Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)
af ukendt

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, udtogsviis udgivne chronologist Orden veb Laurids Fogtman. VI Deel. 8. Bind. 1795-1796. Kiøbenhavn 1801. Trykt paa Gyldendals Forlag, hos Sebastian Popp, Bogtrykker og Skriftstøber. Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf/6 Kongelige Rescripter, Resolutio ner og Collegialbreve. 1795. eser. (til Biskopen over Aggershuus Stift), a Jan. ang. at den, som bliver beskikket til Sognepræst for Rolloug Præstegjeld, skal i sui Tid uden Godt gjørelse afstaae Annergaarden i Opdal til Bolig for ben residerende Capellan i Kaldet, m. m. (Ans ledning af Hr. Effendrups Resignation.) (a) Rescr. (til Stiftbefal. i Christiansand), anga a Jan. en forbedret Handels- Indretning imellem Almuen paa Landet og de handlende Arendal.al Gr. Den i Anledning af adskillige fra endeel Almuesmænd Christjánsand Stift indkomne Klager over de Fornærmel fer, som vare dem tilfsiede af nogle Kjøbmænd i Arendal, med hvem de stode i ommerhandel, nedsatte Commissions on Forestilling, angagende Commissionens Forhandlinger med ds veofulgte og af Samme forfattede Wlan til en forbedret Handels-Indretning imellem Almuen paa Landet og Arendal Byes Handlende, har Kongen ladet Sig udførligen fo fedrage. Bemeldte Plan approberes; dog med følgende Fors andringer og Tillæg: a) i Henseende til 8de §., at Rjobmanden skal være forbunden til, strax efter sidste Oppebørsel at levere Bonden fin Contrabog, og for Sammes rigtige Tilbagelevering at forsyne sig med hans Bevits, hvorved da alt det Øvrige, som angaaer Beviis: (a) Cfr. Rescr. Octobr. 1787. VI, Deel 8de Bind, ? Jan. Beviteligheders Forskaffelse fra begge Sider, som ufornødent bortfalder; b) at den i gde §. bestemte Mulet for Bonden, naar han forlanger den ny Cons trabog, som, istedet for en forkommet, meddeles ham, confereret med Hovedbogen, uden at nogen over eensstemmelse imellem dem findes, skal bortfalde, men at Rjøbmanden derimod for den Udskrivt, han i saä Fald giver af Hovedbogen, boven, at, naar bør nyde en billig Betaling; og c) i Henseende til 26de §., at, naar 2Bonden 607 erholder en ny Mærkeseddel, istedet for en bort kommen, bør han ei aleene betale Bjøbmanden for sin Udskrivt, men endog, Fald han forlanger denne af Byfogden confereret med Hovedbogen, da de derpaa medgaaende Omkostninger, naar den ny Mærkeseddel befindes rigtig. Plan, til en forbedret Handels-Indretning imellem Arendal: Trælasthandlere og Bønder, forfattet i Følge Commissorii 3die §. efter at Kjøbmændenes Betankning over det af Commissarierne først forfattede Udkass til saadan plan var indhentet og taget i Betragtning. §. I. Den imellem Trælasthandlerne og Bønderne hidtil Om Træinst føtte fåa faldte Vare: Kandet, for bar givet Antedhandlen i All-ning til saa mange klager over dyre Priser, over mindelighed. uduelige og paatvunque Ware med mere, bliver herved alvorligen forbuden, saa at ingen Forskjel maa herefter finde Sted imellem Date= og Contant Handel. Deraf flyder, at den Trælast, som mærkes og kjøbes af Bonden, sal i Contrabogen, efter den omforenede Priis, ansættes og udbetales Bonden i rede Penge, hvorefter det staaer ham frit for at fisbe for cortant Betaling, hos hvilken Kjøbmand han vil, de Vare Han trænger og har Lyst til. og Deraf flyder videre, at de Vare, som debiteres Bonden i Forskud paa Trælast, ei maae ansættes til høiere Priser end de for f pie 968 contant contant Betaling sælgende Vare. Saadanne Fors 2 Jan. kudde bør liqvideres udi Trælasten, ligesom og al lov lig indgaaet Contract om Trælast bør paa begge Sider opfyldes. Da Handelen saaledes maae herefter aleene §. 2 føres paa Contant, saa vil derved ophøre de mange hidtil i Anledning af Bare Handelen førte Klager. Skulde desuagtet nogen Bonde indkomme med saadanne Klager, da bør han det, ligesom anden Saggi velse, skjelligen bevise. Befindes Bondens Klage. grundet, al Riøbmanden have forbrudt den om Handlede Summa til Bonden, og desuden bøde fra 2 til 10 Rd. til Byens Fattige; men, kan Bonden ikke bevise sin Klage, da, foruden Omkostningerne, bør han med lige Mulet ansees. Paa samme Maade §. 3- vg under samme Mulet forbydes det Kjøbmanden med Vare at betale deres Følgningsfolk, Elve Arbeidere eller Huggere, hvad de for saadant Arbeide ved Afreg ning kunde have tilgode. Dog maa Vare - Forskud, paa samme Maade som ovenmeldt, komme til Afdrag i Betalingen. Begjerer en Bonde, Daglønner eller §. 4. Felgningsmand Forskudt Bare af Kjøbmanden paa fit Laste Brug eller Arbeide, hvilket ikke er formeent Kjøbmanden ham at levere for en dem imellem forud accorderet Priis, da maa dette strax anføres paa Bone dens Contrabog i Overeensstemmelse med følgende ste S.; vg finder han da det Anførte ei efter Accorden, eller flere eller andre Vare end han har begjert, da forholdes efter §. 2. Enhver Bonde bør af sin d. 5+ medhandlende Riøbmand i Overeensstemmelse medom Contras Lovens 5-13-49 meddeles en af den Sidste igjen bøgerne. nemdragen, underskreven og forseglet Contrabog, hvor udi tydelig ved Dag og Datum speciel bør anføres al den Trælast, som Bonden leverer, med sine vedteg nede Priser, efter Tømmermærkernes udstedte Mærke: (110 21 zosud 19141edle, Jan. sedle, hvilke, naar de i Contrabogen ere indførte, bør §. 7. leveres Bonden strax tilbage, til Beviis i Tilfælde om den hos ham skete Mærkning, indtil Bonden har nydt fuldkommen Betaling, da den som Kjøbmandens Bes §. 6. viis leveres ham tilbage. Ligeledes bør i Contrabogen saavelsom i Kjøbmandens Hovedbog, der altid med hiin bør være overeensstemmende, ved Dag og Datum speciel anføres alt det, som Bonden i Vare og Penge paa saadan Handel oppebærer, og hver Sort Vare saaledes udføres, at Sammes Priis hver for sig fan erfares, og ikke, som hidtil i endeel Contrabøger er feet, hele Oppebørselen summarise anføres. 201 Indførsel i Contrabogen al see i Bondens 17ær. værelse; og, naar Indførselen er skeet og for Bonden tydelig oplæst, skal Contrabogen leveres ham tilbage, §. 8. og forblive i hans Forvaring. Tilbageholder Kjøb manden Bondens Contrabog, og Bonden strax, inden fin Afreise fra Byen efter sidste Oppeborsel, klager derover, da skal Byfogden strax forhjelpe den klagende Bonde til Samme, og dictere Kjøbmanden en passende Mulet, som strax skal udbetales Bonden, samt Om. kostningerne; men, kan Bonden ikke bevise sin Klage, skal han selv betale Byfogden, og mulcteres efter Omstændighederne til Byens Fattige; ligesom og den Bonde, som reiser fra Byen uden Contrabog, ikke siden maa fremkomme med nogen Klage i den Anled- §. 9. ning (b). Dersom Bonden forkommer sin Contrabog, maa Kjøbmanden ikke negte at meddele ham en Ny udskreven af Handels-Hovedbogen, og Udßriytens Rigs tighed med sin Underskrivt at bekræfte. Tvivler Bonden om denne ny Contrabogs Overeensstemmelse med den Gamle, skal Byfogden conferere den med Hovedbogen, som Bjøbmanden ikke maa negte at forevise. Men (b) Forandret ovenfor i Rescrivtet, a.) 2 Jan. Men, findes imellem begge Bøgerne ingen Uovereen stemmelse, stal Bonden ikke aleene betale Byfogdens Nærværelse, men og for hans ugrundede Mistanke bøde efter Omstændighederne til Byens Fattige, som paa Stedet skal betales (c). I Henseende til Alfreg: §. 10. ning i Bondens Contrabog, da skal Lovens 5-13- 49 neiagtigen efterleves, saaledes at Regnskabet imel lem Kjøbmanden og Bonden skal være klart inden tre Aars Tid. J Mangel deraf skal Creditors Krav efter anførte Lovens Artikel være magtesløs. Enhver Afregning sal i Contrabogen underskrives af begge Par ter, og, om Bonden forlanger det, tillige af Vitterlighedsvidner, som Bonden selv bør anskaffe. Skulde Kjøbmanden opholde Bonden med Afregning over to, heist tre Dage, bør han betale Bondens Omkostning, Kost of Teving. I Tilfælde at 2onden døer, för. §. 11. inden Afregning er skeet, bør vedkommende Skifteforvalter strax melde det for Byfogden, som igjen bekjendtgjør det for de handlende, at disse derefter med deres Betaling eller Fordring fan indkomme. Megter Kjøbmanden at meddele Bonden Contrabog, §. 12. og Saadant lovligen bevises, eller forsømmer Kjøb manden i Contrabogen vedbørlig at indføre Credit og Debet, da skal kjøbinanden være underkastet en passelig Mulet fra 2 til 10 d. efter er Byfogdens Rjendelse. Lose Afregnings: Sedle, som overleveres Bonden, ansees ikke som Afregning. Misregninger §. 13. og Feilskrivninger i Contrabøgerne bør inden 6 Maaneder efter Afregningen være rettede; efter den Tid bør ingen Afregning komme under Bedømmelse eller Paaanke, med mindre begge Parter derom ere enige. Det, som Bonden i Følge sin Contrabog kommer til §. 14. gode hos Kjøbmanden enten for eller efter Afregning, 3 Fal (c) Ligesaa ved b.) .5% 2 jan, sal strax paa Forlangende udbetales ham. Gjør Kjøbmanden herudi Ophold eller Begring, forholdes §. 15. dermed, som udi §. 25 er ommeldt. I de Tilfælde, hvor en Bonde paatager sig at betale sin Saders eller en Andens Gjeld, der skal saadanpe Debits Poster, naar de transporteres fra den ene i den anden Con trabog, speciel underskrives af alle vedkommende Par §. 16. ter. Da det er befundet, at Trælastens Mærkning Om Tom: af Kjøbmanden ved Stubben eller Skovene har foraar mermærknin saget adskillige Bedragerier og leiligheder, saasom at gen. en og anden uredelig Bonde derved finder Anledning til deels at lade Lasten henligge ufremdreven i Skovene, deels udhugger først paasatte Mærker, og lader samme Tømmermærke til Andre; det ogsaa har hæns det, at naar Lasten rigtig er fremdreven til Elvedras gene, og en hastig Vandflom paakommer, driver den bort med anden Last, førend Kjøbmandens Folk derpaa fan tage Tal, eller udgive de omaccorderede Talsedle, hvoraf flyder, at Bonden negtes Erstatning fra Kjøb mandens Side: saa, for at forekomme dette, bør for Eftertiden under Confiscation, Halvdeel til Kongens Kasse og den anden halve Deel til Angiveren, intet Tommer af nogen Kjøbmand mærkes i Skoven eller ved Stubben, men først ved Hoved Elvedraget eller de derved nærmest værende Marke-Pladse eller or dentlige Laste- Samlingspladse ved Stranden, naar §. 17. samme did er fremdrevet. Dersom Lastehandlerne lade mærke hos Bønderne ved Tver-Elv eller Vande, hvors fra Bønderne nødvendig selv maa levere Lasten, enten i Stor Elven eller ved visse Bomme eller Tagster, da skal i Mærkesedlen udtrykkelig anmærkes Stedet, hvor saadan Last skal leveres; og, naav det er leveret, skal Mærkesedlen paategnes det Ord "leveret... eller og meddeles af Kjøbmanden, eller hans Folk en saa kaldet Tala 2 Jan. Talseddel, som tydelig skal bemærke, hvilken Mærkning det er, som er leveret; og skal samme Talseddel altid følge Mærkesedlen, Naar Bonden har ladet §. 18, mærke Last, som efter Mærkningen skal fjøres til fles verings Stedet, da skal han, naar Kjørselen er feet, derom advare Kjøbmanden, at samme Last fan blive modtagen. Indfinder Kjøbmanden eller hans Folk sig ikke til bestemte Tid til Modtagelse, kan Bonden kalde Kjøbmandens Brugsfolk eller Leensmanden med to Mænd til at imodtage Lasten, som derfor meddele on ham Beviis, hvilket Beviis skal være lige saa gjeldende som Kjøbmandens Talseddel. Leensmanden og Mendene skal betales for deres Forretning af Bonden, hvilken Betaling de paategne Talsedlen, og skal uden Modsigelse komme Bonden til Godtgjørelse i Afreg ningen. Mærker derimod Bonden sin Last ved en Ever: Elv eller andet Elvlob, hvorfra han efter Mærkesedlen skal ved Flomvand levere den til et bestemt Sted i Elven, hvor ingen Bom eller Tægst formedelst Elvens hastige Løb kan standse den, da tilkommer der Kjøbmanden, naar Bonden anmelder Lasten at være leveret, ved sine Folk at lade eftersee Elven fra Mærs kesteder til det bestemte Leverings Sted, om de finde Noget af Lasten efterliggende, hvorefter Talseddel gi ves. Negter Bjøbmanden ved fine Folk at lade Saadant eftersee, og at give Talseddel, naar Lasten er leveret, da falder Bonden Leensmanden og to Mænd at gjøre det, hvilket Kjøbmanden er forpligtet at erstatte som ovenmeldt. Derimod, dersom Bonden §, 19. ikke til den i Mærkesedlen bestemte Tid fremdriver den hos ham mærkede Last, saa at Laften formedelst Bondens Forsømmelse forringes, da, for ligeledes at forforte Kjøbmandens Vei til sin Nets Nydelse, bliver t beslige Sager bevilget Brtra. Ret at holde af Soa 2 4 rens 2 Jan, renfkriveren, hvor Kjøbmandens Paastand uopholdes ligen efter Loven fal paakjendes, og Bonden desn den tilpligtes at erstatte Skaden som Lasten fra Mærknings Tiden af har taget, betale Omkostningerne, samt en Mulet til Sognets Fattige, med mindre at Mangel af Vandflom eller andre naturlige Warsager har uovervindeligen hindret Lastens betimelige Fremdrivt, hvilket da med Vidne bør bevises. Udi disse Ertra Rette maae saavel Vioner afhøres som Sagen i fiz §. 20. selv paakjendes. Da det tilforn har hendet, at Kjøbmanden har gjort udsættelser i de af deres Mærfemand til Bønderne udgivne Mærkesedle, paa Grund af Mærkemændene vare uefterretlige eller uberettigede Personer; saa, til saadan Usikkerhed for Bønderne at forekomme, al Trælasthandlerne forsyne deres Mark mænd med Beviis under Haand og Segl om deres Antagelse; hvilket Bevils for vedkommende Soged skal forevises, paa det Fogden i Tilfælde kan meddele Bonden Attest om Mærkemtendenes Authoris 5. 21. fation. Hvad saadanne Tømmermærkere foretage med Mærkninger, og hvad Accorder de desangaaende slutte med Bonderne, ansees lige saa gyldige som der af Kjøbmændene selv var skeet, saa at de af dem udstædte mærkesedle uden nogen Modsigelse skal gjelbç. §. 22. Den af disse Tømmermærkere mærkede Last henligger for Bondens Regning, indtil Mærkesedlen er paategs net leveret, eller indtil Talseddel derpaa er bekommet, fra hvilken Tid Lasten er for Rjøbmandens Regning uden videre Ansvar for Bondens De af disse autho riserede Mærkemænd udgivne Mærkesedle skal altsaa udtrykkelig indeholde; s) Bondens Navn; b) Stedet, hvor Mærkningen er skeet; c) den mærkede Lastes Mængde, Maal, Størrelse og Priser; d) om det er leveret, eller Stedet, hvor dg naar der skal leveres, for 2 Jan. for at nyde Afregning; e) Datum og Mærkernes Navne. Mærkesedlene, saaledes indrettede, indføres §. 24. strax i Mærkernes Dagbog, og paa Mærknings-Stedet overleveres Bonden. Efter Dagbogen indføres Markningen ordlydende i Kjøbmandens Hovedbog paa Bondens Conto, men Summen indføres ei, førend Talseddel er foreviist. Naar Bonden fremkommer med §. 25. Qvittering for Lastens Levering, som er den paategnede Mærkeseddel eller Talseddel, der strap i Contrabogen skal indføres, og han fordrer det, skal Kjøbmanden i rede Penge udbetale ham sit Tilgodehavende. der Bouden ikke Betaling i det høieste to Dage efter den første Fordring, melber han sig hos 2yfogden, der i Erhol som uden Omkostning for Creditor strax efter Aftens: Varsel holder Gjæfte-Ret, og inden tre Solemærker tilkjender Debitor at betale, hvorefter Execution strax maa følge, saafremt Dommen ikke strap paaankes for vedkommende Laugstings: Ret, hvis Dom dog inden tre Solemærker efter dens Forkyndelse skal fuldbyrdes, om den ei videre appelleres, hvilket ved Laugtingsdommens Forkyndelse skal anmeldes, og Appellations: Stævningen inden ser Uger forevises (d). Paa det §. 26. fffe Bonden fulde miste Betaling for den mærkede for den Last, om hans Mærkeseddel paa en eller anden Maade forkommer, saa stal Riøbmanden üvegerlig meddele Bonden, som har forkommet sin Mærkeseddel, en Ty, overeenstemmende med hans Hovedbog eller Mær ferens Dagbog; i hvilken ny Mærkeseddel da indfø res, hvor mange paa denne selvsamme Mærkning før ere udstedte og hvad Dato. Negter Kjøbmanden saas dan ny Mærkeseddel at udgive, eller udgiver han en Ny, som Bonden formener at være üovereenstemmende pied den Bortkomne, da stal Byfogden være Bonden in Markeseddel at udgive, eller (d) Ferandret ved Forordn. 11 Aug. 1797, IO 2 Jan. behjelpelig, og til den Ende lade sig Kjøbmandens Hovedbog forevise, og med Samme conferere den ny §. 27. Mærkeseddel (e). Elve: Reensningen fra den gamle 2 Jan. §. I. efterliggende fast, og Lastens Fremdrive for Fremtiden, bør see saaledes, som den under I ate Aug. 1789 af Trælasthandlerne indgaaede Forening i Alt fastsætter, og som 27 de Novbr. s. 2. allern. er approberet. Confirmation paa den af endeel Indvaanere i Fahrsund den 19de Octobr. fiofil, forfattede Plan (f) til en fattigskoles Oprettelse sammesteds; dog at den i 8de Post foreslagne Bestemmelse, at en hver Beboer paa Stedet skulde til Skolen erlegge 48 Stl. aarlig, forandres saaledes; at Skole:Commiss fionen aarlig ligner paa enhver Familie, uden Fors Ejel enten den har Børn eller ikke, hvad Samme efter dens Formue og Vilkaar bør erlegge, og at, naar dette af Amtmanden er approberet, Bidraget da, i Følge Planen, indkasseres af Skole: Commissionen, som ogsaa skal være bemyndiget til at lade Restancerne ved Leensmand og Mend paa de Modvilliges Bekostning ved Udpantning inddrive. Grund Eierne give det nu værende Skolehuus med Sammes Grund til perpetuerende Brug til Skole i Fahrsund, uden deraf at fordre nogen Indkomst. §. 2. Pets Separation bestrides af Skolens nu værende Fond, under Opsigt af den neden for beskrevne Skoles 3. Commission. Som beholden Capital, Skolen tilhe rende, angaves følgende: a) hos Jochum 2. Lund, bestaaende deels af Skolens forhen havte Indkomster, deels af hans egen frivillige Tillæg, stor 300 Rd.; b) hos Søren & Jonas E. Lund hay Skolen ogsaa fndack and (e) See Tillæg i ovenstaaende Rescript, c.) (f) See næstfølgende Rescript. II 2 Jan en Capital, til Beløb 197 No. 1 Wt. 22 f.; c) hos Gabriel & Jacob Lund haves en Capital af 20 Sid.: tilsammen 517 Rd. I f. 22 ß. Denne Sfo: §. 4. les Capital, saavelsom dens aarlige visse og uvisse Indkomster, overleveres til og imodtages af Skoles Commissionens Medlemmer, til deraf at bestride Skolens Udgivter, og besørge det Overskydende udsat paa Nenter. Skole:Commissionen bestaaer af Ste §. 5. dets Præster, der tillige formaae to Stedets Indvagnere at deeltage i Samme. Dens Pligter eve: a) at modtage og besørge Skolens Indkomster og Udgivter, som ovenfor er meldt; b) at bestemme i Almindelighed hvad som kunde tjene i Fremtiden til Skolevæsenets mulig bedre Indretning, hvorfor ogsaa Skoleholderen skal være forbunden til at efterkomme, hvad ham af Skole-Commissionen paalægges; c) den forsamler sig i det mindste fire Gange om Aaret, eller oftere, om det maatte behøves; d) den aflægger til hvert Nyaar Regnskab, hvilket in duplo indsendes til Amtets Ape probation, med hvilket det Ene retournerer til Stoles Commissionen at tage i Forvaring. Til Medlemmer §. 6, i denne Skole - Commission udbad Sognepræsten sig 1) Lieutenant Just Henrich Ely, 2) Kjøbmand Gas briel Lund, hvilke ogsaa begge vare villige dertil. En Skoleholder antages efter Præstens Forslag af §. 7; Provsten, som nyder fri Bopæl paa Skolehuset, og desuden 100 Rd. aarlig Len, som ham qvartaliter udbetales af Skole Commissionen. ning sigter til hele Stedets Vel, men ikke fan unders holdes af saa faa Indvaanere, med mindre Enhver tas. ger Deel i Byrden, forventes, at Hans Majestat ikke aleeneste vil bekræfte det Forslag, at Enhver pag Stedet bør betale i det mindste 48 6. om Aaret til Da denne Indret §. S Stolen, §. 9. 2 Jan, Stolen, om de endskjønt ingen Børn have (g), og ellers i Almindelighed hvad Commissionen ligner dem i, men endog bevilger, at Leensmanden, efter Stole Commissionens Restance Lifter, bør være forbunden til ufortøvet at udsante det Nesterende hos de Uvillige paa Sammes egen Bekostning. De tilstes deværende Indvaanere uden for Bondestanden forbandt fig til at give aarlig, som følger: Jochum B. Lund 8, Søren Brun Lund 4, Jonas E. Lund 4, Gabriel Lund 4, Jacob Lund 2, Bence 2, Lieuz tenant Ely 2, Magister Bugge To Rd., tilsammen 36 Rd. Da det ikke er at formode, at alle Foreldre selv indsee Nytten af deres Børns Skolegang, men det vilde falde for langsomt og byrdefuldt at tiltale faadanne Forældre for Rettene, udbeder Skole - Com missionen sig allerunderdanigst den Frihed i saadanne Tilfælde at indsende til 2mtet Efterretning om saaz danne Forældres Forhold, der da efter Omstændighe §. 10. "derne kan ansee dem med arbitrair Straf. Det øvrige Nødvendige, til at udgjøre den fastsatte Len, maa lignes paa Stedets øvrige Indvaanere; desuden bliver det fornødent, at Skolens Fond aarlig formeres med Noget til paakommende Reparationer og andre udgiv ter. Dette aarlige Oplag kommer til at bestaae af følgende Intrader: a) Renter af Skolens Capital; b) naar Skolebørnene fire Gange om Aaret, som siden bestemmes, offentlig overhøres i Kirken, ombæres Tav Ter diffe fire Gange til Skolens Bedste; c) paa Skolens Bekostning anskaffes en Fattigblok, som sættes uden for Skofehusets Dør, hvis Indkomme ligeledes henlægges til Skolens Oplag; d) Borgerne paa Ste det lovede paa deres Contoit at anskaffe Sparboffer,

hvilke de formodentlig af baade deres egne og unz

dertiden (x) Forandret i ovenstaaende Confirmation. dertiden fremmede Skippere ville bidrage Noget til 2 Jan, Skole:Fondens Formerelse; e) da det paa andre Stee e) da det paa and der er brugeligt, at ved fremmede Ladningers og Skibes Bortsalg betales pro Cento til Skole og Fattig-Bases net, saa formodes Hans Majestet alleinaadigst ville tile lade, at ved saadanne Auctioners Holdelse ogsaa her paa Stedet maatte betales pro Cento til Skolen af Kjøberen eller Selgeren, alt efter Bestemmelse i Con ditionerne. Fire Gange om Aaret bliver i Fahrsunds §. 11. Kirke at holde en aparte Virkedagss Prædiken, ved hvilken Leilighed Skolebørnene offentlig overhores, samt de Forældre offentlig berømmes, der flittig holde deres Børn til Stolen. Commissionen vil gjøre §. 12. sig umage for at anskaffe en duelig Skoleholder, der tillige forstaaer Sang, og venter derfor, at Hans Ma jestæt vil tillade, at Skoleholderen i Fahrsund tillige altid maatte være Kirke, naar den mit verende i Far. Skole-Com §. 13. nu værende Degn ved Døden missionen er altid forbunden til selv at besorge Enhvers Contingent til Skolen qvartaliter indcasseret, og deraf udbetale Skoleholderen sin Lon, og denne være forstnanet, for selv at fin for selv at indkræve den. Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Christjan 2 Jan. sand), Notits af denne Confirmation, og med Gjenpart af Planen, til Forvaring i Stifts-Archivet, paa det de sig derefter kunne vide at rette, og Vedkom mende der Fornødne til Efterretning at tilkjendegive. ornødne til Efterret Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings og 3 Jan. Amtmænd i Danmark), ang. Veibøgernes Anaffelse og Authorisation, samt Anmærkninger beri om Befordringsvæsenet og Gjestgiverne (h). (h) Efr. Circul. 20 Decbr. 1794 to 3 Jan, 3 Jan Gr. Til Cancelliet ere indkomne folgende Forespørgse ler (i): 1) om det maa tillades de Reisende, i de udi Vei Forordningens 73de S. anbefalede Veibager tillige at anmærke, om de have Noget at klage saavel over. Beför dringsvæsenet som over Giestgiverne? 2) hvem det maatte paaligge at udrede Bekostningerne paa bemeldte Beibogers Anskaffelse? og 3) af hvem de skulle authoriseres (k)? Hvad det første Spørgsmaal angaaer, da anseer man den deri ommeldte Brug af Veibøgerne til Veds kommendes Anmærkninger om Befordringsvæsenet m. v. for meget passende. I Henseende til det andet Spørgs maal, da finder man, at meerbemeldte Veibøger bør anskaffes paa Amtets Bekostning, hvor Skifte Stedet falder paa Amtets Grund, og paa vedkommende Kjøbe fræds Bekostning, hvor Skiftestedet falder i en Kjøb sted. Og betreffende det tredie Spørgsmaal, da till kommer det den respective Stiftamtmand eg Amtmand at authorisere disse Bøger (1). Cane. Prom. (til Stiftbefal. og Biff. i Chri. fijansand), ang. den Dahlke Friskole i Gromstad.

Gr. Forstanderne for den ved afg. Skibscapitain Peter Dahls Testament (m) oprettede Friskole i Gremstad have anholdt om Resolution pan følgende fire Voster: 1) at Regnskabsføreren maa nyde aarlig 43 Md. for Regnskabse hold, Tilsynet, m. m.; 2) dt Bonderne, som ere Medforstandere

() Promemorien til Stiftamtmanden i Fyen har her denne Forandring: "Han har i Skrivelse af 9de Octobr. fidstle= Den forespurgt... (k) Her: "Om bemeldte Beibsger ikke bør authoriseres af ham som Stiftbefalingsmand?.. (1) Og her: da "anseer man hans Paastand, hvorefter det tilfommer ham som respective Stiftamtmand og Amt mand at authorisere diffe Weibeger, for faa meget mere passende, som Magistraten i Felge Forordningens 73de G. Tid efter Anden skal eftersee tidtmeldte Beger, og dervm giøre Indberetning til Stiftamtmanden... (m) Findes i F. Thaarups Archiv for Statistik 1c., 13de Hefte, Side 312-316; tilligemed Mere, indtil S. 325. Dahl gav 3000 d. til Bygning og Juventarium, same 15000 Nd. til en fast Foud, kan Intet være at etil - flandere (n), maae nyde i Dictyenge 24 fl. hver Dag de mede ved Samlinger til Stolens Bedste; 3) at Stiftelsens Forstandere saavelsom dens Debitorer made være befriede for at lade optage Tarationsforretninger over Jordegods, fom er eller vorder pantsat, naar der fetges den hidtil iagttagne Regel, ei at udlaane paa en Huds Jordegods mod første Prioritet over 300 Md.; 4) at Forstanderne og Shegnskabsføreren ei i Eftertiden ber være pligtige at af lægge flere end to Eremplarer af det aarlige Regnskab. I Henseende til første Post maa der forblive ved Fun datsen. Mod anden Post kan Inter være at erindres. Hvad tredie Post betræffer, da maa der i Henseende til Sikkerhed for disse Midler forholdes efter det, sont enten er eller bliver befalet i Hensigt til andre offentlige Midler (9). Og, hvad fjerde Post angaaer, da bifal des Stiftets Erklæring i Henseende til de fire Erempla rer af Regnskabet (p). -Men, at Fogden skulde træde i Amtmandens Sted som Meddirecteur, det vilde stride mod Testamentet, der udtrykkelig nævner Amts manden. 3 Jan, Gen. Ed. Oeconomies og C. Collegii Proni. (til 3 Jan. samtlige Stiftamt, og nogle Amtmænd (4) i Dans mark), ang. Beskrivelser over Brandskade bygningsviis, ved at følge seneste forsikringer, Kjøbstæderne. 89 Gr. Endsfkient den gbe 9. Brandforsikrings: Anordnin gen for Kjøbstæderne af 29de Febr. 1792 udtrykkelig bes ftemmer, at i en Tarationsforretning, over Brandskade, kal Staden beffripes og tareres for hver Længde især, og udføres med sin retke Værdie i Overeensstemmelse med Steel è 13 dets (n) Fire af Byens og fire af Sognets aldrende Mænd, med Sognepræsten jo no (o) See Plac. 10 April 1795. time (p). Eet ved Amtet, eet hos Provsten, eet med paategnet Approbation ved Stiftelsen, og eet til Revisions contoiret i Cancelliet. Regnskabet forelægges Amtmanden og Provsten, der have Over-Opsigt, efter Testamentet. I have 2 (9) De, som Kjøbstæder ere underlagte; i Randers, Hier ring og Tistad. 3 Jan. dets Vurdering til Forsikring; faa er det dog ikke allevegne neie nok blevet fagttaget, da, især i Tilfælde af total Skade, blot i Almindeligheb er anført, at hele Gaarden eller Stedet er afbrændt; og undertiden en partial fade vurderet efter hvad den kunde koste at istandsætte med nye Materialier, uden Hensyn til den forsikrede Sum og For skjellen imellem den og en ny Bygnings Værdie. Da det nu ved en total Skades saadan blot almindelige Benævnelse lettelig kunde free (især naar endeel Aar ere foriobne, siden Stedet er tareret til Forsikring), at Erstatninger funde be regnes for Bygninger, som forhen kunne være nedbrudte og borttagne; ligesom og, ved Skadeüs Vurdering efter Istandsættelsen med nye Materialier, Erstatningen bliver heiere end det Beskadigede har været forsikret för; 3 Jan. 9 Jan. Saa anmodes Stiftamtmanden om at tilkjendegive samtlige agistrater eller 3pfogder i Stiftets Kjøbs stæder, at ved enhver Tarationsforretning over Brandfade maa ben Taxationsforretning, hvorefter Stedek er forsikret, lægges til Grund, og noie følges, saa at, i Tilfælde af total Stade, enhver afbrændt Byge ning især anføres med sin Tarations: Sum, og udtryk. felig benævnes som afbrændt; og, i Tilfælde af pare tial Skade, blot haves til hvad den beskadi for Efterti gede Bygning har været forsiktet den ingen Erstatning kan anvises efter nogen Tarations forretning, hvori Anordningen ikke paa denne Maade er iagttaget. Bemeldte Collegii Prom. (til samtlige Amts mænd i Danmark), det Samme, for Landet (*): Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. at nu værende og efterfølgende Enker ved Sognekaldet i Korseer maae for Eftertiden nyde en aarlig Pension af Kaldet, som skal ansættes efter Lo vens (r) Og ligelydende med Næstforestaaende, kun at (istebet for Stiftamtmanden, magistrater eller Byfogder) her staaer "Amtmanden, Herredsfogder og Birkedommere, t hvilkes Sted nu fonime Branddirecteurene efter Forordni 26be Maji 1800. vens 2-13-10 og Rescr. af 1cde April 1744 af Provsten og to Præster i Herredet. (J Anledning af Sognepræstens D. Plums Andragende, at de ved Neser. af 18de Septbr. 1782 fastsatte 24 did. synes forholdsmessig for ringe.) 9 Jan. Rescr. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), aug. 9 Jan. at Kæmmeren i Fridericia maa aarlig nyde af Byens Resse i Alt 40 Rd., (i Betragtning af det med hans Embede forbundne Skriverie, efter Magistratens Fo restilling.) Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Viborg), 9 Jan. hvorved approberes en af Eieren til Hersomgaard med Degnen for Hersom, Kleitrup og Bjerregrav d. 2den Jan. 1790 indgaaet Contract om Degnetra ven, aarlig af hver Td. Hk. 1 Ffr. Rug og ¾ Ft. Bys, et halv Lpd. Halm, halv Rug og halv af Baarkorn; men de to Mænd i Hersom græsse en Ko og ti Faar, samt paa deres Jorde, imod halv Afgrøde, udage hans Gjødning; dog at Vedkommende, om de hellere ville, yde Degnetraven, (der skal kunne blive bet Dobbelte.) Rescr. (til Biskopen over Christiansand- 9 Jan. Stift), ang. at de i den my, og Aaret 1781 i Kjøbstæderne indførte, Psalmebog paa enhver Søn- og Helligdag ansatte Psalmer maae udi de under dette Stift værende Kjøbstæder forandres efter den Materie, som paa Prædikestolen bliver afhandlet; dog at de Psalmer, som udvælges, blive antegnede paa en i Kirken til dette Brug ophengt Tavle. (paa Biskopens til Cancelliet gjorte Forestilling.) Canc. Pront. (til Magistraten i Kjobenhavn), to Jan. ang. Pleie Commissionernes Borns Opfostring paa Landet, og Frihed for Landmilice: Tjeneste.

VI. Deel gde Bind. B Gr. 10 Jan. 10 Jan. Gr. Magistraten har i Strivelse af 24de f. M. indstillet, om ikke samtlige pleie-Commissioner i Staden mastte med deles Tilladelse, naar Leilighed dertil gives, at udsætte fattige Pleiebern af Sognene til Opdragelse paa Landet; og tillige forestillet: at diffe Born skulle fritages for at tjene ved Landmilicen, siden de, som fødte i Kiøbenhavn, dog ikke i Følge Anordningerne dertil ere forbundne. Med disse Børn, naar de udsættes paa Landet, maa forholdes paa samme Maade som ved Forordn. af 20de Junii 1788 §. 25 samt Plac. af 31 Decbr. f. A., hvoraf det sædvanlige Antal Exemplarer herhos fremsendes (s), er forestreven i Henseende til fattige Kjøbstædbørn og Fødsels-Stiftelsens Fosterbørn; men i øvrigt er der Intet imod, at alle Pleie-Commissionens Børn maae sættes til Opfostring paa Landet (t). Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. Porto, som Procuratorene udgive i Delinqvento og andre befalede Sager (u). Gr. Fra adskillige Steder (v) har Cancellict modtaget Forestillinger om, at procuratorene maatte bemyndiges til at udgive Attester om, og fritages for Porto af det, som forsendes med Posten i de Sager, de ere befalede at udfore calespin for (s) Af denne Placat blev famine Dag fra Cancelliet det fornødne Antal Eremplarer tilsendt Biskoperne i Dans mark, til uddeling blant Præsteskabet, for at blive læst af Prædikestolene til almindelig Bekjendtgjørelse blandt Almuen. See Prom. 5 Martii og 22 Octobr. 1796 samt 15 Junii 1799. O Derom har Fine: Sogns Pleie - Commission underretter Siellands Biskop, og i Felge deraf tilstiftet ham en Indbydelse til Gaardmands. Familier, med Begjering at lade den bekjendtajøre fra Prædikestolene i Stiftet, fom, efter: at han (i Anledning af det i Mescr. 21de April 1683 befalede) d. 12te Aug. 1796 i Cancellier havde andraget Sagen, ved Kongl. Mescript d. 19de næstefter blev tilladt. -See Resol. 26 Aug. 1796 og Plan, approberet 31 Maii 1799, S. 58. 10. (u) Cfr. Prom. 27 Aug. 1796 med Note. (v) Udi Circulairet til Rorge var her imellem sat: " Danmark... for forarmede Fæstere af Bondestanden (x), eller og at 10 Jan. denne Porto maatte godtgjeres dem ved Mepartition under Delingvent Skatten. Da det Forste imidlertid ikke efter den med Generalpost Amtet forte Brevverling kan tilstaaes; mal or faa skulde man herved melde, for at bekjendtgjøres Ved- Fommende: 19 At den Porto, som Procuratorer udgive i befalede ( Sager, kan, for faavidt Brevverlingen angaaer de fire Slags Delinqventsager, som i Følge Forordningerne som i Følge Fore lignes paa Almuen, udredes iblant Delinqvent: Dm kostningerne; men den Porto, som udgives i andre befalede Sager, bestrides af Sigt og Sagefalds kassen, for saavidt de Skyldige ei formaae eller funne forpligtes til at erstatte Beløbet, dog at Regningerne over deslige Udgivter belægges med fornødne Beviser. Cane. Prom (til Stiftbefal. over Ribe-Stift), 10 Jan. hvorved bifaldes hans Forslag i Prom. af 3die Junii f. A., hvorefter alle Udgivter med Holmbges dens Underholdning, Veies Erholdelse til Ribe Hols me, m. m. ganske bør bestrides af Lodseierne selv, og e, m. m. disse derimod oppebære Indbrændingspengene for Høvder paa stergræsningen, samt paa denne Fod imellem Byen og Lodseierne afgjøres en Liquidation fra 1784 af (y). Canc. Prom. (til Amtmanden i Ringkjøbing), 10 Jan ang. at der Intet haves imod, at Vrads-Herred, som fra det forrige Silkeborg - Aint er henlagt under hans Bestyrelse, saavel i Henseende til de omspurgte Udgivter som i Henseende til Delinqvent og Bro = Omkostninger, for Fremtiden ansees som henhørende under Lundenes Amt. Paa hans Forespørgsel, hvorleves Belobet af Regninger fra Chirurgus G. og Avotheker 22., fox- (x) Cfr. d. 8 Junii 1787, S. 12, og Circul. 10 April 1790. (y) See Prom, 15 Aug. 1795 08 7 April 1798. Jan 2) 10 Jan. 2., foranledigede ved nogle veneriste Syges Cuur, skal reparteres m. v.) (z) 10 Jan. Cane. Prom. (til Samme), ang. at hele (Kgl. Resol. Them Sogn skal sortere under Ningkjøbing- 2 Jan.) Amt (a).ind 10 Jan.

3 Jan.

Canc. Prom. (til Landmilice: Sessionen for Viborg. Amt), aug. at Lysgaard - Herreds Mandskab maa herefter møde i Viborg, og Østerhan Herreds Mandskab i Nibe." (Paa Krigs: g Land-Commissairens Forslag, i Anledning af, han modtager og afleverer adskillige Herreder (b), da det Ferste, som nu er kommet under Viborg-Amt, har bidril medt i Randers, og det Andet udi de sidste Aar i Løgstoer.) (c) Rentek. Circul. (til samtlige Amtsforvaltere i Danmark, og Notits til det danske Cancellie), ang. Anførsel i Amtstuernes Regnskaber af Bekostningerne paa Syges Cuur. Gr. Det danske Cancellie har meldt, at ved Circulaire af 20de i f. M. derfra er communiceret samtlige Amtmænd i Danmark, hvorledes der skal forholdes med de Regninger, der af Anterne betales for anstikkende og veneriske Spy dommes Cuur, og hvorom Amtsforvalteren ventelia fra vedkommende Amtmand er bleven underrettet. I henhold der til, tilmeldes Amtsforvalteren til Jagttagelse: at, da Revisionen og Afgjørelsen af ovenmeldte Slags Regninger er overdraget deels til Amtmanden, deels til Collegio medico: Or Saa bliver for Fremtiden i Amtstuernes Regnskas ber aleene den summariske Indtægt og Udgivt i ovenanførte Tilfælde inden Linien at anføre, og med Amtmandens Attest om Rigtigheden af begge Dele at legitimere. Genes (z) See næstfølgende Promemoria, samt Pr. 5 Julii og 22 Novbr. 1794. (*) See Prom. 17 Jan. 1795. (b) Cfr. Circul, 11 Octobr. 1794. (c) Cfr. Circ. og Niegler 9 Febr. 1793, S. 4, samt Prom. 24 Jan. 1795.9 Generalvei - Commissionens Prom. (til Stiftamt 13 Jan. og Amtmændene), ang. at indberette, naar dyb Snee paq Deiene falder og blev bortskuffet (). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Siele 16 Jan. land), hvorved approberes det af Eriksholms Eier Etatsraad Brinch Seidelin gjorte Forslag til det va cante Asminderup og Grandløse Degnekalds De ling til to Kirkesangere og Skoleholdere, paa Vilfaar: at 1) han kalder denne Gang begge, og siden til Grandløse, men Biopen til Asminderup; 2) den i Asminderup Sogn nyder alle dets Degne-Indkom fter, og Skole-Districtet undtagen Vipprøds to Gaar de; 3) Den i Grandløse-Sogn ligesaa alle dets Degne Indkomster, samt 4) til Undervisning Ungdommen af Sognets Byer, og deras saavel Tørv som Fourage, saavelsom 5) afgiftfri 6 Tdr. Land istedet for Græsning, med 12 à 14 Fags Bygning derpaa midt i Districtet, som Etatsraaden opfører, og Districtet, saavidt Skolen angaaer, vedligeholder, men Kirkesangeren det Øvrige, som derfor bestandig nyder Boligen uden Indkjøb, Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at der af 16 Jan. Capellaniet ved Trinitatis Kirke i Fridericia maa for Fremtiden svares Zaadens Aar af Efterkommerne i Embedet. (Saasom Capellanen Hr. B. har i Ansøgning derom meldet, at han har svaret det til sin Formands Enke, paa Grund af den da gjorte Paastand, at Saadant bestandig havde været brugt.) Canc. Prom. (til Generalkrigscommissairen 17 Jan. Kammerherre Driberg), ang. at de Forældre, som flytte til Hertugdommene (hvilke ikke høre B3 (d) See Regl, 29 Decbr. 1799. S. 13. under 17 Jan. under det ved Forordn. af 20de Junii 1788 bestemte Forsvarsvæsen) ei ere berettigede til, i Følge bemeldte Forordning at medtage deres unge Sonner, der ere indrevne i Nullerne; men at Samme blot gjelder i Henseende til Kongeriget Danmark. (Lil Svar paa hans Skrivelse, dat. 18de f. M.) (4))(an 17 Jan. Cante. Prom. (til Samme), indeh. Kongl. Resol. af aden d. M. "at de Byer af Them- Sogn, hvilke hidtil have henhørt under Skanderborga Amts Jurisdiction, sulle med de øvrige Byer i Sog' net, der henhøre under Vrads Herred, indlemmes, i Henseende til den civile Jurisdiction, under Ringkjø bing-Amt. (Krigs- og Land Commissairen af det Sona dre Jydske Nationaldistrict Lite. A. bar foreslanet, at det hele Sogn, i Henseende til Jurisdictionen, for Fremtiden maatte inddeles til dito District Litr. B.) (f) Jan 17 Jan Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), ang. at ogsaa fri Hovedgaardstart ansees, for at bestemme Legdsforstander (g). Gr. Fra Eieren af Elvegaard Cancellieraad S. er til Cancelliet indkommet en Forespørgsel: om fri Hovedgaardstart i Folge Forordn. af 20de Junii 1788 fan fomme i Betragtning til at udgjore største Lobseier i Soguet, som bar fere Lægds Mullen? I den Anledning skulde man herved und melde, for at tilkjendegives den Spørgende: at, da alt ungt Mandskab af Bondestanden ene skal hefte til Forsvars-Blig ten, og dette Baand folgelig ogsaa vaaleager det Mand- , der fodes paa fri Hovedgaardstart; skab af Bondestanden, de Saa bør den fri Hovedgaardstart, betragtet fra denne Synspunkt, komme i Betragtning, for at bea stemme største Lodseier i Sognet eller Lægdet, der skal have Tilsyn med Lægdsmandskabet, og indgive Nullen

Følge 12te §. af Forordningen om Stavnsbaanders

Løsning. (e) See Prom. 4 Julii 1795. (f) See Prom. 10 Jan. 1795. His Canc. (2) Anderledes resolveret i prom. 27 Junii 1795. 993, (b) - Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe-Stift), 17 Jan. ang, at der kan i Varde antages en bestandig Skatte Kasseter med Lon 12 Std. om Navet af Byens Kasse. Betragtning af de Omstændigheder, som Byfogden har oplyst, og Stiftet bevidnet at være rigtig.) (h) Cane. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at 17 Jan, det i Henseende til den Capellanen ved Trinitas tis Kirke i Fridericia paalagte Messe Tjeneste, m. v., vil have sit Forblivende ved Cancelliets Skrivelse af 21 de Julii 1792, Canc. Prom. (til Biskopen i Aalborg), ang. 17 Jan Provsters og Præsters Mode paa Tisted-Amthuus til Commissionerne for fattigvæsenet og r traftats Ansætningen (i)." Gr. Biskoven er ved Cancelliets Prom. af 6te Decbr. 1794 bleven underrettet om, at Herredsprovsterne og præfierne i Listed Amt ikke i de senere Tider have modt pag Amthuset i Tisted til Commissionerne for det Fattiges Basen, Herredskafferne og Ertraffats-Ansætningen, men at Amtmanden efter sin Formands Erempel har tilligemed Amtsforvalteren og Commissarierne maattet omreise i Amtet, for at holde ovenmeldte Commission. Da der nu ikke aleene er upassende og stridende mod det, som er brugt over hele landet, men det endog medfører ufornødne Bekostnin ger for Amtmanden og Medcommissarier, naar de saaledes Fulle omvandre, og herredsviis holde Sessioner, foruden at Benderne, som maa befordre dem, derved besværes med fri Kiorsel; saa skulde man herved melde: At Herredsprovsterne og Præsterne i Tisted-Ame bor, ligesom andre Steder skeer, være pligtige at møde paa Amthuset i Tisted, naar de af Amtmanden indkaldes til Commissionerne for det Fattiges Væsen, Herredskasserne og Ertraskats Ansætningen. 934 Rentek. (h) Efr. Circul. 11 Junii 1793, S. 5. og Mefcr. 29 Martii 1795. (i) See Prom. 15 Aug. 1795; cfr. Pr. 21 Octobr. 1797 og 9 Febr. 1799. 17 Jan, Rentek. Prom. (til Stiftamtmændene i Bers gen og Trondhjem), ana. Fiske-Afgivten til Nordlands Medicinal-Indretning. Gr. Ved Kongeligt Rescript igjennem det danske Cancel lie, dat. 11 Julit a. p. til Amtmanden over Nordlands Amit er det bestemt at alt hvad der tilhører, eller i tiden indkommer til foranstaltningen on Medicinal Indretningen i dette Amt, Fal modtages af Amtmanden, og forblive t hans Forvaring; eg, da saaledes den til denne Judretning paabudne Afgivt af Fisk kommer ud af Connexion med den Kongelige Kasse, Saa er Finantsfasse Directionen under Dags Dato anmodet, at anvise det i Bergens [Trondhjems] Stiftamtstuekasse til denne Tid Indkomne af denne Afgivt igjen til udgivt og udbetaling efter Amtmand Hegges derpaa udstædende Anviisninger; ligesom og Generaltoldkammeret er anmodet, at beordre vedkommende Betjent, at tilbageholde hos sig den Deel af Afgivten for afvigte Aar, som endnu ikke i Stiftamtstuekassen maatte være afleveret, saavelsom og Afgivten for den følgende Tid, til at remitteres Amtmand Hegge (k) efter den Anstalt, som han til Belvbets Modtagelse foier, saa at Intet videre af Afgivten for Nordlands Amt nu i Stiftamtstuekassen bliver modtaget, og et. heller Regnskaberne derfor til Kammeret at aflægge. Og, da Amtmand Segge, saavelsom Stiftamtskrives ren () ogsaa er derom herfra meddeelt behørig Underretning; saa communiceres Stiftamtmanden denne Forandring i Kammerets Foranstaltning under 7de Junii . p. (m), og hvorefter ikkun Fiske: Afgivten for Senjen og Tromso Fogderie herefter indtil vi dere bliver i Stiftamtstuekassen at modtage, og Regne faberne for Samme til Kammeret at aflægge. (k) I Nordlands Amt. (1) Baade i Bergen og Trondhjem. (m) See de derhos satte tre Noter, 2. G. B. G. R. og Generaltoldk. Circul. (til Stiftamt: 17 Jan. pg Amtmændene), ang. at forhøielse Colden af fremmede Vare, der indføres med uprivilegerede Sribe, maa, efter derom indgivne Ansøgninger, indtil videre blive ukrævet, og altsaa kan ventes Tilladelse til, at slige Vare, lige med de Andre, kunne tages paa Credit:Oplaget (n). Generalpost Amtets Prom. (til Stiftbefalingsman 17 Jan. den i Fyen), hvorved for det Første bifaldes hans Forslag om Reisendes Befordring af 16 Indvaanere i Bogense, paa lige Maade som det danske Cancellie for Faaborg under 13de April 1793 har bestemt, (siden der, efter hans Beretning til Cancelliet under sde Junii f. A., i Begense intet Vognmandslaug er, og fan Een af dem ilbage, som hidtil have befordret.) (0) Rescr. (til Khavns Politie Ret), ang. Reno: 23 Jan. vationsvæsenet i Kjøbenhavn at here under Politie: Retten og Politiemesteren (p). Gr. Under 2den Junii 1786 er anordnet en Direction, til at paasee Executionen af Gade Menovationens Vortferelse i Kjøbenhavn, efter de derom gjorte Anordninger; og nu bragt i Erfaring, at Sager, denne Gjenstand vedkom mende, baade hurtigere og beqvemmere vilde kunne frem mes, naar de bleve henlagte under Politie-Metten. Kongen har funden for godt at ophæve ovenmeldte under 2den Junii 1786 anordnede Direction, samt vil, at alle Sager Renovationsvæsenet angaaende skulle herefter behandles og paadømmes ved Politie: Retten, saavelsom, at Politiemesteren, ligesom i andre Til fælde, skal ene have den executive Myndighed med at antage og afskedige Renovations Opsigtsbetjentene, give dem de fornødne Instrurer og Ordrer, samt for. B5 anstalte (n) See Forordn. 1 Febr. 1797. (o) See Pr. 21 Martii 1795. (p) See Pr. 19 Martii og Rescr. 27 Mast 1796, 23 Jan, anstalte Correspondencen med videre efter Anordn. af 7de Maji 1777; hvilket alt Politiemesteren haver veb en Politie: Placat til alle Vedkommendes Efterretning at bekjendtgjøre (1). Derhos bevilges, ar Politie- Fuldmægtig J. Elvig, som har ført Protocollen i Directionen, fremdeles maa nyde 50 Std. aarlig af Renovationskassen, saalænge han er Politie Fuldmægtig, og fører den Protocol i Politie-Retten, ved hvile fen Sagerne, som vedkomme Renovationsvæsenet, blive behandlede. un 24 Jan, Canc. Prom. (til Magistraten i Kjobenhavn, og til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. Certificater for Nationale og Paspaategninger for Frifolk, som gaae fra Sjelland til Syen (r). Efter Generalitets- og Commissariats - Collegii Meldende er der nu fra Samme foiet den Anstalt, at de nationale Soldater af Fyens District, som indfinde sig i Kjøbenhavns Garnison til den aarlige Erercice, skal, naar de efter Exerceevtiden begive sig tilbage igjen til deves Lægder, vorde forsynede med Certificas ter under vedkommende Regiments Segl, for dermed at legitimere deres Personer ved Passagen over Beltet; og ligeledes er der gaaet Ordre til samtlige Regis menter og Corps, saavel i bemeldre Garnison som Sjelland, at de, naar en med Frimandspas ud af Provincen permitteret Gevorben skulde blive indkaldet til Tjenesten, forinden hans Permissions-Tib er udløben, og derefter igjen faqe Tilladelse at udgaae paa samme Pas, da ved Paategning skulle fornye dette Pas, for at tjene Karlen til Legitimation ved Færges stederne, naar han vil passere Samme, (a) See Plac. 26 Jan. 1795. Cane. ra (r) Efr. den 4de S. i Plac. af 28 Octbr. 1791. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd, Gres 24 Jan, ver og Baroner i Danmark), ang. at Hovedgaardstarternes Hartkorn vor (siden Politie Lovenes Overholdelse ikke mindre maa finde Sted paa disses Grunde end paa Bondergodses) medtages i Beregningen, for at bestemme, hvilken Rettens - Bes tjent der har det meste Hartkorn i Sognet, og altfan Jurisdiction over Samme i Justits: og Poli tie Sager, ( Anledning af en indkommen Forespørg fel.) (s) 6 Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aare 24 Jans buus), ang. Negnskaber for, og Opsyn med endeel Legater paa Landet i Aarhuus-Stift. Gr. Med Prom. af 19de Septbr. fibft!. fra Stiftbefal. og male Biskopen har Cancelliet modtaget den hoslagte Fortegnelse over endeel Legater, som paa Landet i Marhuns - Stift ere Fienkede af adskillige private Folk til et eller andet Brug. Da St. og Bisk., i at fremsende dette, tillige have deels vttret, hvorledes der bedst kunde være at forholde med Be styrelsen og Regnskabets Aflæggelse for Samme, deels ogsaa anholdt om Cancelliets Bestemmelse i den Henseende; saa meldes; At det vil være rettest og sikrest, at der for alle være rettest og sikr saadanne Legater og Stiftelser paa Lander bliver af Vedkommende aflagt Regnskab og Nigtighed paa samme Maade som i Kjøbstæderne. I Følge deraf vil disse Regnskaber altsaa efter Rescr. af if 13 de Septb 1793 blive at revidere af Stifts Revisor; og ligele des vil det paaligge Stiftamtmanden og Biskopen at controllere og have Opsyn med Samme, saavelsom at indsende Beretning om dem, paa lige Maade som ang. de øvrige offentlige Regnskaber er befalet, til nærmere Revision i Cancelliet. Canc. (s) Fra Stiftamtmanden i Aarhuus, til hvem altsaa Bres vet var forskjellig i Formen. Efr. d. 18 Novbr. 1791. Pr. 6 Julii 1793, 17 Febr. 1798, 10 Aug. 1799. samt 17 Jan, og 27 Junii 1795. 9057 24 Jar, Canc. Prom. (til de Samme, og til Landmis lice-Sessionen for Aarhuus Amt), ang. at Præsterne Hr. Gundorph oa Hr. Frits (c) funne bevilges den ansøgte Fritagelse for at holde Rytters hest, og denne Byrde igjen paalægges Præsterne i Vellev og iær udi Hovelberg-Herred, (da disse skal have betydelige Autogaaroe og god Sommer Græsning; hine derimod ikke, og derhos maadelige Kalde.) ge Staide.) 24 Jan, Canc. Prom. (til Landmilice-Sessionen for Tistad. Amt), at Sessionen for Besterhan- Herred herefter maa holdes i Tisted - Kjøbsted istedet for i Lögstöer. (Foraulediget af Sessionens Skrivelse, dat. 23de f. M.) (u) 24 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), aug. at Forordn. af 31te Jan. f. A. gjelder ikkun for 31 Jan. Landet, (fom, til Bekjendtgjørelse for Vedkommende, meldes, i Anledning af, at Byfogden i Sæby bar fore; spurgt, om denne Forordning ogsaa ber adlydes af Sæby- Byes Judvaanere.) Canc. Prom. (til Patronen for Khavns Universitet, samt til dets Rector og Professorer), hvorved anmo des om Underretning, hvorvidt den Kongelige Resol, af 22 de Maji, i Prom. Iste Junii 1793, ang.. Plan til Professorers &ønninger, er kommen til Opfyldelse; (hvilket er begiert af Finantscollegio, som det ikke er begiert, at slig plan er Kongen bleven forelagt.) (v) 31 Jan, Cane. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd og Biskoper i Danmark og Norge, Aarhuus Stift (x) undtaget), ang. at Indberetninger (c) Torning og Mygind. (u) Efr. Pr. 10 Jan. 1795. (v) See Pr. 9 April 1795. 0:11 (x) Om dette har faaet aparte Brev af 31te, eller kun det Ferestagende af 24de Jan. 1795, vibes ikke. om publiqve og myndiges Capitaler ei behe 31 Jen. ves aarlig, men fun om nye eller forøgede Stif telfer. Gr. Da der i Folge Kongl. Mesolutioner af 2den Novbr. 1792 og 6te Jan. 1793 (y) under Cancelliet er oprettet et Revisions Contoir for de offentlige Stiftelsers Megnskaber; og der ligeledes i Folge Kongl. Resolutioner af 25 de Octbr. 1786 og 7de Febr. 1794 under Sentekammeret ere oprettede tre Revisions Contoirer for Puvilvæsenet, i hvilke Contoirer specielle Megnskaber, eller i det mindste summariske Extrac ter blive indleverede; Saa ansees det ikke nødvendigt, at de ved Forordn. af 31te Aug. 1774 og Cancelliets Brev af 17de Martii 1792 befalede aarlige Fortegnelser over publis qve og Umyndiges Capitaler m. v. for Eftertiden indsendes til Cancelliet; men, skulde der imidlertid nogen ny Stiftelse blive opretter, eller nogen af de forhen Bærende ved Tilvert af et Legatum blive forsget, maa den fornødne Indberetning derom altid skee til dette Collegium, og Gjenpart af Fundatsen, Gavebrevet 2c. ligeledes dertil indsendes. Cane. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sjel: 31 Jan. land (z)), ang. at Ringsted-Indvaanere maae lade male Malt og Gryn paa omliggende Møller. Gr. Af de Documenter, som ere fulgte med hans Erklæ ring over Mølleren i Hange Molle, . Møllers Ansøgning om Tilladelse at male Malt for hvem af Mingstæd-Borgere der funde faae i Sinde at male hos ham, endog, naar Heste-Molten der i Vven igjen blev opbygt, har man erfa ret, at Eieren af Mingsted Kloster, proprietair Neergaard, paastaaer sig ene berettiget til Malt Maling for Indvaa nerne i Ringsted, og formener, at dette endog er antaget ved en afsagt Heiesterets: Dom. Men Stiftamtm. har i den Henseende retteligen anmærket: at dette hverken kau udfindes af den Ringstad Klosters Eier meddeelte Bevilg ning, (y) Skal ogsaa være 1792. (z) Samt til Amtmanden over Sors og Ningstæd: m. st. Amter, see udi selve Promemorien. 31 Jan, ning, eller af den vaaberaabte Hoiesterets Dom; thi tet er Neergaard ved Bevilgningen berettiget til aleene i Rings fiæed at oprette og holde en hefte-Molle, fom Byens Ma ling af Malt og Gryn kan forestaae og forrette, men deraf kan dog ei udledes, at Indvaanerne skulde være forbundne til aleene at lade male paa bemeldte Hefte Melle, hvilken Fortolkning vilde være ftridende mod den almindelige Maa de, at forklare Privilegier paa, og derhos give Anledning til, at denne Melles Eier eller Bruger funde behandle Ringstad -Byes Indvaanere som han fandt for godt. Man hat berfor i Overcensstemmelse med Stiftamtmandens Erklæ ring under Dags Dato tilfjendegiver Amtmanden Kammerherre Scheel, 31 Jan. At, endskjønt der i Følge den af Proprietair Teergaard paaberaabte Bevilgning, vel ei kan oprets tes flere Heste Moller i Ringsted til Malt Maling sieb til a end denne, saa flyder dog ei deraf, at bemeldte Molles Eier eller Bruger derfor kan hindre Ringstad-Byes Indvaanere fra at lade male Malt og Gryn paa Hange-Molle eller andre i Nærheden af Byen værende Moller, og altsaa, at den af 27ller ansøgte Bevilgs ning ei efter Cancelliets Tanker for ham er nødven dig; men at Spørgsmaalet dog, om Proprietair Teergaard ved denne Fortolkning fulde troe sig for nærmet, vil blive at afgjøre ved Domstolen. Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe-Stift), ang. at Magistraten i Nibe have med ham at overlægge de Politie Anstalter, som efter dens Forslags 1ste og 2den Post kunne tjene til at forhindre 2aens Opfyldning eller Grundens Forhøielse samt Skibebroens Ryddigholdelse, mod hvilke tre til Politiet henhørende Poster Inter findes at erindre; men i sv rigt kan man ikke give sit Minde til, at der paalægges Slibe eller Bare nogen Afgivt uden for Ringes penge af de Pramme eller Baade, som anlægge ved Stidsbroen, samt Bran: og Ophidsnings: Denge af der Gods, som bliver ophidset ved Kranen, hvilke bil- lige lige Afgivter nærmere, efter de eligerede Borgeres der: Jan. om gjorte Forlag, kunne reguleres af Magistraten, og ved Stiftamtmanden indsendes til Cancelliers Appro bation (0). 30 907 19000 d Generalpost Amtets Circul. (til Postmesterne), 3 Febr, ang. hvorledes de have at forholde sig i Henseende til Maanedskrivtet Minerva, som bliver forsendt med Posterne mod en vis bestemt Portoes Erlæggelse til Postkassen. Cane. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. 7 Febr Authorisation til Udpantninger i Hobro for Reftancer til Rivken all Gr. Han har forespurgt, om det tilkommer ham, eller Kammerherre Gersdorf, der forestaaer Randers: Amt, under hvilket Hobro nu er henlagt, at authorifere bemeldte d Udpantninger? Foranstaltningen vor naturligviis see af den Øvrig hed, under hvis Magistratur Kiøbstæden nu hører; og denne negter vel ikke Samme, i Følge fit Embeds Medfør, naar Saadant af Stiftamtmanden og Bi ftopen requireres. at AI Canc. Prom. (til Amtmanden i Zifted), ang. 7 Febr, om Tiendes Negtelse eller Svig ved Rettergang (b). afgirtis Gr. Han har i prom. af zde Novbr. f. M., i Anledning af Bondens 27. Comfens Negtelse at give Tiende af nogle Jorde, forespurgt, hvorledes han i dette og lignende Til fælde af Tiendes Negtelse eller Tiendesvig skulde forholde fig? Man finder ikke, at deslige Sager anderledes end ved ordentlig Nettergang kan blive at afgjøre. Genes (a) See Gen. Toldk. Pr. 12 Decbr. 1795; efr. Pr. 23 Junit 1792. (b) Cfr. Kgl. Judbydelse 18 Martit 1796. 7 Febr. 14 Febr. 14 Febr. Generalpost Amts Prom. (til Postmesteren i Nyborg, og Notits til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at, ligesom Stiftamtmanden saales des har sørget for, at færge Skipperne vise de Kongelige Poft Jagter den Foielighed, som de fylde disse Kongelige Fartsier, saa bør og Poststipi perne derimod vise den Villighed imod Færgeskipperne og andre Skippere, som med deres Fartsier enten Skal indlade eller udloffe ved Skibsbroen, at de, paa de Dage de ligge stille, og Posten ankommer eller afs ganer, eller Personer af det Kongelige gnus fulle overføres, eller deslige, forhale og gjøre Plads for de enten ankommende eller afgaaende færge: Smak: Fer (). Cane. Promt. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. Indberetninger om Embedsmænds Forseelser, forend Sag anlægges (d). Gr. Han har i Skrivelse af 11te f. M. forespurgt: ont det ex officio paaligger ham som Stiftamtmand eller Amtmand, i hvilken Qualite han er at ansee som By- og her redsfogders samt By- og Herredsskriveres nærmeste Øvrig hed, i tilfælde af Forseelse i disses Embeds-Førelse, derfor at foranstalte dem paa lovlig Maade tiltalte? eller om han i ethvert enkelt Tilfælde til Cancelliet bor giore Indberet ning derom? Naar nogen ham underordnet Embedsmand forseer sig saaledes i sit Embeds Førelse, at Tiltale ved Retten paa Justitiens Vegne desformedelst kunde finde Sted, bør Saadant omstændeligen indberettes til Hans Majestet igjennem det vedkommende Collegium, til nærmere Foranstaltning. Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe:Stift), ang. Overformyndervæsenet i Nibe. (c) Cfr. Bek. 25 Octbr. 1793. Gr. (d) Cfr. Skriv. 22 Decbr. 1770, 12 Jan. 1771, Pr. 13 00 20 Junii 1789, samt deser. 4 Julii 1800. Gr. Med hans Skrivelse dat. ste Septbr. fibst. bar 14 Febr. Cancellier modtaget en Forestilling fra Overformynderne i Mive om, at det der i Byen, i Henseende til Indretnin gen med Overformynderiet, fremdeles mag have sit forblis vende ved det specielle Rescript af 19de Decbr. 1766; og at de maae blive fritague for at forstaffe den Sikkerhed, T som det ved Rescr. af zde Febr. f. A. authoriserede Udkast befaler. Man kan ikke foranledige saadan Fritagelse for denne mere end for de øvrige Kjøbstæder. 39,97193610 Canc. Prom. (til Amtmanden over Kolding: 14 Febr. huus), ang. smaa Arveparters Udbetaling, Lodsedle i Bonterboer paa flet Papiir, eller Skifte Udtoge ved Regnskaberne. bang beroper dom bad Gr. Med hans derover afgivne Erklæring har Cancelliet fra Mentekammeret modtaget en fammesteds af Herrebsfoge den (e), Justitsraad Junghans, indgiven Forestilling, hvort han deels anholder om Tilladelse at maatte give de Umyn diges Verger smaa Arveparter under 20 d. i hænde mod Qvittering, for at anvende Samme til Mondlingens For nsdenheder, deels egsaa forespørger, om Lodsedie i Bonderboer maae ndstædes paa ustemplet Taviir, eftersom der itte strax er Menter at tage disse penge af, især svor umondige Børn i mange Aar behove at være under Faders og Moders Opdragelse, og af tilfalden Arv ikke faae Men ter førend det 18de Aar. Da Kammeret har overladt denne Sag til Cancelliets Alfajorelse, saa fulde man herved melde, for at bekjendtgjøres Justitsraad Junghans, st, of der, ikke I Henseende til første Punct, at der ikke haves Noget imod den ansøgte Tilladelse, naar de Umyndige ikke allerede have nogen foregaaende Arv af høiere Bes løb end 20 Rd., i hvilket Tilfælde en saadan Arv ikke maa udbetales, men sal i Regnskaberne anfø res (f). Og, hvad den anden Punct betræffer, da kan det gjerne tillades, at Lodsedle i Bønders Boer skrives paa slet Papiir, men naar ingen Lodsedle findes udstædte, hvoraf verificerede Udskrivter skulle følge (e) I Slangs, Jerlev og Andst: Herreder. (f) Efr. Udkastets 1ste S. ved Rescr. 7 Febr. 1794. VI. Deel de Bind. Regn da os 14 Febr. Regnskaberne til Legitimation for Capitalernes Be løb, saa kan der af Stifteforretningerne eller af det givne Udlæg følge Extracter ved Regnskaberne (2). 1 14 Febr. dey 20 Febr Canc. Prom. (til Amtmanden i Tistæd), ang. Overformynderiers Aflevering fra Amter til Herredsfogderne, og Fleres Andeel i een Obligation. Gr. Cancelliet har fra Mentekammeret modtaget til Afgjørelse er Promemoria, vvori Amtmanden forespørger: 1) rom der ikke ved Operformvaderiets Aflevering til de vedkommende Herredsfogder bør i disses Overformynderbøger sættes ved ethvert Skifte baade det fortløbende No, i den nv Bog fra No. I af, og ligeledes det gamle No. efter Amtets Overformvnderbog? og 2) hvorledes der skal forhol des med Overleveringen af Hypotheeverne for de Umyndi ges Midler, som ere under Amtets Overformonderie, da der ofte under een Obligation er indbefattet Bornemidler fra alle tre Herredsfogders Districter, og det dog er nødvendigt for enhver Herredsfoged, at have Hypotheqverne, som tilhøre de i hans Overformonderbog opførte Umyndiges Midler. I den Anledning meldes herved, At, hvad den første Punct betreffer, da formener man, at Skifte Protocollerne kunne udleveres til den Herredsfoged, som har det største District, og han forbindes til at meddele til de Andre behøvende Ud- Skrivter af Samme, for saavidt Enhver vedkommer. Dg, hvad den anden Punet angacer, da holder man at, naar der i een Obligation ere Børnemidler fra forkellige Districter, kan der tegnies paa de originale Obligation, hvor meget deraf tilhører ethvert District, og Originalen forblive i dens Værge, som har største Deel deri, men de Andre meddeles bekræftede Gjenparter, indtil de vedkommende Overformyndevier ved Omsætninger paa den lempeligste Maade kunne see at stille deres Sager fra hverandre. Rescr. (til Stiftbefal, og Biskopen i Aars huus), hvorved den, ang. en Skoles Oprettelse i Ølsted: (8) See Sammes S. 25, b., med Note. Ølsted Sogn, den 1ste Octobr. sidstleden indgangne 20 Febr. Forening (b), approberes, da Biskopen, naar nu væ rende Degn og Skoleholder i Trige ved Døden afgaaer, haver at indkomme med Forslag om Degnekal dets Deling, saa at ethvert Sogn fan fade sin egen Degn, som da tillige bliver Skoleholder for sit Segn. (Sansom begge Sogne hidtil ikkun have havt een Skole, faa at Ungdommen i Ølfied: Sogn har maattet søge Underviisning i Trige-Skole, hvorhen Veien er lang og besvær lig, besaarfag Kjærbygaards Cier, A. J. Secher, har for egen Regning ladet opbygge syv Fag Skolebuns i Ølsted, og forspnet det med en duelig Lærer.) 00 Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aalborg), 20 Febr. hvorved approberes det til faste Skolers Indrets ning i Seiersles, Eierslef og Jordsby Sogne paa Mors-De af Herredsprovsten forfattede Forslag 2 dog (h) Samme skal være Negel, faalange Ølsted og Trige- Stoler ere forenede, og Skoleholderen uyde aarlig til Skolelen og Ildebrændsel (som han da selv Paffer, men Gaardmændene hjemkjore) af hver Gaardmand 1 Md. og til Juul 1 Sfp. forsvarligt Byg, forsvarlig Græsning til en Ko og fire Faar, samt af hver Faste Huusmand 2 MF.; ved Indtrædelsen den første Dag om Aaret for hvert Barn 4 ß., og for hvert, som regner eller skriver, eller begge, 2 ß. ugentlig; Have plads af Byens Gade. Pengene 1 Md. og 2 Mt. indsamles og ham leveres af Sognefogden i to Terminer, Mikkelsdag og Paaske. Com Skolen holdes ikkun fra Mikkelsdag og til Paaske. Øvrigt forholdes efter Anordningerne. I (i) ethvert Sogn vil nødvendig være en fast Skolehol der, der bør holde Skole saavel Sommer som Vinter, og opfylde alle de Degne og Skoleholdere i Almindelighed paaliggende Pligter, men for Alting bor Ungdommens Undervisning være dem vigtig, hvorfor de ikke bør bære andet Navn end Skoleholdere, paa det at Navnet stedse Tau erindre dem om deres Hovedpligt. J Seierslef er Degnebolig med Jord. J Eierslef har Hr. Tøttrup til Dueholm overladt for stedse 1 Td. Ht. imod 5 Rd. aars lig Afgivt til Dueholm, og Skatterne, paa hvilket Hart Forn den, som Biskopen beskikker, opfarer 10 Fag, ei over 120 Mb., hvorfore tilstaaes Godtgjørelse af Efters Emand, beregnet efter 60 Aar, saa at 2 Rd. afgaaer þvert Aar, og efter 60 Mar (forandret ved Rescriptet) er eval Degne 20 Febr, dog at der paa de 120 Rd., som Skolebygningen t Eiersles vil koste, aforages 4 Rd. aarlig i de første ti Aar, og siden 2 Std. aarlig, saa og at Soguemandene i Jordsbre svare til Skoleholderens Len samme steds en lige Afgivt med Seierslef og Eierslef-Sognes Beboere, nemlig I Ffr. Byg aarlig af hver Tonde Hartkorn. (Efter Biffovens Forestilling, nu da der er Vacance i Degnefaldet, siden der ikkun i Seierslef har været en fast, men i hvert af de andre Sogne en Omgangs -Skole.) 20 Febr. Degnekornet, Offer F Rescr. (til Stiftbefal. eg Biff. i Christjan sand), ann. at samtlige Vinie Præstegjelds Almuer skulle holde sig det ved Vintertinget i Aaret 1791 indgaaede Forliig, som grundet paa Loven og Billighed, efterretligt, saaledes, at alle Beboerne saavel af Hoved-Sognet som Annerene skulle efter rigs tig Degneboligen fri. I Jordsby har Hr. Stadel til ulle rup og Soe overladt et Huns af hf. 1 Td. for bestandig, imod 5 d. deraf aarlig til Ullerup, og Skatterne. - Over disse tre Degneboliger ber aarligen ved Prov stens Visitats tages Son; forfalde de ikke desmindre, bør de ved enhver Vacance synes af Provsten og to funbige mænd, Brøsten afhjemies, og af Boet forloos for al anden Krav tages, samt Boligen strax istandsættes. Stolestuen bar hvert Districts største Lodseier be sarge opbygt, og vedligehslde, i Overeensstemmelse med Forordn. af 1739 og Plac. af 29de April 1740. Hver Skoleholder under alle de sædvanlige Degne og Skoles holder Judkomster i Sognet Seierslef:le Rug, a Td. 3 Md. 2Td. 5 Byg, a 1 Rd. 4 Mt. 131 Smaa-Redsel af Brod, Ost og Eg = Lysepenge Eierslef: Jordsby St. 8N. 6. Byg 8 Tdr. 7 Sfor. Rug 4 Sfp. 1.3 21 5 = 14 = og 130 Tor. H. Byg1oTd.16: 4 = = = 12:3 9 3=2= 54M.5M. 48. a d.. 4 dr. St. 21.4Mt. = 6= 4 = 1of. 3:2= 35 Md. 10ß. = 8= 1: 1 3 2 30.4 Derforuden ber hver Gaardmand aarlig levere til Skolens Kakkelovn er Læs Fladtørv. tig Omgang forrette Præstens og Degnens Skyds 20 Febr. til Annerene, og at den, som forretter Skydsen frem, skal tillige skydse tilbage; samt at alle Sognets Be: If forvette to Zoure eller boere skulle forrette to Skyds Toure eller Omgange, nemlig Een til Raulands og den Anden til Næslands Kirke; dog at det maa være de Beboere af Hovedsoge net, som formedelst deres Gaardes Beliggenhed ei selv kunne skydse, tilladt, enten at betale Sky sen fra Præstegaarden til Annerene med 24 s. for Wiil frem og ligeledes tilbage, foruden Tilsigelses: Pengene, eller besorge Skydsen fra det i Nærheden af Præstegaarden beliggende Gjestgiverie, eller i andet Fald derom at forenes med og Klokker. Og al Præsten noie iagttage den Orden med Tilsigelsen, som er fastsat i den ste Post af det under 7de April 1775 forfattede Reglement (k). I øvrigt skulle de Almues 1791 mænd, som have negtet at opfylde den fom of i Karet 175 indgaaede Forening, godtgjøre Præsten og Klokkeren hvad disse desformedelst have været nødte til at betale for deres Befordring til Annerkirkerne, og Saadant, i Mangel af mindelig Betaling, ved Udpantning indfordres hos de Skyldige. (Saasom Hovedsognet har søgt Befrielse, og Annecone, at Hiint maatte blive ved at fvose; og siden Amtmanden over Bradsberg, da Almuen itte, uagtet det igjennem Cancelliet d. 13de Maii 1775 indtil videre approberede Reglement, samt Cancelliets senere under 7de April 1787 paa Vinie: Hovedsogns Ansøgning afgivne Resolution, have funnet bleven forenede om denne Gjenstand, har 1791 søgt at tilveiebringe omtalte Forening, som dog ei har været at bringe til Opfyldelse, men endeel af Almuen har ønsket Kongens Bestemmelse.) 3:5 Cauc. Prom. (til Krigs- og Land Commissais 21 Febr ren i det andet Sjellandske District), ang. at der for Fremtiden ikkun bør udskrives Overcomplette i Forhold til de ved Ertva-Sessionen antagne Grundfatnin:

God § 3 (k) See Wr. 13 Maji 1775. 21 Febr. sætninger; samt 21 2farige af de for mange i Fjor Antagne, saavidt de kan undværes, være fri (1). 21 Febr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus), aug. Borne-Midlers Henstaaende hos Forældre paa anden Prioritet.dst sal wis Gr. I Forestilling fra Birkedommeren ved Skanderborga Birt har denne, i at forespørge, hvorledes han skal forholde fig med afg. Selveier Gaardmand 2. Rasmussens efterladte Gaard Mollerup Bye med videre tillige vttret, at den Afordes Bern vel funde tilfalde omtrent 200 Mb.. men, da Gaarden med første prioritet er pantsat, og ingen Umyndiges Arv, som tilforn funde blive indestagende i Gaarden paa anden Prioritet, nu maa udsættes uden paa første Prioritet, Enten imidlertid ei fan udbetale Arven, faa seer han ingen anden udvei, end at denne Gaard saavelsom enhver Anden, hvor Stifte al boldes, maa bortfælges ved Auction, og den efterladte Fader eller Moder saaledes udsættes af al Næring. Til Bekjendtgjørelse for Wedkommende, meldes: At den Regel, hvorefter Umyndiges Arve-Capitaler fffe maae udsættes uden paa første Prioritet, efter Cancelliets Tanker ei bør udeydes derhen, at det skulde være forbudet at give umyndige Børn, efter den ene af Forældrenes Dod, Udlæg i faste Eiendomme, hvor paa allerede første Prioritet hefter, for saavidt deraf vil flyde den Uleilighed, at Eiendommen maa sælges til formodentlig Tab for de Umyndige, men især for den Efterlevende af Forældrene, naar denne derved maatte sættes ud af sin Næringsvei. Lovens 3-17 -22, som forbyder at sælge Umyndiges Jordegods, uden for saavidt det til Gjelds Betaling er nødven digt, staaer desuden endnu ved Mage; og deraf følger da, at, naar Panthaverne ere fornoiede med at lade deres Penge staae i et Jordegods, hvortil eve umyndige Arvinger, bør der ikke bortfelges, men disa ses Arv dem deri udlægges. Med denne Sætning (1) See Circul. 4 April 1795, S. 14. findes findes der ved Neier. af 7de Febr. f. 2. authoriserede 21 Febr. Udkast at være aldeles overeenstemmende, hvis aden §. udtrykker sig saaledes: "Naar der stiftes imellem en Afdøds umyndige Børn eller Børnebørn og den Efter levende af disses Forældre eller Bedsteforældre, da maa det af Boets løse eller faste Gods, som den Afdødes Egtefælle enten til sin Nærings-Drivt eller dagligt og uundværligt Brug behøver og begjerer at beholde, ikke bortsælges, for saavidt det ei til Gjeldens Betaling er nødvendigt (). Man holder altsaa for, at de paas beraabte Steter i Loven og Anordningen give fuldkommen Medhold i, at den omhandlede Selveiergaard bliver usolgt og betroes Enken, til Brug under det i Anordningerne befalede Tilsyn. (til Stiftbefal. on M da 14 Canc. Prom og Biskopen i 21 Febr Viborg, samt til Geh. Rd. Scheel-Plessen), ang. at Cancelliet bifalder den af Geheime - Raas den som Eier af Bjerregrav, Aalum: og Tanum Kirker attraaede Indretning, at dele det vacante Degs nekald imellem tre udi disse Sogne værende Skoleholdere, hvilke da tillige maa forrette Degne-Embeder under Navn af Birkesangere; dog at de nye Degnes de og Skoleholderes 2on bestemmes paa den i Plac. af 29de April 1740, §. 5. befalede Maade. Canc. Prom. (til Amtmanden i Tisted), ang. 21 Febr. borgerlig Næring i Lifted af C. L. Vinther, sjønt han om Sommeren boer paa Landet. Gr. Cancelliet har modtaget Amtmandens Erklæring af 13de f. M. over C. L. Vinthers Ansøgning, om Tilladelse at drive Handel og borgerlig Næring i Tisted, uagtet han om Sommeren med sin Familie boer og opholder sig paa Landet, og der søger Altevens Sacramente. Da nu Sup plicanten har Gaard og Pakhuus i Listed, og han ikke vil være fra Byen for bestandig, men fun om Sommeren, € 4 (m) See Noten til indbemeldte 2den S. Sag 21 Febr. Saa finder man, at det ikke med Billighed hør negtes ham, endskjønt han med Familie, som meldt, om Sommeren opholder sig paa Landet, og der bruger Sacramentet, at handle i Tistad, naar han af sin Handel, i Lighed med andre Borgere, svarer 3pens oners, og i øvrigt opfylder Lovens Bydende, med at holde uus og Ildsted i Byen. 21 Febr. 25 Febr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Chriftiania), ang, at der, fra indeværende Aars Begyndeise at regne, fan tilstaaes Vagrmesteren i Strømsø i alt 24 Rd., og Vægterne 28 Rd. 2on aarlig, (istedet for den erste 12 Md., og de sidste 21 d. 64 B., sem pan ceres Ansegning saaledes af Mepræsentanterne var inostilt.) (n) Kongl. Resolution, at de Cautioner, som Fogderne i Norge affordre Leensmændene til Sikkerhed for Betalingen af Kongens Oppeborseles Refiancer, hvilke Fogderne anbetroe dem til Indfræ velse, maae udstedes paa ustemplet Papiir, og i saadan Form ubehindret til Tinglasning antages. (Paa Rentekammerets Forestilling.) (o) 6 Febr, Canc. Prom. (til Amtmanden over Kronborgm. fl. Amter), samt Notits til Admiralitets- og C. Collegium), ang. Bjergelonnens Deling paa Kronborg-District, (Gr. Efter at have med bemeldte Collegii Skrivelfe dat. 15de f. M., modtaget en Ansøgning fra 22 unge Karle af Hornbeks Fifferleie, em at maatte for Fremtiden nyde den famme Ret og Deel i Bjergelonnen af strandede Skibe og Gode, som andre bosatte og faste Eiere paa Horubek, har mau derover indhentet Amtmandens Erflæring, hvoraf erfares at saavel ved Hornbek som næsten ved alle Fiffe rleier paa Kronborg District fra Ayriids Lid har været ffre one Vedtægter, som i de puncter har været overeensstemm en abin (n) ft. Wr. 28 Julii 1787. 6) Cfr. d. 18 April 1781 og Plac. 25 Martii 1795, De de: at en mand, der har Suus eller Jord i Fæste, be 26 Febr. kommer en beel Wart, en Enke efter saadan en Mand, samt en Mand, ter leier Huus, og alle Karle over 18 Aar, hver en halv Part, en Dreng under 18 Aar 1, eller Part, ligesom han ansees at være dygtig at arbeide til, og gamle Mænd hver en halv Part, hvorimod de maa arbeide, saalange de kan. Da man nu finder denne Vedtægt og Inddeling at være grundet paa Billighed, siden en Feste-Huusmand, som, foruden de ham paalagte Afgivter, tillige har Familie at forsørge, og altsaa flere Udgivter at bestride end en Ugivt, billigen bør gives Leilighed til større Fortjeneste end en Ungkarl, der ei har andre at forsørge end sig selv; saa kan Intet paa Supplicanternes Ansøgning være at reflectere. Rescr. (til Amtm. over Hjørring. Amt), ang. 27 Febr. en Brandvagt i Hjørring. Gr. Udi en Ekrivelse til det danske Cancellie har han berettet, at han, i Anledning af de i Hjørring i et Var Aars Tid indtrufne mange Ildebrande, af hvilke nogle, t Henseende til Stederne, Tiden og Maaden, skal have væ ret forbundne med saadanne Omstændigheder, at der næsten ingen Tvivl kan være om, at de jo bave været foranledi gebe ved Morbbrand, samt de to Vægtere, formedelst Byens vanskelige Situation med Gyder og Smutter, umus lig kunne bestride hele Opsynet, som paa nærværende Tid ansees fornødent, har indtil videre foranstaltet en Brandvaat forst af fire, og sidst af to Personer, under Bestyrelse af Bofogden og Brand Inspecteuren, hvilken Bagt har pa trouilleret hver Nat paa Gaderne, for at paaagte, om for dægtige Personer lade sig finde paa Gaderne om 9atten, samt for at afværge Ildebrand, eller i det mindste strax at giore Anskrig og Advarsel, saafuart Nogen martes. For end videre at bringe denne Sag paa en ordentlig Fed, bar han derhos foreslaact folgende Poster: 1) ar bemeldte Brandvagt fulde vedblive, faalænge Byfogden og Byens eligerede mænd tilligemed Amtmanden ansee Samme ned vendig, samt holdes ved to eller fire personer, ligesom det ester Omstændighederne, og især om Vinteren til Afløsning, findes fitters; 2) at Wagten fra 1ste Septbr. til iste Maji skulde udgaae om Aftenen Klokken 9, og vedblive til Kiok ten 6 om Morgenen, men fra Iste Maji til 1ste Septbr. ubgaae om Afcenen Sloffen 11, og vedblive indril Kl. 3 om Morgenen: 3) at alle uus Eiere uden Forskjel skulde fors rette eller fade forrette denne Brandvagt, samt at de, som iffe 27 Febr, ikke felv ville og kunne, skulde sende vidnesfaste og paalides lige Folk for fig; 4) at Brand-Inspecteuren skulde ved Ros demesterne besorge Lilfigelsen, og have pion med baade at paalidelige Folk sendes, saa og at disse holde sig bestemte Klokkeslæt til Automit paa Vagten, og Bortgang derfra, saavelsom deres øvrige Pligter efterrettige; samit at han skulde være bemondiget til, i den udeblivendes Sted, at leie en Auden for billig Betaling, hvilken i Mangel af mindelig Erstatning fulde uopantes ligesom andre offentlige Waalæg; 5) at det skulde være Byfogden og de eligerede Mænd tilladt, i Fald de befinde en eller anden Huuseier af saadanne Vilkaar, at de ikke felv personlig, formedelst Alderdom og Svaghed, kunde forrette denne Vagt, eller formedelst Fattigdom ikke ere i Stand til at leie Andre i deres Sted, da enten at sammenlægge to til tre Huse til Brandvagtens Bestridelse, eller og ganske forbigade dem, alt efter befindende Omstændigheder; og 6) at Brand: Ins specteuren skulde holde en Bog, hvori hver Aften skulde indføres, hvilke Huns-Eiere der forrette Brandvagten, paa det at der fan haves Wished om, at den fornødne Orden og rigtige Omgang holdes imellem Jabvaanerne, samt Ins gen fornærmes; til hvilken Ende og de uuseiere dert skulde anmærkes, fom enten ere blevne samlede, eller ganske befriede; og fulde denne Bog ligge tilrede til Eftersyn af Enhver, som maatte forlange det. 27 Febr. Kongen finder den af ham friede Foranstaltning, og de i samme Henseende gjorte Forslag, der sigte til Eiendommens Sikkerhed, at være nyttige for det Almindelige, samt vil i Eet og Alt have det approberet. Rescr. (til General-Indquarteringscommissionen i Christiania), ang. at den llogivt, som udkræves til Anskaffelsen af en beqvem Plads til Stive-Stydningen for det Torfte Jæger-Corps i Mos (P), maa for den forbigangne og tilkommende Tid bestrides af den Torske General Indqvartes rings Kasse (), efter noieste med Vedkommende slutz tede Accord. (Saasom det ei findes billigt, at Mose-By paalægges at anskaffe to Ererceerpladse for dette Corps, og Omkostningerne til hiin Plads ei kunne udredes af det militaire Fond eller Corpsets Kasse. Commissionen har derom tilstreven Cancelliet.) (p) Vides ei, om det ligger der, eller i Christiania. (q) Cfr. Rescr. 11 Septbr. 1776. Cane, Canc. Prom. (til Kentekammeret), ang. Tvistighe: 28 Febr. ders Afgjørelse om gter til Proprietairer, enten ved Politie: eller ordinair Ret (r). ang. Gr. Nentekammeret har forlangt Cancelliets Tanker om det Sporgsmaal, hvad enten den imellem Eieren af Beile- Gaard og Gods, Kammerherre Fabritius Tengnagel og dennes Fastebønder i Weile By opkomne Tvistighed, de Sidstes Forpligtelse til at forrette en Stjoreægt til Odense, bor behandles som en Politie Sag, eller som en Sag, der henhører under almindelig Rettergang. gt ei fant Man er vel enig med Kammeret i det yttrede Prins civ, nemlig at om end den omtvistede være at ansee som hoverie, synes dog Sagen, i Analogie af det, der angaaende Tvistigheder imellem Husbonder og Tjenestefolk er anordnet, at maatte som en Politie Sag være at behandle, siden Bønderne i dette Tilfælde vel kunne betragtes som leiebe Folk, ligesom det og ansees, at være meest gavnlige for Bønderne, at Tvistigheder af dette Slags afgjøres ved Politics Retten; men derimod holder, man for, at denne Grundsætnings Anvendelse i enkelt Sag tilkommer Netten, til hvis præliminaire Kjendelse Spørgsmaalet synes at qvalificere sig, og et til Afgjørelse ved Resolution, efterdi denne blev Præjudicatum i Sagen. Canc. Prom. (til Admiralitets- og Commiffa: 28 Febr riats Collegium), ang. at efterkommende Præster i Kjøbstæderne ei tilkomme Bolig eller Huusleie i Laadens Aaret. Gr. Forinden man meddeelte den i bemeldte Collegit Skrivelse, dat. 13de dennes, forlangte Betænsning: om, og hvorvidt den forrige nederste Capellan ved Bremerholms Kirke Hr. S. bar Met til den af ham gjorte Paastand, at beholde til egen Disposition og Fordeel den endnu af ham beboede Præstebolig det hele Mandens Aar igjennem, med videre, fandt man fornedent derover at forlange Biskop Balles Erklæring. I denne ansorer han Lovens Ord i 2- sildo13-11 (r) See Fd. 6 Decbr. 1799; cfr. Pr. 31 Aug, 1792 og 6 Julii 1793. 28 Febr. 13-11: "naar nogen Sjøbstædvræst deer, da skal i lige 28 Febr. Diaade hans Enke benolde Præstegaarden et Aar omkring, med mindre hun af kirkeværgerne imidlertid bliver forfeet med en bequem oila, hvilken bun frit skal uvde, saalænge hun sidder i et ærligt og uterugtet Enkesæde;" med Formening, at hvad Loven anordner i tilfælde af Dødsfald, ogsaa gjelder ved Forsytielse. Af mundtlig Samtale med Provst øier er Biskopen ogsaa underrettet om, i jlig Henseende ingen afvigelse fra Loven har Sted ved Holmens Provstie; dog skal r. sier have anmærket, at Pastor S. ittun havde set til at beholde Boligen i Naadens-Maret til Brug for sig selv, eller Familie, eller til at gjemme fine Meubler udi, under en Karis eller Piges Ziln, men ikke til at bortleie den for sin egen Megning. Sidstmeldte Met veed Biskopen ikke heller at have Sted ved nogen Præste gaard, enten i Kjøbstad eller paa Landet. Da nu Loven itte tillægger Efterkommeren Værelse i Præstegaard udi Kjøbstæderne, medens Naadens Aaret varer, saaledes som bet fkeer i Henseende til Landsby Præster, fordi disse ellers Funde blive forlegne for Huus, hvilket ikke formodes i en Kjobstæd, saa har, efter Biskovens Formening, ingen Efterkommer i nogen Kjøbstæd Adgang til Præsteboligen, for Naabens Baret er endt, eg fan da heller ikke kræve Huusleie, medens Naadens Aaret varer. Cancellier er herudi aldeles enig med Biskopen. In Cane. Prom. (til Amtmanden over Vordings borg og Tryggevelde Amter), ang. Mulet for Mangel af Jordegods Protocollers Fremviisning for Amtmanden efter Stempletpapiirs; Forordningen. Gr. J Strivelse af 27de f. M. foreslaaer han, om ikke den ved Forordn. af 3ote Jan. 1793 faffatte Mulct af 4 Mid. for den Gods-Eier, som ikke møder den bestemte Dag og Tid med sin skattebog, tillige maa paastañes og inddrives hos den Gods-Eier, som ei fremkommer med sine Pros tocoller og andre Documenter, Landbruget vedkommende, efter Forordn. af 27de Novbr. 1775, paa den bestemte Dag og Tid, naar van der il bețimelig er faldet, og der fer haves Beviis. Jden Auledning skulde man herved melde; At de Udeblivende bør forelægges inden en passende Tid, og under Mulet af 2 Rd. til Sognets Fattige for hver Dag de sidde overhørig (), at indlevere og forevise Protocollerne. (s) See noie Neutek. Circul. 11 Septbr. 1790. Canc. Cane. Prom. (til Samme), and. Broers og 28 Febr. Hegns Istandsættelse at liciteres, naar nogle Jord-Eiere ere imod Accorder. Gr. Han har i prom. af 23de Decor. f. A. forespurgt, om der af ham maa foranstaltes hvad de fleste Gods: eller Ford-Eiere i et Unit ved de i bererte Promemoria omhand=" lede Leiligheder, som ere Broers Brosifaldiahed (t), hvor Overflager er under 10 d., og Segns Opsættelse i alt af 59 Javne fu), eller Undre af lige Beskaffenhed, maatte veolage, uden at han behøver at reflectere poa nogle E11- keltes Modsigelfer? Eller hvorledes han i andet Fald har at forholde sig? Meldende i ovrigt, at han ikke anseer det. mueligt at bringe noget, endog det nyttigste, Forslag igjen, nem, naar nogle Zaa skulde kunne virke Forandring veri. I ethvert Tilfælde af foranførte Slags, hvor enfelte eller flere Lods Eiere erklære sig imod Accord underhaanden, vil efter Cancellicts Tanker, hvor med Rentekammeret er enig, være rettest, at der an stilles Licitation over det Arbeide, som skal istandsættes.

Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), 28 Febr. ang. hvo der i Kjøbstæderne maa drive Brænde viinsbrænderie og Vertshushold, Gr. Ligesom Cancelliet ved hans Prom. af 21de October f. A. har erholdt Kolding Magistrats Forestilling til bam af 20de f. Mc. ang. Brændevlinsbrændernes Indskrænkelse der i Byen, saa har man og senere modtaget de bemeldte Magistrat affordrede Oplysninger, denne ag angaaende. Da nu Stiftamtmanden har förlangt dette Collegii Mesointion paa felagnde af Magistraten ovkaftede Sporgsmaale, nemlig 1) om der kan forventes en Bestemmelse af det Antal Borgere, som i Kolding mane tillades Brændevinsbrænderie og Vertshunsheid? 2) Em Magistraten fan for byde enhver Borger Brændeviinsbrænderie til Salg og Vertshunsheld, naar han ci derfor kan vise bienummel ved Borgerskab eller Bevilgning? og 3) om Magistraten kan (efter Cancelliets Skrivelse af 28de October 1786) tillade en ny Borger Ret til Brandeviinsbrænderie til Salg og Vertshuushold, naar denne forpligter sig til, ei at drive nogen anden Næringsvei uden for de, som den senere (1) Cfr. Jd. 5 April 1793. III. 2. (u) Cfr. Fd. 29 Octbr. 1794, §. 20. Can 28 Febr. Cancellie Skrivelse af ste vril f. A. tillader; og om same me Met maa under lige Bilkaar tilstaaes en eller anden mit værende Borger, fom for nærværende Tid har med anden Næringsvet forenet Brændevinsbrænderie og Vertshuushold? Saa skulde man i den Anledning herved melde: §. I. At der for det Første ingen anden Bestemmelse kan ventes end den, som indeholdes i den Kongelige Reso lution, der er Stiftet bekjendtgjort ved Cancelliets Skrivelse af 28 de October 1786 (); men at det af Samme er en Folge, at i Fremtiden Ingen, som i Kjøbstæderne nedsætter sig, kan der brænde Brændeviin til Udsalg, med mindre han derpaa tager Bors gerskab, og enten ingen anden borgerlig æring driver, eller en af de Slags Haandteringer, som nævnes i Cancelliers Skrivelse af 5te April 1794; hvorimod de Indvaanere, som hidtil upaatalt have brændt Brændeviin, og udsolgt Samme, ikke bør fore §. 2. bydes Saadant. De, som ei ere Borgere, bør inden en vis dem forelagt Tid tage Borgerskab derpaa, eller nedlægge denne Næringsvei. Den 3die Punkt er allerede ved de to foregaaende besvaret. §. 3+ 28 Febr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Lister og Mandal), indeh. Kongl. Resol. under 28de f. M., hvorved "bevilges Fahrsund lige Handels- og Søfarts: Rettigheder med Flekkefjord (x), og sammesteds at ansætte en Toldbetjent til Opsyn fra Toldvæsenets Side, og til at oppebære de Cold A givter, som der blive at erlægge... (Efter General toldkammerers Meldende under 3ite f. M. † Anledning af en fra Kisbmændene i Fahrsund indkommen Ansøgning om, at samme sted maatte blive et privilegeret Lade og Loffes Sted.) Rescr. (v) See Neten til Samme, faa og Prom. 19 Octobr. 1793, Mefer. 10 Octobr. 1794, Fd. 1 Febr. 1797, S. 358 360, samt Pr. 20 April 1799. (x) See Rescr. 15 Febr. 1771 med Noter, samt M. 24 Junii og Prom. 12 Novbr. 1785, Forordn. 1 Febr, og Dieser. 30 Junii 1797. My Rescr. (tit Biskopen i Sielland), ang, at det 6- Martii, Huus i Svenninge-By, som Hr. Faber nu beboer af det Kongelige Gods i Ods Herreb, maa fors blive en bestandig Bolig for de residerende Capelles ner til Viige ag Asmindrup Menigheder, imod at der af Huset svares aarlig 2 d. til Kongens Jordebogs Kasse, og at ved enhver Forandring af den ny Capellan tages Fæste paa Huset, og betales udi Ind fæstning 2 Rd., saa og at der af den Jord, som, efs ter den af Rentekammeret foiende Foranstaltning, ved Svenninge Byes Udskiftning bliver tillagt dette Huus, svares sædvanlig Jord Afgivt; hvorhos bevilges, at dette Huus, saasnart det er istandsat, maa ved et lov ligt Syn tareres, be faut en vis Vardie fastsattes, til overstiger 200 Rd., 200 MD., lief hvilken det stedse under Proostens aarlige Tilsyn skal vedligeholdes, og af de efterkommende Capellas ner, Mand efter Wand, betales, dog at den Sum, med hvilken det af Eftermændene skal betales, ei M ligesom og at Huset strax forsik fres i den almindelige Brandkasse for Landet, hvorefter Provsten, i Mangel af Vedligeholdelse, og naar Brøstfældigheden ei inden neste Aars Provste- Visitats er afhjulpen, skal være berettiget til, efter nærmere Forespørgsel, at gjøre Beslag paa saa meget af den faste Løn hos Sognepræsten, som udfordres til at istandsætte Manglerne. (Efter Hr. Fabers Ansøg ning, da han maatte give 120 d. til Afstaaelse, og har ladet reparere for so Md., fordi det var vanskeligt at face Bolig.) (y) Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 7 Martii, at det Huus, som Provst Lintrup (z) har i Sinde at lade opføre paa hans Mark, for at stald: fore (y) See Meser. 2 Martii 1742, No. 7, og 2 Junii 1786. (z) Formodentlig til Hasle:Kald i Ringsted:Herred. 7 Martii. fore væghovder udi, fan efter hans Død, eller i Fald han paa anden Maade fratræder Embeder, borts tages som hans specielle Eiendom, eller sælges til Eftermanden, om han skulde finde for godt at beholde det. (Zoranlediget af Biskopens Prom. af 9de M. med Bilag.) f. 7 Martii, Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), indeh. Kongl. Resol. af 27de f. M., hvorved indtil vis dere tillades Brahetrolleborg Sogns Skole Coms mission at vedblive den paa dens Bekostning oversatte og trykte forte Undervisning i Christendommen efter den af afg. Doctor Cramer forfattede, og for Skolerne i Hertugdommene til almindelig Brug anordnede Forklaring, istedet for at indføre den til Brug for de danske Skoler approberede ny Lærebog (a), (som Commissionen i en af Kammerherre Grev Reventlov indsendt Ansøgning har søgt tilladt.) 7 Martii, M dr Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. over Lol lands Stift), ang. Grundskats Frihed for den Gaard, som Capellanen i Maribo eier og beboer. Gr. Med Stiftamtmandens prem. af 27 de Febr. fidstl. har Cancelliet modtaget udskrist af Maribo Byes Miaadstues Protocol, og derved er man bleven underrettet om, at Bergerskabet fammesteds Intet har havt imod Opfoldelsen of Cavellanens Hr. Clausens Begjering om at fritages for Grundskat af sin iboende Gaard der i Byen; dog med den af de eligerede Borgere foreslagne og af Stiftet bifalbte Indstænkning. I Overeensstemmelse hermed meldes altsaa, At Capellanen Hr. Clausen kan befries for saa mee gen Grundkat af hans nærværende eiende og iboende Gaard, som den forrige Capellangaard er tareret for, og følgelig, naar han skulde fomme til at eie og be boe en Gaard der i Byen af lige eller mindre Grundtart end den forrige Capellanbolig, da være fritagen for Grundskats Svarelse af det hele. (a) Cfr. Justr. 25 Febr. 1785, §. 10, Sibe 128. Canc. Cane. Prom. (til Laurvigs Greve), ang. hvor. 7 Martii. ledes Proclamation, i Hens. til bjergede übetydelige Ting, maa henfalde. Gr. J Anledning af, at der uden for Frideriksværn ? aaben Ss er bleven bjerget en afbrudt Skibsmast med mere, der ikkuns er tareret til 5 Mio. 8. hvorimod der i Bjergnings og Larations Omkostninger for dette Gods fordres 12 Md. 5 Mt. & ß. har Over Inspecteur Bull f Laurvig forespurgt: om ikke den befalede Proclamation funde bortfalde, og de bjergede Ting overlades Finderne for Fin delen og Vieranings Omfoftningerne; samt om det ikke funde itevirkes til Bestemmelse for Eftertiden, at den ved Fdu. af 12te Martii 1790 befalede proclamation henfaldt, naar de bjergede Ting bare af saa ringe Betydenhed, at den derpaa sættende Tarr ei kan udgjore Findeløn og Bjergnings Omkostningerne? (1900 100 Denne Over Inspecteur Bulls Forestilling bifaldes, med den Forandring, at de bjergede Ting, for at fore bygge al Mistanke og Exception, blive, efter at de ere tarerede, udsatte til offentlig Auction, og derved bortsolgte Mor Rentek. Circul. (til samtlige Stiftamt og Amt 7 Martii, mænd i Norge, Nordlands og Finmarkens Amter undragne), ang. Synsforretninger over de ved Elo brud eller si lostreed skadelidte Gaard, til Skattefriheds Nydelse eller Forlængelse (h). Gr. Paa Kammerers Forestilling har Kongen under 4de f. M. resolveret : At det i Henseende til Affældning for de ved Elvebrud eller Fjeldsreed skadelidte Gaarde, der ikke for: Hen har været aftagne i Skylden, skal have sit Forbli vende ved de i Skatteforordn. af 13de Decbr. 1746 befalede Synsforretninger over slige Gaardes Be kaffenhed; men, naar derimod en Gaard forhen har været (b) See Circul. 18 Febr. 1797, Resol. 14 Febr. 1798, samt Circ. 28 Septbr. og 9 Nover. 1799; cfr. Circ. 3 Marti 1798. VI. Deel 8de Bind. D 7 Marti, været aftaget, eller har uydt Skattefrihed paa visse Ular, og denne, efter den bestemte Tids Forløb, i Til fælde at Skaden ei imidlertid har kunnet oprettes, attraacs maa det være vedkommende Skade lidte tilladt, blot ved et Tingsvidne at oplyse, hvorvidt den omhandlese Gaards Tilstand maatte være af Maden Beskaffenhed, at Affældningen i flere Aar kan tilstaaes, paa den Maade: at fire af Fogden udnævnte Laugrettesmænd besigtige den skadetagne Gaard, og derpaa inden Retten aflægge deres eedelige Forklaringer. 7 Martii. 10 Martij. V. G. N. og Generaltoldt. Circul. (til Stiftamtmændene og til Toldbetjentene), ang. at Born Varer fra fremmede Steder maae indtil videre, i det længste til 1ste Septbr. førstkommende, indgaae afgivtsfri. Canc. Circul. (til fam (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd i Danmark og Norge, Nordlandene Marog Finmarken undtagne), ang. at beordre veda kommende Districtschirurg at møde ved So Enroulleringssessionerne, imod at erholde derfor I Md. daglig i Diætpenge [ligesom ved Landmilice: Sessionerne]. (Til at forekomme alt underslæb veb Hine, hvor ingen Attester følge, ansees bemeldte Chirurgers Mode ved deni (ligesom ved kandmilice Sessionerne] nodvendigt, for at bedømme Svagheds-Angivelserne; efter Forlangende af Admiralitets- og Commissariats.Collegio.) (c) 13 Martii. Rescr. (til Anitmanden i Ringkjøbing), ang. at Herredsfogden i Skodborg og Vandfuld- Serreder maa for denne Vinter og fremdeles aarlig, faalænge indtil Skifterne fomme under hans Behand ling, udbetales 16 d., som lignes iblant Delinqvent Omkostningerne, imod at han selv anskaffer det (c) Det, som to Steder staaer imellem [], er udeladt i Brevene til Norge. - See Circul. 12 Decbr. 1795 med Note. gets Holdelsedet fornødne Ildebrændsel og Lys til herredstin: 13 Martii, (Hvilket Herredsfogden har ansøgt hos Amtmanden, og denne indstilt, da ogsaa Terven er kostbar, og maa hentes to Mile borte.) Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. over Aggers: 13 Martii. huus Stift), aug. Arvefæste til Christiania By paa Bispens Gaard Eterstad, til Ererteerpladel

AL Gr. J Anseguing have Christianiæ Kjobstads Nevræsen tantere meldet, at den saa kaldte Bergs Lukke har fra Aas ret 1762 været brugt til Ererieerplads for Garnisonen der i Byen; men at, da denne ikkun er fæstet af Eieren til Brug for Mají og Junii Maaneder, som da vare bestemte til Crerceertiden, og Øvelserne nu vedvare til Hesten, fanit ere i den senere Tio forandrede saaledes, at de udfordre. større plads end forhen, har Garnisonen forlangt, at Byen vilde forskaffe en plads, som til alle foruodne Tider kunde være til dens Disposition. De have derhos berettet, at en faadan Plads nu er udseet paa den nær ved Byen belig gende Gaard Eterstad, som er Aggershuns Bispestoel benefi ceret, og at Enken J. V. vel har Livefæste paa denne Gaard, men at hun er billig til at fratræde sin Bygsel- Net, og i Tilfælde at Biskopen som Beneficiarius af Gaave den tillades at fæste Samme til Byen for bestandig, da at indgaae nv Contract med denne under folgende Bilkaar: 1) at hende, for at fravige bemeldte Contract med Biskopens fulde udbetales 500 did.; 2) at hende ved lovlig Con M tract fulde tilstaces Brug af alle Bygninger, samt den allerede udviste Jord af Ager og Eng (som nærmere ved et formeligt Charte blev at fastsætte) tilligemed Venyttelse af Haven paa den hele Gaard, naar de Militaire et bruge Samme, imod at betale til Byen aarlig 10 d., samt at vedligeholde use-Bygningerne og Gjerdesgaardene, saavidt Eiendommen tilkommer; hvilken Nettighed ogsaa skulde strække sig til hendes Børn efter hendes dodelige Afgang, imod aarlig Afgivt af 20 d. til Byens Kasse; og 3) hun og Børn aleene, og ingen Anden, blev berettiget paa eller ved Pladsen at holde det for de Militaire fornødne Marketenterie, saalænge de upaaklageligen afholdt Samme. Bi BM or open har Jutet derimod, naar til Bispestolen erlægges 60 Md. aarlig, og Magistraten paaseer, at Gjerdene imellem Eterstad og Nygaard blive holdte i forsvarlig Stand; og Stiftamtmanden anseer det fordeelagtigt for Bispestolen. Biskop Schmidt maa for sig og Eftermænd i Embedet til Christianice By udstæde et bestandigt Arve: D228 fæste 909 13 Martii. fæste paa den Aggershuus-Bispestoel beneficerede Gaard Eterstad, imod at derfor af Byen aarlig svares til Beneficiarius 60 Md., og der indrettes den fornødne Eperceerplads for Garnisonen. 14 Martii. 14 Martij. 14 Martij. 20 Martii. Canc. Prom. (til det V. G. R. og Generals told Kammer), ang. at Generalveimesteren i Christiansand Stift, Capitain Kummelhof, har været Officeer, og bær endnu Armeens Uniform; men hans Embede som Generalveimester fan ikke ansees anderledes end som cioilt baade med hensyn til Forretningerne selv, som det Collegium, fra hvilket hans Bestalling er udfærdiget, da dette er Cancellier. (Foranlediget af Kammerets Skrivelse, dat. 14de f. M.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at det følger af sig selv, at saavel Frimestere som Andre, der bruge borgerlig æ ring, bør tage Borgerskabsbrev, ligesom og svare Byens Tyngder. (I Anledning af det, han har erklæret over Ansøgning fra Skomagersvend R. R. i dense, om at blive Frimester, som ikke kan bevilges.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aals borg), ang. at, siden Degne-Senner ikke indføres i Reserve Ruller, fan Amtspas ikke være nødvendigt for dem; men, naar de foretage nogen Reise, maa de forsyne sig med Pas fra Herredsfogden. (Saasom det Første er kommet under Sporgsmaal, i An ledning af en Klage fra Degnen F. i F, over Negtelse af. Studsmaal, m. m.) Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. over Ribe: Stift), aug. at Jacobi Kirke i Varde maa indtil videre komme Byens Kasse til hjelp med 12 Rd. aarlig til Skoleholderens Lon. (Efter Byfogdens Forestilling.) (d) (d) Cfr. Rescr. 31 Martii 1797. Rescr. Rescr. (til Stiftbefal, og Biff. i Trondhjem), 20 Martii. ang. at Conrector J. F. Holst maa af Trondhjems latinske Stoles Baffe forundes et aarligt Til læg af 50 Rd., saalænge han vedbliver dette Embede. (Dette har hau begiert, paa Grund af, at de meget hei loftede Værelser, som han i Skolens Bygning beboer, udfordre mere Brændeverd, end han af sin ringe Lou kan forstaffe.) Confirmation paa en imellem Sognepræsten 20 Martii, Hr. Grube og Amtsforvalter Reiersen i Vordingborg d. 13de Octobr. f. 2. indgaaede Forening, ang. en aarlig bestemt Tiende-Refusion () til nu værende og efterkommende Sognepræster i Vording borg for et Vange, Strand:Vænget kaldet, som har tilhart bemeldte Amtsforvalter, men er nu af ham mageskiftet med en Stambuset Jfelingen tilhørende Eng, Bastese-Eng kaldet, der ligger op til hans øv rige Jorde, og ved hvilket Magestifte han har forbundet sig til at holde Stamhuset fri for Tiende af bemeldte Vænge; dog at Vordingborg Kirkes formeentlige Tiende Ret til Strandvænget henføres paa det Stykke af Bastessen, som Amtsforvalter Reiersen, efter lige Maal, bekommer af Stamhuset Iselingen. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 21 Martii. ang. at Straf, udstaaen i Forbedringshuset, ei er vanærende for Laugsdrenge eller Andre (f). Gr. S. 2. B. Juterims Formand for Temmermændene ved Holmen, har anholdt om, at Blytækkermester T. Bech maatte tilholdes at gjøre sin Læredreng, Supplicantens D3 Stedson (e) 2 Md., der erlægges inden hvert Mars Mikkelsdag, og skal til evindelig Tid hefte paa det Reiersen nu tildeelte Stykke af Bastejo Eng. (f) Cfr. Meser. 26 Maji 1789, plac. 15 Jan. 1790, samt Fd. 3 Junii 1796, §. 37. 21 Martii, Stedson P. 3. til Svend, uagtet denne formedelst et ungdoms Feiltrin, da han paa to Maaneder nær havde udstaack fine Lære Aar, er bleven damt og hensat i Forbedringshu fet paa et Aar. Man skulde i den Anledning anmode Magistraten at betyde Blytækkerlauget,

- Martii.

At Hans Majestæts velgjørende Hensigt med Inda retningen af Sorbedringshuset just har været den, der svarer til bemeldte Indretnings Navn, nemlig : at de, som der Hendømmes for de mindre Slags af Overtrædelser, sulle ved denne Straf rettes og forbe dres, og at den altsaa paa ingen Maade mga ansees bestæmmende eller vanærende; af den Warfag ev ogsaa bemeldte Stiftelse aldeles adßilt fra Tugthuset, som er bestemt til Straf for de større Slags af Forbrydelser. Der er altsaa, fra denne side betragtet, Inter imod, at fornævnte P. 5. fan vedblive sine Lære - Aar hos sin Mester, og af ham gjøres til Svend, naar han dertil findes duelig, da der fra bemeldte Straf, ingen Skamplet bør hefte paa ham. Canç. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge, samt de Amtmand (B), som have Kjøbstæder under sig), aug. Mulct for Borgere, som vegre sig ved Byens Bestil linger. Gr. Da det ved Lovens 3-4-10 er befalet, at in gen Borger, med mindre han er Skipper, Styrmand, Seis Mlingsmand, eller saadau Haandverksfolk, som Loven og polis tie Ordningen derfor forslagner, maa vegre sig veo at bes tjene nogen af Byens Bestillinger, men Erfaringen har viist, at det ofte hænder sig, at Borgere i Kjøbstæderne, naar vrigheden paalægger dem en eller anden Forretning, hvortil deres personlige Nærværelse udfordres, vise Mods villighed, og ved udflugter sege at flyde sig derfra; saa har Hans Kongelige Majestæt, for at forekomme saadan Mis brug i Fremtiden, paa Cancelliets derom gjorte Forestil ling (b) under 13de d. M. resolveret: (g) For Amtene Randers, Hjørring og Tistæd. N (h) Istedet for Ovenstaaende lyder Brevet til Sjellands Stiftamtmand saaledes: "Efter at have modtaget hans Sore "At Stiftamtmændene og de Amtmænd, som en 21 Martii, ten nu have, eller i Fremtiden faae Kjøbstæder under deres Bestyrelse, maae være bemyndigede til at dictere de Borgere, som, uden at have nogen gylbig Aarsag cil Fritagelse, negte at opfylde saadanne Pligter, som maatte paalægges dem af Magistraterne, en passenbe og tilstrækkelig Mulet daglig, saalenge de sidde overhørige (1), hvilken Mulct, i Mangel af mindelig Be taling, skal inddrives af Byfogden ved Udpantning efter Stiftamtmandens eller Amtmandens foregaaende Approbation... Finantscollegii Prom. (til samtlige Stiftbefa: 21 Martii, lings: og Amtmænd i Danmark og Norge), ang. falske 100 Rdirs. Courant-Bancosedle af Maret 1788. Gr. Da de Aarsager, som gjorde det betænkeligt at labe en offentlig Bekjendtgjørelse udgaae angaaende de falske 100 Midirs. Courant: Bancosedle af Aaret 1788, hvorom man under 27de Decbr. f. . har tilskrevet Stiftamtmanden, nu ikke mere finde Sted; og man derfor lader en Bekjendt giorelse desangaaende indrykke i Khavns offentlige Tidender, faa anmodes han herved, At lade den Beskrivelse, man under ovenmeldte Dato hav meddeelt ham over bemeldte falske Bancosedle, bekjendtgjøre i de Provincial: Blade, som Stiftet udgaae. Og maatte, til de i denne Beskri veise anmærkede Kjendetegn, endnu tilføies dette: at det Kongl. Navntræk med Krone over, som i Papiret 24 selv Forestilling af 7de f. M., aug. de ofte medende Tilfæl de, at Borgerne i Kjøbstæderne negte at paatage sig de Byens Forretninger, som af Magistraterne paalægges dem, eg i Særdeleshed Borgerens J. P. Es. Begring i Helsingser, ved at opkræve de Kongelige Ertra-Vaabudde" (see Circ. 11te Junii 1793. S. 5), "saavelsom Stiftamta mandens, til at forekomme Saadant i Fremtiden, gjorte Forslag, er denne Sag af Cancelliet foredraget Hans Kongelige Majestæt, som derpaa under" the (i) Efr. Rescr. 1 Febr. 1799, §. 3. 21 Martii, selv i de fire hjørner af Sedlen er anbragt, og som paa de falske Sedle overalt er temmelig ukjendeligt, er ganske forskjelligt fra dette Navnetræk paa de ægte Sedler, deri, at paa de falske er Navnet ikke bredere end den nederste Deel af Kronen, da derimod paa de æste Navnet gaaer et Stykke frem pag begge Sider af Kronen. Ved at bekjendtgjøre ovenmeldte samt de under 27de Decbr. f. 2. opgivne Kjendemærker paa meerbemeldte falske Bancosedle, vilde Stiftamtmanden da advare Enhver for at modtage Samme, for at undgaae det deraf for Modtageren flydende Tab, fiden Banken ikke modtager eller omverler dette Slags fal se Sedle, modtager et JAM

1 Martii,

Generals Postamis Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen), ang. Reisendes Befordring fra Bogens.

Gr. Af hans Strivelse under 8de d. M. har man erfa ret, at, efterat Byfogden i Bogense var bleven communi ceret General Postamters Skrivelse af 17de Jan. sidstl., til interimistisk verksættelse, har han indberettet, at to Mand der i Byen, navnlig Hans Thomsen og Rasmus Larsen, have paataget sig at befordre de Meifende paa folgende Pil taar: 1) at enhver Borger, som holder seste og vogn, fkal, i Tilfælde at der paa eengang maatte komme flere Reisende end fornævnte to Mænd kunde besordre, være for bunden til at giore Befordring efter rigtig Tour, som regnes efter Gaardencs eller husenes No.; 2) at nyde samme Mettigheder som andre Vogumandslaug, naar de anskaffe fig anordningsmessige Vogue og heste m. v.; 3) at ligesom Markeds:Reisende efter Rescr. af 14de Junii 1743 bar Til ladelse at tage Befordring, hvor de vil, saa skulde de antagne to Bognmænd ei heller være forbundne til at gjøre Befordring for saadanne Markeds - Meisende, naar disse ingen anden Befordring funde faae. Stiftamtmanden har derhos meldet: at han ikke andet feer, end at to Vogn mænd i en saa lioen By, som Boaense, jo kan overkomme Befordringen; og at van derhos finder Willaarene billige og antagelige; ligesom det og ansees at være til mere Bequem melighed og mindre Opbold fer Meisende, at disse tvende Mænd bestemt aleene ere paalagte Befordringen, end on: Samme fulde forrettes af samtlige Borgere der i Byen, som holde Heste og Bogne, Han har altsaa henstit; cm ifte ikke Befordringen af Meisende i Bogense indtil videre funde 21 Martij. overdrages til fornævnte to Mænd Hans Thomsen og Rasmus Larsen, paa de forommeldte Bilkaar, samt at Byfog den, og i dette Fald, fulde holde Bog over de forefaldende Meifer, og af byem Samme forrettes, ligesom og besørge Tilfigelsen, naar Befordring forlanges, samt udstæde Timesedle, imod derfor at nyde 4 B. af hver Bogn og af hvert Par Heste, ligesom Vognmesterne ved Forordn. af gde Sentbr. 1763 er tilladt. Dette Forslag bifaldes herved i ect og alt, og kan saaledes indtil videre iverksættes. 9 Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sielland), 27 Martif. hvorved approberes hvad Kammerherre Vedel sparre har ved en Samling med Amtmanden og Landyesen Commissarierne, i Anledning af Rønnebef-Byes Udskiftning af Felledskab, erklæret for sig og efterkommende Eiere af Ronnebeksholm, at ville for bestan dig svare til Sognepræsten i Rennebek udi Refusion for to Enge, der i de ældre Tider ere fra Præstegaarden indkomne under Nønnebeksholms Hovedgaard, ni Læs e, hvert til 32 Lispd. Vegt, som skulle blive leverede i Præstegaarden; samt desuden tilstaae Sog pepræsten fri Græsning i Hovmarkene til to Hove der, hvilket Tilbud Sognepræst Hr. Hertel har anseet antageligt, og derfor ønsket det approberet, (ligesom St. og Bisk. melde, at det er til Fordeel for Præstekaldet.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. 27 Martii, hvad Landslod, der af Nodtfiskere skal svares fil Rods Cierne, i Sundhordlehns Fogderie (k). Gr. Endeel af Almuen i Sundhordlehns Fogderie have andraget, hvorledes Adskillige, som fiske med Nodt, skal negte at erlægge til Lodseierne den dem fra umindelige Lis der tilkommende Landslob, hvorved disse blive satte ud af Stand til at svare de dem af deres Fiskevaage paalagre Statter. I Anledning af fornævnte Almues derhos gjorte Ansøg 5 (k) Udvidet ved Rescr. 18 Decbr. 1795 og 21 Decbr. 1798 cfr. Forpron. 21 Decer, 1792, 9. 3, og Plac, 13 Aug 1799, 27 Martii, 28 Martii, Ansøgning samt Stiftamtmandens Erklæring, der viser Bils ligheden af Landsloddens Bestemmelse, og hvor meget Sam me vil bidrage til Kifferiernes Fremme, vorder herved for bemeldte Gundhordiehus Fogderie fastfut: At hvilken Nodt. Eier, som faster paa en Andens flattelagte Vacg, stal af den fangede Fise betale Deel i Landslod; faster han paa anden god opryddet Vaag, betaler han To Deel; feer Kastet paa anden beqvem, men ikke af folk oprydder Vaag, da Deel; og, skeer Kastet paa ubegvenime Steder, hvor Nodten staaer fast, og kan tage Skade, da skal Nodt: Eieren aleene erlegge Deel af Fangsten i Landslod til Lods Eieren; hvorimod al Erstatning for tilføiet Skade paa Ager og Eng i Anledning af Fiskefangsten bør bortfalde, Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings: (1) og Amtmænd samt Grever og Baroner i Dana mark og Norge), ang. hvor Fæstnings-Slaver, der begaae Forbrydelser, skulle forvares og underholdes, tiltales og dommes, Gr. I Anledning af at nogle fra Nyborg Fæstning bortromte Slaver atter begit Forbrydelser, opkom det Spørgs maal, em de, for det af dem beganede ny deliétum, burde dommes ved de civile Domstole, eller ved Krigs Metten. Efterat denne Sag var taget i usicste Overveielse baade af Cancelliet og Generalitets Collegio, bley man omsider enig pm at antage, som et almindeligt Princip, At de Slaver, der, efter at være deserterede fra Fæstningen, begik paa ny forbrydelser, skulle lide Tiltale og Dom ved den civile Jurisdiction, samt under Actionen forfleges som andre Delinquenter (m); Hvoriz (1) Ham over Aggershuus-Stift undtagen, som fit næstføls gende Promemoria. (m) See Circul. 21 Novbr. 1795.- Web Prom. fra Cans celliet af zode Jan. 1795 til Stiftamtmanden over Ribes Stift bleu ham allerede dette princip bekjendtgjort, i Anledning af at en i Kalundborg Amt for Tyverie heftet Werfona image hvorimod det ligeledes blev vedtaget, at Slavevne for 28 Martii, de smaa Forseelser, som af dem i Fæstningen blive begaacde, maatte i Fremtiden, ligesom hidtil, være underfafide de og Straf efter Commandantens Bestemmelse; samt endelig, at Forbrydelser af Mytterie, Oprør 2c. der forstyrre Festningenes indvortes Orden, og altsaa, det snareste muligt, maa straffes, skulle behandles og paadsmmes ved Garnifons Rettens, Dette har man saaledes ikke vildet forbigaae herved at melde til Efterretning og Bekjendta gjørelse for Vedkommende. Qg, da man er under rettet om, at adskillige Commandanter, for hvilke disse Bestemmelser ere bekjendtgjorte fra Generalitets Colle gio (n), uretteligen have fortolket den antagne Regel, i at anvende den paa Desertion, uden at nogen anden Forbrydelse er iverksat af den undvegne Stave, saa vil man ikke lade ubemærket, at der blot er i Tilfælde af, at de undvegne Staver begaae Forbrydelser, de derfor skulle dømmes ved den civile Net, men ikke - for Person, L. R. G., opgav under Actionen, at han var en Deserteur fra det fyenske Infanterie Regiment i Fri dericia, og blev af den Aarsag dertil afleveret, men ved Krigs-Metten oplystes siden, at han var undvigt fra Fæst ningen, hvor han i Aaret 1793 er inddomt og paa tre Nar hensat; samt (da Regimentet paa Grund af Prin cipse begierte af Kallundborg Amt, at bemeldte Delin qvent maarte blive afhenter, for der at actioneres for hans sidste Forbrydelse, men denne Transport fra Frides 4 ricia til Kallundborg vilde være forbunden med Bekostnin ger og Vanskelighed) anmodet, at ville foranstalte denne Forbryder tiltalt ved den civile Jurisdiction i Fridericia. Dette blev under samme Dato communiceret Amt manden over Kallundborg: m. fl. Amter i Gjensvar paa bans Skrivelse af gote f. M., samt anmodet at ville tils stille Nibe-Stiftamtmand det over . R. G. optagne Fora hor, (da det fyeufke Regiment med Grund har begjer fig fritaget for at actioners ham, som er greben i perie under Kallundborg Amt, og ved Krigs Retten bea funden at være en bortramt Slave.) (n) See dets Prom. af 26de April 1794 28 Mari, for Defertionen i sig selv, naar de ikke ellers have øvet noget delictum, hvorved Lovens Straf fremkaldes. 28 Martii. 28 Martii, dangd Cane, Prom. (til Stiftbefal. over Aggershuus: Stift), det Samme. Gr. J Anledning af, at nogle fra Nyborg - Fæstning bortrømte Slaver atter begif Forbrodeifer, og bleve deref ter paagrebne, opfoni det Spergsmaal: om de for der af dem begaarde nu delictum burde dommes ved de civile Domstole, eller ved Krigs Metten. Af den Brevverling, som er fort, angaaende benne Materie, med Generalitetss og Commissariats Collegium, undlader man ifte herved at tilstile Stiftamtmanden ordrette Gjenvarter, paa det at han kan blive fuldkommen underrettet baade om Mesultatet og Grundsætningerne, paa hvilke Samme er bygget. Deras vil han erfare, at det blot er i Tilfælde af, at de undvegne Slaver begace Forbrydelser, de derfor skulle dømmes ved den civile Net, men ikke for Desertionen i sig selv, naar de ikke ellers have øvet noget delictum, hvorved Lovens Straf fremkals des (0). Bed denne Underretning haaber man at have opfylde hans Forlangende i Skrivelse af Izde Decbr. sidstleden. Man vil altsaa aloene anmode ham i Overeensstemmelse hermed at tilkjendegive de vedkoms mende Embedsmænd det Fornødne; ligesom man hera fra har forlangt af Generalitets - Collegio: at samtlige Commandanter maatte blive oplyste om den rette For staaelse af de antagne Grundsætninger. Canc. Prom. (til Generalfrigscommissairen, Kammerherre Driberg), hvorved tilbagefendes den med hans Skrivelse, dat. 6te Deebr. f. A. fulgte Sortegnelse, der til Lægdsmændenes Undera retning oplyser, hvilke Sonne bør henregnes til de i Jydland oprettede nye Amter i Følge allerhøieste (o) See næstforestaaende Eirculaire, Siesos Resolution af 4de Septbr. forhen (P); og meldes, at 28 Marti Samme aldeles bifaldes; og, hvad Vandfuld, Skod: ; borg samt gjerm: Herreder angaaer, da henholder man sig til Cancelliets Skrivelse, dat. 27de Decbr. f. 2. Sortegnelse, som oplyser, hvilke Sogne bør hen regnes til de i Jydland oprettede nye Amter, i Følge Hans Majestæts allernaadigste Resolution af 4de Sep tember 1793. 1ste Jydske District A. 17pe Ribe Amt Kammerherre Leuenfeldt. dertil henhøre følgende Sogne: Ribehuus: og Lostrup: Birker: Kalslund, Hjort lund, Lintrup, Fardrup, Øddis, Vamdrup, Skodborg, Hygom, Fohl, Redding, Gram, Hjerting, Seem, Spandet, Heirup, Toftlund, Vilslef, Vester-Bedsted, Hvidding, Ribe Domkirke, Ste. Cathrine, Brons, Reisby, Roager, Vodder, Arrifd. Giording:erred: Gjørding, Jernved, Darum, Bramminge, Vei rup, Hunderup, Aastrup. Malt: Herred: Veien, Lindknud, Malt, Folding, Læborg, Feuling, Brørup, Holdsted. Skads:erred: Nebbel, Skads, Guldager, Horstrup, Aare, Brøndum, Nersberg, Nykirke, Øffe, Sneum, Alslef, Tjerreborg, Faaborg, Starup, Grimstrup, Jerne. Vester Herred: Janderup, Ne bel, Lydom, Nal, Barde, Lonne, Lunde, Outrup, Billum, Avong, Henne. Øster Herred: Horne, Hodde, Tistrup, Andsager, Torstrup, Ølgod. Slaugs-gerred: Grindsted, Vorbasse, Greene, Heinse vig. And gerred (q): Skandrup, Vamdrup, Hjarup, Leirskov, Jordrup, Seest, Bekke, cerst, Gjesten, Aandst. Ambsager, B. 17 ye (p) J Mentek. Circul. 28 Sevtbr. 1793; cft. Circ. 11 Ocf. 1794 og Prom. 2 Maji 1795. (a) See Prom. 6 Junii 1795. 28 Martii, B. 17pe:Veile Amt dertil henhøve følgende Sogne: Elobo: Herred: Taille; Bredstrup, Kongsted, Erritss, Beilbye, Ullerup. Holmandsherred: Mga Gaarslef, Pjedsted, Skjerup, Gauerslund, Vinding, Smidstrup. Brust Herred: Herslef, Bius, Hatthe, Bramdrup, Eitang, Sonder-Bilstrup, Starup, Vesteri Rebel, Almind. -Jerlef: Herred: Høien, Jerlef, Egtved, Ødsted, Skibbet. Tytrild-gerred: Kolles rup, Norup, Randbølle, Jelling, Bresten, Houer, Gadberg, Lindeballe. Torvangs Herred: Omme, Ringgive, Giuffkud, Give, Greis, Hornstrup, Vester, Nykirke, Brande, Tyregod, Sveisel, Uldum, Langskov, Vindelef, Østersnede, Sindberg. Bjerge Herredi Assens, Klatring, Naarup, Barrit, Brig sted, Stouby, Nebsager, Ørum, Glund, Bjerge, Uch, Hornum, Stjold. iim Herred (r): Tame drup, Underup, Hvirring, Hornborg. Gattings Herred: Hatting, Hedensted, Stove Dalby, Urlef Torsted, Ølsted, Daugaard, Løsning, Stenderup, Tyrsted, Engom, Korning. Stati - C. pe Aarhuus Amt dertil henhøre følgende Sogne: 2027 King-gerred: Tranberg, Maarsler, Beder, Mala ling, Astrup, Tulstrup, Koldt, Tiset, Ormsles, Hol me, Biby. Vefterliisberg Gerred: Grundfør, Elev, Trige, Elsted, Zeuthen, Spørring, Ølsted, Liisbergs Hasle Herred: Aarsles, Kasted, Beilby, Skeiby, Tillst, Brabrand, Hasle, Aaby, Lyngby. Galtens Herrer (): Drum, Laurberg, Bissing, Ste. Mor tens, Rund, Ødam, Halling, Ølst, Hadberg, Voldum, Galten, Leerberg, Hadslund, Værum. Gjerns (+) Fotaudret, fee Prom. 14 Junit, 19 Octobr. og 23 Novbr. 1799. (s) Ligesaa. Gjern Herred, Linaa, Sporup, Skandrup, Gjern, 28 Martii, Tvilum, Soby, Skorup, Voldby, Hammel, Alling, Tulstrup, Røgind, Laasby, Dallerup. Hids Her red: Funder, Kragelund, Balle, Svostrup, Seiling, Lemming, Seerup, Gjødvad, Sinding. Hada Her:) red: Bjeräger, Sarild, Halling, Gylling, Randlev, Odder, Tvenstrup, Noelev, Ørting, Falling, Gosier. Hundslund, Torild, Hvilsted.-Voer-herred: Vahr, Yding, Voer Ladegaard, Hylke, Egevind, Gangsted; Ousted, Taaning, Kattrup, Tolstrup, Hansted, Vedslet, Nebbel, Brritslev, Lundum, Østbirk, Niim. - Tyrsting Herred: Rye, Ring, Feuling, Sondervis sing, Sønning, Træden, Bryrup, Grædstrup, Vinding, Tyrfting. Bjelmslev gerred: Skandrup, Virved, Adslev, Blegind, Fruéring, Herning, Doa ver, Miesing, Stilling, Benge. Gramslev Her red: Stier, Stoering, Skjørring, Borum, Galten, Skovby, Harlev, Sjelle, Stifholme, Framlev. Sabro Herred: Sabro, Faarup, Lyngaa, Hadsteen, Lading, Vitten, Haldum, Foelby. 2det Jydske District Overkrigs Commissair Fischer. A. Tye Randers-Amt Sogne: - dertil henhøre følgende Østerliisberg Herred Hornslet, Mørke, Skjødstrup, Starreso, Meilby, Torsager, Egaa, Tobberg, Hjorthoi, Bregnet. Mole-Gerred: Egens, Helge nes, Wistofte, Roelse, Tveed, Agrie, Knebel, Draa by, Ebbeltoft. Sonder Herred: Nedaget, Ebdrup. Hyllested, Tistrup, Lyngby, Rosmus, Albøge, Hos moe, Fuglslev, also, Hoed, Veilby, Feldballe, Kollind. Nørre Herred: Glesborg, Fjellerup, Nimtofte, Hemmed, Hammelef, Ørum, Voldby, Karlby, Enslev, Gammel, Gjerrild, Villersø, Ves gerslev, 28 Martii, gerslev, Kastberg, Nimsø, Ginnerup, Tostrup. Sønderhald:Herred: Kristrup, Aarslev, Essenbeck, Auning, Fausing, Øster-Alling, Vester Alling, Lihme, Hørning, Virring, Mygind, Krogsbek, Hvilsager, Giesing, Skjørring, Norager, Vivild, Veilby, Koed, Marie-Malene, Skader, Søby. Rougse-gerred; Holbek, Udby, Estruplund, Ørsted, Voer. - Størs ring Herred: Støvring, Harridslev, Mellerup, Albek, Borup, Lem, Gimming, Naasted.Torrebald Herred: Linde, Faarup, Kousted, Asferg, Spentrup, Hald, Tvede, Gassum, Glenstrup, Vester Tørslev. Onsild: Herred: Svenstrup, Siem, Hem, Falslev, Skjellerup, Hvornum, Snebum, Sonder Onsild, Norre-Onsild, Mariager. Gjerlev Herred: Øster Terslev, Kjerby, Kastberg, Bindblæs, Udbyneder, Sødring, Dalbyneder, Enslev, Raaby, Gjerlev, Dalby Over. #705 B. 17 ye:Ringkjøbing-Amt Sogne: dertil henhøre følgende 17ørre gerred: Lønborg, Norbork, Strelluf, Søns dervium, Egvad, Hemmed, Sønderbork, Oddum, Houen, Lyne. Vrads:Herred: Hammer, Norsnede, Eistrup, Kloborg, Torring, Aale, Linderup, Them, Vrads. Hammerum Herred: Norvium, Gjelle rup, Herning, Neuling, Sinding, Ikast, Sunds, Sønderfelding, Arnborg, Mind, Tjørring, Assing, Bildberg, Skarrild, Sueiberg, Drre, Aulum, Tviis. Bolling Herred: Stjern, Staining, Driberg, Borris, Lem, Bolling, Faster, Sedding, Ølstrup, Hanning, Vorgod, Breining. Hind-Herred: Sta bild, Nye, Torsted, Gammel, Hee, Noc, Veddersøe, Tiim, Houer, Welling, Rindum, Nor Omme. Ulvborg: gerred: Joom, Timmering, Vinding, Sta by, Ulvborg, Saasted, Vind, Norfelding, Madum, Huusby, Huusby, Søndernissum. Ginding gerred: Nyde, 28 Martij. Sahl, Bording, Hadderup, Eising, Sevel, Hodsager, Rønberg, Estvad. Vandful Herred: Ramme, Trans, Dybe, Ferring, Vandborg, Houe, Hy gom, Fjaltring, Engberg. -Skodborg-jerred: Bevling, Lomborg, Nom, Harboøre, Heldum, Tørring, Flynder, Humlum, Msborg, Faberg, Gudom, Nees, Norlem, Nornissunt, Reesen, Beno. Gjermers red: Veirum, Naur, Fousing, Gimsing, Asp, Ølby, Meirup, Handberg, Gjørding, Vemb, Buur, Siir, Maaberg, Borberg, Hjerm. C. TyeThisted-Amt-dertil henhøre følgende Sogne: Vefterhan Herred: Kallerup, Gjøttrup, Kjettrup, Lild, Hjortdal, Kliim, Vaust, Tømmerby, Øsløs, Vestertorup, Vesles, Aarup.Zillerslev: Herred: Hillerslef, Sennels, Hundstrup, Kaastrup, Hansted, Østerild, Hjardemaal, Rhær, Tved, Virs, Nors, Vestervandet, Skindrup, Østervändet. Hundborgs Herred: Bang, Torsted, Tisted, Tilsted, Hundborg, Norhaa, Skjørring, Skjoldborg, Jannerup, Torup, Kallerup. Hassing Herred: Snedsted, .Drum, Bedsted, Hassing, Hvidberg, Villerslef, Horsted, Sønderhaa, Skyom, Stagstrup, Hordum, Gruurup, Viisby, Lodberg, Harring. Refs Herred: Ydby, Heltborg, Huurup, Gjettrup, Bodum, Vestervig, Helligsø, Hvidberg, Odby, Lyngs, Søndberg. - Nørre Herred: Sundby, Todsø, Erslef, Øster-Jølby, Seierslef, Alsted, Eierslef, Flade, Bjerby, Draaby, Jordsby, Soelberg, Skallerup, Dragstrup, Galtrup. Sønder Herred: Nacheby, Jegindø, Löderup, Drding, Frøslef, Elso, Sykjøbing, Liørslef, Molle rup, Karby, Nedsted, Beierslef, Blidstrup, Øster- Assels, Bester-Assels, Outrup, Hvidberg, Tæbring. VI. Deel 3de Bind.Ezdie 28 Martii. 3die Jydske District, Overkrigs Commissair Fons (t). A. 17pe: Hjørring Amt dertil henhøre følgende Sogne: Horns Herred: Elling, Raaberg, Skagen, Bindslef, Tversted, Uggerby, Sindal, Mosberg, Astrup, Horne, Bjerby, Mygdal, Tornby, Asdal. Venneberg -gerred: Tolne, Jelstrup, Morup, Ruberg, Hørmested, Skierum, Lendum, Sauber Harritslef, Vistrup, Aasted, Venneberg, Uggilt, Ste. Hans, Gierum, Ste. Olai, Hjørring, Skallerup, Flade. - Børglum:rred: Hestrup, Understed, Karup, Stjæ ve, Racheby, Seilstrup, Torslef, Hørby, Taars, Lyngby, Volstrup, Vrane, Breilef, Veiby, Emb, Børglum, Albek. Jerslev Herred: Voer, Brengsted, Serritslef, Steenum, Tisse, Tolstrup, Ørum, Vesterbrønderslef, Hellevad, Jerslef, Hellum, Dron ninglund, Østerbrønderslef, Hallund. - Hvetboerred: Ingstrup, Vester Hjermitslef, Jetsmark, Gjøll, Saltum, Huune, Alstrup. - Østerhan Herred: Aggersborg, Torslef, Strem, Haverslef, Beistrup, Øland, Tranum, Svenstrup, Lerup, Broust. E B. 7ye Aalborg: Amt - dertil henhøre følgende Sogne: Rjer Herred: Hammer, Vesterhassing, Horsens, Aistrup, Hals, Østerhassing, Biersted, Aaby, Sulsted, Ulsted, Frue, Hvorup, Sundby, Vadum. Hornum:Herred: Aarestrup, Budolphi, Sønderholm, Svenstrup, Freilef, Nørholm, Hornum, Veggerby, Nibe, Vorlef, Bislef, Ellitshøi, Sulderup, Grav lef, Buderup, Sønderup. Flestum Herred: Gudum, Lillevorde, Nortranders, Søndertranders, Storvorde, Klarup, Romdrup, Gunderup, Neufling, Dahl, Volsted, (t) Han er siden ved Deden afgangen. V Volsted, Mau, Ferslef, Seilflod. Brøndum, Gjerding, Bælum, Norkongerslef, Skibsted, Lyngby, Stjørping, Blenstrup, Torup, Fræer, Soelberg, Sonderkongerslef, Siem, Kondrup. Hindsted Herred: Rostrup, Rold, Vebbestrup, Astrup, Oue, Balsgaard, Visborg, Skeelund, Vine, Als, Bls, Storarden, Hørby, Dostrup. Aare:Herred: Raunkilde, Aars, Skivum, Giver, Fleisborg, Blære, Brorstrup, Ulstrup, Hylleberg, Haubro, Haurslef, Hornum, Eldrup. Slet-gerred: Bjørnsholm, Fars strup, Sebber, Gundersted, Løgsted, Aistrup, Lundby, Næsborg, Skarpsalling, Vilsted, Ondrup, Malle, Windblæs, Kornum. Gislum Herred: Steenild, Norbek, Grynderup, Bindrup, Alstrup, Foulum, Lauens, Strandby, Gislum, Tisted, Duurup, Vognfild, Illits, Farso. Hellum gerred: 28 Martii, - C. Tye Viborg-Ant dertil henhøre følgende Sogne: Corre: Herred: Grinderslef, Selde, Grønning, Nyberg, Tisse, Junget, Lyby, Jeberg. Harres Herred: Tøndering, Noslef, Hjerk, Aasted, Harre, Viile, Nautrup, Sæby, Duurup, Fuur, Torum. Rodding Herred: Lihme, Haasum, Balling, Kreiberg, Beiby, Lem, Rodding, Ramsing. Hindborg: Herred: Oddense, Hvidberg, Dolby, Hem, Brøndum, Otting, Volling, Skive, Hindborg, Reesen. Fjends-Herred: Reesen, Fly, Monsted, Daue berg, Vraue, Gammelstrup, Borrids, Ørslef Kloster, Kobberup, Lune, Feldingberg, Drum, Bridsted, Qvols, Taarup, Høislef, Dommerby, Smollerup. Lysgaard Herred: Lysgaard, Almind, SjorslefinsM Vium, Karup, Elsborg, Horup, Tovning, Levring, Hinge, Vinderslef, Grønbek, Aidt, Beiers, Boulberg- Herred: Sahl, Thorsø, €2 Gjerning, Hvorslev, 28 Martii. Hvorslev, Vellev, Houlberg, Haurum, Sall, Gullev, Skjød, Grandslev. Middelsom Herred: Skjern, Vester Velling, Hjorthede, Lee, Rind, Helstrup, Grensteen, Øster-Velling, Hjermind, Vinge, Taarup, Bjerring, Langaa, Vinkel, Vindum, Mammen. Sønderlyng Herred: Hornebek, Vorning, Viskum, Veirum, Thjele, Vinge, Drum, Aalum, Norbek, Bjerregrav, Taanum, Lasten, Sønderbek, Qvorning, Hammershøi. prlyng-Herred: Romlund, Vorre, Raunstrup, Dallerup, Finderup, Tapdrup, Asmild, Graabrødre, Fiskbek, Rødding, Lovel, Pederstrup, Vammen, Lindum, Bigum.-Rinds:Herred: Noum, Hersom, Kleitrup, Bjerregrav, Simmested, Hvam, Østerbølle, Tostrup, Besterbølle, Gjedsted, Fjeldsø, Lynderup, Testrup, Uldbjerg, Skalts, Hvilsom, Laastrup. 28 Martii - Til samtlige under hvert nyt Amit anførte Sogne ere det nye Amts Lægdsmænd berettigede, at give Folge: Seddel, i Medhold af Stavnsbaands - Forordningens 6te §., om endog flere Amtmænd, paa nær værende Tid, maatte have Jurisdiction i sligt nyt Amt. Begjerer Nogen Folge: Seddel til er Sogn, hierer Nogen Følg som ikke findes anført under det nye Amt, hvortil den Folge-Seddel Begjerende henhører, da tilholder Lægdsmanden ham at tage Amtopas (v). Udi øvrigt bemærkes: at til de Sogne, hvis Kirker ligge i Bjobstæderne, aleene gives Folge: Seddel til de Sognet tilhørende Byer og enkelte Steder, som ligge paa Landet. quisudo Cane. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang, at Cancelliet ikke finder, at Indqvartering in Natura kan panlægges Postmester Steenfeldt i Kallund- (u) Cfr. Prom. 18 April og 6 Junii 1795. Kallundborg, (paa Grund af hvad Stiftamtmanden har i 28 Martii. Erflæring ocer Steenfeldts Strivelse yttret: at, da han paade er ene privilegeret Gjestgiver i Byen, hvilke, efter Forordn. af 9de Septbr. 1763, ere fritagne for ordinaire pg extraordinaire Indqvartering in Natura af deres Gaar de, og han tillige er Posimester, selgelig iblant de Kongl. Betjente, som Rescr. til St. og Bisk. Viborg af 27de Decbr. 1777 fritager for flig Byrde, saa kan han ikke nega tes den ansøgte Frihed.) (v) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 28 Martii, ang. at de verificerede Gjenparter eller udskrivter af Lodsedlene, som efter Anordningerne fulle følge med Overformynder Regnskabet, kunne skrives paa ustemplet Papiir, (Overformynderne i Odense have spurgt om dette; eller, i andet Fald, om det ikke ba maa blive Stedets By- og Maadstue-Skriver befalet, ved Myndlingenes Forældre eller Bærger at affordre Betaling for der semplede papiir (*) ing. at det af ens Canc. Prom. (til Landmilice Sessionen for 28 Martii Odense og Nugaards Amter), ang. at det deel Lægdsmænd i Odense. Amt, om Fritagelse for at bidrage til den ny Landeveis Istandsættelse enten med Arbeide eller Penge, Ansøgte ei kan bevilges, (da Cancelliet, saavel som Rentefammeret, tager i Betæntning at forege disses Fordele paa menige Mands Bekostning, eller med hans yderligere Besværing; og formoder et heller, at Forbedring i Vilkaarene skulde, mere her end paa noget andet Sted i Danmark, være absolute nødvendigt, for at faae duelige og paalidelige Lægdsmænd.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe-Stift), 28 Martii, anz. at give de Ribeske Underdanere i Sognet Sardrup, samt Byerne Vestervedsted, Østervedsted og Rande (y), hvilke Sidste ikke skal være berettigede til at tjerge for deres Grunde, Advarsel imod € 3 Misbrug (v) Cfr. Prom, 15 April 1795. (x) See Rescr. 7 Febr. 1794, Udkastet S. 25, b. med Note. (y) Skal nok være Raahede. 28 Martii, Misbrug ved strandede Sagers Bjergning, m. m. 28 Martii (da de haderslevhusiske Strandfogder have ført Klagemaale over formeentlig Misbrug af den ved Kongl. Resol. af ode Jan. 1788 (z) forundte Set.) Rentek. Prom. (til Amtmanden i Hjørring), ang. at Rentekammeret anseer en Amtmand bes rettiget til, naar nogen Lodseier det af ham forlans ger, at see at formase en Landmaaler eller Landinspec teur til Opmaalingen af en endnu i Fælledskab væ rende Byes Jorde, og ligeledes en Land-Inspecteur tif Sammes Udskiftning, ligesom og enhver Lodseier, enten han eier lidet eller meget Hartkorn, selv er be rettiget til paa samme Maade at antage Landmaaler og Land Inspecteur, dog at der i begge Tilfælde strap tilkjendegives øvrige vedkommende Lodseiere, hvo der har lovet at paatage sig Forretningen, og til hvilken Tid. (Gjensvar yaa Amtmandens Skrivelse af 10de og 16de Jan. sidstleden.) (a) 8 Martii. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Finmars ken), ang. Hvo der tilhører de Hvale, fom findes (b). Gr. Af det generale Lingsvibne ved Fogden solmboes Regnskab for 1792, optaget paa Helgs-Ting i Tromsee Fogderie, folger indsluttet en Extract, saavidt angaaer For\ flaringen om en funden Hval ved Gaarden Melvigen, ligefom og in originali et senere i Aaret 1793 om denne Sag optaget speciel Lingsvidne, af hvilke Amtmanden ville er i fare, at uagtet Gaarden Melvigen er en beneficeret Gaard, har dog Sognepræsten Provst Schjeldrup som Beneficiarius tilegnet sig den halve Deel af Hvalen, som var 12 Favne Yang, og den ovrige halve Deci have Finderne benyttet sig af, som dem formcentlig tilhørende; og, da Fogden ligele des har troet, at Hans Majesteet ifte var berettiget tif nogen Deel af denne Hval, saa har han ei heller paastaaee enter beregnet den Kongl. Kasse Noget til Indtægt. a), Den (z) See Prom. 9 Febr. 1788, cfr. pr. 21 Decbr. 1793. (a) Cfr. Prom. 15 Septbr. 1795. (b) Cfr. Forordn. 20 Aug. 1778, §. 49. Den herved brugte Omgang finder Kammeret alde 28 Martii. les lovstridig; thi, stai Hvalen ansees at være funden i havet og uden for Forstranden, da skulde den efter Lovens 512-8, som over 18 Alen lang, aldeles tilhøre Bongen, og Finderne aleene nyde Fin skel; og, berfo dingsspæk efter bemeldte Artikel; og, dersom den derimod, som synes troligt, er inddreven paa Forstranden, da tilhørte den ogsaa Kongen aleene, der Halve som Konge og det Halve som Jorddrst efter samme Capitels 4de Art.; og kan denne jorddrotlige Rettighed paa ingen Maade tilstaaes Beneficiario. General Ld. Deconomie- og C. Coll. Prom. 28 Martii, (til Stiftamtmændene samt Generaltoldkammes ret og Kjobenhavns Magistrat), ang. at paa Tobakker til fremmede Steder maac Fabrikanterne sætte hvad Stempel de finde for godt (c). Gr. Saadant har adfluige Fabrikantere ansøgt, da Be-ligh nyttelsen af fremmede accrediterede Tobaksfabrikers Stemple efter de indkomne Beretninger skal kunne bidrage til danske fabrikerede Tobakers gode Afsætning paa fremmede Stever. Waa Collegii Forestilling herom har Kongen resol veret: At det, indtil videre, og saalenge ingen Misbrug derved befindes at foregaae, er tilladt de Tobaksfabrie fer, som gjøre nogen Exportation af sine Vare til fremmede Steder, at benytte sig til saadanne udfø rende Tobaker af hvad Stempler de selv finde for godt; hvorimod alle Tobaks-Vare, som ere bestemte til indenlandsk Afsætning, i Overeensstemmelse med Forordn, af 14de Junii 1786 og Vedkommendes Pris vilegier, blive at mærke ved de authoriserede Stemp Ier, i hvis Mangel de i forekommende Tilfælde una derkastes Confiscation efter Anordningerne (d). (c) See Cireut. 18 April 1795. 4 Canc (d) Dette Sidste er bortfaldet veb Circul. 24 Junii 1797. 4 April, Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings og Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark og Morge), ang. Umyndiges Midlers Opbydelser paa stemplet papir og uden Rets Salarium (e). Gr. I en til Cancelliet indkommen Forestilling er opfastet det Spørgsmaal: om et Document, hvorved monoiges Peuge opbydes til Tinge, skal skrives paa stemplet papir, pg, i saa Fald, paa had Sort, fait endelig, om Linglosningen og protocollatiouen oeraf Fal betales eller itle? -Paa det at der i den Henseende kan overalt forholdes paa een og samme Maade, tiltjendegives herved: At disse Opbydelser funne skrives paa det til Indlægge ved Stempletpapiirs Forordningens 8de §. Manordnede Papir, og modtages under cet for alle Arve-Capitaler, som opbydes fra eet Overformynderie, opóydes fen eer samt at denne Bekostning kan afholdes of Arvemidlerne; men Tinglysning og Protocollation besorges uden Betaling. 4 April. §. I. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice. Sessio ner i Danmark, amtmandskabsviis), indeh. Et og Andet om Landmilice-Væsenet (H). Gr. J Betragtning af, at Nedvendigheden udkræver Eensformighed i kremgangsmgaden ved alle Sessioner, har Concelliet, for at bevirke denne Lighed i Sagernes Asgjerelse, samt til Ordens Vedligeholdelse i Landmilice-Basenets Bestyrelse, fundet sig foranlediget til, herved at fastfette folgende Forholds: Megler til Jagttagelse: Landmilice Sessionerne ber neie og bogstaveligen holde sig Forordn. af 20de Junii 1788, samt de, angaaende Landmilice Indretningen, emanerede Befa linger, efterrettelig; og i ethvert Tilfælde, hvor Nødvendighed eller Billighed maatte fordre nogen Afvigelse fra de fornævnte almindelige Buds udtrykkelige Bestemmelser og Forholdsregler, bør desangaaende gjø res (e) See Rescr. 7 Febr. 1794, Udkastets 19de S. med Notę. (f) See hertil Circul, 9 Febr. 1793 99 19 Jan. 1799. res Forestilling til det danske Cancellie undtagen i de 4 April. herefter ommeldte Tilfælde. Naar Nogen, der er ud §. 2. reven som Reserve eller Overcomplet, begjeres udløst, førend han træder ind i virkeligt Nummer som Soldat, da maa Sessionen være bemyndiget til at ophæve Udskrivningen: a) naar hans Fader imid Jertid døer, og efterlader Moderen som gaardbru gende Enke, og det da befindes, at hun ingen anden Sen har til hjelp end den Udskrevne; b) dersom en udskreven Reserv i det fornævnte Tidsrum bliver utjenstdygtig, saa at han desformedelst ikke kan udrives: i ethvert andet Tilfælde bør der indhentes Cancelliets Resolution, førend nogen Reserv maa udloses. Ved Udskrivningen bør Ingen, som har den §. 3. Alder, at det tilfalder ham at indrulleres til Krigstjenesten, forbigaaes, uden i Overeensstemmelse med Anordningernes udtrykkelige Forskrivt; og, naar da en saadan Karl forbigaaes, bor Aarsagen dertil tegnes i Lægds: Rullen, paa det at Enhver hos Lægdsmanden kan blive underrettet om Samme, og Sessionerne derved betrygges imod al Mistanke for at have handlet vilkaarligen: dog i det enkelte Tilfælde, at den, der staaer for Turen til at udskrives, er en Haandverks- Lærebreng, som ønsker at udlære sin Profession t nogle faa tilbagestagende Lære Aar, maa Saadant ham tilstaaes, og den dertil bestemte Tid da anmærkes i Lægds: Rullen; men, naar den Tid er forløben, stal han udskrives med det øvrige unge Mandskab. Skulde der indtræffe saadanne Omstændigheder, at en Sader enten var dødelig syg, eller, af anden lige vigtig 2larsag, maatte behøve Sønnen til sin Hjelp for det løbende Aar, bør denne desuagtet trække Lod med de Andre af lige Alder, og, dersom det da falder ham til at gane Soldat, betegnes han i Lægds-Rullen saaledes 4 April, saaledes: Reserva, sættes ikke i virkeligt Zummer §. 4. forinden næste Aar, Naar Mandskabet af 20 Aars $. 5. Alder ikke er tilstrækkeligt til Aavers Recrutering, og Sessionen altsaa nodes til at lade de 2ldre trække Lod, da bør de iblant bisse Sidste, from bot, efter Lodkastning, tilkommer at tjene, ikke ansættes til Reserver, men de bør strax ansættes i virkeligt Num mer, efterdi de ere berettigede til tidligere Frihed fra Krigstjenesten end de Yngre (g). Endskjønt Rescrip tet af 4de Martii 1791 (b) noie foreskriver, at gamle Gaardmænd, eller Enter, ikke maae gives den Søn til Hjelp, som stader for Turen til Udskriv ning, uden saa er, at een af de ældre Brødre frivilli gen vil lade sig indrullere i den Yngres Sted, skal det dog paa nogle Steder ikke sjelden hende, at Sønnerne med Udskrivnings Alderen ansættes til Forældrenes Hjelp, uden at fornævnte Regel bliver iagttaget, men der anføres aleene som Grund, at Forældrene angive, at de ifte ere fe ere tjente med en af de ældre Sønner. Det bestemmes derfor herved til ufravigelig Efterle velse, at saadant Foregivende bør ved Sessionen noie undersøges, og naar det da bevises, at Forældrene ei kunne være tjente med de ældre Sønner, bør Aarsagen dertil anføres i Lægds Nullen, paa det den kan komme til hver Mands Kundskab. Herved bemærkes: at, naar een af de eldve Sonner har gyldigt Fripas, denne da ikke bør regnes iblant dem, der kunne være Foreldrene til Hjelp, siden han, i Følge sit Pas, kan el bliver t §. 6. bortflytte (i). Ingen af de Indrullerede, som findes at være tilbage af dem, der tilforn vare blevne nd- (g) See Circul, 22 Julii 1797, S. 3. (h) 3 Circul. af 2 April 1791. revne od 207 In ad dom (See Sammes 3die S. med Note; cft. Circul. 18 Julii 4795. skrevne i en høiere Alder, end den, som ved den sidste 4 April, Landmilice Forordning er fastsat, maa af Sessionen udløses som gammel og stiv, naar han ikke har fylde Endnu den i Forordningen bestemte Alders 36 Aar, G mindre maa de udløses af denne Aarsag, som ere leiede for Andre, og have paataget sig visse bestemte Tjeneste- War; hvilke de ere pligtige at aftjene uden Hensyn til deres Alder, naar de eengang dertil ere blevne antagne og erkjendte dygtige. Naar en Soldat fjendes udyg: s. 7. tig ved Sessionen, og af den Aarsag udløses fra Tjenesten, bør Aarsagen til hans Uduelighed altid bestemt anføres i Lægds:Rullen og Cassations-Protos collen, Og, dersom en Soldat udløses for tilfeldig Skade, som kan læges, bør Sligt ligeledes anføres i Lagos-Nullen, og Karlen af Krigs- og Land-Commissairen antegnes i Protocollen Litr. D, for aarlig ved Sessionen at visiteres, og igjen anvendes til Tje: 114 nesten, saafuart Skaden er lægt, med mindre han da I Fald nogen §. 8. som med Amtsdeserterer, efter sfulde have opnaaet 30 Aars Alder. til 12 Aars Tjeneste ansat Soldat, pas opholder sig uden for Districtet, 8 Wars Tjeneste, bør han desuagtet ikke udslettes af Rullen, men Forloverne tilholdes at stille en anden Mand paa to Aar, siden disse Langsttjenende alminde ligen udløses med 10 Aars Tjeneste. Betegningen i §. 9. Lagos Rullen som gammel Mands eller gaardbru gende Enkes Son, bor, efter Forordningens 22de §., aleene gjøres i det Tilfælde, at Reserven fulde udskrives, men af denne Aarsag forbigaaes; den gives altsaa hverken i Henseende til dem, som ere over eller under Udskrivnings-Alderen, eller som formedelst Mangel paa Vert ere uanvendelige til Tjenesten (k). Naav §. 20, el (k) Forandret ved Circul. 22 Julii 1797, S. I, vg 19 Jau. 1799, .15. 4 April. en Reserva, i Følge Resolution af Sessionen, udgaaer af Lægds: Rullen, bør Aarsagen fortelig tilføres i Lægds Rullen: Er. gr. a) beviist Fødsel i Kjøbstæd gaaer ud; b) gaaer ud, da Faderen har opfyldt 28de eller 29de §.; c) gaaer ud, da han efter 30te §. ei bør staae i Legds-Rullen o. s. v. Thi ved saadan Publicitet betrygges Almuen imod vilkaarlig Behand ling, eg Sessionens Foretagender faae den Tillid, som §. II. De bor have og fortjene. Naar en Reserva i Følge 26de §. betaler 30 d. til Landmilice-Besenets Fore deel, bør denne Omstændighed fredse tilføres Læges- Rullen; og naar Vedkommende tillige ftiller en anden mand i fit Sted, bør denne indføres under sidste No. enten i ny Sulle eller i den sidst indgivne il gangs-Liste, hvor tillige anføres, hvem af Parterne eg berettiget at hæve de 5 Rd. Belonningspenge (1). Da det er befalet, at de af det til Sølimiter fores flagne Mandskab, som med 36 Aars Alder vare beret; tigede til Fripas, i dets Sted skal gives Beviis for at være indgaaet i Sømands Rettigheder, bør det tillige tilføres Lægds Rullen, at de have Net til Sø mænds Fordele, paa det de ikke, ved Af: og Tilgangsa listers Indsendelse, urigtig funde bringes til Afe §. 13. gang (m). Enhver Vedtegning i de nye Ruller eller Alfa og Tilgangslisterne, som fra største Lods - Eier indsendes, der maatte behøve nærmere Undersøgelse eller Oplysning, bør, ved Collationeringen, af Rrige: og Land Commisfairen antegnes Protocollen Lier, D. til Sagens Afgjørelse ved næst paafølgende Ses fion. Er. g, følgende. Vedtegninger; a) opdaget - Skal have Frivas; b) flyttet med Fader eller Moder til et fremmet Amts: District eller Kjøbstæd; c) opdaget §. 12. Skal (1) See Circul. 24 Maji 1794, med Note. (m) See Prom. 6 Septbr. 1794, og Circul, 5 Julii 1800, Alderen uvis; 4 April, Skal være Krøbling; d) opdaget e) bortgangen uden Folge: Seddel til N. Sogn; f) Nomt; g) opdaget, som har Alder, hvormed hidtil er udskreven, og som altsaa har sneget sig fra Udskrivnin gen. Efter Omstændighederne ber disse Folk navns lig indkaldes til Mode for Sessionen, hvor Bedrega ningerne undersøges og berigtiges. For ikke at standse §. 14. ges. For Lodtrækningen, bør der ved Sessionen, i Folge Forordningens 21 de §., ikke udskrives flere Reserver, 31 eller Overcompletter, end de, som behøves til at vedligeholde de Numere, der, inden neste Session, formodes at kunne blive ledige. Det fastsættes derfor, som Regel, at for hvert Hundrede Land: Recruter, Districterne levere, bør udskrives 8 Reserver; og at for hvert Hundrede Tationale, Districret vedligehol der, udskrives 16 Reserver; alt saaledes som Amterne dertil contribuere. De Reclamationer (i Hensigt til §. 15. det Mandskab, som uden Hjemmel for Districtet), hvilke ved Extra: Sessig uden og de almindelige Sessioner enten allerede ere overdragne, eller herefter overdrages til Amtmændenes Foranstalt ning, bor, uden Opsættelse, iverksættes og fuldbyr des (n). Amtmændene bør tilmelde hinanden det §. 16. Lægd og Numer, hvorunder de fra det ene til det andet Amts-District med forældrene (paa Grund af den 7de §. i Forordn. af 20de Junii 1788) bens flyttede Reserver ere blevne anførte; hvilket fra Amtmanden tillige maa tilkjendegives Brige: og Land Commissairen, som derefter bør tegne de, imellem Sessionerne, fra hans District bortflyttede Reserver i Protocollen, Litr. D, til nærmere Jagtta gelse og Undersøgelse ved næste Session, om Faderen var berettiget til at medtage Sønnen; og, naar dette Jia saaledes (n) See Circul. 5 Julii 1794 med Note 4 April, saaledes vedbørlig er oplyst, bør Reserven, ved Sess fionen, udslettes af det Lægd, han flyttede fra, og derved tillige anføres, udi hvad Amt, hvad Lægd og hvad Nummer han i det fremmede District er bleven $. 17. anført (9). Over dem, som i Følge bemeldte 7de §. flytte til Bjøbstæderne, bor Sessionen fra Tid til Anden requirere Magistraternes Oplysning, om vedkommende Forældre og Børn ogsaa virkelig opholde §. 18. dem i de angivne Kjøbstæder (P). De af Mandskabet, som beviisligen ere behæftede med Slag, eller den saa kaldte Saldne Syge, bor, naar Samme ansees at være ulægelig, meddeles Udygtigheds Passe (9). §. 19. Maar Nogen befindes at have Brok: Skade, bør han ligeledes ansees uduelig til al Krigstjeneste, og forsy nes med Udygtigheds Pas, dog ikke førend han er bleven 20 Aar gammel, efterdi denne Svaghed i de pngere Aar ofte kan helbredes (r). 4 April, Cane. Prom. (til Stiftbefal, og Bisp. i Fyen), aug. Organisten i Nyborg at forhjelpes til fine Indkomster. Gr. Han, P. Fischer, har anholdt om, at vedkommende Præster der i Byen maatte blive tillagt Ordre, ikke at foretage nogen Kirke-Forretning, for hvilken ham, i Folge det udgivne Reglement (s), tilkommer Betaling, farend dem er forevilst vittering, at han er bleven tilfredsstillet, eller, i Fald dette skulde være nanvendeligt, at det da maatte paalægges vedkommende By- eller Herredsfoged at udpante hos de Modvillige, hvad Supplicanten skal have, uden at ham derved foraarfages nogen Bekostning. Af Stiftets Erflæring har man iblandt Andet erfaret, at Aarsagen, hvorfor endeel af de Wonder, som ligge til den Kirke, ved 53.hvilken (o) See Prom. 15 Novbr. 1794 samt 17 Jan. og 4 Julit 1795, saa og Circ. 19 Jan. 1799 med Regler, S. 13. (p) See ibidem. (9) See samme Megler, §. 13, b. (1) See Circul. 27 Octobr. 1798. (s) Af 3die Octobr. 1760; eft. Megl. 11 Jan. 1793, () hvilken Supplicanten er ansat, have negtet ham Betaling 4 April, ved Variedadb, skal være denne, at Belgetræderen, som tillige er Kirkevægter, bar, under forskjelliae Navne af at fele, ponte, ftree Sand m. v. for Brudefolk eg ved Barnedaad, fundet zeilighed til at besvære Sognefolkene med flere Udgiveer end Tarten tillader, hvilket alt Benderne nu ansee som en Folge af Organistens Ovvartning, og derfor gaae ham forbi. Tillige bar man af bemeldte ErklæringingA fornummet, at faa meget som St. og B. tage i Betant ning at tilraade Bevilgelsen af det Forlangte, saa vist troe be, at Benderne i Juulby saavelsom de flere under Nyborg- Sogn henliggende Landsbvers famit Nyborg Byes Indvaanere nok skulle findes villige til at betænke Organisten efter den approberede Tart, der er meget billig; naar de ikkun bleve overtydede om, at ikke Stand, men vel uformuenhed kan fritage dem for Tartens Paabud; og de tillige bleve forvissede om, at de ikke, men Organisten felv, har at sa- Tarere Bælgetraderen, som en Tarten og de tirkelige Forretninger, hvorfor der skal betales, ganske uvedkommende Person. Da nu Cancelliet er aldeles enig med Stiftamtmanden og Biskopen deri, at det Ansøgte ei bor bevilges, saa skulde man anmode dem, at ville tilkjendegive Supplicanten dette; og derhos ville de betyde Vedkommende det Fornødne efter foranførte deres Yttrede, samt derhos see bevirket, at Organisten erholder det, som ham efter Reglementet tilkommer. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 4 April, ang. Frihed for Indqvartering og Byens Tyngder af Matroserne paa Post Jagten Ørnen ved Tyborg. Gr. Med hans Forestilling af 12te f. M. har Cancellier modtaget Generalpost Amtets Skrivelse til ham, samt den derhos lagte Begjering fra de paa den Kongelige Post-Jagt Ørnen ved Nyborg antagne fer Matroser, aug. Fritagelse for Indquartering, og for at svare Byens Tyngder, hvil ten Begjering af Generalpost Amtet er understøttet, paa Grund af Forordn. dat. 25de Decbr. 1694 S. 10, samt at Supplicauterne middelbar lennes af den Kongelige Kasse, og bruges paa et Kongeligt Fartsi til den Kongt. Ljenestes Befordring. Da ban, ved at indsende dette, har begiert Cancelliers Resolution i denne Saa, saa skulde man, Overeensstemmelse med det, som af ham i den Anledning er yttret, herved melde,

