Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)

Kongelige. Rescripter,Resolutioner 09 Collegialbreve for Danmark og Norges udtogsvis udgivne 16: Salbe. i chronologist Oden ved Laurids Fogtman, Juftitsraad og forhen Byfoged i Varde, samt Herredsfogeb ister, Bester og Nørre Herret i Ribe Stift, VII. Deel. 1. Bind. 1808 fra 12te Marts og 1809. Kjøbenhavn, 1818. Paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag, trykt i det Kongelige Vaisenhuses Bogtrykkerie af G. F. Schubart, KULTUR- OG FOLKEOPPLYSNINGSDEPARTEMENT Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf/6 Kongelige Rescripter,Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, ubtogsviis udgivne i chronologist Oben Deb Lauride Fogtman, Juftiteraab og forhen Byefogeb i Barde, samt Herrebsfogeb ister, Vester og Nørre Herred i Ribe Stift. VII. Deel. 1808, 1. Binds 1. efte. fra Kong Frederik VIs Regjerings Tiltrædelse den 13 Marts. Kjøbenhavn, 1818. Paa den Gyldendalske Beghandlings Foelag, trykt i bet Kongelige Vaisenhuses Bogtrykkerie af G. %. Schubart.. Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf/8 Kongl. Rescripfer, Resolutioner og Collegialbreve. Canc. Prom. (til Stifsamtmanden og Æmt- 1808. mændene i Tronhjems Stift, Finmarkens og 15 Marts, Nordlandenes Amtmand undtagne), ang. at i dette Stift skal Almuen lade sig og sine Heste leie til Vei-Arbeide. a) Gr. Da det til Beiarbeidets Fremme i Tronhjems Stift, i Feige Vedkommendes afgivne Erftaringer, er bleven ans skeet nødvendigt, at Almuen bør labe sig og fine este leie til Bei-Urbeide for sædvanlig Dagløn, efter Tilsigelse af Lensmanden. Saa skulde Man herved tilmelde (Tit.) til Bea kjendtgjørelse i deres Embeds. District, at Almuen, saaledes som anført, skal være pligtig paa Veimestes rens Forlangende, at lade sig og sine Heste leie til Vei-Arbeide, for sædvanlig paa enhver Tid og Sted gangbat Daglen, efter Lensmandens Tilfigelse, og a) Lige Brev afgit samme Dag til Kammerherre P. An ker og Kapitain og Beimester Synnestved. VII, Deel, 1ste Binds ifte Sefte,, U a 15 Marts. at Enhver, som da ikke moder, mulcteres for forste 15 Marts, Dags Udeblivelse med 32 ß. for en Mand og med 24 B. for en Hest, og siden dobbelt for hver Gang de ikke møder efter Tilsigelse. Dog ber saadan Tils figelse see 8 Dage forud, eller det betimeligste muligt, ligesom den aldeles ikke bør finde Sted i Sædes eller sider, eller udstrækkes til de, som boe alt for langt fra den Egn, hvor Arbeidet flat fores tages. Jøvrigt bør det, forsaavidt Beiarbeide skal udføres in natura, fremdeles have sit Forblivende ved de gjeldende Westemmelser. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Tronhjems Stift), ang. Fogdens Forretninger ved 2 Skibe, der under Kysterne af Foesens Fogderie have lidt Søskade. Gr. Fra det Kongelige Bestindis Guineife Rente: og General Told:Kammer hat Cancelliet modtaget et Andras gende fra Fogden Gram i Foefens Fogberie, hvori han flager over at Kjøbmændene Peter Kaasbøl & Son i Christiansund negte at betale ham sit formecntlige Tilaodes kommende for de af ham afholdte Forretninger over 2 Stibe, der have lidt Softade under Kysterne af Foesens Fogderie, med hvilket Undragende tillige fulgte Hr. Stiftamtmands derever under 17de Movbr f. 2. afgivne Betænkning, tila ligemed Handelshusets Erklæring, hvoraf erfaredes, at Dis rectionen for d t Kongelige octroierede. So Assurance Coma pagnie her i Staden havde gjort udsættelse mod den om handlede af Fogden fordrede Betaling. Foranlediget heraf Tulle Man tjenstligst melde: Ut dette Collegium ikke skjønner rettere, end at Handels, huset Kaasbols Indsigelser ere vel grundede imod denne Fordring. Ligesom vore Lovgivninger angaaende Stib brud og Søskade have til Diemed, at de, som strande paa vore Kyster, skal nyde Hjelp og Beskyttelse, saaledes svarer og de dertil sigtende Bestemmelser, fuldkom ment til dette Diemed. I det disse sætte det forladte Stib og Gods under Set Offentliges Baretægt, og $ paalægge de vedkommende Betjente at vaage for be 15 Marts. fraværende Eieres Bedste, paatvinge de aldeles ikke den slibbrudne Mand en saadan Hjelp, naar han er tilstæde, og ikke begjerer eller bruger den. Lovens 4-3-1 09 4-4-1 vife, at Skipperen er berettiget til at bjerge ved sine egne Felk, og det sidstnævnte Capitels 2 den Artikel gjør det til Pligt for Kongens Embedsmænd, at være ham behjelpelige om det begjæres. Denne Grundsætning stemmer ogfan overeens med de Bud, der indeholdes i Fora ordningen af 21 Marts 1705, hvis Indledning endog advarer Alle og Enhver ubrøbeligen at efters komme Lovens 4 Bogs 3die og 4 de Capitel, ligesom bemeldte Anordnings 17de og 21 de §. gjentager, at de Skibbrudne skulle bevises al mulig Hjelp og Vels villighed, men Hjelp forudsætter, at den behøves, og den Skibbrudne maa, som myndig Mand ene pære berettiget til at bedomme, om og hvorvidt han har den fornøden. Fegdens Mellemkomst fan altsaa, med Hensyn hertil, ikke finde Sted, med mindre den begjæres; vel anforer Fogden Gram: at det er hans Embedspligt at paasee, i Følge Toldforord ningens 181de §., at Varer, som kunde være skades lige for Sundheden, ikke sælges til Forblivelse i Lan det, men det kan ikke antages, at den Skibbrudne skulde betale ham, fordi han som, Politiemester vaager for det, der vedkommer Politievæsenet i det Distrikt, Hvor han er Embedsmand., Vestindis Guineis Rente- og General. Toldkammers 15 Marts. Circul. (til samtlige Told og Consumtions-Steder Danmark og Norge), ang. at under de Droguerier, Hvis Udførsel ved Placaten af 4 Marts sidstleden er 15 Maris. forbuden, forstaaes allene de Droguerier, som stane 17 Marts, 17 Marts, 19 Marts, i den nærmeste Forbindelse med de egentlige medis cinale og Apotheker Varer, altsaa horer derunder ikke Indigo, Peber, Storap &c. Skulde Tvivl opstane om hvortil en enkelt Vare maatte være at henføre, ventes derom Forespørgsel. Kongl. Resol., ang. at udi Rangforordningens zdie Klasse No. 9 skal fra nu af skee følgende Forandring: At nemlig Oberster til Hest og Fods, Komman beurer af Sve og Land Etaten, Statsbauptmanden i Kjobenhavn, Generaladjutanter af Soe- og Land- Etaten, den virkelige General. Svarteermester og de 2 virkelige General Uuditeurer sal opryffe og have Rang under No. 3, i formeldte 3die Klasse, hvor. imod Brigadeers Rang at herefter bortfalde, siden denne Charge ei mere exifterer. b) Kongl. Resol., at Kongens Regiment til Sods herefter skal fore Navn af Kronens Res giment til Sods, og beholde fin nu havende Ana ciennetet i Armeen, og at Kronprindsens Regi ment til Sods herefter skal føre Navn af Hans Majestet Kongens Regiment til Sods. c) Canc. Prom. (til samtlige Biskopperi Danmark), ang. geistlige Beneficiariers Skove at overdrages til Kongl. Tjeneste. Hans Kongelige Majestæt har behaget under zrte d. M. at resolvere saaledes: Vi tillabe allernaadigst b) af den Berlingske Avis 1808, No. 25. c) Uf Coll, Tid. No. 15, Sibe 234. at alle geistlige Beneficiarier i Bort Rige Danmark 19 Marts. maae til Vores Tjeneste overdrage de brugbare Træet af de Embederne beneficerede Skove som ansees tjens lige til Skibstømmer," Denne allerhøieste Resolus tion vilde Deres Hoiærværdigheb behage at kundgjøre for alle de i det dem anfortroede Stift værende geifts lige Embedsmænd. Canc. Prom. (til samtlige Biskopperi Dan-19 Marts,d) mark), ang. Formen, hvorledes der fra Præ dikestolene for Kongen og det Kongelige Huus stal Bedes. Det har allernaadigst behaget- Hans Majesteet at befale, at den Form, efter hvilken der i den sædvan fige Ben efter Prædiken bedes for Kongen og det Kongelige Huus, skal være følgende: At efter at der er bedet for Hans Majestæt Kong Frederik den Sjette skal der bedes fo: hendes Majesteet Dronning Marie Sophie Fredericha, for Deres Kongelige Høiheder Krona prindsesse Caroline, Prindsesse Wilhelmine Marie, for Deres Høiheder, Prindserne Christian Frederik og Frederik Serdinand, samt de øvrige Kongelige Prindsesser og det samtlige Kongelige Arvehuus." Denne allerhøieste Resolution tilmeldes Deres Hois ærværdighed herved tjenstligst til behagelig Efterret ning og videre Bekjendtgjørelse for vedkommende Præsteskab. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over 19 Marts. Fyens Stift), ang. en Beneficereds Deeltagelse i Veien fra Middelfart til Bogense. Gr. Efterat der er ført Brevverling med den Kongelige ⚫ General Vei Commission og det Kongl. Rentekammer, d) Gil til Sjællands Biskop den 18de, 19 Marts, angaaende Hr. Kammerherrens Forespørgsel, i Skrivelse af 13de ua. f. 2. om Hr. Meelbye i Middelfart skal for sit beneficerede Hartkorn deeltage udi Istandsættelsen af den ved Byens Jordes udskiftning aflagte Mindre-Landevei til Bogense, skulle man ikke undlade herved at melde: at Cancelliet med bemeldte Generalvei-Commission og Rente kammeret er enigt i, 19 Marts. Ut forsaavidt Veiens Forlæggelse er en Følge af Adifiningen, bor Præsten tage Deel efter sit Harts forn i Omkostningerne paa den ny Veis Istandsæt telse, ligesom og i de øvrige Omkostninger, der ere Følger af Udskiftningen, og at med Veiens Vedliges Holdelse for Fremtiden, bor forholdes paa samme Madde som hidtil er skeet med den gamle aflagte Bei, faa at Præsten, om han lige med de øvrige Kjøbstæds, Indvaanere maatte være tildeelt nogen Beiparts Ved ligeholdelse, ikke ved Udskiftningen, og deraf fulgte Forlæggelse af Beien, kan ansees at have vundet nogen Ret at paastaae sig fritaget for Andeet i den ny Veis Vedligeholdelse, ligesom paa den anden Side saadan Veiforlæggelse ved udskiftningen ikke heller kan afgive nogen Grund for at panlægge ham en Byrde, som han hidtil maatte have været fritaget for. Canc. Prom. (til Amtmanden over Lister- og Mandals Amter), ang. Forandring med Odde Tingsted. Fra det Kongelige Rentekammer har Cancelliet medtaget Hr. Amtmands Skrivelse med Bilage das teret 25 Decbr. f. 2., angaaende at det, til Let telse for Skatteyderne af Øvrebøe og Hegelands Sogne, maatte tillades at disse Sogne henlægges under Odde Zingsted, istedet for at de hidtil have henhørt under Lunde Ling, imod at der da pan Odde holdes een Tings bag mere, og paa Lunde een mindre end fothen. 19 Marts. Foranlediget heraf fulde Man tjenstlig have dem tila meldet til fornøden Efterretning og videre foiende Foranstaltning, at Cancelliet i Betragtning af de oplyste Omstændigheder bifalder, at bemeldte Sogne paa ovenanførte Maade indtil videre forlægges under Dode Tingsted. Resc. (til det Kongelige Cancellie), ang. 19 Marts. Collegiernes Forestillinger til Hans Maje ftet Kongen, e) Det er Vor allernaadigste Villie, at Bore Colle gier, som have umiddelbar Forestilling til os, Skulle i alle de Sager, til hvis Afgjørelse Vor allers hoieste Resolution udfordres, indsende Deres Fores stillinger skriftligen til Os, hvornæst Vi, efter Sagernes Beskaffenhed, enten ville forsyne samme med Vor Resolution til endelig Afgjørelse, eller nærmere befale, naar samme Os i Bort geheime Statsraad sulle refereres. Hvorved Bi saaledes ophæve, hvad ældre Resolutioner herimod maatte stride, og in specie Resolutionen af 14de April 1784, saavelsom de Bestemmelser, der indeholdes i Anordning af 13 Febr. 1772. Hvilket Bort danske Cancellie, til allerunderbas nigst Efterlevelse, hat at iagttage, og at tilfjendegive samtlige Bore Collegier, som dette maatte vedkomme. Canc. Prom. (til den Islandske Landsover: 22 Marts. ret), ang. Amtmandens Paategning ved Des linqventsagers Appel til Landsoverretten, og om Verification af de i Dansk oversatte Ucter. Gr. I en hertil indkommen Skrivelse har Rettens Jus Bitiarius forespurgt: e) Uf Coll. Zid. No. 13. S. 199 09 200, 22 Marts, a) Om den ved Forordningerne af 31 Mai 1805 og zde Juni 1760 befalede Paategning af vedkommende Amtmand bor flydeSted, i andre end blotte Delingent: Sager, og b) Om det ikke anfees tilstrækkeligt, at 2 af de Tilforordnede enten Justitiarius og Assessor, eller begge Assess forerne bekræfte, efter Forordningen af 11te Juli 1800, de danske Oversættelser af Ucterne, naar enten en hastig afgaaende Skibsteilighed ikke maatte tevne Tid til at Acterne omgaae imellem alle 3 Medlemmer eller en af disse maatte være fraværende, m. v. Hvad det under Litr. a. anførte Spørgsmaal angaaer, da finder Cancelliet, at, siden Forordningerne af 31te Mai 1805 og 7de Juni 1760, saavel efter deres Overskrivt sem Indhold, alene kan ans tages at indeholde Regler for Delinquentsagers Ind- Stevning, 23 Marts. Rendsborg. Saa kan den deri befalede Pantegning af Øvrigs heden alene finde Sted i de Sager, som til Delinqventsager kunne henføres, I Henseende tit det hos Litr. B. fremsatte Spørgsmaal, da anseer Cancelliet des tilstrækkeligt, unar 2 af Rettens Med= Jemmer i de forberørte Tilfælde bekræfte Oversættels sens Rigtighed. Hvilket man ikke har villet forbiegaae herved at melde Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Fyens Stift), ang. Indqvartering paa Landet, og Sognefogders Skaansel derved. Gr. Hr. Kammerherre har i Skrivelse, dat. 31 Decbr. f.2. med Bitag behaget at forlange Cancelliets Resolution for: a) Om Sognefogder bør være fritagne fer Indqvartering, og b) om Indqvarteringen fat fordeles efter Hartkornet alene, eller efter Leiligheden tillige? I Gjensvar herpaa undlader Man ikke herved tjenstligst at melde: ad a) at den Sognefogderne ved Forordningen af 1xte Novbr. 1791 tilstaaede Indqvarteringsfrihed maa ansees hævet i dette Tilfælde ved den 7de §. i Forords ningen af 9de Mai 1806; dog fan ber Intet være imob, at Sognefogderne gives faa megen Skaansel som muligt, naar det for de Cantonerende ikke i nogen Maade foraarfager Uleilighed, eller at de 23 Marts, derved savne nogen Beqvemmelighed, samt at de Rendsborg. øvrige af deres Med-Undersaatter ikke derved over Evne besværes. f) b) at Cancelliet, ihenseende til denne Punkt er enigt med Hr. Kammerherre i, at der deels bør tages Hensyn paa Hartkornet og deels og fornemmelig paa Leiligheden. Canc. Prom. (til Amtmanden over Svends 23 Marts. Rendsborg. borg Amt), ang. Sognefogderne ved Ind. qvartering at skaanes. Gr. Unledning af Andragende fra Amtsforvalter Salch i Nyborg har Hr. Kammerherre behaget at forlange Cancelliers Resolution for, om Segnefogder bør være fritagne for Indqvartering? I Giensvar herpaa undlader Man ikke at melde : at den Sognefogderne ved Forordningerne af 1 Ite Novbr. 1791 tilstaaede Indqvarteringsfrihed maa ansees hævet ved den 7de §. i Forordningen af gde Mai 1806. Imidlertid kan der Intet haves imod, at Sognefogderne i denne Henseende gives faa megen Skaansel, som muligt. dog at dette for de Gans tonerende ikke i nogen Maade foraarfager Uleilighed, eller at de derved savne nogen Beqvemmelighed, samt at de øvrige af deres Med Undersaatter ikke derved over Evne besværes. g) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Vis 23 Marts. borg Stift), ang. Betaling for at forkynde Stævninger i Politiesager. h). f) See Prom. 23 Marts 1808, g) Cfr. pr. 26 Marts 1808. h) Stiftamtmandens Erklæring gaaer ud paa, atStævningss mændene i Følge Forord. 19de Decbr. 1800, §. 38, 25 Marts, 25 Marts. Kjøbenhavn. Gr. Da Cancelliet aldeles bifalder hvad Hr. Kammerherre i Skrivelse af 9de d. M. har pttret i anledning af den fra Ritmester Halting til Friisholt hertil indgivne Fores spørgsel cm hvad Stevningsmænd tilkommer for at forkynde Stævninger i Politi-Sager. Saa maae Man tiensttigst anmode Dem, behagelig at ville give ham Beskeed i Overeensstemmelse med fornævnte Deres Erklæring. Bevilling, at Sognepræsten til Nordre houg, under Ringerige, i Buskeruds Amt, Hr. Borchgrevinc, mage være berettiget til ved en Sundmand at lade besorge Transporten med Baade og Pramme over det saakaldte. Boesund, paa Bil. kaar at han derfor oppebærer følgende Betaling: 1) for et gaaende Menneske for en Hest for en Vogn med 2 Heste for en Hest med Kjærre for en Phaeton med 2 Hefte for en heel Vogn med Heste I B. 2 B. 6 §. 3 B. 8 §. 12 . for Creature, Faar og Sviin, hvert Stykke I s. 2) at den hidtil existerende Sundtold, som fra gam mel Tid har været svaret af Strand: Fjerdingen og Gaardene Frog og Houen, nemlig Tønde af en fuld Gaard, Tønde af en halv Gaard, og Tønde for en øde Gaard fremdeles skal veds blive, hvorimod de, som svare denne Sundtold, bør nyde fri Oversætning over Sundet: 3) at Sristyds og alle i Kongelige Forretninger Reis sende oversættes uden Betaling. Derimod bevil sammenholdt med Cancelliets Skrivelse af 20 Decbr. 1800, tilkommer hver I ME. for hver Part eller Vidne Stevningen forkyndes for. See nu Regl. 22 Marts 1814. ges, at det forfte Uggerhuusiske Infanterie-Regis 25 Marts. Kjøbenhavn. ments Sessions: Deputation maae afgive en duelig Mand, som ikke er dygtig til Krigstjenesten, men deg dulig til Sundkarl, til Sundets Opvartning.

4) Ingen Uvedkommende maa paa Miils Afstand fra Sundstedet oversætte for Betaling, under Mulct af I Rd. for hver Gang, hvilken Mulce deles imellem Angiveren og Veifassen. 5) Sund Eieren skal under en af Øvrigheden nærs mere bestemmende Mulet være forpligtet til: a) at holde alle fornødne Farekoster og Redskaber i bedste Stand til de Reisendes beqvemmeste og haftigste Befordring; b) bør han paa hver Side af Sundet opsætte og vedligeholde en Peel med et Bræet, hvorpaa den bestemte Taxt tydelig er malet; c) ligeledes bør han anskaffe og vedligeholde et strammet Toug, ved hvilket de til Overfarten brugende Færger og Baade skulle gaae, d) Saa bor han og sørge for, at ved Sunds stædet stedse forefindes en af Amtet autoriseret Bog, hvori de Reisende kunne antegne hvad de i Henseende til Overfarten have at erindre. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Dan: 25 Marts. mark), ang. hvorledes de nye oprettede Ba-. tailloners Compagnier blive at ordne. i). Hans Majestæt Kongen har allernaadigst tils fjendegivet dette Collegium: At Compagnierne af de ny oprettede Batailloner skal, naar det nærs i) Menes bortfaldet ved den ny Armeens Plan 1816, cft. Prom. 31 Marts 1808. 25 Marts, mere befales, formeres paa følgende Maade. Naar til de kommanderende Generaler alle Listerne fra Am terne og Distrikterne ere indkomne og oronede efter den ny Inddeling af Compagnie Districterne, da fors deles Listerne til de for Tiden høistkommanderende Of ficerer for hvert Compagnie. Naar disse Officerer have modtaget Lifterne paa det til hvert Compagnie hørende Mandskab, skal enhver af disse Officerer, samt de øvrige tit hvert Compagnie Henhørende Of ficerer begive sig enhver til sit Compagnie-District, og drage Omsorg for, at der, efter Overlæg med vedkommende Amtmand eller Districts. Deputetet, og ved dennes Foranstaltning uden Ophold berammes en Dag til Mode for alt Mandskabet, som efter den 7de og 19de §. af Forordningen af 15de Febr. d. A. hører til Compagniet, hvilket de skal skee paa Compagniets Allarmplabs. Ved dette Mode ordnes Compagniet saaledes: at først udtages og an sættes til Tjeneste alle de ledige Folk, som ikke kunne henføres til nogen af de i Forordn. af 15de Febr. d. U. §. 28 benævnte Undtagelser. Kan Compag niet derved completteres til den befalede Styrke, som er ved Infanteriets og de lette Troppers Com pagnier 200 Mand Tjenstgjørende og, 50 Mand Overkomplette, og ved Artillerie. Compagnierne 160 Mand Tjenstgjørende og 40 Mand Svekomplette, saa overgaaer alt det øvrige Mandskab til Compagniets Reserve-Classe, i modsat Fald skal, som en Nødvendighed, det manglende Antal udtages af dem, der ellers kunde gjøre Fordring paa Befrielse, dog saaledes: at de i bemeldte Forordning §. 3, under a benævnte Folk stedse maa være de første som frigives og træde i Reserveclassen, eller ind under de Overs komplette, dernæst de længsttjente, o. f. f. i den Or, 25 Marts. den §. 8 foreskriver, hvorved dog observeres: at den. Yngre stedse tages for den 2Eldre, først til Come pletteringen af den tjenstgjørende Styrke, og dernæst til de 50 verkomplette, saa at den yngre Gaards bruger stedse bør udtages for den ældre. Ved dette Mode der bliver at ansee som en Seba sion, skal Amtmanden være personlig tilsiede, eller hvor det ikke er muligt da conftituere en fongelig Embedsmand paa fine Vegne. Skulde det indtræffe, at Compagniets høistkommanderende Officer, og den tilstedeværende civile Embedsmand var af utige Mening over en eller anden Mands Udtagelse, da maa det ikke standse Sagens Udførelse, men den af den civile Embedsmand, udtagne Karl skal inda træde i Compagniet, og væftionen siden indsendes til Cancelliets nærmere Decision. Det. Mandskab af Compagniet, som formedelst at være commanderet paa en eller anden Post, eller til en Epercéerskole, ei kan være tilstæde ved Modet, skal paa Stedet af den civile Embedsmand opgives og leveres den høiste commanderende Officer en Liste paa disse fraværende Folk, som man indeholde deres Navne og deres Op holdssteder, hvorpaa det efter de meddelte Splysninger strax bestemmes, om en eller flere sige Mænd skal henhøre til den tjenstgjørende Styrke, til de Obers complette, eller overtræde i Reserveckassen, og i sidste Zilfælde underrettes Vedkommende derom, for at Karlen fan afgaae fra Commandoen eller Excerceers skolen, hvortil han er commanderet. For saavidt det er muligt skal Bataillons. Compagnierne være tilstæde ved disse Compagniers første Meder paa Allarms pladsen, for at paafee Orden, samt at denne allers hoieste Befaling efterleves. 25 Marts. 26 Marts. Naar et Compagnie af Infanteriet eller de lette Tropper saaledes er inddeelt, da udtages af den tjensta gjørende Styrke de 40 mindste og behændigste Karte, hvilke henvises paa et af Bataillons - Commandeuren bestemt Sted, hvor de af samtlige 4 Compagnier formere et Compagnie tit 160 Mand, som ved Ins fanterie Bataillonerne udgjør og dannes til Jægers Compagnie, og, ved de lette Tropper til Bataillonens 5te Compagnie. Denne Organisation af Compage nierne tager sin Begyndelse paa Herne Lolland, Fals ster og Møen den aden April d. A.; paa Taasinge Langeland og Ærøe den 5te April d. A. og udi de Districter af Norre-Jydland og Hertugdommene, som ikke have været eller ere belagte med franske Tropper den 15de April d. A. I den øvrige Deel af disse Provindser, kan de vedkommende commanderende Gea neraler, efter Omstændighederne selv bestemme, naar Organisationen af Compagnierne kan begynde. Ligeledes kan den commanderende General i Fyen selv bestemme, maar Compagniernes Organisation der kan begynde. Naar Compagnierne her udi Sjelland skal begynde at organiseres, vil nærmere allernaadigst vorde bestemt og bekjendtgjort. Hvilken allerhøieste Befaling man herved tjenstligst Fulde tilmelde r...... til fornøden Efterretning og videre føiende Foranstaltning. Canc. Prom. (til samtlige Stiftamtmand og Biskoper i Danmark), ang. at til vacante Klokkertjenester skal af veltjente Underoffi cerer concureres. k) (k) Lige Brev afgik nnder 2den April 1808 mutatis murandis til følgende Kirkepatroner: 3) til den Kongl. Direction for Universitetet og de Tarde Skoler. Det har behaget Hans Kongelige Majestæt under 26 Marts. 18de denne Maaned at resolvere saaledes: Det er Vor allernaadigste Billie, at Vacanser i Klokkertjenester for Fremtiden at indberettes paa sæda vanlig Maade (1), paa det at veltjente Underofficerer kunne concurere til Samme, da Vi iøvrigt allers naadigst ville lade paasee, at ikkun saadanne Unders officerer, der enten have taget academisk Eramen eller ere oplærte ved Skolelærer Seminarierne, forundes deslige Tjenester. Denne allerheieste Resolution meldes herved tjenst. light til fornøden Efterretning og Jagttagelse for Fremtiden. Rentek. Prom. (til vedkommende Amtmand), ang. 26 Marte visse Krigsfanger at bruges til Arbeide ved Veie, Canaler &c. Under 23de 6. M. har det allernaadigst behaget Hans Majestæt at resolvere, at de Krigsfanger, som hensidde i Aalborg og Randers, skulle bruges til Beiarbeide, Canalers Gravning eller andet sligt nyts tigt Arbeide, samt at disse Krigsfanger, i Zilfælde at intet offentligt Arbeide var at foretage, maatte bruges til sligt nyttigt Arbeide, for privat Mand, mod at disse betale dem Daglen, da den konning Krigsfangerne nu nyde i Sold, opherer. Hvilken 2) til Statsminister, Sr. Geheimeraad Grev Schims meimann; 3) til Kjøbenhavns Magistrat; 4) til Gouverneuren i Kjøbenhavn; 5) til de ldste og Forstanderne for den reformeerte Menighed; 6) til Admiralitetet. 1) See Rescr. 4 Aug. 1804. Undtagelser fees for Stagelse, Maribo, Veile, Urendal, Trondhjem, i Prom. 9 Jan. 1802, 9 Aug. 1805, 31 Decbr. 1808 og 18 Febr. 1809. VII. Deel, 1ste Binds iste Sefte. 98 26 Marts. hoikongelig Resolution herved communiceres til bes hagelig Efterretning, ligesom vi og tjenstligst maae anmode dem om, at De, i Tilfælde at det maatte være Dem bekjendt, at private Mænd i det Dem allernaadigst anbetroebe Amt skulde have noget bes tydeligt Arbeide i Berk, ville behage, saa hastigt muligt, at indhente og hertil indsende disses Erkiceringer, om de af den arbeidsvante Klasse af ommeldte Krigsfanger ønsker at erholde nogle og i saa Fald hvor mange, og til hvilket Arbeide, samt naar med Arbeider kan begyndes. 26 Marts, Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), ang. Caus Carstens's Legat til en Skole i Faaborg. Gr. Foranlediget af den fra Kjøbmændene Hempel og Ploug i Faaborg som Executares testamenti efter af gangne Gofardie:Capitain Claus Carsten, hertil indgivne Forespørgsel, betreffende hvorledes der skal forholdes i Henseende til den af fornævnte Afdøde til en vordende Skole i bemeldte Faaborg legerede Capital 300 Rd. m. v., fulde Cancelliet efter at have herover under 13 Februarii sidstleden imodtaget Dr. Kammerherrens og Deres Høiers værdigheds behagelige Betantning, enfttigft anmodeDem om At ville tilkjendegive de Vedkommende det fors nodne i Overeenstemmelse med hvad De i denne Deres Betænkning har behaget at yttre (m), hvormed dette Collegium i øvrigt er aldeles enigt. (m) Stiftamtmandens og Biskopens Betænkning er af følgende Indhold: at de ovennævnte 300 d. kunde afleveres til Dem, hvis Pligt det da bliver at besørge Capitalen paa lovlig Maade udsat iblandt Stiftets offentlige Midler. Den aarlige Rente maatte i saa Fald blive at tilstille Stole Inspekteurerne i Faaborg, til hvilke det vel kunde overlades enten at anvende Renterne til Skolens Tarv, som den efterhaanden indkom eller og at oplægge den indtil Skolevæsenet i fin Tid bliver sat i forbedret Stand." Canc. Prom. (til Biskopen over Aalborg 26 Marts. Stift), ang. hvorledes i Naadens Aaret deles Renter af de for bortsolgt geistl. beneficeret Jordegods indkomne Capitaler. Gr. Deres Heiærværdighed har i Skrivelse af Ifte b. 9. forlangt dette Gollegii Resolution i Henseende til Maaden paa hvilken Menterne af de Capitaler, der ere udkomne for bortsolgt Jordegods, hvormed geistlige Embeder have været beneficerede skulle deles under Naadens Nare:, hvorom der mellem Vedkommende ofte opstaaer Disput. I Unledning heraf fulde, Cancelliet ei undlade herved tjenstligst at tils melde dem til behagelig Efterretning, At der i Henseende til fornævnte Renters Deeting m. v. bør forholdes i Overeensstemmelse med Res fcriptet af 26de Dctor. 1798, hvoraf indsluttet med følger verificeret Gjenpart. Canc. Prom. (til Amtmanden over Romsdals 26 Marts. Amt), ang. Lifter paa Fattoier til Transportvæsenet efter Forordn. 4 Aug. 1804. Da Gr. Fra det kongelige Rentekammer har Gancelliet mode taget en af hr. Amtmand dertil under 17de Aprit f 2 indgiven Forespørgset, betreffende hvorvidt det er fornødent, at den ved Forordningen af 31te Aug. 104 befalede Optalling af Baabe og Fartøier, som kunne ansees tjenlige for Trans portvæsenet, stat fuldstændig foretages hvert Nar? det i ovennævnte Forordnings 8de 8, ikkuns er befalet, at Risterne over disse Baade og Fartøier, naar de engang ere optagne, skulle terefter aa lig rettes og completteres, og det vilde medføre megen leilighed og Omkostninger, naac Fogderne eller Lensmændene alene for denne Karfag skulde hyert Nar omreise i deres Districter, saa finder Cancelliet, efter herom at have corresponderet med vedkommende Colle gier, det nødvendigt, for at faadan Omreise kan unda gaaes, og Hensigten ikke desmindre ppnaaes, indtil videre at fastsætte følgende Bestemmelser, som i denne Henseende blive at tage til Følge. 1) Sogderne og Lensmændene skulle Enhver, fors saavidt hans District strækker sig, være forsynede mes Gjenpart of de, i Følge Forordningen af 31 Aug, 2 26 Marts. 1804 §. 8 optagne Lister over Baade og Fartøier, som ansees tirnlige til Transportvæsenet; 2) de skulle saavel paa deres Embedsreiser som ved andre forefaldende Leiligheder være pligtige til, fors uden det dem allerede paalagde Tilsyn, med at fors nævnte Baade og Fartøier ere paasatte de anord nede Nummere og Bogstaver tillige at anstille Undersøgelser om de Forandringer som vare fores ganede og kunne være at rette eller tilfoie i ovennævnte Lifter, formebelst Af- og Tilgang, Kiob og Salg m. v., hvilke Forandringer de have at optegne, og yed Aarets Ubgang, at tilstille vedkommende Tolds steder, eller, hvis ingen Forandring i det forløbne Uar var skeet, da blot at melde Toldstederne Samme. 3) Toldstederne bør, efterat have fra Fogders ne modtaget Underretning om fornævnte Fors andringer, paalægges, i hvert Aars Januar eller Februar Maaneder, at tilstille Indrullerings Cheferne en ny og fuldstændig Liste, indrettet efter det Forordningen vedhæftede Schema Lit, B, over alle de Baade og Fartøier, som paa nogen Maade kunne ansees tjenlige for Transportvæsenet. 4) Indrullerings-Cheferne fulle, paa deres Overs lods Omreiser og ved andre forefaldende Leiligheder, anstille lige, Undersøgelser med dem, som under foregaaende No. 2 ere foreslaaede for Fogderne og Lensmændene; og de af dem da optegnede Forandringer tjene til Control ved de fra Told stederne modtagende Lister. Disse Bestemmelser skulde Man herved tjenstligst communicere Hr. Amtmand til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse, med Tilfsiende, at de under Rentekammeret, Admiralitetet og General Zoldkammeret forterende Betjente, som herved ere 26 Marts. paalagte Forpligtelser, ville desangaaende fra disse Collegier blive meddeelt den fornødne Underretning. (n) Canc. Prom. (til Amtmanden over Præstø 26 Marts. Amt), om Sognefogderne ere fri for Indqvartering i Tilfælde af overordentlige Troppe -Forsamlinger. Gr. Han har indstillet, om ikke Cognefogderne ogfaa under nærværende extraordinaire Troppe-Forsamlinger, paa Grund af deres mange og byrdefulde Forretninger ved flige Leiligheder maatte nyde godt af den dem ved Forordningen af 11te Novbr. 1791 tilstaaete Frihed for Indqvartering. 3 Gjensvar herpaa skulde man ikke undlade at melde Dem: at, da intet Privilegium i Følge den 7de §. i Forordningen af 9de Mai 1806 befrier for Indqvartering i Tilfælde af overordentlige Troppe Forsamlinger, Saa kunne Sognefogderne ei heller i Almindelighed fritages for Indqvartering i flige Tilfælde, men i svrigt maae det beroe paa de militaire og civile Aus thoriter pan ethvert Sted, der have med Indqvartes rings Fordeling at gjøre, om der paa Grund af specielle Warsager kan gives Anledning til nogen Undtagelse. (o). Kongl. Resolution, ang. de Hatte, som 29 Marts. af endeel Militaire skulle bæres. (p) Virkelige General-Uuditeurer, Generalkrigs-Commissairer, Under: General Auditeurer, Stabs: Chirurger, Over: Auditeurer, Dverkrigscommissairer, Regiments. Chirurger, Krigs- og Land Commissairer, Regiments- (n) Lige Brev afgit samme Dag til samtlige Stift amtmænd og Amtmænd i Norge, dog med faadan Begyndelse: Cancelliet har fra Amtmanden over Romsdals Amt modtaget en Forespørgsel betreffende ze. (o) Efr. Prom. 23 Marts 1808. (p) 2f den Berlingske Avis No. 27, 29 Marts, og Garnisons-Auditeurer, Garnisons, Bataillons- og Under Chirurger skal herefter bære sorte trekantebe Hatte, og det saaledes, at de, sem have Tilladelse at bære Armeens Feldttegn, bære paa deres Hatte en hvid Fier, Guldkrampe, sort Cocarde og Cordons af Guld og rød Sille, men de, som ikke bære Armeens Feldtegn, sal derimod blot have en sort at med Guldkrampe og en sort Cocarde men ingen Fjer og Cordons. 31 Marts, Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd, Generalfrigs Commissairer, Søe og Landkrigs- Commissairer i Danmark), ang. Forslage, Rapporter &c. om Armeen at gjøres til Kongen, som dens Øverst befalende, samt Noget om Kystmilicen. (q) Hans Majestet Kongen har under 28de Marts allernaadigst resolveret. Gr. 1) Da vi allernaadigst have besluttet, ferv at ville vebblive at føre den øverste Commando over vork Armeer, 1 Saa skal alle de Forestillinger, Forslage, Rapporter og deslige, som Forordningen af 20de Jan. d. A., betreffende nogle Forandringer og Fors frivter for Vor Landmilitairetats-Indretning, omtaler at sulle indsendes til den høistkommanderende General, fremdeles vedblive at indsendes til 6, ligesom alt svtigt, hvad i denne Forordning er bes rørt i Henseende til den høistkommanderende Genes ral, nu angaaer Ds. 2) Saalænge indtil Vi allernaadigst finde for godt at ansætte en Divisions General over den 1ste Division af Vor danske Armee, saa er det Vores C) See Plac. 14 Julii 1810. Billie, at følgende skul iagttages og skee: Vore 31 Marts. Amtmand i Sjælland og paa Derne skal indfende de i Forordningen af 26de Februar d. A. angaaende Kystmilicens bedre Indretning om talte Forslage til Befalingsmænds Unsættelse ved Kystmilicen, til Vor tjenstgjørende General Adjutant, som Bi have beordret at foredrage Os disse Sager, og derefter tilkiendegive Vedkommende Vore allera naadigste Resolutioner; ligesom at han efter Vores allernaadigste Befaling haver tilligemedvedkommende Amtmænd at underskrive og med General Adjutant Stabs-Seglet at forsyne Befalingsmændenes Bestikkelsesbrev. 3) Naar Ni have givet og ved Vor Parol bekjendt. gjort Vore Resolutioner, da skal de, som ikke modtage Paroten, men som Sagen dog angaaer, blive saadan Bor Resolution bekjendtgjort af Bor. tjenstgjørende General Adjutant. 4) Alle Sognelister over Mandskadet til de nye ops rettende Batailloner, samt alle lignende Lister og Efterretninger af det Slags have vedkommende Amtmand samt Land- og Sø-Krigs-Commisfairerne i Sjælland og paa Derne at indsende til Vor tjenstgjørende General Adjutant, som er af s beordret efter Omstændighederne enten at foretægge Ds Samme, eller fordele dem til vedkommende Regimenter og Corpfer. Hvilken allerhoieste Resolution Man herved tjentligst skulde meddele Hr. ning og Jagttagelse. til fornøden Efterreta Rescr. (til Sjællands Stiftamtmand og Bi- 1 April, stop), ang. Salg af Domprovstens Bolig 1 April. i Roskilde og om hans Huusleie af Dom firfen. 1 April. 1 April. Gr. Da det er bleven Kongen foredraget, at Domprov ften i Roeskilde Hr. Michael Hertz ved den i kølge Rescript af 3ote Mai 1806 over Provsteresidentfen samme. fieds afholdte Uuetion er paa bemeldte Residents bieven høistbydende med den Summa 1000 Md.; og da det, efter hvad St. og B. herom have oplyst, aldeles ikke er at for mode, at denne Gaard, om endog flere 2uctioner bleve af holdte, vilde vorde udbragt til boiere Summa end Foran førte, og de med hensyn hertil have indstillet dette Bud til allernaadigst Upprobation paa den Maade, at Domtirten sammesteds, imod at erholde denne Betaling, og des uden fritages for at afgive de til fornævnte Mesidentses Vedligeholdelse ved ovennævnte Rescript bevilgede 24 Tøns der Byg aarlig udreder til Domprovsten 150 Rd. aarlig til Huusleie; Saa gives herved tilkiende, at Kongen, efter at have taget denne Sag i Overveise vil have bevilget og fastsat, at meerbemeldte Domprovst Serg til Eiendom maae overlades Domprovst Residentsen i benævnte Roeskilde for den af ham ved Auction budne Sum 1000 Rd., imod at han udreder de med de afholdte Auction forbundne Omkostninger, hvilke 1000 Rb. udbetales til Roeskilde Domkirke; samt at Doms provsten aarlig nyder af Kirken 150 Rd. til Huus leie, hvorimod Kirken fritages for at svare de til Gaardens Reparation hidtil erlagts 24 Tender Byg aarligen. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen over Bers gens Stift), ang at Biskoppen maa af den for Bispes stolens beneficerede bortsolgte Gaard Næss indkom, mende Kjøbesum 900 Rd., tilstaaes 700 Rd. til Bispegaardens Istandsættelse. Rescr. (til Overberghauptmanden i Kongsberg og Biskopen i Christiania), ang. at det residerende Kapellanie i Bergstaden Kongsberg, skal ved ind treffende Bacance nedlægges, og de dette bede til lagte visse Indkomster og Eiendomme derefter tils 1 April. flyde Skolevæsenet, samt Aftensangen i Kongs berg efter Capellanists Nedlæggelse ophøre, og i dens Sted anstilles Catechisation of Sognepræsten eller i hans Forfald af Skolelæreren. Endvidere vil Kongen, at den Kapellaniet tillagte Bolig, der tilhører Kirken, strax overdrages til Direks tionen for Fattigvæsenet for Tarations-Summen 1000 Rd., og imod at Fattigvæsenet til Kapellan erlægger forlangte 100 Rd. til Omflytning foruden de i Renterne af anførte 1000 Rb. manglende 20 Rd. aarlig til Huusleie. (r) Hr. Salling tillige erled Rescr. (til Sjællands Stiftamtmand og Bi- 1 April. stop), ang. at den i Noeskilde- Kjøbstæd bes liggende St. Jbs Kirke maae ved offentlig Auction sælges til Nedbrydelse tilligemed dens Klokker og In ventarium, paa det danske Cancellies nærmere Appros bation, og Sammes, Menighed henlægges til St. Jørgens Kirke; af Kiøbesummen, efter dens Gjeld er betalt, udredes de halve Udgivter til et Pulpiturs Indretning i St. Jørgens Kirke, saaledes at de andre halve Udgivter til dette Diemeed afholdes af sidst. nævnte Kirke, samt at det af Kjøbesummen Overs blivende sættes paa Rente, og Renterne deraf med de øvrige Indtægter af St. Jb8 Kirke tillægges den nuværende Sognepræst Melchior, saalænge han bes klæder Embedet, men at de efter den Tid henlægges til St. Jørgens Fattigkasse. Menighederne holde offentlig Gudstieneste tilsammen i St. Jorgens Kitfe, samt beholde St. Jbs Kirkegaard til fælleds Brug, saa at den søndre Deel benyttes af nuværende St. () Ophævet ved Rescr, 29 April 1808. Confr. Rescr. 9 Sept. 1803+ 1 April. Jbs Menighed, og den nordre Deel forbeholdes nus 2 April. pæren St. Jorgens Menighed, dog skulle ved første Præste Vacance Beboerne paa Roeskilde Byes Grund henlægges ti Rocstilbe-Domkirke og Skole, imod at Duebrødre sospital udreder til nuværende Degn og Skolelærer i St. Jørgensbierg for hans Embedstid hvad Refusion ham i Anledning deraf efter Billighed maatte bestemmes. St. Jos og St. Jørgens forenede Sognefald skal, ved første Vacance i Samme, annecteres til Dor Srue. Sognekald ved Roeskilde, saaledes at Besidderen af Grevskabet Lethraborg udover Kaldsret ved første Vacance efter at Sognene ere fors enede, og at Kongen siden kalder vepelviis med Be fiberen af bemeldte Grevskab. (Paa Grund deels af ben ubetydelige Folkemængde som udgjør St. Jbs Menighed, deels formedelst den korte. Ufstand der er imellem begge Kirker). Canc. Prom. (til samtt. Stiftamtmænd og Amts mænd i Fyen og Jylland, ang. Frihed for Fragt-Uf gift af opbragte fiendtlige Skibe. Det Kongel. General Land Deconomies og Com merce Collegium har tilmeldet Cancelliet, at det har behaget Hs. Majestæt allernaadigst at afgive følgende Resolution: Vi ville allernaadigst, at den, ved Vor Forordning af 20de April 1796 paabudne Afgivt af 10 Rd. pr. Læst af fremmede tilkjøbte Skibe, skal være indbefattet med under den Afgivts-Frihed som i Kaper-Reglementets §. 20 er bestemt for opbragte fjendtlige. Skibe, naar disse under de nærværende Conjuncturer priisdommes og sælges for at bruges i Seefarten." Hvilken allerhøieste Resolution man ikke undlader hers ved tjenstligst at communicere til behagelig Efterretning. Canc. Circul. (til Landmilice- Sessionerne, 2 April. districtviis), indeh. Kongl. Resolution under 25de f. M., hvorved tillades Generálkrigs - Commis fairen i Danmark, Kammerherre Driberg, at føre et Segl med det samme Vaaben som Regimentscheferne, og med Omskrivt: General-Krigs. Commis fariatet for Danmark. Hvilken allerhøieste Resolution Man herved tienstligst skulde meddele Sessionerne til fornøden Efterretning. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi- 2 April. ffopen over Aalborg Stift), ang. at Kirken, Præsteboligen og Skolehuset paa Hirtzholmen bør staae under Stifts Øvrighedens Opsigt og Bestyrelse. Gr. Af Hr. Kammerherres og Deres Haiærværdigheds/ Forestilling hertil af 1ste d. M. med Bilage erfares, at Kirken, Præsteboligen og Skolehuset paa Den Sirgholmen, i hensigt til Regnskab fer disse Bygningers Vedligeholdelse hidtil hverken have staaet under nogen ordentlig Revision eller Stiftsovrighedens Decision, men at Bestyrelsen og Oplynet over bemeldte Bygninger har været overladt til Eieren af Den, Krigscommissair Ueberfar og den af Landets Beboere antagne Kirkeværge, fra hvilken sidste nu er inde leben Klage over, at bemeldte Krigs-Commissair Ueber far har tilbageholdt en Deel af de Kirkens Indkomster, hvoraf disse Bygningers Vedligeholdelse skulde bestrides m. v. I denne Anledning fulde Man tjenstligst anmelde til behagelig Efterretning, at Cancelliet som ikke finder en saadan Omgangsmaade med offentlige Bygs ninger betryggende, er fuldkommen enigt med Hr. Kammerherre og Deres Hoiærværdighed i, at oftnævnte Bygninger for Fremtiden bør stane under Stift6- sveighedens Opsigt og Bestyrelse. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bis a April, stopen over Uggershuus Stift), ang. Opha velse af det Totenske Skolelærer. Seminga April. rium og dets Indkomster til Skolevæsenets Fremme i Stiftet at anvendes. April, Cancelliet har allerunderdanigst foredraget Hs. Mas jesteet en fra Hr. Kammerherre og Deres Hoiærværs dighed, hertil indkommen Forestilling om det faakaldede Totenske Skolelærer-Seminarium maatte ops Hæves og dets Indkomster anvendes til Skolevæsenets Fremme i Aggershuus-Stift, hvorpaa Allerhøists samme under 25de d. M. allernaadigst har behaget saaledes at resolvere : Vi tillade, at det Totenske Stolelærer Seminarium ophæves, og at de til samme henlagte saakaldte Totenske Jenge (s) ans vendes saaledes: den contante Beholdning 197 Rd. 70 ß. til efterhaanden at pensionere afgaaende fors jente Skoleholdere, og de rentebærende 500 Rd. til at komme nogle af de Præstegield til Hjelp; hvor der gives beqvem Leilighed til faste skoler; men Hvor Samme formedelst Stedernes Fattigdom ei kunne blive opførte." Hvilken allerhøieste Resolution Cancelliet ikke skulde undlade herved tjenstlig at melde til behagelig Efterretning. 2. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldsteder i Danmark), ang. Skibes Maaling og Paabrænding, samt de allerede Maaltes Eftersyn m. v. i Provindserne. Bed allerhøieste Resolution af 22de forrige Maaned, angaaende Besættelsen af Skibsmaaler Tjenesten i (s) Rescriptet af 20 Upril 1804, om Seminariets Oprettelse tillader i §. 10: at Seminariets udgifter maae for det Første i 3 ar udredes af Renterne af den Capis tal, som er sammenfparet af den aarlige Afgivt, hvilken Sognepræsten for Totens Præstegjeld er ved Rescripterne af 30te Juli 1762 og 10de Mai 1780 paalagt at fuare, og (for saavidt Renterne ei dertil fratte) af Capitalen selv, Kjobenhaan, er det allernaadigst bestemt, at Maales 2 April, pengene for de Stibe, som blive maalte i Provinda ferne, for Eftertiden skal tilfalde vedkommende Tolds Inspecteur og Kasserer; Skibsmaalingsforretningerne blive altsaa herefter at besørge af Inspecteuren og Kassereren, saaledes, at Inspecteuren forretter Maas lingen, besørger Maalets Paabrænding, paaseer ved de tilforn maalte Skibe det brændte Maals Overeens stemmelse med Skibets Drægtighed o. s. v., eg meds deler de tagne Maal til Kassereren, hvorefter denne udregner Drægtigheden, i Følge de meddeelte Maal, udstæder Maale Brevet, og indfører Gjenpart deraf bag udi Toldbogen, hvorefter de begge saavel Ins specteuren som Kassereren undertegne Maalebrevet, enhver forsaavidt ham vedkommer, mod at de derfor nyde de ved Toldforordningens 389de S. bestemte Gebyhrer, som deles lige imellem Inspekteuren og Kassereren, dog oppebærer Kassereren Samme, ans fører deres Belob paa Maalebrevet, og maae ingen af dem fordrifte sig til enten at fordre eller oppebære mere end det, som anordningerne alt have eller ville bestemme (t). Skibsmaalings Redskaberne anskaffe og bedligeholde de selv. Dersom nogen Mislighed ved Stibes og Fartøiers Maalebreve opdages, bor det strap til Kamret indmeldes, tillige med Efterretning om, hvorfra Skibet sidst er ubetaxeret, paa det at ved Undersøgelsen kan opdages, af hvem Forseelsen er bes ganet. Forresten er det veb Toldforordningens 389de og 390de §§. befalet, at Byfogden, naar Skips perne eller Rederne forlange hans Overværelse ved Skibsmaalingsforretningerne, da, skal være pligtig derved at møde, imod at erholde af Reqvirenten i (c) See Plac. 28 April 1810, 2 April. i Betaling 2 Rd. for saadan Forretning, samt fri 2 April, 5 April, Reise og de sædvanlige Dietpenge, naar Skibet ler beliggende en halv Miil og derover fra bemeldte Mands Bopæl. Dette meldes dem herved til Efterretning. Canc. Prom. (til Forstander og første Lærer ved det Kongelige Institut for Døvstumme i Kjøbenhavn Hr. Professor Castberg), ang. at Vaisenhuset maae paa Devstumme-Institutet underholde 10 Børn, samt om det Førftes Bogtrykkerie og Boghandling. " Paa Cancelliets allerunderdanigste Forestilling har det behaget Hans Majestæt, under 26de f. M., at resolvere: Vi bifalde allernaadigst, at Vaisenhuset, af det engang bestemte Antal Born for begge Vore Riger, for dets Regning maae underholde 10 deva stumme Born paa Dovstumme: Institutet i Kjobens havn, og at Valget af disse maae overlabes til Vor Direction for bemeldte Waisenhuus. Hvorhos Wi tillige paalægge Bott Cancellie, at bidrage Alt Muligt til at bringe Vaisenhusets Bogtrykkerie og Boghandling i Flor, samt at brevverte med vor Direction for Universitetet og de lærde Skoler, om at Samme og faa fra sin Side medvirker til Diemebers Dpnaaelse." Denne allerhøieste Resolution tilmeldes Hr. Pros fessor herved tjenstiigst til behagelig Efterretning. Canc. Prom. (til Biskopen i Aalborg), ang. at Skatters Svarelse af Elling Skole- Jord ikke kan paalægges Districtet. Gr. Foranlediget af Deres Heiærværdigheds Forestilling af 11 Januar sidstleden med derhos fulgte Ansøgning fra Skoleholder Jens Neist i Elling, om Fritagelse for at svare Skatter af Skole-Jord og at derimod disse maatte udredes af Skoledistrictets Lodseiere, eller reparteres paa 5 April, deres partkorn m. v., har Gancelliet corresponderet med det Kongelige Rentekammer. Bemeldte Kammer har nu svaret: At Samme ikke finder, at det kan paalægges Skoles districtets Lods: Eiere at svare Skatter af den Jord, som ved Ulæg til Skolen er bleven ansat til Hartkorn, og saaledes uden Modsigelse paa den Tid af vedkom mende Skoleholdere med Øvrighedens Minde es imodtaget. Dette undlader man ikke herved tjenstlig at meddele D. H. til behagelig Efterretning og Bekjendte gjørelse for Supplikanten. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjællands 5 April. Stift), ang. indavlet Ho og Korn til Degne- Enken i Pauls Sogn paa Bornholm. I tjenstligst Gjensvar paa deres Heiærværdigheds Skrivelse af 1ode f. M. og dermed fulgte Ansøgning fra Sognedegn Ole Tagsværds Enke i Pouls Sogn paa Bornholm, om at hun maatte beholde Sad, Hoe og Foder som paa Degnegaarden var bjerget og avlet samme Aar, hendes Mand døde, skulle Cancels liet herved ril behagelig Efterretning og videre Bes kjendtgjørelse for Supplicantinden, tilmelde Dem, at det Ansøgte efter Sagens oplyste Omstændigheder 'er bevilget. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjællands 5 April. Stift), ang. Skolelærerne i Hvidovre Sogn til Kirkesangere at bestikkes. Gr. Efter at have, i anledning af den med Deres Høis ærværdigheds Betænkning ledfagede Ansøgning fra Skoles lærerne i Hvidovre Sogn Christian Schmidt Cap = pelen og Thomas Andersen Fieldsted, om at de, i Uniebning af den i Degnekaldet indtrufne Barance April, maatte blive ansatte tillige som Kirkesangere, og dette Eme beds Indkomster deles, imellem dem, corresponderet med Kjøbenhavns Amts Skoledirection, fulde man ikke und lade herved til behagelig Efterretning tjenstligst at tile melde D. H.: 5 April. April, At dette Collegium ikke har noget, imod, at Ans fogerne, naar Skoledistricterne ere indeelte og Lærers nes Lønninger bestemte, blive beskikkede til Kirkes fangere og faae Undeel i Degnekaldets Indkomster; hvorhos de ere pligtige til at forrette Degne- Ems bedet i Vacancen, imod at tillægges noget vist af dets Indkomster efter Sognepræstens Bestemmelse. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Aggershuus Stift), ang. at Chefen ved det Froense Compagnie nyder den Præsten beneficerede Gaard Graffen til Bolig. Gr. Efterat Cancelliet allerunderdanigst havde foredraget Hs. Maiestæt de Omstændigheder, der gjøre det nødvendigt, at en anden Gaard udnærnes til Bolig for Chefen for det Froense Compagnie, under det oplandske Infanteries Regiment, istedet for den dertil ved Rescript af 2den Sep 1791 bestemte Gaard Svebe, har det behaget Hans Majes stæt ved Resolution af 25de f. s. allernaadigst at bestemme, At den Froens Præsteboel beneficerede Gaard Graf fett Matricul No. 87, i Froens Tinglaug,, maae i Dvereensstemmelse med de i ovennævnte Rescript faste fatte Regler, udlægges til Bolig for Chefen ved det Froense Compagnie i Gaarden Svebes Sted; hvilket Cancelliet, i Forbindelse med den hérom med Hr. Stiftamtmand og Deres Hoicerværdighed førte Corres spondance ikke skulde undlade herved tjensil. at melde Dem til fornøden Efterretning. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Narhuus Stift), at et Sogne virkelige Afstand fra Havet er Regel, om det bør henhøre under 5 April. Kystmilice Inddelingen. Af Hr. Kammerherrens Skrivelse af iste b, M. og bers med fulgte Bilag, Bar Cancelliet skeet at nogle Segnebeboes re i det dem anbetroede Amt ere af de Tanter at de bør udgaae af den forfattede Inddeling over Kystmilicen paa Grund af, at Bliens længde som fører til Stranden, overs, ftiger 2 Mile. Foranlediget heraf Fulde man, til fornø den Efterretning og videre Betiendtgjørelse for Vedkoma mende, tjenligst melde: At der ved den i Forordningen af 26de Febr. d. A. bestemte Afstand af 2 Mil fra kysterne ikke bor tages Hensyn til Beiens Længde, der beroer paa tilfældige Omstændigheder,, men at den virkelige Frastand fra Savet efter de geographiste Karters Udvisende, allene ber gielde som ufravigelig Regel til at bestemme hvorvidt, et Sogn ber hinhøre under Kyfmilice Inds Delingen. Canc. Circulair (til Over: Øvrighederne,) ang. at 9 Upril. ei nogen Engels Indfødt kan antages som Borgen for en anden Engelsk Indfødt, og Danske ei cavere for mere end een indfødt Engels. He. Majeftær Kongen har under 31te f. M. behaa get allernaadigst at resolvere; 1) at ingen Engelse Indfødt, om han endog har dansk Borgerskab eller fas ste Eiendomme her i landet, og i saadan Egenskab afs lagt den ved Forordningen af 9de Sept. f. U. befalede Eed, kan autages som Borgen for en anden Engelse Indfødt, siden han efter Forordningens Bydende solv personligen staaer under Øvrighedens specielle Tilsyn. 2) at ingen indfødt dans Borger fan antages soms Cautionist for mere end een Engelse Indfødt, hvorfra ikkun maa skee Undtagelse i det Tilfælde, at en indfødt dansk Borger i fin private Tieneste skulde have flere VII, Deel, ifte Binds ifte Sefte, 9 April, indfødte Engelske Manufacturister eller Sabrik-Ar beidere, da det saa kan tillades ham at være Borgen for faa mange fem han virkeligen har, og fremdeles bes holder i sin private Tieneste: 3) at ikkun Forpagtning eller Feste paa Livstid, mer ingen unde Forpagtning paa Karemaal og endnu mindre Tilsagn om Eiendoms Overdragelse kan sætte nogen Engelse Indfødt i Klaffe med dem der have vundet Borgerskab eller erhvervet faste Eiendomme i vore Niger og Lande: 4) at de Ens, gelske Indfødte, som stille en indfødt danse Borger til Cautionist for sig, ligefuldt efter ovennævnte Forordnings udtrykkelige Bydende ere pligtige at aflægge den foreskrevne Eed. 9 April. I at meddele Hr. .... denne allerhøieste Reso lution, fulde man tjensttig anmode Dem behagelig at ville paa det neiagtigste see Samme fagttagen, og fors faavidt i deres Jurisdiction anderledes maatte være handlet, da ufortøvet at rette, hvad derimod strider. Rentek. Prom. (tit vedk. Amtmænd i Sydland) ang. endret til Sandflugtens Dampning i 1807 og følg. Waringer giorte Udgifter, og Paabud af Harta fornet dertil. Gr. Foruden de udgifter af Beløb 3334 Notr. 5 Mk. 3 B. som i Anledning af de til Sandflugtens Dæmpning føiede Foranstaltninger, ere forskudte af den Kongelige Kas fe siden Forordningen af 19de Septbr, 1792 udkom, indtil Aarets udgang 1806, og hvoraf en Deel, i Følge den Kons gelige Resolution af 28 de Novbr. 1S06 og vore Skrivelser af 6te Decbr. 1806 og 23de Mai 1807, er reparteret paa Amtets fti og ufri Hartkorn, nemlig 8 s pr. Sonde Hart- Forn Ager og Eng og 4 ß. pr Tande Hartkorn Skovskyld for ethvert af bemeldte 2 War 1806 og 1807, er endvidere, i Anledning af de til Sandflugtens Dæmpning i Naret 1806 foiede Foranstaltninger, af den Kongelige Kasse i Ua, ret 1807 forskudt 265 Rdlr. 5 Mk. 14 S., hvorunder er indbefattet Deet af 60 Rdir, som er udbetalt til Pros fessor Viborg, i Watet 1807, for hans Reise paa Sands flugten i Indland, De Kammeret, i Svereensstemmelse med allerhøistbemeldte Kongelige Resolution af 28be 9. April. Novbr 1806 bar resolveret at hvad der endnu resterer af de til Aarets udgang 1506 forskudte ogivter, samt om melbte i Aaret 1807 udbetalte Utgivter indeværende ar fat udredes, af.... Amts fri og ufri Harttarn; Saa maa vi herved tjenstligen anmode Hr..... om, at De ville behage at foranstalte, at ommeldte Udgibter faasnart muligt blive repartetede paa Amtets fri Agers og Engs Hartkorn, samt Skovskylbs Hattkornet, halv imod Ager og Engs Hartkorn, og derefter inds betalte paa Amtstue, dog saaledes, at ingen Brokstillinger befales, thi om det fulde Betsb ikke ubtommer ved hele Sillingers Erlæggelse pr.. Tende Hart. korn, kan det Resterende reparteres næste Uar med Uds givterne for indeværende Nar. Rentek. Prom. (til Jydlands Amtmenb) ang. at 9 April, den for Skibe, der til Norge føre Korn og Sødes vare bevilgede Assurance vedbliver indtil 15de Maii. 6. Kongelige Majesteet har under 7de d. M. als Ternaadigst behaget at resolvere saaledes: Gr. For faa meget som muligt at opmuntre og befordre Tilførselen af Korn og Fødevare til Wort Kongerige Norge, Ville Vi allernaadigst have tilladt, at den forhen be vilgede Assurance for fiendelig Opbringelse og Se.Melest fremdeles indtil den 15de Maii næstkommende for Bor Regning maae gives de Skibe som inden fornævns te Datum fra en Havn i et af Bor Provinds Norres Iydlands fire Stifter, afgaaer med Ladning af Korn eller andre Fødevare til Bort Kongerige Norge, hvil ken Assurance da ogsaa kan antages saavel for de Skis bes Henreise fra Norge der skulle afhente saadanne Lads ninger som for de Skibes Netour Retse, der fra Jyds land umiddelbar maatte overbringe deslige Ladninger Ca 9 April. forinden bemeldte 15 de Maii (u) dog har Vort Rentes kammer derved tillige at instruere alle vedkommende vos re Stiftsbefalingsmænd, Amtmænd og andre Embedd mænd, at de i Tilfælde fientlige Krydsere maatte vise sig uden for nogen Havn eller sammes nærmeste Kya fter, have at forbyde at intet Skib, om det end et asa furetet, maae udløbe faa længe Faren for Opbringelse er siensynlig og overhængende. II April. Hvilken allerhoieste Resolution man ikke skulde unds lade herved tienstligst at communicere Hr. $ til behagelig Efterretning og Jagttagelse, samt videre Bekjendtgjørelse for vedkommende Embedsmænd i det dem betroede Amt, ligesom man og mage an mode dem om, at labe den bevilgede Assurance, dog uden offentlig Befiendtgjørelse, komme til vedkommen de Handlendes Kundskab. Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks Amt og Grev Danneskjold Samsoe) ang. Samsoes Kystmilice. Cr. Hs. Majestæt Kongen har allernaadigst tilkiendegis vet dette Collegium at Allerheitsamme, i Anledning af den i Forordningen af 26de Febr. sidstleden indeholdte Be fremmelse: at Kystmilicen tun skal udtages i en Wider fra 20 til 50 ar m. v, har modtaget en Forestilling fra den under nærværende Conjuncturer til Commandant paa Samsøe bestikkede Major v. Tidemann, betræffende, at den af ham alt organiserede og dresserede Kystmittee, som er udtaget i en alder fra 16 til 60 Kar, maae beholde sin nærværende Indretning og Størrelse; samt at allers høistbemeldte 6. Majestat i Betragtning af landets liben Folkemengde, dets særegne Form og vidtløftige Syst-Om fang, i forhold til de mindre militaire Kræfter, faaveisom med hensyn til Landets isolerede Beliggenhed, der udkræber, at alle anvendelige Midler til Forsvar benyttes, allernaas digst har bevilget, (u) Ifølge Generaltoldkammer Circut. til Boldstederne af 2den April maae efter afvigte Maanede Udgang fe rance hverken tegnes eller godtgjøres. At Samso-Kystmilice skal indtil videre beholde fin 11 April, nærværende. Inddeling og Storrelse. Canc. Prom. (til Amtmanden over-Christi: 12 April. ans Amt), ang. at Eftersynet af Bøndernes Vaaben efter 2.3-17-2 steer af Fogden eller Lensmanden. Gr. Fra det kongelige Rentekammer har Cancelliet modtaget en af r. Amtmand indsendt Forespørgsel: om bet tilkommer Fogdetne eller Sorenskriverne at bivaane det Eftersyn af Bøndernes Vaaben, som M. 2. 5-17-2 paa lægger Kongens Embedsmænd Foranlediget heraf, fulle man til fornøden Underretning tienftlig meide: Ut dette Eftersyn passeligst kan foretages af Sogden, og i dennes lovlige Forfald paa hans Vegne af vedkoms mende Lensmænd. Rentek. Prom. (til Stiftamt- og Amt-man- 13 April, dene), ang. at herefter blive alle Embedssager og Breve, saavidt Rentekammeret vedkommer, de Bigtige in duplo eller triplo, umiddelbar til Kentekammeret i Kjobenhavn at inda fende. Gr. Da Forretningerne ved den her hidtil værende Afdes ling af Rentekammeret i Følge allerhoieste Befaling fra nu af ophører Sa blive alle Embedssager og Breve, for saavidt Rentekammeret vedkommer, herefter umiddelbar at indfende til Rentekammeret i Kjobenhavn, hvilket herved tienftligen tilmeldes Hr. til behagelig Efters retning og videre Bekiendtgjørelse for de dem underords nede Embedsmænd, med Tilføienbe: at af vigtige Sager maa Duplicater, og efter Omstændighederne endog Triplicater igiennem de dertil af Generalpostamtet anviiste Veie, indsendes. 13 April, 13 April. Rescr. (til Biskopen over Nordlandenes og Finmarkens Amter), ang. at det vacante Andenæs Sognekald i Nordlandene annecteres med Dverborg-Sognekald sammesteds: at Andenæs Præstebolig bortsælges paa Cancelliets nærmere Uppros bation, og at Kiøbesummen fem deraf løses, anvendes til at oprette en fast Skole i Andenes Sogn. (Efter Biskepens Forslag og Andragende, at Andenes Kald ikke har tilstrækkelige udkomster for en Praft.) Canc. Prom. (til Amtmanden over Svendborg Amt) ang. Amtsprovsternes Forretninger i Hensende til Fattigvesenet. Gr. Hr. Kammerherren har i Skrivelse af 15de Febr. sidstleden opkastet følgende Spørgsmaal: 1) Om det ikke for Fremtiden vil paaligge Amtsprovsterne istedet for Herredsprovsterne, at vaategne og revidere Regnskaberne for Amtets og Districternes Fattigvæ fen; og om Directioner for Kjøbstædernes Fattigvæsen ikke herefter bør bestaae af mtsprovsterne istedet for Bi foperne? Efterat have angaaende disse Spørgsmaale indhentet Erklæring fra Biskopen over Fyens Stift Ht. Doctor Theos logie Hansen, fulde Man ikke undlade tienẞtligst at melde til behagelig underretning: ad 1) At efter Forordningen af 5te Decbr. 1806, i Særdeleshed dens 6te §, kunne Amtsprovsternes Forretninger, forsaavidt de forhen have værit paas lagte Herredsprovsterne, ikkun overtages af de førstnævnte efterhaanden, som de nuværende Hers redsprovster afgaae; og ad 2) At, da Amtsprovsterne blot træde i Herredsprovsternes, men ikke i Biskopernes Sted, saa tan Opsynet med Fattigvæsenet i Kiebstæderne, som efter Reglementet for Fattigvæsenet er overa draget de Sidste, ikke paalægges Amtsprovsterne. Canc. Prom. (til samtlige Amtsprovster i 16 April. Sjelland,) ang. Porto-Frihed for Amitsprovsterne i Danmark. Det Kongelige General Post: Amt har ved Skrivelse af 26pe f. M. underrettet Cancelliet om, at Hs. Maje stæt under Iste samme Madned har behaget at foruns de Amtsprovsterne i Danmark Porto Frihed for de Breve, som de i Embeds Forretninger affende eller modtage imod at meddele de i Placaten af rate Sep tember 1772 befalede Attester og at samtlige Postcons toirer er tilkiendegivet det i denne Henseende Fornøds ne. Dette undlader man ikke herved tienftlig at tilmel de deres Heiærværdigheder til behagelig Efterretning. Canc. Prom. (til Stiftamtmændene,) ang. at 16 April. Skrivelser til det Danske Cancellie fra nu af addresferes til Kjobenhavn. Gr. Da Cancelliet, i Følge allerhøiefte Befaling, er i Begreb med at forlade Rendsborg, og at vende tilbage til Kiøbenhavn, faa undlader man ikke derom at underrette med tienftligft Anmodning, At deres Skrivelser til dette Collegium fra nu af behageligen maatte blive addresserede til Kjøbenhavn. Canc. Prom. (til Stiftamtmændene), ang. at ivi: 19 April. ferne man ikke tryktes Noget om Troppernes Forlæg ning eller Posternes Gang, (for at Fjenden ei skal kunne vibe at lægge dem Hindringer i Veien.) Gr. Da man har bragt i Erfaring at Posternes Gang til og fra Sjelland bekiendtgiøres i de offentlige Blade og Aviser, hvorved Fienden let kan blive underrettet om de Veie og Maader Posterne bruge, og derved søge Leilighed til endmere at lægge dem Hindringer i Beien: Saa skulde man efter allerhøieffe Befaling tjenstigen om, noie at paasee, at flige Bekjendtgjørelser ei herefter indrykkes i bemeldte anmode Hr. 19 Uprit. Blade og viser, samt at lade den, som herimod for. fee sig tiltale til Straf og Undgieldelse. Ligesaalider maae det tillades at offentliggiore ved Trykken yaar Tropper ankomme fra de andre Provindfer her til Stel land eller Derne, saavelsom Troppernes Dislocation eller hvad der Henyorer til disse Bevægelser, siben alt Saabant kan være Fædrenelandet til Skede og Fienden til Fordeel. 19 April. B. G. R. og General Toldkammer Circul. (til samtl. Told og Consumtions - Betiente i Danm. og Norge), ang. nogle Medicinal Varer, der ikke mage udføres. (v) (v), Acetum, Gsite, Essig., Eugo, Spanffgrønt, Grünfpan. Agaricus, chirurgorum; muscarius. Aloe. Alumen, Alun, laun., Amygdale, dulces; amare, Mandler.. Amylum, Stivelse, Kraftmeht. Anisum, nis. stellatum Stierne - Anis, Sterns Annie, Antimonium crudums: Stibium, Spids: Glands Spießglanz. Argentum foliarum, Bladfetv. Arsenicum album, Rottefrad, Arsenik. Asa foetida, Dyvelebrat, stinkender sand. Asphaltum, Jodebeg, Judenpech. Bacca Juniperi, Enever; Lauri, Laurbær; Oxy coccos, Tranebær; Rhamni, Korsbar; San buci, Hyldber. Balsamum Copaive; peruvianum, Renzoë, Bengoe. Bismuthum, Bismuth. Bolus Armena, Armenis Bolus. Borax, Borar. Bovitta, Ulvefiis, Rovist. Cacao, Caracbenuce, Ea aobohnen. Camphora, Ramfer. Canella alba, hvid Kanel, weißer 3immet. Cantarides, spanske Fluer, spanische Fliegen Cardamomum minus, Cardamome. I Forbindelse med Kamrets Circulaire af 15de f. 19 April. M. og til nærmere Bestemmelse, om hvilke Medicinala Carice, Figen, Feigen. Caryophylli aromatici, Nellifer, Gewürz Selten, Caffia fiftula, Cassie. Castorenm, Bevergeet, Biebergeile Cera, Bor, Bachs. Ceruffa alba, Bleghvibt, Bleiweiß. Cineres clavellati, Potaste, Potasche. Clavelli Cinnamomi, Raneel, 3immet. Coccinella, Carmosinorm, Cochenille. Colophonium. Coni lupnli, HAmteknoppe. Cornu Cervi, Hiortetat, Hirschhorn. Cortex Augufture; Aurantiorum, Pomerantsskal betulæ, Birkebart; caribæus, caraibisk Chis nabart; cascarilla Cinnamomi, Kanelbark; Citri, Citronfat; Fraxini, ffebart; Geoffroe jamaicensis, surinamensis, jamaicans, Jurinam Drmbart; Granatorum, Grahatab teskat; Guajaci, Pokkenholtbark; Hippocaftani, estekastaniebart; Juglandis nucum viridis, Grøn Valnødbart; Mezerei, Kielders halsbark; peruvianus; Chinabart; Quercus, Egebart; Salicis, Pilebart; Sambuci, yl debart; Simarube; Switenie Mahagoni, Mahognietræbark; Ulmi, imebark. Crocus, Safran. Cubeba, Cubeber. Cynosbata, Syben, Myper, Hanbutten. Euphorbium, Euphorbium Gummi. Fabe Pechurim, Pichurimbanner. Flores Acacia, Blomster of Slaaturn; Arnice; Anrantiorum, Orangebl.; chamomilla romana, vulgaris; Kameelbl.; Flammula Jovis, Brændeurtbl.; Hyperici, Perifumbl.; Lavendule; Macis, Muskatblommer; Rosarum; rosmarini; sambuci, hyldebt.; tanaceti, Reinfan; Tilix, Lindebt.; Verbasci, Konge Ins. Folia Aurantiorum, Pomerantsblade; Lauri, Laura bærbl.; Laurocerasi; Quercus, Egebl.; ribium nigrarum, Solbærbl.: rosmarini; Sennæ, Sennesblade; Tabaci, Tobaksblade. Galbanum. Galla, Galæbler. Glandule Quercus, Ugeren, Eichelm. 19 April. Varer skulle henføres til de Forbudne, meldes, at det har behaget Hs. Majestet Kongen allernaadigst indtil

Gummi ammoniacum, Ammoniak; Arabicum, Arabist G.; Bdellium; Elemy; Guajaoi; Gutta, Gummi Gut: Kino; Lacce, Gummilaf; Mafticis, Maftip; Myrrhe, Myrrha; Olibanum, Birat, Weihrauch; Sagapenum; Sandarach, Enebær Gummi; Sangvis Drachonis. Drageblod, Drachenblut; Tacamahacas Tragacantha, Tragant, Dragant,

Helminthocortum, Strandmos. Herba Abrotani, Abrod; Absinthii, Malurt; Acetocellæ, Stopfyre; Aconiti, Stormhat; Althee; Anagallidis, red Arve; Aquifolii, Christtorn; Arnica; Asari; Beccabunga; Belladonna, Matstade; Cardamines, Enge Fatfe; Cardul benedicti; Centauri minoris,; Tusindgylden; Chæresolii recens; Storvel; Chelidonii, Svaleurt; Cicuta; Cochlearia; Dature; Digitalis purpuree, rod Fingerbats Farfare, Hestehov; Flammula Jovis, Brænds urt; Fumarie Jordrog; Gratiole; Hyocyami, Bulmeurt; Hyffopi, 3fop; Majorana, Merian; Malve, Satoft; Marrubii; Matricaria; melilori; Meloten; Melikke citrate, Hiertensfryd; menthe crispe & piperne, Kruse og Pebermynte; Millefolii, Mollites Nafturtii, Bandfarfe; origani, vild Merians Polygale amare; Pulsatilla Rosmarini; Rute, Rude; Sabine, Sevenbom; Salvias Scordii; Serpilli, vild Timian; Soiani, Svis neurt Spigelie anthelminticæ & marilandica, Ormeurt: Thymi, Simian; Trifolii, Bukkeblade; Uva ursi, Meelbær; Veronica, Wrenpriis; Viola tricoloris, Stedmodera blomster. Hydrargyrum, v. Mercurius, Qviksølv,

Ichthyocolla, Husblas, Haufenblas. Ipecacuanha, amerikanst Brækrodz

Lapis calaminaris, v. Cadmia, Galmen. Lapides cancrorum, Krebsfteen Krebsøine. Lichen islandicum, Islands Mos. Lignum Campescanum rasum, rafpet Campestetraa Guajaci rasum, rafpet Guajaktræ. Quasie, Vestind. Bittertræ. Juniperi, Enebærtræ. videre at forbyde, at nogen af de Medicamenter eller 19 April. Varer, som findes anførte i den gjældende Pharmaco- Lignum Saffafras. Switenie, Mahagoni, Mahagonitra. Lithargyrium Solvergled, Silberglaite. Magnesium, Brunsteen. Manna calabria. Me, Honning, Honig. Minium, Monnie, Mennige. Moschus. Desmer. Nitrum, Salpeter. Nux moschata, Muskatnød. vomica, Krandseine. Olea omnia, Olie alle Slags. Opium, Valmuefast. Opopanax, Panax Gummi. Paffulæ majores, Rosiner. minores, Gorender. Petroleum album, hvid Stenolie, Bergot. Piper hispanicum, spanist peber. nigrum, fort Peber. plumbum, Bly, Bley. Poma aurantiorum immatura. Colocynthidis, Coloquinter. Pulpa Tamarindorum, Tamarinder. Radix Alkanne rubræ; Allii, Sviblog; Althee; Angelice, Ungelifrod; Ari, dans Ingefer; Armoracia, Peberrod; Asari, Haffelurtrod; Bardana, Agerborrerod; Belladonna, Satskabered; Bryonia, Galdebærrod; Calami, Calmusrob; Caricis arenariæ, stor Grasrod; Caryophyllate, Nellikerod; Cepe, Log; Chelidonii, valeurtrod; China, Chinarod; Cichorii; Colchici; Columbo: Curcuma, Gurkemeje; Enulæ, landgrod; Farfare, Hestehovrod; Filicis, Bregnérod; Foeniculi, Fennikelrod; Galange, Galangerod; Gentianæ, fod Mod; Glycyrrhiza, Lakritsrod; Graminis, Hundegræsrod; Gratiole; Helleberi, fort Ryserod; Hirundinarie, Svalerod; Jalappe. Jalaprod; Ipecacuanhe; Ireos for., Fiolrod; Lapathi, Hestesyrerod; Leviftici, Bøbstikrod; Ononidis, Rragetorn rod; Pimpinelle, Polygale amare; Polypodii, Engelsødrod; Ptarmice, hvid Reinfanrob; Rhabarbari, Rhabarberrod; Rubia19 April, paa danica, maae udføres fra de Kgl. Riger og Lande til fremmede Steter. tinctorum, Rraprob; Salab; Saponaria Sarsaparille, Sarfeparitrod; Senege, Senega rob; Serpentarie, Stangeurtrod: Sqville, Strandløg; Taraxaci, Levetandrod ; Valeri ane, Baldrianrob: Zingeberis, Ingefer. Resina elaftica. Saccharum lactis, Mettsuttet. Sal Acetoselle, Globfyrefalt. ammoniacum, Salmiat. anglicum, engeist Lapersalt. Gemma, Steenfalt. seidlicense Seidlizerfalt. Sapo alicantinus, spanse Sæbe. Scammonium. Scarabæus unctuosus majalis, Maykåfer. Semen Anisi, Anisfre; An. stellati, Stiern Anis; Cannabis, Hampefte; Carvi, Kummen, Karve; Cataputive majoris, Purgeerkorn; Cie næ, Ormfcs; Citrulli, 2ngurier, Vandme Tonfro; Coriandri, Coriander; Cucumeris, Agurkfre; Cydoniorum. Svædefierner; Eruce, hvid Senep; Foeniculi, Fenikelfrø; Foenu græcis Hyoscyami, Bulmefro; Lini, Serfte; Lycopodii; Melønis, Wielønkierner; Papaveris Balmuefre: Petroselini, Perfile lefte; Phellandrii, Bandfennikelfre; Sabadille, Sababilleforn; Sinapis, Genep; Tanaceri, Reinfanfto; Urtice, Brændenellefrs, Sevum ovillum, Faaretals. Siliqua hirsuta. Soda, Goda, schfalz. Sperma ceri. Svalraf Spongia, Svamp. Stannum, in. Stipites dulcamare. Storax Calamita, Storar. Styrax liquida, Styrarbalfam. Succinum, Bernsteen, Mav. Succus betula, Birkesaft. Catechu, Japan Jord. Sulphur citrinum, quul Svovl. Taxtarus Vini, Binsteen. Terebinthina, Serpentin, canadensis; communis Veneta, Bedlagt sendes til Efterretning et Udtog over de i den danske Pharmacopee anførte enkelte Medicinal-Bas rer og Materialier for Medikamenters Tilberedning, (x) hvilke ikke, ligesaalidet som de i Apothekerne samments satte og tilberedte Medicamenter, maae til fremmede Steder udføres. 19 April, Canc. Prom. (til Stiftamtmændene), ang. Beret. 23 April. ningev til Sø-Ovesthuset om prisdømte Skibe og Ladninger. Ifølge Reglement for Kaperfarten af 14de Sept. f. 2. bets 20 § (y) tilkommer So vasthuset Pres cento af alle priisdemte Skibe og indehavte Ladningers Belob. For nu at erholde Vished om at Se Qvæsts huset erholder Samme, og til Ligitimation for de dette tilfaldende Indtægter har Directionen for So Avasthuset anmodet Cancelliet om, at det maatte paalægges samtlige Over Dotigheder at underrette Directionen om, naar beslige Skibe med deres indehavende Ladnins ger efter usvæffice Domme ere priisbomte og bortsolg te med Opgivelse af den Capital Samme er udbragt til, samt at det maatte foranstattes at vedkommende Dommere som i Dverensstemmelse med allerhøistbes melbte Reglement er overdraget Indfordringen deraf, i saa Tilfælde erlegge So Qvæsthusets tilkommende Beløb i den nærmeste Kongelige Kasse imod Qvittering in duplo, hvoraf Duplicatet til Directionen indsendes til foranstaltende Refusion for So. Qvæsthuset, hvil Vanilla, Vanillie. Vitriolum, Vitriol, album; coeruleum; viride, Zincum, Biut. (x) See Forordn. 14 Octbr. 1808. (y) Gee nu Negl. 28de Marts 1810, §. 30, cfr. Prome 2die Novbr, 1811+ 23 April. Bet man tienftligen fulde tilmelde Hr. Kammerherren tit behagelig Underretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende til Jagttagelse i forekommende Tilfælde, samt at den kongelige Finantskaffe Direction er under Dags Dato bleven anmodet om at ville beors dre Kasse Betjentene fra vedkommende Dommere at modtage de So. Qvasthuset saaledes tilkommende Penge. 23 April, 26 April. Canc. Prom. (til Biskopen over Lollande og Falsters Stift), ang. at Skolelærerne maae af Districtets Beboere modtage Gaver i Degnestolen, naar de ofre til Degnen. Gr. Cancelliet har fra Deres Hoiærværdighed modtaget en Skrivelse, hvori De har andraget, at Degnene paa adskillige Steder i det Dem anbetreede Stift formene sig fornærmede over, at Almuen paa disse Steder ofrer til Skoleholderne, uden dog at undlade at ofre til dem, og i ben Anledning forespurgt, om det ikke maae være Skole- Tærerne tilladt at modtage de Gaver som Beboerne af hans Skole:District ville unde ham i Degnestolen, naar de tillige som sædvanligt ofve til Degnen? Forantediget heraf fulde Cancelliet ikke undlade hers ved tjenstligst at tilmelde Deres Hoiærværdighed, at bette Collegiuri ikke finder Moget herimod at erindre. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nordre-Bergens huus-Utht), ang. at Registeringsforretning efter Enten 3. A. D. hvori ei var Register over Sønnernes Inda bragte, burde holdes og betales. Gr. Fra Sorenskriver ogt har Cancelliet modtaget en Forespørgfet, om han ikke tilkommer Betaling for en efter Enten Birte Undersdatter af Honningbals Sogn afholdt Registerings Forretning, hvilket hendes forhen til hende indflyttede Son bet Rasmussen har anseet uretmæss, sig, og desaarfag nægtet ham den fordrede Betaling for For retningen. Anledning heraf fulde man tienstligen metde, At Cancelliet bifalder Hr. Amtmands i Deres Ers Flæring over denne Sag yttrede Förmening, at det med Hensyn til at Sonnerne ei have forget for, i Solge N. L. 5-3-58 ved Indflytningen til deres Moder, 26 April. at erhverve det befalede Register over hvad de indbragte i Boet, har været Sorenskriverens Pligt at afholde. den omhandlede Forretning, og at ham derfor af Boet bør betales det ham for Forretningen efter Sportela Reglementet af 11te Juni 1788 tilkommende Salaz rium, hvilket Hr. Amtmanden behageligen vilde tilfiendegive Vedkommende.. Rentek. Circul. (til Kjøbstæd-Over-Øvrig a6 April. hederne), ang. den paabudne ny Bygnings- Afgivt (z) at opkræve og beregne. I Anledning af den allernaadigste Forordning af 8de dennes, hvorved paa 8 Aar paabydes en ny Bygnings- Afgivt i Danmark, mane Kammeret herved tjenstligst anmode Hr. ... om, behageligen at ville tilkjendegis ve Magistraten (Byfogden) at den allerede for Aar, nemlig fra 1ste Januar sidstleden til 1ste April næste fa ter forfaldne ny Bygnings. Afgivt af benævnte Kjøb. fceder, strap bliver at opkræve, og tilligemed den tit. aste Detbr. næstkommende forfaldende 2den Termins Afgivt at beregne, dog under en særskilt Post i indes værende Wars Regnskab for Bygnings Afgivten efter Forordning af 1ste Detbr. 1802, ligesom denne ny Bygnings Afgivt for de følgende 7 Aar for hvilke Samme er paabuden, bliver paa lige Maade at bereg ne i de sædvanlige Bygnings-Afgivts: Regnskaber for disse Uar, samt at ved dette Nars Negnskab, ber frein lægges en nøjagtig af Hr. behageligen attesteret Fortegnelse paa alle i Kjøbstæden og paa dens Grund ved Aarets Begyndelse værende Bygninger, (z) Denne er saavelsom dette Circulair ved § 3 iiFor oKong, 4 Septbr. 1809 forandret. 26 April, og paa enhver af disse Bygningens hele Værdie efter den Sum, hvortil Samme paa den tid er toreret ved Forsikring i Brandkassen, hvilken Fortegnelse vil blive til Regel for Afgivtens Beregning for Terminen til afvigte 1ste Aprit, hvorimod de ved Regnskaberne, i Henseende til den ny Afgivts Beregning fornødne Op Ipsning om de Forandringer, som i Brandforsikringsa Summerne maatte være foregaaede eller foregaae i Terminen til 1ste Detbr. d. 2. og de følgende 7 War, vil kunne haves af de sædvanlige Undersøgelses. Forrets ninger, som ved Regnskaberne over Bygnings-Afgive ten efter Forordningen af 1ste Detbr. 1802 fremlægs ges. I ovrigt, da Hs. Kongelige Majestæt ved allere naadigst Resolution af gde dennes har tilladt,, at Mas gistraterne, eller hvor ingen Magistrat er, Byfogders ne i Kjøbstæderne i Danmark og Norge, Kjobenhavn undtagen, maae, for den ny Bygnings Ufgivts Oppe. børsel og Rigtigheds Aflæggelse for Samme, bevilges a Procent af det aarlige Beløb, som de oppebærer og aflægger Regnskab for, saa maa vi tillige tjenfiligen anmode Hr. om, behageligen at ville ends videre tilkjendegive Magistraten og (Byfogden), at bei Følge allerboistbemeldte Resolution kunne under behøs tig Forklaring i Negnskaberne over Bygnings-Ufgivterne drage fra den ny fgifts. Beløb bemeldte 2 Procent paa samme Maade som lige Afdrag, efter Kongelig Resolution af 19de Junii 1805 fleer i den ældre Byg nings. Afgivt. 26 April, Admiralitets: og C. Collegii Prom (til Ber vingschefen Commandeur Holsteen), et Tilføiende om S Udskrevne, der ville stille for sig. De i Collegii Skrivelse af 14de og 24de Marts 26 April, sidstleden bestemte Vilkaar for dem, som tillades at Stille for sig, tilfoies herveb følgende: Naar den, som vil stille for sig, er fra Værvingen ubcommanderet, da bør den han vil stille i sit Sted, efter ved Værvingen at være bleven undersøgt og erkjendt: en fri og tienfidygtig Mand, forfeie fis ombord paa det Stib, Fartøi, eller Batterie, hvor den er, i hvis Sted han vil gaae; og beroer det da paa Stibets eller Batteriets Chef, om han vil antage ham i den Undens Sted; i faa Tilfælde forbliver han ome bord, og den Unden afganer i Land med en Attest bers om til Værvingen: hvorefter denne da frigives, og Den, som er antagen i hans Sted, indskrives derimob under Wervingen: Hvilket Alt herved tilkiendegives Hr. Commande ren til behagelig Opfyldelse. Cant. Circul. (til samtlige Over Øvrigheder i begge 28 April Riget), ang. at fremmede Consulers Breve maae uden at aabnes bortsendes. Paa Cancelliets derom allerunderdanigst giorte Fos restilling har det under 15de d. M. behaget Hs. Ma jesteet allernaadigst at resolvere saaledes: 66 Bi bifalde allernaadigst, at de Breve, som frems mede her i Landet antagne Consuler og Handels- Commissairer affende enten umiddelbar til beres respec tive Regieringer eller og til de Gesandtskaber, hvos under de henhøre, maae fritages foruden Nabning og det Eftersyn, som til at forebygge Brevverting paa Engeland og med Storbrittanniske Undersaatter, er paabudet, hvorimod denne Fritagelse ifte gjeldes VII. Deel, Iste Binds 1ste Softe. 28 April. for Consulatbreve, som afsendes til Andre end fornævnte Regieringer og Gesandtskaber." 29 April. Hvilken allerhøieste Resolution man ikke har skullet undlade tjenstligst at tilmelde Hr. Kammerherren til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkom mende. Canc. Circul. (til de samme) ang. et fransk sjels pecorps, som kommer til at opholde sig her i Landet, Hs. Majestæt Kongen har allernaadigst behaget at tilkjendegive Cancelliet: at ligesom Allerhøist samme ved neiagtige og bestemte Forskrifter og Befalinger har braget Omsorg for, at det franske Hjelpecorps under dets nødvendige Ophold i de Kongelige Lande, skal hos He. Majestats tro Undersaatter i hver Henseende finde den Modtagelse, som skyldes en venskabelig og alliered Magts Ecopper, og til den Ende har ladet Alt, saavel hvad dette Hjelpecorpses Indqvartering som dets Forflegning angaaer, paa det fuldstændigste regus tere, og anordne; saa er det og Hs. Majesteets allernaadigste Villie, at samtlige Stiftsbefalingsmænd, Amtmænd, Øvrighedspersoner og andre Embedsmænd, fulle efter deres Embedspligt paa det noieste vaage over og førge for enhver. Enkelt af hans Undersaatters Tarv. Det bliver desaasfag, efter allerhoieste Befaling, herved paany indskærpet enhver af bemeldte Embedss mænd, at i Almindelighed alle Requisitioner om Qvars teer og Forflegning, saavelsom Fourage og Kjørsler i den foreskrevne Orden bør free gjennem de, efter allerbojeste Befaling i de forskjellige Districter beskikkede Pladscommandanter. Maar en eller anden Neqvisio tion efter tilstrækkelig Authorisation fra Drdonnateur en Ghef eller og fra Chefen af Generalstaben ved, det Keifertige franske Hjelpecorps skulle see umiddelbar til 29 April. en Kongelig civil Øvrighedsperson, saa haver Denne ved Opfyldelsen af saadan umiddelbar Requisition at forsyne sig med vittance for den rigtige Modtagelse af det Reqvirerede. Alle Requisitioner, som ikke see paa en af fornævnte 2 de Maader, ere derimod som aldeles ugyldige at anfee. Endvidere er det Hs. Majestæts allernambigste Willie, at samtlige Kongelige Embedsmænd, hvis de maatte faae Kundskab om, at nogen af det fremmede Urmees corps, imod Formodning, og imed deres Anførers nok som tilkjendegivne Willie, skulle tillade sig nogen Üorden eller negen Voldsomhed, hvorved Hs. Majesteets Underfaatters Rolighed blev forstyrret eller deres lovlige Nettige heder krænkede, ufortovet skulle anmelde Saabant, de una berordnede Embedsmænd til deres foresatte, ogOverovrigs hederne til Kammerjunker Levetzau, som allernaadigst er udnævnt til Commissair hos Hs. Durchlauchtighed Prindsen af Ponto Corve, og som ikkun vil behøve at bringe lige uregelmæssigheder til Hs. Durchlauch tigheds Kundskab for at faae dem afhjulpne, eller efter Omstændighederne straffede paa en Maade, der svarer til denne Hærferers tilfulde bekjendte Tænkemaade. Hvilken allerhøieste Befaling herved fundgieres alle Vedkommende til allerunderdanigst Efterlevelse. Rescr. (til Biskopen over Aggershuus: 29 April, Stift), ang. at det resid. Capellanie udi Kongsberg ikke skal nedlægges m. v. Gr. Den under 18de Decbr. f. 2. fra Etnes Præstegjeld til Sandsværd-Sognekalb befordrede Sr. Jørgen Broch mann har anboldt om at maatte beholde dette hans Embede paa samme Vilkaar, som hans Formænd det for ham havt haver, m, v. a 29 April, 30 April, 30 April, I anledning heraf, og ta det ved Nefcript af 13be April dette Uar er fastsat, at Kongsberg refiderende - Gapele lanie ved indtræffende Bacance stal nedlægges, samt, da det vil medfere nogen Vanskelighed for Sognepræsten i Kongsberg som ene Præst i denne Kjøbstæd, tillige at udfø te de præstelige Forretninger i det Miil fraliggende be densted Unner, som i Følge Rescriptet af 9de Septbr. 1803 fulde henlægges til dette Embebe: saa gives hermed tilfjende: At Kongen herveb vil have ophævet den i ovens nævnte Rescript af 9de September 1803 indeholdte Bestemmelse, at det refiberende Capellanie, til Sands sværd ved indtreffende Bacance fulde nedlægges, og Hedensted: Unner henlægges til Sognekaldet i Kongs berg, samt Skolevæsenet da tilflyde de 100 Noir., som Sognepræsten i Kongsberg hidtil har svaret til Sognepræsten i Sandsværd. Canc. Prom. (til Amtmanden over Bradsberg Amt), ang. Maanedstinges Holdelse i Brevig, og om Stævnevidner. Gr. Med Hr. Amtmandens Prom af 26de i f. M. har Gancelliet modtaget en Skrivelse fra Sorenskriver Justits. raab Klocker, hvori han foreslaaer, at de, ved Rescript af 4de Decbr. f. A. anaaaende Jurisdictions-Grænds ferne i Steen oa Sammes Forstæder befalede Maaneds tinge maatte holdes i Brevig, samt andrager paa en Foran dring, i Henseende til de i bemeldte Rescript omhandlede der ansættende Stævnevidner. Foranlediget heraf skulde Man tienstligst tilmelde Hr. Amtmanden til behagelig Efterretning og videre Bekjendtajørelse, at da ovennævnte Rescript, alternativ fastsætter, at Maanedstingene skal holdes enten i Brevig eller Langesund, Saa fan efter Omstændighederne Intet haves imod, at Samme holdes i førstnævnte Sted, men, for faas vidt de ansættende Stevnevidner angaaer, vil der aldeles blive at forholde efter Rescriptet. Canc. Prom. (til Stift-Amtmanden og Bis stopen over Siellands Stift), ang. hvo der Har Inspectionen for Herfølge Hospital. Gr. Foranlediget af en Forespørgfel fra Stiftsskriver Baastrup paa Balloe, om hvo der i Følge Fundatsen for Herfølge Hofpital af 4de Januari 1729 dens 4de §. nu til- Tigemed ham skal have nærmest Inspection over bemeldte Stif telse, da Provsten for Bjæverskou Herred Hr. Tennes sen, som i Følge Fundatsen tilligemed Stedets Sognes præst og Forvalteren stat være Inspecteurer for Stiftelsen, har frafagt sig Provste:Embedet, Hr. Kammerherre og Deres Høiærværdighed have ytret, at det nu maa tilkomme Amtsprovsten tilligemed Hr. Provst Tønnesen som Soga nepræst for Herfølge-Menighed i Forening med Forvaltes ren at være nærmeste Inspecteurer for bemeldte Hospital. Skulde Cancelliet ikke undlade herved til behagelig Efterretning tjenstligst at melde, at dette Collegium heri er med dem aldeles enigt. 30 April, Canc. Prom. (til Administrationen for Fri: 30 April. deriksværks Gods), ang. Skifteforvaltningen paa samme God&. Gr. Adminiftrationen har i Skrivelse under 23de Jan. b. 2. forespurgt, om det paaligger Birkedommeren, Lands dommer Nansen eller Godsets Inspecteur at forrette, de forefaldende Skifter? I Gjensvar herpaa Fulde dette Collegium til behagelis, Efterretning og videre Betjendtgjørelse tjenstlig melde: at da Landsdommer Nansen, som Birkedommer er tillagt fast Gage, Maae det ogsaa være hans Pligt at forrette de paa Godset forefaldende Stifter. Canc. Prom. (til Præstø Amts Skole. Direction), 30 April. ang. 1) at hvab Skolerne skal have i Sø, Salm og Torv, bor ydes af Indensogns og ei af Udensogns: Hartkorn; 2) at med Jords Tillæg og Drivt vil det forblive veb Skole Reglementets 52be §. samt Plac, af 25de Novbr. 1801 og 18de April 1804. (a) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Ge- 30 April neral Krigscommissairen i D. Kammerherre- Driberg), ang. at So: Indrollerede, for (a) See nu Anordn. 29de Julii 1814. 30 April, at være forrige War brugt ved Troppernes Transport, ei kan godtgjøres Sotogt. 2 Mai, 3 Mai, Gr. So, og Land-Krigscommissairen i det andet Sial landse District, Oberst Brun, har forespurgt om de So:Indrollerede, som i forrige Nav bave været brugte til Troppernes Transport, tan herfor hver tillægges et Togt? Herpaa har Collegium resolveret: at eftersom dette Brug ifkun har været en efiftence, af de Se Indrollerede, og ei kan sættes ved siden af Orlogstjenesten: Saa kan derfor ikke godtgjores noget stogt. Dette vilde Hr. Kammerherren behage at communicere samt lige Danske So Districter. Admiralitets- og Commiss. Collegii Prom. (til det Kongl. danske Cancellie), ang. Deeltagelse i Borgervæbningen af so-indrollerede Skippere som ere Borgere. Fra dette Collegii Side haves aldeles ikke noget imod at de Soe-Indrollerede, der i Overeensstemmelse med det 6te Capitel i Soe-Indrollerings Forordningerne af 8de Jan. 1802 og 3die Junii 1803, have vundet Borgerskab og ere blevne meddelte Certificaßer som Skippere, deeltage lige med andre Bergere i Borgers væbningen. Dette har Man herved den re at tilfjendegive, i tjenstligst Gjensvar paa det Kongelige Danse Cans cellies Skrivelse af 16de f. M. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Bergens Stift), ang. Tinglysning af Forlige paa slet Papir om Skjelbestemmelser. Gr. Som Hr. Stiftamtmanden bekjendt, har Sorenskris ver Koren i Hardanger i Anledning af de herhos tilbas gefølgende 2 Markeftjets og Stævnings-forretninger fore Spurgt.25 1) Om bemeldte Forretninger som lovlige fan anfees, og tages til Følge i Tilfælde af Mettergang enten mel lem Eierne indbyrdes, eller mellem disse og deres Naboer, og om de, uden at omskrives paa stemplet Papiir til 27 ß, fau tinglyses? 2) Dm deslige og andre Forretninger, naar de kun tilfø res Forligelses Protokollen, fan antages til Zinglysning paa flet Papir? og 3) Om Tinglysningen og Indførselen i Protokollen ze. bør forrettes for 4 Mt. i hvor vidtløftige Forretnin gerne end ere? Foranlediget heraf fulde Man tjenftligst melde, til fornoden Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkoma mende. ad 1) Ut Cancelliet ikke finder, at der med Foie fan indvendes Noget imod bemeldte Forretningers Ana tagelighed, da disse alene angaae Foreninger om Vedkommendes Eiendommes Grændser, og ikke Des ling af Eiendomme, hvilke sidste Stags Forretninger ikke henhøre til Forligelses Commissionen. Slige ved Forligelses:Commissionen indgaaede Foreninger i Markeskjets Tvistigheder maa derfor have den jus ridiske Virkning, at de, ligesaavel som enhver anden Contract bør ved Dom og Ret tages til Følge i Sas ger, der opstaae om de i Samme omhandlede Eien dommes Marke eller Grændseskjet, saalange ingen senere Bestemmelse findes, som heri gjør Forandring, og det, om Eiendommene endog ere komme ud af de res Besiddelse, som have indgaaet Foreningen. ad 2) Ut deslige Forligelfes Commissions. Forhandlin ger kunne tinglyses, uden at være skrevne paa stemplet Papir, viser Forordningen af 25 de Mai 1804, §. 15+ ad 3) At hvad Betalingen for saadanne Forligelses Commissions Forhandlingers Tinglysning angaaer, da maae der for et fligt Dokuments Tinglysning betales 2 Rdlr., uden Hensyn til sammes Arkes Antal. 3 Mai, Canc. Prom (til Amtmanden over Finmarkens Amt), 3 Mai. ang. nogle Delinqvent-Omkostninger at lignes paa Amter. $6 3 Mai. 3. Mai, Gr. Efterat have corresponderet med Vedkommende i Anledning af Amtets Skrivetle, 'dateret 18de Marts 1806, hvori indstilles, at de Omkostninger, som ere medgaaebe til 4. Delinqrent: Sagers Udførelse i Senjens og Tromse ens Fogderie, maatte, endfiendt Samme ikke belebe tit 200 Rd. for hver Eag, lignes paa hele Stiftet, skulde man til forneden Efterretning tjenftligst have dem tilmeldt: at Cancelliet anseer det rettest, at der i ovenanførte Tilfælde forholdes efter Forordningen af 5te Upril 1793 §. 2, og at de her omhandlede Omkostninger, som en Følge heraf, lignes paa Amtet. Rentek. Circul. (til Fogderne i Norge), ang. Paabudene efter 2 Forordninger af 8de April 1808 af Fogderierne at indfordre og beregne. Den ved Forordningen af 8de forrige Maaned paas budne Forboielse i Afgivterne af Jorder og Ziender efter, Forordningen af iste October 1802, vilde Hr. M. N. fra 1ste Januari dette Uar og fremdeles aarlig i de næstfølgende 13 Mar indfordre og beregne til Inda tægt i Deres Extracter og Regnskaber under en særskilt Conto, StatkammerAfdrags: Fondet vedkommende og imod Kassererens separate Qvitteringer, hvilke dog kunne meddeles under et med Qvitteringer for Indbetalinger af de ved Forordningerne af 21 de October1 803 096 Juni 1806 forhen paabudne Forhøielser i bemeldte Afgivier, da den ved sidstmeldte Forordning paabudne Forhøielse fra iste Januari d. A. ogsaa tilfalder Afdragsfondet. Ligeledes vilde De indfordre hvad N. N. Fogderie tilkommer at udrede saavel for dette som for de næstfølgende 13 War af den ved en anden allernaadigst Forordning af 8be April sidstleden paabuden aarlig Afgivt til Erstatning for extraordinaire Indqvarterings Omkostninger, samt med behørig Forklaring aparte beregne Beløbet til Indtægt i Deres Extracter og Regnskaber under samme Conto som ovenmeldte Forhsielfes Afgister. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), at Interes. 6 Maii, senterne i det lille Vognmandslaug i Staden maae indtil dette Wars Udgang betales 8 Mk. for hver Dags vogn de afgive til den almindelige Brolægning, samt for hvert Læs Sand, der indeholder 4 Tdr. og kjøres til Kjobenhavn, 3 Mark 4 B., og for et lige Læs til. Kristjanshavn 3 Mt. 12 f. (b) Rescr. (til Biskopen over Lolland-Falsters 6 Mai. Stift), ang. at Ente Pensionen af Nysted Sognekald skal herefter være 130 Rdlr. aarligen. (c) Rescr. (til Amtmanden over og Landsdommeren paa 6 Mai. Bornholm samt 2 Byfogder), ang. en Over-Crimi nal-Ret sammesteds. (d) Gr. Da Bornholms Beliggenhed foraarsager, at der under Krigen vanskeligen kan derfra vedligeholdes negen stadig Communication med de øvrige Proviadser af Danmark, Saa har Hs. Majestæt, paa det at de der forefaldende Delinquentsager ikke skulle lide utilbørligt Ophold, fundet det fornødent at anordne en Overcriminalret for bemeldte Land Bornholm, som i sidste Instants skat paakjende disse Sager. I Anledning heraf har Hs. Majestæt befalet foranførte Embedsmænd at sammen. træde, for indtil videre at udgjøre en Overcriminalret, hvis Pligt det skal være endeligen at paakjende alle paa Bornholm forefaldende Delinqventfager; og er det i Henseende til denne Overcriminalret, ved dette Rescript, anordnet og fastsat: a) at Retten skal holdes paa Ting. fædet i Kjøbstæden Rønne maanebligen, begynde hver (b) af Colleg. Tid. 1808, No. 20, Pag. 309. (c) f Colleg. Zib. 1808, No. 25, S. 409. (d) f Col. Tid. No. 35, Side 582. Janv. 1810 og 10 Janv. r8115 9 Octbr. 1811. See Rescr. Tode phævet veb Rescr. 6 Mai. forste Mandag i Maaneden og derefter vedvare, saalænge ber ere Sager til Behandling; b) at Proceduren seal see skriviligen ved de Procuratorer, som have Tillas delse at gaae i Rette for Landstinget, og Dommen forfattes efter de fleste Stemmer; c) at Retten skal were bemyndiget til at authorisere en Protocol, og at Byskriveren i Rønne, P. H. Barchley, skal fungere som Skriver ved Retten, i hvilken Henseende Amtman den haver at tilkjendegive ham det Fornødne; d) at Criminalrettens Tilforordnede maa være bemyndigede til at tilkjende Procuratorerne billigt Sallarium, og at dem desuden maae tilstaaes fri Befordring og de sædvanlige Diætpenge, hvor Reiser gjøres nødvendige; e) at Amtmanden, som tillige er Proses i Netten, seal beforge Indstævninger paa samme Maade som Forord ningen af 7de Junii 1760 fastsætter, og beskikke Uc tor og Defensor, samt paasee Sagernes hurtige Fremme; f) at de af Rettens Medlemmer, som boe uden for Ronne, maae nyde fri Befordring og 2 Rdlr. baglig i Diætpenge, hvormed iøvrigt skal forholdes efter de Regler, der ere fastsatte ved Placat af 21 de Marts 1800; g) at, naar der til Retten indantes Sager, hvori en af de nævnte Byfogder, Jespersen og Viborg, har doint, skal der af Amtmausen conftitueres en anden duelig Embedsmand i den udtrædendes Sted; h) at Landstinget paa Bornholm skal, i de Sager, der ere Gjenstand for Overcriminalrettens Paakjendelse, borts falde som aden Instants, og disse derimod umiddelbart 'ndantes for Overcriminalretten; i) at Retten fal, i de Tilfælde hvor nogen Forbryder demmes til Livs- eller Mutilationsstraf, indsende en udførlig Relation om Sagens Omstændigheder og de Tilforordnedes Vota til det danske Cancellie, samt deri tillige anføre de Grunde, paa hvilke samtlige eller enkelte af de Tilfor: 6 Mai. ordnede maatte formene at det bør have sit Forblivende ved den afsagte Dom, eller at der kunde være Una ledning til at formilde eller forandre den idemte Straf,. for at denne Beretning derefter kan forelægges Hs. Majestæt til allerheieste Resolution, forinden Dommen ereqveres. Rentek. Prom. (til Stiftamtmændene), ang. en 7 Mai. temporair Foranstaltning til at sende Pakker og Kasser m. m. adresserede til Odense, Kongl. Tjeneste angaaende, over Sarvandene. e) Det Kongelige Generalpostamt har ved Skrivelse af 26de i f. M. tilmeldt os at Hs. Majestæt allernaas bigst har approberet en temporair Foranstaltning til at Pakker med Documenter, Ucter og deflige samt Regn fabssager, den Kongelige Tjeneste vedkommende, kunne sendes over Farvandene enten med den Brevpost, som ganer over Derne, eller, forsaavidt det ei dermed kan frembringes, med særskilt afgaaende Befordring, under Anførsel af et paalideligt Postbud, som med dette Slags Sager skal bestræbe sig for at komme over Vandet der, hvor Vedkommende, som er tillagt Bestyrelsen af Transporten over Farvandene, anviser ham, hvorhos bemeldte Generalpostamt tillige har ytret det Ønske, at de Kasser og Pakker, som maatte attraaes forfendte med ovennævnte særskilte Befordring, ei maatte være større end, omtrent en Alen i Længden, Ulen i Bres den, og Alen i Hoiden, da Afsendelsen af det, som paa denne Maade fra hin Side Beltet skal afgaae Hertil besørges fra Postcontoiret i Odense, hvortil det fra Ufgangsstederne maatte afgaae med den sædvanlige 4 (e) Et ligedant Brev af samme Dato al efter Fyens Landemove-Act være fra Cancelliet gaaet til Biskopen. 7 Mai. Pakkepost; og er fornævnte Contoir instrueret at meb 10 Mai. 10 Mai. tage alle Kasser og Pakker, den Kongelige Tjeneste ved kommende, som ei ere større end forommeldt, til Affens delse med ovenanferte færßilte Befordring. Hvilket man ikke skulde undlade herved tjenstligst at tilmelde Hr. Kammerherre til Efterretning, og videre behagelig Be fjendtgjørelse for Amtsforvalter Nielsen og øvrige Webs kommende, Kongl. Bevilling, at Kammerherre og Lol lands Stiftamtmand Hr. C. W. Munthe af Morgenstjerne, Nidder, mace ved Enden af en ham tilhørende Have indrette et Begravelsessted for sig og Familie; dog at vedkommende Kirke og dens Betjente Derved Intet fragaae i deres lovlige Rettigheder. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Vi borg Stift og til Nørre- Sydlands commande rende General), ang. at Fog. af 26de Febr. d. A., om Kystmilicen, ikke vil finde nogen Anvendelse i Viborg-Amt. Gr. Efterat Cancelliet havde modtaget Hr. Stiftamtmans dens Skrivelse af 10de Marts sidstleden, hvori De fores Spørger, om Forordningen af 26de Febr. d. 2., anlangende Kystmilicen i Danmart, stal anfees anvendelig for Viborg- Amt; har dette Collegium foredraget Hans Majestæt denne Sag, tilligemed de Grunde og Omstændigheder, der hidtil have foranlediget at der aldrig har været nogen Kystmilice organiseret i bemeldte Amt; og Allerhøistsamme har herpaa under 6te dennes allernaas digst resolveret: "Forordningen af 26de Febr. b. 2. ang. Kyfimilicens Indretning, vil ifølge de locate Omstændig heber ikke finde nogen Anvendelse i Viborg - Amt". Hvilken allerhøieste Resolution man herved tjenstlig stude medbele Hr. Kammerherre til fornøden Efterretning. Canc. Prom. (til Amtmanden over Romsdals 10 Mai, Amt), ang. at Salarium til Forligelses- Commissarier bør betales inden Forliget føres til Protokollen. Gr. Med br. Amtmandens Skrivelse af 23de Martii fitftteben har Cancelliet modtaget en Forespørgsel fra og nepræsten i Jørringfjord Hr. Ronne angaaende paa hvad Waabe Forligelses: Gommissarierne hos vedkommende Parter, skal erholde det dem titkommende Salarinm? I Unledning heraf fulde Man til behagelig Efters ning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende tjensta lig melde at Cancelliet i denne Henseende bifalder Hr. Amtmands ptrede Formening, hvorefter det ved Fors ordningen af 20de Januari 1797 3de Afdel. 4ode §. bestemte Salarium til Forligelses Commissarierne for enhver Sag, som bliver forligt, bør af vedkommende Parter, naar de ikke ere fattige, betales i Commis fionen, inden Forliget føres til Protokollen. Canc. Prom. (til Samme), ang. Bonde: 10 Mai, handel af Grottens og Lesso-Præstegjeldes Almue. Gr. Fra Grettens og Lesse Præstegields Ulmuer er indgivet Ansøgning om, fremdeles at maatte utøve ben dem, ved Rescript af de Novbr. 1743 tilstacede Bondehandel m. v., og Landkræmmer Ole Lie paa Veblungsnasset, har indgivet Forespørgfe, om den i bemeldte Rescript omtalte Tuskhandel, alene bør forstaaes om ovennævnte immers. Ret til at optiebe og nedsatte den faakaldte Bondefild og derefter omtuste eller fælge Samme tilligemed deres egne Fiskevare til de vedkommende Oplændinge, eller om nogen Mmuesmand er berettiget til i Kjøbstæderne at optjebe, og derefter i Boigden udsælge Salt og deslige i bans Bevilling til Landkræmmerie benævnte Sorter, hvorved han liber Staar i fin Næringsvei? Foranlediget heraf, fulde man, efter desangaaende at have corresponderet med det Kongelige Rentekammer, tjenst lig melde til fornøden Efterretning og videre Bekjendt gjørelse for samtlige Bebkommende; at, da bemeldte Res fcript ei alene tillader Ulmuen at sælge deu faakaldte Bon desild, som ikke til Kjøbmandsgods bliver virket, men og at beholde deres imellem hinanden haste Bondehandel, 10 Mai, 10 Mai. Saa haves dr Intet imod, at ovennævnte Almue fremdeles vedbliver den af dem forte Handel, som dog maa indskrænkes til Sild, Salt og Korn. Canc. Prom. (til Amtmanden over Smaalehnenes Amt), ang. hvorledes det 2 Procuratorer, for Møde i Justitssager, Tilkommende bør lignes. Gr. I Anledning af de, som Hr. Kammerherren bekjendt fra Procuratorerne Tranekjer og und indkomne Regal ninger, efter hvilke de, for at have mødt ved et ifølge Des res Begjæring foranstaltet Tingsvidne til Oplysning om nogle af ans Cornelius fen i Onfo-Sogn forøvede Tyverier, tilkomme, den første 6 d. og den Sidste 5 Nd. 64 B., samt den første endnu for at have optaget 2de Tingsvidner i Juftitssagen mod Slipper Ole Neumann 30 d. 60 f. fulde man, til behagelig underretning og videre foiende Foranstaltning, herved tjenstlig melde: at hvad Prokuratorerne Tranetiers og Lunds med Lit. A. og B. betegnede herhos tilbagefølgende Regninger angaaer, da formener Cancelliet, At de blive at ligne paa vedkommende Almue i Smaalenenes Amt, hvilket, da forum delicti er i Onso Sogn, er grundet, faavet i Lovens 1-2-21, som i Forordningen af 21 de Mai 1751 og 15de Novbr. 1741, af hvilke Forordninger den sidste udtrykkeligen viser, at forum deprehenfionis er berettiget til ved forum delicti at søge Erstatning for de paa den Una gjeldendes Paagribelfe medgangne Omkostninger, liges som og Rescriptet af 8de April 1768, der undtager Bagthold in nature blandt de Omkostninger paa Delins qvent: Sager, som det ene Amt skulle erstatte det andet, bestyrker Rigtigheden af denne Formening. Hvad fremdeles angaaer Prokurator Tranekjers under, Lit. C anførte og ligeledes tilbagefølgende Regning, da bliver dens Belob at udrede ved Ligning paa Smaas lehnenes Amt, siden alle de Ungjeldende ere bosatte ander dette Amts Jurisdiktion og desuden den affigenbe Dom af Hr. Kemmerherren mag foranstaltes eree queret. Kongl. Resol., ang. Indtægter ved Auc- 12 Mai. tioner og Eiendom. Salg samt ved Bygselsædles Tinglæsning for Fattigvæsenet k Aggershuus-Stift. (g). Gr. Da det er at befrygte, at de Indtægtskilder, som ere tillagte Fattigvæsenet i Uggershuus Stift, ikke under nærværende Omstændigheder ville være tilstrækkelige til de Fattiges Forsørgelse paa flere Steder i Stiftet, saa har Cancelliet derom giort Forestilling. Det bifaldes, at Fattigvæsenet paa Landet i hele Aggershuus Stift stat, som en almindelig Indtægt, tillægges Procent af alle Auctioners Beløb og af alle faßte Eiendomme i Stiftet, som underhaanden bortsæt ges, samt 1 Rd. af hver Bygselsæddel, der tinglyses. Endvidere bemyndiges Stiftamtmanden og Biskos pen over bemeldte Stift til, ved Fattigforsørgelsen i Stiftet, at træffe faadanne overordentlige Foranstalt ninger, som de nærværende Tidsomstændigheder paa ethvert Sted maatte giøre fornødne, hvorom de deref ter maae indkomme med nærmere Beretning, for at Samme fra Cancelliet kan blive He. Majestæt forelagt. I Henseende til den fornævnte Afgivt af Procent af alle Eiendomme, som underhaanden eller ved Aucs tion bortsælges, da bliver at forholde i Dvereensstem melse med hvad der er fastsat ved Kongelig Resolution af 1te Marts 1805, hvorved lignende Indtægtskilder bleve bestemte for Fattigvæsenet i fornævnte Stifts Kjøbstæder, saaledes at naar faste Eiendomme ved Kjob og Salg overdrages, hvad enten det serer unders haanden eller ved Auction, skal kjøber og Sælger erlægge hver den halve Deel af den bestemte Procent Afgivt, og maae intet Skjøde til Tinglysning antas ges forinden det ved Svittering fra Fattigkommissios (g) f. Col. Tid. No. 44, S. 721-724+ 12 Mai, nen er gotgjort at Afgivten er betalt; men hvis Beba 14 Mai. kommende ikke fremkommer med deres Skjøde til Tings læsning, at Fattigvæsenet dog ligefuldt være berets tiget til at fordre Afgivten, og hine pligtige til at udrede den, samt at anvise Skjødet inden 4 Maaneder efter at Handelen er foregaaet, ifald Skjødet ikke inden den Tid er leveret til Tinglæsning. Naar Varer eller Losere sælges ved Auction, skal Incassator aflægge Rigtighed for Procent Afgivten til Auctions Direca teuren, som har at aflevere Beløbet til vedkommende Fattigkommission. Canc. Prom. (til Amtmanden over Bornholm), ang. nogle Sportler, som det ved Fdg. 25 de Jan. 1805 Paabudne ikke vedkommer. (f) Gr. Ved under 17de Novbr. 1805 at afgive Erklæring over et fra Byfoged Viborg i Ronne indgivet Andras gende dateret, 3ote August s. 2., hvori han fremsætter adfil lige Forespørgieler i Anledning af Forordningen af 25de Jan. 1805, har Sr. Amtmanden ytret: at det ved Samme anordnede Paabud, efter Deres Formening ikke vedkommer 7) De Sportler, som Forordningen af 26de Detbr. 1804 reglementerer; 2) de Recognitioner, som Forordningen af 5te April 1754 bestemmer at fulle betates Skifteretten af dem, som erholde Bevilling at sidde i uskiftet Bo; 3) Det Salarium som for Forligelses Commissarier es anordnet. 4) Det, som for Passes Udstædelse erlægges; 5) Det, som for Borgerskabsbreve betales. Hvorhos Hr. Amtmand endvidere har bemærket: at den paabudne Forheielle, saavidt vides, ikke hæves ved det bornholmske Landsting Foranletiget heraf, skulde man til behagelig Efterretning og videre fornøden Bekjendts gjørelse tienstlig have meldet: Ut for saavidt be under No. 1, 209 4 anførte Sport ler vedkommer, da bør bemeldte 12 pr. Eto. For heielse deraf erlægges, men derimod ikke af de under No. 3 og 5 benævnte; I øvrigt maa man, med Hew (f) Nu mas fees Regl, na Marts 1814, især §. 156. fyn til Deres til Slutningen fremsatte Bemærkning 12 Mai. tilfeie, at denne Fothoielse ikke bør hæves af de ved Landstinget paa Bornholm faldende Sportler og Gebyre. Rescr. (til den Islandske Landsoverret), 14 Mai. ang. Sammes Sessioner og de Tilforordnedes Boepæle. (h) Herved fastsættes: a) at Rettens Tilforordnede mane indtil videre boe udenfor Reikeviys Kjøbstæd, dog ei længere end 5 Mile borte fra denne Kjøbstæd; b) at de ved Forordn. af 11 Julii 1800 bestemte Sessioner for bemeldte Lands Overret indtil videre maae indskrænkes til 6 aarlige Sessioner, nemlig i Jan., April, Julii, August, September eg October Maaneder hvert Aar, hvilke Sessioner skulle begynde de første Dage i bemeldte Maaneder, og vedvare, saalænge indstævnte offentlige eller private Sager slaae tilbage at pagdømme; c) at naar publique Sager fulde forefalde efter den ordinaire Sess fions Ophævelse, skal Justiciarius, i det seneste 14 Das ge efterat Saadant for ham er anmeldt, beramme en Ertcasession til disses Foretagelse; d) at de Tilforords nede i Lands Overretten skulle hvert War til det danske Cancellie indsende en Liste over de ved Retten behands lede Sager, forfattet efter det Rescriptet vedlagte Schema. Canc. Prom. (til Amtmanden over Randers: 14 Mai. Amt), ang. at de ved Stifter, til Sikkerhed for Umyndiges Midler, givne Udlæg maae efter senere protocollerede Afkalde, af Pantes Protocollen udslettes. At Cancelliet ikke har noget imod, at Udlæg, som til Sikkerhed for Umyndiges Midler ere givne ved Stif (h) Af Gol. Tid. 1808, No. 39, S. 643. VII. Deel. Iste Binds iste sefte. E 14 Mai, ter og siden tinglæste i Overeensstemmelse med Rescrips tet af 7de Febr. 1794, maae udslettes af Pante: Protocollen, naar af de senere, protocollerede Afkalde has ves Wished om, at Udlægget er indfriet; hvilket man i Anledning af den med Hr. Kammerherrens Skrivelse af 5te Jan. d. 2, desangaaende indsendte Forestilling fra By- og Herreds: Skriver Sinding i Æbbeltoft, herved tjenstligst fulde tilmælde Dem til behagelig Uns derretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. 14 Mai 14 Mai, Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. Bestyrelse af Fiue Olsens Legat. Gr. Provst og Sognepræst ved Holmens Menighed Hr. hjort, har indberettet, at Provsten til Holmens og Sog nepræsten til Nicolai Menigheder stulle i Følge Fundatsen have Tilsya med det i Haret 1755 stiftede Frue Olsens Legat til fattige Enter af den civile Stand, og fore staae Uddelingen af Renterne, der belete sig, til 88 No. 48 ß. hver Termin; men at han siden Nedlæggelsen af Nicolai Menighed har været eneste Bestyrer af bemeldte Legat. Da han nu har erfaret, at der gives Tilfælde, hvor Overlæg med en Medbestyrer vilde være ønskeligt, saa har han med hensyn hertit anholdt om, at der i Steden for den forrige Nicolai Sognepræst, maatte udnævnes en Wedbestyrer, i hvilken Henseende han har foreflaaet Præsten ved Trinitatis Kirke Hr. Fallesen. Da Cancelliet finder dette Forslag hensigtsvarende, Saa skulde dette Collegium tjenstlig anmode Deres Hoiærværdighed om behageligen at ville tilkjendegive Hr. Fallesen, at han for Fremtiden bør med Provst Sjort. deeltage i ommeldte Legats Bestyrelse, ligesom man ogfaa maa udbede sig, at de herom vilde meddele Provst Sjort Underretning. Ganc. Prom. (til Landmilice - Sessioner i Danmark), ang. at Post Stationerne i Danmark maae beholde en Karl fri for Krigstjeneste. (i) (i) Heraf blev femme Dato Generalfrigskommissairen Hr. Kammerherre Driberg given Notits, Postmefternes er af 17de Maii 1808, Da Hs. Majesteet Kongen under 9de f. M. allernaa: 14 Mai. bigst har befalet: at en igjennem det Slesvig-Holsten ste Cancellie under 28de Janv. d. 2. udfærdiget Kons gelig Resolution, hvorved det er bevilget Poststationers ne i Hertugbommene at beholde en Karl fri for Krigss tjenesten, ogsaa herefter skal være gjeldende for Danmark; Saa skulle man, ved at meddele samtlige Land milice: Sessioner i N. N. District denne allerhøieste Bes faling, til fornøder Efterretning og Jagttagelse, tillige tjenstligst lade følge en Gienpart af ovenmeldte Kons gelige Resolution. Canc. Prom. (til Landmilice-Sessionen for 17 Mai. Holbeks Amt), ang. Udskrivning af Reserver, som mangle den venstre Pegefinger. Gr. Cancelliet har allerunderdanigst foredraget He. Mas jestæt den fra Sessionen under 7de August f. 2. hertil inds tomne Forestilling, betreffende Generalkrigscommissairen Kammerherre Dribergs Rotater i Anledning af de til danske Livregiment afgivne 2 Soldater Christen Jens sen Rye af Hotbets Amts 74-38, og Hans Jensen Earlslunde, der begge mangle egefingeren paa den venstre Haand, og Allerhøistdemeldte Hs. Majestæt har paa dette Collegii derhos allerunderdanigft gierte Forespørgsel, hvorledes i dette og lignende Tilfælde bør fors holdes, under 6te d. M. allernaadigst resolveret saaledes; "Vi ville allernaadigst, at Reserver, som mangle Pes gefingeren paa den venstre Haand, skulle, naar de ikke formedelst andre tilstedende Omstændigheder ere utjenst dygtige, ligefuldt udskrives til at gjøre Tjeneste ved Vor staaende Hær.", Hvilken allerbeieste Resolution herved meddeles til fornøden Efterretning. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Ber- 17 Mai, gens Stift), ang. Salarium for Auction over vis og uvis Gjeld. 2 17 Mai, Gr. Anledning af den fra Kjøbmændene D. E. Kappe og Albert Mohn til Cancelliet indkomne Forespørg fel, angaaende hvormange Procento Auctions Forvalterne. ere berettigede at beregne sig i Auctions: Salarium for ved Auction sagende Portioner vis og uvis Gjeld, der famlede ved et Tilslag blive bort solgte, fulde man herved tjenstligst melde til videre Bekjendtgjørelse for Bedfominende:

