Hustru, i Fald hun overlever ham, som de efterfølgende Ena Her i St. Nicolai Sognefald i Kjøbenhavn, maae af Sognepræsten nyde en aarlig Pension af 100 Sb. (Saasom han har tjent 4 Aar som hører og 41 Aar som Præst; tilsat fit Eiende i de to sidste ringe Embeder, baade paa en Bolig som præst ved Christianshavns Menighed, saa og paa en endnu ved Magt værende Skole for fattige Børn, endelig paa sin nu havende Præstebolig, den han fremfor andre Stadens Præster skal holde vedlige (v); desaarsag han er betømret for sin Hustru.) Rescr. (til Stiftbefaf. og Biff, over Ribe 13 Declar. Stift), ang. hvorledes med de Residentsee i 11 2 (u) See Circuls Martii 1794. (v) See Rejer. 15 Aug. 1788. Ribe 13 Decbr. Ribe, som Domkirken har vedligeholdt, Herefter fat forholdet. §. 1. Gr. Af Skrivelse, dat. 8de Novbr. d. A., fra St. og Bisk. til det Danske Cancellie erfares, hvorledes de betydelige udgivter, som ere medgaaede i Anledning af den paa Domkirken i Ribe foretagne Hovedreparation, udkræve ikke aleene en streng Indskrænkelse til disse Bekostningers Indvinding, men at det, foruden dette, bliver en umulighed med Kirkens Fonds at bestride de idelige aarlige Reparationer paa de talrige Mesidentser, som ere denne Kirke vaalagte at vedligeholde, hvilken Besparelse faa meget mere skal være fornøden, som et næsten almindeligt Forfald i Henseende til bemeldte Residentser skal finde Sted. J Anledning heraf fastsættes: S At ved hver Forandring af de nærværende Residentss havere al paa Residentsen foretages en Hovedrepas cation, som foranstaltes og bekoftes af Domkirken, hvorefter den ny Beboer skal modtage Vanningen efa ter Syn og Taxation, samt være forbunden til selv i sin Embedstid at vedligeholde Residentsen, og ved Forandring at aflevere den ved Syn og Taxation til Eftermanden, met Ansvar til de befindende Brøstfals §. 2. digheder (x). At Reparationen, hvortil Domkirken, som hidtil for de nærværende Embedsmænd er pligtig, dog skal indskrænkes til Vedligeholdelse af Tag og Fag, men Beqvemmeligheder og forbedringer skulle af Beboerne selv bekostes, saa og Vedligeholdelse af Rus der, Negler og Sligt, der ellers aftes af Leiere, være dem paalagt. I øvrigt skal den i første Post gjorte Bestemmelse være gjeldende i Henseende til den nylig beskikkede Capellans (y) Residents. Rescr. (x) I Henf. til Conrectorboligen forandret ved Rescr. 17 Aug. 1798. (y) Siden er han, Hr. L., hvis kaldsbrev af 18de Octor. 1793 (følgelig ældre end Rescriptet tilstaaer ham fomme Rettigheder og Friheder som hans Formænd i Embedet, ved Refer, af rode April 1794 til St. eg Bit. "fritagen for bemeldte ham paalagte ligt, saa at han med avrige Betjente ved Domkirken maa i dette Tilfælde nyde lige Frihed og Net... Cancelliet tilffres de Samme d. 22de Novbr. Rescr. (til Stiftb. og Bisk. over Aggershuus 13 Decbr. Stift), aug. at af den til Ascher-Præsteboel be, neficerede Gaard Vagaas maa tages saa megen Jord, som til to Tonder Sadeland samt Foder for en Hest og to Koer kan behøves, mod taalelig, ved Nettens Middel fat, Afgivt af Rlokkeren til Sognepræsten; 20 Dec, og at Udgivterne til en Klokkerboligs Opbyggelse, saavidt ei erholdes ved frivilligt Bidrag, maae udredes of Ascher Almue i Overeenstemmelse med Fd. 23 de Jan. 1739, §. 23; samt at den saaledes indrettede Klofferbolig skal følge den ene Klokker i Embebet ef ter den anden, som skal være ansvarlig for dens. Vedligeholdelse og forbedring. (Siden ingen Klokkerbolig var i dette præstegjeld, saaledes som næsten i ethvert Andet, efter bemeldte S. og Lovens 2-15-7, og dog mund- 19 +% værlig. Efter Sognepræstens Forlags.)), Canc. Prom. (til Koldinghuus Amtmand), 14 Decbr. ang. at Sognefogden St. J. i Standerup (som har i Brug to Gaarde, begge paa over 14 Tor. Harts forn, af hvilke begge han tilholder sig Frihed for Vei- Arbeide) bør aleene være fritagen for det Vei Arbeide, som paaligger den ene Gaard. (Sognemændene have til Amtmanden besværet sig.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biff. i Vi: 14 Decbr. borg), ang. at Sognepræsten for Farse- og Vognsild Menigheder Hr. B. bør fremdeles, som hid til de forrige Præster i meget lang tid, noies meb II Rd. om Naret af Sarso Rieke, eller see Sagen af A gjort ved Domstolene. (Han paastod fire Tdr. Mug paal). Grund af tre i Stiftskisten forefundne Documenter.) Canc. Prom. (til Amtmanden i Tisted), hvor 14 Decbr. ved bifaldes hans Indstilling, at det kan tillades 11 3 en Nerbr. 1794, "at hans Undragende, om hans Resident ses Istandsættelse, imod Kirkens Værgerie findes ubefsiet, og derfor et kan komme i Betragtning... (1) 14 Decbr. en Enkemand af Bondestanden, som ei længe fan unde 14 Decbr, være en kone til sit uses Bestyrelse. at indlade sig i andet Ægteskab, uagtet Stiftet efter hans første Hu stru ei er sluttet, naar ikkuns Boet er registeret, og al Indtægten neiagtig anført. (Forvalteren paa Lund Hovedgaard har hos Amtmanden gjort Forespørgsel.) (z). Cane. Prom. (til Stiftbefal. i Trondhjem), ang. Bortbygsling af Byens udyrkede Jorde. Gr. I afgivne Erklæring over Joer Braaes Ansegning af Trondhjem, om at erholde Byasel paa et uopdyrket Jordstykke af denne Byes üldmark, har Stiftbefalingsmanden retteligen anmærket, deels at Haiesterets Dom af 16de Jan. 1783 ikke, efter Magistratens Formening, kan have Hensigt til Bortbygfling af Byens Jorde, eller til at hindre disses forbedrede Dorkning, men blot til den da omtvistede Eiendomsret, og deels at det er gavnligt for Byen, at de af dens Jorde, som ere ubrugelige til Græsning, bortfæstes mod Afgivt for Byens Neguing. Man (Fulde altsaa, ved at tilkjendegive ham, at Cancelliet bifalder hans Erklæring, adostillige melde, endpo af tra 40 Ma lige med bandlede Jordfiykke of 30 eller i Gjerde lingers Størrelse, som gaaer fra Arild op til Pladsens Reberbanes Gjerde i Steenbjerget, kau af Trondhjems Magistrat tilbygfles Supplicanten paa Hans Livstib, imod en aarlig Afgivt efter uvillige Mænds Skjønnende; og paa lige Maade kan der for. ads 1 holdes med flere Stykker af de udyrkede Stræknin ger, som tilhøre Byen, naar Magistraten, efter Overs læg med de eligerede Mænd, finder, at Byen ikke selv behøver at bruge Samme. fom tilste Open, nar Mas 14 og 17 V. G. R. og Gen. Toldf. Cireul. (til vedk. Stift: Deche. (Kgl.amtmænd og Toldbetjente), ang. at udi et Aar maae Resol. II Spanske og andre Landes Vine indfores paa Credit Decbr) Oplag her i Rigerne, imod de for den Franske Viin ansatte Toldafgivter. (Efter Kammerets Forestilling.) (a) Rescr. (z) See Rescr. 29 April 1796. (a) See Circul. 8 Revbr. 1794 Rescr. (til Biskopen over Siellands Stift), 20 Decbr. ang. at der i St. Nicolai Kirke paa de Tider, maar de andre Tavler ombæres, maa tillige ombæres en Tavle for Catecheten der ved Menigheden, (til Forbedring i hans Len 100 Rd., og til Underststtelse, m. m.) Rescr. (til Geh. Nd. Hr. Fr. Chr. Scheel 20 Decbr. og Kherre Fr. Juel), ang. aarlige Beretninger til Patronerne for det abelige Jomfrukloster i Roess kilde om de Indskrevne (b). Gr. Det er bragt i Erfaring, at de af dem som Patroner for Klosteret aarlig indsendende Fortegnelser saavel over de virkelig i Having værende Jomfruer, som de der Tid efter Anden indskrives som Exspectantere, ikke i Henseende til diffe Sidste kunne blive fuldkommen neiagtige, siden Vatronerne itke vide, hvor alle de Exspecterende opholde sig, og Giftermaal eller Dsdsfald ei heller blive dem uden af saare Faa tilmelder. S Anledning heraf vil Kongen have dem bemyndi gede til, saavel nu firar for alle Paagjeldende ot bes kjendtgjøre, som herefter, ved Communicationen af ens hver ny Ansættelse, at meddele Betkommende Underret ning om, at de inden Martii Maaneds Udgang hvert Har til Patronerne have at indberette, om de re spectiverede ere i Live, og hvor de opholde sig, samt at te ligeledes for dem skulle anmelde de Indskrevnes forefaldende Giftermaale eller Dødsfald. Og have Patronerne paa lige Maade for Vedkommende at bee kjendtgjøre, at naar de i Klosteret indskrevne Jomfruers Foreldre eller Formyndere i to Aar efterlade at meddele Patronerne de saaledes befalede Efterretninger, tør de for første Gang bode 10 Rd., og siden hver Sang dobbelt saa meget til Stiftelsens Kasse. Rescr. (til Stiftbefal, og Biskopen i Aare 20 Decbr, huus), ang. de Samme til Directionen for Støvringgaards adelige Jomfrukloster. 4 dla (b) See næstfølgende Rescript, og R. 15 Martii 1799. Gr. 30 Decbr. 30 Decbr. Gr. I Skrivelse til det Danske Cancellie have de (ved at indsende den dem som Directeurer for dette Kloster anbefa lede aarlige Fortegnelse saavel over de nu virkelig i Sæving værende Jomfruer, som de, der Tid efter Anden ere indskrevne til Erspectantere fammesteds) vttret, at denne Fore tegnelse, vel er overeenstemmende med den af dem holdte Protocol, men at den dog, i Henseende til Erfpectanterne, ei kan ansees fuldkommen rigtig, fioen de (: St. og Bisk.) hverken vide, hvor de Erspecterende opholde sig, uden for faavidt de selv fjende disses Forældre, og Giftermaal eller Dedsfald ei heller blive dem uden af saare Faa tilmeldet.. Anledning. Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. over Ribe Stift), ang. Indstænkning af Lutos Ned aættelse i Ribe Domkirke og et Begravelsested uden for Byen. Gr. Kongen er bleven foredraget en fra St. eg Bifk. til det danske Cancellie indkommen Skrivelse med vedfulgte Foa restilling fra ærgerne for Nive Domkirke, hvori disse have vitret det Buske, at intet Liig for Fremtiden maatte, fora medelst de deraf bekiendte skadelige Folger for de levende Mennesker, tillades nedsat i bemeldte kirke, undtagen for faavidt Vedkommende have fjobt arvelige Begravelser, og inden en bestemt Indkaldelsestid kunne bevise deres lovlice Diet til Samme; ligesom de og have foreslaaet, at der for Kirfeus Regning maatte kjøbes en plads uden for Byen til en Kirkegaard, hvor det maatte tillades Enhver, ligesom paa Assistentskirkegaardene uden for Kiøbenhavn, at kunne faae Begravelse, meldende derhos, at de ikke troe, at Domkirken, naar undtages Bekostningerne paa denne uv Kirkegaard, kunde tabe Noget ved Forslagets Jverksættelse, siden Begraa velserne i kirken selv svække Kirkegulvet, og foraarfage idelige Reparationer; ligesom og, at der kan fordres samme Betaling for Begravelse paa deu nv Kirkegaard som paa den gamle. Anledning heraf bevilges og anordnes 1) At intet Liig herefter maa begraves i Ribe Domkirke, uden aleene af de Familier, som eie arve lige Begravelser sammesteds; 2) at i disse arvelige Begravelser ei maae hensættes andre Liig end dem, der virkelig ere af familien, saa at Eieren følgeligen al deles ikke maa have Ret til, under noget Paaskud, at tilstede fremmede Liigs Bisættelse i Samme; samt 3) at alle de, som formene sig berettigede til arvelige agis adBegra (c) Det Øvrige er ligelydende med næstforestaaende Rescript; dog, istedet for Patronerne, staaer her Directionen, Decbr Begravelser i Ribe Domkirke og paa dens havende 20 Decbr, Kirkegaard, maae ved Bekjendtgjørelser i de authorises rede Aviser og Ugeblade med Mars og Dags Barsel ind- Falbes, for at anmelbe ng beviisliggjøre Saadant for Stiftamtmanden og Biskopen, hvorefter de Begravel ser, som Ingen saaledes beviser sig berettiget til, strax mane lukkes, ligesom og de arvelige Begravelser Tid efter Anden, naar Eierne udove. - Og vil Kongen ellers have Stiftamtmanden og Biskopen bemyndigede til, naar Kirkens Fend tillader det, og en beqvem Plads uden for Byen dertil findes, at kjøbe og indrette denne til en ny Birkegaard, samt da nærmere at an drage om de nødvendige Bestemmelser til en saadan Forandrings Udførelse uden Uleilighed for Nogen. Rescr. (til Biskopen i Trondhjem), ang. at 20 Decbr. Sognepræsten i Meldalens Præstegjeld skal for Fremtiden til den residerende Capellan i Præstegjeldet afgive 250 Rd. aarlig, istedet for de hidtil efter Re scriptet af 2den Martii 1742 fastsatte 100 Rdlr. (Saasom Biskoven, i Anledning af Sognepræstens Død, bar forestilt, at Cavellanens Judkomster skal imod hans være uforholdsmessig ringe.) Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings: og 21 Decbr. Amtmænd samt Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. Forestillinger til Cancelliet, førend Nogen for Leiermaal bensættes i Fængfel (d). Gr. Det er indberettet til Cancelliet, at der ved Erecu tionen af Forordn. under 8de Junii 1767, sem befaler, at de, der begaae Leiermaal, skulle hensættes paa Vand og Bred, istedet for at fiaae aabenbare Skrifte, ikke sjelden indtræffer, 1) at det eller de Børn, som Qvindemennesket har født, maa formedelst Moderens Fattigdom underholdes 15 af (d) See Cirenl. 11 April 1795; cfr. Circ. eller Prom. 12 Julii 1794 og 8 Septbr, 1798, samt 3d, 23 Maji 1800, 3: 21 Decbr, af det Almindelige, medens hun lider fornævnte Straf; og

1. 1 Decbr.

1das 2) at de Skyldige ikke formaae at udrede de Omkostninger, som medgaae til underholdning og Varetægt, medens de sidde i Fængsel. J Anledning heraf meldes: 1999 Ar Ingen maa formedelst denne Forseelse hensættes i fængsel paa Vand og Bród, forend der først er gjort Forestilling til dette Collegium om Leiermaals Qvittering, og derpaa er falden Resolution. I Øv. rigt fan der ved Slutningen af hvert Fjerdingaar un ber cet gjøres Beretning om alle dem, som i de sidste tre Maaneder have været i dette Tilfalde. Hvilket maatte tilkjendegives samtlige Kettens Betjente til fornøden Efterretning. Canc. Prom. (til Kiebenhavns Magistrat), ang. dens Deel i vor Frue Latinskoles Direca tion (e). Gr. Da Rescr. af ste Febr. 1740 bestemmer, at Magi: Straten i Kjøbenhavn tilligemed Biskopen i Sjellands Stift skal fore Directionen over vor Frue latinske Skoles Capita ler og Indkomster ligesom tilforn, og modtage Regnskaberne derfor af Vedkommende, samit efter foregaaende Mevision dea cidere Samme, og qvittere dem, nanseet, at den da udkomne Forordning for de latinske Skoler i Almindelighed be falede, at bemeldte Stofers Sieguskaber skulde indsendes til Stiftamtmanden og Biskopen; men Omstændighederne, hvilke foranledigede dette Mescript, endnu ere de samme som da, do 1 nemlig at Stiftamtmanden ingen Deel bar i de Sagers Bestyrelse, der benhore til verdslig Jurisdiction i Kjobenhavn, hvori Skoleforordningen af 11te Maji 1775 ei fan have havt Hensigt til at ville giore Forandring, siden dette ellers med udtrykkelige Ord maatte have været tilkjendegivet; Saa kan det ikke være nogen Tvivl underkastet, at jo foranførte Rescript of ste Febr. 1740 endnu staaer ved Mast, og at, i Folge deraf, den Borgemester, som i Magistratens Sted forvalter Skolens Midler, ogsaa i alle Tilfælde (hvor Stiftamtmanden efter For ordningen tilligemed Biskopen, eller og Magistraten i Skolens anliggender bør indfinde sig personlig) Fan mode paa Magistratens egne, og afhandle det For (e) Cfr. Prom. 14 Decbr. 1797. nødne nobne. Dette har man ikke fullet undlade, hermed 21 Decbr. at melte i Gjensvar paa Magistratens indkomne Skri velse af 2den Julii 1792. Canc. Prom. (til Samme), ang. det asiatiske 21 Decbr. Compagnies Frihed for Afgivt ved dets Auctioner til Fattigvæsenet. Gr. Saasnart man af Magistratens Skrivelse under 28de de Aug. sidstl. havde erfaret, at der ingen pro Cento var ble ven svaret til det almindelige Hospital af det asiatiske Com pagnies og de particulaire Expediteurers siden 26de Martit f. A. paa Compagniet bortsolgte Handelsvare, anmodede man strax Directeurerne for bemeldte Compagnie at indbe rette til Cancelliet Aarsagen, hvorfor denne Afgivt ikke var betalt. Da Compagniets Directeurer i deres Svar have formcent, at hverken Compagniet eller de private Expeditenrer vare pligtige at erlægge denne Afgivt, og til Grund for denne deres Paastand have paaberaabt sig den Compagnier forundre Octroi, saa har man anseet det fornodent, herom at udbede sig det Commerce Collegii Tanker, efterdi Oc troien derfra er udfærdiget. Bemeldte Collegium har derpaa svaret, at, siden det asiatiske Compagnie allerede ved Octroien af 1772 var fritagen for al udgivt og Panlæg, som ikke udtrykkeligen ved Samme var fastsat; og denne Fritagelse er een af de Benaadinger, hvilke Hans Majestat ved den nye Octroies Bevilgelse har stadfæstet, saaledes, at Compagniet efter denne Octroies () 12te S. ei kan bebyr des med andre eller flere Afgivter af Stive eller Vare end de, hvilke udtrykkeligen ere paalagte Samme ved Octroien; hvortil endnu kommer, at en speciel Lov altid maa hæve den almindelige; Saa formener bemeldte Commerce Collegium, at Anordningen om Fattigvesenets Indretning og Bestyrelse i Kjobenhavn af 9de Martii 1792 Cap. 6 §. 7 b. (g) ikke kan anvendes paa det asiatiske Compagnies Auce tioner over Skibe eller de med Samme fra Ostindien eller China indkomne Ladninger, og at Compagniet følgeligen bør være fritaget for at svare af dets Aucs tions Beløb den ved bemeldte Anordning paabudne pro Cento til Fattiganstalten, hvilket endeg synes gruns det paa Billighed, eftersom det er bekjendt, at Come (f) Af 21de Martii 1792. (g) See Plan, appr. 31 Maii 1799, S. 166:173 pag 21 Decbr. pagniet sørger for bets Betjente og de med Sammes Stibe farende Folk, naar disse enten selv, eller deres Enter efter dem, komme i den Forfatning, at de bes have understøttelse til deres Ophold. Man undlader altsaa ifte, herved at tilmelde Magistraten, hvad Commerce Collegium saaledes har yttret. 21 Decbr. Cane. Prom. (til Stiftbefal, og Biff. i Sjel land), ang. Tiende af Jorde, som lægges under Hoved eller Bøndergaarde eller use, men ikke, naar de anvendes til Skovs Opelskning (h). Gr. Stiftbef. og Bisk. have udi Strivelse af 6te Aug. d. A. blandt Andet yttret, om ikke Jordegooseiere, saavel nuvæ rende som tilkommende, der uyde Bevilgning til at benlægge tiendepligtigt Hartkorn under Hovedgaarden eller paa anden Maade at nedlægge Samme, tunde tilholdes inden Aar og Dag at træffe frivtlig Forening med Kirkens og Skolens Lærere angaaende Godtgjørelse for deres Mettigheder, under Stifts Øvrighedens Approbation. Rentekammeret anseer det for rettest, naar tiendepligtige Jorder ved Magelæg komme ind under Hovedgaarden, at vedkommende Tiende tagere da henholde sig til de derfor udlagte Dederlægsjorde; men, skulde Jorde blive indtagne under en Hovedgaard, uden derfor at udlægge Vederlag, eller Bøndergaarde blive nedlagte, for at fordeles paa andre Bøndergaarde, eller uds lægges til Huse, da maatte Tiendetagerne i Henseende til Tienden af saadanne Jorde fremdeles, efter Kammerets Formening, henholde sia til Samme, der alligevel vedblive at være tiendepligtige; og Kammeret troer derfor, at der ikke i saadan Henseende behaves nogen Forening om Tiena dens Ydelse eller Mefusion derfor (i). Naar derimod en Jordegodseier anvender tiendepligtige Jorde til Skoves Opelskning, formener Kammeret, at han ikke fulde være forbunden til derfor at give Tiendetagerne Refusion, i hvilken Formening det bestyrkes ved en af Heiesterer afsagt Dom. hvorved Sognepræsten i Egeberg i Ods Herred er frakjendt Met til efusion af de under de Kongelige Skove indrague Bøndergaarde. Da nu Cancelliet i Ait er enig med Mentekamme ret, saa skulde man melde Saadant til Efterretning. (h) Cfr. Mentek. Pr. 30 Aug. 1794 (1) Efr, Kgl. Judbydelse 18 Martii 1796, Canes 10 if (g) (1) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 21 Decbr. ang. Betaling for at assistere den agende Post med en Karl, eller Vogn, eller tillige efte (k). Gr. For Stiftamtm. have to Bonder af Veirup besværet dem over, at Postmesteren i Odense har negtet dem billig Betaling for at have været Posteu behjelpelig med to Vogne og en Riorefart til det agende Postgodses Befordring derfra til Middelfart, Natten til den zote Sevtbr. fibstleden, da den store Postvogn ved Veirup By var gaaen i Stykker. Generalpost Amtet er med Stiftamtmanden enig i, at en Borger eller Bonde, der i flige Tilfælde skal være Posten behjelpelig, bør for en ledig Bogn, uden Heste, tilstaaes 12 ß. hver Mill, og for en kjørekarl, naar Samme fal medfølge, 2 ME. Dag og Nat, same for Heste eller Vogn tillige, Betaling efter Vognmandstarten; og Postmester 2. er under 23de Novbr. bleven beordret, i Forhold, herefter at betale bemeldte to Bender. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over Ribe 21 Decbr. Stift), ang. at for Husar-Stalden uden for Ribe kan tilstaaes fire Rofte om ugen og Tran til to Lamper, Det er 40 Potter aarlig, (efter Chefens Paastand, vel mere end Reglementet tilstæder, men i sig selv ubetydelige Poster.) Cane. Prom. (til Stiftbefal. og Biff. i Vis 21 Decbr. borg), ang. at, da Klokkeren til Skive Kirke tillige er Skoleholder for de til five liggende lands byer, vil det tilfalde Biskopen aleene, ligesom hidtil, at beskikke ham. (Paa Byfogdens Forlangende om Bestem melse, hvo dertil er berettiget.) en Rentek. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), 21 Decbr. hvorved bevilges, at Vilslev og Stordarum Byers Beboere tilstaaes den samme Frihed som Fardrup (k) Efr. Prom. 9 Maji 1795. Sogne 21 Decbr. Sogns Beboere ved Kongl. Resol. af 9de Jan. 1788 (1) er bevilget, nemlig, til at bjerge hvad som der inde strander, imod at de strap aflevere det Bjergede til en af Strandfogderne, og tilstaaes Deel for Bjerg ningen. (Siden det, efter Stiftamtmandens Skrivelse og medfulgte Forestilling fra Birkedommeren, har samme Beskaffenhed med førstnævnte Byers Eiendomme som med Jebsted og Hillerup Byers og Fardrup Sogns, at Beboernes Enge gaae lige til havet, hvor de jævnligen have at bestille, især for at redde deres Kreature, naar Floden befrygtes at komme, og Indstrandingen der desuden er ubetydelig.) 21 Decbr. 21 Decbr, Gen. Ed. Deconomie: og C. Coll. (til Stiftbes falingsmanden i Fyen), ang. at Proprietairenes Bondergodses Ansættelse til Forsikring i Brandkassen er Rettens Betjente uvedkommende, naar Eierne ikke selv begjere Taration erhvervet ved Retten, (da den 2den S. i Anordningen (m) udtrykkelig melder, at Proprietairens egen Angivelse inaa med de i denne S. anforte Betingelser antages for lige faa gyldig som en lovlig Tarationsforretning. Rauneberg Herredsfoged har meent sig i fine Judkomster derved jornærmet, og udbedet Resolution.) (n) 201 Generalitets: og E. Coll. Prom. (til Regimens terne 2c.), hvorved Ordrene af 21 de April 1738, 14de Novbr. 1740, §. 1 og 3, 21 de Julii 1741 og 28de Decbr. 1763 om yngre dueligere Subjec ters Forslag til Majors. Chargen fremfor de for Tous ren Staaende, som hertil maatte være mindre skikkede, paa det alvorligste indskærpes, med Tilføiende: at, naar en Regimentschef efter Eed og Pligt troer sig forbun den til at foreslaae en yngre Officeer til Major som den Tjenligste, maa han tillige omstændeligen anføre de Grunde og Aarsager, som bevæge ham til at forbigaae de Eldre af Anciennetet. (Saasom det erfares, at diffe Anord- (1) Prom. 9 Febr. 1788; cfr. pr. 28 Martit 1795. (m) Af 29de Febr. 1792. (n) Cfr. Prom. 15 Febr. og 23 Aug. 1794 samt 24 Maji 1800, saa og Fd. 26 Martii 1800. Anordninger, enten formedelst urigtigt Begreb om den mi 21 Decur. litaire Tjenestes sande Aand og Bæsen, eller en ilde an bragt mihed over dem, som maatte forbiganes, ikke med tilbørlig Neiagtighed efterleves.) Sammes Prom. (til Regimenterne, m. fl.), 21 Decbr, hvorved Rescr. af 16de Febr. 1765, hvorefter en afskediget Capitulant ei, fer et ar efter hans Afskedigelses Datum, maa lade sig engagere ved noget andet Regiment end det, hvorved han tilforn har staaer, indskrænkes til de Dimitterede, som opholde sig i hans Majestæts Riger og Lande, men ei til dem, som opholde sig uden for disse, hvilke, uden at oppebie saadan Tids Forløb, funne antages ved hvilket Siegiment, der paa et saadant udenrigs Sted maatte finde de Leilighed at anhverve dem; dog undtages herfra de Folk, som ere dimitterede fra de i Hertugdommene indquarterede Regimenter, i Henseende til hvilke det fremdeles maa forholdes efter forberørte Anordning. Generalpost Amtets Bekjendtgjørelse (o), at 21 Decbr. paa de Tider, den agende Post, formedelst Jis i Beltene, ikke fan transportere med Jagter, blive ikke dermed, til Forsendelse over Beltene, modtaget Pakker, Kasser, Kufferter, m. v., som ere større end een og en halv Allen paa nogen af Siderne, og som veie omtrent 200 Pund, (saasom der med Jisbaadene ei kan føres Noget af mere Størrelse eller Vægt.) 82 Dito (p), ang. at Breve, Bankosedle, m. v., 21 Decbr. der, imellem Kjøbenhavn og Frideriksborg, hidtil have gaaet over Roeskilde, skulle fra tilstun dende Aars Begyndelse af gaae over Helsingger, og indleveres paa det Helsingperske Postcontoir i Riga bena (o) Af de Khavnske Adresse-Contoirs Efterretninger for 1793, No. 302; cfr. pl. 24 Decbr, 1793. (p) Af samme Efterretning. 21 Decbr, benhavn hver Mandag og Fredag imellem Kl. 6 og 8, adbe 21 Decbr, 27 Decbr. 28 Decbr, ados og løse Breve senest Tirsdag og Loverdag Morgen inden kl. otte og en halv. fra hvilket Postcontoir ogs saa de fra Frideriksborg ankommende Breve med videre blive udleverede, (paa det Sligt kan fyndigere blive be fordret.) Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. Straf for Jodernes ældste og vedk. Poliziebetjent samt fremmede Joder og Jodinder, naar diffe nden lovligt rinde indfinde sig i Staden; det ved en Raadstue: Placat at lade bekjendtgjøre. (I Anledning af Forslag fra Politiemesteren.) (g) Rescr. (til Stiftbefal. over Siellands Stift, samt til Landsdommeren paa Bornholm), ang. at Landstings øreren og Skriveren paa Bornholm maa (imod selv at besørge det nødvendige Tingbud ved Ret ten, og Land to fire Herreder at fritages for Sammes Hold efter Rescr. af 16de Decbr. 1778) tillægges 100 Rd. af Landets Delingventkasse. (Efter Linde roos ansøgning, hvori er anført, at til Embedet ingen vis Len er henlagt, at dets Indkomster ere ved Sportel Megle mentet forringede, de beneficerede og Justitssager foregede, samt at der ingen Publicationer gives, fordi paa Landet ingen Sædegaarde ere, m. m.) (r) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. den Præsten i Hinge tilhørende Fourlund Annex. gaards Skov. Gr. Mentekammeret har under 3die Aug. d. A. forlangt Cans celliets Betænkning over Skrivelse med Bilag fra propries tair . til Vinderslevgaard, hvori han forespørger, om han, som Herligheds-Eier og tillige Looseier i Annergaarden Fourlund, er pligtig til at give præsterne i Hinge udvisning af bemeldte Annergaards Skove til Brug ved præstegaarden, naar der af disse maatte paafordres? Af Erklæringer erfares, at Proprierair 5. ved sin Forestilling til Kammeret har søgt paa en Maade at tilvende sig en Eiendomsret til Fourlund Anners (q) Indeholdes i Plac. 30 Decbr. 1793. (r) Tillægget ophørt, efter Rescr. 14 Aug. 1795. Munergaards Skov, som han ikke har, da han aleene har 28 Decbr. Herligheden, og Bonde ziet er til Præsten i Hinge, men han anffer nu, at faae begge Dele, for at gjøre sig desmere Fordeel ved forehavende udstykning af fit Gods; at han har debiteret en Hoben Usandheder, saasom: at Skoven kun be staaer af Riiseege, at den et taalede Udviisning af nogle Stoffer Brondtræer, at Binderslevgaards Eier har fredet og opelsker den, som alt forholder sig tvertimod. Hans Herligheds Sie berettiger ham vel til at have Tilsyn med, at Præsten ei forhugger den, til Skade for Efterkommerne, men berettiger ham ikke selv til at hugge, eller i nogen Maade mishandle den, som dog paaklages at være skeet. Derfor er Cancelliets Mening, at Præsten i ginge fremdeles bliver berettiget til at nyde Udviisning af Sourlunds Annergaards Skov, og at Proprietate 5, som uberettiget, bør advares om, herefter at af holde sig fra al ulovlig Zugft & bemeldte Skov til eget eller Andres Brug. 1794. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Christiansand), 4 Jan. ang. at 1 Pd. Korns Skyld, som er den ene Leilændings tilbygslede Brug i den Stavanger Capels lanie beneficerede Gaard Grannes skal tillægges Hr. Petersens hustru, i Fald hun overlever ham, saavelsom de efterkommende Capellaners Enker til Enke sæde; dog at Leilendingens eller dennes Enkes Brugs- og Besiddelsesret, efter Loven og deres Bygselbrev, forbliver uforkrænket. (Saasom han har tstandsat 8 Gaars des og 10 Huusmandspladse, samt forøget Kaldets Indkoms ster omtrent med 55 Rd. aarlig.) Rescr. (til Amtmanden over Romsdal samt 4 Jan. Nord- og Sendmer), ang. Tingholdspenge, og Vedkommendes Underholdning derfor, i Nordmørs Fogderie (a). Sr. (a) Efr. Forordn. 5 Maji 1797, Plac. 10 sg Prom. 17 Novbr. 1798. VI. Deel 7de Bind. 4 Jan, 4 Jan. Gr. Ved Lovens 3-12-31 er iblant Andet befalet, at til de tre Tinge, som for Skatternes Skyld holdes, skal Fogden med en Tjener, samt Sorenskriveren og de Andre, som fri Nattehold og Fortæring derved pleie at nyde, un derholdes af de præstegjeldes Almue, som til Tingene ere Hvert Sted indkaldte, saavidt sædvanligt været haver. Nu er af en fra Amtm. til Mentekammeret indkommen og det Danske Cancellie derfra tilstillet trivelse foredraget, at de Tingholdspenge, som, i felge ovenmeldte Lovens Bud, ere i Nordmsers Fogderie erlagte til Gjestgiveren af vedkommende Almner, have hidtil været forskjellige, samt at nogle Gjestgivere i benævnte Fogderie, hvor ikkun boldes to Ling, nemlig Sommer og Hestering, have desaarsag, og i Betragtning af Levnetsmidlers dyrere Priis nu end forhen, anholdt om Forhsielse i de dem tilstaaede Tingholdspenge, ligesom og at Fogden i denne Henseende har yttret, at Lingholderne vel forben have funnet være nogenledes skadelose ved den hidtil nydte Betaling, der for de to ordinaire Ting har beløbet sig for hver 24 til 30 d., men at den nu især for Nogle er tilstræffelig, da alle Slags behøvende Ware ere stegne i prisen. Hver Gaardbruger i Nordmørs Fogderie skal era lægge 14 ß. aarlig i Tingholdspenge, hvilke, ligesom hidtil paa Tingholdernes anmodning Feer er, skulle eps pebæres af Fogden for det hele Fogderie, og Belovet deles lige imellem samtlige Tingholdere, som derimod skulle give Amtmanden med sin Skriver samt Fogden og Sorenskriveren med deres Tienere, saa og Leenss mændene fri Underholdning ved deres Nærværelse paa de to ordinaire Tinge i hvert Tinglaug. Canc. Prom. (til Khavns Hof: og Stadsret), ang. nogle Delinquent Omkostningers Bestris delse af Politiekaffen, men naar der appelleres, af Sigt og Sagefaldskaffen, i Kjobenhavn. Gr. Cancelliet har modtaget den af Netten afgivne Erklæ ring over det af Politiemesteren opkastede Spørgsmaal: em Bekostningerne paa lesagtige Qvinders og Løsgængeres Underholdning og Varetægt, naar de ved Politieretten ere domte, og derfra appellere til Høiesteret, maae tages af Sigt og Sagefaidskassen, eller skal bestrides af Politickassen? De Grunde, som i bemeldte Erklæring ere anførte for den Mening, at Politiekassen burde afholde disse Boder, har man ikke ladet ubemærkede. Men, da Kjobenhavns Magis ftrat, som ogsaa har været hart om denne Sag, i dens med- deelte beelte Erklæring har oplyst, at de Lesgængere, som appellerede Politierettens Domme, ferend Forordn. af ste Julit f. A. ang. en forbedret Politie Indretning, udkom, skal strax være blevne afleverede til Hof: og Stadsretten, som besorge: deres underholdning og Baretægt paa Sigt- og Sa gefaldslassens Bekostning; og den emhandlede Forordn. af ste Julii fidftl. ikke nævner noget Ord om, at Stadens Kasse skal bære nogen ny udgivt fremfor tilforn; saa meldes herved, 2t Politiekassen ikke fan være pligtig til herefter at udbetale videre til Delinqventers Arrest og Underhold ning, end just det, som den har betalt, førend Forordn. af ste Julii udkom, enten for 16sagtige vinder, Losgængere, Tyve for første Gang beganet Tyverie, eller i noget andet deslige Tilfælde; men at, saasnart Appel til Høiesteret er declareret, bør Delinquenterne overleveres til of- og Stadsretten, som imidlertid paa Sigt og Sagefaldskaffens Bekostning besørger Deres Underholdning og Varetægt i Stadens Arrests huus, til hvilket deres Forflyttelse er saa meget mere nødvendig, som Arresterne paa Saadhuset skal være aldeles ubeqvemme til at lade Arrestanterne længe derf hensidde (b). 4 Jan, Canc. Circul. (cil samtlige Krigs: og Land-Commis: 4 Jan., fairer, saavelsom til samtlige Amtmænd i Danmark), ang. Fripasses Meddelelse ved næste Session til det af Godseierne fribegjerte Mandskab. Gr. Vedkommende Krigs- og Landcommissair bliver fra Kammerherre Driberg (c) tilsendt saavel Fortegnelse over, som Fripasse for det Mandskab, der i Følge Forordn. om Stavnsbaandets Løsning, S. 33, ved næste Landmilice-Session fkal meddeles Frihed, under følgende Jagttagelser: Sessionen bor noie undersøge, om de Fribegjerte §. I. endnu virkelig ere i vedkommente Godscieres Tjes neste; befindes det, at en Fribegjert, den Tid Passene uddeles, har taget Tjeneste andensteds, bør han ei være 2 (b) Begge Huse afbrændte 1795. bereta (c) Som Generalfrigscommissair; see Prom. 11 Jan. 1794. 4 Jan. berettiget til nogen personlig Frihed, naar det ei der hos bevises, at slig Reserve, paa Grund af den ham af Godseieren lovede Frihed, da maatte være komment §. a. i en æringsvei uden for Bondestanden. De, som of Godseierne aleene ere begjerte frie for Udskrivningen, saalange de forblive i deres Tjeneste, skal enten meddeles Fripasse, eller og, naar det ei har været Godseiers at dett nes Hensigt, at dette Slags Fribegjerte fulle meddeles Frihedspasse, disse Reserver da i alle Maader bør an §. 3. sees som om de ikke vare Fribegjerte. De Fribegjerte, som ved Extra-Sessionerne, efter Omstændighederne, Bleve udskrevne til Kgl. Tjeneste, maae ei udløses af Krigstjenesten, uden det beviislig oplyses, at de, som §. 4. gifte Mænd og Huusfædre, nu ere bosatte. De Fribegjerte, som ved Extra Sessionerne ere udskrevne. til Reserver, maae ei sættes i Numer, men, ved denne Leilighed, ansees og behandles, som om de ei vare ub, §. 5. frevne. De ved Passenes Ubstædelse forefaldende Oms stændigheder bør neiagtig anføres i samtlige Lægdsruller, eller i Sessions Protocollen; og hver Krigs og Land- Commissair haver strax efter Sessionen at tilsende Kam merherre Driberg 1) Efterretning om den Tilførsel, ber, til Overeensstemmelsens Vedligeholdelse, bør tilfø res Extrasessions Lægesrullen; 2) de Passe, som, efter forestaaende Jagttagelser, et ved Sessionen udgives, tilligemeb en Beretning om Aarsagerne, hvilke dertil gave Unledning. Da de under No. 1, 2 og 3 anførte Jagttagelser udfordre Beviisligheder, som ved Sessionen 1794 kal føres og fremlægges, vil det være nøb. vendigt, at Amrmændene forderligst bekjendtgjøre disse Bestemmelser for samtlige Jordegodseiere, paa det disse Deels selv kan være betænkte at erhverve sig de fornødne Beviisligheder, deels underrette de af dem Fribegjerte, hvilke enten ere fomne i en Næringsvet uden for Bone destan §. G. destanden, eller som virkelige Krigsfolf nu som gifte 4 San. Mænd og Huusfædre ere bosatte, paa det disse ligele des kunne være beredte til den Tid at fremlægge de forneone Beviisligheder. Canc. Prom. (til Krigs: og Landcommissairen 4 Jan. i Sjelland 2c.), ang. at de, som ei ere fødte i Landet, kunne heller ikke ansees som tjenstplig. tige. (Saasom han, ved at indsende et Brev fra Amtm. i Khavns Amt, med hoslagte Begjering fra en Svenske, A. S., oin at blive udslettet af Lægdsrullen, har forlangt Cancelliets Bestemmelse, hvad enten denne og andre Fremmede bør udskrives til Krigstjenesten eller ikke.) (d) Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Nibe Stift), 4 Jan. ang. at den Deel af Afgivten til Veterinair Skolen, efter Circul, af 1ste Junii f. N., der er lignet paa Rjøbstæderne, rigtigst udredes af Sammes Rams nerkasse, (som han har indstilt, i Betragtning af udgivtens ubetydelighed, og saaledes at anfores paa Reglemen tet over de staaende Lønninger (e); eller om den skal vaalignes Kjøbstædernes Judvaanere.) Rentek. Prom. (til Amtsforvalteren i Ringkjøs 4 Jan. bing), ang, at (da Stiftamtmand Hellfried igjen , nem det danske Cancellie er vaalagt, at forfatte Stepartition over 100 Rd., som ei aleene for afvigte Aar men og fremdeles aarlig, fal erlægges for en Lærling ved Veterinair:Skolen af Ribe Stift) ville, for saavidt den Deel deraf, som vedkommer det under Ringkjøbing Amtstue henlagte Hartkorn og Kjøbstær der, m. v., indfordre, og i sine Extracter og Regn faber aarlig beregne Samme, saaledes som ham af Vedkommende nærmere maatte opgives (f). 3 Rentel. (d) See Prom. 21 Decbr. 1799 og 22 Febr. 1800. (e) See Rescr. 2 Martii 1787, og Rentet. Prom. 16 Novbr. 1793 med Note. (f) Kormodentlig maa de øvrige Amtsforvaltere til samme eller en anden tid være lignende tilskrevne. See næst forestaaende Prom., samt af 16 og 30 Novbr. 1793 meb Noter. 4 Jan. .A Rentek. Prom. (til Stifts-Landinspecteur Bie (g)), ang. at ved udstykninger kan bruges forhen holdte Taxationer over Stedets Tilliggende, Skjønt Samme kunne være mere end 6 til 7 Aar gamle, naar Eiendommene ikke siden saadanne Tarationer betydeligen ere blevne forbedrede; samt at Kamme ret i svrigt bifalder den Maade, som han efter hans Skrivelse af ste f. M. bruger ved Skovskylds Ansæt ning i Anledning af deslige udstykninger, at nemlig alt hvad som hører til en Gaard, saavel af Skovgrund, som Andet, forholdsmessig tareres, imod hinanden beregnes og reduceres efter det ved Taxationen bestemte Forhold, og at da Skovskylden beregnes halvt imod Jordskylden, og paalignes den Grund, hvorpaa Skov findes. (Gjensvar paa bemeldte Skrivelse.) 10 Jan. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), ang. en Arbeids Anstalt, Friskolen og Fattigvæsenet i Helsingøer (b). Gr. Fire af Inspecteurerne for Fattigvæsenet i Helsingeer, Justitsraaderne Borgemester v. Vilde og Raadmand van Deurs, samt Naadmand Bjørnsen og Sognepræsten ved Slots og Garnisons-Menigheden Hr. Sandal, have i Aaret 1790 ved Forestilling (da Byens meest formuende Borgere og Indvaanere havde ved Subskription erklæret at ville, Anledning af Hans Kongl. Hoiheds Kronprindsens Formæling, ftrar bidrage 639 d. til en Arbeids-Anstalts Indretning, samt siden 830 Mb. aarlig til dens Vedligeholdelse, ja endog Nogle have lovet sterre Bidrag, naar de forst saae, at Anstalten lykkedes) anholdt em, at en Arbeids-Anstalt maatte oprettes i det i Helsingser værende Fattighuus, og at Fattighuset maatte afbenyttes aleene til Brug for Fattige samt til denne Anstalts Judretning med videre; samt med fire af Subskribenterne senere forfattet og indsendt Plan til Arbeids-Anstaltens Oprettelse, dens Forening med Fattighuset og den der i Byen værende Friskole, samt disse Stif telfers Bestyrelse for Fremtiden m. v., hvorimod af Auditeur og Naadmand Estrup er gjort Erindringer, derved af de øvrige Inspecteurer atter fremsatte Anmærkninger, og (g) Udi Nibe Stift. (h) Efr. Rescr. 24 Jan. 1794. over sver det hele af Stiftbef. og Biff. given Erklæring. - 10 Jan. denne Henseende anordnes: Friskolen skal beholde fin Gaard og Indretning meb §. I. Indtægter og videre, efter Sammes Fundatses Bestem melse, i hvis Folge der tillige i Skolen bør holdes en Arbeidsstue tilrede for Byens Fattige med Lys og Varme saa stor og rummelig, som den har været eller kunde blevet i Aaret 1788 (nemlig efter da værende Spindemesters Opgivende til 16 a 20 store og 35 til 40 smaa Roffe), ligesom Materialier og skulle leveres de Fattige, som ei medbringe disse selv, saavelsom vede barlig Betaling for deres Arbeide. Tredive forældre: §. 2. Ipfe Born af Helsingsers By fulle efter Fundatsen indtages i denne Skole til Opdragelse, men, i Fald der gives flere af saadanne Born i Byen, da skulle disse opdrages paa Fattigvæsenets Bekostning hos Eiffelige Borgerfolk, samt nyde frie Undervisning i Byens Fattigskole. Fattigvæsenet skal forblive i sin Orden, §. 3. og forvaltes som hidtil, men udvides til hjelp for vage og Neolivende, paa folgende Maade: a) Den anden Hovedlængde i fattighuset skal istandsættes til Vaaning for et Antal, om mueligt af 50 til 60 Fat tige, og der indrettes en Arbeidsstue til dem meb Lys og Varme om Vinteren; b) en ligesaadan Ars beidsstue fal indrettes for de Fattige i første Hoved længde ved hjelp af de Værelser, der have været bes stemte for Sorstanderens Fuldmægtig; c) be to sv rige Fattighusets Længder skulle ved offentlig Auction bortsælges til Nedbrydelse tilligemed Grunden, for faas vibt den locale Beliggenhed af Samme tilraader det, og de deraf indkommende Denge anvendes efter Fornodenhed til foranførte Indretninger, men on noget Overfud maatte blive tilbage, da fal dette udsættes til Fattigvæsencts Hordeel; d) Forstanderen skal levere Mas terialier til de Lemmer, der ikke selv kunne staffe fig 4 bem 10 Jan, bem, bog ei i større mængde paa eengang til hver, end at de kunne indeholdes af Personens Ugepenge, t Fald de fulde foredes, men Inspectionen skal anvise Betaling hos Forstanderen for det tilbageleverede Ar beide efter gangbar Tart, hvori Materialiernes Barb dog skal aforages; ligeledes skal og Samme, i Overeens stemmelse dermed, fastsætte, hvormeget Tillæg enhver arbeidende Person skal have af Fattigvæsenets Ugepenge, samt endeligen besørge det færdige Arbeide affat enten efter private Bestillinger, eller ved offentlig Auction nogle Gange om Noret; e) med Inspectionens Sam tykke skal Sorstanderen indkøbe Forraad af Materia lier, nemlig hver Gang saa meget som behøves til eller Aar, hvilket skal forvares i et dertil paa Loftet indrettet Værelse, og Forskuddet dertil bestrides forste Gang af det forventende Overskud fra Auctionsbudet for de bortselgende to Længder, men siden udredes af det, som maatte indkomme for bortsolgt Arbeide, hvors om Fattigregnskabet aarlig skal gjøre tilbørlig og bes viislig forklaring; f) til Opsynsmand i hver Arbeidse stue skal udvælges een af de skikkeligste og meest paalis belige Fattige, hvilken skal gaae Forstanderen tilhaande ved Materialiers Udlevering og Arbeidets Modtagelse, samt under Ansvar agte paa, at ingen Uorden kan finde Sted, men, i Tilfælde af Samme, firar derom give Forstanderen Underretning; disse Personer skulle til Belønning nyde dobbelte Ugepenge; g) dersom Subscri Senterne ville overlade deres Bidrag til disse Indrets ningers Istandsættelse, skal Samme modtages, men i al Fald skal dog den aarlige godvillige Gave (Fattig. atten) forblive uformindsket; h) hvert Fjerdingaar skal Forstanderen indgive til Overdirectionen Beretning om Arbeidets Fremgang og 2emmernes Forfatning, hvils sen fal være paategnet af Inspectionen. Cance Canc. Prom. (til Kammerherre Driberg), hvorved 11 Jan. Indholdet af Circul. under de d. M. (om Fripasse) ham til Efterretning meddeles. Canc. Prom. (til Landmilice-Sessionerne), ang. at 11 Jan. det Kherre Driberg under 7de d. M. har foreskre vet samtlige Krigs og Landcommissairer, finder Cancelliets Bifalb, som i alle Henseender overeenstemmende med Hensigten af Cancellie Resolutionen under 21de Septbr. f. 2., (af hvilken nogle af dem, efter skrivtlig ttring for ham, ville som bestemt udlede, at de ved Sessio nen 1794 burde udløse en fuld ottende Deel af det hele ** Mandskab, som Districterne i alt vedligeholde; han altsaa, for at forebygge den ellers indtreffende Uerden, har tilskre vet dem.) Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd (i) i Dan 11 Jan. mark), ang. Skolepenges udredelse af Lægdsmænd og Sognefogder, samt de Førstes Frißed for Deel i Skolernes Vedligeholdelse. Gr. Til Cancelliet er indkommen Forespørgsel, om Soc nefogder (k), ligesom Lægdsmænd, bør være fritagne for X 5 alle (i) undtagen til ham for Sore og Ringsted samt Autvorskov og Korseer Amter, som fik Brev under 13de Julii 1793. (k) Stiftamtmanden, Kherre Buchvald, i Fyen fik en Promemoria 11te Jan. 1794, der begynder saaledes: "Hr. Kammerherren har i Skrivelse af 7de Novbr. f. A. behaget at forespørge, om Sognefogder.... Er i det Øvrige ligelydende med Circulairet. Anledningen var, at Brylle Sognefoged var af Herredsfogden fritagen for at deeltage i Skole: Reparation og udi egnet om Skolens Jordlod, da Sligt under det i gd. af 11te Novbr. 1791 ommeldte (Arbeide, som til det) Offentlige forstaaes. Adskillige af Skoledistrictets Lodseiere vare ikke dermed tilfreds, der anledigede Sognefogden at forlange Resolu tion fra Stiftamtmanden, som yttrede for Cancelliet, at Sognefogder i Folge S. 5. b. i Fd. ere fritagne for Arbeide ved offentlige Stoler, men maaffee fun for Pligtsfolk og Kjørsel eller alt Arbeide in natura, maatte berimod deeltage i Betaling til Haandverksfolk og Bygningsmaterialier, eller naar Reparationer sættes til Licitation, for bvilket dog Lægdsmænd ere ved Fd. 20de Junii 1788, §. 35 befriede; - og udbad, til Regel i forekommende Tilfælde, Resolution, em Sognefogder. . . c. See Prom. 5 April 1794. II Jan, alle udgivter til Skolerned Wedligeholdelse, eller aleene for det Arbeide med Pligtsfolk, samt Kierfel med Heste og Bogne, som dertil udfordres. J Anledning heraf meides, At Lægdsmænd, i Folge Forordn. af 20de Junii 11788, bør være fritagne for at bidrage til Skolernes Vedligeholdelse (1), men ei for at ubrebe de egentlige Skolepenge (m); hvorimod Sognefogder, i Følge Fon. af 11te Novbr. 1791, hverken kan fritages for Skolepenges Ubredelse eller for Deeltagelse i at vedli, geholde Skolerne (n). II Jan. 11 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), ang. at Controleur Zion i Ringkjøbing, som har maattet anskaffe sig egen Befordring til Kongl. Tjeneste, hvile fen Indvaanerne negte ham, og som ei har anden Jord end et lider Kjær i Leie, maa være befriet for at deeltage i den ved Rescr. af 26de Octobr. 1780 (0) paalagte Befordring, imod at befordre sig paa Em bedsreiser. Pete, man bare befrie Rentek. Circul. (til samtlige Umtmend i Dans mark, Bornholm undtagen, samt Notits til Ges neralitetet), ang. baftig Bortsælgelse af de ved Eperceringen incurabel blevne Rytter og Dragon Heste (p). Gr. For at undgaae de Udgivter, som Militair-Etaten hidtil er bleven forvoldt ved at underholde disse Heste, som ved Ererceringen komme til Skade, og befindes incurable, imedens den fornodne Correspondence fores mellem Collegierne og vedkommende Amtmænd om deslige incurable Heftes Bortsælgelse, har Generalitets- og Commissariats-Collegium under 2den Novbr. f. A. forlangt den almindelige Foranstalt