2 4 April

At man finder den af Generalpost Amtet understøt tede Paastand hjemlet ved den 1ode §. i Forordn. af 25 de Decbr. 1694, samt den 15de §. i Indqvarte rings-Reglementet af 8de Maji 1775 (1). 4 April. Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), ang. Rettergangsmaaden, og Overdomme ren, Landet. i alle politie (endog Prang) Sager paa Gr. Med hans Strivelse af 27de Febr. fidstl. har Cans telliet modtaget By- og Herredsfoged (u) Fogtmans Fores svergsel, angaaende, hvorledes der skal forholdes i hen seende til Appellationer i Land- og Forprang-Sager? Efter at bave taget i neieste Overveielse, hvad Stiftet i den Anledning har yttret, skulde man herved melde, At den i Forordn. af 25 de Martii 1791 befalede fummariske Rettergangs-Maade bør anvendes i alle Politie Sager paa Landet, üden Hensigt til genas caufe, naar blot Sagen, efter dens Natur, hører til Politie-Mettens Afgjørelse (v). Amtmanden er altid Overpolitie. Dommer, til hvilken Politie Rettens Behandling og Kjendelser paaantes (x). April. Canc. Circul. (til Amtmændene i Ribehuuse, Koldingbuus, Skanderborg, og Aakjær samt Efivehuus Amter), ang. fri Befordring for Krigs- og Land-Commissairen i det 2det jydske District, pad Embedsreiser uden for dette. m Gr. Han, Overkrigs Conimisfair Fischer, har indberettet til Cancelliet, at han, naar han vil undgdae en lang vei til adskillige Steder i der ham anbetroede District, ofte maa paffere Byer og Egne, sont ikke ligge derunder, og (c) See 15de S. i Regl. 4 Aug. 1788. (u) I Vester og er samt Nerre-Herreder. (v) See Circ. og Prom. 15 Septbr. og 8 Decbr. 1792, samt dieser. 23 Octobr. 1795. (x) See Prom. 26 Revbr. 1791, 8 Decbt, 1792 08 22 Martii samt Circul. 1 Novbr. 1794. det i saa Tilfælde forvolder ham Wanskelighed at faae den 4 April, nødvendige Befordring, eftersom der nu ikke mere holdes over en i Aaret 1762 (y) udgiven Befaling, hvorefter de Befordringer, som krigs- og Land Commissairen ved egenhandigen (krevne Ordres forlanger, af Sognefogderne uve gerligen fal forskaffes, og Judmeldelse derom siden skee til vedkommende Amtstuer. Da han nu, ved at tilfjendegive) dette, tillige har begjert, at foranforte Befaling maatte ( vorde fornyet, paa det at han ikke skal standses i Üdøvelsen af sine pligter; Saa skulde man herved anmode Amtmanden at ville behageligen foranstalte, at bemeldte Overkrigs-Commis sair Sischer kan erholde fornøden fri Befordring, naar han paa sine Reiser i Embedsforretninger nødes lingA til at passere igjennem Egne, som ligge i det Amt: manden anbetroede Amt, men ikke henhøre til det Overkrigs Commissairen underlagte District. Cane. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 4 April, ang. Salarium til Politiets Betjente af Aalborg Bp for visse dens Auctions: og Licitations Placater, Gr. Anlednina af Mentekammerets Decision paa den fjerde udsættelses Post i Aalborg - Byes Regnskab for 179t har Byfogden anholdt om, at de 3 mk. 8 ß., der i be meldte Neguskab ere anførte fom Belønning for Politiebes tjentenes umage med at opflaae Auctions-Placater, maatte pasfere til udgivt, og at der i Fremtiden maatte tilstaaes Politiets Betjente for de Byen vedkommende Auctioner og Licitationer 4 ß. for hver Placat, de opstaae. Der haves ikke noget imod, at Politiets Betjente der i Byen nyde dette Salarium, og at Byens AI der i By Kasse erstatter det, for saavidt angaaer de til Byens almindelige foranstaltning udfordrende Auctions: og Licitations Placaters Opslagelse, ligesom hver privat Mand, som paa egen Regning reqvirerer Auc:. tioner, (y) Under 16de Novbr. See Prom. 16 Martii 1771, 31 Decbr. 1785, 11 Martii 1797 og 3 Novbr. 1798.. VI, Deel 8de Bind. (s) 4 April, tioner, bør betale de i den Henseende medgaaende Udgivter. 4 April. V. G. R. og Generaltoldf. Circul. (til Stiftamt: (Kgl. Resol. mændene, og til Toldbetjentene), ang. at fremmede 25 Martii.) Varer, som ved Indførselen angives til udførsel, Herefter made under visse Betingelser udføres med andet Skib end det, hvormed de ere indbragte, hvor ved det 13de Cap. 2den Art. i Toldforordningen ophæves. (Til Transithandlens Fremme.) (z) 9 April. Canc. Prom. (til Patronen for Kjøbenhavns Universitet), ang. hvorfra Lonningerne for de overordentlige Professorer ved Samme tages (s). Gr. J Anledning af det Ønske, han har yttret, at de overordentlige Professorers Lenninger maatte fremdeles saaling A+ længe afholdes af Statens Kasse, indtil de kunne bestrides 10 April. af det aarlige Overskud af Indkomsterne, som af Universite tets Gods med Tiden fan forventes, har Hans Majestæt (efter Finantscollegii Forestilling og Beretning) yed Resolu tion af 1ste denne Maaned bevilget, "At bemeldte Lønninger, fra indeværende Aars Begyndelse af, fremdeles af den Kongelige Kasse maae udredes, indtil de af hiint Overskud kan bestrides ;.. hvilket man skulde melde, med Tilfølende: at be meldte Lønnings Anviisning, paa samme Maade som hidtil, fra 1ste Jan. sidstleden er bleven foranstaltet. Confirmation paa en imellem Valle-Stift samt Sognepræsten for Eiby- og Norre-Dalby- Menigheder i Sjelland Hr. Rihl d. 16de Septbr. indgaaede Forening, ang. nogle benævnte Kald tilliggende Skovskifters Afstaaelse til Stiftet, imod at nærværende og efterkommende Sognepræster som Vederlag for Skoven nyde aarlig Udviisning 2 Skovlæs Brænde, (z) See Fd. 1 Febr. 1797, S. 56:64, samt 242-246. (a) See Prom. 1 Junii 1793 og 31 Jan. 1795. an. 1795. Brænde, som Præsten, der i sin Lod har fadet Be: 10 April. berlag for Grunden, selv hjemskover. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og 11 April, Amimænd, Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. Leiermaals-Straffen, og Bernenes Underholdning, medens mødrene afsone 236derne. Gr. Anledning af feiltagende Fortolkninger af Cancel liers Circulair Skrivelse under 21de Decbr. 1793 (vilke, inan har fornummet, yaa endeel Steder at have været gjorte), har man fundet sig befsiet til, herved at anmærke, páa Band At den i fornævnte Cancelliets Promemoria fores Skrevne Regel ikkun har til Gjenstand Executionen af den, i Forordn. af 8de Junii 1767, substituerede Straf, at sættes paa Vand og Brod, formedelst Leiermaal, istedet for det aabenbare Skriftemaal (b); og at Samme ikke angaaer den poena corporalis, ved hvilken Leiermaalsbøder, i Mangel af Formue til disses Afbetaling, afsones. Det bør altsaa, i hensigt.liqA II til sidstbemeldte Bøders Inddrivelse og Execution, for holdes efter Loven og Anordningerne, saalænge, indtil Hans Majestæt maatte befale nogen Forandring deri. Imidlertid tilsige dog baabe Retfærdighed og Menne Felighed, at den legemlige Straf, for Leiermaalsbøs derne, ikke maa fuldbyrdes paa Cvindespersoner, forinden deres Born ere afvante fra Brystet, eller fra at die (c), samt, at der bør sørges for Børnenes Underholdning, imedens Mødrene udstaae Straffett af Fængsel, paa Vand og Brød, i Mangel af Bø derne; saa følger der ogsaa af sig selv, at Veien, til at søge om Benaading for denne legemlige Straf, staaer enhver Skyldig aaben (1). 2 Cane. (b) See Prom. 12 Julii 1794 og Forordn. 23 Maji 1800, §. 3. (c) Cfr. Skr. 29 Octobr. 1768. 0) (a) See bemeldte Prom. 1794 og Circul, s Septbr. 1798. 11 April, Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene over Viborg og Aalborg-Stifter), ang. Forandring igi Delinqvent-Omkostningernes Ligning paa diffe Stifters Kjøbstæder (e). and April Gr. Rentekammeret har tilsendt Cancelliet til Afgjørelse et Prom. fra Kammerherre Sehestedt (1), i hvilket han forespørger, hvorledes de 380 Dele, som Hebro Kjøbstæd hidtil har svaret af Delinqvent Omkostningerne, der udredes af Biborg og Aalborg Stifter, skulle lignes paa bemeldte Stifters tilbageværende ni Kjøbstæder, af hvilke Nogle mere end Andre, og disse igjen i ulige Forbold taale forøgede Udgivter. Da Stiftamtmanden udi Aalborg i den derover afgivne Betænkning bar meldet, at, naar disse 100 Dele lignes paa bemeldte Kjebstæder i samme Forhold, som hid til er antaget imellem dem, vilde det omtrent for Aalborg- Kiøbstæd blive et Tillæg af 1 d. 5 Mk. 6 s., for Viborg 5 Mt., Stive 2 Mr. 4 f., Nyfjabing 2 Mk. 8 6., Tistæd 2 Mk. I ß., Sæby 1 ME. 9 B., Hjørring I Mk. 9 B., og Etagen 1 Mr. 4 ß.; saa meldes herved, At man ikke kan andet end bifalde, at Ligningen for det Første skeer paa denne Maade. 11 April. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Nibe-Stift), ang. hvorledes Wildtets Transport med Pakke Posten, fra det Haderslebske til Hoffet, af Rjøbstæ. derne bekostes (8) Sanct Gr. J Anledning af hans Forespørgsel udi Skrivelse dat. 16de Jan. sidstl., om Mibe Stift, eller aleene Kolding- Kjøbstæd med Fyens og Sjellands Kjøbstæder skal udrede Bekostningerne paa Wildtets Transport med den agende Wost fra det Haderslebske Jagermester-District til det Kongelige Hof, meldes herved: At, da Kjøbstæderne ved den ode §. i Forordn. af 28de Jan. 1682 ere vaalagte at befordre Kongens egne Fadebord- og Vildt Transporter, og Bildtet i den senere Tid med den agende Post er besørget bidsendt, for at lette Udgivrerne for Kjøbstæderne, paa den Maade, at Fragt og Skriverpenge, medens den agende Wost om Vinteren gif over Assens, er udlagt af Byens Kasse, indtil Leverance er skeet, da Beløbet, efter Regning, er reparteret paa Fyens og Sjellands, Kjøbstæder, (e) Cfr. Prom. 17 Maji 1794 med Note. Prom. 17 Maj () Stiftamtmand i Viborg. Saa (2) Cfr. Refer, 24 Septbr. 1734 og Prom. 6 Julit 1793. Saa anseer man for rettest, nu, da Pakkeposten 11 April, gaaer over Kolding, at sammesteds forholdes, paa Sex Scolding, lige Maade, som forhen i Assens; og at Rolding: Rjøbstæds Andeel af Udgivterne i denne Anledning Derefter reparteres paa Ribe Stifts Bjøbstæder. Generalvei - Commissionens Prom. (til Amts 11 April. manden i Ringkjøbing), ang. privilegeret Hartkorns Fritagelse for Deel i Landeveiene, undtagen i deres nye Anlæg (h).igste madan Gr. Under 18de Octobr. f. M. har det danske Cancellie tilstillet Commissionen til Afgisrelse en fra Amtmanden un der 24de Septbr. f. 2. indsendt Forespørgsel, om Præsternes Hartkorn maatte være at fritage for Andeet i den ved udgang af Aaret 1793 foretagne Repartition af Vei-Arbeidet, fiden den almindelige Vei Forordning af 13de Decbr. 1793 vel den Gang var til, men ikke publiceret. Efter at man derom har corresponderet med bemeldte Cancellie, tilkjende: gives ham berved følgende Commissionens Mening: End- Fient Vei Forordningens 26de og 3ote SS. tilholde, at alle Friheder, som Grevernes og Friherrernes Godse, Hoved-liqA 37 gaarde, Præstegaarde og Degueboliger ere fornndte, samt andre deslige Friheder, hvormed noget Hartkorn ellers maatte være benaadet, ikke bør komme i Betragtning, til at unddrage eller befrie faadant Hartkorn fra at bære Byr der tilligemed det Contribuerende; Saa tales der paa foranførte Steder dog ikkun om Bidrag til Landeveienes forordningsmessige nye Anlæg. I Følge deraf bør altsaa alt privilegeret Hartkorn, som hidtil, fritages for det øvrige sæde vanlige Vei Arbeide, og Præsternes Hartkorn følgeligen ei tage Deel i den ved 1793 Aars Udgang forfattede Repartition. Rescr. (til samtlige Biskoper i Danmark, 17 April. Sjellands Stift (i) undtaget), ang. brøstfældige Præstegaardes Istandsættelse (k). F3 Gr. (h) See Prom. 20 Junii 1795 og 12 Octobr. 1799; cfr. Pr. 15 Martii 1794. (1) See, for Samme, Rescr. 15 Junii 1792, S. 4. (k) See Prom, 8 Jan. 1791 med Note. J 17 April. Gr. Det er blevet anbraget for det danske Cancellie, at der, endsfient Præstegaardenes Bedligeholdelse i Alminde linheb ikke forfemmes, dog skal gives enfelte Præster, fom efterlade denne dem vaaliggende og faa meget anbefalede. Pligt. Til at forekomme, at en saadan Efterladenhed ikke i Fremtiden skal finde Sted, vil Kongen herved have (1) anordnet og fasthat Følgende:n. Tem af At, naar der ved det Spn, som af Biskopen eller 11 Provsten med een eller flere tilkaldte uvillige Mænd tages over Præstegaardene i Stiftet, befindes Mangler, fom kræve en hastig Reparation, stal en saadan Mangel, ufortavet istandsættes af den vedkom mende præst; men, dersom dette forsømmes, og Istandsættelsen ikke er skeet til næste Visitats, skal denne besorges af Provsten, naar Bekostningen først, efter det danske Cancellies foregaaede Resolution, er taget af det folgende Aars Tiende eller anden vis Indkomst. Sises 17 April. Confirmation paa Fundats for det Baggerske Hospital i Nyborg med Sammes Fond 8300 Nd., saaledes som den i afg. Etatsvaad Friderik Baggers (til Juulskov) Udkast til hans sjette offent line Stiftelse, dat. 25 de Octobr. 1790 (A) samt i Nyborg-Pleie og Arbeids- Anstalts Commissions forge gede Bestemmelser og Udvidelses-Puncter af 9de Febr. 1793 (B) findes anført. (A) Fundator har ved denne Stiftelse ikke aleene til Hensigt, at gamle fattige og skrøbelige Mennesker, som formedelst Alderdom, Legems: Bræk eller anden Svaghed ei ere i Stand til ved Arbeide at fortjene Livets Ophold, og altsaa see sig i deres Alderdom udsat for (1) Istedet for dette staaer i Rescriptet til Biskopen over Wiborg Stift: "Af den fya ham til det danske Cancellie indkomne Beretning, aug. Prestegaardenes Tilstand i det ham anbetroede Stift, erfares, at, endskjønt disses Wedligeholdelse. vil Kongen, i Anledning af Biskopens derhos gjorte Forslag, have. c. for yderste Nød og Elendighed, skulle, efter Enhvers 17 April. meer eller mindre Trang, nyde Pleie, Ophold og fri Bopal i Hospitalet, men og, at de arbeidsføre Fats tige, Gamle og unge, kunne ved denne Stiftelse tillige have denne fornødne Indretning og beqvemme Plads til Uld- og Linned-Spind; og til den Ende ikke aleene tilkjøbt sig den saa kaldede Pleie og Arbeidss Anstalt i Nyborg, som til saadan Brug for nylig er oprettet (m), til hvis Anlæggelse han selv har skjen ket 400 Rd., men vil endog (for end mere at udvide denne Flittigheds-Anstalt), at det ny hospital, hvor til de fleste Materialier nu ere anskaffede, og tilstun dende Sommer (med Guds Hjelp!) skal blive færdigt, skal fremmes og tilbygges Pleie- og Arbeids: Anstalten i Nyborg med 20 Fag ny Huus paa den Plads, han dertil har ladet kjobe, og at Samme, to Etager hoit, skal opføres, den underste af Grundmuur til Hospitalet, men den øverste af Bindingsverf til Uld- og Linned Spind eller anden Vindskibeligheds Indret. ning efter Commissionens for Arbeids- og Pleie-Anstalten bedste Befindende; dog at Commissionen seer derhen, at Indretningen bliver omtrent som neden under i Hospitalet, paa det, i Fald denne nyttige og til Flittighed opmuntrende Anstalt i Tiden fulde aftage saa meget, at Samme aleene til den nu indrettede Arbeids og Pleie Anstalt igjen fulde vorde indskrænfet, og Hospitalet ved flere milde Gaver blev i Stand til at kunne forsørge og underholde et større Antal Fattige, at anden Etage med en ringe Bekostning da kunde indrettes med de behøvende Senge paa samme Maade som i den Underste. Naar sammenregnes hvad Hospitalet vil koste at bygge, samt hvad der for Pleie-Anstalten, Byggepladsen og derpaa staaende Huse b4 (m) See Confirmation 22 Jan. 1790. 17 April, er betalt, beleber alt Saadant til 2500 Rd., saa at i den Kongelige Kasse kan blive at indsætte 4500 Rd., hvoraf Renten i to Terminee, hver 11te Junii og 1 Ite Dechr, man hæves og udbetales fra 27yberg: Amistue. Hospitalets Indkomst fan da blive det ene Aar som det andet i Nenter 180 d., hvortil endnu kommer fra Pleie og Arbeids Anstaltens Kasse som Huusleie 16 Rd., tilsammen 196 Rd. Forlods fradrages til Capellanen i Nyborg og haus Efterkom mere i Embedet, for flittig at besøge Hospitalet, og med Guds Ord opmuntre og trøste de Syge, samt formane og tilholde Enhver i Særdeleshed at leve gudfrygtig, kikkelig og christelig, og dermed at have neie Tilsyn, 6 did., dernæst til aarlige Separationer 24 Rd., og endelig til Tran, til Lysning i Hospita let i fer Vintermaaneder eller 181 Dage, a 3 B., 5 Apd. 4 Mk., tilsammen 35 d. 4 M. Naar dette §. 2. §. 3. aarlig er fradraget, fan endnu blive 160 Rd. 2 Mk., §. 1. som saaledes ugentlig uddeles: Til en fattig, men Skikkelig og gudfrygtig Kone, som er beqvem til at have Opsigten i Hospitalet, de Syge at pleie og see tilgode, 3 Wk. ugentlig eller 26 Rd. aarlig, og derfor uden sit eget Kammer i Hospitalet til fri Beboelsetil fire af de meest skrøbelige og nødlidende Fattige to Mk. ugentlig eller 17 Sid. 2 Mk. hver aarlig; til fem Fattige, som endnu ansees mere rerige, til egen Hjelp og Fortjeneste 24 6. ugentlig, eller 13 Rd. til §. 4. Hver aarlig; fire Fattige forundes fri Bopæl i Hospi talet, men ingen Ugepenge, førend Plads i anden Klasse bliver ledig, og ligesom den Trængenste i anden Klasse altid succederer i første, saaledes forundes og den Nødlidenste af disse den første vacante Plads i anden Klasse, og en Ny antages igjen til Erspectant. §. 5. Da det ingenlunde med denne Stiftelse er Fundators Hensigt, Hensigt, at de meer eller mindre Arbeidføre skal see 17 April. sig saa tilstrækkelig forsørget, at de kan tilsidesætte den skyldige Flittighed; saa har han den Tillid til Direc teurene, de stedse sørge for, at Hospitalets Fattige paa Forlangende altid kan faae Fortjeneste fra 2rbeids. Anstalten med passende Arbeide efter Enhvers Kræfter og Tilstand; og naar det maatte træffe, at En eller caffe, at G Anden formedelst Sygdom blev sat ud af Stand til at fortjene Noget til Hjelp det nødvendige Ophold, Directionen da (om behøves) udvirkede det fornodne Tillæg fra Tyborg. Byes fattigkaffe, som, uden at tale om hans store Legatum, der saa anseelig kommer den til Hjelp, bliver ved denne Stiftelse lettet og besparet Meget, naar saadant Antal af de træn genste Fattige bliver forsørget i Hospitalet, som den .or 2 for aleene maatte underholde, ja bliver vel og i Stand til ved denne Leilighed at kunne undvære og sælge nogle af de Fattiges Huse, og deraf løse en Capital, hvis Sienter kan forøge Fattigkassens aarlige Indkomst. - Ingen uden dem, som virkelig beboer og opholder sig §. 6. i Hospitalet, maa nyde af Hospitalets Penge, eller Andre derudi forundes Plads end dem, det storligen behøver, og ere rette Almisse Lemmer; dog at Enhver kan medbringe de behøvende Sengeklæder til sin Seng, fiben Stiftelsen ikke dermed er forsynet. Hospitalet §. 7. indrettes til 14 fattige Fruentimmer, fornemmelig Enker, som har været gifte og bosatte i Nyborg, eller der have opholdt sig i det mindste fire Aar, da ingen udenbyes og Byen uvedkommende Enker der maa indlægges; dog forstaaes ikke verunder Enker af Soldater eller faste Maroser, hvis Mænd ere døde i Nyborg, naar de have opholdt sig den før omskrevne Tid i Byen. Uden Konens Tilladelse, som er berroer §. 8. Opsigten, maa det ei være tilladt Hospitalets Lemmer $ 5 At 17 April, at gaae ofte i Byen, paa det de ikke derved skulde have Leilighed enten at betle eller udøve nogen Slags §. 9 Liderlighed. Skulde Nogen i Hospitalet befindes at stifte Trette, være fnurvurn, utaknemmelig eller prangvillig i at gane tilhaande, og ikke ville hjelpe til at see de Syge tilgode, som de Friskere dog altid bør gjøre, ligesom de Yngre efter Kræfternes Tilladelse stedse skal være de Eldre behjelpelige; dem ville Dis rectionen efter Omstændighederne og deres befindende flette Opførsel forvise af Hospitalet, svrigt ville Directionen naie holde over, at rettelig og gudfryg tig holdes i Hospitalet, at Morgen og Aften skeer Bøn og Gudspaakaldelse, som skal forrettes ved den Kone, som er betroet Opsigten, eller den Bequemineste, §. 10. som er i Hospitalet. Skulde ved Dødsfald ikke efterlades saa meget, at den afdødes Liigkiste, eller de i den Afdødes Sygdom anvendte Bekostninger paa Hels bredelse, kan blive erstattet, da maa Hospitalets Dia recteurer lade Vacancen staae aaben, indtil det gjorte Udlæg er betalt; men ellers aldrig over otte Dage, da den Indgaaende nyder hvad den Anden ikke har erhol det, uden nogen Afgang i Distributionen; og skal saas vel den Af som Indgaaendes Navn i Hospitalets §. 11. Protocol ved Datum bestandig anføres. Den ugent lige odeling i Hospitalet forrettes af Fattiges Kassea rer, som tillige holder Rigtighed over Af og Tilgang, samt om Noget skulde blive tilovers ved de Fattiges Dødsfald, naar Begravelse Bekostningen var fradra gen, at Samme da kommer Hospitalet tilgode, saa at han for al Indtægt og Udgivt aflægger Regnskab paa samme Maade som for de Fattiges Midler, hvilket Regnskab Hospitalets Directeurer revidere og aarlig indsende til Stiftamtmanden og Biskopen som §. 12. Over-Inspecteurer. Directeurerne over Hospitalet blis ve ve til alle Tider nuværende og efterkommende Sogne: 17 April. præft og Byfoged i Nyborg, dernæst de øvrige Lem mer i Pleie og Arbeids: Anstaltens Commission ("). Dg, fulde mod Formodning Pleie og Arbeids. Anstalten ikke kunne soutinere sig, og Commissionen for Samme indgaae, forbliver Directionen hos de Satti ges Værger efter Loven og een af Byens eligerede Mend. Da Fundator gjør sig forviffet, at Nyborg S. 14. By og eligerede Mænd ikke har Noget imod, at Hor spitalets Fattige tilstaaes det Fornødne af fri Ildes brændsel, Torv eller Brænde, fra Byens Marker og Skove, saa ville Directionen derom giøre Forestilling, og udvirke høie Dyrigheds Approbation og Bestemmelse. Skulde Hospitalet eller dets Bygning ved §. 15. ulykkeligt Tilfælde blive ødelagt, og den forventende Brandhjelp ikke var tilstrækkelig at erstatte Skaden, da ophører saa megen Uddeling som fornøden, foruden Brandhjelpen, til at sætte Hospitalet i Stand, hvors til dog i saa Tilfælde Stiftets Øvrigheds Approbation først maa ansøges, til hvem og Skadens Beløb med Tingovidne skal af Directeurerne bevises, og vedborlig Rigtighed for alle Ting aflægges. Arbeids: og §. 17 Pleics Anstalten skal ene og aleene af sit eget Fond, eller det aarlige Sammenskud, som Nyborg-Byes Inde vaanere dertil give, underholdes og fortsættes, uden i nogen Maade at komme Hospitalet til anden Bekost ning, end Bygningernes Vedligeholdelse og Istandsæt telse udfordre. Wien, jont Institutet har den for nødne Indretning i den nu værende Pleie Anstalt, og ligeledes er tilladt at faae Samme i Hospitalet, saa er det dog ikke Institutets Direction formeent at lade Indretningerne forandre, naar det kan skee uden Ho spitalets Skade; dog at alle saadanne Bekostninger for (n) See bemeldte Confirm. 1790, S. 2. Frem 17 April. Fremtiden bestrides af Institutets Kasse uden nogen §. 18. Erstatning af Hospitalet. Uagter Fundator gjør sig Haab om, at nærværende og efterkommende Slegter i Nyborg til alle Tider vil indsee Fordelen af at understøtte og ophjelpe Arbeids: og Pleie Anstalten, som Fiden fir førke Aulas for 3 Nar fiden (o) bar offerede fat 133 Fattige i Virksomhed med Uld: og Linned: Spind, klædet 29 nøgne Fattige, Gamle og unge, holdet 78 fattige Børn i Lase, Skrive og Regnes Skole, og dertil gratis forsynet med Skolebøger m. m., wer de ønskeligste Udsigter til denne nyt: der tige Indretnings Fremvert, som i sin Barndom lader allerede see de ønskeligste Frugter; saa dog, i Fald denne for de Fattige saa velgjørende Indretning i Tiden skulde forsømmes og ophøre, maa det Huns, som dertil er indrettet og af Fundator henlagt til Hospita let, vel bortleies til Hospitalets Mytte, men ikke fra sælges, paa det at, naar Byens Indvaanere igjen ville sætte Arbeids- Anstalten i Gang, det da kunde være conserveret til saadan nyttig Brug. B. Da sal. Etatsraad Bagger, efter at han havde opsat Fundatsen, har forøget det af ham ved denne Fundats i Nyborg stiftede Hospitals Fond anseelig, deels ved at indsætte til Hospitalets Underholdning i den Kongelige Kasse 3500 Rd. mere end de i Fundatsen bestemte 4500 Rd., altsaa i alt 8000 Rd., og deels ved at skjenke det fra hans i hans Testamente gjorte Dispositioner Overskydende, som ved Afregning med Justitsraad Lindegaard den 19de Junii 1792 befandtes at beløbe sig til 2577 d., Halvparten til Hospitalet, og Halvparten til Arbeids: Anstalten, hvoraf altsaa Hospitalets Anpart bliver 1288 Rd. 3. Mf., men i hvilken sidste Sum dog fragaaer, 1) hvad Hospiz (o) See bemeldte Cenfirm, 22de Jan. 1790, Hospitalets Bygning kostede mere end den udbetalte 17 April, Summa 2500 Rd., nemlig 649 d. 4 Mk. II B.; 3.4 W. 11 saa og 2) hvad Arbeids-Anstalten hos Hospitalet harde tilgode for det overladte Arbeidshuus med mere, nem lig 321 Nd. 5 Mk. 6 s., er i alt 971 Rd. 4 Mk. I B., bliver faa af bemeldte 1288 Md. 3 Mt. igjen 316 d. 4 Mk. 15 B., og hvoraf 300 Rd. cre udsatte paa Rente hos Arbeids Anstalten imod første Prioritet i denne Stiftelses hos Peruqvemager Grens beck udsatte Capital 600 Rd., Hospitalets staaende Fond altsaa i alt er for nærværende Tid 8300 Rd. ;- saa finder Commissionen for Pleie og Arbeids- Anstal ten i Nyborg, som ved Fundatsen er indsat at føre Directionen over det Baggerse Hospital under Stift amtmandens og Biskopens Overdirection, sig besøiet at gjøre følgende Tilsætninger og nærmere Bestemmelser til Fundatsen, nemlig: Hospitalets visse og staaende Sond skal være og forblive 8300 Rd., hvoraf de 8000 Rd. i Folge Kongl. allern. Obligation af 2den Novbr. 1791 bestandig bliver indestaaende i Hans Majestæts Kasse imod 4 pro Cento Rente (P), men de 300 Rd. besørges af Directionen udsatte paa Stente imod sikkert Pant, naar de maatte indkomme fra nu værende Debitor; og skeer for det første med denne staaende Fond ingen Formerelse, uden i det Tilfælde, at Renterne skulde falde under 4 pro Cento, da de 300 Rd. skal formeres af Menternes Oplag, indtil man har aarlig de Renter, som Capitalen for nærværende Tid til fire pro Cento afgiver, nemlig 12 Rd., saa at Hospitalets aarlige Indtægt i Renter kan stedse være og forblive 332 Rd., hvortil kommer aarlig i Huusleie af Arbeids: Anstalten 16 d., det, som i Leie af Lofterne kan tilkomme, (p) See Prom. 5 Martii 1791, foruden saalænge Arbeids 17 April. Arbeids-Anstalten et bruger Samme, hvilken Indkomst er uvis. J Alt Hospitalets visse Indkomst 348 Rd., hvilken Indtægt forlods fradrages det af Fundator Bestemte: Til Capellanen i Nyborg 6 Rd., til Ho spitalers og Arbeids-Anstaltens Bygningers aarlige Neparation 24 Rd., til Lysning 5 d. 4 M., et 35 Std. 4 M.; bliver igjen 31 d. 2 Mk. Og bliver i Følge salig Fundators tilkjendegivne Hensigt, istedet for det ved Fundatsen fastsatte Antal af Hospitalslemmer, herefter at antages 16 Hospitalslemmer for nden Forstandersen; ligesom der og i Værelserne ere indrettede i alt Senge for 16 Lemmer, foruden For standeren, som og alle siden Paaske forrige Aar der have været indlagte, til hvilke keer ugentlig Uddeling §. 1. af Renterne efter folgende Bestemmelser: Forstanders sken skal have de Egenskaber, som salig Fundator fo reskriver, dog at det iagttages, at, da hendes Forret ninger af Erfaring have viist sig at være af megen Vigtighed, og udfordre en god Forstand, Myndighed og Øvelse i med god Sagtmodighed at styre for mange Suusfolk, hvilke Egenskaber man ikke altid finder hos en ganske fattig kone, og Directionen förmenet, at det er til Hospitalets Bedste og god Ordens Vedlige holdelse iblandt Lemmerne nødvendigt; saa maa Fattigs dom ikkun for saavidt give Præference ved Valget af o give y en Fe: standerske, näar den fattigste er lige saa stikket dertil, som en ei saa yderlig fattig. Og paa det en ikke ganske yderlig fattig Kone ei skulde afskrækkes fra at ansøge denne Betjening, fordi hun kunde have Born og Arvinger, som hun ønskede at est elade fin Eiendom, saa stal Samme ved hendes es Død ef være Hospitalet hjemfalden, undtagen for saavidt hun frivillig maatte finde for godt at sjenke Hospita let, eller maatte bortdge uden Arvinger, dog as Sammé ved henb gattiges Fattiges Forstander altid bliver Kasserer i hendes 17 April, Stervbo, og er forpligtet, lige saavel at staae Direc tionen som Stifte-Retten til Ansvar, at man kan have et vaager Die med, at Arvingerne Intet under Skif tet ulovligen fravendes, eller at Stiftebekostningerne ei til nytte skal opvore, og Skiftet gjøres alt for vidtløftigt, naar Arvingerne enten kunde være umyndige eller fraværende. Hendes Bo tilfalder derimod Hospitalet, naar Forstandersken formedelst Alderdom maatte blive uskikket til sin Tjeneste, og indgane som Hospitalslem. Hendes Begravelse, som Arvingerne eller (i deres Fraværelse) Fattiges: Forstander i Over læg med Directionen besørger, maa gjøres saa anstæn dig, som Stervboet tillader, og Arvingerne eller Direc tionen finde for godt. Hun nyder, saalænge hun fan forestane Tjenesten, hvad salig Fundator har fastsat; og, om hun for Alderdom bliver uskikket, men har tjent til Directionens Fornøielse, og en Anden i hen des Sted vælges, kan hun beholde fine 3 M. ugent lig, om hun vil forblive i Hospitalet, men skal lade sig tildele Seng som et andet ordinair Hospitalslem. Hendes Pligter foreskrives hende ved en Instrur, som Directionen efter Omstændighederne kan forandre faa velsom hendes Lon.Istedet for fire af de frøbelig: §. 2. ste og meest nødlidende Lemmer, fal fem nyde 2 Mk. ugentlig eller 17 d. k. aarlig. Istedet for fem §. 3. mere Rørige, nyde ser ugentlig 1 E. 8 s. eller 13 Rd. aarlig. De fire af falig Fundator ansatte Erspec §. 4.. tanter fan efter Hospitalets forøgede Formue nyde ugentlig I ME. eller aarlig 8 d. 4 M., men i det Sted kan den i Hospitalet tilovers værende Seng belægges med et fattigt Fruentimmer, som endnu fan nogenledes erhverve sie Brød. Ved 6te Post anmar: §. 6. tes, at Directionen maa see til efterhaanden at an fem sivor for Kasse 17 April, taffe fornødne Sengeklæder til de Hospitalslemmer, der maatte være saa yderlig fattige, at de slet Ingen havde, eller kun saa usle, at de dermed ei kunde be §. 10. bjelpe sig. Da det var salig Fundators Hensigt at gjøre vel, saa fan Directionen endog eftergive Noget for uskadelige Fordomme og menneskelige Skrøbelighe der, naar Samme vilde blive til Hinder for Hensig tens Opnaaelse; og da en meget let undskyldelig, ja endog i ringere Stænder høist nyttig rekjærhed frem bringer det Ønske, at faae en hæderlig Begravelse, saa maa Directionen see derhen, at alle skikkelige og i deres Stand ærværdige Hospitalslemmer nyde en for dem passende anstændig Begravelse efter deres egen, førend deres Dod, til Directionen gjørende Anmod ning, naar det, de efterlade, dertil findes tilstrække ligt, hvilket og vil have den Nytte for Hospitalet og dets Lemmers Moralitet, at de desmere vil beflitte sig paa de Egenskaber, der kan give dem Preference til en anstændig Begravelse, samt ei heller fravende Ho spitalet Noget af deres Eiende, men tvertimod gjerne unde Samme Alt. Medicamenterne til de Syge betaler Hospitalet, men seer til, at Hospitalet igjent fan faae Samme godtgjort af de Afdødes Efterladen skab, som maa tages i Betragtning ved Begravelsens Anordning; thi hospitalet maa i Henseende til Bes gravelses Omkostninger stedse holdes skadesløs. Skulde den Afdøde ei efterlade saa meget, at den simps leste Begravelse for et fattig Lem deraf kunde bekostes, end sige Udgivrerne til Medicamenterne deraf igjen indkomme, forholder Directionen sig efter Fundators §. 11. Forskrivt. Fattiges Forstander fal, foruden de ham af falig Fundator foreskrevne Pligter, være Kasserer i Forstanderftens Stervbo, og være Directionen for dens lovlige og mindst bekostelige Behandling ansvarlig, 2010 imod imod de lovlige Indcaffations Procent; men derhos 17 April. under Skiftet nyde Directionens Naad og Anførsel i det, som han ei selv skulde være lovkyndig udi, til Kerrigheders Naar §. 13. Hospitalets og Arvingernes Rettigheders Jagttagelse. Han nyder aarligen af Hospitalskaffen for sin Umage med Regnskaber, Uddelingen og Hospitalslemmernes Efterladenskabers Beskrivelse og og Serauctionering, Hvorfor han ingen Procent maa godtgjøre sig, hverken for Auction eller Indcassation, 10 Rd., da Hospitalet dertil har Evne, at han ei ved dette Tillæg i Arbeidet skal kjedes ved at være Fattiges Forstander. Hospitalets faste Udgivter fradrages disse Indkomster, formodes aarlig at funne blive et Overskud foruden de uvise Indkomster af Loftleie og Fattiges Efterladenskaber, hvilket Overskud Directionen paalægges, naar Samme overstiger 100 Rd., at see udsat paa Rente mod tilstrækkelig Sikkerhed, indtil disse Overskud ftige til saa betydelige Capitaler, at först Arbeids Anstal ten derfor kan opbygges saaledes, som det er Fundators Billie; men siden i Tiden anvendes disse Overskud til Forsgelse af Hospitalslemmernes ng ntlige Almisse efter Tidernes udkrævende Omstændigheder og da væ rende Directions Skjønnende. I Henseende til denne §. 14. Post forbinder Rescr. Dat. 27de Julii 1792 borg By at levere Hospitalet 20 Las Terv aarlig fri tilkjørt, hvormed Fundators Ønske er opfyldt. y Cane. Prom. (til samtlige Biskoper i Dant: 18 April. mark og Norge), hvorved meldes Kongl. Befaling under rode d. M., "at Biskoperite, ved at gisre Forslag paa en Personel Capellans Ansættelse, tillige skal indsende hans Teftimonia Academica samt Teftimonium om den catechetiske Prove, saavelsom Candidatens potens Dobe: Attest; og Biskopen anmodes VI. Deel 80e Bind. C at 18 April, at ville i Overeensstemmelse hermed iagttage det Fornødne i Fremtiden (9). 18 April. Qua chema. Canc. Prom. (til Kammerherre Driberg), ang. nye Lægdsrullers samt aarlige Alf og Tilgangs- Listers Form og Indsendelse (). Gr. Med hans Skrivelse af 29de f. M. har Cancelliet modtaget to Schemata, af hvilke det Ene viser, hvorledes de aarlige Af og Tilgangs-Lifter (s), og det Ander, hvorle des (9) See Rescr. 2 Novbr. 1736, Fund. Maii 1788, Cav. IV. S. 6, 30. 5 Octobr. 1792, S. 6, Prom. 25 Maji og 14 Sevtbr. 1799. (r) See to Circul. af 5 Octobr. 1793, Prom. 29 Novbr. 301794, Circ. 23 Julii 1796 og 21 Maii 1799; cfr. For holdsregler 19 Jan. 1799, §. 6. (s) Af og Tilgangsliste for Legdet No. N., N. Sogn, N. Amt, regnet fra sidste Listes (eller ny Lægdsseddels) Indgivelse til 12te November 179. Dette Schema benyttes hver Gang Amtmanden ved Circulaire bekjendtgjor, at Af og Tilgangslister til Krigs- og Land Commissairen skal indgives. Det ber altsaa af største Looseier og Lægdsmanden neiagtig gjemmes, fiden for Fremtiden intet andet Schema vorder udgiver. Web dette Scher Ved dette Schema erindres: At udi de Amter, hvor det løbende Mar maatte være foregaaet my Amts Juddeling, Litelbladet forandres derhen: At Lægdets No. og Amters Navn bliver, Blanco, da Krigs- og Land: Commissairen siden tilfører Lægdets nye No. og Amtets nye navn, derimod ber sverst paa Titelbladet med smaat Skrivt anfores Lægdets hidtil havte No. og det gamle Amr, hvortil det hidtil. henhorte; ligeledes benævnes udi Af og Tilgangeli sterne gammel Amts Navn og Lægdernes gamle No., der hoor Meserver enten ere modtagne eller afgivne med Folgeseddel. S 2) At dette Schema med Hensyn til de derudi anførte Bogstaver A, B og C, er indrettet saaledes som Af: og Tilgangslisterne bor forfattes det Nar upe Lægdssedle skal indgives, hvorved bemærkes: at bemeldte Bogstaver, efter Aumarfning paa Titelbladet af Schema til nye Lægdssedle, ere Forandring underkastede. Det Bogstav, hvormed det løbende Nars Tilgangsliste bor, betegnes, bliver fra, Amtets Side betids bekjendtgjort. Afgangs alifien bør altfaa, ved at gjøre Mede for det lebende Aars Afgang, indeholde de Vogstaver, hvormed de, siden sid= ste des de nye Lægdsruller (t) bedst kunne indrettes. tilbagesende disse, skulde man herved melbe: I at 18 April. At man ikke aleene finder dem aldeles hensigtsmesfige, men at man endog ganske bifalder alt det Øvrige,

707 2 ste up Lægdsfeddels Indgivelse, indsendte Tilgangslister have været betegnede, og tilgangslisten være bemærket med det Bogstav, som for det lebende Aar af Amtet er opgivet. Udi svrigt lider dette Schema til As- og Tilgangslister ingen Forandring. 3) Af Schema bemærkes: At Krigs- og Land Commissairen, ned at tilføre hvert Aars Tilgang sit nye Sto., ikke, som hidtil i de fleste Districter keer er, begynder den ny Tilgang med No. 1, men i dets Sted begynder det løbende Aars Tilgang med det No. fom folger paa næstforegaaende Tilgangslistes sidste No. Denne Nota er udi svrigt aleene til Krigs og Land- Commissairens Efterretning, da nye No., efter Schemas Indhold, stedse af ham tilføres. Denne Forandring, med vedvarende Fortsættelse af nye Lobe-No. i Tile gangslisterne, begyndes udi hvert Krigs- og Land-Commisfair District (hvor denne Maade ilke hidtil har været brugt) det første Aar efter at nye Lægdssedle ere inds givne. Gams Nor 1. Afgangs Liste. Q1: Heis melt gabes Mav Lober No. Fødes Der, de, sted. 20 Aar. Toms mer. 1130 2. 4. N. 9. N. N. N. 9. 110 10 3. 5. N. N. . N. N. N.

00 15

58. II. M. N. N. N. N. N. 17. 21. 97. 97. N. N. N. Afgangs Warsager. Her udslettet, fordi han var afgivet til Lægbet No. N., N. Sogn, N. Ant. Er kommen tilbage til Lægdet, og findes paa dette Aars Tilgang. Landsoldat (eller hver anden Krigsmand); afgivet til Lægdet No. N., N. Sogn, N. Amt, efter vedfølgende med begge No. betegnede Folgeseddel. Dod 14de November afvigte Aar. 9. Afgivet til Lagdet No. N., N. Sogn, N. Anit, ester vedfølgende med begge No. betegnede Folgeseddel. Stillede for sig ved sidste Session, og fik Fripas. and 10 57. 9. 9. N. N. N. M. 10% 59. N. N. N. N. N. N. sidste Session. Som vanvittig udslettet ved Game 18 April, rige, som han i forberørte sin Promemoria har bragt i Forslag, og, for saavidt den anden Punct betreffer det, som indeholdes i Sammes andet Alternativ. Man har derfor under Dags Dato tilskrevet samtlige 21mt- Lebes 920. Gams 9?nt metr Lober Navn. Nol Q: Hois Fodes sted. der, ce, Qar. Toms Afgang Warfager mer. 57. 67. 9. 9. 9. N. N N. - 79. 9. 97. 9. 97.92. R. 75. 81. N. M. R. N. 9. 97. 82. N. N. N. N. 9. M. " Lit. A. 85. 9. 9. 2. 9. R. N. Lit. A. 96.92. 92. 2. 2.92. N. N. N. Lit, A. 99. N. N. N. N. N. 9. M. Lit. A. 100. 92. 97. 92. 92. N. -- Lit. A. 103. N. N. N. N. | N. N. Lit. B. 105. N. N. N. N. N. N. Lit. B. 106. 9. M. N. 9. N. N. Lit. B. 109. 9. 9. N. 9. N. N. Lit. B. 112. N. 97. 97. 97. 92. 91. 92. N. N. Hotter Recrut eller hver an den Krigsmand); døde 17de Januarii dette Mar. Meldt for Amtmanden. it aifeed, sein langt tjent, ved sidste Session. robing, fif oogtighedspas ved sidste session. gif eb de Session for II (eller 10) Mars Tjeneste. Fil Fripas for 36 Aar ved bite Seoßen. 36 Mar, medte ikke ved sibse coton, blev udflerret, gir feed (rivas) vcb hd. ste Session efter Cancellie-Mefolution af 16de Febr. dette War. 36 Aar, romt, udslettet lved sidste Seoften." Afgivet til Lægdet No. N., N. Sogn, N. Amt, efter den med Lit. A. No. 103 betegnede Folgeseddel. Udflettet ved dßte Session, hvor det blev bevist, at dieferven er den Samme, som findes anført i Lægdet 16 nye No. 21. Udflettet ved sidste Session, hvor det blev bev ist, at hau med Faderen, en fri Mand, er flottet til N. Amt, og der indfore i geet 11 Li, A. No. 115. udslettet ved sidste Session, hvor det blev bevist, at han med Faderen, eu fri Mand, er flyttet til N. Kjøbstæd. Ded 19de Marti vette Aar. 2. Til 12 Amtmænd (u), at de aarlig fra Generalfrigs-Com: 18 April. missairen kunne vente sig Efterretning meddeelt om det Sidste. I øvrige overlades det til ham selv at underrette samtlige Krigs og Land: Commissairer om det af denne ny Indretning, som maatte være nødvendigt for dem at vide. G 3 2. Tilgangs:Liste. Canc. Heis Wu havensi de Ops Det de, Qar. Tom: boldssted. Lit. C. No. Lebes Wavn. Fedes sted. iner. Fader N. N. C. Sen N.-M. N. 9. 9. M. N. Wedtegninger. Gammel: No. Fader N. N. C. Son N.-N. N. N. N. Fader N. N. C. Son N.-N. N. C. Fader N. N. Son N.-N. N. 97. N. Hjemme. M. 25 - N. N. dds Fader N. N. C. Son N.-N. N. N. inge N. N. C. Faber N. N. Sen N. N. N. N. N. N. er linn (a) See næstfølgende Circulaire. 2, ny No. 4, har været afgivet, men er kommen tilbage til Lægdet.

Landsoldat (eller hver anden Krigsmand); antommen fra Lagdet 16 ny No. 12, N. Amt, imod qvitteret Folgeseddel.

Fed 16de Ja nuarii dette Nar. Her indført, som den der ei funde bevise, til hvilket Lægd han henhørte. Opdaget i lægdet dette Mar. Omleber; har nu taget faft Tiejueste i Lægdet. Lit. I02 18 April, Canc. Circul. (til samtlige Amtmand i Danmark), det Samme. Da Alls Bois | Nu havens] Lit. C. Mo Sebes Navn. Fede: der, de, de ops Bedtegninger. ft.d. War. Toms holdssted. mer. Fader N. N. C. Son N.-N. N. N. - M. N. N. N. den 12te November 179 N. N. Paa største Lodseiers Begne, som Fuldmægtig. Flyttet hertil med Faderen fra N. Amr, N.Lege up No. 11. Her indført efter Amtets Foranstalt ning. N. N. Lægbsmand for Lægdet. At foranserte Af og Tilgang, for saavidt godte og Døde an gaaer, efter Ligning med Kirkebøgerne, er rigtig, samt at ingen flere Drengebørn af Bendestanden, i de til dette Lægd henhørende ver og enkelte Steder, ere fødte siden sidste attesterede Listes Indgivelse i November afvigte Aar, bevidnes (*). N. N. N. N. den 12te November 179 Sognepræst for N. Eogns Menighed. Endnu tilføies denne Liste følgende Bemærkninger: Gammelt Sot obes Maon. Lobe: No No. Fede: Alls Dois der. de, fled. Aar. Toms mer. 16. 14. M. N. 97. 97. 97. M. 24. N. N. N. N. N. 97. Bemærkninger. A. Ved Afgangslisten: Remt 4de Junii dette Aar; meldt fra Lægdsmanden til største Lodsjeier, og derfra til Amtmanden. Bliver i Mullen under gammelt No. 16, nyt 90. 14. Fit Folgeseddel til Lægoet No. N., N. Sogn, N. Amt, men bragte den ikke tilbage. Meldt for Amtmanden. Bliver i Nullen under Inyt No. 24. Gammelt (*) Forandret ved Circ. 8 Octobr. 1796 og 16 Junii 1798, samt Forholdsregler 19 Jan. 1799, §. 1 og 2. 10 Da Cancelliet ved Skrivelse af Dags Dato (v) til 18 April, Kammerherre Driberg har bifaldet en af ham indgi ven Forestilling, som iblandt Andet indeholder, at der hvert tredie Aar (x) i ethvert Krigs- og Land Com missairdistrict skal indgives en ny Lægdsseddel, med dertil hørende Af og Tilgangslister, samt to War i Gammelt 4 92yt Lebea Ml: ] Bois Wavu. Fodes der. de, Lobe: No. 90. sted. Aar. Coins mer. 42. 48. N. N. N. N. N. N. Lit. A. 104. 9. 9. N. M. N. - I Lit, B. 110, N. N. N. N. N. 97. Nad thamms Bemærkninger. d A. Web Afgangslisten: Har faaer Amtmands- Was at tjene uden for Districter (eller i N. Kjøbstæd); Cautionist er Gaardmand N. N. ji N. By; bliver i Mullen under gammelt No. 42, nut No. 48, hvor Cautionistens Navn og Reservens Opholdssted er anført. Efter 7de S. bortflyt tet med Faderen, en fri Mand, til N. Amt, N. Sogn (eller N.Kisb stad); meldt for Amtmanden, bliver i Mullen under Lit. A. 104, indtil han ved næste Session udslettes (*). Recrut; med Megimentspas bortgangen fra Lægdet; bliver i Rullen under Lit. B, 110. Samtlige disse uve N. See Limiter ere endnu ikke fomne tilbage fra Flaaden, hvortil de ved sidste Session bleve N. Subcommandeerte. Blis Curve i Mullen under de Sdem vedtegnede No. gl. No. 5. 7. N. N. N. N. N. 68. M. N. N. N. N. N. Lit, B. 107. 9. 97. N. N. N. (v) See her foran, (x) See især Circ. 21 Maji 1799. (*) See Forholdsregler 19 Jan. 1799 S. Gammelt 18 April, Mad aleene Af og Tilgangslifter, og man tillige har anmodet bemeldte Kammerherre Driberg, at han sont 14 molilaartig Gammelt Lobe: No. Mnr 9 eher Navn. Fades Der. De, fico. ar. Als Beis 15 sidan Bemærkninger. Eoms Faber 9. N. Son N.. N. N. N. N. Fader N. N. Stinations Son N. N. N. N. N. afazod Faber 9. 9.1 Sen N. N. N. B. Bed Tilgangeltiten: Ankommen fra Læg det No. N., N. Sogn, . Amt, imod qvitteret Seigesebbet, men ti gaset tilbage til famine. agd, efter vedfolambe uden No. betegnede Fol gefeddel. Landfelbar (eller boer anden Krigsmand); an fommen fra Legdet Ne. N., N. Sogn, N. Amt, imod quitteret Folgefeb del, men lojen afgivet til Lægdet No. N., N. Evan, St. Amt, efter vedlagte uden No. vez tequcbe Folgeseddel. Fedt den 16de De cember afvigte Aar,men dode den 14de Januarij dette War. Nota. Uoi de Lægder, door ingen Bemarfs ninger haves enten ved feangstiften vis ler ved Tilgangslis sten, indføres paa begge ved Schema dertil anviste Steder under Bemærknings- Stregen= N. N. den 12te November 179 N. N. Ingen, N., N. Lagdemand for Lagdet. Paa største Lodseiers Vegne, som Fuldmægtig. Ved forestaaende Schema bemærkes af storse Lodseier: 1) At af dijfe af og tilgangsliser fædvanlig inds sendes trende ligelydende Gjenparter til Krigs- og Land- Com garlig ville meddele samtlige Amtmænd, hvad enten 18 April. nye Lægdssedle eller Af- og Tilgangslister i de dem G5 under: Commissairen (det Aar nye Lagos Sedle indgives, indsendes derimod fun een Af og Tilgangsliste, no Lægbsseddel vedlagt), hvilke saa betids asendes, at de, senest 18de Diovember ere indløbne til bestemt Sted, number iltale, i Tilfælde af senere Indsendelfe, hvilket nu aldeles ikke kan tilstædes, da Indsendelses-Tiden een for alle Gange er bestemt, og største Lodseier altsaa betids kan gjere de fornodne Forberedelser (*). Re 102) Af og Tilgangslisterne fluttes aarlig den 12te November, og udstedes af største Loossier, da Lægbsmændenes Striet som oftest er uforstaaelig. 3) Fra 12te November, og indtil den ene af disse Gienparter (eller nv Lægdsseddel, det Nar Samme ind gives) sendes største Lodseier tilbage, forsynet med Amtmandens og Krigs- og Land:Commissairens Paategning, 3 udgives aldeles ingen Sølgesedle i Districtet. hvilket noiagtig bor iagttages, paa det den deraf flydende Uorden kan forebygges.ba 4) Efter den authoriserede Listes Tilbagekomst regnes det paa Tilgangen med opgivet Bogstav betegnede Mandskab som fuldkommen henberende til sidste ny Rulle; og, naar een af disse begierer Sølgeseddel, ber Lægosmanden dervaa anføre det Bogstav og de Numere, som findes Meserven fortegnet. Til den Ende bør vægdsmændene af største Lodseier nsie instrueres efter 12te Wost i Schema til ny Lægosseddel.de for Nota. Ubi de Amter, hvor ny Amts Juddeling maatte være foregaaet, bor Lægdsmændene erindre: at de ad ikke udstæde Følgesedle til andre Sogne end de, der Benhøre til der uv Amt, og derimod tilholde Mandskabet at ssee Amtspas, naar de vil tye til Soane, dt som ligge uden for det uv Amtsdistrict, ved hvilken Leilighed de bør raadføre sig med de dem tilstillede Fortegnelser over det ny Amts Sogne (**). Cr 5) De Fedtes Søde eller Døbe-Dag anseres paa Tilergangslisten med Datum, eg ikke efter Sondagens Benævnelse. quit, giffe efter Cent 6) Tilgangen, hvormed Lægdet forsges, efter den authoriserede Listes Lilbagekomst, føres af Lægdsmanden færskilt paa en ny Tilgangsliste, dog uden No.; deri mod bor ved de fra andre Lægder modtagende Reserver, NB. udi Vedtegnings-Rubriken, anfores det Bogstav og de Numere, som findes paa den medbringende Folge: (*) See Plac. 21 Novbr. 1797. (**) See Prom 28 Martii 1795, 18 April, undergivne Amter fal fordres af største Lodselev, samt med hvilket Bogstav den ny Tilgang skal ber 296 tegnes, reften, bør bette seddel. Er den Modtagende i Krigstjenesten, bor dette Ligeledes anføres bemeldre Sted. 7) Bemærkninger ved Af og Tilgangslisten fores fevarat, efter at begge diffe Lifter ere fluttede, unders firevne og attesterede, saaledes som Schema udviser. De under Bemærkningerne anførte Forandringer maa paa det noieste folges, og derved iagttages: at samtlige S6 Limiter, hvilke den tid endnu ile maatte være tomne tilbage fra Flaaden, fores paa eet Sted, samt at under de Reserver, der have faaet Amtspas, aleene for stanes de, der have faaet flige Amtspasse det levende ar, eller siden sidste Listes Indsendelse. 8) Afgangslisten bor, efter Schema, skrives saaledes, at dets Numere felge i lebende Orden, og denne Liste ikke indsendes særskilt fra Tilgangslisten. Svo som ikke folger disse Bestemmelser, kan vente, at Listerne, som novereenstemmende med Schema, sendes tilbage, for at bage, you forandres efter dets Tilhold. 9) Ubi Tilgangslisten feres fun To Refelver paa hver Side, paa det Krigs- og Land Commissairen finder Plads til de fornødne Bedtegninger; denne Listes Lobe- No. linieres faa bred, at han rummelig derudi kan an føre tre Tal; og der, hvor Af og Tilgangslisterne endes, bor paa hvert Sted lades en halv Side ubeskre ven, paa det de Meserver, som ved Collationeringen maatte savnes, tydelig fan vorde tilførte. 10) Schema udviser: at de Reserver, som paa fort Tis have været afgivne til andre Lægder, men igjen ere komne tilbage til Lægdet, ikke skal indføres i deres forhen havte Lebe-No., men derimod feres paa det løbende Aars Tilgangsliste, Herved bemærtes: at dette ikke give nogen Forandring i Henseende til de Meserver, som, efter de ældre og nu aldeles cafferede Schemata, igien indgif i deres forrige No. 11) Tilgangslistens Løbe:No, lades Blanco, og tilføres siden af Krigs og Land Commissairen, Listens Forfatter bemærker aleene, at det anbefalede Bogstav kommer til at staae i lige Linie med hver Sans Navn, og ved samtlige paa Tilgangen anforte Senner, hvilket de forrige Naringer itte almindeligt er iagttaget. 12) Følgesedlene trækkes paa en Traad i den under 8de Post for Afgangslisten bestemte Orden; Traaden forfegles, men heftes ikke til Lifterne; og forved første Følgeseddel heftes et Blad, der oplyser Amtets Navn og Lyders No. 13) Af og Tilgangslisterne sendes til Districtets Krigs- og Land Commissair. Sendes Listerne med Pos sten, tegnes, paa det de derefter ved Circulaiver kunne be: 18 April. fale det Fornodne; saa undlader man ikke herved at tilmelder sten, paategnes Brevet: "At derudi befindes Af- og Tilgangslister, den Kongelige Tjeneste angaaende.. fendes de ved Sendebud, medgives ligt Bud et frivt Ligt Beviis om Tiben, naar han fra største Looseier biev expederet, hvorimod Krigs og Land Commissairen ber medgive Budet Beviis for rigtig modtagelse. 14) Skulde en eller anden farse Lodseier behove nærmere Oplysning, disse herefter ene gjelbende Schemata betreffende; bor han derom betide og skrivtlig hen vende sig til Districtets Krigs- og Land Commissair, fiden ingen Misforstaaelse kan antages. chema. Wedvaren

(c) Lægds: Sedbel for Lægder No. N., N. Sogn, N. Amt, for hvilket er Lægdsmand, Gaardmand N. N. i N. By; regnet fra sidste af og Tilgangslistes Judgivelse, eller 12te November dette Aar 179 Dette Schema benyttes hver Gang Amtmanden ved Circulair bekjendtgjer, at nye Landsseble til Krigs- og Land Commissairen skal indgives. Det bor alt faa neiagtig gjemmes af største Lodseter og Lægdemans den, siden for Fremtiden intet andet Schema vorder udgivet. Seiten inte Ved dette Scheina erindres: 2. 21. P Af 1. At det Aar nve Lægdsfedle, efter foregaaende Bes kjendtgjørelse, indgives, bliver, tilligemed Gamme, inde fendt Af: og Tilgangslister til Kriges og Land: Commissairen for det løbende Aar, efter hvis Indhold Afgangen udelades af den ny Lægdsseddel, ligesom Tilgangen derudi tilføres under Litr. C, eller det sidste Bogstav, hvormed til den Tid ingen Tilgang har været indar givet. Saavel den ny Lagosseddel som Af og Tils bette gangslisterne bør senest 18de November være indsendte til Krigs og Land-Commissairen, under Tiltale i tilfælde af senere Indsendelse, hvilket nu aldeles ikke kan tilstades, da Liden, een Gang for Alle, er bestemt, og største Lodseier altsaa betids kan gjøre de fornødne Forberedelser (*). 2) Udi de Amter, hvor, det løbende Aar, maatte være foregaaet ny Amts-Inddeling, forandres Titelblad, det derhen, at Lægdets No. og Antets Navn bliver blanco; da Krigs- og Land Commissairen siden tilfører bet ny No. og Amtets ny Navn; derimod ber øverst paa Titelbladet, med smaa Strivt, anfores Lægdets hidtil havte No, og det gamle Amts Navu, hvortil det hidtil henhørte. (*) See Plac. 21 Novbr. 1797. 3) Dette ny nge, ti big 38A 18 April, tilmelde Amtmanden, at han fra Reigs- og Land: Commissairen aarlig fan vente sig denne Efterret ning. Gams Not melt Lobes Cant. 3) Dette Schema er indrettet i Overeensstemmelse med de hidril under Litr. A og B indgivue Af og Tilgangslister. Men da det vilde volbe Vildsomheder, naar samme Bogstaver atter brugtes paa de Af og Lil- Gangelifter, der indgives, efter at my gbsseddel er authoriserer, saa bemærkes: at de udi Schema auforte Bogstaver A, B og C ere Forandring underkastede, paa den Maade, at Alphabetet fortsættes, saalange flige Wildiomheder fan befrugtes. Expl. grat. Naar den ny Lægdsseddel endes med Tilgang C, faa bliver næste Aars Tilgangsliste betegnet Litr. D, det følgende Aars Tilgang med Litr. E; og følgelig den Zilganashiste, fom det tredie Aar felger med den no Lægdsseddel, med Litr. F, deille Betegnelser nærmere aarlig fra teté Side bekjendtgjøres. Fædrenes og Sennerned Sene Al Hois Nu havens) Herned der, de, Vedtegninger. Lobes No. No Navne. Fodes feb. de Das Nar. Soms holdssted.. mer 2. Fader N. N. Son N. N. N. N. N. N. N. Mands Sen. 5. - -N. N. M. N. N. Gammel Landfoldat. 8. 11. Fader N. N. Son N. N. N. N. - 14. - N. 9. -- Fader N. N. M. N. 9. 97. 21. Son N.-N. N. N. - A81. Fader N. N. Sen N.- -- A87: Fader N. N. Son N. Nømt. N. N. S. L. Halv befaren. Flyttet med Faderen, en fri Mand, til N. Kjøbstæd. Melds for Amtmanden. liver i Mullen, indtil han ved Sessionen udflettes.

N. N. N. N. N. N. Flod i Ansig tet. uborgtig. til Soldat. Gaardmand. Blanco. 1 9,jemme, I 12 Gama by over Canc. Prom. (til Amtm. over Soro: m. fl. 18 April, Amter), ana. Landstrygeres og andre Forbryderes Henbringelse til forbedringshuset. Fedrenes og Sennerned Bavne. Gains ot meir Lobes Febes 20 970. A 91. Stedfader N. Son N. N. Fader N. N.j Sele s bois Mu havens de Ops Føde: Aar. Tows holdssted. sted. nernes der, de. I Gr. 11201 Bedregninger. M. M. M. M, Fri ved Lodtrækning, Sesfouen M. N. Blanco. Har Amtsvas A 100. Cen 9.-S. 97. 9. at tjene i N. Soga, N.Umt; Forloveren er Gaardmand N. N. i N. By. Faber Afg. N.1 B 101. Son N.. 2. 97.9.9. M. N. . B 104. -R. I M. N. J Lægelig Beenflade; forbigaaet Sessionen N. N. Gaardfæster efter afood Fader. Tjent to Aar. Sat ud af No. Sessionea N. N. 1 15p01 Fremmed. ved Regi B 109. N. - 9. 9. 9. menter. Mecrut. Leiet paa 8 Mar af N. N., No. N. i sidste Stul le. Berettiget til de 5 Md. Belønningspenge.

Paastod fri Fødsel, bliver ji Mullen efter Resolution Sessions Protocollen Pag. 72. Fra Lægdet IT..Amr, nut 1920. 6. ito 350 107 B 117. Fader N. N. Son N.- 92. 9. 9. 20 N. N. C. Fader N. N.. Een 9.- N. N. N. N. M. N. 18 April. Gr. Muledning af hans Efrivelse bat. 2cde Jan. bt, hvori han foresporger: ona de Cafestninger, der ere Gams Mnt Fædrenes og Son: All Heis Du bavena nernes der, De, de Ops Fode. Mar. Soms holdssted. meit Lebes Lobes Gounernes No. Navne. sted. Faver N. N. C. Sen N. 1 97. mer. nied Wedtegninger. Laubielbar fra Legdet 9 M. Amit Litr. A 17. C. 15 C. 295 Faber 9.9. Sea N.-N. N. Moder N.. Slegfredbarn N. I J Hjemme. Debt 14de Decbr. 179 Debt 4de Jas Inuari 179- Bed forestaaende Schema bemærkes af største Lodseier: 1) A fun 10 No. mane fores paa hver side, yaa der de aartige Wedtegninger tydelig fan tilferes Lagbesedlen.

2) At udi Mubriken Gammelt Lobe-No. indføres udk løbende Orden, forst det til Mullen endnu henhørende Mandskab, der i soste Nulle var aufort med Not No., dernæst Mandskabet af Tilgangen Litr. A, derefter Maneffaber af gangen Litr. B, begge Sible for fuas vidt Mandskabet endnu hører til Lægder, og (naar ingen sedeflere tilgangslister under flere Bogstaver ere indgivne) da endelig bet lobende, Aars Tilgang under Litr. C, Sidste den uden No., hvorved bemærkes: at Bogstav C kommer til at staae jævnført med Sonnens Navn, ligefom det i Schema findes aufort. Vid. Titelbladets tree Die Pos Jins 15011158 Nota. Sidste Rulles Gammelt No. bortfalder, efter Fo restaaende, aldeles i den ny Mulle. 3) At Rubriken Nyt No. linieres saa bred, at tre Tal derudi magelig kan tilføres af Krigs- og Land-Commissairen. Subriken Nyt No. bliver altsaa, for det første, blanco i den ny Lægdsseddel. 4) At alle Bedtegninger, Dieferverne have, i den sidst briate alle og dertil hengerende tilgange titr. A og B, og som endnu virkelig kan tilkomme dem, ligeledes anfores i den ny Lægbsseddel, blot med undtagelse af Tjeneste Tid, Megiment, Afdeling og No. for det i Krigstjenesten staaende Mandskab, hvilket alerne betegnes med decrut, Landsoldat, Landrytter, Artillerie Kind P. P., hvorved iagttages: at i samme Linie bør lades Wlads, paa det Krigs: og Land-Commissairen fan tilføre fernævnte manglende Wedtegninger. 5) Wand medgaarde til den mod to Landstregere C. S. v. e C. S. 18 April. anlagre eag, og som efter Byfogte Riogenbergs Regning beløbe 5) Wanbabets alber ferboles i almindelighed med tre Aar, vel at forstaae, for saavidt det udi sidste Mulle enten har, havt Nyt No., eller med dette nye No. paa Folgesedlene er ankommet fra andre Lagder, og anført i ilgangen Litr. A og B. De Neferver derimod, der enten findes betegnede med bestemt Zedetib, eller hvilke, siden sidste Mulles Indgivelse, ere opdagede, og med be stemte var betegnede i Tilgangen Litr. A og B, gives den rette Alder, dem derefter kan tilkomme. Og bemær fes i Almindelighed: at fun de virkelig fyldte ay maa anfores i der Rubriten; alt vcrfkydende falder bort. Nota. At den ved Erten - Sessionen anførte Alder skat være gjeldende, er befalet ved Rescriptet af 4 Martit 1791 (*). Der, hvor største Lodseier har mindste Tvivl om den Meserven tilkommende Alder, udelades Samme aldeles, og tilføres siden, ved Collationerin gen af Sirige og Lands Commetfairen. Stulde, mied Henhold til flere end A og B indgivne littererede Tilgange, en siere Alder end tre Aar i Almindelighed tilfemme Mandskabet, bliver Sligt fra Amters Eide betids bekjendtgjort; og følges da denne S. i lige Forhold.

gorrige Rules Bedtegninger i Henseende til Las derne, hvorfra de modtagne Neferver ere afgivne, tilfø res ikke den ny Lægdsseddel, uden for saavidt angaacr det levende Aars Tilgang C.- da dette aleene af Krigs og Land Commifairen anfores udi de udsædende Gjenvatter. 7) Brødrene flyttes ikke op under een Fader; men de 15 blive staaende, eftersom de henhøre til gammelt No. Litr. A, Litr. Bog Tilgangen C, siden det ved Sess sionerne undersøges, om en Fader har flere Senner, end ben han begjerer fem gammel Mandé Cou 8) Reserverne tilføres deres da virkelig havende Op holdssteder, og ikke det, de havde i forrige Rulle, uden for saavidt det maatte være uforandret. 9) Ingen bør i den ny Lægdssebbel anføres som Gaardmand eller Suusmand, uden for saavidt denne Webtegning ved Sessionen er given bam efter anbefalede Bevier. Ligeledes ber Jugen, vettegned Legemefeil, uden for saavidt Sligt ved Sessionen er vorden underfegt, og Beblommende tilført. 10) Lænesstolene ber i lutuingen i bet mindste have halvanden Side linieret, men ubeskrevet Papiir, og be mærkes, at diffe Lægdssedle hverken dateres eller unders frives, da dette, efter Collationeringen, bor free af Arige og Land Commissairen, Bed Lagdsfedlens (See Circul. a April 1791, Ind 18 April, beløbe til 38 Mb. 4 MF. 4 B., uagtet Forordn. af ste Avril §. I. 1793, skal i Overcensstemmelse med Forordn. af 18de Mars tii 1778 udredes efter Repartitionen paa hele Stifters Anter, og om ikke saadanne Forbrydere, som demmes, til Forbedringshuset, herefter kunde indsendes med fri Befor dring fra Amtstue til Amtstue, naar de fra det Amt, hver de paagribes, medgives 6 s. daglig til Underholdning? skulde man i Gjensvar melde: Repartitionen af disse Udgivter, mod hvilket man Intet finder at erindre, bør see efter Forordn. af 18de Martii 1778 paa hele Stiftets Hartkorn. §. 2. Deslige Arrestanter bør i Almindelighed, for at formindske Omkostningerne, indsendes til forbedringss §. 3. huset til gods. I Henseende til de Arrestanters Befordring, som af en eller anden Aarsag ei kan skee til Fods, da bor ethvert Amit selv befordre dets Des linquenter enten med fri Skyds, eller, hvor Veien nden for Amtet til det Sted, hvor Arrestanten skal henbringes, er længere end sex Mile, ved leiet e. fordring (y), hvilken Udgivt i saa Fald ved Reparti tion paa Amtet vil blive at udrede. Cant. Indsendelse gieres ingen anden Rede og Rigtighed, siden Sligt allerede er skeet, under anbefalede Atteßer, udi medfølgende Af og Tilgangslister, og de, som forben sere indsendte til krigs- og Land-Commissairen. 11) Skulde imod Formodning en eller anden Lægdsfeddel ved Collationeringen befindes saa feilfuld, ut ben ikke fan tiene til Original, sendes ben første Lodseier tilbage, med Paalæg, inden bestemt tid at sende en reenskreven, for af Sessionen at authoriseres. 12) Lægdsmændene vor underrettes, at de paategne de udstædende Sølgesedle gamle og uve No., A og to. B og No., samt C eg No. saaledes som disse findes dent flyttende Reserva fortegnet i Lægdssedlen; samt at de, ved at fore paa deres Tilgang fra andre lægder modta gende Reserver, stedse ber tilføre disse (NB. i Wedtegs nings: Mubriken) de paa Folgesedlen anførte No.; vg, er den Modtagende i Krigstjenesten, bor Stige ligeledes fammesteds antegnes. (y) See Circul. 1 Martil 1794.

Tag a mid Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bis. i Aal: 18 April.

borg), aug. Hjelp af Sognemændene ved Kirke Reparationer (z). G. Ved Erklæring fra St. og Bift. af 23de f. M. og de med Samme fulgte Bilage, er Cancelliet bleven oplyst om Ugrunden af den Beseering, som Veierslev Sogns Beboere i adskillige Henseender have foørt over deres Kirke Patron Proprietair Vandborg til Frøslevgaard. De ville altsaa tilkjendegive Bedkommende, At deres indgivne Klage ikke kan sjønnes at være Og hvad angaaer det af Stiftet opkastede befsiet. Spørgsmaal; hvorledes saavel pligtskjørsel som Pligtsarbeide til Kirken bør af bemeldte Sogns til Kit Beboere udredes? Da skulde man i den Anledning melde: at Samme, efter de eristerende Anordninger, bør forrettes af samtlige Bonder, som have Hefte og Vonne uden Hensigt til Hartkornet; ligesom det og synes billigt, at Huusmænd og de; som inter Hartkorn have, bør tage Deel lige med Gaardmæn dene i at forrette det behøvende Haandlanger Arbeide efter rigtig Omgang i Sognet. Canc. Prom. (til Amtmanden i Hjørring), ang. 18 April. Fædres Bidrag til uægte Borns Opdragelse. Gr. Fordnlediget af hans Forestilling, dat. 2den d. M. Fulde man melde: At de deri ommeldte Fordringer fra Barnemødres Side lige saa lidet kunne præscriberes som andet lova ligt Krav; og bør altsaa Øvrigheden, uagtet Bare nefaderen har faaet Dilation, dog ved Resolution forhjelpe Moderen til sin Net i Overeensstemmelse med Forordn. af 14de Octobr. 1763 (a). Rentek. (2) Cfr. Prom. 5 ct br. 1793 samt 6 Aug. og 17 Sept. 1796. (a) See derhos Fd. 10 Decbr. 1790 og 30 Maji 1794; samt Prom. 7 Julii 1792, 30 Maji 1795, 23 Julii og 1 Octobr. 1796, fanit 26 Julii 1800, ils VI. Deel de Bindling A 84 18 April §. I. Rentek. Prom. (til Amtmændene i Danmark), ang. Bjergnings-Foreninger i Henseende til det ftemplede Papiir. Gr. I Anledning af vttrede (b) Tvivl om, hvorledes Tilfælde af strandede Skibes og Ladningers Bjergning skal. forholdes med de derom indgangne Foreninger, i Henseende til det fremplede Papiirs Vrug, da Bjergelennens Belob fielden kan bestemmes, for Biergningen er forbi, har Kam meret beels forhen og deels nu noget nærmere bestemt føl gende Regler, nemlig: At Bjergnings foreningerne imellem de Strans dede og Skadelidende eller deres Befuldmægtigede og Bjergerne maae altid skrives paa ustemplet Papiir §. 2 i lovgyldig Form. De Paagjeldende skulle være for bundne til, strax efter Bjergningens Tilendebringelse at forevise Foreningen for vedkommende Amtmand med Tilføiende af Bjergelonnens Beløb i Penge eller Sammes Værdie, for, med hans Paategning, om han finder Noget derved at erindre, eller ikke, til Kammeret at indsendes, hvor Foreningerne da kunne efter Omstændighederne ventes stemplede mod enkelt Betaling. 18 April. t8 April, Rentef. Prom. (til Stiftamtmanden i Viborg), ang. at efter de i hans Skrivelse af 2den i d. M. anførte Omstændigheder haves fra Kammerets Side Intet imod, at Extraftats: Ansætningen for Lysgaard, Sønderlyng og Soulberg Herreder skeer under eet for det ham anbetroede hele District, naar aleene saavel Randers: som Skive Amtstue meddeles fornøden Underretning om udfaldet, for derefter, hver fig, at indfordre Beløbet. for V. G. R. og Generaltoldf. Circul. (til samts lige Told: Inspecteurer og Cafferere i Danmark og Norge), (b) Formodentlig af Amtmanden i Hjørring, thi han fik aparte Brev. Norge), ang. at paa Tobaker til fremmede Ste: 18 April, der maae Fabrikanterne sætte hvad Stempel de finde for godt. Ved Kongl. Resol. af 25 de Febr. sidsel. er det, indtil videre, og......(c) Confiscation. ing, Mang Confirmation paa et af Johanne Bruun, 24 April. afg. Districtschirurgus J. D. Kressins Efterle verske af Ringkjøbing under 286e f. M. oprettede Gavebrev, hvorefter (ligesom han i sine sidste Dage ønskede) der af dem eiede og beboede Huus No. 85 paa Byens Vestre Gade med to Jern Kakkelovne, en Kobber Bryggerkjedel i Grube, et otte Dages Lod= Slaguhr med Uhrhuus, et Sengested og et hjørne Stab, samt al Husets Rettighed, og en dertil kjøbe Save skal (efter hendes Død, og naar Provstinde Jordhøi, Anna Leth Lange, enten boer eller igjen gifter sig) blive og forblive en fri Bopæl og Resi dentse for Capellanerne i Ringkjøbing, Mand efter Mand, saaledes at Capellanen her kan boe, om han finder det beqvemt, eller, om han finder sig bedre ved at boe andensteds, da bortleie det, og deraf oppebære Leien; skal ved enhver Forandring af Besidder afleveres og modtages ved et lovligt Syn, som inden Rete ten afhjemles, og maae i ingen Besidders Tid forrin ges, men af Enhver overleveres Eftermanden i den samme beboelige Stand, som det ved Giverindens Død ogsaa med Synsforretning (der bekostes af hendes Stervbo, ligesom af enhver Fratrædende) overleveres til hvem der modtager Samme, til hvilke Synsfor fe Synsfor retninger Sognepræsten og yfogden i Byen indkaldes, for at paasee, at Capellanerne bestandig heraf kan have den tilsigtede Nytte; naar en Capellan, som selv 2 (c) Dette udeladte fees i Dec, C. Pr. 28 Martii 1795. 24 April, selv beboer dette Huus, der bortdøer, og efterlader sig paa Stedet Enke eller Børn, da begynder Successors Brugs-Ret hertil først et halvt Nar efter Formandens Død, der ogsaa gjelder, om Capellanen kaldes derfra ba band Kalbs andet Sted hen, da hans Kaldsbrevs Datum i saa Fald ansees som Dedsdag; men har Formanden hver= Afen Enke, Kone eller Børn i Huset, da tiltræder Eftermanden det ftrar ved sin Ankomst. 25 April, 070 Canc. Prom. (til Amtmanden i Tisted), ang. Mulct, naar fordrede Oplysninger og Erklæ ringer udeblive. Gr. Af hans Skrivelse dat. 24de Martii sidstl. er man bleven underrettet om, hvorledes det ikke fielden skal indtræffe, at nogle af Kettens Betjente, Proprietairer og Præster samt Andre uden for Bondestanden, under det bam betroede Amt, enten af Ligegyldighed eller Efterladenhed forsømme at meddele ham de Oplysninger og Erklæ ringer, som han finder fornøden at reqvirere, deels efter Collegiernes Ordres, og deeis i Anledning af øvrige hans Embede vedkommende Affairer; samt at ban derover ofte man fee sig meget finfet i sit Embeds Forelse, siden han undertiden like for ou 3 a 4 uger eller længere tid, end- og efter adskillige Erindringer, fan være i stand til at erholde det saaledes af dem Ferlangte. I den Anledning skulde man have ham tilmeldet, At Rettens Betjente og alle Andre uden for Bondestanden, i Overeensstemmelse med dette Collegii Skrivelse af 13de October 1787 (d), bør være plig tige til inden den dem af Amtmanden forelagte Tid at meddele de forlangte Oplysninger og Erklærin ger, under Mulet fra I til 4 d., som tilfalder Sognets Fattige, og, i Mangel af mindelig Betafing,

maa af dem foranstaltes inddreven ved Execu tion i Folge Forordn. af 30te Jan. 1793. Cane. (d) Cfr. Noterne til Samme og Neser. 26 Martii 1790, fame rom. 15 Aug. 1795. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Chrifijassand), 25 April, ang. Hitters Skipperborgeres Frihed til Korns Sørsel og Fragtfart samt Told.Angivelser (e). Gr. J Anledning af en til det Vestindisk-Guineise Rente- og Generaltold Kammer indgiven Ansøgning fra de faa kaldede Skipperborgere paa Hittersen i Listerlehn om Frihed at bruge deres eiende Skibe til al Slags Fragtfart, og i Flekkefjord at afsætte de indbragte Korn Ware, eller oplægge Samme i deres egne Pakhuse, har Hans Kongelige Majestæt, efter derom fra velbemeldte Generaltoldkammer gjorte Forestilling, under 4de f. M. allern. bevilget: At bemeldte Skipperborgere maae til Hittersen indføre og losse indenrigske og fremmede Korn: Vare, efter at Angivelse er skeet ved Flekkefjord. Toldsted, og under Opsyn af den paa Den ansatte Toldbetjent; samt at de der frigjorte eller frit indførte Kornvare siden overalt frit maae henføres; ligesaa er det blevet disse Skipperborgere tilladt at lade deres Skibe fare paa Udenlande Fart i den for saadan Fart befalede Orden, og mod at Skibene ved ud og Indgaaende behørigen angives ved Flekkefjord Toldsted; derimod forbydes det dem at udføre fra bemeldte De, enten til fremmede eller indenlandske Steder uden for Stif tet, andre Vare end Korn. bet bem of Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og a Maji, Aamænd, Biskoper, Grever og Baroner i Danmark), ang. at Præsterne uvedkommende Breve bør ikke af dem, men af Sognefogderne, besørges hensendte (f). Gr. Da det Spørgsmaal er opfommet, om Præsterne kan paalægges enten ved egue Folk eller ved Degnen at refor dre de Brevskaber og Ordres, som tilsendes dem fra de ci vile Embedsmænd, og, i modsat Faid, ved hvem dette da skal beseryes; saa skulde man i den Anledning melde: At (e) Efr, Rescr. 19 Jan. 1780, og Forordn. 1 Febr. 1797. (See Prom, 21 Mait 1785 med Noten h. 3 Maji, Maji, ✰ Maji. At det ei af 2mtmændene fan paabyrdes Præs fterne, som en Pligt at besorge selv eller paa egen Bekostning de Breve, som dem tilsendes i Sager, der angaae Kongelig Tjeneste, og ikke ere dem selv, des res Eiendomme eller og de dem pro officio tillagte Godse vedkommende; men Sognefogderne bør bes sørge Befordringen af disse Sager, naar Samme ikke med anden sikker Leilighed kunne afsendes. Canc. Prom. (til Stiftbefal, over Lollands Stift), ang. at der Jntet haves imod, at Confumtions -Controleur Riegels (4) i Maribo antages til at have Tilsyn med Oppasseren ved Daarekisten, i Henseende til at de Vanvittige nyde god og forsvarlig Fade, Pleie og Opvartning, samt at modtage fra Hospitalsforstanderen Penge - Nemisserne, derfor give Avittering, og endelig at aflægge Regnskab, m. v., paa det Vilkaar, at han oppebærer Lønnen 8 Rd. aarlig, hvad enten der ere mange eller faa eller aldeles ingen Lemmer i Daarekisten. (Da hverken Fattigforstanderen euer Byfogden dertil har været at overtale, on der frygtes for, at ellers Ingen til dette Arbeide vil kunne faaes.) (h) Cane. Prom. (til Landmilice Sessionerne i Nørre Jydland, districtsviis), ang. nye Amts- og Sogne Fortegnelser til Lægdsmændene i Jydland. Gr. Kammerherre Driberg har tilskrevet Cancelliet, at Han har foranstaltet fornødne approberebe Sogne-Forteguelfer for Lægdsmændene i Jodland trykte (i), hvilke han derefter tilsender Krigs- og Land Commissarierne, for derfra videre at fordeles imellem Jydlands Amtmænd. Diffe (g) Han er siden beskikket til Cafferer (h) See Rescr. 15 Febr. 1793. (i) See Prom, 28 Martii 1795*

Disse forventende Fortegnelser blive at uddele til 2 Maji,

Lægdsmændene, hvilke maa paamindes, neiagtig at forvare Fortegnelserne, paa det de bestandig kan bes nyttes; og i Tilfælde af Forandring iblandt Lægds mændene, afleveres fra den Ene til den Anden. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biff. i Bis 2 Maji. borg), ang, at af Kartofler kan ikke fordres Tiende. Gr. Med Prom. fra St. og Bisk. af 18de Martii fibstt. har Cancelliet modtaget Sognepræsten Hr. Nielsens (k) Fos respørgsel, om ham ikke tilkommner Tiende af Kartofler, og om den beqvemmeste Maade de yde denne Tiende paa. Allerede tilforn (1) har man om en lige Forespørgsel ført Brevverling med den ang. Landbo Sagen allern. anordnede Commission, som i Svaret yttrede de Tanker, at, siden Loven ikkuns paabyder Tiende af den Seed, som faaed, men Rartofler plantes, Kan deraf lige saa lidet som af andre have-Verter fordres Tiende. Man skulde derfor anmode. St. og Bisk, at ville meddele Hr. Zielsen dette Commissions- Svar, med Tillæg, at, saafremt han ikke dermed ev enig, eller hans Paastand i Mindelighed kan afgjøres, maa denne henvises til Rettergang, Canc. Prom. (til Amtmanden i Tisted), ang. 2 Maji, Betalingens Inddrivelse for Brandtarations-e forretninger (m). Gr. Cancelliet har modtaget hans Strivelse af 24de Jan. d. A., hvori ban forespørger, om det maa være ham til ladt, i Lilfælde at Vedkommende lade de af dem requirerte Brandtarations Forretninger og Beskrivelser henligge uinds Isste, at foranstalte Rettens Betjentes og Larationsmæn denes lovlig tilkommende Betaling inddreven ved Execution eller Udpantning, i Overeensstemmelse med den 1ode S. Forordn $4 (k) Formodentlig til Hollerup: m. fl. Menigheder. (1) See Prom. 21 Junii 1794. (m) See Prem. 8 Martii 1794, S. 6, og Circ. 22 April 1797. 1070% 2 Maji, Forordn. af 3ote Jan. 1793. I den anledning skulde mon herved melde: 2 Maji. 2 Maji, At man anseer Udpantning at være den passeligste Maade, naar Vedkommende ikke 14 Dage efter For retningens Tilendebringelse og Afhjemling (n) erlægge den derfor bestemte Betaling, Canc. Prom. (til Biskopen i Chriftiania og Overberghauptmanden paa Kongsberg), ang. Th. Schlanbuschs Legat til Fattige og Skolegang ved Edsvolds Jernverk (0), Gr. Cancelliet har modtaget Biskopens eg Overberghauptmandens Erklæring af 20de Martit sidstleden over den fra dem og øvrige Lilforordnede i Overbergamtet indkomme Strivelse af 11te April f. A., hvert anholdes om dette Collegii Resolution, om Anvendelsen af de af forrige Eier af Edsvolds Jernverk, afg. Theodor Schlanbusch, til Fordeel for be Fattige af Verkets Arbeidere og dises Børns Skolegang legerede 8000 Mid., og Menterne deraf, skal være underkastet det Tilsyn og Regnskab, som ved Rescr. af 2den October 1776 er befalet i Henseende til Fattigvæsenet ved Berferne. de Da man nu finder, at der i denne Henseende bør forholdes efter bemeldte Erklæring, saa skulle man tjenstligst tilmelde dem dette, til Efterretning og Be fjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. nc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem, samt Notits til det V. G. R. og Generaltoldkammer), ang. at ingen Vragerpenge betales i Christiansund for Fiske-Ladnin ger fra Trondhjem (p). Gr. Da Cancelliet ikke kan andet end være enig med det, som af Kammeret er yttret, i Anledning af Overvrager Brodtkorbs Forestilling, om hans formeentlige Net til at oppes (n) Denne bortfalden ved Fd. 26 Martii 1800 §. 7, B. cfr. §. 3. (o) See Prom. 16 Juni 1798. (p) Cfr. Forordu. 1 Febr. 1797, 9. 37. 8) pvvebære Vragerpenge af de Fiffe Ladninger, som Kjob 2 Maji. mændene Falck & Compagnie i Trondhjem have faaet Til Jadelse uden udlosning ved Toldstederne at udklarere til fremmede Steder; saa ville Stiftamtmanden bekjendtgjøre Overvrageren: At der ikke findes mindste Grund til at paaføre Udfiberne nogen Udgivt, under Navn af Vragerpenge, for saadanne Ladninger, der ikke vrages eller funne vrages, og der ikke heller udføres fra Staden Christiansund, men blot anløbe Toldstedet, for at forsynes med den til deres Sikkerhed fornødne Udklarering, og for at erlægge udgaaende Told. Rescr. (til Priorinden og Curatorene for 8 Maji. Vemmetofte adelige Jomfru-Kloster), ang. Tillæg for Priorinden og Jomfruerne i dette Kloster samt for Spjellerup: Hospital, saa og Noget til fattige fader: og moderløse Børn (4). Gr. Priorinden og Curatorene have til det danske Caucellie berettet, at Klosteret, som i endeel Alar, deels formedelst Tab af Capitaler, og deels formedelst Bendergodfets maadelige Forfatning, har været uformuende til at foldestgjøre sin Bestemmelse, nu er bragt i den Stand, at ders Capitaler, som i Aaret 1776, ved Gebeime-Conferents raad Brochenbuuses og Geheimeraad Grev Moltres Til trædelse som Curatorer, ikkun vare 66750 Md., udgjøre for nærværende Tid 125000 md.; at Forpagtnings: Afgiften, der da var 3800 Rd., er steget til 8600 Std.; og at Boudergodsets Beboere, istedet for de den Tid havde betydelige Landgjelde-Mestancer, nu udrede, næsten uden Mestance, deres Skatter og Landajelde, efterat deres Jorde deels ped udskiftning og Gaardenes Udflytning, samt deels ved Inddeling i Kobler og anden Forbedring, ere bragte under fordeelagtigere Avlsbrug. Uagtet de betydelige Bekost ninger, som herpaa ere anvendte, melde Priorinden og Cu ratorene dog, at de have feet fig i Stand til, et aleene efterhaanden at indtage i Klosteret til fuld hebung otte Jomfruer flere end forhen, faa at det bestemte Antal af 21 Jomfruer og 21 fattig: Bern allerede i nogle ar for ferges af Stiftelsen, men endog siden Begyndelsen af Maret 1790 at giere de 21 Jomfruer deelagtige i den dem ved Fundationens 44de Art. tiltænkte Forbedring i deres Bil faar, ved at tillægge enhver af dem 50 Rd., og Priorins (1) See Rescr. 11 Maji 1798, 5 Todos 2 (1) 8 Maji, den 83 Md. 2 M., saa at de Første unde hver 200 Md., og den Sidste 333 Md. 2 Mt. aarlig. Paa Grund af denne Klosterets forbedrede Forfatning, og da bets nærværende aarlige Indtægter allerede blive fra foranførte dets aarlige Udgivter et Overskud af 2 til 3000 Rd.,, fom under vedva rende gyd Hunsholdning, og faalænge intet overordentligt Uheld rammer dets Eiendomme, med Feie kan ventes at ville vore, have de end videre vttret den Formening, at dette Overskud ikke paa nogen med Stifterindens goddadige Hensigt mere overeensstemmende Maade kunde, i Folge den Prior. og Eur. ped Fundationens 46de Art, tillagte Mondighed, anvendes, end ved indtil videre at bestemme endeel Seraf til hendes Belgjernings udvidelse til et større Antal iblant de indskrevne Jomfruer, og fom en Folge deraf til et forholdsmessigt større Antal af fattige fader og moderlose Bern, og endeligen til Forbedring af Lemmernes Bilfaar i Klosterets Hospital; hvorhos de have anført, at, naar jaaledes flere Jomfruer komme til at deeltage i Stif terindens Belgjerning og Fordelen af deres egne indskudte Capitaler, vilde Indskrivningerne rimeligen free hyppigere end hidtil, til uv Fordeel for Klosterets Kasse; hvilken Inb tagt af tiltagende Indskrivninger de dog formene, fremdeles, ligesom hidtil, at maatte forblive Klosterets Kasse heel og ndeelt forbeholden, siden Priorinden og de i Klosteret værende Jomfruer allerede i Maret 1790 have erholdt en saadan Forsgelse, som ved Fundationens 44de Art. er bestemt; samt tillige have indstilt til Kongens Bifald og Stadfæstelse efterfolgende af dem samtlig tagne Beslutnin ger og gjorte Forslage: 1) at Klosterets til gebung indtagne 21 Jomfruer, istedet for Andeel i de halve Indskrivnings penge i Folge Fundationens (r) 44de Art., nvde siden Be gyndelsen af Aaret 1790 et aarligt Tillæg of 50 Nd, og Priorinden aarlig 83 Nd. 2 ME.; 2) at 1000 Mb. af Kloz sterets overskydende Indtægter skulde fra dette Aars Begyna delse aarlig ubbeles iblant de 16 ældste til Klosteret inds strevne, men endnu ikke til Hebung indtagne Jomfruer, paa den Maade, at hver af de fire eldste skulde nyde 100 Md., og enhver af de tolv Næstældste 50 Md.; 3) at 80 Mb. aarlig paa lige Maade, og fra samme tid, skulde henlægges til fem fattige fader og moderløse Børns Underholdning og Opdragelse af Bondestanden; 4) at 63 Md. aarlig ligeledes fulde bestemmes for be 21 Fattiglemmer i Spjellerup Hospital, saaledes at enhver skulde nyde 3 Nb. aarlig Tillæg; og 5) at samtlige forbererte Tillæg og for sgede Understøttelser skulle saaledes vedvare saalænge som Klosterets nærværende Formue og Indkomster ikke formindskes. ged padis Kongen vil herved have approberet disse gjorte Fors flag til en faa passende Anvendelse af Stiftets aarlige Rever (z) Af iode Junii 1735. Revenuer; og har i øvrigt med særdeles Velbehag er: 8 Maji, faret den betydelige Fordeel, som er tilveiebragt for Vemmetofte adelige Jomfrue-Kloster ved dets Capita lers og Jordegodses gode Administration af nærværende Curatorer, Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus-Stift), 8 Maji. ang. Skyds for Reisende fra Christiania Greverud, og derfra til Skyds-Jorder. Gr. Af en Skrivelse fra ham til det danske Cancellie er Me fares, at der i Henseende til de Meisendes Befordring fra Christiania til Sydsjordet, som regnes for 2 Mill, stal være ført store Klager over Vognmændene i bemeldte Chris stiania, hvis Heste skal være faa usle, at de Neisende ei aleene ere blevne uforsvarligen ovholdte, men have endog ofte været nødsagede, paa en halv Miils Distance fra Byen at see sig forsynede med andre Heste; hvortil Stiftbefal. har anført som Hoved Aarsag deels Vognmændenes Efterladenhed i at forffaffe sig gode og brugbare heste, og deels den lange Skyds af 10 Fjerdinger, samt i Særdeleshed den lange Egeberg Bakke, der maa pasferes, og som gjør en hastig Befordring næsten umuelig. Da han nu derhss hav meldet, at han, for at hæve dise Aarsager til en for de Reisende saa betydelig leilighed, der dog vidner om Mangel af den fornødne Orden, har forestillet Vognmandslanget, der efter dets Artifle (s) er berettiget til Skydsen lige til Sindsjordet, at det var til dets egen Fordeel, om det frafagde sig Samme, i det mindste fra Greverud til Skydsjorder, og saaledes ei skydsede videre end til førstnævnte Sted, hvortil Langet og efter det indsendte Politieforher, har erficeret sig villig, saa at det overlader bemeldte Skyds til den eller dem, som dertil kunne formaaes; saa, i Anledning heraf, anordnes og fastsættes: At Vognmandslauget i Christiania, som frasiger sig S. ** den Fordeel af Betalingen for Skydsen fra Greverud til Skydsjordet, ei heller længere skal være pligtig at Andse videre end til forfinavace Sted; at Grévernd §. skal være Skyds Skiftested, til hvilket Amter haver at henlægge de fornødne Gaarde, der blive pligtige at anskaffe det tilstrækkelige Antal Heste til Neisendes Befordring derfra til Skydsjordet; og at disse Gaards: §. 3 Bønder (s) Af 14 Martii 1788, S. 7. 1998 89 8 Maji. Bønder, formedelst den Besværlighed, der vil flyde af denne Forandring, i Henseende til den længere Vei, de have for at møde ved Skyds-Stiftesteder, skulle være berettigede til at hæve af de Reisende for denne Miil 8 ß. til, foruden de fastsatte Skydepenge, saa: .isM ledes at de paa de Tider, de have havt 16 ß., skulle nyde 24 ß. og 28 ß. paa de Tider, da de hidtil have nydt 20 B. 9 Maji. Canc. Prom. (til det tydske Cancellie), ang. Dispensationer til Huusvielser og fra Prædi Feftole Tillysninger paa Als (t). Gr. Ved Skrivelse af 24de Martii d. A. har det tydske Cancellie forlangt dette Collegii Tanker over det af Hertu gen af Augustenborg opkaftede Spørgsmaal, om han, naar baade Brud og Brudgom here begge til Augustenborg Slotsmenighed, kau ifte aleene dispensere fra Bielsen i Kirken, men endog fra den offentlige Tillysning af Prædikestolen? Siden Auguftenborg i geistlige Sager henhører under Fyens Stift, faa har man funden fornedent, over Spørgsmaalet at indhente Biskop Blochs Erklæring. Fra ham har man nu faaet til Svar, at, da Hertugen forlængst har paa Au gustenborg baade sit eget Slots Capel, hvortil et vist Die ftrict er henlagt som Menighed, faa og sin egen Sofpræste der i benævnte Slots Menighed administrerer alle Sacra, vil det ene og aleene ankomme paa Hans Majestæts Godtbefindende, om itte Gertugen og maatte foruudes den om handlede Dispensations Rettighed saavel i Henseende til Huuscopulation som og i Henseende til Oplysningen af Drædikestolen, i det Tilfælde naar begge Forlovede høre til fornævnte Slots Menighed; men at det i de svrige Me nigheder paa Als, hvor Hertugen har jus patronatus & vocandi, vel maa have sit Forblivende ved det Stivulerede i den Königlicher Ueberlassungsbrief vom 24ten Sept. 17641 at alle deslige Concessioner seges igjennem danske Eancellie. Aft I at meddele det tydske Cancellie, hvad Biskopen, saaledes har erklæret, skulde man tillige melde man ikke kan Andet end tiltræde den af ham yttrede Mening. Cauc (c) See Prom. 20 Junii 1795, samt Forordn, 4 Jan, 1799 98 23 Maji 1800. Cane. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang, 9 Maji. at Prasten paa Christians de ikke maa tage Offer eller Sligt. Gr. Admiralitets: og Commiffariats Collegium har tilfrever Cancelliet, at Hans Majestær, har quoet zoe Martil, M ved allern. approberede Collegii Forslag, om kastningen Christjans-Des og dens Betjentes Gegering, derved fastsat: "At, da Præstens Gage ansees tilstrækkelig for ham at leve af paa Christjans De, Can blive de tilkommende Præster aldeles at for- Saa mene at tage Offer eller Gave, under hvad Navn og Paaskud end være maatte Canc. Prom. (til Landsdommerne i Sjelland 9 Maji. og Meen), ang. Procuratorelse ved Landstinget i criminelle og Sager (u). Gr. Ligesom man under 27de Decbr. f. A. forlangte be meldte Landsdommeres Berantning om Stiftamtmand Ses hesteds (v) Forespørgsel, ang. Procuratorers Beskikkelse ved Landstinget; saaledes begjerte man og famme Dag Underretning fra Landsdommerne i Norre-ydland om, hvorledes der forholdes med procuratorers longvnelse i befalede ger. Sidstnævnte Landsdommere have, derpaa fvaret, at faa ofte en crimmel, publik eller beneficeret Sag af Jodland til Landstinget skal indstævnes, have vedkommende Stift og Amtmænd i Almindelighed tilsendt Landsdemmerne Documenterne, og disse have dervac foranstalter Indstævningen ved een af de Landstings: Procuratorer, der med private Seger i Landstinget plete at gaae i Mette; til hvilken Ende der ved Landstinger holdes en Protocol, hvori bemeldte Procuratorers Navne, hver paa fit Blad, ere anforte, og derhos tegnes for hver især de Sager, hvori de blive anordnede af Landsdominerne, paa det Vorden med at fore provinsens offentlige Sager for dens Over Met ordentlig kan blive fordeelt paa de procuratorer, som ved samme met have Fortjenesten med de private. Da man nu finder det rigtigt, at ogsaa Landsdomi merne i Sjelland og Moen, i Overeensstemmelse med Foranførte, herefter beskikke procuratorer ved Landse ster best tinget; faa skulde man herved tilmelde dem Saadant (u) See Prom. 3 og 31 Octobr. 1795- (v) See. næstselgende Promemoriasry A T til Mali, Me 9 Maji, til fornøden Efterretning, med Anmodning, at ville indrette og holde en saadan Protocol, som foran er meldt at der holdes i Jydland. 9 Maji. Sanc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), det Samme. Maji Gr. Efter at have modtaget hans Skrivelse, dat. 17de Novbr. f. A., ang. hans forhen under ste Octobr. gjorte Forespørgsel, om han uden Betentning fan panlægge de i Biborg boende Procuratorer, som fere Sager ved Landstin get, at gaae i dette femmesteds i befalede Sager fra andre Stifter eller Amter end det, der er ham anbetroet, har man fra Landsdommerne i Norre-Jybland forlangt underretning om, hvorledes der forholdes med procuratorers udnævnelse ja ei flige Sager. Landsdommerne have derpaa svaret. . . ..(x) Private. 9 Maji, 110 Da man nu finder der rigtigst, at Landsdommers ne, i Overeensstemmelse med Foranførte, herefter be. fitte Procuratorer ved Landstinget; saa skulde mait melde Saadant. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Lehnsa besidderne et ansees som Amtmænd, faavide Veivesenet angaaer (y). (y). Gr. Cancelliet har modtaget hans Prom. af 4de Jan. d. A. hvort forespørges: om han ber ansee Herredsfoged Borck for den Mand, til hvilken han haver officialiter at henholde sig, som den der udover Gresskabet Frisenbergs Amtmands Embede? I den Anledning skulde man herved meide: At Grevinde Friis Desmercieres har i forrige Aar anmodet saavel Mentekammeret som Cancelliet om, at de Grevskabet Frisenberg vedkommende Collegialbreve maatre addresseres til Boller ved Horsens, hvorfra hendes der væ rende Fuldmægtig Herredsfoged Borck besorger det For nsone. Men da Stiftamtmandens Forespørgsel i Sardeleshed har Hensigt til Weiveæsenet, saa kan man ikke lade ubemærket, At Greverne i Følge de Kongelige Rescripter af Ste April 1770 §. 6 og 12te Jan. 1775 §. 7, for saavidt (x) Det Ubelabte ligesom i næstforestaaende Promemoria. (y) Cfr. Circul. 14 April 1792 og 1 Novbr. 1794. saavidt Veivæsenet angaaer, ei kan ansees som Amt: 9 Maji. mand; samt at Lehnsbesidderne i henhold til Vei Forordningen af 13de Decbr. 1793 §. 69 ifbun ere berettigede til at lade Amtmændenes Foranstaltninger om Bei Arbeidet udføre ved deres Godses egne Betjente. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), 9 Maji, ang. at haus Paastand om, at de tingpligtige Underdanere af Hertugdømmet Slesvig skulle deel tage i Veis Reparation for de Ribeste Sognefogder, være at ikke, efter den Slesvigske Forfatning, kan var (fom er godtgjørt ved Betænkning fra den Gotbevilge,

torffke Over-Met, modtaget med det tydske Cancellies Svar Skrivelse, i Anledning af at de Lygumklosterske og Schaffen borgske underdanere i Brede og Randerup-Sogne have neg tet omtalte Deeltagelse.) M e Canc. Prom. (til Amtmanden over Hedemar: 9 Maji. ken), ang. Tilfældene, naar Umyndiges Losgre bortsælges, eller Midler i den Kgl. Kasse mod tages. Gr. Efter at have corresponderet med Mentekammeret i Anledning af Amtmandens Skrivelse under 27de Jan. d. Q., skulde man, til Svar derpaa, melde: At den 4de §. af det ved Rescr. af 7 de Febr. f. 2. §. I. authoriserede Udkast til en Anordning angaaende Sike ferheden og Rigtigheden for Umyndiges Midler, ikke befaler, at Øvrighedens Resolution skal indhentes, om det ved ethvert Skifte udlagte Løsøre skal ved offent lig Auction bortsælges, og Værdien deraf som rede Penge administreres, og at det ikkun er i følgende Tilfælde, at det skal ankomme paa Øvrighedens Res solution, om det efter Omstændighederne bør bort sælges eller ikke, i hvilken Hensigt det og maa komme i Betragtning, hvorvidt det er at formode, at Sam VI. me Mali, 9 Maji, me ved Auction kunde udbringes til dets Værd, naar Arvingerne enten ere giftefærdige Piger, eller Mandfolk, der snart kunne antage et Jordbrug eller anden Stæring, at Løsøret, for saavidt det til saadan Haandte ting eller den Umyndiges Bosættelse kunde ansees tjen §. 2. ligst, ei bortsælges (z). Kammeret har ved Circulaire af 31re Maji f. 2. beordret samtlige Fogder i Overs sijateensstemmelse med bemeldte Udkastes 19de §. at mod: 9 Maji. 9 Maji: tage de Umyndiges Midler, som frugtesløse have været opbudne paa den i Plac. af 9de Martii 1792 bei falede Maade, i den Kongelige Kasse. Rentek. Prom. (til Land- Inspecteur Sorens sen), ang. Bestemmelse af Hartkorn for Fællig i Græsning, naar en Gaard udstykkes. Gr. Paa hans Forespørgsel om, naar en i övrigt udsiffet By har beholdt Græsning i Fallig, Taxationsmændene da, i tilfælde af udstykning, tan fastsatte Gaardens Græs-Mett ghebs Værdie af vine Heveder i Fælleds Fanget imod Agerlandet, meldes ham til Efterretning, 199 At Kammeret anseer det rettest, at i saadant Tils fælde det hele fælleds Fang opmaales og tareres, for derefter at bestemme det Hartkorn, som den Gaards Andeel, der agtes udstykket, i Forhold til hele Fans gets Hartkorn kan tilkomme. Generalpost Amts Circul. (til Stiftbefalingss mændene), ang. den Bistand, Posterne skat gjøres, til at fremme deres hürtige Gang. Gr. Ligesom Forordn. af 25de Decbr. 1694 har i dens ode §. i Almindelighed befalet Alle og Enhver, at hielve Posterne tilrette, og at befordre dem, naar de underveis tage Skade paa Heste og Vogne m. m., faa har og Refer: af 17de Septbr. 1784 fastsat, at for de agende Poster kal ligesaavel som for de ridende Poster Beiene gjøres rydde lige i ondt Veir og Sncefog, eller og Samme medgives et Par Karle til hjelp, Alt üden Betaling. Da man imide lerti (2) See Prom. 23 Jan. 1796: lertid af Postbetjentenes Indberetnina har erfaret, at denne 9 Maji. Sjelv enten af Wedkommende aldeles bliver neatet, eller at de i det mindste ajore mange Vanskeligheder og Indvendin ger imod at præstere Samme; 173 Saa anmodes herved Stiftbefalingsmanden, at det maatte blive under: Øvrighederne i det ham anbe troede Stift paalagte, ved forekommende Leiligheder at indsjærpe dem, som boe ved siden af Landeveiene de Pligter, som de efter ovenanførte allerhøistkongelige Anordninger (a) have at iagttage mod Posterne, saavelsom at Postforerne maatte, naar de i saadanne Tilfælde finde der nødvendigt, at requirere Øvrighe dens Assistence, blive givne al muelig Understøttelse til at fremme de Kongl. Posters hurtige og uafbrudte Gang. 11301 Sammes Prom (til Stiftbefal. i Fyen), ang. 12 Maji. det Indgreb, som paaklages at free Odense Vognmandslaug. Gr. Med hans Skrivelse af 2den f. M. har man modtaget en Besværing fra Oldermanden i Odense P. C. paa egne og evrige Lognmands Vegne over, at adskillige Ind vaanere der i Byen, som have Heste og Vogne, men ere uden for Lauger, decls skal befordre fremmede Reisende, M og deels kjøre Markeds- og deslige Reiser for Byens og andre Indeyggere m. v. i hvilken Anledning han har be giert, at al utilladelig kjørsel af dertil uberettigede Ind vannere maatte blive forbuden. Man er i Hensigt til denne Sag aldeles enig med Stiftbefalingsmanden, de At, dersom fremmede Reisende, saaledes som une der Iste Punct er paaflaget, virkelig betjene sig af Udenlaugs: Befordring, saa er det aldeles stridende imod Anordningerne og in fpecie imod Descriptet af 14de Junii 1743; men at Vognmændene derimod nu ei kan være berettigede til den under 2den Punct førte (a) See tillige Neser. 9 Febr. og 14 Decbr. 1770, fant 30 April 1774, Prom. 27 Maji 1786 og 21 Decbr. 1793, samt Negl. 20 Decbr. 1799. VI. Deel 8de Bind, 80 M 21 12 Maji. førte Anke, at Byens Indvaanere i alle Tilfælde HoM 15 Maji. 15 Maji. benytte sig af udenlaugs:Befordring, efter at Bogn mandslauget i en Erklæring af 3die Maji 1794 har tilstanet enhver af Byens Indvaanere Rettighed, at lade sig befordre paa hvad Maade og af hvem de lyste i eller uden Lauget. Supplicanten maatte altsaa, i Overeensstemmelse hermed, behageligen meddeles Be seed, med Tilfsiende, at man et anseer nogen ny Lovgivning nødvendig i Hensigt til det under forste Post Anførte, der allerede tydelig nok ved Lovene er bestemt; men at det derimod vil blive Lougets egen Sag, naar det i saa Henseende bliver forurettet, paa lovlig Maade at tiltale den eller de, af hvilke Foruret telsen maatte vere Samme tilfeiet; saavelsom at det Henseende til den anden Klagevost vil have sit Forblivende ved Laugets egen foranførte Erklæring, indtil ende ved Erklæring, det ved den i sin Tid udgivende almindelige Anordning om Befordringsvæsenet i Danmark nærmere maatte blive bestemt, hvorvidt en Byes egne Indvaanere maae benytte sig af Udenlaugs Befordring. mai Rescr. (til Landsdommerne for Sjelland og Meen), ang. at Professor og Vice Landsdommer Wissen skal vedblive som Constitueret at forestaae den ved Sjellands og Moens Landsting ledigværende Landstings over og Skriver: Tjeneste, faalænge derpaa hefter nogen Pension, imod at nyde de Embedet tillagte Indkomster; men (naar det maatte findes fornødent) holde Contoir i Ringsted. Rescr. (til Conferentsraaderne P. H. Clasen samt J. E. Colbjørnsen), ang. Directionen over de Classenske Stiftelser (b), m. v. (See Prom. 8 Martii 1796. Gr. Jen fra dem, fom Executores Teftamenti efter afg. 15 Maji. Generalmajor Hr. Johan Friderit Claffen, indkommen Be retning og Forestilling i Henseende til den Afdødes Dispositions Udførelse, have de iblandt Andet tilkjendegivet, at der efter Testamenter er anordnet en Direction over det Fideicommis som af Boet skal oprettes, under Navn af be Claffenste Stiftelser, hvilken Direction skulde tage sin Begyndelse, faasnart malla bonorum var opgjort, og da en aarlig Indberetning nedlægges paa Kongens Fødselsdag om Stiftelsernes Tilstand; men da Hofagent J. Roustrup, fom, foruden dem, var af den Afdøde særskilt udnævnet til at bringe Boet i Orden, og i Folge deraf efter Testators Dod vedblev at forestaae Megnskabet og Kassen, hvorfore ham ei var paalagt at stille nogen Sikkerhed, er i Aaret 1793 død, og hans Bo taget under Behandling af Kjobenhavus Hof- og Stads-et, samt dette og det Classenske Boes Mellemværende formedelst den store Norden, hvori alle Papire efter Roustrup ere befundne, samt Mangel af Bsger over hans private Sager, et endnu har fundet blive opgjort, hvilket Conferentsraaderne ei heller har kundet bes fremme, til hvad Tid kan skee, men dog haabe at ville blive inden Slutningen af dette Aar; saa have de indstilt, hvad enten Fideicommis Directionen fal, efter Testamentets Bogstav, beroe, indtil maffa bonorum tilfulde er opgjort, nagtet de indtrufne Omstændigheder, eller den strax skal tage fin Begyndelse; hvorhos de have anmærket, at, naar Directionen skulde begynde, forend mafia bonorum er ops gjort, vilde deraf flyde den uieilighed, at Boet vilde kom me under en dobbelt Bestyrelse af Erecutorene og Directio uen, hvorved forskjellige Protocoller bleve at indrette. Efter at Kongen bar ladet Sig dette tilligemed de øvrige Puncter af ovenmeldte deres Forestilling udførligen foredra ge, gives dem hermed tilkjende, At det, som de, i Følge Samme, have efter afg. Generalmajor Claffens Død udrettet og foranstaltet, til Opfyldelse af hans Testamente, har fundet allers naadigst Bifald og Velbehag; hvorhos bevilges, at det med den over Fideicommiffet ved Testamentet an ordnede Directions Sammentrædelse maa beroe, indtil maffa bonorum ganske er opgjort, og at de, som Executores Teftamenti, imidlertid maae vedblive Boets Bestyrelse; ligesom de og bemyndiges til, i Overeens stemmelse med Testamentet at lade foranførte deres Indberetning ved Trykken bekjendtgjøre. I a Rescr 15 Maji. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Fyens. Stift), ang. at Kongen kalder Sognepræsten for Allese og æsbyhovedbroby Menigheder, samt hvad denne aarlig til Odense Gymnasii yngste Professorat crlægger. Gr. Ved Rescr. af 7de April 1758 er i Henseende til dette Sognefald, der er tillagt den yngste Professor ved Gymnasium i Odense, fastfat, at Professorater skulde have af Sognekaldet 1) Prastens Anvart forntiende af begge Sognene, og 2) Soguekaldets Anner: sg Weensal Gaarde; hvorimod Vice-Pastorater skulde have 1) Præste Offer og Ac cidentser, 2) Qvagtiende og Smaaredfel af begge Sognene, samt 3) Prænegaarden med dens tiden Noling. Biskopen har nu, i Anledning af Professor Seidlig's Opflyttelse til det efter afg. Professor Buzov ledige ældre Professorats be dre Indkomster, til Cancelliet meldet, at han anseer det baabe billigt og fornodent, at fornævnte Vice Pastorat, der er et saare ringe Levebrød, og indbringer efter Beregning itkun 190 Md. aarlig, ved Professoratets Vacance erholder nogen Forbedring, hvilket han har berettet at kunne ivertsættes saaledes, at Professoratet beholder det Samme af Kaldet, som Professor Seidlig i de 16 feneste Aar har havt deraf, nemlig 292 Nd. 4 Mf. 8 B., uberequet de fornødne Afdrag, og at nu værende Vice-pastor Hr. Sche bye efter hans Begjering overdrages de ommeldre Profesforatet hidtil tillagte to Judtægter, imod at betale til Professoratet i aarlig Refusion 300 d., samt desforuden at svare alle de af Kalder nu paabudne eller herefter paabydende Skatter. Herved ophæves ovenmeldte descr. af 7de April 1758, og anordnes, at nu værende og efterkommende Præster for Allese: og Næsbyhovedbroby Menigheder skulle for bestandig blive beneficerede med den det yngste Professorat ved Odense Gymnasium hidtil af begge Sogne tillagte Præstetiende, Kaldets Anner og Mensal: Gaarde, hvilket alt de mane gjøre sig saa nyttigt, som de selv efter Loven og Anordningerne bedst vide, ville og kunne, imod til Profefforatet for bestandig at erlægge udi aarlig Refusion 300 Rd., som skulle betales i to Terminer til hvert Wars IIte Novbr. og 1 Ite Maji med 150 Rd. hver Gang, og imod imod at Professoratet til Sikkerhed for Afgiften er: 15 Maji. holder Prioritet i begge forbenævnte Indkomster; - samt at det Professoratet hidtil forundte jus præfentandi skal for Fremtiden ophøre, hvorimod Kongen forbeholder Sig Selv umiddelbar at bortgive be meldte Sognefald. Rescr. (til Biskopen i Trondhjem), indeh. 15 Maji. Noget om Præsterne i Tingvold, Edsen og Sundalen, samt deres Tilliggende.ap Gr. J Anledning af hans Skrivelse til Cancelliet, nu da Tingvolds Præstekald er ledigt, og Anfegning fra 13 Gaardbrugere i den sydlige Beigd af bemeldte Præstegjeld, Jordals Grænnen faldet, om at blive henlagte til Ørendalen, hvortil de ikkun have Miil, men til Tingvold Kirke en besværlig So-Meise af to Mile. 69 Det ene Spand i Gaarden Røstvold, som hidtil §. 1. har henhørt under Tingvolds Mensal Gods, maae fra, og b tages derfra, og henlægges til Edgens Præstegaard, der allerede har et Spand i denne Gaard, saa at Præstegaarden, naar førstnævnte ene Spand bliver bygfelledigt, kan bruge begge Spand med Præstegaards- Rettigheder. De 13 Bonder paa de syv Gaarde, §. 2. Lille og Store Melkil, Graven, Alafahr, Lien samt Øvre og Nedre-Jordal, maae fra Tingvold lægges til Sundalen og dets Anner Grendalen, saaledes at disse Gaardbeboere aleene blive betjente af den restderende Capellan til Sundalen, og han berettiget til af dem at nyde Præstetiende, Offer Stjeppe og alle andre Præste-Rettigheder. Den residerende Capellan til Tingvold maa herefter istedet for den sjette og fjerde Deel, nyde af Sognefaldets visse Indkomster den fjerde Deel, og af dets Accidentier eller Uvisse den tredie Deel. I 3 Canc 16 Maji, §. 3. 16 Moji. I. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), ang. Borgerbreve m. v. for en Avlsmand, Kniplingskræmmere, og Skippere, uden for Ribe boende. Gr. De eligerede Borgere i Ribe have besværet sig over folgende Poster: 1) at der i een af Byens bedste Marker, Galge Marken faldet, boer en Ente af Bonde Terkildsen, samt hendes Sen Terkild Bondesen, hvilken Sidste har tas get Borgerskab i Mibe, uden dog at ville flotte derind, og tage Bopæl sammesteds, formenende, at han og Moder paa Grund af hans Borgerbrev ere berettigede til at drive Avling paa bemeldte Sted, hvilket Supplicanterne ansee for at være urigtigt, og troe, at der sammesteds ikke vor drives Avling, og endnu mindre anden borgerlig Haandte ring; 2) at fem Kniplingskræmmere i de sidste Aaringer have faaet Borgerskab der i Byen, uden at de nogen Tid have havt Bopæl sammesteds; og 3) at tre Stippere ogsaa for 1 à 2 Aar siden have taget Borgerskab, men ei endnu ere bofatte der i Byen, hvorimod de paa Landet, hvor de have Bopæl, paa Grund af deres Borgerbrev, tiltage sig den Net, at drive borgerlig Næring. Derhos have be meldte eligerede Borgere anholdt om: at den i første Punct ommeldte Bonde Terkildsens Enke maa blive forbudet at drive nogen Avling til det Sted, hun beboer paa Byens Mark, og, faalænge hun boer sammesteds, forbydes der at holde Kreature; men, i Fald hverken hun eller hendes Sen vilde indflytte til Byen og der drive Avlingen, at dem da maatte paalægges at frasige sig det tagne Borgerskab, eller tilpligtes at overdrage deres nu brugende Avling til de f Byen Boende; fremdeles, at de i anden Punct ombandlede fem Kniplingshandlere maatte befales at nedsætte sig, og tage lovlig Bopæl i Mibe, eller dem affordres deres havens de Bevilgninger og Borgerbreve inden en vis Tid; og at alle paa Landet boende Skippere maatte blive tilpligtede at tage Borgerskab i næste kjobstæd, dog uden at være forbunden, sig der at nedsætte, men at dem derhos i deres Borgerbreve maatte blive forbudet, andensteds end der at bruge Handel og Wandel, under vedbørlig Straf, naar de derom blive overbeviiste; og at endelig de Skippere, som allerede have faaet Borgerskab enten i Nibe eller nogen anden Kjøbstæd, maatte ved en almindelig Befaling unders tastes lige Forpligtelser, som de, der herefter faae Borgerskab. Herved meldes: For saavidt den første Post betreffer, at de Eligere des Paastand, i Henseende til det deri Ommeldte, ei kan bevilges, siden det ved Erklæringen fuldkommen er oplyst splyst, at den nærværende Eier har lovlig Adkomst og 16 Maji. Hævd til den under Sporgsmaal værende Bopæl og dermed forbundne Avlingsdrivt, ligesom han og dertil har Generaltoldkammerets Bifald under den bestemte Afgivt; men i øvrigt bør saavel den nærværende som de tilkommende Eiere af dette Steb være pligtige at vinde Borgerskab i Ribe, for at bidrage med kats ter og Tyngder til Byen, hvis Jorde de bruge, dog at deres Borgerret formedelst Stedets Beliggenhed indskrænkes til Avlingsdrivt. Hvad den anden §. 3. Punct angaaer, da finder man det, som Stiftamtmanden i den Henseende har erindret, aldeles rigtigt, og de eligerede Borgeres Paastand saa meget mere ugrundet, som disse Kniplingshandlere endog gavne Byen ved at deeltage i Skatter og Tyngder, uden at have nogen Fordeel af de der værende borgerlige Indretninger. Hvad endelig den tredie Punct betræf: §. 3* fer, da kan der af de Eligeredes Paastand i den Henseende ikke Andet gives Bifald, end at Magistraten authoriseres til, i Overeensstemmelse med bemeldte Eligeredes Forslag, at indføre den Clausul i Skips pernes Borgerbreve, at de ikke uden for Rjøbstæ den mage drive nogen anden Slags borgerlig a ring, endskjønt det ikke er at formode, at dette Tillæg i Borgerbrevene vil have nogen Virkning til Befordring af de eligerede Borgeres Hensigt. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biff. i Aars 16 Maji, huus), ang. Græsningspenge for Skolehol deren i Ødum. Gr. Med Skrivelse af rode f. M. fra St. og Bisk. har man modtaget herved tilbagefelgende Forening, i Folge hvilken Skoleholderen i dum, istedet for den ham ved Instruren af 28de Martii 1721 tilstaaede Græsning, for Eftertiden nyder 4 f. af hver Tonde Hartkorn, som hører til Stole Districtet, som de i forbemeldte Skrivelse have .00 indstilt 4 16 Maji, indstilt til Eencelliets Approbation, med Tillæg, at fo lens første Lodacier, som nu er Elansheims Cier, maatte panlægges at inoticeve Pengene, oa levere Samme til folebolderen hvert Mars Michaeli uden Mestance, for første Aar til anstundende Michaeli. Foranlediger heraf meldes, At foranforte Forening, tillige med det foreslagne Tillæg, herved bifaldes. 19 Maji, Generalvci: Commiss. Prom. (til Stiftbefal, over Ribe Stift), ang. at det, i Analogie mied den i Forordn. af 15de Febr. 1786, §. 3. fastsatte Grundsætning, ingenlunde kan forbydes de Reisende imellem Varde og Hjerting at tage Veien over Als: Lev Tolle, saa meget mindre, da derom Intet er bestemt ved Auctionen over 2'slev:23ro; samt at Alslev: Sogns Beboere, som i Felge Auctions-Conditionerne ere fritague for Bropenge, naar de kjøre i deres egne rinder, alligevel bor svare Bropenge naar de kjøre for og med Andre, og derfor faae Betaz ling; m. m. (I henhold til Commissionens Skrivelse. af 13de Decor. f. A., efter at have modtaget de under 27de Jan. d. A. indsendte Oplysninger.) 22 Maji, I. Instruction for nu værende og efterkommende. Decanesser ved Valle-Stift (c). Gr. Den uv Bestemmelse, som i Henseende til Vallo Stifts og dets Eiendommes Administration er skeet ved den af Kongen under 4de Junii 1783 approberede Jnstruc tion for Abbedissen ved benævnte Stift, har gjort en Forandring i den Decancssen ved Stiftet meddeelte og den 1ode Julii 1772 approberede Instruction nødvendig. Tillige er Kongen til Approbation bleven forestillet den, i Felge heraf, ester Hendes Majestats Dronning Juliana Marias Befaling, og med hendes Bifald, forfattede Instruction for nærværende og efterkommende Decanesse ved Vallo- Stift, hvilken Isder Ord efter Andet, som felger: De have troligen at efterleve Stifts Staruterne, samt andre i Hen feende til Stiftet fastiatte Anordninger, og derhos med vedberlig Nibkjerbed at paasee, at Samme af Vedkom mende iagttages til Stifterindens Hensigts og Stiftelsens Barig- (c) See nastfolgende Instruction, og aabet Brev af 18 Novbr. 1796. - 22 Maji. II. §. 1. M Barisheds Befordring. Da det ved Kongelig Refolution af 7de Maji 1772 er blevet bestemt, at Abbediffe-Pladsen, efter ben da værende Abbedisses Afgang, ei skulde beklædes, og den nu værende Abbedisses Ansættelse itkun paa Kongens Forestiaing og fem en udtagelse fra hiin alimtubelige Siegel af Hans Majestæt er bleven bifaldet, faa vil, i Tilfælde af fejtbemeldte Denees Kjerligheds Afgang, falgende ligter vanligge Decaneffen; Hun baver i Abbedises Sted at overholde god Orden og Skik i Stiftet, samt agte paa, at Sefrøkenerne efterkomme de dem ved Stifte-Status terne paalagte pligter, udi hvilken Hensigt under forbe meldte Emstændigheder Decaneffen tilkommer famme Magt og Myndighed som en Abbedisse. Decanessen skal, tillige S. 2. med Provisorene, holde en Judskrivninga: Protocol, hoor udi indsores samtlige deres Navne med videre, som udnævnes til at være Stiftsdamer udi den Orden, i hvilken de ere udnævnte. Maar en Stiftsdame frasiger sig sin plads, S. 3. gifter sig, doer eller paa anden Maade afgaaer, melder Decanessen det ftrar til den Freken, som efter Indskrivelsen i protocollen er den nærmeste til Hebung; og maa samme Froken da inden ser uger erklære sig, om hun vil imodtage den bende tilfaldne Stiftsplads; falder Vacancen ved en af Sefpladjene, melder Decaneffen Sligt for directrice, og opvebier Hendes Resolution. Naar en af Provisorene S. 4. afgaaer, melder Decaneffen og den anden Provisor Saa dant for Overdirecteuren, som udvirker en ny provisor i den Afgangnes Sted, af Kongen befkillet. Decaneffen be: §. 5. holder i fiu Bevaring Naglen til en af de tre Lasse, med hoille Stiftstiften, hvorudi Stlitets betydelige Docume ter, saasom Fundationen og de Stiftet tilhørende Obligationer, ere henlagte, bor være forsynet. Decaneffen haver, S. 6. ligesom en Stifts Abbedisse, naar Præstekald paa Stiftets Gods vorbe ledige, Met til, med Provisorene, og efter de fleste Stemmer (dersom de ei ere enige) at foreslaae tre Candidater, som med de udfordrende Attester om deres Duelighed ere forfenede, til etboete af be teblige Stald; og blandt disse Trende vælger Overdirecteuren den Ene, som meddeles Raldsbrev under Decanesens og Provisorenes Ravne samt Stiftets Segl, eiter verdirectricens Befa ling. Degne og Skoleholdere beseffe Decaneffen og Pros S. 7. visorene aleene efter Stemmernes Fleerhed; og i øvrigt iagttage, at de Kongelige Anordninger efterfonimes, eg Rirs Fee saavelsom Skoler forsones med gode Mænd til Guds Eres og Kirkens Bedstes Fremme. Derimod haver Deca §. 8. nejen i Fremtiden aldeles Intet med Administrationen af Stiftets Oeconomie at bestille, da Samme, saavelsom hvad Jordegodjene og Capitalerne samt Amtmandsforretnin gerne paa Grevskabet Walls med videre derben herende angaaer, efter den ved Mesolution af 4de Septbr. 1771 trufue Judretning, er Stiftets Provisorer ene og aleene overdragne; veraf det og bliver en Belge, at Regnskabs: og andre 35 - til 2 22 Maji, til Stiftets deconomiske Bestyrelse, Justitiens Haandhæ velse, eller andet Saadant fornodne Betjente af Provisorene aleene ansættes og foreslaaes. Foreskrevne Instruction approberes, og skal være af samme Kraft, som om den Ord til Andet udi Funda- 1. tionen for Balls-Stift var indført. 22 Maji. S. I. Instruction for Provisorene ved Vallo- Stift (d).m Gr. Den ny Bestemmelse, som i Henseende til Walle=" Stift og dets Eiendommes Administration er fleet ved den af Kongen under 4de Julii 1783 approberede Instruction for Abbedissen ved bemeldte Stift, har gjort en Forandring i de Stiftets Provisorer ved Stiftelsesbrevet foreskrevne Megler, som tildeels hævede og tildeels forandrede i adskila lige Poster, nedvendig. Kongen er tillige til Approbation bieven forestillet den, i Folge heraf, efter hendes Majestæts Dronning Juliane Marias Befaling, og med hendes Bifald, forfattede Instruction for de nærværende og efterkom mende provisorer ved Balls: Stift, tvilfen lyder Ord efter Andet, som følger: Stifts Provisorene have ubi alle opkoma mende Tvistigheder at vaage over, at samtlige Stiftets er hvervede lovlige Rettigheder og tillagte Privilegier forblive §. 2. det uforkrænkede. Det paaligger Provisorene, at tilholde de ved Stiftet ansatte Betjente at iagttage de dem udi Fundationen, meddeelte Instructioner, ergangne Mesolutioner eller andre gjeldende Anordninger foreskrevne pligter. Dersom imod Formodning det Tilfælde fulde indtræffe, at nogen Betjent ei opfyldte denne Stiftets billige Fordring paa ham, og han, efter givne Advarsel, ubi saadan Adfærd fremturer, da bliver Saadant forestillet Overdirectricen, paa det at efter Omstændighederne kan bestemmes den imod §. 3. den Skyldige anvendende Fremgangsmaade. I Henseende Bestyrelsen af de Stiftet tilhørende Jordegodse samt Capis taler faa og Amtmands - Forretningerne paa Greyskabet Balls, hviltet Alt, som under Deconomien henhørende, er Provisorenes Forsorg aleene overdraget, forpligtes, de, med vedbørlig Nidkjerhed, Stiftets Tary paa alle mulige Maader at fremme; og paa det at Overdirectricen stedse kan være behorigen underrettet om Deconomiens Tilstand, fal for Hende ved ethvert Aars udgang fremlægges Regnskab for Stiftelsens Capitaler, med hosfoiet Forklaring om, hvorledes Cavitalerne ere gjorte frugtbringende, hvad der Marets Lob ved Besparelser, betalte Indskrivningspenge, eller §. 4. andet Saadant er oplagt, med videre. Provisorene skulle noie paasee, at saavel de Kongelige Skatter som Jorde (4) Efr. næstforestaaende Justruction, og aabet Brev af 18 Novbr. 1796. §. 5. §. 6. .? bogs Afgiveerné efter Wuligbed nben tilbagestaaende Me: 22 Maji, ftancer afbrages; ligesom de og have at beopagte, at alle af gerpagtere eller indre, i Folge Contracter, Borrionins ger og faa videre, udbetalende Summer rigtigen og udi de fastsatte Terminer vorde erlagte, og Stiftet for sit Tilgodehavende fyldestgjort. Provisorene modtage de Stiftet af udestaaende Capitaler aarligen tilgodekommende Neuter, og meddele derfor Qvittering. De lebende udgivter bestemme Provisorene; men, naar ei staaende eller overordentlige Register maatte udkræves, skulle de desangaaende indgaae med Forestilling til Goerdirectrices, for eirer hendes diesolution at foranstalte be bevilgede udgivter. Previforerne 5.7. falle ei, uden yderste Nedvendighed, tillade, at Bygnin ger eprores; faa og farge for, at de aarlige Omkostninger ved de un værende ogningers Reparation, faa meget fort muligt er, inbrantes; haver eg andre Jadreeninger, fom ingen reel Notte stifte, maae ei anlægges eller foranstaltes, ligesom og Abbediffens, Decaneffens og Stiftsfrøkenernes Korpligt, van egen Befestning at vedligeholde og anskaffe Juventarium i deres Værelser, noie skal iagttages. Stif: 5. 8. tets Regnskaber tilstilles Provisorene, som beordre Revisor at igjennemgaac dein, og i fornoden tilfælde udsætte be befundne urigtigheder og Mangler; Antegnelserne besoares af Vedkommende, og derefter decidere Provisorene; Evit tance meddeles, efter aflagt nede og Rigtiched, under Prootforenes hænder og Stiftelsens Segl.. Forpasteinas 5. 9. Contracter og i Almindelighed alle udi Anledning af Deconomien udstædende Documenter underskrives af Provisos rene, og forsynes med Stiftets Segl. Bøndergodset anbe S. 10. fales til Provisorenes besynderlige Ombu; og have de, med Hensyn paa denne Gjenstand, at anvende alle Bestræbelser, for at ophjelpe Bondens Kaar og fremme hans Welstand; udi hvilket iemeed det og overlades til dem, til alle Tider at foreslane enhver efter Omßandighederne passende Indrets ning. Alle Forstrækninger og forandringer ved Gaardene og Godsene foranstaltes aleene efter Provisorenes Ordre og Befaling. Alle Sæstebreve abstædes i provisorenes Navn, §. 12. og blive af dem approberede. Skovene, som udgiere faa 5. 13. vigtig en Deel af Stiftets Eiendomme, skulle paa enhver malig Mande fenes fredede; ca, da den aarlige udvisning modrager zu hoist betydelig mængde af saavel Kavnvees som Gayntommer, vil det være nødvendigt, at ung Skovs Zilvert paa dertil beleilige Steder befordres, til hvilken Heufigts Opnaaelse vasende Foranstaltninger Tib efter ans ben felle inblebed og fortfatees. Den aarlige uboiioning 5. 14+ foretage enten Wroviforene selv, eller de beferge den forret tet ved en tondig Stovbetjent i Forening med Stiftofor valteren, Maar nogen af S. 11. eller Justitiens Haandhævelse til Deconomiens Bestyrelse S. 13. fornødne Betjente afgaaer, boad enten det igjen ansættende Subject Hans Majestæt til Confirmation not Embeder bilect at forestige eller inte, frenta §. 16. §. 17. 22 Maji. fremlægges de om Embedet indkomne Ansøgninger for Overdirectricen og Provisores aleene; ligesom de og meddele den, der til saadaut et Embede vorder udnævnt, Bestalling under deres Navne og Stiftets Segl. Derimod, naar no get Præstekalo paa Grevskabet ledigt vorder, foreflaae provi sorene tilligemed Abbediffen (eller Decaneffen, i tilfælde ingen Abbedisse er) efter de fleste Stemmer, saafremt de ei ere enige, tre personer, som ere forsonede med Redkommendes Attester, til det vacante Embede, af hvilke Overdirectricen vælger den Ene, fom derefter meddeles Kaldsbrev under Abbediffens eller Decanessens og Provisorenes Hænder samt Stiftets Segl. Degue og Skoleme stere beskikkes, uden foregaaende Forestilling, af Abbedissen (eller Decaneffen, naar ingen Abbedisse er) og Provisorene. Enhver bar een Stemme, og de Fleste decidere, dersom Samtliges Valg ei falder paa een og den samme Person. I Almindelighed iagttages, at de Kongelige Anordninger ef terleves, og Kirker samt Stoler forspues med retskafne og §. 18. duelige Mænd til gavnlig Oplysnings Fremme. Enhver af Provisorene tager under sin Bevaring Noglen til en af de tvende Laase, med hvilke Stiftskisten, hvorudi Stifters vigtigste Documenter, faasom Fundationen oa de Stiftet tilbs reude Obligationer, nedlægges, der være forsynet. Udi denne Stiftskifte bliver og at nedlægge en Protocol, hvor udi aarligen skal forklares: De Capitaler, som ere Walls: Stift tilhørende, hvor de ere udsatte paa Mente, bvor mange Renter udi hver Termin ere indkomne, hvilke ud; givter deraf ere blevne beforgede, hvorledes Capitalerne til eller aftage; hvilket Alt maa indrettes faa ovivseligen, at der saavel nu som i Fremtiden kan haves den nøieste Rigttabed og Underretning om Walls Stifts Capitaler. 22 Maji. Foreskrevne Instruction approberes, og skal være af famme Kraft, som om den Ord til Andet udi Fundationen for Valls: Stift var indført; dog at de i In structionen befindende Bestemmelser, som ville medføre Forandring i nuværende Abbediffes Instruction, ei bringes i udøvelse, førend Vacance i sidstnævnte Plads indtræffer. Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Sjelland), hvorved approberes det under 20de April 1793 af Provsten i Holbo-Herred forfattede Udkast til et Reglement for Esbønderup, Villingered, 2768debo, Soborgs, Rødkildes og Gilleleie Skole:Embeders Ind: Indkomster og Districter, saa at enhver Skolelærer 22 Maj. nyder 1. viffe Indkomster, a) fri Bolig og Brug af Jorden; b) Lon 50 Rd. af Skolekassen; c) 20 Læs Toro, et Læs af hver Gaard, hvorved for D bliver tilovers 24 Les, der enten henvises andensteds,. eller og betales for i Skolefassen, men Manglen for de Øvrige erholdes af de Kongelige Moser; d) fem Favne Brænde af Kongens Skov; e) Fourage som Skoleholder 100 Lpd. He og 100 Lpd. Halm, I Lpd. af hvert Slags for hver Tonde Hartkorn, da her for D bliver tilovers af 27 Tdr. Hartkorn, hvor med forholdes som i c) et anført, men manglen for de andre Skoler betales af Skolekassen; II. uvisse Indkomster: (e) a) Offeret paa de tre store Hoi- (e) A. Esbønderup-Skole-District: Kirke Esbenderup tider, mi: lier: Gaardmand 5 Hunsmand 35 Andeser 2 02 Salterup 6. Sp. = 8 Vortrup (5). I 15. 2 verup 6. 50. = F 1 2 Hanieby = 6 Branzehnus I Litle: Biruv 1 Esy:Skovhuse 32 Hærregab = 6. I Boserup g Fabianshuus 1 Fiskebrohuns I

Efferom

6 Molle 02 Moller I 2 Hollændrushuus I Sipperupshuus Kjæruphaus 1 Gaasehuus 02 I I I 125

de Torups 22 Maji. tider, og løbende Offer ved Barnedaab, Kirkegangskoners

Indledeise, Trolovelser, saalænge de skal vedva re (f), Brudevielser, og Liigbegængelser, naar der rins Zoruvshuus Lumlingshus Munkevangshuus B. Villingerdd: Huusmænd 14 ges Famis

lier t 125 I I 128 Willingered Gaardmænd 10 5. = = 15 Villingebeks Fiskeleie = 5. 3 15 Kosegaard (5. I Hintsehoved G. = I Dronninge-Mollen Steren I Ponne-Have Munkehuus 32. I $2. I 45 C. Nøddebo: Nøddebo 6. Z 50. 20 Skovhuset I Wederstruphuns = $2. 2 Stallerodshuus I Oderdamshuns I Slovløberhuse 3 Diverhuus I Erlelandshuus Graverhuns Kenorikehand Ostrapshund Greenholts-Molle D. Søborg: Coborg Dragstrup Gieren 50 6656" = 15 = 29 2 18 71 B. Røds (1) See Forordn. 4 Jan. 1799, ged og tales derved; Offerfedte tillabee, paa det ens 2a Maji. hver Lærer, fan face Offer af sit Districts Bender, fom ellers ikke fan fee, naar ogen af Districtet lig ger i et andet Sogn, og sager en anden Stirfe. Of fer ved Ministerialforretninger facer den Udenfegné Mand i den Kirke, hvor Forretningen skeer. Stos lebols E. Rødkilde: Medkilde Munterup Nakke = Huntered Pofiber Skovledet = Heijera Fight Fadle Bregnereb F. Gilleleie: Gilleleje Nelle:uv Strand-Berstrup Strand Esbonberup Fiellenstrup Bonderup = Nokke= A Speiet 0 = 2 2 Gaardmænd Huusmænd G. 50. 13. 0 = = - 3. A 5. G. 5. (35. So 6. 37+ = = = Fas lier: 2 2 2 5 4 3 - I = I I 2 4. 4 4 3 46 Fiskere og Suusmænd 68 Moller 1 (3. I 3. 2 D G. A 3 4 3. 52. = = 12 6. = I. 5. I E G. | 52. = I I 88 35126 Quill A. Ess 22 Maji, leholderen, som boer nærmest Kirken eller i Kirkebyen, bør være tilstæde ved Skriftemaal, holde Confitent og Tillysnings:Bogen. Skal de belønnes derfor, eller i det ringeste (da Kirke Skolen ikke altid bliver den rigeste) have godtgjort Skrivmaterialier, kan ham, i Henhold til den Kongl. Approbation af 3die Maji 1786, A. Esbønderup: Skole-District: Kirie-Esbenderup Gaardmænd Fami Hart a) Stolelier:

forn. tets for Zdr. Vr.Mands af hvert Slags: Sfpr. Salterup Vortrup Overup 300rregab 16. 6666 a 5 d. 5 25 3 b. a 5 d. 5 I 2 Esserom-Molle = Moller I 5 14 73 B. Dillingerød: Billingersd 3. a 8 Td. 8 a 4 Id. 2 Koffegaard (3). I Sintieboved= G. I 9988 56 (*) 6 3 6 6 Dronninge-Mellen C. Nøddebo: Eieren I 4 13 80() Noddebo 3. a 2 d. 7 14 Ericlandshuu Hunsmænd I I Steenholts Molle Eieren I 2 9 17 D. Søborg: Soborg G. a 6 Td. 15 90 Dragstrup G. a 5 To. 7 35 5. a I Zb. 2 2 24 127 (*) Bliver 64. (**) Og dette 88. 1786, §. 37 tillægges 4 Rd. Blokke Ringning as Maji. gen, forenet med den Forretning at ombære Em

Embedet M 20,

bedsbreve, skjønt Loven Det til dertil, er upassende for en Lærers Embede. cade for eu Laver Carvers Embede. Det falder Kirken, at besorge Kirke Uhret optrukket, og vedligeholde Klokkerne med aarlig Reparation; na- 05m turligt c) Penge for Deg Rettighed for Distric: b) Fourage-Vederlag for nens Ju hen givne Deguetrave. I Skjeppen: Tienden. le-Rente, a Td. Hr. 24 6. Rug, 20. St. Ft. 20. St St. Bvg, Pr. Mand af hvert Halm: Rd. B. Slags: pd. b. and wo Rug, Byg, Spd. D. 17 I 7 5 25 25 6 24 17 6 I 6 6 6 I 2 3 3 11111 25 25 6 24 IO 10 2 T 5 5 5 6 1010 2 8 28 77 877 8 18 2010 48 5 I 24 24 6 to 80 80 16 6 6 5. 10. 10 2 4 2 7.8 7 8 48 4 2 4 7 8 7 8 I 48 188 3 3 5 5 I 8 8 2 110 IIO 2.2 ct 2 2 12 2 28 17 8 3 1 I 4 17 8 I4 3 48 24 I 2 2.8 2 8 48 8 3 2 2 5 2 5 I 2 I II 2 II 2 GHE 130 god IV. Deel 8de Bind. K I 4 3 I 4 3 27 8 112.8 112 754 21 421 4 4 24 2 8 22 48 35 3 35 8 72 2 6 6 48 149 14 149 14 31 72 E. Rød 201611 en hænger af 22 Maji, turligt og billigt, at Klokke Ringningen samme Klasse (g). 22 Maji, = 192 Rescr. (til Stiftbefal, og Bise. i Aarhuus), ang. at der af Frue Kirkes refiderende Capel- Tanie og Hospitalskaldet i Aarhuus maa svares Enke Pension, som i sin tid bliver at fastsætte i Overeensstemmelse med Lovene. (Efter Hr. Jansens Ansøgning.) A postage fat Rescr. 30.0 E. Rødkilde: nsonbi 20 Fami lier: Harta) fole: forn. tets for [dan SC 33300 dr. Pr.Mand af hvert Slags: @fpr. Mødkilde = Gaardmænd a 6 d. 12 Munkerup Nakke Posebæk Hestbjerg Fishst= Fæsle Breguered F. Gilleleie: Gilleleje c. = = 6666666 G. 5. . a 3 d. a I Ed. 6 4 5 3. a 5 d. 2 10 2 7 d. 2 14 G. a 4 d. 4 16 (5. a 4 d. 16 21 83 Melle 1 5 Nellerup G. I 12 Strand-Borstrup G. a 7 d. 2 14 Strand Esbende rnp G. 3 a 6 d. 18 $5. a 6 Td. 6 36 3. I 7 · (5). I 3 I 2 111111L 42 16 97 Fiellenstrup Bonderup Nokke= Heiet 5. Endnu ber af Fifterne: b) Hausmandsvenge, deels til den gamle karer, og deels til Skoletafen; c) den 66de (g) Dette vidtleftige udkast er saaledes Udtog. Sild, bragt i et kort on sag 19.VI Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aalborg), 22 Maji. ang. at den, som af dem beskikkes til Forstander ved Aalborg:ofpital, maa for sig, Skriver og Karl tilstaaes i aarlig Lon 600 d., dog at han deraf selv, uden Byrde for Hospitalet, svarer den paas budne Procento: Skat; samt at ham maa forundes fri Bopæl for sig, Familie og Folk i det Huus, hvor de forrige Forstandere have boet, efter Directionens £ 2 nærmere c) Penge for Deg Rettighed for Distric: b) Sourage-Dederlag for nens Jus hen givne Degnetrave. Tienden. le:Rente, a Td. Hr. Halm: 24 B. Rd. ß. M E Rug 20. et. Fl. 20. et.' Ft. I Stjeppen: Byg, Dr.Mand af hvert pd. pd. Rua, Byg, Slags: pd.po. epd. po. I II 7 8 15 15 3 B 9119 3 2 8 5 5 I 48 3 3 4 12 4 12 I 107 3 gily 3 55 I 24 81306 5 Io 10 2 48 I I S8 15 15 3 48 I 45 20 20 4 -20 20 4 7 94 12 94 12 20 72 2 5 I I I I I 7 1 5 2 I 5. 3 10 3 3 3 690 4 2 4 2 20 I 2 I 8 5 11 5 5 I 24 15 15 3 8 15 15 2 56 M 22 8 228 -45 4 48 45 9 7 8 7 8 1 72 2 8 2 8 72 28 2 8 48 1115 115 23 32 Silb, de fange, i Tiende, og 8 s. af hvert par Folk istedet for Jule-Mente; deres Hartkorn er ikkun i Alt 2 Ed., som ei kan reparteres paa saa mange Lodder, og onfres fri for at betale Skole diettighed, da de saaledes svare Tiende af deres fande Næringsvei. 22 Maji, nærmere Anviisning og Bestemmelse, saa og otte Favne Brænde aarlig, eller Penge derfor 4 Rd. for Favn; ligesom og den, som beskikkes til Forstander, maa nyde Kongelig Confirmation derpaa, samt Be vilgning, at han maa fritages for at efterlade sin Formue til Hospitalet. (Paa Directionens Forslag til Cancelliet, i Anledning af Bacance.) 23 Maji. Canc. Prom. (til Amtm. over Kallundborg, Drarholm, Sæbygaard: og Holbek:Amter), ang. Skifte-Ret efter Huusmænd og Indester samt Bøndersteders forpagtere eller Opsynhavende. 23 Maji, Gr. I Aaret 1793 modtog Cancelliet fra Amtmanden over Antvorskov og Korsser: Amter, Sherre Scheet, en Forestil ling, hvori han udbad sig dette Collegii Bestenimelse i Henseende til det Sporgsmaal, hvad enten det tilkommer Jorbegods -Eierne eller Amtmanden..... (h) Post benævnte Huusmænd. Anledning deraf tilskrev man ham under 3die Aug. 1793, at de to første Spørgsmaale findes besoarede... .(i) ommeldte Huusmænd. Hvad derimod angaaer den tredie Punct, da, siden Fd. af 13de Maji 1769, J. 2....(k) Vedvarende. Da nu Generalmajor Castenskiold til Friderikslund har indberettet, at Amtmanden over Kallundborg 2c. ikke anseer sig vligtig til at forrette Skifte efter de Indester, som bortese pac Frideriks lund Gods, nagtet Dødsfaldene for ham ere anmeldte, hvilket har havt til Folge, at to Skifter efter Judester paa Generalmajorens Gods staae ubehandlede (1); saa skulde man, i at underrette om det, som i denne henseende er tilskrevet Kammerherre Scheel, tillige melde: At det Samme maa tjene til Segel i de Amtmanden anbetroede Amter. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. Bygning og Inventarium, i Zilfælde at Jorde ved (h) Sees i Prom. 3 Aug. 1793. (1) See ibidem, og Prom. 30 Julit 1796. (k) Findes i Prom. 21 Junii 1794. (1) See Fd. 21 Junii 1799. To de ved udskiftning lægges fra eet Fæftested til et An: 23 Maji. det (m). Gr. Fra Mentekammeret har Cancelliet modtaget en Skrivelse fra Landvæsens-Commisfair Gundorph, hvori han forespørger: 1) om en Bonde under 8 dr. Hartkorn borga for det Hartkorn, han ved loftiftnings: Deling mister, aflevere til Husbonden Besætning og Inventarium? 2) Om Husbonden har Rettighed at bortflytte af Gaarden dens Bygninger, Stuehuset undtaget, efter rigtig Forhold? 3) Om den Bonde, som har over otte, ser, fem eller fire Tender Hartkorn, da den største Dael fun staaer for 3 eller 3 sude, ber for der vrige udrede Besætningen med videre til husbonden efter uvillige Mænds Sigende? 4) Om den Bonde, som mister Jord, ber medgive, og Euhver, som faaer Jord, erholde Sædekoru i rigtigt Forhold til de afgivne og erholdte Jordes Størrelse og Hartkorn? 5) Om den Bonde, som erhelder Tillæg til Jord, ogsaa bor unde Tillæg til Besætning, og i forneden Fald Tilleg til Bygning, for saavidt han ei med forneden Bygning eller Besætning forhen er forsynet, eller for faavidt Tillægget af Jord er over en Tonde Hartkorn? 6) Om Huusmænd, i Forhold til Jord, ber have Tillæg af fornoden Huusbygning, for faavidt de ikke forhen have den? Her over har man forlangt den ang. Landbovæsenets bedre Judretning i Danmark nedsatte Commissions Betænkning, hvort Samme formener: I Henseende til 1ste Post, at en fæstebonde ikke fan ansees pligtig til at aflevere Noget af den ham overleverede Besætning og Inventarium, forinden han fratræder den hele Gaard; 2) at Bonden er berettiget indtil Fratrædelsen at vedblive Gaardens Byg ninger; til 3die, at dette Spørgsmaal, saavidt det fan forstages, er besvaret under 1ste Post; 4) at Tilbagelevering af erholdt Sædekorn ikke fan finde Sted uden ved Fratrædelse. Betreffende sidste Mem brum af 4de samt den efterfølgende ste Post, da vil Samme blive Gjenstand for en Lovgivning, ang. nøiere Bestemmelser ved Udskiftningsvæsenet, hvilken for nærværende Tid er under Arbeide. Til 6te Lið er u Post, at det beroer ganske paa mindelig Overeenskommende

(m) Cfr. Fd. 23 April 1781, §. 20, og 8 Junii 1787, §. 1. a. R 3 23 Maji. mende imellem Jorddrotten og Huusmanden. Hvilket herved meldes til Bekjendtgjørelse for bemeldte Lands væsens: Commissair Gundorph. 23 Maji, Mai Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggerss huus), ang. Meddomsmænds Eagelse i Livs- og re:Sager. Gr. J Anledning af en ved Hsieste-Net under 17de Febr. d. A. afsagt Dom udi Sagen imellem Procurator B. og Arrestanterne P. B. og 2. S. 6. har Byfoged B. i Moss udi en til Cancelliet indkommen Strivelse iblandt Andet anholdt om, at maatte i Almindelighed faae bestemt, hvor ledes han herefter bar at forholde sig i hans nærværende Forfatning baade som Magistrat og Byfoged ved Livs- og Pre-Sagers Vaakjendelse, i Overeensstemmelse med Lovens 1-5-20, til at felge enten dens første eller sidste Deel. Denne Begjering forekommer Cancelliet besynderlig, da det er uden for al Tvivl, at Supplicanten ikke behøver nogen Forholds-Ordre i denne Henseende, naar han ilkun holder fig norske Lovs 1ste B. 13 Cap. ang. Vidners Eedfæstelse til Tinge, og samme Love 1-5-20 angaaende Med domsmænds Lagelfe, efterretlig; thi det første af disse Lovsteder viser tydelig, at Widuernes Ashering og Eedta gelse skal fee til Tinge, og ei for Notario, iser i Justits Sager, hvor Defensor undertiden kan finde fornodent at gjere Contra Quæftioner, der kunde give Anledning enten til Straffens Formildelse eller Forbryderens Frifindelse. On, hvad Meddomsmænd angaaer, da viser det sidstnævnte Lovfed, at disse skal tilfaldes i alle Livs: og Ere: Sager. At Supplicanten er baade Byfoged og ene Magistrat, kan ingen Forandring gjøre beri; thi Embedernes Forening fan dog ei giore Dommeren til mere end een person, og altsaa Hans Dom ikke blive andet end een individuel Mening, et Heller indbefatte enten otte Mænds eller Borgemesters og Raads Tanker, som Lovgiveren udfordrer, for at værne desto tryggere om Undersaatternes Liv og Ære, saa det altid bliver en viatig Formalitet i alle deslige Sager at tage Meddomsmænd, hvilke ikke skal være de ordinaire Tingho rere eller faa kaldte Stoffemaad, men de otte bedste og fornuftigste af Byens Borgere, som fortere under Byens Jurisdiction (n). 19 Man skulde altsaa anmode Stiftamtmanden, at han, i at tilkjendegive Supplicanten Foranførte, tils dnim noe slune 1 lige (n) Anderledes er i Almindelighed foreskrevet i Fb. 3 Junit) 1796, S. 24 00 37. lige ville betyde ham, at han saavel i den hjemviiste 23 Maji. Sag som herefter i alle deslige Livs og re-Sager haver at forholde sig efter Høieste-Rets Dom af 17de Febr. Rentek. Prom. (til samtlige Stiftamte og 23 Maji. Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), (Kgl. Resol. ang. at der i Henseende til Aflæggelsen af 22 April.) 13. at bec Justitskasse Regnftaberne for Stifterne og Amterne i Danmark og Norge, hvilken de fleste Steder er feet i to Terminer til hvert Aars 14de Jan. og 14de Julii (0), maa for Fremtiden, og for saavidt Saadant ikke allerede finder Sted, træffes den Forandring, at bemeldte Regnskaber ikkun aflægges een Gang aars ved hvert Aars Slutning. lig, nemlig ved hver Rentek. Prom. (til Land Inspecteur Besen- 23 Maji. berg), ang. ældre Taxationers Felge, og bele Maalets Indberetning, naar Gaarde udstykkes. Gr. Paa haus Forespørgsel, om den Taration, som er feet ved en Bres udskiftning, maae, naar enkelte Gaarde i samme By udstykkes, lægges til Grund for Hartkornets Bestemmelse paa Parcellerne, og om det er fornødent, at indberette det virkelige Maal af alle en saadan Gaard til liggende Jorde, eller ikkun for de parceller, som agtes afhandede, m. v., meldes ham til Efterretning, 290730 At, naar en foregaaende Taxation ikke er over 6 a 8 War gammel, og ingen mærkelig Forbedring siden den Tid er foretaget, kan Samme lægges til Grund ved senere Udstykninger, og et uldtog deraf, for saa vidt det udstykkede Sted angaaer, til Kammeret inde sendes; og, som det reducerede Maal er nødvendigt til at bestemme Hartkornet paa de afhændede Parceller, saa er og der virkelige maal nødvendigt til at bes stemme hvad det er, Kjøberen har faaet, og altsaa 4 (v) See Forordn. 23 Decbr. 1735, S. 1:5. mag 23 Maji, maa Qvadrat - Indholdet, saavel af alle saadant Sted tilliggende Jorde i det hele, hvilket Udskiftnings:Beregs ningerne, hvor Samme er fraregnet, maa udvise, som af hver enkelt Parcel, der agtes afhændet, i de Beregninger, som forfattes til Hartkornets Bestem JM Emelse paa Parcellen, anføres. 23 Mail. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til alle Told- 29 Maji. M §. I. stederne i Danmark), ang. at vaage imod Overtrædelsen af Forbudet under 6te f. M. paa Hornvarers Udorfel, samt med hver Post at indsende Efterrets ning om det i den forløbne Uge Ind- og udførte, med Skippernes Navne og Skibenes Drægtighed. (Da hemmelig Udførsel af flige Barer stærk skal gaae i Svang i Danmark.) (p) Rescr. (til Amtm. over Friderikstads: og Smaalenenes Amter), aug et Sygehuus for fattige veneriske, Saltflod- og Nade-Syge af Friderikstads og Smaalehnenes Amt, samt om de lægeliges hjelp af Fattigkasserne. (Efter Forslag fra Cancellieraad og Sorenskriver Baffoe og Amtsphysicus Seip, i Folge Kongens under 7de Martii f. A. dem til lagte Commifforial-Befaling.) 9 Ved Kjøbstæden Friderikstad stal for 10 Fattige af begge Kion for Friderikstads og Smaalehnenes Amt, som med ovennævnte Sygdomme ere befængte, indreta tes et Sygehuus, om hvilket herved anordnes følgende: Til dets Indretning skjenkes den søndre Deel af de paa den østre Side uden for Friderikstad ledig staaende og ufornødne gamle Baraker med tilhørende Jern-Kak felovne, Borde, Banke, muur- og nagelfast Indret ning, fri Grund og fornødent Fortog, samt Haveplads, dog denne sidste ikkun i Tilfælde, at Vedkoma mende derom kunne forene sig saavel med det norden: fjeldse (p) See Cirs, 2 Julii 1796) fieldske Infanterie-Regiment, om det kan undvære 29 Maji. Samme, som med Forpagteren af Græsningen for hans Forpagtnings Tid, samt at Alt fra Overleve rings Dato bliver af Amtet besørget vedligeholdr. Saa maa og Sygehuset overlades Rum til Begravelse for de Fattiglemmer, som under Kuren bortdse sam mesteds, paa den Liigplads, som er anlagt neden for Fortreffen Kongsteen. Det til Sygehusets Istandsæt: §. 2. telie og Indretning samt Inventariers Anskaffelse for nodne Forskud skal, efter afholdt og approberet offentlig Licitation, udredes af den Kgl. Kasse, imod at det refunderes Samme. Til den Ende maa en S. 3. Collect der i Amtet samt de derudi beliggende Kjøbstæder, Friderikshald, Friderikstad og Moss, ved Presterne indsamles, og derefter uopholdeligen tilstilles Amtmanden, for at anvendes til foranførte Forskuds Betaling, og det, som maatte overskyde, til Sygehu sets Bedste, hvorom under Dags Dato er udfærdiget Bevilgning, hvilken er tilsendt Stiftamtmanden og Biskopen over Aggershuus - Stift, med Befaling til Collectbøgers Ombærelse i Kjøbstæderne, og Bækkeners Udsættelse for Kirkedørene paa Landet om Sønda gen (9). Dette Sygehuus skal aleene være for det §. 4. forhen bestemte Antal Fattige af Friderikstads og Smaalenenes Amt, som ere beheftede med veneriske, Rade eller Saltflod Sygdomme, hvilke derudi skulle nyde fri Underholdning og Kuur paa det Offentliges Bekostning. Og maae ei de i Sygehuset ledig blivende Senge belægges med Nogen, som er beladt med anden end een af de ovennævnte Sygdomme. Amts: §. 5. physikus, som skal boe i Friderikstad, bør at anskaffe K 5 de (4) Da diffe Bækkener indbragte saa lidet, skal ved Befaling til de Samme af 6te Maji 1796 være tilladt Col lectbeger, ogsaa paa Landet, som sees af Berens's Com mebes til 1797, Side 202 Kongelige I Rescripter, 29 Maji, de fornødne Medicamenter, og besørge de Syges Kuur, imod Betaling 8 Rb. for hver Person, som enten bliver cureret, eller efter 12 uger fra den Tid, liver cu de ere indkomne, ved Døden afgaae, eller helbredede udgaae af Sygehuset; men derimod ikkun 4 d. for hver, som under Kuren forinden 12 noen 12 uger, efter de t Sygehuset ere indkomne, bortdøe. Hvad Oecono mien, de Syges Underholdning og Opvartning med det mere angaaer, da skal det sættes til Licitation til bestemt daglig Betaling for hver Person af de uns der Kuur i Sygehuset Indtagne, og derefter betales Etil den, som entreprenerer, eller ved Tilslag overtager fig Samme; i Henseende til hvilken Punkt i øvrigt fastsættes Følgende: a) skal der indrettes og af Amts manden authoriseres en Protokol, hvorudi Doctoren ved Aar og Dag indfører de Syge, naar de indlægges i Sygehuset, deres Navne og angivende Alder, hvor fra i Amtet de ere indsendte, med hvad Svaghed de befindes beheftede, og Sammes Grad, samt naar de under Kuren bortdse, eller furerede udgaae, hvilken Protokol altid skal være tilstede i Sygehuset til Amitmandens Eftersyn og Confrontation med de over Om kostningerne paa de Syges Kuur og Forslegning til ham indsendende Regninger, naar han finder Samme fornøden; b) ingen Syge antages i dette Sygehuus paa Amtets eller det Offentliges Bekostning, undta gen de fattige med ovenbenævnte Sygdomme Behefrede, ei flere paa eengang end 10 Personer af begge Kjøn, og successive Andre i deres Sted, saafremt Sengene blive ledige, og Saadanne da maatte indsendes eller ankomme; c) enhver af disse Syge fal medbringe Sognepræstens, Fogdens og Sorenskriverens Attest fra det Sted, hvor han eller hun har fit Hjem eller Tilhold, om de ere saa yderlig fattige, at de Inter 2 Intet eie, hvormed de selv kunne bestride Omkostnin: 29 Majic gerne paa deres Underholdning og Kuur, hvilke Attes fter under Numer bør følge de Regninger, som til Amtet fra Sygehuset indsendes ; d) Doctoren, som det efter Eed og ligt paaligger at have al mulig Omsorg for de Syge, bør anvende de tjenligste Læges midler til deres grundige Kuur (r), og ikke opholde Nogen længere i Sygehuset end fornøden gjøres; han bør og fremdeles enten selv, eller ved sin Assistent, for hvis Conduite og Forhold han bliver ansvarlig, flittig besøge de Syge, ordinere og anskaffe den for enhver efter hans Svagheds Beskaffenhed tjenligste Medicin, og hvorledes Samme skal bruges; han ordinerer og de Syges Diæt, eller hvad Mad og Drikke Enhver daga lig bør gives; e) Doctoren bør paasee, at Sygehu set, de Syge, deres Senge og Klæder holdes reenlige, og Sygehusets Inventarier ci misbruges eller fejodesløs behandles; at de Syge nyde fornøden Opvartning, Pleie og Underholdning, og ei forsømmes eller miss handles, efter den Pligt, der paaligger den, som ved Licitationen har overtaget sig Samme, og derom paaa) minde ham eller de Folk, han dertil bruger, naar det maatte være fornodent, samt, saafremt flig mindelig Erindring ei virkede, da strax at anmelde Omstændig hederne for Amtmanden, som skal remedeve Mangs lerne, saaledes som han eragter passende og forsvarlig; f) Doctoren bør og paasee, at ingen lorden indsniger sig imellem de Syge i Sygehuset, og at hvert Kjøn beholder sit separate Bærelse; at de, for hvilke dee maatte være tjenligt, gives nogen Legems-Bevægelse til nyttigt Arbeide for Huset eller de Syge efter deres Krafters Leilighed; eg endelig at der hver Dag holdes Morgen og Aften: Bon for de Syge af Een af (1) See Forordn. 20 Martii 1799. dem 29 Maji, dem, han dertil finder bedst fiffet; g) den, der overtager sig de Syges Opvartning og Underholdning for en vis bestemt Betaling daglig for hver Person ved Licitationen, bør derunder være forpligtet at modtage og være ansvarlig for Sygehusets Inventarium, og betale det deraf, som formedelst hans eller hans Folks Skjødesløshed og Misbrug forekommer, og derom saavelsom hans øvrige Pligter i Folge Conditionerne ved Licitationen meddele sin Forskrivelse in duplo paa ft Papiir hvoraf Een forbliver ved Amtet, og den Anden overleveres Fogden i Mosse og Thune Fogdes rie til Beviis derom; h) Entrepreneuren bør fremdeles, naar Sygehuset eller noget af dets Inventarium behøver nogen betydelig Reparation, og ved Brugen bliver forslidt, betimelig opgive Manglerne, som af Doctoren bor attesteres, til Amtmanden, at han derefter kan føie Anstalt paa Amtets Bekostning til Reparationen og det Fornødnes Anskaffelse, saa snart og menageerligt som muligt, at de Syge eller det Ala mindelige ikke ved ufornødent Ophold skulde lide; men hvad derimod de mindre betydelige Reparationer saavel ved Sygehuset som ders Inventarium angaaer, da maa Lægen selv besorge dem, uden i Forveien at indhente. Amtmandens Approbation; i) fogden i Mosse og Thune-Fogderie, hvor Sygehuser bliver etableret, bør i det mindste eengang hvert Fjerdingaar indfinde sig i Sygehuset, for at erkyndige sig om, hvorledes de Syge blive medhandlede og pleiede, og eftersee Huset saavelsom dets Invenarium, og, om Noget derved er at erindre, som ei paa Stedet kan rettes, da at indberette Samme til Amtet; k) Amtmanden bør have den øverste Inspection, og besørge Bestyrel sen og Vedligeholdelsen af denne offentlige Syge Anstalt til de Syges og det Almindeliges Wel, og een: gang gang aarlig, og ellers saa ofte han finder det forno: 29 Maji. dent, eftersee Sygehuset, dets Inventarium, og hvor ledes de Syge pleies; 1) til ham indgiver Doctoren for Kuren, og Entrepreneuren for Sygehuset eller de Syges Underholdning, separate Regninger hvert Fjerdingaar over deres Tilkommende for de Syge, som imidlertid ere udgaaede af Sygehuset kurerede, eller under Kuren ere bortdøde og begravede, belagte med de indkomne Attester om deres Fattigdom, hvortil Kongens Kasse efter Amtmandens Anvisning paal of een af de nærmeste Fogder, som have Penge pr. Kasse, skal gjøre Forskud; men hver 30te Septbr. skal Amtmanden derimod, efter de indkomne Regninger for det forløbne Aar, forfatte Repartition over Syges huus Omkostningerne i Forhold til Amtets Skyld, der dog ci bør overstige 24 ß. pr. Skippund Tunge, alle Species af matrikuleret Gods reduceret til Tun geskyld, hvilket bekjendtgjøres Almuen; hvorefter Pengene ved næstpaafolgende efte og Vaar: Tinge af Fogderne indkasseres, og hvoraf den Kongl. Kasses Forskud bliver at tilbagebetale. Conditionerne til de §. 6. afholdende Licitationer fulle forfattes af Commissa rierne. Fattigkassen maa fomme de Syge til Hjelp, §. 7. som formedelst ulægelig Sygdoms igjen bortsendes fra Sygehuset, efter at være for saavidt kurerede, at de ei kunne smitte Andre, dog ikkun i Tilfælde, at det Sogus Lagd, hvortil de henhøre, og af hvilke de skulle underholdes, er bebyrdet med saa mange Syge, ar ei flere Lægdslemmer kunne paalægges det. Ved-, §. 8. kommende skulle see denne Sygehuus Indretning fuld- Fommen bragt i Stand inden dette Wars Udgang. Canc. Prom. (til Khavns Hof og Stads-Net, 30 Maji. samt Notits til Rentekammeret), ang. at Rescr. 10 m 30 Maji, af rode Junii 1778, hvori det hedder, at Pros fefforene ved Kjøbenhavns Universitet ikkun skulle bes tale 2 pro Centum Auctions Salarium, ei fan er tenderes til Professorene ved det chirurgiske Acas demie, ligesom Retten ogsaa har yttret; og følgeli gen, at afg. Justitsraad Hennings Bo ei fan fritas ges for at betale de sædvanlige 4 pro C., (fom Enken hos Dientekammeret har søgt nedsat til for hendes Mands Beger, m. v.) 30 Maji. Canc. Circul. (til samtlige Amtmend (), Gres ver og Baroner, saavelsom Krigs- og Land Com missarier i Danmark), ang. at, ligesom Lægdsmændene ved Plac. af 13de Julii 1792 (1) cre tilstaaede fri Befordring af Sognet til og fra det Sted, hvor Landmilice Sessionerne holdes, saa kats dem og meddeles fri Befordring, naar de til 21f og Tilgangslisternes Forfattelse indkaldes at møde hos Herredsfogden; dog at denne fri Befordring ikke finder Sted uden til dem af disse Reiser, der ere over een Miil hen, og lige saa langt tilbage. Will 30 Maji. Canc. Prom. (til Amtmanden i Hjørring), ang. Omkostningernes Bestridelse paa at straffe Fædre, der et bidrage til deres uægte Børns Ope fostring (e). om Gr. Under 12te Martit b. A. har han forespurgt det tilkommer de privilegerede Jordegods-Eiere, der ere tils lagte Emolumenta af Sigt og Sagefaldet hver paa sit Gods, at lade efter Amtmandens foregaaende Resolution exeqvere ben Straf, som Forordn. af rode Decbr. 1790 bestemmer for de Mandspersoner, der ikke ville eller ikke kunne udrede det pligtige Bidrag til de af dem uden for Wyte- (s) Bornholms undtagen; men Brevet til ham i Tisted var noget forskjelligt affattet, han maa altsaa have gjort Forespørgsel. (c) Cfr. Prom. 14 Julii 1792. (a) See Prom. 18 April 1795 med Note. Egteskab avlede Berns Opfostring, ved at lade den Sful 30 Maji. dige paa deres Befosining benbringe til Tugthuset? eller om denne Bekostning bor udredes af Sigt og Sagefalds- Kassen? Gjensvar berpaa meldes herved: at denne Be foftning faa meget mindre tan paalægges Jordegods-Eierne, som endog ikke Foranstaltningen af Bodernes Afsoning sones at kunne paabprdes dem imod deres Villie, da de ved Forordn. af 6te Decur. 1743 (v) vel ere berettigede, men itte forpligtede til at vaatale Delicta, og der er dem overladt, om de i ethvert Tilfælde selv ville tiltale Forbryde ren, eller anmelde ommeldte Forseelse for Øvrigheden. Udgiveen vil altsaa efter Cancelliets Tanter i dette Tilfælde blive at bestride af den Kongl. Sigt og Sagefalds Kasse Rescr. (til samtlige Stiftbefalings- og nogle 5 Junii, Amtmænd (x) i Danmark og Norge), ang. Mulct, naar Kæmmere udeblive med Erklæringer, eller efter 30te April med Regnskaber. Gr. Ligesom ved Meser. af 26de Martii 1790, i Anledning af, at Magistraterne og Byfogderne ofte hindredes fra at give... (y) Embedsforretninger, er befalet, at, naar Kjøbstædernes . (2) fyldige; saa er funden for godt, At ovenmeldte saaledes for alle Kongens Kjøbstæder anordnede Rescript tillige skal gjelde i Henseende til Bamnere, samt Indleverelsen af deres Regnskab stee inden 1ste Martii Naret efter det, for hvilket Regns skabet aflægges. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aalborg), 5 Junii. ang. at Skagens Kirke maa nedlægges, dog at Sammes Taarn som et So Mærke bliver staaende, og fremdeles vedligeholdt; samt at Skagens Capel (v) Efr. Prom. 7 April og Rescr. 21 Decbr. 1787. (som (x) I Randers, Sierring og Tistad, fom have Kjøbstæder under sig. (y) (z) Indeholdes i Meser. 26 Martii 1790; see dets tre Norer samt Prom. 11 Decbr. 1784, 3 Junii 1786 09 25 April 1795. 5 Juni (som ligger midt i Byen) derimod maa forstørres ved saa megen Tilbygning, som kan behøves til at rumme hele Sognets og Byens Menighed; og endeligen at Kirkens Bygnings Værdie samt dens øvrige Eiendom og liden Formue, ligesom og dens hidtil havte aarlige Indtægter og Rettigheder maae henlægges og overdra ges til Capellet, følgelig og Kirkens sædvanlige faste aarlige Udgivter herefter paalægges Capellet. (Efter Forslag fra Inspecteurene, da Kirken behovede en stor eparation, og derhos vilde af Sandflugren sdelægges, for uden at Beien dertil var ofte ufremkommelig.) 5. Junii. 5 Junit. Rescr. (til Samme), ang. et Præste Enke sæde ved Tversted Sognefald med Ret til Drivt i Heden, Ilding af saavel Heden som Mosen, samt Grovt til Diger, Blanding og deslige, foruden to Læs Ho af 17orre Elkjærs Eier, imod at aarlig bolge Quiet veblige, ber modtages og afleveres efter lovligt Syn, samt at affortes hvert Aar 8 Std. i Enke: Pensionen; men af Sognepræsten at vedligeholdes og bortleies, naar ingen Enke er; m. in. Kongl. Resolution, at de i virkelig Tjeneste eller paa Pension eller Vartpenge staaende Militaire, der drive virkelig borgerlig læring i Kjøbenhavn, skulle, i henseende til Ertrafkattens Ansætning, i Fremtiden behandles lige med andre til den civile eller borgerlige Stand Henhørende, der drive samme Slags borgerlige Næring; og skulle de af de Militaire, hvis ordinaire Ertraskat indflyder i vedkommende Militair Etats Kasse, erlægge den Forboielses Stat, som dem paalægges, directe til Ep. trakars Regulerings: Commissionen. (paa dientes kammerets Forestilling.) (a) Cane. (a) See Forordu. 12 Maji 1767, Prom. 25 Decbr. 1790 (S. 553) vg eire. 16 April 1791. Canc. Prom. (til Generalitets: og C. Colle: 6 Junii. gium), ang. hvilke udtjente Gevorbene maae efter et ar indgaae for Landrecruter (b). Gr. Foranlediget af bemeldte Collegii Strivelser af 31te Martii 1793 og 24de April 1794 samt den forhen forte Brevverling i Anledning af Generalitetets Forlangende, at ingen udtjent overvet Soldat maatte antages til Tieneste for Landrekruter, har man foredraget Hans Majestæt alt det, der er vaseret i denne Sag, samt derhos indstilt Camme i Overeensstemmelse med det man under 1ode Maji 1792 tilmeldte Generalitetet; hvorpaa Allerhøistsammenu under 15de f. M. har resolveret: At det bevilges forhaanden, og indtil videre, at de gevorbene Soldater, der ere barnfødte i Bjøbstæ derne, kunne, efter at de i et Aar have været afftes digede fra vedkommende Regiment, antages til Lande Rekruter. Cane. Circul. (til samtlige Landmilice Sessio: 6 Junii. ner i Danmark, districtsviis), det Samme. Gr. Under 7be April 1792 tilmeldte man Sessionerne. at, da den 42de §. i Forordn. af 20de Junii 1788 ikkun tillader en Landrecrut at fremstille i sit Sted en anden tjenstdygtig mand fra Landet, faa bor det paa Grund deraf ikke bevilges nogen udtjent hvervet Soldat, som er udlænding, at indgaae i Tjenesten for en Landrekrut. Generalitets - og Commissariats-Collegium, som derom erholdte Communication, har derefter tilskrevet Cancelliet, at denne Foranstaltning ikkun meget lidet vilde formindske det Lab, fom den Kongl. Tjeneste lider derved, at udtjent Mandskab træder ind i Landrefruters Steb, istedet for at capitulere paa sædvanlig Maade; hvorfore bemeldte Collegium har begiert, at ingen udtjent hvervet Soldat maatte antages til Tjeneste for Landrekruter, eller i det mindste at ingen udtjent hvervet Soldat, som er udlænding eller født Kjøbstæderne, dertil maatte tages. Foranlebiget heraf har Cancellier foredraget Hans Kongl. Majestæt denne Sag, hvorpaa Allerhoissamme under 15de d. M. har resolveret, At det bevilges...(c). bibel Canc. and 2015 293-2016 157 (b) See næstfølgende Circulair. a spilpidio all rela (c) Det Øvrige ligesom Næstforestaaende, VI. Deel gde Bind. 32. held in 6. Junii. 6 Junii, Canc. Prom. (til samtlige Tugthuus-Directios ner (d) i begge Riger), indeh. Kongl. Resolution af 29de f. M. "at en af Tugt- eller Forbedringshusene løsladt Delinqvent maa til sin hjemreise forundes en Tærepenge af 4 Sil. for Milen... (For at forebpage, at Jugen, som i dise Huse indsættes, skal ved Løsladelsen deraf formedelst Mangel af det Nedvendige til Befordringen til sit hjem, gives Anledning til at gjøre sig fyldig i ny Forbrydelse.) htmare Canc. Prom. (til Amtm. over Koldinghuus), ang. Caution og Amtspas ved Mandskabs Flyttelse uden for det ny Amt, men ellers Sølgesedle. Gr. Med hans Strivelse af 22de Febr. d. A. har Cancelliet modtaget Justitsraad og Herredsfoged Junghanses Forestilling, hvori han begjerer Aintets Mesolution, i Henfeende til det Spørgsmaal: Om der un i Henseende tit Andst og Slaugs: Herreder, som skal henhøre til Ribehuns ino Amt, og i Landmilice: Indretningen allerede regnes dertil, bør fordres Amtspas ved der øvrige Koldinghaus Amts nu værende Mandskabs Flytning berhen, eller disse Herre ders Mandskabs Flytning til Koldinghuns-Ants svrige Hers reber, eller og, om det skal forblive ved Felgesedle, cg Kolbinghaus Amt betragtes som eet Amt? J den Anledning skulde man herved melde: at, da Hans Majestæt ved Mesolution af 4de Septbr. sidsel. bar befaler, at samtlige til Jvdlands nve Amter henhørende Herreder skal ansees for eet Amtsdistrict; Saa er det en Selvfølge, at de Reserver, som ville flytte fra det ene ny Amt til der Ander, bør stille fra det ene Caution- og tage Amtspes, endog i det Tilfælde, Hillevile sidium 50000 de per hvor (a) Nemlig, til Conferentsraad 5. Roefoed for Kiobenhavns og Meens Engr og Forbedringshuse; Stiftamts mændene og Biskoperue over Foens, Wiborg, og Norges fire Stifter; samt Stiftamtmanden over Island. Men Brevet til Aggershuus-Stift lyder saaledes: "Ligesom Stiftamtmanden med Dagsposten erholder Kongl. Ordre, ang. Straffens Formildelse for . . ., som, efter at være løsladt af Chrißianie Tugthuns, hvor han har væ ret indsat i ser Maaneder for beganet Tyverie, atter har gjort sig skyldig i lige Forfeelfe; faa fulde man, t Folge den under 29de f. M. herom faldne Kongl. Resolution, end videre melde Stiftamtmanden og Biskopen til Foranstaltning, "at en.... Milennies 908 199 hvor de i øvrigt for nærværende Tid ved Flytningen 6 Junii. forblive i een og den samme Amtmands civile Jurtsdiction. Efter det, som af Kammerherre Driberg til Cancelliet er indberettet, vil der i de af Hans Majes stat befalede og af Cancelliet approberede Sogne. Fortegnelser over Jydlands nye Amter og nye Krigs: og Land Commissairdistricter (e), hvilke nu maa være komne Justitsraad Junghans tilhænde, forefindes den Erindring, at, om endog flere Amtmand for nærvæ rende Tid maatte have Jurisdiction i de benævnte nye Amter, ere Lægdsmændene alligevel berettigede at udstæde Følgesedle til samtlige det ny Amts Sognes hvorimod de bør tilholde den Flyttende at tage Amtspas, naar han vil flytte til et uden for det ny Amt.nl a beliggende Sogn. Amtmanden ville altsaa tilkjendes give Herredsfogden, at han haver at holde sig den givne Bestemmelse efterretlig, hvortil der findes Ans ledning og Oplysning i de uddeelte Sogne Fortegnel ser, til største Lodseiers og Lægdsmændenes Efterret ning. ning os Oplysning i de udder Canc. Prom. (til Krigs. og Land Commissai 6 Junii. ren i det ander jydske Distrier), ang. Hvorvide en gammel Gaardmand maa beholde et til sig taget fremmed Barn udskrivningsfri (f). Gr. Kr. og Sb. C. forespørger under 18de April, om en gammel gaardbrugende Boude, der ingen Bern selv har, men i ungdommen har antaget en af sin Families Sonner som Pleiesen, med Hensigt at forunde han sin Gaard tan tilstaaes lige Vilkaar i Henseende til pleiesonnen, som han kunde vente for sin egen son? I Gjensvar herpas skulde man herved melde: At naar en gammel Gaardmand ikke i fit Ægteskabe To har avlet Sønner, men derimod antaget og fremholdt £ 2 delet (e) See Prom. 11 Octobr. 1794 i Slutn., og 28 Martit 1795. 1995, 08 22 1797, S. 1- (f) Cfr. Circ, 18 Julit 1795, 08 22 Julii 6 Junii, et fremmed Barn, da kan det Sidste ved Sessionen 6 Junii. ansees og behandles, som om det var Mandens Eger; hvorved dog bør komme i Betragtning Tiden, naar dette fremmede Barn af Pleiefaderen er antaget, saa at, dersom han antog Barnet fra 1ode Aar og der over, i hvilket Tilfælde det strax kunde gjøre ham Gavn, da kan det ei ansees og behandles, ligesom det var hans eget Barn; har han derimod antaget det førend dets rode Aar, og altsaa paa en Tid, hvor han aldeles ingen Nytte kunde have af Samme, da bør Pleiefaderen nyde lige hjelp af dette, som han kunde være berettiget til at erholde af sin egen Son. Rentek. Prom. (til Stiftbefal. over Ribes Stift), ang. Indberetning til Mentekammeret, forinden Delinqvent: Omkostninger fra Amtstuen requireres (g). Jiang Gr. Han har beordret Nibe Amtstue at udbetale for de arresterede J. J. Ss., 2. Ms. og 2. K. Es. Forpleining vg Baretægt, m. v. 57 d. 39 B., fame Forskud 20 vid., hvilke man for denne Gang har, efter indsendt Regning, foranstaltet Amtstuen formelig anvliste. in Men for Fremtiden maa man anmode ham om, at ville, forinden flige udgivter reqviveres fra Amtstuen udbetalte, derom til Kammeret gjøre Indberetning, da efter Forordn. af 30te Jan. 1793 ingen Udgivter "maa see fra Amtstuerne, uden efter Finants Passes Directionens eller Rentekammerets udtrykkelige Foranstaltninger.