17 Mai, At Auctions: Salarium i ovennævnte Tilfælde efter Cancelliets Formening bliver at betale efter den 35te §. i Sportel: Reglementet af 11te Junii 1788. Generalpestamts Circul. (til Postmesterne i Danmark), ang. Fritagelse for Landeværns tjeneste af en Mand ved hver Post-Station. Under 28de Jan. d. A. har He. Majestæt paa det Kongelige Slesvig holstenke Cancellies Forestilling allere naadigst resolveret saaledes: "For ethvert Postcontoir og enhver Post-Station, Hvor, efter Generalpostamtets Skjønnende, Forretningers ne ere af det Omfang, at Saadant udfordres, kan een Mand befries for Landeværns. Tjeneste (k), dog saas ledes: 1) At de i Postcontoicenes og Poststationernes Tienes ste staaende Landeværnsmænd, strap ved Navne opgi ves, og at fornævnte Fritagelse kun saalænge gjelder, som de blive i deres Tjeneste; 2) for de Landeværnsmænd, der herefter antages i Posts contoirernes og Poststationernes Tjeneste, kan den ne Befrielse kun komme i Betragtning, naar de ere over 28 Bar gamle. Ogsaa fan Fritagelsen af de Landsværnsmænd, som antages til Poststationernes Tjeneste, i Fremtiden, kun free ved de aarlige Sess fioner. (k) See Forordn. 15de Febr. og Circul. 14de Mai 1808, Efter Generalpostamtets Andragende har Hs. Mas 17 Mai. jeftet, igjennem bet Kongelige Danse Cancellie, beha get den agde f. M. at afgive følgende Resolution: "Vi ville, at de ved Resolutionen af 28de Jan. 6. 2. for vore Hertugdømme fastsatte Bestemmelser ogsaa herefter skulle være gjeldende for vort Kongerige Dan mark." I Følge denne allerhøieste Resolution, som fra Cancelliet er meddeelt samtlige Landmilice-Sessio ner i Danmark, har det Kongelige Postcontoir at inds levere den befalede Angivelse af de i dets Tjeneste staas ende Landeværnsmænd til Landmilice-Sessionerne, og at indberette til Generalpostamtet, om og paa hvilke Grunde det ønsker en Mand fri, og navnlig at opgis ve Denne med Tilfeiende af hans Fødested, Alder, samt det District og Lægb, hvorunder han hører. Admiralit. og Commiss. Collegii Interims 19 Mai. Lods: Reglement for Lodserne ved Kallebodstrand. (1) Bed Kallebobstrand skal, indtil videre, være en fast §. I. og en Reserve. Lods; de skulle begge opholde sig paa Strandegaarde, eller i Nærheden deraf, for at kunne loose be Skibe og Fartøier, som ville soge denne Bei. Saalange Farten er aaben, skal Lodserne sætte og ved §. 2. ligeholde a Mærker eller Prikker ved det ydre af Ind. lobet til Sorte: Rende; det Ene af disse Mærker stal stane paa Hvidsandstevet, som gaaer ud fra den Sjæl landske Side, og være en Stage med en Kost paa: det Andet stal stage paa Skjelsandsrevet, der skyder ud fra Umager-Siden, og være en Stage med et lidet Kryds paa. Begge disse Marker skal staae paa 6 til 7 Fod (1) See Upprob. 21de Febr. 1809, og Placat 24de Marts 1817 (i Statstidenden No. 26) fra Havne: Admis niftrationen, under hvilken nysnævnte Strand er lagt.. §. 3+ 19 Mai. Vand. Taxt, hvorefter Lobferne, indtil videre (m) skal betales: Naar der paa et Stib, som kommer Sønden fra, heises det sædvanlige Tegn efter Lods,,ba er Lobs fen pligtig at gjøre sit eerste for at komme til Stibet uden for de i §. 2, befalede Mærker eller Prikker, og hvis dette lykkes ham, betales ham for at indlodse det til Ankerpladsen uden for Strandegaards Kalkbrænderie eller et Stykke indenfor, faasom til lige ud for Flasketeor, 32 B., for hver Fob, Stibet er dybgaaende; men dersom han ifte kommer til Ekibet, forend det er kommet inden for bemeldte Mærker eller Prikker, da titkommer ham for dets Indlodsning ikkun 16 s. for hver Fod, det er dybgaaende. For at teose et Stib eller Fartøi fra Ankerpladsen, enten uden for Rall brænderiet eller uden for Flaskekroen, op til Breen, en tummelig Ankerplads, henimod Miil udenfor Langebroe, betales, uden Forskjet af Dybgaaende, 1 Rdlr.; og for at lobfe det længer op til Langebroe, hvis Stibets Dybgaaende tillader det, i det hele 1 Rd. 48 B.; men dersom det ikke har været brugt Lods til at bringe et saadant Skib eller Fartøi til den første Ankers plabs, betales dobbelt Lobspenge; altsaa, ifte Tilfælde 2 Rd., og i sidste Tilfælde 3 Rd. For Udlodsning fra Ankerpladsen uden for Flaskekroen eller Strandegaards Kalkbrænderie frit titfees paa Bugten, betales 24 B. for hver Fod, Stibet eller Fartøiet er dybgaaende. Naar et Skib eller Fartøi, som ligger inde paa Vreen, fortan ges udlodset om Eftermiddagen, ber Lodssignalet vært høist fra Toppen samme Dags Morgen; men, naar det forlanges urlodfet om morgenen, bør Lodssignalet være høist den foregaaende Dags Eftermiddag, paa det Lodsen ikke unyttig fat blive opholdt paa Skibet. (m) Forandret ved Approb. 21be Febr. 1809, §. 23 fee Piac, 27 Julit 1811. Skulde Beiret være faantyft, at Signalet ikke fan fees 19. Mai. fra Strandegaarden, da maa der sendes Bud efter Lod fen. Fra Vreen tif Ankerpladsen ud for Kalkbrændes riet betales 1 Rd. i Lodspenge, naar Udlodsningen gaaer videre tilsses; men i modsat Feld betales 2 Rd. Som et ved Langebro høist Lodssignat ikke fees fra Strandegaarde, saa kan der fra Langebroe, naar ingen af de beskikkede Kallebodstrands Lodser tilfældig skulde være tilstæde, bruges andre bekjendte Mænd til Udlodsa ning, dog ei længer end til Strandegaardes Kalkbræn derie. Af ethvert Slags Fartøi, som er brændt for Lastedrægtighed, skal, naar der ikke bruges eller ved Sigs nal kaldes Lods til det, betales for de i §. 2 bestemte Mærkers eller Prikkers Webligeholdelse, og for den Veis ledning, derved gives, til Lodjen 4 B. pr. Læst for Indgaaende og ligesaa meget for Udgaaende; dog undtages herfra Kjøbenhavns Pramlaugs Fartøier. Forestanende Taxt gjelder for de 6 Sommermaaneder, nemlig fra 1ste April til 30te Septbr. incl., men fra 1ste Octbr. til 3 1te Marts skal betales meer i Leds- Prikkepengene ere derimod eens hele Naret igjennem. I Henseende til Lodsernes øvrige Pligter og §. 4. Rettigheder følges den under 27de Dctbr, 1800 udstædte Interims: Anordning for Fladftrand: Lodser og dermed forenede (n) for saavidt Samme er anvendeligt paa Kallebodstrands Lodferie; men Sø Retten i Kjøben havn skal være Værneting i 1ste Instants udi alle de Sager, som vedkomme eller reise sig af det ved dette Reglement indrettede Lodsvæsen for Kallebodstrand; og skal disse Sager ved denne Ret gjesteretsvis behand les og paabommes. So-Rettens Domme i bemeldte Sager fan paaantes for Over Admiralitets-Retten (n) Er i Tillæg ved Rescriptsamlingens ifte Deel, penge. 19 Mai, i Kjobenhavn, som sidste Instants, naar det, som omtviss tes, er appellabelt til denne Ret. 20 Mai, 20 Mai, Rescript (til General Indqvarterings-Commissionen i Christiania), ang. mere Godtgjø relse til denne Kjøbstæd for Garnisonens Sy gehuus. Gr. Commissionen har indsendt en Skrivelse fra Magistraten i Christiania, hvori denne andrager, at den Gotts giørelse af 2 §. pr. Sng daglig, som i Følge Rescript af 6te Sept. 1780 tilkommet Kjøbstæden Christiania for Unskaffelsen af Brænde, Lys og Halm tit Garnisonens Sygestue, kan formedelst de stegne Priser paa disse Artikle ikke mere anfees at indeholde stabestos Erstatning, og af den Aarsag anholde om at fornævnte Kjøbstad maa tila staaes en forheiet Betaling for 2nftaffelsen af bemeldte Artille. I Betragtning af de oplyste Omstændigheder vil Kongen have bestemt at den Christiania. Kjøbstæd i Følge ovennævnte Rescript tilkommende Godtgjørelse for Anskaffelsen af Brænde, Lys og Halm til Garnisonens Sygehuus, maae forhøies til 5 ß daglig pr. Mand, dog at Byen tillige for samme Betaling leverer det behørige Brænde for den inspectionhavende Officeer ved Sygehuset, samt til Brødbagningen for de Syge. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. Sonderdahl Præstegaard paa Færs. Gr. Præsten til Thorshavn og Viceprovst over Fære erne Hr Begtrup har anholdt om Silladelse til at kjøbe sin Præstegaard Sønderdahl med Inventarier for 100 Rd., imod igjen at nyde 500 Stdr. eller 333 Md.; og at bemeldte 100 dr. enten maatte anvendes til Skolevæfe net i Færø eller tilfalde Sjellands-Stifts geistlige Enkes tasse, paa Grund af, at han har anvendt en efter hans Evne betydelig Sum til Præstegaardens Istandsættelse m. v. Herved tillades, at fornævnte Vice Provst Begtrup mase kjøbe ovenmeldte hans Præstegaard Sonderdahl for 100 Rd., imod igjen af Eftermanden at erholde 500 Side, dog at Gaarden afleveres i forsvarlig Stand, og i Fremtiden fra Mand til Mand indloses med sidst 20 Mal. nævnte Sum, hvorimod de farstnævnte roo Mb. til falde Sjellands-Stifts geistlige Entekasse. Kongl. Resol., ang. Fortificationsværkers 20 Mai, Unlæggelse udenfor Kjøbenhavn, (0) (for end mere at filtre Kjøbenhavns Fæstning og Citadellet-Frides rikshavn imod fjendtligt Angreb fra Landsiden.) Der skal anlægges detacherede Fortificationsværker paa forskjellige Puncter ubenfor disse Fæstninger; men, da den danske Armee for største Deel er forsamlet i Sjæl tanh, hvilket dog t ikke altid kan være Tilfældet, faa er det mindre vigtigt og nedvendigt, at disse Værker strax anlægges, og besaarsag skal disse Fortifications: Anlæg udsættes i 3 Uar'; og i Unledning heraf har Cancelliet at bekjendtgjøre Vedkommende Seadant med Tilfoiens de, som følger: 1) Ut alle paa Broerne samt andensteds uden for Stas ben og Citadellet afbrændte Bygninger ei mere skulo le opbygges, men Pladsene, hvorpaa de have staaet eyddeliggjøres af vedkommende Eiere; 2) Ut alle Bygninger udenfor Staden og Gitabellet, som ligge de intendeerte nye Fortificationsværker paa den Distance nær, som Ingenieurcorpset er beordret nærmere at opgive, maae, naar de fors falde, nedrives eller afbrænde, da ei mere opbygges, men Pladsene, hvorpaa de habe staaet, gjøres ryd delige, og endelig at alle de Gaarde og Huse, som Jigge indenfor ommelbte nærmere opgivende Distans ce, sulle i det seneste om 3 Uar være nedrevne, og Pladsene være rybbeliggjorte, for at de til den Tid begyndende Værker kunne have fri Plads for deres Skudlinie. (0) Af Col. id. No. 23, 1808, 20 Mai, 3) "Ut de Haver og Jorder, som ligge udenfor Pors tene, kunne desuagtet og imidlertid bruges og benyta tes af deres Eiermænd... 21 Mai, Canc. Prom. (til det Kongelige Rentekammer og til den Islandske Lands Over-Ret), ang. en Bygning og et Bud for Lands Over-Retten i Island. Gr. Efterat have modtaget det Kongelige Rentekams mers Betænkning i Skrivelse af 16de Jan. sidstleden over det fra Stiftamtmand Grev Trampe indkomne Forslag, betreffende Indkjøbet og Indretningen af en Bygning, til Brug for Lands Over- Retten i Island, har Cancelliet allerunderdanigst foredraget ps. Majestæt denne Sag. Allerhøist samme har derpaa, ved Resolution af 6te dennes, allernaadigst behaget at approbere det af Stiftamtmanden gjorte Bub af 1006 Rd., paa det Stads hauptmand Welling og Agent Sansen tilhørende Huus i Reikevig, hvilket for denne Sum er ved Auc tion bleven Stiftamtmanden tilslaaet, Tillige har H6. Majestæt allernaadigst bestemt: 1) Ut denne Bygning skal efter Stiftamtmandens Forslag, og overeensstemmende med den af ham ind. fendte Tegning, indrettes til Brug for Lands-Overe Retten i Island. 2) Ut et Værelse i fornævnte Bygning maae overlas des en af Byen Reikevigs Politiebetjente til Beboelse, imod at han forpligtes, at have Tilsyn med Huset, og som Bud at besorge Oppartningen ved Rettens Sessioner. 3) At der i bemeldte Bygning skal indrettes 2 Væ relser, som af Sverrettens Tilforordnede kunne afbe. nyttes, naar de, for at bivaane Sessionerne møde i Reikevig, i hvilken Henseende den til Husets Inds retning lagte Plan, faameget som Omstændighederne bet tillade, maa lempes efter at disse Værelser forsynes med de nødvendige Meubler, paa den mindst bekostelige Maade blive indrettede. Hvilken allerhøieste Resolution, der under Dags Dato er communiceret Stiftamtmanden over Island, man ikke har fullet undlade, herved tjensttigst at tilmelde det Kongelige Nentekammer til behagelig Uns derretning. 21 Mai, Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over 21 Mai. Trondhjems Stift, og samtl. Amtmænd i dette Stift), ang. Vei-Rodemesternes Fritagelse for at sidde Laugret. (p) Gr. Da det Ombud at sidde Laugret ikke sjelden indtreffer paa de Tider, i hvilke Wei-Rodemesternes Narvas relse ved Bei Urbeidet udkræves, og saaledes undertiden væsentligen hindrer sammes Fremme, Saa har det behaget Hs. Majestæt paa Cancelliets berom allerunderdanigst gjorte Forestilling, og i Analogie med de Bestemmelser, som indeholdes i Forordningen af 16 Novbr. 1792, §. 24, og i Instruxen for Generalveimesterne Sondenfjelds i Norge, ved Resolution af 12te b. M., allernaadigst at fastsætte, at Wei-Rodemesterne i Trondhjems Stift, saalænge de besorge denne Tjenes ste, skulle være fritagne for at sidde Laugret: hvilken allerhøieste Resolution, Cancelliet ikke skulle undlade herved tjenstligst at melde (Tit.) til fornøden Efterret ning og Bekjendtgjørelse i deres Embeds-District. Canc. Prom. (til Biskopen for Nordlandes 21 Mai, nes og Finmarkens Amter), ang. Noget af Kirke Fondet for Dem, der i Kautokemo dannes til Skolelærere for Finne: Almuen. (p) Blev under samme Dato communiceret Kammers herre Uncker og Beimefterne i Trondhjem: Stift. 21 Mai. 21 Mai, Gr. Af Deres Hoiærværdigheds Forestilling hertil af 21de Martii sibsteden har Cancelliet erfaret, at Præsten til Kaus tokemo, Hr. Lund, for at raade Bod paa den Mangel, der paa Landet finder Sted paa duelige Skoleholdere, har ytret sig villig til at oplære nogle duelige Subjecter til dette jes med, og dertil at betjene sig af Sommertiden, som han anseer heptil beqvemmeft, men at Saadant vil medføre Omkostninger til lige ærlinges Roft og Logie i det mindste af 5 Rdir. maaneelig, hvilke han ikke troer at kunne ventes godtgjorte af disse selv eller deres Forældre. J Anledning heraf og med Hensyn til hvad Deres Hoiærværdighed i denne Henseende Har behaget at ytre, skulde man herved tjenstlig melde til behagelig Efterretning, At dette Collegium albeles bifalder, at der til saadant Diemed af det Nordlandske Kirke og Skolefond udbes tales ham bemeldte Omkostninger med 5 Rdlr. maaned. lig for Enhver, han for dem godtgjør, at have saaledes dannet til Skolelærer for Finne Almuen. Canc. Prom. (til den Borgerlige Indront- Yerings Commission for Kjøbenhavn), ang. se-indroullerede Borgeres Deeltagelse i Kjo benhavns Borgervæbning. Gr. Da Cancelliet af en fra forrige Stabshauptmand Mylius den 29de Decbr. f. 2. hertil indkommen Forestil ting havde bragt i Erfaring, at der blandt Stadens Borgere fandtes et ikke ubetydeligt Untal, der ere So: Ind roullerede, og som paa Grund af det dem ved Forordnin gen af rfte Febr. 1770 og 8be- Jan. 1802 forundte Benes ficium unddrage sig fra de ved Placaten af 11te Febr. 1803 befalede Borgervæbnings- Pligter, men det synes ubilligt at slige Personer, til Fornærmelse for deres Mede borgere, skulde tilstaaes en saadan Fritagelse, uden at ops, fylde hensigten, hvorfor den er dem tilstaaet, indlod man sig i Correspondence med det Kongelige Admiralitet om ičke, ligesom for Selimitterne paa Landet, en vis Alder, for Erempel 25 Mar, kunde bestemmes for en Borger der staaer i Ss rullen, hvori han bør være pligtig at deels tage i Borgervabningen, saafremt han ikke virkelig staaer i Go-Etatens Tjeneste. Bemeldte Collegium har i sit derpaa afgivne Svar anført, at fo:indrullerede Borgere indtil deres 50 Aar uanseet de have Borgerskab, i paakommende Tilfælde anvendes til Orlogstjenesten med Undtagelse af dem der have Borgerskab som Slippere, og at der aldeles ikke 21 Mai, haves Noget imod, at disse So Indroullerede, der i Overeensstemmelse nred det 6te Cap. i Sosindroulles rings Forordningen af 8de Janv. 1802 og 3die Juni 1803 have vundet Borgerskab, og ere blevne meddzelte Certificatser som Skippere, deeltage lige med andre Borgere i Borgervæbningen. Hvilket man herved tjenstligst fulde melde til fornøden Efterretning. Rentek. Prom. (til vede. Stiftamt: og Amt mænd), 21 Mai. ang. en overordentlig Kasse: Commission samt en interimistisk Kasse-Administration i Rendsborg, til hvilke Kongl. Penge: Beholdninger, Regnskaber 26. endes. Web Skrivelse af 12te i denne Maaned har det Kons gelige Finantscollegium tilmeldt Kammeret, at He. Kongelige Majestæt umber 30te i f. M. allernaadigst har approberet, at, da den hidtil værende Afdeling af Finants Collegio i Rendsborg er ophævet, og bemeldte Collegium, ligesom de andre Collegier, blot har sit Sæde i Kjobenhavn, en overordentlig Finantskasse. Commiss sion anordnes der i Særdeleshed i Henseende til alle executive Forretninger, som maatte angaae Pengevæs senet, de overordentlige Dispositioner over Soved: og Amtstue Kassernes Beholdninger samt Derel, Bank og Mynt: Sager i Hertugdommene, Jydland og Fyen, burde træde i Finants Collegii Sted i alle de Tilfælde, hvor det maatte være nødvendigt og nyttigt for Den Kongelige Tjenestes tiborlige og hurtige Fremme, og at, som en Følge heraf, alle offentlige Instituter og Authoriteter uden for Sjælland, Moen, Lolland og Falster, forsaavidt Penge: Assignationer, Betalinger, Remisser, c. angaaer, komme til at veds blive at staae i samme Forhold til den overordentlige 21 Mai. Finantsfasse Commission, der indtil videre forbliver i Rendsborg, som de hidtil have staaet i til den Afde Ting af Finantscollegio, som der har opholdt sig. Lis geledes er efter ovenmeldte Finants: Collegii Skrivelse af 12te dennes en interimistise Kasse Udministration anordnet i Rendsborg, hvis Birkekreds strækker sig til de samme Provindser, som den overordentlige Finantss Kasse Commission (q), og besørger i Henseende til Assignationsvæsenet det Samme, som af Finantskasse. Directionen i Rendsborg har været besørget, ligesom det og er approberet, at den Afdeling af det herværende Bank: Contoir, som har været etableret i Rendsborg, fremdeles indtil videre forbliver der i samme Forbin. delse med den overordentlige Finants Kasse Commiss sion, hvori den hidindtil här staaet til Finants. Colles gii Afdeling der. Hvilket herved tjenstligst meldes, til Efterretning og videre behagelig Bekjendtgjørelse for Amtsforvalter . V., hvem Hr. 21 Mai. tillige vilde paalægge i Henseende til hans Kassebeholdnings Indsendelse at henvende sig til forommeldte interimistiske Kasse Administration i Rendsborg, ligesom og, tif den at indsende verificerede Afskrivter af hans Kasses Extracter, efterhaanden som disse indsendes her til Kammeret. 2. G. R. og Gen. Teldk, Circul. (til samtlige Toldsteder i Danmark), ang. at om strandet Gods og om Darer i opbragte Stibe skal skee Indberetning, førend Auctions Holdelse, for om deraf kan til So-Etaten fjøbes. Gr. Da det i flere Henseender findes nødvendigt til den Kongelige Tjenestes Fremme, at hverken strandet Gods eller Varer, som findes i opbragte Stibe maae fælges, (g) 3 Kiel efter Prom. 14de Juni 1808. forinden Saadant bliver bekjendtgjort for det Kongelige 21 Mai. Admiralitets, og Commissariate Collegium, Saa ville de paalægge, vedkommende Loldbetjente der under Toldstedet noie at iagttage, og selv paasee, faafremt noget strandet Gods findes der i Tolddistrics tet, uopholdeligen at indsende en tydelig Fortegnelse paa de strandede Warer, faasnart de bjerges eller ere bjer gede, til den vedkommende Amtmand, sem igjen mela der det til det Kongelige Admiralitets, og Commissaris ats Collegium tilligemed Efterretning, hvor Barene ere beliggende. Ogsaa meldes til Efterretning, at det er befalet i Henseende til Varer i opbragte Skibe: 1) At det panligger Prismesteren eller den vedkommende Opbringer uopholdelig faasnart Prisen er gjort at indberette til Admiralitets- og Commissariats- Collegiet Ladningens Indhold, og det fad udførligt, at deraf kan erfares saavel Barenes Forskjellighed, som Beskaffenhed og Antal, 2) Bemeldte Priismester eller Opbringer kan befries fra at holde offentlig Auction, naar han kan sælge Prisen til So-Etaten, eller den Deel deraf som Sø. Etaten kjøber, derimod kan Priismesteren eller Ops bringeren vente sig firar underrettet om Es.Etaten attrager noget af det Ommeldte, og saasnart han er berettiget til at handle derom, da strax at fane Bud derpaa. Behøver Marinen ikke Barene, eller kunne de Vedkommende paa Admiralitetets Begne ikke koms me til Uccord med Sælgeren, faner han en Attest, som berettiger ham til at sætte det til Auction; og. kjøbes Varene til Marinen, vil han erholde en Uts test, der, ligesaa paalidelig, som en Auctionsfortes, ning, kan vise hvad han har faaet derfor. 21 Mai. Canc, Prom. (til samtt. Overøvrigheder i Danmark), ang. Forholds-Regler i Henseende til Reisende. (r) Hs. Majestet Kongen har allernaadigst tilkjendegis vet Cancelliet, at der er tillagt de i Provindserne com manderende Generaler følgende Ordre de Reisende betræf fende: Alle Reisende, som ankomme i det District, der er underlagt N. N. Commande, og ville reise derfra over til Sjælland, eller til Berne, Lolland, Falster og Moen, skulle ved Færgestederne, forinden de overferes, eramis neres om hensigten af deres Reise, angive til hvilket Sted de egentligen ville, til hvem de ere adresserede, hvorlænge de agte at opholde sig der, hvorefter deres Passe fratages dem, og et Interims Beviis gives dem til Reisen, som de da kanne fortsætte. Den saaledes afholdte Eramination samt Passene indsendes strap med den afgaaende Baad til Politiemesteren i Kjobens havn, Etatsraad Haagen, som er paalagt at have vaas get Die med de saaledes ankommende Reisende, eller underrette vedkommende Socigheder derom, i de respec tive Amter eller Stæder, naar de ei gane til Kjøbenhavn, og paa det Sted de ankomme, erholde de igjen deces Passe. Er en civil Øvrigheds. Person i Nærhe den af Færgeftedet, da besørger han Examinationen, modtager Passene og indsender Samme som formeldt, samt udstæder Interims Reisebeviset; men, er dette ikke Tilfældet, da maa en Officeer ansættes ved Færgestes det for at besørge dette. Disse Reisende skulle tillige efter Eraminationen visiteres og eftersees om de med bringe Breve; thi i saadant Tilfælde fratages de dem, og indsendes ligeledes til fornævnte Politiemester, og ved beres Tilbagereise visiteres de tillige for at paasee at de (r) Uf Col. Tib. 1808, No. 22, S, 345. ei medbringe Breve fra Sjælland eller Derne. Fra 21 Mai. denne Examination og Passernes Aflevering undtages Embedsmænd, Officerer, samt Officerer af den allis erede Armee, Courerer som gaae til Hoffet, samt Folk af Distinction med offentlig Carácteer, som ere bekjendte eller legitimere sig for at vore saadanne Folk. Cauc. Prom (til Greve Solsten, til Grevskabet 28 Mai, Holsteinborg), ang. hvorledes ved dets Sorligelsescommission forholdes i en Sag, hvori Forvalteren er Part. Gr. P. J. G. heraf Staden har for Cancelliet andras get: at . G. af Sindi aard, under Sore:Amt, har til Kammerherre og Amtmand Stemann indgivet en Klage, hvori han begjærer sin hustru og hendes' Fader Forvalter K. paa Grevskabet Golfteinborg indkaldet for Amtets Forligelfes Gommission, for at søge Forening med bemeldte fin Hustru om de Vilkaar, paa hvilke de kunne leve separerede i Henseende til Bord og Seng; men at be meldte Forvalter K. ved Klagens Fortyndelse, paa egne og sin Datters Begne har protesteret imod denne Sage Fo retagelse for Amtets Forligelses-Commission. Da Forvalter K. er r Grevens Fuldmægtig og ikke alene forestiller Deres Person i denne valite, men er tillige Forligelses Commisfair, saa har bemeldte G. forespurgt, om ikke vedkommende Amtmand i dette Tilfælde er den competente Forligelses Coms misfair for hvem Forvalter K. er pligtig at møde, eg om det ikke bør ansees, som denne lovlig har været indkaldet, men modvidig er udebleven? Dette Collegii Skrivelser af 24de Detbr., 21 de og 25de Novbr. 1795, samt Rescriptet af 1 ite Junii 1799, som fafifætter, at de Sager, hvori en Greve som Lehnsgreve selv er Part, bør i Henseende til Forligelsess væsenet, behandles af Amtmanden, har formodentlig bragt Supplicanten paa den Formening, at, da Forvalter K. f Sr. Grevens Fraværelse besørger alle Amtmands Embedets Forretninger, og af dem er udnævnt til Forligelses-Comemisfair paa Grevskabet Holsteinborg, saa fulde ogsaa de Sager, hvori han er Part, i Henseende til Forligelsesvæ senet henhøre under Amtmandens Behandling. Denne Fors mening er urigtig, da den specielle Grund, hvorfor en Gres ven selv paagjeldende Sag af Amtmanden bor magies, her bortfalder, men der vil i dette Tilfælde blive at forholde paa samme Maade, som naar for enhver anden Fortigelsess Commission en Sag foretages, hvori en af Commissairerne er Part, da nemlig den anden Commissarius enten alene behandler Sagen, eller tager en anden god mand til sig. VII. Deel, 1ste Binds 1ste Sefte, $ 28 Mai. 28 Mai. Man skulde derfor tjenstligst anmode Dem at tilkjens begive fornævnte G., at, naar hans Hustru og dens nes Fader meerbemeldte Forvalter R., i den omhandlebe Sag ei gohvilligen ville antage Amtmandens Mags ling, maatte denne Sag indklages for Grevskabet Holsteinborgs Forligelses Commission, da der forsaavidt Forvalter R. er Medlem af denne, vil blive at forholde efter Forordningen af 1ode Julii 1795, §. 48, og 20de Jan. 1797, §. 35. B Canc. Prom. (til den Kongelige Direction for Universitetet og de lærde Skoler, samt Notits til Kjøbenhavns Magis at), ang. at Liigs Begravelser i og uden for Kjøbenhavn bestilles hos Klokkerne, m. v. Gr. Ved Skrivelse af 18de Januar sidstleden har Dis rectionen tilsendt et forslag i Anledning af Klokkeren ved Frue Kirke i endeet War ikke har fort Protokol over tis gene, som fra Frue: Sogn begraves udenfor Portene, og at forrige Assistentsgraver Gotike, der hidindtil har ført den, nu har faaet andre Forretninger, som hindre ham fra at være hjemme for at modtage Biig, hvilket Forslag git ud paa: om itte, for at erstatte Klokkerne det Tab de lide ved Begravelser udenfor Byen, alle Bestillinger, til Liig bør free hos Klokkeren, m. v. Efter at have Her over indhentet Kjobenhavns Magistrats Betænkning, fulde Cancellier ikke undlade, herved at melde til behagelig Ef terretning og videre fornøden Foranstaltning: At Cancelliet bifalber berørts Forslag, saaledes at alle Bestillinger til Liig, enten de begraves paa Assis stentskirkegaarden udenfor Porten eller her i Staden, bør free hos Klokkeren, som haver at indføre dem i sin Protokol, og at Sognepræsten tilligemed ham holder en særskilt Protocol derover, samt at Betalingen for Jorden erlægges til vedkommende Kirkeværge, men at derimod Betalingen for Gravens Gravning hæves af Klokkeren, som udstæder Anviisning til vedkommende Graver paa Gravens Gravning, og tils stiller ham den derfor modtagne Betaling; og endelig, 28 Mai. at Klokkeren for denne Anvisnings Udstædelse itte maae forbre mere end 1 Me. 8 B. for hvert Liig, som begraves mod Jordens Betaling, men Intet for dem som frit nyde Jord, Rentet. Prom. (til Stiftamts og Amt mændene), 28 Mai. ang. Bebblivelse til ult. Julii næst. af Assurance Abhavn. for Skibe, med Korns og Fode Vare til Norge. He, Kongelige Majestæt har under 26de i denne Maaned allernaadigst behaget at resolvere saaledes: "Bi bevilge allernaadigst, at de Stibe, som i Følge de nærmere Bestemmelser, Bi allernaadigst have fast. sat i Vor Resolution af 3die Maii, paa Vort Genes raltold Kammers allerunderdanigste Forestilling, overs føre Kornvare og Fødevare fra Vestkysten af Vort Land Norre. Indland til Vort Rige Norge, maae for Vor Regning gives Assurance paa Skib og Lads ning for fiendtlig Opbringelse og Molest paa Søen, saavel paa Tour som Retour Reise, for det første indtil Udgang af Julii Maaned næstkommende, imod at denfor i Vor Kasse indbetales den forhen bestemte Assu rance: Præmie." Hvilken allerhøieste Resolution man ikke fulde unds lade i Sammenhæng med det Kongelige Vestindist. Guis neise Rente- og Generaltold Kammers. Skrivelse af zode d. M., herved tjenstligst at communicere Hr. til behagelig Efterretning og Jagttagelse, samt videre Bekjendtgjørelse for vedkommende Embeds. mænd i det dem betroede Amt, ligesom man og maa anmode dem om, at lade denne bevilgede Assurance, dog uden offentlig Bekjendtgjørelse, komme til de vedkome mende Handlendes Kundskab. 28 Mai, Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ris be), ang. at Schakkenborgs Besidder skal op. kræve og aflevere Brandpenge af de under Grevstubet hørende Beboere. Gr. Efterat Kammeret af forrige Amtsforvalter Vinde feld var bleven underrettet om, at Inspecteuren veb Grevfabet Schattenborg nægtede at opkræve Brandpens gene af Grevfabets Beboere efter den ham fra Amtstuen tilstillede Fortegnelse, indiod man sig i Correspondence med bet Kongelige General Land Deconomie: eg Commerce= Collegium om denne Sag; og da bemeldte Collegium der efter er enigt med Kammeret i, At Grevskabets Besidder, som oppebærer alle State ter eg Afgivter af de under Grevskabet henhørende Bes boere, ogfan i Dvereensstemmelse med Forordningen af 30te Janv. 1793 bor, ligesom andre Jordegodseiere, i Ribe Amt opkræve Brandpengene, for de forsikkrede Bygninger efter en aarlig til den Ende fra Amtstuen i Ribe meddelende Ertract af Branddirecteurens Repa titions Beregning, og derefter aflevere Belebet i bea meldte Amistue; faa har man i Overeenstemmelse hermed under Dags Dato tilskrevet Kammerherre og Ges neral Major Greve Schat, om at lade Brandpengene. af Grevskabets Beboere, saavel for den forbigangne som følgende Tid, aarligen indkræve efter den fra Amtstuen meddelende Extract af Repartitionsberegningen, og ders efter lade Belobet for ethvert Uar indbetale i Amtstuen. Hvilket vi ikke skulde undlade herved tjenstligst at til melde Hr. Kammerherren til behagelig Bekjendtgjørelse for forrige Amtsforvalter Windfeld, saavelsom Amtss forvalter Cielssen, hvem de tillige vilde paalægge at meddele Grevskabets Besidder de fornødne Extracter af Repartitions: Beregningerne, og derefter at modtage Brandpengenes Beløb. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 30 Mai. ang. Generalers samt Generalstabs-Dificerers fri Passage gjennem Stadsporte og Landevei Bomme. 3. Majestæt har allernaadigst befalet, at alle Ges neraler og deres djutanter, samt alle Sfficerer af Ge neralstaben, skal frit og ubehindret passere igjennem Stas bens Porte, fad at ingen Bom eller Passage: Penge af dem maae fordres; og hvis de ere til Hest, da ei heller af de med dem følgende Dedonantser eller Ribe. knegte. I at meddele Kjobenhavns Magistrat venne allerhøieste Befaling (s) til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Forpagterne af Bommene ved Sta dens Porte, maa man derhos tjenstligst anmode velbemeldte Magistrat' at betyde disse, at Generaler kjendes paa deres Distinction, og Officerer af Generalstaben, samt Adjutanterne hos Generalerne fjendes derpaa, at de i deres Chacots eller Hat bære enten en rod Fjær, eller en rød Fjær med guul Top, saa at ingen fan und sfylde sig med, at de ei kjende dem. Confirmation paa et af Overkrigscommis 31 Mai., fair J. F. Friis i Nyborg den 15de Julii 1807 oprettet Testamente, hvori han har iblandt andet fastsat: "Da det mindste Sospital i Sesselager By, under Hesselagergaards Gods, kan trænge til negen mere Understøttelse aarlig, saa stjænker jeg herved til bemeldte mindste Hospital den Capital 500 Rdlr., Hvilke deponeres i Kongens Kasse og af Samme fvares (s) Denne allerhoieste Resolution er under samme Dato communiceret det Kongl. Rentekammer faavetsom til Amtmændene over Kjøbenhavns og Frederiksborg-Amter, forsaavidt angaaer Bomme paa Landevejene. 31 Mai, aarlig Rente 4 Procent; denne Indkomst af 20 Rdlr. aarlig, oppebærer Sognepræsten i Sesselager udi Forening med Sesselagergaards Lier, og begge ud dele aarlig dette Beleb til bemeldte Hospitals Lemmer." 31 Mai, 31 Mai, Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bisko. pen over Bergens Stift), ang. Kampsbergs Legat til Korskirke Sogns Fattige i Bergen. Ved et af Enken Gedske Margrethe Rampeberg of Bergen under 6te October 1792 oprettet og den 31(e Decbr. 1807 confirmeret Testamente, er det bestemt, at en Summa af 100 Roir, skal udbetales til Kors tirke Sogns Fattige, hvilket Cancelliet tjenstligst fulde melde til behagelig Underretning. Canc. Prom. (til Amtmanden over Lister, og Mandals Amter), ang. Lægdsmænd i Sø Lægderne kunne vælges uden for Bondestanden, og kaldes Lægdsforstandere. Gr. Det Kongl. Admiralitets- og Commissariats Colle gium har tilstillet Cancelliet en Forestilling, dat. 25de 20ug. 1806, fra Se Sessionen for Lifter og Mandals Amt, hvori De, i Betragtning af de Vanskeligheder, der ere forbundne med i Sølægderne at erholde duelige Lægdss mænd, har foreslaaet, at det maatte tillades Sø Ses fionen ogsaa at udnævne Mænd udenfor Bondestanden til dette Ombud, og at kægdsmændene maatte, ligesom i Danmark, tillægges Navn af Lægdsforstandere, samt endelig, at den ved Forerdningen af 3die Juni 1803 dene 51de §. bestemte Straf af Fængfet paa Band eg, Brød for Forsømmelse i dette Ombuds Opfyldelse m. v. maatte for Lægdsmændene uden for Bondekanden forandres til Penges Mulcter efter Sagens Beffaffenhed. Foranlediget heraf Fulde man tienftlig melde Dem til fornøden Efterretning og videre foiende Foranstaltning: Ut ligesom Cancelliet er af den Formening, at der Intet kan væte imod, at der til Lægdsmænd vælges Mænd udenfor Bondestanden, da Forordningen of 3bie Juni 1803 ikke indeholder noget Forbud herimod, 31 Mai, saaledes finder man heller Intet at erindre ved, at Lægdsmændene herefter tillægges Navn af Lægdsfors standere, dog at dette Navn bliver almindeligt for alle dem der paalægges dette Ombud, hvad enten de ere udenfor Bondestanden eller ikke. Hvad derimod ans gaaer den foreslagne Forandring af de i bemeldte Fors ordnings 51 de §. fastsatte Straffe, da finder Cancels liet det rettest, at der i ethvert enkelt Tilfælde, hvor nogen af lægdsmændene udenfor Bonbestanden maatte gjøre sig skyldige til at lide Straf efter bemeldte S., steer Indberetning derom til dette Collegium, som en efter Omstændighederne vil bevirke en passende Forandring i Straffen. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over 3 Juni. Aggershuus Stift), ang. et Teglværk paa Jevnager Præstegaards Grund. Gr. Forpagteren af Hadelands Glasværk og Eier af den Sognepræsten til Jevnager benificerede Gaard Wang i Aggershuus Stift Lars Andreas Hammer, har anholdt om allernaadigst Killadelse til igien at oprette et Teglværk paa det Sted af Jevnager Præstegaard, hvor Samme for har været anlagt, og at den ubetydelige Deel af præstegaardens Jord, som dertil før har været benyttet samt det lidet Bandfald maatte overlades ham efter udvisning og mod en passende aartig afgift Efter at have taget denne Ansøgning tilligemed Eders, og Vort Rentekammers derover afgivne Betænkninger, samt Bort danske Cancellies derhos gjorte Bemærkninger i Overs veielse, gives hermed tilkjende: Fornævnte Lars Andreas Hammer maae igjen oprette et Teglværk paa det Sted af Jevnager-Præstes gaard, hvor saadant Værk forhen har været anlagt, dog paa følgende Vilkaar: 1) At den i vedhæftede Besigtels fes Forretning af 5te December 1807 beskrevne og opmaalte Jordstrækning maae overlades oftmeldte Lars Andreas Hammer og efterkommende Eiere af Teyl værket til fri Disposition og Brug, saalænge Teglvær 3 Juni, ket der er til, imod derfor at betale Sognepræsten i Jevnager aarlig 4 Rotr., samt at oprette og vedligeholde det Gjerde, som adskiller dette Jordstykke fra Præstes gaardens øvrige Jorder uden dertil at tage Materialier af Præstegaardens Ejendele. 2) At Præstegaardens Bruger forbeholdes at afbenytte saavel Fiskeriet i den i dette Stykke rindende Bæk, som al anden Indretning i denne Bæk der ikke hindrer Teglværkets rette Drivt; ligeledes forbeholdes frit Kjørsel og Passage paa Gangs ftien, som tilforn har været over bemeldte Jordstykke. 3) I Tilfælde af Kongeveiens Omlægning fra det Sted, hvor den nu gaaer, maar det tillades Værkets Eier eller Bruger at anlægge den i Forretningen beskrevne Vei over et Stykke af Præstegaardens Græsmark, imod deraf, at svare til Præstegaarden aarlig 2 Rdlr foruden de forhen bestemte 4 Ndir. Men det Gjerde som i Ans ledning af denne Veis Unlæg kunde behøves, skal Præs ftegaarden og den tilgrændsende Gaard Qvelsends Opfibder ene bekoste og vedligeholde. 4) Teglværkets Brus ger mane uden Betaling have Tilladelse at tage det fornødne Leer til Teglværkets Brug i den Bakke paa Gaarden Avelsrud, hvor det i Værkets forrige Drift er taget, paa Grund af at Forretningen viser, at Saas dant ikke kan være Gaarden Qvelsrud til ringeste Skade, og da Opsidderen Intet derimod har haft at erindre. Derimod fkal Teglværks: Brugeren være forbunden til at bekoste og vedligeholde et saa forsvarligt Gjerde oms Fring Leergraven, samt Lukkelse for Riereveien, at ingen Fornærmelse skal tilføies Gaarden Qvelsrud derved, at fremmede Creature kunde indtrænge sig i Haven eller Avelsruds egne Creature kunne beskadiges ved at falde i Leergraven. Rescr. (til Biskopen over Sjællands Stift), 3 Juni. ang, at i Reeskilde maae Loverda. s Skrif temaal holdes uden Prædiken, og Altergang den første Fredag i hver Maaned. Gr. Hr. M. Hertz, Amtsprovst over Roeskilde: Amt og Sognepræst ved Domkirken i Roesfilde-Kjøbstæd, har i en Skrivelse til Cancelliet andraget, at det deels vilde være at befrygte, at den hos ham ansættende Personet-Capellan, blev paa en for hans uddannelse fcdelig Maade overvæl det med Forretninger, som fordre Forberedelse, dersom han fulde besorge alle de forefaldende ministerielle, Forretninger i sin hele hidtilværende udstrækning, og at det, efter hans allerunderdanigfte Formening tillige vilde være tjenligt at ham levnedes Siid til, nu og da at gaae Amtsprovsten tilhaande i de Forretninger, som ere udenfor de Kirkelige. Efter hans gjorte Ferslag og Biskop Balles herover afgivs ne Erklæring ville Kongen herved have fastsat: Ut Skriftemaal om Loverdagen i Roeskilde Domkirke herefter maa holdes uden Prædiken ligesom om Te dagen, samt at Fredags Prædiken, som før har paas lagt Sognepræsten, og Communionen herefter indskræn kes til den første Fredag i hver Maaned, eller naar denne er en Helligdag til en anden Fredag i Maaneden, og denne Prædiken da forrettes af den af Menighedens Prester, som har den Maaneds Ministerialia og Ulters tjeneste at besorge, Canc. Prom. (til Directionen for Fattigvæ: 4 Juni fenet i Christianssand), ang. at til Dette maae - af Grund og Sprøite-Skatten endvidere 400 Rdlr. aarligen betales. Med Hensyn til de af Directionen i Skrivelse dat. 29 de April sidstleden oplyste Omstændigheder, bifalder Cancelliet, at der af Grund- og Spreite Skatten, indtil videre, tillægges Fattigvæsenet ber i Byen 400 Rdlr. aarligen, foruden hvad der forhen er bestemt ; hvilket man herved tjenstligst skulde melde til fornøden Efterretning og derefter feiende Foranstattning. 4 Juni. 4 Juni. Ganc, Prom. (til Stiftamtmanden over Trondhjems Stift), ang. 2 ß. daglig mere til Arrest forvarere for Fangers Underholdning. Gr. Gantelliet har imedtaget Hr. Stiftamtmands Fores stilling af 26de April sidstleden med Bilage, hvori De an drager paa, at Behasmandene, i Betragtning af Leonetsmide lernes nærværende Dyrhed, maatte tilstaaes et Tillæg, i den for Arrestanternes Underholdning ved Forordningen af ste April 1793 bestemte Betaling. Foranteviget heraf stuide man, til behagelig Efterretning og videre Foranstaltning, tjenstligst metde: At Cancellies, efter Omstændighederne bifalder, at Arrestforvarerne, indtil videre tilstaaes et Tillæg af 2 ß. om Dagen til den dem, veb 'dette Collegii Circus lair Skrivelse af 15de Januari 1803, for criminelle Fangers Underholdning tillagte Betaling. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Jas land), ang, Apotheker-Regningers Paategning af Landphysikus. Ligesom Cancelliet ved Skrivelse af 6te Octbr. f. U. tilmeldte Hr. Stiftamtmand, qt Man bifaldt en af Landphysikus Klog indgiven Forestilling, om at Upos thekeren i Island maatte paalægges ved sit aarlige Regns flab, saavel over de fri Medicamenter, der ere bestemte for de Fattige, som over de Medicamenter der leves res til Tugthuset, at lade til Landphysikus medfølge de udstædte Original Recepter paa disse Lægemidler, hvilket ansees nødvendigt ved Regnskabernes Revision, skulde man i Anledning af et fra bemeldte Landphysis kus Klog, under 1ate Marti fiostleden indsendt Andras gende, tjenstligst tilmelde Hr. Stiftamtmand til forneden Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkoms mende, at Apothekerens Regninger over slige Medicas menter bor af Landphysikus revideres og paategnes, forinden Samme anvises til Udbetaling. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over 4 Juni, Trondhjems Stift), ang. Tiende af Bondes Ford, som Lehnsmænd besace. Hr. Stiftamtmand har i en hertil indkommen Stri velse berettet, at nogle Lehnsmænd formene sig fritagne for at svare Tiende af den Bonde-Jord, som de maatte befaae, hvorover der til dem er indleben adskillige Klas ger m. v., og i den Anledning forespurgt, om de kan anfees fritagne herfor? Foranlediget heraf undlader Cancelliet ikke herved tjenstlig at tilmælde Hr. Stiftamtmand, at Lehnsmænd ikke ere feitagne for at svare Tiende af Bonde Jord, som de maatte besaae, undta gen forsaavidt Rescriptet af 3ote. Janv. 1782 bestemts. mer for Lehnsmændene i Nordlandenes Amt. F. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bis 4 Juni. ffopen over Aggershuus Stift), ang. Exerceers plads for det Enebakske. Compagnie paa Krogstad Præste Entejades Grund mod Leie. Gr. Efter at hade modtaget deres Betænkning betræffende Overdragelse af en Piada paa Enkelædet til Krogftad -Sogn Gaarden Mulleftad af 400 Al. Længde, og Brede paa Bester-Ende 270 og fter:Ende 250 21., til Ere ercee: plads for det Enebakße Compagnie, har Cancelliet aflerunderdanigst foredraget Hs. Majestæt denne Sag, og har det under 27de f. M. behaget Auerhoistsamme allera naadigst at resolvere: "Bi bifalde allernaadigst, at indbemældte Plads paa Enkesædet Gaarden Rulleflad for Fremtiden stedse maae benyttes til Exerceerplads for, det Enebakske Compagnie, imod at deraf svares 10 Rd. aarlig Leie, som, saalænge der er Enke paa Kalbet, oppebæres af hende, men i manglende Fald af Beneficiarius." Hvils ten allerhøieste Resolution Cancelliet ikke skulde forbi, gaae herved, tjenstligst at melde, ligesom den ogsaa 4 Juni, under Dags Dato er bleven det kongelige General Commissariats: Collegium meddeelt. 4 Juni. 7 Juni. 7 Juni, Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks Amt), ang. Bestraffelse af Kystmisicens Forseelser i Tjenesten. Gr. 3 Anledning af hr. Kammerherrens Forestilling af 21be f. M. betreffende, hvorledes Ferfeeiler i Tjenesten, som begaacs af Kystmilicen, bør foranstaltes paadømte og afstraffede, skulde Cancelliet tienftligft metoe, at da For ordningen af 26de Febr. d. 2. dens rode §. udtrykkelig befaler at, naar Kystmilicen i Feidetid opbydes til Lan dets Barn, skal den i alt hvad der angaaer Tjenesten staae under de allernaadigst bestiktebe Overbefalingsmænd, Saa maa det, faafremt Action mod nogen af det under Kystmilicen henhørende Mandskab ansees fornes den, paaligge den for Samme beskikkede militaire Overs befalingsmand, ligesom forhen er skeet ved de nu ophævede Landeværns. Regimenter, som heller ikke vare forsynede med Auditeurer eller Justitsprotocoller, at reqvirere Forhør og Krigs Ret hos nærmeste Militair Jurisdictions Chef, samt derefter paasee den idømte Strafs behorige Execution. Canc. Prom. (ftt samtlige Landmilice-Sess sioner districtviis), ang. Siykkudskes Tjeneste: Tid. Hs. Majestet Kongen har under 27 de f. M. befas let saaledes: "Vi ville allernaadigst, at Tjenestetiden for Stykkudskene ved Vor Urmee sal bestemmes til samme Tib, som for Soldaterne ved Vor Urmee er anordnet". Hvilken allerhøjeste Befaling man herved tjenstlig skulde meddele til fornøden Efterretning. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. de Provste Rette, hvori ogsaa den civile Dommer fidder. Gr. Cancelliet her under 14de Detbr. f. 2. modtaget. forrige Biskops Hr Dr. Balles Betænkning betreffen de en Forestilling fra Amtmanden over Bornholms Amt, hvori denne har andraget, at, bhan, i Følge Cancelliets Unmodning, havde beordret vedkommende Rettene Betions te i Renne at sammentræde i en Provste. Met noi Sagen imellem Præsten br. eelbye og Degneh Lund, 'men at der fra Byfoged Wiborgs Side er gjort abffila lige Indsigelser m. v. og hverhos bemeldte Amtmand tile lige har gjort følgende Forslag angaaende de Spørgsmaas le, der saavel i denne som i andte sige Provste-Rets. Sas ger mulig kunde opstaae: 1) Ut Stedet for Provste: Rettens Holdelse bør være det almindelige Zingsted i den By, eller det Herred, hvor Sagen, om den havde vedkommet civil Ret, maatte henhøre. 2) At dette Zings fædvanlige Dom Protocol ber bruges. 3) Ut Preoste Rettens Tilforordnede, fulde efter Underrets Dommeren og Provsten tage Sade efter deres Ems, bedsaar, naar ikke iblandt dem er nogen Rangeperson, i hvilket Tilfælde Rangen giver Fortrin. 4) Ut naar hverken Provst eller Underdommer har Rang, stal Enbedsaarene bestemme Forsædet. 5) Ut den af de 2 første, der har Forsædet, fat i lige hed med hvad Justitiarier udi andre af flere Perso ner beftauende Netter paaligger, foranstalte alt det Extrajudicielle som vedkommer Retten, altsaa bestyre og udføre alt det, som hører til Domstolens indvortes Politi, eg besørge alt det som udkræves til at vedlige holde Orden i Hensigt til Rettens Pieie, og i øvrigt tage lige Deel med de andre Tilforordnede i Sagernes Behandling og afgjørelse. 6) t den civile Skriver skal fore protocollen og Skriveriet. 7) Ut Stevningerne til Provsteretten skulle udfærbiges i Justitiatii eller Præfidis og øvrige Tilforordnes des Navn under Zingets almindelige Segl og med Skria verens Underskrivt. 8) At Sagførelsen skat fee skrivtligen, og f øvrigt de Regler, som i penseende til Proceduren ere foreskrevne i Forordningen af 3die Juni 1796, angaaende Rettens vedbørlige og hurtige Pleie, paa det noieste overholdes og efterleves. 9) Ut de Tilforordnedes Vota skulle være skriftlige og Dommen forfattes af Juftitiario efter de fleste Stemmer, samt af ham oplæses for Retten, og derefter. udstædes under hans Haand og med det almindelige Tings: Segl; Vota og Dommen bør indføres i Protocollen.

Efterat have overveiet denne Sag, har dette Collegium under Dags Dato tilfrevet Amtmanden: 7 Juni. 7 Juni, ad 1) At Cancelliet hert er eenigt, dog at der paa 7 Juni, 7 Juni. ben anden Side heller ikke kan være Noget imod, at Retten holdes paa et andet passende og for Parterne beleiligt Sted. ad 2) at herimod Intet haves at erindre. ad 3) At de forhen, ved Provste. Retten brugte Assessorer, ikke nu behove at møde. ad 4) At dette bortfalder. ad 5) 6) 7) 8) og 9) At det her foreslaaede følger af sig selv; dog i Henseende til 7de Punkt, at Stævning og Dommen udfærdiges i Provste Rets tens Tilforordnedes Navn, og hvad i øvrigt angaaer det Spørgsmaal, hvilken civil Dommer og Skriver der skal tiltræde Provste: Retten, da at det er den Dommer og Skriver paa det Sted, hvor den Tila talte opholder sig, som ber tiltræde denne Net. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Danmark, Viborg Amt undtaget), ang. at Præs sterne have en Karl fri for Kystmilice.Eje nesten. H. Majestet Kongen har allernaadigst tilskrevet dette Collegium saaledes: Ligesom Vi under 6te Novbr. f. U. allernaadigst have bevilget, at en Prestes Kart skal være fritagen for Tjeneste ved de nye Bas tailloner, tillade Vi ogsaa herved, at disse Karle mane være fri for Kystmilice Tjeneste. Hvilken allerhøieste Befaling, man herved tjenstligst skulde meddele Hr. (Tit.) til fornøden Efterretning og Jagttagelse, samt videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden over Nibe Stift), ang. Kystmilicens Indretning i Ribe Amt. Forsaavidt Hr. Kammerherrens Skrivelse af 11te 7 Juni. f. M., paa Grund af, at det er befundet, at Gjerdings Sogn ikke fan indiemmes under Kystmilicens District, har indstillet, om Bramminges Sogn, hvis 17 Mand Fulde med det af Gjerding: Sogn udgjøre det 2 de Forstanderie, maae forenes med det 2abe, som da tommer til at bestaae af 63 Mand, fulde Cancelliet herved tjenstligst tilmelde Dem: at De saavel i dette, som i lignende Tilfælde, der angaae Indretninger ved Kystmilicen i det Dem anbetroede Amt, behageligst henvende Dam til den commanderende General. I Henseende til Deres Beretning om, at Listen over Kysts milicens Mandskab i Hjortlund og Carlslund: Sogne ikke kan erholdes, da har dette Collegium desanganende indladt sig i Correspondence med det Slesvigholstenste Cancellie. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands 11 Juni. Stift), ang. at Jordspaakastelse skeer af Præsten, paa hvis Sogns Kirkegaard den Afdøde jordes. Gr. Præsterne ved Garnisonens danske Menighed have, i Unledning af at det Tilfælde stundem indtræffer, at Ufs døde, der boede i Garnisons Sogn, have Gravsteder paa gamle Assistentskirkegaard og der begraves, forespurgt om, hvilke Præster der ere berettigede til at følge Liget og be forge Jordspaakastelsen, enten de, i hvis Sogn de Afdøde have haft Bopal, eller de paa hvis Sogns Kirkegaarde de Afdøde jordes? Efter herover at have modtaget Deres Høi arværdigheds Betænkning, dat. 21 de f. M., fulde man herved melde til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, At dette Collegii Skrivelse af 20de Juni 1801, fone bestemmer at Helliggeistes. Kirkes Præst skal kaste Jord paa de Liig, som nedsættes i et Familien tilhørende eller tilskjødet Gravsted paa denne Kirkes gamle Assis stentskirkegaard, uagtet den Afdøde var indlemmet i 11 Juni, et andet Sogn, herefter feat anfees for gjeldende Regel saavel i det omspurgte som i andre lige Tilfælde. II Juni. Canc. Circul. (til Stiftamt: og Amt-mandene), ang. at ei nogen dansk Undersaat maar adlyde Fremmedes Befalinger. Det er indberettet til Cancelliet, at en hoi Officeer veb de her i Landet sig opholdende fremmede Tropper har i Selskab med en Adjutant indfundet sig hos en geistlig Embedsmand, cg affordret denne efter et ham forelagt Schema, endeel statistiske Underretninger om det Herrebs Sogne, Byer, Herregaarde, Folkemengs de m. m., hvori ovennævnte Embedsmand var boende. Da det kan formodes, at lignende Begjæringer ogsaa kunne gjøres paa andre Steder af dertil uberettigede Personer, saa maae Cancelliet herved tjenstligst have Hr. Kammerherre anmodet behageligen at ville tilkjena degive de Dem underordnede Embedsmænd, at ligesom ingen af Disse kan erkjende nogen anden Authoritet end den, som er sat af Kongen af Danmark, faa følger bet og heraf, at de ikke kan modtage Befalinger af andre, end af dem, der af Kongen ere beskikkede, som Disses nærmeste Dorigheder, og i Overeensstemmelse hermed forventer Cancelliet, at Ingen af Hs. Majestæts Uns dersaatter, de være sig enten Embedsmænd eller andre private Folk, tillade sig at adlyde de Befalinger eller efterkomme de Anordninger, som gjøres dem af Frem mede, og hvilke ikke ere grundede i de tilvæærende Ans ordninger eller i andre specielle Kongelige Befalinger, hvorimod de, som fremkomme med saadanne Begjærins ger, blive at henvise til Stedets Over Øvrighed, som paa lovbefalet Maade haver at forholde sig. Canc. Circul. (til de geistlige og verdslige 11 Juni. Over: Øvrigheder), ang. at al offentlig Musik, som i Unledning af høistsalig Kongens Død, har hidtil været forbudt, maae efter Kongelig Befaling af Dags Dato være tilladt. Ganc. Prom (til Amtmanden over Finmara 11 Juni. fens Am(), ang. aarlig Løn for den ved Alten Arr:sthmus antagne Arrestforvarer. Gr. Efterat have corresponderet med det kongelige Nene tekammer i Anledning af Hr. Amtmands Skrivelse, dateret 20de Jane, fiott, hvori De anholder om Approbation paa en af Dem truffen Foranstaltning, ifølge hvilken Andere Rambeek er antaget til Urreftforvarer ved deti Utten ops forte Urrefihuus med 20 Ndir. aarlig kon, foruden Underholdnings - og Varetægtspenge, naar der gives Arrestanter, skulde man til fornøden Efterretning itke undlade herved tienftligst at melde, At denne Deres Foranstaltning herved bifaldes, samt at den aarlige Løn 20 Rdlr. for bemeldte Urrestforvas rer bliper at udrede af Almuen. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi: 14 Juni skopen, samt Amtmændene i Island), ang. 12 pre Cent. af Sportler ved Underretterne, udi Island. Foranlediget af en hertil indkommen Forespørgsel fra Provsten i Bardestrands Syssel Sr. John Orms sen, om den ved Forordningen af 25de Janv. 1805 befalede Forheielse af 12 pro Cento af de Sportler og Gebyhrer, som i Følge Sportel Reglementet ere tils lagte Embedsmænd ved Underretterne, skal være gfels dende i Island, skulle man til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende tjenstligst melde: at denne Forhøielse ogfaa i Island bør beregnes af de Sportler og Gebyhrer, som erlægges ved Underretterne VII, Deel, ifte Binds iste Sefte, $$ 14 Juni, Kiel. 18 Juni. 18 Juni Overordentt. Finantstaffe-Commissions Prom. (tit Stiftamt og Amt: mændene), ang. samme Commis fion og den interimnistiske Kasse- Administration (t) at være i Kiel. Da Hs. Kongelige Majestæt allernaadigst har fun det for godt at befale, at den overordentlige Finants, tasse Commission skal indtil nærmere allerhøiefte Res folution her i Kiel beforge de Samme vedkommende Forretninger, og bemeltte Commission i Følge denne allerhøieste Befaling, tilligemed den interimistiske Kasses Administration og det under Samme sorterende Per. fonale, samt de ved Hovedkasserne ansatte Betjente nu hertit ere ankomne, saa ville samtlige Forretninger paa samme Fod som hidindtil fea i Dag af her vorde forts fatte. Dette meldes Hr. til videre bes hagelig Bekjendtgjørelse for Vedkommende. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Kjebstæd. Over-Øvrighederne og til Toldstederne), ang. at fremv mede Stibes Udclarering er indtil videre forbuden. I Følge allerhoieste Rescript af rate d. M., er Ubklareringen af fremmede Skibe i Almindelighed, naar ikke dertil erholdes speciel Tilladelse, indtil videre fors buben. Dette undlader man ikke at melde. Canc. Prom. (til Generalkrigskommissairen Kammerherre Driberg), ang. de Aviskarle, der fra Krigstjeneste kunne fritages, Gaardmænd, som have tjent, og Reserver med Les gemsfeil &c. (c) See Prom. 21de Maii 1808. I Anledning af de i Hr. Kammerherrens Skrivelse 18 Juni. af 16de f. M. til dette Collegii Decision indstilte Poster, fulde Cancelliet til behagelig Underretning hers ved tjenstligst melde: 1) Hvad angaaer det af Sessionerne brugte Forhold med den Vedkommendes Aviskarte forundte Fritas gelse for Krigstjenesten paa Grund af 9de §. i Plas caten af 6te Novbr. f. 2., da have i Følge det Prins cip, hvorpaa dette Lovsted grunder sig, ikkun de Eme bedsmænd været berettigede til at erholde hver en Avlskart fri, som i Følge deres Embede ere forplig tede til at boe paa Landet eller som ere benefices rede med Embeds Jord paa Landet; imidlertid taler Billighed for, at Officerer, saalænge de staae i virkelig Tjeneste, hvilket aarligen for Sessionerne med deres Foresattes Attest bør godtgjøres, samt dechos bevises, at de have Jord:Brug paa Landet som de drive, nyde godt af dette Beneficium; som Følge heraf ere iblandt de af Hr. Kammerherren anførte Officerer Kammerjunker Løvenhjelm, saas fremt han ikke er i det opgivne Tilfælde, uberettiget til at erholde en Avlskart fri. Hvad angaaer Gres ver og Baroner, da siden disse hverken have Be Stalling som Amtmænd, eller ere tillagte Embedss Sorb pro Officio, finder Cancelliet ingen Grund til at fornævnte Lovsteder anvendes paa dem; Da saavel Birkebommer Toftgaard som Herredsfoged Salbe begge boe i Kjøbstæd og ikke have Embedse Jorb paa Landet, ere de uberettigede til at erholde en Avlskart fri, ei heller kan General: Have-Inspecs teur Smith, som ikke er Embedsmand paa Landet, tilstaaes Saadant. I Overensstemmelse med fors 6 2 18 Juni. anførte Grundsætninger bør Sessionernes Forhand linger bedømmes, og Hr. Kammerherren ville derfer behageligst meddele samtlige Landmilice-Sessioner de fornødne Forholdsordres desangaaende. 2) Det ber panlægges Districterne, ved næste Ses sion at undersøge, om de bevilgede Avlskarte uforandret ere i de i dette Uar havte Tjenester; og bør de, med hvilke Forandring ere foregaaede, udskrives til de annecterede Batailloner, hvilket overlades tit Hr. Kammerherrens behagelige Foranstaltning. 3) De Gaardmænd, hvilke efter deres Vedtegninger, i Roullerne have staaet ved Linietropperne, men ved sidste Session alligevel ikke ere ansatte ved de annec terede Batailloner, bor, saafremt de ikke have fyldt det 45de Aar, tilføres Roullerne for de bemeldte Batailloner. 4) De af Hr. Kammerherren opgivne General Notas ter foranledigede af Sessionernes Behandling med Reserverne af Svendborg Amts 4-119 og 56-12 bifaldes herved, dog at der ved Betegning i Roullen af betydelig Brot, tillige anferes, at det er virke lig Brok og ikke Blodaare: Brok (Varitici) som ikke altid gjør utjenstdygtig. Hvad endelig angaaer Hr Kammerherrens Forslag, der fsigter til at rense Roullerne fra virkelige aldeles utjenst dygtige, da bifalder Cancelliet de af General Krigss Commissariatet opgivne Forholdsregler. 1) Alle Reserver, hvilke have Betegnelse Uts, tjenlig til Stykkubsk eller Reserve - Stykkudsk (hvilken sidste Betegnelse som urigtig ikke bør finde Sted) indkaldes til Mode næste Session, hvor bet, pan det nøiagligste bør undersøges og bedømmes. IOI a Hvilke af disse Reserver tilkomme Udygtigheds 18 Juni, Pas, forbi de, efter havende ulægelige Legemsfeil ere aldeles udygtige til al Sl gs Krigstjeneste. b. Hvilke deraf have. saadanne Legemsfeil, med hvilke de kjendes anvendelige til Stykkudske; og e Hvilke have saadanne Legemsfeil, at de, skjendt de ikke ansees duelige til Stykkudske, dog kunne være i Stand til at opfylde den dem paaliggende Bærnepligt ved Kystmilicen. 2) De med ulægelige, Legemsfeil behæftede Res server, som kjendes duelige til Stykkudße, Pakknæg te, Officier. Oppassere, Ordonantsev, gives Betegnelse i Lægdsrullen: tjenlig til Stykkudse p. p. og de som kjendes duelig til Kystmilice Tjeneste gives Vedtegning: Kystmilice ganer ud af Roullen." 3) Over de saaledes til Kystmilice Tjeneste afgivende Reserver, bor Land- og Sø Krigscommisfairerne ved Sessionerne føre en navnlig Lifte, hvilken Liste, naar Sessionen for et Amts District sluttes, unders Skrives af samtlige Deputerede og derefter afgives til Amtmanden, for at indføre Mandskabet i Roullen for Kystmilicen. 4) I Overeensstemmelse med foranførte Bestemmels fer, bor herefter ved alle afholdende Land: Milices Sessioner, det med ulægelige Legemsfeil beheftede Mandskab bedømmes og behandles. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjællands 18 Juni. Stift), ang. at Præsterne bør udi Krigstider deeltage i Estafetriden. Gr. Sognepræsten Hr. Bentsen i Herstedøster har fores Spurgt, om og hvorvidt han er pligtig at udrede ridende Estaf fetter af det Præstegaarden underliggende Hartkorn, hvorom Cancelliet har corresponderet med den vedkommende Amtmand. Foranlediget heraf, undlader Cancelliet ikke herved tjensta 18 Juni. ligft og til videre Bekjendtgjørelse at metde: at da Estafetriden i Krigstider, i analogie af Forordningen af 9be Mai 1806, paaligger det fri partkorn tilligemed det Contri buable, 18 Juni. 18 Juni. Saa fan Præsten ingenlunde derfra fritages. Canc. Prom. (til Stiftamt- og Amt-mandene), ang. Pladse paa Fødselsstiftelsen til Gjordemodres Oplærelse. Directionen for den Kongelige Fødsels og Pleiea Stiftelse her i Staden har tilmeldt Cancelliet: at uns ber nærværende Omstændigheder kan de, som ere an tagne til Pladsene paa Fødselsstiftelsen for oplærende Gjordemødre, blive modtagne samme steds, naar som helst de indfinde sig, men at de maa finde dem i at opholdes Noget over eet War, ifald de komme saa sil dig i et Semestre, at de ei kunne nytte dets Fore læsninger; hvilket man herved tjenstligst fulde til melde Hr. til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for det Fruentimmer af Deres Amt, som de maatte have antaget til fri Oplærelse paa Fødselsstiftelsen, her i Staden, og som skulle have modt samme steds ved Udgangen af forrige April Maaned. Canc. Prom. (til samtlige Landmilice Sessioner districtsviis i Danmark), ang. Under- Officerer ved de annecterede Batailloner, som ftulle overtræde i Reserven. Hs. Majestet Kongen har allernaadigst befalet: "At det skal som en almindelig Regel bestemmes: at naar en Mand tjener som Under: Officeer ved de ans necterede Batailloner i faa lang Tid, at han efter Forordningen fulde övertræde i Reserven, som gemen Mand, saa at han i det Sted herefter overtræde i lige Egenskab, som Underofficeer til de Overcomplette 18 Juni. af den Bataillon, hvorved han har staaet, og bliver saaledes uden for det Untal af Bataillonens 200 Overcomplette; thi derved vindes, at han dog ei forringes i fin Stilling, i det han bliver hvad han var, og dernæst at Bataillonerne kan, naar de mangle Under Officerer, indkalde af de overcomplette Unders Officerer til Tjeneste, ligesom de nu kan indkalde af be overcomplette Gemene il Complettering." Denne allerhøieste Befaling skulde Cancelliet herved tienstligst meddele til forneden Efterretning og Jagttagelse samt videre Bekjendtgjørelse, og bør den tillige indføres i Sessions Plakaten for næste Aar. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 18 Junio ang. Marschpenges Udbetaling fra Ribe-Amtstue til Gardecorpsenes Recruter. Det Kongelige General Commissariate Collegium har ved Skrivelse af 4de dennes, tilstillet os en Liste fra den Kongelige Livgarde til Hest over udbetalte Marschpenge til Recruterne for indeværende Aar, og berbos begjert af Kammeret foranstaltet, at benævnte Garde erholder disse Penge godtgjørte. I Anledning heraf, og efter berørte Liste af Livgarden er udbetalt 1 Rd. til Johannes Sansen Brørup af Ribe Amt, som er anført under No. 21 af 25de Lægd; faa kuls de vi tjenstligen anmode Hr. Kammerherren om behagelig at ville beordre Amtsforvalter Nielsen fnacest mueligt at udbetale berørte 1 Rd. til den danske Zahlkasse i Kiel, som under Dags Daio er anmodet om Sammes Modtagelse, imod at en lige Summa igjen udbetales bemeldte Livgarde paa Sahlkammeret i Kjøbenhavn. Og maae vi i Øvrigt anmode Hr. Kammer18 Juni. herren om, at ville i Dvereensstemmelse med vores 18 Juni. 31 Juni. Skrivelse af 25 de Juli 1801, paalægge Amtsforvalter Nielsen efter de ham fra Dem meddelende Lifter, for Fremtiden at udbetale Gardecorpsenes Recruter de dem derefter tilkommende Marschpenge. (u) Canc. Circul. (til Stiftamt, og Amt: Mændene), angaaende By: og Herreds. Fogdernes Brev: Portofris hed i Krigens Tid. Det Kongelige General Postamt har underrettet Cancelliet om, at det, pan Sammes allerunderdanigste Forestilling, har behaget He. Majestæt under 11te d. M at resolvere saaledes: Bi tillade allernaadigst at Byefogderne og Herredsa fogderne i Vort Nige Danmark, saalænge Krigen ved. varer, maa meddele Attester til portofrie Forsendelse af den Brevverling, de føre angaaende Sager, som staae i Forbindelse med Vor Krigstjeneste; dog at det i Ats testerne udtrykkelig bevidnes, at det afsendende Brev angaaer denne Gjenstand." Hvilken allerhøieste Resolution, som fra Generals Postamtet er kundgjort Postvæsenet, herved meddeles Hr. Kammerherren til behagelig Efterretning og Bes kjendtgjørelse for By- og Herredsfogderne i deres Eme bedskreds. Rentet. Prom. (til Amtmændene), ang. Udsættelse af nyt Vei-Arbeide og Bro Bygning, men Lande veiene at repareres. 6. Kongelige Majestæt har ved allerhøjeste Refotution af 17de d. M. allernaadigst befalet, at alt nyt Bei Arbeide samt Bro. Bygning for den almindelige (u) Efr. Circul. 3die Deebr. 1808. 5, 9, 20be Marts 1805. R. 8be Aug. 1807. Beikasses Regning i indeværende Aar skal udsættes 21 Juni. med mindre Bønderne paa et eller andet Sted selv, maatte ønske Arbeidets) Fortsættelse, og der tillige kan haves det fornødne Opsyn af Vei-Betjente; dog at de paa Hovedlandeveiene byggede nye Broer ved Kolding og Trolleborg fuldføres, faavidt det ikke i afvigte Uar er skeet. Ligeledes er det ved fot bemeldte allerhoieste Resolution befalet, at der i Uar skal foretages Repa ration paa samtlige Hoved og Mindre Landeveie, samt at de af Bei-Etatens Officeers og Piqueurs, der kunne undværes fra militaire Forretninger i indevæ rende Aar, skulde af Quarteermesteren Oberflieutenant Rosenberg udsendes i de Amter, hvor deres Tilsyn med Reparationen kunde være nyttig, eller af vedkommende Amimænd bliver requireset, imed derfor at erhelde de sædvanlige Diæter, som ved Istandsættelsen af de 4 Mile af Chausseen paa Roeskilde og Helsingser-Beien, der vedligeholdes for den Kongelige Beitasses Regning udredes af denne Kasse, og ved Reparationen af be siden Beiforordningen af 13de Decbr. 1793 utkom, anlagte nye Hovedlandeveie af vedkommende Amters Vei og Bro. Kasse. I anledning af forbemeldte Kongelige allerhoieste Befaling skulde vi tjenstligst anmode Hr. om, at ville treffe de fornødne Foranstaltninger til samtlige Hoved og Mindre. Lans deveies Istandsættelse i det dem anbetroebe Amt; hvors ved tillige meldes i Henseende til Diæterne for de af Dei-Etatens Officeers og Piqveurs, der i indevæs rende Uar maatte bruges til Opsyn ved Reparations- Arbeidet, at, da de til deres Underholdning behøve dem ugentligen udbetalt, disse af den Kongelige Beis kasse foreskydes, og derefter refunderes af Amtet, hvor21 Juni. om vi forbeholde os ved Arbeidets Slutning at tilsende a1 Juni," 24 Juni, 24 Juni. Spr. Afregningen. Ganc. Prom. (til samtlige Stiftamtmænd, Grever og Baroner i Norge), ang. at det under su værende Omstændigheder med Hensyn til de norske Regimenters Complettering er nødvendigt, at alle til civile Ombudde afgivne Mandskaber, ikke, saalænge de findes tjenstbygtige, entlediges, men tilpligtes at vedblive deres Tjeneste indtil Freden. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Christjanssand Stift), ang. at Stolestas derne i Christianssand- Domkirke stal of Borgerne fastes. Gr. Stifta tmanden og Biskopen have i en til bet danse Cancellie indsendt Forestilling andraget, at Christjaneland Domkirke ei alene er i en betydelig Gjeld, men at denne ogsaa aarlig foreges, deets formedelst dens ellers faare ubetydelige Indtægters Aftagelse, især af Stolestas der, Klapper og Bante, af hvilke, i hvor moderat end Edxten er paa Samane, dog mere end en tredie Deel staner hen uden Fæfte og Leie; desaarsag have de fores flaaet, om ikke det Kongelige Rescript af 8de October 1698 angaaende, at enhver Borger i Kjøbstæden Christia nia, som benhører til den ny Kirke samme steds, skal for sig og Hustru fæfte Stolestader i bemeldte Kirke, ogfaa maatte vorde gjeldende for Demkirken i Christianssand. Herved bifaldes, at Bestemmelsen i det ovennævnte Rescript af 8de October 1698 saaledes som af St. og Bisk. er foreslaaet, maae gjøres gjeldende for familige Borgere i Christianssand, som henhøre under Domkir ken sammesteds. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Uggershuus Stift), ang. at St. Tho mas Kirke maa nedbrydes og afskaffes. Sr. Biskopen har i den i forrige War afholdte, og til Cancelliet indsendte Wisitats Beretning iblandt andet anfort, at der i Bangs Præstegjeld paa Fillefield befin des en orer 3 Mile fra Præstegaarden liggende Kirke, St. 24 Juni. Thomasgave Kirke kaldet, i hvilken ittun engang aarlig hottes Tjeneste, nemlig paa Marie Besøgelsesdag, da Folk der strømme sammen, itte for Gudstyrkelsens Skyld, men deels for at handle, deels af blot Overtroe, decis ogsaa Nogle for at øve Bedragerier og andre Lafter m. v. 3 Betragtning heraf, samt da Præsten til Wangs Hoved-Kirke br. Müller afstaaer for fin Deel Godtgjørelse for den Betaling, ban hidtil har nydt for at holde Gudstjenesten i fornævnte St. Thomas Kirke, og Klotteren er afgaaet, har Bißopen foreslaact oftmeldte St. Thomas-Kirkes Nedbrydelse og Forbud med dens Gjenoprettelse, enten paa nærværende eller andet Sted; og da denne saavelsom de svrige Kirker i Bang ejes af lnuen, at da Kirkens eiende Capital, noget over 200 Rdlr., maatte deles mellem Præs stegjeldets andre Kirker og til Bedste for dem udsættes paa Rente, samt at de maatte fage frit Disposition over de i St. Thomas Kirke hængende gandske gode Klokker, saavels Tom Kirkens øvrige høiftubetydelige Inventarier m. v. alt til de øvrige Kirkers lige Fordeel, Herved bifaldes at indbemeldte St. Thomas Kirke nedbrydes paa de af Biskopen foreslaaede Vilkaar. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. 25 Jani. at til Rentekamret flat fra Toldstederne ugentligen berettes hvormange Korn- og Søde vare til Norge ere udførte. Gr. Fra det Kongelige Beftindist Guineiff Rente: og Generattold Kammer er Soldstederne paa Bestkysten af Nørre Jydland under 7de d. M. tilskrevet, om at de ugentligen fra denne Maaneds Begyndelse og indtil videre sulle give dette Kammer Underretning om, hvormange Korn- og andre Fødevare derfra ere udførte og fremdeles udføres til Norge; og da der endnu ikke desangaaende er indkoms men nogen Beretning fra Toldvæsenet i Ribe Kjøbstæd, Saa maa vi tjenstligen anmode Hr. Kammerherren om, at ville behageligence Vedkommende om Sam mes Indsendelse med Allerførste. General Postamts Circul. (til Postcontoirene), ang. 25 Juni. at Tillægget i Vognmands Taxten efter Circul. af

26de Decbr. 1807 maa vedvare til Udgang 1808, ifølge Kongelig Resolution af 23 de dennes. 25 Juni. 25 Juni. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden over Viborg Stift), ang. Tvang for Lapeerborger ne i Viborg at indsende deres Forretninger. Ge Magistraten i Viborg har i Skrivelse af 26de Maii fidfiteden til Cancelliet indstilt, at det maatte bevirkes en Lov for at Taxeerborgerne under Mulet burde forfatte og indlende deres Beregninger i det bøiefte 3 uger efter den Tid det er dem paalagt at forfatte nogen Ligning. I den An- Ledning undlader man ikke herved tjenstligst at tilmelde hr. Kammerherren til behagelig Efterretning og videre Bekjendts gjørelse fer Vedkommende : At hvis Tareer. Borgerne ikke efter D. 2. 3-6 forfatte Ligningen til den bestemte Tid, bør der fores lægges dem under Tvangsmidler en vis Sag, inden hvil ken de skulde indkomme med detes Forretning. Kongl. Resol., ang. at de til den staaende Her leiede Uværnepligtige bør opfylde den Etillendes Forpligtelser. (v). Gr. I Anledning af, at man ved de afholdte Sessioner til de annecterede Batailloners Organisation havde anvendt forficllig Fremgangsmaade, ved paa sine Steder at indroullere dem, hvilke i Fortiden havde stillet andre utjenste pligtige folk i deres Sted til Solde, hvorimod paa andre Sieder faadanne Folk, der havde stillet for sig, ere anfeete som fri for Tienesten ved de annecterede Batailloner; har det Kongl. dante Cancellie anfegt be. Majestæts allerhøie fte Resolution for, om den, der har stillet for sig ved den staaende Hær, desuagtet bør giore Tjeneste veb de annec terede Batailloner. De, som have stillet for sig ved den staaende Hær, forudfat at den Leiede ikke selv var Værnepligtig, burde forbiganes ved Udskrivningen for de annecterede Batails Toner. (x) Derimod bør offentlige kundgjorte Bes stemmelse, at den Leiede er pligtig til at opfylde alle (v) Communiceret Kherre Driberg som Generalkrigscommissair, og fra ham under 25de Juli 1808 bekjendts gjort samtlige Landmilice: Sessioner. (x) Disse ere ved Reductionen i Janv. 1816 forandrede, see Cancellies Plae. 7 Febr. 1816. de Forpligtelser der paaligge den Stillende som Soldat, 25 Juni., ifølge fin Værnepligt, ved hver Session bringes i Era indring. 32 Canc. Prom. (til vedk. Amtmand), ang. 28 Juni. nogle Kystmilicets Befrielse for Tjeneste og Samling. He. Majestet Kongen har, under 21de d. M. allers. naadigst befalet, som følger: "De Kystmilicer i de Dis strictet, som støde til Fjorde, der løbe ind i Landet, eller til Strandkanter, som formedelst Batterier ere dækkede mod fjendtlig Landgang, have Vi ved forhen givne Parolbefalinger befriet, for at gjøre Tjeneste indtil videre, da Saadant for Tiden gi behøves, og i Følge heraf befale Vi nu ogsaa herved, at Kystmilicen i disse Districter ogsaa skal indtil videre være befriet for at samles til velse og den befalede Exercice." Hvilken allerhoieste Befaling man herved tjenstligst fulde meddele Hr. til fornøden Efters retning. V. G. R. og Generaltoldk. Circul. (tit Toldstæderne 28 Juni. i Præste, Vordingborg, Stubbekjøbing, Bandholm og Stege), ang. Assurance for Brænde, som fores til Kjøbenhavn, og for Skibene. Ved allerhøieste Resolution af rode dennes er Com missionen angaaende Staden Kjøbenhavns Forsyning meb Brændsel, bemyndiget til, indtil videre, at fors fitae de Stibe, som under en sekyndig Mands Bestyrelse, for privat Regning afsendes efter Brænde, dog at denne Assurance ikkun skal gjelde for tilfeiet So-Mos last, for Landsætning eller andet Haverie, som steer for at undgaae fjendtlig Dpbringelse, eller for Skibs og 28 Juni. Labnings Tilintetgjørelse, som iværksættes, for at Samme ei skal falde i Fjendens Vold, saa at for virkelig fjendtlig Opbringelse ingen Erstatning tils figes eller gives. Som Assurance. Præmie er, indtil videre, bestemt 5 Procent af Stibenes Værdie, og 5 Procent af Lad ningens Værdie fra Præstse hertil Staden [i Circus lairerne til de øvrige Steder 5 Procent] hvilken Assus rance modtages og anføres i Toldregnskabet og Extracs terne paa særskilt Sted, samt afleveres tilligemed de Øvrige Intrader til vedkommende Amtstue, og maae om ethvert Skib (og enhver Endning), som assureres, ufors tevet fee Indberetning til fornævnte Commission. I øvrigt tjener til Efterretning, at Vedkommende, som lade assurere Stibe (eller Ladninger), blive at tilkjens begive, at de, hvis de, ville vente nogen Erstatning i Tilfælde af fjendtligt Overfald, maae i alt hvad. ber angaaer Seilabfen, rette sig efter de Befalinger, som bem gives af, til at bestyre disse Transporter, ana tagne sokyndige Mænd. Og ligesom fornævnte Com mission har antaget Maanedslieutenant Sagen her i Staden til, for Ziden, at bestyre Transporten til og fra Vordingborg, [saaledes er og det kongelige Admis valitets- og Commissariats - Collegium ann.odet om, at paalægge de paa Derne Lolland, Falster og Meen stas tionerede Se Officerer, naar de Skippere, der have assureret, henvende sig til dem, at bestemme, náar Affeilingen fra disse Steber til Vordingborg kan finde Sted,](y) og hvorefter Skipperne paa dette Sted maa oppebie Lieutenant Sagens Ankomst, naar de Skippere, (y) [ ] Ubelast af Circulairet til Prasts. der have assureret, henvende sig til ham, der bestem: 28 Juni. mer, naar Affeilingen kan finde Sted. Canc. Prom. (til samtl. Amts-Stoles Direc: 28 Juni, tioner i Danmark, samt Biskoperne over Sjællands og Fyens Stifter, Obenses og Ruggaards, som fik særskildt Brev, undtagne, samt til Stiftamta manden og Biskopen over Lollands. Falsters Stift), ang. Adilligt om Landets Skolevæsen. (z) Gr. Til Gancelliet er i anledning af det allernaabigst approberede provisoriske Skolereglement, indkommen følgende Forespørgfeler: i) Om Præsterne ikke bør indberette Skole og Degnes- Embeders Vacance til Amtets Skole-Direction, og den, som faldes til Embedet, forevise Amtsprovstens Sitstaaelse at have efterfeet den Kaldedes Beviser om Alder og Duelighed, efter den 41de og 42de §. af Reglemen tet, forinden Kaldsbrev kan ham meddeles og Indsættelse til Embedet foretages; 2) om alle Degnekalve, som blive vacante, forinden den i Reglementets 2den 9. befalede Plan er approberet, ei bør henstaae ubefatte eller blot besættes paa de Vilkaar: at Læreren skal underkaste sig de Forandrin ger og Indrænkninger, som der siden maatte udkræves? 3) Raar Amtsskoledirectionen i Tilfælde at den tilliges med andre Lodseiere er kaldsberettiget til Skolelærers, og Kirkesanger: Embeder, kan begynde at udøve denne Net? 4) Hvorledes de 2 sidste Linier af Reglementets 47de §. fulle forstaaes? om Kaldsrettigheden af et nu nedlæge gende Degnekald stal ansees for lige med 32 Tønder · Hartkorn? 5) om Præsterne og Herregaardene ikke bør bidrage til Skolebygning og Stoleløn, efter Reglementets 53de §. i Unalogie med de seneste Bestemmelser. om Fattiga væsenet? 6) om Herregaardes sg Præstegaardes Hartkorn, i Sila fælde at disse fulde deeltage i Skole Udgivter, ikke bør regnes med til Hartkornet: Herregaarden famlet med det den tilhørende Gods; men Præstegaarden til de mindre Lodgeieres? ole 7) Hvilken den ældste Skole Patron efter Reglementets 4de §. er, enten den ældste af Alder eller den ældre & Besiddelse? (z) See nu Anordn. af 29be Juli 1814 28 Juni, 8) Snem der skal afgjøre Stridigheder em det Skolelæs rerne tilkommende Servs, Hoes og Halms Godhed? Hvorpaa Cancelliet under Dags Dato har svaret: til 1. at Sognepræsten skal indberette slige Vacancer til Amtsdirectionen og til Amtsprovsten, hvilken Sidste igjen haver at tilmelde Biskopen dette, og derhos tilsende Biskopen den Kaldedes Beviser, samt naar denne ikke, ifølge det allernaadigst approberede Stolereglements 42de §. er derfor fritaget og ikke forhen har været ansat i saadant Embede, eramis nere og tage den Kalbede i Eed, hvorefter Bi skopen, som dertil ene berettiget, fan give ham Collats. til 2. Bacante Degnefald maae i Følge Reglementet. ikke mere besættes, men naar der til Samme er Skolehold, og Forslag fra Amtsskole directionen, efter det allernandigst approberebe provisoriske Sko. lereglement til Distrikters Inddeling og Skoleløn nens Bestemmelse, ikke strax kan forfattes og ind fendes til Cancelliet, fan paa nærmere Forestilling derom til Cancelliet, ventes Tilladelse til, at en duelig Person dertil interimistisk beskikkes, paa Vilkaar: at han underkaster sig de Forandringer i Hensyn til Indkomsten og Skoledistrict, som næt mere i Overeensstemmelse med det allernaadigst approberede Skolereglement maatte vorde fastsatte. til 3. Ut Amtsskoledirectionen tilkommer ikke Kalds rettighed, førend de største Lodseiere have efter Reglementets 4ode §. Litr. A. udøvet denne Ret; til 4. At den til Degnekalbet kaldsberettigede, hat ifølge det nævnte Reglemente 46be §. udelukkende Kaldsrettighed til Kirkesanger og Skolelærer Embeder i det Skoledistrict, hvor Degne- Embedet ligger, men i be øvrige Skoledistricter, som maatte 28 Juni. være i Sognene, i Forhold til sit Hartkorn. til 5. at ber, ifølge oftnævnte Reglements 53de S. bør i denne Henseende forholdes som ved Fattigs. væsenets Udgivters Ligning, og at følgeligen ogs faa Serremænd og Præster bor bidrage til Skos Jelen oj Udgivterne til Skolebygningers Opførelse og Wedligeholdelse. til 6. at det følger af det foregaaende, at det oms handlede Hartkorn box regnes med i denne Hens seende. til 7. at herved forstaaes den ældste som Skolepatron. til 8. at det, efter de fastsatte Regler til Jagttagelse for Sogne. Commissionerne, §. 3 Litr. a, paaligges Skolepatronen at have Omsorg for Skolernes Ind komster, men at Wedkommende, i Tilfælde at de ikke ved Skolepatronernes Forsorg, erholde deres. lovlige Rettigheder, have i denne Henseende at henvende dem til vedkommende Amtmand. Hvilket Cancelliet ikke undlader herved tjenstligst at tilmelde (N. M.) til behagelig Efterretning. Rescr. (til den kongelige interimistiske Regierings. 30 Juni. commission for Norge), ang. at tilkjendegive, Frides rikshalds Borgere og Indvaanere (hvilke, efter ind. komne Rapporter, erfares at have med forenet Anfrængelse og Deeltagelse føgt at lætte og understøtte den Brave norske Krigshærs Foretagender mod Fiena ben), at Kongen ved at see dem hæderligen kappes med sine øvrige kjære og tro Undersaatter om at ops vise Prover paa sand patriotise Belvillie og Opofrelse, med landsfaderlig Glæde erkjender, at de endnu ere VII, Deel, ste Binds 1ste Seste. I 14 30 Juni. besjælede af samme Fædrenelands Nand, som fordum tilvandt Frederikshald Tvillingerigets Taknemmelighed og hele Europas Agtelse. Commissionen har derhos navnligen tilfjendegivet Oberstinde Solst paa Obes berg, at Kongen med særdeles Tilfredshed paafkjenner den roesværdige Beredvillighed, hun viser til at skjænke Landets Forsvarere Vederqvægelse, som et nyt Bes viis paa, at selv det svagere Kjon er gjennemtrængt of abel Følelse for et elsket Fødelands re og Selvs stændighed og for den retfærdige Sag. (a) a Juli. Canc. Prom. (til det Kongel. Slesvig Hols stenste Cancellie), ang. viebliklig Hjelp til Trængende, om de endog ere fra Hertugdømmene.

Gr. 3 Anledning af, at der er opstaaet Spørgsmaal, om Beile Amt fulde give Erstatning for de Omkostninger, som i Glüchsburg ere anvendte paa den i Beile-Amt fødte Christine Johns Datter, mebens hun laae i Bars felfeng, samt om bemeldte Amt fulde antage sig til Fore sørgelse hendes i Glüchsburg fødte uægte Barn, har det Kongelige Slesvig-Holstenfte Cancellie i ærede Skrivelse af 4de f. M. ptret, at Samme ikke vilde have Noget imod, at Communerne i Hertugtemmene uden at derfor fordres Erstatning, gives siebliktig hjelp til Trængende fra de donske Provindser, samt forældreløse uægte Børn forsørges af den Commune, hvor de fødes, naar Hertuge dommene fun funde vente det Samme fra de danske Come muners Sibe. I Gjensvar herpaa, fulde man ikke undlabe herved tjenstligst at melde: at, da det ved de under 5te Juli 1803 udgangne 2 Reglementer, det Ene for Fats tigvæsenet i de danske Kjøbstæder, og det andet for Lans bet, i den 6te § i det første og den 8de i sidste Regle ment er paalagt det Fattigdistrict, hvor de Trængende opholde sig at give sieblitlig hjelp uden derfor at kunne vente Erstatning, Saa følger heraf, at den af velbemeldte Cancellie omspurgte Reciprocitet, i Overeensstemmelse med denne Bestemmelse, vil finde Sted i de danske Provindser. (a) f Coll. id. 1808, No. 28, Pag. 473 8 474Canc. Prom. (til Amtmanden over Kjøben: 9 Juli. havns Amt), ang. at Brandfogeerne paa dette Amt bære et Udmærkelses. Tegn. Gr. Hr. Kammerherre har i Skrivelse af 2den denne Maaned andraget, at saavel De, som Brand:Directeuren Justitsraad Ditten, anfeer det for at være færdeles nyttigt, om Brandfogderne forsynedes med et Udmærkels fes-Segn, som i Ildebrands Tilfælde kunde gjøre dem Ejendelige. Unledning heraf, og i Overeensstemmelse med hvad De derhos har foreslaaet, bifalder Cancelliet, At Brandfogderne paa Kjøbenhavns Amt gives et Tegn at bære paa Brystet, bestaaende af en oval rund Blikplade, hvorpaa er laget Ordet Brandfoged og Byens Navn, ligesom og, at de dertil medgaa ende Omkostninger, som efter Hr. Kammerherrens Meldende ikke ville opløbe til mere end 40 Rdlr. engang for alle, reparteres paa Amtet blandt andre offentlige Udgivter. Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i Dans 9 Juli, mark og Norge), ang. ordinerede Catecheter, som Kjøbstæd Skolers ifte Lærer. (b) H6. Majestæt har, i Anledning af en af Cancel liet allerunderdanigst nedlagt Forestilling under 1ste denne Maaned, allernaadigst behaget at resolvere saaledes: "Vi ville allernaadigst have fastsat som Res get for Fremtiden, at den første Lærer ved Skolerne i de Kjøbstæder i Bore Riger Danmark og Norge, hvor ingen residerende Capellan er, skal være orbines ret Catechet, som dertil udnævnes af Ds, og forus ben sin faste Løn skal nyde Heitids- Offer af Mes nigheden." Denne allerheieste Resolution fulde man ikke undlabe herved tjenstligst at tilmelde Deres Hois ærværdigheb til behagelig Efterretning. (b) See Rescr. 22be Juli 1808 §. 2, 26de Juli s. T §. 4 09 7, femt ste Aug. f. 2. §. 3. 9 Juli. Juli. Rentek. Prom. (til Ribe Stiftamtmand), ang. at Pr. Lieut. J. Petersen, som Kystbe falingsmand, ei kan fritages for Helmplantning og andre Sognebyrder. Gr. 3 Anledning af en fra affediget Premierlieutenant Johan Petersen af Ho, ved Varde, hertil indkommen An søgning, om Fritagelse for Heimplantning og andre Seg nebyrder af et ham tilhørende Sted, som staaer for I Tende Hartkorn, paa Grund af, at han er ansat som Befalingsmand veb Kystmilie en, Eulle vi tjenstligst anmode Hr. Kammerherren om, behageligen at ville tilkjende gibe Supplicanten, At Kammeret ikke kan bevirke ham den ansøgte Fri tagelse. Rentek. Circ. (tit Amtmand Greve Vedel Jarlsberg), ang. hvorledes bor forholdes, naar Penge-Summer ere betalte i Norske Kasser og forlanges til Udbetaling anviste i Danmark. Da det undertiden indtræffer, at hertil indgives Ans søgninger om at faae Penge: Summer udbetalte i Danmark, efter Copier af Qvitteringer for Indbetaling i norske Kasser, mod Unviisning paa danske Sahlkasse, af hvilke prima med behørig Endossement forklares at være afsendt med forkommen, eller af Fjenden optaget Post, saa finder Kammeret det fornødent at forebygge, at ikke Misbrug hermed finder Sted. Vi maa derfor tjenstig anmode Hr. Amtmanden om, at lade bekjendtgjøre i det dem anbetroede Amt, at enhver som vil nedsende en prima Qvittering for indbetalte Pengebeløb, der igjen skulde anvises til Udbes taling i Danmark, maa labe samme afgage under Stes dets Posthuses Segt og derefter med Copie Svitterina ger nedfenbe Postmesterens Uttest om Affenbelse af pris ma vitteringen, da ingen Unviisning kan forventes efter andet end prima Qvittering, naar benne ikke bevises at være afsendt med en Post, som er forgaaet 9 Juli. eller optaget. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi 12 Jali, stopen over Aarhuus: Stift), ang. at 2 beffas digede Klokker i Falslev. Kirke, maae omstøbes til een Klokke.' Gr. J Anledning af Hr. Kammerherrens og Deres Høis ærværdigheds, under 31te Mai afgivne, Erklæring over den fra Eteren til Falslev Kirke Hr. Bonne indkomne Forespørgsel, om det maatte være ham tilladt, at lade de 2 i Falslev Kirke beskadigede Klokker omstøbe til Een, eller og at lade den ubrugelige bortfælge ved offentlig Auction, imod at den overskydende Sum tilflyder Sog nets Skolevæsen, fulde man herved tienstlig melde, til behagelig Efterretning, og nærmere Bekjendtgjørelse for Vedkommende, At det tillades, at de Klokker omstøbes til Een, i Falslev Kirke værende imod at bemeldte Kirkes Eier aflægger Regnskab for Bekostningerne ved Dm smeltningen, og at det, som maatte blive tilovers fra. disse, tilflyder Sognets Stole. Indretning, Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bisko 12 Juli. pen over Aalborg-Stift), ang. Bestemmelse for, hvorledes Beboerne af Parceller i Snedsted= Sogn skal levere Degnekorn m. v. (c) Gr. Cancelliet har modtaget Hr. Kammerherres eg Deres Hoiærværdigheds Erklæring over den hertil indkomne Belværing fra Degn og Skoleholder i Snedsted. Sogn, Niels Peter Kjer, over at adskillige af Beboerne af Parceller i Snedsted Sogn, have tildeels forglemt, deels negtet at levere ham det, som ham paa Embedss vegne tilkommer af Parcellerne, og i den anledning gjors te Forespørgsel: om Beboerne af hovedparcellerne itte ere pligtige at yde ham det fulde Korn, som, af deres Steder har været svaret, forend derfra blev afhændet Parceller, imos Regres til dem, som have erholdt disse. Foranie biget beraf, fulde Cancelliet ikke undlade, herved til behagelig Efterretning tjenstligft at melde: (c) Cfr. Anordn. 29 Juli 1814. 12 Juli, Ut der, forsaavidt de Udstykninger angaaer, ved hvis Tilladelse det ikke er paalagt Eieren af Hovedparcellen 16 Juli. at være ansvarlig, for den til Skolen udredende Af gibt, m. v., saavel som og hvor der ikke er bleven nogen Hovedparcel, bør med Skolekornet forholdes saaledes, at Afgivten udredes af enhver Parcels Eier eller Be sidder, i Forhold til Parcellens Hattkorn, uden Hen syn til om de eie Hovedparceller, eller mindre Parceller af Gaarden, samt, at i Tilfælde af, at der ved Repars titionen af Degnes og Stole: Indkomsterne paa Parcels lerne, fremkomme Broker, der da, hvad Korn angaaer, ingen mindre Broker antages end Stp., og at Deg nen og Skoleholderen, naar han har Part i Fjerdings karret, bør leveres et fuldt Fierbingkar Korn, at Breb betales efter Pund, og naar de have Part i bette, betales dem for et heelt Pund, og i Tilfælde af Difput, bestemmes det fornødne af Amtmanden, men derimod i Henseende til de Gaarde, som senere ere udstykkede, og hvor Hovedparcellens Eier er panlagt at være ansvarlig for Skolefornet, m, v, imod Regres til Bru gerne af de mindre Parceller, bør det være Skolehol deren tilladt at kræve hans Indtægter, af enhver Pars cels Eier især, forsaavidt Samme i Mindelighed maatte kunne erholdes, men naar Udpantningen forlanges, man han henholde sig til Hovedparcellen, ligesom han og i faa Fald, og i Tilfælde at han af een eller flere af de mindre Parceller, allerede fulde have oppebaaret deres Andeel af Skolekornet m. v. bør, naar det fordres, tilbagelevere Samme og ligesom han har modtaget det. Canc. Circul. (til samtlige civile Embedss mænd i Nørre Jydland), ang. Eransport af Lernetsmidler til Norge. H6. Majestet Kongen har allernaadigst tilkiendegi 16 Juli, vet Cancelliet, at Allerheissamme har beordret Genes raladjutant og Commandeurcapitain Risbrigh at begive sig tit Norre-Indland, for der med den fornødne Myns dighed og Authoritet at paasee Transporten af Lev netsmidler fra Morre Jybland til Norge, og Hs. Mas jeftet har til den Ende allernaadigst paalagt dette Col legium, at tilkjendegive alle civile Embedsmænd i Nore re: Jydland: at de deels have at gaae bemeldte Genes taladjutant tilhaande, med Ult til Transportens Frem me, og deels at meddele ham alle indløbende Efterretnins ger og Oplysninger om de fjendtlige Krydseres Stilling imellem Norre Jydland og Norge, da det allene skal beroe paa ham at bestemme, naar Transportskibene fulle afgaae eller ikke. Denne allernaadigste Resolution fulle man herveb tjenstligst tilmælde Hr. Kammerherre til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi: 16 Juli. kopen over Aalborg Stift), ang. forbedret Skole Indretning i Sæby, ved at forbinde Skole- Embedet i denne By med Chordegne- Embedet. (d) Gr. Under 14de f. M. have Hr. Kammerherren og Deres Høiærværdighed hertil indsendt et Forslag fra Stos Le-Inspecteurerne i Eaby) om en forbebret Skole-Indretning sammesteds, ved at forbinde Skole-Embedet i denne By med Chordegns. Embedet, og i denne Anledning indftillet: at det hidtil værende Chordegns-Embede i Sæby maae herefter forenes med Stoles Embedet sammesteds, og den tilkommende Kirkesanger og Skolelærer nyde alle de Indkomster, som Inspecteurernes Forslag ommelder at have været henlagte til begge Embeder; og at Fattiga Skolehuset i Sæby maa bortfælges og Renten af den, for Samme indkomne Capital anvendes alene til Bedste for ben fattige Skole:Ungdom og i Særdeleshed til Skolebøger. (d) Stolelærerené Indkomster vare hibtil i Xlt 56 d. 47 B. Degnens Indkomster vare ligesaa i alt ge Bib, 67 B. 16 Juli. I denne Anledning fulde Cancelliet herved tjenste ligst tilmelde Dem, at dette Collegium aldeles bifal. der bemeldte Forslag. 16 Juli. 19 Juli, Canc. Prom. (til Hr. Kammerherre og Stiftamtmand Hauch), ang. hvorledes Kyst milicens Forseelser bør paadømmes og afstraffes. Gr. Foranlediget af Hr. Kammerherrens Forestilling af 6te d. M., ang. hverledes Forfeetser i Tjenesten som begaacs af Kystmilicen bør foranstattes paadømte og afstraffede, fulde Cancelliet tjenstligst melde, At da Forordningen af 26de Febr. d. A. i rode §. udtrykkelig befaler: at naar fyfimilicen i Feidetid opbydes til Landets Bærn, stat den i Alt, hvad der angaaer Tjenesten, staae under de allernaadigst bestik. kede militaire: Overbefalingsmænd, saa maa det, saas fremt Action mod. Nogen af det under Kystmilicen henhørende Mandskab anfees forneben, paaligge den for samme beskikkede militaire. Overbefalingsmand, ligesom forhen er skeet ved be nu ophævede Landeværnss Regimenter, som heller ikke vare forsynede med Auditeurer eller Justitsprotocoller, at requirere Forhør og Krigsret hos nærmeste militaire Jurisdictions: Chef, samt derefter paasee den idemte Strass behørige Eres cution. Rescr. (til Brandkommissionen i Kjøbens havn), ang. adskilligt om Brandkorpset i samme Stad. Gr. Efter at have modtaget et af Brandmafor og Sof architect kirkerup indgivet Forslag, hvori han indstiller: 1) at der maatte ansættes en Læge ved Brandcorpfet med 300 Rd. aarlig Løn: 2) at Brandmajoren maats te være bemyndiget til, for smaae Forfeetser i Tjenesten, at kunne dietere pengemulcter; 3) at Warkgesellerne og Seres Formand maatte gives en Uniform, i Overeens stemmelse med de Ferslaget vedlagte Tegninger, og 4) at 19 Juli. der maatte antages 12 posthavende Værkgeseller, Vil Kongen have befalet: 1) at der ved Kjøben havns Brandcorps stat ansættes en Regimentschi rurg med 300 Rd. aarlig Gage, som skal udredes af Lygte og Spreite Kassen. Denne Chirurg skal syne saavel den, der træder ind i Corpset, som den, der, paa Grund af Svaghed, forlanger Affed fra Corp set, og derfor give Uttest, naar forlanges, ligesom han og, i alle Ildebrands Tilfælde, skal møde paa Brandstedet, for at give dem af Corpset, som maatte komme til Skade, den fornødne Assistence, indtil de kunne blive henbragte paa Hospitalerne eller til deres Hjem; end videre bør han curere den trængende Deel af Corpsets Medtemmer, uden derfor at nyde nogen Betaling, men dog fulle de medgaaende Medicamenter i Sygdoms-Tilfælde blive at udrede af Vedkommende, uden at Lygtes eller Spreite Kassen derved paa nogen Maade maa bebyrdes med Udgift. 2) Ligesom Stabsa hauptmanden og Cheferne for de øvrige borgerlige Corpfer ere givne Ret til, for smage Forseelser at dictere Mulcter indtil 10 Rdlr., saaledes myndi ges herved Brandmajoren i Kjobenhavn ogsaa til at kunne dictere Mulcter i samme Forhold for smage Forseelser, dog saaledes, at Vedkommende, hvis de troe dem fornærmede ved den dicterede Mulet, skulle have Ret til at begjære Brand commissionens Dom. 3) For Værkgesellerne og deres Formænd ved Brandcorpset approberes hosfølgende Tegning til en Uniform, som det tillades dem at bære i og udenfor Tjenesten, og, til Hjelp til denne Uniforms Anskaffelse, vil H&. Majestæt allernaadigst jente Corpset en Summa af 1600 Rd. af Sin Kasse, men, skulle denne Summa kkke strække til, da maa Enhver, som vil bære Uniform, 39 Juli, ligesom Alle, der i Fremtiden anlægge den, selv befoste Samme, da Hs. Majestæt hverken af Sin Kasse eller af Brandkassen dertil kan tilstaae dem nogen Hjelp. 4) Upproberes, at der antages 12 posthas vende Værkgeseller, til at faae Post uden for det Huus, hvor Brandcorpsets Fane opbevares, og hvis Uniform skal være saaledes, som hosfølgende approbe rede Tegning udviser. Disse Posters Pligter blive af Brandmajoren at bestemme, i Analogie af In fanterie. Reglementets 3die Deel pag. 279, fra §. I til §. 15 incl., og Placaten for Borgervæbningen her i Staden, af 11te Febr. 1803, §. 20, forfaas vidt Samme kunne være anvendelige for Brandcorps fet og hensigtsmæssige for dets Tjeneste, med videre, hvad Brandmajoren maatte paalægge dem, Tjenesten betræffende. De til denne Indretning medgaaende Omkostninger, til Beleb 250 Rd., vil Kongen eens gang for alle, fienke Corpset af Sin Kasse, og be øvrige aarlige Udgifter, som ikke vile kunne være betydelige, skulle udredes af Staden. 22 Juli. §. I. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Ribe Stift), ang. Skolevæsenet i Veile Kjøbstæd. (e). Gr. Da Byfogden i Beile Kjøbstæd . Spies, haver til det Danske Cancellie indsendt en Plan til Skolevæs fenets Forbedring i bemeldte Beile; Saa efter afgivne Erklæringer, vil Kongen indtil videre have fastsat følgende Bestemmelser for Skoles væsenet i benævnte Beile Kjøbstæd: Til Veile Byes Stole skulle saavel Byens som Sognets øvrige Be boeres og Indvaaneres Børn være pligtige at søge; (e) See almindelig Anordning 29 Juli 1814, især §. 4 90 10, Cfr. pr. 31 Decbr. 1808. dog skat det ikke være Forældre, som dertil have de 22 Juli, fornødne Kundskaber, formeent, selv at undervise beres Børn hjemme, naar de anmelde det for Skoles Commissionen, som ogsaa i Henseende til deres Uns derviisning bor have Indseende. Skolegangen skal begynde, naar Børnene have fyldt deres 6te Uar og vedblive indtil de ere confirmerede. Hvert Wars 2den eller 3die Januari forfattes af en af Stole commissio nens Medlemmer og Skoleforstanderen et rigtigt Mand tal over alle de Børn, som findes i Skole Distriktet fra 6 til 15 Uar, hvoraf en verificeret Gjenpart les veres første Skolelærer, for derefter at indføre de fotepligtige Børn i Stole: Journalen og Protokollen's faa stal og benne Skolelærer ved hver Manneds Begyndelse indskrive ikke alene de Børn, som i den fors løbne Maaned have fyldt deres 6te Aar; men endog dem, som i samme Tid maatte være komne antens freds fra til Veile - Skoledistrict. Der skat være a §. 2. Larere, hvoraf den Første skal, ifølge allerhoieste Res solution af iste Juli 1808 (f) være Ordineret Cas thechet og af Kongen udnævnes, saa at Sognepræsten i Sygdoms Tilfælde kunde benytte sig af hans Hjelp til fine præstelige Forretninger, hvis han dertil findes villig, bog at hans Skole: Embede derved intet Tab lider, og at denne hjelp aldrig fordres i de bestemte Underviisningstimer. Stolecommissionen og begge Lærerne nyde deres Len af Skolekassen. Børnene §. 3. inddeles i Hensyn til deres Alder, Kunoskaber og Færs digheder i 3 Glasser. Børnene ber uafbrudt søge Stolen, og for at vække og vedligeholde hos dem Lpft tit Skolegang, maa de behandles paa en blib Maade af Skolelærerne, og have afverlende Serrets (f) Er i Canc. Prom. 9 Juli 1808, 22 Juli, ninger. Der skal i, Stolen undervises i Læsning, Regning og Skrivning, evangelist christelig Religion samt Bibelse Historie, Historie og Geographie, Tybs, Naturkyndighed, Mathematik, samt om ntutig, i Leg. ning Skolelærerne have med Skole commissionen at §. 4. overlægge Undervisnings Maaden. Engang om Ugen cathechiseres i Stolen over Religionen; Ons dag eg Søndag ber desuden alle de Børn, som ere 8 Unr og derover, indfinde sig i Kirken med Læreren for at deeltage i Catechisationen; de Forsømmelige §. 5. straffes som for forfemt Skolegang. Ethvert Barn skal, forinden det antages til Confirmation, kunne læse alt trykt og skrevet Dansk med Fordighed, og gjøre god Rede for de væsentlige Dele af Christendommen, samt og forstaae saa meget af Regning som udfordres i en borgerlig Huusholdning, og derom forevise ved kommende Præst Ekotecommissionens Attest. Skoles §. 6. bøger vælges af Stole Commissionen. Meb Skolen bør forbindes en Arbeids Anstalt, hvor Børnene til §. 7. Afvepling fan oves i nyttigt Haand-Arbeide. Lære timerne i Skolerne fulle være følgende: I Januar, Februar, November, December om Formiddagen fra Klokken 8 til 11, om Eftermiddagen fra Klokken I til 4 a 5; i Marts, April, September og October Formiddag fra Klokken 8 til 11, Eftermiddag fra Kloffen 1 til 4 a 5; i Maii, Juni, Juli og Au 8. guft fra 8 til 11, Eftermiddag fra 1 til 4 a 5. I Kornhosten ophører Skolegangen i 4 Uger, Tiden bes ftemmes af Skole. Commissionen. Ligeledes ophører Skolegangen fra 22 de December, til 5te Januar. Den øvrige Tid sal Bornene til bestemt Klokkeslæt indfinde sig i Skolen, med mindre de ere forhindrede veb- Sygdom eller nyde Undervisning hjemme, dog maa Saas 22 Juli. dant strap anmeldes for Skolelæreren af Børnenes Forældre. Meget slet Veir og deraf følgende ufrems kommelige Beie, kail tjene til Undskyldning for de udenfor Byen boende skolesegende Born, naar de ikke møde. I Vintermaanederne skal Lærerne fores §. 9. sætte Børnene af 1ste Classe, noar de oin. Aftenen forlade Skolen, en Lection til næste Dags Morgen; Pigerne kunne under Haand Arbeidet lære Noget udenad, da de derved kunne lære at anvende Tans ferne til nyttig Birken. I Stolen bør ophanges §. 10. en Tabel, hvorpaa Undervisnings. Gjenstandene og Timerne, saavel for første som sden Elasse nøiagtigen ere bestemte og afdeelte. Forandring i den engang antagne Tabel maae ikke skee uden med Skole. Coma missionens Samtykke, hvilken Forandring, tilligemed de Grunde, der foranledigede den, antegnes i Skoles Protokollen. For de Haandværkssvende eller Drenge, §. II. som maatte ønske Undervisning i Regning og Skrivs ning, holdes Stole om Vinteren 2 Timer om Af tenen 3 Gange ugentlig, nemlig Mandag, Onsdag og Fredag fra 6 til 8, naar de melde sig hos Skoleforstanderen, og selv medbringe Lys, samt Skrive: og Regne. Materialier. Pigerne skulle sidde for sig §. 12. og Drengene for sig; de bør komme ordentlig og teens lig paaklædte samt stille og roeligen i Stolen. Skulde Nogen komme uordentlig og ureenlig paaklædt, ber han sættes paa en Bænk for sig selv, og skulde dette ikke frugte, anmelder Læreren det for Commissionen, som skal være bemyndiget til at diftere, under Udpants nings. Tvang, de Skyldiges Forældre eller Husbons der en Mulct fra 8 til 24 B. for hver gang, flig Fore feelse efter foregaaende Advarsel ikke bliver rettet. De Bern, som have udslæt, mgae ei, forinden, de ere 22 Juli. helbredebe, besøge Skolen, hvorfor Forældrene og Husbonderne efter Skolelærernes Unmeldelse bør drage Omsorg. Ere Forældrene Fattige og ifto formage selo at bekoste Barnets Euur, anmeldes det for Fats tigcommissionen, som besørger Barnets Helbredelse for Fattigkassens Regning. Skulde Forældrene for semme at bruge de anordnede Midler, mulcteres de af Commissionen paa 8 ß, a 3 Me. Børnene skal vise Erbedighed og Lydigheb mob Lærerne. Det er Forældre og Husbonder tilladt at indfinde sig i Skolen under Undervisningen; og, finde de Noget at anke paa, maae de med Beskedenhed ytre det for Læreren eller Commissionen, dog ikke i Børnenes Nærværelse, ere be uhøflige imod Lærerne, straffes de med Mulct fra 2 Mt. til 5 Rdlr. efter Commiss fionens Kjenbelse Ordenen, efter hvilken Børnene tage Plads, bestemmes efter Enhvers Kundskaber, Opmærksombeb og Evne. To Gange om Formid dagen tillades det Pigerne og Drengene, hver for sig, at gaae ud i Luften; Regne. Skrives og Læsebøger samt Tavler maa gjemmes paa et vist dertil bestemt Sted i Skolen, under Lærernes og nogle af de flite tigste Berns Opsigt. Børnene maae ingen Spises vare medbringe i Stolen. Bornene straffes for de ringere Forseelser, naar den givne Advarsel har væs ret frugtesløs, med Riis. I Tilfælde hvor Stoles 1æreren anseer de Straffe, som det er ham tilladt at bruge, for at være utilstrækkelige efter Forseelsens Beskaffenhed, bør han indberette det til Segnets Stole Commission, og af Samme vente nærmere Forholds Drdre. For Skoleforsømmelse mulcteres Forældre, Husbond eller Foresatte med 2 ß. for hver Dag Barnet er udeblevet, men vedbliver de saadan Overhørighed, da skal Beden af Commissionen for 22 Juli. heirs til 4 a 8 ß. Dovenskab hos Børnene straffes med at rykke dem nogle Pladse længere ned; de flits tige Børn opmuntres ved længere tilstaaet Legetib, Opflytning i Stolen og Præmie. Skolelærerne maae saavidt mueligt have Tilsyn med Børnene, naar de gaae fra og til Skolen. Foretagne Uordener paa Veien til og fra Stolen antegnes i Stole Protokol len, og straffes efter Commissionens Kjendelse. I §-13. den oprettede Skoletasse indflyder følgende Indkoms fter: af Fattigkassen af Frue Krabbes Legat af Byens Kasse Leien af en Skolen tillagt Eiendom, bes regnet til af den overblevne Capital af Foghs Legat til Gudeligt Brug 8 Rdlr. 6 Rdlr. 30 Rdlr. 30 Rdlr. 100 Rdlr. og desforuden det nedlagde refiberende Capellanies faste Indkomster, som i Følge allernaadigst Rescript af 121e August 1803 skulle tilflyde Skolevæsenet. Af disse Indkomster nyder første Skolelærer 300 Rdlr. aarlig Len, med 75 Rble. for hvert Qvartal, foruden Offee af Menigheden. Den anden Lærer nyder en af Skos lecommissionen, efter Omstændighederne, fastsættende passende Len. Ligeledes udbetales af Skolecassen, be paa Stolehusets Istandsættelse medgaaende Bekostnine ger, som og Præmie for Børnene, tilligemed de øvrige Udgifter til Commissionens og Skole Protokollen, Jus ventarium m. v. Forsaavidt de Skolecassen tillagte Indkomster ikke ere tilffræffelige til Udgifternes Bes stribelse, skal det Manglende udredes ved Ligning paa Veile Byes Indvaanere, efter Enhvers Formués Kilstand og Leilighed paa samme Maade, som ved det 22 Juli, allernaadigst approberede Reglement for Fattigvæsenet i de Danske Kjøbstæder, er fastsat i Henseende til de Udgifter, som Fattigvæsenet kræver. For disse Inda tægter og Udgifter aflægger Skolens Forstander, ins den hvert Aars Januari Maanebs Udgang, Regnskab til Skolecommissionen, og naar det er revideret, fors vares det i Skolecassen, som dertil indrettes og forsys nes med 2 Laase, hvortil Sognepræeffen har den ene og Byefogden den anden Nøgle, i denne Kasse forvares ogfaa Skolens øvrige Papire og Documenter. Kass §. 14. fen selv forvares paa Byens Raadhuus. Skolécoms missionen skal bestaae af Sognepræsten, Byfogden og fire af Byens bedste Borgere, hvilke udvælges af Sog nepræsten og Byfogden og vedbliver Embedet i 3 Aar. Commissions Forsamlinger skal holdes engang hver Maaned i Skolen, og afhandles da alt, hvad der kan tjene til Skolevæsenets Bedste og muelige Forbedring. Det Afhandlede indføres i Commissions Protokollen of Skolelæreren, ligesom denne ved disse Forsams linger foreviser den af ham førende Skoleprotokgl. Wed disse Forsamlinger bestemmes Straffe, og Præs mie for de flittige Bern, samt alt andet der kan veds komme god Orden og Fremgang i Undervisninger. Commissionens Bestemmelser fastsættes ved Stemmes fleerhed. Stole Commissionens Medlemmer skulle flittig besøge Skolen, for at paasee Undervisningens Fremgang, træffe nyttige Indretninger, og forans §. 15. stalte de fornødne Reparationer. 2 Gange om Har ret holdes i Skolecommissionens Overværelse offents lig Eramen i Stolen, ved hvilken Ekolecommissio nens Medlemmer mane kunne quæstionere Børnene. Vrb disse Examina uddeles Præmie og skeer Op flytning i høyere Elasser. Disse Examina holdes 14 22 Juli, Dage efter Paaske og Mikkelsdag, og den dertil bestemte Dag maae Søndagen forud bekjendtgjøres fra Prædikestolen. Skolelærerne skulle daglig, de ovens §. 16 nævnte Tider undtagen, holde Skole, efterkomme med Noyagtighed Commissionens Beslutninger, oms ganes Børnene godt, og foregaae dem med et godt Erempel. De maae undervise alle Børnene med lige Flid, uben Hensyn til disses Stand eller Formue. Efter at Morgenbennen i Skolen er endt, oplæses Børnenes Navne af Flids Journalen. I denne Jours nal har hvert Barn sit Folium, og anføres Barnets Alder, Fremgang og Forhold i Stolen. Hver Uften, naar Stolen er endt, skal Stolestuen udluftes og hver Onsdag og Leverdag reengjøres, hvorfor Lærerne drage Omsorg. Lærerne skulle holde et Register over Skolens Inventarium, hvoraf Et aarlig leveres Sto lecommissionen og Et forbliver ved Skolen. Skulde Noget af Skolens Inventarium ved Skolelærerens Forsømmelse forkomme, er han derfor ansvarlig. Ef terkommer Skolelæreren ikke de i denne Plan ham paas lagte Pligter, saa skal faadant hans Forhold indbes rettes til det Danske Cancellie. Den første Lærer nyder, foruden de ovenanforte Indtægter, fri Bopæl i Stotehuset, fri Brug af den derved liggende Have og til Ildebrændsel af Byens Skov 6 Favne Brænde aarlig som han selv besørger fældet og hjemkjørt. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice Ses- 23 Juli fioner), ang. at Vognmænds Karle fritages for at møde ved de annecterede Batailloner VII. Deel, iste Binds ifte Sefte. 3 23 Juli. indtil Opbrud til activ Tjeneste gjør deres Nær. værelse fornøden. (g) 23 Juli, Gr. Paa en fra Det Kongelige General Pofsamt allerunderdanigst indgivet Forestilling angaaende: com de Vognmandstaxte, der med vedkommende Svrigheds Attest godtgjøre, at de staae i fast Tieneste som Vognmands: Farte, og virkelig forrette Befordring, men som dog ikke maatte overstige Cen for hver Mulle, maatte, saalænge de beviistigen forblive i saadan jenefte, fritages for at mede ved de annecterede Batailloner, saalange indtil Op brud til activ Tjeneste gjør deres Stærværelse fornøden." Har Hs. Majestet Kongen, som denne Sag allera underdanigst har været foredraget, under 18de d. M. allernaadigst resolveret saaledes: Bi billige aldeles Vort General. Postamts her anførte Indstilling i Hen seende til, at de omtalte Vognmands-Karle fritages for at møde ved de annecterebe Batailloner, saalænge indtil Opbrud til activ Tjeneste gjør deres Nærværelse forneden, og i Følge heraf ville Vi, naar de annectes rebe Batailloner ophøre at være active, og disse Folts Nærværelse et mere ved samme er forneden, strax meds dele Vedkommende Ordre til at permittere dem." Dens ne allerhøieste Resolution skulde Cancelliet herved tjenstligst melde til forneden Efterretning og Sagitar gelse. Canç. Prom. (til Amtmanden over Svendborg Amt), ang. at Brandcorpset i Nyborg maa tilstaaes en Uniform. Cancelliet har foredraget He. Majestæt ben, med Hr. Kammerherrens Skrivelse af 4de f. M., fulgte og af den i Nyborg ansatte Kommandant Klauman anbefas lede Ansøgning, fra Brand Inspecteur Holst i bemeldte Bye, om at Brandcorpset der maatte tilstaaes en Uni- (g) Gr fra Generalpostamtet under 13de Auguft blevet tilmeldt Oversvrighederne. form, og det har derefter behaget Allerhøiftsamme under 23 Juli. 18de d. M. allernaadigst at bifalde, at fornævnte Brandcorps faaer samme Uniform som den, der er regles menteret for det Kjobenhavnske Brandcorps, meb den Forandring, at det Nyborgse Brandcorps faaer hvide Knapper og Sølv: Epauletter, (h) samt Kjoler af graat Klæde, gesom og at Officererne bære det bora gerlige Felttegn. Hvilket man herved tjenstligst skulde tilmelde Hr. Kammerherren til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Kongl. Resol., ang. at Guide: Corpset 25 Juli, er at ansee som det første Corps, og skal rangere samt have Anciennitet for de øvrige Corpser og Regimenter. ben. (h) (Efterdi det henhører til Generalstas Rescript (til Stiftamtmanden og Amtman: 25 Juli, mændene samt Landsoverretten i Island), ang. Delinqvent Sagers Forfølgelse m. v., saavel som Straf for Leiermaal og Hoer sammesteds. (i) Gr. De nuværenbe Eidsomstandigheder udkræve Forans dringer, saavel i Forfølgelsen af Delinquentsager paa Iss land, som i enkelte Straffe og disses Fuldbyrdelse sammes steds, især under en der i landet, formedelst Stibsfartens Standsning, mueligen indtreffende Mangel. Efter at have taget under Overvejelse de Forslag, som ere frems fatte, til Iværksættelse af ovennævnte Forandringer paa en efter dette Lands nærværende Stilling lempet Maade, og til muligste Lettelse for Indvaanerne og det offentlige, finder Kongen sig foranlediget til, deels at fastsætte nogle Foranstaltninger som provisoriske, deels at anordne Enkelte. som vedvarende. (h) Disse ere 1812 afskaffede. (i) Af Colleg. Tid. No. 38, S. 639. (k) f Coll. Tid, No. 38, S, 626, confe. npstfølgende pfcripts I 2 25 Juli, Derfor skal der som ufravigelig Regel for bemeldte Island, under nuværende Conjuncturer og til anders lebes vorder anordnet, være fastsat følgende: 1) Ingen skal arresteres, undtagen i Drabssager, førend at præeliminairt Forher, i Overeensstemmelse med Forordningen af 3 die Juni 1796, er optaget, som lader Underdommeren med Grund formode, at den sigtede efter Lovgivningen bliver straffet meb Slayerie paa Livstid eller høiere Straf. Den Tiltalte, som saaledes arresteres, skal under Sagens Behandling, af paalidelige Mænd, som Dommeren dertil udnævner, paaagtes, og alvore ligen tilholdes at forblive hjemme i Sognet, men befindes han, før Sagens Udgang, at have over. traadt saadan Paamindelse, da hæftes han. Den Sigtede beholder, saalænge hans Person er fri, ogsaa fri Raadighed over sit Gobs, og ubehindret forestaaer sit Huus samt sørger for fin Familie. a) Arresteres derimod den Skyldige for en qvalificeret eller grovere Urt af Forbrydelse, skal hans Boe og Eiendomme allene specificeres, og seqvestreres, med mindre han kan stille Borgen for Sagens Omtoft ninger; dog modtages ei faadan Caution, naar Sagen drager Boes, eller Hoved- Lods Forbrydelse eftet sig. 3) Ligesom Arrestanter i Norge bevogtes hos Lensman ben, saaledes skulle de i Island bevogtes hos den Repstyrer i Reppen eller Districtet, som Sysselmanden dertil finder best stikket, med Assistence of Reppens Bender, efter lovlig Omgang og Fanger nes Tal, og eftersom Sysselmanden billigt eragter. De hertil medgaaende Underholdnings.Omkostninger Rulle fortybes of Sysselets Sagefalds, Kasse, eller ved Repartition paa Beigden. Er Repstyreren 25 Juli. selv villig til at paatage sig Urreftantens Bevogts ning, at han herfor nyde i Godtgjørelse 1 Rble. ugentlig for hver Fange, som, efterat Dom er fals den, udredes af dem Skyldiges Boes-Lod, eller i manglende Fald, ved Repartition paa Amtet, hvors ved ogsaa Sysselets Sagefalds. Kasse og Repper refunderes be derfra erholdte Forskud; men, dersom nogen offentlig Sags Omkostninger fulde overstige 200 Rd., da ubrebes disse veb Repartition pas hele Landet, en Trediebeel af hvert Amt. 4) I ethvert Syssel skal en Sagefalds Kasse opret tes, hvilken tilflyder det af Sysselmændene hibtil oppebaarne Sagefald, bestaaende for det meste i Boder for Delicta carnis, imod at den herfor ertaga te aarlige Forpagtnings Afgivt til Hs. Majestæts Kasse ophører. Denne Sagefalds Kasse skal staae under Sysselmændenes Verge, som indkræve Bøs berne, og derfor aflægge Regnskab til Amtmandens Eftersyn og Decision. Sidstnævnte fan og efter Omstændighederne fordre Caution af Sysselmanden, og til Veiledning ved Revisionen tilstilles ham aarli gen be fædvanlige Lister fra Provsterne over for. faldne Bøder for Leiermaal og Soer, og naar den Vedkommende ikke har kunnet udrede de idømte Beder formedelst Uformuenhed, titfendes Amtmans ben ligeledes en Udskrift af Justitsprotocollen, angaaende den i saadanne Tilfælde tilkjendte Steaf, hvorefter bet Manglende føres til Udgivt. 5) Retten skal i alle Dele pleies med den i Forordnins gen af 3die Juni 1796 befalede Hurtighed og Nøiagtighed, dog saaledes, at Hjemtingsdomme strap tunne exequeres med Amtmandens Minde, ders 25 Juli, som be ifte lyde paa Fæstnings- eller Tugthuus Ar beide for Livstid eller heiere Straf, og Delinquen ten ikke appellerer. Er derimod det Modsatte Til fældet, skal Sysselmanden foranstalte Indstæv ningen til Landsoverretten paa samme Maade, som ve Forordningen af 31te Mai 1805 et fastsat om Fogderne i Norge. Efterat Hjemtingsdom er fals den, og maar den Tiltalte ikke appellerer, skal denne uopholdeligen transporteres til Tugthufet fra Repa fiyreren paa den i Rescr. af 20de Mai 1788 befalede Maade, og en verificeret Gjenpart af Domslutnin. gen medfølge. De til Expresser med Sagens Acter udfordrende Omkostninger, reparteres paa Um. tet blandt Delinquent.Omkostninger, men Fangers nes Flytning forrettes gratis af Beigdernes Almue, efter Sysselmændenes Ordre. 6) Den ved Funbats af 3die Marts 1784, V. f. deling 4 §., Tugthuus: Directionen i Island tillagte dømmende Myndighed, skal herefter aldeles være ophævet. Derimod skulle Landers ordinaire Doms stole substitueres Samme, saaledes at Reikevigs Byfogeds Jurisdiction, samt Landsoverretten, og under Krigen Overcriminalretten, i Tilfælde af Up. pel, blive de Instantser, hvor Tugthuussagerne tomme under Paakjendelse. 7) For første Gang beganet simpelt Tyverie og Salerie i Island, skal indtil videre være fastsat Straf af 10 til 30 Slag med Riis, istedet for den Hidtil gjeldende Tugthuusstraf, dog i øvrigt med de ved Rescriptet af aden Mai 1776 fastsatte Jagtias gelser og efterat Samme ved Dom er tilkjendt, i Overeensstemmelse med de Grundsætninger som, indeholdes i Forordningen af zobe Febr. 1789 S. 1. Med samme Straf bliver at anfee de mindre Forfes 25 Juli, elser, især mod Politilovene, saasom Losganges rie, Betlerie o. d. 1., dog at Straffen i saa Fald modereres fra 10 til 20 Slag med Riis, efter Fors skeetfens større eller mindre Grad. 8) Den ved Platat af 2 de Matts 1786 for Saares tyverie i Island bestemte Straf af Kagstrygning og Fæstnings eller Tugthuus. Urbeide paa Livstib, sal herefter være formildet derhen, at Straffen here for fastsættes fra 2 til 5 Wars Tugthuus-Urbeide, efter Forseelsens Beskaffenhed. 9) Enhver offentlig forbannende Straf, saavelsom enhver voldsom Behandling, der har til Hensigt at tvinge den Tiltalte under Sagens Drivt til Bes Ejendelse, skal, tilligemed Fængsel paa Vand og Brød, herefter indtil videre aldeles være affaffet, hvorimod de, som ei formade at udrede idømte Bo der eller Pengebidrag, sulle aftjene Samme ved faabant offentligt eller privat Arbeide, som de findes beqvemme til efter Sysselmandens Anviisning, imod herfor at tillægges en af Amtmanden opproberet bil. lig Daglen, hvoraf den ene halve Deel gives dem til Underholdning, og den anden halve Deel leveres vedkommende Rettens Besjent, for at tilbeles den eller bem, som de idømte Boder eller Bidrag tils tomme. Jøvrigt skal destige Beders Aftjening udsættes til de Tider af Naret, da Arbeiderne beqvemmeligen kunne bruges. 10) Straffen for Leiermaal i Island, skal herefter bestemmes analog med de i saa Henseende for Kon gens øvrige Lande gjeldende Anordninger, saaledes at Bodernes Uftjening i alle Tilfælde maae finde Sted. 35 Juli, 11) Straffen for første Gang begaaet goer skal 25 Juli. fremdeles vedblive, efter Storedommen og Rescrip terne af 5te Mai 1779 og 15de Marts 1780, bog saaletes, at Bederne herfor fastsættes til 9 Kb., og desuden bebes 2 til 10 Rd., hvilke alle tilfalde Justitskassen, hvorimod den hidtil erlagte Kjendelse til Tugthuset skal bortfalde. 12) Straffen for 2den Gang beganet Soer fastfeet tes til dobbelte Bøber, nemlig 18 Rd., og desuden bedes 2 til 10 Rd., hvilke oder ligeledes tilfalde Justitskassen, hvorimod den hidtil for denne Fore feelse gjeldende Straf, at miste Suden, skal borts falbe. 13) For 3bie Gang begaaet Soer bestemmes a ars Arbeide i Tugthuset. Endeligen paalægges Over Øvrighederne og Over-Retten, med Hensyn til be Puncter af benne Befaling, hvorved fastsættes provisoriske Foranstaltninger, nemlig No. 1, 2, 3, 4, 5, 7 09 9, efter 1 til 2 Wars Forløb fra Sammes Iværksættelse, allerunderdanigst at indber rette om og hvorvidt denne saaledes forandrebe Tingenes Orden i bet Hele, har svaret til Dieme det, og hvilke Følger Samme har havt. Rescr. (til Directionen for det Islandske Tugthuus), ang. Dettes mese hensigtmæssis ge Indretning. (1) Gr. Tugthufet paa Island, saaledes som Samme hibindfil har været organiseret, anfees ifte at svare til sin hens figt; bette Straffested derhes under Krigen, foruden det Untal Lemmer, samme allerede er opfyldt med, uundgaae ligen vil komme til at imodtage alle greve Forbrydere, som, veb Overcriminalretten paa land, enten dømmes zil Fæstnings-Urbeide eller paa Livet Saavel med hens fon hertil, som i Betragtning af Zilførselens Vanftelige (1) Af Coll, Sid. Ro. 38. G. 632. hed under nuværende Conjuncturer, er fundet fornødent, deels at befale faadanne Foranstaltninger strax iværksatte, hvorved pieblikkets Krav afhjelpes, og derhos draget Omsorg for, hvorledes ovennævnte Stiftelse kunde gives en forbedret og mere hensigtsvarende Indretning. Sil den Ende tilkjendegives: 1) Ut, ligesom ved Rescr. af samme Datum til Oversvrighederne paa Island (m) er befalet, at der for 1ste Gang begaaet simpelt Tyverie og Hælerie, saavelsom for de mindre Forbrydelser, især mod Polis tilovene, fkal indtil videre istedet for den hidtil gjældende Tugthuusstraf, være substitueret Straf af Slag med Riis, saaledes vil Kongen have Directionen bemyndiget til, at løslade af Tugthuset de Lemmer, hvilke for første Gang begaaet simpelt Tyverie eller andre ringere Sorbrydelser der ere indsatte, uagtet den Tid, et saadant Zugthuuslem fuide arbeide i Samme, ifte maatte være erfpireret, dog at den løslabende i Straffetiden har viist kjendelig forbedring i fin Opførsel. 2) Den Directionen, i Følge Funbats. af 3die Marts 1784, V Ufb. 4be §., tillagte dommens de Jurisdiction, ophæves for Fremtiden, hvorimod Lan dets ordinaire Domstole, i Dvereensstemmelse meb bemeldte Rescr. af 25be Juli d. A., substitueres Summe, saaledes at Reikevig By og Jurisdiction, samt Landsovervetten, og, under Krigen, Overcrimis nal-Retten, i Tilfælde af Appel, blive de Instantser, hvor Tugthuussagerne herefter komme under Paakjen delst. 3) For at det Jolandske Zugthuus kan gives en hensigtmæssigere Indretning, bygget paa Grundsætninger, hvilke, saavidt det Locale tillader det, svare til dem, som ere fulgte ved andre Straffestebers Orgas nisation i Kongens Riger og Lande, befales Direction men at træffe saadanne Foranstaltninger, som mee (m) See Naftforestaaende. 25 Juli, 25 Juli, femme overeens med Forordningerne af 5te prit 25 Juli, 26 Juli. 1793 og 4de Aug. 1807, samt de allechoieste Refe. lutioner af 18de Juni 1802 og 11te Mai 1804. For at bestride Udgivterne til disse Indretningers Iværksættelse, vil Kongen labe Directionen anvise ert Sum af 3 til 4000 Sb., som forskydes af den Kongelige Kasse. Endeligen paalægges det Direction nen, at indkomme med nærmere Beretning til Cancels liet om de Foranstaltninger, som til Opnaaelse af det. te Diemed maatte være føiede, i Overeensstemmelse med denne Befaling, og hvorvidt de iværksatte Forans bringer i det hele. have svaret til Hensigten. Nabent Brev fra Admiralitets- og Commissariats Collegio, ang. at Lodspenge skal betales, endog af Kongens egne og befragtede Fartøier. Gr. Nogle Bobfer have anbraget: at det undertiden hænder sig, at en og anden Chef for et Kongeligt Krigss ib eller andet Kongeligt Fartøi, saavelsom de Skippere," der ere fragtede for Kongelig egning, staae i den urige tige ante, at de ere fritagne for at erlægge fodspenge, og besaarfag nægte at betale disse, hvorved Lodlerne forurettes,, laa har Admiralitetet anseet det fornødent, at bekjendtgjøre. Lobferne ere berettigede til at fordre Lodspenge, faas wel af Kongelige Krigsskibe og andre Kongelige Fars toier, som af de Fartøier og Baade, der for Kongelig Regning ere fragtede, hvad enten det saa er af Admis talitetet, af noget andet Collegium eller af en Konges Tig Commission. Kongl. Resol. ang., hvilke Bygninger, der herefter maae opføres paa de nedrevne og afbrændte Tomter indenfor Demarcationslinien om Kjobenhavn. (n) (n) Xf Col. Tit. No. 31, S. 521. Paa de nedrevne og afbrændte Tomter indenfor 26 Juli. Demarcationslinien om Kjobenhavn, tilstædes ikke Op. førelse af Grundmuur eller Bindingsværk. Decimod tillades Eierne af benævnte Tomter, til Deres forskjel lige Næringsbrug, at opføre interimistisse Bygninger eller Skure, ganske af Bræder med Vinduer og Dors re samt Tag, enten af Tegl, Bræder eller Strane, efter eget Godtbefindende. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen 26 Juli. over Ribe Stift), ang. Skolevæsenet i Trinitatis Sogn udi Fridericia. (o) Gr. Da de til det Danske Cancellie have indsendt en, of Inspekteurene for Trin tatis Sogns Stele i kjobftaden Fredericia, forfattet Plan til en forbedret Indretning ved benævnte Clole: Saa, i Anledning heraf samt efter Skole:Commissionens Betænkning, Bil Kongen indtil videre have fastsat følgende Bes fremmelser for meerbemeldte Skole: Ethvert Barn ber, naar det har fyldt det 6te Aar, anmeldes til Skolegang; og ber intet Barn antages, forend det har fyldt det ste Xar. Antagelsestiden bør være zde Gange om Waret, nemlig Iste Mail og 1ste Novem ber. Denne Stole inddeles i 3de Klasser, i hver af de 2 første Glasser gives a Timers og i den 3die, tre Timers Undervisning daglig. Hvad der i de 2 ferste Classer læres, skal ethvert Barn kunne gjøre Rebe for ferend det antages til Confirmation, og maae det ikke forlade Stolen, førend det er confirmeret. I den zdie Classe skaffes de Børn, der have Tib, Ævne og Anlæg til at gade videre, Leilighed til at faae saadanne Kundskaber, som kunne gjøre dem end dueligere til deres Bestemmelse, som Handelsmand, (o) See Unordning (i Fog.) 29 Juli 1814 §. 1. §. 2. 26 Juli. Fabrikant, Contorist eller til anden Forretning, hvor §. 3. til ikke udfordres egentlig lærde Kundskaber. For maalet for Skole - Underviisningen i det hele skal være: at danne Børnene til gode og retsfafne Men Rescr. i Overeensstemmelse med ben evangeliske christes lige Religions Lære, samt at bibringe dem saadanne Kundskaber og Færdigheder, der ere dem uundværlige for at kunne vorbe brugbare Borgere for Staten, fols gelig at de bringes til Færdighed: a) i at læse rigs tig, tydelig og med passende Tonefald i hver danst Bog, under Læsningen at udvikle deres Forstand og udvide deres Begreber, samt bibringe dem Kundskab i Religion og den Bibelske Historie: b) i at skrive fmukt og ortographift rigtigt, at læse Skrift og skrive efter Dictata, samt skriftlig at opsætte deres Tanker; c) i Regning saavel af Hovedet som paa Tavlen i de 4re Species, Regula de tri og Huusholdnings Regning; d) i Forstands Øvelse i første Classe, His forie, Geographie og, Naturhisterie i 2den Classe, og i 3die Stasse samme Videnskaber, tilligemed Natura Lære, den elementaire Mathematik, og, om muligt, Tybs, Tegning og Sang. Underviisnings. Fagene i benne Skole blive altsaa Læsning, Regning, Skriva ning, evangelise. christelig Religion samt Bibelse His storie, Modersmaalet, Historie, Geographie, Naturs kyndighed, Kundskab om Mennesket, Elementaira Mathematik, Tyds. Tegning og Sang. Ved Skolen ansættes 3 Lærere, af hvilke Kongen stedse bes stikker den Forste, der tillige efter allerhsieste Refos Iutioner af Irte Marts og 1ste Juli b. 2., (P) skal være ordineret Catheket, faa at Sognepræsten i Sygdoms Tilfælde kunde benytte sig af hans hjelp (p) See Canc. Prom. 9 Juli 1808. §. 4. §. 5. til fine præstelige Forretninger, hvis han derail fands 26 Juli, tes villig, dog at hans Skole Embede derved inter Tab liber, og at denne Hielp aldrig fordres i Unders viisnings Timerne og skal denne Lærer nybe i fas Len aarlig 200 Rdlr., samt fri Bolig i Skolebyge ningen, og desuden i Følge fornævnte allerhoieste Res folution af Iste Juli d. A., Heitids Offer af Meniga heden. De, andre Lærere, der ber være seminaristise oplærte, og paa et af Skolelærer: Seminarierne have erholdt en af de a første Caracterer, bestikkes af Stoles Commissionen (som skal bestaae af de hidtils værende Inspekteurer og 3 af Sognets bedste Bors gere) og nyde hver i aarlig en 150 Noir. og ber der tillige sørges for, at begge disse Lærere, ogsaa om mueligt, kunde erholde frie Bolig i Skolebygnin gen. Alle Pugeskoler i Sognet skulle være afskaffede, og enhver uberettiget formenes at holde Skole; skulde Forældrene enten holde private Lærere til deres Born, eller vilde sætte disse i et andet Institut, bør det ikke være dem formeent, men de bør desuage. tet bidrage til denne Skole-Indretning, paa den Maade og efter det Forhold, som herefter anmeldes. De Fore ældre, Husbonder eller Foresatte, som lade af Moda villighed Børnene forfemme Skolen, bør af Inspeks tionen paalægges en efter Omstændighederne passende Mulet til Skolecassen. Engang om Aaret anstilles §. 6. offentlig Eramen i Stole Direktionens og Inspek tionens Overværelse, og hvortil Byens Borgere og øvrige Indvaanere i Sognet indbydes at tage Mode. Efter afholdt Overhørelse bestemmer Directionen, hvilke Born efter Lærernes Forslag ber ansættes & en heiere Classe, og hvilke formedelst Uflid eller uses beligt Forhold bør nebflyttes. Den nuværende Stos §. 7§. 8. 26 Juli, tebygning udvides og indrettes saaledes, at der i Samme kan haves 3 rummelige og lyse Lærestuer, en for hver Classe som forsynes med fornødne Inventarier. End videre bor i bemeldte Bygning inbrettes det nødvendige Locale til Bopæl for 1ste Lærer og om n ua ligt ligeledes for de 2 andre, Lærere. Til Bestridelse af de til denne Skolebygnings Indretning medgaas ende Omkostninger, er ved allernaadigst Resolution of 11te Marts d. 2. bevilget, at 1400 Ndir. af Trini tatis Kirkes Mibler maae anvendes, ligesom Kongen og haver tilladts at Indtægterne af det i Følge allernaadigste Rescript af 12te Aug. 1803 der paa Stedet nedlagte refiderende Capellanie for Aaret 1806, der udgjør den Summa 450 Rdlr., maa dertil forbruges. I øvrigt haver Skole: Inspektionen at forfatte et Reg. lement, som bestemmer Skolelærernes Pligter, For delingen imellem de 3 Lærere af de i Slutningen af §. 3 opregnede Undervisnings. Fag, saaledes at alle Lærerne komme til at undervise alle 3 Klasser igjen. nem, hver i sine Fag, Brugen af Lære og Læsebos ger, Skoleferier samt Skolestraffe, hvilket Reglement indsendes til det Daufte Cancellies Approbation. De aarlige udgifter ved denne Skole Indretning anflaaes for Tiden til: 1ste Lærers Løn 200 Rdlr.; 2den Lærers Løn 150 Rdlr.; 3die Lærers Løn 150 Mdlr. Ildebrændsel til Stolen circa 100 Rdlr.; Bøger og Materialier circa 100 Rdlr. De aarlige Indtægter: Det, som for Soldaterbørn af Regimentet aarlig bes tales 50 Rdlr.; den hidtil bestemte visse Stoleton 70 Rdlr.; det nedlagte residerende. Capellanies faste Indkomster i Overeensstemmelse med Rescriptet af 12te Aug. 1803; det Manglende i Udgifts: Sums men bliver at tilveiebringe web Ligning paa Trinitas §. 9. tis Sogns Indvaanere efter Enhvers Tilstand og a6 Juli, Leilighed paa samme Maade, som ved det allernaadigst approberede Reglement for Fattigvæsenet i de danske Kjøbstæder er fastsat, i Henseende til de udgifter som Fattigvæsenet kræver. Canc. Prom. (til Generalmajor v. Scholler 26 Juli. til Margaard i Ruggaards Amt), ang, at den ældste Skolepatron tilkommer Forsædet i Skolecommissionen. (q) Gr. Til tjenftligft Gjensvar paa Hr. Generalmajors indkomne Forespørgsel, hvem der skal have Forsædet i Cogne. Commissionerne for Stolevæsenet, enten den Skolepatron som er den ældste i Alder, eller den, som længst har bestyret Skolen og dens Indkomster, undlader Gana celliet ikke herved at melde, Ut den ældste som Skolepatron tilkommer, efter Reglerne for Sogne. Commissionerne 4 §., Forsædet i bemeldte Commission. Admir. og Commissariats Collegii Prom: 26 Juli, (til Commandeur Krieger), ang. at Skibe, som forsømme at legitimere sig ved Kyst. Battes rierne, skal betale de Skud, som bliver gjort for deres Skyld. (r) Følgende Hs. Majestæt Kongens allerhøieste Va rolbefaling af 24de dennes: "Ethvert Stib, som tils hører eller føres af vore Underfaattere, er pligtigt til at legitimere sig ved de af vore Kyst - Batterier, be passere, og hvo. som forsommer denne Pligt, og ved Stud fra Batterierne bliver tvungen til at ops fylde denne Vor Befaling, skal være pligtig at betale (q) See Anordn, 29 Juli 1814. (r) fgit samme Dag til den Høistkommanderende pas Batteries Prøvesteen, og ill Capitain Hohlenberg. 26 Juli. Værdien af de Skud, som ere gjorte for deres Skyld; og hvilken Sum strap erlægges til vedkommende Bat terier." Communiceres herved Hr. Commandeuren. 30 Juli 30 Juli. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Ri. be-Stift), ang. at de Sønner af Bondestanden, som avles paa tilkjøbt eller tilforpagtet 200 Tønder Land af Hovedgaarde, bør være befrie de for Krigstjenesten, men ei de forhen Uvlebe.