(1) See Prom. 8 Febr. 1794, 21 Maji og 24 Septbr. 1796, 15 Septbr. og 24 Novbr. 1798, samt Rescr. 10 Jan. 1800. (m) Efr. Prom. 13 Julii 1793. (n) See Pr. 8 Febr. 1794 og 24 Novbr. 1798. (0) See og Rescr. 14 Septbr. 1792. Han er siden bortdød. samt Rescr. (p) Cfr. d. 14 Septbr. 1774, §. 31, samt Rescr. 16 Julit 1777 og 11 April 1781. anstaltning, at det Steds Amtmand, hvor en incurabel 11 Jan. Heft befindes, strax, paa vedkommende Corpies eller Regi ments Requisition, imodtager Samme, for at besorge den bortfolgt for Kongelig Regning. anden om, a I den Anledning anmodes Amtmanden om, at ville herefter, paa vedkommende Regiments eller Corpses Nes quisition, imodtage de ved Exerceringen beskadigede Beste, naar tillige medfølger behørig Attest om, at de befindes incurable, samt, efter foregaaende Bekjendtgjørelse, foranstalte Samme ved offentlig Auc tion bortsolgt, da, naar Budene findes antagelige, Kjøberne strap kan udleveres Hestene, imod at Betalin gen erlægges i nærmeste Amtstue, hvis Qvittering Derefter i ethvert Tilfælde udbedes til Rammeret indsendt. Generalitets- og C. E. Prom. (til samtlige Re: 11 Jan. gimenter og Corps), ang. at, istedet for Negimentscheferne, skal herefter kun med enhver Krigs og Landcommiffair, saalænge Sessionerne i hans District holdes, beordres en Stabs Officeer af Cavalleriet og en Dito af Infanteriet, for paa samts lige vedkommende Regimenters Vegne at bivaane Ses sionerne som Deputerede, hvilke nyde hver daglig 2 Sidlr. samt fri Befordring og Qvarteer efter Sess sions Placaten (9); saavelsom at ligeledes kun medfølger een Underchirurgus af Infanteriet, som nyder 48 Stl. daglig Dietpenge m. v., og indskærpes nøle at efterleve Rescr. af 14de Junii 1793, og anvende al mulig Agtsomhed ved Mandskabets Besigtelse, der uden Modsigelse stal antages, naar det ved Sessionen er kjendt tjenstdygtigt (r). Sam (q) See General. Prom. 15 Febr. 1794. (r) Anledningen hertil erfares af Prom. 2 Novbr. 1793. See Canc. Prom. 8 Febr. 1794. uidi Promemorien, af 11te Jan., til det Danske og Norske Liv, Prinds Fride riks og det Sjellandske Jnfanterie-Regiment blev tillige bestemt, II Jan. 17 Jan. Sammes Prom. (til Regimenterne), ang. Schema til Maanedslisterne, som herefter trykfes, og at derpaa, istedet for Rubrikerne om Forslage, private Ansøgninger og Regimentsfornødenheder (s), herefter anføres følgende Meldninger: A. Officerers og de af Kongen beskikkede Under-Stabsbetjentes Dødsdag; B. al anden Afgang under Dag og Afgangsmaade; C. al Tilgang ligeletes, dog anføres udtjente Landrecruters og Landsoldaters Afgang og de Utskrevnes Tilgang efter Tal, og compagnieviis; D. Antallet paa de indkomne og udeblevne 17ationale; E. speciel Efterretning om hver Commando med eller uden Ge, vær; F. Efterretning om de ved Regimentet værende Arrestantere; naar og hvorfor Enhver er bleven arres fteret; om han er forhørt og dømt; og, i Tilfælde af lang Henstand, hvad der hindrer Sagens Tilendebrin gelse; G. naar hvert Munderingsstykke er anlagt, og naar det igjen skal anlægges; H. Antallet af det til Garnisons Tjenesten fornødne Mandskab, og de virke lige Tjeneftgjørende, hvoraf sees, om der er Mand skab nok eller tilovers; I, Aarsagen, i Falb det bestemte Antal Grifolk ei hoides. Ved hver Maanedsliste skal desuden følge en Conduitliste over de paa Avantage Staaende, og en Sygeliste. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), hvor ved Douceure til Auctionsfolkene, og Hon sepenge af Marchandisere i denne Stad forbydes (t); det Fornødne herom ved en Placat at lade bekjendtgjore. Rescr. bestemt, at af dem commanderes alternativement denne Stabs Officeer og Underchirurgus til det Sjellandske District. De Øvrige maa da ogsaa være heri Forskrivter gione. (s) Derom er forben en Prom. af 25 Jan. 1766. (1) Er at læse i placat af 21 Jan. 1794. Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. over Ribe Stift), 17 Jan. ang. Judkiøb af en bestandig Bopæl for Præsten i Sønderho Sognekald, som, efter nu tagende Syn, stal overleveres fra Mand til Mand, og Præsten stedse have efter sin Værd assureret i Brandkassen, da ham til dens Vedligeholdelse leveres fra Stiftet Renter af 154 Role., som indkom for en Eng, foruden de 700 Role. Boligen kostede. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd 18 Jan. i Danmark og Norge), ang. at, efter Kongl. Resolut, under 11te Decbr. f. A., de Cautioner, som Magistratspersonerne og Byfogderne ere, ved Resol. af 30te Jan. 1793, vaalagte at ftille for Kongens dem betroede Oppeborseler, maae antages og gjelde paa ustempler Papiir. (Dette har Rentekammeret tilskrevet Cancelliet.) (a) Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Fyen), 18 Jan, ang. at de fem saa kaldte Lyse-Agre, Nyborg Kirke tilhørende, bør ved offentlig Auction bortfastes til Kirkens Fordeel; men derimod bør Birkeværgens Lon bestemmes i Alt til 24 Rolr. aarlig, indtil Kir fegodset kan blive solgt. (Han søgte om, at beholde disse Jorde til Brug paa samme Vilkaar, som de have væ ret hans Formænd og ham overdragne.) Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. over Lol: 18 Jan. lands Stift), ang. at Sognepræsten for Hors lunde og ordlunde bør være berettiget til Tiende efter Loven (v) af de fem Huusmænd, til hvilke ved Udskiftningen ere udlagte Ohrehaugens Jorde, en Gaard under Vinthersborg Baronie, som hidtil har svaret ham 4 Rdlr. istedet for Tiende in natura. (Han har an fegt Bestemmelse.) V. G. (u) Efr. Prom. 20 Maji 1777 og 25 Jan. 1794. (v) Cfr. Indbydelse 18 Martii 1796. 18 Jan. V. G. R. og Gen. Toldf. Circul. (til Told: og Consumtionsbetjentene), ang. ci i Afgivterne at 24 Jan. §. I. antage anden Slags fremmed mynt end de i Plac. af 28be Febr. 1761 benævnte. (Siden paa nogle Stee der skal være imodtagen fremmed Sheidemynt, saasom Svenske Kobberskillinger, efter Finantscollegii Skrivelse.) (x) Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), ang. Hospitalets og Fattigvæsenets Bestyrelse † Helsingøer. Gr. Kongen er bleven foredraget den fra Stiftb. og Bisk.. under 28de Septbr. f. A. til det danske Cancellie indkomne Forestilling, betreffende Helsingeers Hospital og Fattigvæ fen; samt tillige saavel de af Slots- og Garnisons-Præsten i Helsingger Hr. Sandal (y) ved Skrivelse til dem af 6te Decbr. 1791 fremførte adskillige Klager over befundne or dener ved Hospitalet sammesteds og Byens Fattigvæsen, samt haus derhos gjorte Forslag til en bedre Orden i Sagernes Bestyrelse, tilligemed hans Meddirecteurers Betentninger derem, som og det af Auditeur og Naadmand Strup i Folge heraf, i Henseende til Fattigvæsenets Bestyrelse, ligeledes giorte Forslag med de øvrige refiderende Directeurers Betænkninger derover, samt hans derpaa afgivne Besvarelse. I anledning heraf, for at forebygge al orden for Fremtiden ved Hospitalets og Fattigvæsenets Bestyrelse i Helsingser, anordncs og fastsættes: Der skal i Hospitalets ordentlige Samlingsstue for den refiderende Direction anbringes lukte Skabe ved Citerne, i hvilke alle de Documenter, der ikke egent ligen efter Fundarsen (z) Fulle ligge i Kassen, som bliver staaende i det lidet lukte Værelse, funne forvares under Laas og Nogle, og denne være den yngste eller stest indlemmede refiderende Directeur betroet, paa det at han i Samlingerne kan udtage de fornødne Docu menter, og atter indlægge dem igjen, førend Samlin gen ophører, da han tillige skal være ansvarlig for det Hele, og ikke maa udlevere noget Document til nogen Inspec (x) See Forordn. 1 Febr. 1797, S. 48, og senere Instr. S. 9; cfr. Circul. 28 Jan. 1794. (y) Cfr. Rescr. 18 Martii 1791. (z) Af 11 Aug. 1752. Inspecteur eller residerende Directeur uden imod frivt: 24 Jan. ligt Beviis, som igjen afleveres, naar Documentet kommer tilbage; ligesom han og fral forfatte og forts sætte en ordentlig Registratur over alle de Documen ter og Brevskaber, som befindes i den refiderende Di rections Arkiv, hvorhos i Arkivet fal forvares en Designation over de i Kassen med de tre Laase henlagte Papire. Det skal forblive veb den af Stiftamtmanden §. 2. og Biskopen, som Overbirecteurer, ved Decifionen over Hospitalets Regnskab fra Iste Maji 1783 til 1ste Maji 1784 foiede Foranstaltning, hvorefter Gjenparter of Hospitalets Regnskaber skulle leveres den residerende Direction, hvilket og skal finde Sted i Henseende til Fattigvæsenets Regnskaber. Hospitalsforstanderen §. 3. skal opholde sig i Hospitalet, naar den refiderende Die rection holder fine Samlinger, paa det at han strax fan give fornøden Oplysning, i Fald de have Noget at spørge ham om. Det maa fremdeles, ligesom hid: §. 4. til, være forstanderen tilladt, at henvende sig med fine Forestillinger umiddelbar til Overdirectionen, naar han finder det tjenligt. Ingen Forpligtelse fal §. 5. paaligge forstanderen til at føre Deliberations-Protocollen i Samlingen, eller besorge Inspectionens Correspondence for Stiftelserne, men han skal blot holde de Protocoller, som vedkomme hans Embede, samt besorge den Correspondence, som flyder umiddels bar af den Omhu og Forsigtighed, hvormed han er pligtig som Forstander at værge for Hospitalet og det Fattiges Væsen, eller som Overdirectionens Ordrer og Inspectionens Erindringer have i Følge med sig, da han tillige skrivtlig bor afgive enhver Betænkning, som enten af Overdirectionen eller den refiderende Direction bliver ham affordret, og derover holde Protocol til fin egen Efterretning. Den Inspecteur eller refiderende §. 6. Dires 24 Jan. Directeur, som længst har været indlemmet i Inspec tionen eller den residerende Direction, Fal modtage og aabne alle Breve, som vedkomme Stiftelserne, derpaa tegne, naar det er ham præsenteret, samt skrive fine Tanker paa et Circulaire, og lade Samme med Bre vene gaae omkring i Portofeuillen til fine Medcolleger, som da hver for sig anfører fine Tanker paa bemeldte Circulaire i den Orden, i hvilken de følge paa hveran dre, efter deres Embedstid i Inspectionen eller den res §. 7. siderende Direction. Den Inspecteur eller residerende Directeur, som i Henseende til Embedstiden er den yngste, og derfor sidst skriver sine Tanker, skal udfærdige Betænkningen efter de fleste Stemmer, hvilken da sendes med Brevene og Circulairen til den ældste igjen, som derpaa lader den circulere tilligemed alle Documenterne til Underskrivt; og hvo, som da ikke har været eenig med Pluraliteten, skal neden under an føre sine særskilte Tanker, men den yngste lader Be tenkningen med alle Underskrivter og de derpaa tegnede forskjellige Tanker indføre i en Copiebog, samt besørger, at Betænkningen bliver afsendt til sit Steb. Og skal den Directeur, som udfærdiger Expeditionerne, vedblive dette sit Aar ud, naar endog en yngre Directeur ind træder, paa det at denne ei ganske uvant skal tiltræde §. 8. Forretningerne. Naar Samling skal holdes, maa i det mindste fire Inspecteurer eller refiderende Directeus ver give deres Stemme dertil, hvorefter de Øvrige skulle indfinde sig i Samlingen tilligemed disse til den berammede Tid; men hvad der skal indføres i Deliberations Protocollen, skriver Enhver af dem selv om ikke Een vil gjøre det for dem alle, og Enhver underskriver sit Navn; hvorefter Beslutningen udfærdiges af den yngste Inspecteur eller residerende Directeur paa foranførte Maade. Hvo soni da ikke kan indfinde sig, maa ind- berette berette fine Aarsager ved Skrivelse til de forsamlede 24 Jan. Inspecteurer eller refiderende Directeurer; og, dersom yan siden forlanger Deliberations: Protocollen, skal den leveres ham imod skrivtligt Beviis, da han selv indfører sin Mening og underskriver Samme; mett, om han ikke forlanger bemeldte Protocol, bør han dog paa Beslutningen, naar den circulerer til Underskriet, enten underskrive med de Andre, eller særskilt antegne fine fravigende Tanker, og underskrive dem. Dette §. 9. skal ogsaa finde Sted i Henseende til alle Betænknin ger, Erklæringer og forestillinger, som indgives til Collegierne eller til Overdirectionen; men, naar Jus spectionen eller den residerende Direction har Noget at erindre Forstanderen om, i Overeensstemmelse med Fundatsen eller Overdirectionens Resolution, er det nok for ham at have Pluralitetens Underskrivt, da han ei behøver at være underrettet om deres Meninger, som ikke have underskrevet. Dog maa det være ham tilladt i tvivlsomme Tilfælde at indhente nærmere Forholdsor dre fra Overdirectionen, forend han iverksætter, hvad den ham tilstillede Beslutning fra de fleste Inspecteurer eller residerende Directeurer medfører. Ingen Inspec: §. 10. teur eller residerende Directeur maa beholde nogen Sag hos sig længere end i det haieste een Dag, men deu Yngste, som skal expedere Samme, maa dertil forums des to til tre Dage i det høieste. Den yngste Inspecs §. II. teur eller refiderende Directeur (i Betragtning af, at han, ved de ham herved paalagte Forretninger, faaer mere Arbeide end de Øvrige, fornemmelig med hensyn til Copiebogen, som skal holdes, og han tillige maa bruge endeel Skrivmaterialier) maa som et Honorarium tillægges 30 Rd., hvoraf Hospitalet udreder de to Tres diebele, og Fattigvæsenet den øvrige Deel. I BV: rigt befales hermed, at det, i Henseende til ovenom VI. Deel 7de Bind. - meldte 24 Jan, meldte af Hr. Sandal forte Klagemaal over formcents lig befundne lordener ved Helsingvers Hospital og Fats tigvæsen, skal have fit Forblivende ved det, som, efter at den refiderende Directions forskjellige Meninger ere indhentede, af Stiftamtmanden og Biskopen til Oplys ning er yttret samt at det, i Henseende til den Kasses Defect, som efter den i Aaret 1744 afgangne Forstans Der F. er befunden, efter de senere Omstændigheder, vil have fit Forblivende ved den af Overdirectionen allerede foranstaltede Appel af Skiftedecifionen i afdøde Hr. Clods Stervboe. 24 Jan, Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), ang. St. Jos som Hovedkirke, og ei at begraa ves i anden end Klosterkirken, udi Horsens. Gr. Af en fra St. og Bisk. til det danske Cancellie inda Tommen Forestilling, med vedfulgte Forslag fra Kirke-Inspec teurene og Kirkeværgerne i Horsens, tilligemed de til bes meldte Forslag hørende Tegninger og Overslage, er bleven foredraget, at benevnte By, uagtet den ikkun udgjør een eneste Menighed og eet Sogn, dog har to Kirker, nemlig Klosterkirken og St. Jbs Kirke, og at den Forste af disse bruges til Gudstjenesten om Sondagen til Hsimesse, mess den Anden derimod til Aftensang saavelsom til ügeprædi Tener og Catechisationer m. v.; samt at, da begge Kirker vedligeholdes af deres egne Midler, og de nu eie en Capis tal af 16000 Md., saa kan ikke aleene en Hovedreparation, hvortil St. Jbs Kirke heilig skal trænge, bekostes, hvilken vil medtage omtrent 5000 Sb., men endog med et Tillæg af et par tusende d. kunde ved samme Leilighed iverksættes den af Kirke Inspecteurene og Bærgerne foreslagne, samt for Byen og Indvaanerne særdeles fordeelagtige Forandring, at nemlig St. Jbs Kirke, der ligger midt i Byen, skulde indrettes til en hovedkirke, og i Samme herefter holdes Gudstjeneste paa alle anordnede Dage, men at derimod Klos sterkirken, som ligger ganske afsides i. den ene Ende af Byen mod Stranden, fulde med sin Kirkegaard aleene brunes til Begravelser og hvad Forretninger derved kunde forefalde. §. 1. St. Jbs Kirke i fornævnte Horsens skal indrettes til ene Hovedkirke sammesteds, og i Samme herefter holdes Gudstjeneste paa alle anordnede Dage (a), men (a) Cfr. Rescr. 4 Julii 1794. Byens Byens anden Kirke, Klosterkirken kaldet, derimod 24 Jan. aleene bruges til Begravelser og hvad Forretninger Derved kunne forefalde. De fornødne Omkostninger maa anvendes til, efter Tegningen at iverksætte denne Sorandring; dog at der i Henseende til bemeldte Tegs ning iagttages den Forandring. at Gevelvterne i St. Jos Kirkes nordre Omgang ikke maa borttages, for der efter Forslaget at anlægge Pulpiture. Ingen maa §. 2. herefter begraves i St. Jbs Kirke. Klosterkirken §. 3. maa ligesom forhen vedligeholdes, men aleene, som meldt, være bestemt til Begravelser. Ornamenterne i §. 4. fidst nævnte Kirke maa forflyttes til St. Jbs Kirke, og Dennes igjen til hiin. Iverksættelsen af denne Foran §. 5. Bring maae ved bedste muelige Accord, uden Licitation, overdrages til Raadmand og Bygmester Reuse samt Billedhugger Hjernøe. De, som eie Kirkestole i Klos §. 6. sterkirken, anvises for Fremtiden lige saa gob og bec quem Leilighed i St. Jbs Kirke. Canc. Prom. (til Kentekammeret), ang. Stør: 25 Jan, relsen af de Cautioner, Magistratspersonerne bør stille for Kongl. Skatters Oppeborsel. Gr. J Prom. af zote Novbr. sidstl. har Kammeret, t Ans ledning af Kiebmand B. Bruuns Bestikkelse til Viceraadmand i Fridericia, og Proc. Ingerslevs til Viceraadmand f Aarhuus, forlangt Efterretning om, hvor stor Caution diffe nye Raadmænd bør stille for deres Deeltagelse i Oppeberses len af Kongelige Skatter. I Gjensvar herpaa undlader man ifte herved at melde: Ar den rigtigste Bestemmelse i Hensigt til Cautios merne vilde, efter dette Collegii Tanker, blive benne, at Samme fastsættes i Forhold til Oppebørselerne saa ledes, at den hele Caution ansættes til det halve af den sædvanlige aarlige Oppeborsels. Sum, og at Samme igjen saaledes fordeles, at en Borgemester stiller Bors gen for dobbelt saa meget som enhver Raadmand. Ena delig synes det og, at en Viceraadmand ei fan unde tages V 2 25 Jan, tages fra denne Pligt, efterdi han, omendskjønt for en Eid uden Gage, dog har lige Deel i Forretningerne og Ansvaret. 25 Jan. Cauc. Prom. (til Samme), ang. Renters Svarelse af utingbudne og ei udsatte Umyndis ges Midler (b). 25 Jan. Gr. Man seer af Rentekammerets Skrivelse under 14de Decbr. f. A., at der i Anledning af den af den constitue rede Sorenskriver i Saltens Fogderie, paa de af ham, paa Cancelieraad Rosenvinges Wegne, aflagte Overformynder Regnskaber for 1788, 1789, 1790 og 1791 gjorte Forklaring tilligemed Amtmandens ligeledes tilfsiede paategning, er ved den 29de Post af Antegnelserne i bemeldte Megnskaber saaledes udsat: da Regnskaberne forklare, at ikkun ganske faa af de i rede Penge henstaaende Umyndiges Midler ere anbudne inden Tinge til udsættelse, samt følgelig have henstaaet ufrugtbringende, ligesom Megnskabsføreren, saavelfom Amtmanden ved hans Pastegning paa Regnskabet, have henstillet til nærmere Decision, om og hvorvidt Renterne saavel af disse som af de øvrige uden Mente henstaaende Arveparter bør komme de ansatte Formyndere til Ansvar; saa henstilles dette til heilovlig Kammercollegit Decision. nu Kammeret har overladt til Cancelliets Bestemmelse, hvorledes hermed bør forholdes, saa skulde man i den Anledning herved melde: Da At Formynderne, efter Cancelliets Mening, bør svare Renter, og, naar de ei dertil findes villige, da Sogsmaal fra Øvrighedens og Overformyndernes Side anlægges imod dem, hvortil kan ventes Understøts telse ved Beneficium paupertatis. Canc. Prom. (til det chirurgiske Academie), ang. at paasee, at de chirurgiske Elever, baade ved Underviisningen og ved Examen, blive tilholdte at beflitte sig paa faste, simple og saa lidet bekostelige Cuur:Arter som muligt. (Saasom af adskillige indkomne Regninger over Omkostningerne, som ere medgaaede til at helbrede fattige og med venerist Sygdom beheftede Mennesker, er bragt i Erfaring, at der under Cuuren af disse og andre Sygdomme ikke af Chirurgis bruges den Sparsom (b) See S. 19 af udkastet ved Rescr. 7 Febr. 1794. hed, hed, man kunde vente, og som i Særdeleshed er nødvendig, 25 Jan. hvor udgivterne udredes af det Offentlige.) (c) Cane. Circul. (til samtlige Stiftbefalingss og 25 Jan. Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. at tilholde enhver Part, som er holder Beneficium paupertatis, at han, førend nogen Procurator, i Folge deraf, bliver ham anordnet, først overleverer Stiftamt: [mt] manden Sagens bee herige Documenter, paa det at disse med Constitutios nen kan blive den vedkommende Sagfører tilstillede. Skulde det endelig falde Parten besværligt eller umueligt at erholde det Nobvendige fra vedkommende Bes tjente, saa vil Stiftamt: [mt] manden fermodentlig ikke mangle felv i den Henseende at hielpe ham tilrette. (Da det ved undersøgelse af slige Parters Klager over, at de for dem beordrede Procuraterer ikke haftig nok fremme Sagerne ved Retten, er som oftest befunden, at Aarsagen til det paaklagede Ophold har været Mangel af de fornødne Documenter, hvilke Warren er ubekymret om at forskaffe sin Procurator, formenende endog undertiden, at denne selv bor ved Brevverling fee diffe tilveiebragte; men dette ikke tan paabyrdes nogen Sagfører.) (d) TB Canc. Prom. (til Stiftbefal, over Lollands 25 Jan Stift), ang. at der ikke haves Noget imod, at der i Rødby antages en fast Rodemester, til at oppebære Skatterne, og at han for dette Urbeide nyder 6 Rd. aarlig Løn af Byen. Anledning af Byfogdens Forslag.) Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimens 25 Jan. terne), ang. at, førend Regimentet herefter ans tager noget ungt Menneske paa Avantage, maa det først indberette Sligt, med Forklaring om hans Alder, Herkomst og øvrige Beskaffenhed, same derpaa vente Resolution (e). 3 (c) See Circul. 7 Septbr. 1793 med Note. (1) See Forordn. 3 Junii 1796, §. 39. Rentek. (e) See Prom. 19 Decbr. 1789, Side 281, §. 13, 286, S. 4. 28 Jon. 81 Jan. Rentek. Circul. (til Amtsforvalterne), ang. at i de Kongl. Intrader maa af fremmed Mynt ikkun nogle Sorter antages (f). Gr. Endskjønt Forordn. af 14de Junii 1724 udtryffeligen bestemmer, at ingen fremmede Tolvskillinger eller andre smaa Monter her i Migerne maae indføres (g), men at Samme skal der ganske være afskaffede, og ikke have nogen Bærdie, ligesom og ved Placat af 28de Febr. 1761 er bes fjendtgjort, hvilke fremmede Guld-Monter der maatte antages i de Rougel. Staffer, og til hvilfe priser, saa at en hver Opveborselsbetjent, fom herimod maatte handle, og antage andre fremmede Monter, felv maa tilskrive sig det deraf flydende Lab; vil man dog, da det er bragt i Erfa ring, at fremmet Smaamynt paa enkelte Steder desuagtet er bleven modtaget, Advare Amtsforvalteren om, at han, i Overeenss stemmelse med Forordn. af 14de Junii 1724, aldeles maa afholde sig fra at antage nogen Slags fremmed Myntsort i de Kongel. Skatter og Afgivter, undta gen dem, som i Plac. af 28de Febr. 1761 ere bes nævnte. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. Forebyggelse og Fordeling af Tab ved Umyndis ges Midlers udsættelse, samt utaperede Panters Gyldigheb, i denne Stad (b). Gr. Kongen har ladet Sig forestille: 1) hvorledes det danske Cancellie har ved Skrivelse til Magistraten af 12te Martii og 24de Maji 1777 bifaldet den af da værende Overformyndere i Kiøbenhavn foreslagne Indretning, i Folge hvilken der for Fremtiden i de til Overformynderiet udgi vende Obligationer ei skulde navngives, hvilke Umyndige der tilhørte den udsatte Capital, men at derimod over Obliga tionerne skulde holdes en af Magistraten authoriseret De figna: (f) Anledningen til dette Circ. og det af 18de Jan. 1794 var Anmeldelse fra Amtsforvalteren i Aalborg, at der roullerede fremmet Scheide-Mont af Solv og kobber, en gelske, tydske og hollandske, især svenske Kobbervenge, E fiendelig Mængde; hvorefter Finantscollegium fra Stift amtmændene i Jydland under 11te Junii 1793 forlangte Underretning, om det virkelig er saaledes, og om de ere. antagne i de Kongl. Oppebarfeler. (g) Ophævet ved Forordn. 1 Febr. 1797, §. 361. (h) Eft. Plac. 13 Martii 1798. (0) fignation, hvorudi ved enhver Formynders Navn med Hen: 31 Jan. viisning til Hovedbøgerne skulde være anfert, hvormeget hans Myndling eller Myndlinge deri vare deeltagende for, tilligemed de ved hver Termin forefaldende Af- og Til gange, builken Designation fulde forevises Formynderne, og disse ved Qvittering for Menterne tilstaae, derfor at være gjort Rigtighed; 2) den af Magistraten til bemeldte Cancel lie indsendte Forestilling fra nu værende Overformyndere, angaaende nogle Forandringer i Henseende til det i Staden værende Overformynderies Bestyrelse, og især hvorledes indtræffende Tab Fulde forebygges. Af denne Forestilling erfares, at ovenmeldte Foranstaltning skal hidtil have have meget heldige Birkninger, efterdi Jugen forhen, saalænge Obligationerne fulde files paa visse Umyndige, ønskede sig disse Midler til Laans, naar andre publique Midler vare at fane, fordi de Første altid vare udsatte for Opsigelse, faasnart Myndlingene bleve myndige, eller og for Transport- Bekostning til de nye umpudige, der skulle træde i de Udgaaendes Sted, hvorimod de Umyndiges Midler nu skal so ges med lige Attraa som andre faa faldte faste penge, siden Wanter ikke opsiges, uden det forringes, eller Debitor ef betaler Renter. Da nu Overformynderne, ved at melde Foranforte, have yttret, at, endskjønt Overformynderiet ved den omhandlede Indretning har faaet Adgang til at vælge blant flere Panter, og det deels kan ansees som en Folge deraf, at der ikke i 20 Aar er tabt een eneste Stilling ved dette betydelige Overformynderie, kunde det dog let blive muligt, nagtet al anvendende Forsigtighed ved Midlernes udsættelse og Tilsyn med Panternes Wedligehol delse, at der (især naar uheldige Lider, Næringsveienes og Folkemængdens Forringelse eller andre Omstændigheder skulde indtræffe) paa et eller andet Pant imellem de omtrent 600, fom Overformynderiet nu har, blev tabt nogle 100 Rd., hvilket efter de nu værende Bestemmelser vilde træffe entelte Umpudige, og undertiden dem, som mindst kunde taale det; bemeldte Overformyndere derhos ogsaa have forestillet, at det vilde være mere hensigtsmessigt, naar indfaldende Tab maatte reparteres paa den hele Masse af Umvudiges Penge, der nu er tre Millioner, ligesom det og synes meest naturligt og billigt, at alle de, der ere under een Administration, node i paskommende tilfælde lige dettigheder, og bære lige Border i Forhold til deres Evne; saa anordnes og fastsættes: At, om der i Fremtiden fulde indtreffe Tab paa Panter, hvori Umyndiges Midler fra Kjøbenhavns Overformynderie, efter alle i Anordningerne foreskrevne Forsigtigheds-Regler, ere udsatte, da maa saadant Tab være uden Ansvar for Overformynderiet, i Overeensa stemmelse med Lovens 3-17-40, og Samme fors 24 Deles 31 Jan, deles paa hele benævnte Overformynteries Masse, uns §. I. der folgende Bestemmelser: Intet Tab maa saaledes §. 2. reparteres, med mindre Overformynderne have have vedbørlig Tilsyn med, at Pantet er blevet vedlige holdt, og ikke kjendeligen forringet, saavelsom at der er iagttaget det Befalede i Henseende til Vurdering (i) og Assurance, samt at der ikke ere paadraget flere Renter end de, der efter Forordn. af 12te Martii 1790 have lige Prioritetsret med Hovedstolen. Tabet skal reparteres paa alle de Midler, der directe fra Overfors mynderiet ere udlaante, saavelsom paa de Obligations. Capitaler, som paa Stifter ere udlagte, naar Overfors mynderiet har antaget disse som gode og tilstrækkelige. §. 3. Men derimod skulle Folgende ikke regnes til den Maffe hvorpaa saadan Fordeling af Tab kunde finde Sted, nemlig: a) Kongelige eller Kongelig garanterede' Obligationer og Annuiteter, som ere ublagte til, eller indleverede for enkelte Umyndige; b) de Getreu erste Stiftelsers Midler, undtagen for saavidt disse ere udsatte i Forening med Umyndiges Midler (hvilket for nærværende Tid skal være en Summa af 3 til 2400 Rd.); c) de paa Skifter udlagte Obligation ner, der ikke af Overformynderiet ansees for sikre, og derföre skulle opsiges og indtales; d) Gaver, for hvilke aldeles ingen, eller ingen gyldig Sikkerhed haves; e) Actier, Livrente Policer og deslige, som vet Udlæg eller paa anden Maade ere blevne Umyndi ges Eiendom; f) de Umyndiges Mibler, som blive in. destaaende hos forældre eller Værger, og hvorfor disse give Overformynderiet Sikkerhed, da saadanne Forældre eller Formyndere skulle staae til Ansvar efter S. 4. Loven. Naar et Cab, der er af den Beskaffenhed, at det efter foranforte Omstendigheder kan reparteres, indtræf, (i) See plac. 31 Julii og Rescr. 13 Decbr. 1754, fame Plac. 22 Aug. 1787. indtreffer, da skal Samme udredes af det første deref. 31 Jan. ter faldende halve Aars Renter, med mindre Tabet sfulde være saa betydeligt, at det ei kunde erstattes med 2 pro Cento af en Termins hele Reutes Beløb; thi da fal Samme fordeles paa to eller flere Terminer soa ledes, at der ikke hver Gang maa affortes mere end 2 pro Cento af hele Rentens Belob; og skal den regn= Babeførende Directeur herfor gjore Rigtighed, og give fyldestgierende Oplysning i det ved hans Aftredelse for fattende Inventarium og Regnskab. 3 Tilfalde, at S. 5. der maatte blive udseende til, at et Pant ikke uden Tab tunde afhændes, då skulle Overformynderne tage tre af de i Staden værende Formyndere, hvis Mynd linge ere iblant dem, der have de forste Capitaler i Overformynderiet inbestaaende, til sig, og med disse overlægge og bestemme, enten det vil være best strap at sælge Pantet med Tab, eller at lade Overformpns deriet det tilslaae eller udlægge, on for dets Regning administrere, indtil der enten ved Auction eller under haanden kunde afhændes, hvilket i sidste Tilfælde bør see uden Tab; men, fulde der i første Tilfalde tabes Moget, da maa Saadant reparteres, naar de fleste Stemmer have været enige om Salget, og det enten Samme skeer strax eller efter nogen Tids Forløb. Skulte de fleste Stemmer af benævnte Overformyndere og Formyndere ansee det tjenligt, naar Overformynde rict saaledes tiltræder et Pant, at anvende 9loget paa dets Forbedring, Oppudsning eller nyttige Indretning, da maa Saadant skee, dog med den muligste Sparsom melighed, og, i Fald der siden skulde vindes Noget ved et Pant, der var blevet Overformynderiets Eiendom, da skal den vundne Summa udsættes paa Rente, og denne, hver Gang den er 50 Rd., (eller, om det kan free, for) lægges til Capitalen, og begge Dele anven age, on for be De 31 Jan. des til at afbode forekommende Tab, forinden Reparti tion boe finde Sted. Om alt hvad denne Post indes holder, skal den afgaaende Overformynder give Ope lysning, og gjøre Rigtighed for i hans Regnskab. §. 6. Da, ved Bygnings Caration til Forsikring, Grunden ei tareres med, maa det være Overförmynderiet til ledt at modtage Panter i Staden uden Vurdering til Prioritets Efterretning, naar Vedkommende et forlange til Laans mere end Halvdelen af den Summa, som Dantet i Stadens Brandkasse er assureret for, og i Bryggergaarde, i Betragtning af Bryggeriets Værdie, indtil Dele af Assurance Summen; ligeledes maa Samme og uden Vurdering ublaane paa Jordes goose i Forhold til Hartkornet, saasom i Sjelland, Syen, Lolland og Falster 150 Rd. paa en Tonde Hartkorn Hovedgaardstart, 75 Rd. paa en Zonde cons tribuable Hartkorn, 60 No. paa en Tonde Skov: og Molleskyld, samt 100 Rd. paa en Tonde Eiendoms Tiende Hartkorn, med Bygninger og Herligheder, i Ale indbefattet; men i Henseende til Jydland forholds messig Deel mindre (k). Og maa hverken paa Eiens domme i Kjøbenhavn ellet paa Jordegodse ublaanes §. 7. Mere uden foregaaende Taxationer. Det overlades til Overformynderiets Bedømmelse, at anbringe Umyndiges Midler i Compagniernes Obligationer eller itke, samt at lade de beri allerede staaende Midler være uopsagte, faalænge Samme finder faadant for godt. -I ovrigt haver Magistraten aarlig ved Aarets Ude gang til det danske Cancellie at indberette, om noget Tab haver tilbraget sig, og hvormeget det har udgjort, samt hvorved det har været foranlediget. 31 Jan, Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang, at Enkerne ved St. Peders Sognefalb (1) Efr. §. 11 t udkastet ved Rescr. 7 Febr. 1794. i Slas i Slagelse mane for Eftertiden nyde en aarlig Pension 31 Jan. af Kaldet, som ffal ansættes, efter Lovens 2-13-10 og Rescr. af 10de April 1744, af Provsten og to Præster i Herredet, m. m. (Paa Hr. Lunds Ansegning om dette, eller og Bestemmelse til en vis Sum, da hans Formand har svaret 100 Rd., og han i 32 Aar 30 Rd. narlig, altsaa forskjellig.) 1 11297 Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Fyen), hvor 31 Jan ved de bemyndiges til, for Fremtiden at bortsælge fra Odense Hospital dets øvrige Jorde ved og pas Saaborg Marke, efterhaanden, naar Samme blive fæsteledige, dog at de gjørende Budde hver Gang inds berettes, for af Kongen at approberes, m. m. om Apa d probation paa forauctionerede 89567 Alen Agerland og Engbund for 955 Rd., Chvilke Jorde af Kong Chris stjan den Tredie i Aaret 1540 ere skjentede Hospitalet, og forhen have lagt under et Kloster i Faaborg.) (1)ilds Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. Skos 31 Jan, lepenges Svarelse, Krav og Inddrivelse i røeskjø bing Kjøbstæd (m). Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Lolland), ang. 1 Febr. at det V. G. N. og Generaltoldkammer har under 31te Decbr. f. 2. befalet Consumtionsforvalteren i Nyfab, at forbyde de der værende to Consumtionsbes tjente, fom afgave sig med at bage Brød, herefter mere dermed at befatte sig (n). Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings og 1 Febr, Mimtmænd i Norge), ang. Skibsmaalingsfor retningers Overværelse af Øvrigheden (o). Gr. (1) Ved Mefer. af 13 Octobr. 1797 er appreberet Salget paa nogle Jorde til 1066 Md. (m) Bortfaldet ved Neser. 23 Junii 1797. (n) Efr. d. 1 Febr. 1797, S. 84. (o) See Samme, S. 44, 389 pg 390; cfr. Circ. 19 Aug. 1797. I Febr. 1 Febr. Gr. Efter det V. G. M. og General-Toldkammers Strivelse bar Hans Majestæt udder 15de f. M. paa bemeldte Kammers Forestilling, angaaende Skibsmaalingen i Norge, blant andet refolverethagod in "At naar Skippere eller Andre paa Kederes Vegne forlange Øvrighedens Overværelse ved Skibmaalings: Forretningerne, da skal Samme være pligtig derved at mode, imod at erholde udi Betaling 2 Sid. for saadan Forretning (P), samt fri Reise og de sædvanlige. Diæts penge, naar Skibet er beliggende Miil og derover fra bemeldte Embedsmænds Boepel, hvilke udgivter Reqvirenten betaler... Reife og de fabvat Cane. Prom. (til samtlige Amtmænd i Norge, Trondhjems Amt (9) undtaget), ang. at Regis mentskasserne bekoste Mandskabs Affonelse for Udeblivelses Boder. Gr. Paa adskillige Steder i Norge har der været Tvist Cimellem Regimenterne og de civile Jurisdictioner, ang. hvem det tilkommer at udrede Bekostningerne, som medgaae, naar Nogen af det unge Mandskab, i Mangel af Evne til at betale de Bøder, som de idommes formedelst udeblivelse frø Sessionerne, skal afsone bemeldte Boder ved Hensættelse paa Vaud og Bred. Dette har givet Anledning til en Brevvers ling imellem Cancelliet og Mentekammeret samt Generalitets- Collegium, af hvilke det Sidste nu har meldet, ads? Ar Samme efter Omstændighederne ikke har noget imed, at diffe Omkostninger herefter udredes af Regie mentskasserne, dog at Hensættelsen paa Vand og Brød ikke vedvarer i længere tid end den, som ved Forordn. af 23de Febr. 1705 §. 40 (1) er bestemt. Man undlader altsaa ikke herved at melde Saadant. (p) See Prom. 23 Aug. 1794. Canc (1) Mafkee Tviffen var i petre Amt, og at desaarsag Brevet derhen var noget anderledes stilet! (r) See tillige Rescr. (2 Stkr.) 16 Febr. 1742 eg Circ. 13 13 April 1799. Canc. Prom. (til Amtmanden over Friderikstad 1 Febr. og Smaalenene), ang. Action, naar en til uægte Barns Faber Udlagt det negter (s). Gr. Amtmanden har gjort Forespørgsel, om Fogderne i Almindelighed paa Justitiens Vegne skulle paatale, naar Nogen udlægges som Fader til et uægte Barn, og benegter at være det, samt Sorenskriverne være forbundne til, uden Indvending at modtage Vedkommendes Eed, eller om de til Bornefædre efter Præste Attester udlagte Personer paa egen Bekostning skulle frigjøre sig fra Beskyldningen, naar Factum af de benegtes? Naar Nogen udlægges som Fader til et uægte Barn, og benegter Factum, bor Fogden paa Justitiens Vegne tiltale ham, og Domstolen afgjøre Sagen; og bliver det da en Følge, naar Accufatus tilfindes at befrie fig med Eed, han da ogsaa til Dommens Opfyldelse maa stævne sin Bederpart til at anbore Eeden, og altsaa udrede de dertil medgaaende Omkostninger. Kongl. Resol. ang, at det herefter skal være de Bergenske og andre Stæders Maaneds- eller Speculant Handlere paa Finmarken aldeles formeent at udsælge i Finmarken Born Brendeviin i mindre Partier end et Anfer; og at den Speculant-Handler, som beviseligen befindes at have solgt ringere Partier Brændeviin, efter Tiltale for en Gjæste-Ret skal paalægges, til lige Deling imellem Angiveren og Landets Fattige, en Mulet første Gang af 5 Rd., anden Gang bobbelt, og saa fremdeles, da Gjæsterets:Dommen, i Tilfælde at den paaankes, Fal, istedet for Appel, paakjendes af Amtmanden, og Sagen ved hans Res solution endeligen afgjøres (t). 5 Febr. Rescr. (s) Cfr. Skriv. 29 Octobr. 1768. (t) See Fd. 5 Septbr. 1787, S. 4. Anordn. 17 Julii 1789, 9. 5, og lac. 15 Aug. 1792. 7 Febr. Rescr. (til Stiftbefalings: og Amtmændene t Sjellands, Fyens og Lollands, Nibe og Aarhuus, Aggershuus og Bergens Stifter, samt aparte til Biskoperne udi famme Stifter (u)), ang. Siffer hed og Rigtighed for Umyndiges Midler, same de fra Overformynderierne indsendende Regnskaber. Gr. Da ved Mesolution af 11te Septbr. f. A. paa Rentes kammerets Forestilling er allern. befalet, at der, fornden det under bemeldte Kammer indrettede Contoir til Revision af Regnskaberne for de Umvndiges Midler i nogle Stifter af Danmark og Norge (v), endnu under samme Collegium stal oprettes flere Contoire, hvor Regnskaberne for deslige Midler i de øvrige Stifter af bemeldte Riger tunne fra dette Nars Begyndelse gjennemgaaes og bemangles; Kongen ogs saa nærmere ved en Forordning vil fastsætte de Forholds regler, som skulle iagttages af dem, som saadanne Midlers Forvaltning eller Opfon dermed er betroet; men det af Cancelliet er fundet fornedent, over et udfast, som er gjort til en Forordning ang. denne Sag, at indhente samtlige i Danmark og Norge værende Stiftamtmænds og Amtmands Erklæringer, forend dette udkast forelægges Hans Majestæt til endelig Bestemmelse; der altsaa vil medgaae nogen Lid, forend berorie Forordning kan ventes at udkomme; faa, paa det at den tilsigtede Indretning ikke derefter længere kal udsættes, bestemmes herved som en Interims-Forans staltning, At det Stiftamt [mt] manden ved det danske Cans cellies Skrivelse af 4de Decbr. fidstl. tilstillede Ud: East (x) til en Anordning, ang. Sikkerheden og Rigtigheden for Umyndiges Midler i Danmark og Norge samt de fra Overformynderterne indsendende Regnskaber for Samme, skal stcox, og indtil Forordningen selv berom udkommer, tjene til Regel for Moministrationen af de Umyndiges Midler og de fra Overformynderierne indsendende Regnskaber; derhos han haver at foran stalte, at Overformynderiernes (y) General-Regnskaber eller (u) Til de øvrige fire Stifter ere to descr. af 25de Julik 1789 og to af 10de Julii 1789. (v) See Resol. 25 Octobr. 1786. (x) Rescrivret til Biskoperne: "At berørte og herhos fel gende udkast. 2c. (y) Til Biskoperne: "At de geistlige Overformynderiers, c. eller Forklaringer for afvigte Aar med Øvrighedens At 7 Febr. testation, og saavidt mueligt i Overeensstemmelse med Hvis som herved er anordnet, blive indsendte til Rentes fammeret inden to Maaneder, efter at denne Vefaling er bleven Vedkommende bekjendtgjort. Udkast til en Anordning, ang. Sikkerheden og Rigs tigheden for Umyndiges Midler i Danmark og Norge samt de fra Overformynderierne indsendende Negnskas ber for Samme. 31 Julit 1790 og 22 Septbr. 1792. Naar den beholdne Hovedstoel af en Umyn] Cancelliets §. 1. digs Formue er 20 did. eller derunder, skal Strivelse af den ei sættes paa Rente, men gives Værgen i Hænde, for at bruges til den Umyndiges For nødenhed, uden at derfor af ham skal æskes no gen Sikkerhed, og bør ved Overformynderiet være en fortegnelse paa de Værger, hvilke saa Danne Penge ere betroede, med Forklaring over] deres Anvendelse; dog at Samme bliver uden] for den anordnede Revision. Hvorimod saadanne smaa Capitaler, i Zilfælde at den Umyn Skr. af 15 dige allerede har nogen foregaaende Arv af Septbr.1792. hoiere Beløb end 20 d., ikke skulle udbetales, men indkomme under Overformynderiets Ba) Styrelse, samt i Regnskaberne tilføres. I ov: Cancelliete rigt er det ligegyldigt, enten en Arv over 20 Str. af 2 Jan, No. bestaaer i Vare eller Penge, da den i begge Tilfælde ber anføres, og for Samme den befa lede Sikkerhed og Rigtighed tilveiebringes (2). - Cancelliets 1790. Naar der skiftes imellem en Afdøde umyn- Web Decision §. 2. dige Børn eller Børnebørn og den Efterte: over den ste vende af disses Forældre eller Bedsteforældre, Poft af Anda maa det af Boets løse eller faste Gods, som tegnelserne den Afdodes Egtefælle enten til sin ærings drivt Læssee Lands (z) See Prom, 14 Febr. 1795. 7 Febr. §. 3. drivt eller dagligt og uundværligt Brug be Overformyn høver og begjerer at beholde, ikke bortsælges derie-Regn- (for saavidt det ei til Gjeldens Betaling er skab for 1790. g nobvendigt); men, dersom Børnene eller Bors nebornene ei kunne erholde andet Udlæg for des res Arveparter, maa Samme udloddes dem i dette Gods, hvilket betroes den efterlevende tefelle til Brug, saafremt denne enten berfor fan fortaffe antagelig Sikkerhed, eller af Overs formynderne ansees vederheftig og paalidelig. Cancelliets Saadant udlæg stal, for at hindre Godsets Str. af 1 Pantsættelse, meb Overformyndernes Paateg tobr. 1791. ning em, at de ansee Vedkommende vederheftig for det Betroebe, uden Betaling læses til Tinge, og gives beskreven paa slet Papiir (s). Og, naar den Umyndiges Underholdning og Opdragelse besørges af den efterlevende Fader eller Moder, al ingen Rente svares af Cancelliets (den saaledes udlagte Hovedstvel. For saa meget Str. af 10 som mueligt at lette Formyndernes Arbeide og Septbr. 1791 Ansvar, naar det befrygtes, at Indfordrings og Søgsmaals Omkostninger paa Inddrivelsen af (a) See Pr. 21 Febr. og 4 Julii 1795, 30 Julii 1796, 10 Febr. 1798 og 18 Junii 1799. Ved Observationsposterne i nogle (maaskee alle) Overformynderie Regnskaber 1798 er, "til Efterretning og Jagttagelse for Fremtiden, anmærket, at Mentekammer-Collegium har, for saavidt muligt at sikre de Umyndige for Lab, refolveret: at, naar Umvndiges Ardeparter efter Forældre eller Bedsteforældre, i Folge Bestemmelse ved Stiftet, forblive indestaaende hos den Afdødes efterladte Wgtefælle, imod Prioritet i Stervboets faste eller lose Eiendomme, og der ikke for Arven er udlagt saa meget Hartkorn, at Samme medfører den i ud- Fast-Anordningens 11te S. bestemte Sikkerhed, da skal enten med Extract af den under Stiftets Behandling vasserebe Vurderingsforretning, eller, hvor Saadan ille har funden Sted, med en lovlig afholdt Taxationsforretning godtgjøres: at de Eiendomme, hvori Arven er forbleven indestaaende, kau i Overeenstemmelse med udkastets sde F. som anordnet Sikkerhed antages... af uvis Udgjeld, som er Umyndige tilfalden, 7 Febr. Fulde blive forgjeves anvendre, maa det være og Mefer. af Værger og Overformyndere tilladt efter Amt: 9 f. M. mandens, eller saavidt de geistlige Jurisdiction ner vedkommer, Biskopens dertil indhentede Samtykke, at fælge deslige udlagte Fordringerj ved offentlig Auction til den høistmulige Priis.Jang Dersom Ingen vil kjøbe disse Gjeldsfordringer, bør Saadant indberettes til vedkommende Øvrigheds nær mere Resolution, forinden nogen Bekostning for Myndlingernes Regning paa Inddrivelsen maa anvendes. Finder da Øvrigheden rimelig Formodning om, at Noget ved Søgsmaal vil udkomme, saa bemyndiges Beds kommende til at lade Debitor saggive, og den antagne Procurator bliver i sin Tid pligtig at gjøre Værgen saaban Rigtighed, som ved dennes Regnskab kan være antagelig. Skulde Myndlingene i øvrigt ikke funne bes stride Bekostningerne paa Søgsmaalet, maa dem, efter nærmere Ansøgning i ethvert enkelt Silfælde, forundes Beneficium Paupertatis og fri Procurator (b). Maar §. 4. paa Landet i Norge en Umyndig bliver udlagt] Cfr. Meser. af Losore, skal Samme ved offentlig Auction 25 Julii 1788 bortsælges, og Værdien deraf som rede Penge og 10 Julit 1789, S. 3, 1791. administreres; men, dersom Arvingerne enten fame Cancel ere giftefærdige Piger, eller Mandfolk, der snart liets Str. af funne antage et Jordbrug eller anden Næring, 31 Julii 1790 maa Løsøret, for saavidt det til saadan Haand: og 2 Julij tering eller den Umyndiges Bosættelse funde an sees tjenligt, ei bortsælges; dog bør det i ethvert enkelt Tilfælde ankomme paa Øvrighedens Re folution, om bet efter Omstændighederne bør bort | sælges eller ikke; i hvilken Hensigt det og maa (b) See Prom. 14 April 1798. VI. Deel 7de Bind, 3 komme spen 7 Febr. fomme i Betragtning, hvorvidt det er at formode, at Gamme ved Auction kunde udbringes til dets Bard; §. 6. 963 Cancelliets Str. af 31 Julit 1790. - men i Tilfælde, at det ei bortfelges, man det overlades til vedkommende Værger under Overformyndernes aarlige Efterspørgsel ved Formynder Tingene (c). §. 5. Umyndiges Mieler maa et anderledes end imod Pant paa fórste Prioritet i faste Eiendomme udsættes (d). Maar en Umyndiges Penge skal udsættes paa Rente, da bor Overformynderne i Kjøbstæ derne, men paa Landet Værgerne, begjere af vedkommende Magistrat eller Rettens Betjente to fyndige Mænd udmeldte til at tarere den Eiendom, som bydes til Pant og Sikkerhed for den Capital, der skal udsættes; Eiendommens Værdie bør af Vurderingsmændene bestemmes efter den Tids gangbare Priis i Kjøb og Salg, uden at tage i Betragtning, hvad den 37372 fan have kostet, eller i Henseende til use, hvad disse tilforn enten ved Forsikring i Brandkassen eller i nogen anden Anledning kunde have været [vurderede for. Ved denne Forretning skulle de vedkommende Overformyndere eller Værger selv være tilstæde; og, naar de Intet have mod Forretningen at indvende, og i Kiøbstæderne Magistraten (som den Holdte Forretning strap bør forevises) ei heller finder Noget derved at erindre, skal den inden Retten af- Hjemles saaledes, at Vurderingsmændene edeligen befræfte, at de hverken for Vild eller Venskab, eller af nogen anden Bevæggrund have tareret Eiendommen an derledes, end de troe dens sande Værdie at være; men Dersom Vurderingens Paalidelighed af vedkommende Værger, Overformyndere eller Øvrighed tages i Tvivl, (c) See Prom. 9 Maji 1795 og 23 Jan. 1796, (d) See Prom. 14 Febr. 1795, §. 2. mag Cancelliets Skr. af 5 Junii 1790. Cancelliets Str. af 31 Julii 1790. Cancelliets §. 7. Str. af 24 Aug. 1793 med Justitsmand Peterraad og Amt fens Forflag (1). maa den ei beediges, men i dette Tilfælde kan Om 7. Febr. vurdering begjeres ved et dobbelt Antal af udmeldte Mænd, hvilken sidste Forretning bor edelig afhjemles, forinden Laanet paa Grund af den bliver at bevilge. Have derimod de til Pant givne Eiendomme al lerede, førend denne Anordnings Bekjendtgis relse, været taperede, er videre Taration ungd vendig, naar ikkun Debitor paalægges, inden tre Har at lade Taxationen fornye, og Pantet il Bvrigt af Værgen, som derom giver Attest til Overformynderne, paaagtes. Betalingen for Taxations og Omvurderings Forretningen bor af Debitor afholdes (e). udnævnelsen af disse Taxations- og Omvurderingsmænd paa Landet il 17orge bør fee uden Betaling, ligesom og de udmeldte Mend, naar de ikke have over en halv Miil til Forretningen, bør foretage Samme uden derfor at nyde nogen Godtgjørelse, men i andet Fald en af Øvrigheden bestemt Billia Dict. I de saaledes lovligen tarerede faste Cancelliets §. 8. Eiendomme maa af Umyndiges Midler ud. Skr. af 5 sættes indtil Dele af den Værdie, hvorfor Junii 1790. Eiendommen er vurderet (g); hvorhos tillige maa lagttages, at Pantet, om det er Bygninger og Huse, er assureret i det mindste for den Sum, som derpaa udlaanes; og, naar da der= Hos ved Pante: Obligationens Tinglysning fremlægges Beviis for, at alle paa saadanne Eiendomme heftende Skatter og andre Byrder 32 - (e) See Prom. 6 Junii 1794, S. 4. ere (t) Wed bemeldte Skrivelse forlangte Cancelliet Rentekammerets Betænkning over det fra ham som Amtmand over Bradsberg gjorte Forslag, at Saadant m. m. maatte skee, for i Nedre Tellemarkens og Bamble Fogderier. (z) See Observationsposterne, ved §. 2. 7 Febr. §. 9. ere erlagte, og derefter tilbørlig Opsyn haves med, at Pantet ikke forringes, maa alle Ved Jkommende være angerlofe i tilfælde af uformos lder Tab. For at kunne, saavidt det er mueligt, erholde tilstrækkelig og vedvarende Betryggelse for de udsatte Capitaler, (Fal Panterne, for saavidt de i Huse og Gaarde, hvis Bygninger udgjore deres enes ste eller fornemmeste Værdie, hvert tredie Aar paa Des Ebitors Bekostning omvurderes, med mindre de Umyna biges Værger tilligemed to i Nærheden af de til Pant 1 forskrevne Eiendomme bosatte gode mænd give Actest til vedkommende Overformyndere om, at Panter er til stræffeligt, eller og, at Debitor derfor stiller antagelig o Caution, i hvilke Tilfælde Tarationen i det høieste to Gange maa gane over. I Øvrigt skal ved de nye Strivelse af 7 Aug. 1790 for Nordlande Tarationer t alle Maader forholdes efter den for de §. 10. første Tarationer her fastsatte Forskrivt. - Naar der= Cancelliet har simod Umyndiges Midler i ordlandenes og itkun bestemtj Finmarkens Amter, i Overeensstemmelse med -8 dette ved 8de og 9be §§. ere udsatte mod lovligen taperede Panter, maa det være nok, naar de Umyndiges Værger tilligemed to i Nærheden boende gode nes Amt, men Mænd hvert tredie Aar give Attest til Overfors kan vel og ud- mynderne, at Pantet er godt og tilstrækkeligt, stræffes til da Omvurdering ikke finder Sted, uden naar Finmarkens diffe befinde eller befrygte en Formindskelse i Aint? pantet, og Debitor ikke skulde kunne forskaffe Lantagelig Caution (h). J Jordegods maa i Danmark uden videre Taration udsættes indtil Dele af den i Forordn. af 14de Maji 1768, i Hene seende til pro Cento Paabuddet, fastsatte Tart 80 Rs. pr. Conde Hartkorn bebygger contribuabelt Bøndergods Ager og Eng, 150 d. pr. Tonde Hartkorn Skov: og ads to guinde Molle §. II. (h) Efr. Rescr. 26 Jan. 1753 og Prom. 19 Jan. 1793. Molleyld samt Kongetiende. Ligeledes máa og fri 7 Febr. Hovedgaardstart i den Henseende beregnes til det Doba belte imod bebygget contribuabelt Gods. Derimod maa paa de Gods ingen nyndiges Capitaler ublaanes (i). - 26 Alle Obligationer, som herefter for Umyndiges §. 12. Midler udstædes, Fuller indeholde den udtrykkelige Bes ringelse, at, fanfremt Renten ikke til rette Tid vors der erlagt, skal Capitalen til samme Termin være for: 1791. falden til Betaling, og Creditor være beretti Cancelliets get til uden Lovmaal og Dom at sætte Pantet til Auction; hvorimod de, forend denne Anordnings Bekjendtgjørelse, udstedte Obligationer, som ikke indeholde denne Betingelse, maa ved Paategning tilføres Samme, og derom vedie to Regnskaberne fremlægges Øvrighedens Atteft. Str. af ste Junii 1790. & 16. Dersom Capitalen med tilbagestaaende Renter ikke af Pantet fulde kunne udbringes, bliver det Øvrige ved 12 ordentlig Rettergang, Dom og Execution at søge hos Debitor; og, naar en opsagt Capital et til Zerminen betales, skal dermed paa samme Maade forholdes. - §. 13. Obligationerne skal den umyndige Creditors Tavn 17. nævnes, undtagen naar flere Umyndiges Penge pad eet Sted udsættes, da Obligationen skal lyde paa Umyndiges Penge i Almindelighed. Men, dersom Cancelliets Mogen af de, forend denne Anordnings Betjende Str. af 27 giorelse, udstædte Obligationer enten lyde paa Vergerne, eller ikke nævne forfte Prioritet, da kunne de ved Paategning transporteres pants De S. 18. Myndlingene, og tilføres, at de ere pantsattested over ben 15be mod første Prioritet, samt derom ved Regnska berne Øvrighedens Arrest fremlægges. 333 Obliga: Octobr. 1792. antennelferhe stap oats Sorenfri verformondes afran for 788 rioler cabe Wojt f (i) See bemeldte Observ. Poster; cfr. Rescr. 31 Jan. 1794, §. 6. AQTY 1099 (4) You 1790 Febr. ftionerne skulle forevises Overformynderne, Cancelliets som derpaa have at tegne, at Samme ikke uden Str. af 5 deres Forevidende og Samtykke maa opsiges, Junti 1790. transporteres eller udbetales; hvilken Paas beidneregning ogsaa bør tilføres de allerede udslædte Obligationer, som mangle Samme, og becom moved Regnskaberne fremlægges Øvrighedens Atreft. Efter at Obligationerne med fondan sisPaategning ere forsynede, kunne de leveres Værgerne §. 14. til Senternes Modtagelse. Med Renternes Betaling maa ingen Dilation fra een Termin til en anden bes vilges. De Umyndiges Værger skulle derfor til hver Termin forevise Overformynderne Riatighed for,. at Renterne ere indkomne. Men ved Regnskaberne Cancelliets (behøves derfor ingen Qvitteringer at fremlæg: Str. af 20 ges, da det kan være nok, at Overformyn- Octbr. 1792. oerne forklare, at Sienterne ere Vedkommende ebetalte, samt hvormeget deraf er anvendt til de §. 15. Umyndiges Fornødenheder. Men for Nenterne E af de i den Kongl. Kasse indsatte Capitaler, der i Terminerne udbetales til vedkommende Overformyndere i en samlet Sum, for igjen af dem at udbetales de Umyndiges Værger eller dem, hos hvilke de nyde Op dragelse bør disses Qvitteringer ved Regnskaberne fremlægges (k). Udebliver nogen Debitor med Rena ternes Erlæggelse, forholdes dermed efter §. 12. Ina gen Renter maa ved det aarlige Regnskab føres til Restance, uden at Regnskabet er belagt med den afs holdte Erecutionsforretning, og Beviis for, at de uds lagte Effecter et endnu have kunnet gjøres i Penge. Befindes det, at Værgerne have labet de til Betaling forfaldne Renter eller Capitaler henstaae over fire Uger efter Terminen, uden paa den her foreskrevne (k) See Renter, Circul. 29 Martii 1794. Maade Maade at inddrive Samine, da skulle de selv svare 7 Febr. til Gjelden, og Overformynderne have Magt til stear hos dem ved Lov vg Dom at indfordre Restau cen, imod at dem forbeholdes Regres til Debitor. Dersom Overformynderne efterlade de dem i denne Henseende paalagte Pligter, paadrage de sig selv Ansvaret, og lide Tiltale for Reftancerne. Der] Cancelliets §. 16. som Renterne ikke affordres, maa de i Over Str. af 26 formynderiet deponeres, og om Samme gjøres Martii 1791. Forklaring i Regnskaberne. Bliver Noget af Cancelliets Renterne tilovers fra det, som Myndlingerne Str. af 10 behøve, da bør med Sanime forholdes ligesom Novbr. 1792. med Capitaler; dog at det ikke skal være nogenated Medvendighed, at Renter, som kunde overstige n 20 Rd. altid skulle gjøres frugtbringende, da tilfældige og locale Omstændigheder maa i denne a Henseende komme i Betragtning, og i Over-1001 eensstemmelse dermed af Overformynderne med Øvrighedens Samtykke en nærmere Bestem melse herom paa ethvert Sted fastsættes. Paa] Cancelliets §. 17. Landet i Lorge ber Debitorene paa Formyn. Sft. af 31 Julii 1799. teras ane der Tingene levere Overformynderne og Vær gerne conjunctim den forfaldne Rente, som ved Overformyndernes Hjelp ordentlig fan af Strives paa Obligationen, og Pengene tages under fælleds Forsegling, eller leveres Vergen, j om de behøves til Myndlingens Fornødenhed; hvorimod de, som ikke behoves, maae benstaae] under lige Ansvar som det øvrige. Naar De bitor betaler Renten, al han tillige bevise, post af Antegnelserne at Skatter og alle andre til den Tid forfaldne iRomsdalsSorenskri veries Overformynde= Afgivter, som hefte paa Panter, ere erlagte, rie-Megnskab for 1788, hvorom Regnskaberne bør indeholde den for nedne Forklaring, dog uden derom at vedlægge 80 80 813 41 og nogen Kammerets De: §. 18. cifioner over den 15de samt over 22de Post Guldals Sorenskrive ries for 1790. 7 Febr, nogen Attest. Dersom Umyndiges Penge ikke efter §. 19. Oply else til Tinge i Folge D. 2. 3. 17-28, 9.83 1928 funne blive udsatte mob den her Se foreskrevne Sikkerhed, da stal faadanne Capitaler, naar Ter de udgjøre mere end zo Rd., paa vedkommende Dorig heds Requisition indtil videre uvrgerligen i Kongens dase modtages,nog deraf svares fire pro Cento Rente, saalange Samme der blive staaende, under de Vilkaar. som ved Ferordn. af 31te Aug. 1774 ere eller herefter manite vorbe fastsatte. Dog have vedkommende Skifter Jurisdictioner og Overformpndere at tette sig efter den under gde Martti 1792 udgangne Placat, som bestemmer de Forholds-Regler, der fulle iagttages; naar Umyndiges Midler begjeres indtagne i den Kongl. Kasse, Cancelliers fog at samle, faavidt Omstændighederne tillade Str. af 1 der, saadanne smaa Capitaler under cen Sum Octobr. 1791. ma, og for deres sammenlagte Belob at æffe attison een eneste Obligation. Opbydelser udstades paa det til Indlægge ved Forord. af 27 Novbr. 1775, § 8. anordnede stemplet Papiir, og modtages under eet for alle Capitaler, der opbydes fra er Overformynderie; og bor denne Bekostning afholdes af Arvemidlerne, men Tinglysningen og Protocollationen besorges uden Betaling. Forresten bør saadanne Midler altid, naar det kan free, gjøres frugtbrin gende, endog i den Tid, naar der fores Brevver [ling om sammes Modtagelse i Kongens Kasse (1). set 190 1920 Naar en Deel af saadan erholdet Obligations Summa, senten formedelst at en Arving er kommen til Lavalder, froad esdeller af andre Aarsager, maatte behoves udbetalt, kan (88170) dow Stolsde 198 den (1) See Prom. 25 Jan., Circ. 31 Majt og Pr. 6 Septbr. 1794, 4 April, 9 Maji og 26 Septbr. samt 21 Siovor. 1795, 16 Jan. og 30 Julii 1796 samt 18 Junii 1798, 08 Plac. 24 Junii 1797. Febr ben enkelt opsiges, og paa Obligationen afskrives, samt 7 derom Attest ved Regnskabet fremlægges. Syg §. 20. doms og andre trængende Tilfælde mane Overformyn derne af de Umyndiges Mitlers Hovedstoel anvende til deres Bedste saa meget, som Nødvendigheden udfordrer; dog at derpaa indhentes hver Gang vedkommende Øvrigheds Approbation, som med Regnskaberne tilligemed Qvittering for bet Modtagne bør fremlægges. - Naar en Umyndig har fyldt sit attende Aar, §. 21. kal der af vedkommende Værger anmeldes, i Kjøbstæ Derne for Magistraten, paa Landet, saavel i Danmark som Norge, for den ordentlige Stifteforvalter, som tillige er Overformynder, men ved de geistlige Skifter Jurisdictioner for Herredsprovsten, som strax beskik. fer ham, en Curator, der tilligemed den mindreaa rige haver at imodtage dennes Midler, og derfor at give Afkald, hvilket fal forevises Overformynderne, og med deres Paategning læses til Tinge, hvorefter dette Værgemaal udgaaer af Overformynder Protos collen. Dersom den forrige Værge, i Overeensstemmelse med D. L. 3-17-34, S. 2. 3-19-34, beskikkes til den Mindrcaariges Curator, skal Øvrighe den udnævne en anden god Mand til i Curators Steb at modtage Værgens Regnskab, og tilligemed den Mindreaarige ubstæde Afkald for Bergemaalet. Naar en Pige giftes, skal hendes Midler, tilligemed Regna stab for Bargemaalet, overleveres hendes mand som Verge og Husbond. Han udsteder og 2lfkaldet, hvor med i øvrigt forholdes paa den her foreskrevne Maade. Doer, forloves eller afsættes en Værge, da skal §. 22. han eller hans Arvinger aflegge Regnskab til Eftermans den i Folge D. L. 3-17-31, N. 2. 3-19-31. Er den Mindreaarige fraværende eller ikke vil modtage Regnskab, forholdes dermed efter D. L. 3-17-36, mat dez 37. 36 7 Febr. (37, n. 2. 3-19-36, 37. - Myndige Cancelliets Personers Arvecapitaler vedkomme ikke Str. af 16 Regnskaberne, men disse bør, naar de ikke af Martii 1793. vedkommende Arvinger indfordres, ufortøvet deponeres i Kongens Kasse, og, naar Qvit- Stering derfor vedlægges Overformynder Regn- §. 23. skabet, derfra for Eftertiden udgaae. - Vær Cancelliers (ger, som Umyndiges Midler ere betroede, skulle, 1 Cfr. af 4 under en passende Mulet, være pligtige ved Decbr. 1790. Warets Ubgang at aflægge Regnskab til veds kommende Overformyndere og Øvrighed; og forvaltes Værgemaalet umiddelbart of Overformyndes riet, aflægges samme Regnskab til Øvrigheden, som Overopsynet dermed er betroet. - Inden hvert Aars Martii Maaned stal Overformyndernes generale Regnskaber eller Forklaringer for det sidst forløbne Aar med Øvrighedens paategnede Attestation, Cancelliets (samt de til Oplysning og Beviislighed hørende Str. af 31 Bilage indkomme i Rentekammeret til Nevis Julii 1790. fion; men Sorenskrivernes inden Maji Maas neds Udgang; og paa de 2ntegnelser, som over Regnskaberne udfærdiges, have Vedkommende inden den tid, som af Dientekammeret bestemmes, at indsende deres Besvarelser, paa det at Regnskaberne, saa hastige som mueligt, kunne decideres. Saafremt de aarlige Regnskaber eller Besvarelser paa de ved Res visionen udsatte Antegnelser ikke til den foreskrevne Tid i Rentekammeret indkomme, da skulle de, som i saadan Forsømmelse findes skyldige, ansees paa samme Maade som Kongens egne Ovpeborselsbetjente, i lige Tilfælde, §. 24. efter de berom udgangne Forordninger (in). Naar Diegn (in) See Prom. 5 Decbr. 1789, 21 Novbr. 1795, 16 Jan. 1796 og 5 Novbr. 1798; saavelsom to prom. 2 Junii 1798; cfr. d. 30 Jan. 1793 og Pr. 31 Jan. 1795. Regnskaberne ere deciderede, udskædes derfor in:]7 Febr. gen Qvittancer; men Regnskabsførerne til-Hans Excellence Hr. Gefjendegives fra Kentekammeret, at veb bet af heimeraad, dem aflagte Regnskab er gjort Rigtighed for Greve af eventlovs

N. N. Mar; og sendes dem herhos Extracter mundtligeBein duplo af Rammerets Decisioner, hvorafjfaling, samt en foregaaenbe beholde den Ene, men den Anden bør de Decision. vedlægges det næste Regnskab. Forberørte Overfor: §. 25. mynderiernes aarlige Regnskaber eller Forklaringer (n) bør være indrettede efter hosfolgende Schemata (0) og derved følge som Bilage: a) Dobe. Attester, Cancellicts til Beviis om Myndlingenes Alder, som paa Str. af 31 Julit 1790. uftemplet Papiir kunne udstedes, og bør vedlægges det første Regnskab, hvori en Umyndig] anføres; b) verificerede Udskrivter af Lodsedlene, som funne være tilstrækkelige til Legitimation for Capitalers nes Beløb (p); c) Gjenparter af alle i samme Aar modtagne nye Pante-Obligationer; d) Vurderings- O forretningerne, hvorefter Udlaanet er feet, eller og lovformelige udskrivter beraf, samt Cautioner, on nogen er modtaget, de Forste in originalibus, og de Sidste i videmerede Afskrivter; e) iligemaade af de nye Vurderinger, som efter visse Aars Forløb ere befalede, eller de Attester eller Cautioner, i Bes tragtning af hvilke saadan Vurdering maatte være anseet ungdvendig; f) alle Opsigelser i Original Geller verificeret Copie, erhvervede Domme, fait afholdte Executions, Auctions og deslige For retninger, for saavidt disse ikke ved endda el udførte Søgsmaal maatte behøves til Afbetjening; g) Qvitteringer for betalte Renter af de i Rona di obost (n) See Prem. 29 Novbr. 1794. de bes gens attre (0) See Prom. 14 Febr. og 28 Martii 1795, samt 27 Mast and 1797. (p) See Prom. 9 Febr. 1799. ple 7 Febr. gens Kasse indsatte Capitaler; h) Afkalde for Cancelliets (modtagne Arve-Capitaler, som i Gjenpar Str. af 26 ter, verificerede af Øvrigheden, kunne frem- Martii 1791. lægges; i) i svrigt alle Documenter, som vedkomme ethvert Nars Regnskab, og funne tjene 3 til nogen Oplysning og Beviislighed ved de deri indeholdte Poster, der med Paategning om, til Hvilket Regnskab og for hvad Aar Samme henhore, bør være forsynede, forinden de med Regnskaberne indkomme. - Endelig fagttages, at Capitalerne skulle i efterfølgende Regnskaber altid

• E beholde de samme Zumere, hvormed de i det

første Regnskab over de under N. Overformynderie Capitalernes Summa. Tilhørende: No. 1. . 60 Rd. 14 ß. Niels debt d. Sevtbr. 1779, efter Præste Attest, vedlagt under No. 1. Esta 3 Indkommen. 1780, ved Skifte efter Fa Deren N, N. efter Lodsedlen, vedlagt under No. 2, arvet 48 d. 30ß. Ligeledes efter Sesteren N. nigin: banjo de seclodsedlen 367067 No. 3. 12,000 Rd. ß. Anna 88198 herved No.3.11 80 60 Rd. 148. 1783, veb Stifte efter hendes Farbroder N. N. ef ter Lodsebbel herved No.) 99, arvet 10,000 did. 1787 efter hendes Moder N, N., 14393 efter ved lagtelooseddel dio. 10, 2000 = 12,000 Rd. første Regnskab have været anførte, og i Regn 7 Febr. skaberne over udgaaende Capitaler under samme - Numere føres til Afgang, da de saaledes til Afgang anførte Numere i de følgende Regnskaber blive ledige. For Resten paaligger det samtlige Kongelige Embedsmænd (q) paa Overformyn dernes Forlangende, at forsyne dem, uden nos gen Godtgjørelse, med be Attester og Oplysninger, Tom be enten ved deres Regnskaber eller ved Besvarelserne over de i Rentekammeret ud færdigede Antegnelser maatte behøve. (q) See Prom. 16 Septbr. og 11 Novbr. 1797. indestaaende Capitaler i Aaret 179. Sikkerhed for Capitalerne. De efter Faderen arvede 48 d. 30 ß. ere ndlagte Moderens Eiendele imod derfor givne tinglyste udlæg og Caution, vedlagt under No. 4 og 5. Rigtighed for Renterne. icoderen opdrager Sennen, og svarer ingen Rente for det heude 0.0 De 11 Rd. 80 ß. ere med flere Umyndiges Midler udlaante til Borger og..... i Kjebstæden N. imod første Prioritets Panterettighed i hans Gaard, efter vedlagte Obligation No. 6, stor 175 No. 56 B.; Eiendommen er den.... 1793 tareret for 300 Md., efter Tarationsforretningen, here d No. 7, og i Brandkassen forsikret for 200 Jid., efter vedlagtej Attest No. 8. Af disse 12,000 Rd. ere de 10,000 Nd. udlaan.e til Proprietair N. imod farste prioritet i Hovedgaarden N. i N. Amt, skoldende... Td.... Skpr.... Ffr. Alb. frie Hovedgaardstart Ager og Eng, Molleskyld. Ed.... Sfpr., Kongetiende... Td.... Skpr., Skovskyld... Ed. ic. Hartkorn, samt Wondergods... Td.... Sfpr. 2c., efter hans Obligation No. 11. Om Godsets Beboelsel felger Amtsforvalter N. Attest No. 12. 900 Md. i en Kongelig Obligation, herved No. 13. 900 Rd. i N. Selveier-Molle, fyldende Sfpr.... Ffr. Molleskold, samt . Alb. Ager og Engs Hartkorn. Rd. Ed.. 100 Md. til Borger og... .. i N. Kiøbstæd, efter de ved Capitalen No. 1 fremlagte Beviisligheder under No. 6, 7 08 8. betroebe. af de 11 Md. 80 ß. ere Menterne efter Vær gens Forklaring betalte; ligesom Debitor og har beviist, at have betalt alle Skatter og Afgivter af sin Eiendom. Menterne af de 10,000 Md. ere efter Værgens Forklaring betalte til Mondlingens underholdning og Opdra gelse. ligeledes af de 900 Md. N. Meile, og af de 100 ib. i N. Obligation.

Samtlige Debitorer have godtgjort, at Skatter og Afgivter af deres Ei endomme ere betalte. CapiCapitalernes Summa. I Tilhørende: Indkommen. No. 5. 102 Nd. ß. Kirsten. 1790 ved Stifte efter hena des Morbroder, efter vedlagte Seddel No. 13. No. 6. 254 Mb. 6. Haus...... debt den 1764, men efter vedlagte Braste Attest No. 22 vanvittig Umondig efter origbes dens Resolution herved under No.... 1791 efter bans Moder, see Lodseddel herved Dio. 23. 367 Regnskab over de udgangne Capitaler sod 236 101 218250 No. 7. ...d . 91208 4 11 30 H He would more Capitalerace Bumma. Tilhørende: No. 2... Rd. ß. N. N. . No. 4. = = ß. Nd. .una No. 7. = did. - 6. Karen Tiden da Capitalen er Den udgaaet. 179 Den .. 179 Den .179 .Noit sund tiltin 13 totrabidan Top ng sal die danden ... 3 00 11001 tiga dsu sd d Sikkerhed for Capitalerne. 100 Rd. ere i Gjeld udlagte, hvoraf de 80 d. ere indkomne og udsatte med flere Umyndiges Midler i en Kongelig Obligation, stor 500 Rd., herved under No. 14. De vorige 20 d. ere bortsolgte ved offentlig Auction, efter hoslagte Auctionsforretning No. 15, og udbragte til 5 Rd., saa at 15 Md. bli ver Capitalen at fradrage. Eller ei bortsvigt, og i det Kongl. Danske Cancellie ansegt Beneficium Paupertatis, m. v. efter §. 3. Rigtighed for Renterne. for enterne af de 980 Md., som i den Kongl. Kasse ere indestaaende, felger Qvittering No. 16. Efter medfølgende Vær gemaals-Regnskab No. 17, bliver at tillægge Capitalen, som Over- DID. B. Capital, er zo Mb. i i skydende Af denne Capital er 70 Md. udlagte i Jordegods i Gaarden N., skyldende.. Spandleb Bog 1c., efter hosfølgende udskrivt af Pantebogen No. 19. De 32 Rd. ere i Løsøre udlagte, som ved Auction ere udbragte til 35 Md., efter Auctions forretningen, herved No. 20; hvorefter Capitalen bliver i næste Regnskab at anføre med 105 Md. Eller og Løsøret ei bortsolgt, efter Amtets Mesolu tion, herved No. 21, og er efter 4 S. overleveret Bærgen, som derfor bliver ansvarlig; ligesom Samme og ved sidste Formynder-Ting er efterspurgt. Udsat i Odelsgaarden N. mod første Prioritet i dens tilhørende i Hund, 9 Kalvfkind, eller: Lob Spand 2c. efter Obligation herved No. 24. Eiendommen er tareret d..... 1793 for 390 Nid. efter hoslagte Tarationsforretning No. 25. NB. Naar de beherige Documenter saaledes ere vedlagte det første Regnskab, blive de i de folgende Megnskaber at paaberaabe, at de ved N. Aars Regnfkab under N. No. ere fremlagte. af N. Overformynderie i Aaret 179 Aarsagen. Han har efter Attest No. ved Megnskabet over indestaaende Capitaler for Aar 179 fyldt sin Lavalder. Formedelst hendes Givtermaal med N. N. efter vedfølgende Præste Attest No. 2. Hun har erholdet Kongelig allernaadigst Bevilgning, at være sine Midler un der Curators Tilsyn raadig; af Bevilgningen følger herved verificeret Afskrivt under No. 4. Værgen har selv hævet Landskylden efter For flaring i hans Regnskab.

Renterne ere betalte, og Debitor har bevist, at Skatter og Afgivrer af Eiendommen er betalt. o Derfor aflagt Rigtighed. Herved fremlægges det af den Mindreaarige med Curator udstedte Afkald No. 1, og Capitalen er derefter af Overformynderbogen udslettet. Herfor fremlægges hendes Mands Affald No. 3, og er Capitalen af Overformyuderbogen udslettet. Efter hendes og Eurators herved følgende Affald No. 5; og er Capitalen o. f. v. Da... Rd. af denne Capital have indestaaet i den Konge lige Caffe, faa fremlægges herved un der No.... Attest for, at Samme ere afskrevne paa den ved Regnskaber for 179 under No. fremlagte Obligation, O illersus $13 (2) Capiz Capitalernes Summa. Tilhørende: Tiden da Capitaten a udgaact. No. 13. .050 . Rd. ß. N. N. Den 179 0 far 1794. 90 to mining is anisque Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at Bytinget i Middelfart maa herefter holdes 7 Febr. 15 vom Tirsdagen istedet for om Fredagen, deg Saas dant forinden offentlig bekjendtgjøres i de fyenske Avian fer og Ribe Stifts Ugeblad, Com hvilken Forandring Byfoged B. har for Stiftet vttret Buffe, for at ban, som tillige er Procurator, funde personlig være tilstede saavel ved Bytinget som ved de i Nærheden værende Mette, hvoraf Een holdes paa samme Dag, og hvor han ofte har publique og beneficerede Sager at udføre; og Stiftet med fleste Bedkommende deels finde ikke Noget imod Forandrin gen at erindre, deels endog ansee den nyttig for det Almindelige.)

Ja Din 3 Febr. and th Cane. Prom. (til samtlige Landmilice: Sessio ner i Danmark), ang. Stabs Officere istedet for Cheferne, samt Underchirurgi til Sess fionerne.lindj Gr. Generalitets- og Commissariats Collegium har nu meldet, at Samme, efter den med Cancelliet derom skete Aftale, har ved Ordre (r) til samtlige Regimenter og Corps feier den Foranstaltning, at ingen Regiments:Chef for Frem tiden misder ved Landmilice-Sessionerne, men at derimod en Stabs Officeer af Cavalleriet og Een af Infanteriet beordres paa samtlige Regimenters Vegne at følge enhver Krigs: og Land-Commiffair, faalænge Sessioner i hans Di strict holdes, for at bivaane diffe som Deputerede, den Ene paa Cavalleriets, og den Anden paa Jufanteriets Vegne (s); ligesom og at der med enhver Krigs- og Land Commissair, istedet for at flere Regimenter for have sendt Chirurger til Sessionerne, ikkun følger een ünder - Chirurgus af Infanteriet.

Beb (r) Af 11 Jan. 1794. (s) See Generalit. Prom. 15 Febr. 1794. Aarsagen. Ded den 179 efter hosfolgende Attest af Kirkebogen No. 6. Derfor aflagt Rigtighed. Derfor fremlægges herved Faderens Tilstaaelse No. 7, for Arvens Modtagelse, o. f. v. (eller anden myndig Arvings) eller Stifte:Rettens Attest No... at Stiftet er taget under lovlig Behandling, o. s. v. Bed at underrette Sessionen om denne igjennem 1794. Generalitets Collegium foiebe Foranstaltning, fulde man tillige melde: at de to Stabs Officere af Stegi 8 Febr. menterne, som i Fremtiden følge enhver Krigs- og fom $8 Land-Commissair paa Sessionerne, i Felge Feranførte, ville, uden videre Bekjendtgjørelse igjennem Cancelliet, blive at antage som Sessions Deputerede. Canc. Prom. (til Amtm. over Koldinghuus 8 Febr. Amt), ang. at Herredsfogden som Skiftefor valter tillige er Skriver ved disse Forretninger. (I Anledning af Forespørgsel fra Herredskriveren i Eldbo- og Brusk samt Holmands-Herreder, om ikke han ogsaa der tilkommer at være Stifteskriver?) (1) Canc. Prom. (til Samme), ang. at Stiftes 8 Febr. forvaltningen ei vedkommer Herredsskriveren. (Anledning af Forespørgsel fra Naadmand samt By: og Herreds-Skriver (u) D., om Herredsskriveren skal være udefutter fra Stiftefkriver-Embedet?) Canc. Prom. (til Stiftamtm. i Aalborg), ang. 8 Febr. hvorvidt Sognefogder og Lægdsmænd til Broer og Skoler bør svare. Gr. Sognefogderne og Lægdsmændene i Hellum-Herred under Aalborghuus Amt have forespurgt: a) Om de ikke fkulle være fri for at svare Bropenge, eller Brokorn? b) Om de skulle besorge tilsagte de behøvende Vogne og Haandlangere

(c) See næstfolg. Pr., faa og Circ. af 28 Sept. 1793, §.4. (v) Han var i Slaugs:, Jerlev- og Andst-Herreder; see Næstforestaaende, saa og Pr. 5 Julii 1794. VI. Deel 7de Bind. a) 8 Febr. langere til Skolernes Meparationer? Og c) om de skulle ndrede den sædvanlige Skolelen? 50m 191 8 Febr. Sognefogder og Lægdsmænd ber ikke fritages for Afgivt over de Broer, hvortil Bro Penge eller Rorn er henlagt, men aleene for at bidrage til Amne tets Landeveies Broers aarlige Vedligeholdelse (v) ; og i Henseende til Skole-Reparationer og Skoleløns Udredelse, ba er dette bestemt ved Cancelliets Stri velse af rite Jan. d. A. (x). Canc. Prom. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i Aggershuus (y) og Christjansand:Stifter), ang. at af de 2 Rd., som ved Fo. af 19de Decbr. 1793 og Sportel Negl. af 11te Junii 1788 er tilstaaet actionsforvalterne for Opraab ved Auctioner over faste adiendomme, der ikke ved samme Auction bortfæl ads 15 Febr. ges, tilkommer den Kongelige Kasse sin Andeel, (siden Opraabet udgier en Deel af Auctionsforretningen; og Cancelliet fra Rentefammeret er underrettet om, at de, som i Folge Canc. Skriv. af ode April 1785 og 24de Decor. 1790 skulle beregne den Kgl. Kasse Deel af Auctions-Salario, ikke beregne denne Kasse til Indtægt af Salarie for Opraabet.) (z) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Tvis fligheders Afgjørelse ved Kjobstæd. Jordes Uds ftiftning (a). Gr. Kammeret har forlangt Cancellicts Tanker i Anledning aaf en Forestilling fra Stiftamtmanden over Siellands Stift, hvori han forespørger, hvorledes de Tvistigheder, som op- Tomme imellem Borger og Borger, augaaende Riøbstæd- Jordes Udskiftning, blive at afgjere; hvorhos han har giort Den Anmærkning, at Forordn. af 23de April 1781 taler Jutet em udskiftning af Kjobstæd-Jorde, men Forordn. af 2sde 1872797 Sund um Junit (v) See Prom. 31 Aug. og 21 Sept. 1793, med hvad derved er paaberaabt." (x) See Noten til Eirc. 11 Jan. 1794. (y) Til ham over Aggershuus Stift og Amt med nogen Forandring. (z) Bortfaldet ved Prom. 26 Octobr. 1799. (a) See Renter. Pr. 22 Martii 1794 V Junii 1790, om skadeligt Vands Asledning, derimod bestemmer, at faavidt Kjebstæderne angaae, ffal Stiftamtmanden fammentræde med de ellers for Amterne bestemte Landvæsens: Commiffarier. I Gjensvar herpaa meldes,m 15 Febr 2e man med Mentekammeret er enig i, at den ved Forordn. af 25de Junii 1790 befalede Omgangsmaade Ditte Fald retteligst kunde være at følge. go Cane. Prom. (til G. Ld. Deconomie- og C. 15 Febr. Collegium), ang. resterende Brandcontingents Inddrivelse hos Fæfterne under prholm, af Huss bonden (h). Gr. Bemeldte Collegium har ved Skrivelse af 7de Decbr. sidst. forlangt Cancelliets Tanker, om der maatte være Noget, som kunde hindre Antagelsen af Kammerherre Rofenørn Teilmans Forslag, hvorved han tilbyder sig at ville bekoste de Brand-diedskaber, som skulle forskaffes, og at ville indestaae for de Brandcontingenter, der skulle udredes af endeel Fæstere under Stamhuset Norholm, hvilke ønske deres Gaarde forsikrede i Brandtassen for Landet i Danmark, naar det aleene maa tillades ham at inddrive denne Contius gent hos de Efterladne paa samme Maade som de Kongl. Skatter m. v. I Gjensvar herpaa meldes: At man her lige saavel som Rentekammeret finder Intet imod, at Kammerherre Rosengen Teilman i Overeensstemmelse med den 18de §. i Anordn. af 29de Febr. 1792 og den 12te §. i Forordn. af 3ote Jan. 1793, ang. de Kongelige Skatters Oppebørsel m. v. tillades at inddrive Brandcontingenten hos hans Sæstere under Stamhuset Nørholm paa samme Maade som de Kongl. Statter, naar denne Inddrivelses-Maade aleene bruges for beviiste Brandafgifts Restancer. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 15 Febr. Vielfe-Penge til Kjobenhavn, naar Vielsen feer paa dens Grund uden for Staden. Gr. Sognepræsten for Frideriksberg og Hvidoure-Menig Heder har forespurgt, om en Brud i Frideriksberg-Bv skal, naar hendes Vielse forrettes af ham, enten i Kjøbenhavn eller paa Skydebanen, være forpligtet til at betale Accife- Aa 2 Penge (b) 23 1794 29 (b) Cfr. Prem, 23 Aug. 1794 og 24 Maji 1800. 15 Febr. Penge? eller om hun skal nybe godt af den Fritagelse der fra, som Forerdn. af 12te Septbr. 1792 giver dem, som opholde sig paa Landet. I den Anledning skulde man have meldet: at, da fornævnte Forordning fritager Alle og Enhver i begge Miger saavel i Kiebstæderne som paa Landet, som indtræde i greskab, for at betale de forben paabudne Vielsepenge, naar Vielsen skeer uden for Kjøbenhavn og dens Grunde, hvor denne Afgift oppebæres for Staden, faa følger og deraf, do 21. Sebr 15 Febr. 2t bemeldte Afgivt bør svares af Enhver, naar Vielsen skeer i Bjøbenhavn eller uden for paa dens Grund, uden nogen Undtagelse i Hensigt til, af hvil ken Præst Vielsen forrettes, eller hvor de Personer, der vies, ellers ere hjemmehørende, hvilket ogsaa er overeensstemmende med Forordn. af 15de Octbr. 1778, zobe Cap. 3die §. (c) Canc. Prom. (til Amtmanden over Nyborg. og Tranekjær Amter, samt til Langelands Greve), ang. Fortegnelse over Politie Sager fra Greva ftabernes Birkedommere til Amtmændene. Gr. Amtmanden har indberettet, at han har affordret Grevskabet Langelands Birkedommer den Fortegnelse, som i Felge Forordn. af 25de Martii 1701 §. 32 hvert Fierdingaar skal indleveres til Amtmanden over alle de Sager, som i den Tid under Enhvers Jurisdiction behandles, eller ere tilendebragte, men at bemeldte Birkedommer har vegret sig ved at efterkomme hans Forlangende, paa Grund af, at fornævnte Fortegnelse formeentlig bor indleveres til Greven (d). Da nn Cancelliets Brev af 4de Augusti 1792 fastsætter, at Greverne ikke, som Amtmænd, kunne pagkjende i anden Instance de Politie Sager, der paa nogen Maade maatte angaae eller interessere dem selv, hvilket ogfaa er en Folge af Sagens Natur og Lovens almindelige Negl (); Saa flyder deraf, at Birkedommerne i Grevska berne bør tilstille 2mtmændene de i Forordn. under 25de Martii 1791 §. 32 befalede Fortegnelser (f); thi spins Radird po uden (c) See tillige Forordn. 1 Febr. 1797, S. 21.09 (d) See Rescr. 20 Novbr. 1795 og 6 Maji 1796. (e) See Circul. I Novbr. 1794. (f) See Circul. 8 Aug. 1795 og 23 Decbr. 1797, 11 og Circ. 12 Jan. 1799. Rescr. (d) uden saadan Oplysning kunne de ikke holde Control, 15 Febr. og have Over-Opsigt med de Politte-Sager, som ved fomnie dem taza Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. 15 Febr. Bonders Forsvar i Sager til Fæstes Forbry delse. Gr. Af hans Skrivelse under 14de Jan. sidstl. feer man, at der gives Nogle, som misforstaae dette Collegii Skrivelse derom, dat. 10de April 1790. Samme vier Da nu Samme viser flarligen nof, at Meglen blot er foreftreven i Hensigt til de Sager, der angaae S. ftes Forbrydelse, saa havde man ikke ventet, at der om kunde have opstaaet Tvivl, hvilket maatte tilkjens degives Webkommende, General Land Oeconomies og C. Collegii Prom. (til 15. Febr. Umemanden over Lundenæs og Bøvling-Amter), ang- at til Brandtaxations forretninger udmeldes ved den ordinaire Ret, (da Anordningen om Brandforsikringen for Landet ei i Henseende til denne melder nogensteds om Forandring i de sædvanlige Jurisdictioner, m. m. By: og Herreds Foged 3. i Varde forespurgte, om ved det "Her reds- eller Birke-Ting.. i §. 2 af Anordn. 29de Febr. 1792 skulde forstaaes Tinget for Enhver i private Sager, eller den Met, hvorunder et heelt Sogn efter K. 18de Novbr. 1791 og Fd. af 29de Febr. 1792 svarer ?) (2) Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimenterne), 15 Febr. ong. at, uagtet Regimentscheferne eller Commandeurs ved Prom. af Itte Jan. d. 2. ere fritagne for at made ved Landmilice-Sessionerne, og altsaa fra de Decisioner og Underskrivter, som paa Sessions:Stederne forefalde, vedblive de dog at være Sessions: Des purerede; hvorfor og alle Rescripter til Sessionerne og hvad der i øvrigt ved Samme besluttes, skal med deles dem til Efterretning af Krigs og Land: Com miss 2 a 3 (g) See en Resol. 21 Novbr. 1795 og Canc. Prom, 16 Junii 1798; bortfaldet ved Fd. 26 Martii 1800. 15 Febr. misfairen; ligesom de eg, for saavidt deres Regiment, eller Corps angaaer, medocles de Erklæringer og uns derskrive de Expeditioner, som forefalde imellemt Sessionerne (b) 21 Febr. 22 Febr Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Lollands Stift), hvorved approberes Overdragelsen af den Tykjobing og Systofte Sognekald tilhørende Mens falgaard i Tingsted, 7 Ed. 2 Sfp. 3 Ft. 2 Alb. til Westenborg Gods (som tilhører Kongen), imod aar lig 7 Tr. Byg med Penge efter de seneste 10 ars Capitelstart, og 14 Rb. 70 B. i Hoverie-Penge, paa Nykjøbing-Amtstue, samt hvert Har 3 Favne Brænde af Gaards eller Godses, Nykjøbing nærmest og belei ligst liggende fove. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. Beier og Maaler: samt Brager-Penges Inddrivelse. Gr. Nogle af de i kjobstæderne bestiftede Veiere, Maas Tere og Bragere have besværet sig over, at bem negtes deres formeentlig tilkommende Rettigheder, oo desaarsay have anholdt om, i alle Dele af deres Embeds Indkomster at nyde famme et til advantning, som Forordn. af 21 de October 1791 bevilger i Mangel af Maalerpengenes mindelige Betaling for Korn-Vare. 20 21 (Bemeldte Forordnings Bevilaning (1) kan udstrækkes til Veier og Maaler Penge i Almindelighed, naar aleene Veierne og Maalerne ikke derpaa gjore Paastand, uden hvor de efter Anordningerne have Net til Beining og Maaling (k). Og, hvad Viagerpengene angaaer, da, siden Forordn. af ste Maji 1683 viser, at alle be (h) Bortfaldet ved Circul. 13 Septbr. 1794. (i) See tillige Circ. 15 Maji 1790, pr. 3 Novbr. 1792, og 13 Julit 1793. (k) Indskrænket ved Forordn. 1 Febr. 1797, S. 32-36, Circ. 1 April og 20 Maji f. 2.; cfr. Prom. 2 Aug. 1794 09 a Junii 1798. be Bare, som i hele og halve Tønder samt Fjerdinger 22 Febr. føres til Kjøbstæderne at forhandles, nemlig faltet Fiff, faltet Kjod, Tran og Tjære, skal ved de forordnede Bragere vrages, det ogsaa veb adskillige Resolutioner igjennem det V. G. N. og General Toldkommer er bet B. G. 9. bestemt, at alle saadanne til Forhandling indførende Bare bor vrages, hvor de ankomme og vorde forhandlede, uanseet at de forhen paa et ander Judenrigs-Sted ere vragede; saa ere Bedkommende aldeles uberettigede til at negte Vragningen samt Vragerpenges Erlag gelse og finder man det tillige billigt, at disse Penge, ber ere alt for ubetydelige til derom at ubhelbe Proces, ber, ligesom for Beier og Maaler Denge er fastsat, i Begrings Tilfælde inddrives ved Udpantning efter Øve righedens Foranstaltning. Canc. Prom. (til Nentekammeret), ang. Stemps 22 Febr. let Papiir til en Herredsfogeds Skifte-Pro tocol. Gr. Menter. har forlangt Cancelliets Betænkning over Forespørgsel fra Herredsfogden i Hellum Hindred-Herreder, Qalborghuus-Amt, om, med bvad Slags stemplet Papiir den befalede Glifte-Protocol skal være forfonet, enten med No. 6 til 1 Rid., eller med No. 8 til 2 d. Wan holder for, at Protocollen bør være forsynet med stemplet Papiir til 2 Sid. (1) Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland, samt 22 Febr. til Amtmanden over Hirschholms m. fl. Aniter), ang. at Biskopen og Amtmanden funne alters nere at falde Skoleholder og Kirkesanger i Hirsch. holm, og at Biskopen falder første Gang. (J Anledning af Vacance har Biskopen forespurgt: hvem det tilkomsner at falde til dette Embede?) A a 4 Canc. (1) Formodes meent i Alt 2 d., nemlig for og bag hvert Sted et Art til Md., ligesom alle underrets protocollet efter Fb. 27 de Novbr. 1775, §. 8; cft. Vr. 23 Febr. 1786, 4 Maji og 31 Aug. 1793, samt ir Febr, 1797. 22 Febr, §. I. Canc. Prom, (til Stiftbefalingsm, i Viborg), ang. Ansættelsen af saavel Recognitions, som Logie Skatten i Viborg (m). Gr. J Anledning af at der i Viborg-Bn svares to Slags offentlig Afgivt af den borgerlige Næring og Fordeel at lo gere Fremmede, nemlig Logie: Skatten, som til alle Aarets Lider svares under Statskillings:Tarten, og Recognitions Statten, som svares af alle dem, der i Snapsringstiden for Betaling imodtage og beverte Fremmede, bar Stiftamtm. ndi Skrivelse af 20de f. M. opkastet to Spørgsmaale: om diffe to Statter eller offentlige Afgivter ere i Forbindelse med hinanden? og om de under denne Forbindelse bør lignes raa Byens Indvaanere eller ikke? Til Gjensvar derpaa meldes: At Recognitions: Skatten aleene bør svares heref ter af de Viborg Byes Indvaanere, som ikke for Frems medes Herbergering og Sviisning i Almindelighed ere ansatte til Mærings- eller Logie fat, og at følgelig i Henseende til Logie Skatten ingen Moderation eller $. 2. Forandring formedelst hiin finder Sted; og 2) at det, efter de forklarede Omstændigheder, saavel i Hens seende til Logies som Recognitions: Stats Ansættelse for Mar 1793, saaledes for denne Gang dermed kan have fit Forblivende. 28 Febr Confirmation paa en af endeel af Borgerskabet i Grenaa tilligemed Skole: Forstanderne ved en Raadstue Samling d. 1ate Maji 1762 oprettet fores ning eller Fundation (n) for Skolevæsenet samme. steds; dog Henseende til anden Post, Skolelona' nen herefter betales for de Børn som behøve koles gang indtil de ere confirmerede, saa og at denne Kongl. Confirmation ikkun skal gjelde, indtil der om Skolevæsenet i Kjøbstæderne maatte blive udfærdiget nogen almindelig Anordning; (m) Eft. Mefer, 30 Martii 1792. Naay (n) Approberet af Stiftamtmanden d. 1ste Junii 1762; cfr. Prom. 2 Julii 1791, Naar en gob Mand til Skoleholder blev antagen, 28 Febr. som kunde forsvarlig undervise Bornene i Læsning og §. I. Christendom, samt foruden Regning og Skrivning, ham da blev tillagt aarlig af i huus og Kakkelovns:Lele samt til Ildebrand 16 Rd., hvorforuden Sognepræsten Hr. Johan Risom vil tillægge ham aarlig 4 No. som Renter af en Capital paa 100 Rd., den han agter at legere til Skolen, der alt Saltele copia of Byens publique Kasse saa bliver vis aarlig 20 Nd. Til Belønning for Un §. 2. hvad dervisning i Ladning og brad dertil henherer, samt Segning og Skrivning. eet og alt, Skoleholderen at nyde aarlig af ethvert Barn fra 4 a 5 til 12 Nar gammelt (0) fra 1 Rd. 3 E. som den høieste, indtil 2 Mt. som den ringeste Tart, hvilket Forældrene bes tale i to Terminer, Halvdelen til Paaske og Halvdelen til Michaeli, nadr Skoleholderen Samme lader fordre, eller i manglende Fald at lide derfor Udpantning. Som Bornenes Tal af eg tiltager, faa at Tarten §. 3. hvert ar bliver foranderlig, faa fal Skoleholderen ved hvert Aars Begyndelse strax efter Ny-Aar, eller og, om forlanges, ved Michaeli Tid indgive Specification til Præsten og Byfogden paa hvormange Born han dette Aar formener at faae Stolelon af, ba de eramt nere Samme, og derefter sætte Tarten for hvad ham til Skolelon for famme Aar bliver at svare proportio neret efter Enhvers Stand og Vilkaar, saavidt mueligt er; og dermed skal saavel Skoleholderen som Vedkom mende lade sig noie, naar det ikke gaaer over eller uns der bet, som i nestforrige Post er fastsat, og den Summa 60 Rd. deraf fan udkomme, da Skoleholde ren ikke videre end famme 60 Rd., foruden de visse 20 De fattigste Børn, §. 4. bvis Sorældre ei formane at betale Joget i Stoleion, me, og Tarten for hvad de waar ikke ganer over fer une Rd., skal have at prætendere. feal at dere. De fatt 2 2 a 5 (0) Udvidet ved evenstagende Confirmation. M % 28 Febr, nyde fet Undervisning i Læsning og Christendom lige med Andre, dog at diffe Fattiges Tal ei overgaae 10 Stfr. aarlig, som Sognepræsten og Byfogden anvise. I Martij. Martii, Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og Amimond (p), Grever og Baroner i Danmark), ang, at Fruentimre, som i Danmark befoangres, og i Hertugdommene barfle, sulle straffes paa sidste Sted; og saaledes tvertimod. Gr. Det er kommet under Svergsmaal (q), om et i Dan mark befoangret Fruentimmer, som i hertugdommene gjør Barsel, enten bør straffes for denne Forseelse paa der Sted og efter det Steds Love, hvor det uægte Barn er avlet, eller der, hvor det er kommet til Verden; og med det tydfe Cancellie er man bleven enig om, At Barnemoderen i foranførte Tilfælde fal erlægge 2ciermaalsboderne, eller, i Folge Anordningerne, af sone disse (r), der hvor Barnefødselen er feet, imed at famme Fremgangsmaade bruges, naar Nogen bliver besvangrer i Hertugdommene, og gjør Barsel i Danmark med et uægte Barn; hvorved dog Stedet, paa hvilket Bøderne betales, ikke paadrager sig nogen Forpligtelse til bestandig at beholde Moder og Barn, men maa have Ret til at sende dem tilbage til det Sreb, fra hvilket Moderen er kommen. Canc. Circul. (til alle de Samme (s)), ang. at vedk. Amt befordrer selv fine Delinquenter til Tugthuset. (p) Koldinghaus undtaget; see Prom. 8 Martii 1794. (q) See Samme. (1) Cfr. Circ. 21 Decbr. 1793 med Note. 239 Gr. (s) Samt til Koldinghuus-Amtmand; men Stiftamtmændene i. Viborg og Aalborg bleve tilskrevne saaledes: "Af Skrivelse fra enhver af dem erfares de forskjellige Meninger, der har været angaaende det Spørgsmaal, om Hals-Amt ber give fri Befordring for to Tyns: Delinquenter fra Aalborghus Amt, som ere domte til Arbeide i Viborg- Tagthuus, og skulle passere det første Amt, for at tomme Gr. I Anledning af nogle Delingventers Henbringelse til I Marrii. Lusthuset, er der opfomunet det Sporgsmaal, om Amter, hvor en Delinquent er demt, ene skal befordre denne til veda kommende Tugthuns, eller og, om de Amter, hvorigjennem den Domte skal vasfere, for at komme til det ham bestemte Straffe Sted, falle, Ethvert igjennem fit District, give fri Befordring. Da det nu er muligt, at der, angaaende denne Sag, kan pan flere Steder opkomme Lvivl; sau skulde man, efter at have herom fort Brevvedling med Mentetam. meret, ikke undlade herved at melde: At ethvert vedkommende Amt bor, i Felge Anord ningerne (t), selv befordre dets Delingventer til Tugt huset enten ved SriStyds, eller, hvor Beien uden for Amters Greneser dertil maatte være over ser Mile, da med leiet Befordring; i hvilket sidste Fald Udgiva ten paa Befordringen vil blive at ligne blant Deline qventsagernes øvrige Bekostninger. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Martii. i Danmark), ang. at det maa være enhver til Handel berettiget Borger tilladt at gjøre sit Indkjøb af Træ:Sko hos Bønderne selv, som forfærdige dem. (Cancelliet har modtaget en Forespørgsel om, hvorvidt dette maa være tilladt, eller om saadan Handel skal ansees utilladelig, paa Grund af, at Træ-Sko formenes at henhøre un der de Ware, som Bondeu er forbunden at fore til Areltorv, og ved hvis Opfjsb paa Lauder Forprang tan begaacs; og finder, at Afsætning af Tre Sto lige saa lidt ber være bunden til Apeltorv, som Afsætning af andre ved Bondernes bunslige Vind Fibelighed tilveiebragte Ware, faasom Læder, Strømper, Babmel (u), m. v.; Saadant desuden vilde ophæve de naturligste Opmuntringer for Landmandens Industrie, ved at forhindre Kjobetnes Concurrence.) Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. 1 Martii. Lys, givne til Kickerne, at brande nær udz og til Tugthuset. Da de nu i den Anledning have forlangt M 8 Cancelliers Bestemmelse; faa fulde man, c. Bestemm (t) Cfr. Rescr. 16 Septbr. 1757 og 27 Maji 1768, Pr. 21 Deckr. 1775, d. 18 Martii 1778, S. 3, og 5 April 1793, §. 5, n; Pr. 6 Julii 1793 og 18 April 1795. (n) See R. 14 Febr. 1741; Honning, 1796. Prem, 31 Deckr. 1 Martii, og om Græsning paa Skanderup Kirkegaard til Degnen. Marth M Martii, I Martii, Gr. Af Biskopens Prom. dat. 5te Febr. erfares den enighed, der er reist sig imellem Degnen til Standerup-Sogu og Kirke-Eieren B. ang. saavel Levningerne af de efter afg. Provst V. til Kirken skjentede Lys, Lyseplader og Flor, som Græsningen af Kirkegaarden, hvilket fra Alders Tid skal have tillagt Degnen, for at reenholde Kirken og dens Or namenter, men som bemeldte B. nu vil formene ham. Hvad nu det Forste angaaer, nemlig Losene, da, siden de emmeldte Lvs skal have brændt et heelt Aar om, og det er brugeligt, at Degnen borttager og beholder dem, (1) Saa kan det og hermed forblive, i Overeenstem melse med dette Collegii Resolution i Skrivelse til Bi open af 21 de April 1792; og vilde han ligeledes, for ot forekomme Klagemaal for Eftertiden, paalægge saavel bemeldte Degn som Andre i lige Tilfælde, at lade de til Kirken ved lige Leiligheder givne Lys brænde saa nær til som Gudstjenestens Anstens dighed kan tillade det. Hvad herimod Græsningen paa Kirkegaarden betraffer, da fan Kirke Eieren, om han vedbliver sin Paastand, ikke negtes at faae Spørgs maalet afgjort ved Domstolene; og derfor er der under Gaars Dato udfærdiget for Degnen L. bosfølgende beneficium proceffus gratuiti for een Instants til Benyttelse, i Fald han af Kirke. Eieren skulde blive angrebet med Proces, i hvilket Tilfælde han og kan vente sig et frit Forsvar til Sagens udførsel, naar han derom melder fig. Generalposts Amts Circul. (til Postmesterne), ang, at Stutterie Directionen er at ansee i Henseende til Portofrihed som de Kongelige Collegier. 8 Martii, Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at der Jntet haves imod, at Restancer til den Kons gelige Kasse for Vandportioner af de Hans Majefiæt tilhørende Vandrender for Eftertiden, naar Restans cerne cerne i det høiefte ikke ere over to Aar gamle, ind. 8 Martii, drives paa den i Rescr. af 13de Maji 1791 befalede Maade. (Kammeret har forlangt Cancelliets Tanker, om ikke paa den Maade kunde inddrives de resterende Af givter til den Kongl. Kasse for Vandportioner af de Kongen tilhørende Dand.Render i Kjobenhavn.) Canc. Prom. (til Samme), ang. Sognefog. 8 Martii, der ved Politie Retten at mulcteres for Langsomhed ved Amtmandens Bekjendtgjørelser om Restancer 2c. Gr. Kammeret har forlangt Cancelliets Betænkning, for faavidt Amtmand Ferstev (v) har, i Anledning af Sognefogdernes Langfemhed ved Befordringen af hans Bekjendte gjørelse om Retencernes Undersøgelse og Ovitteringsbøgers nes Indsendelse (x), foreslaaet, at Sognefogderne i Fremti den i lige Begivenheder maatte kunne ved ham paalægges passende Mulcter til Sognets Fattige, og Samme ved Rettens Betjente paa de Skyldiges Bekostning uopantes. Til Opfyldelse heraf skulde man melde: At, uagtet Bøderne, efter Cancelliets Mening, i en vis Henseende paa Grund af Sagens Natur maatte være arbitraire i Forhold til Forsømmelsens Grad, hole der man dog for, at minimum og maximum burde bestemmes, ex gr. fra 2 t. til 1 Rd. første Gang, 2 R. anden Gang, og siden tobbelt; og synes det rigtigst i Henseende til Formaliteten, at den Skyldige dommes ved Politie Retten. Canc. Prom. (til Amtm. over Koldinghuus: 8 Martii. Amt), ang. at Fruentimre, som i Danmark besvangres, og i Bertugdommene barste, skulle strafs fes paa sidste Sted; og saaledes tvertimod. alledled Gr. Cancelliet har indladt sig i Brevverling med det tydse Cancellie, ang. den fra ham i prom. af 7de Decor. sidstl. tudkomne Forespørgsel om to i Koldinghitus: Amit besvangrede, men i Tendern hver med sit nægte Barn nedfomne Fruentimre skulle straffes for denne Forseelse efter det Steds Love, hvor Børnene ere avlede, eller hvor de ere (v) Udi Tistæd-Amt. (x) Cfr. Fd. 30 Jan. 1793, S. 13. 8 8 Martii, febte? Derpaa har det tydske Cancellie svaret, at, naar bette Collegium Intet derved fandt at erindre, saa ansaned det for bedst, at Leiermaalsboderne af disse to Frucutiifimer bleve erlagte i Tondern, eller, i Felge Anordningerne, af fouede, men Byen forbeholdt Met til at sende begge Modrene saavelsom Bernene tilbage til det sted, hvorfra Modrene vare komme, imod at famme Fremgangsmaade blev brugt, naar Nogen besvangredes i Hertugdommene, og gjorde Barsel i Danmark med et nægte Barn. Jinal 8 Martii, HazM 8 Martii, Da man nu her aldeles er enig med, at bette saaledes fastsættes saavel i nærværende Tilfælde som for Frems tiden (y), saa undlader man ikke herved at melde Saas dant. Canc. Prom. (til Amtm. over Skanderborgs og Aafjær Amter), ang. en Kjøbstæd Veis Beds ligeholdelse igjennem Urup: Hovedgaards Mark. Gr. I den fra otte af Bestbirk Gelveiere indkomne Anfegning have de vel, paa adskillige af dem anferte Grunde, paastaaet sig befriede for at istandsætte og vedligeholde en Wei, som løber igjennem Urup Hovedgaards Mark fra Bom- Huset til Skyttelebet, hvilken de tilforn som Hoverie-Bender have vedligeholdt, men nu, da de ere blevne Selveiere, ikke mere troe sig pligtige at holde i Stand. Denne Bonternes Paastand kan man imidlertid ikfe give Bifald, men er enig med det, som af Amtmanden