6 Junii. V. G. R. og Generaltoldk. Circul. (til Stiftamt (Kgl. Resol.mændene og Toldbetjentene), ang. at Solo, som i 27 Maji.) Barrer indföres fra fremmede Steder, maa fritages for den ved Fd. af 23de Julii 1794 paabudne Af. givt (h). me Renter. (g) Efr. Prom. 30 Novbr. 1793 og 29 Martii 1794. (h) See Fo. 16 Decbr. 1795. Rentek. Prom. (til Magistraten i Kjoben: 9 Junii. havn), ang. hvorvidt Hegns Forordningen bliver for denne Stad at følge. Gr. Til Gjensvar paa den Rentekammeret under 22de April d. A. tilsendte Skrivelse, hvori sporges, om Staden Kiøbenhavn skal indbefattes under den i Forordningen af 29de Octobr. f. A. anførte Benævnelse af Kjøbstæderne, meldes: Sindallis 1215 At det er utvilsomt, at Forordningen maa væve Reglen, for saavidt Stadens Grund paastoder andre Jorde, eller privat Mands Eiendom, men i Henseende til Hegn og Fred paa Byens egne Jorder, da maa Kammeret overlade til Magistraten selv at at bedømme, om Byen er bedst tjent med, at Forordningen eller de hidtil gjeldende Anordninger blive Reglen, og i saa Henseende at henvende sig til Cancelliet om en endelig Bestemmelse. Rentek. Prom. (til Amtm. over Antvorskov: 9 Junii, m. fl. Amter), ang. Synsforretninger over Hegn. (Paa hans Skrivelse af eden f. M.) Da den 16de §. i Forordn. af 29de Octobr. f. 2. aleene handler om varigt Hegn, saa kan den ingen Anledning give til at troe, at de første Syn i Følge Forordningens 17de §. først skulle foretages til Michaelis 1796; derimod bør de uden Ophold foreta ges, da den i Forordningen bestemte Tid allerede er forløben. Henseende Sogn med at syne, skal begynde meende til Spargsmaalet, hvilket naar to Sogne un- linat er der hver sin Jurisdiction støde paa hinanden, bliver det vel rettest, at, naar Sognene ikke derom indbyr des kan forenes, de da ved Lodkastning skaffe sig en Bestemmelse; hvilket vi ikke undlade at melde til Gjensvar paa Herr Kammerherrens Skrivelse af den f. WF. 20 31 Canc. 13 Junii. Cane. Prom. (til Biskopen. i-Ribe), ang. at 13 Junii. 13 Junii. Sognepræsten Hr. Leth i Sneiberg maa i fin Tid fritages for det halve Bidrag til Vei Arbeidet for Unnergaarden Sivebeks Hartkorn. Generalpost Amtets Bekjendtgjørelse, indeh. Kongl. Tilladelse, at Age og Pakke: Poften maa, for det første til et Forsøg paa to Aar, gaae ugentligen igjen nem Jydland, istedet for hver 14de Dag (i). Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. Helliggeistes Kirke med Stole, Orgel og Blokker tillige til Gudstjeneste for den afbrændte Bededag. Gr. Cancelliet har foredraget Hans Kongelige Majestæt den fra Biskopen indkomne Forestilling, i Anledning af den indtrufne ulykkelige Aldebrand, saavel i Henseende til Gudsmetjenestens Holdelse for Nicolai Menighed og Ministerialiers Forretteise for Slotsmenighederne, som ang. en Bededags Holdelse; hvorved Biskopen har foreslaaet: (k) Hans Majestæt har derpaa ved Resol. af Gaars Dato forhaanden og indtil videre bifaldet Forslaget, m. m. (), og befalet, at Forslaget, angaaende Slotsa menighederne, seal communiceres Hofmarskallen, hvil fet og ved Skrivelse fra Cancelliet af Dags Dato er efterkommet. Denne Resolution meldes foreløbigen, da Biskopen vil erholde nærmere Kongl. Ordre. 19 Junii. Rescr. (til bemeldte Biskop), det Samme (m). B 750ild () See Bekjendtgjørelse 20 Junii 1797. Gr. (k) Disse ere S. 1 og 2 i næstfølgende Rescript, indtil Ebr. 1ode Cap. 35te og 36te B. Begge Terter, samt Ebr. 12 12, og Jacob. 1ste Cap. 2det og 4de V. vare til Balg fremsatte. Der (1) Som siden i Rescriptet nævnes, dog her Intet om Pfalmer. (m) Forandret ved Rescr. 18 Septbr. 1795. Gr. Kongen har ladet Sia foredrage den fra Biskoven 19 Junii. til det danske Cancellie indkomne Forestilling, som deels angaaer Gudstjenestens holdelse for St. Nicolai Menighed Kiøbenhavn, hvis Kirke ved den indtrufne ulykkelige l debrand er lagt i Affe, hvortil han har anseet Helliggeistes Kirte meest beqvem, deels indeholder Forslag om, at Hofs præsterne, som ved Daisenbusets Ødelæggelse have mistet den Adgang, de have havt til at benytte sig af Kirken sam mesteds, naar Ministerialia i Slotsmenigheden forefalde, Fulde til dette Brug overlades Trinitatis Kirke, og ende lig betreffer en Bededags Holdelse i Anledning af bemeldte ulykkelige Ildsvaade; samt finder de af ham i disse Henseender gjorte Forslage vassende og hensigtsmessige, og vil derefter have anordnet Folgende: Betreffende Gudstjenestens Holdelse for St. 27 for St. i. §. Is colai menighed, da skal forhaanden og indtil videre: a) Froprædiken holdes hver Søn og hellig Dag i Helliggeistes Kirke for St. Nicolai Menighed, samt begynde om morgenen Kl. 6, og vare indtil kl. 8, hvorved Capellanerne til Nicolai Menighed og svrige Birkebetjente skulle forrette Tjeneste og Opvartning, ligesom tilforn i deres egen Kirke; b) skal oi messe Tjenesten for Helliggeistes Menighed begynde i samme Kirke Kl. 8 paa alle Søn og Hellig Dage, og være endt Kl. 11, samt Kirkens egne Præster og Betjente forrette Tjenesten som sædvanligt; c) skal Hoimesse Tjenesten for Ticolai Menighed derimod begynde i Helliggeistes Kirke Kl. 11 paa alle Søn- og Hellig Dage, og være endt Kl. 2, samt forrettes af Nicolai Menigheds Præster og øvrige Betjente, som tilforn i deres egen Kirte; d) Aftensang al afverle imellem begge Menigheder, saa at Helliggeistes Mes nighed har Aftensang den ene Gang, forrettet af sin Capellan og øvrige Kirkebetjente paa sedvanlig Tid, og Nicolai Menighed den anden Gang, forrettet af fine Capellaner efter Tour samt øvrige Kirkebetjente paa samme Tid; ) skal Skriftemaalet til Søndagen for Nicolai Menighed holdes i Helliggeistes Kirke Lo verdag 24 19 Junii, verdag Formiddag fra kl. 8, da Skrifte Prædiken kan Strifemaalet være ent fite, faa skal berti begynde, og Skriftemaalet være endt inden Kl. 2, da Skriftemaalet begynder for Helliggeistes Menighed; Skriftemaalet til Onsdagen for Nicolai Menighed skal holdes om Tirsdagen paa den Tid, da det ellers er holdet i Nicolai Kirke; og naar Skriftemaal til Fredag behøves fer Nicolai Menighed, skal det holdes Torsdag Formiddag fra kl. 8; men, da Helliggeistes Menighed ikkun har to Præster, og der altsaa savnes Leilighed for den tredie af Nicolai Menigheds Præster til at skrifte, saa skal dertil et Sred anskaffes enten i Sacristiet eller bag Alteret; f) al Bornedaab og Brudevielse see for Nicolai Menighed om Eftermid dagen paa de Dage, da Helliggeistes Kirke selv behøver Formiddagen eller Middagen dertil; g) skulle Stole og Stolestader i Helliggeistes Kirke aabnes for Nicos lai Menighed paa de Dage og i de Timer, da den holder sin Gudstjeneste, og lader sine Ministerialia forrette, samt Orgelet i bemeldte Tid overlades den egen Organist, og ligeledes Kirkens nist, og Klokker til at lave ringe med for sin Gudstjeneste; hvad Godtgjørelse herfor skal svares til Helliggeistes Kirke, vil ankomme paa Kjøbenhavns Magistrat som §. 2. Patron for begge Kirker. En Andagts: og Bedes Joni til Brug ved für ezen Orga Deg skal holdes i Kjøbenhavn næstkommende Sondag den Ide Junii. Og skal paa denne Dag til Froprædiken og Høimesse prædikes over Texten Iste Cor. Tode Cap. 13de Vers, og til Aftensang over Ebr. 1ode C. 35te og 36te V. Efter Prædiken skal der oplæses en af Biskopen forfattet og til Dagen passende kort Bon, ligesom han og haver at bestemme, hvilke Psalmer, som han der ved denne Leilighed skulle bruges, samt selv at prædike til Høimesse i Frue Kirke paa denne Bedes Dage Cance - Canc. Prom. (til Khavns Universitet), ang. 20 Junii, at foranstalte det i Hald-By under Aalborg Amt bevilgede Marked, som er anført til den 16de Julii, i Almanakken herefter ansat til den 22de Septbr., eller naar denne Dag indfalder paa en Søndag, da til næste Dagen efter, (som, efter Birkedommerens Forlangende, saaledes er indstilt af Stiftamtmanden, der formener, at dette vil være til mere Beqvemmelighed for Benderne og de til Markedet Søgende.) dankens Canc. Prom. (til Politiemesteren, og til Kon: 20 Junii. gens Foged i Kjøbenhavn), ang. Politie - Rets Dommenes Fuldbyrdelse af Politiemesteren (n). Gr. Cancelliet har af en Skrivelse fra den sidste underunt oc 23de f. M. erfaret, at han og Politiemesteren ere af ulige Meninger i Henseende til det Spørgsmaal, hvad enten det tilkommer Kongens Foged eller Politiemefter at ereqvere de af Politie Netten afsagte Domme, i det tilfælde, at Delinquenten, efter Appellations Varsel, i Overeensstem melse med Forordn. af ste Julii 1793 og 7de Junii 1760, er bleven givet, maatte troe sig befeiet til at frafalde den þegjerte Appel. Da Begge onske i denne Henseende at blive meddeelt den fornødne Bestemmelse; saa skulde man i den Anledning melde: At det efter dette Collegii Mening tilkommer Polie tiemester at besørge Politie Rettens Domme fulde byrdet. 707 Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. Di: 20 Junii. spensationer fra Vielse i Kirken og Lysning af Prædikestolen i Augustenborg Slots Menighed (o). Gr. Efter at have tilskrevet det tydske Cancellie i Oversensstemmelse med Biskopens Betænkning i Skrivelse, dat. ode Avril sidstleden, ang, om Hertugen af Augustenborg kan derfra dispensere, naar Brud og Brudgom høre til hans Slots Menighed, har man fra foruævnte Cancellie modtaget en saadan Strivelse: Auf die, in Ueberstimmung mit der in dem Prom. der Königl. Dánischen Kanzelen vom 9ten v. M. enthaltenen Acufferung, geschehene allerunter- 5 (n) Efr. Prom, 24 Maji 1794. (0) See Prem, 2 Maji 1725 med Note, tbá= 20 Junii, thänigste Vorstellung, haben St. Königl. Majestät am sten d. M. zu resolviren geruhetinal oc "Daß des Herrn Herzogs zu Schleswig-Holsteins Augustenborg, Hochfürstlichen Durchlaucht, in Che fällen, wenn beide Personen zar Herzochlich-Augustenburgischen Schloßgemeine, gehören, mithin in dero Diensten stehen, die Verlobten nicht nur von der dreimaligen offentlichen Proclamation, sondern auch von der öffentlichen Trauung unentgeltlich be freyen mögen Von dieser höchsten Resolution wird nun auch Sr. Durchl. unterm heutigen Dato Com munication gegebent. auch Sr. Du 20 Junii. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Norge), ang. gratis Gjenparter af Synsforretninger over Officeerbolige fra Sorenskriverne til Regis mentscheferne (p). Gr. Da Generalitets- og Commissariats-Collegium har henstift til Cancelliet, om ifte Gjenparter af de over Bvgfelgaar dene i Norge, som til Compagnie Chefs-Bolige ere udlagte, afholdte Sms og Tarations-Forretninger, hvilke Regimen terne anfee at være dem fornadne, funde, uden Betaling blive dem udleverede; saa skulde inan i den Anledning melde, At det ansees billigt, at Sorenskriverne, som af Hans Majestæts Kasse erholde Betaling for de afholdte Forretninger, bør meddele Regiments: Ches jinul o ferne, naar disse derom henvende sig til dem, de forfig til dem, langte Udtog af Protocollerne uden Betaling. 20 Junii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggershuus), ang. at Auctioner hos i Live værende virkelige Militaire tilkomme den militaire Jurisdiction. 900 Gr. Generalitets- og Commissariats Collegium, med hvila ket man har corresponderet i Anledning af Stiftamtmandens. Skrivelse under 10de Jan. d. A. betreffende, hvad enten det tilkommer den civile eller militaire Auctionsforvalter at holde Auctioner hos de levende i virkelig Tjeneste staaende militaire (p) See Rescr. 2 Septbr. 1791, S. 5. 9 militaire Versouer, har herpaa svaret: at det formener, at 20 Junii, den militaire Jurisdiction i Norge ligesaavel maa være berettiget til at afholde Auctioner hos de i Live værende og i virkelig Tjeneste staaende militaire Perfoner, som efter dem, naar de ere døde, hvilket baade stemmer med Praris, og fynes at ligge i Lingens Natur; thi ansees Godset for hengerende under bemeldte Jurisdiction, naar Eieren er død, maae det meget mere være det, naar han er i Live, ligesom det og bestyrkes ved adskillige Anordninger, af hvilke Lovgiverens Billie i denne Henseende tydeligen fees; saaledes giver Forordn. af 16de Junii 1752, der vel egentlig ikkun for Daumart er emaneret, de militaire Justitsbetjente udtrykkeligen Ret til at holde Auctioner saavel hos som efter de i virkelig Tieneste staaende eller afdode Militaire. Junil. Rescr. af 1obe Aug. 1753, der indeholder Bestemmelser for Auctioner over Eiendomme, som tilhore saavel levende Personer som Stervboer, hedder det til Slutningen: "Hvad ellers de Militaire og de dem tillagte Auctioner angaaer, da skal det dermed forholdes efter de derom forhen udgangne Forordninger og Rescripter.. Og dette viser, at de i bemeldte Refcript befalede Forandringer ikke angaae det Militaire, hvis Nettigheder til Auctioner derimod bekræf tes i de udi Rescriptet ommeldte Tilfælde, følgeligen ogsaa hos Levende; thi her benævnes ikke Stervboer in fpecie. Et Rescript af 2den Maji 1685, igjentaget ved Forordn. af 19de Decbr. 1693 S. 21 om Auctionsvæsenet, deciderer nærværende Qvæstion til Fordeel for Se Etaten, og kan altsaa vel ob paritatem rationis anvendes paa Land- Etaten. Endeligen bestemmer Refer, af 4de Jan. 1732, at, om Auctioner skulde udfordres hos Over- eller under Officerer nut os efter Namsdomme, ffal Samme forlanges af de Militaire, nemlig for Stabs-Officere hos General Auditeuren, og fra Capitainer til Under-Officere inclusive hos Regiments-Auditeurene. Da man nu heri er enig med bemeldte Generas litet, saa skulde man herved have meldet, for at bekjendt gjøres Vedkommende : At den af de civile Auctionsdirecteurer paa Frides rikshald gjorte Paastand paa en Auction hos Regimentsqvarteermester Lyche, der har givet Anledning til Questionens Omhandling, ikke kan bifaldes, samt, at den samme Rettighed, som den militaire Juris diction i Folge Rescr. af 4de Jan. 1732 og 19de Julii 1737 har til at holde Auctioner efter de af dode Militaire, ogiaa bør tilkomme den hos de t Live værende og i virkelig Tjeneste staaende Militaire. Canc. 20 Junii, Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Bergens og Trondhjem: Stifter), ang. Skov og andre Beder, tillagte den nordenfjeldske Vei-Kasse. Gr. I Felge Rentekammerets Meldende har Hans Kongl. Majestat paa ammes derom gjorte Forestilling under 6tę f. M. resolveret saaledes: Den nordenfjeldste Vei. Kasse maa fremdeles i ti 1796 Aars Begyndelse af at regne, War, fra 1796 fara me if at regne, nybe og oppebære de til Samme ved Resol. af 26de Junii 1783 (9) til 1792 Aars Udgang henlagte Boder for ulovlig Skovbugft og utilladt Bordskjørsel, som Kongens Fisco i Trondhjems os og Bergens Stifter 20 fast, funne tilkomme, samt andre arbitraire tilligemed Voldsbøder, som sammesteds maatte falde paa det Cods, hvor Sigt og Sagefaldet er Kongen forbehol det; dog vil Kongen, ligesom hidindtil, have Sig for beholdet, efter befindende særdeles Omstændigheder, lis gefuldt allern. at funne moderere eller ganske efters give disse Boder i enkelte Tilfælde, dis 20 Junii. Genera 'vei Commiss. Prom. (til Stiftamtm. over Ribe Stift), ang. Amts-Broer paa Hoved- og Mindre Landeveie, der privilegerede Hart- Forns Frihed, men tæerboendes større Bidrag. 30 Gr. J Gienspar paa hans Skrivelser af 25de April og 26de Mast sidstli, ang. de ved Wandflod beskadigede Broer † Nibehuus-mt, meldes herved inde At det i Følge de ved Vei Forordningen bestemte Grundsætninger ei fan være nogen Tvivl underkastet, at alle paa bemeldte Amts Hoved og Mindre - Lande; peie for nærværende id udfordrende Broer maa og bør være for hele Amtets Regning; dog bør alt pris vilegeret Hartkorn fritages for Bidrag, da Samme efter Bei Forordningens 26de og 30te S. ikkun skal (1) I Prom. 2 Aug. 1783, bidrage bidrage til Hovedlandeveienes forordningsmessige nye 20 Junii. Anlæg, og de derved foranledigede Broer (1) Hvad det andet fremsatte. Spørgsmaal angaaer, oni ikke den eller de, som kunde have nogen særdeles fors trinlig 17ytte af disse Broer, burde i saadant For hold bidrage mere og mindre forlods af Bekostnin gens faa ville Stiftamtmanden derom i Forveien indfan witte hente Vedkommendes Erklæring, om de findes villige til dette i Billigheden grundede Bidrag, og indsende denne Forretning med Betænkning. i Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. 26 Junii. Liigbæringen femmesteds endnu i tre Mar, og Forandringen i Tarten (s), det Fornødne ved en Placat at bekjendtgjøre.. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), 27 Junii. ang. hvorvidt fri Hovedgaardstart ikke kommer i Betragtning, til at bestemme Lægdsforstandere (t). Gr. Stiftamtm. har under 25de April sidst. forespurgt, om og hvorvidt den ved dette Collegii Strivelse af 24de Jan. d. A., i Henseende til Jurisdictionens Udfindelse i Politie Vasenet gjorte Bestemmelse, at Hovedgaardstarternes Hartkorn skal medtages i Beregningen for at bestemme, hvilken Mettens Betjent der har det meste Hartkorn i Sognet, kan gjelde for at uofinde største Lodseier i et Landlægd? Gjensvar herpaa skulde man herved melde: at, e siden Forordn. af 20de Junii 1788 9. 9 0 12 paalægger Sognets eller Lægdets største Lodseier, at ban skal have Opsigt over det til Lægdet henhørende Mandskab, og Tilsyn med den af Lægdsmanden førende Lægdsseddel, men der i Almindelighed intet Mandskab findes paa Hovedgaardenes fri Hartkorn, for saavidt dette drives for Jordegods-Eierne; Saa kan bemeldte fri Hartkorn ikke komme i Be tragtning, naar Ephorus for Sognet eller Lægdet skal bestem (r) See Prom. 11 Avril 1795, og Sammes Note. (s) Indeholdes i plac. 29 Junii 1795, med den Forandring, at der i anden Linie staaer Plac. 24 men her Refer. 16 Majt. See Rescr. 177 pl. 21 Aug. 1798. (1) See noie Prom. 17 Jan. 1795. 27 Junii, bestemmes, uden saa er at Hovedgaardstart er ude parcelleret, samt derefter beboes og drives af Bondes Familier, i hvilket Tilfælde det, med henhold til Forordningens Hensigt, bør ansees og beregnes tilliges med det øvrige, af Bondestanden drivende, Hartkorn. 3. Julii. inul de 3 Julii, Glad Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm), ang, at Skjøder og Pantebreve paa de saa kaldte Sri og Proprietair: Gaarde paa Bornholm, som ikke kan henregnes blant det i Lovens 5 3 29 omhandlede fri Jordegods, efter Lovens 5-3-28 og Forordn. af 14de Octobr. 1773 skal læses for Herredstinget. Anledning af, at de, efter Eiernes Forgodtbefindende, blive læfte, deels ved Landstinget, deels ved Herredstinget, hvorved Eiendoms: og især Pante-Nettigheden bliver usikker; ligesom det og fan foraariage betra belige Irringer, og give Anledning til dobbelte Pantsætnin ger og urigtige Extracter af Wantebegeruę, m. m., hvorved den almindelige Credit kan lide, og Lovene overtrædes.) Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Ribes Stift), ang. at Skoleholderen Peder Jorgensen i Kolding maa af Kolding - Kirkes Kasse forans des et aarligt Tillæg af 20 Rd., for dermed at kunne Lønne en medhjelper ved Skolen. 3 Julii, Confirmation paa en imellem Hof-Jægermester v. Holstein som Eier af Jomfruens Egede :c. fame Sognepræsten for Dalby og Tureby i Sjel land Hr. Schousboe under 18de Martii 1793 ind gaaet Forening, ang. Overdragelse til bemeldte Jom fruens Egedes Eier af en Dalby-Præstegaards udskiftet og sønden for Byen liggende Jordlod (u); dog at Soga (u) Ongefær 60 Tdr. Land Ager og Eng samt dermed fel gende Bygning, tre Længder, skatte, tiende- og hoverifri, fom det haver været besiddet af præsten, der udreder hvad fmaa Skatter ere eller vorbe paalagte; men holdes i Stand ved Eieren af Jomfruens Egede. ( Sognepræsten i Dalby, istedet for den i Foreningen 3 Julii, fastsatte Afgivt af 100 Md. aarlig, erholder 60 d. Byg, som betales med Penge efter hvert Aars Capi telstart i det seneste 14 Dage efter at Samme er sat; og at der for denne Afgivts rigtige Erlæggelse eg at der gives første Prioritet i Jomfruens Egedes Gaard vg Gods, samt at de Jorde, som saaledes afhændes fra Præstekaldet, blive ansatte til Hartkorn; hvorhos bevilges, at Hr. Schousboes Arvinger efter hans Død maae nyde af denne Afgivt pro qvota for faa mange Uger, som han har levet og tjent efter den + Tid, at den Sidste er betalt. Cane. Circul. (til samtlige Stiftbefalings, og 4 Julij. nogle (v) Amtmænd i Danmark), ang, at paalægge Øvrighederne, noic at vaage ever, at der ikke af Laugene legges Hindring i Veien for Landfolda ter at fortjene deres Brød ved at arbeide i Langene som Svende i hvad ærligt og lovligt Haandverk, de have lært. (Saafom Klage er udkommen over, at der paa adskillige Steder af enkelte Laug skal i Folge deres felv gjorte Vedtægter og Laugs-Straaer lægges Hindringer i Veien for de Evende, der tjene som Landsoldater, at ers hverve deres Broad med den af dem lærte Profession.) Canc. Circul. (til de Samme (s), og til samt: 4. Julii. lige Landmilice Sessioner i Danmark), ang. at det paaligger Politiet i Kjøbstæderne ved Landmilice: Sessionerne, ligesom ved hver anden Leilighed, hvor talrig Forsamling i Kjøbstæderne finder Sted, at give den fornødne Vagt til Ordens Vedligeholdelse, og i ethvert Tilfælde af denne Art at respectere Bes fionens Requisitioner. (Saasom bet Tilfælde er indtruffet, at en Session er bleven negtet politiets Assistence tit (v) I Manders, Hjørring og Listed. (*) At tilkjendegive det samtlige Byfogder i Stiftet. Holig 4 Julii. Roligheds og god Ordens Bedligeholdelse ved dens Sam ling i en Kjøbstæd.) 4 Julii. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Cancelliet tager meget i Betænkning at tilstaae nogen Catholik Altergangs Søgelse i vore Kirker, med mindre den, efter en velgrunder og fri Overs beviisning, aldeles vil forlade sin egen Kirke. (Paa Grund af det, som Biskopen bar anfort i Erklæring over en Præstes Forespørgsel, ang. flig Altergang af to Catholiker, der ere i 2gteskab med Lutherske.) (y) 4 Julii. Canc. Prom. (til Amtm. over Koldingbuus), ang. Berne-Midlers Henstaaende hos Forældre paa anden Prioritet, og om Taxation over Hines Panter. Gr. Han har ved Skrivelse af 11te Martii d. A. fote flaaet, deels, om ikke de penge, hvilke, forend Herredss fogderne der i Amtet modtoge fifteforvaltningen, ere i Folge Skiftebreve og Conventioner paa Sfifter udlagte i Gaarde eg Huse, bor i Overeensstemmelse med Skiftebrevét blive bestaaende uden Overformyndernes Ansvar, hvad enten de ere satte paa første eller anden prioritet, naar ikkun den samlede Gield, indtil Børnepengenes Prioriter inclusive, ikke løber beiere end Totrediedele af Pantets Værdie efter lovlig Taration; deels ogsaa, om ikke saadanne Tatationer over allerede udlagte Børnepenges Panter bor af Rettens Betjente gjøres for Jntet. Herved meldes, for saavidt 1ste Punct angaaer, §. 1. At den Regel, hvorefter Umyndiges. §. 2. +7(2). Med denne Sætning findes ogsaa den anden §. (a) det ved Rescr. af 7de Febr. f. 2. authoriserede Udfast at være aldeles overeensstemmende. Hvad den 2den Punct betreffer, da finder man det billigt, at Tarationer over allerede udlagte Børnepenges Panter (y) Af Balles Magazin for Kirkehistorien, II, 2. S. 32%. I Megisteret fommer derom pr. 25 Julii 1789 og I 9ovbr. 1794. (2) Det Samme, som staaer i prom. 21 Febr. 1795 til Aarhuus. (a) See Noten dertil. af Rettens Betjente gjøres for Intet, hvorfor Amt: 4 Julii. mandens Forslag i denne Henseende af Cancelliet bifaldes. Cane. Prom. (til Samme), ang. at Foræl 4 Julii. dre, der flytte til Hertugdommene, ei kunne tage unge Sonner med (b). Gr. Med Antmandens Prom. af 1ste Avril d. A. har Cancelliet modtaget en Forestilling fra Sustitsraad Jung hans, hvori han, paa Grund af en Annotat fra Krigs- og Land Commissairen, forespørger, om en fri Mand i Folge Forordn. af 20de Junii 1788 S. 7 kan tage sine Sonner under ti Aar med sig, naar han drager ind i Hertugdommene, og der nedsætter sig, og følgelig om P. P., som er flottet fra Koldinghaus og ind i Haderslevhuns: Amt, har været berettiget til at medtage fine to Drengebørn under ti Aar, uden at erhverve Amtspas for bem mod Caution. Da Amtmanden i den Anledning har forlangt dette Collegit Bestemmelse, fra skulde man herved melde, At den af Krigs- og Land Commissairen gjorte Notat efter Cancelliets Mening er ganske rigtig, thi Forordn. af 20de Junii 1788 er ikkuns givet for Danmark; naar den altsaa i 7de §. tillader, at en Fader, som har erholdt Afskeed eller Fripas, maa medtage Sønnerne under 14 Aar, i Tilfælde han flytter til et Sted paa Landet, og under 10 Aar, i Tilfælde han flytter til en Kjøbstæd, saa synes det uvaatvivleligt, at denne Bortflytning maa fee til Danmarks Provincer, siden denne §. tillige haandhæver Danmarks Recrutering. Og altsaa fan P. Pedersens Sønner, der begge, efter det som er oplyst, hefte til Districtet, ikke flyttes til Haderslebhuus Amt uden med Amtspas mod Caution. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at hans Begjering om Fritagelse for at betale (b) See Prom. 17 Jan. 1795. Stri 4 Julit. VI. Deel 8de Bind. el 3de SC (5) 502 4 Julii. Skriverpenge og Porto af de til eller fra ham med Ride: eller Age-Posterne befordrende Embeds-Sager, 4 Julii, ikke kan opfyldes, (vaa Grund af de til den 3die Hoveds post i Larten af 23de Febr. 1788 fremsatte almindelige Ans mærkninger §. 7. som Kongen desuden for nylig ved Mesolution har befalet et Generalpost-Amter nøjagtig efterlevet.) (c) Canc. Prom. (til Landmilice: Sessionen for Viborg Amt), ang. at for en antagen, men forinden Mødetiden ved Regimentet bortdod, Ja Land Recrut, kan dette Ingen fordre istedet (d). Gr. Til Svar paa Sessionens Skrivelse af 18de Majt fidftl., betreffende, om det 3die jydske Infanterie-Regiment bor leveres en Land-Recrut i den afbode P. N. Zvisless Sted, som ved sidste Session lod sig leie for en anden, meldes, at, da de Regimenterne aarlig bestemte Land Recruter, naar de ved Sessionerne udskrives paa befaler Maade, gives Enrolleringsbeviis, at de Sessionsdagen ere udskrevne og ansatte ved de benævnte Regimenter, og altfaa, fra hiin Dag af, ere Negimenterne tilhørende Krigsfolk, og anmeldes som saadanne for Megimenterne, samt af dem kan indkaldes, naar de behaves, Kan det ikke komme i Betragtning, at det almin delig er bestemt, at disse Recruter første Gang skal møde den 1ste Julii, hvilket end mere bestyrkes ved den Kongl. Resolution af 14de Junii 1793, hvorved bestemmes, at de Folk, der ved Sessionen kjendes tjenstdygtige, ei siden af Regimenterne maae sendes tilbage som utjenstdygtige; ved denne Resolution antages altsaa Udskrivningsdagen for den, der bestemmer Karlens uforanderlige Antagelse. Og, da den afdøde leiede Recrut P. 27. 5 paa forestaaende lovlige Maade var udskreven til Recrut ved det 3die jydske Infanterie Regiment, der selv deciderede Karlens Antagelse, saa finder Cancelliet Sessionens Paastand at være (c) See Prom. 28 Novbr. 1795, Efrcul. 26 Martii og Plac. 19 Julii 1796. (d) Dette formenes at kunne tjene som Regel for Andre i lige Tilfælde. være rigtig, at det ikke kan paalægges Districtet at levere en anden Recrut i den Afdødes Sted, siden Forordn. af 13de Maji 1785 befaler: at Dödsfald iblant de leverede Recruter skal være, uden Godtgjø relse, paa Regimenternes egen Regning. 4 Julii. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. 10 Julii. et Sognepræfte Enkesade i Kjettinge paa Als:, med 6 Ed. Nug-Land. Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Christian: 10 Julii. fand), ang. at de til Præste-Enkesæde for Valle- Præstegjeld bestemte to Huder i Gaarden Nommeland maae overlades Opsidderne for 750 Rd., hvoraf Menterne aarlig udbetales til Enken, men, naar Ingen er, til Sognepræsten. Rentef. Prom. (til Amtmanden i Ringkjø: 11 Julii. bing), ang. syv Folde for Holmslands Beboe res Kreature, i det mindste 300 Alen i Omkreds, med mindre Beboerne hellere ville lade deres Kreature bevogte i to Flokke, og saaledes betjene sig af to Folde paa eengang. (Efter Forflag fra Sandflugts-Commissionen i Ulvborg- og Hind-Herreder.) Rescr. (til Jordemoder: Commissionen i Kjøs 17 Julii. benhavn), ang. Protocol ved Jordemoder-Eramen, og enhver examineret Jordemoders Frihed til at practicere (e). Gr. Da det er bragt i Erfaring, at der ved Jordemodera Examen i Kjøbenhavn ikke hidtil er bleven holdt Examinations Protocol, og det findes nødvendigt; saa befales hermed, At en Examinations Protocol skal for Fremtiden holdes ved Jordemoder: Eramen, og føres af den M2 Sidste (e) Efr. Prom, 18 Octobr. 1794. 17 Julii. Sidste i Commissionen, hvilket formodes, at denne villig paatager sig uden Betaling; hvorhos Kongen vil, at Examina skulle herefter, som hidtil, holdes.under den befalede Form (f) og i familige Jordemos dres Overværelse, samt, for saavidt de Eramina an der anstilles om Vinteren eller For- og Eftervarm Stue i Jordemoderhusets Auditorio. Og som Kongen end videre ikke anseer jy gaaer, fret, holdes i en var det gavnligt, at Jordemødrenes Antal i Kjøbenhavn, lo som i Følge Rescr. af 3die Maji 1743 fulle være 60, er fastsat til noget Vist, men derimod finder det billigt, at enhver examineret og duelig befunden Jordemoder maa funne practicere; saa vorder i denne Henseende anordnet, at enhver eramineret og duelig befunden Jordemoder maa have Tilladelse til i Kjø benhavn strax efter vel overstanden Examen at udhænge Skildt, hvorpaa hendes fulde Navn skal ansø res; dog at de, forinden de udhænge Samme, tages i Eed af Magistraten (2). 17 Julii. 18 Julii, Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), Notits om benævnte Frihed (b). Canc. Circul. (til samtlige Landmilice - Sessioner i Danmark, districtsviis), ang. til hvad Alder gaardbrugende gamle Mænds En Fers Sonner bør udskrives (1). Gr. For Cancelliet er opkastet det Spørgsmaal, om de Reserver, der ere ansatte som Gaardsmands eller gaardbru gende Enkes Sonner, bør udskrives lige til 28 Mars Alder, (f) See Rescr. 11 Septbr. 1795. (g) See nastfelgende Rescript. naar (b) Nemlig forestaaende Rescripts sidste Deel: "Som Kongen ikke anseer. . . . . Magistraten... (i) See Prom. 8 Decbr. 1798, S. 1, og Forholdsregler 19 Jan. 1799, S. 15, b, d. naar Gaardmanden enten bortdeer, eller afstaaer sin Gaard, 18 Julii, og Gaardenken indlader sig i nyt Eateskab. Efter Bogstaven i Forordn. af 20de Junii 1788 er der vel ingen Tvivl om, at jo deslige Sonner ber udskrives til 28 Aars Alder, naar de omhandlede Tilfælde indtræffe, siden be meidte Forordning, i at forunde gamle Gaardmænd og Enker Hjelp, ikke har ophæver den befalede Værnepligts Op fyldelse for Sonnen. Imidlertid maa det være tungt for en Son, om han, fordi han havde opfyldt Pligterne mod fine Forældre, ved disses indtræffende Dødsfald eller Aftræ delse fra Gaarden skulde, i en Alder hvor han ellers kunde have udtjent, udtages til Krigstjenesten. Man holder altsaa for, at det vilde have gode Folger, naar der blev bestemt en forskjellig Behandling med de Reserver, fom modvillig forlade deres gamie Forældre, og dem, der ved Forældreners Forandring ophere at være dem til Hjelp. Paa Grund heraf skulde man herved melde: At de Gaardmænds eller gaardbrugende En-log fers Sønner, der modvillig forlade deres Foræl dre, bør nu, som før, anvendes til Krigstjenesten, indtil de have fyldt det 28de Aar; de derimod, hvis Forældre enten bortdoe, afftace Gaarden, eller, for saavidt Enkerne angaaer, ved at indgaae nyt Ægteskab, blive uberettigede til en Sens Hjelp, bør ikkun anvendes til Krigstjenesten, naar en saadan Forandring indtræffer, forend Sønnen har fyldt det 24de Nar. Enterne Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bis. i Sjele 18 Julii, land), ang. offentlige Stiftelsers aarlige For klaringer og Regnskabs Termin, samt Mulct for de Førstes udeblivelse. Gr. Stiftamtmanden og Biskoven have i Skrivelse af 12te f. M. indstillet til Cancelliets Approbation følgende Punkter: 1) at der maatte anordnes et Tvangsmiddel, til at forebygge, at ikke de Forklaringer over de offentlige Stiftelsers Midler, som efter Rescripterne af 18de Febr. (k) og 2den Norbr. 1792 ffulle indsendes, enten alt for længe eller aldeles udeblive, eftersom Directionens idelige paamindelser hos Mange fkal gjore liden eller ingen Virkning; I vilket Tvangsmiddel maatte bestaae deri, at de, som ifte indsendte deslige Fortegnelser og Forklaringer inden Janua M3 (k) Skal nok være Prom. 11 Febr. 1792. rif 18 Julii, rit Maaneds Udgang, fulde ansees med en Mulet af 2 Md. til de Fattige, og, naar dette endda itfe hjalp, da med 1 Md. Mulet for hver uges længere Ophold, hvilken ugentlige Mulet hver Maaned skulde fordobles; 2) da det er et meget vidtløftigt og bekosteligt Arbeide at udskrive de for 152 Stiftelser indkommende forklaringer, hvorledes Capitalerne ere udsatte og betryggede, at da de fra Inspec teurerne indkomne originale forstrivninger maatte indsendes til dette Collegium enten successive eller paa cengang istedet for den Forklaring, som Stifts:Revisor skal gjøre; 3) at alle Regnskabers Aflæggelse maa bestemmes til een Termin, istedet for at de nu aflægges til mangehaande forskjellige Terminer, da det ansees for ordentligere og be dre, om een Termin funde for alle Regnskaberne blive fastfat (D). Foranførte Indstillings-Punkter bifaldes aldeles.. 18 Julli, Canc. Prom. (til Landmilice-Sessionen for det 3die jydske District), ang. Nationales Engagement ved Regimenterne. O Gr. Cancelliet har funden forusdent at indhente Kam merherre Dribergs Betænkning over Sessionens prom. af 3ote April sidstl., betreffende to Nationale J. . . og 0. C. I Overeensstemmelse med bemeldte Betænkning skulde man derfor have meldet: At, hvad 3. 7. O. angaaer, da, eftersom intet frivilligt Engagement fan fritage Nogen fra den Pligt, Forordn. af 20de Junii 1788 (m) paalægger, bliver han pligtig at tjene for Districtet i otte Aar, Jila], &r 18 Jul og efter disses Forløb end videre at tjene ved Regiz mentet den tilbageværende Tid af hans frivillige Enga gement, hvilket dog bliver en Sag imellem ham og Regimentet; og, hvad Reserven O. C. angaaer, da, i Fald hans Alder befrier ham for Udskrivning, fan Han uhindret udtjene sit frivillige Engagement; i an det Fald bør han opfylde den ham ved bemeldte Forordning paalagte Pligt, hvorfra Regiments Kassens Tab (1) See Vlac. 10 April 1795, S. 5, N. 1 April 1796 og pr. 9 Septbr. 1797; cfr. N. 2 Octobr. 1795, 9. 2, og Pr. 22 Octobr. 1796. (m) Web Samumes S. 34 reent forbudet. Tab ligesaa lidet kan befrie ham som Førstnævnte, saa 18 Julii. meget mindre som Regimenterne ved deres Hvervinger bør paasee, at de indgaae Forbindelse med fri Folk; undlade de dette, bliver Tabet deres. Rentek. Prom. (til endeel (n) Amtmand), ang. 18 Julii. at med den i Dag afgaaende agende Post tilstilles ham. Exemplare af to om Slyvefandens givne Afhandlinger om Professor Viborg ud Dæmpning, samt nogle Exemplare af Fd. af 19de Septör. 1792, de Første til Amts Archivet og Sandflugts: Com missionerne, ben Anden til Vedkommende, i Falb Nogen maatte mangle den. Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Sjelland), 24 Julii. ang. at Sognepræsten for Gierlov og Draaby- Menigheder, Hr. Steenberg, maa overdrage Anners gaardens Jorde og Huus i Overdraaby til Eieren af Jægerspriis, imod at af Samme svares til nu væ rende og efterkommende Sognepræfter i aarlig Afgive 24 Rd., som hæves paa Jægerspriis, hvis Eter ogsaa Herefter tilsvarer alle af Jordene gaaende Skatter og Udgivter, som enten nu ere eller i Fremtiden blive paabudne. (Saaledes er imellem Godsets Forvalter og Præsten indgaaet.) Cane. Prom, (til Magistraten i Kjobenhavn), 25 Julii, ang. Bygninger i dens Forstæder og paa dens Grund (o). 4 Canc. (n) Nemlig dem i Amterne Ribe, Koldinghuns, Lundenæs vg Bøvling, Viborg, Randers, Aalberg. Hjørring og Elstad. 10, an (o) I Plac. 28 Julit 1795; fee Plac. 9 og 23 Septbr. 1795, 15 og 16 Martii samt 20 Julii 1796, I Aug. vg 2 Octobr. 1797. 19 (9) 25 Julii, a Cane, Prom, (til Rentekammeret), ang. hvor Pedel, Tronier, bør vidt Skat. svare 09 Gr. Kammeret har forlangt Cancelliets Tanker over det af Byfoged Riagenberg opkastede Spergsmaal, om ikke Pe- 81 dellen ved Sore Academie . J. Tronier, nu da han driver borgerlig Næring som Kiøbmand, bor betale Ertraskat, ligesom Byens andre Vorgere, i Analogie med Sore Academies Fundats af 29de Jan. 1782 §. 54. I Gjensvar berpaa meldes at Cancelliet, siden det er blot personlig Stat, hvorom her handles, tiltræder Amtmandens Mening, hvori der vtrres, stond volume sign that Mal 4 Hon er een At Tronier, i Folge §. 51 af Fundatsen, ei fan paalægges at svare Ertraftat for sig og Familie, uage Jolltet han driver borgerlig Næring; men, da denne Fri hed aleene er personel, og har sin Grund deri, at Han er een af Academiets Betjente, saa bør han, foruden af sin Næring at svare Byens Skatter, tillige af de til Næringens Drivt behøvende og holdende Folk udrede Extra Skat, i Overeensstemmelse med den 54de S. af berørte Fundats. 25 Julii. onlo de Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. at brandlidte Kjobenhavns Indbyggere høre til de Menigheder, hvor de ere henflyttede (P). Gr. Foranlediget af hrad Biskopen udi Erklæring dat. 3die Dennes ever Sognepræsten for Frideriksberg og Hvidoure Menigheder Hr. Bruuns Forespørgsel bar anført, meldes, at, endfjont præsterne, hvis Menigheder for en ftor Deel have lidt skade ved den uheldige Ildebrand, vilde lide betydeligt Afsavn i deres hidtil havte Embeds - Indkomster,

Finder Cancelliet dog ikke, at det af den Aarsag fan paalægge dem af Menighederne, som have mistet deres Boliger, og derfor forladt Byen og begivet sig til Frideriksberg eller andensteds, at henholde sig til den Menighed i Kjøbenhavn, de forhen have været Lemmer (p) Eft. Rescr. 19 Junii og 18 Septbr. 1795. Bemmer af, og det hvad enten de paa det Sted, de 25 Julii, ere henflyttede til, agte at opholde sig længere eller kortere Tid, da Ingen kan siges at høre til en Menighed eller et Sogn længere, end han boer og ophol der sig i Samme. I Overeensstemmelse hermed maatte Vedkommende tilkjendegives det Fornødne. Canc. Prom. (til Generalitets og C. Colle gium, samt til Stiftamtmanden i Fyen), ang. et Ridehuus i Odense for det fyenske Dragon- Regiment, som ogsaa af Indvaanerne maa bruges. Gr. Hans Majestæt, efter at være fra Cancelliet forelagt Correspondencen angaaende dette Ridehuus, har under Gaars Dato refolveret saaledes: Magistratens Forening med Regimentet om et Ridehuses Opførelse approberes; og bliver det, efter Chefens Erklæring, Byens Indvaanere uformeent, naar de derom anholde ved Regimentet, daglig gratis at ride i dette Ridehuus fra kl. 12 til 2, samt om Son og Helligdagene. 25 Julii. Canc. Prom. (til Amtmanden i Randers), ang. i 25 Julii. hville Tilfælde Maleficanteres Mode for Over-Retten ikke behøves (9). Gr. Amtmanden har vel i Skrivelse af 28de Maji indstilt, om ikke Maleficanterne i Fremtiden tunde fritages for at mode personlig ved Landstinget, og for denne Indstilling anført til Grund, deels Mueligheden, at en Tiltalt kunde undvige under Transporten til Over-Retten, og deels den Besparelse af Transport Omkostningerne, som derved kunde erholdes; men disse Grunde ere efter Cancelliets Mening ikke vigtige nok til at bevirke en absolut Indskrænkning eller Forandring i en Nets Form, der er inftitueret, for at be trygge den almindelige Sikkerhed, ved at tilveiebringe al den Oplysning, som kan lede til Sandheds Opdagelse. Denne taales desuden allermindst at savnes i criminelle Sager, i hvilke det er metfærdighedens Pligt i Ordets strengeste Forstand at give Enhver, hvad ham tilkommer. Den vigtigste Nytte, som Mellem-Instautserne virke, er, at De M5 (9) See nu Plac. 14 Septbr. 1798. 25 Julii. de Feil, som ved Underretten under en Delinqventfags - relse funde være beganede og alt for ofte Vegaaes, ved disse brevi manu funde vorde rettede, og den Tiltalte der finde et Middel til fit Forsvar eller fin Frelse, som ved første Jus stants kunde være undgaaet ham, eller bleven spildt. Dette Collegium holder altsaa for, at sea ofte enten Overdommeren finder den den Tiltaltes personlige Mode nødvendigt til Sagens Oplysning og Opda illal gelse af Sandheden, eller den Tiltalte begjerer at mode for Over Retten, det være enten for at meddele noget nyt Lys i Sagen, eller blot for selv at pleie sit Forsvar, bør han bringes derhen; indtræffer derimod ikke noget af disse Tilfælde, er den Tiltaltes Møde overflødigt. doinnt 1935allez to 190

Aug. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice Sessioner i

Danmark, amtmandskabsviis), ang. Terminer for Ud Iøsningen af de Tationale, der have tjent over otte Aar (1). Gr. Da en Deel af de i October Maaneb 1788 udskrevne Nationale en lang Tid gjorde Tjeneste ved Regimenterne i bemeldte Efteraar, andre af disse Recruter derimod ille 35 Jubleve indkaldte forend ved den sædvanlige Samling 1789, .iile faa er det billigt, at de Første erholde afskeed förend de Sidste og paa Grund heraf ville folgende Megler blive at folge i Henseende til udløsningen for de 1788 indrullerede Nationale: 3711 2193 5. I. §. 2. De i April Maaned 1788 indrullerede Nationale, ligesom alle Andre før Forordningen udskrevne, be handles som længsttjente efter Forordningens 15de §.; og med henhold til Cancelliets Resolution af 21de Septbr. 1793, forafskediges samtlige disse Lengsttjente saaledes at gives Afskeed Sessionen 1796, Ses fionen 1797, og Sessionen 1798, til hvilken Tid alle Længsttjente bør være afskedigede. Af de i Octo ber 1788 indrullerede Nationale gives dem Afskeedspas i Sessionen 1796, hvilke bemeldte Efteraar vare inda faldte (r) See Circul. 7 Jan. 1797/fibfte Deel. kaldte til Regimenterne; de paa famme Tid Udskrevne, I Aug.. der i bemeldte Aar ikke vare indkaldte til Regimen terne, bør derimod først gives Afskeed Sessionen 1797. Naar Krigs og Land Commissairen, ved §. 3. Brevverling med vedkommende Regimenter, har un dersøgt, hvilke af de i October 1788 indskrevne Na tionale der i bemeldte Aar have været indkaldte, bør Afgangs Balancen gjøres saaledes, at denne Afgang summeres til samtlige Længsttjente, og Hoved: Sum men fordeles saaledes, at Afgangen i de tre bestemte Ax Udløsnings-ar fommer i lige Forhold. Canc. Prom. ang. Collect til Rjøbenhavns 1 Aug. Brandlidte (s). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. de 1 Aug. Kjerteminde-Kiøbstæd tilberende Jordes Brug og bedre Benyttelse for Indvaanerne, (hvorom af ham er afgiven Betentning, og af Cancelliet med Rentekamme ret ført Brevverling.) nuværende Den nu værende Indretning med disse Jorde kan indtil videre vedblive, dog med den Forandring, at de nu værende Lodde ved Vacance vorde inddeelte i saa mange mindre Lodder, at enhver Borger, som der forlanger, fan faae en Part Jord; saa bør der og efter Byfogdens Forslag svares 407 d. 3 mk. t aarlig Afgivt af fornævnte Jorde, som lignes i Forhold til Loddenes Størrelse, enten efter mundtlig Fors ening eller uvillige Mænds Sigende; og hvem, some ikke give, dens Lod maa enten til en Anden overlades, eller opbydes ved offentlig Auction til den Høistbydende i Leie mod aarlig Afgivt. dette vil

A

.gA i Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), 1 Aug ang. at det kan tillades Ribe-Indvaanere at (s) See Circul, 8 Aug. 1795 med forst: Note. overs I Aug. overlade Afgrøden af deres Engskifter paa Ribe: Hol me til Udenbyes Boende; dog at de af det, som til Udenbyes overlades, svare de Kongelige Skatter efter Anordningerne. (Efter deres Ansøgning om Ophæ velsen af Rescr. dat 25de April 1794, for saavidt disse Holme angaaer, samt Tilladelse at maatte til boerne eller andre Udenbvesboende overlade deres Afgrade; paa Grund, at det formedeist Engskifternes Fraliggenhed falder dem mere besværligt og bekosteligt af disse end af de andre Brens Enge at faae det, som derpaa avles, indført til Bpen.) (t) 1 Aug. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Ribe- Domkirkes Klokker kan bevilges at Bortleie, herefter som hidindtil, nogle ham pro officio tillagte Enge, paa hvad Maade og med den Fordeel, han bedst synes, imod derfor at svare og betale hvad Ana ordningerne byde. (Efter haus Ansøgning.) (u) I Aug. i Aug. Canc. Prom. (til Samme og Biskopen), ang. Refusion for Offer og Tiende af Roy-Rytterkobbel til Præst og i Anost. Gr. Sognepræ Degn Beboerne paa denne formener, Kebbel (Movgaard undtagen) bor ofre bam og Degnen til de tre Hoitider, ligesom de øvrige Menighedens Lemmer. Roy Kobbels Eiere, alle tilsammen betragtede som een Person og een Eier, bør svare den ved det Kona gelige Skjøde bestemte Refusion saavel for Offer som for Tiende; da det er klart, at Refusion for en Ting ikke kan finde Sted, naar Tingen selv dog skulde ydes. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aals borg), ang. offentlige Stiftelsers Regnskaber, samt deres Bemangling og Decision (v). Gr. (t) See Næstfolgende. (n) See Næstforestaaende. (v) Cfr. Neser. 13 Septbr. 1793. Gr. Stifts Mevisor Gleerup i Aalborg har forespurgt: 1 Aug. 1) om han er pligtig og competent til ved aflæggende Regn ffaber at bemangle den Sikkerhed, som angives i Regn- Faberne at haves for paa Mente udsatte Capitaler, og om Webkommende, som have publike Midler under deres Be styrelse, som en Folge af forauforte, ere pligtige at forevise ham den Sikkerhed in originali, som i Regnskaberne angives at haves for publiqve Midler; eller det er nok, at han i sine til Cancelliet aflæggende aarlige Regnskaber anfes rer den Sikkerhed, som er angivet for ham? 2) om alle Regnskaber for saadanne offentlige Stiftelser, som hidtil ikke have været reviderede og deciderede af Srifrs:Øvrighe den, ikke bor aflægges i dertil indrettede Protocoller, altsaa om Protocoller ifte bør dertil indrettes, og af Stiftelserne bekoftes, hvor Saadant hidtil ikke er skeet, i hvilke Protocoller da de vedkommende Fundationer og andre dertil hø rende Documenter foran skulde indføres, for at Revisionen deraf kunde have den fornedne Oplysning saavel om Testators Villie som øvrigt Stiftelsernes Bestyrelse angaaende ? 3) om ban skal eller maa revidere Regnskaber efter verificerede Affkrifter af Regnskabs-Protocoller, eller Bedkommende fkal være pligtige at indsende deres holdende Regnskabs-Protocoller til Foreviisning og Revision, tilligemed de til Samme henhørende og paaberaabte originale Bilage? og 4) om han skal indsende sit Regnskab for de faa Stiftelser, som af ham allerede ere reviderede, eller Saadant maa bes roe, til den i hans Bestalling ommeldte Decifor bliver be skiffet, og han da paa eengang giere Regnskab for alle til ham indsendte Regnskaber? Hvad den Iste Post af disse Forespørgseler betræffer, §. 1. den I fie da er der ingen Tvivl om, at Stifts Revisor, naar han skal revidere nogen Stiftelses Regnskaber, enten de staae under den ordinaire Stifts:Øvrigheds, nemlig Stiftamtmandens og Biskopens, Overopsyn eller ikke, er berettiget og forbunden til at gjøre alle de Udsættelser eller Bemanglinger, som han kan finde fornødne, saavel i Hensigt til Panternes Sikkerhed som i andre Maader, hvor han finder Noget uovers eensstemmende med Fundatserne eller andre Anordnin ger; thi uden dette vilde Revisionens Hensigt ikke opnaacs; derimod ansees det ikke for nogen Nødvendig hed, at Obligationerne for de udsatte Capitaler med Tarationsforretningerne in originali følge med Regns §. 2. I Aug. Regnskabet til Revision, naar vedkommende Adminis strateurer og Regnskabsførere deraf vil lade udfærdige verificerede Gjenparter til Regnskabets Belæg, men een af Delene maa nødvendig følge med, paa det Stifts Revisor deraf kan see, om de anbefalede Præs cautioner til saadanne Midlers Sikkerhed, endog Henseende til Pante Obligationernes Stiil, ere iagttagne. I Henseende til 2den Post, at alle saadanne Regnskaber skulde aflægges i dertil indrettede Protocol Aug. ler, som paa Stiftelsernes Bekostning skulde anskaffes, da vilde dette ikke være den beqvemmeste Maade, især naar Administrateurerne eller Regnskabsførerne og Stifts Revisor boe langt fra hinanden, og Regnska berne skulde sendes med Posten eller anden Leilighed; derimod anseer man det passeligere, at Stifts Revis for indfører Copie af de aarlige Regnskaber i en saadan Protocol, hvorudi Stiftelsernes Fundationer, Privilegier m. v. saavidt de ei haves trykte, foran indføres, som nomgængelig fornødne til hans Efters §. 2. retning ved Revisionen. Paa denne Maade bortfalder og Qvæstionen udi zdie Post, da Regnskaberne altid blive Originaler, ligesom Bilagene bør være in originali, undtagen Obligationerne og derved følgende Taxationsforretninger, der, efter hvad som til 1ste Post er meldet, fan passere in copia vidimata, Overalt var det godt og beqvemmeligt, at Regnfkas berne, ligesom andre Steder er brugeligt, bleve trykte, da de derved bleve mere publiqve og Enhver lettere kunde forvisses om Vedkommendes Nedelighed. §. 4. Hvad endelig 4de Post angaaer, betreffende Decisionen af udsættelserne i disse Stiftelsers Regnskaber, da anseer Cancelliet det for rigtigst, at Stiftamtmanden og Biskopen decidere alle Stiftelsers Regnskaber, saavel de, der ikke staae under deres Overopsyn, som de de, der Henhøre derunder; til hvilke Decisores og paa 1 Aug. eengang fan overleveres Regnskaberne, naar de ere res viderede, samt Antegnelserne med deres Besvarelser. Canc. Prom. (til de Samme), ang. de offent: I Aug. lige Midlers Administration i Listed (x). Gr. Vyfoged Lemvigh i Tistad har i Skrivelse til Cancelliet af 6te Febr. d. . foredraget, at, endfkient Mescripterne af 17de Febr. 1683 og 3die Septbr. 1708 befale, at Kirkers, Stolers og Fattiges Capitaler i de Kiøbstæder, hvor der iffin er en Byfoged, og ingen anden Magistrat, ffal stane under Sognepræstens, Bofogdens og Kirkevær gens Administration, er dette dog ikke i mange Aar blevet fulgt i Henseende til Listed Kirkes og andre denne Byes offentlige Stiftelsers Capitaler, hvis hele Bestyrelse, med Capitalernes udsættelse og Renternes Indkrævelse, Stiftamtmanden og Biskopen have paataget dem, uden at Inspecteurene derom have havt anden Kundskab, end den de Funde læse sig til af Kirkeregnskaberne; Byfogden har af den Aarsag anholdt om, at Stiftamtmanden og Biskopen maatte blive vaalagte, enten at overlevere Administrationen for Tifads Kirkes og andre denne Byes offentlige Stiftel fers Capitaler til de ved foranførte Rescript af 17de Febr. 1683 befalede Administrateurer, eller, i Fald de ønske at beholde Administrationen, da at meddele Inspecteurene verificerede Gienparter af de for de offentlige Midler ndfrædte Obligationer, samt, om fornaden eragtes, foranstalte de Panter, der ei ere complette Jordegodse, ved edelige Forretninger tarerede i Overeensstemmelse med Rescr. af 22de Decbr. 1779, med mindre Byfogden i Henseende til disse Capitaler funde fritages for alt Ansvar; hvorhos han tillige har forespurgt, om Rescr. af 1ode Julii 1789 i Henseende til Capitalers Udlaan og de derfor udstædende Obligationer bor i eet og alt være en Regel for offentlige Stiftelsers Midler, og om Vedkommende, naar de have rettet sig Derefter, kan være uden alt Ansvar? Stiftbefal. og Biskopen have i den af dem herover afgivne Erklæring indstilt, om de maae transportere en Kongl. Obligation paa 11600 Rd., eller en anden Forskrivning til bemeldte Inspec teurer, og om disse for de publiqve Stiftelser i Tistad maatte authoriseres til at transportere fra Stiftelserne de Capitaler, som nu i Forskrivningerne findes specificerede, samt meddele dem Obligation fra Tistab Kirke, som den rigeste Stiftelse, for det muelige Overskud fra den Obliga) tion, som Inspecteurene i saa Fald skulle modtage; og ene delig, om disse giensidige Transporter og Forskrivninger A imellem (x) See Proth. 12 Decbr, 1795 og 31 Decbr, 1796(0 I Aug. imellem Stiftelser indbyrdes maatte tillades udstædte paa ustemplet Papiir, uden Begring fra Inspecteurenes Side. +38A Stiftamtmanden og Biskopen bør aflevere til vedkommende Administrateurer for Tisted Byes Kirkes og andre offentlige Midler enten den proponerede Kongelige Obligation eller andre passende Forsikringer for den Summa, som de af samme Midler have i Hæn de, da de Transporter, som i den Henseende fra enten af Siderne maatte blive fornødne, kan i Folge den 25 de §. i Forordn. af 27de Novbr. 1775 udstædes paa ustemplet Papiir, hvilke Midler siden af Administrateurene under Stiftamtmandens og Bis skopens Overopsyn blive at forvalte i Overeensstem melse med Lov og Forordninger, især Rescr. af 22de Decbr. 1779 og Plac. af 10de April d. A., hvoris mod Rescr. af 10de Julii 1789 aleene angaaer Umyndiges Midler. Hvad i øvrigt angaaer det af Provst Carstensen fremsatte Spørgsmaal, ang. hvad Ansvar han staaer i for Jannerup-Kirkes Capitaler, i hvilken Anledning Stiftamtmanden og Biskopen i Prom. af 4de Maji sidsel. har indstilt til Cancelliets Resolution, om noget Ansvar skal hvile paa Provsten, Sognepræsten og Kirkeværgerne for bemeldte Jannes rup Kirkes faste Capitaler, og om anden end den hide til brugte Omgangsmaade med Capitalerne kan ansees fornøden; da, som samme Kirke og Regnskaber hen- Høre under Rentekammeret, som en af Hans Majestæt forbeholden Kirke, saa maa Vedkommende desangaaende henvende sig sammesteds. I Aug. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Toldbetjen (Kgl. Resol.tene), aug. at heste: Huder herefter til fremmede 29 Julii.) Steder made udføres imod Told 12 s. d. af Styk: Fet (y). Sama (y) See Fon. 1 Febr. 1797 og Justrurerne s. A. S. 9 (8). Sammes Prom. (til Byfogden i Varde), ang. I Aug. at Kongen beskikker Veier og Maaler ved Told. stedet Zierting. Gr. J Anledning af Bofogdens Prom. under 17de Den nes, hvorved han formener sig dertil berettiget, meldes: at, da Hans Majestat Kongen ved Coldforordningens (z) 9de Cap. 3die Art. har forbeholdt sig Rettighed, til Selv at beskikke Beier og Maaler ved Told- og Ladestederne; ligesom va den afdøde Beier og Maaler 5. af Kongen dertil bar beskikket; Saa kan denne Rettighed ei heller nu overdrages til Varde-Byes Magistrat, m. m. Rescr. (til Khavns Universitet, samt til Stifts 7 Aug. befalingsmanden og Biskopen over Ribe-Stift), ang. at de, som fra Ribe-Latinske Skole dimit teres, skulle in examine artium gjøre Nede for Nas turhistorie og plantelære. Gr. Kongen er bleven foredraget, at der til Ribe latin- Fe Stole er af afg. Conferentsraad Otto Friderik Müller fkjentet et Legatum af 800 Md., og at Menterne af de 400 Mid. skulle, efter Lestators Bestemmelse, gives til en Collega ved Skolen, som underviser Ungdommen i de første Grunde af Naturhistorien og plantelaren, samt Menten af be 200 Md. til to Disciple, fom ved Eramien af Biskoven og Rector befindes at have været flittige i de physiske Lectioner; ligesom og Menten af de øvrige 200 d. til to ans dre Disciple, som udmærke sia ved en eller anden smuk eller god Handling; ligeledes er bleven forestillet, at Skolens Hector, Mag. 2. Hanssen har, da ingen af de øvrige Lærere havde lagt sig efter Natur Videnskaben, vaatager sig med Directeurenes og Inspecteurenes Samtykke, dert at give Undersiioning; men at Disciplene, som for den største Deel ikkun have hensyn til de dem ved Kjøbenhavns Universitet forestaaende Eramina, ei vise megen Lyst til denne saa nyttige og nødvendige Bidenskab, vttrende endog, at de ei ere forbundne til at lære den, da Stole - Forordningen et befaler det. Efter Forslag og Erklæringer anordnes:

At Disciplene i fornævnte Ribe latinske Stole (hvilke der skulle undervises i Taturhistorien og Plantes (z) Af 26de Novbr. 1768, ophævet ved benævnte Fd. 1797. VI. Deel 8de Bind. M 7 Aug. Planteleren) sulle, naar de fra denne Skole dimits 7 Aug. teres, in examine artium gjøre rede for deres Frems gang i disse Videnskaber, samt deri eramineres af den i Naturhistorien ved Universitetet ansatte Professor Gregers Vad. Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Sjelland), ang. at Skoleholderen ved den danske Menighed i Helsingger man af St. Olai Kirkes Midler nyde 30 Rd. aarlig i Huust:ie, indtil et eller andet Middel kan udfindes til at forskaffe ham fri Bolig. (Paa hans Ansogning, siden han ikke, saaledes som de andre Betjente der i Byen, har den, og han tjener paa ringe Wilkaar.) 8 Aug. Ni 8 Aug. & Ang. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Magistrat), hvorved den anmodes om, aarligen at indberette, hvormange Forligelser aarligen ved Samme ere blevne bevirkede (a). Canc. Prom. (til Khavns Hof og Stads- Ret (b), samt Politie-(c) og(So-Ret), ang. at ville ved hvert Aars Udgang indsende Beretning til Cancelliet om de Sager, som ved bemeldte Ret [Sette] ere blevne foretagne og forligte, ligesom dette i §. 51 og 52 af Forordn. under rode Julii sidstleden er befaler at free fra Forligelses- Commissionerne. Cane. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i begge Riger, saavelsom Amtmænd samt Grever og (a) See Instr. 28 Aug. 1795, S. 8, samt næstfølgende to Anordninger. hilesia. (b) For saavidt zdet Didnekammer og Gjæste-Retten betræffer; cfr. Prom. 5 Martii 1796. (c) See Fd. 5 Julii 1793, S. 8, og 10 Julii 1795, S. 26, 27, 28, saavelsom næstforestanende Prom. og næstfol gende Circulaire. og Baroner i Danmark), ang. at ville, for faa: & Aug. vidt de for Politie Kettene indklagede Sager betræffer, hvilke i Følge Forordn. under 10de Julii d. A. §. 26 ber blive forligte, aarligen indberette, hvor mange Forligelser der i det forbigangne Aar ere blevne bevirkede (d). Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd og 8 Aug- Biskoper i Danmark og Norge), ang. Indsamlinger ved Collectbøger og Bækkener til Kjøbenhavns Brandlidte (e). Gr. Foranlediget af en indkommen Forefvargsel (F) omhvorvidt Stifternes Øvrighed havde at befatte dem med den i Felge Indbydelsen af iste Julii d. A. foretagende Collect til de Brandlidte i Kjøbenhavn? og om der skal saavel i Kjøbstæderne som paa Landet ombæres Collectbsger? eller om ikkun aleene i Kjobstæderne? og Bækken Col- Lecterne aleene fe paa Landet? skulde man herved melde: At den vedkommende Øvrighed er i dette Tilfælde, som sædvanligt, Stiftamtmanden og Biskopen, og at Indsamlingen baade i Kjøbstæderne og paa Landet bør Fee saavel ved Collectbøger som Bækkeners udsættelse. at Collectbogen i ethvert Sogn circulerer iblant dem, der ere udenfor Bonde standen, men at Bønderne, som ville subscribere, enene, fom ville ten indbydes til at tegne fig deri hos Præsten, eller og paa Godsene funne Sammes Eiere, eller Besiddere anmodes, at lade Collectbøgerne ombære i Byerne blant Godsets Bønder. Dog synes det fogger Canc. Circul. (til samtlige Landmilice - Sessio ner i Danmark), ang. Straf, m. v. for natio- N2 nale (d) See Circul. 23 Decbr. 1797, S. 11 rg Circ. 12 Jan. 1799; samt næstforestaaende to Promemorier; saa og Circ. 15, 16 Jan. 1795 (e) Cfr. Resol. 25 Septbr. 1795. (f) Den var fra Stiftbefal. og Biskopen over Fyens Stift hvilke bleve svarede i Prom, af 1ste Aug. 1795. Auge 8 Aug. nale Cavallerister, som ikke hos Udrederne af hente deres efte (g). 8 Aug. 9 Aug. 361 5 101d Gr. Til Cancelliet er indberettet, at det ofte skal indtraffe, at Landrytterne ikke afhente de nationale Heste, som ere bestemte at rides af dem, og hvorved udrederen foraarsages Bekostning og Üleilighed med at afsende Hesten til Regimenter ved et leiet Bud. Til at forekomme dette i Fremtiden, har man, efter at Generalitets-Collegium i for rige Aar har tilkjendegivet, dermed at være enig, i Dag anmodet bemeldte Collegium at ville foranstalte, At de nationale Cavallerister, som ikke afhente de res Heste fra Udrederne, blive anseete med en arbi trair Straf ved Regimentet. I at melde dette til Efterretning, og Bekjendtgjørelse Landrytterne, e for La Fulde man tillige tilkjendegive, at foruden den corporlige Straf, som den Nationale paalægges ved Regis mentet, fordi han efterlader at afhente udrederens Hest, maa Sessionen og tilkjende Kasen af sine Belønningspenge at godtgjøre udrederen hans havte Udgivter, med at lade Hesten bringe til Regimentet. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Sjellands Stift), ang. Justitskassens Indtægt for Skiftebreve paa Fære. Gr. J Overeensstemmelse med hans Erklæring af 7de f.- M., ang. hvorvidt Indbyggerne paa Færs kunde befries for de ved Forordn. af 23de Detbr. 1735 paabudne 6 ß. til Justitskassen for hvert Ark, fom Stiftebreve overgaae ser Art, skulde man have meldet: At de nu værende Skifteskrivere, i Betragtning af Omstændighederne, kan befries for bemeldte Afgive i den forløbne Tid, mod at erlægge Samme i Fremtiden; og følger herhos et Exemplar af bemeldte For ordning til Bekjendtgjørelse paa bemeldte Færø. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Fyens Stift), ang. et Assistentshuus og et (g) Cfr. Forordn. 14 Septbr. 1774, S. 35, og Prom. 12 Maji 1787. et Apothek ved Graabrødres Hospitals Sygehuus: 8 Aug. Indretning i Odense. Gr. J Anledning af Rescr. under 25de Junii forrige Aar, ang. et Sygehuses Oprettelse udi Graabrodre Hospital i Odense, og hvorved Stiftamtmanden tillige blev paalagt, at indkomme med nærmere Forslag om Maaden, paa hvilken benne Anstalt for Fremtiden bedst kande bestaae og vedlige holdes, har de i Skrivelse til Cancelliet berettet, at Spgehuset for saavidt er færdigt, at derudi allerede ere indtagne nogle med venerifk Svge Befængte, for at blive helbredede; hvorhos de, endskiont de ei endnu see sig i Stand til, at giøre et fuldkomment Forslag om dette Sygehuses Wedlige holdelse for Fremtiden, dog har foreflaaet, at denne Stife telse, til nogen Understøttelse, maatte forundes Privil excluf. til at oprette et Assistentshuus, samt Privilegium paa et Apothek i Sygehuset. Hans Kongelige Majestæt har under 31te (forrige Maaned resolveret saaledes; "Den ansøgte Tilladelse til et Apotheks Anlæg i Odense kan ei bevilges, formedelst det Apotheker Holm eengang forundte Privil. privativum; dog haver Cancelliet noie at paasee, at dette Privilegium ikke i sin Tid fornyes, da Kongen vil være betænkt paa at forunde Sygehuus Indretnin gen Fordelen af endnu eet Apotheks Anlæg i Odense (h). Hvad Assistentshuset anlanger, da haver Hospitals Directeurerne at indsende en detailleret Plan til Samme, samt at erklære sig, hvorledes den circu lerende Capital tilveiebringes, som behøves ved et saadant Anlæg... Hvorefter man vil forvente sig den derved befalede detaillerede Plan og Erklæring nærmere tilsendt. Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Fyens Stift), 8 Aug. ang, at to Mænd i Assens kunne antages, til at have Over Opsyn med Byens Markvæsen, mod derfor at nyde tilsammen 16 Rd. aarlig af Ræmnerfaffen. (Efter Forslag fra Byfogden og de eligerede Mænd.) y (1) See Rescr. 5 Julit 1799. 3 Canc 8 Aug. Canc. Prom. (til Amtmanden i Ringkjøbing), ang. Districtets Pligt i Henseende til Jordemoderen udi Lemvig, saa og Baroniet Ryssensteen at være District for sig selv. Gr. Cancelliet har imodtaget hans Skrivelse af 16de Maji fidstleden, og deraf erfaret den, uvillie, der vises den i Lem rig og tilhørende District beskiktede examinerede Jordemos der, Frederica Lorengen, af Beboerne i Districtet, som vegre sig ved at betale og benytte sig af hende. Efter om denne Sag at have indhentet Jordemoder Commissionens Betænkning, fulde Cancelliet herved melde, at Bøndernes Forhold i denne Henseende ei er at undskylde, saalænge disse endnu ikke have beviist deres Klagepunkter, og Jorde moderens Erklæring desangaaende et er indhentet, men maa snarere ansees som en udflugt, for at befries fra den Mulct, Placaten af 29de April 1791 tilholder; thi hvad de to anførte Erempler paa hendes Ukondighed angaaer, da kan i Henseende til den forste Beskyldning, at hun ved An- Tomsten til en Kone, til hvem hun var kaldet, erklærede, at denne paa ingen Maade kunde blive forlast, men at Konen fiden fødte en Time efter at Jordemoderen havde forladt Hende, dette være saaledes at forstaae, at konen, paa den Lid Jordemoderen var hos hende, ikke kunde forlases, men vel naar Tiben kom; og betreffende den anden Ankepost, at hun ei heller forstod at bruge Instrumenter, da er det ligeledes ingen befalet Klage imod hende, siden Jordemoderne ei tillades at bruge Instrumenter, som de ei have Kundskab nok til at omgaaes med; hvorimod den anforte Kones Deo i Lem-Sogn snarere kan tilskrives deres Efterladenhed, som ei betids hentede Districtschirurgus Cruse, da Jordemoderen erklærede Instrumenternes Brug for nødven dig, og Lem Sogu desuden ligger i Nærheden af Lemvig, hvor Cruse doede. Placaten af 29de April 1791 bør altsaa i Henseende til Frederica Lorengen overholdes, saalænge indtil hendes Uduelighed eller anden Forbrydelse bliver hende overbevist og paaftjounet. Hvad i Øvrigt angaaev det af Amtmanden Yttrede, at han anseer det for rettest, at Besidderen af Baroniet Syssensteen beskikkede. en Jordemoder, som kunde være til almindelig Brug paa Baroniet, da har Jordemoder-Commissionen mel det, at dette hans Ønske bliver opfyldt til Mikkels dag, til hvilken tid en i Kjøbenhavn paa Lære væs rende rende Jordemoder bliver examineret, og at altsaa, 8 Aug, naar en fordeelagtig Juddeling imellem Lemvigs og Ryssensteens Jordemodre Districter maatte opnanes, den foronskte Rolighed og Nytte for begge kunde (erholdes.

Canc. Prom. (til Capitain Phillip Lange), ang. II Aug. at de i Leiren paa Torre. Fælled værende Personer skal holde sig Kiøbenhavns Politie: Anordninger efterretlige; og at hvem, der overtræder Samme, sal overleveres til Politie Retten i Kjobenhavn, for der at lide Domi og Straf. (Saasom, efter hans Indmel ding, nogle bestienkede personer have et par Nætter der begaaet nogle fmaa ordener, hvorved de Brandlidte ere forstyrrede i deres Rolighed; samt at Aarsagen fornemmes ligen ligger deri, at disse personer have sat sig ind i Vertshuusteltene, og ere der forblevne indtil langt ud paa Natten.) Kongl. Resolution, at et Antal af 500 ind: 12 Aug. bundne Exemplarer af Præsteus Hr. Høeghs Anviisning til et vel indrettet Jordbrug maa kjøbes til uddeling paa indbemeldte foreslagne Maade, nemlig 400 Exemplare til Kjøbenhavns, Frideriks borg, Kronborg og Hirschholms Amter, hvortil Bes kostningen kan udredes af Rentekammerets Extrafonds, og 100 Eremplarer til Sorg-Academies Gods, hvor til Bekostningen kan udredes af det Sorveske Udskiftnings Fonds; og fan i svrigt Rentekammeret, faas fremt heraf spores nogen sand Nytte, i Tiden kjøbe og uddele nogle flere Eremplare, især til Skolerne, efterhaanden som de blive forsynede med duelige Læ rere fra Seminariet. (Paa Kammerets Forestilling.) som de blive Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, 14 Aug. og til Landsdommeren paa Bornholm), ang. at 4 14 Aug, de Landstingshører Linderoed (i) paa Bornholm ved Rescr. af 27de Decbr. 1793 tillagte 100 Rd. af Bornholm Lands Delinqventkasse ei herefter Skulle ham udbetales, men dette Tillæg for Fremtiden aldeles ophøre. (Sausom en stor Deel af Landets Indbyggere have udi to indkomne Ansøgninger besværet sig over, at han har erholdet forbemeldte 100 Rd. af Delingventkassen, hvortil de meqe contribuere, og det pas Grund, deeis af de mange beneficerede Sager, og deels hans Tilbud om, at ville selv forskasse de ved Landstinget fornødne Stokkemænd, samt endeligen fordi de fleste Sandemænd deri havde samtykt; hvorhos Supplicanterne have meldet, at Sandemændene aldrig bave forefourgt sig derom bos Sognefelke pe, eller ladet dem vide det mindste deraf; og at denne Lens Udredelse er dem en langt sterre Byrde, end at mode som Stokkemænd ved Landstinget, der ikkun holdes 12 Gange om Aaret, og altsaa, naar Touren gaaer rigtig om kring, ei kan indtræffe mere end to til tre Gange i en Mands Levetid; hvorfor de have begiert, at maatte for Fremtiden fritages for denne udgivt, og herefter, som for hen, selv mode for Landstinget, da ogsaa af Amtmandens Erklæring erfaret, at Landstingsharer Linderods Forhold oz Fremgangsmaade med hans Ansøgning om Tillægget har været hoist utlibaritg, da han blot ved Smiger og Blendverk har forledet Sandemændene til at underskrive Ansøgningen, og paa en intriguant Maade samt ved forebragte Usandheder bragt Amtmanden bag Lyset.) 14 Aug. 14 Aug. Rescr. (til Amtmanden i Randers), ang. at Mariager Kjøbstæds fælleds Jorde maae borts sælges til Byens Indvaanere imod en aarlig Afgivt til Byens Kasse. samt Tienderne og al anden lovmessig Byrde til Vedkommende at udrede. (Efter An vqning af de Eligerede, som have andraget, at disse Jorde benligge udyrkede til Wanziir for Byen, og at ved deres Salg vilde so skuffes Byens Kasse en ille ubetydelig Indtægt.) Confirmation paa en imellem Etatsraad J. Bartholin Eichel, som Besidder af Stamhuset Aastrup i Sjelland samt Sognepræsten og Eogs (i) I Aug. 1800 tog han fin Afskeed fra Embedet, som beserges af Landsdommeren. Sognedegnen for Saaby og Ridserup Menigheder 14 Aug. Provst Hr. T. S. Heiberg og 3. Schmit d. 29de Aug. f. A. indgaaet Forening, angaaende Refusion for den de to Sidste tilkommende Rorntiende af to Bøndergaardes Jorde paa 10 Td. Hartkorn, som den Første ved Udskiftningen tillægger 22 Huusmænd af Bester Saaby; dog at Sognepræsten og Degnen, til Sikkerhed for den fastsatte Refusion (k), blive prio virerede i ovenmeldte 10 Td. Hartkorn i Vester-Saaby, næst efter de Kongelige Skatter, og Restancen deraf at inddrives ligesom af diffe. Canc. Prom. (til Biskoperne over Sjellands 15 Aug. og Lollands Stifter, den første Hofprædikant; Amtmændene over Khavns, Frideriksborg og Kronborg, samt Hirschholms, Drarholms 2c., Sorø zc., Haldsted og Nykjøbing Amter), ang. de Blaagaardske Seminaristers fortrinlige Ans tagelse til Skoleholder: Embeder paa de Kongelige pg Sorg Academies Godse (1). Gr. For at give Seminaristerne ved det Kongelige Skolelærer Seminarium paa Blaagaard Haab om, og desto lettere at bane dem Vei til Befordring, naar de, efter fuldendt undervisning, udgaae fra Seminariet, samt derved at befordre denne, for det Almindelige saa vigtige, Indret nings heldige Fremgang, har Hans Kongelige Majestæt paa en fra den, angaaende det almindelige Skolevæsen i Danmark, nedsatte Commission, i denne Henseende, indkommen Forestilling under 7de d. M. resolveret: N5 At (k) Til Sognepræsten 7 Td. 4 Sfpr., og til Sognedegnen 2 Td. 4 Stpr. Byg, med Penge efter den paa Aarets Afgrede fatte Capitelstart, og afhentes paa Aastrup hos Stamhusets Eier hvert Aars 9de Februarii, og det prompte uden Indvending. Etatsraaden agter og at gjøre Huusmændene, der hver nyder henved 4 Td. Land, fri for Konge og Kirke Tiende, (1) See Prom. 9 Julit 1796. 15 Aug. At vedkommende Skolepatroner paa de Kongelige Godse under Frederiksborg, Kronborg, Hirschholms og Kjøbenhavns Amter, samt i Ods Herred, saavelsom paa Sors-Academies Gods, og paa de Kongelige Godse Baadesgaard i Lolland, samt Bestenborg og Hvededal paa Falster, ei maae kalde Nogen til Skoe leholder, førend de have anmeldt det ledige Skoles Embede og Sammes Indkomster paa Seminariet, samt forespurgt sig, om der maatte være nogen Semis narist, som kunde og vilde modtage det; ligesom og, at Skolepatronerne paa bemeldte Godser skulle, saa længe der fra Seminariet kunne faaes duelige Seminarister, være pligtige til, af dem at vælge en Skoleholder til det ledige Embede; dog saaledes, at dem overlades frit Valg iblandt flere Seminarister.

A

15 Aug. Canc. Prom. (til Commandanten og Antmans den paa Bornholm), aug. at Borns Arve-Net efter endog, separerede, Forældre ikke kan dem betages. Gr. Commandanten og Amtmanden have i Skrivelse af 2den Junii sidstleden berettet, at Catharina Susanna 2Kaller, som, i felge en imellem bende og Mand, Korporal samt Boude B. R. Rioller d. 26de Jan. 1793 indgaaet og den sde Martii næstester confirmeret Separations Con tract, har levet adskilt fra bemeldte hendes Mand, er dod i Ngune i sidstafvigte Maji Maaned, og at hendes Efterla denskaber strax af Stifteforvalteren paa Stedet ere tagne under Behandling, samt at de (Commandanten og Amtmans den), da de to fælleds Barn ikke ved Separations:Contrac ten vare betagne den Met, de i Falge Loven havde til det halve Bo, og dette fornemmelig var bos Manden paa hans eiende Gaard i Ualjer-Sogn, have, som conjunctim Stifte forvaltere, holdt det for pligt at tage det hele Bo under) Behandling; men at saavel Enkemanden som to af de Umyndiges Modrene-Frænder have paastaaet, at den Første ei var forpligtet til at opgive sit Bo til Stifte imellem Børnene, paa Grund af, at den Afdøde ved Separations-Contractens 2den Post har fraskrevet sig al det til deres forhen eiende fælleds Midler, og til den Arv ham efter den Tid maatte tilfalde; og at altsaa Fælledsskabet, Henseende til Mida ferne, ferne fra den Tid af fulde være opfert. J Anledning 15 Aug. heraf, og, da E. samt Amtm, derhos have forespurgt: om den confirmerede Separations-Contract i nogen Maade har betaget Bornene Arve-Net til fælleds Boe? skulde Cancelliet i Gjensvar derpaa herved melbe: At, ligesom den Rettighed, Børn have efter Loven til at arve deres Forældre, ikke, uden for Lovens For Skrivt, fan betages dem; saa er heller ikke i den con firmerede Contract Noget anført, som kunde have til Hensigt at stille Børnene ved denne Rettighed, hvortil de have et jus qvæfitum. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe: Stift), 15 Aug. ang, at der i Henseende til Holmvogterens Lon og Reparationen paa Holmhuset samt Segningernes Wedligeholdelse maa forholdes i Overeensstemmelse med dette Collegii Resolution af rode Jan. d. A.; og at følgelig Ribe-By ikkuns som Lodseier bør concurrere i de til ovenmeldte Poster udfordrende Udgivter, og dette forholdsmessig for de Engstykker, som den privative eier. (I Gjensvar paa hans Skrivelse af 27de UA 1 Jan., hvorved han har fremsendt Magistratens Forespørg fel, om Byens Kasse eller Ledseierne bør udrede det Om meldte.) (m) Canc. Prom. (til Samme), ang. at ingen 15 Aug, Bropenge ber svares af Dem, som i offentligt Erinde passere Varde Bro (n). Gr. Under 7de Martii d. A. tilmeldte man Stiftamt manden, at den imellem Warde-By og Forpagteren af denne Byes store Bro opkomne Tvistighed, angaaende hvorvidt han var berettiget til at hæve Bropenge af de Bender, som passere derover med Fourage til Cavalleriet, vilde, da der var Spørgsmaal om Forstaaelsen af Forpagtnings-Condition nerne, blive at afgjore ved Rettergang. Men da man af Stiftamtmandens Erklæring paa en senere Ansøgning fra Kæmmeren i bemeldte By om Beneficium paupertatis til denne Sags Paatale, har erfaret, at Forpagteren ligesaavel gine ya mo (m) See Prom. 7 April 1798. 6996 307 30 mi to su slje (n) See Confirm, дo Meji 1737 og Rescr. 3 Febr. 1792. 15 Aug, som Byen ønsker denne Tvistighed afgjort ved Cancelliets Resolution; saa skulde man herved melde: At Forpagterens Paastand om at hæve Bropenge af Alle, der passere Broen, eller at nyde Godtgjørelse af Byen for Afsavnet, efter dette Collegii Mening er urigtig, ligesaavel som hans Handling med at tilba geholde 9 Rd. 4 ß. af det, som han skal svare i Forpagtning; thi, da Byen aldrig har havt Rettighed til at hæve Bropenge af dem, som have passeret denne Bro i offentligt rinde, saa har den heller ikke kundet overdrage denne Ret, som anordningsstridig, til Forpagteren, hvilket ikke heller skjønnes, at kunne uddrages af Auctions-Conditionerne; dog bør det staae Forpagteren frit for, at faae Spørgsmaalet afgjort ved Domstolene, om han endnu forlanger det, i hvilket Tilfælde Kæmmeren, paa nærmere Indberetning herom, fan vente sig Beneficium paupertatis og fri Procurator til Sagens Udførelse. 15 Aug. Canc. Prom. (til Biskopen i Aalborg), ang. Provsters og Præsters Mede paa Tistæd-Amthuus til Commissionerne for Fattigvæsenet og Er traffats Ansætningen. Gr. Præsteskabet yaa Mors har anholdt om, at dette Collegii Mesolution af 17de Jan. d. A., hvorved det er be stemt, at Provster og præster i Tistad Amt skulle møde paa Amthuset i Tistad, naar de af Amtmanden indkaldes til Commissionerne, for det Fattiges Wesen, Herredskasferne, og Extraffats-Ansætningen, itfe maatte anvendes paa dem, som i modsat Fald vilde derved blive underkastede endeel Besværlighed og Bekostninger, for hvilke de hidtil have været befriede. Men da Amtmanden i sin derover meddeelte Erklæring har oplyst, at de af dem anførte Grunde ikke ere af mindste Vigtighed, og at dem ikke ved dette Mode foraarsages sterre Besværlighed end andre Præster og Provster baade i dette og andre mter, byor benne Indret ning deels hidtil har været indført, og deels nu bliver indfert, Passagen over Vilsund-Færge ikke heller fan være van- Feligere for dem, end den, om deres Ansøgning bønhørtes, vilde blive for Amtmanden; saa skulde man anmode Biskopen, At At ville tilkjendegive Præsteskabet paa Mors: G, 15 Aug. at de have at efterkomme Cancelliets Skrivelse af 17de b. 2. (9), og f Jan. d. 2. og som en Følge deraf tilligemed de Bvrige Provster og præster i Tisted Amt at møde i Tistad, naar de af Amtmanden indkaldes til Com. missionerne for det Fattiges: Væsen, Herredskase serne og Ertraftats: Ansætningen, under Mulet, i Overeensstemmelse med Cancelliets Skrivelse af 25de April sidstleden, hvoraf herved følger Gjenpart, for Enhver, som udebliver fra at møde den bestemte Tid ved Commissionerne sammesteds, og ei tilkjendegiver sit lovlige Forfald, samt tillige sender En paa sine Vegne, der ikke aleene medbringer de fornødne Papire, men endog kan underrette Commissionen om Et og Andet, som han kan blive spurgt om. Canc. Prom (til samt Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings og Amt: 15 Aug. mænd (p) i Norge), ang. de af de Franske i norfte Havne indbragte Priser Priser (D). Gr. I henhold til Cancelliets Skrivelse af 22de Junii 1793, angaaende det Forhold, som efter Kongelig Befaling skulde iagttages ved de af de Franske til Norge opbrante Prifer, fulde man herved melde: at Hans Majestæt, efter det udenlandske Departements Tilkjendegivende i prom. af 8de dennes, nu har befalet: At der ikke herefter skal forlanges nogen videre Bestemmelse for de Priser (), som af de Franske ere tagne og indbragte i norske Havne; og at Auctionsbeløbet, naar de bortsælges der, ikke længere behøver at deponeres i den Kongelige Kasse, men fan overla des til den franske Consul, for derover at disponere. omnipre Canc. (o) See Noten til Samme. tians og Hede (p) Undtagen Christjans og Hedemarkens Amter. (q) See Prom. 4 Maji og 22 Junii 1793 samt 27 Julii 1799. (r) Nemlig de Hollandske efter Prom. 24 Octobr. 1795. 15 Aug.

$ Aug.

Canc. Prom. (til Biskopen over Skalholta Stift), ang. Rettigheder og Pligter for Exerci tiavit, som visse islandske Sognepræster fulle holde. Gr. Cancelliet har modtaget Biskopens Skrivelse af 16de Junit sidstleden, og deraf erfaret, hvad han, i Henseende til de i den Biskoperne i Island meddeelte Instruction af 1ste Julii 1746 dens 39te §. omtalte faa kaldede Exercitiarii, Hvilke af Sognepræsterne i de deri benævnte Præstekalde Fulle underholdes, har meldet at paastaaes, saavel fra Stu benternes som fra Præsternes Side, angaaende de de Forste tilkommende Rettigheder og paaliggende pligter. Da Bi Fopen nu derhos har berettet, at han paa de idelige Fore spargseler fra en og anden af Parterne har svaret, er fra en og anden At slig en Student ikke maatte eller skulde behand. les som Arbeidskarl, men ligesom Præster og andre skikkelige Folk der i Landet almindelig behandle deres egne Børn, saaledes at Exercitiarius, uden at kræve fuld Betaling for enhver Villighed stykkevits, skulde informere Børn, afskrive Noget, og forrette en eller anden anstendig reenlig Gjerning, men ikke fremdrage Livet i Ørkesløshed; dog saa at han stedse har Tid nok til sine Studeringer; hvorimod Præsterne, for enby saasom intet Menneske kan undvære Klæder, of ver ingen Lov er, som forpligter Præsten til at give Erers citiarius dem, skulle, i Hensyn til hans Flid og bevi sende Tjenester, skaffe ham behøvende Klæder uden Betaling, samt en eller anden god Bog og andre des lige Todvendigheder; hvilken Biskopens Formening og Foranstaltning Cancelliet aldeles bifalder; saa skulde man herved melde Saadant til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen), ang. hvorledes Godtgjørelsen for Eiendomme, som som afgives til den 1 ny Landeveis Anlæg i Syen, bor 15 Aug. beregnes (s). lnim Gr. Paa Kammerets Forestilling hat Hans Majestæt ume der 12te i d. M. bestemt efterskrevne Regler til Folge ved den i Forordn. af 13be Decbr. 1793, S. 16 foreskrevne Taration af den Skade og Afgang, der ved den uy Landes veis Anlæg gjennem Fven tilfoies de til Veien udseete eller tilgrendsende Eiendomme, og hvorfor Godtgjørelsen, faavidt Staden eller Afgangen ikke af de gamle Veie, som udlægges, igjen tilfulde kan erstattes, bliver paa den ved ovennævnte Forordnings 16de Art. fastsatte Maade at foranftalte:

Godtgjørelsen for 1 Td., eller 14000 Allen, af §. I. bedste Sort statte: og tiendepligtig Jord bør ingenfinde fastsættes høiere, end som efter hoslagte Beregning (1) kan udkomme, naar Dyrknings Omkostnin gerne med videre ere fradragne, og Prisen paa Afgrøden bestemtimes efter et Middeltal, at be 1 po poffe syv Aars Capitelstart, det sidste Aar iberegnet, naar Tarationen foretages, hvorefter altsaa Godtgjørelsen for den skeete Skade og Afgang af de ringere Sorter Jord I STOR bor, (s) Samme Godtgjørelse er for Eiendomme til Odense-Canal bestemt ved Rescr. 28 April 1797. See ellers plac. & Aug. 1800. 1 201100 (t) Beregning over den største mulige Fordeel af en Tonde Agerland eller 14000 Alen af bedste Slags Bonde- Jord i Fyen i svv Aar, naar prisen paa Afgroben bes stemmes efter et Middeltal af de syv sidste Alars Capi telstart, 1793 inclusive, ferste Aar besaaet, efter Brak, med 1 Td. Mug, giver 9 Fold, a Td. Md. 84 6., fom er Middeltallet af de syv sidste Aars Capitelstart, 1793 inclusive, udgjør i alt 25 No. 84 6 07 0 Hvorfra afgaaer: 0 a) for Tienden = 2 No. 56 b) for en Tonde Sæde-Rug 340 101 Læs, a 16 f. 13-32 c) for Gjedning 80 d) for to Gange at pleie og harve 2- 20 d. 92. 4 No. 876 Ander 15 Aug. bør, efter Sammes forskjellige Beskaffenhed, i For §. 2. hold dertil fastsættes til mindre Beløb. En Tonde god Engbund, som ansees lige i Værdie med ent Tende Pleiland, godtgjøres efter samme Beregning som Transport 4 Rd. 87 0. Andet Aar befaaet med 10 Skp. Bvg, giver 9 Fold eller 11 Td. 2 Sfp., a Id. 1 Rd. = 947 B., er Herfra afgaaer: a) for Tiende b) for 10 Sfp. Sæde Byg c) for Pleining 2 Rd. 22. 4-46 og harving 1 32 22 Rd. 27. 6 Rd. 4. 16 Nb. 221. Tredie Aar befaaet med 12 Skv. Havre, gl ver 5 Fold eller 7 Td. 4 Sfp., a Td. I Md. 27 B., er Herfra afgaaer: a) for Tiende b) for 12 Sty. Sædes 9 Rd. 59% B. 923 6. havre 1 No. 88 c) for Pleining og Harving = 1- 3 Rd. 84% ß. 5 Mb. 70% 6. 4 Fierde Aar bruges til He-Avl efter Kløver, og avles 4 Læs, a 32 Lpd., hvorfor kan haves i fri penge pr. Læs 1 Md. 48 B., er 6 Femte Aar avles ligeledes Klever, som an flaaes til Sjette Aar bruges til Leiring, og kan an flages til Sovende Aar bruges ligeledes til Græsning, dog ikkun i de første Sommermaaneder, og kan anflaaes til trings, os fan an 3 I 6. Tilsammen for alle syv Aar 40 Md. 847 Eller efter et Middeltal aarlig 5 Rd. 80. Men endnu bør herfra afgaae: a) for Skatter og Tyngder af 1 Td. Land 1 Nd. b) for Hegns Omkostninger 80 ß. 1 - 80 4 Rd. Folgelig bliver tilovers i reen Fordeel af I Ed. Land eller 14000 Allen bedste Jord aarlig omtrent som denne. Overdrevs: eller blot Græsgangs. 15 Aug. Grund bør, hvor Samme træffer paa Veilinien, i §. 3. erhvert enkelt Tilfælde tareres efter dens forskjellige Forhold til god Agerland. Torve Jord bør ligeledes §. 4. i ethvert enkelt Tilfælde tareres til den Sum, hvis aarlige Rente svarer til den virkelige Fordeel, Eieren deraf, et Aar i det andet, har kundet have. J Hen: §. 5. seende til Skovs Taration og Godtgjørelse, som Eie ren ikke selv vil borttage og anvende, imod at godt gjøres Grunden som bedste Afgerjord, i Forhold til dens Bonitet, da bør Auction over Træerne foranstal tes, og derefter, ved Grundens Taxation, tages under nærmere Overveielse, hvorvidt Auctions Beløbet njee som tilstrækkelig Erstatning for Skoven eller ei. Og i Henseende til skatte og tiendefri §. 6. Jord, som maatte afgives, da bliver, foruden ovenanførte Godtgjørelse, tillige Skatte- og Tiende: Frihe ben at tage i Betragtning til Godtgjørelsens For hotelse... Disse Poster communiceres herved Stiftamtmanden til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende i de ham betroede Amter til Efterlevelse og Overholdelse for Fremtiden. Pan ansetés fom til thing for A Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over 15 Aug. Ribe Stift), ang. Forbud paa Rugs Udførsel fra Varde: Toldsted til Indenrigs: Steder, samt Befalingsmændenes Over-Opsyn med Toldbetjen tene. Kongen har under 29de i f. M. "bifaldet det af Stiftamtmand Hellfried foranstaltede Forbud indtil videre paa Rugs Udførsel ved Barde-Toldsted, og det derunder hørende District, til Indenrigssteder; dog at dette Forbud igjen ophæves, naar Samme ikke længere VI. Deel 8de Bind. D ansecs 15 Aug. ansees nødvendigt.. (v).. 22 Aug. Ligeledes har Gende raltoldkammeret og i Henseende til den af ham yts trede Formening om Nytten af, at Stifts- og Amts= Øvrighederne tillades Over:Opsyn med Toldbetjentenes Forhold, meldet: at samtlige Stiftamt: og Amtmænd i Danmark allerede ved Kgl. Rescr. af 19de April 1768 ere bemyndigede til at have Over:Opsyn med Toldbetjentenes Handlinger, og at dem tillige er befalet at paasee Overholdelsen af de Kongelige Anordninger, Toldvæsenet vedkommende (v); ligesom Plac. af 6te April 1795 ogsaa tilholder dem, som Øvrighedspersoner, dermed at have Indseende. $190 Canc. Prom. (til Greve Danneskjold-Samso), ang. Grevernes Domme-Ret i Over-Politie- Resten udi Sager mellem deres Betjente og disses Tjenestefolk (x). Gr. Hof Jægermester Holstein har, som Administrator for Grevskabet Samss i Grevens Fraværelse, forespurgt ved dette Collegium: om en Politie Sag imellein Forvalteren paa bemeldte Samse og dennes Skriverdreng R., angaaende at Førstnævnte skal have mishandlet fornævnte hans Siriverdreng med hug og Slag, samt jaget ham af hans Tjeneste m. v., skal af ham paa Grevens Wegne til Paakjendelse antages, omendskjønt ingen af Warterne ere af Bondestanden. J Anledning heraf skulde man, til Efterretning, her ved melde: H)- At man ikke skjønner rettere, end, at Greverne til fomme Ret til at domme i anden Instants i Polis tie: Sager af den her omhandlede Beskaffenhed, især da Gaards: Net, i Henseende til deres Betjente, er dem, ved Privilegierne af 25de Maji 1671 deres 17de og 22de Art., udtryffeligen tilstaaet; m. m. Rentek. (u) Af ham ophævet under 1ste Septör. f. A., da Høsten var begyndt, og ingen Mangel paa Brodkorn mere at og ingen Mangel paa Brødkorn befrygte. (v) See Fd. 1 Febr. 1797 S. 25; cfr. Pr. 18 Martii 1794. (x) Cfr. Circ. 14 April 1792. over Ribe: 22 Aug. Rentek. Prom. (til Stiftamem. ove Stift), ang. Repartition af de 100 Rd., som til Veterinair Stolen skal eclægges. Gr. I henhold til Kammerets Strivelse af 22de Novbr. 1794 (y) Fulde man melde, at man Henseende til den f dette dar for Aarhuus:Stift forfattede Repartition over de 100 Md., som aarlig erlægges for en Lærling ved Veterinair- Skolen, hvori Drads.erreo var ansat at svare af Hartkorn 2 Rd. 5 Mt. 13 ß., for to Hovedgaarde 4 Mr. 8 f., fem Præster 3 Mt. 12 ß., og fem Degne 15 s.; i Alt 4 Rd. 2 Mf. 4. har tilskrevet Geheimeraad segh-Guldberg (2), At disse 4 Rd. 2 Mk. 42 6. af fornævnte Repars tition bør udgaae, da Vrads Herred er henlagt under Ringkjøbing Amt, og altsaa for denne Summa bør tage Deel med Nibe-Stift i Udgivterne til Veterinair Skolen. Man forventer derfor fra Stiftamtmanden nærmere Efterretning, saavel hvorledes disse Afgivter for Aaret 1794 af Nibe-Stift ere betalte i Amtstuers ne, som og hvorledes Samme for indeværende og de følgende Aar blive at udrede. A Generalpost Amts Circul. (til Postmesterne), 25 Aug. ang. at indberette hvad besynderlige Merkværdigheder, som i Postdistrictet maatte tildrage sig (a). Kongl. Resolution, hvorved en lige Fritagelse 26 Aug. for stemplet Papiir, som Forordn. af 27de Novbr. 1775, S. 25, har tillagt Kirker, Skoler, Hospitaler og deslige Stiftelser, tilstaaes det søsters lige Velgjørenheds:Seleb i Kjøbenhavn for de Doe cumenter, hvis Bekostning maatte falde det til Last ved Rjøbet af et Eiendomshuus i Staden, og deraf nu eller i Tiden foranledigede Pante- Forskrivninger 02 (y) Note til Pr. 16 Novbr. 1793. eller (z) Stiftamtmand i Aarhuus. (a) See Circul. 28 Junii 1796. 26 Aug, eller andre Alshandlinger, saalange Huset tilhører Selskabet. 28 Aug. 28 Aug. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), ang. at Sognepræsten Hr. Saaby i Østbirk maa af de 950 Rd. (som, foruden de i bortsolgte Yding-Annergaard blivende 1000 Rd., skulle i Følge Rescr. af 19de Junii sidsel. udbetales, og blant Stiftets publiqve Midler udsættes) nyde 300 Rd., der imod første Prioritets Pante Net bestandig skulle blive staaende i Præstegaarden, og derfor af Præsten udstædes en levlig Pante-Obligation; dog at han, saavelsom efterkommende Præster, stedse holde Bygs ningerne i forsvarlig Stand, saaledes som de nu forefindes, og bevise Saadant for Herredsprovsten ved et aarligt derover tagende Syn, som indsendes til Biskopen; desuden maa han deraf nyde 200. Rd. til Indhegningene, mod 50 Rdlrs. Afbetaling hvert femte Aar, m. m. Rescr. (til Amtmanden i Randers), ang. at Herredstinget for Sonderhald-, Østerliisberg- og Rougsø Herreder herefter, og, saalænge Byfoged Stadfeldt er Herredsfoged i disse Herreder, maa holdes om Tirsdagen i samme Værelse, hvor Randers- Byting holdes; dog at Herredernes Beboere ikke derved bebyrdes med nye Paalæg i Henseende til Tingstedets Vedligeholdelse og Ildebrands Anskaffelse, samt at Stokkemands: Sædets Bestemmelse bliver uforandret. (Vaa hans Ansøgning, siden Herredets Tingsted hidtil har været en to Mile bortliggende eenlig Gaard, Onsirup, i Dagligstue, og uden al Beqvemmelighed for Nogens Logis, hos Bonden, som ikke er pligtig at lade Tinget helde hos sig.) Canc. (Canc. Prom. (til det V. G. R. og Generals 29 Aug. toldkammer), ang. Vognmands Kjørselen i Ringkjøbing, endog af Told Inspecteuren. Gr. Forend nogen Beslutning har kundet tages i Henfeende til Told Inspecteur Alsbachs (b) Besværing over, at Bofogden i Ringkjøbing lader ham tilsige at gjøre Vognmands Kjerseler med fremmede Reisende, har det været nødvendigt, derover at indhente Stiftamtmandens Erklæ ring. Denne, som nu er indkommen tilligemed ofogdens Forklaring herom, oplyser tilstrækkelig Ugrunden i den indgivne klage; thi Befordringen med fremmede Reisende er der i Byen ved Rescr. af 26de October 1780 paalagt samtlige Byens Indvaanere, saavel Embedsmænd, som Andre, der have Byens Mark i Brug, og holde Heste. At det er en virkelig Byrde for Embedsmændene, som af nødvendighed selv maa anskaffe sig egen Befordring, at forrette Bognmands -Reiser, det kan ikke negtes; ligesom og, at Embeds- Meiser vel kunne indtræffe for Juspecteuren paa en Tid, da han var nødsaget at give Befordring til Reisende; men, siden det er en Borde, som hviler paa Mark Jordene, hvor for Ingen efter Rescriptet kan fritages, og Byens Indvaanere, efter Byfogdens Forsikring, hverken have negtet eller kunne negte Befordring for Betaling i Embedsforretnin ger, faa finder man ingen Grund til at fritage Inspecteu= . ren mere end enhver anden Embedsmand fra at præstere den omhandlede Befordring efter rigtig Omgang, allerhelst disse med ham ere satte i lige Forfatning, og Kongens Tieneste derved ikke hindres. Ikke heller kjenner man, at Byr den ene bør falde paa Handels- eller Borger - Standen, saalange Embedsmændene besidde eller have de Marke i Brug, hvorpaa dette Onus hviler, da disse mindre end hine kan formodes at anskaffe sig heste og Bogn til Fornoielse. Man holder af den Aarsag for, at Befordringsa Indretningen i Ringkjøbing bør vedblive efter Rea scriptet af 26de October 1780, uden nogen Undta 26 de Oct gelse, da den rimelige Grund, som kunde synes at være til Medhold for Inspecteuren, bortfalder, indtil han beviser, at Indvaanerne negte at gjøre Befordring med ham i Kongelig Tjeneste. Hvilket herved meldes i Gjensvar paa Kammerets Skrivelse af 13de Juniį sidstleden. 23 (b) Han er siden derfra forflyttet. Canc, xdique p 29 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), ang. Forhold, naar Kemnerkasse Capitaler udsættes eller opsiges (c). is conside Gr. Han har udi Prom. af 29de Januarit sidstleden fores flaaet: at naar der i en Byes Ræminer-Kasse er penge til overs, maatte Samme dog ikke udlaanes, forend Magistraten og be eligerede mænd, efter at have derom gjort Forestilling til Stiftamtmanden, og sendt Concept til Ob ligationen for ben udlaanende Capital, har erholdt hans Approbation paa Udlaanet, og ei heller opsige Samme, for end hans Approbation, efter gjerende Forestilling fra Mas gistraten og de eligerede mænd om Pengenes Anvendelse paa anden Maade, derom er indhentet; men i Fald Opsigelse freer fra Debitors Side, maatte denne være forbun den til at forevise Opsigelse for Stiftamtmanden, hvilken Forpligt i Obligationen funde indrykkes. At nu Cancelliet, efter at have herom correspondes vet med Rentekammeret, bifalder bemeldte hans Fors det undlader man ei, til feiende Foranstaltning og Bekjendtgjørelse, herved at melde. flag, 29 Aug. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Told og Consumtions-Betjentene), ang. at Varers Qvantitat 4 Septbr. og Qvalitær ikke maa attesteres af anden Betjent end den, som ved uolosning faae og undersøgte dem, under Afskedigelse (d). Rescr. (til Khavns Hof og Stads Ret), ang. at de brandlidte Huus-Eiere skal uden Betaling meddeles Attester af Pant bogen, om deres Eiendomme ere pantsatte, for hvad Sum, og til hvem. (Siden det saavel for den almindelige som Brandforsikringeus Bestyreres Sikkerhed er nedvendigt, at de i Kjoben havn afbrændte Gaardes og Huses Eiere ved udbetalingen af Brandhjelpen medbringe saadant noiagtigt Beviis, paa det at Directionen for Stadens Brandforsikring deraf lan komme til Kundskab om, hvilke personer der ere berettigede til at samtykte i Erstatningens udbetaling til Eierne selv, naar (c) See Prom. 2 Octobr. 1790; cfr. Rescr. 2 Martii 1787. (d) Bortfaldet ved Jastr. 1797, 14de Octobr. S. 8, og 12 Decbr. S. 9. naar Vanthaverne Saadant, til at fremme Panternes hastie 4 Septbr, gere Opbygning og de Brandiidtes Kaars Lettelse, ville til lade; disse Arrester deels ikke kan, formedelst forefaldende jævnlige Forandringer ved udslettelser eller Annotationer i Pantebogen, bestandig eller længe være til Efterretning, deels maa beholdes ved Brandforsikringens Contoir som Bflag ved hver udbetaling, hvilket vilde, naar slige Attester hver Gang ved Hof- og Stads-Nettens Brevfkriver-Contoir for den i Sporteltarten fastsatte Betaling fulde løses, medføre en ny og besværende udgivt for de brandlidre Huus-Eiere.) nonoterm Rescr. (til Biskopen i Sjelland), hvorved op: 4 Septbr. haves de ved Rescr. af 1 1te Aug. 1779 fastsatte Bestemmelser i Henseende til Zaadens Aaret i So gedby, imob at der saavel nu ved residerende Cas pellan Hr. Jacobsens Fratrædelse som siden for bes standig forholdes efter Loven og de om Naadenss Aaret i Almindelighed senere emanerte Anordninger, Chvilket Hr. Jacobsen vnsker, og Biskopen i Erklæring fin der rigtigere.) Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. 4 Septbr. Naadens, Aaret ved det residerende Capellanie for Faaborg og Diernisse-Menigheder. Gr. I dette Capellanie fkal bestandig have været holdet Naadens: Aar, uden at Wedkommende i den Henseende have fulgt de derom gjeldende Anordningers Forskrivter, men aleene rettet sig efter vedtagen Praxis. Som en bestandig og uforanderlig Regel fastsættes: 1) at, naar den residerende Capellan for bemeldte Faaborg og Diernisse Menigheder, enten ved Forflyts telse eller formedelst Dødsfald, forlader Kaldet, da bør han, eller hans Arvinger efter hans Død, tage Deel i Kaldets visse Indkomster Forhold til den Tid han har oplevet og tjent i Embedet, beregnet fra sidste Forfaldstid af og indtil Forflyttelses: eller Dødsdagen, da disse Indkomster, som fortjent Løn, paa ingen Maade høre under Naadensaaret; og 2) bør es de Successor 04 4 Septbr. Succeffor oppebære alle Kaldets øvrige Indkomster 4 Septbr. Dag ban til fra den Dag han til Embedet allernaadigst bliver be ffiffet, imod til Antecessor eller hans Arvinger at bea tale een Gang for alle den Summa 100 Rd. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Bergen), ang. Lægdslemmers Boer at behandles af Sog necommissionerne, samt at være fri for Afgivt til Revisionscontoiret og stemplet Papiir (e). Gr. Under 23de Maji fibstl. have Stiftbef. og Bisk. ana holdt om allern. Bestemmelse, i Anledning af en til dem fra Sognepræsten ever Qvindherreds Præstegjeld, Hr. 2. Herzberg indkommen Forestilling, foranlediget deraf, at Sorenskriveren over Eundhordlen Cancellieraad S. Schioz gier Paastand om at forrette Stifte efter afdøde Læyds- Temmer, og derfor at nyde det sædvanlige Salarium, samt tillige formeent, at der til diffe Stifteforretninger bør forbruges behørig stempler Papiir. Anledning her heraf bestemmes; at alle Boers Be handling efter afdøde Lægdslemmer aldeles skal være unddraget fra den almindelige Skifte Jurisdies dition, og overdrages Sogne Commissionerne, som skulle være pligtige fra Kirkebakken at lade bekjendts gjøre Lægdslemmers indtreffende Dødsfald, paa det, om Nogen skulde hos dem have Noget at fordre, de da kunde indfinde sig med Anmeldelse herom, hvilken Publication enten Leensmanden eller en anden Almues mand uden Betaling haver at forvette. I øvrigt fria tages deslige Boer for det befalede Gebyhr til Revis fions Contoiret, og for Stemplet: Papiirs Brug til de Skifteforretninger, som afholdes i bemeldte Stervboer. 5 Septbr, Canc. Prom. (til Kentekammeret), ang. at der, efter Cancelliets Tanker, bør til hver Arrest og forbuds Forretning bruges et Ark stemp. (e) ft. Anordn. 29 Aug. 1755. Cap. 1, §. 6. let fet Papiir til 24 Ski., uden Hensigt til de Sum: 5 Septbr mers Størrelse, hvorfor Arrest eller Forbud er bleven effectueret; hvilket og, saavidt man veed, stedse har været saaledes brugt i Kjøbenhavn saavel siden Hof- og Stads-Rettens Indretning som forhen. (Kammeret har diq forlangt Cancelliets Tanker over en Forespørgsel fra Procurator D. i Sarkjøbing.) (f) Canc. Prom. (til Stiftbefal. over The pan befale over Ribe: Stift), 5 Septor. ang. at Bekostningerne paa de ved Forordn. af rode Julii d. A. befalede Protocoller for Forligelsess Commissionerne i Rjøbstæderne bør reparteres blant de offentlige uvisse ogivter. (Paa haus Forespørg fel om, hvo der skal udrede dem.) (g) 200 Canc. Prom. (til Biskopen i Aalborg), ang. 5 Septbr. at det af Capellanen Hr. Vulf i Hjørring (om ved sit Foredrag til heimesse for St. Tilladelse, la Hans og St. Olai Menigheder, at lade Epistlerne afverle hver anden Gang med Evangelierne) An søgte kan bevilges. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Auc 8 Septbr, tioner, som Porcelains-Fabriken selv maa holde. Gr. J Gjensvar paa Kammerets Skrivelse af sde d. M., hvorved, Felge Generalpost Amters Prom. af 7de næst forhen, er forlangt Cancelliets Betænkning, om Noget kunde være imod, at Porcelains fabriken i Kjobenhavn erholdt Tilladelse til at forauctionere Sammes Fabricata ved deres egne Folk, eller hvem dertil kunde formaaes, uden til den almindelige Auctions Net (b) at erlegge noget Salarium, skulde man herved melde, 05 At silon nd (f) See Prom. 6 Jan. 1787 med Note. (g) See Prom. 31 Octobr. og 21 Novbr. 1795; cfr. pr. 24 Decbr. 1796. (h) See Rescr. 3 Julii 1771. 8 Septbr, At derimod ikke findes Noget at erindre; dog at det Fattiges Vasen nyder det, Samme efter Anord ningen (1) Tilkommende. II Septbr. Rescr. (til Hoieste-Ret), ang. to af Sammes Assessorer at have Sade i Over-Admiralitets- Retten. Gr. Anledning af at General-Auditeur 2. Nørregaard er beskikket til 2den civil Deputeret i Admiralitets: og Commiffariats-Collegio, er Kongen bleven foredraget, hvorle des en Foranstaltning skal være nedvendig i henseende til Over Admiralitets Metten, der, efter den 762de . i Artis kulsbrevet for Landtjenesten ved Ss-Etaten, skal bestaae af samtlige Admiralitets: og Commiffariats Collegii Membris samt to tilforordnede civile Assessorer, og hvori fornævnte General Auditeur Nørregaard som Meddeputeret i Collegio ei tillige kan tage Sæde som civil Assessor; ligesom og fores dsquillet, om ikke, paa det at Artikulsbrevers Bub paa det notefte kan blive efterkommet, to af Heieste-Nets Assessorer maatte blive Admiralitetscollegium adjungerede, for med Samme at udgjøre en fuldstændig Over Admiralitets- Ret, eftersom denne i sidste Instants paadommer Sager, der be træffe Liv, re og Gods. Efter ovenmeldte Admiralis tetscollegii Forestilling, og paa det Artikulsbrevets Bydende notagtig kan blive opfyldt, er fundet for godt, At to af oiefte Rets Assessorer skulle adjungeres ligo? Admiralitets, og Commiffariats Collegium, for Over Admiralitets meb Samme at Enge tage Sæde i Over Retten, og paakjende de der forefaldende Sager; og at dette aarligen maa afverle imellem samtlige Høieste Rets Assessorer, som tage Sede i bemeldte Over-Admiralitets -Ret efter den Enhver tillagte Rang.

Septbr, Rescr. (til Jordemoder - Commissionen i

Khavn), ang dens Medlemmer, og om Jordemoder ramen. (I Anledning af den ved Professor depth Kragensteins Dedsfald indtrufne Vacance i Commissionen, som derom til det danske Cancellie har gjort Forestilling.) Doctores og Professores Medicine J. C. Tode og 3. 2. Bang skulle, efter deres Orden i det medicin- (1) See Plan, approberet, 31te Maji 1799. sfe fre Facultat ved Kjobenhavns Universitat, begge ind: 11 Septбr, træde i afgangne Professor Bratzensteins Sted tillis gemed Doctor og Professor Medicine A. 27. Aass heim, som Assessorer og Examinatorer i Jordemoder Commissionen. Og vil Kongen derhos, at der ikkun ved hver Jordenioder Eramen skulle være tre Examis natorer, nemlig Etatsraad Saptorph, eller den som er Profeffor artis obftetricia (der altid al være Eraminator) og to af de andre Jordemoder Commissio nens Medlemmer, som skulle stiftes imellem sig til at eraminere. I øvrigt skal den Yngste i Commissionen iblant dem, der ikke examinere, føre Protocollen (k). Kongl. Resolution, hvorved til til Kjøbenhavn 11 Septbr Pienkes Noget af Rosenborg-Have, saa og to Grunde. (Vaa Rentekammerets Forestilling af sde September sidstl.) (1) Rentekammeret haver at communicere Finants-Com missionen: at Kongen, til hjelp til de Udgivter, der vil medgaae i Anledning af Gadernes Regulering i Kjøbenhavn, i Forventning af, at Magistraten derved vil sættes i Stand til at gjøre Hans Majestæt Fors slag til at bestride dem uden videre Byrde for hans Kasse, er sindet at skjenke en Strækning af Rosens borg Have paa omtrent 89 Alen i Breden og 627 Alen i Længden fra Gothersgaden til Sølvgaden, til en ny Gades Anlæg paa 20 Alens Brede, saaledes at Gaden stiller fra Haven med en Indhegning, som paa den Kongl. Kasses Bekostning bliver at opføre og vedligeholde, og at Forhusene i den ny Gade vende mod Haven, og Baghusene samt Gaardspladsene der 30. (k) See Rescr. 17. Julii 1795. imod (1) Communiceret Finantscommissionen d. 12te September, samt Hofmarskal sauch og Justitsraad og Hof: Bygmester Sarsdorff den 19de Decbr, 1795. 11 Septbr. imod grendse til Adelgadens Baghuse og Grunde, li Septbe gesom og den san kaldte sorte Christians-Krog vil blive at forlænge, for at løbe i den ny Gade; hvorimod saavel de nye Gadestrækningers Brolægning, som Anlæg af et Trottoir paa ser Alens Brede paa den Side af Gaden, der grendser til Haven, som lægges med stampet Steengruus, og hvis yderste Rand maa forsynes med Bordure Stene, ved hvilke en Mad Træer skal henplantes, saavelsom og de fornødne Vandledningers og offentlige Opstanderes Anbrina gelse, blive paa Stadens Bekostning at foretage. Derforuden jentes Staden og til det ommeldte Brug de tvende Grunde, den Ene ved Gammel-Strand og gden Anden i Hyskenstrædet, hvorpaa Boliger for de Kongl. of og Slots:Præster have været indrettede. - I øvrigt vil Kongen forvente Sin Hofmarskals Forestilling om, hvorledes nogle af de til Kjøkkenverter indrettede Aflukker i bemeldte Have kunde omdan nes til Lystqvartere, for at tjene Stadens Indvaanere til Promenade i Stedet for den Strækning, som nu afgives fra Haven. Saafremt ellers nogen af Adel gadens nu værende Beboere maatte have lovlig Ad komst til Vinduer og Lysning for deres mod den afgis pende Plads tilstødende Baghuse, forbeholdes dem Samme fremdeles ud til de nye opførende Bygningers Gaardspladse; men i Henseende til dem af Adelgadens Beboere, der aleene have en gjenkaldelig Tilladelse til saadan Lysning, forbeholder Kongen Sig nærmere at bestemme, hvorvidt Samme fan dem for Fremtiden tilstaaes, eller ikke. I øvrigt forstaaer det sig af eseller sig selv: at det Hegn mod Haven, som paa Kongens Bekostning hidtil har været vedligeholdt, herefter maa vedligeholdes paa Stadens eller paa vedkommende nye Grund-Eieres Bekostning. Canc. Canc. Prom. (til samtlige Krigs: og Land: 12 Septbr. Commissarier i Danmark, og Notits til Bisko pen i Sjelland), ana. Benævnelse i Sessions: q Placaten om udeblivende Landsoldaters Straf. Gr. Foranlediget af en indkommen Forespørgsel, om en Præst (m) er den rette Person, der skal udstæde Attest, t Tilfælde at en Landfoldat angiver at være svg, og derfor itte at kunne indgaae med de Andre til Regimentet, skulde man, da ingen eidre Anordninger bestemt paalægge præfterne denne pligt, og Forordn. af 15de Jan. 1790 bestem mer en Forholdsmaade, der gier disse Attester uundværlige, anmode elec Krigs og Land Commissairen for Fremtiden at indrette deres Sessions Placater saaledes: at de fra Foraars Mpnftringen udeblevne Landsoldater erindres om den Straf, der forestaaer dem i Følge bemeldte Forordning af 15de Jan. 1790 (n); hvoris mod Placaten ei fremdeles bør omtale, at det paaligger Præsterne at udstæde Attester for de syge Lands soldater. Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe-Stift), 12 Septbr. ang. at der ikke kan tillades Jeder fra Altona og Frideriksstadt at besøge de danske markeder med Bare til Udsalg, (hvorom Byfogden i Varde har gjort Forespørgsel til G. Ld. Dec. og Commerce Collegium, som har fremsat den til Cancelliets Afgjørelse.) Rentek. Prom. (til Samme), ang. at paa de 12 Septbr. i Ølgod Sogn værende Flyvesande ikfe maa jages (in) Brevet til Biskeven lyder saaledes: "Anledning af den med hans Skrivelse, dat. 15de Julii fidstl. fulgte Forespørgsel fra Sognepræsten til Hyllested Hr. G., om en Præst c. See Circul. 8 Octobr. 1796. (n) See tillige Prom. 28 Julit 1792, Circul, 26 Septer. 1795 og 16 Febr. 1799. 12 Septbr. jages med Heste eller Hunde, (fastsat ved Concessioners paa Forpagtningen af Sognets Jagt i ti Mar.) (0) 12 Septbr. Rentef. Prom. ang. Bygningshjelp for Pars cellister af Hovedgaards-Marke(p).

5 Septbr.

18 Septbr. 1. Rentef. Prom. (til Amtm. i Zisted), ang. at enhver Lodseier, som antager nogen Landmaa Ter eller Land: Inspecteur til Opmaalinger eller ud fiftninger, bør strax tilkjendegive, enten umiddelbar for øvrige vedkommende Lodseiere, eller for Amtman den, for af ham at tilkjendegives Lodseierne, hvo der har paataget sig Forretningen, og til hvilken Tid.. ( Anledning af Amtmandens Skrivelse af 21de f., M.,. Hvori han indstiller, at det maatte paaligges de Landmaa lere og Inspecteurer, som herefter befatte sig med Oymaaling i Tisted Amt, forinden de begonde Forretningen, skrivtlig at tilkjendegive Amtmanden, naar og paa hvilket Sted de agte at foretage slige Opmaalinger.) (q) Rescr. (cil Biskopen i Sjelland), indeh, nærs mere Bestemmelser i Henseende til Gudstjenes fterne for Helliggeiftes og Licolai Menigheder(). Gr. Udi den ham igjennem det danske Cancellie under 13de Junit sidst!. bekjendtgjorte allern. Mesolution (s) ans gaaende Gudstjenestens Holdelse for St. Nicolai Menighed udi Helliggeistes Kirke, vil Kongen, i Overeensstemmelse med begge Menighedernes Donske, samt den i Anledning heraf til bemeldte Cancellie under 12te d. M. gjorte Fore stilling, herved have fastsat folgende Forandringer og nær mere Bestemmelser: Helliggeistes og St. Nicolai Menigheders Høimesse skal fra næstkommende Mikkelsdag af saaledes afverle med hinanden, at hver Menighed har Først: Prædiken Hver (o) Cfr. Forordn. 19 Septbr. 1792, S. 16. (p) See Noten til Rentek. Circul. 26 Septbr. 1795. (q) Cfr. Prom. 28 Martii 1795. (r) Efr. Prom. 25 Julii og Rescr. 23 Octobr. 1795a (s) Dg Neser, 19de Junit, Hver anden Søndag kl. 8 og Sidst Prædiken Kl. 18 Septbr, II; og, paa det at første Høimesse kan være forbi til sidste Hoimesse tager sin Begyndelse, skal der ved den forste aleene holdes halv Meffe. Froprædiken, som §. 2. aleene holdes for Nicolai Menighed, skal fra næstkom mende Mikkelsdag af begynde Kl. 7. 7. Begge Menig: §. 34 heders Fattiges Tavle tal omberes til hver Aftensang, og det i den Orden, at den Fattiges Tavle bli ver den første, hvis Menighed holder sin Gudstjeneste. Den Communion, som altid holdes til Froprædiken §. 44 de tre store hoitider, skal holdes for Helliggeistes Menighed den første Helligdag, og for St. Nicolai Menighed den anden Helligdag. Confirmationen for S. 54 Helliggeistes Menighed skal holdes paa den sædvanlige Søndag, og for St. Nicolai Menighed Søndagen derefter, paa hvilke Dage Kirketjenesten skal begynde Kl. 9, da der aleene holdes Høimesse for den Menig hed, som holder Confirmation, som og den Dag aleene haver Communion til Froprædiken. De Børn, som §. 6 ere confirmerede paa den sædvanlige Confirmations: Søndag, skal communicere den derpaa følgende Fredag. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Fyen), 18 Septbr, ang. at Tullebelle-Skole skal beholde den Sam me fra Tranekjær og Tullebølle Kalds Annergaard paa Langeland tillagte liden Kaalhave og Ager, imod at denne Gaard fremdeles fritages for at svare Ildes brand og foring til Skolen, m. m. (Ved den Ans ledning, at Gaardens Salg fra Kaldet blev approberet.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), ang. 18 Septbr. Skorstenes Feining, og Betaling derfor, samt Noget om Brandvæsenet, ibidem. adg2 8x Gr. For at forebygge al lorden ved Skorstenes Feining i Aalborg, og for at forbedre Skorsteensfeierens Lou, der Pal 18 Septbr. ffat være meget ringe, har Stiftbefal. i Skrivelse til det danske Cancellie, efter indhentet Betænkning fra Magistra ten, meldet, at, naar Indbyggerne bleve paalagte, af hver Skorsteen, i hvad Slags det maatte være, at betale 8 s. for hver Etage for to Ganges Feining om Aaret, vilde en aarlig Indtægt udkomme af 364 Rd. 1 Mt. Deraf skulde efter hans Forslag a) Overbrandmesteren, for hans Arbeide med Tilson, Repartition og Regnskabs Aflæggelse m. v., aarlig nyde 24 d. b) Natmanden sin Pension, faalænge han forbliver i Embedet, 16 Nid.; og c) Brorsteensfereren tillægges aarlig Lon 224 Rd. De tilbageblivende 100 da Skulle derimod anvendes til hvad, som i nogen Maade fun e vedrøre Brandvæsenet, saasom til Lygters Anskaffelse, Sprøiters Anskaffelse og Istandsættelse, samt flere átvæg teres Antagelse (c).- Stiftamtm. har derhos end videre. foreslaaet, at felgende Bestemmelser i denne Henseende maatte finde Sted: a) at, dersom Nogen efterlader at be tale sin aarlige Andeel efter den af Overbrandmesteren forfattede samt af Magistraten paategnede og af Stiftamt manden approberede Ligning, skulde Beløbet ved topantning inddrives; b) at Skorsteensfeieren skulde for den ham bestemte aarlige Lon 224 Md., være forpligtet til at feie hver Storsteen fra 1ste September til 1ste Maji to Gange, og fra 1ste Maji til 1ste September een Gang om Aaret; men, om Nogen oftere vilde have den feiet, eller bruge ham til at rense Rakkelovnsrør, skulde Saadant betales færskilt efter Afford; c) Overbrandmesteren skulde ofte labe samtlige Skorstene eftersee, samt uopholdelig angive, om nogen Forsømmelse steer, enten fra Eierens efter Stor steensfeierens Side; og d) at Skorsteensfeieren maatte ingen Nat, især om Vinteren, være ude af Byen; og naar han vilde forlate denne Tjeneste, skulde han i det mindste opsige den saa længe forib, at en anden duelig Mand kunde forskaffes i hans Sted. adiga unde forf 18 Septbr. slaa albeles Kongen finder dette Forslag aldeles hensigtsmessigt, og i Henseende til Skorstenenes Feining overeensstemmende med Brand - Anordningerne, samt vil herved i Alt have det approberet; dog at Opsigelse fra Skors fteensfeierens Side seer et halvt ar forud, og sade, ledes, at Vacance indtreffer i Sommer-Maanederne, i Fald ingen duelig Mand forinden i hans Sted skulde have været at erholde. Rescr. (til Biskopen i Christiania og Overs berghauptmanden paa Kongsberg), ang. at Naadens (t) See Rescr. 4 Decbr. 1795. Naadens-Maret ved Kongsbergs latinske 18 Septbr. Skole herefter skal finde Sted; dog saaledes, at En ken, foruden den fornødne fri Bolig i et halvt Aar, blot nyder 300 Rd. I øvrigt have Biskopen og Overberghauptmanden nøie at paasee, at for de 100 Rd., som af Skolens Midler aarlig ere bestemte til Bogers Indkjob, samt for de 20 d., som af frem. mede Disciple efter Fundatsen skal gives til Skolens Bogfamling, aarlig aflægges Rigtighed, ligesom og Skolen for disse Penge for det sidste Aar skal have prioriteret Sikkerhed i Laadens Aaret ved Regnskabs Aflæggelse. (Mector E. Boye ansøgte om Naadens-Aaret, Itgesom Andre, da han ellers ikke kan efterlade sin Familie Noget.) Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings: og 19 Septbr. nogle (u) Amtmænd i Danmark og Norge), hvor ved til Efterretning sendes et Exemplar af Instructionen for Kjøbenhavns Magistrat samt Forordningerne om Tvistigheders mindelige Afgjørelse formedelst magistratens Megling, og om dennes Pligter i Tilfælde af Opløb, samt Straf for dem, der tilsidesætte den Agrelse og Lydighed, bemeldte Øvrighedsmænd tilkomme i deres Embeds Førelse, m. v. af 28de August. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjel: 19 Septbe, fand), ang. Dagsverk til Præsten og Fiskes Rettighed til Degnen ved Østermarie Menighed (v). Gr. Cancelliet har med Skrivelse fra St. og Biff. af ads? 14de f. M. modtaget de hosfulgte Besværinger fra Sogne præsten og Degnen for Østermarie Menighed paa Bornholm,

(u) De, som have Kjøbstæder under sig: i Randers, Histe ring, og Tistæd. (v) Cfr. Prom. 1 Octobr. 1785 og Rescr. 12 Decbr. 1788. VI. Deel 8de Bind. P 21 19 Septbr, bolm, af hvilke den Forste klager over, at fire af de vaars nede Gaardes Beboere i Sognet No. 18, 19, 20, vegre sig ved at yde ham det Dagsverk, som har været fædvanligt, nemlig at mode en Dag om Efteraaret med Hefte og Vogn, for at fjore Gjedning; og den Sidste fo rer Anke over, at endeel af Fiskeleiernes Beboere have negtet ham den Andeel Fisk, ham tilkommet. Hvad nu Præ stens Klage betræsser, da kan man ikke af det, som i Stiftets Erklæring er anført, ffionne rettere, end at Præstens Paastand er grundet. adigs Q Man skulde altfaa anmode Stiftamtmanden og Bi- sufbe aftråd an Stopen, at de ville lade meerbemeldte Beboere betyde, at de maa yde Præsten den sædvanlige Rjorsel med Gjødning om Efteraaret, i Fald de ellers ikke ville ansættes til at svare Tiende: Afgivt; men, Fulde de imidlertid desuagtet vedblive deres Vegring, vil Sas gen være at afgjøre ved Lovmaal, og i dette Fald kan Præsten paa nærmere Ansøgning vente sig meddeelt Sagfører. Hvad derimod Degnens Klage angaaer, da er det i Erklæ ringen ganske rigtig anmærket, at Fiskerne, efter de fremlagte Breves Udvisende, ikke have negret Rettigheden i sig selv, men kun vegret sig ved at levere Fisen til Mortensdag, paa hvilken Tid den er dyrest, og formedelst indfaldende Stormvinde vanskeligst at aae. Denne Almuens Paaftand synes imidlertid ganske billig, især da Præsten modtager fin Fisk ved Mikkelsdagstider. Degnen bør altsaa til denne Tid dig eller otte Dage derefter, da Sisken er tjenlig til at faltes, tage imod Samme; og dette vil da fremdeles tjene til Regel for Eftertiden. Beneficium proceffus gratuiti ratuiti og fed Casføre 19 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Bis borg), ang. hvilket Amt eller Sted, der bør underholde de som Omløbere opbragte Vanvit tige (x) Gr. (x) Stiftamtmanden i Aalborg blev famme Dag dette com municeret. Efr. Forordn. 18 Martit 1778. Gr. J Henseende til det af ham opkastede Spørgsmaal, 19 Septbr, aug. hvad Amt der skal udrede Bekostningerne paa et van vittigt Fruentimmer, ved Navn 2. . ., hendes Underholdning og Bevogtning i Viborg: Lugthuses Daarekiste, melbes, At, ligesom man er enig med ham deri, at den Amtmand, i hvis Amt Omlobere og Vanvittige antræffes, bør drage Omsorg for deres Anholdelse og Forforgelse saa holder man og for, at udgivterne paa bemeldte 217. 27 der var, som Omløber i Silkeborg Amt, dømt til Viborg Zugthuus, og som Banvittig indsat i Daarekisten, bør udredes af Viborg- Amt, da Lysgaard Herred, hvorfra hun er indbragt i Daarefiften, nu henhører under dette Amt; og ende lig, at hvad angaaer Udgivterne for andre Vanvits hvis egentlige Tilholdssted er ubekjendt, da bør disse paa lige Maade udredes af det Amt, i hvil ket de ere anholdte. tige, Rentek. Circul. (til samtlige Fogder (y), og 19 Septbr. Notits til samtlige (2) Amemænd, i Norge), ang. saavel aarlige Sauge Designationer, fem Saugtommer: og Sauzbord-Skatten, Gr. Da den under 22de April a. c. ndgangne Forordning om Skopene, Saugene ic. i Norge gier en Forandring fornoden i den hidtil befalede Legitimation for Sangskattene ved Fogdernes Meanskaber, saa tilfjendegives Fogden Felgende i den Henseende til Efterretning ved indeværende og folgende Aaringers Regnskaber: Over alle bevilgede Sauger i Fogderiet bliver. fremdeles, som hidtil, ved Regnskaberne at fremlægge en ordentlig Designation, med Forklaring ved hver Saug: hvad Dato den er bevilget; om den ligger med halv eller heel Domstok paa Kongelig Almine dings eller beneficeret Grund, eller med dens ganske P2 Bygning (y) Undtagen i Vesteraalen og Finmarken, (z) Finmarkens undtagen. .8051 §. 2. §. 3. §. 4. 19 Septbr. Bygning paa Odels: og Eiendoms: Grund (a); og, for saavidt Nogen endnu har Saugtømmerhugst af bygslede og i Bevilgningerne benævnte Kongl. Almindings, eller beneficerede Skove, forklares Saadant ligeledes; hvilken Designation aarlig inden Tinge noie maa eramineres, og af Sorenskriveren med Lang Rester attesteres: at ingen anden eller flere Sauger der i Fogderiet findes, da Saadant til Fogdens nærmere Undersøgning og Indberetning ved Eraminationen anmeldes. Angivelser over Saugskjørse len ophører. Sangmesterskatten henfalder efter Forordningen. Derimod af hvad, som endnu til visse Sauger er tilladt at hugges i Kongl. Almindings eller beneficerede Skove enten ved Bevilgningerne eller efter approberede Forpagtninger, bliver Saugtommer: og Saugbordskattene efter Skatteforordningen fremdeles at betale, og maa hos Vedkommende indfordres ved advert Aars Udgang af det bevilgede eller forpagtede og udviiste Qvanto uden anden Angivelse, og saaledes: at hvor Tømmer: (men ikke Bord:) Avantum er bestemt, beregnes Bordskarten af 50 Bord for hver Tyle Tømmer, og ligeledes, hvor Bordens Antal, men ikke Tømmer-Quantum er bestemt, beregnes Tommera §. 5. fatten af en Tylt for hver 50 Bord. Paa samme Maade bliver at forholde med hvad Saugtømmer, som efter Amtets Tilladelse til et eller andet ved Lo- §. 6. ven tilladt Brug udvises. Hvor Sauger findes opbygt med heel eller halv Domstok paa Kongel. Almindings eller beneficeret Grund, bliver Grunds leien fremdeles som hidtil, aarlig at beregne, ligesom og ferste Bygsel af Grunden ved enhver Forandring §. 7. af Eier. Da Saugbordskatten skal svares af Alt, som skjæres paa saadanne Sauger, saa bliver Samme (a) See Circul. 8 Septbr. 1798. for for følgende Sauger i Fogderiet herefter aarlig at be: 19 Septbr, tale efter et Medium af 10 Aars Skjørsel, saaledes: (b); som saaledes i Regnskaberne aarlig maa beregnes til Indtægt; og, om flere Sauger af dette Slags fulde findes, da Saadant uopholdelig til Kammeret indberettes til Bestemmelse af den Saug bordskat, som bør svares, Kongl. Resolution, hvorved Kammer-Advo: 23 Septbr. caten til hans nu havende Gage 400 Rdlr. tils staaes et aarligt Tillæg af 100 Rd. af Kongens Kasse og 200 Rd. af Generalpostkassen, imod at han for Fremtiden bliver pligtig til, paa Embeds Vegne at udføre de Sager, som angaae sidstnævnte Kasses Interesse, og meddele de af ham i saa Henseende af Generalpostamtet forlangende Betænkninger, Rentefammerets Forestilling.) and not to 150 (Paa Kongl. Resolution, om Anvendelsen af de til Rigs 25 Septbr. benhavns Brandlidte indkomne Collects og Bæk Fen Penge (c). Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. Frihed for 25 Septbr. Enhver, til Vands at indføre og sælge Sand i Bjøbenhavn (d). P 3 Rescr. (b) Til hver Foged var ber en Designation berover; men til Fogden i Fosens Fogderie er §. 7 saaledes: "Da Saugbordstatten skal fvares af alt det, som skjæres paa faadanne Sauge, saa maa Fogden uppholdelig til Kammeret indberette, om nogen Sauge af dette Slags findes der i Fogderiet, til Bestemmelse af den Saugbordfat, som i saa Fald deraf aarlig ber svares... Saaledes blev ogsaa skrevet til flere Zogder. See Prom. 21 Jan. 1797. S. 17- (c) Kan sees i Collegialtidenden for 1800 No. 2, 22; cfr. Circul. 8 Aug. 1795 og Resol. 18 Octobr. 1799. (d) I Plac. af 28 Septbr. 1795; ophævet ved Rescr. 12 Aug. 1800, 25 Septbr, Rescr. (til Kjøbenhavns Hof og Stads.Net, samtlige Stiftbefalings og Amtmand samt Gree ver og Baroner i begge Riger, Overhof: Reta ten (e) i Norge og Landsdommerne i Danmark), ang. Procuratorer, som renuncere paa Bevilg ning, og de da befalede Sagers Udforsel. Gr. Det skal være indtruffen, at Procuratorer, for at undgaae Udførelsen af befalede Sager, der have været dem modbydelige, skal paa en fort Tid have frafagt fig Brugen af de dem, font Sagfører, forundte Bevilgninger, og ders ved trozt sig berettiget til at aflevere de offentlige Sager, der have været dem overleverede til udførelse. Lil at fo rekomme denne Misbrug i Fremtiden, anordnes heryed: 037 At naar en Procurator ved nogen Ret vil res nuncere paa sin Bevilgning til at gaae i Nette for Andre, skal han lade den udflette of Justits: Protocollen; og derefter maa det da ikke være ham tillade mere der at faae den læst førend Bevilgningen i det danke Cancellie er bleven fornyet. Men, naar en Procurator endog paa foranførte Maade har frasagt endog paa for fig Brugen af sin Bevilgning, skal han dog derved. ikke være fritaget fra at udføre de Gager, hvori dhan er befalet, med mindre Sygdom eller andet af Retten for gyldig anseet Forfald hindrer ham derfra. 25 Septhr. mos carlig til Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aars huus), ang. at Jordene til den for 80 Aar siden afbrændte og ei siden opbygte Roed Annergaard maa afhændes til Vedo Eier imod aarlig til præsten i Marte Malene: Landgjelde 2 Td. 4 Skpr. Nug, 3 Td. Byg og en Otting Smør (i Penge eller efter Capitelstart), for to Tiender 10 d. (den Tredie oppebærer Præsten); samt af enhver Huusbeboer en Dags Arbeide i Ho eller Korn Host; saa og for Nannest og Redsel 48 Mark Brød, en halv Eaas, (e) See Forordn. 11 Aug. 1797. en en Snees Æg, og 5 Pd. Ofte, men til Degnen det 25 Septbr. Samme undtagen Osten; Eieren derhos at udrede alle Paabudde. 700 Canc. Circul. (til Stiftamtmændene), ang. at er 26 Septbr. kyndige sig, og indberette, om der ikke under deres Jurisdiction gives Leiligheder, hvor de ved Ildebran den i Kjøbenhavn huusvilde blevne Familier mod (Da det, uagtet de mange Foranstaltninger (f) i staden, ikke vil blive muligt at forskaffe dem Alle forneden suusty; 26 Septbr. og Nogle gives Reisepenge.) Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og 26 Septbr, nogle (g) Amtmænd i Danmark), ang. hvorledes Bekjendtgjørelser i Kjøbstæderne, som angaae disse og Borgerne, skal see. Gr. Til Cancelliet er adskillige Steder fra indkommen Klage over, at Publicationer, som angaae Byernes eller deres Borgeres Tarv, ikke altid tomme til enhser Bedkommendes Kundskab, fordi Bekjendtgjørelsen blot skeer paa den Maade, at en Trommeslager, efter at have givet Tegn ved nogle Slag paa Trommen, aflæser den medhavende Be kjendtgjørelse. ofte heel uforstaaelig. Man fulde altfaa Herved melbe, At der foruden deslige Varselers og Publicationers Bekjendtgjørelse paa sædvanlig Maade (h) og ved Trommeslag bør tillige opslaaes Gjenparter af alt Saadant under Magistratens haand og Segl paa Byernes Raadstue-Dør og Byernes Porte. 0019 Canc, adage de Af de, (f) See ovennævnte Sted i Collegialtidenden. omtalte Brandlidte efter Indberetningerne givne, Leilig heder til uusly andenst de har dog næsen Ingen vile det betjene sig, som ved Circul. af 28de Novbr. 1795 blev fra Cancelliet meldt Stiftamtmændene. (g) Nemlig i anders, Hjørring og Tisted; men Brevet til Stiftamtm. i Viborg er næstfolgende Promemoria. (h) See Rescr. 22 April 1740, in 36 Septbr Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), ang. der Samme, saavelsom Byskattens Lig ning og Inddrivelse i Viborg. Gr. Rentekammeret har tilstillet Cancelliet til Afgjørelse desde en Strivelse fra Major . i Viborg, som deri udbeder sig Resolution paa folgende Spørgsmaale: 1) Hvem der skal ndrede Skorsteensfeier: Statten, enten Eier eller Leier? 2) Om det ikke er god Tid at paaante Skatte: Ansætningerne, faasnart man derefter bliver frævet, og om Samme, naar de befindes utilbørligen, ikke ligefuldt fan omgiøres? Og 3) om ikke enhver Publication, som angaaer Byens Borgeres eller Byens egen Larv, bor bekjendtsjores ved Placater, opflagne paa Brens offentlige Steder, og tillige aflæses ved en dansk Mand, som forstaaelig kan læse Modersmaal til hver Mands Efterretning? Af den fra Stiftamtmanden derover meddeelte Erklæring har man erfaret, at Majoren dige de bar været lovlig faldet til Ansætningen af de Statter og Br-Afgivter, over hvilke han klager; at han stiltiende har agnosceret deres Ligning; og at han derfor ikke, ligesaa lider fom nogen Anden, har kundet fritages for de befalede Loangsmidler, da han ikke i Tiden rettede for sig. - Efter saadanne Omstændigheder skulde man herved anmode Stift amtmanden, at tilkjendegive Major C., for saavidt den foiste og anden Punkt betraffer, At det i den Henseende maa have fit Forblivende ved de allerede bestemte Lignings: og Inddrivelsess Maader (i). Og hvad den tredie Punkt angaaer: at hvad den tredie Pur der for en enkelt Mand ei kan gjøres Forandring den af alle Andre vedkjendte og hidtil brugte Varselss maade. Men i øvrigt skulde man, i Overeenssteme melse med Stiftamtmandens derhos gjorte Indstilling, herved melde: at der foruden deslige Varselers...(k) Porte. 26 Septbr. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice: Sessios ner i Danmark, amtsviis), ang. hvorledes de Nationale skulle straffes, som uden lovlig Aarsag udeblive fra Vaaben Øvelser. Gr. (i) See Rescr. 2 Martii 1787 og Forordn. 30 Jan. 1793, (k) Dette ligesom Slutningen i Neftforestaaende. Gr. Da derom er indkommen Forespørgsel, saa undlader 26 Septbr, man ikke i den Anledning at melde: At dette allerede findes bestemt ved Plac. af 5te Novbr. 1777 (1), hvorved er befalet, at de nation nale Soldater, som, naar de ere friske, ei ved Res gimentets Samling indfinde skal, hver Gang be i slis Forbrydelse befindes, tjene to Mar længere end deres Tid ellers var, uden derfor at nyde nogen Douceur. 3001 Canc. Circul. (til de Samme), aug. at det 26 Septbr. Aar, som udløste Nationale have gjort Tjeneste, forrettes sædvanlig Ingen af de istedet Ansatte, ei heller disse beregnes. Gr. Da det Spørgsmaal er opkommet, om en National- Soldat, der indsættes i Numer, efter at Foraars-Mynstrine adre de gen er forbi, og hvis Formand i No. altsaa har bivaanet Samme, og paa Grund deraf oppebaaret saavel Belonningsvengene 5 Md. som Marschpengene og Forstegningen ved Regimentet, bør mede ved Regimentet samme Efteraar, og i saa Fald, hvorfra han da skal erholde den ham tilkom mende Douceur m. v.; saa skulde man i den Anledning herved melde, At ethvert National Numer i Almindelighed ikkuns bør gjøre een Gang om Aaret Tjeneste, enten For: at naar nar eller Efteraar (m), og deraf følger da, in na den Karl, som bliver udløst, allerede har gjort Tjes neste ved Foraars Mynstringen for samme No., kan ingen videre Tjeneste i det Aar fordres af Samme, og den ny udskrevne møder altsaa ikke førend i det ligesom Derfra tan egites, Tjenestetið osfaa først regnes. En anden Sag er det, om nogen extraordinair Indkaldelse af de Nationale i et saas P 5 dant (1) See derhos Forordn. 15 Jan. 1790, Prom. 28 Julit 1792, 12 Septbr. 1795 og 16 Febr. 1799. (m) See Forordn. 24 Aug, 1792, samt Prom. eller Cire, 20 April 1793, 16 April 1796, 11 Novbr. 1797, 17 Novbr. 1798, 16 Febr., 1 Junii og 27 Juli 1799. 1 26 Septbr, dant ar skulde finde Sted; thi i dette Tilfælde maa den ny udstrepne ogsaa indfinde sig, hvorimod inde værende Aars Tjeneste da og i sin Tid bør komme ham tilgode. 26 Septbr. Canc. Prom. (til Khavns Universitet, og til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at det faa kalore Dionysii Marked, som i Noeskilde efter Almanakken er fastsat til den 6te Octobr. først digs de kommende, kan i Aar og for Fremtiden ansættes til den 20de October. (Efter Forslag fra Stiftamtmanden, som finder det gavnligt for Byen, da Magistraten til ham har indsendt de eligerede Mænds Beajering om udsættelse i ar til 23de, vg for Fremtiden imellem sode og 24de.) 26 Septbr. Canc. Prom. (til samme Stiftamtmand), ang. Forslag til, og Valg af Forligelses Commissa rier i Helsingøer og Slagelse. sdant 280 Gr. Med hans Skrivelse af 1ste dennes har Cancelliet modtaget en Forestilling fra Magistraten i Helsingoer om, at enten Byfogden eller een af Magistratens Medlemmer tilligemed to af de eligerede Mænd maatte udgjore Forligelses Commissionen fammesteds, eller og Brens Borgere og Indvaanere felv maatte blive paalagte at foreslace fire til fer Mænd, som de have meest Fortrolighed til; samt at disse skulde være forbundne ved Lodtrækning imellem sig at afatore, hvem af dem der skulde tiltræde Commissionen. Ligeledes har dette Collegium af den med foranforte Skri velse fulgte Forestilling fra Magistraten i Slagelse erfaret, at Indvaauernes Vala paa Forligelses Commiferier der i Byen er gaact uden for de af Magistraten i Forslag bragte fire Borgere, hvilket har foranlediget det Sporgsmaal, omn de med fleste Stemmer valgte to Borgere, P. S. og 4. C., skulle tiltræbe som Forligelses Commisarier, eller om E. . og C. ., der have fleste Stemmer af de ved Magistraten proponerede fire Mand, skal udgjore Coma missionen. Hvad Helsingøer angaaer, da ber Forligelses Coms missarier der foreslanes og vælges efter Forordningens Forskrivt. Og hvad Slagelse betreffer, hvor de elis gerede mænd, som Magistraten har brage i Forslag til til Forligelses Commissarier, have undskyldt sig for 26 Septbr. denne Forretning, da bør Magistraten sammesteds paa da bar Mag ny bringe fire a ser andre gode Mænd i Forslag, af hville Indvaanerne paa befalet Maade kunne vælge to til at indtræde i Forligelses Commissionen. ITB? Cane. Prom. (til Samme), ang. Fjerdingers 26 Septbr. Justering til Smer of Borgemesteren i Næsta ved, hvor det indpakkes. G. J Erklæring over den fra Told og Consumtions Infvecteur Rømer i Næstved indkommen Klage om, at ad Separ Borgemesteren fammesteds Cancellieraad Vulf har negtet at justere de Fjerdinger, der bruges til det Emers Indpakning, som avles paa en ham tilhørende Bondegaard, var Stiftbea fal. retteligen anmærket, at det efter dent 6te S. i Forordn, af rode Jan. 1698 (n) fynes flart, at Boraemesteren t Næstved By, hvortil det Smer, som Inspecteur Rømer av ler paa sin Bondegaard i Vordingborg Amt, henføres og indvalles, ver justere de dertil brugende og i bemeldte Næstved forfærdigede Fierdinger; thi det hedder: "at det tyde Steds Magistrat, hvor Barene foldes og indpakkes til For handling, skal have Indseende med, at Justagerne have den rette Storrelse, og af dem blive justerebe... Ligesom Stiftbef, end videre har anfert, at det ei kan være de om Jufteringen udkomne Forordningers Mening, at Samme netop Fal forrettes af den Magistrat eller Herredsfoged, hvor Varene produceres, men rettere der, hvor de indpakkes til Forhandling; thi i første, Fald vilde Vanskelighederne hermed næsten blive uovervindelige. Man skulde altsaa herved tjenstligst melde, for at bekjendtgjøres Vedkommende, at Cancellieraad Vulf uden Grund har negtet den omhandlede Justering, og at han uden Begring bør efterfomme denne hans Ems bedspligt. Canc. Prom. (endnu til Samme), ang. at 26 Septbs, Reisepasse i Kallundborg udstades af Borges mesteren. 15 sladdon Gr. Saavel af en fra Byfogden i Kallundborg Krigsraad Ludvigsen indkommen Forestilling, som af den med Stifts amta (n) See derhos R. og Vr. 16 Aug. 1771, 9 Aug. 1782, 6 Julii 1792 og 10 Aug. 1793. 26 Septbr, amtmandens Erklæring derover fulgte Strivelse fra Borges mesteren sammesteds Justitsraad Bartholin, bar man erfaret, at begge disse Embedsmænd tilegne sig Net til at udgive Passe for de der fra Byen med Transporter til Aars huus reisende Personer, og at den Første har grundet sin Paastand derpaa, at saavel han i sin hele Embedstid som hans Formand har udgivet dife Passe, men den Sidste an ført til Bestyrkelse for sin Mening, at passes Udstædelser overalt tilkommer Øvrigheden. Da begge Parter have t denne Sag suffet fig Cancelliets Bestemmelse, saa skulde man herved melde, 26 Septbr, 26 Septbr. At det tilkommer Borgemesteren at udstede Passe; men at man ikke paatvivler, at jo Borgemesteren, da Byfogden sin hele Embedstid har nydt Indkomsten for Passene, vil lade sig formaae til at tilstaae denne (0) en Andeel deraf for sin Embedstid, uagtet Saadant ikke ved Resolution fan paalægges ham. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. Betaling for Bornemidlers Opbydelse ved Landstine get (p), Gr. Fuldmægtig maar paa Elvedgaard har forespurgt: hvorvidt Landstingsyster Rasmussen var berettiget til at forbre de til ham efter Qvittering betalte 8 Mk. for en Opbydelse af nogle Umyndiges Midler, da udkastet til Forordningen, ang. Sikkerheden og Nigtigheden for de Umyns diges Midler (q), befaler, at saadan Tinglysning og Opbydelse skal see üden Betaling, med videre. Da man nit, efter at have herom corresponderet med Rentekammeret, finder, At Landstingshører Rasmussen tilkommer den fora langte Betaling, saa skulde man anmode Stiftamta manden at ville tilkjendegive dette for Vedkommende. Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. Afs Frivter af Anordningene i geistlige Sager at meddeles Hertugen paa Augustenborg (1). (0) Han er ved Doden afgangen i Aaret 1800. (p) Bortfaldet ved Prom. 14 Novbr. 1795. (q) See §. 19 i Samme ved Rescr. 7 Febr. 1794. (r) Cfr. dieser, 6 April 1668. am Gr Gr. Hans Durchlantighed Hertugen af Augustenborg har 26 Septbr. i en til Cancelliet indkommen Skrivelse yttret, at de for Kongeriget Danmark udgivne Anordninger og gjorte Foran staltninger i geistlige Sager aldrig bave været Hertugerne officialiter meddeelte; og, da det let er muligt, at der saaledes kan blive handlet imod Anordninger, hvis Tilværelse ikke vides, saa har han tillige begjert, at maatte ved Bisko pen blive meddeelt Affktivter af alle Befalinger, som ere givne, oa Foranstaltninger, fom ere ojorte i denne Henseende, eller som i Fremtiden maatte finde Sted. Man skulde altsaa anmode Biskopen, at ville see denne Hans Durchlautigheds Begjering opfyldt. Canc. Prom. (til Landmilice: Sessionen for 26 Septbr Nuggaards Amt), ang. at det tilkommer Herredsfoged (s) Mylius at være Ephorus for Lægdet No. 7 under Ruggaards Amt, (efter de oplyfte Omstændigheder, og paa Grund af Forordn. 20 Junit 1788, S. 12, da Cancellieraad Simonsen til Elvedgaard paastaaer Saadant, siden det største Hartkorn i Veuflinge= Sogn ligger under Herredsfogdens District, men denne formener det Modsatte.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Vis 26 Septbr. borg), ang. Farstrup- og Aistrup-Degnekalds Indkomster at fordeles paa tre Skoleholdere. Gr. J Anledning af Biskopens Erklæring under 20de Aug. sidstl. over det fra proprietair Schmidten indkomne Forslag om, at fordele de det vacante Degnefald udi Farstrup: og Aistrup-Sogne i Slet herred tillagte Judkomster paa de to Skoler i Farstrup og een Skole i Aistrup-Sogn, skulde man have meldet: At det kan tillades bemeldte Proprietair Schmidten at gjøre den foreslagne Forandring efter den frems lagte Plan, dog at der istedet for det i ste S. Fore flagne, angaaende Skoleholder for Farstrup, Siisgaard og Ørsnes (hvortil og kan lægges Hornsgaard, som nærmere Farstrup end Staun) beskikkes en fast Vinter Skoleholder i Farstrup paa følgende Bilkaar: 1) Skor (s) I Mavnebjerg Herred. Efr. Prom. 17 Jan. og 27 Junii 1795. 26 Septbr. 1) Skoleholderen befrikkes af Proprietair Schmida ten, efter at han af Sognepræsten er overhørt, og. befunden dygtig. 2) Da intet Skolehuus for nær værende Tid er, forstaffes Skoleholderen, uden udgivt for ham, beqvemt Værelse for sig og Skolebør nene fra Mortensdag til Paaske, indtil et ordentligt, Stolchuus efter Proprietair Schmittens indgaaede Forpligt er indrettet, hvilket Huns da tillægges an erdningsmessig Jord eller forsvarlig Græs og foder diq? til en so og sex Faar. 3) Skolen holdes i fastsat fer, om Pag Tid, fra Mortensdag til Paaske, eller, om Paaske indfalder tidlig, da til 20de April, efter hvilken Tid formodes at Børnene kan søge en af de andre Stoler. 4) Denne Skoleholders faste Lon bliver (da der i Planen til den omgaaende Skoleholder bestemte Loge ment og kost ophører) af Farstrup, Ørsnes og Riiss gaard det, der hidtil er svaret Degnen, nemlig 91 Sfpr. Rug, II Sfpr. Byg, Skolekasse Pengene og til Skole Stuen; og, da Horns gaard efter Foranførte lægges til Stole-Districtet, bor den at svare til Skoleholderen efter Planen. Da Degnen i Staun og Skoleholderen i Kjølby efter Planens 5te §. ere forbundne at lønne den foreslagne omgaaende Skoleholder, bør de, til at lonne den nu beskikkende faste Skoleholder, bidrage saaledes: Dege nen i Staun betaler ham aatlig 6 Rd. for Skolehold, det halve til Juul, og det andet Halve til Paaske; og for at forrette det, Præsten og Beboerne ellers kunne fordre af Degnen, aarlig 4 Rd., i alt 10 Std.; Skoleholderen i Kjølby bør til samme Terminer betale ham i Alt 4 Rd. Hvad angaaer den af Biskopen berørte, formodede Donation af Ju fritsraad Marcussen til Skolevæsenets Forbedring der Sognet, da ville han derom i sin Tid gjøre Indbes fornaden Ildebrand til Skole: Stu retning. retning. Naar forskrevne Punkter af tidtmeldte 26 Septbr. Proprietair Schmidten foies til hans forelagte Plan, og den af Stiftamtmanden og Biskopen approberes, bør den følges, indtil nogen anden almindelig Skole- Indretning bliver foranstaltet. Rente?. Circul. (til samtlige Umtmænd i Dans 26 Septbr. mark), ang. Bygningshjelp for Parcellister af Hovedgaards-Marke (1). Adigo? de Kongen har under 26ve f. M. refolveret, "at fo de Bygninger, som af nyt Tommer opføres paa de Parceller, somt herefter maatte blive indrettede af Hovedgaardsmarker i Danmark, og bortsolgte med det Vilkaar, at intet overie til deres Drivt gjøres, maae Eierne af Hovedgaardene, eller dem, som opføre saadanne Bygninger, forundes en Bygningshjelp af diqs 1 til 2 Rd. for hvert Fag Huus... Vedkommende, som opføre Bygninger paa Parceller af Hovedgaardsmarker, ville altsaa, naar Forklaring om de opførte Bygningers Beskaffenhed til Kammeret indkommer, do60 ligesom de, der i Anledning af Fælledskabets Ophæ velse udflytte (u), i den Orden, i hvilken Ansøgningerne med tilhørende Synsforretninger indkomme, nærmere til Bygningshjelp komme i Betragtning. Rentef. Prom. (til Hoverie Commissionen, Amt: 26 Septbr. manden i Ringkjøbing, og Kammerherre Sehefted til(Kgl. Resol. Rydhauge :c.), ang. at det tilkommer de til Hove-23 Septbr.) riets Bestemmelse paa Jordegodsene befalede Commissarier at paakjende hvad Exceptioner der imod deres Competence, under deres Forretning, maatte sand in frem (t) Kiøbenhavns Amtmand har desuden allerede b. 12t Septbr. 1795 tilmeldt den Kongl. Resolution. (u) See Forordn. 23 April 1781, §. 21, samt Prom. 20 Junii 1789 og 8 Maji 1790. 36 Septbr. fremsættes, samt at denne Qvæstion ogsaa for Rentes Fammeret i sidste Instants maae (dog at de ikke der for afbryde deres Forretning) indklages, (der Alt fol ger af lacaten dat. ste Junii d. A. (v). Anledning af, at Kammerherre S. yttrede at ville giere Indsigelse imod Commissionens Competence, til at paakjende Gyldig heden af en hoverie: Forening imellem bam og Fæstebenderne; og at han vilde drage Sagen under Rettenes Pankjendelse, hvorunder den, t Folge Anordningene om Hoveriets Bestemmelse, ikke hører.) 26 Septbr. 29 Septbr, 2 Octobr. Rentek. Prom. (til Stiftamtm. i Aarhuus), ang. at Kammeret ikke seer, at det kan paalægges Hunsmænd at bidrage til Bondergaardes Udflytning. (Anledning af den ved hans Skrivelse af 7de Julii sidst indsendte Forespørgsel fra Eieren af Williamsborg, om ikke samtlige Godsets Huusmænd ber bidrage til en Bonde gaards Udflytning af Daugaard-By ?) (x) sanit General Postants Circul. (til Postmesterne), ang. hvorledes de bør forholde sig i Henseende til Handels Aviserne, som med Posterne forsendes (y). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Aarhuus: Stift), ang. nogle publiqve Stiftelsers Obligationer og Regnskaber i dette Stift. Gr. Udi Skrivelse til det danske Cancellie af 31te Aug. fidstl. have St. va Bisk. andraget, i Anledning af den fra bemeldte Cancellie under 1ode April d. A. udgangne Pla cat, angaaende Sikkerheden for, de offentlige Stiftelsers Midler: 1) at, endfkient Samme i iste §. befaler, at Wante-Obligationer og Forskrivelser for publiqve Midler skal overleveres vedkommende Forstandere og Værger for deref= Gater at indfordre Renterne, og iagttage det videre Fornodne med mere, lader dette sig dog ifte lettelig udføre, hvor Samme angaaer de Capitaler, fom umiddelbar staae under Stiftamtmandens og Biskopens egen Bestyrelse, da undertiden fire, ser og flere Stiftelsers og Embeds-Capitaler fan være indbefattede under een og samme Obligation, hvorfor bet indtil denne Tid har været brugeligt, at Original Obli- (v) See tillige Plac. 24 Novbr. 1796 (x) Efr. Plac. 8 Octobr. 1795. (y) Efr. Circ. 13 Febr. 1796. gation gationerne have været i deres egen Forvaring og enten 2 Octobr. den Ene eller Anden af dem havt dem i sin Gjemme, og besørget ved Samme det Fornedne i hver Termin; hvorimod vedkommende Regnskabsfører og Embedsmænd, saavidt Enhver deri har havt Deel, have deraf erholdet en Afskrivt til behobende underretning; og 2) at nagtet den i bes meldte Placats ste S. fastsatte Termin til Regnskabets Slutning, nemlig hvert Mars Uogana, synes at være rig tiast og naturligst, faa medfører Sandant dog den Banske lighed, da endeel Stiftelser Have Korn Indkonster, som forfalde deels til Mortensdag og deels til Aarets udgang, men betales efter den hvert Aar i Februarii sættende Ca pitelstart paa foregaaende Aars Afgrøde hvis Betaling altsaa først kan fræves i Februarii Maaned følgende Mar, at lige Regnskaber altsaa ikke til Aarets Udgana kan sluttes uden at udelade disse Indtægter for det Aar, fom adobe Megnskabet beregnes for, hvilket gier Samme ufuldstæn digt, hvorhos St. og Biff. have indstillet i senseende til første Post, om de deri ommeldre Obligationer ikke paa samme Maade som hidtil kan forblive i deres egen Forva ting, og placaten af 1ode April d. A. saaledes maatte forstaaes i Henseende til Vante Forskrivninger for de publiqve penge, som umiddelbar administreres af dem; og i Henseende til anden post, om ikke Regnskaber for de Stif telfer, der ere beneficerede med Tiende (2) og Rorn: Indtægter, maae som hidtil sluttes til ethvert Mars 1ste Maji (a), da alle i Regnskabs Aaret forfaldne Indtægter kan være indkomne, og Regnskaber fuldstændigt fluttes. Anledning af de saaledes anførte Omstændigheder vil Kongen have forbemeldte deres gjorte Indstilling i alle Maader approberet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. 2 Octobr. at Aalborg By maa endnu i fem Aar, fra næstkom mende Aars Begyndelse, oppebære de Samme ved Rescr. af ste Julii 1775 (b) og senere Bevilgninger tilstaaede Bropenge. (Saasom Byen heiligen trænger dertil, for de betydelige udgivter paa Broerne, og har i to Aar (z) Cfr. Judbydelse 18 Martii 1796. (a See Prom. 22 Octobr. 1796. (b) Hverken dette eller Meser. af óte Septbr. 1780 findes tryfte, men er ligesom N. 20 Aug. 1790. See og Rescr. 19 Decbr. 1800. VI. Deel gde Bind. A 2nd and sniti mal 2 Octobr. Aar havt forøgede udgivter af mere end 1000 Md. paa et Stykke Veis Istandsættelse; efter Kæmnerens Andragende.) 3 Octobr. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd (c) i Danmark), hvorved til Efterretning meldes, at Det under 9de Maji d. U. er paalagt Landsdommerne i Sjelland og Moen, ligesom det forhen skal have været indført ved de andre Landstinge, at bes fitke procuratorer for bemeldte Rette i alle offent lige og beneficerede Sager. 9 Octobr. Rescr. (cil Biskopen over Sjellands Stift), ang. Pantsættelse af Naadens-Alar til geistlige Stiftelser under Biskopen, i dette Stift. 9 Octobr. Gr. I Skrivelse til det danske Cancellie af 1ste Aug. fidfil, har Biskopen meldet, at der i Anledning af den 2den 6. i Plac. af rode April sidstl., der indeholder de Megler og Bestemmelser, som bor iagttages i Hensigt til de offentlige Stiftelsers Midler, er opkommet Tvivl, om Maadens Aar hos Geistlige fremdeles kunde tages i Pant of offentlige Stiftelser. Da han nu i Anledning heraf, og efter den paa Landemodet den 1ste Julii fidsti. tagne Beflutning, har indstilt, at de geistlige aadens Aar fremde les maatte antages til Pant ved de geistlige Stiftelser under Biskopens Administration for den Sum, der af Her redsprovsten findes passende med hensyn til Enkens fornadne Ophold i første Aar efter Mandens Dab; san bevilges,

At det i Henseende til Pantsættelse af Naadens Aar til de geistlige Stiftelser, der staae under Biskopens Bestyrelse, man fremdeles forblive som det hid indtil været haver; dog paa Vedkommendes An- og Tilsvar. syll Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. Behandlingen af Nyborg-Kjobstæds Skove. Gr. Kongen har ladet Sig foredrage den fra Stiftamtmanden med øvrige under 20de Julii 1792 befalede Com 1146 molise mis- (c) Til ham over Vordingborg og Tryggevelbe - Amter, som altsaa maa have foranlediget Strivelsen, var den noget forskjellig. See Circ. 7 Stopbr. 1795.90 misarier indkomne Forretning og Forestilling i Henseende 9 O&obr, til den af Forst Inspecteur Brüet forfattede Plan til be meldte Skoves forbeelagtigere Behandling; og vil, betræf fende denne Gjenstand, bave anordnet følgende: Angaaende de Stykker af 9yborg publiqve Skovs A. Grund, som deels skulle forblive, deels indtages til Skovs Opfredning for Eftertiden: a) Indhegningen §. I. Heslet, indeholdende et Areal af 48 Ed. Land, skal snarest muligt og allerførst forsvarligen frahegnes saavel paastødende private Eiendomme som de tilgrendsende Huusmænds i Feste havende Hauger, saa at Samme kan være sikker for Kreaturenes Indgang dera udi, hvorfor og Heslet fra Stranden skal frahegnes. Nærværende Byfoged i Nyborg nyder i hans Embedstid herefter, som han i de sidste Aar har nydt af Ræmnerkaffen, 24 Nd. aarlig, for den Græsning ham tilkommer i Heslet. Ligeledes b) skal Skovgrun den, indeholdende et Areal af 3 Td. Land i den Heslet frahegnede, saa kaldte Byfogdens Løkke, være fri for al Græsnings Brug, enten af løst eller tøiret Kreatur, men Engen i Samme maa bruges til Slat eller Toiring for Byfogdens Qvæg; hvilket dog blot bliver for den nærværende Byfogeds Embedstid, og bortfalder for hans Eftermand i Tjenesten (d). I §. 2- mellemste Flefkholm skal al Skovgrunden vesten for Linien paa Copie: Kaartet No. 5, med Blyant betegnet, indeholdende er Areal af 39 Td. Land, frahegnes det Øvrige, saasnart de øvrige i samme Mark værende Skovpletter (de fornødne Gjerdsel Moser undtagne) kunne blive ryddede, og gjorte beqvemme til Agerland og Græsning; dog skal begge Dele ei længere udsæt tes, end til denne Mark efter næste 3 Aars Dyrkning igjen udlægges til almindelig Græsning. I forreste §. 3. Flestholm og i Sammes nordvestre Hjørne ved Ro 2. 2 Tedd (d) See Refer, 13 Julii 1798, Stens 9 Octobr. ffenberg: Loffen, og i Strækning med Samme, skal al den Grund, som befindes nord og vesten for Linien af 24 Td. Land, nes, da det med paa Kaartet, indeholdende et Areal indtages og med Indhegning forsy- Rydningen i denne Løkke forholdes, som næst oven er meldt, og ei længere udsættes end til 1796, da denne Løkke formodentlig udlægges til §. 4. Fælled igjen. I forreste og yderste Kohaugerne skal den Strækning, som indsluttes inden for Linien (*