Gr. Paa en hertil indkommen og med hr. Kammerher zens Erklæring forsynet Forespørgsel fra Bluhme i Ribe, angaaende om de Sonner, som en Wand af Bonbestanden der kjøber eller forpagter en Hovedgaards Parcel paa 200 dr. tand, medtager, og der have foldt deres 4de Uar derved kunne befries fra Krigstjenesten m. v., skulde Cancelliet, til behagelig Efterretning og videre Betjendts gjørelfelle for Spørgeren, tjenstligst melde: At da Forord ningen af 20de Juni 1788 §. 32, udtrykkelig bestemmer, at naar Nogen har 200 Ter. Land og derover, enten til Eiendom eller i Forpagtning af en Hovedgaards Marker, bør hans Børn, som ber avles, være befriede for Krigstjenesten, om han endog selv er af Bondestanden, saa maa deraf følge, At kun de Bern, som avles paa sligt Sted befries, men ingenlunde de, som allerede ere fødte paa andre Steder, naar han enten kjøber eller forpagter 200 Tor. Land af en Hovedgaards Marker, og at altsaa flige allerede tilværende Sønner, bør behandles efter Faderens forhen havte Stilling. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Sjællands Stift), ang. at Klokfertjenesten ved St. Mikkels Kirke i Slagelse, maae forenes med de 2 faste Lærer-Embes der ved Borgerskolen sammesteds. Hs. Majestæt er herfra allerunderbanigst bleven foredraget ben af Commissionen for Borgerskolen i Slagelse hertil indsendte, og med Hr. Kammerherres 30 Juli, og Deres Heiærværdigheds Betænkning af 8de Juni d. A., forsynede Forestilling om, at den vacante Kloka fertjeneste ved St. Mittels Kirle sammesteds, maatte, uagtet den Kongelige Resolution af 18de Marts b. A., være forenet med Lære-Embederne ved Borgers stolen i Slagelse. He. Majestet Kongen har derpaa under aide d. M. behaget at resolvere saaledes: I Følge de, udi Vort Cancellies Forestilling alleruns derdanigst oplyste Omstændigheder, tillade Vi allers naabigst, at den ledige Klokkertjeneste ved St. Mite Tels: Kirke i Slagelse maae forenes med de 2 faste. Lærer Embeder ved Borgerskolen samme steds." Denne allerhøieste Resolution tilmeldes Hr. Kammerherre og Deres Høiærværdighed herved tjenstligst, til bebas gelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkom. mende. Canc. Prom. (til den Kongl. Direction for 30 Juli Qvarantaine-Foranstaltningerne) ang. Indrets ningerne paa Oddersen ikke at hindre vas rantaine-Anstalten. Gr. Da de Betingelser, under hvilke Obbergen ved Ree feript af 27de Marts 1801 blev afhændet til Regiments chirurg Fangen, og de af denne senete til andre overs dragne Rettigheder, i Henseende til ovenmeldte Eiendom, anfees at være til hinder for Qvarantaine Væsenet paa Oddersen, hvilken De, ifølge Kongelig allernaadigst Res solution, er tjobs for Avarantaine: Kassens Regning, saa har Cancelliet allerunderdanigst forelagt Hs. Majestæt det, fra den Kongelige Direction for Ovarantaine Foranstalta, ningerne, indkomne Forslag, om Ophævelfen og Indskrænke ningen af nogle paa Dddersen hvilende Byrder, som mebe forte, at Avarantaine Anstaltens Djemeb ikke fuldkommen tunde opnaaes, da den ikke aldeles var adskilt fra al privat Eiendom. 64. Majestæt har derpaa, ved Stefolution af 23de f. M., allernaadisk approberet følgende Bestemmelser: VII. Deel, 1ste Binds ifte sefte. 30 Juli, a) 2 den Christianssand-Indvaanere, ved allernaadigst Rescript af 27 de Marts 1801, reserverede Ret til i Store og Lille Nordvigen og alle Dens Bugter og Indvige at frelse og bjerge deres Trælast. samt uden Afgivt at fiske omkring og kaste deres Nop paa Den, skal indskrænkes derhen, at Sam me ifte maae udoves paa de Tider, naar vas rantaine Commissionen i Christianssand, forme delst Qvarantainehold, anseer det farligt, og besaarfag derom underretter Byens Magistrat, samt, veb et nærmere bestemmende Tegn, giver Saabant tilkjende fra Qvarantaine Anstalten: b) at den ved bemeldte Rescripts 3die §. Byens Indvaanere reserverede fri Naadighed over Dens yberste Omfang eller Fjelde, til paa Samme at opføre Pakhuse eller gjøre hvad Indretninger, be enten til deres Fiskeries Gavn eller i andre Maa der maatte finde tjenlige, ikke for Fremtiden maa afbenyttes uden varantaine Commissionens dertil i ethvert Tilfælde givne Samtykke og udtrykkelige Tilladelse: c) at saavel den Rettighed, Regimentschirurg San gen har tilstaaet Thomas Stoueland og Johan Nabel og Arvinger til, paa 2 Stykker af Dober sen, langs Stranden, at opføre Bolværker og Bin. dingsværks Skuur, som den Stadshauptmand Heyerdal meddeelte Tilladelse, at nedsætte en Skibring i et Field paa Den, og at udbygge et lidet Bolværk, skulle bortfalde, efterbi bemeldte Sangen ifte fan ansees at have været berettiget til at afhænde disse Rettigheder, samt at Stadss bauptmand Heyerdal, Thomas Stoueland og Johan Vabel forelægges en Tib af 6 Maaneder, inden hvilken de tilpligtes at borttage deres paa 30 Juli, Den havende Bygninger uden Vederlag, imod at de i øvrigt befries fra at svare de stipulerede Afgivter til ens Eier: d) at den ved Rescript af 27de Marte 1801 betin gede Recognition til Christjanssand. By af 30 Rd., ved hver ny Eiers Tiltrædelse, herefter, saalænge Doberoen bestudes af varantaine Væsenet, maae betales hvert 25 Aar. Hvilken allernaadigste Resolution, som under Dags Dato er herfra bleven Stiftamtmanden over Chris stjanssand Stift, communiceret, Cancelliet herved tjenstligst skulde melde den Kongelige Direction til behagelig Efterretning. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Iss 30 Juli. land), 'ang. at de bosatte fattige Haandværkere i Reikevig fritages for at løse Bevilling til at sidde i uskift Bo.. Gr. Cancelliet har allerunderdanigft foredraget $s. Majestæt det, i hr. Stiftamtmands Skrivelse, dateret 10de. Marts sidstleden, med Bilag fremsatte Forslag an gaaende, at de fattige Haandværkere i Reikevig maatte, i Analogie med de Grundsætninger, som indeholdes i Fors ordning af 21 de Juni (799, forundes Ret til, efter deres Wgtefællers Død, at hensidde i uskift Bo med deres umyndige Børn, uden hertil at lose Bévilling. H6. Majes stat har derpaa, under 21de dennes, behaget allernaadigst at resolvere saaledes: "Vi ville allernaadigst have de i Reikevig bosatte fattige Haandværkere fritagne for, at løse Bevilling til at sidde i uskift Bo." Hvilken allerbøieste Resolution, man ikke stulbe undlade herved tjenstlight at melde, til fornøder Efs terretning og vibere Bekjendtgjørelse for Wedkommende. 2 9 Hug. 5 Aug. Canc. Prom. (til alle Vedkommenbe) ang. Forans ftaltningen paa Bornholm under Krigs-Urolighe derne af Militair Gouverneuren, endog i civile Sager. (s) Gr. For at give det militaire Forfvarsvæfen paa Born holm en større Grad of Fuldkommenhed, og i hvert Tile fælde at fiftte Samme den siebliktige Bistand af alle civile Authoriteter, som ofte er meget afgjørende nødvendig, Kinder Kongen fornodent at befale, At den paa Bornholm allernaadigst bestikkede Mia litair Gouverneur, saalange Krigsurolighederne ved vare, skal være bemyndiget til, som første og heirste Embedsmand paa Landet, tillige at foreskrive og bes fale interimistiske Foranstaltninger i alle civile Anlig. gender af det Slags, som staae i nogen Forbindelse med Forsvarsvæsenet, faasom Polities og Veisvæsenet, Indqvarteringer og naturale Udskrivninger m. v., og Fulle samtlige kongl. civile Embedsmænd paa Borns holm, uben. Undtagelse, være forpligtede at eftersom me og opfylde de Requisitioner og Befalinger, som Gouverneuren maatte udfærdige i ovennævnte med flere civile Unliggender, dog at Retspleien, og alt hvad der angaaer de blot judicielle Forretninger, ders. fra aldeles undtages, da Sammes Bestyrelse frems beles, som hidtil, ene skal paaligge de dertil beskiks fede Embedsmænd. Hvilken allerheieste Befaling herved kundgjøres til alle Vedkommendes, Efterretning og allerunderdanigste Efterlevelse. Cefer. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Sjællands Stift), ang. en Borgerskoles Oprettelse i Kjøge. (c) (e) Af Coll. Lib. Ro. sa G. 632 (t) See naie Borerbning 29 Sulii 1814 Gr. Da Stiftamtmanden samt forrige Biskop Dr. theol. Balle til det Danfte Cancellie have indsendt en, af Skole: Inspekteurerne i Kjøbstæden Kjøge, forfattet Plan til en Borgersoles Oprettelse sammesteds: saa, i anledning heraf, samt efter Betænkning af Commissionen for de. danske Skolers bedre Indretning, border indtil videre fastsat følgende Bestemmelser for benævnte Skole: 5 Aug. Ethvert Barn bør, naar det har fyldt det 6te §. x. Nar, anmeldes til Skolegang; og bør intet Barn antages, førend det har fyldt det ste Aar. Untegnels. festiben bør være 1ste Mai og 1ste November, efter at den herefter omtalte halv- Uars. Examen er endt. I benue Stole skal undervises: a) i alt det, Tom §. 2. kan tjene til at danne Bornene til gode og retskafne Mennesker, i Dverensstemmelse med den evangelist chriftetige Religionslære; samt til at skaffe dem be Kundskaber og Færdigheder, der ere dem uundværlige for at vorbe brugbare Borgere i Staten; og maae intet Barn antages til Confirmation, forend det of Skole:Commissionen befindes at have i denne Skoles 2 første Classer erhvervet sig de dertil fornødne Inb sigter ligesom det ikke maa fortade Stolen, førend det har staaet til Confirmation; b) skal der i en 3bie Classe skaffes de Børn, der have Tid, one og Unlæg til at gaae videre, Leilighed til at faae. saadanne Kundskaber, som kunne gjøre bem end dues ligere til deres Bestemmelse, som Handelsmand, Fas brikant, Contorist eller til anden Forretning, hvortil ikke udfordres egentlige lærbe Kundskaber; c) Under viisnings. Fagene i denne Skole blive altsaa Læsning, Regning, Skrivning, evangelises christelig Religion samt Bibelse Historie, Modersmaalet, Historie og Geographie, Naturkyndighed, Kundskab om Mennes fet, Elementair Mathematik, Tydf, Tegning og Sang; d) for dem som forlade Skolen efter at have §. 3. 5 Aug. gjennemganet de 2 første Elasser, og endnu ønske deels at vedligeholde og deels at udvide deres Kundskaber i Læsning, Regning og Skrivning, holdes 2 Timer ugentlig Aften Skole, en Time af hver af Lærerne. Til at give Undervisning, ansættes 2. Læa rere, af hvilke Kongen stedse bestikker den Første, der tillige, efter allernaadigst Resolution of 1ste Julii d. U. (u), skal være ordineret Catechet, saa at Sognepræsten i Sygdoms: Tilfælde kunde benytte sig af hans hjelp til fine præstelige Forretninger, hvis han dertil fandtes villig, dog at hans Skole Embede ders ved intet Tab lider, og at denne hjelp aldrig fordres i de bestemte Undervisnings Timer. Anden Lærer bestikkes af Amts: Stole Directionen, paa Skolecoma missionens Forslag; og denne sidstnævnte Læreplads, naar den bliver ledig, bekjendtgjøres i Aviserne af Skole Commissionen, og alle Ansøgninger derom med Bilage indsendes til denne, inden 6 Uger efter at Vacan cen er indtruffen. Første Lærer skal undervise alle Klass fer igjennem i Religion, Moral og Bites Historis, Historie og Geographie, Elementair. Mathematik og Työst. Anden Lærer skal undervise i Læsning, Rega ning, Skrivning, Modersmaalet, Naturkyndighed og Sang. Dog maae det være Skole commissionen paa Stedet tilladt, heri at giare Afvigelser efter Læs rernes individuelle Dulighed til et eller andet af disse Fag, ligesom det derhos bør iagttages, at hver Lærer faaer lige mange Undervisnings- Timer om Dagen. Dersom ingen af Lærerne kan give Undervisning i Tegning, da made Commissionen om muligt forge for at faae en i dette Fag kyndig Mand til at uns §. 4. (u) ydi Prom, af gde. §. 5. dervise deri imod en passende Godtgjørelse. Første 5 Aug. Lærer bor hver Dag holde en catecheti Religions. Time med Børnene, hvorved Præsten jævnligen bør være tilstæde og høre paa hans Undervisning Præsten og begge Lærerne sulle catechisere stiftes viis, bver sin Sondag i Kirken efter Prædiken Time hver Gang med Skole Ungdommen, hvorved den anordnede Religions Lærebog foretages Stykke for Stykke, faa at den i et til 2 War bliver gjens nemgaaet offentlig i Kirken med Børnene i de le bres Paahør. Forældrene kunne paa Sen og Hel. §. 6. ligdage tage de mindre Børn med sig i kirken, men de, som høre til den overste Klasse i Skolen, og ere over 12 Kar gamle, sulle paa benævnte Dage møde Anden Lærer ved Kirken og følge ind med ham, samt forblive der, saalange Gudstjenesten varer, og denne Lærer bor anvise faa mange af dem Plads i Choret, som foruden Confirmations Bernene der kunne rums mes, og han bør dertil især vælge dem, som have de bedste Stemmer og kunne bedst holde Tone i Sans gen. Til Brug for disse Børn, bor Kirken forsynes med de fornødne Banke. Naar Forældre eller husbonder uns dertiden maatte behøve et Barn om Son- eller Hels ligdagene, for at have Tilsyn i Huset, skal det være dem tilladt at beholde Samme hjemme, dog saaledes at det Barn, som har været hjemme den ene Sonbag, kommer den næste Søndag i Kirken, hvormed. Skolelæreren skal have beherigt Tilsyn. Denne Skole §. 7. stat inddeles i 3 Classer,, hvoraf de 2 første uba gjøre en lavere eller almindelig Borgerskole; hvad der i disse læres, stal ethvert Barn kunne gjøre rede for, førend det antages til Confirmation. Den zdie Classe er en heiere Borgerskole eller borgerlig §. 8. 5 Aug. Realskole, hvorved der gives Leilighed til at erhverve flere Kundskaber for dem, der have Tib og Anlæg og som attraae Samme. Til den første eller nederste Classe, hvori der undervises 3 Zimer baglig fra Klokken a til 5 Eftermiddag, here de Børn, som endnu ikke have lært at læse tydeligt, at skrive Tal og Bogstaa ver, samt ikke regne de 4re Species, eller have gjen nemgaact Luthers Catechismus og den Bibelske His storie. I denne Elasse skal første Lærer undervise en 5. 9. Time daglig, og anden Lærer a Timer daglig. I den anden Classe, hvor der undervises 3 Timer bags lig fra 8 til 11 Formiddag, fulle Bornene have bragt det saavidt, at de lase med Færdighed og rig. tigt efter Interpunktation enhver trykt dansk Bog, at de skrive en tydelig Haand, og kjende de vigtigste ortograpbiske Regler samt læse Skrift eftir forskjelli ge Hænder, at de regne med Færdighed og Sikkerheb i Hovedet ethvert i det daglige Liv ved Kjøb og Salg forekommende fimpet Huusholdnings- Erempel, og paa Zavlen de 4 Species samt Regula de tri saavel i hele som brudne Tal, samt kunne gjøre fornuftig Rede for deres Christendom efter de anordnede Læres bøger, og for den Bibelske Historie. I denne Classe anden Lærer 2 underviser første Lærer I Time og 3. 10. Timer daglig. I den 3die Classe, hvori undervises 6 Timer daglig, fra 8 til 11 Formiddag og fra 2 til 5 Eftermiddag, udføres deels be allerede begyndte Undervisnings Fag videre, og deels lægges de øvrige i første Afdeling ovenfor anførte Undervisnings. Fag til det bringes her faavidt: a) I Læsningen, at Bers mene ikke alene læfe færdig og efter rigtig Stavning og Interpunktation, men egfaa med rigtig Zone og Udtryk saavel Profa som Vers; b) I Regningen: at be kunne udregne de i Regnebøgerne sædvanlig fores tommende Exempler i Kjædereget, Resist Regel, Rena tes Regning, Blandings Regel, Veret. Regning og Bogholderie, samt faae en større og sterre Færdighed. i Hoved. Regning; c) I Skrivning: at de ikke alene skrive en tydelig, men ogsaa en fast og smut Haanb i Dans, Latins og Fraktur-Skrift; d) I Religion: at de blive vel bekjendte med Bibelen ved Læsning i ben, især i bet nye Testamente; ligeledes maae de, vide det mærkeligste af Religionss og Reformations: Histo tien, især Fædrenelandets; e) J Modersmaalet: at be skrive det, uden oftographiffe og gramatikalske Feil, og have rigtig fattet den alminselige Grantaties Grundsætninger; f) I Historien: at be have den for enhver dannet Borger i Staten fornødne Kundskab om Sædrenelandets ældre og nyere Historie, og dets mærk værdige Mænd, at de kjende saa meget til Fædrenes landets Statsforfatning og Love, som behoves til at indprente dem den Wrbodighed og Lydighed mov Samme, enhver god Borger der fjende, de forskiellige Stænders Forhold til hinanden og de beraf udspringen de indbyrdes Pligter og Rettigheder, ligesom og til at vide, hvor de have at henvende sig, naar de ville andrage deres Ønsker for Regjeringen: af den almin delige Verdens-Historie, den ældre, Middelalderens og den Nyere, bør de vide faa meget af Facta, og mær. kelige Personer, som er forneden for at have en fornuf tig Oversigt over Menneskeslægtens Historie og Cultus rens Gang. g) I Geographien: at de noie kjende deres Fædrenelands politiske og physiske Geographie, og saameget af Europas samt de øvrige Verdensdeles, som Handelsmanden og den dannede Borger i Staten ber vide. b) Naturkyndighed, Naturhistorie og 5 Aug. 54 5 Aug. Naturlære: at de kjende deres Fædrelands Naturpro ducter af de 3 Natur-Riger, som anvendes i Huusholdning, Agerbrug, Fabriker og Handel, samt deres Forædling til Kunstproducter og disses forskjellige Godheb, ligesom ogsaa de vigtigste fremmede, som i sama me Henseende anvendes hos os, og Saadanne, som ellers ere naturhistorisk mærkværdige, samt ogsaa far meget af deres Legems Indretning, som behøves, for at behandle det rigtigt. Til Naturkræfterne maae de Bjende faa meget, at de saavel af dem tan forklare de i det daglige Liv forekommende Naturphænomener, som og, at de kan nytte dem i deres forskjellige Haandteringer. i) I den elementaire Mathematik: Ut deres Dommekraft, ved en virkelig mathematise Underviiss ning i den lavere Arithmetik og Geometrie, er skærpet, og disse Sandheders Anvendelse i praktisk Regning, Landmaaling, Rudekunst og Mekanik er dem bekjendt, og fan rigtig nyttes af dem ved de utallige Leiligheder, som dertil bydes i det daglige Liv. k) I det tydske Sprog at de ei alene kunne oversætte fra Tydsk paa Danse i den profaiske Stiil, men ogsaa saa meget af det Tydske Sprogs Grammatif, at de tale bet, og skris ve et tydse Brev forstaaeligt og nogenlunde feilfrit. 1) Tegning: at de kunne efter Maalestok gjøre Grundtegninger, Profil og de fornødne Sectioner af Bygninger og Maskiner, og en rigtig perspectivist Op. ribs af Samme, ligeledes maae de kjende Noget til Ornament og Frihaands. Tegning. m) I Sang: at de alle, uden Undtagelse, have Tactfølelse og et dannet Dre for reen og fonor Intonation og Harmos nie, og at de, som Naturen har begavet med dertil stikkede StemmesOrganer, kunne synge en Choral og Sang rent og rigtigt med et passende Foredrag. Sang og Tegning bor foretages Onsdag- og Loverbags 5 Aug. Eftermiddag med alle 3 Klasser. I denne Klasse underviser første Lærer 4 Timer og anden Lærer a Timer daglig. Underviisningsmethoden i disse fors fjellige Fag bestemmes nærmere i den Lærerne meddes lende Instruction, og den til hvert Fag i hver Klasse forneone forholdsmæssige Tid bestemmes i Lections. Planen. Til begge disse Dele har Skolekomissionen at gjøre Udkast, som indsendes til det Danske Cancel lies Upprobation. Skulde Børnenes Antal eller meget §. II. forskjellige Fremgang gjøre Afdelinger i en eller anden af disse Glasser absolut fornødne, da maa det see ved at beskjæftige nogle af Bornene med Skrivning, opgivne Regnings Exemplers Udregning, med Tegning eller med foresatte Pensa, som, naar de ere forklarede, skulle læres udenad, medens Læreren docerer for de Dvs rige. Sridage ere alle Søn- og Helligdage, Markes §. 12. der, som ikke vare over 2 Dage (Fastemarkedet undtas gen), Dimmelugen, 14 Dage i Hundedagene og fra 4de Advent Sondag til iste Sondag efter Nyaar. De Bern, som have smittende udslæt, maae ei, fots §. 13. inden de ere helbredede, besøge Skolen, og bør, om de der indfinde sig, strap af Lærerne hjemvises, ligesom ogsaa disse have at anmelde Saadant for Stolecoma missionen. Dersom Forældre, Husbonder eller Fores fatte vise sig forsømmelige i at besorge saadanne Berns Helbredelse, da skulle de derfor straffes med Mulcter fra 2 Mk. til 2 Rd., sem tilfalde Skolekasfen. For de uformuende Forældte sal den, til Bornes nes Helbredelse udfordrende Bekostning, udredes af Fattigkassen. Bliver noget Barn sygt af Kopper, Maslinger, Forraadnelsesfeber, Blodgang eller nogen anden saadan smitsom Syge, da maae det ikke komme §. 14. 5 Aug. i Skolen, ferend 3 uger efter at det er helbredet, og' Sygdommen er ophørt i huset. Præsten bør hver første Sondag, efterat den halvaarlige Eramen i Stor len er helbet, fra Prædikestolen advare Forældre, Huss bønder og Foresatte om, at holde Børnene til stadig Skolegang, og paa en passende Maade forestille Mes §. 15. nigheden Nytten og Nødvendigheden heraf. De Fore eidre, Husbonder eller Foresatte, som desuagtet holde Bornene fra Stolen, fulle, efter Skolecommissionens Sigelse, bode 2 ß. for hver Dag, Barnet er ubeblevet; men vedblive de saadan Overhørighed, da skal Bederne af Commissionen forøges til 4 og 8 B. daglig for §. 16. hvert Barn, som er holdt fra Skolen. Præsten, hvis Pligt det især bliver, at veilede Skolelærerne i deres Embedsførelse, bor, naar disse feile i et eller andet mindre betydeligt, abvare dem med Godmodighed, og ikke i Børnenes Overværelse, om at rette Feilen; men, bersom denne Udvarsel skulle blive frugtesløs, ber Skolecommissionen derom underrettes. Er Forfeelfen derimod af Betydenhed, bor Præsten, uden fores gaaende Udvarsel, indberette Samme til Stole commiss fionen, da denne er bemyndiget til at indkalde Skolelæ reren, og enten give ham en alvorlig Frettesættelse, eller paalægge ham en Mulet fra 1 til 2 Rd.; fors andrer Læreren ikke derefter sit Forhold, bor Saabant andrages for Amts-Directionen, som kan dictere hant Høiere Beder indtil 10 Rd.; men, dersom ogsaa den ne Straf er uben Frugt, bor Skolelæreren efter Amts Directionens Foranstaltning tiltales paa sit Em bede, og i dette Tilfælde gjøres Forestilling til det §. 17. danske Cancellie om hans Suspension. I en, til Sko levæsenet hensigtsmæssig, Bygning tillægges begge Skolelærerne fri Bopaty og bor de om muligt tillæge ges hver sin Haugeplads ved Huset, af omtrent 2 5 Aug. Stjepper Lands Størrelse for hver. Første Lærer overdrages i det mindste 3 passende Værelser, meb Kjøkken og Spisekammer samt Pigekammer. I aar lig fast Løn nyder han 400 Rd. af Skotekassen, som ham qvartaliter udbetales; dog skal han være forplig tet heraf at svare den, Enken efter afgangne Klokker la Motte, tilkommende aarlige Pension af ro Rd. med 5 Rd. halvaarlig; og skal denne Lærer, foruden oma meldte faßte Løn, end videre, i Følge foranførte allers naadigste Resolution af 1ste Juli dette Aar, nyde Hois tids-Offer af Menigheden. Anden Lærer overdrages en rummelig Stue, Sovekammer, Kjøkken og Spise. samt et libet Pige-Kammer, samt tillægges følgende Emolumenter. Indkomsterne af Klokkertjenesten der 1 Byen (v), der, efter de herom meedeelte Oplysninger, aarlig sal bestane i- Løn af Kirken 26 Rd. 4 Mr. Hoitids Offer beregnet til 7" For Bryllupper, Barsel og Liigfærd 60 B Tegnepenge 90 Af Garnisonen 3 251 Rd. 4 ME. Efter Chordegn Buschs Deb, hvis Partes han til den Tid gratis forretter, af Stole Tassen Accident ser af Kirkesangertjenesten. Herforuden tillægges ham, hvad der har været tilstaaet Klokkeren for at reenholde Kirkens Lysekrone og Ornamenter, samt for at forsyne Kirken med Kirkebrød og %ps, i alt (v) See Prom. 6 Xug, 1803. 50 Rb. 10 10 5 Aug. End videre skal han, ved den i Byen for Tiden værere de Skolelærer Hunnæus's Afgang, tillægges den Len, som bemeldte Sunnæus har nydt, og fremdeles faa længe skal beholde, imod at undervise fattige Bern fra 5te til 6te Ular i at kjende Bogstaver og Tal. I øvrigt skal, faavet første som anden Lærer, hver tilstaa. es aarlig 6 Favne Brænde, hvoraf de ere forpligtede at forsyne UndervisningsVærelserne med fornoden Barme. §. 18. Foruden de a Skole-Inspecteurer, udnævnes 3 af Byens agtværdigste Indvaanere, som fælles besørge Skolens førs ste Indretning, og derefter vaage over dens Opretholdelse. Deres udnævnelse steee paa følgende Maade: første Gang forestaaes de af de bestandige Skole Ins specteurer, Præsten jog Borgemesteren, for Amts. Stoles Directionen, som udnævner dem, og skulle de være pligtige at vedblive det i 3 Uar. Siden gaaer aarlig ved Lodkastning En ud, og de Øvrige vælge en Anden §. 19. i Stedet. Naar Skolehuset er indrettet og Lærere §. 20. §. 21, Coma bestikkede, forsamle Medlemmerne af denne Skolecoma mission sig tilligemed Lærerne, for efter Overlæg med disse at bestemme Dedenen i Undervisningen. missionen bør gjere Udkast til en Skolelov, som tils stilles Amis Skole:Directionen til Forbedring eller Bes træftelse. Skolens Aabning bekjendtgjøres fra Præs dikestolen den første Søndag, efter at Alt er bragt i vedbørlig Orden. Mandag Formiddag derefter samles Skolecommissionen med Lærerne i Stolen, for at antegs ne de Bern, som, i Følge Bekjendtgjørelse af Foræls dre eller Foresatte, anmeldes til Skolegang. De anmeld te Berns Forkundskaber prøves da af hver Lærer i fine Fag i Skolecommissionens Overværelse, og bestemmes da efter fælles Overlæg til hvilken Classe de bør henføres. Præsten bør i det mindste engang om Ugen indfinde sig en Time i Skolen til ubestemt 5 Aug. Tid, be øvrige 4 Lemmer af Skolekommissionen bør hver sin Uge have Opsyn med Skolen, og der indfinde sig 2 til 3 Gange i hver Klasse, og til Time paa Hvert Sted, ligeledes til ubestemt Tid, og hver Gang lade sig forevise Journalen, og indføre sin Nærværelse deri. Eengang hver Maaned holder hele Skolecommissionen en ordentlig Forsamling, og i den lader sig afgive ordentlig Rapport af begge Lærere om deres Arbeide i den sidst afvigte Maaned, modtager Fors sommelses-Listerne, og dicterer de derfor bestemmende Mulcter, som strap blive at inddrive af Øvrigheden. Børnenes Flid og Forhold undersøges, de gode og flittige Born gives Opmuntring ved fortjent Berøm melse, de Uflittige og usædelige irettesættes og for manes, Nanr gjentagne Frettesættelser og Formanin. ger Intet udrette, da skrides til Tvangsmidler, som efter Omstændighederne af Commissionen bestemmes. Med disse Moder eftersees Skolebygningen tilligemed Skolens Inventarier, hvilke bør være indførte i Skos leprotocollen, hvorefter de forefindende Mangler deferges afhjulpne. Hvert halve Aar foretages en offent- §. 22. lig Eramen i Skolecommissionens Overværelse, og hvortil Byens Borgere og øvrige Indvaanere, næstfo regaaende Søndag fra Prædikestolen, indbydes at tage Mode. Lærerne foretage den offentlige Overhørelse med Lærlingerne, hvorved iagttages fornsten Orden og Strænghed. Efter afholdt Overhørelse bestem mer Commissionen, efter hvilke Born Lærernes Forslag ber ansættes i en høiere Klasse og hvilke formedelst Uflid eller usædeligt Forhold bar nedflyttes. Forældre eller Forefatie, som ønske deres Born an tagne i Stolen, anmelde bet inden hvert halve Nars 5 Aug. Eramen skriftligen for Commissionen, som antages §. 23. og indskriver bem. Alt hvad i Skolecommissionens Forsamlinger afhandles, indføres i en dertil indrettet Protokol; og fulle Commissions Lemmerne i nogen Deel, Skolevæsenet angaaende, være af ulige Mea ning, afgieres Sagen ved Votering, og de fleste Stemmer gjøre Ubslaget. A. De aarlige faste Ud gifter ved denne Skole Indretning anflaaes for Tiden til 1) Renterne af det, dertil under IIte Juli f. A. allernaadigst bevilgede Laan paa 3500 Rd. af KjegerByes nedlagte Latinskoles (x) Midler §. 34. 2) Stolebygningens Statter og aarlige Reparationer 2) Bøger og Skrivmaterialier for fat. tige Bern 4) 12 Favne Brænde a 8 Rb. 140 Rb. M 70-1- 11 36 - 96 5) For Samme at fauge og hugge, a Favn 4 Me 8-- 6) Len til første Lærer 400 - 7) Løn til anden Lærer. 2514- Den hele Udgift Summa 1001 Rd.4 M De aarlige Indtægter af Fattigkassen 30 Rdir.. det nedlagte refiderende Capellanies visse Indkomster i Overeensstemmelse med Rescriptet af 29de Julii 1803, oy Klokker Embedets Indtægter. Det Mangs lende i Udgifts. Summen, bliver at tilveiebringe ved Ligning paa Kjøge. Byes Indvaanere, efter Enhvers Tilstand og Leilighed paa samme Maade, som ved des allernaadigst approberede Reglement for Fattigvæsenet i de danske Kjøbstæder er fastsat, i Henseende til de (x) See Reset, 11 Jan. 1776, Ubgifter, som Fattigvæsenet kræver. Til første Anskaf 5 Aug, felse af fornødne Inventarier for Skolen, saasom Bænke, Protokoller, og Journaler, Tavler og Lands fort, anvendes, de ved foranferte allernaadigste Res solution af Ite Juli f. 2., til dette Diemed, af den nedlagte Latin Skoles Midter der i Byen, engang for alle stjænkede 80 Rd. Det aarlige Regnskab over $. 35. Skolens Indtægter og Udgifter føres verelviis af Stole commissionens Medlemmer, saaledes at den første ved Narets Udgang afleverer Regnskabet til den Ans den, imod behørig Tilstaaelse for dets Aflevering og saa fremdeles. Disse Regnskaber, som ved hvert Mats Elutning af den samlede Stolecommission gjens nemganes og undertegnes, indsendes i det seneste ins den Udgangen af paafølgende Januari Maaheb til Amts: Skole: Directionen. Reset. (til Stiftamtmanden og Biskopen 5 Aug. over Fyens Stift) ang. et Enke-Saves Opførelse ved Barlese - Præstegaard. Gr. Sognepræsten for Barlase-Menighed, br. Frides. rich Maalse, har anholdt om, at ham maatte tillar des, paa Præstegaardens Grund at opføre et Enkesæde og dertil at udlægge et pift Avantum Jord. Herved bifaldes: 1) At fornævnte Hr. Maalse maae, ved hans Præstegaard, lade opføre et Huus til Enkesæde for hans egen og de efterkommende Enker paa Kaldet, og at der til dette Huus maae heulægges 6 Tender Land af Præstegaardens Jorde, og forholds mæssig Andeel i dens Gjerdselskov og Tervefffær 2) Ut bemeldte Hr. Maalse, af sin Eftermand i Ratbet, maae nyde 600 Rolts. Godtgjørelse for Ens lesædet, dog paa Vilkaar, at denne Enke. Boelig VII. Deel, istedinds iste Seste.. $ 5 Aug. inden 2 Aars Forløb, skal være forsvarlig opført, fuldstændig indrettet og i den almindelige Brandkasse forfikkeet, famit at han beviisliggjør, at han i det mindste har anvendt saameget paa ders Opførelse, fon den, foreslaaede Erstatnings Sum beleber sig tit: 3) At der i Erstatnings. Summen aarlig skal affor tes Deet, at regne fra den Tid Enkesædet er indrettet, og saalænge Præsten Maaløe forbliver i hans nuhavende Embede: 4) at Enkesedet stedse skal til, komme den ældste af de paa Kaldet værende Enker: 5) at det flat paaligge Sognepræsten for Barlose- Menighed at vedligeholde Enke sædet, naar ingen Enke gives paa Kaldet, ligesom og at vedkommende Provst al være forpligtet til aarligen at besigte Enkesædet, om det tilbørlig er vedligeholdt: og 6) at Enkesædet ved Forandring af Beboere skal afleveres, og modtages ved lovligt Syn, og de da befindende Mangler erstat tes den Præst eller Enke, som modtager det. 6 Aug. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjællands Stift), ang. at Gyrstinge Degnebolig maae blive Skolehuus for Gyrstinge: Sogn. Gr. Efteråt have modtaget Hr. Doctor Theologiæ Bis Top Balles Betænkning over et, af Provsten i Alsted- Herred Hr. Haundorff, indfendt Forslag angaaende den ubeboete Degnebolig i Gyrftinge, har Cancelliet cors responderet med, Sero-Amts Stolebirection, og, paa Grund af de oplyste Omstændigheder, under Dags Dato tilstrevet bemeldte Direction, At Gyrstinge. Degnebolig, herefter maae blive Sko, lehuus for Gyrstinge. Sogn, men at derimod Gyra flinge gamle Skolebygning maae bortsælges ved Auc tion, og den derfor indkommende Kjøbesum anvendes, beels til at indløse Degneboligen og beels til at ind, rette denne til en passende Skolebygning. Gane. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi- 6 Aug. stopen over Sjællands Stift), ang. at Anden Lærer ved den oprettende Borgerskole i Kjøge maae tillægges Klokker Embedets Indkom fter i Løn. Gr. Paa Cancelliets allerunderdanigste Forestilling, has det under 4de d. . behaget hs. Majestat at resolvere saaledes; I Betragtning af Dmstændighederne tillades, as Anden Lærer ved den oprettende Borgerskole i Kjøge, maae tillægges Klokker. Embedets Indkomster i Løn." Denne allerhoieste Resolution undlader Cancelliet ikke herved tjenstligst at melde, i Sammenhæng med det til Dein, angaaende Kjøge Skolevæsen, ergangne Rescript af Gaars Dato. GeneralpostamtsProm. (til Over: Øvrighederne), 9 Hug. ang. at dette Aar ub inaae tages 4 Mt. pr. Miil for Befordring (y). Ved Resolution af 7de d. M. har Hs. Majestæt, paa General Postamtets allerunderdanigste Forestilling, allernaadigst bifaldet, at samtlige Vognmandslauge og andre Befordringspligtige i Danmark, til indevæ rende Wars Ubgang, mane nyde 4 M. pr. Miil for Befordring med de mindre Vogne, hvilket tjenstligs formeldes til behagelig Underretning og Bekjendtgjø relse for Vedkommende. Rescr. (til Directionen for den Kongl. Fødsels. To Aug: og Pleie: Stiftelse i Kbhon.), ang. at de, ved Reftr. af 23 de Marts 1787, §. 1, bestemte Priser for bem, som mod Betaling betjene sig af Fødselsstiftel (y) Er adskillige Gange, især 1811 og 1815, forhøist 10 Aug. sen, maae indtil videre forhøies fra 12 Rd. til 21 Rd. ugentlig. (Paa Grund af be nuværende høie Priser paa Livets Nødvendigheder.) (z)

10 Aug. Rescr. (til Stiftamtmanden over Island), ang. Udvidelse af hans Embedsmyndighed. (a).

Gr. Formedelst den, ved Krigen, bevirkede Standsning af Communicationen imellem Island og de danse Provintfer, vilde det være umuligt for Embedsmændene i Island, som hidtil, at indhente Mefolutioner fra Kongen eller Collegierne i forefaldende Sager: for at den kongelige Tjes hefte desuagtet uafbrudt kan fremmes, er det fundet forne dent at tillægge Stiftamtmanden over Island en udvidet midlertidig Embedsmyndighed.

Til den Ende vil Kongen, saalænge de nuværende Conjuncturer maatte vedvare, have Stiftaintmanden bemyndiget til, i forekommende Tilfælde, som inut Ophold kunne taale, at tage saadanne Beflutainger og træffe saadanne Foranstaltninger, hvilke han, efter bedste Overbevisning, maatte anfee meest overeenss stemmende med den kongelige Tjenestes Tarv, og Kons gens kjære Undersaatteres Vet; som en Følge heraf skulle Amtmændene i Island, i de Tilfælde, hvor den dem anbetroede Myndighed ikke berettiger dem til Sagernes Afgjørelse, henvende sig til Stiftamtmane den, for at erholde hans nærmere Resolutioner, ligto som og Amtmændene og samtlige Embedsmand i Island, have at efterkomme alt, hvad Stiftamts manden, saaledes til den Kongelige Tjenestes Fremme, den almindelige Sikkerhed og Landets Forsvar, anords ner og bestemmer. Og haver Stiftamtmanden i alle Henseende as handle saaledes, som ban, efter sin aflagde Troskabs- og Embeds. Eed, for Kongen agter at forsvare, samt afortedet, naar den nu spærrede

(z) Utter forhøiet ved Resol. 8 Febr. 1812 (a) 2f Colleg. Lit. No. 39, G. 646. Sommunication igjen vorder aaben, igjennem Colle. 10 Aug. gierne at gjøre allerunderdanigst Indberetning om hvad, der af ham i forommeldte Tilfælde, er blevet uds fort Ver foranstaltet. Canc. Prom. til Magistraten iKjobenhavn), 11 Aug. ang, at Mollerne i og ved Staden skal for Bagerlauget male et vist Qvantum Korn. Gr. Oldermanden for Bagerlauget har for dette Colle gium andraget, at det indstille, som i lang Zid har hera stet, har hindret Vindmøllerne fra at kunne formale det til Stadens Forbrug fornødne Meet, tigesom den langvarige Zarke ogsaa har fat de faa omliggende Vandmøller ud af Stand til at formale hvad de ellers pleie, hvortil endelig kommer, at de fleste af disse for største Delen ere satte i Requisition til at male til kongelig Tjeneste. De fleste af Bagerne have saaledes tas henliggende paa Mellerne i flere uger uden at tunne faae malet, hvilket let fan fore aarfage Meelmangel og deraf ubehagelige Optrin i Stas benz Da det nu efter de fra politiemesteren indhentede Op lysninger kan antages, at Kjobenhavn forbruger ugentlig 3000 de. Rug og 500 dr. vebe, og det er af den yderste Vigtighed, at denne Livets første Fornedenhed, kan faces hos Bageren, hvor ikke alene imuen, men endog den største Deel af Stadens øvrige Indvaanere tjøbe deres Meel, fai Correfpon. Saa fulde Man tjenstligst anmode Magistraten. om, at panlægge samtlige Byens og de paa dens Grund værende Moller, at male for Bagerlauget i det mindste forommeldte 1500 Tbr. Rug og Hvede efter der Inddeling, som velbemeldte Magistrat maaste fastsætte. I øvrigt har Man indladt dence med det kongelige Rentekammer, hvorvidt bet fan paalægges Bandmøllerne ved Friderichsdahl, Fugs levad Papiir Molle og Lyngby fortrinligen at mate for Bagerlauget, efter den af Øvrigheden nærmere gjørende Inddeling. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over 12 Aug. Island), ang. at Medalfells Kirke maa ned. 12 Aug. lægges og dens Sogn henlægges til Hovedsog.. net Reinevalle. ta Aug. Gr. Enken efter afgangne Laugmand Magnus Oluf fen til Medalfell udi Island, har andraget, at den hende tilhørende Metalfells Kirke skal have været saa aldeles forfalden, at den i Ndtet 1806 maatte nedrives, og at dens Soan imidlertid søgte til Reinevalle hovedkirke, som imidlertid har nyt Medalfell Kirkes Indkomster, samt at den sidstnævnte Kirk's Sogn tun bestaaer af 2 hovedgaarde og Ligesaamange huusmænd, som har endnu fortere Bei til Reinevalle Hovedsogn, end mange af dette Sogns egne Gaarde, hvorfor hun har anholdt om, at Medalfells life maa nedlægges, og dens Sogn henlægges til Reinevalle, samt at hende maae tillægges dens eiende Forder med til liggende Herligheder. Efterat have taget denne Sag i Overveielse, bes bilges og tillades: at Annerkirken Medalfell inden Kjose. Syssel maae nedlægges, og dens Sogn hen. lægges til Hovedfognet Meinevalle, og at samme Uns neskirke med tilhørende Ornamenter og Instrumenter maa sælges ved offentlig Auction, og den berved uds bringende Capital, samt dens, Portions- Beholdning heniægges til Reinevalle Kirke, hvorimod Supplicants inden skal beholde bet, Annetkirken Medalfell, tillagde Jordegods og Herligheder, som sin Eiendom, naar hun og Eftermænd Intet lade den vedkommende Sognepræst fragane i hans aarlige Indiægt af den saaledes neb lagte Kirke. Admiralit. og Com. Collegii Prom. (til Overlodsen Hr. Commandeur Lovenern), ang. om Lodser kan tilkomme Priispenge, naar de ere paa Kongelige Fartøier, eller Kapere, naar disse gjøre en Prise. Gr. Forsaavidt Hr. Commandeurens Skrivelse af obe dennes handler om, at den eller de Lodser, som ere paa et Rougeligt Krigsspib eller Fartsi, naar dette gier en prise, maatte beeltage i Prispengene, Maa man paavise Dem SoKrige Urtikelsbrevets 12 Aug, 949de §., eller 311te Side (b), hvor den Lod findes bestemt, ber tilkommer en faadan Lods. Hvad deris mod det angaaer, at Lodserne ogsaa fulle tage Deel i Prispengene fra Kaperne, da vil Samme nærmere blive at afgjøre. Kongl. Resol., ang. at Udsalgsprisen paa Spilles 12 Aug. kaart skal i Danmark forhøies med 2 B. hver Spil, fra iste. Oct. d. 2. og indtil videre. (c) Canc. Prom. (til samtl. Amtmænd, Gres 13 Aug. ver og Baroner i Danmark), ang. de af sjæl landske ridende Jægercorpses Mandskab, som i Tjenesten udmærke sig, skulle have Adgang til Kongl. Betjeninger. Hs. Majestet Kongen har allernaadigst tilkjendes givet dette Collegium: at, da det baade vilde tjene til Opmuntring for det sjællandske ridende Jægers korpses Mandskab, og Korpset tillige vilde faae en florre Segning af saadanne Subjekter, som fortrinligen ønskes ansatte ved Samme, nemlig Skovrideres og Skovfogders Bern, naar de vare forvissede om, at de ved god Tieneste i Korpset kunne bane sig Bei til at vorde ansatte i Kongelig Tieneste, saa har Allerhøistsamme allernaadigst bevilget, at i Bekjendt. gjørelser om det Sjællandske tidente Jægerkorpses Rekeuttering maae tilfoies: at de af Korpsets Mands stab, som i Tjenesten fortrinlig have udmærket sig, fulle have Adgang til Kongelige Betjeninger, i Særs deleshed ved Forst- og Sagt væsenet, naar be ellers (b) Er nok ophævet ved Anhang (i Fordn.) 17 Jan. 1809. (c) Af Coll. Zid. No. 41, S. 682; Prisen er seiben aba stillige Gange bleven forandret, 13 Aug. dertil beffbde Duelighed, hvilket Cancelliet Herved tjenstlig fulde melde til forneden Efterretning og videre Bekjendtgjørelse. 13 Aug, Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Sjællands Stift), ang. Ivangs midler imod Inspecteurer og Regnskabsførere ved de offentlige Stiftelser, som vise Efterladenhed med Regnskabers Indsendelse og Antegnels sers Besvarelse. Cancelliet har allerunderdanigst foredraget He. Majes stæt, Hr. Kammerherres og Biskop Balles Feresti ling af 29de Februari d. A., betreffende Revisionss væsenets Tilstand og Stiftelsernes Forfatning i Sjel land, saavelsom Stiftets Plan til at fremme Revia fionsvæsenet med større Hurtighed og Neiagtighed; og Allerheissamme har under 27 de Mai fidftles Den resolveret saaledes: "Bi bifalde allernaadigst i et og alt indbemeldte, af Stiftsevrigheden i Sjelland, allerunderdanigft foreslaaede Tvangsmidler imod de Inspecteurer og Regnskabsførere ved de offentlige Stiftelser, som vise Efterladenhed i Hen feende til Regnskabernes Indsendelse eller Antegnels fernes Besvarelse. I Følge denne allernaadigste Res solution, er altsaa Hr. Kammerherre og Deres Høicers værdighed bemyndigede til at muletere Inspecteurené: 1) Naar de ikke efterkomme Stifts-Øvrighedens De dres med at besvare de, om Warsagen til Regnfas bernes udeblivelse,, udgangne Forespørgseler. 2) Maar de efterlade at mutetere Regnskabsføreren og inddrive Mulcterne, som i Forveien of Direc sionen ere dicterede, samt, 3) Naar de lade de af Regnskabsføreren besvarede 13 Aug. Antegnelser henligge over den af Stifts Durighe den bestemte Zid, inden de med deres Eiklæring indsende Samme. Muteterne for Inspecteurene bestemmes til 2 Rdlr. ugentlig, i Tilfælde cat be, til deres Besvarelse eller Erklæring tilstillede Regnskabs: Sager m. v., opholdes hos dem over 4 Uger, og ere vedkommende Amtmand af dette Collegium beordrede, efter Anmodning fra Stifts is Øvrigheden, at lade Mulcterne inddrive; i øvrigt bør vedkom mende Regnskabsferere paalægges strax til Stiftet at indberette, naar de til Inspecteurene have indleveret deres Svar paa de udstædie Antegnelser; hvilket Cancelliet herved tienftligst fulde tilkjendes give Hr. Kammerherre og Deres Hoiærværdighed, til fornøden Efterretning og Jagttagelse, samt vis dere Bekjendtgjørelse for Vedkommende. par pan be Gane. Gircul. (til Land- og Søkrigscommis. 13 Aug. fairene i Danmark), ang. Bekjendtgjørelse af Kongens ved Parolen givende Befalinger. Hs. Majestet Kongen har allernaadigst tilkjendegia vet dette Collegium, at den 3die Post af allerbois. sammes Paro! Befaling af 28de Marti sidstvo a, der ved Cancelliets Circulair-Skrivelse af 31te f. M. 'er communiceret, skal forstaaes saaledes: at Hs. Mas jestæts ved Parolen allernaadigst givne Befalinger meddeles vedkommende Collegier, som igien haver at communicere Befalingerne til enhver Over.Øvrigheds person, som Saadant angaaer. Hvilket man til fors neben Efterretning herved tjenstligst fulde melde. 13 Aug. 13 Aug. Cancel. Prom. (til samtlige Over. Øvrigheder i begge Riger), ang hvoledes Krigsfangne svenske Officerer maa træffe Verler paa deres Fædreland. (d) Hs. Majestæt har under 8de d. M. behaget allernaadigst at resolvere saaledes: "Vi ville allernaadigst have tilladt, at Krigsfangne fvenste Officerer ubehin. bret mane trække Verter paa deres Fædreneland, naar bet ikkun iagttages, at den Commandant, høistcommanderende Officer eller origheds Person, som har Zilsyn med Krigsfangerne, bevidner ved Paatega ning paa Verelen, at dens Beteb er kommet den Krigsfangne tilgede; eg kunne lige Berler da, naar den commanderende General eragter det passende, fremsendes ved Parlementair." Hvilken allerhøieste Resolution Cancelliet herved tjenstligst fulde tilmælde Dem, tit fornoden Efterretning og Bekjendtgjørelse for Wedkommende. Rentek. Prom. (til Stiftamt. og Amtmændene i Iydland), ang. Indsendelse af Stemplet Papiir Forhandlernes Pengebeholdning. Gr. Da Stempletpapiirforhandlerne i Jydland, forme delst Postgangens usikkerhed, ikte som sædvanligen kunne affende til Kjobenhavn deres Penge: Beholdninger for solgt Stempletpapiir. 3 om Saa skulde vi tjenstligft anmode Hr. == behageligen at ville paalægge Umisforvalter N. N., saalænge Krigs: Urolighederne vedvare, at modtage be Pengebeholdninger, som Stempletpapiirforhandlerne i de dem underordnede Kjøbstæder, Tid efter Unden maatte ville indbetale, og derfor meddele dem Qvittes ring in duplo. (d) Af Col. Tid. No. 50, S. 820. 2. G. N. og Generaltoldkammer. Gircut. (til samt 13 Aug. lige Toldsteder i Danmark), ang. at urafpet Sar vetre ei maae til fremmede Steder udføres. Det har allernaadigst behaget Hs. Majestet Kongen, indtil videre, at forbyde Udførselen af uraspet Farvetræe til. fremmede Steder. Dette meldes til allerunderdanigst Efterretning og Jagttagelse. Canc. Circul. (tit samtlige Stiftamtmænd, Amt: 16 Aug. mænd, Grever og Baroner, samt Biskoper i Danmark), ang. Opmuntringer til Sruentimmer at bes forge Markarbeide under Krigen. (e) Hs Majestæt har, under 15de d. M., allernaas bigst behaget at tilfjendegive Cancelliet følgende allerheieste Resolution. "Medens Fædrenelandets For fvar kalder de vaabendygtige Landboere af Mandkjonnet fra deres Hjemflavn, og vanlige Jordbruger-Ars beide, er det af største Vigtighed for det Almene, at Dvindekjonnet fordobler sin Flid, og med overordents lig Unstrængelse deeltager i Markarbeidet. Man kan vente saadan Unstrængelse af Hustruen, der er om. hyggelig for sin Mards Velfærd, af Moderen, der stræber for sine Berns Bedste, og af Datteren, der føler sine Pligter; men man bor og vente at Fædrenelandets Rost vil kunne fremkalde den almindelige Pligtfølelse hos Alle, der ei umiddelbar kunne værne ber ei um om Fædrenelandet, at de i det mindste middelbar (e) Uf Col. Tid. 1809, No. 37 S. 369. Efter Sam. mes Pag. 372, har Kongen bestemt, at Saven for Iste Glasse skulde bestaae i et Sølv-Snøresmykke, for 2den Glasse i et Bryst: Spænde, begge med Indskrivt for Landbrugs-Flid paa den overste Plade, samt tillige et Par Forklæde-Spanber uden Indskrivt, og for 3die Klasse i et Brysta spænde med samme Indskrivt. Paa samme Side og paa . 373-375 findes opregnet Endeel, der ha ve nydt den bestemte Gave. 16 Aug. ville stræbe, at bibrage til dets Forsvar og Frelse. Qvindekjønnet paa Landet har det fornemmeligen i fin Magt at yde Fædrenelandet en væsentlig Bistand under nærværende Omstændigheder, ved saalænge bets Senner staae væbnede mod Fienden, at Lesørge bet Arbeide, der skal tilveiebringe Brød og Fode, Wi ville derfor allernaadigst, at samtlige af Os anordnes. de Dorighedsperfoner, faaveifoms Bore civile og geist lige Embedsmænd, hver i sin Kreds, fulle soge at opmuntre Fruntimmerne til virksom Deeltagelse i det Jordbruger-Urbeide, som efter indført Sædvane ellers pleier at udføres af Mandfolkene; og, for at give faadan Opmuntring desmere Indflydelse, ville Vi derhos have bemeldte Øvrighedspersoner og Embeds mænd bemyndigede til, igjennem Vort danske Cancels lie, at indberette Os Navnene paa de Landboe-Fru entimmer i deres Embedskreds, som særdeles maatte udmærke sig ved Flid og Anstrængelse i Markarbeis de, hvilke Wi allernaadigst ville ansee med fortjent hædrende Udmærkelse." Hvilken allerhøieste Resolus tion Cancelliet ikke skulde unblade herved tjenstligst at tilkjendegive Dem, til behagelig Efterretning og videre Foranstaltning. 19 Aug. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Sjællands Stift), ang. det Bornholmske Selskabs Bogfamling og Kirkerne dertil aarligen at bidrage. Gr. Amtmanden over Bornholm, har i Forestilling til det danske Cancellie andraget, at det under Navn af det Bornholmste Setstab for Efter flægten, hvis Formaal er Oplysnings Udbredelse og Industriens og oeconomie Culture Fremme paa Landet, favner heiligen Indtægtskilder til at udvide dets Bogfamling, der skal være en Provincial-Samling, hvilken ved Selska Bets tove er fifret for itte at adsplittes. Han har des aarfag anbeldt om, at Kirkerne paa Bornholm maatte bidrage neget til denne Bogfamling. Herved bevilges: at de Bornholmske Kirker til inda bemeldte almeennyttige Bogfamling maae 'bidrage paa følgende Maade: Den, hvis Capital overgaaer 200 Rd., indtil 500 Rd., aarlig i Nd.; Den, der haver over 500 Rd. til 800 Rd., aarlig 2 Rd.; Den der har over 800, Rd. indtil 1200 Rb., aarlig 3 No. og den, hvis Capital er over 1200 Rd., aarlig 4 Ro., dog skal ovenmeldte Bogfamling bestaae af almeen. myttige, for det meste Danske Skrifter, af religiøs, morals, historisk, oeconomise, naturhistorist, physi og diætetisk Indhold. 19 Aug. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Jss, 19 Aug. land), ang. 101 Rd., som Sofs Kirke fylder sist Sognepræst. Gr. Sognepræsten til Hofs Præstetard under Sønder Mule-Syssel r John Johnsen haver andrager, at han, ved sit nnhavende Embeds Tiltrædelse, forefandt Præs ftegaarden og kirken i faldefærdig Stand, og at han, nagtet hans, ved flere foregaaende üheld, forværrede oeconos miste Forfatning, haver befegget begge fra nye opførte, hvorved Kirken alene er hleven ham 101 Rd. fyldig, som den ikke formedelst fin aarlige Indtægts yderst ringe Bes løb, førend efter en lang Tid mægter at betale ham, af hvilken Aarfag han haver anholdt om, at disse 101 Rd. maae vorde ham enten ile eller for en Deel godtgjorte af den kongelige Kasse. De 19 Rd. 3 ß, som i Aaret 1801 bleve udbragte for 3 Hofs Præstekald tilhørende Ovilder, maae tils lægges bemeldte Hr. John Johnsen, som Afdrag pas De 101 No, som Hofs Kirke skylder til ham. Canc. Prom. (til Amtmanden over Lifted 20 Angl Amt), ang. Registrering af Almisselemmers Eiendomme og dens Tinglæsning. Gr. Hr. Amtmand har i Skrivelse af 15de April fiske eden indstillet, om det ikke bør være Almisseleminer foss 20 Aug, tet, at pantsætte deres Eiendomme, og forvanske det hes dem antegnede, og i Registrerings: Protocollen anførte Godt, uden forsaavidt Samme ved Brugen maatte forgaar, samt om Fattigvæsenets Fordringer, i en saadan afded Fattig, lems Bo, ikke bør være prioriterede, fremfor alle fimple Fordringer? I denne Unledning fulde Cancelliet melde: 20 Aug.. 23. Aug. At, da det Steds Fattigvesen, hvorunder Almisse. Lemmer ere antagne til Forsørgelse, er efter Reglemen tet for Fattigvæsenet berettiget til Godtgjørelse for det, som de maatte have oppebaaret, saa flyder det ogsaa heraf, at deres Eiendomme maas kunne registreres og vurderes, førend de overlades dem til Brug; men, da en saadan Registreringsforretning ikke vil kunne afgive Sikkerhed for, at det, som er betroet de Fattige, bliver tilstæde, saa ber den strap læses til Tinge, for at Misbrug fra de Fattiges Sibe, med at pants sætte eller afhænde de samme Ting, kan forekommes. Canc. Prom. (tii samtlige Biskoper i Danmark og Norge, samt til Amts-Skole-Directios nerne i Sjælland og Fyen), ang, Embeds-Eed af Skolelærerne. (f) H8. Kongelige Majestæt har, under Irte d. M., allernaadigst behaget at resolvere saaledes: Vi ville allernaadigst have fastsat, at enhver Skolelærer ved Almueskolerne skal aflægge Embeds. Eed, forinden ham af Biskopen maae meddeles Collats." Hvilken allerhøjeste Resolution Man herved tjenstligst skulle tilmelde (Tit.) til behagelig Efterretning og fornøden Foranstaltning. Canc. Prom. (fil Amtsprovsten i Præstøe Amt), ang. at Amtsprovsterne ikke forrette eller betales Ministerialia hos Præsterne. Til Svar paa Deres Hoicerværdigheds under aden Aug. sibstleben hertil indgivne Forespørgsel, om hvor () See 2 Unordn. af 29de Jul. 1814. vibt Amtsprovsterne maatte være berettigede til at 23 Aug. oppebære nogen Gootgjørelse hos Præsterne for faas danne Ministerialia, som Herredsprovsterne hidtil hos disse have forrettet, undlader Cancelliet ikke herved tjenstlig at melde, at Anatsprovsten, som ikke forretter Ministerialia hos Præsterne, ei heller tilkommer der for nogen Betaling. Kongl. Resol. ang. Myndighed til at paa: 24 Aug. lægge Kystmilice: Mandskabet Straffe. (g) Gr. For at befordre Tieneste fagernes haftige afgjørelse ved Kystmilicen, overeensstemmende med de militaire Inde retningers Natur, Tilstaaes følgende Embedsmænd Myndighed til at paalægge Straffe, som følger. De efter Forordningen af a6de Febr. d. 3. §. 10 i Krigstid ansatte Overbefalingsmænd tillade Vi, for mindre Tjenestefors seelser, at belægge, Mandskabet af Kystmilicen med Vand og Brød. Straf fra 2 til 7 Dage, dog i sidste Tilfælde i 2 Ufdelinger; troer en Overbefalingsmand, at Forseelsen er for stor, til at affqne med en faadan Straf, har han at andrage Sagen for den i Pro vindsen commanderende General, som bemyndiges til, at dictere lige Straf indtil 14 Dage, dog fra 8 Dage af altid i flere Terminer, med et passende Mellemrum. Den, enhver Soldat, ved Infanteriereglementets 3 die Deet pag. 355 §. 7, forundte Tilladelse, at anholde om Sorhør og Krigsret, naar han formener sig ved den tilfjendte arbitraire Straf, at være skeet for nær, skal ikke heller være nogen Mand af Kystmilicen fors meent, men, finder Krigsretten den Skyldiges Appet abessiet, skal den derpaa tage Hensyn til Skærpelse. (g) 2f Goll. Sid. No. 35, S. 580. Er til nogle Amts mand afganet under 27 Aug, See Prom. 12 Maj 1812, 26 Aug. 37 Aug, Rescr. (til Directionen for Skolelærer: Se minariet paa Brahetrolleborg), ang, at det andet Lærer Embede ved det Fyenske Skole- Jerer Seminarium, stat adskilles fra Sognefaldet til Krarup. Gr. I en Forestilling til det danse Cancellie, har Die rectionen andraget, at 2den Lærers Post ved Brahetrolle borgs Skolelærer-Seminarium, som, i Følge Rescript af 7be Mai 1802, futbe være forenet med Sognefaldet til Krarup Menighed, er, veb Sognepræsten Sr. Bangs Fore flyttelse til at være Sognepræst for Horne-Menighed, bleven ledig og da flere Wars Erfaring har lært, at begge Embederne ere af den Vigtighed og Omfang, at Ethvert af dem fordrer en Mants gandste postelse, og Tids Anvendelse til Fremskriden i de for Præsten og Skolelæreren fornødne Kundskaber m. v., faa bar Directionen desaarfag foreslaaet, at disse tvende Embeder herefter maatte adfilles fra hinanden, og Seminariet derved face fin særstilte Lærer med den Løn 300 Rd. og fri Bolig, Som hom derfor er tilstaaet. Embedet, som Unden Lærer ved det Fyenske Skole. færer. Seminarium, skat adskilles fra Sognekaldet til Krat, og herefter forundes en særskilt Lærer med den reglementerede Løn 300 Rbir, samt fri Bolig. General Land Sec. og Commerce-Collegii Prom. (til Amtmanden over Præsto: Amt), ang. hvorledes Mure maa undtages ved Bygs ningers Brandforsikring. Branddirecteur Knudsen i forrige Vordingborg og Tryggevelde-Amter har, under 23 de forrige Maaned, andraget, at Eieren af Sparresholm Hr. de Bang, har begjært en Dmtaxation over Sparresholms: Hoveds og Lade: Gaards Bygninger, hvorved han forlanger Murene erciperede fra Forsikringen, og kun det ve rige af Bygningerne derunder indbefattet; og i der Unledning forespørger sig, om han paa denne Maade maae foretage Dmtaration af de forsikrede Bygninger saavel paa Sparrisholm, som hos enhver Unden, des maatte forlange det, og om det Samme mane finde 27 Aug. Sted at Murene exciperes fra Taxationen, naar Bpaninger begjæres forsikrede, som ikke for have været det. Herpaa vilde den Kongelige Amtmand behage at tilkjendegive Branddirecteuren, at vi, i Hens hold til Collegii Skrivelse til Amtmanden oper forrige Vordingborgs og Tryggevelde. Amter of 5te Mai ai 1804 ang. Murenes Undtagelse fra Forsikrin ger ved Kjengs Kirke, ikke finde Noget imod, at Muo tene efter Eiernes Forlangende undtages, naar ikkün Zapationen foretages i Dvereensstemmelse med den 2den §. i Brandforfittings Anordningen for Landet af 29 de febr. 1792: Canc. Circül: (tit Land- og Soe Krigecommissais 30 Aug terne), ang. at de annecterébe Bataillonet erholde Mandskab, naar Recruterne tages til Tjeneste ved Regimenterne. (h) Hs. Majestet Kongen har allernaadigst befalet face ledes: "Maar de af hétværende Eperceerskole præfens terede Recruter træde til Tjeneste ved de respective Regimenter, da overtræder et lige Untal af det længs tjente Mandskab fra 1ste og 2den Bataillon til 3die og 4de Bataillon, hvorimod diese lade udtræde af No. faa mange Mand, som de derved etholde övercomplette over den reglementerede Styrte 160 Mand pr. Compagnie; hvilket Mandskab derpaa strap Hjemforloves; af dem, som saaledes nu overtræbe fra 1ste og 2den Bataillon til 3die og 4de Batails fon, tunne de Folk, som have Gaarde eller Huse med betydeligt Jordbrug, permitteres paa 8 Uger.. (h) Gjelder neppe mere siden Reductionen i Jan. 1816, fee Pt. 7 Febr. 1. 2. VII. Deel, 1ste Binds ifte Sefte. M 30 Aug. Det Samme fece ved Kronens Regiment, naar dets Recruter ere tagne til Tjeneste. Bed denne Tib 30 Aug. og Afgang have Regimenterne at vaage over, at Compagnierne ved 1ste og 2ben Bataillon ei svæffes i den af De bestemte Styrke. Hvilken allerheieste Be faling man herved tjenstligst skulde meddele til fornøe den Efterretning og Bekjendtgjørelse. Gen. 2. Dec. og Commerce-Collegii Prom. (til Amtmanden over Roeskilde-Amt), ang. Mulct for Mangel af Brandredskab ved Kirs ferne paa Landet, Steen Tag paa Smedehu se, samt Skildt for Brandfogderne i dette Amt. Gr. Branddirecteuren i dette Amt Lieutenant Meinche har her forespurgt sig: 1) Hvorledes han har at forholde sia, naar de ved Fer ordningen af 27de Marts 1793 befalede Brandredskaber vee Kirterne paa Landet ikke findes, og Eieren, efter Paamiavelfe derom, itte anstafer dem? 2) om en nye Smedde, som opbygges paa Landet og staaer 42 Alen fra Bygningerne i Byen, skal forsynes med Steen-Tag? 3) om ikke Brandfogderne i Noeskilde Amt maatte erholde Stileter enten paa Hatten eller Kjolen, for ved Jide brand lettere at tiendes blandt Mængden, og blandt Almuen ved dette udvortes Tegn at erholde mere Uu thoritet? herpaa ville den Kongelige Amtmund behage at tils Hendegive ham til Efterretning. Til 1) Da den 14de §. i Forordningen om Brandvæsenet paa Landet af 29de Februari 1792 bestemmer Mutet, naar det befalede Brandredskab ikke findes forsvarligt vedligeholdt, Saa falder det og af sig selv, at Mulet kan paas lægges den Eier, som aldeles ikke har anßaffet bet befalede, og at Dommeren, efter 3rte §., ber beforge de idømte Muleter betalte eller exeqverede Til 2) Ifølge 4de §. skulde Smedehuse, som efters bags bygges i Byerne, være forsynede med Steen tag. Det samme ber være Regel for Sundehuse, som opbygges uden for Byen, saa nær at Byen 30 Aug. berfra fan stane samme Fare som om de Straas takte laae inde i Byen. Til 3) Da Skildte paa offentlig Bekostning ere ind forte bos Brandfogderne nogle Steder, finder man ikke at Noget kan være derimod paa Roeskilde Amt. Ganc. Bestemmelser for Færgetranspotten 30 Aug. over Laug Elven ved Øster: Halsen. (i) 1) De til Færgens Bygning og Vedligeholdelse fornødne Træematerialier made fremdeles som hidtil, hugges frit i Grevskabet kaurvigs Skove efter Udviis ning; 2) De 4 Note., som nu aarligen til bemeldte Grevstabs Jordebogsfasse erlægges af Færgemanden, maae bertfalde; 3) Den gamle Sandtold, der i de fiofte 80 Aar har været ydet, stadfæstes til Eriæg gelse in natura eller Penge til 4 Rotr. pr. Tønde Havre, dog at Yderne have Valget af at levere Korn eller Penge. 4) For Oversætningen bestemmes føl gende Tert: for en Vogn 4 Hiut en Kariel eller Reisefjærre en Ridehest, los Hest eller Koe 16 B. 12 a 6 3 - et ledigt Meaneste af Bonde ellec Almues classen I 5) Færgemanden forpligtes til uden Betaling at oversætte dem, der reise i kongelig Tjeneste. 6) Det forbydes enhver Anden end Færgemanden at oversætte for Betaling, dog uden at nogen Indskrænkning fins (i) Nf Coll. Tib. No. 39. S. 644 Ma 30 Aug. der Sted i den Net, som de af Laurvig Grevskabs a Sept. Sept. Bender, der ligge til Pligtkjørsel ved Saugbruget, forhen have havt til Overfart, hvoriniod Færgemans den skal være pligtig til at præstere accurat Befordring, holde Farekosterne med Lemmer til Færgen og Adtomsten til Samme i saadan Stand, som Dorigheden finder nødvendigt. 7) Færgen bliver efter Besigtels sesforretning, at overlevere Færgemanden, imod at alt hvad ved Afleveringen efter en lige Forretning maatte befindes forringet, af ham eller hans Boe erstattes efter da gjeldende Priis. Kongl. Resol. at Sognepræsten til Ibbe stads Præstegjeld i Finmarkens Amt Provst 6. Berg maae indrette et Begravelsessted for flg og Familie paa Ibbestad Præstegaards Mark, dog at vedkommende Kirke og dens Betjente derved intet afgaae i deres lovlige Rettigheder. (k), F Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Lollands Falßters Stift), ang. høiere Betaling for Kjøbelov og Vindeby-Capellanbolig.

Gr. Dr. Philofophiæ Hr. Jens Henrich Barfen, som under 27de Mai d. U. er bleven bestikket til residerende Capellan ved Domkirken i Aarhuus, har anholdt om, at han af sin Eftermand i det residerende Capellas nie til Kiøbelov- og Vindeby-Menigheder i Lolland, maae, for den ved Rescript af 22de Janv. 1802 til refideren de Capellanbolig bestemte Annexgaard, nyde i Indless ningsfum 400 Rdir., istædetfor. de i benævnte Rescript bestemte 200 Rd., paa Grund af, at han har sat denne Gaard, der var aldeles forfalden, i beboelig Stand, samt meget forbedret dens Jorde, hvilket alt skal have kostet ham over 200 Rd. Biskopen haver bepidnet Sandheden af Sr. Larsen & Andragende og derhos anbefalet hans Ansøgning til Bønhørelse; men derhos tillige indstilt, (k) af Gol. Sid. No. 37, S. 618. at Hr. Larsens Estermand i Vindeby maatte, for at kunne udrede Indløsningssummen, forundes et gaan af be offentlige Midler, Saa bifaldes herved, at fornævnte Hr. Larsen maae af sin Eftermand i det refiderende Capellanie til Kiebelov og Vindeby - Menigheder, faae Anners gaarden i Vindeby betalt med 400 Rdlr., og at det maae tillades Successor af Lollands Falsters Stifts offentlige Midler, at laane de 200 Rd., som den nævnte Sum overstiger den i Rescriptet af 22de Ja nuari 1802 bestemte Indløsningssum, saaledes, at disse 200 Rd. tilbagebetales af Kaldet med 6 Prct. aarlig i Rente og Afdrag. 2 Sept. Canc. Prom. (til Directionen for Semi- 3 Sept, nariet til Skoleholderes Dannelse paa Blaas gaard), ang. et Antal Seminarister af Professor Nactigal i Gymnastik at undervis ses. (1) Det Kongelige Generalcommissariats - Collegium har, ved Skrivelse af 4de f. M., underrettet Cancel liet om, at Hs. Majestæt under 1ste s. M. har resolveret, at Professoren i Gymnastiken actigal, skal nyde 300 Rd. aarlig, imod at han iblandt Uns det forbinder sig til, at tage i fri Undervisning et faadant Untal Seminarister fra udenbyes Seminaris er, som med vne og Lyst attraaer Kundskab og Færdighed i Gymnastiken, for i sin Tid heri at give (1) Lige Brev afgik til Brøndbyvester-Skolelærer: Seminarium, Fynske Schaarup Lollandste Borris Dt. Dt. Dt. Dt. saavelsom samtlige Biskoper og samtlige Amtsskoledirectioner. 3 Sept. Underviisning i de Skoler, der maatte blive dem anfortrordz, samt at han paatager sig selv at vebliges hold det fornødne Apparat tit velse for Alle, som saaledes fra udenbyes Seminarier, eller andre Læres Unstalter, hensendes til fri Underviisning, dog maae ei fordres fri Undervisning for et større Antal Perso ner, end 60 til 70 Mand. Denne allerheiefte Reso tution skulde man ikke undlade berved tjenstligst at tilmelde (Tit.) til behagelig Efterretning. 6 Sept. 6 Sept. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Kystmilicen hvor Novre og Syd Jydland støde sammen. Gr. Hr. Kammerherren har, i Forestilling of 11te Mai fiöftleden, indstillet til dette Collegii Resolution, hvorled s der med henken til Kyftmilicens Organisation i det dem anbetroede. Amt stal forholdes med te less sigste Underfaatter i Hjortelunds, Calslands og flere Sog ne, hvori Jurisdictionerne ere blandede. 3 Anledning Heraf fulde man, efter desangaaende at have indladt sig i Correspondence med det Kongelige Slesvigholftenste Cancellie, til fornøden Efterretning tjenstig metde: aj, da der ved Forordning af 4de Mat er anordnet en Kyftmilice for Hertugdommene, er bemeldte Collegium af den Mening, Ut enhver Indvaaner bør henregnes til Kystmili cen for det Amt, under hvilket han ellers henhører. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjællands Stift), ang, at en Catholik maa ægte en Lutherst, men ikke communicere med Lutheranere. Gr. Ved Skrivelse af 15de f. M. har deres Høiærvær sighed til dette Golegium indberettet, at en i Reinstruxs By, Gunderslov: Sogn Sors Amt boende Catholik, Ios Han Frans Folie, agter at indlade sig i 2gteskab meb Enten Karen Mathias Datter, der hører til den lutberfte Troesbekjendelse, og at Sognepræsten same meeds, br. Mee, i denne Anledning har forespurgt sig hos dem: 1) Din denne Religions Forskjellighed kan hindre Ægtes forbindelsen, naar han affordrer begge de paagjeldende Verioner Privttig Forpligtelse fot: at de lade deres Børn opdrage iden evangelist christelige 6 Septbr. Kirke? 2) om Brudgommen made, hvilket han inderlig ønsker, uden videre Omstændighed communicere i Gunderslev Kirke tilligemed Lutheranerne? Hvad den første Post angaaer, har De ytret, at Jutet tan staae i Beien for atestabet, naar ovenmeldte Fore pligtelse affordres begge Forlovede, og dens Opfyldelse saa vidt muligt overholdes, hvorfor de Vedkommende, om de flytte ud af Sognet, ber anmelde deres ny Bopæl for Sognepræsten, paa det at den Præst, i hvis Sogn de ville nedlade sig, kunde blive underrettet om Sagen. Hvad derimod Joban Frantz Folies nste angaaer at communicere i Gunderslov:Kirke, har De været af den Mening, at det ikke burde bevilges, paa Grund af at Fo lie opholder sig kuns faa Mile fra Kjobenhavn, hvor der er fathols Kirfe, og kan altsaa communicere efter sin Kirkes Ritus, naar han vil, at hans Deeltagelse i ben luthers fe Communion vil ufeilbar betragtes af enhver katholst Geistlig som Overgang til Protestantismen, og det er lige faameget stridende imod den proteftantiste Kirkes Værdigs hed, som mod den gode Orden og de kirkelige Indretninger, at han erholder den begiærte Tilladelse, med mindre han vil gaae over til vor Kirke. I denne Unledning skulde Cancelliet herved tjenstligst melde til behagelig Efteretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, At dette Collegium aldeles bifalder bemeldte of Dem afgivne Erklæring. Canc. Prom. (til Amtmanden over Born 6 Septbr. holm), ang. Politie. Betjente i Kjøbstæderne og i Vester Herred paa Bornholm. Gr. I Skrivelse af 3ote Julii f. 2., har Se Amtmand indstillet til Cancelliets Approbation, saavel en af Dem truffen Foranstaltning, hvorved en Politiebetjent er anfat i Rønne Kjøbstæd og Vesterherred, som et udkast til en Instruction for politiebetjentene i de Bornholmske Kjobs flæder, hvorhos De har andraget paa, at de ansatte Pos litiebetjentes Løgn maatte bestemmes, og udredes, saaledes, at Byen erlægger og herredet af Gamme. Forantes biget heraf, stulbe Man tjenstligst melde til fornøden Ef terretning og nærmere Foranstaltning, Ut dette Collegium herved bifalder Ansættelsen af en Politie.Betjent i Rønne. Kjøbstæd og Vester. Hers reb, ligesom forhen er skeet i andre af Landets Byer: hvad derimod Instruktion for Politte. Betjentene an 6 Sepbr. gaaer, da overlader man til Hr. Amtmand som Over vrighed selv at udsæde Samme, og tillige at beftemme en saadan aarlig Løn for disse Betjente, som stance i Forhold til deres Forretninger og de billigen bor at nyde, beg at den ikke overstiger 100 Rdlr. Med Hensyn til Udredelsen af denne Len, anfeer Cana celfiet det ikke passende, at Kjebstædernes Politiebes tjente tonnes af Herredet, forsaavidt de ikke nyde Løn som trefforvarere for Samme.

6 Septbr. Canc. Prom. (til Overberghauptmand Brun nich), ang. Mulet for Uberettigede, der lade sig leie til jorjeler i Kongsberg.

I forbindelse med Cancelliets Eftivelse, dateret 15de Dechr. forrige Aar, hvorved de flydspligtige Ind. vaanere i Kongsberg blev tilstanet en provisorisk Fore Heielse i Betalingen for Skydsen, fulbe man til fora weden Efterretning og videre feiende Foranstaltning, tjensttigst melde, at Cancelliet bifalder Deres i Stria velse af 18de Julii fremsatte Forslag om, at de ber lade sig leie til Kjorseler i Byen eller ved Grus berne og Putværkerne, ber deeltage i Skydfen efter Drden, hvorimod de, som, uden at have anmeldet sig for at drive denne Næringsbrug, dermed befatte sig, maa anfees som dertil aldeles uberettigede, og deres heste og Kieretei anholdes af Kjørselmændene indtil de Skyldige betale, efter Politiemesterens eller, Over Øvrighedens Kjendelse, en Mulct af 2 til 5 Rdlr., af hvilken den ene Halvdeel bør tilfalde Ana giveren og ben anden Halvdeel tilflyde Kongsberg. Byes Fattigkasse. Rescr. (til Amtmanden over Hedemarkens 9 Septbr. Amt), ang. Færge Indretningen over Kops pang Sund. Gr. Inledning af de fra Amtmanden og Generalvois mester Major Ingier, indgivne Forslage. Approberes fetgente Bestemmelser og Forandringer i Henseende til det under 6te Febr. 1801 allernaa digst approberebe Regulativ for Færge: Indretningen over Koppang Sund, nemlig: 3) At der for Overfarten over dette Sund stat ers lægges dobbelt saameget i Betaling, som ved fors bemeldte Regulativ er bestemt: 2) at Betalingen for den under Urbeide værende ny Færge skal udredes ved Ligning paa Store Elves dalens Almue, der i Særdeleshed benytter Færgen og altid forhen har bekostet Samme. 3) at Sundmanden bor holde Færge og øvrige Fares foster vedlige, men naar de formedelst Wide ellee Tilfælde blive ubrugelige, bør de igjen af up an faffes af Store Elvedalens Almue. Rentek. Prom, (til Hr. Kammerherre Amt- 10 Septhr. mand Grev Danneskjold-Samsoe), ang. at udcommandeerte Huusmænd skal ved alle i Besiddelse havende Jordes Drivt hjelpes. Gr. Ved Skrivelse af 27de forrige Maaned, har Hr, Kammerherre, i anledning af, at Vedkommende have nage tet at yde den i Krigstjenesten commandeerte Huusmand Niels Hemmingsen i heftille, hjelp til at faae en Eng høftet, paa Grund af at Samme ikke var tillagt Suset, men af ham særskilt leiet, forlangt det Spørgs maal afgjort, om Placaten af 4de August dette Aar sal forstaaes om alle de Jorde, som en udkommanderer Huusmand eller anden Fordbruger er i lovlig Besiddelse af, før han ubcommanderes saaledes, at til Sammes Drivt skal gives hjelp af det Sogns Beboere hvori Jorden ligger, eller det alene fan forstaaes om de Jorde, som ere over bragne Huysmanden i Fæfte eller teie med Hufet. 10 Sept. 10 Sept. I Gjensvar herpaa maa man tjenftligen melbe: at Mentekammeret vel, forsaavidt det Spørgsmanis Besparelse i Almindelighed angaaer, er af samme Fors mening som Hr. Kammerherren, at Placaten bør for flades om samtlige Jorde, hvoraf den Udkomman. deerte er i Besiddelse, men fan i øvrigt ikke indlade sig i den ommeldte for Politie Retten paaankede og af Samme paademte Eag. Canc. Prom. (til Amtmanden over Roeskils. de-Amt), ang. Indqvartering paa bortforpaytede Hovedgaarde,, der ikke af Eierne beboes. Gr. Forpagter Selchou paa Sonnerup har for Can truiet fremsat følgende Spørgsmaal: naar en Hedeb gaards Bygning er saaledes deelt imellem Gier og Leier, et Forpagteren alene nytter og bruger Ladegaarden mied bens Bygninger, og Eieren alene har reserveret sig Ho vedbygningerne, men ei boer der, eller holder Sunsholdaing sammesteds, om da Forpagteren ene ber modtage Zudqvartering, eller besørge dens Bespisning, samt om hvo der i modfat Tilfælde stal bestemme Fordelingen. Anledning heraf fulde Man tjenligst tilmelde Hr. Gonferentsraad, at dette Collegium med Dem er enig i, At naar Eieren ikke boer eller holder Huusholds ning paa Gaarden, bør Bespisning see af Forpags teren mod Erstatning af Eieren for den større Ind. qvartering, med hvilken Gaarden bliver belagt i Henhold til den reserverede Hovedbygning. Tillige maae man tilføie, at dersom der skulde indtræffe Evistighed om de Indquarteredes Fordeling, som den, der tildelee Stedet fin Indqvartering, og hvis Ordre dog uben Vægring strap ber opfyldes, ei kan inblade sig paa, vil en saadan Qvæstion efter Forord. af gde Mai 1806 være at afgjere af Over Øvrigheden og den paa Stedet høistbefalende Militaire. Sanc. Circul. (til Amtmændene), ang. Frie 1 Sept. hed for Udskrivning til 3die og 4de Bataillon for Dem, som have 15 Tønder Land i Brig. He. Majestæt Kongen har allernaadigst tilkjendegj vet dette Collegium: at ved Befrielsen for Udskrive ning til 3die og 4de Batailloner, (m) skal det i Fremtiden antages, som en Regel, at be, som fris tages fordi de dpike beres Jorde med egen Plov og Heste, maae i det mindste have 15 Tender Land ? Brug, da Allerhøist samme anseer dette Ureat for det ringefte, hvorpaa egne Heste, uden Stade for Eieren, tunne, bolbes; hvilken allerhøieste Befaling man hers ved tjenstligst skulde melde eil fornøden Efterretning eg Jagttagelse. Ganc. Prom. (til Amtmanden over Veiles 10 Sept. Amt), ang. en Plads, Kolding-Kjøbstæd tilhørende, at overlades Toldvæsenet samme steds. Cancelliet skulde ikke undlade herved tjenstligst at tilmelde Hr. Amtmand, at man bifalder, at den i Deres Skrivelse af 16de f. M. ommeldte Kolding Kjøbstæd tilhørende Plads, imod en Betaling af 91 Rdlr. til Byens Kemnerkasse overlades Toldvæ senet samme steds til derpaa at lade opføre en ny Beierbod; hvilket De vilde behage at tilfjendegive Vedkommende. Canc. Circul. (til Amtmændene), ang. Flid 13 Sept. ved Tingsvidners Førelse om Reservers Sindssvaghed. (m) See i Jan. 1816 om Reductionen, samt Placat 7 Febr. 1. N. 33 Sept. 13 Sept. Da Generalkrigskommissair Kammerherre Driberg er tilskrevet, at tilkjendegive samtlige Land- og Es. Krigscommissairer i Danmark at alle Reserver, der ved sidste Seffion have faaet Betegnelse i Lægdsrullen at de ere vanvittige, eller have Mangel paa Sandsernes Brug, bør bevise deres Forfatning med edeligt Tingsvidne ved forestaaende Session, ved hvils ket Tingsvidne bor undersøges, hvorlænge Vedkom, mende have været behæftede med Sindssvaghed, om de gjøre Bondearbeide, hoe hvem de tjene, eller paa Hvad Maade de erholde Livets Ophold: faa fulde man, ved herom at underrette Hr. tjenstlig anmode Dem om, at paalægge vedkommende Rettensbetjente i det dem anbetroede Amt, som afholde Forretningerne, eller afhøre Vidnerne, at anvende al muelig Flid for at sætte Sagen i stt fulde Lys, saa at den Kongelige Tjeneste ikke fornærmes, og saaledes som de derfor ville staae til Ansvar. " Canc. Prom. (til Amtmanden over Born: Holm), ang. Gjordemoder - Lønningerne, der sammesteds bør udredes af det District, hvori de ere ansatte. Gr. Skrivelse, dat. 9de Januari sidstleden, har Hr. Amtmand blandt andet foreslaaet, at Gjordemoder=Lønningerne paa Bornholm maatte reparteres blandt de offentlige udgivter paa det hele Amt, og ikle paa de enkelte Egne, hvori Gjordemødre først ansættes. Efterat have herom brevveriet med det Kongelige Rentekammer, suide Man ikke undlade, tit fornøden Efterretning tjenstligst at melbe, At for saavidt de Districter, hvori Gjordemødre ere ansatte, have nærmest Udgang til at betjenes af disse, kan det ikke ansees billigt, at andre Districter, som ikke have denne Abgang, skulle tage Deel i Lønnens Udredelse, hvorfor denne alene bør udredes af bet District, hvori Gjordemoderen er ansat. Rescr. (til Amtm. over Frederiksborg Amt), 14 Sept. ang. at Sorpleiningspengene for Arrestanterne paa bemeldte Amt maae forhoies til 12 B. dagligen, indtil Udgangen af Aaret 1809. (in) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift), ang. Taxt for Farten over 3 Broer ved Christiansdals Molle. Gr. P. X. F. Bentzon tit Christiansbal under Odense Amt haver anholdt om Forboielle i Bropengene for Overfarten over de 3 Broer ved Christiansdals Mølle, Da bevilges, og tillades at fornævnte Kammerherre Benzon maae, imod altid at holde Broerne i fors svarlig Stand, hæve følgende Broepenge af dem, som passere bemeldte 3 ham tilhørende Broer ved Christjansdals Molle, nemlig: for en Karet, Chaise, Jagt eller flor Holstense Vogn med 6 Hefte - en Dias med 4 Heste en Post eller Bonde. Vogn med 2 Heste og af en Ridende eller for en ledig Hest vægshøved 8 F. 6 2 I $ og et dog at Christiansdal og Hollufgaard med derunder hørende Bøndergods beholder samme Rettighed som hidtil til fri Overfart over bemeldte Broer, ligeledes bør og Ganende passere frit, saavelsom de, ber before dres i Konge-Reiser eller reise i Embedsforrets ninger. Saa bør og de Reisende hverken Dag eller Nat fornarfages Ophold ved Bommenes Aabning og Bropengenes Erlæggelse, ligesom og der udenfor Bomhuset bør ophænges en fort Tavle, hvorpaa med (n) af Coll. Tid. No. 40 S. 663, menes forhøiede veb nogle af d. 5te Jan. 1813 fulgte Resolutioner. 16 Sept 16 Sept. fore boibmatebe Bogstaver og Tal anføres denne be stemte Taxt. 16 Sept. 16 Sept. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Tronhjems Stift), ang. et Enkesæde for Frue Sognefalds Præste-Enker i Tronhjem. Gr. Fra Cancelliet er Kongen bleven foredraget en af St. og B. inofendt Ansøgning fra Prevftinde Wille, Enke efter forrige Cognepræst til Frue sitte i Trenhjem, ofgangue Stiftsprepft ille, hvori hun har anbolot om, at den bemeldte gene Rirfes Sogneprafter tillagte Menfaigaard Forbord i Strinden, som syider 2 Spand og er bortbyget til Jens Forbord, maatte ttistaars hende til Entefæde. Herved bifaldes: 1) at ovenmeldte Mensalgaard Forbord flat nævnes til et bestandigt Enkesæde for ovenmeldte Heue-Sognefalds Præstes Enter, dog at den Leilænding, som nu beboer Gaarden, forbehol des sin Met i alie Maader: 2) at, naar der i dette Præstekald gives flere end een Enke, det da skal til komme din ældste af dem i faldet, at beboe Ente sædet, hvilket hun ber vedligeholde: 3) at naar ingen Enke er paa Kaidet, maae Præsten have Gaardens aatlige Indkomster, imod lovligen at vedligeholde de og 4) at det stal care Pligt for vedkommende Provst, garligen at fyne Gaarden, om den tilbørligen vedlis geholdes. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang, at den ved Rescr. af 5te Septbr. 1800 af Assens og Kjærum Sognekalb bestemte Enkepension maa, saalange der ere ade Enker paa Kalde fors hoies med endnu 100 No. aarligen til lige Deling imellem begge Enker. (Efter Ansøgning af saavel Professor teen pintels som Dr. theol. Birche Gate.) Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bis 17 Sept. sopen over Sjællands Stift), ang. at Hvidoure Degnebolig maae som Eiendom forundes. Degnen Hoyers Enke. Gr. Cancelliet har fra Hr. Kammerherre og Deres Søiarværdighed modtaget Betænkning over den fra afgangne Sognedegu i Hvidoure, Hovers Enke hertil indkomne as føgning om, at Degneboligen i hvidoure med illiggende made forandes hende til Eiendom for Zarations-Summen 200 Rd., hvorover tillige Kjøbenhavns Amtsstoledirection m. fl. have afgivet deres Betænkning. Da det er oplyft, at ridoure-Degnebolig ikke behøves i Fremtiden, og at dertil ikke ligger nogen Jord, som kunde tillægges Slote Dalenet, Saa finder Cancelliet ikke noget imed, at Enter forundes denne Degnevolig til Eiendom iniod forskrevne Kjøbesum, saaledes at de 100 Rdlr., som Stifters Præste Entekasse deri har indestaaende, tilbageholdes af Kjobesummen, som bor tilfalde Skoleholder. Entes Baffen. Gane. Sircut. (tit vedkommende Amtmand), ang. 17 Sept. Rystmilice Poster ed liggende Lodsbaade, og Straf for Feldipost-Estafetters Stjødesløshed. s. Majestet Kongen har allernaadigst ladet Cancelliet tilkjendegive, at det har behaget Allerhoissamme under robe b. M. ved Parolen at befale: 2) At naar den hoistcommanderende Militaire i ethvert District, intet finder derimod at erindre, maae Lobsbandene vedblive at ligge ved deres forrige Baadpladse, dog saaledes, at der ved Samme sæts tes særskilte Kystmilice. Poster, for at forebygge Misbrugen af disse Baade. 2) At Felbtpostniesteren fat, for at de llorbener, som ved endeel Feldtpost Estafetters Sjodesloshed og Brangvillighed have fundet Sted, kunne vorbe forebyggede, og hvis de herefter finde Sted, uden 17 Sept. en med de militaire Indretninger upassende Vidt leftighed kunne vorde afstraffede, være authoriseret til, i Forseelses Fald at lade en Feldtpost. Estafet hensætte i Fængsel paa Vand og Brød fra 24 Zi. mer til 8 Dage i en Termin. 17 Sept. Hvilken allerhsieste Befaling herved tjenstligt med deles Hr. til behagelig Efterretning B og Betjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Circul. (til endeel Amtmand), ang. Gods gjørelse til Kongelige Brigsfolk, der paa Forlan gende besætte et Skib, for at sikre det for at tages af Tienden. He. Majestet Kongen har allernaadigst tabet Gans telliet tilkjendegive, at det har behaget Alethan samme under rate Dennes ved Parolen at befale følgende: "Maar et Kapersibs eller andet Fartøis Forer eller Stibsrederie forlanger, at et Stib maae blive befat af de Kongl. Krigsfoll, for at fiftes for at tages af Fienden, eller og den i Districtet hoists commanderende Sfficeer finder det efter Omstændighes derne fornødent at lade til samme Hensigt et Sligt besætte af Kongl. Krigsfolk, da fordrer Billighed, at disse derfor nyde en Godtgjørelse; og derfor befas. les herved, at vedkommende Skibsfører eller Rhedes stal til det Militaire, som befætter og bevarer et fligt Skib mod Fjenden, betale hver Mand, for hver 34 Timer saa meget, som den Gage og Feldts eller Gantonnements Tillæg beleber sig til, som han et tilstaaet af Kongen." Hvilket man ikke fulde. undlade herved tjenstligst at melde til behagelig Efe terretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Feltcommissariats. Circul. (til samtlige Regimenter 20 Sept. og Corpfer), ang. militaire Sjorseler. (0) Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen 23 Sept. over Viborg; Stift), ang. at Kammerjunker Lüttichau maae lade nedbryde det paa Vammens Kirke værende Taarn, imod at han 1) lutker med Avader og andre gode Muursteen af bet nedbrudte Zaarn, Enden af Kirken hvortil Taarnet er bygt; 2) ophænger Kirkeklokken i fritstaaende Stillads sonden for Kitken med Stuur; 3) Afgiver i det mindste 200 Rdlr. engang for alle, eller Tønde Rug og 1 Tende Byg aarlig, betalt efter Aarets Capitelstaxt til Bammene Sogns Skos levæsen. Kongl. Resel., ang. at de Bestemmelser, 24 Sept. som i Henseende til Rang og Naadestegn ere. givne for Kjobenhavns Borgervæbning ved Regles mentet af 1ste Junii d. 2., mane paa samme Maade, og under samme Vilkaar, være gjeldende for det bore gerlige Artillerie Corps i Selfingøer. (P) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Ge- 26 Sept. neral Krigscommissairen i Danmark.) Følgende Hs. Kongelige Majesteets allerhøieste Bea faling af 24de bennes: Da bet er forbunden meb Vanskelighed, at faae duelige Subjekter til Under (0) Staaer i Goll. Tid. No. 42, S. 692 6955 menes bortfaldet ved den erholdte Fred. (p) Af Coll. id. No. 40, S. 664+ VII, Deel. 1ste Binds 1ste Sefte. St 26 Septbr, befalingsmænd ved Kystmilicen, saa ville Bi at disse skulle saalænge de tjene i denne Qvalitet, være fris tagne for Udskrivning til Soetjeneste." Communis ceres herved Hr. Kammerherren til behagelig Efterrets ning og videre Bekjendtgjørelse for alle danske Sets Districter. 96 Septbr. Canc. Prom. (til Hr. Kammerherre Dri berg), ang. at de ved Udskrivning forbigaaes de Huusmænd skal ved hver Session bevise deres Jordbrug. (q) 26 Septbr. Anledning af Hr. Kammerherrens Skrivelse af 13de d. M., fulde man til behagelig Underretning og videre Bekjendtgjørelse for samtlige Landmilices Sessioner i Danmark, tjenstligst melde: at de Huuss mænd, som veb Sessionen for 1808 ere forbigaaede ved Udskrivningen for de annecterede Batailloner (r) efter 4de og 9de §§. i Plakaten af 6te Novbr. f. 2. paa Grund af at de drive deres Jorde med egen Plov, eg egne Heste eller Stude, bør ved næste Sess fon og fremdeles aarlig bevise, at de endnu ere i deres Stillinger og de, som befindes ikke længere at holde Heste eller Stude til deres Jordes Drivt, bør udskrives til Tjeneste ved be annecterede Bataillioner. Canc. Prom. (til Generalkrigscommissair Hr. Kammerherre Driberg), indeh. Noget om Landmilicen. Gr. Hr. Kammerherre har i Skrivelse af 19de d. M. tilstillet dette Collegium en Forestilling fra lands og Søe Krigs Commissairen i det andet iyoste District, Generale trigscommissaic Fischer, hvori han anholder om Resos (q) Conft. Prom. 10 Septbr. 1808. (r) Forandret ved Reduction, fee Kongelig Bekjendtgjø selfe 25be Jan. og Gancellie Placat zbe Febr, 1816. lution paa 9 af ham ypkaftede Spørgsmaal (s) i Anled ning af den foresta aende Land Milice Session. Foranies (s) De af Krigscommissait Fischer opkastede Spørgse maal vare: 1) Skal de betegnede utjenstbygtige Reserver, som fornyes ved forestaaende Session, behandles efter Regierne af 18de Juni, indføres gjentagende i Cassations Protocollen, hvor disse ved sidste Session staae indførte, og ei kan dette Aar siges andet om end hvad engang er indført? 2) Forordningen af 15de Febr. dens de §., siger vilkaartig at fritage: b) ue som ere gifte. c) alle hjelpende Conner, d) alle med Amtets Beviis ansatte Smede óg julmænd. Hvorledes skal Sesfionen her forholde sig? thi, Tal b og c forbigaaes, i Sardeleshed b, faa vil Bataillonerne aldrig faae deres Styrke. Mig fynes rigtigst de alle herbenævnte udskrives, da Bataillonerne siden bedst kunde bedømme om de behøvede dem, og derefter indkalde de fornødne til Baaben. 3) Da ingen af Infanterie Regimenternes Refruter pro 1808 ere anfordcede, bør da ei deres Indruls lerings ar forandres til 1809.. 4) Stat alle hjempermitterede fra Regimenterne ind. taldes og ansættes ved de annecterede Bataillos, her? vide Cancellie Resolution af 30te August; Overcomplet aret bortfalder da efter forrige Bes stemmelse. Der forstaaes vel kuns de der have tjent 8 War, thi der et fra enkelt Regiment nogle 7 Aare Lieute hjemme? 6) Derfom nogen af de efter Placat af 6te Novbr. udskrevne Seldater for de annecterede Bataillos ner møde og vil bevise at pære bleven Gaatos mand, skal da dette antages, i Rullen berigtiges og meldes Bataillonen? skal Cessionen antage disse Berigtigelser, er da derved at tage hensyn til Alderen under 28 Aar i Rullen. 6) En hielpende Søn over 25. Har i Rullen, men under 28 Mar, maae denne antages som Gaardmand, og faae Betegnelse? 7) Da Cancellie: Resolution af 5te April §. 2. bestemmer (eg derved forandrer Forordningen af 15de Febr. 7de §. c) at for den staaende hær funs udskrives til 25 Uar inclusive, bør da det Mandskab, der staaer til Rest fra sidste Session behandles efter denne senere Bestemmelse, eller skrives til den staaende har efter 26 Nav Na 26 Septbr a6 Septbr, biget heraf fulde Cancelliet, til behagelig underretning og videre Bekjendtgjørelse tjensttigst melde: Atver inclusive til 12te Novbr. 1807 at regne, baade de som udeblive samt de der vare syge eller havde lægelige Legemsfeil, og nu befindes helbredede ? 8) De enkelte uspevante Limitter fra 20 til 24 Mar som haves, stal disse behandles for Land Etaten? 9) Naar Rogen med Udferivnings Alderen til den staaende Hær beviser at være puusmand efter Forordningen af 20de Junii 1788 dens 22de §, mage da Saadanne forbigaaes til de i Fremtiden al anvendes til de annecterede Batailloner?