• Erklæring er yttret, at det nemlig vil paaligge

Klagerne at istandsætte og vedligeholde deres Andeel paa ben omtalte Vei, som er deres Bjøbstæ Vei, da bande de hidtil allernaadigst fastsatte Grundregler og det i Bei Forordn. af 13de Decbr. 1793 Anbefalede tilhol- Der, at de, der meeft benytte fia af en Bei, ogfaa bor være forpligtede til Sammes Istandsættelse og Vedlige Holdelse. Rentek. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd i Danmark), ang. Jadberetning i Forveien, naar nye Exerceerpladse udsees. oma sei Gr. J Henseende til Kammerets Circul. af 7de Decbr. f. A. maa man, da Generalitets- og Commissariats-Collegium 326 har (y) See Circul. I Martii 1794.01. 08.08 19 (1) har forlangt, faa ofte en anden Evercéerplads for Regimen: 8 Martii, ter eller Corps skal udvises, eg forinden Samme modtages, at blive derom underrettet, for at kunne foranstalte Enter syn angaaende Pladsens Beskaffenhed, og, om fornodent eragtes, en Tegning berover optagen, on den om, at Anmote Stiftamtmanden om, at ville, naar dess lige nye perceerpladse i fremtiden udsees, i Forveien gjøre Indberetning til Kammeret om den Plads, som til saadant Brug vælges. Sammes Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen, 8 Martij, samt Amtmanden over Skanderborg og Aakjærs Amter), hvorved communiceres Kongl. Resol. af 19de f. M., "at de Synsforretninger, som i Folge Stefol. af 18de April 1781 aarligen fulde foretages over Selveiernes Skove paa det bortsolgte Rytterdi. stricts Godse i Fyen og Jydland, og som ved Resol. af gde Novbr. 1791 ere indskrænkede blot til de Stes der, hvori intestaaer nogen betydelig Rjobefum, fulle for Fremtiden, istedet for at foretages hvert Aar, aleene foranstaltes saa ofte som Rentekammeret maatte ansee dem til den Kongl. Kasses Sikkerhed fornødne: at forresten lade paasee, at Selveierne paa fornævnte Gods ikke hugge deres Skove til upligt, og, offs Saadant, imod Formodning, fulde skee, da derom til Kammeret at gjøre Indberetning (z). Gen. Ld. Decon. og E. C. Prom. (til Stiftbee 8 Martii, falingsmanden i Fyen), ang. Brandredskaber, og hvorledes Taxationsforretninger betales, paa Landet. Gr. Cancellieraad og Herredsfoged (o) Mylius har i Pr. af 22de Decor. f. A. forespurgt: 1) Om de Bygninger, som herefter forsikres i Brandkassen, og bave bidrager til der almindelige Brandredskab, kunne fritages for at anskaffe ameer end een Brandyage? 2) Om de allerede forsikrede, og med 12 (z) Cfr. Prom. 31 Octobr. 1789. (a) I Ravnebjerg-Herred. dod tadi (d) 8 Martii. med de forhen befalede Brandredskaber forsynede Bygnin ger kunne fritages for at bidrage til de almindelige Brands redskaber? 3) Naar en heel By tareres til Forsikring, og en af Bymændene begjerer en separat Tarationsforretning foretaget og udstædt over sit Huus eller Gaard, bør han da ikke betale som for en enkelt Gaards eller Huses Taration efter Anordningen? 4) Naar Bren, som ikkun bestaaer af 2, 3 a 4 Gaarde, fal tareres, bor Betalingen da ikke skee som for enkelte Gaarde? 5) Naar nogle faa enfeite Gaarde i en By, men ikke hele Byen, taperes, bor da ikke og Betalingen erlægges som for enfelte Gaarde? 6) Vor Eieren ikke otte Dage efter Tarationen betale Dommer, Skriver nalog Tarationsmændene deres Salarium og Meisebefordring, eller derfor lide Execution og udlæg? - Stiftbefal. anmo des om at meddele Vedkommende, til enhver af forestaaende Poster især, folgende Svar:mon dood ( §. I. §. 2. Forordn. af 29de Gebr. 1792, og den nærmere Anordning og Bestemmelse af 27de Martii 1793 bestem mer de Brandredskaber, som i Almindelighed skulle anskaffes, og Flere affes ikke i Iste §. af Brandforsik rings Anordningen for Landet af 29de Febr. 1792, felgelig kunne de Bygninger, som herefter forsikres, ei heller paalægges at anskaffe Mere. I Henseende til ans den Post forbliver det ved Collegii Skrivelse af 25 de f. M., at de, som forhen til deres Gaarde og Steder have anskaffet, og vedligeholde Brandredskaber, funne for nye Bekostninger være befriede, saalange diffe diedfaber forsvarlig vedligeholdes til almindelig Asbetjening i Ildebrands, Tilfælde. Naar en Eier i en By, som Heel taperes, forlanger til sin enkelte Gaard Tarationsi mænd særskilt udmeldte, Forretningen særskilt holde, af hjemlet, og beskreven udstad, betaler han som for en enkelt Gaards eller uses Taration, men hvor Ud, meldelsen, Forretningens Holdelse og Afhjemling feer conjunctim med Byens, og Eieren af en enkelt Gaard aleene forlanger en separat Udskrivt for fin Gaard, ers lægges Betalingen kun proportionaliter med hele Byen, og for den aparte forlangte Udskrivt betales aleene §. 4. Skriveren 12 ß. for Arket (b). Det er overeensstems §. 3. 8 Meri (b) Bortfaldet ved Forordn. 26 Martii 1800. mende mende med Forordningens Hensigt, at naar flere 8 Martii, Gaarde paa eet Sted eller i een By taperes til Inde lemmelse under Brandforsikringen een Forretning, da kunne Rettens Betjente og Tarationsmændene ikke fræve Betaling for hver enkelt Gaard især, men fun efter 3die §. i Brandforsikrings Anordningen for Landet af yde Febr. 1792 betales som for vidtløftige Verker (c). Naar Mændenes Udmeldelse, Forretnin. §. 5. ningens Holdelse og Afhjemling forlanges conjunctim, forholdes med Betalingen efter foregaaende 4de Post. Naar Bedkommende is: 14 Dage efter Forretningens §. 6. Eilendebringelse og Afhjemling erlægger den derfor be stemte Betaling, ansees Udpantning ved Sognefogderne at være den passeligste Maade at anvende i dette Tilfælde (d); dog bor ingen Gaards eller Huuseier paanodes, at betale Skriverens eller Tarationsmændes nes Befordrings Omkostninger efter Vognmandstar ten, naar de selv ville præstere Betaling in atura. Confirm. paa et et of Anno f Anna Maria Borring i 14 Martii. Odense den iste Martii 1791 oprettet Testamente (hvoraf strax efter hendes Død overleveres Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Fyens Stift en lige. Iydende Gjenpart), efter hvilket alt det, som hun ef: §. I. terlader sig, stedse og altid skal forblive en staaente Cas pital og et Legatum under Magistratens i Odense og Sognepræsten til St. Rnuds Kirke deres Bes Styrelse; de aarlige Renter (naar de Slægtninge eller §. 2. Andre, som nu ere eller siden vorde af hende udnævnte, ei længere leve) uddeles til spo fattige, nødlidende og ffiffelige Jomfruer af Borgers eller Middel-Standen, As som (c) Ligesaa; cfr. Prom. 15 Martii og 30 Aug. samt 25 Octobr. 1794- (d) See Prom. 2 Maji 1795 og Circul. 22 April 1797.) WI. Deel 7de Bind. b 14 Martii, fom NB. ere fedte og opholde sig i Odense, hvem faas danne Magistraten og benævnte Sognepræst dertil finde at være meest og nærmest berettigede, hver (saalange de leve, uagtet de blive gifte). Deel aarlig d. 15de Martii, og fra den Tid til deres Dodsdag; Renten bes regnes fra Iite Decbr. til 11te Decbr., og altsaa bli ver et Depositum til 15de Martii bos Sognepræs ften til St. Knuds Kirke, som dertil frem for al §. 3. anden Gjeld skal være ansvarlig. Dette Testamente i Original læses og protocolleres ved Odense Raadstues Ret, og derefter forvares i Radstue:Archivet, samt en Copie deraf leveres til samme Præst, og indføres aparte med den endelige Beholdning i Legati Protocol, som een Gang aarlig forevises Stiftamtmanden og Biskopen, m. m. 25 Martii. Mi Canc. Prom. (til Amtwa. over Nyborg og Tranekjær Amter), ang. at Præste og Degne Boligenes fri Hartkorn ber deeltage i Bros Omkostningenes Ligning. G. Derom har han i prom. af 3die f. M. til Mentekam meret, som til Afajsrelse tilstillede Cancelliet Samme, fore spurgt; eller om dette Hartkorn ber, som hidtil i Nyborg- Amt skal være feet, fritages for Bro-Omkostningers Erleggelse. I den Anledning skulde man have meldet: At ligesom det allerede ved en Kongl. Resolution af 16de Octobr. 1719 (e) er befalet, at Præstegaardes og Degneboliges Hartkorn bor tage Deel i Bro Omkost ningerne lige med Bøndergodset, saaledes sætter ogsaa Forordn. af Ste Avril 1793 det 3die Cap. Iste S., fammenholdt med samme Forordnings 2det Cap. 2den S., samt Fororen. af 13de Decbr. 1793 dens 26de og 43de §§. det uden for al Tvivl, at berørte Hart forn bor deeltage i Bro-Omkostningernes Ligning (f). (e) I Skriv. af 21 Octobr. 1719. Canc. (b) (f) Generalvei Commissionen har resolveret anderledes i Prom. 11 April og 20 Junii 1795. Cane. Prom. (til Amtm. over Hjørring Amt), 15 Marti ang. at Befalingen i Canc. Prom. af 22de Maji 1790 (om fortegnelser over det Tinglæsde) blot har Hensyn til publiqve, og ei til private Sager. (Da han, ved at indsende flige Fortegnelser, bar iblandt Ander forlangt Bestemmelse, om der i dem tillige skal indføres private Documenter, som ere tinglyste.) Rentek. Prom. (til Amtsforvalteren i Ribe), 15 Martii. ang. at, da Marschp nge efter Circul. af 16de Martii f. 2. beregnes forskjellig i Henseende til de Regimenter, som ligge i eller uten for Hertugdommene, m. v., saa vil det for Fremtiden være fornedent, at i Amtsforvalterens Regninger forklares, ci aleene Antallet af Mandskabet og Marsch- og Raft Dagene eller Beiens Længde, men og til hvilke Regimenter de henhøre, og efter hvilken Post i bemeldte Circulaire Marschpengene ere udbetalte (g). M 81 Mani Gen. Ld. Oecon. og C. C. Prom (til Ribe Stift 15 Martii. amtmand), ang. at, naar flere Gaarde paa et Sted eller i en By paa Landet taretes til Brandforsikring, bør Tarationsmændenes Udmeldelse, Forretningens Afe holdelse og Afhjemling fee conjunctim, og Betalingen Derfor aleene beregnes som for vidtløftige Verker efter Anordningens 3die § ( Anledning af at Lustrup By, paa tre Steder nær, blev tareret, hvilket Birkedommeren fordrede betalt for hvert Sted især, men Beboerne vilde betale famlet.) (h) Mes Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Viborg), ang. 18 Martii Balget af Curator for en Mindreaarig, naar Magistraten ikke er enig derom. 30 Gr. Naadmand Tolstrup i Viborg har forespurgt om det af Curators Bestikkelse for vedkommende Magistrat flydende Ansvar bar, i Tilfælde at ikke alle af Magistratens of dis and in. O in Leme (g) Cfr. Prom. 8 Novbr. 1794. (h) Bortfaldet ved Forordn. 26 Martii 1800; cfr. Pr. s Martii 1794, S. 4. 5, samt 30 Aug. og 25 Octbr. 1794 18 Maitii, Leuimer har været enige i Henseende til Curators Veskik ketse, hvile paa Magistraten in pleno, eller aleene paa dem. der have været enige i bemeldte Henseende? Hvorhos Maadmanden har indstilt, om ikke Stiftamtmanden i ovennævnte Fald kunde bemondines til at fræve og veie Magistratens forskjellige Meninger, med videre. I Anledning heraf meldesi nd 18 Martii, 21 Martii, 22 Martii, Ar der i det omfourate Tilfælde bør forholdes efter Loven; dog, naar negen af Magistratens Lemmer fin der, at der er grundet Aarsag til at modsatte sig Plus ralitetens Valg af Curator for en mindreaarig, ba bør han indberette Saadant til Stiftamtmanden, og denne efter foregaaende noie Undersøgelse andrage Sa gen for Cancelliet. 2. G. N. og Gen. Toldf. Prom. (til Stifte amtmanden over Ribe Stift), ang, at han for det første og indtil videre ville vedblive, ligesom hids til at efterfee Toldbøgerne ved Toldstederne i Amter. (Paa haus Forespørgsel af 11te f. M.) (i) Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at af Sognepræsten i Præsto Provst Smith og Eftermænd maa hans Formands Hr. Reenbergs Enke nyde aarlig Pension 30 Rd.; dog at denne Pension efter Provst Smiths eller Enkes Afgang kan efter Befindende være Forandring underkastet. (De anfaae begge 30 Rd. som det haieste, og søgte derpaa Approbation; forhen var ikkun svaret 16 d.) Canc. Prom. (til Amtmændene over Khavns, Frideriksborg og Hirschholms samt Kronborg, og Drarholms m. fl. Amter for Ods Herred), ang. at Forst Advocaten maa, i Forfisager befuldmægtige Andre end Procuratorer eller Examinerede. Gr. Efter Rentekammerets Meldende skal Forst-Advocaten ei tunne overfomme selv at være tilstæde i alle de mange Sager, som af ham til forskjellige Tider og Rette blive anlagte paa Forstvæsenets Wegne, hvorfor han ogsaa er bleven cat liver (i) Berhos see Forord. 1 Febr. 1797, 9. 25. befrier Befriet for, personlig at mode i enhver Sag, naar Samme 22 Martij. iftun upaaklageligen og paa hans Ansvar ved de af ham Befuldmægtigede behandles. Da nu Kammeret, ved at tilkjendegive dette, tillige har meldet, at det vilde medføre megen Vanskelighed for denne Embedsmand, om ei blive ham ganske umueligt, allevegne at finde eraminerede Versoner, som i alle Forstsager, der ferefalde ved forskjellige Mette, kunde formanes til at mode for ham, hvilket desuden vilde foraarsage den Kongl. Kasse større udgivter end ellers; - og derhos yttret det nfke, at en foranstaltning maatte blive feiet, som kunde hæve disse Vanskeligheder; saa mel des herved, ger, At det kan tillades Sorst Advocaten i forfisas naar han selv ifte faaer Tid til at mode t Ret: tene, da paa eget ansvar at antage til Fuldmægtige saadanne Personer, som han dertil anseer durlige, hvad enten disse ere beskikkede Procuratorer, Eraininari Juris eller iffe; hvilket maatte tilkjenbegives de Vedkommende.. Canc. Prom. (til Amtm. over Koldinghuus), 22 Martii, ang. at de, i nogle paa Sonderhoe og Donneruplunds Udmarke opførte Suse, bosatte Samilier bør ei mere end andre Huusmænd fritages for Brandvagt veb Jlbsvaade, Hjelp til brændte Gaardes Opbyg gelse, Kirke Reparation og Assistence for den geographiste Landmaaler samt ved Sandflugtens Dampning, (da de ei engang kunne henregnes blandt Nvbyggere paa Hovedgaardstarten, thi fornævnte to Gaarde have i Mands Minde været nedlagte og flatpligtige.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Biborg), ang. 22 Martii. at Amtmanden er Overdommer i alle Politie: Seger paa Landet, der er en Følge af d. 25be Martii 1791 selv og af Cancelliers Skrivelse un der 15 de Septbr. 1792. (paa band Forespørgsel, our nu han efter denne skal anfee sig for competent Dommer izden Justants i alle politie-Sager, eller om Skrivelsen blot har havt til hensigt at bestemme Processeus Maade in prima inftantia ?) (k) at 36 3 Renter. (k) See Circul. 1 Nov. 1794, Pr. 4 April 1795. 9 Aug. 1796 og 22 Sept. 1798, 22 Martii. 22 Martii, 22 Martii. Renter. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjels land), worved tilkendegives, at Kammeret med det danske Cancellie er enig i, at Stiftamtmanden med Amters Landvæsens Commissairer bør sammen trade og kjende i de Tvistigheter, som ved Kjøbstæd= Jordes Udskiftning maatte opkomme imellem Borger og Borger; hvorefter han ville foranstalte det Fornødne. (Anledning af hans Skrivelse under 7de Jan. sidstl.) (1) Rentek. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. over Ribe: Stift), ang, at Fattigfaffen i Kolding maa eftergives Ovartprocentskatten af dens udes staaende Capitaler, m. v 3. G. R. og Generalroldf. Circul. (til Toldberjen tene), ang. Toldsegl og Toldstempel at forvares, og derom speciel at anfores aarlig iblandt Inventarii Sora 90 1965 terne, m. m. (m) seo sinds & 25 Martii. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice Sessio ner i Danmark, districtsvis), ang. Fuldmægtig ved disse fra Krigs- og Land Commissai ren, naar denne er syg. Gr. Ved Niefer. af 9de Martii 1792 er det blandt Ander fastsat: "At, da det ikke....... den Førstes Mening... For end videre under nærværende Omstændigheder at sikre Sessions Forretningernes visse og ordentlige Gang, skulde Maman herved have Sessionerne til Efterretning, og i Hen seende til forbemeldte Rescript tilmeldet: At det vel skal have fit Forblivenbe derved, at den Mand, sem Krige og Land Commissairen i Tilfælde af beviislig Sygdom i sit Sted og som Fuldmægtig sender til Sessionen, ei skal have Stemme eller Un derskrivt, men at det dog skal være hans Pligt, ved hver forefaldende Leilighed, hvor Sessionen skal decis dere, (1) See Prom. 15 Febr. 1794. (m) Ophævet ved Instr. 1797, S. 9; cft. S. 21 08 37. dere, allerførst at angive sin mening paa Krigs og 25 Martii, Land Commissairens Vegne, hvilket Videtur indføres i Sessionens Protocol, paa det at, naar Sessionens Beslutninger, som afvigende fra denne Mening, blive forelagte vedkommende Collegier, da deraf kan erfares, hvad paa Krigs- og Land Commissairens Begne er bles ven yttret. Endelig skal den paa Krigs og Land:Coms missairens Vegne som Fuldmægtig Mødende være beret tiget til, i hans Sted at fremme de sædvanlig løbende Forretninger under de tilstedeværende Deputeredes Opsigt. Confirmation paa nogle Poster til Forandring 28 Marti. med de Geistliges Brand: Kasse og Societet; om Hjelp i Ildebrands Tilfælde, Præstegaardes Brandforsikring, samt Capitaler tillagte de tre Enke Kasser, i Sjellands Stift. Gr. Biskopen har i en Skrivelse til det danske Cancellie andraget, at han paa Landemodet i Moeskilde den 11te Oc tobr. 1792 har fremlagt adskillige Deliberations Puncter ans gaaende Stiftets geilige Brandkasse, som i Anledning af Ben under 29de Febr. f. A. udgangne Brandforsikrings: Anordning for Landet i Danmark, maatte tages til Eftertanke, og at Landemodet dervaa, esterat samtlige Præsters Betænkninger over die Deliberations Puncter vare indhentede, har den 16de Octobr. f. A. besluttet, at, siden der af Bræ steskabet havde været en Pluralitet af 216 Stemmer imod 50 for Brandkassens udsættelse af sin Virksomhed, bemeldte i Maret 1740 oprettede geistlige Brandkasse da skulde, uden at være egentlig ophæver eller nedbrudt, være sat ud af Virksomhed under folgende Betingelser: Hver Præstegaard forsikres inden næste St. Hans §. I. Landemode indeværende ar i den almindelige Brands Anstalt for landet, til Betryggelse saavel for Stiftets offentlige Midler i Tilfælde af Laan, som for Efters mand ved indtreffende Ildsvande i Naadsens-Aaret, og ellers i Almindelighed for Stiftet, at der ikke i Tiden fal fattes Præstegaard ved noget Præstekald; og bør da över Provst for it Herred lade sig forevise appro berete 254 §. 2. 28 Martii, berede Tarationsforretninger over alle Herredets Præs stegaarte, samt give Forklaring derom paa bemeldte Lantemode. Omkostningerne ved Taxation og Brands Redskaber med videre erstattes af Eftermanden i Overeensstemmelse med Billighed og den geistlige Skiftes §. 3. Rets Kjendelse (n). Til den geistlige Enketasse henlægges fra næfte St. Hans Landemode 10000 Rd. af Brandkassens Capital, med den Betingelse, at samme Capital ufortsvet tilbagebetales, dersom Fornødenhed k Tiden kræver, at Brandkassen tjen maa fettes i fin Virksomhed; men i fan Fald bør Præsteskabets Villie først hores, og Beslutning tages efter en fortrinlig §. 4. Pluralitet. Til Hjelpekassen for Praste Enker hens lægges fra næste St. Hans Landemode de øvrige 10000 Ne. af Brantfossens Capital, med nast foranforte Be tingelse i eet og aft, hvoraf da følger, at Contingen tet til hjelpekoffen, der nu er 1 So. af 100 Rd. efs ter Kaldets Angivelse, i Hensigt til de Præster, ber ere bebyrdete med Enke Pension, men 2 Rd. af 100 Rd. i Henseente til dem, der ingen Enke:Pension sva re, fra næste St. Hans Landemode bliver en tredie §. 5. Deel mintre end hidtil. Præsteskabet skjenker Overs ffudet fra forommeldte 20000 Roirs. Capital, som var tilovers ved Regnskabets Aflæggelse den gde Octbr. 1792, til Entekan for Skoleholdere og Kirkes fangere, og dette Overskud, som beløber sig til 815 Rd. 5 Mk. 16., fommer ta fra næste St. Hans Landemode bemeldte Enkekasse for Skoleholdere og Kir §. 6. kesangere tilgode. Hvad Brandkassen ellers indtager fra 9de Octobr. 1792 indtil nafte St. Hans Landes. mode dette Aar, heulægges til den geistlige Fiscus (0) med saume Betingelse i eet og alt, som under tredie og fjerde (n) Cfr. Rescr. I Junii og 28 Decbr. 1792. (o) Hvorom i Hofmans Fundationer, L. VIII. S. 603, fjerde Post er fastsat for Hjelpe eg Enkekassen. 28 Martii, Saasnart en brandlidt Præstemand med behørige §. 7. Widnessyre fra Provsten og tvende næstboende Præster beviser, at et forskud indtil 200 No. er ham fornøs dent, skal Samme ham stray leveres af den geistlige Enkekasse uden Renter, indtil næste Landemode, da det igjen maa tilbageleveres enten af Kirkernes Brandhjelp eller af Brandhjelpen fra Societetet. Enhver af Brandkaffens nu værende Interessentere, som §. 8. fra næste St. Hans Landemode bliver hjemsøgt veb Ildsvaade, skal nyde saa megen Godtgjørelse af den geistlige Enkekasse, som fan tilkomme ham efter de Regler, Fundatsen af 22be Junii 1740 (P) har fores skrevet. Brant Societetet (9), som er og skal være §. 9. til Forsikring alcene for rørlige Eiendomme, vedbli ver, og maa aldrig under nogen Slags Forevending enten af Præsteskabet eller Landemodet ophæves, men efter indløbende Omstændigheder kan vel, med Præstes skabets Samtykke, deri gjøres Forandring. Hver bo findende ordineret Mand, som hører til Stiftet, fan indtræde som Medlem for enkelt eller dobbelt Portion, paa det at denne Foranstaltning maa blive desto frugts Barere. Men enkelt Portion er 2 d. og dobbelt Portion er 4 Rd. Intet Contingent finder Sted i §. 1o. Societetet, uden naar en af Interessenterne lider Tab ved Ildsvaade paa rörlige Eiendomme; og da faaer hver den, som har ladet sig indtegne for enkelt Por tion, 2 d. af hvert Medlem, men den, der har las det sig indtegne for dobbelt Portion, nyder 4 Rd. af de Medlemmer, som ligeledes ere indskrevne for dobbelt Portion, og ellers 2 d. af de øvrige Medlemmer. Provsten med to næstboende Præster maa skrivtlig 365 under (p) Sres ibidem S. 588, og i Note til Rescr. 14 Decbr. 1714. (9) Er i samme Tome af Fundatserne, Side 593. J 28 Martii, under deres Haand indberette til Biskopen, og forklare Skadens Beskaffenhed, da Biskopen ved Circulaire Skrivelse til alle Herreder gjør Samme bekjendt; og hver Provst derpaa til næste Landemode medbringer Contingentet fra sie Herred (r). 29 Martii. G. 1. Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. nye So Limitter at udtages til Flaadens Bemans ding, og ei indtil videre at meddeles Amtspasse (s). Gr. Efter Admiralitets- og Commissariats Collegii For langende skal et bestemt Tal af det til nye Se Limitter į Forslag bragte Mandskab udskrives til Flaadens Bemanding. I den Anledning meldes: Indtil videre maae ingen Paffe imod Caution uddes les til sofarende Reserver, der henhore til Landlægterne, for saavidt disse henhøre til den i næste Post bestemte §. 2. Alder. Samtlige Herredsfogder og øvrige Rettens Betjente skulle foranstalte, hver i fit District, ved Res quisition til Godseierne, at af det Mandskab, Nettens Betjente have bragt i Forslag til nye So-Limitter ved dette Nars Landmilice: Session, mode alle de, som i Rullen, der blev indgiven i Slutningen af Navet 1791, findes anførte fra 16 til 34 Xar, begge inclusive, hvilket benævnte Mandskab bør mede med de Lægder, hvorudi de findes anførte med Opholdssted i de den 12te Novbr. 1793 indgivne af og Tilgangs Lifter; ligeledes bør de af denne Alder mode, hvilke ikke findes i Lægdsrullen af 1791, men ved Selimit Forretnin gen bleve bestemte at føres paa dette Aars Tilgangs Lister; hvarfra dog herved undtages de, som nu virkes lig maatte være enroullerede i Hans Majestæts Lands §. 3. eller Ss Tjeneste. Samtlige Godseiere have i denne Anledning at sammentræde med hvert Lægds største Podsetere, for at oplyse, hvor det af Rettens Betjente 250mg navn madid do (a) (r) See om disse to Spher Prom, 19 Decbr. 1795. *** (s) See Circul, 26 April 1794 a navngivende Mandskab findes anført i Lagdsrullerne, 29 Martiipaa det største Lodseier, som lægdets Overfor ste Lobéier, fom Lead mand, Over: Opsyns- Rigtighed for det af hele Lægdet til nye So-Limitter t Forsbag bragte Mandskab, for saavidt deraf med bestemt Alder efter Forestaaende bor mode. - I svrigt ville Amtmanden ved Sestederne og med Anordning til En roullerings Chefen foranstalte, at de af den herudi be nævnte Alder, der have modtaget Amtspas, men endnu ikke til Skibs ere bortgangne, maatte forhindres, under forestaaende Omstændigheder, i deres ellers lovlige Sofart. Canc. Prom. (til Amin. over Antvorskov 29 Martii, m. fl. Amter), ang. Skifteret efter dem, som have Bondersteder i Forpagtning eller Opfyn (t). Gr. Ligesom man under 3die Aug. f. A. har meddeelt ham den forlangte Bestemmelse paa de to første puncter af den hans Skrivelse under 14de næseforhen medfulgte Fore stilling fra Forvalter Birch (u); saa skulde man end videre, for saavidt der i Forestillingens 3die Punct forespørges, "om Amtmanden eller Jordegeds Eieren tilkommer at forrette Gilite efter de Bender, som i Folge Forordn. af 15de Junit 1792 5. 11 overdrages Bøndergaarde paa visse Aar, eller beboe Samme efter Leie-Contracter, eller og blot have paataget sig Opsyn med Stedet, indtil det paa ny kan bortfestes eller bortleies,.., herved melde: at da gorordn. af 13de Maji 1769. ... (v) Rentek. Circul. (til samtlige Fogder i Norge, 29 Martii, Finmarken undtagen), ang. Stiftamtfkrivernes og Jogdernes Forhold ved Renter af de i den Kone gelige Baffe staaende Umyndiges Midler. Gr. Det er indberettet, at det medfører Vanskelighed pan nogle steder, især i de Stiftamtstuen langt fraliggende Distric (c) Cfr. Prom. 21 Junii 1794. (u) Paa Svenstrup. (v) Det Øvrige er ligelydende med Fortsættelsen i Prom. af 28 Septbr. 1793 til Sveskilde-Amt. 29 Martii. Districter, at faae udbetalt Menterne af de i den Kongeliae Kasse indestaaende Umvndiges Midler, formedelst det Mellemrum af Lid, som udfordres for Fogderne til at faae indsendt Jurisdictionernes Qvitteringer til Stiftamtskriveren, og for Stiftamtskriveren derefter at faae tilsendt Fogderne sin Qvittering for det udbetalte Betob, som contant Betaling paa de Kongl. Intrader i Fogderier. Til at hæve denne Vanskelighed, bliver det nu fra Financskaffe- Directionen foranstaltet, At Stiftamtskriveren af den ham ved hver Rente Termin tilsendende Designation over anviste Renter af Umyndiges Midler skal tilsende hver Foged en videmes ret Ertract over den Deel deraf, som i Enhvers Fog. derie skal udbetales; og, naar 10betalingen af Fogden er feet, skal de af vedkommende Jurisdictioner usstadte vitteringer for Renten, naar disse Qvitteringer fra Fogderne til Stiftamtstuen indkomme, antages af Stiftamtskriveren for god Betaling paa Fogbericts Kongl. Intrader, og Stiftamtskriverens Qvitteringer Derfor med næste Post Fogderne tilstilles. Thi haver Fogden, naar Designation over anviiste og udbetalende Renter af Umyndiges Midler i Fogderiet ham unber Stiftamtskriverens Bekræftelse tilsendes, strap saasnare mueligt at besørge udbetalingen af Fogderiets Kongl. Intrader, imod enhver vedkommende Jurisdictions Qvittering in duplo, af hvilke Originalen med Posten tilbagesendes Stiftamtskriveren til hans formelige Qvitterings Udstædelse for Beløbet, som for en Betalling til Stiftamtstuen, og Jurisdictionernes Gjenpart. Qvitteringer tilligemed den verificerede Deñgnation fra Stiftamtskriveren, beholder Fogden til Sikkerhed for fig, indtil Stiftamtßriverens Qvittering ham indløber. Men, fulde Fogdens Termin Extract forfalde til Ind sendelse, førend Stiftamtskriverens Qvitteringer fan indløbe, bliver den verificerede Extract:Designation og Jurisdictionernes Gjenpart Qvitteringer ved Termina Extracten at fremlægge til utgivtens Legitimation beci. Rene Rentef. Prom. (til Amtm. over Lundenes: og 29 Martii, Bøvling Amter), hvorved Prom. af zote Novbr. f. A. (om Delinqvent: Udgivter) tilføies, at, saa ofte Forskudde til beslige udgivter maatte behaves, og den fornødne Summa af Amtmanden hver Gang bestemt opgives, fan han vente, at Samme paa sæde vanlia Maade vorder anviift. (I Anledning af hans Forlangende i Strivelse af 11te Dennes.) V. G. R. og Gen. Toldf. Circul. (til samts 1 April, lige Toldbetjente i Danmark og Norge), ang. Passe, m. v. Contrabande og Handel under nærværende Ss.Brig, for Toldvæsenet at paaagte (x). Herved tilstilles dem et Eremplar af den Kongelige Placat af 28de f. M., om nærmere Bestemmelse af visse i nærværende Ss Krig for de handlende givne Forholdsregler, og en Fortegnelse over de Vare, som, hvis de afgik til nogen af de krigførende Magters Havne, ere ved Tractaterne erklærede for contraban de (y). -Derhos agtes paa, at fornævnte Anordning ingenlunde har til Hensigt at lægge den den ved Tracta terne tilladte handel Hinder i Beien, men aleene at paasee Opfyldelsen af hvad der allerede formedelst fores gaaede Anordninger, især i Hensigt til de Krigscontra bande Bare, er de handlendes Pligt. For Toldpæsenet er det i øvrigt Pligt aleene at holde sig til de forommeldte i Ubtoget anførte contrabande Artifle, faar vide disse der udtrykkeligen og ved Navn findes beftem te, uden for de øvrige at anvende nogen arbitrair For tolkning. Rescr. (til Stiftbefal. over Island og Bisko: 1 April, pen i Skalholt-Stift), ang. Laugernes-Kirkes Sun SUA RAHA ded (x) Cfr. Circ. 5 y 12 April 1794. (y) Sees i Rescr. 22 Febr, 1793, §. 4. Mede 4 April. Nedlæggelse, noget Tillæg for Præster i Landet, ling A lingA og Gudstjenesten i Vido Kirke. Gr. Ved Resolution igjennem Mentekammeret af 2sde Martii 1787, i Henseende til den ny Domkirkes Opførelse paa Reitevig i Guldbringe-Suffet, er iblant Andet bestemt, at naar Kongen maatte finde for godt at befale Laugernæs Annertirkes Forening med Meikevigs, skulde saavel hvad Fends bemeldte Kirke maatte have som og hvad af dens Materialier der fan anvendes til Notte, komme til Afgang i den Sum, som af den Kongl. Kasse anvendes til Reikevig Kirkes Opførelse. Stiftamtmanden har i Anledning heraf berettet, at da Neikevigs ny Domkirke bliver ganske færdig til dette Foraar, og derunder ligger tre andre Kirter, nemlig Næs, Laugernæs og Vids, i hvilke to forstbes nævnte Gudstjenesten, ligesom i Meikevig-Domkirke, forret tes hver tredie, men i Bids Kirke eller Capel ikkun hver tiende Helligdag, saa er det nu den beqvemme Tid at nedlægge den faldefærdige Laugernæs:Kirke, og forene Samme med Domkirken, da Sognefolket med meget større Glæde søger denne end hiin, og derved tillige ovnanes den Fordeel, at Gudstjenesten kan forrettes meget oftere i Domkirken tik almindelig Nytte saavel for begge Kirkers Menigheder som Disciplene ved Meitevigs latinske Skole; hvorhos han har meldet, at Bidees Beboere, som have fogt Laugernæs:Kirke, naar Gudstjenesten ikke er holden der paa Ben, ere de enes ste, som lide ved Laugernæs: Kirkes Nedlæggelse, endikient det, især om Vinteren og i ondt Weir, har været vanske ligt at komme over Soen til det faste Land; ligesom han og end videre har forestillet, at Nas-Kirke ligger neppe te Kanonsknd fra Domkirken, og skal være lige saa som Laugernæs-Kirke. of worse fad overflødig Laugernes Kirke maa til næstkommende 6te Junit ganske nedlægges, og forenes med Reikevigs. Kirke, hvorefter med førstnævnte Kirkes vilder og Inven tarium med Mere skal forholdes saaledes, at Halvpar ten af Qvilderne falde til Domkirken og sættes enten paa dens nu værende eller tilkommende Eiendoms Gods, Da Domurasten deraf træffer fulde Smerleier; og Mesekæder, Ornamenter samt Instrumenter. Fjentes til nærmeste fattige og Kirke efter Biskopens Si gende, men Klokkerne sælges paa Auction, for deraf at samle en liden Capital til hjelp for de fattigste Rald i Stiftet; og, bvad angaaer den anden halve Deel live, +218) Deel af vilderne med al anden Eiendom, nden Eiendom, ba feat 4 ta fal 4 April, Samme tilfalde vedkommende Eiermand, dog at hvad Fonds Laugernas Kirke maatte have, sem og hvad af dens Materialier maatte udkomme, anvendes til Reife .ling 2 Behste; hvorhos bevilges, at Gudstje vig: Domkirkes Bible nesten i Vido Kirke maa derefter forrettes hver fierbe tifiber, og Wife, Helligdag. Stiftbef. og Visk. bemyndiges til at inds fomme med nærmere Forslag i Henseende til kes Nedlæggelse (2) og Forening med Domkirken. siya Kongl. Resol. at de Steder, hvis locale Bes 4 April, skaffenhed indbyder til Næring af Skibsfart og Fiskerie med Baade, skulle alle henlægges til Sø. Lægder (a). 530) Cane. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd 5 April. i Danmark, og de Amtmænd, der have Kjøbflæder under sig), an ang. at paasee, at de om Brændeviinsbrænden i Bjøbstæderne udgangne An ordninger blive iverksatte og overholdre (b); hvorhos underrettes om, at Brændeviinsbrændere uben Hin der kunne drive Auling, have Vognmandslaug, eller være Herbergerere. (I Anledning af, at man af adskillige indkomme Beretninger har bragt i Erfaring, at der, uagtet den Kongl. Resolution af 2den Aug. 1786, be kjendtgjort ved dette Collegii Strivelse af 28de Octobr. næstefter, fal i endeel Kjøbstæder være mange Brændes viimsbrændere, som ogfaa drive anden borgerlig næring, nden at have særskilt Bevilgning dervaa; og at Aarsagen til dette skal tildeels ligge deri, at Forbudet mod at drive begge Slags Næringer, som indeholdes i bemeldte Kongel. Mesolution, forudsætter et vist Antal Brændeviinsbrændere bestemt for enhver Kjøbstæd, uden at denne Bestemmelse fiden er bleven iverksat, hvilket har givet Anledning til den Tante, at berørte Resolution endnu ikke var sat i straft, og at man følgelig maatte holde sig til Rescr. af 1ode April (z) See Refer. 26 Mait 1797. v tem (0) See Circul, 15 Octobr. 1796 og Prom. 29 Junii 1799. (b) See Prom. 28 Febr. 1795, Fd. I Febr. 1797, S. 358, 359 og 360, samt Pr. 20 April 1799. 5 April, April 1761, som tillader, at Alle og Enhver, som har tas get Borgerskab, maa i de kjøbstæder, hvor fluttede Laug ikke findes, eller noget fært privilegiumi deri gior negen Hinder, ernære sig paa hvad Maade han bedst veed og kan.) 5 April. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), ang. at Sognefogderne bør bidrage til Skolers nes Vedligeholdelse. figh Gr. J Anledning af Forordn. under 11te Novbr. 1791, dens ste S. Littr. b., der siger, at Sognefogder skal være fritagne for Kongereiser, Indqvarteringer, Arbeide ved Bele, Kirter og deslige, som kan henregnes til det Offent lige, har Stiftamtmanden ved Skrivelse af 16de Jan, sidstl. deels fremsat sine Grunde for den Mening, at Sognefog berne maatte fritages for at deeltage saavel i Skole-Repas tationer som i segnet om Skolens Jordlod, for saavidt fom der var Svorgsmaal om Arbeide in Nature; deeis ogsaa forlangt Cancelliets Bestemmelse om Forstaaelsen af den i allerheistbemeldte Forordnings periode anferte Benævnelse "deslige... siden dette Ord nu, efter dette Collegii Resolu 2 tion af 11te Jan. sidstl. et kan forstaaes om Stoler. Gjensvar herpaa skulde man ikke undlade herred at melde; at, da Sognefogden selv har personligen Gavn af Skolen til bans Berus undervisning, og, da hans Opsigt ved Arbei det, naar Stolen repareres, ikke i dette Tilfælde (hvor Skoleholderen selv kan have Tilsynet) er saa fornøden, som ved Vei og andet Arbeide; Til Saa fan Sognefogderne, i Følge de Grunde, paa hvilke Forordningens 5te §. Littr. b. er bngget, ikke fritages for at bidrage til Skolernes Vedligehotdelse; det vil altsaa have sit Forblivende ved det, som i denne Henseende udi Cancelliets Skrivelse under 1 Ite Jan. fidftl. er bestemt; hvilket ogsaa er overeens fremmende med den Mening, som Rentekammeret i dets Betænkning til Cancelliet har yttret angaa ende denne Gjenstand. I øvrigt ville Stiftamtman den, naar noget tvivlsomt Spørgsmaal i enkelte Tib falde fulde opstaae om Anvendelsen af det i Forordnins gen anførte Udtryk, "deslige, henvende sig desangaas ende til dette Collegium, da man ei skal mangle at meddele den behøvende Underretning. 1828 a 1.7.1 Renter. Rentef. Prom. (til nedennævnte Stiftamt og 5 April. Umtmænd), indeh. Resolution under 19de i f. M., hvorefter Kongen vil: 1) at Kammerherre og Stiftamtmand Sehested (c) strax modtager under, fin Bestyrelse Lysgaard Herred af Silkeborg Amt, samt Gouberg og Sønderlyng Herreder af Drone ningborg Amt, Alle uden Skifte:Ret, der til vetkoms mende Jurisdictionsbetjente er henlagt, og derimod afgiver Libe K obstad til Aalborg Amt og obro Kiøbstab til Randers: Amt; 2) at Geheimeraad og at Geb Stiftamtmand Hoeg Guldberg (d) ftrar modtager uns der Bestyrelse Galten: Herred af Dronningborg Amt, uden Skifte Ret, og derimod afgiver Kjøbstæderne izgA @ Ebbeltoft, Grenaa og Mariager til Randers Amt; 3) at Rammerherre og Amtmand Bulov (e) strap modtager under Bestyrelse Gids, Herred af Silkeborgs Amt, uden Stifte Ret; 4) at Stiftamtmand Hel fried (f) strax modtager under Bestyrelse Øster Herred af Lundenæs Amt, uden Skifte Ret; 5) at Etatsraad og Amtmand Hansen (g) strap modtager under Besty relse Vrads Herred af Silkeborg Amt, uden Skifte Ret, og derimod afgiver ØstersHerred til Ribe:Amt; og 6) at Justitsraad og Amtmand Lybekker (h) strap modtager Læsp Land af Aalborghuus Amt, uden Skifte Ret (i). Gent. FRONT (e) Viborg; see Prom. 17 Mají 1794.00 110 domisaad (d Aarhuus; see. Prom. I Junit, 19 Octobr. og 23 Novbr. 1799. (e) I Skanderborg; see Næstforrige. (f) Over Nibe Stift; fee Pr. 26 Julii og 1 Novbr. 1794. (g) Mingkjøbing; see Samme, saavelsom 5 Julii og 22 Novbr. 1794. Com en al #gan (h) I Hjørring. (1) Desuden blev enhver Modtager given Communication om, at de Andre vare anmodede om Aflevereise. See Canc. Prom. 19 April 1794. VI. Deel 7de Bind. C .9036 April 5 April. Gen. Lb. Occ. og Commerce-Coll. Circul. (til samtlige Stiftamtmand i Danmark og Norge), ang, at de Magistrater og Øvrigheder, som udstæde Skibs Certificater, fulle ved disse hver Gang foie en Attest for, at saavel Redernes som Skippers nes Borgerbreve ere producerede, hvori begges Bor getbreves Datum man findes opgivet; hvilken Attest paategnes Skipperens frivtlige Fed, som efter §. 81 Rescr. af 25 de Febr. a. p. med Reqvifitionen om Passet og med Certificatet skal indsendes. Anledning af plac. under 23de i afvigte Maaned, for desbedre i fo rekommende Fald at paasee Forskrivternes Spfyldelse.) (k) 9 April. Kongl. Resol. at ved Vordingborg Færge sted i Sjelland maa forholdes paa lige Maade mt Snoghøi, og som i Henseende til Gaabense: samt Middelfart Fargefteder under 4de Jan. 1743 (1) og 3die (m) Martii 1750, i Overeensstemmelse med de Færgemændene i Kjøbenhavn under 29de April 1684 Ifte og let, at, nemlig, de Uberettigede, som befindes deslige Transporter at foretage, skulle bøde første Gang 4 Rd., anden Gang dobbelt, og tredie Gang have deres Fartsi forbrudt, hvortil Rettens Middel skal være pliga tig Færgestedets Eiere, saasnart Forseelsen lovligen er bevilst, efter Amtmandens Paategning og Foranstalt ning. med prompte Execution at være behjelpelig; hvorimod det dog bliver de Borgere og Bønder, som selv eie tilladelige Baade, uformeent sig deraf fremdes les til egen Fornødenhed at betjene, faalænge Samme ikke til Andre ublaanes og bortleies, eller bruges til nogen Slags Transport med Reisende og andre (k) See Circ. I og 12 April 1794. 116 (1) Cfr. Bev. 7 Octb. 1735 og Rescr. 14 April 1747 A. 3. (m) I Striv. af 7 Martij. Folk, effer med Ovæg. (Til herefter at forekomme 9 April, Indpas i de Transporter, hvortil Færgeftedets Eiere aleene ere berettigede. Paa Rentekammerets Forestilling.) Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. II April, at Skipperne, som gaae fra Staden, skulle, under Mulct, Toldbodvagten aflevere dobbelt Fors tegnelse over medhavende Passagerer, m. m. Gr. Da det ved Ordre til Magistraten af 21 de Junit 1765, som siden ved Plac. af 26de f. M. blev befjendtgjort, er befalet...(n) ivonat i do daniell Rescr. (til Samme), ang. Korntender fra 11 April, Justeerkammeret i Kjobenhavn af anden end sædvanlig Omkreds og Høide. Gr. Jen Skrivelse til det danske Cancellie har Rentes kammeret, i Anledning af det Vestindisk: Guineiske Mentes vg Generaltold-Kammers Ønske, at Korntenderne for Frem tiden kunde gives en større Omkreds og en mindre Heide, for desto beqvemmere at kunne bruges ved Maalingen med Rorntragter (hvis Brug ved Forordn. af 21 de October 1791 (o) er tilladt de Handlende), uden deg at være til Hinder for Korners Styrning i Sækkene,-formeent, at der ved Justeerkammeret i Kjobenhavn kunde foies den Anstalt, at de, som til Beqvemmelighed ved Maalingen med Tragter maatte forlange det, funde erholde gjorte og inste rede Korntonder af tørre Omkreds og mindre øide end de sædvanlige. J Anledning heraf bevilges: At Justeerkammeret i Kjobenhavn maa i enkelte Tilfælde lade forfærdige og justere Rorntønder efter den Dimension eller af den Høide, som af en og anden Handlende eller Andre udtrykkeligen maatte blive fors langte, naar Samme ikkun indeholde det fastsatte Maal (P). .I .ē Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Sjelland), 11 April, ang. Skole-Regnskaber og Syn i det Antvors stovske District. Cc 2 (n) Alt det Øvrige indeholdes i plac. af 15 April 1794. (o) See tillige Circ. 12 Octobr. 1793. (p) See Canc. pl. 8 Aug. 1794. d II April, opic Gr. Ved Ordre af 16de Octobr. 1782 (q) er approberet en Wian og Mevartition over Hartkornets Inddeling til samtlige foler paa det forrige Antvorskovske District, hvor red iblant Andet er fastfat, at fole-Districtets Hartkorn lingA al fomme enhver af bemeldte Skoler til Hjelp, samt at Stole patronen skal holde Megnskab over det, der saaledes contribueres, da, i tilfælde de indkommende Wenge er eller andet Aar kunde undværes fra Skolehusets Reparation og Bogers Indljeb til fattige Børn, og beløbe saa meget, at 1 eller 2 ß. derved kunde spares af Tanden for det contribuerende Hartkorn, skulde Saadant see til Bondens Sou lagement. Kongen er nu af en Strivelse til det danske Cancellie fra Amtmanden bleven foredraget, hvorledes Ge neralmajor Castenstjold som Eier af Sæbegaarden Fride ritsid vegrer sig ved til Skole: Inspectionens Efterson at A 21 indlevere det ovenommeldte aflæggende Megnskab for hans Godses Hartkorns Contribution til Sloferne der i Amtet, nagtet Saadant dog er en Folge af benævnte approberede Pian. Som et Lillæg til samme plan anordnes og fastsættes:

§. I. Samtlige Skole Patroner for de Kongelige Skoler, i Antvorskov: 2mt skulle til hvert Mars 1ste Maji inda sende deres Skole Regnskab til Amtmanden, som igjen ved de aarlig holdende Skole: Syn skal levere dem Samme tilbage med fornøden Paategning af Skole Inspectionen; og, fulde nogen Stole Patron udeblive med sit Regnskab fer uger efter den 1ste Maji, da skal han være forfalden i en Mulet af 10 No. til Herredskassen, hvilken Mulct skal inddrives af Amt. manden paa den i Forordn. af zote Jan. 1793 faste fatte Maade. Skole Synet maa, naar Amtmanden formedelst andre Embedsforretninger eller Svaghed har Der, som §. 3. forfald, foretages of hans Fuldmægtig. §. 2. efter Skole: Planen ffal betales til Amtmanden, for siben at ubbeles til Skolerne, fal, for saavidt det ei lig er indkommet, anføres i Restance Listen til nærmere Inddrivelse, uden at else, uden at Regnskaberd 2 izgalje berefter bør opholdes. Derhos befales, at Generalmajor Castenskjold skal i det seneste inden tre Maaneder, ef diadsan sa 154 1/12) (9) Border indført i Tillægget; see tillige Prom. 13 Juni 1793 samt Rescr. 8 Septbr. 1797 og 11 April 1800, ter at denne Resolution er ham bekjendtgjort, indlevere 11 April. ter denne-Resolution er ler fra 1782 og følgende Aar indtil 1791, alt under 50 Rd. Mulct, som strax skal inddrives af Amtman den paa den i ovenmeldte Fon. af 30te Jan. 1793 fastsatte Maade, og derefter tilfalde Herredskaffen. I øvrigt bliver bemeldte Generalmajor Castenskiold igjennem det danske Cancellie advaret om, i sin Skri vemaade til Amtmanden, som hans Dorighed, at vise denne den skyldige Agtelse. daldal Canc. Circul. (til samtlige Autmend, Grever 12 April. og Baroner i Danmark), ang. at, naar nogen af dem, som i Justits, Politie- og benefis cerede Sager al indvarsles, boer eller opholder sig længere fra det Sogns Grendfer, hvortil Hovedfagen hører, end en halv Mills Vei, bor Stævningens Forkyndelse free af det Sogns Stævnevidner, hvor den Vedkommende eller Paagjeldende, ber ffal stævnes, har sin Bopæl; men ellers bør Sognevidnerne tages af det Sogn. hvortil Hovedsagen hører. (Foranlediget af indkomne Forespørgseler.) () Conc. Prom. (til Krigs: og Land Commissai: 12 April. ren i Sjellano zc.), ang. at Ss-Emitterne, der have opnaaet 36 Aars Alder, fulle blive staaende i Rullerne, og at dem, istedet for det ripas, de el. lers fulde have fra Landlagdet, maa gives et Beviis So:Enrollerede, at de skulle nyhe som for, at be ere Seit alle de Friheder og Rettighede.ngens Spgimitter ere tillagte ved Forordn. af 1ste Febr. 1770, og som Søfolkene i Danmark end videre kunne blive ferundte (s) Ce 3 V. G. (1) Efr. bermed noie hvad ved Cane. Circ. 17 April 1790 er paaberaabt, samt Pr. 7 Deevr. 1799 03 20 Maji 1800. (s) See Vr, 9 Jan. 1796, 6 Sept. 1794, 09 5 Julii 1800. ling er 12 April 16 April. nigh 19 April. V. G. R. og Gen. Tolde. Circul. (til Toldstes berne), ), ang. at vedk. Toldbetjente skulle affors dre hjemkommende Skippere deres Passe, og indsende dem (1). Fra General Land Deconomies og Commerce Collegio har Kammeret imodtaget en Kongelig allern. Resolution af 25 de f. R., der befaler: "At Toldere og Told. Inspecteurer, hver i de teres Opsyn veikommende Havne, have at affordre Skipperen paa ethvert fra fremmede Steder indløbende, Kongens Underfaatter til hørende, Skib, hans medhavte Pas, at modtage der, qvittere derfor, og derpaa indsende det til Commerces Collegium; men, om et Skib, ankommet fra frems mede Steder, intet pas har, der kan afleveres, at da Tolderen eller, Told Jnspecteuren, uden at standse Stiber i dete Bestemmelse, ufortovet indberets ter til bemeldte Collegium Skibets, Skipperens og Sedernes Navne, Skibets Hjem, dets Drægtighed, Hvorfra det ankom, med hvad videre derom maatte være at melde... Kongl. Resol. ang. at den Grenlandske Hans del er i Besiddelse af Forstrands Nettigheden i Grønl i Grønland udi alle dens Dele, og altsaa ogsaa hes rettiget til at paatale de Indgreb, som derimod maatte giøres, som tilskrives Commissionen. (Paa Rentes kammerets Forestilling.) Canc. Prom. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. at Fajance- og Steen- samt Tobakspibes Fabriken sammesteds kan have dens mestere frie for Landfoldat: Tjenesten, men ei selv holde Auctioner. Gr. Kammerherre Stibolt og Administrator Musman, have paa egne og Medinteressenteres Vegne udi den paa Bornholm anlagte Sajauce, Steen- og Tobakspibe Fabrik, ind- () Efr. Circul. I og 5 April 1794. givey givet Ansøgning, deels om Tilladelse selv at foranctionere 19 April, Fabrikens Bare, og deels om Fritagelse for Fabrikens Meftere at gjøre Landfoldat: Tjeneste paa Bornholm. Denne Denne Fritagelse kan forundes dem, faalænge de ere Mestere ved Fabrifen, imod at Fabrikens Direço tion, for at forekomme Misbruge, paalægges at for ling co syne dem med skrivtligt Beviis, hvoraf kan sees, at be virkelig ere antagne som Mestere ved Fabriken; og, Hvad angaaer den anføgte Tilladelse for Interessentska bet, selv at lade forauctionere Fabrikens Vare, da fan Samme ikke bevilges. Canc. Prom. (til endeel (u) Stiftbefalings og 19 April. Amtmænd), ang. nogle Herreders, foruden Stifte: Ret, og Bjøbstæders Henlæggelse under andre Amter. Rentekammeret har tilskrevet Cancelliet, at Hans Majestæt unber 19de f. M. har blandt andet resolves ret saaledes: .... (v). Hvilken allern. Resolution man herved skulde meddele til fornøden Efterretning. Generalitets- og C. C. Prom. (til samtlige 19 April,' Regimenter og Corps i Danmark (x) og Hertug dommene), ang. at, naar det skulde hænde, at liigs an en Landrecrut kommer under Tiltale for Deser tion, bør han ikke tiltommes at udtjene den Tid paa ny, som af hans Tjeneste:ar er forleben, hvilket tje ner til Underretning for Krigs Rettene, (som i flige Tilfælde maaskee tunde være tviolraadige, da Meser. af iode Aug. 1744 og ufanterie Reglementets 3die Deel Pag. 14 € 4 befaler, (a) De Samme, fom Mentet. Dr. af 5 April 1794 gif til. (v) Her fik Huer deraf kun det, ham vedkom, saasom ei mere end den 1ste Post til Wiborg; v. f. v. Desuden blev en lige Meddelelse given Amtmanden over Aalborg: Amit af 6te Post, og af den erste, faavidt Tibe angaaer; samt Amtm. over Randers: Amt af 1ste, 2den, 3die og ste Post, dog Intet om Nibe eller Øster-herred. See, ang, disse to Amter, Rescr. 6 Decbr. 1793. (*) Til dets General-Quditeur under sodę Maii 1794. 19 April, befaler, at en Deserteur skal, efter at have udstaaet den ham tilkjendte Legems Straf, være pligtig at udtjene sin Capitulation pad nos men denne Anordning ikke kan anveni des paa de Landrecruter, som udskrives af National-Mandskabet, og leveres til Regimenterne, for at tjene visse Aar.) stabet, og leveres fil 22 April, Canc. Prom. (til Geheime Conferentsraadinde Baronesse Kragh Juel Vino, fød Gram), ang, hvorledes Bornepenge paa Frisenborg- og Steensballegaards Godse hos hende mod simple Obligationer kunne indestaae. Gr. J Strivelse af 16de d. M. har hun berettet, at Hun siden Maret 1788 har imodtaget Grevskabet Frisenborgs hez Benders Bernevenge imod 4 pro Ero Erlæggelse, ligesom og, i Felge hendes afgangne Mands Judretning, altid imodtaget Stamhuset Steensballegaards Bonders Børnepenge, og hver 11te Junii betalt Menterne og de opsagte Capitaler; hvorhos hun har forespurgt, om hun saaledes kan vedblive at imodtage dem imod simpel Obligation, naar bun tillige giver Amtmanden Copie af Obligationen, med videre? I den Anledning meldes: At, da hendes Suffisance er Cancelliet faa fuldkommen bekjendt, ingh Q Saa kan det tillabes, at Børnepengene hos hende mane blive staaende mod simple Obligationer, naar Amtmanden meddeles bekræftede Gjenparter af Sam me til sin Efterretning. 25 April. Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd, saq og til nogle Amtmand (y) i Danmark), ang. hvorledes de Riobstæderne eller deres Indvaas nere tilhørende Jorde maae afhændes, bortleies eller anvendes (z), Gr. Ved Forordn. af 14de Aug. 1741 er bestemt som en almindelig Negel, at ingen af Kjobsædernes fri Jorder t Danmark made bruges af Andre end Indvaanerne selv, samt at, i Fald Noget allerede var afstaaer, skulde deraf fvares alle Skatter og Paalæg, ligesom af andet ufrit Hartkorn. Nu er bleven forestillet, hvorledes der af og til sal være skeet Overdragelser af en og anden Kiebstæds Jorde til udenbyes-Folk, hvilket er stridende imod ovenmeldte Forordnings

(y) Nemlig i Hjørring og Tistad, samt i Sore for Sors: By. (z) Efr. Plac. 19 Martii 1790 og Prom. 16 April 1785, ordnings Hensigt. For at forebygge Saadant i Fremti: 26 April, den, vil kongen, i Henseende til de Jorde, som eies af Kjøbstæderne eller disses Indvaanere, have anordnet og fajtsat: At de Jorbe, som forhen have lagt under Landet, §. 1. men nu tilhøre en Kjøbstæds Indvaanere med fuld Eiendoms-Ret, maae uden Indskrænkning afhæn des til enhver Kjøber, hvad enten han boer i Byen eller paa Landet. De, som tilforn have tilhørt hele §. 2. Byen, men nu enten ved Brug i Havds Tid eller paa anden lovlig Maade ere blevne enkelt ands Eiendom, maae ikke, for faavist de eles af Borgere eller Kjøbstædernes Indvaanere, afhændes eller bortleies til nogen Udenbyes Mand. De Jorde, som endnu ligge i fellesskab, og enten benyttes af alle Byens Indvaanere, eller hvoraf Indtægten femmer hele Byen tilgode, skal som Buens almindelige Eien. bom conserveres, og paa bedste Maade anvendes til Byens ytte De Jorde, som af en saadan §. 4. felles Eiendom ere blevne, eller herefter ved udskiftning moatte blive tillodnede enhver enkelt Mand efter hans Grundtert, skulle stedse følge den Grund, til hvilken de ere udlodnede, uden at det maa væve Gierne tillatt, aldeles at afhænde dem til andre Indvaanere Byen (b), og endnu mindre til nogen Udenbyes: Mand, men vel at leie dem bort til de Første. Canc. Circul. (til samtlige Krigs- og Land Commis. 26 April farier (c) i Danmark), ang. De nye So Limitter, som til den Kongelige Flaade udskrives. lige Gr. Ligesom man allerede forhen (d) har meddeelt adskil i Henseende til hvad der kan være at ge Bestemmelser i Heuse E05 (a) See Rescr. 4 Julii 1794. iagt: (b) See Prom. 12 Maji 1787, 31 Julii 1790, og 1 Ang, 1795, samt Rescr. 5 Maji 1798. (c) undtagen i der Sondre Jydske District Lit. b.;-maa skee har han gjort Forespørgselen, og derfor erholds aparte Promemoria! (d) See Circul, 29 Martii 1794, 29 30 26 April. iagttage ved udskrivningen til den Kongl. Flaade af de Forslag bragte Se-limitter, faa skulde man end videre, & Anledning af nogle indkomne Forespørgseler, herved melde: §. I. At det Mandskab, som ved denne Leilighed udskrives, og som maa tilholdes at medtage de nadvendige Blæs der, men iser Linned og Strýmaper (6), kan, då bet formodes, at de vanskelig selv kunne bære alt dette, gives Passe til fri Befordring for deres fornødne Tei og Klæder; dog niaa Antallet af Vogne saaledes indskrænkes i Passene, at ingen Misbruge kunne finde §. 2. Steb (5). Enhver af disse Ss-Limitter kan, ved at meddeles Pas til Reisen, gives Løvte om Patenter, naar de komme hjem, og at de i øvrigt kunne tages i § 3. Eed førend deres Afreise. Da der af det Mantskab, som er bragt i Forslag til So Limitter, allerede stal staae Endeel i Landkrigs Tjenesten, saa vil ber med Disse blive at forholde saaledes, at be, ber have udtjent ved Land Etaten, gives Afsteedspasse, og det overlas des til deres eget Valg, om de ville indrulleres og Have Patenter som Sofolk, for sem en Folge deraf at nyde godt af de Privilegier, Friheder og Rettighe der, der tilkomme Hans Majestæts Somænd i golge. Forordn. af afte Febr. 1770 (g); hvilke Fordele maatte betydes dem, samt dem tillige underrettes om, at Hans Majeftet er betænkt paa endnu at tillægge de So Enrollerede sterre Fordele, for at opmuntre dem y de desto mere til Søfarten. 3 26 April. 26 April. bem, fame for fem en ge Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalingss og me mænd i Danmark, Bornholm undtagen), ang. fri Befordring for samme So-Limitter. Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe-Stift), ang, at hans Befordring i Embeddreiser udres des af Rjøbstædernes Delinqventkasse i dette Stift. (e) See Broncos (e) See Prom. 27 Decbr. 1788. (f) See næstfolgende Circulaire. (s) See Pr. 12 April es a Septbr. 1794 samt 5 Julii 1800, Gr. Hans Kongl. Majestæt er bleven forestillet saavel den 26 April, Klage, E. har fort over Stiftamtmandens Forhold, med at ligne fine Meise-Omkostninger under Delingventskatten, som hvad Cancelliet under 6te Julii 1793 i den Anledning har tilskrevet bam, m. m.; og har derpaa ved dieselution af 1 terepet ham, m, 1.5 - 08 Approberet den af Cancelliet ved forberørte Skrivelse til Stiftamtmanden af 6te Julii f. 2. foiede Forans staltning, at der over de ham i Embedsreiser for Stiftets Sager tilkommende Sri 2gter fal fra ens hver Rjøbstæd ved Aarets Ende indgives Regning, og Sammes Belsh fordeles paa lige Maade og under eet med Stiftets Delinqvent-Omkostninger og andre offentlige Udgivter (h); dog med Tilføiende, at hane Majestat forventer, at disse Reise. Omkostninger for Fremtiden indskrænkes, saavidt muligt er. M. m. + Generalitets: og C. Coll. C. Coll. Prom. (til Commans 26 April, banterne i Kronborg, Nyborg og Korsser, samt (i) til det Norske Generalitets: og Commissariats Collegium), ang. hvor Fæstnings-Slaver, der Begaae Forbrydelser, fulle forvares og underholdes, tiltales og dømmes. Skjønt Slavernes egentlige Barneting ikke ved nos gen udtrykkelig Anordning findes at være bestemt, saa har man dog fra ældgammel Tid antaget og fulgt der under den Fæstnings Jurisdics Siegel, at de henhøre under de tion (b) Heri er Feet Forandring derved, at faalænge Hr. Hell fried (der som Ribe - Stiftamtmand efter Refer. af 17de Junii 1791 tog Bopæl i Weile, og 1796 fit Beile- Amtmandskab) forestaaer dette, maae alle Stiftamtmands Embedsforretninger, for saavidt Weile-Amt, saaledes som der nu besindes, angaaer, være forbunden med samme Amtmandskab, og de saa kaldede Conjunctim Sager for Dette Amt af ham og Biskopen forrettes, i Golge Canc. Prom. 8 April 1797. Af Stiebstæderne forbleve da fun Siibe og Barde under Nibe-Amt. See Prom. 19 Octobr. 1799 om Horsens. (1) For at bekjendtgjøres Commandanterne i de Norske Tas ninger. 26 April, tion, hvori de befinde sig. Denne Regel grunder fis Jing A S Moji. imidlertid ikke paa rigtige Principier; thi da Milis tair Etaten ei er berettiget til at nove Jurisdiction over Andre end dem, der staae i virkelig Krigetjeneste, saa er det klart, at Slaverne, som ingenlunde bertil kan henregnes, ere uden for dens Competence. Jkfun I bet Tilfælde, at Staverne begane, My terie, Opror og deslige forbrydelser, hvorved den indvortes Orden i Fæstningerne forstyrres, anfees det nødvendigt, at be Styldige tiltales og bommes ved Garnisons: Rettene, siden saadanne Sagers Natur udfordrer en prompte Afgjørelse. I alle andre Tilfælde derimod, hvor Slaverne formedelst et eller andet deli&um com. mune (thi saadanne smaa Forseelser, som hidtil i Al mindelighed uden Dom ere blevue revsede med vilkaarlige Eugtelser efter Commandantens 23 Befaling, høre ikke herhen) Fal underkastes lovlig Tiltale, bør de her efter ikke mere actioneres for Krigsretten, men af Ræstningen overleveres, med Anmeldelse om Forbrydel sen, til Stedets civile Øvrighed, hvilken, i følge den Foranstaltning, som igjennem det danske Cancellie 'nu er truffen (k), har at imodtage saadanne Slaver ligesom andre civile Delinqventer, og lade dem paa lovlig Maade tiltale og dømme, samt forge for deres Paretægt og Underholdning, faalænge Precessen va rer. Dette bekjendtgjøres herved Commandanten til Efterretning og Jagttagelse. Rescr. (til Kjøbenhavns Hof og Stadss Ret), hvorved den bemyndiges til, i Sager, som ved samme Ret anlægges til Stilsmisse: Doms Erhvervelse for Boer, at bestikke den paagjeldende Person en Defensor, i Tilfælde, at Samme efter fø (*) See Circul, 28 Marili og 21 Novbr. 1795. rea regaaende lovlig Judstavning og Forelæggelse (1) hvers a Maji. ken møder eller lader mode, og Sagføreren i saa Fald begjerer Defenfor beskikket for Indstævnte; og maa det i saadanne Sager fillige være den beskikkede Defensor tilladt, at precedere paa uftemplet Papiir. Diettens Forestilling til det danske Cancellie.) (Efter Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. at den ved 2 Maji. Rescr. af 24ie lovbr. 1786 bevilgede Forhøielse i Lygtes og Sprotte Skatten udi Rjøbenhavn maa endnu vedvare for det første i ser Aar fra sidstafvigte Michaelis at regne. (Efter Magistratens Indstilling, faafom Forhsielsen itfe p. t. fan undværes til Omkostningerne, endog af den Aarsag, at mange af de publiqve Brandredskaber ere ved Ildebranden paa Christiansborg blevne op Christi brændte eller bebervede.) Rescr. (til Samme), ang. at den Frue, som 2 Maji. ved en Pladses Vacance i det Harboeske Enke frue: Kloster udnævnes, overlades det, firar at tiltræde fri Bolig, men nyder ikke nogen æving forinden M to Mars Forløb (n). Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus-Stift), 2 Maji. ang, at Magistraten i Friderikshald skal, naar e Befordring eller Dødsfald indtræffer, for Fremtiden ikkun bestaae af cen Borgemester og een Randmand, m. m. (Derom have Magistratspersonerne ansøgt.) Gen. Vei: Commiss. Circul. (til Stiftamt og 2 Maji. Amtmændene i Danmark), ang. Hoved og min dre Landeveienes Gang m. v. og Beiboger for de Reisende, Gr. I Folge Vei-Forordn. af 13de Decbr. 1793 §. 3 vil det for nærværende Tie være nødvendigt, at de mindre Landeveies Gang fra Kjøbstæd til Kjøbstæd bestemmes, samt at (1) Denne er afskaffet, ved Fb. 3 Junii 1796, S. 1, ng Prom. 21 Octobr. 1797. (m) See Rescr. 15 Febr. 1799. miste 2 Maji. at samtlige saavel Hoved: som mindre Landeveie meb Kidde opmaales, carteres og nivelleres.dl test M Ved at indsende den i Forordningens 68de §. allerne anbefalede tabellaris forfattede Indberetning over samt lige saavel Hoved: som mindre Landeveie i Districter, vilde Stiftamt [mt] manden altsaa tillige foreflane de til dette Arbeide duelige Subjecter, da Commissio nen, naar mindelig Forening eller Accord efter Place af 10de Novbr. 1791 med Vedkommende fan fluttes, og førend Nivelleringen begynder, agter at meddele Bedkommende den fornødne Instrur, paa det at bes meldte Arbeide efter overeensstemmende Grundsætninger hensigtsmessigen kunde foretages. Anledning af Bei Forordningens 73be §. anmodes endvidere om, ifald Saabant ei er fleet endnu, at foranstalte en Bog indrettet til enhver Poststation og Skiftested, som kunde forevises enhver Reisende, for deri at anmærke, om de have fundet Noget at klage over Veiene (n). 3 Moji. Cane. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen over Rive: Stift), ang. Lemvtig Hospitals Ophas velse, m. v. (o) eM 9 Maji. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), angs at Cancellieraad og Amtsforvalter Ahlman maa Moji 10 Maji. soin Birke Inspecteur paa Ero fra dette Aars Be gyndelse af de rréeffe Kirkers Kasse nyde i als ICO Rd. aarlia Lon. (Saasom de forhen tillagte 50 Forhold til Embedets mange d. er for liden Belønning Besværligheder, og da Kirkernes betydelige Formue kan taale en forøget udgivt.) Canc. Prom. (til Nentekammeret), ang. Afs givt til Revisions-Contoirene og Skifte. Sas Tarium af Opbudsboer (p). an eisin J Al () (n) See tillige Circ. 3 Jan. 1795. (0) Efr. Prom. 7 Novbr. 1795- (p) Efr. Prom. 4 Martii 1793. 1 (m) I Almindelighed er det Tilfældet ved Opbudsboer, 10 Maji, som formedelst Accord med Creditorene igien ertraderes Opbyderen, at Samme henstaae under Forsegling, inds til Accorden er tilveiebragt. I dette Fald fan Stife teforvalteren ikke erfare, hvad Boets beheldne Formue er, og altsaa ikke heller af Boer beregne den ved Forordn. 13de Jan. 1792 paabudne Afgivt; men Skifte Salarium eller Recognition maa efter Cancelliets Mening aleene blive at erlægge i Overeenss stemmelse med Sportel. Reglementet af 13de Aug. 1777 §. 52, i forhold af den havte Umage, fra 1 MD. Forerin, of 1792 til 60 Rd. Dette har man ikke skullet undlade herved at melde i Gjensvar paa Kammerets Strivelse af 15de Febr. sidstleden. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 10 Maji, ang. at naar nybe fulde penge ene ved Cavalleriet efter Indqvarterings. Reg lementet af 1788, uden Afdrag for Munderingskam meret, saaledes som ved den Kongl. Befaling af 24de Maji f. 2. er bleven bestemt, kan de, efter Cancelliers Tanker, hverken paastane eller faae Mere. (Efter Fo respørgsel fra Bergemesteren i Odense, om de, som mt. maa holde flere heste end forhen, derfor bor have flere Qvarteerpenge?) (9) Canc. Pront. (til Stiftbefalingsm. i Aars 10 Maji, huus), ang. Skatternes Indkrævelse ved Bora gere eller Andre i denne By (r). Saavel Cancelliet som Rentekammeret er af de Tano fer, at Borgerskabet i Aarhuus ikke fan unddrage sig fra at gaae Magistraten tilhaande ved Skatters nes Indkrævelse sammesteds; men derimob anseer man det billigt, at Borgerne beholde Walget, om de (9) Efr. Circul. 3 Julii 1790. (r) Cfr. Circ: 11 Junii 1793. enten 10 Maji. enten ville besorge denne Inbkrævning uden Betaling ved rigtig Omgang imellem sig, eller og om de ville samtykke, at den eller de mænd, som for bestandig paatage sig denne Forretning, derfor nyde en billig Bei taling af Byens Kasse. to Maji 10 Maji, Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), ang. hvorledes Conftitutionerne for Sæstedons mere bør clausuleres. als Gr. Han har forespurgt, om han, i Tilfælde, at L. J. og C. P. forlange en Sætredommer imod Vederpartens anbringende lovlige Exception imod den ordentlige Dommer, ikte da bor beskifte en Sættedommer med den Indskrænk ning, naar, og saavidt som den ordentlige Dommer finder fig pligtig at vige sit Sæde, overladende til denne selv at paatjende dette Spørgsmaal. Det følger af sig selv, at Constitutionerne saaledes maa være clausulerede. naa vare clansfuserede. Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bisk. i Aarhuus), ang. at, siden Stovringgaards Klo. ster selv er indrettet til en mild Stiftelse og Under støttelse for Trængende, saa holder man for, at der af Sammes Midler ei fan anvendes Noget til frivillig. 9 Maji, Gave i noget Tilfælde. (Siden de have forespurgt, om Klosteret som en Herregaard vel bor unddrage sig fra det almindelige Bidrag, som Herregaards Eiere og alle ans dre gode underfaatter udrede i Anledning af Ildebranden JoM or paa Christiansborg Slot.) 10 Maji. 10 Maji Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Christjatie sand), ang. at en Laugmand ei kan selv constituere Nogen til at beklæde Dommersædet paa sine Vegne, men Saadant bør, naar der er periculum in mora, fee af Stifter, og ellers af Cancelliet. (Paa Forespørgs fel fra Stiftbefal., om det Forste var Net, uden Authoriz sation fra Cancelliet, og uden at underrette Stiftet?) (s) Generas 8292119 (s) Cfr. Rescr. 3 Mait 1715 med Note, og Fd. 11 Augs 1797. Generalitets. og C. Coll. Prom. (til General: 10 Maji. Auditeuren i Danmark), hvorved Prom. af 19de f. W. (om Landrecruter, som for Desertion vorde tiltalte), ham bekjendtgjøres. Sammes Prom. (til Commandanten i Khavn), 10 Maji. ang. at Collegium har søgt at udvirke Regimen terne en almindelig Tilladelse at lade deres Commiss Sto forfærdige ved Soldater; men, da det danske Cancellte har fundet dette betænkeligt, fordi det strider mod Anordningerne, og Skomagerlauget derved vilde line formeget fbræk, sad kan herved intet videre gjø res; ei heller kan Soldaten der med hjelp af Flere har forfærdiget Sto for adskillige Regimenter, eftergives den hat ved Politie Retten toomte Mulct. Rescr. (til Khavns Hof- og Stads Ret), ang. 17 Maji. Eftergivelse af Stempletpapiir, Auctions, Stifte: og Skriver-Sportler ved Fattig Efterladens Sabers Behandling i Kjobenhavn. Gr. Magistraten har i Skrivelse til det danske Cancellie andraget, at det paa Grund af Loven og Ferordn. af ste Decor. 1749, hvorefter de Fattiges Efterladenskab tilfalder den Stiftelse eller Anstalt, ved hvilken de som Lemmer eller til Almisfe have været antagne, har saavel ved det for rige Conventhuus som ved de i Sammes Sted oprettede nt Viele Commissioner været sædvanligt, at, naar nogen af de der til Almise antagne Fattige ved Deden er afgaaet, dens Efterladenskab, som i Almindelighed er ringe, da af vedkommende pleie Commission paa det Fattiges = Væsens Vegne er besørget imodtaget, og enten anvendt ved Uddeling til andre dertil Trængende, eller og bortsolgt med Lemmernes efterladte Effecter paa det almindelige Hospital. ved den der holdende aarlige Auction; hvorefter det derfor Indkommende af Commissionerne er imodtaget, og det fra Gjelden deraf Overskydende beregnet til Indtægt; men at det dog undertiden indtræffer, at den Afdødes Creditorer forlange dens Bo taget under Behandling af Stifte-Metten, ligesom det ogsaa kan være mueligt, at der i en afdsd Almisse Lents Boe funde mede Tilfælde, udi hvilke Kjendelse af Stifte-Metten behoves, eller pleie-Commissionen selv af en eller anden Aarsag ønsker, at Boet af Stifte Retten VI, Deel 7de Bind. Do mas 17 Maji, maa tages under Behandling, ved hvilke Leiligheder det Lfdet, der fra Gjelden kunde blive tilovers, for det meste bortganer i Omkostninger, naar Auctions:, Stifte og Stri ver Salarium deraf skal erlægges; derfor har Magistraten. indstilt, om det ikke, til Bedste for Fattigvæsenet, maatte anordnes, at naar Omstændighederne udfordrede, at en af dod Almisse Lems Efterladenskab blev taget under Behand ling af Stifte Retten, Saadant da maatte skee uden Betas ling af Auctions: Stifte og Skriver Salarium, samt uden Brug af Stemplet-paviir, men i Øvrigt med slige Afdødes Efterladenskab at ferholdes som hidtil. M 17 Maji, 0 Anledning heraf vil Kongen have eftergivet den Indtagt for stemplet Papiir (), Auctions: (u), Skifte og Skriver Sportler, som kunne tilfalde den Kongelige Kasse, i tilfælde af flige Fattiges Boers Behandling. dod's Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at det saa kaldte Mikkels Marked i Hillerød, der forhen har været holde den 26te September, hera efter maa holdes og ansættes sidst i October eller forst i Novbr. paa en af Rector og Professores ved Khavns Universitet, efter Sammenhold med andre Kjøbstæders Markeder, fastsat vassende Dag. (Efter Forestilling fra Stiftet, og ufte af Borgerne, siden Bergere og Bender have i Almindelighed flere penge, og trænge til flere For nodenheder i den sidste end i førstnævnte Miaaned.) ven over Sjellands Stift), 17 Maji, s Rescr. (tit Biskopen over ang. Indkomsternes Fordeling imellem Degnen og øvrige Skoleholdere i Tølløse:Sogn, 250 50 Gr. Assessor Zeuthen som Eier af Tollese: Gaard har ans draget, hvorledes der i Tellsse-Segn, hvorunder den bety deligste Deel af Tellese: Gaards Bendergods henhører, fin des tre Skoler, nemlig Een i Tellase: Bp, som holdes af Degnen, en funderet Skole i Landersd, og en Stole t Norre-Ballingered By, oprettet til Beqvemmelighed for sidst nævnte By og to andre vaagrendsende Byer, som vare for langt fraliggende fra de to førstnævnte Skoler. Da nu foleholdernes Kaar ved begge sidstnævnte Skoler, og især den Forstes, ere faa ringe, at de ikke kunne give det tar- (c) See Fb. 27 Novbr. 1775, S. 25. (u) See R. 2 April 1713. veligste, veligste, mindre faa anstændigt udkomme, som billigen suffes 17 Maji. den Mand, der arbeider i er for der Almindelige lige faa nyttigt som forhen besværligt Embebe, faa formener Affesa foren, at den Leilighed, som nu i Anledning af Soguedeg nens Dsdsfald tilbyder fig til at forbedre Skoleholdernes Kaar, ber afbenyttes; desaarsag han har giver forrige Or ganist Berg ved Gientofte Kirke Lovte om bemeldte Degnes kald paa Bilkaar, at han afgiver aarlig tit de to andre Skoler i Sognet so Rd., hvilken Afaivt Degnekaldet for meentligen fan bære, siden det indbringer imod, om ikke over 300 Md. aarlig, og Soguer er stort, de uvisse Inda komister altsaa ikke ubetydelige, samt Tienden anseelig; hvor til endnu kommer, at Kaldet er tillagt omtrent 20 Tender Land udskiftet af geüedskab og indhegnet, I der udstædende Kaldsbrev paa Degnekaldet for §. 1. Zollose og lagerup maa paalægges bemeldte Berg i indeværende Nar Afgive fornævnte to Skoler, i Maret 1795, 60 d., og siden, faalænge han i Kalder forbliver, aarlig 80 d.; deg al Skatter og Pensioner af Degnekalder reparteres paa de andre Skoleholdere, faavidt disse funne beregnes for bemeldte Afgivt. Det maa paalægges Degnen, for meetbes §. meldte Afgivt at fille Stole. Patronen Sikkerhed i den af begge Sogne oppebærende Roentiende, ligesom egfaa Skole Patronen fal være Skoleholderne an svarlig for deres tillagte Andeel, ifald den ikke betimes ligen erlægges dem af Kirkesangeren og Skoleholdes rent Tollase, hvilken Betalingstid herved fastsættes til 14 Dage efter Capitelstarten. Denne af Degues §. 3. kaldet saaledes svarende Afgivt fal, indtil den intende rende anden Indretning af Lunderød og Nørre Ballins gerod Skoler er fuldført, samles i en Kasse under Be styrelse af Herredsprovsten og Sognepræsten i Tol løse tilligemed Skole, Patronen, same efter fælleds Overlag anvendes til Skolernes Nytte ved Anskaffelse af Hjelpemidler til bedre Undervisning og andre fora bedrede Indretninger; dog skal der i indeværende Aav tillægges enhver af de ovenmelbte to Skoleholdere g Rd. af meerbemeldte Afgivt, og i næste ar 10 Rd., 202 fams 17 Maji, samt i de folgende Aar 15 d., indtil den tilsigtede ny Indretning med disse Skoler fan femme i Stand; og naar Snadant er skeet, skal den aarlige Afgift af go Rd. deles lige imellem begge diffe Skoleholdere. I øvrigt gjelder ikke disse her anforte Bestemmelser, uden for fanvide Ralds Rettighed til Degnekaldet tila former Assessor Zeuthen, der kalder to Gange, imob at Eriksholms Bier falder een Gang, da den Degn, som i Tiden af Sidstnævnte maatte beskikkes, ikke hers ca 2 ved forpligtes til at svare den ommeldte Afgist. 17 Moji, Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), ang, to Degne, samt desuden to Skoleholdere 7 Maji Harlev og Framlev Sogne. §. I. Gr. J Anledning af et til det danske Cancellie indkoms met Forslag fra Krigsraadinde Althalt til Lyngbygaard, an gaaende en Forandring med Harlev og Hørslevbole Skoler, hvorved den lange Stolevei, som en Deel af den til disse Skoler henlagte Ungdom nu har, søges undgaaet. Naar den nu værende Degn til Harlev og Framleve Sogn, 3., ved Døden afgaaer, da skal ethvert af disse Sogne have fin egen Degn, saaledes at Skoleholder rent Harlev Eliver tillige Degn for Harlev Sogn, og §. 2. Degnen i Framlev for Framlev Sogn. Denne for pligtes til at holde Skole for Ungdommen af Fram lev og Labing Byer, fame Snestrup og Snastrup Molle, imod at han kaffis Stolestue og Brænde til Samme, samt til to Keer og fem Faar Græs og Foder, eller og Jord dertil, ligesom Degnen forhen har havt, mod Vederlag af Districtet til den eller de, som udlægge Samme; Lodseierne fulle bekofte fole ftuen opbygget og vedligeholdt, men Bonderne bør forrette det Arbeide og Kjørsel, som Forordn. af 23de Jan. 1739 §. 22 foreskriver. Degnen nyder ingen Skoleløn, founden Degne Indkomsten, undtagen for de Børn, som lære at regne og skrive; for hvert af disse bisse bør betales ligesom ved de Kongelige Skoler 8 . 17 Maji. maanetlig til Skrivmaterialier. Su Skoleholderen i §. 3. Harlev, som tillige bliver Degn for Harlev Sogn, fal undervise Børnene af Harlev By og Molle, Hav levholm, Tostrup, Farskov-Molle og Sfiby. Skolehol: §. 4. deren i hørslevbole skal undervise Ungdommen af Horslevbole, Hørslevgaard, Horslev Boergaard og Lilsering, foruden dem, som maatte komme fra Skovby og de to Gaarde i Herskind. Da Skovby har været §. 5. nadsaget til at holde en aparte Skoleholder, som fremdeles ansees nødvendig for de smaa Børn, saa reserveres Degnekornet af Harlev Sogn som et Bidrag til denne Skoleholders Lon, imod at han deraf tilsvar rer Pensionen til den latinske Skole. Det bliver §. 6. yed denne Forandring ikke formeent Mogen, at lade deres Born sege den Kongelige Skole, hvorunder de ere benlagte, naar Intet tilbageholdes af det, som ef ter Anordningerne skal svares saavel til de Kongelige Skoler som den nye Skole i Framlev. Saalænge no- §. 7. gen Privilegeret eier 32 Tor. Hartkorn i de Byer og Steder under Harlev Skoledistrict, hvis Ungdom er ved penne Forandring lagt til Harlev Skole, bor denne' Falde Degn, og alternere med at falde Degn og Skor leholder tilligemed den, der har Jus vacandi til Degnefaldet. Rescr. (til Stiftbefal, over Viborg-Stift), 17 Maji. ang. Markedspladsen ved Hobro, ingen Mogdynger der at heniægges, samt at Zostruphusene i Politie: samt Tolds og Consumtions Vasens:Sager udi Markedstiderne skulle høre under Hobro Jurise diction. Gr. J Strivelse til det danske Cancellie af 15de Jan. (v) sidstlepen har han forestillet de uleiligheder, det medfører D63 for (v) Det var altsaa ferend den Kgl. Mes, faldt af 19 Martii, i Prem. 5 April 1794; fft. og næstfolgende promemorig. 17 Maji, for Hobro, at dens Markeder holdes norden for Byen i og ved de saa kaldte Hostrup Huse, siden disse ere beliggende under Hindsted-Herred i Aalborgbuns-Amt, som er uden for Hobro:Kjøbstæds Jurisdiction, faa at Byfogden fammesteds ikke tau have mindste Opsigt med disse Markeder enten fra Volitiets Side eller i andre Henseender; ligesom ogsaa Mars kedspladsen skal være saaledes beliggende, at det er heist vanskeligt at forekomme Told og Confumtions: Svig; - og derimod vetret, at det var til større Gavn for Byen i Almindelighed, om Markederne for Fremtiden bleve holdte deels paa den vide og aabne plads sten og norden for den Fonden for Hobro gaaende ei, og deels paa Borgernes Niels Tonnings og Paul Jørgensens Tofter, som stede umiddelbar deryaa, ligesom bemeldte Plads paa Byens Vert. Efter hans derbos gjorte Forslag, hvis Iverfiættelse ifte Skal være forbunden med de ovenanferte leiligheder fra Politiets samt Told og Confumtions:Væsenets Side, fastfættes og anordnes: Fobro, sam At samtlige Markeder i Kjosstaten Hobro herefter fat holdes fonden for Byen paa dens Grund baabe aften og norden for Landeveien, som gaaer fra Sanders til Fobro, samt i fornoden Fald, og siden Vorgerne Niels Tonning og Paul Jorgensen dertil have givet deres Samtykke, paa tiffes tilstødende Tofter (x), hvoraf følger, at paa forbemeldte Strækning (de to Mænds Tofter undtague) ingen ogoynger made henlægges, men Pladsen imellem Randers Landevei og Tofterne samt Marken østen og norden for Landeveien skal, hvor det behøves, ved Borgerne i Hobro og for dens Kasses Regning ftrap foranstaltes planeret efter Byfogdens Foranstaltning med Stiftamtmandens Apto probation; fremdeles, at Hostruphusene skal paa de for Byen bestemte Markedsdage. og imedens Markes Derne holdes, staae under Hobro Ajøbstæds Politie og Jurisdiction, samt at be Sager, som i den Henseende opstane, foro extraordinario skal behandles og paadommes af Byfogden sammesteds, ligesom essaa alle Sager fra Told: og Consumtions. Vase. nets Side samt Land og forprangs Sager, 50 ftrup: (x) See Prom. 23 Novbr, 1799. struphusene vedkommende, skal i Markedsdagene bes 17 Maji. handles og paadommes under Hobro Kjobstads Juriss diction; dog fal Byfogden i meerbemeldte Hobro, for M fanviet Hostruphusene vedkommer, henvende sig til Amtmanden over Aalborghuus:Amt i Henseende til Dommens og Straffenes Execution eller Resolution efter Sagernes befindende Omstændigheder. Canc. Prom. (til Nentekammeret), ang. at 17 Maji. Hobro m. fl. Klobstæder skulle i Henseende til Delinquents og andre Omkostninger høre under de nye Districter. Gr. Kammeret har forlangt Cancelliets Tanker i Anledi ning of en Forestilling fra Stiftbefalingsmand Kammerherre Sehested, hvorudi hau iblandt Ander forespørger, om da Nibe Kiøbstæd henlægges under Aalborg-Amt, og obro til Manders-Ant (y), den sidstnævnte Kjøbstæd berefter som forhen (kal concurrere med svrige Aalborg og Viborg-Stifts Kiebsteder til Kjøbstædernes Delinqvent-Omkostningers og andre hidtil sædvanlige offentlige udgivters udredelse, som lignes paa Stifternes Kjøbstæder, eller og derfra aldeles udgune? Man er med Rentekammeret af lige Mening, at diffe og flere Kjøbstæder (z) strap i den omspurgte Hen seende bør udgaae fra de gamle, og inddrages under de nye Districter. Canc. Prou. (til Samme), ang. at Preffen 17 Maji. i Birkerød, der oppebærer Indkomsterne af Kir- Fen, bor til Samme, efter Cancelliets Mening, aus Skaffe de befalede Brandredskaber lige med andre Kirkes Eiere, men af Eftermanden erstattes denne udgivt, dog saaledes, at Deel fradrages for hvert Aar den nu værende Præst vedbliver Embedet, og at der ligeles des forholdes i Henseende til hans Eftermand, (siden Han som Beneficiarius blot har Emolumenterne i Forlehning (y) See Menter. Prom. 5 April 1794. for (z) See Rescr. 23 Decbr, 1735 og 11 Decbr. 1744 fame Prem. 14 April 1725. 17 Maji, for fin Livstid. Herover har Kammeret forlangt Cancelliets Lanfer.) (a) 37 Maji, JieMy Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang, at ingen her indkomne Jeder kunne vente Adgang til Borger:Ret, med mindre de eie betydelig Sormue, eller de kunne godtgjøre at være i stand til at ernære sig med Ronster, Haandværker eller Jas brikers Anlæg; som bekjendtsjores Jadernes leste, (Saasom den almindelige Handel, hvorpaa Joderne unders tiben anholde at nedsætte sig i Kbavu, er en ubestemt, og for der Almindelige lidet gavnlig væring og Beskæfti gelse.) (b) 17 Maji. Cane. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), ang. Korns Hiemtagelse, førend Tiende er afgiven, saa og om Tiende af Gas (c). Gr. Sognepræsten for N. N. Menighed har forespurgt, først, om ikke en Tiende Yder er forpligtet at anmelde for enhver enkelt Tiendetager især, hvilke Neger han onsker før den ordentlige Talletid at hiemitage til Fede, samt, om een Tiendetagers Tilladelse skal uden Medrollernes Vidende være gjeldende, og om den ene eller skal være nødsaget til at opholde sig efter den Anden? og dernest, om Afgivt efter Vedtægt kan fordres, og, i modsat Benegtelse, hvor- Jedes da i slig Tilfælde skal forholdes i Almindelighed? For saavidt det første Spørgsmaal betreffer, vil der forholdes efter Loven og Anordningerne; men, dersom Præsten har noget Ulovligt at klage over, maa han afgjøre det ved Domstolene. Og, hvad det andet Spørgs maal angaaer, da vil der i den Henseende forholdes efter det, som i lige tilfælde forhen er refolveret, og som af Stiftbefal. eg Bisk. paaberaabt. (a) Cfr. Mefer. 28 Decbr. 1792. Erklæringen (d) er Canc (b) See Mefer. 2 Septbr. 1726, med Mote (z). (e) Af Balles Magazin for D. Kirkehistorie, II. B. 2. H. S. 413. (d) Nemlig af Cancelliet under 24 Febr. 1787 og 12 Sept. 1789, her I Samlingen. En Mand her i Sognet har negtet Canc. Prom. (til Amtmanden over Bording: 17 Maji. borg og Tryggevelde Amter), ang. Syns- og Zarations Forretningers saavelsom Fælds Betaling, samt ingen fri Reiser eller Diætpenge, ved Skifter; saa og om Huusmænds Enters Fæste= Rettighed, Gr. Eieren af Lundbygaard, Kammerraad Vium, har forespurgt; 1) Om en Bonde-Ente ifte er pligtig at betale Svus: og Tarations Forretningen 2c. efter hendes Mand, paar hun vedbliver Stedet? 2) Om Huusmændenes Enter ere lige saavel berettigede til at vedblive Steder, og tilholde sig Mandens Fæstebrev, som Gaard-Enkerne efter Covens 3 13 4, 5? 3) Om Godseieren ikke maae tillades ved de Skifter, hvor Jntet arves, at tilkiende fin Fuldmægtig fra 3 Mr. til 12 Mt. i Skriverpenge, naar ingen Fri-Reiser eller Diætpenge forlanges? Naar den efterlevende gtefælle vedbliver Gaar: §. I. dens Besiddelse i Folge Lovens 3-13-1, 4, bor Syns og Taxations Forretningen bekostes af Stervboet, af hvilket og fældet (om Noget er) bør udredes, og komme den vedblivende Enlemand eller Enke tilgode, som ba er pligtig til at istandsætte og pedligeholde Gaarden. Grunden for denne Slutning er, at Gaarden hverken afleveres eller tiltrædes i det pmhandlede Tilfælde; thi den Længstlevendes Besiddelse er uafbrudt, og. Aarsagen til Synsforretningen er blot Denne, at deraf kan sees, hvor meget Boets hele Massa bar udrede i Fæld, efterdi Forringelsen, der er skeet in communione, af det fælles Bo bør tilsvares, og ei af Den Efterlevendes Lod aleene. Men heraf følger og saa, at, naar den langstlevende Egtefælle, der bliver 205 ved negtet Præsten en Cans, eller 24 Sff, for en Gaas, i Aaret 1792, under det Paaskud, at han ei havde noget Tillæg af Gas; men Vedtægt i Sognet medfører, at Præsten faaer af hver Gaard aarlig en Gaas, imod at han ei taller Gaardens Gas, og at Gaardbønderne seare den aarlig enten in Natura, eller i Wenge efter gangbar welis, enten han har Mange eller Fas, eller slet 17 Maji, ved Gaarden, ikke vil paastaae nogen Godtgjørelse af Stervboet for Fældet, bliver Syns og Taxations For: §. 2. retning unødvendig (e). Hvad i øvrigt den anden og tredie Post angaaer, da vil det i Henseende til disse §. 3. forblive ved Loven; hvorhos dog, for saavidt tretie Post betræffer, maa erindres, at Kammerraad Vium feis ler i den ytrebe Forudsætning, at en Stifteforvalter har Set til at fordre Reiser (f) og Diætpenge ved Stifteforretninger.