- ) paa Kaartet, indeholdende et Areal af 104 til

ro5 Tdr. Land, indtages, og ligesaavel frahegnes forsvarlig fra Strandmoserne til Øster (naar disse findes uundværlige til Græsning, istedet for at kunne aarlig bortleies til Slæt til Fordeel for Kæmnerkassen) som paa de andre Sider, hvilken Frahegning vil blive den sidste Deel Skovgrund, som til Skovfredning indtages; men Frahegningen skal dog skee, saasnart disse Lokker komme under Dyrkning, eller naar de igjen derefter udlægges til Græsning, udi hvilke fire til Skovs Opfredning og Fremvert indhegnede Løkker aldeles intet Kreatur maa indlades til Græsning, førend de opvorende Træer have den Høide, at de ei af Kreature kunne beskadiges (hvilket af Skovvæsens Directionen nærmere fastsættes), og endda maa Saadant ei tillades længere, end til den Tid, at Hugst samme steds skeer. - Angaaende Behandlingsmaaden med de indfredede Skove, især i Henseende til Hugst saavel af stor Skov som Gjerds sel, da, som Sligt, der beroer paa saa mange uforudseende Omstændigheder, ikke nu for Tiden noiagtt gen kan bestemmes, overlades det til den i næstføl gende Post anordnede Skovvæsens Direction, Tid efter Anden at bestemme den nyttigste Fremgangsmaa de, som de befindende locale Omstændigheder maatte B. 919. til tilraade. - Henseende til Udførelsen af den forom: 9 Octobr. meldte Plan, da skal a) Skov: Indretningen bestyres / C. af en Direction bestaaende af to Lemmer, nemlig Byfogden i Nyborg og Forst: Inspecteur Brüel ; hvilke skulle bringe i udførelse alt hvad udi denne Plan er bestemt, samt Tid efter Anden fastsætte alt hvad der til udførelsen og Øiemedets Opnaaelse af Indretningen beroer paa de locale Omstændigheder; men, ligesom det følger af sig selv, at Byfogden, i hvad der kan henregnes til det Videnskabelige i Forstvæsenet, bør lade sig veilede af Sorst Inspecteuren, saa gjelder den Enes Stemme dog ikke mere end den Andens, og i alle Tilfælde, hvor de ere af ulige Meninger, afgjøres Sagen ved Stiftamtmandens Resolution. Byfogden forretter denne Bestilling uden Betaling, som Noget der er forbunden med hans Embede. Forst Inspecteuren tilstaaes derimod 3 Rd. daglig Diætpenge, naar han ved de aarlige Loviiss nings Tider, eller ved andre Leiligheder, hvor hans Nærværelse udfordres, foraarsages Reiser udi denne Begivenhed, foruden Reise Omkostninger, Postpenge og saa videre, hvorpaa han aarlig indgiver Regning, og naar Samme af Stiftamtmanden er revideret og approberet, udbetales den ham strax af Nyborg-Bæm nerkasse. b) Til at have Indseende med, at Skovs fogderne efterkomme deres Pligter, samt at Directionens Foranstalt; inger vorde iverksatte, og ellers at ingen Misbrug udi nogen Maade begaaes, antages to Skov-Inspecteurer, som Stiftamtmanden udnævner af Byens eligerede mænd, og som skulle forestaae denne Bestilling, indtil Stiftamtmanden udnævner Andre i deres Sted. For deres Uleilighed og Tidspilde erholder hver af dem aarlig 15 Nd. som et Honora rium af Ramnerkassen. Skovdirectionen indgiver Forslag 23 9 Octobr. Forslag til deres Jnstrur, som derefter af Stiftamt manden approberes eg meddeles. I øvrigt skal det være de andre eligerede Mænd uformeent, ligeledes at have Tilsyn med Skovfogderne, og enten for Inspecteurene eller Byfogden anmelde, i Fald de opdage i en eller anden Henseende nogen worden eller Mislighed at være begaact, paa det at derpaa kan vorde raadet Bod. c) De nærværende tre Skovfogder blive efter deres Fæstebreve pligtige til med War vaagenhed, Flid og Troskab at paapasse Skovene, og dermed have idelig og nøie Tilsyn, saa at intet Lys verie eller anden Uorden derudi beganes. Og skulle de, under Straf af at have deres Gestebreve (der grunde sig paa Skovfogedtjenesternes tilbørlige Beopagtelse) forbrudte, holde sig de dem af Directionen meddelende og af Stiftamtmanden approberede Instrurer nøiagtigen efterretlige; hvorimod de, naar de tilbørlig beopagte deres Tjeneste, skulle beholde alle de Rettigheder og Fordele, som dem udi deres Fæstebreve ere tilsagte. Alle Sager, som angaae Stov: Tyves rier eller andre forbrydelser imod Skov-Indretnin gen, sulle paatales og af Byfogden paakjendes ved Politie Retten (e). Hvad endeligen angaaer det af Stiftamtmanden med øvrige Commissarier Yttrede, angaaende Nyborg-Byes nu havende fem Græsnings: Marker. da forventer Kongen, angaaende en bedre Indretning og Brug af bemeldte Jorde, en noiere Plan, naar Alting er overlagt og overveiet med de Vedkommende (f). 10 Octobr. - Canc. Prom. (til Finantscollegium, Commiss sionen for Brandvæsenet, samt Over: Brand: og Bands (e) See Rescr. 23 Junii 1797, (f) See Prom, 9 Julii 1796, Wand: Commissionen i Kjobenhavn), ang. en: 10 Octobr. deel Brandredskaber, og Forandring ved Nogle, same Forskud dertil og dets Afbetaling, i denne Stad (g). Gr. Den angaaende Brandvæsenets bedre Indretning i Kjobenhavn nedsatte Commission har i Forestilling gjort adskillige Forslage til endeel Judretninger ved Brandvæsenet, foni ftrar maatte iverkfæættes; samt derhos indstilt, at 29 Slagpomper strax maatte foranstaltes nedsatte, og at Brandmajoren, Vice Brandmajoren, samt een af de Indvaanere, som boer nærmest saavel ved de Slagpomper der allerede ere som de Tilkommende, maatte have hver sin NedoBoo gel, samt at 16 Opstandere, med Hane og Laas, maatte opsættes paa Springvands Renderne i de Gader og paa de Steder, som paa det indsendte Kart fandtes betegnede; ligesom og, at alle Slangerne ved de nuværende Sprøiter maatte overskjæres til Stoffer, hver paa 25 Alens Længde, og at til enhver Sprøite maatte anskaffes endnu eet Straalerer og to nye Mundstykker, saaledes af forskjellig Dimen fion indrettede, at hver Spraites tre Mundstykker blive til 7, 8 og 9 Linier i Aabning, undtagen for de mindre Sprviter, hvis Mundstykkers Dimensioner maatte være en Linie mindre; saavelsom at til hver af de større Spreiter maatte aufkaffes to Vandkar, og til den Ende 24 Kar, hver paa ser Tender tilveiebringes; samt at istedet for de hidtil brugte Sluffer, maatte bruges Karrer, og 140 saadanne anskaffes, samt den derved foraarsagede Forandring pag Slagpomperne foranstaltes; endeligen har Commissionen t Henseende til Omkostningerne ved disse Foranstaltninger, som ville udfordre en Capital af 14,666 d. 64 6., indstilt: at til bisses udredelse maatte bevilges et Forskud af den Kongelige Kasse, imod at Brandforsikrings: Kassen betalte Renterne, og refunderede visse pro Cento aarligen af Capitalen; hvorhos Commissionen ligeledes har fereilanet, at Trykverket ved Comoediehuset strax maatte foranstal tes iverksat, og Belostningen derpaa udredes af Kongens Kasse. Efterat have ladet sig denne Sag foredrage, har Hans Kongelige Maiestat under Gaars Dato resolveret saaledes: "Commissionens Forestilling med alle Indstillings Puncter bifaldes aldeles. deri befindtlige Samme tilstil les tilligemed Karterne Over: Brand- og Vand- Com missionen, med Anmodning, derefter uden Ophold at 24 fora (g) See Forordn. 19 Julii 1799. Cap. II, og Prom. 17 Septbr. 1. A. 10 Octobr, foranstalte det i Forslag Bragte endun inden Vintes ren iverksat, I Henseende de dertil fornødne Om fostninger fan Over Brand og Vand Commissionen snart vente nærmere Resolution. Bed at tilmelde Finants Collegium dette, haver Cancelliet at foranles dige, at dette Collegium gjør Kongen Forestilling over det af Commissionen i Henseende til et Forskuds Udredelse af 14,666 d. 4 Mk., gjorte Forslag... 10 Octobr. 10 Octobr. Canc. Prom. (til Khavns Hof og Stats, Mer), ana. hvorvidt Acter i Fallitboer ikke bes høve at udstædes, i Kjobenhavn. Gr. Med de Tilforordnedes krivelse af 17de Junii d. A. har Cancelliet modtaget Assessor Schifters Forestilling af 2den Martii næstforhen, hvori han forlanger en Bestem melse i Henseende til det Evergsmaal, om Commissarier, som behandle et Fallitboe, kunne efterlade at udstæde en formelig Act, og felnelig tilbageholde det Salarium, fom Sportelfaffen tilkommer, naar Creditorene ere tilfreds med, at der ingen Beskrivelse af Acten finder Sted. Af Mettens Erklæring har man erfaret de Grunde, vag hvilke de Lilforordnede holde for, at Svergsmaalet bar besvares affirmative, og det Samme gjelde, naar et Fallitboe behandles ved den ordentlige Stifte-Met. - Da Cancelliet ikke kan andet i denne Henseende end tiltræde Rettens Mening, og Rentekammeret, med hvilket man derom har ført revverling, ifte har funden Noget derimod at erindre; saa mels des herved: At Creditorene saavel i det af Assessor Schifter opgivne Tilfælde, som herefter bande hvor et Fallitbo behandles af Commissarier, og hvor det behandles af den ordinaire Skifre: Ret, funne fritages for at bekoste Skifte:Act, naar de forud tilkjendegive, at de ingen Act forlange bestreven. Canc. Prom. (til Kiebenhavns Forligelses- Commission), ang. Udskrivt fra samme, for saavidt Parterne fornærme hinanden (h). (Gr. (h) See Pr. 9 April 1796, S. 3, 18 Nopbr. og 16 Decor 1797, samt 27 Jan, 1798, b.; cfr. Pr. 31 Oct. 1795, §. 7. Gr. J Anledning af den fra 2. C. D. fom Curator i 10 Octobr. Bs. Bo indkomne Klage over V., fordi han formentlig Skal have fornærmet ham i en Strivelse til bemeldte Commission, har denne under 11te f. M. paa adskillige Grunde indstilt, om ikke Supplicantens Ansøgnina, for faavidt han anholder om, at maatte meddeles en Afskrivt saavel af bemeldte Vs. Promemoria som af det til protocollen passeres do E4 de, maatte bevilges, og om det ikke tillige maatte fastsæt tes, at det samme berefter i lige Tilfælde fkal finde sted. Da nu det, der vttres i Commissionens forberørte Erklæ ring, stemmer fuldkommen overeens med Forordn. af 1ode Julii sidstl. dens Ord og Mening, saa skulde man herved melde, At dette altid bør følges som almindelig Regel. Cane. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe-Stift), 10 Octobr. ang. Strandinger paa Romo og List. Gr. Birkebommer Arentsen (i) har forlangt Resolution paa et Forslag fra Strandfogderne paa disse Der, at det maatte forbydes Beboerne at udbringe strandet Gods, og at Strandfogderne maatte i den Anledning undersøge Baadene, m. v. Efter Correspondence med Mentekam meret, meldes: At det, i bemeldte Henseende, bør forblive ved 20- yen og Anordningerne, samt at disses Forskrivter bør tjene til Regel. Rentek. Prom. (til Amtmanden i Listed), ang. 10 Octobr. Jordlodders Indhegning fra Veiene. Gr. J Anledning af de ved hans Skrivelse under 7de Julii sidstleden indsendte Forespørgseler, hvorledes bør forholdes med Hegnet paa de Steder, hvor nogen Mands Lod tilnader en almindelig Vei, eller og en saadan Led gaaer over Veien, meldes: At det i disse Tilfælde, for hvilke Intet er bestemt ved de Kongl. Anordninger, maa forblive ved Lovens almindelige Grundsætning i D. L. 3 13 40, hvorefter man anseer det at være enhver Vedkommen des egen Sag, som attraaer sin Jord Veien fraheg net, ved Grøst og Gjerde at faffe sig saadan Fred, 2.5 som (1) I Ballum Virt. Efr. Pr. 6 Jan. 1787 (D 10 Octobr. fom han finder fornøden; dog at det i Henseende til de almindelige Landeveies Indgrovtning forholdes efter Forordn. af 13de Decbr. 1793. 13 Octobr. Canc. Prom. (til Magistraten, og til Directionen for Brandforsikringen, i Kjøbenhavn), ang. ustemp Iet Papiirs Brug til Transporter paa de af denne Direction Stadens brandlidte suus:Liere meddeelte Afregningsbeviser (k), (Saaledes har Kongen under zde d. M. refolveret til Mentekammeret, efter en Ansøg ning fra Directionen.) 16 Octobr. r. Rescr. (til Khavns Hof: eg Stads Ret), ang. hvorvidt Netsgebyhr ved Execution, for Bidrag til separeret Hustru og til uægte Born, maa bortfalde (1). Gr. Det skal ofte indtræffe, at naar ytefolk i Kjoben havn tillades at leve adskilte fra hinanden i Henseende til Bord og Seng, og Manden paalægges at bidrage noget Wist til Underholdning for Konen eller Bornene, eller og for dem Begge, Saadant da efterlades af Manden, i hvil fet Tilfælde Bidraget ved Execution maa inddrives; men da det befalede Executions-Gebyr ved saadan Leilighed forlods skal udredes, bliver der undertiden enten aldeles Intet, eller ikkund Lidet tilovers for Konen og Børnene. Imidlertid fordrer Menneskelighed og Billighed, at Justi tien, hvor der er Spørgsmaal om, at forge for fattige og umyndige Børns Underholdning, ver medvirke uden Betaling og Byrde for disse. Kongen vil derfor i denne Hena feende have bevilget og anordnet, At, naar en fra sin Mand, i Henseende til Bord og Seng, separeret Sustru nodes til, i Mangel af mindelig Betaling, at lade ved Underfogden gjøre Execution for det, som Manden ved Separations- Bevilgning er paalagt at bidrage til Underholdning for hende eller Børn, det anordnede Rettens-Gebyhr for slige Executionsforretninger da maa bortfalde, i Tilfælde (k) Er i Plac. 15 Octobr. 1795. (1) See Rescr. 1 Julit 1796 og 11 Mail 1798. Silfælde af, at der for Samme ei kan erholdes Udlæg 16 Octobr. hos den Skyldige, efter at Fordringen, for hvilken Forretningen skeer, først er fyldestgjort; - saavelsom, at det Samme i lige Tilfælde skal finde Sted, naar 2limentations Penge for uægte Børn ved Erecution inddrives. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 16 Octobr. over Christjansand-Stift), ang. Aaboden paa Præstegaarde, og dens første Prioritet udi Naadens: Aar, i dette Stift (m). I Anledning af Biskopens til det danske Cancellie gjorte Forestilling, fastsættes herved i Henseende til Christiansand Stift, at ingen Aabod af Præstegaar dens Huse. .... (1) stane ved Magt; saa skal og de Omkostninger, som Besigtelses og Tapas tions forretninger i Anledning af Nabodens Bestem melse medføre, udredes den halve Deel af den tiltræ dende, og den anden halve Deel af den fratrædende Præst. Canc. Prom. (til Kongens Foged i Risben: 16 Octobr. havn), ang. at det tilkommer Underfogden at foretage og fuldføre udkastelses Forretninger af leieve Værelser (o) og Indsættelses: Forretninger i Samme; men at (siden en heel Deel i Dag skal være reqvirerede, som han ei kan overkomme) Kongens Fos ged ville være ham dertil assisteerlig med de fornødne Assistentere og Betjente. (Paa dennes Forespørgsel af Dags Dato.) Rentef. (m) See Rescr. 20 Novbr. 1795 og tredie S. af 17 Marti 1797. (n) Ligesom §. 1 i R. 6 Aug. 1784. (o) Dog see Prom. 11 Junii 1796, 17 Octobr. Rentek. Prom. (til Biskopen i Trondhjem), ang. at Forelovspenge er ikke paabudet at svares uden af Arve: Capitaler, som udføres af Skiftes Jurisdictionerne, men kan ikke fordres af Renter aleene, som udføres. (Paa hans Forespørgsel under 26de Septbr. a. c.) 20 Octobr. V. G. N. og Generaltoldk. Circul. (til Toldbetjen tene i Danmark), ang. at Arendals og Østerriisgers Tolddistricter ved Kongl. Resol. ere forundte samme Moderation i Afgivterne af Salt, som Christjansands, Mandals og Flekkefjords Tolddistricter (p), samt at altsaa af Salt, der fortoldet, fun Differen cen beregnes (q). 23 Octobr. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Belliggeiftes Kirke maa i to Aar for Sognepræs sten, Hr. Doctor, og Professor Hansen, udrede de offentlige ogivter af den ham forundte Præstebo lig. (Formedelst hans mange udgivter, og Indkomste Ta bet over, at de to Tredie Dele af Menighedens Gaarde og Huse vare afbrændte.) 23 Octobr. Rescr. (til Biskopen over Sjellands- Stift), ang. at Gudstjenesten i Holmens Kirke om Onsdag og fredag maa indtil videre begynde om Formiddagen Kl. 9, samt Bornedaab og Brudeviel ser forrettes imellem Kl. 10 og 11, hvilket Præsterne have at bekjendtgjøre Menigheden fra Prædikestolen. (Efter Biskopens Forestilling til Cancelliet, i Betragtning af, at saavel Kirkebetjentene ved Holmens Kirke som adskil lige Menighedens Lemmer ved sidste store Jidebrand ere blevne nødsagede til at sege Bolig langt fra Kirfen.) (r) Rescr. (p) See Rescr. 7 Maji 1723 og 15 Febr. 1771 med Moter. (q) Ophævet ved Instr. 1797, 14 Octobr. S. 8, 08 12 Decor. d. 9. (r) Cfr. Rescr. 23 Maji 1760, §. 6 og 7. fumt . 18 Septbr. 1795. Rescr. (til samtlige Amtmænd, Grever og 23 Octobr Baroner i Danmark), ang. at alle Politie-Saskal behandles paa den i Fd. af ger paa Landet that bo 25 de Martii 1791 foreskrevne Maade (s). Gr. Til det danske Cancellie er indkommen Forespørgsel, om en ved en Politte-Met afsagt Dom, auta. nogle ulovlig justerede Smør: Træer, skal af Amtmanden paakjendes i anden Instants i Overeensstemmelse med Forordn. af 25de Martii 1791, eller om Rescr. af 6te April 1712, hvorefter Amtmændene ere fritagne for at domme i Wolizie: Sager, endnu skal gjelte for alle de Sager, som ikke positiv ere henviste til bemeldte Forordning (c). Den Pro der er foreskrevet i Forord: Den Processes Maade, ningen af 35de Martii 1791, skal følges i alle po litie Sager paa Landet, uden Undtagelse. adobo Rescr. (til samtlige Stiftbefalings- og Amt: 23 O&obr. mænd, Grever og Baroner i Danmark og Nor ge), ang. Tvangsmiddel for de Inqvisiter, der ved Forhøre ei ville besvare Spørgsmaale.d Gr. Det skal undertiden indtræffe, at Ingvisirer ved de over dem holdte fuqvtfitoriske Forhote aldeles vegre sig ved at svare paa de til dem fremsatte Sporgsmaale. Kongen vil i den Henseende, til en almindelig Regel for Fremtiden, have anordnet, at, naar nogen 2139 (s) See Prom. 26 Novbr. 1791 (Side 303 og 305), 15 Septbr. og 8 Decbr. 1792, 22 Martii 1794, 4 April og 22 Aug. 1795, og 9 Aug. 1796. d (t) I det Rescript, som afgit til Amtmanden over Assens- og Hindsgavl Umter, ere Grundene saaledes: "Amtmanden har i Skrivelse af 29de Aug. sidstl. til det danske Cancellie forespurgt, om en ved Herredsfogden i Baag- og Vends Herreder den 27de Julit 1795 afsagt Politie= Kjendelse udi en Sag, ang. nogle ulovlig justerede mor Træer, som tilhørte fire Bonder i Baaring Bv, skal i anden Instants vaakjendes af ham som Amtmand, t Overeensstemmelse.....fom itke vedkomme allerhoists bemeldte Forordning, eller som positiv ere henviste deta til?.. e 23 Octobr. Jnqvifit (u) herefter fulde vegre sig ved at give bes stemt Svar paa de Spørgsmaale, som forelægges ham, for saavidt han maatte kunne besvare Samme,, am, for maa han foranstaltes bensat paa Vand og Brød, Indtil han beqvemmer sig dertil; dog bor Dommeren i Forveien i Negteises: Tilfælde underrette Inqvisiten 6 Dom, og Protocollen betyde ham, at dette Tvangs middel i Folge Kongens i den Henseende givne Bea stemmelse vil blive anvendt. 23 Octobr. t ana. Stiftbefal. og Bisk. over Ribes Nedes Varde - Kirkers Korna tiende overlades Indvaanere. nevens Ind Gr. Udi Ansøgning have enveel af Varde Kiebstæds Ind- Baanere meldet, at benævnte Kjøbstæd har i endeel Aar dafvaret fuld Korntiende, nemlig hver tiende Kærv, af hvad som er avlet, hvilken er bleven deelt imellem Kirkerne og præsten i to lige Dele; at Byen bestandig har lagt i Fæl ledsskab, samt at Lienden hvert sjette Mar (v) har været sat til Auction, da hverken Præsten eller Kirkerne nogen finde have oppebaaret den tu Natura, men at Samme til Auction altid er opraabt i otte Lodder efter Byens otte Moder; at det har været Stit og Brug, at den Mand t Moden, som har ladet sig Lienden tilslaae, igjen har over ladt hver Mand sin Deel uden Fordeel; at, da der nu fos 20 reftaaer en Forandring med Byens Avlingsvæfen,fiden dens Marker skulle udskiftes, og hver Mand have sin Jord for sig selv, uden Fælledsskab med Andre, saa frygte de for, at enten nogen Præst kunde faae i Sinde at oppebære een eller (u) Til den 4 forgastaaende Note (1) nævnte Amtmand bes gynder Rescriptet saaledes: "Da han i Skrivelse til det banske Cancellie af 23de Septbr. d. A. har andraget, at Huusmand . J. i Kjerte, i hvis Forvaring der er funben Adskilligt, som en Auden har vedkjendt jig, skal, veb de til Sagens Oplysning over ham holdte Forhere, ganste og aldeles have vegret sig at svare paa de til ham fremfatte Sporgsmaale; saa vil Kongen, til en alminde lig Regel for Fremtiden, have anordnet, at, naar enten bemeldre . J. eller nogen anden Inqvisit. (c. ligesom det almindelige Rescript, dog at her staaer dem, de, istes den for ham, han). See Fd. 21 Maji 1751, S. 3, eg 3 Junii 1796, S. 27, samt Circ. 3 Maji 1800; cfr. Resol. 14 Maji 1793. (v) Bar egentlig hvert ottende Pass eller flere enkelte Monds Tiende, eller at En eller Anden 23 Octobr enten af Egennyttigheb, effer for at hevne sig, kunde ved. Anctionen opdrive en anden Mands Tiende; og, for at fo rebygge dette, samt at ikke ben, som ved Heties og Gjødnings Formerelse sogte at forbedre sin Ford meest, skulde være udsat for at miste sin Tiende, eller betale den dyrere end Audre, have de anholdt oin at maatte overlades deres Liende for Penge, imod at faadan Tiende Afgivt noder første prioritet i hver Maubs Grundkart; hvorhos de have adoso ge aufort, at da Avlingen i nogle Aar under udskiftningen vil formindskes, faa kunde de derfor vel taale noget Afflag, men, paa det at Kirferne og præsten ikke skulle miste Noget, vare de villige til at give, hvad Tienden sidst, eller da den var hoiest, har kostet, naar de alcene kunde blive forvissede om at nyde deres Elende, som hidtil. Varde Kirkers Rorntiende (x) maa overlades Byens Indvaanere paa folgende Maade: 1) at af den tiendepligtige Grundtapt, der udgjør 11065 Rd., aarlig maa, istedet for Tienden in Natura, svares til Kirkerne 1 Rd. 4 Mk. II B. af hver 100 Std. Grundkare, som forholdsmessig bliver at repartere fig bliver at v paa alle Numere; og af den saa kaldte Kongegaards Agermarks Hartkorn i alt 5 Sid. 3 E. 8 B., fom ligeledes forholdsmessig reparteres paa Parcellerne; 2) at denne Afgive af vedkommende Jorde-Eiere bestandig erlægges hvert Nars Mikkelsdag til Kirkernes Verge, under Udpantnings Tvang, naar de oversidde Tiden 14 Dage, dog at dertil, som til hver anden Udpantning, indhentes Stiftamtmandens Ordre paa en for melig Restance: Liste, samt at Byfogden uden denne ingen Udpantning maa foretage; og 3) at denne Tiende Afgivt, som et onus reale, indføres i de her efter for de tiendepligtige Steder udfærdigende Skjó der, og af Byskriveren ved Skjødernes Protocollas tion paategnes, dersom det ikke i Skjødet selv er ans ført. Rescr. Alive und 36 Gal (x) Om deres Qvægtiende af Byen samt begge Tiender af Udenbyes, ere siden Foreninger oprettede og approberede, Folge Kongl. Indbydelse 18 Martii 1796; ligesaa om Tienden af Kjæret, hvorom Rescr. & Aug, 1794.12 (r) 23 Octobr. 23 Octobr. Opbe Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Aarhuus), ang. en Enkebolig paa Sarild-Præstegaards Grund, med Have og Land, som vedligeholdes af Enken, og, naar Ingen er, af Præsten. Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. over Aggerss huus), g. Slots- og Sognepræstens Forretninger ved Aggershuus og Aggers. Gr. Anledning af, det ved Mescr. af rodė Septbr. 1734 iblant Andet er bestemt, at, siden Sletspræsten ved Aggershuus:Slot ene, uden nogen hjelp af den residerende Capellan i Kaldet, maa betjene og besørge den hele Garnis fon og Elotsmenighed med prædiken og alle andre præstes, lige Forretninger, saa skal den refiderende Capellan, der aleene er beskikket til Aggers-Menighed, og ingen Deel har i Slotskaldets Indkomster, besorge alt hvad en Præstes Embede vedkommer i Aagers: Menighed, hvorfore og sidst nævnte Menighed ei skal være forpligtet til at søge og nepræsten, men kan bestille Forretningerne hos Cavellanen, til hvilken Ende han skal holde de befalede Ministerial og Kaldsbøger med videre; har Biskopen nu, da Vacance i fornævnte Slotspræste og Sognepræste Embeder er indtruffen, i Skrivelse til det danske Cancellie yttret det Ønske, at bemeldte Rescript maatte forandres derhen;... (y). Indfomster; hvorhos Biskopen, for at tilveiebringe Dr ben i Fattigvæsenet i Christiania og Aggers, der staae & den neieste Forbindelse med hinanden, har indstilt, at ingen Fremmede maatte antages i Aggers Menighed, førend de havde forevlist vedverlig Studsmaal for Sognepræsten. Ovenmeldte Rescript af 10de Septbr. 1734 foran! dres derhent: at Slots: og Sognepræsten herefter skal holde den Aggers Rald vedkommende Ministes rialbog, og at alle dets Forretninger skulle bestilles hos og betales til ham, samt at det maa staae denne frit for, enten selv at bestride Samme, eller lade dem besorge ved den refirerende Capellan, som dog frembeles skal beholde alle de i bemeldte Rescript fastsatte Indkomster; og endeligen at ingen Fremmede maa antages i Aggers-Menighed, forend de have foreviist vedbørlig Skudsmaal for Sognepræsten. Cane, (y) Ligesom i nedenstaaende Befaling, & Canc. Prom. (til Khavns Universitet), ang, 24 Octobr. Option af Professor Residentser. Gr. Efter at have ladet Sig foredrage den fra Consistorium indkomne Begjering, om Ophævelse af den 9de S. t det 7de Capitel af den ny Fundation af 7de Maji 1788, i Henseende til Optionen af Professor Residentser, har Hans Majestat under 16de denne Maaned resolveret faalebes: "Da det, som Consistorium har ansøgt, strider imod Universitetets Fundation og Anordning for Aaret 1788, Saa kan det ei bevilges; men det Beneficium, at maatte optere til anden Gang en saa kaldet Nestdents, som i Fundationens 7de Kapitels sde §. forbe holdes de da værende Beboere af Samme, maa og være gjeldende for de Professorer, som siden have, eller herefter maatte overkomme der Beneficium af Bolig i disse Gaarde... Canc. Prom. (til Vinterborge Baron), ang. 24 Octobr. hvorvidt Grever og Friherrer forestane Forlis gelsesvæsenet (z). Gr. Forvalteren ved Baroniet Bintersborg har fore fpurgt, om dem tilkomme at forestaae det paa deres Grev og Friherskaber? Denne Deel af Amtmands-Embedets Førelse tilkommer Lehnsbesidderen, for saavidt som han ikke selv maatte være Part i nogen Sag, i hvilket Tilfælde Forligelsen søges hos Amtmanden. Canc. Prom. (til Landmilice: Sessionen for 24 Octobr. Vordingborg. og Tryggevelde Amter), ang. Sessioners Holdelse i Vordingborg, paa Vallo og i Sarp. Gr. Krigs- og Land Commissairen har forestillet, om dee ifte til mere Beqvemmelighed for Almuen maatte i Fremtiden ansættes et Sessions Sted i Vordingborg for de famme (z) See Prom. 14 og 21 Novbr. 1795 samt 12 Octobr. 1799. VI. Deel 8de 23ind. R 24 O&obr. famme By nærmest liggende tolv Kirke-Sogne, og ligeledes et Sessions Sted paa Balls for tyve Kirfe: Sogne, for hvilke dette Sted ligger beleiligt, hvorimod Sessions- Stedet i Fare skulde vedblive for fytten Kirke-Sogne. 24 Octobr. Dette saaledes Foreslagne fan, paa Grund af de anførte Omstændigheder, iverksættes; dog at denne Forandring saa betimelig og nøiagtig anføres, at ingen orden derved indløber. I øvrigt ville Krigs- og Land:Commissairen give Generalkrigs Commissairen. fuldstændig Efterretning om, hvilke Lægder i Følge heraf vil komme til at afgaae fra de ved Extra Sessionen bestemte til de foreslagne nye Sessions Steder, paa det at denne Forandring behørig kan hos ham blive antegnet. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), ang. Skibshuusveiens Vedligeholdelse af de Handlende i Odense (a). Gr. Ved Stiftamtmandens Skrivelse af 24de f. M. er Cancelliet bleven underrettet om, at den saa talbte Skibshuus Wei ved Odense fra det rabe Huns til Glibshusene, af hvilken Kjøbmandslanget sammesteds, i Folge confirmeret Meglement af 19de Maji 1783, er pligtig at vedligeholde det Halve, skal have fostet 1800 Md. ar istandsætte, samt at Lauget har maattet laane denné Sum, og fylder endnu dervaa 1400 Rd., til hvis Afbetaling og Forrentelse be meldte Laug vel er forundt en Bom, men som dog ei skal Endbringe faa meget, at Gjelden i en Mands Levetid kan ventes afbetalt. Da han nu, ved at indberette dette, tillige har yttret, at de Handlende uden for Kjøbmandslau get, der ligesaavel som de Handlende i Samme nyde Fordelene, og betjene sig af Stibshuns eien nuder deres Handels Drivt, ogsaa burde være deeltagende i de Byrder, fom folge af dens Wedligeholdelse, og man finder dette aldeles rigtigt; faa fulde man herved melbe, At de Handlende uden for Kiøbmands.Lauget i Odense bør paa lige Maade, som de Handlende i Samme, deeltage ikke aleene i Vedligeholdelsen af dent Deel af Skibshuus Veien, som Lauget er pligtig at istandholde, men endog i Afbetalingen paa den Gjeld, (a) Cfr. Rescr. 28 April 1797. som som det har mäattet gjøre, og som endnu derpaa hef: 24 Octobr. ter, formedelst Sammes Istandsættelse; dog Alt i Forhold til Enhvers Handels og ærings Beskaffenhed, hvilket, i Tilfælde at Vedkommende ikke derom indbyrdes kunne forenes, af Magistraten ved Ligning bør bestemmies. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. over Ribe 24 Octobr. Stift), ang. Amtmandens Overtilsyn med den, geistlige Beneficiarier forundte, Stifte-Ret. Gr. Conferentsraad og Amtmand Speron har gjort Fo tespørgsel, angaaende hans Overtilsyn med den de geistlige Beneficiarier forundte Stifte Ret i det ham betroede Amt (b. Stiftbefalingsmanden og Biskopen anmodes, at ville beordre de vedkommende Herredsprovfter at meddele Amtmanden de Underretninger, som han har forlangt. Canc. Prom. (til Amtinanden i Ringkjøbing), 24 Odobr ang. Vet-Sager ved Politie Ret, og at en Sognefoged ikkun har sit eget Sted fri. Gr. Benderne af Sendernissom: Sogn have anholdt om Fritagelse for en over dem af Herredsfoged Fuglsang afs fagt Politie Nets: Dom; for at have egenmægtig udpantet hos adskillige Bønder, der efter deres Formening et burde være fritagne for at bidrage til Sogneveienes Istandsæt telse, med videre. I Anledning heraf skulde man have meldet: At man anseer Amtmandens Foranstaltning, ved at lade forberørte imellem Bønderne opkomne Tvistighed behandle ved en politie Ret, som rigtig, da slige Sa ger i Følge Vei-Forordningens 34te og 96de S. sal Behandles summarise og i Overeensstemmelse med For ordn. af 25 de Martii 1791. I Henseende til den Hans Erklæring over denne Sag anførte Vedtægt, at Soga R2 () Nemlig Koldinghunis. See Prom. I Junii 1793. 24 Octobr. Sognefogden, naar han ei har otte Tonder Skylde fang i Brug, da tager een eller flere Jordbrugere, indtil fulde otte Tor. Hartkorn, til sig til hjelp ved Vei Opsynet, da bør der paa derte Sted hermed forholdes ligesom ellers overalt (c). 24 Octobr. 24 Octobr. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Nors ge), ang. Friskyds for Chirurger og Hautboifter, naar der ere Bataillone Samlinger. Gr. Siden Friskyds-Forordningen (d) udkom, er der etableret en ny Compositions-Plan for den norske Armee, som har gjort en heel Forandring i den norske Militair Etats forrige Indretning. Lilforn var der, for Erempel, ingen Bataillons Samlinger ved de nationale Regimenter, men Funs i Almindelighed Compagnie Samlinger til Exercice; der vare heller ingen Bataillons: Chirurger ansatte; og føl gelig kunde diffe Chirurger eller bemeldte Bataillons- Samlinger ei fomme i Betragtning ved Fri Skydsens Regulering. Nu derimod skal enhver Bataillon samles hvert fjerde Nar í 16 Dage til Exercice, og den til Samme hørende Chirurgus, eller i hans Fraværelse en anden, følge med, eftersom en faadau Samling ei ber holdes, uden at der er en duelig Feldtsfjær tilstæde, som kan iagttage og anordne det Fornødne, om enten Sygdomme eller betydelige chirurgiffe Tilfælde der skulde indtræffe. Ligeledes er det forns dent, at der ved saadanne Bataillons-Samlinger moder det fornødne Antal autboister. Hverken for de Sidste eller for den Første er der imidlertid anordnet Friskyds ved den seneste Friskyds- Anordning for Norge. Man skulde derfor efter Generalitets- og Commissariats - Collegii Forlangende herved anmode, At der herefter, naar Bataillons Samlinger indtræffe, maa, paa vedkommende Regiments Chefers Requisition, blive foranstaltet, at de her ommeldte Personer af Understaben uvegerligen erholde den reglementmessige Friskyds. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmand (e) i Norge), ang. Hensigten af den under (c) See Circul. 16 April 1796. (d) Af 20 Aug. 1784. (e) Undtagen dem i Christians og Hedemarkens Amter. 15de 15 de Aug. meddeelte Kongelige Befaling om indbragte 24 Octobr. Priser, (der, efter Strivelse fra Departementet for de udenlandske Sager af Gaars Dato, skal være bleven misforstaaet.) sanddeiladi Gen, Ld. Dec. og Commerce Coll. Prom. (til 24 Octobr. Stiftamtmandene (f) i begge Niger, og Kjøben havus Magistrat), med en Forklaring over et i Spanien nylig oprettet Syrtaarn til Veiledning for de Skibe, som løbe ind i havnen ved Cadip (g), at bekjendtgjøres de Sofarende til Efterretning. ard T Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Fyen), ang. 30 Octobr. at Fæsterne af tre, samtlige 12 Sognepræster i Vends Herred pro officio tillagte, Bøndergaarde maae overlades disse til Eiendom, mod 4800 Rd., der skal modtages iblant Stiftets publiqve Midler, doßorg og de aarlige Renter deles lige imellem herredets samtlige 12 Sognepræster, m. m. Bevilgning, at de Benge, som til en afdød 30 Octobr. Interessents Begravelse af det under 1ste Jan. 1794 i Kjøbenhavn oprettede andet forenede Begra velse: Selskab udbetales, maae i Følge Conventionens 7de §. i alle Tilfælde være fritagne for Arrest, 23eflag eller Execution. CJ Anledning af der er begjert Confirmation paa Foreningen, bestaaende af 36 $9.) (f) Viborg-Stift undtaget. X 3 Bes (g) At, istedet for det Gamle ved St. Sebastian, er an bragt et nyt opfunder Fyrtaarn med mechanisk Neverbere, der giver et meget flart Stin, og fan paa ingen Maade confunderes med Andre, formedelst bets Af- og Tiltagende i faa Minuter. For at stoppe udgisterne, er paalagt ethvert Stib, fom faster Anter, hvad enten det er nationalt eller fremmet, en Afgivt af 6 Qvarto pr. Laude af Skibets 2æstedrægtighed. 30 Octobr. Bevilgning, at Helsingser-Skyde-Selskabs Interessentere, faalænge de ere og forblive i Sels skabet, maae ved dets aarlige Skyde Øvelser og hei tideligheder bære Tegn bestaaende i en Sølv-Skive, doo hvorpaa staaer Aarstallet 1766 (h), samt Omskrivt "Kongl. privilegerede Skyde: Selskab i Helsingøer. under hvilken ligge to forgyldte Gevæhre over Kors, og imellem disse en Solv-Kjede, hvori hænger en forgyldt Fugl, samt over Skiven en forgyldt Krone; hvilket, naar de enten udgane af Selskabet, eller ved Døden afgaae, maa leveres til Selskabets Dommere 0 og eller Bestyrere, som derfor af Selskabets Kasse skulle godtgjøre tre Fjerde-Dele af dets Befoftning. (Efter Ansøgning fra Dommerne derom, ligesom Saadant allerede er bevilget det borgerlige Selskab i Kjøbenhavn.) 31 Octobr. Canc. Prom. (til Generalkrigscommissairen Kammerherre Driberg), ang. Udskrivningen af de Reserver, som i Lægderne opdages (i). Gr. Da det af hans indkomne Beretning erfares, at der adoß0 bvert Aar opdages og tilføres Lægds Muflerne endeel Meferver, som ulovligen have sneget sig fra den Kongl. Tic neste, og saaledes undgaaet i rette tid at blive udskrevne; saa skulde man, efter hans derhos gjorte Forslag, melde, At der i Henseende til de herefter Opdagendes Ud §. 1. fkrivning bør forholdes paa folgende Maade: Ingen Opdagedes løselige Angivelser over hans Alder maa for Fremtiden antages; hver Opdaget skal indkaldes til nastkommende Session, for med Præste Attest at be vise sin Alder (k); fan han ikke fremlægge dette Beviis, bør han, naar han ansees at være over 20 Aar, udskrives (h) See Confirm. 5 Decbr. 1766, hos Assessor Schou. (i) See Vr. 4 Jan. 1794, 21 Decbr. 1799 og 22 Febr. 1800, samt Circ. og Forholdsregler 19 Jan. 1799, 9. 3; cfr. Circ. 14 Novbr. 1795, S. 1. (k) See fornævnte Regler S. 10. udskrives til fulde otte Aars Tjeneste, forudsat, at 31 Octobr. Lægdsmændene ei anføre som opdagede de, hvis Alder efter Sessionens Bedømmelse allerede den Tid overstiger 36 Wars Alder, Naar en Opdaget med §. 2. Præstens Attest beviser, at han er over 30 Aar, den Tid han for Sessionen fremstilles, gives ham i Lægds-Rullen Vedtegning: "Opdaget, forfkaanes for Alder... Alle Opdagede, med 30 Aar og derunder beviist Alder, bør derimod udskrives til fulde otte Aars Tjeneste. Vel bliver slig Opdaget 38 Aar, inden han faaer Afffeed; men han fortjener silbigere Fris hed, fordi han unddrog sig udskrivningen i den dertif bestemte yngre Alder. Derefter ville Kammerherren altsaa tilkjendegive samtlige Briges og Land. Coms missairer det Fornødne. I øvrigt kan der i Hen seende til C, 27. V. af Tisted- Amts 59be Bv. fors holdes efter Foran førte, og han følgelig til Sessionen 1796 befries for Udskrivning, naar han den Tid beviser med Præstens Attest at være over 30 Aar. - Canc. Prom. (til Landsdommerne i Sjelland 31 Octobr. og Meen), ang. Breves Addresse til samme Landsdommere, og disses Ordres til Procu ratorene. Gr. Bemeldte Landsdommere have under 8de Aug. sidstl. foreslaaet: 1) at Breve fra Cancelliet til Landsdommerne i Sjelland herefter maatte afsendes til den ældste Landsdominers Bopæl, og Saadant enten tegnes paa Brevet selv, eller Postmesteren i Ringstad beordres at besørge det; 2) at Ordres til Wrocuratorenc, Anledning Rescr. af ode Maji, maatte udfærdiges af den ældste Landsdommer_aleene, uden at gaae til de øvrige Landsbommeres Underskrivt, eller og at de maatte udfærdiges af Landstings: Siriveren efter Rettens Anordning; samt at det altsaa maatte tilkomme den af Nettens Medlemmer, som denne Forretning blev paalagt, at holde den anskaffede Protocol, hvori de offentlige Sagers Fordeling imellem procuratorene indføres, pg Noget tillægges af Landstingshusets Kasse til at holde de fornødne Skrive: Materialier, for hvilket de formene at 4 funne 31 Octobr. funne være 8 a 10 Rd. aarlig; 3) at diffe Breve maatte gace portofri, naar Afsenderen udtrykkelig hyer Gang der med geleidede sin Attest under sin Haand og Landstingshufets Segt, at Brever indeholder Kongelig Tjeneste i Anledning Meser. af 9de Maii 1795, og intet Andet betræffer. §. 1. Hvad nu den 1ste Post angaaer, da skal Saadant herefter blive iagttaget ved Brevets Afsendelse fra §. 2. Cancelliet. Den anden Post bifaldes saaledes: at den ældste Landsdommer alçene, paa Rettens Vegne, fan udfærdige Ordres til Procuratorene (1), og at Protocollen over Sagernes Fordeling imellem Procuratorene holdes af den første Landsdommer. §. 3. Angaaende Portofriheden har man indladt sig i Brevverling med General Postamtet; og kan da altfaa desangaaende vente nærmere Resolution. 31 Octobr. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. at det af Sognepræsten for Tølløse og Aagerups Menigheder, Hr. Teilman, Ansøgte (: at prædike paa Søndagene over selvvalgte Terter af de fire Evangelister, imod at forelæse det sædvanlige Evans gelium, samt paa soitiderne og de øvrige Sestdage at vælge saadanne Zerter, som ere passende til Festens Hensigt) kan bevilges.. 31 Octobr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Kallunds borg- m. fl. Amter), Adskilligt om Forligelsesvæsenet.

Gr. Han har i Prom. af 8de f. M. forlangt Cancelliets Resolution ang. folgende Poster, til nærmere Oplysning saavel for ham selv som for vedkommende paa hans Beane i de fraliggende Districter beffitkede Forligelses Commiffarier, nemlig 1) Om disse ikke i Forligelses- Protocollen bar aflægge den i Forordningens 15de S. foreskrevne Ged, nagtet denne fones at være aleene foreskrevet Forligelses- Commissarierne i Kjøbstæderne? 2) Om det er not, at Par terne, naar ei længere Tid dertil kan haves, indkaldes med Aftens Varsel, siden Forordningeus 35te S. fones at overs lade Barselstidens Bestemmelse til Comunissarierne selv? 3) (1) See Prom. 7 Novbr. 1795+2.2 Om Varseismændene, da det endog paa Grund af Forord- 31 Octobr. ningens 39te og 42te 08. er saa fornodent at have fuldkommen Bished om, at Parterne virkelig ere indkaldede, bor paalægges at mode i Commissionen selv med Barselss sedlene, for at bekræfte Sammes Forkyndelse, eller i For veien at tilbagelevere Commissarierne et Duplicat af Barselssedlen med Bedkommendes eller egen Paategning om rigtig Forfyndelse? 4) Hvorledes en Sagfører eller Klager, eller den, som paa hans Vegne har fremfort Besvaringen, ffal indkaldes, naar de Begge boe uden for Jurisdictionen? 5) Hvem der skal indvarsle paa de sovedgaarde, fom ei ligge i Wyer, enten Varselsmændene i Sognets Kirkeby eller be i den By, som ligger Gaarden nærmest? 6) Svorledes og af hvem de Bekostninger skal godtgjøres, som Barselssedlenes Befordring til Barselsmændene foraarfage, da disse ofte kunne være tre til fire Mile fraboende? 7) Om ikke Klageren bor aflevere til Forblivelse ved Protocollen en ve rificeret Gienpart af sin Klage i det i Forordningens 14de 5. benævnte Tilfælde, eller det er nof, at Sagen forteligen i Protocollen benævnes, naar Ventilationen frugtesløs afløber? 8) Om de paa Amtmandens Vegne beskikkede Fors ligelses Commissarier, naar de af te i Forordningens 47de og 48de S. nævnte Aarsager ei kunne administrere Commissionen, felv kunne udvælge en anden god Mand i deres Sted, eller denne efter foregaaende Indberetning derom først af Amtmanden med Constitution dertil fat forsones? Og endelig 9) om alle de ved Rettene staaende upaabemte Sager, som enten ere begyndte ved Procuratorer, før eller efter at Forordningen udkom, ligeledes tunne være Gjene ftande for Forligelses-Commissionerne, eller blot de Sager, som, fra den Tid Commissionerne ere komme i Gang og offentlig bestemte, opkom? Anledning heraf skulde man melde: 21f. I Henseende til 1ste Post, at de bør aflægge den

Forordningens 15de §. foreskrevne Eed (m).

tensvarsel er tilstrækkelig, naar Parterne boe eller Sted, hvor Forligelses- 82 §. §. 2 opholde dem nær ved det Commissionen holdes; men, dersom deres Bopæl ev fraliggende, bør dem gives en i Forhold dertil pass fende Varsels Tid; dennes Bestemmelse er efter Fora ordningens 35te §. overladt til Forligelses Commissio nen (n). Naar Parterne have selv paategnet Balds. §. 13 sedlen, eller mode personligen, behøves ikke Afhjem- π 5 (m) See Circul. 3 Novbr. 1795- lingen i (n) Forandret ved Rescr. r Octobr. 1799. §. 4. 31 Octobr. lingen; men i modsat fald følger det af sig selv, at Indvarslingen eedeligen maa bekreftes af Kaldsmæn Dene (o). Naar nogen af Parterne beer uden for Jurisdictionen sendes Baldssedien til Øvrigheden i det District, hvor den boer, som skal indvarsles, og bemeldte Øvrighed besorger da Forkyndelsen (p). §. 5. Dette paaligger Varselsmændene i den nærmeste §. 6. By (q). Befordringen her fee paa samme Maade som det skeer i Henseende til Documenter, der angaae §. 7. offentlig eller beneficeret Sag (r). Klagens Gjenstand indføres forteligen i Protocollen, og Klagen leveres §. 8. tilbage med Pantegning efter 41de §. (s). I dette Fald bør en 2nden af Amtmanden constitueres (t); thi Forordningens 47de og 48de S. handle om Commissioner, der bestaae af flere medlemmer, nem §. 9. lig de i Kjøbstæderne. De Sager, der ere anhengig gjorte ved Rettene, førend Forligelsesvæsenet er blevet fat i Virksomhed, høre ei til Afgjørelse ved Commiss sionerne, med mindre begge Parter komme overeens om, at henvende sig til Forligelsesmændene, for at sege deres Megling; i hvilket Tilfælde Sagen bøy antages, og mindelig Forening prøves. 31 Octobr. anc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland og Falster), ang. at Omkostningerne til Protocollers Anskaffelse ved forligelses Commissionerne i Stif tets Kjøbstæder og Amtet kan lignes og beregnes blant de øvrige offentlige udgivter. (Derom har (o) Forandret ved Rescr. 11 Octobr. 1799. han (p) See samme Rescript, samt R. 19 Octobr. og Circ. 15 Decbr. 1798. (9) Forandret yeb M. 11 Octobr. 1799. (r) See Vr. 9 April 1796. S. 5. og 21 Novbr. 1795, §. 74 (s) See Prom. 19 Octobr. 1793 med Note. (t) Efr. Vrom, 27 Jan. 1798, S. 2.1940 (#) han forlangt Resolution, i Anledning af Forespargsel fra 31 Octobr Byfogden i Nystæd.) (u) Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), hvorved 31 Octobr ham til Efterretning tilstilles en Gjenpart of Skris velsen (v) fra det tydske til det danske Cancellie, fors anlediget (u) See Prom. y Septbr. eg 21 Novbr. 1795, a. (v) Die Armen Vorsteher zu Nordligum haben sich, nach Inhalt der von der Königlichen dänische Kanzelev unterm 27ften Jun. d. J. hieher gesandten, anbet zurückfolgenden Acten, bei dem Bischof zu dipen darüber beschweret, daß der Küster 2. 2. zu Arrild bei der Hochzeit, die der Bohlsmann . . W., nach dem er in der Arrilter Kirs che copuliret worden, zu Nordlúgum gefevert, von den Hochzeitsgästen 30 Lßl. Armengeld eingesamlet, und sol ches zum Besten der Nothleidenden in seinem Kirchspiele angewendet habe; und von dem Bischof ist, zu Verhüs tung fünftiger ähnlichen Beschwerden, der Vorschlag geschehen, daß überhaupt im Torninger Lebu das Colligi ren für die Armen bei den Hochzeiten gänglich abgeschaft, und an deßen Statt währender Copulation zum Besten ber Armen desjenigen Kirchspiels, wo diese Handlung vorgenommen wird, eine Ansammlung veranstaltet werde. Die Kanzelei hat hierüber das Gottorfische Oberconsisto rium vernommen. Nach seinem Bedenken, dem man hieselbst völlig beipflichtet, macht der Bischof einen gang unrichtigen Schluß, wenn er von der Copulations - Ge bühr der Kirche und ihrer Bedienten, deren Genuß der Aufenthalt der Braut bestimmet, auch auf die Hochzeits- Collecten zum Besten der Armen eine Folgerung ziehet. Jene haben ihren Grund in einer gefeßlichen Nothwens digkeit müßen von den angehenden Eheleuten felbst abgehalten werden, und landesherrliche Anordnungen haben vorlängst festgesezet, wen sie zufließen, und in welcher Maaße sie den Beikommenden gereicht werden sollen. Mit den Collecten verhält es sich dagegen nicht nur ganz umgekehrt, sondern es ist vielmehr der Natur der Sache, so wie dem herkommen im Herzogthum Schleswig völlig gemäß, daß derjenige, der sein Vergnús gen bei einem festlichen Mahle durch Mildthätigkeit erhös hen, und zur Erleichterung des Schicksals seines nothletdenden Nebenmenschen eine fleine freiwillige Gabe hergeben will, damit die billige Absicht verbindes, selbige nup zum Besten der ihn näher angehenden Armen feines Kirchspiels angewandt, und keine andere ihm gang frems de, von einer auswärtigen Commune zu unterhaltende Dürftige damit beneficire zu sehen, So sehr es daher 31 Octobr. anlediget af hans under 20de Maji sidstleden gjørte Forslag, i Henseende til Collecternes Indsamling ved Biudevielser i det Torninglehuske. 31 Octobr. Cane. Prom. (til Stiftbef. og Biff. i Aars buys), ang. to Degne og Skoleholdere i Kragelund og Funder Sogne. Gr. Nu værende Eier af Funder- og Kragelund Kirker, Kammerkad Lund til Geilgaard, har for at faae en ordent lig Degn og Skoleholder i Kragelund Sogn, begjert Cancelliets Approbation paa folgende Indretning: 1) at der skal være en Degn for Funder-Sogn og Een for Kragelund: Sogn, fom begge tillige fulle hver i fit Sogn forrette Skolehol der-Tienesten; 2) at R. 2. Hordum, endfkjant han i lang Tid har havt Exspectance paa Funder og Kragelund-Sognes Degnekalb samt Skolehoider Tjenesten for under Sogn, bog, i Felge den med ham trufne Forening, skal være plig-, tig at afstaae Offeret i Kragelund de tre Heiridsdage tilligemed Accidentferne ved Bryllupper, Barseler, Kirkegang og Bornedaab til den, der forretter Degne- og Skoleholder: Embederne i Kragelund; 3) at bemeldte sordum derimod skal beholde de andre sædvanlige Degne Indkomster af Kragelund Degnefald, saavidt ei herovenfor er benævnet; og 4) at Deguen for Funder fal herefter være fri for at gaae til Kragelund om prædikedagene, og at Degnen i Krages und fal befordre hvad Breve t Embedd: Sager, der lan indlebe til og fra Kragelund - Præst, samt tage Deel pro qvota i udgivterne til.Aarhuus-Latinste-Stole pg Confumtionen.

Efter de anførte Omstændigheder haves ikke Noget at erindre imod det saaledes i Forslag Bragte, i den Forudsætning, at Hordum ved nærmere Undersøgelse findes außer Zweifel ist, daß die im Herzogthum Schleswig, dieses Gegenstandes halber, Statt findende durchgängige Einrichtung schon an sich bei weitem den Vorzug verdies net, und gar kein Grund vorhanden ist, hievon im Tórs ninger Lehn, als einen Theile deßelben, abzugehen; so gewiß scheinet es auch zu seyn, daß bei einer hierunter vorzunehmenden Veränderung selbst die Armen eine Eins büße zu besorgen hätten. Auf alle Falle ist aber das Bereagen des Küfters L. E. zu Arrild von ber Art, daß er nach der Bitte der Armenvorsteher in Nordligum gue Auslieferung der gesamleten 30 st. anzuweisen seen würde, wohingegen jedoch die zugleich verlangte eitliche Erhärtung nebst der Kosten-Erstattung zu übergehen wäre. Konigl. deutsche Kunzelet den sten October 1795. findes duelig til Skole Undervisning; men, naar 31 Octobr. Kaldet igjen bliver ledigt, bør Samme ordentlig deles, og enhver Degn tillægges fuld Degne: Indkomst og Skolelen for fit Sogn; ligesom det og, saasnart et ordentligt Skolehaus i Kragelund bliver opbygt, og Skolen forsynet med en yderligere Fundats, maa til falde Lodseierne, i Fald der findes nogen Privilegeret, som eier 32 Edr. Hartkorn i Sognet, verelviis med Supplicanten eller den, som er berettiger at falde Degn, at vocere baade Degn og Skoleholder sams mesters efter Rescr. af 30te Martii 1742. Canc. Circul. (til enhver Amtmand, Greve 3 Norbry of Baron i Danmark), ang. to Forligelses- Commissarter paa Lander, og deres Eed, m. m. I Anledning af en indkommen Forespørgsel (x) Skulde man have ham tilmeldet: a) at de Forligelses- Commissarier, som arter, som of ham i Overeenstemmelse med Forordn. af 10de Julii h. a. beskikkes, bor i Forligelses Protocollen skrive og underskrive den samme .ndvo à ed, som i bemeldte Forordning er befalet at aflægges af Forligelses Commiffarier (y); og b) at Cancels lict meget ønsker, at han paa Steder, hvor han ei selv kan forestaae Forligelsesvæsenet, vil søge at fors mane to Commissarier paa hvert Sted til at pantage sig denne Forretning (2); endeligen c) venter man, at han selv og ei ved hans Fuldmægtig aleene bestyrer denne Sag i det District, som ligger nærmest ved hans Bopæl (a). Gen. (x) Efr. Prom. 31 Octobr. 1795, §. 1. (y) (z) See Prom. 19 Decbr. og 21 Novbr. 1795. d. (a) c) er udeladt i Brevene til Abbedissen og flere Fruer timre. 3 Novbr. 4 Novbr. 6 Novbr. Gen. Ed. Dec. og Commerce Coll. Prom. (cil Stiftamtmændene (b) i begge Riger og Khavns Magistrat), ang. at der er foranstaltet et flydende Syr udlagt ved Godvinds: Sand paa en Afstand af Henimod en Minut eller en Fjerdedeel danse So-Miil i D. til S. efter Compasset (som har to Stræger Misvisning) fra det Nordligste af bemeldte Grund; hvil fet, for at adskille det fra de paa Kysten ved Nordby Syb Foreland værende Fyr, er indrettet med tré Fyre, satte i Orden soin en opreist Triangel; og ves det vil desuden i taaget Veir blive ringet med ett fter Blokke ombord paa det Fartsi, hvor Fyret er anbragt, for at advare de Søfarende, der vel kunne høre Lyden, men ikke see Ilden, at de ere nær ved Nordsands:Hovedet (Dette er fra Engelland nylig be vettet.) Upprobation paa en Plan til en i Kjøbenhavn oprettet almindelig Forsorgelses-Anstalt (c). Rescr. (til samtlige Stiftbefalings- og Amts mænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. at Forligelses-Commissionerne forbigaaes i Sager om Kongens Jordebogs: Afgivter. Gr. Da der til det danske Cancellie er indkommen Fores worasel, om de Sager, som angaae de Kongelige Jorde bogs Afgivter, bög hvorfore vedkommende Debitorer indstævnes til beres Barneting, skulle først behandles ved Forligelses Commissionerne, forinden de ved de ordinaire Nette maae paakiendes; saa bestemmes herved, At forbereite Sager om Kongens Jordebogs: Afgiv ter (d) skulle være undtagne fra dem, der i Folge Fors (b) Biborg-Stift undtaget. (c) Af Collegialtidenden for 1800, No. 9, Side 134. Planen er af 11 Decor. 1795, i Schous Udtog først i Haret 1796. See Rescr. af samme Dato. med Note. (d) Amtmanden over Kiøbenhavns Amt blev 1) fra Cans celliet under 4de Junii 1796 tilskrevet, at en Sag, som For Forordn. af 10de Julii d. A. ere befalede, først ved 6 Novbr Forligelses-Commissionerne at behandles. Rescr. (til Stiftbefal. og befal, og Bisk. † Sti Ribes Stift), 6 Novbry ang. at Eieren af Brondberggaard, Chr. Strandbygaard, maa afhænde til Festerne det Madum-Sogn beliggende og Gaarden tilhørende Hart forn 31 Td: 7 Sfpr. 1 Al6., og at dette Hartkorn maa udgaae af Pantet for Mads Pedersens og Grants Lindes Legat 2113 Rd. 2 Mk. (e), der for Fremtiden aleene tal hefte paa, og indestane i de Brondberggaard tilhørende og i Staby Sogn belig gende 35 Edr. 5 Skpt. 1 Alb. Ht. med Bygninger, dog at disse Sidste, for saavidt ikke allerede er skeet, nopholdeligen forfifres i Brandkassen. (Paa det Fas fierne tunne af ham erholde fuld Eiendom.) Canc. Prom. (til samtlige Umtmænd, Grever 7 Novbr og Baroner i Sjelland), Communication af Pr. under zite f. M., ang. at den ældste Landsdomimes

Forvalteren ved det Bernstorfsste Gods har ved Birke tinget anlagt imod Adskillige af fornævnte Gods, til at betale resterende Kongl. Skatter og Afgister for 1795, og til Doms indlaßt, uden at have fremlagt Attest for, at den har været foretagen ved Forligelses-Commissionen (i hvilken Anledning Birkedommeren har forespurgt, om han desuagtet kan paabomme den), barer til Foretagelse ved Forligelses Commissionen; 2) under Ifte Julii næstefter meddeelt Kgl. Nefcript, hvorsed bevilges, at denne Sag maa behandles i Overeensstemmelse meb Rescr. af 6te Novbr. 1795, i Betragtning af de Omstændigheder, Greve Bernstorf i den Anledning har oplyst, at Sagen angaaer aleene de Jordebogs-Afgivter, faasom Landgjelde. Tiendepenge, Marks Afgivter, Huus Afgister, m. v., fom Kongen Selv har forbeholdt Sig paa Grevens Gods, og hvorfor denne lader Pengene betale directe i Bahlkasfen, samt Megnskab aflægge til Mentekammeret, ligesom Amitsforvalteren for den svrige Deel af Amtet. (e) Derom ere Gavebrevene i sofmans Fundatser, £. IV. Side 660-664. Menterne falde til nogle Sognes Fattige og Degne samt Raadsted:Skole. .9093 7 Novbr. dommer aleene paa Nettens Vegne kan udfærdige Ordres til Procuratorene i befalede Sager. (Til videre Bekjendtgørelse for ree for Bedtommende.) Novbr. Canc. Prom. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. at St. Knuds Kirkes Præstegaard, Novbr. 7 Novbr. hvormed den residerende Capellan til Rønnes og St. Knuds Menighed er beneficeret, for, jo før jo hellere, assureres i den for Landet i Danmark ved An ordn. af 29de Febr. 1792 oprettede Brandforsika ring, ligesaavel som andre Præstegaarde i Lander. (Saasom en Strivelse fra G. Ld. Deconomie: og E. Colle gio underretter em Amtmandeus Anmeldelse under 30te Junii, at bemeldte Præstegaard ikke er forsikret, samt at Han, som ikke med Vished veed, om alle Præstegaarde uden Undtagelse og modsigelse skal forsikres, ifte heller har til holdt p. t. Beneficiarius Hr. . at lade den forsikre.) (f) Cane. Prom. (til Landmilice-Sessionen for Drarholms Amt), ang. at der Jutet haves imod, at Mandskabet fra Holmstrup-Sogn for Frem. tiden søger Sessions Stedet i Rallundborg, samt at Holmstrup Lægd fratages Drarholm, og tilfoies Kallundborg Amt som det 18de Lægd. (Paa Grund af Sessionens Forestilling.) Canc Prom. (til Stiftbef. og Biff. i Ribe: Stift), ang. Hospitalsforstandernes Embeds- Indkomster i dette Stift. Gr. Efter at have modtaget den fra Stiftamtmanden og Biskopen med svrige Medlemmer af den, angaaende Hofpitalerne i Ribe-Stift, anordnede Commission indkomne Korestilling, med vedfulgte Commissariernes (g) enkelte Bota, samt øvrige Bilage i Henseende til Hospitalsforstandernes Embeds Judkomster, har Cancelliet foredraget alt det i denne Sag Passerede for Hans Kongelige Majestæt, og derved, for saavidt de af nogle Forstandere beregnede Diætpenge

() See Confirm. 28 Martit 1794. (g) I Registeret vil findes Rescr. 3 Junii 1791 og 5 Julii 1793. See og Rescr. 3 Maji 1794. penge for Meiser angaaer (hvilke ikke funne ansees som Embeds Indkomster, men blot som Indemnisation for havte Udgivter, der nu falde bort, siden Reiser efter Gobsets Salg et mere gjeres) indstilt, at disse, eller Godtgjørelse for Samme, burde for samtlige Hospitalsforstandere for Fremtiden bortfalde. Og betreffende de øvrige, af enhver især af Hospitals forstanderne beregnede, Indkomster, bar Cancelliet gjort faadan Judstilling: A. i Henseende til Ribes Soipital: 1) at Hospitalsforstander Using maatte nyde fri Bolig med Have, samt den ved Boligen beliggende Tofte; 2) at det maatte overlades til ham, om han for sin Einbedstid vil beholde den saa taldet St. Jergens- eller Klosters Eugen, Munk Engen, Tul-Eng i Fardrup, og et libet Stoffe Eng i Sonder Fardrup, samt Lustrup-Tiender, imod den til Hospitalet hidtil erlagte Afgift 130 Rd., men uden Hoverie, fri yter, Brændekjørsel med videre, eller Godtgjs relse for alt Saadant, om han hellere vil forsvare sin formeentlige Met til det hele ved Domstolen; 3) han, for Indsvinding og Opmaal paa Hospitalets Korn, maatte godtajores Deel af det, som forhen har været tilstaaet; 4) at han, for Stiftefalarium af Godset, samt den tiende Deel af Judfæstningerne og Sfriverpenge for Fæstebrevene, maatte nyde saadan Godtgjørelse, som disse Indkomster, efter fremlæggende neiagtigen specificerede Regninger for de sidste ti Aar, bevises efter et Mellemtal at have beløbet fig til aarlig; 5) at han, i Tilfælde af en fornøden erag tende Forandring med Hospitalets Bygning til Fordeel for dets Lemmer, maatte for Hospitalets Lofter og de øvrige Leiligheder, som han afbenytter sig til sin Tobaksfabrik, nyde en nærmere bestemmende Godtgjørelse, faalænge han briver Fabriken. (h). B. Varde Hospital: 1) at Forstan deren, foruden den visse Lan 20 Rd., og 4 Md. til Skriv materialier, samt til Huusleie 46 Rd., fremdeles maatte beholde den halve Hospitals Engs Afgrobe, der af ham er beregnet til 28 Nd. aarlig; 2) istedet for en tiende Deel af Fastepengene, samt for Skriverpenge, faa og til Godtgjørelse for Skiftefalarium paa Godset, i alt 4 Md. aarlig; hvorefter det i disse to Poster Anforte udgjør, bereg net i venge, aarlig 102 Md.; 3) for Indsvinding af Hospi talets Korn godtgjøres Deel af det, som forhen er til staaet. C. Kolding hospital: 1) at Hospitalsforstande ren fremdeles maatte beholde den aarlige Len 120 Mb. samt den ham pro officio tillagte Toft ved Hospitalet, faa og de svrige af ham benævnte Jordstoffer; 2) fri Bolig med Have i Hospitalet, faalænge dette forbliver i sin nær værende Forfatning, men, i Tilfælde af Forandring, en derfor nærmere bestemmende Godtajsreise, efter Lov og Taration af uvillige Mænd; 3) Godtgjørelse for de hidtil (h) See Rescr. 23 Septbr. 1796. VI. Deel 8de Bind. havte 7 Novbr. advo 7 Novbr, havte Indkomster ved Skifter og Fæster, efter Mellemtal af fremlæggende specielle Beregninger for de sidste 10 Aar, og deraf uddragen Bestemmelse. D. Fridericia Gospital: at Hospitalsforstanderen sammesteds maatte fremdeles bes holde den visse Len 100 Md., og til Skrivmaterialier 4 Rd., samt, faalange ingen videre Forandring med Hospitalet fos regaaer, fri Bolig sammesteds, saavelsom det af ham hidtil brugte Stokke Havejord; men, i Tilfælde af Forandring, nyde en billig Godtgjørelse. E. Veile sospital: 1) at Hospitalsforstanderen fremdeles maatte beholde den visse en 100 Rd., og til Skrivmaterialier 2 Nd.; 2) fri Bolig i Hospitalet, samt den vedliggende Urtehave til Brug, faa og fri Brug af den af ham benævnte Enghave, eller Godtgjørelse fer alt dette, naar det i hans Embeds Tid fulde indgaae, efter uvillige Mands Laration; 3) Brugen af de hidtil havte tre fmad Enghaver, imob den deraf erlagte Afgivt til Hospitalet 3 d. 56 ß. aarlig; og 4) for Indsvinding af Hospitalets Zienbekorn Deel af det, som han derfor har beregnet. Endeligen indstilte og Cancelliet, at foranforte Bestemmelser aleene maatte være gjeldende for de nn værende Hospitalsforstandere; men at det ved indtreffende Vacance, som af Stiftamtmanden og Biskopen firax maatte indberettes til Eance iet, nærmere skulde bestemmes, hvad Lon og øvrige Emolumen ter Enhver skal have. 7 Novbr. Derpaa har der nu behaget Hans Kongelige Majeftet under 30te f. M. at resolvere saaledes: Directio nen af disse Hospitaler tilskrives efter Cancelliets Forflag og Indstilling; og, skulde nogen af de nærvæ rende Forstandere ikke saaledes i Mindelighed ville lade sig afhandle for Fremtiden, forbeholdes ham Lands Lov og Ret; hvorved tillige vil komme under Qvastion, hvad han indebite hidindtil maatte have nydt. Naar denne Sag er afgjort, indberettes til Cancelliet om hvert Hospital iser, dets Tilstand og Forfatning, samt Tegning over Bygningerne, og hvad ved Commissionens Foranstaltninger er vunden af Capital eller aarlig forøgede faste Indtægter. Finantscollegii Prom. (til Kjobenhavns Brandforsikrings Direction), ang. Skades Erstatning til Stadens brandlidte Indvaanere (i). Rentek. (i) Stacer i Schous Udtog XI. Deel for 1795, Side 330. See Bevilgn. 22 Febr. 1799. Rentek. Prom. (til Amtm. over Kjøbenhavns 7 Novbr. Amt), ang. at de i Forordn. af 29de Octobr. f. 2. ommeldte Auctioner aleene bør holdes af vedkom mende Sognefoged, uden at Stedets Auctions Directeur dertil skal kaldes, og Sognefogden bør over Auctionen holde en ordentlig forretning, som han selv maa bevare, og deraf til Amtmanden afgive en verificeret Gjenpart til Bevaring ved Amts Arkivet. ( Anledning af Amtmandens Forespørgsel t Prom. af ste Hujus.) Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden over 7 Novbr. Ribe Stift), ang. Flyvesandene, m. v. i Vester Herred. (I Anledning af hvad han under 26de Maji har tilmeldt Kammeret.) Den af Commissionen foreslagne Lon, 6 Rd. aar lig, for Klitfogden J. 27. i Houstrup, approberes for afvigte og dette Aar; men for Fremtiden maatte Commissionen erindres om, at see Lønnen nedsat, for, saa meget som muligt, ei at forøge Udgivterne for dem, der skulle udrede Samme, eller og at lade Rlitfoged. Embedet gaae tourviis omkring, saafremt Beboerne hellere ønske dette, og det tillige kan skee uden skadelige Følger for Fredningen, m. m. - I Henseende. til hvad Klit Commissionen i øvrigt har indberettet saavel om Fredningen som om Vippernes Nedlægning, m. v. har Professor Viborg anmærket: at nedlagte Vipper midt i Slaagerne og paa de steile Steder af Klitterne vilde enten syge efter, eller ogsaa flyve bort, men at de paa ingen af Stederne bør plantes; Commissionen maatte derfor gjøres opmærksom paa, hvad Professor Viborg i sin sidste Afhandling §. 25 har meldet, om at plante Vipper ved Havklitterne, og hvad der er anført Side 85 om Vippernes Nedlægning paa de kraa nøgne Klitter. Naar først et 62 lider 7 Novbr. lidet lykkeligt Forsøg hermed er gjort, forhaaber man, at Nytten deraf snart vil indsees. For at indføre denne Plantemaade, maatte Commissionen holde sin aarlige Synsforretning (k) i Augusti Maaned, førend Vipperne blive modne, paa det at disses Inds samling, ligesom ogsaa Stederne til deres Nedlægning, kunne bestemmes. Ved Ledlægningen havde da den hele Commission ei nodig at være tilstæde, men fun een af dets Medlemmer (1), saa meget mere som Herredsfogden har desuden mange andre Forret ninger. - Paa sin Reise i forrige Aar skal Professor Viborg have seet Faar uden Bevogtning i Havklitten, og paa andre Steder Spor af Kreature; hvorfor Commissionen maa erindres om at straffe vedkommende Klitfogder, naar saaledes findes Spor i den dem anbetroede Klit Strækning, og naar de ikke have optaget Rreaturene.

3 Novbr.

Refer. (til Stiftbefal. og Bisk. over Aggershuus), ang. Grendserne imellem Versterporsgrunds og Solum:Menigheder. Gr. Af en fra Stiftbefal. og Biskopen til det danske Cancellie indkommen Strivelse med vedfulgte Forestilling fra Sognepræsten for Solum-Præstegjeld Provst Hr. J. v. d. Lippe, saavelsom forrige Sognepræft for Porsgrund. Menighed, afg. Hr. Hagerups derover afgivne Erklæring, er Kongen (k) See Prom. 6 Julii 1799. (1) Wed Kongl. Resol. af 2den Aug. 1799, communiceret Stiftamtmanden fra Rentekammeret under 6te f. M., er tilladt, at Opsigten over Sandflugten i Øster og De ster herreder maa indtil videre overdrages Land - Inspec teur og geographisk Landmaaler J. Ellung, imob at han nyder 2 Mo. daglig i Diætpenge for de Dage, han anvender paa Tilsonet ved Sandflugten, dog saaledes: at han i Overeensstemmelse med Fd. af 19de Septbr. 1792 bor, tilligemeo Serred fogden, foretage en aarlig Hoved besigtelse over Sandflugtens Tilstand i bemeldte Herreder, men fan i svrigt, faa ofte han finder det tjenligt, reise omkring for at bestemme Dippers Indsamling, deres Plantning, m. v. Kongen bleven foredraget, hvorledes Grendsen imellem 13 Novbr. Som og Bestre Porsgrund ikke hidtil faa neie har været fastsat, at jo Tvivlsmaal i denne Henseende har kundet opkomme; hvorfore bemeldte Provst har enffet en saadan Bestemmelse, der Funde sætte enhver af præsterne i Stand til roligen at pleie fit Embede uden Frogt for uventet Strid om dets Judkomster. Da det nu findes nødvendigt, for at forekomme Tvistigheder imellem Præsterne for ovennevnte Menigheder, at Grendferne imellem Bestre - Porsgrund og Solum nsie bestemmes; saa anordnes og fastsættes:

At Vestre Porsgrunds Grendser ikke skulle strække sig længere end der, hvor Landets matrikulerede Jord og de indhegnede Engeløkker modstøde, og følgeligen aleene bestaae af sine to nu havende Gader langs Porsgrunds og Klyve-Elven og de derimellem liggende Huse, at begynde med Christen Bugtens Huus ovenfor den saa faldte Skræder Aa, og ende ved Kjøbmand von Cappelens paa Klyvegaards Grund beliggende Laste Plads, men at alt hvad der ligger her udenfor, skal blive at henregne til Landet, tilligemed de Huse, der enten ere eller herefter blive byggede derpaa; hvorhos Vestre Porsgrund skal fragane den i den ene Ende af Øvregaden langs Klyve Elven gaaende Beigde Vei i det hele, dog at det danske Cancellies Resolution af 5te Maji 1792, hvorefter Christen Nielsen RIpve, der beboer den ham tilhorende og paa Bestre Porsgrund beliggende Gaard, et skal ansees som henhørende til Vestre: Porsgrunds Menighed, saalænge han ikke som Strandsidder eller Borger giver sig af med Sammes Næringsveie, skal, saalenge bemeldte Christen Nielsen Klyve lever, ansees uforandret, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 13 Novbr. ang. Politiebetjentene i denne Stad), og konninger til dem af Byens Kasse, Gr. Han har til Cancelliet indsendt Forestilling fra Politiemesteren, til Lennens Forbedring for Politiebetjentene 3 samt 13 Novbr. samt til Fleres Antagelse. Da Kongen nu finder det nadvendigt, at Politiet i Bergen sættes paa en bedre Fod, saa, til dette Øiemeeds Opnaaelse, bevilges, 13 Novbr. advo Ar der, foruden det, som af Byens Kasse aarlig udbetales til Politiebetjentenes Lønninger, maa endnu aarlig udredes 200 d. af bemeldte Kasse, hvilken saa meget mere fra forrige Nytaar af vil være i Stand til at bære denne aarlige udgivt, som hjelpen til den extraordinaire Indqvartering fra denne Tidspunkt af er bortfalden. Derhos bevilges, at Politiemesteren maa, til Politiets Indretning, dis sponere over disse Penge, for hvis Anvendelse han haver aarlig at aflægge vedbørligt Regnskab for Ma gistraten. I øvrigt skal de fornødne politiebetjens tes Antagelse og Afgang aleene beroe paa Polities mesteren, som bør neie paasee, at de efterkomme alle de dem paaliggende Pligter (m). Rescr. (til Samme og Biskopen ibidem), ang. at Fisk og Tran-Afgivten maa vedblive, og Overskuddet tillægges tre Sognes Fattigkasser i Bera gen (n). Gr. J Anledning af, at den Tib, i hvilken Domkirken & Bergen ved Rescr. af 1 Julii 1785 og 23 Maji 1788 var forundt Overskuddet af Belobet af den Afgivt, som efter Rescr. af 15de Decbr. 1779 skal svares af Torsk-Langer, virket Torfisk, samt Klipfisk, Tran og faltet Mogn, der udføres fra Bergen, med sidstafpigte Aars Udgang er fors loben, have saavel Tugthaus- Directionen i bemeldte Bergen paa Lugtbufets Wegne, som den der værende Overcom mission for det almindelige Fattiavasen paa Fattigkassernes Vegne, og endeligen Bergen Kjebstæds Mepræsentantere paa Byens og Byens Kasses Begne anholdt om, at erhoide denne, Domkirken hidtil, tillagte Afgivt.. Det ved Rescr. af 15de Decbr. 1779 befalede Paalag paa tør Fisk, Tran og Rogn mas fremdeles indrig (m) See Prom. 11 Junii 1796. (n) Cfr. Forordn. I Febr. 1797, S. 25-25. indtil videre vedblive, og Overskuddet, efter Fradrag 13 Novbi. af de 1430 Rd., hvilke herefter som hidtil anvendes saaledes som Rescr. af 2den Julii 1784 befaler, maa fra dette lars Begyndelse til ultimum Decembris 1799 anvendes saaledes, at de to Trediedele deraf henlægges til lige Deling imellem Bergens Dom, Kors: og Ny-Kirkers Sognes Fattigkaffer, og den øvrige en Trediedeel i disse 5 Aav tilfalde Bergen. Byes Kasse; dog skal med den Hjelp, som tilflyder Sognenes Fattigkasser, ei aleene haves Hensyn til at afhjelpe 27od og Trang, men og til at befordre Arbeidsomhed og Vindskibelighed blandt de Fattige selv. Canc. Prom. (til Kammerherre Driberg), 14 Novbr. ang. Sessionens Fremgangsmaade, naar Neserver ulovligen fra Lagder ere bortgangne (o). Gr. Af hans Prememoria den 4de forrige Maaned er farer man: 1) at naar, udi det fvenske Krigs- og Lands, Commissair District, en Meserve for ulovlig Bortgang fra Legdet eller ulovlig Ophold i Kiøbstæd, det løbende Sess fions Aar, var betegnet at være under Amtmandens for ordningsmessige Behandling, og han paafolgende Session endnu ikke var kommen tilbage til Legdet, eller ei havde taget Amtspas for hans Ophold i Kiebsted, saa har Sess fionen fjendt: at fig Reserve inden tre Maaneder skulde adlyde Forordningen, eller i modsat Fald behandles af Am tet som Rømnings Mand; og 2) naar i bemeldte Di strict det, ved de fra største Lodseter indkomne Afgangslis ster, anmeldes, at een eller flere Reserver ere bortgaaede uben Folgeseddel til et bestemt navngivet Lægd eller Sogn, og at denne nlovlige Bortgang er meldt for Amtmanden, da paaligger de største Lodsejere i det lægd, hvortil flig Reserve angives hengangen, at undersøge, om han findes Lægdet, og i faa Fald at fore ham paa Lægdets Tilgang. Da nu Cancelliet finder denne af Kammerherren * begge Poster brugende Fremgangsmaade aldeles hen sigtsmessig til Ordens Vedligeholdelse, saa skulde man have 4 (o) See Prom. 14 Jan. 1797, og Forholdsregler 19 Jan. 1799, §. II. dvol AI 14 Novbr. have ham (p) til Efterretning og Bekjendtgjørelse for alle Land og Krigs Commissairer tilmeldet: at Samme overalt bør følges. 14 Novbr. §. I. Cane. Circul. (til samtlige Landmilice: Sessios ner i Danmark. districtsviis), ang. at Ingen, paa Grund af Gods-Eieres Fripasse, eller som Gaardmænd for Sorordningen, maae udslettes. Gr. Ved Nevifionen af dette Aars Sessions: Forhandlin ger er det bemærket, at Landmilice-Sessionerne endnu vedblive: 1) at lade af de ved Extra Sessionen i Lægds-Mul lerne indførte Meserver udgaae med gyldige fjendte Fripasse fra Gods Eierne, nagtet disse Reserver modte ved Extra- Sessionen, uden der at forevise de nu fremlæggende Fripasse, endog i Tilfalde hvor det, ved Notat, er beviift, at Pas Udkæderen ikke var berettiget at meddele Pas, saasom han ikke var Eier af famlee Regd; 2) at de lade de ved Extra Sessionen tilferte Referver gaae ud af Lægdsrullen, fom Gaardmænd for Forordningen, fient Wedkommende bave medr ved Extra-Sessionen, uden at fremlægge Fæstebrevene og andre befalede Beviisligheder. Herefter bør ved Sessionerne aldeles ingen af Gods: Eierne udstædte Passe antages som gjeldende, men alle slige Passe, der ved Sessionen fremlægges, bør som ugyldige tilbageholdes; det ene Tilfælde undtaget, at en Reserve bliver tilført den ny Tilgangsli ste som Opdaget, der maatte være forsynet med fligt Fripas, naar dette i Følge Rescr. af 28de Aug. §. 2. 1789 kan antages for gyldigt (q). Ingen, som 14 Novbr. Gaardmand for fororeningen, bør udslettes af Lægdsrullen, da denne Omstændighed aleene henhørte til den forlængst fluttede Extra:Sessions Afgjørelse. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at Amtsforvalter Reiersens Be gjering i Vordingborg, om at fritages for Indqvar. tering (p) Som Generalkrigscommissair. (q) Cfr. Prom. 31 Octobr. 1795. tering in Natura, saalænge han driver borgerlig 14 Novbr. 27æring, ei fan bevilges; men, saalænge han vedbli ver Saadant i Vordingborg, bør han uden Begring deeltage i alle borgerlige reelle og personelle Tyngder. (Han har over det første indgiven Besværing til Mentekammeret, som har sendt Cancelliet den til Afgierelse.)

Cane. Prom. (til Samme, og til Amtmanden 14 Novbr. orer Kjøbenhavns Amt), ang. Skifteforvalt ningen efter Beboerne i Hedehuus Kroen. Gr. Der er opkommen Tvistighed imellem Amtsbetjentene paa Kjøbenhavns Amt og Magistraten i Roeskilde samt Byfogden og Byskriveren sammesteds, ang. hvem af disse det tilkommer at forrette Stifte m. v. efter afgangne Kromand Machholt i Hedehuset. Efter Overveielse og Correspons dence skulde man herved melde, for at bekjendtgjøres Bed- Tommende: at, da Hedehuus-Kroen forben stedse har hen hørt under Kjøbenhavns Amt, men, ved dens Flytning i Anledning af den ny Landeveis Anlæg, er bleven saaledes fitueret, at ikkuns endeel af Sammes Bygninger nu staae paa bemeldte Amt, eg Resten paa Roeskilde-Byes Grund, Saa bør Skifteforvaltningen efter Beboerne af dette Sted fremdeles som hidtil henhøre under Kjøben havns Amtsbetjente. Cane. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 14 Novbr to Skoleholdere og Kirkesangere i Magleby- Sogn paa Moen. Gr. Cancelliet har ved Stiftets Skrivelse af ode f. M. imodtaget det æftede Forslag saavel til Degne-Indtægternes Fordeling af Magleby Sogn paa Meen mellem Skolehol derne sammesteds, som ang. Degneboligens Anvendelse, Skoleholdernes Deeltagelse i Degne Forretningerne, og Skoleholdernes saavelsom Kirkesangernes Bestikkelse i Frem tiden. 1) Hvad nu Fordelingen af Indtægterne betræffer. da foreslanes: a) Degnekornet, som er to Stjepper Rug og to Stjepper Byg af hver Mand, der gjer 22 Tb. af hver Sort, men hvorfra gaaer 3 d. af hvert til Stege= Fattig Stole, følgelig tilbage 19 d. Mig og 19 Ld. Bvg, skal deles saaledes at Skoleholderen i Magleby og Mana demark faaer hver 9 Tb. af hvert Slags, og den Eidste hæver fit af 45 Gaardmænd, nemlig 20 i Mandemart, iq i Budsenes 5 500 14 Novbr, Babfene. feme de forfte 15 t Budfemarke; hvorimod den Sidste oppebærer Sit af de andre 45, nemlig de 7 Sidste i Budfemarke, 14 i Magleby, 17 i Soemarie, og 7 i Stu berup; b) at Jule Renten, ansat i penge til 4 Met. 8 f. af hver Gaard, hvilket udgier i alt 67 No. 3 mk., beles lige intellem begge Slotchoibere, faa at beer faaer 33 b. 4. 8. af hvilke Penge de hæve hver fin Andrel af fit District for benævute Gaardmand; og c) at Offeret, som paa de tre store Heitider itte skal udgiere over 18 til 20 did., og ved andre Leiligheder i Kirten 5 til 6 Rd., ikke al deles, men aleene tilkomme Kirk fangeren i Magadvoleby, som ogsaa faaer meest at bestille; hvorhos anmærkes, at etov rt Skoleholder- og Kirkesanger Embede vel omtrent vil kunne indbringe 150 Mb. om Aaret. 2) Hvad Degnebo ligen angaaer, da formenes, at denne burde afsendes ved offentlig Auction, og at den Sum, som deraf maatte udkomme, foruden de 100 Md., hvilke tilfalde. Degne- Enken, kunde, naar Enketassen først har erholdt sit Eilgodehavende, anvendes til Opbyggelse af fem Kag Huys ved hver Skole af Bindingsvert, Greatag eg flinebe agge; samt det, fom endnu maarte overikvde, indrømmes Enten i Overeenss stemmelse med Cancelliers Resolution af 23de Maji 1795, Betrautning af de store Omkostninger hendes afdede Mand har anvendt paa Boligen. Henseende til Skoleholdernes Dreitagelse i Drgne Forretningerne, da foreslaars: a) at Skoleholderne maatte forrette Aftenlæsningerne om Vinteren, Enhver i sit District een Gang om ugen i hver By, Skoleholderen i Mandemarke Bubsemarke, som er under hans Stole District, fag at de bolde ene Aftenlæsning i Hver faae tre Byer at holde Forelesning udi; b) at Stoa Jeholderen og Kirkesangeren served Striftemaal og fom tet ved Kir Ten boende, skulde opvarte i Birken andre forefaldende Forretninger om Seguebage, antegne dyo Communicanterne, og catechifere om Sondagen, naar praten el jelo ferretter det; boorimod bau neber alt fes ret udeelt; endelig at Skoleholderen og Kirkesangeren Magleby ogsaa fulde besorge Klokkernes Ringning; men begge Skolehoidere em Sen: og helligdage indfinde sig i Degnestolen ved Gudstjenesten, hvor den sal begynde og forestaae Sangen, fom af Præsten bertil agtes beqvemmes; pg c) at begge Skoleholdere og Kirkesangere tage lige Deel Belostningerne paa Provste: Brevenes Befordring efter Novb. Provstens nærmere Bestemmelse og Signing. Endelig har Stlitet. i Henseende til disfe Stolehelberes og Stirte anges res Bestikkelse i Fremtiden, indstillet, om ikke Biskopen, der ellers skulde kalde Degn i Magleby, nu bor bestitke Kirkesangeren og Skoleholderen i Kirkebyen, og største Looscier derimob befitte Stoleholder og Kirkesanger Mandemaite, naar ber bliver lebigt; samt om ifte Viskas pen boy meddele den Gidfte Collato (aavelsom den Forste, eg tage dem begge i Eed efter Overhørelse, Man Man kan ikke andet end bifalde alt det saaledes i 14 Novbr Forslag bragte. Canc. Prom. (til Amtm. over Kjøbenhavns 14 Novbr Amt), ang, at, naar de, paa Grund af den 29de §. i Forordn. om Politievesenet paa Landet af 25 de Martii 1791, udmeldte mænd, der skulle være nærværende i Retten som Vioner, ikke møde, bør de belægges med en Mulct, hver af I Std. (Paa hans Forespørgsel.) Canc. Prom. (til Professorene ved Sors: Aca: 14 Novbr. demie, og Notits til Atm, over Sorss m. fl. Amter), ang. Forligelsesvæsenets Bestyrelse paa Baroniet Holberg (r). Gr. J Anledning af en Skrivelse fra profefforene, hvort de have forespurgt, om de paa Academiets Vegne skulle forestaae Forligelses Væsenet paa Baroniet Holberg, og saa Henseende udnævne en Forligelses - Commiffarius, mel des: at, siden de erercere jura patronatus, Bør de selv forestaae Forligelsesvæsenet i alle Sas ger, hvorunder ei enten deres egen eller Baroniets Interesse kunde versere; men saadanne Tilfælde fores faces Samme af Amtmanden. Canc, Prom. (til Stiftbefal, i Fyen), ang. 14 Norbr Bornemidlers Opbydelse ved Landstinget uden Betaling. Gr. Med Stiftamtmandens Strivelse af 22de f. M. har Cancelliet modtaget Forvalter Maars Prom. til ham, hvore han forespørger, om de 8 Mk., som Landstingshører Rasa muffen i Folge dette Collegit Resolution (s) tilkommer for en Opbydelse af nogle umyndiges Midler, sal afdrages & de Umyndiges Capitaler, samt hvorledes denne Bekostning ber udredes for Eftertiden? I den Anledning meldes herved (r) Efr. Pr. 24 Octobr. 1795 09 9 Aug. 1794 (s) See Prom. 26 Septbr. 1795. 14 Novbr. At fornævnte 8 Mk. bør betales af de Umyndiges 14 Novbr, Penge, men at saadan Betaling for Fremtiden vil bortfalde, da Anordningen er foranstaltet læst til Efterretning for Vedkommende. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Vis borg), ang. Bjerring- og Mammen Kirkers Indkomster til Sognepræsten. Gr. Anledning af Bikopens Indstilling, om ikke Suc ceffores i Bierring og Mammen-Sognefald maatte fremdes les, fom hibtil over 100 Aar, blive benaadede med bemeldte Sidvotries indkomster, saavidt kan overskyde fra deres Wedli- 14 Novbr. geholdelse m. v., har Rentekammeret under 31te f. M. tilmelder Cancelliet, at Hans Majestæt den 14de famine Maaned bar refolveret saaledes: Den Sognepræft, som efter afgangne Zimmers mann bliver allernaadigst udnævnt for Bjerring og Mammen Menigheder i Viborg Stift, maa i Hen seende til dette Kalds Ringhed, ligesom hans For mænd i Samme, nyde og oppebære fornævnte Bjer ring: og Mammen:Birkers Ziender og øvrige Ind komster, imod at han holder Kirkerne i forsvarlig Stand vedlige, og ved de sædvanlige Provste Syner aarligen beviser, at de i rette Eid ere blevne repares rede, saa og ellers betaler hvilke andre udgivter, deraf med Rette bør svares, da han, naar for alle Ting er aflagt Regnskab og Nigtighed, man beholde det Overskydende til sit Kalds Forbedring; dog tillige med den udtryffelige Betingelse, at Kirkerne ved næfte Vacance afleveres ved lovligt Syn, og forbeholdes til Kongens nærmere fri Disposition. Canc. Prom. (ii! Amtmanden i Tisted), ang. hvorledes forladte Borns Forsorgelse bør befoftes.

Gr. Foranlediget af Strivelse fra Justitsraad Bruun til Ulstrup, vyort han forlanger, at to singa Drengeborn maatte maatte opdrages paa det Almindeliges Bekostning, siden 14 Novbr. Moderen er død, og Faderen er en omstreifende Tjeneste fart, bar Amtinanden forespurgt, hvorledes der saavel i dette som flere flige tilfælde for Fremtiden skal forholdes? Saadanne forladte Børn bør forsørges af Fattig. væsenet, og naar Fattigkassen eller Herredskassen dertil findes utilstrækkelig, bør udgivten reparteres paa Sognet. 2. G. R. og Generaltoldk. Prom. (til Stift: 14 Novbr. amtmanden i Vibora), ang. tre Mærker paa Dyhnen i Liimfjorden, og Betaling derfor af Fartsier. Gr. Efter Kammerets Forestilling, i Anledning af et fea Stiftamtmanden i Aalborg (t) indkommet Forslag, har Kons gen under 4de Dennes bevilget: At Anders Ager og Lars Pedersen af Aalborg maae anlægge tre Mærker paa Dyhnen i Liimfjorden til Veiledning for de Seilende; og at i fem Aar bes tales til Sammes Anlæg og Vedligeholdelse 8 B. af hvert forbiseilende Fartpi, som har Dæk; hvorimod de Fartsier, der ei have Dæk, Intet til dem erlægge. Rescr. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads-Ret), 20 Novbr. ang, at alle de Forltig, som indgaaes ved Nettens andet Vidn.kammer, So Retten, Gjeldscommissionen og Gjæste: Retten, tilkomme den samme Executions. Kraft, som de der ere afgjorte ved Forligelses: Commissionen. (Saasom der til det danske Cancellie er indkommen Forespørgsel, om hvorvidt bemeldte Forliig medføre Erecutions Kraft i Overeensstema melse med Fd. af 10de Julii d. A. §. 43. Rescr. (til Amtm, over Nyborg og Trane: 20 Novbr. fjær Amter), ang. en anden Inddeling af Juris (c) Formodentlig fik ogsaa han Brev herem. go Novbr. Jurisdictionerne og Justerings-Rettigheden paa Langeland (u). at Gr. Af en fra Amtmanden til det danske Cancellie ind- Kommen Skrivelse med Bilage er Kongen bleven foredraget, at det i Tranefjær-Umt beliggende Gresskab Langeland har dets Eiendomme adspredte paa alle Kanter af Landet i en Stratning af 7 til 8 Mile, og at, da der for hele Grevfabet itkun et ect Birt, saa folger deraf, at naar Birke dommeren, som boer midt i Norre Herred tet ved Greva Fabets Tinghuus, skal i Forretninger i de fonderste Wyer i Sonder Herred, har han over 5 Mill at reise, og altfac 11 Mile frem og tilbage, hvilket følgeligen og finder Sted i Henseende til Besidderne, naar de skulle møde ved Birkes tinget; ligesom og, at det har næsten en lige Beskaffenhed med herredsfogden, naar han skal i Forretninger i de nor dre Byer i Norre Herred, eller disse Byers Beboere fulle mode ved Herredstinget, som holdes i Mudkisbing, da de have fire Mile at reife, og lige faa langt tilbage. Bir- Fedommer nyborg har i Anledning heraf foreffaaet, Sender Herred, fom bestader af fpv Sogne, maatte tilbes les Herredsfogden, hvorved denne og de længst fraliggende Bonder ifkun fit 32 Mile at reise; samt at Nørre Herred, fom ligeledes bestaaer af syo Sogue, maatte tildeles Bir- Fedommeren, hvorved Veien vilde blive forkortet til det Salve, nemlig 2 Mile baade for ham og den længst fra Birfetinget boende Almue; hvorved Birkedommeren meiber tillige, at kunne undgaaes den leilighed, at, nemlig, de ndmeldte Stævningsmænd ikke mede ved Metten for at producere Stævninger, og beedige deres Forkyndelse (v); thi vel blive de forsømmelige derfor mulfrerede, men derved ppnades ikke hensigten, da Adskillige have erklæret sig bedre tjente med at betale en Mulet, end at reise 10 til 11 Mile frem og tilbage. End videre er Kongen forestillet, at der, i Henseende til Justeringen af Smer-Fustager, som en Deel af Politievæsener, er truffen den Forening imellem Herredsfogeden og Birkedommeren, at naar Jurisdictio ferne indbeles i Eondre- og Norre Herreder, afstaaer Birkedommeren foruden Justeerrettigheden i hele førstbenævnte Herred, tillige denne Mettighed i de to fenderste Sogne t Norre Herred, nemlig Simmerbelle og Strebelos-Sogne til Herredsfogden, som derimod igjen frasiger sig forbemeldte Rettighed den svtige Deel af Nerre Herred. Da nut bette Forflags Ivertsættelse, efter Antmandens Meldende, vil forskaffe samtlige Bonder Lettelse i deres Lingreifer, samt tilveiebringe langt bedre Opsyn over Politie-Foranstaltningerne end hidindtil, paa hville Grunde han og har indstilt det, ligesom og Besidderen af Grevskabet Langeland bar anbefalet Samme; saa bevilges: (a) See Rescr. 6 Maji 1796. (v) See Forordn. 3 Junii 1796, S. 20. 20 At Jurisdictionerne paa Langeland maae indtil 20 Novbr videre inddeles i Søndre og Nørre Herreder, saales des, at Grevskabet Langelands Birkedommer tillægges Jurisdictionen over hele Nørre-Herred, og Herredsfoga den erholder Samme over hele Søndre Herred, sams derhos forbeholdes Justerings. Rettighed i de tvende i førstnævnte Herred beliggende Sogne, Simmerbølle og Skrøbelov. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Chris 20 Novbry stiansand Stift), ang. Aabodens Anvendelse paa Præstegaardenie, og Tilsyn med deres Wedligeholdelse (x). Gr. Ligesom ved Rescr. af 16de Octobr. d. W. er bestemt, at ingen Aabed af præstegaardenes Huse enten til Godtgjørelse eller Ansvar maa ansættes heiere end 500 Mb. m. v., saa vil Kongen end vibere, paa Grund af Stiftamtmandens og Biskopens derom gjorte Forestilling, hermes fastsætte: At, naar en Præst imodtager Aabod paa en Præs stegaard, da skal han og være forbunden til strap, og efter en af vedkommende Amtmand foranstaltet Besig telse, at anvende Samme paa Præstegaarden. svrigt skal det paaligge saavel Biskopen som Prove fterne, ved deres Visitatser at eftersee Præstegaarde nes Tilstand, samt at lade derover holde Besigtelse paa en for Præsterne meest beleilig Eid og mindst bes kostelig Maade. Bevilgning, at de Liigcontingenter, som til 20 Norbts Interessenterne af det i Kiebenhavn oprettede Selskab, under Navn af et af Tvende ved Forening oprettet Liigselskab, üdbetales, maa i Følge Cons ventionens 8de §. i alle Tilfælde være fritagne for Arrest, Beslag eller Execution, (Eftersom ovens nævnte (x) See tre Rescr. af 17 Martit 1797. un site 20 Novbr. nævnte under 3de Decbr. f. A. indgangne Forening, be staaende af 7 Capitier og 32 SS., er Kongen bleven foredragen.) 21 Novbr. 21 Novbr. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings: og Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. at Fæstningerne besørge indbragte Slaver derhen, hvor de som Undvigte begik Forbrydelser (y). Saavel Cancelliet som det Kongelige Generalitets- og Commissariats Collegium, med hvilket man derom har ført Brevverling, finder det billigt og overeens stemmende med den i Almindelighed fastsatte Regel, angaaende Slavernes Værneting og deres Aflevering til Stedets civile Øvrighed, naar de for noget be gaaet delictum commune skal tiltales og dømmes, at Fæstningerne i de Tilfælde, hvor en undvigt Slave, som igjen er paagrebet og indbragt, siden efter besindes at have, medens han var i sin Frihed, gjort sig skyldig i en eller anden Forbrydelse, besorge ham henbragt og afleveret til den Jurisdiction, hvorunder Forbrydelsen er begaaet. Da der nu fra Generalitets Collegio vil blive foiet Anstalt til, at Saadant for Fremtiden sal vorde iagttaget, saa har man ikke Skuldet undlade herved at melde Saadant til Efterret ning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Krigs- og Land: Commissai rene (z) i Danmark), ang. at de med Amtspasse Fraværende ei maae ved Sessionerne kjendes udygtige. Gr. (y) Brevet til Amtmanden over Friderikstad og Smaaleh nene var noget forskjelligt. See Circul. 28. Martik 1795. (z) Til dem i det fvenske og i det første jydske District var Promemorien noget anderledes. Gr. For Cancelliet er opkastet det Spørgsmaal, om en 21 Novbr. med Amispas fraværende Reserve kan af Sessionen fjendes utgeldig til Soldat paa de Attester han, istedet for selv at mode, indsender fra en fremmet Provints; men dette Spørgsmaal er temmelig tydeligt afgjort ved den óte og 23de . i Forordn. af 20de Junii 1788, thi den Første af disse 90. siger, at de med Amtépas graværende bør møde, naar de fordres, og naar Cautionisten derom abvares; og den Sidste befaler, at den, som er ndnelig til Krigstjene nesten, skal besigtiges af Amts: og Megiments Chirurgerne, samt hans Dygtighed derester paufjendes af Sessionen. Feranførte 23de §. i Forordn. af 20 de Junii 1788 bør forblive i sin fulde Kraft, og de vedkom mende Sessioner følgelig iagttage, at ingen med Amtspas fraværence Recrut i noget navnligt Tilfælde ved Sessionen for Fremtiden fjendes udygtig til Soldat, paa Grund af indsendte Attester, uden saa er, at dette tillades ved Collegial-Resolution. I øvrigt kan Veiens Længde ikke ophæve en med Amtspas fraværende Reserves Pligt til at møde for Sessionen; og dersom det med Attest bevises, at han, for medelst tilfældig Sygdom, ikke selv kan møde, da bestemmer den omrørte Forordnings 23 de §., hvorledes med ham i sidste Tilfælde skal forholdes. pils Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Fyen), 21 Novbr. ang. Bogenise Kirkes Tiende. Gr. J Henseende til den fra Gaards Elerne i Bogense indkomne Ansøgning om Confirmation paa, at den Tiendes Afgivt til Bogense Kirke, nemlig 3 Mr. pr. Gaards - Eie eller 4 Sfpr. Hartkorn, som de næsten 100 Aar have givet, mane for Fremtiden blive en bestemt Regel har Biskopen paa egne og Stiftamtmandens Wegne i Erfaring retteligen formeent, at det bør være Stifts Gvrigheden, som Bogense Kirkes Forsvar, tilladt efter Tiderne og Conjunctu rene paa lovligt fordeelagtigste Maade for Kirken (a) at udbringe Kirkens Tiende. Dette kan man ikke andet end bifalde. din Canc (a) Efr. Kgl. Indbydelse 18 Martit 1796.1 VI. Desl 8de Bind. 21 Novbr. Cane. Prom. (til Amtmanden over Nyborg. og Tranefjcer: Amter), Adskilligt om Forligelsesvæsenet. Gr. Af hans Strivelse under 29de Sevtbr. fidftl. med derhos fulgte Forestilling fra Herredsfoged Jvarsen (b) har man erfaret, deels hvad af Amtmanden er foretaget til Opfyldelse af Hans Majestats Befaling i Forordn. af rode Julii d. A. angaaende Forligelsesvæsenet, deels ogsaa, hvorledes Herredsfogden, som er bleven anmodet om at paatage fig Forligelsesvæsenet i Winding Herred, har paa adskillige meget svage Grunde undskyldt sig derfor. Da nu Amtmanden, ved at indberette Foransarte, tillige har fores fpurgt: 1) hvorledes der skal forholdes med Indvarslingen, Hvilken hidtil af ham er foranstaltet saaledes, at klageren har besørget Klagen communiceret til Contra Parten, hvor Hos Amtmanden har tillagt Sognefogden Ordre om at lade Klagen af Contra-Warten paategne? og 2) hvorvidt det ved Forordn. af rode Julii d. A. er paalagt Grever og Bardner at bestyre Forligelsesvæsenet i deres Grevfkaber og Batonier? Saa Fulde man i den Anledning melde: Ad Imum. At det i Henseende til Indvarslin gen vil have fit Forblivende ved Forordningens 35te og 37te §.; men i øvrigt haves Intet imod den af Amtmanden indførte Maade til at kundgjøre Klagen for Contraparten; og hvad Kaldfedlen angaaer, da kan Samme sendes Sognefogden paa lige Maade adva som andre Breve eller Ordres, der angaae offentlig Sag, og Sognefogden paa til Varselsmændene (c). Og ad 2dum, at Gre verne og Baronerne selv bør foreftaae Forligelsesvæsenet i deres Grevskaber og Baronier; men, naar Sagerne enten umiddelbar eller middelbar angaae dem selv, da bør Forliget føges ved 21 ved Amtmanden (d). -Hvad i øvrigt det betreffer, som af Herredsfogden i sin Forestilling er yttret, nemlig a) og b) at, da tid, du 19 pm (b) Winding og Bjerge: samt Aasum-Herreder. Com- (c) Bortfaldet ved Rescr. 11 Octobr. 1799; eft. Prom. 31 Octobr. 1795, 2-6. sadda (d) See Prom. 24 Octobr. 1795..onds IV Commissionen holdes inden lufte Døre, kunde der 21 Novbr. let opkomme Mistanke imod ham for Partiskhed; samt c) at Forligelsesvæsenet vil borttage for megen Tid for ham; og d) at der til Forligelses-Commissio nerne burde udnævnes to Personer: da svates til a og b, at, ligesom det i denne Henseende vil forblive ved den 17de §. i Forordn. af rode Julii 1795, saa er bet og upaatvivleligt, at mistanke uden grunder Anledning ei fan være at befrygte; til c, at Herredsfog dens Beskrivelse over Umage og Tidsspilde ved For ligelserne er overdreven, især da han, naar Sagerne afgjøres ved Forliig, sparer den Moie at behandle og paadomme dem; ellers man Amtmanden selv bedst kunne paaskjønne Herredsfegdens Undskyldning i denne Post og endelig til d, at, dersom Amtmanden fait formaat to til at være forligelses Commiffarier, Haves derimod Intet at erindre (e); men forresten on sker man meget, at han kunde overtale nogen Anden end Herredsfogden til at paatage sig Forligelsesvæsenet, da Samme ei kan vente synderlig Fremgang i en Mands Haand, der saa kjendelig viser Uvillie deri mod. Til Slutning maa man i Anledning af følgende i Herredsfogdens Promemoria opkastede Spørgs maale, nemlig: 1) Hvor Commissionsstedet skal være paa Landet, i Tilfælde at Amtmanden ei selv kan være Forligelses Commissarius? 2) Hvem der skal bes koste Commissions Protocollen? 3) Hvem der skal betale Expresser, som Commissarierne nødsages at sende til Varselsmændene? og 4) Om Barselsmændene skal afhjemle Tilsigelsen? herved melde: ad 1) at 2mte manden maa bestemme Stedet; det naturligste synes ellers at være Forligelses: Commissariens guns; en godvillig Megler vil ikke bruge Herredsfogdens Und 32 Eyldning, (e) See Circul. 3 Novbr. 1795, b saged at fen 21 Novbr. fyldning, ikkune at have faa Værelser, og ders 21 Novbr. for ingen Leilighed; ad 2) Protocollens 23-Foft ning beregnes iblant Amtets øvrige uvisse Udgivter til det Offentlige (f); ad 3) at denne er besvaret under No. 1 af Amtmandens Spørgsmaale; og ad 4) at naar Parterne ikke møde, bør Indvarslingen af hjemles ved Kaldsvidner (g). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Lollands Stift), ang. at Nentekammeret modtager Indkomsterne af Rødby- Rjøbstæds Kirke, og besørger den vedligeholdi (h). Gr. J Anledning af den saavel med dem som med Rentekammeret førte Correspondence, om Overdragelsen af Meddy Kirkes samtlige Indkomster og Vedligeholdelse til Mentekammeret, bar dette yu tilskrevet Cancelliet: at der, paa Kammerets derom til Hans Majestæt gjorte Forestil ling, er under gde i f. M. falden følgende Resolution: Rentekammeret bemyndiges herved til at modtage Indkomsterne af Nodby: Kjøbsteds Kirke, samt for Fremtiden at besørge den aarlige Vedligeholdelse af bemeldte Kirke og dens Taarn; den nysnævnte aarlige Vedligeholdelse af Rødby. Birke og Taarn overdra ges Tømmermester Venzel Benda for det af ham ved Licitation under 27de Maji fidfil. gjorte mindste Bud 58 Rd.; og kan Indretningen af Heldefadet under fornævnte Taarn besørges fuldført af Kjøbmand Iversen i Rødby for det af ham ved samme Licitation gjorte mindste Bud 5 Rd. 84 ß.; Alt under de ved Licitationen bekjendtgjorte Vilkaar. 21 Novbr. Cauc. Prom. (til de Samme over Ribe Stift), ang. at, ligesom de nu værende Professorer ved Khavns (f) See Prom. 5 Septbr. og 31 Octobr. 1795. (g) Bortfaldet ved bemeldte Rescr. 11 Octobr. 1799. (h) See Prom. 17 Decbr. 1796, Khavns Universitet eftergive Studiiskatten af Veile: 21 Novbr. Kirke (i), saalænge denne ansees trængende, saa fors modes og, at Biskoven paa samme Grund frafalder sin Paastand om Kirkeskat og Cathedraticum af samme Kirke. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over Ribe: 21 Novbr. Stift), ang. Auctioner og Brandtarationsforret. ninger, holdte, samt Fogedkorn tagne af Herreds betjentene, men Lonborg og Skjern:Birkedommer formener sig at tilkomme. Gr. Over Birkedommer Smidts Besværing over Nettens Betjente i Wester, ster, Nørre og Balling - Herreder, deres Indgreb i hans Embedsforretninger og dermed forbundne Indtægter, har man modtaget Stiftets Erklæring af 16de Octobr. sidstleden. Og, da man i Hensigt til denne Sag er aldeles enig med Stiftbefalingsmanden, saa skulde man an mode ham at ville tilkjendegive Vedkommende det Fornødne i Overeensstemmelse med Erklæringen (k). %3 Rentek. (i). Fra Universitetet er Kirken og dens Curatel i Ribe d. 20de Julii 1780 overleveret Stiftet, fom Kongen under 21de Martii 1781 har confirmeret, og Cancelliet den 24de f. M. communicerede Stiftamtmanden og Biskopen. (k) "1) At Smidt bør med Birkebrevet godtgjore, at de paaklagede Steder virkeligen herte under Birket, førend ham bet fordrede Salarium udbetales, siden Sligt er tvivlsomt, og han selv var tilstede ved Auctionerne, uden at gjøre nogen Erindring, som Fd. af 16de Junii 1752 tilstaaer; 2) at det efter Fd. af 21de Junii 1793, jævnfort med Rescr. af 22de Octobr. 1751 og Canc. Resol. 8de Octobr. 1785, tilkommer Herredsbetjentene at holde de paaankede Auctioner over faste Eiendomme til udstyk telse, og over Losere hos en Mand, thi Sælgerne vare fra den Dag Auctionsbudene bleue approberebe, at ansee fom Selveiere, og folgeligen under Herredet indgangne; 3) at altsaa, faasnart Birke Patronen bortsælger Gods, indgaaer bet under Herredet.. (i Henseende til Foged, torn); "uad te forefaldende Brandtaxationsforret ninger angaaer, og af hvem Samme bar forrettes, da viser Anordn, af 29de Febr. 1792, at Forholdet dermed Fal 21 Novbr. Rentef. Circul. (til samtlige Stiftamt og Amtmand samt Biskoper i begge Riger, eg. General: Postamter), ang. Porto-Frihed for Overformynder Regnskaber, men ikke for Brevveps ling om Børnemidlers Indtagelse i den Kongl. Kasse, Gr. Efter at med Finantscollegio og Generalpoftamtet er corresponderet om, hvorvidt den Portofrihed, som for Brevverlingen imellem Finantskaffe Directionen og Overfor mouderne, angaaende Umyndiges Midiers Jubtagelse Hans Majestats Kasse, hidtil har fundet Sted, for ftertiden burde vedblive eller ikke, som og hvorvidt den syriae Correspondence, fom, i Anledning af den anbefalede Revi fion, af de fra Overformonberierne i Danmark og Norge til Kammeret indsendende Regnskaber har Eted, qualificerer fig til Portofrihed eller ikke, har sidstbemeldte Collegium ander 3die . M. meldet, at det derom er indganet til Hans Majestæt med en allerunderdanigst Forestilling, hvorpaa Allerheitsamme har refolveret saaledes: - "a) At Regnskaberne for de Umyndiges Midler og de til Samme henhørende Antegnelsers Besvarelse m. v. maae gaae portofrt, (1) Kongelige Penge med videre... Og, da bemeldte Generalposts Amt har tillige begjert, at der, ved Bekjendtgjørelse heraf, tillige maatte blive Overformynderne betydet, at den af dem med Finantskaffe Directionen, førende Correspondence, angaaende Umyndiges Midlers Modtagelse i den Bongel. Kasse, ikke er fritaget for Portoes Erlæggelse; men at de derom afgaaende Breve blive at paategne: Privat Sag. Rescr. ffal være det samme, som ved Fd. af 18de Novbr. 1791 er befalet i Senfigt til politie Sager, og at der ikkun skal gives een Jurisdiction for ethvert Sogn, song udoves af den Metsbetjent, der har det meste Hurtlern i Sognet. I Henseende til dette Sidste er anderledes refolveret i Prom. af 15be Febr. 1794 eg 16de Junit 1798, cfr. Forordn. 26de Martii 1800. Og, hvad det Hele angaaer, da ere ovennævnte Birker efter Bevilgn. af 17de Junii 1796 indgangne. Efr. Pr. 9 Julii 1796. (1) Er det Samme som b og i Circul. 16 Jan. 1796. Rescr. (til Amtm. over Bradsberg: Amt), 27 Novbr. ang. at Hvidess Præstegjelds to Tinglange, Hvidesø og Wissedal, maae forandres til eet Tings Tang. (Efter Begjering fra Almuen, som har andraget, at bemeldte Tinglauge afholdes paa eet Sted, men til forfjellig Tid, hvilket skal foraarfage Tidsspilde for Almuen, da Tinglaugene, som ere fire, funde indskrænkes til tre, naar begge Tinglaugene bleve forandrede til Eet.) (m) Canc. Prom. (til Commissionen ang. de lærde 28 Novbr. Skoler), om Fritagelse for den norske studerende Ungdom fra at tage foreløbige pamina ved Kjøs benhavns Universitet (n). Gr. Udi en til Cancelliet indkommen Ansøgning have Kammerherre Bernt Anker med flere, der ved en i Chriftiania holdet Forsamling have været valgte til at overlægge og foranstalte, hvad der kunde tiene til Opfyldelsen af na fret om et universitets Oprettelse i Norge, deels fremsat de Grunde, paa hvilke en faaban Stiftelse ansaaes nyttig og nødvendig for Norge, og derfor attraaedes af den hele norske Nation, hvortil iblant Andet henregnedes, at norfke Fædre ci mere, som de na ofte have arsag til, skulle begræde, at de opofrede Widenskaberne deres Sonner, ment at disse med foradet Formue, forféilet Bestemmelse, samt tabt Sundhed og Dvd vendte tilbage til Fædrenelandet; deels foreffaaet de kilder, hvorfra Omkostningerne til den aarlige underholdning for Universitetet (hvis ferste Anlæg formodes ved private Sammenskud at kunne tilveiebringes) formeentes at funne tages; hvorhos de have anholdt om Hans Majestets Understøttelse til dette Biemeeds Opnaaelse. Efter at denne Ansøgning, tilligemed de fra Patronen for Kjøbenhavns Universitet saavelsom mentekammerets derover indhentede Betænkninger, har været Hans Kongelige Majestæt foredraget, er derpaa under Gaars Dato iblant Andet resolveret saaledes: "Som Vores landsfaderlige Sindelaug imod Vore kjære norske Undersattere har gjort Os opmærksomme paa det, som Supplicanteene anføre: at Landets Børn, som i saa unge 2ar besøge det Kjobenhavnske Universitet, tide med forødet Formue, forfeilet Bes stems 4 (m) Cfr. Anordn. 13 Julit 1753 og Note, samt 3d. 5 Maji 1797. (n) See Prom, 24 Decbr. 1795 98 27 Febr. 1796. 28 Novbr. stemmelse samt tabt Sundhed og Dyd vende tilbage til deres Fædreneland; saa ville Vi, for uophold eligen at raade Bod paa et saa stort Onde, hvorover hidindtil ingen Klager Os haver været forebragt; alvorligen være betænkt paa at standse alt, hvad dertil kunde give Anledning. Til den Ende byde Vi herved, at Vores danske Cancellie saa strax skal indlade sig i Correspondence med den over de latinske Skoler nedsatte Commission, for at kunne foredrage Os, hvorledes og under hvilke Vilkaar den studerende Ungdom i Norge for Fremtiden maatte funne vorde befriet fra at tage deres foreløbige Eramina her ved Universitetet, imod at aflægge i beres Fædreneland det Beviis paq Duelighed til at vorde inscriberet som Student, da de siden kunne overhøres her ved Embeds: Eramen tillige i de Videnskaber, som udfordres mere til Eramen philosophicum og philologicum, end til den første Prove, hvorefter de pleie at immatriculeres, Vi ville end videre, at Vores danske Cancellie, saa snart Commissionens Erklæring herover er indkommet, skal forelægge Os Samme, tilligemed dets egen Be tænkning... Ved altsaa at tilmelde Commissionen denne Kongl. Resolution, skulde Cancellier tillige ans mode Samme, at ville, det snareste mueligt, meddele den saaledes befalede lede Betænkning. 28 Novbr. Canc. Prom. (til Professorene ved Sors: Aças demie), ang. at Beneficium havende betale, og at et Godses Fæstere under eet behandles, ved For. ligelses Commissionen. Gr. Mentekammeret har tilsendt Cancelliet en Skrivelse fra professor Steenstrup, hpori ban forespørger: 1) Dm bet kan tilkomme Sore: Academie, som er forundt Bevilgning at udføre üne Eager paa ustempler Paviir og uden Befoftning, at betale det i Forordn. af iode Julii sidftl. §. 55 i Tilfælde af Forliig for Forligelses Commisarierne og Stri: Skriveren fastsatte Salarium? 2) Om det ikke vil være en 28 Novbr. Folve af D. L. 5 1453 on Rescr. af 2abe October 1755 samt 23de Febr. 1759, at naar flere Bender i Sa ger, som angaae Gaarde: eller Huusfæsteres ubetalte Skatter, Restancer af Jorbebogs.Afgivter, Gaard-Forsiddel fer. Fæstepligts Overtrædelse, og faa videre, paa eengang indtalces, bliver dog Saadant fun at anfee som een Sag, og derfor aleene at betale som for cen Sag? I den Anled ning Fulde man have meldet: At Academiets beneficium proceffus gratuiti strækfer sig blot til Rettergangen, men ei til Forligels sesvæsenet, der er særskilt fra hiin, og indrettet i det Diemærke at afværge Proces ved Domstolene; 2) at det er en naturlig Følge, at det omhandlede Slags Sager, der behandles og paadommes under cet ved Retten, bør paa lige Maade foretages og afgjøres ved Forligelses: Commissionen, samt at der i Hensigt til Salarium bør sagttages samme Regel ved denne som ved hiin, hvoraf følger, at der ikkun bør fordres Salarium i dette Tilfælde som for een Sag. Canç. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. 28 Novbr. Fred paa Kjøbstæd Jorde for Kreature (o). Gr. J Anledning af et Forslag fra Bofogden i Nystad, ang. en beore Orden i Henseende til Fred paa Kiøbstæd= Jorde for Faar og Sviin. Vedkommende kunne henvises til Forordn. af 29de Octobr. 1794, om Hegn og Fred for Jorde i Dans mark, som gjeldende baade for Kjøbstæd: og Landsby- Indvaanere; dog at der Intet kan være imod de særdeles Vedtægter, som kjøbstæd: Indvaanerne i Henseende til Hegn og Fred imellem sig og indbyrdes uden nogen udenbyes Mands Fornærmelse maatte blive enige om, Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), 28 Novbr. ang, at Rentekammeret er villig til at lade anvise den (0) See Prom. 25 Junii 1796 08 30 Junii 1798. Porto, 28 Novbr. som han af de til eller fra ham med ridende eller agende Post befordrede Sager, hans Embede vedkommende, udlægger i Kongelig Tjeneste, naar han derover indsender Regning. (Han begjerte Fritagelse for at betale den og Skrwerpenge i disse Tilfælde.) (p) 28 Novbr. 28 Novbr. 30 Novbr, Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Aals borg), ang, at de ved Rescr. af 13de Junii f. A. over Tistæd Præstegaard befalede aarlige Synsfors retninger funne skrives paa uftemplet Papiir, og at Synsmændenes 23etaling bør udredes af Præsten. (Derom har Byfogden forespurgt.) Rentek. Prom. (til Khavns Universitet), ang. Qvartprocentskattens Godtgjørelse for Valkena dorphs Collegium, Gr. Fra det danske Cancellie er Kammeret tilstillet en Ansøgning, hvorved Consistorium anholder om, at Colles gium Balkendorphianum maatte fritages for at svare den paabudne Qvartprocento Stat, til Lettelse for de fattige Studentere, fom da desto snarere kunde vente at nyde bes meldte Coffeaii Stipendium, hvilket i Folge dets Fundation nu skulde ophøre, og anvendes til Collegii Bygning. Anledning heraf meldes: I At berørte Qvartprocento-Skat fan ventes godtgjort i Overeensstemmelse med de ergangne Kong!. Resolu tioner af 14de Maji 1768 og 17de Junii 1773, saalenge med garlig Balance Regning bevises, at Stiftelsens Udgivter have oversteget dens Indtægter, og tillige den erlagte Procentskats Belob beviisligen opgives. Generalpost Amts Circul. (til Postmesterne), pg I Decbr, ang. hvorledes Brevene til Frankrige, Spanien og Portugal tareres (q). Kongle (p) Derom et almindeligt Circ. 26 Martit 1796; cfr. Pr. 4 Julii 1795, (9) See Circul. 27 Octobr. 1798. Decbr Kongl. Resolution, at de paa Bornholms Land værende egentlige Indvaanere, som hverken nyde Gage eller Pension, og med en Caracteer ere eller herefter maatte blive benaadede, kunne, paa Grund af Kongl. Resolution af 30te April 1764 (1), fremdeles være fritagne for at betale Rangftat, ligesom og Kongens Betjente og Pensionister, som nu opholde sig der paa Landet, og hidindtil ingen Rang- Skat have svaret; derimod skuile de Kongl. Betjente, som have enten Embeds: eller Cavacteer Rang, same Rangspersoner af Landets Indvaanere, som herefter erholde Pension, saa og andre Pensionister, som Herefter til Landet ankomme, og der opholde sig, svare Rangkat efter Forordn. af 17de Jan. 1764. (Paa Rentekammerets Forestilling.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 4 Dechr, ang. at nu værende og efterkommende Overformyndere i Helsingøer maae, til Erstatning for de med deres Bestilling forbundne udgivter, tilstaaes en halv pro Centum af alle Overformynderiets ind og udgaaende Capitaler uden videre Sportler af Revifions: eller Indtegnings: Penge, hvilket man tage sin Begyndelse fra Iste Jan. 1796. (Saafom de, pag Grune as at Overformynderiets Forretninger (som de anfore, ikke at være ubetydelige) blive efterhaanden mere bordefulde, og medtage ei aleene megen Tid, men og ofte blive paalagte saadanne Borgere, der ifle ere saa ovede i Megnskabsforing, at de selv kunne bestride Samme, men maa dertil holde et vaalideligt Menneske, fom ikke fan lon nes med ringere end 1od Md., have anholdt om, at maatte beregne sig en lige Indkomst, som ved Forordn. af ste Junii 1771 er tillagt Overformyuderne i Kjobenhavn.) (s) Rescr. (1) Kjendes ikke; efr. Striv. 12 04 19 Majt. I og s Septbr. 1764. (s) See femme Anordnings sde S. 4 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. Brandvæsenet, Vægtere og Lygter, fame Indtægter dertil, i Aalborg. Gr. Af en fra ham til det danske Cancellie indkommen Skrivelse er Kongen bleven foredraget, hvad han har yttret i Henseende til Brandfolkenes og Bæsternes vonninger samt de nødvendige Brandredskabers Naskaffelse i Malborg, og at ban, oa Bægter og Brand Kassens Jubtær, som har været signet efter Byens Inddeling i otte Moder, ikkun har udgjort 752 Md. aarlig, hvorimod Udgivterne til otte Vægteres ten og Huusleie, samt Brandfol'enes Lonning og nogle faa Sprsiters Underholdning har været 717 Md. 3 l. 8 8., og Beholdningen altsaa iffum 34 Mo. 2 Mr. 8 §., hvormed de befundne Manale: ved Brandvæsenet umuligen kunne afhjelpes, har overlagt med Magistraten, de eligerebe Mænd eg det samtlige Borgerskab, om Byen kunde taale at svare til bemeldte Vægter og Brand: Kasse det Dobbelte imod for, nemlig 1504 Mo, aarlig; hvorved han formeente det Fornødne kunde anskaffes, nemlig bedre Spreiter, flere Bagtere og flere vgter. Paa Grund af hvad Magistraten og de eligerede Mænd til dette Diemeeds Opnaaelse har foreslaaet, har han derhos indstilt, at det maatte tillades, at den hidtil af Aalborg Bv paa samtlige otte Roder reparterede udgivt til Byens Lygte og Vægters Kasse efter Repartition blev forhsiet til det halve mere end forben, der udgjør den Sum 1128 Md. (t), hvilke saaledes skulle anvendes: 1) Til Vægterne, hvoraf Byen istedet for 8 kunde behove 12: af disse sfulde de hidtil værende & hare en bestemt Lon (nden videre Tillæg af Sfo og Qvars teerpenge som hidtil) af 52 Md. hver aarlig, nemlig det baloe ar fra Waaffe til mittelsdag 5 t, ngentligen, eg fra Mikkelsdag til Paaske 7 Mt., der for 8 Bagtere uds gior 416 MD.; de 4 uve Antagende skulde ikkun dave 39 Div. aarlig bver, eller 3 M. & ß. ugentlig om Sommeren, og 5 M. 8 . om Vinteren, imod at de efter deres Tour ey Dratighed ved Bacance freeg til hines 2en, bliver 156 Md.; en Taarnvægter til 7 Mf. 8 . ugentligen, 65 Md.; to meserye Vægtere a 2 n., 34 Md. 4 M. 2) Til Brand - Officianterne (n): Brandmajoren aarlig 100 Rd., den Næstkommanderende 30 d., den tredie 20 d., Overz spreitemesteren som hidtil 50 o., tre Spreitemeftere a 16 St., & Mb., fire Svrsite-Asistentere a 8 f., 5 Md. 2 Mt. Tambouren 4arlia 4 b., til Spretternes Smarelse 12 Md. Brandfolkene har Stiftbefal, meldet, at have als tid fquet et Tractement, naar Spreiterne prøves; for at ppmuntre dem, bar han formeent, det vil være fornabent at yed.igeholde denne Stit, aicene med den gorandring, at istedet (c) Forbeiet veb Mefer. 29 Novbr. 1799. (a) See famme Rescript. tstedet for Tractement, funde aarlig uddeles iblant eem, 4 Decbr, til Anvendelse efter Behag 15 Md.-er 916 b. Naar nu denne visse aarlige udgivt fradrages de ovenstaaende 1128 Nid., saa bliver igjen tilbage 212 Mb.; og, naar dertil lægges de efter Mescr. af 18de Septr. af Storsteensfeies rens Lon aarlig besvarede 100.Mb., saa bliver et aarligt Overskud af 312 Rd. Dette har Stiftbefal. indstilt at maatte efter Magistratens og Brandmajorens aarlige For flage til Stiftamtmanden og med hans Approbation anvendes til Brandreqoister, fere Lygters Anskaffelse og desi res aarlige Bedlig holdelse, samt til Vægreifteder og ans dre fornødne Meparationer, denne Indretning vedkommen de. I øvrigt har han indstilt folgende Poster: 1) at Magistraten maatte paalægges af de nu værende 8 Vægtere at affledige be duelize, og i deres red at antage Gede, Wornelige og Vaavassende. inddele deres Districter paa Ga den i den beqvemmeste Orden, indskærpe deres Pligter i Henseende til Politie og god Orden, saavelsom i beufeende til Jid vaade; til hvilken Ende dem af Magistraten Fulbe gives eu fiutlig Instrup til Efterlevelse; 2) at Brandmajoren og de to næstcommanderende tilligemed Politiet skulde have note Opigt med vægterne og Lygterne, saales des at hver Vægter i sit District paaugter Lygterne, der i Vinter Maanederne skulde tændes, saasnart det begynder at morines; Lygterne ved Broerne skulde brænde hele Matten, men de i Gaderne flukkes klokken 1 efter Midnat; ligele des skulde iagttaces, at Brand- og Lygte-tigerne ere fastgjorte med Hængsler paa de Steder, hvor de kunde bortta ges til Hjelp ved Indbrud og Toverie; 3) at Vægterne burde hver aften ferend de gaae paa deres Poster, samle sig hos Branemajoren, som noie ber undersøge, om de alle ere tilstæve og ædrue m. v., samt vaasee, at de ere forfonede meo Morgenstierne, agterpiber og haanblogter; 4) at Vagt: Tiden skulde bestemmes af Magistraten i Wagternes Jurite i tre Terminer, nemlig: a) i be fire Sommer-Maaneder, Maji, Junii, Julii og August fra 11 til let; b) Kors eg Efteraare Maanederne, Martii, April, September og October fra 10 til 4 Slek; Rinkers Maanederne, November, December, Januarii og Rebruarit fra 9 til 6 Slet: efter Taarnvægteren rette be øvrige Vægs tere sig meo Saab, hvorfore denne maa være en meget astpaagivende and; 5) at Vægternes Serftelser, enten ved at forlade deres Poster, elter Drukkenskab m. v., matte anfeed efter agidratens Sjenbelfe med penge Winiet fra 1 Mk. til Md. efter Omstændighederne og Forseelsens Bestaferted, men om Surfeelfen er tredie Gang begnart, eller er stor og grov, skulde den Skyldige ganske afsættes; diffe Mulcter, ligesaavel som de, andre Brandvæsenets Betjente for Forseelse i deres Tjeneste maatte tilfindes at ubrebe, be tilfalde Bagter og Brenb-Kaffen; 6) Vægs terne maatte ikke forlade deres Tjeneste førend efter et balot are foregaaende Opsigelse; og for at faae og bebolbe gode 4 Dechr, gede Vægtere, fulde Stiftamtmanden og Biskopen fort Directeurer for Hospitalet paasee, at en gammel veltjent Vægter, som afgaaer, nyder, naar han dertil er træn gende, fortrinlig Antagelse i Sospitalet, faint de der udbelende høieste gepenge; 7) Brand: Officianterne kunde, naar de have tjent i tre Aar, forlange og gives Dimiss fion fra deres Tjeneste, og andre Duelige igien af Stiftammatiden efter magistratens Forslag beskikkes; men, efterlade de at opfylde deres pligter, burde de strax dimit teres. For denne Kesses Judiægt og udgivt skulde Brandmajoren med de to Næstkommanderende hvert Aars iste Maji aslane vedberligt Regnskab; Vægterpengene skulde indtræves hes vedkommende uus Eier, eller om denue er fraværende, da hos Leeren, imod Meares til Eieren; i Mangel af Betaling, fulde Belebet inddrives ved Udpants ning; 8) den store Stormtlotte fulde alcene bruges til at indringe Bagten om Aftenen, og ellers i ulykkelige Til fælde; til Afrinaning maatte bruges en af de mindre Birte Klotter; men, naar ellers Noget om Dagen skulde tilkjendegives i Boen, fulde Saadant skee ved Trommeslag og placater. Da Kongen nu anseer det gavnligt, at Brandvæsenet i Aalborg sættes paa en bedre Fob, og at der forges for god Ordens Vedligeholdelse samt Judvaanernes Sitterhed, til hvilket Diemeeds Opnaaelse be af Stifts befalingsmanden gjorte Forslage findes at være tjenlige; Saa approberes Samme; dog med følgende Forans bringer: 1) at Vægternes Vagt Tid fastsattes, liges som i Kjøbenhavn, saaledes at de indfinde sig paa deres Poster i Januarii, Februarii, November- og December Maaneder Kl. 7 om Aftenen, i Martii, September og October Kl. 8, i April og August Kl. 9, og i Maji, Junii og Julii Kl. 10, samt forblive der i Januarii, Februarii, November og De cember til Klokken er slagen om Morgenen, i Martii og October Kl. 6, og i April, Maji, Junii, Julii, August og September til kl. 5; 2) at Væga ternes Raab bestemmes saaledes, at deres første Saab Bliver i Jan., Febr.,, Novbr. og December Maaneder Klokken 8 om aftenen, og det Sidste Kl. 5 om Morgenen, i Martii, Septbr. og October det Første Kl. 9 om Aftenen, og det Sidste Kl. 4 om Morgenen, i April og August det Første Kl. 10 om Aftenen Aftenen, og det Sidste Kl. 3 om Morgenen, samt i 4 Decbr. Maji, Junii og Julii Maaneder det Første Kl. II og det Sidste Kl. 2; 3) Vægternes Opsigelsestid bestemmes til et Fjerdingaar; og 4) at Stormfloks Ken ei bruges til Vagtens Indringning om Aftenen, men at dertil, ligesom til fringningen, bruges en af at Stormklokken, alcene de mindre RlOEEer, faa bruges i ulykkelige tilfælde. - I øvrigt vil Kongen, at Iverksættelsen af disse Foranstaltninger skal tage sin Begyndelse fra næstkommende Nyt - Aar. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 5 Decors den Orden, i hvilken de Committerede udi Stadens Pleie Commissioner fulle tage Sade, og underskrive, Birkeværgen næst efter Sognepræsten, og Capellanen efter den ældre Medcommitteret, (hvorom Magistraten har forlangt Bestemmelse.) (v) Cane. Prom. (til Stiftbefal. og Biff. i Sjet: 5 Decbri land), ang. at Zienden af Lundegaards Jorde ved Prests bør, efter Cancelliets Tanker, ydes i det eller de Sogne, hvor Jorden ligger, men Offer og Accidentser i det Sogn, hvor Gaarden ligger; og, sfulde Præsterne ikke i Windelighed herom kunne formaa de sege Sagen ved Lands Lov og Ret af encs, it. (Cleren Deller, hoed enter gjort. Gaarden med ette ber here under Stibbinge: eller Johnshoved Sogn, da Præsterne i begge giore Waastand derpaa.) Cane. Prom. (til samme Biskop), ang. paa 5 Decbr. Hvilke Vilkaar Provsten paa Bornholm maa udeblive fra Landemodet i Roeskilde. Gr. Siden Biskopen i Skrivelse af 12te f. M. formener. at der vel kunde tilstaaes provsleni pad Bornholm, efter hans derom gjorte Ansøgning, Fritagelse for at reise til Landemodet i Moeskilde, naar han i dets Sted aarlig og (v) Bortfaldet ved plan, approberet 31 Maji 1799. pas 5 Decbr. paa den bestemte Ed indleverer til Directionen for Enke, Hielpe og Skoleholder-Ente-Kassen fit Regnskab over alle af ham modtagne Expenser, samt derhos modtager de aarlige Distributser, og for Samme oversender Vedkommendes Qvitteringer, ligesom og, at han lader acta fynodalia og alt præsteskabet Interesserende circulere i Herrebet, saafuart Samme er ham fra Bikoven communiceret, dog at han bliver viigtig personlig at møde, eller i hans lovlige. Forfald at formaae en ordineret Mand til at mode ved St. Haus Laudemode, naar, og saa ofte Sager ftude afgjøres, hoor hans Votum maatte udkræves, og han i Forveien derom af Viflopen er bleven underrettet; saa skulde man herved melde, 5 Decbr. 5 Decbr. At der ikke haves Noget imod, at Provsten paa Bornholm gives foranførte Tilladelse. Cane. Prom (til Amtmanden i Ringkjebing), ang. at til uægte Born skal Bidraget i det mindste være 6 a 8 Rd. aarlig (x). Gr. J. . Enke efter Sergeant R. af Rs ensteen har ansøgt, at P. R., med hvem hun har avlet et Barn, maatte blive paalaat at bidrage til benteldte Barns Un derhel ning noget Mere end det, som ved Amtets Nesolution er bestemt. Supplicantinden bør tillægges i det mindste 6 a 8 Std. aarlig til Barnets Underholdning; og samme Ne gel bør følges i alle deslige Tilfælde. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Chriftiansand), ang. hvad fra de fremmede Consuler ikke i Aviferne maa indrykkes (y). Gr. J Anledning af Stiftamtmandens Skrivelse bat. 14be f. M. med Bilag, saavelsom en Skrivelse fra Depar tementet for de udenlandske Sager, betreffende det af den engelske Censil Mischel i Christiansands dresse: Comptoirs Efterretning No. 46 indrykkede Avertissement, stulbe man anmode Stiftamtmanden, At tilkjendegive Bogtrykkeren, at han for Fremtiden ikke maa understaae sig at indrykke nogen (x) Cfr. Prom. 2 Novbr. 1771. (y) See Prom. 12 Decbr. 1795. Bes nogen Bekjendtgjørelse fra en fremmed Zations 5 Decbr. accrediteret Consul i Adresse Comptoirets Efters retninger, naar Samme, saaledes som den engelske Consuls under 13de Novbr. sidstl., maatte indeholde Bestemmelser til Regel og Efterlevelse for Kongens Undersaatter,, efterdi saadan Ret ikke kan tilkomme no gen Anden, end Lovgiveren selv, eller den af ham beskikkede Øvrighed, som er bemyndiget til at for kynde Kongens Bud eller de af Samme flydende Foranstaltninger, der udkræve Kundgjørelse til Efterretning og Efterlevelse af enhver Vedkommende. Canc. Prom. (til den vestindiske Regjering), 5 Decbr., ang. Embeders Ansvar og Besættelse i America, naar Nogen tillades Hjemreise. Gr. Cancelliet har imodtaget de Tilforordnedes Prom. af 13de April sidstl., hvori Samme, i Anledning af at Bofoged D. og constitueret Boskriver K. reise her til Fæbrenelandet for deres svækkede helbreds Efuld, ou diffe imidlertid have frafagt sig alt An- og Tilsvar af deres Embeder, forestille de Vanskeligheder, der i Almindelighed mode ved Embederne og deres Besættelse sammesteds m. v. Foranlediget heraf skulde man herved melde: At, naar Nogen i Fremtiden af de under Cancel liet sorterende Betjente, efter dertil erholdt Tilladelse, forlade Lander, uden aldeles at være entledigede de dem anbetroede Embeder, bør de ei kunne frasige sig det paa Samme hvilende Ansvar; og at følgeligen Constitutionen for de i deres Sted Ansættende, som de selv dertil maa foreslaae, og som af Regjeringen antages, naar de til Embedets Bestyrelse findes be qvemme, bør lyde paa de 2lfreisendes An og Til svar. Generalpostamts Circul. (til Postmesterne), 5 Decbr. ang. Porto Frihed for Overformynder-Regn- VI. Deel 8de Bind. 11 Faber 5 Decbr. ftaber, men ikke for Brevverling om Børnemid lers Indtagelse i den Kongl. Kasse. 11 Decbr. Gr. Waa Generalpoft-Amtets Forestilling har Hans Kongelige Majestæt under zote Octobr. sidstleben allern. appro= Beret: a) At der aldeles . . . .......(z) Konges lige Penge med videre... Ved at underrette Postcon toiret herom, indskærpes Samme tillige, at forsyne sig med de fornødne Attester til Bilag ved Regnska berne i Hensigt til det, som efter Litr. B maa sendes frit, og det, hvorfore efter Litr. C Portoen skal beregnes, i Dvartals Regningerne for afsendte Kon gelige Penge (a). Saaledes bliver i Henseende til Litt. B at iagttage, at vedkommende Øvrigheder eller Overformyndere udtrykkeligen paategne Breve ne, at "de angaae Regnskaberne for de Umyndiges Midler,.. saa og meddele Attest, at Samme aleene angaaer Regnskaberne for de Umyndiges Midler, og

kke vedkommer nogen privat og ufri Sag. I Hens

sigt til det under Litr. C Bestemte, maa og den Postmester, som skal beregne Portoen i fine Qvare tals Regninger over Portoen for Kongl. Penge, være betænkt paa at forsyne sig med de fornødne Attester fra dem, som have modtaget Regnskaberne, til Hans Regnings Legitimation. Rescr. (b) (til Directionen for den almindelige Enkekasse), ang. en i Kjøbenhavn oprettet glmindelig Forsorgelses-Anstalt. Gr. Paa Finantscollegii Forestilling er approberet (c) en af Samme Kongen forelagt Plan til en almindelig forsor geljes (z) Ligelydende med a, b, c. i Circul. 16 Jan. 1796. (a) Efr. Circul. 26 Martii og 19 Julii 1796. (b) Igjennein Finantscollegio. (c) Under 4de Novbr. 1795. Planen er trykt: Kjobenhavn 1796, hos Møller; og dette Rescript foran, hvorfra det her gelses Anstalt, som i Kjobenhavn under Kongens Garantie 11 Decbr ovrettes, hvori Enbver, imod et befteint Indskud, kan forfifre sig selv eller Andre en Forsørgelse eller Judtægt paa forskjellige Maader. Overbestyrelsen af denne Anstalt overdrages til Die rectionen for den almindelige Enkekasse, dog saalebes, at Finantsministeren eller den første Deputes ret for Finantserne skal tiltræde Samme i de Sager, som angaae benævnte Institut. Planen tilstilles hera ved Directionen. som i Almindelighed haver at paas see: at dette Institut, efter de Negler, som Planen ins beholder, bliver forvaltet; at Indskuddene see i det ved Planen og de vebfsiede Tabeller bestemte Forhold til Vedkommendes Alder, Forsørgelsens Vedvarelse, og øvrige Omstændigheder; at Institutets Capitaler til Kongens Kasse blive afleverede, for der at gjøres frugtbringende til 3% pro Cent aarlig Rente; og at Bøgerne og Regnskabet i den behørige Orden føres, revideres og decideres. I Særdeleshed udi de forekommende enkelte Tilfælde, hvilke i Følge Planen ere Direca U 2 her er ertraheret. - Efter §. 6 i dens første Afdeling strætter det Kongelige Garantie sig fun til dem, som indtræde i de ferste fire Aar; og ved disses Ende skal Institutets Balance opgjøres og Hans Majestæt forelæg ges. Dette skede til 11te Junii Termin 1799, efter Collegialtidenden 1800, No. 9, Side 135 (hvor Balants cen sees), hvorefter Allerheissamme under 23de Novbra 1799 og 19de Febr. 1800 resolverede: 1) Institutets Fond, for saavidt Samme i den Kongelige Kasse er bestaaende (204, 950 Std.), skal herefter forrentes med 4 Procent aarlig, i Stedet for 3 og treqvart Procent, og desuden godtgjøres den i den allerede forbigangne Tib fra Begyndelsen af manglende Quartprocent; 2) det Kongelige Garantie skal fremdeles vedblive for de i de følgende fire Aar, frá 11te Decbr. 1799 at regne, Deeltagende, og det for alle Klaffer; dog med den Betine gelse, at de, som fra nu af ville forsikre sig Livrenter i den første klasse og dens Afdelinger, skal til det vlanmessige Indskud endnu tillægge 5 procent af Samme; og 3) efter de næste fire Wars Forløb skal end videre fo relægges Hans Majestæt en omstændelig Beretning om Justitutets Tilstand. 11 Decbr. Directionens Bestemmelse forbeholdne, har den at afs II Decbr. 11 Decbr. gjøre Samme i Overeensstemmelse med Indretningens i Planen angivne Hensigt og Øiemeed, og øvrige forekommende Omstændigheder; samt i øvrigt, san ofte nogen Sag, meerbemeldte Institut angaaende, til Kongelig Resolution bliver at indstille, derom at gjøre Kongen umiddelbar Forestilling, ligesom og Bes tjentene ved Samme (hvilke Kongen for denne Gang,. paa Finantscollegii Forestilling, har udnævnt) herefter at bringe i Forslag. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aars huus), ang. Bopæl for Tamdrup-Sognepræst, samt hans Indkomst af Tamdrup og Bjørups gaarde. Gr. Eieren af disse Gaarde, mandir, og Sognepræsten Hr. Borgen have, siden Kaldet hidtil har manglet præste gaard, ansøgt om Confirmation pas selgende Forening: 1) Mandir overdrager til Sognepræsten og Eftermænd tre Bygninger af Kjerupgaard med Gaardsplads, Have og Toft, nær ved Kirken; 2) at Præsten nyder 34 d. 12 B. for Tienden, og 6 Mb. for Offeret af begge Gaarde, samt Præstegaarden ined Jord uden Borde og Afgivt, siden Mandip vil lade dets Hartkorn hvile paa Kjerup- og Lamdrup Gaardes øvrige Jorde, der blive sammen uagtet den Kongl. igjennem Mentekammeret den 27de Novbr. 1793 faldue Resolution, hvorefter Kiorupgaard fuide forsones med en Beboer, som for egen Segning drev dens Jorde. Ovenmeldte Forening approberes; dog at Præsten Sal strax lade Gaarden assurere i Brandkassen, same aarligen til Biskopen indsende Herredsprov stens Attest om, at den er vedligeholdt i fuldkommen god og beboelig Stand. Rescr. (til samme Biskop), ang. at afg. Mag. Fosies Enke maa af Nanders-Sognekald nyde 50 Rdlrs. aarlig Pension, samt at nu værende Sognepræst sammesteds Provst Sommerfeldts vivin Hustru, Hustru, om hun skulde overleve ham, maa af Kaldet 11 Decbr. nyde en passende Pension, som bliver at fastsætte efter Provstens og to Præsters Sigelse; men, t Fald hun ved Ansætningen af Samme skulde troe sig fornærmet, da af Biskopen i Overeensstemmelse med Rescr. af 3die Maji 1780, hvilket ligeledes skal finde Sted i Henseende til Estermændenes Enker i Kal bet; bog alt det; dog alt saaledes, at, om flere Enter komme paa Kaldet, Pensionen da, bliver at dele imellem dem. (Efter Ansegning fra bemeldte Enke, om at nyde Deel af Kalders Indkomster, m. m.) Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus Stift), 11 Decbr. hvorved det Frideriksstad forundte Jus Afyli udstrækkes til Byens Marke og Jorde. Gr. Da det ved Rescript af ste Novbr. 1777 er bevilget, at de Fallerede, som ville betiene sig af det Staden ved de den under 25de April 1682 meddeelte privilegier forundte jus afyli, maatte tillige tilstaaes Frihed for Heftelse paa Person og Gods, naar de udi deres lovlige Næringsvei reise ud til Forstaden, hvor Havnen er; og Byfogden til det danske Cancellie har meldet, at, da der ingen Anordninger ere, som udtrykkeligen fritage dem for Arrest paa den anden Side af Byen paa dens Marker, saa kunne de ikke med Sikkerhed betjene sig af Samme som andre Byens Borgere, eller drive deres borgerlige Næring med den Fordeel som disse, ei heller forestane Ombudde, til hvis udøvelse deres personlige Nærværelse sammesteds udfordres; hvorfore han har yttret det Ønske, at disse Borgere maatte gives famme Frihed for Arrest paa Byens Marker, som i Fæstningen, Forstaden og Havnen; saa bevilges: At de Fallerede, som ville betjene sig af det Frides rikstads By forundte jus afyli, maae, naar de indfinde sig paa Byens Marker og Jorder, nyde sams me Frihed for Seftelse paa Person og Gods, som i Byen, Forstaden og Havnen. Canc. Prom. (til Generalpost: Amtet), ang. 12 Decbr. at Attester om Postmesternes Cautionisters Bederheftighed bør meddeles gratis og paa flet Pas U 3 piir, 12 Decbr. piir, ligesom der forholdes i Henseende til andre 12 Decbr. Kongelige Oppeborselsbetjente. (Generalpost-Amtee har under 25de April d. A. forespurgt, om, og hvorvidt Postmesterne efter Omstændighederne maatte findes pligtige til at betale de dem sor saadanne Attester af vedr. Nettensbetjente affordrende Gebyhre.) (d) Canc. Circul. (til samtlige Landmilice: Sessioper (e) i Danmerk), ang. Districtschirurgernes Mode, fri Befordring, og Diætpenge til Landmilice:Sessionerne. Gr. Da der i Anledning af Cancellieta Circulair Stri velse under rode Martii sidstl., hvorved samtlige Stiftamt og Amtmand i Danmark bleve anmedede at beordre veda kommende Districtschirurger at mede ved Se: Enrollerings- Sessionerne, imod at erholde derfor 1 Md. daglig i Diata penge ligesoin ved Landmilice Sessionerne, ere indkomne adskillige Foresporgfeler i Henseende til bemeldte Diætrenge ved Landmilice-Sessionerne, hvorom Intet hidtil har været bestemt; faa har hans Kongelige Majestæt, som er blevet denne Sag foredraget, ved desolution af 4de d. M. befalet:

"At Districtschirurgerne skulle være pligtige at møde ved Landmilice Sessionerne som holdes i Enhvers District, for paa Anfordring at visitere det Mandskab, der foregives at have en eller anden Syg dom eller Legems Bræk, og om ders Befindende (alt uden Betaling) give deres skrivtlige Attester (f); ved Hvilke Mader, saavelsom alle ovrige deres officielle Forretninger, dem tilstaaes fri Befordring og I Rd. daglig i Diætpenge,, (g). Denne Kongelige Resolution fulde Cancelliet altsaa herved melde. Ode som der fra nogle Districts Chirurger ere indkomne Regninger over de dem saaledes tilkommende Diets penge (d) See Prom. I Novbr. 1794 og 14 Maji 1796, (e) undtagen for Odense, Dalum, St. Knuds og Rugs gaards Amter. Maaskee den har faaet aparte Brev. (f) See Rescr. 14 Junit 1793, S. 1 med Note. (8) See Rescr. 13 Majt og Pr m, 25 Junii 1796. penge, hvilke ere tilsendte Rentekammeret, for derfra 12 Decbr. at anvises til udbetaling; saa maa man anmode foranstaltet fra de øvrige Districts Chirurger lige Negs ninger indsendte, for derefter at tilstilles Kammeret til Udbetaling. Cane. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i 12 Decbr. Fyen), ), ang. Nasering i Odense af Stadschirurgen.

Gr. J Anledning af to Ansegninger fra Stadschirurg Stiger og J. T. Gerlach i Odense, hvori den Forste anholder om Nettighed til at vedligeholde Barbeer-Amtet, og ben Sidste om Tilladelse, fammesteds at nedsætte sig som Barbeer, fulde man have meldet: At den af bemeldte Gerlach ansøgte Tilladelse ikke kan ham tilstaaes, men at derimod den Set, som Stadschirurg Stüger har til at betjene forberørte Odense Kjøbstæd med Rasering, bliver ham uforkrænket. Cane. Prom. (til Samme), ang, Nasering i 12 Decbr. Faaborg af Stadschirurgen. Gr. Barbeerfvend m. P. Vonsel af Svendborg har ans holdt om tilladelse at nedsætte sig som Stadsbarbeer Faaborg, og Stadschirurg Hempel modsat sig denne Ansøgs. nings Benharelse som fornærmelig for ham. I den Anledning meldes: At fornævnte Vonsels Ansøgning ikke fan bevilges, men at derimod Chirurgus Hempels Ret, til at bes tjene Faaborg Kjøbstæd med Rasering, forbeholdes ham uforkrænket, Cane. Prom. (til Landmilice: Sessionen for 12 Dechr. Randers Amt), ang. at der ikke haves Noget at erindre imod udførelsen af den med vedk. Lodss eiere gjørte Aftale, at Sessionen for Randers Amts Østerliisberg: og Sønderhald:Herreder herefter bli ver holdt i Aarhuus-, Randers: og Grenaa-Kjøbstæder, U 4 Da 12 Decbr. (da den hidtil med megen übeqvemhed fauvel for Sessionen som de af Lægderne Modende er holdt i landsbyen Hvilsa ger; Forandringen vil være til Fordeel for den Konal. Tjeneste, og Forskjellen af Weiens Længde for enkelte Lægs der vil være ubetydelig.) 12 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aals borg), ang. Bestyrelsen af Tisted: Kjøbstæds offentlige Midler (h). Gr. Af Stiftamtmandens og Biskovens Skrivelse under 19de Octobr. fostl., med vedfulgte Bilage, erfares, at Ju specteurerne for de publike Stiftelser i Listad negte at efterkomme bette Collegii Resolution om Rigtigheds Modtas gelse af Stiftet for Listed Byes Kirkes og andre offentlige Kapitaler m. v., og det paa den Grund, at placaten dat, Jobe April dette Mar befaler, at Stiftamtmanden og Bi- Fopen skal sørge for, at de offentlige Stiftelsers Midler udsættes paa Mente, og forsyne Obligationerne med Paas tegning m. v., i hvis følge de ikke troe sig bemyndigede til at modtage eller udgive Transporter paa Wenge, Ti stæds offentlige Stiftelser tilhørende; men haabe, at der ikke bliver dem paalagt flere pligter end alle andre kjøbstæders Sognepræster og Byfogder, for faavidt som de offentlige Stiftelser beträffer m. v. Det er imidlertid Cancelliet ubegribeligt, hvorledes Provsten og Byfogden have fundet tage Anledning af den ommeldte Placat (som ikke sigter til at gjøre nogen Forandring i de gjeldende Love, Henseende til personerne, der ere paalagte Inspectionen og Administrationen over de offentlige Stiftelsers Midler, men bestemmer aleene nogle Regler at iagttages til saa danne Midlers Betryggelse) til at vegre sig ved at opfylde Cancelliets Resolution, der er overeenstemmende med de af dem selv, i deres forst i dette Aar indgivne Forestillin ger, paaberaabte Kongelige Rescripter; thi placaten ophæ ver ikke disse eller de sorige berom udgivne Anordninger, hvorefter vrigheden i enhver Kiøbstad ere Administrateu rer, men Stiftamtmanden og Biskopen Directeurer, eller de, som Hans Majestæt har ansat til at have Over Direc tionen og Tilsyn med Kirkerne og de offentlige Stiftelser, være deres Forsvar, haandthæve deres Mettigheder, samt eftersee deres Regnskaber 2c. Placatens 1ste S. befaler vel, at Stiftamtmanden og Biskoven al imodtage de penge, fom offentlige Stiftelser blive udlagte i Stervboer eller andre Voer, og forge for, at de ikke blive henliggende frugtesløse, men strax udsatte paa mente, ligesom og 46e §. anordner, at de, som inbesidde med offentlige Stiftelsers Midler, uden derfor at have stillet Sifferbed til dem, skal udbetale saadanne penge i Mangel af Sikkerheds Stillelse; (h) See Prom. 31 Decbr. 1796. men men den befaler ingenlunde, at de siden umiddelbar ffal ab: 12 Decbr. ministrere bem; og at Saadant ifte er dens Mening, sees tydelig af den paafolgende 5te S., hvorved det befales samtlige Regnskabsførere ved de offentlige Stiftelser at indlevere deres Regnskaber til Stiftamtmanden og Biskopen, hvilket ikke kunde have Sted, om de selv umiddelbar administrere Midlerne, thi da vare de selv Regnskabsførere derover. Waa Grund heraf, skulde man herved anmede Stiftamtmanden og Biskopen, At ville betyde Provst Carstensen og Byfoged Lemvig, at de uvegerlig og uopholdeligen maa efterkomme forommeldte Cancelliets Resolution af 1ste August sidstleden, og paa den i Samme anførte Maade modtage af Stiftamtmanden og Biskopen Tisted Byes og Kirkes offentlige Midler til Bestyrelse efter Loven og derom udgangne Anordninger. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene (i) i 12 Decbr, Norge), ang. hvad fra de fremmede Consuler ikke i Aviserne maa indrykkes. Gr. Foranlediget af et af den engelske Consul mitchel i Christjansands Adresse Comptoirs Efterretninger No. 46 fndrykket Avertissement, skulde man anmode Stiftamtmanden at tilkjendegive vedkommende Bogtrykkere, at de for Fremtiden ikke maae understaae fig at indrykke nogen Bekjendtgjørelse fra en fremmed Tations accrediteret Consul i Aviserne, naar Samme maatte indeholde Bestemmelser (k). B. G. R. og Generaltoldk. Prom. (til Stift: 12 Dechr amemanden over Ribe Stift) (1), ang. Ringe, Kran, Pakhuus- og Ligge-Penge til Havnevæsenet i Ribe,

5

Under (i) undtagen til ham i Christjaufands Stift, see Pr. 5 Decor. 1795. (k) Nesten er som benævnte Promemoria. (1) Formodentlig egfaa til Tolderen Ribe; 31 Jan, 1795 og 15 Maji 1784 cfr. Prom 12 Decbr, 17 Decor. Under 25de f. M. Har Hans Majestæt paa Kath merets Forestilling resolveret saaledes: "Efter de andragne Omstændigheder maa indtil videre, efter dee af Magistraten i Ribe under 29de April d. A. foreflagne Reglement, oppeberes til Havnevesenet i Ribe følgende Afgivter: 1) i Ringepenge, af hver Pram eller Baad med Ladning, som anlægges ved Skibsa broen, 4 ß., af hvert andet større Fartoi, endog uladder, 16 s. dansk; 2) i Kram og Ophidsningss Penge af hver 100 Pd. Gods, som paa Toldfams meret angives, hvad Slags det end maa være, I B.; 3) i Pathuusleie I s. ugentlig af hver 100 Pd. Gods, som oplægges i Kranhuset, og henligger saa dant Gods fortere Eid end en uge, beregnes dog Pak: Bro: Penge af hvert Les Tømmer eller andet Gods der henlægges paa Skibsbroen, 2 s. ugentlig, de Dage beregnede til en fuld uge, som maatte mangle i en Uge; samtlige disse Afgivter stal Coldkassereren i Ribe, uden derfor at nyde nogen Betaling, enten af den ydende eller Byen, oppebore (n), og for Samme garligen aflægge Regnskab til Magistraten sammes steds, samt til Generaltoldkammeret indsende Gjenpart deraf... Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), med en Gjenpart af Finantscollegii (om Kongl. Garantie for det Tab, Overformynderiet, hvis Forestilling derom Cancelliet med Magistratens Skrivelse af aden Novbr, sidstleden har modtaget, muligen kunde lide paa dets afbrændte suus-Panter (o) m. v.) nu inda (m) See Prom. 9 April 1796, (n) Cfr. Prom. 27 Aug. 1796, (0) Cfr. Rescr. 20 Maji 1796. fomne tomne Svar (p), for derefter at bekjendtgjøre Over: 17 Decbr. formynderiet det Fornødne. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. 18 Decbr. at Succentopatet ved Riøbenhavns latinike Skole maa silles fra Andenlectie: Hører: Embedet; og at Rector skal have Tilsyn med Informationen i Sans gen, ligesom med Levernes Underviisning, samt med Orden ved Sangen i Kirkerne, saa og til Biskopen melde hvad Lordener han ei kan afhjelpe. (Saasom Høreren et kan bestride begge Dele, og alligevel beholder 200 Rd. foruden fri Logie, og den Anden 118 d. for en Times Undervisning daglig.) (q) Rescr. (p) Det har behaget bet Kongl. danske Cancellie ved Skri velse af 28de f. M., at forlange Finantscollegii Tanter over et hidremitteret Forslag fra Kjobenhavns Overformonderie om Kongl, allernaadigst Garantie for det Lab, Overformynderiet mueligen kunde lide paa dets afbrændte der Huus Panter, for saavidt den Erstatnings Summa, som af Brandforsikringen betales, ikke maatte blive tilstrække fig til at fyldestgjere prioritetens Belob, deels forme delft den Afkortning af 20 procent for Grund og Rudera, deels formedelst Eavet paa 3 pets. Annuiteterne, hvori den halve Erstatnings- Summa udbetales. - Siden den Tid Overformynderne have indgivet dette Forslag, har Brandforsikringens Direction, i Folge Kongl. al fernagdigst Authorisation, offentlig tilbudet enten at ind frie bemeldte Annuiteter comptant med 85 peto, af de res paaivdende Summa, eller for den fulde tilgodeha vende Erstatnings Summa i Wenge og Annuiteter med en Rabbat af 4 Proc. at udstade Obligationer til 3 pEto. Mente. Under disse Omstændigheder fones der Garantie, Overformynderne have ansøgt om, inden benne Foranstaltning var feiet, nu ikke at være fornsdent. Imidlertid tilbyder man sig, for ifte at sætte Overformynderiet i den Nedvendighed, strax at afhande fine Annuiteter til 85 peto., da der rimeligvtis, især paa en betydelig Summa, er større fordeel ved at beholde dem, at indgaae med allerunderdanigst Forestilling on, at Hans Kongelige Majestæt vil tilstaae alleruaadig Garantie for det Lab Overformynderiet, ved at antage Brandforsikrings-Annuiteter til 85 pet. af Sammes pada lydende Summa, muligen maatte live. - Finants:Colle gium den 12te Decbr. 1795. (9) Menes bortfaldet ved den ny Indretning, 18 Decbr. 19 Decbr, 19 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. hvad Landslod, der af Nodtfiskere skal svares til Lods-Eierne i Cordhordlehne fogterie. Gr. Endeel af Almuen i dette Fogderie under sendre Bergenhund-Amt have andraget, at Lands-Eierne i bemeldte Fogderie paastaae i Landslod en femte Deel af al den paa deres Waager fangede Fisk, uden at gjere nogen Forskjel paa, enten Kastene skee paa skattelagte, opryddede, itfe opryddede, beqvemme eller ubeqvemme Steder, ved hvilken alt for ubillige Fordring Nobt: Eierne ganske sættes ud af Stand til med mindste Fordeel at fiffe med Nobt, til Hinder for Fiskeriernes Fremme. Anlediget af fornævnte Almues Ansøgning vil Kongen, i Overeensstemmelse med hvad under 27de Martii sidstleden i denne henseende er befalet for Sundhordlehns-Fogderie, ligeledes herved for bemeldte Nordhordlehns-Fogderie have fastsat, At enhver Nodt- Eier, som kaster paa en Andens Sattelagte Baag, skal af den fangede Fise aleene bea tale :c. (r). Canc. Prom. (til Rerte- og Generaltoldkams meret samt Khavns Universitet), ang. at Hof. og Universitets Bogtrykker Schultz under Gaars Dato er, i opffners Sted, beffiffet til Directeur over bet Kongelige Bogtrykkerte, samt derhos bes vilget, at han for Trykningen af Sorordninger og Placater, som udstedes fra Cancelliet, maae, naar Antallet overgaaer 1000 Erpl., nyde 2 Wf. for hvert 100 af det overstigende Antal, samt, naar deri maatte forefalde betydelige Tabeller, en billig Godta gjørelse derfor efter Arbeidets Beskaffenhed. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat, samt Hof eg Stads Ret), hvorved Summe, til fornøden Efterretning, meddeles en Gjenpart af hvad Finantscollegium under 10de Dennes har tilskre vet (r) Det Øvrige ligefom Rescr. 27 Martii 1795 fee Sam mes Note. vet (s) Cancelliet, betreffende en indgaaet Forening, 19 Decbr, med Entrepreneurene af det forrige Østerioiske gan dels Setlab, Dungfeldt, Meyer & Compagnie, hvorved disse have frasagt alle de Privilegier, Fortrin og Rettigheder, som hidrøre fra den bemeldte Handels-Selskab meddeelte Octroi, m. m. Cane. Prom, (til Biskopen i Sjelland), ang. 19 Decbr. at Hans Majestæt ved Resolut. af 11te d. M. har bifaldet Biskopens Forestilling, med deri indeholdte Reglement for det geistlige Brandsocietet i Sjellands Stift. Gr. De to Poster, som herom findes i Confirmationen af 28de Martii 1794, indeholde ikkun en almindelig Be fremmelse i Henseende til Contingentets Belob eiter enfelt eller dobbelt Portion, men der er ikke taget Hensyn paa Tabet, (s) I Folge Kongelig allernaadigst Resolution af 18de f. M. har Finants-Collegium indgaaet en Forening med Entrepreneurene af det forrige Østersøiske Handels Seistab, Dunsfelet, Meyer & Comp., hvorved be have frasagt fig alle de privilegier, Fortrin og Mettigheber, som biorøre fra den bemeldte Handels-Selskab meddeelte Octroi, fenere ergangne Resolutioner og dette Selskabs Masses Overdragelse til dem, saaledes, at de vel fremdeles blive i Besiddelse af de dem under denne Masse overdragne Eiendomme med fuldkommen Eiendoms Mertighed, men at de med disse Eiendomme forbundne og ellers Entrepres neurene tilstaaede særdeles Privilegier og Mettigheder aldeles ophæves og bortfalde, saa at de og deres Handel herefter ingen audre Rettigheder apde end de, som efter Landets Love og almindelige Indretninger tilkomme ets hvert andet privat Handelshuus og enhver Besidder af deslige Eiendomme. - Ligesom nu herved der Vaand, som i Hensigt til de af Entrepreneurene paatague Forpligtelsers Opfyldelse har heftet paa deres Eiendomme, er hævet, saavelfom den nu ligeledes bortfaldende Ve frielse for stemplet Papiirs Brug, san ophøre ligeledes fra nu af de øvrige Privilegier, og deriblant altsaa og ben det forrige tersoiske Handels-Selskab devilgede Tilladelse at have egen maal og Vægt, og selv at bolde Auction over fine Ware og Eiendomme, uden Bekostning til de offentlige Auctions Anstatter. See Resol. 14. Junii 1786 og 30 Maji 1767 i Mescripterne, samt 8 Aug. 1787 udi Schous Udtog, 2bet Oplag, sde Deel, Side 165 i Noten. 19 Decbr. Tabet; fom den Brandlidte kan træve Erstatning for, og hvor hait Samme maa beløbe sig til, naar fuld Contingent skal have Sted, eller i hviltet Tilfælde mindre Cons tingent bliver at erlægge; hvortil femmer, at bemeldte confirmerede Bestemmelser ei heller indeholde nogen udtryk kelig Erindring om, at Fundationen for Brand Sociétetet af zote, Maji 1742 () i det svrige ffal være Regel; derfor bar Biskopen anseet det fornadent, at bestemte Megler til fiffer Beiledelse nærmere bleve fastsatte; og til den Ende er der, efter adskillige Forhandlinger imellem Stiftets Geistlige, i Felge et i seneste Landemode den 2ide October fidstl. med Provsternes censstemmige Samtyffe taget Conclufum, forfattet et Reglement for det geistlige Brand- Societet i Sjellands Stift, der bestaaer af folgende Voster: §. I. Det geistlige Brand: Societet i Sjellands Stift inddeler fit Contingent til brandlidte Medlemmer, som have lidt Tab paa deres vorlige Eiendomme, i de to ved den Kongelige Confirmation af 28de Martit 1794 cengang fastsatte Goved-Portioner, nemlig ens Helt og dobbelt; men, for at lempe sig efter Enhvers Leilighed, saavidt muligt fan være, antager Sociétetet i hver af disse Portioner tre Rlasser, eller i alt sex Klasser, hvoraf de tre Første henhøre til enkelt, og de tre Sidste til dobbelt Portion, i hvilke Klasser Enhver efter Behag kan lade sig indskrive, og derved enten formindske eller formere sin valgte Portion efter §. 2. Omstændighederne. Her antages i alt ser Klasser, i hvilke Contingentet kan stige fra 1 til 6 d., efters som Enhver godvillig antegner sig for; til første Blaffe høre alle Societetets Medlemmer uden For: Ejel; de betale til hver den, der har anstañet sine rørlige Eiendomme til 500 d., i fuld Brandhjelp hver I Std., samt nyde i lige Tilfælde 1 Rd. af hver Interessent; ere de rørlige Eiendomme anstaaede til en mindre Sum, dog ikke til mindre end 300 Rd., gives og erholdes mindre Hjelp efter Proportion; mindre Assurance antages iffe: til anden lasse (t) Sofmans Fundationer, T. VIII GS. 593 høre 1 Høre desforuden saa mange af Societetets Medlemmer, 19 Decbr. som have anflaact deres rørlige Eiendomme til 800 Nd.; disse betale til hver Interessent i samme Klasse fuld Brandhjelp med 2 Rd., og nyde i lige Tilfælde 2 Nd. af hver Interessent i samme Klasse, men faae fun I d. af første Klasses Interessentere, ligesom de ei heller betale Mere til dem i fuld Brandhjelp:― til tredie Klasse høre fremdeles saa mange af Societes tets Medlemmer, som have anflaaet deres rørlige Eiendomme ti! 1000 Nd.; disse betale til hver Intes reffent i famme Klasse fuld Brandhjelp med 3 Nd., og nyde i lige tilfælde 3 Nd. af hver Interessent & samme Klasse, men fane fun I d. af første Klasses Intereffentere, og 2 Nd. af anden Klasses Interessentere, ligesom de heller ikke betale til hver af disse Klasser Mere, end hvad de nyde af hver især i lige Tilfælde : - til fjerde Klasse høre fremdeles saa mange af Societetets medlemmer, som have anflaaet deres rørlige Eiendomme til 1200 Rd.; disse betale til hver Interessent i samme Klaffe fuld Brandhjelp med 4 Md., og nyde i lige Tilfælde 4 Rd. af hver men faae fun 1 Rd. af Intereffent i samme Klasse, første Klasses Interessentere, 2 Rd. af anden Klasses Intereffentere, 3 d. af tredie Klasses Interessentere; ligesom de heller ikke betale Mere til hver af disse Klasser, end hvad de nyde af hver især i lige Tilfælde til femte Rlasse henhøre fremdeles saa mange af Societetets Medlemmer, som have anflaaet deres rørlige Eiendomme til 1500 Sid.; diffe betale til hver Intereffent i samme Klasse fuld Brandhjelp med 5 Rd., og nyde i lige Tilfælde 5 Rd. af hver Interessent i famme Klaffe, men faae fun I did. af første Klasses Interessentere, 2 Rd. af anden Klasses Interessentere, 3 Rd. af tredie Klasses Interessentere, 4 No. 19 Decbr. 4 d. af fjerde Klasses Interessentere; ligesom de hel ler ikke betale Mere til hver af disse Klasser, end hvad de nyde af hver især i lige Tilfælde: - til sjette Klasse høre fremdeles saa mange af Societetets Med lemmer, som have anslaaet deres rørlige Eiendomme til 1800 Rd.; disse betale til hver Interessent i samme Klasse fuld Brandhjelp med 6 Rd., og nyde i lige Tilfælde 6 Rd. af hver Interessent i samme Klasse, men faae fun I d. af første Klasses Inte ressentere, 2 Rd. af anden Klasses Interessentere, 3 Rd. af Tredie, 4 Rd. af Fjerde, 5 Rd. af Femte; ligesom de heller ikke betale Mere til hver af disse Klasser, end hvad de nyde af hver især i lige Tils fælde. - Under rørlige Eiendomme indbefattes Bohave, Bøger, Linned og Uldent, Sølvtsi, Tin, Kobber, Jern og Træfar, Vogne, Avlings Redskaber, torsken og utersken Sæd, He, Halm, Kreature og alt hvad som ikke hører til Bygninger selv, og derfor ei heller forsikres i de almindelige Brands Anstalter. Men Guld og Rostbarheder, og rede Penge forsikres ikke ved Societetet; ci heller Anner og Mensal: Gaardes Judbo, skjønt det tilhører Præsten; her kan aleene forsikres Ind- og udbo i den Gaard eller det Huus, hvor Interessenten boer med sin Familie. De, som ville have Forsikring for Mere end til 1800 Rd. Capital, maa søge den ved andre Brand-Societeter. De skulle i saa Fald ikkun tilkjendegive, hvad Mere de have assureret for, og paa hvilke Vilkaar. Societetet erstatter aleene det specificerede Beløb af sin Forsikrings-Sum efter foranførte Bestemmelser, som i det Følgende end videre §. 3. fastsættes. Fuld Brandhjelp maa betales, naar det, - som af de ved Indskrivningen specificerede Sorter er bjerget, eller ikke blevet aldeles ubrugeligt, efter behø rig rig Vurdering ei beløber sig saa hoit, at det, tilsam: 19 Decbr. menlagt med den fulde Brandhjelp efter den Klasse, hvori Interessenten har ladet sig tegne, kan udgjøre den Sum, som han har ladet forsikre; men, beløber sig dette Bjergede og ei aldeles Ubrugelige til 50 Rd., derover og saa fremdeles høiere op, maa fligt Belob fradrages Brandhjelpen i hver Klasse efter lige Repartition. Erempel kan bedst oplyse: Jeg staaet i femte Classe, og har ladet mine rørlige Eiendomme af allehaande Sorter tilsammen forsikre til 1500 Rd.; nu kommer Ilosvaade. Alle Societetets Interessentere i første Klasse udgjøre tilhobe et utal af 300. Jeg faaer I Rd. af hver, i alt af disse Interessentere ere 250 tillige Medlemmer i anden Klasse; jeg faaer nu tillagt I Rd. af hver af de samme Interessentere ere 200 tillige Medlemmer i tredie Klasse; hver betaler mig nu desforuden i Rd., er videre ere 150 af de samme Interessentere tillige Medlemmer i fjerde Klasse; hver bes taler mig nu end videre I d., er end ere af de samme Interessentere 100 tillige Medlemmer i femte Klasse, og jeg faaer end videre i Rd. af hver, er 300 Rd. 250 = 200 159 IOO 4 Tilsammen 1000 Rd. Kan det nu, som er bjerget, og ei befindes ganske ubrugeligt, ikke opløbe til 500 Rd., saa faaer jeg fuld Brandhjelp i alle Klasser; mine Medinteressentere i femte Klasse betale mig hver 5 Rd., i fjerde Klasse hver 4 Rd., i tredie Klasse hver 3 Rd., i anden Klasse hver 2 Rd., i første Klasse hver 1 Rd. Men, har jeg reddet for 550 Nd. af de ved Indskrivningen specificerede Sorter, tilsammentagne, skal VI. Deel 8de Bind. jeg 39 Decbr. jeg ikkun have 950 Rd. Brandhjelp; og nu affortes for hver Interessent i hver Klasse 16 s., altsaa betales i første Klasse 5 Mk., i anden Klasse 1 d. 5 Mk., i tredie Klasse 2 d. 5 Mk., i fjerde Klasse 3 Rd. 5 ME., i femte Klasse 4 Rd. 5 Mk., og sjette Klasse flipper ikke fri, thi den betaler med femte Klaffe. Hvo, som er Interessent i en høiere Klasse, staner tillige i alle Klasser neden under, og tager Deel i hver Klasses Contingent. Men, naar slet Intet er blevet reddet af hele Ind- og udbo, saavel det Affure rede som Uassurerede, saa at man ikke beholdt mere end hvad man havde paa, eller i Hast kunde tage med sig paa cengang, gives extraordinairt Tillæg, dog efter Landemodets foregaaende Eragtning; og da nydes i første Klasse 16 B. Tillæg af hvert Medlem foruden den ordentlige Brandhjelp, hvilket Tillæg kunde udgjøre 50 Rid. efter Antallet af 300 Medlems mer. I anden Klasse tillægges hver Interessent dess foruden 16 B., hvilket Tillæg, sammenlagt med Tillægget af første Klaffe, vilde udgjøre efter Antallet af 250 Medlemmer i anden Klasse, 91 Nd. 4 Mk. Extra Hjelp; og saa videre 16 s. nyt Tillæg i hver opstigende Klasse, indtil den Brandlidtes egen Klasse S. 4. inclusive. Da her nødvendig maa være en Segel,- hvorefter Brandhjelpen, i Tilfælde af Ildsvaade paa vorlige Eiendomme efter Skadens Størrelse eller min dre Beskaffenhed, kan bestemmes, og Samme nu ikke mere fan fastsættes med hensyn til afbrændt Stuc længde eller til opbrændte udhuse, da disse nu ere fors sikrede i den almindelige Brand Foranstaltning for Landet; saa bliver ei andet Middel tilbage, for at bes trygge saavel den skadelidende Interessent mod al fornærmelig Mistanke som det hele Societet mod Norden. og Misbrug, end at hver Interessent maa opgive, hvilke Hvilke rørlige Eiendomme han vil forsikre, og hvor 19 Dechr. heit han vil have dem anstaaede. Men derfor kræves dog ikke, at hver enkelt Ting sal stykkeviis specificeres, da det er nok, at man nævner de forskjellige Sortet af rørlige Ting, og anslaaer disse Sorter til visse Summer. I Følge heraf vedtages følgende Regler: Enhver, som vil indskrives i en vis Klasse for den dertil hørende Sum, maa forst forfatte en Specification over alle de Sorter af sine rørlige Eiendomme, som han vil forsikre i Societetet, og ledsage hver Sort med en Vurdering, ikke efter Tingenes nu havende Værd, men efter den Priis, som i Tilfælde af reent Tab maatte udfordres til at anskaffe dem efter Fornødenhed og ufravigelig Omstændighed, saa at slig Vurdering over det Hele naaer den Sum, som Han i sin valgte Klasse skal assurere for; og denne saaledes vurderte Specification maa underskrives af ham selv, samt, om han er gift, tillige af hans Hufru paa Ere og Samvittighed. Bemeldte Specifica tion leveres berpaa til Provsten, som overveier i Forening med to Herredspræster, der alligevel ikke maa være beslægtede eller besvogrede med den vedkommende Eiermand, om Noget kan være derimod at erindre, hvorover de Samtlige skrivtligen erklære sig. Skulde Tvivlsmaal finde Sted, man de forlange nærs mere Oplysning af vedkommende Eiermand; og, i Fald man da ikke kan komme overeens paa begge Si der, maa Eiermanden forlange af Biskopen, at han udnævner tre andre Herredspræster til at bedømme for ommeldte Specification, som ligeledes skal fee skrivtligen. Begge Slags Betænkninger indsendes derpaa af Herredsprovsten til Biskopen, som medfører dem til næste Landemode, hvis paafølgende Decision bliver Negel. Men, dersom Provstens og de to Her 3 2 reds: 503 19 Dechr. redspræsters Betænkning falder ud til Bekræftelse for Eiermandens vurderede Specification, saa at de skrivt ligen erklære, at ikke noget kan være derimod at er indre, indsender Provsten Specificationen med Bes tænkning 14 Dage for næste Landemode til Biskopen, at den ved Landemodet kan vorde approberet, og indskrevet uden videre Eftersyn, samt Provsten igjen leveret til Forvaring, da Betænkningen derimod forbliver ved Stifts - Arkivet. Naar Provsten selv er den Paagjeldende, udnævner Biskopen een af Herredets Præster til at forrette hans Partes i Forening med to andre herredsbrødre. Provsternes Specifis cationer forvares hos Biskopen, og Biskopens hos Stiftsprovsten. Hver Interessent tager sig Copie til egen Efterretning, og lader Samme af Provsten underskrive. - Specificationen kunde f. Er. være saa ledes indrettet: "Jeg N. N. indtræder i Stiftets geistlige Brand-Societet for enkelt Hoved-Portion, N. N. Klasse (eller for dobbelt Hovedportion i N. N. Klasse), og lader herved i Tilfælde af Ildsvaade føls gende Sorter af mine rørlige Eiendomme forsikre til N. N. Summa: 1) Opredte Senge, til N. N. Sum. 2) Stole, til N. N. 3) Borde og Speile, til N. N. 4) Linned af alle Slags, til N. N. 5) Uldent af alle Slags, til N. 6) Bøger, til N. N. 7) Sølv:Toi, Porcelin, til N. N. 8) Tin, Kobber, Messing, Jern, Træ-Vare, til N. N. 9) Brygger og Tvette-Kar, til N. N. 10) Kjøre og Arbeids-Vogne, til N. N. 11) Avlings-Redskaber, til E N. N. IIII 12) 12) Kreature af alle Slags, til N. N. Sum. 13) Sæd og Føde-Vare, som Foer, til Husets Behov i en Maaned efter Middelpriis, til N. N. naar For Tilsammen N. N. Summa. Og at disse Sorter rigtig findes i mit Bo, og ere mig tilhørende, samt at Vurderingen ikke er anslaaet, til høiere end efter slige Tings sædvanlige Priis, befræfter jeg. Herved tilligemed min Hustru paa Ere og Samvittighed, under Ansvar af lovlig Tiltale, out anderledes skulde befindes... Da denne Specification ikkun indeholder Sorter, som ei kunne undværes, er det ufornødent, at indgive Afgangs- og Tilgangs: Lister, eftersom Nyt dog maa anskaffes i Stedet for Det Gamle, som efterhaanden bliver ubrugeligt. Czy Specification med Vurdering har ikkun Sted, Interessenterne vil træde over i en anden Klasse. Sad og fourage indgaae de avlsbrugende Præster den Forening imellem sig selv, at de betale hverandre fuld Brandhjelp efter den høiere Klasse næst oven for den de ellers ere indskrevne i, naar Sligt aldeles fortæres red Ildsvaade hos Nogen af dem, fra Kornets Indhøstning indtil Fastelavn; og halv Brandhjelp efter samme Klasse, naar Sæd og Fourage aldeles ved Ild fortæres, fra Fastelavn indtil Vaarsed er lagt; dog at den, der giver det Mindre, i paakommende Tilfælde ikke nyder Mere end han selv har givet. Stager f. Er. den avlsbrugende Præst ellers i anden Klasse, sag giver han til Avlsbrugeren i forommeldte Tid, som lider Tab, efter Proportion i tredie Klasse, men nyder da heller ikke selv i lige Tilfælde høiere Brandhjelp af nogen Avlsbruger, end efter Proportio I øvrigt regnes Tiende med og, da der ikke gives høiere nen i tredje Klasse. ind under Avlingen; 3 Klasse 1795. 19 Decbr. §. 5. 19 Decbr, Klaffe end den sjette, betale Avlsbrugerne, som staae i bemeldte Klasse, hverandre indbyrdes proportioneerli gen 1 Rd. mere. I øvrige er det Avlsbrugerne uformeent, desforuden at indgaae anden Forening imellem sig selv om videre Erstatning for Tab paa Sæd og Fourage. Hver Interessent kan gaae frem fra ringere til høiere Klasse, og atter gaae tilbage fea Høiere til ringere Klasse efter eget Behag. Men An meldelse bør skee derom ved Landemodet, og en ny paa foranførte Maade indrettet Specification, som svarer til den Klasses Kapital, hvori han nu indtræder, bør medfølge; dog maa ingen tillade sig saadan Afverling, førend tre Aar ere forløbne i den Klasse, hvori han sidst lod sig indskrive; og for denne Klasse betaler samt nyder han, indtil Forandringen er bleven antagen ved Landemodet, samt ny Ildsvaade derefter §. 6. indtræffer. Naar Ildsvaade har fundet Sted, ind finder Provsten sig med to Herredspræster, helst dem, der tilforn have givet deres Betænkning over Specificationen, om de endnu høre til Herredet, eller i modsat Fald de to næstboende; og disse tilsammen lade sig forevise, hvad der er bjerget, eller ikke blevet aldeles ubrugeligt, af de Sorter, som paa meerbes meldte vurderede og approberede Specification findes anførte, uden at spørge om, hvad Andet eller Mere der enten kan være brændt eller reddet; og, naar da den Brandlidte har givet sin skrivtlige Forsikring pag Tro og Love, at intet Mere er blevet bjerget, saavidt. ham og hustru er vitterligt, tareres det Overblevne, som kan bruges, eller med ringe Bekostning hjelpes, efter den i Specificacionen angivne Vurdering; hvors efter da Provsten og de to Præster i Overcensstem melse med 3die Art. bestemme, om fuld Brandhjelp finder Sted, eller hvor meget der sal afkortes. Den. Skrivtlige frivtlige Forklaring herover, som underskrives af 19 Decbr. Provsten og de to Præster, samt af Eiermanden og Hans Hustru, bliver derpaa Biskopen tilsendt, at han fan give Stiftet Underretning derom, og indbyde alle Interessentere til at erlægge den behørige Contingent, hver i sit Herred hos Provsten, saa betimeligen, at han kan medbringe det til næste Landemode og leveve det mod Avittering til Provsten i det Herred, hvor den Brandlidte boer, da sidstnævnte Provst igjen afbetaler til Biskopen, hvad Forskud Enkekassen imidlertid kan have gjort, og derpaa bringer det Overblevne til den Brandlidte, som derfor meddeler ham fin Qvittering, til at fremvises paa følgende Landemode. Enke og Arvinger blive staaende i den Af §. 7. dødes Klasse, saalænge de i Laadens Aavet holde Dug og Disk i Præstegaarden, og nyde imidlertid alle hans Rettigheder, samt bære hans Byrder. Der som Godset imidlertid formindskes over Halvdelen ved Auction eller paa anden Maade, uden at fortæres af Ild, beregner Stifte. Retten, hvor meget derfor bør komme til Afdrag i den øvrige Tid af Laadenss Aaret. Successor lader sig indskrive ved første Lane demode, for hvilken Portion, og i hvilken Klasse han vil, i Societetet. Maar han derefter selv begyn der at føre Huusholdning, og at drive Avling med videre, kan han strap gaae over til en anden Klasse efter Behag, i Overeensstemmelse med Societetets Segler. Men, skeer der ikke i første Alat, efter at Maadens Maret er endt, maa hau ingen Forandring gjøre, førend efter 10 Aars Forløb. Enhver ordis neret Mand, som lever og boer i Stiftet, ansees for Medlem i Societetets første Klasse, indtil han skrivtlig erklærer ved Landemodet, enten at han ikke vil være Medlem, eller i hvilken anden Klasse han vil staaer, X4 19 Dechr. staae. Om Avlingen er bortforpagtet, spørges ikke, naar den aleene bliver hjemført i Præstegaarden, og Præsten efter Contract fal godtgjøre Forpagteren fin Skade ved Ildebrand. I andet Fald, om Contract er sluttet paa anden Maade, meldes det ved første Landemode, som da efter Omstændighederne fastsæt ter, hvorvidt Præsten bliver at ansee for Avtsbru gende, og hvad Deel han skal tage i Foreningen med Avlsbrugerne efter femte Artikel. - For Lærerne ved de latinske Skoler, da de betragtes som Geistlige, kan Indskrivning i Societetet tilstedes paa lige Bilkaar, som for de ordentlige Medlemmer. I Landemods Acterne anføres hver Gang under Brands Societetets Rubrik, deels Antallet paa Intereffenterne i hver Klasse, deels de nye Indskrivninger; og Aus meldelsen om disse maa være indsendt til Biskopen §. 8. af vedkommende Provst 14 Dage i Forveien. Præ, steskabet forbeholdes Frihed og tet til at gjøre fors andring i disse Bestemmelser efter befundne Omstæn digheder. Men i saa Fald bør, ligesom nu, først Betænkninger indhentes fra hvert Herred, og derefter et trykt Udtog af alle Betænkninger omsendes til ny Overvcielse. Biskopen med de to Provster i Rjóbenhavn uddrager Stemmernes Pluralitet, og fores lægger Landemodet Samme med tilfsiede Originals Documenter. Naar Forandringen ikke modsiges af flere end 50 Medlemmer, men bifaldes af de Øvrige, faaer den Gyldighed ved Landemodets Bekreftelse, og bliver en almindelig Regel for Fremtiden. Tryks nings Omkostningerne bestvides af Societetet som en Ertra-lldgivt, efter lige Repartition. 19 Decbr. Canc. Prom. (til samme Biskop), ang, at Sogne præsten i Haarslev, Hr. Schyth (u), kan tillades at (a) Han er ikke længere i bette Kald. vælge vælge af Jesu Levnets Historie i de fire Evangelister 19 Decbr. saadanne Steder, hvilke til enhver Prædiken om Sondagen kan findes passende og gavnlige til Menig hedens Opbyggelse; men han bør dog ligefuldt forelæse det sædvanlige Evangelium, og søge dermed at fors binde sin valgte Text. Canc. Prom. (til Amtm. over Vordingborgs 19 Decbr. og Tryggevelde Amter), ang. at det kan betroes Birkedommer Vith paa Valle ene at forestaae Forligelsesvæsenet; samt at i øvrigt enhver Forligelses Commissair, hvad enten han er Embedsmand eller ikke, bør skrive og underskrive i Protocollen den i Forordn. af 10de Julii d. A. befalede Eed, (i Vetragtning af de andragne Omstændigheder, og da Vith er en bekjendt god og redelig Mand.) Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. 19 Dechr. Kirkeværgertjenesternes Afverling i det Thorninglehnste.