I Henseende til 4de Post, var Genera krigscom missariaters Indstilling, at samtlige Sand Mitices Sessioner maatte tilfrives: .nu "Fra vedkommende Regimenter vil Districterne moutage navnlige Lister over de hiemforlovebe Længsttjente, hvilke, efter hs. Majestæts aller naadigste Befaling, ber overtræde til de annette rede Batailloner. Efter disse tisker ber Mands abet indkaldes til Mode ved tilstundende Ses sion med de Lægder i hvis Lægdssedie de nu fin des anførte. Deres nuhavende Opholdssteder bør neiagtigen undersøges, cg efter disse Opholdssteder bor de ansættes ved de annecterede Batailloner: disse Langstejente bor ikke have Afskedspas, men derimod deres forhen havte Indrullerings Beviis ombyttes med et Nyt af følgende Indhold: Foreviseren af Amts Lagd, Lebe No. Har Tommer hei af Dine af Saar af Skuldre af Been, som troe har udtjent bestemt Tib ved den staaende Hær, overtræder nu annecterede Batail Gompagnie, for fremdeles at værne om Landet saaledes som allernaadigst paabuben er, efter beviißt Stilling som og meddeeles ham dette Indrouderings Beviis til egen Sitterhed og alle Vedkommendes Efterretning. Land Milice Sessionen for "For saavidt en eller anden af disse længsttjente maatte opholde sig i et andet lægb end det hvori han nu efter Lægdsrullen findes anført, bor han ved Sessionen strax indføres i det Lægb, hvortil han efter sit Opholdssted den Kid henhører. I de Districter, hvis Sessiouer begyndes faa tiblig, at disse Blanqvetter til Indrullerings Beviser itte

1. trar fan haves til 2fbetjening, ber Land- og Sø

Krigs Commissairen optegne Mandens aftegning, paa det Indroutteringsbeviserne senere kan vorde til Toner Regiments Xmt d. 1808+ qvoad mum er dette Collegium enigt med Hr. Kems 26 Septbr. merherre i, at det er overflødigt at indføre det ved sidste Session med Uts betegnede Mandskab i Cass fations Protokollen, naar det i øvrigt behandles efter Circulair: Skrivelsen af 18de Junii d. 2. og de derefter under 22 de f. M. opgivne Forholds regler: ad adum. Da den 8de §. i Forordningen af 15be Febr. b. A. blot har bestemt, at det derudi benævnte Mandskab, skal, faavidt mueligt, fritages for Ansæt ning til Tjeneste ved de annecterede Batailloner, faa følger deraf, at dette Mandskab, for saavidte ikke fenere allerhoieste Resolutioner have befriet ens kelte deraf, ligeledes bør udskrives til denne Tjenes ste, men at det siden ved Ansætning til virkelig Tjeneste vil komme i Betragtning, hvilke af disse kunne fritages efter den Orden, som nærmere vil vorde bestemt; og vil det være fornødent at de for, de annecterede Batailloners Mandskab udstaden. de Indrulleringsbeviser optyfe Mandens huuslige Stilling faasom: er Gaardmand er Huusmænd med 15 Tbr. Lander hjelpende Son zc, paa bet at det siden med Sikkerhed kan bestemmes, hvorvidt Vedkommende ifølge deres Stilling kunne komme i Betragtning til Fritagelse for at ansæts tes til virkelig Tjeneste. ad 3tium. Denne Post har allerunderdanigst været foredraget Hs. Majestæt, og Allerhøistsamme hae under a 4de d. M., som en interimistisk Indretning indtil videre allernaadigst approberet: at alle de for Aaret 1808 udskrevne Rekruter, hvilke først ubftabte faasnart de, efter hans Foranstaltning, modtages." 26 Septbr. i Septbr. Maaned d. 2. ere indkaldte til Regimens terne, bør gives Vedtægning i Lægdsrullen. "Tin neste Tiden beregnes fra 10de Septbr. ad 4tum. 8. Majestat, som Cancelliet ordlig har forebanget Hr. Kammerherres Forestilling ved denne Post om hvad Landmilice Sessioner maatte tib fjendegives, har under 25de d. M., allernaadigk resolveret saaledes: "Dette kammerherre og Gene ralfrigs Commissair Dribergs Ferslag bliver her ved approberet." ad 5rum Da tiltræber bette Collegium Hr. Kammers Herres Mening: at forsaavidt angaaer det ved de annecterede Batailloner ansatte Mandskab, som nu findes anførte i Lægdsrullerne, bør de af dem indkaldes, som attraae at bevise Forandring i deres nu havende huslige Stillinger, der kunde berettige bem til Fritagelse for virkelig Tjeneste ved Com pagniet, ligesom Sessionerne derom bør give Beb tommende Betegnelse i Lægdsrullerne, samt Paa tegning om den forandrede Stilling paa det Ind rulleringsbevis, som er givet Manden ved sidste Session. I øvrigt kommer Alderen enten over eller under 28 War ikke i nogen Betragtning for dette Mandskab ved Beviis em Gaards Modtagelse ad 6tum. Hvad de Forældrene bevilgede Sonner ans gaaer, da forboldes med disse efter de gjeldende ældre Anordninger i alle Henseender, siden dette Collegii Resolution af 10de Junii 1807, kun var gjeldende for den for Maret (1807 afholdte Ses fron, og altsaa ifte længere ber anvendes. ad 7 tum. Det Mandskab, som veb Sessionen for Maret 1808 efter Anordningerne skulde have været udskrevet for den staaende Hær, og for de annece terede Batailloner, men som enten formedelst Spg 26 Septbr. dom eller anden i Lægdsrullen angivende Aarfag, den Tid ikke kunde udskrives, men blev antegnet til Behandling ved den nu forestaaende Session bør behandles efter deres nu havende Lægdsrulle. Ulder i Overeensstemmelse med Cancelliets Resolus tion af 5te April d. 2. hvorved bemærkes at bevis sende høiere Alder end den i Lægdsrullen Unførte aldeles ikke bør komme i Betragtning ved Sessios nen, siden den Kongelige Resolution af 4de Martk 1791 uforandret bør staae ved Magt. ad 8tum. De ufovante Limitter fra 20 til 24 War bør ved denne Session ei anvendes for Land Etas ten, siden Søtjenesten udfordrer alt det Mandskab som kan tilveiebringes. Hvad endelig angaaer 9de Post, da er Cancels liet i Anledning of Samme indgaaet med allerunders danigst Forestilling til Hs. Majestæt, og har begjæret allerhøieste Resolution for, "om den allernaadigste Befaling af 19de April d. A., "at de Huusmænd, Tom skal befries for Ubfkrivning til de annecterede Batailloner, i det mindste bør have 15 Tdr. Land i Brug, som dyrkes med egne Heste og Plov," liges Tebes bør anvendes naar Fritagelse for Udskrivning til den staaende Hær skal finde Sted, og allerhøistbebemeldte Hs. Majestet har derpaa under 24de d. M. allernaadigst resolveret saaledes. "Den omtalte Fritas gelse kan kun finde Sted saalænge der gives andet tjenstbygtigt Mandskab i Distriktet, og i saa Fald bifaldes Indstillingen. Ved at meddele Hr. Kammers herre disse Svar paa Deres Skrivelse af 19de d. M. maae Cancelliet tjenstligst overlade til General Krigss Commissariatet for Danmart i Overeensstemmelse 26 Septbr. hermed at tillægge samtlige Land Milice Sessioner de fornødne Forholdsregler. 27 Septbr. I Octbr, Canc. Prom. (til Generalfrigscommissairen i Danmark), ang. Landmilice. Sessionernes nøiagtige Tilsyn med Reservers Maaling. Gr. Efterat have modtaget med br. Kammerherres Skrivelse af 17de b. M. vedkommende Krigscommissairers Forklaringer om deres forhold ved de udskrevne Reservers aaling i afoigte Session, maa man tjenftligst anmode General Krigs Commissariatet om at tiltjenbegive samtli ge Sessioner: At de, i Særdeleshed Krigscommissairen, for Frems tiden bør have faa nøiagtig Tilsyn med Maalingen, at Nedsættelse af Maal, til Tab for den Kongelige Tjeneste, herefter aldrig finder Sted, samt at Resserverne, naar de i sin Tid skulle udskrives til de ans necterede Bataillioner (t) da, forsaavidt Heiden ans gaaer behandles efter den, som Lægdsrullen opgiveg og som blev dem tilført da de ophørte at vore. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. hvorledes med separerede gtes folks Antagelse til Communion bør forholdes. Gr. Deres Hoiærværdighed har under 17de f. M., an draget, at Slagtermefter Samuel lerque, i Slange rup, der lever adskilt fra sin Suftru, har anholdt om Tilladelse til at maatte communicere ene; og De bar med pensyn til dette Tilfælde, forlangt Cancelliets Re- Jolution, hvorledes med feparerede Wgtefolks Antagelse til Communionen bør forholdes. Foranlediget heraf fulde bette Collegium ikke undlade herved at melde til fornøden Efterretning og Bekjendtgjøvelfe for Vedkommende : At ligesom det ikke i Almindelighed bør formenes separerede Ægtefolk at communicere hver for sig. faa finder man ei heller Noget derimod, at fornævnte Samuel Klerque efter Forlangende admitteres til (e) See Sane, Plas. 7de gebr. 1816. ene at nyde Sacramentet, da hans hustru ei alene 1 Octbr, har forladt ham, men tillige bestemt erklæret, at hun pan ingen Maade vilde vende tilbage. Canc. Prom. (til Greve Danneskjold Sam. * Octbr. fee), ang. Rang for Greverne af Dannes skjold. He. Majestæt har under 29de f. M. allernaadigst resolveret saaledes: "Vi ville alfernaadigst have Gres verne af Danneskjold og deres ægte mandlige Des fcendenter forundt Rang med No. 13 i 1ste Etasse af Bor ny Rangforordning." Hvilken allerhøieste Res solution Cancelliet herved fulde meddele til behagelig Underretning. Rentek. Circul. (til Amtmændene), ang. 1 Octbr. Synsforretningers Indsendelse, naar Udflytnings Hielp søges. Gr. Da der endnu jævnligen til Rentekammeret inbe fentes Synsforretninger over udflyttede Gaarde, i Unteba ning af Byers udstiftning, hvortil Planerne ere lagte, forinden Placaten, af 20de Augufti 1801 udkom, med n Søgning om, derfor, i Følge Forordningen, af 23de April 1781, at nyde den derved bestemte Bygningshjelp; og Rena tekammeret nu behever bestemt og netagtig Efterretning sm hvor stor en Capital den Bygningshjelp som Vedkom mende endnu i Følge ovenmeldte Placat, maatte tunne gjøre sig Haab om, tan opløbe til, Saa maae vi tjenstligen anmode Hr. om, i bet bem anbetroede Amt at lade bekjendtgjøre at Enhver, der i Overeensstemmelse med be allegerebe Anordninger troer sig berettiget til at nyde Bygningss hjelp for foretagne Udflytninger, maa hertil, forina den indeværende Wars Udgang indsende de befalede Synsforretninger ba efter denne Tide Forløb ingen faadanne Synsforretninger, til berefter at erholde Bygningshjelp, af Rentekammeret vorde antagne. I Octbr. I Dctbr. 4 Octbr. Canc. Prom. (til Major Hansen i Helsin geer), ang. Rang og Naadestegn for Hel finnsers borgerlige Artillerie. Gr. Unledning af Sr. Majors allerunderdanigste Fo reftiuing, betreffende at det elfingeersße borgerlige Artil Lerie Corps maae nyde samme Naarestegn som de andre Wilitaire, samt at dets Officerer maae have stang med dem i Urmeen m. v., har hs. Majeftet Kongen under 24be d M. allernaadigst behaget at beviige: Ut de Bestemmelser, som i Henseende til Rang og Nandestegn ere givne for Kjøbenhavns Borgervæb ning ved Reglementet af 1te Junii d. A., maae paa samme Maade og under samme Vilkaar være gjel dende for det borgerlige Urtillerie: Gorps i Helsingøer. Hvilken allerhøieste Resolution herved meddeles Hr. Major til fornøden Underretning og videre Bekjendt gjørelse. Zoldkammer Circ. (til samtlige Zoldbetjente i Dan mark), angaaende Assurance af Salt og Sternful som udføres fra Norge til Danmark. Under 27be f. M. har det allernaadigst behaget 6. Kongelige Majestat at befale, at Salt og Stens kul, som i norske Havne indlades, for at overføres til Danmark, sal gives samme Assurance lige med norske Producter. Dette meldes Toldstedet til Efters tetning. Canc. Prom. (til Kammerherre Driberg), ang. at Lærlinge ved Veterinair Skolen skal tjene i 8 Aar ved Cavallerie-Regimenterne som Fane- eller Cuur- Smede. Gr. Da det er indmelbt, at Cavallerie Regimenterne af den danske Armee tildeels itke kunne besætte deres Pladse for Lærlinge ved Veterinair. Stolen af Mangel paa duelige Subjecter dertil, Eaa har Kongen befunden, at denne Mangel bedst 4 Octbr. kan afhjelpes ved, at Smedesenner, som udskrives til Cavalletister, seat, naar de have lyst til, at blive Beterinair Lærlinge, bestemmes til disse Pladses Bes sættelse, imed at be, efter at be have. udlært ved Beterinair: Skolen, forpligtes til at tjene 8 Aar ved Regimentet som Fahnes eller Cuur:Smedde; thi deres Lære. Aar kan ei regnes som Tjeneste. Uar." Hvil ken allerbøieste Befaling man herved tjenstligst skulde, meddele General. Krigs Commissariatet, til fornøden Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for samtlige Landmilice Sessioner i Danmark. Canc. Prom. (til Amtmanden over Kjøbens 4 Octbr havns Amt), ang. hvorvidt Skipperne paa Dragoe bør deeltage i Kystmilice Tjenesten. Gr. Den med Hr. Kammerherres Skrivelse hertil ind. tomne Ansøgning fra endeel Stippere paa Dragee om Fritagelse for Kystmilice Sjeneste, har allerunderdaniast været foredraget be. Majestat, og Allerhøiftiamme har derpaa allernaadigst resolveret saaledes: Da Skippere, naar de ere hjemme bor beeltage i Landets Forsvar, san kunne Vi ei bevilge den ans søgte Fritagelse, men ville derimod, at kysimilices Tjenesten ikke maae være dem til Hinder i Sofarten naar flig forefaider. Hvilken allereieste Resolution Man herved tjenstligst fulde tilmelde Hr. Kammess herre til fornøden Efterretning og videre Bekjendts gjørelse. Canc. Prom. (til Justitsraad Koefoed og 4 Octbr. til nogle Stiftamtmand (u), ang. at Forbrys (u) Stiftamtmanden over Fyens Stift for Odense Tugt huus, Stiftamtmanden sover Viborg Stift for B borg Tugthuus. 4 Octbr. Dere, som mistænkes for at være befængte med smittende Sygdom, skulle, uagtet Straffes tidens Udløb, indtil Helbredelse forblive i Tugt og Forbedrings Husencs Sogeftuer. 6 Octbr, Gr. Cancelliet har allerunderdanigft foredraget H6. Mas jestæt de uleiligheder, som flyde af at Delinqventer, som bømmes til arbeide i Zugt og Forbedringshuset paa nos gen Tid, undertiden komme i Stiftelsen befængte med Fnat i den Grad, at de ikke under deres Ophold der kunne blive helbredede. I den anledning har det behaget H6. Majestat under 29de Septbr. sidstleden, allernaadigst at resolvere saaledes: Vi ville all naadigst have bestemt og fastsat, at Forbrydere, som ere demte til Arbeide i Tugt eller Forbedringshuset, ifte maae løslades, uagtet deres. Straffetid er udløben, forinden Lægen ved Eftersyn Befinder og devidner at de hverken ere befængte med Snat eller nogen anden smitsom Sygdom; da be i modsat Fald skulle forblive i Stiftelsernes Sygestuer, indtil de ere helbredede, med mindre de enten for egen Regning eller offentlig Bekostning kunne paa noget andet Sted indlægges til Cuur under offentlig Tilsyn. Canc. Prom. (til Generalkrigscommissairen i Danmark), ang. at udtjente ved den staaende Hær maae lade sig leie igjen at tjene sammesteds naar de ikkuns ere yngre end 28 War. (v) Gr. Efterat have modtaget Hr. Kammerherres Erklæ ring af 20de f. M. ever set af Amtmandén over Sorge Amt, Kammerherre Stemann, opkastede Spørgsmaal, om ben Landeværnsmænd anernaadigst givne Tilladelse, at maae antages som leiede, endnu er gjeldende saaledes at de, som ere eller vorde ansatte ved de annecterede Bataillioner, besuagtet kunne lade sig leie til at giere Tjeneste for Uns dre ved Linietropperne, har Cancelliet allerunderdanigst foredraget 6. Wajeskat denne Sag, og Allerheitsamme har derpaa under 4de d. M. allernaadigst resolveret saas ledes:" (v) Blev af lige Indhold under 15de . . tilskrevet Sors:Amtmand. Bi bifalde allernaadigst, at samtlige Landmilices 6 Octbr. Sessioner i Vort Rige Danmark tilkjendegives, at de, der have udtjent ved Vor staaende Hær, mane lade sig leie til Tjeneste for Andre ved bemelte Vor staaende Hærs Linietropper, uagtet de nu stane ved en af de annecterede Batailloner, (x) naar de ikkuns ere yngre end 28 War. De Nekrutter derimod, som ved sidstafrigte Session ere udskrevne eller herefter udskrives til de annecterede Batailloner, maae ikke lade sig leie til Tjeneste for andre ved Vor staaende Hær, forinden de have udtjent de første 8 Ular ved bemeldte Batailloner. (y)" Hvilken allerhøießte Res folution man herved tjenstligst skulde meddele Genes tal Krigs Commissariatet for Danmark til fornøden Efterretning og Bekjendtgjørelse for samtlige Lands milice. Sessioner. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi- 8 Octbr, stopen over Aarhuus-Stift), ang. Tic.degaas til Urlev- og Stenderup-Sogne. Præst. I en hertil indkommen Skrivelse har Sognepræs ten for Urlev og Stenderup Menigheder i Aarhuus Stift Ht. J. 7. Balle andraget, at nogle af hans Sognemænd nægte, at yde de til ham og Formænd i Embedet hidtil enten in natura eller mod Betaling i Penge, svarede Tiendegjæs, og derfor forespurgt, om disse Gjæs tilkomme ham som en lovlig Rettig hed, der enten skal ybes in Natura eller betales med Penge. Efter herover at have modtaget Hr. Kams merherrens og Deres Hoiærværdigheds Betænkning (x) See Kgl. Bekjendtg. 25de Janv. 1816. (y) See ibidem. 8 Octbr. af 16be f. M., og dermed fulgte Bilag, hvoraf erfa res, at alt i Aaret 1772 og fremdeles siden er om Efterhosten af hver Gaard blevet svaret til Sogne. præsten i Urlev og Stenderup 1 Gaas, som en ham tilkommende Embedsa Indtægt, fulde Cancelliet, i Overeensstemmelse med bemeldte Deres Betænkning, som man aldeles bifalder, herved tjenstligst melde til behagelig Efterretning og fornøden Bekjendtgjørelse,. at hver Vedkommende, som nægter Hr. Balle den ham tilkommende Tiendegaas, kan under Udpantning paalægges at levere Samme enten in Natura eller med Betaling i Penge, efter den Priis Gjæssene maatte have paa den Tid Boetsen skal skee; med mindre Segnepræsten veb privat Forening med Beds tommende vil fastsætte en vis Penge, som erlægges. af berne istedet for den in Natura leverede Gaas. 8 Octbr. Canc. Prom. (til samtlige Stiftamtmænd og Amtmænd, Grever og Baroner i Norge) (z), ang. Udskrivnings-Frihed for gifte og gaard: brugende Mandskaber i Norge. Ved Resolution af 4de d. M. har Hs. Majestæt allernaadigst bestemt, at gifte og gaardbrugende Mande Paber i Norge mane fritages for Udskrivning til Landkrigstjenesten, saateæenge dertil i vedkommende Districter findes tilstrækkeligt Antal af tjenstdygtige ugivte Manskaber: Hvilken allerhoieste Befaling Cana celliet herved tjenstigst fulde melde til fornøden Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over 8 Octbr. Ribe-Stift), ang. hvorledes ved Forligelses- (z) Blev ogfaa samme Dag communiceret saavel Ges nerals Commisariats Collegio, som og Norges interi mististe Regjerings Commission. Commissionen bør forholdes, naar en Part 8 Octbr. lader en anden mode i sit Sted, m. m. Gr. Forligelses Commissair Friis af Endrupholms Molle under det Hr. Kammerherren anbetroete Amt, hat, som Dem bekjendt, forespurgt, hvorledes de Beviistigbes der, hvorved en Part, der lader en Anden i sit Sted møde ved Forligetfes Commissionen, har at godtgjøre sit lovlige Forfald, bør være indrettede, samt om personer, der überettigede have mett, bor gives Tilladelse til at tilføre mundtligen Protocollen, hvad de finde for godt, uagtet Sagen ei fortiges, eller om ikke Saabant alene tilkommer Forligelles: Commissarierne ? Da dette Collegium er fuldkommen enigt med. hvad Hr. Kammerherren i Deres over denne Sag afgivne Erklæring har ytret: at nemlig Friis, hvad det førs ste Spørgsmaal angaaer, ber henvises til Rescriptet af 19 de Octbr. 1798, som i faa Fold bestemmer bet fornodne, samt at den omspurgte Tilførsel til Protocollen er overflødig, naar Forliig ei opnaaes, eftersom ingen Udskrive af Protocollen mane gives, faa fulle man tjenstligst have Dem anmodet behages ligen at ville give Forligelses-Commissair Friis Bes seed i Overeensstemmelse med fornævnte Deres Er flæring. B. G. R. og Gen. Toldk. Circulaire (iil Told. '8 Octbr. Stæderne i Danmark (a)) ang. Assurance for Skibe, der hente Brænde til Kjøbenhavns Forsyning. Ved Resolution af 4de dennes er Commissios nen, angaaende Staden Kjobenhavns Forsyning med Brændsel, bemyndiget til, indtil videre, at forsikre de Skibe, som under en søkyndig Mands Bestyrelse for privat Regning afsendes efter Brænde, dog at denne Assurance ikkun skal gjelde for tilføist Se Molest, (a) undtagen dem i Præstøe, Vordingborg, Stubbea Biobbing, Bandholm, Sarkjøbing og Stege, der fame me Date sit Promemoria af omtrent lige Indhold. 8 Detbr. for Landsætning eller andet Havarie, som eer for at undgaae fiendtlige Opbringelser, eller for Stibs og Ladnings Tilintetgjørelse, som iværksættes for at Samme ei skal falde i Fiendens Bold, faa at for virkelig fiendtlig Opbringelse ingen Erstatning tilsiges eller gives. Som Assurance. Præmie er indtil videre bestemt fra Jylland her til Staden af Skibenes og Labningernes Bardie 2 Procent. Fra Fyen og Lan geland, samt den vestlige og nordvestlige Deel af Sielland, af Skibenes og Ladningernes Værdi Procent. Fra den østlige og sydostlige Deel af Sjæl land, samt Lolland, Falster og Moen af Stibenes og Labningernes Værdie 1 Procent. Hvilken 216fus rance modtages og anføres i Toldregnskabet og Ers fracterne paa särskilt Sted, samt afleveres tilligemed de øvrige Intrader til vedkommende Amistue; og maae om ethvert Skib og enhver Ladning, som affue reres, ufortøvet fee Indberetning til fornævnte Com mission. I øvrigt tjener til Efterretning, at Web kommende, som lade assurere Elibe eller Ladninger, blive at tilkjendegive, at de, hvis de ville vente Ers statning i Tilfælde af fjendtligt Overfald made, i alt hvad der angaaer Seilladsen, rette sig efter de Befa linger, som dem gives af be, til at bestyre disse Transporter, antagne sokyndige Mænd; Og ligesom fornævnte Commission har antaget Maaneds Lieutes nent Sagen her i Staden til for Tiden at bestyre Transporten til og fra Vordingborg, saaledes er og bet kongelige Admiralitets- og Commissariats Colles gium anmodet om, at paalægge de paa Deene Lols land, Falster og Moen stationerede So-Officerer nane be Skippere, der have assureret, henvende sig til dem, at bestemme, naar Affeilingen fra disse Steder til Bordingborg kan finde Sted, og hvorefter Skipperne 8 Dabe. paa dette Sted man oppebie Lieutenant Sagens Uns komst. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden over 81 Octbr. Aggershuus Stift), ang. at Sorenskriver Falsen afleverer alle til Overformyndervæsenet henhørende Sager. Det er pr. Kammerherren bekjendt, at Sorenskriver Fat fen i Folloug i en hertil indkommen Ansøgning, har anholdt om Bevilling til med Nars og Dags Barsel, i Christiania Intelligentsfedier eg ved Jurisdictionens Tinge, at indkalde alle dem, sem maatte have nogen, hvillensomhelst Fordring paa Sorenskriveriets Overfora mynderte. Foranlediget heraf, fulle man tienftligst ans mode br. Kammerherren, at ville behageligen betyde Sorenskriver Falsen, At Cancelliet ei finder det passende, at meddele ham den ansøgte Bevilling; men derimod formener dette Collegium, at den fornødne Rigtighed, angaae ende de under Overformynderiet staaende Arve Mid. ler vil kunne erholdes ped et Dverformynder-Ting, hvor den afgaaende Sorenskriver afleverer og den til trædende Sorenskriver modtager alle til Overforman ber. Væsenet henhørende Sager. Canc. Prom. (til Overberghauptmand Brün. 8 Obs. nich), ang. at de Skydspligtige i Kongsberg indtil videre oppe ære den dem tilstaaede forhøis ede Betaling af 64 ß. for Hesten pr. Miil. Gr. Cancelliet har modtaget Hr. Overberghauptmands Skrivelse dat. 19de Aug. fidfileden, hvori De indstiller, at ben de Skydspligtige i Kongsberg ved dette Collegij Skrivelse af 15de Decbr. f. 2. indtil Mai Maaneds b gang d. 2. tilstaaede Forhøjelse i Sfydspengene maatte fremdeles vedblive m. v. Forantediget heraf skulle man til fornøden Efterretning og videre Bekjendtgjørelse sjenftligst melde: VII. Deel. 1ste Binds ifte Sefte. D 21O 8 Octbr, 11 Octbr. II Octbr.

At Cancelliet efter de oplyste Omstændigheder fins der det billigt, at de skyldspligtige Indvaanere i Bergstaden Kongsberg indtil videre oppebære den dem tilstaaede forhoiede Betaling af 64 ß. for Hesten pr. Miil. Canc. Prom. (til samtlige Stiftamtmænd i Danmark), ang. at Lærlinge ved Veterinairs Skolen maae forblive indtil 4 Har ved Stif telsen, om beheves for at bestaae Eramen. Den Kongelige Direction for Stutterievæsenet og Veterinair. Skolen har underrettet Cancelliet om, at det har behaget Hs. Majestæt, under 4 de d. M., allernaadigst at resolvere saaledes. "Bi bifalde allers naadigst, at de Lærlinge, som ved Veterinair. Skolen oplæres for offentlig Regning, og ere Smedde af Profession, maae arbeide i Skolens Smeddie, indtil de have erhvervet fuldkommen Færdighed i at fmeds de, dog at den Tid, i hvilken de saaledes uafbrudt øves i Smedde. Arbeidet, ei overstiger eet Aar, og skal det, som en Følge heraf, være bemeldte Lærlin ge, tilladt, at forblive indtil 4 Aar ved Stiftelsen, fanfremt de ikke inden den Tid kunne bestaae Eras men. Hvilken allerhoieste Resolution man herved tjenstligst skulle tilmelde (Lit.) til behagelig Efterrets ning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Forandring med Taget paa Vor Frelseres Kirke paa Christianshavn. Gr. I Følge Riebenhavns Magistrats Forlangende i dens Skrivelse af 8de Aug. d. 2., angaaende en foreta gende Reparation veb Robbertaget paa Vor Frelseres Kirke paa Christianshavn: har Cancelliet i allerunderdas nigst Forestilling til He. Majestæt indstillet, at Magistras ten til sin Tid, naar Priferne paa Bygnings Materialier vorde bebre, maa tade Kebbertaget paa Vor Frelseres Kirke nedtage og til Fordeel for Kirken ved offentlig Auction bortfælge, imeb i dets Sted at lade opføre et forsvarligt Steentag under en Bygningskyndigs Anviis ning og Tilsyn; Det har derpaa behaget hs. Majestæt under 29be i f. M., at resolvere saaledes: gt, at be "Vi bifalde allernaadigst, at den heri indstillede Forandring med Taget paa Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn, i sin Tid maa foretages... Denne allerhøjeste Resolution tilmeldes herved tjenstligst til behagelig Efterretning. Octbr. Rentef. Circul. (til nogle Stiftamt. eller Amts 12 Octbr. mænd), ang. Assurance for Skibe der overføre Lev netsmidler til Norge. Da Hs. Kongelige Majestet ved allerhøießte Res solution af 10de dennes allernaadigst har bemyndiget Rentekammeret til, i Overeensstemmelse med hvad forhen har været fastsat i Henseende til Sjellands Providering, at give Assurance paa Kongelig Reg ning for fjendtlig Opbringelse eller Molest paa Se. en af de Skibe, som baglastede afgaae her fra Kjøs benhavn eller andre indenlandske Stæder og have den Bestemmise at overføre Kornvarer eller Levnetsmids ler til Norge fra de Steder og havne i Danmark eller Hertugdømmerne, hvorfra saadan Ubførsel er tile labt, saa har man anmodet det Kongelige Vestindisk Guineis Rente. og Generalteldkammer om at tillæge ge Toldvæsenets Betjente Ordre til ovenmeldte Ussue rances Tegning. Hvilket herved tjenstligst communi ceres Hr. Kh. tilt behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse. Confirmation paa et af General-Lieutenent 14 Octbr. Hans Adolph von Ahlefeld i Odense den 1 ite 14 Octbr. Dec. 1801 udstedt Gavebrev, ang. et Begra velsessted paa Nørre Lyndelse Kirkegaard, der lyder saaledes: Jeg Hans Udolph von Ahlefeldt, Ridder, Kongelig Over Generaladjutant, General Lieutenant of Cabal teriet og Kammerherre, tiendes og herved vitterligs giør, at have skjenket og givet lijesom jeg og her. ved stjenker og giver 100 Rd. skriver Et Hundrede Rigsdaler, til at vedligeholde min fal. Kones og mit tilkommende Begravetses Sted, paa Norre: Lyndelses Kirkegaard, Norden for Kirken, og at denne Capi tal 100 Rd. for bestandig være indestaaende i Nor re: Lyndelse Præstegaard, og fra Mand til Mand udbetales, saaledes: at for Capitalens aartige Renter, 4 proGto., beforger enhver Præst i Kaldet det Jern Gitterværk, som er om bemeldte Begravelses: Sted, hvert abet eller 3die Aar, ligesom fornøden gjøres, overs fireget meb Olie Farve som hidtil, for at confervere Samme mod Ruften, og inden i lader Pladsen et Par Gange om Sommeren renke og forsyne med foco nodent Gruus; og skulde kaasen eller Nøglen til dette Begravelses Sted komme til Skade, da at lade Samme igjen istandsætte. Men, naar i Tidens Længde dette Jern: Gitterværk fulde forgone, som alt andet, da tilkommer det Bramstrup (b) Lier efter Skjødet at vedligeholde Samme. Uf dette mit Gavebrev, som henlægges i Stifts-Archivet har jeg ladet ubstæde 2 ligelydende Gjenparter, verificerede af Hs. Heiærværdighed Hr. Bißtop Bloch, hvoraf den Ene leveres mig, og den. Anden henlægges i Provsties Archivet for Nasum Herred. C) Dm ifte Brangftrup fee o 18e Besicon S. 368. Rescr. (til Biskopen over Aalborg-Stift), 14 Octbr. ang. der Wahrifke Reise Stipendiums For øgelse ved Oplæg af Renter. Gr. 3 en til det Danse Cancellie indsendt trivelse haver Biskopen andraget, at det af afg. Jens Wahr i Aalborg ved Testamente of 28de Aug. 1765 oprettede Legat af 1500 Md. til Reise-Stipendium for en Candidatus theologiæ Laudabilis eller Haud illaudabilis, og fem fulde staae under Biskopens Bestyrelse, er, da det endnu aldrig er blevet afbenyttet, men be aarlige Renter oplagte, voret til fulde 4000 Rd. Biskopen har derhos, faavet med hensyn til dette Stipendii Forhøielse for Can didaten, som bets Conservation for Fremtiden, allerundera banigft foreslaaet, at dette Stipendium maatte bestemmes til 100 Re. aarlig, og de overskydende Renter oplægges til Kapitalen saaledes, at dette Stipendium maae til cvig Tib vore med 25 d. aarlig Tillæg, saasnart det aarlige Oplag af Renter ikke destomindre er fulde 50 Rd. Herved bifaldes, at indbemeldte Wahriske Reise-Stis pendium nu bestemmes til 100 Rd. aarlig, at den overskydende Rente fremdeles oplægges til Capitaten, samt at Stipendiet foreges med 25 Rd. aarlig, faasnart ben oplæggende Rente desuagtet overstiger 50 Rd. antlig. Canc. Prom. (til Amtmanden over Ran- 15 Octbr. bers-Amt), ang. Salg af nogle Eiendomme, Hobro Kjøbstæd tilhørende, til Fordeel for Sammes Kasse. Hr. Kammerherren har under 9de f. M. titstillet bette Collegium 2 Raadstue. Forhandlinger med Bilas ge, hvorved Magistraten og Borgerne i Hobro have vedtaget at fælge Byen tilhørende offentlige Plabe fer, et Hyrdehuus og et Stykte Eng Hyrbe. Engen talbet, til Bedste for Byens Kasse; hvorhos de har indstillet denne Sag til Cancelliets Resolution. I benne Unledning fulde man tjenstigst melde til behas gelig Underretning, at der fra dette Collegii Side 15 Octbr. Intet haves imod, at berørte Eiendomme sælges, men at man i sin Tid forventer sig Auctions Forret ningen indsendt til nærmere approbation. 18 Octbr, 18 Octbr, Canc. Prom. (til Chefen for Hs Maje stats Livcorps, Hs. Ecpellence Hr. Overhof marschal Hauch), ang. Nang for Officerer ne af dette Corps. Gr. Efterat Gancelliet allerunderdanigft har foredraget Hs. Majestæt Deres Excellences Andragende i Skrivelse af 6te d. M. betreffende hvilken Rang der tilkommer Offi cererne ved Kongens tivforps har det allernaadigft beha get Allerhøist samme under 14de dennes at resolvere saar ledes: "Vi bifalde, allernaadigst, at Officererne ved Vert Livcorps føre samme Rang, som nu er tillagt Offi cererne ved Kjøbenhavns borgerlige Infanterie, dog bør dette ei gjelde længere end be stane i Corpset.. Hvilken allernaadigste Resolution Cancelliet herved tjenstligst skulde underrette Deres Excellence om, til behagelig Efterretning eg Tilkjendegivelse for Bed kommende. Canc. Cireul. (til samtlige Over Øvrigheder i begge Riger), ang. Embedsbreve til Kon gen, Collegierne og andre. Authoriteter skal paa Udsiden have Indsenderens Navn og Charge, (c) (c) Af Coll. Zib. No. 43. S. 710. Eigebant Brev afgif samme Dag til Rentekammeret, som under 29dt October, anmodede alle Stiftamts og Amt-mænd samt Greverne i Norge om at bekjendtgjøre det for de under dette Gollegium forterende Betjente til Efterretning. Ogsaa har, det P. G. N. og Generab toldk. ved Circul af 22de Detbr. meldt samtlige Told sg Consumtions Betjente i Danmark og Norge et ligelydende til Efterretning og Jagttagelse. Gr. For at Breve i Embeds: Unliggender i ethvert 18 Octbr. Tifælde, uden at aabnes, behørigen kunne kjendes og adstilles fra Breve, som skrives i private Unliggender, har det behaget 6. Majestæt allernaadigst at befale: At ethvert Tjenestebrev, der indsendes saavel til Allerhøiftsamme som til de Kongelige Collegier eller/ de af Hs. Majestæt anordnede ver. Øvrigheder og Authoriteter, skal paa Udsiden i det venstre Hjørne, under Addressen, betegnes med dens Navn og Chars ge, som har underskrevet og er Indsender af et saa dant Brev eller Rapport. Hvilken allerhøieste Resolution man ikke har skullet forbigane herved tjenstligt at tilmelde Dem til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Kongl. Resol., hvorved samtykkes, at fun 21 Octbr. det halve Antal af Gadelygterne i Kjøbenhavn indtil videre tændes; hvorimod Commissionen for Lygtevæsenet paalægges at anstille Forsøg med, om ikke en forbedret Indretning ved Lygterne kunde frembringe samme Lysning af det mindre Antal Lygs ter, som forhen af det større Untal; i manglende Fald er det uundganelig fornødent, at der ved en flettere Gadebelysning træffes virksomme Foranstalt ninger til den offentlige Sikkerheds Vedligeholdelse om Natten. (3 Anledning af en Forestilling af Commisionen, da ranmangelen gjør en Indskrænkning ved Eygternes Untal nødvendig) (d) Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd, Gres 22 Octbr. ver og Baroner i Danmark), ang. hvorledes Over og Befalingsmændene skal honoreres af Kystmilice-Poster. (d) Af Coll. Tid. No. 44+ Pag. 73522 Octbr. 22 Octbr. Til behagelig underretning og videre Bekjendtgjo. relse fulde man herved tjenstligst tilmelde (Tit.) at Hs. Majestet Kongen har ved Parolen den 17 de b. M. allernaadigst befalet saaledes: 1) Naar Mandskabet af Kyfimilicen nu staaer paa Post meo Skydegevahr, da skal flige Poster honorere Overbefalingsmændene, som nærme sig bem eller passere dem forbi paa 20 a 30 Skridis Distance med præsenteret Gevæhr og Befalingsmændene hous reres af slige Poster med skarpskuldret Gevæhr. 2) Underbefalingsmændene ved Kyst Milicen tillade Vi at bære en hvid Fjær med mørkeblaae Top i Hatten. Canc. Prom. (til Roeskilde Amts Skole Direction), ang. hvem der er den rette Skole Patron for Reerslev og Bindinge Sognes Skoler. Cancelliet har fra Or. Conferentsraab og Amtmanh samt Deres beiærværdighed modtaget en Skrivelse, hvori De har andraget, at der er opstaaet Evivl om, hvem der er ren rette Stote-Patron for Meerslev og Bindin ge Sognes Skoler, og derpaa udbedet Dem Gancelliets Bestemmelse. Da De tillige ved bemeldte Deres Skrivels Se bat oploft, at Grev Solltein, som Eier af begge. Sognes Kirker har kaldt Degn til begge Menigheder og tillige Skolelærer ved Bindinge, saa undlader Cancelliet ikke herved tjenftligst at melde. Ut Grev Solstein paa Grund af det allernaadigst approberebe provisoriske Skole Reglements 47be §., Har ene Ret til at kalde Skolelærer og Kirkesanger for begge Sogne, og bliver for begge Sogne den rette Skole Patron, saalænge der ingen andre Ska ler ere, end be der ere forenede med Kirke. Sangere Embedet, i hvilket Fald den første Lodseier ogsaa Sliver at anfee, som kalbsberettiget og Skolepatron i Overeensstemmelse med Skoles Reglementets 46de §. (e) (e) See Anordn. 29de Juli 1814. Canc. Prom. (til Stadshauptmanden og 22 Octly, Brandmajoren i Kjobenhavn), ang. hvorvidt Joder maae antages i Tjeneste ved Kjøben havns borgerlige Infanterie eller Urtillerie. Efter Hs. Majestæts allerhøieste Befaling kulde Cancelliet herved tjenligst tilfjendegive N. N. at De ikke mane antage i Tjeneste, ved Kiøbenhavns borgerlige (Infanteris, Artillerie eller Brandcorps (f)) nogen Jode, ferinden De har forvisset Dem, at han er berettiget til at forblive her i Landet. Canc. Prom. (til Hr. Kammerherre Dris 22 Octbr, berg), ang. udtjent Mandskabs Indlems melse i vedkommende annecterede Batailloner. (g) Sr. Efterat Cancelliet havde meddeelt Chefen for Ge neral-bjutantstaben, General:Adjutant v. Bülow, br. Kammerherrens Forslag i Erklæring af 27de f. m. over Praße Amtmands Forestilling, betraffende, hvorledes der ubtjente Mandskab rigtigen kan vorde tilført vedkommen de annecterede Batailloner, har bemeldte General Adju tant underrettet dette Collegium om, at 6. Majestæt Kongen under zde d. M. allernaadigst har befalet: 1) Ut Commandeurerne for de annecterede Bataillos ner have at paasée, at ingen Compagnie.Comman deur paa egen Haand foretager nogen Indlemmet fe i Compagnierne af det Mandskab, som hjems forløves fra Regimenterne: 2) At Regimenterne have at anfore i be, til Land og Sø Krigs Commissairerne over det afgangne Mandskab indgivende, Navne Lister, Sognet i hvile ket den Afgaaende tager Opholdssted. (f) Dette ftod i Pr. til Brandmajoren. (g) See Kgl. Bekjendtg. 29se Jan. 96 Ganc, Vl. zde Febr. 1816, 22 Octbr, vilken allerhøieste Resolution man herved tjenstligst skulde meddele General Krigs Commissariatet for Danmark med Anmodning, at underrette samtlige Land- og Sø Krigs Commissairer om denne allers heieste, Befaling. 22 Octbr. 2. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samt. lige Told- og Consumtions- Steder i Danmark), ang. Behandling ved Grændse Toldstederne af fremmede Varer, som agtes indførte. Gr Paa nærværende Tib da, fremmede Varers Indfør fel for storfte Delen steer til Lands er det bragt i Ers faring, at Varer ved Grændsetoldstederne eller i Ste derne ved Overfarterne og underveis antages til Fortoldning før de naae Bestemmelses Stedet, ventelig fordi Zoldforordningens 202 §. mistybes. Men den 202 §. handler alene om Varer, som en Meisende medbringer og 203die §. tillader endog denne at lade sin uefterseete Kufe fert plombere, Derimod maae for Baretransporter, der nu skee bande med og udenfor de agende Poster, det gjelbė som er befalet i Henseende til Vares Forsendelser med Pakkeposterne. Altsaa bliver efter den 192, 193, 194, 195, 196 §., ved Grændsetoldstedet eller det første Toldsted i Riget, at modtage Angivels fer over Godsets Emballage hvori anføres enhver Kasse, Patke o. f. v. med sit Mærke, samt Stedet, hvorhen den er bestemt; Emballagerne optegnes efter Tal Marke &c. og uden at aabnes forsynes med Tolds segel eller Plombering, hver Pakke &c., for saavidt den ikke beqvemt kan vejes, bliver at maale paa langs paa tvers og efter sin Heide, og disse Maal eller dens Bægt eller begge Dele anføres tilligemed Mars ket o. s. v. i Passeer Seblerne, hvoraf Toldstedet udstæder faa mange som der ere Steder hvortil Gods set er bestemt. Paa Bestemmelses. Stedet modtage Opsynsbetjenterne Godset med tilhørende Passeerfed: 22 Octbr, del, og det tages der under Bevaring som Transitgods. indtil vedkommende Ejer eller Commissionair melder sig med speciel Angivelse hvorefter Godset aabnes eftersees og clareres. Dette Toldsted beholder til Bis lag ved Regnskabet de med Godset modtagne Passeer= Sedler og meddeler Grændsetoldstedet ved Maanedens Udgang Laase eller Rykkattest. Beb Gjennemførselen i Stæderne og ved Overfatterne paafees det og Fors flaring gjøres paa Passeersedlerne om Emballagerne og Teldseglene eller Plomberne ete hele og ubrudte. Ere Varerne enten uden Omsvøb eller af Volumen eller af den Natur at de ikke kunne bringes under eller sikkres ved Toldforsegling, bliver Indholdet, som da uden Aabning kan vides eller Stykketallet alene i Passeer-Sedlerne at anføre tilligemed Vægten, naar den uden for meget Ophold fan tages. Det er ikke at formode, at nogen Ejer af Varer, som landværis indføres, skulde ønske underveis eller paa andet end ved Bestemmelses: Stedet at fortolde sine Varer, da han derved berøves den Credit paa Rettigheder, som Oplagene tilbyde, og naar han ikke selv ( (ger med Barene, den Tryghed at være selv tilstæde ved Udpak ningen; og den nye Indpakning er förbunden meb Besværlighed, og vanskeligen gjøres for den øvrige Førsel saa sikker, som den første Indpakning var. Skulde desuagtet nogen onffe det, maa det tilstædes imod Ejerens skriftlige Forlangende, hvori forklares Aarsagen hvorfor det ønskes og dette fremlægges ved Angivelsen. Toldpasseersedlen, som udstæds for det saaledes fortoldebe, naar det videre forsendes, ber pære fuldstændig, og foruden at anføre Fortoldningens Nummer og Datum, enbau forklare, hvormeget af 22 Octbr, Varerne i Afgift er blevet beregnet. Maar fremmebe ei fortoldede Varer ankomme til et Soetoldfted i deres Bestemmelse, kan og bør dette ikke efter Toldforordningen nægtes, ei heller kan det paastaars, at de der skulle fortoldes; men dette Seetoldsted bliver da for disse Ware Grændsetoldsted, og med Varerne forholdes som ovenmeldt. 25 Octbr, $7 Octbr. Canc. Prom. (til Ribes Stiftamtmand), ang. 5 Rd. i Douceur til Mandskabet ved de nye oprettede Jægercorps. (h) Hs. Majestæt Kongen har resolveret saaledes: "Den Deel af Mandskabet ved de nye oprettede Jæ gerforps, som ellers vare forpligtede at tjene ved Li nietropperne og de annecterede Batailloner, og som ikke have fanet Haandpenge, maae godtgjeres 5 Rd. aarlig i Douceurpenge, saalænge de virkelig forrette Tjeneste ved et af disse Corps, og at denne Dou ceur paa sædvanlig Maade maae udredes af vebkoms mende Amtstuer. Hvilken allerhøieste Resolution man herved tjenstligst fulde meddele Hr. Kammers herren til behagelig Underretning. Admiralitets og Com. Coll. Prom. (til Hr. Commandent Lovenern), ang. Betaling til Lodser, naar disse ere ombord paa Kapere, medens Samme gjøre Priser. Gr. Under 9de Aug. d. 2. har Hr Commandeuren andraget pau en Bestemmelse, hvorved de todser, der ere ombord paa Capere, naar disse giøre Prifer, tillægges foruden hvad dem efter Lobsanordningerne kan tilkomme, Ane deel af Priispengene, som ere dem tilstaaede paa de Kons gelige Krigskibe. Da Lodsernes Fare ved at være oms bord paa Kapere, vel undertiden kan være, men ei altid (h) Menes at være gaaet til flere. See Canc. Plac. 7de Febr, 1816. er den samme som ved Orlogsfartøier, og man følgelig 27 Octbr. ikke uden Vanskelighed kan forestcive nogen almindelig Re gel herom; Saa finder Collegium det rigtigst, at overlade tit Lodserne selv, naar de exponere sig for Fare med - Capere, da forúd at accordere sig hviken Betaling de derfor skal have. I øvrigt bør det have sit Forblis vende ved Collegii Resolution af 4de December f. U. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bis 29 Octbr. ffopen over Wiborg-Stift), ang. Laan af de offentlige Midler til Præstegaardes Betas ling der i Stiftet. Gr. Til tjenligst Gienfvar paa Hr. Kammerherres og Deres Hoiarværdigheds i Anledning af Sognepræstens til Rostrup og Roum Hr. Luplaus ufcrmuenhed til at betale sin Præstegaard, gjorte Forslag og Forespørgsel, fulde Cancelliet ikke undlade herved at melde: At dette Collegium ikke finder at erindre imob, at den vedkommende Præst, saavel i dette, som for Frems tiben i lignende Tilfælde, laanes af de offentlige Mids ler en Summa i Forhold til Præstegaardenes Bærdi, som bliver at taxere ved lovlig Syns og Tarationss Forretning, imed 1ste Prioritet i disse, hvilken Sum dog aldrig maa overstige 500 Rd., og at de saaledes laante Penge blive urørlig staaende i Præstegaarden, naar Succesfor ønsker det, imod at han indfrier fin Fore mands Obligation og vedligeholder Gaarden i forsvars lig Stand, hvilken da aarlig bør spnes af den vebs kommende Herredsprovst. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands 29 Octbr. Stift), ang. at det ikke tilkommer Amtsprov. sten at decidere i Tvistigheder, ang. Naadsens Narets Deling og afgjørelse. 29 Octbr. 29 Octbr. Gr. Den forrige Sognepræst for Vestermarie Menig heb paa Bornholm, Dr. Jensen, der under 25de Marts d. 2. allernaadigst blev bestikket til Amtsprovst over Borns holms Amt, og tillige til Segnepræst for Nønnes og St. Knuds Menigheder, har i den med Deres Heiarvars digheds Betænkning af Ifte d. M. ledfagede Skrivetse, anholdt om dette Collegii Resolution: Om det tilkommer Amtsprovsten eller den ewile Stifteforvalter at afgjøre vistigheder, som maatte reise sig i Henseende til Naad fensaarets Deling og Asgjørelse. Cancelliet fulde i Anleds ning heraf tjenligst tilmelde Deres eierværdighed til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Amtsprovst Jensen: At det ikke tilkommer Amtspreosten at decis dere i Tvistigheder angaaende Naabfensaarets Deling eg Ufgjørelse. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. Gudstjeneste i Citadellet Fres derikshavn hver fjerde Søndag. Gr. S en hertil indkommen Ansøgning fra Garnisons præsten i Citadellet Friderikshavn, har Feldtprovst 11: gaard anholdt om Tilladelse til i Fremtiden, saalange Citadellets Garnison bestaaer af dansktalende Soldater, at maatte holde Gudstjenesten i Citadellet enten alene i det danske Sprog, eller dog kuns hver 3die eller 4de Sens bag i det tydske Sprog, og at Rescriptet af 29de Oct. 1777 først igjen maatte træde i fuld Kraft, naar enten tyofktalende eller hvervede Tropper fulle garnifonere i Citadellet. Efterat Cancelliet allerunderdanigst har fores draget Hs. Majestæt denne Ansøgning tilligemed den af Deres Heiærværdighed og det Kongelige Generalcommisfa riats Collegium derover afgivne Betænkninger, har det allernaadigst behaget Allerhøistsamme, under 22de d. M.. at resolvere saaledes: "Bi bifalde allernaabigst, at herefter ikkun hver, 4d: Søndag holdes Gudstjeneste paa Tydsk i Gitabellet, saalænge indtil en Forandring med de i Samme garnisonerende Tropper maatte gjøre en Forandring heri nødvendig " Denne allerhoieste Resolution til meldes Deres Heiærværdighed herved tjenstligst til behagelig Efterretning, og videre Bekjendtgjørelse for Hr. Øllgaard. Canc. Circ. (til samtlige Stiftamt. og Amt: 29 Octbr. mænd i Danmark og Norge (i) ), ang. om. hvorvidt Vare, som eengang Dansk eller Norsk Stad ere vragede, atter bør vrages naar de indføres til en anden Kjøbstæd eller Handelsplads.

Gr. Cancelliet har bragt i Erfaring, at der skal være forskjellige Meninger om hvorvidt Bare, som allerede een Gang tilforn i en Danse eller Norst Stad ere vras gede i Følge Forordningen af 5te ait 1683, og med behørige Bragmatter ere forsynede, atter bor vrages naar de indføres til en anden Kiøbstad eller Handrisplads. Ut de i Forordningen ommeldte Vare bør trages første Gang naar de fra fremmede Steder her til Rigres ne indføres, eller, naar det er indenlandske Bare, første Gang naar de ankomme til et Sted, hvor Bragere ere bestikkede, er uden for at viol; derimod anseer Cancels liet det ligesaa ufornødent som byrdefuldt for Handelen, at Bare, som ved udforfeten fra en indenland Havn een Gang ere bragede, ved, Ankemften til en anden inden lands eller mellemtigst Havn, atter skulle forsynes med Bragmærke, faa meget mere, som ved Barenes Bragning ikke haves til Hensigt at betrygge deres ufordærvede Tilstand ved Unkomsten til udlodningsstedet, som en Giena stand, der nærmest henhører til Stedets Sundheds: Polis ties Bedømmelse, men blot at bevise, at Warene, paa den Tin de udførtes fra udsribnings: Stedet, vare forsvarligen funde og gode. Ligesom nu Forordningen af 5te Mai 1683 ikke udtrykkelig byder, at eengang bragede Bare skylle omvrages naar de passere en anden Softad, og det vi hete ler fan anfers at have været dens Mening, saaledes futte Man og, efterat have om denne Sag correfponderet med det Kongelige General Land Deconomie og Commerce-Collegium, til fornøden Efterretning og videre Bekjendtgjø relse for Vedkommende, tjenstligst tilmelde: At naar Vare, der ere underkastede. Pragning, allerede ved Ind eller udførselen til eller fra et indenrigse Toldsted, med behørigt Bragmærke af ved. kommende Bragere ere forsynede, da behøve faadanne Bare, ved Ind- eller Udførselen til og fra andre ina denrigske eller mellemtigste Stæder, ei at omvrages, (i) Amtmand Stemann i Sore undtagen, som under 11te Octbr., 1806, derom er tilstreven. 29 Octbr. med mindre det af Kjøverne eller Sælgerne udtrykke lig forlanges. 29 Octbr. 29 Octbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Assens og Hindsgavls Amter), ang. Provstens Deeltagelse i Amtskattigvæsens: Directio nens Forretninger. St. J Gjensvar paa Hr. Kammerherres Skrivetie d ste d. m, hvori de har udbedet Dem dette Collegii Refo Jution for, om det herefter tilkommer Amtsprovsten eller Herredspropsten at møde i Amtskattigvæfens Directionen, fulde. an ifte undlade herved tjenstlight at tilmelde Dem til behagelig Efterretning og videre Betjendtgjørelse for Vedkommende, Ut paa de Steder, hvor Herredsproosterne endun fungere, tilkommer det disse at møde i Amtskattigvæ sens:Directienen, men i alle andre Tilfælde bor Amts provsten tage Deel i Directionens Forretninger. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Aal borg), ang. rvefæste paa et Stykke Jord, denne Stab, tilhørende. Gr. Doctor Medicine Stiftsphysicus Jens Koefoed i Nalborg, har i en med v. Kammerherres, saavelsom Kalborg-Byrs Magistrats Erklæring forsynet Unføgning, anholdt om at maatte erholde roefæste paa et bemeldte By tilhørende Stykke Jord, Papegoiepladsen faldet, af Areal, 5 Tdr. 1 Fdfr. 1 Alb. Land geometris Maal, imod en aarlig Afgibt af 15 dr. Byg, som han enker at betale efter hvert Wars Walborger Capitets Taxt og en Indfæstning af 100 Rdlr. for første Gang. Da Cancels liet bifalder hvad Magistraten i dens ovennævnte af Hr. Rammerherre anbefalede Erklæring har indstillet, saa uide Man tjenstligst tilmelde hr. Kammerherre til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende at det ansøgte Arvefaste paa det ommeldte Stykke Jord, San bevilges Supplicauten paa følgende Vilkaar: 1) At der af ham i Indfæstning til Byens Kasse betales 100 Rdlr., som erlægges ved Modtagelfen af Arvefæsteskiedet, hvis Bekostning med Ubstæbelse, Stemplet. Papir og Linglæsning afholdes af ham. 2) At der af ham og efterkommende Befiddere aars 29 Octba ligen til hvert Mars 13de Junii betales til Aalborg- By s Kæmnerkasse, Bærdien efter Aalborg Stifts Capitels Taxt for det fiostafvigte Aar, af 20 Tor. Byg, foruden at af denne ogsaa udredes og tilsvares. alle Skatter og fgister af denne Jordlod, som hu ere eller herefter panbudne votde. 3) Ut der ligeledes af hver ny Besidder ved Jordens Tiltrædelse erlægges til Byens Kamartasse en Riestdelse af 50 Rdlr. 4) Ar dette Sykke Jord, ingensinde afhændes, borte. trics eller paa nogen Maade til Beug og Afbenyttelse overlades nogen Udenbyes Mand. 5) At fanfremt ben datlige Afgivt ikke hvert ar promte til Forfaldss tiben, eller i seneste inden Hostens Begyndelse til Biens Kasse erlægges, sai Magistraten paa Byens Begne. være berettiget til, uden formaat og Dom at søge den resterende 2fgives fadesløse Betaling i dere pan Jorden værende Afgrøde, ved derover anstillende offentlig Auction, og hvis den fulde sadestose Betas ling ikke deraf skulde erholdes, da ligeledes strax ved offentlig Auction at lade Arvefæftet bortfælge, alt paa Hrvefæsterens Bekostning, og om Byen endnu berved imod Formodning ikke fulde blive stadistes, da for det manglende at gjøre Byen betatt i Arvefæs ferens redeste Midler og Effectér, faavidt disse ikke forinden pad lovlig Maade maatte være behæftede. Canc. Prom. (til samtlige Overøvrigheder i 29 Oabz, begge Riger), (k) ang. smijomme Syg Domme. (k) Uf Goll Tid. . 44. G. 724. VII, Deel, ifte Binds ifte gefte. 29 Octbr, Gr. Da Cancelliet er blevet underrettet om, at ber paa flere Steder, fornemmeligen i Sydland, sal herske Blods gang, og at dette muligt ogsaa er Tilfældet med andre fmitfemme Sygdomme, faa finder man det fornebent, for at hindre, saavidt muligt 'er, saadanne Sygdommes videre Udbredelse, herved at anordne følgende Forskrifter. a) Naar nogen Person, enten paa Landet eller i Kjeb. stæderne, melder sig hos Stedets Øvrighed for at erholde Reisepas til at begive sig andenste's hen, bor Øvrigheden, som udfærdiger Passet, til andre Øvrigheders Efterretning, i dette tillige anføre, om. der hersker smitsom Sygdom paa Stedet eller ikke, hvilket da ogfaa bør iagttages, især ved Sær, gestederne, naar der gjøres Paategning paa Veda kommendes Passer. b) Districtschirurger skulle, naar de i deres Districter maatte mærke Blodgang eller anden saadan smits som Sygdom, uopholdeligen indberette det til Stiftsphysicus, og denne bør ligeledes gjære en saadan Beretning til vedkommende Districtschirurg, hvis han, førend denne, mærker saadan Sygdom i noget District, for at de derefter begge i Forening in:d hverandre kunne, om det gjøres fornødent, overlægge, hvad der i et saadant Tilfælde maatte være nødvendigt at foranstalte. Stiftsphysicus skal være bemyndiget til, i Tilfælde af saadanne Sygdommes Udbrud, uden at oppebie Øvrighedens Resolution, hvortil vilde medgaae for lang Tid, at opgive de Foranstaltninger, som paa Stedet maatte anfees fornødne til Sygdommens Standsning, hvilke Foranstaltninger da af hvert Steds Øvrighed strap ber iværksættes, men, naar Saadant er fleet, skal det være Stiftsphysicussens Pligt, derom strap at gjøre Indberetning til Overs Øvrigheben. Dette vilde De behage i Deres Embedskrebs; at be a9 Octbr. kjendtgjøre Vedkommende til Efterlevelse. V. G. R. og Gen. Toldk. Prom. (til Stift: 29 Octbr. amtmanden i Ribe), ang. 5 Aars Toldfrihed for visse Varer som til Rømø indføres. Gr. Paa Kammerets allerunberdanigste Forestilling hat det allernaadigst behaget s. majestæt Kongen, under 22de b. M. at bifalde, At Indvaanerne paa Den Reme fremdeles i 5 War, fra indeværende Wars Begyndelse at regne, imod en aarlig kjendelse af 15 Rdlr. St. Holst. Cour. mane nyde Toldfrihed paa de Varer, der som Fornas denheds Artikle for Indvaanerne selv indføres til bes meldte D. Denne Hs. Majestæts Resolution und lader Kammeret ikke herved tjenstlig at communicere Hr. Kammerherren, med Anmodning, at, fiden Den er deelt imellem det Holsteenske og Riberske, De da behageligen, saavidt dem vedkommer, vil lade Beboerne paa bemeldte Rome herom underrette, ligesom og bes hageligen at labe foranstalte, at Afgivten paa sæda vanlig Maade bliver indfordret, og ved Aarets Udgang til Haderslev Toldkammer erlagt. Jevrigt er aller høistbemeldte Resolution, communiceret vedkommende Toldbetjente under Dags Dato. Canc. Prom. (til samtlige Stiftamtmænd 1 Novbr. og Biskoper i Norge, samt Tugthuus-Directios nen paa Island), ang. Forsigtighed i Henseende til smitsomme Sygdomme, naar Forbrydere af Straffe Anstaiter løslades. Gr. Cancelliet har allerunderdanigft foredraget $6. Majestæt de Uleiligheder, som flyde af, at Delinquenter, som dømmes til Arbeide i Zugts eller Forbedringshuse pa I Norbr, nogen id, undertiden indkomme i Stiftelsen befængte med Faat i den Grad, at de ikke under deres Ophold der kunne blive helbredede. I den Anledning har det behaget be. Majestat under 29be Septebr. sidstleden aller naadigst at resolvere saaledes: 1 Novbr. 1 Novbr. "Vi ville allernaadigst have bestemt og fastsat: at Forbrydere, sem ere dømte tit Arbeide i Tugt: eller Forbedringshuset, ikke mane løslades, uagtet Deres Straffetid er udløben, forinden Lægen ved Eftersyn befinder og bevidner, at de hverken ere befængte med Fnat, eller med nogen anden fmitsom Sygdom; da be i modsat fald skulle forblive paa Stiftelsernes Sygestuer, indtil de ere helbredede, med mindre de enten for egen efer offentlig Bekostning kunne paa noget andet Sted indlægges til Kuur under offentligt Tilson." Denne allerhøieste Resolution fulde Man. herved tjenstligst meddele (Zit.) til behagelig Efters setning og videre Foranstaltning." Canc. Prom. (til det Kongelige Rentekammer), ang. et Ting og Arresthuses Opførelse for Lister Amt. Gr. Efterat have modtaget det Kongelige Mentekammers behagelige Skrivelse af 8de f. M., har Cancelliet under D. D. tilmelet Amtmand Cederfelde de Simonsen, Ut Man, i Betragtning af de oplyste Omstændig heder, aldeles bifalder hans Forslag om, at et Ting og Acresthuus for Lister-Amt maate af up opføres, samt at de dertil udfordrende Omkostninger maatte tilveies bringes ved Ligning, paa den af ham proponerede Maabe. Hvilket Man ikke skulde undlade, herved tjenstligst at tilmelde velbemeldte Kammer til behage, lig Underretning. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi flopen over Uggershuus Stift, Gen. Comm. Collegium, og Amtmanden over Chriftjans 1 Novbr, Amt (1)), ang Bolig for det Øvre Walderske Compagnies Chef. Gr. Efter Modtagelsen af Sr. Stiftamtmands og Des res Heiærværdighede Skrivelse dat. 20de August sidsleden, har Cancelliet allerunderdanigft foredraget 6. Majestæt de Omstændigheder, der gjøre det nødvendigt at en anden Gaard udlægges til Bolig for Chefen ved det vre-Bal derfte Compagnie, istedet for den dertil ved Rescript af 2den Septbr. 1791 beftemte Gaard sterem. Hs. Mas jeskat har derpaa ved Resolution af 22de d. M. allernaas bigft bifaldet, At den Slibre Præsteboe benificerede Gaard Hjelde mane, i Overeensstemmelse med de i ovennævnte Rescript fastsatte Regler, udlægges til Chefs Bolig for det Øvre: Valberske Compagnie, i Gaardew Østerems Sted. Hvilket Cancelliet ikke skulde und lade, herved tjenstligst at melde Sr. til fornøden Efterretning. g Canc. Prem. (til Amtmanden over Bornholm), I Novbr. ang. det Tilfælde naar den ene af to separerede tefæller ikke ihændehaver Original- Bevillingen. Foranlediget af Hr. Amtmands Skrivelse, dateret 23de Septbr. sidstleben, hvori De begiærer, at en under 4de Decbr. f. 2. udfærdiget Bevilling til Eg teskabets aldeles Ophævelse imellem Jens Hansen og Hustrue Kirstine Peders Datter af Uatjær Sogn, maatte tilstilles Dem, for at overleveres Veds kommende, skulde Cancelliet tjenstligst underrette Dem om, at denne Bevilling forlængst er indløst hos bette Collegii Casferer. I svrigt undlader Man ikke med Hensyn til Hr. Amtmands, i forbemeldte Skrivelse, tillige fremsatte Forespørgsel, om begge saaledes fras (1) Bil disse 2be var dog Indledningen eller Gr, ans derledes. 1 Novbr. filte Egtefæller bør indløse hver sin Bevilling til Ægteskabets Ophævelse, eller om en formelig Affxife tunde gjelde i Originalens Sted, lige tjenstligst at melbe, at den af Ægtefællerne der ikke har den oris ginale Bevilling i Hænde, fan betjene sig af en ved Hr. Amtmand meddeelt verificeret Gjenpart af Samme. 1 Novbr. 3,4 Novbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Lister og Mandals Amter), ang. et Ting- og Arresthuses Opførelse for Lister Amt. Gr Efterat have corresponderet med det Kongelige Rentekammer i Anledning af Hr. Amtmands Skrivelse af 19de Julii sioftleden, hvori De forestaaer, at Sister Amts Sing og Arreftbuus, i Stedet for at repareres, saaledes som det, ved Cancelliets Skrivelse af qde Aug. f. 2., var bestemt, maatte af ny opføres paa et dertil form ents ligen beqvemmere Sted skulde Man, til fornøden Efters retning og videre foiende Foranstaltning, tjenstligst tile welde Dem. Ut Cancelliet, i Betragtning af de oplyste Omstæn digheder, bifalder ovennævnte Hr. Amtmands Forslag samt at de hertil udfordrende forøgebe Omkostninger mane tilveiebringes ved Ligning paa samme Maade, som i forbemeldte Cancellie. Skrivelse af 4de Augs f. U. var fastsat angaaende Udgivterne ved det fora rige Tinghuses Reparation, Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Danmark), ang. at Kystmilice Omkostningerne maae paa hele landets Hartkorn fordeles. 8. Kongelige Majestet har under 14de og 23de f. M., allernaadigst resolveret, at de til almindelige Indretninger ved Kystmilicen medgaaende Udgivtee maae fordeles paa hele Landets saavel priviligerebe som uprivilegered Hartkorn og forskudsvis udredes af Allerhøist sammes Kasse, samt at det Kongelige Rens 14 Novbr. tekanimer maae overtage Udbetalingen af de Udgivter, som ere forbundne med Kystmilicens Indretning, for at besørge disse refunderede tilligemed andre Udgivter, hvilke ifølge Kammerets Foranstaltning forskudsviis afholdes af den Kongelige Kasse, imod ved Repartition paa hele Landets Hartkorn at godtgjøres. Denne allerhøieste Resolution fulde Cancelliet herved tjensta ligst meddele Hr. " til fornøden Efters retning og ville De ifølge heraf behageligen henvende Dem til det Kongelige Rentekammer for at erholde anviißt de Summer som de behøver til Indretningen ved Kystmilicen. (m) Canc. Prom, (til Amtmanden over Lister og 5 Novbr. Mandals Amter), ang. en Broes Opførelse over Lille. Elv i Lister: Amt Gr. Hr. Amtmand har i Skrivelse af ifte d. 2. andras get, at det ved Cancelliets Skrivelse af 19de September f. A. bestemte Færgelob over Lille. Elv i Lifter Amt itte uden med megen Vanskelighed vil kunne anlægges, men at Almuen derimod har tilbudet sig, ved frivillige Bidrag at lade opføre en Bro over bemeldte Elv, naar dem hertil maatte tilstaaes en Understøttelse af 200 Rdlr. ved Lig ning paa Stiftet. Efterat have i denne Anledning cora responderet med det kongelige Sentekammer og Kammere herre Unter, fulde Man til fornøden Efterretning og vis dere feiende Foranstaltning tjenstligst tilmelde Dem, At Cancelliet, i Betragtning af de oplpste Omstæn digheder bifalder denne Broes Opførelse paa den ovenanførte Maabe, samt at Man ligeledes under Dags Dato har tilskrevet Stiftamtmand Thygefon om, ved Ligning paa Christiansand. Stift, at forans ftalte tilveiebragt den Almuen i faa Henseende vila staaede Understøttelse af 200 Rdlr. (m) De som afgit med Lollands. Posten bleve afsendte den 1ste, de orige den 4be Nov. 5 Novbr. V. G. R. og Gen. Zoldt. Circul. (tit samtlige Toldsteder i Danmart), ang. Assurance for Skibe og 11 Novbr. 11 Novbr. Lätninger, som ere bestemte til Norge. Gr. Veo Resolution af gde September sit stleden har det allernaadigst behaget be. aj ftet Kongen angaaende Udbetaling af Uslurqueefummer for de astuteette Sithe pg Ladninger, som ere bestemte til Sorge med Levnetes midler, at resolvere saaledes: Vi, bifalde allernaabigft, at Forfikkringssummerne for opbragte, til Norge med Provisioner bestemte, Skibe, imod tilstrækkelig Caution fer Tilbagebetaling med Kenter og Renters Rente, i Mangel af behørig Tilveiebringelse af elfte of Coveemnations. Acterne inden 3 Maaneder efter sluttet Fred, strap mane udbetales; ligesom ogfna for de Skibe og Ladninger, som, for ikke at geraade i Fjendens Bold, have maatret opbrændes, strandsættes eller paa anden Maade tilintetgjøres, naar fun Tilintetgjørelsen bliver tilstrækkelig bevist med edelig Forklaring. Hvilket herved meldes Dem tit Efterretning for de Handlende ved Policens Uds stædelse. Bevilling, at den Major Hviid, ved Liva Regimentet Ryttere, tilhørende Gaard, Mølgaard kalbet, i Brust Herred. Veile Amit maae herefter bære Navn af Hviidsminde. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Fyens Stift), ang, at Skoemagerlauget i Odense maae opføre en Barkmolle. Gr. Efter den af forrige Stiftamtmand over Fvens. Stift, Hr. Geheimeconferentsraad Gersdorff i Stris verse til det danse Caneellie af 23de f. . derom gjorte Indstilling, bevilges herved, At Skomagerlauget i Kjebstæden Odense, efter dets Dnßte, maae opføre en Bartmelle til afbetjening ved dets Garverier, paa den til denne Hensigt ind kjøbte Plads udenfor bemeldte Byes St. Jorgens Port. 11 Novbr, Canc. Prom (til Stiftamtmanden over Bi ra Novbr. borg Stift), ang. at Cieren af Viborg Veire molle bør betragtes som Landbomand. Gr. Fra det kongelige Rentekammer bar Cancelliet modtaget til afgjørelse en Skrivelse med Bilege fra br. Kammerberre, betreffende, om Eieren af Viborg Beirmelle Riis C Møller, bet bettagtes som Borger eller Landbomand? Da Cancelliet nu paa de af Hr. Kammerherre anbragte Giunde, med Dem er enigt i, at Niels C. Meller alene ber betragtes som Landbomand, faa maa Man tjenftligst anmode Dem behageligen at ville herom, underrette Vedkommende. Canc. Prom. (til samtlige Stiftamt og 12 Novbr. Amtmand i Danmark og Norge, samt Kjøbenhavns Magistrat), ang. Forholds Regler for Apothekere ved udlevering af Medicamenter.

Gr. Det er berettet for Cancelliet, at nogle pothekere have overskredet den befalede Medicinal Taxt, ved at bes stemme Prifen paa de Medicamenter de udlevere. Man skulde derfor tjenstligst anmode Hr. at ville indskærpe Apothekerne i Deres District den noieste Efterlevelse af den Medicinaltaxt, der aarligers sættes; samt derhos paalægge dem paa enhver Recept ikke alene at sætte Prisen men endog Apothekets Navn, og dens Navn, der har bestemt Prisen og underskrevet Signaturen. 12 Novbr, 12 Novbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Tisted ang. Ophævelse af den 7de §. i 3d. 17de Jan. 1764. (n) Ami), Gr. Paa en til Cancelliet indkommen Forespørgsel fra Fattig Commissionen for Beierslev og Blidftrup Sognes District, om Fo. af 17 Jan. 1764. er ophævet ved Reg lementet for Fattigvæsenet paa Lantet i Danmark, og ded de siden derom udgangne Anordninger, meldes herved: At Cancelliet med Hr. Amtmand er enigt i, at den omspurgte i bemeldte Forordning maae ansees hævet ved Reglementet. 2. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldsteder i Danmark og Norge), ang. Assurance paa Skibe der til Grønlands, Islands, og Færøernes Providering føre Vage til Norge, og retournere. (o) Ved allerhøieste Resolution af 1ste, dennes er det allernaadigst tilladt, at saavel de Skibe, der fra Dans nemark sendes til Norge med Korn og andre Fødes og Fornødenheds. Varer til Grønlands og Færøernes Providering, som og de, der igjen fra Norge bringe disse Varer eller norske Producter til bemeldte Lande, eller fra disse Lande bringe deres Produkter til Norge, maae tilligemed deres indehavende Ladninger for kongelig Regning forsikkres for fjendtlig Opbringelse og Sø. molest, og at samme Forsikring ogsaa maae gives for grønlanse, færøiske og islandske Producter paa beres Transport fra Norge til Dannemark i Lighed med hvad allerede allernaadigst er bevilget i Hen seende til norske Produkter. Dette meldes til Efters retning. I øvrigt ingttages ved ovenmeldte Assus rances Tegning, at til den kongelige Kasse erlægges de veb Bekjendtgjørelserne af 9de Decbr. f. 2. og 9de Jan. d. U. bestemte Assurance. Præmier for Farten (n) Denne er heel bortfalden ved Fd. 6 Maii 1812. (o) Menes bortfaldet ved Freden 1814+ mellem Dannemark og Norge samt 8 Proc. for Tou. 12 Novbr. ren og ligesaa meget for Retouren paa. Farten imel lem Norge og Grønland eller Farverne. Ganc. Prom. (til samtlige Stiftamt og mt. 14,15 Nov. mænd i Danmark og Norge) ang. hvorledes skal fors holdes med de herværende Svenske. (p) I at tilstille dem et Antal Exemplarer af den un der 4de d. M. udkomne Forordning angaaende, hvore lides ber forholdes i Henseende til de i Danmark og Norge værende Svenske, skulde man tjenstligst anmos de Dem om, at de i bemeldte Forordnings 7 de §. omtalte Personer, forsaavidt de ei kunne ernære sig selv, blive understøttede af det offentlige, og tillige at være betænkt paa, efter Correspondance med andre vedkommende Øvrigheder, at anvise saadanne Ste der i det Indre af Lander, hvor den arbeidsfore Deel af disse Mennesker kunde forstaffes Arbeide, hvorved de kunne ernære sig selv og gavne det Almindelige. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi 19 Novbr, stopen over Lolland-Falsters Stift) ang. at Degneboligen i Sandby maae overlades til Fattighuus for Sandby Sogns Fattige. Gr. J Anledning af den af Sognepræsten for Sande bye Meenighed Hr. Fischer hertil indgivne Ansøgning om at Degneboeligen i Sandbye maatte ved Degnekaldets Nedlæggelse overlades Sandbye Sogn til et Fattighuus for de 100 Sibir, som efter Rescript af 1ode Septb. 1777 berfor fulle erlægges, hvorover Hr. Kammerherre og Deres Hoiærværdighed have afgivet Erklæring, fulle man herved tjenstlig melde, At Cancelliet aldeles bifalder, at bemeldte Degnes boelig overlades Sandbye Sogns Fattigvæsen for den (p) f Coll. id. No. 49. Side 809, der har saaledes a Dage som ovenstaaes, 19 Novbr, Sum 66 Rolt. 4 ME., hvilken Sum imod Oblie 19 Novbr. 19 Novbr. gation kan blive indestaaende hos Sognets Fattiga væsen indtil Omstændighederne maatte tilbyde en Leis lighed, hvorefter den igjen kunde udbetales. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Christianssand Stift), ang. at paa Dette mace lignes 649 Rdlr. Omkostninger ved Opførelse af Hyllands Bro., Gr. Fra Amtmanden over Bradsberg Amt har Cancelliet modtaget en Forestilling, hvori han andrager paa, at de til Opførelsen af Hyllands Bro i Vennie: Præstes gjeld medgangne Omkostninger, til Belob 649 Rdlr., maae tilvejebringes ved Ligning paa Christianssand-Stift. Fors antebiget heraf fulde man, efter desangaaende at have ført Brevverling med det kongelige Rentekammer, til fors noten Efterretning og videre fajende Foranstaltning, tjenst ligst melde, Ut der efter Omstændighederne, intet haves imod,- at bemeldte 649 Rdir. lignes paa Christianssands Etift. Canc. Prom. (til den Kongelige Landss Over: samt Hof- og Stads-Ret i Kjobenhavn), ang. befalede og private Sagers Førelse ved Samme af de uden for Stadens Territorium boende Procuratorer. Gr. Med Nettens behagelige Skrivelse af 26de f. M har Ganeclliet modtaget et ändragende fra Procurator Hans fen i Restved om, at han, som ved en her boende Pros curator har mødt ved velbemeldte Net i nogle Appellas tions: Sager, og hvis pligt det altsaa var ifølge Forordningen af 25de Januari 1805, § 30 ogfaa at udføre befalende Sager. maatte paa Grund af, at han ikke kan utføre de sidstmeldte Sager med den Hurtighed, som om han boede her i-Staden, blot beskikkes til at udføre faadanne, som kunne taale det Ophold Fraliggenheden af Hans Bopæl gjør fornødent, og følgelig ikke befales i Sager, hvori der til Exempel ere 2rresterede. Da Cancellies er enigt med det som af velbemeldte Net i den Uns ledning er ytret, saa skulde man i den Hensende tjensta ligft meide; At det kan tillades ei allene Procurator Sansen 19 Novbr. men endog andre Procuratorer, som maatte være i fuldkommen lignende Tilfælde, at de ikkun befales i saadanne Sager, i hvilken ingen ere arresterede; men desuagtet bør de, da Forordningen af 25de Janucri 1805 i dens 30 §. forudsætter, at den uden for Staden boende Procurator selv møder, ogsaa sted, se paa Retsdagene være at finde her i Staden eller has ve befuldmægtiget en anden her paa Stædet boende Pros curator til, naar de ej selv kunne indfinde sig, at me. de for dem i Retten for at modtage samt fremlægge de fornødne Documenter. I øvrigt kan man ei lade ubemærket, at ikkun de Procuratorer, hvis Bevillin ger ere ældre end Forordningen af 25de Januari 1805, kunne procedere ved den kongelige Lands Overs ret samt Hof og Stads Ret uden at boe paa Sta. dens Territorium, ligesom der for Resten i Henseens de til Sagens Udsættelse ei kan tages minose Hens syn til de Procuratorers Bopæle eller deres Frally genhed, som boe uden for Stadens Territorium. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over 19 Novbr. Halborg Stift), ang. at et lidet Stykke Byens Jord, overlades Podemester Lars Levisen i Halborg for 4 Mk. aarlig Afgivt. Cancelliet bifalder, at Podemester Lars Levisen i Aalborg overlades til Eiendom det hans Have tilliga gende libet Stykke Jord, som tilhører Byen, imob at han, i Følge Magistratens Forslag, til hvert Nars Paaffe erlægger til Byens Kemnerkasse 4 Mt. fra fiostafvigte Paaste af at regne, hvilket Man i An ledning af Hr. Kammerherres Skrivelse of xzbe f. M. 19 Novbr, herved tjenstligst skulde tilmelde Dem til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. 19 Novbr. 19 Novbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Budskeruds Amt), ang. at Omkostningerne af Beleb 364 Rdlr. 56 3. ved Reparationen af en Bro over Leir Elven ved Linnes Hengslet, maae lignes paa Aggershuus Stift. Gr. J Skriveffe dat. 2den August sidstleden har Hr. Greve indstillet, at de paa Reparationen af en Broe over Leir Elven, ved Linnes Hengslet, medgangne Omkostninger til Beløb 364 Rdir. 56 8. maatte lignes paa Uggershuus Stift. Foran ediget heraf og efterat have desangaaende brevverlet med det kongelige Mentekammer Hulle Man til behagelig Efterretning tjenstligst melde, Ut der intet haves imod, at de ovennævnte Broen Onitostninger erstattes, den kongelige Kasse ved Lig ning paa Aggershuus Stift; hvorom Man under Dags Dato har tilskrevet Stiftamtmand Kammers herre Grev Molike det Fornødne. Canc. Prom. (til samtlige Stiftamt- og Amtmænd i Danmark), ang. hvorvidt Sog nefogder kan fritages for Kjersler og Indquartering.

Gr. Til Cancelliet er indkommet Forefpergfel om Soge nefogderne ere fritagne for de Kjørfeler og den Indqvars tering hvorom Forordningen af 9de Maji 1806 taler. Efter foregaaende Brevverling med det Kongelige Rentes tammer, har man derpaa svaret: Ut da Alle, endog Eiere eller Brugere af frit Hartkorn ere, i Følge den citerede Forordninas §. 7 forpligtede til, i Tilfælde af overordenttige Troppefors famlinger, at forrette Kjørfeler og modtage Indqvars. tering, faa ansees det betænkeligt, at Sognefogderne, som til andre Tider, efter Forordningen af 11te Novbr. 1791 fan tilkomme saadan Fritagelse, skulde i anførte Tilfælde frem for Andre og imod den cite: 19 Novbr. rede §. af Forordningen 9de Maii 1806, der ophæ ver alle i den Henseende tilstaaede ældre Fritagelser, gives Frihed for bemeldte Indqvartering og Kjøtseler i Almindelighed ; men naar derimod ved Frireiser Fulde forefalde saadanne Transporter, med hvilke Sognefogderne felo maatte følge for at have Tilsyn, kan dem derfor hver Gang godtgjøres en Reise, som ellers efter Omgang kunde tilfalde dem at forrette. Denne Resolution har man ikke skullet undlade hers ved tjenstligst at meddele Hr. paa bet at der ogsaa i beres District kan blive at forholde i Overeensstemmelse med Samme. Bevilling at Cobins Briseid, af Fedde Sogn, i 22 Novbr, Lister Fogderie, paa Stædet Lindlundstrand, i h bemeldte Sogn, eller i Tilfælde at han af de til dette Sted Odels. Berettigede skulde blive nødt til at fea vige Samme, da paa hans under Gaarden Gedde tilfæstede Plads, maae drive Bondehandel med Kornvare; ligesom det og skal være ham tilladt i Betaling af Almuen at modtage deres Natural Pros dukter. I øvrigt skal han være forpligtet til stedse at have et Avantum af 100 Tor. Byg og Havre i Behold til Udsalg blandt Almuen, og dersom han bes findes ikke til rette Tid dermed at være forsynet, skal han have denne Vor allernaadigste Bevilling forbrudt. Bev. for Transporten imellem Fierestrand as Novbr. og Uhlefos. Hermed bevilges og tillades; at Niels Aal, faas velsom alle efterkommende Eiere af Uhlefos: Saugbrug, i Nebres Tellemarkens Fogderie under Bradeberg-Amt, 22 Novbr, maae alene med Udelukkelse af alle andre, være berets tiget til at besørge Transporten med Pramme og Beste eller Vogne imellem Sietestrand og hle fos for Alle og Enhver, som det behøve og forlange, samt for hver ende Korn eller andet Gods, som transporteres, oppebære og nyde, nemlig i Pramitie imellem Fierestrand og Uhlefos, to Stilling, for Førselen til Lands forbi Uhlefos, to Stilling, udi Pramleie imellem Uhiefos og Egestrand, to Skilling, paa de Vilkaar, at Eieren af bemeldte Saugbrug 22 Novbr, 26 Novbr. al være forbunden at anskaffe fornodne Pramme, Heste og alt andet, som til Transportens behorige Befordring udfordres; og samme stedse i forsvarlig Stand vedligeholde, samt at befordre enhver uden Ophold, og uden at give negen Aarsag til sig deros ver med Foie at kunne besvære. I øvrigt have de, efter Niels Nal følgende Eiere af Uhlefos Saugbrug, faasnart de tiltræbe samme Eiendom, at søge denne Bevilling, hver for sig, fornyet, faafremst de agte den at nyde og beholde. Admiralitets- og Commissariats - Collegii Prom. (til General Krigscommissariatet for Sse Indrulleringen i Norge), ang. at Indrullerede maae face til Søes. Den af General Krigscommissariatet under 15de f. M. givne Tilladelse til, at Indrullerede maatte fare tilsøes, har ikke kunnet andet end finde Bifald, da en lige Zilladelse er givet i Danmark. Canc. Prom. (tit Stiftamtmanden over Ribe:Stift), ang, at vaage over at Intet indføres i de offentlis ge Blade som kunde være Sjenden til Fordeel. Ligesom det ved Circulair Skrivelse under 19de 26 Novbr, April og 16be Juli fibstleden er forbudet i offentlige Blade at indføre Noget angaaende Troppemarscher eller Canonbaades Antomst og Bortgang, siden Siena ben ved flige Betjendtgjørelse lettelig kan faae Efters tetninger, som kunde være til Skade for Landet; saas lides stulde man tjenstlig anmode Hr. Kammerherre fremdeles at agte paa, at der i de offentlige Blade, som udgives under Deres Jurisdiction, ikke indføres nogen Efterretning om de Stibes Ankomst eller Bores ging, som passere fra et Sted til et andet imellem Danmark, Norge og Hertugdommene. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 26 Novbr. ang. en Forhøielse i Blikkenslagersvendenes Zibepenge fra 2 til 4 5 ugentlig. Gr. Olbermanden for Blikkenslager Lauget, har i ch hertil indkommen Promemoria andraget paa, at Blik Vastagersvendenes Zibepenge maatte forhaics fra 2 til 4 $ om ugen, da Adstillige have lagt sig fyge paa Hospitas lecne, og Laugets Casie derved er foraarfaget betydelige Udgivter. Da det af Kiøbenhavns Magistrat herover ofgiven Erklæring og de medfulgte Bidrag erfares, at Pus zaliteten af Laugets Svende ere enige i den foreslagne Forhoicise, saa tulee man tjenligt tilmelde velbemeldte Magistrat til behagelig Efterretning og Betjendtgjørelse for Vedkommende: Ut Blikkenslagersvendenes Tidepenge kunne forhøies fra 2 til 4 ugentlig. V. G. R. og Gen. Zoldk Circul. (til samts ag Novbr lige Toldsteder i Danmark og Norge) ang. Cera tificater, der skal følge Varer til Rusland. (q) (y) Blev under 26te Nov. 1808 fra G. t. 9. og Com merce Collegio communiceret Over Svrighederne. VII. Deel, 1ste Binds iste seste. 26 Novbr. 29 Novbr. Fra næstkommende ifte Januar 1809 tilstedes in gen Varers Indførsel i Rusland, uden at dermed fol ger Certificat, saaledes, som indsluttede Formular (r) viser, meddeelt enten af de Russie Keiserlige Agens ter og Consuler, eller, hvor disse ikke ere, af veda kommende origheds Personer paa Udførselsstedet. Dette meldes til Efterretning, og for dei om at underrette Vedkommende, som udklarere Värer til Russ land. Confirmation paa et af afg. Fru Charlot te Sophie Rasch, Enke efter fat. Comman deur Capitain og Fabrikmester Henrich Gerner, under 24 Aug. 1805 oprettet Testa mente, der lyde saaledes: (r) vrigheden paa Stedet gjør bitterligt ves nærværende Certificat, at Handelsmanden N. Celler Kjøbmændene M. N.) har for os indfundet sig, og fremlagt frivtlige og fyldestgjerende Beviser for, at have indladet for rusise (eller anden) Regning efter Connossement, dateret i Stibet Stipper bestemt til St. Petersborg (eller anden Havn i Rusland) de herefter specificerede Bas ter: No. 1. En Balle, indeholdende faadant Gods, af saadan Qvalitet, og vantitet, som er product eller Fabricat af N. N. (Landets eller Statens Navn, hvorfra Varene komme eller hvor de ere forarbeidede.) Ro 2. En Tende, (Kasse, Fustage, Bariqve m. v.) indeholdende Gods eller Varer, Tom specificeres ligesom ved No. 1. No. 3. Og saa videre, indtil hele Ladningen paa foranførte Maade paa det nøjeste er bleven spes cificeret. Hvis til Beviisliggjørelse, og til Bekræftelse paa, at alle ovenfor specificerede Varer i Sandhed ere saadanne, som anført, og hverhen ere Engelske eller Svenske, ei heller Producter af begge disse Magters Colonier, vi have udstædet nærværende Certificat, og forsynet Samme med Stadens (vrighedens eller andet offentligt) Segle 1. Til det Kongelige kandhuusholdnings Selskab 29 Octbr. her i Staden har Testattir, i Overeensstemmelse med hendes sal. Mands yttrede Billie legeret Eet Tufin. finde Rigsdaler. 3. Til St. Hans Hospital er af hende givet 500 Rdlr., med den Bestemmelse, at for Renterne heraf skal til hvert Kars 5 Julii anskaffes et Maaltid til Vederqvægelse for bemældte Hospitals Lemmer, sem bestandigen paa den Dag sal nydes. 3. Til Kjøbenhavns Forbedringshuus er ligeledes givet 500 Rolt., med den Bestemmelse, at Renterne heraf skulle aarligen anvendes til at give eet af de i Stiftelsen inddømte Fruentimmer, som sættes paa fri Fob, de nødvendige Klæder af Linned og Üldent, og, hvad som maatte overskyde, i Penge. Tildommels sen af hvem dette Legatum skal tilfalde er bestemt at afgiøres af Inspecteuren, Præsten og Musteren, som har Opsyn med Delinquenternes Arbeid, og at skulle foretages af disse den 5 Julii hvert War, samt Til. dømmelsen bekjendtgjøres i de danske offentlige Blas de, og det Fruentimmer, som erholder Legatet, at meddeles Beviis saavel herom som om hendes Fors hold. Til eventuel Arving af Testatricis efterladte, og til visse i Testamentet nævnede Personer bortskjenkes de, Formue, ifald der efter Hovedarvingen eller hendes Brødre ved hendes Deb ingen Børn skulle være til, er indsat Holmens Fattigskole, saaledes at Urvecapi talens Renter da skulle anvendes til Understøttelse for de sædeligste og fattigste af dens Born. Endeligers har Testatrix bestemt, at den Guldmedallie, som Søve etaten har ladet slaae til hendes fal. Mands Minde, tilligemed det Commissionsbrev til Teskatrip, som fulgte dermed, skal allerunderdanigst tilbydes det kor 2 29 Novbr, gelige Pyntcabinet som det eneste i Guld prægede Exemplár, med det Duste, at forbemeldte Commis. sionsbrev maatte af Erbinettets Bestyrere indføres i de over de kongelige mynter holdne Protocoller, til Efterretning i Fremtiden og et bestandigt Minde om den Agtelse, som den tjække Søe Etat paa saa vær dig en Maade viste hendes fal. Mands Aske. 29 Novbr. Canc. Prom. (til Lands-Over- samt Hof- og Stads Retten i Kjøbenhavn), ang. de Tilfæl de, i hvilke en Jode kan i sit Huus aflægge edeligt Vidnesbyrd. Gr. Prokurator Baggefen har forespurgt, om et Tygt Bidne af den jødiske Menighed, hvilket han som bes falet Sagfører for Abraham Wulff i en Sag med M. Goldschmidt agter afhørt, kan tages i Eed paa fin Bopæl? Da Professor lingvæ hebrea R. Kalli ben Anledning har yttret: at han ikke kjender nogen jes disk lov eller Forskrivt, som i foranforte Tilfælde fulds fraraade Geds Antagelse eller soække dens Troværdighed; og da Over Rabbineren ligeledes har bemærket, at han ikke indseer, at der, efter den jødiske Religions Grundsats atnger er nogen Hindring i, at en 3øde, som ei kan møde i en Synagoge, aflægger Eed i sit Huus, naar Saadant Keer under de befalede Geremonier: Saa Fulde Man saavel i henhold til disse i den jødiske Ret kyndige Mænds Yttringer, som da den 14de §. i Forordningen af 15de Septbr. 1747, indes holder et Tilfælde, i hvilket et Vidne uden Eed kan gjøre sit udsigende for Retten, og han, faa fremt dette udsigende bevises at være urigtigt, strafs fes som Meeneder, ligesaafuldt som om han habbe gjort en corporlig Eed i Synagogen; herveb til ber hagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Webkom mende tienstligst meldte, at det omhandlede Widnes Erklæring fan modtages og beediges i hans Boes pal, naar blot alle de vrb Erds flæggelse aødven sige Ceremonier, som indeholdes i bemeldte Forord 29 Novbr. ning, iagttages. Canc. Prom. (til Directionen for den Kons 29 Novir. gelige Fødsels og Pleie-Stiftelse Kiøben havn), ang. Major Elling-Lyngs Legat for en Fødselshjelper i Bærdalens Præstegjeld. Ved et af Major Elling Lyng og Hustru af Mol og Værdalens Præstegjeld, under Nordre Tronds hjems Amt, den 27de Decbr. f. 2. oprettet og den 3ote f. M. konfirmeret Zestamente, er det fastsat, at, dersom begge skulle bortose, uden at indlade sig i nyt Ægteskab, skal, af det ved Auction over alle beres Efterladenskaber indkomne Beløb, forlods udta ges 1000 Rdlr., som under Øvrighedens Tilsyn skal udsættes paa Rente, og disse anvendes til Lønning for et i Fødsels: Videnskaberne oplært Subject, hvad enten det er Mands- eller Qvindes- Person, som det Ean panlægges at opholde sig i Bærdalens Prestes gjeld; hvorom Cancelliet ikke undlader herved tjensts ligst at underrette. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bie 29 Novbr. open i Tronhjems Stift), ang. a) det Samme, b) om Elling-Lyngs Legat til Skolevæfenet i Vardalens Præstegjeld. Beb et af Major Elling Lyng og Hustru af Mot (s) under Værdalens Præstegjeld, samt ligeledes 1000 Rdlr., hvis Renter stulle anvendes til, dermed at lenne en Skolelærer i Skrivning og Regning for bemeldte Præstegjelds Ungdom, nden at Samme enføres med i Regnskabet over Præstegjeldets almins (s) Ligesom Raftforegaaende. 29 Novby, delige Stoletasse, vorom Cancelliet ikke undlader herved tjenstigst at melbe. 29 Novbr 3 Decbr, Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Uggershuus - Stift), ang. at der mage opbygges en rummelig Kirke ved Gaarden Hund, istedet for 2 Annerkirker i Vardals Præstegjeld. Gr. Kongen er allerunderdanigft bleven foredraget en Ansøgning fra samtlige aardbrugere i Barbals Prafte sjetdiggershuus Stift, hvori de, som Giere af dette Præstegjelds Kirker, allerunderdanigft. have andraget, at de med megen Beteftning have opbygget Wardals Hoveds tieke, som i Maret 1801 ved en ulykkelig Ildebrand blev lagt i Affe, og at det nu af Stifts-Directionen er bleven dem paalagt, uopholdeligen af ny at opbygge de 2 andre Pra steajeldet tilhørende Annerkirker, Sund og Braastad, da disse formedelst Felkemengdens Tilvært ere for smaa, og desuden af Wide i brostfældig Tilstand. Bemetote Kiv te-Eiere bave i anledning heraf allerunderdanigst anholdt om, at de istedet for disse 2 Unnerkicker, der neppe lige ge Miil fra hinanden, i en Egn, hvor samtlige Kirs keføgende uden Vanskelighed tunne benytte cen Kirke, da Gaardenc ifte ligge langt fra hinanden, og Menigheder. ne tillige ere [maa, maatte opføre een for begge Menige heder tilstrækkelig rummelig Kirke paa et dertil bequemt Sted, og at dem maatte forundes Henstand med denne ny Kirkes Opbyggelse for det første i et Uar, eller faas længe som nærværende Krigeuroeligheder vedvare. f terat denne Sg tilligemed Stiftamtmandens og Biskops pins Erklæring og øvrige oplyste Omstændigheder er tas get i Overveielse, gives hermed tilkjende, Ut vedkommende Kirkeeiere, naar nærværende Krigs uroeligheder ere endte, mane opbygge en rummelig Kite de ved Gaarden Hund, isteden for de nuværende tvende Annex Kirker, Hund og Braastad, i Vardals Præstes gjeld, imod at de imidlertid, saavidt fornødent befins des, afhjelpe Manglerne ved disse to, og at Sog nepræsten ved denne Forandring intet Tab lider i fine Indkomster. Canc. Prom. (til Amtmanden over Lifter og Man dals Amter), ang. at Land, og Søe. Mandskaber som ved civile Ombude ere ansatte, ikke derfra kan fritages saalpenge Krigen varer. I Gjensvar paa Hr. Amtmands Skrivelse af 4be Detbr. sidstleden hvori De forespørger: om de ved cia vile Ombudde ansatte Mandskaber,, som have udtjent forinden Cancellets Circulair-Skrivelse af 21 de Junii fositeden udgif, men frivilligen have vedblevet deres Ombudde, kunne meddeles Afskeed, naar de derom maatte anholde; skulde Cancelliet til fornøden Efters retning tienstligst tilmelde Dem; at disse Mandska bet ikke, saa længe Krigen varee, kunne fritages fra bemeldte Ombudde; ligesom man endvidere, i Anled ning af ovennævnte Deres Skrivelse, made tilføie: at de i forbemeldte Circulaire indeholdte Bestemmels fer ogsaa ere gjeldende for de ved civile Ombudde an fatte Solimitter. Decbr Rentet. Prom. (til Stiftamtmanden over 3 Decbr, Ribe-Stift), ang. Bevilling paa Verts-huushold for Knud Vestesen i Hierting, mod Afgivt til Byens Skole. At Kammeret efter den med Hr. Kammerherre og Stiftamtmand Moltkes paategnede Erklæring af 16de i f. M. bertil indsendte Ansøgning fra Knud Ve ftesen i Hjerting i Ribe. Amt paa sædvanlige Vila kaar lader udfærdige Bevilling for fornævnte Knud Vestesen paa det ham under 7de Julii 1803 bevil gebe, og af ham igjen under 7de Marts 1808 affaga te Vertshuushold, ved det ham tilhørende Sted i bes meldte Hjerting By, imod deraf at svare 3 Rdlr. aarlig til Hjerting. Skole, m. m. (t) (t) Der angaaer en aartig afgivt til den Kongelige Kasse. 13 Decbt. 1 10 Dechr. Rentek. Prom. (til Samme (u)), ang. at Douceurpengene ei herefter fra Amtstuerue betales. Da der nu er føiet den Anstalt, at de Douceura penge, fem hidtil ved Amtstuerne ere blevne Regis menterne udbetalte, fra næste ars Begyndelse blive ved Finants - Casse Directionen anviste efter Regi menternes Requisition og General Commissariatsa Collegii Forlangende, saa meddeles Hr. Sandant herved til behagelig Efterretning og videa Bekjendtgjørelse for Amisforvalter N. N., der alts faa ifte, mane foranstalte nogen udbetaling af disse Douceurpenge fra næste Wars Begyndelse efter de ham forhen derom tillagte Dibres. Canc. Prom. (til Biskopen over Nordlan denes og Finmarkens Amter), ang. at præsterne skal indberette til Fogderne Untallet af Doostumme, samt Disses Alder og deres For aldres Formues Tilstand. Gr. Da Amtmanden over inmarkens Amt for dette Collegium har anbraget, at der mode ham Banffeligheder i at indsamte de 1807 paabubné & 'terretningets, Skrivelse of 18de 2pril om de i det ham betroede Amt værende Dovstumme, da de ham fubordinerebe Fogder, formebelft deres Diftritters Bidtløftighed, ikke kunne selv indhente sig paalidelige Efterretninger om de Deoftuma me, som der maatte befindes., Saa fulbe man herved tjenstligst anmode Deres Hoiærværdighed behageligen at ville paalægge Præs fterne, i det Dem anbetroebe Stift, at indberette til Fogderne, Antallet af de Dovstumme, som findes i Deres Præstegjeld, tilligemed disses Alder og be res Forældres Formues Tilfland. (u) Formodentlig alle mtmand. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bifopen over 10 Decbr, Follands-Falsters Stift), ang. naar Skolelæreren begynbe at hæve Indtægter af Tiender og Lysepenge. (v) Gr. I Skrivelse af 6de f. M. Har Hr. Kammerherre sg Deres Heiærværdighed til dette Collegii Afgjøretie indstillet: fra hvilken Dag af de ved det provisoriske Clo le: Reglements 9de Capitels 60de §. befalede Indtægter jaf Kirke og Konge Tienderne samt Kirke-Lysepengene fulle erlagges, enten fra sammes Publitations Dato, eller fra Xmts Directionens Oprettels Dato. 3 denne Antedo Dem ning skulde Dian herved tjenklight timetde Dem Ut Usgivten af Kirkes og Konge-Libender tager fin Begyndelse med Reglamenter, men i Henseende til Lysepengene, kunne disse, hvor de maatte være tile lagte Skolelæreren som Lenning, itte titflyde Stoles fafferne, førend Stolelærerne paa anden Maade, il Overeensstemmelse med Reglementet, kunne derfor era Holde Erstatning. Canc. Prom. (tit Bishoppen over Sjellands, 10 Decbr. Stift), ang. at Degne og Skoleholdere sortere under den geistlige Øvrighed. Gr. I Anledning af Deres Heierværdigheds hertil inb indsendte Skrivelfe af 9de Rovbr, d. 2, Fulde Man here beb tjenftligst melde: At Degne og Skoleholdere i Stridigheder, som ikke angaae Skolevæsenet, men deres øvrige Forhold tit Præsterne, som deres Foresatte, ikke fortere under Amte Skole Directionen, men allene under den geistlige orighed, nemlig Amtsprovst og Biskop, og i al Falb,under Cancelliet. Canc. Prom. (til Amtmanden over Fride 10 Decbr. richsborg Amt), ang. at ved Gods-Eiere stal i Hensigt til Justitsfondet ogsaa forstaaes (v) Bortfaldet ved Regt. 29 Julil 1814 10 Decbr, Amt6 eller Godsforvaltere ved Kronens Godser. Gr. Hr. Amtmand har i Skrivelse af ste Novbr. sidste Teden forespurgt: om der veb de i defte Collegii Skrivelse af 2den August 1806 ommeldte Gots Eiere eller Propries tairer fat forstaaes tillige Amts og Gotsforvaltere ved de Kongelige Godser. I tienftligft Gjensvar herpaa tul de man ikke undlade at melde.

At der under Godseiere ogsaa seal indbefattes Amis- eller Gods forvaltere ved Hs. Majestats Godser.

10 Decbr. Canc, Prem. (til Stiftamtmanden over Ualborg Stift), ang. det ved forrige geist lige Auctioner faldende Salars Deling mel len Dommer og Skriver.

Gr. By- og Herres-Skriver Vedet, samt By- og Herredsfeged Kassesen i Nibe, have, i Anledning af en mellem dem optommen uenighed om Delingen af Sala rium ved Auctioner hos Geistlige indstillet til dette Collegii Resolution, om Herredsfogden alene eller han og Her redsskriveren fællede skulle være berettigede til det Sallarium, som falder ved Auctioner efter Geistlige, eller efter saadanne Personer, hvis Efterladenskaber eller Eiendomme Herredsprovsten hidtil har været berettiget til at forautionere? Foranlediget heraf, skulde dette, Collegium tjenstligst anmode Dem om behageligen at ville tilkjendegive forommeldte Rettens Betjente, at da der ved Uuctionsfors valtere ikke kan forstaaes andre end den eller de, som Auctionsvæsenets Bestyrelse efter Forordningen af 16de Decbr. 1693 er overdraget til, og denne Anordning udtrykkelig nævner baade Dommeren og Skriveren, saa følger deraf,

At Dommeren i det omspurgte Tilfælde bør dele Salarium med Skriveren, hvorimod denne igjen bør forrette Skriveriet, ligesom ved andre Auctioner.

10 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Ribe-Stift), ang. Untagelse af en fast Skattekræver i Ribe.