1. 7 Maji,

Canc. Prom. (til Amtmanden paa Msen), ang. enfelt Netsgebyhr i Proprietairenes Restances Sager efter eet Stævnemaal (g). Gr. Forvalter Sveistrup ved Marienborg Gods har fore spurgt om ikke Forordn. af 11te Jan. 1793 saaledes skal forstages, at der, uden Hensigt til, hvormange Bønder til. Doms Lidelse ere indvarslede, itkun skal erlægges Rettens Gebyhr og Striverpenge for een eneste Doms Sag, naar de alle for den competente et ere indlalocde ved eet Stæv nemaal? Da Hensigten med den ved bererte Forordning bevilnede Indstævnings- Maade, i det her omhandlede Lilfalde, har fornemmeligen været at formindske Omkostnina gerne, Saa anseer man det Omspurgte at være uden for al Evivl. 17 Maji. le Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), ang. Uformuendes Straf for første Gang brugt ulovlig rænderiinsbrænden, og Retsbetjentea Medfølge paa Inquisitioner derom. Gr. J Henseende til bans Forespørgsel under 18de Febr. d. A., om de, der ei formaae at norede Bederne for forste Gang forever alovlig Brændevinsbrænden, uomgængeligen skulle paairages Fajtnings Straf, og hans derhos gjorte Forslag om en nærmere Bestemmelse, angaaende hvilken Rettens Betjent der skal medfølge paa Inquisition om utila ladelig (e) See Prom, 22 Decbr. 1787, 1, 24 Decbr. 1790, 21 Jan. 1792, og 16 Novbr. 1799. (f) See Plac. 21 Junii og Circ. 6 Julii 1799, (2) Cfr. Prom. 2 Aug. 1794. labelig Brændevinsbrænden og Krohold paa Landet, meldes, at, M Fr 17 Maji. Ligesom ved Forordn. af 2den Aug. 1786 og Plac. og af 31te Maji 1790 tydeligen er bestemt, saavel at, og hvorledes de Boder for Brændevlinsbrænden paa Landet, første Gang begaaet, som de Skyldige ei for maae at udrede med fulle afsones, nemlig: med Fæstnings- eller Tugthuus Straf, følgelig ei med Straf paa Band og Brod efter Ferordn. af 6te Decbr. 1743 (h), som og, at det er Juqvirenterne tilladt at medtage paa deslige Inquisitioner hvilken Rettens Betjent fra Landet eller en Kjobfied, de ville, og at de følgelig, i dette Tilfælde, ikke ere bundne til ethvert Districts competente Rettens Becjente (i); saaledes finder man ogsaa, at det ved disse bemeldte For ordnings og Placats Bestemmelser bor have fit For Blivende. Canc. Prom. (til Stiftbef. i Christiansand), 17 Maji, ang. Interims-Berge, naar Fader stifter med Samfrænder, Gr. Christiansand Magistrat har i en Forestilling til Cana celliet optastet det Spørgsmaal: om der ved Samfrænder- Stifter, hvor Fader deler med fine Bern, ei ber befitted Juterims Barger, som kunde paasee de Umyndiges Tarv under Stiftebehandlingen? I Felge Forordn. af 23de Aug. 1793 §. I bar der altid beskikkes Bærger for de Umyndige ved Stif terne; og da Saderen, som selv skifter, ei under Stiftebehandlingen fan værge for Bornene, og paasee deres Tarv, efterdi hans Fordeel tunde fomme i Col lifton med deres Rettigheder, saa bør i dette Tilialde en Interims Værge beskikkes ved Stiftet. V. G. (h) See Prom. 6 Octobr. 1798, 6 April 1799, og 4 Mara tii 1800. (i) See Prom. 2 og 9 Jau. samt 30 Julii 1796, 21 JA 1797 4 og 15 Martil 1800. 17 Maji. V. G. R. og Gen. Tolok. Tircal. (til Stiftamt- (Kgl. Resol. mændene, samt til Told og Consumtions Betjentene i 30 April.) Danmark), ang. Skriverpenge eller Sportler ved Toldstederne ei af Handlende og Søfarenze at les veres til Andre end Cassererne, af disse at antegnee, og maanedlig utdeles (k). 17 Maji, 24 Maji, 24 Maji, Sammes Prom. (til Byfogden i Varde), ang. at, da Accisens Anvendelse i Varde ikke veds kommer dette Kammer, saa er det ikke fornebent, at Byfogden for Eftertiden til Samme indsender noget Regnskab derfor. (Til Svar paa hans Forespørgsel.) (1) Canc. Prom. (til Politiemesteren i Khavn), ang. at han kan bestemme Pengeboders Assonelse i forbedringshuset. Gr. Han bar forespurgt, om han, som ved adskillige Anordninger er authoriseret til at lade Domme for Bøder eres qvere (m), og følgelig ogsaa maa i Medhold af den 15de S. Forordn. af 6te Decor. 1743 kunne bestemme, hvor lang Tid de Usormuende, i Mangel af Betaling, skulle hensæt tes paa Vand og Brød, ligeledes kan være berettiget til, t Folge berørte Forordnings 14de S. at henvise til Forbedringshuset Almnes-Folk, som ei tunne tilveiebringe toomte Boder? Gjensvar meldes, At dette efter Cancelliets Mening tilkommer ham. Cane. Circul. (til samtlige Landmilice: Sessio ner i Danmark), ang. at Udskrivnings- Aldes ren skal de have, som stille Karle for sig, og disse strax sættes i virkeligt No. (n) Gr. Det er forebragt Cancelliet, at der undertiden skal yed Sessionerne made det Tilfælde, at nogle af det unge Manda (k) Bortfaldet ved Fd, I Febr. 1797; ellers ligefom Sammes S. 26; cfr. Instr. 1797, 9. 9. (1) Cfr. Nefer, 15 Decbr, 1752 og Circ. 5 Jan, samt 21 Septor, 1793. 1732 0 Otre. 5 Sams (m) Efr. Prom. 31 Aug. 1793 og 20 Junii 1795. (n) See Circul. 4 April 1795 S. 11. eg 5 Aug. 1797, Vr. 17 Martii 1798 08 Forholdsregter 19 Jan, 4729. §. 18. Mandskab, som ei have ovnaaet Udskrivnings-Alderen, be: 24 Maji. giere, paa Grund af den 26de S. i Forordningen om Stavnsbaandets Løsning, at stille andre Mænd i deres Sted, enten ved at bevise Gaardfæste, eller ved at tilbyde 30 d. til landmilice Væsenets Fordeel, og at det unge Mandskab troer fig forurettet, naar Sessionen ei fan til stane dem det Forlangte. Endkjent man nu ikke formeder, at der kan være ulige Meninger om Forstaaelsen af foranferte 26de S. i Forordn. af 20de Junii 1788, aa har man dog ikke vildet efterlade til Regel eg Jagttagelse herved at melde: At, ligesom det i sig selv vilde spakke den Stamme af ungt Mandskab under 20 Aars Alder (paa hvis Vedligeholdelse Sikkerheden for Recruteringen er byg get), naar Nogen, der var yngre end 20 Aar, funde lade sig udslette af Rullen, imod at forskaffe en anden utjenstpligtig mand i sit Sted, saa stemmer det og overeens med Forordningens Bogstav i dens 26de §., at den, der maa være berettiget til at ftille en anden Karl for sig, skal have opnaaet saadan Alder, at kunne selv udskrives til Krigstjenesten; thi det hedder i bemeldte §.: "dersom han ei har fæstet eller kjøbe Gaard, maa han ei fritages for Krigstjenesten om han endog fremstiller en Anden til Soldat paa sine Vegne.. 2c. I øvrigt bør den Karl, som stilles for en af Neserve: Mandskabet, der udgaaer med ripas, altid strat 730 indskrives i virkeligt Zumer som Soldat. 18 V. G. N. og Gen. Toldk. Prom. (til Stiftbe: 24 Maji. falingsmanden over Ribe Stift), ang. at Fol dingbro-Toldergaards Bygning er nu i Stand, stal (til Unberretning ved Fratrædelse i fin Tid) Tolderen og Controleuren ved lovlig Syn og Taxation overleveres, samt af dem herefter vedligeholdes (o). Rentek. Prom. (til samtlige Amtsforvaltere i 31 Maji, Danmark), ang. Lonnens Udbetaling qvartaliter fra Amestuerne til Chirurgerne. (o) See Prom. 5 Junii 1790, 5e0 31 Maji

1. 7

14 Mail, 31 Maji,

Med Finantskaffe: Directionen er Kammeret Bleven enig om, til Lettelse for Districts Chirurgerne, hvis Omstændigheder ei tillade dem at bie efter deres Lons Udbetaling, indtil Samme efter de befalede Separti tioner indkommer, at den Deel af bemeldte Lon, som hidtil er bleven dem udbetalt fra vedkochmende Amts Stuer, for Fremtiden fra Finantsfaffe Directionen anvis fes quartaliter (p). I Henseende til Chirurgernes Lon ninger vilde Amtsforvalteren altsaa iagttage, at bea meldte Chirurger fra 1ste Julit dette Aar ikke udbetales videre end hvad dem fra Finantskasse: Directionen anvis ses, og at den Deel af Lonnen, som Chirurgerne selv have af Kjøbstæderne Bliver af 2mrsfors valteren for det sidste halve Aar og fremdeles at ind trave tilligemed den øvrige fulde reparterebe Summa, Hverom gjøres behorig Forklaring Regnskaberne, hvori det halve Belsh for dette Aar og det fulbe for hvert af de folgende Aaringer, der, som meldt, efter Finantekasse Directionens Anvtisninger udbetales Ved kommende, bliver at beregne til formelig Indtægt for den Kongelige Kasse, og et meb der vorige som hidtil at anføre inden Linien i Regnskaberne. eg et met der ouris Rente?. Prom. (til Biskopen over Fyens og Lollands Stifter, samt til vedkommende Amtss forvaltere), ang. at Intet haves imod, at Bis flopen til de bestemte Terminer i Odense Amtstue be taler Sjerdedee!: Procento GPatten af alle de ham tillagte, og under ser forskjellige Amtstuer benhørende 27 Rorntiender. CI Anledning af hans Forlangende.) 31 Maji. Rentek. Prom. (til Stiftbefal. over Ribes Stift), ang. at Beboerne i det fraliggende Vester: Herred ikke kunne ventes fritagne for Sourage Leverance til us (p) See Canc. Circ. 3 Aug. 1793. fars far Espadronerne i Ribe (1), men at Amtstuen bar 31 Maji, drage Omsorg for Tilfigelsen i den muligß beleilige Tid for Beboerne, og disse uformeent, at lade Leves rancen præstere ved Andre, naar den aleene seer i rette Zid og forsvarligen. ( Anledning af Ansøgning fra endeel Sognefogder.) Rentek. Circul. (til samtlige Fogder i Chris 31 Maji. stjansand, og Trondhjem-Stifter), ang. hvorledes Fogderne skulle modtage samt i Hovedkassen afs levere Umyndiges midler, endog fra Provsterne (r). Gr. Da Finantskasse Directionen har ved Strivelse af 12te f. M. meldet, at der sammesteds ofte indkomme Klager fra Provsterne over, at Fogderne negte dem Mods tagelsen af myndiges Midler i den Kongelige Kasse; og (siden Hensigten af denne Foranstaltning, i Henseende til faadanne Midlers Modtagelse i famme Kasse, bor være al mindelig, og ingen Forfiel finde Sted, enten de Umyndi ges Midler ere faldne under Sorenskrivernes eller Provsternes Skifte Jurisdictioner) begjert, at det ved et nyt Circulaire maatte paalægges Fogderne at imodtage disse Mids ler ligesaavel fra Provsterne som Sorenskriverne; saa, da Kammeret heri er af lige Tanter med Finantskasse: Direc tionen, tilkjendegives Fogden herved til behørig Efterlevelse, At han imodtager alle Umyndiges Midler, som under geistlige Embedsmænds Stifte Jurisdiction ner ere faldne, ligesom hidtil de under de verdslige Embedsmænds, naar Samme forinden, paa den ved Plac. af de Martii 1792 foreskrevne Maade, foro gjeves til Tinge have været anbudne, og i øvrige petter sig efter Circulairet af 1ste Octobr. 1791 (s) i Henseende til Omgangsmaaden med disse Midlers Afles vering i Hovedkassen. (q) De ere siden til det Holsteenske forlagte.. 11's Rentel, (1) See Prom. 17 Septbr. og 1 Octobr. samt Resol. 16 Rovbr. 1791, prom. 6 Septbr. 1794, vg næstfeigende Circulaire. (s) For Christjansand Stift; men for Trondhjem-Stifs af 27de Aug. 1791. Disse Circulairer haves iffe; man flutter, de maa være af Indhold omtrent som der Næska følgende. Juni 31 Maji. JM 32 Maji 6 Junii. Rentek. Circul. (til samtlige Fogder i Aggerss huus og Bergens-Stifter), det Samme (c). Da Kammeret, efter fort Brevverling med det dans se Cancellie samt Finantstaffe Directionen, har bevil get, at de under Sorenskrivernes og Provsternes Overformynderier henstaaende Umyndiges Midler, som ikke mod anordnet Sikkerhed kunne fanes udsatte, maae, naar Samme paa den ved Plac. af 9de Martil 1792 foreskrevne Maade til Tinge frugtesløs have været opbudne, af Overformynderne afleveres til Sogs derne paa Tingene ved Sammes Slutning i en soms let Sum imod Interims Beviis, og igjen af Sog derne besorges ineb andre Kongelige Intrader afleve rede i Zahlkassen (u) imod Qvittering in duplo, hvoraf Prima Qvitteringen indsendes til Finantskaffes Directionen, for at foranledige Kongelige Obligationer for Sammes paalydende Sum udfærdigede, men Secunda Qvitteringen forbliver hos Fogden, indtil Samme med de Kongelige Obligationer kan udvexles, og Fogden ved Sammes Aflevering til Overformynde ten fan erholde fine Interims Beviser tilbage; saavel som og, at udbetalingen af Renter og opsagte Cas pitaler for hver Termin ligeledes maa skee i en samlet Sum til Overformynderne; faa bliver dette Fogden til behørig Efterretning, og Efterlevelse herved bekjendt gjort; ligesom Kummeret og ikke paatvivler, at han jo. bruger samme forsigtighed med disse Weidlers Afleve ring til Hovedkassen, som med andre Kongelige Ins trader. Rescr. (til samtlige Biskoper, Amtmænd, Gres ver og Baroner i Danmark), aug. Sognefog- Ders (c) See næstforestaaende Circulaire og dets første Note, saavelsom Prom. 9 Maji 1795, §. 2; cfr. den 19de S. af udkastet ved Rescr. 7 Febr. 1794. (0) I Brevene til Bergens Stist stod her: Stiftamtstuene bernes Forretninger ved Stifter samt ved Tara: 6 Junii, tioner i Landvæsenet og over publique Midlers Pant (v). Gr. Kongen anseer gode Sognefogder for at være af stot Bigtighed til god Ordens og Sædeligheds Vedligeholdelse iblandt Almuen, og finder det paa den anden Side billigt, at der for de dem ved de senere Anordninger vaalagte pligter tilstaaes forholdsmessige Forbele, samt derfor i Betragtning heraf, og i Anledning af et i denne Henseende indkommet Forslag, foruden de dem allerede tillagte Belønninger fine der end videre for godt at fastsætte: At Sognefogderne fortrinligen, naar de selv ønske det, og ansee det fordeelagtigt for fig, samt for saavidt de dertil erkjendes kyndige, skal bruges ved følgende Forretninger: 1) Sognefogden skal ved ethvert forefaldende Stiftet hans Segn af vedkommende Stifteforvalter bruges til den ene Vurderings- og Vitterligheds Mand; saa bor han og ved Skiftet nyde der, som Lovens t-25-24 tillegger Skifteforval terens Tjener efter Boets Tilstand (x); 2) skulle Sognefogderne bruges til Taxations Mænd ved Mat fers Uoskiftning af Fælledsskab; 3) ligesaa til det Slags Taxationer, som Forordn. af 8de Junti 1787 befaler ved Fæste forandringer paa Bondergaarde og Huse paa alle de Steder i Sognet, som ei henhøre til det Gods, hvorunder en saadan Sognefoged maatte være Fæstebonde; og endelig 4) til Taxationer af Bøndergods, som sættes til Pant for Børnepenge eller andre publique Midler. Rescr. (til Kherre og Stiftamtmand Buch 6 Junii. vald m. fl. (y)), ang. Oprettelsen af et Seminario

() Efr. Circul. 16 April 1796. (x) See Prom. II Octobr. 1794. (y) De, som efter S. 7 udgjøre den specielle Direction. VI. Deel 7de Bind. Eees C) o Junii, nario for Skolelærere i Fyen (z), samt Baros niet Brahetrolleborgs Rettigheder og forpligtelser & den Henseende. Gr. Da Kammerherrerne Buchvald og Grev Reventlow samt Biskop Bloch, tilligemed Etatsraad og Deputered Trant, Cavitain og Tolder Bang saavelsom Sognepræsten i Assens Professor Theol. Hr. Steenvinkel ere under 20de Decbr. f. 2. befalede at sammentræde i en Commission, for at undersøge, om, og hvorledes et Skolelærer-Semina rium i Fyen funde anlægges, faint, naar undersøgelsen var tilendebragt, til den for det almindelige Stolevæsen i Dans mark anordnede Commission at afgive udforlig Betænkning, saavel om det ny Seminarii Indretning i Almindelighed, som i Særdeleshed om Stedet, hvor Samme bedst kunde anlægges, og Kilderne, hvorfra Omilostningerne kunde tages; og Kongen nu er bleven foredraget den i Folge heraf indfendte Betænkning med derhos gjorte Forslag, tilligemed ovenmeldte Skole - Commissions derom giorte Forestilling; Taa gives hermed tilkjende, at Kongen i Anledning heraf vil, Ar et Seminarium for Stolelærere sal anlægges paa Landet i bemeldte Fyen, og at Seminaristernes Antal skal for det første, og indtil deres Foregelse i Tiden kan befindes nyttig og nødvendig, bestaae af 32, samt at disses Læretid saavelsom Ophold paa Seminas riet skal fastsættes til 4 War, dog saaledes, at en og anden Seminarist ogsaa, efter at have i Forveien ers Hvervet sig vedbørlig Attest om sin Duelighed, kan inden kortere tid udgaae af Seminariet, i Tilfælde han selv ønsker det, eller finder Leilighed at kunne tils træde en Skole; og, dersom Erfaring siden fulde vise, at en fortere Eid end fire far bliver tilstrækkelig, hvile Fet formodentlig vil indtræffe, naar det i Tiden koms mer saavidt, at Seminaristerne funne tages af den Ungdom, der allerede har nydt Underviisning af seminaristiske Lærere, da skal det tages i nærmere Overs veielse, om og hvorvidt en fortere læretid efter Oms stændighederne kunde findes paffelig. Ellers anordnes og fastsættes, i Henseende til dette Seminarii Indret - ning (z) See dieser, 29 April 1796 og derved approberede Plan. ning herved Folgende: Betreffende Stedet, paa hvilket 6 Junii. Seminariet skal anlægges, da maae de af Kammerherre §. 1. Grev Reventlow tilbudne fire Huusloder, hvert paa tre Tønder Land, tilsammen 12 Tender Land, i Haas gerup Mark paa Baroniet Brahetrolleborg dertil overdrages; dog under følgende Bilkaar: a) at, ends fjønt Seminariet bygges paa Baroniets Grund, maa dog hverken nu værende eller tilkommende Besiddere af 23aroniet i mindste Meade troe eller holde sig beretti gede til nogen Myndighed eller Raadighed over enten Seminariet eller dets Pertinentier; b) at diffe Is Tønder Land skulle overdrages til Seminariet i Arves fæfte, imod at Seminariet aarlig svarer til Baroniet den i Jortebogen efter Taxation bestemte aarlige Canon med 27 Rd. 4 ME., og at, da Jorden bliver tiendes og afgiftsfri, Baroniet selv erlægger alle Kongelige Skatter og Contributioner af Samme, som enter nu eller herefter maatte vorde paabudne, hvilket Ale tager sin Begyndelse fra den Tid af, at Landet til Ars vefæste overdrages; c) at Baroniets nu værende og efterkommende Besiddere sulle være forpligtede, til evig Tib aarlig at levere Institutet indtil 40 Favne store flaget Boge Brænde, hvert Favn beregnet til tre dans ske Alen i Høide og Længde, og Brændet kaaret til to danske Fod eller Allens Længde, som i Seminarit Bygning paa Gods Eierens Bekostning frit skal leves res, hvorimod Seminariet betaler for hvert Favn saa meget som ni Stjepper Rug gjelde i Penge efter Det seneste Aars for Fyens Stift fastsatte Capitelstart; men, ifald Seminariet maatte behøve et større Qvans tum end disse 40 Savne, da handler og accorderer Samme med Barontet derom, som enhver anden frems med Contrahent; d) at til Brug for Seminariet skal end ydermere overlabes tilkommende Lærere 5 Dr. Land, Fe 3 6 Junii. Land, som ligge ved siden af den Seminarium over §. 2. - tragne Eiendom, ifald bemeldte Lærere maatte ønske Samme, imod at disse da selv betale den taperede Afgivt, aarlig 10 d. 4 Mk. til Baroniet, hvilken Overladelse dog ei finder Sted, før dette Land eller en deel deraf bliver fæsteledigt; e) at den sædvanlige Ind fæstning, som er 3 No. for hver Tonde Land, i Ale 36 Re., ganske og aldeles fal bortfalde; og f) at over alt dette i sin tid forfattes et ordentligt Instrus ment, hvormed skal følge en Tegning. Hvad ane gaaer Seminariets Bygning, da skal Samme indrets tes til 32 Seminarister, to Larere, en Oeconomus, Undervisnings, Spises og Sove Sale; hvorhos For slaget til Bygningens Opførelse approberes, dog med de maaskee nødvendig eller nyttig befindende Forandrin ger, saaledes at den bliver af Grundmuur, to Etager hoi, foruden Kjelder Etagen, 60 Allen lang og 16 Alen bred, same Loftet indretter til Sove-Sal for Se minaristerne; desforuden to Sidebygninger, hver 24 Alen lange og 10 Alen brede, paa første Etage; hvilken Bygnings Opførelse tilligemed Inventariets Indkjøb Kammerherre Grev Reventlow, i Folge fit Tilbud, besørger, dog efter meest billig Accord, og imod at han med specificeret Regning legitimerer hver Udgivts post; og da denne hele første oeconomiske Indrerning efter Commissionens Beregning vil udfordre omtrent 10,000 Rd., hvoraf den aarlige Rente bliver for Institutet en Byrde af 400 Rd., foruden de aarlige Res parationer, der er auslaaet til 80 Rd., saa maa der til Bygningen og den hele første oeconomiske Inbret ning paa Seminariets Vegne optages et Laan af 10,000 Rd., hvoraf Institutet svarer de aarlige Men- §. 3. ter 400 did. - I Henseende til Lærerne, da skulle der for det første antages to, bvilke, foruden fri Bo Pa! pæl og en særskilt Have paa 4 Sfpr. Land, maae tils 6 Junii. lægges den første 600 Rd., og den anden 400 Rd. aarlig Lan, ligesom der og til en Syngemefter aarlig maa ansættes 40 Rd. enten som Lon eller Tillæg. - For saavidt Oeconomien angaaer, da skal ethvert S. 4. Subject, som optages i Seminariet, til Samme betale aarlig 40 d., hvilket for 33 Seminarister udgjør 1280 Rd., hvoraf Oeconomus for Kost og Vask m. m. faaer for det ovennævnte Antal 1200 Rd., og til Lysning vil udfordres omtrent 50 So.; der bliver alts saa tilovers til Papir, Beger, Blak, Penne, Regnes tavler med mere 30 Rd. Men da disse Fornødenhes der ikke af berørte 30 Rd. vil kunne anskaffes, og dese uden Intet er bragt i Anslag for Stolebøger, Medica menter, de Syges Opvartning med Pleie, samt Ses minaristernes Undervisning i gerdyrknings: og Have. Konsten m. m., til hvilket endnu kommer Ildebrantses len, hvoraf der til Institutet selv formodes at ville medgaae 21 Favne, som anffaacs til 70 Sid. efter det ovenfor i denne Henseende bestemte, samt Bog- og Naturaliers Samling, Instrumenter, Musicalier m. m., faa vil efter Forslaget saavel til at afholde Sens terne af de laante 10000 SD. som til alle ovrige Ude givter endnu behaves 2000 Rd. aarlig. Denne Sum maa udredes paa folgende Maade: a) de 500 did., som efter Rescr. af 23de Decbr. 1791 fra Odense: Stole Communitets Fond aarligen erlægges til det ved Kjøbenhavn varende Seminarium, fal efterhaan den, som de der værende Seminarister fra Fyen afe gane, benlægges til dette ny Fyenske Seminarium; b) foruden disse 500 Nd. maae endnu de manglende 1500 Rd. af bemeldre Communitets Fond herefter aarligen udredes til sidstnævnte Seminarii Fornødenheder; og c) forsikres dette Institut, at disse aarlige 2000 No. Ee 3 et 6 Junii, et nogensinde igjen skulle blive Samme fratagne, med mindre de paa en effer anden Maade maatte kunne G. 5. udredes af noget andet Fond. - Betreffende de Vi denskaber og den Kundskab, som enhver dimitterende Seminarist nedvendig maa fjende, og gjøre Rede for, da skulle disse være følgende: a) methodist at kjende Bogstaver, sætte og læse dem sammen, Icese tydelig, vel og rigtig; b) at skrive smukt, samt skrivtligen, or tographisk og grammaticals rigtig, at tunne udtrykke fine Tanker; c) Gudskundskab, saavel theoretist som prastisk; d) Taturhistorien og dens Kundskab, hvor. Hen fornemmelig bør regnes Mennesket, Dietetiken, og hvad af Chymien kan behaves; e) arithmetisk og prac tiff Geometrie, samt nogenlunde at tegne, og saa meget af Mathematikens første Grundsætninger, som især har Indflydelse paa Landmandens daglige Haandtes ring og Levemaabe; f) theoretisk og practisk Kundskab i Mark og Have Dyrkning; g) et Compendium of Geographien, forbunden med Verdens og især Fædres landets historie; h) af Logiken, faa meget som behes ves, for at tænke rigtig, og udtrykte sig fornuftigt og ordentligt; i) af Lov og Sorordninger det, som ans gaaer Landalmuen; k) Choralfang, og, om mueligt, Instrumental Musiken. Foruden dette bør og viffe gymnastiske Øvelser, og, fremfor alt, catechetiffe Øvelser i alle disse Videnskaber foretages paa Semia 6. nartet. - Angaaende hvad og hvormeget der kan fræ ves af Enhver, som ønsker sig paa paa Seminariet optaget, da fastsættes i denne Hensigt følgende: a) Enhver Saadan maa have fyldt 18 2ar; b) med 2ta tester godtgjøre sin gode moralske Character og Ope førsel, samt at han veed faa meget af sin Christendom, som med Billighed fan fræves af en fuldt vel oplyst Confirmant; han maa dernæst kunne læse og frive faa saa godt, som det i Landsby-Skoler fan læres, samt 6 Junii, af Regningen i det mindste kunne de fire Species og Regula detri i hele Tal; c) forinden han antages, maa han underkaste sig et Colloquium; d) naar det første halve Aar er til Ente, maa han atter underkafte fig Lærernes nærmere Prøve, efter hvilken ham medde les et Skudsmaal, ikke aleene om hans befundne mos ralske Character, men endog om, hvorledes han har nyttet og anvendt sit Pund i bemeldte halve Aar, hvil fet ikke kan ansees anderledes end Seminaristens Provetid; viser Seminaristen t denne Prove Duelighet og Application, ansees han som den, der fremdeles fau vedblive, og nytte Institutet; i mobsat Fald entlediges han med et passende Vidnesbyrd, dog saaledes at det ikke kan gjøre ham Skaar i hans lykkes Befordring; e) Seminaristerne antages fun een Gang om Aaret, og den aarlige Indtrædelses. Cid bliver hvert Aars Iste Maji. Hver Seminarist betaler ved sin Inde gang paa Seminarium et halvt Aars Contingent for ub, og saaledes betales bestandig for et halvt ar forud. Alle disse Bestemmelser Fulle, til Siffer hed saavel for Institutet som Seminaristerne, indfø res i trykte Formularer, hvilke ved en Seminari stes Indtrædelse udfyldes med Navn og Underskrivt. - Og da jevnlig practif Underviisning er det bedste Middel til at danne Seminaristerne til duelige Sko leholdere, saa fal en Skole indrettes i Seminarii Bygning, hvor Ungdommen af de 40 Familier, som boe i Nærheden af Seminario, sal efter Greve Res ventlows Tilbud for Fremtiden nyde Undervisning af Seminaristerne aleene. - Dette Instituts Besty. §. 7 relse skal føres af en speciel Direction, hvilken skal bestaae af Kammerherre og Stiftamtmand Buchvald samt Biskop Doctor Bloch paa Embedsvegne, tilliges e 4 med 6 Junii. med Kammerberrerne Grey Reventlow og Rosenørn saavelsom Provst Clod; dog at den almindelige Stole Commissions Medlemmer, naar En eller Anden af dem enten for en Tid opholder fia i Kyen, eller paa Commissionens Begne bliver sendt derhen, tiltræbe hiin Direction som dens Medlemmer, samt at den hele Detail, saavelsom Forbindelsen imellem den almin delige Skole Commission og Seminariets specielle Dis rection, fastsættes veb diffes Correspondence med hver andre. Derhos bemyndiges den specielle Direction til at foreslaae Lærerne, og henstille den, som findes duelight, til Kongelig Confirmation; dog at, i tilfælde en saadan Lærer siden skulde befindes efterladen i fine væsentlige Pligters Opfoldelse, hvorved Ungdommens Oplysning og Sædelighed maatte libe, og hvor yed han selv blev uduelig og ustikket til fit Embede, han da maa removeres fra dette Embede, uden fores gaaende Behandling ved Rettergang, blot ved den almindelige fole Commissions afferunderdanight give rende forestilling, grunder paa den specielle Directions Indberetninger og alle ved Sagen forekommende Ome frændigheder hvilken Clausul af Betkommente selv skal anføres i den Lærerne meddelende Bestalling. - 3 pvrigt, da Seminariets Bygning med videre Indreta ninger ei fan ventes færdig forend om to Mar, men det dog vilde være nyttigt, at der strap kunde gjøres Begyndelse med nogle Seminaristers Antagelse og Uns dervisning, faa bifalder Kongen, at Kammerherre Grev Reventlow, efter fit Tilbud, strax besørger en saadan interimiftift Indretning, hvorved der snarest muligt fan tlive gjort Begyndelse med 8 til 16 Se minaristers Antagelse og underviisning, fialenge inds til Seminarier selv kan komme i behorig Stand, same at en varer til diffes Undervisning strap man antaged. pg og een af Baroniets Skoleholdere tilftanes en billig 6 Junii. Godtgjørelse, dersom det findes nødvendigt, at han maa gaae denne Lærer tilhaande ved Undervisningen.n Endeligen bifaldes esfag, at den hos Grev Revent- Jow forhen værende Huuslærer, ved Navn Øst, maa af Directionen, paa Kongens nærmere Confirmation meddeles Bestalling som første Lærer ved det nu i Fyen oprettede Skolelærer-Seminarium med 600 e. aarlig Lon og fri Bopæl, samt at det maa paalagges ham, stray at tiltræde dette Embede, for faasnart mueligt at begynde med nogle Seminaristers Undervisning. Canc. Prom. (til Kammerherre Driberg (a) 7 Junii, og Amtmændene i Sjelland), ang. to Krigs- og Land Commissarier i Sjellands og Lollands Stifter. Gr. Generalitets- og Commissariats-Collegium har tilskre yer Cancellier, at det paa bemeldte Collegii Forestilling har behaget Hans Majestet under 3ote f. M. at resolvere: 1) "At det Sjellandske District, i Henseende til Krigs og Land Commissairs Forretninger, skal deles saaledes, at under første Deel henlægges Kjobens havns, Roeskilde og Jægerspriis, Hirschholms, Kronborg, Frideriksborg, Holbek, Drarholm, Ballundborg, Sabygaards, Soro og Ringfied Amter (b); - og under anden Deel 2alholms og Mariboes, Halsteds, Tykjøbings, Moens, Vordingborg, Tryggevelde, Rorsøer og Antvorskov aul Umter; 2) at Generalfrigs Commisfair Pfines, som storil har forestaaet Krigs og Land Commissair Chargen i hele Districtet, skal vedblive Samme i den Iste Deel; og 3) at Oberstlieutenant H. R. Bruun skal være beskikket til Krigs og Land Commissair i den Ee 5 anden (e) Generalkrigscommissair i Danmark. (b) Sorandret pee Prom. 9 Bug. 1794 7 junii, anden Deel af bemeldte District. ved skulde melde til Efterretning. 7 Junii. 7 Junii. e Hvilket Man Hers Canc. Prom. (til Biskopen i Aalborg), ang. at der i Alt kan forholdes efter hans Forslag under 28de Octobr. f. 2., (anlediget ved indtruffen Vacance af en Horerplads udi Aalborg: Latinske: Stoles anden Blaffe): At denne Klasse maatte inddrages og afskaffes, imod at Disciplene samledes med de i tredie Lectie, hvil fen da maatte inddeles i to Parter under een Lærer, som i to Har kunde bringe dem til fornoden Modenhed og Forflyttelse til fjerde Lectie; samt at anden Lecties Horers Lon, stor 114 No. 4 M. 3 s., maatte fordeles til forbedret Lonning for Hørerne i tredie og fjerde Lecrie, saaledes, at fjerde Lectie: Horer, som nu har 142 Rb. 4 . udi Skolelen, kunde herefter bes fomme en fastsat Lon paa 189 Ste. 4. F., og tredie Lectic-Hører, sont nu nyder i Lon 124 No. 4 f. 8 B., Herefter vorde lønnet med 171 R. 4 M. S B., saa og femte Lettie-herer (ber for fit besværlige orers og Cantor Embede, som han over 30 ar med Roes Skal have forestaaet, ikke har mere aarlig end 195 Rd. I ME.) tillægges 20 Din., til 215 So. 5. 8 B. (Siden Skole-undervisningen ved dette Forslags vertsættelse vilde vinde, samt duelige Subjecter lettere erholdes til Hørere, naar Leunen blev forbedret.) fan hans Lon kunde stige Rentek. Prom. (til Generaltoldkammeret), ang. Fife Afgioten og dens Regnskab ved Tolds betjentene, til en Medicinal. Indretning i 27ords landene (c). Gr. Efter Correspondence med Finantscollegio er det nu foranstaltet, at den til en Medicinal Indretning vaabudne Afgivt (c) Dette og de næstfelgende to Promemorier ere i endect forandrede ved Nefer, 11 Julii 1794 §. 4, vg Menter. Pr. 17 Jan. 1795. Afgivt af ik fra Nordlands Amt samt fra Senjen og 7 Junii. Tromse Fogderie i Finmarkens Amt (d) maa imodtages i de Kongelige Stiftamtstue Kasser, og de deraf bestemte Lonninger med videre derimod anvises og udbetales af Fogderiernes Kongelige Intrader. Derfor anmodes Generaltoldkammeret om, at tiflægge vedkommende Toldbetjente behørig Ordre, saa at de for Eftertiden aflevere denne afgivt i Stiftamta stue-Kaserne, og med de erholdende Prima Qvitterins ger belægge deres aflæggende Regnskaber for Afgioten, ligesom eg, at de for Eftertiden maatte indsende disse Regnskaber for hver Stævnes Indtægt til Rentekams ling meret, og hvoraf altsaa folger, at de af det indcasserede Beløb ikke remittere Noget videre til vedkom mende Fogder, ba Lonningerne og Udgivterne derimod nu af hver vedkommende Fogderies Kongelige Intrader blive ubbetalte; ligeledes maatte Tolderen paa Tromso Behagelig beordres, herefter at indsende sit aarlige Regnskab for denne Afgivt til Nentekammeret, Afgiveens Beløb i øvrigt, som forhen foranstalter, fan erlægges til Fogden over Senjen og Tromsø-Fogderie. da Rentef. Prom. (til Stiftamtskriverne i Ber: 7 Junii, gen og Trondhjem), ang. fra vedkommende Tolds betjent, som oppebær Afgivten, at modtage Samme, imod Qvittering som sædvanlig in duplo, og at beregne Beløbet for sig selv under en separat Conto, dog til fuld Indtæge i Extracter og Regnskaber (c). ! Nentek. Prom. (til Stiftamtmændene i Ber: 7 Junil, gen og Trondhjem, samt Amtmændene i Nords landene og Finmarken), Notits om begge Fores staaende, Amtmændene tillige at bekjendtgjøre det for de beskikkede Chirurger og vedkommende Fogder. Genes (d) See Rescr. 12 Febr. 1790 og 17 Febr. 1792. (e) Gjelder, efter foranstaaende Note, kun, saavidt augaaer Senjen og Tromso-Fogderic. 7 Jani!. 7 Junii. Generalpost Amts. Circul. (til Postinesterne), aug. Brevenes Tapering. Dito Circul. (til de Samme), ang. at, om Udgivterne ved Qvartalets Urgang skulde befine des saa betydeligen at overstige Post: Intradernes Indtægt, at Postmesteren dertil, forinden Extracten indsendes, nødvendigen behøver Forskud, da skal herom fee Begjering directe til Generalpost Amtet. 13 Junii. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ejelland), ang. Skolerne og Kirkesangerne paa Soros Academies Gods. Gr. Da Kongen er bleven foredraget saavel det, i Folge Mentekammerets Foranstaltning, af Profeffor C. V. Steen ftrup under 25de Martii 1792 forfattede Forslag til fele væsenets bedre Indretning og Skole-Districternes deraf følgende uy Inddeling, samt nye Skolers Oprettelse paq Soro- Academies Gods, som de af bam senere indsendte Forkla ringer om Indtægterne til enhver Stole, naar Degne Em bederne i Tiden dermed bleve forenede, og Degne udkom fterne henlagte til Skoleholdernes Lonninger, samt on Fa miliernes Antal i ethvert Skole-District, tilligemed bemeldte Mentekammers derom meddeelte Betænkning saavelsom Stiftamtmandens og Biskovens derover afgivne Erklæring; faa gives dem hermed tilkjende, 2t ovenmeldte af Professor Steenstrup forfattede Plan til Stole Districternes Inddeling paa Sorg Reas demies Gods, tilligemed de senere Forklaringer, hvil fet Alt herhos findes vedheftet, og hvoraf i det danske Cancellie findes ligelydende Gjenparter, i ect og alt approberes. Som en Folge heraf anordne?: 1) at Gaardbeboerne paa Sors Academies Gods, naar de blive Selveiere, fulle erlægge I did. antlig til Skole: Kassen foruden det, som i øvrigt paalinger bem at spare til Skolen, samt at enhver Huusmand al be tale IME. til foleholderens fan, hvad enten han har Bern, som foge fofen, eller iffe; 2) at he hits fil verende Skoleholdere, som tillige blive Kirkesans gere, gere, maae beholde de i Forslaget og dervaa grundede 13 Junii. Beregninger dem anvilste Indtægtsposter uforandrede, og nyde deraf alt det, sem paa lovlig maade kan inds fomme; 3) at de nye Skoleholdere, som ikke tillige blive Kirkesangere, ligeledes mane beholde de Indtægtss poster uforandrede, som i Beregningen ere dem anvie ste, men nyde derhos i aarlig Penge-Lon af Academiet fra 12 til 24 d. efter Omstændighederne, saa at Ene hver i det mindste kan gjøre Regning paa 80 Rd. om Aaret; samt at disse Skoleholdere, naar de bevise Dues lighed og Flid, Fulle ved første Leilighed forfremmes til Skoleholdere og Kirkesangere tillige paa Academiets Gods; 4) at, naar Degne: Embedernes Indkomster ved forefaldende Vacance anvendes til Skoleholdernes Lønninger, da skal det Degnen forgen tilkommende Offer deles imellem Skoleholderne i Sognet, uden Hensigt til af hvilket Skole Districts Beboere bet er givet, men be øvrige Degne Embedets Judkomster hæver enhver Skoleholder i sit hele Skole-District; 5) at det i Henseende til Raids Rettighedens Bestem melse skal beroe, indtil en almindelig Anordning om Skolevæsenet i Danmark udkommer; 6) at, naar et Degnekald bliver ledigt, den foreslagne Forandring strax skal iverksættes, og Degneboligen med tilliggende Jorde, naar Samme ei kan bruges til Skole, fattes til offentlig Auction, da vedkommende Degn eller hans Stervbce ubbetales hvad ham tilkommer for Degnebo ligen efter Rescr. af 8de Maji 1751, og den geift: Tige Entekaffe, 'ifald den har Pant i Samme, holdes Sadesløs, men det Overskydende fra Auctionsbeløbet henlægges til Skolekassen, og anvendes til Gavn for Sognets Skoles Ungdom efter Omstændighederne; og 7) at i Folge heraf, det ledige Degnefalo i Tereløse og Skjelleberg Sogne fal henlegges til Sognenes @foler, 13 Junii, Skoler, og Forslaget i Henseende til Terslose Stoles Forbedring ved Tillæg af Degnekaldets Indkomster i bemeldte Sogn iverksættes saaledes, at Skolen beholder alle de Intkomster, som i Forslaget ere anviiste; dog at Sognepræsten i Tersløse foranstalter, ifald det gjøres fornødent, at de simaa Børn fra Atterup og Klinkebroe Husene kunne lære at læse i en Biskole for taalelig Betaling, som af Skoleholderne og Kirkes sangeren i Tersløse udredes; hvorhos Provsten bes myndiges til at sætte denne Degnebolig til Auction, paa det at Enkekassen kan erholde fit Tilgodehavende, da det derfra Overskydende skal anvendes til Skolevæs senets Brug i Sognet, efter nærmere Bestemmelse. Forslag til nye Skole Districters Indretning paa Sors Academies Godser med hosføiede Forklaring om Skolernes Tillæg, Indtægter og muelige Forbedring i Tiben m. v. A. paa det søndre Forvalter District: I. §. 1. Skolen i Liunge: By, som nu er udskiftet, kunde Blive liggende sages af fremmede Godsers Bern i Byen; beholder syv Indboere foruden mange andre Fas milier; og kan tillige beqvemt herefter være Skole for: a) Liunge Byes samtlige ti Gaardflyttere (No. 8 og 9 undtagen) samt for Byens Hunsmænd, hvoraf dog de tre vestligste Hausflyttere faae lige saa nær, og de to ommeldte Gaardflyttere meget nærmere til Barel, hvor en ny Skole behoves, hvorom siden No. 12, Saa meget bedre kunde de fratages Liunge Skole. Dis strict, som dette desuden bliver mere end folkerigt nof; b) Sauserup Byes Indboere og Udflyttere saavel Gaard som Huusmand, af hvilke efter Byens og Martens Beliggenhed Ingen vel kan formodes efcer Udskiftningen at faae længere til Liunge end nu, da de have en fult Miil. Formodentlig vilde her blive fire hele Gaarde; c) Topshøi Byes samtlige Gaard- mænd, mænd, fire Indboere og to Udflyttere, og ligeledes 13 Junii, denne Byis Huusmænd og Huus flyttere, af hvilke Alle ingen fan faae nærmere til nogen anden Skole, og den, der faaer længst, dog ikke over Miil til Liunge; d) de fremmede Godsers Børn fra Eskildstrup, Steenstrup og flere Steber. - Liunge Skoles nu værende Tillæg §. 2. og Indtægt er: a) et Skolehuus med Udhuus og have; b) fire Tonter Land Stole Jord til No. 24, som Liunge og Topshoi-Byer ved udskiftningen 1791 have afgivet; c) 24 Rd. aarlig Løn af Academiets Kasse; d) 1 Mf. af hver Huusmand, som har Børn, der bør sage Skolen; e) fire Favne Brænde af Academiets Stove; f) 220 Lpd. He og 220 Lps. Halm af det dertil inddeelte District. Forbedringerne kunde be: §. 3. staae i noget Tillæg i Penge eller Korn fra Academiet, faalænge Degne Embedet skal vedvare; men naar Degnes Embeder kunde blive nedlagt, da i Degne- Indkom Sterne af de Byer, Gaarde og Huse, som lægges til Skolen. - Degnen for Liunge og Broby, som ikke §. 4 Holder Skole, kaldes af Kirke Patronen, som nu er Næsbyholms Eier. - Til Degneboligen er Jord, anfat for I To. 3 Sfpr. 3 Ffr. 2 Aib. Hartkorn, og udskiftet for sig selv 1791. Skolen i Broby, An II. §. I. nep Sognet til Liunge, hvor der er een dobbelt og tyve enkelte Gaarde, af hvilke dog ventelig Stogle ved ud- Eiftningen ville blive nedlagte, minatte (helst denne store By upaatvivlelig vil beholde mange Indborre tils bage) blive liggende, og være fole for samtlige Bro by Gaard og Huusmand, da ingen af dem efter Ud, flytningen vil faae over Miil. Broby Skoles nær S. 26 værende Tillæg og Indtægter ere de Samme som ved Liunge ere anførte, undtagen Skole, Jord, som vil blive udlagt, naar Byen udskiftes; imidlertid har Sko leholderen fri Græsning hos Bønderne til tre Høveder. Fora 13 Junii. Forbedringerne kunde her vare de Samme som veb §. 3. Liunge fole. Skolen i Alsted By, som er ude 111. §. 1. fiftet 1782, og har ni Indboere og elleve Udflytteve, funde blive liggende, og være Stole a) for alle Alsted Byes Gaardmand, Indboere og Udflyttere (Kroggaars den og maaskee Een til undtagen, der faae nærmere til en ny Skole, som maatte anlegges ved Hylstrup, hvorom siden No. 4), samt for alle Alsted Huusmænd, b) maaskee og for de to Gaardfluttere fra Alstedflintrup. Et Par af Udflytterne i Alsted Østemark faae meget over Miil til Alsted Skole, men ingen anden er eller bli ver dem nærmere, og det vilde være for bekosteligt at oprette en Skole for to til tre Beboere aleene. Alsted Stoles nærværende Tillæg og Indtægt er: a) et Skolehuus med Udhuus og Have; b) fire Tønder Land Skole-Jord, for sig selv udlagt ved Byens Uds fkiftning; c) Løn, Huusmands: Mark, Brænde og §. 3. Fourage, ligesom Liunge: og Broby Skole. Forbe dringerne kunde her være de samme som ved Liunge S. 4. Skole (f). Degnen for Alfred og' Fienneslef, som §. 2. ikke holder Skole, kaldes vexelviis af Alfred og Fienneslef Kirkers Patroner, der nu ere, den Første Næsbyeholms, den Sidste Morups Eiere. Til Degneboligen er Degne Jord 2 Tor. (2), og Kirke-Jord 1 Ed. 5 Skpr., som ved Byens Udskiftning 1782 IV. §. 1. er udlagt paa eet Sted. Ved Hylstrup maatte op rettes en ny Skole, som beqvemmest kunde free paa Jens Bruuns Ødegaards-Lod, hvor ventelig en stor Deel af Alsted Huse blive henflyttede, at ikke Knuba strup Byes Beboere med Flere skulde faae alt for lang og besværlig Skole-Vei. Til denne Skole maatte henlægges: a) Hylstrup fire Gaarde, som alle have (f) See Prom. 16 Febr. 1788. (g) See Prom. 10 Decbr. 1785. UD. Miil, Udskiftede Jordlodder, og nu værende Huse, saavelsom 13 Junii. de, der herefter maatte blive bygte paa den øde Gaards. Lod; fra Hylstrup til Alsted er vel ikke uden men Alsted: Skoledistrict bliver desuden overmaade fol kerigt; b) de to udflyttede Gaarde fra Alstedfiintrup, der dog og, naar en beqvem Stolestue udlægges, kunde gaae til Alsted: Skole, hvis den ikke desuden fik nokt, som den vist gjør; c) Knutstrup Byes fire Gaarde og Huse; dersom denne Stole ikke oprettes, faaer Knude strup By over Miil til den nærmeste Skole i Al sted, og denne for mange Børn; d) Kroggaarden, en udflyttet Gaard fra Aisted, og maaskee endnu den næst derved beliggende af de fra Alsted udflyttede Gaarde; e) Guldagger, Seie Ringtys og Sarto sebro Husene, som ellers ikke faae for langt til den nærmeste Skole i Slaglille. Til denne Stole maatte §. 2. a) Bygningerne af ny opføres, og have indhegnes, der vel maatte bekostes af Academiet; b) Stole Jord maatte udlægges af den ode Gaards Jorde; c) indtil videre fik vel Academiet at lonne Skoleholderen; d) Brænde maatte vel være som for de antre Skoler; e) saasnart Leilighed gives, kunde deels fra Alsted, deels fra Slaglille Stoler tages nogen Fourage, og tillægges denne; f) og naar Degne Embedet i Allsted i Tiden blev nedlagt, og ligeledes ved første Vacance i Slaglille, maatte denne ny Skole tillægges Degne. Indkomsterne af de Byer, Gaarde og Huse, som vare lagte til Skolen. - Skolen i Birke Gjenneslef, V. §. 1. Anneret til Alsted, og hvort der ere, og ventelig herefter ville blive ti Gaarde, maatte, da Byen ved Udskiftning vilde beholde endeel Indboere, blive liggende i Byen, og være Skole for: a) Kirke Fjenneslef Byes samtlige Gaard og Huusmænd, da ingen af Udflytterne efter udskiftningen vil faae over Mill VI. Deel 7de Bind. If til 13 Junii, til Byen; b) Fienneslefmagle Moffe og denne Byes samtlige tolv Gaarde (hvoraf Een hidtil er ubebygget) og Huse, de Gaarde og Huse undtagne, som maatte faae nærmere til Slaglille Stole; c) de to Gaarde i §. 2. Alstedflintrup som ikke udflyttes. Kirke Fjenneslef, Stoles nærværende Tillæg og Indtægter ere de Sam me, som ved Liunge og Alsted Skoler ere onforte, Skole Jord undtagen, som vil blive udlagt, naar Byen udskiftes; imidlertid har Skoleholderen fri Grass Forbedringerne S. 3. ning hos Bonderne til tre hoveder. kunde her være de Samme som ved Liunge:, Broby. VI. §. 1. og 2lsted-Skoler. - Skolen i Slaglille: By, hvor der ere ti Gaarde, maa, saavel fordi Byen vil ved Udskiftning beholde endeel Indboere, som fordi der paa Skolens Bygning i de sidste er er anvendt anseelig Bekostning, blive hvor den er, og fremdeles være Stole for a) samtlige denne Byes Gaarde, Krebshus set, Vindelbro, Ladegaarde og øvrige Huse saavel & som uden for Slaglille, Sartsebro, Guldagers, Sejes og Ringoys Hufene undtagne, som faae nærmere til den ny Skole ved Hylstrup No. 4 §. 1. c.; og desus den herefter for b) Fuglesangs-Huset af Bjernedes Sogn, der har for langt til Fugleby-Skole; ventelig ogsaa for c) en Gaard-Ubflytter og maaskee nogle use §. 2. fra Kjenneslefmagie. Slaglille. Skoles nærværende Tils læg og Indtægter ere: a) et rummeligt og velbygget Skolehuus med udhuse og Have; b) nogle Tønder Land Skole Jord, for sig selv udlagt 1784; noget mere vil ventelig ved Byens Udskiftning blive Skolen tillagt; c) Lon, Huusmands Mark, Brande og Fou rage, ligesom Liunge, Broby og Alsted Skoler; d) samtlige Degne Indkomsterne af Slaglille Sogn, i Følge Rescr. af 29de Maji 1789, og derpaa grundede §. 3. Kaldsbrev s. A. Forbedringer behøves her vel altsaa diffe. ille. Tiden maatte endog Noget afgaae og tilleg: 13 Junii. ges den ny Skole i Hylstrup for de huse med videre, fom fra Slaglille Skoledistrict til Samme blive hen lagte. Stolen i Sulby og Bjernede Sogn, fem VII, §. I. er Anneret til Slaglille, maatte ligeledes paa de ved Slaglille anførte Grunde, der og gjelde her, blive ligs gende, og søges af a) Fulbyes samtlige ti Gaardmænds og Huusmendenes Born, af hvilke Ingen efter Ub fiftningen faaer over Mill til Skolen; b) Ebberups Byes samtlige Gaardmænds og Huusmændenes Børn, med hvilke der har samme Beskaffenhed; dog vil den fra Ebberup udflyttede Nodebrønds Gaard face nærmere til Skolen i Kirke Flintrup paa det nordre District, Hvis denne Skole ikke efter Forslaget under B. No. 18 Fulde blive forflyttet; c) Brandsmark fire Gaarde, og denne Byes Huse, der efter skiftningen dog ikke faae Miil til Fulby; d) Bjernede Degnebolighuus vg Bjernede Gaarts nu værende Markhuse, eller saa mange af diffe, som i Tiden blive liggende, Fugles fangshuset undtagen, som efter hvad No. 6 §. 1. b. er anmærket, faaer nærmere til Slaglille; e) og i Tio den for Bjernede Gaards Parcellister, Afbyggere o. f v.; f) de sex Bjernede Huse, der vel faae noget over Miil til Fulby, og, efter den lige Linie at regne, noget nærmere til Ørslefvester, hvis en ny Skole efter Forslaget No. 9 §. 1. der oprettes, men en ulige fare ligere og værre Wei, hvor desuden den lige Linie langt fra ei kan følges. Fulby-Skoles nærværende Tillæg og §. Indtægter ere: a) et godt Skolehuus med udhuse og Have; b) Stole:Jord vil ved Byens Udskiftning blive ublagt; indtil den Tid nyder Skoleholderen fri Græs ning for tre hoveder paa Byens Marker; c) Lon 20 som ved Slaglille §. 2 c. er anført; d) samtlige Degne Indkomster af Bjernede Sogn efter Rescr. $f 2 nf 7 13 Junii, af 290e Maji 1789 og derpaa grundebe Kaldsbrev af §. 3. f. 2. Forbedringer trenger altsaa denne Skole ikke til, undtagen hvad Bygningerne endnu kunde mangle. Forandring af Skole Districtets Indhold og Greneser vilde vel heller ikke finde Sted, uden maaskee i Hens seende til Fuglesangshuset, og hvis Flintrup Skole bli VIII. §. I. ver liggende, da og Nodebrønds: Gaard. - Skolen i Gyrstinge Vy, som nu bestaaer af een dobbelt og nit ten enkelte Gaarde, hvoraf en stor Deel ved Udskifte ningen fan formodes at blive liggende, maatte blive i Byen, og vedblive at være Skole for a) samtlige denne Byes Gaard og Huusmænd, Judboere og udflyttere, af hvilke Ingen efter udflytningen faaer over Mill til Byen; b) maaskee og for een eller to af Ørslefve ster Byes Gaard og nogle Huusflyttere, som formos des at faae nærmere til Gyrftinge end til Ørslefvester, hvis ellers Gyrstinge. Skole fan modtage saa mange, dat andet Fald disse Sidstommeldte kunde henlægges til en ny Skole i Ørslefvester, siden de dertil heller ikke faae over Mill. Gyrstinge Skoles nærværende Tillag og Indtægter ere de Samme, som ved Liunge og Alsted Skoler No. 1 og 3 ere anførte, Skole:Jord undtagen, som, naar Byen udskiftes, vil blive udlagt; imidlertid har Skoleholderen fri Græsning hos Bon. derne til tre hoveder. Forbedringerne kunde her være be Samme, som ved Liunge, Broby og Alsted Sko- §. 4. ler. Degnen for Gyrstinge og Kirke Flintrup, som ikke holder Skole, kaldes, saavidt jeg veed, af Bikkos pen. Kirke Flintrup hører til det nordre District. §. 2. §. 3. IX. §. 1. Til Degneboligen er ingen Jord. I Ørslefvester- By, der nu bestaaer af tolv Gaarde, foruden en alle rede udskiftet Selveier Gaard, vil det, ba der er langt over Mil til Gyrstinge, være nødvendigt at an lagge en ny Stole for a) Ørslefvester Byes samtlige Gaarde Gaard og Hunsmænd, Indboere og flyttere, af 13 Junii. 2. hvilke Ingen efter Udskiftningen facer over 4 Miil til Byen; nogle af udflytterne vilde vel uden Tvivl faae nærmere til Gyrstinge, men, skulde Gyrstinge: Stole Derved faae for stor Søgning, kunde disse ogsaa gaae til Ørslefvester; b) til denne Skole kunde og, hvis ela lers Intet i Henseende til Skole-Rettighederne er til Hinder, bequemt henlægges Egerup By, som ligger paa Ringstad Amt, eg bestaaer af fer Gaarde, men hidtil har søgt Skole i Ørslef-underskov paa Ringsted- Klosters Gods. Til saadan en ny Skole i Ørslefves fter maatte a) Bygningen af ny opføres, og Have indhegnes, der ventelig maatte bekostes af Academiet; h) Skole Jord maatte udlægges af Byen ved Sammies. QIZ Udskiftning; c) indtil videre fit vel Academiet at lønne Skolehelberen; d) Brænde Ubojisning maatte vel være som for de andre Skoleholdere; e) sansnart Leilighed gaves, kunde fra Gyrstinge Skole tages nogen Foura ge, og tillægges denne; f) eg, naar Degnekaldet i Gyrstinge, maaffee og i Bringstrup, i Tiden blev nedlagt, maatte denne my kole tillægges Degne Ind komsterne af te Byer. Gaarde eller use, som vare lagte til Skolen. - Stolen i Pedersborg, som er X. §. 1. udskiftet, maatte blive liggende, og herefter vere Stole for s) Haugerup Byes tre Indboere, Gaard Udflytteren 9o. 1, og samtlige Huuemænd, Mo. 5 paa Kir sebærbanken undtagen; dog kunde, hvis andre Oms Rændigheder Fulde uskræve det, de fire Haugerup Huuslodder ved Kroierup Skjæl ogsaa henlægges til en ny Skole mellem Long og Kroierup; til begge Steder faae de fuldt Mil; b) Pedersborg Byes samtlige Indboere og Gaartflyttere, No. 16 undragen, som, hvis en ny Skole blev anlagt i Deiringe, fik nærmere berhen, og Pedersborgs samtlige Huusmænd, undtagen 93200m @f 3 maaffee 13 Junii, maaffee Hunsflytterne paa de syv vestligste Hunsled- S. 3. §. 4. ber, som ogsaa kunde søge den ny Skole mellera Lyng §. 2. og Krøjerup. Pedersborg-Skoles nærværende Tilleg og Indtægter ere de Samme, som ved Liunge-Stole er anfort. Skole: Jorden 4 Edr. Land til Tarten No. 24 har Pedersborg By afgivet ved Byens Udskiftning 1790. Forbedringerne kunde og være de Samme, som ved Linnge. Degnen for Pedersborg og Kindertofte, som ikke holder Stole, befttes af Biflopen. Til Degneboligen er ingen Jord, men Degnen har en udskiftet Kirke Jord 27722 Afen til Zapten No. 24 i Brug. Pedersborg Kirke er en Stiftskirke. Rindertofte er 2cademiets Gobs uvedkommende. - XI, S. 1. Smellem Lyng Bye i Pedersborg og Krsierup Bye i Bromme Sogn, af hvilke Byer den Forste har 8, og den Sidste 10 Gaarde, og i hvilke nu holdes Bia Skoler, fordi begge have langt over Mill til de nærmeste Skoler i Pedersborg og Bromme, burde om trent midt imellem begge Byer noget op mod Vester fra Lyng anlægges en ny Skole, som kunde søges a) af samtlige begge Byers atten Gaardfæsteres og ligele des begge Byers famelige Huusmands Born, da ingen af udflytterne efter Utflytningen kon formodes at face over Will til denne ny Skole; b) skulde for stærk Søgning til Pedersborg Skole eller andre Omstændig heder fordre det, kunde og efter hvad No. 10 §. 1 b. er ommeldt, de syv vestligste Hunsflyttere fra Peders borg lægges til denne Skole, da Veien for dem ei er længere her hid end til Pedersborg; men, fulde denne my Skole ei blive anlagt, fit Lyng og Krsierup-Byers Beboere at deles mellem Pedersborg. Skole og for lerne i Bromme og Dyringe paa det nordre District. 2. Kinder derimod Forslaget Bifald, maatte a) Skolebyg ningen af ny opføres, og Have indhegnes, der ventelig maatte maatte bekostes af Academiet; b) Skole Jorden maatte 13 Junii. ved udskiftningen afgives fra begge peene; c) indtil videre fik vel Academiet at lønne Skoleholderen; d) Brænde Udviisning maatte vel være som for de andre Skoler; e) faasnart Leilighed gaves, kunde fra Pederss borg og Bromme Skoler tages nogen Fourage, og tils lægges denne; f) og, naar Degne Embederne i Pedersborg og romme i Tiden bleve nedlagte, maatte denne ny Skole tillægges Degne 3ndkomsterne af de Byer, Gaarde eller Huse, som vare lagte til Skolen. J Boro i Petersborg Sogn, som nu er udßiftet, XII, §. I. funde behøves en ny Skole for a) Boro Byes samtlige fire Gaardmænd og Huusmænd, der nu have næsten Miil til den dem nærmeste Skole i Pedersborg, hvor under de høre; b) Bore Flintrup Byes samtlige tre Gaardmænd og Huusmændene; Byen ligger i Liunger Sogn, men har over Mill til Liunge Skole; c) be to Gaardflyttere fra Liunge No. 8 og 9, og de tre vestligste Hausflyttere fra samme By efter hvad No. I S. 1. a, er anmerket; d) be to Gaardflyttere fra Haugerup i Overdrevet No. 5 og 6, og Huusflytterne paa Kirsebærbanken. Til denne Skele maatte a) Byg- §. 2. ningen opføres af up, og have indhegnes, hvilket ventelig maatte bekostes af Academiet. b) Skole= Jord kan, da Byen allerede er udskiftet, ikke fanes paa anden Mande end ved Accord med een af Gaards fasterne, helst den, der har det største Hartkorn; samt om nogle af de i Byen værende Hausmands Vænger bleve fæsteledige. c) fon til Skoleholderen maatte vel Academiet indtil videre udrede, og give Stolen d) Udviisning lige med de andre Skoler. e) Saasnart Leilighed gives, maatte fra Liunge og Petersborga Stoler tages nogen Fourage, og tillægges denne. f) Og, naar Degne Embederne i bemeldte to Sogne 814 Ziden VIZ 13 Junii. Ziden bleve nedlagte, maatte denne ny Skole tillægges Degne Indkomsterne af de Byer, Gaarde eller Huse, som vare lagte til folen B. Paa det nordre For XIII §. 1. valter-District. J Bongsted By, som ligger Miil fra Nidlose, vil behøves en ny fole, hvis ikke en deel af denne Byes Gaard og Huusflyttere mod Nordvest skulde faae alt for lanat til Skolen i Mid lose hvorhen de nu høre. Denne ny Rongstede Skole funde foges af a) samtlige Kongsted Byes tret ten Gaardinend og samtlige Huusmend; b) Gaarduds X flytterne No. 10 og 11, maaskee eg No. 8 og 9 med deres Huusmend, fra Niclase, der dog gjerne for Veiens Skyld kunde lægges til Nidlose Skole, hvis denne da ci faaer for mange; c) vilte denne ny Skole ventelig ogsaa være til nogen Nytte for nogle frem mede Lodseieres Bonder, for Er. i Taagerup, Hesle $ 2. bjerg o. f. v. Til denne Skole maatte a) Bygning af ny opføres, og have indhegnes, ventelig af 2cades miet; b) ved Marteskjels Ligning har Kongsted 179 allerede afgivet til Niclase sin Andeel af tole: Jord altsaa maatte vel er Par Huuslodder af Kongsted ved Udskiftningen udlægges til Skole Jord; c) Løn til Skoleholderen fik Academiet for det første at udrede, og d) Brænde lige med de andre Skoler. e) Saasnart Leilighed gaveskunde fra Niblose tole tages nogen Fourage, og tillægges Kongsted Skole, moaffee og nor gen Fourage kunde faaes fra fremmede Bender. f) Og, naar Degne Embedet i tidløse i Eiden bliver neds lagt, maatte Kongsted: Skole tillægges Degne:Indkoms sterne af alle de Gaarde og Huse,som vare lagte til XIV, §. 1. Skolen. Degneskolen i tidløse By, som nu er udskiftet, maatte forblive paa Stedet, og søges af a) Nidløse Byes elleve Gaardmænd og samtlige Huusmænd, die af begge Slage undtagne, som efter No. 13 §. 1. b.