Gr. Biskopens under 1ste Novbr, 1793 afgivne Erklæring over to Ansøgninger fra 5. P. og S. R. af Wellerup i Aggerskov Sogn, ang, Kirkevergemaalet og Tienden. hvort tillige anholdes om, at en af Kirkevergerne eller Curatorerne maatte hvert tredie Mar i Aggerskov Sogn asperle, har aldeles funden dette Collegii Bifald, og man har derfor, ved at tilstille det tydske Cancellie en Gjenpart deraf, yttret, at ber fremdeles udcu Forandring burde forholdes efter Samme. Siden den Tip bar man Jntet hørt til denne Sag, forend nu, da det tydske Cancellie ved Skrivelse af 24be f. M. har meldet, at det tiltræder foranferte Mening, Hvorefter det i Aggerskov: Segn saavelsom i det hele Thorninglehnske bør uforandret forblive ved den eengang indførte Indretning med Curator: Embes Derne. Canc, Prom, (til Stiftbef. og Biff. i Via 19 Decbr. borg), ang. af hvem Organist some Chor 5 degn 19 Decbr, degn og Graver ved Domkirken sammesteds beskik fes (v). 19 Dechr. 24 Decbr. Gr. Efter at have ladet Sig udførligen forebrage, hvad Stiftsprovsten og Slolens Mector i Biporg, som Reside rende ved Dom Capitniet fammesteds, have anført, samt hvad Stiftamtmanden og Biskopen hver for sig have yttret i henseende til det, i Anledning af Organisten ved Doms Virken C. aderups Ded, ovtomne Svorgemaal, hvem det tilkommer at besætte derte Embede, saavelsom hvad der ved famme Leilighed er aufort ang. Besættelsen af Chordegns og Graver: Tjenesterne ved bemeldte sirfe, bar Hand Kongl. Majestæt under 11te b. M. refolveret saaledes: Saa længe nu værende Capitulares leve, og fors blive i deres Embeder, skal det, i Henseende til disse Tjenesters Besættelse, forblive paa den gamle Fod; men efter de nu vævende Capitulares deres Afgang overlades det Stiftamtmanden og 2iskopen i Vis borg, ligesom i de andre Kjøbstæder. Imidlertid kan Stiftamtmanden votere med ved udnævnelse af en Organist ved Domkirken. Rentek. Prom, om Rosenborg Have c. (x) Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd og Biskoper i Norge), ang. at de fornødne Fonds mangle til et Üniversitet i dette Rige, m. m. Gr. ubi en til Cancelliet indkommen Ansogning have Kammerherre Bernt Anter med flere, der ved en i Chris stiania holdet Forsamling skal være valgte til at overlægge og foranstalte, hvad der lunde tiene til Opfoldelsen af n sket om et universitets Oprettelse i Norge, anført hvad af dem i denne Henseende er foretaget; og de have ders hos, saavel ved at fremsætte de Grunde, paa hvilke en faadan Stiftelse ansees unttig og nedvendig for Norge, fom ved at foreslaae de Kilder, hvorfra Omkostningerne til den aarlige underholdning for Universitetet formeentes at kunne tages, anholdt om Hans Majestats Understøttelse til dette faa vigtige Diemeeds Opnaaelse. Efterat denne Anfeguing, tilligemed de derover indhentebe Erklæringer fra Wedkommende, har været Hans Kongl. Majestæt foredra= (v) Cfr. Confirm. 22 Novbr. 1754 og Circul. 24 Maji 1800. (*) See Noten til Resol. 11 Septbr. 1795. get, er derpaa under 27de Novbr. sidstleden refolveret faa 24 Decbr, ledes: "Efterat Vi have ladet Os denne Sag udførligen foredrage, og taget i noie Overveielse de af Vedkom mende derover indhentede Erklæringer, finde Vi, at de af Supplikanterne til et Universitets Indtægter i Norge opgivne Kilder, deeis, efter de over saadanne Fonds allerede fastsatte Bestemmelser, dertil ei fan anvendes, deels at Nogle først efter mange Aars Forløb vil blive existente, og for Resten ere for ubetyde lige til en saa kostbar ny Indretnings Vedligeholdelse. Men som Vores landsfaderlige Sindelang imod Vore fjere norske Undersaattere (y) egen Be tænkning... Denne Kongelige Resolution fulde Cancelliet hermed melde . . . . . til Efterretning, da de naar Commissionens Betænkning om denne Sag inda kommer, fan vente nærmere at blive underrettet om de Forholdsregler, der ved første Examen vil være at jagttage (z). Kongl. Resolution, at det for Fremtiden maa 30 Decbr, pare Tromso Fogderies Almue tilladt, for Brændeviin at tiltuske sig svenske Vare paa Boiga de Markederne i Fogderiet; dog med den udtrykkea lige Betingelse, at de ikke til Danske eller Torske sælge eller borttuske Brændeviin. merets Forestilling.) (a) (Paa Reutekam Rescr. (y) Dette udeladte kan læses i prom, til Skole Commisa fionen af 28de Novbr. 1795. (z) See Prom. 27 Febr. 1796. (a) Cfr. Forordn. 5 Septbr. 1787, S. 3, og Anordn, 39 Junii 1794, S. 2 og 10. 2 Jan. Rescr. (til Amtm. over Sors: og Ringsted, samt over Holbek: og Sæbygaards. Amter), ang. Sors Academies Bonders trykte Arvefæste Skjøders Indbinding udi en Bog, istedet for Pros tocollering. Jan, §. I. §. 2. Gr. Fæstebønderne paa det Sors Academie tilhørende Gods ffal i elge Mesolution. .. (a) ved be vedlom mende Nette, samt tillige....(b). Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. Degne oa Skoleholder Tjenesten i Torsted ved Horsens. (Efter Biskopens til det danske Cancellie indgivne korestilling ang. ben Forandring, som mactte anfers tjenlig at foretage med Deene Tjenesten i Torsted ved Horsens, hvilken Lieneste hidtil har været forrettet af en Discipel fra Forsens Skole u. v.) og Degne og Skoleholder Tjenesten i Torsted skal hers efter altid være forenede, og til begge Tjenester antas ges en Person, der ved Prøve for Biskopen beviser at være duelig til at give en god Undervisning, føre Sangen i Kirken, samt haver gode Vidnesbyrd om sit forhold, Samme Person maae have og nyde alle Indkomster, der kan være i bemeldre Sogn, saavel af Degnekaldet som af Skolen, ligesom og den til Skolen henhørende Bolig, der fremdeles som fors hen skal forsvarlig vedligeholdes af Skole. Districtet ved største Lodseiers Foranstaltning efter Loven. §. 3. Ligesom nu Biskopen første Gang udseer og beiks Fer paa Kongens Vegne en duelig Person til bemeldte Degne og Skole Embede, skeer dette neste Gang af Bygholms Eier, naar han tillige eier Torsted By, eller hvilken privilegeret Eier, der maatte eie 32 Tonder, (a) bet vrige ligesom Rescr. for Frideriksborg af 17 Octobr. 1788. (b) Resten og selve Texten ligesaa. Tønder Hartkorn i bemeldte By, saa at denne da 2 Jan. verelviis med Biskopen kalder en Person til benævnte Embede, dog at denne behørig beviser sin Duelighed og gode Forhold paa foranferte Maade. Den Disci §. 4- pel af Horsens Skole, som fremdeles forretter Degs netjenesten i hospitalskieken, eller dertil herefter antages, maae for denne Forretning, foruden de 16 Rd., han allerede har af Horsens Hospital, endnu af samme Stiftelse nyde et passende Tillæg, som af Stiftamtmanden og Biskopen efter Befindende maa fastsættes; hvorimod bemeldte Discipel og Horsens Skole strax afstaae al videre Fordring paa Degnekaldet og Sammes Indkomster i Torsted By. Cane. Prom. (til Admiralitets og Commiffas 2 Jan riats: Collegium, samt til Riskopen i Sielland), ang. Huusleie af Holmens Kirke for dens brandlidte Geistlige (c). Gr. Efter at have ladet sig udførligen foredrage alt det, som er passeret, i Anledning af bvad bemeldte Collegium har yttret i Henseende til Huusleien for Præsterne og øvrige Betjente ved Holmens Kirke i Kjobenhavn, har Hans Kongelige Majestæt under 18de d. M. resolveret: At de nu værende Præster og Kirkebetjente ved Holmens Kirke, hvis fri Vaaninger den 5te Junit sidstl. bleve opbrændte, maae fra bemeldte Dato og Herefter nyde aarlig Huusleie af Kirken; og at Samme maa bestemmes for Enhver især efter Renterne af den Capital, som for hans forhen havte Bolig af Brandforsikrings-Kassen udredes, og efter Renterne af den Sum, som for Enhvers Grund og Rudera ud fommer, samt et personelt Tillæg istedet for de Reparations-dgivter, som Kirken har udredet, hvilke ansættes efter et Middel: Tal af visse bestemte Aar, (c) See Prom. 6 Febr. 1796. meis 2 Jan men at Eftermændene derimod et nyde Beløbet af Reparations-Udgivterne godtgjort. 2. Jan, 2 Jan. @ Jan. Canc. Prom. (til Gent. Ld. Decon. og Coms merce Collegium), ang. Udflytteres Fritagelse for Deel i at opgrave Bonderbyers Vandfteder:

Gr. Til Svar paá bemeldte Collegii Strivelse af 24de October f. A., hvori forlanges Cancelliets Betænkning, om, og hvorvidt nogle udflytteres Vegring, ved at tage Deel i Bandstedernes Opgravning i og ved Bouderbyer efter Forordn. af 29be Febr. 1792, fan gives Medhold eller ikke, skulde man melbe: At Cancelliet ikke indseer, at Saadant bør paalægges Uoflyttere, deels da de ikke have nogen Nytte af saadanne Vandsteders Oprensning, og deels da de selv aleene maa besørge Oprensningen af Bandstederne ded deres udflyttede Gaardes Canc. Prom. (til Creditkasse: Directionen), ang. at Cancelliet anseer det uden for al Tvivl, at enhver Creditor, Følge Obligationer, der lyde paa skadeslos Betaling, er fuldkommen berettiget til at fordre Renters Rente. (Til Svar paa Directionens Strivelse af 24de f. M., betreffende Renters Beregning af de penge, som Kassens Debitorer udi Renter og Capi tal skulle erlægge, men ikke i rette Tid indkomme med.) Cane. Circul. (til samtlige Amtmand (d) i Danmark), ang. at de nye So-Limitter maae tillades Koffardi Fart. Gr. Fra adskillige af de nye Se Limitter har Cancelliet modtager Begjering om Tilladelse at tage Hore enten hjem ine eller andenstede, saa lenge de ikke udfordres til beit Kongl. Flaade. I den Anledning har man under Dags Dato til Skrevet samtlige Krigss og Land Commissarier i Dan (d) Og til Flere, som erfares af selve Circulairet. See Circul. 3 Majt, 4 Junii og 30 Julii 1796 med Note. Danmark, at der Intet kan være imod, at alle nye 2 Jan So Limitter, for at komme i Næringsvei, og blive øvede til deres Bestemmelse, gives Tilladelse at tage yre i Ceffardi-Sarten med Hans Majestats Underfaatters Skibe, saa længe de ei udfordres til den Kongl. Sø Tjeneste, samt at denne Resolution strap maa bekjendtgjøres de nye Sø-Limitter ved Legdsmæns dene. Hvilket man ikke har skuldet undlade herved at melde til Efterretning og Bekjendtgjørelse; ligesom og, at man ligeledes i Dag har communiceret dette til General Colokammeret (e) og Admiralitetet, med Anmodning til det Sidste derom at underrette Enrollerings Cheferne. Cane. Prom. (til Stiftbefal. og Bis. i Sjel 2 Ja land), ang. Heitids-Offer af viffe fraværende Nationale, men Intet af Uconfirmerede, samt ei Heller Tiende eller softdag af Beboerne paa fri Hovmarks Borde. Gr. Sognepræsten for Asminderup og Granlefe-Meniga heder Hr. Tscherning har udbedet sig dette Collegii Bes ftemmelse paa folgende Punkter: 1) om tjenstgjørende Bons derfarle, naar de udeblive med Offer paa en af Aarets store Heitider, formedelft deres Fraværelse i Haus Majes stats Krigstjeneste, ei ere pligtige ved deres Hjemkomst at yde Samme? 2) Om det i Fremitiden kan være tilladt at ubdele Offerfedle til fertenaarige, og altsaa ertraffatpligtige Personer, omendjant de ere uconfirmerede? 3) Om Gaardmand Lars Sørensen i Asminderup for sig og Hustru samt Tjeneste-Tyende ei bor svare Hr. Tscherning Offer tik Waaske 1794, da han bemeldte Kid ei aleene var en virke lig Faster af Gaarden, men endog holdt Dug og Diff sammesteds? a) hvorledes heitids Offer skal i fremtiden bes stemmes til noget Vist for Hr. Tscherning og Kirkesanges ren? og 5) om ikke de udflyttede Beboere paa fri Hovmarks Jorde funde tilpligtes at give Hr. Tscherning en aarlig Hofidag, ligesom andre ufri Huusmænd, samt give ham et vist taaleligt Offer paa Hsitidsdagene eller og an den aarlig Præstelen? Herved meldes, for at bekjendtgjøres Hr. Tscherning: (e) See dets Circul. af 16de Jan. 1796, Hen + 2 Jan. I Henseende til 1): at de Bonderkarle og tjenste §. 1. giørende Huusmænd, som ere fraværende paa de Tider, Offerdagen indtræffer, bør ved deres Tilbagekomst erlægge sædvanlig Offer til Kirkens Betjente un der Mulct for Udeblivelse, sem i Rescr. af 4de Junii 1790 (f) er fastfat; dog at dette ei forstaaes om an dre end de Tjenstgjørende, der ved rerceertiden ere fraværende en enkelt Offerdag, men ci om dem, der blive beordrede til Afmarsch for at være borte en §. 2. lang Tio, eller indlægges i Garnison. Til 2det: at da der i de Geistliges Privilegier af 15de Decbr. 1670 ingen Andre nævnes, som Offerpligtige, end de der lade sig betjene med Skriftemaal og Alters gang, saa fan det ikke heller være Hr. Tscherning tilladt at fordre Offer af dem, der ei endnu have staaet til Confirmation, af hvilken Alder de endog §. 3. maatte være. Til 3die: at, naar 2. Sørensen med Familie ikke har søgt Communion hos Hr. Tscherning for Paaffe-Heitiden, saa kan Præsten heller ikfe være berettiget til at affordre ham noget Offer til denne høitid, endskjønt han den Gang har holdt §. 4. Dug og Disk der i Segnet. Til 4de: da Offer er en Gave, saa vilde det stride mod Sammes Natur, om man bestemte, hvormeget en af de Offrende skulde give; det vil altsaa i denne Henseende have sit Forblivende ved Geistlighedens Privilegiers 5te Artikel, saa at Enhver giver hvad han er vant til efter Evne og §. 5. Kaar. Og til ste: at hans Begjering om Tiende af fri Hovmarks: Jorde er ugrundet, og at han ikke heller kan tilkomme høstdag af disse Jordes Beboere. 2 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe. Stift), ang. at til Brændevins-Inquisitioner of en (f) See sammes Note. Rets Retsbetjent uden bans Jurisdiction skal medhaves 2 Jan. en anden lig Betjent. Gr. J Henseende til den fra Byfoged Lange indkomne Forespørgsel, ang. hvorvidt han er berettiget til at anstille Juquisitioner om ulovligt Krobold og Brændeviinsbrænden paa Landet baade i og uden for den ham anbetroede Jurisdiction, skulde man herved melde: For saavidt angaaer Inqvifitionerne i hans Ju; §. 1, risdiction (g): at, da Forordn. af 2den Aug. 1786 befaler Rettens Betjente ikke at oversee med nogen utilladelig Brændeviinsbrænden og Krohold paa Landet, under Embeds Fortabelse, saa følger deraf, at Rettens Betjente maae kunne anstille Inquisitioner overalt inden deres Jurisdictioner, hvor de ere er kjendte for lovlig Øvrighed, uden at der til disse ud fordres nogen særdeles Befaling eller Tilladelse. Hvad derimod det Spørgsmaal angaaer, om han qva §. 2. Rettens Betjent fan foretage deslige Inquisitioner uden for hans Jurisdiction, da holder man for, at han i det Fald bliver at betragte som enhver anden Kjøbstæd: Mand, der bør reqvirere vedkommende Rete tens Betjent enten fra landet eller fra en Kjøbstæd (h) til at medfølge paa Inquisitionen, imod forudstillet Sikkerhed for en Trediedeel af Beløbet af den i Forordningens 3die §. fastsatte Mulct for enhver Inqvisition. - Hvilket maatte tilkjendegives Byfoged Lange til Efterretning. V. G. R. og Gen. Toldf. Circul. (til Toldbetjen: 2 Jan. tene), med Sportel Reglementet af 30te f. M., som Inspecteurene bør see efterlevet; hvorved de maanedlige Sportlers Deling paa hvert Sted bestemmes (i). (g) Det er Norvangs- og Evrrild Herreder. Same (b) Cfr. Prom. 30 Julii 1796, 4 og 15 Martii 1800. (i) See Forordn. 1 Febr. 1797, SS. 26 samt 387-390. VI. Deel 8de Bind. 2 Jan. Sammes Circul. (til Stiftamtmændene), ang. at indhente de Handlendes Erklæringer om, til hvilken Eid om morgenen efter Harets Tider de troe, at Told. og Consumtions. Regnskabsfører.Contoivene ere aabne, og til Expedition rede. (Siden det ved Sportel: Reglementet ikke funde i Almindelighed bestemmes anderledes end feet er i 6te S., at Expedition vor kunne faaes faa tidlig det behøves.) (k) 1157 2 Jan. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at et paa Raklov Præstegaards Mensal Grund staas 8 Jan. ende Huus med et lidet Vange 14756 Alen, maa henlægges til Enkesæde for Præste Enkerne i Kals det, der vedligeholde, samt ved Synsforretning mod tage og aflevere det, hvormed Provsten ved Præstes gaardens aarlige Syn tilseer, da ellers det Behøvende af hendes Pension sequestreres, men om Sognepræ sten da har det i Brug, dermed at forholdes som ved Præstegaarden; samt at det skal brandforsikres, og den aarlige Contingent af Besidderen udredes, saa og af Sognepræsten, i Tilfælde af Ildsvaade, mod Brandhjelpen opføres under Provstens Tilsyn. (Efter Hr. Saabyes Ansøgning.) Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aalborg), ang. at Kirkeværgen for Frue Kirke i Aalborg, istedet for det Samme nu har, maa herefter nyde 20 d. aarlig af bemeldte Kirkes Fond; samt at Kirkeværgen for Budolphi Kirke samme steds ligeledes maa nyde 30 Nd. aarlig af benævnte Kirke. (Efter deres Ansøgning, formedelst forøget Arbeide og Penge-Uogivter, samt Kirkernes gode Evne.) 8 Jan. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Christiania), ang. at de to af Kirkens Tavler sammesteds hers og moefter 100% 19 (1) (k) See Forordn. 1 Febr. 1797. S. 100,0 efter skal ombæres af Byens Klokker og Graver, 8 Jan, samt at enhver Byens Indvaaner, som henhører til Menigheden, skal deeltage i de øvrige Tavlers Ombærelse, saa at Enhver uden Undtagelse, saavel Bors get som Embedsmand, efter Tour og Omgang en m ten selv eller ved en Anden forretter dette Ombud. (Saasom, ester Forestilling fra de eligerede Borgere og Magistraten til Stiftamtmanden, Lavlernes Ombæren hiba til har ene været vaalagt otte hvert Aar udnævnte Borgere, der anholde om Befrielse, formedelse tiltagende personelle Tyngder.) Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Trondhjem), 8 Jana ang. at Gaarden Skyestad i Narsens Præstes gjeld maa ved Bygsel-Vacance blive Chefs Bolig for det Tærgiske Compagnie, istedet for (1) Lille Wedde, (hvilket Regimentschefen har ansøgt, da Lille: Vedde, forus den andre Mangler, ligger uden for Compagniets District.) Cane. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjel: 9 Jan. land), ang. at ingen Liende af Joenstrupsvang fan fordres. Gr. Mentekammeret har, sed at tilstille Cancelliet til Afgjørelse en Skrivelse meb Vilage fra Geheimeraad og Amtmand Scheel Pieffen in) aug. Kirkeværisse: Sogns Kittebetjentes formeentlige Nettigheder, i Tilfælde at Joens strupsvang skulde blive overladt Huusmænds Familier til Beboelse, i denne Anledning anmærket, at ang At den ommeldte Joenstrupsvang (hvorom i Krigs- Jordebogen af 1718 findes gjort følgende Forklaring: "Er en He Bang, Hans Kongl. Majestæt tilhørende, og høstes til Hans Majestats Stalde) et nu, tilligemed det saa kaldede Potsentvænge paa Kjøbenhavns Amit, bleven inddeelt i Lodder, og skal i Folge Kongl. Resolution under 25 de Novbr. f. 2. overdrages" Huusmænd til Eiendom som fri Jord, 16. f. 2. ov (1) See Rescr. 2 Septbr. 1791, Sibe 233. imod deraf at (m) I Kjøbenhavns Amt. 895 (0). 9 Jan. at svare en bestemt aarlig Afgivt til den Kongl. Kase se; hvorfor ingen Tiende af disse Jorde i sin Tid fan fordres. 9 Jan. Cane. Prom. (til Krigs- og land. Commissais ren i det første Sjellandske District), ang. at Se-Limitterne skulle blive i Kullerne, og nyde Patent (n). 9 Jan. Gr. Under 12te April 1794 har man tilkjendegivet ham, at Se Limitterne, der have opnaaet 36 Aars Alder, skulle blive staaende i Mullerne, og at dem isteder for det Fripas, de ellers skulde have fra Landlægdet, maatte gives et Beviis for, at de ere So-Enrollerede, og at de skulle node alle de Friheder og Rettigheder, som Kongens Sø-Limitter ere tillagte ved Forordn. af ifte Febr. 1770, og som Søfoltene i Danmark herefter end videre kunde blive forundte. Imidlertid har man af en Strivelse fra Kammerherre Dri berg erfaret, at Krigs- og Land-Commissairen, paa en Annotat fra bin om, at Ss-Limitter, som have fyldt 36 Aar, et bør meddeles Fripas, men derimod Se-Patent, skal have erciperet mod slig Annotat, og tilkjendegivet ham, at han (: Krigs- og L. Commif.) fremdeles vedbliver at indaille til disse So-Limitters fri Valg, om de vil have Frivas eller Es patenter, hvorimod de af de øvrige Krigs- og Land- Commissairer, der have havt en lige Annotat, Intet mod Samme have havt at erindre. Da det nu er uomgængelig nodvendigt, at e-Limitterne i samtlige Districter behand les eens, saa skulde man herved melde, At der i den Henseende bør i hans District forhol des paa samme Maade, som i alle øvrige Krigs- og Land Commissair-Districter. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nyborgs og Tranekjær, Amrer), ana. Netsbetjentenes Medfølge paa Brændevins Inqvifitioner, eller de requirere Constituerede i deres Sted (o). F Gr. Med hans prom. af 13de Octobr. sidstl. har Cancel liet modtaget den til ham indkomme Skrivelse fra forrige Overs dont (n) Forandret ved Circul. 5 Julii 1800; cfr. Prom. 6 Septbr. 1794. S (o) See Prom, eller Circul. 30 Julii 1796, 21 Jan. 1797. 6 Octobr. 1798, 4 v8 15 Martii 1800. Overbetjent ved Consumtionen, Knop, hvori han deels 9 Jan. flager over Mangel paa Rettens Betjentes Assistence, til at være ham behjelpelig ved Inquisition om ulovlig Bræn deviinsbrænden og Krohold paa Landet, og deels forlanger, at Amtmanden i Felge Mescr. af 22de Decbr. 1780 skulde constituere en duelig Mand her fra Byen (p), som i Nettens Betjentes Sted kunde geleide ham ved deslige Forret ninger. Da Amtranden nu har forespurgt, om han i dette Tilfælde, hvor det ikke af Mettens Betjente forlanges, bar constituere for Knop en duelia Mand til, paa Mettens Vegne at folge ham ved Inquisitioner om ulovlig. Krobold og Brændeviinsbrænden; saa skulde man i den Anledning herved melde: ek At man saa meget mindre kan bifalde, at der af Amtmanden skulde constitueres Nogen paa Nettens Betjentes Vegne efter en Inqvirents Forlangende, som ikke aleene Rescr. af 22de Decbr. 1780 udtrykfeligen bestemmer, at Rettens Betjente, og ingen Anden, skulde reqvirere den Person, der paa hines Vegne og Ansvar forlanges constitueret til deslige Forretninger; men endog den senere Forordning af 2den Aug. 1786 giver Inqvirenterne lov til at medtage hvilken Rettens Betjent de selv finde for godt, enten fra Kjøbstæden eller fra Landet. I øvrigt er ved sidstnævnte Anordning bestemt, hvorledes Rettens Betjente bør ansees, dersom de overbevises om at have negtet nogen Reqvirent i et saadant Tilfælde den fornødne lovlige Bistand. Canc. Prom. (til samme Amtmand), ang. 9 Jan. Indstævntes Forsvar i Sager om ulovligt Rrohold, samt deres hjemviisning fra Amtman. den, m. m. Gr. Hans Prom. af 13be Octbr. f. A., i Anledning af en over Selveier A. C. Muurmester for ulovligt Krohold affagt Dom, foranledigede Cancelliet til herom at indlade sig i Brevverling med Mentekammeret; i Overeensstemmelse med hvis Svar man nu skulde have, i Hensigt til de af Amtm. 3 (p) Saaledes staaer i Afskrivten; vibes ei, om der menes fra Kjøbenhavn eller Nyborg. 9 Jan, Antm. i bemeldte Promemoria fremfatte Forespørgfefer, §. I. meldet: Endskjønt Gjæste Rets Sager (q) i Følge For ordn. af 1ode Julii 1795 9. 28 ikke henhore blant dem, hvis forligelse ved Amtmanden eller de anordnede Commissarier Fal forseges, og uagtet Amtmandens Megling, saaledes som den ved Forordn. af 13de Maji 1769 (r) er anordnet, ikke kan finde Sted i Sager, der angaae ulovlig Brændeviinsbræn den og Krohold; er det dog rettest, at, naar i berarte Slags Sager nogen Indstævnt forlanger et Forsvar beskikket, ingen Dom da bor afsiges, førend han, eller Retten paa hans Vegne, har erhvervet Amta mandens Bestikkelse af et saadant Forsvar. 2mt mandens Afviisning af en saadan paadømt Sag til ny Behandling fan vel ikke finde Sted, naar Indstævnte, som i nærværende Sag er Tilfældet, ved Vidner, ja endog ved egen Tilstaaelse er lovligen overbevist om Forseelsen, og følgeligen intet For svar, om han end havde forlangt og virkelig erholdt det, kunde hjelpe ham til Dommens Forandring. §. 3. Kroevmanden i Vester-Naby C. R. bor, i henhold til §. 2. Nentekammerets Skrivelse til Amtmanden af 21de Novbr. f. A., paa lovlig Maade tiltales til sit Pri vilegii Forbrydelse, i Faid Amtm. troer, at de mod §. 4 ham andrague Besværinger lovligen kan bevises; og 9 Jan. Selveier A. Christensens Uformuenhed bør først ved lovlig Executionsforretning bevises, førend de ham for ulovlig Krohold idømte Bøders Afsoning med Kropa pen fan ventes bevilget. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), ang. Indklage til Forligelses-Commissionen, (q) Efr. Vrom. 17 Febr. 1798 og 2 Aug. 1800, (c) Cfr. Prom. 18 Junii 1796, naav naar forældede Zamsdomme fal fornyes, Arrest 9 Jan. eller Sorbud gjøres, m. m. (s) od 3 Gr. . Cappel aafum af Viborg har forlangt Cancel liets Mesolution paa felgende tre Poster, nemlig 1) om den Domhaver, der har en usvækket hoieste-Nets Dom over en sviigagtig Debitor, som formedelst ustadigt Opholdssted har gjort det umueligt at ereqvere Dommen, der saaledes er blepen forældet, er pligtig at indkalde Debitor for Forligelses -Commissionen, fer han maa paaftævne den til For: I nyelse, eller erholde denne, helft naar man har med en (1) no Debitor at gjere, der baade har Leilighed og Willie at unddrage sig for at betale? 2) Hvor en Hsieste-Nets-Dom ved Foruvelse skal sættes i Erecutions Kraft; og hvem der skal betale Omkostningerne paa Fornyelsen? og 3) om i tilfælde af, at man har en Heieste-Nets Dom over sin Debitor, som man veed agter at unddrage sig fra at fyldestgiste Samme, og man altsaa er nødt til at giere Forbud, eller Arrest paa famme Debitors Eiendomme, medens man era holder den forældede Dom fat i Erecutions:Kraft; man da er pligtig, for man paaftævner Forbudet, at lade Debitor indkalde for Forligelses-Commissionen, helst naar den fores lobig paa Tilfpargende ved to Mænd tydelig har tilkjendegivet, at den ikke agtede at betale, og deraf vilde flyde, at Forbudet ikke til næste Ting fan paaftævnes i Folge Loven 1-21-20, saa va at Debitor imidlertid kunde mage det saa, at man intet tunde erholde? J Anledning beraf Skulde man herved anmode Stiftamtmanden at ville tilkjenbegive Supplicanten, i Henseende til ifte Wöst, at da en: §. 1. hver Namsdom, der har overstaaet fatalia executionis, iftun er at ansee fom en Obligation eller Beviis for Skyldnerens Gield i Følge Forordn. af 17de Maji 1690 og 20de Martit 1795; 1919 sladdent Saa folger deraf, at Sagsøgeren bør i dette Til fælde, ligesom i enhver anden liquide Gjelds: Sag, indkalde sin Vederpart til Forligelses: Commissio nen (t), Til 2den Post, en forældet øteste. Rets:amsdom fan enten sættes i Erecutions-Kraft, ved at indstævnes umiddelbar for bemeldte Ret til Fornyelse, eller og Dom i Folge Samme erhverves ved Under: Retten, i hvilken Henseende Sagsøgeren haver (s) Herom en almindelig Forordn. af 18 Martii 1796; eft. Prom. 19 Martii 1796 og 17 Junii 1797, Circul. 11 eg Plac. 13 Aug. 1798. (1) See Prem. 19 Martit 1796. 20 9 Jan. haver Valget. Og endelig til 3die Post, at Samme er besvaret ved Forordningen om Forligelsesvæsenet, dens klare og tydelige Ord, der noiagtigen bestemmer den Orden, der bør følges i Tilfælde af at Søgsmaas let begynder med Arrest.

15 og 16 Cane. Circul. (til samtlige Stiftbefalings: og Jan. (u) Amtmænd samt Grever og Baroner i Danmark, faa og Stiftbefalingsmænd i Norge), ang. at med Fortegnelsen over Forligelses-Commis sionens Sager ogsaa skal berettes om de siden ved Rettene Anhængiggjorte.

Gr. Ved den side §. i Forordn. af rode Julii f. 2. er det befalet, at der inden Januarii Maaneds Udgang skal indsendes til Cancelliet, for nærmere ar forelægges Hans Majestæt, Beretninger over Antallet af de Sager, som ved Forligelses Commissionerne i det foriobne Mar ere foretagne, og hvilke der ere forligte. For nu destobedre at kunne skjønne, vvorvidt Forligelses Commissionerne virkelia have opfyldt den velgjørende Hensigt som Hans Majestæt har havt ved denne Indretning, skulde man anmode,

At Stiftbefalingsmanden (v), ved at indsende de saaledes befalede Sortegnelser (x) over de ved samme Commissioner foretagne og afgjorte Sager, tillige ville meddele Cancelliet Efterretning om, hvor mange af de ved bemeldte Commissioner foretagne Sager, der siden ere anhængiggjorte ved Rettene.

16 Jan. Canc. Circul, (til samtlige Stiftbefalings: og Amtmænd, Grever og Baroner, samt Biskoper i Danmark og Norge), ang. Porto Frihed for Overformynder Regnskaber, men ikke for Brev verling

(u) Afskrivten lyder paa 16de, men til Nogke, i det mindste, vides Circulairet at være dateret 15de. See og Pr. 85 Martit 1796. (v) Eller Amtmanden, Greven, Baronen. (x) Dertil Schema ved Circul. 23 Decbr. 1797; cfr. Prom. og Circ. 8 Aug. 1795. 1 verling om Børnemidlers Indtagelse i den Kongl. 16 Jan. Kasse. Gr. Paa Generalpost Amtets Forestilling, foranlediget af en Brevverling med Cancelliet, har Haus Majestæt under 3ote October sidstl. approberet: a) At der aldeles ingen Portofrihed tilstaaes for den Brevverling, som føres imellem den Kongl. Sis nantskasse Direction og vedkommende Øvrigheder eller Overformyndere angaaende Umyndiges Midlers Indtagelse i den Kongl. Casse; b) at Regnskaberne for de Umyndiges Midler og de til Samme henho rende Antegnelsers Besvarelse med videre derimod maa gaae portofri, for saavidt Samme henhører til Forsendelse med Ride eller Brev-Posten; c) hvorimod af dette Slags Regnskaber med Tilhørende bør, naar de sendes med Ageposterne, og veie over et Pund, erlægges den sædvanlige Porto, i hvilken Henseende vedkommende Øvrigheder og Overformyndere fra Rentekammeret (y) maatte instrueres om, at paas tegne de dermed afsendende Pakker, at de indeholde Regnskaber med videre for de Umyndiges Midler; og Post: Contoirene ligeledes fra Generalpost Amtet be ordres, efter saadan Paategning at modtage Samme, imod at føre Portoen til Regning i de sædvanlige Qvartals-Regninger over Portoen af forsendte Konge lige Penge med videre (z). Canc. Prom. (til Krigs og Land: Commissai: 16 Jan, ren i det tredie jyoffe District), ang. þvilke nye Sø Limitter der ved Udskrivning maae for= Skaanes. Gr. Samtlige Enrollerede af Volsted og Sæbesund ved Nibe have anholdt om, at forskaanes for udskrivning til № 5 (y) See Circul. 21 Novbr. 1795. næste (z) See Circul. 5 Decbr. 1795, 26 Martii og 19 Julik 1796. 16 Jan, næste Aar, siden deres Forældre i andet Falb vilde blive sdelagte; og han har i Erklæring tillige forespurgt, om ban, i Tilfælde at der skal i nastkommende Sommer leves res Sofole til den Kongelige Flaade, da skal tage det be falebe Antal af dem, som allerede have været til Søes, eller om de skal tages af de yngre, der endnu ikke have brager Lod. Ved neste Sc:Udskrivnings-Session bor noie uns dersøges og bedømmes, hvorledes de Forældres huuse lige forfatning maatte være, hvis Børn udskrives, samt hvorvidt saadanne Forældre have den fornødne Hjelp, naar Sennerne ere fraværende; thi i andet Fald maae de Sønner, hvilke ei kunne undværes, fortrinlig forskaanes; og for Resten kan ved næste Aars Ss-Udskrivning de 17 Aars Sø-Limitter, for saavidt bisse dertil findes tjenlige, fortrinlig udtages, samt liz geledes de ældre Sø-Limitter, der endnu ikke have været til Orlogs, dog at de af 36 Aars Alder, og derover, indtil videre befries for Udskrivning, saaz længe der findes Sø Limitter med yngre Alber. 16 Jan. Cane. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd i Norge, Trondhjems Stift undtaget), ang. at, naar nogen Indvaaner Bortdser, som Har Eiendomme under forskjellige Jurisdictioner, da ber Skiftet behandles af den Skifteforvalter, uns der hvilken den Afdøde fornemmelig har havt sin Bor pæl og læring, og hans personlige Værneting altsaa har været; men Sorsegling, Registering og Vurdering forrettes af den vedkommende Embedsa mand, hvor Eiendommene ere beliggende. (I Anledning af en til Cancelliet indkommen Forespørgsel.) (a) 16 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), ang. Frihed for Fahrsunds Borgere, at lade bygge Skibe, og kjøbe Træ dertil (b). (a) Efr. Prem. 9 Aug. 1794. (b) Eft. Prom. 28 Febr. 1795. Gr Gr. Efter at have corresponderet med General-land Deco: 16 Jan. nomie og Commerce-Collegio femt det Vestindisk: Guineiske Mente: og Generaltold Kammer, i Anledning af den fra Niels Wahl med Flere af Christiansand indkomne Ansogning 011, at det ved en Kongl. Mesolution maatte bestemmes, at de Skov-Producter, som til Salg acvirkes udi de Egne, hvor bemeldte Byes Lastehandel er etableret, og hvor Lands Wimmen nærmest kan erbolde deres behavende Bare, ikkun maae afhændes til Chriftianfands egentlige Borgere mi, v.; ffulde man melde: at, da Quæstionen efter Stiftamtmanbens Erklæring formeentlig bliver, om Søren og Jonas Lund i Fahrsund maae have Tilladelse til at lade opftsbe og afhente det til deres Stibsbygning fornodne Temmier fra Landbeboerne i Loydal, og lade deres Stive bygge bos fig selv, eller om de skal være forbundne til at lade deres Stibe byage i Toydalen, naar de vil betjene sig af det der faldende Træ; Saa finder man, med Commerce Collegio, der lige faa sadeligt for Industrien, om bemeldte Soren og Jonas Lund eller Andre i Sabrsund skulde paalægs ges at lade deres Stibe bygge i ovenmeldte Udhavn, naar de behøve det der faldende Tre, som fornærme ligt for Landbeboerne, om disse skulde forbydes at sælge deres Tre til hvem de vil, da det ikke kan feile, at Christjansands Borgere jo ligesaavel fan erholde det Træ, de vil have fra disse Steder, sem Flekke fjords og Fahrsunds Borgere, naar de vil betale det Samme for Træet som disse; og naar den Træ- Last, som udføres, i behørig Orden og efter Forordn. af 22de April f. A. (c) angives ved Toldstedet, og deraf erlægges de paabudne Afgivter, fan fra Tolds væsenets Side ingen Hinder lægges Lastens udførsel Veien; ligesom eg Sagen, der har foranlediget ovenmeldte Ansøgning, fra Genevaltoldkammeret saales des er bleven afgjort, at Slipperen er bleven mulctes ret for, i Udhavnen, uden foregaaende Anmeldelse, at have indtaget Lasten; men Forkjøbs Ret eller Affeta ningens Indskeenkning uden for den, som flyder af (c) Cfr. Forordn. 1 Febr. 1797. Derg 22 16 Jan. den naturlige Beliggenhed og lettere Transport, ftris der mod de i Forordn. af 22de April f. 2. bestemte Grundsætninger. 16 Jan. 22 Jan. 22 Jan. 2. G. N. og Gen. Toldf. Circ. (til samtlige Toldbetjente i Danmark, Foldingbro Toldsted undtaget), ang. at de nye Se Limitter have faaet Tilladelse (d) at tage pre i Roffardi Sarten med de Kongelige Undersaatters Skibe, saalenge de ei udfordres til den Kongelige So-Tjeneste, (for at komme i Næringsvei, og blive øvede til deres Bestemmelse; hvilket det danske Cancellie under 2den Dennes har underrettet Kammeret om.) Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. over Lollands Stift), ang. at der strap, paa den i Forordn. af 11te Maji 1775 §. 5 befalede Maade, beskikkes ent Tredie Lectie: Hører ved Zakftov latine Skole, og at Rector Joh. Boye, naar Høreren behørigen er indsat, maae, saalænge han forbliver i sit Embede som Rector ved bemeldte Skole, fremdeles nyde de ham (e) af Skolekassen indtil Naadens Narets Ende efter hans Formand tilstaaede 100 Rolr. aarlig. (Saasom benne er død i Febr. 1794, m. m.) Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. over Ribe: Stift), ang. en Stiftskasserer og Stiftskisten i dette Stift. Gr. Udi en til det danske Cancellie indkommen Skrivelse have de, som Directeurer for Ribe-Stifts offentlige Midler, vttret, at det beneficerede Godses Salg der i Stiftet har saaledes forøget de publike Midler, og det dem derved paaliggende Ansvar, samt Byrden med disse Midlers Oms sætning og sikre Bestyrelse, at de i alle disse henseender, samt til Betryggelse for alle offentlige Stiftelser, for Veneficiarier og publikum maae ansee en Stiftskasserers Be frif= (d) De skal tage Amtspas; see Circul. 3 Maji 1796 med Note. (e) See Rescr. 18 Febr. 1791. kikkelse nødvendig, hvilken tillige skulde være Bogholder for 22 Jan. disse Mibler, og Registrator for Stiftelsen; hvorfore de have ineilt, at be maatte bemyndiges til en saadan Persons Beffiffeise, hvis Bestalling og Instruction de skulle indsende til Kongelig Approbation, saaledes at hans Forret ninger funne begynde med den tilstandende Snapstings- Termin, og hans Lon (om de have foreslaaet at skulle være 150 d.) fra 1ste Julii næstkommende. I senere Skrivelser har Stiftamtmanden end videre forestillet denne Sags Vigtighed, samt derhos meldet, at om Stiftsfasferes. ren ei funde tilstaaes mere end 50 d., var tutamtm. villig til af fine egne Indtægter at forege hand Len med 25 d. aarlig, for at opnaae en Indretning, hvorved saavel Midlernes Orden og Sikkerhed sem Bestyrernes falleds Betryggelse fan opnaces; hvorhos han bar anført, at Revisionsvæsenet (f) med de albre Regnskaber nu saavidt er fremmet, at der i dette Aar ikkun bliver at revidere og decidere afvigte Aars, Regnskaber, hvoraf følger, at Revis sors Arbeide er for Fremtiden faa meget lettet, at, veb Forandring med dette Embede, kunde den ny Revisor usies med 100 d. aarlig gen, og 50 Md. af dennes Gage anvendes til at lønne Stiftskaffereren, hvorved altsaa den ny Len for den Sidste ikke blev længere at repartere paa Stif tets publike Midler, end til en Vacance med Revisoratet forefaldt. I Anledning heraf vil Kongen have Stiftbefalingsmanden og Biskopen bemyndigede til at antage, ind til videre, en Stiftskasserer med 50 Rd. aarlig Løn, som maae udredes af Stiftets publike Midler; og derhos, at Stiftskiften skal forsynes med tre for= Ejellige Laase og Nøgler, hvoraf begge Directeurer og Stiftskaffereren hver skal have sin Nøgle, saa at den ei uden i Alles Overværelse kan aabnes eller luffes. Canc. Pron. (til Rentekammeret), ang, So 23 Jan. renskrivernes Pligt som Overformyndere at see arvingløst Gods gjort i Penge (g). Gr. Rentekammeret har ved Prom. af 14de Novbr. sidstl. tilstillet Cancelliet en Extract af Fogden (h) Justits (f) Derom see Niefer. 9 Decbr. 1791. (g) Cfr. Prom. 9 Maji 1795 og 21 Jan. 1797. (h) For Sundhord og Hardanger. raad 23 Jan, raab Roris Megnskab, hvort han gjør Serespørgsel ang. Forholder med noget arvelast Gods, hvorfor Sorenskriveren har givet udlæg i endeel Lesore og Kreature, men ei udbragt Samme til Wenge; samt derhos forlangt bette Collegii Betænkning berom, saavelsom og om Noget imod det Foreflagne funde være at erindre, i Fald rette Arving i fin Tid skulde melde sig til at ville modtage Arven. Í den Anledning skulde man herved melde, At man her ikke kan Andet end ansee det for So renskriverens Pligt, at gjøre Arvemidler, som de Omquæstionerede, i Penge, om endog der ikke er no gen særdeles Befaling eller foreskreven Segel, som fors binder ham dertil. Denne Sorenskriverens Pligt sy nes at kunne udledes deraf, at han i Qvalitet af Overformynder i ethvert Tilfælde, som angaaer Arv, hav at drage vedbørlig Omsorg for Arvemidlernes Sikkerhed og Conservation, til Bedste for Arvingerne, hvilket henhører til de almindelige, et Overformynde rie paaliggende Pligter. Dersom det paa en Arvings Part Udlagte i øvrigt er af den Beskaffenhed, at det staaer Fare for at formindskes eller blive usikkert, hvilket efter Justitsraad Korns Beskrivelse synes at være Tilfældet med den her omhandlede Arv, saa bliz ver det en særdeles Pligt for Sorenskriveren, at bes forge det, som er underkastet Forringelse eller Forkoms melse, gjort i Penge, hvilket endog er i visse Tilfælde ved Udkastet til Forordningen om Rigtighed og kerhed for Umyndiges Midler, der er givet Lovs Kraft. Og endelig, saafremt Omstændighederne skulde medføre, at en saadan Arv henhører til Indbetaling eller Afleverelse i Kongens Kasse, hvilken Afleve relse paaligger Overformynderiet, saa synes Sorens fkriverens Pligt, at gjøre en saadan Arv i Penge, derved end ydermere fat uden for al Tvivl, da Fog. den ingen anden Forbindtlighed har at iagttage, end at befordre deslige ham overleverede Penge indbetalt i den Kongl. Kasse. Canc Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden inn), 23 Jan. ang. at Fallers Brug i Kjøbstæderne ikke er tilladt. Gr. Efter at Cancelliet havde modtaget en Skrivelse fra Magistraten i Odense, hvori den anholder om, at det maatte forbydes at bruge Fafler der i Byen for at fores komme den deraf befrygtende Ildsvaade, forlangte man der over General Land Deconomie: og Commerce Collegii Be tankning, hvori Samme formener, At det, analogice saável efter den 12te som 16de §. i det 4de Capitel af Forordn. under 24de Jan. 1761, ikke er tilladt at bruge Sakler enten i Odense eller andre Bjøbstæder, ligesom og, at den for Kjøs benhavn givne Tilladelse ikke kan drages til Folge noa get andet Sted, og det saa meget mindre som tilstræks kelig Lysning uden nogen Fare fan tilveiebringes ved Lygter, hvorimod, efter de af Magistraten anførte Omstændigheder, Fare fan opkomme ved en skjødesløs Omgang med Fakler, som Politiet vel undertiden kan besørge paatalt, men ikke alletider, endog med det noieste Opsyn, som mueligt er, see forekommet. Og om det blot var for at forekomme Indvaanernes ikke ugrundede Frygt, og uden Hensyn til Brandforsikrins gens mulige Tab, bør Fakler saa meget mindre tilla des, som ingen Nødvendighed taler for deres Brug. Ved at tilmelde Stiftbefalingsmanden, hvad Oecono mie Collegiet saaledes har yttret, hvori Cancelliet fuldkommen er enig, skulde man tillige anmode ham, Derefter at give Magistraten Beskeed, til Svar paa forbemeldte dens Forestilling. Canc. Prom. (til Amtmanden i Tisted), ang. 23 Jan, Borns fortrinlige Ret til Selveiergaarde, og om diffes Taxation. Gr. Foranlediget af Amtmandens Forespørgsel i Skrivelse dat. 28de October f. A. om Forstaaelsen af den ste og 6te S. 23 Jan. S. Forordn. af 13de Mait 1769, fulde man, efter berom at have corresponderet med Rentekammeret, have ham tils meldet: 23. Jan. At man ikke skjønner, at Forordningens tydelige Bestemmelse i Henseende til hvem, Selveierbondens Gaard, efter hans Død, skal tilfalde, behøver nogen Fortolkning, da Born naar de ere til, ere de rette og eneste Arvinger, følgelig og, efter bemeldte Forord ning, fremfor Andre ere berettigede til Gaarden; ligesom Forældre, saalænge de have Børn, ei heller til disses Fornærmelse kan overdrage Gaarden til Andre; og hvad Tarationsforretningerne over slige Gaarde an gaaer (1), da synes det betænkeligt, at foranstalte i dette enkelte Tilfælde negen Forandring i det, som allerede i denne Henseende er anordnet. Gen. 2d. Deconomie: og C. Collegii Prom, (til samtlige Stiftamt: og nogle (k) Amtmænd i Danmark), ang. det Anordnedes Overholdelse imod Straa: samt Helmdukker under Steen-Tage i Kjøbstæderne (1), m. m. Gr. Det er blevet anmeldt, at Øvrighederne i Kjøbstæ derne tre tvorlig bolde over Forordningen om Brandve fenet for kjoostæderne i Dannemark af 240e Jan. 1761 (m), og at i Særdeleshed endnu paa adskillige Stecer skal fores findes gamle Steentage med salmoukker; ligesom det og stal taales, at itke aleene nye teentage duffes med Halm, men at endog bele Straatage oplægges paa nve Bygnin ger. Da Hensigten med Landets Frafkillelse fra Kjøbstæ bernes Brandforsikring, nemlig at formindske Faren for Brandskader og Afgivter til deres Erstatning, ved saadant ulovligt Forhold ikke epnaaes, til Byrde og Fornærmelse for de Kiøbstæder, som iagttage den foreskrevne Orden; Saa seer Collegium sig nødsaget til at anmode Stiftamtmanden om, alvorlig at tilholde samtlige (i) See Prom. 22 Jan. 1791. (k) De, som have Kiøbstæder under sig. (1) See Refer, 24 Maji og 21 Junii 1799- (m) See især Cap. IV, S. 22. Mas Magistrater eller Byfogder i Stiftets Kjøbstæder, 23 Jan. paa det nøieste at holde over bemeldte Forordnings Forskrivt til den almindelige Sikkerhed. Og, da der paa sine Steder gives specielle Brant Anordnins gor som ikke alle ere Collegio bekjendte; saa ville han tillige beordre bemeldte Øvrigheder, af slige specielle Anordninger at indsende Gjenparter tilligemed udførlig Relation om Brandvæsenet paa hvert Sted, og Betænkning om de derved endnu værende Mangler, med Forslag om, hvorledes Samme paa bedste og beqvem meste Maade kunne afhjelpes, og bedre Foranstaltnin ger i denne for hver Mand saa vigtige Sag indføres. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at den 29 Jan. af det residerende Capellante ved Vor Frelse res Kirke paa Christjanshavn svarende Enke Pension maae i Fremtiden, for Hr. Sengers og efterføl gende Enker i benævnte Capellanie, fastsættes til 50 Rd. aarlia. (Efter hans Ansøgning, da denne Afgivt hidindtil skal have været forskjellig.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. 29 Jan. at Hoislev Birketings Ret mad, saalange Birkedommer er suspenderet, holdes udi Viborg paa der Sted, hvor Fjends-Norlyng-Herredstings Ret holdes. (Ester Stiftamtmandens Forestilling til Cancelliet.) Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Trondhjem), 29 Jan. ang. at Gaarden Over Brogstad i Romsdals Fogderie maa henlægges til et bestandigt Enkesæde for Præste Enkerne i Bolso Rald; dog at Bygselmandens Besiddelses: Ret forbeholdes ham efter Loven. (Dette er ansøgt af forrige Sognepræst Provst Dreyers Enke.) Rentek. Prom. (til samtlige Amtmænd i Jyd: 30 Jan. land), ang. aarlig Indberetning over de i Auled VI. Deel gde Bind. 3 ning 30 Jan. ning af Slyvesandens Dæmpning forefaldne uds givter (n). Gr. Da Kammeret suffer at vide Belebet af samtlige til Flyvesandens Dæmpning i Antet medgangne Omkostninger, Saa anmodes Stiftamt [mt]manden om at ville meddele en nøiagtig Beregning over samtlige til afvigte Aars Udgang, i Anledning af Flyvesandens Dampning, forefaldne Udgivter, tilligemed Forslag til Sammes Repartition paa de vedkommende Districter i Overeensstemmelse med de i Forordn. af 19de Septbr. 1792 indeholdte almindelige Grundsætninger; ligesom han og fer Eftertiden ved hvert Nars Udgang vilde tilstille Kammeret en nøiagtig Beregning over samts lige i det forløbne Aar forefaldne Udgivter af dette Slags, tilligemed Forslag til Sammes Repartition. 30 Jan. Rentef. Circul. (til samtlige Magistrater, Fogs 6 Febr. (o) der og Grevskaber i Norge), ang. Qvartprocentskatten af Capitaler at beregnes fra Udstædelses, og til Aflysnings:Datum i Norge (p). Gr. For at forekomme Uovereensstemmelse i Qvartprocentskattens Beregning i Anledning af de under 15de Martii 1782 og 12te Junii 1789 udstædte Placater om visse Mentebetalings- eller Omslags-Terminer i Norge, tilfjendes gives herved til Efterretning: At af Pante-Obligationer, som fremkomme til Tinge lysning, bliver Skatten at beregne fra Udstædelses Date, hvad enten den tinglyses fort eller længe efter Udstædelsen; ligesaa svares Skatten til Indfrielsess Datum, naar Obligationen kommer til Aflysning Ipaa (n) Cfr. Nenter. Circul. 6 Julit 1799. (o) Til Nogle (hvilke? vides ei) 3ote Jan., og til Andre 6te Febr. (p) Foruden indbemeldte Anordninger kan fees Resol. 2 Jan. 1793 i Nefcr. VI. D. 6te B. ved Resol. 30 Maji 1792; Eauc. Circul. 14 Decbr. 1799; Rescr. 4 Jan. 1788. paa næste Ting efter at] [i famme Termin da] (q) 30 Jan. den er indfriet; men af de Obligationer, som Ved: 6 Febr. kommende forsømme at lade aflyse paa næste Ting] [strax] (r) efter at de ere indfriede, maa i Følge Kongelige Rescript af 1ste Aug. 1788 Skatten indfordres og beregnes indtil den Termins Begyndelse, hvilken Aflysningen skeer, om Obligationen endog efter Paategningen, eller den angivne Indfrielses Das tum, var indfriet i en foregaaende Termin. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Fyen), 2 Febr. ang. at, som i deres Beretning yttres, at der i Odense Tugthuus ingen Leilighed haves til ungdommens Confirmation, saa har Hans Maiestat (ved under 29de f. M. at resolvere, at Drengen . 3. maae løslades) end videre befalet, at Tugthusets Directeurer Fulle foranstalte, at den fornødne Unders viisning dertil for Fremtiden ei fattes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trond: 5 Febr. Hjem), ang. Auctionernes Forvaltning, og de res Indkomster imellem Magistraten at deles, udi denne Stad. Gr. Fra Stiftbefal. er i Anledning af Auctionsdirecteur- Embedets Vacance i Trondhjem indkommen Forestilling, samt af Magistraten sammesteds indgiven Aufegning om, at tillægges bemeldte Tienestes Judkomster, imod for egen Regning at besorge Forretningerne. Det i Trondhjem nu ledig værende Auctionsdirec teur Embede ka! for Fremtiden indgaae, og Byfog. den af dets Indkomster, efter at Procento-Skatten er fradragen, nyde forlods 100 Rd., for enten selv eller ved en Anden, dog paa hans eget An- og Tilsvar, at forrette Samme, samt besørge Skriveriet med de øv= 32 rige (a) (r) Det, som staaer imellem 11, var til Nogle; det k [] til Andre, 5 Febr. rige til Embedet henhørende Forretninger; og det maa overlades Magistraten, om den finder det fornødent, at lade sig for Oppeborselerne stille Caution; det Overskydende skal deles imellem Præsidenten, Bors gemesteren og Byfogden, saaledes at Præsidenten deraf nyder Dele, Borgemesteren Dele og 6 Febr. 6 Febr. 6 Febr. Byfogden de øvrige Dele. Cane. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. at de af Geistligheden ved Holmens Kirke, hvis frie Vaaninger den 5te Junii f. 2. bleve lagte i Aske, faae (i Overeensstemmelse med den under 2den f. M. meddeelte Kongl. Resolution) i Suusleie af Kirkens Midler, nemlig aarlig: Provst Hoyer 400 Rd., men Eftermanden 350 Rd.; Capellanen Hr. Munthe 260 Rd., men Eftermanden 220 Rd. Hvilket Admiralitets- og Commissariats - Collegium har tile ffrever Cancelliet.) Canc. Prom. (til Landmilice: Sessionen for Ny. Aarhuus Amt), ang, at der fra Cancelliets Side Jntet haves imod, at Sessions-Stedet for Gjern Herred i Aar og for Fremtiden maa være i Aarhuus. (Til Svar paa Sessionens Skrivelse.) Rentek. Circul. (til Stiftamtmændene), ang. at Stiklinger af Pile-Arter kan fra de Kongelige Godser faaes til Planteskolers Anlæg. Gr. Da Kammeret anfeer flige Anlæg af de til Indhegning tjenlige Berter, især i Jydland, at være nyttig og fornoden; faa anmodes (Tit.) at ville indhente Erklæringer fra Jordegods Eiere og andre Jordbrugere, som han kunde formode, dertil at have Lyst og Duelighed, om Nogen af dem maatte findes villig til, for egen Regning at paatage fig lige Planteskolers Antag; I hvilket Tilfælde Kammeret vil see at forskaffe Vedkommende, naar de derom melde sig, Stiklinger af af de forskjellige pile-Arter, som haves i Plantesko, 6 Febr. lerne paa de Kongelige Godse, uden Betaling udleverede. Rentek. Circul. ang. Qvartprocentskatten (s). 6 Febr. Gen. Ed. Deconomie og C. Coll. Prom, (til 6 Febr. Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. Commando af Stiftamtmanden ved Ildebrand i Kjebstæs derne. Gr. Da Brand Ordningen fer Kjøbstæderne i Even af 22de Febr. 1737 er udfærdiget igjennem det danske Cancel lie, faa har Collegium dertil remitteret Stiftbefalingsmandens Forespørgsel af 28de Junii f. A., om han, som haieste vrighed i Stiftets Kiøbstæder, i Tilfælde af, at ulykkelig ldebrand opkommer i nogen Kiebstæd, hvor han er tilstæ de, maa være bemyndiget til at give Ordre til Nedbrydelse af Bygninger, hvor de locale Omstændigheder, til større Ulvkke at forebygge, efter hans Mening det udkræver, samt tillægge Byens vrighed og Brand Inspecteuren de fornedne Forholds-Ordrer, saavel i Henseende til Ildens Slukning, hvor den allerede er antændt, som til at forebygge dens videre udbredelse; men under 16de f. M. har Cancel liet tilbagefendt bemeldte Forespørgsel, og overladt Collegium at give desangaaende den fornødne Befkeed. Aarfagen, hvorfor hverken den ovenmeldte Brand Ordning for Kjøbstæderne i veu, eller Forordn. om Brandvæsenet for Kjøbstæderne i Danmark af 24de Jan. 1761, melder Noget herom, uagtet den Ferste cr foreslaaet af Stiftamt manden selv, formenes er, fordi Stiftamtmanden fielden kan formodes at komme tilstede ved Ildebrand i nogen an den Kjøbstæd, end den, hvor han opholder fig. Efter det 2det Cav. 1ste Art. i Brand-Ordningen for Kiøbstæderne i Fven beskikter Stiftamtmanden Brand: Inspecteuren, som Byens vrighed foreslaaer. Men, foruden Brand-Inspec teuren, skal og Magistraten eller Byfogden efter det 6te Kap. 2den Art. 2ben S. indfinde sig ved Ildebrand. Skjønt det derfor synes, at, naar samme Capitels 3die Art. 2den §. forbyder at nedbryde uden Ordre af Øvrigheden eller Inspecteuren, ved Øvrigheden da forstaaes Magistraten eller Byfogden; saa troer Collegium dog ikke, at Nogen kunde modsætte sig Stift 33 (s) See Circul. 30 Jan. 1796. 6 Febr. Stiftamtmanden som høieste Øvrighed, naar han ved en Ildebrand kom tilstæde, og fandt det nødven digt ved denne Leilighed at føre nogen Commando. 12 Febr. 13 Febr, 13 Febr Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at de efterkommende Præste- Enker ved St. Mikkels Sognekald i Slagelse mane for Eftertiden nyde en aarlig Pension af Kaldet, som enten nu strax effer ved Vacance sal ansættes efter Lovens 2-13-10 og Rescr. af 10de April 1744 af Provsten og to Præster i Herredet. (Sognepræsten, Provst Top, som fra 26 Mar svarer 80 Md. aarlig, har ansøgt en lige Anfætning, som ved Rescr. af 3ite Jan. 1794 og 9de Jan. 1795 er bevilget to Sognepræster.) Canc. Circul. (til samtlige Landmilice: Sessios ner i Danmark, districtsviis), ang. Forstaaelsen af S. 28 i Fon. af 20de Junii 1788 (t). Gr. Til Cancelliet er gjort Forespørgsel i Henseende til Opfyldelsen af Forordningen om Stavnsbaandets Lesning dens 28de S. Da ratio legis er, a) at Landmilice-Indretningen ei ffal lide Tab i Hensigt til Recruterings-Stammen, og b) at Landets Folke-Formerelse kunde tiltage veb Udvidelse og Foregelse af nye Landbo:Etablissements; Saa bør bemeldte §. saaledes forstanes, at huset med tillagte Jord fæstes paa Livstid til Bonderfolk, som ei tilforn ere bosatte andensteds. Generalpost Amts Circul. (til samtlige Posts mestere), ang. hvad Tid Khavnske ugeblade og to Tids Skrivter skulle paa Poftcontoirene forud bestilles og affiges (u). (t) Cfr. Canc. Prom. 13 Martii 1790. Gr. (u) See Circul. 29 Octobr. og 24 Decbr. 1796. - Under 4de Novbr. 1797 har Cancellieraad Hammond, Postmes fter ved den altonaiske og ivoske agende Vost, hos Posts mesterne udbeder sig bestemt Antallet inden Nytaar, hvormange af hver Sort forlanges til ethvert Postcontotr, samt Gr. Der er iblant andet fra Postcontoiret i Odense ind- 13 Febr. kommen Besværing, at de berlingske og flere Aviser uns dertiden opsiges i de allersidste Dage af et Qvartal. Følgende af Postmesterne paa Embeds Vegne distri buerede kjøbenhavnske Aviser og Ugeblade, nemlig de berlingske Aviser, de berlingske lærde Tidender, den danske Tilskuer, Handelstidenden, Addresse Contoirets Aviser og Aftenposten, funne vel paa Post Contoiret bestilles, og ligeledes, naar Abonnenterne ei finde for godt længere at beholde dem, afe siges i ethvert Qvartal af Navet, men dog under det Vilkaar, at enhver ny Abonnent maa melde sig paa vedkommende Post: Contoir i det sildigste 14 Dage førend det Qvartals Begyndelse, fra hvis Indtrædelse han vil holde nogen af fornævnte Aviser eller Uges blade, og at de, som ville afsige Samme, ligeledes anmelde dette inden 14 Dage i det seneste, førend Udløb af det Qvartal, ved hvis Slutning de ville ophøre at holde Samme, da de ellers, om Opsigelsen skulde see længere hen imod Qvartalets Udløb, maa finde sig i, at betale for næste Qvartal, siden de ovenmeldte 14 Dage behøves til, at Post-Contoirenes Beretning om Affigelsen (hvilken med første Post see kan, bør indkomme) til Generalpost Amtet fan indlobe, og Forlæggeren derom, inden næste Qvartals Begyndelse, underrettes. De to Maanedsskrivter Minerva og Efterretninger om udenlandsk Litte ratur, som ligeledes af Postmesterne paa Embeds Vegne distribueres, kunne derimod ikke bestilles eller assiges uden halvaarsviis; og maa da ligeledes bestil - 34 les samt ligeledes for Eftertiden, ved hver Forandring med Af og tilgang, Antallet, som bliver beajert; og at dette keer med Aviserne inden hvert Qvaccals Udgang, og de periodiske Skrivter inden hvert halve Aars Ud gang; samt at bemeldte skeer aaben under Couvert til General-Postamtet. haben under 13 Febr. les inden 14 Dage førend det halve Nars Indtræ delse, i hvilket man vil begynde at holde Samme, og affiges inden 14 Dage ferend det halve Aars Udløb, ved hvis Slutning Vedkommende ville ophøre at holde Samme. Disse Forholds Regler foreskrives saaledes herved de Kongl. Post Contoite paa det at de derom kunne i forekommende Tilfælde underrette Vedkom mende, og oplyse, at de, ved at holde dem der Ovenstaaende efterrettelig, handle efter Ordre. 16 Febr. - Admiralitets og E. Coll. Prom. (til det dan fe Cane. Ilie), ang. Fuldstændighed i So-Enroullerings Rullerne, og ingen Pligtigs Fri. givelse (v). Gr. Efter at have bragt i Erfaring, at de, der frem lægge Beviis eller Seddel fra Silde-Compagniet i Altong og Grønlands: Sarerne, almindelig skulle befries fra udfkrivning, hvorved Eo Enroulleringen taber de allerbedste Matroser, ei at tale om Misbrugen, hvorved Tallet udpides endog til dem, som aldrig brunes paa denne Fart, hvorved Enrouleringen vanskelig fan controlleres; har Col legium for det første beordret de Enroullerings-Chefer, som dette kunde vedkomme, for at a værge og hæve denne llor den i Fremtiden, samt for at tilveiebringe den fornødne Oplysning, Nu ved den forestaaende Session og Udskrivning at antegne til den Kongelige Tjeneste Alle, saavel allerede Enroullerede, som til So Enroulleringen pligtige, under Navn, Alder, Føde: og Opholdssted, og derover sende Collegium Rulle; samt tillige, som en Følge heraf, befalet dem, ei at frigive nogen af diffe Folk, førend nærmere Ordre indløber, da man ikke, forinden Rullerne indkomme, kan bestemme, om eller hvor mange deraf for i Aar kunne frigives; om hvilken Foranstaltning det danske Cancellie herved underrettes, i saa Fald, at det maatte ausees fornødent, (y) See næstfelgende Circulaire. at at bekjendtgjøres til Mandskabets Mode ved Sessio: 16 Febr. nerne. Canc. Circul. (til Stiftbefalings- og Amtman 20 Febr. dene), hvorved tilstilles Genpart af Nestfores staaende, til fornøden Efterretning og deraf flydende Foranstaltning. Canc. Circul. (til samtlige Atmænd i Dans 20 Febr, mark), ang. heiere Extra-Paabud af Herredsfogdernes ved Stifter forøgede Indkomster (x). Gr. Da adskillige Herredsfogder, formedelst at Stifterne fra Amtmændene til dem ere henlagte (y), have nydt en betydelig Tilvert i deres Indkomster, og altsaa bor svare haiere Extra Paabud end hidtil, saa skulde man, efter den fra Rentekammeret dertil given Anledning, herved anmode, At Amtmanden, for saavidt der for nærværende under den ham anbetroede Jurisdiction maatte være Herredsfogder, som ere komme i Besiddelse af Stif terne, ville strax, ikke aleene meddele Cancelliet Esterpetning om disse Embedsmænds Navne og Bopæle, men endog paalægge fornævnte Herredsfogder, under Embeds Eed at gjøre Angivelse paa det, som de saaledes bør svare fra dette Aars Begyndelse, hvilke Angivelser Amtmanden da nærmere ville indsende til Cancelliet med sin Paategning, paa det at Oppebør selsbetjentene derefter kan igjennem Kammeret blive tillagt Ordre om Extra Paabuddets Indfordring.. Men, hvad angaaer de Herredsfogder, som endnu ikfe ere komne i Besiddelse af Skifterne, da ville Amtmanden iagttage de ovenanførte Forholds: Regler, saasnart nogen Forandring i Fremtiden med dem indtræffer.

35 Canc (x) See Prom. 25 Martii, 11 Junil og 13 Aug. 1796 jaunt 25 Martii og 26 Aug. 1797. (y) See Circul. 28 Septbr. 1793. 20 Febr. Cane. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. at Byens Kasse bekoster Hoved- og Kasseada or Begerne, samt lønner en Guldmægtig derved, i Horsens. 25 Febr. Gr. Magistraten bar fagt om, fra ifte Jan. f. A. aars lig af Byens Stasse at maatte udbetales 50 Mb. til en Fuldmægtigs Holdelse. til at bestride det ved Forordn. af gote Jan. 1793 (z) paalagte extraordinaire Arbeide med Hoved og Kasse Bøger, famit at disse Beger ogsaa for Byens egning maatte bekostes. Da Randers-Magistrat ved Rescr. af 3die Octbr. 1794 er tilstaaet Saabant, Saa kan Magistraten i Horsens ogsaa bevilges lige Fordele, da Vedkommende dertil have givet deres Bifald. Generalpost Amts Circul. (til Postmesterne), ang. hvad de i Henseende til Pensioner have at iagttage og indberette (a). Gr. J Overeensstemmelse med Generalpost Amtets Be flutning, hvorefter Blanketterne til Pensions-Qvitteringer, Ligesom Afregninger for afdode Pensionister, fra indevæ senbe Wars Begyndelse skulle afsendes fra Bogholder - Contoiret, erholder Postmesteren vedlagt de behovende Blankets ter til de paa den ligeledes vedfolgende Designation anforte, og efter derom indhentet Efterretning ved Postcontoiret hidindtil udbetalte enfioner for Aaret 1796, om bvis rigtige modtagelse, ligesom, om Postmesteren endnu maatte mangle nogle, eller imellem de ham tilsendte være andre ham uvedkommende Blanketter, hans nærmere Judberetning snarest mueligt forventes. At diffe Blanketter, fom Postmesterne ved nærmere Efterson vil erfare, alle ere paategnede af ten constituerede Bogholder, er ligeledes fkert efter Generalpost-Amtets Foranstaltning. Og da Kassereren i Folge deraf for Fremtiden ikke fan godtgjøre andre Qvitteringer end de, som med Bogholderens Underftrivt ere forsynede, saa undlas der Generalpost Amtet ikke, til Jagttagelse ved Udbetalingen, herved at give Postmesteren den derom for nødne (z) See Circul. 11 Junii 1793, §. 5. (a) See Circul. 23 Martii 1793 og 20 Maji 1796 med Noter. nødne Underretning; ligesom at alle ubrugelige Blan 25 Febr. Fetter strap igjen maa indsendes til Generalpost-Amtet. Bed denne Indretning følger det ellers af sig selv, at alle Indberetninger om Dødsfald, Giftermaal eller anden mulig Afgang, hvorom Generalpost-Amtet ved enhver Leilighed snarest muligt venter at vorbe underrettet, ligesom Anmeldelser om Bopæls Foran, dringer m. v. Pensionernes Udbetaling vedkommende; for Fremtiden skulle indsendes directe til Generalpoft Amtet. Men, da der tidt og ofte paa eet og samme Sted ere flere Pensionister af eet og samme Nayn, saa tilmeldes Postmesteren end videre til Jagttagelse for Fremtiden, at flige Anmeldelser, for at forebygge al Uvished og deraf flydende Jering, foruden Penfios nistens fulde Zavn, tillige skulle indeholde Blans Fettens Zumer. For det Øvrige lyder Blanketten stedse paa Pensionens fulde Beløb. I Henseende til Pensioner, hvorved Afkortning finder Sted, er Des courten derimod til Jagttagelse ved Udbetalingen anmærket paa Blanketten, efter hvis Fradrag den udbe talte Summa bliver at beregne i Extracten. For at forekomme al unødvendig Vidtløftighed, erindres Posts mesteren til Slutning, ved Udbetalingen neie at paas see, at de behøvende Attester, angaaende Kalds-Penfion, Børnenes Alder o. s. v. i Følge de trykte og ffrevne Paategninger paa Blanketterne, rigtig tilveie bringes; og forventer Generalpost Amtet, at Postmes steren ved vartals:Extracten, til Efterretning for Bogholder Contoiret, stedse lader følge en Fortegnelse over de udbetalte Pensioner ved Navn og Numer. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), hvor 26 Febr. ved Rescr. af 29de Martii 1777 ophæves, faa at ingen Frihed uden for den, som ved Forordn. af 286€ 26 Febr. 28de Jan. 1682 er fastsat, herefter skal tilstaaes Eierne af npe opførende Bygninger i Helsingøer. (Saasom de Bevægaarsager, som bestemte Kongen til, ved Mescr. af 29de Martii 1777 at bemondige Magistraten udi Helsingeer til, efter Overlæg med Byens Formænd, at tilstaae de Borgere na Judvaaucere, som fammesteds enten opførte nye Bygninger, eller istandsatte gamle, en med de derpaa anvendte Bekostninger forholdsmessig By: og Intqvarterings Skattefribed, efter den til det danske Cancellie under ote gebr. fiostl. gjorte Forestilling paa nærvæ rende Tid ikke mere finde Sted, eftersom den formende Borner, benne Opmuntring uagtet, nu ikke vil efterlade at vebligeholde og opfere de for ham nødvendige Bygninger, men at derimod den Ulighed i Skatternes ydelse, denne Frihed foraarsager, og som for den storste Deel fal der de Uformuende til Last, meget mere frembyder sig som en vigtig Aarsag til Ophævelsen af denne Skattefrihed for Fremtiden.) 27 Febr. fom Canc. Prom. (til Kongens Foged i Kjebeno havn), ang. Uniform for Assistenterne ved hans Contoir. Gr. Efter at have ladet Sig foredrage hvad han har forestillet, angaaende Nedvendigheden af en Uniform eller et andet Distinctions Tegn for Betjentene ved Kongens Fogeds Contoir, saavelsom hvad han har foreslaaer i Hen feende til Uniformen, har Hans Kongelige Majestæt ved Resolution af 19de denne Maaned befalet, "At de ved Kongens Sogedo Contoir ansatte Ass sistentere skulle have ligesaadan Uniform, som den der er anordnet for Politie-Fuldmægtigene, og Buda dene ligesom Politiebetjentenes, aleene med den Fors fEjel, at Kjole Kravene og Opslagene blive af graat Manchester, istedet for at Politie: Uniformen er med grenne Kraver og Opslage (b); hvorhos er bevil get, at denne Uniform maae første Gang forundes dem uden Betaling, samt at udgivten maae for denne Gang og uden al Folge udredes af Sigt: og Sagefaldskassen, dog at Uniformen ei bringes høiere i Anslag, end den har kostet ved Politiet... Denne (b) See lac. 15 Julii 1793. Konge Kongelige Resolution fulde Cancelliet altsaa herved 27 Febr. tilmelde Kongens Foged til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, hvorhos man maa anmode ham, at ville offentligen bekjendtgjøre Samme saavel ved Placater som i Aviserne (c) til Alles og Enhvers Efterretning. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over Ag: 27 Febr. gershuus Stift), ang. at det i Henseende til Sports lernes Betaling ved Overhof: Retten (d) bør herefter forholdes efter den 21 de §. i dens Instrur. (Efterdi der skal have indfueget sig Misbrug fammesteds, faa at hvad, der berales forud i Stævnings- og Læse- samt Tilsvars Penge, ikke godtgjøres i Dompengene, Parterne altsaa erlægge Mere end Anordningerne hjemle.) Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd 27 Febr. og Biskoper (e) i Norge), ang. norske Stude rendes Examen i Skolerne, og siden ved Universiteter, samt Adgang til Stipendier (f). Gr. I Folge den under 27de Novbr. f. A. falone samt St. og Bisk. allerede betjendte Kongl. Resolution (g) har Cancelliet inbladt sig i Brevverling med den over Universi tetet og de latinske Skoler nedfarte Commission, for at er holde Sammes Canter om, hvorledes og under hvilke Vil kaar den studerende ungdom i Norge for Fremtiden maatte kunne vorde befriede fra at tage deres foreløbige Gramina ved Khavns Universitet, imod at aflægge i deres Fædreland det Beviis paa Duelighed, som udfordres til at vorde infcriberet som Student, da de siden kunde overhores i kjsbenhavn ved Embeds Eramen tillige i de Videnskaber, som udfordres mere til Examen philosophicum og philologicum, end (c) Blev sat i Berlings Avis No. 61 s. A. (d) Ophævet ved Forordn. 11 Aug. 1797. (e) Til Efterretning og Befjendtgjørelse for Webkommende. St. og Bisk. over Aggershuus ville tillige underrette Overberghauptmanden paa Kongsberg, saavidt ham kan vedkomme, saavel om denne som om den forhen i denne Sag faldne Kongl. Resolution. (6) See Prom. 4 Junii 1796 og 22 Julii 1797; cfr. Rescr. unit 1796 08 22 Juli 22 Junii 1798. (g) See Prom. 28 Novbr, og 24 Decbr. 1795. 27 Febr. end til den første Preve, hvorefter de plete at immatriculeres. Eftet at have modtager den saaledes forlangte Be tænkning fra Commissionen, er denne Sag paa ny bleven foredragen Hans Kongelige Majestæt, som under Gaars Dato derpaa refolverede saaledes: "Som Kongen ved Resolution af 27de Novbr. a. p. har forbeholder Sig nærmere at bestemme, under hvilke Bilkaar den studerende ungdom t Norge i Fremtiden maa være befriet for at tage Gramen Artium ved Universitetet i Kjobenhavn, samt istedet for Eremen philofophicum og philologicum, om de det forlange, tillige at overhores i disse Videnskaber ved Embeds Eramen, og det danske Cancellie, efter Befaling, desangaaende har corresponderet med Commissionen over de lærde Skoler, samt foredraget Kongen ben fra Samme indkomne Forestil ling og dets egen Betænkning, saa bestemmes og fastsættes herved i denne Sag end videre: §. I. Rector, Convector og Biskopen bør i Skolen selv foretage denne ramen eengang om Naret i alle de Videnskaber, hvori der gives Underviisning med de Disciple, som have opnanet den i Skoleforordn. af IIte Maji 1775 foreskrevne Alder, og som ventes at være modne at kunne dimitteres til Academiet. §. 2. Denne Actus bør være høitidelig, og til samme indbydes de Litterati og Honoratiores, som maatte være §. 3. paa Stedet. Ved denne Prøvelse foretages tillige examen ftyli, hvortil Biskopen giver Thema; og forholdes i alt ved Caracterers Meddelelse af Biskopen, Rector og Conrector for hver Videnskab, ligesom §. 4. ved Universitetet. Dimitterende af Stolen forsynes med de sædvanlige Dimifforiales af Rector, og med et Vidnesbyrd fra Biskopen, Rector og Convector om den overstandne (Examens udfald for hver især i §. 5. Hver Videnskab. Disse Beviisligheder besørges af en hver nedsendt til Decanus Facultatis Philofophica ved Khavns Universitet, hvorefter han strap inscriberes fom Civis Academicus, og derover meddeles det sæd= §. 6. vanlige Beviis. Den norske Student, som er dimit teret fra de Skoler, hvis Disciple have Fortrin tif Stipendier, nyder, naar han kommer til Universite- ter, tet, den samme For-Net som tilforn, naar han havde 27 Febr. taget Examen Artium her ved Academier. Og i Henseende til de øvrige Studentere fra Norge, da skal, naar de i det mindste have tilbagelagt deres ato tende Aar, Slid i deres Studeringer, og flittig Besøg af Professorernes Forelesninger, give dem Adgang til alle de Stipendier, der ere funderede af Regjeringen, om endog i Fundationen maatte være foreffreven, at man først skal have taget Examen phi losophicum eller philologicum, inden man faaer det. Det skal staae de norske Studentere frit, om de §. 7. forud særskilt vil tage ramen philosophicum og philologicum for sig, eller tilligemed Embeds Ep amen, i hvilket Tilfælde vedkommende Professorer tiltræde disse Embeds: Eramina af norske Studentere. Diffe eramineres for sig, og meddeles Caracterer i deres Videnskaber, som for sig anføres. Hvad de §. 8, norske Privatister angaaer, da, saafremt de ønske at tage Examen Artium i deres Fædreneland, have de at melde sig ved Skolen i det Stift, hvori de opholde sig, og kan vente der at antages til Examen under samme Vilkaar som ovenfor ere fastsatte. Denne Resolution skal Cancelliet strax tilkjendegive Stiftamtmændene og Biskoperne i Norge, for at bekjendtgjøres Vedkommende... Canc. Prom. - 4 det Sam. (til Kjøbenhavns Universitet), 2 Martif. Gr. J Anledning af den indkomne Ansøgning om et Universitets Oprettelse i Norge, har Hans Majestæt ved Mesolution af 27de Novbr. befalet Cancelliet at indlade sig i Brevverling... (h) Canc (h) Alt det Øvrige findes ligelydende med næstforestaaende Promemoria. 2. Martii. 4 Martii. §. I. §. 2. 5 Martii.

Canc. Prom. (til Kiøbenhavns Magistrat), ang. Betaling for Vognmændenes Kjørsel til og fra Stadens Brænde-Magazin (i). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Ribe- Stift), ana. de Geistliges Boliger i Kolding, til Lettelse for Kirken. Gr. Af de fra St. og Bisk. til det danske Cancellie ind. fomne Forestillinger erfares, at Kolding-Kirkes Fond muelig fal fanne bestride de aarlige Mevarationer paa Residentser ne, hvilke det er paalagt denne Kirke at vedligeholde. Reparationer paa samtlige Residentser og Boliger, hvortil Rolding Kirke er pligtig for de nu værende Besidderes Tid, skal indskrænkes til Tag og fag, samt Inchegning og Plankeverk, men Beqvemme=" ligheder og Forbedringer udredes og bekostes af Be boerne selv. Ved Forandring af nu værende Sognepræst og Rector, samt Organist og Klokker stal foretages en Hoved: Reparation paa disses Residentser og Boliger (k), hvorefter de ved Syn og Taxation afleveres til de nye Beboere, som skulle være forplig tede igjen at aflevere dem ved Syn og Taxation til Estermanden med Ansvar til de befindende Brøstfældigheder, samt selv amt selv i deres deres Embedstid vedligeholde Residentserne, uden nogen Udgivt for Kirken. Canc. Prom. (til Kentekammeret), ang. at ved, ja endog efter Udskiftninger, skal Jord til Skoleholderne udlægges. Gr. (i) Er i plac. 5 Martit 1796. (k) Under 5te Febr. f. A. forlangte Cancelliet Underretning af Stiftbef. og Bisk., om der ere nogle locale Omstæn digheder, som gjore Hinder i, at disse Residentser, efteryaanden som de blive ledige, bortsælges, og Efterfemmerne i Embedet blot tilægges Renter af den udtomme Capital. Gr. Af den med Kammerets Prom. under zote Jan. 5 Martii. foftl. fulgte og herved tilbagefolgende Forestilling fra Biopen over Viborg-Stift, har man erfaret, at, endikjent Skoleholberne overalt paa Landet i Danmark skulde i Folge Instruren af 23de Jan. 1739 §. 22 tillægges fri Græsning og Foder til to Koer og fer Faar, skal denne Befaling dog paa mange Steder ikke være efterkommet; men, da Plac. af 29de April 1740 tillod Lodseierne selv at bestemme Sto leholdernes Lon, skal de Fundatser, som bemeldte Placatforeskriver desaugaaende at skulle forfattes, dels ikke være kommen i Stand, og deels skal der i nogle af dem, som ere bragte i Stand, ifte være nævut Græsning og Foder for Skoleholderne; og, endskiont disse ikke desto mindre skal have nydt viffe Haveders Græsning i Fellig, faa skal dog adskillige Lodseiere i de Byer, hvor udskiftning skeer, af forommeldte Placat have taget Anledning til at negte dem Jord udlagt istedet for Græsning, naar de ikke udtrokkelig efter Skole: Fundatserne til Græsning have været berettigede. Da nu Biskopen paa Grund heraf bar fores slaaet, at den Befaling, som indeholdes i Forordn. af 23de April 1781 §. 19 og Plac. af 7de October 1784 (1), ang. Jords Udlæg til Skoleholderne, til Vederlag for den Græsning, hvortil de forben i Fælliget havde været beret tigede maatte udstrækkes derhen, at Skoleholderne i Almindelighed ved enhver Uostiftning maatte udlægges forns den Jord til to Keers og fer Faars Græsning, og at endog i Byer, hvor udskiftning allerede er steet, maatte ester den Anledning, som Forordn. af sde Junii 1787 dere til giver, forstaffes Skoleholderne Jord, naar Saadant ikke er bem ved udskiftningen udlagt m. v., hoorom Kam meret har forlangt Cancelliets Tanker; saa skulde man i den Anledning herved melde: At dette Collegium er aldeles enig med det, som Kammeret derom har yttret, nemlig at Biskopens Forslag synes at medføre Billighed. Canc. Prom. (til Khavns Hof-on Stads-Net), 5 Martii. ana. aarlig Beretning om Antallet af de ved denne Ret anhængiggjorte, og forhen til Forliig prøvede Sager (m). Gr. Fra Forligelses Commissionen i Kjøbenhavn har Cancelliet modtaget Efterretning om, hvor mange Sager der ved (1) See tillige Prom. 7 Octobr. 1786 og 20 Maji 1797. (m) Efr. Circul. 16 Jan. 1796, Circul. 15 og 16 Jan. VI. Deel gde Bind. a 5 Martii. veb Samme har i det forbigangne War været foretagne, hvor mange deraf ere forligte, og hvor mange henviste til Afgjørelse ved Domstolene. Men, for desto bedre at kunne bedømme, hvorvidt denne Commission opfylder den velgjerende Hensigt, som Hans Majestæt har havt veb denne Indretning, 5 Martii. Skulde man udbede sig af Hof og Stads Retten Efterretning om, hvor mange af de fra Forligelsess Commissionen afviiste Sager, der i det forbigangne Aar ere blevne anhengiggjorte ved Hof- og Stads- Metten, hvilket ogsaa maatte iagttages i Fremtiden inden hvert Aars Januarii Maaneds Udgang. Cane. Prom. (til Landmilice Sessionen: 1) for Vordingborg, 2) for Nyborg, og 3) for Aalborg Amt), ang. Fabrik Arbeideres og Kjøbstædbørns Fribed for Udskrivning (n). Gr. General-Land Deconomie- og Commerce Collegium har ottret for Cancelliet, at faafremt de med offentlig understøttelse paa Landet anlagte Manufacturer skulle have Bes standighed, vil det være nødvendigt, deels at de ved Same me værende Lærlinge og Svende befries for Krigstjenesten, saalange de forblive i bestandig Tjeneste ved Fabrikerne, saavelsem naar de siden nedsætte sig andensteds; og deels at de fra Kjøbstæderne til smua Fabrik Anlæg paa Lans det henflyttende Arbeidere med deres Bern blive befriede fra at indføres i Lægds-Rullen. Efter at have taget denne Sag i noieste Overvetelse, med Hensyn saavel til Fabrikernes Opkomst og Wedligeholdelse som til Landets Forsvarss væsen og hvad der for Sammes Opretholdelse er nødven digt, skulde man herved melde: At samtlige ved . . . (o) Linned Manufactue nu arbeidende Lærlinge og Svende (i Betragtning af, dem, paa den Tid de anvendte sig til denne Næs ringsvei, skal være givet Haab vm, at de derved skulde befries for den militaire Tjeneste) kunne forbis gaaes (n) See Prom. 2 April, 22 Octobr. og 26 Novbr. 1796, samt 21 Decbr. 1799. (o) "Kiong Linned-Manufactur... saaledes stobi Brevet til Sessionen 1); "Braherrolleborg, til Sess. 2); - og "Gudumlund,.. til Sessionen 3). gaacs med Udskrivning saaleænge de vedblive at ar: 5 Martii. beide ved Fabriken; men, i Fald de førend deres 36te 2ar forlade Fabrik Arbeidet, og antage en anden 27æringsvet, bør de strax udskrives til Krigstjeneften. Hvad i øvrigt angaaer de Sabrik: Arbeidere, som fra Rjøbstæderne ere udflyttede, eller herefter ueflytte paa Landet, da falder det af sig selv, at de af deres Sønner, som ere foote i Rjobstæderne, og som enten ere eller herefter tilfældigviis kunde blive indførte i Lægbs Rullerne, bør strax bringes til Afgang, saasnart Vedkommende bevise deres Fødsel € Kjøbstæderne. Og, for end ydermere at opmuntre Kjøbstæds Beboerne til at søge Næring ved de paa Lans det anlagte Fabriker, tillades det, at ogsaa de af diss ses Sønner, som ere fødte paa Landet fritages for Krigstjenesten, naar de ere fødte paa Steder, som af ny opføres paa Fabrikernes og Manufakturernes Eiendoms -Grund, og for saavidt Husets Beboere aleene er nære sig af Manufactur-Arbeide, uden tillige at drive Avling; men, skulde nogen af disse paa Landet fødte Sønner, i den Alder da Udskrivning endnu finder Sted, forlade Fabrik. Arbeidet, og begive sig til Bonde Haandtering, saa ophører den dem tilstaaede Frihed, og de bør da indføres i Reserve Rullerne, samt i deres Tour udskrives til Krigstjenesten. Canc. Prom. (til Amtm. over Vordingborg 5 Martii. og Tryggevelde Amiter), ang. Restance-Sagers Behandling ved Forligelses-Commissionerne (p). Gr. Til Svar paa hans Forespørgsel i Skrivelse af 2den f. M. ang. ont de af Gjerslev, Ssholm- og Erikstrup- Godsers Gaard: og Huusbeboere samt Indester, der staae A a 2 tilbage (p) Cfr. Prom. 28 Maji 1796, 17 Aug, 1799 og 28 Nov. 1795. 5 Martii. tilbage med betydelige Restancer af Kongl. Skatter og Jordebogs Afgivter, skulle indkaldes for Forligelses-Commissionen, forinden de sagsøges, eller ikke, meldes, 5 Martii. 5 Martii. 8 Martii. At det i denne Henseende vil forblive ved Anordningerne.

= Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Colland), ang. Forligelses Commissionen i Nakskov, og naar, foruden den, Indklagede rette for sig. Gr. Cancelliet har modtaget Stiftamtmandens Erklæring af zden f. M. med Bilage over det af Byfoged Baden, om Forligelfes Commissionen i Nakskov, Anforte. J Ane ledning heraf skulde man anmode Stiftbefal. om, At tilkjendegive forligelses Commissionen, at Cancelliet med Fornvielse erfarer dens Bestræbelser for at opfylde dens Kald; men at man ikke finder, at en indklaget Part, som gjørligen retter for sig uden Commissionens Mellemhandling, fan paglægges at betale nogen anden Omkostning end hvad Indkaldels fen kan være (q). I øvrigt ville Stiftbefal. betyde Byfoged Baden (r), at han maa tilholde sin Fuldmægtig, ei at tilvende sig Sager som Commissionair for Forligelses Commissionen at udføre, og derved hindre Parterne fra selv at møde og tractere Forliig. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Toldkassererne), ang. hvorledes den ved Forordn. af 24de f. M. (s) paabubue extraordinaire Afgivt af Skibss fragter oppebæres ved Coldstederne, og indberettes. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøbens havn), ang. Forsigtighed med at hugge Hul eller 5. 7; ft. ro gaae (q) See Prom. 9 April 1796, S. 7; cfr. Prom. 2 April 1796. (r) Han er derfra forflyttet; fee ellers Mescr. 19 Octobr. 1798, og Prom. 15 Decbr. e. a. (s) See Circul. 9 April og 6 Aug. 1796, 9 Maji 1797 g 24 Novbr. 1798, samt Forordn. 17 Octobr. 1800. gaae paa Jfen i og ved Staden, samt om Drukne 8 Martii. des Redning (t). Canc. Prom. (til Conf. Raad P. H. Classen 8 Martii. samt Conf. Rd. og Deputeret J. E. Colbjørnfen), ang. Directionen over de Classenske Stiftelser, m. v. (u) Gr. Den fra begge Conferentsraader, fom Erecutores Testamenti af afg. General: Major Classens Testamente, indkomne Beretning, om hvad til de Classenske Stiftelsers Fremme i det sidstforlabne Aar er udrettet. og hvorvidt maffa bonorum Opgjørelse er befordret til Endskab, hvorved tillige blev yttret det Ønske, at den over Fidei: Commi et ved Testamentet bestemte Directions Sammentrædel se, som ved Kongelig Ordre af 15de Maji f. A. blev bevilget at maatte beroe, indtil maffa bonorum ganske var opgjort, maatte begynde den 24de Martii førstkommende, samt Statsminister og Geheimeraad Grev Bernstorff, som dertil har erklæret sig villig, indtræde fom Formand i Di rectionen, m. m. er foredraget Hans Kongelige Majes stæt, som derpaa under 4de d. M. har resolveret: Med megen Fornøielse er bemærket det meget Gode, der i forrige Aar er blevet bevirket ved Adminiftrationen af det Classenske Fidei Commis. Der ha ves Intet imod, at Directionen tager sin Begyndelse d. 24de i denne Maaned, samt at Statsminister Ge heimeraad Grev Bernstorff (v) indtræder som Formand i Samme; m. m. Kongl. Resolution, hvorved approberes den nedsatte II Martit. Commissions Forslag, at de hidtil ved Kjøbenhavns Porte erlagte Passage Penge forandres til Vei, og Bro Penge, samt erlægges i Overeensstemmelse med Forordn. af 15de Febr. 1786, m. m. (x) a 3 Rescr. (e) Kan sees i plac. 9 Martii 1796. See Plac. 14 Sept. 1798. fu) Af Maanedsskrivtet Minerva, Martii 1796. Side 301. (v) Han blev samme Dag derom tilskreven. (x) Af Collegialtidenden for 1798, No. 37; see Resol. 28 April 1797. II Martii. 11 Marti Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at der maa soares Enke Pension af det residerende Capellanie i Rorsper, paa den Maade, at Provs ften og to Herredspræfter i Overcensstemmelse med Loven og Rescr. af 10de April 1744 hver Gang ved Vacance fastsætte, hvor høit den skal belebe fig. (Derom anholdte Hr. M. G. Birkner, da Enkerne hidtil Intet have nydt af Capellaniet.) Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), ang. faste Underdegne, Conrectors Indkomster som Chordegn, og 20 Std. aarlig fra Birken til den latinske Stole i Randers. Gr. Under 27de Junii 1781 har Kongen fundet for godt, at henlægge Chordegne Embedet i Randers og dets Ind komster til Contectoratet ved den latinske Skole sammesteds; og en af Skolens Disciple har stedse været antaget til som Underdegn at iagttage de Forretninger, som Con rector formedelst hand andre Embedsforretninger ei var Stand til at efterkomme. Nu have St. og Bisk. andraget for det danske Cancellie, at de Forretninger, som saaledes Have paaligget de Disciple, der Tid efter Anden have væ ret valgte som Underdegne, ei af disse som aldeles unge Mennesker ere blevne iagttagne med den fornadne Noiag tighed, men at det vilde være nyttigere, derdegn blev antagen; hvorfore de og Intet erindre imod den af Kiriens Inspecteu er Underbegn. I Anledning af deres derhos ling bevilges herved, at en fast Un have fundet at antagne faste gjorte Forestils At faste Underdeane herefter maae antages ved Kirken i bemeldte Sanders af dens Inspecteurer; dog at Convector ved denne Forandring bliver af Kirkens Inspecteurer sikret og betrygget for alt Tab i hans Indkomster nu og i Fremtiden; samt at Rane ders Skole for Afstaaelsen af den Rettighed, at bes fikke Underdegne, der hidtil har været en understøt telse for en fattig og duelig Discipel, nyder af Kirs Fen 20 Rd. aarlig til et Stipendium for en Disci pel i den øverste Lectie, og at den Discipel, som i forrige forrige Aar har været Underdegn, nyder de ham der: II Martii. for tilkommende Rettigheder indtil Qarets Udgang. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang, at et 11 Martii. Huus i Gjerrild-By tilligemed den dertil henlagte Have og Tofte man blive et bestandigt Enkesæde for Præste Enkerne af Gjerrild og gemmed Sogne kald (den Eldste med Fortrins-Net), vedligeholdes af dem, men af Præsten, naar ingen Enke paa Kaldet findes, samt ved Dødsfald eller Forflyttelse afleveres til Præsten eller Enken ved Syn, og Forringelsen er stattes af den Fratrædende eller Afdødes Bo; men at med Enke Pensionen skal forholdes efter Lovent (Efter Ansøgning fra Sognepræst Hr. S. C. Sansum.) Rescr. (til Biskopen over Stafholt-Stift), 11 Martii. ang. hvorvidt Brudevielser hos, og Liigprædi- Fener over Geistlige tilkomme Provsterne paa Jos land. Gr. Biskopen har for det danske Cancellie andraget, at der i Henseende til Provfiernes præftelige Forretninger hos ME Geistlige inden deres Provstier ikke i Island er enden Lov end Ritualet, og at det i Skalholt Stift har været Brug, at Provsten har forrettet alle Brudevielser, hvor Brudgom men var Præst, og Liigprædikener efter Præsterne og deres Wyte-Hustruer, undertiden ogsaa efter Præste Enter, men sjelden Brudevfelfer, naar Brudgommen var af verdslig Stand, endfjent Bruden var en Sognepræstes Datter, som var i Faderens eget Huus, ikke heller Børnebaab, den Faderen selv har forrettet; men at nogle Provster have paastaaet at holde Liigprædikener over alle de Geistlige, som dem tilkom at holde Stifte efter, samt at forrette Copulationer hos Studentere med videre; og i den Anlede ning har han foreflaaet, at en vis Regel for Fremtiden denne Henseende maatte fastsættes, faa meget mere som de locale Omstændigheder ikke taale de samme Forskrivter som i Danmark og Norge. - Paa Grund heraf vil Kongen have Felgende som en Regel for Fremtiden fastsat: At det skal tilkomme Provsterne at forrette: alle S. Ia Brudevielser hos Sognepræsterne, være sig dem selv 21 a 4 ellez II Martii. eller Nærpaarerende, hvilket skal være at forstaae om §. 2. Cogneprafieme felw/ haar be gifte, sem með Blogen i deres eget Huus eller Sogn, og de Fruentimmer, første lige eller alige Grad beslægtede der ere dem i første eller alla Gi eller besvogrede, som ere i deres Huse; alle Liigprædikener over Sognepræster og de dem paa foranførte Maade nærpaarørende Personer af begge Kjøn, som ere over 18 Aar gamle, og ere i Sognepræsternes Huse, samt over Provsters Emeriti og Sognepræsters §. 3. Enker. Naar locale Omstændigheder forhindre, at skikke Bud til Provsten i disse her anførte Tilfælde, kan vedkommende Præst lade Forretningen see ved en Zabo. Præst men, hvor Herredsprovsten ikke kaldes og det lettelig kunde lade sig gjøre, sal han have 2 §. 4. Rd. Det maa stage til Vedkommendes eget Behag, enten forbemeldte Forretninger hos Personel Capellaner, deres Nærpaarørende og Enker begjeres forrettede af Herredsprovsten eller Sognepræsten, naar denne ikke paa forbemeldte Maade er nærpaarørende. II Martii, Confirmation paa Fundationer for det Brüggemannske af Roepstorff forøgede Legat, to ospitaler, Et ved Munkebo. Rivke og. Et ved Seden Birke, (forfattede d. 28de Maji 1736 af Oberstlieutenant Gosche Hans v, Brüggemann til Østers gaard i Fyen, og den 29de Jan. 1796 af forrige General gouverneur over de americanske Eilande Oberstlieutenant Ulrich Vilhelm Roepstorff, som ved Kisbet af Ggarden forefandt hiin Fundats af 1736 uconfirmeret.) Brüggemann stifter de to Hospitaler, der Første for fire og det Ander for to fattige Lemmer, hver at nyde aarligen 12 Rd., nemlig hver Paaskedag 4, hver Pind edag 4, og hver Juledag 4 Rd. af Østergaards Eiere; samt har ladet dertil opbygge et grundmuret Huus paa hvert Sted, af hans Søn til fire Fattige udvider det Første, der kun til to var At hvilke bygt; bygt; og bestemt 4000 Rd., som i Østergaards 11 Martii. Hovedgaard stedse skal blive bestaaende, og ei nogen Tid af dens Eiere maae opsiges og udbetales, hvilke skulle for Nenterne betale Lemmerne omskrevne aarlige 72 Rd., samt vedligeholde og (i Tilfælde af Ruin) inden et halvt Aar opbygge Hospitalerne, men have. Set til at udvælge og indsætte Lemmerne af de meest nedtorftige, gamle og vanføre, af christelig og uberygtet Vandel. - Roepstorff forøger Capitalen med 2000 Rd. Capitalen 6000 Std. skal stedse og bes standig uopsagt blive staaende prioriteret i Hovedgaar den Østergaard; og i det Tilfælde, at Gaarden i fin Tid fulde vorde udstykket, da skal Legati Capital følge hovedparcellen med første prioritets Pante Rettighed; til hvilken Ende nærværende Fundats, saasnart den har erholdet Kongl. Confirmation, inden Spenbo Landsting bliver at læse og protocollere. Af Legati Capital svarer Eieren udi aarlig Rente 3 Pro Cent med 180 d., hvilken Rente under intet tænkeligt Tilfælde enten kan forhøies eller forringes." De ser Hospitalstemmer, nemlig fire udi Munkebo: og to udi Seden hospital, nyde, i Overeensstemmelse med den ældre Brüggemannske Fundats, hver aarlig 12 Rd.; dog, da Tiden mellem Paaske: og Pintse Festen er ikkun et Mellemrum af syv lger, men der imod fra Pintsedag til Julen over et halvt Aar, saa fastsættes hermed, at udbyttet til disse sex Lemmer skeer herefter ufravigelig fire Gange om Aaret, nemlig den 3 1te Martii, den 30te Junii, den 30te Septbr. og den 31te Decbr. med hver Gang 3 Rd. til hvert af de ser Lemmer. Til de to grundmurede Hospita lers Vedligeholdelse bestemmes af den aarlige Rente 18 Rd., hvilken Østergaards eller Hovedparcellens Eier tilbageholder imod den Forpligt, evig forsvarli 2a 5 II Martii, gen at vebligeholde begge Bygninger uden nogen vis dere Godtgjørelse under alle muelige Tilfælde i Tiden. Det maa være tilladt, at Lemmer, som enten af Vans vittighed eller af Alderdoms Skrøbelighed blive fan hjelpelose, at de ikke mere kunne bjerge dem selv, mane henflytte til de af deres Slægt og Venner, der Funne og ville modtage dem, og der at nyde deres Hospitals Gage, dog at det hver Gang feer med Østergaards eller Hovedparcels: Eievs Consens; og i sna Tilfælde forundes det ledigblevne Hospitals Værelse strax til hvem anden Fattig Eieren maatte agte dera med at være tjent, paa det at begge Hospitalerne bea ftandig kunne med sex Fattige være belagte, og inter Værelse blive ubeboet. Naar Vacance indtræffer, skal Eieren uopholdelig indsætte den efter hans bedste Skjønnende meest Trængende af Østergaards Godses Fattige; og følger hermed en Ertract: Gjenpart af Østergaards Jordebog til fornøden oplysende Efterrets ning for de kommende Slegter. Foruden de 72 Sid. til Hospitalernes ser virkelige Lemmer, og de 18 No. til Bygningens aarlige Vedligeholdelse, henlægges Resten af Capitalens Renter, der udgjør 90 Rd., til 15 af Østergaards Godses Fattige, Enhver aarlig 5 Rd. i fire forhen bestemte Qvartaler med hver Gang 9 Mk. b. Saasnart Nogen bliver indsat til Pension af dette Legato at nyde, da tilkjendegives det for vedkommende Sognepræst, paa det at han kan have fornøden Efterretning til Jagttagelse ved Uddez lingen af de faldende Fattiges Penge. Eieren staaev det frit for at tillægge en værdig Skoleholder een af de bestemte 15 Portioner med aarlig 6 Rd. af dette, Legato og ligeledes kan et fattigt faderløst Barn indsættes til en Portion af dette Legato at nyde. inda til det er opvoret til at kunne selv fortjene sit Brød. Eieren Eieren kan og (enten i saa Fald, at noget Almiselem II Martii. tilfaldt nogen Formue, eller især i saa Fald, at Mogen ved flet Opførsel gjorde sig uværdig til Almissen) udsætte dem fra bemeldte Hospitaler, eller fra Almisse: Portionerne; dog skal han i begge Tilfælde først indhente vedkommende Sognepræstes Attest for Rigtigheden, forinden udsættelsen fuldføres. - Oris ginal: Fundatsen felger bestandig Stiftekisten ligelydende af Stifts: Øvrigheden verificeret Gjenpart følger Hovedgaarden Østergaards eller Hovedparcels Lens Eier. og Canc. Prom. (til Generalitets og Commissa 12 Martii. riats Collegium), ang. Bidrag til uægte Born af Under Officerer og Gemene som Fædre (y). Gr. Af bemeldte Collegii Skrivelse under 13de f. M. har man erfarer de Grande, paa bville samme Collegium tager i Betænkning at anvende Forordn. af 1ode Decor. 1790 paa Under Officerer og Gemene ved de gevorbne Re gimenter saavelsom Under-Officerene ved de nationale Regis menter; hvorhos det tillige vrtrer, at det Enefte, som fra den militaire Side funde gjøres i Henseende til disse, naar de angives som Fædre til uægte Bern, uden at de paa lovlig Maade tar fralægge fig Beskyldningen, det var, at Regimenterne bleve vaalagte noie at undersøge, om Barnes faderen maatte være i Stand til at bibrage Noger aarli gen til Barnets Underholdning, og i tilfælde at Saadant var gierligt, strax at bestemme Bidraget, og paasee dets rigtige Erlæggelse, men, i Fald den Skyldige skulde befins des aldeles uformuende til at opfylde den ham i faa Maade paaliggende faderlige Wligt, da at lade det beroe med Bidragets Bestemmelse, indtil van, enten ved at udgaae som Frimand, eller ved anden Fortjeneste funde erhverve sig Noget, i hvilket Tilfælde han skulde tilholdes, efter Dinstændighederne at afgive en vis Deel deraf til sit Barns Opfostring, og Regimentet være pligtig til, paa det oma hyggeligste at vaage over, at Saadant blen efterkommet; hvorimod der fra Generalitets - Collegii Side Inter haves M imod, at der i Henseende til de nationale Dragoner, Soldater og Landværn i Norge forholdes efter Forordn. af 1obe Decbr. 1790, til hvilken Ende bemeldte Collegium har lovet at rescribere Regimenterne, at de paa indkommen Anmel (y) Cfr. Forordn. 30 Maji 1794. 12 Martii, Anmeldelse fra den civile Øvrighed, at nogen Dragon, Soldat eller Landvarn findes uvillig til at betale det fastfatte Bidrag til hans uægte Barns Underholdning, strax have at holde sig allerheistbemeldte Forordning efterrettelig, va beforge den Skyldige afleveret til arbeide i Forbedrings- eller Tugthuset. 12 Martii, 12 Martii. Da man her, i Betragtning af de oplyste Omstæns digheder, nu tiltræder den af Generalitets: Collegio i forberørte dets Promemoria yttrede Mening, saa ude beder man sig, at det Fornødne derefter fra samme Collegio maa blive foranstaltet, samt Cancelliet i sin Tid derom Efterretning meddeelt. M Canc. Prom. (til Rentekammeret (z), samt til Khavns Hof og Stads Ret), ang. at Salarium vo ufrivillige Auctioner over Guld og Sølv ikke bør nedsættes. Gr. Jgjennem Rentekammeret ere gjorte Annotationer ved det af Auctionsdirec eur Lemvig aflagte Regnskab for Aaret 1793, samt det i Anledning af Mettens Besvarelse derpaa af Kammeret opkastede Spergsmaal, ang. hvorvidt Rescr. af 2yde April 1773 endnu kan ansees gjeldende. Hvad Auctionen efter Conferentsraadinde Putscher angaaer, da har Retten, efter den fremlagte Attest, været aldeles berettiget til at give den tilstaaede Mos deration i Auctions Salariet over Sølv og Guld; men derimod holder man for, at, da Sportel: Reglea mentet er senere end Rescriptet af 1773, fan der ikke i dette findes ♫jemmel til at modificere 2ucs tions Salarium for Guld og Sølv ved ufrivillige Auctioner, Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen. over Sjellands Stift, samt til Amtmændene over Frides (z) Fra dette er Indholdet under 26de Martii 1796 communiceret Hof- og Stads-Netten. Frideriksborgs og Drarholms m. fl. Amter), ang. 12 Martii. Tiende-Frihed for endeel Skoleholdere (a). Gr. Rentekammeret har tilskrevet Cancelliet (b), at det under 6te Jan. d. A. har behaget Hans Majestæt at resolvere saaledes: Samtlige Skoleholdere paa Frideriksborg og Cronborg-Amter samt paa det Kongen tilhørende Gods i Ods: Herred, der ved Udskiftningen enten er, eller bliver tillagt Jorde istedet for Græsning til deres Kreature, vil Kongen, i Tilfælde af, at de af Hans Majestæt blive fritagne for at svare Præste Trende af disse Jorde, tillige have fritagne for, af bemeldte Jorde at svare Konge og Kirke. Tiende, for saavidt Samme tilhører Kongen; deg saaledes: at Skolehol derne, saalange Bønderne, efter at være blevne Selveiere, endnu ikke svare de nye ved Skjøderne fastsatte, men fun deres gamle Afgivter (hvoriblant tillige er indbefattet en bestemt Betaling pr. Tønde Hartkorn for Tienden), svare efter det Hartkorn, hvortil Skolelodderne kunne ansættes forholdsmessig med det Bønderne betale for Tienden. Canc. (a) I Anledning af et til Caneelliet indkommet Forslag, at den Jord, som er tillagt Skoleholdere i Almindelighed, maatte fritages for al Tiende Afgivt, bar det danske Cancellie, ved Skrivelse til samtlige Stiftamtmænd og Biskoper i Danmark af 17de Febr. 1798, begjert disses Betænkning, om ikke denne Regel funde ved indtræffende. Bacauce vorde almindelig, for faavibt Præsteratoene an gaaer; og anmodet St. og Bisk., hos nu værende Tienbetagere af alle tre Tiender at underrette sig, om de ikke, i hensyn til Tiendens ubetydelighed af Skolehols dernes Jorde, disse Embedsmænde ringe Indkomster og besværlige Forretninger, samt paa Grund af at Jordene ere dem istedet for Græsning udlagte, maatte være villige til, for fig og Efterkommere, at eftergive deres Ret til disse Tiender. See Prom. eller Rescr. 27 Aug. 1796, 6 Octobr. 1797, 17 Martii, 3 Aug. og 7 Septbr. 1798 samt 21 Febr. 1800. (b) Saa og ovenmeldte to Amtmænd, tilligemed Professor Steenstrup ved Sore Academie. 12 Martii, $2 Martii. 42 Martii, 10 March Cane. Deom. (til Stiftbefal. og Bisk. over Lollands Stift), ang, at det Skoleholderne tila kommende Ho og Halm bor (i det mindste halvs delen af Vaar og det Øvrige af Vinter Rorn) leveres dem paa en Tid efter Høsten, hvilket skal skee i de sidste 14 Dage af October-Maaned. ( Anledning af den Cancelliet fra Kammerherre og amtmand (c) Cal mette tilstillede Forespørgsel fra Skoleholderen 27. i Egelov paa Falster, ang. Tiben, Samme bør leveres ham, m. v.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe-Stift), ang. Varde Kjøbstæds Archiv. Gr. Med Stiftbefalingsmandens Strivelse af 12te f. 97. har Cancelliet modtaget Byfoged Fogtmans Forestilling mco hosfulgte Megiftratur over samtlige Documenter Barde Kjøbstæds Archiv, i hvilken Forestilling Byfogden begjerer Resolution vae en ældre Ansøgning til Stiftet af 1787, aug. Forandring i Stiftamtmand Levegows Resolu tion af 285e Septbr. 1772, om Indretningen ved Archiver. Da Stiftamtmanden, ved at fremsende dette, har indstilt, om der ikke, i Overeensstemmelse med de Eligeredes Erklæ ring, maatte med dette Archiv forholdes saaledes, at Bye fogden overleverer til de eligerede mænd en verificeret Gjenvart af bemeldte Registratur, og derefter beholder ene Nøglen til Archivet, imod at han eller Arvinger tilsvarer. niykkelige Tilfælde undtagen, Documenterne efter samme Registratur, tilligemed hvad der fra den tid af tilkommer; faa fulte man, ved at tilbagefende oftomtalte Registratur, melde, At denne Forestilling finder aldeles dette Collegit Bifald. Canc. Prom. (til Laudmilice: Sessionen for My Aarhuus Amt), ang, at de 21 Sogne, for hvilke der forhen har været holdt Session i Botum, maae saavel i Kar som for Fremtiden møde, deels i Aarhuus, og deels i Skanderborg, saa at Sessionsstedet for Alling, Tulstrup, Laasby: og Dals lerup Sogne af Gjern Herred bliver i Skanderborg, Ye) Over Nytjobing-Amt. men men det for Røgind Sogn derimod i Aarhuus; af 12 Marti Framlev: Herred for Skjørring, Borums, Harlev, Sjelles, fisholme og Framslev Sogne i Aarhuus, men for Galthen og Skovby: Sogne i Skanderborg; og endelig for hele Sabro - Herred i Aarhuus, (Saasom Sessionen formener dette nødvendigt, og mæns bene i bererte Sogne af Gammel-Skanderborg-Amt ere ders med tilfreds.) Generalpost Amts Circul. (til Postmesterne), 12 Marti ang. Brevenes Tapering til Pinneberg. Kongl. Resolution, ang. Boers Midler i 16 Martii, Banqven (d). Kongl. Resolution, hvorved følgende Poster fastset: 16 Martij. tes til Regel for de til Soveriets Bestemmelse ans ordnede to Commissioner ved de dem paalagte For retningers Afholdelse, nemlig: a) at de af Commiffarierne, hvis Mening i noget Tilfælde maatte afvige fra Med-Commissariernes, skulle i Commissionens sæde vanlige Forhandlings Protocol lade deres særskilte Vota enten indføre i Protocollen, eller vedlægge den, hvorefter Sagen ved de fleste Stemmer skal afgjø res; b) at, naar Parterne mundtligen ville andrage deres Tarv, og selv dicrere deres Paastand til Protos collen, maa Saadant vel tillades, naar de ville funne udtrykke sig i Rorthed; men at Commissionen haver i sin Magt, efter Placaterne af 13de Aug. 1766 og 29de Junii 1781, ikke at tilstede vidtløftige Protocollationer, og i Tilfælde, at Nogen maatte agte det fornødent omstændeligen at foredrage fin formeentlige Net, da at tilholde ham, derom at indgive skrivtlig Deduction; c) at naar mindelig Forening imellem Parterne ei træffes, skal deres respective udtrykkelige (d) See Prom. 5 April 1796. Page 16 Martii. Paastand æskes og tages til Protocollen, førend Rjens delse afsiges; men, om nogen af Parterne ikke vil bestemt fremkomme med sin Paastand, skal Sagen desuagtet af Commissionen afgjøres efter Omstændighe derne; d) at enhver Vedkommende maa paa Forlans gende meddeles formelig Udskrivt af alt hvad Commissions Protocollen indeholder, hans Sag angaaende (Commissariernes Vota undtagne), samt af den Beregning, hvorpaa Commissionen har grundet sin Beregning og Kjendelse; e) at Ingen maa tilstedes at mode for Commissionen uden Bønderne, samt Jorde gods Eieren og hans Inspecteur, Forvalter eller Fo ged, som Fuldmægtig; og f) at de vedkommende Amtmænd, som i Commissionerne maa være tilstæde, der skulle tage Sæde efter den Nang, enhver af dem maatte være forundt. (Paa Rentekammerets Forestil ling.) (e). 18 Martii. 19 Martii. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Viborg), ang. 100 Roirs. Tillæg af Viborg-Latin-Skoles Kasse for den øverste Collega 3. Tetens (f). Canc. Prom. (til Finantscollegium), ang. Bevilgninger til Mortifications Dom paa Kongl. Obligationer, der lyde paa Jhændehaver. Gr. Under 14de Novbr. f. A. har Finants: Collegium forlangt Cancelliets Tanker: 1) hvorvidt Kongi. Obligatiouer, der tyde paa Jhandehaveren, kunne være Gjenstand for Mortification? 2) Hvorvidt i faa Tilfælde den Om stændighed, at den igjennem Cancelliet under 2den Majk 1794, efter Bygningsforvalter Morups Ansøgning, udfærdi gede Bevilgning til Mortifications: Doms Erhverve:se paa ser af velbemeldte Finantscollegio under 11te Maji 1791 udstædte Obligationer, der lyde paa Jhandehaveren, saa veliom det efter denne Bevilgning udstædte Proclama, og den derefter ved Hof- og Stads-Metten erhvervede Dom af 21de (e) Cfr. Plac. 31 Martii 1796, hvori er eu Nesol., ogsaa af 16de; samt Resol. 8 Julii 1796. (f) See Nescr. 8 Martii 1799, §. 2. (6) Septbr. f. A., ikke tale om, paa hvem de ommeldte Obliga: 19 Martii. tioner lyde, kunne anses af den Beskaffenhed, at Dommen ikke fulde have Gyldighed, men at en ny Indkaldelse og Mortification skulde være n.dvendi,? I Anledning heraf meldes: do bliz 2010 At man i Hensigt til det Første er af den Forme: §. 1. ning, at Bevilgninger til Mortification paa Kongl. Obligationer, som tyde paa Ihændehaveren, kan forundes, naar den i deslige Bevilgninger hidtil brugte Clausul, "at Obligationens Jhendehaver skal være pligtig at fremkomme med sin lovlige Adkomst,.. ver, for at forebygge Tvivl om Bevilgningens rette Forstaaelse, for Eftertiden udeladt, og det ved Be vilgningen tillige udtrykkelig paalægges dem, som er holde Samme, "strax at meddele verificeret Gjenpart deraf til det Collegium eller den Kongelige Kasse, Mer hvorfra Menterne af de bortkomne Obligationer skulle udbetales, samt derfor at modtage Beviis fra vedkome mende Collegio eller Kongl. Kasse, til Fremlæggelse i Retten tilligemed Original-Bevilgningen, samt desuden strax efter at Mortifications Dom er afsagt, derom sammesteds at gjøre Anmeldelse, og at lade Don men tinglase... Man formener, at naar Bevilgninger til Mortifications Dom paa deslige Obligationer ikke under nogen Betingelse forundes Vedkommende, vil Følgen deraf være, at, dersom diffe Obligationer ved Skibbrud, Ildsvaade eller andre ulykkelige Tilfælde aldeles forkom, den Kongl. Kasse da vilde vinde ved enkelt Mands Tab; og, da det i enhver velindrettet Stat er Negjeringens Pligt at vaage over Eiendom menes Sikkerhed, saavidt muligt, saa bør og saa mange sørgelige Følger af den en Medborger overgangne Ulykke, forebygges som Muligheden tillader og som ikke medfører Indgreb i hans Medborgeres Eien doms-Set, hvilken Betryggelse man ved bemel.te Be- VI. Deel 8de Bind. Bb stems 19 Martii. stemmelser troer vil erholdes. - Hvad det andet §. 2. Spørgsmaal angaaer, da kan man ei andet end antage, at udeladelse af det ene Kjendetegn pan de ser ved forbemeldte Hof: og Stads Rettens Dom af 21de Septbr. sidstl. mortificerede Obligationer, at de løde at de l paa Jhandehaveren, ikke er af den Beskaffenhed, at en ny Indkaldelse og Mortifications: Dom er nødven dig, naar Finants - Collegium veed, at der for lige Summer ikke under samme Dato og under samme Numer ere udstedte andre Kongelige Obligationer end de ommeldte ser; ligesom det og, da den afsagte Dom er res judicata, vilde være upasseligt, paa ny at give Dom for det Samme. 19 Martii. Canc. Prom, (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. at i Renovations-Sager appelleres fra Stadens Politie: til Gotefte Ret. dadd 8. Mari Gr. Magistraten har ved Skrivelse af sde f. M., i Anledning af en Besværing fra en af Renovations: Contrahens terne, Vognmand S. 4. T., om at han formeentlig ubefeiet er veb politie - Metten vaalagt Beder og Pligtevognes Betaling med videre, forespurgt, om den 40de S. af For- 1 Matt ordningen om Renovationsvæsenet i Kjøbenhavn af 7de Maji 1777 endnu er gjeldende? Til Svar herpaa skulde man have Magistraten, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende, tilmeldet: at, da alle Sager, som be træffe Renovationsvæsenet, ved den Kongl. Resolution af 16de (g) Jan. 1795 ere henlagte under Politie. Retten, og denne diets Kjendelser og Domme i Felge Forordn. af ste Julii 1793 §. 12 staae umiddelbar under Søieste - Ret, 19 Martii. Saa kan bemeldte 40de H. af Forordn. dat. 7de Maji 1777 ansees at være ophævet, og den 12te §. i Forordn. af ste Julii 1793 blive til Følge som Regel. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice: Sessio ner i Danmark), ang. 5 og 2 Rd. til hver i en (g) See Rescr. 23de. LandLandrecruts Sted stillet Karl for det Aar, han 19 Martii. endog naar Hiin udgaaer til afdød Faders Gaard, tjener længer. Gr. For Cancelliet er fremsat folgende Svergsmaale: 1) arab o' hvorfra de 5 Rd. og 2 Nd. Douceur og Marich: eller Haand:Wenge skal erholdes, som i det niende Tjeneste Aar tilfommer den utjenstpligtige Karl, der har ladet sig stille k en udløst Land-Mecruts Sted, og følgelig ffal tjene et Aar længere end denne havde tilbage; samt ligeledes, hvem der skal udrede diffe Summer i det tiende Tjeneste: Nar, naar nemlig en saadan stillet Kari atter lader sig udløse ved en No, som igjen maa tiene et Aar længer end den Sidste havde at tjene? og 2) om den Recrut, der indsættes for en Anden, som afgaaer formedelst Gaardfaste efter afded Fader, ogsaa skal tiene et Mar længere end den Afgaarde burde have tient? I den Anledning meldes, for faavidt den §. I. første Punkt betraffer, at da Forordn. af 20de Junii 1788 bestemmer i 37te S., at det til Krigstjenesten udskrivende Mandskab skal nyde en Belsnning af 5 d., faalænge de staae i virkeligt Nummer, og denne Belonning ved Forordningens 42de §. igjentages for Land Mecruterne; bemeldte Forordning ogsaa i 42de S. Litr. c tillader, at en Landrecrnt maa lade sig udløse, naar han fremstiller en anden dygtig person, som ei er tjenstvligtig, saafremt denne vil lade sig indrullere for er Aar længere end den Afgaaende fulde have tjent; men Generalitets: Collegium Intet har imod udbetalingen i disse tilfælde af de omhandlede Haands eller Marsch-Penge; Saa bliver det en Selv Følge, at den Leiede for Mas det saa kaldte niende og tiende Aar bør onde Mar bar arlig mpde nyde de 5 Rd. Belønningspenge, og ligeledes de 2 Rd. Baand: eller Marschpenge, siden han, efter 37te §s. Bestemmelse, i denne Tid staaer i virkeligt Numer; ligesom det ogsaa falder af sig selv, at disse folder af fig fet Belønningspenge bør udredes paa den almindelige Maade. Og, hvad den anden Punkt betræffer, da §. 2. synes det uden for al Tvivl, at Grunden til den i Forordn. af 20de Junii 1788 gjorte Bestemmelse, ac en leiet Recrut skal tjene et Aar længere end den Afgaaende havde tilbage, maa søges deri, at Regimentet bør have Godtgjørelse for den Afgaaedes første eller Lære Aar. naar dette forudsættes, san er 2362 Men, ber 19 Martii. der ingen Aarsag, hvorfor Lære Aaret ikke ogsaa ulde godtgjøres Regimenterne i det Tilfælde, at en Landrecrut afgaaer til Gaardfæste efter afdød Fader. 19 Martii. Cane. Prom. (til Amtmanden i Tistad), ang. at Namsdomme, som agtes fornyede, bør til Forligelses Commissionen; men ei Brandretss Sager. 26 Martii. Gr. Han har i Skrivelse af ode f. M. forespurgt, om Fornyelses Domme og Brandrets: Seger, hvorom Forordn. af 1obe Julii 179; le melder Noget, bar a andles ved Forligeises Commisionen, og derfra til Mettergang henvis ses, ferend de til Waakjendelse antages. J Anledning heraf fulde man herved melde: At Brandrets Sagerne høre, i Folge Forordnin gens 23 de S., ikke til Forligelses-Commissionen; men, da forældede Zamsdomme blot ere at betragte son Beviis paa Gjelden, saa bør Sagen desuden, hvor en saadan Dom stævnes til Fornyelse, først foretages ved Forligelses Commissionen (h), ligesom andre liquide Fordringer, hvilke ei fra Forligelsesvæsenets Mellemkomst ere undtagne. Canc. Prom. (til Khavns Universitet, Admis ralitets og Commissariats: Collegium, samt Statss minister og Geheimeraad Greve Bernstorff, og Notits til Khavns Magistrat), ang. at ville paas lægge Kirkeværgerne for den [de] under Samme hørende Kirke [Kirker], at de herefter ikke udstæde nyt Skjøde eller Sæfte paa noget Gravsted, ei heller meddele Tilladelse at udlægge Liigstene derpaa, til hvem det end maatte være, samt ligesaalidt give For nyelse paa de allerede meddeelte Tilladelser i andre Tilfælde, end hvor det i Begravelsesbrevene udtrykkeligen

(h) See Fb. 18 Martii 1796, og Prom. 9 Jan. e. a. med Note. gen er Vedkommende tilsaat. ( Anledning af Magistra- 26 Martii. tens Etrivelse dat. 18de Dennes (i). Canc. Circu'. (til samtlige Stiftbefalings- og 26 Martii. Amtmænd, Grever, Biskoper, samt Krigs- og Land Commissarier i Danmark og Norge), ang. Embeds Sagers portofri Forsendelse med den agende Post paa den Kongl. Kasses Bekostning (k). Gr. I Anledning af et Forslag, angaaende en almindelig Bestemmelse i Henseende til Porteens Godtgjørelse for Embeds Sagers Forsendelse med den agende Post, har hans Majestæt paa sinantscollegii Forestilling under 9de dennes resolveret saaledes: c. af 12 Det bevilges, at i Almindelighed den Foranstalt ning vorder føiet, at de Embedsmænd, som ved Fors De Embeds ordn. af 17de Junii 1771 §. 9 ere tilstaaede portofri Correspondence med den ridende Post, maae i lige Sager, og under de sammesteds samt i Plac. af 12te Septbr. 1772 bestemte Wilkaar, uden Portos Ers læggelse med den agende Post affende Documenter, den Kongelige Tjeneste og det Almindelige anpg det gaaende, hvorover qvartaliter feer Afregning imellem Generalpost intet og Finantskaffe: Directionen, og den Postkassen derefter tilkommende Porto bliver Samme af Kongens Kasse godtgjort. HM TE Rente. Prom. (til Khavns Hof- og Stads 26 Martii. Ret), ang. at Salarium ved ufrivillige Auc tioner over Guld og Solv ikke bør nedsættes (1). 2363 V. G. (i) Efter Collegialtidenden for 1798, No. 26, fal Henfigs firqA ten være, at formindske samt i Tiden afskaffe Dedes Begravelse nde i Staden, som flade ig og ubehagelig, formedelst Dunster og væmmelig Stant, m. m., siden uden for Staden findes fvv Assistents-Kirkegaarde; og Magistraten siden være tilskreven om, ei at lade opføre negen kostbar Indhegning paa Nicolai Kirkegaarbs aabne Cite. (k) See Plac. 19 Julii 1796; cfr. Pr. 4 Julii og 28 Nopbr. 1795. (1) See Noten til Canc. Prom. 12 Martii 1796. 26 Martii. V. G. R. og Gen. Toldf. Circul. (til Told: og 31 Martii.

April,

Consumtions Betjentene), ang. at ei aleene Indtæg ternes, men ogsaa Udgivternes rigtige Anførsel i Told og Consumtions Extracterne skulle strax, forend Indsendelsen, af Inspecteuren eftersees og attes. steres. (Anderledes meene nogle Inspecteurer.) (m) die meene nogle Canc. Prom. (til Khavns Universitet), indeh. Kongl. Resol, under 5te Febr. sidstleden, "at Professor Schl maa gives Forsikring om, at han ved næste Vacance al rykke op i 6ti Philofophi Løn og Indkomst, fremfor den ved nærværende Vacance udnævnende Secretair og Assessor Consistorii.« (Anledning af Secretariatets Vacance i Consistorio ved Üniversitetet.) n) Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Siel lands Stift), ann. at Regnskaberne for alle de under dette Stift vevende funderede Hospitaler skal i Overcensstemmelse med Placaten af 10de April f. 2. §. 5 fluttes ved hvert Aars Udgang, uden Hen syn til, hvad der for en eller anden Stiftelse i saa Henseende kan være særskilt anordnet; og skal det i øvrigt beroe paa de ved en eller anden Stiftelse væs rende særskilte Omstændigheder, om udgivternes Bes M detalingsterminer derefter skal vette sig, eller forblive 1 April. de Samme, som de hidtil have været. (I Anledning af Stiftamtmandens og Biskopens til det danske Cancellie uns der 3die Martii sidstleden gjorte Forestilling.) (o) Refer. (til Stiftbefal. i Christjansand), ang. at Rescr. af 12te Junii 1789 (om at Sager mod Bonder (m) See Jnstr. 1797, 14 Octobr. S. 8, og 12 Decbr. S. 9. (n Af Badens Universitets Journal 1796, 3die H. 120de Side; cfr. Rescr. 20 April 1796. (o) See Prom. 18 Julii 1795 og 9 Septbr. 1797. Bonder for Gjeld, reist sig af Trælast handel med I April. Arendal) ei mere skal være til Følge, men ansees for aldeles ophævet. (Saasom Commissionen er tilendebragt, og der dog efter Sorenskriver (p) Bonnevies Fo: linge restilling til det danske Cancellie skal være opkommen Tvivl.) (q) Canc. Circul. (til samtlige Landmilice: Sessio: 2 April. ner i Danmark), ang. de Bonderkarles Frihed for Soldater Tjeneste, der ere ved Skolehol der Seminariet og Veterinair-Skolen (r). Gr. Da Forordningen om Stevnsbaandets Lesning befaler i den 24de S., at et ungt Menneske af Boubestanden ikke bør udskrives til Soldat, naar han med Widnesbyrd fra en offentlig lærer kan bevise, at have gjort Fremgang t Studeringer; saa kulde man, i Anledning af en til Cancelliet indkommen Forespørgsel (s), berved melde som almindelig Regel, At foranførte Lovsted bør anvendes baade paa dem af Referve Mandskabet, der indgaae i Skoleholders Seminariet, naar de med Attest fra vedkommende Lærere bevise, at de, som Elever, befinde sig i dette Institut, og ligeledes paa dem, der af Amtmændene udtages som Elever til Veterinair:Stolen. Canc. Prom. (til de Samme), ang. Fabrik 2 April. Sanc. Promt. ( Arbeideres og Kjobstædbørns Frihed for Ud- Skrivning. Gr. General-Land-Deconomies . (t) nødvendigt, at de fra Kjøbstæderne til smaa Fabrik.Unlæg..... (u) melde: 264 (p) I Øster-Raaboigdelauget. (9) Cfr. Rescr. 2 Jan. 1795. (r) See Prom. 2 Junii 1798. At (s) Krigs: og Land Commissairen i bet 2det indske District fit aparte Brev, i hvilket her stod: i Anledning af hans Forespørgsel i Skrivelse af 24de Jan. d. A. (t) Det udeladte er ligesom det Første af Grundene i pr. 5 Martii 1796. (a) Dette ligesom det Sidste i samme Grunde. 2 April. At hvad angaaer de Fabrik-Arbeidere, som fra Kjøbstæderne 2 April. 1. (v). Cane. Prom. (til Ferlinelles: Commissiones i Nakskov), ang. hvorvidt Mode for Commis fionen tillades Sagførere og andre Mandatarier, samt om Bekostninger ved Sagers Afgjørelse uden for den (x). Gr. Til Svar paa disse Commissariers udi Strivelse af 15de Febr. 1.0ftl. gjorte tre Spørgsmaale (y) fulde man melde: Ad JingA F (v) Og bette, leefom den anden Deel af benævnte Prome moria; fee dens Note. (x) Cfr. Prom. 5 Martii 1706 og 30 Martii 1797, Rescr. 19 Octobr. og Circ. 15 Decbr. 1798. April(y) 1) Om i tilfælde, at en Justitsbetjent, eller anden Mand, som tillige fan være beskiktet eller berettiget at føre Sager ved Under: og Over-Mettene, i Qualiter som Curator bonorum, Laugværge, Formonder, og deslige, fage Megling ved Forligelses-Commissionen, for, om mus ligt, at forebygge og undgaae Proces og Trette, kan eller ber negtes i benævnte Tilfælde, selv personlig at tage Mede i Commissionen, da det er fielden, at Vedkommende, som Sagen angaaer, felv kan indfinde sig, og afhandle noget Forlig? Commissionen har hidtil staaet i ben Formening, at saabanne Personer i berorte Tilfælde ei, i Overeensstemmelse med Forordningens Hensigt, burde formenes at fege Forliig, hvorved Sager, der ikke taalte Ophold, vilde paafore Vedkommende Tab og Stas de, samt indvikle dem i proces og Mettergang; ingen Weltænkende har heller havt ringeste Indsigelse derimod; men, da en inoflaget Person, muligt for at unddrage sig fra mindelig forlig, to Gange har gjort den Exception, at han ei vilde afbandle nogen Forening, uden Vedkom mende selv personlig indfandt sig for Commissionen, har denne efter aubragt Paastand maattet forbinde sig berom at gjøre Foresporafel. 2) Naar en Debitor, i en pur og uimodfaat Gjelbssag, udebliver med Betaling til den bestemte Tid, nodsager f Creditor, at begiere ham indfaldet til Commissionen, og denne paa befalet Maade indvarsler begge parter, Erebitor, som ofte udenbyes, maae foretage Meiser frem og tilbage for at indhjemle fin Indklagelse, og da finder Debitor først for godt, enten forinden Commissionen tager fin Begyndelse, efter faa naar Ad I. Dette Spørgsmaal finder man saa udvidet 2 April. miat veð og ubestemt fremsat ved det Udtrykdeslige, at det kunde blivet vanskeligt nok, at besvare det adæ qvat, med mindre man først reducerer det til noget vist, og afhandler det punctviis. Cancelliets Mening er denne: a) at den Regel, der er foreskrevet i Hen sigt til Procuratorer i Almindelighed, ogsaa gjelder for de Justitsbetjente, der have Bevilgning til at være Sagferere; b) at det, in specie for saavidt der spørges om en Procurator kunde møde som Laugværge, vilde være aldeles stridende baade imod Forordningens Ord og dens Hensigt, at tilstede Saas dant, efterdi en Enke er berettiget til at antage hvil ken Mand hun vil, til Laugværge, og følgelig kunde altid lade møde Procurator under hiint Navn; c) Ratio legis taaler ligesaa lidt at Procuratorer liqA møde i Egenskab af Curatores bonorum; d) derimod 236 5 finder naar den allerede med Skriveren er modt paa bestemte Sted, for at megle parterne, at tilbyde Betaling uden at vil godtgjøre enten Judkaldelses Bekostningerne, eller hrad som Anordningen byder at bor eriægges, naar en inorlaget Sag vorder meglet og forligt, og paa denne Maade bliver Creditor eue fat i udgivt og Bekostning, for at erholde sit eget Tilgodehavente. 3) Om ikke de Personer, der enten begjere Een eller Flere indkaldte, eller de, som blive indfaldte, ber selv personlig tage Mode, naar ifte Svgdom hindrer dem derfra, da de i faa Fald ved en Anden kunde give skrivtlig Fuldmagt til at afhandle Forliig, men om Nogen skulde blot foregive Forfald, da kunde den indklagede Sag i faa Fald udsæt tes til en anden bestemt Tib, hvortil den ubeblevne kunde paalægges, at møde personlig, og om Sagen ikke kunde taale Svhold, da at Commissionen blev berettiget derudi efter Omstændighederne at afgive deres Eragtnina; men at det i øvrigt ifte tillades den ene eller anden ved, faa kaldede Commis fionairer at lade møde i Commissio nen, hvorved ofte tilbrager sia, at Sagerne ei kan vorde megler til Forliig, naar Versonerne ei felv ere tilstæde, da det almindelig indtræffer., at de, som mode, vttre Uvillie til Forliig, naar deres Wederparter ei tillige felp ere tilstæde? 2 April. finder man, de ei bør afvises, naar de handle t Egenskab af Umyndiges Værger; thi de maa da fo restille den Umyndiges Person i alle andre Tilfælde, hvor hans Rettigheder skulle forsvares, følgelig ogsaa i dette, efterdi Pupilen selv ei har perfonam ftandi in judicio, og han ikke kan indgaae Contracter. Ad II. Denne Udgivt for Creditor maa han sege hos Debitor paa samme Maade, som enhver anden Fordring, i Fald desangaaende skulde reise sig Tvistighed. Ad III. Forordningens 35te og 38te §§. besvare tydeligen dette Spørgsmaal, saa at det er uden for al Tvivl, at den, der ikke boer i Jurisdictionen, har Net til at lade møde ved Commissionair eller mandatarius, men den, der er nærværende, skal møde personligen, naar han ikke beviser lovligt forfaid. 2 April. 2 April. = reise fig To Canc. Prom. (til Amtmanden i Randers), ang. at de af Grenaa - Kjøbstæds Indvaanere, der cre antagne som Brandfolk ved Sprøiterne, maa befries for at fatte til Byen af Grund og æring. (Byfogden har derom, paa Grund af Rentekammerets udsættelse i hans Regnskab pro 1794, forlangt Cancelliets Resolution.) Cane. Prom. (til Amtmanden i Hisrring), ang. Dommerkorn, samt Vurderings- og Taxations: Mende udnævnelse i Stersboer paa Læssø. Gr. Birkedommer Bing paa Lassee har deels begjert en Befaling til Beboerne der paa Landet, at Enhver, som bruger karydende Jord, skulde saavel for det forrige som de efterfølgende Naringer levere ham, til den Tid Forordn. af 13de Martii 1688 (z) bestemmer, den samme Qvantitet Korn, i Proportion af ethvert beboet Steds Hartkorn, som nogle enkelte Beboere til hans Formand, ligesom for det afvigte Aar til ham selv, har leveret, nemlig en Stjeppe Byg af hver Tende Hartkorn, og de Steder, som ere an fatte for mindre Hartkorn, i Forhold derefter, samt endelig,

z) See tillige Forordu. 4 Martii 1690, §. 4. lig, at det maatte staae til ham enten at modtage Kornet 2 April. eller Penge derfor efter ethvert Aars Capitelstart for Stif tet, Alt under Udpantnings Tvang, i hvilket Tilfælde Kornet maatte beregnes til Penge efter samme Tart; deels ogfaa forespurgt, om det ikke tilkommer ham, som Landets Birkedommer at udnævne de af Landfogden ved Registeringen og Vurderingen efter Dede der paa Landet behøvende dingA Vurderings og Tarationsmænd, samt, i Tilfælde deraf, hvad han da ved Stifternes Slutning bor node for udnæv nelfen. Efter at have herom modtaget Amtmandens Erflæring, fulde man i Overeensstemmelse med denne, som man finder aldeles rigtig, herved melde, I Henseende til første Punkt: at Beboerne paa §. I. Lesse bør, efter det som i Erklæringen er oplyst, yde til Birkecommeren det ham tilkommende Dommers Forn in Natura med Sfp. Byg aarlig af hvert Sted uden Forskjel af dets Størrelse; samt, i Fald Udpantning paa noget Sted derfor skulde skee, da bør Landfogden derved være overværende. Og, hvad §. 2. den anden Punkt betreffer, da finder man ikke, at det kan tilkomme Birkedommeren paa Lasso at uds nævne Vurderings og Taxations Mænd i Sterv boerne der paa Landet. lig A 8 Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), 2 April. ang, at de Sager, som høre til Gjelds-Commis fionen (a), bør søges forliigte ved denne Ret selv, ligesom det er blevet bestemt (b) i Hensigt til Gjeldse Commissionen i Kjøbenhavn. (Foranlediget af haus i Skrivelse dar. 13de Febr. sidstl. gjorte Forespørgsel.) Canc. Prom. (til Laugmanden i Frideriksstad), ang. 2 April. at Extra Laugtinget kan holdes paa det for de Paagjeldende beqvemmeste Sted. (Dette har han begjert tillabt, til Besparelse for Delinqvent: Omkostningerne, m. v,) (c) (a) See Rescr. 30 Aug. 1743. 13900 Genes (b) Ved Fd. 10 Julii 1795, S. 9; cfr. Rescr. 20 Novbr. 1795. (s) See Forordn. 11 Aug. 1797, §. I. 2 April. Generalpost Amts Circul. (til Postmesterne), ang. hvorledes Brevene til Storpolen, Lithauen og Lille Polen taperes. 5 April. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads: Ret), ang. at Sterv- og Fallitboers Midler 8 April. JingA 8 April. i Kjøbenhavn skal i Courant:Banqven deponeres (d). Gr. I Felge Hans Majestats allerhsieste mesolution af 16de forrige Maaned, som er Cancelliet meddeelt igjennem Banqven og den synkende Fonds Over- Direction, skulde man herved melde: At Skifte Rettens Deposita, som med dette Col legii Samtyffe, i Prom. af 6te April 1793 bleve forflyttede fra Courant-Banqven til Species:Banqven, Eulle tilbageleveres i Courant Banqven; og at de Midler, som tilhøre Sterv og fallit: Boer, der ere under Skifte Commissionens Behandling, skulle, herefter som tilforn, deponeres i Courant-Banqven paa sædvanlig Maade. Rescr. (til samtlige Biskoper (e) i Danmark), ang. at det maa være Degnene i Stiftet tilladt at spnge ved Liigbegængelser, naar Saadant af dem forlanges, nagtet der ikke paa samme Tid holdes. Liigprædiken (Saasom der i Henseende til Spørgsmaal berom skal paa nogle Steder være ulige Meninger imellem Prener og Degne; og er forlangt det danske Cancellies Bestemmelse.08 Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aalborg), ang, at den Aalborg-Hospital tilkommende Græsnings Ret paa Aalborg Byes Mark maae overdrages Byen, imod at Samine enten svarer dere for (d) Cfr. Forordn. 15 Junit 1771, S. 15. (e) Undtagen Bik. i Aarhuus. Maaskee er det ham, der har forlangt Bestemmelsen, og faaet en aparte Befaling. Cfr. Rescr. 23 Decbr. 1746 og Prom. 28 April 1798. for en aarlig Refusion af to Rd. for hvert Høved til g April. Hospitalet, eller og cengang for Alle udbetaler en der med passende Capital. (Saasom Stiftbefal. har berettet til Cancelliet, at Byen bar lider Jord, som først kau sættes i bedre Orden og Brug, naar den bliver ene raadig deraf, samt at Hospitalet, som nu ikke behøver denne Græs ligA e ning, fau være tjen med Capitalen og de deraf gaaende aarlige Renter, som det ifte for har have nogen Fordeel af, men aleene er tommen Hospitalsforstanderen til Nytte. - I anledning af Forstander-Tjenestens Vacance.) (f) Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Christjan 8 April. fand), ang. at nu værende og efterkommende Amtmænd i Stavanger Amt maae uden Fæste eller Leies Svarelse være ene berettiget til at benytte dem af den saa kaldte Kongestoel No. 3 paa Mands: Siden i Stavanger: Kirke. ( Anledning af Kammer: JinqA e Junker og Amtmand Scheels Forestilling til det danske Cancellie.) (3 Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biff. i Sjel. 9 April. land), ang. at Sager om Hospitalers Fordringer bør først ved forligelses Commissionen fores tages. Gr. I Anledning af det Spergsmaal, fom Etiftbefal. og Biff. i Skrivelse af 22de f. M. have fremsat, ang. om Slagelse og de flere Hospitalers Fordringer hos vedkom mende Debitorer enten skal foretages ved de anordnede For ligelses Commissioner, eller om de lige til be ordinaire Mette kunne indantes, fulde man herved melde: At deslige Sager, i Følge Forordningen, først bør foretages ved Forligelses-Commissionen. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 9 April. at Gudstjenesten i St. Mikkels Kirke udi Slagelse paa Son og Hellig Dage bør begynde om Formiddagen Kl. 9, og i St. Petri Kirke Kl. II; men saa bør det og paalægges Organisten som en ma adanie 3 16% guid (f) Eft. Rescr. 22 Maji 1795. 9 April. ufravigelig Regel, at han selv forretter sin Tjeneste, 9 April. med at spille Orgelverket i begge Kirker. (Efter Biskopens Forslag, og i Strivelse af 21de f. M. oplyste Om stændigheder, findes dennes Forandring billig.) Canc. Prom. (til Samme), ang, at der af Udby Degnekald, efter hosfølgende Kammer- Junker Lerches Tilstaaelse paa hans Faders Vegne, maae erlægges 12 Rd. om Aaret til Rjelle Klintes qA8 Skole, naar p. t. Degn ved Døden afgaaer, imod at 9 April. litqs e lisqA e Stud. G. maae tillades at modtage dette Degnekalb, endskjønt han tilforn ei har været Skoleholder, hvortil Kongl. Dispensation i Dag sendes Biskopen. Canc. Prom. (til Amtm. over Kallundborgs m. fl. Amter), indeh. Adskillige om Forligelsesvæsenet, saa og om Proces-Omkostninger. Gr. J Anledning af hans Skrivelse dat. 5te f. M., hvort han paa Grund af en til ham indkommen Skrivelse fra Inspecteur Trøyel, som er beskikket Forligelses: Commisfair i Ods-Herred, har forlangt Cancelliets Mesolution paa. folgende Poster, nemlig: 1) under hvilken Forligelses-Commission Sager og Varter skulle hendere? 2) om de i Forpren. af sbe Junii 1787 omtalte Gaardforsiddelses: Sager ere en Gjenstand for Forligelsesvæsenet, og om Bondens frivillige Erklæring om Fæstets Forbrydelse eller Frastaaelse i saa Fald for Commissionen kan være lige saa gyldig, som inden Metten, efter allerheistbemeldte Forordnings 13de. §. 3) om ikke de parter, der mede ved Commissionerne, men ere utilboielige til Forliig paa billige Vilkaar, lige saavel som de, der modvillig udeblive, siden ber betale proces- Omkostningerne, og Commissionerne til den Ende tilstades, udi beres Attester og Henvisninger til Mettergang forte lig og summarisk at anføre Warternes gjensidige Forliigs: Tilbud til Efterretning for vedkommende Dommere? 4) om disse ei burde inofkærpes den pligt, neiagtigen at rette Omkostningernes Bestemmelse efter den lidende Parts virke lige og billige daivter samt Modpartens Trettekjærheds Grad, eller, i modsat Fald, stande til Rette med Mulct og Erstatning, ligesom for anden uretviis og uredelig Ve handling? 5) hvorledes den 6te Post t Cancelliets Resolution af 31te Octbr. f. A. som befaler, "at Varselsedlenes Befordring bør skee paa samme Maade som det skeer i Henseende til Documenter, der angaae offentlig eller bene- ficeret Resolutioner of og Collegialbreve. ficeret Sag... fal forstaaes, samt om Forligelses Commis: 9 April. fionen selv skal besorge Marselssedlene befordrede til Warfelsmændene, eller sendte til nærmeste Sognefoged til vi dere Befordring, eller at Amtstuen fal foranstalte denne Befordring ved Sognebud fra Sted til andet? 6) om der ikke i Gjelds-Sager funde bestemmes, hvor stor Fordringen i det mindste maatte være, naar Sag desangaaende kunde ventes foretaget ved Forligelses: Commissionerne? og 7) da det er indtruffet, at begge parter ere udeblevne efter Indvarsling, enten fordi de indbyrdes vare blevne enige om Sagen hjemme, uden at anmelde det, eller fordi de felv have forenet sig om udsættelsen, naar Beirliger og Fører paa den til Sagens Foretagelse berammede Dag har været ubehageligt, hvorved Amtmanden har spilbt forgieves Tid paa at oppebie dem, og Varselsmændene gjort forgieves Meise, saa indstiller ban: om det ei, for Saadant at forebygge, maatte bestemmes: at Klagere i begge Tilfælde ligefuldt skulde betale saa meget som det hele Forliigs-Gebyhr beløber, til vedkommende Segus Fattige, og at Sagen tillige sidste Fald maatte henvises til Nettergang? - hervedmeldes?