Gr. Sr. Kammerherre har tilstillet Cancelliet en Forestilling fra Magistraren Ribe, angaaende, at der Sammesteds maatte ansættes en fast Stattekræver paa følgende Vilkaar: 1) at han med Neiagtighed og Surtigbed skal 10 Decbr, fndkræve alle Statter af Stadens Indvaanere, dens Giens domme og af de kippere, som der have taget Borgerskab, (Extra Rang og Embeds-Stat, samt Contingenten til de Fattige undtagen, med hvis Indkrævning der skal for holdes som hidindtit) og derfor aflægge Rigtighed til Ma giftraten inden 4 uger efterat Kravstiften til ham er les beret; 2) at han ved Antagelsen stiller Magistraten fyldeftgjøreude Caution; 3) at hans aarlige Løn af Byens Kasse bestemmes ved Overlæg af Magistraten og de elige. rebe Mænd paa Stifteta Upprobation, bog at lønnen, om muligt, ifte mane overstige 100 Rdlr. aarligen; 4) at denne fan saavelsom Skattepengene maar være aldeles undtagen fra Creditorers eller Andres Anfald, Arrest o. f. v. 5) at han forpligtes til at efterleve den Instrux, som Mas giftraten maatte finde det fornødent til Ordens Indføretse og Bebligeholdelse at meddele ham; 6) at det paalægges Byens Indvaanere at betale Skatterne strax, faafnart Be talingstiden af en Skat ved Trommeslag er bleven offent ligen bekjendtgjort, og det uden videre Erindring, eller og strax at taale dpantning, efterat Reftancelisten af Stiftet er approberet; ved hvilken Udpantning Skatte Fræveren medfølger, for at modtage den Betaling der seer; samt at Byens Tambour maatte tillægges i Mt. 8 §. for hver Gang han trommer; 7) at Statterne betales tit Skattefræveren selv i hans eget uus, og ei til nogen anben, uden paa dernes egen Refico, da ingen Etat ansees som betalt, førend den af Skattefræveren er mods tagen; 8) at Magistraten maae tunne affette Stattekræ veren fagfremt den finder sig misfornøiet med ham, uden at han kan fordre nogen Forklaring om Warsagen, saa at Magistraten beri har fuldkommen Naadighed. I denne Anledning suide Cancelliet herved tjenstligst melde Hr. til behagelig underretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende, At dette Collegium, efter hvad De har oplyst i Des ses Skrivelse af 9de f. M., Intet har imod, at en fast Skattekræver ansættes i Ribe paa de foreslagne Vilkaar, da de Uleiligheder, som Statternes Indkrav forhen har medført, paa denne Maade kunne hæves. Canc. Prom. (til Stiftamtm. i Ribe (v)), 10 Decba. ang Escorteringer af Kongelige Varer. Gr. Ved allernaadigst at tillægge samtlige commandes vende Generaler og høiftcommanderende Officerer Befo (v) Menes at være gaaet til Flere. L 10 Dechr, ling om, hvorledes der fat forholdes med Escorterine ger af Kongelige Varer, som transporteres fra et til ans bet Sted igjennem Danmark og Hertugdommene, har 56. Majestæt tillige befalet, To Decbr. Ut Benderne, som tilsiges til desflige Transporter, feat tilholdes nøiagtigen at adlyde den militaire Fo rers og Escortens Befaling, at lasfe, fiøre og aflæss se i den dem foreskrevne Orden, og hver Vogn til. holdes selv at kjøre det Qvantum, som tildeles hver især. Denne allerhøieste Resolution skulle Cancelliet Herved tjenstlig tilmelde Hr. Kammerherre til beha gelig Efterretning, og videre Bekjendtgjørelse for alle Vedkommende i deres District. Canc. Prom. (til samtlige Stiftamtmand og Amtmænd i Danmark og Norge, den Kongelige Lands Overret samt Hofe og Stadsret), ang. Inddrivelse af de Fattigvæsenet tildømte Dagmulcter. Gr. Cancelliet har bragt i Erfaring, at abfillige v. righeder ansee sig forpligtede til paa Fattigvæsenets Vege ne at foranstalte de Dagmulcter indbrevne, som ved Doms me ere tilkiendte Fattigvæsenet, naar den Demte sidder Dommen overhørig, c Da det imidlertid ene maae beroe paa Domherren, om han vil benytte sig af de Tvangsmidler, der skul de tjene til at gjøre hans Ret gjeldende, faa bliver bet ogsaa hans Sag ved en lovlig Executionsforrets ning at lade Mulcten inddrive, om han finder Saas dant fornodent. De inddrivende Mulcter haver Sogs den strap at tilstille det vedkommende Fattigvesen, hvilket, som Følge af foranforte, Intet har at foretage sig til lige Dagmulcters Inddrivelse. Hvilket man iste har fuldet undlade at melde til behagelig Efters retning og Bekjendtgjørelse for Webkommende. Canc. Prom. (til Hr. Khre. Driberg), 13 Decbr. ang. at til de annecterede Bataillonet waae leies de ikke antages ældre end go Aar, og at den som stiller en Anden i sit Sted, skal erlægge 15 Rdlr. til Landmilices Væsenet, naar han ei er Fæster eller Eier af en Gaard. Hs. Majestæt har allern. fastsat: af den, som stils Ies af en anden til Tjeneste ved de annecterede Bast tailloner (x), ikke maae være ældre end 30 Aar, og at den, som ved bemeldte Bataillon stiller en anden i sit Sted skal erlægge 15 Ndir. til Landmiiices Væsenets Fordeel, saafremt han ikke er gæster eller Eier af en Gaard. Hvilken allerhoieste Resolution Cancelliet herved tjenstligst skulde meddele Gen. Krigss commissariatet for Danmark til fornøden Efterreta ning og Bekjendtgjørelse for samtlige Landmiliçes Sessioner. Canc. Prom. (til Stiftamt- og Amtmændes 13 Dechr, ne) ang. hvad der ikke i de offentlige Blade maae optages af Blade i fjendtlige Lande. Det har behaget H6. Majestet Kongen under ode d. M. at resolvere saaledes: "Vi ville allernaadigst have fastsat og befaler, at der i intet offentligt danse Blad maae optages eller indrykkes politiske, Efters retninger eller ctstykker af saadanne Aviser eller Blas de, være sig officielle eller inofficielle, som udgives i fjendtligt Land eller under fjendtlig Regierings Indflydelses og skal i saa Henseende det ene danske Blab ikke kunne paaskylde det andet som hjemmel; bog med den Undtagelse, at naar politiske Efterret (x) See Kgl. Bekjendtg. 29 Januar 1816. 13 Decbr. ninger eller Actstykker af ovennevnte Oprindelse og Beskaffenhed offentliggjøres i den af os allernaadigst pris vilegerede Statstidende, saa skal det være andre dans se Blade uformeent at gjentage Samme ordret og aforandret, saaledes som de i Stadstidenden findes indrykkede. I Øvrigt ville Wi, at de af Os forhen gione allerhøieste Resolutioner og Befalninger i Hen. seende til den fornødne Forsigtighed med politiske Ef. terretningers Optagelse og andre Meddelelser i alle offentlige danske Blade uden Undtagelse paa det stræengeste og alvorligste tulle iagttages og overholdes; hverved det saaledes indtil videre skal have sit For. blivende. Denne allerhoieste Resolution skulde man herved tjenstlig tilmelde Hr. Kammerherre til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Wedkoma 16 Decbr. 16 Decbr. mente. Bevilling, at Kjøbmand Friderich Bing i Tronhjem, maae paa sit ham tilhørende Lyststed Ladevolden under Ladegaarden i Strinde. Præste. gield, lade indrette et Begravelses Sted for sig og Fas milie; dag at Vedkommende Kirke og dens Betjente derved Intet fragaaet i deres lovlige Rettigheder. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Træ- Kul herefter maales med de paa Beierboden indrettede Steenkulstender.. (Inlediget af Magistratens til Cancelliet indsendte Skris velse tilligemed en Forestilling fra Veiermefter Thomsen, hvori han mældet, at det undertiden indtræffer, at Træful blive begjærte maalte paa Beierboden, men, dà saadant ikke tilform har været brugt, bar ban forespurgt om disse Kul sulle maales med en Steenfuls Tønde, som omtrent in deholder to Skpr. Da Magistraten, saavelsom Stadens 32 Mænd og Grosserer Societetet ere af den Fermening, at Trækuls Maalingen wettest skeer ved Steenkulstønden, der indeholder omtrent to Sept., eftersom de falde let, 16 Decbr. og derfor snart kunde opfylde Tønden.) (y) Rescr. (til Biskopen over Karhuus-Stift), 16 Decbr. ang. Tjenesten i Dom- og Frue Kirken til Søndags Høimeffe begynder Kl io om Vinteren. Gr. Sognepræsten til Domkirken i Aarhuus, Hr. Provst Bechmann, og Sognepræsten til Frue Kirke sammesteds Hr. Studsgaard have allerunderdanigft ansøgt, at Sondags: Høimeffe Tjenesten i begge ommeldte Byens Kir ker maatte til mere Beqvemmelighed fra hvert Aais iste Nov. til ste mai begynde Kl. 10 om Formiddagen og Ringning med Klokkerne derefter indrettes som fædvanlig. m. v. Herved bevilges at Sondags Heimesse-jenesten & bemelde Aarhuus: Domkirke og Frue Kirke màne fra 1ste Nov. til 1ste Mai i Fremtiden først tage sint Begyndelse Klokken 10 om Formiddagen. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over 17 Decbr. Aathuus-Stift), ang. at Sognefogderne ved Sognebud ei ere pligtige at befordre Circus lair Breve fra Provster til Herreds- Præ sterne. Gr. Ht. Kammerherre har, veb ünder 15de f. st. at indsende hertit en Skrivelse fra Provst Bagger i Binaae, hvori tenne indmelder, at Sognefoged Boserup har tegnet paa et Girculaire fra ham til Herreds: Præsterne, angaaens de et Fattigvæfens Amts Directions Møde den zite Octbr. sidstleden, at han for Fremtiden ikke vilde lade Saadanne Breve befordre ved Sognebud, i denne Unleds ning forlangt Cancelliete Resolution for om Præsterne ere berettigede til beordre Sognefogderne at beforge Embedss Brevene befordrede ved Sognebud. I Gjensvar herpaa fulde Man tjenstligst tilmelde Dem til behagelig unders retning og videre Beffendtgjørelse for Vedkommende: At saadanne Breves Befordring ikke fan paalægs ges Sognefogderne, men at Præsterne selv maa beførge dem befordrede til Wedkommende, fanfremt Deg. nene ikke dertil ere at formaae. (y) Af Coll. id. No. 52 S. 857. cft. Raadstueplacat 3ode Dec, 1808. 17 Decbr. 17 Decur. B. G. R. og Gen. Zoldk. Circul. (til samts lige Zold og Consumtions - Betjente i Danmark og Norge), ang. 1 ß. pr. Pd. i Told af den med H. L. Poulsens Cichorie. Kaffe Fas brik Merke forsynede Cichorie-Kaffe ved Indførelsen. Bed allechoieste Privilegium af 29de forrige Maas med er det allernaadigst tilladt, at den paa Borger 5. L. Poulsens Cichorie Kaffe Fabrik i Flens, borg tilberedte Eichorie. Kaffe, forsaavidt den er for synet med Fabrikens Mærke, hvoraf vedlagt følger et Aftryk, mane indtil videre indgaae i de Konges lige Riger, mob x 3. Pundet i Told. Dette meldes til Efterretning og Sagttagelse. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Riz be Stift) (z), ang. Land- og Sø-Krigscommisairernes aarlige paaliggende Forretninger,, fordeelte paa Narets Tider; om Af- og Tib gangslister, samt nye Lægdssedler. Da Cancelliet under Dags Dato har bestemt, hvorledes de Land og So. Krigscommissairerne paa liggende Embeds Forretninger for Fremtiden skulle fordeles paa hele Aarets Tid, og derved blandt an det er befalet: a) At Af og Tilgangs-Lifterne herefter skal sluttes hvert Aars isté Mai, dog saaledes, at den Flyta ning, som finder Sted i Lægderne bemeldte 1ste Mai, anfores saavel i Afgangs som i Tilgangs- Listerne, hvoraf følger, at ingen Reserve, sons enten fodes eller døer i Mellemtiden fra Iste Mat (2) Maa vist være gaaet til flere Amtpænd, om ikke til Wlle. indtil Lifterne indsendes, bør indføres i disse Lifter, 17 Decbr. men Vedkommende noteres, som henhørende til Listerne for næste Aar. b) At Lægdsforstanderne, under den ved Konges lig allernaadigst Befaling af 15de Novbe. 1797 bestemte Muict, have at affende Af og Tilgangs Listerne, tilligemed de af Præsterne udfærdigende Udtoge af Kirkebøgerne over Fødte og døde, saa betids, at de i det seneste hvert Aars 18de Mat kunne være modtagne af Land og Se Krigs.Com missairerne; og det Har nye Lagossedler ind. gives, bor disse til forommeldte Embedsmænd være indsendte og modtagne den zote Mai næst> efter. I øvrigt bor Lægdsforstanderne nøiagtigen efterkomme de ved dette Collegii Circulair Skrivelse af 30te August 1806 befalede Bestemmelser: Saa fulde man herved tjenstligst anmode Hr.. Kams merherren, i Opereensstemmelse hermed, at tillægge samtlige Lægdsforstandere og Lægdsmænd i det dem anbetroede Amt de fornødne Ordres i denne Henseende.. Ganc. Prom. (til det Kongelige Generale 17 Decbr. Gom. Collegium, det Kongelige Rentekammer, til Stiftamtmanden og Biskopen over Aggers huus Stift og til Amtmanden over Bradsberg Amt) (a), ang. Forandring med Bolig for det Bester Laurvigste Compagnies Chef. Gr. Efterat have indhentet negle yderligere Oplysnin ger i Anledning af den med det Kongelige Generalcommissariats Skrivelse, dateret 4de Juni sidstleden, fulgte Ansøgning fra Oberstlieutenant Petersen, har Cancel liet allerunderdanigft foredraget Hs. Majestæt de Dmstændigheder, der gjøre det nødvendigt, at en anden Gaard (a) Til Nogle af dem var Indledningen forfjellig VII, Deel, 1ste Binds ifte gefte. R 17 Decbr, udnævnes til Bolig for Chefen ved det Bester-Laurvigste Compagnie, istedet for den ved Rescript af 2den Septbr. 1791 dertil bestemte og Thanum Præstebolig beneficerede Gaard Sauv. H6. Majestæt har derpaa, ved Resolution af rode b. M. allernaadigst bifaldet, At Gaarden Sendre Lunde i Hedrum Sogn af Skyld 1 Skpb, og 13 kpd., der er Laurvigs Grev. Fab tilhørende, maae mageftiftes met Gaarden Nauv, og i dennes Sted udlægges til Bolig for Chefen ved bet Vestre. Laurvigfte Compagnie, i Overeensstemmelse med de veb Rescriptet af 2den Sept. 1791 fastsatte Regler, og i øvrigt under følgende Betingelser: 1) At Gaarden Nauv tillægges Laurvig Grevskab med samme Rettighed, som det har hapt over Gaarden Sønder-Lunde. 2) Ut Sognepræsten til Thanum, i Overeensstemmelse med ovenmeltte Rescript, stal oppebære af Gaarden Sonder Lunde alle de Afgivter, ham, som Beneficiarius af Gaarden Nauv, af denne, enten nu eller i Fremtiden, kunde tilkomme. 3) At Grevskabet forbeholdes Rettighed til Gaarden Lün, bes. Skov, saaledes at Compagnie Chefen først til tommer fornøden Brændeveb og Gjærbefang, men skal have Udviisning til den Hugst, som behøves til at reparere de gamle Bygninger med, eller til at opføre Nye.. 4) At Grevskabet desuden af Gaarden Lunde tillægges hvad Landskyld og anden Rettighed det ved ovenmeldte Bytte taber derved, at Lunde har Høiere Skyld end Gaarden Nauv. 5) At Compag nie-Chefen, som allerede i en Deel Ular har labet bruge Gaarden Nauv, bliver pligtig, før han kan forlade den, at aflevere Samme ved en lovlig Fors zetning, i aabobsfri Tilstand, saavel i Husebygnin gerne, som Jerdebruget, hvorved Gaarden bliver at sammenligne med den Tilstand den var i, da den til Ham blev afleveret, i Dvereensstemmelse mod ovens meldte Rescript. 6) At da Compagnie. Chefen, ved 17 Dechr. at överdrages Gaarden Sonder Lunde, tillige made overtage alle de Forpligtelser, som for Tiden paaligge dens Leilændinge, saa bør han og, i det Tilfælde at disse skulle brænde og levere Kul til Sritsø Jerne værk, eller ere paalagte andre Præstationer til Være ket med Kjørsel eller bestige, enten selv eller ved Andre besorge saabanne Leverancer eller kjørseter m. v. ligesom hidtil et fleet af Opsidderne. 7) 20 Compagnie Chefen bør fvate af Gaarden Sonders Lunde Matrikul Skyld, ligesom andre Compagnies Chefer af de for dem udnævnte Officeerboliger, hvad ved Rescript af den Sept. 1791, §. 2, er paabua det istæbet for Berelpenge, nemlig 42 Rd. pr. Sepd. Tunge aarlig, fra den Tib af og forsaavidt den overs lades ham til Brug, samt af Sognepræsten til Thas num-Sogn ikkun bør tillægges saa stoc en Deel af benne Afgivt, som det han hidindtil har modtaget for Borselpenge af Gaarden Nauv, og at derimod det Mere, som erlægges, skal tilflyde Grevskabet Laurs vigs Jerdebogskasse; hvilket Cancelliet ikke fulbe undlade herved tjenstligst at melde. Bev. at Hermann Lange, Auditør ved a3 Decbr. bet borgerlige Infanterie i Kjøbenhavn og Mynster. Skriver ved Brandcorpset sammesteds, maa være betets tiget til, at udgive og sælge en trykt Anviisning til samtlige Indvaaneres Bopæle eller Opholdssteder i bemeldte Kjøbenhavn og dens Forstæder, saaledes som samme efter hver Michaeli Flyttetid af bemeldte Mands tals Lister befindes at være. 2 23 Decbr, 23 Decbr. 24 Decbr. Rescr. (til Stiftamtmanden i Viborg), ang. at Friisholdt Birk herefter skal henlæge ges under Houlberg-Herred. (Efter Ansøgning fra Birkedommer og Skriver Capis tain S. Fogh, samt med hensyn til, at Birfepatronen Intet har imod Nedlæggelfen.) Bev. paa Baade Transport fra Feyo til Kragenæs i Lolland. Niels Iversen af Faye ved Falster maa udi Hans Andersens Sted, som formedelst Alderdom og Svag heb har frasagt sig den ham under 5te Juni 1772 Dertil forundte Bevilling, med sine egne Baabe alles ne transportere fremmede Reisende over Bandet fra bemeldte Feye ved Falster til Kragenæs i Lola Tand, ligesom det bemeldte hans Formand under ovens nævnte Dato allernaadigst har været forundt, imod derfor at nyde af en Baad om Sommeren 12 af en Baa eg om Vinteren I ME., hvortil han og stedse maa holde en Karl, at han altid kan betjene enhver, som det behøver, hvorimod ingen af Feys Indbyggere, eller andre darudi maa gjøre ham nogen Hinder eller Indpas under vedbørtig Straf, dog skat det ikke være Feys Beboere formeent at betjene sig af deres egne Baade, i egne Forretninger, men ikke at overs føre fremmede Reisende. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskopen oper Aggershuus. Stift), ang. et af afgangne Enke Else Berg i Tønsberg den 2den Mai d. U. oprettet Testamente, hvorpaa under Dags Dato er udfærdiget Confirmation, ang. en til Tønsberg Byes Fattige stjenkes Ca pital. I et af afgangne Ente Else Berg i Tønsberg den 24 Decbr.. aden Mai d. A. oprettet Testament, hvorpaa under Dags Dato er udfærdiget Confirmation, er det fastfat: 1) At en Sum af 2000 Rdlr. fejenkes til Tonsberg: Byes Fattige, hvoraf 500 Rd. overlabes til Fattigkommissionen at anvende saaledes, at der sieblikkelige Trang derved nogenledes kan afhjelpes og de øvrige 1500 Rd. bestemmes til en stadig Fond, af hvilken Fattigkassen skal tilfalde de aarlige Rens ter, og derfor i de erfor i de aflæggende Regnskaber gjøre tits borlig Rigtighed. 2) Ut Teskatricis Gaard, eller den Summa, hvortil Samme ved Salg fan udbringes, skal ligeledes anvendes be Fattige til Bedste, saaledes som Fattigvæsenets Inspecteurer maatte finde tjens ligst, naar deraf er fradraget hendes Begravelses Omkostninger eller hvad andre Udgivter der maatte hæfte paa Boet. Hvilket herved tjenstligst meldes til fornøden Efterretning. Canc. Prom. (til Amtmanden over Svend 24 Decbr. borg Amt (b)), ang. at de Jordbrugere af Faaborg-By, der have 6 Tdr. Land og derover, bør tage Deel i Befordringer om enda sjøndt de ingen Heste holde. I Anledning af Hr Kammerherres Indberetning af 3die Mai d. 2. til det Kongelige General Posts amt, om at enbeel af Faaborg Byes Jordbrugere has ve, for at undgaae at afgive Befordring, deels solgt beres Heste og deels fat bem paa Foder hos Bønder, og hvilken Beretning bemeldte Postamt derpaa har titftillet Cancelliet til Afgjørelse, skulde man herved tjenstligst anmode Dem om behageligen at ville til (b) Samme Dag afgit Notice til General Postamtet. 24 Dechr.fjenbegive bemeldte Byes Jordbrugere, at da det lil at drive 6 Tønder Land af Kjøbstædjørder maa an. fers nødvendigt at holde et Par Heste, saa sulle og faa alle de af dem, der have 6 Tønder Land eller berover af Byens Jorber, være pligtige til at tage Deel i at udrede de forefaldende Befordringer, og hvis nogen af beat ikke skulde holde Heste, maa de for egen Regning beforge de dem efter Omgang til faldende Befordringer forrettede ved andre. 24 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. tinglefte Documenter at paategnes af Skriveren om Forhæftelser. Gr. Efterat have modtaget Hr. Kammerherres. Erklas ring ever den af Peder Jensen af Saderkrog i Skrivelse af 12de Juliod. 2. gjorte Forefpergfet, om itte Rettens Skriver under sin aand bar paategne eller attestere paa ethvert tinglyfts Document nom der kan være noget eller ikke med det efter Pantebogen at erindre, til Brtrygge se for Vedkommende, da disse ellers brive nodfagede til at indhente ättest herom af Pantebogen, hvilket medforce dobbelte Omkostninger, fulde man herved tilmelde Dem til behagelig fteeretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, At det er Skriverens Pligt, efter Forordningen af 7 de Febr. 1738, at efterfee Pantebogen, om Pantet, som i Obligationen nævnes, er rigtigt, og med nogen Gjeld behæftit, eller om andet der paa hæfter, end i Documentet staaer anfert, samt ved det læste Documents Tilbagelevering derom give Creditor Efterretning eller sætte det udtrykkes lig, dog generaliter paa Documentet, uden derfor at fordre anden Betaling end den, der følger af Documentets Tillysning, men hvis derimod nøiagtigere Oplysning eller særskildte Attester forlanges, bør disse betales efter §. 207, i Forordningen af 19de Decbr. 1800. (c) (c) See §. 76 i tegl, 22 Marte 1814, eft. Prom 20 Febr. 1808. Canc. Cire. (til samtlige Over Øvrigheder i begge 24 Decbr. Riger), ang. at Apothekerne have i Haandsalg at rette sig efter ben nugjeldende Taxt indtil en ny Eart porder fat, der om 2 Maaneder vil kunne stee, (men ikke nu Fan fee af Mangel paa de nødvendige Ops lysninger, hvilket Sundheds-Collegium til Cancelliet har indberettet) (d) V. G. R. og Gen. Tolde. Circ. (til samtl. Told. 24 Decbr. steder i Danmark), ang. at Provideringscommiss fionen skal underrettes om de Samme vedkommende Assurancer. For at Commissionen for Sjellands, Lollands og flere Ders Providering kan sættes i Stand til at paasee den fornødne Rigtighed, maa det strikte og uden Forsømmelse iagttages, at ikke alene om enhver bes melbte Commission vedkommende Assurance skeer Inds beretning til Samme, men at der tillige gives noie agtig Oplysning om hvilke Varer assureres, om Ass furance. Summen og om Præmien beraf. Sammes Circulaire (til de Samme), ang. 24 Decbr. at Assurance for Stibe til Norge ikke maae tega nes under eet for Tour og Retour, men alene for Sverreisen. Ganc. Prom. (til den Kongelige Commiss 27 Decbr. sion for de danske Skolers bedre Indretning), ang. Ophævelse af den Pestalozziske Prøves Stole. Gr. Cancelliet har alleruuderdanigft foredraget He. Mas jeftæt Commissionens Skrivelse af gote Juli d. U.. an gaaende Ophævelsen af den i Staden værende Pestaloz gifte Prøve-Stole m. v. tilligemed Dr. Theol. Biskop Bale les i denne Sag afgivne færftilte Betænkning. He. Majestæt har derpaa under 20de d. M. behaget at resolvere Taaledes Inder 20de D. (d) Uf Coll, Zid. No. 53, Give 875. 27 Dechr. 27 Decbi. 27 Dechr. Bi bifalde allernaadigst, at indbemeldte Pestaloz ziske Prove: Skole, aldeles maae ophæves. Hvilken allerhoieste Resolution man herved tjenstligst skulde melde til behagelig Efterretning, Canc. Prom. (til Biskopen over Aarhuus- Stift), ang. Embeds Eed af, samt Kalds. brev og Collats, for Almue Skolernes Lærere paa Landet. (e) Gr. Foranlediget ved de i deres Saiærværdigheds beba gelige trioelle af 21 de Octbr. 1808 fremfatte Spørge maale betreffende om og hvorvidt den Kongelige Refei tion af 11te Aug. d. 2. kan anvendes paa Lærene ved Almueskolerne paa Landet, skulle Cancelliet ikke undlade herved tienstlig at tilmelde Dem til behagelig Efterret ning, At ogfaa Skolelærerne paa Landet skulle i Følge den nævnte Kongelige Resolution aflægge Embeds Eed, og at dette fan see for Provsten, samt at eas hver Skolelærer bør meddeles Kaldsbrev, og at der med deres Collats dor foreholdes saaledes, som med Collats for Degne; og hvad deres Ceds - Formular angaaer, ba tan denne indtil videre være overeens stemmende med den, som er anordnet for Degnene, naar der ikkun i denne udelades det, som allene vebkommer Degne qva tales. Canc. Prom. (til Stadshauptmand Hal lander (f)), ang. hvem der skal bestikkes som Assistenter ved Kjobenhavns borgerlige In fanteries og Artilleries Regiments Chi rurger. Hs. Majestat Kongen har under 12te d. M. al lernaabigst befalet saaledes: naar de, som Resistentes (e) See nu Anordning 29 Juli 1814. (f) tige Bres afgit samme Dag til bet Kongelige che rurgiske Academie. hos Regiments Chirurgerne ved Kjobenhavns borgers 27 Decbr. lige Infanterie og borgerlige Artillerie ansatte a Amtschirurger afgaae herfra, sulle for Fremtiden de 6 Assistent Pladse hos bemeldte Regimentschirur ger besættes med unge Studerende, og disse Assis stenter betragtes lige med Compagnie Chirurger i Armeen ". Hvilken allerheiefte Befaling man herved jenstlight sulle meddele Hr. Stadshauptmand til forneden Underretning. Kong. Bevilling, at Ingen maa efterstifte 30 Decbr. og forhandle de Forskrifter som Sognepræst N. H. Masmann og Assessor J. H. Bærens have ladet forfærdige til Brug i de lærde og andre Skoler, under Straf af 100 Noir, for hvert Exemplar, som antraffes. (g) Canc. Prom. (til samtlige Landmilice Ses 31 Decbr. fioner i Danmark districtviis), ang. at de i Krigstjeneste staaende Suplikanter have at indsende deres Ansøgninger om Permission igjennem de resp. Regimenter og Corps, hvore ved de staae. Hs. Majestæt har allernaadigst tilkiendegivet dette Collegium: "at alle i Krigstjenesten staaende Sup plicanter, som ansøge om at permitteres til deres Hiem, have at indgive saadanne Ansøgninger igjen. nem de resp. Regimenter og Corps hvorved de staae, for igjennem denne Vei allerunderdanigst at forelæg ges Allerheissamme". Ifølge heraf skulde Cancel lice tjenstligst anmode samtlige Landmilice. Sessioner. behagelig at ville foranstalte denne allerheieste Befale (g) 2f Goll, Sib, 1809, No. 4. S. 35. 31 Dechr. ning igjennem Lægdsforstanderne og Lægsmændene be kjendtgjort for det samtlige tjenffpligtige Mandskab i Districtet, med den Betydning: at faafremt Ansøgnin ger om Permission besuagtet for Fremtiden hertil indgives, vorde de henlagte, uden at komme i videre Betragtning. 31 Decbr. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens. Stift og Notits til Sjællands Biskop), ang. Mi litatres og Catholfkes Untagelse til Alters, de Første at gives Skrifte-Sedle, og de Sidste at trøstes af Præsterne. Gr. Deres Høiærværdighed har under 29de Detbr. fidft Leben hos dette Collegium andraget, at Sognepræsten for Bregninge Menighed paa horsinge pr. Krarup har forlangt deres Letakning over efterfølgende Spørgsmaale 1) Om Militaire maae antages til alters uden nogen Be viis? 2) om Præsterne skal meddele disse Militaire, ber Som de maae antages, Striftesedler ved deres Bortreise, og dette paa uftemplet Papir ? 3) om det er en Luthers Præst tilladt at meddele entCatbots Sacramentet paa Sy gefengen? Cancelliet skulde i denne Anledning, efterat ha de indhentet Siellands Biskops Erklæring herover, itfe undlade tienftligft at melde til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende adi) t Compagniechefernes Anmeldelse til Præs sten om at nogen vil communitere, tan saaledes som stedse har været Stif ved Garnisonskirken her i Stas den, antages som Beviis paa at Solbaten, som eeds fvoren til Fanen, ogsaa maa være confirmeret og alts saa ingen Hindring bør lægges den Militaire i Veien for Adgang til Herrens Bord: ad 2) at Striftesedle efter Forlangende bør gives de Militaire, og udsto des paa ustemplet Papir. Hvad det under 3) freme fatte Spørgsmaal betræffer, da er dette Collegium det hele enigt med den af Biskop Münter i et lignen be Tilfælde afgivne Erklæring, hvoraf man herved lader følge Gjenpart; ligesom Cancelliet og maae bis falde hans Formening, at en Undtagelse fra det som 31 Decbr. almindeligt antagne Princip, at ingen Catholik som saadan bor deeltage i Alterens Sakramente, naar Sam. me administreres af en protestantis Geistlig, alene bor finde Sted i det Deres Høiærværdighed underord nebe Stift, hvori ingen cathots Geistlig opholder sig, naar den, som attraaer Communion, ligger meget fars lig syg, og Præsten, som besøger ham i Forveien, forestiller hams) at han efter sin Kirkes Love vil de udsætte sig for at doe som ercommuniceret, da Deeltagelse i den evangelise Kirkes Communion er Overgang til Samme; 2) at den protestantiske Kir ke forkaster ligesaavel Transsubstationslæren som Com munionen fub una fpecie: 3) og at selv efter bet catholfke Lærebegreb Sakramentets Nydelse ikke er en nødvendig Betingelse til en falig Ded; 4) endes lig maatte Præsten ogsaa udtrykkelig advare den Sp ge om, at han ikke fan mobtage nog n Drenbigt af ham; ikke fan qua judex vice dei give, men alene, som Guds Orbs Tjener udsige Syndsforladelsen, at ban følgelig ikke erholder Absolution i Drbets cathol fe Meening, belse ifte I øvrigt ville Deres Heiærværdig heb behagelig paas lægge Præsterne, at staae faadanne Spge i alle mulige Maader bi med Beseg, Trost og Ben, og heri aldeles ikke at gjøre ringeste Forssæt mellem Catholiker og Protestanter, da han i saadan Henseende ikke hand ler som en bestemt Kirkes Embedsmand, men opfyle der Christen. Pligt mod fine Medchristne. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bis 31 Decbr, open over Nibe Stift), ang. at Klokker og Chordegn-Embedet i Beile made forenes med 31 Decbr. Anten-Lærers Embede ved Borgerskolen sammesteds. 31 Dechr. Paa Cancelliet allerunderdanigste Forestilling, har det under 27de d. M. behaget Hs, Majestæt at re; folvere saaledes: "Bi tillade allernaadigst, at Klok Fer og Degne:Embedet i Beile ved indtreffende Bas cance mane forenes med Anden-Lærer Embedet ved Borgerskolen samme steds". Denne allernaadigste Re solution undlader Cancelliet ikke herved tjenstligst at melde i Sammenhæng med det til Dem under 22de Juli d. 2. ergangne Rescript angaaende Veile-Stoles væsen, til videre behagelig Bekjendtgjørelse for Coms missionen for det danske Skolevæsen i Veile. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjællands Stift, Notits til Sorø Amts Skole Direction), ang. Skolelærere og Kirkesangere i Munkes bjergby Sogn. (h) Gr. Forrige Biskop Dr. Balle indsendte Hertil under 26de Marti d. 2. 2de Forestillinger fra Provsten for Als sted Herres Hr. Haundorph, angaaende: deels om Degnes boligen i Munkebjergbye i Anledning af Sognedegnens Dod maatte bortfælges og deels om Skolelærerne i begge Hovedsognene, maatte blive bestikkede tillige til Kirkesan gere hver for sit Sogn, samt hvad Indkomster de skulde have m. v, Sore Amts Stole Direction, med hvem Cantelliet herom indlod sig i Correspondence, har i Svar hertit af 15de f. M. indstillet: 1) Om ifte bemeldte Degnebolig med tilhørende Forblob maatte overlades til Brug for Sognets ny Skole Indretning, imod at for den Kapital af roo Rd. af Stiftets geistlige Midler, som der er indestaaende, af Stolepatronen paa Skolekassens Begne udstædes ny Pante-Obligation, og at deraf svares lovlige Renter af Stoletassen, samt imed at naar nogen. Enke bliver i Munkebjergby: Kirkesangerkald, denne da istedet for det ved Rescriptet af 17de Juni 1757 bestemte Enkelæde nyder 12 Rd. i Pension af Stoletassen, og a) om ikke Bestemmelsen, hvorledes Degnekaldets Indkomster imellem de i Munkebjergby og Bromme-Sogne, bestikkede Kirkesangere og Skolelærere bør fordeles, maatte udsættes (b) See nord, 29de Juli 1814. indtil Planen til Ulfted Herreds Skoledistricters no Ind deling indkommer; doa saaledes, at Skolelærerne ved Boiringe og Kroierup Skoler blive berettigede til, fra sidst afgangne Degnes Dødsfald af at tegne, at mybe den dem ved de under zdie Marts 1804 og under 18de Janv. 1806 approberede Forslage til disse Steters oeconomiske Juve retning tilfagte Undee! af disse Degne Inskomster af dec til deres Skoledistrict henhørende Hartkorn. Ligesom dette Gollegium under Dags Dato hac tilskrevet fornævnte. Amts-Skoledirection, at Cancel liet aldeles bifalder, hvad den saaledes har indstikker, saaledes forbigaaer Man ikke herved tjenstligst at tils. mælde Deres Høicetværdighed Saadant til behagelig Efterretning. 31 Decbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Ring- 31 Decbr. kjøbing Amt), ang. Sagforeres Dietpenge i beneficerede Sager. Gr. I Skrivelse af ifte Marts. d. 2. har Hr. Amt. manden forlangt Cancelliets Resolution paa følgende af dem gjorte Forespørgseler: a) Om beneficerede Sager i Henseende til de Sagførerne tilkommende Dietpenge, naar de gjøre Reiser, ganske stane veb Siden af Delig qvente og Juftits Sager, for hville Placaten af 21de Skats 1800 indeholder den gjeldende Bestemmelse? b)" Om i saa Fald, faabel Dietpenge, som det Salarium Sagførere i Medfør af Forordningen af 24de Detbr. 1806. maatte være tilfjendt, skal ubrebis af Amtet, i det Til. fælde processens Omkostninger ere hævede; og Parten, hvis Sag han har fort, paa Grund af det meddeelte beneficium paupertatis anfees aldeles fritaget for at udrede Noget deraf? c) Om det ded Negnskabet for de reparterede udgifter vil være tilstrækkeligt, at der i alle Tilfælde, hvor deri indbefattes Regninger, der hi.øre fra beneficerede Sager, fremlægges Fogdens Atteft for at enten Modparten eller den beneficerede Part, (hvis denne, naar Processens Omkostninger ere hævede, maatte anfees foxpligtet til efter Evne at udrede de Sagføreren tilfon mende Dietpenge og Salarium,) ere aldeles uformuende, eller bet udfordres, at der i Lighed med hvad Forordn. af 5te April 1793 §. 5 it. c bestemmer for Delinqventfager, fat fremlægges som Bilag peb Regnskabet, udiægs: eller Executions Forretningen? Endeligen d) om det ved Underretsdommen tiltjendte Salarium, naar det af Amta manden maatte anfees uforholdsmæssigt stort, i det Tile fælde at Sagen ikke i øvrigt maatte qvalificere sig til Indankning for høiere Ret, vil kunne søges modereret 31 Decbr, bed goreftiling til Cancelliet, eller dets Bebeinmetse færs Tilt skat indstilles til vedkommende Overret, som dog ikke, uden at erholde Sagens Actor, vile kunne domme om, hvorslet Sallariet thaatte kunne anfees passende. 31 Decbr. J Gjenfvar herpaa Fulde Man herved tjenstligst melde Dem til behagelig underretning: ad a) 2t endfjont Sags førerne i beneficerede Sager i Almindelighed ikke pleier at tilkiendes færlige Dietpenge, men at der ved det dem i Følge den 2den §. i Forord. af 24be Detbr. 1806 til Zjendende Sallarium tillige tages hensyn paa, om de have gjort nødvendige Reiser i Sagen, i hvilket Silfælde be tillægges et saa meget store Sallarinm, Saa er Cancelliet dog af den Formening, at naar én Sagfører i en beneficeret Sag skulde tilkjendes, ekten et færligt Sallacium eller og særlige Diætpenge, bor Placaten af 21de Maris 1800 være den gjit bende Regel i Henseende til Diætpengenes Størrelse: ad b) Ut saavel Dietpengene, som det Sagfereren tilkjendté Salarium blive i bette Tilfælde, naar den Person, der har faaet Beneficium, Intet eier, at udrede af bet Offentlige overeensstemmende med Frd. af 24de Dctbr. 1805. ad c) Ut dermed ber for Holdes saa lige Maade, som er fastsat i Henseende til Delinqventsager ved Forord. af 5te April 1793. nemlig at Saadant bør godtgjøres med behørig Ud. lægs, eller Executions Forretning. ad d) at derom hver Gang maa gjøres Indberetning til bette Gol legium. Canc. Prom. (til Sjællands og Ribe-Stiftamtmand) (i), ang. hvorledes Tilladelser, for at søge efter Steen og Brun-Kul i Andres Eiendom, skal ansøges. Gr. Paa Rentekammerets Indstilling har det behaget 8. Kongelige Majestæt under 14de bennes allernaadigst at resolvere, (i) Samt maastee til alle Danmarks Amtmand, Ut de der i Anledning af de sammensrudte Præ: 31 Decbr. mier ville anstille Undersøgelser efter Steens eller Bruna Kul paa anden Mands Eiendom her i Riget skulle i Mangel af mindelig Forening med Eieren, melde sig om Tilladelse til at foretage saadan Undersøgelse med Ansøgning ved Rentekammeret, hvilken Unseg ning skal være bilagt med. Attest enten fra Bergfes minarium paa Kongsberg, om at de ber have stu deret de practiske Videnskaber, og deri gjort den foca nødne Fremgang til at kunne foretage deslige Unders søgelser, eller fra Professor Vad om deres kyndig hed i disse Bidenskaber, samt indeholde fornødne p lysninger om Stedet, her Gravning eller Boeting foretages. Hvorhes Hs. Majestæt tillige har bemyns biget Kammeret til efter Omstændighederne enten at meddele eller afflace den ansøgte Tilladelse, og i første Fald foreskrive Vedkommende saadanne Betingelser, som maatte findes fornødne og passende. Hvilken allerhøieste Resolution man ikke stulbe undlade here ded tjenstligen at communicere Hr. Kammerherre og Stiftamtmand N. N. til Efterretning i forekommende Tilfælde af dette Slags i det Dem betroede Amt. Canc. Circ. (til kandmilice: Sessionerne, 31 Deebr. Districtviis), ang. hvad værnepligtigt Mandstab maae til Kystmilice Underbefalingsmænd beskikkes, og om Disses Frihed for Krigstjeneste. Det har behaget He. Majestet Kongen under 29 de d. M. allernaadigst at resolvere: "At de i Følge Fors ordning af 26de Febr. d. A. ved Kystmilicen ansatte Underbefalingsmænd maae. fritages for Udskrivning til Krigstjeneste, dog at dertil ei vælges Andre, end 31 Decbr, Saadanne, som efter deres Alder herhøre blandt bet Mandskab, der for Fremtiden ansættes ved de anneca terebe Batailloner, samt at de saaledes fritagne dess uagtet blive staaende i Reserve: Rullen for at sættes i virkeligt Mo., hvis de skulde afgaae, som Underbefalingsmænd for Kystmilicen, førend de have fyldt bet 45 de War. Hvilken allerboieste Resolution Can. celliet herved tjenstligst fulde melde til fornøden Ef terretning og Jagttagelfe. 31 Decbr. Canc. Circ. (til de Samme), ang. hvorledes Stykkudske maae stille for sig. Under. iite d. M. ha det allernaadigst behaget Hz. Majestæt at resolvere: "At det i Ulmindelighed fan tillades Stykkubske at stille for sig; dog at derved iagttages samme Offentlighed, som ved alle andre Ude skrivninger, og at, som Følge deraf, dette Mandab bor stille for sig ved den offentlige Session, som af Amtmanden afholdes; samt at det bør stilles paa fulde 8te Aar, og af den Stillende erlægges 36 Rdlr. til Landmilicefondet, imod selv at imodtage Frihedspas ligesom for det øvrige Mandskab i Almindelighed es anordnet." Hvilket Cancelliet herved tjenstligst skulde melde til fornoden Efterretning og Jagttagelse, samt videre Bekjendtgjørelse.. Kongelige Rescripter,Resolutioner og. Collegialbreve for Danmark og Norge, ubtogsviis udgivne chronologist Orden ved Laurids Fogtman, Justitsraab og forhen Byfoged i Varde, samt Herredsfoged ifter, Befter og Nørre Herred t Ribe Stift. VII. Deel. 1. Bind. 2det Hefte, 1809. Kjøbenhavn, 1818. Paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag, trykt i det Kongelige Vaisenhuses Bogtrykkerie af E. F. Schubart. Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf/280 Kongl. Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve. 1809. efer. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), 6 Jan. ang. et Brændekilde Præstegaard tilhørende Huses Overladelse til et Fattig-Huus for. Sogne - Districtet. Gr. Fra Cancelliet er Kongen foredraget en af Stifts amtmanden og Biskopen indsendt Skrivelse fra Sogne præsten for Brændekilde og Bellinge Menigheder, Hr. holm, hvori han har andraget, at disse Menigheders Fattigdistrict i lang Tid har favnet et Fattighuus, hvor aldrende og skrøbelige Almisse. Gemmer, som vanskeligen andensteds tunne staffes busty, kunne optages, men at Fattigvæsenet nu, ved en af Entefrue Consistorialraadinde v. Westen til Sognenes Fattige fjænket Gave af 100 Rdlr. skeer sig i Stand til at afhjelpe denne Man gel, hvorhos han, i Betragtning af denne Capitals Util strækkelighed til fra Grunden af at opføre et saadant Huus, samt med hensyn til, at der i begge Sogne ikke findes noget beqvemt jordløst Huus tilfals, har foreslaaet, om et af de tvende Brændekilde Præstegaard tillagte jorda lose Sufe, som ere beliggende ved Skolen i Brændekilde, og hidtil har været bortleiet for 4 Rdlr. aarlig, maatre med den Samme tilliggende Kaalhave af 1 Skp. Lands Størrelse afhændes til Fattigvæsenet til et Fattighuys for de ommeldte 100 Mdle, imod at Capitalen blev inds staaende i Præstegaarden. VII. Deel, Iste Binds adet Softe, 6 Jan. 6 Jan. 6 Jan. Hermed bifaldes at indbemeldte Brændekilde-Sog nekald tilhørende jordløse Huus mace afhændes til et Fattighuus for de af Consistorialraadinde v. Westen Fjænkede 100 Rdlr., og at denne Capital maae blive indestagende i Brændekilde Præstegaard. Rescr. (til Biskopen over Viborg Stift), ang. Indtægter til Degne: Skoleholderne i Taa rup og Quols Sogne fra den Taarupgaard ske Stiftelse. Gr. I en til Cancelliet indsendt Forestilling, har Bi open fremført, at Directionen for Taarupgaards Stif telse, Kammerherre Juul i Horsens, der til koleva senets bedre Fremme i Tarup og uols Sogne, for flere Har siden har ladet i Quels By opføre en net og grunds muret Skolebygning, har i anledning af den indtrufne Bacance i Taarup og Quois Degne: Embede, til hvis Bes sættelse han, i Følge den allernaadigste Approbation paa det Taarupske Gebfes Salg, for denne Gang er forundt Staldsret, yttret det nske, at Degns Embedet i hvert af de nævnte 2 Gogne maatte forenes med Sognets Stole hold, og i dette Silfælde til Skoleholderens Bons Forbes dring tilbudet at ville af den Taarupgaardske Stiftelses ved Godsets Salg betydelig forøgede Indtægt fundere 60 Rdlr. aarlig som Refusion for Degne Stoteholderen i Taarup Sogn for de savnede Degne Indtægter af Quots Sogne, og desuden give Degne Skoleholderen i Quots Sogne et Tillæg af 20 Ndir. aarlig, Hermed bifaldes, at Degne. Skoleholderen i Taarup Sogn af den Taarupgaardske Stiftelse maae nyde araligen 60 Rote., som Refusion for Degne Subcægs terne af Quots Sogn, og Skoleholderen i sidstnævnte Sogn berimod et aarligt Tillæg af 20 Rotr. of samme Stiftelse. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Bergens Stift), ang. Skolevæsenets Forbedring i Ous Præstegjeld ved en Kaldet beneficeret Gaards Salg. Gr. Sognepræsten for Dus Præstegjeld i Bergens Stift, r. £atsen, har i en til det danse Cancell indsendt ansøgning, anholdt om, at den kjøbelum, som maatte indkomme for det af Leilendingerne oma s Difen og Johannes Pedersen paaboende Brug i den Dus Præstekald beneficerede Gaard Wadsand, maatte anvendes til det meget forfaldne Stolevæsens Opkomst i Præstegjeldet. Hermed bifaldes, at der af jobesummen 1400 Roir. for fornævnte beneficerede Gaard Nabsland skal indsættes 300 Rdlr. i den kongl. Kasse, og Renterne af denne Sum udbetales til Godtgjørelse for Sognes præsterne i Præstegjeldet for Tabet ved Salget af den nævnte Gaards Salg; og at de ovrige I 100 Sidir. anvendes til Fordeel for Præstegjeldets Skoles væsens Forbedring, hvorom Stiftamtmanden og Biz open have at indkomme med nærmere allerunderdas nigst Forslag. 6. Jan, Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen 6 Jan. over Trondhjems Stift), ang. Molde Kirkes hoiere Indtægter af Liig, samt om dens og Skolehusets Vedligeholdelse. Gr. Stiftamtmanden og Biskopen have i Forestilling til Cancelliet andraget, at Molde Kirkes Indtægter staae i en betydelig Underballance mod udgivterne, da de Sidste belebe sig til 130 Ndir. aarlig, hvorimod Indtægterne nu ikkun udgjøre 90 Rdlr., faa at Kirken staaer Fare for fnatt at fee sin ubetydelige Capital ødelagt, især naar ben tillige al bestride de nødvendige Reparationer, i hvilken Anledning de have gjort adskillige Forslag til denne Kirkes Indkomsters Forbedring. Herved bifaldes: 1) at Molde Kirkes Indtægter af Liig forhoies saaledes, at der herefter skal betale I Ndir. for et vorent Liig, og 48 s. for et Barn, iblandt de conditionerede Familier og Haandværkere, og 48 B. for et vorent Liig, samt 24 ß for et Bars neliig iblandt Huusmænd og Daglønnere, hvorimod de aldeles Fattige maae nyde fri Jord: 2) at Kirs and 6 Jan, ten maae fritages for at bidrage til Skolehusets 6 Jan, Vedligeholdelse, og de smaae aarlige Reparationer udredes af Skoletassen, men de Større af Byen ved Ligning; og 3) at Reparationerne paa Kisken bor tilsvares af Byens samtlige Indvaanete, forsaavidt Kirkens Indkomster dertil ikke ere tilstrækkelige. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Fyens Stift), ang. et Enkesæde i Gam tofte Præstefaid. Gr. Sognepræsten for Gamtofte Menighed Hr. Ma thias Selmer, har anholdt om, at et ham i Gam tofte Wy tilhørende uus med Jord, frit Hartkorn 9 Skp. Land og en god Frusthave maatte oprettes til et Ente fede paa følgende Maade: 1 at der til dette uus maae af Præstegaardens Jorde henlægges i den nordre Ende af den faakaldte Præstens lille Mark 5 Tdr. Land til 14000 Deel Alen, 2) at det maae paalægges Præsten i Kaldet enten forsvarlig at vedligeholde Hegnet omkring denne Jordplet eg Husets Have, eller ogfaa aarlig af Præste gaardens tiltrækkelige Gjærdselsstev at lade hugge og til benne Jordlob henføre 3 tas orn og til hulets Hauge I Las Torn samt 100 Stkr. gode Etaver: 3) at Efter manden i Kaldet, ved Naadensaarets udløb betaler dette Huus med dets eiendommelige Ford til hans Enke eller Arvinger med 600 Rdlr., naar det befindes at Huset ved en Reparation og Betoftning af 300 til 400 dir. er sat i forsvarlig Stand som vel anstændig Bspæl for en Præste Enke og forsikret i den almindelige Brandkasse: 4) at det i denne førte Indkjøbsfumma skal affortes aarlig fra den id at regne at dette suus & indrettet til Enkesæde og saalænge han bliver i Kaltet, 5) at hans Ente maae af Præstegaardens Tervemos aartia lade kjære 12 Læs Torv, hvad enten han vil tade den paa Stedet forarbeide til Traad Tero eller kan bruge den, som din affriæres af Graven, 6) at cm flere Enter findes paa Kaldet, Enkesædet da kun tilkommer den ældste allene, 7) at Herredsprovsten eller efter ham Amtsprovsten paas Lægges ved fine aatlige Visitatfer at Have Tilson med dette Huses forsvarlige Vedligeholdelses saavel naar det beboes af Enten, som naar Præsten (i Tilfælde at ingen Ente var paa Kaldet) selv afbenytter Huus og Jord," Hermed bifaldes Oprettelsen af indbemeldte Enkes fæbe ved Gamtofte Sognefald med de ovennævnte af Sognepræsten Hr. Selmer foreslaarde Wilkaar, dog 1) at fornævnte til Enkesæde bestemte Huus skal 6 Jan. være forsvarlig opført, fuldstændig indrettet og i Brandkassen forfikkret efter et eller i det høieste 2 Aars Forløb, 2) at den til Enkesæde henlæggende Præste gaards Jord fat, afstikkes og opmaales af en Lands maaler, 3) at Enkesædet stedse ved Forandring af Beboerne skal afleveres ved lovligt Syn, og endelig 4) at det lovligen bevidnes at Huset har kostet Hr. Selmer i bet mindste 400 Noir. og at Sognepræsten febfe betaler Skatterne Rescr. (til Fyens Biskop), ang. et Enkesæde 6 Jan, for Nuthmark-Præstegjeld. Gr. Sognepræsten for Nuthmark Præstekald paa Landet Uls, Hr. Jørgen Petersen With, har i en til bet banfte Cancellie indkommen Ansøgning andraget: at hane Fader og Formand i Embedet Mathias With, har paa Nuthmark Præstegaards Grund ladet opføre et Huus of Ege-Bindingsværk paa 7 Fag tilligemed et ubhuus af samme Beskaffenhed paa 8 Fag, bestemt til et Enkesæde, naar han skulde efterlade sig bustsu, og til samme Huus indhegnet 14 a 16 Stpr. Land af præstegaardens Jord, hooraf aarlig fulde svares 4 Rdlr. i Afgivt til Præstes gaarden. br. Jørgen Petersen With, har dera hos, som Eier af bemeldte Huus og sem levende i ugift Stand, tilbudet at ville, uden Betaling af Eftermanden Embedet, siænke denne sin Giendom til et bestandigt Ens tesæde for Nuthmarks Prafte Enter, og derhos alleruns berdaniast anholdt om, at dette maatte fee paa følgende Vilkaar: 1) at der til dette Enkelæde maae henlægges de openanførte 14 a 16 Sp. Land af Præstegaardens Forde, og at Praften stedse skal være pligtig at hoide Huset i forsvarlig og god Stand paa samme Maade som det Kone gelige Rescript af 29de October 1802 foretriver i Hens feende til Præstegaarde, i følge hvilket dette Enkesæde tilligemed Præstegaarden skal aarlig synes af den vedkom mende Provst; dog at naa bufet beboes af en Ente é Kaldet, bør hun selv bekoste Husets udspakning og Kalks ning, men Reparation paa Zag og Fag paaligger Præs ften: 2) at han selv, i Tilfælde af at ban formedelst Svaghed maatte nedlægge sit Embede, for Levetid forbea holder fbenyttelsen af Sufet med tilliggende Jord, one der muligt endog maatte være en Enbe paa Kaldet; og berfom han skulde efterlade sig Ente, at hun da, saalænge bun i Enteftand forblev, maatte være ene berettiget hera 6 Jan. til. Sigeledes ønsker han sig forbeholdt, at, dersom hans 2de aldrende og svagelige Seftre, Ane Marie og Elifabeth harlotte With i en uforsørget Stand skulde overleve ham, at de da ogfaa, saalænge de leve i ugift Stand maatte beholde ovennævnte Huus med tilliggende Jorb, uben deraf at fvare nogen afgivt til Prastekaldet; og, skulde den sidstnævnte Yngre af dem overleve den førstnævnte hendes Softer, og ikke være tjent med at beboe Entefadet, at hendes Laugværge da maae tibyde den vedkommende Sognepraft Stedet paa billige Vitkaar med en aarlig hende ti faldende teje og i Manget af Accord med Præsten, da bortleie Stedet til andre, 3) at iblandt flere levende Enker i Kaldet, den Widste maae have Forretten til Enkesædet: 4) at dersom en Enke ikke fluide ville beboe Stedet, det da maatte forbeholdes Præsten i Katdet, faafcemt ingen flere Enker gives ved Kals det, som efter deres Orden burde tiltræde, at tage Huset med Tilliggende i Besiddelse, og blot svare Enten 8 Rdir. aarlig fgivt af Stedet, foruden den bende tilkommende Enkepension, og da være berettiget, at benytte Stedet; dog paa Vilkaar, at han holder Huset i forsvarlig Stand 7 Jan. Hermed bifaldes, at et Enkefæbe for Muthmarks Præstekaid paa Ats oprettes paa ovenanførte af Hr. Jorgen Petersen With allerunderdanigst i Forslag bragte Vitkaar, dog at de ovenfor under No. 1 anførte 16 Skp Lind, som Kongen tillader at maae henlægs ges til dette Enkesæde, blive afstukne og opmaalte af en kyndig Landmaaler. Canc. Prom. (til den kongl. Commission for de danske Skolers bedre Indretning), ang. en boiere Betaling for den evangelist christelige Lærebog. Gr. Cancelliet har allerunderdanigst foredraget s. Majestet den af den kongelige Commission ved Skrivelse af 26de Rebbe f. 2, hertil indsendte Begfæring fra Dis recteur og sofbogtrykker Schultz om, at det maatte være bam tilladt paa Grund af Trykkermaterialiernes og 3ykkelønnene tiltagende Dorhed, at udfælge den evange list christelige Barebog til en forhøiet Priis af 10 B., for Exemplaret i vaae Materie, istedet for den forhen bestemte Priis 7 5., samt at det maatte overlabes til enhver Beg binder ved udfalget af Bogen, at beftemme Prifen for Gammes Indbinding efter Bindets forffjellige Godhed. Det bar berpaa behaget. 6. Majestæt, under 4de b. M., at resolvere saaledes: Vi ville allernaadigst have tilladt, at Directeur 7 Jan. og Hofbogtrykker Schulz i 3 Uar, fra indeværende Mais Begyndelse at regne, maae lade sig betale 10 ß. for hvert Eremplar i rane Materie af den evanges life chriftslige Lærebog, samt at Bogbinderne for Ind bindingen, maae betales efter Bindets Beskaffenhed." Denne allerhøieste Resolution meldes herved til behas gelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Directeur Schulz. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands 7 Jan, Stift), ang. at Hr. Amtsprovst Guts feldt ikke kan tilkomme nogen Indtægt af 4 Slotskirker. Sr. Amtsprovsten for Frederiksborg Amt (a), Hr. Gut. feldt, som i hans Bestalling er tillagt 5 Rdlr. aarlig af hver Kirke i de Herreder i Amtet, hvor Herredsprovs fterne ere afgaaede, og 4 Rdlr. af enhver Kirke i. de Here reder, hvor der endnu ere fungerende Herredsprovster, har 1 Skrivelse til dette Collegium forespurgt, hvor han skal hæve de ham af Slotskirkerne i Fredensborg, Frederikss borg, Hirschholm og St. Marie Kirke i Helsingøer fore meentlig tilkommende 20 Rdlr., da disse udgivter ikke betales paa Amtstuerne, hvor han modtager det ham af Amtete øvrige Kirker tilkommende. Da Overhofmarschals len, hvis Betænkning Cancelliet i denne Unledning har indhentet har oplyft, at der af de nævnte 4 Kirker ikke saaledes som af andre Kirker efter D. L. 2-16-10 har været svaret Noget til Herredsprovsterne; Saa sulbe Man tjenstligst anmode deres Høiers værdighed at tilkjendegive Hr. Amtsprovst Gutfeldt, Ut der heller ikke kan tilkomme ham nogen Indtægt af disse 4 Kirker. Canc. Prom. (til Overberghauptmand 7 Jan Brünnich), ang. Mindreaariges vittes ringer for Capitaker at bekræftes ifølge Fors ordningen af 26de October 1804. (a) Sen er derfra nogle Har derefter forfløttet. 7 Jan. Gr. Efterat have modtaget Hr. Overberghauptmands Grilæring af 28de October sidstleden over det fra Kjob mand Christen yhring i Kongsberg hertil ind- Bomne Andragende, hvori han forespørger, om Avitter tinger, som af en mindreaarig med Curator udstædes for Penge, som mod Pante: Obligation have af Overformyns beriet været udfatte hes 3die Mand, bor i Følge Forord ningen af 26de Dctober 1804 være notarigliter bekræf fede m. v., skulde man til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende tjenstligft melbe: Jan, 13 Jan. At Cancelliet med Hr. Overberghauptmand er enigt i, at deslige vitteringer bør henføres til dem, som efter Forordningen af 26 de October 1804 bet paa tegnes af Notarius Publicus. Kongl. Resol. at Borgemester og Byfoged Embederne i Horsens skal med By: og Raadstue Skriver samt Raadmands. Em bederne Sammesteds forenes. (b) Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. at den i Holbet bestemte Fredags Guds tjeneste maae indskrænkes til den første Fredag i hver Maaned. Gr. Sognepræsten i bolbet i Sielland Hr. Provst Smith har i en til det Danse Cancellie indgiven Foreftilling ytret, at den sammesteds bestemte ugentlige res dags Gudstjeneste itfun af et meget ringe Untal, og ofte af flet Ingen, besøges og desaarlag allerunderdanigst anholdt om, at den ugentlige Fredags: Kicketjeneste hers efter maatte indrænkes til den første Fredag i hver Maaned. Hermed bifaldes, at den i bemeldte Kjebstæd Hola bek hidtil holdte ugentlige Fredags Kirketjeneste maae indskrænkes for Fremtiden til den første Fredag & hver Maaned. (b) If Coll. Lib. R. 3. 6. 28. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen 13 Jan. over Lollands og Falsters Stift), ang. et En kesæde ved Rubbelykke. Gr. Sognepræsten for Fiersted, Schiørringe og Beiles by Menigheder udi Lelland, Hr. Gauert Nielsen har i en til Gancelliet indsendt Ansøgning, anholdt om Tilladelse til paa Rubbelyike Præstegaards faakaldte tilles mart, at opføre et Enkelæde for Kaldets Præste. Enter, og dertil at henlægge 8 dr. Land af den nævnte Mark 1. D. Hermed bifaldes: 1) at Hr. Gauert Vielfeh maae opføre det af ham ansøgte Enkesæde, for hans og efterkommende Enker i Kaldet, paa Rubbelykke Præs stegaards saakaldte Lillemark, og af denne Mark til Enkesædet henlægge 6 Tor. Land: 2) at Enkesædet, naar han ved lovligt st Syn beviser at dets Opførelse har kostet ham over 600 Rolt. maa erstattes ham eller Arvinger med 300 Rdlr. af Eftermanden og denne igjen af følgende Estermand med 150 Rdlr., hvorimod at Erstatning af de følgende Præster i Kals det bortfalder: 3) at naar flere Enker ere paa Kals det, den ældste da allene maae beboe og nyde Forde Jen af Enkesædet: 4) at Præsten, naar der ingen Enke er paa Kaldet, maae afbenytte Enkesædet og Jorden, mod at aflevere Bygningen vel vedligeholdt. og Jorden vel dyrket; 5) at Bygningen aarlig skal synes af vedkommende Provst naar han tager Syn over Præstegaarden, eg 6) at Jordafgivten af de oms meldte 6 Tdr. Land stedse udredes af Sognepræsten. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen 13 Jan over Trondhjems Stift), ang. at Sundalens refiderende Capellanie maae nedlægges. Gr. Biskop Dr. Bugge har til det danske Cancellie i Untedning af den ved Ht. Tenders Forflyttelse i Sundalens refiderende Gapellanie i Norge indtrufne Bas cance indgivet et Forslag om dette refiderende Capellanies 13 Jan. Medlæggelse paa Grund af at bette Embebe ikke er tilstrækkeligt til en Mants med Familie anstændige Under hold, og at de præstelige Forretninger i Præstegjeldet ikke er af større Omfang end at be af cen Mand kunne utføres. 13 Jan, 13 Jan, Hermed bifaldes: at ovenmeldte Sundalens resides rende Capellanie vorder nedlagt, saaledes at den til dette Embebe henlagte Capellan Gaard med bens Tilhørende tilfalder Skolevæsenet i Sundalens Præs stegjeld, og Capellaniets øvrige Indkomster tilflyde Sognefaldet. Rescr. (til Biskopen over Nordlandene og Finmarkens Amter), ang. at Annerkirken, til Berg maae nedlægges. Gr. en til det danske Cancellie indsendt Skrivelse har Viskopen indstilt at Unnertirten til Berg, Medfiores Kirken, maatte, deels i Betragtning af, at den er i en saare brøstfældig Tilstand, deels fordi Sognet ikkun bestaaer af 14 jordbrugende Mænd og 3 a 4 fattige buusmænd, af hvilke den saakaldte Sfjord, der har 4 Gaarde og 6 jordbrugende samt 3 Huusmænd, beqvemmeligen kunne henlægges til Hilless Annex under Lemvigen, les nedlægges, og af den gamle Kirke opbygges et libet Forsamlingshuus, hvor præsten nogle uger om vinteren, i Tilfælde at der var fiskende Almue, kunde holde Prædi- Fen, ligesom og, at Nimuens Døde kunde nedsættes i Kirkegaarden med mærketage over og Præsten en vis Tid of 2aret kaste Jord paa Dem. alde Hermes bifaldes: at fornævnte Annerkirke til Berg aldeles maae nedlægges paa ovenanførte foreslaaebe Vilkaar. Rescr. (til Biskop Dr. Theol. og Ridder af Dannebrogen F. Münter, m. fl. (c) ang. (e) Stiftsprovst Dr. F. Plum, bof. og Stads Ussess for . . $rsted, Frue Menigheds residerende Capellan H. G. Clausen, og Feldtprovst samt Præst ved Frederiksbofpital, Fødselsstiftelsen og Ci tabellets Garnison N. E. Dilgaard. et Seminarium for theologiske, sig i Sjel 13 Jan, lands Stift opholdende Candidater. (d) Gr. I en fra Biskopen indsendt Forestilling er foreflaaet, at et Seminarium maatte oprettes for de fra Universitetet dimitterede theologiste Candidater, som, efter at have fuldendt den academifte Bane, opholde sig i Sjællands Stift, og i Følge Anordningerne, hvad den videre practise Forberedeise paa Religionslærer Embedet angaaer, staae under Biskopens Tilsyn, hvilket Semina riums Hensigt fulde være, at komme dem iblandt disse, som med rorsværdig Flid hade anvendt deres academiske Xar, til je p ved denne deres videre Forberedelse, hvortil en Mængde praetiste Kundskaber, forbundne med Øvelse i deres Anvendelse, ere saa nødvendige. Efterat have taget denne Forestilling i Overveiels se, fastsættes følgende Bestemmelser i Henseende til et saadant Seminarium: 1) Om de Videnskaber, i hvilke der i Seminariet skal undervises a) Psychos logie. Til Lærer i denne Bidenskab udnævnes Feldto provst Gülgaard; og haver han at indrette sit Fores drag saaledes, at det bliver overeensstemmende med den vordende Religionslærers Tarv, og at tilendebringe ethvert Cursus i et halvt Aar. b) gomiletik og Katechetik, hvorover bet læses hele Uaret igjennem. Til Lærer heri udnævnes Pastor Clausen. I Henseende til Forelesningerne over disse Videnskaber, fastsættes forsaavidt Homiletiken angaaer, at de idelis gen skulle være forbundne med practiske Øvelser, at Theorien skal oplyses med Exempler, tagne af de beds ste Prædikener, at der ligeledes skal gives Anviisning saavel til en ordentlig Behandling af Texten, som til en logisk rigtig Difpofition, et godt, lyst og smage fuldt Sprog og rigtigt og anstændigt Foredrag, at egne udarbeidelser af Dispositioner og Prædikener, (d) For endeet taget af Collegiat Tidenden No. 5, S. 4, da den mig meddeelte Uffkrivt var defects cfr. Noten g til Resolution 16de Mai 1806. 13 Jan, samt dieses Bedømmelse, dernæst Holbelse, bør finde Sted, og at endeligen enhver Candidat, i bet ar han besøger Seminariet, bør holde 5 til 6 Prædi Pener, af hvilke i det mindste de Sidste skulle holdes offentligen i en kirke. Katechetiken bør foredras ges saaledes, som en Præst i sin Stilling haver Leis lighed til at anvende den, i Kirken og ved Confirs manters Undervisning; c) den ugentlige Pastoral Anviisning, som Biskop Münter efter sit Tilbud, indtil videre, giver Gandidaterne. d) Kirkeretten i dens hele infang. Til at foredrage denne Videns fab, udnævnes Assessor Ørsted, og haver han at silendebringe ethvert Cursus i et halvt Uar. Zil at anskaffe de fornødne Bøger til Seminariets Brug bevilges eengang for alle 200 Rdlr. og fiben 50 Rdlr. aarligen for at complettere og fortsætte Samlingen saaledes, at de vigtigste Skrifter i Pastoralfaget og be fortrinligste Prædikensamlinger efterhaanden kunne anskaffes. Det bifaldes, at Bøgerne, efter Biskopens Tilbud, bevares i hans Bibliothek, at det Værelse i Bispegaarden, som er bestemt til Auditorium, afbea nyttes af Seminariet, og at Biskopen saalænge Ses minariet holdes i hans Huus, sørger for Lys og Varme om Vinteren. 2) Om Medlemmerne i Se. minariet, og Tiden i hvilken Undervisningen bør tilendebringes. a) Theologiske Candidater med bedste Caracter skulle have fortrinlig Adgang til Semina riet; dog skal det være Seminariets Direction ufors meent at gjøre Undtageise heri til Fordeel for en eller anden Haudillaudabil ft, som den maatte skjønne, at besidde særdeles Unlæg til at drage Nytte af Sen minarii Underviisning og velfer, b) til Deeltas gelse i de egentlige homiletiske og catechetiske Øvelser maae ifle antages flere end 20 Seminarister, som 13 Jan. vælges imellem de sig i Sjællands Stift opholdende Candidati Theologiæ, der efter offentlig Opfordring melde sig for Biskopen, derimod sal Directionen ikke være bunden i Henseende til Antallet af dem, fons den vil tilstede Abgang til den theoretiske Underviisa ning eller Forelæsningerne, saavidt den maatte finde det overensstemmende med Seminariets enfigt og Diemed. c) Tiden i hvilken Seminaristerne mane deeltage i Underviisningen, skal være et Nar og Fo relæsningerne skulle fordeles saaledes: at i det første halve Har læses over Psychologie, Homiletik og Cas rechetik, og at i det andet halve Aar de homitetife og catechetiske Øvelser blive fortsatte, og Forelæsnins gerne over Pastoralanviisningen og Kirkeretten blive forbundne hermed. 3) om Bestyrelsen af Seminas riet. Til Directeurer og Bestyrere af dette Seminaa rium udnævnes samtlige dets Lærere, tilligemed Dr. theologiæ Hr. Friderich Plum (e), Stiftsprovst og Sognepræst for Frue Menighed i Kjøbenhavn, og bifaldes i øvrigt, at Biskop Münter, efter st Tile bud og forsaavidt hans øvrige Forretninger tillabe det, tager Deel saavel i Undervisningen som Bestpe relsen af Seminariet, og derfor aflægger Regnfkas ved hvert Wars Slutning. Rescr. (til Biskopen over Sjællands Stift), 13 Jan ang. Candidaters Prøvelse af ham, førend de til Præste Embede ordineres. Gr. Biskopen har til det Danske Cancellie indsendt en Forestilling hvori han allerunderdanigft har foreslaget, at den Prøvelse Biskopen bar anstille med theologiste Candia dater førend de ordineres og som efter sin Natur er en (e) Han er siden til et BisperEmbede forflyttet, 13 Jan, offentlig Hanbling maatte erholde en endnu større Offent lighed end den hidtil har havt. 14 Jan. Herved fastsættes: 1) at den mundtlige Bispe. Eramen skal holdes in confesfu minifterii hafnienfis: 2) at en Protocol derved skal føres af en udmær ket Candidat i Theologien, som derfor bør nyoe af hver Drdinandus et Honorarium af 2 Rdlr.: 3) at med Aarets Slutning en Affecift af Eenfurerne af Biskopen indsendes til det Danske Cancellie; og 4) at Gandidater som ved Universitetets Gramen ere jendte laudabiles, ikke skulle underkastes saadan Pros velse af Biskopen in confesfu minifterii, faafremt de bestikkes til geistlige Embebsmænd forinden et fuldt War er forløbet efterat de have taget bemeldte Uni versitets Examen. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Aalborg Stift), ang. god Behandling med Tien dekorn, som tages paa geren. (f) Gr. Sr. Kammerherre og deres beiærværdighed have under 20de October sidstleden hertil indsendr deres Betæntning over Sognepræsten for Kjettrup og Gettrup-Menige heder Hr. Halds P. M., hvori han forspørger. (1) Dm en Tiendender, som fordrer, at Tiende skal tages paa Ugeren, ikke skal behandle Tiendekornet paa samme Maade Som sit eget? 2) om paa de Stever og hvor kornet paa Ageren afsættes i kærve, den tredivte kærv eller en enkelt Steeg af hver tiende Karv, skal ivares i enkelt Tiende? Foranlediget heraf fulde Cancelliet ikke undlade tjenstligst at melde til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjø telse for Vedkommende : At, efter Cancelliets Formening er hver enkelt Tiens betager berettiget til, alt ligesom Tiendeyderne enten binder sit eget Korn i Neeg eller Kærve, at forbre hver 3ote enten Neeg eller Kærv, ligesom Tiendes Voerne i øvrigt er pligtig til at behandle Tiendes (f) Ophævet ved Forordningen af 8de Januari 1810, §. 35 fornet i alle Dele som sit eget, saaledes at ligesom 14 Jan. han binder sit eget Korn enten i Neeg eller Kærv, saaledes bør han og binde Tiendefornet. Canc. Prom. (til Directionen for Vemmes 14 Jan. tofte adelige Kloster), ang. at deri maae indskrives Døtre af Mænd i de 3 første Glasser. Cancelliet har allerunderdanigft foredraget Hs. Mas jestæt den fra Directionen hertil indgivne Forestilling angaaende om Dottre af Embedsmænd, der betjene eller have betjent noget af de, i de 3 første klasser af den ny Rangforordning anførte kongelige Embeder, ere berettigede til at indskrives i bemeldte Klasser for den bestemte Betaling, og allerhøist samme har derpaa allernaadigst resolveret saaledes: "Vi ville allernac digst at Dettrene af dem, som have eller herefter fors undes Rang i en af de 3 første Klasser af Vor nye Rangforordning, skulle være berettigede til som ades lige Jomfruer, at indskrives i Vemmetofte Kloster." Hvilken allernaadigste Resolution Man herved tjensts ligst skulde meddele til behagelig Underretning. Canc. Prom. (til Kammerherre Driberg), 14 Jan. ang. de Reservers Omverling, der i et andet Amt eller District have faaet Opholdsted: Gr. J Overeensstemmelse med Hr. Kammerherres Ers flæring af 22de Octbr. f. 2. over et af Generalfrigscommissair Fischer indgivet Forslag betreffende, at det maatte tillades de Gaardmænd, som bosætte sig i et frem med Amt eller i et fremmed District, at omverles med det Lægd, hvori de derefter for bestandig opholde sig, og hvor de af dem avlende Sønner, tilføres Rullerne, har Cancelliet allerunderdanigst indstillet: "t naar en Gaard mand bosætter sig i et andet Amt eller District, samt es naar en gammel Gaardmand eller gaardbrugende Enke, som er bosat i et fremmet Amt eller District, bevilges en Sen fritaget for Krigstjeneste for at være Forældrene behjelpelige ved Gaardens Drivt, Cessionesne da i begge 14 Jan. Zilfælde maae være bemyndigede at omverle de saaledes fraværende Reserver, til det Amt eller Lægd hvor de op holde sig." Da det allernaadigst har behaget Hs. Maje stat, under 7de d. M., at bifalde denne Cancelliets Inds stilling, 14 Jan, 14 Jan." 90 Jan Saa skulde Man tjenstligst anmode Generalkrigss commissariatet for Danmark, i Overeensstemmelse hers med at communicere samtlige Sessioner det fornødne. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Uggershuus Stift), ang. hoiere Forflegnings penge for Arrestanter. I Betragtning af de i Hr. Kammerherres Serie velse dat. 10de Decbr. f. 2. anferte Omstændigheder, bifalder Cancelliet: at Arrestanterne i det Dem anbe. troede District indtil videre forundes et Tillæg af 2 ß. dagligen til de dem ved allerhøieste Resolution af 31te Decbr. 1802, bekjendtgjort ved Cancellicts Skrivelse dat. 15de Jan. 1803 tilstaaede Forflegs ningspenge 8 s. dagligen; hvilket herved tjenstlight meldes Hr. Kammerherre til fornøden Efterretning og videre feiende Foranstaltning. V. G. R. og Gen. Toldt. Prom. (til samte lige Told og Consumtions Betjente i Dans mark og Norge), ang. at Spillekaart fra Hertugs demmerne og Altona, forsaavidt de ere forsynede ned det for Hertugdommene befalede Stempel og Stems pelforvalter Kammer - Secretair Wittmachs Attest, maae indtil videre afgivtsfrie indpassere i de fongl. Riger og Lande. Neser. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), ang. 150 Rdlr. for Sønder Næraae Degnes bolig Gr. Segnedean og Skolelærer i Sønder Ræraa udi 20 Jan. Fyen, ans Christian Falding har anbraget, at han ved Embedets Tiltrædelse imodtog Degneboligen i en faa forfalden Tilstand, at han sade sig nødsaget til næsten af Styt at labe ben opbygge og at han derved paadrog sig Udgifter, der ville faafremt han ingen Erstatning herfor kunde vente, blive ham cher Enke et betydeligt Tab; Efter hans derhos allerunderdanigst gierte Ansøg. ning, bevilges og tillades at benævnte Sognebegn og Stolelærer i Sønder: Natan Hans Christian Sel ding, maae enten selv ved Embedets Fratrædelse eller i Tilfælde af Dødsfald, hans Enke eller Arvinger labe sig af den Kirkesanger eller Skolelærer, som efter hamt tiltræder Sonder Næraa Degnebolig naar Samme i forsvarlig og vet vedligeholdt Stand afleveres, til nogenlunde Erstatning for de paa denne anvendte, Bes fostninger tabe sig udbetale 150 Rdlr. istedet for de ved allernaadigst Rescript af 10be Septbr. 1777 fastsatte 150 Sidir. Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. theo 20 Jan. logiske Afhandlinger og Ordinationer ved de Sjellandske Landemodér. Gr. Biskopen har indsendt en Forestilling, om at de aarligen holdende Landemoder maatte erholde en endnu holete Interesse for Geistligheden og en større høitidelighed. Hermed tilkjendegives: at det maae være Biskopen tilladt at indbyde alle og enhver af Sielländs Stifts Geistlighed, som have Lyst og Leilighed dertil, at bivaane i Roeskilde de Forhandlinger, som der skulde foretages, efter at det egentlige Landemodes For. handlinger ere tilendebragte. Disse Forhandlin ger skulle bestaae i: 1) at Afhandlinger over theologiste Materier oplæses af hvem der enten es indbuben dertil af Biskepen eller af egen Drivt maatte VII. Deel. Iste Binds iste sefte. Z 20 Jan, have udarbeidet et saadant lidet Skrivt: 2) at Gjen 20 Jan. standen, hvortil disse Afhandlinger kunde give Anled ning, bleve nærmere discuterede: 3) at Epørgsmaale blive opkastede til Besvarelse i et af de næste Ms. der: 4) at Geistligheden bliver gjort bekjendt mod det vigtigste af den theologiske Literatur; og 5) at Præsterne holde Pastoralkonferencer, hvori de meddele hinanden deres vigtigste Erfaringer om deres Menigheder og Skolernes Tilstand m. v. Endeligen tillades, at Biskopen ved Landemodstiden, maae holde Ordinationer i Roeskilde Domkirke, naar Leilighe den fører det med sig, dog paa følgende Vilkant: 1) at Frue Kirke og dens Betjente i Kjobenhavn ikke derved lide noget Tab i deres Indkomster: 2) at de i Roskilde ordinerende Eandidater erlægge no. get libet, efter Biskopens nærmere Bestemmelse til Roeskilde Domkirkes Betjente; og 3) at Candi daterne ere tilfredse med, at Ordinationen seer i Rocskilde. Confirmation paa et Gavebrev af J. B. Resch, paa en Gaard til Brug for Militaire, eller til Arbeids- og Fattighuus i Kjøge, lydende saaledes: Jeg underskrevne Jacob Benzon Resch til Pe tersgaard kjender og herved vitterlig gjør at have jenket og overdraget, ligesom og herved stjænker og overdrager fra mig og mine Arvinger til Kjøbstædens Indvaanere i Stege paa Meen den mig tilhørende og eiende Gaard beliggende udi Stege Mollegade Matr. No. 17, Brand No. 15, 18 oa 49 Nye No. 17, med Sammes tilliggende Bygge Gaard- og Has vepladse saavidt dertil henhører og med rette tillige gende Jorde i Byens Marker, Herlighed og Rettig. 20 Jan. hed i Ulfshale og Hegneden med derudi værende Kak, bærende. felovn, alt ligesom jeg det selv efter Auctions Skjøde af 11te Decbr. 1804 haver eiet, og udi den Stand Samme nu forefindes, under det Vilkaar og Forbindt lighed for Kjøbstæden, at den 1) indfrier til 11te Decbr. dette War min til afgangne Kasserer Jacob Holms Søn udgivne Panteforskrivning i Gaarden for Capital 853 Rdlr. 2 Mt. med Nenter deraf fra 11te Decbr. 1807 samt 2) at Gaarden, naar den ei for Kjøbstæden mere behoves til Brug eller Anvendelse for de Militaire, da indrettes til et Arbeids- eller Fattighuus eller tillige til anden offentlig Brug efter Øvrighedens og de eliges rede Mænds Bestemmelse. Skulde disse Vilkaar ei af Byen opfyldes, forbeholder jeg og Arvinger mig Ret til at tiltræde Gaarden igjen paa samme Vilkaar. som den er overdraget Byen. Saaledes fraskriver jeg mig og Arvinger herved al Ret og Deel til og i ommeldte Gaard med alt ommeldte dens Tilliggende i Byen, Marken, ifshale og egneden, aldeles Ins tet undtaget, eg overdrager Samme til Kjøbstædens Indvaanere, som deres fælleds offentlige Eiendom uben at jeg eller Arvinger i nogen Maade dertil vie dere haver nogen Prætention. Dette mit Gavebrev, som af mig egenhændig er underskrevet og med mit fædvanlige Segl forseglet, maae inben vedkommende Ret læses og protocolleres uden Nogens Varsel. Confirmation paa Sognepræst E. J. Pa: 20 Jan. ludans Gave og Bestemmelse af det første falsterske Laane Bibliothek. I 2 20 Jan. Gavebrev. Fuldkommen overbevist om, at passende Almue. Frifter, udlaante iblandt Bondestanden, bidrage mes get til fand Oplysnings Fremme, har jeg besluttet at siænke det af mig i Sendre Kirkebye pan Falster, oprettede Laane Bibliothek med dertil hørende Reol til Bebe for mine Sognefolk, og meb Tiden, naar Bogsamlingen bliver større, tillige til Afbenyttelse og Brug for Omegnens Beboere, om de dertil maatte Have Lyft. Saalange jeg forbliver her paa Stedet, forpligter jeg mig til, foruben et aarligt Bidrag af 6 til 10 Rote. til Bogers Indkjob, at vedligehelbe Indretningen med Bogers Udlaan og derover at holde neiagtig Bog; men i det Tilfælde, at jeg enten blis ver forflyttet eller og ved Døden afgaaer, da er mit Dnste: at mine Eftermænd i Kaldet maatte paalægges, at imodtage Almues Bibliotheket med Reol efter ven Optegnelse, som i den her værende Protocol fin. des; at lade som hidtil Bogsamlingen forblive i Præs ftegaarden; at paatage sig Omsorg med Bøgernes Udlevering, og indføre i Protokollen under Laanerens Navn, hvilken Bog, han har imodtaget, og hvad Day den blev afhentet. Skulde det lykkes mig om nogle Aar at kunne tilbyde Beboerne i Nabo: Sognene lige Abgang med mine Sognefolk til Bøgers Laan af dette Bibliothek, da forventer jeg og, at mine bette Bib jeg og, at Eftermænd forpligtes til at paatage sig den samme Umage med Bogers Udlevering til disse. For at Orden kan vedligeholdes og Bøgernes Untal ikke skal formindskes, har He. Høicerværdighed Hr. Biskop Boys sen lovet, paa fine Bisitatser i Sognet at eftersee Biblios theket og Protocollen, og hvergang i denne at tegne, i Hvad Tilstand han har forefundet det hele. Præsterne 2011 forbinder jeg mig til, i Sondre Kirkeby bør derfor være ferbundne til med 20 Jan. beres øvrige Embedsbøger, ogsaa at forevise Biblios thekets Protokol for Biskopen. Carlig strax efter Mis chelsdag bor Præsten offentlig bekjendtgjøre for Sogs nefeltene, at Enhver har Frihed til at faae Bøger uden Betaling til Gjennemlæsning af denne Bogfam ling, paa det Vilkaar, at levere Bøgerne tilbage i ustadt Stand, og i modsat Tilfælde at erstatte Bos gens Priis, imod at han beholder det beskadigede Exemplar. Om det hænder sig, at jeg fulde blive forflyttet til et andet Sted, da saalænge jeg lever og saalænge intet betydeligt Ban. hæld maatte møde mig, aarlig at bidrage til denne Bog samlings Forøgelse og Webligeholdelse, saa meget som min Formue vil tillade det; og skal da mine Efs termænd i Kalbet være forbundne til at imodtage bette Bidrag af Bøger, saavelsom de Skrifter det maatte behage det Kongelige Landhuusholdnings- Selskab at ficente denne Bogsamling, i Følge Selskabets Skris velse af 11te April 1806, hvori loves, at saavel Sela ffabets mindre Skrifter, hvoraf endnu haves Forraad, som dets herefter udkommende Skrifter stal vorde stjæns fede til den af mig i Søndre Kirkebye paa Falster oprettede Almue: Bogfamling. Det kan vel ikke paas lægges mine Eftermænd i Kaldet, foruden anførte Uleilighed med Bogfamlingen, at bestride en og ander Udgivt som kunde indtræffe, uden de dertil selv maatte findes villige, men i det Tilfælde at en eller anden Bog ved flittig Brug kunde behove et nyt Bind, eller og der af tilsendte Beger blev frævet Fragt o. f. v. troer jeg ikke, at Læserne vilde fortryde paa, at disse Omkostninger paa dem bleve reparterebe og af Præs flex indkrævede. Saalænge jeg er til, skal disse ets 20 Jan, traordinaire Udgivter af mig blive besørgede. Endnu 21 Jan, har jeg dette Dnske, at denne Bogfamling maatte bære Navn af det Sørste Laanes og Læse Biblio, thek for Almuen. Denne Bestemmelse for det af mig oprettede Læse Bibliothek onsker og beder jeg at maatte allernaadigst vorde gratis confirmeret. Til end mere Sikkerhed at dette Gavebrev er af mig for fattet og med egen Haand underskrevet, har jeg for. manet e af mine Herredsbrødre, at underskrive tils lige med mig. Sender. Kirkeby Præstegaard d. 24 de Novbr. 1808. E. J. Paludan, Præst til Sognene Sønder. Kirs feby og Sønder. Alslev. Ut dette Gavebrev af Hr. Pastor Pas Iudan er forfattet og underskrevet i vo res Overværelse, bevidne vi underskrevne. Datum ut fupra. Steensstrup, Elers Roch, Præst til Karleby. Præst til Horbelov. Kongl. Resol. hvorved bifaldes, at Æbel toft Byes Borger væbning, der bestaaer, foruden Artilleri Corpset, endnu af en første og an den Afdeling Infanterie, hvilke ere af en gandite uhensigtsmæssig liden Størrelse: herefter alene sal bestaae af et Artilleri Corps, og at altsaa begge Afdelinger Infanterie Fulle indgaae, hvorved Artis lerie Corpset, som nu fun bestaaer af I Officeer, 2 Underofficerer og 24 Mand, formenes at kunne forøges til 2 Dfficerer, 4 Underofficerer og 34 til 38 Artillerister, naar alt brugeligt Mandskab derved 21 Jan. ansættes. (g) Ganc. Prom. (til Amtmanden over Brads 21 Jan. berg Amt), ang. Forhøielse i Varetægts- Forflægnings- Penge. (h) Gr. Af Hr. Amtmands Skrivelse dat. 7 Decbr. f., X. har Cancelliet erfaret, at De indtil videre har tilstaaet Lensmændene i det Dem anbetroede Amt, en Forysielse af 4 daglig i de dem, fer Urrestanters Forflægning ved Kongelig Resolution af 31te Decbr. 1802, bekjendtgjort beb Cancellie Circulair Skrivelse af 15de Januari 1803, forundte 8 daglig. Foranlediget heraf skulde Man herved tjenstligst melbe, at det efter Omstændighederne kan tillades Lensmændene i det Dem anbetroede Amt at beregne sig 12 B. dagligen for Arrestanters Forflægning fra den Tib, de har tilstaaet dem ovennævnte Forhøielse og indtil Modtagelsen af denne Skrivelse, fra hvil ken Tid og indtil videre Lensmændene, i Lighed med det, som for andre Distrikter i Norge er bestemt, ikkun bør nyde 2 ß8. Forhoielse i de dem, ved ovenanførte allerhøieste Resolution tillagte Varetægts: og Forflægningspenge af 8 B. baglig. Canc. Prom. (til Amtmændene over Nord- ar Jan. landenes og Finmarkens Amter, Notits til Admiralitetet), ang. Vardehuus Garnisons Recrutering af Amtet. Efterat Cancelliet havde brevverlet med det Konge lige Commissariats: Collegium, angaaende hvorledes Fæstningen Vardøhuses Reutering paa den meest (g) Uf Cell. Tid. No. 11, S. 93. (h) fr. 14be, 21de og 28de Jan. 1809. 21 Jan. hensigtsmæssige Maade for Fremtiden kunde see af Finmarkens eget unge Mandskab, er denne Sag af bemeldte Collegium bleven Hs. Majesteet allerunderdanigst forestillet, hvorpaa det har behaget Allerhøists samme allernaadigst at resolvere saaledes: 1) Den under 14de Febr. 1806 afgivne allerhoieste Resolue tion, hvorefter Vardøhuses Rekrutering skulde afholdes af de Mandskaber, der i deres pngre ar begive sig fra beres Fodestavne i Norges spblige Egne til Nordlandene og Finmarken, skal være ophævet; hvorimod de Mandskaber, der aarligen udkræves, til at complettere Garnisonen paa Vardehuus, skulle udskrives deels af dem i Finmarken, som muligen frivilligen tilbyde siz at tage faaban Krigstjeneste, deels ved, efter en forholdsmæssig Fordeling i begge Finmarkens Amtss Fogderier, at vælge de beqvemmeste Mandskaber for Land Etaten, hvorved der, forsaavidt Mandskabet af Senjens og Tromsoens Fogderie angaaer, bliver at tage Hensyn til dem, der ansees mest undværlige for So-Indrulleringen, da disse skulle, i Analogie mrd den 9de S. af So. Indrullerings Forordningen fortrins ligen afgives til benævnte Garnison, naar ellers ingen grundet Indvending herimod moder, og de i øvrigt ere duelige til Soldater. 2) Tienestetiden for de Mandskaber, som saaledes afgives, skal bestemmes til 4 War, og Antallet af det Mandskab, som udskrives, skal være aarligt af Garnisonens Styrfe, foruden faa mange Mand, som maatte behøves, til at besætte den tilfældige Abgang. Denne allerhoieste Resolution, som fra bet Kongelige General Commissariats-Colles gium er Cancelliet communiceret, skulde Man herved tjenstligst tilmelde Hr. til fornøden Efterretning. Rescr. (til Amtmanden over Præstøe Amt), 24 Jan, ang. Forandring med Civil: Embedsmændene i Næstved og Vordingborgs samt og Herlufholms Birker, samt med deres Indkomster. (i) Gr. Følgende fra endeet Embedsmænd, i det Amtman den anfortroede Præstee Amt indgivne Ansøgninger om at borbe i Naade entledigede fra deres Embeder, paa Grund af, at tiltagende Wider og Svaghed gjør dem det umuligt, med den Nasthed og Nøiagtighed som skee bør, at opfylde deres Embedspligter, nemlig fra: 1) Birkedommer in cheldei ved Herlufholms Birk. 2) Cancellie Raab Wulff, Borgemester og Byfoged i Næstved, samt Hers redsfoged og Skriver i Tybjerg Herred; 3) Byfoged Hea boe i Vordingborg; 4) Birkeskriver ved Bordingberg Birt, Kammerraad Prehn; og 5) Byfoged Werligh i Præsts. Efterat Kongen har taget disse Ansøgninger tilli gemed Amtmandens derover afgivne Erklæringer, &c. i neieste Overveielfe gives hermed tilkjende, at Kongen i Naade hermed ville have entlediget. 1) Bors gemester og Byfoged i Næstbed, samt Herredsfoged og Skriver i Tyberg Herrad, Cancellie: Raad Wulff, fra disse hans Embeder, imed deraf at nyde i aarlig Pension for fin Livstid 800 Rotr., der skal udredes af Eftermanden i Embedet, af hvilke 800 Rdlr. de 200 Rdlr,, der nu svares af Byefogden i Ring sted, og for Herredsfogedgaarden, som er bortforpag tet, skal ved Cancellie. Rand Wulfs Dod tilfalde fornævnte Ringsted Byfoged: og dermed forbundne Hers redsfoged Embede og de øvrige 600 Ndir. den tilkoms mende Byfoged i Næstved, dog at denne skal udrede 200 Rdlr. aarlig til Justitsfondet saalænge indtil de 700 Rdlr. der nu paalægges Samme til Byfogderne Werligh og Seboe, ere ophørte. 2) Birkeskriveren ped Vordingborg Birk Kammerraad Prehn med er Pension for sin Livstid af 600 Ndir. aarlig, der skal (i) See Rescr. 9 Juni 1809. 24 Jan. ubrebes af Byfoged Embedet i Vordingborg, samt dermed forbundne District af Vordingborg Birk. 3) Birkedommer Sincheldei imod at nyde i Pension a) den visse Len af Herlufsholms Stiftelse 52 Rdlr. b) af de Birkedommeren og Skriveren tillagte 9 Favne Brænde, de 4 Favne og 6 a 8 Las Torv. c) De 6 Tender Land af Stiftelsens, som han hidtil har havt i Brug imod aarlig Afgivt 4 Rdlr. d) Den hidtil havte Bopæl. e) Dommerkornet som er 16 Tor. Byg. 4) Byfoged og Skriver, samt Veier og Maaler i Vordingborg, Seboe, med 400 Rdlr. aarlig Pension af Justitsfondet; 5) Byfoged og Skriver i Præste, Werligh, med 500 Rdlr. aarlig Pension, som beta les ham med 200 Rott. af Eftermanden og 300 Rdlr. af Justitsfondet: 6) at Serlufsholms Birt for Fremtiden skal nedlægges, og Districtet henlæg ges under Tyberg Herred, dog at Herredsfogden sammesteds indtil sincheldeis Dod blot erholder de Ind komster af Birket, som foran allernaadigst ere benævnte og ere tillagte Sincheldei; 7) at Birkedommer og Skriver Embedet ved Bordingborg Birk skal nedlæg ges, og Districtet deles saaledes, at de af Amtmanden paa den derhos hæftebe Fortegnelse, (k) i Forslag (k) Til Vordingborg Byfoged henlægges: Af Vordingborg Sogns 111|11||[] Ørslev Sogn fteregitsborg Sogn Udby Sogn Kastrup Sogn Sverdborg Sogn Kjøng Sogn pammer Segn Lundby Sogn Vesteregitsborg Sogn Mogenstrup Sogn Masned en Hartkorn. 155 dr. 288 3272 257 263 465 509 368 386 29 176 20 3°45 d. bragte 3045 Td. Hartkorn skal henlægges til By 24 Jan. fogden samt Byskriveren i Vordingborg, under Navn af Vordingborgs sondre Birkedistrikt, samt at de ligeledes forestanede 2465 Tdr. Hartkorn skal henlægges til Bys fogden og Byskriveren i Præsto under Navn af Bors bingborgs nordre Birkedistrict; og endelig at de øvrige 308 Tb. Hartkorn skal henlægges under Herreds fogden i Tyberg Herred, og 8) at der til de nye Embedsmænd i Vordingborg Birk skal for Fremtiden erlægges 4 B. af hver Td. Hartkorn aarlig istedet for Dommerkorn, V. G. R. og Gen. Toldk. Circ. (til samt: 26 Jan. (!) lige Told- og Consumtions. Steder i Sjelland, Lolland, Falster, Møen og Samsøe, samt i Jydland), ang. Rük. Attester der skal tilveies bringes, naar Warer, der ei her maae forblive, ere plomberede og udførte. Til Præstø Byfoged henlægges: f Schibbinge Sogn Beldringe Sogn Hartkorn. 169 Zdr. 1111 Ullerslev Sogn Mahrn Sogn Jungshoved Sogn Kallehauge Sogn Baarle Sogn Snefere Sogn Everdrup Sogn Tit Næstved Byfoged henlægges: Uf Neftelsøe Sogn Ronnebeks Sogn Torværd Sogn 222 311 405 241 498 237 153 227 2465 Tdr. Hartion. 46 Tbr. 115 14,0 7% 308 br. Sistrup Sogn (1) Zil førstnævnte 5 Lande under 26be men til Jydland under 28de Jan. 26 Jan. 27 Jan. 27 Jan. Bed allerhoieste Resolution af 2cbe dennes er det allernaadigst befalet, at naar Varer, hvis Forblivelse her i Lanbet ikke er tillabt, anmeldes til Udførsel og til den Ende forlanges plomberede, sal Affenderen vere pligtig at tilveiebringe Attest fra det sidste Grænds se Toldsted i Rigerne eller Hertugdommene ei blot em Toldplomben har været ubrudt eller ubeskadiget, men og at be, plomberede Varer ved Udførselen ere rigtig befundne i alle Henseender at svare i Beffaf fenhed, Tal, Maal eller Vægt til Afsenderens Opgis Dette meldes til allerunderdanigst Efterretning vende. og Jagttagelse. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Ribe Stift), ang. at 800 Rdlr. maae for Egtved Præstegaard erholdes. Gr. Sognepræsten for Egtved og Bisted Menigheder i Stibe Stift, Hr. Johan Peter Robfe, har til det danse Cancellie indsendt en Unføgning, hvori han, i Be tragtning af, at han har tilsat betydeligt og er geraadet i megen Gjeld ved at istandsætte sin Præstegaard, som han imodtog i meget forfalden Tilstand, allerunderdanigft har anholdt om, at maatte af Eftermanden i Kaldet nyde i Betaling for Præstegaarden 800 Hole. Herved bevilges, at fornævnte Hr Røbke, eller Hans Enke maae af Eftermanden i Egtved og Disted Sognekalb nyde 80 Rote. i Betaling for Præste. gaarden, naar denne afleveres i fuldkommen lovfors svarlig Tilstand. Rescr. (til Fyens Biskop), ang. Brahes trolleborg og Krarup Sognes Forening til et Sognefald. Gr. I en til det danske Cancellie indgiven Ansøgning, har Besidderen af Baroniet Brahetrolleborg i Fyen, D. 6. E. Greve af Reventloui Anledning af den nuvæ rende Vacance i Krarup Sognekalb, allerunderdanight anholdt am: 1) at dette Kald og Brahetrelleborg Kald, som ved allernaadigst Rescript af 2ide Stobbr. 1800 27 Jan, bleve adskilte, (m) igjen matte forenes til et Sognekalb. 2) At det maatte tillades ham istedet for de ved det an førte Rescript fastsatte 600 bit, aarlig, i Overeenstems melse med den under ite Deebr. 1789 confirmerede Cons tract mellem hans afdøde Fader og din daværende Sognes prast, at betale Værdien af de for Præstetienden og Smaas redselen af Baroniets Andret i begge Sogne bestemte 110 er. Rug, 55 Zdr. Byg og 110 Edr. bavre, hvert Aar efter Misdettallet af de sidste 10 Aars Capitelstaxt 3 eg 3) at Lydinggaard Byes Beboere, som ved den nævnte Deling bleve henlagte til Krarup Sggn, nu igjen maatte henlægges til Brahetrolleborg Sogn. Hermed bifaldes at Brahetrolleborg og Krarup Sogne atter forenes til et Sognefald: at Lydinggaard Byes Beboere henlægges under det førstnævnte Sogn, samt at Baroniets Besiddere istederfor de ved Rescripa tet af 21 de Novbe. 1800 bestemte 600 Note., maae betale Pecestetienden og Smaaredselen af Baroniets Undeel i begge Sogne med 110 Tor. Nug, 55 Tdr. Byg og 110 Tor. Havre aarlig efter Middeltallet af de sidste 10 Aars Capitels Tast. Canc. Prom. (til Sjællands Biskop), ang. 28 Jan, at Degnene i Præstens Forfald uvægerlig i Degnestolen læse en Prædiken eller anden religiøs Afhandling, og i Degnens Forfald, en skikkelig ig Mand af Sognet. Gr. J Anledning af deres Heiærværdigheds Ferestilling af 22de Decbr. sidstleden, betreffende det af Amsprovsten over Bornholm til dem indgivne Forslag til en alminde lig Bestemmelse for Kirke Tjenestens Forretning i det Tils fælde at pludselig paakommen Sygdom eller andet Forfald maatte hindre Præsten fra selv at forrette Tjenesten, fulde Cancelliet herved tjenstligst melde til behagelig uns derretning og Betjendtgjørelse for alle Vedkommendel: Ut dette Collegium i Overeensstemmelse med bemeldte Fore flag og med hensyn paa hvad Deres Heiærværdighed om denne Sag har yttret aldeles bifalder som gjeldende Regel for Fremtiden. (m) See derhos Rescript Sbe Mai og 21de December 1802, 27 Jan. 28 Jan. 1) At Degnene uvægerligen bør, naar de ikke, i Følge Rescriptet af 13de Febr. 1801 maatte have Udgang til at betræde Prædikestolen, i Degnestolen, i Præstens Forfald, læse en Prædiken eller anden religios Afhandling, eller naar Degnen tillige var syg, at dette da maatte forrettes ved en anden skikkelig Mand af Sognet, eller og at Kirketjen. sten i faadant Tilfælde afholdes alene ved at afspnge de sædvanlige Pfalmer, dog at i første Tilfælde Balget af den Prædiken eller Afhandling som skal oplæses, ei overlades Degnen med mindre denne er selv berettiget til at prædike, og end nu mindre til Kirkesangeren eller Skolelæreren, men at Samme opgives af Præsten, og at i det ringeste Bogen, af hvilken saadan Prædiken eller Afhandling blev taget, maatte være valgt af denne Embedsmand: 2) at en passende Mulct paalægges Degnen eller Kirkesangeren, naar han forsommer det ham af Præs sten i denne Henseende paalagte, eller naar han, uden Competence betræder Prædikestolen: 3) at Degnen hverken i Almindelighed eller i Særdeleshed bor sende nogen Anden at forrette Tjenesten i sit Sted uden Præstens Forevidende. Canc. Prom. (til Fyens Stiftam and), ang. at Sonder-Næraa Sogn og dets Anner bør hvert forsørge fine Fattige, samt om Præstens og Degnens Bidrag til Disse. Gr. J Anledning af ben af Stiftet under 8de 8. M. hertil indsendte Skrivelse fra Præsten for Sønder Naraa br. Niber, hvori han forespørger, om Sonder Næraa Sogn i Odense Amt og Unnexet Aarslef Sogn i Svends borg Amt hver for sig særfitt skal forførge deres Fattige Fulde Man herved tjenstligft anmode Hr. Stiftamtmand om, behageligen at ville tilfjendegive Vedkommende, At hvert af bemeldte Sogne i Følge Placaten af 28 Jan. 2den Septbr. 1808, bør have en særskilt Fattigcom mission og at hvert af dem ogsaa særskilt bor forsorge dets egne Fattige; Med Hensyn til hvad der i Stif tets Skrivelse er yttret om, hvorledes der med Præs ftens og Degnens Bidrag til Fattigvæsenet formeent ligen burde forholdes, skulde Man ikke undlade at melde: at Cancelliet anseer det for rigtigst, at deres Bidrag blot kommer det Sogn tilgode hvori de have deres Bopæl. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over 28 Jan, Bergens Stift), ang. Tillæg i Fangers Underholdningspenge.

Gr. J Anledning af den hertil indkomne og med Hr. Stiftamtmands Erklæring af 27de Aug. f. 2. forfynede Uns søgning fra Lensmand Johannes abfen paa Store Godsen af Sundhordlehns Fozderie, hvori han blandt Andet anholder om, at tilstaaes Forhøielse i Forflægningss og Baretægtspengene for de hos ham i arene 1304, 5 09 6 anholdte Tyvs-Arrestanter m. v., fulde Man. til behagelig Efterretning og videre feiende Foranstaltning, tjenstligst melde: at dette Collegium efter Omstændighederne bifalder, Ut Arrestforvareren i det ham anbetroede District indtil videre tilstaaes et Tillæg af 2 ß. dagligen til den dem ved Cancelliets Circulair Skrivelse af 15de Jan. 1803 for criminelle Fangers Underholdning til lagte Betaling af 8 B. dagligen. Rentek. Prom. (til det danske Cancellie), 28 Jan, ang. Kongereiser af de annecterede Batail løners Mandskab. Gr. Det har behaget det kongelige Cancellie i Skris delse af rode denne Maaned at forlange dette Collegit Betænkning over en Forespørgsel fra Stiftamtmanden Ges heime Conferentsraad Gersdorf, om den de forrige Landeværnsmænd tilstaaede Frihed for Kongereiser og hielp til deres Jordes Drift, medens de vare fra deres hjem i militair Tjeneste, safaa nu kan være gjeldende for Mande 28 Jan, Fabet beb de annecterede Batailloner? Anledning hvor. 28 Jan. af skulde vi ikke undlade at fermelde i tjenstlight Gienfoar, at entstammeret er af den Formening, at, da Borordningen af te Junii 1802 ikke er igjentagen i Forordningen af 15de Februari 1808, som derimod ophæ ver alle foregaaende om Landeværnet udgangne Unordninger: Saa maa den Landeværnsmændene ved forberørte Forordning af 11te Junii 1802 tilstanede Fritagelse nu bortfalde for Mandskabet ved de annecterede Bas tailloner, og det faa meget mere, som de egentlige Land. soldater ingen saadan Frihed nyde, derimod anseer Mentekammeret, som vi allerede i vor Skrivelse til velbemeldte Cancellie af Ste Marts 1808 haver taget es den Frihed at yttre, de annecterede Batailloner liges faa berettigede som Landsoldaterne til at kræve Hjelp til deres Jordes Dyrening i Overeensstemmelse med Forordningen af 31te Jan. 1806 og Placaten af 4de Aug. 1808, naar de ere fraværende i militait Tjeneste og det saa meget mere, som den sidstmeldte Anordning tilfiger de til Hs. Majeffcets Krigstjeneste indkommanderede Huusmænd i Almindelighed den oms meldte Hjelp. Angaaende denne sidste Post har Kam meret, da Forordningen 31te Jan. 1806 og 4de Aug. 1808 ere udfærdigede gjennem Rentekamméret, under Dags Dato tilskrevet Amtmanden det Fornovs ne (n) overladende til det kongelige danske Cancellie at afgive den fornødne Resolution paa den forste Post, som vebkommenbe de om Landeværnet og de annecterede Batailloner igjennem velbemeldte Collegium udfærdigede Unordninger. Rentek. Prom. (til Fyens Stiftamtmand), ang. Hjelp ved Jordes Drivt for annecterede (n) See næstfølgende Prom, Batailloners Mandskab medens det i militair 28 Jan. Tjeneste er fraværende. (0) Gr. Det kongelige danske Cancellie har tilstikket Rentekammeret til Betænkning en Skrivelse fra deres Excets lenre af 25de forrige ained, som iblandt Andet indes hilder en Forespørgfet, om den pieto, som bed Anordnin get er tillagt Bandsoldater til deres Fordes Dyrkning naar de ere fraværende i militair Tjeneste, ogfac under lige Omstændigheder kan tilkomme de annecterede Batailloner? I Anledning heraf maa si tienftligst melde, at Rentekammeret anseer Mandskabet ved de annecterede Batailloner (p) ligefra berettiget til at træeve Sjelp til deres Jordlodd.s Dyrkning i Dyereensstemmelse med Forordningen af 3ate Januari 1806 og Placas ten af 4de August 1808 naar de ere fraværende i militair Tjeneste og det faameget mere, som sidst meldte Anordning tilfiger de til 55. Majestats Krigss tjeneste, commanderede Huusmænd i Almindelighed den ommeldte Hjelp. Rentek. Prom, (tit Hr. Greve Reventlov), 28 jan. ang. om Skolelærerne, der ved udskiftning er tillagte Jord, kan tilkomme Fourage. (q) Gr. Ved Skrivelse af 7de denne Maaned hat Hr. Greve hertil gjort Forefpergtet, om den Skolelærerne ifølge det provisoriske Stole. Reglement af robe October 1806 tilkommende Fourage, ogfaa tilkommer Stolelærerne, som ved Byernes udstiftning er tillagt Jord m. m. I Anledning heraf maae Rentekammeret tjenstligst melde, at, da den Ford, som ifølge Anordningerne skal udlægges Stolelærerne i Ulmindelighed, fun fan ansees tilstrættes lig til 2 Keers og 6 Faars Græsning; (o) Efr. Næstforanstaaende. (p) Med Disse er skeet Forandring, som fees i Betjend giørelsen af 25de Jan, 1816, (q) See nu Anordningen af 29de Juli 1814 VII. Deel, 1ste Binds 2det Sefte, a8 Jan. 2 Febr. Saa følger deraf, at der til disses Vinter-Foering maa af Stole Districtet leveres den af Reglementerne bestemte Fourage af tvende Læs He og 8 Læs Halm, med mindre Skolelærerne allerede tilforn skulle være tillagt faa megen Jord, som maatte kunne ansers tilstrækkelig til at kunne afgive saavel Vinter. Foering som Græsning for det ommeldte Antal af Kreaturer, eller og det specielt af Hs. Majestæt approberede Skoles Reglement for Brahetrolleborg Gods maatte kunne anfees for at gjøre Undtagelse fra de almindelige Un ordningers Forskrifter. Ganc. Circul. (til samtlige Over-Øvrigh: der i Dans mart), ang. bvorledes de af Fjenden opbragte Cof fardiskibes Mandskaber skulle ved deres Tilbagekomst her i Rigerne, eramineres om deres Anstrængelse for at undgaae Opbringelse. H6. Majestet Kongen har under gde f. M. tilstillet Cancelliet følgende allernaadigste Befaling. "Bi finde det efter Omstændighederne nødvendigt, at Skibsfører og Skibsmandskab fra ethvert dansk Goffardiffib, sem af Fjen ben er blevet opbragt, naar de fra Krigsfangenskab udløses eller frigives, strap ved deres Tilbagekomst til vore Riger og Lande, underkastes en neiagtig Examinas tion af den nærmeste So-Ret, i Forening med en Sfficeer af vor So:Etat, som i faa Fald maatte til træde Retten, for at det veb saaban Examination fan vorde tilstrækkeligen oplyst, hvorvidt Skibsfører og Mandskab have viift pligtsfyldig gtpaagivenhed og Anstrængelse for at undgaae den fjendtlige Opbringelse, eller om de have gjort sig fyldige i nogen Stjobes løshed og Pligtforfømmelse, som kunde paabrage dem Tiltale og Straf," I at meddele Dem denne allerhøieste Befaling til behagelig Efterretning for Vedkommende, 2 Febe. har man ikke skullet efterlade herved tjenstligst at uns derrette Dem om, at det kongelige Admiralitets. eg Commissariats Collegium, med hvilket man i den Uns ledning har fort Breoverling, bar timmeldet Cancelliet, at følgende officerer er tillagt Dibre, efter Dv. righedens Unmodning, at tiltræde den Sø Ret, som efter D. 2. 4-8-1 bestaaer af ethvert Steds ordio naire Dommer, og i ovenmeldte Tilfælde fettes, nem lig: . . her i Staden; R. i Kjøge; G. i Grøns sund; han opholder sig i Nykjobing pac Falster; S. i Aalborg; W: i Aarhuus; fer Fladstrand og Randers, eller i Nærheden deraf, udnævner R. i Aalborg en Officeer dertil. I Dorigt maae man udbede sig, at de faa betimeligen vil anmode den vedkommende So Officeer, om at tiltræde Retten, at han kan være tilstede til den Tib Samme er berammet at hol des. (r) Rescr. (til Stiftsøvrigheden over Aarhuus 3 Febr. Stift), ang. 2 Torveskifters Overladelse fra Randlev til Sarild Præstegaard, og aarlig Refusion til den Første. (s) Herved fastsættes: at 2 smaae Torveskifter, som nu tilhøre Randlev-Præstegaard, nemlig det Vests lige og lige, maae for bestandigt henlægges til Sarild-Præstegaard, paa de Vilkaar, at Præsten til Randlev forbeholdes Ret til at benytte den Græsning som efter Tervebjergningen findes paa disse 2 Udskifter, samt at nuværende og efterkommende (1) 2f Goll. Tid. No. II, S. 90+ (s) 2f Coll. id. No. 48, S. 333.. 11 a 3 Febr. Præster i Sarild stedse svare 4 Rdis. aarligen til Præsten i Randlev.. 3 Febr, Rescr. (til Biskopen over Nordlandenes og Finmarkens Amter), ang. Bolig for Hem nas Capellan, og Noget til Præstegjeldets Skolevæsen. Gr. Den refiderende Capellan for Hemnes enighed under Nordlandenes Amt, pr. Lauritz Cbriftian heting, har i en til det Danste Gan ellie indsendt Ansøgning, anholdt om, at den ene Patt af den Kirken beneficerede Gaard Selfors, som bebors af Opsibderen Niels Pedersen, maae blive bestemt til Capellangaard for Eftertiden, da nærværende Capellangaard Steennesse er faa tiden og flet, at han ingen Nytte har af Samme, og at den anden Part i bemeldte Gaard Setfors, som beboes af Lei:ændingen Svend Hansen, maatte efter hans og Kones Dad blive bestemt til et Galesæde, imod at vedkommende Brugere af Jorden, enten Enken eller Capellanen, fulde være forbundne til at afaive hver 8 Tor Korn af Jordens 2v! til den bedst fortjente Skole mester Moe Menighed, og at ban af den førstmeldte Gaardspart, naar den bliver Capellanbolig, svarer hver attende b Korn af Jordens afgrøde faar Udsæden er fradragen, til forældreløse og fattige Berns Underviisning Hermed bevilges og fastsættes: at den ene Part i den Hemnes Kirke beneficerede Gaard Selfors, som beboes af. Opsidderen Niels Pedersen, seat, naar den bliver bygsfelledig, anvendes til Bolig fer den refiderende Capellan i Hemnes Menighed, og at den anden Part af bemeldte Gaard, som beboes af Leilan dingen Svend Sansen, naar den bliver bygfelles dig, maae anvendes til et Entefcéde ved fornævnte Capellanie, imod as vedkommende Besidder, enten Ea pellanen eller Enken, aarlig erlægger til Kirken de Samme tilkommende Indkomster af denne Gaard, og desuden afgiver den 8de Deel af det paa Jorden avlede Jorn, naar Udsæden er frädragen, til Prestes gjeldets Skolevæsens Forbedring. Canc. Prom (til Kjobenhavns Magistrat, Notits 4 Febr. til Stiftamtmanden i Aarhuus og at bekjendtgjøres Vedkommente), ang. 4 pet. Auctions Salarium, af en priisdømt og i Aarhuus bertsolgt Skibslabning.

Gr. Stibscapitain Dahl her af Staden har i en her til indkommen Skrivelse gjort Forespurgfet om Auction6- directeurene i Aarhuus kunne beregne sig 4 pet. i Auc tions Salarium efter Sportel Reglementet af 19de Decbr. 1800, § 183 cft. med § 186, af det priisdømte Smaffib Bettys Cadning, der ved Auction er udbragt til 53528 Ndir. 5 t. I f. paa Grund af, at disse Varer ere solgte stykkevis og under forstillige Nummere. I Unledning heraf anmodes Kiøbenhavns Magistrat at tilkendegive fornævnte Skibstapitain Dahl, at, siden de citerede §§. i Reglementet gjøre Forstiet paa Varer i Almindelighed og Kjøbmandsvarer i Særdeleshed: Saa fynes det klart, at den ved Reglementet tilstaaede Nedsættelse i Auctionss Salariet ikke har Hensyn til Varernes, men til Sælgers nes Beskaffenhed, saaledes at ikkun de til deslige Varers Afhændelse berettigede Handelsmæud, kan tilstaaes Moderationen;

Paa Grund heraf finder Cancelliet altsaa, at Auc tionsdirecteurene retteligen have ansat Auctions salariet af det priisdemte Skibs Ladning til 4 pet., efterdi de, ber in cafu maa ansees som Sælgere, ikke have drevet Handel med de bortsolgte Varer, og Varene følgelig ei heller kunne ansees som Kjobmandsvarer, ligesom Afhændelsen af Samme ei har været frivillig. Rescr. (til det kongl. General Postamt), 7 Febr. ang. Forandring med dette. (t) Bemeldte General-Postamt skal fra nu af tillægges. Benævnelse af kongelig General-Postdirection,. og den under 27de f. M. beskikkede første Postditeur, forrige Stiftamtmand Sellfried, skal tillægges Embedsnavn af General Postdirecteur, og Rang No. 5 i 2den Classe. De øvrige Tilforordnede i (t) Af Coll. Tid. No. 11, S. 89 90. 7 Febr. General: Postdirectionen, stal tillægges Embeds Navnet Postdirecteurer med den Rang, som nærmere bestemmes, og fulle Forretningerne nu for Tiden beles saaledes imellem Medlemmerne af General Posts directionen, at General Postdirecteur Sellfried, foruden det almindelige Overtilsyn, skal overtage den specielle Bestyrelse af det schlesvig holstenste Post- og Befor bringsvæfen; Etatsraad Lange vedbeholder de samme Forretninger han hidtil har hant, som tiltrædende Med. tem fra Finantskasses Directionen; Kammerjunker og Postdirecteur Harboe overtager den specielle Bestyrelse af det norske Postvæsen; Justitsraad og Postdirecteur Monrad af bet danske Postvæsen, og Justitsraad og Postdirecteur Rosenvinge Kolderup af det danske Befordringsvæsen. Febr. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Aggershuus Stift), ang. hvorledes Consumtions: Afgivterne i Porsgrund skal lignes og oppe bæres. Gr. Af Hr. Kammerherres Skrivelse dat. 3die Decbr. fidftt, med derhos fulgte Bilage, har Cancelliet erfaret, at der er opstaaet Evivl om, hvorledes Consumtionen i Porsgrund fat lignes og oppebæres, efterat Rescriptet af 4de Decbr. 1807, har givet Porsgrund Privilegier som Bye m. v. Efter desangaaende at have brevverlet med det Kongelige Bestindist Guineise Rentes og General Toldtammer, fulde Man, ved at tilbagesende det med bemeldte Deres Stris veise fulgte Consumtions Mandtal, til fornøden Efterrit ning og videre Bekjendtgjørelse tjenstligst melde: At den sædvanlige Ligning efter Præste. Mandtal, lene indtil videre bør vedblive, og de paalignede Con sumtions Afgivter efter Forordningen af 22de Decor. 1761, af Fogden i Nedre Tellemarkens Fogderie oppe. bæres, og af ham inddrages i det Regnskab, han over. Consumtions Afgivterne aflægger til bemeldte General Toldkammer. Canc. Prom. (til Amtmanden over Stavan 7 Febr. ger Amt), ang. Bestemmelse for Varseistid som til Underretterne skal gives dem, der boe indenlands og uden Laugdommet. Gr. Sorenßriveren i Fedderen og Dahlerne &. B. hrap har begjært Cancelliets Resolution, om den Bestemmelse, som i Lovens 1-4-9 er fastsat for Bars. ler, der til Underretterne skal gives dem, som boe indens lands og uden Laugdammet, endnu tan anfees gjeldende, eller om 1-4-8 bar, i Betragtning af, at Stifts:Overs retterne maa anfees at være traadte i taug - Retternes Eteb, tages til Følge ved Indvarsling af Enhver, der boer inden Stiftet, uden Hensyn til, enten han boer & Eaugbommet eller ikke. Foranlebiget heraf, fulde Man tjenstligst anmode Hr. Amtmand behageligen at ville tilkjendegive bemeldte Sorenskriver Thrap, at Forordningen af 11te Aug. 1797 om Stifts. Overretternes Oprettelse ikke kan antages at have bevirket negen Forandring i den ved 1-4-9 bestemte Barselstid, hvilket er saa meget mere indlysende deraf, at der ved Forordningens §. 23 angaaenbe Bestemmelsen af Barsler til Stifts-Overs tetterne er taget Hensyn til Stifternes Inddeling i Laugdommer. Og vil som Følge heraf, den ved Los eens 1-4-9 fastfatte Bestemmelse frembeles blive uforandret at tage til Følge. Canc. Prom. (til Over Øvrighederne 7 Febr. i Norge, Notits til det Kongl. Gen. Land-Des conomie og Commerce-Collegium), ang. tilba gestaaende Vragerpenges Inddrivelse ved Udpantning.

Gr. Efterat have modtaget fornævnte Collegii Skrivelse bateret zobe f. M. betreffende Inddrivelsen af tilbage faaende Bragerløn i Norge, meldes berved: At Bragerpenge For de Varer, som, ifølge de eris Berende Anordninger, ere Vragning underkastede, bør, 7 Febr, i Tilfælde af at Vedkommende vægre sig ved at erfægge Betalingen, inddrives ved Udpantning efter Øvrighe 7 Febr. 7 Febr. dens Foranstaltning, ligesom Saavant i Henseende tit Maalerpenge er fastsat ved Forordningen af 21de Octor. 1791, Gane. Prom. (til Stiftamtmændene over Aggers huus og Bergens Stifter, (u)) ang. at Omkostnin gerne ved Opbyggelse af Krogsund og Bierke Sund Broer skal lignes poa Uggershus Stift. Gr. Efterat have modtaget Hr. Kammerherres Betænkning dat. 17de Decbr. f. 2. angaaende ligningen af de paa Opbyggelsen af Krogfund og Bjerke Sunds Broer i Ringeriget medgangne Omkostninger, stulde Man til fornoden Efterretning og videre feiende Foranstaltning, tjenst ligst melde: Ut de, pag benfeldte Broers Opbyggelse medgangne Omkostninger, blive at udbringe ved Ligning paa hele. Aggershuus Stift, Rest. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. Nedlæggelse af St. Jørgens og Bidstrupgaards Birk, m. m. Kongen er allerunderdanigft. bleven foredraget 2 Ansogninger, den Ene fra første Randmand i Roess Kilde Kjøbsted, Friderich Sansen, om at maatte vorde i Naade entlediget fra fine Embeder som Naadmand der i Byen, same Birkedommer ved St. Jørgens Birk, imod at etholde af det første Embebe i aatlig Pension 250 Rdlr, femt et real af 4 Ter. Land i Raade mands Banget, og af det sidstnævnte Embede de faste Indkomster, hvilken Ansøgning ban grunder derpaa. at han nu er i en alder af 65 Nar og meget svages rig, samt har været Embedsmand i en Tid af 32 Aar; (n) Notificeret Amtmanden over Bufferubs Amt, i An Jeoning af hans Skrivelse date 23de Febr. 1808. og den Anden fra Naadmand Jørgen Moller, hvori 7 Febr. han begjærer at entleoiges faavet fra hans Raadmanès- Embebe, som fra Birkeskriver Embedet ved St. Jørs gens og Bidstrupgaards Birker, imod at erholde af Birkesriver Embederne de faste Indkomster, og af Raadmands Embedet 40 Tor. Udsæd af Embedsjors berne i Byens Mellemmark, hvilken Jordleb han har ladet adskifte, indhegne og med megen Bekostning og Flid opdyrke, grundende denne Ansøgning paa, at han er 58 Aar gl. og at hap i 23 Aar har tjent som Raabmand. Efterat have taget disse Ansøgninger &c. * Overveielse gives hermed tilkjende: 1) at Kongen i Naade vil have Raadmand Friderich Sansen entle, diget fra sit Naadmands Embede i Roeskilde, samt fra Birkedommer Embedet ved St. Jørgens Birk, imod, at han skal nyde af det første Embede 250 Rdlr. aartig Pension samt Brugen af 4 Tor. Land i Raads mands Bænget; og af Birkedommer. Embedet de faste Indkomster, af hvilke han hidtil har været i Besiddelse: 2) ligeledes i Naade entlediget Raadmand Jørgen Møller fra Raadmands. Embedet i Noeskilde og Bir kesriver Embedet ved St. Jorgens og Bidstrupgaards Birker, imod at nyde for sin Livstid Brugen af 40 Tdr. Udseed i Byens Mellemmark, som han har befostet indhegnet, saavelsom de faste Indkomster, hvilke han som Birkeskriver har havt af ovennævnte 2 Birker: 3) at St. Jørgens Birk skal nedlægges og dets Hart- Forn henlægges under vedkommende Herred uden dog at Herredsbetjentene nyde nogen af de faste Ind. komster, der hidtil have været tillagte Birkebetjentetne af Godseierne, hvilke Indkomster, som nu oppebæres af Randmændene Sansen og Moller, skulle aldeles ephøre ved disses dødelige Ufgang. 4) at Bidstrup 7 Febr. gaards Birk ligeledes skal nedlægges, og dets Hartkorn 10 Febr. henlægges under de vedkommende Herreder, nemlig : 2 a) Til Leire Serred de i Samme liggende 161 Gaarde, 1491 Tor. 1 Alb. Hartkorn. b) Ramsøe og Thune Herreder 108 Gaarde, 863 dr. 6 Sept. 17 Alb. e) Mehrløse Serred 20 Gaarbe, 152 Tor. 6 Skpt. 1 Fokr. a Alb. d) Kjøbenhavns Amts Rytterdistricts Birk 1 Gaard, 12 Zdr. (c) Tys bjerg gerred 6 Gaarde 43 Tor. 2 Stp. 2 Fok. I Alb. Dog saaledes, at Serredsfogderne Intet nyder af de Bidstrupgaards Birkebetjente af Staben Kjøbenhavns Jordebogskasse tillagte faste Inds kemster, hvilke nu oppebæres af den entledigede Bye foged og Birkedommer Gjerlev samt Raadmand Møller, og skulle ophøre ved disses Dod. Hvad i øvrigt angaaer de 35 Rblr. 2 Mt., som forrige Birkedommer Gjerlev er tillagt af dette Embede, ba skulle disse afholdes af Serredsfogderne i Leire og Ramsee Chune Serreder, saaledes, at den første beraf udreder til Birkebommer Gjerlev ao Rdlr. og den Sidste det Øvrige. Rescr. (til Sjællands Stiftamtmand og Biskop), ang. Bortsælgelse af Korsor Kirs kes Huse. Gr. Kirke Inspecteurerne i Korfor har til Cancelliet indsendt en Forestilling, hvori de andrage, at de have fundet bem beføiede, at stille til offentlig Auction de Kore fer Kirke tilhørende i Byens Melleberggade under Matris kul No. 185 beliggende Hufe, som ere aldeles forfaldne, og at der for disse puse er budet 311 Rd. omenstient be ikkun ere taperede til 300 Rd., hvilket Auctionsbud, som fordeelagtigt for Kirken, de have indstillet til allere naabigft Upprobation. " Det bifaldes, at indbemælbte Korsser Kjøbstæds Kirke tilhørende Huse bortsælges for den høistbudne Auctions Summa 311 Rd., som under Stiftets offent 10 Febr. lige Midler blive at gjøre frugtbringende for benævnte Kirke. Rescr. (til Amtmanden over Randers Amt), 10 Febr. ang. at de eligerede, Borgeres Antal i Grenaa. nedsættes til 2. Gr Han har i en til det danse Cancellie indsendt Forestilling andraget, at det antal af 4 eligerede Bors gere, som Grenaae hidtil har habt, skal være uforholdss mæssigt stort med hensyn til Byens Størrelse og Fore fatning, og at det tilligemed er forbunden med megen Vanskelighed at besætte de afgaaendes Pladser; og paa Grund heraf har han anholdt om, at dette Untal of 4 maae nedsættes til 2. Kongen vil for Fremtiden have det i Grenaa. Kjebs stab værende Untal af 4 eligerede Borgere nedsat til 2. W. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til Kallundborg, 11 Febr. Korsøer, Skjælskøer samt Lolland og Falster) ang. Assurance for Bygladninger fra visse Steder i Sjælland, samt fra Lolland og Falster til Jylland og Hertugdommene. (x) Veb Resolution af 24de forrige Maaneb har det allernaadigst behaget Hs. Majestet Kongen at tillade, at de Skibe og Bygladninger, som ifølge foregaaende allerhøieste Resolutioner afgaae fra Kallundborg, Stjælskøer, Korsør, Lolland og Falster, til Jybland, Fyen, Slesvig eller Holsteen, maae for Kongelig Reg. ning gives Assurance mod fjendtlig Opbringelse og So Molest, mod en Assurance. Præmie af 6 Pros cent for Reisen til Jyllands og Hertugdømmernes vestlige Kyst, 4 Procent til Jyllands og Hertugdems mernes østlige Kyst, og 3 Procent til Fyen. Hvilket meldes i Forbindelse med Bekjendtgjørelsen af 22be Detbr. forrige Uar til Efterretning, (x) Menes bortfaldet veb Freden 1814. 14 Febr. 14 Febr. Ganc. Prom. (til Amtmanden over Finmar- Fens Amt), ang. Uniform og Fane for Borger Gorpset i Tromso. Gr. Med Hr. Amtmandens Forestilling af 20de Sept. forrige Kar, har Canc. ll et modtaget en Ansøgning fra Fogden hams betreffende, at det i Tromsøe Bye oprettede Borgerfores saavel som Usforerne for Kyst og Lande Værnet i Senjens og Tromlee Fogderie maatte tiltades at bære Uniform, samt at Borgerkorpset derhos maatte bruge en det af Fogden fienket Fane Efterat denne Sag var beven Hs. Majestæt allerunderdanigst foredraget har det behaget Allerhøistsomme under 10de Dennes, allernaadigft at resolvere saaledes. Vi tillade allernaadigst, at det i Tromsøe Bye oprettede Bergertorps maa anlægge en Uniform, bestaa ende af en blaa Troie med gule Knapper samt røde klædes Opslager og Kraver med hvid Kant, hvid Dest, blaa Pantaløns, Støvler, rund hat med rød og hvid Cocarde, en smal Guldtresse om Satten og en lignende til at opfæs ste Satten med. Udenfor Tjenesten skal det være Corpset tilladt at bære Kjoler. Den Samme Unis form ville vi allernaadigst bevilge, at Anførerne for Kyst og Lande Værnet mane bære; og maae bemeldte Corps bruge den Samme af Fogden Thams fiens Lede Fane: Hvilken allerhøießte Resolution man ikke undlader herved tjenstligst at, melbe Hr. Amtmanden til behagelig Efterretning og videre foiende Bekjendts gierelfe.. Rescr. (til den Kongelige Brandcommission i Kjøbenhavn), ang. Straf for de mindre For brydelser ved Kjøbenhavns Brandcorps og om 3 chirurgiske Assistenter ved Corpset. Kongen har fastsat, at de samme Regler, som ere bestemte i den 84 og 85de §. i Reglementet for Kjobenhavns Borgervæbning af iste Juni 1808 i Henseende til Straffen for de mindre Forbrydelser, 14 Febr. stal ogsaa gjælde ved Kjobenhavns Brandcorps, og at, dersom den Paagjeldende vil indanke den af Ches fen dicterede Straf, Saadant da skal sker for Brands Retten. Ligeledes tillades at Chefen for Brandcorps fet mane paa Regiments Feldtsfærens Forslag antage 3 chirurgiske Assistenter, og ansætte samme ved Corpset, dog uden at de derfor fulle nyde nogen Løn. Rescr. (til Stift- Amtmanden og Biskopen 17 Febs over Viborg-Stift), ang. Hornum Kirke spirs Nedtagelse. Gr. Da Gieren af Hornum Kirke, i Kalborg Amt, Hansen, allerunderdanigst haver andraget, at det Spir paa Hornum Kirke, hoori Kirke-Klokken hænger, er til ingen Nytte, og ei til nogen Sirat; men derimod til Byrde for Soguens Beboere, og udfordrer, idelige Repas rationer og derhos allerunderdanigft anfegt om, at maatte af anførte Grunde nedtage bemeldte Spic. Saa bevilges og tillades, at fornævnte Sansen maae lade nedtage bemeldte paa Hornum Kirke væs rende Spiir, imod at han igjen paa et andet bequemt Sted taber Kirkeklokken anbringe, og at iøvrigt Sog mets Beboere ikke derved panlægges noget Pligt Arbeide Rescr. (til Biskopen over Nordlandenes og 17 Febr. Finmarkens Amter), ang. Præste Enkesæder ved Schiervøe m. fl. Kald'i Nordlandene. Gr. Han har i en til det danse Cancellie indsendt Fores filling ytret, at Schierose,, Syngens og Carlson-Kalcet der forhen laae som residerende Pastorater, under Trem. fse-Sognefald, men siden ere blevne gjørte til frie Sognekalde, favne Enkesæder, og at dertil beqvemme Gaarde ei findes, uden i det egentlige Tromsøe Kalds Præsteboets Gobs, samt at Sognepræsten til Tromsøe, Hr. Hens ning Junghanns har reklæret sig villig til, af det Tromsøe Sognefald tilhørende enfalgods at ville afgive til saadanne Entesæder, følgende Gaarde: 17 Febr. 17 Febr. 1) for Schiervoe Kald. Gaarden Berg med Navnfiord Matt. No. 13 Helgøe Tinglaug 1 Bog. Andersdal Matr. No. 12 i samme Tinglaug 1 Pd. Salnas Matr. No. 18 i samme Zingiaug Zisnes Matr. Sto. 20 i samme Tinglaug 2) for Carlige: Kald. • 1 Pd. 1 Bog. Gaarden Tohsaas Matr. No. 6. Helgee Tinglaug 1 Vog. Lavald Matr. No. 7. Helge-Tinglang 2 Pd. 12 Mt. Tensvig Matr. No, 8. i samme Cinglaug 2 Pd. Tehnsnes Matt. No. 9. i samme 3) for Lyngens Kald. inglaug 2 Pd. I Bog. 1. Bog. Gaarden Benford No. 1. Hillesøe Tinglaug Brog Far No. 2. i samme Tinglaug Strømfford med Strømmen Matr. No. 64. i samme Tinglaug 1 Bog. af hvilke Gaarde han har nævnet Gaarden Andersdal, som tjenlig til Entefæde for Schiervee Kald, Gaarden La vald for Eyngens og Gaarden Brogstar fer Carlfee, og bar indstillet hr. Junghans's Zilbud til Ap probation. Det bifaldes, at ommelbte Tromsøe Præsteboelig tilhørende Gaarde udnævnes til Enkesæder for Schier vees, Lyngens, og Carlsoe. Kalb i Norblandene, dog. at Opsiddernes lovlige Besiddelsesret forbeholdes dem. Rescr. (til Lollands og Falsters-Biskop), ang. Limitation i Rescr. af 30te Septbr. 1803 saavidt betræffer Hobelov: samt Falqueis lev-Menigheders Præst og Skolevæsen. Gr. Sognepræsten for Horbelev og FalquerslevsMees nigheder, Hr. Ehlers Koch, har til det Danske Can cellie indsendt en Unsøgning, hvori han, især i Betragt. ning af, at en betydelig Deel af dette Embedes faste Indr komster ere henlagte til Amtsprovsternes tannings-Fond, allerunderdanigst har anholdt om Fritagelse for, ifølge Rescriptet af 3ote Septbr. 1803, at svare 50 Rd. til Stolevæsenet, samt at han maae vedblive, at have Inde tomsterne af den, den renderende Capellan til fornante Menigheder, forhen tilliggende enfalgaard i horrebye, af Hartkorn 4 dr. 2 kp. 1 Fokr. 2 Alb.; hvilke Inds komster ligeledes, efter ovenmeldte Rescript fulde tilflyde Skolevæsenet. Hermed bevilges at fornævnte Sr. Rock, maae webblive at hæve Indkomsterne af den, den refides 3.19 rende Capellan forhen tilliggende Mensalgaard i Hor. 17 Febr. rebye, dog paa Vilkaar, at han stal erlægge de ved Rescript af 30te Septbr. 1803 bestemte 50 d. aarligen til Sognenes Skolevæsen, samt at ban, efter sit Tilbud, betaler til Skolelærer Rasmussen i Salqversløv, naar denne entlediges, 70 No. for bet af denne opførte Udhuus, ved Salquerslov.Skole, hvilket Udhuus da stedse stal forblive Skolens Eiendom. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biz 18 Febr. skopen over Tronhjems Stift), ang. den ledige Catechet Klokker- og Graver-Tjeneste ved Frue Kirke i Trondhjem at henlægges til Fors bedring i Stadens Skolelæreres Løn. Gr. Cancelliet har allerunderdanigst foredraget 6. Mas jeskat de af hr. Stiftamtmanden og deres Hoiaroærdigs heb hertil indsendte Beretninger i anledning af den ved Frue Kirke i Trondhjem ved Klokker Ryhnings dades lige Afgang ledigblevne Catechets Klokker og Graver Tjeneste tilligemed Deres Forslag angaaende dette Embe des Besættelse; 6., Mojestæt hat derpaa under 8de denne Maaned behaget at resolvere saaledes: "Vi ville allernaadigst, at forommeldte ledige Cas techet, Klokker og Graver. Tjeneste ved Frue Kirke i Trondhjem skal henlægges til Skolelærernes Løns Forbedring i bemeldte Bye paa samme Maade, som Bi for flere Kjøbstæder allernaadigst have fastsat. Dy har Stifts. Øvrigheden i Overeensstemmelse hers med at indkomme med nærmere Forslag." Denne allerheieste Resolution meldes til fornoden Efterretning. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bis 18 Febr. open over Alagershuus Stift), ang. nogle Renter som den Sidste maa nyde. Gr. Efterat dette Collegium af det Kongelige Rentes tammer var blevet meddeelt en Kongelig Resolution af 14de Decbr forrige ar om, at ben. Aggershuus Bispestoel 18 Febri beneficerede Andee! i Gaarden Svestad maatte overdrages Opsioderren Peder Jenie for en isbefum af 8000. Rd., m. videre, indgit Cancelliet med allerunderdanigst Forestilling om denne Sums nobelse. Det har derpaa behaget H6, majestat under 3die denne Maaned allernaas digt at resolvere. "Bi bifalde allernaadigst, at Biskopen for Aggerss Huus Stift mane nyde Renterne af den Kjøbesüm soco stb., som er indkommen for den bortsolgte Deel af Gaarden vestad." Hvilken allerhoießte Resolution herved tjenstligst meldes til behagelig Efterretning. 18 Febr. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bis open over Lollands og Falsters Stift), ang. at Klokker og Grader Tjenesten i Mari boe maae forenes med Degne og Skolelæ ver-Embeder Sammesteds. 18 Febr Gr. Cancelliet har allerunderdanigft foredraget Hs. Majestæt den af Sr. Kammerherren og Deres Haiærvær sighed, hertil indsendte Forestilling, hvori De Fave beret tet, at totter og Graver: Ziensten i Mari boe er ved Degnen usfings. Ded bleven ledig; og dir hos tillige indstilt, at disse fmaa Ejenester maatte indtil videre forundes Degnen og Skolelæreren i Ras riboe. 8. Majeftet har derpaa under 8de denne Maaned behaget at resolvere saaledes:.. Bi bifalde allernaadigst at forommeldte Klokker, og Graver-Tjeneste i Maribee maa forenes med Degnes og Skolelærer Embedet sammesteds. Denne aller hoieste Resolution meldes herved tjenstligst til behas gelig Efterretning, Canc. Prom. (til Amtmanden over norðré Bronhjems mt), ang. 6 p. i Tilsigelsespens ge af Reisende til Skydsskafferen for Stationen Værdatsøren. Gr. Sonr pr. Amtmanden bekjendt har Siyosafferen for Stationen Bærdalsören, Mogens Moe, i en hertil indkommen Kafegning anholdt om, at forundes 28 Rd. i Tillæg aarlig for Stydestafferiets Bestyrelse paa dette 18 Febr. Sted, samt at tilstaaes 6 s. i Silfigelsespenge pr. Hest af enhver Meisende. Foranlediget beraf, og efter herom at have ført Brevverling med det Kongelige Rentekama mer, fulde Cancelliet tjenstligst inelde til fornøden Efters retning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, Ut Supplicanten efter Omstændighederne indtil videre kan tilstaaes 6 B. i Tilfigelsespenge af enhver Reisende uden Ündtagelse, men at det ansøgte Tila læg for Skydsskafferiets Bestyrelse derimod ikke kan bevilges, da det anfees betænkeligt at paalægge Værs dalens Præstegjelds Alntue forhøiet Afgivt i benne Hinseende. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nordre 18 Fber. Bergenhuus-mt), ang. Betaling for Mænds Udmeldelse til Skifter. Gr. Efterat have modtaget Hr. Amtmandens under 1gbe Februar fidsleden afgivne Erklæring over den hertil fra Sorenskriver Bogt i Nordfjord indkomne Forespørgsel om hvorvidt Fogden, naar 2 af ham udnævnte Stiftevids ner bruges til 2 eller flere Stifter om Dagen, kan i ethvert af disse Stifter beregne sig den hele Betaling, der for Monts udnævnelse ved Sportel Reglementet of 11te. Juni 1788 er ham tillagt, fulde man tjenstlig melde, for behageligen at tilkjendegives bemeldte Sorenskriver Bogt, At Cancelliet aldeles tiltræder den i bemeldte Deres Erklæring ytrede Formening, som overeenstemmende med fornævnte Sportel. Neglement (y), dog forsaavidt oiad giled po/2923 (y) mitmand Bibes Erklæring er denne Da Spore tel-Reglementet af 1ite Juni 1788 i bets 2den fo delings 14de §. tillægger Fogden 32 $. for 2 Mænds Udnærnetse, uden derved at gjate nogen undtagelse hvad enten disses Forretninger medtage en heel Dag eller mindre, og da Fogdens Umage ved faadanne Mænds udnævnetle er i begge Zilfælde den samme, faa formenet Amtmanden, at han er berettiget at beregne sig faavet ved ethvert Stifte, som hver anden Forretnining den ham i fornævnte Reglement tils ffaache Betaling, ubetragtet hvor kort eller lang Eid Samme medtager. Ut Reglementets 3die Afbe sin 9011555 VII. Deel, 1ste Binds adet Sefte, no 18 Febr. at Mændenes Udnævnelse steer særskildt til hvert Stifte, og ikke til flere paa eengang. 21 Febr. Kongl. Approbation paa Admiralitetets Tile læg til Interims Reglementet for Kallebod strands Lodser af 19de Mai 1808. 1) De ved Langebroe for Udgaaende af Kallebods strand ansatte à Lobfer skulle, til de Sofarendes Beiledning, sætte 3 Prikker eller Mærker, det første paa Kanten af Amager-Grund ved Tresteens Renden, det Undet paa S. V. Kanten af Maagse Grund og bet Tredie paa N. D. Kanten af Taarup Grund. Det Første og Sidste bliver om Bagbord ved Udseis lingen, men det Andet om Styrbord; hvilke 3 Mær men det ker disse kodser ere pligtige at vedligeholde kjendeli gen, saalænge Skibsfarten er aaben; hvorimod de, under Navn af Prikkepenge, ere berettigede til at oppebære af ethvert for Læstedrægtighed brændt Stib eller Fartøi, som passerer noget af disse Mærker uden Lods, 4 ß. pr. Læft for Udgaaende, og lige faameget for Indgaaende. 2) Den ved fornævnte Lobsreglement af 19be Mai 18 8 b. ftemte Tort forandres derhen at alle flabbygte Fartøier, faasom Smatter og alle be som fare med Sværd, samt Gas leaser og deslige, hvis Bredde ubenbords overgant en Trediebeel af Længden paa Stevnen, skulle etlægs Tings 15de §. bestemmer Laugerettes-Mændene Betas ling for deres Meder, i Forhold til Tiden, som de dertil anvende, iynes overeensstemmende med Tin genes, Natur, men aldeles ifte anvendelig paa hvad Fogden tilkommer for udnævuelfe, ta ethvert Stifte smaa anfees som en færtilt Forretning Yaa disse Grunde anseer Amtmanden den conftituerede Foged Fald berettiget til at bere ne sia uemarteifes Penge efter Sportelreglementet for ethvert færsildt Stifte, og Sorenskriver Vests Pasante i saa Henseende ubeføiet. ge en Halvdeel mere i Lodspænge, erb bemeldte 21 Febr. Taxt bestemmer: dog undtages herfra det Slags Fartøier, som ere kjendte under Navn af Cordbaas de, for hvilke der indtil videre kun seal betales, som for Skarpbyggede (2) Canc. Prom. (til samtlige Landmilice-Ses: 21 Febr. fioner i Danmark), ang. Necruters Engagering ved Jægercorpsene og disses Comples tering. Gr. under 26de og 29de Decbr. 1807, ere samtlige Landmilice Sessioner i Danmark herfra underrettede om 66. Maj ftæts allernaatigste Resolution, hvorved det til lades at de for Armeen aller det da værende Landeværn, nu de annecterede Bataillioner, (a) tjenstpligtige Rectu tet maatte engageres ved det sjællandske tidende, det fyensee ridende, det inde og det Vollandske Jagercorps, imod at den Tid,, de tjene ved disse Corpfer, siden tortes i deres Tienestetid ped Armeen eller Bataillonerne. Denne Tilladelse har det efter det Kongelige General-Commiss fariats Collegii Meldende, allernaadigst behaget, 6. Mac stæt Kongen under 14de denne Maaned at indskrænke saaledes. At det blot ved Sessionerne skal være forbemeldte Jægercorpser tilladt at udtage saadanne Folk, da Corpsene fortesten kunne completeres med frivillige ujenfipligtige Folk: Hvilken allerhøieste Befalitig, man herved tjenstligst stulde meddele til fornoden Efterretning og Jagttagelse. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over 25 Febr. Fyens Stift), ang. Inddrivelse ved Udpants ning af Betalinger for Brandtarations Forreta ninger og deres Beskrivelse. (z) Af Coll. Tid. 1809 No. 17. (a) See Bekjendtg, agde Jano, 1816, 2012 25 Febr. 25 Febr. Gr. Efterat Gancelliet har modtaget det Kongelige Ge neral Land Deconomies og Commerce Collegit Betænkning over den af Byfriver Lange i Odense hertil indsendte Skrivelse, hvori han anholder om, at maatte ved Udpante ning lade inddrive Betalingen for Brandtaxations Forretninger og deres Beskrivelse, naar den ei i Mindelighed er at erholde, fulde man ikke undlade herved tjenstligst at melde. At ligesom det forhen er bestemt for Landet at Udpantning kan finde Sted, naar Vedkommende ikke 14 Dage efter deflige Forretningers Tilendebringelse og afhjemling erlægge den derfor bestemte Betaling, saaledes finder Man det og mest passende, at den fam me Fremgangsmaade bruges i Kiobstæderute; Hvilket Hr. Stiftsbefalingsmand ville behage at bekjendtgie re Wedkommende. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd samt Land-og Søe-Krigskommissairer i Danmark), ang. hvorledes Mandskabets Alder skal i Rul ler og Lister anføres. Da Af og Tilgange Listernes Slutning er bestemt sil hvert Uars 1ste Mai, saa bør derved iagttages; 3) Ut for alle Reserver, hvilke i de nu brugende nye Lægbsruller og Tilgangs Lister findes anførte med bestemt Føde: eller Dede: Tib, beregnes de vits kelig fyldte Mar, til det Aars ste Maii inclusive, i hvilket nye Lægdsruller herefter skal indgives. 2) Alle øvrige Reserver, hvilke i de nu brugende nye Lægdsruller og Tilgangslister findes anførte med fyldte War, uden at disse Documenter give nogen Oplysning om deres Dede. eller Fødetid bør ved nye Lægdsruls lers Udstædelse paalægges 3 War, siden det er bestemt, at der skal indgives nye Lægdsruller hvert 3die Uar. Skulde derimod faadanne Omstændigheder indtræffe, Der udfordre, at en forhsiet Alder kunde tilkomme Mandskabet, da vil Sligt af Generalevigscommissai- 25 Febr. ren vorde Vedkommende bekjendtgjordt. 3) Det ved de annecterede Batailloner staaende Mandskab, som findes i bemeldte Batailloners (b) Ruller uden for særværende Tid at være indførte i Lægdsrullen, cg hvis Alder i Bataillonens Ruller urigtig maatte være anført, maae det være tilladt ved de for dem afbole dende Sessioner, at bevise deres rette Alder ved at fremlægge Præste. Attest under Embeds Eed. Hvile fet man herved tjenstligst skulde melde samtlige Lands Milice Sessioner i N. N. Diftrict til Efterretning og Jagttagelse. V. G. R. og Gen. Toldk, Circul. (til samt 25 Feb lige Toldstæder i Danmark), ang. Certificater med Danske Fabrikvarer, der over Hamburg eller Lybek sendes til Frankrig. At pet Reiserlige F Franske Decret of 16 August 1807 angaaende Forbud mod visse danske Fabrikvaters Indførelse gjennem Toldlinien tangs med der holstenste Grændse nu er hævet saaledes: at Inds førsel til og over Hamborg og Lybek kan finde Stede naar Varene ledsages fra Udførselsstedet med behørige Oprindelses Certificater, hvori de nøiagtigen findes specificerede i Dyereensstemmelse med vedlagte trykte Formular; haar Told Opsynet finder, at de angivne Varer nøiagtig stemmer med de i Certificaterne ans meldte;, naar Emballagerne forsynes med Afsendelsesstedets Toldsegt eller Toldplombe, saaledes at aldeles Intet kan udtages uden at beskadige Forseglingen eller Plomberingen, samt naar det sidste Grændse. Toldsted tilbørligen paaseer, at Segt eller Plombe (b) Eee Bekjendtgjørelse 25de Janv. 1816. 25 Febr, ere i albeles ubeskadiget Tilstand, men i manglende Fald efterseer Barene, og dersom Indholden findes at stemme med Certificatet og Toldseddelen, forsyner den med ny Forfegling og Plombering; men hvis Urigtighed findes, anholder Varene og indberetter Sas gen til Kammerets nærmere Resolution. Dette mels pes til Efterretning og Sagttagelse. 25 Febr. 1 Maris V. G. R. og Gen. Toldf. Circul. (til samtlige Fotobetjente i Danmark og Norge), ang. at Bly, Kanoner, Geværer, Krudt, m. m., maae indfø res, saalænge Krigen vedvarer. Bed allerbeieste Resolution af 20de dennes er det allernaadigst tilladt, at Bly, it Bly, Bessestene, Kanoner of Jern og af Metal, Krudt, Lunter, Sabelklinger og Skydegevahrer, saateenge Krigen vedvarer, maa ind gane mod det halve af den i Tariffen af 1797 bestemte Indførselstold. Dette meldes til Efterretning os Jagttagelse. Rentek. Prom. (til samtlige Amtmænd Danmark), ang. Fribefordringsvæsenet til Militair Tjeneste at ordne. (c) Man r.. Gr. Kammeret har erfaret, at der ere forskjellige Me ninger om haden, paa hvilken Konge og Frireiser under nærende Omstændigheder skulle udredes. har derfor troet, ikke at burde undlade at tilmelde hvad især anfees at burde iagttages til denne Byrdes lige Fordeling paa Ale efter Forordningen of gde Mai 3806, i hvitten Henseende Kammeret foreløbigen maa bemærke, at fjendt Byrden af Konge og Frireiser udre des efter Harttorn, er dog efter Kammerets Formening denne Byrde oprindelig ikkun fordret eller har kunnet for dres in natura af det Hartkorn, hvorpaa heldes Hefte, hvoraf følger at de mindre Lodder uden beste, forsaavidt de ikke i den fenere Tid ere udparcellerede fra nogen til Reiser forhen inddeelt Gaard have været befriede for (c) Cfr. Forordningen zote April og Prom. 17de Juni 1809. Deeltagelse i Byrden, saalange intet Penge: Bidrag var anordnet. Uf Konge og Frireiser i Almindeligbed formes nes de Reiser, der, saalænge Krigen varer, efter Forords ningen af 9de Mai 1206, bør forrettes til militair Tjee neste, at udgjore den største Mængde. For disse Reiser har nu Plakaten af 22de September forrige ar bestemt en Godtgjørelse, der kan anfees som fuld Betaling. Denne Betaling lignes paa alt hartkorn og derved komme de mindre Lodder uden hefte til at beeltage i Byrden med de større Lodder paa den eneste rigtige Maade, nemlig ved Penge Bidrag, som blive eens over hele Landet. Parceller, hvorpaa ikke holdes Hefte, forsaavidt det ikke enten ved Forening eller ved de i de senere Tider udstædte Bevillinger for Parcelleringerne paaligger Sammes Hoved Parceller for disse at ferrette Kjørfeter med indbyrdes Godtgjørelse, kunne nu ligesom foremmeldte ældre smaae Hartkornslodder medtages til at bidrage, i Følge Plakas ten, til dette Slags Reiser med Penge efter enhver faas dan Parcels Hartkorn hvorved indbyrdes Afregning imel lem Hoved Parcellerne og de mindre Parceller for Reiser til Militair Tjeneste undgaaes. Ligemed det ufri Harts forn bør i Følge Forordningen af 9ce ai 1806, Hovede Præste og andre deslige fri Gaarde deeltage i Reiser til Militair Tjeneste. Denne Deeltagelse kan vel efter hver Egns Stie foreres in natura efter enhver saadan Gaards Hartkorn, forsaavidt ved Samme holdes det til saadanne Kjørseier fornødne Antal beste. Men hvor dette ikke er Tilfældet, vilde det være deels forgjæves og deels fades ligt at forlange flere Kiørfeler in natura, end dem som kan forrettes ved det ved ethvert faadant Sted hol dende Untal Vogns og Arbeidshefte, som, uden at Hoved- og andre privilegerede Gaarde forholdsmæssigen i en feende til ethvert Steds Avlings Drift derved yderligere besværes end Bøndergaardene, til Kjørfeterne tunne afgia Bes. Ikke heller behaves dette nu, da enhver for hvad han ikke kan udrede in natura, maa bidrage i Penge. I Overeenstemmelse hermed maa Kommeret tjenst. lig overlabe til Hr. at træffe forneden Foranstaltning til at ordne det fri Befordringsvæsen til Militair. Tjeneste i det dem anbetroede Amt, efterat have indhentet de Underretninger som forud maatte behøves til Byrdens mulig lige Fordeling. I øvrigt forstaaes det af sig selv, at med de øvrige ikke hertil henhørende Frireiser maa forholdes som hidtil efter hver Egns Skik indtil den paatænkte ny Indretning for Konge. Reiser i Almindelighed maatte kunne vorde paabuden. 1 Marts 4 Marts Marts II Marts Tanc. Prom. (til Stiftamtmanden over Christianssands-Stift), ang. Inddrivelse af resterende Kongelige Skatter i Opbudsboer.