1. 62

- maatte maatte blive henlagte til Kongsted; b) Veerups fem 13 Junii. Gaardmænd (hvoraf de to tilhøre Academiet) og denne Byes Hunsmænd; c) Laarups to Gaardmand og denne Byes Huusmænd; disse have dog lider over Mill til Midløse, men ei nærmere til nogen anden Skole; d) Boedals to Boelsmænd og to Huusmænd made 09, uagtet de have næsten Miil til Midlole, lægges til Dette Skoledistrict, da ingen anden Skole paa Godset fan blive dem nærmere. Degnen i Niblose, som nu §. 2. holder Skole, nyder derfor: a) af Academiet to Favne Brænde; b) af Skoledistricter Penge 6 Rd., Ho 152 Lps., Halm 152 Lpd., Torv 30 Las, og hidtil Grass ning til to hoveder, men ved Midløse Byes Udskiftning 1791 er udlagt 5 Tor. Land Stole Jord til Tarten No. 20. c) Da den nærværende Skoleholder er til lige Degn, saa har han alle Degne Indkomsterne; naar derfor Degne Embedet i Tiden nedlægges, Deg. neboligen da fremdeles anvendes til Skole, og Deg. ne: Indkomsterne af de Byer, Gaarbe og Huse, som lægges til Skolen, forblive ved Camme, kunde en Skoleholder, som tillige var Kirkesanger, ventelig Derved finde skikkelig udkomme. Degnen Nidløse Faldes af Biskopen. Til Degneboligen er ingen §. 3. Jord; dog er den nærværende Degn ved Byens Ud. Fiftning 1791 overladt en Huuslod mod sædvanlig aars lig Afgive. J Vedde: By, som er udskiftet, vil en XV. §. I. ny Skole være nødvendig for a) Vedde sex Gaard, mend, nemlig tre Indboere, hvoraf de to tilhore Acas Demiet, og tre udflyttere og Byens Huusmand, da Vedde til fin forrige Skole i Munkebjerg. By har over , og til den, som derefter er nærmest i Steenlille, Miil; b) af Brandstrup By, der har Mill til Terse fofe. Skole, hvilken Beboerne hidtil have søgt, samtlige Brandstrup Byes nu udskiftede ni Gaardmand og denne Byrd ☎f 5 XIL 13 Junii. Byes Huusmand; c) Ørebo-Skovfogedgaard, Karstenborg to huse og Quillinghai tre Boelsmænd med Huse, der før have søgt Steenlille-Skole, hvorhen de Have over Miil, til Vedde face de lidet over Miil; d) af Eskildstrup, som hidtil har havt langt over Miil til Skole i Munkebjerg-By, eg har i alt otte Gaarde, kunde til Bedde-Stole henlægges cen eller to Ueflyttere mod Nordsiden, og ventelig. ligeledes et Par Huusflyttere; e) af Atterup, der hidtil har havt noget over Miil til Terslose Skole, og hvorhen nogle flyttere vilde faae omtrent Miil efter Ans seende, to Gaardflyttere mod Nordost, maaskee og et Par Hunsflyttere noget nærmere, og ingen Mill til Bedde Skole; f) Klinkebro Husene face ligeledes en deel nærmere til Wedde end til Terslose, Fjønt over E Miil, men de kunne ei faae nærmere til nogen ans ben Skole; g) og hvis Steenlille Skoledistrice Fulbe blive for stort, Eunde og Ejorntved By, i det mindste dens fem Indboere, lægges til Skolen i Vedde, uag tet de derhen have meget længere end til Steenlille, $2. men dog ingen Miil. Til denne ny Stole maatte a) Bygningerne opføres af ny, og Have indhegnes ventelig af Academiet; b) Ved Vedbe Byes Uostifts ning 1790 ere allerede 2 Tor. Land udseete til Jors demoder eller Stole Suus, og dertil kan efter uds 1.VX fiftningsforretningen endnu foies nogle Huuspladse m. v., som dog tilsammentagne neppe ville udgjore tilstræk feltg Jord til Skolen, der altsaa paa anden Maade, for Erempel ved Accord med nærmeste Gaardfæster, maatte forskaffes. c) Lon til Skoleholderen fik Acader XIV. §. miet for det første at udrede. d) Brænde maatte Skolen nyde lige med andre Skoler. e) Saasnart Leilighed gaves, maatte efterhaanden fra Munkebjerge By, Tersløse og Steenlille-Stoler nogen Fourage tils lægges Bedde:Skole. f) Og, naar DeguesEmbederne 13 Junii. i Munkebjerg By, Terslose (h) og Steenlille Sogs ne efterhaanden kunde blive nedlagte, maatte Veddes, Skole nyde Degne: Indkomsterne af alle de Byer, Gaarde og Huse, som vare henlagte til den. JIVX Skolen XVI. §. I. i Steenmagle maatte blive, hvor den er, helst den so ges af fremmede Godsers Barn, Byen er for, og ved Udskiftningen vil beholde mange Indboere, og Skolen ligesom hidtil fan være Skole for s) Steenmagle-Mol ler, denne Byes tyve Gaardmænd og samtlige Huus mænd, da ingen af dem efter Ueftiftningen faaer over Miil dertil; b) Myerup Byes Gaardmænd, der i alt ere fem, og samtlige Huusmænd; dog vilde et Par Ueflyttere mop Sonden og Sydost uden Tvivl faae nærmere til en Skole ved Frenderup (om hvilken No. 18 §. 1. d.; fra Nyerup til Steenmagle er fuldt Sil; c) Assentorp By paa Bonderup Gods, som Mil til Steenmagle. har tolv Gaarde, og neppe Steenmagle Stoles nu værende Tillæg og Indtægter §. 3. ere, foruden Skolehuus og Have: a) af Academiet Penge 24 Rd., Brænde fire Favne; og b) af Bons derne Ho 220 Lpd., Halm 220 Lpd., Torv 29 Les, og Græsning til to Køer og sex Faar, i hvis Sted Græsnings Jord i Tiden vil blive udlagt, som vel maatte afgives af Steenmagle og Nyrup Byer, da Affentorp By kunde betale Penge for sin Andeel. For: §. 3 bedringerne kunde bestaae i noget Tillæg af Penge eller Korn fra Academiet, faalænge Degne Embedet fal vedvare; og, naar Degne Embedet engang blev ned lagt, da i Degne-Indkomsterne af de Byer, Gaarde og Huse, som ligge til Skolen. Degnen for Steen S. 4* V* magle: og Steenlille Sogne, som ikke holder Skole, kaldes af Patronen for Kirkerne, som for nærværende (h) See ovenstaaende Rescript 7). 210 13 Junii. Tib er Bonderups Eier. Til Degneboligen er uds skiftet Jord, som staaer for 3 Sfp. I Fkr. Hartkern. XVII. §. 1. - Skolen i Steenlille, Anneret til Steenmagle, maatte vedblive, hvor den er, som Stole for a) IVX Steenlille Kro, denne Byes ni Gaarde og Byens Huusmænd, da ingen af disse efter udskiftningen vil fane over Miil til Byen; b) Oustrup ser Gaards mænd og samtlige Huusmænd, med hvilke det har same me Beskaffenhed; en Ueflytter mod Østen fik maaskee nærmere til Steenmagle, men Steenmagle Skoledistrict bliver desuden folferigt nok; c) af Saltofte, som hid til har søgt Steenlille, syv Gaardmænd, een Boelsmand eg alle Huusmændene; vel vilde maaskee den eller de sydligste Urflyttere faae over Miil til Steenlille, men der bliver dog ingen Skole dem nærmere, undens gen i Dyringe, og derhen kunne de for Sydevadsz Mosen ikke komme, uden ved en meget lang Omvet omkring Wiosen; d) Damholt Skovfoged: Gaard; e) maaffee i Tiden ogsaa en Parcellist, Afbygger eller Huusmand paa Hyllestrup Gaards Jorde mod Nordvest; f) og, om Steenlille Skoledistrict ei derved bliver for stort og Vedde Skoletistrict for lidet, da Tjørntved By, sem ellers efter No. 15 §. 1. g. fan lægges til Veddes § 2. tole. Steenlille Stoles nærværende Tillæg og Inde tægter ere, foruden fri Huus: a) af Academiet to Favne Brænde; b) af Skoledistricter Penge 20 Rd., 116 pd. 0, 126 £pd. Halm, 30 Las Torv, og Græsning til to Keer og fer Faar, i hvis Sted Græss nings Jord ved Byens Uoffiftning vil blive udlagt. §. 3. Forbedringerne kunne her være de Samme som ved XVIII. §. 1. Steenmagle Stole. Skolen i Rieke Slintrup, Ano neret til Gyrftinge paa det sondre Forvalterdistrict, funde med megen Nytte flyttes ud nordost fra Belles strup og nordvest fra Frenderup paa Frenderup, Mark, A for for at skaffe Vielfted og Ueflytterne fra Nyerup mod 13 Junii. Sønden og Sydost nærmere Skole Bei, da Nogle af dem have næsten Miil til Flintrup, Nogle derover, og endnu længere til Steenmagle. Denne udflyttede Skole kunde da beqvemmest seges af a) Flintrup Byes fem Gaardmands og samtlige Huusmende Bern; ved Utflytningen kan dog maaskee en Gaardflytter eller et Par Hunsflyttere faae lidet over Mill til Skolens b) Frenderup Byes tre Gaardmænd og samtlige uuss mænd, af hvilke ellers nogle Hunsflyttere vilde faae over Miil til Skolen, naar den blev i Flintrup; c) Viel sted Byes fer Gaardmænd og samtlige Huusmænd, der endog efter udskiftningen ikke faae fuldt Miil til folen, naar den flottes til det ommeldte Sted; d) de i No. 16 §. 1. b. ommeldte Udflyttere af Nyerup mod Sønden og Sydost; e) Hellestrup: Gaards Parcellist, Afbyggere og Huse, i det mindste de mod Øster. Siden. Kirke §. 2. Flintrup Skoles nærværende Tillæg og Indtægter ere: a) Academiets Penge 24 d. og sex Favne Brænde; b) af Bønderne 213 Lvd. He og 213 Lpd. Halm, 18 Las Torv, og Grasning til to Koer og ser Faar, i hvis Sted Græsnings: Jord i Tiden ved Udskiftningen vil blive udlagt, som, naar Stolen flyttes, maatte afgives af Frenderup, og gjengjeldes af Flintrup og Vielsted, som grendse dertil. Forbedringerne kunde her være te §. 3. Samume, som veb Steenmagle og Sreeniille Skoler. J Dyringe By, fom, den uomgaaelige Omvei ibereg. XIX. §. 1. net, ligger langt over Miil fra Munkebjerg By, til hvis Skoledistrict den hidtil har hørt, vil det, med min dre man vilde flytte Munkebjerg Byes Skole, der deg er betænkeligt, siden den da 1) vilde komme ud paa aaben Mark, 2) faae fit Sted i den slette Østermark, hvor der neppe blev Skole Jord, og 3) en Mængde Familier dess nden altid blive tilbage i Byen efter Hoftifeningen bate XVII §. 2. 13 Junii, være en Nodvendighed at anlægge en ny Stole for a) Dyringe Byes 11 Gaarde og samtlige Huse; b) maas fre et Par Gaard og nogle Huusflyttere fra Munke bjerg By, hvis ellers nogen Gaard eller Huustod af legges paa Sandfletten mod Dyvinge Sffel; c) Gaards flytteren No. 16 fra Pedersberg By paa det sondre For valterdistrict, efter hvad under No. 10 §. 1. b. er ans mærfet. d) Skulde den under No. II foreslagne ny Stole ikke blive anlagt, funde og nogle af Kreierup-Uds flyttere henlægges til Dyringe Skole. Zil denne ny Stole maatte a) Bygningerne opføres af ny, og Have indhegnes, ventelig paa Academiets Befosining; b) ved Dyringe Byes Uoffiftning maatte Stole Jord af lægges ved Byen; c) i Henseende til Løn og Brænde res feveres til No. 15. §. 2. c. og d. d) Saasnart Leilighed gives, maatte fra Munkebjerg Byes Skole tages nogen Fourage, og tillægges Skolen i Dyringe. e) Og naar Degne Embedet i Munkebjerg By blev nedlagt, maatte Dyringe Skole nyde Degne: Indkomsterne af alle de Byer, Gaarde og Huse, som vare henlagte til del. - XX. §. 1. Stolen i Munkebjerg By burde, da Byen er stor og efter udskiftningen vil beholde mange Indboere, blive liggende i Byen, og kunde da være Stole for a) Muns febjerg By, 15 Gaardmænd og samtlige Huusmænd, de af begge Slags undtagne, som efter Uaflytningen faae nærmere til Dyringes, Bromme eller Terslose Skole, xX1%, som dog, efter hvad under No. 19 §. 1. b. allerede er, og herefter under No. 21 §. 1. b. og No. 22 §. 1. d. ffal anmartes, ikke vilde blive mange; b) Eskildstrup otte Guardmænd og samtlige Huusmand, de Gaard- og Hausflyttere undtagne, som efter No. 15 §. 1. d. lægges til den ny Skole i Bedde: dog faae Eskildstrup-Indboere eg sydlige og østlige udflyttere noget over Mill til Munkebjerg Byes Skole, men Veien er desto bedre, og 9700 ingen ingen Skole bliver dem nærmere eller beqvemmere; c) 13 Junii. Atterup Byes tre til fire Indboere og maaskee nogle af denne Bycs Huusmænd, fik lidet over Miil, men dog nærmere til Munkebjerg By, end til Zersløse, hvor be nu søge. Munkebjerg Byes Stoles nærværende Til: §. 2. læg og Indtægter ere: a) af Academiet Pengelon 24 Rd. og fire Favne Brænde; b) af Benderne 220 £pd. Ho og 220 Lpd. Halm, 24 Les Torv, samt Græsning til to Kser og sex Faar, i hvis Sted Jord vil blive udlagt ved Udskiftningen, og kunde formodentlig ved Mars kefjels Ligning afgives af Munkebjerg By, Ekildstrup og Atterup. Forbedringerne kunde her være de Samme, §. 3. som ved Steenmagles, Steenlille og Kirke Flintrups Skoler. Degnen for Munkebjerg By og Bromme, §. 4. som ikke holder Skole, kaldes af 25iskopen. Zil Dega neboligen er matriculeret Jordi Ed. 1 Ft. Hartkorn, som alle, endog efs Mill til Byen, de som ligger i Fællig med Bonbernes. Stolen i Brom: XXI, §. I. me, Anneret til Munkebjerg By, maa ligeledes blive, hvor den er, og være Stele for a) Bromme: Molle, Byens ti Gaarde og samtlige Huse, ter Udflytningen, faae mindre end undtagne, som maatte blive lagt ud mod Dyringe Skjel i Dtermark, men som dog for Vadstedets Skyld maa forblive ved Bromme: Stole; b) cen eller to af Munke bjerg Byes Udflyttere mod Sonden og Sydvest, som, efter hvab ved No. 20 §. 1. a. er anmærket, maatte fomme nærmere end Munkebjerg By. c) Skulbe den under No. 11 foreslagne ny Stole mellem Lyng og Kroie rup paa det søndre Forvalterdistrict ikke blive anlagt, fit ogsaa nogle af disse Byers Beboere at blive ved Bromme Skole. Bromme Stoles nærværende Tillæg §. 2. og Indtægter ere: a) of Academiet Pengelen 24 Rd. og fire Favne Brænde; b) af Benderne 205 Lpd. Ho, 205 p0. palm, 252 Las Torv, Grgsning til to Roer 13 Junii, Køer og ser Haar, i hvis Sted Jord vil blive udlage §. 3. ved Byens udskiftning. Forbedringerne kunne her være de Samme som ved Steenmagle, Steenlille, Kirfes XXII. §. 1. Flintrup og Munkebjerg-Byes Stoler. Stolen i Tersi løse By burde af samme Natsager, som ved Munkebjerge By er anført, fremdeles blive i Byen, men dog ombyg ges paa et fundere og bedre Sted, og blive Skole for a) Tersløse Gaard og Molle, denne Byes 16 Gaarde mænd og samtlige huusmænd, af hvilke Alle Ingen efter Uoskiftningen faaer over til til Byen; b) Korsholte Byes syv Gaardmænd (hvoraf de fem tilhøre Academiet, be to Communitetet) og samtlige Huusmend; Byen er lider over Miil fra Terslose; Udskiftningen vil ikke gjøre Veien længere, men endog kortere for nogle, da Udflytningen efter Markenes Beliggenhed vil aleené kunne skee mod Østen, og især mod Sonden, altsaa mod Terslose; Byen kan ikke henlægges til nogen nærmere Skole paa Academiets Gods; c) nogle Skovhuse i Kors holte Boge Skov; d) et Par Gaardflyttere fra Munke bjerg By mod Vesten og Sydvest, efter hvad under No. 20 §. 1. a, er anført; e) Atterup Indboere maae og, hvis de ikke efter No. 20 §. 1. c. lægges til Munkebjergs By, eller hvis Munkebjerg-Byes Skoledistrict ved dette Tillæg blev alt for folkerigt, forblive ved Terslose-Skole, hvorhen de dog have over Miil, og noget længere end til Munkebjerg By. Tersisse-Skoles nærværende Tillag og Indtægter ere: a) af Academiet Pengelon 24 Rd., og to Favne Brænde; b) af Skoledistricter 192 Lpd. He og 192 kpd. Halm, 33 Las Torv. Græsning til to Kser og sex Faat, i hvis Sted Græsnings-Jord bed §. 3. Byens Udskiftning vil blive udlagt. Forbedringerne funne her være de Samme som ved Steenmagle: og §. 4. Munkebjerg Byes Skoler. Degnen for Tersløse og 2. Skjels Miil til Byen. b) Blas samtlige Huse, Indboere af Gaardflytterne med de 2. Skjelleberg Sogne Baldes af 23iflopen (i). Til Deg 13 Junii. neboligen er Skyr. udskiftet Hartkorn. - Degne XXIII. §. 1. Skolen i haurebjerg paa Brorup Gods maatte af samme Aarsager som Munkebjerg-By: oa Tersløse Skoler, og desuden fordi fremmebe Getsers Born søge den, blive hvor den er, og fremdeles være Skole for a) Haurebjerg Molle og Melle Brohuus, Byens tolv Gaarde og samtlige huse, da Jugen af alle disse efter Ueflytningen faaer over singe Byes tolv Gaarde og og Usflyttere, dog have tre res Huusmænd af Blesinge noget over Miil til Haurebjerg, men dette kan ikke undgaaes; c) Kranke tup Byes ser Gaarde og huse, Communitetet tilhø rende, maa vel og fremdeles forblive ved denne Skole, hvortil de dog have omtrent Mill. Degnen i Haus rebjerg, som nu holder Stole, er derfor tillagt: 8) af Academiet to Favne Brænde; b) af Stole Districtet Penge 12 Sid., 60 Les Ho, 90 Las Halm, 30 Læs Zorv, og Græsning til to hoveder, hvis Sted Græsnings-Jord ved Byens Udskiftning vil i Overeense stemmelse med udskiftningsforretningen for Blæsinge af 28de Septbr. 1790 vorde udlagt. c) Da den nærvæs rende Skoleholder er tillige Degn, saa har han alle Degne Indkomsterne af Haurebjerg og Gudum-Sog 11e. Naar derfor Degne Embedet i Tiden nedlægges, Degneboligen da fremdeles anvendes til Skole, og Degne Indkomsterne af de Byer, Gaarde og huse, som lægges til Haurebjerg-Skole, forblive ved Samme, kunde en Skoleholder, som tillige var Kirkesanger i Haurebjerg, derved ventelig finde skikkelig udkomme. Degnen for Haurebjerg og Gudum kaldes af Bisko: §. 3. pen. () See ovenstaaende Rescripts fjerde Post. A VI. Deel 7de Bind. $ 13 junii. pen. Til Degneboligen er ingen Jord. Anmærke ning: Til Brorup Gods here og: a) Karslev Mølle og. By, som er henlagt til Sonderup Skole, og dertil contribuerer, maa og ventelig forblive fremdeles ved denne Skole, uagtet den er uden for Godset; b) Jera nebjerg, som ligeledes er henlagt, og contribuerer til Balmstrup Skole uden for Brorup Gobs, vil vel og Derved forblive (k). Rescr. (k) Dette udkast af Professor Steenstrup var tilfoiet, som her bliver for vidtleftig og for speciel at medtage, en Bereguing fra begge Forvaltere, hver for sit District, over Skoleholdernes Indtægter, anfatte (foruden Ildebrændsel) Stolen: Penge, he et Lyd. 4 ß., men Halm 3 s., hver Skole 4 Tor. Land a 5 Rd. og Degne-Jorden til samme Priis, Alt i begge Forvalter-Districter; men i det Sondre alcene en Degnetrave Rug a 9 Mf., vg a 1 Rd., et Læs Hs 1 Rd., Smaaredsel c. af hver Gaard fra z Mf. 3 s. til 3 Mt. 4 ß. (fee Prom. 16 Febr. 1788), Offer og Uccis dencer a Gaard 1 d., a Huns 3 Mt, en Td. Rug 2 Md. 3 Mt., Bvg 1 Md. 3 Mt., og Havre 1 Md.; i det Nordre derimod Rug 2 Nd. og Bog i Nd. 2 Mt. samt Havre som meldt; og det saaledes, fom Stolerne ville blive, naar Degne-Indkomsterne tomme til, hvorhos snfkes enhver Skole 6 Favne Brænde. Derhos var fra hver Forvalter en Fortegnelse over Steder sg Hartkorn, der dog forestane nogen Forandring ved udflytningerne. Be regning og Fortegnelse sammendrages her i Korthed. Judkomster: Gaar- Hu=| Hartkorn: de. fe. I. Glunge = = 25 31 Tdr.| St. Ft.| A16.| Md. Me. B. 175 I 2 119 218 11. Broby 21 28 189 5 151 10 111. Alsted (see Prom. 16 Febr. 1788) 20 23 1893 11651 5 12 IV. Sylstrup II 8 104 4 V. Kirke Fienneslef 25 14 227 7 3 59 1156 12 44 VI. Slaglille " 15 19 79 3 175 44 VII. Sulby 25 34 2307 2 197 5 13 VIII, Gyrstinge 20 29 170 6 3 2140 5 5 1 IX. Delefvester 18 6 16: 3 2 69 X. Dedersborg

20

48 138 5 2168 4 2 XI. yng og Krøierup 18 7 17371 2 II XII, Borg II !!! 77.7 I 3521 4 II daikade, in XIII. b. 469 Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 13 Junii. Chirurger i Assens og Hindsgaul: Amter, samt Vissenbjerg Sogn til ham i Odense. Gr. Ved Ordre af 19de Aug. 1791 er fastsat, at der k Kven skulle være fem Districtschirurger, af hvilke Enhver blen tillagt i aarlig Lon 150 Rd., der skulle udredes efter den i Mescriptet foreskrevne Mepartition. Nu har Chirurgus Baumann i Districtet Affens og Middelfart 2c. andraget, at det ikke har været ham mueligt i Haare Bye at erholde Bolig, hvorfore han med Svrighedens Tilladelse har opholdt sig paa en Herregaard i Nærheden; samt at der intet Apos thek er i Nærværelsen, saa at de Syge maa hente Medica menter i Assens, som ligger to Mile derfra, hvilket ofte kan have ubehagelige Folger; og endelig at de Syge i Middelfart ei, formedelst hans Bopæls lange Fraliggenhed, have fegt hans Hjelv; hvorhos han, da han derimod bedre kunde være tjent med at boe i Asens, paa hvilket Sted der, sona meldt, er Apothek, og hvor han kan faae den fornødne Bopæl, samt hvor hans Ophold vilde være ham, i Henseende til hans Indkomster, mere fordeelagtigt, har anholdt om Tilladelse at boe og opholde sig i bemeldte Assens. Bemeldte Districtschirurgus Bauman maa boe og meldte Rescr. af 19de Aug. 1791 saavelsom hans Bes ftalling er ham paalagt at boe i Haare By, imod at G9 2 han Stolen: Gaare Hudo Hartkorn: Indkomster: de. se. dr. | St. | Ft. | Alb. | Md. IME. | ß. XIII, Rongsted 13 12 76 1|2 XIV. Niblose 19 24 117 XV. Bedde 14 25 98 35 3 I 5 3 XVI, Steenmagle 38 42 292 XVII. Steenlille = XVIII. Kirke Flintrup XIX. Dyringe XX. Munkebjerg XXI. Bromme 32 30 215 15 22 157 II 875 20 21 224 XXII. Tersisse XXIII. Haurebjerg 21 10 187 32 31 203 31 3113011 2 31 891 Hvad Tillæg, som XIII, XV og XIX nyde i Sorb, Fourage og vis Len, m. m. (thi der Anførte er ikkun Degnens Tiende og Jule:Rente), vides ikke; og det fragaaer da XIV, XVII, XX og XXII, 72337960 7 31 218) 19 3 12 87 [2 32 9 46 I221 I 4 3 3 119 x14 2 19 I 177 II 2 138 514 162 6 89 13 Junii, han for Fremtiden, efter fit Tilbud, erlægger 10 Rd. 21 XX aarlig til den Reserve Chirurgus, som herved anordnes at Fulle ansattes, som skal være forbunden til at Boe i Middelfart Kjøbstæd, og tillægges i aarlig Lon 80 Rd., hvilke skulle udredes paa folgende Maade: 1) at 2jens Kjøbstæd Fal, foruden det ved Riser. af 19de Aug. 1791 Paalagte (i Betragtning af den Fors deel at have en Chirurgus paa Stebet, og den Bekoftning, som de formuende Inovaanere spare ved at hente ham i Haare samt befordre ham tilbage igjen, naar de behøve hans Tjeneste) udrede 25 Sid.; 2) Middelfart. Kjøbsted, i samme Betragtning, 15 Rd.; 3) Districtschirurgus Baumann, som ovenmeldt, 10 RD. 4) Da Befordrings-Omkostningerne med Districtschirurgus til de Fattiges Cuur, Obductionsforretninger og deslige vilde nu, da han boer i Haare, blive betydelige for Assens og Middelfart Kjøbstæder, men kunde blive spas rede, naar en Chirurgus blev ansat i enhver af disse Stæder, og disse Udgivter veb de aarlige Repartitioner fom samtlige Stiftets Kiøbstæder til Last, saa skulle disse Stiftets samtlige Kjøbstæder i det Forhold, som mal ved Rescr. af zode Aug. 1792 er fastsat, udrede de øvrige 30 d., ber udgjør foranførte go Rd. I ov= Weriat meddeles denne ansættende Reserve Districtschirur Ubgivrer veb be aarlige Ste gus, saafremt han udmærker sig ved Duelighed i dette Embede, Lovte om, naar en af de allerede beskikkede Districtschirurger Fyens Stift afgaaer, at trade i dennes Sted og Lon. Endeligen skal der, i Anledning beraf, i den ved Rescr. af 19te Aug. 1791 fastfatte Districts Inddeling gjøres den Forandring, at Assens. Amt eller Bag Herred skal henlægges under Districts. Chirurgus i Affens, men Hindsgauls Amt eller Vends neperred til Reservechirurgus i Middelfart, da Bissens bjerg Sogn skal henlægges til den i Odense. Kjøbstæb boende Districtschirurgus. Rescr. Rescr. (til Stiftbefal. og Bis. i Aalborg), 13 Junii. ang. Tistad Præstegaards Vedligeholdelse, og Syn derover med Kirkens Regnskab. Gr. Sognepræsten Hr. C. er ved Kaldsbrevet paalagt, at iiant vedligeholde Gaarden, naar den eengang for Alle for irkens Regning er bleven istandsat, fom han for 1398 Md. ved Licitation har paataget sig; men flere Brostfældigheder ere opdagede, han har bygget godt, og er fattig, hvorfor ham endnu tilstaaes 200 Rd. For at betrygge kaldet en varig Vedligeholdelse af bemeldte præstegaard, befales, At Byfogden i Tisted, som Kirkens Med Inspec teur, tilligemed Kirkeværgen sammesteds skulle aarlig labe Præstegaarden syne uden Bekostning for Kirken eller præsten (1), og derover aarligen til Stiftet indlevere deres Atteft med Amtmandens Paategning, tile ligemed det aarligen aflæggende Birke: Regnskab; hvore hos Stiftbefalingsmanden og Biskopen bemyndiges til, naar nogen Brost findes paa Bygningen, da at forelægge Præsten en vis Tib, inden hvilken Sandant bor afhjelpes, og i Tilfælde Præsten forsommer det, paa Kirkens Vegne og med dennes Midler at besørge Reparationen, imod at Kirken gives prioriteret Rettig bed udi Præste Rorntienden af Tisted-Annersogn, til fikker Betaling for det gjorte Forskud. Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. huus: Stift), ang. at Ga Gaarden B AP over Aggers 13 Junii, Bakke maa maa (dog Leilændingens Besiddelses Ret ufopfræntet, i Tilfælde at Gaarden ei skulde være bygsellebig) være Capellant bolig i Skieberg-Præstegield, istedet for den forhen værende Capellangaard Naalum (m), imod at Sognes præsten Hr. Glukstadt bliver erstattet Værdien af den paa Bakke værende Hovedbygning efter uvildige Mænds Stjon, samt at det derefter paasees, at Gaarden Naa fum, som igjen bliver Enkesæde, forsynes med de for G9 3 (1) See dog Prom. 28 Novbr. 1795. (m) See Rescr. 2 Martij 1742 No. 15. nodne 8 13 Juni nodne 14 Jun use Bygninger, saa at den kan blive befoefig for en Præste. Enke. (Saasom Gaarden, efter Ansøga ning fra Capellanen, ilfe er eller ligger beqvem.) Canc. Prom. (til Samme), hvorved bifaldes hvad de, i Overeensstemmelse med Cancelliets Strivelse af 24de Martii 1792 og den til saadan Ende afholdte Forretning, efter Omstændighederne nærmere have approberet og foranstaltet, at den refiderende Capellan til Liers Prestegjeld Hr. Stranger heref ter aarlig nyber Skyds og Nattehold efter Dage og Milerold, som Forretningen udviser, tilsammen 54 No. 73 6. (Foranlediget af enighed derom imellem hane og Almuen.) 34 Junii. C Canc. Prom. (til Stiftbefal og Biff. i Fyen), ang, at Beboeren Rasmus Hanssen og Efters kommere paa den imellem Gamborg og Rauslundes Markeskjel utflyttebe Gaard bor frembeles, som hidtil, svare oitids Offer og anden Præste Rettighed, samt yde fin Qvægtiende til Gamborg. Sognekald, men derimod svare Rorntiende til Gamborg og Rauelunde: Sognes Tiendetagere af det Hartkorn, som fra ethvert af bemeldte Sogne er ham tilfæftet. in (Cavellanen i Middelfart og til Kauslunde søgte om at er holde det Alt af Beboeren, men Gaarden er hensat paa den Amborg By tilskiftede Jord.) 14 Junii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over Ribe Stift), ang. at Sognepræst Bykov i Starup ei fan fritages for Præstegaardens Hartkorn at tage Deel i Byens almindelige Markveies Istands sættelse og Vedligeholdelse (n). 28 Junii. Kongl. Resol. ang. at de Kongen tilkommende aarlige Skatter og Afgivter af Frideriksverks (n) Efr. Prom. 11 April 1795. Gods Gods skulle for Fremtiden ved ethvert Aars Udgang 18 Junii, erlægges. (Paa Rentekammerets Forestilling.)

• • • Rescr. (til Khavns Hofs og Stads-Net), ang. 20 Junii,

Medsættelse i Salario for Auctioner over Bare fra Island og Sinmarken. lina os Gr. Groffererne i Kjobenhavn have i Ansegning til General Land Deconomie- og Commerce Collegium anholdt om, at Auctious Salarium maatte blive nedsat paa alle island- Fe Metour-Bare lige med de vestindiske Colonie-Bare, aus forende til Grund for benne Begjering, at det hoie Aue tions: Salarium og andre Omkostninger, som nu betales af alle saadanne Ware, naar de blive folgte ved Auction i Kjø benhavn, tilbeels er Barsag i, at betydelige Ladninger deraf ei til bemeldte Kjøbenhavn, men direcce til udenlandske Steder blive affendte fra Island, og at tilforn, da den islandske Handel endog var under particulaire Kjobmænds Direction, er intet Salarium deraf bleven erlagt; samt at det ogsaa fermeentligen vilde være fordeelagtigere for Kongens Intrader, naar alle islandske Metour Bare først bleve bragte til Danmark, ba ben udgaaende Recognition af et Større Partie vilde indbringe mere end Auctions: Salarium af et Mindre, som nu sælges offentlig; hvortil kommer den Fordeel, som ellers tilflyder Landet ved Handelens videre Udbredelse, og at Island fynes at trænge til, og i det mindste fortjene samme Hjelp og Understøttelse som Best in te indien. Auctions Salarium af alle islandske Retour Vare, samt de fra Sinmarken hjembringende Vare, maa forhaanden og indtil videre nedsættes saaledes, at le det bliver lige med det, som svares af vestindiske Co lonie Bare; tog at det paalægges de med diffe Bare Handlende til Auctions Directeuren i Kjobenhavn at afgive deres Attest (saaledes som de, naar bet forlans ges, kunne beebige Samme) om, hvormange Vare der cre bortsoigte, og at de virkeligen ere hjemkomne meb telandske eller finmarkske Retour Stibe. Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. over Siellands 20 Junii. Rescr. (til Stiftb Stift), ang. Midler til Præste Offers Erhol belse i dette Stift. Gr. Web Rescr. af 4de Junit 1790 er bevilget og anordmet, at Præsterne i Antvorskov og Korfeer-amter, for med 94 Wished 20 Junii, Bished. 20 Junii, 21 Junii, (o) Befosining inddrives. Nu er Kongen bleven forestiller Nedvendigheden af denne Anordnings idvidelse til den øvrige Deel af Sjellands Stift. Ovennævnte Rescript af 4de Junit 1790 al være gjeldende for hele Stiftet (P). Rescr. (til de Samme), ang, at den gamle Præstegaard i Vordingborg maa ved offentlig Auction bortsælges, og Sognepræsten nyde 40 Md. aarlig uusleie af Birken, som derimod erholder hvad den koster mere end Hr. Grube har givet derfor, saa og 443 No. 3 E. 6 B for Kaldets bortfolgte Andeel i Strandskoven, men i sin tid udbetaler Sam me til den Sognepræst, som maatte kunne finde Leilig hed til at anskaffe en Præstegaard ved Kaldet under famme Vilkaar, som ved Landsby-Præstegaardene, imod at uusleie af Kirken da ophører. (Dette ansøgte ban, eller og om Hielv til den i hans Formands Tid for faldne Gaards Istandsættelse.) Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøbens havn), ang. Torve Holdelse paa St. Anne- Plads (9) 21 Junii. Canc. Prom. (til Auctionedirecteur Secr. Kies rulf i Kjøbenhavn), ang. at Auctions-Skjøder bør i ethvert Tilfælde udstedes til den Person, der ved Auctionen er angiven og i Protocollen indført som kjøber, og følgelig i nærværende Tilfælde til Megs ler S., hvem det siden vil paaligge som Sælger at udstæde nyt Skjøde. (Paa Forespørgsel fra Secret. Rje rulf, om han paa Gaarden efter Pf., hvorpaa B. blev heistbydende og led Megler S. som Kieber i Protocollen underling offrive, men S. senere har begjert kjedet udsædt til Geb. Nd. R. 2. under Paaskud, at Gaarden var kjøbt til ham pr. Commission, maa udstæde Skjødet til R. L., nagtet G. et (0) Det udeladte findes i benævnte Rescript; see dets Note. (p) Endog i Kjøbstæderne, Prom. 13 Septbr. 1794. (9) Sees i plac. 24 Junit 1794. S. ei ved Auctionen eller sin Underskrivt i Protocollen har 21 Junii. erflæret, at hans Bud var pr. Commission; eller om det skal udstædes til S.?) Canc. Prom. (til Stiftbef. og Biff. i Sjel: 21 Junii. land), ang. Tiende af fraflyttede Gaardes pladse, men ei af Kartofler, eller af Huusmænd, som yde Præsten høstdag, den de ere fri for, naar de tiende. Gr. Sognepræsten til Ferslev Hr. 2. bar forespurgt: 1) om ham ifte fan tilkomme Tiende af de til Sad udlagte Gaardspladse, hvorimod Gaarde cre opbyggede paa Loddene? 2) om ikke de nve Huusmænd, for hvilke der bygges Huse paa gamle Gaardpladse, bor vde Sognepræsten deres Hostdag? og 3) om han ikke bar Met til at fordre og oppebære Tiende af Kartofler, eller anden usædvanlig Sæd, som ikke er i Loven benævnt?-Efter at have over disse Sporgsmaale modraget Stiftets Erflæring, har man derom indladt sig i Brevverling med den angaaende Landbo - Sagen allern. anordnede Commission; derpaa har man nu fra bemeldte Commission erholdet til Svar: I Henseende til første Punct: at der vel ingen Tvivl §. I. fan være om, at jo Sognepræsten tilkommer Tiende af de i Samme benævnte Gaardspladse, eftersom diffe ere udlagte istedet for anden tiendepligtig Jord, paa hvilken den udflyttede Gaard er bleven opført. Hvad §. 2. den anden Punkt betraffer, da har Commissionen formecnt, at det beri indeholdte Spørgsmaal mere bestemt funde fremsættes saaledes: om Huusmænd, foruden Tienden af den deres Huse tillagte Jord, tillige er pligtig at yde Præsten den i Loven befalede Høstdag? og til Svar, har bemeldte Commission yttret, at Præ ften, efter Lovens 2-12-5, ei kan være berettiget til af een og samme and at nyde baade Tiende og gofidag, men ikkuns een af Delene; hvorimod det maatte overlades til Prestens eget fri Valg, hvile ten af Delene han helst vilde fordre af Huusmand, som til deres Huse have Tillæg af Jord (r); ved hvile G95 fen (r) See Prom. 8 Decbr, 1798 med Note, O 21 Junii, fen sidste Bestemmelse det og bliver overflødigt at fastsætte hvad der skal ansees for at være jordløst Huus. da er Coms 3. missionen af de Tanker, at, fiden Loven ikkung paaby- Shvat endelig ben treble Dunft angaaer, Jo, der Tiende af den Sad, som faces, men Rartofler plantes, kan deraf lige saa lidet, som af andre Haves Verter, fordres Tiende (s). Ved at underrette St. og Bisk. herom, anmodes de at ville meddele Hr. M. Samme, med Tillæg: at, faafremt han ikke dermed er enig, eller hans Paastand i Mindelighed kan afsig. res, maa denne henvises til Nettergang. 21 Junii, Cane. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ins deh. Jagttagelser ved de aarlige Synsforretnin ger over Præstegaardene i Stifter. Gr. Med Biskopens Forestilling af sde f. M. har Cancelliet modtaget de i Folge Rescr. af 150e Junii 1792 af boldte Sonsforretninger over Præstegaardene i Sjellands Stift. Man har deraf blant Andet erfaret, at G. Vræste sloni, gaard behover en betydelig Meparation, men tillige at præsteu Hr. V. er yderlig fattig, og derfor ikke kan med Fas milie undvære meget af Tienden, som i flige Tilfælde ef ter Rescripters fjerde post skulde sequestreres. Paa Grund .. heraf, og i Betragtning tillige af hans lange Tjeneste Bestindien som Catechet, tilstilles Biskopen herved, dog uden al Felge for Andre, af Cancelliers Fond 40 Rd. til bemeldte præstegaards haifinedvendige Reparation. I øvrigt skulde man tillige have meidet: §. 1. At de Poster, som indeholdes i bemeldte Rescripts 2den §., navnlig anføres i bver Synsforretning ber efter, og saabant Syn aarligen tages over hver Præs stegaard uden Forskjel, da her et spørges aleene, om en Præstegaard staaer i Pant til nogen offentlig Stife telse, men i Særdeleshed, om den er saadan beskaffen, at Eftermanden uvegerlig skal betale den med 500 Rd, §. 2. efter Rescriptet. De originale Spnsforretninger, uns derskrevne af Synemændene med Eeds Tilbud og af Provsten attesterede, eller ved Provstens egen Gaard (s) See Prom. 2 Maji 1795. af af to Herredspræefter attesterede, bor ved 2farets UD 21 Junii. gang tilsendes Biskopen uden alt Ophold til Forvaring i Stifts:Archivet. Provsterne bar, ved at indsende §. 3. disse Synsforretninger, tillige meddele deres Berank. ninger, hvorvidt det maatte behøves, at indhente Resul se solution fra Cancelliet angaaende Sequestration af Tiende til fornøden Reparation, naar Samme, efter forhen given Advarsel, ikke maatte være bleven foretagen.

Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorskov: m. 21 Junii. fl. Amter), ang. Skifte Ret efter dem, som have Bondersteder i Forpagtning eller Opsyn. Gr. Ligesom man () visse Aar, eller i Henseende til Gaardenes Besiddelse og Brug ere i samme For fatning som de i anden Punkt omhandlede Huusmænd, nemlig at de have paataget sig Opsyn. ...(0). Canc. Prom. (til Amtm. over Nyborg og 21 Junii, Tranekjer Amter), ang. Vidner efter Omgang at følge Sognefogden ved Udpantninger under Mulet (v). Gr. Af Amtmandens Forestilling under 19de f. M. baz mau erfaret, at ikke aleene de Gaardmænd i Gjestelev=By, som stode for Touren til at folge med vedkommende Sognefoged paa en af Amtmanden befalet Udpantningsforret ning hos Hausmandene der i Byen, men endog samtlige Gaardmænd i Gjestelev skal have negtet at være Vibuer til bemelore Udpantning, tvertimod Forordn. af 11te Novbr. 1791, hvilket her foranlediget ham til at beordre denne Sag undersøgt af vedkommende Herredsfoged, for at kunne 1 Folge Lovens 1-1-6 lade disse ulydige tiltale, i Fald de fremdeles skulde vedblive at negte Opfyldelsen af Hans Majestæts Befalinger. Da nu han, ved at indberette dette, har forespurgt, hvorledes der skal forholdes, i Fald det skulde indtræffe, at der maatte beordres Uopantning i nogle Sager af de ham anbetroede Amter, og de tillagte Vidner (c) Det udeladte ligesom Prom. til samme Amtmand af 29 Martii 1794. (u) Herfra ligesom Samme. (v) Cfr. d. 30 Jau, 1793, S. 8. ino e 21 Junii, Didner negte at være overværende ved Udpantningen; faa meldes: At disse Vidners Udmeldelse bør free efter Omgang, og under en Mulet af 2 d. i tilfælde af udeblivelse. 21 Junii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribes Stift), ang. at offentligt Arbeide maa Jngen, som skal have Tilsyn dermed for Bjøbstæderne, lade sig ved Licitationer tilflaae. Gr. Da han ved Skrivelse af 23de Maji sidstl. har henstilt til Cancellier, om der ikke, til Kjøbstædernes Sikkerhed for de offentlige udgivters retsindige Anvendelse, burde be stemmes, at ingen eligeret Borger, Kamner, Mark- og Mide-Foged 2c., som skal bave Tilsyn med de offentlige Ar- at Jan, beider, der for Communernes egning fættes til offentlige Licitationer (x), maa lade sig deslige offentlige Arbeider paa eget Navn tilstaae, eller skjult og hemmelig under fremmed Navn paatage sig Samme; saa meides herved: 21 Junii. 21 Junii, At foranførte hans Forestilling aldeles bifaldes. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Gaards mændene i Dodis Brandrup Sogn ber komme Huusmanden (thi der er ikkun Een) til hjelp, og efter rigtig Omgang, ligesom hidtil skal være skeet, besørge Omgangsbrevene befordrede til fit Sted, (hvilket Cancelliet ligesom Stiftamtmanden, der har indbe rettet det, finder billigt.) (y) Canc. Prom. (til Landmilice: Sessionen for Bevling: Amt), aug. at 28 Mars gamle Karle maae fæste paa andet Gods. Gr. Cancelliet har modtaget en Ansøgning fra 2. P. af Landting Goos, som er 33 ar gammel, hvori han anhol der om, at det maatte tillades ham at fæste Gaard paa Handberghongaards Gods. I den Anledning meldes, At de, som have fyldt det 28de Aar, uden at være bleven udskreven til Krigstjenesten, ere, i Folge den 2700 (x) Efr. Mefer. 9 April 1790 med Noter, saa og plac. 10 Junii 1795. (y) See Forordn. 11 Novbr. 1791, S. 4. h, med Note, samt Prom. 26 Jan, 1793, §. 2. 27de §. i Forordningen om Stavnsbaandets Lo6, 21 Junii, ning (z), berettigede til Fripaffe af Sessionen, naar de bevise at have faaet Gaard i Feste eller til Eien dom; og at de ei ere bundne til at tage saadan Gaard. paa det Gods, hvorunder de høre, men at Passet ogs saa tilkommer dem, naar de fæste paa et andet Gods. Cane. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. over Ag: 21 Junii. gershuus Stift), ang. af hvem de, publique Stiftelser i Mos vedkommende, forretninger først underskrives. Gr. Stiftamtm. og Bisk. bave forlangt Cancelliets Mesolution til Afgisrelse af en imellem Nasdmand B. og Præ sten T. i Mos værende Tvistighed, betreffende hvem af dem det først tilkommer at underskrive de Documenter, der af dem coniunctim expederes, og angaaer de publique Stiftelser i bemeldte Mos. Til Gjensvar meldes, At det i Henseende til Ricke Regnskaberne forbli ver ved Rescr. af 4de Octobr. 1737; men at i alle øvrige Forretninger tilkommer det Magistraten i Mos at underskrive først.. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Trond: 21 Junii. hjem), ang, at der imod hans Forslag, om Meele huus, Flaas og holandets Tinglauge i Guldals Fogderte efter Almuens nike for Fremtiden mane være incorporerede under ect, Intet haves at erindre (a). Canc. Prom. (til Biskoperne i Island), aug. 21 Junii. at den ved Rescr. af 18de Jan. 1737 befalede aarlige Publication af Prædikestolene, om Blod. stam, herefter kan ophøre. (Saafom erfares, at dette endnu freer, men ei længere fynes passende, fordi der senere ved Forordn. af 14de Decbr. 1775 (b) er tilkendegivet, at der (z) See Pr. 10 Martii 1791, S. 1, med Note, især Pr. 7 April 1792. (a) Cfr. Forordn. 3 Febr. 1769 og 5 Maji 1797. (b) Og ved Fd. 23 Maji 1800, §. I. 21 Junii, der t adskillige af disse Slegtskabs-Grader kan ventes allert. Dispensation.) 25 Junii. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg. og Kronborg-Amter, samt den første Hofprædis fant), ang. Skolerne og Kirkesangerne i A6- mindersd: og Grønholt-Sogne. Gr. Af en til det danske Cancellie fra Amtmanden og Hofprædikanten indkommen Skrivelse er Kongen bleven fo redraget, at den under 13de Novbr. (c) 1789 approberede Plan til Skolevæsenets udvortes Indretning paa bemeldte Amter, som i Folge derhos gisne Kgl. Befaling skal efterhaanden, faasnart det efter Omstændighederne paa ethvert Sted er mueligt, paa disse to Amater iverksættes, nu da Degnefaldet i Asminderød og Grenholt Sogne ved Degnens indtrufne Dedsfald er bleven ledigt, beqvemmelig kunde udføres i benævnte Sogne; tillige er ved samme Leilighed forestillet saavel et af Provst Jensen, efter Overlæg med Cavitain og Land-Inspecteur Recke forfattet og verbos vebheftet Ferslag til Skole-Districternes Inddeling i Asminde red- og Grønholt-Sogne, fom efterfølgende af Amtm. og Hofpræd. derved gjorte Bemærkninger, nemlig at Humle beks Fiffeleie ifte er indbefattet under Nybo Skoledistrict, fordi Eieren af Kraagerup-Gods har ladet opbygge et Stoles huus, saa at Godsets Beboere funne face et eget Skolebiftrict, naar Skole-Indretningen engang i Litjob-Sogn funde iverksættes, og Humlebek da til denne Skole kunde henlægnb 12 ges; hvorhos be have meldet, at Degne-Indkomsternes For beling imellem de i Forslaget omhandlede ser Skoler, og Bestemmelsen af Skoleholdernes Indkomster. maatte free ved den for Frideriksborg: eg Kronborg Amter nedsatte Skole-Commission; videre, at naar den ny Skole-Indretning i Asminderød og Grenholt- Sogne bliver iverkfat, maatte saavel de til Asmindered:Sogns Skoledistricter antagende nye Skoleholdere, som nu værende Skoleholder i Gronbolt, Alle nol 1 sættes paa den visse Pengeløn, som ved Kongl. Resolution af 3die Mait 1786 er bestemt, nemlig 50 Md. aarlig, og hvilken Vengelon, for saavidt Samme ilte tan bestrides af Skolekassen i Overeensstemmelse med bemeldte Resolution, bliver at ndrede af Kronborg-Amts Jordebogs:Intrader; fremdeles, at det vil blive nødvendigt at opbygge nve Sto ler i Asminderod og Vereboe, samt at, indtil saadant er Feet, og Skoleholdere i disse to Districter ere bestikkede, maatte Degnetraven af bemeldte to Districter tilfalde Skoles kassen, og Ungdommen fordeles til de andre nærmest beligs gende Skoler, samt Skoleholderen i Berebo, indtil en Skoleholder i Asmindersd kunde beskikkes, besorge de Forretnin ger, som ellers vil blive paalagt Skoleholderen i Kirkebyen (c) See Rescr. 27 Novbr. 1789. 02 (d) Asminderød at forrette. Endeligen er Kongen og bleven 25 Junii, forestillet den fra ovennævnte for Frideriksborg og Kron berg-Winter nedsatte Stole Commission herover afgivne Bes tænkning, hvorved bemeldte Commission bar indstilt det fors anfacte Forslag til Stole Districternes Inddeling til Wyprobacion, men derhos, i hensigt til Samme, anmærket: 1) at, for faavidt visse Byer eller Gaarde og Huse, som here under eet Sogn, henlægges til en Stole i et andet Sogn, maatte folgende Poster iagttages: a) de Skoleholdere, som nu bestiftes, forinden lanen til Stolevajenets Forbedring overalt er udført, maatte antages paa det Bilkaar, at man i hensigt til Steledißrictets Grendfer forbeholdt sig at giere en eller anden Forandring, i Fald Saadant ved de øvrige Skoledistricters Bestemmelse maatte findes fornodent, hvorhos dog disse Stoleholdere ifte derfor maatte tillægges nos gen Miefusion; ligeledes skulde det være suusmænd, som ingen Jord have i Skoledistrictet, uformeent at flytte hen med deres Huse til et andet Skoledistrict, hvor de kunde fase Jord; b) ber fiitide staae i Stoleholdernes Magt, reb Embeds-Tiltrædelse at erklære for deres hele Embedstid, om de vilde have Degnetraven af deres Eislebifiries in Natura eller i Penge, nemlig Mugen og Byget efter Capitelstarten, og almen efter den priis, som aarlig sættes paa Halmen til Kongelig Tjeneste; men hvor mange Skjevper Rug og Bog, og hvor mange Lpd. Rug- og Byg-Balm enhver Bonde istedet for Degnecraven burde levere, skulde efterhaanden bestemmes, naar Vacancer eristere i Degnebaldene, efter Sognenes Stole Commissioners forst givne specielle Betan ning til Stiftets vrighed, og dennes allerunderdanigste Forestilling igjennem Cancelliet; de nye Skoleholdere, formes ner Commissionen, burde fele traffe minoilig forening med Benderne fra Mar til Aar, enten om Degnerraven in Natura eller om Betaling i Korn eller penge, indtil Skole- Commissionen i Sognene er bleven indrettet, og Noget nærmere kan fastsættes (d); c) hver Skoleholder skulde modtage oitids Offer af fit Skoledistrict, for faavidt det ligger i Sognet, hvor han forretter Kirtetjeneste, men til Beboerne i Skoledistricter uden for Sognet skulde han levere Offersole, hville Offeret falde bringes bam af Wedloms mende næste Sondag efter Heitiden; om Skoleholderne og saa ville levere Offersedle til dem af Skoledistrictet, der boe i Sognet, skulde være overladt til deres eget Skjønnende; d) naar ministerielle Forretninger forefalde fra et Skoledis strict i en Kirte, hvortil Skoleholderen selv ikke kommer, og som altsaa er uden for Sognet, maatte neste Skoleholder, som hører til bemeldte Kirke, assistere ved Samme paa hans Vegne, og levere ham det derved faldende Offer; hvad der maa gives den assisterende Skoleholder for fin image ved flig Leilighed, skulde beroe paa indbyrdes mindelig For ening imellem Begge, men, i Tilfælde af Tvist, skulde der bestemmes af vedkommende Provster under Biskopens Ap (d) Eft. Kengl. Indbydelse 18 Martit 1796, ins 25 Junii. Approbation, fene derefter fulde være en megel: elge heraf faidt al Offer fra sumlebeks Fisterieie til Skolehol deren i mordrup; Heitids-Offeret skulde han selv indsamle ved Offersedle, men Offeret ved ministerielle Forretninger maatte Skoleholderen i Nybo paa hans Begne imodtage; ligesaa skulde det Samme modtages af Skoleholderen Grønholt til Skoleholderen i Asminderød fra de Gaarde og Huse i Lonholt og Serup-Boer, som henbere under Asmindersd -Skoledistrict; samme Skoleholder i Grønholt skulde oufaa modtage det samme Slags Offer til Stoleholderen t Longstrup fra det Huus og de Gaarde i Lenholt, som ere benlagte til Langstrup-folebistrict; boad der falder af Jespers Huus i Tjereby-Sogn, maatte ligeledes der modtages og tilstilles Skoleholderen i Grønholt; e) under Ofringen o Sens og helligdage ved ministerielle Forretninger fülbe den vedkommende Skoleholder, medens der synges, stille fic overst i Bogstolen, for at hindre al geiltagelse. 2) Indtægterne for de ser Skoleholdere i Asmindersd og Grønhelt ude i Dorteensstemmelse med den under 13de Novbr. () 1789 approberede Plan være folgende: a) fast Lon for beer foleholder 50 Rd. den Aftortning, fom efter Amtmandens og Hofpræbilantens Forlag fulde ubres des af Kronborg Amts Jordebogs: Intrader, for saavidt den ikke kan bestrides af Stolchaffen; deg fulde beri afgaae hvad ken der hidtil er udbetalt af Kongens Kasse til de Skoler, som have været fra forrige Tider; b) fire Favne Brænde til hver Stole om Aaret, og et Las Torv af hver Gaard i Skoledistrictet, Læsset bestemt til 15 Snese, da Terven skal leveres in Natura, dersom Districtet ikke indeholder mere end 20 Bondergaarde; men indeholder det mere, da betales af de svrige Læsset med 3 Mt. t de første tre War; siden skulde denne Tart hvert tredie Aar af Skole: Commissionen eftersees og forandres; c) Fourage efter den Frideriksborgfte Commissiens af Kon gen under 6te Junii 1788 approberede Forslag, nemlig at enhver Bonde skulde levere i Lpd. He og 1, Lpd. Halm af hver heel Tonde Hartkorn, men af Stjevper og Fjerdingkar fulde efter Forslaget af 1788 Jntet leveres, hvilket sidste Skole: Commissionen formener saaledes kunde forandres, at, naar en Bonde har 4 Skpr. Hartkorn eller derover, skulde Fourage leveres som af en heel Esude Hart- Forn, men derimod fkilde Jntet leveres, naar han har un der 4 Skpr.; i øvrigt maatte en Stoleholder i alt ikke nyde mere end 100 Lyd. He og 100 Lpd. Halm, foruden Halm, som tilkommer ham istedet for Degnetraven; d) Jordlod til Skolen efter Forslaget af 1788, nemlig 6 til 8 Tor. Land til hver Skoleholder; deg maatte Konge- og Kirke ligesom præste Tiende deraf estergives (); e) al Degnetrave eg Degne:Offer af Skoledisir cret; 1) uuemendenes Penges Contingent, som bemeldte Friderifsborgske Stole Commis fion (e) See bemeldte Rescr. 27de. (See Rescr. 3 Aug. 1798 meb Note 9 (1) fion har foreflaaet; men, eftersom Skoleholderen i Kirkeby 25 Junii. maa besorge Klokkernes Ringning med mere, faa formener Commissionen, at Jule:Renten af hele Sognet tunde tilfalde ham aleene, ligesom han ogsaa skulde nyde hvad Degnen har faaet, for at træfte uhret op, og holde Kirkens Ornamen ter rene. 3) De fire Grole-Bygninger i Verebo, Longstrup, Doglykke og Grenholt skulde forsges med udhuse... faavidt Saadant ikke allerede er feet, samt en ny Stole bygges ved Robo, og Een i Asmindered, ligesom og, at Degnetraven af disse to Districter imidlertid skulde tilfalde Skolefassen, da ungdommen kunde fordeles til de andre nærmest beliggende Stoler. Ligeledes fulde Verebo-Skoleholder imidlertid besorge de Forretninger i Kirken og ved Kirketjes nesten, som ellers tilfalde Skoleholderne i Asminderød. Men hver Skoleholder, som tillige bliver Kirkesanger i sit District, fulde møde i Kirken, for at tage Deel i Sangen ved Gudstjenesten saavelsom i Catechisation efter Tour. Naar ministerielle Forretninger indtræffe for de Districter, hvor ingen Skoleholder endnu kan ansættes, skulde den Sko leholder, der imidlertid underviser Bendernes Børn fra famme District, modtage det derved faldende Offer, og bes holde det; det samme fulde ogsaa gjelde om Hoitids-Offe ret; men Derebo Stoleholder skulde tillige nvde hvad Andet der især tilkommer Asmindersd-Skoleholder som Skole holder i Kirkeby, for de flere Forretninger, han paa dennes Wegne maa bestride. I ovriat har Commissionen anmær ket, at den geistlige Entekasse har 100 Md. tilgode mod Pant i Asminderod Degnebolig, som af Amtmanden og Hofa prædikanten maatte udbetales med den resterende Nente fra 11te Junii 1792 i Vacance- Tiden, da Degneboligen siden tilhører dem, og paa nærmere forventende allern. Tilladelse kunde sælges, eller paa anden Maade anvendes efter Be hag. 4) Af Asminderød og Grønholt-Degnekald er hidtil fvaret: a) i Pension til Frideriksborg latinite Stole 4 Nd.; b) i ordinair Enke-Pension efter Nefcr. af 2den Jan. 1777 13 Rd.; c) i extraordinair Pension til nuværende ældste Ente i Degnekaldet efter Rescr. af 13de Martii 1767, 20 Nid. Disse Pensioner har Commissionen formeent, kunde omdeles paa de nye Skoleholdere, som da igjen skulde nyde famme Ret for deres Hustruer. have oven me Kongen vil have ovenmeldte af Provst Jensen, efs ter Overlæg med Capirain og Land Inspecteur Recke forfattede Forslag, til Skole Districternes Inddeling i Asminderød og Grønholt Sogne, approberet, i Overs eensstemmelse med de af Amtmanden og Hofprædikans ten derover gjorte Anmærkninger, samt den af Skole Commissionen for Frideriksborg og Kronborg Amter derover meddeelte Betænkning. VI. Deel 7de Bind. h Rescr. 25 Junii. Rescr. (til Stiftbefal, og Biskopen i Fyen), ang. et Sygehuses Oprettelse i Odense: Graa brødre: Hospital for Syens Land, nemlig efter Tegs ningerne a) Kamre med fornødne Stillerum for chis rurgiske Syge, og foran en Sovestue for Gangkonen; b) ligesaa, til veneriffe og smitsomme Syge; c) to Bærelser for medicinske Syge af beage Kion med dertil hørende Kjøkken i Kjelderen, et Værelse for Institutets Chirurgus, to Accouchement:Værelser, samt to til tre Sygeftuer for Honoratiores, som ville have Værelser for sig selv aleene, og som i Forhold dertil funne betale, m. m. Omkostningerne at udredes af Hospitalstassen; da i Dorigt Stiftamtmanden, efter fin Yerring, haver at indkomme med nærmere Forslag om Maaden, paa hvilken denne Anstalt i Fremtiden bedst kan bestaae og vedligeholtes (g). 23 Junii, Cauc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at, da det er Cancelliet bekjendt, at Høiestes Set i Gjelds Sag har antaget, at en Jode, omend Skjønt han efter Danske Lov er umyndig, dog bor an sees som myndig, fordi han efter den Jødiske Lov har opnaaet Myndigheds Alder; saa maa samme Negel føl indtil det ved udtrykkelig Anordning anderledes maatte blive bestemt; Chvilket man skulde melde til Efterretning og Svar paa Magistratens Skrivelse af 28de Maji sidstleden.) 28 Junii. ges i Henseende til Formyndervæsenet, inbuil Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Vis borg), ang. at Muurmesterne sammesteds ei funne hindre Stilling i qt nedsatte sig som efter. Gr. I den Erklæring, som Viborg-Magistrat har afgivet over Muurmester og Gipser v. Stillings Ansøgning om at drive fin Profession der i Byen uden Hinder af de der væ rende Muurmestere, har bemeldte Magistrat vel formeent, at, naar han vil have Laugs Rettigheder med at holde (g) See Prom, & Aug. 1795. Svende dai dy led 1V Svende og Drenge, han da ogsaa bor saavel aflægge Preve 28 Junii paa sin Duelighed ved at gjere Mesterstykke, som indtræde i Lauget, og tage Deel med de øvrige Muurmestere i de Border, som kan udfordres til fælles Notte og god Orden i Langet; men, da man af en senere Skrivelse til Cancelliet fra Bofogden erfarer, at han af Muurmesterne fammesteds har æsket Underretning om de Mettigheder, som kunde godtgjøre deres Laugs-Rettighed, uden at erholde Andet end nogle Exemplarer af Muurmesternes, Tommerme- ol sternes og Glarmesternes Laugs-Artikle, dat. Hafuiæ d. 4de Novbr. 1682 (h), hvoraf han slutter, at dette Laug ikke er andet end en Forsamling af nogle Borgere, sem have lært Muurmester Professionen, og imellem sig der i Byen indgaaet nogle felvgjorte Vedtægter; saa skulde man herved melde til videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, At, saalænge Muurmesterne der i Byen ikke have godtgjort, at have noget ordentligt Laug, ere de ubes rettigede til at hindre Supplicanten i sammefteds at nedsætte sig som Mester, og derpaa at vinde Bors gerskab. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjel: 4 Julii, land), ang. at H. Jensen, Cantor ved den latinfte Skole og Domkirke i Roeskilde, maa, som Tegnemester ved fornævnte Skole nyde 20 Rd. aar lig, fra Mikkelsdag 1792 at regne, af folens Midla lee, imod at han aarlig til Skolens Directeurer indsender de bedste Provestykker, som Disciplene under Hans Veiledning have forfærdiget. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), 4 Julk. ang, at Orgelet i Horsens maa herefter bruges der i Saften, ligesom paa andre Tider af Varet, dog den stille Uge undtagen; og at Lonnen for Organis sten, som derved faaer et Arbeide, han hidtil har vas ret fri for, af den Aarsag maa fastsættes til 100 Rd. aarlig, nemlig 40 Sid. af Kirkerne, og 60 Rd. af Byen, i fire Qvartaler, hvorimod de af ham, efter hidtil brugt Skif, veb Omgang for Dørene til høi. tiberne 52 (h) See berhos Rescr. 29 Octbr. 1734 08 20 Martii 1750, 4 Julii, tiderne oppebaarne Penge skal ophøre. (Sognepræsten og Magistraten have ansøgt det Forste, ligesom i Kjobenhavn og andre Stæder, tilladt, det de efter Tidernes Smag tree at være til Opbyggelse; og Organisten har begiert sin staaende Lou 34 Md. 4 Mr. forbedret til 100 Rd., imod Opher af ovennævnte Omgang.) (i). 4 Julii. Rescr. (til Amtmanden i Tisted- Amt), ang. at den Kjøbstæden Tisted tilhørende fælles Eiens dom, Bronens Tark faldet, fal i Følge den tredie Post uti Rescr. af 25 de April d. 2. ved offentlig Auca tion bortforpagtes paa 8 a 10 Mar, efter Omstæn dighederne, og den derfor indkommende Afgivt bereg nes Byens Kasse til aarlig Indtægt, til hvilken Ende bemeldte Kronens Mark ved en Landmaaler maa opa maales og inddeles i passende Lodder til Bortforpagte ning, samt de derpaa medgaaende Omkostninger fors liin fydes af Kammerkassen, imod igjen at refunderes Samme af den indkommende Forpagtnings Afgivt. JAnledning af Amtmandens Forefilling, dat. zdie Junit sidstleden, til en bedre Benyttelse af denne Eiendom.) 4 Julii. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Tronds hiem: Stift), ang. Bestyrelsen af Fattig og Skolevæsenet paa Landet i dette Stift. Gr. J Skrivelse til det danske Cancellie, dat. 18de Jan. fidstl. have de forestillet, at der i Anledning af Rescr. under 13de Aug. 1790 fkal nu ved Planens Udførelse mode 4 nogle Vanskeligheder, hvilke, da de ikke forandre Hovedsa gen, de ønske ved Kongl. Resolution hævede, saaledes: 1) at Regnskabsførelsen ved de i ethvert Præstégield befalede Bsigde Commissioner er ved Rescriptets tredie Afdelings 28 Juni, 2den S. paalagt den handlende Borger eller Proprietair, som maatte boe i samme Sogn; men at det skal være sjeldent, at disse Mænd paa Landet have den Færdighed, som dertil udfordres, hvorfore Præsterne have i de fleste Beigde:Com missioner paataget sig at føre Protocollen og Regnskaber; 2) at det i de Præstegjeld, hvor der er residerende Cavel lan, synes paffeligt, at han, naar Sognepræsten ønsker det, og under dennes Veiledning, hvis han behøvede Sammie, førte Protocollen og Regnskabet, ligesom han efter Nefcriptets tredie Afdelings 2den S. er det andet Medlem af Boigdes Come dis (1) (i) Cfr. Rescr. 24 Jan. 1794. 4 Julii. Commissionen, men at det seneste Rescript af 28de Junii f. . om. Sognepræsters og residerende Cavellaners embeds Forhold til hinanden sones i dets 3die §. at udelukke den residerende Capellan fra Skole Juspectionen, hvilken deg Mescriptet for Fattigvæsenet i Trondhjems Amt har forenet med Boigde-Commissionen; 3) at, ligesom Baigde-Commisfionens Indretning medfører den store dytte, at Almuens Lænkemaade bliver opvakt og veiledet til Omsorg for den almindelige Velfærds Sag, Ungdommens Undervisning og de Fattiges Forfergelse, og at Bitterligheden om Skole: og Fattigvæsenets Bestyrelse fan formodes at virke hos Beigde= Folket, samt især hos de Formuende iblandt dem Belajerenbed imod disse Indretninger, faa har det ogsaa med denne Indretning i Romsdals Amt begyndt at have Fremgang; hvorfore St. vg B. have anseet det vasende, at disse Beigde Commissioner bleve indførte overalt i Nomsdals Amt, saa og i Nordlands Amt; ligesom de og have meldet, at hvad den allerstørste Deel af Nordland og Fiumarten angaaer, er efter den liden Folkemengde Tallet af de hjelpe- Lose Fattige og saa lidet, at disse opheldes af deres Paarsrendes og Bekjendtes Belvillighed, samt at Boigde-Commissionen, i Hensigt til de Fattiges Forsorgelse, ikke er af faa almindelig Rsdvendighed der, som i felterige Beigder, men at det skal være befunden at medføre en uforneden og opholdgjørende Brevverling, baade i Beigde-Commissio nernes Nedsættelse og deres vedvarende Forretninger, at af Commissionernes Medlemmer den handlende Borger eller Proprietair efter Rescriptets 2den 9. lde af Fogden op peynes, og af Amtmanden befkittes; 4) at med de i Mefcriptets 6te S. anordnede Inspections Commissioner, i hvilke Provsten, Fogden og Sorenskriveren skulle have Tilson med Beigde Commissionerne, vil behoves nogen noiere Bestemmelse og Forandring; Fogderiernes Districter og Grendse skjel, melde de, vige paa endeel Steder af fra Provstiernes, saaledes at Sognene og Tinglæggene i et Provstie here under mere end eet Fogderie, hvorpaa de have anfert til Erempel, at ft Indherreds Provstie horer under Indersens samt Ster og Bærdalens Fogderier; West-Indherred hører under Indersens og Vardalens Fogderier, Dalernes Prov stie til Orke: og Guldalens samt til Strindens og Sælboes Fogderier, og i Fossens Provstie horer Anneret til Hevne, è Benie, til Nordmoers Fogderie; formedelst denne Forskiel lighed i den geistlige og civile Jurisdictions Inddeling maa diffe Herreders Prouster i deres Inspections Commissioner have Samlinger og Correspondence med to Fogder og Sorenskrivere, men Provsten i Dalerne med tre Sorenskrivere; i Fossens Fogderie i Romsdals og Nordlands Amter vil Stedernes Abskillelse ved Fjordene og Sundene endnu volde flere Hindringer i disse Samlinger og Brevverling, ligesom og nogle præstegjeldes Boigde-Commissioner ville komme til at være under to Fonders og Sorenskriveres Inspection, hvilken subordinerede Relation af Sognepræsten under Fog- $253 den Juli J 4 Julii, den og Sorenskriveren skal af endeel være vaallaget; hvor hos denne af Geistlige og Civile combinerede Inspection over Boigde-Commissionerne ikke sjelden kan foranledige Fortræ deligheder og Standsning i Gagernes Afgisrelse; samt at de Capitaler, hvorfore Vsigde-Commissionerne have at gjore Regnskab, ere som oftest meget ubetydelige, og ikkun i faa Præstegjelde 2 til 400 Nd. i alt; 5) at det ikke bliver til Fremgang for Fattigvæsenets Indretning og Bestyrelse paa Landet, at det efter Rescriptet af 13de Augusti 1790 dets tredie Afdelings 6te S. og fjerde Afdelings iste S. fal staae under den i Trondhjems By for de der værende Stiftelser anordnede Over Commission, da denne Restyrelse af otte Mænd, foruden Stiftamtmanden og Biskopen, naar den stal free ved Skrivternes Circulation, bliver seen, og der ved Commissionens fulde og til visse Tider fastsatte Samfing skal mode mange hindringer. De to Magistratsversoner, hvis Embedsforretninger og Regnskabsforelser ere mange, melde St. og B. ikke altid at kunne være tilstæde saa de Dage og Tider, naar præsterne ere fri for deres Tieneste Forretninger, samt at baade Magistraten va Præsterne ere i denne Bv fremfor i andre kjøbstæder uden Moies og Ansvars Gjengjeld, beladte med mange Stiftelsers Opagtelse, faa at Omsorgen for Sagernes udfærdigelse i denne Over Commission, faavidt Laudet angaaer, dog falder tila bage paa Stiftamtmanden og Bifkopen. J Anledning heraf anordnes og fastsættes: §. 1. Det maa være Sognepræsterne overdraget, i Mana gel af anden Regnskabsforer iblant Beigde. Commiss Jalonens Medlemmer, selv at føre Protocollen og Regnskabet, hvori Klokkerne skulle gaae dem tils haande med Skrivning; dog at Regnfrabet forfattes i samtlige Commissionens Medlemmers Navn, og af §. 2. disse samtligen underskrives. I Henseende til de resis derende Capellaners Deeltagelse i Beigde Commissio nerne, farvel Stole som fattig-Væsenet betreffende, §. 3. skal det forblive ved Rescr. af 13be Aug. 1790. De ved bemeldte Rescript ellers befalede Boigde Commis fioner skulle indføres i Romsdals. og 27ordlandss Amter, og i Almindelighed maa bet overlades til Sognepræsten efter Overlæg med den residerende Capellan (hvor en Saadan er) og med fine medhjel pere, at vælge og formaae een eller to handlende Bora gere eller Gods: Eiere at tiltræde Commissionen; liges for som og Indcassationsmændene, der efter Skole: 4 Julii. Forordningen indsamle Skoletolden til Skolefassen, maae af Boigde Commissionen udnævnes uden Amtmandens eller Fogdens Mellemkomst; og maa denne Sidste være fritagen for at være Commissionen behjel pelig, saavel med disse Indcaffationsments Utnævnelse som i andre Tilfælde. Herredsprovsten, med tiltagne S. 44 to Præster efter Skifte Rettens Orden, maae modtage Julii, Beigde Commissionernes aarlige Regnskaber, og revi dere Samme; hvorefter Provsten sender dem, i Trondo hjems Amt, til Stiftamtmandens og Biskopens Des cision, men i Romsdalen, Cordland og Finmare Fen til Amtmandens og den ham nærmest boende Provstes Decision; og, naar Boigde Commissionerne itte have Capitaler over 100 Md., sont ere eller blive udsatte paa Rente, sendes aleene en Extract af Regns skabet hvilken Boigde Commissionen har at forfatte. I øvrigt have Provsterne uden for Trondhjems Amt, 2 som for Amtmanden og den ham nærmest boende Provst gjøre Forklaring og Nigtighed hver for sit Provsties Beigde Commissioners Regnskaber og Sammes Revi fion, aarligen at afgive Beretning til Biskopen om Fattigvæsenet, hvilket han og ved sine Visitatser maa indhente linderretning og Oplysning om. Fattig og §. 5. Skolevæsenet paa Landet skal være Over:Commissionen for Trondhjem Byes Stiftelser uvedkommende; wen Boigde Commissionerne paa forommeldte Maade være under Provstens Tilsyn og Revision, samt der efter staae under Stiftamtmandens og Biskopens Direction, mad Confirmation paa det af Ingeborg Catrine 4 Julii. Nagel, forrige Sorenskriver i Sundfjords Fogderie udi Bergens Stift, afg. 5. Arngens Efterles $54 verske 4 Julii. verske af Bergen under 7de Maji sidstleden oprettebe Testamente. §. 1, Alt Jordegobs, som hun efterlader, giver hun til enhver terpaa boende Leilænding med fuld Eiendoms: Net, paa det Vilkaar, at han og efterkommende Eiere bestandig og uafladelig skal underholde een af Sognets Fattige med alle Livets Beqvemmeligheder, og efter dens Dod en anstændig Begravelse. Findes nogen Leilending, der ei vil antage Eiendom paa denne Maas de fral dens ellers deres Gaardeparter ved offentlig Auction bortsælges, og Kjobe:Summen femme Sogners Fattigkaffe tilgode som et bestandige Legatum, hvilket Legatum Sogne Commissionen besørger udsat imod lovligt suffisant Pant, og Renterne uddeles iblandt de meest trængende Fattige.uusmændene skal for des res og Enkers Liverib nyde hidtil havte Rettigheder paa Gaardene, imod at erlegge til de nye Eiere hvad §. 2. til bende er svaret. Den for ethvert Sogn anordnede