Ad Imum. Det følger af Tingens Natur, at §. I. enhver Sag bør indklages for Forligelses Commissio nen paa det Sted, hvor den Sagsogte har sit Vær neting, og hvor Tvistigheden ved Rettergang skal lige paakjendes, i Fald den ei bliver forliigt. Ad 2) §. 2 Forordningens 4de Cap. 19de og 20de §§. vise tydeligen, at Tager om Gaards Forsiddelse høre til Forligelsesvæsenet; saa er det og en Folge af dens 43de S., at Sorening om Gaards Fratrædelse er gjeldende, naar den indgaaes ved Forligelses- Commis stonen. Ad 3) Dette Spørgsmaal er bestemt besvaret §. 3. ved Forordningens 41de §., der udtrykkeligen forbyder at udstæde Attester om Parternes Mellemhandlin ger, naar de ei blive forliigte. Dette Bud, der ei taaler mindste Fravigelse, forudskikker ogsaa den vigtige Aarsag, paa hvilken Samme er bygget. Det forbliver altsaa ved bemeldte ss. Forskrivt, sammenholdt med den følgende 53de §. (g). Ad 4) Forbli §. 4. ver ved Forordningens 39te S. I øvrigt fan En (g) Cfr. Prom. 10 Octobr. 1795 med henvisningen. hver 9 April. hver, der paafianer Processes Omkostninger, frem: §. 5. §. 6. §. 7. lægge Regning over fine dertil anvendte Udgivter som Hjemmel og Beviis for hans Paastand i denne Hen seende, hvilken da af Dommeren bør paaskjønnes (h). Ad 5) I denne Post bifalder man Amtmandens Forflag (i). Ad 6) Man holder for, at enhver Sag, der kan indstævnes for Retten, uagtet Gjenstandens Ringhed ogsaa maae kunne indklages for Forli zelses-Commissio neit. Ad 7) Det er billigt, at Rlageren betaler Forligelses: Mændene og Varselsvidnerne, naar han udebliver; men, dersom Sagerne, maar ingen af Parterne møder, sfulde henvises til Sietten efter Amtmandens Forslag, kunde dette bane Vei til, ved saadan Intrigue at gaae Forligelses Commissionerne forbi; det forbliver altsaa ved Forordningen, og Forligelses Commissarierne anføre blot i Protocollen, at Parterne ikke mødte. 350 and 10 9 April.] Canc. Prom. (til Amtmanden i Zisted), ang. at de Omkostninger, som medgaae til bortromte Reservers Anholdelse og Tilbagebringelse m. v., bør, i Tilfælde de ei selv formaae at tilveie bringe dem, udredes af Sigt og Sagefaldskassen. (Vaa hand Forespørgsel i Skrivelse af 26de Jan. sidstleben.) (k) 9 April. Rentef, Prom. (til Stiftamtm. over Ribee Stift), ang, at Forespørgseler og Ansøgninger til Rentekammeret bør gjøres særskilte, og ikke i Regnskaberne. Gr. J Anledning af den i Megufabet for Mike Bres tvisse Judkomster pro 1795 af Bofogden fremsatte Forespørgsel, om ikke Forlovspenge af en m. m. J. Datter i (h) Cfr. Meser. 19 Octobr. 1793, S. 2. (i) Forandret ved Mefer. II Octobr. 1799. (k) See Circul. s Martii 1791, med Note. Altona Altona udbetalt Arv, da de vare forglemte at afbrages Ar- 9 April. ven, tunne henfalde, m. v., meldes: at de bør tilsvares. af ham sem Regnskabsforer, imod megres til Vedkommen de. Angaaende hans famme Megnskab tillige gjorte Ansøgning om Fritagelse for at aflægge Migtighed for Beder, som i Anledning af et i Ribe skeet, men via uprivilegeret Gods opdaget Leiermaal burde svares, kan han med Første vente nærmere Resolution (1). Men i svrigt maa man ans mode Stiftamtmanden om, at ville tilkjendegive ham: At deslige Forespørgseler og Ansøgninger i Frem tiden ikke bør gjøres i Regnskaberne, men maa inda sendes særskilte til Kammeret, for derefter at afgjøres ved Correspondence, og ikke ved Revisionen. Agrit Rentef. Prom. (til samtlige Stiftbefalings og 9 April. Amtmand i Norge), ang. Tillæg i Lonningerne for dem og Fogderne, samt at den Kongl. Kasse tilfalder Leiermaalsbøder og Politie Penge, begins 60 Norge Under 8de hujus har Hans Kongl. Majestæt, paa Rentekammerets Forestilling, forundt Stiftamt [mt] .lingA e manden af den Kongl. Kasse et aldeles afkortningsfrit aarligt, (1) Denne blev i Prom. til Stiftamtmanden af 31te Mait 1796 given saaledes at, da det man antages som en almindelig Megel, at det tilkommer de Oppebørselsbe tjente, under hvis Districter de, som have begaaer Leiermaal, opholde sig, at gjøre Migtighed for Boderne, m. v., uden at have hensyn til, om Leiermaalet er be gaaet paa deres Districter eller iffe; fan bor Byfogden i Mibe i ovenmeldte tilfælde aflægge Migtighed for Barnes faderens Leiermaalsboder og videre Nfstraffelse, men, er dennes Opholdssted ikke der, og det vides, til vedr. Oppeborselsbetjent gjøre behørig Anmeldelse om Leiermaas let, og vides det ikke, da over ham erhverve det fædvanlige Lysnings-Tingsvione; hvorimod man under Dags Dato har ved Amtmanden ladet paalægge Amtsforvaltes ren i Ningfisbing at aflægge Migtighed for Barnemodes rens M. A. Datters Leiermaalsboder og videre Afstraffelse. (Letermaalet var af hende begaaet med en omløs bende Kræmmer, ved Navn S., og opdaget paa Selva eiergodset hos P. S. i Hammer-Sogn i Brads: Herred.) VI. Deel 8de Bind. Cei in 9 April. aarligt Tillæg af.... Rd. til den Gage, han nu nyder virkelig udbetalt efter de sædvanlige Afkortningers Fradrag (m), samt derforuden en Gratification een Gang for Alle af Kentekammerets Ertrafond. Ligeledes har Hans Majestet allernaadigst behaget til 5. 6. samme Tid at forunde Sogderne i Amtet et afkortningsfrit Tillæg, tildeels for de dem overdragne Leiers maalsboder samt Politie Penges Afgang fra deres Indkomster, hvilke samtlige Bøder herefter skulle tilflyde den Kongelige Kasse, ligesom andet Sagefald, og ligesom andet Sagef derforuden i Godtgjørelse for deres Tab ved den foreling A gaaede Forandring med Skov og Saug: Væsenet i Norge, saaledes som hosfølgende specielle Repartition for Enhver især udviser (n), og denne Sidste, nemlig Godtgjørelsen, fra 1795 Aars Begyndelse. Hvilket herved communiceres, da Fogderne i øvrigt bliver der om med næste Post (o) tilkjendegivet det Fornødne. 9 April. 2. G. N. og Gen. Tofor, Prom. (til Stifte amtm. over Ribe Stift, og til de Kongl. Toldbes tjente i Ribe), ang. at af det fremmede Gods, som søverts indkommer til Ribe, og under samme Steder, Steds Toldforsegling udgaaer landverts verts til de Sted hvor Varene ere bestemte, der altsaa ikke i Nibe fra Toldvæsenets Side veies eller clareres, fan den ved Ap. Kongl. Resel. af 25 de Novbr. (p) f. 2. i 2den og 3die Post approbeerte Afgivt til Byen, nemlig af hvert 100 Pd. Gods 1 Skill. i Rrans og Ophids. nings Penge, og ligesaa meget ugentlig i Pakhuus. leie, forklares derhen, at bemeldte Afgivter oppebæres Kran- (m) Bærens's juridiske Lommebog for 1797, S. 296, fees, at hver Stiftamtmand nyder i Alt 2000 Rd., og hver Amtmand 1000 Rd. aarlig, uden al Afkortning. (n) (o) See Prom. 16 April 1796 med Noter. (P) I Prom. af 12te Decbr. 08 JV Kran og Ophidsnings-Penge for hvert Les fremmed 9 April. Gods 10 B., 03 ligesaa meget ugentlig i Pakhuusleie, istedet for I ß. af hvert 100 PD. (Paa de eli gerede Mænds Ansegning.) Sammes Circul. (til Toldkassererne), ang, at den 9 April ved Fd. af 24de Febr. sidstl. vanbudne extraordinaire Afgive af Skibsfragter skal betales af Sfibenes fulde. Drægtighed paa det første Sted, Skibet indkommer, og efter den sidste fremmede Havn, hvorfra det kom mer, men Skibene ere fri, naar de Vare, som meds bringes, og som ere afgivtskyldige, ikke belobe til den ligA dz fjerde Deel af Skibets Drægtighed. (I Forbindelse o af ste f. M.) (9) meb Circul. af 5te f. M.) (q) Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus Stift), 15 April. ang, hvorledes Muurmesterne i Christiania 100 mare tillige drive søker Handel (r). 13 Gr. Efter Ansegning fra Muurmesterne G. Zester, J. Larsen, P. Lillo, J. Vaaler og Enken J. Vaaler af bes nævnte Kjøbstæd, hvilke, formedelst den ringe Fortjeneste ved denne Profession, umulig kan deraf eruare sig med Familie, bevilges, At de mane tillige drive en saadan søker: Handel t bemeldte Christiania, som defer. af 24de Junit 1785 foreskriver; hvilken Bestemmelse tillige maae være gjeldende for alle dem, der for Eftertiden vinde før alle dem, ber for Borgerskab som Muurmestere i bemeldte Chris stiania. Canc. Prom. (til Admiralitets- og C. Colle: 16 April. gium, samt Notits til Kjøbenhavns Magistrar), ang. at Cancelliet efter Omstændighederne finder det rigtigt, at Sp.Etatens Musici tilstaaes Frihed € 2 at (q) See Forordn. 17 Octobr. 1800, og Noten til Circ. 5 Martii 1796. (r) See Prom. 10 Septbr. 1796 og Rescr. 2 Aug. 1799. 16 April. at opvarte med Musiqve for Betaling hos denne Etats Officerer og Collegii Betjente ved private Lystigheder i deres egne Bærelser, naar der under flige Musicis ei indbefattes Andre end de, som i bestandig virkelig Tjeneste ved Sø Etaten, ligesom Hautboister ved Land-Etaten, ere antagne, men ingen funde saadanne, som alcene ere engagerede til at fare for Trompetere paa et vist Tog, og efter Sammes Fuldendelse igjen afskediges (s). 16 April. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Dans mark), ang. to Sognefogder, eller tillige en Budfoged, i store Sogne, og deres Gaardes JiqA Sribed (t). Inind Gr. Det Spørgsmaal er opkommet, om den Fritagelse for offentlige Border, som ved Forordn. af 11te Novbr. 1791 er tilstaaet Sognefogderne, blot skal finde Sted for den Gaard, Enhver af dem beboer, uden hensigt til Sammes Størrelse eller Styldefang; eller og, om det fan tillades 9 Bell. den Sognefoged, hvis Gaard staaer for mindre end 8 d. Hartkorn, at tage en Mand af Sognet til fig, hvis Skyldefang, sammenlagt med Sognefogdens, udgier berørte & b. Hartkorn, og da fritage denne Mands Hartkorn tilligemed sit Eget, imod at denne Mand gaaer Sognefogden tils haande i de denne paaliggende Forretninger. I den Anledning meldes herved: At Sognefogdens eget Bartkorn aleene bør være fritaget for Bjørsel og gter; "derimod kan Amte manden i de Sogne, som ere af stor Vidtloftighed, enten beskikke to Sognefogder (hvilke da begge erholde A dr deres Gaarde fri for Kjørsel og Egter, indtil 8 Td. Hartkorn for Hver), eller og udnævne tillige en Budfoged, der kan gaae Sognefogden tilha Sognefogden tilhaande i de ham dedi soliti al 30 paas (s) Efr. Forordn. 10 Martii 1725, Cap. 2, §. II, Meser, 27 Octobr. 1747, Bev. 30 Aug. 1780, og Plac. 11 Maji 1796. (t) Cfr. Forordn. 11 Novbr. 1791, S. 5, b, og Prom. 24 Octobr. 1795. 199 paaliggende Forretninger, imod at Budfogden, i Til: 16 Apr fælde at Sognefogdens Gaard staaer for mindre ens Gard Band ace for end 8 Td. Hartkorn, da nyder Fritagelse for gter og Kjørsel af saa stort Skyldesang, som, naar det er sammenlagt med Sognefogdens, udgjør i alt 8 Ed. Hartkorn. Canc. Prom. (til Kammerherre og Amtmand (u) 16 April. Lovenskiold), ang. Forligelses-Commissarier i de Sager, som angaae ham eller dem. 9253 Gr. Kammerherren har i Skrivelse af ode dennes indstilt til dette Collegit Resolution, om det maatte ansees fornedent, at de af ham beskikkede Forligelses-Commissarier Fri derik Christian Agre og Forpagter Otte Hansen af Cancel liet blive authoriserede til at foretage, ca under deres aflagte Eed afgjere de Sager, som hans Forvalter i hans Fraværelse bliver nedsaget at indklage for Forligelses-Commissionen imod nogen af Godsets Bender. wier fratrede Forli Dette bifaldes af Cancelliet; dog saaledes, at fors nævnte Commissarier fratræde Forligelses Commissio nen, naar Sagen maatte angaae enten Kammerherren selv eller Forligelses-Commissarierne, i hvilke Tilfælde, dersom de skulde indtræffe, den nærmeste Amtmand bør beskikke Forligelses- Mænd. Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), aug. 16 April. hvorledes Andst Herreds Provst tillades Fart over Toldfjellet (v). Gr. Provsten i Andst-Herred. Hr. Rasbjerg, har anholdt om Tilladelse paa fine Embeds Meiser at maatte tage lige over Toldskjels Raen, hvor Veien beqvemmest kunde falde til det Sted, hvor hans Embede fordrer ham. I den Anledning har det Vestindisk-Guineifke Rente- og Generaltold- Kammer tillagt Toldbetjentene i Kolding Ordre, At tillade fornævnte Provst Rasbjerg i Embedsforretninger at reise paa et særskilt Sted over Told- Cc 3 Fjellet 9900 9 (u) Over Kallundborg, Drarholm, Sæbygaard og Holbek. (v) Cfr. Forordn. 18 April 1792, S. 3; og Prom. 19 Oc tobr. 1776. 15 April. ffjellet, under følgende Indskrænkninger: 1) at Overfarten skeer aleene ved den saa kaldte Everbro imellem Roels og Drobeks Mølle; 2) efter Sofens Nedgang, og for dens Opgang, maa ingen Overfart finde Sted; 3) at Provsten forsyner sig med en skrivelig Folge feddel fra Kolding Toldkammer, udi hvilken bliver A di anført ved Couleur og Alder de Heste, som han agter at bruge til Overfarten, og denne Folgeseddel maa han have hos sig til Foreviisning for de patrolle, 15 April rende Betjente, der ikke maae negtes at inquirere Vognene, og befee Hestene. 16 April, Rentef. Prom. (til Fogderne i Norge), ang. Zilleg i Lonningerne for dem, samt at den Kongl. Kasse tilfalder Leiermaalsboder og politie-Penge, i Norge (x). Paa Rentekammerets Forestilling har det allern. bea haget Hans Kongl. Majestæt under 8de Hujus at forunde Fogden...., foruden den Gage, han nu, efter de sædvanlige Afkortningers Fradrag, nyder virkeligen end videre et affortningsfrit Tillæg, saaledes, nemlig: I Godtgjørelse udbetalt, som er.... Sid., od., end vide A di for lidte Tab ved Forandringen i Skov og Sauga væsenet. Nd. (y); og i Tillæg tildeels for Leiermaalsboders samt Politie Denges Afgang fra deres Indkomster. ... Md. . B. (z); hvorimod samts lige ovenmeldte Boder skulle tilflyde den Rongl Kasse, (x) See Rentek. Prom. 9 April 1796. (y) Fogden i Øvre: Tellemarien fik ikke slig Godtgjørelse. (z) I Alt nyder I-750 Md., 4-550 Rd., 2-539 Md., 3500 Mb., 4-470 Md., 21-450 d., og 6400 d. hver aarlig, tilhobe 41 Fogder. Hvad hver havbe for, samt fit deels i Godtgjørelse, og deels i til læg, er trpft tilforn i Thaarups Archiv for Statistik 7de Hefte (hoor desuden findes Meget om Fogderne), 08 udelades altsaa her. Kasse, ligesom andet Sagefald. Fogden kan vente 16 April. den førstbemeldte Godtgjørelse anviist fra 1795 Aars Begyndelse, da derimod Leiermaalsbøder og polis tiepenge, som forfalde siden allerhøistbemeldte Resolu tions Dato, blive i hans Regnskab for indeværende Ular og fremdeles at beregne til Indtægt, efter behø rige Anmeldelser fra Vedkommende, som, til Beviis for Indtægten, ved Regnskaberne blive at fremlægge, tilligemed videre anordnet Rigtighed for hvad Bøder, som formedelst de Skyldiges Uformuenhed ikke er at erholde betalt (a). Rescr. (til Khavns Universitet), ang. 1) at alle 20 April. Consistorii Secretariat tillagte Indkomster og sædvanlige Sportler skulle hæves af væsturen, og beregnes Consistorio; 2) at det for Fremtiden al tid skal paaligge Professor i det latinske Sprog og Veltalenheden at skrive de academiske Programmer, Hvorfore den nærværende Professor i dette Fag maae Age nyde 100 d. aarlig af Secretariatets Indkomster, dog uden Følge for hans Eftermand (b); 3) at de 200 Rd. Afgivt, som afg. Conf. Rd. Hübner har maattet svare til Professor i de skjønne Videnska ber, skal overtages af vesturen, og udredes af Secretariatets Indkomster; 4) at Professor ordin. i Philosophien A. Gamborg (som dertil under Dags Dato er beskikket) skal have Sade og Stemme i Cons fiftorio med 800 Rd. Løn, forrette tillige Consistos riale (a) See Renter. Circ. 18 Novbr. 1797. Under 12te Jan. 1799 bar Cancelliet tilskrevet Hedemarkens Amtmand: at der, i Henseende til Inddrivelsen af de Beder, Fogderne endnu maatte have tilgode for Leiermaale, bor for holdes paa samme Maade, som med dem, der, efter den Kongl. Resol. af sde April 1796, skal tilfalde deu Kongl. Kasse. go or an O (b) See Resol. 11 Maji 1796. 9 April 20 April. rialfecretariat Embede mod 100 Rd. aarligt Tillæg, hvilke 900 Rd. udredes af Secretariatets Indkomster, m. m. (Paa Patronens Forestilling, anlediget af Sccretariatets Vacance.) (c) 23 April. Canc. Prom. (til Amtm. over Haureballegaards og Stjernholms Amter), ang. Procuratorers Diatpenge, naar de lade Fuldmægtige møde (d). A Gr. I Henseende til det af Amtmanden i Skrivelse af 9de Febr. fibftl. fremfatte Spørgemaal, om ikke procurato rer maae nyde Dietpenge for de Moder, som af Rettens Betjente vedbørligen attesteres at være skeete ved Fuldmægtige, fulde man herved melde: (e) 18 lo At Dietpenge for Møder af Procuratorers Fuldmæge tige, efter Canceliers Zanter, ei bør finde Gre Sted, undtagen i de Sager, hvilke Dommeren skjønner Møder ved Fuldmægtige at være lovlige, men ef, naar disse blot fremlægge et Indlæg, ei heller for de Tingdage, da de tillige møde i andre Sager. 23 April. G. . Dec. og Commerce Collegii Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn, saavelsom samtlige Stiftamt og nogle Amtmænd i Danmark og Norge), ang. Indberetning om Certificater, naar Skibene ikke tilforn herfra have faret (e). Gr. Ved Forordn. af 2ode d. M. bar Hans Majestæt fastsat en Afgivt af 10 Md. pr. Commerce Læst for alle fremmede Skibe, som kisbes af Kongelige Undersaatter, for at sættes i Farren som indenlandske Stibe, hvorunder ogfaa de Skibe ere indbefattede, der tilhøre fremmede Maga ters Undersaatter, og af dem medbringes, naar de nedsætte fig, og erhverve Borgerskab i de Kongelige Lande. Da det ansees muligt, at Afgivtens Erlæggelse funde søges undgaaet ved antedaterede Kjebebreve, saa er det ved allerheist - For duof? BI (c) Af Badens Universitets Journal, 1796, sdie Hefte, Side 120; cfr. Prom. 31 Martii 1796. (d) 2x 1800. Efr. Plac. 21 Martii 1800. (e) Efr. Circul, Maji, prom. 23 og plac. 27 Julii 1796, Piac. 16 og Circul. 19 Aug. samt 25 Novbr. 1797, Circ. 28 Septbr. og 30 Novbr. 1799. heistbemeldte Forordning fastsat, at de skibe, for hville 23 April. Requisition on Magistrats eller Butigheds-Certificat ei allerede er indsendt og af origheden modtagen ved Forordningens Publication, ifte fal anfees fritagne for den paabudne Afgivt, naar det et paa en foldestgjerende Maade beviisliggjøres, at de forben bave faret fom indenlandske Stibe. J Overcensstemmelse hermed skulde man altsaa anmode

Stiftamtmanden at instruere alle vedkommende Magistrater og Gorigheder om, at, naar Nogen maatte melde sig til Certificaters Erholdelse for et Skib, der ikke tilforn havde været hjemmehørende, eller faret fra det Sted, hvor Neqvirenten eller Eieren er bosiddende, derom da ufortøvet maa skee Indberetning til Collegium, uden dog derefter at opholde Certificas tets Udferdigelse. fra det Sted, hvo 2. G. R. og Gen. Toldf. Circul. (til samt: 26 April. lige Toldbetjente i Danmark, undtagen ved Fol: (Kgl.Resol. dingbro), ang. at Borger og Garver Johan 13 April.) Gotlob Gahlmann i Hadersleb frit maae udføre raa Huder fra Danmark indtil videre, og fun for saavidt de om Qvægsygen udgangne Anordninger ikke for Fremtiden derudi maatte være til Hinder (f). Kongelig Resolution, at saavel nærværende 27 April. som efterkommende catholske Præster i Fridericia maae for Fremtiden, saalænge de forblive i deres geistlige Embeder, være befriede for at udrede den paabudne Ertralkat for deres egne Personer. ( Rentekammerets Forestilling.) (Paa Rescr. (til samtlige Biskoper i Danmark og 29 April, Norge), ang. at, naar Boet efter den afdøde Egtefælle er taget under lovlig Behandling, bør det ikke negtes den Efterlevende at indgaae andet €¢ 5 (f) Efr. Forosdn. 1 Febr. 1797. Zazid Egtes 29 April. Ægteskab, uagtet Skiftet et endda er fluttet. (Anledning af, at der til det danske Cancellie er indkommen Forespørgsel, om det ved Lovens 5-2-13 (g) er en efterlevende gtefælle formeent, at indlade sig i nyt og andet gteskab, faalænge Stiftet efter den Afdøde er usluttet, naar Stervboet er taget under lovlig Behand ling, og den Efterlevendes hunslige Omstændigheder gjøre det nedvendigt for denne at indlade sig i ny gteforbin delse, førend det er muligt at tilendebringe Skiftet ester den Bortdode) (h) 29 April. Joop Rescr. (til Directeurerne (i) for det fyenske Skolelærer-Seminarium), ang. dets Indretning, Bestyrelse, og Undervisningen ders ved, m. m. Gr. Kongen er bleven foredraget det af dem som Direc teurer for det i Folge Rescr. til dem af 6te Junii 1794 oprettede Skolelærer Seminarium i Brahetrolleborg Sogn A de ubi Fyen forfattede, og til den for det almindelige danske Skolevæsen anordnede Commission indsendte Plan (k) for bemeldte Seminarium, der bestaaer af otte Hoved-puncter, og bestemmer dets Judretning, Bestyrelse, og undervitsningen ved Samme m. v. og har fundet den overeensstemmende med Institutets tilsigtede almeennyttige Diemed; (A 03 Samt vil have ovenmeldte Plan, som herhos er vebheftet (1), ubi Alt approberet, ligesom og, at der med den hele Indretning skal gjøres formelig Begyn Adelse førstkommende 1ste Maji; saavelsom nærmere være besænkt paa Midler og Udveie til at forsikre de unge Mennesker, som vel have anvendt deres Tid, medens de opholdt sig paa et Kongeligt Seminarium, Udsigt og Adgang til, ved forefaldende Bacance at be fordres (g) See tillige 2. 2-8-4 og Forordn. 23 Aug. 1793, §. 4. (h) Efr. Prom. 14 Decbr. 1793.1103 (i) Kammerherrerne Stiftamtmand Buchvald, Johan Ludvig Greve af Reventlau og Deputeret Poul Rosenørn, Biskov Doctor Theol. T. Bloch samt Provst og Sognepræft Peder Clod. (k) Dat. 2den Martii 1795. (1) Sa ftater her strax efter.. fordres til Skoleholder: og Degne: Embeder; og i 29 April. øvrigt have Directeurene bemyndigede til at lade ved Trykken bekjendtgjøre ei aleene den appreberede Plan, men og ovenmeldte Kongl. Resolution i Henseende til Seminaristernes Befordring, samt hvad Directeurene ellers til en eller anden Posts Oplysning maatte finde nødvendigt at tilføle. Plan til det svenske Skole: Holder Seminarium i Brahetrolleborg Sogn, Nyborg- Aint.- Seminariet underholder, fra den Tid det er I. om Se kommer i fuld Gang, 32 Seminarister. Til ste minarister: ar nes Antar Maji 1795 optages otte, og i de følgende tre forøges dette Antal hver Majdag ligeledes med otte, indtil der med Aaret 1799 af Seminariet kan hvert Aar udgaae otte fulde duelige Skolelærere, og i uaf brudt Kjæde otte igjen i de Udgaaendes Sted optages. Enhver, som vil antages, maa have fyldt fit 18de Aar, kunne lese rigtig, have en nogenlunde god Kundskab i vor christelige Lærdoms første Grundsandheder, skrive en læselig Haand, og regne de fire Species med Reguladetri i hele Tal, og saaledes melde sig ved Directionen i Odense, da der ved Antagelsen fornems melig vil sees paa sund Forstand, Virkelyst, hidtil udviist skikkeligt Forhold, og en god Legems-Beskaffenhed. Ved Fremstillelsen for Seminario maa han medbringe to Attester, den Ene fra den Skole, hvori han har faaet Undervisning, og den Anden fra den Præst, af hvem han er confirmeret, eller i hvis Menighed han tilsidst en Tidlang har opholde sig; hiin vidner om hans Fatte Evne og Flid under Skolegangen, og denne desforuden om hans Kundskaber og moralske Opførsel. Derpaa undersøger den første Læs rer ved Seminariet i en mundtlig Samtale, om han virkelig besidder de fornødne Kundskaber til at nyde Seminariet, og prøver saavel hans Dømmekraft som moralske gelse. 29 April. moraiffe Sølelse ved at raisonnere med ham over en morals Materie. Og, fulde i Fremtiden saa fortrinlige beqvemme Subjecter melde sig, at det ansees nyttigt at anstille en strengere Prove, funde tillige op gives et moralsk Spørgsmaal, som den sig Anmel dende uden Hjelp inden 24 Timer skrivtlig besvarer; dog er denne sidste Prøve intet fornødent Reqvifitum til Antagelse, og kan heller ikke foretages uden med de Allerbeqvemmeste. Over denne hele Undersøgelse i fører Læreren en Protocol, anmelder dens udfald for Directionen, og, naar den Anmeldte findes beqvem, antager ham paa Seminariet, dog ikkun for det første paa Prove i et halvt Aar. Naar dette første Prove Halvaar er til Ende, meddeles ham af Seminaricts Lærere et Skudsmaal om hans hidtil udviiste Flid og moralske Opførsel, og derpaa underkastes hau en Examen i Directionens Overværelse af Lærerne i de Dele af Videnskaberne, som i det forløbne halve Nar ere foredragne, da Directionen baade angiver, hvad der examineres, saa og, efter holdet Eramen, bestemmer, om han til Bestandighed mane optages i Seminariet, eller iffe; hvilken Bestemmelse tillige grunder fig paa det ham af Lærerne meddeelte Skudsmaal om hans Fatte Evner, Flid og Opførsel. Findes han beqvem til bestandig Antagelse, forpligter han sig, ved at underskrive et trykt Formular af Reglementet for Seminaristerne, til at opfylde de ham paaliggende Pligter; hvorimod han af Directionen faaer et frivtligt Beviis for, at han er antagen paa Seminariet, og nyder dets Fordele, naar han for Fremtiden vedbliver at vise sig dertil værdig. Findes han ubeqvem til bestandig Antagelse, hjemsendes han sine Forældre eller Værger med et passende Vidnesbyrdi, sagledes affattet, at det ikke fan gjøre ham Skaar i hans til fomkommende Lykkes Befordring. Dog kan det ogsaa 29 April. finde Sted, at Directionen for En eller Anden, som i Hensyn til hans Fatte Coner, Fiid eller Opførsel ikke just kan have vist sig fra den ønskeligste Side, bestemmer en længere Tid til Forbedring; hvilket ogsaa gjelder, naar Nogen ved en eller anden herskende Feil i Fremtiden skulde vise sig uværdig til at forblive . Anstalten. De Kundskaber, som ansees fornødne II. Om Se for en Seminarist, Henregnes i det væsentlige til føl- minaristergende Bidenskaber: a) den christelige Troes theore nes Undertiske og practise Lærdomme med Sammes Beviser af viisning. Skriften og Fornuften, hvorved de for Landets Skoler anordnede Lærebøger lægges til Grundvold, og hvormed det vigtigste af den bibelske og Religions Histo vien forbindes; b) Kundskab i at læse det danske Sprog rigtigt med den behorige Accent og Declama cion, samt skrive det orthographise og grammatifalse, forstaaeligt og behageligt; c) smut Skrivning, som ved idelig Øvelse vedligeholdes og næres; d) arith. metist Kundskab, som bringes til udmærket Færdighed ved rigtig Demonftration, ved at gjøre opmærksom paa Gjenveiene deri, og ved Øvelse i at regne af Hovedet; e) Zaturhistorien, hvorved især sees paa det, som angaaer Fædrelandet, og af alle tre Natur: Riger det, som nærmest staaer i Forbindelse med Land Almuens Virkekreds; f) Zaturiæren, hvorved man søger at gaae ud fra det mere til det mindre Bekjend te, og at forklare de vigtigste Naturbegivenheder, efter rigtige Naturlove oplyste ved saadanne simple Forsøg, sem det kan gjøres efter; og hvormed det vigtigste af det menneskelige Legems Beskaffenhed og Diæt Læren fan forbindes; g) Geographien: den, som angaaer Fædrelandet, dyrkes fornemmelig, og læres med Hen syn til Landets Handel, Industrie og Kultur; de øvs rige 29 April. rige Geographtens Dele medtages i Forhold til deres Vigtighed; og den naturlige Geographie gaaer foran den politiske; h) Sistorien: i Fædrelandet udfordres en mere udbredet og nøiagtig Kundskab, men i den almindelige Verdens Historie er det nok at vide Ho vedbegivenhederne og deres Epocher; i) Geometrien, baade theoretisk og practise, saa meget som kan have me Indflydelse paa Land-Almuens Haandtering, og er for shivanim nødent til at forstaae det vigtigste af Læren om Him usdmel: Legemevne; k) Logiken, saa meget som behøves Qmneric til at tænke ordentlig og rigtig; 1) Kundskab om Los ven og Forordningerne, faavidt de især angane Land: Almnen og almindelige Landets Indretninger; m) Mark og ved prkning, theoretisk og practise, samt Gunsholdnings. Videnskaber, hvormed forbin des saa meget af Chemien, som tjener til at fjende og adskille Jordarterne, eller har Indflydelse i Huus. holdningen; n) Choral: Sang efter Noder, hvorved Seminaristerne dannes til tilkommende Kirkesangere; o) catechetiske Øvelser i Religionens Kundskaber og de dertil beqvemme Videnskaber, som især erholdes ved Skoleholdet; p) endelig bør og gives Leilighed til at lære at læse og forstaae det tydske Sprog; til Instrumental Musie, fornemmelig paa Claveer eller Orgel; til saadanne Haand: Arbeider, som let læres, og ikke ere forbundne med megen Stsi, saasom at indbinde Bøger, dreie, flette Kurve; og endelig til gymnastiske Øvelser som en Styrke for Legemet og nyttig Opmuntring for Sjælen: hvilke Alle dog fore tages i de fra den øvrige Underviisning ledige Timer. - Diffe Sag Kundskaber meddeles Seminaristerne, deels ved Forelæsninger, men deels og fornemmeligen berved, at Læreren opgiver Seminaristen det mundt lige afhandlede Pensum i Videnskaben, som han selv ud= 9017 udarbeider, udvikler deri de vigtigste Punkter for 29 April. ham, anviser ham de fornødne Hjelpemidler i at an mærke de passende Steder i de dertil brugelige Bøger, lader ham derpaa udarbeide Stykket i Arbeidsstuen, veileder ham under Udarbeidningen ved mundtlig Underviisning, og endelig efterseer Arbeidet, og retter Feilene. Men, da herved ikke læres Materiernes Forbindelse eller den videnskabelige Form, som dog for en tilkommende Lærer er uundværlig, meddeles desuden en synthetisk Undervisning ved et ordentligt Fo redrag af Læreren, hvilket, for ikke at blive blot Hu kommelses Werf, bør være raisonnerende, og foretages efterhaanden, eftersom en vis Deel af hver Videnskab I paa foranførte Maade er igjennemgaaet. Naar diffe fornødne Kundskaber saaledes ere Seminaristerne meddeelte, fornyes og udvides de dog bestandig ved nogle Timers Gjentagelses-Forklaringer i Ugen, at de stedse Eunne være i frisk Minde. Naar Sag Kundskaben paa denne dobbelte Maade er tilfulde bibragt, foredra ges Methodiken med Forberedelses Læren til den prac tiske Undervisning, raisonneret med hensyn til Enhvers Fatte Evne. Af diffe Forelesninger gjør Seminaristen skrivtlige Udtog paa Arbeidsstuen, og udvider dem ved Anviisning af de didhen hørende Skrivter, hvilket Arbeide ligeledes eftersees og rettes af Lærerne. Og, naar saaledes Methode-kæren er igjennemgaaet, igjentages den dog ved nogle faa Timers Forelæsning om ugen, for altid at være i Erindring. I Hensyn til Have: Dyrkning, begynde de strax fra deres Antagelse paa Seminariet at anstille smaa Forsøg og p ractiseØvelser, men det Theoretiske deri meddeles dem mundtlig og ved Bøgers Læsning, hvoraf de optegne det Vigtigste først i Slutningen af deres Ophold paa Seminariet. Men da der, til at for 29 April. forhverve fig Kundskaber paa denne Maade, udfordres netfe. Bøger, saa indrettes og ved Seminariet et lidet Bis bliothek, hvori (foruden saadanne, som i Fremtiderne Sunde forskaffe Seminacisterne en Instrurion - Læsning. til Forstandens og Smagens Forbedring) maatte findes alle de Bøger i forbenævnte Fag, hvori Lærerne funne anvise de fornødne Kundskabs Kilder for Semi navisterne i Videnskaberne og Methode Læren. Og, da vi i vort danske Sprog for den største Deel savne faadanne, vilde Seminariets Lærere af de i fremmede Sprog Udkomne oversætte det Fornødne, som da i det herefter omtalende Seminariets Bogtrykkerietil III. Om desto større Lettelse kunde trykkes. Naar Seminaris Seminari- fterne have forhvervet sig den fornødne Sag og Me sternes prac: thode Kundskab, bør de have practise Øvelse i Fore tiske Dan drags: Maaden og Disciplinen; til den Ende oprettes ved Seminariet en fuldstændig Skole, hvis samtlige Klasser ere forsynede med et tilstrækkeligt Antal af Lærlinge, og i hvilken de dertil duelige Seminarister efter den første Levers Inddeling og Anviisning give ordentlige Underviisnings Timer, og føre Opsigten. Men, forinden nogen Læretime en Seminarist anbe troes maa han nogle Ganges have bivaanet de af de mere øvede Seminarister holdne Skole Underviisnin ger til en indlysende Prøve, og under Lærerens umiddelbare Veiledning ofte have anstillet Forsøg i de ca techetiske Øvelser blant sine Med Seminarister. Ved Tildelingen af Skoletimerne gaaer Læreren frem fra der Lette til det Vanskeligere, lader derfor Seminaris sten først undervise i de Klasser og Videnskaber, som udfordre den mindste Kundskab, Øvelse og Opsigts Førelse, og overalt sørger for, at alle øves mere eller mindre efter deres forskjellige Trang i alle de forskjellige Fag, som udfordres til et Skole: Embeds Førelse. Førend gernes Orden. Forend en Seminarist begynder den ham anfortroede 29 April. Læretime, maa han dertil forberede sig, og giøre et Skrivtligt Udkast til sin agtende Fremgangsmaade, som af Læreren forud eftersees og rettes; og, naar Læretis men er til Ende, maa han atter give en skrivtlig Indberetning om udførelsen, hvilke Forlegenheder og Afveie der mødte ham, hvorledes han beholdte, eller igjen optog sin flupne Ledetraad, og hvorledes det hele Arbeide lykkebes. Begge, saavel Forberedelses: Udkastet som udfalds Indberetningen, igjennemgaaes, rettes og raisonneres over af Læreren i alle Seminaristers nes Nærværelse, som opfordres til at sige deres Me ning, saa at de Alle paa denne Maade nytte hver Enkelts Øvelse og Erfaring. Om Morgenen Kl. 5 IV. Om vækkes Seminaristerne af Gaardskarlen; Kl. 6 møde Forretnins de ordentlig paaklædte og samlede for at spise Frokost, og efter Sammes Fuldendelse holdes Morgenbon. Fra Kl. 7 til 12 om Formiddagen forrette Seminari sterne det dem tildeelte Arbeide, ved at bivaane Læ vernes Undervisninger, Arbeide paa Stuerne, holde Skole, og saa videre. Skoletimerne holdes fra 8 til 11. Kl. 12 ringes med Seminaricts Klokke, og En hver lægger fit Arbeide til Side. Kl. 12 mode Alle samlede i Spise-Stuen, og gaae til Bords. Melleme tummet fra Spiisningen til 2 anvendes af Semina tisterne paa en selvvælgende anstændig Maade. Fra Kl. 2 til 5 foretages igjen de feminaristiske Arbeider, og i samme Tid holdes Skolen, undtagen Loverdags Eftermiddag, som er fri. Fra Kl. 5 til 7 anvendes Tiden efter Aarstidernes Forskjellighed paa Have Dyrkning, gymnastiske Øvelser, de tilladte Haand- Arbeider, Musik, Læsning og deslige. Kl. 7 endes disse Arbeider, og kl. 74 spises Aftensmad. Efter Maaltidet holdes Aftenbøn. Fra Kl. 8 til 10 an VI. Deel 80e Bind. D d vendes 29 April. vendes Tiden paa at bringe de herefter omtalende Dagbøger i Rigtighed, og for Resten til selvvalgte Sysler, under Vilkaar af Orden og Sædelighed. V. Om Se: Kl. 10 gane de til Sengs. - Naar den foreskrevne minarister: Læretid af fire Aar (eller om mueligt ved et særdeles nes Bortsen-fortrinlig Subject fortere) er fuldendet, og Semina delse fra Se-risten vil forlade Institutet bør han underkaste sig en minariet. offentlig Examen i Directionens Overværelse, hvorved han: a) fremlægger sine skrivtlige Udarbeidelser i Sag- og Methode-læren; b) proves i sine forhvervede Kundskaber mundtlig af Lærerne; c) aflægger Prove paa sin practise Øvelse i enhver af Stole Klasserne; d) forfatter uden Hjelp en skrivtlig kort Afhandling over en ham af Directionen meddeelt Opgave i Relis gions-Kundskaber, hvorved hans Færdighed i Smuk: og Retskrivningen tillige vises; e) og endelig ved sin Bortgang fra Seminariet nedlægger en vidtløftigere Sereven Afhandling over en selvvalgt moralsk Materie. Efter saadan aflagt Prøve meddeles ham et af Direc tionen underskrevet Vidnesbyrd, i hvilket Graderne af hans forhvervede Kundskaber og Færdigheder fastsæt tes ved de tre Caracterer, god, meget god, fortrine lig god; og hans moralske Opførsel, efter det ham af Lærerne meddeelte Skudsmaal, ligeledes ved samme Caracterer særskilt betegnes; da Forbindelsen af disse tre Caracterer for begge Dele vil bestemme hans Ho ved Caracteer i det hele. Med dette Vidnesbyrd tils lægges ham tillige en udtrykkelig Anbefalelse, som efter Caracterernes Beskaffenhed mere eller mindre ef tertrykkelig forhaabes efter de forventende Love at fors Staffe ham fortrinlig Adgang til et Degne eller Skole Embede. - Den, som ikke ved den aflæggende Prove viser saadanne Kundskaber og Færdighes der, at hans Hoved Caracteer i det mindste kaldes god, god, fragaaer uden Caracteer, men dog meddeles ham 29 April. et Vidnesbyrd, som uden videre Anbefalelse anfører de Videnskaber, hvori han i Seminariet har faaet Underviisning, med Skudsmaal om, hvorvidt han i en eller anden af dem kan have gjort Fremgang. I øvrigt er enhver fra Seminariet Dimitteret, som endnu ikke er befordret til Embede, forbunden til ved hvert Aars Udgang at anmelde sit Opholdssted for Seminariet, som ba haaber at kunne blive Middel til hans Befordring; ligesom og de, som eengang have anmeldt sig, maa tilkjendegive Seminariet, naar de uden dets Medvirkning blive fatte ind i Embede. - Institutet bør have to virksomme, i National-Opdra VI. Om Les gelse, kyndige, og med formeldte Videnskaber forsynede rerne og des Lærere: den Ene, som foruden den Undervisning, han res Pligter. giver, maa vaage over det Heles Bestyrelse, faldes den første, og den Anden, som tilligemed sit Underviisnings Fag paalægges Udførelsen i enkelte Dele, kaldes den anden Lærer. Den første Lærer giver hver Dag en Time i Forberedelsen til Skole - Under viisningen, en Time til at gjennemgaae med Seminas rifterne de ham overleverede Indberetninger om Sams mes udfald, og hvert halve Aar en Time i Methodis ken; har bestandig Tilsyn med Seminaristernes Skole= Undervisning, med Husets Bygninger og Inventas rier, og med det Heles ordentlige Gang, hvorved det er ham uformeent at besøge, naar han vil, sin Colle ges Læretimer. Den anden Lærer anvender daglig een, eller, om fornødent eragtes, to Timer til Sage Læren, en Time til at gjennemgane de af Seminaria sterne udarbeidede Pensa, fire Timer ugentlig til den synthetiske Form, to Timer ugentlig for at udvide de i Saglæren underviiste Seminaristers Kundskaber i en kelte Dele af de nødvendigste Videnskaber; fører den 20 2 Specielle 29 April. specielle Opsigt over den af Directionen foreskrivende Politie Indretning, samt ved hjelp af een eller to Seminarister fører Husets Regnskaber. Begge Læs rere holde hveranden Uge, eller oftere, om fornødent eragtes, en prøvende Repetition af det Lærte med Ses minaristerne, hvortil Loverdag Formiddag kan anven des. Og saaledes have de ikke for mange egentlige Undervisnings Timer, paa det at Seminaristerne funne vænnes til Selv Arbeide, og deres Veiledning og Tilsyn med Samme fan være desto ideligere. Begge, der omgaaes hverandre som Venner, aftale Planernes og Methodernes Udførelse og Læretimernes Bestemmelse, saaledes at Seminaristerne ikke hindres fra at nytte Begges Underviisning; føre over saadan Aftale en ordentlig Protocol, hvoraf de conjunctim indgive en fuldstændig Extract til Directionens Approbation. Men, i det Tilfælde at Meningerne ere ulige, og Omstændighederne udfordre, at der uden Ophold maa tages Beslutning, gjelder dog den første Lærers Formening, indtil Directionens Decision ved den indgivende Extract med sine Grunde og Modgrunde kan erholdes. Begge holde hver sin Dage bog over deres Forretninger, hvori den Første anfører de Materier, han har afhandlet med Seminaristerne, Underviisningens Formaale, Gang og Orden i Skole: Klasserne, og det mærkværdigste, som kan være forefaldet ved Disciplene, med hans egne Anmærkninger; den Anden anfører hans Arbeider med Seminaristerne, Hans Anmærkninger over det i hans Fag forefaldne med Disciplene, og hvad der har været at klage enten over Seminaristernes eller Tjenestefolkenes Forhold. Paa det at Seminariet ei skal savne den fornødne Opsigt, mane begge Lærere aldrig paa cengang være fraværende, og ingen af dem være nogensinde læn - gere gere borte end 24 Timer, uden at melde det til nær 29 April. mest værende Directeur. I den Førstes Fraværelse fører den anden Lærer Opsigt over Klasserne og Stu erne, dog at han i Henseende til Skoleholdets Førelse retter sig efter den Plan eller Aftale, som første Lærer ved sin Afreise derom har meddeelt ham; og i den anden Lærers Fraværelse udarbeides de Pensa i Saglæren, som han i Forveien har opgivet dem, hvorved nogle af de bedste Seminaristers Veiledning og Tilsyn anvises dem, og hvorover første Lærer fører Opsigten. I Til Lære Embedernes Besættelse foreslaaer Se minariets specielle Direction den eller de, som den dertil eragter duelige, for den almindelige Skoles Commission; og, naar Forslaget er approberet, an tages de af den specielle Direction med en Bestals ling, som indsendes til Kongelig Confirmation. det Tilfælde, at en saadan Lærer skulde findes efterla den i sine vigtige Pligters Opfyldelse, hvorved Se minaristernes Oplysning og Sædelighed maatte lide, og hvorved han selv blev uskikket til sit Embede, res moveres han fra dette Embede uden foregaaende Behandling ved Rettergang, blot ved den almindelige Stole Commissions allerunderdanigste gjorte Forestil ling, grundet paa den specielle Directions Indberet ning og alle ved Sagen forekommende Omstændigheder, hvilken Clausul indføres i Lærernes Bestalling. Enhver Seminarist bør troligen opfylde de ham VII. Om paaliggende Pligter baade i og uden for Undervisnin: Institutets gen; føre et ordentligt og anstændigt Levnet, ikke indvortes modtage nogen Besøgelse i hans Arbeidstimer, og i Gang og Fritimer ikke uden at melde det for Lærerne, og ikke Bestyrelse. nden i det dertil paa Seminariet bestemte Værelse, ikke gaae uden for Seminariets Grændser, uden at melde det for den herefter omtalende Tilsynsmand, 203 og 29 April, og ikke foretage fig nogen Reise uden Lærernes Tillas delse; ikke paa Stuerne spise eller drikke andet end Band eller tyndt Øl, ikke drikke stærk Drik, ikke røge Tobak i Seminariet, ikke spille Baart eller andet Hazard. Spil; aldrig enten med Fremmede eller sine Med Seminarister holde lystigt Selskab, og afholde fig fra al fortrolig Omgang med Seminaricts Tjenestefolk; ligesom han og bør i en ordentlig Dage bog under hver Dags Datum indføre, hvilke Udars beidelser han har gjort, med henvisning til hvers Hefte og hver Side, hvor de findes; hvad han har læst; hvilke Undervisninger han har hørt, hvilken Time han i Skole Klasserne har have; hvilket Opsyn eller anden Forretning ham har været anbetroet o. s. v. - Lærerne bør ligeledes troligen opfylde deres Pliga ter efter det tilforn om dem Meldte. - Men, paa det Enhver bestemt kan vide sine Forretninger, og i det Hele holdes Orden, ere visse Regulativer nøds vendige, som bestaaer i Directionens almindelige Ana ordninger og de enhver Vedkommende tilstillende Ins ftrurioner. Saaledes meddeles af Directionen enhver af Lærerne sin særskilte Instrup, et Reglement for den herefter omtalende Deconomus, og et for Semis naristerne, hvilket Sidste ved de nye Seminaristers aarlige Antagelse igjennemganes af Lærerne i alle Seminaristers Nærværelse, og Grunden til Sammes ma TV Forfkrivter gjøres indlysende; ligesom det ved hver Halvaarig Examen prøves, hvorvidt Samme er i dea dres Erindring. Og, da det ikke er muligt i Forveien og paa eengang at afsætte saa detaillerende Regulatis ver, som kunne bestemme alle indløbende Tilfælde, forpligtes Enhver af dem, som noget Opsyn i Semia nariet er betroet, for Directionen at anmelde de Mangler, som i Regulativerne ved Udøvelsen og Er faring faring maatte befindes, og at foreslaae Midler til des 29 April. res Afhjelpning; i modsat Fald bliver han ansvarlig til de Feil, som flyde af hans Regulativers Ufuldstændighed. Ethvert indsendt forslag, som findes hensigtmessigt, antages af Directionen til Forsøg paa en fortere eller længere tid, og, stadfæster da Erfas ring Forsøget som nyttigt og godt, indberettes det til Directionen, som meddeler Ordre til Sammes Inds førelset Regulativerne, indtil maaskee med Tiden nos get Bedre endnu kunde udfindes; men i de Tilfælde, hvor Regulativerne ikke give den fornødne Oplysning, og Sagen ikke taaler Ophold, meldes det af første Lærer for den nærmest værende Directeur, som da provisorisk foranstalter det Fornødne, og derefter fremstiller det for den hele Direction. Paa det at Res 'gulativerne desngiere funne efterleves, bør ei aleene Lærerne selv have det noieste Tilsyn, men endog dertil betjene sig af visse Seminarister, som af Lærerne medbeles deres Instruxer, og under Navn af Tilsynsmænd, Stue Inspecteurer og Substituter practise dannes til Opsigts Føvelse, dog uden at yttre nogen Myndighed over deres med Seminarister, men aleene ved indløbende mindre betydelig Forseelse at advare broderlig; efter igjentaget frugtesløs Advarsel optegne Forseelsen i sin Dagbog til Anmeldelse, og ved mere vigtige Forseelser at anmelde Samme ufortovet for Lærerne. Til den Ende holdes hver første Løverbag- Eftermiddag i hver Maaned en Forsamling, som af den første Lærer anordnes og bestemmes, hvori begge Lærerne tilligemed dem af Seminaristerne, som de dertil ansee værdigst, sammentræde, for at omtale og overveie med hverandre Seminaristernes Forhold t Henseende til Orden og Flid, Politie Indretningen og dens Forbedring tillige med dertil opgivende For flag, 264 29 April. flag, og i øvrigt alt hvad der af Vigtighed siden sidste maanedlige Forsamling er foregaaet i Seminariet, Den forse Lærer opgiver de Materier, som skal om handles; og over det hele føres en Protocol, hvoraf Extract, naar noget Betydeligt er foretaget, indsendes til Directionen. I disse maanedlige Forsamlinger vælges de saa kaldte Stue Inspecteurer; thi, da Seminaristerne ere fordeelte i fire Arbeidsstuer, hver til otte Personer, hvori Enhver har sin anviiste Plads efter Numer, er det fornødent, at hver Stue foresættes en saadan daglig Opsynsmand, som bør være ansvarlig til Anmeldelse af al den Norden og Skade, som skeer blant bans Stue Kammerater, det være sig i Stuen eller uden for, og holde en Dagbog, hvori anmærkes enhver orden, som qvalificerer sig til Ans meldelse, samt om Intet er forefaldet, og om Semi naristernes Dagbøger og udarbeidelser ere færdige, hvilke han dog ikke efterseer, men ikkun hver Aften Kl. 8½ spørger devom, og anmærker det ham meddeelte Ja eller Nei. Ved Valget bringer Læreren tre i Forslag, og af disse vælge de øvrige fem Stue-Kame merater Een; men ved lige Stemmer giver Læreren Udslaget; og naar intet dueligt Subject skulde findes i en Stue, maa Et af en anden Stue dertil fores flaaes og vælges. Ligesaa antages i de maanedlige Sorsamlinger to almindelige Tilsynsmænd, som have Opsigt med, at Stue Inspecteurene ikke forsøm me deres Pligter, besøge Stuerne to Gange hver halv Dag til ubestemt Tid, antegne i Stue Inspecteurens Dagbog med faa Ord, hvad de have bemærket, desuden holde en Dagbog over deres egen Opsigtsfø relse. De føre intet Opsyn over den Stue Inspec teur, som er med dem i samme Stue, men hver af dem over to andre Stuer; Læreren foreslaaer tre af de - 09 tre tre forskjellige Stuer, og de 21 aldre Seminarister 29 April vælge. - Saavel for disse almindelige Tilsynsmænd som for Stuc-Inspecteurene ere Substituter uundvær lige, som enten, naar de virkelig paa en fort Tid gaae ud af Stuen, eller og i deres længere tilladte Fraværelse, eller i Sygdoms: Tilfælde kunne opfylde hines Pligter. Saafnart de Virkelige ere derfor valgte, udnævne Lærerne deres Substituter for hver Maaned. 1 Hver Aften Kl. 9 bor enhver af Stues Inspecteurene have en under hans Navn forfattet Rapport-Seddel færdig, som indeholder Efterretning, om? og hvad Uorden? der paa den Dag maatte være forefalden? og om Seminaristernes Udarbeidelser og Dagbøger ere færdige? alt i muligste Korthed. Denne Rapport hentes ved ovenmeldte Tid verelviis af en af de almindelige Tilsynsmænd, som ligeledes for sig sels udstæder en anden Sapport, grundet paa hans egen Dagbog. Og overleveres Begge til den anden Lærer, som, med tilføiet Anmærkning om Tilstanden i Almindelighed og vigtige Tilfælde i Særdeleshed, igjen tilstiller dem den første Lærer. Og, paa det den prac tiske Nytte af Opsigtsførelsen saa meget muligt kan fordeles iblant alle Seminarister, maae den, som sidste Maaned havde saadant Embede, ikke til næste Maaned strax igjen vælges. Haver nogen Semina rist Soie til at klage over sin Stue Inspecteur, Tilsynsmand eller deres Substitut, bør hans Klage høres af første Lærer, som da og raader Bod efter Befina dende, enten ved ufortsvet Megling eller ved Indbe retning til Directiones, alt efter Sagens Omstændig heder. All myndig Omgang forebygges, broderlig Samdrægtighed derimod ved alle Leiligheder indskær pes. Foruden de foranførte maaneblige, fan endnu overordentlige forsamlinger ved usædvanlig indlø bende 205 29 April. bende Zilfælde af Lærerne sammenfaldes, og holdes paa en Tid af Dagen, der ikke forstyrrer Seminaris sterne i deres sædvanlige Arbeide. Til at opvække Seminaristernes Flid og Orden, og afholde dem fra Udyd, ere Belønninger og, Straffe beqvemme: Som opmuntrende Belonninger ansees Lærernes Bifald og Yudest, Deeltagelse i uskyldige Fornvielser, og de Forretninger, som ere forbundne med Anseelse og Agtelse i Seminariet; til Straffe derimod henregnes: a) Lærernes Misfornøielse, og Udelukkelse fra deres Omgang, b) fra uskyldige Fornøielser, c) fra Forsam linger, fra Wres Embeder, e) fra Skolehold i Klasserne, f) Huus Arrest, som bestaaer deri, at den Skyldige ikke faaer Tilladelse at gaae uden for Semis nartets Grændser, g) Stue-Arrest, ikke just indsluttet, men dog at Stuen ikke maae forlades uden Fornødens hed; og, er alt dette uden Virkning, da er intet Ans det tilbage end Remotion, hvorved Forbrydelsen ind- Berettes, med sine Oplysninger, til Directionen, der nærmere bestemmer Straffen. Smaa forseelser, som fan delges, og ikke har Indflydelse paa den almindes lige Orden, eller som ere sjeldne og uden ond Hens sigt, straffes af Læreren ved Advarseler, Frettesættelser og Udelukkelser fra hans Omgang. Men Straffen for virkelige forbrydelser, som vidne om ond Hen sigt, eller oftere igjentages af den Feilende, afgjøres: a) for de Mindre, i de maanedlige forsamlinger, hvor en simpel Undersøgelse af Sagen med dens Bes viser foretages, og den begangne Forseelse ansees med de mindre Straffe, saasom udelukkelse fra Fornøiels serne, fra Forsamlingerne, og fra Wres Embederne; b) for de Større, i de overordentlige forfamlins ger, hvor alle Seminarister bedømme Gjerningen, som bevidnes af den Skyldiges Stue: Kammerater og Børn Børn, ansees med Udelukkelse fra Skole: Tjenesten, 29 April. med Huus: eller Stue:Arrest, da Lærerne foreslane een eller flere passende Straffe, og Seminaristerne dømme den Skyldige. Over alt dette føres en Protocol, som hvert Fjerdingaav indsendes til Directionen. Og, Skulde nogen Seminarist imod Formodning være saa dumdristig at modsætte sig med virkelig Handling den ham paalagte Straf, eller ved herskende Laster at gjøre sig uværdig til at blive i Anstalten, indbes rettes Sagen til Directionen, som bestemmer det Nærmere i Henseende til Remotion. Opsigten over Bibliotheket, over hvis Bøger forfattes en Fortegnelse, som ved nye indkomne Bøger forøges, fører en af de bedste Seminarister, som vælges hver tredie, Maaned, og fra Kl. 5 til 6 hver Eftermiddag er i Bibliothe fet, for at udlaane og modtage Bøger, hvorover han holder en Protocol, hvori anmærkes, naar en Bog er udlaant? til hvem? i hvilken Tilstand? naar og i hvad Tilstand den tilbageleveres? og hvilke nye Bøger hvert ar indkomme? Den, som laaner en 23og, er forbunden til at give den et Omslag af Papiir, og maae ikke laane den ud til nogen Anden, men giver ved dens Modtagelse Bibliothekaven sie Skrivtlige Beviis, hvori han tillige efter Bogens Befigtigelse anmærker dens Tilstand. Naar han bringer Bogen tilbage, faaer han fit Beviis tilbage, og tila lige Bibliothekavens Qvittering, hvori Bogens Forfats ning ved dens Tilbagelevering anmærkes; og, befindes Bogen beskadiget, godtgjøres Skaden af den Laanenbe efter første Lærers Taxation. Naar en Bibliothekar afgaaer, og en Ny antages, eftersees Bibliotheket af de to Lærere i den afgaaende og tiltrædende Biblothes fars Nærværelse; og i Protocollen anmerkes Biblios thekets Tilstand, samt hvo der gaaer fra? og hvo der tils 29 April. træder Bibliothek Opsigten? Ved Seminariet anta ges en Oeconomus, som efter en ved oprettende Contract sluttet Accord bespiser Seminaristerne med god sund og med deres tilkommende Stand passende Føde, besørger Seminaristernes Vask efter meddeelt Optegnelse, Institutets Inventarlers Reengjørelse og Husets Reenlighed ved sine Tjenestefolk, som, der som de begane Uorden, stear maa forafskediges ef ter første Lærers Forlangende. Ligeledes antages og forafskediges af den første Lærer med Directionens Tilladelse Seminariets Gaardskarl og Gartner, som begge lønnes af Institutet, og staae umiddelbar uns der første Lærers Opsigt og Bestyrelse. Seminaris sterne sove i Senge, som staae i det mindste 1 Fod fra hverandre og som de selv rede, i den paa Semi nariet dertil indrettede Sovesal, hvor om Natten brætte der en Lampe, som verelviis ugentlig antændes af de otte yngste Seminarister. Enhver Seminarist har et Gjemmested til sine Kleder, Lintsi, Papirer, som han stedse maa have under Laas, og en liden Bogs Reol. Det fornødne Inventarium af Borde, Bæns fe, Stole, Skriver: Materialier, Skabe, Senge, Sengeklæder, Lagener, Duge, Haandklæder, anskaffes i tilstrækkelig Mængde, besørges til rette Tid reens gjort af Deconomus, og vedligeholdes paa bedste mus lige Maade; ligesom ogsaa sees paa, at Seminaria sterne Intet miste af det, som dem tilhører. Tave ler anskaffes, hvorpaa Seminariets Politie.Love opa flanes, enten skrevne eller trykte, i de Stuer og paa de Steder, hvor de finde deres nærmeste Anvendelse. Til Seminariet er foræret et lidet Positiv, ved hvis Brug Choralfang fan laves, og en liden Bogs trykker Presse med fornødne Redskaber, hvori Læres og Methode Bøgerne i sin Tid kan trykkes; men derimod derimod maa anskaffes et Uhr, hvis Slag fan høres 29 April. igjennem hele huset, og en Klokke, hvormed vinges Kl. 6 om Morgenen af Gaardskarlen; ved Begyndels sen af hver Læretime af en af de otte yngste Semina ' rifter som dermed ugentlig stifte; til Middags- og Aftens Maaltidet af Spisemesterens Tjenestefolk, og om Aftenen Kl. 10 af Gaardskarlen. - - Den af Di recteurene, som den hele Direction dertil antager, modtager og qvitterer for den Summa, som Odense Skole Communitet har aarlig til dette Institut at svare, hvoraf efter første Lærers Anviisning maanedlig mod Interims Qvitteringer udtælles det Neglerede og Fornødne til anden Lærer, som fører Regnskabet, der eftersees af Stiftets Revisor, og af Stiftets Øvrighed, som andre offentlige Stiftelsers Regnska ber, decideres og approberes. Seminariet staaer un VIII. Om der den allernaadigst udnævnte eller udnævnende spe: Seminas cielle Direction, som giver begge Lærerne nærmere riets udvore Anviisning paa, hvem af Directeurene de i paakom tes Besty mende Tilfælde nærmest have at henvende sig til, for relse og at erholde de fornødne Forholds: Ordres. Denne saas Over Op ledes befuldmægtigede Directeur tager i saadanne Til fælde, som ikke taale noget Ophold, efter indhentet Oplysning den fornødne Beslutning, hvilken dog ikkun ansees interimistise, indtil den ved de øvrige Direc tions Medlemmers Samtykke stadfæstes. Ved Direcs tionens forsamlinger og Deliberationer møder den første, eg i hans Forfald den anden Lærer som Referent, for at gaae tilhaande med den fornødne Oplysning, undtagen i de Tilfælde, hvor enten den Førstes eller Andens personelle Forhold og Embedsførelse er Deliberationens Formaal. Directionen besøger ofte Seminariet, anhører Lærernes Forelesninger, uns dersøger Seminaristernes skrivtlige Arbeider, efter Institu

spn. L 29 April. ftitutets Orden og Dagbøgerne, og lader sig forelægge de derom af Lærerne forfattede Indberetninger; og, endskjønt Directionen til sligt personligt Tilsyn.iffe altid kan møde samlet, bliver det dog en Lov, at i det mindste een af dens Medlemmer een Gang hver Maaned til ubestemt Tid besøger Seminariet, for at underrette sig om Institutets Tilstand og de indløbne Tilfælde; hvert Fjerdingaar modtager Directionen den første Lærers Indberetning om Institutets Tilstand, og Protocollerne fremlægges, og ligeledes den anden Levers Indberetninger om de Fag, som under hans Bestyrelse henhøre, hvilket dog fremlægges af den Første, undtagen i de Tilfælde, som angaae den Andens personelle Anliggender i den Førstes Fraværelse eller Sygdom, og i det Fald at den Første ikke agter Gpan hans Forslag, i hvilket Tilfælde den anden Lærer selv indberetter. Hvert halve Aar, ved April og October Maaneders Udgang, anordner Directionen Seminaristernes offentlige Examen, ved hvilken Publikum saavelsom Seminaristernes og de dem uns derlagte Skolebørns Forældre og Huusfædre indbydes at være tilstæde, og som holdes paa en høitidelig Maade i alle eller nogle af Directeurenes Overværels se, hvilke da opgive de Materier, hvorover examines res, undertiden examinere selv, eftersee alle Protocole ler, Dagbøger og skrivtlige Arbeider, og især agte paa de udgaaende Seminaristers Duelighed, som fors synes med Directionens anbefalende Vidnesbyrd ved deres seminaristiske Løbebanes Ende. - Saaledes fors menes det fyenske Skolelærer Seminarium i dets væsentligste Dele ved denne Plan at faae et Grundlæg, hvorved dets Indretning, Bestyrelse og Undervisning er bragt under faste Regler, men hvorved det dog maae forbeholdes Frihed til at rette, forbedre, tillægge og og afandre alt hvad under Institutets Fremgang enten 29 April af den nu værende eller herefter tilkommende Direc tion mane skjønnes at fremme dets Gavn, dersom dets fuldkomnere Wodenhed i Tidens Længde skal opnaaes. Confirmation paa den af samtlige Farver: 29 April svende i Kjøbenhavn under 24de Martii 1795 indgaaede Forening, ang. en imellem dem oprettede Syge og Begravelses Kasse, dog at den i Forenins gens 6te Post ommeldte Befrielse for Arrest, Eres cution, Indførsel og Beslag i Baffens midler ikke bevilges, og ligesaa lidt den ansøgte Fritagelse for Skatter og Afgivter af Kassens Fond; i øvrige bemyndiges herved samtlige Sarver:Mestere i Staden til, af vedkommende Svendes Fortjeneste at indehol de, og til Kassen betale, hvad enhver Svend er pligs tig at udrede i Contingent til bemeldte Kasse; og, ligesom de nu værende estere have erklæret sig villige til at indeftace for disse Contingenter af de Svende, enhver Mester har i sin Tjeneste, saa skal og dette bestandig tjene til Regel i Fremtiden. Syges og Begravelses Kassens Oprettelse er alcene §. 1. til Bedste for de Farversvende i Kjøbenhavn, som vil deeltage i Samme; udenbyes Tjenende eller sig Opholdende maae ikke deeltage i den; dog, naar en Farversvend har været Interessent i det mindste i et Aar, saa kan han gjerne vedblive, naar han ikke reis ser længere end i Sjelland, og, naar han skaffer paas lidelig Attest fra Præsten og Doctoren, san nyder han ugentlig I Rd. 3 mk. til sin Pleie, men saa bør han og tillige at betale sin Contingent i rette Tid, som siden er anført. Og ere saavel de deeltagende Svendes Roner og Born som og alle Farverne, uagtet de aarlig betale til denne Kasse, Samme albe: lea 29 April. les uvedkommende, og udelukkede fra at nyde Noget af den, ligesom de og ere udelukkede fra al, endog den ringeste, Kassens Bestyrelse, den af Farverne undtagen, som samtlige Interessentere maatte finde §. 2. for godt at vælge til Med-Directeur. Svendene ere forvissede om, at Farverne i Staden og deres Enker, efter deres sædvanlig veltænkende delmodighed, vil efter Enhvers Evne bidrage til denne Syge- og Begravelses Kasses Oprettelse og Vedligeholdelse, der, uagtet de for dem selv, deres Koner og Børn Jntet kan nyde af den, cog tjener til at lette dem deres pligtige Omsorg for de Svende, som i deres Tjene ste og ved deres Arbeide blive syge, eller komme til Skade. Derfore fastsættes, at Alt hvad Farverne saaledes maatte give til denne Kasse, enten det saa er aarligt Bidrag, eller nogen Gave for eengang, som og hvad nogen af Kassens Interessentere, samtlige Farversvende, samme uden for deres aarlige Bidrage maatte give, eller Kassen af dem eller nogen Anden skjenkes og testamenteres, skal stedse oplægges til en Grundfond for Kassen som ikke maae tages af, med mindre Interessenternes aarlige Bidrage, samt Renterne af bemeldte Fond, naar Nogen bliver, ikke kan strække til de nedenstaaende og, forinden Fonden angribes, allerede bortlovede Understøttelser, som i 4de, 5te og 6te §. nærmere findes bestemte. §. 3. Enhver i Staden i Tjeneste staaende Farversvend, hvad enten han er gift eller ugift, maa, om han vil nyde godt af denne Kasse efter Nedenstaaende, erlægge første Aar, han indtræder, 4 Std. DC., som betales i fire Terminer, hver første Søndag efter Nytaar, efter Paaske, efter St. Hans Dag og efter Mikkelsdag, da der skal holdes Qvartal: Møde af samtlige Interessentere, og siden aalænge han forbliver i Kas sen, fen, 4 ß. for hver uge, som ligeledes udbetales hvert 29 April ovenanførte Qvartal til een eller samtlige Kassens Be styrere. Og, paa det Kassen kan sikres Vedvarenhed, da Syge ikke udsættes for at mangle den dem til staaede Pleie, eller de Døde en anstændig Begravelse, maae ingen Svend udeblive med sit Bidrag over otte Dage efter Forfaldsdagen. Men, da der dog muelig kan indløbe Omstændigheder for En eller Anden, som hindre ham fra, inden foranførte Tid at betale sie Bidrag, saa skal han ikke derfore strax udslettes fra videre at erlægge til og deeltage i Kassens Understøt telse, men bliver derved kun pligtig at betale første Gang 1 Mk. d. C., anden Gang 2 Mf., og tredie Gang 3 Mk. i Straffepenge, foruden Bidraget for hvert Qvartal han har udeblevet. Forsømmer han fjerde Qvartal at erlægge saavel de skyldige Qvartalss Bidrage som Straffepengene, ansees han som udtraadt af Selskabet, og udslettes fra, nogensinde at nyde det Ringeste af denne Syge: og Understøttelses Caffe, i hvad Foregivende han end maatte have at angive til sin Undskyldning for hans Udeblivelse med at betale, og uden at han kan fordre tilbage, hvad han forhen tan have erlagt eller givet til Kassen. Dog kan Svendene, som udeblive med Betaling, igjen paa Forlangende indtages i Kassen, naar de betale bet, de Festere pan beres forrige Contingent. Det Dette at fores komme, ombedes herved samtlige Servere, at de ville tilholde deres i Arbeide havende Svende til at erlægge deres Indskudde og Qvartaler til Forfaldstiden. En §. 4. hver Interessent af denne kasse, som er iya, at han, om paafordres (hvortil Directeurene have Rettighed) fan med Doctor Artest bevise, at han ikke kan are beide det ringeste i sin Profession, og at Sygdommen vil holde ham fra at kunne arbeide i otte Dage eller VI. Deel 8 de Bind. Ee Derover, 29 April. derover, og inden den Tid har i det ringeste væres et Aar Interessent i Kassen (thi forinden maae han ikke nyde denne Understøttelse), skal fra hans første saadan Sygdomsdag af, hvad enten han vil forblive Hjemme eller indlægges paa Frideriks Hospital, nyde af denne Syge og Begravelses: Kasse til Cuur og Pleie 1 Nd. 3 Mt. d. C. ugentlig; men, skulde hans Sygdom vedvare over tolv Uger, eller ansees ulæges lig, maae han for den følgende Tid lade sig nøie med e kid lade! hvad Pluraliteten af samtlige og ved nærmeste vars tal-Mode tilstedeværende Directeurer og Interessentere, efter Kassens Forfatning, finder for godt at forunde ham. Kommer nogen Farversvend og Interessent af denne Kasse til nogen slig Skade, som hindrer ham fra sin øvrige Levetid at arbeide som Svend i hans Profession, men ikke fan kaldes nogen Sygdom, eller hvad man falder gierte: Svaghed, skal han ligeledes lade sig nøie med hvad han af Kassens Directeurer, t Forening med samtlige Interessentere, bliver tilstaaet. Skulde derimod nogen Farversvend og Interessent, enten af Alderdom og Svaghed eller ved nogen tilstø dende Skade, blive sat ud af Stand til at kunne ers hverve Noget til Livets nødvendige Ophold, da nyder en Saadan, hvis han til den Tid i det ringeste har været otte Nar Interessent, af Kassen ugentlig 3 Mf. d. C., saalænge han lever, hvis Kassens Fond i det ringeste er 200 Rd., og bemeldte 3 Mk. kan udbetales ham af Kassens Indtægter, eller bam of Safe det mindste setið at arbeide uden at tage til denne Kassens saavidt mueligt i alle Tilfælde ringeste paa Rente imod sikkert Pant eller i Kongelige Obligationer udestaaende Capital. Skulde derimod Kassens udestaaende Beholdning i Tiden overftige 1000 Rd., maae saadan bestandig syg, vanför eller aldrende Sarversvend og Interessent af Kassen tilstaaes tilstaaes efter Kassens øvrige Udgivter indtil 1 Rd. d. 29 April. C. om ugen. Er Cassens Beholdning under 200 Rd., kan lig aldrende eller bestandig Syg Intet tillægges videre end hvad Kassens aarlige, Indtægter kan bestride, naar deraf først dens andre udgivter ere betalte. Hvad Vidrag Nogen skylder Kassen, aftræks kes først, inden han kan nyde Understøttelse. Naar Kassens Fond er 1000 Rd., bør der ei sættes nogen vis eller bestemt Tid for den Syges Pleie, men ved varer til han bliver frisk, saafremt Sygdommen ei er paaført ved Udsvævelser. Til enhver interesse: §. 5. rende Farversvends Begravelse, der doer en naturlig Død, og ikke ved Selvmord, udbetaler Kassen strap 20 Rd. d. C., indtil Kassen bliver 1000 Rd.; men, naar Kassens udestaaende Beholdning er ever 1000 Rd., da I No. d. C. mere for hvert 100 Rd. Kassen har udestaaende paa Mente over bemeldte 1000 Sid., og saa fremdeles, om den Afdødes Arvinger det forlange; dog maa han have været i det ringeste i to Ular Interessent i Kassen, ligesom det, der udbetales, ei maae anvendes til Andet end den Afdødes Begras velse. Ingen denne Kasses Indtægter eller Beholds §. 6. ning maae bruges til noget andet Brug end sem foranført, under hvad mulig Paastand end være maatte, men bliver en bestandig Syge og Begravelses- Kasse for deri interesserende Farversvende; dog mane, efter nærmere Ansøgning og derpaa fulgt Kongelig Bevilga ning, dens virkelige Evne udvides til nogen anden og mere Nytte for Farversvendene, hvis den ved Testa mente, Gave eller paa anden Maade fulde faae nos gen anseelig Tilvert, dog ikke, forinden dens beholdne Fond overstiger 5000 Rd., og da endog saaledes, at denne Capital og foranførte Kassens aarlige Indtægter stedse blive forbeholdne og anvendte aleene til ovenans førte Et 2 29 April. førte Brug. Men, da til slig Kassens Velstand for Tiden ingen Udsigt haves, og Kassen formodentlig snarere ikke vil kunne bestride dens Udgivter, saa ansøges herved allerunderdanigst, at denne Kasses saavel ude staaende som i rede Penge liggende Capitaler mane stedse og fremdeles være fritagne for al Arrest og Eres cution, Indførsel og Beslag paa Samme, under hvad Navn og hvad Aarsag være maae (m), undtagen til foranførte Udbetaling, om den af Kassens Direction negtes vedkommende Syge eller Døde. Ligeledes af samme Narsag ansøges og allerunderdanigst, at denne Kasses Capitaler maae stedse være fritagne for alle muelige Skatter, Afgivter og Krigsstyr, som ens ten ere eller herefter kan blive paabudne, ingen und- §. 7. tagne (n). Dersom en Sarversvend og Interessent af denne Kasse enten bliver farver, eller begiver sig til nogen anden tæring, og ikke mere er i Tjeneste hos nogen Farver, da udgaaer han fra at nyde Noger af denne Kasse, om han end vedbliver at betale til den; men, reiser flig en Interessent udenlands eller udens byes, og kommer igjen i Tjeneste her i Staden, da staaer det ham frit for at indtræde i denne kasse, naar han betaler som fra nyt af, og nyder lige Ret tigheder med de øvrige Interessentere; dog, hvis han ikke har været fraværende over to Nar, er det ham tils ladt, om han vil, at betale for den Tid, han har været fraværende, og nyder da Rettighed som om han her havde forblevet og vedblevet Interessentskabet; lis geledes den, som træder tilbage i Næringsvei som Farversvend, efter at han er indgaaet i en anden Vei. §. 8. Alle nu værende og herefter i denne Kasse indtrædende Farversvende, naar de blive Farvere, udbedes at bi- (m) Afflaaet, see ovenstaaende Confirmation. (n) Ligesaa. drage drage til denne Kasses Opkomst. Som en Pligt fan 29 April Samme nok ei paalægges, men aleene anføres: at man formoder, de vil contribuere dertil. Til at be: . 9. styre denne Syge og Begravelses Kasse udvælges af samtlige Farversvende, der ere Interessentere, efter Pluraliteten to Directeurer, enten af Farvere eller Farversvende, som ere villige at paatage dem at bee styre Kassen i alt fit Omfang uden ringeste Løn eller Vederlag. Og skal da disse saa kaldte Kassens Direcs teurer a) indkassere Kassens Indtægter, og i Nødsfald, naar Pluraliteten af Interessenterne med dem ere enige, ved Rettergang indtale paa Kassens Bes kostning dens Ret, hvortil dog, forinden Sag anlægs ges, Directeurene skal ansøge af Hans Majefeet beneficium proceffus gratuiti, Bevilgning at faae Sagen frit ført; b) som Kassens Directurer paa Kassens Navn udlaane, om mucligt paa Kongelige eller Pante Obligationer dens eiende Penge imod lovlig Rente og lovlige Vurderingsforretninger, der vedlægges Obligationerne; og maae ikke i Kassen ligge frugtesløs over 50 Rd. d. C. foruden bet da væ rende Nars Indtægter; Directeurene skal ved næste Qvartal: Møde, forinden de agte at udsætte Kassens Penge, tilkjendegive de da tilstedeværende Interessentere, paa hvad Pant de da agte at udsætte Kassens Penge, og naar da Pluraliteten af samtlige Farver svende, der ere Interessentere, ikke inden tre uger, fra Qvartal Mødet af, har til nogen af Directeurene indsendt, hver for sig eller samlede, deres skrivtlige Uvillie imod Pengenes Udlaanen paa det foreslagne Pant eller Kongelige Obligation, maae Directeurens angerløs udlaane Pengene som meldt imod lovlig Vurdes ring to Tredjedele; men, handle Directeurene herimod, skal de, som uden foreskrevne Anmeldelse for Interess E c 3 sene 29 April, senterne, eller imod disses Billie, egenraadig udlaane Pengene, Een for Alle og Alle for Een staae til Ansvar, og erstatte Kassen hvad den formedelst Pans tets Ringhed maatte komme til at lide; c) Den, som udvælges til øverste Directeur, skal tillige være Regns ftabsfører over Kassens Indtægt og Udgive, som han aarlig første Søndag efter Nytaar skal slutte og af legge for den anden Directeur, og da, efter Behag ved dette, som de øvrige Qvavtal-Moder forelægge de tilstedeværende Svende; hvilket hans Regnskab skal ved den anden Directeur indføres i en med forseglee. Litse igjennemtrukken og pagineret Regnskabs-Protocol, i hvilken tillige de valgte Directeurers Navne af dem selv egenhændig indføres, hvorved de ansees at have forpligtet dem til at opfylde det dem Paalagte, at være Directeur i det ringeste for et Nars Tid; end vis dere skal bemeldte første eller øverste Directeur være forbunden til strax at udbetale de løbende Udgivter, imod derfore, efter Regning bekræftet af den anden Directeur, at erholde det udlagte tilbagebetalt ved næste Qvartal Mode, da Kassen i tilstedeværende Ina tereffenteres Overværelse aabnes, som ikke uden høist vigtige Aarsager maa ffee oftere end hvert Qvartals Møde. I bemeldte Regnskabs Protocol skal enhver Interessent ved Indtrædelsen egenhændig indføre sit Navn, hvori og, om nogen Interessent af Forsøms melse med at betale, udslettes fra at nyde Deel i Kassens Understøttelse, een af Directeurene feal tilføie dennes Navn Saadant i de veb Qvartalet tilstedevæs rende Interessenteres Paasyn, saa og, naar nogen vanfør eller ulægelig Syg tilstaaes nogen Pension eller noget Vist ugentlig efter 4de og 5te Gil at bez vare ovenmeldte Kassens Protocoller, Obligationer og Penge, fal paa Kassens Bekostning inden et av ans 10. §. II. skaffes affes et jernbeslaget Skriin med to forskjellige Laafe 29 April. for, enhver med sin Nøgle, som ikke maae funne løse nogen af de andre Laase; af hvilke Negler enhver af Kassens Directeurer har den ene; og maae denne Kasse eller Skriin, som foranført, ikke uden i hvist vigtige Tilfælde aabnes oftere end ved hvert Qvartals Mede. Bemeldte Kasse eller Skriin funde efter Ins teressenternes Pluralitet forvares hos den første Dis recteur, eller og hos en af Farverne, som dertil vilde findes villig. Confirmation paa bet af Kammerberre Fride 29 April. rif Juel af Valdemars Slot paa Torsinge-Land den 24de Jan. d. 2. for dette Lands Beboere forfat tede Skole. Reglement, (overeensstemmende med den smellem samme Beboere den 13de Jan. 1795 tagne Bedtægt.) Torsing Land deles i syv Skoledistricter; deraf fem Cap. I. §. 1. Hoved og to Filial-Skoler, nemlig: a) Bregninge District, til Bregninge Degnefald, og dertil henhører hele Bregninge Sogn (undtagen Troense:By), Husene paa Derne og den østlige Deel af Vindeby, at regne fra Haitens Gaard; b) Troense District, dertil henhører Troense By 2c. 20.; c) Landet District, der ligger til Landet Degnefald, og dertil hen- Hører hele Landet Sogn; men d) Vornæs: Districts Skole ansees som Filial Skole af Landets, og hertil ligger Vornæs Gaarde og Huse, Bekkehauges Gaarde, samt Skindballe og Veilegaarde og Huse; e) Bjerreby District, fom ved næste Vacance lægs ges til Degnekaldet, og dertil henhører Bjerreby, Baars, Stioul: og He Byer; f) Søby District, dertil henhører Søby, Gjessinge og Skovballe By; g) Vemmenes District, dertil henhører alle paa Halvs sen Vemmenas liggende Gaarde og Huse, men den 4 betragtes 29 April. betragtes kun som en Filial: Skole af Bjerreby - Dis §. 2. strict. Skolelærernes Lon bestemmes saaledes: a) for Bregninge District 30 d. aarlig foruden hvad som til Deunekaldet ligger, være sig Bopæl, Jord samt fire Favne Brænde udviist paa Stubben p. p.; b) for Troense District 60 Rd. aarlig med Huus, Have og Toft i Marken, og fire Favne Brænde; c) for Landets District 30 Rd., og hvad som ligger til Degn kaldet af Jord, Bopæl 2c. 2c. og aarlig five Favne Brænde; d) for Bornæs:District 30 Rd., samt fri Bopæl med A tilliggende Have og to Favne Brænde; e) for Bjerres by District (naar Vacance ved Degnekaldet indtræffer) 30 Rd., men imidlertid nyder den nu værende Skoles holder 50 Rd. og fire Favne Brænde; f) for Søby- District 50 Rd., fri Bopæl og tillige Have samt fire Favne Brænde; g) for Vemmenes District 30 Rd. med fri Bopæl og Have samt to Favne Brænde. NB. Skolelærerne erholde deres Løn qvartaliter, nema §. 3. lig Januarii-Qvartal, Medio Februarii :c. J Brega ninge og Landet: Districter er Skole Jord udlagt istedet for Græsning; der leveres altsaa kun Foder, nemlig af hver Gaard 4 Lpd. He og 4 Lpd. Foder. Til Søby Skole leverer hver i Districtet 2 Lpd. Halm og 1 Lpd. Hø. Til Bjerreby Skole leverer hver Gaard i Districter 6 2pd. Halm og 3 Lpd. Hødesuden udlægges aarlig Græsning i Marken til to Køer og fire Faar, indtil Sognet engang bliver uda Cap.II. §.4.iftet. - Der oprettes en almindelig Skole. Kasse for hele Landet, hvoraf Lærerne falareres og alle øva §. 5. rige Omkostninger bestrides. Denne Kasse bliver i Forvaring paa Slottets Skriverstue, hvor Oppebørse= Hyrr Spnebar lerne imodtages, og Udgivterne besørges, imod at der aarlig aflægges anges A gutkeb derfor til Skole:Commissio Af Skolekassen betales Skolehusenes Reparation §. 6. 7. nen. og vg Vedligeholdelse samt de til Skolerne fornødne Bs: 29 April. ger, Skrive og Regne Materialier. Skolekassens . 8. Indtægter ere følgende: aarlig betales a) af hver Gaard Litr. A. I Std.; b) af hvert Huus med Jord Litr. B. 1 f. 8 ß.; c) af Vemmenes Boelssteder Litr. D, og af Møllerne Litr. E. 4 Mk.; d) af jordløse Huse Litr. C. 1 Mf.; e) af unge Folk i Følge Skoles Forordningerne af en Karl 4 ß., af en Pige 2 ß.; f) ligeledes af Inderster, saafremt ikke fattiges Commiss sionen anseer dem for uformuende, 2 ß.; g) frivillige Gaver ved Bryllupper samt i Tavlen, som aarlig to Gange ombæres dertil, nemlig anden Juledag og anden Pintsedag; h) af Torfing Stamhuus betales, saalænge denne Indretning staaer ved Magt, aarlig 40 Rd.; i) Bøder, som falde for Skolens Forsømmelse eller Andet. I hvert District vælges to Skoleforstandere, Cap. II. hvis Pligt det er at paasee, at alt hvad som paaligger §. 9. Skolelærerne saavelsom Børnene og deres Forældre noiagtig opfyldes. Disse Skoleforstandere udvælges §. 10. aarlig paa næstsidste Søndag i September og næstsidste i April Maaned af samtlige Gaard og Huusmænd i Districtet ved fleste Stemmer, og maa være bosiddende i Districtet. Ved det første halve Aars Udløb kaste disse §. 11. Lod om, hvem af dem der endnu skal blive et halvt Aar ved Bestillingen; denne adjungeres den ny Balgte, og saaledes vedbliver, paa det der altid kan være en ny og en gammel Forstander i Districtet. Skoleforstan: §. 12a derne udgjøre ved Samtale med Districtets Mænd, til hvad Tid Skoleferierne skal tage Begyndelse, og hvor længe de skal vedvare, samt være tilstede i Skolen, naar de dertil af Skolelærerne reqvireres, for at paasee, naar et Barn formedelst Haardnakkenhed eller særdeles flet Oførsel skal straffes med mere end ti Haandtag, med Riis eller Tamp, hvilket ansees som den haardeste 390 Ee 5 Straf 39 April. Straf, Skolelærerne paa egen Haand mane uddele. §. 13. Skoleforstanderne besørge Optællinger af Børnene i des ves District, samt at hvert halve Aar de, som have fyldt den til Skolegang i Reglementet bestemte Alder, §. 14. indføres i Skole-Protocollen. En af Skoleforstanderne maa i det mindste een Gang om ligen indfinde sig i Skor len, for at paasee, om alle Ting i Følge Reglementet ere i Orden og nøie efterleves, samt i modsat Fald at raade G. 15. Bod paa de indløbne lordner. Naar enten Skolelæs verne, Børnene eller deres Forældre have Noget at Flage, da melde de sig derom til forstanderne; disse søge at megle dem imellem; men, kan de Intet udrette, da melde de det for Præsten, og tilsidst for Skoles 6. 16. Commissionen. Skoleforstanderne besørge de fornødne Reqvisita, som Bøger, Skrivmaterialier 20. fra Slottets Skriverstue leveret Skolerne; de lade Reparas tioner og Indretninger i Stolerne iverksætte af Districs tets samtlige Gaard og Huusmend; de besørge Udviisningen skovet og fjørt til Skolen; de besørge den dem tilstillede Sparebøffe fremsat ved alle Bryllupper til en frivillig Gave; og endelig indcassere de hvad Bøs der der maatte tilfalde eller assigneres Skolekassen, Cap. IV. En Skol-Commission indrettes, bestaaende af Stams §. 17. husets Eler, Landets Præster og Skoleforstandere. §. 18. Commissionen samles i det mindste to Gange aarlig, eller efter Omstændighederne oftere; og føres en Proto- Se 19. col over hvad de afhandle. Commissionens Pligter er det aarlig at revidere Regnskabet over Skolekassens Indtægter og Udgivter, at vaage over Reglementets noie Efterlevelse, eller paasee, om Noget kan med Tis den findes nyttigt at forandre eller forbedre, samt decis dere i de Tvistigheder, som maatte foredrages, dem; iligemaade udsteder den Instrur for Stolelærerne og Forstanderne, som og paaseer, at Enhver af disse opfyl 3011 der der sine Pligter. Commissionen foranstalter hvert 29 April halve Aar en ramen, hvorefter den paakjender, hvilke §. 20. af Børnene kan udslettes af Protocollen, som de der have erlanget de fornødne Kundskaber, samt hvert Aar en Examen, hvortil Provsten indbydes, og hvorefter Commissionen, saafremt Skolekassen tilstrækker, uddeler smaa Præmier som Opmuntring for de flittigste Børn. Med 6 Aar begynde Skole-Aarene; nærmes Cap. V. ste 1ste October eller 1ste Maji efter at et Barn har §. 21. fyldt det 6te Aar, og er indtraadt i det 7de, indskrives Barnet i Skolelærernes Protocol, og søger derefter Skolen med den Klasse, hvortil det henhører, indtil det ved Examen af Skole: Commissionen erkjendes, at have lært, hvad det behøver, og derefter igjen af Protocollen udskrives. Saalænge et Barn ikke har lært godt §. 22. at læse, skrive, og regne i det mindste de 4 Species, samt saa meget af deres Christendom, som der fordres af dem til at kunne tages til Confirmation, kan de ikke frie tages fra at søge Skolen, af hvad Alder de end ere. Naar et Barn begynder sin Skolegang, maa det an §. 23. Staffe sig og medbringe den liden Cathechismus og den Lærebog, som nu eller siden maatte vorde anbefalet, hvilke fan faaes tilkjøbs paa det Sted, som Skole- Commissionen bestemmer til Oplag af visse Bøger, som af Samme i Qvantiteter indkjøbes, for at kunne igjen leveres til muligt ringeste Priser. Alt Andet, som drus §. 24. ges i Skolerne, være sig Bøger eller Skrive- og Regne- Materialier, leveres frit af Skolekassen, saa Ingen havet noget at erlegge for deres Børne Undervisning i Læsning, Skrivning, Regning eller Christendom, uden den aarlige Skoleløn. Vil Nogen af en eller anden §. 25. Aarsag afholde deres Børn fra den offentlige Skoles gang, og lade dem nyde privat Undervisning, da er det dem uformeent paa de Vilkaar, at de, naar det af Skolea §. 26. §. 28. 29 April. Skole Commissionen forlanges, lade dem møde ved de aarlige Eramin, for at prøves, om de ogsaa nyde ben tilbørlige Undervisning. Børnene maa, fra de indskrives til de udskrives af Protocollen, foge Skolens uafbrudt til de bestemte Tider, og ikke uden formedelst Sygdom eller ved enkelte fornødne Tilfælde, som i saa Fald meldes for Skolelærerne, udeblive derfra; dog kan 5. 27. Der see den Undtagelse, at, naar er Barn ved Eramen befindes at have tidlig gjort særdeles Fremgang, og det funde enten være særdeles nyttigt for dets Forældre eller Barnet selv, at anvende noget af sin Tid til andet end Skolegang, da kan Commissionen dispensere fra den ellers almindelige Regel, ja endogsaa tilstæde, at et Barn, som søger uafbrudt Skolen det halve Aar, maae det andet halve Alar enten aldeles eller for endeel fritages derfra. Børnene maa møde til det bestemte Klokkeslet i Skolen, og være reenligen klædte, vaskede og kæmmes de; i modsat Fald udvises de af Skolen; og, naar det oftere indtræffer, da mulcteres Forældrene fra 2 til 4 §. 29. s. for hver Gang til Skolekassen. Dersom Nogen, efter et Par Ganges Advarsel, af Brangvillighed holder deres Børn fra Skolen, da betales for hver Gang 2 Skl. til Skolekassen, og de ansees som de der ikke ata trage deres Børns Vel. Er saadanne Forældre Almiss selemmer da decourteres disse Beder af den Understøts S. 30. telse, de af de Fattiges Kasse ellers nyde. Skoletiden fastsættes indtil videre saaledes: om Vinteren fra 9 til 12 om Formiddagen for den ældre Klasse, fra 1 til 4 om Eftermiddagen for den yngre; om Sommeren fra 8 til 12 for den første, og fra 2 til 5 for den anden. §. 31. Skolen lukkes tre uger i Høst og tre uger i Pløietid for Børnene af 1ste Klasse; anden Klasse bliver ved at søge Skolen i Pløietiden, men i høsts Ferierne lukkes der ganske, for at Lærerne kan nyde Frihed i disse tre uger. - Stos Skolelærerne erholde af Skole-Commissionen en aus 29 April. toriseret Protocol til at indskrive deri alle de Børn, Cap. VI. som ere over 6 Aar, og som ei ere fritagne for at søge §. 32. Skolen; en Anden til deri dagligen at antegne de Børn, som maatte forsømme Skolen, samt hvad der enten til Last eller Becommelse for de Skolen besøgende Børn kan findes nyttigt at antegne; og endeligen Een til en Dagbog, hvor annoteres alt Skolen Vedkommen de, for Erempel naar Ferierne begynde og endes, hvad Bøger til Inventarium indkommer, hvad Skole-Reqvifita modtages 2c. 2c. Skolelærerne anvende de i Regle: §. 33. mentet fastsatte Underviisningstider til at gjøre Børnene færdige i at læse, skrive, vegne, og at kunne gjøre grundig Rede for deres Christendom. Af Commissio. §. 34. nen erholde Lærerne de anbefalede Lærebøger samt andre Bøger, som ansees nyttige og tjenlige til Underviisningen, og disse forblive som et Inventarium, hvortil Larerne ere ansvarlige, ved Skolen. Til hvert halve Aar, §. 35. naar Skolen begynder paa ny, indgives af Lærerne, noget forud til Commissionen, et Schema med Forslag til, hvorledes de agte at inddele Timerne i næste Halvaar; dette forandres eller approberes med Paategning af Commissionen, og ophænges siden i Skolen. Skolele §. 36. rerne tilholdes paa det alvorligste at gjøre dem lige me gen Umage med alle Børnene, saavelsom at tilholde dem alle lige strengt til deres Pligters Opfyldelse, uden nogen Anseelse enten for deres egen eller for deres For eldres Skyld. Lærerne dele Børnene ind i to Hoved. §. 37- Afdelinger, nemlig i første de, der allerede kan læse godt, og disse søge aleene Formiddags: Skolen; og i anden de, der endnu ikke fan fuldkommen læse, og disse søge blot Eftermiddags Skolen; dernæst dele de dem atter i saa mange Klasser, som de ved Lære-Methoden, der følges, finde nyttigst. Da det er særdeles om at gjøre at faae §. 33. Børs 29 April. Børnene dannede til gode, fromme og fagtmodige Mennesker, der gjøre det Gode af Overbeviisning, og ei af Frygt for Straf, saa paaligger det der og at oms gaaes Børnene med den mueligste Lemfældighed, ikke opirre eller beskæmme dem ved Skjeldsord, et heller bruge haarde Straffemidler, uden naar ingen Formas ning eller Advarsel mere virker, og saa endda med mes gent Forsigtighed, for ei at gjøre dem haardnakkede. §. 39. Andre Straffemidler til følelige Sevselser, end et Riis eller en tynd Tamp, tillades aldeles ikke; og den Høieste Revselse, en Skolelærer maae uddele paa egen Haand, er 10 Haandtag med Rifet eller Tampen. Gjør et Barn sig skyldig til en større Straf, da maa Skolelærerne requirere en af Skoleforstanderne til at være nærværende derved, paa det at det straffede Barns Forældre ikke skal kunne klage over, at Barnet var paa §. 40. en vilkaarlig Maade mishandler. Lærerne paasee noie Børnenes sædelige Opførsel, holde dem til høflighed, §. 41. Keenlighed og god Orden. Undervisningen skeer efter den nyere Methode, saaledes som den allerede i Troenses §. 43. og Søby Skoler er indført, saa at Alle undervises paa §. 42. Tavlen paa eengang. Naar Skolelærerne enten har Noget at klage over, at anmelde eller fordre, af hvad som kan henregnes til at være Skolen vedkommende, da henvende de sig desangaaende til Skoleforstanderne i Districtet, som besørge det videre. Flid og Stræbe somhed i at danne Ungdommen vil hos Skolelærerne blive paaskjønnet ved, at de derved kan gjøre sig forsik rede om at nyde Befordring til bedre Tjenester, naar Vacance indtræffe, samt naar Skolekassens Fond engang vil tillade det, da at erholde Præmier for deres udmærkede Flid. Canc Cane. Circul. (til samtlige Stiftbefalings og 30 April, nogle (o) Amtmænd i Danmark og Norge), ang. at Se-Enrollerede ikke uden Tilladelse maae meddeles Borgerskab. dunt and Gr. Efter Admiralitete og Commissariats Collegii Mela dende skal det i de senere Tider ved udskrivningerne til den Kongl. Tieneste være bragt i Erfaring, at Vorgerskabsbreve ofte udstades af Magistraterue til Folk, der heuhere under Se Enrolleringen, uden at dertil haves enten Admiralite tets eller den vedkommende Enrollerings Chefs foregaaende Vidende og Samtykke. Man skulde altsaa, paa Grund af bemeldte Admiralitets-Collegii Forlangende, herved anmode, At tillægge samtlige magistratspersoner alvorlig Ordre om, at de herefter i Overeensstemmelse med de Kongelige Anordninger (p) paa det allernsteste unders søge, forinden Borgerskabsbrev til Nogen udstedes, om de, der forlange Samme, ikke henhøre til Sø Enrolleringen, i hvilket Fald de, uden dertil at have erholdet enten Admiralitetets eller Enrollerings Chee fens Samtykke, ikke i nogen Egenskab maae vinde Borgerskab. Cane. Prom. (til Amtm. over Kronborgs m. 30 April fl. Amter), ang, hvad Aars. Tid det Skoleholderen i Villingered Tilkommende (q) þam skal leveres. Gr. Han, C. C. Jenssen, har anholdt om en vis Be stemmelse i den Henseende. Stole Torven bor ydes inden ethvert Aars Korns høst, Skole Souragen inden September: Maaneds Udgang, og de paabudne Skole Marker af Huusmænd og Inderster til hvert Aars Mikkelsdag. adisjo Cane. (o) Nemlig de, der have Kiøbstæder under fig: i Randers, Hjørring og Tisted. (p) See Meser. 11 April 1749 samt begge Forordn. 1 Febr. 1770, D. S. 32, N. §. 37. (a) See Rescr. 22 Maji 1795. 20 April. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. at Vurderingsmænds Udnævnelse paa Skifter sammesteds seer af Byfogden. Gr. Cancelliet har modtaget Stiftamtmandens Erklæring af 19de f. M., Anledning af det J. R. af Magistraten i Bergen meddeelte Bestallingsbrev som Vurderingsmand og Stifte-Vidne i Steroboer. I den Anledning skulde man have meldet: At den bemeldte R. tilsagte Bestilling ikke kan hens regnes til de smaa Byens Betjeninger, som Magistras ten har Set til at bortgive (r); men at Forordn. af 19de Aug. 1735 §. 24 hjemler Byfogden Ret til Vurderingsmænds enævnelse paa Skifter, hvor fore denne i Tilfælde at Magistratens udfærdigede Bes stalling blev erklæret gyldig, vilde tabe den ham ved ovennævnte Forordning og Sportel: Reglementet (s) t faa Fald tillagte og forsikrede Indkomst. Den af oft nævnte R. ansøgte Confirmation paa Bestallingsbrevet kan derfor ei bevilges; og følger Samme altsaa herhos tilbage. 3 Maji. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice- Sessios ner i Danmark, districtsviis), ang. at de nye Selimitter, naar de fare til Sees, maa være forsynede med Amtspas. (Saasom man har bragt i Ers faring, at de fra nogle Steder saaledes fare uden Tillas delse eller Pas fra Amtet.) (t) 6 Maji. Rescr. (til Khavns Hof og Stads- Ret), hvorved den 14de og 19de §. i Sportel Regles mentet for denne et af 13de Aug. 1777 derhen fors andres, at for en Stævnings Udtagelse til den lidens Gjeldes (r) See Meser. 31 Julit 1670, (s) Af 11 Junii 1788. (9) (t) See Circ. 4 Junii, 2 Jan. og 30 Julii 1796 med Noter. Gieldecommission herefter ikkun skal erlegges 4 6.; 6 Maji. hvorimod Stævningens Incamination skal betales med 24 ß. ( Anledning af Mettens Skrivaise til det danske Cancellie, med vetfulgte Forefilling fra Dommeren i fornævnte Commission, af hvilke er bleven foredraget, hvor lebes det ofte skal være en berodeitg hindring i at tilveies bringe Forliig imellem de for Commissionen medende Par ter, at Stævningens udtagelie t Folge den 14de S. foster 1 F., og Forkondelsen efter den 15de S. i det mindste 8 6., siden Klagernes Paastand om at faae diffe saaledes uds lagte 24 ß. godtgjorte at de Judflagede opvæifer ofte ny Trætte til Hinder for Borlig i Hovedsagen; derhos Retten. for at forekomme Saadant, har indstilt, at der herefter its Fun Fulde erlægges 4 s. for en Stævnings Uotagetie, boots imod dens Incamination, for hvilken efter Reglementets 19de S. fkal erlægges 12 ß., fulde betales med 24 f., and førende, at dette vilde bidrage Meger til at faae de trats tende parter forenede, samt at den Kongelige Kasse Intet berveb taber, naar Forliig ei opnaaes, ligesom og, at det fones ubilligt, at de Parter, som ved Gjeldscommissionen faae deres Sager forligte, skulde have storie ekostning end ves Forligelses Commissionen, uagtet bine Sager ere af mindre Værdie, og Parterne som oftest fattige.) Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Sjelland), 6 Maji. ang. hvorledes Korsoer Kirkes Midler ber bestyres, og Regnskab derfor aflægges. dues sem od Gr. Af en Ansøgning fra forrige Sognepræst i Korfeer, Doctor Theol. Hr. F. Plum er erfaret, hvorledes Borgemes fter og Maad i bemeldte Korsoer hidtil i Folge en Bevilgs ning af 19de October 1680 har været fritaget for at aflegge Regnskab for Byens Kistes Midler og aleene været for pligtet til aarligen at afgjore bemeldte Regnskab med Kirkeværgen, samt ham derfor qvittere; og det ansees i alle Henseender rigtigt, at der med Regnskabernes Aflæggelse for Korseer Kirkes Midler forholdes paa famme Maade, fom for de øvrige Kirker er bestemt. Forbemeldte Bevilgning af 19 de Octo October 1680 Eal §. 1. for Eftertiden være ophævet; og det skal panligge Rorfoer: Kirkes Inspecteurer aarligen at indsende Regnskab for dens Midler til Kirkernes Directeurer, is d Stiftamtmanden og Biskopen, saaledes som det ved Forordn. af 7de April 1635 og Plac. af 10de April f. 2. er befalet i Henseende til Kjøbstædernes Kirker i VI. Deel 8de Bind. Fie Dans 1200. Save 5 Maji. Danmark og de offentlige Midler i Almindelighed. §. 2. Nu værende og efterkommende Sognepræfter i Kov seer kulle indtræde i Inspectionen over Kirken og dens Midler. I ovrigt vil Kongen, i Fald Wor dener med Kirkens Midlers Administration i Fortiden skulde være indløbne, saavel have nu værende Sogne præst og hans Arvinger som Stiftamtmanden og Bi open med deres Arvinger fritagne for alt Ansvar for disse muelige Uordener eller Sammes uundgaaelige Folger. 6 Maji. Rescr. (til Amtm. over Nyborg og Tranefjærs Umter, samt Notits til Langelands Greve), ang- Langelands Districter i Politie-Sager under Amtmanden eller Greven. Gr. I en Skrivelse til det danske Cancellie har Greven foreslaaet, i Anledning af den paa Langeland i Folge Kongl. Befaling af 20de Novbr. f. A. Seete Juddeling af Jurisdic Mtionerne imellem Herredsfogden Landsdommer Jørgensen i Rudkjsbing og Grevskabet Langelands Birkedommer, at vemeldte Inddeling ogsaa maatte, for bedre Ordens og Bea qvemmeligheds Skyld, udstrækkes til Amts Jurisdictionen der paa Laudet, saaledes at Amtmanden blev tildeelt det sondre, og ham det nordre District som Amtmand. J Anledning heraf bevilges: Maj At det søndre District paa meerbemeldte Langeland Skal i alle Tilfælde henhøre under Amtmanden, og det nordre District under Grev Ahlefeldt Laurvig, som Besidder af Grevßkabet Langeland, i de Sager, hvilke i Følge Forordn. af 25 de Martii 1791, om Adskilligt der vedkommer politievæsenet paa Landet, Der veb fornemmelig i Henseende til Tjenestefolf, henhøre til Politievæsenet. 6 Maji. General: Poftamts: Circul. (til Postmesterne), ang. Livrente Qvitterings Blanketters Indsendelse og Dødsfalds Anmeldelse (u). de in (u) See Plac. 27 Martii 1797. nie og 19 JV Gr. Gr. For at forebygge nogle af Livrente-Interessenternes 6 Maji. Forsommelighed, i at oppebære de dem paa vedkommende Boscontoirer anvliste Livrenter, flydende üleiligheder, har General Postamtet funden fig anlediget at gjere den Bes stemmelse: at Sammes Udbetaling i provinserne ikkun (kalde finde Sted fra 1ste Junit og til den for April-Qvartal - Ertracts Indsendelse fastsatte Tid. Ved General Hostamtets igjentagne Bekjendtgjørelser i de offentlige Aviser ere Inte ressenterne ogsaa blevne underrettede om, at be, som i for anforte Tidsrum ved vebkommende postcontoirer ikke ov pebære de bem efter Forlangende paa Samme anviste Livrenter, maa finde sig i ved Commissionairer og imod beherig Fuldmagt at lade Samme hæve ved Kasse: Contoiret; men da beraf tillige flyder: at Qvitterings-Blanketterne for alle til bemeldte Tid udbetalte Livrenter med April-vartals Extract igjen fulde indsendes til General Postamtet, saa tilmeldes herved til videre Bekjendtgjørelse for Wedkommende og egen Efterretning: At Postmesteren for dette Nar saavelsom for Frem tiden med sin til General Postamtet indsendende April- Qvartals Extract tillige have at tilbagesende alle de overblevne Blanketter, ligesom at General Postamtet i Tilfælde af indtræffende Dødsfald ved Postmesterens Indberetning snarest muligt forventer derom at vorde underrettet. Maj, [M Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads Ret), 7 Maji. ang. Indseende af Justitiario endog med extrajudicielle Handlinger. Gr. I Anledning af, at der i Reglementet for denne Met af 15de Junii 1771, bets 3bie S., ibiant Andet befales, at Justitiarius skal have Indseende med og sørge for, at alle Ting i Retten gaaer ordentlig til, at de der fore kommende Sager opslaaes og foretages i den Orden, i hvilken Stævningerne ere udtagne, og saasnart mueligt tilendebringes og paakjendes, har Justitiarius Fogh forlangt nærmere Bestemmelse, hvorledes bemeldte 3die S. i Reglementet bør forstaaes: enten blot om judicielle, eller og tillige om extrajudicielle Handlinger? Efter at dette har været Haus Majestæt foredraget, er derpaa under 29de f. M. resolveret: "At, ligesom det ved den 3die §. i Reglementet i for Hof og Stads-Retten er paalagt Justitiario, at have Indseende med, og paasee, at alle Ting i Reta Ff a ten 7 Maji. ten gaaer ordentlig til, saa skal det ogsaa være ham 7 Maji. aleene paalagt, at paasee den fornødne Ordens Overholdelse, for saavidt angaaer extrajudicielle Handlin ger. Canc. Prom. (til Khavns Universitet), indeh. Kgl. Resol. under 27de f. M., at Professor 2. 27. Alas, heim (v), som Profeffor phyfices ved dette Universitet, skal (indtil han kommer til at have Renten af Prof. Rragensteins Gave til Universitetet, eller paa anden Maade af selv dette kan lønnes) nyde 300 a. Rdlrs. Lan af Kongens Kasse, der elsers saasnart 7 Maji. 7 Maji. muligt bør befries for Udredelsen af de til overors dentlige Professorer i sidste Fundats bestemte Lonninger (x). dom updis Canc. Prom. (til Khavns Magistrat), ang. Tvistigheders Afgjørelse imellem So-Assenrance Compagniet i Kjøbenhavn og de Asseures rede (y). Canc. Prom. (til Samme), ang, hvilke Ægteskaber, der maae Kongen til Ophævelse fo restilles (z). Gr. Ved at tillade nogle gteskabers Ophævelse har det under 22de Jan. d. A. behaget Hans Majestæt tillige at refolvere saaledes: For Fremtiden foredrages Kongen intet Ægteskab, hvor feparatio a thoro et menfa over tre Aar har havt Sted, til aldeles Ophævelse, med mindre gtefællene,

(v) Dod i Aaret 1800. (x) Af Badens Universitets-Journal 1796, 3die H. S. 121. See Prom. 5 Febr. 1791. (y) Indeholdes i plac. af 11 Maji 1796. (z) See Circul. 14 Junii, Rescr. 1 og plac. 5 Julii 1796, Rescr. 11 Maji og Forordn. 10 Aug. 1798, samt Rescr. 16 Octobr. 1795. fællene, saafremt de opholde sig under een Øvrighed, 7 Maji. have været fremkaldte for Samme, og fermaaede til paa ny at forlige sig og leve tilsammen; og, leve de under adskillige Jurisdictioner, bør dette særskilt af enhver Øvrighed foranstaltes (a); ligesom og den 2gtefælle, der igjen vil gifte sig, ved paalidelige Attester skal godtgjøre at have ført et ustraffeligt Liv og Levnet. Cane. Prom. (til Stiftbefalingsm, i Sjelland), 7 Maji. ang. at Gjelds- Arrestantere ikke i Alt bør nyde Mere end de fastsatte 72 B. ugentlig (b). Gr. Han har ved. Skrivelse af 8de Martii fosti. tilsendt Cancelliet en Forespørgsel fra Helsiigeers Magistrat, an gaaende, deels af hvilken Kasse de Venge skulle tages, fom medgaae til de Madrassers Stovning, der bruges af Gields- Arrestanterne, og deels om Gjelds crestanten selv skal skaffe sig Lys og Varme af de Forflegningspenge, Forordn. af 12te April 1793 tiltager? eller om Creditor kan vaalægges at give bam dertil aparte 24 s. ugentlig? I Anledning heraf Fulde Cancelliet meide, at, da Forordningen fastfeetter, at enhver Gjelds Arrestant af sin Creditor skal nyde ngentligen til sin Underholdning 72 ß. istedet for et rod Eelv, eller 48 B., fom Skyldneren efter D. L. 1-24- 44 og N. L. 12246 var tillagt, og Intet videre en y ten udi Loven eller senere udgangne Anordninger er vaalagt Creditor at erlægge til den af ham heftebe Debitors Un derholdning; Saa kan en Creditor for nærværende Tid ikke være forbunden at give Skyldneren, imedens denne er heftet, Noget ugentlig til Lys og Varme, eller bekeste Skyldnerens Senge Madrasser stoppede med Halm hver fjerde Uge; men disse Udgivter maa af Skyldne ren selv bestrides af de ham ved Forordn. af 12te April 1793 forundte Forslegningspenge. Bed en ny Lov at panlægge Creditorer, at give Skyldneren No- Ff 3 get (a) Cfr. F. 1o Julii 1795, S. 25, 20 Jan. 1797, S. 16, 7 Dechr. 1798, §. 15. og 23 Maji 1800, S. 5; Instr. 28 g. 4795, 9. 8, d. og 14 Septbr. 1798, S. 6, d. (b) Efr, Rescr. 6 Maji 1791. Mail 7 Maji, get ugentlig til forberørte Udgivters Bestridelse, finder Moj man faa meget mere betænkeligt, som Forordn. af 12te April 1793, der forhsier Gjelds: Arrestanters Forflegningspenge med 1 f. 8 6. ugentlig, udtrykfelig fastsætter, at det, som af Creditor al gives Fangevogteren for sin Umage og den Fængslede til Underholdning, ikke af denne skal erstattes; hvoraf altsaa følger, at en Creditor, ved at holde sin Skyldner ar resteret i et Aar, har derved en Udgivt af 52 Rd., for hvilken Sum han ei kan vente nogen Godtgjø relfe, hvorfore han vel altsaa ikke burde paalægges at udrede noget Videre. Og at Gjelds-Arrestante:ne paa offentlig Bekostning skulde forsynes med Lys og Varme Forsynes med Lys og samt forrodne Senge Madrasser, dertil er ei heller nogen Anledning, især da disse, ved at erholde 4 Mf. 8 ß. ugentlig til Underholdning, og altsaa 30 ß. mere end de, der for Forbrydelser ere anholdte, ligesaavel nu som tilforn maae funne forstaffe fig diffe Nødvendigheder. ¿M vente Maji. Canc. Prom. (til Amtm. over Nykjøbing-Amt), ang. at Skriveren bør forrette Skriveriet i befalede og criminelle forhøre (c). Gr. Amtmanden har i Skrivelse af ste f. M. tilstillet Cancelliet en Forespørgsel fra Birkebommer Allerup paa Falster, hvori han forlanger Cancelliets Resolution, om Birkeskriveren er pligtig at forrette Skriver:Embedet i befalebe og criminelle Forbare eller ille, saavelfom hvad Birkeriveren Borgemester Broch herimob har havt at indvende? F Anledning heraf fulde man herved melde, At det er Brochs Pligt at forvette Skriveries ved deslige forhores Optagelse, samt at han ikke burde være uvidende om, at Forhøre udgjøre en Deel af Rettens Forhandlinger. Gen. (c) Eft. Prom, 2 Septbr. 1786 og Fb. 3 Junii 1796, S. 25:28, Gen. Ed. Deconomies og C. Coll. Prom. (til 7 Maji. Stiftamtmanden i Fyen), ang. at Bygninger paa en Kjobstæds Jorde høre under dens Brandvæsen. 191517 3 Daft. Gr. Kammerherre og Amtmand Schumacher har, i Anledning af et ham tilhørende Eiendoms: Sted paa Faaborg- Byes Jorde, forespurgt sig: om deslige borte fra Kisbitæderne, men paa Kiøbstædgrund beliggende landlige Bygnin ger og Eiendoms Steder i Brand: Afurance Anstalten for Landet, eller i Brand-Assurance-Anstalten for Ajsbstæderne maatte være at forsikre, og følgelig om deslige Steder med de for Kiøbstæderne eller med de for Landet befalede Brandredskaber bar være forsynede ? Anledning heraf anmodes Stiftamtmanden om at tilfjendegive ham, At man her er af den Mening, at de Steder, som ligge paa Kjøbstæd: Jorde, og fortere under Kjøbortere under stadens Jurisdiction, bør assureres under Kjøbstæder nes Brandforsikring, og forsynes med de for Kjøbstæ derne befalede Brandredskaber. no je ox 13 Mell, V. G. R. og Gen. Tolof. Circul. (til samts 7 Maji. lige Toldbetjente i Danmark og Aggershuus-Stift, Foldingbro, Kragers og Langesund undtagne), ang. Den, af tilkjøbte fremmede Stibe, paabudne Afgivts Oppebørsel ved Coldstederne (d) malli 156 Gr. J Anledning af indsluttede Forordning af zode f. M. fau bet mode, at ved eldstedet indkomme fremmede Skibe, for efter lovlig Adkomst at bruges som indenlandske Stibe i Farten til Østerssen eller indenlandske Steder, hvor la tinske Se-Passe ere ufornødne. og bif Sim Af saadanne Stibe indfordres, og paa et særskilt Sted i Zoldbogen beregnes defi pabudne Afatot éfte den Drægtighed, hvortil Skibene maales ved Ankom sten. øvrigt tages i Agt, at Rjøbebrevets Da tum ikke antages som Termin for Afgivten; men derfmod det for indenlandse Regning kjøbte Skibs første Ankomst 4 (d) Cfr. Prom. 23 April 1796 og hvad derved er paabeados to 1986 33 raabt. 1398. d Maji, ijaM II 7 Maji. Ankomst til en indenlandsk Havn. Overalt vilde Toldstedet være opmærksom paa, at denne Afgivt ikke 10 Maji. over de i Di bespiges, og farge for, at den Lifte ave strictet hjemmehorende og i Aarets Løb tilkomne Ski komne Ski be forfattes nøiagtigen; og maa deri tillige anføres, hvilke, fra at være Fremmedes Eiendom, ere blevne indenlandske og i Districtet boende Redere tilhørende. Cane. Prom (til Hof: og Stads: Retten saa og Kongens Foged), ang. Couffardie-Matrosers Arrester, og Disses Forfølgelse. ester Gr. Admiraliters og Commissariats Collegium har tilsende Cancelliet en forest ping fro Baterskouten, hvori han be gjerer en notere Bestemmelse i Henseende til Couffardie Clibsfolts Arrestering, hoilten hidtil er feet i Gammel holms Hovedvagt, boor Admiralitetet nu ikke mere vil tila lade, at deslige Arrestanter imodtages. Da mu Lovens 1ste 2. 21be Cap. viser, at der er en actus imperii, at decre tere Arrester, og at Samme tilberer Kongens Fogeds Embede; Man bor og de Couffardie matroser, som Vater: Skouten, de fremmede Consuler eller Andre maatte fors lange arresterede, animodtages i de civile Arrester, der stage under Kongens Fogeds Bestyrelse; men, da det tilkommer Dommeren, ved Arrestens Forfølgelse at paakjende dens Lovlighed i Folge 12120, 21, saa bør faadanne Arrester strap indstævnes for Sø- Retten til Stadfæstelse af den, som har bevirket Samme. 7 Maji. II Maji, Kongl. Resolution, hvorved "nu værende Professor Eloquentie ved Khavns Universitet, Professor Baden, fritages for at strive Universitetets Programmer, hvilke bør, i hans Sted, skrives af overordentlig Professor i historien, Bjærulf, mod den ved Resol. af 13de (e) April d. A. bestemte aar: (e) See Rescr. af 20de. lige lige Gratification. m. m. (Efter prof. Badens Be: 11 Maji, gjering.) Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), hvorved 13 Maji. Hyrekudskene sammesteds indtil næstk. Michaelis be vilges Forhøielse i den for dem ved Rescr. af 7de Septbr. 1767 fastsatte Cart (f). (Efter deres Au ganing, raa Grund af de daglig stigende priser, Tab ved Forandring med Liabæringen, samt ved Vognmænde nes Toure til Barnedaab, Liigbegangele, m. v.) Rescr. (til samtlige Amtmænd i Danmark), 13 Maji, ang. Diætpenge af Amtet til Districts-Chirurgerne for Mede ved Landmilice Sessionerne. Gr. Da Kongen har (g) befalet, at Districts-Chirurgerne, Enhver for sit District, fulle møde ved Landmilice: Sessio nerne, for paa Anfordring uden Betaling at visitere det Mandskab, der foregives at have en eller anden Svgbom eller Legems: Bræt, og om dets Befindende at give deres. freivtlige Attester; og finder det billigt, at disse Embedsmænd, foruden fri Befordring, ber tillægges passende Diat penge for enhver Dag, deres Forretning vedvarer; saa gives bermed tilkjende, At fornævnte Districts Chirurger maae, for enhver Dag de møde (h) ved Landmilice-Sessionerne, for det afvigte av og fremdeles tillægges i Dirtpenge I Rd., hvilken Sum skal lignes paa 2mtet tilligemed Delinqvent: og Bro Penge i Overeensstemmelse med Forordn. af ste April 1793 (i). Rescr. (til Stiftbefal. Bisk. i Sjelland), 13 Maji, ang. Oster-Egitsborg og Skovhuse-Skoler, der forestaaes af Birkesangere. (Efter Sognepræst Hr. Platous Forlag.) $15 (f) Nemlig 2 Mt. mere end No. 1 og 9, a. Septbr. 1767; 3 Mt. mere end 9, b.; I og 10, a 8 ... 10, b; 4 .... 5, 6, (g) See Circul. 12 Decbr, 1795. (h) yg reise; see Promi. 25 Junit 1796, (i) Sce Prom. 15 Decbr, 1798. Øster: i plac, 14 .... 2 a, b. 13 Maji. Øster Egitsborg Sogn skal herefter have to ordent §. 1. lige Skoler, den Ene i Øster Egitsborg By, og den Anden i Skovhuse. Til Øster-Egitsborg-Skole henherer Ungdommen fra Øster-Egiteborg By, Mostofte- By, Staaby, Tolstrup By, Ekeberg, Vallebo, Lckfinde -By, Leffinde: Gaard og Mølle. Til Skovhuse Skole henlægges Ungdommen for Skovhuse-By, Shams §. 2. mervænge, Sevenge. Skoleholderen og Kirkesanges reu i Øster:Egitsborg. Skoledi Skoledistrict nyder følgende Indtægter: 1) af hidtil havte Skole:Indkomster: a) den aarlige Skoleton, som udbetales qvartaliter fra Beldringegaard, 24 Rd.; b) 243 Lpd. Halm ligesom hidtil af 14 Mænd i Unglede By, Allislef: Sogn, 6 Mænd i Skalderup By, Udby Sogn, af 8 Mand og en nedlagt Gaard i Lekkinde By, af 6 Mænd og Anner Jorden i Restofte By, af 5 Mænd i Egits org2v, tilsammen under under Øster: Egitsborg-Sogn; c) 243 Lpd. He af dito Sogn og dito Mend; d) 3 Favne Brænde; e) 12 Las Torv; f) af Huuss mændspenge, som hidtil er beregnet til 6 d. om Aaret, for sin Deel 4 Rd. 4 Mt.; g) Græsning til 2 Kver og 6 Faar. 2) Af Degnefaldets Indkomster a) af Rostofte By 12 Traver Byg, 24 Brød, 6 Snese g, 5 Gjæs; b) af Egitsborg-By 6 Traven Byg, 19 Brød, 2 Snese 2 Gaas; c) af 4 Snese Eg, 4

Mall, Gjæs; d) af lekkinde-By 8 Traver Byg, 8 Brød, 4

ita Staaby 8 Traver Byg, 8 18 Bred, Snese g, 4 Gjæs; e) Offeret ved de tre Heitider om Aaret, dog at 15 Std. deraf udbetales til den ans den Skoleholder aarligen; f) Accidentserne i Kirken, hvoraf ligeledes udredes 10 d. aarlig til den anden) Skoleholder. Alt i Overeensstemmelse med 2den og 3die Post i den af Sognepræsten Hr. Platou udkas stede og af Lodseierne med Sognemend vedtagne Plan) dat. dat. 19de Maji 1794, og vedtaget den 16de October 13 Maji. 1795. Skoleholderen og Kirkesangeren i Skovhuses §. 3. Skoledistrict nyder følgende Indtægter: 1) de fast nemlig af Lekkinde f. 12 §.; af Lil- . 5 .; af gl. fatte Refusioner til Degnefaldet, Gaard til Mikkelsdag 3 Nd. I liendal til Wikkelsdag 13 Rd. 5 Skuderup til Mikkelsdag 5 Nd. i Penge og 1 Favn Brænde, eller istedet for Brænde 4 Rd.; 2) Hver Offerdag paa de tre store Hoitider 5 Rd., som betales ham af Kirkesangeren i Øster: Egitsborg, tilsam men om Aaret 15 Rd., samt Accidentferne i Kirken til 1ste Maji 5 d. og til 1ste Novbr. 5 Rd., i alt 10 d. om Aaret, som ligeledes af bemeldte Kirke sanger betales ham; 3) af Skovhuse 10 Mænd, ens ten 1 Trave Byg in Natura, eller 4 Mk. derfor i Penge af hver mand, samt 2 Brød, 10 g, Gaas, ligeledes af hver mand. eds Selveieren Jens Knudsen svarer forholdsmessig af sin halve Gaard, efter Amtmandens nærmere Bestemmelse, da forrige Accord med den afdøde Degn ikke længere er gyldig; 4) af Kræmmervængegaarden 1 Rd. for Degnetraven, samt 1 Brød, 10 g, Gaas, hvorefter forrige Ac cord ei gjelder mere; 5) af den halve Gaard i Esfes berg forholdsmessig med forbenævnte Mænd efter Amta mandens nærmere Bestemmelse; 6) af Ballebo-Gaara den foruden 1 Rd., som hidtil har været accorderet, 10 Neger Byg, 2 Brod, 10 g, Gaas, eller i Tilfælde af Vegring efter Amtmandens nærmere Bea stemmelse i Medhold af Loven og Anordningerne; 7) af Tolstrup By 8 Traver Byg, 8 Brød, 4 Snese 2s, 4 Gjæs; 8) af Skovhuse-Byes Skolemarker, som forhen have været Egitsborg-Skole tillagte, I Rd. 2 M. Alt ligeledes i Overeensstemmelse med 2den og 3die Post i foranførte Sognepræstens Plan. Til den §. grund= 13 Maji. grundmurede Skole i Øster-Egitsborg maa bygges 4 Fag Ladehuus; til Skovhuse Stole 5 Fag, hvoraf 2 Fag indrettes til Skole, 2 Fag til Stue og Kjøkken, I Fag til Kammer. Mændene i Skovhuse skjenkede efter Løvte de nu staaende 4 Fag Haus, som indret tes til Udhuus. Jordegods Eieren eftergiver Grund- Skatten af Pladsen, som er vedtaget. Bygnings - Om fostningerne bestrides af Auctions-Belebet over Degnes boligen, som bortsælges af Provsten, efter det danske Cancellies Resolution af 18de Julii 1795, og af det der i Vacancen er indsamler af Degnetrave og Acci dentser. Skolebygningen selv med Gjerderne om Øster Egitsborg Skole vedligeholdes paa Skolekassens Bekostning; men udhusene af Skoleholderen selv, som maae lade dem strap assurere, da Provsten ved fin aarlige Skole. Visitats efterseer disse Bygninger, og paalægger Skoleholderen de befundne Brøstfældighea ders Istandsættelse inden næste Visitats, eller i Mana gel deraf gjør Beslag paa saa meget af de visse Inda tægter, som udfordres til Reparation. Bemeldte Uda huse skulle ved Syn baade modtages og afleveres. §. 5. Henseende til disse Skoleholderes og Kirkesangeres Forretninger bliver Følgende at agte: 1) Skoleholdea ren og Kirkesangeren i Øster Egitsborg forestaaer alle Embedsforretninger ved Kirken som første Kirkesanger, holder Bøgerne, og antegner Alt i dem, forestaner Skolen i Øster Egitsborg, og forretter Bylæsningen t Nostofte, Tolstrup, Staabye og Lekkinde med Lilliena dal og Lekkinde-Gaard, samt Øster-Egitsborg-By, hvora til Tiden bestemmes ved Overlæg af Provsten og Sognepræsten Eskeberg søger Tolstrup, og Vallebo søger Øster-Egitsborg som beqvemmest for dem. li gemaade lader han Klokkerne ringe, og befordrer Provstebreve, tilsvarer Kirkens Ornamenter, haver alt muelige mueligt Opsyn med Kirken samt Uhret og videre. 13 Maji, Han betaler alle paagaaende Skatter, Enkepension, Pension til Vordingborg latinske Skole, Landemods: Expenser til Fiscus og til brandlidte Degne, om befas les. Han modtager alle Penge i Kirken af Offer og Accidentser, og betaler derimod til de i 3die G. bestemte Tider aarlig 25 Rd. til Skoleholderen og Kir kesangeren i Skovhuse. I Tilfælde af at Betaling ikke blev erlagt i rette Tid, har Provsten efter Anmeldelse dérom fra Sognepræsten at gjøre forbud paa hans Skolelon og andre visse Indtægter, indtil Ma Alt er betalt. 2) Skoleholderen og Kirkesangeren i Skovhuse forestaaer Skolen sammesteds for de tillagte Børn efter Anordningerne, møder som anden Kirkesanger i Degnestolen om Son og Helligdage, læser hveranden Søndag paa Kirkegulvet for al tilstedevæ rende Ungdom, forretter Bylæsningen i Skovhuse:By og Kræmmervængegaarden efter Anordningerne, ombæ rer Fattiges Besse ved alle gudelige Foranstaltninger der i Byen, med hvis videre hans Embede maatte medføre paa Begjering af Sognepræsten. Han er fri for alle Udgivter, og hæver sine Indkomster efter den ham leverede Liste med Patronens, Provstens og Sognepræstens Underskrivt. Skulde Noget blive §. 6. tilovers af det, som forhen er anvist til Bygnings- Omkostningerne, modtages det af Stirfe- og Gobs-Cieren som Patron for Skovhuse Skole, og udsættes, da Renten deraf tilfalder Skovhuse: Skole for Fremtiden. Nu værende Skoleholdere blive tillige Kirkesangere, og §. 7. modtage dertil Collats af Bispen efter foregaaende Overhørelse og aflagt Eed, samt indsattes af Sognepræsten fra Prædikestolen. Men, da Skolerne nu have vunden anseelig Tilvert fra Degnefaldet, hvortil Biskopen paa. Kongens Vegne skulde beskikke Degn, 13 Maji. saa maae der nu skee en nærmere Bestemmelse, hvor ledes det i Fremtiden skal forholdes med Skoleholdernes og Kirkesangernes Bestikkelse. Og til den Ende bemyndiges herved Stiftamtmanden og Biskopen til at handle nærmere ved Amtmanden og Provsten med alle Vedkommende om, hvorledes der i Fremtiden skal forholdes med Skoleholdernes og Kirkesangernes Bestikkelse, uden at Nogens Rettighed dermed fornærmes.

13 Maji. Rescr. (til Samme), ang. Bemmeloss Skole. Kongen er bleven foredraget den fra Sognepræsten i Gimlinge, Hr. Tryde, indkomne Forestilling i Hen seende til denne Skoles Oprettelse samt den af Byens Lodseier Justitsvaad Qvistgaard forfattede Plan, m. m., og vil have samme Plan (k) approberet; dog under (k) Dateret Gjerdrup d. 20de Febr. 1796. "1) Jugen til Bemmelose By Henhorende skal være pligtig herefter ens ten at yde Noget til, eller forrette Neget for Skolen og Skoleholderen i Hyllested. 2) Beboerne i Bemmelsfe have selv besorger opbygt et lidet Stolchuus paa fire Fag; og Gjerdrup-Eier, som nu er eue Lodseier i Veme melese, vil give de fornødne Bygnings Materialier til fire Fag udhuse, som Beboerne da tillige lade bygge paa egen Bekostning. Ligeledes vil Gjerdrup Sier overlade Stolen, til en Haves Judretning, et dertil grændsende Fortog af en Gaards Byggeplads, som pan fin Jordlod bliver udstyrtet. Fremdeles er det og vedtaget, at Skolen faaer en af Bemmelose Huusmænds Jordlod, som formenes at blive tilstrækkelig til Græsning for en Ko og fer Faar. Og alt dette lover Gjerdrup Eier at lade Stolen stedse beholde fri for Grundskat eller nogen Slags Afgivt til husbouden. 3) Skolehusets Vedligeholdelse og Havens Indhegning, med videre derhen herende, be forge Beboerne i dette Skolebistrict, efter retfærdig og billig ligning af to af de ældste og fornuftigste Mænd efter Overlag med Stole Patronen og Gimlinge: Sognepræst. 4) Foruden fré Beboelse i Skolehuset og den Pommeldte Jord og Haveplads, noder Skoleholderen aarlig af Beboerne i Skoledistrictet Folgende: a) af enhver af De under følgende nærmere Bestemmelser i Henseende til 13 Maji, 4de Post: a) Ethvert af de der omtalte 15 Las Torv skal være af saa forsvarlig steds ère at faae, og som de samme indeholde mindre end 400 hele Torv pr. Læs; b) den ommeldte 1 Skp. Nug samt 2 Sfpr. Byg skulle ydes af forsvarlig GodhedeM AI efter det Aars Grøde til den foreslagne Tid; c) Skoleholderpengene skal Skolepatronen opkræve, hvilket stal see efter et af Sognepræsten forfattet nolagtigt Mandtal, og Opkrævningen foretages til hvert Aars Mikkelsdag, eller og qvartaliter, da det til Skoleholderen tilligemed hans Løn skal betales. Canc. de 15 Gaardmænd i Bemmelofe og Dalmose-Kro, et Læs Torv, som ham efter Narets Tid og Leilighed om Soma meren tilføres; b) ligeledes af hver Gaardmand I Stp. Rug og 2 Styr. Bog, som ham efter Indhostningen imellem Mikkelsdag og Mortensdag maae leveres; c) f Penge af hver Gaardmand 2 M., af hver Huusmand I Mt., af hver voren Tjenestekari 8 ß., og af hver Dreng eller Tjenestepige 4 B., hvilke penge af Stoleholderen felv inbkræves ftrar efter forste November, og i behos vende Fald has de Modvillige ubpantes efter Amtmans dens Ordre eller Foranstaltning;a (See ovenstaaende Kongelige Mescript a, b, c.) "5) Af de 24 Md., som Gjerdrup Eier hidtil efter indgaaet Forening aarlig har betalt til Hyllested-Skole, tillægges Skoleholderen i Bema melsse 8 d., og af de 2 Mb., som bemeldte Eier har givet hiin Skole til Skolebager, 4 Mt.; disse 8, Md. 4 Mk. betales til Bemmelsse Skoleholder aarlig i fire Qvartaler, hver Gang 2 No. 1 Mk., hvoraf da følger, at Hyllested: Skole illum faaer quartaliter 4 Rd. 2 Mk. 6) Naar den nu værende Degn i Gimlinge beer, eller andensteds hen maatte blive forflyttet, skal af Degnekale dets Judkomster Successorerne aarlig erlegge 16 Md. til Stoleholderen i Vemmelese, hvorimod denne som Kirkesanger bør assistere ved Sangen i Kirken. Gjerdrup- Eier bliver berettiget i Demmeløse at talde Skolehoidere; men med deres Antagelse, Prevelfe, Underviisning, Lev net og forhold samt tilsyn med Stolen og Sammes Inventarium med videre forholdes i øvrigt efter de ergangne allernaadigste Anordninger... A1 Mai 14 Maji. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd, samt Grever og Baroner i Dan mark og Norge), ang. hvilke Ægteskaber, der maae Kongen til Ophævelse forestilles (1). alsd 14 Maji. Canc. Prom. (til Nentekammeret), ang. hvorledes Skjøder paa Kirkegods og Kirke tiende Parter maae udstedes og tinglyses (m). Gr. Til Svar paa Kammerets Strivelse af 23de Jan. d. A. med derhos fuigte Forespørgsel fra Justitsraad og Herrebsfoged (n) Junghans, ang. Kirketiende- Parters Afhændelse og Stiebers Antagelse til Tinglysning, skulde man melde: At dette Collegium er af den Formening, at den omspurgte Jagttagelse i Overcensstemmelse med Plac. af den Aug. 1786 bør for Fremtiden følges, forend noget Skjøde paa Birke: Gods og Tiende udstedes og antages til Tinglysning, samt at Skjøderne ligeledes bør være tilfriede den i Forordn. af 25de Febr. 1733 befalede Clausul. 14 Maji. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at Tinglysning af Skjoder paa Stadens afbrændte Grunde maa betales (o). Gr. Magistrateu bar forespurgt, om ifte de fjeder paa afbrændte Grunde, og hvad Samme tilhører, som til Sta den udgives, samt de Kiebe: Contracter og Stiøder, som udstedes, naar Staden igjen afhænder deslige Eiendomme, maae ndstædes paa nstemplet Papiir, og uden Betaling ved Metten læses, saavelsom de dertil fornsone Attester af Wedtommende gratis meddeles? Rentekammeret er, i Følge den ergangne Kongl. Resolution af 19de Aug. f. 2. (p) villig til at lade udlevere (1) Ligelydende med prom. af 7 Maji 1796. (m) Cfr. Circul. 17 Junii 1797 og Plac. 25 Octobr. 1799. (n) I Andst m. fl. Herreder udi Koldinghuus Amt. (o) Cfr. Meser. 25 Novbr. 1796. (p) Plac. 25 Aug. 1795. udlevere frit stemplet Papiie til de Sjøder, fom 14 Maji. Magistraten paa Byens Begne modtager af Brands lidte, og til dem, som den igjen til Brandlidte udstæder; men derimod kan en Udvidelse af berørte Kongelige Resolution, enten Henseende til frit stemplet Papiir til Skjøder, som modtages af, eller udstædes til Saadanne, der ei ere brandlidte Hunts eller Gaard - Eiere, eller til Tinglysnings Omfoste ningers Eftergivelse ikke tilstaaes for Følgernes Skyld, da saadan ydermere Lettelse hidtil er bleven Stadens brandlidte Indvaanere negret. Canc. Prom. (til Biskopen i Aarhuus), ang. 14 Maji. de forhen vaarne og igjen valgte Provsters Indsættelse. Gr. Biskoven har forespurgt, om bet itte er rettest, at Enhver, som bliver valgt og antaget til provst, om han end forhen her været det i et andet Herred, alligevel paa ny ved en offentlig Tale, tilligem:d de andre valgte Provster, indsættes, og tages i Eed; dog uden at han derfor taber sin Anciennetet iblant Provsterne, som han forhen har havt? Til Svar terpaa fulle man melde: In in jaaban Provst bør indfærtes, men at det er At en

fornødent, at han paa ny aflægger ed.

30 39179 00 588 Canc. Prom. (til samtlige Laugmænd i Norge), 14 Maji. ang. at ville uden Betaling for Retten oplæse og i Protocollen indføre alle Cautionsbreve, som for Postmesterne ere eller vorde udstedte, og Laug "manden i denne Hensigt blive tilskikkede. (Saasom Ge neralpost-Amtet har agtet det fornodent, for faa meget sott muligt at betrygge den Kongl. Postkasse, at lade alle flige Cautionsbreve for postmesterne i Norge lafe for vedkom meude Langting q) Overeensstemmelse med Kammer Metsordningens 3die Cap. 1ste S) (r) ill Canc (q) Nu Stifts-Over-Mettene, efter Fd. 11 Aug. 1797. (1) Eft. Prom. 1 Novbr. 1794 og 12 Decbr. 1795. VI. Deel 8de Bind. 999 (1) 17 Maji. 4 Mai Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd og Biskoper i Danmark), ang. Forening om offentlige Stiftelsers Tiender, eller Resolutions Indhentelse, førend deres Bortforpagtning. Gr. Da Cancelliet er blevet opmærksom over, at der paa enkelte Steder er bleven opbuden til Korpagtning paa Livstib adskillige Tiender, offentlige Stiftelser tilhørende (s), og det just paa ben Tid, da Hans Majestæ: nylig har udstædt sin Indbydelse (1) til Tiende Foreninger; faa skulde man herved meide: 3 mAt Bortforpagtning af Tiender, der tilhøre offent lige Stiftelser, ikke maae finde Sted, førend der i med den Indbydelse er pro Mereensstemme Tilfælde at denne ei vet Forening om Tienden; og fan opnaaes, bør Bortforpagtning dog ikke see enten under Haanden eller ved offentlig Auction (u), førend Sagen, og i al Fald Auctions Forretningen, lend Cancelliet, og nær er indsendt til Cancelliet, og nærmere Resolution der fra meddeelt.d 18 Maji. Kongl. Resolution, at de respective 3 og 2 Procent, som af alle Arvemidler paa Færøerne, naar ei findes Børn, men aleene Udarvinger i Sia og efter at al vitterlig Gjeld er fradragen, ere, ved en af Kongen confirmeret Fundation af 28de Aug. 1767, §. 3. skjenkede Fattigvæsenet sammesteds, maae afkortes i de ved Forordn. af 12te Sept. 1792 paabudne 4 Procent af deslige Arvemidler, og dalis build a Rons 1001 36 38 40 smal (s) Siemlig Noget af Gamtofte - Sogus Qvægtiende, henlagt til Odense:Hospital, og Odense Communitets Andeel Korntiende i Kullerup Sogn, hvilke saaledes i den Faberike fvenske Tibende No. 39 bleve opbudne, fom sees af Cancellie Prom. til Stiftamtm. og Bisk. i Fyen, vgfaa under 17de Maji 1796, hvori sperges, om Forening er prøver, m. m. (c) Af 18 Martii 1796. demos (u) See Prom. 11 Junii 1796 og 6 Septbr. 1800. V (P) (1) Kongens Kasse saaledes ikkun tilfalde respective I 18 Maji. og 2 Procent i benævnte Tilfælde. (paa Rentekam merets Forestilling.) Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. 20 Maji. Banthaverne i de ved Stadens Ildebrand ødelagte Panter (v), anordnet til almindelig Regel, da Magistraten det Fornødne til Alles og Enhvers Ef terretning have ved en Raadstue Placat at lade bekjendtgjøre. (Saasom Overformynderne sammesteds have gjort Forestilling i Henseende til adskillige ulige Meninger, som vitres, angaaende om Panthavere i de afbrændte Danter funne, efter den selvsamme Forskrivning, beholde deres Pante Mettighed i de nye paa Grundene opførende Bygnin ger, da de have Brand Erstatningen for det Afbrændte at holde sig til.) (s) Rescr. (til Biskopen i Sielland), ang. at der 20 Maji. af Roeskilde Domprovstie maae herefter svares i Enke Dension 100 Rd. aarlig, hvilken, i Tilfælde af flere Enter, skal deles imellem dem; samt at den refiderende Capellan i Kaldet, Hr. P. Baagse, maae for sin Person, og, saalænge han forbliver i Capellaniet, nyde 100 d. aarlig af Sognefaldet. (Forrige Provst og Sognepræst Hr. Schulz har fort for sin Ded anholdt om, at den ved Meier. af zde April 1787 fastsatte Pension maatte saaledes forhsies, der dog ei er mere end en ottende Deel af Kaldets til 800 Md. angivne Indkomster, og et engang forholdsmessig til de 60 Rd., der svares af Capellaniets til 400 Rd. beregnede Indkom ster.) Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. 20 Maji. Capellaniets Nedlæggelse, og dets Bolig til Enkesæde, udi Igen Rald paa Alse. (Efter Ansøg ning fra Sognepræst Hr. p. Reimuth, paa Grund af Descr: 24de Martii 1683, da Sognet er det Eneste paa Ben, der endnu har resid. Capellan, og ei sterre, end at funne 8 2 (v) Ubi placat 23 Maji 1796.0 mill (x) Efr. Prom. 17 Decbr. 1795. 20 Maji, funne ved een Mand beftribes, Capellaniet derimod ringe og for ham byrdefuldt, m. m.) §. 2. §. 1. Det refiderende Capellanie for Igen Menighed paa Alsse maae ved første indtræffende Vacance i Overeensstemmelse med forbemeldte Rescript af 24de Martii 1683 ophæves og nedlægges. De 40 Sid., som Kongens Kirker paa Also have aarlig udredet til Capellaniet, skal ved første Vacance hjemfalde til Kirs §. 3. ferne. Capellanboligen med tilhørende Jordbrug og Käthner Afgivt maae tillægges Præste Enkerne i Kaldet, saaledes at den ældste Enke altid beholder den aldie Enke Samme for sig udeelt, og, i Tilfælde af flere Enker, da ved den Førstes Dødsfald den 2Eldste i Enkestand §. 4. bestandig at oprykke. Naar ingen Enke er paa Kaldet, maae Sognepræsten afbenytte sig Boligen med dens Jorde, og Husets Vedligeholdelse bestandig bestrides af dets Bruger, samt desaarsag ved hver For andring af Bruger at tages et lovligt Syn over Samme paa den Afleverendes Bekostning. Igen- 18 Maji. Sognekald skal efter Capellaniets Nedlæggelse ved de indfaldende Vacancer tage dobbelt Tour i Henseende til Forretningerne i de ledige Kald, baade som Sognes præst og som residerende Capellan; dog ikkun saalænge den nu værende Provst Hr. Sangel forbliver i Embe det, da der siden med dette Sognefald i den Hen seende skal forholdes som med de Andre, hvis Capellas nier allerede ere nedlagte. 20 Maji. Aden med bef i. Rescr. (til Amtm. over Randers - Amt), ang. at Ilshoi By, som hidtil har henhørt under Stovring orhald. Herreder, skal henlægges under Gjerlov Herred, imod at True By derfra igjen afs gives til førstnævnte Herreder; samt at de fem Gaarde i Gassum: Sogn, der hidtil have hørt under disse, skulle, ligesom den øvrige Deel af Sognet, henlægges under ' under Dronningborg Birk. (Anledning af Foged: 20 Maji. tjenestens Vacance i Støvring - Norhald Herreder have det andet Herreds fra og Birkets Foader fögt Saabant, da Alshoi ligger inden Gjerlev Herreds Stiel; Gassum: Sogn, ved de fem Gaardes Afgivelse, erholder ikkun een Jurisdic tion istedet for to; m. m.) Generalpost Amts Circul. (til Postmesterne), 20 Maji. ang. at ogsaa de nyere Postkasse- Pensionister skulle ved hvert Qvartals Udgang staffe Attester (y). Gr. For at betrygge Postpensions-Kaffen for det mueligen deraf flydende Tab, at de npere pensionister i Folge Rescr. af 21de pril 1786 ikkun een Gang om Maret ere vligtige at forskaffe de anbefalede Leve: Attester, med videre, bar Hans Majestæt ved Resolution af 23de Martii sidsil. befalet,

geber, for ins "At de nyere Pensionister, ligesom de Eldre, for Fremtiden ved ethvert Qvartals Udgang med be hørige Attester skulle bevise deres Adgang til Pensionernes

det paa den ene Side vilde være forbunden med uendelige Vidtløftigheder, for ins deværende Aar at lade udfærdige nye Blanketter med trykte Formularer til Attesterne, saaledes indseer Generalpost Amtet ogsaa paa den anden Side, at det paa sine Steder, og især i Norge, vilde være umuligt, ved Pensionernes Udbetaling for indeværende Qar strax at see denne allerhøieste Befaling iverksat. Imidlertid kan Generalpost: Amtet ikke forsvare at tillade en længere udsættelse end til tilstundende Julii Qvartal. Og, da vedkommende Pensionister betimeli gen kunne blive underrettede om denne ny Forplig telse, naar Postmesterne, ved Pensionernes udbetaling for April Qvartal, hver paa sit Sted drage Omsorg for, at denne Hans Majestæts allernaadigste Villie bliver Bedkommende behørig bekjendtgjort, saa vil der i Følge beraf paaligge Postmesteren, deels ved dette 2012 Qvar- 9 3 (x) See Cireul, 25 Febr. 1796 08 Prom. 6 Octobr. 1798. 20 Maji. Qvartals Udgang at tilkiendegive samtlige nyere Pens sionister, som ved Post Contoiret oppebære deres haz vende Pensioner, at de ved Pensionernes Oppebørsel for Julii Qvartal og fremdeles for ethvert vartal Have at forsyne sig med samme Attester. som de, i Følge de paa Blanketterne for October Qvartal trykte og skrevne Betingelser, hidtil ikkun have været plig tige at forskaffe ved Aarets Udgang; og deels ved Udbetalingen for Fremtiden at paasee denne Befalings Overholdelse, da for de indsendende nattesterede Qvit teringer ikke kunne forventes nogen Godtgjørelse. Slutning meldes til Efterretning, at de for næste ar udfærdigende Blanketter efter Generalpost Amters For anstaltning for alle fire Qvartaler blive forsynede med trykte Formularer til Attesterne. 21 Maji. Til Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Gyldigheden af de Drenge og Svende, Peder Vormer i Kjøbenhavn har ved sit Garverie og Saffians: Beredning. Gr. Skomager-Mester Peder Vormer har anholdt om, at de ved hans Garverte og Saffians: Beredning antagende Læredrenge maae blive ind- og udskrevne ved Garverlanget, og nyde samme mettigheder som andre Garversvende; og at de Garversvende, som hos ham arbeide, ved Lauget maatte agtes og ansees ligesom Andre, m. v. Efter at have derover modtaget Erflæring, fulde man herved melde: At, da der efter de Prover, Supplicanten allerede har aflagt paa fin kyndighed i Garveriet, ei kan være nogen Tvivl om, at han jo maa forstage dette Haandverk lige. faa vel som en af Langets Mestere, bør det ikke negtes ham at lade de Drenge, som han ved sit Garverie antager i Lære, indskrive i Garverlauget, og, efter deres udstandne Lave- Uar, ndskrive som Svende, naar de ere i Stand til at forfærdige det ved Garverlauget befalede Svendes Stykke; og, som en Følge deraf, bør Garverlanger m en heller heller ikke vegre sig ved at modtage de Svende, som 21 Maji. hos ham have arbeidet, naar de ville gaae fra hans Fabriqve til en Mester i Lauger, og diffe endog imes dens de hos ham arbeide, svare Tide og Syge-Penge til Garversvendenes Kasse, Canc. Circul. (til samtlige Krigs- og Land 21 Maji. Commissairer i Danmark, og Notits til samtl. Amtmand ibid.), ang. at Kr. og Ld. Commis fairen for Fremtiden bør gjøre fin Udskrivnings Balance efter Hovedtallet af bele Districtets M 14 unge Ma unge Mandskab paa 20 Aars Alder (y), uden at tab paa 20 Mar binde sig til den hidtil brugte National Udskrivning ef ter Hartkornet. (For i den folgende Tid at undgaae det, fom Aar paa negle Steder skal være indrruffet, at der cet og det samme Krigs- og Land Commisfair-District har i enkelte Amter været en faa stor Mængde af ungt Mandfab paa 20 Aar, at endeel deraf ved Lodkastning er bleven fri for at tiene; hvorimod det i andre Amter har været usdvendigt, ved udskrivningen at aaae op til det Mandskab, der har havt 23 og 24 Mars Alder.) Canc. Prom. (til Amtm. over Assens- og 21 Maji. Hindsgaul Amter), ang. at Lægdsmændene ere befriede for at hegne om Skole-Jorde. (Han har forespurgt, om de derfor ere ved Circul. af 11te Jan. 1794 (z) Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over?. Ribe-Stift), ang. ang. Parcellift-Huusmænds Af givt til Skoleholdere i Koldinghuus:Amt. 27 Maji 21 Maji. Gr. J Anledning af den fra A. Sanset med flere Par: .isMye cellister af Ballesgaard- va Hjelmstrup Marker paa egne og ovrige Bedkommendes Vegne indkomne Ansøgning, om at fritages for Beralingen af 1 M. aarlig til Skoleholderne i Egtved, sted: cg Beerst Sogne, har forrige Amtmand over Koldinghuus Amt i sin derover afgivne Erklæ Gg 4 (y) See Circul. 22 Julii 1797. (z) See Noten ved Sammie.. ring, 21 Maji. ting, meb boilsen Stiftbefalingsmanden og Biskopen ogfaa have været enige, retteligen anmærket, at, da Meser. af 21 de October 1785 bejaler, at Suusmeid, som eie under een Tonde Hartkorn, fulle, uagtet dette Hartkorn, dog fpare til Skoleholderen 1 M. aarlig; faa kunne Suppli canterne ligesaa lidt som Andre, der ere i lige Tilfælde med dem. fritaged for denne Afaist, endfient de af en udstykket Gaard have tilkjebt sig den Jord, de have, men som ikke udgier 1 Ed. Hartkorn. Man skulde altsaa herv:d melde: IC Ar man den Forudsætning, at Supplicanterne ikke eie Zd. Hartkovy) aldeles bifalder det, som af Amtmanden og dem er yttret.i 21 Maji, Canc. Prom. (til Amtmanden i Randers, og Notits til Generalvei- Commissionen), ang. at Sognefogderne ei ere frie for Paffage Rorn eller Penge (a) 2011 You Gr. Kammer-Mand Behr (b) i Grenaa har iblant Andet forespurgt: oat Sognefogderne i de Sogne og Byer, som fra ældgammel Tid af have været henlagte at svare aarlig 21 Maji en Stjepve Byg faffat Afgivt til Greenaa - Kiøbstæds tre Broers Vedligeholdelse, ille fremdeles ere forbundne at svare Samme, uden hensigt til Forordn. af 11te Novbr. 1791? JM 1 Sognefogderne ere vel i Overeensstemmelse med derne ere vel i Over Mze 27 Maji. Forordningen af 1791 befriede baade for Vei-Arbet det selv og for de til Broers Istandsættelse og Veds, ligeholdelse paa Landeveiene udfordrende samt de øvrige til Veivæsenet henhørende Udgivter; men de funne ikke fritages for at svare de 2 givter i Korn eller Penge, som for Passagen ere henlagte til en eller anden Bro. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), indeh. Noget om Stadens Nenovation. Gr. Politiemesteren har til det danske Cancellie gjort Forestilling, der sigter til at vise saavel Aarsagerne til Rea Hovas (a) See Prom. 22 Decbr. 1792 09 29 Septbr. 1798, samt Plac. 25 Octobr. 1799. (b) Byfoged. s de 5 (*) novationsvæsenets nu værende flette Forfatning, og util 27 Maji, ftrætteligheden af de ordinaire Midler, ved hvilke Byens tilvorlige Reenholdelse skulde bevirkes, som og Maaden, hvorpaa Manglerne ved Samme muligen kunde afhielpes. hvor Renova: 1 ye Contrahenterne for de Districtér, hvor 9 tionen formedelst Ildebranden er forøget, maae ved Januarii Qvartals Udbetaling tilstaaes en Gave af en tiende Deel mere end Qvartalets Beløb, naar det be findes, at Enhvers District imidlertid forsvarlig er reenholdt; hvilken Udgive maae udredes af Renovas tionskaffen, og anvendes af Politiemesteren efter hans bedste Skjønnende. Ligeledes bemyndiges Polis tiemestern til, qvartaliter at disponere over 30 d. som en Douceur af Renovationskassen til dem af Opsigtsbetjentene, som han befinder ved Flid og Nidkjæv hed at udmærke sig; dog at dette ei vedvarer længer end eet Aar. I øvrigt befales herved, at de Vedkommende for Fremtiden skulle betale, hvad Polities mesteren udgiver for at lade bortføre det, der er ble ven liggende uden for deres Huse, enten be enten det er 3 Mk, eller derover; ligesom der og bør sørges for, at Slotspladsen og andre pladse, der efter Branden ere blevne bebygte, holdes i god Renovations Stand (c). Janit AM & Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), 27 Maji. ang, at af Chordegn- og Rorsøer maae for Embedet i tiben 10 No. Pension svares (Ligesom ved til Enken, hver Haitid 3 Nd. 2 ME. Meict. af 12te Aug. 1778 er bevilget Bishofs Hustru, og Schyth nu har anholdt om for sin Hustru.) M ge Kongl. Resolution, ang. at Over-Comman: 27 Maji. doen ved indtræffende Ildebrande i Kjobenhavn anbetroes Generalmajor og Citadel Commandant 3. E. v. Peyman, og der derom i §d. af de OSI 811 Maji G95 (e) See Plac, I Junii 1796; cfr. Plac. 19 Septbr. 1728. 27 Maji. Maji 1749 i Slutningen af §. 33 Anordnede heref* ter ophører (d). 27 Maji. spitiously Kongl. Resolution, ang, at de Hoverie Foreninger, som af vedkommende Land-Inspecteur eensides megles paa et eller andet Sted, førend Commissionens samtlige Medlemmers Møde fammesteds, skulle ansees gjeldende og forbindende; uden at Bønderne behøve at indkaldes enten for Amt manden eller til Zinge, imod at saadanne Foreninger ar Mi tilstilles vedkommende Amtmænd til Paategning om: at de Intet indeholde, der strider imod de om Reg lerne for Hoveriets Bestemmelse i Almindelighed udgangne Anordninger. Paa Rentekammerets Forestilling.) 28 Maji, 399 Cane. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Sjela land), ang. at naar Vedkommende til Rente fammeret aarlig indsender behørigt Beviis for, at Qvartprocentßatten er bleven afkortet i Renten af de 200 Rd., som til Græsse Sogns Fattige af Sognepræst afg. Hr. Vurgel ved Gavebrev af 25de Julit 1776 er legeret, vil samme Collegium forans stalte, at Beløbet igjen bliver godtgjort; - m. m, ije (Derom har Provst R. i Slangerup anfegt.) 28 Maji. Cane. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. Restance-Sagers Behandling ved Forligelses- Commissionerne (e). Bmp sex 76 19 Gr. J Anledning af en Forestilling fra Forvalteren paa 67 Ma Stamhusene Birkelse og Restrup har Stiftamtmanden fore Mfpurgt, om Proprietair-Wender, som staae til estance med Kongelige Skatter, Landgjelde Wenge og Korn samt flere Forstrækninger, først skulle indkaldes for Forligelses-Commissioa

(d) See Rescr. 3 Junii 1796 og Forordn. 19 Julit 1799. §. 49, 118, 120. (e) See Prom. 28 Novbr. 1795, 5 Martit 1796 og 17 Aug. 1799. missionerne, eller om der, ligesom hidtil, paa fædvanlig 28 Maji. Maade fan tages Mestance-Dom over dem? Disse Sager henhøre upaatvivleligen til Forligelses- Commissionerne i Følge Forordn. af 10de Julii 1795. Gen. Ld. Oeconomie- og C. Coll. Prom. (til Amt: 28 Waji. mændene i Danmark), ang, at i enhver Brandtara. tions forretning al Retsbetjentene benævne, om, og naar Bygningerne tilforn ere tarerede, og Amts manden ellers ikke at paategne dem (f). Rescr. (til Generalmajor og Commandant 3 Junii. Henrik Ernst Peymann), ang. at tiltræde Brand og Band Commissionen i Kjøben havn tilligemed de andre Tilforordnede i Commissio nen, samt der at tage Sæde efter hans Rang, og bi vaane de derved forefaldende Samlinger. (Sacsom Kongen har igjennem Generalitets: oa Commissariats Collegium (g) befalet ham at paatage fig Over Commandoen ved indtræffende Ildebrand i Staden.) Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), 3 Junii. ang. Tillæg for Priorinden og nogle af Jomfruerne i Støvringgaards Blofter (h). 48 Gr. Kongen har labet Sig foredrage Stiftamtmandens og Biskopens til det danske Cancellie indkommen Beretning, augaaende Klosterets nærværende Forfatning, hvorefter dets Capitaler anseelig ere forsgebe, tilligemed deres i følge deraf gjorte Forestilling, betreffende Anvendelsen af de 650 Md., som af den tilverende Capital nu atter tunne anven des til sand Nytte og Understøttelse; samt deres derhos yttrebe Ønske: at Jutendenten ved det Fyrstelige Palais Horsens, Oberstlientenant gillienskjolds ældste Datter, Caa thrine Elisabeth, og Hof- og Stads- Rets Assessor Stendrups Datter, Anne sectorine Friderica Marie maatte ut E (f) Bortfaldet ved Forordn. 26 Martii 1800, S. 7, B. (g) See foran 27 Maji. blive (h) See Rescr. 7 Jan. 1736 med Note, og N. 20 Decbr. 1793. 3 Junii, blive antagne fom ste og 6te Erspectiverende, og begge t denne Orden ruffe op; saavelsom af denne Forestilling med særdeles Belbehag erfaret deres gode Administration af benævnte Stiftelse, og som en Folge deraf der nottige 27 Maji Fotilas, de have gjort, hvorved efterhaanden sau mange kutne hjelpes, der ellers ingen udsigt have. Kongen vil og derfor af særdeles Maade, dog uden seal videre Følge, tillade, at den af Stiftamtmanden i Forslag bragte Jomfrue Lillienfjolo maae antages som No. 8 iblant de Erspectiverende; og i Henseende til det Barn, som Biskopen interesserer sig for, da fan Samme vente første Gang, der bliver nogle, efter nærmere allern. Resolution, paa nyc Erspectives dinol E rende, at nyde den fornødne Dispensation og at vorde indskreven. Hvad i øvrigt angaaer Anvendelsen af det aarlige Overskud, da bevilges i denne Henseende Maherved, at der af Støvringgaards Jomfrue Klosters forøgede Indkomster maae fra Iste Julii næstkoms mende anvendes 650 Rd. aarlig insen erholder et aarligt Tillæg af 50 Rd., og de uligt Lillege, at Priors fire ældste af de Jomfruer, som ere fomne til Hæs ving, ligeledes hver 30 Md.; saint at enhver af de HAL S otte aldste Erspectiverende (og alejan (og altsaa, som ovenana ført, fornævnte Oberstlieutenant Lillienskjolds Datter maae forundes 60 Rd. aarlig, indtil de efter deres Tour kunne indrages, og nyde fuld Having i Klosteret. Derhos bemyndiges Stiftamta manden og Biskopen (siden Capitalen, efter deres Meldende, kan i ethvert Decenium afgive er lige Overskud) herved til i sin Tid at indkomme med Hos restilling om Sammes Anvendelse. Mejl. som den pende) m 3 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at Staarupgaards nu værende og tilkoma mende Eiere maae være berettigede til at oppebære Bros penge af dem, som passere Veien imellem Staarups Molle Mølle og Dommerby udi Fjends-Herred, nemlig af en 3 Junii, Vogn med to Heste o to Seße, 2 Siling, of in met en fire eller flere heste, 4 s., af en ledig eller bereden Hest I. §., af et Fæ: Høved 3 §.; imod at de fstrax forsvarlig opføre og derefter vedligeholde ikke aleene 23 orrne over de tre forskjellige Vandløb imellem Staarup Molle og Dommerby, men endog Broen ved Staarup Molle; dog skal Sognepræsten og Kongens andre Betjente i Embedsforretninger, saavelsom Fri Rjørseler, og Audre, som efter vedkommende Øvrigheds Foranstaltninger passere disse Broer i offent ligt rinde nyde Overfart uden Betaling; saa forbeholder Kongen Sig og at tilbagekalde dette Privilegium, naar Veien i sin Tid skal omlægges, eller efter Bei Forordningen af ny anlægges. (Efter Stiftamrmandens, Forestilling til det danske Cancellie, der viser Nadvendiabeden af Broers Vedligeholdelse over de forskjel lige Wandløb, der overskjære benne Wei.) Bis os at Juni Rescr. (til Amtmanden i Tistad), ang. at 3 Junii. Christen Sorensen i Vesterhvidberg paa lige Vilkaar og under lige Forpligtelse som Bærtel Bundgaard maae for hans Levetid nyde det denne under 17de Aug. 1792 allern. forundte Privilegium, hvilket Kongen dog forbeholder Sig at tilbagekalde, naar Veien i sin Tid skal omlægges, eller efter Wei- Forordningen af ny anlægges. (Saasom B. Bund gaard har overdraget ham dette Privilegium paa Passage Penge af Nordentofte og nestrup: Broer, imod at opføre og vedligeholde dem, og Een ved Fiilen.) Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus-Stift), 3 Junii. ang. 4000 Nolrs. Laan i Actier til en Raad: og Arreßthuus: Bygning i Bragernes, samt dets aarlige Afbetaling. Gr. Af en fra ham til det danske Cancellie indkommen Forestilling med Bilage er Kongen bleven foredraget, at 100 del 25 met Junii. et nyt Naad- og Arresthaus i Bragernæs skal være høiftfornabent, samt at der, for at tilveiebringe den til Sanimes Opbyggelse fornsdne Capital, er besluttet at ligue 100 Md. aarlig iblant Byens Skatter, og at en Borger, som efter allernaadigst Bevilgning blev befriet for Overformynder-Dmbudet sammesteds, har dertil betalt 400 d.; men at der til planens Iverksættelse behoves et taan af 4000 Rd. I Anledning heraf bevilgesbeds Skyld pan 50 372 1) At Bragernes By maae bemyndiges til at gjøre et Laan af 4000 Did. til at fuldføre den under Ara beide værende Raad- og Arresthuus Bygning samme steds, hvilke 4000 Rd. inddeles i 40 Actier, hver paa 100 Rd., eller Nogle deraf for Beqvemmeliga heds Skyld paa 50 Rd. af et Numer, til at udgjøre bemeldte 4000 Std.; 2) at Byens Kasse aar lig, foruden Renter 4 pro Cto. af den skyldige Capi tal, udreder i Afdrag 100 Md., som anvendes til at indløse en heel eller to halve Actier, der ved Lodkasts. ning aarlig bestemmes; 3) at Bragernæs: Byes Repræsentantere maae være bemyndigede til, paa Bors ingerskabets Vegne, at udstede forbemeldte Actie:Breve paa ustemplet Papiir, samt indestaae for Capital og Rente, forestane den aarlige Lodkastning, modtage aarlig de ovennævnte 100 Rd. saavelsom Renterne af Byens Kasse, og besørge den paa Hovedstolen afdragende Capital betalt, saavelsom Renterne til vedkommende Actic Eiere; og 4) at, i Tilfælde af Trans porter, Samme maa see ved Endossement, dog hver Forandring at anmeldes for Repræsentanterne til behørig Annotation for Renternes Betaling. 3 Junit. Rescr. (til Samme og Biskopen ibidem), ang. at der af Friderikstad og Glemminge Sognekald maae for Hr. Seiermans Embedstid (i) til den resi derende Capellan erlægges 10 Rd. maanedlig, istes 20 (i) Den er allerede forbk. det det for Garnisons- og Høitids: Offer m. m. (Efter 3 Junii. Hr. Feiermans Ansegning.) 10 Rescr. (til Samme), ang. at det ikke bør til 3 Junil fades Nogen at gjøre Indskud for over 60 Hustru i Stiftets geistlige Enkekasse, naar han er Aar gammel, med mindre han forhen har været Intes med mindre han ressent i Samme. (Efter deres Forestilling til det danske Cancellie, i Anledning af at Provst og Sognepræst Hr. Stoltenberg til Aas skal have ladet sig foreslaae fom Juteressent i Stassen for sin nu harende hustru, men at Direc teurene have været af ulige Meninger i Henseende til hans Antagelse, paa Grund af at han skal være over 60 Mar gl. Det blev bevilget, at han maae autages.) (k) ATH Rescr. (til bemeldte Stiftamtmand, samt til 3 Junii, Amtmanden over Friderikstads og Smaalehnenes A.), ang. at under Moss-Kjøbstæds Brandvæsen høre de nær hosliggende Steder. (Efter Raadmand og Byfoged Brandts Forslag.) Beboerne af de i Nærheden af Moss By liggende §. 1. Pladse og Huse Samlinger paa Rad, Verler og Sander med flere Steder under de Byen nær tilgrændsende Gaarde, Kragsvold, Klammesteen, Meellos og Helgerød, skulle inddrages under Byens alminde lige Brandvæsen, og i den Henseende underkastes Brand Anordningen af 18de Aug. 1767 til Efterles velse i Henseende til forsvarlige Ildsteder og øvrige foreskrevne Forsigtigheds Regler; til hvilken Ende bemeldte Beboere skulle være undergivne saavel Byens Brand Inqvisitioner som Brandrets: Rjendelser i alle ved bemeldte Forordning bestemte Tilfælde; dog at de fritages for at anskaffe de for ethvert Huus bes falede Brandredskaber, ligesom de ei heller bør tage nogen Deel i Omkostningerne paa Byens Brandvæs sen. Disse Pladses og Huses Beboere skulle tjene ved (k) See Rescr. 9 Junii 1797. Byens §. 20 3 Junii. Byens Sprøiter som Brandfolk, efter Magistras folk, efter teno Udnævnelse og Enhvers dertil befindende Dygtig- Jauhed; hvorimod de igjen skulle være berettigede til at erholde Byens. Brandredskaber til Hjelp i paafommende Tilfælde, lige med Byens egne Indvaanere. §. 3. Alle af dem for befindende Forseelser imod bemeldte Brandforordning, som af Byens Brand-Ret paakjen- 23øder skulle inddrives af Byfogden des, erlæggende §. 4. i Moss. I de i Elvebraget ved Moss værende Sangdiant

og mølle Bygninger maae ei for Eftertiden være andre Jibsteder, end de saa kalbebe. Zaminer med murede og igjennem Taget opgaaende Skorsteenspiber, men alle Arners og Gryders Brug skal stvar afskaffes, under en Mulet for Sauge-Eieren fra 2 til §. 5. 10 Rd. Ved enhver saadan Saugmolles Bygning skal tillige anskaffes et Rar Vand, samt altid findes tilstæde en god Brandspand til fornødent Brug. §. 6. Den til Opsynet med Saugfolkenes Natteskuur fornø den anseete Saugvægter sal, lige med Byens andre Vægtere, antages af Byens Øvrighed, og i alle Maader staae under Sammes Opsyn, samt Lønnen udredes af Byens Kasse, imod igjen under Byskats: Ligningen at reparteres paa Mølle og Saugbruge §. 7. nes Eiere. Hele Indretningen skal saaledes i eet og alt være Mosse-Byes Brand Ret, Inqvisitioner og øvrige Foranstaltninger efter Brand-Anordningerne un- §. 8. dergiven. Det skal være alle Sausbrugere indg 3' enten inden de Tømmerhandlere forbudet under en Mulet af 10 Rd., at lade opsætte nogen Slags Tommer: Bord. eller Zohne Stabler enten inden deres Gaardes Rum, eller andensteds paa to til tre Favne nær nogen Huus-Bygning. da je dni 10 (0) Dm et alterbe Torf Canc. 2.57910 99 (1) Cane. Circul. (til samtlige Biskoper i Dan 4 Junii. mark), ang. at de nye Selimitter, naar de fare til Søes, skulle være forsynede med Amtspas, som Biskopen ville foranstalte bekjendtgjort fra Prædi kestolene (1). Canc. Prom. (til Amtm. i Ringkjøbing), 4 Junii. ang. at Hoieste-Nets-Domme behove ei at fremlægges ved Boders Inddrivelse, men blot Rens tekammerets Communication. Gr. Herredsfoged Lindahl i Lemviig har forespurgt, om ikke Extracter af Heirste Mers Domme bor ved blægsforretninger for Justitskaffe Beder efter Forordn. af óte Decor. 1743 fremlægges, eller om udlæg fan skee aleene efter Øv righedens Ordre. I anledning heraf skulde man herved have, til Bekjendtgjørelse for bemeldte Herredsfoged Lin dahl, meldet, At, ligesom Rentekammeret fra Hoieste-Nets Jus ftits Contoir ikke tilstilles Gjenparter af Soieste. Rets. Demme, men aleene Fortegnelse over Bøderne, saa ere og disse stedse ved Amtmændene blevne inddrevne paa Grund af den dem derom givne Communicas tion, der har offentlig Troværdighed; Dommenes Fremlæggelse ved Udlægsforretningen i deslige getfe ved Tilfælde kan derfor ikke ansees fornøden, og vilde blot tjene til at vidtløftiggjøre Inddrivelsen. 0007 Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biff. i Chri 4 Junii. stiania), ang. frit Valg til Deposits: Examen enten i de norske Skoler eller ved Universitetet (m). Gr. Stiftbefal. og Biskopen have under 14de f. M. tilstillet Cancelliet en Forestilling fra Lærerne ved Christiania latinske Skole, Doctor Treschov og Magister Rested, hvori de forespørge, om de, der fra offentlige Skoler ville dimit (1) Grundene ere ligesom Circ. 3 Maji 1796. (m) See Promt. 27 Febr. 1796 og 22 Jul 1797, S. 1. VI. Deel 8de Bind. has al 4 Junii. dimitteres, have lige faa frit Balg til enten at lade sig ved disse examinere, for derefter at blive infcriberede fom Studentere, eller, som hidtil er feet, strax at begive fig til Universitetet i Kiøbenhavn, som de Studerende, der ved privat Undervisning have lært, hvad Skole-Forordningen i denne Henseende fordrer? I den Anledning skulde man her ved melde, 4 Junii. 10 Junii. 10 Junii. At Vedkommende herudi kan overlades frit Valg. Canc. Prom. (til Stiftbefal. paa Island), ang. Dom- og Brev-Penge ved Over-Retten i dette Land. Gr. Han har i Skrivelse af 1ste Martii d. A. indberettet, at have, i Anledning af Laugmand Magnus Olavsens Begring ved at betale Notarius Stephensen to af ham selv forlangte Over: Mets Dommes Affkrivning, anderledes end Langtingsdomme, refolveret: at Skriverpenge for Processers og Dommes Ertradering m. m. ber hæves efter norske Lovs Forskrivt, og at de ved Over: Retten i Island afsagte Domme bør betales, naar de begjeres beskrevne, ef ter Prari lige med Overhof Mettens i Norge (n). skulde i den Anledning, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende, herved tilkjendegive, Man At Cancelliet aldeles bifalder hans Formening, denne Sag angaaende. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Bygninger i Staden, der hidtil for høiere end 50000 Rd. have været assurerede (o). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Ribe- Stift), ang. at forrige Capellan Hr. Vinther (som for 250 Rd. er til Eiendom overladt fra Veiler Kirke en Toft, der støder ind til Byens Grønne- Gade imellem to Huse) ei igjen mane afhænde Sam me anderledes end til Byggeplads, m. m. Rescr. (n) See Instr. 14 Jan. 1778 (hos Schou), S. 21 og 37, samt Fd. 23de Decbr. 1735, §. 10. (o) Sees i plac. 14 Junii 1796; cfr. Fb. 17 Julii 1795. Rescr. (til Biskopen over Aarhuus-Stift), 10 Junii. ang. Præstegaardenes Vedligeholdelse og Brandforsikring, i dette Stift. Gr. J Anledning af hans til det danske Cancellie indkomne Beretning om Præstegaardenes Tilstand i Aaret 1795 udi det ham anbetroede Stift, samt hans derhos giorte Forslag, fastsættes: For at Bedkommende i Folge §. 1. den fra det danske Cancellie under 8de Jan. 1791 ubgangne Circulair-Skrivelse (p) paa det noieste kan komme til Kundfab om Præstegaardenes Tilstand, pri sod Skal der enten af Provsterne, eller, hvor forno: Staf ber enten af Dent eragtes, af Rettens Betjente, tages et Gene ral Syn over alle Præstegaarde i Stiftet. Enhver §. 2. Beboer skal være pligtig at betale Vedkommende, hvad en saadan afholdt Synsforretning maatte koste. Skulde en Præst, efter at en saadan Synsforretning §. 3. er tagen, og forinden Visitats igjen paa samme Sted bliver holdet, ved Døden afgaae eller forflyttes, da skal han eller hans Arvinger i alle Maader være ansvarlige for de Manglers (q) Istandsættelse, som maatte forefindes, hvortil i al Fald det Fornødne af 27aadsens Aaret skal indeholdes. Alle Præster §. 4. Skulle være pligtige, naar deres Præstegaarde ere istandsatte, at lade Samme assurere i den almindelige Brandkasse. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiania), to Junii. ang. Brødbageriet, Laugets Ophævelse, og aarlig Rorn-Forraad sammesteds. Gr. Af en Strivelse fra Stiftet i forrige Mar til det. danske Cancellie erfares, hvad Kjobmændene i Christiania have yttret, i Anledning af den da herskende Mangel paa Korn Bare, samt hvad Bagerlauget, der ei var forsynet med det ved Mescr. af 1ste Decbr. 1786 befalede Forraad, i denne Henseende har anført, saavelsom Laugets senere 22 ved (p) See og Noten dertil. (9) See Prom, 1 Julii 1797, S. I. 10 Junii. ved et Maadstue Mede aiorte Erklæring, hvorefter det intet havde imod Laugets Ophævelse.ope Bagerlauget i Christiania (r), som ikke til alle Tider fan see sig forsynet med det ved Rescr. af Iste Decbr. 1786 bestemte og til Byens Fornødenhed uundværlige Korn, skal ophæves. Og maae det være enhver Borger, som enten er Rornhandler, eller har taget Borgerskab sammesteds paa Hökerie, tillade at drive Bagerte, uden at være bunden til nogen vis Tart, hvis Ophævelse dog ikkun skal være til en Prøs ve, og indtil videre. Saa fulle og de af Borgerska bet, der angive sig for at ville bage, være for Bundne til at have, ved hver Vinters Begyndelse, forsynet sig med et i Forhold til hans Næringsdrive passende vantum Rorn Dare; ligesom og Enhver, der saaledes vil anlægge Bager: Ovne, skal forholde sig efter det, som desangaaende i Brand Anordnin gerne er foreskrevet; hvilke begge Dele vedkommende Øvrighed noie haver at paasee, og derom at stille et ordentligt Eftersyn. I øvrigt skal Stiftamtman dets have noie Indseende med, at der i det fornødne Brods Bagning i Christiania ingen Tid skeer nogen Standsning. 10 Junii. Bevilgn. (s) at Kammerherre Niels sted, for sin Livstid, og Ryohauge Gaards Hovedparcels Eier, dog ikkun for saavidt denne dertil er privileges ret, forbeholdes jus patronatus et vocandi til Ryde, Borberg og Sahl-Kirfer; samt at ham liges ledes for sin Livstid, og Stubbegaards Hovedpars cels Eier, for faavidt han og maatte være privilege: Stiftamtmand over Viborg-Stift, mage (r) See Rescr. 30 Julii 1701. (s) See nestselgende Promemoria. ret, ret, maae forbeholdes jus patronatus et vocandi til 10 Junii. Sevel. Kirke, uagtet samtlige ferngonte Kickers Tiender enten hver for sig paa eengang, eller success five, afhændes til Tiendes Poerne eller den tiendepligtige Jords Fiere; deg at bemeldte Kammerherre in Sehested og efterfølgende Eiere af Gaardenes Hovedparceller selv betale alle Skatter, og vedligeholde Birkerne; hvorimod ban maae anflaae disse Udgivter paa enhver Tønde tiendeydende Hartkorn til noget Vist, naar han enten ved Auction eller paa anden Maade afhænder Kirkernes Tiender, og indslutte denne udgivt under Kirketiendernes hele Værdie selv, hele vær uden al videre Byrde for Kirketicudernes Kjøbere i Eftertiden; hvilken Forpligt skal med første Prioritets Pante Rettighed hefte paa disse Hovedgaardes Parceller, e Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over 11 Junii. Nibe Stift), hvorved Saadant dem communiferes.

Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads: 11 Junii. Ret), ang. hvorledes Kongens Foged maae, ved Arrester for Huusleie, tillige holde udkastelsess Forretning. Gr. J Overeensstemmelse med den af Mettens Tilforord nede under gde f. M. afgivne Erklæring over underfosed Grønlunds Strivelse, betreffende udsættelses- Forretninger vg Arrester for resterende Leie, skulle man have meldet: At den i Forslag bragte Udvidelse af den Huus- Eierne ved Plac. af 7de October 1771 §. I tillagte Mettighed ikke kan tilstaaes, men at Kongens foged derimod, for at spare Bedkommende dobbelte Omkostninger, mage herefter, naar Suus. Eiere af ham veqvivere Arre,iforretninger hos Leiere for en Leie- Sum, 11 Junii. Sum, der overstiger 20 Rd. om Halv Aaret, tillige foretage dsættelses Forretning (t), i tilfælde at Samme bliver requireret. II Junii. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at Eieren af Nyvangsgaard og Jorde, Mill fra Holbek, bør, efter Cancelliets Mening, af disse nyde den Kjøbsted Indvaanere i Almindelighed til staaede Skatte Frihed, saalenge Afgrøden forbruges ved Gaarden, og han betaler Consumtion efter den. Kongl. Resolution af 18de Maji 1730 (u). (Saale des er Gaard med tilliggende, og som fri Kjøbstæd: Jord, folgt p. t. Eier Etatsraad Brink-Seidelin.) Ce die in madu 11 Junit. Canc. Prom. (til Kammerherre og Amtmand V. M. Scheel), indeh. Kgl. Resolution under 4de f* M., "at han (v) for Afstaaelsen af Skifteforvaltning gen i Antvorskov. District og Sorg Academies last Birs Hout I (t) See Prom. 16 Octobr. 1795. (u) Denne indeholdes i en Prom. fra Generaltoldkammeret under 3die Junii 1780 til Consumtionsforvalteren i Hol bek, saaledes lydende: Paa Kammerets Forestilling, ans gaaende Consumtionen af en Avlsgaard, som Amtsforval ter Vith i Holbet lader opbygge paa Byens Jorde, en halv Miil uden for Byen, har Hans Kongelige Majestat under 18de Maji d. A. refolveret saaledes: "I Fald, og naar den indbemeldte Avlsgaard anlæages, maae den i Henseende til Confumtion og Soltestat ansættes saaledes, at i Begges ted i de første 10 Aar foares aarlig til Consumtionskassen i Holbek 2 Md. for hver Person af 12 Aar og derover, som sig paa bemeldte Gaard ophel der, enten til Gaardens Drivt eller paa anden Maade, men efter disse 10 Aars Forløb skal endnu, foruden be meldte 2 Md. pro Persona, betales Foltestat, fum for Folkene i Kjøbstæderne, efter Consumtions Forordn. af 15de October 1778, dens 11te Cap. 1fte Art. (ophævet ved Fd. 1 Febr. 1797, S. 21). Brændevin maae paa bemeldte Gaard ikke brændes, ikke heller maae der_brvgges i, uden til de ved Gaarden værende Folks Fornsa denhed... Efr. Bev. 25 Jan. 1799. (v) Nu er der en anden Amtmand. Cfr. Noten til Refer. 6 Decbr, 1793, samt Prom. 13 Aug. 1796. Birker forundes af Kongens Kasse aarlig 100 Rd., 11 Junit 0g, naar Forandring med Skifterne i den øvrige Deel af Amterne kan fuldføres, ligeledes 100 Rd. ; imod at vedk. Retsbetjente aflægge Regnskab for, og i vedk. Amtstue aflevere en Trediedeel af de ved Skif terne faldende Sportler. (Hvilket Rentekammeret har tilskrevet Cancelliet.) Canc. Prom. (til Stiftamtmand Hellfried), 11 Junii. ang. at ville besorge det Fornødne i Henseende Stifternes Overlevering til Vedkommende, samt Rigtigheds Aflæggelse for de Umyndiges Midler. (Saasom Hans Majestæt har, efter Mentekammerets Melbende, entlediget ham fra Stiftamtmandskabet over Ride- Stift samt Amtmands Embedet over Ribe-Amt, og igjen t haus Sted udnævnet Amtmanden over Nocskilde- Amt, Kammerherre V. J. A. Moltke, med den Bestemmelse, at Skifteforvaltningen strax skal afgives fra Amtmands: Ema bedet.) (x) Canc. Prom. (til Kammerherre og Stiftamt 11 Junii. mand Moltke), hvorved ham Forestaaende (y). tilmeldes, med Anmodning, at bekjendtgjøre Samine for Herredsfogderne i Ribe-Amt, i Hensigt til Skiftevæsenet, og at erindre Cancelliets Prom. 55 4 af (x) See næstfolgende Promemoria; og Pr. 8 Octobr. 1796. (y) Samt at Stiftamtm. Hellfried igjen er beskikket til Amtmand for Veile Amt. See Prom. 8 April 1797, tegner hos Prom. 26 April 1794. Efter entek. Prom. ril begge af gde Martii 1797 fulde Amts-Archivet inden Febr. Maaneds ubgang være afleveret, men Delingen af Archivet for Kiøbstæderne kunde ifte blive færdig førend sidst i næstk, Maji Maaned. Kherre Moltke ville strax paatage sig Bestyrelsen af Kjøbstæderne Ribe og Varde, ng St. Sellfrieo gaae ham tilhaande med forngden Underretning, i Henseende til de forefaldende løbende Sager, indtil Archivet overleveres. See Prom. 15 Aug. 1797, efter gulilen den Sidste skulde indsende de tilbagestaaende Justitskasse-Designationer for Stifters Kjøbstæder og Mibehuus Amt for Aaret 1796, men siden hver sit Regnskab. 11 Junii. af 20de Febr. sidstleden, ang. det høiere Ertra Paabud fom Herredsfogderne bør svare af deres, ved Skifternes Overdragelse forøgede, Indkomster. II Junii. II Junii. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Aarhuus), ang, at, naar billige Foreninger om Tienden, i Overeensstemmelse med den Kongelige Indbydelse, ei kunne træffes, maae de offentlige Stiftelsers fæsteledige Tiender ved offentlig Auction opbydes til Sorpagtning i to Aar. (3 Anledning af Skrivelse fra St. og Bis. under 3die Dennes.) Canc. Prom. (til Amtm. over Haureballegaards og Stjernholm: Amter), ang. at Skanderborg og Aa- Fjær Winter saavelsom Galthen: og Gjern Gerreder bør regnes til Ty:Aarhuus Amt (z), samt at Siptning med Sølgeseddel udi de dette Amt tillagte Læg Der er lovlig, m. m. (Anlediget af hans Forespørg sel under 22de Martii sidstleden.)) 11 Junii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Bergen), ang. Uniform for Politiet sammesteds udi Forret ninger pas Giden, men ellers dets Tegn (a), NS Gr. Saavel hvad Politiemesteren i Bergen har forestil let, i enfrende til en Uniform for sig og underordnede Politiets Vetjente, som hvad Stiftamtinanden desangaaende yttrede, har Cancelliet foredraget Hans Kongl. Majestæt. Derpaa er nu under 3bie d. M. refolveret: "At, paa det at Ingen i tilfælde af Forgribelse eller Opsætsighed imod Politiemester og de ham underordnede Beciente skal kunne undskylde sig med uvidenhed, Skulle disse herefter, naar de udøve deres Em bedspligter paa Gaden (for Exempel: ved Opløb, Ildebrand, eller destige), bære en vis Uniform, hvortil den indsendte Tegning approberes, og hvorefter

(z) Dette er siden indrettet; see Prom. 19 Octobr. 1799. cfr. Prom. 28 Martii 1795. (a) See Circ. 26 April 1800. ter Politiemesteren skal have en carmoisinrod Kjole 11 Junii. med rødt Underfoer, grøn Krave og grønne Opslage med en maadelig Guld Treffe om Kraven og Opsla gene, samt en Guld-Epaulet paa Høire eller venstre Skulder, gule Knapper i Kjolen, og gule Underklæ der, dog at Politiemesteren ei, ligesaa lidet som Po litiemesteren i Kjøbenhavn, bærer galoneret Hathvorimod Politiebetjentene skulle have en overknapper Kjole af fraprodt Klæde med rødt Raskes Underfoer, gule Knapper, grøn Krave og grønne Opslage, samt mul det Kongl. Chiffre af Wessing Blik fastsyet paa det venstre Bryst uden paa Kjolen; men naar de gjøre Forretninger i Gus ne (saasom Inquisitioner og des lige), er det ikke fornødent, at de bruge denne Klædedragt, efterdi det sædvanlige Politie Tegn (b) fan være tilstrækkeligt til ved saadan Leilighed at forskaffe dem den vedbørlige Agtelse... Denne Kongelige Resolution fulde Cancelliet altsaa herved melde til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkom Celje for Bedkoma mende, offentlig ved en Placat. Sad V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til alle 11 Junii, Toldbetjente, undtagen i Tisted og Hjørring), ang. 4 pro Cento til Toldbetjentene for Oppeberselen af den af Varer paabudne extraordin Afgivt. Gr. Paa Kammerets derom gjorte Forestilling har Hand Majestæt ved Resolution af 3die Dennes bestemt Delingen af disse ved Kongl. Resol. af 23de Julii 1794 (c) bevilgede Proc. for den ved Forordningen af sidstnævnte Dato paai budne errraordinaire Afgivt af Barer, saaledes: "At Regnskabsføreren eller Cassereren ved Tols den nyder det Halve, samt Inspecteuren to Dele og Overbetjenten een Deel af det andet Halve; og maae 56 5 (b) See Forordn. 24 Jan. 1710, P. I. S. 3. (d) See Eire, 2 Aug. 1794. diffe 11 Junii. disse Procenter fremdeles beregnes af det ved Forordn. af 16de Decbr. f. 2. (d) forlængede Paabud... 14 Junii. 17 Junii. G. Ld. Occ. og C. Collegii Prom. (til Stiftamtmændene), ang. at Beyen af Tripolis har erklæret Danmark Reig, og allerede ladet opbringe et danse Skib, hvortil Aarsagen angives at være, at han endnu ei havde faaet den sædvanlige Antrædelses Præs fent (e). ang. at Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. over Aarhuuss Stift), at de i Drumgaard indestaaende 500 Rd., som forrige Eier afg. Peter Marcussen og Hustru have legeret, Renterne 4 pro Cento at uda betales, Halvdelen til Ørumgaards:Godses Fattige, og den anden halve Deel til Løns Forbedring for Skoleholderne i Ørum og Daugaard, maae heref ter heste paa Ørum Kirke, saaledes at Gaardens Eier Michel Rjær for sig og efterkommende Eiere 11 af Kirken udskæder sin lovlige Pante - Forskrivning for denne Sum med første Prioritets Rettighed i Kirken in og dens Tiende, hvilken Forskrivning skal læses baade til lands og Hjem Tinget, samt leveres i Stiftsa Archivet. (Saasem han har afhændet alt Bondergod fet, og kunde muligt afhænde noget af Hovedgaards Mara fen, naar ikke Contracten af 29de Julii 1791, hvorefter han fiebte Gaard og Gods, deri var ham til Hinder, da b dens zode Wost er fastsat, at ovenmeldte 500 Rd. skal i Gaarden prioriteret blive staaende.) 17 Junii. Bevilgning (6), at Skjern- og Lonborre Birker maae for Fremtiden indgaae, og Capia tain 27. v. Jermiin samt efterkommende Besiddere (d) See tillige Forordn. 29 Novbr. 1797, Circul. I April f. A. i Slutn., samt 27 April 1799. (e) See Prom. 22 Julii 1797. (0) See næstfølgende Promemoria, (6) af Stamhuset Lønborregaard og Lundenes være fri: 17 Junii. tagne for al Forbindelse, Ansvar og Bekostning, nu eller i Tiden, formedelst denne med Birkernes Ind. gaaelse gjørende Forandring; samt at de af Lønborres Birkes Beboere, som boe sonden for Skjern - Aa, maae henlægges til Øster og Tor Herreder, og de af begge Birkers Beboere, som boe norden for Skjerns Aa, til Bolling Herred. (Saafom Capitainen i Ansøgning har erklæret sig paa disse Wilkaar villig til at overs drage for bestandig til Kongen Rettigheden til at besætte saavel de nu lebige begge Birkedommer og Lonborre: Efriver Embeder, som og Skjern Birkeskriver Embede, naar det vorder ledigt, da Birkernes Beboere, ved at søge Tinget, saaledes nvde den samme Beqvemmelighed som be- not to nævnte Herreders Beboere.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe, og til 18 Junii. Amtm. i Ringkjøbing), hvorved Forestaaende (g) meldes til Efterretning. $100 Canc. Prom. (til Amtmanden i Randers), 18 Junii. ang. at Sager mod Selveiere bør søges forligte.