Gr. Efterat have brevvertet med det Kongelige Rentes Tammet angaaende det af Hr. Stiftamtmand i Skrivelse bat. 22de Skovbr. forrige ar fremsatte Spørgsmaal om, hvorledes der bør forholdes med Inddrivelsen af resten rende Kongelige Skatter i Opbudsboer og i saadanne Boer, hvor Ary og Gjeld fragaaes med videre, fulde man tjenstligst melde, At saavel Cancelliet som Kammeret anseer det rigtigst, at der, naar det omfpurgte Tilfælde maatte indtræffe, forholdes i Unalogie med, hvad der angaa ende Inddrivelse af lignende Restançer i Sterbeer er bestemt ved Forordningen af 18de April 1781, §. 10. Kongl. Resolution ang. Fodpost-Indret ningen i Kjøbenhavn. (d) Forrige Consumtions Kasserer Riegels maa meds deles Privilegium paa Fodpostindretningen i Kjoben Havn, som privat Entreprise, fra næstkommende iste April af, saaledes at denne Indretning for Fremtiden stal stage under Politiets Tilsyn, og under den Forpligtelse, at han ikke uden allerhoieste Tilladelse maae forhøie Portoen af de Breve, som ved Fode posten besørge6, og skal dette Privilegium for det første forundes ham paa 3 Uar, med Haab om Sam. mes Fornyelse, saafremt Indretningen imidlertid befin des at svare til Diemebet. Canc. Prom. (til Præstee Amts Stole Direction), ang. at Jorbegods og Selv. Eiere skal uden Godts gjørelse udrede Brændset til Skolerne. (e) (d) af Goll. Tib. No. 21, 171. (e) Bortfalden ved Negl. 29de Juli 1814. Gr. Fra Deres Excellence og Deres Hoiærværdighed har dette Collegium modtaget adskillige i anledning af den i 52be §. af det provisoriske Stole Reglement gjorte Bestemmelse, at vedkommende Jorkegodsejere og Selveis ere ule udrede den Skolerne tillagte Brændsel", giorte Forespørgsler om disse Jordegodseiere og Selveiere sulle Have Godtgjørelse derfor, med videre. Man skulde i denne Anledning til behagelig Efterretning tjenstligst melde, at dette Collegium hverken i Sagens Natur eller i det allernaadigst approberede provisoriske Skolereglez. ment finder Grund til at kunne ansee bemeldte Hordes gods: og Selv ere berettigede til at nyde særskildt Godtgjørelse for det Brændset, som de i Følge den omtalte Bestemmelse skulle levere til Skolerne, hvil sen Byrde for dem og stedfe vil være forholdsmæssig, til de Fordele, som Eiendommene forskaffe dem. 11 Marte Canc, Prom. (til Amtmanden over Ring 11 Marts kjøbing-Amt), ang. fatalia appellationis for Kjøbsted-Politierets Domme. Gr. Hr, Amtmanden har udi Skrivelse af 3die f. M., forlangt dette Collegii Resolution paa følgende 2de Spørgs maale: 1) vad Terminus der maa anfees at være bestemt ved Lovene for Kjøbstæd-Politie-Dommes Indanks ning, og 2) vorvidt denne Termin eller fatalia appellationis al regnes fra Dommens Affigelse eller Forkyns delse? I Anledning heraf fulde man herved tjenstlig melde: ad. 1) Ut da fatalia appellationis for kjøbsted- Politie-Rets Domme, ikke udtrykkeligen ere bestemte enter ved Loven eller ved senere Anordninger (f), og Forordningen af 25de Martii 1791, som blot er gjeldende for Landet, ifte er anvendelig paa Politi Mets-Sager i Kiebe ftæderne, Holder man for, at Terminen for Kjøbstæd-Politie Rets Dommes Indankning for Overrettene bør. være den Samme som for andre Underrets Demme, og ad. 2) Ut fatalia appellationis retteligst bør regnes, ikke fra Dommens Assigelse, men fra dens Forkyndelses. Dato. (f) Cfr. Forord. 256e Aug. 1741 og deri paaberaaste Fog. 3rte Decbr. 1700. 31 Marts 11 Marts Canc. Prom. (til Amtmanden over Tistad- Amt), ang at Protecoller, hvori at indføre de Fattices Registerings Forretninger, maae indrettes, uden at forsynes med stemplet Papir. Gr. I Unlebning af den Sr. Amtmanden bekjendte Ansøgning fra berredsskriveren for bassing-Refs-Herreder under dat Dem anbetroede Amt, &aurids payer, om at den nye Pretocol, som indrettes gjennemdragen og authoriseret til at de Fattiges R giftings Forretninger i bem.ldte perreder kunne indføres i Gamme, maa ind bindes ucen stemplet Papirs Brug, skulde man tjenstligst melde til behagelig Efterretning: At dette Collegium Intet har imob, at den oms spurgte Protocol til ommeldte Brug indrettes uden at forsynes med stemplet Papir, hvorem Hr. Amts manden vilde behage at meddele Herredsskriver Høyer Underretning. B. G. R. og Gen. Toldt. Circul. (til, samtlige Toldstæder i Danmark), ang. Assurance Policer, for Skibe med Levnetsmidler til Norge af Told. betjentene at paateynes, forinden Udbetalingen. Det er anfeet fornødent, at de Kongelige Toldbe. tjente, som have udstedt Policer for Assurance for Kongelig Regning mod fjendtlig Opbringelse og Sots motest for Stibe med Korn, Fedevarer og andre Levnetsmidler til Norge, forinben Udbetalingen af Assurance. Summen fra vedkommende Kongelige Amts stuer steer, i ethvert Tilfælde paategner Policerne, at dem Intet er bekjendt til hinder for Uobetalingen, eller i andet Falb, istedet for at give faaban Paateg ning, indberette til bet Kongelige Rentekammer, hvað der i Henseende til Udbetalingen maatte være at erin bre. Dette meldes til Efterretning og Sagtagelse. Canc. Prom. (til samtlige Landmilice Seb: 14 Marts sioner i Danmark districtviis, Notits til Genes tal Krigscommissairen Kammerherre Driberg (g)), ang. hvorledes de af H. H. Prinds Frederik Ferdinands Dragonregiment Gasserede skulle ved Sessionerne behandles. Gr. Da Cancelliet har modtaget Forespørgsel om, boor ledes der skal forholdes mid de fra b. 8. Prinds Fres derik Ferdinands Dragonregiment, som casterede anmeldte Dragoner, fulde man til fornøden Efters retning og Jagttagelse herved tjenstligst melde: At de Dragoner, som casseres af bemeldte Regi ment, bor veb de sædvanlige Land Milice-Sessioner visiteres og betømmes. Befindes den Casserede udygtig til al Slags Krigstjeneste, da meddeles ham Afskedspas, hvori hans Urienstdygtighed anfores; befindes han derimod alene ubrugelig til Dragontjes neste, og skjønnes han at være brugbar til Tjeneste ved Fodfolket, da bør han ansættes ved de annecte rede Batailloner (h), for berved at udtjene den befas lebe Tid, samt foranstattes Lægdsrullen tilført, ifald han maatte henhøre til de Folk, som forhen ved Afsteds Modtagelse udførtes af Lægtsrullen. Ganc. Prom. (til samtlige Stiftamtmænd, 14 Marts Amtmænd, Grever og Baroner, samt Overe berghauptmanden i Norge), ang. at inter Skjøde paa noget med et Postmester Embede forenet Gjæstgiverie maae uden General-Post- Directionens Samtykke tinglases. (g) I Overeensstemmelse med hans Forslag i Foreftit ling af 27de Januari er Circulairet udfærdiget. (b) med dem er fleet Forandring, fee Bek. 25de Jan. 1816. 14 Marts 14 Marts Den Kongelige General Post. Direction har unders rettet Cancelliet om, at det under 26de f. M. har behager Hs. Majestæt allernaadigst at befale, at det i Almindelighed skal paalægge General Post-Directios nen i alle forekommende Tilfælde, hvor Besidderen af et Gjestgiver: Privilegium, som er forenet med et Postmester Embede, maatte ville afstaae eller afhænde Samme, paa bet strangeste at vaage over den Kons gelige Tjenestes og Postvæsenets ligesaa fuldkomne Betryggelse, som om et faadant Privilegium ei fandt Sted, hvorfor ingen Kjøbet af et saadant Gjestgis versted kan vente, tillige at vorde overdraget Posto mester Embedet, faafremt Sælgeren ei, forinden Salgets Fuldbyrdelse, erhverver General Post. Direçs tionens Samiykke i Henseende til Personens Dues lighed til at forestaae Embedet. Man skulde i den Anledning herved tjenstigst anmode (St.) om at ville paalægge Vedkommende under Deres Jurisdics tion værende Justitsbetjente, ikke at antage noget saadant Skjøde til Læsning ved Rettene forinden Ges neral Post Directionens Samtykke af Sælgeren er erhvervet og behørigen produceret. Canc. Prom. (til den Kongelige Direction for Universitetet og de lærde Skoler), ang Indsættelse i den almindelige Erkekasse af Klokfere i Kjøbenhavn. Efterat have modtaget Directionens behagelige Skrivelse af 24de Octbr. forrige Uar, og Confiftos rji derved fulgte Indberetning om det ved Klokker Hildebrandts Deb lebigblevne Klokker-Embede ved Trinitatis Kirke her. i Staden, har Cancelliet for Hs. Majestæt nedlagt allerunderdanigst Forestilling om dette Embede, og det har behaget Allerhøiftsamme 14 Marts under 10de d. M. derpaa at resolvere saaledes: "Vi ville allernaadigst have Klokkeren ved Frue Mes nighed her i Staden J. Sanee beskikket til herefter at være Klokker ved Trinitatis Kirke, faa og allers naadigst bestemt, at de Klokkere, som herefter ansæt tes ved Kirkerne her i Staden skulle være pligtige i den almindelige Entekasse at forsikre deres Enker en med deres Indkomster passende Pension af i det mindste 50 Rd. aarligen." Denne alleenaadigste Resolution skulde Man ikke undlade, tjenstligst at communicere velbemeldte Direction til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Rector og Professores ved Kjøs benhavns Universitet. Canc. Prom. (til samtl. Landmilice Sessio 18 Marts net districtviis i Danmark, Notits til General- Krigscommissairen), ang. Reserver, der som hjelpende Sonner forandre Stilling, eller under 28 Mars Alder antage Gaard. Hs. Majestet Kongen har under rode denne Maas neb allernaadigst resolveret: 'at alle de Reserver, som med fyldte 24 Aars Lægdsrulle. Alder ere deb fibste afholdte Session udskrevne til Tjenesten ved den staaende Hær, fordi de i afvigte Aar have fors andret deres Stilling som hjelpende Senner, og inden lovbefalet Alder imodtaget Gaarde, maae i Lægdsrullen gives Bedtegning: "Gaardmænd" imod at betale 30 Rd. til Landmilice-Besenets Fordeel, og i øvrigt behandles i Overeensstemmelse med Forords hingen af 15de Febr. 1808, samt deres Numer besættes med andre Reserver, hvorimod Udskrivnin sen af alle sige Reserver, som i stoste Session itse 18 Marts have fyldt det 24de Aars Lægdsrulle Alder, uforan. 18 Marts dret bor stane ved Magt." Wed at communicere samtlige Sessioner denne allerhøieste Resolution til fornøden Efterretning og Jagttagelse, skulde man tillige tjenligst melde at alle bertit i den senere Tid indkomne Ansøgninger fra Reserver om at fritages fra Kongelig Tjeneste, hvortil de ved sidste Session" ere udskrevne, fordi de inden lovbestem: Atder have modtaget Gaard, ere henlagte som afgjorte ved fors anforte allernaadigste Resolution. Jovrigt ere samts lige Biskoper i Danmark under Dags Dató (i) becc. drede ved Tillysning fra Prædikestolene at lade bekjendt. gjore, at med de Forældrene bevilgede Sonner her efter neiagtigen bør forholdes efter de ældre nord. ninger, og at følgelig Gaards Modtagelse under til tadt Alber 28 Mar, og saalænge Forældrene ere levende, ikke kan eller vil komme i Betragtning til Fritagelse for Krigstjenesten; selv da, naar Vedkom mende desangaaende maatte indkomme med allerun derdanigst Ansøgning. Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i Dan mark), ang. at meo de Forældre bevilgede hjel pende Sonner vil efter de ældre Anordninger neiagtig forholdes. (k) Da Cancelliet har bragt i Erfaring, at Plakaten af 6te November 1807, hvorved Gaardmænd ert fritagne for Udskrivning til den staaende Hæer, i den ba forestaaende Landmilice. Session har havt til Følge, at adskillige Reserver under lovbefalet Alder 28 Uar have forladt. deres Stillinger som hjelpende Sonnet (i) See næstfølgende Promemoria. (k) Gfr. neftforestaaende Promemoria. og modtaget levende Forældres Gaarde i den Tanke 18 Marts derved at befries for Tjeneste ved den staaende Hær, saa skulde, Man, for at forebygge bemeldte Plakats videre Bitkning til Stade for den fongelige Tjeneste, tjenstlig anmode Deres Hoiærværdighed at beordre vedkommende Præster i N. N. Stift ved Tillysning fra Prædikestolene at bekjendtgjøre, at der med de Fore ældrene bevilgede hjelpende Senner herefter neiagtig vil forholdes efter de ældre Anordninger, og at følges lig Gaardes Modtagelse under tilladt Alder a8 Uar, og saalænge Forældrene ere levende, ikke kan tomme i Betragtning til Fritagelse for Krigstjenesten, selv da, naar Vedkommende desangaaende maatte indkome me med allerunderdanigst Ansøgning. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Trond: 18 Marts hjem), ang. Arvefæste til Vensell paa en af Stadens Udmarkspladse. Hr. Stiftamtmand har med Skrivelse af 7de Jan. dette Aar tilstillet Cancelliet en Ansøgning fra Kjøbs mand Sans Densell af Trondhjem om at meddeles Arvefæste paa bemeldte Byes Udmarks-Plads, Stava favens Grund kaldet, som under 23de April 1798 er ham overdraget til Forpagtning, imod for Fremti den enten at erlægge de ved Forpagtnings Contracten fastsatte 84 Rötr. carlig, og fritages for at afgive Leer af Pladsens Grund til Vandledningsværket, elec faafremt denne Præstation fulde fordres, da at bes tale 7+ Rote. aarlig. Unledning heraf skulde Man, til behagelig Efterretning og videre føiende Foranstaltning, tjenstlig tilmelde Hr. Stiftamimand, as, da saavel Magistraten som de eligerede Mænd i Deres over Unsøgningen afgivne Erklæringer have bevive 18 Marts net, at den ved Forpagtnings. Contracten stipulerebe Afgivt 84 Rolt. aarlig er blandt de hoiefte der i For. Hold til Jorden svates af Byens Udmarkspladse, men det derhos ansees billigt, at ham tilstaaes nogen Godt gjørelse for at afgive Leer af bemeldte Udmarkspladses Grund til Vandledningsværkets Fornødenhed, saa kan det ansøgte Urvefæste efter Hr. Stiftamtmands Inds stilling meddeles Supplifanten, imod at han paabras ger sig den anførte Forpligtelse i Henseende til Leers Afgivelse til Vandledningsværket, samt at der etlægges en aarlig Afgivt af 74 Rdlr. til Byens Kasse, og ligefaameget i Recognition for hver ny Tiltrædende. 18 Mart's B. G. N. og Gen. Toldk. Circul. (til Told- og Consumtions. Steder i Danmark), ang. hvad Skillemynt, Guld og Solv maae fra Sjælland, Lolland og Falster til Fyen o. s. v. sendes uden for Posten. (1) Bed Resolution af 8de dennes har det allernaadigst behaget Hs. Majestet Kongen at befale: 1) cat fra Sjælland, Lolland og Falster maae hverken til Fyen, Indland, Hertugbommene eller noget fremmed Sted fersendes med Posten Stillemyrt i større Sum end til en Rigsdelers Beløb, ei heller Solv og Guld i Almindelighed, saa at Pengeforsendelsen fra Sjælland, Lolland og Falster indtil videre alene skal indskrænkes til Forsendelsen af Bankosedler. 2) Som Stilles mynt bliver at ansee saavel det til 16 Rdlr, dans Courant udprægede Nummerair, som og alle dans Gourant 4 52 B. og 1 B. 3) Stillemynt samt Selv og Guld i Almindelighed made et heller overføres over det store Belt fra Sjælland, (1) Gee Circul. Ite Apr. 1809, Lolland og Falster, om endog Forsendelsen i sorigt 18 Marts maatte skee for privat Regning, uden at Posten dera til benyttes. 4) Dverførselen af Skillemont, samt Selv og Guld fra Fyen og underliggende Der over ftere Belt til Sjælland, Lelland og Falster, sal ikkun for faavidt finde Sled, som den reqvireres eller fors anfialtes af de fongelige Embedsmænd eller en fongea. lig anordnet Autoritet. Dette meldes Dem til Ef terretning og ville den Kongelige Inspecteur, paa Forlangende af Postvæsenets Betjente, give disse al muelig Hjelp til Overholdelsen af fornævnte kongelige Befaling. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samt: 18 Marts lige Told og Consumtionssteder i Danmark), ang. Indførsel af Cichorie fra Krogmanns Fabrik i Ihehoe. Web allerhsieste Privilegium af 24be f. M. et det allernaadigst tilladt, at den paa Borger J. P. D. Kroymanns Fabrik i Jhehoe tilberedte Cichorie, forsaavidt den er forsynet med Fabrikens Mærke, hvoraf vedlagt følger et Aftryk, maae indtil videre indgaae i de Kongelige Riger mod I s. Pundet i Lold. Dette meldes til Efterretning og Jagttagelse. V. G. R. og Gen. Zoldk. Circul. (til samt: 18 Marst lige Toldsteder i Danmark), ang. Sagttagelse ved Penges Udbetaling af Told eller Cona funtions Kasserne til See Officerer. I Tilfælde, at Officerer af Søe Etagen til Kons gelig Tjeneste reqvirere Penge af Tolds eller Consums tionskasserne uden Anvisning eller uben Creditiv, VII, Deel, Ifte Binds iste Sefte. 18 Marts iagttages ved Udbetalingen: 1) Ut af Reqvirenterne modtages, foruden den behørige Qvittering, et Advis Brev til det kongelige Admiralitets. og Commissari ats: Collegium, hvilket strop til velbemeldte Collegium under Teld eller Consumtions Væsenets Seal mas indsendes. 2) Ved hvert Qvartals Udgang indsens des endvidere til det Kongelige Admiralitets- og Com missariats Collegium Regning paa flige til Søe Of ficerer skete Ubbetalinger, bilagt med Vedkommendes originale viteringer, da Forskuddene derefter kunne ventes refunderte. 3) Forsaavidt de finde det nøds vendigt, modtage de Qvitteringerne in duplo betege nede prima og secunda. 31 Marts Ganc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Inddrivelse af det Underholdnings. Bidrag, som separerede Hustruer hos Mændene til komme. Gr. Magistraten har i Skrivelse under 6te denne aas ned, i Anledning af et indtruffet Tilfælde forespurgt, om Cancellie Placaten af 28de Decibr. 1805, der fastsætter, at uegte Borus Madre alene skulle være berettigede til at erholde Opfoftrings Bidraget af Fædrene inddrevet for det fire at ved de i Forordningen af 14de Ditbr. 1763, 1obe Drebr. 1790 og 12te Juti 1799 beftemte Tvangs mieter, ogsaa far anfees gjeldende i Henseende ti det Underholdnings Bidrag, som hustruer, der ere separerede fra deres mænd, maatte tilkomme hos disse? I Gjen svar herpaa fulde Gancelliet, ved at remittere det med bemeldte Skrivelse fulgte Bilag, tjenfftig metbe: at, da Forordningen af 10de Aug. 1798 fastsætter, at de samme Tvangsmidler, som ere foreskrevne i Forordningerne af 14de tor. 1763 og 10de Decbr. 1790 mod uægte Børns Fadre, cgfaa fulle anvendes imod Mænd der nægte eller forfemme at betale deres separerede hustruer de dem til kommende underholdningspenge, Saa maa Placaten af 28be Octbr. 1805 ogfaa anfees at være gjeldende i Henseende til Inddrivelsen af de Underholdnings. Bidrag, som flige Hustruer maatte tilkomme hos deres Mænd. Canc. Prom. (til samtlige Landmilice. Ses, 21 Marts sioner districtviis, og Notits til Generalkrigss commissairen i Danmark), ang. at det unge Mandskab stal ved Sessionerne møde ordenta ligt paaklædte og rene. Da H. Majestet Kongen allernaadigst har befas let, at det unge Mandskab, som præsenteres eller møde ved den aarlige Session, skal fremstille sig reent vaskede og ordentligt klædte med teent Linneb o. f. v., samt at den, som forfeer sig derimod, skal efter Sessionens Kjendelse bøde fra 4 til 8 s. til det Sogns Fattige, hvortil han henhører, saa skulde man, ved herom at underrette samtlige Land Milice Sess fioner i N, N. District, tjenstligst melde, at denne allernaadigste Befaling bør igjennem vedkommende. Lægdsmænd bekjendtgjøres for Mandskabet, samt ind. føres i de aarlige Sessions Placater, dog uden at den bestemte Mulets Størrelse derhos nævnes. Canc. Prom. (til Hr. Kammerherre og Unitmand ai Marts Lerche), ang. Forstaaelsen af §. 208 i Sportel Reglement af 19de Decbr. 1800. (m) Byskriver Sagerup i Kallundborg har i Anlede ning af en opkommen Uenighed imellem ham og Borgermester Fuglede, om hvorledes den 208de §. i Sportelreglementet af 19de Decbr. 1800 ftal fore ftanes, anholdt om Collegiets Resolution. Dette Collegium kan ei andet end fuldkommen tiltræde dem Formening He Kammerherren i Deres over denne Sag afgivne Erklæring har ytret; at for den Rets handling, hvori Dommeren har Deel tillige med (m) Nu gjelder Reglement 14de Marts 1814 54.2 34° 21 Marts Skriveren, nemlig Tinglysning og Paategning, tils kommer det ham at erholde den ved allerhøisibemeldte Sportel Reglement for ham bestemte Part; hvað derimod enten Udskrifter eller Attester af Panteproto follen eller andre Paategninger og Attestationer angaaer i Følge Reglementets §. 207, da man Sama me tilkomme Skriveren alene, efterdi han ene dermed Har Umagen og ene derfor staaer til Ansvar. Hvilket man ikke skulde undlade at melde til behagelig Efters retning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. ar Marts Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Aarhuuss Stift), ang. hvorledes der skal forholdes, naar en i et District ansat Gjordemoder agter at boe i et Andet. (n). 25 Marts Gr. Hr. Kammerherren har i Skrivelse af 21de f. 9. forlangt dette Collegii Resolution, om det kan være Gjor bemødre tilladt, som, for at ansættes paa Landet, have nydt frie Underviisning paa Fødselsstiftelsen, og i Følge deraf ere ansatte i et vist District paa Landet, at for Labe Samme, for at flytte sil Kjøbstæden og der at boesætte sig. I Gjensvar herpaa fulde man ikke und lade tjenstligst at melde: At, naar en, Gjordemoder af Øvrigheden er ansat å et vist District maa hun ligeledes have Zvrighedens Tilladelse til at forlade Samme, og at, hvis Com munen har havt Omkostninger ved hendes Oplærels i Fødsels. Videnskaben eller ved hendes Hen, og Til bage Reise førend hun blev anfat, bar disse godtgja tes Districtet forinden der meddeles hende Tilladelse til at forlade det. Rescript (o) ang. Reisepenge for Ifefior dens Lodser. (n) See Regl. 21de Rovbr. 1810. (0) Igiennem Admiralitetet; af . . No. 24. S, 200 For hvert Skib eller Fartøi de todse enten fra 25 Marts Rørvig til Lammefiorden, Holbek, Friderikssund eller Frideriksværk, eller vice versa, tillægges indtil videre, uden Hensyn til Skibets Dybgaaende og foruden de ordinaire Lodspenge efter Letstaxten I Rd. 32 B. i Reisepenge fra eller til deres hjem. Canc. Prom. (til Sjællands Biskop), ang. 25 Marts at Holmens Provst Hjort maa fratræde Hers redsprovstiet over Amager. Gr. J Skrivelse til dette Collegium har Hr. Provst Siort her af Staden anholdt om, at maatte i Overeens ftemmelse med Forordningen af ste Decbr. 1806 fra næste 1fte Aprit fratræde det ham hidtil betroede Herredsprovstie over Amagerland. Cancelliet fulde i den Anledning til behagelig. Efs terretning og Bekjendtgjørelse for Hr. Provst Sjort og Hr. Amtsprovst Sammond, tjenstligst melde, at herimod ikke haves Noget at erindre. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd og 25 Marts Land, og Søe-Krigs Commissairer i Danmark), ang. Tingsvidner, der gratis paa ustemplet Papir maa udstædes til Fremlæggelse for Land, milice Sessionerne. He. Majestet Kongen har allernaadigst resolveret: "at i alle de Tilfælde, hvor enten Anordningerne eller Sessionerne maatte fordre Tingsvidners Fremlæggelse for den offentlige Landmilice Session, frige Docu menter da, med Undtagelse af dem, som angaae Doub let-Sager, maae udskædes gratis paa ustemplet Vas pir." Hvilken allerhøieste Resolution man herved tjensttigst skulde meddele Hr. til fornøden Efterretning, og ere vedkommende Amtmænd under 25 Marts Dags Dato desangaaende tilskrevne det Fornødne, [og ber den foranstaltes læst inden Underrettene]. (P) 25 Marts 25 Marts 28 Marts Canc. Prom. (til Biskopen over Nordlandes nes og Finmarkens Amter), ang. at Alsta houg Sognepræst og residerende Capellan bør hver svare Procentoskat af sit Embede. Gr. I Anledning af at det ved Rescript af 15de Mai 1801 er bestemt, at de residerende Capellaner i Ulftaboug Kald skulde nyde den sierde Deel af Sognepræsternes visse Indkomster samt en tredis Deel af de visie Inv tomster mod at tage forholdsmæssig Andeel i den Sogne kalbet, paalagte Enkepension og Procentoskat, har Deres Soiærværdighed i Skriv lie af 14de Desbr. forrige ar forespurgt, om foruden den Procentostat Capellanen fea rer af sine Indkomster, han ogsaa bør tage samme Un deel i den, Sognepræsten svarer, som han tager i den benne paaliggende Enkepension? I tjenstig, Giensvar herpaa skulde Cancelliet ikke undlabe herved at melde, at Sognepræsten og Capela lanen bør efter Cancelliets Formening hver svan Procentoskat af sit Embede. B. G. N. og Gen. Toldkammer Circulair (til samtlige Told- og Consumtionsstæder i Danmark og Norge), ang. Indførelse af Ci chorie fra N. Schmidt i Flensborg. Bed allerhoieste Privilegium af 24de f. M. et det allernaadigst tilladt, at den paa Borger Nicolai Schmidts Fabrik i Flensborg tilberedte Cichorie, forsaavidt den er forsynet med Fabrikens Mærke, hvoraf vedlagt følger et Aftryk, maa indtil videre indgaae i de Kongelige Riger mod 1 B. Pundet i Told. Dette meldes til Efterretning og Sagttagelfe. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Christianssand-Stift), ang. et Stykke af (p) Denne [] ftod itkun i Prom, til Amtmændene. Egernes ved Stavanger at overlades Hviid as Marts til Eiendom. Gr. Som Hr. Stiftamtmanden bekjendt har Tolds og Consumtions Infpecteur Jens Emede Hviidi Sta vanger anholdt om at Lokken Litr. B. i den bemeldte Bye tilhørende Mark Egernes, hvilken han nu haver i Fæfte maa overdrages ham til Eiendom, imod at han derfor betaler til Stavanger Byes Kasle 100 Nb. og i aarlig Afgivt siden 3 Rd., samt at der ved enhver ny Eiers. Tiltrædelse erlægges 5 Rd. til samme Kasle i Stedet for Fæste. Da saavel Hr. Stiftamtmanden, som Byes fogden og de eligerede Mænd have indstilt denne Ansøge ning til Bønhørelse, Eaa skulde man tjenstligst, til behagelig Efterretning og fornøden Bekjendtgjørelse for Vedkommende, melde, at Cancelliet Intet finder at erindre imed, at ovenmeldte Løkke i Egernes: Mark overdrages for nævnte Told Inspecteur Hviid til Eiendom paa de af ham foreslaqede Vilkaar. I øvrigt maa man tilføie, at det i Henseende til Hegn, Veie samt Veis ters og Bands Afledning bor have sit Forblivende ved Rescriptet af 20de Juli 1771, samt at det ved Eiendommens Overdragelse maa paalægges Suplican. ten som Pligt, naar det af Vedkommende maatte forlanges, at indtage fine Gjerder ved Veien fra Byen, som gaaer til Fjensvald, og udlægge Samme til en Brede af 8 Alen, samt besørge at Grøfterne blive hver af 2 lens Bide, Canc. Prom. (til samtlige Amts Stole. Directio: 28 Marts ner, samt Biskopperne Münter og Sansen og Amtss provst Hertz), ang. Forandring i den for ungdoma men fastsatte Skoletid. (q) Til Cancelliet er fra nogle Amtsskole. Directioner indkommet Forestillinger, hvori de paa Grund, saavel af Almuens som vedkommende Skole-Commissioners (q) See nu Regt. 29 de Juli 1814. 28 Maris Unmodning, have foreslaaet, at en Forandring i den $9 Marts 9de §. 2bet Capitel i det allernaadigst approberede Stole Reglement af 10de Deebr. 1806 maatte fre saaledes, at hver Klasse af Skolebørnene søge Sto len afverlende hperanden Dag og forblive der den hele Dag. I Betragtning af de for dette Forslag talende Omstændigheder, har dette Collegium i allers underdanigst Forestilling til. Hs. Majestæt, indstilt: at naar paa noget Sted enftes en Forandring i den 9de §. i det opproberede Clole Reglement of robe Octbr. 1806 saaledes, at hver af de 2de Klasser af de stetepligtige Born foge Skolen hver anden Dag og forblive der hele Dagen, og Amisskole:Dis rectionen tilligemeb Sogne Skole Commissionen ere enige i, at Forandringen er gavnlig, det da maa tillades mts Skole Directionen at approbere denne Forandring, men at derimod Sagen, i de Tilfælde, hvor Directionen eg Sogne Skole Commissionen ikke maatte være enige, fulde indberettes til Gancelliet, som det allernaadigst maatte vorde tilladt efter Om stændighederne at approbere eller afflage en saadan Forandring. Hs. Majestæt har derpaa under 10de b. M. allernaadigst behaget at resolvere saaledes: "Bi bifalde allernaadigst i Et og Alt denne Vort Cancellies allerunderdanigste Indstilling i Henseende til locale og temporaire Forandringer i den for Skoles Ungdommens 2 Classer ved §. 9 i Skole-Reglemens tet af rode Detbe 1806 fastsatte Skoletid," Denne allerheieste Resolution meldes herved til behagelig Efterretning og Befiendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bis skopen over Aalborg-Stift), ang. at Stiftets Præster maae til deres Præffegeerdes Inde ag Marts] løsning, erholde Laan af de offentlige Stif telfers Midler. Gr. I Skrivelse af den d. M. har Hr. Kammerheare og Deres Høiærværdighed andraget paa, at Præsterne i' Aalborg Stift for Fremtiden maatte af Stiftets geiftlige Enkelasse erholde Laan i Forhold til deres Præstegaardes Værdie, og i Overeenstemmelse med hvad der i dette Cole legii Skrivelse til Stiftamtmanden eg Bifeopen over Biberg Stift af 29de Ditbr. f. 2. i denne henseende faste sættes, m. v. Foranlediget heraf fulde Man ikke undlade herved tjenstligst at melde Dem til behagelig underretning at Cancelliet Intet har imod, at Præsterne i Aalborg Slift af de offentlige Stiftelsers Midler erholde Laan til beres Præstegaardes Judløsning i Forhold til Præs ftegaardens ved lovlige Syns og Torations Forretnin ger ansatte Værdie, og mod i disse at give første Prioritets Pante. Ret; doy at et saadant Laan aldrig overstiger 500 Rdlr., og at de saaledes udlaante Penge blive urørlig staaende i Præstegaarden, naar Successor ønsker det, imod at han i saa Fald indfries fin Formands Obligation, og forsvarlig vedligeholder Gaarden, som aarlig bør fynes af vedkommende Provst iOvereenstemmelse med Rescriptet af 29 de Octbr, 1802. Rescr. (til Fyens Biskop), ang. Candida 29 Mares ters Prøvelse af ham, forend de til Præste-Embede ordineres. Gr. Han har til det danske Cancellie indsendt en Fores ftilling, hvori han har foreslaaet, at Kongens allerhøiefte Rescript af 3de Jan. d. A. til Biskopen over Sjællands Stift, angaaende den med theologiske Candidater for Ordis nationen anstillende Prøvelse maatte ogsaa extenderes til Fyens Stift. Da Kongen bifalder dette hans allerunderdanigste Forslag, saa gives hermed tilkjende, at, forsaavidt Syens Stift angaaer, fastsættes; 1) at den mundes 39 Marts lige Bispe. Gramen flat holdes in confesfu minifterii othinienfis: 2), at en Protokol derved skal føres af den ordinerede Catechet ved Borgerskolen i Odense, imod at han derfor af enhver ordinando skal nyde i Honorarium 2 Rdlr.: 3) at veb Aarets Slutning en Afskrift af Gensurerne af Biskopen indsendes til Cancelliet; og 4) at Candidater, som veb Universites tete Eramen ere kjendte Laudabiles, ikke skulle under tastes saadan Prøvelse af Biskopen in confesfu minifterii, faafcemt de beskikkes til geistlige Embedsmænd inden et Uars Forløb efter den tagne Universitets-Examen. 1 April 1 April Canc. Prom. (til vedkommende Amtmand og Amis provst), ang. at Den, som har havt Kaldsret til, et nedlagt Degnekald, har det ogsaa til at beskikke Sko lelærere i Districtet. (r) V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samte lige Sold og Consumtions Steder i Danmark), ang. Sold Opsynet med Skillemynts Forsens delse med Posten. (s) Til desto noiere Overholdelse af Kamrets Circus laire af 18de f. M. i Henseende til Skillemynts Fors sendelse med Posten, paalægges det Told og Consums tionsvæsenets Opfyns Betjente, nøiagtigen veb de Told og Consumtions Steder, hvorunder Bestemmels sesstederne fortere, at eftersee alle de med Posten aus kommende Pakker og Gods i Almindelighed for at forvisse sig om, at samme svarer til de i Følge Cir. culaitet af 5te Decbr. 1807 af Afsenderen afgivne Attester, og at Emballagerne ikke tillige indeholde faas dan Skillemynt, hvis Bortsendelse er forbuden. (r Staaer i Coll. Tib. No. 32. S. 297. og 298, men bortfaldt ved Anord. 29de Julii 1814, §. 50. (s) fr. Circ. 18de Marts og Pl. 5te Julii 1809.Instruction for Justitiarius i Kjobenhavns Politie Ret. I de Sager, som til Politie. Rettens Afgjørelse blive af Politiemesteren henviste, skal han overtage alle de Forretninger, hvilke i Følge Forordningen af 5te Julii 1793 have paatigget Politiemesteren som Rets tens Justitiarius. Som Følge heraf, skal det være hans Embedepligt at paafee, at de med Politiemestea rene Pantegning til Retten henviste Sager vedborligen og hurtigen bebandles og pleies: at Protos follerne rigtig føres, og at Acterne udfærdiges med vedborlig Hurtighed. Han, skal drage Omsorg for, at de offentlige Sager, som efter deres Beskaffenhed ei ved Politie Retten skulle eller kunne paakiendes, sen=" des til vedkommende Øvrigheder og Jurisdictioner. Han skal fremdeles have Indseende med, at Rettens Domme ordentlig og efter fleste Stemmer forfattes, og han skal oplæse dem offentligen for Ketten, samt udstæde dem under sin Haand og Politiets. Segl. Kort: han skal bestyre og udføre alt det, som hører til Domstolenes indvortes Politie, og beforge alt det, som udfordres til at vedligeholde Orden i Hensigt til Rettens Pleie. I øvrigt skal han tage lige Deel, med de andre Rettens Tilforordnede i Sagern & Bes handling og Afgjørelse. Han skal være bemyndiget til under disse Sagers Behandling efter Omstændig hederne at decretere Arrest, samt til at lade foretage Vifitationer og afhente Personer til Mode for Retten, dog bør slige Visitationer ligesom og Perso ners Afhentelse til Møde for Retten alene skee ved de hos Retten efter nærmere Overeenskommelse imellem Politiemesteren og Justitiarius ansatte Betjente, liges ledes bør Juftitiarius i de Tilfælde at han decreterer April I April enten Arrester eller Relaxation af disse Arrefter, strap underrette Politiemesteren derom, paa det at for. nobne Ordres til Arrestforvareren og de flere Forans ftaltninger fra hans Side kunne træffes. Institiarius sal fere Regnskabet eg Bestyrelsen over politiets Pengevæsen; dog skal Politiemesteren være berets tiget til at udstæde Unviisninger paa Kassen til for nobne Udgivter, ligesom Politiemesteren ogsaa maae have under sin egen Bestyrelse de ved allerhøieste Re folution under 5te Decbr. 1800 bestemte 2000 Rdlr. aarlig, hvorfore intet Regnskab erlægges. Han skal foranstalte anskaffet ved Retten en Correspondances og Erklærings Protokol for alt hvad der vedkoms mer Netspleien ved Samme, og som er Politiemesters Embedet uvedkommende; ligesom han og skal paasee, at denne Protokol bliver rigtig ført. Han fat, i Fors ening med Rettens øvrige Tilforordnede overtage den Censur af og det Opsyn med trykte Skrifter, Kobs berstykker og Træsnit, som hidtil i Følge Forordningen af 27 de Setbr. 1799 har paaligget Politiemesteren, hvem Kongen i denne Henseende allernaadigst har fris taget for de ham ved bemeldte Forordning anbetroede Forretninger, naar undtages, at han fremdeles skal føre det ved bemeldte Forordnings §. 25 befalede Op syn med Haandskrifter, som falholdes eller paa anden Maade uddeles og med Skandskrifter, ligesom Kon gen og har paalagt ham at medvirke til i Almindelige heb at paafee at ingen Overtrædelse af Forordningens Bydende finder Sted. I øvrigt bliver Justitiarius, herved til Efterretning tilstillet en bekræftet Afskrift af den Politiemesteren i Kjobenhavn allernaadigst givne Instruction. (t) () Staaer her næstefter. Instruction for Politiemesteren i Kjøben: 4 April havn. (u) §. I. §. 2. §. 3. §. 4. 9.7. Han skal vaage over den udvortes Erbarhed og gode Sæder. Han skal paasee, at Søndag, Sellig og Bededagene ikke vanhelliges ved noget offentligt usemmeligt Foretagende. Han skal have Indseende med at intet Samfund uden Tilladelse udøver en fremmed Religion, samt at den her stende Religion ikke frænkes. Han skal haandhæve den offentlige Roelighed og almindelige Orden. Han skal forebygge og standse Opløb. Han skal §. 5. §. 6. iagttage de Pligter, som paaligge Politiet, naar Jl debrand opkommer. Han skal have et vaaget Die med mistænkelige Personer, og panfee at ikke fremmede Jøder, som ei have Leide, eller Løs gjængere opholde sig her i Staden, samt overhovedet føre det befalede Opfyn i Henseende til Reisende. Som Følge heraf skat han have Pasvæsenet under fin Bestyrelse. (x) Han sal noie paasee, at der ingensteds i Staden bruges ulovligt eller Sazards Spil. Han skal vaage over, at der i Handel og §. 10. Bandel ikke bruges falst mynt, Vægt eller Maal eller forøves noget Bedragerie, at de anordnede Taxter blive fulgte; at ingen Uberettiget driver borgerlig Næring og at ingen driver Sorprang. (y) Han skal paafee at Levnetsmidler, som falholdes, ere sunde. Han skal have Indseende med, at be, (u) See næstforanstaaende Instruction, faa og især de Anordninger der udkom 1816 eller 1817, og fætter Hele Politiet under præsidenten i det tongelige danske Cancellie. (x) See Rescr. 5te Decbr. 1800 §. 9 9 5fe Junis 1801. (y) See naie Plac. 85de Julii 1815, §. 8. §.9. §. II. §. xa. 4 April hvis Pligt det er at have et vist Sorraad af Leve §. 12. netsmidler, ogsaa virkeligen dermed ere forsynede. Han skal bestemme, og holde over den Orden, som §. 13. §. 17. §. 18. bør iagttages ved Sandel paa Torvene, og i Almindelighed ved alle Leiligheder hvor der maatte være §. 14. usædvanlig Folkesamling. Han sal pääsee Overs holdelsen af de Anordninger, som have Byens ytte §. 15. og 3iir til Formaal. Han at have Indseende med, at Stadens Gader og Veie holdes réenlige og §. 16. fremkommelige. Han fat panfee Gadernes Be lysning, samt alt hvad der vedkommer Lygtevæse net. Han skal vaage over alle Politie Foranstalt ninger, som sigre til den offentlige Beqvemmeligs heds Befordring, samt i Tide, gjøre de vedkommende Authoriter opmærksomme pas enhver Mangel ved Samme. Han skal have have den befalede Inspec tion over de faakaldte Clubs og andre offentlige §. 19. Forlystelses. Samlinger. Han skal vange over Laugss §. 20. Anordningerne. Han skal føge i Mindelighed at afgjøre Toistigheder imellem Laugsmestere, Svende og Drenge, samt imellem Susbonde og Tjenestes tyende. Han stat søge at opdage Forbrydelser, og betrygge mod Samme. Overhovedet skat han iagttage alle de Pligter, som ved almindelige eller specielle Love ere paalagte Politiemesteren, som Dva righedsmand, og som kunne henregnes til Politiets §. 23. udførende Myndighed. Han skal have Sæde i alle be Directioner, Commissioner og Sessioner, hvori Politiemesteren enten ved almindelige Anords ninger eller særdeles Befalinger er beskikket og udnævs. net til Medlem. Hile Politiets Personale af Underbetjente, samt Vægter-Corpset stane aldeles under ham alene, hvorimod han efter nærmere Overs §. 21. §. 22. §. 24. I de eenskommelse med Politie-Rettens Justitiarius afe 4 April giver det behøvende Personale til Rettens Betjening. §. 24. Alle Anmeldelser om, og Klager over Forseelser §. 25. imod Politielovene skulle indgives til ham. §. 26. Tilfælde, hvor Sorlig efter Lovene kan finde Sted, Fat han søge at fortige Parterne, og ved sin Resos lution stadfæste det indgangne Forlig, nren hvor Saadant ikke kan fee, og Forseelsen er beviist, og tinge, skal han have Magt til ved kjendelse, hvorfra ingen Appel fan see, strax at dictere de Skyldige efter Omstændighederne enten en Mulct indtil 10 Rdlr., eller Arrest indtil 8 Dage, eller Fengsel pad Dand og Brød indtil 4 Dage. Naar Politiemesteren §. 27. derimod finder, at de ommeldte paaklagede Sager eller de af ham opdagede Forbrydelser enten ere af den Beskaffenhed, at de fortjene nærmere Undersøgelse, eller af den Vigtighed, at Forseelserne ikke kunne afo sones med de ovennævnte Corrections Straffe, har han skriftligen at henvise Sagen til Politieretten i følgende Udtrykke "Remitteres Kjøbenhavns Politieret til Behandling efter Anordningerne. Og det bliver derefter Rettens Pligt paa eget ansvar og lovforsvarlig Maade at sørge for den videre Behandling og Tilen debringelse af de remitterede Sager efter disses Beskaffenhed og Omstændighedernes Krav; dog er det derhos en Selvfølge, at den i Antebning af en Forbrydels se og Opdagelse af Gjerningsmanden anstillende Unders søgelse eller generelle Reqvifinon, henhører under Polis tiemesterens Ressort, som baade selv og ved sit unders havende Personale anvender alt for at komme pag Spor efter Gierningsmanden; og at han ikke bør henvise Sagen til Politieretten, forinden Undersøgelserne have § 28. §. 29. 4 April naaet den Fremgang, at den specielle Inquisi tion mod den formodede Skyldige kan anvendes. Naar nogen hos Politiemesteren forlanger en Sag företaget og behandlet som Politie Seg, og han itte fionner, at Sagen kan ansees som saadan, haver han at betyde Klageren, at Sagen ikke henhører under Politieretten. Men naar denne ikke godvilligen vil tage den tilbage, bor Sagen efter hvad i foregaas ende §. et ommeldt, Benvises til, Politieretten, som paa den i Forordningen af 5te Juli 1793, §. 5, foreskrevne Maade bestemmer, em den kan antages der eller ikke. Politimesteren skal være bemyndiget til at belægge med Arrest Enhver, hvis Person han maatte eragte fornodent at forfiere sig; og denne hans Embeds Handling skal ikke paakiendes af Po litieretten, uagtet Sagen, som foranledigede Arresten, siden maatte blive henvist tit sammes Behandling Men naar nogen ved Arresten maatte ansee sig for nærmet, haver han med sin Besværing derover at henvende sig til Vort Danske Eancettie, som efte Sagens befundne Dmstændigheder enten henviser den til Paakjendelse for Soieste Ret, eller andrager den § 30 for Kongen til allernaadigst Resolution. Naar Po litie Retten under de anstillede Undersøgelses Forhe rer finder, at en af Politiemesteren forinden Sagens Henvisning til Netten arrefteret Person bør løslades, fordi de Omstændigheder, som have foranlediget Ar resten, forandres eller ikke bestyrkes i behørig Grab, ber Retten bog ifte relarere Arresten, men underrette Politiemesteren om de senere oplyste Omstændigheder, og derefter overlades til ham at bestemme om Arres ften bør relareres eller ikke, der bliver da, hvis Ar resten itte relateres og den Unholdte finder sig for 4 April §. 3. nærmet derved, at forholde efter fornævnte 29be Punct. For de Sager, som præliminariter behandles eller efter denne Instructions 26de §. endeligen af gjøres af Pelitimesteren, vor han holde en egen Po tocol. Uagtet Juftitiatius i Kjobenhavns Politieret §. 32. skal face Regnskab og Bestyrelse over Politiets Pens gevæsen, sal Politimesteren dog være berettiget til, at udskæde Anvisninger paa Kassen til fornødne Udgifter, ligesom han og maa have under sin egen Bestyrelse de ved allernaadigst Rescript under ste Decbr. 1800 bestemte 2000 No. aarlig, hvorfor intet Regnskab erlægges. Da Censuren af trykte §. 33. Strifter og det mere Dibhørende, som ved Forords ningen af 27 Septbr. 17h9 er panlagt Politiemes steren, nu er overdraget Justitiarius og øvrige Tile forordnede i Kjøbenhavns Politieret, faa fritages Politiemesteren herved for de ham efter den citerebe Forordning panliggende Pligter, undtagen forsaavidt, at han skal føre det ved bemeldte Forordnings 25de §. befalede Opsyn med Haandskrifter, som folholdes eller paa anden Maade uddeles, samt med Stands frifter, ligesom han og skal medvirke til i Almindes lighed at paasee at ingen Overtrædelse af Forordnin gens Bydende finder Sted. I øvrigt bliver Polis tiemefteren hechos til Efterretning tilstillet en bekræf tet Affecift af den Instruction, som er givet Justis tiarius i Kjøbenhavns Politieret. Rescr. (til Sjællands Stiftamtmand og Bi- 7 April flop), ang. et Enkesæde i Forslov-kald. Gr. Forrige Sogneprest for Ferslov Menighed i Sjæl land, Olaus Friderich Sand, har anholdt om, at et paa Præstegaardens Grund beliggende uus tillige VII. Deel, aste Binds adet Sefte, 7 April med den ved Samme liggende ostre Mark og 2 smaa faakaldte Kallebauget, af real 6 Tor. Land, maatte bestemmes til Entefæde for Enterne ved Førslev Kald. Efterat hade taget denne Ansøgning tilligemed derover afgivne Betænkning i Ovetveielse befales: 7 April At det ovenmeldte paa Forslov: Præstegaards Grund beliggende Huus med den ved samme liggende stres Mark, og de 2 smaa faakaldte Kallehauger, maae oprettes til et Enkesæde for Enkerne i Forslov. Kalb, paa følgende Vilkaar: 1) At, naar der ere flere En fer paa Kaldet, ben elbfte da alene man beboe og nyde Fordelen af Entefæbet: 2) Ut Præsten, naar der ingen Enke er paa Kaldet, maae afeenytte Ena tescedet og Jorden, imod at aflevere Bygningen vel vedligeholdt og Jorden vel dyrket: 3) Ut Bygnin gen skal aarligen synes af vedkommende Provst, naar Han tager Syn over Præstegaarden: 4) At Jords Afgisten af de 6 Tdr. Land stedse skal udredes af Sognepræsten, dog at disse 6 Tdr. Lands Udlæg og Frahegning fra Præstegaarden fleer paa Enkens Bes softning. Rescr. (til Samme), ang. at 7 Gaarde og 16 Huse af Neide-Bye maae henlægges fra Annis se til Alsynderup Sogn. Gr. Sognepræsten for jerebye: og Alfynderup Menig Heber paa Friderichsborg Amt, Hr. Eiler, har til Cana celliet indgivet en Unsøgning, hvori ban haver andraget, at en paa bemeldte Amt beliggende Bye, navnlig Neide, er deelt til 2 Sogne, saaledes at 3 Gaarde med tilliggende Huse hørte til Alfynderup-Sogn, de øvrige 7 Gaarde med tilhørende 16 Huse ere henlagte til Unnisse Sogn, An neret til Ramløse, og derhos med hensyn til disse sidst nævnte Gaardes og Hules Langtfraliggenhed fra Unnisse- Sogn og de dermed for Beboerne af Samme forbundne Besværligheder har anholdt om, at forbemeldte 7 Gaards og 16 bust maatte, veb ben nu indtrufne Vacance i Ramløse og Annisse: Sogne Kalb, henlægges til jerebo GogRe Hermed bevilges og fastsættes: at oftmtelbte 7 7 April Gaarde med tilliggende 16 Huse af Neibe-Bye, af Hartkorn 31 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdkr. fr Alb. mane henlægges fra Unnisse til Ulsynderup.Sogn i Fribes richsborg, Amt. Rescr. (til Stiftamtmanden over Christi, 7 April anssand Stift), ang. en Vindebroes Opfø relse over Torridals Elv ved Christianssand, samt Broepenge for Passage derover. Gr. Han har til det Saußte Cancellie indsendt et Forflag til en Bindebroes Opførelse over den faakaldte Tors ribals Elv, som omgiver Christianssand: Bye paa dens nordre og østlige Side, og hvis Brede og stærke Strøm gjør den derover gaaende Postbefordring og øvrige betys delige Færsel til Oplandet ikke alene stedse vanskelig, men endog undertiden farlig og umulig. Da. Kongen finder, at dette Broe-Unlæg efter den opgivne Plan vil i flere Henseender medføre Nytte, Eaa gives hermed tilfjende, at Kongen efter Stifts amtmandens derom fremfatte Forslag allernaadigst vil have approberet Følgende: 1) Ut den foreslagne Broe over Torridals.Elven, i Overeensstemmelse med den vedfølgende Tegning, opføres i en Længde of 484 Fod og en Brede af 20 Fod, samt at det dess til fornødne Wengebeløb, der i Sverslaget er beregs net til 7000 Rd., tilveiebringes ves Subscription mellem Christianssands Indvaanere i Actier til 50 Rd. Stykket. 2) At Broen derefter stal ansees, som Subskribenternes private Eiendom, samt at de for at erholde Renter af den til Broens Opforelse indskudte Eapital, saavelsom og for at kunne bestride de til Bros ens Wedligeholdelse, en Broemands Zonning meb flere aarlige nødvendige Wagifter, man oppebars fate gende Broepenges 7 April af et enkelt Menneske I f. - en Hest eller Koe 2 f. 5 Faar, Gjedder eller Sviin 2 B. - en Carriol eller Kjærre en fürhjulet Vogn 8 §. et Fartøi af 12 Læsters Drægtighed eller derover, som udfordrer Vindebroens Aabs I No. 7 April ning et Fartøi under 12 Læsters Drægtighed 24 f. Dog maae ingen Broepenge fordres af Postmesterne, af militaire-Transporter eller af dem, som reise i offentlige Forretninger. 3) At det Overskud, som maatte blive i Behold af Broens aarlige Inds tægter, naar derfra drager Sammes aartige Udgifter, samt den indskudte Capitals aarlige Interesse beregs net til 6 pet., der ifølge Planen er tilsagt Interes senterne eller Actie Eierne, skal afgives til Christian sand: Stifts Overovrighed, og Byens Magistrat, for dermed at bevirke Christiansands Gabers Broelag ning, samt at det, naar nysnævnte Formaal i Tk den maatte være opnanet, mane være Broens Inte ressentere tilladt, til det Danske Cancellie at indgive Forestilling om paa hvad Maade dette Overskud til den Tid efter Omstændighederne bedst maatte være at anvende til Byens Nytte: 4) At det sul paas ligge Interessenterne igjennem den af bem valgte Directeur aartig at afgive en summarise Indberetning til Stiftet om Broens Indtægter og Udgifter, hvil ken derefter bliver at indsende til det Danffe Can cellies Efterretning og Bedømmelse. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Trondhiems Stift, Notits til Biskopen over Nordlandenes og Finmarkens Amter), ang. 7 April at ogsaa af Kirkerne i Trondhjems og Roms dals samt Nordlandenes Amter skal til Præstes gaardene i Trondhjems Stift svares Brandhjelp.

Gr. Sognepræsten tit Kolvereid. Menighed, Provst & uy ta

• is, har i en til Cancelliet indsendt ansøgning anholdt

om, at det til Biskopen Doctor Theologiæ Peter Olivarius Bugge under 2de April forrige War allernaadigst ergangne Rescript, hvorved fornævnte Provst Luytkis er tilftacet 1 Ndir. af hver Kirke i Tronda hjems Stift til hans afbrændte Præstegaards Opbyggelse, maa extenderes til Nordlanden?, da den ham af det egents lige Trondhjems Stifts Kirker tilflydende Brandhjelp vilde være utilstrækkelig til Præstegaardens Opbyggelse. Hermed bevilges og fastsættes, at der i Henseende til Brandhjelp af Kirkerne i Trondhjems og Roms dals, samt Nordlandenes og Finmarkens Amter, mane i Fremtiden forholdes paa lige Maade, som førend ovennævnte Amter bleve deelte ander 2 forskjellige Bia floper, dog saaledes, at Benaadnings-Kirkerne i Overeenstemmelse med den Norske Loves 2-12-4-2 fritages for at udrede Brandhjelp. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen 7 April over Trondhjems Stift), ang. at 2de Kapels ler paa Derne Sandee og Haardse maae nedrives, og istedet for samme paa Sandse ope bygges en Kirke og indrettes en Kirkegaard til fælles Afbenyttelse for begge Kapelmenigheder.

Gr. Stiftamtmanden og Biskopen har til Cancelliet indsendt en Forestilling, hvori de have andraget, at der pas Derne Sandøe og Hardee under Ngersens Prestegjeld ere tvende Kapeller, i hvilke Gudstjeneste, holdes af Agersen Sognepræst for de paa benævnte og omkringliggende Ber: Sorten, Lyngværn. Huusse og Ohnen værende Beboere, samt at disse Kapeller, uagtet igjentagne Paamindelser til almuen at istandsætte dem ere yderst brøstfældige og 7 April tillige for fmga til at fatte de til samme henlagte Meenige heder, samt trænge til at opbygges og gjøres rummeli gere, men at Ulmuen, ved hvis frivillige Gaver Kapel Terne, som ingen faste Indkomster have, hidtil alene ere Stevne vedligeholdte, er aldeles uformuende til at udrede de fornødne Bekostninger hertil. De have desaarsag fores flaaet, at disse Kapeller maatte nedrives; at der istedet for dem maatte paa den Deel af en Sandse, som kaldes Søndre Nemmen, opføres en Kirke af Træe, der kunde være for not for samtlige beboere; at Kirken bliver forsynet med en Kirkegaard, og at naar nogen ved denne Indret ning fulde lide Sab paa Eng eller uger, samme da af den svrige Almaue maatte erstattes, samt at der i denne Kirke blev holdt Gudstjeneste 9 Gange om Naret. Efter indsendt Overslag vilde en faadan Kirkebygning af Stae tomme til at tofte 1522 Rdir. 48 B. Som Sndtægt til Kirkens pbyggelse er forefaaet: a) Bi drag af Kirkerne i Brondhjems Stift, nemlig af hver hos ved Kirke 2 Rdlr. og af hver Xaners Kirke 1 Rdlr. b) Collect i Trondhjems og Bergeus Stifter. c) 4 Rdlr. af hver Gaardmand i begge Kapet Meenighederne, som tillige er Lods, og 3 Rdlr. af hver Gaardmand, som ikke er Bobs, samt 1 Retr. af hver Strandsidder, Huusmand eg Jordles, som tillige er Lods, hvorved 141 Rdir. vilbe sammenbringes; d) at bet manglende maatte udredes af bet Nordlandske Kirke og Stolefond, og dertil i det minds fte 500 Rdlr. forstubsviis betales, da der ved Salget af Kapellernes Træematerialier, Ornamenter med videre, neps ye vil erholdes faameget, som er fornedent til Anskaffelse. af anstændige nye Ornamenter og en passende Salk og Diff for den nye Kirke, endsige levnes noget Overskud til hjelp ved Opbyggelsen. Som Indtægter til Kistens Bedlige holdelse: a) Fisketienden af Sandse og Haardse Kapels menigheder fra den af De i denne Sag allernaadigst af givende Resolutions Dato, hvilken Tiende beløber aarlig til omtrent 12 Rdlr. og er hidindtil tilfaldet Agerge Kirke. Vedkommende Kirke-Ejere have efter deres Meldende givet Seres Samtykke hertil imed at de fritages for at holde Kapel-Ulmuerne Stolestader i Agerse Kirke tilhaande, som de ellers vare forpligtebe til. b) af hver Communitant i Kapelmenighederne fulde gives 4 B. aarlig, hvilket ville adgjøre omtrent 5 dir. aarlig. c) 5 Stofr. aartig áf nuværende Sognepræst hr. Heyem efter hans eget Tilbud, eg af hans Eftermand i Embedet aarlig 10 Rdlr. hvad der maatte falde i en Zavle, som til Kirkens Bedfie embares paa Præstens Offer:Dage eller nogle andre Søn dage om Waret. d) Hermed bifaldes, at de ovenmeldte 2de Kapeller pas Berne Sandse og Haardse maa nedrives, pg istedet for samme pan Sandse, efter det osenmeldte Overs flag opbygges en Kirke, og indrettes en Kirkegaard 7 April til fælleds Afbenyttelse for begge Kapelmenighederne, samt at der til Hjelp ved denne Bygning maa erlag, ges; a) 2 Rdlr. af hver Hovedkirke, og 1 Rdir. af hver Unnerkirke i Trondhjems Stift; b) Collect i Trondhjems og Bergens Stifter; c) 4 Rdlr. af Hver Gaardmand i begge Kapelmenighederne, som tillige er kods, og 3 Rdlr. af hver Gaardmand, som ikke er Lods, samt 1 Rdlr. af hver Strandsidber, Huusand og Inderfte, som tillige er Lods; d) og at 500 Rdlr. af det Nordlandske Kirke ng Skoles fond forskudsvis maa udbetales, for af samme at uds rede de manglende Udgivter. At til Kiskens Bedli geholdelse aarlig maa oppebæres: a) Fisketienden af Sandse og Haardge Kapelmenigheder, som hidtil ere blevne oppebaarne af Ugerse Kirkes Ejere; b) 4 s. af hver Communifant i fornævnte Menigheder; c) 5 Rdir af nuværende Stedets Sognepræst og 10 Rd. af hans Estermænd i Embedet; d) endelig hvad der maatte falde i en Tavle. som til Kirkens Bedste ombæres paa Præstens Offerdage, eller nogle andre af Biskopen fastsættende Sondage om Naret. Canc. Prom. (til Sjællands Stiftamtmand) 8 April ang. Lennings Forheielse for Vægterne i Roeskilde. Gr. I Betragtning af hvab Hr. Kammerherre har yts ret i Skrivelse under 24de Marts sidstleden, betreffende det af Byfoged Müller i Roeskilde indgivne Forslag om Forhsielse i ægternes onning sammesteds, samt Maaden, hvorpaa denne Forbeielse kunde tilveiebrins ges, fulde Cancelliet herved tjenstligst melde, Ut man bifalder, at Taarnvagteren i Roeskilde, for tillige er Urreftforvarer, erholder i de 6 Som mer Maaneder i alt ugentlig 4 Mt., og i de 6 8 April Dinter Maaneder ugentlig 8 April 8 April Gadevægtere i de 6 Somm Retr., samt at de 4 Maaneder erholder hver i Alt ugentlig 1 Notr. og i de 6 Vinter-Maa neder ugentlig I Noir. 2 Me., ligesom og at disse forhøiede Udgivter, der ikke efter Wagtre Cassens nærs varende Tilstand derfta tunne udredes, mane tilveie bringes paa den Mande, at de af deu esfurcrede Summa af Gaarde og Huse bevilgede 6 ß. pr. 100 Rdir mine forhoies til 8 B., hvilket Hr. Kammers herre ville behageligst tilfjendegive de 2 temmende. Canc Prom. (til Amtmanden over Frederiks borg Amt), ang, at det en Kiøbsteds Skole tillagte Deputat Brænde, bor det af Byen besøges bjemkjørt. (z) Gr. J Anledning af br. Amtmands unter 26be Febr. fedteden hertil indgivne Forestilling med Bilage betreffen he hill red Kjøbsteds Borgeres Bagring ved at hjemjere det den danske Stole tillagte Deputat-Brænde, samt ben af Bem foiede Foranstaltning til bemeldte Brændes hjem. Herfat for Byens Meaning, maa man i Overeenstemmelse med hvad e Amtmand end videre denne Gjenstand betreffende har indstillet, tienftlig melde til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Bebkommende, At Cancelliet aldeles bifalder, at naar Kiebstedss Skoterne ere tillagte Deputat Brænde, ber Samme af Byen besorges hi mkjert, ligesom i lignende Tils fælde er bestemt i Henseende til Almue. Skolerne paa Landet. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Aarhuus Stift), ang. Vidne Eeds Aflæggelse af Joder i Aarhuus, hvor ei nogen Rabbin sig opholder Sr. Sagfører arb af Harhuus har indberettet til dette Collegium, at det i en Sag, som han er befalet (z) See nu Unord. 29 Julii 1814, at udføre for den jetike Wenigbeds Forstandere i Bor 8 April sens, er nødvendigt, at modtage cedelig Birnefortlating af 2 Joder, som opholde sig i Aarhuus, vorhes heu, ba Synagogen lamméfieds bet er forfonet med en Kirkebetjent, og ikke med nogen Rabbin, og Forordningen af be Septbr. 1747, som, ved at paalægge Rabbinen specielle og egne Pugter under Visneseringen udfordrer hand Tiss Stadeværelse, attiaa itte bogstaveligen tan opfyldes, har for spurgt: 1) Om Stelebeijenten er forpligtet og autho riferet til, foruden fine egne at forestaae Rabbinens For retninger ved Erds og Bidnesbyrds Aflæggelse, eller i medfat Fald, 2 om Bienerné, ligesom vor ingen Sye nazoge er, fulle gjøre deres uefigende for Bytinget, og 3) inden hvilken Spnagoge en ved Byetinget afgiven Fortlaring, naar den blev medfagt, eller af andre Uare fager fordrede Beedigelse, sat redfeftes? om det skulde stre i nærmeste Synagoge, hver det befalede Personate kunde tilveiebringes, samt em Rederne ere pligtige til at mode ved en saadan ubenbyes Synagoge, og paa egen Befoftning. Efterat Cancelliet i denne anledning har correfponderet med Doctor Philofophiæ og Profesor i de orientalske Sprog N. C. Kall, fulde man herveb tjenstligft melde Dem til behagelig underretning og videre Bekjendtgivrelse for Vedkommende : ad imum, Ut Kirkebetjenten pea de Steder, hvor Der er Synagoge, ber i paakommende Tilfælde fores staae Rabbinens Forretninger ved Eeds og. Widness byrds Aflæggelse; ad 2dum, at dette Spørgsmaal vil efter foranførte bortfalde; ad 3tium, At Eden bør aflægges i den nærmeste Synagoge, og bifalder Cancelliet i øvrigt, hvad Hr. Kammerherren i Detes Erklæring (a) af. 6te Decbr. forrige Aar har indstilt i Anledning af Betalingen til dem, som ere pligtige, at reise til Synagogen for der at aflægge Vidnesbyib, i Overeensstemmelse med hvilket De ville behage at give Vedkommende Besked. (a) Stiftamtmandens Erklæring gaaer ud paa, at i em privat og ubeneficeret Sag vilde det beroe paa Dome meren at bestemme af hvem Betalingen, saavelsom Sagens øvrige Omkostninger burde udredes, men i publique og beneficerede Sager maatte de udredes paa samme Maade, som de andre uundgaaelige udgifter. I øvrigt overlades bet til Dommeren i hovedsagen, i hvilken Eden blev affagt, at bestemme Betalingen, 8 April 9 April Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Karhuus-Stift), ang. at Tepstrup- Byes Beboere fritages for at bidrage til Skolejords Anskaffelse for Hylke: Skole. Gr. Foranlediget af den af Hr. Kammerherren under- 23de Decbr. f. 2. hertil indgivne Forestilling med Bilage angasende hvorvidt Tepstrup Bye i Dufted Sogn kan vorde fritaget for at bidrage til Jords Unskaffelse til Hylke Ekole, paa Grund af at Hytte: Stole er faa langt fras liggende fra Zepftrup, at deres Borns Skolegang bliver besværlig, og imod at de selv anskaffe en Skole, med videre, fulde man, efterat have herever imodtaget Deres Heis ærverdighets behagelige Betænkning af 24de Febr. fidft. Yeden. tjenstiigst melde, at dette Collegium efter de oplyste Omstændigheder og i Overeenstemmelse med hvad Deres Heiærværdighed har ytret, aldeles bifalder, At Tepstrup Byes Beboere fritages for at bidrage til Skole Jords Anskaffelse for Spike Skole under den Betingelse, at de efter deres gjorte Tilbud af 14 de Marts forrige ar, oprette en fast Skole, hvis Lærer ifølge en ved Svereenskommelse mellem Bes boerne oprettet Fundats tillægges visse Emolumenter, der kunne ansees at være tilstrækkelige til Lærerens nogenlunde anstændige Underholdning, samt i øvrigt erhverve den til en faaban Stoles Oprettelse fore nødne Authorisation af Øvrigheden (b), og endelig at Opfyldelsen af disse Vilkaar paafees for den attraas ede Fritagelse tilstaaes. Kongl. Resolution, at UndersOfficeverne ved det borgerlige Artillerie Corps i Selfinger skulde ligesom de ved Borgervæbningen i Kjøbenhavn, efter 3 Aars Tjeneste, have Ret til at træde tilbage blandt de fimple Borgere, og have lige Adgang til Entledigelse med disse. (c) (b) See nu nordn. 29 Juli 1814. (s) f Cell. Tit. No. 28. S. 245. Kongel. Parolbefaling, hvorved Oberst v. 10 April Meyer, af Marine. Regimentet, er overdraget Overs commandoen veb Ildebrand i Kjobenhavn, saaledes som Samme ifølge allerhoieste Ordre, af Lode Juni 1796, har været Generalmajor v. Peymann anfoss troet. (d) Rescr. (til den Kongl. Lands-Overret samt 11 April Hof- og Stads-Ret), ang. Attester af Pans tebøgerne gratis til de ved eller under fjendtligt Overfald brand: eller skadelidte Huuseicre i Kjøbenhavn. (e) Gr Directionen for Brandforsikringen i Kjøbenhavn har andraget, at bgt saavel for det Almindeliges, sem for Brande forfit ingens Beftyreves Sikkerhed er nødvendigt, at be, der eie huse og Gaarde, hvilke i Anledning af det fjendts lige Overfald i Maret 1807 enten efter General-Gommans doens Foranstaltning ere afbrændte eller nedbrudte, eller under Bombardementet i September 1807 ere afbrændte, eller ved Stub og Bomber beskadigede, mas ved udbetas lingen af den allernaadigst tilstaaede Brandhjelp meds bringe Beviis af Pantebogen, om deres Eiendomme ere behæftede med Pant; men at det vilde medføre en besvæ sende ubgift for de Skadelidte, om de fuide lose flige. Kttester for den i Sportel-Reglementet fastsatte Betaling. Anledning af bemeldte Directions derhes allera underdanigst gjorte Andragende bevilges, at ovens meldte Attester af Pantebøgerne maae meddeles de brand og skadelidte Huuseiere uden Betaling. Instruction for Overbygnings-Directeuren. II April Det skal være Overbygnings: Directeurens Pligt paa §. I. bet Danske Cancellies Forlangende, at udarbeide Teganinger og verslag til alle vigtige Bygninger i Kios benhavn, samt at gjøre Forslag til de offentlige Indo (d) f Cell. id. No. 28. S. 244. (e) Dette Rescripts Indhold blev under samme Dato seb Prom. fra Cancelliet meddelt indbemeldte Di section til behagelig Efterretning. §. 2. 11 April retninger, hvorved denne Stad fan gavnes eller fors ffiennes, og endelig at have Over-Opsyn ved Udfø relsen af de approberede Planer. Ligeledes at han give fin Betænkning over Forslage og Tegninger til alle betydelige offentlige Bygninger i Danmark udenfor bemeldte Kjøbenhavn, saasom til Kirker, Skoler, Sygehuse, Arbeidshuse, Arrester med videre, samt derhos yire sin Mening, hvorledes disse Bygninger bedst og med mindst Bekostning kunne opføres. Dog forstaaes ikke herunder Reparationer og smaa Sorandringer, hvilke som løbende Byg- §. 3. nings Sager besørges paa sædvanlig Maade. I tvivlsomme Sager, Bygningsvæsenet vedkommende, stal han være pligtig at meddele Cancelliet fine Tans ker, samt, naar han finder nogen Forandring i de nuværende Bygnings Anordninger nødvendig, da der. om indkomme med Forslag til fornævnte Collegium, eller i al Fald give sin Betænkning om denne Gjens stand til samme Collegium, naar Saadant af ham §. 4. forlanges. Da Kongen, i Betragtning af de vigtige Bygninger, der for nærværende Tid staae under hans specielle Bestyrelse, vil søge at lette ham saameget mueligt i de ham paaliggende Pligters Udførelse, faa haver han i de Sager, hvor Cancelliet ønsker at vise hans Mening, og Sagens Natur tillader at denne afgives mundtlig, paa bemeldte Collegii Anmobning, i den Hensigt at indfinde sig i Collegiets §. 5. Forsamlinger. Ligesom Kongen ikke paatvivler, at jo de Bygninger, der opføres under hans Overbestys relse, ville blive byggede i en hensigtsmæssig god Smag og med at mulig anstændig Besparelse, saa skal ban, søge at veilede de unge Konstnere, der arbeide under ham, til at følge lige Grundsætninger; og endelig skal han, saavidt hans Leilighed tillader II April det, have Tilsyn med at Stadsbygmesteren i Kjos §. 5. benhavn og de flere Bygmestere, som Kongen mueligen maatte finde for godt at ansætte, i Pros vindserne, opfylde de dem paaliggende Embedspligs tee. Da Dverbygnings Directeuren forudsættes, stedse §. 6. at være medlem af Maler-Billedhugger og Byg, nings Academiet, saa skal han bestandig indfinde sig der, naar Bygnings. Sager sammesteds foretages, for om disse at yttre fin Mening. For dette hans §. 7. Embede vil Kongen ikke for Tiden tillægge ham negen fast Gage, men derimod flat han fer de Tegninger han forfatter, og det Over-Opsyn han har ved de Bygninger, som derefter opføres, hvergang gives et anstændigt Honorarium, og desuden fri Befordring, samt passende Diætpenge, naar han af den Uarsag foranlediges til at foretage Reiser. Instruction for Stadsbygmesteren i Kjø: 11 April benhavn. B Han haver noie at paasee Overholdelsen af de §. I. Bygnings Regler, som enten allerede ere befalede eller herefter maatte befales, hvad enten disse angaae Bygningernes ind- eller udvortes Form eller og betræffe Indretninger til at forebygge Ildsvaade. Han skal, naar det af Vedkommende maatte forlanges, §. 2 gjøre Tegning til og forestaae Opførelsen af de Byg ninger der for Stadens eller det Offentliges Reg ning blive opførte, ligesom han og ber have Opsyn med og sørge for Istandboldelsen af de allerede tilvæærende offentlige Bygninger. Da Enhver, §. 3. som vil opføre en Bygning her i Staden eller dens Sorstæder ifølge de udgivne Anordninger skal fores 11 April vise Stadsbygmesteren Tegningen dertil, fer af ham §. 3. at bedømmes, saa bor han forst paasee, at Conteus ren af Grunden har været Stads-Enducturen fores siift, og at denne med sin Pantegning har bekræftet, at der fra hans Side ikke findes Noget at erindre, enten i Henseende til den Linie, som med Gaden skal følges ved Bygningernes Dyførelse eller paa anden Maade, og dernæst haver han noie at gjennems gade Tegningen, for at bringe i Erfaring enter om nogen af be ved Unordningerne befalede Regler beri fulde være forbigaaebe, ellet om nogen Deel af Façaden til Gaden skulle befindes, at stride imod den gobe Smag. I første Falb tilholder han den Byg gende at rette Tegningen saaledes, at Anordningerne blive fulgte. Men i sidste Tilfælde haver han at ops lyse ham om de Forandringer, der bør gjøres; fee at Bygningen til Gaden kan faae en god Proportion, og at upassende architektoniske Ornamenter eller Fors giringer ikke derpaa anbringes. Ved at give berine Oplysning og Veiledning bor han bruge al muelig Beskedenhed og Conduite, samt derfor ikke fördre noe get videre end det, som for Tegningens Gjerinemsn og Approbation ved Unordninger og Resolutioner ents ten allerede et eller i Fremtiden bliver ham tilstaaet, Maar derimod nogen af ham maatte forlange Tegningen omgjort, samt noiere Diespn og Raadgivelse ved Byg ningens Opførelse end de sædvanlige Besigtelser, da kan dette ikke henføres til hans Embeds-Pligt, men bliver forfeilt at betale, eftersom han og den Byggende kunne §. 4. forenes. Finder Stadsbygmesteren ved de Tegnin ger, som overleveres ham til Bebommelse Noget at erindre, ba haver han inden faa Dages Forløb derom at underrette den Byggende, og derved at tilbageles. vere ham Tegningen til Rettelfe, efter de gjorte Be. 11 April mærkninger. Derimod bør Stadsbygmesteren, naar §. 5. den indgivne Tegning ikke indeholder Noget, som er stridende mod Bygnings Anordningerne eller den gode Smag, eller den er bleven forandret efter de giorte Bemærkninger, overlevere Tegningen med sin Betanţa ning til Overbygnings Directeuren (f) for at ben abs vendige Façade til Gaden nærmere af ham fan vorde bedømt. Maar dette Sidste et steet, sendes den fors synet med hans Approbation til Kjøbenhavns Mas gistrat som med dens Paategning om given Til ladelse til Bygningens Spførelse tilstiller Stadsbyg mesteren samme for at overleveres den Byggende, som ved Modtagelsen haver at erlægge saavel det, dee tilkommer Stadsbygmesteren, som hvad der skal udredes til Konstacadamiet mod vittering, som paafrives Tegningen. Det skal være Stadsbygmester §. 6. tens Pligt ved de sædvanlige Besigtelser, nemlig naar Grunden bliver lagt, og ngar Bygningen er opført, nsie at undersøge, ei alene om noget er foretaget, som strider mod nordningerne eller den almindelige Sikkerhed, men endog, om den approberede Tegning nøiagtig er fulgt. Skulde nogen Feil i den ene eller anden Henseende af ham apdaget, haver han, saafremt det Paaankede ikke strap af den Byggende fore andred, uførtøvet derom at gjøre Anmeldelse til Pos litiemesteren, som derefter haver at foranstatte det nødvendig eragtende. Ligeledes haver han til Pes litiemesteren at indberette, om Nogen fulde gjøre Indretning de allerede opførte eller herefter opfø rende Bygninger, som nu eller i Tiden maatte blive forbudte at drives indenfor Fæstningens Bolde. (f) cfr. næstforegaaende Instruction. 11 April Fremdeles seal Stadsbygmesteren have Diespn meb, §. 7. at Bygningerne her i Staten ikke ved Maling gives et smagiost Udseende. Til den Ende haver han, naar Det af vedkommende Malere anmeldes for ham, at Eidten af en Bygning agter at give denne enten flere Geuleurer eller forskjellige malede Ornamenter, at lade sig meddele en Tegning, der viser, hvorledes og med hvilke Couleurer Bygningen skal males. Denne Tegning haver Stadsbygmesteren strap at indsende til Overbygnings. Directeuren, som enten bifalder Samme, eller bestemmer de Forandringer, som dera ved skulle finde Sted. For denne Bedømmelse erlags ges en Kjendeise, der nærmere her nedenfor vil blive bestemt, hvilken Kjendelse stal oppebæres af Stadsbygmesteren, og af ham afleveres til Konstacades miets Kasse. Men, dersom Bygningen blot males meb en Couleur, der ligner Sandsteen, Muursteen eller Kalkfarve uden Afsætninger (i hvilket Tilfælde Stabsbygmesteren dog skal overleveres Prove of Cous leuren), da haver Stadsbygmesteren strap at appros bere Samme uden at sende den til Overbygnings- Directeuren, og uden at han derfor maa oppebære Noget; dog at det aldeles være forbudet ved Af pussning til Gaden at bruge stødt Glas, der §. 8. giver en ubehagelig og imaglos Summer. For Bes dømmelsen af de forbenævnte Tegninger, haver Stabsbygmesteren at oppebære og til Bygnings Acades miets Kasse at indberale, som følger: For en Gaard af 20 Utens Brede og derover 10 R6. For en mindre Gaard 6 Rb. For et uus af 18 Alene Brede G 5 Rd. for et mindre Huus 3 Sb. For at bebomme en Façade der skal males med Ornamenter a Rb. Derimod erholder Stadsbygmesteren for hans Forrets 11 April ninger med Besigtelser og Tegningers Eftersyn ind. §. 8. til videre følgende Betaling: 1) For at gjennemgaae Tegningen til en ný Bygning af 18 Alens Længde med Sides huset 26, 2) For en mindre Bygning 3 Rd. 2 Rd. 3) For Besigtelse af enhver heel Bygning, hvad enten Samme af ny er opfort, eller derved er fleet en Hoved-Forandring 4) For Besigtelsen af enkelte Forandringer ved allerede opførte og indrettede Bygnias ger, saafem Dmlægning af udvendige Trap per, nye Indgange, Opsættelse af Kjæl. ber:Skuur &c. 2 No. 1 Rb. Skulde Stadsbygmesteren opdage, at Negen begynder §. 9. at bygge, eller at male en Bygning førend den bes falede Approbation er givet paa den Tegning, hvors efter Bygningen skal opføres, eller den opførte Bygs. ning males, haver han strap at forbyde videre Ara beide paa en saadan Bygning, og at indberette denne Overtrædelse af Unordningerne til Politiemesteren. Hvad endelig angaaer de Besigtelser, som Stadsbyg. §. 10. mesteren i Følge Anordningerne skal have tilfælles med Brandmajoren og Stadsconducteuren, da haver ban at aftate Tiden med dem for at famles pan Stedet, hvor Besigtelsen skal holdes, og i øvrigt sans ledes at sørge for en anstændig Expedition af alt det, ham her Paalagte, at den Byggende ingen grundet Aarsag kan have til at klage over Ophold, der kunde være ham til Skade. I øvrigt skal det være Stabs. §. 11. Bygmesterens Pligt, at foretage de Undersøgelser, VII, Deel. 1ßte Binds adet Sefte. 21 a 11. April og afgive de Erklæringer og Oplysninger, som kjø §. 11. benhavns Magistrat i Bygnings-Sager, og hvad dermed staaer i Forbindelse maatte affordre ham. 15 April 15 April Canc. Prom. (til Chefen for Korgens Liv Corps Hs. Excell. Hr. Overhofmarskal Hauch), ang. Officerenes Avancement i dette Corps. Gr. Hs. Majestet Kongen bar under 7de d. M. alleve naadigst tilskrevet Cancelliet: Ved det for Vort Liv Corps under 14de Mai 1808 allernaadigst approberede Reglement er det i §. 4. bestemt til de andre Officeersplatse, (Chefen, den næstkommanderende og Majoren unde tagen) weer i Vacances Tilfælde Forfremmelsen saaledes, at Officerene, Chefen undtagen, foreslaae til en Capis tains eller Premierlieutenants-plads 3 af Corpsets Meds lemmer af den Klasse, der følger næstefter den, hvori Pladsen er vacant; men at Officerene og underofficerene til en Sekondlieutenants-Plads foreslane 4 af Underoffi evers-Klassen, hvorefter Klassen bringer en af de Balgte i Forslag til allernaadigst Approbation. Da det imidlertid ved denne uindskrænkede Valgrettighed let kunde indtræf fe, at en Enkelt ved private Forbindelser eller paa anden Maade i fort Tid avancerede fra fimpel Medlem i Corps fet til Compagnie Ehef, og derved præjudicerede ældre, og maastee mere fortjente Medlemmer af bemeldte Corps, Saa ville Vi allernendigst, at ovennævnte §s Bys dende restringeres derhen: at blot Secondlieutenanter i Corpfet vælges paa ovennævnte Maade, hvorimod Ancienneteten bør følges i Henseende til Avancement til de 2 andre Klasser, nemlig Premierlieutenant og Compagnie. Chef, naar forresten det Subject, der staaer for Touren, er qvalificeret til Forfremmelse. Hvilken allerhøieste Befaling Cancelliet herved tjenstligst skulde meddele Deres Excellence til fornøden Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Corpfet. Canc. Prom. (til samtlige Landmilice-Sess sioner i Danmark districtviis), ang. Tjeneste frihed for Reserver, der med Udskrivnings.Alder ved Forældrenes Død, komme i Besiddelse 15 April af Fodegaarden. Hs. Majestet Kongen har under 13 de d. M. allers naadigst resolveret, at Reserver, der med Udskrivningss Alder ved Forældrenes Deb komme i Besiddelse af Fedegaarden, maae fritages for Tjeneste ved den staas ende Hær, imod strat at overgaae til de annecterede Batailloner, (g) hvilken allerhoieste Resolution man herved tjenstlig skulde meddele Sessionen til fornøden Efterretning og Jagttagelse. Rescr. (til Amtmanden over Præstø Amt), 18 April ang. at Boder, som Vedkommende idømmes for forsømt Vei-Reparation eller Sneefasts ning i Præste Amt, skal indbetales i Amt stuen for at samles til et Bei Kasse Fond. Gr. Han har til det danse Cancellie indgivet et Fors flag, hvori han indstiller, at de Beder, som Vedkommende for mederf forsømt Vei Reparation og især for forsømt Snee. tastning 1 Præstø Amt demmes til at udrede, maatte ind. betales i vedkommende Amtstue, og der opbevares til et Fond for en Bei Kasse, som engang i Tiden vil være nøds vendig, for deraf at afholde endeel Udgivter, naar den igiennem dette Amt begyndte Landevei bliver færdig. Da Veis Forordningen bestemmer, at der, naar Veiene i ethvert Amt ere istandsatte, skal i Amterne oprettes Bei-Kasser, hvortil de ved Veivesenet faldende Bader skal indbetales, og da forbemeldte Forslag har til hensigt at bevare de Boder for Amtet, som maatte falde der førend dets Veis Kasse bliver indrettet; Saa gives hermed titfiende, at de Boder, som Nogen i Præste Amt maatte idommes for forsømt Vei: Re paration eller Sneekastning, skulle indbetales i Amts stuen for at opsamles til et Vei: Kasse Fond for Amtet. (g) Med den er skeet Forandring, see i Schous b tog og i Rescr. Bek. 25de Jan. 1816. 214 2 18 April 18 April Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang Forhøjelse i Tommersvendenes Tidepenge. Gr. Magistraten har til det danske Cancellie indsendt en Foreftilling tilligemed en Skrivelse fra Didermanden for Tømmerlauget i Kjøbenhavn, hvori han indberetter, at Tømmersvenbenes Sygekasse er i en faa maadelig For fatning, at den i de 2 sidste Nar har havt en underballance af 1050 Rblr, hvortil Aarsagen er, at ingen fremmede Evende ere komne tilreisende siden Bombardementet, at ikkun i det forbigangne War ere indskrevne som Svende; at mange Srende have begivet sig i Militair Tjeneste, og at Betalingen for Patienter, som indlægged paa Hos pitalerne er forhøiet. Han har paa Grund heraf forestaaet: at Tidepengene maatte blive forhøiede, fra 1 Rdlr. 2 Mt. 2 ß. til 2 Rdlr. I ME. om Halsaaret eller fra 5 B. til 3 B. ugentlig, til hvilken Forhøielse Svendene dog ikke have været at formaae til at give deres Samtykke i Bes tragtning af de nuværende dyre Tider og deres ringe Daglen. Da denne Forhøielse imidlertid er anfeet uom gængelig fernøden og det er Temmersvendenes Pligt ved at sammensyde de saakaldte Titepenge at hotte deres Sy getasse i en saadan Stand, at Omkostningerne paa de syge Svendes Guur deraf kan afholdes, Saa skal Tidepengene for Tommertaugets Svende forhøies fra Rdlr. 2 Me. 2 s. til 2 Rdlr. 1 MME. om Halvaaret, og denne Forhøielse skal tage sin Bes gyndelse fra 1ste April 1809, og ophere faasnart Tommersvendenes Lahde er kommen i den Stand, i hvilken den befandtes for Kjobenhavns Bombardes ment; dog skal denne Forhøielse ganske lægges paa Sommerhalvaaret eller de egentlige Arbeidsmaaneder for Tommersvendene. Gane. Prom. (til Amtmanden over Stavanger Amt), ang. hvad L. B. ., som i en Tyverie: Sag er fun den fri for Actors Tiltale, bør tilsvare i Actions. Om. kostninger. Gr. I Giensvar paa Sr. Amtinands Forespørgsel af 7de Febr. sidstleden, om hvorledes Lars Berntsen reland, der i en mod ham for Tyverie anlagt Sag er frifunden for Actors Tiltale, men forpligtet at udrede Actions Omkostningerne, bør betale Rettene og Procurator rene, fulde man tjenligst melde, At den Paagfelbende ikke bør tilsvare mere, end 18 April hvad der i Følge Anordningerne i Delinquent-Sager tilkommer Vedkommende. Rescr. (til Chefen for det Kongelige Biblios a1 April thek Hs. Durchlauchtighed Hr. Friderich Christian Hertug til Slesvig-Holsten Sønderborg Augustenborg), indeh. Bestemmelser for det af Kongen den 28de Jan. d. A. stiftede Museum. §. 2. Vor venlige Hilsen &c. Følgende Bestemmelser, som Grundlov for det Museum, der under 28de Januari dette Aar allernaadigst er stiftet, fastsættes. Dette Instituts Bestemmelse er, at gjøre de Skatte,, §. I. som det Kongelige Bibliothek indeholder, saaledes frugtbringende, at nyttige og vigtige Kundskaber der ved kunne udbredes, og Videnskaberne og deres Lits teratur beriges med nye Materialier og Bidrag. Med Hensyn hertil skal i Særdeleshed benyttes: a) be endnu ubrugte Kilder, Documenter og Samlin ger, som ved nærmere Undersøgelse maatte befindes at være af Vigtighed for at berigtige Fædrenelandets ældre og nyere Sistorie, og tilveiebringe en klarere, paalideligere og fuldstændigere Indsigt i Begivenhe dernes Sammenhæng; dernæst, b) det Forraad, som haves af enten ubekjendte eller dog benyttede Kilder til Middelalderens og be fornemmeste Europæis ste Staters Sistorie; c) de orientalske Saande skrifter, især de, som angaae Geographie, Histo rie og Natur-Kundskaber; d) de skriftlige Apparas , ter saavel til kritiske, philologiske og antiqvariste Uns dersøgelser, som og til Opdagelser i Videnskabernes Historie; e) foruden de her angivne Stags Haanba 31 April frifter, fulle ogsaa særdeles sjældne mærkværdigheder blandt Bibliothekets trykte Værker ved Beskrivelser og Udtoge bringes til det lærde Publicums nærmere §. 3. Kundskab. De ommeldte litterariffe Arbeider skulle saaledes fordeles mellem et vist Antal unge Lærde, ber med fortrinligst Talent og heldig Iver have opof, ret sig til et bestemt videnskabeligt Stubium, at En. hver med Hensyn til hans Duelighed anvises sit Fag og det Slags Urbeide, hvormed han sat sysselsette §. 4. og til hvis planmæssige Behandling ham Fers skrift meddeles. Et af Kongens Diemed med dette Institut har været, ved de lærde Beskæftigelser, som det umiddelbar foranlediger, og den friere Abgang til lærde Hielpemidler at forstaffe talent- og haabe fulde unge Mænd Leilighed og Opmuntring til fuld. kommere at uddanne sig til deres Bestemmelse som Lærde, og at forhverve sig Fertjenester af Videnskaber og Litteratur. Museets ordentlige Medlemmer udnævnes af Kongen, og fulle med Hensyn til deres Stilling og øvrige Omstændigheder understøttes saa Lebes at de med uafbrudt Flid kunne opfylde de Pligter, denne udnævnelse paalægger dem. Desuden vil Kongen for enkelte vanskelige og møisommelige Op gaver, udsætte særskilte Præmie. Summer, hvis Belob at komme Vedkommende tilgode, naar deres Arbeide befindes at svare til det, man var berettiget at forbre, og tunne endeel af disse Præmie-Summer udbetales selv under Udarbejdelsen, ligesom denne inden den i Forveien bestemte Tid rykker planmæssigen frem. I disse overordentlige Belønninger fulle ogfaa saa danne Lærde kunne tage Deel, som uden at være ors bentlige Medlemmer af Institutet, efter foregaaende Indbydelse overtage visse Arbeider, til hvilke de i fortrinlig Grad besidde Duelighed. Museet skal grabs 21 April vis udvide sin Virksomhed. Eftersom Omstændig. §. 5. hederne tillade det, organiseres ligesaa mange særskilte Klasser af ordentlige Medlemmer, som der gives Ho vedforskjelligheder i de litteraire Arbeider, til hvilke den til det Kongelige Bibliothek hørende Manuscripts Samling kan benyttes. De enkelte Klasser erholde hver sit eget Regulativ, som skal bestemme og ordne deres Forretninger og indbyrdes Forhold. Det fpe: §. 6. cielle Opsyn over Museet vil Kongen overdrage en egen Direction, i hvilken Chefen for det store Bibs liothek har Forsædet, og hvori Overbibliothekaren paa Embedsvegne skal tage Plads. For denne Direction, hvis øvrige Medlemmer Kongen forbeholder Sig at udnævne, fastsættes følgende Rettigheder og Pligter: a) Af Bibliothekets Manuscripter, hvorpaa For tegnelse skal meddeles den, udvælger Directionen dem, som fortjene nærmere at undersøges, og derefter en ten ved fuldstændig Udgivelse eller i Udtog at benyts tes; b) den fastsætter efter fælles Overlæg de Rega ler, der skulle tjene til Norm for dens Fremgangs maade, saavel ved bemeldte Udvalg, som ved Bestemmelsen af den Drben, i hvilken Museets Urbeider og deres offentlige Bekjendtgjørelse skal følge paa hinanden. c) Den foreslaaer Kongen allerunderdanigst de Mænd, som ved allerede aflagte Prover paa Talent, lærde Kundskas ber, dannet Dømmekraft og Smag have viist sig værs dige til at ansættes, som faste Medlemmer af Museet. Den anvifer Enhver af dem, som af De allernaadigst vorber udnævnt, fin Andeel i Arbeidet, sg forsyner dem med de i den Henseende fornødne Forskrifter, d) Tilfælde af at for visse Slage lærde Foretagender, som høre til Museets. Bestemes 21 April melfe, skulde favnes Subjecter, til hvilke de meb §. 6. grundet Tillib strap kunne overdrages, gjør den sig Umage for at opfoge unge Mænd, som have Talent og Lyst til saadanne Studier, og den foreslaaec Kon. gen allerunderdanigst de Understøttelser og Opmun iringer, som de maatte behove for tilbørligen at fors berede sig til de Forretninger, hvormed de i sin Tid stulle sysselsættes. e) Ligesom Chefen for Biblios theket herved bemyndiges til Museets Direction at lade udlevere de Haandskrifter og andre literariske Sjeldenheder, som den til Afbenyttelse maatte fors lange, saaledes panlægges derimod bemeldte Direction noie at paasee, at alt hvad af Bibliothekets Eiendom bliver den betroet, fikres mod muelige Tilfælde, og at ved Bingen deraf ingen af de Forsigtigheds Rege ler forsømmes, der efter Omstændighederne kunne sære raadelige for at forebygge Beskadigelse eller Forliis. f) Det paaligger Dir Directionen at forvisse sig om Fremgangen af de opgivne Urbeider i Overs eensstemmelse med de Vedkommende meddelte Fors Frifter naar disse Arbeider ere fuldendte, ba at fors anstalte dem gjennemseete, og dersom de ved dette Gjennemfyn befindes at have havt ot heldigt Udfald, uden Ophold at befordre dem til Trykken. g) Fors saavidt der blant de historiske eller andre Bidrag, som bestemmes til Trykken, maatte gives Saadanne, der ogsaa for Fremmede kunne have nogen særdeles Interesse, har Directionen at foranstalte, at disse bekjendtgjøres tillige i et eller andet af de fremmede levende Sprog eller paa Latin. h) Ved hvert Aars Elutning forelægger Directionen Kongen fin allers underdanigste Rapport om Fremgangen af dens Bes fræbelser for Museets Diemed, eg Regnskab for bets seconomiske Tilstand. Med denne Rapport lader 21 April den følge en Plan for sin Birksomhed i det forestaa. §. 6. ende Har, saavelsom en Beregning over de Omkost ninger, som denne Plans Udførelse i dens hete Dm. fang vilde kræve, hvorpaa Kongen ved Resolution vil for hvert Aar bestemme en vis Pengefum, efter hvilken, som den fastsatte Grændse for Udgiften, den forelagte Plans Iværksættelse i dens enkelte Dele, bliver at modificere. i) Directionens allerunderbas nigste Forestillinger forelægges Kongen af Chefen for Bibliothefet, og ved ham vil Kongen lade meddele Directionen Sine videre Befalinger, angaaende de Samme paaliggende Forretninger og Pligter. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 21 April Forhøielse i Kleinsmedsvendenes Tidepenge. Gr. Magistraten har til det danske Cancellie indgivet en Forestilling, hvori meldes, at Kleinsmedsvendenes Sys gefasse er i en ind.rballance af 320 Rdlr., hvorfore Sle dermanden for bemeldte taug har forefladet, at Kleinfmedsvendenes Zidepenge maatte forhøies fra 8 s. til 12 f.. ngentlig, hvortil Svendene dog ikke have villet give deres Samtykke Da det imidlertid er Svendenes Pligt at holde deres Sygekasse i en saadan Forfatning, at den kan afholde Omkostningerne paa de syge Svendes Cuur, isaa fastsættes hermed, At Kleinsmedsvendenes Tidepenge skal forhøies fra 8 B. til 18 . ugentlig i de 4 første Svartaler, regnet fra 1ste April sidstleden, og siden efter fra 8 til 12 ß. ugentlig. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi- 22 Apri stopen over Aggerhuus Stift, Notits til Ren tekammeret), ang. at Halve Gaarden Wold maae udlægges til Embeds: Bolig for So. renskriveren i Aggers, Asker og Bærum. Sr. Efter Cancelliets berom allerunderdanigst gjorte Forestilling har He. Majestæt ved Resolution af 17de d. Me allernaadigst bestemt, 22 Aprik At Halve Gaarden Wold. Statrikut No. 20, i Affer Sogn, der er beneficeret Christiania Præste boel, maae, faasnart Opsioderen paa Gaarden efter lovlig Opsigelse har fratraadt dens Brug, udlægges til Embeds-Bolig for Sorenskriveren i Uggers, User og Bærum, Cancellieraad Erich Sorn, og ved en lovlig Besigtelses Forretning overdrages ham til Brug og Beboelse, under følgende Betingelser: a) at han skal være pligtig at udrede hvad Afgist til offentlig Brug, som af Gaarden maatte blive fastsat, i Tilfælde det skulde behage He. Majestæt i sin Tid i saa Maade at foreskrive noiere Bestemmelse: b) at han haver at erlægge til Beneficiarius de Afgivter m. v., som efter Rescript af 2den Septbr. 1791 svares af Com pagnie. Chefs-Boligerne; og c) at han i øvrigt skal være underkastet hvad andre Vilkaar, som Allerhøist samme nærmere maatte behage at bestemme i Hen feende til denne Gaard. Derimod har Hs. Majestæt allernaadigst tilladt, at fornævnte Cancellieraab Sorn maae gives Haab om, faafremt de øvrige Sorenskri vere i Norge, naar de erholde Embeds. Boeliger, tils staaes Sorskud til Bygnings: Hjelp, da at skulle lige. lebes nyde et Saabant, forsaavidt det befindes uom gængeligt fornødent til Bygningernes Indretning for en conditioneret Familie mod saaban Afbetaling aars lig, som nærmere af Hs. Majestæt fastsættes. Ved at tilmelde Hr. Stiftamtmand og Deres Hoiærværs dighed dette til fornøden Efterretning og Bekjendts gjørelse for Vedkommende, skulde Cancelliet tillige have Hr. Stiftamtmand anmodet om, behageligen at ville foranstalte en Forretning afholdt over Gaarden Wolds Beskaffenhed til Oplysning om, hvad der paa Sammes Jordvei kan fanes, avles og af Creaturer 32 April fremfodes, hvilken Forretning De ville behage at tils stille Cancelliet tilligemed Deres Betænkning om, hvad extraordinair Ufgivt Cancellie. Raad Born kunde paa lægges aarlig at svare af bemeldte Gaard til offenta lig Brug, med Hensyn til hans Embeds. Kaar, og Jordbrugets Beskaffenhed. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Soros 22 April Amt), ang. at det kan ikke paalægges Bønderne, i Knipper at binde Hovedgaardenes paabudne Fourage. Da Rentekammeret bifalder hvad Hr. Kammerherre i Skrivelse af 6te d. M. har erklæret over en Fores spørgsel fra Ejeren af Skjoldnæsholm, (h) Major v. Neergaard, om den ved Forordningen af 21 de (i) Septbr. 1808 paabudne extraordinaire Fourage: Leve rance af Hovedgaards Jorde, hvilken Benderne ere pligtige at fremkjøre til Afleverings. Stederne, ikke og faa af dem ber bindes i de befalede Knipper, sea faa af bem maae vi tjenstligst anmode Hr. Kammerherren om behageligen at ville bekjendtgjøre for Hr. Major Meergaard, at man ikke finder det ommeldte Arbeide kan paalægges Benderne. Kongl. Resol., ang. at med Byfoged-Em: 26 April bedet i Fredericia, som nu er ledigt, skal det hidtilværende Andet Raadmands Embedes Indkomster forenes. (k) Rescr. (til Fyens Biskop), ang. Candida 29 April ters Prøvelse af ham, førend de til Præste= Embede ordineres. (h) Skal nok være Skjoldnæsholm i Valselille Sogn. (i) Om ifte 24be? (k) Uf Coll. Tid. No. 3, S. 235. 29 April 29 April Gr. Biskopen har til Cancelliet, indiendt en Forestilling, hvori han har foreslaaet, at Rescriptet af 13de Jan. d. 2. til Biskopen over Siellands Stift, ang. den med theologiske Candidater for Ordinationen anfillende Prøvelse, maatte ogfaa extenderes til Fyens Stift. Da dette Fors flag bifaldes, Saa vil Kongen, forsaavidt Fyens Stift angaaer, have fastsat: 1) at den mundtlige Bispe Examen sal holdes in confesfu minifterii Othinienfis: 2) at en Protocol derved skal føres af den ordinerede Catethet ved Borgerskolen i Odense, imod at han derfor, af enhver Ordinandus, skal nyde i Honorarium 2 Rdlr.: 3) at ved Uarets Stutning en Afskrive indsendes af Biskopen til Cancelliet; og 4) at Can didater, som ved Universitetets Eramen ere fjendte Laudabiles, ikke fulle underkastes saadan Prøvelse af Bis stepen in confesfu minifterii, faafremt de beskikkes til geistlige Embedsmænd inden et Nars Forløb efter den tagne Universitets. Eramen. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Told og Consumtions: Steder i Danmark), ang. Indførsels - Told af pulveriserede Rodder &c., der forarbeides af nogle Borgere i Glückstad. Ved allerheieste Concessioner af 4be og 8de dennes er det allernaadigst, tilladt at Borgerne A. Engel brecht, N. Schmidt, 5. Bielenberg, J. Salos mon, Christoffer Aberhoff, J. Kruse, J. Voigt, J. Brumm, Ephr. Rostleb, P. C. 5. Wohlers, J. Sisig og 3. Erps, i Glückstad at maae tilberede, brænde og pulverisere Rødder, hvilke forsaavidt de findes forsynede med de Mærker, hvoraf vedlagt følger Aftryk, indtil videre indgaae i de Kongelige Riger mod 1 B. Pd. i Told. Dette meldes til Efterretning og Sagttagelse. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over 5 Mai Lolland og Falsters Stift), indeholdende Bes stemmelser (1) for den danske Skole i Nakskov. Bor synderlige Bevaagenhed! Da Du De elftelig Ht. Rammerherre og Stiftamtmand Caspar Wilhelm Munthe af Morgenstierne, samt Bißop over Lollands og Falsters Stift D elskelig Hr. Peter Dußen Boysen hade for Bort Danse Cancellie yttret det Daste, at den under 5te Aug. f. A. allernaadigst approberede Plan for Borgerseien i Ver Kiebstæd Kiøge uoi Bort Land Siælland, maatte med nogle af Eoer med hensyn til det Boeale foreslagne Forandringer ligeledes vorde approberet for den Danske Skole i Nakskov Kjøbstæd. Saa give Bi Eder hermed tilkjende, at Vi: Anledning heraf, xc. vil indtil videre have fastsat følgende Bestemmelser for sidstnævnte Stole i Nakskov. Ethvert Barn bor, naar det har fyldt §. I. det 6te Nar, anmeldes til Skolegang; eg bor intet Barn antages, forend det har fyldt det 5te War. Untegnelses. Tiben bør være 1ste Mai og 1 fte Nov5r, efterat den herefter omtalte Halvaars-Examen er endt. I denne Skole skat undervises: a) i alt det, som §. 2. tan tjene til at danne Børnene til gode og retofne Mennesker i Overeenstemmelse med den evangeliske christelige Religions. Lære, samt til at skaffe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem uundværlige for at vorde brugbare Borgere i Staten, og mane intet Barn antages til Confirmation, forend der af Stole Commissionen befindes at have i denne Skoles 3 første Classer erhvervet sig de dertil fornødne Inds sigter; ligesom det ikke maae forlade Skolen, førend bet har staaet til Confirmation. b) Skal der i en 3die Klasse affes de Born, der have Tid, one og Anlæg til at gaae videre, Leilighed til at faae saadanne Kundskaber, der kunne gjøre dem end duelis (1) Bed nogle af Disse maa neie sees nerd, 29de Juli 1814. 5 Mai gere til beres Bestemmelse som Handelsmand, Fabri §. 2. fant, Contorist, eller til anden Forretning, hvortil ikke udfordres egentlig lærde Kundkaber. c) Underviisi ningsfagene i benne Skole blive altsaa Lasning, Regning, Skrivning, evangelift. christelig Religion, samt bibels Historie, Modersmaalet, Historie og Geogra phie, Naturkyndighed, Kundskab, om Mennesket, Ele mentair Mathematik, Tyds, Tegning og Sang; d) for dem, som forlade Skolen efterat have gjennem. gaast de 2 første Klasser, og endnu enske deels at sedligeholde og deefs at udvide deres Kundskaber i Læsning, Regning og Skrivning, heldes 2 Timer ugentlig Aftenskole en Time af hver af Lærerni. §. 3. it at give Undervisning, ansættes a Lærere, af §. 4. hvilke Kongen stedse beskikker den Første, der tillige ester allernaadigst Resolution af i ste Julii f. 2 skal være ordineret Catechet, saa at Sognepræsten i Syg doms Tilfælde kan benytte sig af hans hjelp til fine præstelige Forretninger, hvis han dertil findes villig, dog at hans Stole: Embede derved intet Tab liber, og at denne hjelp aldrig fordres i de bestemte Under viisnings Timer. Uuden Lærer bestikkes af Amtssko, le: Directionen paa Skole Commissionens Forslag, og denne sidstnævnte Lærer. Plats, naar den bliver lebig, bekjendtgjøres i Aviserne af Skole: Commissionen, og alle Ansøgninger derom med Bilage indsendes til denne inden 6 Uger efterat Vacancen er indtruffen. (m) Første Lærer skal undervise alle Elaeser igjennem i Religion, Moral og bibelsk Historie, Historie og Geo grafie, Elementair Mathematik og Tyose. Anden Lærer skal undervise i Læsning, Regning, Skriv ning, Modersmaalet, Naturkyndighed og Sang; bog (a) See Anordn. 29 de Juli 1814. §. 11 08 42. maa det være Skole-Commissionen paa Stedet tilladt, 5 Mai heri at gjøre Ufvigelser efter Lærerens individuelle §. 4. Duelighed til et eller andet af disse Fag, ligesom bet derhos bør iagttages, at hver Lærer faner ligemange Underviisnings Timer om Dagen. Dersom ingen af Lærerne kan give Undervisning i Tegning, da maa Commissionen om muligt førge for at faae en i dette Fag fyndig Mand til at undervise deri mod en passende Godtgjørelse. Forste Lærer bor §. 5. hver, Dag holde en catechetist Religion Time med Børnene i Skolen, hvorved Præsten jævnligen bør være tilstæde og høre paa hans Undervisning. Præs sten og begge Lærerne sulle catechisere skifteviis hver sin Søndag i Kirken efter Prædiken Time hver Gang med Skole:Ungdommen, hvorved den anords nede Religionsbog foretages Styffe for Stykke, sad at den i et til to Aar bliver gjennemgaact offentlig i Kirken med Bornene i de ldres Paahor. Fors §. 6. ældrene kunne paa Son. og Helligdagene tage de mindre Børn med sig i kirken, men de, som høre til Born með fia i Mirfen, mert ere over 12 Mar, den øverste Klasse i Stolen og ere gamle, skulle paa benævnte Dage mode ander Læs ter ved Kirken og følge ind med ham, samt forblive dee saalænge Gudstjenesten varer, og denne Lærer bør anvise saa mange af dem Plads i Choret, som foruden Confirmations Børnene der kunne rummes, og han bor berti! især vælge dem, som have de beds ste Stemmer og kunne bedst holde Tonen i Sangen. Til Brug for disse Bern bor Kirken forsynes med de fornødne Bænke. Naar Forældre eller Husbonde undertiden maatte behøve et Barn om Søn. eller Helligebagene for at have Tilsyn i Huset, skal det være dem tilladt at beholde Samme hjemme; dog 5. Mai saaledes, at det Barn, som har været hjemme den §. 6. ene Søndag, kommer den næste Søndag i kirken, hvormed Skolelæreren skal have tilbørligt Tilsyn. §. 7. Denne Skole skal inddeles i 3 Glasser, hvoraf de første udgjøre en lavere eller almindelig Borger. Skole; hvad der i disse læres, seal ethvert Barn kunne gjøre Rede for ferend det antages til Confirs mation. Den 3die Classe er en heiere Borger: Skole eller borgerlig Realskole, hvori der gives Leilighed til at erhverve flere Kundskaber for dem, der have Tid og Anlæg, og som attraae Samme. Til den første eller nederste Classe, hvori der under. vises 3 Timer daglig fra Klokken 2 til 5 Eftermide dag, høre de Børn, som endnu ikke have lært at læse tydeligt, at skrive Tal og Begstaver, samt ikke regne de 4 Species, eller have gjennemgaaet Luthers Cas techismus og den bibelske Historie. I denne Glasse §. 8. skal første Lærer undervise en Time daglig, og ans §. 9. den Lærer 2 Timer daglig. I den anden Classe, hvori der undervises 3 Timer daglig fra Klokken 8 til 11 Formiddag, skulle Børnene have bragt det faas vidt, at de læse med Færdighed og rigtigt efter In terpunction enhver trykt dans Bog, at de skrive en tydelig Haand og kjende de vigtigste orthographiste. Regler, samt læse Skrift efter forfiellige Hænder, at de regne med Færdighed og Sikkerhed i Hovedet ethvert i det daglige Liv ved Kjøb og Salg forekoms mende simpelt uusholdnings- Erempel, og paa Tavs Jen de 4 Species, samt Regula de tti saavel i hele som i brudne Tal, samt kunne gjøre fornuftig Rebe for deres Christendom efter de anordnede Lærebøger og for den bibelske Historie. I denne underviser Iste Leerer i een Time og anden Lærer a Timer daglig. I den zbie Klasse, hvori undervises 6 Timer daglig 5. Mai fra 8 til 11 Formiddag, og fra 2 til 5 Eftermid. §. 10, bag, udføres deels de allerede begyndte Underviisa nings Fag videre, og deels lægges de øvrige i første Afdeling ovenfor anførte Undervjisnings: Fag til; det bringes her saavidt, a) i Læsningen, at Bornene ikke allene kunne læse færdig og efter rigtig Stavning og Interpunctation; men ogfan med rigtig Tone og Udtryk, saavel Prosa, som Vers; b) i Regningen, at de kunne udregne de i Regnebøgerne forekommende Erempler i Kiæderegel, Resist Regel, Rentes Nege ning c. Blandings. Regel, Vexel-Regning og Bogs holderie, samt faae en sterre og større Færdighed & Hovedregning; c) i Skrivning, at de ikke alene skrive en tydelig, men ogsaa en fast og smuk Haand, i Dansk, Latins og Fracture Strift; d) i Relis gion, at de blive vel bekjendte med Biblen ved Læsning i den, især i det ny Testamente, ligeledes maa de vide det mærkeligste af Religionss og Refora, mations Historien, især Fædrenelandets; e) i Moders maalet, at de skrive det uden orthographiske og grammatikalske Feil, og bave rigtig fattet den almindelige Grammatiks Grundsætninger; f) i Sistorien, at de have den for enhver dannet Borger i Staten fornødne Kundskab om Fædrenelandets ældre og nyere Historie og dets mærkværdige Mænd; at de kjende faameget til Fædrenelandets Statsforfatning og Love, som behø ves til at indpræente dem den Erbødighed og Lybiga hed mod Samme, enhver god Borger bør vise; at de kjende de forskjellige Stænders Forhold, til hinanden og de deraf udsprungne indbyrdes Pligter og Rettig heder, ligesom og til at vide, hvor de have at hens VII, Deel 1ste Binds ifte Sefte. $36 5 Mai venbe sig, naar de ville andrage deres Dnsfer for Re §. 10. gieringen; af ben almindelige Verdens-Historie, den ældre, Middelalderens og den nyere bør de vide saa, meget af Facta og mærkelige Perfoner, som er for. nebent for at have en fornuftig Oversigt over Mens nese Slægtens Historie og Culturens Gang; g) i Geographien, at de noie kjende deres Fædrelands politiske oy physiske Geographie, og saameget af Eu. ropas og de svrige Verdensdeles, som Handelsmanden og den dannede Borger i Staten bor vide; h) i Nas • turkyndighed, Naturhistorie og naturlære; at de fjende deres Fobelands Natur Produkter af de 3 Naturriger, som anvendes i Huusholdning, Ugers brug, Fabriquer og Handel, samt deres Forædling til Kunstproducter, og disses forskjellige Godhed, ligesom ogsaa de vigtigste fremmede, som i samme Senseene ber anvendes hos os, og Saadanne, som ellers ere naturhistorisk mærkværdige; samt ogsaa faameget af deres Legems Indretning, som behøves for at behandle det rigtigt. Zil Naturkræfterne maa de fjende faas meget, at de saavel af dem kan forklare de i det dag lige Liv forekommende Natur Phænomener, som og at be kan nytte dem i deres forskjellige Haandteringer; i) i den elementaire Mathematik, at deres Dem mekraft ved en virkelig mathematis Undervisning i den lavere Arithmetik og Geometrie er skærpet, og disse Sandheders Anvendelse i practise Regning, Landmaas ling, Rudekonst og Mekanik er dem bekjendt og kan sigtig nyttes af dem ved de utallige Leiligheder, som ber tilbydes i det daglige Liv; k) i det Tydske Sprog, at de ei alene kunne oversætte af Tyose paa Dansk i den prosaiste Stiil, men ogfaa faameget af det Tydske Sproge Grammatik at de tale det og skrive et Tyds Brev forstaaeligt og nogenlunde feilfrit; 1) i Teg 5 Mai ning, at de kunne efter Maalestok gjøre Grundteg. §. 10. ninger, Profil og de fornødne Sectioner af Bygninger og Maskiner, og rigtig perspectivist Sprids af Sams me; ligeledes maa de kjende Noget til Ornaments og Fribaands: Tegning; m) i Sang, at de uden Undtagelse have Tonefølelse og et bannet Dre for teen og fonor Intonation og Harmonie, og at de, som Naturen hat begavet med dertil ikkede Stem, me Organer, kunne fynge en Choral og Sang reen og rigtig med et passende Foredrag; Sang og Tega ning bør feretages Onsdag og Loverdag. Eftermidag med alle 3 Klasser. I denne Klasse underviser i ste Lærer 4 Timer og aden Lærer a Zimer daglig. Underviisningsmethoden i disse forskjellige Fag befemmes nærmere i den Lærerne meddelende Instruc tion, og den til hvert Fag i hver Klasse fornødne forholdsmæssige Tid bestemmes i Lections Planen. Til beage disse Dele. har Skole: Commissionen at gjøre Uskaft, som indsendes til det danske Cancellies Approbation. Skulde Børnenes Antal eller meget §. II. forskjellige Fremgang gjøre Afdelinger i en eller an den af disse Klasser absolut fornodne, da maa det - see ved at beskjæftige nogle af Børnene med Skrive ning, opgivne Regne. Exemples Ubregning, med Tegning eller med forefatte Penfa, som, naar de ere forklarede, skulle læres udenad, medens Læreren doces ter for de Doriae. Fries Dage ere alle Son: og §. 12. Hellig Dage, Markeder, som ikke vare over a Dage (Fastemarkeder undtagne), Dimmelugen, 14 Dage i Hundedagene og fra 4de Advents Sondag til ste Søndag efter Nytaar. De Barn, som have smit. §. x3. 1862 5 §. 14. Mai tende Ubfleet, maae ei forinden de ere helbredebe, §. 13. besøge Skolen, og ber, om de der indfinde sig, strap of Lærerne hjemvises, ligesom og disse have at anmelde Sandant for Skole-Commissionen. Dersom Forældre, Husbonder, eller Foresatte vise sig forsom melige i at beforge saadanne Berns Helbredelse, da skulle de derfor straffes med Mulcter fra a Mr. til 2 Nole., som tilfalde Skolekassen. For de uformu ende Forældre skal ben, til Børnenes Helbredelse udfordrende Bekostning udredes af Fattigkassen. Bliver noget Barn sygt af Kopper, Maslinger, For raadnelses Feber, Blodgang eller nogen anden saadan smitsom Syge, da maae det ikke komme i Sfoten forend 3 Uger efterat det er helbredet og Sygdom men er ophørt i huset. (n) Præsten bor hver ifte Sondag efterat den halvaarige Examen i Skolen e holdet, fra Prædikestolen advare Forældre, Husbonder og Foresatte om at holde Vornene tit stadig Stole gang, og paa en passende Maade forestille Menigheden §. 15. Nytten og Nødvendigheden heraf. Forældre, Hus bønder eller Forefatte, som desuagtet holde Børnene fra Skolen, skulle efter Skele-Commissionens Sigelse bode a ß. for hver Dag Barnet er udeblevet, men vedblive de saadan Overhørighed, da skal Boderne af Commissionen forhoies til 4 og 8 B. daglig for hvert §. 16. Barn, som er holdt fra Skolen. Præsten, hvis Pligt det især bliver at veilede Skolelærerne i deres Embedsførelse, bor, naar disse feile i et eller andet mindre betydeligt, advare dem med Godmodighed og ikke i Børnenes Overværelse om at rette Feilen; min (n) Berørte Anordnings 22de §. rets 5 Mai §. 16. dersom denne Advarsel fulde blive frugteslos, bor Stole Commissionen derom underrettes. Er Forseels fen derimod af Betydenhed, bor Præsten uden fores gaaende Advarsel indberette Samme til Skole-Commissionen, da denne er bemyndiget til at indkalde Skolelæreren, og enten give ham en alvorlig tesættelse eller panlægge ham en Mulet fra til a Rdir. Forandrer Læreren ikke derefter sit Forhold, ber Sandant andrages for Amts. Directionen, som fan dictere ham heiere Boder indtil 10 Rdlr.; men, ber som ogsaa denne Straf er uden Frugt, bor Skeles Læreren efter Amtsdirectionens Foranstaltning tiltales paa sit Embede, og i dette Tilfælde gjøres Forestils ling til Vort Danske Cancellie om hans Suspension. Det nærværende Skolehuus bør indrettes saaledes, S. 17. at det kan afgive Undervisnings. Bærelse til 3 Clas fer. Til at giøre og bekoste disse Indretninger, samt til at anskaffe de fornødne Materialier, saasom Bana te, Borbe, Tavler, Protokoller, Journaler, Landkaart, anvendes de 300 Roir., som afgangne Præst Hr. Obels Boe i Nakskou fylder til Skolekassen. Alt dette ordnes efter Stole Commissionens Forslag, some indsendes til Amtsdirectionens Approbation. Lærerne bekofte sig selv Boepæl imod at enhver af dem erholder 30 Note. aarlig til Huusleie af Skolekassen. I aarlig fast Løn nyder 1ste Lærer goo Ndir. af Sko lekassen, som ham qvartaliter udbetales; han har for nærværende Tid ingen Penfion at udrede; han nyder tillige Heitite Offer af Menigheden. Anden Lærer tillægges følgende Emolumenter: 1) Inblomsterne af KlokkertjenestenOfferet fraregnet, der vil bortfalde, naar Klokker og egne. Embedet forenes i een Person, 5 Mai §. 17. hvilke Indkomster ere beregnede til 72 Rd. 1 Mt. 6 ß, 2) Indkomster, sem Chordegn efter Angivelse 3) Skoleholder Tjenesten efter An, 1816, givelse 115-1 -8: 368 Rd. 3 Mr. 4 §. §. 18. hvoraf han bog svarer 100 Rote aarlig til Skoles fassen. I øvrigt skal saavel første som anden Lærer tilstaaes aarlig 6 Favne Brænde, hvoraf de ere fors pligtebe at forsyne Undervisnings' Værelserne med forneden Varme. Foruden de 2 Stote Inspectruter udnævnes 3 af Byens agtværdigste Judvaanere, som fælles besorge Skolens første Judreining og derefter vaage over dens Opretholdelse. Deres Udnævnelse skeer paa følgende Maade: første Gang foreslane de bestandige Skole. Inspecteurer, Præsten og Borgemes steren dem for Amts: Skoledirectionen, som udnævna dem, og skulle de være pligtige at vedblive det i 3 Har; siden gaaer aarlig ved Lodkastning een ud, og de øvrige Stole Inspecteurer vælge en anden i Ste det. Naar Skole huset er indrettet og Lærere bestik fede, forsamle Medlenimerne af denne Skole.Commis fion sig tilligemed Lærerne, for efter Overlæg med disse at bestemme Ordenen i Undervisningen. Commissio nen por gjøre Udkast til en Skolelov, som tilstilles Amts Skoledirectionen til Forbedring eller Bekræftelse. §. 20. Skolens Wabning bekjendtgjøres fra Prædikestolen der første Sondag efterat det er bragt i vedbørlig D den. Mandag Formiddag derefter samles Skole Com missionen med Lærerne i Stolen, for at antegne de Bern, som i Følge Bekjendtgjørelsen af Forælbre eller Foresatte anmeldes til Skolegang. De oven §. 19. meldte Børns Forkundskaber proves af hver Lærer i fine Fag i Skote: Commissionens Overværelse, og bestemmes da efter fællebs Overlæg til hvilken Klasse de bør henføres. Præsten bor i det mindste een gang om ugen indfinde sig een Zime i Stolen til ubestemt Tid; de sprige 4 Lemmer af Stole Gems missionen bør hver sin Uge have Opfyn med Stolen, og ber indfinde sig 2 til 3 Gange i hver Klasse og 5 Mai §. 20. §. 21. til Time paa hvert Sted, ligeledes til ubestemt Tid, og hvergang lade sig forevise Journalen og inds føre fin Nærværelse deri. Een Gang hver Maaned holder hele Stole Commissionen en ordentlig Forsam ling, og den lader sig afgive ordentlig Rapport af begge Lærerne, om deres Arbeide i den sidst afvigte Maaned, modtager Forsømmelses Listerne, og dies terer de derfor bestemmende Mulcter, som strap blive at inddrive af Øvrigheden. Børnenes Flid og Fors hold undersøges. De gode og flittige Bern gives Opmuntring ved fortjent Berømmelse; de uflittige og usædelige irettesættes og formanes. Maar gjentagne Frettesættelser og Formaninger, Intet udrette, da skris des til Tvangsmidler, som efter Omstændighederne af Commissionen bestemmes. Ved disse Møder efters fees Skolebygningen tilligemed Skolens Inventarium, hvilket bør være indført i Skoleprotokollen, hvorefter de forefindende Mangler beforges afhjulpne. Hvert §. 2. halve Aar foretages en offentlig Examen i Stole Commissionens Overværelse, og hvortil og Byens Borgere og øvrige Indvaanere næstforegaaende Sens bag fra Prædikestoelen indbydes at tage Mobe. Læ. rerne foretage den offentlige Overhørelse med Lærs lingerne, hvorved iagttages fornøden Orden og Strængheb. Efter afholdt Overhørelse bestemmer Com 5 Mai missionen hvilke Børn efter Lærernes Forslag bor §. 22. ansættes i en høiere Klasse, og hvilke formedelst Uflid eller usædeligt Forhold bor nebflettes. Foræl dre eller Foresatte, som enste deres Born antague i Stolen, anmelde det inden hvert halve Uais Eras men friftligen for Commissionen, som antager og §. 23. indskriver dem. Att hvad i Stole Commissionens Fors handlinger afhandles indføres i en dertil indrettet Protokol, og skulde Commissionens Lemmer i nogen Deel, Skolevæsenet angaaenbe, være af ulige Meenins ger, afgiores Sagen ved Votering og de fleste Stems mer gjøre udslaget. A) De aarlige faste Udgivter ved denne Skole Indretning anflaaes for Tiden ema trent saaledes: §. 24. 1) Stolebygningens Statter og aarlige Reparation 2) Boger og Skrivmaterialier til fattige Born 3) 12 Favne Brænde a 8 Rd. 70 Rd. Mt. = B 36- 96 4) For samme at fauge og hugge a Favn 4 Me. 8 5) Løn til første Lærer 300 6) Løn til anden Lærer 268 3-4- 7) Huusleie til dem 60 Den hele Udgivts Sum 838 Md. 3 Me. 4 ß. B) De aartige Indtægter: 1) Renterne af de Capis taler, som ere legerede til Skolen. 2) Indkomsterne af det nedlagte Kapellanie i Dvereenstemmelse med Rescriptet af 29 de Julii 1803, som i alt udgjør 100 Rotr., og hvoraf 40 Rdlr. ere henlagte til Skolelærerne i Anneret, hvoraf den største Deel af dete visse Indkomster blive hævede. 3) Indkomsterne 5 Mai §. 24. af Klokker, Graver, Chordegn og Skolelærer Embederne. Det manglende i Udgivts Summen bliver at tilveiebringe ved Ligning paa Naskovs Bycs Inds vaanere efter enhvers Tilstand og Leilighed, paa sams me Maade, som ved det allernaabigft approberede Reglement for Fattigvæsenet i de Danske Kjøbstæder, er fastsat i Henseende til de Udgivter, som Fattigs væsenet kræver. Det aarlige Regnskab over Skolens §. 25. Indtægter og Udgivter feres verelviie af Stote.Com. missionens Medlemmer, saaledes at den første ved Aarets Udgang afleverer Regnskabet til den anden imod behørig Tilstaaelse for dets Aflevering, og faa frems deles. Disse Regnskaber, som ved hvert Wars Sluts ning af den samlede Skole-Commission gjennemganes og undertegnes, indsendes i det seneste inden Uogans gen af paafølgende Janukrii Maaned til Amis: Stos Ie-Directionen. Rescr. (til Fyens Biskop), ang. theologi s Mai fe Afhandlinger og Ordinationer, ved de Fyenske Landemoder. Gr. Biskopen har til det danse Cancellie indsendt en Forestilling, og anholdt om, at Rescriptet af 20de Jan. sidstleden, angaaende Candemodet i Sjællands Stift, maatte extenderes tit Fyens Stift. Hermed gives tilkjende, at det maa være Biskopen tilladt at indbyde alle og enhver af Fyens Stifts Geists tighed, som have lyst og Leilighed dertil, at bivaane i Odense de Forhandlinger, som der skulle foretages, efterat det egentlige Landemedes Forhandlinger ere tilendebragte. Disse Forhandlinger skulle, bestaae i: 1) Afbandlinger over theologiske Materier, af hvo der enten er indbuden dertil af Biskopen, eller af egen Drivt maatte have udarbeidet et saadant lidet Skrift; 39+ 5 Mai 2) at Gjenstanden, hvortil disse Afhandlinger kunne give Unledning, bliver nærmere discuteret; 3) at Spørgsmaale blive opkastede til Besvarelse i et af de næste Moder; 4) at Geistligheden bliver gjort bes Ejendt med det vigtigste af den theologiske Literatur; og 5) at Præsterne holde Pastoral - Conferencer, hvori de meddele hinanden deres vigtigste Erfaringer om deres Menigheder, og Skolernes Tilstand med videre. 5 Mai Rescr. (til Stiftamtmanden over Bergens Stift), ang. at de i Bergen sig opholdende virkelige Matroser, der uden grundet Forfild unddrage sig for Sofarten, ikke maae tappe Øl og Brændeviin. Gr. Da det af Cancelliet er foredraget, at adskillige af de sig i Bergen opholdende virkelige Matrofer, unds drage sig for Seefatten, og i de 8 Sted ernære sig af at tappe l og Brændeviin, samt at denne Næringsvei til lige typpigen drives af saadanne Indrullerede, som aldrig har været i Farten eller ere duelige dertil, saa, (for at hæmme det i bemeldte Kiebsted til Stade for den offent lige Orden overhaandtagne Vertshuushold og udfiænkning af Brændeviin), Fastsættes, (forsaavidt Bergen angaaer,) følgende neiere Bestemmelser i Henseende til den de norske Indrullerede ved Forordningen af 3die Juni 1803, §. 14. tilstaaede Rettighed til Vertshuushold: 1) at Ingen uden de virkelige Matroser, eller saadanne Indrullerede, som benytte sig af den egentlige Sofart, skulle være berettigede til at udtappe Di og Bræn deviin; 2) dersom bestige Indrullerede undlade at tage Hyre, naar den kan, faaes paa billige og sæbs vanlige Vilkaar, og de ikke ere forhindrede derfra fors medelst Alderdom og Svaghed, hvilket i fornødent Fald ved Indrulleringschefens og vedkommende Læges 5 Mai Uttefter maa bevises, ba skal det ligeledes være dem formeent, at tappe Di og Brændeviin; 3) at, naar bet efter Omstændighederne kan tillades et større Una tal at udskiænke Brændeviin, end virkelige Matres fer, maa bog ingen anden, som ikke er indrulleret, dertil gives Tilladelse, saalænge der ere Indrullerede, fem ere villige til at benytte sig den dem ved Fors ordningen af 3die Juni 1803, § 14, i Almindelig. hed givne Frihed; 4) at de Indrullerede skulle i Henseende til at holde Bertskab uden for deres egen Bopæl være underkastede de samme Regler, som v righeden finder fornødent at foreskrive andre Verishuus. hotdere i Staden. 5) I øvrigt forbliver det ved Ind rullerings Forordningens Bydende, at De skulle kjøbe det Øl og Brændeviin, de udtappe, hos dem i fors nævnte Kjøbsted, som til at brygge og brænde ere privilegerede med videre. Canc. Prom. (til Amtmanden over, Bornholm), ang. 6 pCt., til By og Herredsfogderne paa Bornholm, af de Varer, som efter Taration udtages af strandet Gods. til So-Etatens Brug. Gr. I en hertil indkommen Foreftilling, Strandings væsenet betræffende, har Gouverneuren over Bornholm og Ghristianss blandt andet indstillet, at By og Herredsfogderne der paa Landet maatte tilstaaes 6 pt. af de Varers Beleb, som det Kongelige Admiralitets og Com missariats Collegium efter Taration lader udtage af strana det Gods til Sø Etatens Brug, hvormed disse Embeds mænd kunne erstattes det Tab, de lide ved at miste Uues tions Salarium af bemeldte Varer, og Indcaskationen af Kjebesummen, hvilket udgier 2 pet. for auctionen og 4 pet, for Indcassationen. Da Cancelliet finder dette Forslag grundet i Billighed, faa ffulde man efter berom at have brevverlet med bemeldte Admiralitetss og Commisfariats Collegium, tienftlig melde hr. Amtmand til fornøden Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende, 6 Mai 6 Mai 6 Mai 6 Mai Ut By og Herredsfogderne paa Bornholm indtil videre maae beregne sig 6 pet. af de Varers Belob, som efter Taxation udtages af strandet Gode til Ses Etatens Brug. Canc. Circul. (til samtlige Amts Stole Directio ner) (o), ang. de ferend Regl. 1ode Dctbr. 1806 ubkom til andre Steders Skoler henlagte Kirke-Lysea penge. (P) Gr. Til dette Collegium ere flere Forespørgseler ind. komne om, hvorledes der med Kirke-Eylepengene for de Kira fer, hvorfor de, forinden det, allernaadigst approberede provisoriske Stole:Reglement for 2lmue-Skolevæsenet udtom, til Stoler paa andre Steder vare henlagte, stat forholdes. For at forebygge uvished i denne henseende fulde Cancelliet herved til en almindelig foreløbig Bes stemmelse tjenstlig melde: At disse Lysepenge bør saalænge tilfalde Vedkoma mende, som hidtil have oppebaaret dem, indtil de Planer, der, i Følge det allernaadigst approberede provisoriske Skole. Reglement af 10de Detbr. 1806, skulle udkastes til Inddeling af Skole-Districterne og Skolelærers Lønning, med videre, maatte være appro berede, og de vedkommende derved have erholdt Ero statning for det Lab, de ved Afgangen af disse Lyses penge lide, da der i øvrigt ved Udarbeidelsen af de nævnte Planer bør tages Hensyn til at bemeldte Lys sepenge femme Sognenes egne Skole-Kasser tilgode. Ganc. Prom. (til samtlige Landmilice- Sesfioner, districtviis, Notits til General-Krigscommissairen i Danmark), ang. Skimlers Antagelse til Kavalleri Regimenter. (o) Dog ikke til Præsts Amt. (p) See nu Anordningen (for Landet) af 29de Julii 1814, §. 66. H6. Majesteet Kongen har allernaabigst approberet, 6 Mai at Stimler, naar de ere antagelige, mane under nærs værende Omstændigheder leveres af Landet til Cavala lerie-Regimenterne, dog paa det Vilkaar, at de ombyt tes med Heste af andre Couleurer faasnart Saadant bliver mueligt for Udrederne. Kongelig Resolution, hvorved det tillades, 6 Mai at Subalterne Officererne af Kongens Livcorps maae anlægge Armeens Seldttegn, naar de ville underkaste sig den Eramen, soin er paalagt Officererne ved Kjøbenhavns borgerlige Infanterie, og først, naar de have taget Gramen saaledes, som bet er bevilget bemeldte borgerlige Infanterie ved Reglement of Isle Junii f. H. i §. 48. (q) V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samt 6 Mai lige Toldsteder i Danmark), ang, at 2 Procent til Godtgjørelse for Oppeborselen maae forundes samtlige Told-Kasserere, af de siden 1 1ste Jan. 1808 indbetalte Assurance. Præ miers Beløb. Bed allerheieste Resolution af 24be f. M. er bet allernaadigst tilladt, at samtlige Toldkasserere maae til Godtgjørelse for Oppeborselen forundes 2 Procent af de siden 1ste Januar 1808 indbetalte Assurances Præmiers Beløb, hvilken Godtgjørelse for den forbi gangne Tid fradrages Præmiernes Beløb og passerer til Udgift i Regnskabet; men dersom det Beløb, som ved dettes Ankomst haves i kasse, ikke skulde være tilstrækkeligt, hæves Resten i vedkommende Kongelige Kasse, hvor Præmiernes Belob er indbetalt, mod behsa (g) 2f Coll, Tid. No. 36, S. 360, 6 Mai tige 12 Mai 12 Mai vitteringer. For Fremtiden maae bemeldte 2 pet. fradrages Præmiernes Beleb, forinden de indbetales i den Kongelige Kasse. Dette, og at herefter ved Tilbagebetalingen af indbetalte Præmier for Asfurancer, som ei afbenyttes, 2 pet. maae afförtes Vedkommende som Ritorno, meldes dem herved til Efterretning og Sagttagelse. Rescr. (til Amtmanden over Beile Amt), ang. at meb Byfogedtjenesten i Fridericia stal Indkomsterne af forrige Andet Raadmands- Embede være forenede. Gr. Efter Cancelliets allerunderdanigft gjorte Forestilling, Er hidtilværende Byfoged og Raadmand i Stabels staden Fridericia, Cancellieraad Sans Buhl besiktet til at være Borgemester samme steds i den i Septbr. Saneb 1804 ved Doden afgangne forrige Borge. mester Justitsraad Johannes Jver Bruuns Sted, imod at han fratræder Byfoged Tjenesten, men frem deles vedbliver at nyde Indkomsterne som forste Raad, mand, ligeledes har Kongen efter decom gjort Ansøg ning i Naade entlediget hidtilværende Anden Raads mand i bemeldte Fridericia Bertel Bruun fra dette Embede, samt han udnævnt til virkelig Cans cellieraad. Dg stal Byfoged: Tjenesten i Fridericia for Fremtiden være et særskilt Embede, hvormed Inds komsterne af det hidtilværende Andet. Raadmands Eme bede forenes. Rescr. (til Amtmanden over Friderichsborgs Amt), ang. at Slangerup Kjøbstad forandres til en Landsbye; dog at drive Brændevinsbrænderie og Handel, samt der forblive Vognmandslaug. Gr. Det er ps. Majestet foredraget, at Slangerup, 1a Mai hvis Bygninger ved den, somime Bye for omtrent 2 Nar fibeu, overgangne Jltsvaade for største Deel blev lagt i Use, er i megen Uftagelse, da Kjøbstæden Friderichssund, fem ittun ligger i en Frastand af 1 Miil derfra, har i den senere kid, formederst dens bequemme Beliggenhed, tittruffet al Handel fra Slangerup, for hvilken den i Bes gyndelsen blot var et Ladested. Af hvilken Uarseg det derhos er bragt i forslag, at denne Kjøbstæd, hvor Byes foged Embeder for nærværende Tid er vacant, nu maatte forandres til en Landsbye. Efterat have taget denne Sag og øvrige Omstændigheder i noieste Overveieife, gives hermed tilkjende, Ut Kjøbstaden Stangerup flat herefter ansees som en Landsbye under følgende Betingelser: 1) Bræn deviinsværkerne i Stangerup maae fremdeles afbee nyttes af de nuværende Eiere i deres og nærværende Hustruers Besiddelsestid, saalænge disse leve i ugift Stand, men ikke om Brændeviins Brænderierne overa lades Nogen i Leie eller Forpagtning; bog at be Brænder ins Kjedler og Redskaber, som nu ikke brus ges eller attrades at blive brugte, tages under Consumtions. Besenets Forsegling, og at der af de Værs ker, som Vedkommende ønske at afbenytte, svares indtil videre og indtil anden Bestemmelse findes forneden, lige Afgift i Forhold til det, som for Kjøb. Stædernes Prændesiins. Brænden efter Forordningen af 25 de Mai 1804 er bestemt, bestaaende i det Halve af den forhen erlagte Formalings 2fgivt af de dertig anvendte Kornvare, samt istedet for den anden halve Deel af Formalings- Afgivten i Brændeviins Afgivt 9 ß. pr. Tønde af Kjedelens dobbelte og Madskes Karrets enkelte Indhold, saaledes, at da Formalings, Afgift ikke finder Sted paa Landet, den dobbelte Bræns dings. Afgift pr. Tønde af Redskabernes Indhold, beregnet paa ovenmeldte Maade, erlægges maanedlig i Forhold til de Brændinger, som kunne foretages med et Værk, hvortil er 1 Kjedel og kuns I Me 12 Mai ffefar, nemlig for 7 Gange i een Ulmanak. Maaned, men med i Kjedel og 2 Maffekat 12 Gange i samme Tid, der i første Tilfælde bliver 1 No. 30 ß. maa nedlig, og i sidste Tilfælde 2 Rd. 24 s. foruden Tillægs Afgiften. I øvrigt skulle Vedkommende blive ukrævede for den Tid af Maaneden, at Værket under Sorsegling har henstaaet uafbenyttet. Endelig skal bet paaligge Stangerup Byes Inovaanere, som andre Landboere herefter at svare Land- Consumtionss Afgiften (r). 2) Kjøbmandene i Slangerup, og de Haandværkere, som have taget Borgerskab, maae fremdeles beholde Ret til at udove deres Nas ringsvei, samt at reise til Markeder andensteds, hvils fen Ret ogsaa skal tilkomme deres nuhavende Husa truer, som Enker. 3) Byens nuværende tienstbyg tige Indvaanere, saavelsom deres ved Kjøbstadens Redlæggelse fødte Born fulle fremdeles være fritagne for Udskrivning til Land Krigstjenesten, saa lange ingen ny Anordning udvider Udskrivningen til Kjøbstæderne, hvorimod de Born, som efter denne Zibspunct fodes paa Sammes Grund, skulle betragtes lige værnepligtige med andre Landsbye: Børn. 4) Slangerup Byes Jorde, saavel det egentlige Agers land, som det faakaldte Overdrev, skal udskiftes og Byens Grundeiere maae ffienkes uindskrænket Raas dighed over de dem veb Udskiftningen tillagte Jorde af Overdrevet, imod at de af bemeldte Overdrevss Jorde svare en aarlig Afgift til Kjøbstæden Sredes rikssund, saaledes, at, i de første 5 War efterat bemeldte Overdrev, er udskiftet, betales Intet, i de følgende 5 ar af hver Tønde Land 16 s. aarlig, i (r) See Forordn. 31te Decbr 1700 Gap. III. og 24de Decbr 1700. de næst paafølgende 5 War 32 ß. aarlig, efter 15 12 Mai Aars Forløb endnu i 5 War 48 B. aarlig pr. Tønde Land, og endelig efter, disse 20 War, samt fremdeles 64 ß. pr. Tønde Land; forresten skal Tiende - Fores ning forsøges saavel i Henseende til Byens Agerland, som til Overdrevet, om det Sidste befindes at være tiendepligtigt. 5) Slangerup Byes Indvaanere skulle i Stedet for de Kjørseler, der hidtil have paalagt dem, som Kjøbstæd.Borgere, deeltage med Landet k saadanne Reiser, som udfordres til det Offentliges Tineste. Tillige skal der, som hidtil forblive et Vogns mands Laug i Slangerup. dog at dertil henlægges nogle af de nærmest boende Bender ifald Saadant ansees fornodent; og har General: Post: Directioner i Forening med Amtmanden at træffe de i denne Anledning nødvendige Foranstaltninger. 6) Stans gerups Indvaanere skulle henlægges under Frider riksborg Birketing, og svare Dommer-Korn til Birkebommeren i Frideriksborg District efter den fame me Maalestok, som andre Beboere i Birket, ligesom og bidrage til Vedligeholdelsen af Tinghuset med videre samme steds; og ligeledes skulle de i Polities Sager henhøre under bemeldte Birkedommer, der k Byefogdens Sted skal indtræde som Inspecteur over Byens offentlige Stiftelser. 7) Slangerups Indvaanere skulle efter Udskiftningen deeltage med de ovrige Frideriksborg Amts Landbeboere i Delinquentz og andre udgifter, der skulle lignes i Forhold til Hartkornet. 8) Endelig skulle alle de Jorde eller Eiendomme, som Sriderikssunds Borgere nu ers eller herefter maatte blive Eiere af, ansees som nade stillelige fra Kjøbstaden, og uagtet Skatter og f VII. Deel, 1ste Binds adet Sefte. Es 12 Mai gifter beraf fremdeles feares, som af andet contribu abelt Hartkorn, i alle Dele inddrages under Frides rikssund Byes Jurisdiction; dog hat der for denne Udvidelse efter Rentekammerets Foranstaltning bestema mes et vis og neiagtig Grændse. 13 Mai Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Age gershuus Stift), ang. Borgerskab specielt at tages af dem, som udi Christiania handle i Compagnie, samt om Borgeres Frigivelse for borgerlige Ombudde. Gr. Cancelliet har allerunderdanigst foredraget 6. Majestæt be hertil indkomne Forslag til nogle Forans bringer og yderligete Bestemmelser i Christania Byes Pris vilegier af 26be Septbr. 1749, i Særdeleshed forsaavidt Borgerskabsbrevenes Meddelelse til de handlende angaaer. Allerheitsamme har derpaa allernaadigst approberet følgende Bestemmelser: 1) naar flere Personer handle i Compagnie i Christiania By skal hver af dem for sig være forbunden til der at tage Borgerskab; 2) naar nogen Borger i bemeldte By af Warfager som Dorig heden erkjender at være billige, maatte anholde om Fritagelse for de borgerlige Ombudde, skal Magis Straten i Forening med Repræsentanterne efter ders paa at have erhvervet Cancelliets Approbation, være bemyndiget til, at tilstaae den ansøgte Fritagel fe, og til at bestemme den herfor efter Omstændig heberne erlæggende Godtgjørelse, der dog i intet Tilfælde maatte overstige 2000 Rdlr. eller være rins gere end 100 Rdlr. 3) De saaledes indkommende Summer fulle oplægges og gjøres frugtbringende indtil saa stor en Capital er famlet, at en fast Ram ner fan tonnes of Sammes Renter, Confirmation paa en, for det Drevsenske 19 Mai Hospital i Søllerød oprettet Fundation, der lyder saaledes: Fundats for det Drevfense Hospital i Solleves Sogn, oprettet i Følge det af Frue Magdalene Frederike, afdøde Heieste: Rets Assessor Jørgen Chris stopher Drevsens Enke under Dato 5te Januarii 1804 oprettede Testamente og af de dertil i Følge Testamentet indkomne Capitalet, et Beløb 4109 Rote. 13 B. 1) Til Hospitalets Bygning bestemmes des dertil af den legerede Capital kjøbte og indrettedep afgangne Forvalter Kjerulf forhen tilhørende Huus; beliggende tæt op til Søllerød Kirkegaard med tilligs gende Gaardsplads. I denne Hospitals. Bygning feat bestandig være, som nu indrettet, 1 Stue til Syge stue, forsynet med Sengeklæder, Bord, Stole Kakkelovn og 2 Stuer for Hospitals.Lemmerne, den Ene for 4 a 6 Mandfolk og den Anden for 6 a 8 Fruentimmer, begge Stuer forsynede med de nødvend dige Sengetteser, Borde, Stole og Kakkelovne. 3) I de 2 Stuer for Hospitals Lemmerne indlægges af Hofpitalets Inspecteurer de fattigste og sædeligte af Søllerød Sogns Almisse: Lemmer, som foruden den Almisse de i øvrigt nyde af Sognets Fattigvæsen, erholde i Hospitalet fri Huusly og Varme. Hospitalets Sygeftue indlægges af Jaspecteurerne faas danne fattige Syge af Sellereb: Sogn, som andensteds maatte favne den fornødne Underholdning og Pleie. Hvad i øvrigt behøves til disse Syges Underholdning og Kuur udredes af Segnets Satfigkasse. Naat ingen Syge optage Pladsen i Sygeftuen, kan ben meb € 2 4) I 5. som ikke ved 2 19 Mai Inspecteurenes Tilladelse beboes og anttes af et Par af Hospitalets Almisse Lemmer til deres mere Beqvemmelighed, men disse bør strat vige naar Syge behove Pladsen. 5) Det, paaligger i Almindelighed Hospitals Lemmerne, som ikke ved Alderdom, Svag heb eller Sygdom hindres deri, selv indbyrdes at befarge det Fornødne til deres egen Oppartning, seafom daglig at rede deres egne Senge, efter ordentlig Omgang og Tour at beforge Værelsernes Reenhol delse, Ilden i, Kakkelovnen om Morgenen antændt og om Aftenen gjemt, Gaardspladsen reenholdt sit eget Linned vasket; sine egne rinder uden for Hos pitalet besørgede og saa videre. Men til hermed at have det fornødne daglige Tilsyn, til heri at hjelpe de svage Lemmer og gaae dem tilhaande; til at passe og pleie de Syge, der maatte indlægges pan Syges stuen, tort til dagligen at paasee og hjelpe til Reens ligheds, Drdens og Sædeligheds Vedligeholdelse i Hospitalet, og at anmelde fet Præsten alt hvad here med stridende maatte forefalde, dertil vælge Hosa pitalets Insecteurer under Navn af Tilsynsmand eller Bone een af Hospitalets Lemmer, hvis Alber, Kræfter, Duelighed og Sædelighed de maatte finde beqvemmest dertil. For dette Tilsyn og denne hjelp nyder Tilsynsmanden eller Konen aparte, foruden den, øvrige bestemte Understøttelse af Fattigvæsenet, en Løn af 24 6. ugentlig af Hospitalets Midler, saas længe han eller hun troligen opfylder sine Pligter. I modsat Tilfælde vælge Inspecteurerne en anden. 6) Af den Hofpitalet tilhørende Capital 2594 Nd. 1. Mr. 13% B., (der til 3 te Decbr 1808 er tilovers af den dertil teftamienterede og legerebe Capital, efterat Hospitals Bygningen er kjøbt og indrettet), skal 2500 Rd., som, (de ovrige 4 Rd. 1 Mt. 13 19 Mai B. henlægges til Renterne,) Hospitalets faste og uforminskelige Eiendom af Hospitalets Inspecteurer gies res frugtöringende mod vedbørlig Sikkerhed; Sikkers heds Beviserne for denne Capital paategnes af Hos pitalets Directeurer, at de ere Hospitalet tilhørende, og uden deres ZTilladelse uafhændelige, hvorefter disse Beviser nedlægges og gjemmes paa Kjøbenhavns Amisstue blandt Amtets øvrige Fattigvæfens Obligationer, og Renterne derfra udbetales Inspecteurerne til hvert Wars IIte Juni og 11te Decbe Termin. Og maa denne Hospitalets Capital ligesaalidet, some dens Renter inddrages under det almindelige Fattig væsen eller nogen anden lignende Indretning, paa det at dette Hospital efter Giverindens Billie stedse kan blive en for sig selv bestaaende Stiftelse. 7) Renterne af Hospitalets Capital anvendes til Hosa pitalets aarlige Fornødenheder, saasom til Hospitalss Bygningens aarlige Reparation; Brandpenge af dens Assurance Summa; Skorstenenes aarlige Reenhol delse, Opsynsmandens eller Konens Løn, fornødent Strandsands eller Brændsels Indkjøb, alt saavidt samme Renter dertil kan tilstrække; Men skulde Renters ne ikke tilstrække til det fornødne Brændsels Anskaffelse, da ber Sognets Fattig-Kasse ubrebe det Øvrige dertil. 8) Amtmanden og Amtsprovsten paa Kjobenhavns Amt skal være bette Hospitals Directeurer, hvem det paaligger at vaage over denne Stiftelses fundatsmæssige Vedligeholdelse, hvis Resolution i paakommende Tils fælde skal indhentes; til hvis Revision og Decision aars ligt Regnskab med Indberetning om Hospitalets Tils stand og Lemmernes Antal, af Inspecteurerne stal aflægges. Og bør især Amtsprovsten ved Leilighed 17 Mai af fine andre Vifitats-Reiser paa Amtet, ogsaa bese ge dette Hospital for at efterfee dets Bygnings ag Lemmers Tilstand. 9) Sollered-Sogns Fattig-Com missions Medlemmer skal være dette Hospitals In specteurer, hvem det nærmest paaligger at bestyre Hospitalets Anliggender og Tarv i Overeensstemmelse med Fundatsen. Skjendt Att af dem bor free med fællebs Overlæg og Samvirkning, faa paaligger det især 1) Præsten at indkassere og distribuere Ren terne, aflægge det aarlige Regnskab, fore Hospita lets Protokol og Brevverling, 2) største Lodseier at beforge og paasee Bugningens aarlige Reparation, 3) De øvrige Sognemænd i Commissionen at udføre Inspectionens Beslutninger i Henseende til Brænds fels og Sands Indkjob, Transport og rigtige Afle. vering til Hospitalet i rette Zid. Inspecteurerne befage jævnligen Hospitalet for at paasee at alt deri et og holdes i vebberlig Drden. 1c) I en dertil anffaffet, gjennemtrukket, pagineret og authoriseret, Hospitals Protocol indføres en historis Beretning om Hospitalets Oprindelse og Stiftelse; dets Funs dats, Regnskab over dets Indtægter og Udgifter fra dets første Oprindelse til 3 1te Decbr. 1808, Jn. spectionens Beslutninger i de aarlige Qvartalssams linger til Hospitalets Earv, indløbne offentlige Breve og Documenter Hospitalet angaaende, samt det aas lige Hospitals Regnskab, med hvis Aflæggelse, Re. vision og Decision i øvrigt forholdes, som med Ums tets øvrige Fattigvæsens Regnskaber. Brøndbyvester, den 27 de Marts 1809. Sauch. Liler Sammond (s). (s) Den Første var Amtmand og den anden Amtsprovst for Kjobenhavns Amt. Af dem blev Confirmationen ansøgt. Confirmation paa en af Svendborg-Amtmand, 19 Mai Kammerherre Schumacher, og Fyens Biskop Dr. Theol. Hansen for et af afg. Landvæsenscommissair Hansen af Faaborg Kjøbstæd ved Testamente af 1 Ite Mai 1795 oprettet Legat for gamle Mænd og Karle der i Byen, under 22 de Marts d. A. oprettet Fundats, lydende saaledes: Den af afgangne Landvæsens.Commissair Hansen §. 1, i Følge hans under 28de Marts 1807 allernaadigst confirmerede Testamente, til Faaborg Byes fattige gamle Mænd og gamle Karie, stientede Deel af hans Formue, hvilken tredie Deel ved Skiftets Sluts ning den 30te Decbr. 1808 blev udlagt med 3136 Rdlr. 5 Mk. 6 ß. skal i Særdeleshed komme saadanne fattige, især syge og sengeliggende gamle Mænd og gamle Karle tilgode, som ingen Unbers støttelse nyde af Byens Fattigvæsen. Dette Legat 5. 2. sal staae under Bestyrelse af Amtmanden over. Svendborg Amt og Biskopen over Syens Stift, som begge blive ansvarlige for Capitalen og Sam. mes sikre udsættelse. Til at nyde Renterne af dette §. 3. Legat, udnævnes 8 Personer, som efter deres forstjætlige Trang maae tillægges ei over 25 Rdlr. og ei under 10 Rdlr. aarlig. Uddelingen af Renterne §. 4. skeer 2 Gange om Aaret, sidst i Juni og sidst i i December Maaneder paa det biskopelige Contoir i Odense, hvor altsaa enhver Vedkommende til de bestemte Tider lader sin tillagte Portion afhente imod Qvittering, der bør være forsynet med Præste Attest, at han lever og fører et ordentligt og christeligt Levnet. Vedkommende gamle Mænd og gamle Karle, som i Overeenstemmelse med denne Fundate §. 5. 19 Mai Zid efter Anden udnævnes til at nyde Nenterne af Les §. 5. gatet, skulle indskrives i en dertil indrettende Protos kol, i hvilken tillige bør gjøres Forklaring om hvad Enhver især er tillagt, samt hvor og imod hvad §. 6. Sikkerhed Capitalen er udestaaende. Alle Legatets Obligationer og originale Documenter blive at opbes vare i det biskopelige Archiv, og en Gjenpart of denne Fundats at aflevere til Svendborg Amts Archiv til Efterretning for Amtmanden. 19 Mai Rescr. (til samtlige Stiftamtmænd og Biz ffoper i Danmark og Norge), ang. at de Embedsmænd og offentlige Stiftelser bes nificerede fæfte og bygsel- ledige Gaarde skulle sættes til Auction. Gr. Da beneficeret Gods, forvandlet til privat Eiens dom, vil kunne drives paa en for Staten og det almin delige Bedste, mere nyttig Maade, end nu eer; da dette Gode i Almindelighed ei kan ventes udbragt til dets virkelige Bærb, saalænge det ei er bygfel: eller feste ledigt, og Opsidderens eller Fasterens Besiddelses-Ret altsaa ved Afhendelsen fat forbeholdes, men en offentlig og fri Nues tion nærmest fonts at kunne bestemme en Gaards fande Bærdie; samt da Beneficiarii og offentlige Stiftelser selv vilde være vel tjente med det beneficerede Godses For vandling til Eindom, naar det ikkun udbringes til dets fulde Bærd. San vil Kongen have fastsat følgende Bestems melser: a) At de Mænd, som i Fremtiden allernaas digst forundes noget geistligt eller verdsligt Embede i Danmark eller Norge, der med Jordegods er beneficeret, ikke maae bortfæste eller bortbygsle de dem beneficerede Gaarde eller Gaardsparter, som herefter blive ledige, men skulle derimod, naar en saadan Gaard eller Gaardspart bliver festes eller bygfellebig, strax indberette Saadant til Stifts- Dvrigheden, og berved tillige give Underretning om Gaardens eller Gaardspartens Skyld, hvad Skov eller anden Her lighed den har, hvad der svares i Landgilde, Land- 19 Mai skyld og Jordebogs Afgivt, om dens Jorder ligge i Fælledsskab, og hvori dette bestaaer, samt hvad om trent dens Værdie er med Hensyn til Jordegodsets gangbare Priis i Egnen: at StiftsØvrigheden maae være bemyndiget til strap at sætte Gaarden til Auce tion paa nærmere Approbation under passende Bi kaar, blandt hvilke skal være det, at Kjøberen frema deles skal udrede den af Gaarden hidtil svarede. Landgilde eller Landskyld: at Auctionsforretningen Derefter skal indsendes til Kentekammeret til nærmere Foranstaltning efter Omstændighederne; og at hers fra undtages de beneficerede Gaarde, som drives af Embedsmændene selv: b) At denne Bestemmelse ogsaa skal være gjeldende i Hensyn til det Jordegods, hvormed Etistsovrighederne selv ere beneficerede; og ligeledes c) i Henseende til det Jordegods, som til de under Stiftsovrighedens Over-Opsyn værende offentlige Stiftelser er henlagt. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi: 20 Mai open over Aalborg-Stift), ang. frit Hartkorns Deeltagelse i at opbygge og reparere Skoler. (t) Gr. J Anledning af den af Amtmanden over Thisted- Amt hertil indgivne Forestilling, betreffende, at alt frit Hartkorn i Amtet maatte forfraanes for Deeltagelse i Skolers Opbyggelse og Vedligeholdelse, saalænge faadant ikke gjøres til en almindelig Regel for fligt Hartkorn overalt i Danmark, hvorever Cancelliet under 15de Febr. sidstleden modtog Hr. Kammerherrens cg Deres Heiers værdigheds behagelige Betænkning, har dette Collegium correfponderet med det kongelige Rentekammer, som under 1ste April sidstleden har svaret, at forsaavidt Eierne af det frie Hartkorn tillige ere Eiere af det i Skoledistrictet værende Bøndergods, ansees Spørgsmaalet afgjort ved Forordningen af 23de Jan. 1739, som endnu gjeldende (t) Sertil fee nøie Anord. 29de Juli 1814. ao Mai for Skolevæsenet i Indland, saavidt den ikke ved Plakas ten af 20de April 1740 anderledes er modificeret; i det bemeldte Forordnings § 21-24., efterat have befalet at Steier bør bygges, hvor Samme mangle, og fastsat, hvorledes Bygningerne bør være bestafne, ikkun paalæge ger Bønderne at giere Kjørset med Tommer og andre fornødne Materialier til Skolernes Opbyggelse, som og at ftaffe Leer og Vender til Væggene, Halm til Taget, med videre, og Huusmændene at forrette det derved fore faldende Haandlanger Urbeide, men derimod fastsætter, at Bekostningerne til Materialierne, til Haandværksfolkenes Løn og Skolens Inventarium stat reparteres, hvilken Se partition alfaa ikke kan vedkomme andre end Lodseierne, som tydeligen fees af den 24be §., der fastsætter, at Brestfældighederne ved Skolen skal istandsættes af dem, som Stolen bygde op, at Bønderne ikke skulle give videre end Halm til Zoa, kline Baggene op, holde Diget eller Gjære det om Kochaven og Brønden vedlige, i hvilken oven nævnte Forordnings Bestemmelse, Placaten af 29de April 1740, ei heller videre har gjort Forandring, end at den i 6te §. 9ar overlost til Lodseiernes frie Balg, at tage Refusion af deres Bønder og Tienere for Bekostningerne 1il Skolernes Bygning; hvorimod dens aden §. udtryks kelig gjør det til Lodseiernes Pligt at forstaffe beqvemme @kolehufe. Kammeret finder derfor ikke, at der er Aarsag til at foranledige nogen Forandring i bemeldte Forordnings paa Billighed grundede Forskrift. Hvad angaaer Parcellister paa udstykkede frie Hovedgaards: Jorde, da formener Rentekammeret at Eierne af hovedparcellerne af udstykkede Hovedgaarde, som ere anfvarlige for de befaa lede Rytterhefte, fritages for at forrette Kjørseler og Arbeide til Sloterne; men at Eierne af de ovrige Par celler, hvad enten Jordene ere fattefrie eller ikke, deris mod bør forrette Kjørfeler og arbeide til Stolen, alt ligesom de, i Forhold til deres Hartkorn, kunne sættes i Ligning med Gaardmænd eller Huusmænd i den Egn, hvor Arbeidet forefalder; I Henseende til ræsterne derimod er Kammeret af den Formening, at disse, saalænge ikke nogen Anordning anderledes bestemmer, ikke kunne paalægges at tage Deel enten i Omkostningerne paa Skolens Opbyggelse eller Kjørseler og Arbeide til Samme, for hvilket de formeentlig hidtil have været fritagne. Da Cancelliet aldeles tiltræder hvad det kongelige Rentekammer saaledes har ytret, saa undlader man ikke herved at melde Hr. Kammerherren og Deres Heiærværdighed Saadant til behagelig Efterretning og videre Brkjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Chefen for det borgerlige 30 Mai Artillerie Corps i Helsingør, Notits til Amtmanden over Frideriksborg - Amt), ang. hvors ledes Forseelser ved dette Corps straffes og afsones.