• Fattigcommission overlades denne hendes Willies Opa

fyldelse, saaledes, at de første Gaardparter paalægges de meest besværlige Fattige, f. r. Syge og Sengelige gende eller Krablinge; af de ringe Parter lægges to tilsammen til een Fattig; indtraffer det, at i Sognet ikke ere faa mange Fattige, tages dertil imidlertio af det paagrendiende Sogn eller Præstegjeld efter Overs læg med Sammes Fattigcommission; findes en Beside der ikke godt at behandle eller underholde en Fattig, advares han alvorlig, og, om det ei hjelper, anklages for Over: Commissionen til Resolution, og denne, om ogsaa det er uden Virkning, seer ham afstraffet, og i al Fald derom i Folge Fo. (k) 29de Aug. 1755. Cap. anholder om Kongl. Resolution; Tviste imellem de Fattige og Gaardbeboerne afgist Sogne:Commissionen. M. m. (k) Er i Rescripterne. Canc Canc. Circul. (til samtlige Landmilice: Sessio: 5 Julij. ner i Danmark, districtsviis), ang. at Forordn. of 22de Martii nen udi e bør anvendes ved Tilfælde, hvor de derudi nævnte Forbrydel fer ei forinden, veb behørig Anmeldelse til Amtmans den, ere komne under forordningsmessig Behandling (1). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), aug. 5 Julii. at det ved Bestemmelsen i Forordn. af 9de Sept. 1763 §. 16 at Sommer fragten al betales fra Paaske til Michaelis, og Vinter Fragt igjen fra sidstnævnte Tid til Paaske, vil have sit Forblivende, indtil en ny Anordning om Befordringsvæsen t, som med Første vil udkomme, deri maatte gjøre forandring. (Byfogden i Odense har, anlediget af Tvist, forespurgt, om itie fra iste April til ult. Septbr. skulde regnes Sommer, og fra iste October til ult. Martii Vinter Maaneder; men Generalpost Amtet, i Overeensstemmelse med d. 1763, som er almindelig for Alle, har bestemt Betalingen for de agende Poste.) Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at 5 Julii. Hr. Bang selv billigen bør blive Ephorus for de legerede 400 Rd. (m), og disponere, saalænge han lever, over Sammes Renter; hvorimod disse, efter hans og de nu udnævnte Enters Ded, kunne fordeles imel lem fattige Præste: Enker i Stiftet, især hvor der 5205 ere (1) See Prom, 12 Julii 1794, 14 Novbr. 1795, 14 Jan. 1797 og Forholdsregler 19 Jan. 1799, §. II. (m) "Under 25de Avril 1794 forundte Kongen saavel Sognepræsten for Sender Omme og Hoven Menigheder bemeldte hr. . J. Bang Vestervedsted Sognekald, som Cand. V. fornævnte Omme-Kald, under de af den Forste tilbudne Vilkaar, at overdrage Hans Majestet Kaldsreta tighed til Sonder - Omme Kirke, samt at legere 400 No. til fattige Præste-Enkers Understettelse... Dette commu niceredes Biskopen Dagen efter fra Cancelliet, som vilde fra denne vente en nærmere Forestilling om, hvorledes der med die 400 Md. fan være at forholde, som han da nu d. 28de Maji har gjort. 5 Julii, ere flere end een Enke paa et Kalb, dog at ikke flere end To nyder af disse Renter hver 8 Rd. aarlig. 5 Julii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), ang. Skifteforvaltningen og Overformynde riet, som Retsbetjentene ere overdragne; samt Amite mændenes Ansvar. Jill Gr. Anledning af Stifternes Aflevering til de Kongl. Birkedommere og Herredsfogder har han udi Skrivelse af 24de Decbr. f. A. indstillet: a) at de gamle Skifte Protocoller, Stifter og Afkalde maatte forblive samlede i Am ternes Værge, hvor de Vedkommende i paakommende Til fælde og imod en passende Betaling fulde node Ankrister, naar det behovedes og blev begjert; b) at herredsfogderne og de Kongl. Birkedommere kulde modtage aleene af Amts mande en Designation af Overformynder Protocollerne over de Stifter, hvor endnu staae ubetalte Arvemidler, med de Obligationer og den Rigtighed for Børnepenge, som Anordningerne byde, og denne forfattes in triplo, samt cet Eremplar leveres til vedkommende Rettens: Betjent, Eet gives tilbage til Amtmanden med Qvittering, og det Tre die sendes Cancelliet til Control for Eftertiden; c) at disse Mettens-Betjente derefter, ligesom Sorenskriverne i Norge, skulde bestyre det hele Overformynderie i Enhvers, District, indsende aarlige Desiguationer igjennem Amtmanden til lo Cancelliet, og stage til Ansvar for deres Handlinger uden §. I. Misico for Amtmændene, saaledes som det i Norge forhol bes; Bernepenge skulde de besorge udsatte paa rescriptness figt Pant, eller i Mangel deraf deponerede i Kongens Kasse; deres Stifte-Protocoller skulde authoriseres af Amtmændene, og naar de ere fuidskrevne, indleveres til Bevaring i Antet; hvorhos Stiftamtm. har forespurgt, om Herredsskriverne i de Districter, hvor disse findes, tillige skulle være Stiftes fkrivere. Om benue Sag har man corresponderet med Mentekammeret, som i Henseende til den iste Post har meldet, At det intet imod samme finder at erindre, uden dette aleene, at den Betaling, som af Vedkommende, der maatte forlange Affkrifter meddeelte, fulde erlægges, ikke bliver at forstaae om vedkommende Rettens Bes tjente, der, naar de soge Oplysninger meddeelte, bor erholde Samme uden nogen Godtgjørelse, men at aleene be iskrivter betales, som af Arvinger eller Andre 09 forlanges (n).Da det ikke synes med Billighed at 5 Julii, funne paalægges Amtmændene i de Districter, fra, §. 2. hvilke ingen Overformynderie Regnskaber tilforn have været aflagte, at aflægge Samme for Aaret 1793, fac anfeer Kammeret det i 2den Post gjorte Forflag, an gaaende Designationers udfærdigelse til vedkommende Rettensbetjente, antageligt, dog at Amtmanden forplig tes til at meddele dem alle de behøvende Oplysninger; hvorimod Kammeret holder for, at for de Districter, hvor Amtmændene allerede tilforn have aflagt disse Regnskaber, bør de ogsaa aflægge Samme for sidstaf vigte Aar. Hvad den 3die Post angaaer, da er Kam- §. 3. 'meret vel deri enig med Stiftamtmanden, at i Hens seende til Skifternes Forvaltning og Overformynderiet vil i Danmark for Eftertiden 2mtmændenes Forhold til Herredsfogderne og Birkedommerne blive det Samme som de norske Amtmands til Sorenskriverne; men deraf folger, efter Rammerets Mening, ikke, at aste, at aflasse Cawn Maret 1793 enten bar, om de efter 2mtmændene en i det ene eller andet Nige ere feitagne fra Tilsyn med hine Embedsmænd, som ere Skifteforvaltere og Overformyndere, altsaa heller ikke fra Ansvar, om de efterlade de dem som Amts Øvrig hed i denne Deel paaliggende Pligter. Cancelliet er i Ale heri enig med Kammeret, og maa endnu tilføie, i Henseende til den 3die Post, at D. L. 3-17-33 bliver en Hoved Grund for Amtmændenes subsidielle Ansvar, i hvilken Henseende dem blot tilkommer beneficium ordinis; thi det hedder i bemeldte Art.: "Ean Værgen ei svare Myndlingen, da skulle Overformyn derne svare, og kan Myndlingen ei hos dem bekomme Ret, da soges Skades Opreisning hos Øvrigheden, som bør have Opsigt med de Umyndiges Gods. Hvad ans gaae (n) Cfr. Forordn. 12 Febr. 1790, S. 10, samt Prom. I Maji 1790, §. 6, 08 19 Junii f. A. 5 Julii, gaaer det Spergemaal, om Herredsskriverne skulle være Skifteskrivere, da bor Saadant ikke finde Sted (9). 5 Julii. Renter. Prom. (til Amtm, over Ringkjøbings Amt), ang. i hvilke Amtstuer Paabuddene af Vrads Herred erlægges (P). Gr. Da Vrads Herred, i Folge Kongelig Resolution af 19de Martii fost (q), er henlagt under Amtmandens Bestvreife, faa tan man, efter nogle Beboeres Begjering og haus Betænkning af 11te i f. M., Sffe samtykke, at Delinquents, Bros og Cuure Penge, Brandcontingent, Munderingskammer Penge, Tugthuusvenge m. v. af dette Herred, som udredes af Amtets Hartkorn, erlægges i Skanderborg Amtstue; men Samme bor herefter betales i Ringkjøbing, Amte stue, hvorfra og bør skee Tilsigelser til Kongereiser, lia gesom og Rigtighed aflægges for Jagt og Kroholdse Afgivter, Leiermaalsbøder og alle tilfældige Afgivter; hvorimod de øvrige Skatter og Paabudde, fremdeles som hidtil, efter Kammerets Resolution of 21 de Junit 1788, funne erlægges i Skanderborg: Amtstue. Dette maatte Brads Herreds Beboere tilkjendegives. Og ligesom Justitsraad og Amtsforvalter Blom (r) og Amtsforvalter Lütken (s) herom er tillagt fornøden Ordre; saa venter man og, at Amtmanden bidrager til, at Amtsforvalter Lütken i denne Henseende fra Bedkommende meddeles de forustne Attester og Oplyse ninger, faa at alt hvad som hidtil angaaende bette Herreb har været bestyret af Silkeborg Amt, herefter Feer fra Ringkjøbing Amt, da det fra førstmeldte Amp i alle Henseender udgaaer. Rescr. (0) Cfr. Prom, 8 Febr. 1794, to S.fr. d. (p) See pr. 22 Novbr. 1794, samt 10 og 17 Jan. 1795 (a) See Prom. 5 April 1794. (r) I Silkeborg m. fl. Amter, and D (2) I Ringkjøbing, Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 11 Julii, ang. at Aftensangspræbiken i Frideriks Lydfe Kirke paa Christianshavn for Fremtiden maa oyhøre, imot at i dens Sted herefter holdes Catechisation. (Vaa Andragende af Kirkens Patron Greve Bernstorff, at de Widste og Forstanderne ved Kirken, med Menighedens Samtykke, have yttret Pnske derom.) (c). Rescr. (til Amtm. over Kallundborg: m. fl. 11 Julii. Amter), ang. at Arts. og Stipping Herreders Tingsted maa forflyttes fra Ubberup til Værslov, dog uden mindste Befestning for Herrederne, samt at det ny Tingsted bliver fuldkommen goet og rummeligt. (Efter Herredsfogdens Ansøgning, og da dette skal efter Erklæring medføre mere Beqvemmelighed for de Tingsøgende.) Rescr. (til Amtmanden over Nordlandene), 11 Julii, ang. et Sygehuus og et Apoteke samt en Læge fammesteds. Gr. Ved Ordre af 12te Febr. 1790 er iblandt Andet befalet, at der i Nordlands-Amt skulde ansettes en Medicus, som fulde tage sin Bovæl i Helgelands Fogderie, hvorben de i Amtet med venerisk Svadom besængte Mennesker skulle efter Befjendtgjørelse fra Fogden, ser til otre af Gangen, henbringes til ham, og enten selv medbringe Sengeflæder og Kost, eller understøttes dermed, samt at. naar saaledes et Forsøg med disses Tour paa eller Aar var gjort, skulde det af udfaldet nærmere bedømmes, om et Sygehu ses Oprettelse i bemeldte Amt funde undværes, eller nom gængelig vilde være fornsdent, i hvilket sidste tilfælde Samme fulde anlægges i Helgelands Fogderie, og indret tes efter det af Sognepræsten til Bodesen professor og Provst Hr. E. G. Schytte forfattede og af Kongen approberede Forslag; hvorbos blev fastsat, at den ansættende Medicus Chvortil under samme Dato blev beskikket Candidatus Media Jalil, cine G. Jeffen) skulde tillægges 400 d. aarlig Len, og desuden for de ferste tre Aar 100 Nd. aarlig til en Assi ftent, samt at udgivterne dertil saavelsom til Svgehusets Indretning va Vedligeholdelse, i Fald Samme blev anfeet nødvendigt, fulde udredes ved et Waalæg af ß. af hver Vog terres Fisk, undtagen Sei, 2 s. af over Tonde Tran, og i ß. af hver Tende Sild, som fra Nordlandene, Senjen og Tromssen indbefattet (hvilke to Fogderier dog senere Debr. 1793- (c) Cfr. Neser. 5 Nvbr. 1762. veb 11 Julii, ved ordre af 17de Febr. 1792 ere blevne fritagne for at bidrage til denne, og have derimod erholdt en særskilt Me dicinal Indretning) maatte blive udskibet til Kiøbstæderne Bergen og Trondhjem samt den i Tromssen oprettede Kjøb stad, men, dersom dette Vaalæg ikke maatte blive tilstræk Feligt til at afholde den hele udgivt, skulde det Øvrige lige nes paa vedkommende Almue. Nu er Kongen bleven forestillet saavel en fra bemeldte Medicus Jeffen (hvilken siden har frafagt sig fernævnte Embede) indkommen Beretning, samt Amtmandens i den Anledning afgivne Betænkning (hvoraf erfares de Vanskeligheder, som have medt ved denne ila Foranstaltnings Jverksættelse saavel i Henseende til Stedet, hyor Sygehuset skulde anlægges, som dets Opførelse og ovrige Indretning med videre), tilligemed den for Alimen indkomne Ansøgning, m. m. §. I. 230 Et Sygehuus for alle Slags Syge skal opføres paa Bodsen i Nordlandene, hvortil Amtmanden har tilbudet at ville af sin Eiendoms Jord overlade en bes qvem Plads baade til Huset og den derved fornødne §. 2. Have, saavelsom Foder til et Par Kser. Dette Sys gehuses Opbyggelse og Istandsættelse skal i øvrigt fores tages og fuldføres efter den t ovenineldte Rescript af 12te Febr. 1790 foreskrevne Plan, da Amtmanden dertil haver at føie alle muelige Anstalter, og vaage §. 3. for dets haftigste Fuldførelse. En Districts: Chirurs gus stal ansættes i Nordlandene, hvilken skal nyde udt. aarlig on 300 Rd., samt 50 So. strap for eengang til Instrumenter, som skulle blive et Inventarium ved Embedet, og 50 Rd. aarlig til Medicamenter for de fattige hvilke Sidste dog skulle ophøre, naar Det Apotek, som Candidatus Pharmacie . E. Krog under 2den Maji sidstl. er bevilget at anlægge i Nords landene, kommer i Stand. Ona fal og Districts Chirurgus, saasnart Sygehuset bliver færs digt, paatage sig indtil videre at være tillige Lage veb Samme, uden derfor at tillægges nogen særskilt Belons ning; ligesom han og skal være forbunden at raadfore fig med Profeffor Schytte, saavel i Henseende til de Denne Mee 2051 0 2 Medicamenter, som for Sygehusets Regning aarligen 11 Julii, maatte anfstaffes baabe of Simplicia ug Compofita, som og i Henseende til de Syges Cuur og Behand ling; samt endeligen paatage sig, uden Betaling, paa beleilige Tider om Aaret efter aftale med bemeldte Professor Schytte at undervise fire til sex Jordemodre. Det, som nu er oplagt og haves i Behold af §. 4 Afgivten paa giftevare i Nordlandene, ffal anven des til Sygehusers Indretning; eg, i Falb Samme ikke skulde være tilstrækkeligt, da skal det Manglende tages af den fra Valdersunds gospital, i Folge Neser. af 17 de Febr. 1792, til Medicinal Indretningen hen lagte Capital. I øvrigt skal Alt hvad der tilhører eller i Tiden indkommer til denne Foranstaltning, mod tages af Amtmanden, og forblive i hans Bevaring i Kasse, hvortil Professor Schytte og Sygehusets Lage skulle have hver sin Nogel (u). een med Case forfonet Kasse, buor Canc. Prom. (til Stiftbef. over Ribe: Stift), ang. at Letermaals Qvittering (v) blot gjelder for den corporlige Straf; hvorimod Boderne, naar Vedkommende ere uformuende, funne nedsættes og aftinges til 24 Stilling (x). (Stiftamtmanden har, i Anledning af en Forespørgsel fra Amtsforvalteren i Ribe, ytret den Mening, at de Leiermaalsqvitteringer, som fra Cancelliet udsædes, gielde saavel for den egentlige Straf isteden for aabenbare Skriftemaal som for Bodernes Efters givelse.) aslaiduste 9 Hidd 12 Julii, Canc. Prom. (til Amtmanden i Tisted), ang. 12 Julii. at for Drenge under 15 Aar, som uden Folge. sedle fiytte, bør Forældrene udrede mulcten. indefión sans Gr. 2911 (u) See Mentet. Prom. 17 Jan. 1795. (v) Behøve efter Fd. 23de Maji 1800, S. 3. et at løses; scfr. Circ. 21 Decbr. 1793. (x) Sre Circul, 11 April 1795 og 8 Septbr. 1798 12 Julij, 12 Julii. Gr. J Strivelse af 27de Maji sidstl. opkaster han iblande Andet det Spørgsmaal, om den Straf, som fastsættes t 5te S. af Forordn. dat. 22de Martii f. A. for dem af det i Rullen staaende Mandskab, som flytte fra eet Lægd til et Andet i Amtsdistricter, uden at efterfomme det i allerheiste bemeldte Forordnings 2den og 3die S. Foreskrevne, vel fan paalægges det i Lægdsrullerne anførte Mandljen under 14 Aar; og om det ikke maatte fones tjenligere, at denne Straf blev anvendt paa et saadant Barns Forældre, eller, i Fald det ingen Forældre havde, da paa den Husbonde, som modtog det, uden at medbringe Rigtigheden, saa at denne blev ansvarlig til Mulcten, eller, i Mangel af Bes taling, maatte udholde den derfor dicterede Straf foruden den Mulct, som Forordningens 1ste S. dicterer, oni Huns faderen tillige dermed forgriber sig? For saavidt som denne Punkt betræffer, skulde man herved meide: At, naar en Dreng er under 15 Aar, bør hans Forældre eller de, der staae ham i Forældres Sted, udrede Mulcten. Cane. Prom. (til samtlige Biskoper i Norge), ang. Neiagtighed i Præsternes Consumtions Mandtalle. Gr. De personelle Confumtions Afgivter paa Landet i Norge oppebæres, som bekjendt, efter Præsternes Mande talle, fom aarlig to Gange indgives til Fogderne, og aleene lægges til Grund ved Beregningen over disse Afgifter. Det er præsterne ved Confumtionsforordn. af 22de Decbr. 1761 (y) paalagt at bruge den muligste Noiagtighed ved Mandtallenes Optagelse og Affatning; men, efter det Vestindis-Guineiske Mente og General Coldkammers Beretning, efterlades dette ofte, hvilket viser sig tydelig af de mange urigtigheder, der ovdages i Mandtallene, hvoraf Felgerne ere lorden ved Megnskaberne og Tab for Kongens Kasse. Endskjendt Confumitionsforordningen allerede har fat Mulct for de præster, fom udelade consumtionspligtige Familier og Personer af Mandtallene, er dog derved Mandtallenes Paalidelighed hidtil ikke opnaaet; Præsterne undskylde Urigtigheder og , udeladelser i Mandtallene med deres Tvivl, om de Paagieloende ere consumtionsvligtige, eller fritagne for Waabus det; Tvivl, der skal foranlediges af Consumtionsforordnin gen, som menes ikke udførligen at have bestemt Meglerne for Personens Anmeldelse eller udeladelse af Mandrallene; men denne undskyldning findes ikke antagelig, da de Versos ner, om hvilfe der kunde tvivles, enten de skulle betale Consumtion, eller være fri, burde anmeldes til nærmere Paaskjennende. 20081 60 531 EPT hire ardenne (y) See Cap. VI. S. 1, og plac. 23 Jan. 1793, S. 3. I denne Henseende fulde man anmode Biskopen at 12 Julii. paalagge Præsterne i Stiftet at anføre t Consumtions: Mandtallene alle qualifiserede Personer og Andre uden for Bonbestanden, uden Hensigt til de Be tragtninger, der ellers kunde fritage dem, de Personer aleene undtagne, som efter Forordningens udtrykkelige Ord ere fri for Consumtions:Paabudet. D. G. St. ca e V. G. R. og Generaltolok. Circul. (til Stiftamt: 12 Julii. mændene, og til Toldbetjentene), ang. at fremmed(Kgl. Resol. Jern maa indtil videre til Danmark indføres, mod 9 Julit.) 1 d. 24 Budi Told af Skippundet (z). General Postamtets Circul. (til Postmesterne), 12 Julii. ang. hvad de i Henseende til Porto og Contoir- Rettigheder, naar Kongl. Intrader sendes meb Po sten, have at iagttage, ved Regninger berover at for fatte og til Godtgjørelse indsende (a). Sammes Circul. (til Postmesterne), aug. 15 Julfi, hvorledes de bør forholde sig med Iversens Maanedsskrivt, kaldet 2lmeennyttige Samlinger 2c, som med Posten sendes fra Odense. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Trond: 18 Julii. hjem samt Amtmanden over Romsdal, Nord: og Søndmør), ang. Reknæs Hospital som en Helbredelses-Anstalt (b). Gr. De have forfatter Forslag angaaende dette Hospital, der siden 1714 har været et Tilholds Sted for Spedalske og fattige Lemmer af Nomsdals Amt, eller Nordmvers, Momsdals og Sundmeers Fogderier, at maatte tillige indrettes til en helbredelses-Anstalt; samt i Folge det danske Cancellies Foranstaltning senere indsendt en af Landphysicus Doc (z) See Fd. 1 Febr. 1797, Præmisserne, og §. 361. (a) Cfr. Plac. 27 Novbr. 1790 og Circul, 19 Julii 1796, (b) Efr. Rescr. 10 Aug. 1798. VI. Deel 7de Bind. I i 18 Julii, Doctor Goldt forfattet Plan til en ny indvortes Indret ning i benævnte Hospital som en Helbredelses-Anstalt, tilli gemed Overslag paa Omkostningerne derved, hvorefter til Bygningen vil medgaae 280 did. og til Juventariums Anfkaffelse 541 Md. 2 Mk. 16 ß.; saa og indstilt dette Forslag. til Kongl. Approbation, saa at Jubretningen med den i Kasse værende og fra løbende Uogivrer undværlige Beholdning 700 Rd. faasnart muligt funde iverkfærtes, da der strax kunde modtages 20 Syge under Cune, og der med Tiden, naar de nuværende Hospitalslemmer afgaac, bliver Mum til et lige Antal; hvorhos de have yttret, at der ikke fkal blive indtaget et sterre Antal Evge end Hospitalets Indtægter kunne stræffe til, og at Almuen saaledes uden not Paalag kan blive forsynet med en helbredelses-Anstalt, hvorved den faa overhaandtagende Skorbut, Nadesyge og Svebaiskhed muligen kunde standses fra videre at udbrede sig. rang ital of 39 Julii, 19 Julii, 25 Julii, Kongen vil have ovenmeldte af Doctor Goldt fors fattede Plan til en ny indvortes Indretning i Rek næs gospital, som helbredelses-Anstalt, i Alt appros beret, og at det Fornødne derefter maa i Stand brins ges, dog saaledes at Alt bestrides ved Hospitalets egne Midler uden noget nyt Paalæg paa Almuen. Canc. Prom. (til Amtmanden over Christjanss Amt), ang. den størst muelige Deconomie ved Medicinal Udgivterne (c). Cane. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. at Udgioten for trykte Blanketter til Qvarts procentskats: Sedke sammesteds der udredes af Byens Kasse. (Han har forlaugt Cancelliets Resolution, om dette skulde skee, eller ei.) Rescr. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. at Byfoged Selmer i Skive, Herredsfoged for Sal ling Herreder, for Eftertiden maa til Ildebrændsel og Lys ved Herreds Retten samt Gjæste og Politie. Rettene erholde 12 d. om Karet, iblandt Delinqvent Omkostningerne. hvilke lignes (Saasom han i Stri (c) I det Væsentlige ligesom Prom. 6 Septbr. 1794 for Norge. Strivelse til Stiftamtmanden har berettet, og denne be: 25 Julii, Træftet, at de forhen tilstaaede 8 Nd. ei strække til, m. m.) (d) Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe-Stift), ang. 26 Julii. at Jurisdictionens ny Inddeling ingen Indflydelse har paa Musicant:Tjenestens District. (I Anledning af, at Stads- og Amts: Musicus R. af Mibe har anholdt vm Tilladelse at opvarte med Musik i Øster: Herred, som med Amternes ny Juddeling er henlagt fra Lundenæs til Nibehuus Amt, anførende til Grund, at ham er forundt Bevilgning som Amismusicus i hele Ribehuus-Amt.) (e) Rentef. Prom. (til Stiftamtmanden over Js: 26 Julii. land), ang. Conduite ved Executioner for Handels: Restances, især hos Fattige, udi Island. Gr. Ved Skrivelse af 26de Febr. a. c. har han begiert Underretning om, hvad han skulde svare Sysselmændene paa deres Forespørgsel: om der ved Execution skulle udlægges hos de yderlige fattige Præster og Bender deres faa uunda værlige Kreaturer og Bohave til deres Handels - Mestancers Afbetaling, uanseet de med Familie derved ville sættes ud af al Nærings- Vei? Efter derom at have corresponderet med den allernaadigst anordnede Scalisations Commission, meldes til Gjensvar: At det ingenlunde kan være Meningen af Anordnin gerne om Handels-Reftancens Indfordring, at Debito rene ved den Maade, hvorpaa Samme iverksættes, skulle sættes ud af al læringsvei, eller bringes til Bettelstaven. Ved Ordet "Uvillige.., hos hvem Ere. cution er anordnet at skulle see, maa man, efter dets Ji 2 naturlige inded (d) Cfr. Rescr. 9 Martii 1770. (e) Stadsmuficant J. udi Varde ansøgte ogsaa om Bevilg ning paa Musiken i det nærliggende Øster Herred, hvorpaa, efter Notificationsliste til Stiftamtmanden, er den 2den Octobr. 1794 i Cancelliet resolveret: "at Musicant .. som har Bevilguing paa at opvarte med Musik i hele Lundenæs-Amt, saaledes som det var afdeelt ved Bevilgningens Udstædelse, ogsaa bør nyde den ham forundre Mettighed sin Levetid i Henseende til Øster-Herred, uagtet Samme er henlagt under Ribehuus-Umt.... i Mingkjøbing døde 1797, om mindes ret, og R. i Ribe i Fore aaret 1800, hvorefter Andre i deres Sted bleve beskik kede, See Circul. 29 Maji 1800. 26 Julii, naturlige Bemærkelse, forstaae dem, som i negen Maade af deres Formue, eller ved storre Flid og Sparsommes lighed, kunde esterbaanden afbetale Noget, og deg undlade det; disse kan det hverken stride mod Retfær dighed eller Billighed ved lovlige Evangsmidler at tilholde at efterkomme deres Pligt. Men hvilke disse Uvillige ere, maa Anordningerne overlade til Øvrig Hedens Retsindighed og Embeds Klogstab efter deres Kundskab om Debitorenes individuelle Forfatning i et hvert enkelt Tilfælde, undtagen de, som have noget Brug eller nogen Tæring, maa funne opspare Noget aarlig til Afdrag paa Gjelden; og Commissionen har overhovedet ikke noget imod, at alle, som ikke ere Kongelige Embedsmænd, forundes, naar de dertil maatte ansees trængende, den Lettelse, at afbetale deres Gjeld i fire Aar, men Eftergivelse af det Halve, naar de afbetale det andet Halve, fan ikke mere for Nogen finde Sted. Hvad Embedsmænd angaaer, da, som deres Indkomst ikke hænger saa meget af det Uvisse, som Almues-Mandens, der har sin Næring blot af, So eller Land-Brug, og som ved en feilslagen Fangst eller Bjergning, ikke aleene for eet Mar men for flere, fan blive sat tilbage i sine Omstendigheder; saa troer Commissionen, at det med Inddrivelsen af Restancerne hos Embedsmændene maa have fit Forblivende ved hvað eengang er anordnet, uden i de Tilfælde, hvor Amts- Øvrigheden maatte finde særdeles Grunde til at fores Jostane deri nogen Forandring eller Moderation. - I Overeensstemmelse hermed anmodes Stiftamtmanden om at ville instruere vedkommende Syffelmænd, og, for faaviot angaaer Guldbringe. Syssel, ben constituerede Landfoged Laugmand M. Stephansen, som da derved vil finde sin Skrivelse af 25 de Febr. a. c. besvaret, Indholdet af den anden Post for saavidt undtagen, som han han beri har opkastet Tvivlsmaal, hvilke Fulle være 26 Julii, at ansee som henhørende til Bondestanden; i hvilken Henseende Stiftamtmanden anmodes om end videre at give ham tilkjende, at dertil maa naturligvis alle de henregnes, som, for Tiden ene og aleene ernære sig af Sp eller Land Brug, og altsaa ikke tillige ere Em bedsmænd, Proprietairer, eller drive nogen anden Haandtering, som Handel eller Haandverk, uden Hensigt til hvad de forhen have været, og hvad enten de i Restance Registerne ere betitlede med Hr., Sr., Mad., Monfr., eller ikke. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), hvor: I Aug. ved Rescr. af ste Martii 1790 ophæves, saa at enhver Silkevæver Svend i Staden, som forhen, skal erlægge 2 Mf. 8 s. qvartaliter til Amts:Lahden, og derimod i Sygdoms. Tilfælde ikkun nyde 4 Mik. ugentlig af Samme. (Saasom benævnte Lahde, efter Andragende i Oldgesellernes Ansøgning, ved fornævnte Meferipts Bestemmelser er geraaden i Underbalance, saa at de paabudne Sygepenge itte længere af Samme kunne udredes, 11. v.) (f). Rescr. (til Stiftbef. og Biff. over Nibe Stift), 1 Aug. aug. nog n Liende-Frihed for det Varde Kjøbstad tilliggende og udskiftede Bjær. Gr. Endeel af Byens Indvaanere have, da de ved Rescr. af 24de Octbr, 1783 bestemte ti Aar ved afvigte Aars Udgang ere ublebne, andraget, at der vel paa fornævnte Eiendom er anvendt meget Arbeide og Velostning, men at det neppe har lønnet Umegen, siden Jord-Arten er fuur og ma ger; ligesom og, at det er langt fra, at Alt er kommet under Brug, og at, dersom der nu skal svares Tiende af bet Lidet, som hist og her kan avles, vil det øvrige endnu Udyrkede blive henliggende, og det Dyrkede forfømt; hvorfore de have begjert at maatte erholde en bestandig Tiende- Frihed af dette optagne Land. Tiende Friheden for den allerede dyrkede Deel af bemeldte Kjær maa tilstaaes Lodseierne indtil udgangen Jiz (f) Cfr. Prom. 14 Derbr. 1797. I Aug. af Maret 1798; hvorhos (til Opmuntring for den Deels Dyrkelse, som ligeledes fan være beqvem til Agerland) end videre forundes 20 Aars Ciende Frihed fra Dyrkelsens Begyndelse; dog at Lodseierne sirar an melde for Birkeværgen, hvilke Dele af Kjæret de for mene at ville indrage til Agerland, paa det at derover kan forfattes en Optegning, samt i Fremtiden Tiende Friheden noiagtigen beregnes for hver Lod (8). I Aug. 2 Aug. Bevilgning, at Byskriver Bronlund i Tisted som Eier af Bang- og Thorup Kirker i Aalborg Stift maa nedlægge den sidste, imod at uba vite Vang Kirke (i Fald det behøves), saaledes at begge Menigheder der kunne rummes, ni. m.; saa og at Tienden til den Kirke, som nedbrydes, for bestans dig til Hovedkirken henlægges. (Saasom Vang-Kirke ved den sidste almindelige Orcan meget er beskadiget, og ligger de faa Beboere af Thorup-Sogn beleiligere end deres egen lille Kirke, m. m.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. enkelt Rets. Gebyhr i Proprietairenes Res stance Sager efter eet Stævnemaal (h). Gr. Forvalter Jensen ved Høibvgaard og Lungholms Godser har forespurgt om Birkedommer Dall ved Christianses des Virk og Herredsfogden ved Muffe Herred, Bvfoged Colding, kan, efter deres Forlangende, tilkomme Rettens Gebyhr for enhver enkelt Bonde af bemeldte Godser, over hvilken der for tilbagestaaende Restancer er gaaet Dom? da Forvalteren formener; at han ber erholde estance: Tingsvidnerne og Dommen under eet og som een Sag erhvervet, og følgelig Rettens Gebyhr aleene betales som for een Sag. Man fulde i den Anledning melde: At Retten i dette Tilfælde ikkun tilkommer Gebyhe som for een Sag. Canc (g) Tiende-Forening er oprettet med de fleste Eiere, og af Kongen den 2den Aug. 1799 approberet. (h) Cfr. Fd. 11 Jan. 1793 og Prom. 17 Maji 1794. Cauc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggershuus: 2 Aug. Stift), ang. Veiernes Rettigheder af indenlandsk fabrikerede Sukkere og Siruper (i). Gr. De Handlende i Friderikstad have i en til Generaltoldkammeret indkommen og derfra Cancelliet tilstillet Ausøgning besværet sig over: at Vefermesteren sammesteds fordrer Veiervenge af de indenlandske fabrikerede Sukkere og Siruper, som dertil indføres. Det synes billigt, at de nærværende Maalere og Veiere nyde godt af, og haandthæves i de Rettigheder, som de nu ere i Besiddelse af, og som ere fastsatte for dem i Forordn. af 5te Maji 1783, og stadfæstede i Forordn. af 22de Aug. 1788 og 21 de October 1791; men derimod synes det at være et Baand paa Hande len, at de ommeldte Fabrikata fulde veies, endog naar det ei blev forlangt af Vedkommende; denne Rettighed bør derfor ikkuns forbeholdes de nærværenbe Maaleve og Veiere, men deres Eftermænd aleene gives Ret til Beierpenge af slige Vare, naar det bliver forlangt, at de skulle veies, V. G. N. og Generaltoldf. Circul. (til Toldbetjene 2 Aug. tene), ang, at i Veiers og Maalers, samt Tolds eller Passeer Sedle stal anfores Antallet af Fustager, Kasser, Kurve, m. v. samt den brutto Vegt og Thara hvorom Beiermestere og Maalere underrettes (k). Sammes Circul. (til samtlige Toldsteder i 2 Aug. Danmark og Norge), ang. Den paabudne extras ordinaire Afgivt paa Skibe og Vare (1). Gr. J Henseende til Forordn. af 23de f. M. desangaaende meldes til Efterretning: Af (1) Cfr. Fd. 1 Febr. 197, S. 32, 33, Circ. 1 April og 20 Mait 1797 samt 2 Junit 1798. (1) Ophævet ved Fd. 1 Febr. 1797 i Præmisserne (see Sams ines S. 32-35) og Instr. 14 Oct. samt 12 Dec. 5. 8. (9)* (1) See Forordn. 16 Decbr. 1795 og 20 Martii 1799, samt Circul, 1 April 1797 i Siutn., eg 17 Aug. 1722 2 Aug, Afgivten erlægges 1) af Bare, som strax fortolbes, tilligemed de øvrige Afgivter, naar Barene til Kors toldning ere angivne, efter at Forordningen til Tolds stedet ankom, altsaa uden Hensigt til, om Vareue eve blevne indførte for Forordningens Bekjendtgjørelse; 2) af de til udførsel angivne fremmede Ware ligeledes, naar de udføres, efter at Forordningen blev bekjendt. gjort; 3) af de indenlandske Udførsels:Bare, naar fie Het adclareres efter Forordningens Bekjendtgjørelse, om end med Indladningen tilforn var begynde: 4) af Cres dit Oplags Vare: a) naar de fortoldes til Forblivelse i Lander; b) naar de udføres til fremmede eller frie Steder; hvoraf følger c), at Afgirten ikke beregnes ved Oplags Tagelse, men ved Clareringen eller udførselen fra Oplagene, altsaa uden hensigt til, om Varene ere ind komne for eller efter Forordningens Bekjendtgjørelse; 5) af Ladninger fra de vestindiske Øer, og af Sufs ker efter Vegten, efter de samme Negler, som for de vorige Afgivrer finde Sted, og erlegges af alle de Lade ninger, som indkomme efter Forordningens Bekjendts giarelse. 6) af islandske, finmarkske, grønland. ske Vare erlægges fgivten ligesom of indenlandske Var re, ved deres Udførsel til fremmede Steder; 7) de indenlandske Bare, som ellers ere fri for Afgivter ved Udgaaende, og som efter Forordningens 3dte §. ere fri for Veining og Maaling, med mindre der haves grundet Mistanke om den angivne Begts eller Maals Urigtighed, maae ikke, for Formodning af en ringe Uovereensstemmelse, underkastes Beining og Maaling. Ogsaa har Kongen bevilget vedkommende Betjente fire Procent af Afgivten af Varene (Heste, Qvæg. Sukkere, Afgivten af Skibe undtagne), hvilke Proz centers Deling imellem fig Betjentene nærmere skal blive blive bestemt (m). Imidlertid bør Tarationen see med. 2 Aug. mucligste Noiagtighed og efter Barenes sande Priis. - I Henseende til Regnskabsføringen erindres, at den extraordinaire Afgivt af Bare bliver at beregne i en særskilt Rubrik i Regnskabet og Ertracterne, men den extraordinaire Afgivt af Skibe beregnes paa et særs Filt Sted i Regnskabet, hvor summarise Forklaring skeer om de i Told Districtet hjemmehorende Stibe, og Beløbet derfra overføres til de maanedlige summa riske Errracter. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. Nebb 8 Aug. ager og Bierre Degnefalds Deling, til Bedste for Skolevæsenet i disse Sogne. (Efter Biskopens For flag, i Anledning af Degnens Dod.) Med ovennævnte Degnekald skal gjøres saadan For andring, at Skoleholderen i ebsager: Sogn ved den saa kaldte de Billers Skole tillige ansættes som Degn for Nehsager Sogn, og Skoleholderen i Bjerreved Bjerre, Sogn. De Billers Familie og Nebsas ger Kirkes Eiere skal herefter vepelviis kalde hver an den Gang Degn og Skoleholder til Lebsager, samt Biskopen over Aarhuus Stift, i Henseende til Ralds- Retten for Bjerre Sogn, alternere med den, som har Kalds Retten til Skolen i Bjerre, saalænge den eier 32 Tønder Hartkorn i Districtet. Degneboligen i Bjerre skal sælges ved offentlig Auction, og Kjøbesummen anvendes til at gjøre fornøden Indretning ved de Bil lers Skole, saa at derved kan blive beqvem Leilighed for Netsager Sogns Skole Ungdom, hvilken Indreks ning skal iverksættes af Skole og Kirke Patronen med Herredsprovsten, som tillige fulle afgjøre, hvor mange Feg Degnen skal selv vedligeholde som Degnebolig. 71 5 (m) See Circul, 11 Junii 1796, Rescra 8 Aug. 8 Aug. 8 2ug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Tronds hjem), ang. de Lærebreves Gyldighed, som Skomagerne i Molde udstæde. Gr. Disse Skomager Mestere have ofte Meie for, at er holde duelige Læredrenge til deres Haandverk, hvortil Aarfagen aleene skal være, at de der udlærte Drenge ikke hos nogen Skomager Mester paa andre Steder fan blive antaget sem Svend eller udlært, under Foregisende, at Molde- Byes Skoemagere ingen Laugs Rettighed er meddeelt, og altsaa ikke kan udstede antagelige Lærebreve, hvilket Paaskud foraarfager, at de Skomager-Drenge, som i Molde have lært Professionen, maa hos Mestere paa andre Steder, som med Langs Rettighed ere benaadede, enten betale en vis Sum Penge, eller paa ny arbeide nogen Tid som Dreng, m. v. De Lærebreve, som herefter udstedes af Skomas gerne i Molde, og med deres og Stadens Segl eve forsynede, maae for de Læredrenge, som hos dem have udholde deres Lære Aar, være gjelbende paa andre Stee der, som med Laugs Rettighed ere benaadede, saa at deslige udlærte Drenge ei fulle være forbundne til, paa ny at udstaae Drenge Nar, eller derfor betale Penge. Confirmation paa den imellem Eieren af Bus derupholm og Zeilgaarden i Viborg: Stift og Sognepræsten for Buderup, Gravlev: og Aardes strup Menigheder Hr. Aagaard i Maji Maaned sidst. leden oprettebe Forening, hvorved denne paa egne og Efterkommeres Vegne overdrager den Kaldet tilliggende Annergaard i Gravlev til Buderupholms nu vær rende og efterkommende Eiere tilligemed Landgjelden samt Konge og Kirke-Tienderne af Gaarden, imod at til Sognepræsten ved hvert Aars Mikkelsdag derfor betales 24 No. 2 Mk. 6% B. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at det skal være udenlandske Svende tilladte at bort reise, om de hellere ville det, end forblive ("). (n) Indeholdes i Plac. 3 Aug. 1794. Cance Canc. Prom. (til Stiftbef. over Sjellands 9 Aug. Stift), ang. Underbommeren at betale Til. svarspenge i Laugtinget paa Særs. Gr. Sorenskriver Lund paa Fors har forespurgt, om han, som i en Aasteds-Sag har været nødt til at tage til Gjenmale ved Laugtinget, er forpligtet til, efter Laugmandens Forlangende, i samme Sag at betale Tilsvarspenge lige med den egentlige Part selv. I den Anledning meldes herved for at bekjendtgisres Sorenskriveren: at, siden Spor fel Reglementet af 11te Junii 1788 er antaget som gjel dende for Færø, og bemeldte Meglement bestemmer, at En- Hver, der afgiver Tilsvar i nogen Sag, fal betale Tilsvarspenge, felgelig at underdommeren, naar han saaledes til Sagen er indstævnt, at han finder Tilsvar fornøden, ogsaa maa yde Tilsvarspenge, hvorfra han saa meget mindre kan fritages, som hau, i Tilfælde af ulovskikker Indstævning, har et til at paastaae, og kan vente at blive tillagt Kost og Tæring, og derved at nyde Erstatning for Tilsvarspengene;

Saa fan Cancelliet ikke andet finde, end at Laug mandens Paastand er vel grundet. Canc. Prom. (til Biskopen over famme Stift), 9 Aug. ang. at til Gisdningen ved en Skole har For, manden ingen Ret. Gr. Da dette ved Cancelliets Skrivelse af 25de Aug. 1792 er bestemt; saa skulde man, i Anledning af den Paastand, som af Skoleholder Lottrups Enke i Verevo er gjort, og Provsten har omspurgt, om at beholde, og ved Salg afhænde den Gjødning, som hendes afgangue Mand har samlet, herved melde: 2t foranførte Cancelliets Resolution bør i dette saas velsom i andre lige tilfælde tjene til Regel for alle Bedkommende Canc. Proni. (til samtlige Amtmænd i Sjel: 9 Aug Tand), Falster, Lolland og Møen), ang. Forandring i de to Sjellandse Krigs- og Land Con misfair Districters Inddeling. Gr. Under 7de Junii sidstl. har man tilkjendegivet, hvad der efter Generalitets-Collegit Forestilling var af Hans Ma jestæt refolveret i Henseende til det sjellandske Krigs- og Land Commissair-Districts Deling imellem Generalkrigs-Com- misfair 9 Aug, misfair Pflueg og Oberfilieutenant Bruun; nu derimod har allerboistbemeldte Hans Majestet paa Generalitets - Collegit senere derom gjorte Forestilling befalet: 9 Aug. "At Sorø og Ringstad Amter maae, til Lettelse for vedkommende Betjente og sierre Ordens Opnaaelse, tages fra det sjellandske Districts første Inddeling, og lægges under dette Districts anden Juddeling;.. som herved meldes. Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Christjansand), ang. de paa Landet boende Borgeres personlige Værneting. Gr. Da Cancellieraad og Sorenskriver Balle har beklaget fig over, at Byfogden i Christiansand tilligemed denne Boes Magistrat, imod Vedkommendes Protest, autage Sa ger til Afhandling og Paadømmelse, fom optomme imellem de under Lister-Lehns Jurisdiction beende Borgere i Flekke fjord, Fahrsund og Nasvog; eg derhos anholdt om, at foranforte Embedsmand maatte forbydes, paa denne Maade at handle imod de i den Henseende udgangue Anordninger; faa meldes herved: at det ved Cancelliets allerunderdanigste Forestilling, angaaende Stifte Jurisdictionernes Grendfers rette Bestemmelse (o), er udforligen forklaret, at forum perfonale baabe efter Tingens Natur og Lovens Bud bor være forum domicilii. Denne Sætnings Nigtighed er be viist med Lovens udtrykkelige Ord i dens 1-2-4, hvor det hedder: "Alle og Enhver, som ikke have noget Embede, der henhører til noget for Metterting, skulle svare til det Herreds: (p), Birte eller By: Ling, hvor de boe og holde Dug og Disk, eller sig opholde... Det er ogfaa oplyst, hvor anomalist det vilde være: at en Mand, som boede under Landets Jurisdiction, skulde, fordi han havde taget Borgerskab i en Kjøbstæd, foges der, hvor han ikke var, og at han skulde cenferes at opholde sig i Buen, endfkjent hau virkelig befandtes under Landets Jurisdiction. Og det er endelig aufort: at, naar Loven fastsætter, at jobstædernes Borgere skulle svare under Bytinget, forudsætter den i for nævnte Artikel, at de boe eller opholde sig der; hvilkep stadfæstes ved Lovens 3-3-2, naar denne udtrykker sig saaledes: "De skulle holdes for Borgere, som selv holde Huus og Ildsted i Byen, men ingen Anden, omendskjønt han i nogen anden Kjøbstæd Borgerskab haver taget, og sig for Borger haver ladet indskrive... Da paa alle diffe Grunde er den Slutning bygget, at Stifte: Retten ogsaa tilfalder den Jurisdiction, under hvilken Defunctus eller (o) See Forordu. 21 Junii 1793, S. 2. (p) Baigde. Fauen= Fallenten boede, fordi dette var feller burde være) haus 9 forum perfonale, hvor han skulde været søgt, dersom han itte var bleven naturaliter eller civiliter mortuus. I at bi falde Cancelliers Forslag, i Henseende til Stifte: Jurisdic tionernes rette Bestemmelse, har Hans Majestæt tillige i fin Mesolution udtrykkeligen bifaldet de forudstikkede Grundsætninger, paa hvilke Reglerne støtte sig. on th Der bør altsaa i Henseende til alle udenbyes: Bor. gere forholdes efter norske Lovs 1-2-4, saa at deres personlige Værneting bør være Jurisdictionen paa det Sted, hvor de boe eller opholde sig, uden Hensigt til deres Borgerskabsbrev paa noget andet Sted, hvor de ei holde Dug og Disk. Suce de ei holbe Dug og Di Aug. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Aal 9 Aug. borg), ang. hvorledes en Husbonde maa gjøre fine Fæstesteder lige af Jord, Bartkorn, Land- 109 gjelde og Hoverie. Gr. Vel tillader Forordn. af 23de April 1781 S. 20 Hus bonden at lade enhver af sine Bender i en By, naar han enten eier den heel, eller dog har faaet sine Bønders Jorde paa eet eller flere Steder udmaalte, efter Indretning til hele, halve eller Fjerdedeel Gaarde tildele lige meget eller t lige Forhold bestemt Jord, efter Ligning af det ham i Byens Marke og Overdreve tilhørende Hartkorn og Hove ders lovlige Paaflag, hvorefter Hartkornet, Landgjelden og Hoveriet paa Benderne bliver at inddele; Men hverken ved foranførte Artikel eller andensteds er Jordegods Eiere given Tilladelse til at rebe eller ligne andre deres Fastebønder imellem sig indbyrdes, end dem, hvis Gaardebrug kommer under een og sam me af foranførte Benævnelser, hele Gaardes Beboere. med andre hele Gaardes Beboere, halve Gaardes Beboere med andre halve Gaardes Beboere, ikke Beboere af hele Gaarde med Beboere af halve Gaarde, v. s. v. E 01 Rentek. Prom. (til Amtmanden i Ringfis: 9 Aug. bing), ang. at ufri Sedegaardee Beboere kan, efter Kammerets Formening, ikke undtages fra at deel- 11 119 tage 9 Aug, tage i Sandflugtens Dæmpning, der saavel hidrager til deres eger som det Almindeliges Wel. (Paa hans Fo respørgsel.) Aug. Nentek. Prom. (til Amtmanden i Tisted), ang. at, naar ellers Jntet findes at erindre imod en attranet Udstykning, fan den Omstændighed, at Gaare den eller Stedet endnu ikke er udskiftet, ei være til Hinder t, at Vedkommende jo kunne erholde Tilladelse tll Sammes udstykning. (Paa hans Forespørgsel, om Udstykninger maatte finde Sted, hvad enten Stederne ere udskiftede af Fælledfab eller ikke, da deslige udstykninger, som see forinden Fælledskabet er ophævet, formenes af medføre megen leilighed, naar Byerne i Tiden skal ud= A fiftes.) (9) II Aug. 15 Ang. 16 Aug. 20A Cane. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at indfødte duelige Haandverkssvende ci behave at reise udenlands (1). Rescr. (til Stiftbefal. over Ribe: Stift), angs at Peder Vorch, for at oppebære de Kongl. Skatter i Rolding, maa af Byens Kasse tilstanes en Belonning af 10 d. aarlig. (Siden han skal være den eneste Borger, Magistraten dertil har fundet udnævne, Arbeidet er motsommeligt, fordrer Strivmaterialier og Tid fra hans Næringsdrivt.) (s) Canc. Circul. (til samtlige Amtmand, Grever og Baroner i Danmark). ang. at, naar smit somme Sygdomme udbryder paa noget Grevs skab eller Barónie, bør nærmeste Amtmænd derom stray underrettes, paa det at disse til Smittens Udr bredelse at forebygge, funne foranstalte det Fornødne de tilgrendsende Districter; ligesom det og af samme Karlag paalt Aarsag paaligger Amtmændene at meddele saavel Gres (9) Eft. Plac. 2 Aug. 1786 og 25 Martii 1791, §. 7. 8. (t) I Plac. 11 Aug. 1794; cfr. Prom. 14 Octobr. 1797. (s) Cfr. Circ. II Junii 1793, S. 5. Greverne og Baronerne som de nærmeste 2mt 16 Aug. mænd lige Underretning, naar saadan Smitte i et Amt udbryder, som fan befrygtes at udbrede sig til et tilgrendsende Grevstabs, Friherskabs eller Aints Dis ftrict (t). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biff. i Vis 16 Aug. borg), ang. offentlige Bygningers smaa Res parationer uden Licitation, samt om Orgelvers Ferne, sammesteds. Gr. Biskopen har, paa Stiftamtmandens og egne egne, udi Promemoria af 9de Julii fidstl. forestilt: 1) Om ikke fmaa forefaldende Reparationer paa offentlige Bygninger, som ikke overgaae 30 Rd., og ikke finne lenne Fremmedes Meiser, maae af hver Stiftelses Forstandere uden Licitation besørges af Stedets egne vedkommende Haandverksmænd, dog at hver Regning, som overgaaer 10 d., ei maa udbetales uden Directeurernes Approbation? 2) at Orgel verket i Nørre Sogus Kirke er faa aldeles forældet og for faldet, at det neppe, endog ved en meget loftbar Reparas tion, kan istandsættes, men behøver at bygges af ny. For anlediget heraf meldes: At Cancelliet bifalder den 1ste Post; og i Hensigt til den anden Post, da tillades det, at de, som Direc teurer, eller Forstanderne paa deres Vegne, uden Licis tation slutte Accord paa det noieste med en bekjende duelig Mester om et retfaffen fuldstændigt Orgelverks Bygning, saavelsom og om en aarlig betinget Lon for dette og de andre Kirkers Orgelverkers Vedligeholdelse, dog at Bedkommende siden indberette hvad dette Orgels verk har kostet, og hvorfra Pengene komme. I Hen seende til hvad St. og B. fremdeles har indstiller, ou ikke den fattige Orgelmester, der, faalænge Orgelverket ikke kan bruges, maa tabe en betydelig Deel af fine Indkomster, maa tilstaaes af Kirken en passende Erstars ning for dette Tab imidlertid, da finder Cancelliet, at Saadant bør ham tilstaaes. Cons (t) Efr. Forordn. 5 Septbr. 1794. u 1000 52() L 22 Aug. Confirmation paa en af Inspectenrene for Fats tigvæsenet i Korsser under 19de Decbr. f. A. forfattet plan til en med Fattigvæsenet i bemeldte Kore søer forenet Arbeids. Anstalt; dog at saavel Fattiga kassens som Arbeids Anstaltens Indtægter blive ade A filte fra hinanden, samt at Fattigtassen fremdeles bes holder sine aarlige Indtægter, og deriblant den aarlige faa kaldte frivillige Gave; ligesom og, at af Fattig, Kassen, naar Arbeids. Anstalten er kommen i Gang, og det da befindes, at Fattigkassen aarlig besparer noget Anseeligt ved den Underholdning, som de arbeidss føre Almisselemmer opnade veb bemeldte Arbeids- An stalt, Fal afgives et aarligt Bidrag til denne Anstalte Vedligeholdelse, efter foregaaende Forslag fra Inspec tionen, og Directionens derpaa folgende Bestemmelse. 3. Are §. I. Plan. Fattigvæsenet i Korsøer og Arbeids. Justis tutet blive herefter saa noie forenede med hverandre, at begge Dele ikkun udgjøre cen eneste forbunden Indrets ning under Navn af Pleie og Arbeids-Anstalten for de Fattige i Korseer, dog saaledes, at denne Indretning ikkun beroer paa Arbeids Institutets Vedvarelse, og ophører, naar dette ikke skulde kunne bestaae, uden at Fattigvæsenet derved maa lide noget Tab. Fattigkass sen skal være særskilt fra Arbeids Institutets Kasse, og begge forenede Anstalters Regnskaber føres særskilte hver for sig, om de endog, fulde blive førte af een og den samme Person. Doe skal det til Fattigvæsenets Bedste allern. paabudne Ansættelses-Contingent, eller den saa kaldte frivillige Gave (u) herefter anvendes til Arbeids Anstalten, til Gjengjeld for det, som Fate tigkassen sparer ved den Fortieneste og Underholdning, som Arbeids. Anstalten med Vished formodes at funne forskaffe Byens mange arbeidsføre Almistelemmer. Pleies (u) See ovenfor selve Confirmationen..0010819 0 Plete og Arbeids Anstaltens Bestyrelse skal fores af 22 Aug. De tre hidtil vævende Fattigvæsens Inspecteurer, §. 2. Sognepræsten, Borgemesteren og Raadmanden, og dernæst af den refiderende Capellan, af Instituters 23ogholder og een af Byens eligerede mænd, hvilke fidßbenævnte Trende skal have lige Magt og Myndig hed med de førstbenævnte, i alt hvad der angaaer faas vel Fattigvæsenet som Arbeids-Anstalten, og skal de to Sidste vælges af samtlige Byens til Institutet bidra, gende Borgere. Denne Bestyrelse faaer Navn af Commissionen for Pleie og Arbeids-Anstalten i Kor søer. Commissionens Medlemmer skal verelviis, En: §. 3. hver i sin uge, ibelig besøge og have Tilsyn med Ar beibehuset, men Sognepræsten og den residerende Capellan fal, endog uden for deres Uge, undertiden indfinde sig der, for ved deres Nærværelse at befordre Orden og opmuntre Flittigheden; dog fal Bogholdes ren formedelst fine andre Forretninger ved Arbeids Anstalten, være fritagen for det ugentlige Tilsyn. Bogholderen bliver tillige Casserer, og hans Forret S. 4. ninger ere, at bestyre Arbeids- Institutes Occonomie paa den Maade, som Commissionen ved fleste Stem mer finder tjenligst, til visse fastsatte Tider om ugen at uddele Arbeidslønnen og Præmierne, indkassere Subfcribenternes Contingenter, besørge Varenes Judkjob, Modtagelse og Afsætning, samt fore Regnskaberne paa den i forste Post bestemte Maade efter de Schemata, som Commissionen har at tillægge ham. Den nu af samtlige Subscribentere valgte Bogholder, Apotheker S. C. Gravenhorst, formodes, af Lyst til at fremme det almindelige Bedste, at ville vedblive dette Embede, saalænge som han deri fyldesigjor Commissionens Daffer; men for Eftertiden maa den, som af Interes fenterne vælges til Bogholder, ikke undslade sig bere VI, Deel 7de Bind. Kk for, 22 Aug. for, og blive ved at forestane diffe Forretninger i tre Har i det mindse, ligesom Fattigforstanderen, naar §. 5. Commissionen ellers er fornøiet med dem. Arbeids: Anstalten underkastes Stiftets Øvrighed, Stiftbefas lingsmanden og Biskopen, paa samme Maade som Fattigvesenet staaer under dem, saa at de authorisere Protokollerne, decidere Regnskaberne, samt paadomme opkommende Tvistigheder; men, hvad Subscribenterne ved General: orsamlinger beslutte, i Henseende til Ars beids-anstalternes egentlige Deconomie. Drive og Inds retning, bliver altid uforandret. I Henseende til fats tigvæsenet indrettes Alting efter de hidtil gjeldende Kongelige Anordninger, for saavidt Samme ikke ved nærværende Indretning maatte allernaadigst vorde ophæ §. 6. vede, eller nærmere bestemte. Subscribenterne erlagge deres tilbudne aarlige Contingent, og have at hens sende det til Caffereren enten qvartaliter eller maanedlig, ligesom Commissionen, til Arbeids Anstaltens Tarv, finder det tjenligst; og deres Subscription ansees som en lovlig Forbindelse, der, i Tilfælde af Betalins gens udeblivelse, uden Lov og Dom ved Byfogden kan inddrives; dog staaer det Enhver frit, ved Coma missionen frivtlig at opsige sin indgangne Forbindelse et Fjerding Aar forud, hvorimod han, ligesom alle de der ei have subscriberet, ansættes af Commissionen til et efter Omstændighederne desto større aarligt Contin gent af Collectpengene. Til hvilken Ende strap skal indrettes en Protocol, som af Stiftets Øvrighed authoriseres, hvorudi alle hidtil pafferede Documenter, saa og denne Plan, samt alle tilkommende Subscrips tioner, og hvert Aars Ansættelser indføres, ligesom og alle Generalforsamlingernes og Commissionens Beslutninger. Subscribenterne indkaldes to Gange om Aaret til 1xte Junii og 11te Decbr. Terminer af ComCommissionen til en General-forsamling, hvori dem 22 Aug. forelægges det for Anstalten førte Regnskab, samt al den Efterretning om Anstaltens Drivt, som forlanges, Hvilken Bogholderen ogsaa til andre Tider skal meds Dele enhver spørgende Subscribent. Finde Subscribens terne flere Generalforsamlinger nødvendige, maae de fra Commissionens Side et negtes. For Pleie og Arbeids Unftalts: Commissionen og Subscribenternes Generalforsamlinger staaer Byens Raadstue naben. Alle Fattige, som kunne arbeide, skal hensendes til §. 7. Arbeids. Anstalten. Skulde Byens til Lediggang og Ladheb vante Fattige, naar Betleriet i Byen ikke mere taales, ville unddrage sig fra Arbeids-Anstalten, ved at gaae omkring paa Betlerie i Egnen og paa Landet, blive disse, naar de antreffes, at behandle som de in denbyes Betlere efter følgende ottende Post. Da Bet §. 8. leries Afskaffelse er Hovedsagen, hvorved baade de Fate tige kraftigst skal tilskyndes til Arbeidsomhed, og Subs Scribenternes Lyst til det aarlige Bidrag vedligeholdes, fea fal Byens Underbetjente, Raadstue: Tjeneren og Vægterne opbringe alle Betlere, indenbyes saas velsom udenbyes fra, og Gjennemreisende naar de tigge, imod en Belønning for hver Betler af Ara beids-Anstaltens Kasse efter dens Evne. Det Samme fal Fattigfogden være forbunden til, efter den Pligt, der desuden paaligger ham; og faaer han ligeledes en Belønning for hver Betler, han opbringer. Skulde de deri findes forsommelige, fan de vente at blive af fatte fra deres Bestillinger. Saasnart en Betler er opdaget, paagribes han, og overleveres til Raadstues Tjeneren, som uvegerlig tager Samme i sikker Fors varing, hvorpaa Byfogden, saafnart det er mueligt, holder et forhør derover, da de Indenbyes, dersom De ere vorne, advares første Gang for Betlerie, men straffes 22 Aug. ftraffes anden Gang efter Omstændighederne med nogle Dages Vand og Brød eller Gabestokken, tredie Gang med forbedringshuus Straf efter Byfogdens Decision, hvormed dog forholdes efter Forordn. af ste Sulit 1793; og forend Dommen exequeres, indhentes Stiftets Øvrigheds Approbation; men, er det Born, straffes de med Riis af Fattigfogden. Udenbyes: Fattige abvares ligeledes første Gang for Betlerie; anden Gang forvises de Byen, og behandles videre som sagt er om Byens Betlere. Dog forholdes med dem, som ligge paa Reisen over Beltet, efter folgende niende Post. De til Straffen udfordrende Omkost. ninger udredes af Delinqventkassen, saa de ikke §. 9. fomme Arbeids: Unstalten til nogen Udgivt. Saasnart en Vertshuusmand, Herbernerer eller nogen anden i Byen tager en Reisende i Logement, om hvilken der er Grund til at troe, at han under noget Slags Paa kud vil berle, advarer Verten ham derimod. Er den reisende Betler en saadan Person, sem fan tillades Overfarten over Beltet, al Samme, om han er yders lig trængende, af Verten besorges henvist til Sog. nepræsten, som efter befunden Omstændigheder giver ham et Beviis til Understøttelse fra 4 ß. til 1 Mt.. hvormed han henvises til Institutets Bogholder. Er Den fattige Reisende nødsaget til at opholde sig læn. gere end een Dag i Byen, fordi han et fan fomme over Beltet, maa Bogholderen forsyne sig med Com missionens Udgives Ordre til videre Understøttelse, og Verten pauseer, at Samme saasnart som mueligt transporteres. Skulde denne Reisende dog imidlertid lade sig træffe paa Betlerie, hensættes han paa Byens Raadstue, indtil han fan fomme over Bels tet; ligesom og andre mindre trængende Betlere, som træffes paa Betlerie, medens de ligge paa Reisen, bes handles handles paa samme Maade. Udenlandske Commissa 22 Aug. rier med Collectbøger til Tyrkiske Fangers Ransiones ring eller andet Brug, de være hvem de ville, tilstanes ligesaa libet at gaae omkring og colligere i Korsser, med mindre de have udtrykkelig Authorisation fra boie vedkommende Steder, saaledes som for Kjobenhavn ved Plac. af 18de Septbr. 1754 er anordnet. Skulde nogen Vert bevitslig vise sig forsømmelig, enten i at bekjendtgjøre deslige Indsamlere og andre fremmede Betlere disse Forholds: Regler, og i at advare dem, eller i at paaskynde deres hastigst muelige Bortreise, har Byfogden at domme samme Bert i en efter Om stændighederne passelig Mulct. De Trængendes næsten 10 baglige Beskæftigelse har hidtil været at sanke Bræn de, hvorved Byens Skoo har lide megen Skade. Den forenede Pleie og Arbeids: Commission bliver derfor bemyndiget, efter Overlæg med Byens eligerede Mænd, at træffe saadan Anstalt til dette Ondes Af værgelse, som med Byens Bel og dens Fattiges Trang fan være meest overeensstemmende; og de, som da overs træde disse Foranstaltninger, ansees og straffes som om Bettere tilforn er melbt. Da Jnstitutets Hensigt, ved §. II. Arbeidsflid at befordre Sædelighed iblant Almuen, ikke vilde opnames, om Skolegangen derover blev forsømt, saa skal de fattige Børns Tid deles imellem Arbeide og Undervisning saaledes, at de visse Timer om Dagen mode i Byens Skole, og undervises i Christendom, Regning og frivning. Derfor nyder Skoleholderen aarlig, foruden de ham hidtil af Fattigkassen og Garnisons Compagniet betalte 12 Mt. 2 ., endnu af Fattigkassen 4 Rd., af Byens Ramnerkasse de af de eligerebe Mænd tilstaaede 20 Rd., af Kirken 6 Rd., samt frit Huus. og Ildebrændsel til Skolen af pens Skov og Torve Jord, ligesom og et aarligt RF 3 Sillæg 92 Aug illæg af Arbeids Anstalten efter dens Kasses Evne. Ligesaa skal Arbeids. Anstalten have fri Ildebrænds fel af Byens Skov og Torve Jord. Og har Com missionen at bestemme, hvormeget der saavel til Av beids-Anstalten som til Skolen behoves, og at drage Omsorg for, at det skoves eller skjæres og hjembringes paa den for Byen meest sparsomme Maade. De nære mere Beslutninger, som Commissionen tager om Ara beids Anstaltens indvortes Indretninger, forelægges Stiftbefalingsmanden og Biskopen, og faae deres Gyldighed fra Cammes Approbation, lige faa fulbe som om det her allernaadigst var anordnet. 23 Aug. Canc. Prom. (til Gen. Ed. Deconomie og E. Collegium), ang. Brandcontingents udredelse for Fæstesteder af Proprietairen (v). ,II Gr. Over det Forslag, som Conferentsraad og Amtmand Sporon (x) i hans til bemeldte Collegium indkomne Stri velse har gjort, og hvorefter det ved nve Fæsteres Tiltrædelle skulde afgiores og indrykkes i deres Fæste-Contracter: at de skulle svare den aartige Brandcontingent af deres fæ stegaarde, undlader man itte, til Opfyldelse af Collegit Forlangende i Prom. af 14de Junii sidst. herved at meddele folgende Betænkning: Pligten, til at foare denne Contina gent, maa oprindelig paaligge Eieren af Fæstegaarden, hvis Fordeel der er, at hans Ting eller Eiendom ikke deterioreres eller forgaaer, altsaa proprietairen, ikke Bonden, for hvem Nytten af en Brandforsikring (der blot befatter sig med de, Proprietairen tilhørende, Bygninger, ikke med Bondens Indbo eller Avling) er aldeles ingen; fra Lovens 3- 13 10 fan der efter Cancelliets Tanker ikke udledes nos gen Grund til at paalægge Bonden at betale Contingenten under Paaskud, at Brandforsikringen tunde blive ham til Fordeel, uagtet han ikke er Eier, thi ogsaa alle Bymændene kunde den i et vist Tilfælde geraade til Fordeel, eg dog las der der sig ikke fra deres Side tænke noget Bidrag til Contingentens udredelse. Een af hensigterne ved Bygnin gernes Affurance er, at udvide fin Credit ved Pantets større Sikkerhed; men Fordelen heraf fan blot blive Gieren, aldrig Fæsteren til Deel. Formodentlig er det paa Grund af Pros pries (v) See Anordn. 29 Febr. 1792, S. 18, og Prom, 24 Maji 1800; cfr. prom. 15 Febr. 1794. (2) Ubi Koldinghans-Amt. prietairenes Eiendoms-Net, at Forordn. af 29de Febr. 1792 23 Aug. har antaget, at disse skulle udrede Bekostningerne ved de i Anledning af Brandforsikringen erhvervede Tarationsforreta ninger; det samme bor vel altsaa gjelde om Contingentet. Desuden ere de Fæstebonden paaliggende personelle og reelle Præstationer allerede faa mange, at han neppe formaaer at udrede flere, og det kunde følgelig let hænde, at det om Handlede Contingents Svarelse blev en medvirkende Aarsag til, at han formedelst paadragen Restance maatte lade sig udjage fra den Gaard, han saaledes havde været nødt til at affurere. Man er derfor af den Mening, at det soin almins deligt Princip maa antages, at det er Proprietairens egen Sag, som Eier, at betale Contingentet, med mindre anderledes frivilligen enten om det hele eller en Deel deraf ved Faste Contracten eller paa anden love lig Maade maatte være bleven stipuleret, hvilken Overs eenskommelse, som grundende sig i begge Parters Samtykke, ikke synes at vedkomme Lovgivningen (y); men, for ikke at forvandle et frivilligt Samtykke til en lovbestemt udredelse, at burde overlades til Beds kommendes Godtbefindende. Man holder endog for, at det vilde være nyttigt, om denne Grundsætning ved en Placat eller paa anden solenne Maade blev bekjendts gjort til menige Mands Efterretning, paa det at Bone den ikke skulde forledes til at ansee det for en lovbefas let Pligt at paatage fig dette Onus, ER Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 23 Aug. ang. at en Kone, der lever adskilt fra sin Mand

• Henseende til Bord og Seng, eller ved 2gteskabs

Ophævelse ganske er skilt fra ham, er at betragte som Enke, og kan handle som myndig med Lauværges Saad. (Vaa Magistratens Spergsmaal, om hun ansees enten saaledes som myndig, eller og som umyndig lige med et andet ugift Fruentimmer.) (z) RF 4 Canc (y) See Prom. 15 Febr. 1794. (z) See Prom. 18 Octbr. 1794 og 22 Septbr. 1798. 23 Aug. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Sjel lands Stift), ang. Efterretninger til, og Manda skabers Mode ved So. Enrollerings. Seesionerne,

Gr. Admiralitets- og Commiffariats-Collegium bar tilffrevet Cancelliet, at, uagtet der aarlig bliver, forinden Sa Sessionen holdes, af Vedkommende requireret at indfalde de Enroullerebe, for at lade deres Sedle fornve, og de Henroullerebe, for at enroulleres, famit at Wedkommende maatte til Sessionen indlevere de i Enroullerings Forordn. of 1ste Febr. 1770 S. 6 og 7 befalede Efterretninger, skal dog Adskillige ifte efterkomme Saadant. Man fulde derfor anmode Amtmanden at paasee: at disse nødvendige Efterretninger aarlig blive med. deelte Sessionen, samt at de for dette War Manglende strap blive meddeelte Enroullerings-Chefen i Sjellands- District; og endelig ville Amtmanden foranstalte, at alt mandskab, Jatet undtaget, møder ved den aars lige Session, som og i udskrivnings Tilfælde, da ellers de, der kunde og burde udskrives til den Kongl. Tjeneste, undgaae Samme, ligesom og Rullerne desa uden ikke kan holdes i den tilbørlige Orden. 93 Aug. Canc. Prom. (til Biskopen i Aalborg, og Notits til Amtmanden i Tisted), ang. at Præs ftens Studsmaal samt Mandskabets Pas eller Folgesedie ei veikomme hinanden; m. m. §. I. Gr. Sognepræften for Seierslev med flere Menigheder Hr. V. har forespurgt: deels om P. Larsens Bryllup t Jorsby, og deels, our der af den Spargende fan meddeles Sudsmaal til en flyttente Karl, der staaer i Lægdsmans dens Rulle, uden dennes Forevidende og Følgeseddel?-Hr. D. tilkjendegives, i Henseende til første post: at, da P. Larsens Hustru ikke har efterladt andre Arvinger end en mindreaarig Son, ved Navn J. P., med hvilken Stedfaderen ved et Samfrænder-Stifte har deelt felleds Boe, saa er det tydeligt, at Forordn. af 23de Aug. f. A., der taler om Stifte med umyndige, ikke i dette tilfælde er anven delig, hvor den myndige rving uden Stifte-Mettens Mellemkomst er berettiget til selv at modtage den ham efter den Dode tilkommende Arv, og at altsaa præften havde væ ret tilstrækkelig betrygget, naar han blot havde iagttaget Lovens Lovens Bydende i 2-8-4 og 5-2-13; men, naat 23 Aug. derril kommer, at der intet fornærmeligt eller ulovligt er foretaget ved Samfrænder-Skiftet, fad har Præsten havt dobbelt uret i den Waategning, som han har givet paa Etiftebrevet, ligesom der ilke heller i mindste Maade fra Stiftebehandlingen kan tages Anledning til at negte Enkemanden at indgaae nyt Egteskab. Henseende til det andet Sporgsmaal, da er Præ: §. 2. fens Skudsmaal et færffilt Document, som ei des penderer af Mandskabets Pas eller Folgesedle, og ei behoves at vært tegnet paa Samme (a). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Trond. 23 Aug. hjem), ang. at Byfogden Intet betales forest Skibsmaaling, han ei kaldes til (b). 7 Gr. Byfoged Marstrand i Christiansund har anholdt om, at Stibsmaaleren sammesteds maatte tillægges den Orore, at han ei alcene skal betale Byfogden 2 Rd. for det engelske Stib, hvilket hiin paa egen Haand har maalt den tode April sidstleden, saavelsom for ethvert Sfib, han fremdeles maaler, forinden Svar paa denne Forestilling indløber; men at Skibsmaaleren endog maatte blive tilholdt for Fremtiden at kalde Byfogden til ethvert Skibs og Farteis Maaling faa betimelig, at denne kan sættes i Stand til at opfylde, hvad der i den Henseende paaligger ham, og at erhelde den Belonning, som er ham tilsagt for haus Meie og Ansvar, med mindre hans Nærværelse skulde være overflodig, i hvil ket Tilfælde han beder at maatte udtrykkelig fritages for den forrige Pligt. Vedkommende maatte bekjendtgjøres: At Byfogden ei fan paastaae nogen Betaling, uden naar han til Forretningens Bekræftelse bliver faldet. Gas Ex .goA Rentek. Prom. (til Khavns Hof: og, Stads: 23 Aug. Rets Stifte Commission), ang. at Collateral Arvs Afgivt ei fuares af det, som tilfalder en førend Forordn. af 12te Septbr. 1792 bortdod Egtefæl les Arvinger. Gr. Til Gjensvar paa Commissionens Prom. af 13de Huj Hs, melbes: at, da Avv falder ved Arveladerens Død, og den ved Forordn. af 12te Septbr. 1792 paabudne Afgivt S5 af (a) Cfr. Fb. 19 Febr. 1701, med hvad derved af Schour er tegnet. (b) Cfr. Prom. 1 Febr. 1794 med Note, 23 Aug. af Arv, som tilfalder Andre end atefelle, Live-Arvinger, Fader, Moder og dem, som med hende arre, ikkun bor svares af rv, som falder efter bemeldre Forordnings Daio; Sa bliver bemeldte 2lfgive ikke at svare of Arv, der ved Repartition i de Boer, hvor der Eistes efter 2. en afdød Egtefælle, som, i Folge oprettet reciproque Testamente med dens forend bemeldte. Forordnings Dato afdate grefelle, har siddet i uskiftet Bo, tildeles den først afdøde Egtefælles Arvinger. 23 Aug. 2. G. N. og Gen. Tolok. Circul. (til samits (Kgl. Resol. lige Toldbetjente i Danmark), ang. at Borger 13 Aug.) og Laborant Johan Leopold Stolzenberg i Al 29 Aug. BA tona maa til Danmark indføre det i hans Laboratorio. forfærdigede Skeevand imod erdelig Attest, og imod Toldens Erlæggelse deraf med 10 Procent af Værs Dien (c). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Biborg), ang. at et Styffe Hedeland fra Tranemoses Pars cel No. 1, dens vestre Diges Hjørne og sender veb en Grovt 100 Favne, derfra i Øster til den ny Landevei, berfra i Nord med bemeldte Landevei til Tongvard Dal samt i Nordvest til den Skjelsteen, som gjør Stiel ef ter Landmaalingen imellem Kistrup, Stauntoft og Vi borg Hede, derfra med Stjellet imellem Nauntoft og Viborg-Hede So Javne uti Vester, og derfra i Sen der til Tranemose Parcels norbre og veftre Hjørne-Dige, ved Tranemose roo favne, maa, under samme For bindtligheder som for anden Kjøbstæd Jord ere faftfatte, overlades Sognepræsten for Sondre Sogn Hr. Zarts for man og efterfølgende Eiere, imod en aarlig Afgivt til Viborg Byes Kasse af 3 d. 2 M. (Saasom han har kjøbt en Lod i Tranemose og et uden for Loddens Grendfee

(e) Cfr. d. 1 Febr. 1797, §. 5 og 361, samt Cire. I April (. A. fer paa bemeldte Byen uben Nytte tilhørende Land, mere 29 Aug. end en halv Miil fra Byen, opbygt Huus, som vilde være ubehageligt at nedrive.) Bevilgning, at de Begravelses- eller Un: 29 Aug, derstøttelses Penge, som af det i Kjøbenhavn, under Navn af den borgerlige og civile Stands Liig og Enke:Understøttelses-Kasse, oprettede Selfab uddeles, maae i Folge 8de Art. udi Planen (for fattet under 26be Maji fostleben, og af ni Artikle bestaaende) i alle Tilfælde være fritagne for Merest eller Beslag, (hvilket Selskabet, efter Directeurenes An dragende, troer at ville betydeligen bidrage saavel til Medlemmernes Antals Tilvert, som til den bestemte Hensigts Opnaaelse.) Confirmation paa den imellem det forenede 29. Aug. Borgerlige Skyde: Selskab paa Gaarden Eu QUA DE tin uden for Kjøbenhavns Vesterport den 21 de Junii fidsleden indgaaede Forening, ang. dets oprettede Enig heds Erindringstegn; dog at dette ei maa bæres uden for Selskabets Skyde Samlinger, samt at pubz Tie Tiltale ikke i det udi 8de Art. bestemte Eilfælde finder Sted, ligesom og at den 9de Art. (d) aldeles bortfalder. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 30 Aug ang, at det er Vardeines Pligt at stemple ale det Guldsmed. Arbeide, som Vedkommende have Tils ladelse til at forfærdige (e), der maatte tilfjendegives Vedkommende, ( Anledning af han, Juveleer S., Har negtet borgerlig Artillerist 21. 2. at faae fit forfærdigede Guldsmed Arbeide stemplet, fordi hans Instruction Fal tila holde, at han aleene skal stemple for Laugets Mestere.) Cane (d) Om at overfende fortjente Mænd Legnet, som a) Cons ventionen ei er forbindende, b) har fri Adgang til alle Selskabets Forhandlinger, og c) deri tager Sted næst efter Fuglekongen. (e) See Plae, 10 Septbt, 1794 und 19 (0) 30 Aug. Canc. Prom. (til Meens og Nyfjebing. Amtmand), ang. at Stiftecue paa Feio, Fame, Aks og Veiro forvaltes af Birkedommeren. Gr. Birkedommer Montagne over disse er under Nykjøbing -Amt var anholdt om, at Sfifte Forretningerne paa disse er maarte ved Forandringen med bemeldte Amt tillægges Feio-Birkedommer Embede. Da man nu erfarer, at bemeldte Montagne er Mettens Betjent paa disse er, va aitfaa ikke Birfedommer (f) Allerup, der desuden har en god Tjeneste; det ogsaa er meget beqvemmere for Beboerne paa disse er, naar de i Montagne finde deres Stiftefor valter, end om de skulde reise fem Mile og til Soes til Au Nokjøbing; ligesom disse Stifter, i hvor ubetydelige de end ere, ville være montagne til en stor hjelp, og efter Tingenes Natur tilkomme ham, naar Amtmanden ikke længere Augfal være den competente Stifteforvalter (g); saa, paa Grund heraf melbes: A 30 Aug. At bemeldte Birkedommer Montagne herefter fors valter Skifterne paa fornævnte Der. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. Lettelse i Justits Sagers Førelse (h). Gr. Foranlediget af en Forestilling fra den mod Birkebommer 2. anordnede Actor, har Stiftbefal. under zde den nes henstillet til nærmere Resolution, om ikke Cancelliers Brev af ste Octobr. 1793 (ang. Laan og Ssgsmaal for offentlige Midlers Megning) funde, for saavidt anden og tre die Poft deraf betraffer, være at anvende paa fornævnte Sag mod ., saavelsom paa andre Justits Sager. Man skulde i den Anledning melde, A og at der i fornævnte Sager fan forholdes efter foranforte Cancelliers Skrivelse. 30 Aug. Canc. Prom. (til Lendmilice Sessionen for Stjern holms Ame), ang. at den af Jens 3. §. af Steuby Sogn (74 Aar gammel) for sin Son Jver J., der staaer som Landsoldat, har endnu fem ar tilbage, og behøves som hjelp ved hans Hulsbrug, stiftede fri Karl, jont 34 Aar gammel, kan antages, naar han ellers (f) Paa Falster. (g) Efr. Circ. 28 Septbr. 1793, §. 4. (b) Cfr. Forordn. 3 Junii 1796, Cap. IX. ellers befindes dygtig til Tjenesten; og at denne Regel 30 Aug. kan følges i Henseende til de andre Landsoldater, der stille Nogen i deres Sted Canc. Prom. (til Amtmanden i Zisted, og 30 Aug. Notits til Rentekammeret), ang. at de med Amtspas borteværende Landsoldaters Marschpenge beregnes ikkun fra deres Læge. Gr. Amtmanden har indberettet: 1) at Landsoldat m. 2. S. af Bester-Han-Herred forrige Aar ved Amtstuen har faaet udbetalt i Marschvenge 1 Rd. 3 Mk., endskjønt det formenes, at ham ei tilkom for ti Mile fra Lild Sogn til Aalborg mere end 5 Mk.; 2) at denne Forskjel kommer deraf, at Karlen paa den Tid var med Amtmandspas fra Aalborg udganet af Districtet, og tjente i Westervig Sogn udi Vestervigklosters Amt, hvorfra der til Aalborg er atten Mile; 3) derhos opkastet det Spergsmaal: om de nationale Mandskaber skulle have Marschpenge fra det Sted uden for Districtet, hvor de opholde sig, naar de til Baaben-vel ferne skulle møde ved Regimenterne, eller om Mandskabets Marschpenge aleene skal beregnes fra det District, hvortil de efter Nullerne henhøre, og da rettest fra det Sted i Districtet, hvorfra Karlen sidst gif bort med Amtmandspas til et andet District? Hans Mening bifaldes, saa at Marschpengene for Lantsoldater, bor beregnes fra det Sogn, i hvis Læges. rulle disse findes anførte, siden de høre til et saadant Læge, og derudi have stile Borgen for deres Tilbagefomst, naar de med 2mtspas drage uden for. Districtet; hvoraf da følger, at Amtstuen urigtig har i Aaret 1793 udbetalt M. 2. H. 1 d. 3 f., eftersom han for 20 Miles Frem og tilbage. Marsch i alt funs tilkom 5 ONE. Rentek. Prom. (til Geh. Raad og President 30 Aug. Brandt), ang. Godtgjørelse til Bonder og Tiendetagere for, samt Paalæggene af, de til Skov indtagne Jorde (k). Gr. (i) Bortfaldet ved Prom. 5 Aug. 1797 og 17 Martii 1798. (k) Cfr. Prom. 21 Decbr. 1793. 30 Aug. 30 Ang. Gr. Forvalter Clausen paa Herlufsholm har gjort nogle Forespørgseler angaaende udredelsen af andre Onera af det - til Stov indtagne Hartkorn. I Anledning heraf meldes: At de Bønder, der have mistet de Jorde, som til Skov ere indtagne, i Følge Forordn. af 8de Junit 1787 derfor tilkomme Godtgjørelse, og at den bor bes stemmes ved Amtmanden og Landvæsens Commiss fionen. Alle Skatter og Cnera publica af det Harts forn, som til fredet fov er indtaget, bliver of Stif telsen at udrebe; derimod, i Fald Stiftelsen ikke fulde kunne taale benne Byrde, staaer det den frit for, i Folge Forordn. af Isde Junii 1792 at panlægge de Bonder, som, efter at den er udkommet, ere udskifs tede, at betale Renten fire pro Cento af den Capital, som paa deres Gaardes Forbedring er anvendt, hvilket Middel, Fald det anvendes, vel vil holde Stiftelsen Fadesløs, indtil den ved Faste Forandring eller ved Arvefæsters Udstædelse seer sig i Stand til at forhsie fin Indtægt. J Henseende til Tienden af ovenmeldte til Skov indtagne Jorbe, da haves vel en Hoiesteretss Dom for, at Geistligheden ingen Ziende kan paastaae, hvor Jntet fanes; men Hans Majestæt har tog, saavel paa Sine forbeholdne Goose som paa Sorg:Alcades. mies Godse, fundet det billigt at tilstaae de nuværs rende Beneficiarii en aarlig Godtgjørelse istedet for Tienden; hvilken er beregnet saaledes, at hele Sognets Hartkorn, sammenlignet med den Summa, hvortil Kaldet til Embedsskats Svavelse er angivet, er lagt til Maas lestok paa hvad Prasten kunde tilkomme for hver Tons de Hartkorn, saa at, dersom Sognets Hartkorn er 500 Edr. og Kaldet anflaaet til 500 Rd., da erholder Præs ften I did. for hver Tonde at det nedlagte Hartkorn. Rentef. Prom. (til Land Inspecteur D. Ves fenberg), ang. der Tilfælde, naar Zaxationen man foregaae Delingsplanens Læggelse. I Hens I Henseende.... (1) ak 30 Aug. Gen. 2d. Oecon. og Commerce Collegii Prom. (til 30 Aug. Stiftbefal. over Ribe:Stift), ang. for Eftertiden ikke at imodtage nogen Taxationsforretning over Brandstade til Indsendelse, som ikke findes inbrettet efter den 9de §. i o. af 29de Febr. 1792. (Saasom det, iser ved Gaarde og Steder, som længe have været forjit d rede, og hvorved imidlertid kan være forefalden adskillige Forandringer, ja endog forsikrede Bygninger ganske være nedbrudte og borttague, er heist nødvendigt, at Brandskas den efter bemeldte S. udføres for hver enkelt Bygning især, paa det Forsikringen ikke skal udbetale Erstatning for en t Forveien nebbrudt Bygning. Anlediget af indsendt For retning over Ildebrand i Lustrup d. 13de Julii, m. m.) (m) Sammes Prom. (til Amtmanden i Ringkjøbing), 30 Aug. ang. Betaling for Brandforsikringstaxationer paa Landet (n), og at ingen Beskrivelses Penge kan forlans ges for de blanke Sider i Forretningen (o). (J Anledning af En, som er holdt over endeel Steder i Hee- og Noe- Sogne.) Generalpost Amts Circul. (til Postmesterne), 30 Ang. ang. hvorledes de have at forholde sig med Indsendelsen af Extracter, Beholdninger og Udgivts. Qvitteringer (P). Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Sjelland), 5 Septbr. hvorved en af Forvalter Lange paa Grevskabet Holsteinborg forfatter og af Greven approberet Plan for tre Skoler i Hyllesteds, Venslev og Holsteins borg Sogne ved Fordeling paa dem af Degnekaldets Indkomster, med den af Stiftamtmanden og Biskopen gjorte nærmere Bestemmelse, i Alt approberes. (1) Er ligesom Neuter. Pr. 21 Jan. 1792. Rescr. (in) See Prom. 3 Jan. 1795 0g Fd. 20de Martii 1800, B. 1, 7. (n) Ligesom S. 4 i Prom. 8 Martii 1794. (o) See Prom. 14 Septbr. 1799. (p) See Circul. 24 Decbr, 1796. 5 Septbr. 5 Septbr. A 5 Septbr, 5 Septbr. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Nibes Stift), ang. at Skoleholderen i Ringkjøbing maa fra indeværende Aars Begyndelse og fremdeles nyde aarlig 40 Sid. af 25yens og 20 d. af Rive Fens Kasse. (Efter Skole-Inspecteurernes Ansøgning, at see hans Lon forøget.) Rescr. (til Biskopen i Aalborg), ang. at Degne Embedet ved Dronninglunds Menig Het herefter man være forenet med det residerende Capellanie fammesteds (9) i Overeensstemmelse med det af Kirke Patronen Brigadeer Halling til p. t. refid. Capellan udstedte Raldsbrev (o: imod at lade Degue: Ems beder forrette ved en duelig Person, samt at den Bolig i det saa taldede Stræde, som Capellanen nu beboer, fremde les maa være Bolig for Cavellanen og Degnen imod sæd vanlig Leies Svarelse, nemlig 20 d. aarlig, men forrige Degnebolig bortfæstes imod aarlig Afgivt til afkortning i Cavellanboligens Leie; da Degnen ei har noget Skolehold i Menigheden, hvor der findes syv vel indrettede Stoler samt rigelig lønnede Skoleholdere, og Kirken desuden holder en Klokker; m. m. Paa Capellanens Ansøgning om Kaldsbre vers Confirmation, som blev given.) Rescr. (til Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. at ved første forefaldende Vacance i Eogues kaldet til Brunlaugnesset, Tanum, Berg og Tisse, maae Staværns Indbyggere henlægges til Friderikss værns Menighed, imod at Kongen og Besidderen af Laurvigs Grevskab alternére med at kalde Præst til Frideriksværn. (Saasom Greven dertil er villig, og Stavern, der er en Deel af Tanum-Sogn, ligger beleiligere for denne præst, hvis Judkomster derved olive forsgede, som Alt Biskopen bar, ved Jubberetningen af dette Kalds Wacance, meldet.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trondhjem), ang. at Værrans Annersogn maa i Henseende til Skatters Betaling og Proces Sager igjen henlægges (q) See R. 2 Martii 1742, D, 1. under under Indergens Tinglaug (r) som dets rette Vær: 5 Septbr. neting. (Saasom, efter Almuens Andragende, det derunder fra gammel Tid har forteret indtil for omtrent 26 Aar siden, da det blev henlagt under yttersens Præstegjeld og Beigdeting, til hvilket sidste, paa Gaarden Øfre, Endeel have lang og ofte ufremkommelig Vei, egfaa til at skydse Retsbetjentene, men ere derimod nær ved Indersen, hverhen deres Kirketiende bringes, m. m.) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. De: 6 Septbr. lingen af 60 Lod Solvs og andre Bøder, som med 3 multipliceres. Gr. Mentekammeret har under gde Julii sidstl. forlangt Cancelliets Betænkning, betreffende Delingen af de 60 Lod Selvs Boder, som Justitsraad B. har betalt efter en Høie ste-metsdom af 24de Junii 1791; hvorbos Kammeret har meddeelt dets Tanker denne Sag angaaende (s). (1) Cfr. Neser. 20 Maji 1778. Da (s) Dets Skrivelse lyder saaledes: "Efter Forklaring i den fra Stiftamtmanden indkomne Designation over de i Stif tet fra 14de Julii 1792 til 14de Jan. 1793 Justitskassen tilfaldne Indtægter, er, af 60 Lod Solv, som Byfogden. i N., Justitsraad B., skulde betale efter en Heieste-Netsdom af 24de Junii 1791, udbetalt en Trediedeel eller 10 Md. til Justitskassen, og de vorige Dele til Domhaveren . C. B., efter hoslagte Brev og Copie: Qvittering No. 7 og 8; Stiftamtmanden har derimod for meent, at Justitskassen af bemeldte Boder tilkom de Dele, Domhaveren aleene en Trediedeel, og desaarfag indhentet hoslagte Erklæringer No. 9 og 10 fra Justitsraad B. og Procurator S., hvilken Sidste har været Sagfører for . C. B. J Anledning heraf udbedes det danse Cancellies Betænkning, betreffende Delingen af meerbemeldte 60 Lod Sølvs Bøder, endskjønt Kammeret ikke skjønner rettere, end at Stiftamtmandens Formening er vel grundet, da Boderne i Folge Loven skulde deles i tre Dele, og Kongen, naar deslige Tilfælde i Kjøbstæderne indtræffe, maa i Folge Lovens 1-24-5 ansees som Husbonde. Denne Forstaaelse af det omhandlede Lovsted, 1-24-4, er efter Kammerets Formening grundet f Ordenes grammatiske Fortolkning, og sættes i et endnu Klarere Lys af Historien og den ældre Lovgivning. Henseende til det Ferste anmærkes, at efter de Lovens Ord, trediesindstive Lod Sølvs Bøder, maae de folgende "og andre deslige, naar bødes stal baade den Foru rettede og herskabet, læses som in Parenthesi, saa at det dispositive "deles i trende parter, tages, som om VI. Deel 7de Bind. £1 I det 6 Septbr, a man nu her aldeles tiltræder bemeldte Collegit Mening tesangaaende, faa Fulde man herved tilfjende give Saadant fem Svar paa fornavnte Strivelse. Cant det umiddelbar fulgte efter de Drd: "tredsindstive Lod Sølvs Bøder. Meningen bliver da at 60 Lod Selvs Boder altid skal deles i tre Dele, men andre deslige it fun, naar bebes skal baade den Fornrettede og Herftebet. Bed "andre deelige kan ikke her forstaaes æquales ( lige store) men smiles (a: lignende): det er, som bestem mes ved Multiplication af Tretallet, lige fra trende kod Selv til trende forgetive Lod Solv; tot, da aleene 60 Lod Sølv er 60 Lod Selv, maatte der være Perplex itet i Lovens Udtryk, dersom den havde vildet sige: 60 Rod Selv og andre deslige, lige store (som altid var hver ten meer eller mindre end 60 Lod Sølv) skal deles 2c. I denne (aabenbar nantagelige) Forudsætning blev der enten ingen sund Mening i Lovens Ord, eller den havde fagt to Gange, at 60 Lod Solv skal deles i tre Dele. Ei at tale om, at naar deslige fulde betyde aqueliss var det tillagte Ord "andre,, aldeles upaffeligt, da, som fagt, ingen andre end 60 Lod Selv er 60 Lod Solv. An tager man derimod, at ved "andre deslige.. fal forstaaes de, som bestemmes ved Multiplication af Tre, fal man befinde, at den Forskjel, Loven gjør imellem de Tilfælde, naar der skal vedes vaade den Forurettede og Herskaber, og naar den Forurettede aleene, er fuldkommen velgrana det og overeensfremmende med analogia juris ft Henson til Lovens te Bog: Mandebod, nemlig, som er trende atten Lod Solv (i fordum Tid trende 18 Mt. Wendinge), betales til den Dræbtes Arvinger aleene, men Intet dera af til Kongen eller husbonden; hvorimod alle svrige Bea der som multipliceres med 3, deles saaledes, fom i 1- 24-4 fastsættes. Grunden til denne Forffiel er, at Mandebed skulde efter den gamle Lovgivning eriægges t tre faa taldre Sale eller Summer, hvoraf Manddraberen felv maatte udrede den ene, men de øvrige to tilveiebragtes ved Bidrag (Stuth) af Faderne- og Moderne-Fren der, indske Lovs 2 Bogs Cap. 22, 28de Art. svrige Bøder, som nu bestemmes til viffe Lod Sølv trende ange tagne, bavde den gamle Lovgivning fußte fat til fat thanne Mark Wendinge, to Gange tagne, den ene Deel at erlægges til Bonden eller den Forurettede, og den anden til Kongen. usbond eller Herskab var efter den gamle Lovgivning ifte berettigede til Sagefaid; men, da Kong Friderich den Første havde, som vidt feldt fortæller, i Maret 1525 tillegt Adelen Hals og Haand over dens tjenere, briten Mertigbee Kong Christjan den 3dies Neces Art. 2 og Kong Friderich den 2dens Haandfæstning Art, 6 tilforsikrer denne Stand, blev Lov- - De giv= Cane. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), 6 Septbr. aug. de nden Feie fra Confirmation afviiste Børns Untagelse af en anden Præst. Gr. Efter at have modtaget Biskopens Skrivelse af 17de Junil sidstl. angaaende at Sognepræsten til B. paa Falster Sr. . atter i Aar, ligesom i forrige Aar, har afviist P. R. af Heffelse hans Datter fra Confirmation, uagtet hun er 17 Aar gammel, og af Herredsprovsten, efter udforlig Overhørelse i Vidners Paaber, kjendt duelig til Antagelse, men dog nu som uconfirmeret har maattet miste den hende tila fæstede Tjeneste, og forblive hjemme hos hendes fattige Fa der, der har en vansor Hustru med fem andre Born, er det i denne Sag Passerede udførligen foredraget Hans Kongelige Majestæt, som derpaa under 29de f. M. har resola peret: "It Hr. C. for fit i nærværende Tilfælde udviiste uværdige Forhold Eal paalægges at udrede en Mulce af 10 Rd. til Stiftets geistlige Entefaffe, samt tillige at erlægge 10 d. til den fornærmede Piges Forældre, med mindre han fulde vælge at blive sat under Tiltas le. Og hvad Biskopens Indstilling angager, angaae ende en almindelig Regels Fastsættelse for Biskopen Tilfælde af Klage over saadant Forhold, da har Hans Majestæt, ligeledes i denne Henseende resolveret: "Ac det i Tilfælde af at en Præst afviser et 33arn fra £1 2 Cons givningen, angaaende de forbererte Beder, derhen forans dret, at Samme, tre Gange tagne, skulde deles imellent den Forurettede, Husbonden og Kongen. Domhaverens og hans Sagførers Mening og Paastand er uden Tvivl foranlediget derved, at de, i at lose 1-24-4, hena føre de Ord: "naar bødes stal baade den forurettede og Serfabet, til 60 Lod Solvs Beder; og saaledes antage at der kunde gives 60 Lod Selvs Bader, som et saaledes Skulle deles. Men, ligesom denne Læsemaade og Fortolk ning, i Betragtning af de ber anforte Grunde, neppe er den rette, kunde og, naar Samme skulde antages, Doms haveren lige saavel paastaae alle tre Dele af Bøderne som de to Dele. Efter at have saaledes udviklet sine Taufer angaaende det i nærværende Sag opkomne Spørgs maal, udbeder Kammeret sig, som foran meldt, det danske Cancellies Betænkning herover, til Kammerets Efters retning saavel i dette som andre Tilfælde, naar der ved Revisionen skal paasees, at deslige Beder lovligen vorde deelte... diqs2 6 Septbr. Confirmation, og det efter foregaaende anstillet nsio 6 Septbr. 6 Septbr. agtig Undersøgning befindes, at fornærmelse er skeet fra Præstens Side, maa være Biskopen tilladt at beordre en anden retsindig Præst til at antage et saabant dygtig befundet Barn til Confirmation... Canc. Prom. (til Amtmanden i Ringkjøbing), ang. dode Kreatures Hud at aftage, endog ved Zatmanden, om man vil (t). Gr. Anledning af den fra Herredsfoged Baden (u) indkomne Forestilling, angaaende Forstaaeisen af Forordn. dat. 31te Jan. d. A. skulde man, til Bekjendtgjørelse for Vedkommende, have meldet: At bemeldte Forordning ei forbyder Nogen at lade Zuden aftage deres døde Kreature ved atmanden, men denne Lov befaler blot, at Huden skal aftages, og opmuntrer de vedkommende Eiere til at forrette dette selv og ved deres Folk som en god og nyttig Handling, der følgelig i sin Natur er agtværdig, og langt fra at være vanerende. Canc. Prom. (til Krigs- og Land Commissais ren i det nordre jydske District), ang. nye So- Limitter med Frihedspasse (v). Gr. Han har forlangt Cancelliets Bestemmelse, i hen feende til det Spørgsmaal, om stogle, som ved Se-Sessionen have madt, og produceret gyldige Frihedsvasse, skulle bedømmes efter de for de vorige Reserver gieldende Anordninger, eller om deslige Pas-Eiere skal tilbydes So-Patent i Analogie af Cancelliets Skrivelse dat. 26de April d. A. §. 3? Deslige Pas. Eiere bor behandles, og deres Passe bedømmes, i Overeensstemmelse med de for de øvrige Reserver gjeldende Anordninger; og, naar Frihedspassene efter Alderen befindes gyldige, bør dem tilbydes Sp= 11 253 (t) See Prom. 29 Novbr. 1794 og 24 Jan. 1795. (a) J Slodborg og Vandfuld-Herreder. (v) See Prom, 12 April 1794 08 5 Julii 1800. S6 Patent fom Søfolk, med de disse nu herefter til 6 Septbr. fommende Rettigheder. Sfulde Vedkommende derimod Heller ville søge Næring paa anden Maade, give deres Frihedspasse dem dertil fuldkommen Rettighed, og de bør som Fri udslettes af Lægdsrullen. .(x) Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings: og 6 Septbr, Amtmænd i Norge, samt Notits til Rentekam meret), ang. Umyndiges Tab ved Arvemidlers Forkommelse, der fulde i Kongens Kasse. Under 16be Movbr. 1791 har Kongen paa Finants. collegii Forestilling resolveret: At, om egen Regning. Nu har Finante collegium tilfrevet Cancelliet, at Hans Majeficet under 9de Julii fibstles den har resolveret: "At forbemeldte ved Resol. af 160e Novbr. 1791, i Henseende til Tronhjem Stift, af givne Bestemmelse ligeledes skal være gjeldende for d Norges øvrige Stifter... Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Norge, 6 Septbr. Chrißijans Amt (y) undtaget), ang. den størstmus lige Deconomie ved Medicinal-Udgivterne (z). Da det er nødvendigt, at denne bruges, saa ville Amtmanden tilholde saavel Physici som Districtschis rurgi, at specificere de brugte Medicamenter, og stedse at vælge de Lettere fremfor de mere Kostbare, naar lige god Virkning deraf kan opnaaes; og maa det i ovs rigt overlades til Omstændighederne af Sygdommens Beskaffenhed og Veiens Længde, om Diætpengene funde noget forringes derved, at Practici ei forblive hele Tiden vel de Syge, men gjøre af og til Excurs sioner til dem. £1 3 Rentek. (x) See bemeldte Resolution, samt Circul. 31 Maji 1794 med Note. (y) Ham blev tilffreven under 19de Julii 1794. (z) Cfr. Circul. 7 Septbr. 1793 med Note. 6 Septbr, diqu2 6 Sepebr 12 Septbr 13 Septbr,