Ser. By: og Herredsfoged Stadfeldt i Randers har forespurgt, om den 49de S. t Forligelses - Forordningen af iode Julii 1795 kunde være anvendelig paa Selveierbender, da Forordn. af 13de Maji 1769, S. 4 (h) befaler, at ingen Underdommer maae antage Sag eller Stævning mod en Selveierbonde, med mindre Sagen har været hos Amtmanden og af denne ved Paategning paa Klagen henvist til Rettergang, og Selveierbondens Wederpart ei heller maae reise Sag eller anlægge Proces, forend dette bliver fagtraget. J Anledning heraf skulde man melde, for at bekjendtgiores Supplicanten, for at At Forordn. af 10de Julii 1795 bestemmer de Regler, der bør følges i Henseende til Forligelsesvæs senet, hvad enten Sagerne angaae Selveiere eller Andre. Canc (g) Dog af Grundene kun det om Birkedommerens Dødsa fald. (h) Efr. Prom. 9 Jan. 1796 om Forsvar i Kroholds:Sager. 18 Junii. inul 81 Canc. Prom. (til Amtm. over Buskeruds Amt), ang. de paa Kongsberg indgaaede Forliigs Execution hos Lendbeboerne. Gr. Forligelses Commissionen paa Kongsberg har forlangt dette Collegii Oploguing, om Fogden bør fuldbyrde de Sager blant Lansbeboerne under Tvang af Execution, som ved et indgaaet Forliig have faaet samme Kraft og Birks ning som en ufocitet Dom, i Folge Forordn. af rode Julii 179? J Anledning heraf fulde man, til Efterrets ning og Bekjendtgjørelse for Wedkommende, heryed tilljens degive, At Fogden bør ereqvere saadanne Foreninger paa famme Maade som en usvækket Dom. 25 Junii. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn, og til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. hvorvidt Bognmand J. Sorensen i Kjøbenhavn maae befordre Retour, og lade sine Vogne overa ligge. Gr. J Anledning af Bognmand i Khavn Joseph Sørens Hansens Ansøgning om Besteminelse af de Mettigheder, de ham under 24de Febr. 1786 og 13de Maji 1791 forundte Be vilgninger give. De af Stadens Indvaaneve, som betjene sig af be meldte Joseph Sørensens Befordring paa deres idreise fra Staden, kan ogsaa benytte Samme paa de res hjemreise; ligesom det og er overeensstemmende med den Hensigt, i hvilken bemeldte Bevilgninger ere ham forundte, at han, ved at sende dem sine Vogne i Mode, hvor det forlanges, fan give dem Samme Mode. I Henseende til det Spørgsmaal, om hans Vogne mane overligge længere paa Steder, hvorfra det er ham tilladt at medtage Retour, for at vente paa Samme, end Vognmændene i Almindelighed er tila ladt, da kan ham (det Tilfælde, naar han afhenter Nogen for at befordre ham til Staden, undtaget) ikke tilstaaes større Rettigheder, end Vognmændene i Al: 25 Junii. mindelighed efter Anordningerne have. Canc. Prom. (til Amtm. over Kjøbenhavns 25 Junii. Amt), aug. hvorfra Medicamenter til Fattige paa dette Amt skal bekostes. Gr. Efter at have corresponderet med det Kongl. Mente kammer, angaaende de fra Districts Chirurgus Rongsted indkomne to Megninger for anvendte Medicamenter til fattige svae Personer paa det Kjøbenhavnske District fra iste Jau. til ult. Decbr. f. A., af Belab i alt 195 d. 5 Mt. 12 B., Fulle man herved have meldet, at, da den Kongelige Kasse ikke kan bebordes med denne udgivt, og Amtm, i fin berover afgivne Erflæring af 12te Martii sidstleden henstiller, om disse udgivter maae repartetes paa Districtets Bartkorn (i); Saa ville han foranstalte, at forberørte to Regnins gers Summa 195 d. 5 Mk. 12 ß. paa denne af ham foreslagne Maade godtgjøres bemeldte Rongsted, og at i Fremtiden paa lige Maade forholdes med dess lige udgivter. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. 25 Junii. Hegn og Fred for Jorde, og Sviin ei at gaae Ipfe paa Rjøbstædernes Gader. Gr. Cancelliet har, siden det under 28de Novbr. f. A. tilskrev Stiftamtmanden, om Fred paa Kisvsæd Jorde 1c., fra Byfoged Gierlev i Nysted atter modtaget en Strivelse, hvori han forespørger, om de ergangne Anordninger, Kjøba stad Sviin angaaende, ved forbemeldte Resolution ere ophævede. Man skulde altsaa herved melde, for at bekjendt giores Bofogden: at, da Forordn. af 29de Octobr. 1794, efter dens Overskrivt og indhold, i Almindelighed handler om Hegn og Fred for Jordene i Danmark, Saa sees ikke rettere, end at jo 2lt, hvad forhen inut ved Lov og Anordninger, angaaende Hegn og Fred saavel for Bjøbstæd som Landsby Jorde, har væs ret befalet, aldeles ved ovenmeldte senere Anordning maa (i) Siden Herrebernes Fattigkaffer ikke ere, eller see ud til at blive i Stand til at udrede flige udgivter. Set Prom. 23 Majl 1797. 25 Junii. maa være ophævet. For saavidt derimod Placaten af 25 Junii. 25 Junii. 1778 (k) forbyder at lade Sviin gace lose paa Riøbstædernes Gader, om hvilke Intet er handlet i forommeldte Forordning, vil bemeldte Placats For skrivt herefter som forhen i Kjøbstæderne blive at iagttage. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. Veienes Vedligeholdelse at paalignes Ringkjøbing Indvaanere. Gr. J Skrivelse af 11te Decbr. f. A. Har Stiftamtmanben, i Anledning af Mingkisbing Byes Repræsentanteres Ansøgning om, at de udgivter, som siden Aaret 1785 ere anvendre paa Landeveienes Vedligeholdelse, maatte tages af Byens publiqve Kasse, foreslaaet, at det Ansøgte for denne Gang maatte bevilges, men at disse Udgivter for Eftertiden ber afholdes af Indvaanerne selv, og dem aarligen paalignes, saaledes at Grund: og Mark Sierne udrede hver der Halve, og at dette Arbeide maatte udfores efter foregaaende Licitation saavel til de almindelige som Mark- Weies Vedligeholdelse. Cancelliet bifalder i alt dette hans Forslag. Cane. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. at det er en Følge af den Kongelige Nesolu tion (1), at Chirurgi ogsaa bør nyde Diætpenge, medens de ere paa Reise til Landmilice. Sessioner ne; hvorimod Samme ikke tilkommer dem for Narene 1793 09 1794, men blot fra Aaret 1795 af. (Han forlangte Cancelliets Bestemmelse, om de bor nyde d for de Dage, som de tilbringe paa Reisen til Sessionerne, m. v.) 19119 25 Junii. Generalpost Amts - Circul. (til Postmesterne), ang. endeel, ikke i det danske Sprog trykte, Avisers og Tidsskrivters Forsendelse med Posten, og deres Priis. Gr. (k) Af 18de November. - See Prom. 30 Junii 1798. (1) See Circul. 12 Decbr. 1796 og Rescr. 13 Maii 1796. Gr. Ved efter Hans Kongelige Majestæts Befaling at 25 Junii. forelægge Allerheissamme en Indberetning, betræffende Hvorvidt Postmesterne have Adgang til portofri Forsendelse med Posten af de tydske og andre ikke i det danske Sprog trykte Aviser og Tidsskrivter, har General Postamtet ikke kunnet undlade at opgive, at Postmesterne vel ved Kongl. Mesolution af Aar 1731 ere bevilgede, vortofri at forskrive fremmebe Aviser fra Poftcontoiret i Hamborg, men at en lige Rettighed, til at forskrive de Altonaer Aviser, aldrig udtrykkeligen ved nogen Kongl. Resolution, men aleene ved endeel af General Poftamtet udgivne og blot indtil videre gjeldende Instrurer, er tilstaaet, saavelsom, at der for Tidsskrivternes Forsendelse ei haves nogen udtrykkelig Tilladelse; og endelig at Postcontoirerne ei heller har Rettighed til at forlange viserne for ringere Indkisbspriis end den i Hamborg sædvanlige; som og, at Prisen, hvorfore Aviserne hidtil ere overladte Abonnenterne, er deels overdres ven het, deels i det hele uforholdsmessig. Hans Maje stæt har derefter, ved paa den ene Side at bensee til, at Posten faa meget bebyrdes af de mange dermed forsendende Aviser og Tidsskrivter, og tillige at tage under Betragtning, at det læsende Publicum med Grund synes at kunne haabe, at Priferne paa denne nyttige og tildeels uundvær lige Lecture ikke gjøres Samme saa overmaade kostbar, saavelsompaa den anden Side med allermildest Hensyn paa de fleste Postmesteres maadelige Embeds Indkomster, den Mifico, de ere udsatte for i Henseende til deres Betaling af Abonnenterne, og at de nærværende Postmestere allerede i længere eller fortere Tid have været i Besiddelse af den Fordeel, som den ovenmeldte heiere Betaling af Abonnenterne maa indbringe, samt endeligen, paa det at denne hidtil sig selv overladte Gjenstand funde for Fremtiden blive underkastet faste og hensigtsmessige Bestemmelser, allernaas digst fundet for godt under 20de f. M. at meddele Genes e de ral Postamtet en allern. Refolution, i hvis Folge Postcons toiret derved til fornøden Efterretning og Jagttagelse tilkjendegives:

Postcontoiret maae fra Postcontoiret i Hamborg renelse benævnte Aviser og Tidsskrivter, saa mange som deraf forlanges, saaledes at disse postdagligen blive car terede in Blanco, uden at herfor bliver erlagt de sædvanlige Postpenge; dog maae aleene de i Fortegnelsen Litr. A. benævnte Aviser og Tidender forsendes med Brevposten hvorimod de i Fortegnelsen Litr. B. an førte Tidsskrivter alle skulle forsendes med Pakkepos sten, Jul (2) §. I. 25 Junii. ften, fra hvilken Regel aldeh 95 aldeles ingen videre undtas gelse maae finde Sted, end at de Side: og Bicontoirer, hvortil ingen Pakkepost kommer, mane erholde de til Samme bestemte Tidsskrivter med Brevposten fra det Samme nærmest liggende Pakkepost: Contoir, §. 2. hvorhen de med Pakkeposten blive forsendte. Ligesom det Kongl. Poftcontoir i Hamborg er, under fastsat Straf, bleven forbuden, uden General Postamtets specielle Tilladelse at forsende andre end de i benævnte tvende Fortegnelser anførte Aviser og Tidsskrivter paa den i første Post ommeldte Maade, saa har og Postcontoiret, naar Samme maatte bemærke en Overtræ delse af dette Forbud, derom til General: Postameet at afgive Indberetning, og i øvrigt selv under ved borlig Straf at afholde sig fra, uden speciel Tilla delse portofri at forsende de Aviser eller Tidsskrivter, som i deres Post District enten blive eller mueligen i §. 3. Tiden kunne blive udgivne. Af hver Nargang af be meldte Aviser og Tidsskrivter har Postmesteren fra 1ste Julii af at erlegge til Postcontoiret i Hamborg foruden den i Fortegnelsen Litr. A. & B. hossøiede Indkjøbspris, det som i modereret Porto i benævnte Fortegnelse under Rubrik: "Porto, som skal erlægges af den nærværende Postmester,.. er anført, hvorimod hans Eftermænd skal erlægge den i bemeldte Fortegs nelse under næstfølgende Rubriqve for efterkommende §. 4. Postmestere bestemte modererede Porto (m). Den saas ledes bestemte modererede Porto Har Postcontoiret hvert halve Aar, nemlig ved Udgangen af Junii og Udgangen af Decbr. Maaned, promte at indsende til Posts Contoiret i Hamborg, da Samme i modsat Fald maae vente aldeles at tabe den givne Forret til at forskrive og distribuere de her omhandlede Aviser og Tidsskriv (m) See Circul. 8 April 1797 og 10 Junii 1800, ter. ter. Postcontoiret har hvert Aar ved sit aflæggende 25 Junii. Aars Regnskab at lade følge en aparte Fortegnelse §. 5. over, hvilke og hvormange Aviser og Tidsskrivter Samme det forløbne Aar qvartaliter har erholdt fra Hamberg - Postcontoir. Saalænge Postmesteren fore: §. 6. staaer Postcontoiret, maae det være ham tilladt at lade sig Aviserne og Tidsskrivterne betale af Abonnenterne paa samme Fod som hidtil; dog maae han paa den anden Side ei heller tage nogen Anledning af den nu fastsatte modererede Porto for Altonaer Mer cur og Tidsskrivterne, til at forhøie Betalingen for Abonnenterne af de i Fortegnelserne Litr. A & B benævnte Aviser og Tidsskrivter, om hvilken Bestem melse Publicum ved en Bekjendtgjørelse fra Generals Postamtet nærmere vil blive underrettet. Efterman: CE SE den i Tjenesten skal derimod til Vedkommende levere Aviserne og Tidsskrivterne, som der paa Stedet blive 3 ad bestilte, for den i hoslagte Fortegnelser Litr. A & B hosfsiede Priis. abvo Litr. A. Porto, som desu-1 den til Vost-Contoi Avisernes eller Tidender nes Titel: Prisen, som ret i Hamborg ftal Briis, hvors til postconfore de i Ef erlægges toiret i Ham borg skal er lægges. tertiden skal af den af be ef overlades til nærvæ= terkom- Abonnen rende mende terne, ster. Postmes Postmeftere.

Altonaischer Mercur Hamburgischer Corres . spondent Hamburgische neue 3eitung

Hamburgische Adreßcontoir -Nachrichten (n) Rd. Skl. Inbsk. | Stl. lybs | Skl. lub. Nd Skl. lnbf. 16 I 24 2 2 3 les ingen Porto. terfølgende betas Af disse og de Efles ingen Porto. terfølgende beta Af disse og de Ef- (n) I Henseende til disse fire see Circ. 15 Martii 1800. VI. Deel gde Bind. I i 3 8 3 32 3. 32 STO 4 32 Avi 25 Junii. Avisernes eller Tidender nes Titel, Perto, som desu-! den til Postcontoi Vrifen, som ret i Hamborg skal til postcontotret i Ham borg fat er lægges. erlagges Priis, hvore fore de i Ef tertiden fal af den af de cf overlades til nærvæ terfom: Abonnenrenbe

mende terne. Postme Postmefter.

ftere. Ind. Stl. lybft. StLlybft. El lbs. Rd. Set. tybft. Hamburger Wieringsche Zeitung oder Rela tion:Courier Hamburger Preis-Cou rant Hamburger Geld: und Wechsel: Cours Hamburger Briefträger Morning-Chronicle The Diary The true Briton. Le Courier d' Europe 39 St. James Chronicle 39 London-Chronicle 37 Loyds Evening Poft 37 Loyds Lifte Le Moniteur Gazette de Leyde 20 65 II Gazette de Amfterdam II Gazette de Cologno 3 32 ad 4 5 32 I 16 I 24 175 16 75 16 75 16 40 13 13 6 Courier du Rhin. 9 Gazette de Berlin 61 330002NOONG 3331. 26 8 80 361 80 36 80 36 42 32 42 32 40 24 24 22 32 69 44 I2 12 8 118 Amsterdammer Courant Amsterdammer Extraor dinair Harlemer Courant Rotterdammer Courant 4 Utrechter Courant Holländische Preis-Cou 8 4 5 32 2446 3 32 5 32 5132 rant 6 Wiener Diarium 8 th I 2 32 Regensburger Zeitung 14 400 8 Meinungsche Zeitung 2 32 Hannswersche Zeitung 316 10 4 4 16 5.2 Avi11205101 Indition15b: Avisernes eller Tidender nes Titel: 1796. Porto, som desu: 25 Junii. ben til Poftcontoi! Prisen, som rec i Hamborg skal Priis, hvor erlægges til Postcontoiret i am bora fal er lægges. af den af de ef fore de i Ef tertiden skal nærvæ te fom: rende mende overlabes "til Abonnen terne. Postme: Posimefter.

ftere. Allgemeine Litteratur: IRD. S. lyft.] SE! (obs.; SH. lybst. Ind. Sti. Lybf. Zeitung 8 Erlanger gelehrter Sei IO x4 tung 5 tung tung Leipziger gelehrter Zei Greifswalder kritischer Nachrichten Zeitung für Landpredi ger Hallische gelehrte Zei Gothaiffe gelehrte Zei 9 32 5 6 32 5 6 32 22 185 I 32 3 16 5 6 32 tung 4 32 9 Göttingsche gelehrte An- 16 zeigen 5 16 Hanndwersches Maga 7 16 intritio zin 4 16 Litr. B. Tidsskrivternes Titel: Parlimentary Journal 50 Parlimentary Regifter 48 Archenholzs's Minerva 8 Politisches Journal Thüringer Bote Deutsche National-Beitung

Hasenkamps Annalen S and ins Tad vib 2 16 I 32 33333 32 32 32 32 32 et c c c et 3333m anada 32 54 g 32 52 8 32 4 32 IO 4 32 16 234 32 32 32 4 16 32 32 4 32 3232 532 656 6 32 32 32 32 da a 898 31 2 32 Titel Neue Deutscher Mercur 4 Englisch Moden Jour nal Journal des Lurus Journal für Fabrick 25 Junii. d Titel paa Prisen, som Porto, som Priis, hvortil Postcon toiret i Haw borg ftal er lægges. desuden til ore de i Ef Postcontoiret | tertiden skal i Samborg overlades til Pal erlægges. Abonnen terne. . Inbt. Nd. Skl. lyb. a) Tidenderne: ad] Mo. Skl. lybff. 1 I 16 Altonaer Addresse-Comtoir Nachrichten Altonaer Geld und Wechsel: Cours The Exprefs und Evening Chronicle The Coureer Courier de Londres Gazette de deux Ponts KophandelensSeewarts Tyding

2 and t 3. 3 32 39 142 75 16 80 39 42 14 28 17 3 mm 262 84 32 36 32 15 17 20 5 B 32 32 6 32 6 32 2 32 32 18 24 6 ONNNN Leipziger politische Zeitung 4 Nürnberger Handels-Zeitung 5 Reichs Anzeiger Litterarischer Anzeiger b) Tidsskrivterne: Gentlemens Magazine Le Spectateur du Nord Journal der neue Weltbe: gebenheiten Journal für Frankreich 5 5 16 6 319035 I 24 32 Genius der Zeit 4 16 32 Archiv der Zeit 32 Der Persifleur 5 16 32 7 (0) Posselts Annalen 32 Flora 32 Deconomisches Hefte 4 32 5 Schleswigholsteinische Pro- 3 16 32 36695655 8 32 6 333 32 32 32 wincial Berichte Algemeine deutsche Biblis 2 16 32 4 thek IO 32 12 8 S 28 Junii. Sammes Circul. (til Postmesterne), ang. at indberette hvad besynderlige Mærkværdig suing his (o) See Circul. 15 Julit 1797: 7 Rd. 16 £8. heder, fig (p). som i post Districtet maatte tildrage 28 Junii. Dito Circul. (til Postmesterne), ang. Por 28 Junii toen m. v. af Iversens Fyenske Aviser. Af General Poftamtets Bekjendtgjørelse i de i Dag med Posten forsendende Berlingske Aviser erfarerPost- Contoiret, at Iversens Fyenske Aviser blive fra den 1ste Julii næstkommende forsendte med Rideposterne, og skal leveres Abonnenterne for 2 Rd. pr. Eremplar aarlig (q), samt at Postcontoiret kan reqvirere det hos dem forlangende Antal ved aabne Sedle, der gaae portofrit til Postcontoiret i Odense. Af de 2 Rd., som Abonnenterne erlægge, tillades Postcontoiret at beregne sig selv 3 mk. pr. Sæt aarlig for Distri butionen og det af Incassationen flydende Ansvar og Üleilighed, hvorimod de øvrige 9 Mk. beregnes Postkassen i Ertracterne til Indtægt, alt paa den Maade og i den Orden, som udi Circulair Ordrene af 4de Oc tobr. 1794 om de Berlingske Aviser, og af 3die Febr. 1796 (r), angaaende endeel Maanedskrivters Forsen delse, er bestemt, hvilke Ordres tre Bestemmelser un der Litr. A, B & C tillige i Hensigt til disse viser maa iagttages. , hvorimod de øvri Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. I Julii. Hustruers Forsørgelse af Mand, som unddrage sig fra at leve hos dem (s). 13 Gr. 7900 (p) See Circ. 25 Aug. 1795. prodde (1) See Circ. 15 Martii 1800. (r) See og 24 Decbr. 1796. Plac. af 5 Julii Rescr. 16 Octobr. Aug. 1798. 1796 har det i et kortere übtog. See 1795, og R. 11 Maji samt Fb. 10 5, og R. 11 Maji samt Fd. 10 D 1 Julii. Gr. Af Magistratens til det danske Cancellie indkommen Skrivelse er Kongen bleven foredraget, at det Tilfælde undertiden indtræffer i Kjobenhavn, at 2gtemænd, uden nos gen foregaaende Separation, enten efter Kongelig Bevilg 8ning eller indbyrdes for Øvrigheden indgaaet Forening, aldeles unddrage sig fra at leve med og forsørge deres Hustruer, endkjent de ikke funne have Andet paa bem at ud sætte, end at disse for svagelig helbred eller Ubeqvembed til Arbeide ei ere i Stand til at fortjene Moget; i hvilken Anledning Magistraten har henstilt, ved hvilke Midler disse og andre gtemænd, som ikke, efter vrighedens Tilhold, ville sørge for deres Hustruers Underholdning, bør tvinges til at efterkomme deres pligter i den Henseende, paa det at ikke det almindelige, som ellers vil free, dermed i des res Sted sal vorde bebyrdet. Da Kongen nu anseer det baade billigt og retfærdigt, at de Mænd, som uden enten foregaaende Bevilgning eller indbyrdes for Øvrigheden indgaaet Forening unddrage sig fra at leve med, eller forfarge deres Hustruer, blive tvungne til at opfylde de dem paaliggende pligter; saa anordnes herved, At det i slige Tilfælde skal af Øvrigheden fastsæt tes, hvad Hustruerne efter Billighed bør tilstaaes af Mændene, og Saadant ved Udpantning inddrives i Mangel af mindelig Betaling. 1 Julii. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at den, den nederste Capellan ved Bremerholms Ricke (r), bevilgede Tavle, som hidtil har været ombaaren om Onsdagen og Fredagen samt om Søndagen til Høimesse og Aftensang, u maa herefter tillige ombes res til Froprædiken; dog at denne Tavle bliver den Sidste af dem, som ombæres. (Efter Hr. Sjorts Ansøgning, faasom Froprædiken, da to andre Tavler ombæres, alternerer med den øverste I Julii. fangen, overste Capellan ligesom aften- Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), betræffende, at Sager, angaaende Skovtyverie ved Svendborg, skulle paatales, og af Byfogden ved Politie. Retten vaakjendes. (Saasom Kammers herre Baron Lehri til Hvidkilde i Strivelse til Rentekammeret af 18de f. A. har indberettet, at de i stor Mængde (t) Efter Rescr. af 3 Jan. 1771. 25.8*.eule Mængde sig ved Svendborg opheldende Lesgangere og Bet: I Julii. lere guae flokkeviis og bevæbnede i Stovene, og nedhugge for Fode unge Træer, som de indbringe og falholdet be meldte Svendborg.) Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. Julii. at forhaanden, og indtil en ny almindelig Skole- Forordning udkommer, approberes den, i Følge det danske Cancellies Foranstaltning, for Darum. Sogns Skole. District af Stiftet (u) forfattede Fundats: Districtet bestaaer af Store Darum-By med Udflyttere §. 1. af Gaarde, Boele og Huse, samt Lille Darum-By, i Alt Hartkorn 256 Td. 7 Sfp. 1 A16. Lille Da §. 2. rum tillades selv at holde en af Sognepræsten era mineret og antagen Skoleholder for dens Ungdom, paa Vilkaar: a) at denne Skole vedvarer i det mindste fra Iste October til 1ste Maji; b) at Skolehol deren møder hver Onsdag-Eftermiddag med Børnene i Hovedskolen til offentlig Examination af Stedets Præst; c) at Hoved. Skoleholderen faaer uden Afdrag i Skoleløn af Lille Darum-By, hvad Fundatsens 19de Post tilholder Litr. A, samt Fourage efter Litr. D, og et forsvarligt Læs Fladtorv af hvert Sted efter Litr. E; d) hvorimod Ungdommen har fri Adgang til at søge hoved. Skolen, uden videre eller anden Betaling end den Fundatsens 19de Post Litr. B. bestemmer, for saavidt den ei herefter er forandret. De §. 3. to Udflyttere af Midt-Grandlaug, Brandgaardene kal det, tillades det, under de for Lille Darum foran bestemte Vilkaar, selv at holde en Skoleholder, om de helst ville dette. Hoved Skoleholderen paalægges at §. 4. holde en dygtig, med god moralsk Caracteer og Kund- Saber forsynet Underlærer; og, skulde det imod For modning feile, og nogen af Districtets Beboere have (u) Under 29de April 1796. nogen 1 Julii. nogen grundig Anke at føre imod saadan Underlærer, og Saadant ikke ved Andragelse for Stedets Præst og Herredsprovst bliver rettet, da have Districts Beboerne paa en sommelig Maade Adgang til Biskopen, til Sagens videre Undersøgelse og Bedømmelse. 9. 5. Midt i Store Darum-By tet red Præstegaarden er, i Forening med Degneboligen, fire Fag grundmuret Skolehuus opbygget, som Beboerne i Skole: Distric tet ere pligtige til at holde i forsvarlig Stand, og hvorhen Districtets Børn skal søge Skolen, m. m. §. 6. Deri fal Degnen enten aleene, eller tilligemed en ved Prøvelse duelig befunden Medhjelper give Underviisning for Sognets Ungdom hele Naret Vinter og Sommer (undtagen Junii, Julii, August og September Maaneder, da Bonden især behøver sine Børn til Mark Arbeide, ligesom i de forte Dage fra Thomas: Dag til Helligtrekongers: Dag kan skee Udsættelse); dog skal Degnen ikke mindre være forbunden til at undervise Ungdommen i bemeldte Maaneder, og til alle Tider, saafremt Beboerne forlange det, og Børnenes Antal kun beløber sig i det mindste til sex. Fra Miks kelsdag til Maidag skal Degnen bestandig holde slig en Medhjelper, da de fleste af Børnene i den Tid af Karet ere hjemme, og skal søge Skolen. Men uden Stiftamtmandens og Biskopens udtrykkelige Resolution maae han ikke selv undslaae sig for Underviisningen, og ganske overlade Skolen til en Medhjelper. Fattige Børn i Sognet læres og undervises uden Betaling. Ingen i Districtet (Lille-Darum og Udflytterne Brandgaardene undtagen, saaledes som forestaaende 2den og 3die Post indeholder) maae holde eller søge anden dansk Skole. Medhjelperens Duelighed anbefales til Herretsprovstens og Stedets Sognepræsts meest §. 7. aarvaagne Omsorg. Hoved:Undervisningen bestaaer bort ligi sos i de bet, og Bo i de første Lærdomme af den saliggjørende Guds: I Julii. Kundskab, efter den augsburgiske Bekjendelse, samt fornøden Skrivning og Regning. Skolen skal begyn des og sluttes Morgen og Aften med passelige Bønner og Sange. Onsdag Eftermiddag bor, efter Præstens Tilsigelse og i hans Overværelse, anvendes til Cates chisation, hvorved han og vil lade sig forevise Børnenes Skrivt og Regne-Erempler, for at opmuntre de Flittige, og advare de Efterladne. Skoletimerne fra §. 8. Paaske til Mikkelsdag skal være fra kl. 7 til 11 Slet Formiddag, og fra 2 til 6 Eftermiddag; fra Mikkelsdag til Paaske fra kl. 9 til 12 Formiddag, og fra I til 4 Eftermiddag, undtagen i de korteste Dage, da Børnene i Lille Darum og Udflytter-Stederne (i Tilfælde de søge denne Skole) gives Forlov Klokken 3 Eftermiddag, at de er i lys Aften kan komme hjem. Til denne Skole-Underviis: §. 9. ning bør, til ovenfastsatte Tider og Timer, Sognets og Districtets Ungdom fra 6 til 7 Aar, indtil fuldendt Confirmation, indfinde sig; dog undtages herfra Born over 12 Aar gamle, fra Iste Maji til Mikkelsdag, for saavidt deres Forældre eller Forefatte fra Arbeide ikke kunne undvære dem. Naar Sygdom, Uveir eller anden høistnødvendig Aarsag hindrer Børnene fra Stolen, bør forældrene for Degnen ftrar anmelde det, som igjen næste Onsdag gjør derom Beretning til Sognepræsten. Skulde derimod fattige foræl dre behøve deres Børn til Arbeide, eller til nogen Fortjeneste hos Fremmede, og Børnene findes vel grundede i deres Christendom, anmeldes dette for Sognepræsten, som kan bestemme det Fornødne og Billige herudi. Forsætlig forsømmelse eller Afhold §. 10. fra Skolen, efter Ovenmeldte, betales for hver Udes blivende ugentlig med 4 s. til Degnen, som ugents lig indleverer Liste til Præsten, hvori enhver Lærlings 915 Ube AI 2 §. II. §. 12. I Julii. Udeblivelse anføres. Straf og Roes overlades til Skolelærerens Conduite under Sognepræstens Opsyn. Ved den forommeldte ugentlige Examen vil den Flittige og den Dovne blive kjendt, og deri finde den Roes eller Straf, de have fortjent. Til forskrioter ved Skrivningen i Stolen tages deels enkelte forte Stykker af Landhuusholdnings-Selskabets Skrivter om Agerdyrkningen, og deels passelige Steder af andre ved Skolen anskaffede Almues Bøger, og hver fjortende Dag skal en Discipel forsynes med en ny og forandret Forskrivt. De bedste Skole Lærlinge oves end videre derved i Retskrivning, at leveren dicterer dem en Side af noget af bemeldte Bøger, som han retter, og siden med Rettelserne igjen lader dem reen- §. 13. Prive. Ved Regningen søger Læreren ligeledes efter Lærlingenes Fremgang og Fatte Evne at gjøre Eremplerne anvendelige og nyttige i deres tilkommende Stand og Levemaade. Dette steer ved Beregninger over Omkostninger ved en Agers Dyrkning, indtil Afgrøden er bjerget og salgbar, saaledes at Fordeel eller Tab rigtig kan bestemmes; lige Beregning over Kreas tures Opdrægt, over Jords Forbedringer, saasom He ders Opbrud og Indtagelse til Agerland, Mosers Udterring til Engbund, Enges Forbedring med Grøvter, Sluser, Demninger og Diger, af hvilke sidste Udgiv ter den følgende aarlige Fordeel bør beregnes som Renter af en udsat Capital. Til alle deslige Erempler finder Læreren Anledning i Landhnusholdnings. Selskabets Skrivter, og i Hr. Vedels Afhandline ger, ligesom fyndige Landmænd, saasom de to største ox Lodseiere og flere, med Fornvielse vil være ham behjelpelige i de første Eremplers Indretning til disse als meennyttige og endnu alt for lidet bekjendte Begrebers §. 14. Udbredelse iblant. Almuen. Med de Børn, som ud- mærke mærke sig ved Flid, og ellers have gjort saadan I Julii. Fremgang i deres Christendom, at denne ikke mere udkræver deres hele Tid, læser Læreren daglig, i en dertil fastsat Time, Styffer af de andre ved Skolen anskaffede Bøger, gjør dem det Læste forstaaeligt, og lader sig igjen af Børnene foredrage, hvad de med hins - anden have left. En Skole: Kasse eller Bøsse, S. 15. forsynet med to Laase og Lukkelser (hvortil den ene Nøgle stedse skal være i Præstens, og den anden i Sognefogdens Gjemme), bør anskaffes og forblive i Præstens Forvaring og Forvaltning. Til Stolefas: S. 16. sens Fremtarv henlægges Tavle:Pengene ved Commu nion, Brudevielser, Børnedaab med Mere i Kirken, og desuden betales 4 ß. d. aarlig af hver Inderste, som opholder sig i Sognet, og kan fortjene Brødet, 3 ß. af hver tjenende og ei tjenende Rarl eller Dreng over 16 Aar, og 2 ß. af hver Pige over samme Alder, som indkræves ved hvert Aars Paaske af Sognefogden, foruden andre frivillige Gaver eller Bøder, over hvilket alt Sognepræsten holder en forseglet, numereret Protocol, hvorudi han antegner Samme, ligesom det efterhaanden indkommer og falder. Ligeledes udsættes Bækkenen hver Fastelavns Søndag og Mikkelsdag for Kirkedøren, at samle Collect til Skolekassen. Til hvert Aars Paaske aab: §. 17. nes denne Kasse i Sognepræstens Huus, i Overvæ relse af største Lods: Eiere samt Sognefogden og Medhjelperne; af denne samlede Fond udredes og tages da 1) til Degnen som Skolelærer 2 Rd. 4 Mt., som med de af Kirke Eieren til samme Tid be fomne Lysepenge, 3 Std. Mk., udgjør de efter Forordningen bestemte 6 Rd.; 2) til fornødne Skolebøger og dem, de fattige Børn ei formaae at anskaffe fig, hvoriblant ogsaa skal være de bedste bekjendte Al- TAAR mues 1 Julii. mues:Skrivter og nyttige oeconomiske Berker til ovenforklarede Brug i Underviisningen; af disse nævnes her kun følgende, og overlade Fleres Valg til Provst Jacobsen selv, nemlig: Provst Hasses tre Skrivter for Land Almuen, saasom Almuens Lærer 1c.; Viisdoms Lære for den christelige Landmand; Huusmoderen af 23alling, et Priisßkrivt; det danske Landhuusholdnings: Selskabs Skrivter; Pastor Vedels Afhandlinger om Landvæsenet i fire smaa Hefter; Have Katekismus, udgivet ved Landhuusholdnings- Selskabet, med videre behgvende, naar Kassens Fond i Fremtiden tilsteder Samme. Ved dette aarlige Mode til Kassens Aabning og Uddeling indføres i bemeldte Protocol Kassens forefundne Beholdning, de deraf tagne Udgivter, samt det Overskud, som i Kassen igjen under Laas nedlægs ges, hvilket af samtlige Overværende attesteres og §. 18. underskrives. Degnen besørger Skolestuen ugentlig Onsdag og Løverdag Middag ved Skolebørnene reen gjort og luftet, for desbedre at conservere sin og Lær lingers Sundhed; Feickoste leveres af Skole-Districtets Beboere, ligesom og Gulv-Sand til Skolestuen, naar §. 19. Samme behøves. Hvorimod Degnen for dette sit idelige Arbeide og Moie, samt en Substituts Anskaf felse og Holdelse nyder aarlig: a) af hver Gaard, Boel og Huus, med og uden Skat og Eiendom, som er og bliver i Sognet, svares af Gaarde efter deres Hartkorn 5 B. af Tonden, af Boele med Hartkorn 12 ß., af jordløse Huse 8 6., enten Beboerne ere Selveiere eller Festere, enten de have Børn eller iffe; i to Terminer, halv til Paaske og halv til Mikkels dag, og det til Sognefogden, som samlet leverer Degnen det, og ereqverer for det udeblivende; b) af hvert Barn betales til Indgangspenge 4 s. aarlig, naar Skolen ved Michaeli begynder, og ei videre,

ngar naar det aleene lærer at læse; men naar et Barn eller 1 Julii. ungt Menneske lærer tillige at skrive, da betales derfor ugentlig 2 ß., og, undervises det tillige i Regningen, da 3 ß., som betales hver Løverdag. Fats tige Børn undervises uden Betaling i Christendommen, men for Regning og Skrivning godtgjøres Degnen 2 ß. af Stolekassen for ethvert fattigt Barn; c) af Skolekassen til hver Paaske 2 Std. 4 Mk., samt Lysepenge til samme Tid af Kirke Eieren 3 Rd. 2 Mk.; d) istedet for fri Græsning til to Køer efter Plac. af 7de October 1784, hvilken Græsning ved den skeete Udskiftning 1765 over Store:Darum Byes Eiendomme blev, og siden har været Degnen reent betaget (undtagen et lidet Styffe Jord af omtrent en Demats Størrelse), udlægges enten Jord i Natura beleilig ved Degneboligen, eller i anden Fald, indtil en regelmessigere udskiftning over Store Darum - Byes Eiendomme steer, betales af hver Tonde contribuable Hartkorn i Store Darum By 4 ß. aarlig i Græspenge til hver Mikkelsdag, der beløber sig af 227 Tdr. 7 Sfpr. f. til 9 d. 3 . I ß., samt til Vinter- Foder af hele Districtet 1 Lpd. Mars: Ho, 1 Lvd. Halm af hver Tonde Hartkorn, som leveres inden hvert Aars Martini frise og sund, efter Tilsigelse af Sognefogden; e) til fornøden Brændsel for Degnen til eget Brug (da den før Udskiftningen havte fri Gravning i Mosen ei vides bedre, eller haves anden end at den og blev ham ligeledes be taget) samt til Skoleftuen leveres ham af hver Mand i hele Difivictet, soin har Hefte og Vogn, et Oplysning on, at den og forsvarligt Læs gode Skoe-Torv eller Klyne, Læsset til de faa kaldede Skumper eller 15 Sule (of of de faa Snese Klimper, men faste og tørre Klyne) aarligen inden Kornhøsten paa de af Sognefogden fastsatte Dage web §. 20. 1 Julii. ved Skolehuset; Boels: og Hunsfolk tilsiges da til samme Tid efter Aftale med Degnen at sætte bemeldte Klyne i Klad, vel forvaret mod Regn og Uveir. Det paaligger Sognefogden, siden største Lods Eier ikke boer i Sognet, aarlig og i rette Tide, alt under Tvangsmidler og Execution for de Modvillige, at forskaffe Degnen, i Overeensstemmelse med Anordnin gerne, det, ham ved denne Fundats tillagt er (v).a I Julii. 1 Julii. §. I. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), ang. at der i Skive Kjøbstad maae holdes et Heste- Marked næste Onsdag for 3die Søndag i Faste, (hvilket Repræsentanterne have ansøgt.) (x) A - Til Confirmation paa en for Skolen paa Thuno under Aarhuus Stift den 1ode Maji d. A. (y) oprettede Fundats med tilføiede Beregning (z) over Skolelennens Fordeling paa Tonde Sædeland: Skoleholderen betales aarlig 13 Rd. 3 mk. for alle Beboernes Borns fri Underviisning i Christendom, Skrivning og Regning; for Breve til at læse, og Blæk at holde, 1 d. 4 ME., og, istedet for de forhen givne 8 s. af ethvert Par Ægtefolf, 4 B. af en Karl og 2 ß. af en Pige, betales nu 3 Rd. aarlig, samt 1 Mk. II B., som han herefter har at betale af den Skolen tillagte Jord, da disse Penge, i alt 18 Rd. 2 Mk. II ß., lignes paa enhver Tønde Sade Breve til at læse land, (v) Rescript af 11te Novbr. 1796 til St. og Bisk. befaler Sognet at erstatte hvad Degnen som Skoleholder for 1794 og 1795 havde tilgode. (x) Dette er fra Cancelliet communiceret Khavns Universi tet den 2den Julii 1796. (y) Af P. Dellejus, M. Biilman, (Sognepræst) . . Arngen, paa Grund af det danske Cancellies Resolution af 2den Jan. 1796, efterdi de forrige Fundatser af zode Octobr. 1783 og 22de Octobr. 1785 fandtes tryffende. (z) Af denne, der ansees for speciel til her at medtage, fees, at 48 Beboere have 447 d. 4 Stpr. Sadeland, den Høieste 29 Td. 4 Skpr., den Ringeste 1 Td. Sty. land, ligesom de Kongelige Qvartal: Skatter; og de I Julii. faa Stillinger, som ved Erlæggelsen af 4 ß. pr. Tonde Sadeland nu maatte overskyde ovenmeldte Summa, leveres til Byens Kasse, som da og erstatter, hvad der i Tiden mulig paa denne Maade kunde komme til at mangle formedelst Jordens aarlige Formindßelse ved Havet, saa at der altid hvert Aar betales til Skoleholderen 18 No. 2 Mf. 11 ß., hvilke indkræves af Byens san faldte fire Mend efter Skoleholderens Optegnelse, hvis Rigtighed af Præsten bevidnes, Halvt til 1ste Maji, og halvt til 1ste November, og betales paa Amtstuen i Aarhuus, hvor de af Skoleholderen oppeberes imod 8 s. Afdrag hver Gang til Oppebørselspenge. Alle Beboere, som have Heste, ploie §. 2. og harve aarlig uden Betaling indtil Dele af den Skoleholderen af Stiftets Øvrighed tillagte Boelse Jord, 6 Tdr. 6 Skpr. Sædeland; bringe ham, d hvad derpaa avles, hjem i sit huus, og udkjøre paa samme Jord hans Gjødning, alt til rette Tid; samt Hjemføre efter Tour fra havet, hvad han af Brænde og Tørv til sit Brug lader hente fra det faste Land. Enhver af Beboerne, som er gift, ligesom og Enke- §. 3. mænd og Enker, al aarlig levere til Skolen Torv, beregnet til 8 Snese, det Halve af de Bedste, og det andet Halve af de Ringere, som de grave paa deres egen Zsive Jord; men hvo, som ikke selv har Torveskjær, betaler for hvert halve Læs 12 ß. til hvert Aars 1ste Maji, hvilke Penge indkræves efter Skoleholderens Optegnelse af Byens fire Mænd, og til ham leveres. Dog, hvis Beboernes Antal saa me get fulde formindskes, at de Torv, som de enter in Natura yde, eller i ovenmeldte Tilfælde med Penge betale, ikke kunne beløbe sig til 12 Læs, som aarlig til Skolen i det ringeste agtes fornødent, da skal det Las Mangs §. 5. I Julii. Manglende ved lige Ligning erlægges af samtlige Bes boere; hvorimod Skoleholderen paalægges at holde §. 4. forsvarlig Barme for Børnene i Sfofen. Af Dome Fieken i Aarhuus betales aarlig til Skoleholderen 4 Md., og af den almindelige Skolekasse ligeledes 4 Nd. Den beskikkede Skoleholder skal holde Skole 6 Timer daglig, nemlig om Vinteren fra kl. 8 til 11 Formiddag, og fra Kl. 1 til 4 Eftermiddag, om Somme ren fra 8 til 11 Formiddag, og fra 2 til 5 Eftermiddag; dog undtages herfra 3 uger i Baarsædstiden, 8 Dage til hans Huses aarlige Reparation, 8 Dage i Høslætten, 3 Uger i Høstens Tid, og 8. Dage til Efteraars Sædens Nedlæggelse. Og skal Stedets Sognepræst have Opsyn med, rige Tid ikke forsømmes, samt paasee, at Skoleholdes ren gjør sig al mulig Flid med Børnenes Underviis: §. 6. ning. Beboerne skal lade alle de Børn søge Skolen, som de fra Avlingen kan undvære. Skulde Nogen derimod uden gyldig Aarsag holdes hjemme, og Sam me efter given Paamindelse ikke indfinder sig i Skolen, da betale Forældrene for hvert saadant Barn I ß. daglig, saalænge det holdes fra Skolen, hvilke Penge efter Skoleholderens Anmeldelse og Præstens Paategning inddrives af Præstens medhjelpere, om ikke anderledes, ha ved Udpantning. De paa denne Maade indkomne Penge anvendes til Bøgers Anskafs felse for de fartige Born, til hvilket Brug ogsaa de ved Skolebøffens Ombærelse i Brudehusene indkomne §. 7. Penge ligeledes bar anvendes. Maar den nu værende Degn ved Døden afgaaer, fal Skoleholderen med Eftermænd ogsaa tillige overdrages Degne. Embedet med dets fulde Indkomster, saafremt de ellers have viist sig duelige og flittige i deres Tjeneste, og anstæn §. 8. Dige i deres Forhold. Det af nyt opbygte 7 Fag Huus Huus skal bestandig være fri Degne og Skolenus, I Julii. som enhver Skoleholder eller Degn tillige uden nogen Afgivt overleveres efter det derover tagne Syn. De to Fag Skolehuus vedligeholde Dens Beboere med de fornødne aarlige Reparationer, men enhver Skoleholder eller Degn tillige selv de øvrige fem Fag. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), indeh. 2 Julii. Kongl. Resol. (paa Rentekammerets Forestilling) af 18de Maji sidstleden: "at Sognepræsten for Helsinge og Waldby Menigheder paa Kronborg Amt, Hr. Hammer, som ved Resol. af 10de Aug. 1791 blev tilstaaet i Godtgjørelse fra 1783 til 1790 Nars Udgang 227 9td. 83 B., og siden aarlig, fra Begyndelsen af Aaret 1791, 33 Sid. 70 B., for 24 Edr. 1 Sfp. 2 Fkr. 2 Alb. Hartkorn, der fra Jan. 1783 vare indtagne til Skovs Opelskning, vorder (da der fra bemeldte Tid indtil udgangen af Aaret 1794 er indtaget i Alt 54 Tdr. 3 Skpr. 1 Ffr. x Alb. Hartkorn) desaarsag end videre tilstaaet i Godts gjørelse 464 d. 90 ß., men siden aarlig fra 1795 Aars Begyndelse 75 Rd. 78 B., faalænge han forbliver i Embedet; hvorimod denne Godtgjørelse al ophøre for Estermændene... Derhos anmodes Biskopen om, at ville i Tilfælde af Vacance derom gjøre Era indring. Canc. Prom. (til Amtm. over Sorø m. fl. 2 Juki. Amter), ang. Politie Jurisdictionen i Hensigt til Sorp Academtes Medlemmer. Gr. Med Amtmandens Skrivelse af 4de Maji fidstl. har Cancelliet modtaget en Forestilling fra Byfoged Klagenberg, hvori han spørger: 1) om han som Byfoged i Henseende til de i Byen, og som Birkefoged i henseende til de uden for Samme boende Academiers Betjente, der have Hof- Retten til Værnering, fan afoise Klager i Politie - Sager, VI. Deel 8de Bind. Kf og 2 Julii, og være befriet for den inspectoriste Jurisdiction, efter om ham i politie Sager paaligger saavel den inspectoriske og demmende som den executive Jurisdiction? og 2) hverhen disse Sager bør appelleres, i Tilfælde at de for By: og Birketings Volitte-Retten skal behandles? I den anledning fulde man herved melde til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Byfogden: At der ingen Spørgsmaal er om, at jo Politie. Inspectionen i Hensigt til Sors Academies Med lemmer tilkommer Byfogden i Soro, naar han ikkun ei udstrækker Samme saa vidt, at Overhofmes steren derved betages den Net til at haandhæve fornøden Orden ved Academiet, som Fundatsen har tils lagt ham. Hvad angaaer Ret til at dømme i de Politie Sager, som vedkomme dem, hvis Værneting er Academiets Hof-Ret, da, uagtet Politie: Sager i Danmark ikke (Kjøbenhavn undtagen) ere henviiste til særlige Rette, men Enhver i Politie: Sager efter Anordningerne svarer for den Net, som i øvrigt er hans Værneting, kun med den Forskjel, at den summariske Proces i disse Sager er befalet, hvoraf det altsaa maa være en Folge, at Politie Sager, som angaae dem, hvis Værneting er Academiets Hof-Net, ogsaa i første Instants bør indstævnes for denne Ret; saa dog, da den summariske Nettergangsmaade i Polities Sager ikke saa vel synes at kunne forenes med Hofs Rettens Indretning, især da den kun holdes een Gang om Maaneden, kan heri forholdes efter den af Byfogden fremlagte forrige Overhofmesters Geheimeraad Juels Resolution af 24de April 1758 saaledes, at alle Academiets Medlemmer uden Forskjel skulle svare i alle Politie-Sager for Bytinget i Sors, som efter Fundarsen tillige er Academiets Borg-Ret, og Dommen derfra indstævnes til sof. Retten. I Hens seende til Dommes Execution i politie. Sager, fan der, efter Cancelliets Tanker, ingen Tvivl være om, at at Samme jo i de Sager, der angaae dem, hvis 2 Julii. Værneting er Hof-Retten, ligesaavel som i andre Politie Sager vil tilkomme Byfogden. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Toldkaffe: 2 Julit. rerne), ang. at den ved Circul. af 23de Maji f. A. befalede ugentlige Efterretning, om inte og udførte Born Varet, kan ophøre, men den maanedlige for Flaring over Born: Varer og Brændeviin skal fremdeles i Overeensstemmelse med Circ. af 17de Novbr. 1792 med Told Extracterne, indsendes (a). Rescr. (til samtlige Amtmænd, Grever og 8 Julii. Baroner i Danmark), ang. at Nugbrøds-Bagere og Ølbryggere maae nedsætte sig overalt paa Landet; dog skal det nøie paasees, at der under Udsalget af Brød og Øl intet Vertshuushold eller Uojenkning foretages. (Lil Bequemmelighed for de fattige Laubboere, i anledning af en til det danske Can cellie gjort Forestilling.) Kongl. Resolution, ang at vedkommende Jord, 8 Julit. drotter paa de Steder, hvor de to anordnede Coms missioner indfinde sig, for at bestemme Hoveriet, skulle meddele vedkommende Commission, til Afbetjening ved dens Forretning, de Carter og Documenter, som ere i deres Værge, og som Commissionen maatte, til Oplysning ved dens Forretning, finde fornødne; og maae det, i Tilfælde af Vegring fra Jorddrottens Side, være Commissionen overladt, hvor Omstæn dighederne det udfordre, at tilveiebringe de manglende Oplysninger paa den Modvilliges Bekostning, hvil ken tillige skal betale, hvad Omkostninger Sagens derved foraarsagede udsættelse og ny Foretagelse af Commissionen maatte foraarsage, hvilket Alt pag sams Kf 2 me (a) See Justr. 1797, 14 Octobr. S. 8, og 12 Decbr. §. 9. 8 Julii. me Maade, som de øvrige Omkostninger ved Commis fionen, bliver at inddrive. Og, for saavidt Commiss sionen skulde finde sig foranlediget til at afsige Rjendelse, efter de Beviisligheder, som haves ved Haanden, skal den vedkommende Jorddrot have Skade for Hjemgjeld, saafremt Noget fulde fragane ham formedelft Mangel af Oplysninger, hvilke han ikke har vilban itte bar det meddele; ligesom han heller ikke mane, ved at indklage Commissionens Kjendelse i Rentekammeret, og der at fremlægge de før tilbageholdte Beviislighes der, vente, at Samme ville komme i Betragtning til den afsagte Kjendelses Forandring. Denne Resolution haver Rentekammeret at communicere fornævnte to Commissioner til Foreviisning for Jorddrotterne, samt egen Efterretning, i fornødne Tilfælde. kammerets Forestilling.) (Paa Rente 9 Julii. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Sjetland), ang. at det med Skole-Regnskabernes Revision og Decision fremdeles bør forholdes ligesom hidindtil; samt i Tilfælde, at de bør og kan paas antes, bør Appellationen see til Skole Directionen, som er Stedets Øvrighed. (I Overeensstemmelse med. Erklæring fra St. og Bisk. over Generalmajor Castenfjolos Besvaring over Antegnelserne i hans Fattig:Regnstaber.)

9 Julii. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Cancelliet bifalder deres Betænkning, dat. 31te Maji sidstleden (b), over Sognepræsten til St. Peders Kirke i Næstved, Hr. Holins Ansøgning om Refue sion for noget Fodby Gaard underlagt ufri Harts korn dog forbeholdes Vedkommende i al Fald at afgjøre Sagen ved Nettergang. Cane. (b) Findes i Balles Magazin til Kirkehistorien, II. 2, Side 513, hvilken Bog nu ikke haves ved Haanden. (2) 9 Julii. Canc. Prom. (endnu til de Samme), ang. Skoles væsenet i Holbek (c). Gr. Til Svar paa Skrivelse fra St. og Bif. af 30te Maji sidstleden med derhos fulgte Ansegning fra Commis fionen for Fattigvæsenets og Friskolens Befordring i Hol bek, meldes:

At det maae være bemeldte Commission tilladt, tilligemed det anbefalede Fattigvæsens Bestyrelse og de fattige Børns Friskolers Forsorg, at tage Byens al mindelige Betalings Skolehold under sit Opsyn og Bestyrelse, og derom nærmere at indkomme med Forslag; samt at Commissionen maae istedet for den refignerede Degn Streiber, antage en duelig Student til Byens tiltrængende Skolelærer, hvilken kan gives Haab om at succedere Degn og Klokker, naar han i alle Dele har forestaaet Skolen vel, imod at han i saadant indtreffende Tilfælde selv lønner og holder sin studeerte Assistent under Commissionens Tilsyn.

9 Julii. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. Skoleholderes Beskikkelse, forskjellig i Districter efter Rescr. af 1742, 1794 og 1795.

Gr. Efter at have corresponderet med den angaaende Ske levæsenets Forbedring i Danmark allern. nedsatte Commis fion, i Anledning af Stifteprovst Bats i Strivelse af 31te October f. A. gjorte Forespørgsler angaaende Skoleholderes Bestikkelse i Overeensstemmelse med forskjellige Mescripter, og hvorover Biskoven har meddeelt Betentning, fulde man, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Bedkommende, herved have meldet:

At Rescr. af 19de Decbr. 1794 bor ansees som gjeldende for de bortsolgte Kongl. Godser, ligesom Rescr. af 15 de Aug. 1795 for de forbeholdne Kongelige Godser paa Frideriksborg, Kronborg, Hirsch holm og Kjøbenhavns Amter, i Ods Herred, paa Sorg Academies Gods, paa de Kongelige Godser Kf 3 Baa

(c) See Anordn. 23 Novbr. 1798. Site Proprieto 9 Julii, Baadesgaard i Lolland, samt Vestenborg og Hvededal paa Falster. Derimod bliver Rescr. af 30te Martil 1742 (d) Regelen for de egentlige Proprietair:God. ser, som ikke ere kjøbte af Kongen. Hvad Biskopens Forslag, angaaende Degnekalds Henlæggelse til Skoler, eller Anvendelse til disses Forbedring, betræf fer, at nemlig den, som i dette Tilfælde ellers havde Ret til at kalde Degnen, fremdeles skulde beskikke Skoleholderen og Kirkesangeren i Kirkebyens Skoles District, men vedkommende Skole patroner eller Lodsetere beskikke Skoleholder og Kirkesanger i de andre Sognets Skoler, alt efter de gjeldende Anordninger, samt at, dersom Biskopen var den, der bes slikkede i Kirkebyens Skole District, skulde han altid først gjøre Forespørgsel om en duelig Skolelærer ved Seminariet; da vil denne Bestemmelse, som man i øvrigt bifalder, beqvemmest kunne fastsættes ved den ny Skole: Sorordning. til hvilken Commissionen nu er i Begreb med at forfatte et udkast til nærmere fatte er udka forventende allernaadigst Approbation. Hvad i øvrigt det Tilfælde angaaer, som egentlig har givet Anledning til ommeldte af Provst Bast fremsatte Spørgsmaale, neml. Valdby-Skole-Embedes Vacance, i hvilken Anledning Biskopen har indstillet, om det som Regel maatte bestemmes: at det ikke skal formes nes Vedkommende, som ere pligtige at gjøre Fores spørgsel ved Seminariet, naar et Skole:Embede bliver ledigt, at forflytte en ældre Skoleholder fra den rin gere til den bedre Skole, saafremt han ellers har udmærker sig ved frugtbar Flid i sin Underviisning, og er befunden af Biskop og Provst at være særdeles dues lig, da i saa Fald ikkun den ledigblivende ringere Stole (d) See Samme med Note, og R. 15 Febr. 1788, samt Prom. 23 Octobr. 1790 og 18 Rovbr. 1797. Skole anmeldes i Seminariet; da kan man ikke andet 9 Julii. end være enig med Skole: Commissionen, som vel ans feer det overmaade billigt, at en eldre udmærket Skoleholder ved slig Leilighed forflyttes fra en vingere til en bedre Skole, men tillige troer det unødvendigt, at der i Henseende til saadanne enkelte Tilfælde gjøres nogen almindelig Bestemmelse, der indeholdt en Afvfgelse fra Rescr. af 15de Aug. 1795, og at det deri mod bør have sit Forblivende ved forbemeldte Re script; men, skulde vedkommende Skole Patroner, som til Seminariet indberette et Skole: Embedes Va cance, tillige yttre det Ønske, at kunne dertil fors flytte en udmærket ældre Skoleholder, da maatte tillige navngives den Skoleholder, de ønske at forflytte, og derhos meldes denne saaledes vacantblivende Skoles Beskaffenhed og Skoleholderens Indkomster, hvilket sidste ogsaa bør gjelde i Henseende til Hvidovre-Skole, Hvis Skoleholder udi vedlagte Ansøgning har anholdt om Forflyttelse. Endelig vil ogsaa Slutningen af Rescr. dateret 19de Decbr. 1794 blive anvendelig i Henseende til Skolerne paa Amager. - Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. 9 Julii. Græsningsbruget i Nyborg. Gr. Af bans Skrivelse under 2ide April fibftl. med Bi lage har man erfaret, at Bofogben og de eligerebe Mænd i Nyborg skal i sidstafvigte Efteraar ved Trommeslag have ladet bekjendtgjøre, og i dette Foraar fogt Stiftets Approbation paa en placat ang. Maaden, paa hvilken Leje:Gras i dette ars Sommer Fulde bekommes, uden at der ved denne Placat var taget henfon til Mescriptet af 25de Junii 1771, og den for Byfogden i Overeensstemmelse med Rescriptet udiæerbigede Inflrur af Cte April 1776, imod hvilke Vefalinger berørte placat mere var aldeles stridende. Ligeledes har man af bemelte Etrivelse med Bilage fornuin met, at Pluraliteten af Nyborg Judvaanere cre misforneiede meb berarte placat, og paastaae Efterlevelsen af Res fcriptet saavelfom Instruven, men at derimod nogle af de store Grund Eiere bifalde placaten, og ønske den forrige Jud= St 4 9 Julii. Indretning kuldkastet. Web at indberette dette, har Stifte amtmanden tillige pttret, at, endient han, med plursitteten af Nyborg Jubvaanere suffer, at Mefcriptet og In ftruren maatte blive uforandret finder han deg den i Jnstruren af 1776 fastsatte Græslete af i did. pr. Hoved at være upassende med denne Lids Priser. Da han nu paa Grund deraf, saavelsom i Betragtning af alle øvrige i denne Sag forekommende Diñændigheder, har iblant An bet indstillet: 1) om det ikke med Græsningsbruget i Ny borg ber have fit forblivende ved hvad som derom i Rescr. af 250e Junii 1771 (e) on da værende Stiftamtmands approberede instruction af 240e Avril 1776 er anordnet og foreskrevet, dog med den Forandring i Instruxens 5te off, at den aarlige Græsleie vorder forhøiet fra 1 til 2 Mo. pr. Hoved, hvorimod de Lodseiere, som i Folge Kongelig Resolution, communiceret ved Kammerbrev af 23de Aug. 1774, ere tilsagte at nyde deres fornødne Græsning finob Rd. pr. Hoved i Leie, Falde fremdeles beholde Saabant; og 2) at, dersom Nogen tan overbevises under Haanden at have bortieiet fin Græsning, som han ikke felv behover, om han ikke da, saafremt det er til en Indenbyes Mand, ber betale i Mulet til Fattigkassen for et Hvert Heved 4 Rd., og i Fald de: er til Uoenbyes:Mand, da 6 Md. pr. Hoved, samt ligeledes 6 Md. i Mulct for ethvert Kreatur, som ubrændt udlades paa Græsningen; faa skulde man herved melde, 9 Julii. At dette hans Forslag, som Cancelliet finder fuldkommen hensigtsmessig, aldeles bifaldes. Canc. Prom. (til Amtmanden i Nanders), ang. at fra Lovenholms Birk udgaae i Tiden iile dets bortsolgte Bondergaarde (f). Gr. J Auledning af, en Selpeier i Fugelflif vaastaaer at hengere under Greyskabet Levenholms Birketing, fordi hans Gaard for mange ar siden skal have henhørt under sams me, har Byfoged Fellumb i Ebbeltoft forespurgt i Cancel liet, hvorvidt en selveierbonde, fom forhen fan have henhert under et Birk, fremdeles skal vedblive Birke-Jurisdic tionen, endient han ikke længere er Birkeherrens Fæste bonde, m. v. Men veed ikke Noget at erindre imod det af Ju stitsraad og Landsdommer Sons, som Patron for Greva (e) See tillige Rescr. 16 Julii 1783. §. 5, 8, 2, 9 Oce tobr. 1795 i Slutn., og 13 Julti 1708, 9. 1. (f) Cfr. Prom. 8 Octobr. 1785 og 21 Novbr. 1795. Grevskabet Lovenholms Birk, ved denne Leilighed 9 Julii. gjorte Forslag (g): nemlig, at samme Birke: Jurisdic tion i alle navnlige Maader forbliver deres Vætnes ting, som i Birke. Erectionen ere benævnede, saalænge indtil de nærværende Birke Betjentes Embeder blive ledige; men derefter bør alle de bortsolgte Bondergaarde henlægges til vedkommende Herreder, og ikkun de forblive under Birket, som besiddes af Birke-Herrens Bønder og Tjenere.te Canc. Prom. (til Khavns Universitet), ang. 12 Julii. at Professor J. Baggesen som Vice-Provst(Kgl. Resol, skal have, ved Tilskud af Communitets Cassen, 500 I Julii.) Md. Lon; Prof. Gamborg vedblive at forrette det theologiske otariat imod dets sædvanlige lovmessige Emolumenter; samt Bibliothek Secretair Magister yerup bestikkes til Opsynsmand over Communites tets Archiv meb 200 Rd. aarlig Lon af Communis tets: Kassen, og udnævnes tillige til overordentlig Professor i Litterarhistorien ved Universitetet med hosfviet Forpligtelse at holde Forelesninger over denne Videnskab, dog uden Lon indtil videre (h). Rescr. (til Hoieste-Net), ang. Forbedring i 15 Julii, Lonnen for nogle af dens Assessorer. Efter det danske Cancellies Forestilling af 8de Dennes fulle 700 Rd. uden Afkortning aarlig fra Iste April d. A. af Kongens Kasse anvendes til dermed at forbedre nogle af Høieste-Nets Assessorers Lon; hvorhos bestemmes: at den første Assessor af de to, der ere reglementerede paa 1500 Rd., de tvende Første K5 (g) Cfr. Prom. 17 Septbr. 1796. (h) Af Badens Universitets Journal, 1796, 3bie . S. 122. 15 Julii, af de tre, der stane paa 1400 Rd., de tvende Første af de fire, der have 1200 Rd., og endeligen de tvende Første af de fire, der ere reglementerede paa 1000 Rd., tillægges hver roo Std. aarlig (i); dog at (da Confeventsraad Jacobi, der har et personligt Tillæg af den Kongl. Kasse, er iblant dem, som dette Tillæg skulde tilfalde) Samme for ham skal borts falde, og indflyde i Kongens Kasse, saalænge han fors bliver i samme Sumer i Henseende til Gagen. 15 Julii. Rescr. (til Khavns Hof- og Stads-Net), Jiang. Lommen for dens Assessorer. CHLI Efter det danske Cancellies Forestilling af 8de Dene J nes Bulle 900 d. aarlig fra 1ste April d. A. uden Uffortning af Kongens Kasse anvendes, til dermed at forbedre nogle af Hof og Stads: Nets Assessorenes Lon: de to første Assessorer, der ikkun have 900 Rd. aarlig, skal sættes hver paa 1000 Rd., samt de to Yngste, der ikkun have 300 Std., sættes hver paa 400 Rd., og dette saaledes gjelde for bestandig. Hvad de øvrige 500 Rd. angaaer, da fal Justitse raad Stabel, Assessorene Bang, Stendrup, Beke mann og Bærens deraf nyde hver et Tillæg af 100 Rd. Dog skal denne Fordeling ikkun vedvare, indtil Rescr. af IIte Decbr. 1789 gaaer i Opfyldelse, da i dette Tilfælde med disse 900 Rd. aarlige Uddeling fal forholdes saaledes, at, foruden de to ældste og de to yngste Assessorer i Hof- og Stads Retten, den tres die, femte, syvende, niende og ellevte af dem, der nyde særskilte Gager, faner, som de ældste Tjenende for samme Løn, denne dem tiltænkte Forbedring; hvora efter altsaa Lønningerne for samtlige Hof og Stadss Rettens Assessorer til den Tid vil blive for de to (i) See Mefer. 27 Decbr. 1799. Første Første hver 1000 Rd., den Trebic 900 Md., den 15 Julii. Fjerde og Femte hver 800 Rd., den Sjette og Sy vende hver 700 Rd., den Ottende og Niende hver 600 Rd., den Tiende og Ellevte hver 500 Std., og den Tolvte, Trettende og Fjortende hver 400 Rd. (k); hvorved dog iagttages, at der herved ikke er taget nogen Hensyn paa Justitsraad Pigler som Emeritus. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 15 Julii. Assens:Havns Istandsættelse. Gr. Af hans Strivelse til det danske Cancellie, med Bis lage, er Kongen bleven foredraget, hvorledes Skibsbroen ved Kiøbstæden Assens skal være meget forfalden, og behave en betydelig Reparation, samt hvad Bofogden sammesteds i den Anledning har forefladet, saavel i Henseende til Reparationen, hvilken han har formeent ikke at kunne stilles til Licitation, men at burde foretages for Broens egen Regning, under tilberlig Opsigt af Byens Kjøbmænd efter Oms gang, saaledes som diffe ved en af bam indsendt Forening indbyrdes imellem a have vedtaget, som betreffende de der til fornødne Omkostningers Ubredelse. J Anledning heraf 16 bevilges, At den ved Skibsbroen i Assens fornødne Hoveds Separation maae foretages uden at stilles til offentlig Licitation for Broens egen Regning, under tilbørlig Opsigt af Kjøbmændene der i Byen efter Omgang paa den af dem vedtagne Maade, samt at der til Udgiv ternes Bestridelse maae optages et Laan af 2000 Rd., som igjen afbetales af Broens Indtægter i det seneste inden 10 Aars Forløb (1), og endelig at Broen, som er aaben, maae fyldes med Steen. Derhos anordnes, i Henseende til Udgivters Bespas relse ved dette Arbeide: 1) at hver mand i Assens, som eier Fartøier, fal forstaffe to Ladninger Steen med hvert Fartei, han eier; 2) at Enhver, som eier Baade, ligeledes skal forstaffe to Ladninger; 3) at Øboerne (k) Ogsaa hver 500 Rd., see Mefcr. 5 Jan. 1798. (1) See Prom. 27 Aug. 1796. DI 15 Julii, Øboerne omkring og ved Assens, nemlig paa Baage, Aare, Thoro og Thors Huse, stal tilbringe hver en Ladning Steen med deres Baade; 4) at Transports forvalterne ved begge Sider (nemlig af det lille Best i Assens og Aarssund) ligesan skulle forstaffe en Ladning med hver af deres Smakker; 5) at Byens Inds vaanere skulle være behjelpelige saavel med heste og Bogne, som med Haand:Arbeide ved disse Steens Losuning, hver i to til tre Dage; og 6) at Kjøbmandene 16 Julii, S. I. desuden skulle ved deres Karle gjøre hver otte Dages ed Valenes Ne Arbeide ved Pælenes Nedramning. I øvrigt haver Stiftamtmanden at foranstalte, at ved denne betydes lige Reparation en i Arbeidet kyndig Mand faaer det fornødne Opsyn. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice-Sessio ner i Danmark, amtsviis), ang. største Lods. eiers Ansvar ved Anførsel af Mandskab, som er enten ikke til, eller ogsaa i et andet Lægd (m). Gr. Efter indkommen Beretning til Cancelliet skal det ved Landmilice Sessionerne ofte indtræffe, at der iblaut det Mandskab, som med 19 Mars Alder ferste Gang moder for Sessionen, angives Endeel for enten aldeles ifte at have været til, eller at det er de Samme, som findes ans ferte i langt fraliggende Sognes Lægder; men at deslige Reserver alligevel deels findes anferte i be 1789 indgivne og af Præsterne attesterede Reserve Muller og Sogne:Lifter, deels ere i begge Tilfælde ved de forskjellige indgivne Lægds Muller givne bestemt Opholdssted i Landet. Da det nu er upaatvivieligt, at Beregninger, der gieres over Distric ternes Mandskab, som skal optælles til Regiments Districs ternes Inddeling, ville blive meget usikre, naar storste odds eieres ligegyldige Tilson med Mandskabet iste afværges, uomtalt flere fabelige Folger og Misbrug, som dette kan medfore; saa skulde man herved melde til Efterretning og Bekjendtgjørelse for største Lodsejere: At Angivelse fra største Lodseiers Side om, at en Reserve enten ikke har været til, eller at han tillige i (m) See Forholds-Megler 19 Jan. 1799, §. 5. et et andet Lægd findes anført, ei af Sessionen maa an: 16 Julii, tages længer end senest til Sessionen 1797; inden denne Tid bør største Lodseier altsaa være pligtig, nsie at undersøge, om det i Lægds Rullen anførte Mandskab virkelig er i Lægdet; og at største Lods §. 2. eier følgelig efter Sessionen 1797 bør, naar der. Skulde savnes nogen mand i Lægdet, for hvilken der ei kan gjøres vedbørlig Rede i Felge Anordnina gerne, og det befindes, at bemeldte Lodseier har efters ladt fine Pligter i denne Henseende, ved Sessionens Rjendelse tilpligtes, inden en vis bestemt Tid at stille en anden mand i den Savnedes Sted, uden at det skal kunne tjene til undskyldning for ham, om en af gaaet Forvalter eller nogen største Lodseiers Fuldmægtig har været Aarfag til denne Lægds: Nulles Urig tighed. Canc. Prom. (til Amtm. over Noeskilde-Amt), 16 Julii. ang. Fæstebonders Frihed til at bruge ogsaa andre Gaarde, de komme i Besiddelse af. Gr. Til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Fæsteren af Mensalgaarden i Hvedstrup Bo paa Moestilbe Amt, Chri stjan Velding Thye, som i en Ansegning til bette Collegium har anholdt om, at det maatte tillades tam fremdeles d at beholde Gaarden i Fæste, uagtet ban ægter en Enke, fom besidder en Aroefaße Gaard i herringlese, skulde man herved meddele følgende fajennem Mentekammeret faldne Kong!. Resolution denne Sag angaaende: "J Anledning af, at det danske Cancellie har forlangt mentekammerets Betænkning om, hvorvidt Fæsteren af en Menfal Gaard t Hvedstrup Bye under Moestilde Amt kan, endskjont.han kommer i Besiddelse af en i næste By beliggende arvefæste. Gaard, beholde it Fæste, naar han fremdeles holder Dug og Disk for hans Folf paa Fæstegaarden, og dyrker dens Avling som hidtil, samt derfor stiller Cantion om forlanges, Finder Kongen, i Hensigt til de Landvæsens-Anordninger, hvis Overholdelse er Rentekammeret nærmest vedkommende, Intet til Hinder imod, at Fæstebon. der i Almindelighed, naar naar de ved Arv, Giftermaal eller 16 Julii. eller paa anden Maade komme i Besiddelse af en 16 Julii. Eiendoms eller Arvefæste Gaard, jo kunne tillades selv at drive og dyrke denne foruden deres Fæste Gaard, for saavidt Saadant kan skee uden Fornær melse for den Jorddrot, af hvem de have Gaarde i Fæste. Canc. Prom. (til Administrations-Commis sarierne (1) ved Conradsborg - Baronie), ang. at det tilkommer dem, medens Administrationen varer, at besørge Amtmands forretningerne paa Baroniet. (3 Anledning af Forespørgsel fra Birkeboms meren ved Conradsborg Birk om, til hvem han skal indbes rette eller andrage, og om Baronen tillige er entlediget fra at være Amtmand.) sport will slou 190 16 Julii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), ang. at der Intet haves imod, at de to til jild Skatters Judkrævelse i Odense efter Cancelliets Prom. af 19de Octobr. 1793 antagne Borgere ny- 16 Julii. der hver 4 Std. aarlig Tillæg af Byens Kasse. (De forlangte hver 6 Rd. Tillæg for deres Umage og Strabatse.) Cane. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at for saavidt Seem- Sognefogeds Bopæl virkeligen er blot en enkelt Bondegaard, hvorunber intet nyt Hartkorn i den senere Tid er henlagt, tilkommer ham i Følge Forordn. af 11te Novbr. 1791 den bestemte Frihed for det fulde Hartkorn. (Sognet har til Amtmanden klaget over formeentlig For nærmelse derved, at Sognefogbens betydelige Hartkorn er befriet for Deeltagelse i Vei-Arbeide.) (o)utious 220 Canc. (b) Kammerherre og Amtmand J. R. Bjelke, samt Kam merherre og Tydsk-Cancellie-Deputered Cay 2. Baron af Brochdorff. (0) Stiftamtmanden indmeldte under 29de Octobr. f. A., at Beboerne igjentoge deres Klage, og fik fra Cancelliet den Canc. Prom. (til Biskopen i Aarhuus), ang. 16 Julii. adskillige Poster, betreffende de Aarhuus-Bispe. Embede tillagte Tiender. Den angaaende Landbo Sagen allern. nedsatte Commission, med hvilken man har corresponderet Anledning af Biskopens Skrivelse under 12te April derom har derpaa svaret saaledes, sem af vedlagte Gjenpart vil erfares (p); og Cancelliet bifalder aldeles det deri Yttrede. Canc. den 14de Jan. 1797 til Svar, at det vil have sit Forbifs vende ved Prom. af 16de Julii 1796. (p) Prom. Ved herhos at tilbagefende den os ved det Kongl. banffe Cancellies frivelse af 21 de Mait sidstleden tilstillede Promemoria fra Bikov Janson i Aarhuus, give vi os den Ere tjenstligst at melde Folgende: Hvad det første af de fremsatie Spørgsmaale angaaer, der nemlig, om de af Biskop Janson for hans Embedstid udstædte Fæstebreve paa Tiender ber staae ved Magt, eller om Forandring i Felge den Kongl. Indbydelse skal finde Sted? da indsee vi ikke rettere, end at disse om Tienderne indgangne Contracter maae, saalange Bestemmelsen af Tiende Afgivten paa ben i Indbydelsen fastsatte Maade ikke ved udtrykkelig Lov er befalet, forblive i Kraft, og være til Siegel for Contrahenterne paa begge Sider for den Tid, paa hvilken Contracten er stilet; hvoraf altsaa følger, at det ei fan paaligge Biskop Janson at gjøre no gen Forandring heri for hans Embeds: Tib, faa meget mindre som det, han i denne Henseende anfører, giver Formodning om, at Tiende berne ere vel tilfreds med den indgangne Accord. Hvad angaaer de Liender, som til andre end Voerne ere bortforpagtede, da skjønne vi ei heller, at ettigheden, til at oppebære Tienden paa den ved Accorderne bestemte Maade, kan, faalænge Tiendens Forandring ifte ved Lov er befalet, betages Forpaas terne. I øvrigt er det vel ikke at tvivle paa, at jo Bi kop Janson vil, i Overeensstemmelse med den Kongl. Indbydelse, søge at bevirke Forening om Tienden for hans Eftermænd udi Embedet, samt at han i Henseende til de Tiender, som ere overdragne andre end Tiendea berne selv, vil søge at formaae de, som saaledes ere t Besiddelse af Tienderne, til nu strax at samtykke Fore ningers Indgaaelse med derne. J Henseende til det andet Spørgsmaal, om han, i Tilfælde at han ikke tan erholde 16 Julii. Canc. Prom. (til Amtmanden i Tisted), ang. Appel, som i Tyv-Sager af den Actionerede forlanges (q). Gr. Ved Prom. af 17de f. M., i Anledning af den imob Joden P. 27. for mistænkt Tyverie anlagte og ved Under: Metten paadamte Sag, som han forlanger indstævnt til Over Metten, forespørger Amtmanden, om det er Øvrighe dens Pligt i lige tilfælde, som nærværende, at foranstalte en Dom appelleret til Over Metten, ved hvilken den An gjeldende ikke er tildamt nogen corporlig Straf, naar dertil fra Justitiens Side ikke findes nogen Anledning, om den Angjeldende, som blot ved saadan Appel seger om Satisfaction, ikke selv bar lade sin Sag indstævne for Overs Retten? I Gjensvar herpaa meides meldes: DGA At erholde mindelig Forening om de nu fæsteledige Tiens der, maae benotte sig af den ham ved mefer. af 24de Avril 1789 tillagte Rettighed at bortfæste disse Tiender ved offentlig Anction; da, som der saavidt mueligt bor forges for, at Accorder, hvilke nu indgaaes om Tiende- Merrigheden, fte skulle komme i Collision med den fors ventende Lovgivning om Ophævelsen af Tiendens Natural delse, saa formene vi, at der for det Forste, saafremt ingen mindelig Forening om Tienderne kan træffes, fande tillates Biskop Janson at bortfæste dem for en bestemt Lid, hvilken vi foreslane til to lar. Hvad det tredie af de fremsatte Sporgsmaale angaaer, om de Gods:Etere, til hvis Godser Tienderne ere perpetuerede imod bestemt aarlig Afgivt til Bisvestolen, bor ansees fom Eiere af Tienderne, og det altsaa blive deres Sag at indgaae de mindelige Foreninger i Folge Indbydelsen; da synes dette Spørgsmaal ikke at kunne andet end besoares bekræftende, efterdi Biskopen, fra hvis Embede Tienden er afhændet, ikke nogensinde tau faae anden Judtægt af disse Tiender end den eengang bestemte aarlige Afgiot. Og, hvad endelig det fjerde af de frem fatte Svorgsmaale angaaer; da, som der i Folge de af Biskov Janson an orte Omstændigheder ikke kan gjøres Accord om Ovægtienden af Mols herred under eet med Korntienden, fad formene vi, at det maae være Biskop Janfon tilladt, at contrabere med derne om en vis bes temt carlig Afgivt i Penge for bans Embedstid. Den Kongelige Commission for Landbo - Sagen 17de Junit 1796. Scheel Pieffen. Reventlow. Corden. bjørnsen. E. Colbjørnsen. Friosch. Wormskjold. Bang. Rothe. Col: (a) Cfr. Forordn. af 27 April 1771, og 3 Junii 1796, 9. 33. At naar Accufatus forlanger Appel, bør Samme 16 Julii. ham ikke negtes. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over 16 Julii. Aggershuus - Stift), ang. Sorgetiden førend nyt Ægteskabs Indgaaelse, og Rigtighed, naar anden Præst bevilges at forrette Vielsen. Gr. Stiftsprovft Lumbols har forefourgt: 1) om det halve Aar, Entemanden, og det hele Aar Eufen efter Forordu. af 14de April 1752 fal hensidde, forend de maae indtræde i nyt 28teskab, fkal regnes ngeviis eller efter Calender Maaneder? 2) Om de ringe Folk, bemeldte Forordning tillader for at indtræde i not greskab, fordi de res Vilkaar og Tilstand ei anderledes kan tillade, made bentybes paa Brens fornemmeste Borgere og andre vel staaende Folk, der ere i stand til at lafe Kongl. Dispens fation fra at bie Sorgetiden, ligesaavel som de kan betale Bevilgning til at vies hjemme i huset, og udrede de dermed forbundne Omkostninger? 3) Om det i Tilfælde, at Bielsen maae fee af en uvedkommende Præst, kan formenes ben rette Sognepræst at fee Stiftebrevet og andre Bevilsligheder, til Hjemmel for at Intet er teskabet hinderligt? I den Anledning skulde man herved anmode at tils Ejendegive Stiftsprovst Lumbols: doda Ad Imum, at Beregningen bør gjøres efter Calens der Maaneder. Ad 2dum, at under ringe Folk nas turligviis ei kan forstaaes fornemme Borgere (r).— Ad 3tium, at det er aldeles ufornødent, at enten Skiftebrev (s) eller andre Beviisligheder forevises Provsten, naar Vedkommende vies af en anden Præst efter Kongl. Bevilgning, efterdi den Clausul almindes lig indføres i Bevilgninger af dette Slags, at Viel sen skal skee af en Prest, som kan staae til Ansvar for Forretningen (t).021 de in .onl Canc. Prom. (til Overberghauptmanden paa Kongs: 16 Julii. berg), ang. at Sorligelses:Commissionen paa Ronga berg (r) Om begge Poster fee Forordn. 23 Maji 1800, §. 5. (s) See Rescr. 29 April 1796. (c) See neie Prom. 18 Maji 1799, §. 5. VI. Deel gde Bind. £ 1 16 Julii. berg er incompetent til at foretage Sager mod Berg Arbeiderne for gjort Gjeld paa Løsøre, som 16 Julii. de ved Auction have tilkjøbt sig, men dermed bør fors holdes nu som forhen efter Credit: Anordn. af 9de April 1781. (Hvis 7de S. forbyder Segsmaal, Dom eller Erecution over Sligt; og da ikke andre Sager bør af Commissionen behandles end de, fom for Metten kan paas tales, han dog har erfaret, at Arbeiderne ideligen berhen indvarsles for bemeldte Gjeld, og at Adskillige derved ers hverve sig tilstaaelse i deres Lon, samt Net til Execution i deres Effecter.) (u) Rentek. Prom. (til Vordingborg- og Trygge velde-Amter), ang. at Tvistigheder om Hovedgaards: Grovter bør afgjøres ligesom andre Hegnes Sager. Gr. I Gjensvar paa Amtmandens Forespørgsel ved Stri velse af 7de Dennes om Sager, fom angaae Hovedgaards= Grouter, henhore under Politie: Mettens Bedømmelse, und laber Kammeret ikke at melde til Efterretning og Bekjendta giarelse for Webkommende: Jud At de Tvistigheder, som i foranførte Henseende maatte opkomme, blive at behandle og afgjøre efter Forordn. af 29de Octobr. 1794 om Hegn og Fred, paa selvsamme Maade som alle andre Hegne-Sager. 16 Julii. Rentek. Prom. (til Stiftamtmand Hellfried), ang. at Intet vides til Hinder i, at jo en Selva eier maae ansees tilladt at bortfeste Noget af sin Gaards Eiendomme til nogen Anden paa Livstid, uden at dertil behøves foregaaende Hartkorns Ansæts telse efter Plac. af 2den Aug. 1786, (ba denne ikkun handler om Jord, som ved Salg eller magelæg fraskilles Steberne. Paa Stiftamtmandens Forespørgsel i Strivelse af 11te f. M. (v), om det Forommeldte maae skee uden Rentekammerets foregaaende Tilladelse, m. v.) Canc. (u) Bortfaldet ved Kgl. Bekjendtgjørelse 5 Decbr. 1798, isoer S. 7. (v) Da havde han Nibe Amt, og forestod tillige Koldinga huus Amt, men Resolutionen er i Nibe: Amts Archiv. Cfr. Canc. Prom. (til Khavns Universitet), hvori 19 Julii. meddeles Brev fra Rentekammeret, af Indhold, at Samme (efter Correspondence med Finantscollegium om Consistorii Ønske at faae Godtgjørelse for Qvarte procent. Skatten af afg. Prof. Brazzensteins Legat 12000 Sb.) ikke kan bevilge den, saa meget mindre, som efter Testators udtrykkelige Forskrivt denne Capi tal af Boet skulde været udredet i saadanne Obliga, tioner, hvoraf Qvartprocent-Skatten ikke fortes, m. R1. (x) General Postamts Circul. (til Postmesterne), 19 Julii. indeh. Regler i Hens. til Penge og Pakker m. m., der uden Porto eller Contoir Rettigheder sen des med den agende poft.d Gr. Ved at tilsende Woftcontoiret indfluttede placat (y). fastsættes tillige herved feigende Forholdsregler, som t Anledning af Samme blive at iagttage: In Naar nogen Kongl. Embedsmand, som efter Fd. §. 1. af 17de Junii 1771, §. 9, og Piacat af 12te Septbr. 1772 har portofri Correspondence med den ridende Post, enten afsender eller modtager Pens ge, Pakker og Sager, hvilke qvalificere sig til den agende Post, og aleene angaae den Kongel. Tjeneste, eller det Almindelige (z), uden deraf ar ville erlægge Porto eller Contoir Rettigheder, hvilket Sidste han ligesaa lidet, som Portoen, behøver at betale, maae han meddele vedkommende Postcontoir Attest, hvori, 21 2 hvad Cfr. 2 Prom. af samme Dag, 2; 11 Junii 1796, samt 6 Registeret Pr. 1 Febr. og 9 Aug. 1794. 2005 (x) Af Badens Universitets-Journal, 1796, 3die H. S. 123. Testamentet skal være af 30te Jan. 1789 til Physia kens Bedste. S. fammesteds S. 118; cfr. 30 Septbr. 1785. (y) Af 19 Julii 1796; cfr. Circul. 26 Martii f. A. (z) See Circul. 16 Junii 1798 og 21 Septbr. 1799. 19 Julii. hvad enten det er Afsenderen eller Modtageren, som §. 2. udstæder Attesten, foruden at anføre det, som i Placaten af Dags Dato er anmeldt, tillige maa anmo des at tilføie ved Underskrivten, hvilken Betjening Udstæderen beklæder. I Henseende til hvem, der skal meddele Attester, iagttages: a) i Almindelighed skal saadanne Attester udstedes af Afsenderen, naar denne er iblant de Embedsmænd, som i Folge Forordn. af 17de Junii 1771 §. 9 ere authoriserede til at med- 16 Juli dele Attester for fri Breve, men i modsat fald kan lole Modtageren, som da maa være en til saadanne At- § 3 §. 4. testers Udstædelse authoriseret Embedsmand, derfore meddele Attest; b) dog behøve hverken Afsenderne af saadanne til nogen af de Kongl. Collegier indsendende Sager (a), eller de, som modtage deslige Sa ger fra de Kongl. Collegier, derfor at meddele Attes ger fra de Kongl. ster; men det paaligger Postcontoirene i Kjøbenhavn derover at holde den fornødne Stigtighed. Alle flige Sager skal taperes i Overeensstemmelse med Pakkepost: Tarten af 23 de Febr. 1788, nemlig Kongelige Penge i Bancosedle for halv Porto; men det Øvrige, saasom Sølv og Kobber-Wynter, Pakker og Overformynder Regnskaberne med videre, til fuld Porto; dog at Regnskabs Sagerne tareres efter Circulair: Ordren af 16de Junii 1792; Contoir-Rettighederne beregnes efter Plac. af 27de Novbr. 1790. Til Regel for Barteringen iagttages, at det, hvorfore der skal gives Attest af Afsenderen, skal karteres i Franco, og det derimod, hvorfore der skal gives Attest af Modtageren, skal karteres i Porto. Ved Karteringen af saadanne Sager skal tilfvies, saavel paa Kartet som i Portocollen, at den afsendende Ting angaaer Kongl. Tjeneste, eller det Almindelige, samt Afsen- (a) See Prom. 14 Decbr. 1799. derens derens Navn og Betjening (b). - Regningerne over 19 Julii. denne Porto, som maa være belagte med de originale §. 5. Attester, skal indsendes med Ovartals Extracterne; og fan Sammes Belsb vel anføres i Ertracterne til Udgivt, men desuagtet bliver dette Beløb dog ikke anviist med de andre Qvartals Udgivter, men Samme Eliver Post Contoirene crediteret som en henstaaende Restance, indtil samtlige Postcontoirers Regninger ere blevne reviderede, og Beløbet derefter fra vedkom mende Collegier er indkommen i Postkassen, da Restancen udgaaer af Postkasse Bogen, hvorom Postcontoirene fra Generalpostkasse Contoiret kan vente Efters retning. Denne Porto, samt Contoir Rettighederne, føres Alt paa een Regning, undtagen hvad der sorterer under de to militaire Collegier, nemlig det Kongl. Generalitet og det Kongl. Admiralitet; for disse skal gives særskilt Regning, nemlig Een, for hvert, naar Noget forsendes, som ikke ved Modtagelsen eller Afleveringen er bleven betalt. Omendskjønt der, som meldt, ikke behøves særskilt Regning over Portoen og Contoir Rettighederne, saa skal dog Samme føres hver for sig paa Regningen saaledes: Den - afgaaet, ankommen, til, fra, under No. til - med ansat i Franco, Porto, med Rettigheder i første Tilfælde. Postcontoir er afgaaet, føres først paa Stegningen, og dernæst det, som er ankommet, ligeledes efter hin anden. Ere Ting afgaaet i Porto, hvorfore Contoir- Rettighederne ikke ere blevne betalte, da skal disse anskal derhos nævnes til hvem, og for hvilke disse Contoir-Rettigheder ere. Placaten af 27de Novbr. 1790 op haves altsaa herved, for saavidt den bestemmer, at eller fra Contoire Alt hvad der fra et føres blant de første i Orden efter Dato, og fal 21 3 (b) See Circul. 2 Decbr. 1797. Cone 90970 - 19 Julii. Contoir Rettighederne skulle søges betalt igjennem de Khavnske Post-Contoire. Circulair Ordren af ste Decbr. f. A., angaaende Forholdet i Henseende til de Regnskaber for Umyndiges Midler, der sendes med Ageposten, ophæves ligeledes herved, for saavidt Placaten af Dags Dato og denne Circulair Ordre ins deholde andre og nøiere Bestemmelser, især i Hens feende til Attesters Meddelelse og Karteringen, end de, der i bemeldte Circulair Ordre af ste Decor. f. 2. ere fastsatte. 22 Julii. Rescr. (til Magistraten i Bjøbenhavn), ang. at der Tilsagn om visse Aars Indqvarterings Frihed, som Forordn. af 11te April 1685 giver dem, der bygge øde Pladse, eller ombygge gamle Huse, maae ei for Saadanne, som herefter begynde at bygge i den uafbrændte Deel af Staden, opfyldes førend ef ter tre Aars Forløb; det Fornødne heraf ved en Raadstue: Placat (c) at bekjendtgjøre. (Foranlediget af hvad Magistraten har indstillet i en Erklæring, at den Udgivt til Juoqvarteringen, som enhver eier af en ny Byga ning, efter en af Kongen forundt Bevilgning, bliver fri taget for, maa falde de svrige Gaard- og huus Eiere til Last, efterdi en lige Sum aarlig til Militair: Etaten for Indqvarteringen af Kjobenhavn stedse maa udredes; og at der for nærværende Lid, efter den Staden i afvigte Aar overgangne Ildebrand, fynes mere at burde forges for, at Ovbvagelsen af den afbrændte Deel kunde lettes for be Brandlidte, end at Foil Fulde opmuntres til, enten at bes bygge øde Pladse i den øvrige Deel af Staden, eller at ombygge der værende gamle huse.) 22 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island og Biskopen for Skalholt), ang. en ny Kirke- Psalmebog udi Island. Gr. Efter det fra St. og Biff. til det danske Cancellie indkomne Promemoria af 15de Martii sidstl. med Bilag, ang. den af det islandske Land Oplysnings: Seiskab foreha vende Foranstaltning af en ny Kirke, Pfalme og Alterbog (c) See Plac. 25 Julii 1796. til til almindelig Opbyggelse i Landet, istedet for den over 200 22 Julii. Aar gamle, der fal indeholde en Deel anstadelige fal mer, Bers og udtrykke med videre, bevilges, At bemeldte Oplysnings Selskab ikke aleene maae fuldføre denne ny Psalmebog, og forsyne den med endeel efter udnævnte Revisorers Skjønnende valgte, samt af Biskopen (d) bedømte og for passende anseete Psalmer, hvilken Psalmebog derefter maae authorise res til Brug udi Kirkerne paa Island; men og, at Selskabets Forlægger Bjørn Gottschalksen & Compagnie ene maae oplægge samme Kirke og Psalmes Bog, uden at Nogen maae understane sig heel eller stykkeviis at eftertrykke den, under Straf af Eremplarenes Confiscation, i det mindste saalange de to første Oplage ikke ere udsolgte, eller maatte være hos ham eller Compagnie at bekomme. Cane. Circul. (til samtlige Landmilice-Sessio- 23 Julii. ner i Danmark, districtsviis), ang. Generalkrigscommissairens Over-Tilsyn med Landmi lice. Væsenet. Gr. Anledning af en indkommen Forestilling fra Generalfrigs Commissairen, Kammerherre Driberg, ang. hvorvidt Sessionernes Forhandlinger bor staae under hans Revision, eller, som kjendelser betragtebe, indstævnes til øieste Ret (e), skulde man tilkjendegive: At, ligesom det er den væsentligste af Generals Frigs Commissairens Embeds Pligter, at have Over Tilsyn med Landmilice: Indretningen, og til den Ende at revidere de ham fra Land- og Krigss Commissairene indsendende Lægds Ruller med deres Wedtegninger (f), samt Af og Tilgangs - Lifterne, 214 (d) hans Finsen. faa (e) Cfr. d. 14 Septbr. 1774, S. 14, 08 30 Jan. 1777, §. 8. (f) Efr. Prom. 29 Novbr. 1794. 23 Julii, saa bør det og, som en Følge deraf, paaligge Land, og Krigs Commissairene uopholdeligen og uvegerli gen at besvare de af ham opgivende 27otater eller Antegnelser, samt efter hans nærmere Decision at rette og forandre det, der befindes at være feiltagende eller uoverensstemmende med Landmilice: Anordningera nes Forskrivter og de Regler, som udfordres til at vedligeholde Orden i Landmilice Væsenet og Eens formighed i dets Bestyrelse (g). I øvrigt, dersom Sessionerne, eller Land og Krigs Commissairene, skulde i enkelte Tilfælde finde sig beføiede til at bære Tvivl om, eller føre Anke over Generalfrigs Come missairens Handlemaade eller hans Decisions Rigtiga hed, da bor Sagen andrages for Cancelliet til endelig Resolution. 23 Julii. Canc. Prom. (til Landmilice Sessionen for Frideriksborg, og til Dito for Kjøbenhavns Amt), ang. at tre Gaarde, og fem Huse af Gandlose Sogn og By, der ved Extra: Sessionen 1792 ere lagte under det 25 de Lægd, Soesum-Sogn, i Frideriksborg Amt, funne indføres under de øvrige Gaarde og Huse, som tilhøre Kjøbenhavns Amt, Gandløse Sogn og By. (Efter Anseguing fra Lægdsmans Hans Larsen.) 23 Julii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Nibe), ang. Nettens Forhandlinger og Domme paa Vesterlands: Fshr og Amrum i det danske Sprog. Gr. Foranlediget af den fra Birkefogden paa Befterlands Fehr og Amrum, C. 2. Schmidt (h) indkommen Skrivelse, (g) See Forholdsregler 19 Jan. 1799, §. 6. hvort (h) Han forestilte fiden Stiftamtmanden den Vanskelighed, det foraarsager i Forretningernes Gang, at han ikke er bet hveri han forespørger: om be veb hans Embede forefaldende 23 Julii. indicielle Forretninger med videre skal afhandles i bet tydske Sprog, fom forhen skal være feet, sfulde man have meldet, til videre Befjendtgjørelse for Vedkommende, at, da Birtefogdens Domme here under Landstinget, og Sa gerne behandles og dommes efter Danmarks Riges Lov, Saa folger deraf, at Rettens Forhandlinger og Domme paa ovenmeldte Steder bør forfattes i det danske Sprog. Canc. Prom. (til Amtmanden i Hjørring), 23 Julii, ang. Inddrivelse af det Bidrag, Øvrigheden har fastsat til et uægte Barn. Gr. J Anledning af, at det tilfælde uvlig skal være indtruffet under Amtet, at et uægte Barns Moder skal være fremkommen med en Fordring til sin Barnefader for resterende Bidrag til deres sammenavlede Barns Opfostring for itke mindre end ni Aar, og derbos forlangt Samme inddreven ved Udpantning, har Amtmanden forespurgt, om Udpantnings Met skal gjelbe for flige Fordringer, naar de ere nogle Aar gamle, eller om det ikke, for at forekomme Misbrug og at behandle fornævnte Fordringer analogisk med Lovgivningen for andre begunstigede Fordringer, maatte være not at foranstalte Udpantning for eet Aar, nemlig det Sidste? I Gjensvar herpaa meldes herved: At man her er af den Formening, at fra den Tid Bidraget af Øvrigheden er fastsat og Barnesades ren bekjendtgjort, maae han enten udrede det, eller taale Execution derfor, om endog Barnemoderen har givet ham Dilation med Betalingen i nof saa lang Tid; hvorimod man holder for, at de Bidrage, som angaae den forbigangne Tid, nemlig den, inden hvil fen Barnemoderen har meldt sig hos Øvrigheden 215 om det tydske Sprog fuldkommen mægtig, med Forespørgsel, hvorledes han i denne Henseende har at forholde sig; og, efter at den Sidste under 3die Junii sidstl. sendte Fores stillingen til det danske Cancellie, tilskrev dette dem begge den 1ste Julii 1797: "man formoder, han vel funde see at erhverve sig saa megen kyndighed i bet tydske Sprog, fom behøves til at forklare de danske Love, og gjøre sig forstaaelig for Indvaanerne, saa at den omtalte üleilig hed kunde bortfalde... Han har nu Embede andensteds. 23 Julii, om hjelp til Barnets Opdragelse, ikke bør have denne For Ret, men at de bør ansees som anden betroet Gjeld. 23 Julii. Gen. Ld. Dec. og Commerce Coll. Prom. (til 29 Julii. 29 Julii. Kjøbenhavns Magistrat saavelsom Stiftamts mændene i Danmark og Norge), ang. Afgiv ten af fjobte fremmede Skibe, og især Fiskera vaser (i). Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. hvorledes Skarpretterens Lon hefter paa Hus fene, og maae inddrives, i denne Stad (k); det Fornødne ved en Raadstue: Placat at lade bekjendts gjøre. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at der af Sognepræsten for Vissenbjerg - Mea nighed skal herefter til den refiderende Capellan sammesteds, istedet for de ham hidtil tillagte 100 Rd. (1), svares 150 Std. aarlig. (Paa Biskopens Fora (i) Indeholdes i plac. 27 Julii 1796. Collegium lagde til: "Bed at communicere denne allerhsieste Resolution, skulde man udbede, at de Meclamationer om Afgivts-Frihed for fremmede Skibe, som indkomme inden den bestemte Tids Forløb, maatte tilfendes Collegium med Stiftamtmana mdens (Magistratens] Erflæring, og at Reclamanterne, faasnart de melde sig, maatte tilkjendegives, at de, for ei at opholdes i deres kibes Benyttelse, ftraren kan vente, fra Collegium at erholde de fornødne Passe mod Caution for Afgivten... See Prom. 23 April 1796 og hvad derved er antegnet. (k) Haves i plac. 2 Aug. 1796; dog at desuden staaer Grundene "at Tabet (som Magistraten til det danske Cancellie har ommeldet) især nu, efter den Staden i afa vigte Aar overgangne Ildebrand, i de afbrændte Qvars tere moder ham, der har begiert at forhjelpes til fic Tilgodehavende. Cfr. om Vægternes Lon plac. 31 Dctobr. 1796, og Refer, 6 Junii 1800. (1) See Rescr. 2 Martii 1742, No. 8 (Side 298); Prom. 18 Novbr. 1797 og 21 Septbr, 1798. Forslag, ved at indberette Vacance i Sognekalder, der skal 29 Julii. være et fortrinlig godt Embede, men Capellantet derimod meget ringe.) Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Dito), 29 Julii, ang. at det hidtil combinerede Degne- og Skoleholder: Embede for Allerups og Davinde Sogne i Fyen maac herefter adskilles, saaledes at Sogne: Degnen for Allerup herefter bliver ikkun Sognedegn og Skoleholder for Allerup Sogn; og at der for Das vinde. Menighed herefter beskikkes en færftift Soge nedegn, der tillige bliver Skoleholder for Davindes Sogn; dog at der af Vedkommende skal forfattes, og til Stifts Øvrighedens Approbation, samt Henlæggelse ved Stiftskiften indsendes to Regulativer, det Ene for Allerup, og det Andet for Davinde-Skole, saaledes som begge benævnte Skolers Indkomster, efter den steete Separation i Overeensstemmelse med den af Ge heimeraad Bulov til Sanderum Gaard lagte Plan, for Eftertiden vorde reglerede og bestemte. (Efter hans Ansøgning paa egne og Davinde: Sogns Benders Vegue, til mere Beqvemmelighed for Sognenes Beboere og den Ungdom, der søger Skolerne.) (m) jed Canc. Prom. (til de Samme), ang. at de 30 Julii, med Dagsposten modtage denne Befaling; men, for saavidt bemeldte Geheimeraad Bulov har ansøgt, at den Afgivt, som forhen af disse Embeder er svaret til Odense Latinske Skole, maatte ophøre, da skulde man (m) See naftfolgende Promemoria.- Anledning af Anfegning fra Geheimeraad Bulov om, at Iverksættelsen af Denne Bevilgning, paa fornævnte Separation, maatte udsættes, indtil Omstændighederne bedre tillabe ham at benytte sig deraf, da der til udførelsen heraf for nærvæ rende Tid mode mauge Banskeligheder, bleve St. og Bisk, under 28de Jan. 1797 tilmeldet: at det med den under 29de Julit sidstleben forundte Tilladelses Jverksæts telse kan beroe, indtil Omstændighederne tillade dens betjening. 30 Julii. man i den Henseende, til Efterretning og videre Bes kjendtgjørelse for Vedkommende, herved melde: at Degnes Pensionen bor, ligesom hidtil, svares til Odense: Latinske:Skole, og lignes paa de separerende Degnekald, efter begge Sognes Forhold mod hin 30 Julii. 30 Julii. anden. Canc. Prom. (endnu til de Samme), ang. Frihed for Præstetiende af Jord, som Gildebro -Møller er tilskiftet for fri Hovedgaardstart (n). Gr. J Henseende til den fra Sognepræsten for Gjeldsted= Menighed, Hr. R., indkomne Besværing over Eieren af Gildebro Molle, s. 2., fom for afvigte Aar 1795 fermeentlig urettelig bar negtet ham Præste Korntienden af nogle forhen ufri Jorde paa Malsbo Mark under Merup= Sogn, hvilke Melleren ved udskiftningen i Aaret 1794 er kommen i Besiddelse af, m. v., skulde man, efter at have derover modtaget Erklæring fra St. og Bisk., samt derom fort Brevverling med Mentekammeret, herved melde: At man med Stiftamtmanden og Biskopen anseer Præsten aldeles ubesviet til at paastaae Tiende af den Jord, som Molleren ved udskiftning har faaet i Ves derlag for fri Hovedgaardstart, og altsaa tiendefri Jord; hvilket maatte tilfjendegives Hr. R. med Tillæg, at ham i øvrigt forbeholdes Lands Lov og Ret, dog paa egen Bekostning. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd, Biskoper, Grever og Baroner i Dana mark og Norge), ang. Borne Midlers Udlæg hos Forældre og Stedfedre, og Skiftebreves Tinglysning til Sikkerhed. Gr. Da det ved Mevisionen af adskillige Overformynder Megnskaber er befundet, at en betydelig Deel af de derk anforte Capiraler ere betroede Forældre og Stedfædre (: de med Mondlingenes Modre Gifte) imod Pante Forskriv ninger paa anden, tredie og fjerde Prioritet i disses Elena domme, (n) Herom findes et Mefponfum fra det juridiske Facultet i Tidskrivtet Astrea, II. i. domme, hvilket et med Udkastet til Anordningen, angaaende 30 Julii. Sikkerhed og Migtighed for Umvubiges Mioler (o), er over eensstemmende, faa skulde man i den Anledning herved, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for vedkommende Stiftes og forvaltere, meide: At de af Forældre og Stedfædre, saalænge disse Sidste ere gifte med Børnenes Moder, og sørge for Bornenes Opdragelse, udstædte Pante:Obligationer funne antages og passere for den forbigangne Tid, hvorimod den befalede Form for Eftertiden nøie bør iagttages ved udlægge de umyndige Børns Arv i Boets Eiendomme næst efter den prioriterede Gjeld, naar Panthaverne ere fornøiede med at lade deres Penge deri blive staaende; det bliver derfor ufornødent, at Pante Forskrivning til de Umyndige skulle udstædes, da det i Skiftebrevet gjorte Udlæg og Sammes Tinglysning (p) giver de Umyndige lovlig Betryggelse. Canc. Circul. (til de Samme), ang. at i Frem 30 Julii. tiden ingen Umyndiges Arv eller Capital af nogen Jurisdiction eller Overformynderie bør anmodes til modtagelse i den Kongelige Kasse, naar den ikke i det mindste overstiger 20 Sb., hvad enten den Umyndige allerede forhen har nogen Capital indestaaende i den Kongelige Kasse eller ikke. (Saasem af den i Udkastet til en Anordning, angaaende Sikkerhed og Rigtighed for Umyndiges Midler (q), indeholote Forskrivt, at, naar en Umonoig har nogen Arv af heiere Beisb end 20 Rd., de siden indkomne Venge, eubtient de cre ringere end denne Sum, da og skulle inddrages under Overformyn 30 juill deriets Bestyrelse, og i Regnskaberne tilføres, fal, efter Finants Collegii Meldende, adskillige Overformynderier og Jurisdictioner have uddraget den Slutning, at, naar en Umyubig allerede har indestaaende i den Kongelige Kasse en Capital af 20 d., dens øvrige midler, følgelig ogsaa dens Rentepenge, hvor lidet det end maatte være, ligele 38 Des (o) See Sammes 2den S., og dens Note. (p) See Circ. 10 Febr. 1798. (a) See dets 1ste S., saa og S. 19 med Note. e 30 Julii. des siden bar antages i den Kongelige Kasse til Forrentelse; men dette vilde blive yderst vanskeligt og besværligt.) 30 Julii. Canc. Circul. (til samtlige saavel Amtmænd, som Krigs- og Land-Commissairer, i Danmark), ang. Amtmændenes, Se-Enrolleringschefers og Tolderes Forhold i Hensigt til nye Solimitters jul Coffardie Fart med Passe. (I Anledning af nogle indkomne Forespørgseler.) lagtet de nye Solimitter, i Folge Cancelliets Skrivelse under 2den Jan. sidstl., have Tilladelse til, lige med de gamle Selimitter at tage Hyre paa Cof fardie Skibe, saa kræver dog Orden, at de bør være forsynede med Amtmandens eller Rrige og Land- Commissairens pas, enten til hver Steise eller paa en vis Tid, som deri fastsættes; dog kunne saadanne Passe meddeles uden Caution, naar Samme ikke af de Vedkommende kan tilveiebringes. Og, paa det at ilo uberettigede ikke fulde indsnige sig i Farten uden Pas, samt, at Sessionerne kunne vide at finde Fol fene, naar de maatte behøves til Kongens Tjeneste, har Cancelliet i Dag anmodet Admiralitets- og Com missariats Collegium, saavelsom Generaltoldkammeret, at Enrollerings Cheferne (r) og Tolderne maatte blive beordrede at paasee, at ingen af bemeldte nye Selimitter antages af Skippere, eller tillades ar gaae ud med noget Rjøbmands Skib, forinden de ere forsynede med vedbørligt Pas; ligesom man og har udbedet sig af Generaltoldkammeret, at Tolderne maatte beordres at holde en Liste over de nye Selimitter, der, paa Grund af Amtmandens eller Krigs- og Land Commissairenes Pas, forhyres med hvert Skib, samt deraf maanedligen at sende Krigs: og (r) See Circul, 22 Febr. 1800, Lands Land Commissairen en Extract (s). Endeligen ville 30 Julii. Amtmanden sende Krigs: og Land: Commissairen hver Maaned en Fortegnelse over det Mandskab, som hos ham har erholdt Passe til Søreiser (t), paa det at Samme fan anmærkes i Krigs og Land-Commissairenes Rulle, og controleres med Toldernes Lifter. Canc. Prom. (til Amtm. over Kallundborg- 30 Julii, m. fl. Amter), ang. Skiftehold efter Inderster, og uhjemlede Reise-Omkostninger til Skifter. Gr. I Gjensvar paa hans Forestilling under 6te Junii f A., Stifte Netten efter Inderster betreffende, meldes herved: At Cancelliets Skrivelse af 23de Maji næst forhen er grundet baade i den allegerede Forordning af 21de Junii 1793 dens Bogstav og dens Esprit (u). I øvrigt, da han melder, at Proprietairene i Alminde lighed i de ham anberroede Amter vedblive at forrette Stifterne efter Inderster, saa maae man lade dette blive en Sag imellem den Kongl. Stifteforvalter og bemeldte Jorddrotter, faalenge alle Vedkommende der med ere tilfreds. Endeligen kan man ikke lade være uanmærket, i Anledning af det, der anføres i Amtmandens Brevs 4de Post, at Amtmanden ikke har nogen Hjemmel til at beregne sig Reise-Omkostninger til Skifte-Behandlingerne (v). Canc. Prom. (til Amtmanden over Ringkjø- 30 Julii. bing-, samt Notits til Amtm. over Haureballegaards = (s) See Instr. 12 Decbr. 1797, S. 51, Forholds: Regler 19 Jan. 1799, S. 16, og Circul. 22 Febr. 1800. (t) See de to Sidste af Samme.. (u) See Forordn. 21 Junii og Prom. 19 Octobr. 1799. 1. 6 Juli 1799, (v) See Circul. 6 Julii 1799.

30 Julii. gaards- og Stjernholms Amter), ang. at Sil 3º Julii. keborg Hovedgaard bør forblive under Aarhuus Amt, under hvilket Sognet, hvori den ligger, henhører. (Overeensstemmelse med sidstnævnte Amtmands Erklæ ring.) (x) Canc. Prom. (til Amtmanden i Hjørring), ang. Netsbetjentenes Medfølge paa? Brænde viins Inquisitioner (y). Gr. Efter at have modtaget Amtmandens Erklæring over en Strivelse fra General Toldkammeret, ang. at Byfoged Brandt og Secretair Brorson (z) skal bave negter at medfølge paa Inquisitioner om ulovlig Brændestinsbrænden nden for deres Jurisdictioners District, og efter at have om det, som af Amtmanden i den Henseende er bragt i Forslag, fort Brevverling med Mentekammeret, fulde man, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Bebkommende, herved melde: 1) At Forordn. af 2den Aug. 1786, ang. Bræn deviinsbrænden og Krohold paa Landet i Danmark, har bestemt, hvorledes en Rettens Betjent, som ulovligen vegrer sig ved at medfølge paa Inquisitioner om utilladelig Brændeviinsbrænden, bør ansees; og 2) at det, i Folge bemeldte Forordning, synes Inqvirens terne tilladt at medtage hvilken Rettens Betjent de finde for godt, uden at denne Sidste i den Hen seende er bundet til noget vist Jurisdictions District. I øvrigt har Kammeret tilkjendegivet, at Amtmandens ved denne Leilighed yttrede Forslage ellers ville komme under nøiere Overveielse ved en Delibera tion, som Kammeret er sindet at stille om Brændes viins Inquisitionerne paa Landet, med videre, i Almindelighed.

(x) See Prom. 26 Novbr. 1796. Canc. (y) See Prom. 9 Jan. 1796 med Note, samt 17 Majt 1794. (2) Den Første i Sjerring, og ben Anden i Sæby, begge tillige Herredsfogder. Cane. Prom. (til Oberst Poulsen i Horsens), 30 Julii. ang. at frit Hartkorn ei tages med til Bestemmelse af et Sogns Størrelse og dets første Balds. Ret (a). Gr. Obersten har forlangt Cancelliets Bestemmelse, om ikke ham, som Eier af Nebdager - Kirte, der formenes at være større end den dertil annecterede Bjerre Kirke, tilfom mer ved første Vacance at falde Vrast til Nebsager: og Bjerre Menigheder. Af den derover fra Biskopen indhentede Erklæring har man erfaret, at Nebdager-Sogns tiendes rdende Hartkorn ikkuns er 171 Td., men Bjerre:Sogns Hartkorn 199 Td., følgelig at det første Sogn er mindst, med mindre man derunder vil henregne Skjerrildgaards Ho redgaards-Tart 27 TD. og præstegaardens Hartkorn 8 d. Da nu Loven og Anordningerne ingen Anledning give til at den fri Hovedgaards Tart og præstegaardenes Hartkorn skulde medtages under Beregningen, for at bestemme og nenes Størrelse; det Modsatte meget mere er tydeligt deraf: 1) hver Kirkes Judtagt af Sognets Hartkorn bestaaer aleene i Korn og Qvæg: Tiende; 2) Lovens 2den Bogs 23be Cap. i 1ste, 2den og 3die Art. indskrænker Tiende- Wiigten blot til det ufri Hartkorn, og i den 11te Art. udtrykkeligen derfra fritager Hovedgaards Tart; 3) at den Matricul, hvorefter saavel Kirke- som Konge-Tiender berega nes til Stat, grunder sig, saavidt vides, paa det tiendepligtige Hartkorn; og 4) at Hovedgaardene, om de endog udparcelleres, ikke, ligesaa lidt som Præstegaarde, tabe deres Tart ved udparcellering, hvoraf da felger, at Kirs terne ved en saadan Utparcellering, som skal finde Sted i Henseende til Stjerrildgaard, ikke vinde Noget; hvortil endnu kommer, at det efter indhentet Underretning skal overalt være antaget, at hovedgaards: Tarterne og Præs ftegaardenes Hartkorn_iffe medtages, for at beregne Sognenes Størrelse: saa skulde man herved melde, At man efter saadanne Omstændigheder ikke finder, at Obersten kan være berettiget til, ved første Vacance at kalde Præst til Nebsager og Bjerre Menigheder.

Rescr. (til Amtm. over Kjøbenhavns Amt), 5 Aug. ang. at den Indretning, som hidtil har fundet Sted (a) Stient specielt, ville de deri indeholdte Grunde tages til Felge i lige tilfælde. Efr. Prom. 22 Julii 1797. VI. Deel 8de Bind. m 5 Aug. Sted med Ting og Stævnings. Mænd ved Riøs benhavns Amts Rytterdistrict, maae fremdeles vedblive, uden at underkastes anden Forandring, end at bemeldte Ting og Stevnings Mænd offentlig paa Tinget indsættes, og der sættes i Eed, saaledes som ved Forordn. af 3die Junii d. A. er befalet. (I Betragtning af be locale Omstændigheder, og da Amtmanden har anseet dette nyttigt i afgivne Erklæring over eu Strivelse til Cancelliet fra de 14 Stævningsmand i fora nævnte District, hvori de have anholdt om, at de frembes les som hidtil maatte vedblive at forrette Stævningsmænds Gjerning paa bemeldte Amt, uagtet d. af 3die Junii d. A. foreskriver to i hvert Sogn.) 5 Aug. Confirmation paa en af Frue Maren Juel, afg. General-Auditeur Ole Christoffer Vessels Efterleverske af Hafslundgaard i Smaalehnenes. Ame udi Norge den 28de Maji sidstleden oprettede Fundas tion for den saa kaldede V selfke Zielpe og Enke Kasse for Hafslund; deg at Stiftelsens Regnskab stal stane under offentlig Revision paa samme Maade som de, der aflægges for de øvrige offentlige Stiftelser. Gr. Ved Gaarden og det dertil hørende Saugbrug ernæ res stedse 100 faßte arbeidende Familier og derover (Tommer og Bordkjørere uberegnede), som vel have deres ud- Tomme, faalænge Mændene leve og staae i Arbeide, men derimod ved deres Dod ofte udsættes for Mangel, og i faa Fald ere ude af Stand til at underholde sig, og opdrage deres Bern saaledes som Fædrelandets og deres eget Wel fræver. Vel har fal. Frue Værnskjold under 16de Decbr. 1752 oprettet Skole og Waisenhuns for fer fattige Drengebørn, hvilket ved Justitsraad Fahnes Død efter hans Gavebrev af 18de Aug. 1790 skal forsges med ser Wis gebern, ligesom og Fruen, i Folge Generalfrigscommissair Holters Testamente, bar ved et den 1ode Septbr. 1790 allern. confirmeret Gavebrev (b) givet 2000 Rd.; men for bemeldte Indretninger (fom, uagtet hvad der herefter, i Henseende til denne nu oprettende Fasse, maatte vorde fastsat, forblive, hvilket og er en Selvfølge, i deres fuibe Kraft) kan ikke rætte til alle Enkerne og forældede Arbeidere. Here (b) See Samme her i Rescripterne, saa og Confirm. 24 Septbr. 1790. Herved oprettes en Kasse, der skal bære Navn af 5 Aug. Den Vesselse hjelpe og Enke: Kasse for Hafslund. De her ved Bruget værende 17 [8] Saugmestere, 17 §. I. [8] Natskjærere og 17 [8] Kolledrenge have, efter Overeenskommelse fra ældre Tider, istedet for at holde i tilbørlig Stand det dem Tilkommende af Brugets staaende og gaaende Redskaber, betalt aarligen Saugmester 3 Rd. 72 B., en Natskjærer I Rd. 43 B., og en Kolledreng 72 ß., imod at Brugs Eieren har besørget Redskabernes Istandsættelse. Det, som disse Arbeidere i saa Henseende forhen have betalt, skal herefter tilflyde denne Kasse, og Haflund: [Borregaards -] Brugs Eier alligevel vedligeholde alt Redska bet, uden at Noget derfor panlægges Arbeiderne. Hvad de øvrige Arbeidere og Huusmændene angaaer, da er deels eftergivet noget Pligt - Arbeide, og deels forandret deres Lønninger saaledes, at de herefter uden Byrde kan taale at erlægge 1 Nd. aarlig. Møllemes sterne derimod forpligtes i Forhold til deres gode For tjeneste at betale 2 Rd. aarlig, hvorefter da Kassens Interessentere og deres aarlige Indskud bliver som §. 3. Herefter anføres: 17 [8] Saugmestere, 17 [8] Natfjærere og 17 [8] Kolledrenge betale aarlig de dem §. 2. efter §. I. eftergivné 3 Rd. 72 B., I d. 48 ß. og 72 ß. d.; 8 [4] Fløbningsmænd eller Tømmer Roere hver aarlig 1 Rd.; 3 [2] Mollemestere hver 2 Rd. aarlig; 4 dito Svende hver 1 Rd.; 14 [8] Kanthuggere eller Bord Sorterere ved Sundtangen §. 7. [6] [Buene], eller hvor Sorterings: Pladsen holdes, hver §. 4. S. 5. §. 6. 1 Rd.; 16 [10] Pram eller Bord Roere ligesaa §. 8. [7] Hver 1 Rd. Forvalteren og Brugs-Fogden paa Hafs: §. 9. lund samt Skoleholderen i Vaisenhuset os Bordskri veren ved Sundtangen skal altid være Interessentere, og betale de to Første hver aarlig 4 Std., og de to Mm 2 Sidste 5 Aug. Sidste hver 2 Rd., hvorimod de og deres Enker stedse skulle nyde dobbelte Portioner i indtreffende Til- §. 10. [9] fælde. Nærværende Sognepræst for Skieberg, Hr. Glückstad [for Thuns, Hr. Urdal] har declareret at ville tiltræde denne Indretning som Med Interessent, og betale 6 Rd. aarlig, imod at hans Enke nyder dobbelt Portion, hvorved det ligeledes overlades hans Eftermænd at blive paa samme Vilkaar Interessentere i Kassen, naar de dertil erklære sig villige inden et Aars Forløb, efter at de have modtaget Kaldet. §. 11. [10] Brugets Tømmer og Bordkjørere, naar de boe paa Godset, samt andre dets der boende Arbeidere, Pro fessionister og Huusmænd, som melde sig, mane ei negtes at blive Interessentere, imod at betale det sæds vanlige Contingent, som for Enhver af dem skal være §. 12. [11] 1 d. aarlig. Blant saa mange Arbeidere kan det ikke undgaaes, at jo En og Anden undertiden bliver skyldig ved Regnskabets Opgjørelse, men desuagtet skal Kassens Contingent for samtlige Interessentere af Eie ren stedse prompte beregnes til Indtægt uden Res §. 13. [12] ftance. For at kunne fremme denne Indretning des haftigere, og gjøre deres Portioner, som deraf skulle høste Frugten, des klækkeligere, giver Fruen til denne Kasses Fond 2000 Sb. [1000 Rd.], hvoraf fra dette Aars Begyndelse skal svares 5 pro Cent aarlig §. 14. [13] Sente. Herefter vil da Kassens Fond ved dette Aars Udgang omtrent blive disse 2000 Rd. [1000 d.]; et Nars Renter deraf 100 Nd. [50 Rd.]; dette Aars Indskud circa 170 Std. [90 d.]: tilsammen 2270. [1140] Rd., hvoraf ingen Uddeling skeer dette Aar, men fra Aaret 1797 af nyder enhver Enke eller anden til Pension af denne Kasse Berettiget 8 Rd. aarlig; det øvrige Overskud lægges til Kassens Beholdning, og deraf avles da Renter fra følgende Aars Be Begyndelse. Med Aaret 1802 stige Pensionerne til 5 Aug. 12 Rd. aarlig, forudsat, at de aarlige Renter og Indskudde ere tilstrækkelige til denne Udgivt, efter at 50 Rd. [25 Rd.] ere fradragne, som skal være det allermindste, hvormed Kassens Fond aarlig bør forøges, indtil den er stegen til 5000 [2500] Rd. Naar denne Summa er samlet, udbetales for hver Portion 16 Rd. om Aaret, under lige Vilkaar, nemlig at Kassens aarlige Indkomster tillade denne Udgivt, thi i andet Fald, saavelsom naar Udgivterne skulde mod Formodning saaledes vore, at det forommeldte aarlige Overskud af 50 Rd. [25 Rd.] ei kunde tillægges Fondet, sal Portionerne for enhver Nydende for mindskes; thi det skal være en ufravigelig Regel, ei aleene at Kassens første Fond ingensinde og under intet Paaskud maae formindskes, men at den ogsaa aarlig skal forøges, saaledes som foran er bestemt, indtil den udgjør 5000 [2500] Rd. Naar denne Fond er 5. 15. [14] opnaaet, uddeles baade Kenterne og de aarlige Ind skudde, dog saaledes, at hver Portion ikke stiger høiere end til 16 Nd. Skulde endda blive noget Over sud, overlades dette til Hafslunds [Borregaards] Eier og Sognepræsten at uddele til fattige Arbeidere, som have mange Børn; til de Arbeidere, hvis Børn maatte være Kroblinge eller vanvittige; saavelsom til fader og moderløse Børn, der til saaban Hjelp findes trængende. Kassens Udbytte deles i lige §. 16. [15] Portioner, hvoraf Enhver, saaledes som før er sagt, beregnes til 8, til 12, og i det høieste til 16 Rd. aarlig. Alle Nydende faae altsaa hver lige meget, undtagen de i gde og rode §§. [8 og 9] bemeldte, som erholde hver dobbelte eller to Portioner. Kassens Ud. [9]. bytte tilfalder: a) alle Interessenternes Enker, saale §. 17. [16] des, at naar en Interessent ved Doden afgaaer før Mm 3 Iste 5 Aug. Iste Julii, nyder hans Enke en Portion af udbyttet for det Aar; men, døer han efter 1ste Julii, nyder hun kun en halv Portion; døer han efter Iste Decbr., nyder hun Jntet; b) alle Interessentere, som forme delst Alderdom eller anden tilfalden Strobelighed ikke længere fan forrette det havte Arheide, dog saa at Ingen formedelst Alderdom, der ikke er forbunden med anden Sygdom eller Skrøbelighed, kan blive pensionsberettiget, førend han har opnaact 60 Mar; c) den Interessent, hvis Vaaningshuus opbrænder, eller som ved Jiosvaade lider anden betydelig Sfade paa sin Eiendom, nyder en Portion for det Nar; d) naar en Interessent eller hans Kone bliver syg og sen geliggende i fire Maaneder, nyder han og en Portion §. 18. [17] for det Aar. Hvert Aars 30te Junii al Hafslunds [Borregaards] Eier forfatte en Fortegnelse over dem, der skal nyde Noget af Kassen i det løbende Aar; og, naar da Beregning er gjort over, hvor stor hver Por tion omtrent fan blive, udbetales det Halve da, og det §. 19. [18] andet Halve den 31te December. Til disse Tider skal det være alle Kassens Interessentere tilladt at Tend den zote Junii. made paa Hafslund [Borregaard], for at anhøre Beregningen, og lade sig underrette om Kassens Tilstand. §. 20. [19] Indlader en af de Pension erholdende Enker sig i Egteskab for 30te Junii, nyder hun Intet for det Aar, men derimod en halv Portion, om det skeer senere Bliver hun atter Enke, saa tiltræder hun vel igjen fin Ret til Pension, dersom hendes sidste Mand ikke hørte til Hafslunds [Borre gaards] Gods eller Brug; men, hvis han sorterer derunder, skal han og være forpligtet at blive en Ins Bortflytter nogen af Intereffens §. 21. [20] tereffent i Kassen. Dterne fra Hafslunds [Borregaards] Gods og Brug, eller træder over i en anden Mands Arbeide, ophører han han at være 'en Interessent i Kassen, hvorimod han 5 Aug. skal erholde fine deri indskudte Penge tilbage (dog maae han ikke godtgjøres mere end 10 d. i det Høieste), undtagen han har været en af de i 3die §. benævnte Arbeidere, da hans Net til Erstatning borts falder af sig selv. Forflyttes Sognepræsten, vedbliver han dog at være Interessent, saafremt han selv vil, og til hvert Aars 1ste Decbr. paa Hafslund [Borregaard] erlægger fit Contingent. Hafslunds §. 22. [21] [Borregaards] Eier skal stedse tilligemed Stedets Sognepræst være Kassens Forstandere, som saas danne paasee Kassens og Interessenternes Tarv paa det bedste, og vaage over, at alting derved redeligen og ordentligen behandles; til den Ende skal og for Kassen indrettes en af dem begge gjennemdragen og forseglet Bog, hvori neiagtigt Regnskab for hvert Aar forfattes, og af dem underskrives. I samme Bog indrettes et Folium, hvor alle Pensionnydende hvert Nar indføres, saa at fra Regnskabet ved Udgiv ten dertil henvises. Kassens Beholdning skal bestandig §. 23. [22] indestaae hos Hafslunds Eier, som deraf svarer 5 pro Cento; Capital og Renter skal efter Negnskabets Udvisende stedse hefte paa Hafslund som en prioris teret Gjeld, saa at, naar Hafslund fulde falde en ten under Skifte eller anden Forhandling, skal Kassens Capital og Renter for bestandig følge Gaarden forlods, og prioriteret udtages næst efter den allernaas digst anbefalede Afgivt af 50 Rd. til femte Lectie Høs reren i Christianie latinske Skole, de 2000 did. og 2500 Sid., som ere givne til Waisenhuset ved afg. Frue Generalinde Hvidtfeldts og Justitsraad Fahnes Gavebreve af 16de Decbr. 1752 og 18de Aug. 1790, samt de 2000 Sid. efter Fruens Gavebrev af 8808 Mm 4 [x] 5 Aug. 18de Aug. 1790 (c). Og til des større Betryg gelse for disse samtlige her opregnede Legata, lader hun enhver af de Fundationer, hvorpaa saadanne Legata. grunde sig, saavelsom dette nærværende Docu ment, naar det af Hans Majestet er blevet confirmeret, tinglyse ved Tønsbergs og Friderikstads Langs §. 24. [23] ting, hvorunder Hafslund sorterer. Til Bevaring i Stiftskiften bliver en ligelydende Gjenpart af denne Fundation at overlevere Aggershuus Stiftebefalings. mand og Biskop, i den sikre Forventning, at for 11døvelsen af hvad heri til Kassens og dens Interessenteres Bedste er fastsat, vorder efter Muelighed vigileret. Ligeledes overleveres Sognepræsten for Skies berg: [Thuns] Menighed en Gjenpart deraf til Antegnelse i og Bevaring ved Ralosbogen, i hvilken sidste Kassens Beholdning ogsaa aarlig skal anføres, hvorhos hvert Aars Regnskab skal overleveres Distric tets Provst, for af ham at igjennemsees og attesteres (d). Skulde der enten imellem Hafslunds [Bors regaards] Eier og Sognepræsten for Skieberg, der, som før er meldt, stedse blive Kassens Forstandere, opstaae ulige Meninger om Kassens Disposition, eller Noget dertil henhørende, eller og hvis nogen af Intereffenterne skulde troe sig befsiet til at føre billig Anfe over Kassens Bestyrelse, saa bliver deslige Tvis stigheder at referere for Stiftamtmanden og Biskos pen, til paafølgende. Afgjørelse i Overeensstemmelse med denne Fundation. §. 25. (c) 5 Aug. Confirmation paa en af Frue Maren Juel (e) Kasse for Borregaard; dog Stiftelser. (c) See Confirm. 10 og 24 Septbr. 1790. (d) See ovenstaaende Confirmation. . (f) Gr. (e) (f) Ellers ligelydende med næstforanstaaende Confir mation. Gr. Ved Sædegaarden Borregaard i Smaalehneues Amit 5 Aug. og det dertil hørende Saugbrug ernæres stebse omtrent 60 arbeidende Familier.. (g) træver. Menten af be ved et d. 1ode Septbr. 1790 confirmeret Testamente kan tite række til alle Enter og forældede Arbeidere. - oprettes en K Herved oprettes en Kasse, der skal bære Navn af Den Vesselske sjelve og Enke: Kasse for Borre gaard (h). Fuldmægtigen og Brugsfogden paa §. 8. Borregaard skal altid være Interessentere, og betale hver aarlig 4 Rd.; hvorimod de og deres Enker stedse skulle ved indtræffende Tilfælde nyde dobbelte Portioner. - Kassens Beholdning skal bestandig indestaae S. 22. hos Borregaards Eier, som deraf svarer 5 pro Cento. Capital og Senter skal efter Regnskabets udvisende stedse hefte paa Borregaard som en prioris teret Gjeld, saa at, naar Borregaard skulde falde enten under Skifte eller anden Forhandling, skal Kas sens Capital og Senter for bestandig følge Gaarden forlods, og prioriteret udtages næst efter de i forommeldte Gavebrev, confirm. d. 10de Septbr. 1790, legerede 2000 Rd. Og, til desto sterre Betryggelse for begge Dele, lader han nysnævnte Gavebrev og dette nærværende Document, naar Samme har erholdt Kongelig Stadfæstelse, tinglyse ved Tønsbergs og Friderikstads Laugting. Canc. Prom. (til Kammerherre Driberg), 6 Aug. ang. de jydske Coloniers Frihed for Værnepligt.

50212000 Gr. Saasnart man havde modtaget hans (i) Skrivelse af 2den Febr. sidstl., angaaende om de i Jpdland etablerede Min 5 Kolo- (g) Det udeladte ligesom Grundene i Fund. for Hafslund. (h) Naar undtages §. 6, og d) af S. 17, der ikke findes her, samt S. 9 og 23, i hvis Sted nu her staae S. 8 og 22, saa ere de svrige Poster af lige Judhold, blot med de Forskielligheder, som imellem [] ere fatte, og hvilke altsaa itte staae. i den første, men i den anden Fundats. (i) Som Generalfrigscommissair. 156mjde sund (m) 6 Aug. Koloniers Beboere fremdeles skulle være befriebe fra fors foars Pligten m. v., har man om denne Sag_indladt sig i Brevverling med Mentekammeret. Fra samme Collegium har man modtaget til Svar, at, endskiønt de bestemte Frihedss Aar for Kolonierne ere udlobne, faa vil dog Stattepligtigs heden for Coloniernes Beboere og den bermed forbundue Landværns: Pligt for Sammes unge Mandskab ikke kunne tage sin Benpabelse, for visse ved Kongl. Resolution af 16de Martii d. A. befalede tilberedelser ere tilendebragte (k), hvorom Kammeret har lovet at ville i sin tid meddele Cancelliet Efterretning.de 6 Aug. 6 Aug. Man undlader altsaa ikke herved at tilmelde Kame merherren dette Nentekammerets Svar. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bis. i Ribe), ang. at det paaligger Beboerne af skattepligtige Hovedgaardstarter at forrette Kjørseler eg Arbeide til Kirkernes Vedligeholdelse, ligesom de maa fors rette Konge Reifer (1); men at derimod attefrie os vedgaardstarters Afoyggere tilkomme samme Frihed, som de samlede frie Hovedgaardstarters Eiere, for dese lige Byrder. (I Anledning af Stiftets Forespørgsel, om ifte Kirkeværgen St. C. i Veirup, Vium-Sogn samt Vel linge Kirkes Eier, A., bor, uagtet de ere tiendefri, forrette den til deres Sognefirfers Reparation udfordrende Material Kjørsel og Arbeide lige med de svrige Sognets Beboere, da de have samme Nytte af Kirken og kirkes gaarden?) Gen. Ld. Decon. og Commerce Coll. Prom. A(til samtlige Stiftamtmænd i Danmark og Nors ge, og nogle Amtmand (m) i Danmark), ang. hvorledes Sopasse maae gjelde for mere end een Reise af Stibe med levende Sifke eller Summer. Sr. Paa bette Collegii Forestilling har Kongen under 29de m. p. refolveret: (k) See Prom. 17 Septbr. 1796. "200 (1) See Prom. 5 Martii 1785, 9 Febr. 1788, 14 Mai 1791, 17 Septbr. 1796 og 20 Maji 1797. (m) Som have Kjebstæder under fig. im ig, at 6 "At de Kongl. Sopasse, der meddeles Skibe, som 6 Aug. seile med levende Siske eller Gummere til udenrigste Steder, maae gjelde i fire Maaneder, om og et Skib i den Tid gjør med et saadant Pas mere end een Reise, dog at Toldkaffereren, naar et Skib begyn der en ny Reise med et Pas, som allerede har været brugt til den Forrige, paategner Certificatet: "at Samme saavelsom Passet endnu er gjeldende ogsaa for denne nye Reise, da Rederne atter have afgivet den eedelige Erklæring, at Stibet endnu tilhører dem, at det med Ladningen har ogsaa for denne Reise de ved Certificatets Erhvervelse beedigede Beskaffenheder, og at Documenterne ei heller paa denne Reise skulle paa nogen Maade blive misbrugte... Hvilken edelige Declaration Rederne i deslige Fald ogsaa maatte paalægges at afgive... Denne allerhøieste Resolus tion, som allerede er bleven det Kongl. Bestindisk- Guineiske Rente- og Generaltold Kammer meddeelt, hvorfra de i denne Anledning fornødne Ordres blive vedkommende Toldcasserer tillagte, communiceres ogsaa herved. Dito Prom. (til de Samme), indeh. Kongl. 6 Aug, Resolution, at af Fiskerqvaserne og de med Summer labte Skibe, faalænge de blot bruges til Siffe Handel og Sangst i Zordsøen, naar de udlosse deres Ladninger i fremmede Havne, herefter aleene maae fordres Halvdelen af de ved Forordn. af 24de Febr. d. A. (n) befalede Fragt: Afgivtopenge. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. hvilke 9 Aug Forvaltere, der kunne møde ved Forligelses- Commissionerne. Gr. (n) See Forordn. 17 Octobr. 1800, og Circ. 5 Martii 1796 med Note. 9 Aug. 9 Aug, 12 Aug. 13 Aug.

Gr. Red at tilbagefende de med Kammerets Skrivelse af 13de Febr. b. A. fulgte Bilage, Fulde man til var melde: at dette Collegium er enig med Professor Steenstrup (o) deri, at, da Forvalterne, uagtet de ere befalede at være Forst Advocater, dog ikke ere-Procuratorer af Metier, eller leve af at gaae i Rette, Saa kan det, Forordn. af 10de Julii d. A., i Henseende til Procuratorer og deres Møde for Forligelses Commissionen, har fastsat, ikke anvendes paa Forvaltere. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Nibe), ang. at der ei behoves Stokkemænd eller Bisiddere ved Over Polities Retten, som holdes af 2mtmanden, samt at Protocollen i bemeldte Ret kan føres af en af Amtmandens egne Folk. ( Anledning af Forespørg sel under 19de Febr. d. A. fra Stiftamtmand sellfried som Amtmand over Nibehuus-Amt.) Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Sognepræsten for Udby Hr. Norby maae af Præstegaardens to Huse med Kaalhave oprette et En. kesæde, samt tillægge 10 Td. Land af Præstegaardens Avling, for den ældste Enke, som vedligeholder Huus og Hegn, naar hun beboer Samme, men ellers Sog da deraf har Nytten. nepræsten, som da deraf ha Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at de, som erholde Doctor Graden i Kiel, have lige fortrin og Rang med de i Rjøbenhavn Pro moverede. Gr. Rentekammeret har ved Prom. af gbe April sidst. forlangt af Cancelliet Efterretning, om Doctor Myhienforth, fom har promoveret i Kiel, maatte have Nang med de her ved Universitetet promoverede Doctores. For at kunne besvare dette med fuldkommen Wished, bar man herom indladt sig i Brevverling med det tydske Cancellie. Dette har nu tilkjendegivet, At (0) Web Sore Academie, hvis Forvaltere her maa menes. At de, som erholde Doctor Graden i Kiel, ved 13 Aug. Kongelig Resolution, som den 16de Martii 1779 et offentlig bekjendtgjort, have erholdt lige Fortrin med dem, som have promoveret ved Kjøbenhavns Universi tet, og derefter nyde Rang med Kammer-Assessorer (p). Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland, samt 13 Aug. til Amtm. over Kallundborg- m. fl. Amter), ang. Tiende til Sognepræsten i Tommerup efter en forhen indgaaet Forening (q). Gr. Denne Sognepræst, hr. Dame, har anholdt om, at hans Sogns Bonder maa blive befalede at holde den med ham i henseende til Korn Tienden for ser Aar siden indgangne Accord, hvorefter de svare den i Penge, then som de nu, efter at den Kongelige Indbydelse til Tiende: Foreninger er udkommen, ikke vil holde. I Anledning heraf ville Amtmanden oplyse Almuen om Indbydelsens sande Hensigt og den senere derom ergangne Kongelige Advarsel, samt at det er deres Pligt, at efterkomme deres med Præsten indgangne Forening. Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorskov- m. 13 Aug. fl. Amter), ang. hvilke Vei- Sager, der høre til Gjæste og hvilke til Politie: Ret (r). Gr. Efter at have corresponderet med Generalvei: Come missionen aug. en af Birkedommer Bagger (s) under 15de Decbr. f. 2. gjorte Forevergsel om, hvilken Mettergangs maade der skal finde Sted i Anledning af, at Lodseierne i Ørslev= (p) I Folge deraf tilskrev Rentekammeret Stiftamtmanden i Fren under 27de Aug. 1796, at Doctor 2. altsaa ikke fan tilkomme Fittagelse for at svare Nangskat, som han meente, paa Grund af, at hau er promoveret til Doctor i Kiel. (q) Efr Prom. 20 Aug. og 19 Novbr. 1796. (r) Denne Resolution i specielt Tilfælde kan i Lignende blive at tage til Folge. (s) Formodentlig ved Holsteenborg-Birk. 13 Aug. Ørslev Sogn (e) negte at istandsætte en Bro paa bemeldte Ørslev Sogns Marke m. v., skulde man have melder: At denne Tvistighed imellem Lodseierne bør, i Følge Bei-Forordn. af 13de Decbr. 1793 §. 34 behandles og paakjendes ved en Gieste: Ret, og ei ved Politie: Retten, under hvilken Sidste bemeldte Forordnings

A7ode §. ikkun henlægger de Sager, der angaae Forseelser

imod Vei. Politiet. Det er altsaa Herreds fogden, som judex ordinarius, der tilkommer at dømme i fornævnte Tvistighed. 13 Aug. §. 1. Canc. Prom. (til Samme), ang. Skifterne ved Ødemark-Gaard, og om Retsbetjentenes Extra Paabud af Skifte Indkomster. Gr. J Skrivelse af sde Junii d. A. forespørger han: 1) om Stifterne ved demark: Gaard, som er beliggende paa Sors-Amt, men sorterer under Antvorskov Birt, skal hen here under dette eller Sore Birk? 2) Hvorledes det heiere Extra Paabud af Mettens Betjentes ved Stifternes Modtagelse forøgede Indtægter skal beregnes? Skifterne ved Ødemark: Gaard bør henhøre under Antvorskov Birk (u). Vedkommende Rettens Be- §. 2. tjente bør aarlig under deres aflagte Embeds: Eed opgive deres omspurgte Indtægters Beløb (v). A 19 Aug. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Præstegaarden i Ringsted herefter maae betales som andre Præstegaarde i Overeensstemmelse med Rescr. af 15 de Junii 1792, og paa Grund deraf staae under lige Tilsyn med alle øvrige Præstegaarde i Herredet. (Vaa Forestilling til Caucelliet fra Provsten i Ringstad Herred, da Præstegaarden efter Meser. af 21de Febr. 1771 er bleven betalt med 500 Md. til Hr. Guldbergs Arvinger, under hvem den var bleven afbrændt og igjen opbygt (t) Menes at være i Vesterflakkebjerg-Herred; thi tre andre Sogne i Sjelland have samme Navn. (u) Efr. Prom. 11 Junii 1796. (v) See Circ. 20 Febr. 1796. opbygt, og fulde efterhaanden af Eftermandene betales 19 Aug. med noget Mindre, indtil den sant ned til almindelig da bestemt Priis.) Rescr. (til Samme), ang. at Degnekalds: 19 Aug. Indkomster i Vacancen maae tilfalde Skoleholder Enkekassen. Gr. J Anledning af hans til det danske Cancellie under 20de Julit sidfil. gjorte Forestilling, angaaende Sender- Jernløse og Sortrup Deguetales Judkomsters Anvendelse, ben Eid Samme sidst var ledigt, bevilges, At Skoleholder:Enkekassen maae beholde bemeldte Degnekalds Indkomster, der ere faldne i Vacancen, imod at bestride de ved Embedet i den Tid forefala dende Udgivter; og bør Vacancen regnes fra Dødsda gen eller den Dag Degnen fratræder Embedet, og til den Dag Eftermanden faaer sin Collats; hvilket og saaledes for Eftertiden i Henseende til alle Degnes kald (x) bør være gjeldende. Rescr. (til Stiftbefal. og Biff. i Ribe), ang. 19 Aug at Ramme og Dybe-Sognefald maae forenes med hinanden saaledes, at de for Fremtiden ikkun blive eet Kald, dog uden Skattefrihed af den hidtil værende Ramme: Præstegaard, hvilken af Sognepræs ften maae bruges som en Annergaard, og bortfæstes til Beboelse for en Bonde-Familie; ligesom og, at den ordinaire Enke. Pension af dette saaledes forøgeds Sognekald maae ansættes til 50 Rd., der svares til Hr. Lillelunds Enke, foruden efter Præstens Hr. Schouboes Tilbud 10 Rd. til Hr. Grons Enke. (Efter Ansøgning af Friherren til Rossensteen som Vatron, da der nu ledige damme: Kald er faare ringe, samt Præ stegaarden yderlig forfalden, m. m.) Rescr. (x) Og Kirkesanger. Embeder, Rescr. 28 Septbr. 1798. 19 Aug. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at det A e 19 Aug. residerende Capellanie i Grenaa skal af de Sognekaldet tilhørende Jorde tillægges for bestandig 12 Td. Land, reguleret af Provsten i Sognepræstens og Capellanens Nærværelse; Pensionen for Sognepræsternes Enker ansættes til 50 Rd. aarlig i Penge, naar den nu værende Enke ved Døden afgaaer; og at den resid. Capellan skal herefter holde hver an den Fredagsprædiken. (Anledning af Sognekalbets Vacance, og Capellaniets Minghed; samt, ba Sognepræsten hidtil har prædiket til Hoimesse alle hellige Dage, og tillige hver Fredag, men Cavellanen derimod itkun til Aftensang paa Helligdagene og til Froprædiken paa de tre Hoitidsbage.)

General-Veicommiss. Circul. (til Stiftamt- og Amtmændene), ang. at Veiene ikke maae fommes for nær ved Lodders Indgrovtning, og ei heller egenraadigen aflægges. Gr. Commissionen har bragt i Erfaring, at, ved Indgrootningen af de Weiene tilgrændsende Jorblodder, Grevterne paa mange Steder saaledes trækkes ind paa Veiens Grand, at Veien derved ikke beholder den i Veiforordnin gens §. 8 foreskrevne Brebe. Da man ifte fan tvivle vaa, at Land-Inspecteurene ved foretagende udskiftninger ikke forsomme de i denne Henseende i bemeldte Forordning dem paalagte pligter, og Vedkommende i sin Tid vil have sig selv at tilskrive den ulempe, naar de efter anstillet Undersegelse skulde nodes til paa deres egen Bekostning at indrykke deres Hegn, for at give den til forordningsmessig Brede udlagte og af dem indskrænkede Wei igjen sin bestemte Brede; Saa fan Commissionen ikke undlade herved at an mode Stiftamts [2mt] manden om, at ville advare vedkommende Amtsbetjente, og selv vaage over, at, ved Loddernes Indgrovmning imod Veiene, disse Forskrivter noie iagttages, hvis Forsømmelse uden al Tvivl vilde have de foranførte for Vedkommende bekoftelige og ubehagelige Følger. Ligeledes er det blevet anmeldt anmelde for Commissionen, at der gives Steder, hvor 19 Aug. den almindelige Landevei egenraadigen ei alcene er bleven aflagt, men ogsaa, førend i dens Sted en ny Vei er istandsat, den gamle saaledes er bleven afs gróvtet, at de Reisende ere nødte til, 10 til 20 Alen fra den Forrige at søge en Vei over Marken. Da Straffen for saadant Foretagende er bestemt i Vei Forordningens §. 81, saa anmodes han, i Til fælde, at Nogen i det ham anbetroede [Stift og] Amt saaledes skulde enten have forseet sig, eller herefter gjøre det, at ville foranstalte, at Vedkommende derfor efter Forordningens Forskrivt blive straffede, »g tilholdte til at sætte det Forandrede i den forrige Stand. - Commissionen har allerede i afvigte Aar begyndt med at foranstalte saavel de Hoved: som Mine dre-Landeveie opmaalte og carterede, hvormed i Aar fortfares ved 15 dertil antagne Officiers og Land-Inspecteurs, for at, efter Vei: Forordningens §. 2 samte lige Veies Direction til Udskiftningernes Befordring snarest muligt kan bestemmes; hvorfor man saa meget mere suffer, at alle Midler moatte anvendes til at forhindre slige skadelige Foretagender, og herved anmoder St. og 2. om at lade vedkommende Amtsbes tjente og Sognefogder undersøge og til ham indbes rette, om i hans District, paa Landeveiene saavelsom paa Biveiene, er foretaget nogen utilladelig Foran bring, for hvilken de efter Vei Forordningens §. 70 selv ville blive ansvarlige, om de forsømte at anmelde den. Over de desangaaende trufne Foranstaltninger udbeder man sig i sin Tid Efterretning. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. 20 Aug. Gyldigheden af de Tiende-Forpagtnings-Con- VI. Deel 8de Bind. Nn tracter, 20 Aug. tracter, som førend den Kongelige Indbydelse ere oprettede (y). 20 Aug. Gr. J Anledning af en fra Proprietair Dons i Nakskov fubkommen Promemoria af 19de April sidstl., hvort han forespørger: om de Contracter, som for en bestemt Lid ere indgaaede af Tiende Eiere om Tienders Bortforpagtning, og hvorved Tiendens Ydelse in Natura er fastsat, bor staae ved Magt, eller ikke?sfulde man herved melde til Bekjendtgjørelse for bemeldte proprietair Dons: at, da de Foreninger, hvilke i Overeensstemmelse med den Kongelige Indbydelse finde Steb, ikke kunne andet end ansees som frivillige Contracter imellem Tiende Eierne og yderne, Saa kunne disse Contracter, hvis Indgaaelse nu for Tiden ikke ved nogen bydende Lov er paalagt Tiende Eierne, ikke fritage disse for Opfyldelsen af saadanne om Tienderne indgangne Forpagtnings: Con tracter, hvilke, saalænge Tiendens Forandring ei ved Lov er befalet, hjemle Forpagterne Net til Tienders Ydelse in Natura. I øvrigt haaber man, at den Kongelige Indbydelse om Tiendens Forandring vil være for Tiendernes Forpagtere en tilstrækkelig Bevæg grund til, ikke at modsætte sig Foreningers Indgaaelse imellem Tiende-Eierne og Yderne. 130 Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), ang. fældede Novdyr Skinds Foreviisning paa Tinget, og Sammes Forsegling, m. v. Gr. J Anledning af hans Skrivelse under 13de Junit fidstl. med hosfulgte Forslag fra Fogden Lynng (z) derom, skulde (y) Efr. Prom. 13 Aug. 1796 til Sjellands Biskop, og 19 Novbr. f. A. (z) J Maabsigdelauget. - Anledning af det Kgl. Rescript af 13de Jan. 1774, fom befaler, at de, der aske Præmier for Rovdyrs Fældelse, skal fremstille Vibuer, som med Eeb kunne bekræfte Dyrets Fældelse m. v., forestillede han Stiftamtmanden: "En Hændelse bringer som oftest en lytte til at opjage eller fælde et Rovdyr, uden at han har Nogen hos sig, der tunde bære Vidne derom. Det synes altsaa ikke mueligt, at Sogen, uden Skytten selv, kunde bekræfte Dyrets Fældelse. Itke desto mindre har Talde man, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Beb: 20 Aug. kommende, herved melde: Ar der imod Forslaget Intet haves at erindre, naar det hele Skind ikkuns forevises, og ei, som hidtil, blot en Deel deraf. Rescr. (til Over Brand- og Vand-Commis- 26 Aug. sionen i Kjøbenhavn), ang. en ny Vandledning til Christianshavn, og Forskudet at hefte paa Grundene (a). Nn 2 Gr. har jeg i min Betjenings-Tib ikke erfaret Andet, end at Wedkommende i flige Tilfælde har havt tilstrækkelige Vidner. Jeg troer ikke, disse have sporet fals, saasom Eed i dette District er i nogen Aatelse; men unegtelig har be fleste Vidner ei været tilstæde ved Dyrets Fældelse. og kunde derfor endog med den bedste Villie ikke med fuldkommen Overbevilsning fværge. Da Stud - Præmien, som ikke faaes uden det befalede Beviis, er tilloffende, og Overtalelser eller smaa Fordele kan virke meget, saa er det at befrygte, at Vidners Forelse i dette fald, om Samme just ifte bidrager directe til falike Eeder, dog foranlediger (fiben Vidnerne ikke kan have logisk Wished om hvad de sværge), at Almuen efterhaanden vil ansee Eed med Ligegyldighed. Jeg er af den Formening, at det uden Vidners Forelse vilde være tilstrækkeligt Beviis om Dyrets Fældelse, at Vedkommende paa Tinget forevise suden af Dyret, som ogsaa er befalet ved bemeldte Nefcript; og naar denne paa et vist Sted, nemlig Hove det, forsegles med Rettens Segl, tan man være aldeles betrygget for, at een og famme Hud ille flere Gange skulde blive foreviist, da det Steb, hvor Seglet har staaet, vil rebe, at Studpenge forhen har været betalt. Dette er overalt brugelig i Trondhjems Amt. I Raa beigdelaugets Fogderie lommer Movdyr Skind sjelden til Tinget, ba Stindene sælges imellem Tingene til Handlere, men i dets Sted leveres paa Tinget et affkaaret Stykke af Stiubet. Da jeg troer, at Eedeus Brug t nærværende Tilfælde ikke er nødvendig, men derimod Tunde have skadelig Folge, skulde jeg underd. indstille til Deres Holvelbaarenhed, om De vilde forestille vedkommende Collegium, at bemeldte Rescript tunde indskærpes i Henseende til, at Jugen maae upde Skudpræmie for Movdyr, uden at forevise Sfindet af Rovdyret paa Tina get, da Stindet paa Hovedet forsegles af Sorenskrives zen, hvorimod den ved Rescriptet befalede Didneførelse om Dyrets Faldelse for Eftertiden ikke fulde finde Sted. (a) Herom kan ellers fees Berens's juridiske Lommebog for 71797, Side 214-219. 26 Aug. Gr. Ved Ordre af gde Jan. 1789 til Generalfrigscom. misfair 2. S. Hasler, Professor J. Voidike og kjøbmand Niels Broch, nu afdøde kisbmand Knud Christensen, Stibdcapitainerne J. D. Riovlsen og 5. P. Roefoed, fait Studiofus Matheseos Johan Henrich Hassing, ere de befalebe, tilligemed begge Band-Inspecteurer, de Adjungerede og Bandmesteren, at sammentræde i en Commission, for at undersøge, samt saa neie som mueligt bestemme, hvilken Maade eller plan enten inden, eller uden for Volden, der kunde være den Sifrefte og mindst Bekostelige til at faae en ny Vandledning til Chrisjanshavn, m. v. Af den fra Commissionen indkomne og det danske Cancellie tilsendte Beretning er nu erfaret, at den ny Bandrende, hvilken Kongen igjennem Rent fammeret og Generalitets- og Commissariats Collegium har bevilger at maatte stiffes paa Hoved-Menden til Christiansborg Slot, samt anlægges under Langebroe paa de nærmere derved fastsatte Wilfaar, og hvortil ligeledes igjennem Kinantscollegium er bevilget, at maatte af den Kongelige Kasse gjeres Interessentskabet et Forskud paa 6000 Md., imod at tilbagebetale Samme med 200 Rd. aarlig, og deraf imidlertid at foare 4 pro Cent aar- Ifg Mente, samt at bele Participantskabet, i Overeensstem melse med den af Sammes Repræsentantere derfor meddeelte Obligation, indestaaer for Afdragenes og Menternes rigtige Erlæggelse, hvis Ligning og Indbetaling Repræsen tanterne have at besorge, har kostet i Alt 3844 d. 3 Mr., saa, at istedet for de calculerede og bevilgede 6000 Rd., nu ikkun behøves et Forskud af 3800 Md., fom af Interes sentskabet igjen bliver at udrede og afberale; hvoraf Renterne beløbe aarlig 152 Rd. og det bestemte Afdrag 200 Mb.; hvilke 350 d. lignede paa 221 Opstandere og 9 pub= Tile Poster, i alt 230 Portioner, vil omtrent udgjore 1 Md. for hver Portion aarlig; ligesom og, at det, som af Menterne efterhaanden spares, vil med Tiden udfordres og medgaae til de mere behøvende Meparationer, hvorfor aarlig aflægges Regnskab til Interessenterne. Commissionens Forhandlinger, og hvad i Følge deraf er foranstaltet, approberes; hvorefter den efter fuldendt Arbeide kan ophæves. Derhos bevilges, at den Gjeld, som i Commissionens Beretning ommeldes, og den dermed forbundne Forpligtelse stal hefte paa Gaard og Huusgrundene, hvor Vand-Portios ner paa Christjanshavn befindes; samt at Afdraget derpaa maae reparteres med 1½ Rd. aarlig for hver Portion, hvorfore Inspecteurene, ligesom for det øvrige Bidrag til begge Renders Vedligeholdelse, have 361 at at aflægge aarlig Rigtighed til Interessentskabet; og 26 Aug. endeligen, at den af Vand Inspecteurene og de Com mitterede som Interessentskabets Repræsentantere for de 3800 Rd. til Kongens Kasse udstedende Obligas tion, ikke skal være forbindende for deres Person, men for hele Interessentskabet. Kongl. Resolution, hvorved bevilges, at 50 26 Aug. af det i Kjøbenhavn værende, ved Fund. af 29de Junii 1753 stiftede Opfostringshuses Børn maae uds sættes til Opdragelse hos gode Folk i Kjøbstæderne og paa Landet, imod at for ethvert Barn godtgjøres Vedkommende 20 Rd. om Aaret; hvorhos fastsattes: Pleieforældrene skulle, imod denne Betaling, forsyne §. I. et saadant Barn med Klæde og Føde, saaledes som Almues Folk der i Egnen nyde, samt Skolegang og Underviisning i at læse, skrive og regne, hvorimod Barnet ved Overleveringen til dem skal være forsynet med det Fornødne af Uldent, Linned og Sko, saa og uden Bekostning for dem blive dem tilbragt. Denne §. 2. Betaling vedvarer fra Barnets Modtagelse, og indtil det haver fyldt sit 15de Aar. Det tillades imidlertid §. 3. Fosterforældrene at benytte sig af Barnets Tjeneste udi deres Haandtering, saavidt Saadant efter dets Alder, og uden Forsømmelse i dets Skolegang og Underviisning, kan skee. Derimod, naar Barnet har fyldt sit §. 4. 15de Aar, udi hvilket det, om mueligt, bør confir meres, maae det have Frihed til at vælge hvilken lovlig Haandtering, det i Fremtiden vil ernære sig ved, og for sin Person beholde de Friheder og Eremtioner, som Opfostringshusets Fundation hjemler de derudi opdragne Børn. Det skal, efter at have fyldt §. 5. sit 15 de Aar, ikke være forbundet at tjene Fosterfor: ældrene, uden imod den der i Egnen sædvanlige Kost Nn 3 og §. 6. 26 Aug. og Løn. Saafremt det i en Kjøbstæd er udsat, mane det være fritaget for at svare Extras, eller anden per fonel Skat indtil det haver fyldt fit 15de Aar, og §. 7. erholdet Confirmation (b). Controllen med, at Børs nene nyde en christelig Opdragelse, samt den fornødne Pleie og Undervisning hos Pleieforældrene, maae overdrages ethvert Steds Sognepræst, og denne paas lægges, qvartaliter til Stiftelsen at indsende Beret ning om de i hans Sogn udsatte Borns Forhold og deres Pleieforældres Omgang med dem, samt at drage Omsorg for, at de i deres 15 de Aar, om mueligt, funne blive confirmerede, og derefter anbragte udi Tjeneste, eller Lære, saa at de med Tiden kunne blive nyttige Lemmer i Staten, hvorom ligeledes til §. 8. Stiftelsen maa see Anmeldelse. Herredsprovsterne mane hermed overdrages Over Opsynet, og i Særdes leshed ved deres aarlige Visitatser nøie erkyndige sig om, hvorledes de i Sognene udsatte Opfostrings husets Børn blive holdte og givne Undervisning, samt at paatale, om nogen Mangel derudi skulde bea §. 9. findes. Den Betaling, som Pleieforældrene tilstaacs, maae udi Amtsluen qvartaliter hæves, og dem udbe tales, imod at Sammes Beløb bliver den Kongelige §. 10. Kasse af Stiftelsen igjen refunderet. Paa det at den Correspondence, som denne Foranstaltning vil medføre, kan blive ført uden Bekostning for Stiftelsen og andre Vedkommende, maa Breve desangaaende, imod Mas gistratens Attest, afgives, og imodtages uden Betas Ting (c). 26 Aug. Kongl. Resolution, hvorved Amtmanden i Finmarken bemyndiges til at forstrække saavel (b) See Resol. 24 Maji 1797. (c) See Prom. 6 Decbr. 1796 med Noter. 41 41 mmesteds anfomne Carelse Bønderfamilier eller 26 Aug. saa kaldte Qvæner, som flere fremmede eller udlæn diffe Familier, der maatte ville nedsætte sig der i Landet, uden for det egentlige Alten (og om hvilke der kan haves grundet Formodning, at de ville blive vindskibelige og nyttige Indvaanere), med fornøden Understøtning til at opføre Vaaningshuse, og at an Staffe sig Baade og Fiske Redskaber, indtil en Sum ma af 20 til 24 Rd. for hver Familie i det høieste; dog under Vilkaar af Tilbagebetaling, saafremt en saadan Familie inden 10 Nar flytter igjen fra Lans det, hvilke Penge kunne tages af Brændeviins: Afs givtskaffen, og passere Samme til udgivt, imod at Amtmanden derom aarlig indsender til Rentekammes ret detailleret Indberetning. (Paa dette Kammers Fores stilling.) ed Penge fil Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Sa 27 Aug. larium, og for Publicationer samt til Befordring ved forgjæves Licitationer. Gr. Rentekammeret har ved Prom. af 28de Maji sidstl. forlangt Cancelliets Tanker over en Forestilling fra Forval ter Faje, hvori yan sperger, om han maae udbetale Nettens Betjente det vedlagte Regning anforte Meise-Omlostninger, som ere medgaaede paa en over en Skovrider Bo ligs Opførelse paa det Kongen tilberende Hvededals Gods paa Falster afholdt Licitationsforretning, der ikke er bleven approberet, og et heller oftere agtes foretagen. I at tils bagescude Forvalter Fajes Forefilling med Bilag skulde man herved meddele følgende Betænkning: Da Mettens Be tjente for holbende Licitationer nyde efter Summens Stor relse deres Salarium ligesom for Auctioner, undtagen for de Licitationer, der holdes ved offentlige Stiftelser, hvor de aleene nyde balo Salarium efter plac. af 1ode Junii d. A., og disse Betjente ere tillagte 2 Mb. Opvartningsvenge, hvor ingen Auction steer, eller hvor det steete Bud ikke approberes,