Gr. Hr. Majoren bar forespurgt: 1) Om den 6te §. i Reglementet for det borgerlige Artillerie Corps i Hel finger af 2den Marts 1804 nu er anvendelig i Henseende til de af Corpfet, som forfee sig i Tjenesten? 2) Og om de af Corpset, som for Forseelse blive domte i Bøder, og itte formaae at betale Samme, kunne efter Forordnin gen af 6te Deebr 1743, §. 15, affone Boderne paa Band og Brød uden foregaaende Resolution. Hs. Majestæt, som denne Sag har været allerunderdanigft foredraget, har under 10de d. Maaued allernaadigst resolveret: At der i foranførte ade af Hr. Majoren omspurgte Tilfælde, maa ved det borgerlige Artillerie. Corps i Helsingør forholdes efter den 26de og 85de §. 1 Reglementet for Kjobenhavns Borgervæbning af iste Juni forrige Nar: hvilken allerhøieste Resolution man herved tjenstligst skulde meddele Hr. Majoren til fornøden Efterretning og Jagttagelse, samt videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, Canc. Prom. (til Justitiarius i Islands 20 Mai Lands-Over-Ret, Etatsraad Stephensen, Nos tits til Stiftamt- og Amtmændene udi Island), ang. Delinquenters Bevogtning og Hoers Brøde ibid. Gr. Hr. Etatsraaden har i Skrivelse af 17de Decbr. f. A. i Unledning af Rescriptet dat. 25de Juli 1808, ang. Forandring i Delinqvent Sagers Forfølgelse og afstrafelfe paa Island, hos dette Colleaium forespurgt, om ikke Rebstyreren, naar han selv paatager sig at bevogte De linqventer, bør for Bevogtningen i Følge Rescriptets gdie Artikel nybe 1 Rdlr. ugentlig og Fangens Underholdning Herforuden betales bam, samt om ikke de i meerbemeldte Mescripts IIte og 12te Artikel foreskrevne Bøder af 9 Rb. for første og 18 Rd. for anden Gang begaaet Hoer, samt 20 Mai eiermaals Beder, hvilke forhen hørte under Sagefalds Forpagtningen, nu efter samme Rescripts 4de Artikel bør henlægges til Sysselets Sagfaldskasse og derimod alle andre Bøder fra 2 til 10 Sb., som før efter Rescr. af 15de Wiai 1780 fulde deles imellem Justitskassen og de Fattige, nu alene bør tilfalde Justitstassen. I Gjensvar herpaa sulle man ikke undlade tjenstigst at melde. 24 Mai 26 Mai At der i Overeensstemmelse med de Bestemmelser fornævnte Rescript indeholder, bliver i begge Tilfælde at forholde, som omspurgt. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd og Land- og Sø Krigscommissairer), ang. Overcomplettes Indkaldelse til de annecterede Batailloner, naar et Compagnie mangler i reglementeret Styrke (u). H8. Majestet Kongen har allernaadigst resolveret, at naar ved en annecteret Bataillon det Tilfælde indtræffer, at et eller andet Compagnie ikke fan com pleteres af de til Sammes District henhørende Overs complette, saa skal det være de Compagnier af fam me Bataillon, som ere complette, tilladt, at indkalde faamange verkomplette over ben reglementerede Styrke, som bet andet Compagnie mangler i den reg lementerede Styrke, hvilket dog kun skal gjelde for. Compagnierne i een og samme Bataillon, men ei fra en Bataillon i den Anden: Hvilken allerhøieste Res folution Cancelliet herved tjenstligst skulde meddele (Tit.) til fornøden Efterretning og videre Bekjendt gjørelse. Rescr. (til Amtmanden over Svendborgs Amt), ang. en Skorstensfeier og Skorsteensfeierpengenes Forhøielse i Nyborg. (v) See Plac. 7 Febr. 1816. Gr. Efter hans til det danske Cancellie herom gjorte 26 Mai Forestilling, fanit det fra Brand: Band, eg Brolægnings- Commissionen i Stapelstaden Ryborg desangaaende indgivne Forslag bifaldes herved, Ut der i bemeldte Nyborg maae ansættes en Skors der i bemeldte fteensfeier med en aarlig Løn af 220 Rd., hvorimod han forsvarligen skal feie alle Byens Skorstene, samt at de der i Byen hidtil svarede Storsteensfeierpenge, mage, for at denne Len kan udkomme, forhøies til det Dobbelte, hvorhos tillades, at de 50 Rd. 3 Mk., som ved denne Forhøielse indkomme mere end de ovenmeldte 220 Rd., maae tillægges Byens Kjæm ner, for at han skal indkræve Borgernes Bidrag, og qvartaliter udbetale Lannen til Skorsteensfeieren, samt holde Control med denne. Canc. Prom. (til samtlige Stiftamt og Amtmand 27 Mai i Danmark og Norge), ang. Eftersyn og Sortering af Chinabark, ifølge Pl. 25 April 1809. (3 Overensstemmelse med et fra det tongelige Sunds heds Collegium til Cancelliet indkommet Forslag.) Herved anmodes De om, behageligen at ville paas lægge den ethvert Sted nærmest værende Læge, med Bistand af Politiet, at foretage det ved Placaten af 25de April sidstleden befalede Eftersyn og Sortering af at forefindende Chinabark, som enten allerede er anmeldt for den kongelige Medicinal-Provideringss Commission, (hvorfra Underretning erholdes, om alle de ommeldte og af Samme ei endnu modtagne Qvantiteter), eller fremdeles maatte vorde anmeldt som indstrandet, priisdomt eller under hvilkensomhetst anden Titel (x). Canc. Prom. (til Biskopen over Aarhuus- 27 Mai Stift), ang. Præste Enke Pensions Ansæts (x) af Col. Lib. No. 35. . 347 27 Mai telse af Lyngbye og Albøges Kald, hvoraf Noget er til Amtsprovsternes Lønningsfond er henlagt. 27 Mai Gr. Deres Hoiærværdighed har i Sirivelse dat. 18de f. M. indstillet til dette Collegit Resolution, om den Præste Enten emmer af lyngbye og Alboge: Sogne kald tilkommende Pension, som synes med Billighed at burde ansættes i Forhold til Kaldets fulde Indkomster, bør êne ubredes af den nuværende Sognepraft Hr. Bare foed eller om endeel deraf bar titstydes af Indtægten. af den til Amtsprovsternes Lønnings-Fond henlagte Præs tetiende af 200 Tdr. af Kaldets tiendeydende Hartkorn? denne Anledning stulde Cancelliet ifte undlade herved tjenftligst at melde Dem til behagelig Efterretning og fornøden Bekjendtgjørelse: At den nuværende Enke Hemmers Pension bos ansættes efter Kalders fulde Indkomster, saaledes som de befandtes ved hendes Mands Dob, og at denne Pension bør udredes af bes af Eftermanden og af Amtsprovsternes Lennings Fond i Forhold til Sndtægterne af den til Fondet henlagte Præstetiende af 200 Tor. of Kaldets flendeydende Hartkorn. For Fremtiden Bliver Enkepensionen af Kaldet at ansætte i Forhold til Kalbets tilbageblivenbe Indkomster. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amt-mænd i Danmark), ang. Gave til Fattigvæsenet ved Skjøders Ling Læsning og Retsbetjentenes Forhold derved. Web Cancelliets Skrivelse af gbe Octbr. 1802 et det bestemt, at Rettens Betjente paa Landet ikke maae antage noget Skjøde til Læsning for Retten, maar ikke dermed følger Præstens Attest, om nogen frivillig Gave ved Handelen er givet af Kjøber og Sælger til Sognets Fattigkasse eller ikke, og i første Fald, hvormeget af disse er erlagt, og ved pette Col legii Skrivelse af 9be Juli 1805 er det fastjat, at Rettens Betjente ved hvert Uars Udgang fulle tils stille Amts Fattigvæsens. Directionen en Fortegnelse over hvad der i det forløbne Nar var givet til Fats tigvæsenet ved Skjøders Læsning udi ethvert Sogn efter de medfulgte Plæste Attester; paa det at denne Fortegnelse derefter kunde sammenholdes meb Unfores lerne i Fattigregnskaberne. Da Cancelliet nu har bragt i Erfaring, at Saadant ikke altid bliver iagta taget ved Kjøbstædretterne, uagtet det ogsaa der Bor anvendes, siden Reglementet for Fattigvæsenets Be- styrelse i Kjøbstæderne ogsaa har tillagt disses Fattigs kasse denne Indtægt, saa skulde man tjenstligst an. at De behageligen vilde titsjen. begive Rettens Betjente i de under Deres Embedse District sorterende Kjøbstæder, at ovenmeldte i bemeldte Cancelliets Skrivelser af 9de Dctbr. 1802 og 9be Juli 1805 indeholdte Bestemmelser ogsaa skal fels ges bed Retterne i Kjøbstæderne. mode 27 Mai Resolution, hvorved Kongens Kabinets: 28 Mai secretair, Jessen, authoriseres til at anlægge og bære følgende Uniform: Trekantet Hat med fort Cocarde, Guldkrampe og Cordons af Guld og mørkeblaa Silke; mørkeblaa Kjole, Vest og Pantea løns; Kjolen meb bredt Overslag af samme Farve, og 2 Raber glatte gule Knapper, opstaaende Krave og Opslag af sort Floiel, broderet med Guldsleifer ; Besten med een Rad een Rad glatte gule Knapper; Stovter, for oven befatte med en smal Guldtræsse og nedhæn gende Gulddust; gule Sporer; guul Metal-Sabel i fort Læbergehæng med forgyldte Lovehoveder; Ports d'epee af Guld og mørkeblas Silte, og saadanne civile 28 Mai Epauletter, som de, der ere anordnede for He, Majestæts Amtmænd. (y) 29 Mai Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Lollands og Falsters Stift), ang. fra hvad Tid Skole Indtægterne af Tiende skal svares. (z) 29 Mai Gr. I tienftligft Giensvar paa Sr Kammerherrens og Deres Hoiærværdigheds behagelige Skrivelse hertil af 19de April sidstleden, betreffende en notere Forklaring af dette Collegii Skrivelse af iode Decor. f. 2., om fra hvad Tid de, ved det provisoriske Stolereglements gde Cap. 60 §. befalede Skole-Indtager af Kirke og Kongetienden stulle erlægges fulde Cancelliet herved tilmelde Dem, At denne Afgivt uvægerligen ber erlægges fra Reglementets Approbations Dato den 1ode Detbr. 1806. Canc. Prom. (til samtlige Landmilice-Sess sioner districtviis i Danmark), ang. at Cades fogder ved hoverielose Hovedgaarde behand les som hjelpende Sonner. (a) H6. Majesteet Kongen har allernaadigst resolveret: at den virkelige Ladefoged paa enhver Hovedgaard, som drives uden Soverie, mane i Henseende til Tjenesten ved de Regimenterne annecterede Bataillos mer behandles lige med hjelpende Senner; dog skulle de Ladefogder, som saaledes fritages for Tjenesten sed de annecterede Batailloner, ei overgaae i Reserveklassen forinden de have lært Exercition, ei heller Skal denne Fritagelse strække sig til de Ladefogder, som i Følge deres Alder Henhore til Udskrivningsmassen for den staaende Hær. (y) Af Goll. Tid. No. 38. S. 398. (z) See nu Anordning 29de Juli 1814. (a) See Pr. 22de Aug. og 16de Sept. 1809. Hvilken allerhøieste Resolution man herved tjenst. 29 Mai lig skulde meddele Sessionerne til fornøden Efterrets ning og Jagttagelse. Kongelig Resolution, ang. Borger-Offi, a Juni cerers Mode 1 Inquisitions: Commissio nen. (b) Gr. Da Borgervæbningen i Kjøbenhavn, ifølge den seneste Organisation, ingen Stabscapitainer mere har, og det falder Compagniecheferne besværligt ene at tage Mode i Inquisitions Commissionen, Saa bifaldes, at Compagniecheferne for Fremtis den maae fritages for dette Mode, og det tillades, at samtlige Lieutenanter ved begge de borgerlige Corpser, der ikke tillige have andre Betjeninger i Corpserne, made efter Smgang imellem dem, overe tage bemeldte Mode i Inquisitions Commissionen, samt at de Sfficerer, som saaledes for Fremtiden overtage dette Mode paa de borgerlige Capitainers Begne, maae i Overeensstemmelse med Placaten af 15de Juni f. 2., fremdeles beholde det Sæde og den Underskrift, som ved Forordningen om Inquisitions. Commissionens Oprettelse i dens iste §. er bestemt. Rescr. (til Sjællands Stiftamtmand og 2 Juni Biskop), ang. Dagen, naar Sommer-Landemoder for Sjællands Stift skal holdes. Biskopen Gr. Da Stiftamtmanden og Biskopen have i en til det danse Cancellie indsendt Forestilling forestanet, t Sommer-Landemodet for Sjellande Stift, som ifølge Res Script af 4de Octbr. 1793, at holdes den næste Onsdag efter St Hansdag, eg naar sidstnævnte Dag indfalder paa en Duebag, da otte Dage derefter, hvilken Dag i Har indtræffer Onsdagen den 28de Juni, maatte, i Betragt ning af, at denne Dag i Uar just indtræffer paa den af (c) Af Coll. Tid. No. 445 og 46. VII. Deel, 1ste Binds 2det Hefte. Do 2 Juni Rengen til Ridderordenens Søitideligholdelse bestemte Dag, og med hensyn til at St. Hans Landemoder mere eller mindre vil indtræffe med hiin Heitidsdag, udsættes indtil eden Onsdag efter St. Hansdag med videre, Juni 2 Juni Saa gives hermed tilkjende, at Sommer-Landes modet for Sjællands Stift herefter bestemmes til aden Onsdag efter St. Hansdag, hvorhos Kongen tillige vil, at Amisprovsterne senest inden 24de Juni hvert Aar, skulle indsende deres Regnskaber og Pengebes holdninger til Biskopens Contoir. Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Blffop), ang. at Norup Kirkes Alterbord maae borttages, imod igjen at sætte et frite staaende Bord i Choret forved Alteret. Gr. Da Besidderen af Stamhuset Hofmannsgave i Fyen, Hofmann, har udi en til det danse Cancellie inds kommen Skrivelse anholdt. om, at maatte lade Alterbor det i Norup Kirke borttage, og lade igjen i Cheret sætte et fritstaaende Bord forved Ulteret: Saa gives hermed tilkjende, at, efter bemeldte Unsøgning samt Biskopens Erklæring bevilges, at denne ansøgte Forandring maae foretages med forbemeldte Norup-Kirke. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Aalborg Stift), ang. at Slagstrups Kirkes Taarn og Sakristie maae nedbrydes. Gr. Eftersom Slagstrup Sogns Beboere allerunderdanigft have ansøgt om Tilladelse at nedbryde Zaarnet og Sakristiet af den dem tilhørende Slagstrup Kirke imod at opbygge et Vaabenhuus og et Klanghuus, og anvende det Overblevne til Stolernes Vedligeholdelse: Saa i An ledning heraf samt paa Grund af den derover afgivne Er Elæring, og da det er oplyst, at bette Taarn ikke tjener til Sømærke, Bevilges og tillades, at fornævnte Kirke- Eiere maae lade nedbryde bemeldte Slagstrup Kirkes Taarn eg Sacriffe imob at opbygge et hensigtsmæssigt Baabenhuus og Klanghuus, dog at Blytaget med Taarnets og Sakristiets øvrige gamle og dertil videre ubrugelige Materialier under behørig Control, som af Stifts Øvrigheden besørges, bortsælges ved offent lig Auction, og Det, som da af Sammes Værdie maatte udkomme mere end den nødvendige Bekostning, som nysnævnte Bygning medfører, anvendes til Sto levæsenets Forbedring i Sognet under Opsyn af St. og Bisk. til hvem og Kirke: Eierne inden et Aars Forløb fra denne Bevillings Dato sulle aflægge bes hørigt Regnskab i denne Henseende. 2 Juni Rescr. (til Biskopen over Ribe-Stift), ang. 2 Juni Enke Pension af Nordbye-Degnekald. an Gc. Udi en til det danske Cancellie indsendt ansøge ning fra Sognedegnen for Nordbye-Menighed paa Fanoe, Laurits Fischer, har han allerunderdanigst holdt om, at hans hustrue Ellen Christine Hanss datter, der har opnaaet en Ulder af 74 War, maatte efter hans Død nyde nyde en aarlig Pension af 30 Ndir. af Degnefaldet. Efterat have taget denne anføgning til ligemed Viskoppens Erklæring i Overveielse, bevilges, Ut bemeldte Sognedegn Sischers Hustrue mane efter hans Død, nyde 16 Rd. aarlig Enkepension af Nordbye-Degnefald.. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 2 Juni at det af Casserne Skolernes Drengebørn i Kjøbenhavn forfærdigede Haandværks-Arbeide maae bortsælges uden Indsigelse af Laugene. Gr. Den bestandige Direction for Casferne Skolerne udi Kiøbenhavn har i en til det danske Cancellie indsendt Forestilling, ytret, at den istedet for det hidindtil veb. de militaire Gasserne Stoler indførte bør og uldspind har besluttet Tid efter Anden at lade Skolens Drenges børn oplære i andre, Haand-Urbeiber, som ere mere nyts tige og passende for dem i Fremtiden. og at Den til den Ende agter at begynde med at antage de fornødne Stos 2 Juni magere og Snedkere til underviisning for omraeldte Dren gebørn. Directionen har derhes allerunderdanigst anholdt om Tilladelse til, at det Skomagers og Snedker Arbeide, som af disse Sfoters Drengehorn i sin id kan vorde forarbeidet, og ikke er fornødent til disses egen Brug maatte vorde solgt til Fordeel for Stolen, uden at veds tommende Haandværks Lauge kunne pastale disse Arbei ders Afsættelse. Efterat have taget denue Sag, tilliges med Magistratens Erklæring i Dverveielse, bevilges herved, 3 Juni 3 Juni At det Haandværks-Arbeide, som af Easserne-Sto lernes Drengebørn forfærdiges, mane boetsælges til Fordeel for bemeldte Stoler aden Indsigelse eller Paatale af noget Haandværks Laug. Ganc. Prom. (til Generalkrigscommissairen i Danmark), ang. Douceurpenge til Mandskaber, der blive længere end 8 Nar staaende ved Regimenterne. Gr. Til det kongelige General Commissariats.Collegia um er fra et Regiment indkommen Forespørgsel om de Mandskaber, som efterat have udtjent de befalede 8 Nar, vedblive at givre Tjeneste ved Regimentet indtil de nye Rekruter ere blevne dresserede, kunne tilkomme dobbelte Douceurpenge? I denne Anledning har bemeldte Colles gium, i Overcensstemmelse med en til et Regiment aflabt allernaadigst Skrivelse, tilskrevet samtlige vedkommende Regimenter: at, da dette Mandskab, naar det overgaaer til de annecterede Batailloner (c) ikke ved disse nyder dobbelte Douceurpenge, Saa kunne Samme ei heller godtgjøres bemeldte Mandskab for den Tid det bliver staaende ved Regis mentets første eller 2den Batailloner over 8 ár. Da Cancelliet under Dags Dato tilmelder, samtlige Landmilice Sessioner i Danmark denne allerhoieste Bestemmelse, saa sulle man ved herom at underrette Hr. Kammerherren lade følge en Gjenpart af den udfærdigede Circulairskrivelse.. Canc. Prom. (til Sydlands commanderende General med flere, Notits til General-Krigs- (c) See Bekjendtgjørelse 25de Jan. og Pl. 7 Feb, 1806, Commissairen i Danmark), ang. at Embeds: 3 Juni mænds Avlskarle ikke længere ere fri for Krigstjeneste. Gr. Hr Generalmajoren har i Skrivelse af 11te April sidstleden forespurgt, hvorvidt Kongelige Embedsmænds viskarte kunne fritages for udkemmandering. Til Svar berpaa meldes tienftligft: At den Bestemmelse, som indeholdes i Henseende til Embedsmændenes Aviskarte i Placaten af 6te Novbr. 1807 §. 9, ikkun er anvendelig for Diebliks ket, og havde til Hensigt, at den ved Placaten bes falede Udskrivning i den heiere Alder ikke skulde fora qarsage en Forlegenhed for vedkommende Embeds. mænd, der paa ingen anden Maade sttar kunde afs hjelpes; men da denne Gund nu ikke længere finder Sted, saa fan foranferte Bestemmelse heller ikke længere være gjeldende; hvilket samtlige Amtmænd, Land- og So: Krigs Commissairer og Biskoper i Dans mark under Dags Dato herfra ere tilskrevne til Ef. terretning og Jagttagelse samt videre Bekjendtgjørelse. Ganc, Prom. (til Amtmanden over Assens 3 Juni og Hindsgauls Amter), ang. Lægdsmænde nes Frihed for Arbeide og Bekostning ved Skolerne. Gr. Cancelliet har fra Sr. Kammerherren modtaget Be tænkning over en fra Lagdsmændene i Hindsgauts Amt (d) indgiven Ansøgning om, at de maatte befries for alt Arbeide og Bekostning ved Skolerne. Forantediget heraf fulle Cancelliet ikke undlade herved til behagelig Efters ning og videre Bekjendtgjørelse tjenstligst at melde, At den attraaede Fritagelse efter Forordningen af 20be Juni 1788 §. 35, (e) ikkun tilkommer Lægbs= (d) See Plac. 21 de Junii 1794 VI, hvorved bemeldte Amter henlagtes til Odense Amt. (e) See tillige Rescr. 10de Janv. 1800, Cfr. norda ning 29de Julii 1814. § Fib forfag 3 Juni mad i deres Bestillings Tid forsaavidt Skolers Res paration angaaer, men at de ikke ere fritagne for Udgifter til nye Skolers Opførelse. 4 Juni 6 Juni Kongelig Parolbefaling, ang. at fra de anecterede Batailloner maae ikke Nogen til Kystmilice Underbefalingsmand uden Kongelig speciel Tilladelse antages. (f). Gr. Ungtet det er bestemt, at til Underbefalingsmænd ved Kystmilicen, faavidt muligt, skal søges saadanne Folk, som efter deres War ere fritagne for anden Militair: Tjes nefte, faa erfares dog, at der besynderligt i den senere Tid ikke sjeldent befittes Folt af de annecterede Batailloner til disse Poster, hvorved Bataillenerne ofte miste nogle af deres flinkeste Underofficerer og Mandskab. Da det ifte kan paatvivles, at ber til lnderbefalingsmænd ved Kystmilicen vil kunne erboltes Subjecter af de i Fors ordningen af 27 de Febr. f. 2. §. 11. berørte Personer, eller andre efter §§. 3 og 4 under Kystmilicen henhørende Folt, ter $5. 3 08 Saa skal det herved udtrykkeligen være forbudet at antage uden Vor specielle Tilladelse, Nogen af de ved de annecterede Batailloner staaende Folk til Underbefalingsmænd ved Kystmilicen, og kan dette blot i det enkelte Tilfælde, at ingen anden i et eller andet Destrict kan erholdes til Under befalingsmænd, ventes bevilget paa berom indkommende allerunderdas nigst Ansøgning. Canc. Circul. (til samtlige Kjøbsted.Over- Øvrigheder), ang. Sphævelse af Rescr. dat. 28de Octbr. 1786, om Brændeviins Brænderiernes Indskrænkning i Kjøbstæderne. (g) Gr. Paa Cancelliets berem allerunderdanigft gjorte Forestilling, foranlediget af de nuværende Omstændigheder (f) af Coll. Zib, No 38 S. 398. (g) Det ophævede Rescript er atter indskærpet 24de Mai 1817. har bet under 6te Maii sidstleden behaget Hans Majestæt 6 Juni allernaadigft at resolvere saaledes: Vi ville, allernaadigst have Restriptet af 28de Octbr. 1786 angaaende Indskrænkning i Brænderiernes Drift i Kjøbstæderne, Kjøbenhavn undtagen, ophæs vet, dog saaledes, at intet nyt Brændevinsbrænderie i Kjøbstæderne maae anlægges, uden at dertil er ans søgt og meddeelt Tilladelse af Bort danske Cancellie," hvilken allerhoieste Resolution man herved tjenstligst skulde 1..de til behagelig Efterretning og Bekjendt gjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Dan: 6 Juni mark, Viborg undtagen), ang. Kystmilicen hver Sondag at øves i forestreven Excercice. Hans Majestæt Kongen har, i Henseende til Kysta milicens Øvelser, under 31te forrige Maaned allere naadigst befalet, som følger: for at Kystmilicens Mandskab kan blive i Øvelse, saa skal det i de Dis stricter, hvor det ei er samlet, dog møde hver Son. dag paa de respective Excerceerpladse for i 2 Timer at øves i ben for dem foreskrevne Excercits; dog uab tages herfra Ploies og Sane Tiben, Hoes Hosts og Kornhost Tiden; thi paa disse Tider maae aldeles ingen Samling finde Sted, uden paa Kyster, som trues med Angreb af en nærliggende Fjende. Klokke® flættet, naar flig Samling om Sondagen skal finde Sted, overlades Overbefalingsmanden at bestemme. Kun maa det ei uden i extraordinaire Zilfælde slee under Gudstjenesten. Hvilken allerhøieste Befaling Man til fornøden Efterretning og Bekjendtgjørelse herved tjenstlig skulde have Hr. meddeelt. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang, at den 9 Juni i Taxten af 14de Septbr. 1767 fastsatte Betaling 9 Juni for Vognmandekjørselen i Kjobenhavn forboies til $ Juni (10 Juni det Dobbelte, og at den i bemeldte Taxt bestemte Bes taling for hvert oarteer, i hvilket en Vogn opholdes eper den fastsatte Tib, ligeledes forhøies, til det Dobbelte eller 8, samt at faadan Forhøielse maae vedvare indtil indeværende Wars Udgang; men ved Siben af denne Forhøielse i Betaling for Kjørfeler og Holbetid vil Kongen og have samtlige Penges mulcter, som for Taxtens Overtrædelse ere fastsatte, ligeledes forhøiede til det Dobbelte. (h) Neser. (til Amtmanden over Præstø-Amt), ang. hvilke Dage og Steder Tingene for Vordingborg Districts begge Districter bør holdes. Gr. Da ved Rescript af 24he Jan. d. 2. er bestemt, at den søndre Deel af Vordingborg Rytterdistricts Birk skal henlægges til Byfogden i Bordingborg Kjøbstæd, og den nordre Deel til Byfogden i Fræfte og Tingstedet i Ugledie, som beliggende paa Grandsen af begge Districter og langt fra det Sted, hvor begge Byfogder ere pligtige at tage Bopæl, desaarfag ikke længer fan anfees bequemt for Rettens Betjente eller de Singsagende, samt da det ikke kan være passende, at 2 hinanden faa nær liggende Jurisdictioner beholde den for det samlede Birk bestemte Singbag, siden det kunde indtreffe, at en Mand paa een og samme Tid kunde have Sager veb begge Retter, saa gives herved tilkjende, at efter Amtmandens i den Ans ledning gjorte Forslag, anordnes, At Birketinget, som for det samlede Vordingborgs Rytterdistricts Birk hidtil har været holdet i Uglebie, skal herefter for det nordre District holdes om Tors dagen i Præsts, og for det sondre District om Ons dagen i Vordingborg. Tane. Prom. (til Stiftamtmanden over Lollands og Falsters Stift), ang. hvor Netsbetjentenes Mulcter bør indbetales.. (h) Uf Coll. Zid. No. 38 S. 395. Gr. Hr. Kammerherren har i Skrivelse af 20de April 10 Juni sidstleden udbedet Dem dette Collegii Bestemmelse for, om de af Rettens Betjente eṛlæggende Mulcter med hensyn til, at Regnskaberne for disfe nu blive at opgjøre, fulle indsendes hertil eller indbetales i mistuen ? J Anled ning heraf fulde man iste undlade herved tjenstlig at melbe At head de Mulcter angaaer, som Rettens Betjente yeb Dom maatte være tilfundne at udrede, da 'blive disse, naar de ikke ved Dommen har faaet er anden Bestemmelse, at indbetale i Amtstuen; derimod bør de øvrige Mulcter, som ere dicterede af dette Collegium for Henstand eller Forsømmelse i Embeds. forretninger, indsendes hertil. Canc. Prom. (til Ribe Stiftamtmand), 10 Juni ang. at Teglgaarden maae nedlægges til Fors deel for Ribe-Byes Kasse. Gr. Inledning af en Unsøgning fra Iver Dutzen paa Teglgaarden ved Nibe om at erholde bemeldte Gaard i Fæste paa Livstid imod fædvanlig Indfæstning og en passende aarlig Afgivt, har Hr. Kammerherren i Skrivelse af 11te Febr. fidsleden indstillet; at denne, Gaard maatte nedlægges og dens Jorder bortleies for Byens Kasses Regning: Efterat Cancelliet herover har corres sponderet med det kongelige Mentekammer, stulde man tjensttigst metde til behagelig underretning og Bekjendta gioretfe for Vedkommende, At dette Collegium ikke finder nogen Anledning til at give sit Samtykke til, at Iver Outzen erhol der den af ham ansøgte Tilladelse til at faae Fæste paa bemeldte Teglgaard, hvorimod det bifaldes, at ofts nævnte Teglgaard nedlægges og dens Jorder bortleies for Ribe-Byes Kasses Regning, samt at Bygnin gerne sælges til Fordeel for Byen. Canc. Prom. (til samtlige Over- Øvrighe- 16 Juni der i Danmark), ang. at gjøre Indberetning, naar fremmede Omlobere antræffes. (i) (i) 2f Coll. Tid. No. 42. S. 446 09 447+ 16 Juni 16 Juni 17 Juni Gr. Da det er forebragt Cancelliet, at der pas enkelte Steder, især i Nørre Jylland, skat omvanke fremmede Tropper af Spillemænd, Taflenspillere og andre deslige Losgjængere, der under nærværende Zidspunct letteligen kunde blive farlige Personer for det Offentlige, Saa fulde man tjenstligst anmode Dem om, naar faadanne fremmede Omløbere maatte antræffes i Deres Embedskreds, at ville indberette hertil, af hvilke Øv. righedspersoner i Hertugdømmene deres medhavende Passer ere udfærdigede eller paategnede, for at disse derefter kunne drages til Unsvar. Rescr. (til Sjællande Biskop og Frederiks borg Amtmand), ang. Bortsælgelse af den forrige Capellanbolig i Hillerød. (Efter deres Forslag til Cancelliet.) Herved approberes det veb en den 24de Marts b. 2. afholdt Auction over Capellanboligen gjorte høieste Bud med 1710 Rd.; og skal denne Sum anvendes saaledes: 1) Til Hillerød Kirkegaards Kasso 600 Rd. for hvilken Sum Gaarden efter Rescript af 12te Januari 1759, er bleven kjøbt til Capellanbolig af bemeldte Kasse. 2) Omkostningerne veb Capellanboligens Forsikring i Brandkassen med paa. løbende Brandhjelp indtil Boligen faaer en anden Eier. 3) I Erstatning til afgangne Capellan Plas tous Ente 73 Rd. for forinden Naadens Warets Udløb at have fraflyttet Boligen og for Betræk, Pas neel og et Stab, som af ben afdøde Capellan var betalt til Formanden: Den overblivende Summa skal udeelt tilfalde Hillerød-Skolevæsen. Canc. Prom. (til Amtmanden over Hjøring- Amt), ang. Reisendes Befordring af kjøbstæd. Indvaanere, der have 6 Tdr. Land. (k) (k) Om flere Tdr. fee Fog. 6te Novbr. 1810, §. 7. efter bemelete Alen paa Tonlige faamange Sr. Med Skrivelse af 15de f. M. har Sr. Amtmanden hertil indsendt en Promemoria fra Bufoged Cancel Iicraat Brandt i hiering, hvori han i Anledning af Placaten af 11te April dette Aar udbeder siz Resolution paa følgende Spørgsmaale: a) Om der Placat skal forstaaes ved en Ed. Land 14000 den, ler saadanne Tor. Band som befaaes med Tdr. Korn af en vis Art? b) hvorledes Tvisten skal afgjøres, naar en Jord-Eier paastaaer at have mindre end 6 dr. Land, men de andre Jord Eiere derimod, at han har Were? eg c) om der til det i Placaten omtalte Areal ogfaa stat regnes Eng eller Overdrev? Da dette Collegium nu aldeles bifalder hvad Hr. Amtmanden i ovens nævnte Deres Skrivelse i denne Anledning har yttret, (1) Saa skulde man tjenstlight anmode Dem i Overs eensstemmelse hermed at ville give bemeldte Cancels lieraab Brandt Besked. 17 Juni Canc. Prom. (til Aarhuus-Stiftamtmand), 17 Juni ang. Sognefogders, Præste og Hoved. gaardes Deeltagelse i Konge- og Estafet: Reiser. Gr. Med Skrivelse af 17de Jan. dette Nar har Hr. Kammerherre indsendt hertil en Forestilling fra Beboerne i Naby betræffende, om ikke Sognefogderne ligemed dem bør forrette de forefaldende Estafet-Reiser; og De har derhos i denne Anledning tillige forespurgt: 1) om Soga nefogderne under nærværende Omstændigheder bør, efter Omgang med Segnets øvrige Beboere udrede saavel Estas fet Ridt som Konge Reiser, 2) cm hoved og Præstes gaarde ligeledes under nærværende Omstændigheder bør udrede disse Meiser? og 3) naar de bør tage Deel deri, da i hvilket Forhold til andre Beboere i Sognet? Efterat Cancelliet om denne Sag har ført Brevverting med det kongelige Rentekammer fulde man i Gjensvar paa Fors anførte herved tjenstlig melde til behagelig Efterretning: ad Imum, at, da de forefaldende militaire Kjørsler, om der end kun ere faa Tropper i Amtet, dog ikke kunne (1) "a) At der rigtigft regnes 14000 len pr. Ide. Land, som er det almindelig antagne; b) at den Ford Eier, som maatte paaftade at have mindre end 6 Tdr. Band, maae med en Band Inspecteurs eller Landmaaler Uttest godtgiore fin Paaftands Rigtighed, og indtil dette er skeet forrette Befordringen, c) t Eng ogsaa bør medberegnes til at udgjøre. ovenmeldte Areal, hvorimod Hede vel itte i saa • Fald kan komme i Betragtning." 17 Jani anfees anderledes end som en uundgaaelig Følge af overordentlige Troppeforsamlinger, 20 Juni 23 Juni Saa tunne Sognefogderne ikke fritages for at deeltage i disse, (m) efter Cancelliets derom udgivne Circulair, ligesom de og bor deeltage i Estafet. Ribt, ber maa godtgjøres og udredes ligesom andre Frireis ser. Hvad den aden og 3die Post angaaer, da man disse nu ansees afgjorte ved det kongelige Rentekam. mers Circulairskrivelse af Iste Marts dette Uar. Canc. Prom. (til det kongelige Gen. 2. D. og Commerce-Collegium, Notits til Lands-Overs samt Hof og Stats Retten), ang. Maaden for Børscommissairen at erholde de ved §. 4 i Børs Anordningen nævnte Betalinger. Gr. Bemeldte Collegium har i Skrivelse af 29de April fibfileden forlangt dette Collegii Betænkning om, hvorledes Bers Commissairen al forholde sig ved Anvendelsen af de Teangsmidler, som han er berettiget til at anvente imed dem, som maatte nægte at erlægge den i Bersan ordningens (n) 4de §. befalede Afgivt. Man fulde i benne Anledning til behagelig Gjensvar tjenstligst melde: a) At de i benævnte §. befalede 2 B., for at ops fane Placater, kunne affordres førend Opslaget skeer; b) Og at Reqvirenten af Auctionen bør indestaae for Betalingen og i Tilfælde at Afgivten ikke promte erlægges, kan Samme reqvireres udpantet ved Un derfogden efter Uttest fra Auctions.Contoiret, hvorom man ogsaa i Dag har tilskrevet den kongelige, Lands Overret samt Hofs eg Statsret. Confirmation paa et af Else Pedersdatter Gay af Notre-Uttrup under 18de Aug. 1808 oprettet Gavebrev, der lyder saaledes: (m) Gfr. Forordningen zote April 1809, §. 20. (n) f 22de Decbr. 1808. Efter Guds Godhed og beviiste Velgjerninger 23 Juni imod mig i mine 18 Mars Enkestand har han givet mig i Sinde at jente og bortgive før min Deb til Sundby og Hvorup Sognes Fattigvæsen 500 Rd., skriver fem Hundrede Rigsdaler, som skal staae under Sognepræstens og Fattigcommissionens Bestyrelse stedse paa Rente imod fuffiçant Sikkerhed, og Renterne aarlig uddeles til gamle fattige og trængende Enker i begge Sognene, hvert det Halve. Dertil har jeg henlagt en Panteforskrivning af Chris sten Larsen i Utterup stor 400 b. med 1 ste Pris oritet, som staae fikre og feat staae santænge har sil have dem, og det ene 100 Nd. al tages forlods ud af fælleds Bos, for Skifte og Deling skeer. At dette saaledes er og skal forholdes bevidner jeg ikke, alene selv med min Laugværges Haands Underskrift og Forsegling, men har og formaaet 2 Mænd her af Uttrup, som Bitterligheds. Vidner at undertegne. Nørre. Utterup d. 18de Aug. 1808 Som Bitterlighed undertegner Niels Madsen Orre Andersen. Elfe sal. Gay. (2. S.) Som Lauværge underskriver Oluf Kristensen. (£. S.) Canc. Gircut. (til samtlige Stefsamt og 24 Juni Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. at der skal vaages over de mod fremmede Kræmmeres og Opkjoßeres Omstreifen gione Forbus. 24 Juni 24 Juni 37 Juni Gr. Ligesom de paa-Landet omstreifende Kræmmere eg Optiøbere, være sig Christne eller Joder, til enhver tid ere skadelige, i det de baade gibre. Indgreb i den ordent lige Kjøbstadsandel, og tillige ikke sjeldent optrække Lands Ulmuen, faa maa de især anfees heift fadelige paa nær værende Tid, hvor der fra alle Kanter feres Klage over en Mangel paa Stillemynt og en agiotage med Samme, Tom fornemmeligen maa have fin Grund i Speculationer af det Slags, som ene sigte til at optrække den ukyndige Almue. Cancelliet skulde derfor, i Følge Hs. Majestæts allerhøieste Befaling, tjenstligst anmode Sted i deres Distric paa det strængeste at paasee, at der paa ethvert noie vanges over de Forbud, som ere givne med omireisende Kræmmere og Opkjø bere i Almindelighed og Jodet i Særdeleshed. Li. geledes fulde Man efter allerhøieste Befaling anmode Dem om, at have det strængeste Tilsyn med, at ingen Überettiget bruger Smeltedigel. Kongelig Befaling, at de ved Fodpost-Amtet ansatte Fedtpost Expediteurer skulle, saalænge de fungere som Saabanne, være fritagne for borgerlig Militairtjeneste, som og for Rysts milice Tjenste. (0) Kongelig Resolution, ang. Sundhedscolles gium i Norge. (p) Gr. Da det under nærværende Omstændigheder, formes delft Communicationens Vanskelighed og Posternes detaf følgende langsomme og ufifre Gang, ikke er mueligt for Sundhedscollegiet i Kjobenhavn, at foie de til Medicis nalvæsenets og Sundhedspolitiets Opretholdelse i Norge udfordrende Foranstaltninger med tilbørtig Kraft og med den hurtighed som i mange Tilfælde er nødvendig, Saa vorder indtil videre anordnet et Sundhedscolles gium for Norge, som skal have sit Sæde i Christia nia, og bestaae af Stabschirurg Thulstrup, Polities (o) Uf Goll. Tid. No. 41. N. 430. (P) f Goll. id. No. 41. S. 427+ mefter, Capitain Veidemann, Professor Masch 27 Juni mann, Stadsphysicus Dr. Medicine Moller, samt Amtsphysicus Dr. Medicine Baumgarten; og Al lerheitsamme har derhos allernaadigst befalet, at samts lige Læger i Norge skulle udføre og efterkomme alt det, som bemeldte Sundhedscollegium til Medicinals væsenets Fremme maatte paalægge dem. Pharmaceu ticus Schandorph er tillige udnævnt til at overtage Secretairs forretningerne ved Samme. Canc. Prom. (til den borgerlige Indrulle: 27 Juni rings Commission i Kjøbenhavn), ang. Ophævelse af Fændriksklassen ved Kjobenhavns borgerlige Infanterie. (q) Under 15de denne Maaned har Hs. Majestæt Kongen allernaadigst behaget at resolvere saaledes: Ligesom Vi under aben denne Maaned allernaadigst have resolveret, at Sændriksklassen i Armeen skal være ophævet, faa skal det Samme ogsaa finde Sted med Fændriksklassen ved Kjobenhavns berger Tige Infanterie og ved den bornholmske Milices Bors gere og Herreds - Compagnier. I Følge heraf uds nævne Vi herved de ved bemeldte borgerlige Infand terie, samt de ved sidstnævnte Borgers og Herreds Compagnier nu staaende samtlige Fændriker til Ses conblieutenanter; og skal Secondlieutenants Klassen ved hvert af de her ommeldte borgerlige Corps, faas velsom ved Herreds Compagnierne paa Bornholm for øges med saa mange Nummere, som der hidtil ved hvert især har været reglementeret virkelige Fændris ker. (Da denne allerhøieste Resolution, forsaavidt Kiøbenhavns Borgervæbning angaaer, gjør Forans (q) Cfr. Prom, 4de Juli 1809. 27 Juni bring Reglementet af 1ste Juni forrige Nar, faa Fulde Cancelliet herved tjenstlig meddele den borgers lige Indrulleringscommission Samme til fornøden Efterretning). 27 Juni 3 Juli Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Aalborg-Stift), ang. hvad fra Aalborg Latinske Skole og nogle Kirker bør til Stifts Revisors Løn aarlig erlægges. Gr. Hr. Kammerherren og Deres Heiærværdighed have under 6te d. n. tilmeldt dette Collegium, at De, efterat have modtaget Cancelliets Skrivelse af s6de f. M., ere af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler blevne underrettede om, at Hs. Majestæt Kongen under 19de Febr. dette Aar allernaadigst har resolveret, at Valborgs Latinsoles Regnftab skat for 2áret 1808 og siden frems deles indsendes til Revision i bemeldte Directions Condoir, og at altsaa de 16 Rd., som benævnte Skole var anfat til aarlig at bidrage til Stifts Revisors Con, nu bil ophøre. Da Stifts-Nevisor, uagtet denne Forandring, liaefuldt bør nyde den ham allernaadigst tillagte Løn, og det af Hr. Kammerherren eg Deres Heiærværdighed derhos dertil gierte Forslag finder Cancelliets Bifald, Saa skulde man til behagelig Underretning tjensta ligst melde, at de 16 Rd. for Uaret 1808 og siden fremdeles kunne udredes saaledes: at Budolphi Kirke svarer 4 Rd., Thisted-Kirke 8 Rd. og Jans nerup Kirke 4 Rd. aarlig, foruden hvad enhver of disse Kirker allerede er ansat for. Ganc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand), ang. Løn af kæmnerkassen til Rodemeste steren i Assens. Paa Grund af de oplyste Omstændigheder tillades det herved, at Redemesterens Løn i Assens man efter Stiftets Indstilling af 1ste f. M., fra 1ste San. dette Aar at regne, fotboies med 6 Rd. aarlig, og abredes af Byens Kæmnerkasse, hvilket De bille behage at tilfjendegive Vedkommende, Canc. Prom. (til Amtmanden over Born: 4 Juli holm), ang. Ophævelse af Fændriks Kiassen ved den Bornholmske Milices Borger: og Herreds Compagnier. (r) Kongelig Befating (til Overpræsidenten i Kjobens 7 Juli havn, Kammerherre Baron Adeler S. K., m. Ft. (s)), ang at sammentræde i en Commission til Opsyn over samtlige Elementair, Reale og Bors ger-Skoler i Kjobenhavn og dens Forstæder. (t) Rescr. (til Sjællands Biskop), ang. at 6 Overdrevs: Lodder af Meellose By, med tilhørende Huse, henlægges under Tjereby og Alfynderup Sognefald. Gr. Sognepræsten for Tjæreby- og utsynderup-Menigs heber paa Frederiksborg Amt, Sr. Daniel Eiler hot i en til Rentekammeret indsendt og derfra Cancelliet til stillet Wnsøgning audtaget, at ved den under 140e Septbr. 1804 allernaadiaft approberede Plan for Skoledistricternes Inddeling paa Frederiksborg-Amt ere 6 Overdrevs Lodder af Meellose By, som tilsammen staae for Ugers og Engs Hartkorn 3 Tor. 7 Stpr. 1 Alb, med de Beboere som nu ere eller med Tiden nedsætte sig der, henlagte til Tuulstrup Skole i Alfynderup Sogn; Og har han derhos i Anledning af den indtrufne Vakance i lille Lyngby-Soga nefald og i Overeenstemmelse med det allesnaadigst appro berede Skolereglement for 2tmue: Ekolevæsenet paa, landet, dets 4de § allerunderdanigft anholdt om, at disse 6 Overdrevslodder maatte inddrages under Tjæreby og Alfynderup Sogns Præstekald. (r) Er den Samme, som foranstaaende Promemoria af 27de Juni d. 2. til den borgerlige Indrullerings- Commission i Kjobenhavn, dog ikke den sidste Deel C), som ei gik til ham. (s) Conferentsraad og Deputetet malting C. D.> Conferentsraad og Borgemester hiert bei, R. D. Juftitsraad og Usfessor Bærens, Stiftsprovst. Dr Theol. Plum, og Provst i Holmens Provstie piort+ (c) Kan læses i Goll. Tid No. 41. S. 428, men es bortfalden ved Anordning 29de Juli 1808+ VII, Deel, aste Binds iste Sefte. E. 7 Juli 7 Juli 7 Juli 7 Juli 8 Juli

Hermed bifaldes, at indbemeldte 6 Overdrevs Lobder af Meellose By med tilhørende Huse henlægges under Tjæreby og Alsynderup-Segnekald. Rescr. (til Samme) ang, Korn af Aakirkes Kirfetiende til Skolelæreren. (u) Gr. Fra det Danse Cancellie er Kongen allerunderba nigst bieven foredraget en ansøgning, hvori den nærvæ rende Skolelærer i Kakirke-Bo paa Bornholm Mogens Jensen Hammer allerunderdanigst hac anholdt om, at han maae nyde samme Tillæg, som hans Formænd ved Reffripterne af 3ote Septbr. 1803 og 2den Januar 1807 vare tillagte, nemlig 2 Tbr. Rug og 4 Tor. Byg af Nas tirkes Kirketiende. Fornævnte Skolelærer Sammer bevilges det oven.. meldte af ham ansøgte Tillæg af Wakirkes Kirketiende, saalænge han forbliver i sit nuhavende Embede. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Narhuus Stift), hvorved Sognets Auctionsbud paa dets, Aarhuus-Bispestoel bes neficerede, Skeibye-Kirke approberes. Gr. Kongen har ladet Sig forestille en af Stiftamt. manden og Biskopen til det Danske Cancellie indsendt fe ft af en den 12de Mai dette Kar afholdt Auctionsfors retning over Skeibne-Kirke, beliggende i Hasle Herred, beneficeret til Karhuus Bispestoel, matriculeret for 7 Tøns der 5 Spr. 2 ib. hvis tiendeydende Hartkorn er 74 Thr. 3 Sfpr. 3 Foke., og ved hvilken Forretning Steis bye Sogns Beboere ere blevne høistbydende med den Suma ma 2800 Mbit. Herved approberes det ved indbemeldte Auction over Steibye. Kirke med Tilliggende af Sognets Bes boere gjorte høieste Bud af 2800. Rd. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Lol land-Falsters Stift), ang. Skriverens Bes taling for Auctions-Forretninger m. m. (u) Er bortfaldet ved Anordningen af 29de Julii 1814, faafremt Denne angaaer ogsaa Bornholm. Gr. Birkeskriver Gjerding i Nystad har forespurgt, 8 Juli om det ikke i Analogie mod Retslovene tilkommer en Uns derretsskriver, som Med Auctionsforvalter, at skrive og ubstæde de ved hver Auction i bane Jurisdiction udfors drende Auctionsforretninger og tegninger til kjøberen, m. m. af Auctionen dependerende, samt derfor at nyde anordningsmæssigt Salarium? 3 Gieninar herpaa skulde Mau tjenstlig anmode Hr. Kammerherren at ville tilkjens give fornævnte Birkeskriver Gjerding, At det af bam fremsatte Spørgsmaal i Henseende til Beskrivelsen af Auctions. Forretninger og disses Betaling er besvaret ved Sportel Neglementets 195de §. (x) og hvad det angaaer, at forfatte Cataloger og skrive Regninger, da staaer det Sælgeren frit for at lade de Forste besorge ved hvem han vil, og In, cassator i Bert at udstæde de Sidste uden at bebyrde Kjeberen med Betaling derfor. Ganc. Prom. (til samtlige Amtmænd, Lande 11 Juli og Søe-Krigscommissairer i Danmark), ang. Cavallerie Regimenternes Recrutering. Hs. Majestæt Kongen har under gde d. M. allers naadigst resolveret: 1) at Hs. Heihed Prinds Fers dinands Dragon, Regiment herefter feat recruteres paa samme Maade og efter de samme Regler som de andre Cavalleries Regimenter (y) og' 2) at Generals Brigs: Commissairene i Danmark og Hertugdømmené til den Ende skulle gjøre en ny Fordeling, hvorved bestemmes, hvormange Folk der af hvert Landmilices District skulle leveres til Cavalleries Tjeneste, hvorved skal iagttages, at de forskjellige Districter skulle faas vidt muligt levere deres Folk til de nærmeste Cavals lerie. Regimenter, saaledes at forsaavidt Sjælland og (x) See nu §. 121 i Megl. 22 Marts 1814 (y) See Plas. 26 Aug. 1809. 11 Juli de mindre er ikke strække til, Fyen leverer til Sjæl. land og Iydland til Fyen og fan fremdeles. Men da der ved dette Dragon-Regiment deels haves mange Vacancer, som strap maa besættes, beets tjene derved faa mange folk, som formedelst deres Stilling og Ala der bør udløses, saa har Hs. Majesteet endvidere allers af alle til Cavalleries Regimenterne behøvende Folk strax skal forfattes og inden fort Tid indsendes: 2) at Regiments. Cheferne og vedkommende Amtmanb Fulle forfatte en nøiagtig Fortegnelse over alle ved bette Dragon, Regiment, hvis der og Stilling gjør deres Afgang, dog, hvad denne Sidste betræffer, saas vidt muligt, nødvendig: 3) at der derefter strap Tal udskrives blandt de Reserver, der staae for Tous ren til Udskrivning og have Cavallerist. Høide, som fan være den for Husarerne bestemte, i de Districter, der efter den ny Fordeling fulle levere Folk til Dra gon-Regimentet, saamange, som behøves for at besætte de ved Regimentet værende Vakancer og de afgaaens des Nummer: 4) at Amtmændene skulle fremkalde alle dem i deres Districter, som stage for Touren til Udskrivning og have foranførte Hoide, og lade dem af dem, der ikke efter Anordningerne bør være fri, trække Lod om hvem der skal tjene; 5) at de Districter, som saaledes forskudsviis have leveret Folk, forholds mæssig skulle forstaanes ved næste Session. Endelig har allerhøistbemeldte Hs. Majestæt allernaadigst bes stemt at da det i Følge denne ny Rekruteringsmaade i Fremtiden vil bortfalde, at de udtjente Folk af det Sjællandske Rytter Regiment og Husar- Regimentet forsættes som nu til Dragon. Regimentet, saa sulle disse Folk i Fremtiden, efterat have udtjent ved for nævnte Regimenter, overtræde til de annecterede Bas 11 Juli tailloner. Hvilken allerhøieste Resolution Man her. ved tjenstligst skulde meddeele Hr. N. N. til forns. den Efterretning og Jagtagelse. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), II Juli ang. Laan i Bøndergaarde beregnet til Byg, men Qvartprocent Skatten i Venge at erlægges. Gr. Bands Overrets samt of og Stads:Rets-Procu rator Smith har i en indgiven Skrivelse forespurgt, om det kunde være endeel Bønder tilladt, at kjøbe deres nuhas. vende Feftegaarde paa den Maade, at endeel af Gaardens antagne Værdie, hvilken er beregnet til dans Courant, bliver mod Pante-Net i Gaarden indestaaende hos dem, eller udlaanes til dem, saaledes, at den Sum i dans Courant, som de saaledes erholde til taans, beregnes til Byg efter Middeltallet eller Middelprisen af de sidste 10 Mars. Capitels Cart, og at Betalingen faavet af Renten faavidt denne nydes af Creditor, som af Hovedstolen skal erlægges i Byg eller faameget i danske Courant, som bet maatte beløbe sig til, naar det, hver Gang Betaling fol præsteres, bliver beregnet til danse Courant efter Middel tallet af de sidste 10 Wars fatte Gapitelstaxter. Unled ning heraf fulde Man tienftligst anmode Kjøbenhavns Magistrat at ville tirkjendegive Procurator Smith, At Man Intet finder imod at Kjob paa denne. Mande luttes, naar ikkuns den paabudne Prc. Stat (2) erlægges i Penge af den Sum, hvorpaa Obligationen for Pantet eller Laanet lyder, uber Hensyn til Kornvarernes Stigen eller Falden. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 15 Jul ang. de i Landet fødte Joders Frihed til at nedsætte sig i Kjøbstæderne. Gr. Da Procurator Delbanco her i Staden i en Skrivelse til dette Collegium har forespurgt: om Jøden Isaach Nathan Berendt, der er født i Kjøbene havn, behøver særdeles Bevilling for at kunne nedsætte sig i Svendborg saa fulde Cancelliet herved tjenstligst (z) Ophævet ved forordn. 4 Septbr. 1809. 15 Juli anmode Kjøbenhavns Magistrat om, behageligen af ville tilkjendegive ham, 5 Juli At de Joder, som ere fodte, her i Landet ikke behøve nogen speciel Tilladelse til at nedsætte sig og vinde Borgerskab i hvilken Kjebsted de ønske, med, mindre de ville drive en saadan Sandel, som den der omtales i den 8de §. af Forordningen af 23de Mai 1800, hvortil i Almindelighed vrighedens Bevilling udfordres. Canc. Prom. (til a) Rentekammeret og til b) General-Land Deconomie og Commerce. Collegium, samt til c) Amtmanden over Svendborg Amt (a)), ang. Boelige for Commandanten i Nyborg og dennes Friheden Det tongelige Generals Gemmissariats Collegium har tilmeldt Cancelliet, at he, Majestæt under 4de f. M. allernaadigst har resolveret saaledes: Da Com. mandanten i Nyborg ingen fri Bolig har, faa ville Vi allernaadigst tillade, at Kammerraadinde Svizzers forrige Gaard samme steds, der senere er bleven solgt og bortleist til Søe. Etaten for at bruges til Søe Krigs Sofpital, tjobes og istandsættes til Bolig for Commandanten i bemeldte Fæfining, imod at han betaler 4 preto Renter af den Capital, som medgaaer i Udgifter. Gaarden fritages, som offents lig Bygning, for alle Byens Tyngder, kongelige. Skatter og Brandcontingentet, hvorimod den heller ikke kan nyde nogen Rettighed i Afbenyttelse af Byens Jorde, ligesom den ogsaa udgaaer fra Brandforsikringen. Denne allerhoieste Resolution skulde Cancelliet ikke unblade tjenstligst at melbe. (a) Til a) forfaavist angaaer Skattefrihed, b) forfaavidt angaaer Brandcontingentet. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen 21 Juli over Island), ang. Bolig for Reikevig Domkirkes Præst. Gr. Kongen har ladet Sig foredrage en af Dem til det danske Cancellie indsendt ansøgning fra Præsten til Reikevigs Domkirke, Sr. Brinjolo Sivertzen, hvori han har andraget, at der ingen Præstegaard i Reikevig exifterer, og at han derfor, da hans Embede gjør ham det nødvendigt at boe i eller ved Reikevig, har maattet boe, som Leilænding paa Gaarden Sel, da hans Mensalgaard Breiðholt ligger for langt borte. Paa Grund heraf, og da hans Embeds Indkomster ere ringe i Forhold til Stedets Dyrhed, hvortil kommer, at hans Formænd, Doms tirte Præsterne paa Skalholt havde alle fri Bopæl, har han derhos ansøgt, deels om at faae udlagt en frie Brugss Jord til Embedet hvortil han har forestaaet fornævnte Gaard Sel, der tilhører Reikevig Domkirke og deels om Hjelp til en Præsteboligs Opførelse. Herved bifaldes, at forommeldte Gaard Sel maae forundes Domkirkepræsten i Reikevig H. Brinjolv Sivergen og Eftermænd i Embedet til fri Brugsa Jord, den førstnævnte Hr Sivergen ogsaa for den forbigangne Tib, i hvilken han har været Præst i Reikevig, samt at den af Hr. Sivertzen paa Stedet opførende Præstebolig, naar den efter lovlig Synss og Taxations: Forretning af Biskopen befindes at være forsvarlig og anstændig Præstegaard, maae godtgjøres saavel ham, som de efterfølgende Præster til Reikes vig Domkirke, ved deres Fratrædelse af Eftermæn dene med en i Forhold til Bygningens Størrelse og Bærd passende Kjøbesum. " Rescr. (til Aarhuus-Stiftamtmand), ang. 21 Juli Betaling for Passagen over en Broe ved Klode Molle. Gr. Da Eieren af Klobe Molle i Sibs: perceb Nico = laus Stabell alleeunderdanigft haver anholdt om Sil- Labelse at hæve Broepænge af Dem, som passere en reb bemeldte Mølle værende og ham tilhørende Bro, , 44° 21 Juli Saa bevilges og tillabes at fornævnte Nicolaus Stabell maae, imod altid at holde Broen i forsvars, lig 'Stand hæve følgente Bropenge af Dem, som passere bemefbte Bro, nemlig af en Kareth med 4 Heste af en Chaise med 2 Heste af en beslagen Vogn af en Træevogn af en Hest of ethvert Par store Hovder saasom køer og 8 §. 4 6. 2 §. I B. 2 . Stude 1 §. og af hver Snees smaa Kreaturer saasom Faar og Sviin 5 B. SI Juli 32 Juli Derimod bør Gaaende passere frit, saavelsom de, der befordres i Konge Reiser eller reiser i Embedsforret ninger; faa bor og de Reisende hverken Dag eller Nat foraassages Ophold ved Bommens Aabning og Bropengenes Erlæggelse, ligesom der og uden for Bomhuset boc ophænges en fort Tavle, hvorpaa med store hvidmalede Bogstaver og Tal anføres denné allernaadigst bestemte Taxt. Kongl. Resolution, hvorved det allerngadigst er tilladt Bryghuset, som har Leverance, til Sø- og landetaten, at udkjøre det til begge Etater leverende i om Søn og Selligedage, imod at der først derom skeer vedbørlig Anmeldelse til Po. litiemesteren i Kjobenhavn, for hvem tillige bør opgives Avantiteten af det 1, der paa slige Dage agtes udført. (b). Canc. Prom. (til samtlige Amtmand, samt Land- og Sø-Krigscommissairene i Danmark), (b) Uf Gol. 16, No. 7. S. 521. ang. Overgang af udtjent Mandskab fra de 22 Juli første til de annecterede Batailloner. (c) 6. Majestet Kongen har under 6de d. M. aller maadigst befalet saaledes: Naar Rekcuterne ete opera cerede og færdige ved Eperceer-Skolen, fulle be tages til Tjeneste, og derefter af det længsttjente af Landers leverede Mandskab Alt udtræde of No, som er over den befalede Styrke 160 Mand pr. Compagnie. Det saaledes fra 1ste og aden Bataillon afgaande Mandskab transporteres samlet ved Edmmandeerte til de annecterede Batailloner, hvortil de henhøre, og der afleveres for efter Anordningerne at tjene. Til samme tid, som dette skeer, indsendes, som forhen befalet er, strap Navnetiste over disse Folk til vedo kommende Land- og So-Krigscommissairer, hvoruns der de høre, for at de fan i Dvereenkomst med Beds. kommende afgjøre, hvilke af dette Mandskab der box, i Følge de i Unordningerne gjorte Bestemmelser, strax overtræde i Reserve. Klassen i de annecterede Batailloner: Hvilken allerheieste Resolution man herved tjenstligst fulde melde til fornøden Efterrete ning og Jagttagelse. Canc. Prom, (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 22 Juli at Confirmation ikke kan erholdes paa et af Dars touslemmet Ingeborg Tagesdatter oprettet Testamente. Gr. Ingeborg Tagesdatter har ansøgt om gratis Confirmation paa et af hende oprettet Testamente. Da Supplikantinden er Lem af Wartous Hospital har Cancelliet herover indhentet Kjøbenhavns Fattig-Directions Erklæring, og da Samme har yttret at Ansøgerinden er (c) See Bekjendtgjørelse af 25de San. og Pl. zde Febr. 1816, 22 Juli indlagt i Vartou paa en af afgangne Etatsraabinde Top ved hendes Testamente oprettet Seng, og nyder nu Renten af den Gapital, som til Sengene er legeret, og at Plade fen, uagtet hun efter eget Balg opholder sig uden for Stiftelsen, endnu staaer hende aaben, i hvilket Tilfælde da Reuterne, som hun nu oppebærer, bortfalde, og hun følgeligen maa betragtes som Bem af Bartou og som faadan er undergiven Stiftelsens almindelige Ret til dens Semmers Efterladenskaber. $2 Juli Saa fulde Cancelliet tjenstlig anmode Kjøbenhavns Magistrat om at ville tilkjendegive Supplicantinden at den ansøgte Confirmation ikke kan bevilges. Canc. Prom. (til Amtmanden over Lister og Mandals Amter), ang. en Landphysicus i Mandals Amt og Ladestedet Mandal. Hs. Majestæt har efter dette Collegii derom aller underdanig gjorte Forestilling under 5te b. M. behas get allernaadigst at bifalde, at der herefter ansættes en Landphysikus i Mandals Amt og Ladestedet Mans dal med 200 Rdlr. aarlig Gage, der bliver at uda sede de Dele ved Ligning blandt de øvrige offents lige Udgivter paa Lifter og Mandals Amter og Deel ved Ligning paa Ladestedets Indvaanere samt at han desuden ved de Forretninger hans Embede vedkommende, som ham af Amtmanden maatte paalægges at udføre, nyder Friskyds og 1 Rdlr. daglig Dietpenge. hvorimod han skal være forpligtet at tage Bopal i Mandal, og saavel at udføre de ham paaliggende offentlige Forretninger, som uden Betaling i Syge boms Tilfælde at betjene dem i Ladestedet Mandal som nyde Understøttelse af Fattigvæsenet. Liges ledes har allerhøiftsamme i Overeensstemmelse hermed under 14de d. M. allernaadigst beskikket Candidatus Medicina Sieronymns Norbech til Land Physikus i bemeldte Amt og Ladested paa de fornævnte Vilkaar. Canc. Prom. (tit Amtmanden over Veile Amt), 22 Juli ang. hvem det tilkommer at holde Skifte efter den lærde Stoles Rector, Beck, i Kolding. Gr. Provsten i Bruff Herred under Veile Amt Sr. N. G. Blicher har i den af ham hertil indgivne Skrivelse andraget, at den conftituer de Borgemester og Byfoged i Kolding, Procurator Risom, strap efterat Rectoren ved den lærde Skole sammesteds, Magister Bech, var død, har indfundet sig i dennes Sterobo, samt registreret og forseglet Samme, hvortil Prevfien troer sig berettiget. I Anledning heraf fulde Cancelliet til behagelig Efters retning og fornøden Bekjendtgjørelse herved tjenstlig melde, At det efter Levens 2-16-13, sammenholdt med 1-2-15 og 5-2-90 tilkommer Provst Blicher at forrette Stiftet efter afgangne Rector Bech. (d) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), hvorved det 25 Jull er tilladt, at den ved Forordning af 5te Mai 1683 bestemte Betaling for Kornmaaling i Kjøbenhavn, maae saalænge Krigen vedvarer forhøies til 1 §. pr. Id., naar Skibene ligge ved Bolværkerne. (e) Rescr. (til Samme), ang. vedvarende 25 Juli Panteret i de ved Bombardementet 1807 afbrændte Panter. Panthaverne udi de ved Bombardementet i Naret 1807 ødelagte Huuspanter skulle, naar disse ere assus rerede, og det tillades Debitor at hæve Assurances Summen, for ved hjælp af Samme at opføre er ny Bygning, nyde samme Pante. Ret i den ny Byga ning, som han havde i den Gamle, uden ny Obligas tions Ubstædelse naat Summen ifte fo.andres; hvori mod Panthaverne i de obelagte Bygninger, der ikke have været assurerede, eller i hvis Assurance sum de (d) Underledes var allerede ved Forordningen af ste Decbr. 1806. (e) Uf Coll. Lib. No. 44, S. 469. 25 Juli paa Grund af Pante.Obligationens udtrykkelige Ind hold ingen Panteret have havt, ikke gives Ret til mere end til Rudera paa Grunden og til Grunden selv, ifald den har været pantsat, følgeligen ei have Panteret i den ny Bygning, som Grunbens Eier paa Samme la der opføre, med mindre en ny Pante. Obligation hiems ler dem Samme, og er det tillige bevilget, at Eierne af de paa de afbrændte eller odelagte Panter allerede existerende Pante-Forskrivninger mane lade disse fora syne med Paategning, hvori korteligen anføres Pana ternes nuværende Beskaffenhed, og enten Assurance: eller Prioritets Vurderinger eller efter Omstændighederne begge Dele, samt hvad videre Panternes Forskjellighed kunde give Unledning til, Maalebrevene indbegrebne, saa og at disse Paategninger maae læses i Retten og protocolleres i Pantebøgerne uden at derfor betales mere end 2 Mt. danse indtil Belobet af 1000 Rd. inclusive, og 3 Mk, naar det er høiere. (f) 25 Juli Canc. Prom, (til Amtmanden over Finmarkens Amt), ang. Fattigvæsenet i dette Amt. Paa Grund af Hr. Amtmandens Forestilling dat. 15de Febr. sidstleden bifalder Cancelliet, at følgende Bestemmelser, Fattigvæsenet angaaende, som indehol des i dette Collegii Skrivelse til Biskopen over Nordlandenes og Finmarkens Amter samt til Amtmanden over førstnævnte Amt af 12te August 1806 og hvorved Samme ere fatte i Kraft som gjeldende for Nords lanbene, ogsaa tages til Følge i Finmarkens Amt: 1) Boigde Commissionerne skulle ved deres aarlige Regnskaber fremlægge en Fortegnelse over alle Fate (f) f Coll. Tid. No. 44, S. 470. tige i Sognet, deres Trang, Alder, Sygelighed og 25 Juli Familie for at deraf kan bedømmes Enhvers større eller mindre Ret til forventet Understøttelse, og hvors vidt Kassernes Fond er tilstrækkelig; 2) det skal være Pligt for enhver Familie i Sognet at indtegne fis for et vist aarligt Bidrag til Fattigkassen, der indfø res i dertil indrettede og ved Boigde: Commissionerne omgaaende Bager; 3) 2 Gange om Karet skulle, efter foregaaende Opmuntring fra Prædikestolen,, Bækkenerne udsættes til at indsamle Bidrag til de Fattige, hvilket bot see paa de Sondage hvor Meniga heden pleier at være i storst Mængde ved Kirken fors samlet: 4) de Fattiges Efterladenskaber, der have nydt forsørgelse af Fattigkassen, skulle tilfalde denne, saafremt deres Familie ei vil erstatte hvad de af Kassen have nydt. Hvilket Man herved tjenstlig skulde meddele Hr. Amtmanden til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Parolbefaling, ang. nogle Ubffrevne, der ikke til 25 Juli Exercice indkaldes ferend til 12te Sptbr. (g) "Af de til de annecterede Batailloner nylig udskrevne, eller ved be endnu ei afholdte 'Sessioner udskrivende Recruter skulle de Folk, som ere Gaardmænd eller Huusmænd, eller som eie 15 Tdr. Land, som de selv dyrke, samt Smede og Sjulmand for hele Sogne, ei indkaldes til Exercice med de respective Regis menter og Batailloner førend den 12te Septbr. De øvrige Recruter, som ei ere i formeldte Tilfælde, indkaldes derimod strax efter at de ere udskrevne ves Sessionerne." (g) 2f Goll, Sid, No. 45, 485 28 Juli Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Aggershuus Stift), ang. et Enkesæde ved Hittersdals Præstekald. Gr. De have i en til det Danske Cancellie indsendt Foreftilling, (i Anledning af at der imellem ben nu ved, Dos den afgangne Præste Gafe Claumann og Sognepræsten i hitterdal Hr. Grover var opstaaet Tvist angdaenbe Istandsættelsen af Kaldets aideles forfaldne Eutelæbe, Gaarden Nyhuus; samt da alle Bestræbelser af Stifts amtmanden og Biskopen for at fifte Forlig imellem. de paagjeldende Parter stedse have været frugtesløse fores flaaet: at det forhenværende Entefæde i pitterdals Præs stegi te, Gaarden Wahlen, igien maae dertil bestemmes, istedet for det nuvar nde Enkelæde, Gaarden Nyyuus, og at denne Gaard ved Auction bortsælges m. v. 1) Det forhenværende Enkesæde i Hitterdals Pra stekald Gaarden Wahlen maae igjen dertil bestemmes istedet for det nuværende Enkesæde Gaarden Nyhuns. 2) Sidstnævnte Gaard maae efter nærmere Forans staltning gjennem Rentekammeret bortsælges ved offents lig Auction paa Vilkaar, at Kjøbesummen, 600 Note undtagne, som strap erlægges, maae blive indestaaende i Gaarden med Tilliggende i 10 Aar mod 1ste Prios ritets Pante Ret; 3) Renterne af den saaledes i Gaarden indestaaende Sum maae til lige Deling tila falde Præstegjeldets Fattig og Skole: Kasser; og Sögs nepræsten i Hitterdal Hr. Crøyer. 4) For be nævnte 600 Rotr. og de 120 Roir. som efter den afdøde Præste Enke Claumanns Tilbud skal udredes af hena bes Bo eller Arvinger, opføres paa Gaarden Wahlen forsvarlige Vaanings og Ushuufe; og bei Baanings, huset bestaae af en Een-Etage Bygning, hvori 2 Suer og 4 Kamre, foruden Posteram, et passetigt kjokken og Spisekammer samt tilstrækkelig Kjælder under Bygs ningen, og udhusene af en Stelb til 2 a 3 Heste, et Fæhuus efter Gaardens Besætning, en Tærffelo 6g fornødne Huse til at gjemme Gaardens Uvling, Vogn og Brændebuse, et Bryggers og Torvehuus, 28 Juli en Borgerstue, og en faakaldet Stolpebod, samt et Svines og Hønse. Huus. Canc. Prom. (til Biskopen over Island), 29 Juli ang. Kiendelse at erlægge ved Bevillinger til Ægteskab i forbudne Leed udi Island. Gr. Deres Høiærværdighed har i Skrivelse af 25de Mai fibstleben hos Cancelliet forespurgt Dem om, hvor vidt de ved Forordningen af 27de Mai 1746 bestemte Kjen delser til Hospitalerne for Bevillinger til Egtespaber imellem Beslægtede kunne ansees hævede ved den iste Afde. ling af Forordningen af 23de Mai 1800. I Gjensvar herpaa fulle man tjenstligst melde, At de omspurgte Kjendelser blot blive at erlægge af dem, som igjennem Cancelliet erholde Bevillinger til Ægteskab i de forbudne Leed. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden over J6- 5 Aug. land), ang. Bestridelse af Omkostningerne paa Kagstrygning, som ved det Islandske Tugt. huus udstaaes. Gr. Sr. Stiftamtmanden har i Skrivelse. dat. 3die Mai 1807 andraget paa, at Beløbet af de Omkostninger, som Eugthuuskassen i Island har havt derved, at adskillige sammesteds til Kagstrygning demte Forbrydere have udstaaet denne Straf ved Tugthuset, istedetfor i det District, hvor Misgjerningen blev begaact, maatte, forsaavidt disse Omkostninger i de for bemeldte Eugtbuuskasse aflagte, endnu udeciderede Regnskaber kunne befindes at være førte Same me til udgift, foranstaltes refunderede ved Ligning paa de vedkommende Amter, samt at slige Omkostninger i Frems tiden forskudsviis maatte afholdes af Justitstassen, og derefter paa den foreslagne Maade aarlig refunderes. Efterat Cancelliet om denne Sag har corresponderet med bet kongelige Rentekammer fulde man herved til behages lig Efterretning og videre feiende Foranstaltning tjenstligst melde, At dette Collegium aldeles bifalder ovenanførte Forslag til de omhandlede Omkostningers Beskrivelse. 5 Aug. II Aug. II Aug. Kongelig Resolution hvorved det tillades, at Gudstjenesten for Slotsmenigheden, indtil videre, maae boldes i Darton Kirke om Son- og Helliga Dagene imellem Kl. 12 og 2 om Middagen. (li) 3 Rescr., ang. at den under gde Dctbr. 1807 for Danmark anordnede Overcriminalret-i Odense er ophævet saaledes, at ingen nye Sager Herefter til Samme indstævnes, men Retten ophører, faasnart de Sager ere paakjendte, som dertil ere ind- Stævnede. (i) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Erstatnings Nydelse af Dem, som have overladt Grunde til Gadernes Udvidelse efter Boms bardementet 1807 i Kjobenhavn. (k) Gr. Ligesom under 29de, Decbr. 1807 allernaabigft ee resolveret, hvorledes der at forholdes i Henseende til Reguleringen af de ved Bombardementet i Waret 1807 afbrændte Gader i Kjøbenhavn, samt hvad, Erstatning der kunde tilkomme de vedkommende Grund: Giere for de Grundstykker, de maatte afgive til ovennævnte Hensigts Opnaaelse: saaledes vil Kongen, i Anledning af Magi- Stratens gjorte Forespørgsel om, paa hoad aade Belas Tingen for de aftjobte Geunde sal erlægges, herved have anordnet: 1) At de, som have Erstatning at vente for Grunde, hvilke, efter bemeldte Ildebrand i Naret 1807, bleve udlagte til Gadernes Udvidelse, skulle erholde Samme i Obligationer, hvilke Magistraten, paa Staden Kjebenhavns Vegne, herved bemyndiges til at udstæde fra næste te December Termin, bærende 4 preto aarlig Rente fra ovennævnte 296e (h) Af Coll. Tid. No. 47, S. 524. (i) Uf Coll. Tid. No. 48. S. 534. (k) Uf Coll. Tid. No. 47. S. 513. See Rescr. 275 December 1809, December, da Reguleringen blev bestemt, og som fra II Aug. 11te December. 1810 of kunne løskyndiges til hver 11te Junii og 11te December Termin med et Vars Opsigelse:, 2) e disse Obligationers Indfrielse og den ved Samme opstaaende Gjelds Afbetaling feat overtages af Stadens Kasse; og 3) vil Kongen for disse saaledes udstedende Obligationer, meddele Sin allerhøieste Garantie, efter nærmere allerunderdanigst Forestilling fra Finantscollegio, deels angaaende deres totale Beløb, deels angaaende den fornødne Control for den successive aarlige Afbetaling. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bisko: 12 Aug. pen over Aggershuus- Stift), ang. Vojens Legater til Vesterbærums Skole- og Fattige. Kasse. (1) Ved et af Thorer Vojen oprettet og den 2den Septbr. 1808 confirmeret Testamente er der legeret 1000 Rd. til Bester Bærums Stoletasse, og 500 Rd. til Fattigkassen sammesteds, dog saaledes, at de aarlige Renter, deraf anvendes; hvilket man herved tjenstligst skulde melde til behagelig Efterretning. Canc. Prom. (til Sjællands Stiftamtman- 12 Aug. mand), ang. at vedkommende Netsbetjente skal tilstille Directeuren for Eugt- Rasp- og Forbedringshuset Udskrift af Dommene, naar Nogen der er inddømt. Gr. Hr. Kammerherren har i Deres Skrivelse af zite f. M. indberettet til Cancelliet, at der er opstaaet det Spørgsmaal, om vedkommende Rettens Betjente ere pligs tige, til Directeuren for Eugt, Rafpe og Forbedringss (1) Lige Brev til Contoiret for Stifterne og de offent lige Stiftelsers Regnskabers Revision, VII. Deel, 1ste Binds 2det Sefte. Sf. 12 Aug. hufet at indlevere en udskrift af Dommer, naar en dom faldt Delinquent det afleveres til at udstaae fin Straf, eller om en udrift blot of Conclusionen Eunde være tilstrækkelig? Man skulde i denne Untedning herved tjenstligst melde til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommente: at, da Directeuren for bemeldte Stifa telle har i paatommende Tilfælde at afgive Erklæring over sanvel enhrer Supplicants Opførsel i Stiftelsen, som hvorfor han der er inddomt, om det er for en første eller gjentagne Gange begaaet Forbrydelse m. m., hvilken Underretning han allene kan hente af Domnrene, 12 Aug. Saa er det nødvendigt at en Udskrift af dem mane tilstilles ham fra vedkommende Rettensbetjente. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nals borg Amt), ang. Douceur- og Haandpenge til Styk-Kudske. Gr. Hr. Kammerherren har i Unledning af dette Gok legii Circulaire Skrivelse af 13de Juni sidstleden, betreffende at Stykkuffene ligesom Mandskabet ved de annecterede Batailloner sal nyde 5 Rd. Deuceurpenge, under 20de f. 9. forespurgt, 1) Om de Kudske, som i de 2 forrige. Mar 1807 og 1808 have gjort Tjeneste, maae nyde Godt af denne Bestemmelse for bemeldte Uaringer? 2) Om de 2 Nd. Haandpenge, som ved udskrivningen betales hver Kads, nu fremdeles fulle finde Sted? 3) Dm Amtstuen skal udbetale disse Douceurpenge til Mandska bet selv, eller de skulle tilstilles de Commandeurer, Mands sabet staaer undet? Til Svar herpaa meldes tjenstlight: quoad Imum at det kongelige Commissariats Cels legium, som man desangaaende har tilskrevet, er af den Mening at Stykkudßene tilkomme Douceurpenge for benævnte Aar, naar de i den Tid have været indkalds te til Tjenesten over 28 Dage, og at bemeldte Collegium derfor har tilstillet Rentekammeret Lister over adskil lige Stykkubske, som i Aaret 1808 have været inde til Tjeneste ved Artillerie Corpset, paa det at Beløs bet kan af vedkommende Amtmand vorde tilsendt Corpset, og af Samme udbetales til Mandskabet: quoad adum da Bestemmelsen om Douceurpengene ikke taler om de 2 Rd, Saandpenge, saa bør disse fremdeles, som hidtil udbetales Kudskene ved Ud. 12 Aug. skrivningen; quoad 3sium, da vil der med disse Deus, urpenges Udbetaling blive at forholde paa fam me Maade som med de Rekruterne i Almindelighed tilstaaede Douceurpenge. Canc. Prom. (til Norges samtlige Stift: 12 Aug., amimænd og Romsdals-Amt, samt Amtmane den over Bornholm), ang at naar Vaccinationen angives som Dods Aarsa, skal det noie undersøges førend offentlig Anmeldelse skeer. (m). H3. Majestæt har allernaadigst befalet, at i ethvert Tilfælde hvor Vaccinationen maatte angives som Dods: Aarsag, bor Visheden af faadan Angivelse web. noie Undersøgelse først tilveiebringes, forinden nogen offentlig Anmeldelse derom skeer: hvilket man tjenst, ligst skulde melde til behagelig Efterretning og Bes kjendtgjørelse for Vedkommende. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samt: 12 Aug. lige Toldsteder i Danmark), ang. nogle Altonaiske Manufacturvarer at maae i Rigerne indføres. Under 7de dennes er det allernaadigst tilladt, at de Manufacture Varer i Altena, som allerede i Uaret 1807 vare altonaise Eiendom, maae uagtet Forbus det af 14de Octbr. forrige Uar, indgane til Hertugs dommerne og Rigerne, naar den i Septbr 1807 allernaadigst anordnede Bare Udførsels-Commission i Altona meddeler specielle Attester om, at Varerne (m) See Forord. 3die Upril 1810, $f a 12 Aug, allerede i Aaret 1807 have været opgivne for Com missionen, derefter ere reclamerede og af Overretten kjendte at være altonaise Eiendom. Dette meldes til Efterretning og Jagttagelse. 12 Aug. Canc. Prom. (til Stiftamtmauden og Bis skoppen over Aggershuus: Stift), ang. Cathrina Riises Legat til Fattiges Sygeftuer og til Kirken i Friderikshald. (n) Ved et af Cathrina Sarina Riis, fod Værn Enke efter afdøde Cancellieraad, og Byefoged Riis of Friderikshald oprettet og den 22de. Novbr. 1806 confirmeret Testamente er følgende bestemt: 1) Foruden de 600 Rd., som af hende ere fjænkede og udbetalte til Friderikshald Byes Fattigkasse legeres endvidere en Capital af 400 Rd. til Indretning af en eller flere Sygestuer med fornodent Inventarium for Fris derikshald-Byes fattige Indvaanere; eg skal Fattig commissionen disponere over Capitalen, som bærer Navn af Cathrine Riis's Syge-Legat, og anfos res i Kassens Fattigregnskab indtil Samme er med. gaaet til det her bestemte Brug. 2) Til Immanus els-Kirke i Friderikshald skjænkes og gives 600 Rd., ber indbetales til nuværende Kirkeværge Jokum Carl Bisgaard for af ham at anvendes efter eget Godta befindende til Kirkens udvendige Biir og Reparation. Arbejdet bør være fuldført inden 2 Uar efterat Legatet er ham udbetalt, og for Capitalens Anvendelse fremlægger han Regninger og Bilag i Kirkens Regns fab. Skulde Bisgaard forinden Testatrix ved Des den afgaae, da bemyndiges Kitke-Inspectionen i hans (n) Og til fornævnte Contoir. Sted at fuldføre hendes Bestemmelse i denne Post, 12 Aug. hvilket man herved tjenstig skulde melde til behage lig Efterretning. Canc. Prom. (til de Samme), ang. Sver: 12 Aug. prups og Leuchs Legat til Fattige i Christiania.