Rentek. Prom, (til Amtm. over Lundenæs og Bevling Amter), ang. at det overlades Amtsforvalteren i Ringkjøbing, overeenstemmende med Forskrivten i Forordn af 30te Jan. 1793, at indrette fine Regnskabsbøger saaledes som han anseer det bebst, m. m. (Aulediget af hans Forestilling under 1ste f. M.) Rescr. (til Autm. over Buskerud. m. fl. Ams ter), ang. at Benderne af Eger-Sogn, som ligge under Penge.Syosen, maae nyde to Skill. Fora hoielse pr. Milen for en Kierre, og dobbelt a af en Ars beidsvogn med fire jul. (De androge, at Skydsen, som tiltog, er dem til megen Stade i deres waardes Dyrkning, formedelft disses Weskaffenhed og Veiens Besværlighed, sanit He og Korn Prisernes heide; og anholdte om lige Betas ling med Lier-Sogn fra Bragnas (a).) Canc. Circul. (til samtlige Landmilice-Sessio ner i Danmark, districtsviis), ang. at de imek dalem Sessionerne forefaldende Sager, for Frem 13 Septbr. tiden, bør af Amtmanden og Land: og Krigs Com missairen, uden Regimentschefens Deeltagelse (b), expederes; dog med Undtagelse af de sjeldne Tilfælde, hvor Regimenternes indvortes Jurisdiction dermed staaer i forbindelse; samt at alle imellem Sessionerne forefaldende Sager, hvorpaa skal gives Erklæringer, blive fra vedkommende Collegier adresserede til Distric tets Land: og Krigs Commissair; og at de derpaa faldende Resolutioner, saa meget muligt, kun ved den offentlige Landmilice Session bør executeres. Canc. Prom. (til Biff. over Sjellands Stift), ang. Midler til Præste-Offers Erholdelse i Stif tets Kjøbstæder. AUSE dali diamed Gr. (a) See Rescr. 27 Septbr. og 4 Octobr. 1793, samt Resol. 28 April 1719. (b) Efr. Gener, Prom, 15 Febr. 1794. Gr. Af hans Prom. under 26de f. M. Har man erfaret, 13 Septbr. at Kirkebetjentene i Kallundborg ved Herredsprovsten have ladet forespørge, om, og hvorledes Rescriptet af 20de Junit d. A., betreffende udvidelsen til hele Siellands Stift af Mescriptet dat. 4de Junii 1790, ang. Offerfedlers Uddeling, fkal være at anvende ogfaa paa Kjøbstæderne i Sjelland. Da Biskopen, ved at melde dette, har i den Henseende for langt Cancelliets Mesolution, saa skulde man i den Anledning melde, at, ligesom det allerede ved Kongelig Befaling af zote Decbr. 1791 er fastfat; at foranfeste Rescr. af 4de Junii 1790 maa tiene til meget, og gjelde for Kirfebetjen tene i Mehrlose Herred saavel paa Landet som i Holber, samt at de for de udeblivende Bender ved samme Rescript fastfatte Mulcter ogfaa maa gjelde for Holbeks Borgere Almindelighed; 309 310 amer Saa kan denne Bestemmelse ogsaa være Regel for Rallundborg og øvrige Kjøbstæder i det Biskopen anbetroede Stift. Cane. Prom. (til Amtm, over Nyborgs og Zea 13 Septbr. nefjev Amter), ang. at tilholde Gjestelev-Huusmænd, uden Wegring til Sognedegnen at yde aarlig z Skpr. Havre enten in Natura eller i Penge, de med hver Tids Beneficia efter den Priis, hvor have anholdt om, at Sognes rio fan forenes (c). Degnen i bemeldte Gjestelev maa vorde tilpligtet at vise Adkomst for 2 Styr. Savre, eller Penge for Samme, hvilke Han af fornævnte Hunsmand kræver, som Degue-Mettighed, m. v. men denne Afgivt, efter de oplyste Omstændigheder, ingenlunde er, fom Supplicanterne anfore, en temporair eller personel Billighed, ferste Gang vdet til den i Maret 1742 afg. Sognedean . ., men derimod en Degne-Ret tighed, som efter Stifts-Jordebogen langt over 100 ar af Huusmændene har været svaret.) Renter. Circul. (til samtlige Amtsforvaltere i 13 Septbr. Danmark og Fogder i Norge), ang. Species- Mynts og Sebles Modtagelse i de Kongelige Kasser, samt hvorvidt deraf igjen maa udbetales (d). Ad Efter (c) Dette, for saavidt, blev Stiftamtmanden og Biskopen i Fven famme Dag communiceret, paa Grund af deres Erklæring. 21 4 (d) Hvad her staaer inden [] er til Fogderne istedet for det eller de næst for vedstadende Ord, undtagen det i Sluta ningen 13 Septbr. 12 100 Efter en Rentekammeret fra Finants: Collegio communiceret Kongelig Resolution af 11te Julii d. A., maa herefter modtages i de Kongelige Kasser Svecies- Mynt og Sedle, istedet for Courant, efter et bes femr Forhold af 125 d. dans Courant imod 100 Ro. Species, eller saaledes, at een Rigsbaler Species I Folge deraf meldes herved til Efterretning og behørig Jagt tagelse: 1) at, naar Species Mynt eller Species: Sedle anbydes til Betaling istedet for Courant, bliver Samme at modtage efter det bestemte Forhold; 2) naar indtræffer, at der skal gives tilbage paa større Seble end derens tatters og Afgisters Beleb, da 2 ± gives tilbage, om deren forlanger det, mindre Spe antages for Rd. 24 B. dansk Courant. for. I. So. 24 6. bat cies Sedler eller Mynt, naar Samme haves i Kassen, og ellers dansk Courant efter Forholdet; 3) at ligesom 3 Septb. Oppeborselsbetjenten [Sogden] bør i fine udstadende Cvitteringer anføre, hvormeget han har modtaget i Species, saa bor han og udi sine indsendende Ertrac ter (e) og aflæggende Regnskaber til Slutning anføre og forklare, hvad han saaledes i Species virkelig har oppebaaret; [og bør tillige i Regnskaberne speciel an fores ved Dag og Datum, hvor meget Oppeborselsbe=/ tjenten af enhver af Told, og Consumptions Ras. serne har modtaget i Species]; 4) at Oppebørselsbetjenten [fogden] bar indsende til Hovedkassen Adg1 [Stiftamtstue: Kassen] hvad han i Species Mynt og Seole har modtaget, og ikke deraf, uden Finants, Fasse Directionens udtrykkelige Ordre [Stiftamtskri verens Anviisning], gjøre nogen Udbetaling; ligesom han ningen af tredie Post, som ikke findes i Brevet til dem, men blot til Amtsforvalterne.-Gee naftfolg. Circulaire samt Plac. 3 Decbr. 1794 og 27 Maji 1796. (e) Lil Fogden i Finmarken staaer det Ord General Extrac ter istedet for Ertracter. han og, naar nogen Udgivt af dette Slags Munt, ef 13 Septbr. ter Finantskaffe Directionens Ordre [Stiftamtskriveretis 2nviisning], er feet, bør ved Extracten, hvorudi Samme anføres, fremlægge Copie af Ordren [Anvilsningen] under beberig Forklaring (f). I de fra Hovedkassen [Stiftamtstue-Kaffen] udstædende Qvitterins ger for hvad som i pecies dertil indbetales, for bread fom i dette Slags Mynt udtrykkelig benævnt. bliver V. G. R. og Generaltoldf. Circul. (til samte 13 Septbr. lige Zolofteder i Danmark og Norge, det Sam me (g). 1) at, na I Folge en Kongel. allerhøiest Resolution maa indtil videre i de Kongel. Kasser modtages Species-Mynt og Species Sedle istedet for og tilligemed Courant efter et bestemt Forhold af 125 Rd. dans Courant mod 100 Rd. Species, eller saaledes at 1 Rd. Spes cies antages for 1 d. 24 B. dansk Courant. I Anled ning heraf meldes Cossereren til Efterretning og Jagts tagelse: 1) at, naar Species Mynt og Species: Seele anbybes, modtages Samme efter det ommeldte be stemte Forhold; 2) at, naar han skal give tilbage paa større Sedle end Afgivternes Beløb, der da gives tilbage mindre Species Mynt eller Seble, naar Sam me haves, og ellers danse Courant efter Forholdet; q 3) at, efter Forløbet af enhver Dag, paa hvilken Oppebørsler hæves, i Bogerne, ligesom og siden i Er tracterne, anføres inden Linien, hvormeget af Oppe 215 børslen (f) Til ham lyder 4de Post blot saaledes: Hvad Fogden i Species og Sedle modtager, deras gier han ikke nogen Udbetaling, men indberetter ved hvert Mars udgang til Kammeret det medtagne Beløb til nærmere forventende Forholds-Ordre. (e) Hovedposten heraf er igjentaget udi Fd. 1 Febr. 1797, S. 48, men Jntet i Instrurerne af 14 Octobr. og 12 Decbr. f. A., hvis §. 8 (9) ophæver alle foregaaede Or dres; desuagtet formodes denne endnu at være sjeldende. 13 Septbr, barflen er hævet i Species, og hvormeget i Courant; 4) at i alle Told og Consumtions:Sedle, der som Qvitteringer for de oppebaarne Afgivter udfærdiges, anføres, hvormeget er betalt i Courant, og hvor meget t Species. 20 Septbr. Cane. Prom. (til Khavns Universitet), ang Bagthold af den Kongl. og Universitetets Bogtrykker (h). dr. Saavel den af Mector og Profeffores indkomne Strivelse dat. 20de Junii fiosti. fom Bogtrykker Hopffners dermed fulgte Besværing over det ham affordrede Bagthold, har man funden fornedent at tilstille Kjobenhavns Magi ftrat. Sammes Erflæring har man nu modtaget, og deraf erfaret, at dette Bagthold er bemeldte Hopffer affordret, deels som den, der ved fit Bogtrykkerie, foruden det hant forundre Kongl. og Universitets-Arbeide, driver borgerlig Nering ved at tryite for Enhver, som det maatte forlange, og deels fom Eier af to Gaarde, hvoraf han til Andre bort- Teier en Deel. Da nu det Paaklagede, efter saadanne Omstandigheder, bande er grundet i Billighed og overeenstem mende med Rescr. af site Detober 1749, ligesom Bagthol det ikke heller kan hindre ham i at opfylde de personlige Pligter, der kunde vaaligge ham fom Directeur for det Kongl. Bogtrykterie og fom Universitets-Bogtrykker, efterdi der staaer ham, ligesom enhver Anden, frit for, i Mangel af personligt Mode, at stille en anden Wand for fig; Saa janner man ikke, at opffner fan befries for at svare Vastheld lige med fine Medborgere. 20 Septbr. Canc. Prom. (til Biskopen over yens Stift), ang. at enhver Offerpligtig i recofiebing skal, som Over Retten i Gottorp foranstalter ved Landfogs deriet i rs, anskaffe sig for Fremtiden en Ovitter ringsbog, hvori Præsterne over Ganz skal afskrive de Offer og Præste: Penge, som aarlig til dem betales. ( Anledning af at Skipper F. har ansagt om, at Qvittes ring for flige Penge maatte paalægges Sognepræsten i be meldte By.) Rentefa (b) Efr. Rescr. 9 Octbr. 1750. do 1991 Rentef. Prom. (til Land- Jnspecteur Ludvig 20 Septbr Vesenberg), ang. Sted, eller Amtstue, til Betalings Eriæggelse for Udskiftningsbetjentene (i). do Gr. Paa hans Forespørgsel i Skrivelse af atte i f. 7. paa hvilket Sted Udskiftningsbetjente fal være pligtige at afhente den Betaling, som dem for deres Forretninger tilkommer, meldes, Glads At, naar han med, vedkommende Lodseier ikke fan blive enig om Stedet, paa hvilket saadan Betaling fal imodtages, fan Land Inspecteuren i ethvert Tib fælde, naar berom til Kammeret skeer Indberetning, vente, at til Pengenes Erholbelse for ham sal blive feiet saadan Anstalt: at, naar Dengene farft af Lods. eterne eve erlagte paa den Amtstue, hvorunder de henhore, Samme da igjen fan foranstalted ham udbes talt fra den ham beleiligst værende Amtstue. mar) Canc. Circul. (til samtlige Amtmand (k) i Dan: 20 88 27 ), ang. Sygdommes Anmeldelse og Hets Septbr. bredelsens Foranstaltning, samt Dagbog og Reg 3 Cob ninger berover (1). Gr. Af nogle indsendte Megninger fra Districts Chirurger, for Diatpenge i Syge-Reiser, har Cancelliet bemarter, at faadanne Regninger ikke paa alle Steder affattes saa orbentlig, som de burde. Waa det der altsaa kan indføres en notere Orden i denne og flere Henseender, meldes: At lige Regninger ikkun bør udstædes for officielle Forretninger, og altsaa Saadanne, som requireres af Præst eller Øvrighed, da Almuen, i Folge Forordn. of 17de April 1782, bor i baftige og epidemiske Sygdomme først henvende sig til sin Præst, i Fald han er nærmest, som da kalder Lægen eller Districts chirurgen, hvilken da strap ufortovet bør anmelde Ome stans (1) Cfr. Forordn. 23 April 1781, S. 29. (k) Til Nyborg og Kranckjær-Amter under 20de, men til de Qvrige under 27de. Brevet til den Forste haves iffe; men han har formodentlig given Anledningen. (1) See Circul. 7 Septbr. 1793 med Note. adoBoa 20 og 27 stændighederne og hvad fornødent eragtes til Amtman. Septbr, den, med hvis Samtykke Omkostningernes Sparsom. veneriske og melighed efter Muelighed bor aftales. andre chroniske Sygdomme bor Anmeldelsen derimod free til Amtmanden, som reqvirerer Vedkommende, 20 Sep, og efter Rapporten ber holde Die med den oeconomi ske Bestyrelse. Ligeledes bor og Amtmanden tilholde Vedkommende at holde en ordentlig Protocol over de Syge, Sygdommens Tilstand, Cuur: Methode og de brugte Medicamenter, hvilken Dagbog fra Districts, chirurgen bør indsendes til Landphysicus, og fra ham til Amtmanden, for desto bedre at kunne con trollere de medgangne Omkostninger, til hvilken Eude Reiserne og Diætpenge i samme Dagbog bør indfø res. Og endelig bor Amtmanden tilholde Vedkommende, især ved store og farlige Epidemier, at afgive Indber retning til Collegium medicum, efter Forordn. of 17de April 178 §. 4 (m). 22 09 digs2 3 Octobr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at enhver kooseier i Skjelskjør maa tildeles fin Lod i Overdrevet sammesteds samlet og paa eet Sted efter Grundrarten, for saavidt de fleste Looseiere, naar hver af dem af Vedkommende anvises sin tilkoms Sept mende Deel Overdrevet paa eet Sted, dermed er tilfreds; dog at saadan Lod altid følger med Grun siger med den i Byen. (Efter Anseguing af de fire eligerede Mænd, og 28 andre Indvaanere, at Overdrevet, 398 Ed. 5 Sfpr. I Ft. 1 Alb., maatte Byens Grundtart 8733 Sal., som det ene tilhører, tildeles, istedet for at inddeles i fire Marker, og at græsses, efter en Forening imellem Indvaanerne udi Aaret 1790 samt Cancelliets Resol. under 16de Junii 1792, m. m.) 3 Octobr. Rescr. (til Samme og Biskopen i Sjelland), hvorved en imellem Eieren af Bostrup Hoved- (m) Cfr. Fd. 9 April 1740, S. 4. F gaard gaard samt Sognepræften og Degnen for Selfinger 3 Octobr. og Droselberg Menigheder indgangen Forening, ang. disses Rettigheder af to fra Mullerup By under Gjerss lov Sogn henflyttede Gaarde, hver Ht. 9 Td. 1 Skp. 2 Ft. 22116., (nemlig Sognepræsten erholder aar lig af Bestrupgaard 9 Tdr. Byg og 4 Rele, samt Degnen 1 d. 2 Sfpr. Byg og 1 d. 5 Mk., Kornet at betales med I k. d. under ethvert Mars Cas pitelstart, 14 Dage efter at den er sat og bekjendts gjort) approberes; dog at Bøstrupgaards Eier derfor giver Prioritet i Gaard og Gods næst efter de Konges lige Skatter, samt at Præsten og Degnen, i Mangel af mindelig Betaling inden berørte Tid, maae have Ret til at inddrive deres Fordringer ved Udpantning af Rettens Middel efter Amtmandens Foranstalt ning saaledes som i Canc. Circul. af 28de Majt 1791 (n) er bestemt. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Fyen), 3 Octobr. ang. Boligen for den residerende Capellan til Vigerslov og Veflinge, dens Opbyggelse, Laan dertil fra Odense. Graabrødre Hospital mod 6 pro C. i Nente og Afdrag paa 28 Mar, Forsikring i Brandkassen, og at der aarlig til Biskopen skal indsendes en af Prov sten udstedt Attest om, at Bygningerne holdes af Be neficiario i fuldkommen god og beboelig Stand, Rescr. (til Gyldensteens Greve Geh. Raad 3 Octobr. Knuht), ang. at Tinget inden Gyldensteens Birk, som hidtil har været holdt hver Fredag, maa herefter holdes om Loverdagen. (Efter Ansøgning fra Birkedommer og skriver H.). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), 3 Octobr. ang. at der af Randers-Kiebstads Kasse maa fra (n) See dertil Fd. 30 Jan. 1793, S. 7, vg Kgl. Indbydelse 18 Martii 1796, S. 7. 3 Octobr, fra indeværende Nars Begyndelse udredes til Extras flattens Indsamler 44 Mo., same til den, som fos rer Hoved og Kasse Bogerne, so Rd. aarlig forus den hvad Magistraten selv betaler ham; saa og at diffe Bøger maa herefter anskaffes for Byens Kasses Regning. (Saasom den Forste, som hidtil, et kan haves for 32 Nd. 2 Mt., i Betragtning af det ved Fd. zote Jan. f. A. (o) forsgede Arbeide; og Magistratens andre Forret ninger ikke tillade den at holde Bøgerne. Efter dens Ansogning.) and 4 Octobr. 1 Canc. Prom. (til Khavns Hof eg Stabs-Ret), ang. hvorledes beneficerede Parter, som tils fjendes Omkostninger, ere Sportel og Justites Kassene ansvarlige. Gr. J Henseende til den af Mentekammeret gjorte Bes giering, at der ved bemeldte Set maatte fetes den Anstalt, at der Sportel og Justits-Kaffene Tilkominende, i Tilfælde at en med heneficio paupertatis forfonet Part blev tildomt Processens Omkostninger, men ikke derfor vilde gjere Eres doB0 cution hos haus Brderpart, da maatte paa Neguskabsforereus Requisition veb Execution paa samme Kasses Wegne Ob hos den Domte inddrives, have Mettens Tilforordnede gan- Fe rigtig anmarket: at det er meet overeenstemmende med Naturen af et beneficium paupertatis cum claufula, at den beneficerede part, der bliver tilfjendt processens Omkostninger hos fin Bederpart, ene bliver ansvarlig for det Sportel og Justits-Kassene tilkommer i Mertens Gebohr og Salarium, hvorpaa det forundte beneficium paupertatis faa Tilfælde aleene kan ansees at have givet den Beneficerede Credit. Men, dersom det paaligger ene den Benefis cerede, der ved Dom erholder Proceffens Omkostninger hos sin Vederpart, at tilsvare det Sportel og Justits: Kassene dos Tilkommende, saa folger deraf, at den Omstændighed, at den Beneficerede ifte vil lade gjore Execution efter Dom men, ei tan fritage ham fra den vaaligaende Forpligtelse, men at han, faafremt proceffens Omkostninger ere at er holde hos den Domte, ber tilsvare Sportel og Justits-Kassens Andeel. Man skulde altsaa herved melde: adoBO Ae Enhver, der har erholdt beneficium paupertatis cum Claufula, bor, faafremt Processens Omkostnins ger ved Dom Euide blive ham tilkjendt, inden en Tid af to Maaneder, efter at Dommen kunde have været exeqveret, (o) See tillige Circul. 11 Junii 1793, S. 5. ereqveret, at erlegge det Sportels og Justits Kassene 4 Odobr Zilkommende eller og paa lovlig Maade bevise.. Bat Proceffens Omkostninger hos den Domte ei have været at erholde; og, Fulde den beneficerede Domhaver ikke efterkomme nogen af Delene. Skal vedkommende Regnskabsfører være berettiget til, uden videre Dom at lade gjøre recution hos bemeldte Domhaver for det Sportel og Justits-Kassen Tilkommende. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biff. over 4 Octobr. Ribe-Stift), ang, at det stemplede Papiirs (p) Brug for Ribe Domkirke fan, ved forefaldende Tils fælde, bortfalde, men Rettens Sclarium bor betales. ( Anledning af Værgernes Forestilling derom.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), 4 Odobr ang. at Driffepenge ved Aarhuus-Færgelob et betales af landskab til eller fra Regimenterne. Gr. Han har vel Strivelse af sde Aug. fidstl., i Anledning af en Begjering fra Caffereren for Færgelsbet imellem Aarhuus og Kallundborg, indstilt, om ifte de Driffepenge, som den gde Vost i Rescr. af 6te Febr. 1789 tillægger Smaffernes Skivvere og Folk for dem, som reise med gripas, men som ikke ere betalte af noget Mandskab, der fra det 1ste og 3die jydske Infanterie: Regiment fragtfrie ere overferte, maatte saavel for ommeldte Mandskaber som for deslige i Fremtiden blive erlagte; men, da Generalitets- og Commissariats Collegium er af den Mening, at det om handlede descript ei kan hentydes til de efter Kongelig Befaling fra Regumenterne eller Districterne (q) til Kiøbenhavn indkaldende, eller fra denne Stad til Regimenterne tilbages gaaende Folk; og Cancelliet ei heller ffionner, at Mefcripe tet kan ved det Ord "Reisende.. have have Hensigt til disse Transporter; saa meldes herved, At den saaledes forlangte Betaling altsaa ei kan tils staaes. Generalpost Amts Circul. (til Postmesterne), 4 Octobr. ang. Portoen af de Berlingske Aviser, m. m. (p) Cfr. Fb. 27 Novbr. 1775, S. 25. (9) Forandret ved Prom, 18 Febr. 1797.+ Rescr. 10 Octobr. doB Refer. (til Stiftbef. og Biskopen i Sjelland),, ang. en privat Arbeids-Anstalt, Betleries Afaffelse, og fattigvæsenet i Rallundborg. Gr. Cieren af Lertenfeldt, Apoteker Vinderslef, og Eles ren af Kallundborg-Ladegaard, Landvæsens-Commisfair Bech, have til Cancelliet 1) berettet, at et Interessentskab af Ind vaanere udi Kallundborg har, for at forekomme det sammesteds overhaandtagende Betterie, og paa det at denne Bres Fattige, Enhver efter sine Kræfter og Sundaber, fume, paa en saavel for dem som Bren gavnligere og værdigere. Maade, fortiene deres fornsone Underholdning, vedtaget dobo en i dette Siemed udkastet Plan til en ved frivillige Bidrag indrettet Arbeids-Anstalt der paa Stedet, som paa Kongens Fødselsdag den 29de Jan. sidstleden er aabnet, og for det ferste fornemmelig bestaaer af et üld- Karterie, Spinderie og Binderie; samt 2) derhos paa Interessentskabets Vegne anholdt om, at det til Bedste for denne Arbeids- Anstalt, der allerede skal have havt ønskelig Fremgang, og for at den kunde medbringe større Nytte, samt blive faa meget mere varig, maatte bevilges: 1) at Interessentskabet maatte ved een eller flere af dets egne Medlemmer labe ved offent lig Anction der i Byen bortfelge Arbeids-Anstaltens Bare uden Bekostning eller Gebtgjørelse til vedtommende Mertens Betjente, ligefem og, at disse Auctioners Bekjendtgjørelse der paa Stedet maatte af Vedkommende skee gratis; 2) at saavel den nu havende Beholdning som det aarlige Belob af den Tavle, der ombæres til Aftensang i Kallundborg- Kirke, maatte tillægges forbemeldte Arbeids- Anstalt, siden denne Tavles Ombærelse dog i lige Tilfælde er bleven tilladt (), nemlig for at Indfomsterne deraf skulle tilstede en da begyndt, men siden efter ophævet Arbeids-Anstalt der i Byen; og 3) at denne nu indrettede Arbeids-Anstalt stedse skulde ansees som et frivilligt privat Institut, hvis Vedblivelse aleene beroer paa Intereffentskabet fele, og at felgeligen bens ganske Bestyrelse aleene vedkommer Interessent- Fabet, eller hvem af dets Medlemmer det dertil udnævner, uden nogensinde at kunne blive inddraget enten under denne Kjøbstæds eller noact audet publik Fattigvæsen og Sammes Inspection; - ligesom de end videre have begiert, at vedkommende Øvrighed maatte erindres, neiagtigen at vaage over, at ingen enten Judenbves eller udenbnes gaaer om at bette der i Bren, og at, i Fald Saadant desnagtet af Nogen falde fee, diffe da opbringes og afstraffes efter Anordningerne; samt at Byens Jnovaanere maatre advares, at de ikke herefter give nogen Betler noget for deres Døre. Ovenmeldte af Interenskabet for den i Kallund. borg oprettede Arbeids: Anstalt ansøgte Poster vorde i doi - (r) Eft. Rescr. 4 Octobr. 1786. 21 Alt bevilgede. Og vil Kongen som en Felge heraf, at 10 Octobr. vebkommende Gvrighed skal indskærpes, neiagtigen at paasee Overholdelsen af de Anordninger, som forbyde Betlerie, og befale modtvillige Betleres Afstraffelse; samt at Magistraten og Sognepræsten i Kallundborg, som Fattiges Inspecteurer samme steds, skulle lade sig Befordringen af denne Arbeids:Anstalt være angeles gen, saavel ved at henvise Almisse:& emmer til Arbeidss huset, og ved Almissens Uddeling at have Hensigt til, Vedkommendes flittighed, som ved andre passelige Ops muntringer og Foranstaltninger. Endeligen bevilges, at Indkomsten af de Bekkener, som ved Rescr. af 6te October 1786 ere tilladte at udsættes for Kirkedørene i Kallundborg paa de tre ftore Heitider og første Sons dag efter Mikkelsdag, maae af Fattig Inspecteurene anvendes paa den Maade som hidtil. Rescr. (til de Samme), ang. at Overdrevs: 10 Octobr. gaard og alle de Huse, som ere bygte eller hera efter hygges paa samme Grund, der nu tilhore Frydendale Moller, inane, imod billig Refusion til Sog nepræsten og Degnen i Bjerreby og Merke: Menighe der, falde tilbage til Skamstrup: Sogn, hvori de ligge, og altsaa retteligen here; dog skal Refusionen ophore for de tilkommende Kirkebetjente i Bjerreby og Morke Sogne, imod at den ringe Afgang regnes til Afdrag i deres Embeds:Skat, og Afdraget igjen lægs ges paa Skamstrup Kirkebetjente. (Saasom Husene og Gaardene er fatte paa nogle Morkegaard tilhørende, Syvenkjøb By fraskiftede Jorde, samt uretteligen komne under Morke Sogu, imed Gaards Eierens Duske. - Efter Ansøgning fra Frydendals Eier Conf. Sid. Hansen,) Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at 10 Octobr. Jyllinge-Kirkesangerbolig, Skolehuset fraveg net, maa høre til Embedet, og betales af Efterkommer VI. Deel 7de Bind. M in qua 6 til 10 Octobr. til Formand med 100 Rd., imod at vedkommende Provst og Præst have Eilsyn med, at den stedse veber ligeholdes i fuldkommen god on beboelig Stand. som der ved Skolen behoves en Tilbygning, m. m.) 10 Octobr. aas Rescr. (til Amtmanden over Randers: Aint), ang. at det i Henseende til Brændevinsbrænden og Sammes Udsalg maa, saavel i Ebbeltoft som t de øvrige ham underlagte Kjøbstæder Hobro, Marias ger og Grenac, indtil videre forblive paa samme ante som hidtil, (Efter Anfoguing fra de eligerede Mænd i Ebbeltoft, hvori de, i anledning af den Kongelige under 2den Ang. 1786 afgivne, og samtlige Stiftamtmand i Danmark igjennem det danske Cancellie (s) tilmeldte Mesos lution, have meldet, at, endfrient den forrige Byfoged sam mesteds har auseet ser Brændevinebrændere at være et tils ftrætteligt Antal for bemeldte By, skal der dog ikkun være fire Borgere, som have villet erklære sig til at nedlægge deres Handel eller profession, for at antage Brændevinss brænden og bets udsalg, da Saadant irkun vilde blive en uffel Næringsvei i denne liden By, der formedelst sin Afdo BO or tagelse har været nødt til at indskrænte sin ganske Handel inden de snevreste Grendser, samt at disse fire Borgere tillige have vitret Tvivl om, at tunue, tildeels formedelst Mangel paa Evne til noget stort Anlæg, forsone Byen og Egnen med det fornadne Brændeviin, ligesom og det øvrige Borgerskab har troet fig uden hjelp af Brændeviinsbræn den at blive fatte ud af Stand til at holde Kreature med nogen Fordeel, da Byens Mark et tarp og sandig, saa at Heet, uden hjelp af Brændeviinsværme, vilde blive en meget maver Binterfebe; hvorhos bemeldte eligerede Mænd have aufert, at den største Deel af Byens Indvaanere, som et bruge Avling, vilde aldeles ingen kreature funne holde, naar ingen Brændevinsbærme kunde faaes, siden lider eller intet Fourage er at erholde tilkjobs hos Landmanden der i Egnen, hvorved mange, især de Fattige, favne den Understøttelse til deres Ophold, som de nu kunne have ved at faae Melk tiltjobs, hvilket vilde blive et saa meget mere foleligt Savn, fom Ølbryggeriet der paa Stedet, ligesom al anden Bedrivt, er aftaget og indskrænket; ogsaa har Amr manden i Erklæring bevidnet det Andragnes Migtighed, samt anmærket, at Hobro, Mariager og Grenaa ere i lige Beskaffenhed.) 10 Octobr. Rescr. (til Stiftbefal, og Bisß. over Bergens Stift), ang. Stevision og Decision af de of= 29 in slated godd sad fentlige (s) Under 28de Octobr. 1786.i fentlige Stiftelsers Regnskaber i dette Stift, samt ro Octobr. summariske Extracters Indsendelse. Gr. Under 6te Jan. 1792 et iblant Andet befalet, at der i de Stifter, hvor Stifts Revisorer endda ikke vare ansatte, til at revidere de under Stiftamtmandens og Bi Sovens Opson staaende offentlige Stiftelsers Regnskaber, strax skulle ansættes saadanne Revisorer, hvilke tilligemed de allerede forhen beskikkede Stifts-Nevisorer skulle aarligen til Mentekammeret, men, i Folge fenere Kongl. Mesolution, til det danske Cancellie, indsende en af Stiftamtmanden og Biskopen attesteret summaris Forklaring over Stiftelsernes Meguskaber, m. v. Anledning heraf have St. og B. til bemeldte Cancellie indberettet, at i Henseende til Ber gens Byes Kirker og alle dens øvrige offentlige Stiftelsers Megufkaber, Fattigkasserne undtagne, har Magistraten, sour Inspectorer, besorget Samme reviderede; men at der til Antegnelsernes saavelsem de af Stifts Directionen afgivne Decisioners Indførelse i dertil indrettede protokoller, samt til at besørge al fornoden Correspondence imellem Directionen og Inspectionen med videre, har været beskikket en Person, under Navu af Kirkeskriver, som derfor fra 1776 har, i Betragtning af Forretningernes Vidtloftighed, været tillagt i aarlig en 200 Rd., der lignes paa Kirkerne og Stiftelserne, i Forhold til Enhvers Formue og de for famme aflæggende Regnskabers Bidtloftighed; og, hvad Fartigvæsenets Regnskaber, saavel i Byen som overalt i Stif tet, betræffer, at disse ere blevne reviderede af Over: Com missionen for Fattigvæsenet sammesteds, samt deciderede af Stifts Directionen; hvorimod til det derved forefaldende Arbeide, saavelsom til at besorge uddelingen til Almisselem merne er, i Overeensstemmelse med Anordningen for Fattigvæsenet i Bergens Bye af 29de Aug. 1755, antaget en Person under Navn af Overcommissions: Skriver; hvilken efter bemeldte Anordning vel ikke skulde nyde mere end 100 Md. aarlig Len, men, formedelst Forretningernes Tiltagelse, er tilstaaet et Tillæg af 50 Rd., saa at han nu har 150 d. aarlig, der udredes af Bergens Byes tre Fattigkasser. Efter hvilke Omstændigheder St. og B. have formeent, at en Stifts-Nevisors Ansættelse i Bergens Stift ikke vilde være hensigtsmessig, da den for ham nødvendige Len ogsaa maatte udredes af Stiftelserne og det Almindelige, hvorved disse over Evne, og, som det synes, uden Nytte, vilde. blive bebyrdede, naar fornævnte Sfriver Tjenester tillige skulde vedblive; men om begge disse Poster skulde forenes een person, under Navn af Mevisor, da maatte enten KirandoBO OI keskriveren eller Over Commissionsskriveren, der begge have Familier, blive berovede deres Levebred; hvorhos St. og Bisk. have anmærket, at Arbeidet ved den Mængde af Stif telser i Bergen, (i alt 20, foruden 10 mindre Legater) og at Regnskaber, som indkomme til Revision, ikke saavel kunde bestrides af een som af to personer, da St, og B. ogsaa Mm a frygter 10 Octobr. frygte, at Directionen derved vilde mangle den Hjelp, som den nu ved sin viotioftige Correspondence, Stiftelserne betræffende, er berettiger at fordre af Kirkeskriveren, hvortil Revisor neppe fif Tid; ligesom de end videre have ineldet: at de heller ikke indsee, at dievisionen kunde venres paalideligere, end nu af Magistraten, da saa mange Motiver, deels for felv at undgaae Ansvar, og deels af refjæthed, maa bes væge. Vedkommende til at iagttage den noieste Mevision; hvortil kommer, at Stiftelserne, i Tilfælde af Tab, ikke kunne have subsidiel Tiltale til Magistraten, der umulig kunde drages til Ansvar, naar den blev udelukt fra at paa see og overholde den rigtige Bestyrelse af Stiftelsernes Pengevæsen. Endelig bare St. og Bisk. paa disse Grunde be gjert, at Bergens Stift maa blive undtaget fra den befas lebe uv Indretning med Kirkernes, de offentlige Stiftelsers saavelsom Fattigkassernes Regnskabers Revision, samt at der i det mindste ei nogen Stifts: Revisor maa blive ansat, saalænge de nærværende Kirke og Overcommissions: Skrivere leve. I Betragtning af de anforte Omstændigheder bes vilges, 10 Octobr. At det maa udsættes med en Stifts Revisors Ve skikkelse i Bergens Stift, saalænge de nu værende Kirke og Overcommissions:Skrivere vedblive disse Embeder; hvorimod Stiftbefalingsmanden og Biskos pen, naar en af bemeldte Skrivere enten ved Døden eller paa anden Maade maatte afgane, have at inde komme med nærmere Forslag, hvorvidt, samt paa hvilke Vilkaar og under hvad Navn, disse to Tjenester funne forenes, da Kongen vil have Sig forbeholdet for Frems tiden selv at beskikke disse Embedsmænd. Endeligen anorbnes, at, uagtet der ingen Stifts Revisor bestikkes i Bergens Stift, skulle dog de, der nu besørge de offentlige Stiftelsers Regnskabers Revision sammesteds, aarligen indsende til det i det danske Cancellie ops rettede Revisions Contoir den i ovenanførte Resolution af 6te Jan. befalede summariske Extract. Rescr. (til de Samme), ang. at Gaarden Volsund of Herre Præstegjelds Mensalgods paa Sundmser maa herefter blive bestandig Bopæl for den der ansatte Toldbetjent, imod at af hans Gage Gage indeholdes, og til Beneficiarius inden Kyndel: 10 Octobr. misse betales aarlig 2 Rd. 51 6. istedet for Bygsel, samt Landsfyld og jorddrottelige Rettigheter, saa og erlægges alle Ronal. latter. (Paa Anfoguing fra Toldbetjent S. paa Sundmser til Generaltoldkammeret om, at de af ham derpaa satte Bygninger maatte ham for Kongl. Megning affjebes, som Kammeret har susket, naar Grund- Eieren vilde tilstaae, at Bygslen maatte folge huset; og da Præsten, som har bygflet ham Gaarden, anseer det Forlangte billigt, samt St. og B. Intet derimod finde ar erindre.) Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 11 Octobr. Præsternes Attester og Opmuntringer til, paa Landet at antage Børn fra Opfostrings: Stiftelsen for nyfødte Børn. Gr. Directionen for denne Stiftelse har tilmeldet Cancel liet, at der nu sjelden komme Bonder til Staden for at modtage Børn til Opfostring fra denne Stiftelse, faa at Directionen er i den voerste Forlegenhed med et Antal af mere end 170 Born, som ligge Stiftelsen til Byrde. Paa Grund heraf anmodes Biskopen, at han, veb fin Indflydelse paa Stifters Geistlighed, vilde bringe det dertil. at Præsterne ikke aleene uden Begring meds dele de Bønderfolk, der ere villige til at modtage af diffe forladte ørn, Attester, naar der ikkuns Intet fra den moralske Side er at udsætte paa dem, og de ei leve i Uffelbed; men at de endog opmuntre dem af deres Sognefolk, som kunne tage imod diffe Born, til at iverksætte denne Kjerligheds-Gjerning. Og, da det øvrigt er forebragt dette Collegium, at nogle af de Præster, som i den senere Eid ere ansatte, skal have gjort sig det til Regel, at de ingen saadanne Børn ville have i deres Sogne, saa maatte diffe, i Fald de skulde blive kjendte, betydes Urigtigheden i denne Handles maade, som aldeles er stridende imod de dem ved Fors ordn. af 7be Decbr. 1770 panlagte Pligter. MM 3 Cane. 11 Octobr 11 Octobr. Canc. Prom. (til samme Biskop), ang. Uns derretninger til Præsterne om de nye So-Limitter (t), Gr. Admiralitets- og Commiffariats: Collegium har til stillet Cancellier en af Contra Admiral Schuls indsendt Strivelse fra Præsten for Joenshoved-Menighed Provst Faber, hvori denne iblant Andet anker at vide, hvad Ste der og Mandskab der nu ere ca berefter blive nye So-Limitter, paa det han kan give Vedkommende Oplysning om Hobte, Confirmerede og Dode; og tillige overladt til Cancelliet, i denne Henseende at give Provsten det fornødne Svar. Biskopen anmodes, at tilfjendegive fornævnte Provst Faber, at han hos Krigs og Land. Commissairen kan søge Underretning om, hvad der for det Første provisorisk er anfeet passende at henlægges til Sø Lie mitterne; dog vil Inddelingen, som fast og vedvarende Regel, nærmere blive bestemt. Canc. Circul. (til Landmilice - Sessionerne i Jydland, amtsviis), ang. Omdeling af Krigs- og Land Commissariernes Districter famme steds. Gr. Generalitets- og Commiffariats-Collegium...... (D) befalet, "At under det søndre . . . . (v) Den Less... Og, da heraf folger, at Herrederne Galthen af Drons ningborg, Hids af Silkeborg, og Øster of Lundenas- Amter, saavelsom de til Silkeborg henhørende Byer af Gjern Herred, maae fratages det andet jydske Dis ftrict, og henlægges under det første, samt at førstbes nævnte District maa afgive Gislum-Herred af Aalborga Amt, og Lysgaard, Houlberg og Sønderlyng Herrea der af Viberg Amt til det nordre jydske District, og Derimod af dette overtage af Listed Amt Herrederne Ves sterhan Herred, Hillerslev, Hundborg, Hassing, Refs, Norre (e) See Prom. 6 Decbr. 1794. (v) (v) Det udeladte indeholdes i næstfolgende Circulaire. Nørre og Sondre Herred; saa har Generalitetscollegium II Octobr beordret Krigs: eg Land Commiffarierne i disse tre Die Stricter, i Overeensstemmelse hermed at aflevere og mobs tage de til Sessionsvæsenet henhørende Muller og Dapire for ethvert af de Steder, som imellem dem omveples. Canc. Circul. (til samtlige Krigs- og land: 11 Octobr. Commissarier i Nerre-Jydland), det Samme. Gr. Generalitets- og Commisariats-Collegium har nu mel det, at det fra Generalfrigscommissairen Kammerherre Dri berg til Cancelliet indkomne, og af dette Collegio bifaldte Forslag til en med den ny Amts-Inddeling i Jydland bedre paffende Ombeling af Krigs- og Land Commissariernes Di stricter fammesteds, er igjennem bemeldte Generalitets-Collegium blevet foredraget Haus Majestæt, som ved Mesolus tion af 22de Aug. dl. i den Henseende har anordnet og befalet, "At under det søndre jydske District Litr. A, som Herefter vil blive at falde det første jydske District, skal henhore: 1) Aarhuus:Amt, bestaaende af 12 Here reder, 2) Veile Amt, 9 ., og 3) Ribe Amt, 7. og 2 Birker; - under det sondre indske District Litr. B, som herefter skal kaldes det andet jydske District, 1) Sanders Amt bestaaende af ro Herreder, 2) Ring fjobing Amt, 7 H., cy 3) Tisted-Amt, 10 Herreder Saint Den Anholt; - og under det nordre jydske Dfstrict, som herefter skal kaldes det tredie jydske Die ftrict, 1) Viborg Amt, bestaaende af 11 S., 2) Hjørring Amt, 6 H., og 3) Aalborg Umt, 8 H., samt Den Less... Ved at bekjendtgjøre denne saaledes aps proberede Inddeling og Benævnelse af de jydske Distric ter, Fulde man, efter det af Kammerherre Driberg (x) Derhes gjorte Forslag, herved anmode Krigs- og Lands Commissairen at ville i den Anledning iagttage Fols gende: 1) der maa, hvor det ikke allerede er feet, strap giores de fornødne Forberedelser til Forandringens Ud - 4m 4 førelse (x) Cfr. Hans Fortegnelse ved Prom. 31 Martii 1795. 11 Octobr. førelse, paa det i Folge den valgte Districts, Inddeling samtlige Lægds: og øvrige Ruller saa betids kan verles imellem vedkommende Krigs: og Land Commissairer, at Enhver især næste Foraar kan bolde Session for de ham bestemte Herreder, eller uti det ham tillagte ny District. 2) Ethvert nyt Amts samtlige Lægder skal benævnes med Amrets ny Navn, og hvert nyt Amts Lægder betegnes fra No i til sidste Lægd, hvorved bør iagttages, at Lægderne eller Herrederne, som endnu bes styres af de til afgang bestemte Amtmand, samles paa cet Sted. 3) Der bor, i Medhold af der, som under No. 2 er bestemt, strap of Commiffarien forfattes en Plan, hvorefter hans Districts nye Amters Læsder skal numereres, og deraf maa Kammerherre Driberg gi ves fibimeret Gjenpart, ligesom den ene Krigs- og Land-Commissair til den anden bør give Oplysning om, hvad Benævnelse og No. de Lægber skal have, som han imodtager af et fremmed District; disse tilføres da den Tib, Af og Tilgangslisterne dette Har ere under Krigs og Land-Commissairens Behandling. Og skal dette Hats Af og Tilgangslister først expederes efter Districternes nu havende Forfatning, da Afleves ringen af Lægdsrullerne ikke vel kan free, forinden dette Arbeide er tilendebragt. 4) Anledning af dette Aars Af. og Tilgangslister maa der a) forfattes Afs Privt of Tilgangen for hver Amtmand, ligesom her. rederne nu af Amtmændene bestyres; b) giøres separate Afskrivter af Tilgangen for de Lægder, som skal afgives til en anden Krigs og Land Commiffair, hvilke siden afgives tilligemed Lagds, og Hovet Rullerne; c) iagts tages, at den Afskrivt over Tilgangen, der som sebe vanlig afgives til bemeldte Kammerherre Driberg, Fal forfattes med henhold til det K. og 2. Commiss fairen tillagte ny District, saaledes, at de Lænder, 'Denne denne af fit gamle District fremdeles beholder, feres 11 Octobr. udi eet Bind, og de Lægder, hvilke han afgiver til et fremmed District, udi et andet Bind, paa der disse siden af Kammerherre Driberg kan samles i cet Bind, ligesom de herefter henhøre til de nye Districter og Amter og d) samtlige disse Afskrivter ved hvert Lago oventil bemærkes med smaat Skrivt med forrige Amts Navn og Lægds Nummer, og ved Enden af hvert Bind maa findes et Register over Lægderne, hvoraf saavel det ny Amts Navn og Lægds-Rammer, som det gamle Amts Navn og Lægds Nummer erfaret. I vvs rigt vil det være nødvendigt, at de dette Aar indgivende Af og Tilgangslister bemærkes oventil aleene med det nu havende Amts Navn og Lægds-Nummer, og at Titelbladet indrettes saaledes, at det ny Amts Navn eg Lægds Nummer af Krigs og Land Commissairen kan tilføres til Lægdsmændenes Efterretning, hvilket af Kammerherre Driberg foranstaltes ved det sædvanlige Schema. Endelig, paa det at saavel Flytning med Folgeseddel sem med Amtspas fan free med den saa hoir fornødne Orden, bør hver Lægdsmand forsynes med en trykt Fortegnelse over de udi hvert ny Amt beliggende Sogne, hvilke Fortegnelser vel af Kammer herre Driberg blive foranstaltet trykkede paa Hans Majestæts Regning (y). For Resten bliver der en Folge af alt Foranførte, at samtlige til et nyt Amt herefter henhørende Herreder ansees som et Amtsdis strict, hvorudi Mantskabet efter den 6te §. i Forordn. af 20de Junii 1788 fan flytte med følgeseddel, uagtet flere Amtmand for nærværende Tid endnu maatte have Jurisdiction i fligt ny Xmt; men dog bør denne 80 forandrede Flytningsmaade først tage sin Begyndelse fra 1e Jan. 1795, paa det Lægdsrullerne ei skal komme i Bilderede. - Mms or Canc. (y) See Pr. 28 Martii 1795. 11 Octobr. II Octobr. 31 Octobr. Canc. Prom. (til Amtm. over Skanderborg- og Aakjær. Umter), ang. at Anordningerne om Skiftevæsenet ogsaa af Proprietairene, bør efterleves. Gr. Han har i prom. af 15de Septbr. fiditl. forefourgt, om Rescr. af 6te Junii d. A. ang. visse Sognefogderne tilstanede Belonninger, som Loven i 1-25-24 ellers til lægger Stifteforvalterens Tjenere, at angaae alle Stiftes forvaltere i Almindelighed, folgelig og Proprietairerne, for faavidt diffe ere Glifteforvaltere efter Fæstebonder m. v.? Til Gjensvar herpaa meldes, At det følger af sig selv, at de anordninger, som foreskrive Regler for Skifteforvaltere i Almindelig hed, ogsaa bør efterleves af Proprietairene, der ove Skifte Ret. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Chris stjansand), ang. Umyndiges og offentlige Mid- Ters Ulaan i Geifiliges cadens: Aar (z). ins Gr. Da St. og Bisk. i Prom. af gde f. M. Har fores spurgt, om det maa være dem tilladt af de Umyndiges og offentlige Stiftelsers Midler at udlaane Capitaler imod Want i geistlige Mænds Naadens-Aar, naar der i øvrigt i Henseende til den Summ, der udiaancs, bliver forholdt efter Anordningerne; faa fulde man i Gjensvar herpaa melde: 3t, naar vedkommende Stiftelses Direction finder Pantet tilstrækkeligt, sealedes som de selv derfor ville staae til subsidiel Ansvar, kan der med samme Pants Antagelse Intet være at erindre. Rentef. Prom. (til Stiftamtm. over Ribe- Stift), ang. at Udskiftnings-Hjelp for Eftertiden ikke bliver at tilstaae, m. m. (Anledning af at ni i at ni Selveiere i Loftnis anholdte om den.) () 17 Octobr. Rescr. (til det juridiske Facultat), hvorved Rescr. af ste April 1737 ophæves, og de ved Samme (z) Cfr. det norske Rescr. 25 Julii 1788, §. 4 og 5; famit Plac. 1o April 1795, S. 2. C (a) See Prom. 6 Decbr. 1794-* Samme tilladte Epamina aldeles afffaffes (b), undres 17 Octobr. gen i Tilfælde, at Nogen, som opholder sig paa Rons gens Etablissementer uden for Europa, der maatte blive udnævnt til en Justitsbetjening. (Saasom Ja cultatet for det danske Calicellie har andraget, at det ofte bliver anmodet om, at foranstalte de ved bemeldte Rescript tilladte faa kaldte fraværende Epamina, yaa Grund af at universiteters Funoats af 7de Maji 1788, fom vel befaler, hvorledes der med juridiske Eramina fal forholdes, dog ikke indeholder noget udtrykkeligt Forbud imed forbenævnte Eramina, eller Tilbagekaldelse af meerbemeldte Rescript; og Facultatet derhos har anfort, at ligesom det juridiske Studium ved Universitetet meget har tiltaget ved den for bedrede Framinations-Maade, som ved de senere Anordnin ger er indført, faa vilde det derimod være til stor Hinder i Sammes Fremvert, om bine lidet eller intet betydende Examina fremdeles skulde tillades.) Rescr. (til Stiftbefal. over Ribe-Stift), ang. 17 Octobr. et Sygehuus i Varde for Veneriske af tee Herreber, m. v. om deres Cuur. Gr. Han har i Anledning af den Kgl. Befaling under 3die Septbr. 1783, angaaende et Sygehuses Indretning for Ribehuus Amts Regning til smitsomme og især veneriske Syges Cuur med videre, i Skrivelse til det danske Cancellie berettet, at denne Indretning har med Held vedvaret indtil denne Tid, men at, da den veneriske Sygdom i de se nere Tider meget bar tiltaget, og Amtet nu er blevet do foroget med ster Herred af Lundenas Amt, faa kan foranforte Sygehus ved Ribe ikke længere modtage alle Am tets med venerisk Smitte befængte Mennesker; ligesom det og, om end dertil havdes Mum, vilde for de længst bort liggende Herreders Beboere, som ere 9 til 12 Mile fra Ribe, blive en umulighed at sende deres Suge til det der varende Sygehuus; hvorhos han har meldet, at Rescr. af 2den Julii 1790 vel befaler, at de Syge fra flere Sogne Fulle, naar, og hvor det kan lade sig gjore, famles i een By, for paa den beqvemmeste og korteste Maade at cureres; men at a) et faadant Samlings Sted neppe nogen freds vil være at erholde, da Enhver, som kunde have er Værelse tilovers, vil tage i Betænkning, uden imod en meget overdreven Betaling, at udleie det til saadant Brug; b) at, om der end vare Værelser at faae til Leie paa Lans der, saa sparedes dog derved Jutet, da foruden Leien maatte los gr gives fri Befordring for Chirurgus, som fünde spares, naar et Sygehuus haves i en By, hvor Chirurgus boer; og c) at man desuden manglede en paalidelig Opvarterske, som (b) Cfr. Prem. 5 Martii 1791. unde 17 Octobr, funde aaae de i Eunr liggende personer tilhaande, samt paasee, at lægens Forskrinter favel i Henseende til Medi camenternes Brug sem Dieten noie bieve fulgte. do00 18 Octobr. 18 Octobr. Der maa paa Ribehuus Amts Regning, i Overs eensstemmelse med ovenanførte Rescr. af 3die Septbr. 1783, fjøbes eller letes et uus (c) med fornødne Værelser i Varde for veneriske Syge af de tre der omkring liggende Skads, Vefter og Øster Herreder, hvilke Syge stray fulle tages i Cuur af den i Varde boende Districtschirurgus, som under det strengeste Ansvar skal paalægges, hverken at forlange eller liges gyldig behandle Curen, samt jævnlig at raadfore sig med Stiftsphysico, og aldrig meddele nogen Sund heds Attest, førend dennes Betænkning er indhenter, og i visse Tilfælde Patienten synet af ham. Opvars tersken ved dette Sygehuus maa, ligesom ved Syges huset i Ribe er fastsat, nyde en heel Portion af Varde Hospitals Kasse. I øvrigt al meerbemeldte Rescript of 3die Septbr. 1783 i Alt tjene til Negel ved Sygehusets Jadretning, Bestyrelse og de Syges Cuur med videre. Canc. Prom. (til Hofs og Stads Retten, samt til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at det kan tillades Sogne-Commissionerne i denne Stad ved egne Auctioner og uden Salarium at bortsælge lige saavel deres Vare:Beholdninger, som de afdøde Almisse: Lemmers Efterladenskaber; dog med Vil kaar, at under hine ingensinde bortsælges andre Bare end Arbeids: Knstalternes egne Fabricata, for hvilket benævnte Commissioner man indestaae. (3 Anledning af Ansøgning derom fra Frue-Sogns Pleie-Commission.) (d) Canc. Prom. (til Jordemoder Commissionen i Kjøbenhavn), ang. Protocol ved Jordemoder Eramen, (c) Det blev af ny ovbrat, og med Inventarium forsynet. (d) Cfr. Plan, approberet 31te Maji 1799. Examen, og enhver examineret Jordemoders 18 Octobr. Frihed til at practicere (e). Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Biff. i Sjel: 18 Octobr. land), ang. Verdsliges Gods ved geistlige Auctioner, et vice vería, m. v. om en Auction over en Præstes pantfatte Effecter. Gr. Cancelliet har modtaget Erfiæring af 12te f. M. fra St. og B. over den imellem Prevst Rasmussen (f) og Byfoged Rindler opstaaede Tvist, om hro det tilkom at afholde en Auction over nogle af Præsten Hr. . til Kjøbmand L. i Nyljøbing pantsatte Effecter. J Anledning heraf meldes: At det tilfaldt den verdslige Auctionsforvalter at forrette den omtvistede Auction paa Grund af Rescr. af 10de Aug. 1753. Hvad i øvrigt det af Provst Rasmussen opkastede Spørgsmaal angaaer, om det, nemlig, er tilladt, at der indtages i geistligt Bo noget Gods til Salg efter Vedkommendes Begjering, som er verdslige Folk tilhørende, et vice verfa, da er Cancelliet enig med St. og Bisk. i, at Rescr. af 10de Aug. 1753 ligeledes besvarer dette Spørgsmaal. Cane. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), 18 Octobr. ang. at fraskilt Kone er myndig med Lauværge (g). Gr. 2. 2. T. af Odense, som i Folge en af Hans Mas jestæt under 16de October 1793 confirmeret Separations- Contract er bevilget at leve fepareret fra hendes Mand T., har udbedet sig at maatte være monbig med Lauværge, og selv disponere over det, som hende red Separationen er overdraget, samt hvad hun paa andre lovlige Maader kunde erhverve sig. Hende maatte bekjendtgjøres, At hun, ligero ma ligesom enhver quden Kone, der enten ved divortium eller feparationem qvoad torum & menfam er adskilt fra Manden, maa i det omhandlede Tilfælde (e) I det Væfentlige (dog Intet om, af hvem Protocollen fores) ligesom defcript af 17 Julii 1795. (f) I Ods-Herred. (g) See Prom. 23 Aug. 1794 og 22 Septbr. 1798. 18 Octobr. Tilfælde betragtes som Enke, og følgelig kan handle som myndig med Lauværges Saab. 18 Octobr. Canc. Prom. (til den Samme), ang. at den civile Øvrighed og Skifteforvalter er den, der bør forrette Stifter efter de der i Provincen koende Joder, fom ved Døden afgaae. (Til at forekomme al videre Tvivl herom, da Moses og Gotche Leiger af den jodiske Nation i Nyborg have i to Ansegninger fort Besværing over, at Joderne L. m. af Friderits og B. R. af Nyborg som Stifteforvaltere, ffal have anmasser sig Voet efter den ved Døden afgangne Jode 2. 2. i bemeldte Nyborg, og det ved den Leilighed er bragt i Erfaring, at nogle af Jederne skal staae i den Laufe, at hver 5 a 6 jødiske Familier befindes i en By, der skulde og disse have Stiftes Set imellem sig, følgelig at Jederne i Nyberg ogsaa paa den Grund maatte tunne forrette Stifte, hvorimod Andre formene, at da den omhandlede Jode havde holdt sig til den jodiske Synagoge i Friderits, maatte det blive en Felge deraf, at dennes Forstandere vare berettigede til at bes handle Skiftet efter afg. 2. 2.; men Stiftamtmanden i Den Anledning retteligen har anmærket, at der aldeles ingen Hjemmel er for den første mening, og at den anden Mening er faa meget mere urigtig, som Joderne i Kjoben- Havn, der dog udtrykkelig er tilstaaet Stifte-Met, ikke tunne sve denne ester Nogen uden for Residents-Staden (h), vg Joderne i Friderite dog ei fan tilegne sig en forre Nettighed i denne henseende end de i Kjøbenhavn.) adoß0 24 Octobr. 24 Octobr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at det man være Landsby-Slagterne tilladt, i 17yborg om Mandagen i enhver lige, foruden den egentlige Slagter Maaned, at indfore ferskt Bjød, for at falboldes paa Byens Torve. (Efter Ansøg ning fra Garnisons-Compagniets Chef.) Refer. (til Stiftbefal. over Aggershuus Stift), hvorved en imellem Borgerne i Tonsberg-Kjøbs fted indgaaede Forening (i) til en Brandvagts Ind retning (h) Cfr. Rescr. 2 Decbr. 1757 og 7 Aug. 1789 samt Pe. 28 Junii 1794. (i) Af Dato 4de Julii 1794, og af Stiftet under 2zde Septbr, næstefter indstillet Canceüiet. Maar §. 3. 200 retning fammesteds (dog at den ved femte Post fastsatte 24 Octobr. Muict ikke ved Udpantning maa inddrives, førend Stiftets Ordre dertil i Forveien er indhentet) confir meres. I de fire Maaneder, Maji, Junii, Julit §. 1. og August, begyndes Bagten om Aftenen Kl. 10, og vedvarer til om morgenen Kl. 4; i de ovrige otte Maaneder af Haret begynder Vagten om lftenen Kl. 9 og vedvarer til om Morgenen Kl. 6 Slet. Tilsig: §. 2. ningen skeer af Byens Vagtmester, som hver Dags Formiddag inden Kl. 10 tilfiger de to af Indvaanerne, der til næste Nat ere bestemte til Vagthold. Vagten møder om aftenen, maa Camme ved den bes stemte Zid melde sig hos Stedets Brand Inspecteur, som skal paasee, at de Folk, som sendes istedet for en eller anden of Indvaanerne, ere saabanne, som kan ansees paalidelige; thi, i Mangel deraf, maa Brands Inspecteuren have Ret til at bortvise en saadan Per son, og at panlægge den Vagtpligtige at Faffe en anden forsvarlig Karl i hans Sted. Om Morgenen ved det bestemte Klokkesler anmelder Bagten sig atter hos Brand Inspecteuren. Brandvagtens Forretning bliver §. 40 ved Omvandring i Byens Gader at have Tilsyn med Ild, Tyverier og andre ordener. Skulde Noget fornemmes, hvortil Assistence behovedes, foge de forst denne hos Byens Vægtere, og i Nedvendigheds Tilfælde hos Byfogden; men, fornemmes nogensteds Ildlos, maa Saadant uopholdelig tilkjendegives saavel for Byfogden som Brand Inspecteuren, ligesom og, om det findes fornødent, klemtes med Kloffen i Frues Kirke, hvortil er Adgang. Findes Nogen modtvillig §. 5. til at præstere den Bagt, fom efter Touren tilfalder ham, da besorger Brand- Inspecteuren en pasfidelis Mand leiet i den udeblivendes Step, hvilken saaledes leiebe Mand den Udeblivende skal betale, og desuden en Mules 24 Octobr. Mulet af 1 Rd. til Stedets Fattigkasse. Dersom ikke Betaling herfor ved Paafordring erlægges, skeer derfor Udpantning (k) paa sædvanlig Maade.and 25 Octobr. I Novbr, Gen. Ld. Deconomie og C. Collegii Prom. (rit Stiftamtm. over Ribe Stift), ang. Betaling, naar flere Gaarde paa Landet taperes til Brandforsikring (). ( Anledning af Tarationen over endeel af Stambuset Nørholms Bonderbygninger, hvorom Husbon den har andraget.) Canc. Circul. (til samtlige Amtmand (m) i Dans mark), ang. Politie-Dommes Paakjendelse og Protocollers Authorisation af Grever og Baro ner (n). Gr. I Anledning af en indkommen Forespørgsel (o) skulde man have meldet: At, da Griver og Friherrer, i Kraft af deres Privilegier, ere bemondigede til at forrette hvad som vedkommer de Kongelige Amtmænds Embede, de Første saavel paa deres Allodial som Feudal-Godse, de Sidste paa deres Feudal Godse aleene; Saa bor de og være berettigede til i anden Ins stants at paakjende de Politie: Sager, som angaae deres onder indbyrdes, eller disse med Andre, men ikke de Sager, hvori Greverne eller Friherrerne selv ere den ene Part, eller angaae fremmede, ikke under Grevskaberne og Baronierne henhørende Perso ner; og bør de ved Grevskabernes og Friberskabernes Birker holdende Politie: Protocoller ligesaavel af Gres ven eller Friherren autheriseres som de øvrige Proto coller, der ved disse Rette der holdes. 707 Canc (k) Efter Stifters Ordre; see ovenfor. (1) Ligelydende med §. 4 i Prom. 8 Martii 1794. (m) undtagen til Stiftamtmanden i Viborg, der fik næstfel gende Promemoria. (n) See Circul. 14 April og Prom. 4 Aug. 1792, samt Pr. 15 Febr. 1794 og 22 Aug. 1795. (o) Erfares af næstfolgende Promemoria. Cane. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Visi Novbr. borg), ang. det Samme, saa og om, hvorvidt til Grever og Baroner om Sagerne skal indbe rettes. Gr. Han har under 6te Aug. d. A. forespurgt, I) ont ikke alle politie: Sager paa Landet uden undtagelse, og ved hvad Ret de i første Instants maatte være paakjendte, henhøre til Vaafjendelse af Kongens Amtmand i anden Instants? og 2) om ikke de for Grevers og Friherrers Birte bestiftede Dommere bør være forsonede med af Amtmanden (i hvis Amt Birket befindes) authoriserede politie-Protocoller, samt i øvrigt, i Henseende til denne Amtmand, adlyde Forordn. af 25de Martii 1791 S. 32? Da Grever og Friherrer, i Kraft.........(p) Feudal Godse aleene, finder man, At de og ere berettigede til i anden Instants... (9) ved disse Nette bør holdes. - Endelig kan man heller ikke være enig med Stiftamtmanden i Fors tolkningen af Forordn. dat. 25 de Martii 1791 §. 32, hvilken han synes at ville have forstaaet om Amtman Dene aleene, uden Hentydelse til Grever og Friherrer. Overalt er det Spørgsmaal, hvorvidt den i det nys nævnte Sted af Forordn. af 1791 befalede Indberet ning hvert Fjerdingaar bør skee til Amtmanden, eller Greven og Friherren, allerede ved Circulair Skrivelse af 14de April 1792 (r) decideret i Analogie af Fore ordn. af 18de Novbr. 1791 saaledes: at, hvor det meste Hartkorn af Sognet hører til et Herred, skal Indberetningen fee til Amtmanden, men hvor Grev. skaber eller Friherskabet har det største Hartkorn, til Greven eller Friherren.. Canc. Prom. (til Nentekammeret), aug. i Novbr. Krigs- og Land Commissairene at tilsvare de soj si nom e Marsche (p) (q) Ligesom forestaaende Circulaire.idn (r) See tillige Circul. 8 Aug. 1795 og 23 Decbr. 1797. VI. Deel 7de Bind. Nn 1 Novbr. Marfchpenge, som for deres forsømmelse maatte til 11berettigede vorbe betalte. Dctobr z Norl I Novbr, andro Gr. Af Kammerets Skrivelse under 6te Septbr. sidstl. har man erfaret, at to krigsfolk af det siellandske District uberettiget have faaet Marsapenge paa passe og Lægdsmænds Attester, fordi Amters ny Lægdsrulle ifte til Amtmanden blev afgiven, forinden Mandskabets Indmarsch til Negimentet. Efter indhentet Oplysning om denne Sag er den ülbige Indsendelse af Lægdsrullen foraarfaget derved, at Krigs og Land Commissairen i der fiellandske District formedelst dets Størrelse maatte holde Sessionerne til den yderste Tid, og følgelig ei kunde betids faae Rullerne af frevne. Dette er nu, da bemeldte District er deelt i To, ikke mere at befrugte. Men, da Kongens Kasse bor sitres for Tab i denne Henseende, saa har man nu, da Krigs- og Land-Commissairdistricterne i Danmark ere saaledes inddeelte, at der for Krigs- og Land Commisfairen er rummelig tid, til at fremme det hain paaliggende Arbeibe, saaledes at Amtmændene betids kunne faae deres nye Lægdsruller saavelsom Af og Tilgangen ved Sessionen, for efter begge at funne attestere Fortegnelsen over de Folk, som ere berettigede til de 5 Rd. Donceurpenge; saa har man under Dags Dato (s) tilkjendegivet samtlige Krigs- og Land-Commiffarier, 2017 At, dersom det imod Formodning ved Nogen af des res Forsømmelse fulde indtræffe, at Marschpenge herefter udbetales til uberettigede, maa en saadan Krigs og Land Commissair vente, at ham affordres den Sum, der saaledes ei kan beregnes den Kongl Kasse til udgivt. Canc. Circul. (til samtlige Krigss og Lands Commissairer i Danmark), det Samme; same de nye Lægdsruller, og Lister, betids til Amtmændene at afgives. Gr. Efter Rentekammerets Meldende er det i forrige Dar indtruffet, at to krigsfolk uberettiget have faaet Marschpenge paa Vasse og Lægdsmænds-Attester, fordi Amtets ny egosrulle ikke til Amtmanden blev afgiven forinden Mandskabets Indmarsch til Regimented. Dette vil man ikke formode at Fulle herefter kunne indtraffe, eftersom Districterne nu overalt ere saaletes (s) See næstfølgende Circulaire. inddeelte, JsQIV inödeelte, at Krigs og Land Commissairerne have rum: 1. Novbr, melig tid til at fremme det tem paaliggende Arbeide, saaledes at Amitmændene betids kunne fane deres nye Lægdsruller saavelsom 2lf og Tilgangen ved Sess, fionen, for efter Begge, i Folge Cancelliets Resolution af 30te Martii 1793, at attestere Fortegnelsen over de folk, som ere berettigede til de 5 Noirs. Douceurs penge. Da det imidlertid er billigt, at Hans, stats Kasse bør være sikker for, Den tiden blive bebyrbet med en saadan Udgivt, saa har Fal Frem man under Dags Dato tilkjenbegivet Mentekammeret (c) at dersom en eller anden Krigs og Land: Commiss fairs forsømmelse, imod Formodning, skulde være Sfyld i, at Marschpenge herefter udbetales til Über rettigede, bør en saadan Krigs- og Land-Commissair erstatte den Udgivt, der saaledes ei kan beregnes det Kongelige Kasse. advog Novbr, Rentek. Prom. (til begge Amtsforvaltere, samt i Novbe. Notits til Stiftamt og Amtmanden, i Ribe og Ringkjøbing), aug. at 3. at Oster-Herred, som ved Kongl. Resol. af 4de (a) Septbr. 1793 er henlagt un Der Ribe: Amt, og i Folge senere Kongl. Resol. af 19de Martii (v) d. 2. afleveret til Stiftamtmanden, skal ligeledes fra 1ste Jan. 1795, i alt hvad Amt. stuen vedkommer, henhore under Ribe Amtstue. C Anledning af Stiftamtmandens Skrivelse under 1ode Maji sidstleden (x), Mn 2 Genes Novbey (e) See naftforeftaaende Promemoria. (u) See Circul. af 28de. (v) See Rentek. Pr. 5 April. (x) Denne Grund stod dog ikke i Brevet til Amtmanden. I det til Amtsforvalteine var ogsaa Noget om Afleves ring og Modtagelse, Hartkornets Afgang hos den Ene, og Tillæg hos den Anden. 1. Norbr.Generalpost Amts Circut. (til Postmesterne), ang. ved ethvert Aars Uogang at indsende Attest fra vedkommende Øvrighed, at saavel beres Caution nister ere i Live, som at de befindes i samme veders heftige Stand som paa de Tider, de indgik saadan Caution. (Hvilket ved Instrurerne og Circ. af 15de Jan. 1788 er fastsat, men af Nogle efterladt.) (y) 8 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sjel land, samt til Amtmanden paa Bornholm), ang. at Deres Kongl. Heiheders Kronprinsens og Arveprinds Frideriks Regimenter maa hvert for sig hverve 25 Mand paa Bornholm, naar kuns Hvervingen skeer paa en ordentlig Maade, som hans Majestet har bevilget paa Generalitets og Commiffas riats Collegii Forestilling, efter ders Weldende til Can celliet. 8 Novbr, Rentek. Circul. (til samtlige Amtsforvaltere (2) og Regimentsskrivere i Danmark, samt Notits til Generalitets- og C. Collegium), ang. i hvilke Tilfælde Nationales Douceur og Marschpenge sendes vedk Regimenter eller Corps. d Gr. Da til Kammeret er indberettet, at nogle til Dou ceur og Marschpenge berettigede nationale Soldater og Mecruter (som, enten fordi de paa Judmarschen ifte ere passerede vedkommende Amtstuer, eller af andre Aarsager, ei selv have oppebaaret deres Douceur og Marschvenge) have an modet deres Officerer i Kjøbenhavn at forskaffe sig de dem tilkommende penge tilsendte fra vedkommende Amtstue; faa meldes Amtsforvalteren til Efterretning i lige forekommende Tilfælde: At naar vedkommende Regimenter eller Corps i Kjøbenhavn forlange tilsendt den Douceur og de Marschpenge, som de under Samme staaende Land. soldater (y) See Canc. Prom. 12 Decbr. 1795. (z) De i Nyborg og Ribe undtagne, til hvilke særdeles Breve ere gangne. soldater eller Recruter tilkommer, men som disse af 8 Novbr. en eller anden Aarsag ei selv have funnet modtage paa Amtstuen, da bor Amtsforvalteren afsende Pengene, og derfor lade sig meddele Attest fra Posthuset til Betrygs gelse for fig, indtil Regimentets Qvittering indløber. Skulde denne fiben udeblive, da vilde han derom til Kammeret gjøre nærmere Indberetning, paa det at Derfra desangaaende kan søges forneden Anstalt foiet igjennem Generalitets- og Commissariats Collegium. lafde denne fiden Gen. Ld. Deconomies og C. Collegii Prom. 8 Novbr, (til Stiftamtm. i Fyen), ang. at Brandredska berne paa Elvedgaard bør Eieren lade møde ved Ildebrand i Egnen, samt være, ligesom enhver an den Landboers, tilligemed det øvrige Brandvæsen, un derkastet de Visitationer, Forordn. af 29de Febr. 1792 (a) befaler, (da denne saavelsom Anordn. af 17de Martii f. A. gjelder om alle Landbygninger, hvad enten de ere forsikrede eller ikke, eller hvor de ere forskrede, siden Brandvæsenets Indretning ellers ikkun blev Stykkeverk, og ei ved Ildebrande vilde frembringe nogen almindelig Virksomhed.)