víst være Saa kan der ingen Tvivl være om, at bemeldte Opvartningspenge jo ogsaa maa tilkomme dem ved Licitationer, som ei antages. ages. Hvad i øvrigt anz Sn 4olóni nogaaer 27 Aug. gaaer de i Regningen anførte I ME. 6 ß. for Licitationens Publication ved Tinget, Befordringen efter Vognmandstart, og Betalingen for Placaters Udstædelse til Forretningernes desto bedre Bekjendtgjørelse, da veed man ikke, at derimod kunde være Noget at erindre. Og hvad i Særdeleshed betreffer de 2 Rd. 12 ß., som ere anførte for 28 Placaters Udstædelse paa Landet og i de nærmeste Kjøbstæder, da synes denne Betaling med Hensyn til den anførte Mængde ikke heller at være ubillig. 27 Aug. Cane. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd og Biskoper i Danmark, samt Notits til Landbo- Sagens Commission), ang. Foreninger om særskilt Qvægtiende, og hvorledes geistlige Beneficiariers Tien desforeninger bør attesteres. Gr. J Anledning af indkomne Forestilling (e) i Henseende til den Kongelige Indbydelse af 18de Martii fidftl. til min delige Foreninget imellem Tiende dere og Tiendetagere, om denne Afgivte Bestemmelse til Korn og Penge m. v., har det behaget Hand Kongelige Majestæt ved Nesolution af 19de d. M. at befale: At det -paa de Steder, hvor vægtienden er abfilt fra Korntienden, maac for nærværende Tid overs lades til Tiende Yderne selv at contrahere om førstnævnte Tiende paa de Vilkaar, som de finde meest passende; ligesom og, at de Tiende Soreninger, som Præster og andre geistlige Beneficiarier Tid efter Anden slutte om en bestandig Afgivt, skulle, forinden de indsendes til allernaadigst Stadfæstelse, attesteres af Herredsprovsten og Biskopen at være passende, og i Tilfælde at Herredsprovsten selv er Beneficiarius, da af en af Nabo Præsterne og Biskopen; samt at de Foreninger, som Biskoperne qva Beneficiarier slutte om (e) Prom. til St. og 2. i Wiborg staaer: I Anledning af Biskopens indkomne Forestilling af 9de Junii. om Tienden, skulle paa lige Maade attesteres af Stift 27 Aug. amtmanden (f). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjel 27 Aug. land), ang. Kirkesangere og Skolelærere for 27ørre-Jernløse og vandløse Sogne. Gr. Ved Skrivelse af 16de f. M. fra St. og Bisk. har Cancelliet modtaget en Forestilling til dem fra Amtmanden Kammerherre Baron Løvenstjold (g), hvori han, som største A Lodseier i Norre: Jernisse Sogu, har udkastet en Vlan til Degne Indkomsternes Fordeling imellem en Ktekefanger og en Skolelærer sammesteds. Da St. og B. ansee denne Plan for tjenlig og aldeles hensigtmessig, Eieren af Qvandlose-Kirke, Proprietair Neergaard, heller ikke derimod har funden Noget at erindre; saa skulde man herved melde: a) at Degnekaldet til Norre-Jernløse og vandløse maae ophøre, imod at henlægges til Sognenes Skolevæsen; b) at Skoledistricterne og Degne- Indtæg ternes Omdeling imellem dem maae bestemmes efter den af Kammerherre Baron Lovenskjold forfattede, samt af Qvandløse Kirke Eier bifaldte og af Provsten anbefalede Plan; c) at Degneboligen i Nørre-Jernløse maae overlades Baron Lovenskjold med den af ham vedtagne Betingelse, samt. Degne- Jordene bortsælges ved offentlig Auction, ligeledes under de af Baronen opgivne Vilkaar i alle Henseender; og d) at Provsten Skal opsætte et Reglement for Kirkesangernes Forret ninger i Nørre-Jernløse og Qvandløsse, med Repartition over Skatterne og Embeds Udgivterne af Degnes faldet imellem dem, som da indsendes til nærmere Approbation (h); hvorefter den ny Kirkesanger da maae indstille sig for Biskopen til Overhørelse, samt derpaa modtage Collats. Nn 5 Canc. (f) See Prom. 3 Junii 1797, S. 1; cfr. 11 April s. A. med Note. (g) Lil Lovenborg-Baronie. (h) See Rescr. 25 Novbr. 1796, 27 Aug, Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorskov- m. fl. Umter), ang. at Tiendetagerne bør først A have deres Tiende hjemført, (som maatte bekjendt- 27 Aug. giores Bomændene i Moested under Antvorskov Gods, der Hos Mentekammeret have forespurgt, om Hine funne være berettigede til at fordre dette, før derne have forst faaet deres Sæd indført.) Cane. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), anghvo, der skal besorge Documenter i Delinqvent og andre befalede samt Politie, Sager, og til Forligelses Commissionerne, til fortyndelse udsendte. Gr. £il Svar paa bans Strivelse af 21be April sidstl., angaaende Forholdet, med Stævningers. Forelæggelsers og andre deslige Forkyndelses-Documenters udsendelse ved leiebe Bud til vedkommende Forkyndelsesinand, fulde man melde; At, da Stevningsmændene i Rjobstæderne der er bosatte, og Nettens Betjente, Procuratorer eller ana dre Vedkommende altsaa kan levere dem Documenter & Hænde, saa indtræffer det ikkun, naar enten en af Parterne, eller Vidnerne, boer paa Landet, at faas danne Documenter sendes Stevningsmændene inden Jurisdiction, hvor den Paagjeldende boer, til Forkyns delse. I saadant Tilfælde bør da Sagførerne i Dea linqvent (i), og Politiemesteren i Politie.Sager (k) Teie Bud til Stævningsmændene, hvilke Udgivter & -Delinqventsager kan lignes blant Delinqvent. Oma Bostningerne, men i de øvrige Sager anføres imela lem Sagens Omkostninger, som den Skyldige i Almindelighed maa betale, eller, naar Uformuenhed finder Sted, af en offentlig Rafse kan udredes; hvors efter Stiftamtmanden ved Delinqvent. Regningers 11eG (i) Cfr. Circ. 10 Aug. 1795 og Prom, 20 Maji 1800. (k) Eft. to Circul. af 17 April 1790 med Note (c), samt Prom. 7 Decor. 1799. Augnes Revision maa paasee, at disse Udgivter ikke ere 27 Aug. overdrevne, og i saa Fald udsætte Vedkommende der for meget Anførte til Ansvar; og i andre befalede Sager samt i Politie. Sager bor Dommeren paas Sjønne, om Betalingen fulde være for høi ansat. I Henseende til Indkaldelsen til Forligelses Commiss #AT sionerne, da bor Klageren besørge Samme henbragt til Forkyndelses-Mændene (1). Canc. Prom. (til Landmilice Sessionerne i 27 Aug, Fyen og Langelands Randers, Ringkjøbing- og Tistad, Hjørring og Aalborg- samt Viborg Amter), ang. Beskaffenheden af de nationale Beste, der til det fyenske og sydske Regiment lette Dragoner fulle leveres. I Folge Generalitets- og Commissariats Collegit Meldende, har Hans Kongelige Majestæt resolveret, at det fyenste og jydske Dragon Regiment skal forandres til lette Dragoner, hvoraf flyder, at de heste, som i Fremtiden anskaffes, skal holde Husar-Maal, og altsaa ikke under 9 Qvarteer 4 Tommer fjellandse An læg Maal, og ei over 10 Qvarteer, naar de have fyldt det femte Aar, og ingen Vert mere kan ventes. Da disse to Regimenters nationale Heste maa være af samme Størrelse som de Gevorbne, saa har Genevalitetet tillige begjert den Foranstaltning føiet, at de Heste, som af Udrederne i Fremtiden til bemeldte Regimenter ved indtreffende Vacance leveres, maa være af foranførte Maal; hvorhos er anmærket, at ches er Couleurer af alle Slags antages, undtagen Skimler, Skjæfer og Tigere, men at ingen andre Heste funne modtages end Sjellandske, Fyenske og Jydske, hvilke, fora (1) See Rescr. II Octobr. og Prom. 7 Decbr. 1799, P. 12 April og 3 Maji 1800. Aug 27 Aug. formedelst deres Lethed og Styrke, dertil findes meest passelige. Man undlader altsaa ikke herved at melde Sessionen Foranførte til Jagttagelse og Bekjendtgjø relse for Vedkommende. 27 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefal. (m) Hellfried), ang. at Betlerie-Sager høre under Politie- Retten, m. v. Gr. Cancelliet har modtaget hans Skrivelse af 19de f. M. tilligemed derved fulgte Forespørgsel fra Befoged Lindahl i Lemvig, betreffende Mettergangsmaaden imod paagrebne Betlere, samt Forslag om Formildelse i Straffen for Betlerie. I Anledning heraf skulde man til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for bemeldte Byfoged Lindahl herved melde: At Forordningen af 3die Junii d. 2. ikke har havt til Hensigt at forandre den ved foregaaende Anordnins ger (n) indførte og i Natur af Tingen grundede Indretning, med at forfølge Sagen mod Betlere ved Politie Retten, hvor der, i Henseende til disse Sa gers Paadømmelse og Appel, bør forholdes ligesom i andre Tilfælde, naar Nogen ved disse Rette dømmes til corporlig Straf. Hvad i øvrigt angaaer For slaget om Moderation i Straffen for Betlerie, da vil dette blive taget i noiere Overveielse, om ikke før, da naar en ny Forordning om Fattigvæsenet i Danmark udkommer. 27 Aug. Rentek. Prom. (til Amrm. over Kallundborgm. fl. Amter), ang. at Kammeret ikke kan forskaffe Skoleholder Jensen i Bjergsted Frihed for Tiende ydelse af den Skolen til Græsning tila lagte Jord, naar Samme besaaes. (Saasom F. paa Skoleholderens Vegne har, andraget, at Forpagteren af Bierga (m) Da endnu for Ribe Stift; cfr. 2 Prom. 11 Junit 1796. (n) Cfr. Rescr. 14 Septbr. 1736. Bjergsted Sogns Konge- og Kirke-Tiende fordrer Tienden 27 Aug. af bemeldte Jord, og derfor begiert Kammerets Resolution, om Skoleholderen er pligtig, af samme Jord at yde Tiende.) (0) B. G. R. og Gen. Toldk. Prom. (til Stift- 27 Aug. amtmanden i Fyen), ang. hvad Indtægter til Assens-Bro maae i 10 Aar oppebæres (p). Gr. Paa Kammerets Forestilling, ang. en Forsgelfe i disse Judtægter, har Hans Majestæt under 12te Denues resol veret saaledes: Ved det allernaadigst underskrevne og herved tilbagefølgende Reglement vil Kongen have fastsat, at Indtægterne af Assens Bro maae i 10 paa hinanden følgende Aar til dens Reparations og deraf flydende Omkostningers Bestridelse (q) forøges saaledes: 1) at af hver Seil Baad, som ankommer eller afgaaer, betales af Byens Egne 6 s., af Fremmede 12 ß.; 2) af hver Person 3 B.; 3) af hver Hest eller Ore 2 ß.; 4) af hvert Fartsi, som til Broen ankommer eller afgaaer, af Byens Egne pr. Læst 13 ß., af Fremmede 16 ß. 5) af hver Tonde Korn, som udskibes og pass serer Broen, B.; 6) af hver Tonde Smør 4 ß.; 7) af hvert Skippund Flest 4 s.; 8) af hvert Skippund Ost I ß.; 9) af hvert Læs andre kjøbmandsva rer 4 B. V. G. N. og Gen. Toldk. Prom. (til Sam: 27 Aug. me), ang. at Toldkasserer Guldberg i Nibe Dags Dato er beordret, selv at besørge Oppeborselen paa Toldkammeret af Ribe-Byes tilfaldne Tonde, og Rabbe Penge (r) af de paa Rheden ankommende Far (o) See Prom. 12 Martii 1796 med Note. (p) See Prom. 28 Octobr. 1797. (q) Efr. Mefer. 15 Julii 1796. (r) See Prom. 12 Decbr. 1795 og 15 Maji 1784. tøier adiqo 27 Aug. toier uden mindste Byrde for de ydende, og tillige 2 Septbr. A 3 Septbr. derfor til Vedkommende at aflægge Regnskab. (Ill Svar paa Stiftamtmandens Skrivelse af 2den Aug. h. a.) Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), hvorved approberes en imellem Eieren af Skjol denæsholm, Capitain Teergaard, samt Sognepræs ften for Harvaldsted og Allindemiagle Menigheder. Provst Hr. Rnudsvig, indgangne Forening, hvorved Sidstnævnte overdrager til den Første den Harraldsted- Sognekald tilhørende Skov, imod at han og Efterkommere i Embedet aarlig erholde 40 Favne Boges Brænde samt fri Olden i Skoven til 20 Stf. Sviin, dog uden for den til Indfredning bestemte Skovstrakning, efter Godseierens Anviisning; Bræns det paa Roden, naar det af Gods: Eieren er udvist, og Liste ham derpaa tilstillet; opstaaer der Tvistighed i Henseende til Brændets Qvantitet, da staaer det Præsten frit for at lade det Udviiste paa egen Bekostning flaae i Favn af en Alens Længde og anordnet Favnemaal, hvorved agtes, at Stykker af en Arms Tykkelse ei maae vrages, og skulde der mangle noget, bliver det at godtgjøre af Gods: Eieren; fire Favne af bes meldte Qvantitet skulle være gavngjørende, og Udviiss ningen skal, saavidt mueligt, fee i de Harraldsted næva mest liggende og Skjoldenæsholm tilhørende Skove; da Præstegaarden gives Vederlag for Grunden efter Tarationen i nærværende Tilstand, forstaaer det sig af sig selv, at Hartkornet, som vedkommer Samme, fremdeles henhører under Præstegaarden. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. Gimlinge Hospitals Bedligeholdelse af et Legat. beat() 031.99 Gr. Gr. Af Biskopens Strivelse under 12te f. M. har man 3 Septbr, erfaret, at der i Gimlinge Præstegaard fral staae et Legas tum, hvoraf de aarlige Neuter 2 b. 4 M. ffulle gives til tre Lemmer i Gimlinge: Hospital, hvilket Hospital, som Lemmerne, der ere otte i Tallet, selv skulle vedligeholde, er faa brostfældigt, at det snart maa falde ned, om det ingen Hjelp faaer, eftersom Lepimerne ei formane at bestride Omkostningerne paa Vedligeholdelsen, og ingen Lodseier vil have dermed at gjøre. Tillige feet man af bemeldte Stri velse, at to Lemmer ere bade af dem, fom fulle nyde Deel i berorte Legat, hvorimod den Tredie, som nyder 1 Rd., endnu lever. Da nu Biskopen, i Betragtning af det Foranforte, og da de tre personer, som skulle nyde fornævnte Legat, don ei for Samme fine faae frit Huns hos Bon den, om hospitalet faldt neb, har indstilt, om ikke dette Legats Renter burde, be ledigværende og de ber ved sidste Lems Dod engang blive ledine, anvendes til ospitalets Reparation og vedligeholdelse imod aarligt Regnskab ved Provstens Visitats, dog saaledes, at om og naar noget adip overskyder, dette da uddeles ved samme Leilighed til tre Lemmer; saa skulde man herved melde, At der efter de anførte Omstændigheder ikke haves Noget herimod at erindre. Canc. Prom. (til Biskopen i Nibe), ang. at 3 Septbr. Præsterne i det Torninglehnske, som i Politie Sager staae under Haderslebhuus Amt, i Folge den Slesvigske Anordning af 25 de Novbr. 1791, fri tages for Anmeldelse af fortidlig Sammenleie, indtil den derfor fastsatte Straf almindelig bliver ophæ vet i Hertugdommet Slesvig. Canc. Prom. (til Amtm. over Skanderborg 3 Septbr. og Aakjær-Amter), ang. at Den Endelave bør efter Omstændighederne henhore under Hads- Herred. (Derom har Major Schielknecht af Horsens anholdt.) Canc. Prom. (til Amtmanden i Randers), 3 Septbr. ang. Stadepenge i dette Amts Kjøbstæder til Markeder (s). (s) Efr. Rescr. 17 Maji 1794. Gr. 3 Septbr. 9 Septbr. Gr. Foranlediget af en fra Postmester Gleerup i Hobro inblommen Forespørgsel, om Huus-Eierne eller Bvfonden er berettiget at have Stadepenge af Boder 2c. paa Markesdagene, meldes: At de Handlende, som opsætte Boder, eller falholde Vare paa Torvene og Fortogene i Kjøbstæderne, der for bør betale Leien eller saa kaldede Stadepenge til Grundens Eier, nemlig: af Torvene og andre Kjøbstæ dernes offentlige Pladse til Remnerkaffen, og af Fortogene og Portrumme til Sammes Eiere, samt desforuden af hver Bod eller Stade 5 B., der tilfals der Byfogden. Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. nogle Tinghuse paa dette Land, hvoraf det i Ners er tillige Vagt og Arrest:guus. Gr. Efter at have ladet Sig udførligen foredrage det i Anledning af Nadvendigheden af Tinghuses Opførelse for Kiebstæderne Svannike (t), sasie og Nexø med tilhørende Øster, Nørre og Sønder: Herreder paa Bornholm af Amtmanden til Mentetammeret indsendte, og derfra det danske Cancellie tilstillede Forslag i denne Henseende, med vedfulgte Overflage, Planer og Tegninger dertil, vil Kongen have anordnet: At der, efter den af Byfogden i Ners, C. Jess persen, udkastede Plan og indsendte samt herhos folgende Tegning, fulle opføres Tinghuse for ovenmeldte tre Kjøbstæder med tilhørende Herreder i enhver af Kjøb: (t) Ved Rescr. af 24de April 1795 til Amtmanden (som har berettet, at Lareer-Borgerne i Svannite negtede at ligne Deel, og Øster Herreds Beader at betale det Øvrige af de 10 o., som efter Foranstaltning 1790 igjennem Rentekammeret og Cancelliet al, for Leilighed til By: og Herreds-Tingers Holdelse, af Amtstuen aarlig betales, samt igjen paa Vo og Herred lignes) blev ham befalet, at tilfjendegive dem Kongens allerhøieste Misbag over deres udviste Gjenstridighed (da Forfainingen er feet for at kaane dem for de større Smkostninger, som ville medgade til et Tinghuses Opbyggelse og Bedligeholdelse); samt at de uopholdeligen have at erlægge denne Udgivt, under Straf af Udpantning, og desuden at være Justitiens Tiltale underkastede. Kjøbstæderne, og at disse Bygningers Opførelse skal 9 Septbr. stilles til offentlig Licitation først partialiter, og der næst under eet, for at den letteste Priis kan udfindes, saa at den Mindstbydende, dog paa nærmere Approba tion, tilslaaes Arbeidet; i hvilken Henseende der i Li citations: Conditionerne skal indføres,mat Tingstuerne gjøres 4 Alen høie og 12 Alen lange inden Vægge, samt at der desuden indrettes et Værelse til uafhørte Vioner, hvilket Bærelse saavelsom Tingstuen bør være forsynet med Bindovn, men at aleene det i Ners ova førende Tinghuus, som tillige skal indrettes til Vegts huus, forsynes med Kjelder, og at i Samme under Vagtstuen indrettes Arrestkammer, hvortil Indgangen bliver frá Vagtbatteriet, samt at der ved dette saaledes forenede Ting og Vagt: Huus intet særskilt Bærelse indrettes til afhörte binebels munte Bib anvises Bagtstuen Opholdssted, andre ner særskilt afhøres; og endeligen at det i Ners væ rende gamle Vagthuus ved offentlig Auction skal sæl ges til Nedbrydelse, og den indkommende Betalingss Sum komme til Afdrag i Omkostningerne ved det ny Bagt og Ting Huses Opbyggelse, dog at den nu i Vagtstuen værende Kakkelovn udtages, for at bruges i den ny Vagtstue, uden at føres enten Herredet eller den ene af de i Forslaget Byen til Aforas, faa at den ene af anførte to Kakkelovne bortfalder. Qvartal Skatten skal antages som Grundregel ved Bygnings:Omkostnins gernes Ligning paa bemeldte Kjøbstæder og Herreder, saaledes at ethvert af Sidstnævnte betaler 2 Qvartas ler, og enhver af de Første 4 Qvartaler eller et heele Aars Qvartal Skat, og at der til disse Bekostningers. Bestridelse, for saavidt Kjøbstæderne angaaer, skulle ved offentlig Auction bortsælges nogle Stykker af diffes Jorde til privat Eiendom efter nærmere Overlæg imel VI. Deel gde Bind. 008 em e 9 Septbr. lem Byfogderne og Byernes Repræsentantere, samt at der desuden aleene paalægges Borgerne i bemeldte Kjøbstæder, uden Betaling, efter Omgang at kjøre alle Stenene til disse Tinghuse, og forrette det derved behøvende Arbeide, for hvilket Herredets Bonder altfaa fritages; men at det i Henseende til Udgivternes Ligning til Bygningernes Vedligeholdelse samt det fornødne Brænde maae forbeholdes Byfogderne at indkomme med nærmere Forestilling, naar Husenes Opbyggelse er fuldført (u). I øvrigt skal det i 27ero opførende Tinghuus, sjønt det tillige indrets Septbe tes til Vagthuus, i eet og alt være underlagt Byens civile Øvrighed saavel i Henseende til Bestyrelsen af Bygningen og dens Vedligeholdelse som i andre Maader. Septbr. 30 Septbr. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at der af Sognekaldet i Rudkjobing og til Skrøbelov paa Langeland skal herefter svares 100 Rd. aarlig til det residerende Capellanie sammesteds, istedet for de forhen erlagte 23 d. 2 Mk. (Saasom Biskopen ved Judberetningen af Bacance i Sognetaldet, har meldet, at det fan taale at svare en større Afgivt end hidtil, og at Capellaniet er ringe.) Foll Canc c. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. Tyreholdet i Holbek. (I Ane lebning af den derom imellem Borgerskabet opkomne Tvi ftighed.) ..Tyreholdet bør ikke ganske indgane, blot fordi den Deel af Indvaanerne, som eie Jorde, og selv holde Tyre, derom gjør Paastand, da de øvrige mindre fors muende Indvaanere, der ingen Jorde have, derved vilde komme i Forlegenhed for Tyre til deres Qvæg; men, da endeel Indvaanere, som meldt, selv holde Tyre (u) See Rescr. 8 Febr. 1799. Tyre for deres Qvæg, kan det være nok, at een Tyr 10 Septbr. herefter holdes for de Indvaaneres Kreature, som in gen Jorde eie. Og, da de forhen holdte to Tyre have havt fvi Græsning paa Byens Marke, medens. Jordene laae i Fællig, saa kan det derimod equivaleve, naar Magistraten i Fremtiden holder een forsvarlig Tyr, som den selv bør fore baade Vinter og Some mer, uden at komme Jord-Eierne til Byrde. 30150 Canc. Prom. (til Amtmanden i Ningkjøbing), 10 Septbr. ang, at der Intet kan være imod Skjern-Sogns Bonges, Born og Qvæg. Tiendes Overdragelse til Yderne mod aarlig Afgivt til Skjern Broes Besid der og dennes Efterkommere. (Eieren har anholdt om Tilladelse at maatte sælge Tienden, hvilken er sammenbunden med Broen, til Sognets Beboere, imod at give Broa erne for Bebligeholdelsen 1ste Prioritet i Brogaarden med Bygning og Eiendom, der er vurderet til 3280 Md.) (v) etssiganci Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiania), 10 Septbr. aug. Frihed i denne tas denne Stads Handel, og Forprang at forebygge. Gr. Under 19de April 1793 blev anordnet en Commis fion, bestaaende af By- og Maadstue Striver Arbin meb flere, beels Saug - Eiere og Kjøbmænd, deels Udenbyes- Borgere, Hofere og Haandverkere, hvilken Commission deels skulde igjennemgaae og undersøge Christiania Byes Privilegier tilligemed senere Rescripter og Anordninger, som med Samme staae i gorbindelse, deels ogsaa opgive dens Zanter over, hvorvidt disse Privilegier overhovedet vare usdvendige og gavnlige for det Almindelige m. v. Saavel denne Commissions Forhandlinger med de derover afgivne Betænkninger og forrige Stiftamtmands Kammerherre Moltkes i den Anledning gjorte Forestilling som Kiebmana denes derpaa grundede Forslag og fornævnte Kammerherre Moltkes yderligere Forestilling tilligemed General Toldkam merets og General Land Deconomies og Commerce - Col Legiums derover meddeelte Betænkninger har man udførligen foredraget Hans Kongelige Majestæt, hvorpaa under 2den d. M. er resolveret: 002 (v) Cfr. Bevilgn. 27 Jan. 1736. adique de 10 Septbr. At de Indskrænkelser, med hvilke Handelen i Chri dsqs2 01 fete be, if at stiania hidtil er dreven, skulle efter alle Vedkommen des Ønsker være ophævede, og at det maae være de Handlende sammesteds tilladt at indkomme med en detailleret Plan, der, substitueret Privilegierne, indeholder de fornødne Bestemmelser i den Henseende (x); samt at det (for at forekomme, at ikke Bønder og Andre, som indbringe Levnetsmidler til Byen, skulle sælge Samme, forinden de komme til Torvet) Skal paaligge Øvrigheden at føie de, til at afværge Saadant, fornødne Foranstaltninger, hvilke dog skulle være forbundne med saa liden Tvang som mueligt, saa at fri Naadighed over Sit saa lidet, som mueligt, derved krænkes; men at, om disse Foranstaltnin ger imod Formodning skulde blive frugtesløse, det da maae fomme under nærmere Betragtning, om Noget fra Consumtionsvæsenets Side dertil kunde være adigs2 01 fornødent at foretages. Septbr 16 Septbr. 10 Septbr Rescr. (til Biskopen over Aalborg-Stift), ang. at der for ethvert Degnekald i dette Stift, efter dets Beskaffenhed, skal bestemmes en aarlig Enke Pension omtrent til 10 Rd. lidet over eller under, den mindste Pension til 2 Rd. og den største til 25 Rd., med det udtrykkelige Tillæg: at, naar et saadant Degnekald, i Overeensstemmelse med den til Skolevæs senets Forbedring antagne Plan, ved indtreffende Va canse bliver deelt imellem flere Skoleholdere, skal disse i Forhold til de Indkomster, som dem da hver især blive tillagte, være pligtige til at udrede den Degne-Embedet forhen paalagte Pension, i Tilfælde af at der er een eller flere Degne Enker (y) i Kaldet. (Efter (x) See Rescr. 2 Aug. 1799. (y) Web Rescr. af 7de Julii 1797 til famme Biskop (efter hans Indstilling, og med hensyn til, at den, som nu Maa (Efter Biskopens paa forskjellige Tider til det danske Can: 16 Septbr. cellie indkomne Forslage.) as one onlook Confirmation paa en imellem den residerende 16 Septbr. Capellan i Storehedinge og Sognepræst til Hoierup i Sjelland, Hr. S. Nannestad, og Eieren af Gjørsløv med flere Godse, Justitsraad J. B. Scavenius, under 29de Aug. f. 2. oprettede Fore ning, hvorved den Første overdrager til den Sidste Anner og Mensal Gaarden i Høierup: By, der be boes af Fæsteren M. Hanssen, og staaer for Hartkorn 8 Td. I Skp. 2 Alb.; dog at der, istedet for den Afgivt, som til Sognepræsten i Høierup efter Fores ningen skal erlægges, og som der er ansat til 52 Rd., svares aarligen 6 Tor. Rug, 12 Td. Byg og dyr. 12 Td. Havre, som betales i Penge efter hvert Aars Capitelstart. Kongl. Resolution, at Landfogden i Js: 16 Septbr. land skal for Eftertiden ikke have større Beholdning af Kongens betroede Oppeborseler, end den af ham stillede Caution 1000 Rd. beløber, og at derimod det Overskydende skal bevares hos Stiftamtmanden i en jernbeslagen Riste, som hertil skal anskaffes, med to forskjellige Laase, hvortil den ene Nøgle bliver i Stiftamtmandens og den Anden i Landfogdens Gjemme, da Landfogden skal, i Anledning heraf, være pligtig at afgive maanedlig Extract in duplo 10 3 OSE over maa give Pension af Embedet, faaer Erstatning derfor ved de bedre Vilkaar, hans Ente nyder efter hans Ded) er bevilget, at de nu i Degnefaldene værende Enter maae, uagtet deres Mænd ere dede, førend Rescr. af 16de Septbr. f. A. udgif, nyde samme Fordele som be, der efter den Tid ere blevne Eufer, og saaledes for indeværende Aar saavelsom herefter have den Ente-Pension, som bliver bestemt at skulle svares af det Degnekalb, hvori deres Mænd ere bortdede. Cfr. Nefcr. 10 Jan. 1781, S. 8. 16 Septbr. over Indtægt og Udgivt, samt den in Cassa Havende Beholdning, hvad enten denne er over eller under 2000 Rd., til Stiftamtmanden, som, naar Beholdningen ikke er over 1000 Rd., blot attesterer ved 17 Septbr. 17 Septbr. Dag og Datum, "at Ertracten et bam foresti er men i Tilfælde at Beholdningen er over 1000 Rd., attesterer, "at det Overskydende er henlagt i benævnte Kasse til Bevaring... (Paa Nentekammerets Forestilling.) Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads- Ret), ang. at det tilkommer Underfogben, og ikke Ron gens Foged, at inddrive de ved Fd. af 19de Febr. 1783, for Mangel af Bryllups Holdelse, bestemte Boder. (Derom har den Første forespurgt.) (z) Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over Nibe Stift), ang. Colonisternes Tiende- og Skatte-Pearceulet indrominen paa Al- og Nandbolle.Hede. Gr. I en til Carcelliet indkommen nfegning bar Sognepræsten Vaatbaffe, Hr. Müller, deels gjort Forestilling angaaende Moderation i Skatter og Paalæg for Baarbasses Sogns Colonister, og deels anholdt om Approbation paa et Tilbud, som han har gjort bemeldte Colonister, angaaende hand hos dem formeentlig tilkommende Anpart Korn og Qvæg Tiende. govend man tog den sidste Deel af Ansøg ningen i neiere Overvetelse, fandt man det fornodent bei om at inblade sig i Brevverfing med Mentekammeret. Fra Gamme har man nu faaet til Svar: 4 Gam At det ved allernaadigst Resolution af 16de Mars tii d. 2. er fastsat, at Colonisterne paa Alheden og Randbølle Hede stedse skulle være fri for Tiendes Leverance in Natura, samt at Skatte pligtighes den (a) ei, endskjønt de bestemte Friheds- Aar ere ude løbne, vil tage sin Begyndelse, førend visse ved berørte Resolution befalede Forberedelser ere tilendebragte... ad mot stil Som (z) See Prom. 22 Octobr. 1796 samt Fb. 4 Jan. og Pr. 18 Maji 1799. (a) See Prom, 6 Aug. 1796. Som herved meldes, til Efterretning og Bekjendtgjg: 17 Septbr. relse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Amtmanden i Randers, og 17 Septbr: til Justitsraad Fons for Levenholm), ang. Heufringsholms Birk at ophøre, naar Gaard og Gods udstykkes. Gr. J Anledning af den fra Naadmand samt By: og Herredsfoged Stadfeldt indkomne Forestilling, hvori handi sparges, om Heufringholms Bicke-Mettighed ved dette Godses dstykning og Bortsælgelse til Beboerne ikke, naar nu værende Birtedommer afgaaer, af sig selv maa ansees at oppose, og om bemeldte Gods tilligemed det under Bir ket fehen forterende, jont Heufringsholms Eier uvedkommende, Estruplunds Gods ikke t Tiden ligeledes bør indgaae under Sønderhalds, Østerliisberg og Rougfø=Herre ders Jurisdiction, fluide man herved melde: en At det ikke synes overeensstemmende med Birkernes første Indretning, at Seufringsholms Birke: Rettighed kulde, naar Hovedgaarden med Bendergods var udparcelleret, endda vedblive som Benefice for e privat Mand (b), og endnu mindre synes den af Justitsraad Fons anførte Kongl. Resolution af 22de Jan. 1794, der er ham bekjendtgjort igjennem Rentekammeret, at kunne taale denne Udtolkning, liges saalidet som den allerhøieste Resolution af 8de Decbr. 1784 (c), der giver Haab om at beholde Hovedgaards= Skatte og derfra. 9 Tiende: Frihed, naar Bøndergodset skilles Men, ligesom Justitsraad Fons nylig paa en Ansøgning fra Herredsfoged Sellumb, ang. at en Bonde i Fuglslev, der var solgt fra Lovenholm, naar dsqu Birkedommer Vacanse indtraf (d), maatte indgaae under Herredet, har anseet denne Begjering billig, saa bør og nu, da Heufringholm med Gods adsplits 04 tes, (b) Efr. Prom. & Octobr. 1785 og 21 Novbr. 1795. y (c) J Prom. 21 Decbr. 1784. (d) Efr. Prom. 9 Julli 1796. x G (2) 17 Septbr. tes, Estruplunds Hovedgaards Gods indlemmes Herredet, og Birke-Rettigheden ophøre; hvorimod det at vel kan formodes, at Hans Majestæt vil tillade, hvad Gods der før Separations Bevilgningen fra Heufringholm var kjøbt og underlagt Løvenholm, li geledes naar Vacanse indtræffer, vorder indlemmet dette Birk. 17 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aalborg), ang. Deeltagelse i Kirke-Reparationer af statpligtige, men ei skattefri Hovedgaardstape ters Beboere. Gr. J Anledning af V. C. Zostiærs og P. Jenssens Ansøgning om, at de, der have tilforhandlet sig to Parceller af Fri adegaarden Maastrup, maatte fritages for at Septe forrette Kirke arbeide, meldes: 17 Septbr. At det vil paalægge Beboerne. .... (e) Byrder. Canc. Prom. (til Geh. Conf. Raad Hr. Siegfried Victor Naben Levetzau, til Kjerstrup), ang. Benders Indkaldelse til Forligelses Commissionen (f). Gr. Af ham er opkastet Svergsmaal, om han som Godseier, i penson til et heelt Godses Bander og deres aarlige paadragne Mestancer af fatter, m. v., er pligtig at indfalde dem for Forligelses-Commissienen, forend han stævner til Tingsvione og Dom? Bønderne bør, førend Sagerne stævnes til Doms (g), indkaldes for Forligelses-Commissionen. 17 Septbr. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Danmarks Toldbetjente), ang. at de (da paa Holnis i Mun (e) Det udeladte er ligesom Prom. af 6 Aug. 1796, deg at her ved Asbyggere er tilfatet: eller Parcellister. (f) Cfr. Prom. 5 Martii vg 28 Maji 1796 samt 17 Aug. 1799. +811700912 (g) Og til Widners Foring, Fdn. 20 Jan. 1797. 21 (5) i Mundingen af Fiorden ved Flensborg er ansat 17 Septhr. en Toldbetjent, hvis Pligt det er at visitere eller forsegle de Fartoier, som løbe ind til, eller gaae ud fra Flensborg) ville underrette de Skippere, som fra Toldstedet gaae til Flensborg, at de, i Følge en derom modtagen Kongelig Befaling, ved Indseilingen af benævnte Fjord maa fra anstundende 1ste Octobr. ankre ved Holnis, og der afvarte Toldbetjenten, un der Straf af 10 til 100 Rd. (h) efter Omstændighe derne, og Generaltoldkammerets Kjendelse. General-Postamts - Circul. (til Postmesterne), 17 Septbr. ang. at Brevene til Over Inspectionen over Tugthuset i Glykstad skal behandles ligesom Colle giernes Breve. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. 23 Septbr. Forstanderens Len ved Ribe-Hospital. Gr. Under zote Octobr. (1) f. A., i Anledning af en Fo restilling fra Commissionen, der var befalet at undersøge Hospitalerne i Ribe:Stift, samt deres Lilstand og Forvalt ningsmaade m. v. bar Kongen iblant Andet ogsaa bestemt, hvad Hospitalsforstander Ussing ved Nibe Hospital skulde tillægges som Embeds: Indkomst istedet for hvad han hidtil havde bavt m. v., dog at ham, ligesom de øvrige Hospi talsforstandere der i Stiftet, forbeholdtes Lands Lov og Met, i tilfælde, at han ikke fandt sig tilfreds med denne Bestemmelse. Bemeldte Forstander Ussing har i en Ansøgning andraget, at han, i Tillid til sin confirmerede Bestalling, imodtog sit Embede, hvis Indkomster han troede den hjemlede ham, og hvorved han, nagtet hans Families Tilvert, ansaae sig tryg for Mangel; men at denne Tillid har skuffet ham, og at han bot ved Tidernes og Tænkemaadens Forandring, uden Brede paa sin Side, staaer Fare for at miste den betydeligste Deel af sine Indkomster, samt med 11 uopdragne Born at udsættes for en saa meget vissere uundgaaelig Mangel, som adskillige oeconomiske almeennyttige Anlæg, af en Tobaks: Plantage og Tobaks: Fabrik, hvorpaa han havde anvendt Betydeligt, ere mislyk Tebe. 1380 2005 m 100 For (h) Efr. Fd. 1 Febr. 1797, S. 15. (i) See Prom. 7 Novbr. 23 Septbr. §. 2. mage ban, for Forstander Ussing maae indtil Martini dette Nar G. I. forblive ved Brugen af de Nibe Hospital tilhørende Jorde og Tiender, som han hidtil har havt; hvori mod han til bemeldte Tid afstaaer al Brug og Ny delse af disse Jorde og Tiender, som anvendes til Hospitalets bedste Fordeel, da Udbrugen af de Marke, Han har gjødet, vilde gjøre alt for skadelig Indfræn §. 3. felse i den ny Leie-Contract. Fra samme Tid af, og faa længe han i Embedet forbliver, maae han, forus den fri Bopæl i Hospitalet, med dertil hørende Have og nyde den ansøgte faste aarlige Løn af ate faste aarlige Røn 800 Rd. af Sibe-Hospital. Fra Martini 1793 af, da Hospitalsbønderne have tiltraadt deres forrige Fæ stegaarde som Eiendom, maae han tilstaaes samme Gage; dog at derudi afkortes det, hvortil Jordene og Tienderne ved den ny Anvendelse udbringes; hvoris §. 5. mod, indtil Tid at Bønderne have erholdt Eiens dommen af deres Gaarde, nemlig Martini 1793, Regnskaberne afsluttes, og hans Indtægter deri beregs nes efter den ældre Indretning uforandret. I ova rigt skal Lonnen for de tilkommende Forstandere ved Ribe Hospital strap fastsættes til 400 Rd. §. 4. 23 Septbr. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), ang. et Sognepræste Enkesæde i Naarup- Kald, som brandforsikres i det mindste til 400 Rd., og hvortil lægges 6 Td. Land, hvis Beskrivelse i 27 Septb Provstiers Archiv henlægges; da Enken og nyder af Præsten aarlig tilkjørt to Læs Ho, samt til Reparas rionen fornøden Leer og Mønningtorv saavelsom to Læs Gjerdsel aarligen; Alt til den ældste Enke, som da vedligeholder det, men Sognepræsten, naar ingen Enke er, hvorover med Præstegaarden Provsten aara lig tager Syn, og Brøstfældet af den fratrædende Be Besidders Bo og Arvinger udlægges; en Enkes Born, 23 Septbr, der have været hos hende, maae besidde det i et heelt Aar efter hende, men et halvt, om der er Enke til: som Boligen nu kofter bage; de 400 Rd., som nu foster Suppli: dtqs pe cantinden, Provst Plesners Enke, nyder hun og Arvinger betalt i 20 ar aarlig med 16 d. af Soga nepræsten, for saa mange deraf hun og Børn ei bes sidde det; Disputer om Boligen og dens Rettigheder decideres uden videre Appel af Stiftets Øvrighed; m. m. om hvad Hegn Enken, og hvad Præsten vedli geholder. ecideres uden videre Appe Rescr. (til Biskopen i Aalborg), ang. at Kir: 23 Septbr, ketjenesten i Aalborg-Hospital maae for Fremtiden ansættes til kl. II istedet for Kl. 9, som hid indtil brugeligt har været, samt at Ugeprædiken fam mesteds maae holdes om Torsdagen istedet for om Fredagen. (Efter Forslag fra Stiftsprovsten, samt Biskopens i den Anledning til det danske Cancellie indgivne Forestilling.)

3 dont Canc. Prom. (til Amtm. over Veile Amt), 24 Septbr. ang. at Lægdsmændene ere befriede for at hegne om Skole-Jorde (k). Gr. Han har under 15de Julii d. A. forespurgt, om Lægdsmændene, fom ere fritagne for Udgivter til Stolernes Vedligeholdelse (1), ogsaa bor være befriede for Stolernes Have Pladses og Græsnings-Lodders Judhegning, da afgangne Conferentsraad Sporon (m) har været af den be negtende Mening? I Gjensvar herpaa undlader man ikke, herved at melde: at, uagtet afg. Conferentsraad Sporons Formening er grundet paa den bogstavelige Fortolkning af den 35te S. af Forordn. af 20be Junii 1788, saa finder dog bette Collegium saavelsom Rentefammeret, adoBO I At (k) See Prom. og Circul. 21 Maji 1796 samt 15 Septbr. og 24 Novbr. 1798. (1) See Circ. 11 Jan. 1794. (m), Forrige Amtmand. 24 Septbr. At Lægdsmændene lige saavel bør være fritagne for Skolehegnets som for Skolehusets Vedligeholdelse. 24 Septbr. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen), ang. at Norup Sogn bor herbergere Recruter og smaa Commandoer, men ikkun besørge presserende militaire Transporter. Gr. For faa meget som muligt at lette den Byrde, som hidtil har paalagt Merup-Sogns Beboere under Hindsganls Amt, i det de stedse maa tage imod militaire Indqvarteringer, og desuden tillige, efter Omgang med de øvrige Sogue, tage Deel i disses Transport, har Kammeret, efter at man over Norup Sognemænds Ansegning i denne Henseende har imodtaget Betænkninger, samt senere corresponderet med Generalitetet, bestemt: At Norup Sogn, som efter dets Beliggenhed ei fan fritages for at tage imod Indqvartering af Res cruter og smaa Commandoer, bør for Fremtiden ikkun besørge de militaire Transporter, som uden foregaaende Foranstaltning fra Amtstuen maatte forrettes uden Ophold efter forevisende Ordres, men aldeles ikke tage Deel i de Transporter, hvortil Tilsidsqgelsen bliver foranstaltet fra Amtstuen, efter dertil i Forveien indløbende Ordres, hvilke Sidste alle omlig gende Sogne bør besørge. Dette til Efterretning og Septt Bekjendtgjørelse for Amtsforvalteren saavelsom for øve rige Vedkommende. I Octobr. Canc. Prom. (til Generalitets- og Commissa riats-Collegium), ang. at de efter det første Aar leiede Landrecruter ikke nyde Marschpenge. Gr. J Efrivelse af 6te Aug. sidstl. har bemeldte Colle gium forlangt, at Garden til Fods maatte blive godtgjort de til en Land-Recrut, som er leveret istedet for en anden, der er bevilget udløst, betalte Marschpenge. Koranlediget heraf, meldes: at, da de omhandlede 12 s. i Marschpenge beraf, melded at, da de omhandlede 12 of laten made ved Regimenterne, som er det første af de otte Tje neste Aar, enhver Recrut er pligtig til at være Soldat; Saa Saa følger deraf, at den, som i Overeensstemmelse 1 Octobr. med den Forordn. af 20de Junii 178 leies til at udtjene den Tid af bemeldte 8 Aar, der ftaaer tilbage hos den Afgaaende, træder ind baade i dennes Rettigheder og forpligtelser, hvoraf naturliga viis igjen flyder den Slutning, at hiin ikke tilkommer Marschpenge, naar den, i hvis Sted han tjener, ikke havde Net dertil; man seer altsaa ikke, at den afgaaede C. J. v. v. i hvis Sted 2. 27. S. cr leveret, med Rette kan paalægges at erstatte berørte Marschpenge. den 42de §. i. 3 Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over 1 Octobr. Ribe Stift), ang. Fridericia Latine: Skoles Vedligeholdelse af begge Kirker. Gr. Ved Skrivelse af 26de Aug. d. A. have Stiftbefa lingsmanden og Biskopen indstillet til Resolution: om ifte Trinitatis og Michaelis Kirker i Fridericia, hvoraf hver har sin danske Stoles Byguing at vedligeholde, ogsaa herefter i forhold til deres Formue bør vedligeholde den las tinske Skoles Bygning? Man er heri aldeles enig. Canc. Prom. (ti (til Amtmanden i Tisted), ang. 1 Octobr. Bestemmelse ved Resolution af Arbeidstidens Længde i Sorbedringshuset til AlimentationspensadoBO 2 ges Afsonelse; saa og om Henbringelsens Bekosts ning. Gr. J Anledning af B. J. Datters Begiering om, at Landrefrut J. L. S. i Kolby i Folge Forordn. af rode Decbr. 1790 maatte blive henfat til Arbeide i Tugthuset, da det aarlige Bidrag, som han var tilpligtet at give til et ved hende avlet uægte Barns Opdragelse, ikke paa nogen Maade hos ham har været at erholde, har Amtmanden forespurgt: 1) om han, da Tugthuns Fundatsen intet Tilfælde opgiver, i hvilket Forbryderen der skal modtages uden foregaaende Dom, blot ved Paategning paa det i hans Skrivelse indfluttede og herved tilbagefolgende Document kan bestemme, hvor lang Lid den Skyldige skal arbeide i Viborg-Tugthuns 1 Overeensstemmelse med den 14de S. i Forordn. af 6te 2000 Decor. 94 Octobr. Decbr. 1743; og om den Skyldige, foruden Opfostringspens gene, tillige bar aftjene be penge, som medgaae paa hans Henbringelse til Tugthuset; samt om han, efter saadan Amtmandens Paategning, bor modtages til Arbeide i Tugt huset, eller hvorledes dermed skal forholdes? 2) Hvorledes den Skyldiges Forsendelse til Lugthuset bør fee, og hvor fra Udgivterne derpaa skal tages, da der ingen særskilt Sigt og Sagefaldskaffe er, hvoraf flige udgister kan udbetales? Gjensvar meldes herved til Efterretning: doßo SadoBo el af det beste At Forordn. af 10de Decbr 1790, i Henseende til første Spørgsmaal, tydeligen viser, at Fremgangsmaaden bør være den Samme, som der er bestemt ved Forordn. af 6te Decbr. 1743, angaaende idømte Strasbøder; Amtmanden bør altsaa ved Resolution fastsætte den Tid, som den Skyldige bør arbeide i Forbedringshuset formedelst Mangel af det bestemte Bidrag til Barnets Opfostring. Men i Henseende til Omkostningerne paa hans Henbringelse, da bor disse ei afsones med Straf paa Kroppen som Byder. Betreffende det andet Spørgsmaal, da bor Forsendelsen til Forbedringshuset skee paa sædvanlig Maade, og Bekostningen udredes af Sigt: og Sage: faldskassen, ligesom andre Omkostninger i Delinqvent: og Justits: Sager, som ikke ere af det Slags, at de bør reparteres paa Amtet (n). 5 Octobr. Kongl. Resolution, at der til Indhegnings fame Udflytnings og Grundforbedrings Hjelp for Hirschholms Amt, i Anledning af den foreha vende fordeelagtigere udskiftning, maae for det Første i fem Aar, fra 1796 Aars Begyndelse, af Kongens Kasse udredes 600 Std. aarlig, saaledes at Renterne deraf tillægges Beboernes aarlige Afgivter, som de udskiftede Bønder maa begynde at betale fem 2ar efter Udskiftningen, da Renterne i disse fem Aar imidlertid blive (n) Cfr. Prom. 30 Maji 1795. Glive at godtgjøre Kongens Kasse af Landvæsens, 5 Octobr Fonden (o). Canc. Circul. (til samtlige Biskoper i Dan= 8 Octobri mark, og Notits til samtlige Landmilice-Sessioner districtsviis ibid.), ang. de Attester, som Præsterne i Hensigt til Landmilicevæsenet ud- Stæde. Gr. Foranlediget af en indkommen Forestilling, ang. de af præfterne nosiebte Attester til landmilice-Sessionerne, Van obed Bikopen of ville it af Sitkebogen se Anmodes Biskopen at ville befjendtgjøre Præster ne, at de for Fremtiden kan forstaanes for at udstæde Attester til Afbetjening ved Landmilice Væsenet (p), med Undtagelse af efterstaaende Tilfælde: a) Attest over den aarlige Af: og Tilgang i Sognet iblant de Døde og Fødte; b) Attest af Kirkebogen over en Reserves Alder; c) Atteft, naar en til et andet Lægd henhørende Reserve er død i et fremmed Sogn; og d) Attest, at en Gaardmand holder Dug og Dist paa Gaarden (q): hvilke Attester, fortrinlig med Hene syn til den under Litr. c anførte, bør være cam forsynede med Præstens Segt, for at forebygge al mulig Misbrug (r). I Henseende til den under Litr. a anførte Attest, da skal Præsterne for Fremtiden ikke videre attestere de af største Lodseiere indgivende Af og Tils gangslister, men derimod udstæde en særskilt At test (s) efter hoslagte Formular (t), hvilken Attest største (o) Af Bærens's juridiske Lommebog til 1797, Side 171. (p) Cfr. Prom. 12 Septbr. 1795. (a) See Prom. 23 Septbr. 1797. (r) See Forholdsregler 19 Jan. 1799, S. 2. (s) See Semmes ifte S., og Circ. 16 Junii 1798; cft. Prom. 22 Febr. 1800. (t) udskrivt af N. N. Sogns Kirkebøger over de fra 12te Novbr. 1796 til 12te Rovbr. 1797 Dede og Fødte, for saavidt Octobr. ftørste Lodseier skal affordre Præsten, naar han vil indsende sin Af- og Tilgangsliste, og vedlægges Li doosten under Præstens egen Forsegling og Adresse til Krigs: og Land:Commissairen, der siden bør ligne Præs faavidt angaaer Mandskabet, der til 36 Aars Alder inclusive ber findes indførte i M. N. Amt. Døde. rette Den Dedes Navn. Fede Al Begraven sted. der. 1. N. N. N. N. 32 den Novbr. 1796. Gaardinand N. N. Sen 2. N. N. M. N. 19 Jan Huusmand N. N. Sen 3. N. N. M. N. 28 Martii do Indsidder N. N. Sen 25080 4. Slegfredbarn N. N. Moder N. N.. M. N. 20 August N. N. 24 9. 1797. Odobe 5. Landsoldat 'N. N. Smeden N. N. Son, var her i Sognet med Amispas fra N. Sogn N. 6. fr. R. Amt. R. N. 21 tom spg til Sognet fra N. N. i N. Amt, hvortil han rettelig hører. Den Fedtes Navn. Gaardmand N. N. Dito Dito Fedte. Fode: sted. Debte. 1. N. N. N. den Novbr. 1796. Huusmand N. N. 2. N. N. N. Martiie Indsidder N. N. 3. N. N. M. Martii Moder N. N. 4. Slegfredbarn N. N. N. Novbr. 1797. Saaledes rigtig ertraheret af N. N. Sogns Kirkebøger, attesterer under Haand og Segl. N. N. den 12te Novbr. 1797. N. N. Soguepræst for N. Sogn. (L. S.) Præstens Attest og største Lodseiers Liste, og over den 8 Octobr. mulige Forskjel søge Oplysning hos dem begge. 01 Canc. Prom. (til Stiftbef. over Ribe-Stift), 8 Octobr. ang. Skifter fra Amtmændene endog til Pri vates Birkedommere. Gr. J Anledning af Stiftbefalingsmandens Skrivelse af 5te Julii d. A., i hvilken han har gjort Forespørgsel, om Stifterne for Den Manda og noget Strogods at Ribe: Ant, som henberer under det grevelige Schattenborg ke Birt, Lustrup, fulle overdrages til Virkedommeren ved be melore Birt, uagtet plac. af 13de Decbr. 1793 ikkun næævs ner Herredsfogderne og Kongl. Birkedommere; m. m. Fuide man herved melbe: At, naar Amtmandene efter den anforte Placat (u) til vedkommende Rettens Betjente aflevere Skifterne, bør disse ligesaavel afleveres til de Birkedommere, som udnævnes af private Birke: Patroner, som til Herredsfogderne og de Birkedommere, som udnævnes af Kongen, da Hines Bestallinger dog confirmeres af Kongen, og de altsaa i denne Henseende ligesaavel funne faldes Kongelige som disse 2c. Canc. Prom. (til Amtmanden i Hjørring), 8 Octobr. ang. Constitution for Betjente ved Proprie tair Birke i Vacancen. band Gr. Han har forespurgt, om Mefcr. af 15de Octobr. 1762, som anordner, at det skal tilkomme Amtmanden at constituere Sættedommere og Satreskrivere ved Proprietai renes Birke, naar de i specielle Tilfælde maatte behøves, ikke bør forstaaes ogsaa om de Tilfælde, naar en faaban Nettens Betient er suspenderet, eller naar der i Embedet formedelst Dödsfald er Vacances et je s Det tilkommer Amtmanden at constituere i Va cancen. Canc (u) See og Mentet. Circul. 28 Septbr. 1793; 4de Post. VI. Deel gde Bind. Pp 8 Octobr. dogo Canc. Prom. (til Samme), ang. Procuras deels allerede bevilgede, og deels af Amtmanden at kunne conftitueres. torer, Gr. Han har forefpurgt: om bet maae være de Personer, der baade for og efter hans Tiltrædelse til Amtet have været constituerede som Sagførere, tilladt fremdeles at gaae i Nette i publiqve og private Sager, uagtet de ikke ere examinerede, hvilket Underdommerne der i Amtet paatvivle paa Grund af Forordn. af 3die Junii d. A.? samt om det kan tilkomme ham i fornodent Kilfælde at coustituere Nogen til Procurator ved Under Mettene i det hans anbetroede Amt i de to bestemte Prove Aar, naar han els lers har de Egenskaber, som bemeldte Forordnings 4ode §. foreskriver? Anledning heraf fulde man have ham tilmeldet:

At hvad den første Deel af Spørgsmaalet angaaer, da maae de Procuratorer, som nu ere i Besiddelse af deres Bevilgninger, beholde Samme; og i Henseende til den sidste Deel, at Amtmanden dertil er bereta tiget. 72 8 Octobr. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og Amts mænd (v) i Norge), ang. fri Skyds for So Enrola lerede. Gr. Admiralitets- og Commissariats-Collegium har tilmel adoBO 8 det Cancelliet, at endeel af de norske enrollerede Matroser ere afgaaede fra Kjobenhavn med Skibsleilighed til deres Fædreland, men at de ikke alle kunde directe henføres til deres hjemstavn, og det derfor er nødvendigt, at de med fri Skyds befordres den øvrige Bei over Land eller med Baade, hvortil bemeldte Collegium har begjert, at der fra Cancelliet maatte foies den nødvendige Foranstaltning. Web Forordningen af 1770 er det bestemt, at de Enrolle rede skulle have fri Skybs til deres hjem, men det er ikke fastfat, om den fri Skobs skal pdes af Lander, hvilket Admiralitets Collegium formener, eller om den skal være for den Kongelige Kasses Regning. Dette Spørgsmaal vil altsaa ved en nærmere Kongl. Resolution blive at afgiore (x); men, da der muligen vil medgaae nogen Tid, inden saaa dan Bestemmelse erholdes, og de nu paa Hjemreisen væ rende Enrollerede ikke af den Aarsag ber udsættes for Ulei ligheder paa deres Reise; (v) Christians og Hedemarkens Amter undtagne. (x) See Plac. 17 Jan. 1800, Saa () dr 60 las JV Saa skulde man anmode Stiftamt- [mt] manden 8 Octobr. at ville i paakommende Tilfælde foranstalte, at de Enrollerede erholde paa Tilbagereisen den omskrevne Skyds til deres hjem, med Reservation til den Kongl. Kasse for Betaling, i Fald Landet ikke til kommer at afgive denne Skyds fri. I øvrigt skuldeman anmode ham, at ville meddele sin Betænkning over Admiralitetets Paastand, som almindelig Regel betragtet, samt tillige indberette, hvorledes deslige Transporter hidtil have været besørgede, og om nogen Godtgjørelse derfor har funden Sted. Canc. Circul. (til Stiftamtmændene og Biskoperne), 11 Octobr. ang. daglig Ringen, samt Ophør af Ricke, og al offentlig Instrumental: Musik, formedelst at Enke dronning Juliane Maria i Gaar ved Døden er bortfaldet (y). Rescr. (til Dito), det Samme. 14 Octobr. Rescr. (til Greve Danneskjold-Samse), hvorved 14 Octobr. approberes den af ham forfattede Repartition (z) over Arrestforvarerens Lons Udredelse af samtlige Grevskabet Samsoes Gaard og Huusmænd. (Saas som Greven har meldet til det danske Cancellie, at førend et ordentligt Arresthuus blev indrettet paa Grevskabet, maatte saavel Gaard: som Huusmænd conjunctim afgive Vagthold, naar Nogen for Forbrydelser der blev arresteret, men da der i forrige Aar blev bygt et nyt Arresthuns, faa blev derved til 1ste Novor. f. A. antaget en faft Arrestforvarer med aarlig Lon, hvorved Grevskabets Gaerd: og Huusmænd ere blevne befriede for at afgive perfonligt Vagthold, hvortil de tilforn skal have viift megen Uvillie, og ensket at kunne betale Samme med Penge; og Greven nu, paa Grund heraf, har indstilt, at Grevskabets Beboere maatte udrede Arrestforvarerens Len, som skal være ugent lig 7 ME., efter ovenmeldte Repartition, i hvis Folge p 2 Gaard (y) See næstfelg. Rescript, plac. II og 14 samt Prom. 15 Octobr. 1796; endelig prom. 13 Maji 1797. (z) Repartition over Arrestforvarerens ken ved Samso-Arresthuus, beregnet af hver Gaardmand pr. Fjerding 12 fi., 14 Octobr. Gaardmændene falle fuare af boer Fierbina Jorb 12 B., og hver af Huusmændene 2 ß., til Belob i alt 62 Mb. 18.) Ados 1X Rescr. 6., eller af Ottingen 6 ß., samt af hver Hunsmand 2 ß. aarlig, at erlægges udi to Terminer, nemlia hver ifte Maji det halve, og hver 1ste Novbr. det andet Halve, der aarlig belsber saaledes: Traneberg-aarband 16 Fr. Jord, a 12 f. Hausmand 17 St., a 2 ß. Brand by Gaardmænd, 48 Bierdinger, a 12 . Huusmænd 37 Stt., a 2 ß. Orby Geardmænd fragaaer Soguefogden 30 Fr. Jord, 2 gjen 33 Fr., a 12 f. ibdm. Huusmand 34 St., a 2 §. Krogsgaarde 4 Fr. Jord, a 12 ß. Permalille Gaaromand 15 Fr. Dito, a 12 3. Hunsmænd 5 Stt., a 2 ß. Kolby Gaardmænd 30 Fr. Jord = fragaaer Sognefoaben 2. ibibm. Hunsmænd 50 tf., a 2 ß. Haarman-Gaardmand 21 kr., a 12 f.. Huusmænd 14 Stf., a 2 ß. Rd. ß. 34 6 74 4 18 68 48 1 84 10 312 igjen 28 Fr., a 12 ß.. 48 I 4 129. 60 28 dofo Millemark Gaardimand 30g Kr., a 12 .. 3 78 I Eelfinggaarde 3.12. 42 12 6 2 44 Huusmænd 48 Stf., a 2 ß. Hunsmænd 6 Stf., a 2 ß. Tanderup-Gaardmænd 16 Fr., a 12 f. Huusmand 22 St., a 2 s. Dusberg Gaarbmand 23 Fr. Jord, 2 fragaaer Sognefogden 2 ibdm. Hiusmænd 34 Stt., a 28. Bastrup Gaarde 4 St., a 12 .. Tofteberg-Gaardmænd 12 Fr. ' Huusmænd 12 Stf., a 2 ß. igjen 21 Fr., a 12 ß. 27 66 12 48 a 12 f. I 48 24 I 2 4 4 66 Stanne-Gardmænd 8 gr., a 12 §. Huusmand 1 Alstrup-Gaardmænd 8 Fr., a 12 ß. Hausmanda Stt., 22 f.. Beer Gaardmand 32 r., a 12. Huusmænd 33 tf., a 2 ß. Langemart Waardinand 30 Fr. Jord, fragaaer Sognefoghen 41 igjen 26 Fr., a 12 6. 3322 ibbm. Huusmænd 20 Stk., a 2 s. 24 40 Latr. 48 32 Thos Rescr. (til Biskopen i Aalborg), ang. præ- 14 Octobr. stelige Indkomster af to Gaarde til Frue Kir kes refiderende Capellan sammesteds. Gr. Kongen har erfaret det Tab, fom Gognekaldet til Sonder-Tranders, der er forenet med der residerende Capellanie ved Frue Kirke i Aalborg, har lidt, ved det at to Gaarde i Sander Tranders 1787 ere nedlagte, og overflyttede til Nørre Tranters Sognefald, der er annecteret til Sognekaldet ved bemeldte Frue Kirke i Aalborg; og vil, efter Biskopens, ved Indberetning om Frue Kirkes Soque kalds Vacanse efter Hr. Millings Deb, gjorte Indstilling, have bevilget og anordnet: At saavel Korn- og Qvæg-Tienden som alle øvrige præftelige Indkomster af forbemeldte to Gaarde skulle uden Indskrænkning overlades den nu værende residerende Capellan til Frue Kirke og Sognepræst for Sønder-Tranders-Menighed, Magister Hr. 7. U. Bach, samt hans Efterkommere i Embedet. Resfer. (til Stiftbefal, og Bisk. i Christiania), 14 Octobr. ang. at der, istedet for den ved Kgl. Fundation for Opslo-gospital dat. 21 de Junii 1737, Cap. 4. Art. 3. bestemte ugentlige Fredagsprædiken, ikkun skal holdes en maanedlig Fredagsprædiken med Com munion, undtagen i Fasten, da den skal holdes hver Pp 3 Uge. Nd. 1 6. Transport 48 32 Thorup Gaardmænd 14 Fr., a 12 f. Huusmænd 13 Stf., a 2 ß. Aggerupgaard 3 Fr. Jo b, a 12 . Østerby-Gaardmænd 12 Fr., a 12 . Huusmænd 20 Stt., a 2 f. Maarup-Gaardmænd 32 Otting, a 6 s. Huusmand 7 St., a 2 ß. Nordby Gaardmænd 1043 Ottinger fagaaer Sognefoaden 2 fejen 1923 Otring, a 6 s. Nordby-Huusmænd 46 tt., a 2 ß. 1 73 26 36 149 40 2 12 14 638 02 Summa 62 18% Som bier lidet over 7 Mr. ugentlig, at Arrestforvareten upder udi Kost og 2.u. 24 Octobr. Uge. 15 Octobr. 15 Octobr. 15 Octobr. (Efter Ansøgning fra Sognepræsten for Opflo Menighed og Hospital, Hr. Sandberg, som berettede, at bes meldte ugentlige præbiken ofte holdes for 8 à 10 Mennesker, da Hospitalets Lemmer ifte kunne for Svgelighed, og de Andre af Menigheden sfelden, bivaane den.) Canc. Prom. (til Stiftbefalings- og Amtmændene), ang. at al offentlig Instrumental Musiqve sal ophøre, formedelst Enkedronning Juliane Mariæ Død (a). Canc. Prom. (til Krigs og Land Commissairene), ang. at forfatte og indsende en ansiagtig Fortegnelse over alle de Steder, som i Folge den Kongl. Resolus tion under 4de April 1794 funne qvalificere sig til at blive bestandige Sø.Limitter. (I Overeensstemmelse med Allerheissamme, og i Betragtning af, at de Forslage til Sølægdernes Forøgelse og udvidelse, som til Ertra-Ses fionerne bleve indgivne, formodentlig kunne taale Forbedrin ger og Berigtigelser; samt da det er en vigtig Gjenstand for den Kongl. Ljeneste, at Forsvarsvæsenet baade til Xands og Eoes indrettes faa fuldkomment, at det ikke i Liden skulde være underkastet Forandringer.) Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. hvorledes Sang ved Misdæderes Henrettelse tillades (b). sanidolin Gr. Bofoged G. i Hasle paa Bornholm har ved dette Collegium besværet sig over, at Sognepræsten sammesteds Hr. M., haus foregaaende Advarsel derimod uagtet, ved Delinquentinden 2. E. Datters Henrettelse den 25de Jan. fidsl. bar ladet synge paa Netterstedet. Foranlediger beraf, skulde man herved, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Wedkommende, melde: At Sang paa Retterstedet maae tillades, efter at Dommen er oplæst, naar Delingventen selv forlanger det; og at Degnen da skal forrette Samme efter Præstens Ordre, samt ellers indfinde sig i Arresten, (a) See Prom. II Octobr. 1796 med Note. (b) Cfr. Rescr. 12 Febr. 1751 og 22 April 1768. for for at gane tilhaande efter Forordn. af 13de Martii 15 Octobr., 11761, naar han af Præsten derom anmodes. Canc. Prom. (til Bisk. over Fyens Stift), 15 Octobr. ang. ved Indberetning om Præste - Vacancer paa Als at erindre om Zaadens:Aaret. Gr. Efterat have modtaget hans Skrivelse, dat. 11te f. M., betreffende Maadens Aarets notere Vestemmelse i Nordborg Capellanie paa Alss, skulde man herved melde: At Naadens Aarets Deling for den sidst beskikkede Capellan, Hr. Ebbesen, bliver efter Loven, siden han i Kaldsbrevet er paalagt at være tilfreds med den Bestemmelse, som i den Henseende maatte blive gjort. Ved at tilmelde Biskopen dette, skulde man herved anmode ham, at ville, naar Sognekald eller et resis derende Capellanie der paa Den bliver ledigt, hvor samme Forfatning, som paa Nordborg, finder Sted, ved Indberetning om Vacansen bringe i Erindring, at paa samme Forandring der andrages. Canc. Prom. (til Amtmanden i Hjørring), 15 Octobr. ang. Ting- og Arrest Huset i Sæby, fælleds for Byen og Borglum:Jerslev Herreder. Gr. Byfogden har anholdt om, at den imellem afg. By: do S foged meldahl og Sæby Byes Borgere under sde April 1754 indgaaete og af da værende Stiftamtmand approberede Forening, ang. Brugen af Sæby-Byes Naadstue in. v. for ham og fterkommere maae ansees gjeldende. J Anledning heraf meldes herved: At Cancelliet er aldeles enig med Amtmanden i der han, denne Sag betreffende, udi Erklæringer af 4de og 7de September d. A. har yttret, saa at Tings vg Arrest: Huset i Sæby bør, efter den af Borgerskabet sammesteds eengang skeete Overdragelse, ansees som en fælleds Eiendom for Sæby.By og Borglume Jerslev Herreder; hvorimod Vedligeholdelsen for Fremtiden bør skee for Kjøbstædens og Herredernes fælleds Pp 4. Regs 15 Octobr. Regning, efter det Forhold, som paa andre Steder i Stiftet og Amtet pleier at følges. Ligeledes bifalder 13 Octobt. 21 Octobr. 21 Octobr. vens Safe man og, at de 20 did., som afg. Byfoged Dams, gaard af Byens Kasse har approberet til Tinghusets Istandholdelse, uden hertil at have anvendt dem, bør af hans Stervbo tilbagebetales uden Ansvar for Ef termanden. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), ang. at Geheime Raad Greve Moltke til Bre gentved maae, til Skolevæsenets Fremme i Lydersløv- og Frørslev Sogne, oprette en Bjelpe Skole i Leis erstofte, hvilken skal underholdes af Degne: Embedets Indkomster med 20 Rd. om Navet; samt at den til kommende Degn i Lyderslov Degnekald skal, foru den at holde Skole for Gjevno og Lydersløv, tillige holde forbemeldte Hjelpe-Skole i Leierstofte for de Emaa, der ikke uden Vanskelighed kunne komme til Gjevno-Skole. (Saafom St. og Bisk. have for Cancelliet tilfjendegivet, at Greven vil, i Haab om Kongens Bijaid, ved nu værende Wacanse falde en Degn paa denne Maade; og at Skolevæsenet i begge Sogne vil herved blive sat i den Forfatning, som ungdommens Undervisning udkræver.) Confirmation paa en af Sognepræsten til Mans dals Præstegjeld i Christjansand - Stift, Hr. Scheeven, med Flere paa egne og øvrige Malmoes Indbyggeres Vegne under 24de Junii sidstleden udkastede Plan til en ny Skole-Indretning for bemeldte Malmøe; dog med følgende Forandring og Indskrenta ning: at Skoleholderen i Alt tilstaaes i aarlig Lon 40 Rd., imod selv at forstaffe sig det fornødne Brænde til Varme i Skolen, hvilket tilligemed det, som fornødiges til Husets Vedligeholdelse efter 2den Post Litr. c, af to Skole forstandere, som efter Forordn. af ste Maji 1741 5. 4 sal af Amtman Den den anordnes, fal aarligen lignes paa enhver Familie 21 Octobr. uden Forskjel, enten de har Børn eller ei, efter Formue og Vilkaar i Folge Indretningens 3die Post; hvorefter, naar Ligningen af Amtet er approberet, det Betalende bliver af Skole: Sorstanderne at indfordre, ligesom og Restancen ved Leensmanden og Mænd paa de Modvilliges Bekostning skal ved Ud. pantning inddrives. Skoleholderen, som beskik: §. 1. kes af vedkommende Øvrighed, forpligtes til: A. at holde Skole det hele Aar igjennem alle Dage (Søn: og Helligdage samt Loverdags: Eftermiddag undtagne) om Sommeren Formiddag fra Kl. 8 til 12, Eftermiddag fra 2 til 5, om Vinteren Form. fra 8 til 12, Efterm. fra 1 til 4; B. i denne fastsatte Skoletid ikke at antage til Undervisning noget Barn uden for Stedet, undtagen fra Gaarden Skinsnæs, Hvis Opsiddere som Grund Eiere have givet Tomten til Skolehuset (som Indbyggerne ere blevne fatte i Stand til at opføre ved 400 Rd. Gave fra Kongen) uden Feste, og forbunder sig og Efterkommere, ei at fordre nogen Grundleie af dette Huus, saalænge det bruges til Skole, imod at deres Born og Ungdom maae have Adgang til Stolen, lige med Malmoe- Indbyggeres; C. dette Steds og denne Gaards Ungdom underviser han i at læse, frive og regne, mod følgende Belønning: a) han nyder fri Bolig i Skolehuset; b) i vis Lon aarlig 30 Sid. (c); c) for hvert Barn, som lærer at læse, 2 ß. ugentlig, og for hver, som lærer at skrive og regne, 6 ß. ugentlig; d) til fornoden Varme i Stolen om Vinteren tilstaaes ham fire Favne Birkeveed, som Stedets Beboere anskaffe og lade bringe paa Skolehusets Loft uden nogen Be Pp 5 fost: (c) Forandret ved ovenstaaende Confirmation. §. 2. 21 Octobr. kostning for Skoleholderen (d). Desuden forbinde de sig til at være ham behjelpelige fire Dage om Som meren med at tilbringe ham det Brænde, som affal der, og kan faaes paa de i nærheden liggende Tøms merbaner. En Skole Commission, der bestaaer af Stedets Præst og to forstandige Mænd af Stedets Beboere, ansættes, forsamler sig to Gange om Aaret . og oftere, om behøves, for at afgjøre Et og Andet Skolen vedkommende. Denne Commission paaligger det: a) at sørge for Skolebygningens Vedligeholdelse; b) at paasee, Skoleholderen opfylder sine Pligter, og tillige at Stedets Ungdom ikke forsømmer Skolen, saaledes at naar Skoleholderen angiver for Commissios nen noget Barns Udeblivelse, har den at undersøge Aarsagen, og raade Bod paa saadan torden; c) at paaligne og indkræve hos Stedets Indbyggere den visse Lon, som udbetales qvartaliter til Skoleholdes ren (e); tilligemed denne Lon paalignes og indkræves nogle Daler til Overskud, som Commissionen oplægs ger, og har i Beredskab til smaa Reparationer eller andre løbende Udgivter ved Skolen; d) den uvisse Lon for Underviisning i at læse, skrive og regne, tilbringes Skoleholderen selv ved hver uges Udgang af Børnene eller deres Forældre; men skulde denne Løn udeblive, anmelder han det for Commissionen, som da bør sørge for at forstaffe ham Samme. e) Denne Coma missions Medlemmer af Stedets Indvaanere afverte aarlig ved St. Hansdags Tid, da de Fratrædendq udnævne hver sin Eftermand. f) Commissionen aflægger aarligt Regnskab over Skolens Indtægter og Udgivter, hvilket Regnskab forfattes in duplo og inds sendes til Amtets Approbation, og det ene Exemplar, 21 Otobr (d) See Samme. (e) See ibidem, som som sendes tilbage, tages i Forvaring af Commissio: 21 Octobr. nen til dens egen Betryggelse og Efterretning for alle andre Vedkommende. Endog de af Stedets Beboere, §. 3. som ingen Børn have, deeltage i udredningen af Skoleholderens visse Len, saavelsom hvad der maatte behøves til Skolehusets Istandsættelse og Vedligehol delse; hvorimod de, som skjønnes at være aldeles fat. tige, forskaanes for al Udgivt, og deres Børn nyde fri Undervisning i det, som henhører til Christendom. I Tilfælde, at forældre eller forefatte ikke indsee §. 4. Fornødenheden og Nytten af deres Borns Underviis ning, maae det være Skole: Commissionen tilladt at indberette slige Forældres og Foresattes Forhold til Amitet, som da efter Omstændighederne kan paalægge dem en passende Straf. Det tillades at sætte en Blok eller Sparebøsse uden for Skolehusets Dør, og tillige, naar offentlig Eramen holdes i Skolen to Gange om Naret, at indsamle af de Zilstedeværende frivillige Gaver, som kunne anvendes til passende Bes lønninger for de flittigste og sædeligste Børn, og den so Straffe spares i Skolen. §. 5+ Bevilgning, at de ved Usserød - Fabrik va 21 Octobr. rende Arbeidere med deres Hustruer, Børn og Tjenestetyende maae søge Hirschholms Kirke, og at Fabrikens Arbeidere bestandig skulle henhøre til Hirschholms Sogn og Kirke; dog at nu værende Sognepræst og øvrige Kirkebetjente i Birkerød, saas længe disse ere i Embeder, Intet derved afgaaer i des res lovlige Rettigheder, for hvilket Administrator ved Fabriken skal være ansvarlig, samt at Tiende Afgiva ten herefter, som hidindtil, fremdeles for bestandig bliver Birkerød. Sognekald tilhørende. (Eftersom . C. Musmann, Administrator ved den danske Manufactur Handel, preussisk Commerce Raad Nordberg, og J. A. Mi- chaelfen 21 Octobr. chaelsen, hvilke i Jntereffentskab have i Usserød ved Hirschhelm anlagt et Bomulds Manufactur for egen Megning t Forbindelse med en Valke mølle af en ny Indretning, have udi en til General Land Deconomie og Commerce- Collegium indkommen, og derfra det danske Cancellie tilstil let Ansøgning anholdt om, at Manufacturets Folk og Arbeidere maatte ansees at høre tib Hirschbolms Menighed, for i Hirschholms Kirke at foretage deres Gudsdyrkelse alle Dele, anførende, at Birkered Kirke, til hvilken uffered- By egentlig er henlagt, ligaer 1 til 1 Miil fra Manufacturet, samt at Veien deiben, især om Vinteren, er slet, hvorimod Hirschholms Kirke ikiun ligger Miil fra Manufacturet, og Beten dertil er overmaade god, hvorhos de have meldet, at det for den ved Manufacturet allerede væs rende Folkemængde, som inden kort Lid vil forsges indril 300 og mere, vil blive meget bekosteligt at søge en saa langt fraliggende Kirke, naar den kan haves i Nærheden, til Besparelse af Vognleie, der ellers vil blive en ligesaa uundgaaelig som trekkende udeivt ved forefaldende Commu nion, Trolovelse. Brylluper, Barnedaab, Kirkegangskoner, Begravelser med Mere; hvortil tommer, at Arbeidernes Bern, som for sterfte Delen ere anbragte ved Maskinerne, og for hvilke er oprettet en Skole ved Berket, vilde, til utroligt Tab for Eierne af Manufacturet, favnes i meget længere Tid, imedens de hos Præsten i Birkerød forberedes til Confirmation, end naar Saadant kunde free hos præften i det saa nær liggende Hirschholm, hvorfra de snarere kunde indfinde sig igien ved deres Arbeide.) 22 Octobr. Canc. Prom. (til Khavns of og Stads-Ret), ang. at det paaligger Underfogden i Kjobenhavn, at besørge alt det, der i samme Stad vedkommer Inda do 0 1 drivelsen af de ved Fd. af 19de Febr. 1783, §. 4 fastsatte Bøder, som af Trolovede til Sognets Fata tige skal betales, naar de ikke inden bestemte Tid have holdet Bryllup, saaledes som han vil tilsvare der, og tillige under Executionen at paakjende Bedkommena des Indsigelser. (Han har forlangt Refolution: om det paaligger ham eller Kongens Foged at ereqvere dem.) (f) 22 Octobr. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmand i Danmark og Norge), ang. Benævnelse af Borger til de Franske. (f) See Prom. 17 Septbr. 1796 med Note. Efter Efter Beretning til Cancelliet fra Departementet 22 Octobr. for de udenlandske Sager har den her værende franske Gesandr tilkjendegivet, "at det franske executive Direc torium ved et Arretè har foreffrevet alle Republikens Ambassadeurer, Ministre, Consuler og andre udenlands ansatte Personer, ikke at imodtage nogen an den Titul eller Benævnelse, end den af Borger (Citoyen). Dette bekjendtgjøres for dem, som maatte kunne stane i saadan Relation, eller opholde sig under den St. [Amem.] anfortroede Jurisdiction. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Biff. i Sjel: 22 Octobr. land), ang. Gang- og Barlose Præsters Rettigheder af nogle Beboere, samt Skovbetjentes Fris hed for Tiende 2c. Gr. Sognepræsten i Elagslunde og Ganglofe Sogne Hr. Pram har begjert Mesolution paa felgende punkter: 1) om Skovfoged Hernbroth og Skovleveren samt de andre Huusmænd, der have fiebt, beboe og bruge Jord fra Ganglose: Mark, ber here til Ganglose-Sogn eller iffe? 2) om de, som bor voe Tiende, Offer og maa Redfler, ere pligtige at foare Sammie til den, der er præst for Ganglese. Menighed, eller til den, de nu sege? og om ikke hr. Kampman bar tilbagelevere, eller i det mindste dele det Offer, som er faldet ved Hernbroths Barus Daab og Kones Kirke gang? Og 3) om der er noget authentiqve Beviis eller nogen Kongelig Befaling for, at Skovfogder og Skovlebere ere fri for at yde Præñen Liende og Smaa Medsel? - Efter at have derover modtaget Erklæring fra St. og Bisk., meldes herved: At man bifalder den af dem yttrede Mening, hvorefter i Henseende til 1ste Post Skovfogderne og §. 1. Skovløberne fremdeles bør henligge til Værløse Sogn, og Offeret, som er faldet ved Skovfoged Hernbroths Barnedaab samt Kones Kirkegang, tilhøre Hr. Kamp man aleene. De øvrige Huusmænd, som, endskjønt §. 2. de boe i Værløse eller paa Værløse Grund, alligevel dyrke tiendepligtig Jord fra Gangløse Mark, lægge Tiende af Samme til Ganglose: Præst. ling 80 bør er- E In: §. 3. gen 22 Octobr. gen Tiende kan fordres af Skovfogderne, da de fra Arrilds Tid have været fri for at yde Tiende af de dem tillagte Venger, ligesom de og tilligemed Skov- Iøberne nyde Frihed fra Skatter og hoverie (g). 22 Octobr. §. I. Cane. Prom. (til Amtm. over Hirschholm- m. st. Amter), ang. at Usserod-Fabriks Arbeidere ei fan for Landmilits-Tjeneste befries. Gr. Interessentskabet i det i Usserød ved Hirschholm oprettede Bomulds-Manufactur med Walke-Molle har anholdt om, at Manufacturers Folk og Arbeidere maatte, faalænge de staae i Manufacturets Arbeide, være befriede for Landmilits Tjeneste, og at de ei maatte hverves til nogen Kongelig Militair-Tjeneste, faalænge de endnu staae i Lære, og findes at være i Manufacturets Tjeneste. Efter at have modtaget Sessionens Erklæring, fulde Cancelliet i Overeensstemmelse med Samme herved melde: Vel fortjene Fabrik: og Manufactur - Anlæg, helst Saadanne som dette, Understøttelse, men dog saales des, at det gjøres alle vedkommende Forstandere umucligt at eludere Landets Love ved at fritage unge tjenstpligtige Drenge eller Karle fra Tjenesten, under Paaskud at de enten ere Lærlinge eller uundværlige Arbeidere i Verket, da dog de Sidstes Arbeide oftest ikke bestaaer i Andet end i privat Arbeide og huuslig Gjerning, som en fritagen Karl forretter for sin Mes ster eller Husbond, hvorpaa haves mange Exempler i den ældre Tid, der vise, at slige Bevilgninger ere §. 2. blevne misbrugte. Da der dimitteres aarlig et ligesaa stort Antal Nationale, som der indskrives, saa kan Verket altsaa have Arbeidere af den dimitterede Folkeklasse. Og Lærlinge af 12, 14 til 22 Aars Alder findes overflødig blant Kjøbstæd Almuen og i Op dragelses Instituterne, saa at Interessentskabet uden Tvivl er utrængende til Landsby Folks tjenstpligtige §. 3. Sønner. Det vil bidrage til fattige Kjøbstæd: Foræl (g) See Fd. 18 April 1781, S. 82. dres Resolutioner og Collegialbreve. , dres Lettelse, naar Interessentskabet vælger disses Son: 22 Octobr. ner til at blive Lærlinge fremfor Landfolks. Canc. Prom. (til Amtm. over Nyfjobing: m. 22 Octobr. fl. Amter), ang. at Falsterlands Birketing maae herefter holdes i det af ham dertil indrettede bet af bam Værelse udi det paa Nyfjøbings gamle Slots Grund opbygte nye Arresthuus. (Saasom, efter hans Skrivel se, Tingers Holdelse paa dette sted er beqvemt, same Kraghauge Tinghuus (h) formedelst dets Elde er ubrug- Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aars 22 Octobr. huus), ang. Mulctering for Udeblivelse med offentlige Regnskaber og deres Antegnelsers Bes fvaring.o Gr. Stiftbefal. og Bisk. have i Prom. af 21de Aug. sidstl. forespurgt: om det maae vare dem tilladt at dictere vedkommende Regnskabsførere Mulct for udeblivelse med Regnskaber og Besvarelse paa Antegnelserne, samt hvorle des Regnskabsførerne for de offentlige Legater paa Landet i lige Tilfælde bar ansees? I den Anledning skulde man herved melde: At, da Forordn. af 23de gebr. 1748 fastsætter §. I. i 1ste S. Mulcten for udeblivelse med egnskaberne for Ho spitaler, Kirker, Skoler, Klostere og Fattige, samt udstrækker i 2den §. de samme Mulcter til udeblivelse med Besvaring paa Antegnelserne i deslige Regnskaber, men denne Forordning er almindelig for Danmark og Norge; Saa bliver det en Embeds: Sag for Stiftbefas lingsmanden og Biskopen som Directeurer for Stif tets publiqve Stiftelser at dictere vedkommende Regna skabsførere, som udeblive med Regnskaber eller med Antegnelsers Besvaring, de Mulcter, der i allerhøists bemeldte Forordning ere paabudne. Eftersom de of §. 2. de fentlige Legater paa Landet henhøre under de of fentlige milde Stiftelser, saa vil og bemeldte Forordning tjene til Regel for vedkommende Regnskabsførere, som udeblive med deres Regnskaber; og i Folge deraf blive (h) Efr. Rescr. 21 Jan. 1735. .3037 22 Octobr. blive de anordnede Mulcter ligeledes paa dem at ans vende, da Forordningen selv tillige melder i Slutnin doBogen, at andre Directeurer over en eller anden Stifs telse kunne forbinde de under dem sorterende Regnskabsbetjente ligeledes at efterleve denne Forordning, alt for saavidt et eller andet Testamente ikke deri an: §. 3. derledes disponerer. Hvo som staaer i den Tanke, at han ikke er pligtig at aflægge Regnftab for Families Legater, bør legitimere sig fornævnte Fritagelse, og derefter kan det først i ethvert enkelt Tilfælde med Sikkerhed bestemmes, om og hvorvidt saadan Fritagelse kan bevilges ham, allerhelst da Regnskab, aflagt til offentligt Sted, sikrer Familien for Fremtiden, at ikke En eller Anden af Samme, som tilkommer Forvaltningen, skal kunne handle dermed efter eget Behag, til Tab for Legatet og Fornærmelse for Fami §. 4. lien. I tilfælde af, at den, der har udlovet en Gave af egen Veldedighed, endnu er selv i Live, synes det ikke raadeligt imidlertid at affordre ham Regnskab, efterdi Andre derved letteligen kunde afhol des fra lige Goddadighed, og man desuden har Grund til at troe, at den, der skjenker Noget til Fattige, ikke selv vil fravende dem det mindste, som var imod hans egen Hensigt. Man seer ei heller, at en saadan Giver kan betages Raadighed til, under forandrede Omstændigheder at tilbagekalde sin Gave, eller forandre Maaden, paa hvilken den skal anvendes. 26 Octobr. Rescr. (til Biskopen i Aalborg), ang. at det residerende Capellanie for Hellevad-, Hel- Jum og Ørum-Menigheder skal, foruden de af Sognekaldet hidtil svarede 100 Rd. (i), berefter for bestandig endnu tillægges af Sognepræsten 50 Rd., og saa= (i) See Rescr. 2 Martii 1742, No. 3, Side 299.1 (4) saaledes i Alt 150 Rd.; samt at Capellanen ligele: 26 Octobr. des herefter skal være fritagen for at svare Tiende til Sognepræsten af den til Capellaniet henlagte Anneps gaard. (Anlediget af Biskopens Indstilling, ved at indberette Vacansen i Sognefaldet.) Bevilgning til et Fidei-Commis ved Bort: 26 Octobr. sælgelse af Stamhuset Constantinsborg, og til en Capital for Ormslev: m. fl. Sognes fattige. (Efter Ansøgning fra Stambusets Besidder . F. de Fædder Charisius, og Erklæring fra de nærmeste Aguater, 111. fl.) Fornævnte Charifius maae udstykke Stamhuser Constantinsborg, naar det kan udbringes i det mindste til 130000 Rd., dog at Udførelsen heraf skeer af ham i Forening med Antmanden samt en af Stams husets eventuelle Arvinger dertil udvælgende Mand, samt i øvrigt under følgende Bestemmelser: Der mane §. z. accorderes med enhver Fæster især om en efter Om stændighederne passende Priis, saaledes bestemt, at den foranførte Hoved Sum med rimelig Vished kan ventes udbragt, iberegnet det, som Hovedgaardstarten og Tienden kan udbringe, dog med følgende Inde Frænkpinger: a) at Accorden ikke bliver gjeldende, naar ei den benævnte Sum udkommer af det hele, med mindre Fæsterne ville endnu betale Resten, og ved Kjøbesummens Forøgelse, i Forhold til dens Beløb, efter første Accord, eller Mangelen paa anden Maade kan blive erstattet; b) at de Steder, som imidlertid maatte være eller blive aldeles fæsteledige, sælges ved offentlig Auction til Høistbydende; c) at om nogle Festere enten ikke ville eller kunne kjøbe deres Steder, disse da maae sælges med Hovedgaarden, og Hoverier. bestemmes efter Billighed ved en egen Forretning, i Fald den ventende almindelige Bestemmelse ikke imide VI. Deel 3de Bind. q lertid 26 Octobr. lertid bliver fuldført. §. 3. Hovedgaardstarten med til §. 2. hørende Bygninger, Mark, Skov og alle sædvanlige Hovedgaards Friheder (dog uden al Forbindelse med Godset, hvis man ei af Nødvendighed maa lade enfelte Steder følge den) maae efter nærmere fra Neuadoo à tefammeret gjørende Forestilling, for saavidt Hovedgaardstartens frihed angaaer, sælges ved Auction, og saaledes udbringes til den høistmulige Priis, dog at Approbationen udsættes, indtil der haves Vished om den tilsigtede Hovedsum. Kirkerne med deres Tiender og anden Nettighed saavelsom Kongetienderne maae sælges paa samme Maade og under samme Vilfaar, som om Hovedgaardstarten er meldt; dog, naar Kirkerne sælges til fremmede, forbeholdes Rons §. 4. gen jus vocandi til Samme. Hvad der kan udbrin ges af Godset mere end benævnte 130000 Rd., maae og skal blive til Fordeel for de tilkommende Fidei. Commis Arvinger, aleene med den Indskrænkning, at, i Fald Hovedsummen opløber saa høit, at 8 pro Cento kan afregnes, uden at angribe den fastsatte Cas pital, det da mane være Supplicanten tilladt at afdrage saa mange pro Cento, og at de 7 pro Cento deraf maae komme ham tilgode som Erstatning for Udskiftnings-Bekostningen og andre Forbedringer, men Resten, nemlig I pro Cento, hensættes under offents lig Bestyrelse, og Renten deraf uddeles blant virkes lige Almisselemmer i Ormslev, Roldt og Thiseto §. 5. Sogne. Supplicanten tillægges derimod ingen Ers statning for Udskiftnings- og andre Forbedrings- Oms fostninger, naar ikke Kjøbesummen skulde stige, saa heit, at 6 pro Cento kan afdrages, og 130000 Rd. derefter være i Behold, dog at det i saa Fald tillades ham at afregne 1 pro Cento for Udstyknings-Omkost, ningerne, og 1000 d. til de Fattiges Fordeel paa oven ovenmeldte Maade. De Bekostninger, som ville med: 26 Octobr. gaae til at forskaffe Stamgodsets jordløse Huusmænd §. 6. den fornødne Jord til deres Steder efter Supplicans tens Tilbud, maae optages til Laans, imod at Laanet igjen godtgjøres af Kjøbesummen, for saavidt Samme maatte overstige bemeldte 130000 Rd. Den ved §. 7. Stamhusets Udstykning indkommende Capital maae, i Overeensstemmelse med Kongens under 23 de Decbr. f. 2. paa Finants Collegiums Forestilling meddeelte Resolution, imodtages i den Kongelige Kasse som en uopsigelig Fidei. Commis, Capital til 4 pro Cento aarlig Rente, som udbetales til nu værende og efterkommende Fidei. Commis. Arvinger aarlig i to Terminer, nemlig IIte Junii og IIte December. tif 4 pro Cent .tdo Oes 403 Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 29 Octobr. ang. at ville tilkjendegive den jødiske Menig heds Forstander, at naar der i nogen Sag, hvor Jodes Eed udfordres, er udstedt Beneficium paupertatis, bør de Joder, som i Kirken behaves til Bi. siddere (k), møde uden Betaling; og, i Fald ingen faste Mænd dertil ere udnævnte, bør dette skee ved Omgang iblant Menighedens Huusfædre, der maae bære denne Byrde som en anden offentlig Tynge. (Foranlediget af en indkommen Ansøgning.) Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 29 Octobr. i hvilket af Slagelse-Sogne Disciple skulle confirmeres, og, naar de doe, begraves. Gr. Henseende til den Tvistighed, som er kommen imellem den refiderende Capellan til St. Michels Kirke f Slagelse, og Sognepræsten til St. Peders Kirke samme steds, angaaende de Disciples Confirmation af den latinske Skole, som boe i St. Peders Sogn, er man af samme Mening, som Biskopen har yttret t Aaret 1784, nemlig, 292 (k) See Fd. 15 Septbr. 1747, S. 2.110 At 29 Octobr. At der maae forholdes med Disciple som med Ans dre baade i Henseende til Begravelse og Confirmation, saa at den Døde begraves i det Sogn, han har boet, og Confirmanden bliver confirmeret i det Sogn, hvor Hans Forældre boer, eller han opholder sig. Man Skulde altsaa melde, at der i begge Henseender bør forholdes efter forberørte B opens Skrivelse af 30te April 1784, hvilket maatte tilkjendegives de Vedkoms 29 Octobr. adaß0 ge mende. General Postamts Circul. (til Postmesterne), ang. at det paa Directeur Schultz's Forlag udkommende juridiske Tidsskrivt, Aftræa faldet, maae, efter Kongelig Resol. af 21de d. M., forsendes for Postkassens Regning. Det maae forsendes med Pak. keposten, hvor denne gaaer; men til de Post: Contois rer, hvor ingen Pakkepost kommer, skal det derimod følge med Brevposten. Da dette Skrivt udkommer hefteviis, hvoraf fire Hefter udgjøre et Bind, saa stal af Abonnenterne betales 2 Mk. for hvert Hefte eller I Rd. 2 Mk. for hvert Bind; og iagttages derhos, at ester Subskriptionsplanen overlades ikke enkelte Hefter, men enhver Subskribent maa tegne fig for et heelt Bind. Af disse 1 Rd. 2 Mk. maae Postmesterne selv beholde de 2 f., som er 8 ß. af hvert Hefte, for Distributionen og det af Inkassationen følgende Ansvar og Uleilighed; hvorimod de skulle tilsvare Postkassen den ene Rigsdaler for hvert Bind eller fire Hefter. I øvrigt bliver at forholde i Henseende til dette Tidsskrivt, ligesom for Minerva og Flere (1) er bestemt, nemlig: a) vedkommende postcontoir har qvartaliter til General: Postamtet at indberette, om, og hvormange Hefter af bemeldte Skrivt det i sidste Qvare (1) See Circul. 13 Febr. og 24 Decbr. 1796. Qvartal har erholdt; b) at Samme tilsvarer den Ges 29 Octobr. neral: Postkassen tilkommende Betaling saaledes: at benne, naar et heelt Bind eller fire Hefter er distri bueret, beregnes til Indtægt i den næste derefter indgaaende Qvartals: Extract; fra de Postcontoirer, som ikke have nogen Ertract at indsende, maatte ovennævnte Indtægt ligeledes, naar et Bind eller fire Hefs ter er distribueret, indsendes med særskilt Beregning; c) ved Slutningen af det aarlige Post-Regnskab maa anføres Postkassens Indtægter af dette Skrift, liges som af de øvrige fer Postkassens Regning forsendende Skrivter. Endeligen bliver dette Tidsskrivt Postcons toirene tilstillet fra Cancellieraad og Postmester Sams mond, hos hvem det kan bestilles paa samme Maade som de øvrige forsendende Tidsskrivter, nemlig i Sfrivelser under Couvert til General: Postamtet (m). Rescr. (til Hof- og Stads - Retten i Kjøben: 4 Novbr. havn), ang. paa hvilke Stadens Grunde Skjeder maae tinglyses uden Stads:Conducteurens Attest (n). Gr. Da det ved Rescr. af 12te Octobr. 1742, der ved Maadstue Placat af 17de næstefter findes bekjendtgjort, er befalet, at intet Skjede til Tinglysning maae antages, nden at derved følger Stedets gamle eller nye Maalebrev, med Stads: Conducteurens nyligen vaategnede Attest om, at der ved den Grund, Stjsdet og Maalebrevet indeholder, ikte siden den generale Opmaaling Feede, er giort videre Forandring end Maalebrevet udviser, on i Begerne er bles ven annoteret, for hvilken Paategning, og for t faa Maade at eftermaale Grunden, Stadsconducteuren af Eieren, fal betales 1 d. af Kjobe Summen indtil 1000 Md. inclusive, og derefter, hvor hai kisbe-Summen er, 2 md.; men nu af en fra Kjøbenhavns Magistrat til det danske Cancellie indkommen Strivelse erfares, at Hensigten, i hvilken bette er befalet, ikke finder Sted i Henseende til en Deel af de afbrændte Grunde, som til Gadernes udvidelse for Sta dens Negn ng blive Eierne aftjobte, efterdi de ikke til Bea 293 byggelse (m) See Noten til Circ. 13 Febr. 1796. (n) Efr. Plac. 8 Octobr. vg Meser. 25 Novbr. 1796. 4 Novbr. byggelse igjen blive anvendte; saa, for at bespare Stadens Kasse denne udgivt, saavidt skee kan, uden at deraf skulde befrygtes Tvistigheder i Fremtiden, anordnes herved: 4 Novbr. 4 Novbr. §. I. At de Skjøder, som udstedes til Staden paa Grunde, hvis hele Areal bliver udlagt til Gaders eller offentlige Pladses Udvidelse, og som saaledes af Opmaalings- eller Grundtartens Protocoller for Fremtiden aldeles udgaae (som for Erempel, Grundene imellem Høibro og Færgestrædet), sulle tif Læsning antages, uagtet de derved følgende Maales breve ikke maatte være forsynede med Stadsconducteurens Paategning om, at Eftermaalingen ved denne Leilighed er skeet; hvorimod det skal have fit Forblis vende ved Placaten i Henseende til de Grunde, of hvilke ikkuns Endeel udlægges til Gaden, men Res ften afhendes igjen af Staden til Andre. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aalborg), ang. at Peder Mortensen af Temmerby-Sogn maae til Eiendom overlades den i Fæste havende halve Gaard i bemeldte Tømmerby, som af Capitain von Holstein-er given til Tommerby Skole og fattige, imod for samme halve Gaard at betale 300 Rd., og at overlade Sognets fattige Lemmer aarlig en Snees Læs Torv af Gaardens overflødige Anpart Hede. Confirmation paa et af Brandcommissionen i Bergen under 30te Julii d. A. forfattet Reglement for Brandvagten i denne Kjøbstæd: Vagten moder paa Borgernes Vagthuus i den til Brandvags ten bestemte Vagtstue udi Sommer: Maanederne, som fastsættes at være April September, fra Kloffen - er 10 om Aftenen, og vedvarer til Kl. 5 om Morgenen, og udi Vinter-Maanederne, October Martii, fra Aleene virkelig, og ei fos §. 2. fra Klokken 9 om Aftenen, og vedvarer til kl. er 6 4 Novbr. om Morgenen. Bagten skal udi Sommer Maanederne bestaae af I Brand Officeer, 2 Tømmermænd, 12 Brandsvende og 2 Seilmænd, og udi Vinters Maanederne af I Brand Officeer, 2 Tømmermænd, 12 Brandsvende og 2 Seilmænd, hvilke personligen uden noget Paaskud skulle møde, undtagen de have lovligt Forfald, hvilket de ved Vagtens Tilsigelse personlig melde for Brand Directeuren, eller, om de, formedelst Forfaldet, det selv ei kunne, da ved Nodes mesteren, paa det Brand-Directeuren en anden duelig Mand istedet kan beskikke. regiven Sygdoms Tilfælde antages som saa lovligt Forfald for Brand: Officeren, og det eneste Tilfælde, hvorefter en Anden i hans Sted maae af Brand: Dis recteuren beskikkes; men i andet lovligt Forfald maae det være ham tilladt, dog paa eget ansvar, at overtale en anden Brand Officeer, at antage hans Vagt, dog med Brand Directeurens Vidende og dertil givne Samtykke. Tilfælde af Udeblivelse eller andre Forseelser paa Vagten ansees Brand Officeren med lige Mulct som Borgerskabets Under Officerer for Vagtens Forsømmelse, efter Bagt: Anordn. af 2den Aug. 1775 §. 6. Det øvrige Mandskabs udeblivelse eller anden Forsømmelse paa Vagten, samt at komme eller blive drukken paa Vagten, eller forlade Vagten forinden den bestemte Tid, eller i andre Maader sig usømmelig opføre, straffes første Gang med en Mulct af 16 B., anden Gang 32 ß., og tredie Gang med Udslettelse af Brand Nullen og Indlemmelse under Compagnie-Bagten. Alle fastsatte Muicter, Brandvagten vedkommende, tilfalder pens Kasse, og betas les uden videre Dom til Brand Directeuren, der ved Aarets Udgang afleverer Samme til Byens Kam- 294 S ner 4 Novbr. ner mod hans Avittering, der som Bilag vedfølger §. 3. Brand Directeurens derover holdende Regnskab, som han til Brand Commissionen aflægger den første Dag i Aaret, som denne Ret holdes, for hvilken Ret alt det andrages og paadømmes, som er Brandvagten vedkommende. Saavel Brand Officeren som det øve rige Mandskab, der som Vagt er tilsagt, skal indfinde dem ædrue, og i den vagthavende Tid særdeles holde sig aarvaagen, og opføre sig saaledes, som det retsfafne §. 4. Folk vel egner og anstaaer. Saasnart samtlige udi 2den y. bestemte Bagthavende til den fastsatte Tid ere ankomne paa Vagten, haver Brand Officeren især at estersee, om Vagtens Sprsite, hvortil er udsect den faa kaldede Jagt: Sprøite, som til den Ende stedse i Sproitehuset paa Muur Almindingen skal være beroende, staaer færdig med tilhørende Redskaber, der alle Tider skal følge samme Sprøite, nemlig 8 Læders Spande, 2 Ører; hvis det ikke saaledes forefindes, skal han med øvrige Bagthavende strax bringe Alt i den behørige Orden, og de forefindende Mangler om Morgenen derefter Brand- Directeuren anmelde, paa det de Skyldige, efter Omstændighederne, kan tiltales enten med mundtlig Advarsel eller til Strafs Lidelse for Brand Commissionen, for Officeren fra 1 til 2 5. Rd., og Mandskabet 32 til 48 ß. Brand-Officeren, der stedse i egen Person bør være paa Vagten, og op= Narholde sig, hvor han lyster, enten i Borger: Officerens Værelse, hvorfra indrettes en Dør til Brandvagtens Vagtstue, eller i Borger Runde: Stuen eller Brandvagts Stuen, har at commandere de øvrige Vagthavende af Brandvagten saavel til Rundgang som alt andet Brandvagten vedkommende fornødent findende, samt nøie paasee, at Enhver sig ordentlig, fredelig og tilbørlig opfører, især at de efter 7de §. udcom mans manderende Vagter rigtig gaae deres Tour, og ei 4 Novbr. hjemkomme før bestemte Klokkeslet. Tommecmanden §. 6. skal altid have Brand Øre hos sig, hvad enten han udgaaer som Rund, eller er i Vagtstuen; ligeledes Brandsvendene, Enhver en Brandspand, og Seilman den en Brand Øre. Saasnart Klokken slaaer 10 Af §. 7. ten i de 6 Vinter: Maaneder, udcommanderer Brands Officeren 8 Mand af Brand-Runden, hvilke 8 Mand strap fordeles saaledes: 1) Evende af dem tager Tous ren ud efter forbi Bethlehem, stiger et lidet op paa Kloster Haven, for at faste et Die ned i Strenge Haven, hvorhen ei kan sees fra Vagt: Taarnet; gaaer derefter ud gjennem Markeveien over ny Kirke: Almindingen og Smilterne ud igjennem lige til Toldbod Almindin gen; gaaer ned denne Alminding ud efter til Nordnæs; derfra ind efter Strandgaden lige til Muur-Almindingen; og, i det de gaae ind efter, stige de ned i enhver Gaard, og ligesaa et lidet op i ethvert paa denne Vei forekommende Smug; gaaer op Muur - Almindingen, nedre Markeveien ud igjennem til Corps de Garden, hvor de komme tilbage Klokken 12, og før maae de ei der ankomme. 2) den anden Afdeling, eller nok to andre af de ovenmeldte 8 Mand, gaaer ned Muur-Almindingen, ind efter Strandgaden, til Raadhuset, ned i enhver Gaard, og lidet op i et hvert paa denne Tour forekommende Smug; derfra ned til Starhuset, gjennem Veiten over Engen til Kalmer Gjerdet, og videre til Corps de Garden, hvor de ankomme til Kloffen 12, og ei før. Den tredie Afdeling eller andre to Mand gaaer ind igjennem Markeveien ned Smørts: Almindingen, ind efter Stranden forbi Torvet, og op igjennem Skoestrædet, forbi Domkirken til Hospitals Engen; derfra gjennem Markegaden forbi Manufacturhuset, ud igjen: dau 295 3) nem 4 Novbr. nem Markeveien tilbage til Vagthuset. 4) Fjerde Afdeling eller de sidste to Mand gaaer fra Vagthuset ind igjennem Markeveien, ned ad Torvet, ud igjen nem den contoirske Brygge til Bradbænken, derfra op igjennem Drægen, forbi Tydske-Kirken, Øvre-Gaden, langs op og igjennem Wesenbergs: Smuget, ud ad Stoelen til Skudevigs-Beien, Stoelen tilbage ned ad Smede Smuget, og ind igjennem Øvre Gade, ned Domkirke Smuget, derfra ned igjennem Gaden til Brygger-Porten, op ad Torv Almindingen, ud igjen nem Stranden og Muur Almindingen op, tilbage til Vagthuset. -Saasnart disse 8 Mand ved 12 Slæt ere indkomne, udcommanderes de øvrige 8 ligeledes i fire Afdelinger, af hvilke enhver Afdeling gjør de foran beskrevne Toure i alle Dele ligesom den første Udgang, og kommer tilbage til Corps de Garden Klokken 2. Ved disses Tilbagekomst udcommanderes atter de første 8, som gjøre deres forbemeldte Toure til Klokken 4 Morgen. Ved 4 Slæt udcommanderes den sidste Bagt, som gjør sine forbemeldte Toure til Klokken 6 Morgen, da de komme tilbage til Corps de Garden, og Vagten ophører. I de 6 Sommer: Maaneder udgaaer første Vagt kl. 10 Glæt til Klokken 12, ligeledes i fire Afdelinger, og hver Afdeling gaaer fors anbeskrevne fire Toure; anden Vagt udgaaer paa samme Maade fra kl. 12 til 1½ Slat; første Vagt atter ud fra 1 til 3 Slæt; og anden Vagt ud igjen fra 3 til 4 Slet, da de komme tilbage til Corps de Garden, og Vagten ophører. Paa Vasthuuslemmen patrouillere to af Borgervagten fra den ene til den anden af de der anbragte Lys-Arker, hvilke to afløses Hver Time saavel Vinter som Sommer. Naar Jloss vaade bemærkes af de paa Lemmen Patrouillerende, anmeldes Samme siebliklig saavel for Borger som BrandBrand:Officeren, hvilke ufortøvet gjøre de dem anbefa: 4 Novbr. lede Signaler og Varsler, og derpaa med den hele Bagts Mandskab i skyndeligste Haft forholder sig efter 1ode §. Da al Lysning paa Lemmen ufeilbar vilde §. 8. formindske Udsigten af Arkerne, saa forbydes Lys eller Lygte aldeles der at maae bruges, ligesom og Tor baks Rogen, under Straf for første Gang 24 B., anden Gang 48 ß., og tredie Gang til Udslettelse af Brandrullen, med henvisning til Indlemmelse under, Compagnie Vagten. Forseelser i lige Tilfælde, af Borgervagten mulcteres for hver Gang med forsget Penge: Mulet. Saasnart nogen Jlosvaade fornem: §. 9. mes enten af Brandvagten eller af Runden, skal enten Brand Officeren eller Formanden for Runden befale En, ilende at tilkjendegive det for Brand Directeus ren; Brand Officeren tilligemed Mandskabet saavel af Borger: som Brand-Wagten henbringer, det skyndigste mueligt er, Jagt: Sprøiten til det Sted, hvor Ilden er bemærket, lader den i yndigste Hast fylde med Band, og paa alle mueligste Maader søge at stuffe Ilden, samt vedbliver at commandere Mandskabet, indtil nogen af de ved Ildsvaade høiere Commanderende eller Brand - Directeuren paa Stedet ankommer, til hvilke Brand Officeren sig strax anmelder, for af advo dem at imodtage videre Forholds Ordre. Skulde Jl. §. 10 den tage saaledes Overhaand, at de andre Sprøiter ankomme, da skal de Bagthavende begive dem til den Sprøite, hvor de tilhøre, dog ei forinden at Jagt: Sprøiten er forsynet med saa mange Mandskab, at den med al Kraft kan bruges, i hvils ken Henseende Jagt. Sprøitens Mandskab, faasnart Ilosvaaden fornemmes ved Natte Tid, efter at Bagten er sat, skal skyndigst forfeie sig til det Sted, hvor Ilden er, for der at antræffe deres af Brand: dagten af beté tilhørende 4 Novbr. vagten bidhen bragte Spreite, uden først at begive sig §. II. 5 Novbr. til Sprøitehuset paa Muur Almindingen, hvor den ellers er beroende; derimod, og aleene i Tilfælde af Ildebrand om Dagen, dà at søge til Sprøiten i Spreitehuset. Brand Officeren skal Morgenen, efter aflagt Vagt, indberette Brand-Directeuren, om nogen Forseelser paa Vagten ere begaaede, eller hvad andet der maatte til Anmeldelse være hændet, paa det at Brand Directeuren dereftet fan indfordre de fastsatte Mulcter, eller efter Sagens Omstændighed skrivtlig andrage det for Brand: Commissionen, til videre Undersøgelse og Paakjendelse. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Dan mark), ang. Betaling til Netsbetjentene, der undersøge Sikkerheden hos Bønder, som forlange Laan af Kreditkassen (o). Gr. J Anledning af en indkommen Forespørgsel, om hvor meget Mettens Betjente bor node for de Sonsforretninger, som afholdes over de Bøndersteders Beskaffenhed og Besæt ning, samt diffes Jordes, Agers og Engs Størrelse m. v., der pantsættes til Kreditkasse: Directionen, meldes: At med disse Forretningers Betaling bør forholdes paa samme Maade som med Brandtaxationers (p). 5 Novbr. Canc. Prom. (til Forligelses - Commissarierne (q) for Sorø-Amt), ang. at Eed ei ved Forligelses -Commissionen, men ved Retten, bør aflægges. Gr. J Anledning af Byfogdens Forespørgsel i prom. dat. 16de f. M. (om Sager ved Forligelses Commissionen fan belægges med juridisk Virkning under Vilkaar, at en af Parterne til Tinge aflægger Benegtelses: eler Sigtelses- Eed, eller om det først ved Dom ber paalægges, og Sagen altsaa (o) See Prom. 21 Jan. 1792. (p) See Forordn. 29 Febr. 1792 og 19 Decbr. 1800. (9) Professor Molbech og Byfoged Klagenberg. altsaa blive at henvise til Lands Lov og Met?) skulde man 5 Novb. til Efterretning herved tilfjendegive Sorligelses Commissa rierne, 150 30 At de ingen Competence have til at modtage Eede efterdi de ei have Jurisdiction, men at Foreninger dog funne indgaacs med det Vilkaar, at Benegtelses: eller Sigtelses Eed al afgjøre Tvistigheden; i hvilket Tils fælde saadan Led siden ved Retten maatte aflægges paa samme Maade, som finder Sted, naar Eed ved Dom er Parterne paalagt. Kongl. Resolution, at den Contribution, som 9 Novby, efter Resolution af 20de Martii 1759 hidtil har været erlagt af Jordegodset i Island til Tugthuset sammefieds, kan, i Følge Kongens under 13de Martii 1793 (r) givne Tilsagn, nu, da denne Stiftelses Kasse, efter Stiftamtmandens Opgivende, er kommen i den Stand, at den kan bære fine Udgivter, ophøre, saavidt Kongens Gods og andet Proprietair: samt duoft.£3 Selveier Gods angaaer, fra indeværende Aars Udgang, og saalænge Stiftelsen kan undvære denne Indtægt; dog at den Indkomst, som bemeldte Stiftelse hidtil har havt af Sagefalder, fragaaer for bestandig, hvor imod den forbeholdes de ved Sieser. af 4de April 1772 dertil skjenkede Leiermaalsbøder. (Vaa Mentekanimerets Forestilling.) Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne), 11 Novbr. ang. at fra den 14de i denne Maaned ikke længere skal ringes, og at al Musik fra den Dag maae igjen tillades, (hvilke begge Dele under 14de October er befalet, t Anledning af hendes Majestæts Dronning Juliane Maries Ded.) (s) doad Canc. (r) Kommer i Tillægget; cfr. Fund. 3 Martii 1784 vg Rescr. 16 Febr. 1787. (s) See Plac. 14 Novbr. 1796. om Musiqven skal desuden Stiftamt og Amtmændene være under 14de Novbr. eller Decbr. det Samme tilskrevne. dni) S 12 Novbr. advog 12 Novbr. 18 Novbr. Cane. Prom. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at der i Henseende til Uge - Prædikener samt Skriftemaal, Communion og Catechisation fan udi Horsens i Fremtiden forholdes paa følgende Maade: 1) at den sædvanlige Ugeprædiken og Coms munion herefter, istedet for Fredagen, holdes om Onsdagen, og Skriftemaalet om Tirsdagen, hvorimod den ugentlige Catechisation skeer om Fredagen; 2) at det i Fasten fremdeles bliver som hidindtil, nemlig at der to Gange, hver Onsdag og hver Fre dag, holdes Prædiken og Communion; og 3) at den ugentlige Catechisation i fastens Tid alligevel ikke ophører, men, saalenge Fasten varer, holdes enten om Fredagen, efterat den øvrige Gudstjeneste er endt, eller paa en anden beqvem Dag i ugen. (Betragtning af de Omstændigheder, som Biskopen i Skrivelse af 18de f. M. har forestillet.) (t), dan m R. bar forestilet 093) at den V. G. N. og Gen. Toldk. Circul. (til Told- og Consumtions Inspecteurene), ang. strax, og herefter ved ethvert Aars Udgang, at indsende Conduitliste over Told: og Consumtions Underbetjente, med Forklaring om Alder, hvorlænge tjent, Opførsel, og hvori udmærker sig som god eller slet (u). mærker sig som god efter flet (u). Aabet Brev, hvorved til Hendes Kongelige advoll 11 Høihed Kronprindsesse Maria Sophia Fride rica overdrages Beskyttelsen og Overbestyrelsen af Vallo Stift, med hvad dertil hører, efter den derover forfattede og allern. confirmerede Fundation (v); hvorfore samtlige Bedkommende underdanigst have at efterleve og rette sig efter hvad høibemeldte Kron- Prinds (t) Cfr. Rescr. 24 Jan. og 4 Julii 1794. (n) See Instr. 1797, 14 Octobr. S. 8, og 12 Decbr. S. 9. (v) Under 28 Novbr. 1737; cfr. Jnstr. 22 Maji 1795. prindsesse til Balls: Stifts Vedligeholdelse og Bedste 18 Novbr, maatte finde for godt at anordne og befale. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og 19 Novbr. Amtmandi samt Grever og Baroner i Danmark), ang. at fæstet Tyende skal tiltræde Tjenesten, og kan ei før opsige (x). Gr. Det er til Cancelliet indberettet, at der paa adskil lige Steder fal iblant. Dommerne være ulige Meninger, i Henseende til Bedømmelsen af det Spørgsmaal, om den, fom har fæstet sig til at indtrade i en Tjeneste til næste Faredag, fan igien opsige denne Contract, naar det ikkun ffeer 12 laer forend den rette Stifte: Lid. Man skulde berfor, i Anledning heraf, og paa Grund af en herom ind- Tommen Forespørgsel melde: at, da den, der har fæstet fig i Tjeneste hos en Anden, har indgaaet en Contract med denne, as Saa kan han ikke uden den anden Parts Samtykke bryde Contracten, men er pligtig til i Følge Samme at træde i sin Tjeneste. Naar han, efter at være traadt i Tjenesten, opsiger den lovligen, bryder har derimod ikke sin Contract; thi han er ikke Husbon dens Livegen. Loven hjemler ham da Ret til at ops sige til Faredag. Heraf følger, at Opsigelse i det omhandlede Tilfælde ikke gjelder, med mindre den ans den Part antager Samme, og dertil giver sit Minde. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Biff. i Vi: 19 Novbr. borg), ang. Præsternes Tiende-Contracter og Rytterheste Hold. Gr. Med Skrivelse fra St. og Bisk. af zdie Julii sidstl. har Cancelliet modtaget en Forestilling fra Provsten i Rinds Herreb, Hr. Vinther, der gaaer ud paa: 1) hvorledes de Contracter, hvorved Præstegaardenes Jorde ere bortforpag tede, og Tienderne indbefattede under Forpagtningen, tuna ne som grundede i Lovene hæves/uben Ansted immob Met og Billighed? 2) Om ikke de Tiende-Contracter, som indgaaes imellem Præster og Tiende-bere, maatte befries for Tinglysning, Brugen af Stemplet: Papiir og Post-Porto veb Over (x) Efr. Prom. 16 Julii 1791 med Note. 19.60 19 Novbr. Oversendelsen til Avvrobation? 3) Om Vræsterne ikke i Ef §. I. tertiden maatte blive befriede fra Rytterhestes Holdelse? Foranlediget heraf skulde man, til Bekjendtgjørelse for be meldte Provst Vinther, melde: at, hvad den første Post angaaer, da, eftersom den kongelige Judbydelse til Tiende- Foreninger af 18de Martii d. A. aldeles ikke medfører no gen Ophævelse af lovligen indgaaede Contracter, Saa er der heller ingen Anledning til den af Provst Vinther yttrede Tvivl, saa meget mindre, som Samme i al Fald ved Plac. af 5te Julii d. 2. er §. 2. hævet (y). I Henseende til den 2den Post, da blis ver Tinglysningen aldeles nødvendig, endog med Hensyn til Vedkommendes egen Sikkerhed i Fremti den; og den bør saa meget mindre hæves, som den derfor bestemte Sportulation er saa ringe, at den ei kan besvære de Contraherende, og i det mindste ei formodes at hindre Foreningers Indgaaelse; ligesom det og vilde være ubilligt, at paalægge Rettens Betjente Tinglysningen uden Betaling. I Hensigt til Fritas gelsen for Stemplet. Papiirs Brug, da har Rente kammeret svaret: at det ingen Anledning finder til at andrage paa nogen Undtagelse fra eller Forandring i, hvad der angaaende det stemplede Papiirs Brug til Tiende Foreninger i den Kongl. Indbydelses 8de H. er fastsat, da Udgivten er saa ubetydelig, og Brugen af Stemplet Papiir tillige tjener til Vedkommendes Hvad Post Portoen, for Tiende Contracters Oversendelse til Approbation, betreffer, da formoder man ei, at denne ubetydelige Udgivt skulde være til Hinder i deslige Contracters Oprettelse. Og hvad endelig 3die Post angaaer, da, som der Paaleæg at holde Nytterheste, ei vedkommer Tiendevæsenet, saa fan ikke heller Tiende Foreningers Indgaaelse imellem Yderne og Præsten blive noget Argument for denne til at vente Fritagelse for Rytterhestes:oldet, saa meget minadvok

§. 3. egen Sikkerhed. theb. Hvad Post, Por (y) Efr. Prom. 13 og 20 Aug. 1796 med Note. mindre som dette er Præsterne paalagt i Betragtning 19 Novbr. af de dem ellers euters som Jordbrugere tilstaaede Fordele. V. G. R. og Gen. Toldk. Prom. (til Stift: 19 Novbr. amtmanden i Fyen), indeh. Kongl. Resolution under 9de Dennes: "ved hosfølgende Bevilg ning tillades det, at endnu i 10 Aar, fra Iste Jan. 1797, maae oppebæres de ved allern. Resolution af 5te Septbr. 1776 bevilgede Bro og Ertra Accise, Penge i Rudkjøbing, dog med det Vilkaar, at Samme hæves af Toldkaffereren, anføres i Told: Expeditionerne, og derefter afleveres, tilligemed Be regning derover, til 2yfogden sammesteds, hvilken derover paa sædvanlig Maade holder og aflægger Regn- Eab... (Paa Kammerets Forestilling om Bropenge og Ertraccise til Rudkjøbings havn.) Rescr. (til Kjobenhavns Hof- og Stads- 25 Novbr. Ret), ang. at Afregningsbeviser for Stykker til Gade i Staden udlagte Grunde med Maales brev maae tinglyses uden Betaling og de ellers befalede Attester (z). Gr. Magistraten har i Skrivelse til det danske Cancellie andraget: at, naar en Deel af en Grund, der undertiden ikkun udgjør faa Alen, afstaaes, for at udlægges til Gade, har bemeldte Magistrat troet, at det for Staden kunde være tilstrækkelig Abkomst, at Vedkommende, efter at have erholdet den dem tilkommende Godtgjørelse udbetalt, aflevere de dem meddeelte Afregningsbeviser med paategnet Qvittering for Betalingen, hvilke Beviser derpaa, efter Afhænderne paa Samme meddeelte Tilstaaelse, blive ting= Ipste; men at det imidlertid for Staden vil være forbunden med en betydelig udgivt, der vil forsge Erstatning - Summens Beløb, om for ethvert Afregningsbevises Tinglysning og Protocollering skal betales ligesom for et Stiedes, efter Hof: og Stads-Mettens Sportel Neglement, og alle de Attester tilveiebringes, som ellers ved et Skjebes Læsning 2017 (z) Cfr. Prom. 14 Maji og Rescr. 4 Novbr. 1796. VI. Deel gde Bind. Stromaese ad 25 Novbr. maa forevises. J Betragtning af de foredragne Omstæn bigheder fastsættes herved: At hvor aleene en Deel af en Grund afstaaes, adval for at udlægges til Gade, maae de af Vedkommen de, efter at have erholdet den dem tilkommende Godte gjørelse udbetalt, afleverede Afregningsbeviser, med paategnet vittering for Betalingen, og derpaa til lige meddeelt Tilstaaelse, antages til Tinglysning ved Retten uden Betaling, og uden at tilveiebringe de Attester, som ellers ved et Skjødes Læsning maatte forevises; dog at der, for at forekomme Misforstaaelser og Tvistigheder i Fremtiden, med Beviset om Overdragelsen følger Maalebrev over de overdragne Grunde. 25 Novbr. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), hvorved approberes et af Provst Aldevelt i Overeensstemadvomelse med det danske Cancellies Skrivelse under 27de Aug. sidstleden (om Kirkesangerne i Corre Jerns løse og vandløses Sogne) opfatte (a), og af Bi- §. 1. kopen indsendte Reglement: Kirkesangeren i Nor re Jernløse Sogn nyder alt Offer og Accidentser, som falde i hele Sognet, samt Degne-Tiende og Jule- Rente; og som Skoleholder 6 Rd., Skole Fourage, saaledes som hidindtil er ydet af de 9 Gaarde i Nørre -Jernløse Sogn og en derfra udflyttet Gaard, Marieminde kaldet, samt de i Reistrup By værende og udflyttede Gaarde, Lønnegaard undtagen, saa og af de 4 i Mørup By værende Gaarde, men den femte derfra udflyttede, Charlottenholm kalbet, tilligemed fornævnte Lønnegaard fra Keistrup og et Par Huse Fulle, for saavidt Skolevæsenet betreffer, henlægges under Butterup Skole som nærmest og beqvemmest for der: dual este as (a) Dat. Norre-Jernløse den 12te Novbr. 1796. IV for disse Gaardes og Huses Ungdom at søge, hvilke 25 Novbr. og derfor skulle erlægge sædvanlig Fourage og Torv til Butterup Skole. For bemeldte Degne og Skolehols der Indtægter forretter Kirkesangeren i Tørres Jernløse Sogn alt hvad et Degne og Skoleholder- Embede, i Følge Lov, Ritual og udgangne eller herefter udgivende Anordninger forbinder ham til i og uden Kirken saavelsom i Skolen. Kirkesangeren i Ovand. §. 2. lose Sogn nyder alt Offer og Accidentser, som falder i hele Qvandløse-Sogn, samt Degne: Tiende og Jule- Rente, og som forhen ansat Skoleholder 20 Rd. aarlig Løn, samt Skole: Fourage og Torv saaledes som han hidindil nydt haver; hvorimod den beskikkede Kirkesanger i Qvandløse-Sogn aarlig skal i fire Qvartaler betale den ny Skolelærer i Nørre-Jernløse-Sogn ved Dramstrup 20 Rd.; og til Sikkerhed, at Samme rigtig bliver erlagt, fal Degne: Tienden og Jules Renten af Halløse.By i Qvandløse Sogn ikke hæves af Kirkesangeren, førend han beviser med Qvittering fra Stedets Præst, at fornævnte 20 d. til Skoleholderen ved Dramstrup ere betalte. For bemeldte Degnes og Skoleholder Indtægter forretter Ricke sangeren i Qvandløse. Sogn alt hvad et Degnes og Skoleholder: Embede, i Folge Loven, Ritual og udgangne eller herefter udgivende Anordninger, forbinder ham til i og uden Kirken saavelsom i Skolen. Ef §. 3. tersom Nørre Jernløse: Sogn har tiendeydende Hartkorn 304 Td. 1 Skp. 1 Ft., Qvandløse Sogn Dito d 306 Ed. 3 Sfp. 2 St.; saa formodes, at Stats terne og Embeds Udgivter af Degnekaldet kan deles lige imellem fornævnte Kirkesangere, saaledes: a) de bestemte Kongl. Skatter ere 3 Rd. 5 ME. 12 B., b) Pensionen til Roeskilde: Skole 4 Std. 2 Mk., c) Ente Pension af Degnekaldet 8 d., d) den geistlige Fifcus Kr 2 25 Novbr. Fiscus I k., er 16 Nd. 2 Mk. 12 ß.; hvilke 25 Novbr. deles lige, altsaa 8 Rd. 1 Mk. 63 s. til hver Kirs Hvad Kirkesangeven i kesanger i berørte Sogne. 17ørre. Jernløse angaaer, da maae han have sig for beholdet, at den ny Skolelærer ved Dramstrup deeltager i bemeldte Anpart Skatter og Udgivter 8 Rd. I ME. 6 B., eftersom han nyder Degne- Indtægter, Tiende og Jule Kente af 117 Ed. 4 Skp. 3 Ff, Nørre Jernløse Sogns Hartkorn, i Følge den approbee rede Plan af 27de Aug. dette Aar. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Viborg), ang. at de, i Tilfælde af Processer, made anfatte extraordinaire Landemode til hvad Tid de ef ter Omstændighederne finde fornødent, samt at Dette maae bestaae af Stiftbefalingsmanden, Biskopen, Stiftsprovsten som Notarius og (iftedet for Provsterne) Byens Sognepræster, (saavel til Sagernes hurtigere Drivt som betimelig Doms Afflgelse, og da det vilde blive alt for besværligt og befosteligt for Provsterne ved et hvert saadant Tilfælde at mode. Paa Grund af Forestil ling fra St. og Bisk. til det danske Cancellie, i Anledning af at Loven ikkun bestemmer to Landemoder aarlig, det Ene første Onsdag efter St. Hansdag, og det Ander Onsdagen efter Martini Dag, hvilket Sidste ved Kgl. Resol. af 3ote Octobr. 1776 indtil videre er nedlagt; samt da en Sag ved sidste Landemode d. 28de Septor. blev optagen til Doms Afsigelse i næste Landemode, som altsaa skulde holdes Onsdagen efter St. Hansdag næste Aar, og at Sagen saa ledes, tvertimod Fd. af 3die Junii d. A. maatte henstaae i tre Fjerding-Aar, forinden Dommen faldt.) 25 Novbr. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at Vrads og Tyrsting Herreder herefter maae forenes til Eet under een Provst, samt at Biskopen maae beskikke p. t. Provst i Tyrsting Herred Hr. Schytte til at være herefter Provst for Tyrsting: og Brads Herreder, og, naar atter Bacanse skulde indtræffe, at samtlige Præster i begge disse Herreder da mage maae vælge een Provst for dem begge. (Saasom de og 25 Novbr. faa i forrige Tider have været samlede, og Biskopen, i Anledning af at Provsten i Vrads-Herred Hr. J. S. Monrad onster at entlediges fra Provste-Embebet, udi Forestilling til det danske Cancellie har andraget, at disse to Herreder ere saaledes beliggende, at der ikke med sand Nytte kan sættes en Provst for hvert især, da de ikke aleene ere ganske nær paagrændfende, men de til begge henhorende Sogne ligge endog imellem hinanden, saaledes at ofte den samme præstes ene Sogn hører til Torsting og det Andet til Vrads= Herred, hvoraf følger den uleilighed, at et aleene en præst staaer under to Provster, men endog at den ene Provst ofte staaer som Præst for et eller andet Sogn under den anden Provst i det andet Herred, hvilket undertiden har foranlediget mange Vanskeligheder i Henseende til Reiser, Visitatfer, den fælleds Jurisdiction og Fattigvæsenet m. v.; ei at tale om adskillige ubehagelige Tvistigbeder, der ere opkomne imellem disse to Provster, hvilke staae i forskjelligt forhold til hinanden.) Canc. Prom. (til Gen. Ld. Deconomie- og C. 26 Novbr. Collegium), ang. Fabrik-Arbeideres og Kjobstædbørns Frihed for Udskrivning. Gr. Fornævnte Collegium har under 1ste f. M. begjert Cancelliets Betænkning i Anledning af at Interessentskabet i en Papiir-Fabriks Anlæg i Aalborg-Amt tillige har ansøgt, at Fabrikens Betjente af Mestere, Svende og Drenge maatte, saa længe de staae i Fabrikens Tjeneste, være fri for Anhvervelse til Militair-Tjeneste. Til Gjensvar herpaa Fulde man melde: At Interessentskabet i den anlæggende Papiir-Fabrik i Følge Cancelliets Resolution af 5te Martii d. A. (b), tilligemed alle andre herefter paa Landet indrettende Fabrik Anlæg, allerede har det Beneficium, at de Fabrik: Arbeidere, som fra Kjøbstæderne udflytte paa Landet, saavelsom deres medførende Børn ikke anføres i Lægds Rullen; og, skulde de tilfældigviis derudi vorde anførte, da udslettes de igjen, naar de bevise deres Fødsel i Kjøbstæd. End videre ere slige Fabrik Arbeideres Sonner, som fødes paa fritagne for Krigstjenesten, naar de fødes paa odes paa Landet, Rr 3 (b) See Noten dertil. do m Stes 26 Novbr. Steder, som af nye opføres paa Sabriks og Manue facturenes Eiendoms: Grund, for saavidt Husets Beboere aleene ernære sig af Manufactur- Arbeide, uden tillige at drive Avling; men, naar nogen af disse paa Landet fødte Sønner, i den Alder da Ud. skrivning endnu finder Sted, forlade Fabrik Arbei, det, og begive sig til Bondehaandtering, saa ophø rer den dem tilstaaede Frihed, og de bør da indføres i Reserve Rullerne, samt i deres Tour udskrives til Krigstjenesten. Til dette Beneficium er ovenmeldte Fabrik Anlæg følgelig strap berettiget; men at forunde dette eller noget andet Fabrik Anlæg større Frihed, vilde stride imod de for Forsvarsvæsenet bestemte og antagne Grundsætninger med henhold til Barnepliga tens Almindelighed. 26 Novbr. 26 Novbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Frideriks borg- m. fl. Amter), ang. at Sognefogder bør, om de vegre sig, fritages fra at være Stævnevidner.

Gr. I Gjensvar paa hans Skrivelse af 27de Octobr. sidstl., betreffende Sognefogdernes Begring ved at lade sig bruge som Stævnevidner, undlader man ikke, herved at melde: At Forordningens (c) Ord ere klare og tydelige, da de bestemme, at Sognefogderne udnævnes til Stævne vidner, naar de dertil ere villige; heraf følger altsaa, at, naar de ansee det som en Byrde, og ikke som et Beneficium, bør de, i Betragtning af deres øvrige Embeds Forretninger, derfra være fritagne. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. hvorvidt Licentiat Jessen i Nyborg maa antages og befordres til Epidemier. Gr. (c) Alf 3 Junii 1796, §. 18. Gr. Licentiatus Jeffen, som er bosat i Nyborg, har hos 26 Novbr. Cancelliet forespurgt, om han, som er examineret Læge, tan antages til Epidemiers Standsning for Publici Regning, imod at holde sig alt i saa Fald Paabudne efterretlig, og uden derfor at fordre anden Betaling end de Medicis i deslige Begivenheder tilstaaede Diætpenge. J Anledning heraf meldes: At, da Forordningen af 1782 (d) vil, at den nærmeste Physicus, Districtschirurgus eller en anden examineret Læge skal, i tilfælde af Epidemier, strax hentes; da det derhos er billigt, at en Proprietair eller Byfoged maa kunne falde den Læge forst, som han har Fortrolighed til, naar denne kuns er en ved Eramen til Praxis ordentlig be rettiget Mand, og han ei boer saa langt borte, at han derved foraarfager Amitet ufornedne Omkostninger, samt derbos noie iagttager fine pligter under Euren, til hvilken Physicus dog altid, om fornedent gjøres, maa kunne kaldes ef Øvrigheden; og da endelig Jeffen ved vel overstaaet mes dicinsk Gramen her ved Facultetet er berettiget til Praris i Kongens Riger og Lande; Saa er der ingen Tvivl om, at han jo med Rette kan kaldes til Epidemier, og at, naar han først er kaldet, han da ikke bør udelukkes og udstødes fra Cus ren, samt nødes til at overlade denne til Districtschirurgus. Hvad dernæst Betalingen for saadan Cuur angaaer, da nævner vel Forordningen ikke uden Phystcus eller Districtschirurgus, men desuagtet bør dog Licentiat Jeffen, naar han paa foranførte Maade kaldes først, og i Overeensstemmelse med Physicus fuldfører Curen, have Ret til samme Befordring og Bes taling som Districtschirurgus, saa meget mere, som der kunde være Tilfælde, hvor begge Dele derved bleve ringere. Men, er derimod Districtschirurgus eengang af Stedets Øvrighed faldet til en Epidemie, og ten eller flere Syge heller ønskede Licentiat Jeffen eller nogen anden saadan Practicus, da bør det skee paa den Syges egen, og ei paa Amtets Bekostning, med mindre han af Physicus eller Districtschirurgus blev anmodet at gaae i deres Sted. (d) 17de April. Rr 4 Canc. 26 Novbr, 26 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. Varde Kirkers Bestyrelse. Gr. Ved Skrivelse af 29de October sidstl. har Biskopen paa egne og Stiftamtmandens Vegne, i Anledning af Sognepræsten i Varde Hr, Becks Forespørgsel, Kirkevæsenet der paa Stedet betreffende, indstilt: om Sognepræsten, paa Grund af Omstændighederne, skal være befriet for at have Indseende med Kirkerne der i Byen, saavelsom for det af Samme flydende Ansvar? I Gjensvar herpaa undlader man ikke herved at melde: At, saalænge Byfoged Fogtman (der i hans Embedstid ene har bestyret Kirkerne i Varde uden Indseende af Sognepræsten) er i Embedet, kan det for blive paa samme Fod som hidindtil, da han med saa megen udmærket Flid og Retskaffenhed har forestacet dette Embede; hvilket maatte bekjendtgjøres Vedkom mende. Canc. Prom. (til Amtm. over Haureballegaards og Stjernholms Amter (e)), ang. at Silkeborg Hovedgaard ganske skal henhøre under Gjern, og Cathrinedahl. Mølle under Tyrsting Herred. Gr. Efter at man, saaledes som Amtmanden under zote Julii fidil. er tilmeldet, havde i Anledning af Etatsraad Hansens indkomne Forespørgsel tilskrevet ham, at Silkeborg- Hovedgaard burde forblive under Aarhuus-Amt, hvori Sogs net ligger, under hvilket Gaarden henhorer, har man fra ham modtaget en ny Forestilling, hvori han forlanger det bestemt om hele Hovedgaarden med tilliggende Hovmark skulde henhore under Aarhuus-Amt, samt om Cathrinedahl- Molle skulde anfees at ligge under Ringkjøbing-Amt. Man har derpaa i Dag tilskrevet ham, at saavel Mentekammeret som Cancelliet, efter de oplyste Omstændigheder, holder for, At bemeldte Silkeborg Hovedgaard med dens hele Hovedgaards Mark bør henhøre under Giern: Herred i Aarhuus Amt, saa meget mere som endog den min dre Deel af Silkeborg-Mark, der egentlig ligger paa Vradss (e) Saa og til Ringkjøbing-Amt, som sees i Grundene. (b) Vrads Herreds Grund, skal ved et meget kjendeligt 26 Novbr. Sfjel af Søer og Aae være adskilt fra den øvrige Deel af benævnte Vrads Herred i Ringkjøbing-Amt; ligesom man og formener, at Cathrinedahl: Molle, fremdeles som hidtil, bør henhøre under Tyrsting Herred i Skanderborg-Amt (f). Kongl. Resolution, at den Creditkasse, som 30 Novbr. agtes oprettet for Huus Eiere i Kjobenhavn, maae være fritagen for Stemplet. Papiirs Brug til de Documenter, som paa Kassens Vegne udstædes; hvorimod denne Fritagelse ikke skal strække sig til de Forskrivninger, som Kreditkassens Debitorer til Samme udgive. (Paa Nentekammerets Forestilling.) (g) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiania), 2 Decbr. ang. at Politie Retten i Christiania herefter skal holdes hver fredag, istedet for, som hidtil, hver Onsdag. (Saasom under Daas Dato Affe or i Overhof- Metten (h), Fleischer, blev beskikket at være tilligemed politiemester.)

Bevilgning paa Bropenge ved Endrup- 2 Decbr. holms Molle. Er. Fæsteren af denne Molle under Ribe: Amt, G. Friis, som af ny har opbygget den ene af de to ved bemeldte hans Melle værende Broer paa Landeveien imellem Kolding, Warde og Hjerting, har anholdt om, at han til disse to Broers Vedligeholdelse maae hæve Bropenge paa den Maade og under den Indskrænkning, som en ham desangaaende fra Ge neral Veicommissionen meddeelt Resolution (i), af hvilken denne hans Ansøgning er en Folge, indeholder, nemlig for hver Gang Nogen passerer disse Broer, af en Karet eller Jung Nr 5 Chaise (f) See Prom. 19 Octobr. og 23 Novbr. 1799. (g) See Fundats 4 Martii 1797, hos Schou; og Resol. 2 Martii 1798 med Noter. -1) dessin (h) Denne Net, ophævet ved Fd. II Aug. 1797, holdtes ikke om Fredagen. (i) Af 7 Junii 1796 i Noten (f) ved Circul. 16 Julii!1791. 2 Decbr. Chaise 4 s., Vogn 2 s., Midende I s., lose Heste og Hornqvæg, à Stf. I s., hver fire Faar eller Sviin 1 s. Fra hvilke Bropenge dog fulde undtages: 1) Embedsmændene i deres Embedsforretninger; 2) de, som fjøre i Konge Reiser efter Amtstuens eller andre offentlige Embedsmænds Tilsigelse; 3) De, som blive paalagte Fyldingen ved Broerne og Bro Enderne, saa ofte Saadant behoves, hvilket dog skal bestemmes af Amtets vrighed, ligesom og disse Bonder efter Tilsigelse skal være tilstæde, naar stor Vandflod enten om Vinter eller Sommer indtræffer, for at være behjelpelige med at holde Strammen ryddelig til Vandets fri Afløb. imed at vedli, Forbenævnte G. Friis maac, geholde berørte Broer, med de anførte Undtagelser hæve ovenmeldte af ham ansøgte Bropenge af de to Broer ved bemeldte Endrupholms: Molle paa Landes veien imellem Kolding, Varde og Hjerting, faalænge indtil Landeveienes Forandring i sin Tid, i Følge Bei: Forordningen, maatte til den almindelige Passage gjare disse Broer unødvendige. 3 Decbr. Canc. Prom. (til Skole-Commissionen), ang. at vacante Professor-Corpora skulle henlægges under Qvæfturen (k). Gr. Cancelliet har foredraget Hans Kongelige Majestat den fra Commissionen for Universitetet og de lærde Stoler indkomne Forestilling, dat. 19de Mait d. A. om en anden Bestemmelse af Professorernes saa kaldte Corpora, Liender og andre Indkomster; saavelsom Profesor Hornemans særfilt afgivne Botum, i Henseende til Forestillingens zdie Post. Allerheistbemeldte Hans Majestæt har derpaa under 25de f. M. resolveret saaledes: "Skole Commissionen tilkjendegives, at Vi aldeles bifalde deres Forslag, hvorefter de vacante Corpora, til hvilke ingen Ascension haves, naar Naadens 2aret er udrunder, henlægges under Qvæsturens Admini stration, imod at Samme beregner sig 2 pro Cent af det Beløb, saadant et Corpus maatte kunne udbringes til. I Henseende til den Gage i Penge, en ny Pro- 10 feffor (k) See Rescr. 19 Maji 1797. fessor ordinarius kunde ansættes til, forbeholde Vi Os 3 Decbr. i ethvert enkelt Tilfælde efter Omstændighederne at befremme det Fornødne... Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorskov: m. fl. 3 Decbr. Amter), angs at Varselsmændenes personlige Mode bed Forligelses Commissionerne er ufornøden, naar deres Paategning findes paa Indkaldelsen. (Forl. E. for Sore Amt har forestillet, at saavel de som parterne ofte udeblive.) (1) General Postamts Circul. (til Postmesterne), 3 Decbr. ang, hvorledes Odense-Adresse-Contoirs Aviser forsendes med Posten, og betales, m. v. Af General Postamtets Bekjendtgjørelse i de i Dag med Posten forsendende Berlingske Aviser erfarer Postcontoiret, at Eierens af Addresse Contoiret i Odense, Lars Fabers saa kaldede Odense. Addresse. Contoirs Aviser blive fra Iste Jan. 1797 forsendte med Ridepofterne, og skal leveres Abonnenterne for 2 Rd. (in) pr. Exemplar aarlig. Post Contoirenc fan reqvirere det hos dem forlangte Antal ved. aabne Sedle, der gane portofri til Postcontoiret i Odense. Af de 2 Rd., som Abonnenterne erlægge, tillades Postcontois rene at beregne sig selv 3 Mark pr. Sæt aarlig for. Distributionen og det af Incassation flydende Ansvar og Uleilighed; hvorimod de øvrige 9 Mk. (n) bereg nes Postkassen i Extracterne til Indtægt, alt paa den Maade og i den Orden, som udi Circulair - Ors drene af 4de Octobr. 1794 om de Berlingske Aviser, og af 13de Febr. 1796 angaaende endeel Maanedss skrivters Forsendelse er bestemt (o); hvilke Ordrers tre (1) Bortfaldet ved Meser. 11 Octobr. 1799. (m) Nu 2 Rd. 2 Mt., Circ. 15 Martii 1800, (n) Nu 11 M., ibidem. (o) See Circul. 24 Decbr. 1796. Bes 3 Decbr. Bestemmelser under Litr. a, b og c tillige i Hensigt til disse Aviser maa iagttages. 6 Decbr. adset E Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i Danmark), ang. Opfostringeborns Pleie og Undervisning uden for Bjøbenhavn, samt Geistliges Pligter i den Henseende (p). Ved Kongelig Resolution af 26de Aug. sidstl. (q) er det befalet, "at 50 af Opfostringshusets Børn i Kjøbenhavn skal udsættes paa Landet og i Kjøbstæderne til Opdragelse, og at Controllen med, at Børnene nyde en christelig Opdragelse samt den fornødne Pleie og Undervisning hos Pleie-Forældrene, sal overdrages ethvert Steds Sognepræst, som qvartaliter til Stiftelsen skal indsende Beretning om de i hans Sogn udsatte Børns Forhold og deres Pleie Forældres Omgang med dem, samt drage Omsorg for, at de i des res 15de Aar, om muligt, blive confirmerede, og der efter anbragte udi Tjeneste eller Lære, saa at de med Tiden kunne blive nyttige Lemmer i Staten, hvorom ligeledes til Stiftelsen skal skee Anmeldelse; ligeledes at Herredsprovsterne hermed skal have Over Opsynet, og i Særdeleshed ved deres aarlige Visitatser noie erkyndige sig om, hvorledes de i Sog nene udsatte Opfostringsbørn blive holdte og givne Underviisning, og paatale, om nogen Mangel derudi skulde befindes; og endelig, at Sognepræsterne fulle paa vedkommende Amtstue hæve og udbetale Fosterforældrene

(p) Khavns Magistrat sendte Biskoperne under 28 Decbr. 1796 endeel Eremolare af Bekjendtgjørelsen herom til uddeling, bat. 10 Decbr. 1796; og d. 20de Mait 1797 til Frey Husets Forstander Biskoperne i Fyen og Jydland, at benævnte Antal Drengebørn allerede ere blevne eller vorde udsatte i Sjelland, hvorom ellers ogsaa kan sees No. 14 af Collegialtidenden 1799, Side 212. (1) (q) See Samme og Noter. 3 eldrene deres Fosterlon... I at tilmelde Biskopen 6 Decbr. denne allerhøieste Resolution til Efterretning og Be kjendtgjørelse, maa man tillige anmode ham at ville imodtage og besørge Kjøbenhavns Magistrat (r) tils tage og befær sendte de Anmeldelser og Indberetninger, som disse ham underordnede geistlige Embedsmænd i Anledning af denne Foranstaltning in maatte have at afgive, samt i Almindelighed at være bemeldte Magistrat behjelpelige i at befordre Sammes Fremgang. Decher dos or Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. 9 Decbr. at de 2 Mk., som i den 14de §. af Laugs-Arsiflene for Peruqvemagerlauget, dat. 13de Martii 1742, ere bestemte at skulle af hver Laugsmester qvartaliter erlægges i Tidepenge, mane fra første Qvartal 1797 og fremdeles nedsættes til 24 B. (Efter Ansøgning fra Olbermanden.) Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. 9 Decbr. at Jordemoder Karen Kristensdatter og efterkommende Eiere af hendes iboende Huus udi Ringkjøs dos or bing maae fremdeles, imod den hidtil erlagte Afgivt til Kirken, beholde en Have Plads, saalenge Kirken eller Byen ei selv behøver den til noget almindeligt Brug. (Dette Stf. Jord er 1757 udlagt Husets Eier, imod, fornden 2 Nd. strax til Kirken, 1 Me. aarlig Land ftylo til Martini, samt med Plankevert at indhegne Jorden, og holde dette i forsvarlig Stand, da Jorden ellers skulde hjemfalde til Kirken.) Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. over Aggers: 9 Decbr, huus Stift), ang. at et Stykke af Aamodt-Præstegaards llomark maae, imod 2 Rd. Betaling deraf aarlig til Gaarden, til Eiendom overlades Provst Hr. () Nu Stadens Fattigvæsens:Direction. See Plan 1 Julit 1799 i Forordningerne, Indl. og S. 6; cfr. Rescr. 4 April 1781. go dauginagalla 1d the 20 (4) 9 Decbr. r. 2. Vulfsberg og Med-Interessentere, hvilke for 6 De IO Decbr. ser Aar siden have derpaa anlagt et Teglbrænderie, (da dette Tegl ert er den eneste Indretning af fit Slags t hele Østerdalens Fogderie, og den saaledes vil medføre fand Nytte for det Almindelige, samt i Særdeleshed tjene til Slovenes Besparelse, in. m.) t Cane. Prom. (til Stiftbefalingsmændene over Sjellands, Fyens, Lollands, Ribe-, Christjansand og Bergens Stifter), ang. naar nye Lærlinge til Veterinair-Skolen maae indsendes. Gr. Directionen for Meterinair @tolen har tilmelbet Cancelliet, at af de til Veterinair Stolen indsendte Lærlinge fra Stifterne er (N. N.) for (N.) Stift efter foregaaende Eramen d. sde og 9de f. M. afgaact fra Stolen til sin Bestemmelse (s). I at underrette om Foranforte, skulde man derhos anmode, Stiftamtmanden for Fremtiden at ville iagttage, at ingen ny Lærling bliver sendt fra Stiftet, førend den Ældre allerede fra Skolen er afgaaet, og Stifa ados e tet derom har faaet Efterretning. 10 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), ang. Liigbærerlauget i Nyborg, for saavidt betræffer afdøde foraffedigede Militaire. adus e Gr. Dette Lang har indgivet en Ansøgning, hvori det deels har besværet sig over, at det uden Betaling maa bortbære be afbede fattige Pensionister af Militair - Etaten, hvorimod de Formuende lade sig bortbære efter Reglementet, deels ogsaa anholdt om, at i Fald det endnu skulde være de paa pension staaende Officere tilladt, ved deres. Liigbegængelser at nyde og labe bekoste Militaires Honneurs, det da maatte befales, ligesom de formene det overeensstemmende med Anordningerne, at Byens Litgbærerlaug derfor ikke afgaaer Noget i den Samme tilkommende Betaling for deres Henbærelse, da de dog i Alt henhøre under den civile Jurisdiction. Efter at have om denne Sag fort Brevverling med Generalitets- og Commissariats Collegio, Fulbe man herved melde: at, da Infanterie-Reglementet udtrykkeligen tilstaaer de forafstedigede Officerer den Nettig

(s) Her var meldt Lærlingens Duelighed og Levnets-Forhold. tighed, at begraves med militaire Ceremonier, og det 10 Decbr. vilde være ubilligt at betage dem denne Mettighed, Saa fan Liigbærerlauget i Nyborg ikke gives Medhold i deres Paastand. - Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at 15 Decbr. Degnekaldet i Gjentofte Sogn, som nu er ledigt, herefter maae indgaae, og dets Bestyrelse tillis gemed dets Indkomster fordeles paa Sognets five Skos leholdere i Gjentofte, Hvidøve, Vangede og Jægersborg, efter den af Sognepræsten Hr. 6. J. Hoegh i denne Anledning under 9de Martii d. 2. forfattede Plan: Sognet har nu fire beskikkede Skolelærere: 1) i Gjentofte Byes Kongl. Skole, P. Langsted; 2) i Hvidores ligesaa Kongl. Skole, R. Hansen; 3) i Vangedes grevelige Bernstorfske Skole, C. Mar cussen; og 4) i Jægersborgs forrige Aar oprettede Skole, Organist P. Erslef. Blant disse fire Skolelærere fan Degne Embedets Pligter i nærværende Tid saaledes fordeles: 1) Langsted i Gjentofte, som er Erøbelig, og kan ikke synge, fritages i Almindelighed for Kirke Tjenesten. Derimod besørges ved ham 1) Kirkens Reengjørelse og Altertsiets Tvæt og Bevogtning, imod at han da ogsaa oppebærer for sig den sædvanlige Betaling derfor af Kirken; 2) Klokkernes Ringen og en Gravers Pligt ved Kirkegaarden, men Betalingen til den Mand, som holdes dertil, tages forud af samtlige Degne-Indkomster; 3) Tegningen til Communion, saavidt den skeer hjemme i Huset, da og saa alle kirketjenestlige Forretninger anmeldes hos ham ligesom hos Præsten; ogsaa forfatter han Personalierne, naar de forlanges ved Liigprædikener; 4) vedbliver han, ligesom forhen, at være Præstens Medhjelper ved Mandtallenes Forfatning; 2) og 3) Hansen i Hvidøre og Marcussen i Vangede bør begge i fælles Same 15 Decbr. Samfund og under fælles Ansvar forestaae Sangen og alle Degne-Forretninger i og ved Kirken hver Søn- og Helligdag, og staae begge i Degnestolen. Den, som er Forsanger, passer dette alcene, da den Anden forretter alt Øvrigt. Paa Maaneds Bededage møder en af dem aleene efter Omskiftning; ligesaa ved Liig prædikener, men ved disse sidste tager Erslef sin Tour med dem. Dog, forlanges Orgelet ved nogen Liig prædiken, forstaaer det sig, at han fritages, og spiller paa dette. Bed Skriftemaal gjør Langsted Forret ningen. Naar Bielser skee i huset, tager Præsten den med sig, som er nærmest ved Huset, og kan synge. Men, da Marcussen, uagtet han har med Flid stræbt hos Organist Erslef at lære Noderne, og synge neiagtig med Orgelet, dog formedelst sine ringere Na turgaver ikke endnu har naget, at kan være Forsanger i Kirken, saa har Marcussen forbunden sig til at give Hansen en billig Betaling, saalænge han ikke fan tage halv Deel i eller hver anden Gang fore staae Sangen. 4) Skolelærer Erslef paa Jægersborg spillet bestandig paa Orgelet, og oppebærer for sig selv, hvad han derfor kan faae af Menigheden, da han ikke har som Skolelærer nogen vis Len, som de Andre, Af de forrige Degne Forretninger bør han, foruden det forhen Nævnte, siden han ligger paa Veien til Lyngby, befordre Circulairer fra Gjentofte, naar Præsten sender dem til ham. Men da det er ved ham aleene, der for nærværende Tid kan haabes at faae en smuk ordnet Kirkesang indført, hvilket ogsaa bør være Diemedet ved denne Forandring at naae,. faa bliver det hans Pligt, at ei aleene, hvilket han gjør, lære Marcussen, men ogsaa Hansen rigtig Sang, ja ei aleene dem, men ogsaa Drengebørnene baade i sin egen Skole, hvilket skeer, og dem, som fan - udsøges udsøges i de andre Skoler, paa det at her kunde med 15 Decbr. Tiden haves af Skolebørn et udsøgt Chor af Sangere, der under Kirketjenesten deels kunde være paa Orgelet ved ham selv, deels i Choret ved Kirkesangerne. Som nu Erslef paatager sig dette som Pligt, og vil Loverdag Eftermiddag eller Søndag-Morgen for Tjene sten, eftersom man bedst kan overeensfomme, spille og synge Psalmerne over med Kirkesangerne og Børnene, saa bliver det og Pligt for Birkesangerne, med de res udsøgte Skolebørn at møde, og i alt lade Erslef være Lærer og Leder ved Kirkesangens Udførelse. Da nu Degne Embedets Forretninger ere efter Fores staaende saa lige fordeelte imellem disse Sognets five Skolelærere, som mueligt, saa fordrer Billighed, at ogsaa Degne Indkomsterne deles lige imellem dem alle. Høitids Offere og alle Offere, som falde i Kir ken, og der modtages af de to Skolelærere, som staae i Degnestolen, skal altid af dem indbringes i Præste gaarden, der tælles, og deres Sum indføres af dem selv i en Indkomste Bog, som kan ligge hos Præstent. Hvad der sendes til Nyt-Aar istedet for Høitids-Offer, og vel kan efter Giverens Beqvemmelighed sendes En og Anden af dem især, og hvad som falder ved Viel ferne i Husene eller ved Liigprædikener, eller ved hvad anden Leilighed kan være, skal alt rigtigt angives af Modtageren, og Summen indføres af ham i den der til bestemte Bog hos Præsten. Høitids-Offerne kunne de efter hver Hsitid strax dele imellem sig i Præstes gaarden, men de øvrige Indkomster kunne de have en Bøsse eller liden Kasse med Laas for i Præstegaarden, at nedlægge det i, hvis Nogel en af dem selv bør gjemme, og dele det Indkomne maanede eller qvartals viis, ligesom de selv forene sig om. Men de visse Indkomster, Degnetraven og Smaaredselet, og hvad VI. Deel 8de Bind. Så som 15 Decbr. som gives for Samme, bliver nu først besørget regule ret (t), og Fordelingen skeer derefter lige imellem dem. Skulde ved Reguleringen denne Indkomst kunne vorde heel sat paa Penge, saa viiste den høie Gods Eier, Hans Excellence Hr. Statsminister Grev Bernstorff en betydelig Gunst for dette Skolevæsen, om han vilde lade Samme med Godsets øvrige Afgivter aarligen modtage, og siden lade til hver Skolelæ rer mod Qvittering udbetale hans bestemte Deel. Af denne da visse og paa bestemt Fod satte Indkomst ta ges da aarligen forlods: 1) Pensionen til Enken i Degnekaldet, som skal være 36 Sid. (n); 2) Pensio nen til Frue Skole 8 Rd.; og 3) 10 d. til den, som ringer og passer Klokkerne. Dette, som udgjør 54 Rd., er vist en svær Byrde, og gjør det yderst nødvendigt, at de visse Indkomster vorde anordnede, og bestemt indkomme. Dog raades ved disses Regulering at paasee den sande Middelvei, paa det at Menigheden ikke, om Samme overspændes, skulde af Misfornøielse afkorte i deres Offre; thi disse maa altid her udgjøre det vigtigste. 17 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biff. over Lollands Stift), ang, at, da Rentekammeret ved Kongl. Resolution af 9de Septbr. f. A. (v) er bemyndiget til at lade modtage Indkomsterne af Rodby Rjøbstæds Kirke, samt for Fremtiden at foranstalte dens aarlige Vedligeholdelse, saa kan derfra Intet være imod, at Stiftamtmandens og Biskopens fælles Direction over denne Kirke for Fremtis den ophører. (Dette har Kammeret meldet, i Henseende til den fra St. og Bisk. til Cancelliet inokomne Forestilling om Fritagelse for alt hvad som vedkommer Kirken og dens Administration.) doud po (t) See Rescr. 1 Decbr. 1797. (u) See Rescr. 26 Martii 1777 og 11 Decbr. 1789. (v) See Prom. 21 Novbr. 1795. Canc (til Canc. Cancelliet aldeles bifalder hans Erklæring af 19de f. M. over den fra Provst Schjøth i Veile indkomne Ansøgning om Befrielse fra at messe for Prædikenen i Veile, og zornstrup Kirker, og at derefter saaledes kan forholdes (x). Ribe), ang. at 17 Decbr. Rentek. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe- Stift, og Notits til Amtsforvalteren i Ribe), ang. at det, efter Omstændighederne, for den forbi gangne Tid og indtil næstk. Aars Begyndelse kan forblive ved de Skatter, som hidindtil ere oppebaarne og beregnede af Varde og Ribe: Rjøbstæders af Udenbyes folk brugte Hartkorn; hvorimod af Samme fra 1ste Jan. 1797 (foruden Matriculat, Korns 17 Decbr. atspenge og Qvartprocento: Skat) bor svares og beregnes alle øvrige Skatter og Paalæg, som af andet, dos ufrit Hartkorn fra den Tid erlægges. ( Anledning or de fra Byfogden i Varde og Magistraten i Mibe (y) indkomne Forestillinger.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 20 Decbr. ang. Plads til Exerceer- og Depot-Huus fame daglig Øvelse for Infanterie. Regimentet i Aalborg.

Gr. Stiftbefal. har i Skrivelse til det danske Cancellie af 24de f. M. andraget, at den Ererceerplads, som det i alborg garnisonerende Infanterie Degiment hidtil har havt, er deels meget liden og indkneben, og deels beliggende en temmelig Straining uden for Byen, altsaa meget ubeleilig for Regimentet, hvis Officere fagvelsem Gemene waa gaae dertil om Vinteren en lang Vei i Snee og Starn; ligesom Stiftbef. og derhos har berettet, at Regiments Chefen Ge 62 e (x) At, nemlig, Hoimesse-faimen fynges til hver Søndag, og derpaa en af de to Psalmer, "Sede Jefu, vi er her, o. f. v., eller "Herre Jesu Christ, dig til os vend, undtagen paa de anordnede Festdage, da ben Pfalme eller Vers trar efter Heimesse Psalmen, som efter allern. anordnede Pfalmebog for Kjøbstæderne er fastsat. Naar diffe Psalmer ere til Ende, gaaer Præsten paa Prædikeftolen.

(y) Efter Autegnelser i Amtstuens Regnskab for 1795. 20 Decbr. neralmajor Moltke, saavel for at bevirke en Forandring heri, fom for at fee opfyldt den bam fra Generalitets Collegio tillagte Befaling om et Ererceerhuses Opbyggelse, bar yttret det Ønske, at en auden og mere beqvem Plabs maatte Regimentet anvises, hvortil han har foreflaaet en Eng som ligger i Byen, og som kan overlades Been for 850 Md., for at bruges til et Ererceer: eg Depot: Huses Opbyggelse, samt daglig Ererccerplads for Megimentet, med Tilbud at ville derfor overlade Byen til Raadighed den li den Ererceerplads, fom Regimentet nu har, og som af Samme for det meste er gjort brugelig. 91119 dos Forberørte i Aalborg-By beliggende Eng, som fan overlades Byen for 850 Std., maae af Samme kjø bes, for at bruges til derpaa at opbygge et perceer og potuus, samt til daglig Exerccerplads for det i bemeldte By garnisonerende Infanterie Regi ment, imod at Regimentet derfor overlader Byen til Raadighed den liden Exerceerplads, som det hidtil har benyttet sig af. 23 Decbr. Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. i Christjansand), hvorved approberes en af Fattigcommissionen i Arendal den 1ste Octobr. d. 2. forfattede Plan til dos os et oprettende Arendals fattiges Arbeidss og Pleies Huus med de af Borgerskabet under 21 de Novbr. fidstleden indgaaede Bestemmelser. A. Plan. Ved dette Arbeids- og Plete Huus skulle forskaffes følgende hoipaatrængende Fornødenheder: 1) Bolig for saas danne usle og venneløse Fattige af begge Kjøn, som formedelst hei Alderdom eller Svaghed ikke kunne hjelpe sig selv, og ikke kunne faae Huusly samt fornøs den Pleie og Tilsyn uden ved publiqve Forsørgning, og for saavidt Qvindespersoner angaaer, ikke befand tes saaledes qvalificerede, at de, i Medhold af Fune datsen, kunne faae Plads i Hospitalet, hvor ingen Mandspersoner, men ikkun saadanne fattige Fruens timre, som have et upaatvivleligt Skudsmaal af Præs fen for Gudsfrygt og et skikkeligt og ærbart Levnet, maag maae antages. 2) Saa kaldet Daarekiste eller Ans 23 Decbr. stalt til afsindige Menneskers Forvaring og Pleie, Følge det Kongl. Rescr. af IIte Jan. 1793. 3) Spindestue eller Arbeids Værelse for saadanne Fats tige, som enten mangle Beleilighed, eller ikke kunne betroes hjemme hos sig selv at gjøre det Arbeide, Fattigvæsens Indretningen anviser dem, naar de ikke selv funne forskaffe sig Arbeide til Underholdnings For hvervelse. 4) Sygeftue, eller Værelse og Pleie: Anstalt for saadanne usle og elendige Fattige, som ved Beenbrud, Saarelse, eller andre udvortes Skader og ulykkelige Hændelser, eller i paakemne Sygdomme be= Høve hastig Hjelp, og enten ikke have noget Tilholds= Sted, eller kun Saadant, som fandtes ubeqvemt til Anvendelse af Lægens Hjelp og Syge-Pleie, og som, ved Mangel af publiqve Omsorg for deres helbredelse, maatte sættes i Fare for at blive Krøblinge, eller at omkomme, saa og i Tilfælde af smitsom Svaghed, at funne sætte Andre i Fare. 5) Bolig for Fattigfogs den, hvortil at udsee (som nu ogsaa haves) en gift Mand, som tilligemed sin Hustru befandtes at være saadanne ædruelige og skikkelige Folk, at dem kunde anberroes Opsigt saavel med de i Huset arbeidende Fattige, som med de øvrige udi foregaaende Iste, 2den og 4de Artikle benævnte Personer, og besørge disse det fornødne Tilsyn og Pleie; i hvilken Henseende Fats tigfogden og hans hustrue maatte efter Omstændighes derne, og som Fornødenheden kunde til forskjellige Tis der foranderlig udfordre, tilordnes een eller flere af skikkelige arbeidsføre Fattiglemmer til Medhjelp. Paa det et saadant oprettende Fattiges Arbeids- og Pleie Huus ifte aleene nu i de første Tider af en ordentlig Fattigvæsens Indretning i denne By, men essaa i Fremtiden kunde findes tilstrækkelig, og Publi 54 3 - cum 23 Decbr. cum da bespares for større Bekostninger, maatte der ved Anlægget haves Hensyn til, at der ikke fulde mangle Rum og Beleiligheder, saasom til Arbeids- Anstalters Udvidelse, naar de locale, Omstændigheder kunne foranledige Indretning af en Seildugs: eller anden for Fattigvæsenet nyttig Fabriqve; adskilte Ve relser for hvert Kjøn af Husets enten bestandige Lem mer eller til Lægens Hjelp og Sygepleje Indkomne, og afsondret Værelse for de med smitsom Svaghed Beladte; ogsaa Byens Indvaanere og Sofarende til jævnlig Afbenytning for deres Tjeneste: Tyende og Skibsfolk, fom, da Hospitalets Sygestuer efter Fundatsen ikkun maae bruges til dets egne Lemmer, ofte maa i Sygdoms Tilfælde indlægges paa ubeleilige Steder, hvor behørig Pleie og Tilsyn maa savnes, men her kunde ventes for billig Betaling; og for fremmede og udenbyes hjemmehørende Skibsfolk of her ankommende Skibe, saavidt Leiligheden tillod det, mod saadan passelig Betaling, at Noget blev tilovers Stiftelsen til Fordeel. Byggepladsen, en Dal meltem to sammenløbende Fjelde, befandt man i mange Henseender meget beleilig til et med berørte Formaal passende Anlæg, uden større Bekostninger, end jo sikkerligen kunne ventes bestridet, for en betydelig Deel ved frivillige Gaver, som nu allerede opløber i Penge og Penges Værd til omtrent 750 Rd., og mere ef terhaanden og fremtidelig at forhaabe, men Resten ved Tilskud af Fattigkassen, eller af Arendals By- Kasse, i Tilfælde af Fattigkassens Uformuenhed, uden at Tilskudet kunde blive Indvaanerne til nogen tryffende Byrde, da det næsten ubemærket fan tilveiebrine ges, naar ilkun aarligen udredes Noget, forhaabentlig ei mere aarligen, end nu allerede for dette Aar er under Byskatten paalignet Indvaanerne, nemlig 325 Rd. Til Jadoo CI AC Rd.; til Afdrag hvad Penge - Laan der imidlertid 23 Decbr. maatte gjøres fornødent til Husets og dets Indretnin gers standbringelse, Tid efter Anden, eftersom flere Værelser kan, til berørte Afbenytninger, uopholdelig behøves istandbragte, da for det første ikkun det høistfornødne, og som mindst taalede Ophold, blev at see fuldfærdiget, hvorved man fremdeles kan vente Unders støttelse og Lettelse i Bekostningen ved gode Medborges res Hjelpsomhed, ligesom allerede er viist ved Overlas delse af adskillige Materialier, man ikke fra første Haand har kunder forskaffe, under de gangbare Kjøbmands Priser (z). B. Udtog af Arendal: Byes Raadstue Protocol 1796 den 21 de Novbr. Husets Istandbeingelse med sine Indretninger, efter som Omstændighederne nu og i Fremtiden maatte udfordre, bliver aarligen anført i det høieste 300 Rd., saavidt frivillige Gaver eller Fattigkassen ikke skulde tilstrække, i den saa kaldede Bytare eller ge nerale Beregning over Byens Udgivter, og derefter under Byfkatten bliver paalignet Indvaanerne, paa samme Maade som i dette Aar er Feet, nemlig under Huse Tapten; og, skulde saadanne Omstændig heder indtræffe, at Stedets Sarrigcommission eller de Vedkommende, som i Fremtiden maatte blive antaget til Besorgningen eller Bestyrelsen af Huset og dets Indretninger, ansee det uomgængelig fornø Dent, at en større eller høiere Summa, ma, end forbes meldte, maatte til saadant Brug udfordres, at indtage og paaligne Indvaanerne under Byskatten, da bor Saadant dog ingenlunde skee, uden Byens samtlige Borgerskab og Indvaanere ved en Raadstue: Samling de efter foregaaet offentlig Indkaldelse ved Placater og Trommeslag derom ved fleste Stemmer blive enige, og Byens Indvaanere i saa Fald gives skrivtlig Underretning om Narfagen, hvorfor en høiere end den bestemte ordinaire Summa af 300 d. fulde udfordres; hvorhos det vil vedkomme Byens Repræsen tantere at paasee, om Anledning fan gives til at formindske den berørte vedtagne aarlige Afgivt, da man vil vente, at samme Afgivt, naar Huset og de fornødne Indretninger er bleven istandbragt, maae forholdsmessig nedsattes, om den ikke aldeles kunde $ 4 llophore; (z) Det Øvrige er om husets Indretning og dets Katkel opne, samt Overslag 3150 did, paa Alt. 23 Decbr. ophøre; og saaledes skal det, som i Planen omtales, angaaende Resten eller Tilskud af By Kassen, være at forstaae; da i øvrigt den af Fattigcommissionen og de udvalgte Forstandere under Iste October sidstleden forfattede Plan og Forestilling, angaaende Arendals Fattiges Arbeids: og Pleie Huus, vedtages. 24 Decbr. 24 Decbr. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads- Ret), ang. at for Gjæste Rettens Sættelse naar Parterne bevirkes forenede, ei fordres bor, Gebyhr. Gr. Landvasens:Commissair Procurator Torst har ansøgt, at bet maatte bestemmes, om Gebyr ved Gjæste Retten Skal finde Sted for en Sag, som der ved Forliig afgjøres, og at de af ham betalte 4 d., ubi en veb Gjæste - Retten imellem en portugisisk Stibecapitain C. og ham som Mandatarius for Drage:Bomænd forliigt Sag, maae blive ham tilbagebetalte, i tilfælde at Gebyhr itke skal erlægges. I den Anledning Fulde man herved have meldet: at det vilde være aldeles stridende imod den Aand og Hensigt, i og til hvilken Forordningen om Forligelsesvæsenet er skreven, bera fom de Gager, der ere henviste til Retternes egen megling, skulle besværes med større Bekostning end be, der ere henlagte under Forligelses Commissionen. I de Sager, som behandles ved Gjaste Net, er denne selv Forligelsess Commission, og Mettergang finder ikke Sted, førend Megling, til mindelig Afsiorelse, er forsegt, og har været fors siæves. Naar derfor forening imellem Parterne bevirkes, bør intet Gebphr for Giefte Rettens Sættelse for dres; og som en Følge heraf bør Landvæsens Commiss sair Torst tilbagebetales de omhandlede 4 Rd. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Fyen), ang. at ligesom Rentekammeret ikkun under den Betingelse har approberet den af J. Hanffen 23. i Villestofte foretagne Udstykning af hans Gaards Jor de, at han nemlig, for saavidt de i Gaarden indea staaende Odense Hospital tilhørende Penge angif maatte af bemeldte Hospitals Direction for skaffe fig Tilladelse til Afhændelsen, forinden Samme foretas ges; saa bliver og Saadant ved Ansøgninger om Ud. stykning, naar Kammeret kommer i Erfaring om, at i Gaarden indeftaae offentlige penge, Som iFFe maae opsiges, stedse iagttaget, saa at deslige udstyk ninger ikkun vilkaarligen, for saavidt Vedkommendes Minde dertil erhverves, af Kammeret tillades. (I An(Anledning af hvad St. og Bisk. have foreslaaet i Er: 24 Deebr. flæring over det af J. H. B. Ansøgte.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe-Stift), 24 Decbr. ang. fri Lys og Ildebrændsel af Kjøbstæderne til deres Forligelses:Commissioner. Gr. Han har, i Anledning af en Ansogning fra Forligelses Commissarierne i Fridericia om at forundes Sligt ved Deres Forsamlinger, eller 12 Rd. aarlig til Gammes An fkaffelse, indstilt: om ikke Forligelses:Commissarierne overalt Nibe Stift ber anvises paa Byernes Kasse fri Lys og Jl debrændsel in Natura, istedet for Wenge. Cancelliet bifalder denne hans Forestilling. Canc. Prom. (til Amtmanden i Ringkjøbing, 24 Decbr. og til Ryssensteens Baron), ang. Sættedommers og Skrivers Bestikkelse ved Nyssenfteens Birketing (a). Gr. J Anledning af Forespørgsel fra Birkebetjentene ved Baroniet, om det tilkommer Amtmanden at beskikte Sætte= Dommer og Skriver ved Ryssensteens Birketing, eller om Dette skal free af Baronen, meldes: At det vil have fit Forblivende ved Amtmandens Constitution, som endog er given efter Baronens eget Forlangende. General-Postamts Circul. (til Postmesterne), 24 Decbr. ang. disses Forhold ved at indsende Post- og Avis Intrader samt Ertracter, og at modtage Qvitteringer paaskrevne af Bogholderen. Ved Resolution af Iste April h. a. har Hans Kongelige Majestæt befalet, "at den Controlle, som efter General Postamtets Circulair af Septbr. 1794 hidtil har været ført imod Kassereren ved den dertil beskik fede Kasse Controleur Schaffer, sal ophæves, og derimod en Controlle indrettes mod Kassereren ved General Postamtets Bogholder Contoir, samt derhos til den Ende anordnet: At Brevverlingen imellem samtlige Udenbpes Postcontoire og hovedkasse:Con toirer skal forevises Bogholderen, for at han deraf kan underrette sig saavel om de Remisser, der fra disse contant gaae ind i Hovedkassen, som og hvilke Penge-Summer der enten contant eller ved Liquidation igjen (a) Cfr. Prom. 8 Octobr. 1796, og Prom. 26 Novbr. 1774 i diegisteret, 24 Decbr. igjen til disse af Hovedkassen udbetales; og at Post mesterne, saavelsom Revisionscontoirene, hvorudi des dores Regnskaber revideres, til den Ende maa instrue Deco res, at intet Brev eller Qvittering, hvorved Penges Modtagelse fra dem af Kasse Contoiret erkjendes, an sees gjeldende, med mindre Samme findes at være noteret af Bogholderen. Da man nu med Hens syn til Regnskabernes Afslutnings-Tid anseer det passeligt, at denne forandrede Controlle tager sin Begyn delse i Henseende til Afgivelsen af næste og følgende Aars Post: Intrader, saa ville Postmesteren i Overs eensstemmelse med forestaaende allerhsieste Resolution paaagte, at ikke aleene de generale Qvartal: vitte dringer, for de afgivne Post- eller Avis:Intrader eller andre Indtægter i næste og følgende Aar, ere, naar de erholdes fra Kassereren, noterede af General Postamtets Bogholder Friderich Zissen, men endog, at Reffererens Breve til Postmesteren, hvorved nogen i Løbet af Qvartalet fra denne erholdte Remisses Modtagelse erkjendes, ligeledes af bemeldte Boghol der ere noterede, og i manglende Fald derom strax gjøre Indberetning til General Postamtet; hvorimod det i Henseende til Qvitteringerne for 1796 Aars Intraders Afgivelse m. v. forholdes efter Generals Postamtets Circulaire af Septbr. 1794. Folge Foranførte blive for Eftertiden alle Breve, dem undtagne, som fremdeles maatte betreffe 1796 Aars Intrader, aleene at stile til Kassereren de la Garde (b). -Med Hensyn til den saaledes foregaaende Foran dring i Henseende til Bogholderiet og Kasse - Contoiret ved General Postamtet ansees det tillige fornødent, at der træffes en Forandring i Henseende til den Maade, hvorpaa Post Contoirene nu beregne det Postkassen Tilkommende, for de med Posterne fra Kjøbenhavn og Odense forsendende indenlandske Aviser og periodiske Skrivter, til Indtægt. Efter de nu gjeldende Ora dres beregnes Avispengene for det første halve Aar til Indtægt i Julii Qvartals Extract, og for det sidste halve Aar i Janv. Qvartals Extract næste Aar. Grunden til denne Bestemmelse har været, at Postmes sterne, ved den givne Dilation af tre Maaneder, kunde have den fornødne Tid til at indkræve Aviss pengene. Denne Hensigt kan imidlertid fremdeles op: (b) See Circul. 23 Febr. 1799. naaes, naaes, og Bogholder-Contoiret ved General Poftamtet 24 Decbr. dog tillige sættes i Stand til fort efter Aarets Udgang at gjøre en vis Calcule over, hvad og hvor meget der i det afvigte Aar ved ethvert Slags Aviser er vun det, naar for Eftertiden iagttages: at de ovennævnte Postkassen tilkommende Avispenge for den første halve Deel af Aaret fremdeles beregnes til Indtægt i Julii Ovartals Extract, men for den sidste halve Deel af Aaret derimod i Octobr. Qvartals Extract famme 2ar (og at de Postcontaire, som ingen Ertracter afgive, indsende derover Beregninger ved Julii og Oc tobr. Qvartals Udgang); men, endskjønt Samme saa ledes beregnes til Indtægt i Octobr. Qvartals Extrac ter, paaligger det dog ikke Poftcontoiret at remittere Beløbet til General Postkasse Contoiret, førend naar næstfølgende Aars Janv. Qvartals Eptracter indsendes. Overeensstemmelse med denne Forskrive ville altsaa Postmesteren for Fremtiden forholde sig, og dermed gjøre Begyndelse ved indeværende Octobr. Avartals Udløb. I Øvrigt maa altsaa i Slutnin gen af hvert Aars Post-Regnskab anføres en særskilt Beregning over fornævnte Avis Oppeberseler, saaledes som Samme have været i det Aar, for hvilket Regnskabet er aflagt; hvorimod de bestemte Qvartals. Indberetninger om, hvor mange Aviser eller Tids- Skrivter Postcontoiret i ethvert Qvartal har modtaget, for Fremtiden kan bortfalde. Dito Circul. (til de Samme), ang. Optal: 24 Decbr. ling af Karter paa Postdagene, og af Protocoller med Regnskaberne (c). Gr. Til Notte under Revisionen over de Kongl. Postcontoirers Regnskaber, ansees det for mere hensigtsmessigt, at den Post i de Postcontoirene meddeelte Instructioner, hvor efter ethvert Postcontoir paa Afgangs Stedet er paalagt at optælle Franco Rubriken, saavel paa de affendende Karter, som i Protocollerne, og Postcontoiret paa Ankomst: Stedet paa de indkomne Karter at optælle Porto Nubriten, bliver herved forandret derhen; At i Fremtiden af Poftcontoiret paa Afgangsftedet aleene optælles Porto: Rubriken paa de afgaaende Karter, og Beløbet paa Karterne under Porto Ru briken tydeligen antegnes, og Postcontoiret paa An, tomst: (c) Efr. Circul, 2 Decbr. 1797 og 21 Aug. 1798 samt Prom. 2 Novbr. 1799. 24 Decbr. #omst: Stedet derimod at optelle Franco Rubriken, og Beløbet paa samme Maade at tilfoie under Francos Rubriken. I Henseende til de med Regnskaberne indsendende Protocoller, da skulle i Fremtiden i disse optælles saavel Srancos fom Porto: Rubriken, og Beløbet for hver Postdag paa samme Maade undertegnes enhver af Rubrikerne, istedet for at det nu ester Instrurerne er paalagt Postcontoirene paa Afgangs -Stedet ikkun at optælle Franco-Rubriken aleene. Denne Forandring, som skal tage sin Begyndelse med tilstundende Notaar 1797, maa saaledes paa det noiagtigste iagttages. 31 Decbr. 31 Decbr. Canc. Prom. (til Amtm. over Veile-Amt), ang. Bondens Frihed til at sælge sin Honning, og at blande Miod deraf. Gr. Med Amtmandens Skrivelse af 7de Octobr. sidstl. har Cancelliet modtaget en Besværing fra Kjøbmændene 1. og 2. samt Bagerne i Friderits over formeentlig Forprang ved Honnings Sofjeb paa Landet. Efter Overveielse af Samme, og ferte Brevverling med General Land Deconomie og Commerce Collegium, fulde man herved melde: at der ikke findes nogen Aarsag forhaanden til at give Lovens 3-13-26 en extensiv Virkning, og under samme Artikel at indbefatte andre eller flere Bare end de, som i Almindelighed benhøre til Bonde Avling. Og da Honning ei sædvanlig derunder forstaaes, saa hoider man for, At Bonden ei bør betages Frihed enten til at sælge sin Honning til hvem han vil, eller efter eget Valg at gjøre sig den nyttig ved Mjødblanding; i hvilken Henseende man aldeles bifalder Amtmandens Erklæring som vel grundet. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aalborg), ang. offentlige Midlers Bestyrelse i Aalborg Stifts Rjøbstæder. Gr. Sognepræsten og Byfogden i Tisted, som Jusvece teurer ved de offentlige Stiftelsers Midler samme steds, have forlangt Cancelliets Resolution i Henseende til disse Midiers nu anordnede Overleverelse til dem fra Stiftamtmanden og Biskopen som Directeurer for Samme, og som hidtil have havt Bestyrelsen deraf; samt derhos tillige forespurgt, hvorvidt deres umiddelbare Administration herover fride strække sig, og deres Ansvar Folge heraf gaae m. v.? Cancelliet har derpaa foredraget Hans Kongelige Majestæt dette tilligemed alt Øvrigt, som i denne Sag er passes ret, og i Overeensstemmelse med Allerheitsammes derpaa under under 23de Dennes afgivne Resolution skulde man herved 31 Decbr, melde: "At Stiftbefalingsmanden og Biskopen til Inspecs teurene, i Folge detre Collegii forrige Skrivelser af 1ste Aug. og 12te Decbr. f. 2. kunne overlevere, og at bemeldte Inspecteurer bør være pligtige at imod tage, ei aleene Tifted: Kirkes men og de øvrige denne Byes offentlige Midler med derhen hørende Pante Obligationer, som maatte være i Stiftbefalingsmandens og Biskopens Bevaring, for saavidt Samme ere stilede paa denne Byes Stiftelser aleene, og der med følgende Paategning: denne Obligation, som her ved i Folge Plac. af rode April 1795, 5. 1. og senere Cancellie Resolutioner overleveres Tisted - Kirkes p. t. Værge N. N., for derefter at kunne indfordre Renterne, og iagttage det videre Fornødne, maae ikke opsiges, til Nogen overdrages eller afhændes, uden vores eller efterkommende Directeurers Samtykke; - dog under Forbeholdenhed af deres Ret og Indsigelser, i Fald der skulde findes nogen Mangel i Henseende til Panternes lovlige Sikkerhed; saa og udbetale dem de øvrige Tisted Byes Stiftelser tilkommende Summer enten med rede Penge, Kongelige Obligationer, eller andre lovformelige Pante Obligationer med behørige Paategninger eller Transporter paa uftemplet Papiir, Alt saaledes, at Renterne til Vedkommende i Tistæd hver Termin betales. Men, saafremt Sognepræsten og Byfogden af en eller anden grundet Aarsag skulde vegre sig ved at imodtage disse sidstnævnte Obligationer, maae Directeurerne i saa Tilfælde til førstkom mende 11te Junii Termin lade opsige saa mauge Capitaler enten af de Pante: Obligationer, hvort Byens Stiftelser kunde være deelagtige, eller Andre, som behøves til at afdrage denne Summa med, og det da beroe med Afleveringen indtil den Tid; hvori mod Inspecteurene skulle være pligtige, om Saadant af Directeurene forlanges, at paategne de Pante: Obligationer, hvori Tisted Byes Stiftelser kunde være deeltagne, og som ikke til dem blive udlagte og udleveres de: at N. N. Stiftelse ingen videre Deel haver i Oblis gationen, da Samme af Directionen paa anden Maade er givet Vederlag.-I Henseende til Bestyrelsen af og Inspectionen over bemeldte Tisted Byes Stiftelser og disses Midler, have Inspecteurene at holde sig Loven og Die 31 Decbr, Rescripterne af 17de Febr. 1683 og 3die Sept. 1708, samt Forordn. af 6te Febr. 1694, 24de Sept. 1708 og 23 de Febr. 1748, saa og Plac. af 10de April 1795 (hvorved de forrige Anordninger ei ere ophæpede) med andre Kongl. Anordninger og Rescripter saavelsom ens hver Stiftelses Fundats efterrettelig, undtagen for fans vidt de kunde indeholde, at Capitalerne umiddelbar skulle bestyres af Directionen, eller Renterne af dem oppebæres, hvilket siden er bleven forandret...I at tilmelde Stiftbefalingsmanden og Biskopen dette til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Sognepræsten og Byfogden i Tisted som Svar paa Diffes i Promemoria af 9de Au gusti sidstl. gjorte Forespørgseler, skulde man efter Hans Majestæts Befaling end videre tilkjendegive dem, at en lige Foranstaltning skal foies for de ovrige Kjæbstæder i Stiftet, saafremt Stifts Porigheden ligeledes der fulde have tilvendt sig den umiddelbare Bestyrelse af de der værende offentlige Stiftelsers Capitaler, paa det at det i Henseende til saadanne Midlers Administration kan blive eens over hele Stiftet. Hvorefter Stiftbefal. og Bisk. altsaa ville tilkjendegive de Bedkommende det Fornødne. 31 Decbr. Canc. Prom. (til Amtm. over Hjørring-Amt), hvorved bifaldes hvad han har maattet samtykke i, at to skrivkyndige Gaard eller Huusmænd i hele Sognet af nogle Districter efter Omgang aarlig beskikkes til at forkynde Sorligelses Commissioners Indkaldelse, (da den locale Forfatning paa adskillige Steder i Vendsyssel gjør udførelsen af den Wunkt i Forordningen, der bestemmer Barselsmænds udnævnelse i hver By, vanskelig.) (d) to (d) Bortfaldet ved Rescr. 11 Octobr. 1799. polation3. sah dan soad nd tid hotell git sedan na to 10 200 To clip o