Ved et af Slotspræst Sverdrup i Christiania og Sophie Cathrina Leuch oprettet og under 15de Febr. dette Aar confirmeret Testamente er følgende bestemt: Forlods udtages af Boet, som legatum ad prios usus 5000 Rd., hvoraf 3000 Rd. leveres Directionen for det ankerske Waisenhuus til 2 Borns Opdragelse m. v. saaledes som Stiftelsens Fundats tilholder under Navn af Slotspræst Bernt Svers drups og Eleonora Leuchs Legatum; 1000 Rd. leveres til Christianie Byes Fattig-Commiss fion til hjelp for de almindelige Fattige under fors benævnte Benævnelse; 1000 Md. leveres til Aggers Fattig.Commission i samme Hensigt og under lige Bes nævnelse. Dog med den Betingelse, at Udministras torene for disse Fattig Anstatter udbetale til Testas torum Svoger og Broder, Poul Leitch, den fulde Rente af disse 3 Legater aarlig, saalænge han lever og indtil hans Dødsdag; da disse Capitaler, som til sammen udgjore, 5000 Rd., forst skal tilhøre forbes meldte Fattig Indretninger, som deres fuldkomne Eiendom, og imidlertid samt bestandig under den puba lique Opsigt med trygge Forsikringer saaledes udsæt tes, at intet af Capitalerne nogentib maatte forkoma me, men Renterne til evig Tid anvendes til forbes nævnte Hensigter: hvilket herved tjenstligst meldes. = 12 Aug. 15 Aug. Canc. Prom: (til de Samme), ang. Hans Thow Thoresens og Maria Oppens Legat til Enker og ugifte Piger i Christiania. Ved et mellem Kjobmand Sans Thow Thoresen og Hustrue Maria Oppen af Christiania oprettet, under 15 de Novbr. 18.6 allernaadigst confirmeret Testamente er det foßfat: at af den Capital, der maatte blive filovers, naar de i Testamentet bestemte Legater cre udbetalte, ffal, naar Manden døer førs end Hustru, 4 værdige Lnker eg 4 bonett ugifte Piger nyde Renterne; og fulde Testator ferinden sin Dod erindre Nogen, skal de blive anordnede, ligesom efter hans Ded de, hvilke hans Kone vil forunde Rens, terne. Siden overlades det til Evrigheden at vælge efter beste Stjonnende; deg at hans Kones Slægtninge bave Forttinet, hvilket herved tjenstligst mels des til behagelig Efterretning. Ganc. Prom, (til de Samme), ang. Har- Boes og Kiftie Guels Datters Legat til Christianie Opfostringshuus. Bed et mellem Hans Jørgensen Harboe og Hustru Kirste Guels Datter oprettet og. den 30te April 1807 allernaadigst confirmeret Testamente er følgende bestemt: 1) Til Christiania Byes Opfos. tringshuus legeres 600 Rd., dog med Vilkaar og Forbeholdenhed, at det fremdeles bliver bestyret som hidtil er fleet og ikke paa mogen Maade fraviger den ligeledes allernaadigst confirmerede Fundats af 3bie Decbr. 1783; thi i saa Fald tilfalder Capitalen Testatorernes fælleds Arvinger til lige Deling; dernæst bestemmes, at de 600 Nd., som staae udi Friderik Eckrels eiende Gaard med Prioritetsret skal tilhøre den Stiftelse og maa ei opsiges saalænge fornævnte 15 Aug. Eck et og Kone ere Eiere af Gaarden, holder den forsvarlig vedlige og erlægger Renterne til rette Tid til hvert Wars IIte Decbr. 2) Til det kjøbte og nu oprettede Sygehospital i forrige Jens Christian Schmits Gaard gives 300 Rd., som ved sammes Bestyrete besorges udsat til at bære Frugt. Hvils ket herved tjenstligst meldes til behagelig Efterretning. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over og 15 Aug. til Amtmændene udi Joland), ang. at Chtrurger ibid. fritages for i deres Boliger at underholde fattige Repstemmer. Gr. Paa Grund af Sr. Kammerherrens Forestilling. dat. 12te Jan. 1817, hvorover man nu har imodtaget det kongelige Rentekammers Betænkning, bifalder Cancels liet herved: At samtlige Chirurger i Island fritages for at modtage i deres Boliger til Underholdning fattige Repslemmer eller saakaldte Svertar Omager, imod at de dog efter Statuten svare de sædvanlige Rettigheder i Overeensstemmelse med Forordningen af 17de Juli 1782; hvilket man herved tjenstligst skulde melde til behagelig Efterretning og videre Bes kjendtgjørelse, ligesom vedkommende Amimænd herom i Dag ere tilskrevne, forsaavidt deres Embeds. Districs ter vedkommer. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Dan: 19 Aug. mark og til Generalkrigs-Commissairen i Danmark), ang. en Officeer at overvære Stykhestes Levering, og modtage dem. Gr. Da det ved Leveringen af Stythefte flere Gange har været Tilfældet, at sige beste ere blevne casserede af vedkommende Corpfer, uagtet de ved Afgangen fra Ama tet have været fynede af tyndige Folk og befundne aldeles 19 Aug. tjenstbygtige, faa har Hs. Majestet Kongen, for at Sligt for Fre..tioen fan afværges, allernaadigst resolveret, 22 Aug. 24 Aug. At der ved Stykheftes Udskrivning for Eftertiden allid skal requireres en Officeer til, paa ethvert af de Steder, hvorfra "Hestene afgaae, at overvære bet af vedkommende Amtmænd foranstattede Syn, og derefs, ter modtage de Heste, sont ved Synet ere befundne duelige: Hvilken allerhdieste Resolution Man til fors neden Efterretning herved tjenligst fulde have (Tit.) meddeelt. Canc. Prom. (til Amtmanden over Præstøe: Amt), ang. Mode og Exercise af Ladefogder, som Circu laire af 29de Mai d. U. omtaler. Gr. Deres Excellence har i Grivelse af 18de denne Maaned forespurgt, om de Ladefogder, som ved den nu afholdte Sessien for de annecterebe Batailloners Com plettering ere udstrevne, fulle, forsaavidt de ei før have tjente, strax møde i Exerceerskolen, eller først møde efter Hoften. Til Evar herpaa meldes, at da den ved Cancelliets Circulair Skrivelse af 29de Mai fostleden .commu nicerede allernaadigste Resolution udtrykkelig bestemmer, at Ladefogder paa de Herregaarde, som drives uden Ho verie maae i henseende til Tjenesten ved de annecterede Batailloner behandles tige med hielpende Sønner, Saa ber der med deslige Ladefogder i Et og Alt forholdes paa samme Maade, som Anordningerne have befalet i Henseende til de hjelpende Sonner, som udskrives til de annecterede Batailloner. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice-Sess sioner i Danmark), ang. Udskrivningen til Linietropperne, Overcomplette og Nedsættelse af Cavaleristers Høide. 8. Majestet Kongen har allernaadigst befalet: 1) At Udskrivningen til Linietropperne fremdeles skat foretages i den Orden, som under 12te Septbr. f. 2. allernaadigst er befalet, saaledes, at af det til Udskrivningsmassen for den staaende Hær beregnede 24 Aug Mandskab, fra 24 til 20 Aars fyldt Lægdsrulle:Alder inclusive, skulde de Ældre stedse udskrives frem for de yngre. 2) At Heiden for Cavallerister skal neda sættes til 63 Zommer fjellandse Maal. 3) At der ved Sessionen skal for hver 10 Mand udskrives Overcomplet ligesom det er befalet i Henseende til de annecterede Batailloner, hvilke Dverkomplette bør gives lebende No. saaledes, at baade Mandskabet og Sess sionen strap tan vide, hvem der skal træde i No. ved Regimentet, i Tilfælde af, at Vacance indtræffer mels lem Sessionerne, dog bor de Overfomplettes Forpligs telse ikkun vedvare til næstpaafølgende Session, hvors ved de igjen blive at behandle som Reserver; men da det er nødvendigt, at de Overcomplette lære at bruge Baaben, saa bør den Tid, i hvilken de, af denne Aarsag, bør være inde i Ererceer - Skolen, tegnes dem tilgode, ifald de siden maatte blive udskrevne til den staaende Hær. Disse allernaadigst befalede Bes stemmelser skulde man herved tjenstligst meddele samts lige Landmilicefessioner i District til Sagta tagelse og bør be indrykkes i de udfærdigende Ses sions. Placater, eller særskildt trykkes som Bilag til samme for igjennem Lægdsforstanderne og Lægdsmændene at komme til de udskrivende Reservers og øvrige Paagjeldendes Kundskab; i øvrigt vil der, Henseende til den under No. 3 anførte Bestemmelse, af Sessionerne være at iagttage, at naar det fornødne Antal af Rekruter og Overkomplette, som udtages under eet, er paa fædvanlig Maade udskrevet, bør de samtlig trække No. for i den Orden, som Numa merne opgive, at anvendes til deres Bestemmelse, nemlig de laveste No. til virkelig Tjeneste og de - 24 Aug. stofte hoiefte som Deerkomplette saaledes til Frems pel dersom Antallet af de Rekruter der skal uds skrives i et Amt, i Følge Repartitionen, belober sig til 100, faa udskrives i dets Sted 110- af hvilke de, som erholde fra No 1 til 100 inclufive behande led som verkomplette, for siden, naar det behøves, at anvendes til den virkelige Tjeneste, hvorved ligeles des bor iagttages: at denne Ansættelse skeer efter den Orden, som de trukne No. opgiv og 110 altsaa bliver den, som anvendes tilsidst; hvilket ligeledes ber finde Sted med det Mandskab, der udskrives som Overkomplette til de annecterede Batailloner. 24 Aug. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice: Sessioner i Danmark), ang. at Disse overtage Indtulleringsvæsenet for de annecterede Batailloner. (o) Hs. Majestæt har allernaadigst befalet, at det hele Indrulleringsvæsen for de annecterede Batailloner skal fra nu af, saaledes som det ved Forordningen af 15de Febr. f. 2. er paabudet, overtages af de ordinaire Landmilice: Sessioner. I at meddele samtlige Lands milices Sessioner i Danmark denne allerheieste Befas ling, fulde Cancelliet,. i henhold til dets Circulairs Skrivelse af 24de Juni sidstleden, derhos tjenstligst melde, at alle Ruller over benævnte Batailloner, som i de nu afholdte Sessioner til Bataillonernes Complettering maa være fuldkomment betigtigede med Hensyn til Af og Tilgang samt Mandskabets for. andrede Stillinger, ufortøvet bør af Amimændene silstilles vedkommende Land og Es-Krigscommissai (o) Af Coll. Tid. No. 48. S. 533. See Bekjendtgjø relse 25 Jan. 1816, rer; og ber tillige, ved forestaaende Session, Ud. 24 Aug. skrivningen ved, sidste Session rettes efter Anordnin gerne, hvor det maatte behøves. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. 25 Aug. Forhøielse af Muur og Lommermesteres Betaling for Tarations Forretninger i Kjo benhavn. (p) Gr. Oldermændene for Semmer og Muur Baugene i Kjobenhavn andrage i indgiven allerunderdanigft Anfoga ning, at den ved Raadstue Plakat af 31te Juli 1754 fastsatte Betaling for aantvarismeftere, som besigtige og tapere faste Ejendomme albetes ikke i nærværente Tid staaer i forhold til der Arbeide, som er forbunden med flige Taxations Forretninger og desaarfag anholde om Forhøielse i Betalingen. Efterat have taget denne Ansøgning tilligemed Erklæring i Overveielse gives hermed tilkjende, Alt den ved Plakaten af 31te Juli 1754 bestemte Betaling for de Temmer og Muur: Mestere, som foretage Taxations Forretninger her i Steden paa faste Eiendomme, made ferbeies til 3 Rd. for huer af de taperende Mestere, naar Eiendommenes Værdie overs stiger 5000 Rd. og hvor hoi Eummen end maatte være, af hvilke 3 Rd. den halve Deet, ligefum fors hen, skal tilfalde de vedkommende Laugskasser; hvor imod det i Henseende til Eiendomme, der ere af rins gere Værdie end Ovennævnte, bør forblive ved det, som hidtil har været fastsat. Rescr. (til Amtmanden over Ringkjøbing- 25 Aug. Amt), ang. Penge for Passage over en Bro ved Eegholm Melle. Gr. Eftersom Eieren af Eegholm Melle i Brads Hers red Johan Ernhardt Knoop allerunderdanigst ha ver anholdt om Tilladelse til at hæve Bropenge af dem som pasfere en over Mølle.2aen sammesteds værende og ham tilhørende Bro, (p) Er ogsaa i Pl. 4de Septbr. 1809, og atter fors heiet bed Pl. 14de Aug. 1811. 450 4 26 Aug. Saa bevilges og tillades, at fornævnte Johan Ernhardt Knoop maae, imod affib at holde Broen 26 Aug. i forsvarlig Stand, hæve følgende Bropenge af dem, som passere bemeldte Bro, nemlig : af en Kareth eller Chaise af en beslagen Vogn af en ubeslagen Vogn 4 B. 2 B. I B. af en Hest eller et Hoved, 2 Sviin og 2 Faar I B. Dog skulle de sædvanlige, Mollègjester, Beboerne af Beil i Torring Sogn, hvis Kirkevei falder over Broen, samt Beboerne af Tørring By, som hente Tov i Bong Mose, fritages for at erlægge de ovens meldte Bropenge, ligesom og Gaaende, saavelsom de der befordres i Kongereiser eller reise i Embeds- Serretninger bor passere frit. Saa bor og de Reisende hverken Dag eller Mat fornarsages Ophold ved Bommens Aabning og Beopengenes Erlæggelse, ligesom der og udenfor Bomhuset bør ophænges en. fort Lavle, hvorpaa med store hvidtmalebe Bogstaver og Tal anføres denne allernaadigst bestemte Taxt. Endelig skal denne Bevilling i sin Tib ved Landes veienes nye Anlæg igjen bortfalde. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice-Sessioner districtviis i Danmark), ang. hvilke Avlskarle kunne for Udskrivning fritages. Gr. Da der i Anledning af dette Collegii Circulairs Skrivelse af 3die Juni d. X. sal være opstaaet Evivl: om de Avlskarle, som ved de senere Sessioner ere bevilgede fri for Tjenesten ved de annecterede Batailloner, fremdeles bør fritages, naar de bevise at være i samme Stilling, eller om de skulle behandles til udskrivning for anneutered Bataillon? saa tulle man til fornøden Underretning og Jagttagelse tjenstligst melde samtlige Landmilice-Sessioner: At ikkun de Avlskarle, som ved de i Slutningen af Aaret 1807 afholdte Sessioner bleve forbigaaede, i Følge den 9de § i Plakaten af 6te Novbr. 1807, 26 Aug. fremdeles ville være at fritage for Udskrivning, naar de bevise at deres Stilling uforandret er den sama me; hvorimod alle de Aviskarte, som senere, uden speciel allerhøieste Tilladelse, ere forbigaaede, bør behandles efter Forordningen af 15 de Febr. 1808. Gane. Prom. (til Amtmanden over Islands 26 Aug. Nordre og Østre Amt), ang. hvad der bør indbefattes under den Benævnelse "Drag af liden Bærdi som paa Joland indstrande. Sr. Efterat have corresponderet med det kongelige Mena tekammer inledning af den fra Sysfelmann i Cors dre Mule: Syssel paa Island hertil indkomne Forestilling angaaende en paa Forstranden sammesteds opdreven Mas hagoni Blok, fulde man, til behagelig Efterretning og videre foiende Foranstaltning tjenstlig melde, At Cancelliet bifalder den af Hr. Amtmanden i deres over Sagen afgivne Erklæring ptrede Formiss ning, at fornævnte Mahagoni Blok bliver at henreg ne blandt bet i Plakaten af 4de Mai 1778 §. 2 og 3 omhandlede Vrag, af liden Værd, samt at under denne Benævnelse bør indbefattes alt det Vrag, son ikke i Værdie overgaaer den Sum 15 Rd., ligesom og, at den Publication af saadant Brag, der fochen var foreskrevet at skulle foretages ved Laugtinget, nur efter dettes Ophævelse bør fee ved den Islandske Lands: Overret paa de til Øvrigheds- Publicationers Modtagelse i Følge Cancelliets. Skrivelse af 28be Sptbr. 1805 og 8de Juli 1806 bestemte Sessioner i hvert Aars April Maaned. Canc. Prom. (til Aarhuus-Stiftamtmand), 2 Septbr. ang. en fast emner med Løn i Aarhuus. Gr. Efterat Cancelliet allerunderdanigst havde foredeas get Hs, Majestæt den ved Hr, Kammerherrens Skrivelse 2 Septbr. af 23 de Juni fibftleden hertil indsendte Forestilling fra Ragiraten og de eligerebe Borgere i arbuus, om en fast Kræmmers Ansættelse i Byen, har det behaget Allerhøistsamme under 260e f. . allernaadigst at refowere faaiebed: 2 Septbr. "Bi ville allernaadigst have tilladt, at der i Wars huus Kjøbsted mass antages en fast Kammer med 60 No. aarlig Løn, samt 10 No. til Skrive Materialier, fau og at denne Tjeneste af Øvrigheden paa Stee bet mane besættes." Hvilken allerheieste Resolution man herved tienftligst skulde meddele dem til behages lig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Ganc. Circul. (til samtlige Landmilice-Sess fioper districtviis i Danmark), om de nye oprettede Jægercorpfers Recrutering. He. Majestet Kongen hat, under 28de f. M., allernaadigst befalet: at den samtlige nye oprettede Jæger Corpfer givne Tilladelse at rekrutere sig deb de aarlige Sessioner af Landets værnepligtige Mandskab, skal ophøre, og disse Segercorpser rekruteres paa en og samme Maade, og som den øvrige Deel af Armeen, nemlig ved Uskrivning af Sessionen, med den Forandring, at de ridende Afdelinger af disse Corpser skulle rekruteres paa samme Maade, som det, under 9 de Juli sidstiden, allernaadigst er befalet i Henseende til det fyenske ridende Jægercorps, nemlig ved de fra Kavallerie. Regimenterne, efter uds tjent Zio, afgaaende Folk; dog skulde de Nummere,, som ikke saaledes kunne besættes ved de ribende Afdes linger, refruteres paa overmeldte Maade, ved Folk af samme Størrelse, som de ældre Jæger: Corpser. Fremdeles har allerhøistbemeldte Hs. Majestet allers naadigst resolveret, at de Herregaards Skytter, som for Tiden tjene ved disse Gorpfer, og ikke eré værnes, pligtige, skulle ansees som Overcomplette, og deres 2 Septbr. Numere besættes med Nekruter, saaledes sem ovenfor allernaadigst er anordnet. Ved at meddele samtlige Landmilice Sessioner disse allerhøieste Befalinger, skulde man tillige tjenstigst melde, at de ufortovet have til Generalfrigskommissariatet for Danmark at indberette, hvor mange udtjente Kavallerifter, der ved forestaaende Session ere berettigede til Afgang, hvorefter der fra Generalkrigskommissairen kan forventes nærmere Bestemmelser for: hvorledes der skal fora holdes med Udskrivningen til bemeldte Jægercorpser. Rentek. Prom. (til Hr. Greve Holstein til 2 Septbr. Holsteinborg), ang. varigt Hegns Deling og derved brugende Mand. Gr. Ved Skrivelse af 15de f. M. har Sr. Greven fors langt Rentefanmerets Resolution paa følgende af Dem fremsatte Forespørgsler: 1) om den mand, som efter For ortningen om Hegn og Fred af 29de Octbr. 1794 dens 11te log 12te §. vil dele sit opførte og efter Forords. ningens Forßrift i 1ste og 2den §. iftandbragte varige Hegn, under en faadan Delingsforretning, er berettiget at bruge de i Sognet efter Befaling af 17de §. allerede. udnævnte og i Geb tagne Gjarde Gynsmænd: eller at der til slige Forretninger, hvormed varigt egn deles, stal free foregaaende vedkommende Paagrandsendes Indstævning til Retten for der til Forretningens udførelse at anhøre andre Miend udnævnte. 2) Om stige Forretnine ger, hvorved varigt Hegn deles, maa afboides paa uftempiet Papir og i faadan Form efter 11te §. fremlægges og afhjemles til Tinge. I anledning heraf maae Rentes tammeret herved tjenstligst melde til behagelig Efterrete sing. Ut naar Vedkommende, som aflevere eller imodtage Hegnet ere enige og ingen Tvistighed om sammes Beskaffenhed imellem dem finder Sted, behøves i saas dant Tilfælde ingen Synsforretning m. m. Spor den behøves maae efter Rentekammerets Formening, Mænd til sammes Foretagelse af Retten søges uds 2 Septbr, mældte og Forretningen betales som en anden almin delig Synsforretning. (q) 2 Septbr. 5 Septbr. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samta lige Toldsteder i Danmark), ang. at røde og graa i Haderslev tilvirkede Hner maae toldfri indføres. Det meldes til Efterretning: at det ved allerhoies ste Resolution af 25de August sidstleden er tilladt, at de rode og graa uldne Huer, som Andreas Gydes sen i Haderslev med Øvrigheds-Attest har bevist at være tilvirkede i Haderslev maae toldfrit indføres. B. G. N. og Generaltoldk. Circul. (til samtlige Toldsteder i Danmark (r)), ang. endeel Varer, der til Indførsel maae fortoldes. Til egen Efterretning og Jagttagelse i paakoma mende Tilfælde meldes: 1) At de i Forordningen af 14 de Detbr. forrige Aar til Udførsel fotbudne benævnte Vater maae indføres; 2) Samt at desuden følgende Varer maae antages til Fortofoning: Saalelæder, Kors Eepropper, Strænge af Tarme og Metal, Blikplader fortinnede og ufortinnede, Blyantspenne, Tegnekridt og andre Matervarer, hvorunder og Bogguld, Uhrs glas, Bouteiller og andre Glasvarer, sebet Glas und. taget, Kameel og Utd: Garn, Pottemager Arbeide, Dynevaar, Meerskums-Pibehoveder, men kun uforats beibebe og ikke façonnerede, Instrumenter af Jen og Metal, physiske, optiske og deslige, Liim, Folia til Speile, Haarnaale, Syenaale og Knappenaale, Hegler, Karter til Uld, Klinger til Kaarder og Sabler, Dlie- (q) Herved maa neie sees Forordning 9de Juli 1817. (1) Dog ikke Belland, Falster, Møen, Roeskilde og Samsøe til Materbrug, Papirstapeter ikke, uden i al Falb til Monster, Pergament, Skedevand Spaan til Boga bindere, Sværdsægere og Skomagere, Speilglas, Traadstrømper, Konstfager: faasom Kobberstik, Chars ter, Afstøbninger &c., Emaille eller Pozzolane, (mues lig skal dette være Porcelain,) Punsch Extract, Mess fingtraad, Messingblikplader, Kaffemeller, Svamp, Pensler med bløde Haar til fine Malerier, Træeffeer, Hornplader til Lygter. Dernæst tilfjendegives ends videre: 3) at H6. Majestet Kongen under 2500 forrige Maaned allernaadigst har tilladt, at fremdeles følgende Artikler maae antages til Fortoldning: Nega netavler, Grifler, ordinaire Papiirstobaksdaafer, Bios liner, Messing Vægtskaaler, og Vægter for Apothee tere, Kratsbørster til Brug for Gjørtlere og Guld. smede, Blyant og Leerdigler, Dienstjærme af Pers gament, Træefloiter, Bryne- eller Hvid Stene, elas stikke Kammeetgarns Piberør og Uhrnøgler af Mesfing og Jern, 5 Septbr. Canc. Prom. (til den Kongel. Lands Over 7 Septbr. Ret, samt Hof- og Stads-Ret i Kjobenhavn), ang. de ved Bombardementet War 1807 stas delidte Gaard og Huus- Ejeres Adkomstbreve at læses ved Retten uden Gebyhr. Gr. Med hensyn til hvad Metten har ytret i dens under 28de Juni sidstleden afgivne Erklæring over Cons cellist Hansteens Enkes Unføgning om Fritagelse for at e lægge Gebyhr for et Documents Læsning, har Gana celliet udbedet sig 8. Majestats allernaadigste Resolution om de ved Bombardementet i Aaret 1807 brandlidte Hurs Giere kunne fritages for Læsnings Gebyhr for de Docus menter, hvormed de skulle godtgjøre deres Eiendoms Res til flige Bygninger? Det har derpaa behaget Hs. Mas jestæt ved allernaadigst Resolution under 3rte Aug. fibßs leden allernaadigst at bifalde, VII. Deel, I stedinds 2det Sefte. s 7 Septbr. 12 Septbr. 12 Septbr. At de Adkomstbreve, som Eierne af de ved Boms bardementet i Aaret 1807 skadelidte Gaard og Huus- Eiere lade læse ved Lande: Overretten, samt hef, og Stads: Retten, for derved at godtgjøre deres Ret til, som Eiere at erholde Erstatning, maae dertil antages, uden at betale Rets: Gebyhr. Denne allerhøieste Resolution skulde man herved tjenstligst meddele velbemeldte Ret til behagelig Efterretning og videre Fors anstaltning. Canc. Prom. (til Præstø Amts Fattig. Die rection), ang. hvilket Sogns Fattigvæsen Bossens Indtægter ved Bryllupper bør tik falde. Gr. Deres Excellence og Deres Velærværdighed har ved Skrivelse af 24te f. M. i Untedning af en opkommen Stridighed mellem fter.Egitsbergs og Mehrens Fattigcommission, udbedet siz Besvarelse paa det Spørgsmaal, om Fattigbossen ved Bryllupper stal ombæres for de Fats tige i det Sogn, hvis Præst det egentlig tilkommer at forrette Vielsen og eppebære Accidenkerne, samt hvor Bruden ops holder sig, eller for det Sogn hvor Vietsen, efter Overeenskomst med det første Sogns Kirkebetjente, forrettes og hvor Bryllupsgildet holdes. 3 tjenstligst Gjensvar herpaa skulde Cancelliet melde, Ut den Indtægt, som indkom ved Fattigbossens Ombærelse i flig Tilfælde, bør tilfalde det Sogns Fattigvæsen, hvor Brylluppet og Vielsen efter Loven burde have været holdet. Canc. Prom. (til Landmilice-Sessionen for Sorø Amt), ang. hvorledes Værnepligtige maae stille for sig. Gr. Denne Session har i Skrivelse af 30te f. 9. forlangt dette Gollegii Resolution for: 1) om de, der have mødt ved Regimenterne og der eller i Sessionerne have stillet for sig, ere berettigede til Fripas? 2) om de der saaledes have stillet eller herefter stille for sig, fulle er legge 30 Rd. til Landmilice Fondet? 3) om det ligesom forgen mage vare Sessionerne tilladt uden foregaaende Ansøgning at bevilge Etillingen mod 30 d. Erlæggelse 12 Septbr. til bemeldte Fond, og det hvad enten det ansøgende vær nepligtige Mandskab allerede er fat i Nummer eller ei? 3 Anledning beraf fulde Cancelliet herved tjenstligst tilkjendegive velbenævnte Sessianer i Henseende til: 1) At den kongelige Resolution af 25 de Juni f. 2., som under 9de Juli famame Aar er communiceret General-Krigscommissaiterne for Danmark til videre Bekjendtgjørelse, har bestemt hvorledes der i dette Tilfælde bør forholdes. 2) At den 26de §. i Forordningen af 20de Juni 1788 bliver Regel for enhver Stillet ved den staaende Hær, som steer for den ordis naire Session: 3) At det kan tillades det værneplig tige Mandskab at stille for sig efter de almindelige Regler for Sessionen, saalænge denne varer, og det hvad enten den Stillende allerede er udskreven eller iter. Ganc. Prom. (til Land- og Sø-Krigs-Coms 16 Septbr. missairen i det andet Jydske District), ang. at Circul. 29 de Mai d. A. bliver ikkun anvendelig paa de ved Hovedgaardene (ikke Parceller) tjenende Ladefogder. Gr. pr. General: Krigscommisfairen har under ifte Septbr. fidfileden forespurgt, om Hs. Majestæts allernaar diaste Befaling af 29de Mai dette Aar, der frigiver en Ladefoged ved Hovedgaarde, som drives uden Hocerie, for kongelig Tjeneste, alene skat forstaaes om Hovedgaarden selv, eller tillige om Parceller, hvis Størrelse er af den Beskaffenhed, at en Ladefoged synes nødvendig for sammes Besidder? I Anledning heraf fulde man til fornøden Underretning herved tjenstligst melde, At denne allerhoieste Befaling ikkun bliver anven delig paa de Ladefogder der tjene ved Hovedgaardene. Canc. Prom. (til Amtmanden over Ringkjobing: 16 Septbr. Amt, og Notits til Biskopen i Ribe (s)), ang, (s) For at bekjendtgjøre br. Asmussen. 16 Septbr, hvem der kan ansees som Suusmænd med Korns fæd efter Plak. af 20de Marts 1801. (t) 16 Septbr. 19 Septbr. Gr. Foranlediget ved den med Hr. Amtmandens Grkia. ring ledsagede Forestilling fra Præsten for Them Menig hed, Hr. Asmussen betreffende om paa hvilke Slags Huusmand Plakaten af 20be Marts 1801 s. 1 bliver at anvende; og hvilke efter §., 2 biive at anfee som jordløse Huse, skulde man herved tjenstligst melde til behagelig Efterretning, at Cancelliet med Hr. Amtmanden er enigt i, At de Huusmænd, der bruge Jord til halvt med Gaardmanden, paa hvis Mark de boe, ei kunne bes tragtes anderledes end jerdlose Huusmænd; og at egentlig ei andre kan regnes blandt Huusmænd med Korn Sæd, end Saadanne, der enten til Eie eller Fæste have Jord i Brug. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldbetjente i Danmark og Norge), ang. at Cichorie fra Kjorboe i Christiansfeldt maae indføres. Ved allerhøieste Privilegium af 9de dennes er det allernaadigst tilladt, at den paa Borger Andreas Frederich Kjørboes Fabrik i Christiansfeldt tilbe redte Eicherie forsaavidt den er forsynet med Fabria tens Mærke, hvoraf vedlagt følger et Aftryk, maae indtil videre indgaae i de kongelige Riger mod I s. Pundet i Told. Dette meldes til Efterretning og Jagitagelse. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice-Sesfioner districtviis i Danmark), ang. at Landsoldater, som i Krigstider vil ægte Nogen udens for Districtet, skal have deres Foresattes Tillas delse. H3. Majestet Kongen har allernaadigst resolveret saaledes: I Krigstider skal det ikke være de fra (t) See nu Forord. 15de Febr. 1808. Landet leverede Soldater tilladt at indgaae 2gteskab 19 Septbr. med noget Fruentimmer udenfor det District, hvorfra den Paagjældende er, med mindre han dertil har ers holdt sine Foresattes Tilladelse (u). Hvilken allers holeste Befaling man herved tjenstigst fulde med dele samtlige Lantmilice Sessioner til fornoben Un derretning og Bekjendtgjørelse for det udskrivende Mandskab. Kongelig Resolution, ang. at alle Sager 21 Septbr, om Voldsbøders og Faldsmaalsbøders Eftergivelse, herefter allene skulle afgjøres igjennem det danske Cancellie. (x) Canc. Prom. (til Amtmanden over Hjørings 23 Septbr. Amt), ang. Omkostningerne paa militaire Sy gehuse at reparteres til Udredelse saavel af frit som af ufrit Hartkorn. Gr. Da det kongelige Rentekammer har tilstillet dette Collegium til fgjørelse en Forespørgsel fra Hr. Amtmans den, angaaende, om ikke det frie Bartkorn lige med det contribuerende skal bidrage til udredelsen af Omkostnins gerne paa de militaire Sygehuse og de dertil fornødne Meqvisiter, fulde Cancelliet ikke undlade herved tjenstligst at melde, At disse Omkostninger bør reparteres til Ubredelse faavet af det frie som ufrie Hartkorn. Canc. Prom. (til den borgerlige Indrulle: 23 Septbr. rings Commission i Helsingor, og til Amts manden over Frideriksborg - Amt), ang. hvo der skal tildeles Brandcorpset, og hvo det Borgerlige Artillerie Corps i Helsingør, samt om deres Frihed for Byens Bestillinger. (u) See herved Forordn. 14de Septbr. 1774, §. 15. (x) Af Coll. Zid. No. 56. S. 644+ 23 Septbr. Gr. Cancelliet har allerunderdanigst foredraget H6. Majestæt den fra ovennævnte Commission i Februari Maaned forrige Nar indgivne Forestilling, betreffende nogle nsiere Bestemmelsee i penseende til hvermeget Mandskab der bør tilveles saavel det borgerlige Artillerie:Corps som Brandcorpset i bemeldte Bye og allerhøistbemeldte 6. Majestæt har derpaa under 1ste denne Maaned allernaas tight resolveret som følger: 1) Ut til Brandcorpset skal henhøre: a) det hele. Færgelaug; b) det halve Antal af de i Byen væ. rende Tømmer og Bødker:Meftere, c) olle Muurs mestere og alle Svende, 2 undtagne, som ansees fornodne til Artillerie Corpset; d) 4 Skomagers mestere, der ansættes ved Sprviterne som Værkgeseller, e) alle egentlige Haandværkssvende 2) at til Artillerie Corpset skal henhøre den øvrige Deel af Bors gerskabet og alt det øvrige værnedogtige Mandskab af Borgerstanden, samt a Smedemestere og de evennævnte 2 Muursvende: 3) At aldeles Fritagelse ikkun maae tilstaaes: a) den af Embedsmænds Suldmægtige, som forestaaer Contoir og staaer i fast Tjeneste, men, at de ovrige Contoirbetjente bor tages til Tjeneste, dog saaledes, at der ei bruges meer end Een af Gangen; b) Apothekersvende, samt Bager og Møller. Svende, naar disse Sidstnævn tes Husbonder ere Artillerister; c) Slagtersvende og Bryggerkarle: 4) at den ved Forordningen af 24 de Jan. 1761 og Reglement af 2den Marts 1804, begge Corpser tilstaaede Frihed for Byens Bestils linger skat indfrænkes saaledes, at de fritages saalænge andre duelige dertil haves, da der ellers til Byens Bestillinger bor tages forst blandt Corps fernes Over Officerer, og dernæst af Under- Offices rerne: 5) at det unge Mandskabs Værnepligt bør begynde med det 18de Aar fuldendt: 6) saavel Brands corpsets som det borgerlige Artillerie - Corpses Tams 23 Septbr. bourer, naar de i Følge den 17de §. i Reglementet af 2den Marts 1804 paa behorig Maade dertil af Magistraten reqvireres hos vedkommende Høist-Commanderende, skal efter Omgang og Tour mode til Trommeslag i Byens Unliggender samt være iført des res Uniform som ved enhver anden befalet Tjeneste. Endvidere har allerhøist samme Hs. Majestæt med Hensyn til Brandcorpsets Styrke befalet: at, da for Helsingørs nu havende 4 store og mindre Spreite i Lighed med hvad for Kjøbenhavns Sprøiter er bestemt, ikkun i alt, behoves 284 Mand og det Helsin gorske Brandcorpses opgivne Styrke 298 Mand altsaa er mere end tilstrækkelig til de 5 Sprøiters Betjes ming, saa skal det Mandskab, som for nærværende Tid er ansat ved det borgerlige Artillerie og Brand corps i Helsingør fremdeles forblive ved samme. Naar ved lovlig Afgang i Brandcorpset samme Styrke i sin Tid bringes under det Antal af 284 Mand, som til de nu havende 5 Spreiter udfors dres, saa bliver samme at fuldtalliggjøre af den Deel af Byens Indvaanere, som ovenfor er bestemt at skulle henhøre under Brandcorpset, dog saaledes, at naar Brandcorpset er fuldtalligt og det borgerlige Artillerie Corps ei skulde kunne vorde fuldtalliggjort af den for samme bestemte Rekruteringsmasse, fa seal alt Mandskab uden Undtagelse anvendes til sidstnævnte Corpses Fuldtalliggjørelse. Derimod skal bemeldte borgerlige Artillerie Corps ved indtræffende Ilosvaade afgive en Comando af 40 Mand at brus ges som Redningscorps. Hvilken allerhøieste Reso lution Cancelliet herved tjenstligst skulde meddele den 23 Septbr, borgerlige Indrullerings Commion til fornøden Efterretning [og Jagttagelse]. (y) 23 Septbr. 95 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Christianssand), ang. at Agent Kjelland maae af Egenes (z) overlades Neget til Eiendom. Gr. Nidder af Dannebrogen og Agent Gabriel Schancke Kjelland har i en hertil indkommen Uns føgning, anboldt om, at Cofferne No. TE, 12, 13 samt endeel af 9. 9 cg 10 i den bemeldte Bye tilhørende Egenes Mark, hvitte familige han hidtil har havt i'Brug og Faste, maatte overdrages ham til Eiendom. Forantetiget heraf, furde man zil fornøden Sterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, ticastligst melde: At Cancelliet efter Omstændighederne Intet har imod, at de omhandlede Lokker overdrages Suppli canten til Eiendom, imed at han derfor betuler 2300 Rd. til Byens Kasse samt svarer i aarlig Afgivt til benne 4 Rd. af hver Lokke, ligesom der og ved hver ny Eiers Tiltrædelse af hver Løkke bor betales istedet for Fæste 5 Rd. til samme Kasse; hvorhos man tillige maa tilfoie, at det i Henseende til Hegn, Veiters og Vands Afledning bor have sit Fors blivende ved Rescript af 20de Juli 1771, samt at det ved Lekkernes Overdragelse maa paalægges Supplicanten som Pligt at indtage sit Gjærde, naar det af Vedkommende forlanges at udlægge Veien til en Bredde af 8 Alen, og besørge at Grovterne blive hver af 2 Alens Brede. Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. at Cas techeten ved Trinitatis Menighed i Kjobenhavn N. H. Gude, maae til Præst ordineres.

(y) Dette [] var i Brevet til Amtmanden udeladt. (z) Sce Rescr. 15de Juni 1686. Gr. Sognepræsten ved Trinitatis Menighed i Kjobens 25 Septbr. havn Hr. Lorentz Nicolai Fallefen har anholdt om, at Catecheten ved bemeldte Menighed Nicolai Henrich Gude maatte erdineres til Præst for at aafia stere ham vad de hans vitloftige Soga dagligen fores faldende mange ministerfelle Forretninger, som han ikke uden Besværlighed selv skal kunne besørge. Herved, bifaldes, at fornævnte Catechet N. 5. Gude, der har de udi Indfødsretten befalede Egens Faber, maae til Præst ordineres, fanfremt ban ellers efter foregaaende Overherelse i Lærdom saa dygtig, i Liv og Levnet fan feitkelig, samt af den Alder befins des, at ham Prædike. Embedet kan betroes. Rescr. (til Biskopen over Sjællands Stift), 25 Septbr. ang. 3 Gaarde og nogle Huse i Sundbylille- By, som høre til Udesundby Sogn, maae hens lægges til Hjorlunde Sogn. Gr. Sognepræsten til Hiortunde under Frideriksborg- Amt, Peter Selling, anholder om, at 3 Gaarde og negle pufe af Sundbylille By, som nu henbore til udes sundby Sogn, maatte ved den i ude og Oppefundby-Soga netald nu indtrufne Bacance henlægges til hjortundes Sognekalo hvortil Byens øvrige 5 Gaarde og 7 use henhøre, Herved bevilges og anordnes, at indbemeldte 3 Gaarde g nogle Huse i Sundbylille: Bp, som nu henhøre til Udesundby Sogn, maae, efter Naadens Aarets Udløb i Ude og Oppesundby. Segnekald, henlægges til Hjørlunde Sognekald. Rescr. (til Lolland-Falsters Stiftamtmand 25 Septbr. og Biskop), ang. Bortsælgelse af den 1804 til Bispe-Residents kjøbte Gaard i Maribo. Gr. Ved allernaadigst Rescript af 23de Novbr. 1804 blev det bestemt, at en forrige. Biskop over Lolland-Fals fters-Stift, Doctor Theologice Birch i Kjøsfiæden Maribo tilhørende Gaard maatte indkjøbes til fast Bopæl for Biskoperne i bemeldte Stift for den Summa 7000 Sb. paa Vilkaar: 1) at den fuldkommen istandsættes, og gives en Silbygning til Archiv og Contoir: 2) at Gaarden 25 Septbr csfureres: 3) at den holdes vedlige, og overleveres fra and til Mand i forsvarlig Stand: 4) at de nævnte 7000 Rd. udbetales Biskop Birch af Nykjøbing-Hospi tas Midler; de halve til daværende 11te Decber, og de svrige halve naar Gaarden behorigen er istandsat; samt at de 5000 Md. deraf bestandigen maae blive staaende i Gaarden mod lovlige Kenter, og at de evrige 2000 No. Skulle tilbagebetales af Biskoperne med 7 p&to. aars lig i Rente og Aforag. I en til det danste Cancellie indfendt Skrivelle, har Bißop Boysen andraget, at, da Biskop Birch, fort efter fornævate Rescript udkom, blev forflyttet, blev den ny Bygning til Archiv og Cons toir ei opført og det Dorige blev af Birch itkun repareret: at den -Summa, for hvilken Biskop Boysen desaarfag imodtog Gaarden, belob sig til 5300 Std., og altfaa manglede 1700 Rd. i den bevilgede Capital: Biskop Boysen har derhos bemærket, at denne Gaard blev af Biskop Birch kjøbt for dyrt at de af ham anvendte Betostninger ikke vare tilstrækkelige: at det ogsaa er en Sandhed, at Gaarden ikke er aldeles passende til en Bise pegaard; at den er yderst brøstfældig, og at det vilde blive for ham og Efterkommere en betydelig Byrde, der som Gaarden fulde fuldkommen repareres og Bygningerne til Archio og Contoit opføres, hvortil ikkun er 1700 Rd. med videre. Efter alt foranførte har han allerunderdas nigst anholdt om, at det maatte tillades Stiftet at bortfælge den oftmeldte Gaard for den mueligst hoieste Priis. og at hvad som da maatte blive tilbage af den Summa 5300 Rd., som indestaaer i Gaarden, maatte da af Bispestolen fra Bortsælgelsens Dato afbetales. Efterat have taget denne Sag tilligemed Stiftamtmandens derover afgivne Erklæring &c. i Overveielse, gives hermed tilkjende. 25 Septbr. At Kongen herved allernaadigst bifalder at forommeldte i Aaret 1804 til Bispe. Residents kjøbte Gaard i Maribo mane ved offentlig Auction bortsælges for den mueligst hoieste Priis, som derfor kan erholdes, dog paa følgende Vilkaar: 1) at hvad som maatte blive tilbage af den omhandlede Summa, som indes staner i Gaarden, skal af Bispestolen, fra Bortsæls gelsens Dato, afbetales i Nente og Afdrag med 6 peto til vedkommende Stiftelse og 2) at Salget skal beroe paa Cancelliets nærmere Approbation. Rescr. (til Stiftamtmanden over Aarhuus- Stift), ang. hvad Port: Brænde eller Torv maae oppebæres. Gr. Efter hans til det danse Cancellie herem gjorte 25 Septbr. Forestilling, samt i Betragtning af de oplyste Omstæns digheder tillades, At Aarhuus Kjøbstæd maae i Stedet for som hid til at hæve et Stykke Brænde af bvert Læs Træ og 5 Stykker Torv af hvert Las som indkom landværts til bemeldte By, samt 7 ß. af hver Favn Brænde, som indkom søværts, (a) herefter oppebære en Afgivt of 2 B. af þvert Læs Brænde eller Torv, som landværts indføres til Byen; og, ligesom hidtil har været Tilfældet, 7 B. af hver Favn Brænde, som indkommer søværts, samt at Portbetjentene i bes meldte Kjebstæd, for at oppebære og aflægge Rig tighed for denne Afgift maae nyde 4 ß. af hver Rigsdaler, Afgivten beleber sig til. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen 25.Septbr over Aggershuus- Stift), ang. Bortsælgelfe af Aals og Hols-Kirke-Koer. Gr. Udi en til det danske Cancellie indkommen allerunderdanigst Unfogning anhelde Leensmand Steen Hams merbok med flere Eiere af als Hovedkirke, eg Hols Unnerkirke om allernaadigst Tilladelse til at fælge de disse Kirker tilhørende, faakaldte Kirke: Møer, og at den derfor udkommende Sum udsættes saaledes at Kirkerne kunne have fuldkommen Sikkerhed. Herved bevilges: at de bemeldte Aals Hoveds og Annep Kirker tilhørende Kirke-Koer maae sælges, dog saaledes, at det skeer ved offentlig Auction og at de derved udbringende Penge udsættes mod rescriptmæss sig Obligation, der stiles til Kirken og indeholder, at det er Penge, som ere indkomne for solgte Kirkes Koer, samt at saavel forste Obligation, som de der hen i Tiden blive ombyttede mod denne, forsynes med Stiftsdirectionens ved Rescriptet af 3die Novbr. 1774 befalede Paategning, forinden den tinglæses. (a) Cfr. Regl. 4 Aug. 1788, §. 25. 26 Septbr. 28 Septbr. 30 Septbr. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg- Amt), ang, at Selfoe-Birk maae i V. Fischers Tid holdes udi Roeskilde. Gr. Ligesom det ved allernaadigst Rescript under 15de Dettr. 1802 til daværende Amtmand ever Rorsfilde:Amt ec tilladt, at Setsoe Birketing for Fremtiden maatte hotdes i Kjøbstæden Reeskilde, hvor Birkebetjentene da bocde, saaledes vil Kongen og, med hensyn til at Han under Dags Dato allernaadigst haver beskikket Forvalteren veb Universitetets Gods og Birkesriveren ved bemeldte Birk Peter isch er til at være tillige Birkedommer samme ftets, allernaavige have tilladt, Ut Selfee Birketing, saalænge han bestyrer Retss pleien, fremdeles mane holdes i Noeskilde, hvor han haver Bopæl; men da bemeldte Selsøe Birk ved Noeskilde Amts Nedlæggelse nu er inddraget under Friderichsborg Amt, befales og, at Setsoe:Birketing ved bemeldte Peter Fischers Afgang skal holdes enten i selve Birket eller ogsaa i Kjøbstæden Fredes riksund. Canc. Prom. (til Amtmanden over Kjøben havns Amt), ang. at Hedegaards: Kroen (paa Roeskilde Kjøbstæds Gründ) maae kaldes Roeskilde Hvile. Gr. Kromand og Gjestgiver Peter Ruggaard hat i en til det kongelige Rentekammer og derfra Cancelliet tilsendt Ansøgning anholdt om, at hans eiende Kro, Hes degaards Kroen kaldet, beliggende paa Roeskilde Kjøbe ftas Grund, herfter maae føre Stavn af Noeskilde= Hvile. Da Gancelliet ikke finder noget at kunne være hinderligt heri, faa fulde man tienftlig anmode Hr. Kams merherren behagelig at rille tilfjendegive Supplicanten, At det Ansøgte kan bevilges, dog saaledes, at han strax til Tinge bekjendtgjør den skeete Forandring af Navnet. Canc. Prom. (til Amtmanden over Hjør ring-Amt og til Rentekamret samt til GeneralLand Deconomie- og Commerce Collegium), 30 Septbr. ang. 2 lønnede Politiebetjente og Brandvag ters Ophør i Hjørring. Gr. Efterat Cancelliet havde ført Brevverling med det Kongelige General Land Deconomie- og Commerce-Collegio og det kongelige Rentetammer angaaende det med Hr. Amtmandens frivelse dat. 26be Januari sidfileden fulgte Forslag fra Byefogden i Hjøring samt Herredsfogden Horne og Benneberg Herreder Cancelieraab Brandt til tvende lønnede Poitibetjentes Unsættelse for bemeldte Kjøbstad og Herreder m. v. har man allerunderdanigst foredraget 8. Majestæt denne Sag, og det har derefter behaget Allerhøistsamme ved Resolution af 23de 6. M. allernaadigst at bifalte: 1) At de ved Rescript af 27 de Febr. 1795 befaa lede Brandvagter i Hjøring Kjøbstæd maae bortfalde. 2) at der i Hjøring Kjøbstæd maae ansættes tvende Politibetjente med 30 Rd. aarlig Løn for hver af Byens Kasse, foruden det halve af de faldende Politieboder, og at disse Betjente derhos, naar de i enkelte Tilfælde bruges for Horns- og Vennebergs Herreder maae tilstaaes en passende af Amtmanden nærmere bestemmende Betaling for hver Gang, hvila fen Betaling da bliver at ligne paa disse Herreber. Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i Dan- 30 Septbr mark og Norge), ang..at med Ansøgninger om geistlige Embeder skal følge Attest out aflagt catheketisk Prøve, og i Hine den Sogendes Alder opgives. Gr. Ved Forordning af 5te Octbr. 1792 er befalet, at alle Candidati Theologiæ fulde underkafte sig en cathes fetit Prove i en af Kiøbenhavns Kirker for Biskopen, en Professor Theologiæ og Kirkens Sognepræst, og at den dem derom meddelende Attest skal tilligemed Attest om Dimisprædiken vedlægges deres Unsøgninger om geistlige Embeder. Da det imidlertid ofte er Tilfældet, at Ansøgs ninger om Præstekald ei ere belagte med benævnte Uttester, 30 Septbr, 30 Septbr. Saa skulde Cancelliet herved tienftligst anmode deres Høiærværdighed om, behageligen at ville tile holde samtlige i det dem betroede Stift sig ophols dende Candidati Theologie, at de, i at indgive Ansøga ninger om Præstekald, efterkomme ovennævnte Unordning, hvorhos de tillige behageligen ville tilkjendegive dem, at de i deres Ansøgninger tillige have at opgive deres Alder. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ber-- gen), ang. det Byfogden i Bergen ved Forordningen af 12te Decbr 1806 tilstaaede Gebyhr for Byskatte Restancers Indfordring, naar Disse i det Samme erlægges. Gr. I Skrivelse af 8de April sidstleden har Hr. Stifte amtmanden forespurgt, hvorvidt det Byfogden i Bergen. ved Forordning af 12te Decor 1806 tilstaaede Executionss Gebyhr for By Statte Restancers Indfordring fan anfees. at burde tilfalde ham eller ikke, i det fælde at Restan cer, naar Executer indfinder sig hos Debitor om Betaling, af denne erlægges, uden at der for Samme steer nogen Execution eller uopantnings Forretning? I Giensvar berpaa skulde man, til fornoden Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommen de, tjenstligst melde, at Cancelliet finder, at der i. det omspurgte Tilfælde bør forholdes saaledes, som det er Praxis andre Steber; at nemlig Debitor, naar Forretning foretages hos ham for Skatte-Restancer, og Executor efter Vedkommendes Requisition indfin der sig hos ham, maa i Tilfælde han strap erlægger Betaling, tillige præstere Executions Gebyhret, for hvilket der, naar Udlæg for Skatterne gjøres, tillige Seer Udpantning, hvorimod intet Executions. Gebyhr erlægges, dersom Betaling eller Afgjørelse præsteres efter Budsendelsen fra Executor uden at nogen Fora retning afholdes. Ganc. Pron. (til Stiftamtmanden og Biffo: 7 Octhr. pen over Fyens Stift), ang. at Kirkernes Reengjørelse paa Landet paaligger Klokkere og Kirkesangere. Gr. J Skrivelse dat.,13de, f. M. have Deres Excels lence og Deres Hoiacværdighed andraget, at pet jævnli gen befindes, at kirkerne paa Landet aldrig reengjøres; og, da ingen hidtil har villet paatage sig denne Steengiorelfe, med videre, saa have De indstillet denne Sag til dette Collegii Sesolution. Anledning heraf fulde Cancelliet herved tjenstligst melde : At det paaligger Klokkerne eller Kirkesangerne at beforge den nævnte Reengjørelse. Canc. Prom. (til samtlige Landmilice- 7 Octbr. Sessioner i Danmark), ang. hvad Samme endvidere skulde iagttage, i Henseende til de annecterede Batailloner. (b) Gr. Da det er nødvendigt, at Bandmilice:Sessionerne, som nu have overtaget de annecterede Batailloners Com plettering, (c) kunne erholde den neiagtigste og sikreste Kundskab om Ufe og Tilgangen, blandt Mandpabet ved bemeldte Bataillener; saa har Cancelliet ved Forestilling til Hs. Majestet Kongen allerunderdanigst andraget paa, at det maatte bestemmes som Regel for Fremtiden: 1) at de annecterede Batailloner ved enhver Leilighed og i alle Tilfælde have at henvende sig til Landmilice-Sessionerne; 2) at bemeldte Batailloner bestemt og neiagtigt fulle besvare enhver Forespørgsel fra Land- og Sø-Krigscome missairerne, eg at alle Meldinger angaaende, Forandring, blandt Mandskabet fulde sendes til vedkommende Lande og Se Krigscommissairer. Hs. Majestet Kongen har derpaa, veb under zote f. M. at approbere denne Indstilling, tillige tils fjendegivet Cancelliet, at samtlige Batailloner vil blive tillagt den nødvendige Befaling i denne Henseende.. Hvilket man til fornøden Underretning herved tjensts Sigst skulde melde samtlige Landmilice: Sessioner i Danmark. (b) Af Coll. Tid. No. 55. S. 642. (c) ft. Circul. a4de Aug. 1809, 7 Octbr. 1 ang.. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Lolland-Falsters: Stift), Sjelstofte By under Bjerniße Stole Dia strict. (d) Gr. Hr. Kammerberren og Deres Hoiærværdighed har unter 24de ai fostleden hertil indsendt en med Dres behagelige Erklæring ledfaget Skrivelse fra Forvalter Nielsen paa &ungbolm, hvori han forespørger sig: 1) om nogle Gaarde af Sielstofte By, Ertinglev Sogn, som hidtil bører til Erringlev-Stole. men efter Forslaget til Stole Districtets bedre Inddeling ville komme under Bjernikes Skoledistrict, bør tage lige Undeel med det nus værende Districts Beboere, i at ubrete Erstatning for det forøgede Tillæg af Jord, som Stolen kunde face ved en vacant Gaards Nedlæggelse der i Byen? 2) Om Hartforu paa denne udlæggende Jord ten lignes paa hele Stole Diftrictets Bebo re i Forhold til deres Hartkorn? 2) Om det gamle Grote District fan titkomme Erstats ning for den udlagte Stolejord? 3 Anledning heraf fulde man herved til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende melde, Ut dette gium, hvad den 1ste Post anganer, er enigt med Stiftet i, at disse Gaarde af Sietss tofte By, sem endnu ikke ere henlagte under Biers niße Skole: District, ber udrede den omhandlede Era statning i Forhold til de ovrige Bønder i Erringleva Sogn. Ligeledes er Cancelliet i Henseende til den 3die Post enigt med Stiftet. Men hvad den aden Post angaaer, da skulde man efter derom at have corresponderet med det Kongelige Rentekammer, liges tjenstligst melde, at de Jorde som udlægges til Ston len, bør ansættes i Hartkorn i Forhold til den Gaards Jorde og Hartkorn, hvoraf de udlægges; og da Fordelingen af dette Hartkorn paa Beboerne i Skoles Districtet i Forhold til Enhvers Hartkorn sandsynliga viis vil medføre Vanskelighed og mange for fjellige Broker, saa bør Skoleholderen paatage sig Byrderne (d) See nu Anordn. 29de Juli 1814 af Harikornet, imod at han derfor nyder Godtgjørelse 7 Octbr. af Skoledistrictet. Canc. Prom. (til samtlige Landmiliee-Ses- 10 Octbe fioner i Danmark), ang. at Reserver der har udstaaet Forbedringshuusstraf, ikke derfor bør ansees uskikkede til at tjene ved den staaende Har og de annecterede Batailloner. (e) Gr. Da dette Collegium Circulair Skrioztle af 22de Junii 1805, som befremmet: "at, naar en tandværnsmand belægges med Slaverie el! Zugthuusstraf, eller for Tyverie idømmes i Forbedringshuset, bør han udflettes af Rullen, som uværdig til nogensinde igjen at optas ges i landværnet, skat have foranlediget Tvivl, om en Seserve, der har udstaaet Forbedringshuusstraf, kan udstris ves til den staaende Hær, fordi han, efter den nuværende militaire Indretning i fin Sib overgaaer til de annecte rede Batailloner; fas fulde Cancelliet, for at forebygge stige Reservers ulige Behandling, til forneden Efterret ning og Jagttagelse, tjenstligst melde samtlige kandmilice Sessioner i Danmark, At da saavel foranførte som alle øvrige angaaende Landværnet givne Bestemmelser, der ikke omtales i Forordningen af 15de Febr. 1808, nu ikke længere ere anvendelige, (f) saa kan Hendemmelse i Forbes dringshuset heller ikke gjøre nogen Karl uskikket til at tjene ved den staaende Hær og de annecterede Bas tailloner, faafremt han iøvrigt bertil befindes tjensta bygtig. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over 13 Osth Aggershuus Stift), ang. at Bonden Ole Johnsen maae paa Vang Gaards Grund et Begravelses-Sted indrette. (e) Uf Coll. Tid. No. 55, S. 643. (f) See tillige Plac. zde Febr. 1816. VII.Deel, 1ste Binds adet Sefte. 13 Octbr. 13 Octbr. 14 Octbr, Efter den af Bonden Ole Johnsen, Eier og Odelb mand til Gaarden Vang i Totens Præstegjeld og Fogderie under Escistjans Amt derem allerunderda nigst gjorte Ansøgning bevilges og tillades, at han paa samme fornævnte Gaards Grund maa lade inda rette et Begravelses. Sted for sig og Familie; deg at vedkommende Kitte og dens Betjente derved Intet fragaae i deres lovlige Rettigheder. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Bergens Stift), ang. at Jan Greve maae paa sin Gaard Rastvedt et Begravelses: Sted indrette. Efter den af Proprietair Jan A. Greve, Eier af Gaarden Rastvedt i Bergens Stift, derom allerun derdanigst gjorte Ansøgning, bevilges og tillades, at han udi samme fornævnte Gaard maae lade indrette et Begravelses Sted for sig og Familie, bog at vet kommende Kirke og dens Betjente derved intet fragaae i deres lovlige Rettigheder. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Nars huus Stift), ang. deres Frihed for Byskatter, som i Kjebstæderne opføre nye Bygninger. Gr. Efterat have ført Brevverling med det Kongelige Mentekammer i Anledning af den med Hr. Kammerherrens Skrivelse af 10de Febr. sidstleden hertil indsendte Fore stilling fra Proprietair Lihme i Aarhuus; hvorved han paa Grund af, Forordningen dat. 28de Jan. 1682 §. 5, paastaaer 3 Wars Fritagelse for alle Skatter, forfaavist disse ikke udredes af Grundtaxten af en af ham paa en forhen ubebygget Plads i Aarhuus opbygget Gaard, fulde Man herved tienftligst melde, til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for, Vedkommende : At den Fritagelse, som omtales i bemeldte Forords ning, ikke angaaer Kongelige Skatter, men at benne ikkun fan anfees at gjelde i Henseende til de By-Slatter, der lignes paa Grunden, ligesom egfaa 14 Octbr. at Brand: Contingenten i ethvert Tilfælde ber betales. Canc. Prom. (til Sjællands Stiftamtmand), 14 Octbr. ang. at Politie Jurisdictionen i Svogersa lev samt Herslev og Særløse Sogne tilkommer Leire Herredsfoged. Gr. Fr. Kammerherren har i en hertil indkommen Stri velse tilmeldet Cancelliet, at den størst Deel af Svogers lev samt Herslev, og Sarisse: Sogne ved Bidstrup. Birks Nedlæggelse forterer under Beires Herreds Juriss di tion, on paa Grund deraf indstillet, at de ommeldte 3 Sogne i Dvereens mmelse med Forordningen af 18de Novbr 1791 og 3de Jun. d. A. maae nu underlægges Leire: Herr de itte Jurisdiction. 1 tjenstligst Gjen svar stulle Gancet herved tilmelde Dem, at dette Cols legium laavel paa Grund heraf, som de øvrige Omstæn digheder finder, At Politie Jurisdictionen i disse Sogne tilkom mer Leire Herredsfoged." Canc. Prom. (til Ribe Stiftamtmand), 14 Octbr. ang. Skads Herreds geistlige Stifte- og Auctionsvæsen samt Overformynderie af de civile Embedsmænd at overtages. Gr. Da Provst Sidelman af Ullerup Præstegaard hertil har indberettet af han har afleveret Stads Herrebs geistlige Stifte og Auctionspælen samt Overformynderiet til de civile Embedsmænd, nemlig for det faste tand til Kammerraad og Herredsfoged Letens, eg for pen Fans til Birkedemmer Nørup, Saa skulde Man herved tjenligst anmode Hr. Kammerherren behagelig at ville paalægge ovennævnte Rettensbetjente at overtage bemeldte Skads Herreds geistlige Skifte og Auctionsvæsen, samt Overfermyn deriet og derfor meddele vedbørlig vittering. 21 Octbr 21 Ostbr. Rescr. (til Biskopen over Ribe Stift), ang. at Heimesse Tjenesten i St. Katrina Kirke maae begyndes Kl. 10 Formiddag. = Gr. Da Sognepræsten til St. Katrine Kirke i Ribe, Hr. N. Satterup, har udi en til det danske Cancels lie indkommen Unsøgning anholdt om, at Gudstjenesten i fornævnte Kjøbsteds Kirke, hvilken hidtil er bleven begyndt Klokken 9 (g) cm Formiddagen, maae i Betragta ning af den Vanskelighed, der for Huusmødre og Landbe boere, der søge denne Kirke, er forbunden med til oven nævnte Tid at komme til Kirke, i Wintermaanederne begyn des fildigere m. v. Saa gives hermed tilkjende, eg bevilges, at Guds. tjenesten til Heimesse i St. Katrine Kirke herefter i Novbr., Decbr., Jan. og Febe. Maaneder maae bes gynde Kl. 10 om Formiddagen, hvilket Præsten ved fornævnte Kirke har at bekjendtgiere Menigheden fra Prædikestolen. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. Betaling til Læger, der kræves til hjelp, for at helbrede Sofolk i den konges lige. Tjeneste. Hs. Majestæt har behaget allernaadigst at fastsætte følgende Bestemmelser i Henseende til den Betaling, som en Læge, der kræves til Hjelp for at helbrede syge Søfolk i den kongelige Tjeneste, skal være bereta ziget til at oppebære: 1) at 50 Rdlr. maanedlig skal være maximum i Betalingen, hvor stort Antallet af de Syge end maatte være; og 2) at Beregningen deb et mindre Antal af Syge skal anstilles saaledes: a) for hver Syg, som kan gaae til Lægen i hans Bolig eller i Hospitalet for at forbindes, eller for at faae anden Hjelp, daglig 8 s. b) for hver Syg, (g) Sfs, Reset. 12 Mug. 1803, §. 2 som er indlagt i et Hospital, ligeledes baglig 8 F. 21 Octbr. c) for hver Syg, som Lægen maa besøge i den Sys ges varteer, daglig 16 ß. Som Følge heraf bør Beregningen, som Lægen indsender til det kongelige Admiralitets og Commissariats Collegium, være affattet efter et af følgende 2de Schemata: No. 1. for Tilsyn med de Syge af Soe.Etaten fra paa NN Sted tilkommer mig: til a) for 12 Snge, som tilsammen have lagt i Sygen huset i 96 Dage, for hver Dag 8 B., er 8 Nd. b) for 8 Syge, som jeg tilsammen i 32 Dage har besøgt i deres a 16 §. varteer, 5 Rb. 2 c) for 12 Syge, som tilsammen i 36 Dage have møbt hos mig (i Hospitalet) a 8. 3 6. Summa 16 Rd. 2ML. NN No. 2. For Tilsyn med Syge af See, Etaten fra til paa N N Sted tilkommer mig: a) for 48 Snge, som tilsammen have lagt i Syges huset i 480 Dage, for hver Dag 8 ß. b) for 48 Snge, som jeg tilsammen har besøgt i deres Qvarteer i 240 Dage, a 16 f. baglig c) for 24 Snge, som tilsammen i 96 Dage have medt hos mig (eller i Hospitalet) for at forbindes, a 8 s. daglig 40 Rb 40 Nb. 8 R6. Eitsammen 88 Rd. Hvilke 88 Rdlr. Blive at reducere til maximuns eller den høieste maanedlige Betaling 50 Nolr. NN Districts Chirurg,

1. 1 Octbr,

31 Delbr. Endvidere har Hs. Majestæt behaget allernaadigst at bestemme: 1) at dersom Lægen made gjøre Reiser for at komme til de Syge, skal ham tilstaaes fri Bea fordring og Dicetpenge i Dvereensstemmelse med de fongelige Anordninger angaaende Districts Chirurgers nes Betaling, naar de af Øvrigheden requireres til fattige Syge paa Amtets Bekostning; og 2) at de Læger, der betjene slige Syge, skulle forskrive Medis camenterne til samme fra nærmeste Apothek, og ikke dispensere fetv; samt at Apothekerne sulle være fors bundne til at levere saadanne Medicamina efter Soes Etatens Medicinal Taxt. Denne allerholeste Resolu lution skulde Man herved tjenstligst meddele (Tit.) til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Læs gerne og Apothekerne i deres District. Canc. Prom. (til Amtmanden over Pecestoe Amt), ang, at man om Tiende-Afgivten til Skolen hol. der sig til Brugerne. Gr. Deres Excellence har i deres behagelige Skrivelse af rode Junii fioftleden forespurgt hos dette Collegium, hvo der skal betale den i det provisoriske Skolereglement gde Cap. 6ode § 4de Post, Gierne eller Brugerne af Konges eller Kirke Tiender paalagte Afgivt til Skolefassen af 1½ ß. af hver Tb. parttorn, af hvilken de oppebære Tiende (h naar denne er bortferpagtet eller bortfastet, eller bortaccorderet for bestemt afgivt til yderne selv, om ilaa Fald Forpagteren, der selv oppebær fi: Tiende, Futde anfees som Bruger, og altsaa svare denne afgivt, eller om Eieren, endfiendt en anden paa denne Maade var Bruger, skulle desuagtet vebblive at svare faivten. Sit tjenstlight Gjensvar fulde Cancelliet, til behagelig Efterretning herved melde, At Man i de nævnte Tilfælde mane holde sig til Brugerne. -(h) See nu Anordningen af 29de Juli 1814, §. 66, 4to. Canc. Prom. (til Assens og Hindsgavl Amters 21 Octbr. Stole Direction), ang. Gamborg Degneboligs Indløsning af Skoledistrictet. (i) Gr. Ommeldte Direction har under 15de, Juli sidstles den indstillet til dette Collegium, om ei det bør paaligge Skoledistrictet i Gamborg Sogn et udrede den Gootgisrelse, som efter Rescriptet af rode Septbr. 1777 tilkommer den fra Gamborg Degnekald forflyttede Kirkesanger og Skolelærer Lauenberg for Degneboligens Forbedring og for opførte udhuse ved Samme? I Anledning heraf skulde Man herved tjenstlig, til behagelig Efterretning, melbe, At ovennævnte Degnebolig bør indløses af Skoles districtet og hvad de opførte Udhuse angaaer, da maa disse nedrives og bortføres fra Degneboligens Grund med mindre de for Avlingens Skyld skulde findes nødvendige, i hvilket Tilfælde de kunne afkjobes Eies ren for Skoledistrictets Regning. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Bi 21 Octbr. borg Stift), ang. Protokoller til Justitsfors retninger uden for Retten, med Stemplets Papir udi. Gr. Da By- og herreds-Foged Justitsraad Wissing i Viborg ved dette Collegium har forespurgt, om der skal holdes særskilte authoriserede og med stemplet Papir forfynede Protokoller for følgende Forretninger (k), nemlig: Forbuds, Arrest, Udlægs- og Udpantnings Forretninger for Skatter, Notarialforretninger, Syns Forretninger om ulovligt Fifte rie i Limfjorden, over dødfundne Mennesker, over Bygninger pag 2htheben, over landa Gogne, irtes og Molle veie; Forretninger over Beies Inddeling, om Bongaser i Kjøbstæderne om Brænde viin8 Inqvisition paa Landet, om Land og Forprang. Saa skulde Man herved tjenstlig anmode Stiftet om, behageligen at ville tilkjendegive ham, at der ikke til hvert enkelt Slags af disse Forretninger ber (i) See Anordn. 29 Julii 1814. (k) See Forordn. 12 Aug. 1735, 21 Octbr, holdes en særskilt anthoriseret Protokol, men at det fynes rigtigst, der indrettes saamange Protokoller som han har forsfjellige Embeder, foruden de Protokoller, som allerede ere befalede veb Loven og Anordningerne, og at der i dem under visse Nubriquer indferes de færskilte Forretninger, og at de i øvrigt forsynes med Stemplet Papie No. 6 til 1 Rdlr. 12.8. samt at i dem tillige indføres de forhen afholdte Forretninger. 28 Octbr. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Aarhuus: Stift), ang. Jord til Riis-Stole. (1) Br. Hr. Nammerherren har i Skrivelse af 4de Aug. dette Aar udbedet Dem detre Collegii Resolution, hvor vidt Beboerne i det Skoledistrict, som er henlagt til Mitstole tunde paalægges at udlægge den befalede Jorb ti 2 Koers eg 6. Faars Græsning til bemeldte Skole, efter den, fra den nu ansatte Degn og Skolelærer Rand- Tew til Amtet indgivne Ansøgning; Efter desangaaende at have correfpenderet med det kongelige Rentetammer, fulde man ikke undlade herved tjenftligt at melde til behagelig Efterretning, at, ba de meddeelte Oplysninger Lie, at Stolen i Niis-y allerede fiben Karet 1747 bar været funderet og indrettet for Riis med flere Byers Beboere, som ere faa langt fraliggende fra Hovedstolen, i Ousted Sogn, at deres Born ikke fanne søge denne Skole, Saa er Skoleholderen berettiget til at erholde Jord ablagt til 2 Keers og 6 Faars Græsning, forsaavidt han ikke allerede dermed maatte være forsynet; og i Bilfælde at den fornødne Jord ifte strap maatte kunne udlægges til Skolen, da at nyde Græsning i natura vepelviis hos Niis Byes Beboere, imod at Græsnins gens Værbie lignes paa det hele District; alt i Overa eensstemmelse med Placaterne af a5be Novbr. 1801 og 18de April 1804. (1) See nu nord, 29de Juli 1814, §. 55. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), 31 Octbr. ang. Udsalg paa Son og Hellig. Dagene af Slagtere, Bagere og Melkhandlere i Kjøbenhavn. Gr. 3 en Skrivelse fra ham til det danske Cancellie, andrager han, at den fattige Ulmue fjeldent erholder deres i Ugen fortjente 2on, forend Coverdag aften, og alts faa ikke førend om Sondag-Morgen kan indtjebe de nød vendige Fødevare, som de i deres huusholdning behøve, og paa Grund heraf forestaaer, at der, forsaavidt angaaer Slagtere, Bagere og eithandlere. maatte tilstades Unda tagelse fra de Bud, der indeholtes i Forordningen af 12te arts 1735, samt Rescripterne af 9de og 23de Septbr. f. 2., hvorved al Handel og Bandel paa Helligdagene er forbuden. Hermed tillades at Slagterne maae i deres Boder udsælge Kjed, eg Bagerne lade friffe Hvedes og Suur Brød, samt Mælkhandlere Mælk og Fløde ombære i Husene paa Son og Hellig-Dagene lige som paa de andre Dage i Ugen, den Tid undtagen i hvilken den sædvanlige Gudstjeneste holdes, nem lig fra kl. 9 til 11 Formiddag, fra kl. 2 til 4 Eftermiddag.. Canc. Prom. (til den kongelige Landsovers 4 Novbr. samt Hof og Stats Ret), ang. at denne Rets Skifte Commission overleveres de i kongelig Tjeneste bortdøde indrullerede Matrosers og Selimiters Efterladenskaber, samt om vis dere Forhold dermed. Gr. Efterat have modtaget Rettens Betænkning over de fra det kongelige Udmiralitets- og Commissariats Collegium hertil indkomne Ekrivelfer, betreffende Stifternes Behands ling efter de i Hs. Majestæts Tjeneste bortdøde Indrule lerede og Sølimiter af de danske, norske og holstenske Districter, har Gancelliet tilskrevet bemeldte Admiralitetss og Commissariats Collegium: Ut Cancelliet er enigt i, at alle i den kongelige Søtjeneste bortdøde indrullerede Matrofer og Solis 4 Novbr. miter af de danske, norske og holstenske Districter, 4 Novbr. deres Efterladenskaber overlades til bemeldte Rets Stifte Commission, for at samme kan behandle de Boer, sem henhøres til Kjøbenhavns Jurisdiction, hvorimod Commissionen blot bor realisere de Boers Effecter, som ere denne Jurisdiction uvedkommende; og naar dette er fleet, da indsendes Alt disse Boer tilhørende til Cancelliet med en Designation, som viser hvad der vedk. mmer ethvert Bo, og fra hvad District den Bortdede har været. Fra dette Colles gium bliver derefter det ethvert Bo Tilhørende igjens nem Over Øvrighederne tilstillet den vedkommende Stifteforvalter, for at behandle det af disse Effecter Üdkomne under et med den Bortdedes paa hans Hiemsted havende Eiendomme, og derefter ved en ordentlig Skiftebehandling tildele Creditorer og Urs binger det, som Enhver maatte tilkomme efter Loven og Anordningerne. Hvilket herved tjenstligst meldes til behagelig Efterretning. Ganc. Prom. (til Biskopen over Fyens- Stift), ang. at Vissenberg-Sogn i Henses ende til Geistligheden, henhører under Odense -Herred. Gr. Efterat have modtaget Deres Haiærværdigheds Betænkning af 18de f. M. med Bilag over den fra Amtss provst tüken hertil indkomne Forestilling, angaaende, om ikke Bissenberg-Sognekald og Kirke i alt. hvad Geist ligheden vedkommer, ber henhøre til Odense-Herred, liges som dette Sogn allerede i det Civile er henlagt dertil, fulde Concelliet til behagelig Efterretning og fornøden Bekjendt gjørelse herved tjenstligst melde, At dette Collegium bifalder, at Vissenberg Sogn i alt bvab Geistligheden vedkommer henhører under Odense: Herred. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over g- 4 Novbr. gershuus Stift), ang. et Christiania tilhørende Bjergstykke, der, for at svare en vis bestemmende Skat overlades Hjulmager Mejer. Gr. Med Hr. Stiftamtmandens Skrivelse dat. 13de f.. har Cancelliet modtaget en Ansøgning fra Sjuimas germester D. ejer af Christiania, bri han anholder om, at maatte beholde et Byen tilhørende Bjergstykke stort omtrent 192 len, der grændser til bans have. Foranlediget heraf fulde man, til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, tjenstligst melde: At der efter de oplyste Omstændigheder fra Cana celliets Side Intet haves imob, at ovenmeldte Bjergs stykke overlades fornævnte Hjulmager Mejer, imod at han deraf svarer den Skat, som vil blive bestemt i Overeensstemmelse med det Qvadrat. Indhold, som Bjergstykket veb Opmaalingen befindes virkelig at indeholde. Canc. Prom. (til Amtmanden over Budske 4 Novbr. ruds Amt), ang. at Hassel Jernværk og Frideriksminde Issenkram-Fabrik gaaer ind under Forligelses-Commissionen for Egers-Præstegjeld. Gr. Foranlediget af Sr. Kammerherrens Skrivelse dat. 13de f. M. fulde man, til behagelig Efterretning og videre feiende Foranstaltning, tienfiligst meide: at Gan celliet efter de af dem oplyste Omstændigheder bifalder, Ut den for Hassels Jernværk og Frideriksmindes Isenkram Fabrik indrettede særskilte Forligelses Com. mission hæves, samt at bemeldte Jernværk og Fahrik for Fremtiden gaaer ind under Ferligelses. Commiss fionen for Egers: Præstegjeld. 10 Novbr. Confirmation paa Fundats (m) for Anne Katrine Dstrups Legat til Bolig, m. M. for 2 fattige Borger-Enker i Odense. Fundats: 1) Stjænkes og gives fra afgangne Anne Ca. trine Saaborg, Salig Rasmus Østrups et hens des Stervboe tilhørende Huus, beliggende i Odense St. Hans Sogn i det saakaldede Skulkenborg under Brandforsikring No. 554 der bestaaer af 6 Fag Bindingsværk, til Bopæl for 2 Enter med derved liggende og af hende indkjøbte Have, omtrent 200 Alens Størrelse, hvilket alt disse a Enker mane nyde, bruge og beholde, uben derfor at betale eller svare nogen afgivt. 2) Til dette Huus gives dess uden 800 Nd. friver otte Hundrede Rigsdaler paa Vilkaar, at der af denne Capitals Renter tages aars ligen faameget, som behøves til Husets Reparation og Webligeholdelse, samt Skatterne deraf, hvortil ei meget fan gaae. De øvrige Renter lægges op; 09, maar disse vore til 100 Rd. skal de jo før jo heller gjøres frugtbringende, Renterne af Capitalen og Renters Renter lægges saaledes bestandig sammen, og maae Intet deraf tages, uden det deraf behoves til svenmeldte Reparationer og Skatter. 3) Naar da Capitalen er forøget til den Summa, at man stedse seer sig sikker at kunne, naar det nærværende Huus i Tiden bliver brostfældigt, at det ikke kan stage læns gere, i dets Sted opføre et Nyt, maae be oversky dende Renter deles imellem de 2 Enter, sem da beboe Huset, dog saaledes at Enhver af dem nyder aarlig 10 Rd. siger ti Rigsdaler, men ikke mere, disse udde (m) under 31te Aug. 1809, forfattet af Executores teftamenti Botcher og Faaborg i Odense. les til dem paa Giverindens Dødsdag den 5te Novbr. 10 Novbr, aarlig. 4) Skulde det længere hen i Tiden see, Hvilket med Grund kan formodes, at Renterne skulle vorde faamange, at der foruden de 20 Rd., der udbetales a Enker der beboe Huset, og til det der udkræves til Husets Bebligeholdelse, og atter mulig nødvendige Opførelse, hvortil der altid maa haves Hensyn, at der endda af disse fan haves Moget tilovers, ftal disse atter deles, dog ei heller mere end 10 Mb. i det høieste imellem 2 andre Enker, der som Erspectanter indskrives i Huset i de andre ved Døden Afgaaendes Sted; og saaledes fortfares fremdeles. 5) De 2 første Enter, som i bemeldte Huus efter Giverindens. Ded, skal have fri Bolig •og allerede har taget Boligerne i Besiddelse er efter hendes egen Udnævnelse disse: a) Anne Lidegaards, b) Maren Kalaggers, men efter disse a benævns tes Døb vælges i Fremtiden de følgende Enker, der fortrinlig skal være af Giverindens Familie, og i Mangel deraf, altid af Borgerstanden, og saa danne, som ei ved Liderlighed eller Uorden ere geraas. dede i Armed, af St. Sans Sogns Fattig-Com mission. 6) Capitalen 800 Nd. udbetales til St. Hans Sogns Fattig Commission og af den sikkert udsættes, paa ovenanførte Maade bestyres, fame ders for aflægger aarligt Regnskab tilligemed de øvrige Fattigvæsenets Sager. 7) Denne Bolig skal bære Navn af Anne Catrine Østrups Bolig for a fattige Enter af Borgerstanden, og hvoroyer saavelsom Legatet 800 Rd. Overbestyrelsen bestem mes under Stiftamtmandens og Biskopens Dis rection samt deres Ansvar. Saaledes have vi unders Erevne som Executores teftamenti efter afgangne 10 Novbr. ane Catrine Faaborg Salig Kjobmand Rasmus Østrups heraf Odense, i Følge hendes Disposicions Indhold forfattet denne Fundats der bliver at ind, fende til Hs. kongelige Majestæts allernaadigste Con mafiction. 10 Novbr. 11 Novbr. Confirmation paa Fundats, (n) for et af afg. Anne Cathrine Østrup til St. Hans Kirke stiftet Legat 400 Rdlr. Fundats: 1) Sfienkes og gives til Odense St. Hans Kitfe i hvilket Sogn Giverindens afgangne falig Mand, Kjøbmand Rasmus Østrup over 50 ar har boet, ligesom han og over 30 Mar for Kirken har været Værge, den, Capital 400 Relt. skriver fire Hundrede Rigdaler hvilken Capital betales til Stiftamtmanden og Biskopen, som besorger Samme udsat paa Rente og derfor staae til Unsvar. 2) De aarlige Renter of Capitalen anvendes til Giverindens og salig Mands. Begravelses-Sted og Monuments Vedligeholdelse; og af disse Renter bestemmes aarlig til Graveren ved Kirken 4 Rdlr., for at eitfee Gravstedets og Monus mentets aarlige Vedligeholdelse, der begge Dele fine des ved og paa Sondre Side af Kirken. Canc. Prom. (til Amtmanden over Hjørring Amt), ang. hvorvidt maa meddeles Udskrivt af en ved Forligelses Commissionen fremlagt Fuldmagt. Gr. I Skrivelse af 16de f. M. har Hr. Amtmand, foranlediget af en Forespørgsel fra den ene af Hjørring. (n) under 31te Quauft 1809, forfattet af Executores Teftamenti stcher og Faaborg. Saavitt vides, er Kirken nedlagt og afbrudt, men Legatet formodes dog at staae ved Magt. Byes Forligelsescommissairer Gapellan u If, udbadet sig dette Collegii Resolution, ang. om det i Forordningen af rode Juli 1795 §. 41 indeholdte Forbud mod at ude ftæde Uttefter, og at fare Vidner om det, der af parterne tilstaaes eller foreslaaes ved Fortigelsescommisfionen, ogfaa kan anvendes i Henseende til den Fuldmagt, som den ene. Part maatte meddele en Perfon ril paa fine egne at møde for Commissionen, og der at handle for sig. Da nu Cancelliet aldeles bifalder hvad hr. Umumanden t overmeldte penseende har yttret, faa fulde Man herved tjenstligst melde sem til behagelig underretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. At der efter de om Forligelsesvæsenet udgivne Un ordninger ikke synes at være noget imod, at der meddeles Vedkommende Udskrift af en ved Forligel fescommissionen fremlagt Fuldmagt, naar denne blet gaaer ud paa, at Fuldmægtigen eller Mandatarius maae slutte Forliget paa Mandantens Vegne; skulde derimod Fuldmagten indeholde de Vilkaar, hvorpaa Mandatarius har været bemyndiget paa Mandantens Begne til at afslutte Forliget, bør der ikke in extenfo gives nogen Afskrift af Samme, men blot en Attest om, at Vedkommende Part ved Commissionen har ladet møde ved Fuldmægtig. 14 Novbr. Confirmation paa et af Henrif Olfen i 14 Novbr. Bergen unde 25 de Marts 1807 oprettet Testa. ment, hvorved han har inddeelt sine Eiendeke i 12 Lodder, og deraf skjenket 1) til Domkirken 2) 3) 3456 8) 9) | | Korskirken 2 Lodder, 2 Lodder, Ditto Sogns Stole Christi Krybbe 1 Lod, Enkefattighuset Sospitalets syge Lemmer de Søfarendes Fattighuus Strange Fattighuset Suusarme og Sengeliggende andre Fattige 14 Novbr. B. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samt. lige Told og Consumtions-Steder i Danmark), ang. endeel Afgivter der blive uden for den ved Forordningen af 11te d. M. paabudne For. Hoielse i Tolden. Ved indsluttet at tilstille Dem Forordningen af Tite brunes angaaende Forhoielse i Toldafgifterne i Danmark, som strap træder i Kraft, meldes til Efgerretning: a) at, da det egentlig fun er Ind- og Udførsels Tolden, Transittolden, Ertra Afgif terne og Oplæggelses Afgivten efter de i Forords ningen paaberaabte Anordninger, som forhoies, bliver Kjøbstæd og Land Comsumtionen, Øresunds- og. Strøm Tolden, Canal Tolden faavet af den holsteenste som af den odenseffe Canal, Syr-Afgif ten, Lastepengene, Accise, Uccises Listepengene, Palepengene og Vinter-Savne-Pengene, ligesom alle blot oeconomiste Afgifter, Betjentenes Sportler samt Sragt Afgivten, uden for og fri for Forhøielsen. 2) Credit: Oplagshaverne erlægge Forboieisen bande af de Varer, som fra denne Fore ordnings Bekjendtgjørelse tages paa Credit: Oplag, som og af dem, som efter eller senere end indevæs rende Qvartals Angivelse afsættes fra Oplaget; fals gelig ikke af de Bater, som ved indeværende vars tais Udgang og derpaa følgende Angivelse, altsaa i Januar 1810, ikke angives endda at være paa Eres dit Oplaget. 3) Forhøietsen beregnes ved blot alles vegne at tage Gang saa meget, som der staaer & Tarifferne, og af det hele i Tillægs: Afgift for Ind og Udførselstolden og for Ertra-Ufgiften, men for Trans fittolden og for Oplæggelses-Ufgiften, beregues Tillægs Afgift blot af den ved nærværende Forordning paas budne Fothsielse. 4) Da Told Oppeber fets Betjen 14 Novbr. tenes Urbeide ved at beregne og anføre Forhøielsen, ikke bliver synderlig mere end tilforn, og Opsynsbes tjentenes bliver aldeles det samme, bør ingen Sport. ter af den forøgede 2ffgift beregnes eller betales. 5) Den ved denne Forordning paabudne forhøiede Afgift, bliver ikke beregnet med til der Overskud, hvoraf Zelda stedets Personale nyder Peocenter, Canc. Prom. (til Kongens Foged i Kjøben: 16 Novbr. havn), ang. at Slave Gevaldigerne skulle for begangne Forbrydelser tiltales ved den civile Net. Gr. Hr. Juftitsraaden hat under 25de f. M. tilstillet Bette Collegium usriften af en Brevverting imellem Dem og Commandantskabet her i Staden betreffende det Spørgs maal, om Slavegevaldigeren, og in specie om Slaveges valdiger Jacob Christian Qvist, som bar gjort sig sey dig i Tyverie, for begangne Forbrydelser skulle dommes ved det civile eller militaire Forum? Efterat have om denne Sag brevvertet med det kongelige General Auditoriat, og efterat have overveiet be Grunde der tale for hver af de forskjellige Meninger, fulde man tjenstligst tilmelde Hr. Justitsraaden til behagelig Efters retning, at, ba Staverne i Tilfælde af begaaede Forbrys delser tiltales ved den civile Met, Saa holder man for at dette ogsaa bør gjelde om Slavegevaldigerne, hvilke efter de militaire Authoris teters Forklaring ikke ere at ansee som Krigsfolk. Rescr. (til Stiftamtmanden over Lolland: 17 Novbr, Falsters-Stift), ang. Forhøielse i Maalerpenge for Overmaaler Smith i Nakskov. Efter Overmaaler Niels Smith af Kjøbstæder Makskov, hans herom allerunderdanigft gjorte Ansøga ning &c. bevilges ham en saadan Forheielse i de ved Forordningen af 5te Mai 1683, 1ste Cap. 6te Pok VII, Deel, 1ste Binds 2det Sefte, Si 17 Novbr, faßfatte Maalerpenge, at han herefter maae lade sig betale 1 B. af hver Tende i Maalerpenge, og naar han derforuden leverer Sæffe til Varene at opføre, B. for hver Tønde som maales. 17 Novbr. Rescr. (til Stiftamtmanden over Ribe. Stift og til Amtmanden over Veile-Amt), ang. nogen Forandring, med Jurisdictionerne i Andst, Malt, Jerlef- og Norvangs Terrild Herreder. (0) Gr. Det Danske Cancellie har allerunderdanigst fores draget Kongen de i Anledning af Justitsraad samt Borgemester, Bye og Herreds-Foged Hand Deichmanns (p) dødelige fgang, fra Stiftamtmanden og fra Amts manden over Beite: Amt til bemeldte Cancellie afgivne Betænkninger, angaaende hvilke Forandringer det maatte anfee nyttigt at foretage med Jurisdictionerne i Andste, Malt, med flere Herreder, og efterat have taget denne Sag tilligemeb de af Gancelliet i Anledning af Samme oplyste Omstændigheder i noieste Overveielse, Bil Kongen allernaadigst have anordnet og fastfat Følgende: 1) Bondebyen Zouberg, som hidtil har lagt under Andst: Herred, skal udgaae fra Samme, og henlægges under Malt Herred, ligeledes skal Søien og Jerlef Sogne samt Gaarden Peterss holm og Underliggende afgaae fra Jerlef Berred, hvorunder det hidtil har hørt og henlægges under Morvangs Torrild-gerreder. 2) Herredsskriver i Jerlef. Undst, og Slaugs-Herreder, Cancellieraad Abel skal være berettiget til, for sin Levetid at nyde Inkomsterne af de til Skriver: Embebet henhørende Sportler paa de Steder, som fra Andst- og Jerlefs Herreber Henlægges under Malta samt Norvangss Terrild Herreder, og Skriveren paa disse Steder skal strax overtage sig Forretningerne uden Godts D (o) Cfr. Rescr. 3ote Rovbr. 1770. (p) Han kaldte sig sels Diechmann.] gjørelse, imod at oppebære Betalingen for de udste: 17 Novbr. dende Beskrivelser. Canc. Prom. (til Aarhuus Stiftamtmand), 18 Novbr. ang. at i Aarhuus Magistratur skal Byfogden have Sæde og Stemme. Gr. Efter dette Gollegii derom allerunderdanigft giørte Forestilling bar det behaget Hs, Majestat under 14de d. . alternaadigft at resolvere saaledes: "Vi ville allernaadigst have Byfogden i Varbuus Jens Legaard Schumacher paalagt at have Sæde eg Stemme i Magistraturen samme steds, og deeltage i dens Forretninger tilligemed dens øvrige Medlem mer." Hvilken allerheieste Resolution man herved tjenstligst stulbe meddele Hr. Kammerherren til behas gelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkom. mende. Canc. Prom. (til Major Hansen), ang. 18 Novbr. Straf for dem af det Helsingorske borgerli ge Artillerie-Corps, som forkomme den dem betroede Armatur, eller Instrumenter m. V. Gr. Hr. Majoren har i Skrivelse af 12te Septbr. sidstleden andraget, at de uformuende ved det borgerlige Artillerie Corps i Helsingør ofte pantsætte deres Uniform, hvortil de have erholdt Forskud af Compagnie Cheferne eler Undre. For at forebygge Saadant, har Hr. Mas Joren foreslaaet, at de borgerlige Artilleristers Uniform eller Munderings Sager maae anfees paa samme, Maade som kongelig undering og Armatur m. v. Efterat denne Sag allerunderdanigft har været hs. Majestet Kongen foredraget, har allerhøistsamme under 11te denne Maas ned allernaadigst resolveret, At den 81 de §. i Reglementet for Kjøbenhavns Borgervæbning af 1ste Juni 1808 maae i Henses ende til den deri bestemte Straf for dem, der fors komme ben dem betroebe Armatur, Uniform eller Ine Sia a1 Novbr. ftrumenter, udvides til at gjelde for det borgerlige Artillerie: Corps i Helsingør. Hvilken allerhoieste Res folution man herved tjenstligst skulde meddele Hr. Majoren til fornoden Efterretning og videre Bes kiendtgjørelse for Vedkommende. 21 Novbr, 21 Novbr. Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. at Enhver maae for Betaling fave og hugge Brænde i Kjøbenhavn. (q) Gr. Kongen er bleven foredraget Dens Skrivelse til det danske Cancellie betreffende, hvorvidt det maatte være. gavnligt, at den paa en allernaadigst Cabinetsbefaling grundete Raabftuz:Plakat af 12te Aug. 1782, i hvis golge ingen Wnden end de, som dertil have erholdt Bevilling bos Magistraten, maae befatte sig med at save og hugge Brænde i Kjøbenhavn, blev forankret eller atdeles ophæ vet. Efterat have taget denne Sag tilligemed Polities mesterens Betænkning samt de i øvrigt foredragne Omstæn digheder i Overveielse, gives hermed tilkjende, At fornævnte Raadstue. Plakat af 12te Aug. 1782 sal ophæves, saaledes, at det herefter skal være Enhver uformeent og frit tilladt for Betaling at save og hugge Brænde her i Staden. Rescr. (til Stiftamtmanden over Ribe- Stift), ang. Betaling for Passage over Gredstedbroe.

Gr. Da nuværende Eier af Gredstedbroe under Ribes Amt Søren Nielsen allerunderdanigft haver anholdt om, at den bemeldte Broes forrige Eier Friderich Svitzer under 26de Aug. 1778 meddeelte Bevilling at hæve Broepenge af dem, som passere bemeldte Broe, af Kongen maatte vorde fornyet, samt at ham maatte til. lades at oppebære forhøiede Broepenge. Saa vil Kongen efterat have taget denne Ansøgs ning i noieste Overveielse, herved allernaadigst have stadfæstet fornævnte Bevilling for saavidt Samme ikke ved de her nedenfor anførte Bestemmelser er (1) Er i Raadstue Pl. og Schous Udtog 29de Novbr. 1809+ forandret, samt derhos allernaadigst have bevilget og 21 Novbr. fastsat Følgende: 1) at nuværende Eier af Gredsted= Broe ovennævnte Søren Nielsen maae, imod stedse at holde saavel Broen som den derved anlagte store Vase forsvarlig vedlige, af dem, som passere bes meldte Bro sg Base, eppebære følgende Bropenge, nemlig : af en Kareth eller anden fürspendig Vogn af enhver med flere end 4 Hefte bespændt Vogn, for hver Hest 8 3. 2 af en Post. eller Holstens.Vogn med 2 Heste 4 ß. af en Bonbevogn af en Ridende af en Dre, Koe eller Hest og af et Faar eller Sviin 3 B. 2 B. 2 §. I f. Derimod bor Gaaende passere frit, ligesaavelsom de der passere i Konge Reiser, eller reise i Ems beds Forretninger: 2) at Beboerne af de ved fornævnte Bevilling af 26 de Aug. 1778 for Broes penges Svarelse fritagne Districter, nemlig Ribes. By sanit Skads og Gjørding-Serreder med un derliggende Hunderup-Birk faa og Jedsted og Sil lerup Byer, med tilliggende Gredsted Brokjær bør, naar de lade sig leie til Fragtkjørseler, betale de her ovenfor bestemte Bropenge: 3) at Skads Ser red skal være pligtigt at deeltage med det øvrige Friheds District i Dasens Opfyldning; og 4) at fornævnte Søren Kielsen maae til Gredsted-Broes forestaaende Istandsættelse erholde af Amtets Bro- Kasse en Understøttelse af 300 Rd.; hvorimod han skal være pligtig, udenfor Brohuset at ophænge en fort Tavle, hvorpaa med store hvidmalede Bogstaver og Tal skal anføres den af Kongen allernaadigst bes 21 Novbr. femte Taxt. Endelig skal denne allernaadigste Bes villing, naar Broen i sin Tib ved Landeveiens ny Anlæg kommer til at bygges for den almindelige Beifasses Regning, igjen bortfalde. 34 Novbr.

1. 5 Novbr

Rescr. (til Stiftamtmanden over Lolland- Falsters: Stift), ang. Raadmænds Embe deis Nedlæggelse og Byfogden at have Sæde og Stemme udi Magistraturen i Nakskov. Gr. Efter den fra Raadmand Andreas Sønde rup i kjebstæden Nakskov herom allerunderdanigft gjorte Ansøgning. Bil Kongen have ham i Naade entlediget fra bet ham betroede Raadmands Embede i bemeldte By, saaledes at han for fin Levetid at oppebære dette, Embedes Indkomster samt derforuden nyde en aarlig Understøttelse af 50 Rd. af Justitsfondet. Og vil Kongen derbos, efter det danske Cancellies Forslag allernaadigst have fastsat, at de ved Amtsforvalter Peter Christian Danchels i Aaret 1807 indtrufne Dødsfald og ovennævnte Raadmand Sønderups Entledigelse ledigværende 2 Raadmænds Embeder i Nakskov Kjøbstæd sulle herefter nedlægges; hvorimod. det skal være Byfoged Schwendsen sammesteds paa lagt at have Sæde og Stemme i Magistraturrn samt deeltage i de beri forefaldende Forretninger, imod ders for at oppebære Indkomsterne af forrige Raadmand Danchels Embebe. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd, Grever og Baroner samt Biskoper i Danmark), ang. Liigs Begravelse i Liigkifter af Vidier eller Strade. Gr. Da Bræder for nærværende Sib ikke allene ere i en meget høi Priis, men endog paa fine Steder vanskes lige at erholde faa have nogle Overovrigheder forespurgt, om det, under lige Omstændigheder, ikke kunde tillades, at begrave Liig i Kifier, flettede af Bidier eller Straße. Over dette Forslag har det fongelige Sundheds-Collegium afgivet sin Betænkning, hvorefter Sagen er bleven forelagt Hs. Majestæt til allerheieste Resolution. Det har berpaa behaget Allerhøistsamme allernaadigst at resolvere saaledes: "Vi ville allernaadigst have tilladt, at Enhver, uden Undtagelse, til Liigs Begrarelse maae bruge Liigkister af Vidier eller Strane, naar det blot iagts tages, at begede Trækister bruges i de Tilfælde, som ved Forordningen af 17de Upril 1782 §. 6 ere bes stemte," Denne allerheiefte Resolution har man ikke skullet undlade tjenstligst at meddele (Tit.) til beha gelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkom mende. 25 Novbr. Ganc, Prom. (til Sjællands Stiftamtmand 25 Novbr. og Biskop), ang. Forøgelse i uge og Ildebrands Penge for Duebrødre Hospitals- Lemmer. Gr. Cancelliet har allernaadigft foredraget Se. Majes ftet Kongen den med br. Kammerherrens og Deres Høis ærværdigheds Skrivelse af 23de Septbr. fidsleden hertil inbane Forestilling fra den conftituerede Hospitals-Fore stander Stiftskriver Bing, betreffende, at Lemmerne i Duebrødre Hospital maae tilstaaes Forøgelse i de dem forundte uge og Ildebrands: Penge; allerhøiftbemeldte He. Majestæt har derpaa under 18de denne Maaned resols veret saaledes: Vi bifalde allernaadigst, at Ugepengene for Dues brødre. Hospitals-Lemmer indtil videre maae forøges til 5 Rd. for hver, samt, at Ildebrandspengene mane forøges til 168 Rd. aarlig. Hvilken allerhøieste Resolution man herved tjenstligst skulde meddele Hi. Kammerherren og Deres Hoiærværdighed til fornøden Efterretning, derefter foiende Foranstaltning og Bes kjendtgjørelse. 25 Novbr, 25 Novbr. Canc. Prom. (til il Fyens Biskop), ang. at de ved Rescr. af 19de Novbr. 1802 befalede Synsforretninger ikke skulle optages over Allsee Nørre Herreds Kirker. Gr. Deres Hoiærværdighed har under rste b. M. Hers til indsendt en Skrivelse fra Provst bb fen i Svens strup, hvori ban forefperger, om hon i Henseende til det aarlige Kirkefyn og Indberetning desangaaende bar at rette sig efter Rescriptet of robe Movbr, 1802. Cancel liet er aldeles enigt i hvad Deres Hviærværdighed i denne Anledning har ytret, (r) og fulle ikke undlade tjenfilig ot anmode dem em, behageligen at ville i Overeenssteme melse dermed tilfjendegive fr. Ebbesen: At de ved fernævnte Rescript befalede Synsfors retninger ikke skulle optages over Alsee Norre Hers reds Kirker. Ganc. Prem. (til Amtmanden over Rans ders Amt, Notits til den commanderende Ges neral i Rørre Jylland), ang. at Borgervæbningen i Hobro ophæves, og i det sted opvettes et Brand- og Politie-Compagnie. Gr. Sr. Kammerherren har i Skrivelse af 29de Septbr. sidftleden andraget paa, at Borgervæsningen i Hobro maatte ophæves og i dens Sted organiseres et passende Brand-Compagnie, der i fornødent Tilfælde kunde assis Ttere Byfogden med, at holde Orden i Byen. Ef terat denne Sag allerunderdanigst har været 6. Majestæt Kongen forcoraget, har Allerheitsamme under 18de d. . allernaadigst resolveret saaledes: (r) Det Væfentlige af Biskopens yttring herom til Cans celliet var at da Rescriptet af 19de Novbr. 1802 vel egentlig kun har hensyn til de Kirker der eies af Privates og de kongelige Kirker paa Alsse dess uden ved Rescriptet af 16de Januari 1801 ere fatte under Bestyrelse af en Kirte:Session, hvori Provsten selv er den første Silforordnede, og hvis Ptigt det er at paafee, at Kirkerne holdes i tilbørlig Stand, om hvilket de vedkommende Præster og, efter Res fcriptet af 28de Decor 1804, ved hvert Aars Slutning Tulle gjøre Indberetning; saa synes det ham ikke at være nødvendiat, at lade de befalede Synsforres ninger optage over Alege Nørre Herreds Kirker. Vi bifalde allernaadigst, at Borgervæbningen i Hobro ophæves, og at i Sammes Sted oprettes et Brand- og Politie Compagnie, hvis Pligt det tillige stat være efter Byfogdens Anviisning at overholde Orden pan Marked og til andre Tiber, naar fornøs Bent gjøres. Hvilken allerhoieste Resolution man.her. ved tjenstligst fulde meddele Sr. Kammerherren til fornøden Efterretning og videre Bekjendtgjørelse. 25 Novbr. Confirmation paa 3 Artikle som Tillæg til 1 Decbr. Fundatsen for Fyens Stifts Geistlige Enkekasse.

Gr. Biskopen over Fyens Stift har allerunderdanigft andraget, at ved fitste Landemore for Stiftet er Synodus efter Præsteßabets Tilkyndelse bienen enigt om at ytre det afte, at den under robe Aug. 1722 allernaadigst cons firmerede Fundats for Stiftets geistlige Entitasse og An hanget, som under 7de Decbr. 1759 ligeledes allernaadigst er confirmeret, maatte erholde nogle efter Tidernes Ome ftændigheder fernødne Forandringer og Tillæg, hvorfor han allerunderdanigst haver ansøgt og begjært allernaas digst Confirmation pae efterstrevne Tillægsartikle til fore forbemeldte Fundats. 1) Ut de efterkommende Interes fentere i Kassen maae indflyde i det hoieste 300 dir., og de hidtil værende Interessentere forøge deres Indskud til den Sum; dog at ingen enten nærværende eller tils Tommende Interessentere tillades at gjøre det hoieste Indud 300 Rdlr., naar han beviislig er over 50 ar gl. 2) Ut Ingen herefter maae blive Interessent i Kassen, som er over 60 Aar gammel. 3) at de herefter tiltræ dende Interessentere og de hidtil værende, som ville førøge deres Indskud, bør bevise med Stiftsphyfici eller en anden fongetig authoriseret Lages Attest, at de ikke ere beladte med nogen tronist Sygdom. Da vil Kongen foreskrevne 3 Artikle udi alle deres Ord, Clausuler og Puncter saasom de her ovens anført findes, allernaadigst have confirmeret og stads fæstet, forbydende &c. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Ag- 2 Decbr. gershuus Stift), ang. Løn for Fyrbøderen ved Stiftsoverretten. 2 Decbr. 2 Decbr 8 Decbr, Gr. Det Kongelige Rentekammer har tilstillet Cancele liet Hr. Stiftamtmands Skrivelse af 29de Septbr. firstleden med derhos fulgte Znfogning fra Budet veb Aggers- Hunts Stiftsoverret Johannes Christian Jeberg om at forundes Tillæg i fin on for at forrette Fyrboderjenesten ved bemeldte Ret; foranlediget heraf fulde Man, til videre feiende Foranstaltning tjenftlig melde, . han begyndte ng fra den Tid, ha At Supplikanten, fra den forrette bemeldte Tjeneste, tilftanes 20 Rdlr. aarlig, hvilke 20 Rdlr. blive at udrede af de 50 Rdlr., som i Følge Reßriptet 18de April 1781 ere henlagte til Stiftsoverretsgaardens Wedligeholdelse og andet fors nodent Brug for Retten. Kongelig Befaling (til Danske Cancellie), ang. at alle Bestallinger, som herefter forelægges til Kongens allerhøieste Underskrivt, skulle udfærdiges alene i det danske Sprog; hvilket Cans. celliet tilkjendegives til allerunderdanigst Efterretning og videre Meddelelse for samtlige kongelige Collegier og vedkommende Departementer. (s) Bevilling paa Transport over Overmandt- Sundet. Efter herom gjort Ansøgning og Begjæring bevils ges og tillades at Elling Guldbrandsen af Nors drehoug Præstegjeld under Buskeruds Amt maae, inds til Omstændighederne igjen tillade at opføre den veb Bandflom bortførte Bro over Overmandt. Sundet, være berettiget til at besørge Transporten over bemeldte Sund med Baade og Pramme paa følgende Vilkaar, 1) at han af Reisende oppebær følgende Taxt: af et gaaende Menneske for en Hest en Vogn med Heste (s) 2f Coll. Tid. No. 64, S. 793+ I B. 2 a 6, en Kærre med Hest en Kariol med Hest 3 B 8 Decbr. 45 dog at Indbyggerne i Hougs Anner oversættes uden Betaling imed at de fvare Sundmanden i Sundtold Tb. Korn for en fuld, Ed. for en halv og o Td. for en Ødegaard. 2) At han anskaffer og hels der de til Transportens vedbørlige Befordring fornødne Baade i forsvarlig Stand. 3) At enhver Reisens de uden Ophold samme steds bliver befordret, saa at Ingen skal gives nogen billig Foie til Besværing herover. 4) At Frisyos eg alle i kongelig Tjeneste Reisende oversættes uden Betaling. Bevilling paa Transport over Minde 8 Decbr. Sund, og om Betaling derfor. Gr. Efter herom allerunderdanigft gjort Ansøgning og Begjæring bevilges og tillades, At Ejeren af Giæftgivergaarden Minde i Eidsvold Præstegjeld, Dore Rommeriges Fogberie under Uggerss huus Amt i Norge Miss Marcus Wissen mane være berettiget til at besorge den Transport med Baade og Pramme for Reisende over Minde Sund, som under første Scibr. 1800 (t) har været bevilget Carl Edmann og Adolph Dassau, imod derfor at oppes bære følgende Betaling: for en ledig Perfon en Person med Hest en Hest og Kærre en Kariol med Hest 1 B. 2 a 4 # 4 ° 6. en ditto med 2 Heste for en heel Vogn eller Kareth med 2 Heste 12. (e) Denne Bevilling af iste Detbr. 1800 var igjennem Rentekammeret udstædt. 8 Decbr, for en heel Vogn eller Kareth med 3 eller 4 Heste 16 s. xo Deebr, 12 Decbr, en Arbeidsvogn med a Heste en Slæde og Hest 8 4° dog med Vilkaar: 1) at han til Transportens tilbørs lige Befordring vor anskaffe og stedse holde de fors nodne dygtige Folk og nødvendige Pramme og Baade i forsvarlig Stand; 2) at enhver Reisende uden Ophold sammesteds bliver befordret, saa at ingen skal gives nogen billig feie til Besværing herover; 3) at til den forefaldende Friskyds afgives uvægerligen frit og uden nogen Betaling, Pramme og Baade. Jovrigt Haver enhver efterfølgende Eier af bemeldte Gaard saasnart han samme tiltræder, at denne allernaadigste Bevilling paa sit Navn fornyet, faafremt han agter samme fremdeles at nyde, og bør Amrimanden ved Forandring af Eier til det Danske Eancellie indberette om Indvaanernes Forøgelse, Transportens Tilvert, eller andre Omstændigheder kunde foranledige at paas lægge nogen aarlig Afgivt af denne Transports Reta tighed til den Kongelige Kasses Fordeel. Kongelig Resolution, hvorved bifaldes, at de Soldater der have udtjent ved den staaende Hær, mane lade sig leie til Tjeneste for Andre, veb bemeldte Heers Linietropper, naar de ikke ere celbre end 32 Aar. (u) Canc. Prom. (til Sjællands Stiftamtmand), ang. at paa Kjøbenhavns Amt sætter Politiemesteren Taxt og Bagerne Mærke paa Brødene. Gr. Pelit mefteren paa Kjøbenhavns Amts Rytterdis strict, and agri et Ferslag, at Conjuncturerne have fors aarfaget, at oe til Livets Ophold albeles fornødne Føde- (u) Uf Coll, Tib. No. 65, S. 805 midler ere stegne fil en særbeles hoi Priis, eg terbos som 12 Decbr. et Middel, der vilde bedre de Trængendes Kaar, foreslaaer, at der paa Kjobenhavns Amt maatte bestemmes en Taxt paa Mugbrød, og, paa det at der i Silfælde af slage over Zartens Overtrædelse, kunde haves Bished on, hos hvilken Bager Brødet var fjobt, har han tillige indstillet, at det moatte paalægges Amtets Bagere at have hver fit. visse Mærke, der stedse sulle findes paa Brødet. Efterat have taget denne Sag tilligemed Erklæring . i Overvejelse, gives hermed tilkjinde, at Kongen allernaadigst vit, At vedkommende Politiemester paa det Stiftbefa lingsmanden anbetroede Amt sal aarligen, elles oftere, om det eragtedes nødvendigt sætte og overalt i Di. ftrictet bekjendtgjøre en vis Taxt, for hvilken Bas gerne paa Amtet skulle være pligtige at udsælge grovt Rugbrød, samt at Amtets Bagere i saa Henseende fulle paalægges at forsyne det Nugbrød de falholde med et vist for Politiemesteren opgivende Mærke. Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbek 12 Decbr. Amt), ang. en Pension, som Tudse- og Mehrlose Herreders Foged og Skriver svarer. Gr. Under 8de April f. 2. er Birkebommer ved Tele lese og Frydendahls Birker Jacob Dall allernaadigst bestiltet at være tidige Herredsfoged eg Skriver i Tubse og Wehrløse-herreder blandt andet paa Vilkaar, at bemeldte Dall af dette Embede skal svare til Bergemester og Byefoged samt By- og Raadstue Skriver Luders i Hoibek 300 Roir. aarlig, indtil den forrige Borgemester sammesteds Kammerraad Lund ved Døden er afgaaet, foruden de 200 Rdlr. hvilke i Følge allernaadigst Rescript af site Decor. 180r skulde erlægges til bemeldte Kame merraad &und; hvorhos bemelore Herredsfoged Dall fulde lade sig nøie med den Hetreternes Deling, som i fin Tib fandtes meest passende, da han saa stutte have Balget imellem de 2 Herredsfoged Tienester, som ved Des lingen opstaae, naar Penfionerne ophøre. Da Kammers raad Lund ved Døden er afgaaet og Pensionerne ophørte, saa har Kongen taget under Overveielse saavel de af Hers redsfoged Dall og Borgemester Luders gjorte Andras gender i Henseende til Herredernes Deling, som hvad der under nærværende Omstændigheder maatte stemme bedst med det Offentliges og begge disse Embedsmænds Tarvs og gives i den anledning hermed tilkjende: 12 Decbr. 12 Decbr, 12 Decbr. At det allernaabigst er tilladt, at Herredsfoged og Skriver i Tudse. og Mehrløses Herreder J. Dall ind, til videre maae beholde disse Herreders Jurisdiction, imod aarligen at betale 200 Rdlr. til Borgemester og Byefoged samt By- og Raadstueskriver Lüders i Holbek. Canc. Prom. (til Amtmanden over Svend borg Amt), ang. hvorvidt Embedsmænd deeltage i Befordringsvæsenet. (x) Gr. Forrige Byfoged i Rudkjebing Cancellie: Raab Westengaard, har ved dette Collegium forespurgt, om Embedsmænd, der pro officio bave 6 Tønder Land eller derover af Byens Jorder, fulle, hvad enten de til Sammes Drift holde beste eller ikke, deeltage i Before dringen, samt om Samme kan paalægges dem, naar de blot holde Hefte til at befordre sig paa deres Embeds reiser? Efterat Cancelliet herover har ført Brevverling med den kongelige Generalpost Direction, fulde Man hers ved tienftligst melde dem til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommenbe: At Befordrings Pligten efter den 1ste §. i Forordningen af 27de Jannuari 1804 maa ansees som et Onus, der hæfter paa Byens matrikulerede Jors der, hvad enten de ere i Beneficiariere eller andres Besiddelse, og at altsaa Embedsmænd, der have af Byens Jorder i Brug, lige med Andre, man deele tage i Befordringers Ubredelse; men at derimod de Embedsmænd der blot holde Hefte til at beforbre sig paa deres Embedsreiser, og ikke have Jord, ei ere pligtige at deeltage i Befordringen, siden Forordnin gen af 27 de Jan. 1804 forudsætter, at Hestehold er forenet med Jorddrift eller Næringsbrug. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samts lige Toldsteder i Danmark og Norge), ang. at (x) See Forordn. 6 Movbr. 1810. Afgiften 10 Rdlr. pr. Commerce: Last samt 12 Decbr. Tillægget kræves ikke for Danske Stibe som efter at tages eller være tagne af Fjenden og pri-sdømte, kjøbes tilbage. Under 28de f. M. er det allernaadigst tilladt, at Ufgivten af 10 Rotr. pr. Commerce Læst, samt Tils lægs Afgivten deraf maae blive ukrævet for danske Stibe, som efter at være tagne af Fjenden og priisbemte tilbagetages eller tilbagekjøbes for den forrige danske Eiers eller andre kongelige Undersaatters Neg ning. Dette meldes til Efterretning og Jagttagelse. Rescr. (til Amtmanden over Holbeks Amt), 22 Decbr. ang. Forhøielse i Maalerpenge for A. Svella i Kallundborg. Gr. Efter Beier og Maäler 2ndreas Ebella i Kiebstaten Kallundborg, hans herom allerunderdanigst gierte Ansøgning, Bil Kongen have ham bevilget en saadan Forhotelse i de ved Forordningen af 5te Mai 1683 1ste Cap. 6te Post fastsatte Maalerpenge,, at han indtil videre maae lade sig betale 1 Stilling af hver Ed. i Maalerpenge, og naar han derforuden leverer Saffe til Barene at opføre, B. danse for hver Ed. som maales. Rescr. (til Stiftamtmanden over Narhuus: 22 Decbr. Stift), ang. Bropenges Hævelse af dem, som passere Broen ved Pinds-Melle. Gr. Eftersom Eieren af Pinds Molle Jens Rase mussen allerunderdanigst haver anholdt om Tilladelse til at hæve Brepenge af dem, som passere en ved bemeldte Melle værende og ham tilhørende Bro, Saa bevilges og tillades, at fornævnte Jens Rasmussen mane, imod stedse at holde Broen i 22 Dechr. forsvarlig Stand, hæve følgende Wropenge af dem, 22 Decbr. som passere bemeldte Bro, nemlig af en Kareth af en Postvogn eller Chaise af en Bondevogn og af 2 Hefte, 2 Fehoveder, 6 Faar eller 6 Sviin 3 B. 2 . I B. I 6. Dog skulle Mølle Gjæsterne og Ganende, saavels som de, der befordres i Kongereiser eller reise i, Embeds Forretninger, passere frit. Saa bor og de Reisende, hverken, Dag eller Nat foraarfages Ophold ved Bommens Rabning og Bropengenes Erlæggelse, ligesom ber oy udenfor Bomhuset bor ophænges en fort Zavle, hvorpaa med store hvidmalede Bogstaver og Tal anføres denne allernaadigst bestemte Taxt. Endelig skal denne Bevilling i sin Tid ved Landeveies nes nye Anlæg igjen bortfalde. Rescr. (til Stiftamtmanden over Viborg- Stift), ang at Retsbetjentene paa visse Vilkaar overtage de Stifter og Overfors mynderie, som af Kammerherre og Stiftamt mand Sehestedt hidtil har været bestyret. Gr. Efter det danske Cancellies herom allerunderdas. nigft gjorte Forestilling, Fastsættes herved at Stiftevæsenet og det dermed forbundne Overformynderie i Viborg Amt, som hid til har været bestyret af Kammerherre og Stiftamimand Sehestedt, skal overtages af vedkommende Rettens Bes tjente, imod at disse, faa længe fornævnte Kammera herre Sehestedt beklæder sit nu havende Embede, oppebære Stifte: Emolumenter og aflægge Rigtighed Derfor til Kongens Kasse, hvorhos allernaadigst tils lades, at bemeldte Kammerherre Sehestedt for sin Embedstid maae nyde det Halve af de ovenmeldte 22 Decbr. Emolumenter, eg Rettens Betjente det øvrige Halve, samt endeligen at denne Andeel ligeledes made tils staaes Sidstnævnte af de Stifter, der vel ere begynd te, men endnu ikke sluttede. Rescr. (til Amtmanden over Randers-Amt), 22 Decbr. ang. Bropenges Erlæggelse for Passage over en Bro ved Puurhuset og over En ved Byen Handest. Gr. Eftersom Stiels Moller af Puurhuset (y) i Usferg Sogn under Randers-Amt, allerunderdanigst haver anholdt om Tilladelse til at have Bropenge af dem, som pasfere 2 paa Landeveien imellem Kjøbstæderne Randers og Hebro værende Broer, af hvilke den Ene ligger i Nærheden af Puurhuset, og den anden ved Landsbyen Hans deft, samt i Betragtning af de af vort danske Cancellie derhos oplyste Omstændigheder: Saa bevilges og tillades, at bemeldte Liels Mol. Ier mane, imod stedse at holde fornævnte 2 Broer i forsvarlig Stand, hæve følgende Brepenge af dem, som passere Samme, nemlig: af en med 6 Heste bespendt Vogn af en med 4 Heste bespendt Vogn Heste, tilhørende Folk udenfor Bondes 6 B. 4 $. af en Vognmands eller anden Vogn meb 2 standen af en Bondevogn 2 f. I f I B. I f. af en beslagen Hest og af hvert Stykke stort væg Derimod bør Gadende passere frit, saavelsom de, der befordres i Konge-Reiser eller reise i Embedss Forretninger. Saa ber og de Reisende, hverken Dag eller Nat foraarsages Ophold veb Bommens (y) I Holks Lexicon Side 29 staaer Purrehuset. VII, Deel, ifte Binds adet Sefte. R 22 Dechr. Habning eller Bropengenes Erlæggelse, ligesom der og udenfor Bomhusene ber ephænges 2 forte Tavler, hvorpaa med store hvidmalede Bogstaver og Tal anføres denne allernaadigst bestemte Taxt. Endelig skal denne Bevilling i sin Tid, ved den ny Landes veis Unlæg, eller den nuværendes Omlægning igjen bortfalbe. 23 Decbr. 27 Decbr. Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand), ang. at Prom. af 9de Juni 1792 (om Skjoders Tinglysning naar urerligt Gods pantsættes), maae til Vaag, og Vends: Her reder udvides. Gr. Da Deres Excellence i Skrivelse af gote f. M. har indstilt, at den Bestemmelse i dette Collegiums Skri velse af 9de Juni 1792 til den daværende Stiftamtmand over Fyens Stift, om at ingen Obligation, hvorved urors ligt Gods pantieties, maatte til Tinglæsning antages ferend Debitor først havde ladet sit Eiendoms: Skjøde tinglese paa det pantsatte urerlige Gods, maatte udvides til Baag- og Vends Herreder, der itte den Gang hørte under Odense Amt, hvilket bemeibte Stiftamtmand ferestod; fan fulde man herved tienftligst melde Dem til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Wedkoma. mende, Ut der fra dette Collegii Sibe Intet haves, imod den af dem foreslagne Udvidelse af den ommeldte Bestemmelse for de 2 Herreder. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Skjøder paa indkjøbte Grunde til at udvide Gaderne og anlægge Nye i den Deel af Kjøbenhavn, som ved Bombardementet 1807 afbrændte, maae læses til Tinge, og de ders ved udfordrende Attester udstædes uden Betaling samt de anordnede Fattiges. Penge borts falde. Gr. Magistraten har i Skrivelse til det danske Cancellie under 27de f. Maaned andraget, ar, i Følge aller heieste Resolution af 29de Derbr. 1807, betraffende Gader-, nes udvidelse og nye Gaders Unlæg i den ved Bombar dementet samme Nar afbrændte Deel af Kjøbenhavn, ville abfidige Grunde blive at aftjobe Eierne; (z) men at de Bekostninger, som de paa Grundene meddelende Stjø ders Kinglysning, de dertil behøvende Uttesters Indløs ning og de anordnede Fattiges Penges Erlæggelse medføre, ville udgjøre en ikke liden udgift, som ville falde Staden til Last og forøge den Cum, der for Grundene og Fune damenterne skal udredes; desaarfag haver Magistraten foreslaaet, at Staden maatte fritages for de ovennævnte udgifter saavel i dette Tilfælde, som naar den igjen af Hænder de saaledes kjøbte Grunde til andre Brandlidte. Efterat have taget denne Sag tilligemed det danske Gans cellies derover afgivne Betænkning i Overveielse, gives hermed tilkjende, at Kongen vil, At de Skjøder, som meddeles Staden Kies benhavn paa Grunde, hvilke den i ovennævnte Dies med affiøber Eierne, skulle læses til Tinge uden nogen Betaling, og at de dertil udfordrende Attester stal af Vedkommende ligeledes meddeles uden Betaling, fame, at de anordnede Fattiges Penge af jobesummen maae i dette Tilfælde bortfalde. Endelig vil Kon. gen og at det Samme maae finde Sted i de Tilfælde, at de Staden saaledes tilsjødede Grunde igjen afhændes til andre Brandlidte. 27 Decbr. Rescr. (til Amtmanden over Sorø. Amt), 27 Decbr. ang. hvorledes 778 Edr. Land udlagte istæ detfor den Græsningsret, Slagelse Byes Grund: Eiere havde i nogle Marker, skal anvendes til Vognmands Lauge, Kirkegaard, Exerceerplads, Drivt eller Græsning. Gr. Kongen haver ladet Sig allerunderdanigst fore. drage a) det af Amtmanden til det danske Gancellie inds givne Forslag, angaaende Anvendelsen af de 778 br Land geometrie Maal, som ved Sors-Amts Landvæsens (z) See Rescr. 11te Aug. 1809 Kla 27 Dechr, Commissions Voldgifts Eragtning under 23de Upril blevne udlagte, istedet for den af Slagelse. Byes Grund: Eiere forhen havte fri Græsnings Ret i Beftermarken, Mellemimarken og Galgemarten samt Bye Sloven. b) samtlige Byens Grund Eieres i den Anledning ytrede Ønsker. Efterat have taget denne Sag tilligemed Rentekammerets Bes tentning c. i Overveielse, gives hermed tilkjende, At bemeldte 778 de Land geometrise Maal skulle anvendes paa følgende Maade: 1) at der til hvert af de i Slagelse Kjebsted værende 16 Vogn mandslaug skal henlægges. en Strækning af 10 Tde Land, hvilke, efterhanden sem Vognmandslaugene blive ledige, skulle forenes med disse, og nu strap ved Uuction til den Høistbydende opraabes til Fæste paa Livstid, paa Vilkaar at Fæsterne skulle indtræde i Vognmandelauget, naar forlanges, eller i modfat Fald, fratræde Joten, faasnart et Laug bliver ledigt (a) hvormed den kan forenes, samt at Indtægterne af de saaledes udlagte 160 Tor Land skulle tilfalde Grund Eierne paa den Maade, som nedenfor fastsættes angaaende Indtægterne af de til Dyrkning udlæggende Jorde; 2) at 18 Tde. Land geometrise Maal skal uden nogen Godtgjørelse eller Bederlag, nærmest Byen udlægges til Kirkegaard, (b) Sestes Marked, rerceerplads og anden saadan offentlig Brug: 3) at de øvrige 600 Tor. Land skulle anven des efter følgende Plan: Jordene skulle inddeles i 8 Marker hver paa 75 dr. Land, hvoraf skifteviis 3 skulle befaaes, eg 5 udlægges til Græsning hvert Aar; Der vil da aarlig udligge til Græsning 375 Tdr. Land, hvilke skulle befaaes med Kløver, og hvors' paa de i Følge Hoieste: Rets Dom af 9de April 1781 og derefter passerede Udlægs. Forretning til fri Græs: (a) Cfr. Forordning 6te Novbr. 1810. (b) Cfr. Forordning Febr, 1805. ning berettigede Grund-Eieres Creaturer skulle græs. 27 Dechr. ses: de Marker, som aarlig udligge til Græsning, skulle alene afbenyttes til fri Græsgang for Grund. Eiernes Creaturer i det Forhold, som ved den ovenfor nævnte Høieste Nets Dom og derefter passerede Udlægs Forretning er bestemt, úden Hensyn til de senere Vedtægter, som maatte have fundet Sted imela lem Borgerskabet, saa at enhver Grund. Eier aarlig nyder Græsnings. Ret til saamange Hoveder, som ham efter den i Udlægs Forretningen indeholdte Beregning fan tilkomme, naar Græsnings Retten i Vester marken, Mellemmarten og Galgemarken sammenlæg ges, og (fiben Grund Eierne forhen ikkun havde Græsningsret paa en af disse Marker, efter aarlig Omskiftning) divideres med 3, samt naar Græsnings. retten i Byesloven tillægges; hvorefter det Untal Ho veder, som Grund. Eierne aarligen ville faae græssede frit, kommer til at udgjøre 390 Stykker Hoveder. Er Følge heraf vil det da fremdeles være, at ingen andre Grund. Eiere tillægges Græsnings Ret end dem, som i bemeldte Beregning ere specificerede, og at Græsnings Retten for de af disse Grunde, som nu ikke ere i private Folks Eie, aarlig bortleies for Kæmner Kassens Regning. For denne fri Græss ning skulle Grund-Eierne ikke paalægges andre Byrs der, end dem, som hidtil have paaligget dem, nemlig at vedligeholde Lede, lenne Opfynsmænd og Hyrder. Dersom iøvrigt de ovennævnte 390 Stykker Hoveder ikke kunne blive tilstrækkeligen græssede paa de dertil unne blive tilfi udlagte 375 Tor. Land, førend alle Markerne efter gte 375 Tor Dmgang ere blevne opdyrkede, sulle Grund Eierne nyde Erstatning for hvad der efter lovligt Syn og Taxation aarlig maatte mangle i de fulde 390 Styl 27 Decbr. fer Hoveders Græsning og denne Erstatning tages 39 Decbr forlods af den Forpagtnings-Sum, der aarlig udkoma mer af de øvrige 225 Tor. Land. Disse 225 Tdr. Land, som ikke udligge til Græsning, skulle derimod bortfors pagtes til Befaaening; men hvert ar stat en af disse Marker udlægges til Græsning og en af de udlagte igjen indrages til Sad. Forpagtningen maa altsaa indgaaes paa 8 War, i hvilken Tid Dmgangen med Markerne gaaer rundt. 4) Det, som ved Forpagtningen af disse 225 Tdr. Land aarlig udbringes efterat alle Udgifter ere fradragne, ligesom ogfaa hvad der udbrin ges af de til Vognmandslauge henlagte 160 Tor. Land, at tilfalde de til fri Græsning berettigebe Grund Eiere uden hensyn til hvem Grunden tilhører, paa den Maade, ai Forpagtnings- Summen indbes tales i Kæmmer Kassen, og at alle baade kongelige eg Byens Skatter og Tyngder, som enten nu hvile paa, eller herefter maatte blive lagte paa Grundene, og af Samme aarlig bør udredes, først afholdes af denne Suim, samt at det, som derefter maatte blive tilovers, udbetales til Grund- Cierne i Forhold til Grundenes Taxt; hvorover Stadens Øvrighed skal føre Regnskab; egentlig skulle Grund Eierne, som ene nyde Fordelen af Jorbene, ogsaa være forpligtede til at reise og vedligeholde Segn omkring bemeldte 600 Tdr. Land forsaavidt Saadant ikke maatte være paalagt nogen anden. Canc. Prom. (til Biskopen over Aalborg- Stift), hvorved bestemmes hvilke Forretninger ere Sognepræstens, og hvilke den refiderende Capellans i Hjøring. Gr. 190 Han har i en til det danske Cancellie indfendt Skrivelse fremført, at der ikke gives noget Regles ment (c) hvorved de griftlige Embeds Ferretninger ere 29 Decbr. bestemte mellem Sognepræsten og den residerende Capel Ian i Sjabstæden bjerring og de annecterede St. Hans og St. Olai Menigheder og har Biskopen derhes, i anledning af den i Sognefaldet, ved Hr. Provst Glaufens Gnto ledigelse, indtrufae Bacance foreffaaet, at adskillige Bestemmelser i faa Genteende maatte vorte fastfarte. Ofter at have taget dette Forslag, tilligemed Cancelliets derhos gierte Bemærkninger i Overveielse, gives hermed tilkjende,. Ut Kongen herved allernaadigst vit have fastsat følgende Bestemmelser i Henseende til de gudstjensta lige Forretninger i bemeldte Kjøbstæd Hjering eg Ans niper: 1) Aftensangsgudstjenesten i Hjøring mane Herefter ophøre. a) Heimessetjenesten i Sjøbstædens Kirke, saavelsom i Annererne bør forrettes verelviis af Sognepræsten og den refiderende Capellan, saaledes, at naar den Ene prædiker til Heimesse i Byens Kirke, prædiker den Anden i begge Annepkickerne, da Enhver tillige skal besørge de accidentelle Forretninger, med Cominunion, Barnebaab, o f. v. som maatte forefalde i den eller de Kicker, hvori han har Forretning. 3) Den, der prædiker til Heimesse i Hovedkirken, skat tillige samme Dag catechifere fra 2 til 3 Efters middag; og bør begge Præster gjere sig al mulig Umage for, at denne Catechisation beseges af Ungdommen. 4) Den af Menighedens Lærere som prædiker i begge Annerkirker, bør hver Sen og Helligdag verelviis catechifere i den ene eller den anden af Kitferne, med mindre andre Embedsforretninger maatte nødvendig afbryde denne Deden. 5) Sognepræsten skat alene forrette alle Fredagsprædikener; men, naae Antallet af Communitanterne maatte overstige 40, bør den refiderende Capellan tillige møde i Rira ken, for at komme til hjelp ved Communionen. (c) See beg (i Rescripterne) det Almindelige af 26de April 1754 29 Decbr, 6) Onsdagscatechisationen, der fornemmelig skal beso ges af Born, forretter den refiderende Capellan alene. 2) Onsdags Fasteprædikener skulle begge Menigheder. nes Lærere veretviis beforge saaledes, at Den, der efter Videnen prædiker tit heimesse i Hovedkirken paa Fastelavns Sondag, prædiker tillige den første Onsdagsprædiken i Byens Kirke, hvorimod den An den besorger Onsdagsprædiken i degge Annepkirkerne, 0. f. v. 8) Skriftemaalet i alle 3 Menigheder bør begge Menighedernes Lærere være forpligtede til at tage lige Deel udi, med mindre Antallet af Confis tenterne er faa lidet at de hellere verelviis ville for rette denne Tjeneste. 9) Skolerne, saavel i Byen som i Unneperne, bor begge Menighedernes Lærere flittigen besøge; dog bør de med hinanden aftale en saadan Forening, at den fornodne Orden heri overs holdes saa at den Ene ikke møder i Skolen paa sam me Dag og Tid som den Anden. 10) Alle Bryllups per i Kirkerne eller i Husene, forrettes af Sognepræs sten, som den der ene nyder Indkomsterne ved Sam me. 1) Hjemmedaab, Syges Betjening og de Uns ges Undervisning og Confirmation ber begge være forpligtede til at forrette, ligesom Enhver derom an modes. 12) Da begge Læreres Embeder have et fælleds Djemed, bør de ogsaa begge, helst i alle Sng. doms Tilfælde, og i andet lovligt forfald, komme hinanden til Hjelp efter yderste Evne. 13) I øvrigt beholder enhver af Menighedernes Lærere be Embedss Indkomster, sem allernaadigst ere bestemte og henlagte til ethvert Embede (d) og hvorefter de hidtil værende Akkorder imellem Sognepræsten og den refiderende Capellan,angaas ende visse Embedsforretninger bør for Fremtiden bortfalde. (d) Om Capellan Offer fee Rescr. z Marts 1742 (.300) og ste Navbr. 762. Rescr. (til Fyens Stiftamtmand), ang. 29 Decbr. Nedlæggelse af et Raadmands-Embede i Odense. Gr. Efter det danse Cancellies allerunderdanigst gjorte Forestilling og i Betragtning af de derhos oplyste Omstæn digheder bestemmes: At det ved Raadmand Trøyels Død lebigværende Raadmands. Embede i Odense Magistratur skal indgane, og Sammes Indkomster deles imellem Borges mesteren og den tilbageværende Raadmand. Rescr. (til samtlige Biskoper i Norre Sylland,) 29 Decbr. ang. at Degne og Skolelærere ei mane bestikkes uns der andet Vilkaar, end at de underkaste sig de fores staaende Forandringer. Gr. Germed gives tilkjende at Kongen med Hensyn til, at forberede Indførelsen i Nørre Jydland af det for Sjælland, Fyen m. ft. Det allerndatigft approberede Stole Reglement, som under 10de Detbr. 1806. er bekjendtgjort fra det banfte Cancellie, herved allernaadigst ville have fastfat: At ethvert Degne Embede saavelsom ander Skolelærer Embede i det Biskopen anbetroede Stift, herefs tec ikkun maae besættes med de udtrykkelige Vilkaar, at den beskikkede Degn, som fremdeles skal kaldes Skolelærer og Kirkesanger, og de ligeledes beskikkede Skolelærere, skulle underkaste sig de Forandringer i Henseende til Skole Districtet, Embeds: Indkomster og Pligter, som nærmere ved en, allernaadigst nye Anordning om Skolevæsenet (e) maatte vorde fastsatte. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bisko- 29 Decbr. pen over Viborg Stift), ang. Nedlæggelse af Nørre Sogns Kirke i Viborg til sin Tid. (e) Er den under 29de Juli udkommen. 29 Decbr. 30 Dechr. 30 Decbr. Gr. Kongen er allerunderdanigft bleven foredraget et af Stiftamtmanden og Biskopen over Viborg Stift til det danske Cancellie indsendt Forslag om, at Notre-Sogns Kirke i Kjøbstæden Viborg maatte nedlægges og ophøre at være Tredie Sognetirke, samt at dens Menighed maatte søge dens Gudstjeneste i Domkirken, m. v. Efterat have taget beane Sag, tilligemed Cancelliets derhos gjorte Bemærkninger i Overveieife, gives hermed tilkjende, At bemeldte Nørre Sogns Kirke, ved indtræffende Bacance i Domkirkens eller Norre: Sogns Sognekaide sammesteds, skal nedlægges, og at der ifølge heraf ikke mane anvendes nogen Sum af Betydenhed paa dens Vedligeholdelse, samt at dens Kobbertag faasnart Kirken nedlægges skal overdrages til Courant Bans ken imod at Kirken derfor erholder Bankfonds. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd, Amtmand, Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. i hvilke Boer det ikke er fornø dent at udstæde Stifteact. Hs. Majestæt har under 19de d. M. behaget allers naadigst at resolvere: at det ikke er fornodent, at Skiftes act udstedes i de Boer, hvor Arvingerne ere mynbige og nærværende samt ved Boets Stutning tilkjendegive, at de ingen Stifteact forlange. Denne allernaadigste Resolutien skulle Man herved tjenstligst meddele Hr.. til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Trondhjems Stift), ang. 210 Robr. fra de Angelske Stiftelser til Skoler. Gr. Kongen er allerunderdanigft foredraget en til det danske Cancellie indsendt Skrivelse fra Commissionen for de Angelske Stiftelser i Trondhjem, hvori Den anholdt om, at denne Stiftelse maatte vorde fritaget for længere at udrede de 210 Rdlr. aarlig, som den i Følge Rescript af 19de Decbr. 1781 fulde erlægge til den sammesteds oprettede Borgerskole, i Betragtning af at denne Skole skulde være i fuldkommen god Stand, især med hensyn til, at den, efter Mefcript af ste De.br. 1800, i 10 paa hinanden følgende War maa oppevare Dele af de Angelse Stiftelsers aarlige Renter. Efterat have taget benne Sag, tilligemed Stiftamtmandens og Biskopens bers over afgivne Erklæring i Overveieife, bifaldes herved, 2t de ommeldte 210 Note, aarlig, sem de angelse Stiftelser, ifølge det nævnte Rescript af 19de Decbr. 1781, al bidrage til den borgerlige Mealskole i Tronds hjem, maae inetil næstkommende 5te Decbr. 1810 udtælles til bemeldte Skole; og vil Kongen derhos allernaadigs have Stiftamtmanden og Biskopen paa lagt, imidlertid gjennem Cancelliet at indkomme med detailleret Forslag angaaende denne Sums bedste Anvendelse efter den Tid til Almueskolernes Fordeel. 30 Decbr Canc. Prom. (til Amtmanden over Randers 30 Decbr. Amt og Biskopen over Nathuus Stift), ang. hvad af Grundtaxten i Randers bør til Fattigvæsenet svares. Gr. Efterat Cancelliet allerunderdanigst havde foredras get Hs. Majestæt det med Hr. Kammerherres og Deres Heiærværdigheds Skrivelse af 5te Decbr. 1806 hertil indsendte Forslag fra Magistraten i Randers, angaaende Ligningen af Afgivten til Fattigvafenet paa denne Byes Grundtaxt har det behaget Uuerhøiftsamme ved Resolution af 19de d. M. allernaadigst at bifalde, At den Afgift til Fattigvæsenet, der ifølge Regle mentets 42de §. skal lignes pan Kjøbstædernes Grunds taxt, maae for Randers Kiobfteed bestemmes til 4 B. af hver Rigsdaler, som den i Grundtaxt er ansat for, hvilket Man tjenstligst skulle tilmelde &c. Canc. Prom. (til den kongelige Commission 30 Decbr. for de danske Skoler), ang. at første Lærer ved Seminariet paa Joenstrup maae indtræde i Kirkeværiose Sogns Skole-Commission. [ 30 Decbr, 30 Decbr. 30 Dacbr

Gr. 8. Majestæt er berfra allerunderdanight foredra get den af den kongelige Commission hertil incsendte Fo restilling af robe August 1809, hvori velbemeldte Com mission, i leoning af den ved Joenstrups Seminarium oprettede Skole for adftillige af Omegnens Bern har inde ftilt, at Seminariets forte terer moatte erholde Sade cg Stemme i Stedets Soane Commission for Skolevæse net. Ligetedes er Hs. Majestæt bleven foredraget den af Kjobenhavns Amis Stole Direction i denne Anledning af ivne Betænkning. Det har behaget Allerhøiftsamme under 28de Decor. 1809 at resolvere saaledes: "i bifalde allernaadigst, at første kæret ved Sea minariet paa Jornstrup maa indtræde i Kirkeverloses Sogns Skolecommission. Denne allerbøieste Resolus tion som herfra, under Dags Dato er communiceret Kjobenhavns Amte Efote Direction, undlader man ikke herved tjenstligst at tilmelde den kongelige Com mission tit behagelig Efterretning. Ganc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), áng. nogle i Sandager Kirke trufne Indretninger. Gr. Af den of Deres Excellence og Deres Heiærværdigs heb under 29de Skovbr. fostleden hertil indsendte Fore stilling med Bilag erfares, at Frue Grevinde Gyldensteen. Som under gote Juni rs7 er forundt allernaas duft Billadelse til i Sarflev Kirke at gjøre en forandret Indretning meb samme Rivkes Attertavle, bar, iẞederfor at gjøre denne In retaine teme dte Særslev-Kirke ladet den foretage i Sandager Kirket hvorimod hun i Særsleva Rile tes of fares arfaget itte bar kunnet modtage en faabda Forautrina, bor ladet borttage den gamle, g og opleie en terravie i bins Sted.. Cancelliet uide bene da herved tjenstligst melde til beha New Souscium, i Betrentning af de af Grevs Rebel Salater andragne Omstændigheder, albeles af benennte Gevinde Gyldensteen i webe Rufe trufue Indretninger. Stil Stiftamtmanden og Biskopen dodhjents Stift), ang. Halvdelen af en Gaard til den residerende Capellan i Meldalen. Gr. I en til det danske Cancellie indsendt Skrivelse, indberetter Biskov Bugge, at ved Ktoffer Nebeke dødelige Afgang i Melbaten, blev dette Klokker-Embede, hvis Judkomster efter Rescriptet af 8de Aug. 1800 ftal anvendes til folemesterens Lens Fockedring, ledigt; at dette Embedes vigtigste Indkomst er Rio fergaarden Grævstad, som vel efter forbemeldte Mescript burde sælges; men som Bißoppen dog foreslog at maatte deles saaledes at den ansættende Kirkesanger maatte overlades den ene halve Deel tit Brug eg Beboelse, og den anden halve Deel lægges til den refiderende Capellans Gaard imod Vederlag. Efterat den sidstnævate halve Deet af Gaara den, efter Cancelliets Refoturien var bleven fat til offents lig Xuction til Fordeet for folevæsenet, har Stiftamte manden og Biskopen nu indberettet at Sebnemand Strøm, er ved Auctions-Forretningen den 29te Octer. 1808, Eleven Høistbydende med 526 Nd, hvorhos Stiftamtmanden og Biskopen tillige have bemerket, at under den halve Deel af Gaarden som er stillet til auction, er allene indbefattet hjemgjerdet og uemarten, men ikke noget Satterboel og noget Fiets Engstat, i Betragtning af at Skole Commissionen indstændigen bad at dette forlods maatte tillægges irfefangerens Andrel, da det ville være ham aldeles nødvendigt til Creaturers Fedning, hvilket Stiftamtmanden og Biskopen og, i paab om allernaas bigst Bifald, have bevilget. End videre er Kongen allers underdanigst bleven foredraget en ufsaning fra den residerende Capellan i Meldalen, Frederik Nannestad, hvori han akkerunderdanigft hat anholdt om, at træde ind i det gjorte Auctionsbud paa den Maade, at Meldalens residerende Capellan, overdrages Brugen og Benyttelsen af den solgte Jerd imod at han foruden Skatterne afgiver til Stoletasfen aarlig Mente af den Summa der bliver Beløbet af de budne 526 Nd. med hvad Skyldsætnings- og Auctions Omfoftningerne udgiere, m. v. Efterat have taget denne Sag tilligemed Stifts amtmandens og Biskopens afgivne Erklæringer og Rentes kammerets samt Cancelliets derhos gjorte Bemærkninger i Overveielse gives hermed tilfjende: At ovenmeldte af Stiftamtmanden og Biskopen foreløbigen bevilgede Deling af Klokkergaarden Grævstad bifaldes, ligesom og allernaadigst tillades, at den res siderende Capellan for Meldalen, Frederich Nannes stad, maae træde ind i det over den nævnte Gaards halve Deel gjorte høieffe Auctionsbud 526 Rd., paa Vil kaar, at denne bortsolgte Deel af Klokkergaarden for bestandig skal henligge til Capellangaarden i Meldalen, hvorimod Capellan Nannestad, paa egen og Efters 30 Dechr. 30 Decbr. mænds Begue, adflæder til Meldalens Stolekasse 30 Decbr. Pante Obligation for Kjøbesummen, prioriteret i Gaarden, og at der i Henseende til Styidsætnings. og Auctions Omkostninger forboldes saaledes, at han derfore af hans Eftermand skat nyde Godtgjørelse med Deels aarlig Afdrag. V. G. N. og Gen. Zoldk. Circul. (til samtlige Told, og Consumtions Steder i Danmark), ang. at de ved Forordningen af 11te Aug. d. A. paabudne 50 Procent skal indbetales i Skatkammer Afdragsfondet, samt om Tillægs- Afgivternes Unførelse i Toldbogen. Da de ved Forordningen af rate f. M. paabubne 50 Prc. fulle efter allerheieste Befaling af 27de f. M. indbetales i Skatkammer-Afdragsfondet faa kuune bemeldte 50 Pre. tilligemed de ved samme Forordning paabudne 25 Pre. deraf, i Toldbogen anføres under cet i Tilleys. Afgiftens Rubrik. I Told og Ertras Afgifte Rubriketne kommer alifan blot Tolden efter Zolbtarifen of 1797 og Extra Afgiften efter Fororda ningen af fte Detbr. 1802, men i Tillægs Afgiftss. Rubrikerne komme 87 Pic. af hver, nemlig: 25 Prc. efter Forordningen af 6te Juni 1806, 12 Pec. efter Forordningen af 11te f. M. eg 50 Pre. efter kongelig Befaling af 27be f. M. Forsaavidt ovenmeldte 50 Pic. efter Forordningen af 11té f. M. allerede maatte være indbetalte i 3abitassen eller paa Am stuerne til den kongelige Kasse, steer paa behørigt Sted Unmeldelse, at Summerne Eunne overgane til Statkammer-Afdragsfondet, ligesom det ogsaa i Zolds bogen og paa Extracten anmærkes at Beløbet derhen horer.