V. G. R. og Generaltoldk. Circul. (til Stiftamt 8 Novbr. mændene, samt til Toldstederne), ang. at den ved Res. (Kgl. Resol. af 11te Decor. f. A. (b) givne Tilladelse, at indføre 29 Octobr.) spanske og andre Landes Vine, mod lige Rettigheder som af de Franke erlægges, vorder end videre fra Ite Decbr. nett. i et Aar forundt. Confirm. paa et af Snedkermester J. A. Nor: 11 Novbr. bek og Hustru Ellen Nielsdotter samt Sen 2. J. Rørbek i Kjobenhavn d. 4de d. M. oprettet Gavebrev, hvorved de bortgive scoo Rd. til vor Frue Sogns Fattiges Arbeids Anstalt, dog at de saavelsom Mn 3 (a) See og Forordn. af 26 Martii 1800. (b) Circul. 14 og 17 Decbr. 1793. 11 Novbr. saavelsom hendes Sosier Kirstine nyde i Livstid heraf 4 pro Cento, og den Førstes Broderdatter Ingeborg Rorbek i St. Hans Hospital gives der I did. ugentlig. 14 Novbr. Confirm. paa det af Christian Friderich Hirschnach, Capitain af Jufanteriet, i Kjøbens havn b. 29de Aug 1790 og 24de Decbr. 1791 opret tebe Gavebrev paa 500 Rd. til Landhuusholdningss Selskabet, til præmier at udsætte, og 500 Sid., af hvilke Sidste de 300 Rdlrs. Rente aarlig uddeles til Hjelp og Husvalelse for de meest nabtarftige, syge og afskedigede Land Officere og Officeer Enkefruer t Sygdoms Tid i Kjøbenhavn, men ingen Fremmede, faalænge af hans Slægt og Paarørende i eller uden Kjøbenhavn befindes Syge, enten de ere gamle eller unge, ja endog Børn, af hvad Kjøn de end ere, naar de selv eller Forældrene ere nottorftige; men Renten af de 200 Ro. Skal oplægges først i 12 Aar (the 1000 Rd. ftane i Kongens Kasse) til 100 Std., der udsættes, og hvis Rente 4 Rd. falder til Sognepræs ften ved Garnisonskirken, som administrerer Stifs telsen; dernæst i alle 12 Xar til 100 Rd., hvis (Mang Rente lægges til de 12 Rd. af førstnævnte 300 Rd., men de første i hvert 100 Aar oplagte 100 Rdles. Senter falde til benævnte Sognepræst, som holder Tes stators Begravelse bag Choret i Frue Kirke vedlige af Renterne forlods førend Uodeling; naar ingen, eller ikkun een Syg i fort Tid findes, da oplægges Renten til et andet Aar og til andre af de ommeldte Udgivter; 15 Novbr. - m. m. Canc. Prom. (til Langelands Greve, Ahlefeldt -Laurvig), ang. uberettigede Pjalte-Kræm mere og deres Betlerie paa dette Grevskab. Gr. Gr. Den Friseb, som Greven udi Prom. af 12te Septbr. 15 Novbr. sidst. har anholdt om, nemlig at maatte beffifte en Mand, som skulde være ene berettiget til at fjobe Pialter paa Grevfabet Langeland og underliggende Gods, befragter man, vilde give Anledning til, at Tjeneste vende og den fatti dvo gere Deel af Folket, som sælge Pialter, faae en ringere Betaling, eller blive underkastede nogen anden vilkaarlig Bes Handling i Henseende til Pjalternes Sortering, Rensning og fat videre, hvorved Opmuntringen til disse nyttige Materialiers Indsamling, og følgelig Indsamlingen selv, funde blive mindre; man kan ei heller ansee en saadan Frihed for et bequemt Middel til Betleriets Afskaffelse; Men man finder derimod, at Greven, i Overcens stemmelse med hvad der for Fyens Stift ved Plac. af 24de Novbr. 1784 (c) er fastsat, kan forbyde saadanne Pjalte Bræmmere Omreisen i Grevskabet og underligs gende Gods, som ikke, foruden det Pas eller Dorigs heds Beviis, hvormed alle Reisende bør være forsynede, tillige kunne forevise en frivtlig Commission fra en indenlandsk Papiir Fabrik, hvorved Hensigten synes at funne blive opnaaet, da deslige Personer, naar de afgive sig med etlerie, uden Hensigt til deres Com missioner maa blive at behandle som Betlere efter de almindelige Anordninger. Cane. Prom. (til Landmilice: Sessionen for 15 Novbr. Aalborg-Ame), ang. fmaa Drengeborns Følgesedle til et andet Amt (d). Gr. Paa efterskrevne Ansøgning er i Cancellie Collegio den rite dennes refolveret saaledes: Magrete Christensdatter af Volsgaard: Sogn i Aalborg Stift anholder om, at Hendes to Drengebørn, hvoraf den ene, navnlig C. tre Aar gl., er anfort i Lægdet No. 77 udi Volsgaard-Sogn, Aalborg -Amt, under No. 72 (65), og den Auden, 2. ni Maaneber gammel, anført i samme Lægd under Ny-No. 66, maatte meddeles Følge-Sedle fra Legdet No. 77 udi Volsgaard -Sogn til Lægdet No. 17 i Voer-Sogn udi Hjørrings 2mt. 11 4 Bifaldes (c) Cfr. Fd. 1 Febr. 1797, S. 368, udforfelstarifen, Lumper. (d) Cir, Vrom. 28 Martit 1795 samt 11 Junii 1796, og Forholdsregler 19 Jan. 1799, S. 11. 15 Novbr, Bifaldes efter Sessionens Indstilling, som fan tjene til Regel i alle lige Tilfælde. HOND 35 Novbr. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd og Biskoper i Norge), ang. det danske Skolevæsens Forbedring, samt de deri fortjente Præ fters Forfremmelse til bedre Rald og Skoleholderes til Degne:Embeder. Gr. Under 19de Martii 1791 udbad man sig en detailleret Plan til den mest hensigtsmessige Anvendelse af de (e) Md., hvilke man haabede at kunne bevirke som et aarligt Tilskud for Stiftet til Skolevæsenets Forbedring. Efter at have erholdet Samme, er det i denne Sag Passerede foredraget Hans Kongelige Majestæt, som derpaa un der zde d. M. har resolveret saaledes: Hvad Cancelliers Forslag angaaer, at Renterne af Seminarii Lepponici (f) og af den norske Stole Fond, hvilke begge staae under Wissions Collegit Bestyrelse, maatte anvendes til Forbedring af Stolevesenet paa Landet i Norge, da vil Kongen for det første til et Forsøg van tre av forunde Trondhjems Stift 1000 Rd., Aggershuus: Stift 600 Rd. (g), Bergens-Stift 500 Sb., og Christjansand. Stift 400 d., hvilke Penge aarlig i forbemeldte tre Aar af Missionskass sen udbetales imod fælles Qvittering af vedkommende Stiftamtmand og Biskop i erhvert Stift. Men som de indkomne Forslage om disse Penges hensigtsmessige Anvendelse ere saa afvigende fra hinanden, saa bestems mes herved i Almindelighed, at der især skal haves Hensyn til faste Skolers Anlæg i Sognene. Hvor Samme efter bet Locale i Nærheden af Præstegaarden funde anlægges, maatte Præsten med Børnenes Under viisning have jævnligt Tilsyn, paa det at disse paa den (e) De Summer, som her nævnes i Resolutionen. fats (f) Cfr. Rescr. 3 Novbr. 1774. (g) Om et deraf i Tønsberg opstaaet Skoleholder:Semina rium tan læses i Collegialtidenden for 1799, No. 3. fatteligste Maade kunne dannes at blive oplyste Christne 15. Novbr. og gebe Borgere. Endeligen vil Kongen og, at hver Biskop i sit Stift al opmuntre de Geistlige, han holder fortrinlig duelige dertil, paa de Tider af Aaret, hvori ingen Skole holdes, at undervise Skoleholderne i deres Sogne i den catechetiske Læremaade, og bi bringe dem selv de Kundskaber, de bør meddele den ovvorante Ungdom. Uagtet nu ikke paatvivles, at en retsindig Præst, ved saaledes at gavne det Almindelige, stedse vil finde sig belønnet ved Arbeidet selv, saa skal dog Cancelliet ved indtreffende Vacance i dets Forflag tage hensyn paa de Mænd, der saaledes ved Sko leholderes værdige Dannelse paa Landet i Norge ganske fortrinligen have udmærket sig fremfor Andre. Hvad Rjøbstæderne i Norge og de deri værende danske Skoler angaaer, saa vilde Læremaaden i Gamme bedst funne forbedres ved seminarißis Underviisning af ung Dommen. Stiftamtmanden og 2 kopen have derfor at formaae en og anden Kjøbstæd at nedsende et bes quemt Subject til det af Kongen anordnede Skoles Seminarium paa Blaagaard, for der, imod den saa ringe ansatte aarlige Betaling, at nyde fri Unders hold og den behøvende Undervisning; ligesom og deslige Skoleholdere, og de fra Landet, naar de uds marke sig ved Embeds Flid og Nidkjerhed, skulle i Tis den ved Biskopernes Forsorg have en særdeles Adgang fil de i Norge vacant blivende Degne:Embeder (h). Gen. Ld. Oecon. og Commerce Collegii Prom. (til 18 Novbr. Stiftamtmændene), ang, at det under nærværende Conjuncturer er farligt for de Sofarende, at nærme sig den Deel af maroccanske Ryfter, hvor Reiser Mu ley Soliman ikke er anerkjendt, men især Havnen Darlbeyda, hvor de udsætte sig for at miste deres Nn 5 (h) See herhos Rescr. 8 Aug. 1800, Skib 18 Novbr. Skib og Labninger, hvilket dem og de handlende bes kjendtgjøres (i). 21 Novbr. 1270 Rescr. (til Conferentsraad Hans Koefoed), ang. Indretninger ved Moens Tugthuus, for dem, som have Sorstands Mangel, og Betaling for deres. Underhold. Gr. I Felge det danske Cancellies frivelse til ham om en Indretning ved Meens Tugthuns, der lunde bidrage til at afhjelpe de Vanskeligheder, som mede, ved at faae perfoner, især fra Landet, der have Mangel paa Forstandens Brug, anbragte paa saadanne Steder, hvor de kunde være under tilstrækkelig Baretægt, har han udi en til bemeldte Cancellie inokommen Forestilling meldet, at der udi berørte Tugthuus vel ikke er saa beqvem Leilighed, som til flig Indretning kunde være passelig, men at den dog for det første med liden Bekostning firar fan gjøres for to til tre Personer, og at der, om den skulde behøves for flere, maatte ved siden af Tugthausbygningen opføres en anden liden Bygning til ser eller otte Menneskers Bevaring, hvortil der skal haves beqvem Plads; ligesom han end videre har yttret, at Bygnings-Omkostningerne, som omtrent maa an flaces til 1500 Md., kunne tilveiebringes af Tugthusets Overskud, uden at behove Noget af dets Fond. Da Kongen nu finder, at en saadan Indretning fammesteds er nødvendig for det Almindelige, saa anordnes herved, At der i Møens Tugthuus fal, for det første, gjø res Indretning til to eller tre Personer, som ere bers vede Forstandens Brug, samt at ber til næste Foraar Fal ved siden af Tugthuusbygningen opføres en an den liden Bygning for fer til otte deflige Menneskers Bevaring, da Bygnings Omkostningerne dertil fulle tages af Tugthusets aarlige Overskud; dog haver Cons ferentsraadin saa meget mueligt at paasee, at Indrets sdeafeningen for de Affindige bliver bedre og mere adskilt fra de andre Tugthusets Indretninger, end paa St. Hans Hospital, ligesom han og haver at indsende til der danske Cancellie, til Sammes Approbation, Tegning og Overslag paa de opførende Bygninger. I øvrigt bes vilges, (1) Til Even og Jydland under 22de; see Prom. 13 Mait 1797 08 6 Jan. 1798. vilges, at der for enhver af de Personer, som saaledes 21 Novbr, til Bevaring imodtages, maa betales 12 s. daglig til Tugthuset, imob at dette besørger deres Forflegning og Klæders Vedligeholdelse, samt foranstalter det med dem fornødne Opsyn. Rescr. (til Professorerne ved Sors Academie), 21 Novbr. ang. at der istedet for den Communitetet i Kjøbenhavn tilhørende Konge-Tiende af de under Terslose: Hovedgaard henlagte fire Bondergaardes Jorde af Hartkorn Ager og Eng 22 0. 2 Sfpr. I Ffr. I 216. Fal af Sorg:Academie for bestandig svares til Communitetet 4 Skpr. Byg aarlig for Tonde Harts forn, og Samme betales efter hvert Aars Capitelstart. (Saasom det, efter en Skrivelse fra Mentekammeret til Cancelliet, er, formedelst de Forandringer, som forestaaer med bemeldte under Academiets Gods herende Gaard og dens Jordes Anvendelse, nødvendigt for Academiet at have Sitkerhed for bestandigen at beholde omtalte Tiende, samt at Mefusionen er bestemt.) Bevilan. for Creditkasse-Directionen paa 21 Novbr eet Stævnemaal og een Dom i Hens. til dens Debitorer under een Jurisdiction (k). Gr. Bemeldte Direction har andraget, at den seer sig nedsaget til paa Kassens Vegne at lade adskillige Selveiere i forskjellige Amter i Jydland lovligen tiltale for skyldige Menter og Capital Afdrag, i Henseende til det disse tils stanede Laan. Efter Ansøgning bevilges og tillades: 2t, faamange af forommeldre Debitorer, som fors nævnte Direction nu eller herefter nedsages at saggive, og som sortere under een Jurisdiction, maae Alle uns der eet Stævnemaal indvarsles til Doms Lidelse, og Dommen derefter afsiges imod dem Alle, samt gives beskreven i een Doms Act. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. at 22 Novbr, Cancelliet ikke kan Andet end være enig med ham 096 (1) Cfr. Bevilgn. 19 Novbr, 1790, deri, 22 Novbr, deri, at Borgemesteren og Byfogden saavel i Odense som de vorige Svens Kjøbstæder bor, saa ofte de agte at ville gjøre nogen Reise uden for Provincen, ber om søge Tilladelse hos Stiftamtmanden som deres nærmeste forefatte Dorighed. (Paa hans Forestilling under aden Dennes.) advo 22 Novbr, 22 Novbr. dvo advok Canc. Prom. (til Landmilice Sessionerne i Aals borg og i Hjørring Amt), ang. at Alt, hvad Landmilice Væsenet angaaer, sal iagttages og besorges, i Aaby og Horsens Sogne af Amtmanden over Balborg, men Jetsmark: Sogn af Amtmanden over Hjørring Amt, skjønt disse Sogne ligge tildeels i begge Amter. (Efter en af Kammerherre Driberg over Herrederne indsendt Fortegnelse.) (1) Rentek. Prom. (til Amtmanden i Ringsjøs bing), ang. i hvilke Amtstuer Paabuddene af Vrads:Herred erlægges. Gr. Lil Svar paa Amtsforvalter Lütkens Forslag om, at Munderingskammer og Tugthuus- Pengene for Brads-Herz. red, med de øvrige Slatter, maatte betales i Skanderborg- Amtstue m. v., maa man anmode Amtmanden om at bes kjendtgjøre Vedkommende, Ar der vil have fir Forblivende ved hvad man un der ste Julti stoft tilmeldte Amtmanden, hvorefter disse med flere Afoivrer, som paa Hari fornet reparteres, bør erlægges i Ringkjøbing Amtstue., Men, fulde bemeldte Herreds Beboere, for ikke at have med flere end een Amestue at bestille, onske tillige at betale alle deres Skatter i Ringkjøbing Amestue, da kan Saadant ven tes bevilget. I øvrigt meldes i Henseende til det fremsatte Spørgsmaal om, under hvilket Aunt Brades Herred skal henregnes, naar Repartition foretages over Bro, Delinquent og Cuur Penge, at man forventer, at Amtmanden derom fra det danske Cancellie, font desan (1) See Prom. 28 Marti 1795. desangaaende har erholdet Kammerets Betænkning, vil 22 Novbr. erholde nærmeke Resolution (m). 2010/1103 Rentek. Prom. (til Samme), ang. Skatter 22 Novbr. nes Erlæggelse i Ningkjøbing-Amtstue fra Nogle i Hjerrum og Ginding Herreder. Gr. Da ei aleene i forrige Aar er indkommet Ansøgning fra Etatsraad Schov til Volstrup, Kammerjunker Jermin til Ansumgaard og Justitsraad Linde til Handberghougaard, om Tilladelse til at betale de Kongelige Skatter og Paa budde af deres Godse paa Skive-Amtstue, men ogsaa endeel Beneficiarii, Selveiere og Strobender i Sevel og Sahl Sogne under Ginding Herred ligeledes have begjert at maatte betale deres Skatter i Skive istedet for i Ring- Fiebing-Amtstue; saa maa man anmode Amtmanden om, at ville bekjendtgjøre Supplicanterne: Ar, siden den ansøgte Tilladelse til at betale Stats terne i Skive. Amtstue, ifte fan fritage dem for at bes dels tale Delinqvents og Bro-Penge og andre Afgivter, som reparteres, i Ringkjøbing-Amtstue, ei heller for at hen høre, i Henseende til Extrafkattens Ansætning, under Det Amt, i hvilket de ligge m. v., og det forresten ev Hensigten, at Skive Amtstue, saasnart det beqvemmes ligen kan free, sal forflyttes til Viborg; saa skjønner Kammeret ikke, at det Ansøgte kan være Supplicans terne til nogen virkelig Lettelse. Gen. 2. Dec. og Commerce Collegii Prom., ang. 22 Novbr. nogle maroccanske Ryster, det er farligt for de Sp farende at nærme sig (n). Sammes Prom. (til samtlige Stiftamt og 22 Novbr, Amtmænd i Danmark og Norge), ang. Certifi cater, hvormed de til Rusland afgaaende Vare skulle være forsynede, (i Felge en sammesteds udkommen Anordning, for at Varene et skulle vorde anseete for franske, og altsaa for Contrabande.) (m) See Pr. 10 Jan. 1795. (n) See Prom. 18 Novbr. 1794. Diffe 22 Novbr. Disse Certificater udstedes af de russisk keiserlige Consuler, naar Afsendelsen skeer fra et Sted, hvor advol nogen saadan Consul refiderer, eller, i manglende Fald, of vedkommende Magistrat eller Byfoged i Kiebsta. derne. Uf Formularen dertil (som Collegium er bleven meddeelt fra Departementet for de udenlandske, Sager) tilsendes Stiftamtmanden det fornødne Antal Eremplas re (o), med Anmodning, at han ville foranstalte fore ommeldte Anordnings Bekjendtgjørelse for Kjøbstæders nes Handlende, paa det at, om nogen Vare Forsendelse cil Rusland derfra stulbe sce, Afsenderen kan vide, betimeligen at henvende sig til vedkommende Magistrat eller Byfoged om det fornødne Certificats Erholdelse. 28 Novbr. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. Forans dring med Faste- Prædikener og Confirmationen i Storebedinge. be, boa bet of, em negr Gr. spirit in mi (o) Baade paa fransk, saaledes fom de russifte Confuler fulle udstæde, i det Bæsentlige ligesom denne danske: Formular, hvorefter magistrats: Certificater udstædes for de Vare, som afsendes til Nusland, i Folge det sammesteds under sde April 1793 bekjendtgjorte Edict mod franske Bares Indførsel. Præsident, Borgemestere og Naad (Byfoged) in giore vitterligt, at under Borger og Kjøbmand i Stift i Kongeriger Vy har under Dags Dato forevitst og fremlagt en frivtlig Forklaring og Attest om, at have for Regning af den russiske (eller fremmede) Kjøbmand indladet i Stibet ført af Skipper som er destineret herfra til St. Petersburg (eller andre Steder) indladet folgende Ware: f. Er. All A. No. 1. En Balle indeholdende Stfr. Klæder af de bedste hollandske (eller andre) Fabriker; B. No. 2. En Casse, hvori er Farver fra Spanien o. f. v.; hvilket alt, om muligt, specificeres. Til Bekræftelse herpaa, og til Beviis, at forommeldte Bare virkeligen ere frembragte i de anforte Lande, og ikke i Franferige, have Wi, siden ingen russisk Keiserlig Consul refiderer her paa Stebet, udferdiget dette Vares Certificat under Byens Segl og Vores Underskrivt. Giver den 179 73 Gr. Sognepræsten og den refiderende Capellan fammesteds 28 Novbr, have andraget, at i bemeldte Storehedinge: Kirke skal den residerende Capellan hidtil have præditet hver Onsdag i Fa ften, og Sognepræsten hver Fredag, uden at synderlig Nogle have indfunder sig fom Tilhørere, af hvilken Aarsag disse Prædikener blive lige saa unyttige som byrdefulde. Onsdage Fafteprædiken maa aldeles afskaffes der Byen, og derimod folgende Bestemmelse i fremtiden finde Steb imellem Præsterne, at istedet for Sognes præsten to Aar i Rad har havt Confirmation, og den refiderende Capellan det Tredie, sal de herefter verle saaledes af, at den ene af Præsterne har eet Aar Con firmation, og den Anden det Andet, og at den, som ingen Confirmation har, besørger det Uar Fasteprædis ken, hvorimod den maa være fri for Safteprædikener, hvis Tour det er at have Confirmation, hvorhos dog den Præst, der ikke i det ene Aar prædiker asteprædis ten, sal i samme Aar om Onsdagen holde Catechis sation for Confirmations- Ungdommen over Lidelsens Historie. Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. over follands 28 Novbr, Stift), ang. at de Provste-Embedet i Lollands Torre Herred pro Officio tillagte Jorde i Krukholm Byes Marker maae overdrages Kjøbmand P. Lange i Nakskov til Eiendom for Auctionsbud 1210 Std., hvoraf 610 Rd. blive pas første Prioritet staaende udi Ciens dommene, imod tinglyst Pante:Obligation, som enhver tilkommende Eier paa egen Bekostning fornyer, da do Beneficiarius, i Tilfælde af Rentens Udeblivelse til 11te Junii, forbeholdes uden videre Lovmaal, Regres til Jordens Afgróde, der saaledes ikke af Cies ren til nogen Anden kan pantsættes, m. m.; men de øvrige 600 Rd. maae modtages i Kongens Kasse imod 32 pro Cento aarlig Rente til nu værende og efterkoms mende Herredsprovster. (Saasom Fæstet er opsagt, og deraf forhen fvaret 35 Rd., m. v.) Canc 29 Novbr. Canc. Prom. (til Kherre og Generalkrigscons misfair Driberg), ang. at han ikke udstæder Gjenpart af nye Ruller for sit Krigs- og Lands Commissair District (P)- Endskjønt det i Folge de ergangne Befalinger paes ligger rigs og Land Commissairene ved nye Rule lers Udstædelse hver Gang at udfærdige en Gjenpart for General Reigscommissairen, paa det han derefter fan holde Control med samtlige Districters Ruller, saa finder man dog ikke nødvendigt, at dette iagttages af Kammerherren, for saavidt det ham anbetroede Krigs- og Land Commissair District angaaer, siden han derved vilde faae to ligelybende Lægdsruller i sit Arkiv; men 28 Novb bet fan være nok, at han herefter udstæder den ene Gjenpart af Lægdsrullerne, der paaligger ham som bet palig Krigs og Land Commissair, hvorimod der ved hans Fratrædelse fra Embedet bør til den ny General-Krigde commissair gives Gjenpart af den sidst ubstædte ny adyog Rulle, og de dertil henhørende Tilgangs-Ruller, i Fald Kammerherrens Eftermand mulig maatte være Krigss og Land Commissair i et andet District end det, som den Tid er forenet med General Krigscommissair-Embes det. Hvilket man ikke har fuldet undlade herved at melde i Anledning af hans indkomne Forestilling af 10de bennes. 29 Novbr. Cane. Prom. (til Amtmanden i Tisted), ang. døde Creatures Hud at aftage, endog ved Zatmanden, om man vil.id Gr. J Anledning af den fra Sognefogden i Sundhy paa Morse indkomne Forespørgsel om Forstaaelsen af den under 31te Jan. d. A. udgivne Forordning, samt om det er vedkommende Eier af det døde Creatur tilladt at lade Huden aftrække ved Natmanden, skulde man herved melde til Efterretning og Betjendtgjørelse for Vedkommende: 2t (p) Confr. Prom. og Circul. 18 April 1795 samt 23 Julit 1796. 2t bemeldre Forordning.. Bvrigt kan der med det Første ventes en Anordning ang. samtlige atmænds Folks folennelle Optagelse i Borgerselskabet, hvorved man haaber, at den hidtil herskende Fordom mod disse Mennesker skal blive alde les udryddet. (9) vanærende. 29 Novbr. He Canc. Prom. (til Amtmanden over Hedemar 29 Novbr. ken), ang. Overformynder Regnskabernes Indretning. Gr. Efter at Cancelliet havde modtaget Amtmandens Fo restilling dat. 6te Maji d. A., og de med Samme fulgte Skrivelser fra samtlige Sorenskrivere i Hedemarkens Amt (hvori de forespørge: a) hvad der forstaaes ved det i Rescr. af 7de Febr. d. A. brugte udtryk Generale Regnskaber og Forklaringer? b) Om de indsendende Regnskaber maae deles sogneviis?), forlangte man herover Mentekammerets Tanker. Bemeldte Kammer har derpaa svaret i Henseende til det første Spørgsmaal, de At, ligesom Samme under det omspurgte udtryk altid har tænkt sig, at disse Regnskaber, som aarlig til Revision indsendes, skulle indeholde alle de Capitaler, som indestode under Overformynderiet ved Begyndelsen af det 2ar, for hvilken Regnskabet aflægges, og som ikke tilhørte Personer, der enten formedelst Lavalder, kongelig Bevilgning til at være fine Midler raadig, eller Dødsfald, samt Fruentimmer, der havde indlade sig i Egteskab, vare Overformynderiet uvedkommende, saa har det og, naar fra et eller andet Overformynde rie er indkommer Regnskaber, der kun indeholdt de t det forløbne Aar faldne Capitaler, tilbagesende Samme, for at omgjøres og tilføres de forhen falone og under Overformynderiet indeftaaende Capitaler. Hvad det andet Spørgsmaal angaaer, da anseer Kammeret det rettest, at Capitalerne anføres i Regnskaberne i den d chrono: (9) Det udeladte kan læses i Prom, 6 Septbr. 1794; cfr. Pr. 24 Jan. 1795. VI. Deel 7de Bind. Oo

29 Novbr, chronologiske Orden, hvorefter de under Overfors ad 2 Decbr. 5 Decbr. mynderiet ere indkomne. Ved at tilmelde Amtmanden, hvad Kammeret saaledes har svaret, hvori Cancellice er af lige Tanker, Fulde man anmode ham at bekjendts gjøre Vedkommende Saadant; og i Henseende til Friz tagelsen for at aflægge Regnskab for Aaret 1793, da man sig i denne Punkt til dette Collegii Skrivelse 13de Septbr. sidstleden. Canc. Prom. (til Biskoperne), ang. Ringen i alle Kirkerne daglig om Middagen fra kl. 12 til 1 i 14 Dage, og Kirke Musiqvens Ophor i samme Tid for Hendes Kongelige Heihed Prindsesse Sophia Frie derica, som Forsynet d. 29de Novbr. har bortfaldet (r). Refer. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Drukkenskab og anden Liderlighed ei straffes uden efter Dom. Gr. I Magistratens Forestilling til det danske Cancellie af 12te f. M. foreslaacs, at Rescr. af 23de Novbr. 1753. Hvort er anordnet, at, naar der for Magistraten føres Klager over Nogen... (s) Qvindfolkene i Tugthuset, maatte (siden denne Straf af Nafphuus-Arbeide ikke er overeensstemmende med de mildere Princips, som i Kongens criminelle Love nu folges) saaledes forandres, at sige Mandfolk, istedet for at indsættes i Maspbuset, herefter maatte afleveres i Kjobenhavns Forbedringshuus. I den Anledning gives hermed tilkjende, at, ligesom det er i Forordu. af ste April 1793 erklæret stridende imod Metfærdiga heds Grundsætninger, at Nogen skulde ansees skyldig til Straf, fortuden han dertil efter Loven ved Netten er ble ven demt, saa befales og, i Overeensstemmelse hermed: 3 fal være fat al 2lt fornævnte Rescript af 1753 skal være fat aldeles ud af Kraft, og at det Slags Forbrydelser, som dert omhandles, skulle, ligesom alle Andre, paatales og paadommes ved Retten. 5 Decbr. Bevilgning, at de Penge, som det i forrige Aar i Kjobenhavn oprettede Selskab, under Navn af (r) Efr. Rescr. 12 Decbr. 1794. (s) Staaer i fudbemeldte Rescript. dais dy Inc.17 af det forenede Begravelses: Selskab, til en afdød 5 Decbr. Interesents Begravelse udbetaler, maae i Folge Cons ventionens Ifte Cap. 16de S. i alle Tilfælde være fri tagne for Arrest eller Beslag. (Anlediget af Begjering om Confirmation paa denne i Augusti Maaned sidstleden indgaaede Convention, bestaaende af 6 Capitler.) Bevilgning, at de Begravelses-Penge, som 5 Decbr. af det saa kaldede fjerligt forenede Societets Liigkasse uddeles, maae i Folge Conventionens 6te §. i alle Tilfælde være fritagne for Arrest eller Beslag. (Anlediget af Begjering fra Thomas Balle i Khavn om Confirmation paa denne af ham under 27de October sidstl. forfattede Convention, bestaaende af 20 .) (c) Bevilgning, at de Penge, som det i Kjø: 5 Decbr. benhavn oprettede Selskab, under Navn af det forenede Liig, Enke. Understøttelses- og Brudegave Selskab for alle Stænder, uddeler, maae i Folge Planens 7de §. i alle Tilfælde være fritagne for Arrest eller Beslag. (Anlediget af Begiering om Confirmation paa denne under 24de Octobr. sidstl. forfattede og af 17 SS. bestaaende Plan.) (u) Confirmation paa den under 27de Febr. sidstle: 5 Decbr. den forfattede (v) og af samtlig Præsteskabet i Syens Stift indgaaede Plan til en nærmere Bestem melse af det imellem benævnte Præsteskab hidtil værende Brand Societet. Gr. Naar dette, som med allernaadigst Confirmation af 14de Novbr. 1748 er oprettet, herefter skal vorde almeennyttigt og overeensstemmende med de senere ergangne allernaadigste Anordninger for Brandvæsenet i Danmark; naar 02 Det (t) See Schous Forordn. Udtog 11te Deel, S. 240. (u) See ibidem, 2det Stykke, for 1795, Side 249. (v) Underskreven "strup og Skydebjerg d. 27de Febr. 1794, Peder Dreyer, P. Clod,« (Provster i Lunde- og Baag- Herreder.) Plan og Confirmation blev fra Cancelliet ved Prom. af 6te Decor. 1794 sendt Biskopen, for de efter at tilkjendegive Bedkommende det Fornødne. 5 Decbr. det fal kunne bestaae med de foranstaltede almindelige Brand-Indretninger bande for Kjøbsleden og Landet, og ikke udelukke ders Interessentere fra Deeltagelse i disses Fordeld, hvorved deres Antal nedvendigen maa formindskes, og det fele aldeles tabe; ausees det for en uundgaaelig Fornodenhed, at en nærmere og med Lidernes Leilighed og Omstændigheder og de almindelige Brand Indretninger mere passende Bestemmelse med dette Brand Societet maa foretages; til hvilken Ende fastsættes følgende punkter: §. 1. Dette Brand Societer, der herefter som hittil staaer aabent for alle Præster i Fyen, Langeland, Lolland og Falster, paa Als og Erse, med eet Ord, i det hele Fyens Stift, gjelder herefter ikkun for Præsternes rørlige Eiendomme af Inbbo og udbo, Mobler og Lssore, Bogne og Avlings Redskaber, Korn og Kreas ture med videre paa den Maade, som efterfølgende Paragrapher bestemme; hvorimod Bygninger, Plankver Dker og Andet dichen hørende tilligemed rede Penge, Obligationer og andre flige Gjeldsbeviser, for hvilke ingen Erstatning gives, derfra udelukkes; ligesom det og eragtes fornedent, at alle de Præster i Kjøbstæden og paa Landet, der hidtil ere indskrevne som Interes sentere dette Brand-Societet, endnu ansees som dets Medlemmer efter disse nye og nærmere Bestemmelser, sna længe de ikke hos Biskopen frasige sig dette Inte ressentskab. De, som formedelft Deeltagelse i de al mindelige Brandkasser for Kjøbstæden eller Landet, eller paa anden Maade have hidtil været udelukte, tilbydes herved nyt Interessentskab, ved hvis Antagelse deres Navn i Indskrivnings-Protocollen indføres. De, som herefter tiltræde Præste Embede i Stiftet, tilbydes, naar deres Collats dem af Biskopen meddeles, ligele des Interessentskab ved den dem forelæggende Indskriv nings Protocol, hvor de da antegnes, om de antage fri Valg, men dog ikke enten i Henseende til Tilskud eller Erstatning tager sin Begyndelse, førend de ere $30 borsatte, boesatte, og føre særskilt Huusholdning; og de, som 5 Decbr. 1g; og de, herefter nedlægge Præste: Embedet, men dog blive ved at føre Huusholdning, kunne ligeledes antages som Interessentere paa den Maade, som nærmere forklares, naar de ved Embedets Nedlæggelse hos Indskrivnings, Protocollen derom melbe sig. Og, skulde Nogen, naar han som Interessent er indskreven, ikke siden betale fin Afgivt, naar den er forfalden og paafordres, ansees han som den, der frivillig, uden nogen Godtgjørelse for hans forhen gjorte Tilskud, har udelukket sig selv fra Interessentskabet. Men, da en Interessent i dette §. 2. Brand Societet kan ved Ildebrand lide Stade paa sine corlige Eiendomme i større og mindre Grad og paa forskjellig Maade, er det billigt, at den ham tilfommende Brandhjelp ogsaa derefter bliver forskjellig; og derfor fastsættes: at, naar en Interessents Indbo og Udbo (hvorfra undtages hans Kreature og det utorskne Korn i Laderne, som i 4de §. nærmere skal ommelves) saaledes af Ildebranden medtages, at det, som reddes fra Ilden, efter lovlig Taxation ikkun er 300 0. vard, nyder han den hidtil værende fulde Brandhjelp 3 Sid. af hver af hans Medintereffentere; men, er der reddet fra 300 til 400 Rolre. Værdie, faaer han ikkun 17 M.; saaledes fradrages fremdeles 1 Mk. for hvert Hundrede Rigsdaler, som det Reddedes Værdie overstiger 300 Sid. Dette gjelder egentlig om Inte reffenterne af Iste Klasse, og om dem af de andre Klass fer ikkun efter den Proportion, som følgende 3die S. nærmere bestemmer. 03, da Intereffenterne ikke alle have Embeds Indkomster paa lige Maade, og derfor ikke heller alle have lige Bekostninger at gjore paa Indho og Udbo, saa inddeles dette Brand Societets Interess fentere i tre Klasser: i den første, alle fter, enten te boe til Zeie eller Eie i Kjøbstæden eller 003 Eie Sognepræs paa §. 3. L 5 Deebr. paa Landet, nyde Godtgjørelse efter foranførte 28en §., og i Folge deraf betale den der emmeldte Brands hjelp. I den Anden, alle residerende Capellaner i Kjøbstæderne og paa Landet, naar de føre Huusholdning, betale fun imod Sognepræsterne, og faae Brandhjelp, saa at deres hoieste Erstatning er 2 Rd., hvorudi fragaaer I f. for hvert Hundrede Rigsda ler, som det Nedbedes Værdie overstiger 200 Rd. I den Tredie, alle personelle Capellaner og Paftores emeriti, naar nogen af dem fører særskilt Huusholds ning, betale Deel imod Sognepræsterne, og nyde Deel Brandhjelp, saa at deres hoieste Godtgjørelse er 1 Sb., hvorfra afgaaer I f. for hvert Hundrede Migsbaler, som det Reddedes Verdie overstiger 100 Rd. Hvorved bog iagttages, at de residerende Capels laner, som nu leve, og have betalt deres Brand Afgift efter den hidtil brugte lige Mande med Sognepræsterne, funne og for Fremtiden nyde lige med dem, og altsaa ogsaa blive ved at betale lige med dem, dersom de ikke selv forlange at ansees og indskrives som Interessentere af 2den Klaffe. Den samme Frihed forbeholdes ogsaa Paftores emeriti, som forud have været Interessentere, naar de efter Embedets Nedlæggelse beboe og føre Huusholdning i en Gaard af nogenlunde Lighed med en §. 4. Præstegaard. Foruden anførte Brandhjelps Erlæggelse fastsættes end videre, at naar Jidebrand tillige, for. uden den Skade, den har gjort paa Ind eller udbo, ødelægger en Interessents Korn, imedens det endnu er utorsket i Stranet og i Laderne, og Skaden kan være 100 Rd. og derover, vil enhver af den første Klasses Interessentere komme ham til Hjelp med 2, 4 eller 6 Mk. i det Hoieste; og, er Kreaturet, hvilket dog sjels Den skeer, tillige brænde, da indtil 9 Mk., og aldrig heiere, hvilket ved fleste Stemmer til næste Landes mode mode af Synodus afgiores efter den Oplysning om 5 Decbr. Skadens Størrelse, som af de imidlertid indkomne Beviisligheder kan erholdes. Og kan denne Godtgis relse, endskjønt den kun egentlig vedkommer første Klaffes Interessentere, tillige nydes af dem i anden og tredie Klasse, naar de enten oppebære Tienser af 100 Solre, aarlige Værdie, eller og have Avling i det mindste med fire Hestes Drivt. For at oplyse Brand S. 5. skadens Størrelse og derefter Brandhjelpens Bestem anelse i Overeensstemmelse med foranstaaende 3bie og 4de §§., anmelder den Brandlidte, i det seneste otte Dage efter det fete Uheld, Ildebranden for fin er redsprovft, som da vælger to ham bekjendte fyndige og redelige Tareringsmænd af Herredet, hvilke dog ikke, som Menighedslemmer eller formedelst Slægtskab eller vitterlig neie Befjendtskab, maae ftaae i nogen særdeles Forbindelse med den Brandlidte. Paa en bestemt Dag, som den Brandlidte i Forveien tilkjendegives, og i det seneste 14 Dage efter Anmeldelsen, moder Provsten og to Herredspræster, som ere Medinteressentere t Brand Societetet, med de to antagne Mænd paa det Sted, hvor det reddede Gods findes, for at holde en lovlig og paa ustemplet Papiir forfattet Syns: og Taxations Forretning; og, er uheldet indtruffen hos Provsten, udnævner Biskopen en anden duelig Her redspræst til i hans Sted at holde Forretningen. Msdet paa Nastedet indfinder sig den brandlidte Eier med to af sine næstboende Naboer eller to andre Mænd af samme By, som har bedst Kundskab om den lidte Stade og andre Omstændigheder ved Ildebranden, hvilke da i Forretningen paavise det Neddede, som strax efter dets virkelige Værdie stykkeviis af Taxationsmændene lovligen vurderes. Ere Kreaturene brændte, angiver Eieren med Paaviisningsmændene hvert Stykkes Alder, Couleur 204 Veb 5 Decbr, Couleur og øvrige Serkjender, hvorefter Taxeringss mændene vurdere der; og, Fulde de som fremmede ei tree fig til ene at kunne fastsætte Værdien, kan de berudi lade sig meddele Raad og Forslag af Paaviise ningsmændene. Er Kornet i Laden brændt, angiver den Brandlidre den derpaa libre Stade, og fremfører de Beviser for Angivelsens Rigtighed, som han fan, af hans Tienbe og Avlings Bozer, af hans Tærskere og andre hans Tjenestefolk. Provsten og de to Meds Interessentere undersøge tilligemed Paaviisningsmæns dene, og bedømme Angivelsens Rigtighed, hvorefter Skaden af Taperingemændene lovligen vurderes. Syns og Taxations Forretningen, ved hvilken de to tilstædeværende Medinteressentere vereiviis fore Pennen, derskrives: først af Paaviisningsmændene med den Tib staaelse, at intet af det fra Siden overblevne Gods meb deres Bidende er forsiganet, faint at det brændre Kreatur var efter deres bedste Kuni skab af den Beskaffenhed, som er angivet, hvilket alt de, om paafordres, vil med deres lovlige Eed bekræfte; dernæst af Tarerings mændene med den Clausul, at den skete Taration er steet efter deres bebste Skjønnende, og af dem, om paafordres, skal vorbe lovligen beediget; og endelig af den Brandlitte, Provsten og de to Medinteressentere, med Erklæring om de med Paaviisningen og Taxatio nen ere fornøiede. Erklærer den Brandlidte, Provsten og Interessenterne sig med Paaviisningen og Torative nen fornsiet, bliver Forretningen, saaledes forfatter og ubeediget, en ufravigelig Rettesnor for Brandhjelpens Ligning; men, naar Paaanke finder Sted, og nogen af Parterne begjerer det, maa Provsten besorge For retningen, saavel af Paaviisnings som Zareringsmændene, inden deres rette Værneting eedeligen afhjemlet, og et lovligt Tingsvidne fra Netten udstadt, alt paa Den 09 den Brandlidtes Bekostning. Taxeringsmændene beta 5 Decbr. les af den Brandlidte hver 3 ME. for hver Dag, sem til Taxationen medgaaer, og intet videre, og Panviis ningsmændene, om de det forlange, hver I f. om Dagen og intet videre; men, om Forretningen eedelis gen afhjemles, betales baade Taxerings og Paaviisningsmændene af den Brandlidte desuden hver 3 Mf. for den Dag Afhjemlingen skeer, og af ham befordres til og fra Tinget, eller derfore faae billig Betaling. V Skulde Provsten og Medintereffenterne ved egen Oppagelse, troværdige Angivelser, eller paa anden Maade, finde grundet Formodning om, at den Brandlidre skulde have beganet forsætligt Bedragerie, enten ved at ffjule eller fortie noget af det Reddede, eller ved bety delig rigtighed i Angivelsen af Staden paa Kornet og Kreature, andrager Provsten Sagen med sine Bevilsfigheder og Grunde for Biskopen, som da beslutter, pm et lovligt Zingsvidne derom paa Brand: Societe tets Befosining inden de behørige Rette skal føres, hvilket Tingsvidne i sig Fald fremlægges i næste Lan demode, hvor da Synodus er berettiget uden fores gaaende Rettergang, naar Forseelsen lovligen er beviist, at fradømme den Brandlidte al Brandhjelp, ea en saadan af Synodus forfattet Bjendelse bekjendtgjø red skrivtlig for den Branolidte til hans Efterretning uden videre Appel. Saasnart den ovenmeldte Syns: §. 6. eg Taxations Forretning er fuldført, eller, i Eeds Til fælde, fra den vedkommende Ret beskreven meddeelt, og Jutet imod den Brandlidtes Forhold har været at erindre, indsendes den ufortsvet af Provsten til Bis ftopen, hvis Amanuensis, saasnart free fan, forfatter Brandhjelpens Ligning over Ind- og udbo, i Overs eensstemmelse med foranferte zden og 3die S.; lader den ved Stiftets Provster uden Ophold indfordre, og, sund saasnart 005 5 Decbr, faasnart den er indsamlet, udbetaler den strax til den Bed næste Landemode holdne Tarationsforrets giver sin skrivtlige Bee Brandlidte imod Qvittering. forevises Qvitteringen og den ning, efter hvilken Synodus stemmelse om den Erstatning, som den Brandlidte bar have for det brændte Korn og Kreature i Overeensstems melse med foranførte 4de §. Af Brandhjelpens fulde Beløb nyder 2manuensis, ligesom hidtil har været fastsat, 2 pro Cento for hans Umage ved Brandhjel pens Indsamling, Udbetaling og Indskrivnings Proto- §. 7. collens Holdelse. Al den Skade, som Brandhjelp gi ves for efter denne Indretning, vedkommer ikkun det Sted, hvor Interessenten boer og opholder sig; men, har han Eiendomme paa et andet Steb, og der lider Ilosvaade, fommer faadan Skade ikke i Betragts ning ved dette Brand Societet. Dersom derimod en Interessent har bortforpagtet fin Tiende eller Avs ling, eller begge Dele, og Samme ganske eller tildeels af Ildebranden fortæres, nyder han dog ligefuldt den ham tilkommende Godtgjørelse, da det bliver en Sag imellem ham og hans Forpagter, om hvorvidt og hvora ledes Samme imellem dem skal deles. Men, boer Præsten ikke i præstegaarden, kan han ingen Brandhjelp nyde for den Skade, som der steer, men vel for den Skade, som feer paa hans egne rørlige Eiendome me af Judbo, Udbo, Korn og Kreature paa det Sted, §. 8. hvor han boer og fører Huusholdning. Dersom Brands fladen indtraffer i Laadens Aaret, deles Brandhjel pen for Kornet efter den Andeel, som Eftermanden i Embedet og Stervboen har derudi, hvilket Syns og Taxations Forretningen maa udvise; men Brand hjelpen for Ind, og Udbo samt Kreature tilkommer ene den, som fører Hunsholdningen paa den Tid, Il debranden opkommer. Os, om end. Eftermanden skulde have have indbragt nogen Ind- og Ubbo eller Kreature, og 5 Decbr. lider Skade paa Samme ved Ildebranden, faaer han dog ikke Erstatning, og ansees ikke som Interessent, undtagen fra den Dag, da han tiltræder Huusholdnin gen. Efter samme Regel maa den i et Laadens Aar indfaldende Brand Afgivt til Andre ogsaa erlægges af den, som fører Huusholdningen. Ligesom denne §. 9. Brandhjelp ikkun er en indbyrdes Haandrækning og velvillig Understøttelse af Præsteskabet imod en nødlidende Embedsbroder, kan den ikke belægges met Ar rest eller Indførsel af nogen Creditor, ligesaa lidet som en Panthaver beri fan gjøre sig betalt; men ders imod beholder han sin Ret efter Pantebrevets Indhold ubeffaaret i Debitors for Brandhjelpen ny anskaffede Bo. Og ligesom ved den allern. meddeelte Confirmas tion paa dette Brand Societet af 14de Novbr. 1748 allern, er tilstaaet, at den i Lovens 2-12-14 Pres fterne i flige Tilfælde forundte hjelp af Kirkerne devo for ikke skulde dem betages, forhaabes allerunderdanigft, at denne høikongelige Naade ogsaa maa vedblive for Societetet under disse nye og nærmere Bestemmelser, allerhelst da ingen brandlidende Interessent, om han endog efter høieste Værdie har forsikret sin Gaard i den almindelige Brandkasse, og tillige nyder denne bro derlige Brandhjelp for hans rørlige Eiendomme, derved fan see endog den største Deel af hans Tab fuldkommen de oprettet, og Hans fongelige Majestats i Loven udvliste Naade vist nok ikke vil formindskes ved en blant Præ sterne indbyrdes udvisende Velvillighed. Skulde i Frem. §. 10, tiden Noget til disse nye Bestemmelser udsindes rjenligt at tillægge, eller nogen forandring i dem eragtes fornøden, bliver Saadant ved Landemodet imellem Biskopen og Herredsprovfterne at overveie, veb hvis endelige Beslutning efter fleste Stemmer det haver sie Jora 5 Decbr. Forblivende, da saadan Beslutning derefter bekjendtgjø res for Societetets samtlige Interesseneere, Constag 600 6 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang, hvorlænge Maalerne ere pligtige at vedblive Maalingen. bude dia 6 Decbr. Gr. Foranlediget af en fra Over-Maaleren i Holbek, Byskriver Ruagh, indkommen Strivelse, betreffende hvorvidt det fan paaligge Maaterne som en pligt at maale efter den Tid, som det altid har været Sfif og Brug at ophøre med Maalingen, m. v., skulde man, da der ikke i Anordningerne er fastsat nogen vis Tid, hvorlænge Maalerne ere pligtige at vedblive Maalingen, og en Bestemmelse i denne Henseende er fornøden, have meldet, for videre at bekjendtgjøres Wedkommende, (x), og at de At Maalerne bor indfinde sig til de samme Tider, som det Toldbetjentene er befalet (x), og at de kan forlade deres Forretninger de Tiber, som det er Coldbetjentene tilladt; dog at Waalerne i Tilfælde af, at en Skipper funde blive erpederet, skal være forbunden til at vedblive een eller to Timer mere en fren. I Henseende til de Maalerpenge, som Byskriver Rnagh forlanger for de i bemeldte hans Promemoria anførte 40 Tor. Byg og 25 Tor. Havre, da finder man, at ham tilkommer Samme, siden han er beffiffet til Maas ler før Forordn. af Sbe Junii 1788 udkom, og de 25 Tor. Havre virkelig ere maalte af hans Maalere. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. Underretninger til Præsterne om de nye SpiLimitter. Gr. Foranlediget af Biskopens Forestilling i Skrivelse af 6te f. M., om Resolutionen af 11te Octobr. softleden, ang. hvor Præsterne skal henvende dem, for at foge kundskab om, hville byer, der ere under S6:Emitterne, maa betjendt gjeres alle Herreder, skulde man have ham tilmelbet: At bemeldte Resolution maa bekjendtgjøres for alle Serreder i (*) See Fd. 1 Febr. 1797, S. 100; cfr. S. 34. Canc. Cane. Prom. (til samme Biskop), ang. at 6 Decbr. Exspectance-Breve ei kunne ansees for gyldige, med mindre lidstæderen, paa den Tib Bacancen ind. træffer, vedßliver at være Eier af Godset, eller og den efterkommende Eier har vedtaget Samme. (J Anledning af at Biskopen har 1) berettet, at Deguen J. i Ørsted nu har tilfjendegivet, at ville selv modtage Degne Emvedet i Karlslunde, hvortil han formener sig berettiget paa Grund af det Erspectance-Brev, som forrige Kirke Eier har meddeelt ham; og 2) begiert. Resolution, om han i Folge foranførte Erspectance -Brev fan meddele Supplicanten den forlangte Collats, til derefter at tage dette Embede i Besiddelse.) (y) Canc. Prom. (til Amtm. over Khavns Amt), 6 Decbr. ang. Torv til Brøndby-Øster-Skoleholder. Gr. Degn og Skoleholder J. Bech af Brøndby-Øster har ansøgt at forhjelpes til den ham tilstaaede Torv til Skolen, som Benderne fammesteds negte at forskaffe, paa Grund af at de efter berom gjorte Ansøgning ei ere fors undre Torveskjær til deres Gaarde; men, ba Torve Moserne paa Kiøbenhavns Amt, hvorover Hans Majestæt har forbeholdt sig fri Maadighed, ere, efter Rentekammerets Beret ning, saaledes noskiaarne, at de ikke førend efter nogle Aars Forløb funne bruges til Torveskjær, faa er dette Aar fagen til, at de af Amtets Vonder, som i de to sidste Aar have forlangt Torveskjær, ei ere blevne tilstaaet Samme. Man finder altsaa at der er nogen tilstrækkelig Grund for Gaardmændene i Brøndby-Øster til at vegre sig for enten in Natura at levere, eller efter nærmere Forening med Penge at erstatte Skoleholderen i bes meldte By den Torv, som de efter Skole-Instructionen af 28de Martit 1721 den 22de Post ere pligtige aarlig at afgive til Stolen, og at desaarsag de Skolen tilkommende Torv bør for de Paagjeldendes Regning indkiobes, og det, Samme maatte kofte, i Mangel af mindelig Betaling inddrives hos dem paa den i dette Collegit Skrivelse af 28de Maji 1791 bestemte Maade. 11986 Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorskov. m. 6 Decbr. ft. Amter), ang. Herredsfogdens Competence (y) Cfr. Circul. 22 Jan. 1791. til 909 6 Decbr, til at holde Auctioner, og at udnævne Fæstes Tarationsmænd, i Birker. Gr. Herredsfoged Engholm (z) har beklaget sig over: 1) at der af Birkeskriver Sjort i Mai-Maaned 1793 er holdt Auction over endeel Losore, som den da fratrædende Forpagter G. af Ferslevgaard havde foranstaltet bortsolgt, hvil ten Auction Herredsfogden formener at skulle have tilkommet ham at forrette; og 2) at Birkeskriver jort imob Forordn. af sde Junii 1787 ved Forslev-Net, som et Proprietair Birk, udmelder Synsmænd til Brug under Stif terne efter afdøde Fæstere og disses Hustruer, og derved gier Herredsfogden Indgreb i sit Embede. Hvad nu det første betræffer, da er det ved Forordn. af 21de Junit 1793 fastsat i Overeensstemmelse med de ældre Lovgivnin dodgers Grundsætninger, at herredsfogden skal forrette Aucs tion, hvor det tilkommer Antmanden at skifte, og i Folge deraf bliver altsaa Klageren den til Auctions Holdelse i dette Fald competente Embedsmand. Vel henskyder Birke fkriveren sig under det Bud i bemeldte Forordning, som tillader Sælgeren at lade sit Lesore transportere til Auction hvorhen han vil, og feger paa Grund af, at Auctionen var berammet til Foretagelse i Forslev-Tinghuus, at finde Com petence for sig til at holde den; men, foruden at Auctio nen ikke blev holdt i Tinghuset, men, om ifte i Forpagter- Værelserne, saa dog paa Gaarden ved hans Vaaning, saa ophører ikke heller Embedsmandens Ret til at holde Auction over det Losere, som sælges, forend det er flyttet ud af Hans Jurisdiction; 6 Dece ada Altsaa kan Henflyttelsen til et andet Sted i samme Birk, om den endog havde havt Sted, ikke gjøre no get Brud i Herredsfogdens Competence til at holde Auctioner, hvor Amtmanden skifter. I øvrigt er denne Sag vel forefalden, førend Forordn. af 21 de Junit 1793 udfom, følgelig imedens Bestemmelserne endnu ikke i disse tilfælde vare saa aldeles klare; men desuage tet bor denne Forordning dog tjene til Regel, efterdi Den ikke forandrer de ældre Lovgivningers Grundsætnin ger, men blot giver disse en authentisk Fortolkning. Dog forbeholdes Parterne at afgjøre det omhandlede Spørgsmaal ved Rettergang, dersom de ei mindeligen funne forenes, i hvilket Tilfælde Herredsfogden kan vente, paa nærmere Ansøgning at erholde Understøttelse (z) Flakkebjerg-Herred, af af beneficium proceffus gratuiti, Hvad endelig den 6 Decbr. anden Klage Punkt betreffer, da er det herredsfog. den, Forordn. af 1787 ftedse udtrykkeligen nævner som den competente Embetsmand til at udnævne Synda mænd (a), og altsaa bor Birkeskriveren, endog i det Tilfælde, at et Birk indeholder flere Godser, og at han altsaa var i Stand til at opnævne Mænd af et fremmed Gods, afholde sig fra disse Forretninger. Canc. Prom. (til Stiftbefal og Bisk. over 6 Dechr, Ribe Stift), ang. at det med tre, Kolding: Rieke tilhørende, Stykker Jorb maa fremdeles have fit Forblivende som hidindtil. (Efter Forestilling fra Inspectionen, i Anledning af Antegnelser i Kirkens Regnskab til 1ste Maji 1790, da hverken Kirken eller Brugerne have anden Adkomst til Jordene at fremvise, end at de ere anførte i Kirkens Regnskaber.) Canc. Prom. (til Amtm, over Randers Amt), 6 Decbr, ang. Forseglings- og Registerings Forretnin ger paa sammenheftet Papiir (b). Gr. By og Herredsfoged Fellumb (c) har spurgt: om det ikke, naar en Forseglings- eller Megisterings-Forretning, især hos Bender, fulde forefalde faa pludselig, at Stifte= Protocollen ei strax funde faaes tilstæde, maa være ham tilladt, paa det fornødne sammenheftede, af Skifteforvalter samt Arvinger og Vitterlighedsmænd (eller af faa mange blant disse sidste, som eie Signeter) igjennemdragne og for feglebe, Papiir at lade deslige Forseglings: eller Megisterings Forretninger bolbe, og siden under Skiftets videre paafolgende Foretagelse maa fremlægge den saaledes holdte Forseglings- eller Registerings Forretning som et Bilag til Protocollens Folge og Actens Indlemmelse. Naar det Tilfælde indtreffer, som Byfogdens Fores ftilling omtaler, kan der ei være Noget imod, at en Forseglings, eller Registerings Forretning efter hans Forslag (a) Cfr. Circul. 16 Novbr. 1799. (b) Cfr. Forordn. 12 Febr. 1790, S. 1 og 2, og Circul. 6 Julii 1799. (c) For Mold- og Sønder-Herreder. 6 Decbr. Forslag holdes paa det fornødne af Sfifteretten samt 6 Decbr. tilstedeværende Arvinger eller Værger og Vitterligheds. mendene igjennembragne og forseglede Papiir, hvilken Forretning derefter vil blive at bilægge Protocollen, og tilføre Skifte-Acten ved dens Udstædelse. Canc. Prom. (til Biskopen i Viborg), ang. Anordninger og Documenter ved er Prooste Embede, som af Eftermanden savnes (d). Gr. Provst Ravn i Hindborg og Redding Herreder har forespurgt, hvorledes han havde at forholde sig i Anledning af at der i hans Formands Stervboe ei forefandres alle de Forretninger, Rescripter og Documenter, der formentligen burde overleveres ham som Eftermand i Embedet. Forane lediget heraf fulde man melden ma Ar man holder for rigtigft, at, holder for naar en Provst maatte favne et Siescript, en Resolution eller et Eme beds:Document, han da igjennem Biskopen erholdet adsen verificeret Afskrive derafs og hvad Forordninger, Placater, Schous chronologiske Register, Fogtmanns Samlinger, Hofmans Fundationer (e), og andet Mere angaaer, da maa Provsten anskaffe sig Samme for egne Penge, om han vil have dem, og i andet Fald maa han, naar de behoves, laane Samme, eller hos, Biskopen sage fornøden Underretning, da det synes for byrdefuldt for det med faa faa Indkomster for bundue Provste. Embede, at paalægge de tiltrædende Provster at afkjobe deres Formænd bemeldte Samlin ger, saa meget mere som nogle allerede tilforn som Præc fter kunne have anskaffet sig tem. I øvrigt finder man ikke, at Provst Ravn fan fomme til at svare for Mere end hvad han imodtager. 6 Decbr. Nentek. Prom. (til Amtmanden i Ringkjø bing), ang, at ingen Udskiftningshjelp for Eftertiden

(d) Cfr. Prom. 16 Septbr. 1775. (e) Efr. to Rescr. af 11 Aug. 1758. 120 (0) tertiden bliver at tilstaae, ( Anledning af at Hemmet: 6 Decbr. Sogn søgte den.) (f) 12 Decbr. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. at der paa den Dag, Hendes Kongelige Høiheds salig Prindsesse Sophia Friderikas Liig hensættes i den Kongelige Begravelse i St. Lucia Kirke i Roesfilde, fal i Kjobenhavn og Lyngby Form. Kl. 9 til 10 rins ges, og kl. 10 af Sognepræsterne holdes en Klage Prædiken over 2 Cor. V. 1; Aftenen forub Kl. 8:9 ringes, men ei om Middagen; i Kirkerne, som det hoie Liig kommer forbi, ringes om Natten, same & Roesfilde med alle Klofferne den omtalte Dag (hvorom Stiftamtmanden fra Cancelliet tilskrives), da Biskopen der holder Klage-Prædiken; Dagen efter, naar Paren tationen holdes paa Universitetets Auditorium (g), meb Klokkerne i Kjøbenhavn ringes, men siden ikke.

12 Decbr. Rescr. (til Khavns Universitet), ang. at lade holde bemeldte Oration over den Høisaliges dødelige Afgang.

12 Decbr. Rescr. (til Biff. over Aggershuus Stift), ang. at den residerende Capellan i Gusdals Prestegjeld maa af Sognepræsten sammesteds herefter til lægges 50 Rd. mere aarlig end hidtil (h), og saaledes 1 Alt af bam nyde 150 Std. om Aaret. (Paa Bisko pens Forestilling, at Capellanens Len var for ringe, og Sognekaldet ledigt.)

12 Decbr. Bevilgning, at Justiteraab og Landsdommer Fons maa indlægge Sjørring og Boddum-Konge-, samt Boddum- og Roby-Kirke-Tiender under Todbol Stambuus, og paa det hele gjøre et Laan af 24000 Std., m. m. (Hensigt, at give Benderne Arvefæste paa deres Gaarde og Tiender, af hvilke desuden

(f) Cfr. pr. 11 Octbt. 1794. (g) See naftfelgende Rescript, og Prom. 2 Decor. 1794. (h) See Meser. 2 Martii 1742, No: 26. VI. Deel 7de Bind. P p 12 Decbr. desuden Stamhuset har Kollerup - Konge og Kirke- samt Hundborg-Konge-Tiende.) (i) 20 12 Decbr. Bevilgning, at han maa meddele Beboerne paa Stamhusets Godser Arvefæster, ligesom det kan lade fig gjøre, imod Sikkerhed, m. v., og, efter Tilbud at overdrage Skifte. Rettigheden paa ethvert Sted, saa hastig derpaa bliver udstedt Arvefæste, til vedk. Herredsfoged. 13 Decbr. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. den geistlige Enkekasses Ret til Leiermaalsboder, 13 Decor. som falde paa Degneboliges og Skoleholderes Grunde, i Sjelland. Gr. Rentekammeret har udi Prom. af 16de Aug. sidstl. forlangt dette Collegii Betænkning, om bemeldte den siel. landske Kasse har Met dertil eller iffe? Til Svar herpaa skulde man, ved Tilbagesendelsen af indsluttede Promemeria, melde at Loven vel ikkun i 2-11-16 nævner Præs ftegaardenes. Grund, naar den forordner, at det Samme skal gjelde i Henseende til Leiermaalsboder, der maa udgi ves af Tjenestefolk og Tyende, som gjelder i Henseende til de Bøder, der udgives af Husbonderne selv, nemlig at begge Slags gives til fattige præste Enter; men iblant disse Husbonder nævner Loven i samme Art. Præster eller andre Geistlige, som da nærmest maa være Degnen; da desuden Deguen selv, ligesom Præsterne, maa svare deres Beder til den geistlige Enkekasse, saa synes Aarsagens Lighed at medføre, at samme Regel bor gjelde for hines som for disses Tjeneste:Tvende. Hertil kommer, at heisalig Kong Friderich den Tredie har skjenket til den geistlige Enkekasse, sem Fundationens (k) Indledning udviser, hvad Kongen, oasaa navnligen hos Degne i deres Stervboer eller i andre Maader kunde tilfalde; men Leiermaalsboder paa Degne- Stavn, som fri Grund, maatte tilfalde Kongen, om ingen anden Bestemmelse var given. Man formener altsaa, at den geistlige Enkekasse har fuldkommen Ret til disse Bøder. 2001 Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), ang. at Den approberede Plan til Friskolen i Bolbek, (i) See næstfølgende Bevilgning, og af 28 Junii 1799. Efr. Pr. 17 Septbr. 1796. (k) Af 24de Septbr. 1662. TV Holbek, oprettet i Varet 1790, bar indtil videre uds 13 Decbr. fores, fattige 23ørn nyde gepenge og fri Skolegang, m. v. (1). V. G. R. og Generaltoldk. Prom. (til Stiftamtm. 13 Decbr. over Ribe Stift), ang. at ogsaa fra Ribe skal med fortoldede Vare over foldingbro ind ad Jodland folge de ved Plac. af 22de Julti d. A. tilladte Folge sedle; thi ellers fordres Told som af Bare fra Hers tugdommene. (Da det er andraget, at de Handlende i Nibe ei saaledes meddele Folgesedle derpaa.) (m) 350 Generalvei Commissionens Prom. (til Sam 13 Decbr. me), ang, at det ingenlunde kan forbydes de imellem Varde og hjerting Reisende at tage Veien over Alslev.Molle, (thi, foruden at derom Intet er bestemt ved Auctionen over Alslev Bro, saa vilde det ogsaa stride imod den i Fd. af 15de Febr. 1786, S. 3 fastsatte Grundsætning, hvorefter Ingen fan tilholdes at kjøre igjennem Bommene, naar han har Leilighed at tage en anden Vei, m. m.) (n) Refer. (til samtlige Stiftbefalingsmænd og Bis 19 Decbr. skoper i Danmark), ang. Skoleholderes Beskik kelse i de Amter, hvori forhen bortsolgte Kongl. Godser ligge. Gr. Ves Ordre af 21de Novbr, 1766 til Ribe: Stift er befalet, at det, med at beskikte...... (o) Provsten, i Skoleholderens Bestikkelse. Da (p) Kongen nu finder det passende, Pp 2 (1) See Megl. 23 Novbr. 1798. (m) See Fd. 1 Febr. 1797 i Præmisserne, og S. 290=297, samt Justr. 12 Decbr. s. A. §. 9. (n) See Pr. 19 Maji 1795 og 24 Novbr. 1792. (0) Kan læses i bemeldte Rescr. 21 Novbr. 1766, dog at det Ord Reqvista her er givet ved Egenskaber. See Prom. 23 Octbr. 1790, M. 6 Junii 1794, Pr. 15 Aug. 1795, 9 Julii 1796 og 18 Novbr. 1797. (p) Istedet for dette, lyder Rescriptet til St. og B. over Aarhuus: Stift saaledes: "Da nu Amtm. over Skander borg og Aakjær Amter i det danske Cancellie har fores spurgt, 19 Decbr, paffende, at foranforte Bestemmelse bliver til meget i affe lignende Tilfælde udi Niger Danmark; saa fastsættes, @ £1 At berørte Rescript af 21 de Novbr. 1766 skal være te gjeldende i alle de Amter udi Stiftet, hvori forhen bortfolgte Kongl. Godse ligge; dog at de særdeles Rettigheder, som ved Kongl. Skjøder eller andre lov lige Adkomster maatte være En eller Anden, i Hens feende til Skoleholderes udnævnelse, forundre, lovligen forbeholdes i ethvert enkelt Tilfælde, hvori Saadanne funue fremvises. 13 Datbr 19 Decor, adbe o 19 Dechr. Rescr. (til Biskopen i Aalborg), ang, at der herefter maa catechiseres firar efter Heimesses 200 Prædiken i Zykjøbing paa Mors Be, og sammesteds for Fremtiden holdes halv Messe, de tre store hois tidsbage undtagne. (Efter Ansøgning fra Sognepræsten, fom berettede, at Tiden fra kl. 12 til 2, fom han efter conf. Regl. af 19de Maji 1779 ffal catechifere, er ubeqvem for unge og Gamle, saa at Diemedet ikke nages, samt byr defuld for Sognepræsten, som desuden har Tjeneste at fors rette i et af Annexerne, m. v.) Canc. Circul. (til samtlige Amtmand i Dans mark), aug. hvad der ved Regninger, som af Amsterne betales for anstikkende og veneriske Sygdommes Cuur, bliver at iagttage (9). i Gr. Til at afværge Misbrug og Uorden i Henseende til flige Regninger, bestemmes herved folgende Regler til Jagttagelse: I fors spurgt, hvorledes fulde forholdes med to vacante Stoles tjenesters Besættelse ved de af haisal. Konge Friderik den Fierde stiftede danske Skoler paa det forrige Standerborgske Mutterdistrict, ligesom og Kammerraad Herschend til Cancelliet har besværet sig over, at Provsten i Hjelms- Tov Herred ikkun havde foresfaaet een person til Skoleholder i Virring, og derefter henvendt sig til Amtmanden saavel om denne som om Skoleholdertjenesten i Stana drup, m. v.; saa, i Anledning heraf, fastsættes... c. (4) See Rescr. 2 Decbr. 1790 med Note, famit dieser. 23 Aug. 1799. foranførte Tilfælde kan ventes fire Slags Regnin 20 Decbr, ger: 1) For Logie og Sengeleie; 2) Forflegning; 3) Medicamenter; og 4) Doctor Belønning, naar de med aarlig Lon beskikkede Læger for deslige Curer bør have særskilt Betaling. For saavidt angaaer Bekostningen paa Logie og Sengeleie, da maa ethvert Steds Amts mand bedst kunne bedømme, om den opforte Betaling for disse Dele, paa det Sted, er billig, eller overdree ven; og ved sin Paategning paa Regningen, efter Bea findende, enten approbere eller moderere dens Indhold. Betreffende de Syges Forflegning, da bor Samme rette sig efter Lægens Forskrivt, og altsaa maa hatt bedst kunne attestere dette Slags Regningers Indholdligesom han og ved sin Pantegning paa Regningen bor tilfjendegive sin Mening, om Betalingen, efter de gangbare Priser per paa Stedet, er billig eller ikke, pg i sidste Fald hvermeget der i den beregnede Betaling formeentlig ber afgaae, hvilket da Amtmanden enten bifalder, eller efter Befindende forandrer. Ders imod kan Rigtigheden af Apotheker og Doctor. Rega ninger ifte saa vel af Amtmanden undersøges, uagtet der for Apothekerne er en Eart; thi, da der til en Mixtur et Pulver 2c. ofte bruges mange Species, faa vilde Undersøgelsen af saadanne Regninger for den som ikke selv er Doctor eller Apotheker, blive vanskes lig og af megeu mand bør dereidtløftighed; vedkommende Amta naar saadanne Regninger til ham indkomme, tilstille det medicinske Collegium Samme, for derpaa at meddeles Paategning om, hvormeget af det Opførte med Nette burde betales, hvorefter det saas ledes Bestemte af Amtmanden besorges udbetalt fra Amtstuen. Naar de under No. 1 og 3 benævnte Regninger, saaledes som foranført, ere paategnede kan det ved Amtscontoiret letteligen eftersees, om de p3 for 20 Decbr, for det øvrige ere rigtige; og, naar Apothekers og 20 Decbr. br Doctor Regningerne af det medicinske Collegio ere bes dømte, er der blot tilbage, at lade dem optælle ved Amtscontoiret, og ber paaagte, at Samme med Vedkommendes Qvitteringer ere forsynede. I tilfælde af, at Doctoren behover Befordring til den Syge, maa Samme see in Natura, og da af 2lmtmanden foranstaltes ved Amtstuen, saa at ingen udgive for Beferering i Regningerne maa anføres. Henseende til den Rigtighed, som Amtsforvalterne bør aflægge for det, som til forberørte Slags Omkostningers Beftribelse reparteves paa Amtet, da bor Amtsforvalterne ders med forholde sig paa den Maade, som ved Forordn. af ste April 1793 Cap. 2 §. 3 er befalet i Henseende til Delinquent Omkostninger (r). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aals borg), ang. at ikke Gjødningen, men vel Afgrøden i Straaet, maa selges fra en Præste: eller Capellan Gaard, samt om denne i Sjørring. Gr. Den residerende Capellan i Hjørring Hr. V. har deels Flaget over, at hans Formand i Embedet Hr. M. har overtraadt Fundatfen for Capellanboligen i Hjørring, i det han hverken har vedligeholdt Boligen forsvarlig, men endog nedbrudt Noget deraf, og ei heller tagttaget det befalede aarlige Syn; deels ogsaa forespurgt: 1) om ikke Gjødnin gen uden Betaling bor følge Gaarden, paa Grund af Cancelliers Skrivelse til Biskoperne i Danmark under 26de Oc tober 1782? eg 2) om det maa være en Formand tilladt, til Tab for Gjødningen, at sælge Afgreden af Jorden, uden at forbinde Kjeberen til at lade Foret fortæres i Gaarden? Hvad Residentsens Bedligeholdelse betreffer, saavelsom det, at Hr. T. al have nedbrudt syv Fag af Samme, hvilket ikke syues at kunne undskyldes, da vil dermed i alle Maader være at forholde efter det confir merede Gavebrev. Hvad i øvrigt Spørgsmaalet om Gjødningens Bortførelse betraffer, da vil Cancelliets Skrivelse (r) See Circul. 13 Jan. 1795. Skrivelse af 26de October 1782 i dette Tilfælde tjene 20 Decbr. til Siegel (s). Hvorimod man ikke skjønner rettere, end at en fratrædende præst er fuldkommen berettiget til at sælge Præstegaardens Afgrøde i Stranet. TS Canc. Circul. (til samtlige Amtmand (t), Gre: 20 Decbr. ver og Baroner i Norge), ang. at Omkostnin gerne til de paa ethvert Skydsskaffer-Sted befalede Dagbogers Anskaffelse kan lignes blandt de øve rige offentlige udgivter. (Saasom der er indkommen Forespørgsel om, paa hvad Maade de skal erstattes.) (u) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 24 Decbr. at af den i Odense værende ede Plads, Sortebrødre Kirkegaard kaldet, maa overlades Procurater Saber og Kjøbmand J. Bang til Eiendom ben forlangte Byggeplads, som efter den indsendte Grunds tegning er 43 Allen bred i den vestre og 40 Allend bred i den østre Ende, samt 584 Alen lang i den nors bre og 58 Alen lang i den søndre Sibe, under følgende Bilkaar: 1) at Kjoberne paa egen Bekostning brolægge de tre Gader, som blive imellem Husene paa Pladsen og Gjenboerne, og som paa Grundtegningen er betege net ordres, Vestre og Søndre Gader, alt saavidt Fortogene ikke af Gjenboerne allerede ere brolagte, hvilke Gader Kjøberne for Eftertiden vedligeholde, samt lægge tre Alen Steenbro ud for den østre Ende af Pladsen uben Betaling; 2) at de tage 90 Rdlrs. Grundtart paa Pladsen, hvoraf Kjøberne skal svare Skatter, liges Pp 4 H at de eage som (s) Herfra undtagelse i Prom. 24 Junii 1797. (1) Undtagen til ham over Aggershuus; maaskee har han gjort Forestillingen, og faaet et derefter affattet Brev. (a) Det Samme (see Forordn. 9 Aug. 1793) er tilfkrevet Christians Amt d. 26de Octobr., Romsdals: Amtmand d. ode samt de ovrige Stiftamt og Amtmand d. 16de Dovbr. 1793, med Tillæg: de øvrige offentlige Udgwter "paa Amtet.Cfr. for Danmark, Circul. 2 Jun. 1795 24 Dechr, fom andre Byens Indvaanere; 3) at de betale af Pladsen og de paa samme opførende Bygninger aarlig 9 M. i Brand., Vand: og Lygte-Skat, samt 4 6. ugentlig i Vægterffat i de 26 Vinter Uger, hvilke fatter tage in Begyndelse fra Wikkelsdag 1795, 09 Derefter betales til de bestemte Skattetider. Jos on 27 Decbr. Dech Canc. Prom. (til Admiralitets- og Commissa riats Collegium), indeh. Kongl. Resol. under 19de d. M. at den anden ved Bremmerholms Kirke maa ved offentlig Auction bortsælges til den Hoistbydende, og Capellanen, istedet for fri Huus, tiltages 150 d. qarlig af Ricken i Suusleie. ie... (Cancelliet har foredraget Hans Majestæt Sagen, efter at have modtaget Admiralitetets Beslutning i Strivelse af zite d. M. i Henseende til Boligens Bortsæls gelse.) Kirke Capellans Bolig 27 Decbr. Cauc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmand (v) samt Grever og Baroner i Dans mark og Norge), ang. at Feldberedere mane 87 Decor. boe paa Landet. Gr. Da det Spørgsmaal er blevet opkastet, om der una der Benævnelsen af Stindere, hvilke omtales i D. 2. 3- 13-23, blot fal forstaaes Garvere, eller dette Ord til lige skal indbefatte Feldberedere, men foranforte Spørgs maal allerede, for faaviot Rive Stift angaaer, er afgjort ved Rescr. af 25de Avril 1750, hvor det hedder, at der under det Ord Stindere i Lovens 3die Bogs 17de Cap. 23de Art. ogsaa bor forstaaes Feldberebere; faa skulde man herved melde, for at bekjendtgjøres edkommende at siden bemeldte Mescrivt er at ansee som en authentisk For- Flaring over Loven i det omhandlede Tilfælde, Kan det ikke formenes Nogen at nedsætte sig paa Landet, for at drive Feldbereder Professiones. Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe:Stift), Prom, (til Sti aug. de af Landfogden paa Sonderland-Nomo 9001 til (v) Brevet til Nyborg og Tranekjeer-Amtmand var í Judledningen noget forskjelligt. til Søfarende meddelende Passes Gyldighed i Hams 27 Decur. borg. Gr. Fra Landfogden paa Sonderland-Moms, navnlig, P. 3. Tonnes, har Cancellier modtaget en til Stiftet inde kommen Forestilling, hvori han besværer sig over: at be Passe, der af ham ere meddeelte Landets Judvaanere, for derefter at kunne fare paa Gronland, ifte nu, som forhen i umindelige Lider fleet er, autages for gyldige i Hamborg. Herover har man fundet forusdent at indlade sig i Brevs verling med Departementet for de udenlandske Sager. Fra famme Collegium har man nu facet til Svars cost At der kongelige Gesandtskab i Hamborg er overa draget, efter foregaaende Undersøgelse, at bringe det derhen, at disse Passe fra Landfoged Tonnes pas Sonderland Romo, hvilke han meddeler de Sefarende der fra Stevet, i Fremtiden maae blive antagne fom gyldige i bemeldte Hamborg. Dette meldes herved; bet i øvrigt er fo og at det i svrigt er foranstaltet, at der i Statakas Tenderen bliver anført, at Landfogden er authoriseret til denne Handling. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiania), 27 Decbr ang. Forslag til Repræsentantere, og deres Balg, sammesteds (x). 60 Gr. Af hans til Cancelliet indkomne Skrivelse under 22de Novbr. fidstl., med derhos fulgte Forestilling til Stif tet fra Christiania Magistrat, har man erfaret, at, naga tet Christianice, Byes Privilegier af 26de Septbr. 1749 den 12te Artikel vestemme, at der til Mepræsentantere fal af Magistraten efter Borgerskabets Forestilling udvælges de bedste og beqvemmieste Borgere, men denne Bestemmelse upaatvivlelig forudfatter, at mere end Een maa foreslanes, da der ellers ikke noget Valg tan free; saa har Christianic Byes Borgerskab dog ikkuns valgt een eneste Borger, ved Navu J. Riis, til Repræfentant i den afgaaende R. Dyba vads Sted. Ligesom nu denne Fremgangsmaade er uovera eensstemmende med Anordningerne, saa er det og utillade ligt, at Borgerskabet faalebes til indføre en anden Om gangsmaade i Henseende til Repræsentanternes Valg, end den, der ved Privilegierne er foreskreven. Imidlertid, da Borgeren J. Riis eengang har erholdt hans Medborgered medholdige Stemme, saa vilde det dog ogsaa være fornær meligt for denne i det øvrige agtede Mand, naar nogen PP 5 (x) See Neser. a Maji 1800 Fora 27 Decbr. Forandring heri fulde foregaae. Man skulde derfor, i Overeensstemmelse med Stiftamtmandens Indstilling, herved melde: at, da Borgeren J. Riis har erholdt et Beviis paa haus Medborgeres Tillid og Aatelie derved, at faa Mange have voteret paa ham til at være Repræsen tant i R. Dybvads Sted, Saa paatvivles ikke, at han jo af Magistraten dertil bliver antagen. Hvorved det da fan have fit Forbli Levende; men i øvrigt bor Christiania Byes Borger 27 Decbr, skab holde sig den Bestemmelse efterrettelig, som Chris ftianie Byes Privilegters 12te Art. foreskriver, og i Fremtiden foreslaae for Magifiraten i det mindste tre Borgere, blant hvilke hiin kunde vælge til Repræsens tant den, som ansees for beqvemmest og bueligst dertil, e Finantscollegii Circul. (til samtlige Stiftamts og Amtmænd i Danmark og Norge), ang. falske 100 Rdlrs. Courant-Bancosedle of Aaret 1788 (y). do Gr. Da der paa nogen Tid ere fremkomne adskillige falske Courant Bancofedle, som, formedelst deres store og næsten fuldkomne Lighed med de gte, ikke lettelig kan filles fra disse, og adskillige under Sagen forekommende Omstændigheder for det første ikke tillade, at lade nogen offenelig Bekjendtgjørelse desangaaende udgane, men man imidlertid dog efter Mulighed enskede at forebygge deres videre Omisb, samt Lab og Uleilighed for Modtagerne; saa har man fundet sig foranlediget til den Beslutning, fo reløbigen at labe de Handlende advare i den Henseende, især da disse Sedle, saavidt man veed, ere komme uden lands fra. 19 Man har derfor villet anmode Stiftamtmanden, herom at give de Handlende i Kjøbstæderne, og fore nemmelig dem, som drive Handel med udenrigske Sta der, Underretning, og advare dem, ved Bancosedles Modtagelse, især fra Hamborg, Engelland og Holland, at bruge den største Varsomhed, og neie at undersøge de Sedle, som fra disse Steder tilsendes dem; i hvil (y) See Prom. 21 Martii 1795. fen fen Henseende herved meddeles folgende Efterretning 27 Decbr. om diffe Sebles Beskaffenhed: de falske Sedle, som hidtil ere forekomne, ere alle paa 100 d. af Maret 1788, og underskrevne af Wilkens, Mau, Bertel. sen, Not. Olivarius, Reg. Lacoppidan, og i Randen Contr. Sot. Th. Jensen. Den i Kobber stufne Text of Sedlen, tilligemed Vignetten, er aldeles lig de Egte, og selv de Bogstaver og Træk, som i Papiret selv i disse ere anbragte, findes ligeledes ved. de Falske, i det mindste ved de fleste af dem (z). Derimod ere Underskrivrerne ikke fuldkommen lige de gre; Sedlene ere lidet, omtrent Deel Tomme, fortere, nemlig fra Vignetten af og indtil Enden af Skrivten, end be 2gte; og ligeledes er Standen paa de to ovenstaaende Stempler noget grovere end paa de 2Egte; ligesom og Sedlenes Numere ere revne med Tal af et ander Slags, end her i landet i Alminde lighed ere brugelige, og ligne mere en engelsk Haand. Alle disse Skjelnemærker kunne dog først ved noie Undersøgelse og Sammenligning med ægte Sedle opdages; men derimod falde folgende Kjendetegn mere i Dinene: Papirer ved disse falske Sedle er, nemlig, tykkere og stivere end ved de 2gte; Papirets Farve falder noget i det Blaa, istedet for at Samme ved Egte er mere guulagtigt, og Sværten, hvormed Seblen er afs tryft, er ikke ganske fort, men noget guulagtig; Navnet Olivarius, som paa de ægte eble altid er skrevet med grønt Blak, er paa endeel af de falffe Sedle skrevet med sort, og hvor det er skrevet med grønt, er farven meget markere, ligesom det heller ikke paa Alle er skrevet rigtigt, men istedet for dee næstsidste Bogstav u staaer et a. Rentek. (z) See samme Promemoria. 27 Decbr. Rentel. Circul. (til samtlige Amtsforvaltere Danmark), ang. Qvitteringer for Indskudde og Nenter til den almindelige Enkekasse, hvilke i mtstuerne betales. Bed en Rentekammeret fra Finants: Collegio under 29de Novbr. b. 2. communiceret Kongelig Resolution af 260e i samme Maaned er befalet: "at Oppebørs felsbetjentene for de Indskudde og Renter til den almindelige Enkekasse, fom af dem imodtages, fülle meddele vitteringer in triplo; hvilken allerheiefte Befaling bekjendtgjøres Amtsforvalteren til Efterret ning og behorig Opfyldelse. Og, da bemeldte Enkes kasse allerede forhen er bevilget, at de hos Oppeborselsbetjentene uden for Risbenhavn til denne Kasse erlæge gende Indskudde og Renter maae blive meerbemeldte Enkekasse af Zahlkammeret i Kjøbenhavn refunde rede, og at denne Indretning maa tage fin Begyns delse fra San. Maaned 1793; saa bor derimod de saaledes af Amtsforvalteren for Enkekassens Segning fra bemeldte San. Maaneds Begyndelse 1793 mob, tagne og herefter modtagende Indskudde og Renter beregnes til Indtægt i hans Extracter og Regnskas ber saaledes: at enhver af ham udsædende Avitterings paalydende Summa særskilt anføres, og hvad Dato Qvitteringen derfor er udstadt. SYO